Skip to main content

Full text of "Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med understttelse af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet udg. af det Danske sprog. og litteraturselskab"

See other formats


Presented to the 
LIBRARY of the 

^NXVERSITY or TORONTO 

by 
Estate of the late 
JOHN B. C. WATKINS 



ORDBOG 

OVER 

DET DANSKE SPROG 



ORDBOG 



OVER 

DET DANSKE SPROG 

GRUNDLAGT AF 

VERNER DAHLERUP 

MED UNDERSTØTTELSE AF 
UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET 

UDGIVET AF 

DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB 



TOLVTE BIND 
KØD-LUEVARM 




KØBENHAVN 1931 

GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG 

TRYKT HOS H. H. THIELE 



Redaktionen af nærværende bind er udført af Johs. Brøndum-Nielsen, Jørgen Glahder, 
Aage Hansen samt (for enkelte afsnits vedkommende) Paul Diderichsen og Aage Rohmann. 

Gennemlæsningen (se indledningen, I. bind s. L) er udført af Johs. Brøndum-Nielsen, 
Jørgen Glahder, Aage Hansen og H. Juul-Jensen. 

Gennemsynet umiddelbart før trykningen (se forordet i HI. bind) er foretaget af H. Juul- 
Jensen samt (for enkelte afsnits vedkommende) Johs. Brøndum-Nielsen og Jørgen Glahder. 

Verner Dahlerup har gennemset bindet i korrektur (se i øvrigt forordet i HI. bind). 

Ordbogens udgivelse forestaas af Lis Jacobsen som administrativ leder og H. Juul- 
Jensen som ledende redaktør. 



AUG 41965 



996813 




Kad 



Ked 



Ked, et. [kø9; nu vulg.ell. dtaZ. ky(5)] 
'k\øå. Høysg.AG.138. best.f.'ei Vkø-ddt, især 

- 1. 'køa' - .. - - 



'dt, vulg. ell. dial. 'kyå'a/, 'ky-'af] 
(som gengivelse af vulg. ell. dial. udtale (jf. 
Tlwrsen.17. Kort.98(sJæll.). Feilb.) skrevet 
Kyd. (filipensen) havde Rødderne for dybt 
i „Kyddet". RudLange.Drømme.(1910).23. 
det er Kyd. Det er Kyd saa godt — at 
det er næsten Synd at spise ået\ Buchh. 
GT.198. sa.MC.18. *Forkyd ogBagkyd. 
Sganarel.IlI.65. Kallekyd. Allen.DS.II. 
691. Lsnnmeky'å. Aakj.B.38). f gigen. 
i hest. f. kødsens (*(gaa) ald Kiødsens "Vey. 
Eolb.Paars.59. VSO.III.K108. jf. : Man si- 
eer: Kiødsens Vej, Kiødsens Lyst, men 
derimod Kiødets Smag, Kiødets Kraft; thi, 
om en skrev Kalvekiødsens Smag, vilde 
end ogsaa de, som ere patroner af den 
Genit. Kiødsens, neppe kunne bare sig for 
IsLtter. Eolb.Orthogr. 117). uden fit. (glda. 
kødh, køth (Rimkr. Mand.l6), kiød, kiøt 
(Brandt.EDJ.110.II.222), kyth (Da.Sprog- 
tekster.IIL(1^29).29), æda. køt (AM. 60. 
Earp.Kr.124.160), kiot (Da. Sprogtekster. I. 
(1925). 16. gen. kiozæns. Harp.Kr.Lnxii), 
kiøt (AM.ll. Cambr. Earp.Kr.lO), sv. kott, 
no. kjøt, oldn. kjQt (dat. kj9tvi^; oprindelse 
usikker) 

1) om de bløde dele af menneskers 
og dyrs legeme, l.l) i egl. bet.; dels om 
de bløde, blod- og fedtholdige dele af 
legemet i modsætn. til knoglerne (og hu- 
den); dels (især anat.) om muskelmassen 
(i modsætn. til knogler, brusk, fedtvæv osv). 
Du haver klædet mig med Hud og Kjød, 
og sammenføiet mig med Been og Sener. 
Job.10.11. dersom (hun) har været meget 
glad over dette Sæde (paa træhesten), saa 
maae hun ikke have havt meget blødt 
Kiøå. Biehl.DQ.IV.70. Sømanden smaalo, 
mens T. bredte sin Haand ud og tog et 
Tag i hans Kjød. L. lod sin Haand følge 
efter, men berørte kun flygtig vedkom- 
mende Overarms Muskel. Schand.BS.271. 
Mester Strange (beser sine Haandled . .) 
*. . „Eders Strikker skærer | lidt lovlig dybt 
i Kødet ind, Hr. Lensmand I" i)racAm.ili. 
172. II være ell. sidde i (eet) blodigt 
(ell. det blodigej kød, om legemsdel: være 
stærkt beskadiget; være eet blodigt saar. det 
sidder i blodigt kød. Moth.K444. saa klav- 
rede hun op ad Bjærget . . og længe før 
hun naade til Toppen, sad hendes Fødder 
i det blodige K\ød. SvGrundtv.FÆ.I.201. 
hele Ansigtet (paa barnet) sidder i ét blo- 
digt Kjød. Sc;iaw(Z.i<'.^04. dødt, vildt kød, 
se død sp.20*^, vild. || kod og ben, se L 
Ben 1.1. kød og blod, se bet.7.\\(jf.bet. 
1.2^ om (de spiselige dele af) fisk. Denne 
Fisk er grov i Kiødet. MO. Kødet af 10 
Ansjoser og 6 å 8 syltede Skalotter hakkes 
og kommes i Saucen. FrkJ.Kogeb.7 2. 1.2) de 



spiselige dele af pattedyr (især: slagte- 
dyr) ell. fierkræ; dels om disse dyrs musku- 
latur med vedhængende skeletdele, fedtvæv, 



bindevæv osv., dels i mere udvidet bet. om 



samtlige dele af dyret, der anvendes til men- 
neskeføde; ogs. spec. om selve muskelmassen 
(skært kød) i modsætn. til knogler, brusk og 
fedtvæv (ordet anvendes i denne bet. altid 
med udelukkelse af (og ofte i modsætn. til) 
fisk, og i dagl. tale ogs. ofte (uden for ssgr.) 
med udelukkelse af fjerkræ; jf. ogs. Flæsk 1). 
jeg tænker paa Kiødet, hvor ælendigt det 
saae ud og dog kostede 5 Skilling Pundet. 

10 Eolb.Bars.lI.12. For 3 Uger siden stal jeg 
3 Stykker røget Kiød. sa.MascI. 11. Brød 
er sundere end Kjød. Eøysg.S.9. *For me- 
get af Kiødet | Saa mangen har dødet, | 
Spiis derfor helst Fisk. Tyess.^55. Et af de 
almindeligste (midler mod vorter) er, „at 
stryge dem af" med et Stykke Flesk eller 
Kiød. Thiele.III.104. Skiøndt han er Catho- 
lik, spiser han baade Kiød og Fisk i Fasten. 
MO. Const.Kogeb.^ (1920). 363. islandsk 

20 kød (o: lammekød), se islandsk. || i ordspr. 
og talem. hverken kød ell. fisk, se L 
Fisk 4.2. salte kød, naar det begynder 
at surne, (nu næppe br.) for silde tænke 
paa at forebygge noget. Mo1h.K444. VSO.jf. 
Mau.8605.(nunæppebr.:)Kiød uden Salt 
er Barn uden Tugt (o: bliver snart fordær- 
vet). VSO. jf Mau.l0666a. (sj. :) tænker han, 
at jeg ikke veed, hvordan jeg skal tage 
Kiød op af Suppen, uden at brænde 

30 mine Fingre (o: jeg forstaar at bære mig 
forsigtigt, behændigt ad). PAEeib. Sk. III, 
18 (jf H. brænde lO.i samt Mau. 1. 362). 
(det er ondt at) købe kød af katten 
osv., se HL Kul l.i. 1.3) (jf. bet. 4=; bibl. og 
relig.) om Kristi legeme, som paa under- 
fuld maade tænkes at være til stede i nad- 
verens sakrament. Hvo som æder mit 
Kiød, og drikker mit Blod, han bliver i 
mig, og jeg i \i2Lm.Joh.6.56. *Tag vor Herre 

40 paa hans Ord I | Nyd ham ved hans Naa- 
debordl | Æd hans Kjød og drik hans 
Blod. Grundtv.SS.IV. 237. 1.4) i forb. "kød 
af ens kød og blod af ens blod {efter 
lMos.2.23(se u. 1. Ben l.i;; jf. ogs. kød 
og blod u. bet. 7; billedl. anv. af bet. l.i; 
sml. bet. 4.4; især fD) af samme art ell. op- 
rindelse som en (anden); dels (l.br.) om ens 
afkom. D&E. dels: hvad der er i fuldstændig 
overensstemmelse med, fuldstændig ligner eft. 

50 svarer til ens væsen, anskuelser olgn. Sym- 
patien føles kun over for, hvad der er 
Kød af vort Kød og Blod af vort Blod, 
ikke over for typiske Figurer. CLonge.NF. 
198. (Berg) var Kød af Folkets Kød og 
Blod af dets Blod. EEenrichs.CB.9. D&E. 
2) særlige anv. af bet. l.i. 2.1) (især dagl) 
m. h. t. ernæringstilstand; huld (H). af Flo- 
den opstege syv Køer, skjønne af Udseende 
og fede paa Kjød. lMos.41.2. Der er ikke 

60 Kiød skabt paa ham. VSO. Kiødet falder 
af ham (o: han bliver mager), smst. I det 
sidste halve Aar plagedes hun af en ved- 
holdende Hoste, hvorved hendes Kjød og 
Kræfter aitoge.Schleisner.Nosographie afls- 
land.(1849).8. D&E. klæder skaber ('eM. 
gør) folk og kød heste, se L Klæde S.i. || 



XII. Rentrykt •«/„ 1M9 



Ked 



Kød 



f aa sit kød igen, komme til kødigen 
olgn., (nu næppe hr.) genvinde sit huld. efter 
kort Tids Forløb faae (haschkirernes heste) 
deres forrige Kiød igien.Fleischer. 1X2.575. 
Han er igjen kommen til Kræfter og Kjød, 
og nyder nu en fuldkommen Sundhed. 
Hygæa.(1827).472. 2.2) det menneskelige 
legemes overflade, især m. henblik paa 
dets farve (jf. kødfarvet^, synis (o: viser 
sig) blaat Kiød, eller revne Klæder (o : ef- 
ter voldtægtsforsøg). DL.6—13—18. *Hyl da 
endelig den Hulde | Ind i Slørets fine 
Purpur I Lidt af Kjødet skimre giennem. 
Aarestr.SS.V.lO. Der laa de . . med van- 
vidsfunklende Øjne . . med Blodet rislende 
ned ad deres Kød. JPJac.II.383. (unge) 
Damer førte ham (o: en junker, der skulde 
slaas til ridder) ind i et Telt, hvor han 
klædte sig nøgen til Bæltestedet. Uforbe- 
holdent priste de hans hvide faste Kød. 
SM.ich.Æb.220. 2.3) (uden for ssgr. som Mel- 
lem-, Sidde-, Tandkød 1. hr.) om en enkelt 
del af et legeme, uhyggelige, fede, hvid- 
gule Ansigter, Halsen et tungt, hæsligt 
K.\øå.HCAnd.VII.202. \\ (bibl) anv.(eufem.) 
om kønsdelene; især om mandslemmet (Penis). 
hun brændte af Kjærlighed til deres Bo- 
lere, hvis (Chr. YI: brændte mere af kier- 
lighed, end deres med- hustruer; hvilkes^ 
Kjød var som Aseners Kjød, og hvis Bryn- 
de var som Hestes Brynde (Chr. VI: og 
deres udflod som hestes udflod^. Ez.23.20. 
3Mos.6.3(Buhl). dette Billede af den tyske 
Soldat, som han staar dér i Færd med at 
fremdrage sit Kød . . for at stille sin Lyst 
paa en ulykkelig Kvinde. Jørg.KR.142. jf. : 
deres blusels kiød (1871: Blusel). 2Mos.28. 
42(Chr.VI). (jf. bet. 4.1 slutn.; jarg.:) Da 
nu hans Attraa ved Synet af Pigens util- 
dækkede Yndigheder blev vanskeligere at 
styre og flammede stærkere op, indtraf 
Kødets Opstandelse (o: erektion). Boc- 
caccio. Dekameron. I. (overs. 1904). 239. 2.4) 
gaa efter fremmed kød, (bibl.) om 
unaturlig utugt, omgængelse mod naturen. 
Sodoma og Gomorra . . vare henfaldne 
til Utugt, og vare gangne efter fremmed 
Kiød (anm.: unaturlig Lyst; Chr.VI: andet 
kiød^. Judas.7. 

3) (billedl. anv. af let. I.1-2; jf. ogs. bet. b) 
meton., om person. 3.1) i al alm. || ^ mere 
Kød (0: flere folk til at hale) heri Scheller. 
MarO. II t det er et douent stykke kød 
(o: en doven krop). Moth.K444. 3.2) (især 
spøg.; 1. br.) m. henblik paa erotisk ell. ægte- 
skabelig forbindelse. Den gamle Jeronimus I 
Fye for tusinde Ulykker I Jeg er ingen 
Elskerinde af Antiqviteter; Jeg vil have 
friskt Kiød. Holb.Forv.lse. han foretrækker 
ungt kød i II talem. (nu sj.): har han først 
brød, faar han nok kød olgn., har han 
først en stilling, et levebrød, faar han nok 
en kone. Moth.K444. VSO. jf Feilb. 

4) (videre (overf.) anv. af bet. l.i; sml. 
bet. 5-6; især bibl. ell. relig.) om menneskers 
(ell. dyrs) legeme, organisme; især (ofte 



m. overgang til bet. Q) om kroppen i mod- 
sætn. til sjælen, aanden. 2.1) i al alm. der 
Achab hørde disse ord, da reev hånd sine 
klæder, og lagde en sæk paa sit kiød 
(1871: om sin Kropj og fastede; og hånd 
laae i sækken. lKg.21.27( Chr.VI). Ægyp- 
terne ere Mennesker og ikke Gud, og deres 
Heste ere Kjød og ikke Aand. Es. 3 1.3. 
*du Hex med Fristerøjne | . . fra dit Kød 

10 der staar en Duft | som fra et Røgelsekar. 
SMich.Sirener.(1898).73. *ej kender hjær- 
tet den, som læben kysser; | en sjæl de 
søger, men et kød de fsLvner. NMøll.E.75. 
kødets opstandelse (jf. bet 2.3 slutn.), se 
Opstandelse. 4.2) om legemlig tilstand, 
tilstanden her i jordelivet I Tienere ! lyder 
Eders Herrer efter Kiødet (o : jordiske her- 
rer). Ephes.6.5. *Skal jeg end i Kiødet li- 
de; I Det til Gode tiener mig. JJ Lund. F. 

20 145. II i udtr. for personligt kendskab ell. sam- 
kvem, de, som ikke have seet min Person 
(1907: mit Aasyn^ i Kiødet. OoZ.^.:Z. om jeg 
ogsaa i Kødet (1819: med Legemet) er 
fraværende, saa er jeg dog i Aanden hos 
eder. smst.2. 5(1907). 4.3) i udtr. for legem- 
liggørelse, li (relig.) om Kristi inkarnation, 
(den) som bekiender Jesum Christum at 
være kommen i Kiødet (anm.: som Men- 
neske; Chr.VI og 1907: i Køå). lJoh.4.2. 

30 *(guds søn) Vil tage sig vort Kjød oppaa, | 
Og Manddom tasLe. Kingo.24. Af alle vor 
allerhelligste Troes Hemmeligheder er det 
unegtelig den Største, at Gud er aaben- 
baret i Kiød. 0Guldb.Br.215. Eeib.Poetl. 
346. jf. Kødsdag: hånd havde ofret i sit 
(1819: sine; 1907: sitj kiøds dage ..bøn- 
ner til den, som kunde frelse ham fra dø- 
åen. IIebr.5.7( Chr.VI). i videre anv.: Ordet 
blev Kiød, og boede iblandt os. Joh.1.14. 

40 || Qp billedl Hvor klart end „Jammersmin- 
det" har skildret det indre Menneske, til 
at give det ydre Billede er skrevne Ord 
kun døde Ord. Men Zahrtmann gav Ordet 
Kød, saa det blev levende for os. KMads. 
Kunst.IV.(1902).Hæftell-12.6. Lad os nu 
se, om N. N. idag vil fornægte sin til Kød 
blevne Tanke. Pol.^^liol906.3.sp.2. 4.4) (jf. 
bet. 1.4 og l.i) i udtr. for nøje samhørighed 
i slægt, art, natur, lader os sælge ham 

50 (o: Josef) til de Ismaeliter, at vor Haand 
ikke skal være paa ham, thi han er vor 
Broder, vort Kjød (Buhl: vort Kjød og 
Blod). IM0S.3 7.2 7. Børn er forældres kød. 
Moth.K444. (de) forbeholdt sig at forfølge 
ham, indtil de havde taget Hævn over 
hans Kjød og hans Æt (fr. orig.: sa chair 
et sa race). Schand.RP.39. slægtning efter 
kødet, blodsbeslægtet person, mine Brødre, 
mine Frænder efter Kiødet. Rom.9.3. Dog 

60 ligemeget Hvo jeg er efter Kjødet I — 
vidste jeg kun Hvo jeg er i Aand og 
Sandhed I Ing.EF. 11.100. gøre Jesus til 
Davids Søn efter Kødet Tilsk.l 92 1.1. 242. 
være af eet kød, være nær beslægtede 
(som forældre og børn ell. søskende). D&H. 
være, blive (til) eet kød, om den inder- 



Ked 



K«d 



lige forening af mand og kvinde i ægfeska- 
bet. (manden skal) blive fast hos sin Hu- 
stru, og de skulle være til eet Kjød. IMos. 
2.24. Marc.10.8, Ephes.5.31. 4.5) i faste forh. 
II kød og klæder. *Store Helgen' ogsaa 
haver | Adams Kjød og Klæder paa.-K^iw^'o. 
130. Ludvig Holberg . . kunde . . give 
Latinskoledannelsen Kød og Kiær paa og 
sende den hjem paa „Bjerget" som Eras- 



Kjødets Gmg.Schand.BS.15. Mau.1.288. 
alt kød er som græs, alt kød er hø, 
se Græs sp.237^, 1. Hø 2.i. 

6) (jf.bet.4:; især relig.). om den til ?c- 
gemet knyttede side af menneskenaturen 
i modsætn. til aanden; især m. bibet. af det 
svage, skrøbelige i menneskets natur. Da 
sagde Herren: min Aand skal ikke herske 
i Mennesket evindelig, eftersom han er 



mus Montanus. Svendb Amt. 1919. 17. især lo Kjød; og hans Dage skulle være hundrede 



(dial.) i udtr.som se godt ud, baadeikød 
og klæder. Kjøn er hun nu Frøkenen, 
baade i Kjød og i Klæder. Baud.S.12. Feilb. 
OrdbS.(sjæll.) || ond i kødet, (1. br.) vred; 
„ond i sulet", „sig nu, er De stadig ond i 
Kødet?" — „Nej , nej . . lad os ikke tale 
mere om den Sag." VCavling.Lydia.(1914). 
150. II en pæl ell. (nu hyppigere) torn i 
kødet, (efter 2 Cor. 12. 7: at jeg ikke skal 



og tyve Asir.lMos.6.3. *er vort Kiød skiønt 
(SalmHj. 572.1: Er vor Natur end^ ikke 
mild og bliid, | Naar hun i Christi Død 
sig hen skal give, | Saa giver Gud den 
Gud-hengivne Aand | Dog Overhaand. 
Brors. 203. Kjød og Aand, eller de to Veie. 
En Sjælehistorie. Kofoed-Hansen, (bogtitel. 
1846). sanselige Drifter, der jo kirkelig- 
kristelig beset var en Slags Vederstygge- 



hovmode mig af de høie Aabenbarelser, 20 lighed som klæbede ved det menneskelige 



er mig given en Torn (Chr. VI: pæl^ i 
Kiødet, en Satans Engel, at han skal slaae 
mig paa Munden, paa det jeg ikke skal 
hovmode mig^ om hvad der stedse plager 
og nager, stadig generer. Qvaksalvere (gør 
os læger) ofte den væsentligste Tieneste, 
ved at skille os ved en Pæl i Kiødet 
(o: pinen ved at behandle uhelbredelige pa- 
tienter) og ved at skiule vor Videnskabs 



Kød. Martha Drachmann Bentzon. Michelag- 
niolo.(1908).4S. || aanden er vel rede- 
bon, men kødet er skrøbeligt (efter 
Matth.26.41. Marc. 14. 38). Tilgiv mig 
dette lille Tilbagefald til gammel Daar- 
lighed, som jeg havde højtideligen for- 
svoret. Aanden er redebon, men Kjødet 
endnu skrøbeligt. QyrLemche.DT .249. jf. : 
Ak, Villien var god, men Kjødet skrøbe- 



^øgenheå.Tode.ST.II.112.VSO.V.21.Kierk. 30 ligtl Vi ere Alle Mennesker I irr2:.XFZ7J. 



V.106. jeg har jo denne Torn i Kødet 
denne grænseløse Ærgerrighed. Ber^sfrøm. 
PD.35. Jeg véd godt, jeg er dem begge 
som en Torn i Kiøået.GryrLemche.DT.176. 
5) (bibl.) om jordiske levende væsener, dyr 
ell. (især) mennesker; især iforb.som alt 
kød, alle levende væsener ell. (især) alle 
mennesker, hele menneskeheden, af 
alt det, som lever, af alt Kjød, et Par af 



160. De fleste Mennesker er skrøbeligt 
Køå.SMich.S.SS. i kødet baaret (og i 
klæder skaaret), seH.bæreS.i. holde 
kød for sin arm (se I. Arm l.i) ell.f 
sætte kød til sin arm, regne det køde- 
lige, menneskelige for sin styrke; stole paa 
menneskelig magt. Moth.K444. Vi setter 
Kiød til vor Arm, og anseer os, som lyk- 
kelige, allene ved den Hielp, som vi kand 
hver Slags skal du indføre 1 Arken. iMos. 40 have af de synlige Ting i Verden. Mossin. 



6.19. alt Kjød skal love (herrens) hellige 
Navn. Ps.145.21. *A1 Sang og al Dans er 
til Ære for én . . i Saa dejlig, saa kjærlig, 
men hellig og ren, | Som Kjød at beskue 
ej taaler. Grundtv.PS. VI. 193. *Tusinde 
Døgne, I Verdslige, søgne, | Gyldne for 
K\aå.sa.SS.I.t41. Over alt Kjød, baade 
Mennesker og Dyr . . kommer (Chr.VI: 
Saadan gaaer det med alt kiød, baade 



Term.66. || (især efter apostelen Paulus; 
relig.) om menneskenaturen opfattet som syn- 
dig, jeg veed, at i mig, dét er, i mit Kiød, 
boer ikke Godt. Rom.7.18. os, som ikke 
vandre efter Kiødet, men efter Aanden. 
8mst.8.4. Kødet betyder i kristelig For- 
stand Naturmennesket; det Udøbte, Op- 
rindelige i Mennesket Brandes. VI. 532. 
Kiødets Gierninger ere aabenbare, 



menneskers og dyrs^: Død og Blodsud- 50 saasom: Hoer, Skiørlevnet, Ureenhed, 



gydeise. Sir. 40. 10. dersom disse Dage 
ikke bleve afkortede, da blev intet Kød 
(1819: intet Menneske; ire\st.Matth.24.22. 
(1907). II talem.: gaa kødets (SalmHj. 
267.2. Blich.(1920)!v.t68. Reib. Poet. X. 185), 
kød se ns (VSO.III.K108) ell. (især) alt 
(a.\.Ploitg.n.42. Drachm.BK.145) kødets 
(3\ køås.Moth.G9. Biehl. DQ. IV. 10. alt 



køås. VSO.II.343) gans ell. (1. br.) gSLB. 

al kødets rt kødsens. «o^6.Paars..5.9; vej 60 tisk, lyst. naar han var piaged af Kiøds 



Uteerlighed, Afguds-Dyrkelse, Trolddom, 
Fiendskaber, Kiv, Nid, Vrede, Trætte, 
Tvedragt, Partier, Avind, Mord, Drukken- 
skab, Fraadserie, og deslige. Gal.5.19. de 
(tog) sig ei engang vare lor de groveste 
Kjødets Gjerninger. iVTrgsc^ojt'. Christen- 
dommens Aand.( 1828). 33. kødets ('t kø d- 
s e n s. Holb. Orthogr. 117. f k d s. sa. Kh. 
415) lyst (jf. Kødslystj, sanselig, spec. ero- 



(Hrz. XL 268. Nationaløkon Tidsskr. 1.107), 
dø; om ting ell. forhold: faa ende; gaa til 
grunde; ophøre, naar vi skal gaae al Kiøds 
Gang, bliver maaskee Veien nok saa trang 
for Regenten, som for Daglønneren. jBte^T. 
DQ.IV.IO. Saa gik Mølleprivilegierne alt 



Lyst, skyede han Qvindékiøn. Holb. Kh.4 15, 
*Naar vi den Gift fornemmer ] Af Kiødets 
onde Lyst, | Og Satan Hiertet klemmer, | 
Veed Loven ingen Trøst. Brors.137. hiin 
Munkemoral, som ansaae Sandsenydelsen 
(Kiødetslyst) som vanærende for Christ- 



1* 



Kad 



Kadbjerg 



nen, for Salighedens Årving.Gynæol.VIII. 
62. alt det, som er i Verden, Kiødets 
Lyst (Chr. VI: begiering;, og Øinenes 
Lyst, og Livets Hoffærdighed, er ikke af 
Faderen, men af Verden. i Jo/i.^J6. *Ikkun 
den er Herre, | Der tvinge kan sig selv 
og Kjødets Lyster. Hauch. DV. I 1 1. 8. Børd. 
LB.2yO. kødets vilje (efter Joh.1.13): 
havde (Grundtvig) krøbet noget tiere ud 



VIIL331. det er mer, end Kød og Blod 
kan hære. D&H. || kød og blod er skrø- 
beligt. Mo^/j.-ff^^i. Man veed jo vel at 
Kiød og Blod er skrøbelig iblant, og at 
et Fruentimmer er hverken Stock eller 
Steen. Kom.Grønneg.II.61. 7.4) (til het.^.i) 
om nært slægtskab, jeg vidste, jeg var 
af hans (o: min farfaders) Kjød og Blod. 
HCAnd.XI.ll. II ens eget kød og blod^ 



af Uldtøjet, var Kampen med Kødets Vilje lo ews nærmeste slægt; især: ens afkom, børn. 
■ ■ " -"' vAph.(1759).Tode.I.170.*^eg elsker hende 



vel blevet ham mindre tung.VilhAnd.S.81. 
dræbe, døde, spæge sit kød olgn., se 
I. dræbe 3.2, døde 2.i, spæge. 

7) (især iD) i forb. kød og blod. 7.1) (jf. 
bet. 4.1 j menneskets materielle dele, fysiske 
substans; legeme; krop. Kiød og Blod 
kan ikke arve Guds Rige (o: det forkræn- 
kelige legeme skal ikke genopstaa). lCor.15, 
50. *Jeg troer, en Kampesteen ved sligt 



næsten som mit eget Kjød og BXoå.Winth, 
D.237. Der sad hun nu, den gamle Mo- 
der i sin Halmstol. Hendes Kød og Blod 
(o: børn), alt hvad hun elskede her paa 
Jorden, var tusind Mile borte. Skovrøy, 
Fort.65. lMos.37.27(Buhl; se u.bet.å.i). 

8) det bløde, løse, som regel saftrige 
væv i planter; især om det bløde, saftige 



et Syn (o: af en saa skøn kvinde) | Blev 20 (spiselige) væv i visse frugter (jf.Bla.å-f 



selv, trods hele dens Ufølsomhed, | Saa 
henrykt, at den ei sig rørte af sit Sted, | 
End sige en Person, som var af Kiød og 
Bloå. Bagges.L24. *Du, Gud-Faders een- 
baarne Søn, | Mand i Lys, men dog Gud 
i Løn, 1 Underlig skjult af Kiød og Blod. 
Grundtv.SS.1.344. hun ligner mere et 
aandeagtigt væsen end en skabning af 
kød og blod i || blive, faa kød og 



Frugtkød samt Barkkød^. Moth.K444. Rei- 
ser. IV. 159. (argurker har) en haard, bit- 
teragtig Skal, og et vandagtigt, syrligt, 
grønladent og særdeles lugtende Kiød. 
Tode.V 1.202. De deiligste Jordbær med 
saftfuldt Kjød. HCAnd.III.17. Af Æbler 
og Pærer skræller (egernet) alt Kjødet 
bort for at komme til K^ær neme. BMøll. 
DyL.I.147. Der er . . Rørhatte . . med et 



blod olgn., (jf. bet.å.s samt Hebr.2.14) blive 3o Kød, der bliver blaat paa Brudfladerne. 

legemliggjort; blive til virkelighed. MinTan- ^^ ^ " ^ "^ "^"^ ^ "^ ---j^- yrr^^i -^-l - j 

ke med Leontine? Nu naar Tanken er 

bleven Kjød og Blod, skal du faae den at 

vide. Hauch. 1. 99. *vort Hjem igjen skal 

svømme | frelst paa Tidens Flod | og 

endnu sin Ungdoms Drømme | se med 

Kjød og Blod. Hostr.SD.II.48. AFriis.B. 

164. II (jf. bet. 7.8j om legemet som sædet 

for den sanselige natur. *Åk, at Jesus vild* 



IRaunkiær.ID.103. Det stødte Æ bl ekiød 
glemmes. Tode. S B. 84. Terninger af To- 
matkød, befriet for Skind og Kerner. 
TidensKvinder.^^U1928.34. 

9) (bogtr.) den del af en types hoved 
ell.skulder, som ikke indeholder skrift- 
træk, og derfor paa tryk giver et tomt rum, 
Selmar.^8. 

Ked-, i ssgr. ['køå-, dagl (gldgs.), vulg. 



oprinde | Over mig, som Soel og Skjold, | 40 ell. dial. 'kø-, 'ky(5)- (jf. Kødbær; ; til Kød 



at jeg kunde overvinde | Kjød og Blod 
og Satans Yold\ King o. 37 4. *„Mod hvem 
har du . . kæmpet?" — „Mod mig selv . . ] 
Mod dette Kjød og Blod, hvor vilde Drif- 
ter I Lig trodsige Dæmoner spotte him- 
len.'* PalM.TreD.42. 7.2) (jf. bet. b) om 
mennesker; især (jf. bet. 7. s) m. bibegreb 
af menneskelig svaghed og skrøbelighed. (Je- 
sus) sagde til (Peter): salig er du . . thi 



(jf. Køds-^; især (hvor intet andet bemærkes 
ndf.) til Kød l.i og 1.2. -afkog:, et. (l.br.) 
kødsuppe uden urter ell. jævning; bouillon. 
D&H. -ag:tis:, adj. (jf. kødelig 1, kødet 
1.1 ; nu I br.). Moth.K445. Papegoien haver 
en ganske kiødagtig og tyk Tunge.LSmith. 
DN.52. -balde, en. (nu næppe br.) kød- 
fuld del af legemet; balde (1.1). VSO. MO. 
-balje, en. balje, hvori kød opbevares i 



Kiød og Blod haver ikke aabenbaret dig 50 saltlage (jf. -tøndej. Levin, -ben, et. ben 



det (o: at jeg er Kristus), men min Fader, 
som er i t{lmlene.Matth.l6.17. Gal.1.16. 
Vi ere alle Kiød og Blod. 750. || (sj.) 
om en enkelt person. *et stakkels | Skrøbe- 
ligt Kjød og Blod. Heib.Poet.III.341. 7.3) 
(jf. bet. 6; nu 1. br.) menneskenaturen 
med dens følelser og svagheder; men- 
neskets sanselige natur; ofte spec. om 
den syndige menneskenatur. Hvorfor 



fra slagtekød (saavel raat som tillavet) med 
kødlevninger paa. VSO. hans Ansigt an- 
tog et Udtryk som en Hunds, naar man 
berøver den et Kjødben. Goldschm.II.31. 
Drachm.STL.279. \\ hund efter kød- 
ben, navn paa en slags fangeleg. FrKnu. 
LB.82. -bid, en. (jf. oldn. kj9tbiti; sml. 
-del, -stump, -stykke) lille stykke, bid (H), 
kød. hun hoppede op efter det (o : et stykke 



skulle disse Personer (o: kvindelige figurer 60 papir) i Luften som en Hund efter en 



paa kirkemalerier) saaledes afmales, at det 
profane Øie vellystigen bliver hængende 
paa dem? Og hvorfor taales det, der kan 
drage Kiød og Blod til sig, i Guds Huus? 
Tode.SB.51. Det maa falde Kjød og Blod 
vanskeligt at bære den lette Byrde. Kierk. 



Kødhid. Boeck.UH. 161. -bjerg, et. bimke, 
masse af kød. SvGrundtv.Till.24. man saa 
hende . . ligge begravet under det væl- 
dige Kødbjerg af 4 Bjørne. DagNyh.-^/j 
1905.2.sp.6. II især om stor, svær, uforenelig 
menneske- eller dyrekrop (ELicht.SørenBast 



Kedbjælke 



Keded 



10 



&Co.( 1886). 266. AndNx.(Pol^V9l91L8)) ell 
om menneske ell. dyr med saadan krop. Fal- 
staff er et Kødbjerg og utænkelig uden 
sin Fedme. Brandes.1.87. et Kødbjerg af en 
hollandsk Tyr. Buchh.SP.126. -bjælke, 
en. (anat.) benævnelse paa de talrige liste- 
formede fremspring paa indersiden af hjerte- 
kamrene; Trabeculæ carneæ. Panum.304. 
-blad, et. ^ alge, hvis løv har form som 
et tykt, kødet, læderagtigt, mørkt- blodrødt 
blad; Dilsea edulis (Stackh.). Rostr. Flora. 
II..333. -bleven, part. adj. [4.3] (jf. -vor- 
den; sj.) som er blevet iklædt kød og blod; 
legemliggjort; inkarneret. Det kødblevne 
Guds ord. IljælpeO. \\ overf.( overhof mester- 
inden) var Dronningernes selvskrevne Fan- 
gevogterske (o: i Spanien). Det var den 
kjødblevne eller, rettere sagt, den forbe- 
nede Etikette. RSchmidt. Overs, af Saint Vic- 
tor: Guder og Mennesker.(1878).161. -blok, 
en. 1) træblok til at hugge kød i stykker paa; 
(alm.:) huggeblok. Moth.K445. VSO. MO. 
nogle langer Kød op af Suletønden, en 
hugger Skank tilrette paa Kødblokken. 
Drachm.FÆ.169. 2) (sj.) stort, meget svært 
menneske ell. dyr; kødbjerg. D&H. -bod, 
en. (f -bo. Mdth.K445. vAph.(1759)). (nu 
næppe br.) slagterbod. JBaden.LatL.I.138. 
VSO. MO. D&H. -bolle, en. (f -bold. 
Moth.K445. jf. VSO.). (kog.) bolle af kød- 
fars (i suppe ell. som selvstændig ret). Moth. 
K445. Huusholdn.(1799).I.179. FrkJ.Kogeb. 
133. II (jf. Bolle sp.962^^; l.br.; nedsæt.) 
negl. (han) vilde udsætte en Præmie for 
ethvert nogenlunde karakterfuldt Hoved 
(orig.V.149: Ansigt j i den Samling af Kød- 
boller (smst.: Kødhoveder^, der udgjorde 
det danske Folk. Pont. LP. UI. 197. -brak- 
ke, en. (jf. Brik sp. 1148^^) ^ rund træ- 
plade, i hvis underside der er skruet kroge 
iil ophængning af kød, og langs hvis omkreds 
der er befæstet et stykke sejldug til beskyttelse 
af kødet mod sol og regn. OrdbS. -brok, 
et ell. en (MO.). 1) (fagl., især vet.; nu 
1. br.) forstørrelse og forhærdelse i en ell. 
begge testikler paa grund af betændelse ell. 
kræftagtig ell. tuberkuløs misdannelse ; Sar- 
eocele. Gynæol.II.233. Viborg.HY.93. Møll 
H.III.434. 2) t en slags navlesvulst; Sar- 
comphalus. Moth.Conv.B242. S&B. -bryst, 
et. (',;/. -patte, -yver; nu næppe br.) fyldigt 
og stort kvindebryst, som kun giver lidt die. 
VSO. -baddlng^, en. (kog.) budding, hvor- 
til er anvendt kødfars. Const.Kogeb.^(1920). 
147. -bag;, en. (jf.-Yom samt Isterbug; 
nu næppe br.) 1) tyk mave; vom. Langebek. 
Lex.Kll6c. II tykmavet person. VSO. 2) 
person, der holder meget af kødspiser. VSO. 
-bandt, et. (anat, 1. br.) muskel( bundt). 
S&B. D&H. t -byld, en. kødsvulst ell. 
polyp. Moth. Conv. K260. Anot. (1 791). 193. 
VSO. -beeg^er, en ell. et. [8] S^ (nu næppe 
br.) jordbærspinat, BlitumL. (der har kødede, 
jordbærligne.nde frugfstande). Kjærbøll.FB. 
125. -bænk, en. (nu næppe br.) bænk 
til at partere kød paa; slagterbænk. VSO. 



-bær, et. [8] ['kø9-, kbh. (barnespr.) 'ky-] 
den røde, melede frugt af forsk, tjørnearter, 
især hvidtjørn (jf. Horsekød 2). J Tusch. 
68.296 (fynsk). kentzO.Pl.l03. Hvidtjør- 
nen staar med Kødbær og Slaaenen med 
blaasort, kuglet Frugt Fleuron.DTN.167. 
-dag:, eJi- (sml. Kødsdag^ dag, paa hvil- 
ken der spises kødretter (til middag); spec. 
m. h. t. katolske forhold i modsætn. til faste- 

10 dag; i ældre tid om de tre ugedage søndag, 
tirsdag og torsdag, idet man efter den fra 
katolicismen bevarede skik spiste kødretter 
paa disse dage („i horgerhnse.** Moth.K445), 
men fisk paa de andre ugedage (jf. Fiske- 
dag;. Moth.K445. TroelsL.V. 13.20. Gade- 
ordb.^ OrdbS.(Møn). \\ talem. (nu næppe br.). 
sette noget op til en køddag (o: stadig 
opsætte noget). Moth.K445. Det maae bie 
til en Kiøddag i Ugen, siges i det dag- 

20 lige Liv om en Ting, som taaler Udsæt- 
telse. VSO. Krist.0rdspr.160. 
kødde, V. se køde. 
Kod-dej(g:), en. (nu sj.) d. s. s. -iaxs. 
VSO. MO. HjælpeO. -del, en. O/- -trævl; 
især fagl.). Mennesker . . har flaaet (skin- 
dene) og renset dem for Køddele. jBre^m. 
DL.UIIl.llO. 

koddellg:, Kodder, keddet, ked- 
difiT, se kødelig. Køder, kødet, kødig. 

30 Kod-diæt, en. (jf. -kur; med.). Diæ- 
ten (ved sukkersyge bliver) en overvejende 
Kød- og Fedtdiæt. SaUVI.98. jf. KBirket- 
Smith.Eskimoerne.(1927).54. f -drag:en- 
de, part. adj. (til IH. drage 12(2)^. Den 
Catholske Religion, der . . ikke regner 
Fiskene iblandt de kiøddragende Dyr, har 
anlagt (fiskeparker) af Trang, for at have 
Kiød, der ikke er Kiød, til at spise, naar 
der fastes. Schytte.IR.II.359. -dyr, et. 

^ (jf. -faar, -høns, -kanin, -kvæg, -race, -svin; 
fagl.) (hus)dyr, hvis kød benyttes som føde- 
middel; især: husdyr, som opdrættes for kø- 
dets skyld. Hunden . . holdes nu ikke hos 
os som Kjøddyr, og De ville derfor maa- 
ske betvivle, at den er bleven spist af 
Urfolket. Der er dog Meget, som tyder 
herpaa. JapSteenstr. T.13. SaU VII. 831. 

kode, V. ('kødde. JFBergs. G. 36.138. 
VSO.). ['kø-89, "kø3a] -ede. (til Kød l.i; 

^ jf. afkøde; garv., nu næppe br.) fjerne alle 
køddele fra (en hud). Man søger . . at 
tage det overflødige Kiød og de unyttige 
Dele af Huderne bort, hvilket kaldes at 
kiødde RvLderae.JFBergs.G.138. smst.36. 
VSO. MO. 

Kod-ed, en. (sv. kotted, no. dial. kjøt- 
eid; sml. no. dial. fleskeeid (vel til flæske 
(2) eder af sig^; ;/. ogs. eng. f God's flesh 
som ed \\ „daglig Tale". MO. „obsolet". 

60 Levin.; nu især som efterligning af Holb.- 
S2)r.) meget grov og kraftig ed. Jeg har 
været der (o: paa komedie) engang, men 
kommer der icke saa hastig igien; thi jeg 
hørte dem bande engang nogle store Kiød- 
EedeT.Holb.Vgs.nL3. Lad dit Mundheld 
idelig være dette, nemlig: Jeg er en ær- 



11 



Kedejærn 



kedelij; 



12 



lig Mand, og naar nogen saadant ikke vil 
troe, da kræv Fanden til Vidnesbyrd der- 
paa. Det er: Beseil det med en Kiød- 
Eed.8a.MFbl.l52. Han soer een Kiødeed 
efter den anden, da man ikke vilde troe 
ham. 750. Ord og Vendinger af haand- 
gribelig Art . . klinge i hans (o: en over- 
sætters) Gengivelse noget affekteret og 
virke, som om en fin og spæd lille Frø- 
ken . . rødmende sagde „Saamænd" i den 
Tro, det var en saftig Køded. BerlTid.yi 
1905.Aft.2.sp.4. 

K«de-jærn, et. (til køde; jf. -kniv; 
garv., nu næppe br.) alenlangt, knivformet 
redskab, hvormed kød- og fedtrester fjerne- 
des fra huder. MO. Kiøddejernene. Ji*^ 
Bergs.G.28. -kniv, en. (garv., nu næppe 
br.) d. 8. MO. Kiøddeknivene. JFBergs. 
G.28. 

Kød-ekstrakt, en. (fagl.) fast ell. 
tykflydende, mørkebrun masse, fremstillet ved 
inddampning af kødafkog. CGinderup.Det 
da.Køkken.(1888).15. Ved Anvendelse af 
Kødekstrakt sparer man en Del Kød, som 
ellers maa indkøbes i større Portioner for 
at give tilstrækkelig kraftig Suppe. FrkJ. 
Kogeb.84. YareL.H38. 

kadelig, adj. ['kø'dali] ("f køddelig. 
Moth.K447). adv. d. s. ell. -t ell. (f) -en ( VSO. 
jf.: kiødeligen er ej vel brugelig, man 
siger bedre, efter Kiødet, som: leve efter 
Kiødet. vAph.(1759)). (ænyd. d. s., glda. køt- 
lygh, fyldig, fed (Thott4'>710.25v. jf.Earp. 
Kr.94^), æcia. kiotligh i bet. 4: (Harp.Kr. 
Lxxii), SV. kottslig, no. kjødelig, oldn. kj9t- 
ligr; til Kød; jf. kødet, kødig) 

t) t til Kød l.i: som bestaar af kød; kø- 
det, nogle vel haarde og Kiødelige Søe- 
Legemer, hvilke mand hverken kand hen- 
føre til Muskelerne (o : muslingerne), ikke 
heller til nogen Art af Krabber. iTtd. 
1740.334. De Saar, som paa de Kiødelige 
Parter (partes musculosæ) sidder. J GErich- 
sen.MedicinskUnderviisning.(1749).55. 

2) (jf. Kød 4(1-2); relig. ell. fD) som be- 
staar af materiel substans ell. hører til det 
materielle legeme; legemlig; materiel; un- 
dertiden ogs.: dødelig; især i modsætn. til 
ulegemlig, immateriel, aandelig. de ville . . 
oplade Hedningernes Mund, til at ophøie 
de falske Guders Dyder, og bringe en 
kjødelig Konge til at holdes for et Under 
evindelig. St.tEsth.l4. 7. Personerne .. udi 
det andet Liv, bliver neppe spurt om 
(ligegyldige) Ting (som mad olgn.), med 
mindre man med den gemeene Almue 
vil forestille sig et kiødeligt Himmerige. 
Holb.MTkr.27. Naturmennesket opfatter 
sig selv som et kødeligt Hylster, en le- 
gemlig Bolig for en Siæl.YilhRasm.BB.I. 
35. jf.bet.l: *Hr. Pastor Jeremias Top | 
Med samt Amalie, hans Ægtefælle, | Der 
beggeto for hellige vil gjælde, | Skjøndt 
hvert et Aandens Præg er som slugt op | 
Af deres kjødelige, svære Krop. PaZM. 
(1909).II,18. Jeg vil sige til Gud . . Mon 



du haver kiødelige øyne (1871: Øine 
.. som Kjødets^? eller seer du, saasom 
et menniske seer? Job.10.4 (Chr.VI). At 
ville see Gud med kiødelige Øine. F50. 
II om legemlige, materielle forhold ell. funk- 
tioner. Sjælelige fænomener er nu engang 
ikke kødelige.OGel8ted.Joh8VJen8en.( 101 3). 
77. spec. m. h. t. kønsligt samliv: kiødelig 
Samqvæm. vAph.(1759). have kiødelig Om- 
10 gang med et Fruentimmer. Jf O. den ka- 
tolske Opfattelse af Ægteskabet som væ- 
sentlig et kødeligt Yorho\d.VortEj.I1.19. 

3) (jf. Kød 4c.i samt Hebr.12.9) blodsbe- 
slægtet; især som modsætn. til andet fa- 
milieforhold (fx. kødelig søn i modsætn. til 
stif- [ell. adoptivsøn, kødelig onkel, tante i 
modsætn. til indgiftet); m. h. t. søskendefor- 
hold spec. om helbroder, -søster i modsætn. 
til halvbroder, -søster; ogs. (pleonastisk) som 

20 blot forstærkende, mere eftertrykkelig beteg- 
nelse, et u-mælende Creatur, en Skiøde- 
Hund har ophidsed to kiødelige Søstre mod 
hinanden. Holb.Mel.I V.6. Czaar Fædor . . 
udvaldte til sin Efterfølgere sin Broder 
Peter, fød af en anden Moder, til Præju- 
dice af hans kiødelige Broder Ivan. iTid. 
1727.362. *der han . . ingen kjødelige Søn- 
ner efterlod, | Sin Gudsøn da han med 
sit Kongenavn | Befol sit Folk. Grundtv. 

30 PS.II.472. (du har) været otte Dage i 
Byen, uden at besøge mig, din kjødelige 
Feetter.Heib.Poet.Vl.248. Han er mig kiø- 
deligen beslsfegtet. FiSO. (hans) kødelige 
Tante lever endnu den Dag i Dag. JJo- 
han8.J.70. Feilb. \\ (sj.) som udtr. for inder- 
lig samhørighed, (der) staaer ude paa Hol- 
mens Kirkegaard over min kjødelige Ven: 
„1801 stod han og blev staaendes, 1807 
laae han og hlev liggendes.'' EC And.III. 

^154. 

4) (til Kød 6; især relig.) som er præget 
af ell. beror paa menneskenaturen (med dens 
skrøbeligheder); menneskelig; præget af, 
beroende paa menneskelig virksomhed, tanke, 
lystm. m.; verdslig; ogs. ( j f. Kød 6 slutn.): 
sanselig; syndig; vellystig, ikke i kiø- 
delig Viisdom, men i Guds Naade have 
(vi) vandret i Verden. ^Cor. i. i^. hun 
havde (lovet) aldrig at nævne sin Mands 

50 rette Navn, for om mueligt, at glemme, 
at hun engang havde været saa kjødelig 
— at gifte s\g.Ew.(1914).IY.4. Dette er 
det berømte Forlig . . som den Christe- 
lige Kirke skal have sluttet med sin Arve- 
Fiende: den falske, kiødelige Fornuft. 
Grundtv. Vdv.IV. 405. de, som ere kiøde- 
lige (Chr.VI og 1907: ere i Kødet;, kunne 
ikke tækkes Gud. Rom.8.8. være kiøde- 
ligen sindet. 750. leve kiødeligen. sws/. 

60 da den fromme Klosterbroder havde faaet 
Spæk paa Nyrerne, grebes han af køde- 
lige Anfægtelser. Pow/.IyP.7JJ.5. || køde- 
lige lyster (ogs. kødelig lyst; j/". kø- 
dets lyst u. Kød 6 slutn.), sanselige lyster; 
spec. om kønsdrift. lPet.2. 11. *Ak! kjødelig 
Lyst, I Som Mangen med dødelig Læbe 



13 



Kedelighed 



kødfuld 



14 



har kyst, | Dit fængende Tynder, Din 
flyvende Gnist | Har Mangen i evige Luer 
henhvist\ Kingo. 254. Mahomeds Anord- 
ninger mod kiødelige Lyster. Holb.Hh.I I. 
89. Eilsch.Philhist6. VSO. D&H. 

Kadelig^-hed, en. især ('G) ell. relig.) 
til kødelig 4: verdslighed; sanselighed; ly- 
stenhed. Udi de Gadareners Egn havde 
dog (Jesu) Mirakler ingen Virkning, for- 
medelst Indbyggernes KiøåeWghed. Eolb. 
JB.II.204. vAph.(1764). såvel stoikernes 
kolde, passive ufølsomhed som de kristne 
helgeners dødelse af al kødelighed er blot 
umenneskelighed. 7 Fed. C.5 7. (Camille Le- 
monniers) Sind er Flanderns med dets 
gamle Modsætninger, vild Kødelighed og 
den blideste Mystik. Friis-Møll. (Belgien. 
(1916)168). 

Kader, en. (til køde; garv., nu næppe 
br.) person (g arver svend), der foretog afkod- 
ningen af huderne. Kiødder. VSO. 

Ked-essens, en. (jf. -afkog, -ekstrakt, 
-suppe, -te; fagl.) kraftigt afkog af kød. 
Panum.387. 

kødet, adj. ['kø'åe^; i ssgr. -|kø'99/] 



udrørt med mel, mælk ell. vand samt forsk, 
andre ting. Bang. L. 116. Const. Kog eb. 31. 
I. -farTe, en. Hos ældre Malkekøer er 
Kødfarven lysere. S aU XV. 147. \\ især (jf. 



Kød 2.2): farvetone som den nøgne menneske- 
krops (hvid med lidt rødt); ogs. om den farve- 
tone som raat kød har. Moth.K445. VSO. 



(f køddet. Moth.K447). (ænyd. d. s.; til Kød; 
jf. kødelig, kødig) 1) til Kød l.i. 1.l) (især 
fagl.) som bestaar af ell. ligner kødmasse; 
spec. som bestaar af muskelvæv; kødfuld; 
muskuløs, de kiødede Deele bleve be- 
slagne med Saar og Bylder (o: paa koppe- 
patienter). KSelskSkr.IX.456. Tungen (hos 
flamingoen) er tyk, kiødet. Schouw&Esch- 
richt.DP.U. en Muskel (eller rettere den 
kødede Del af en Muskel). LandmB.II.21. 
i (fuglens) Mave fandtes en kødet Masse 
uden Ben, noget . . i Retning af Hakkebøf. 
Pol.^^lzl926.7.sp.6. jf. Feilb. 1.2) (nu kun 
dial.) om individ: kødfuld; kødrig. Oxerne 
ere meget store og kiødede, men ikke fede. 
Beiser.I.404. Baade Mænd og Qvinder ere 
fede og kiødede. smst.II.512. OrdbS (Lol- 
land; „meget sjældent"^. 2) (til Kød 8; især 
fagl.) om plantedel: som bestaar af blødt, 
saftigt væv. Træearter. (17 99). 32 3. Drejer. 
BotTerm.186. de kødede, konkave Dæk- 
skæl (hos hassel). SaUX.945. Hyben kaldes 
Frugten hos alle Roser. Den oftest røde, 
kødede Del er Underbægeret. LandbO.IL 
744. II som 2. led i ssgr. (jf. ogs. fastkødet j. 
gulkødede, velsmagende, faste Kartof- 
ler. SaVXIII.645. De dyrkede Turnips 
deles gerne i „Hvidkødede" og »Gul- 
kødede". lfew<;20.P/. ^06. Hat og Stok 
(o: hos svamyen Inoloma) er tørre og tyk- 
kødede. Bostr. Flora. 11.^192 5). 27 8. ty n d - 
kødet. smst. 

Ked-faar, et. (landbr.) faar af kødrig 
race, der opdrættes til slagtning (i modsætn. 
til uldfaar). CollO. Fyen s Stifts patriotiske 
Selskabs Landbrugs- Tidende. V. (1890). 85. 
LandbO.II.il. -fad, et. (I br.). »See, hvor 
de (o: børnene) langeligt titte herhen til 
vort dampende Kjødfadl MeisHr\g.SK.32. 
-fars, en. (gldgs.-iarce. Huuf^m.(1793).144). 
O/. -dej; kog.) finthakket (ell. skrabet) kød, 



den, som maler en Statue, skal . . lave en 
Tone sammen paa sin Palet, der svarer 

10 til Kød f arven. JZaw^e.Ji.i 67. Brandes.VlI. 
689. II. -farve, v. (sj.) gøre kødfarvet. 
*Kan hele | Neptuns Ocean mon vadske 
dette Blod | rent af min (o: Macbeths) 
Haand? Nej; før vil denne Haand | kød- 
farve Havenes Mangfoldighed | og gøre 
alt det grønne rødt og rødt. VØsterberg. 
M.94. -farvet, (part.) adj. (f -farvig. 
vAph.(1759)). (jf. Kød 2.2; som har kød- 
farve. Naar Skallen aftagis, er (frugten) 

20 inden i Kiød-Farvet med subtile Aarer. 
Pflug.DP.1112. CVarg.Farve-Bog.(l 773).46. 
hendes kraftig formede Underextremiteter 
i det kjødf arvede Trikot. Schand. F. 25. 
Brehm.DL.^Il2.6. || ovet'f. (m. tilknytning 
til Kød 6 sluin.). smaa erotiske Bøger af 
en temmelig kødisirvet Kulør. Leop.TT.44. 
-fiber, en. (nu næppe br.) muskelfiber. 
Tungen bestaaer af utallige Kiødfibrer og 
nogle Druser, som befugte den.Suhm.lI. 

30 98. t -fl]S:e, en. {jf.no.dial.ilika,af- 
skaaret stykke kød, oldn. flika, flig, lap, samt 
flige) „Et Stykke af en Muskel." VSO. 
snd. MO. -fine, en. (zool.) en med spyfluen 
nærbeslægtet flue, hvis larver lever i kød ell. 
aadsler; Sarcophaga carnaria. Brehm.Krybd. 
639. Bergs.MS.U.554. Sal.XII.1135. \\ især 
i forb. den graa kødflue. Frem.DN.731. 
Spårck.ND.202. -foder, et. (jf. -mel; 
fagl.) som foder anvendt (pulverformet) stof, 

40 fremstillet af affald fra slagterier, kødkon- 
serves-fabrikker olgn. koncentreret Kød- 
og Benioder. Landbo.^ 346. i/. Kødfoder- 
mel. Ugeskrift f.Landmænd.4R. IX. (1875). 
610. LandbOJII.296. -forgiftning, en. 
(især med.) forgiftning som følge af nydelsen 
af fordærvet (inficeret) kød. LandbO.IlI.298. 
KliniskOi'dbog.(1921).132. -fork, en. (fagl.) 
jærnfork, hvormed ved fodringen af fangne 
større rovdyr kødet stikkes ind til disse. JV 

^ Jens.NH.39. -fraadser, en. (nu næppe 
br.). Vær ikke iblant viin-drankere, iblant 
kiød-fraadsere (1871: dem, som fraadse i 
Kjød;. Ords.23.20(Chr.VJ). -fuld, adj. 
1) [1.1, 2.1] (især CP j. Moth.K445. (mennesker) 
af det Phlegmatiske Temperament ere . . 
gierne feede og kiødfulde. LTid.l7 55.107. 
(hans) kjødfulde Læber. Schand. TF. L97. 
*den kødfulde Bokser. JVJens.Di.85. || d en 
kødfuldeste del af legemet oZ«7n., (jf. 

60 u. -rig 1; især spøg.) bagdelen, jf.: nan var 
blevet ramt af en Kugle, som var gaaet 
ind i Overlaaret og ud i nederste cg mest 
kødfulde Del &f Byggen. DagNyh.^Vil929. 
Sønd.l3.8p.3.\\ uegl. Leret er vel kjødfuldt 
og levende, men det har ikke Marmorets 
Hvidhed og Varighed. ECAnd.VlI.258. 



16 



Kedfaldhed 



Kodhens 



16 



2) [8] (fagl.) om plantedele (frugter). JBa- 
den.LatL.'l.l38. en underjordisk, opsvul- 
met, ofte kjødfuld Stængeldeel. Lange. 
Flora.XLii. (markmusene) æder Kjærnerne 
(o: af hyben) og bortkaster det røde, kjød- 
f ulde riylster. BMøll.DyL.1.158. CMatthies. 
DF. 1.193. -fiild-hed, en. (jf. -fylde; 
1. hr.) til -fuld 1 (ell. 2). JBaden.LatL.Ll38. 
paa Grund af deres Kødfuldhed har (fersk- 
vandsfiskene) adskillig Vigtighed i den 
menneskelige Husholdning. Frem.DN.530. 
-fylde, en. [l.i, 2.i] (jf. -fuld-hedj. Kjød- 
fylden og Skj ægget havde røvet (hans 
ansigts) oprindelige fine og faste Omrids. 
Schand.SB.229. || især (fagl) som betegnelse 
for det forhold, at et slagtedyrs krop er stærkt 
kødsat. LandbO.in.296. dén Kropbygning 
og Kødfylde, som karakteriserer det ud- 
prægede Korthorns-Kødkvæg. SaVXV.66. 
I. -fede, en. (1. br.) dyrisk føde (mods. 
Planteføde;,- kødspise. PhysBibl.XVIL215. 
VSO. MO. D&H. II. -fede, v. (jf brød- 
føde ; 1. br.) refl. : forsyne sig med kød. Lar- 
sen. Tyskland (er ikke) i Stand til at kød- 
føde sig selv. Kbh.'y9l910.1.sp.5. -s:affel, 
en. (jf. Køkkengaffel; køkken-spr.) stor 
jærngaffel, hvormed kød tages op af gryde 
ell. pande. Moth.K445. Huusholdn.(1799).I. 
13. det klang, som naar man stryger med 
en Kjødgaffel over enRist.Winth.IX.294. 
CGinderup.Det da. Køkken. (1888). 9. -g^elé, 
en. (kog.) gelé af kødsky. Const.Kogeb.180. 
t -gevækst, en. d. s. s. -vækst. vAph. 
(1759). -grav, en. om forhold hos eskimo- 
erne : grav, hvori kød opbevares. KnudRasm. 
Q.29. sa.D0.29. -gryde, en. 1)07- -kedel; 
kog.) stor gryde, hvori kød koges. Moth.K445. 
VSO. D&a. Feilb. 2) {efter 2 Mos. 16. 3: gid 
vi vare døde . . i Ægyptens Land, da vi 
sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, 
til vi vare mætte) i udtr. for vellevned m. 
h. t. mad; især i forb. som låenges efter, 
tilbage til Ægyptens (de ^egyptiske) kød- 
gryder, længes efter gamle dages gode (livs)- 
forhold. (jeg var) Anbuden denne Middag 
at spise hos Baron Knigge . . tiltæncktis 
mere Høflighed fra andre, men tog voris 
Parti at forlade Kiød- Gryderne og arri- 
verede paa Eftermiddagen i god betids 
til heiipzig. Klevenf.BJ. 201. Han fulgte 
derfor sin Herre meget bedrøvet og hierte- 
klemt over at forlade de Egyptiske Kiød- 
gryåer. Biehl.DQ.IIL.194. han (var) kom- 
men til moderne Ægyptens Kødgryder. 
Han levede svært godt hos de Folk. Æg, 
Sardiner og Hummer hørte til Dagens Or- 
den. JakSchmidt.SP.2t. mangen en Prælat 
længtes tilbage til Fortidens fede Kød- 
gryder. Brandles. y.57. Gennemgaa et Kur- 
sus i Madlavning hos en dygtig Hushold- 
ningslåererinde, saa vender han nok igen til- 
bage tilde hiemUgeKøågTyåeT.BT.*/8l929. 
21.sp.2. -gammi, en, et. (sj.) d. s. s. -lim. 
Larsen, -gedning, en. (jf. -mel; 1. br.) tør- 
ret og pulveriseret slagteriaffald, anvendt som 
" ' j. MøllH.III.435. D&E. -kakke- 



maskine, en. (fagl.) maskine, hvormed 
kød findeles, hakkes til fars; især om større 
maskine til fremstilling af fars i industrielt 
øjemed (jf. -hakker og -maskine j. OpfB.^ 
VIII.437. SaUXV.149. -hakker, en. 
(fagl.)d.s. TidensKvinder.^^/sl927.28. -hal, 
en. (ogs. -halle. jf. HjælpeO.). (især if) om 
(større oplags- og) udsalgssted for kød. IllTid. 
1865l66.247.sp.2. Anatomikamret var ind- 

10 rettet over en af stadens (o: Amsterdams) 
4 kødhaller. ADJørg.NStens.26. TelefÉ. 
1929.8p.5001. -hammer, en. (jf. -kølle; 
køkken-spr.) hammer (af træ, jærn ell. por- 
celæn), hvormed kød, der skal steges, bankes 
for at blive mørere. VSO. MO. FrkJ.Kogeb. 
35. -hinde, en. (jf. -hud; nu ikke i fagl 
spr.) bindevævshinde, der omgiver en muskel. 
Moth.K446. Viborg&Neerg.HB.40. D&H. 
-hjerte, et. [l.i, 4.i] (bibl.) menneskeligt 

30 hjerte; hjerte med menneskelig følelse (mods. 
Stenhjerte^. hvert Menneske er henvendt 
til det Onde fra Ungdommen af, og de 
formaaede ikke at gjøre sig Kjødhjerter 
i Stedet for dem, som ere af Steen. Sir. 
17.16. t -horn, et. kæmpesneglen Strom- 
bus gigas (som har lange, med øjenstilkene 
sammenvoksede følehorn). KSelskNyeSkr.il. 
230. -hoved, et. (foragt.) t) stort, klodset, 
kødfuldt hoved (med dumme ansigtstræk). 

30 Pigen selv viser sit Kødhoved i den paa 
Klem aabnede Yid\våøY.VilhAnd.HB.85. 
II især (jf. Hoved 4j om (hoved med) ringe 
forstand. Denne Karl haver et Kiødhovet. 
Holb.Rpb.1.4. selv om hun . . vist ikke 
havde farlig megen forstand i sit tykke 
kødhovede, så havde de bønder altid nok 
til at lægge to og to ssimmen. NMølLH. 
142. 2) (jf. -pande^ om person: fæhoved; 
dumrian; ofte som skældsord; tidligere ogs. 

40 (jf. -bug 2) : dorsk person, der kun bryder 
sig om mad og drikke (Lodde.NT.129. jf. 
Klevenf.RJ.153). Moth.K446. Eolb.Usynl. 
1.4. *Kiødhovedl lange Lømmel. Oehl.A. 
96. et Kiød-Hoved og Føde-Nød, som der 
aldrig kunde blive en fornuftig Mand . . 
af. Grundtv.Saxo.L193. er I Fædrelands- 
venner? O I er de elendigste Kjødhove- 
der allesammen. Hostr.DD.160. Gravl.Her- 
redet.(1919).77. -had, en. i) i lign. anv. 

50 som -hinde: den Kiødhuds Trævlvæv, som 
omklæder '[]nåevl\vet.Lægen.XlL273. jj nu 
især (kog., slagt.) om hinde paa slagtedyrs 
kød umiddelbart under huden. Naar (kødet 
er udvandet) afskieres den øverste røde 
Kiødhud. CMilller. Koge-Bog. (1 785). 6. JF 
Bergs.G.36. e. br. 2) [8] (bot., nu næppe br.) 
kødet frøskal (S ar kodermis). Drej er. Bot Term. 
121. -hævelse, en. (jf. -svnlst, -vækst; 
nu næppe br.) hævelse, udvækst i kødet, be- 

60 staaende af vildt kød. et Subject, paa hvis 
underste Deel af Underlivet (fandtes) en 
blodrød svampagtig Kiødhævelse. JiTSeZsfe 
NyeSkr.IV.426. MO. -hens, pi. (fagl.) 
høns af særlig kødrige racer, der opdrættes 
til slagtebrug. De kultiverede (hønser acer) 
falde hovedsagelig i to Grupper, Kød- 



17 



kedig; 



Kadntad 



18 



høns og Læggehøns. LandmB.I1.341. Vort 
BjJIU.U. 

t kadiff, adj. ('køddig. Moth.K447). 
(ænyd. d. s., sv. kottig; afl. af Kød) d. s. s. 
kødet (1). Moth.K447. VSO. 

H.ad-indastri, en. [I.2] industriel virk- 
somhed med fremstilling af pølser, kødkonser- 
ves olgn. D&H. -jas, en. se -sky. -kage, 
en. (kog., 1. br.) frikadellelignende kødret af 
hakket kød. OrdbS. jf. HjælpeO. D&H. 10 
-kammer, et. (nu vist kun dial.) lille rum 
til opbevaring af kød. Langebek.Lex.K117a. 
vAph.(1759). Feilb. -kanin, en. (jf. -dyr; 
fagl.) kanin af kødfuld race, der egner sig 
til slagtedyr. LandbO.II.44. -kedel, en. 
(//•-gryde 1; 1. br.). VSO. Ing.EF.IV.129. 
-kenst, se u. II. Køn 2.2. -kiks, en. 
(fagl.) d. s. s. -tvebak. D&H. -klump, 
en. \) i egl. bet. vAph.(1759). S&B. D&H. 
2) (nedsæt.) i billedl. anv. 2.1) om hjertet. 20 
*Hvad kalder du dit Hierte? | Den kolde 
Kiødklump i din venstre Side | Gier du 
dog ikke dette Hædersnavn? Oehl.HJ. 
85. Grundtv.BrS.334. 2.2) tykt menneske; 
især om aandløs, materialistisk person. Den 
Gjæk, jeg her har stoppet Munden paa, 
var en aandløs Kiøåklump. Ing.KE.II.54. 
D&H. 3) (dial.) kødbolle. Feilb. jf: Kjød- 
klymper med Sukkerærter. DiætLex.I I. 
25. smst.5. -klæde, et. (køkken-spr.) klæde, 30 
hvormed kød aftørres, inden det steges. ISuhr. 
Mady>(1923).54. -klase, en. se u. Kløse 2. 
-kniv, en. (køkken-spr.) stor kniv til at 
partere kød med. vAph.(1759). VSO. MO. 
Schand.BS.150. CGinderup. Det da. Køkken. 
(1888 ).9. -konserve(s), se Konserves 
sp.l5^^>^\ -kontrol, en. (emb.) offentligt 
tilsyn med slagtedyrs sundhedstilstand og med 
køds og indvoldes anvendelighed til menneske- 
føde; ogs. om den kontrollerende institution. 40 
Bek.Nr.l4 2 '^,1 903. §6. Lov Nr. 104 ^ Vs 1911. 
§1. LandbO.III.297. -kontrol(l)ar, en. 
(jf. -kontrol; emb.). Kaper. ^ j/. Kødkon- 
trolørf orening. SaUXV.151. -kost, en. 
(jf. -føde, -spise; 1. br.) kost af dyrisk føde, 
modsat (fiske- og) plantekost. Aller. 1 1 1.47 9. 
D&H. -kraft, en. (kog.) d. s. s. -sky. To- 
mat-Puré . . erstatter Kødkraft i utallige 
Retter. FrkJ.Kogeb.4. -krog, en. krog til 
at hænge kød paa. Moth.K446. paa Kiød- 50 
krogen . . hænger et Par plukkede Kal- 
kuner og en stor Flynder. Høyen.Moltke.8. 
TidensKvinder.^l'il929.38. -krop, en. (jf. 
I. Krop 1.4; slagt.) krop af slagtet dyr. 
Sal.^XV.147. hos en Slagtermester (havde 
kødkontrollen) fundet to hele Kødkroppe 
med 1. Klasses Stempel, der viste sig 
at være befængt med Tuberkulose. BeW 
Tid.^'lsl929.Aft.6.sp.3. -kul, et. (jf 
Blod-, Dyrekul; fagl.) kul, so tn fremstil- dfi 
les ved forkulning af dyriske stoffer. Christ. 
Kemi.107. VareL.H67. -kur, en. (jf. -diæt; 
med., nu 1. br.) kur til afmagring ved ny- 
delse af meget kød, men kun lidt sukker, fedt 
og stivelse.' D&H. -kvæg, et. (jf. -dyr; 
landbr.) fællesbetegnelse for de hornkvæg- 



racer, der særlig opdrættes til slagtebrug. 
LandmB.II.251. LandbO.III.299. -kæl- 
der, en. kælder til opbevaring af kød. VSO. 
MO. D&H. -kær, adj. (nu næppe br.) 
som ynder kødspise. VSO. D&H. -kalle, 
en. (kog.) kølleformet kødhammer.VSO. Const. 
Kogeb.60. -kans(t), se u. II. Køn 2.2. 
-lage, en. 07- Blodlage; kog.). D&H.(u. 
Lage^. FrkJ.Kogeb.177. -lap, en. 1) (nu sj.) 
lille, tyndt kødstykke. De affaldende Kiødlaip- 
per maae tørres, og . . koges til Liim. JF 
Bergs. 0.306. 2) fyldig (rød) hudlap paa ho- 
vedet hos forsk, fugle; især om hagelappen hos 
hønsefugle (sjældnere om hanekam: D&H.). 
FM0II.II..53. Schand.BS.349. fra Roden af 
Overnæbet (hos kalkunen) udgaar der en 
elastisk K.øå\2i^.Brehm.DL.II.232. smst. 
237. -lim, en. (jf. -gummi samt ty. fleisch- 
leim; nu sj.) en slags orientalsk gummisaft 
(der anvendtes som lægemiddel tilsaar). Moth. 
K446. vAph.Nath.IV.353. VSO. Meyer.^ 
960. .//■. Kødlim Gummi. FolkLægem.IIL 
64. t -lag, et ell. en. skovløg, Allium sco- 
rodoprasumL. Kjødløgen. Have-Tidende. IV. 
(1838).521. -las, adj. I) om skeletter (ske- 
letdele) uden kød; ogs.: radmager. Dødninge- 
hoveder, fra hvis kjødløse Kjæveben . . 
en dæmpet Sang synes at udgaae. Ing.EF. 
XIII. 30. (den døende) rækker ham den 
kjødløse gustne HsiSind.Blich.K.93. Schand. 
AE.147. D&H. 2) uden kødspise; i forb. som: 
N. N.s har indført tre kødløse dage om 
ugen i -mad, en. {glda. kyøth mat (Lucid. 
40), oldn. kJ9tmatr) 1) (nu 1. br. i alm. spr.) 
alle slags spiser, tilberedte af kød i modsæt- 
ning til spiser af fisk ell. plantestoffer. En 
Ræ't af Kiød-Msid.Kogeb.(1710).100. I maae 
vel see til her Vertl at I skaffer os god 
fiskl thi Paltz-Greven er ikke meget for 
Kiødmad.Holb.Pants.1.4. Ing.VS.II.58. ret- 
troende Egne, hvor man for ingen Pris 
vilde spise Kødmad om Fredagen, ^raw- 
de8.V.254. Feilb. OrdbS. (Fyn). \\ f ordspr. 
den maa være syg for kødmad, som gaar 
i skoven og bider snegle (o: om den, der 
begærer, hvad andre ikke bryder sig om). 
Moth.K446. VSO. jf. Mau.5920. j| i overf. 
anv. *Jeg Fasteqvad udholder ikke læn- 
ger; I Min Mave til poetisk Kjødmad træn- 
ger. Bagges.DV.^V 11.236. jf.: *Er det da 
virkeligt saa let, | I vore magre Tider at 
beværte | Sit Publicum med kraftig Kj ød- 
mads-Ret. Hrz.D.IlI.144. talem.: hakke, 
hugge (nogen ell. noget) til kødmad, 
(nu næppe br., jf. dog Feilb.) sønderlemme; 
hugge til plukfisk, min Papa vill have mig 
til at tage en anden adelig riig Jomfrue. 
Men jeg skal før lade mig partere og 
hakke til Kiødmad, førend jeg skal be- 
qvemme mig dertil. Holb.HP.1.6. Strax 
indfinder sig en utallig Mængde umilde 
Censores, der saalænge anatomere hans 
Skrift, og hakke det til Kiødmad, eller 
giøre Plukkefisk deraf, at det omsider 
bliver til intet. Suhm.T.89. Biehl.(Skue8p. 
VI.455). have lyst til kødmad, (jf.u. 



XII. Rentrykt "/^ 1929 



19 



Kodmaddike 



kedri^ 



20 



Kød 3.2; nu dial.) om lyst til (samleje med) 
en kvinde. *Hand vil engang sig pudse 
saa (o: kastrere sigjy I At Hånd til Kiød- 
Mad Lyst, skal aldrig meere faae. Cit.ca. 
1700.(NkS4''821.23). Feilb. 2) (dagl) om 
(et stykke) smørrebrød med kødskiver som 
paalæg. OrdbS.(kbh.,bornh., fynsk), -mad- 
dike, en. (ogs. -maddik. MO. jf. VSO.). 
(jf. -orm; nu 1. br.) (spyflue)larve, som lever 
i kød. VSO. MO. D&H. -mangler, en. 
[-imai|,(')8r] flt. -e. (æda. kiøtmangjær, sv. 
kottmanglare (fsv. kiotmangare^ isl. kiot- 
mangari, jf. eng. f fleshmonger; 2. led er 
oldn. mangari, smaahandler, oeng. mangere, 
købmand, af lat. mango, høker; foræld.; jf. 
det kbh. gadenavn Købmagergade, opr. 
Kødmangergade, se EMatthiess.Gader.112, 
jf. Thor sen. Af h. II. 136 ff) m. h. t. ældre ti- 
ders, især middelalderlige forhold: person, 
der forhandlede kød; slagter. Moth.K446. 
„Kjødmangergade", hvor alle Byens Slag- 
tere eller Kjødmangere hoeåe. Ing. KE. 
11.173. Hertugen blev ledsaget af en Hob 
vilde Kjødmangere med blodige Øxer. 
sa.EM.III.156. jf. (spøg.): Hver Lørdag 
fører de Handlende her (o: i Rønne paa 
Bornholm) deres Varer til Torvs, Kød- 
mangere og GsLTtnere.AarbTurist.1926.20. 
11 (glda. d. s.) overf.: grumt menneske; bød- 
del; morder. (Sakso) er syg, farlig syg . . 
og Mester Harpestræng er borte — hvem 
har vi nu at tye til uden denne tyd ske 
Kjødmanger i BaiåstvLegaden? Ing.VS.I.éé. 
-maskine, en. fj/". -hakkemaskine, -hak- 
ker; køkken-spr.) redskab, hvori kød findeles 
til fars. Const.Kogeb.183. Kalvekød, som 
skrabes fint eller hakkes en Gang igennem 
Kødmaskinen. FrkJ.Kogeb.45. -masse, 
en. S&B. Medens Kødmassens Farve hos 
nogle Dyr er mørkerød, er den hos andre 
bleg, ja næsten hvidlig. SaUXV.147. || (jf. 
-klump 2.2^ om person. Der var ikke meget 
Rum til Følelse i denne . . efter alle dyriske 
Nydelser graadige Kjødmasse, i dette for- 
svirede, forspillede . . Individ. Scha7id.BS. 
154. -mave, en. (zool; nu næppe br.) mu- 
skelmave; kraas(e). Liitken.Dyr.^145. -mel, 
et. (jf. -pulver; fagl.) pulverformet stof frem- 
stillet af kød- ell. andet slagteriaffald; dels 
d. s. s. -foder(mel), dels d. s. s. -gødning. 
MøllH. III. 434. VareL.^438. -morter, 
en. (kog., foræld.) morter, hvori kød blev 
stødt fint til køddej. MO. -mund, en. (nu 
næppe i rigsspr., jf.: „daglig Tale." MO. 
samt S&B.) person, der ynder kødspiser. Moth. 
K446. JBaden.LatL. 1.138. Leth. (1800). 
VSO. MO. Krist.0rdspr.160. -mælke- 
syre, en. (kern.) mælkesyre, der forekommer 
i kødvædske^i, og som især dannes i musklerne 
ved arbejde, ell. naar dødsstivheden indtræder. 
LandbO.III.299. Sal.^XV.15L -mær, en. 
Cif'-Øg', nu næppe br.) meget fed, lasket og 
doven hoppe; ogs. som skældsord: svær, fed 
og lad kvinde. VSO. -navle, en. (med.) 
navle (hos nyfødte), der stikker et lille stykke 
(over 1 cm) frem fra underliveis niveau; 



Sarkomphalos. LeopMeyer. S. 251. Klinisk 
Ordbog.(1921).132. f -orm, en. orm ell. 
larve (maddike) , der lever i kød (jf. -mad- 
dike^. VSO. II om Guinea-ormen (Dracun- 
culus medinensis), der lever i menneskets kød. 
Reiser.IV.391. -paatagelse, en. seKøds- 
paatagelse. f -pande, en. dumt menne- 
ske; kødhoved (2). Moth.K446. Gram.Nucleus. 
1256. VSO. -patte, en. (jf. -bryst, -yver; 

lp nu næppe br.) stor kødfuld patte. Moih.K446. 
VSO. -peng^e, pi. (>iii foræld.) penge, som 
paa marcher ell. i felten udleveredes soldater 
til at købe kød for. InterimsFelt-Tieneste- 
Reglement.ll788].53. -pind, en. (jf. -ters; 
.^ før 1922: pind (af jærn) med bakkens 
mærke, der ved udlevering af kød og fiæsk 
til en bakke (n.3.2) blev stukket gennem det 
afvejede kvantum som kontrolmiddel. Bar- 
denfl.Søm.II.205. Scheller.MarO. -pose, 

20 en. (1. br.). han drejede sine korte, tykke 
Tommelfingre med røde Kjødposer ud 
over de brede, stumpede Negle, omkring 
hinanåen. Schand.UM.183. -postej, en. 
(kog.) postej, hvortil er anvendt kød. Moth. 
K446. Kogeb.(1710).117. VSO. MO. D&B. 
Kold Kalvekjødpostei. CGinderup.Det 
da.Køkken.(1888).185. -præg:, et. (landbr.) 
det fremherskende præg hos kødkvæg. LandbO. 
II 1. 842. -pulver, et. (jf. -mel; fagl.) 

30 kødkonserves af tøj-ret og pulveriseret kød. 
VareL.^438. SaVXIV.446. -polse, en. 
pølse, lavet af hakket kød m. m. Kogeb.(1710). 
124. et Stykke tørt Brød med Kødpølse 
til. Rask.I.Fort.49. FrkJ.Kogeb.222. || i sam- 
menligning ell. overf., om buttede, kødfulde 
lemmer (arme, fingre ell. ben), du (er) altfor 
beskeden med at bruge dine Arme; (de) 
hang ned som to Kjødpølser. Jffrz.ZyJIJ. 
143. II talem. (nu næppe br.): han snakker 

éo (ell. taler; som en kødpølse (der er 
aaben i begge ender), han snakker op 
ad stolper og ned ad vægge, vrøvler (jf. Pølse- 
snak;. Moth.K446. VSO. nu snakker du da 
som en Kjødpølse. Din store Dreng! du 
maa da selv kunne indsee, at der ikke er 
Mening skabt i din Tale. Gylb.VIII.62. 
MO. jf. Heib.Pros.VI.78. ald hans snak er 
lig en kødpølse (0: har hverken hoved ell. 
hale). Moth.K446. -race, en. (landbr.) hus- 

50 dyrrace, der ifølge anlæg og bygning egner sig 
særlig til kødproduktion; federace. MøllH. 
III.89. SaUVII.831. -rand, en. (kog.) 
ret af kødfars, der er kogt i en rand form, 
sadledes at den ligger paa fadet som en kreds 
(hvori anrettes gemyser). FrkJ.Kogeb.54. |j 
(jarg., spøg.) om ikke- dansende damer ved 
et bal (mødre ell. ældre paarørende , der er 
tilskuere, ell. baldamer, der sidder over, jf. 
Bænkevarmer;. Naar jeg kommer paa Bal, 

60 er jeg uafbrudt Kødrand, jeg faar højst 
et Par Pligtdanse. BTPU1929.10. -ret, 
en. (koq.) ret af kødspise. Huusm.(1793)J38. 
VSO. MO. Const.Kogeb.^(1920).101. -rig:, 
adj. stærkt kødfuld. 1) [l.i, 2.i] vAph.(1759). 
et sundt, kjødrigt, af kraftfulde Forældre 
født . . Barn. BiblLæg.XVII.396. den døde, 



21 



Kadrig^hed 



Kødspalt 



22 



kjødrige Krop. JakKnu.GP.89. den kjød- 
rige Tunge (hos den grønne frø). BMøll. 
DyL.III.76. II (jf.u. kødfuld 1 :; *jeg (siødte) 
ham, med Permission, | for sin kiødrigste 
Deel (o: sparkede ham bagi). Oehl.Bidr.I. 
351. 2) [8] (1. Ir.). En kødrig Ymgt.D&H. 
-rifi:-hed, en. (1. hr.) til -rig 1 (ell. 2): 
kødfuldhed. den friske Farve, og den trive- 
lige Kiødrighed, som forkynder Sundhed 
og Styrke. Engelst.(Reiseiagt.II.286). -rød, 
adj. (jf. -farvet^ af farve som kød. KSelsk 
NyeSkr.lI.72. Hinnerup.Juv.374. Kinderne 
(hos chimpansen), den lave Pande, Snuden 
og Ørene, der er nøgne, har en smudsig 
kjødrød Farve. BMølLDyL.Lll. Træer og 
Buske luede hver med sin Brydningsfarve 
fra kødrødt til dun gult. SMich.Æh.214. 

Keds-, i ssgr. til Kød (jf. Kød-^; kun 
i faa tilfælde, se Køds- dag, -lyst, -paa- 
tagelse, jf. ogs. u. Kød-udvækst. 

Kød-saad, et. se -sod. -saar, et. (æda. 
kiøtsaar; især fagl.) saar, hvor kun hlød- 
dele er beskadigede. Langebek.Lex.KUSa. en 
Mængde Kjødsaar og Knusninger. 3ioZ/fee. 
Overs, af Scott: QuentinDunvard.( 1861). 278. 
Risf.ER.224. SaVXY.151. han var blevet 
ramt af en Kugle, som var gaaet ind i Over- 
laaret og ud i nederste og mest kødfulde 
Del af Ryggen. Et dybt, men rent Kød- 
saar uden Beskadigelse af indre og ædle 
I>ele.pagNyh.^*/7l929.SøndJ3.sp.3. -saft, 
en. (især kog.) den vædske, som findes i 7'aat 
kød, og som delvis siver ud ved stegning (jf. 
-vædske samt -sky). PhysBibl.XJI.81. At 
der skulde ske Tab af Kødsaft i Maskinen 
er Overtro; der gaar fuldkommen saa 
megen Saft tabt, idet man hakker Kødet 
længe paa Brædtet. Const.Kogeb.31. Ingeb 
Møll.KH.193. -salat, en. (kog.) salat, 
hvortil er anvendt en forholdsvis stor del kød. 
FrkJ.Kogeb.72. -sat, part. adj. (jf. -sæt- 
ning; fagl.) som udtryk for et (slagte )dyrs 
huld: godt forsynet med kød. Leicester- 
faaret . . udmærker sig ved sin fortrin- 
ligt kødsatte, firkantede Krop. LandmB. 
11.299. (disse høns) er haardføre, ret. kød- 
satte og rigt\æggende.Sal.^XII.135. -sav, 
en. (især slagt.) sav, hvormed kødstykker med 
svære ben i deles. SaVXX.1016. -save, en. 
O/. -seje; nu kun dial) muskelfiber, trævl i 
(af) kød. Moth.K446. sml.Esp.287. talem.: 
der er ei en kødsave på ham (o: han er 
radmager). Moth.K444. 

HLeds-dag:, en. [4.8] Cj/". Køddag; relig.; 
nu næppe br.) i flt., om frelserens jordiske 
levetid. Var end Kirken saa reen og good, 
som Christi eget Selskab var i hans Kiøds- 
Dage, da burde dog ingen tvinges til dens 
Samfund. EPont.Men.lII.436. Dig skee 
som du troer, sagde Frelseren i sine Kiøds- 
dage til en af dem, han ved sin Guddoms 
Kraft helhredede. Biehl.Brev.III.155. Hebr. 
5.7(1819; se w.Kød 4.3;. 

Kod-seje, en. (jf. -save; prov.) sej 
trævl ell. sene i kød. SvGrundtv. 

Kødsel, en. se Kyssel. 



Kød-side, en. I) (garv.) den side af 
hud, skind ell. læder, der har vendt indad 
mod kødet (modsat narvsiden, haarsiden). 
Moth.K446. JFBergs.G.15. et Huus . . 
betrukket med Hvalros-Hud; Kjødsiden 
vendte \id.HCAnd.V.190. Magasinerede 
Sager af almindeligt Læder . . indfed- 
tes baade paa Narvsiden og paa Kødsi- 
den. MunderingsvæsenetiFredstid.(1908).43. 

10 Eage.^906. 2) f om kvindekønnet, spinde- 
siden. Moth.K446. Langebek.Lex.KUSa, 
-skab) et. skab til opbevaring af kød. de 
luftige Kjødskabe, der fandtes paa Kom- 
mandobroen. -Bo^'aw.J.iO?. -skat, en. 
(emb.; især om udenl. forhold) forbrugsaf- 
gift paa kød. SaVXY.151. -skive, en. 
Huusholdn.(1799).I.126. MO. Const.Kogeb.^ 
(1920).101. -sky, en. (-lus. Larsen. D&H.). 
(jf. -kraft; kog.) den ved stegning af kød ud- 

20 sivede kødsaft. Const.Kogeb.180. f -sln- 
g^ende, 'part. adj. {efter lat. carnivorus; 
jf. -ædende) om dyr, som væsentligst lever 
af kød. Ulven er et kiødslugende Dyr. 
VSO. 

fijøds-Iyst, en. (glda. køtlustæ (Postil. 
68); jf. køds lyst ^w.Kød 6;, kødelig lyst 
(u. kødelig 4:); bibl. ell. relig.) sanselig (især: 
af kønsdriften præget) lyst. Moth.K447. CV 
Éertel.C.81. *som om Sjælen | kun nødigt 

30 vilde skilles fra det Legem, | den elsked, 
og som havde den sig bundet | ved Køds- 
lyst til en lav, vanslægtet Stand. UBirke- 
dal.(StSprO.Nr.76.29). 

Kød-smnle, en. (nu næppe br.) ganske 
lille del kød. Langebek.IjCX.K118a. Der er 
ikke Kiødsmule paa ham; han er ikke 
andet end Skind og Been, siges om den, 
som er meget mager. Y SO. f -sod, et. 
(ogs. skrevet -saad^. kødsuppe. Riis udi Kiød- 

40 Saaddet kogt.JGErichsen.MedicinskUnder- 
viisning.(1749).43. Kartoffelmelet bruges 
saaledes. Man tager . . en Skeefuld, ud- 
tværer det i kold Kjødsuppe . . I Mangel 
af Kjødsod, betjener man sig af Melk. 
PhysBibl.IX.236. 

Køds-paatagelse, en. ('Kød-. GBang. 
Overs, af Paulus Diaconus : Langobardernes 
Rist.(1897).53. Meyer.H90). (til Kød 4.8; 
jf. -vordeise, -vorden; især relig.) inkarna- 

50 tion (1). *At Guders Gud og Mennesket | 
kan have Liv tilfælles, | Trods Sønnens 
Kiødspaatagelse, | blandt Taler mørke tæl- 
les. Grundtv. SS. 1. 675. smst.325. den ka- 
tholske Lære om Jesu Kristi Kødspaa- 
tagelse. U Birkedal. (Protestantisk Tidende.^ k 
1906.14). I| efter herrens kødspaa- 
tagelse (efter mlat. anno incarnationis 
domini; arkais.) efter Kristi fødsel. låret 
912 efter Herrens kødspåtagelse døbtes 

60 da hertug Rollo.PKierkegaard.VitalsKirke- 
hist. I. (1889). 16. GBang. Overs, af Paulus 
Diaconus : LangobardernesHist.(1897).53. 

Kød-spalt, en. (garv.) den del af spal- 
tet læder ell. hud (spalt), der udgøres af læ- 
derets (hudens) kødside (modsat 7iarvspalt 
og midtspalt). VareL.''713. SaUXXI.988. 



Kedspid 



Kadvordelse 



24 



-fiipid, et. (især i etnografisk fagspr.) spid, 
hvorpaa kød, der skal koges ell. steges, stikkes. 
Kødspiddet blev lagt tværs over Gryden. 
KnudRasm. GS.I.62. KBirket-Smith.Eskimo- 
erne.( 1927). 169. -spise, en. (jf. I. -føde, 
-mad 1, -ret; især CP/ De, som holde 
Kiød-Spiise for ti\\2Låe\ig.Eilsch.Philhist.2. 
den fromme (mand) spægede sit Kjød ved 
Afholdenhed fra Kjødspiser. Ing. VS. 1.104. 
H.auch.1.302. ArnMøll.SundhedsL52. -spi- 
sende, part. adj. (jf. -spiser, -ædende; 
1. br.). Kaper, -spiser, en. (jf. -æder; 1. 
br.). f ) person, som spiser kød (mods. Vege- 
tarianer^. Kaper. 2) (zool.) d. s. s. -æder 2. 
den uægte Karette (o : en havskildpadde) . . 
er udelukkende Kødspiser.^re^m.Z)L.'7Z^. 
34. -spisning:, en. (jf. -æden; især CPj. 
VSO. MO. D&ff. -stempei, et. (især 
emb.) stempel, hvormed kontrolleret kød stemp- 
les. DagNyh.-'^hl912.3.sp.l. BerlTid.''-'U1929. 
Aft.6.sp.3. il billedl. (han) har neppe no- 
gensinde rakt en Haand ud mod en dansk 
Forfatter, der ikke bar første Klasses Kød- 
stempel fra højere Steder. Schand.O.II.227. 
-stiilads, et. (især i etnografisk fagspr.). 
Kødstilladserne (o: ved en grønlandsk bo- 
plads) stod aldrig tomme. KnudRasm.DØ. 
29. -stump, en. (jf. -bid, -del, -stykke j. 
Kaper. K Birket-Smith. Eskimoerne. (1927). 
169. -stylclie, et. (^/cia. kiøtsticke, oldn. 
kj9tstykki; //*. -bid osv.) et stykke ( slagte )- 
kød. Moth.K447. MO. KBirket-Smith.Éski- 
moerne.(1927).169. -snlilcer, et.(fagl., sj.) 
muskelsukker; inosit.Aller.III.479. -suppe, 
en. (jf. -afkog, -ekstrakt, -essens, -sod^ ud- 
kog af kød med vand; spec. som ret: suppe 
kogt paa kød med tilsætning af urter olgn. 
Docteren: „. . hvad æder hun om Mid- 
dagen?" Barselqvinden: „En god Kiød- 
suppe." Holb.Bars.IIL6. Rahb.(Skuesp.IX. 
145). FrkJ.Kogeb.108. -svamp, en. [8] 
(bot.) især i flt, om svampeordenen Hyme- 
nocetes, der især omfatter store svampe (bl. 
a. paddehatte) med kødet frugtlegeme. SaU 
1.296. CHOstenfeld.Syst.Botanik.(1922).180. 
-svin, et. (jf.-dyr osv.; fagl.) forholdsvis 
kødrigt, men fedtfattigt svin (i modsætn. til 
fedesvin); sengsvin. LandmB.II.321. Sal? 
XXI. 241. -svulst, en. 1) (jf. -byld, 
-vækst; 1. br. i fagl. spr.) ondartet, kræft- 
lignende bindevævssvulst under huden, imel- 
lem musklerne, i kirtelvæv osv. (sarkom); ogs. 
om svulst af glatte muskelfibre (myom). Pa- 
num.532. SaUXV.152. 2) [8] (fdgl). Stilk 
(paa et æble): kort eller middellang . . 
altid med en lille Kødsvulst. CMatthies. 
DF.I1I.221. -synd, en. [6] (jf-ed; sj.) 
om (grov) synd, som skyldes kødets lyst og 
legemets skrøbelighed, vælg nu, Asgerd, 
om du vil gaa som Hedning til Helvede 
med alle Kødsynder over dit Hoved eller 
du vil bekende Troen, faa Syndsforladelse. 
EBrand.A.222. -sætninj^, en. [l.i, 2.i] 
(jf. -sat; fagl). Ved Bedømmelsen (paa 
fedekvægskuerne) var det Hensynet til Dy- 
rets Kødsætning, til Fedningsgraden . . 



der blev de afgørende Momenter. LandbO. 
1.634. -talist, en. (foræld.) en af øvrig- 
heden fastsat takst, hvorefter slagterne var 
forpligtede at sælge kødet. VSO. Bestemmel- 
sen, iflg. hvilken Kødtaksten fastsattes af 
Magistraten, hæves (1826).Krak.Tidstavler. 
(1923). 42. -tand, en. (j/. Kaffetand ; nu 
l.br.) i udtr. slsiSi kødtanden ud, (tvun- 
gent) afstaa fra at spise kød. at slaae 

10 Kiød-Tanden ud var ubehageligt, og at 
bruge den, var lidt voveligt (o: fordi der 
ikke kunde tændes ild). Grundtv.Saxo.il. 2 33. 
vi (kan) komme til at nøjes med Faste- 
mad i Aften og lære af St. Bent at slaa 
Kjødtanden ud. Ing. KE. I 1. 8. jf.SvGrundtv. 
Till.24. -tavle, en. [4.i] (bibl). (I er) 
Christi Brev . . skrevet ikke med Blæk, 
men med den levende Guds Aand, ikke 
i Steen-Tavler, men i Hiertets Kiød-Tav- 

20 ler. 2Cor.3.3. -te, en. (nu 1. br.) kødessens; 
beefiea. Som en styrkende og nærende 
Ret anvendes Æg i Kødthe (en koncen- 
treret Bouillon). NicIIolm.LA.168. -ters, 
en. ^ (1. br.) træpind, der stikkes gennem 
et hul i kødpinden for at holde den paa plads 
i kødet. Larsen, -torv, et. torv, hvor kød 
sælges; slagtertorv. Moth.K447. VSO. MO. 
Ludv. -traad, en. (jf. -trddYl; l.br.) mu- 
skeltraad. Undertiden har man funden 

30 hviide og skiøre Stykker Been i disse 
Hævelser, tildeels blandede med Kiød- 
traade. Tode.ST.II.38. VS0.(u.K.\Qds2Lve). 
Prosch.DyrerigetsNaturhist.(1851).xv. MO. 
D&H. -trug:, et. (slagt.) trug til at bære 
kød i; slagtertrug. Mohr&Nisse^i.Ty.-da.Ord- 
bog.I.(19bO).350. D&H. -trævl, en. (nu 
næppe br. i rigsspr. -trævle. vAph. (1759). 
VSO. MO. OrdbS.(bornh.)). muskelfiber (jf. 
-traad;. IIuusholdn.( 1799). 1.47. Skindene 

40 renses for vedhængende kødtrævler. KBir- 
ket- Smith. Eskimoerne. (1927). 150. -tve- 
bak, en. (jf. -kiks; fagl.) en af kød- 
pulver, mel, krydderier, fedt og salte frem- 
stillet lille kage (til sukkersygepatienter). Pa- 
num.387. -tønde, en. {oldn. kj9ttunna; 
J/". -balje) tønde, hvori saltet kød opbevares. 
VSO. MO. D&H. -udsalg, et. en slagters 
butik; slagterforretning. Ludv. TelefB.1929. 
sp.4995. -udvælcst, en. (f Køds-. Moth. 

50 K447). Cj/". -gevækst, -vækst; l.br.) udvækst 
af vildt kød. D&H. -vare, en. især i flt., 
om kød (1.2) ell. af kød fremstillede produkter 
som handelsvare, (brugen af kartofler i hus- 
holdningen) gjør ikke allene Hvedemelet 
fuldkommen undværligt, men sparer ogsaa 
en betydelig Deel af K\Qdv2ire. PhysBibl. 
XII.81. Kød og Kødvarer bringes i Han- 
delen ferske, saltede, røgede, henkogte 
eller paa anden Maade præserverede eller 

(^ tilberedte. Hage.^895. -vogn, en. en tyk 
Bondeslagter, der holdt paa Torvet med 
sin KlødYOgn.Schand.F.126. \\ især (jærnb.): 
Jernbanens med Ophængningsapparater 
forsynede Kødvogne. DSB. Godsregi. 17. 
-vom, en. (jf. Istervom; nu næppe br.) d. 
s. s. -bug 1 beg. VSO. -vordeise, en. [4.3] 



25 



KodTorden 



JKiøgel^hoinbre 



26 



(jf. -vorden, Kødspaatagelse; sj.) inkarna- 
tion (1). (Jesu) kødvordelse og undfan- 
gelse af he\ligB.nden.JBCardale.Forelæsn. 
overLiturgien.lII.( over S.1902). 102. I. -vor- 
den, en. [4.8] (sj.) d. s. det store under, 
Kristi kødvorden og virkelige tilstede- 
værelse i torssimlmgen.Arup.Danmarkshist. 
1.(1925)151. II. -vorden, :part adj. [4.3] 
(sj.) d.s.s. -bleven, alle de gærninger, som 



-og, et. [1.1, 2.1] {ænyd. d. s.; nu næppe br.) 
d. 8. 8. -mær. Moth.K447. I (o: fruen og 
pigen) taler begge to, som toe Kiød-Øg, 
og jeg skammer mig ved jeres Enfoldig- 
hed. jf^omGrønwe^.IJ.555. -okse, en. (især 
fagl.) slagterøkse, hvormed kød parteres. Moth. 
K447. VSO. MO. D&H. OrdbS.(bornh.). 
Koer, flt. af Ko (s. d.). Koer-hns, 
et. (nu kun dial.; jf. Køers, Kohus^ ko- 



den kødvordne Gud udiørte. JBCardale. \q stald. Moth.K228. Langebek. Lex. K230c. 



Forelæsn.overLiturgien.III.(overs.l902).153. 
-vorte, en. (1. br. i fagl. spr.) til Kød l.i. 
1) vortelignende forhøjning i legemet; karun- 
kel. vAph.(1764). Skeden . . opfyldt af 
Kiødvorter (o: om fejl hos hesten). Viborg 
&Neerg.HB.68. D&H. 2) lille, fast, kornet 
forhøjning, der dannes paa en overflade, som 
frembringer pus; granulation. Alle Raad- 
saarene bedækkedes med Kjødvorter af 



Feilb.(u. kjørres^. Han gik lydløst ind i 
Kjørhuset . . alle de gamle Køer . . gav 
sig til at åvynQ.Aalij.PA.117. Skautrup.Et 
Hardsysselmål.I.(1927).50. Koers (Moth. 
K228(jy.). VSO.(jy.). MDL.) ell. Korres 
(MDL. Feilb.), et. (sammentrukken form af 
Køerhus; jf. Hus sp. 708^; dial.) d. s. 

I. Koge ell. Kjoge, propr. ['køqa, 
gldgs., vulg. ell. dial. 'kcoia] navn paa køb- 



et godt Udseende. JournalMedChir.IV.226. 20 stad paa Sjællands østkyst, brugt i særlige 



MøllH.II.407. -vædske, en. (især fysiol.) 
d. s. s. -ssift. S&B. n&H. SaUXV.151. 
-vægt, en. 1) (fagl.) et slagtet kreaturs 
vægt, efter at hud og indvolde (undertiden 
ogs. hoved og fødder) er fjernet; slagtevægt. 
OrdbS. jf.(spøg.): den svære Gaardejer . . 
med sine 317 Pund Kødvægt. Fleuron.KO. 
94. 2) vægt, hvorpaa kød vejes i slagter- 
forretninger. Larsen, t -vækst, en. d.s.s. 



forb. (se ogs. Kalk.V.637. Werl.Holb.^370f. 
Krist.0rdspr.480f. 651). \\ o gud, o gudl 
i Køge I egl. indskrift paa en rude i et 
værtshus i Køge, se Gylb.V.93. Arlaud.42é, 
j/.; Samvittighedsløst! Vorherre i Køge 
bevare mig. EdgHøyer.SÆ.62. \\ Køge 
huskors, se Huskors. || Køge høns, se 
Høns 2.8. II i udtr., der hentyder til den i 
sin tid berømte kag (med halsjærn) paa tor- 



hyld ell. -svulst (jf. -gevækst, -udvækst^. 30 vet i Køge: Jeg er bange, at her . . kom 



VSO. -væv, et ell. f en (Saxtorph.F.49). 
(anat.; nu sj.) muskelvæv, -yver, et. (jf. 
-bryst, -patte samt Fedtyver; vet.) yver, aer 
har særlig rigelig bindevævsmængde, er fast 
at føle paa (og i regelen kun giver lidt 
mælk). VSO. LandbO.III.646. -æden, 
en. (j/*. -spisning samt oWw. kj9tåt(a); nu 
1. br) Ødselhed i denne Kiød-Æden fik 
Overhaand blant Romerne. EilscLPhilhist. 3. 
Schytte.IR.II.67. VSO. -sedende, part. 40 udtr. , der hentyder' til den i 18. aarh. for 



mer nogle andre Guder ned at see paa 
vort Skuespill i Dag, og saa staaer vi som 
i Kiøge Halsjern med vore 4re Acter. 
Holb.uHH.Prol.lsc. dend (o: en træstamme) 
er saa huul som Kiø ge-ka.g. Sort.(Saml 
DanskeVers.^II.107). *det er jo en ærlig 
Sag, I At have et Par Øren, | Og bedre 
end paa Kiøge-Kag | At glemme dem bag 
Døren. Wadsk.48. jf. Werl.Holb.'370f. || i 



adj. (jf. -slugende, -spisendej især (zool. 
og bot.): som lever af dyrisk føde (mods. 
planteædende j; ofte i forb. som de kød- 
ædende (dyr), rovdyrene (Carnivora). 
Eilsch. Fhilhist. 9. vAph'. Nath. I V. 353. d e 
kiødædende Dyr have andre Tænder, og 
de græsædende, 2indve.Basth.AaT. 15. Men- 
nesket er et kiødædende Dyr.F-SO. Brehm. 
DL.^III2.2. II kødædende planter, 



sin slethed berygtede vej ml. Kbh. og Køge, 
*Gud hjelp os, naar vi skal de Store be- 
søge I I Thi det er langt værre, end Veyen 
til K\øge. Holck.Arier.(1782).91. Bagges.I. 
87. jf. Mau.II.525. 

II. koge, V. -ede. {sideform til kaage; j/. 

mønsk, lollandsk- falstersk køjse i sa. bet. 

(OrdbS.), over for sjæll. kogse, kovse (MDL. 

289), glda. koxæ, sv. koxa; dial.) kigge y 

planter, hvis næring delvis bestaar af in- 50 glo, se sig omkring (af nysgerrighed); 



sekter; insektædende planter. CollO. Have 
brL.H59. SaVXV.152. -æder, en. (jf. 
-spiser j. 1) (nu l.br.) person, som spiser 
(meget) kød. Holb.Ep.IV.139. det (er) ikkun 
en svag Trøst for graadige Kiød-Ædere, 
at man fortæller dem: Der er intet at 
bekomme i Slagter- Bodene. Æ^i/scA.P/iii- 
hist.2. Han er en dygtig Kiødæder. 750. 
fjorten Kødædere og otte Vegetarianere 
kæmpede om Prisen (o: i et væddeløb). 60 
Vegetarianeren.1899.24. 2) (zool.) om dyr 
(i modsætn. til planteædere), om Vinteren 
(bliver bjørnen) Kjødæder og efterstræber 
da større Dyr. BMøll. Dy L.I.103. Brehm. 
DL.^III2.2. II spec. (som gengivelse af lat. 
carnivora; sj.) t flt.: rovdyr. Aller. 1 11. 480. 



trække hals, rejse hovedet for bedre at 
kunne se; ogs.: knejse, er det Folk eller 
Fugl, jeg seer histnenne . .? snart kiøger 
og snart dukker det! Grundtv. Snorre. 1.103. 
*Kiøg saa høit kun som du klækker, smst. 
150. Aarsagen, hvorfor vi ikke see det, 
er enten at vi eaae og kiøge i Luften, 
eller at vi har Skade paa Øinene. sa.i)7. 
IV.70. OrdbS. (Loll.-Falster). 

K(j)oge-rhonibre, en. (til I.Køge; 
gldas. ell. dial., nu sj.) ^ navn paa et gam- 
meldags kortspil (se Holmgaard. S pillebog. 
(1852).69f.). »Jeg haaber, at Svoger kom- 
mer . . og morer Dem godt." . . — „Takker, 
takker! naar Selskabet ikke er for glant, 
og De kan rangsere en lille tre Skillings 



27 



Kajcem ester 



Kejedag 



Trekort eller Polskpas, — " — ,,Trekort?*' 
— „Det er min Mands Spøgl Han spiller 
saamæn exellent baade Pasienee og Kjøge- 
lomher^Oversk.L312. OrdbS.fLolL- Falster). 

Kegre-mester, en. ["køqa-] {glda. 
køke-, køgæmestere, sv. kokemastare, no. 
kjøkmester; /Va mw<. kokemester(e); l.led 
svarer til sv. kok (ældt'e koke^, no. kjøk (jf. 
køge, et, kaldes et køken på gammelt dansk. 
Moth.KS; sml VSO. og MDL.308), mnt. lo 
koke, sideform til kokene, se Køkken; jf. 
Køkkenmester; foræld.) \) person, der havde 
overopsyn med en større husholdning, en hof- 
holdning olgn. Pliug.DF.922. Holb.DH.I. 
364. OehlP.318. TroelsL.V.68. 2) person, 
der, især ved særlige lejligheder, fx. bryllup- 
per, tilbereder og serverer maden; skafer; 
kok. DL.2—11—10. Køgemesteren sma- 
gede Vandet, som var blevet Viin. Joh.2.9. 
Bolb.Berg.251. Kaalund.F.82. JohsSteenstr. 20 
Bayeux-Tapetet(1885).24. 3) billedl. anv. af 
bet 1-2. der var smalhans køgemester.il/o^^. 
K9. *Slet seer det ud, hvor Sulten spiller 
Herre | Og Nøden Kjøgemester. Mecke.KL. 
119. JLøgevfi, et. ['kø'qars] {dannet (til 
Køgeimester)) efter BryggerSf Stegers; sj.) 
d. s. 8. Køkken, i Høieloftshusets nederste 
Stokværk var Borgstuen, Kjøgers og Fade- 
bure. HFEiv.NielsEbbesø7i.(1886).38. Re- 
g^ersike, en. ['kø-qarsga] {omdannet af 30 
Køkerske efter Køge mester; jf. ogs. Koger- 
ske; sj.) (i. s. s. Køkerske. den lortrinlige 
Køgerske og udmærkede Husmoder (Anna 
Marie Mangor). JohsSteenstr.KH. 11.66. 

K.(J)0'S©-i**tj en. (til I. Køge; nu sj.) 
Sf gul okseøje, Chrysanthemum segetum L. 
(der menes ført til Norden (fra Nordtysk- 
land) i sædekorn fra (fx. ved Køge) stran- 
dede skibe; jf. JTusch.292^ samt Svend- 
borgs-, Svendborgerurt i sa. bet. (smst.59); 40 
sml. ogs. Brandenborger^. Hornemann.OP.^ 
1.869. Frem.DN.271. 

K.eje ell. (nu sj.) Koje, en. ['kmio] 
fKoj. vAph.(1772).III.359. PEgede.Efter- 
retn.omGrønland. [17881.6. jf. u. Hænge- 
køje; nu kun i forb. til køjs, se ndf.). flt. -r. 
{ænyd. koye, sy. koj, no. koie; fra mnt. 
koje, holl. kooiy hty. koje, sideform til ty. 
kaue, hytte med smaa glughuller i st. f. vin- 
duer, af lat. cavea, hule, indhegning, bur) 50 

1) om anlæg til fangst af vildænder, 
bestaaende af en beplantet indhegning med 
en dam, hvorfra der udgaar overdækkede 
kanaler, endende i en slags ruse. Blich.(1920). 
XVIII.123. især i ssgr. Ånde-, Fuglekøje. 

2) om alkove ell. alkovelignende af- 
lukke (jf. Sejlkøjej; nu især om mindre, 
af tre vægge begrænset rum ell. aflukke, der 
er del af et større rum. Sengesteder (var) 
anbragte ved Væggen, og tildeels i Koier 60 
eller lukkede Skabe (o: i de gamle norske 
gildestuer). Molb.DH.I.123. AndreasBruun. 
Ba.Koloniudstilling.(1905).4. det (er) lyk- 
kedes (o: paa en udstilling) i Køjer og 
Baase, paaViaduesforhøjninger og i Kroge 
at skabe en Vrimmel af smaa, ejendom- 



melige Intenører. PoU^/sl909.6. Orænse- 
vagten.19231 24.608. 

3) om leje, sovested. 3a) om forhold om 
bord paa skibe: dels om seng i et lukaf 
(standkøje, fast køje), dels om hænge- 
køje (se ogs. bet. 3.4j; undertiden om lign. 
sovested anv. paa landjorden, fx. i kaserner, 
sovesale olgn. Moth.K234. Ingen maae for- 
urolige nogen i sin Koje, eller skære den 
ned. Søkrig8A.( 1752). §610. *I alle Koier 
Damer skrige (0: i søsyge): . . \ Kom og 
hold mig, ellers jeg besvimer 1 Het&.Pod. 
VII. 350. Hjælp mig først ud af Køien, 
den hænger for høit, jeg kan ikke naae 
Gulvet. Etlar.SB. 102. Køjesæk, indeh.: 
2 vatterede Køjetæpper, 1 Køje, Køje- 
madras. PolitiE.KosterbVU1922.2.sp.2. 3.2) 
(dagl., spøg.) om seng i al alm. (se ogs. 
bet. 3.4 j. HGAnd.X.145. han forsikrede, at 
han ikke i de sidste tyve Aar var kom- 
men saa tidlig i YLøien. CMøll.PF.233. 
(jeg) vadede frem gennem det løse Sand 
og . . tænkte (bare) paa at komme hjem 
i Køjen igen. CFMortens.SV.75. 3.3) billedl. 
anv. af bet. 3.i. *Verten (o : en hund), Bar- 
sel et var over, | Kræver Koyen. Men 
Philax (0: en anden hund) \ Bad om Frist. 
Reenb.II.208.*Lsiå nu andre brumle, støye 1 1 
Jeg ey noget veed deraf; | Himlens Bo- 
lig blev min Coye, | Jorden bleven er 
min Grav. Graah.PT.I.201. *I svøbe en 
Flig af Dannebrog | Omkring min (0: en 
sømands) snevre Køie (o: kiste).Winth.IV. 
21. *Døden reder hans Køje | under Kirke- 
gaardshavensTrær. JFi6e.E<S.^0. 3.4) (dels 
I , dels dagl, spøg.) bet. 3.1-2 b7'ugt i særlige 
'orb. II holde køjen, blive (liggende) i 
køjen ell. sengen (p. gr. af sygdom). Hans 
to „Fruentimmer i Huset" . . havde plejet 
ham paa det bedste, medens han havde 
ligget . . Den gamle Skipper havde ikke 
i mange Aar holdt Køjen saa længe ad 
Gangen. Drachm. PV.34. Knud And. (Berl 
Tid.^/il926.M.2.sp.2). se ogs. u. H. holde 7.i. 
II til køjs [kcoi's] ell. f til køje (Moth. 
K234), i køjen ell. sengen; til sengs; især i 
forb. som gaa, krybe til køjs. han er ra- 
get ind i det med nogle af sine Kamme- 
rater, Udhalere, der har faaet deres Hyre, 
og ikke kan gaae til Køis saa længe de 
har Knapper. Oversk.Com.III.244. *ingen 
gik til Køis, før Vægtren raabte To. Aare- 
str.SS.III.43. om Aftenen, da de Andre 
vare tilkøjs, gik jeg op ad Kahytstrappen 
og stod i Døren og saae paa Himlen. Gold- 
schm.VI.447. Naar hun nu og da under 
en Forkølelse havde paadraget sig nogen 
Feber, blev hun lagt til Køjs. Drachm.UB. 
205. Det er Tid at komme tilkøjs. Po7it.F. 
11.286. ligge til Køjs. Scheller.MarO. 

Keje- ell. (nu sj.) Koje-, i ssgr. (f 
Koj-. se u. -klæder/ ^ af Køje 3.i, fx. (for- 
uden de ndf. anførte) Køje-bund, -hynde, 
-madras, -nummer, -plads, -pude, -rum. 
-bræt, et. bræt i en standkøje. Scheller. 
MarO. -dag:, e^- sejldug til hængekøjer. 



% 



29 



Kejeg^ods 



Køkken 



80 



D&H. sod»9 et. fællesbetegnelse for et 
skibs hængekøjer med tilbehør. É arden fl.Søm. 
11.108. -jolle, en. ^ (foræld.) tov (jolle), 
hvorpaa køjerne hænges til tørring. Scheller. 
MarO. -klæder, pi. (f Koj-. DL.4—1— 
36). sengeklæder til en køje; køjetøj. Holb. 
Intr.I.767. en tohundredepundig Bombe 
faldt i Skibet . . En af Baadsmændene løb 
hurtig til . . slog sine Køieklæder omkring 
åen.Mall.SgH.221. Blich.(1833).Suppl.25. 10 
AndNx.TJ.125. -krog;, en. krog, i hvilken 
en (hænge)køje ophænges (jf. -skruej. Bar- 
denfl.Søm.II.133. -lig^g^énde, part. adj. 
(jf. sengeliggende; nu næppe br.) som lig- 
ger til køjs. Ober-Skibs-Chirurgi (maa) see 
at faae alle de Syge bragte fra Skibet, 
som ere køjeliggende. Cit.l789.(SøkrigsA.^ 
BbbbS^). -monstring;, en. mønstring af 
mandskabet morgen og aften, naar det af- 
giver og modtager køjerne. Scheller. MarO. 2p 
-ribbe, en. om de paa dæksbjælkerne fast- 
spigrede trælister, hvori køjekrogene skrues. 
Harboe.MarO. Sal.XI.263. -seng;, en. om 
(to) sammenbyggede, over hinanden liggende 
senge (til brug i soveværelser, hvor pladsen er 
knap). TidensKvinder.^y 41928. 28. -skrne, 
en. (nic næppe br.) d. s. s. -krog. Harboe. 
MarO. -skærline, en. smaa stykker line, 
der vifteformigt udgaar fra et øje og be- 
fæstes i selve hængekøjens huller. Harboe. 30 
MarO. SaUXy.153. -stans 9 en. stang, 
hvori køjerne fastgøres i st. f. i dæksbjæl- 
kerne. Scheller. MarO. -stjært 9 en. om 
(hvert af) de to korte stykker tovværk, der 
er fastgjort i køjeskærlinernes øjer, og i 
hvilke køjen ophænges i køjekrogene. Har- 
boe.MarO. SaVXV.153. -stuver, en. 
person, der stuver hængekøjerne bort. Schel- 
ler. MarO. -stuvning;, en. hængekøjers 
bortstuvning i finkenettet ell. særlige rum. 40 
AKohl.MP.1.37. -surreline, en (Schel- 
ler.MarO.) ell. -surretov, et (Harboe. 
MarO.). line, hvormed en køje surres sam- 
men til en pølse, naar den ikke benyttes. 
-ssek, en. 1) (nu næppe br.) udstoppet 
sæk, brugt som underlag i køje. VSO. 2) 
sæk til køjeklæder. PolitiE.KosterbU 1^^1922. 
2.sp.2(se u. Køje 3.i^. -tæppe, et. tæppe 
til at lægge over sig i køjen. Scheller. MarO. 
PolitiE.'KosterbU'^/9l924.2.sp.l. -toj, et. 50 
d. s. s. -klæder. Cit.l794.(SøkrigsA.^Mmmm 
3v). Harboe.MarO. Knud And.H. 152. 

ko,|le, V. se k vej le. 

kflrfser, adj. se køjter. 

Kejte-kande, en. {1. led fra holl. kuit, 
en slags øl; J;, foræld.) ølkande (tinkrus), 
hi^ori mandskabet paa skibe tidligere fik den 
daglige ølration udleveret. Harboe. MarO. 
Sal.XI.263. 

kojter, adj. ['kwi'rZar] /"køter. jf. Junge. 60 

— kyttcr. Feilb. jf. sjæll. kyttig '(OrdbS.). 

— S), køjser. OBenzon.ML.234). (vist fra 
wf.keut (keutig), J/". ogs. dial. kovt, kovte(n), 
kovter, kovt(r)et i lign. bet. (Moth.K318. 
MDL. Feilb. Kalk.II.609), no. kaut; for- 
merne køter, kytter /iører muligins til I. Kø- 



ter 2; dial.) frisk, rask efter sygdom, sorg 
ell. oprømt, kry, rask paa det, overmo- 
dig olgn. I Begyndelsen af Stykket er (Per 
degn) køiter, thi han føler, at naar han kom- 
mer i Heden, saa vaagner Latinen i ham. 
ClPet.Dramaturgi8kKritik.(1860).78.dsiin3in 
jo altid bliver køjter, naar Folk ler med En, 
saa gav Hans sig til at gjøre allehaande 
Abekattestreger med ham. Drachm.STL. 
319. dernede . . bruser Schlitzafloden — 
den er ordentlig køjter i Dag, forstærket 
af disse utallige Rislebække. Drachm.X. 
141. Kæk og køjter havde han stampet 
i Gulvet paa sin Bryllupsaften. ZafeiV^ieZs. 
K.113. Min lille Broder . . har været i 
Skole for første Gang i Dag . . han var 
vigtig og køjter, da han gik ud, og græd 
da han kom \i\em. AalborgVenstreblad.^^U 
1920.4.sp.l. OrdbS. (sjæll). 

Kokel-korn, et. se Kokkelskorn. 

Koken, et. se Køkken. 

t Kekerske, en. (ænyd. køkerske, 
køckeske ofl.; omdannet afnt. kokske, kok- 
sche, mnt. kokesche, se Køks; jf. Køger- 
ske) kvinde, der giver sig af med ell. 
er dygtig til madlavning. Moth.K9. VSO. 

Kokken, et. ['køg(8)n] Høysg.AG.40. 
(nu næppe br. i rigsspr. Køken. Moth.K9. 
Pflug.DP.409. Holb.Vgs.IL3. EPont.Atlas. 
L1.312. jf. Feilb. — dial. ell. kbh., gldgs. 
Kykken. [ikyg(8)n] Cit.l716.(HistMKbh.iV. 
63). CStampe.Thorv.215. Feilb. OrdbS.(Møn). 
Brenderup.§20). best. f. -et (vulg. ell. spøg. 
udtalt ['køga-, ^kyQ9inæ-9t]jf.skrivemaaden 
Kykkenæet. GyrLemche.SJ.82. CGjerløv. 
Synd.(1915).68) ell. (nu sj.) køknet (Holb. 
l'lJ.L.l. Bregend.MAG.50). flt. -er ell. (nu 
sj.) køkner ell. f -e (Ez.46.23(Chr.VL)). 
(ænyd. køcken, no. kjøkken; fra mnt. ko- 
kene, nt. koken, jf. holl. keuken samt hty. 
kiiche, oht. cuchina, eng. kitchen, af mlat. 
cucina (jf. fr. cuisine), lat. eoquina, til 
coquere (se I. kogej; jf. u. Køgemester; 
ordet har i rigsspr. fortrængt Stegers; jf. 
ogs. Fr emmers) 

f) om det rum i huset, hvor madlav- 
ning eji foreg aar, ell. (undertiden) om 
selve kogeindretningen (Ez.46.23(Chr. 
VI; se u. Kogested;. PhysBibl.VIL150. jf 
Felt-, Rejsekøkken^; ogs. (i best. f.) om 
indbegrebet af hvad der henhører til 
madlavningen i et hus. Er nu ikke Høn- 
sene kommen ind i Kiøkkenet igien. Holb. 
Stu.II.l. *fra Kiøkkenet | Han vented' 
lækker B,Qt.Wess.l79. drage Omsorg for 
Køkkenet. VSO. sætte en over Køkkenet. 
smst. Fruen, Datteren, gaaer selv i Kiøk- 
kenet o: har Tilsyn med Madlavningen. 
MO. *Moder er i Kiøkkenet, | Nu skal hun 
tY2ikiQTe.PFaber.VV.118. *Lyden naar man 
skærer en Bog op; | Brødmaskinens Skrald 
fra Køkkenet; | Raadhusklokkerne — | er 
Lyde jeg \\dieY.JVJens.Di.^l38. ofte i forb. 
»n. Kælder: alt det, som er i hans Kiø- 
cken og Kielder. Holb. Tyb. IV. 1. sa.Bars. 
11.2. Det er jo en deilig Mand, Du faaerl 



81 



Kekken- 



Kekkenjag^t 



32 



. . Han har baade i Kjøkken og Kjælder. 
HCAnd.V.50.\\ billedl. Amager . . er bleven 
Hoffets og K-iøbenhavns Kiøkken (Holb. 
VIL 156 rettet til Kiøkken-Haugej. Holb. 
DH.II.SIO. II i talem. og ordspr. (1. br.; jf. u. 
Bageri 2:) Kan du ikke taale Røgen, 
maa du holde dig fra Køkkenet. iVfaw. 
4910. jf.: *Nu maae de Stakler (o: de gifte 
koner) sig med Husets Sager plage; | Nu 



en. huggeblok i køkkenet. Ing.PO.II.96. Zak 
Niel8.GV.156. -bord, et. (fast) bord (med 
skabe ell. hylder under) i køkkenet. VSO. det 
lange Køkkenbord var skuret saa hvidt. 
Goldschm.III.44. VortHj.IV2.198. -bort, 
en. (fagl.) bort, der anbringes langs kanten 
af hylder i køkkenet. PapirL.247. NatTid. 
'^U1912.M.Till.l.8p.4. -brand, en. (sj.) 
d. s. 8. -haal. WintLHF. 39. -brn^;, en. 



taale Smøg og Røg i Kiøkkenet. Graah. lo anvendelse i køkkenet, til madlavning. Æb- 



PT.II.122. der er røg i køkkenet, 
(vulg.) konen (i huset) er vred, skælder ud 
olgn.; der er skænderi, „ballade^' i huset. 
CGjerløv.Synd.(1915).68. PoU^U1928.Sønd. 
14.sp.4. det giver intet i ell. bringer 
intet til CvAph.(l?59)) køkkenet, (nu 
næppe br.) det giver ingen indtægt, mætter 
ingen munde. Moth.K9. VSO. (nu næppe br.:) 
deterondtfo: vanskeligt, slemt) at væn 
ne hund af køkkenet. i¥o//i. £'9 
jf. Mau.11136. 

2) om madlavning, kogekunst, ell. 
(konkr.) om selve maden, saa søgde de at 
forfriske sig paa Varellas (o: en ø), hvor 
de havde en god Red, men et slet Kiøkken, 
saasom Folkene vare deres Fiender.i^etser. 
11.185. Kun paa Pastor P. gjorde Excel- 
lencens udsøgte Kjøkken og fine Vine 
nogen \iv^mug.Winth.IX.256. en Kro ved 



ler . . til Kjøkkenbrug. Begtr.Jyll.I.405. 
MO. -bænk, en. bæMk i køkkenet, bl. a. 
brugt til anretning af maden (jf. Retter- 
bænk). Moth.K9. MO. Jørg. Isblomster. 
(1926). 25. -chef, en. chef for køkkenet i 
store husholdninger, hoteller, restaurationer 
olgn. NatTid.Viol913.M.Till.2.sp.4. BerlTid. 
'y2l925.M.13.sp.3-4. -departement, et. 
(spøg.) i best. anv., om alt hvad der henhører 
VSO. 20 til køkkenet og madlavningen. Larsen. D&H. 
-dreng:, en. (nu 1. br.) kokkedreng (1). 
vAph.(1759). VSO. D&H. -dør, en. dør, 
der fører til køkkenet; især om dør, der fra 
køkkenet ell. køkkengangen fører ud til bag- 
trappen. Moth.K9. Holb.Stu.II.l. ved Kjøk- 
kendøren, hvor Pigerne tidt opstillede det 
skurede Kobbertøi. HCAnd.V 1.133. Esm. 
1.77. II være, ligge syg bag ell. for 
(Langebek.Lex.K231c) køkkendøren (og 



Frederiksborgvejen, der var bekjendt for 30 stikke hovedet ind i madskabet), (nu kun 



sit gode Køkken. Goldschm.VL.162. han 
skjældte det danske Kjøkken ud.Schand. 
SB.188. Det franske Køkken. SaUXV.154. 
Pension M., hyggelige Omgivelser, 1. Kl.s 
Køkken. BerlTid.V8l929.M.18.sp.4. uegl: 
Uden Tvivl er det den usædvanlig strænge 
og vedholdende Tørke, som har angrebet 
Maagernes sædvanlige Forraadskammer 
og saaledes tvinger dem ind paa et andet 



dial.) anstille sig syg, skulke olgn.; tidligere 
ogs.: være forædt, over fed. Moth.É9. Krist. 
Ordspr.160. OrdbS.(Fyn). -fedt, et. (nu 
1. br.) om fedt, der anvendes i køkkenet, ell. 
fedt, der fremkommer ved stegning olgn. (ste- 
gefedt). Moth.K9. S&B. -forklæde, et. 
(grovere) forklæde til brug i køkkenet. vAph. 
(1759). Hauch.MfU.273. En bleg Kone 
med et blaat Køkkenforklæde.Drac/im.EO. 
iCøkken end def, de er vant til. Achton 40 247. -frngt, en. (kog., gart.) frugt, der 



Friis.DØ. 1.130. jf. u. bet. 1: du holder icke 
Venskab med Folk men alleene med deres 
Kiøken ogYLié\åeT.Holb.Vgs.II.3. kold(t) 
køkken, se II. kold 1.2. 

3) om, spisehus, restauration; vist 
kun i ssgr. ell. navne paa restaurationer (jf. 
Damp-, Folke-, Gar-, Middags-, Spisekøk- 
ken;. Frk.G.sKøkken.PoZ.6/iiPi8.9. Kvin- 
dernes Køkken. Tele f B. 19 2 9. sp. 47 88. 



anvendes i husholdningen ell. egner sig til 
husholdningsbrug. LTid.1727.638. CMatthies. 
DF.L17. -g^affel, en. (kog.) stor gaffel, 
der bruges til at tage kød op af gryden med 
olgn.; kødgaf el. vAph.(1759). D&H. -^ang^ 
en. gang, der fører til køkkenet. Bang.R.146. 
VortHj.IV4.19. -gartner, en. (jf. -urte- 
gaardsmand; gart.) gartner, der dyrker køk- 
kenurter. DanmHavebr.559 . hertil: -gart- 



4) (l.br.) i best. anv., om køkkenperso- ^ ikeri, et. DanmHavebr.557. -gerning, 
nalet. Middagen forløb yderst tiltalende. 



Køkkenet havde haft en af sine heldige 
Dsige.KLars.Ix.59. de (o: herskabets børn) 
var laast inde Aften efter Aften, medens 
Køkkenet' jubilerede med Vin og Cigarer 
og Kærester. ORung.VS.33. 

Kokken-, i ssgr. af Køkken 1, fx. 
(foruden de ndf. medtagne) Køkken-affald, 
-duft, -gardin, -gulv, -haandklæde, -hylde. 



-lampe, -lugt, -opvask, -os, 
-vindue, -væg. -arbejde. 



en. (husligt) arbejde i køkkenet, ved mad- 
lavningen (jf. -arbejde, -sysselj. Schand.F. 
278. Eriksholm.JS.98. -gris(, en. (jf. -skri- 
ver; nu kun dial.) om dreng ell. mand, der 
holder til i køkkenet uden at have noget der 
at gøre. VSO. MO. Feilb. -grue, en. (nu 
næppe br.) d. s. s. -arne. vAph.(1764).259. 
-have, en. have, hvori der dyrkes køkken- 
urter (jf. Krydderhave, Kaalgaard^. Moth. 



et. d. s. 
-gerning. vAph.( 1759). VSO. MO. -arne, 
en. (jf. -grue, -skorsten; foræld.) aabent 
ildsted i et køkken. LTid.1733.414. -baal, 
et. (jf. -brand; sj.) baal (i fri luft) til at 
lave mad ved. Winth.Vin.308. -blok. 



personale, 60 K9. HCAnd.VL47. HavebrL.^460. jf. ogs. u. 



Køkken sp. 3P. -hjnl, et. (nu næppe br.) 
d. s. s. Kagehjul. Huusholdn.(1799).IL36. 
-ild, en. (foræld.) ild paa skorstenen i køk- 
kenet, vi fik os det lystige Svingom ved 
Kjøkkenilden! Ing.EF.VlI. 74. PalM.1. 76. 
-jagt, en. (jæg.) jagt, der drives uden sports- 



33 



Køkken j omf rn 



Kekkeneteddel 



34 



lige hensyn og med det liovedformaal at skaffe 
vildt til køkkenet. YigM0ll.BJ.l8S. Frem.'Vs 
192 7. omslag. 3. -jomfru, en. (1. br.) d.s.s. 
Kogejomfru. D&H. -jæ^er, en. (jæg.) 
jæger, der driver køkkenjagt. VigMøll.HJ. 
182. Frem.^^/sl937.omslag.3. -kar, et. (kog.) 
d. s. s.Kogek&T. VSO. Drachm.VB.32. Yort 
Bj.IY2.121. -kar], en. karl, der i store hus- 
holdninger, hoteller olgn. udfører det groveste 



ken)hylder; tidligere om den simpleste art 
trykpapir (Levin). Man kunde . . have gi- 
vet Æstetikernes Producter en lidt pyn- 
teligere Form, og ikke trykt dem . . paa 
det leede Kiøkkenpapir. Pram.('i2a/i6.iwin. 
1789.1.174). det er blaat Køkkenpapir, jeg 
skriver paa, jeg ejer ikke en Lap hvidt. 
KMich.LM.47. Aller. III. 482. Tiden sKvinder. 
^^/il929.32. -pige, en. ung pige, der hj æl- 



køkkenarbejde.YortBj.IY4.13. -kniT, en. lo^jer til, gør forsk, grovere arbejde i et større 



større kniv, der bruges i køkkenet (jf. Kokke 
kniv). Bolb.Bh.I.13L vAph.(1759). Bauch. 
MfB.294. IngebMøll.KB.123. -kurv, se 
Kigkure. -latin, en, et. (fy. kiichenlatein, 
hoU. keukenlatijn, eng. kitchen-Latin, fr. 
latin de cuisine; nu 1. br.) daarlig, barbarisk 
latin (jf. Apoteker-, Kloster-, Kræmmer-, 
Munkelatin). Kand ikke en, som skriver 
Kiøkken-Latiin, bruge de selvsamme Ord 



køkken; ogs. (nu kun dial): kokkepige. vAph. 
(1759). YSO. MO. Bang.L.13L For en Køk- 
kenpige, som ev. senere kan blive Elev, 
bliver Plads ledig (paa grevskabet Ledre- 
borg). BerlTid. ^Viil92o. M.lS.sp.S. Feilb. 
-plante, en. (1. br.) d. s. s. -urt, -vækst. 
(billedl.:) man bortrive enhver Blomst af 
det menneskelige Liv; man opdrage en- 
hver qvindelig Skabning til en Kiøkken- 



som en Cicero? LTid.1754.86. v Aph.( 17 5 9). 20 Tplante, som jo ikke maae blomstre. /Sfe/"- 



Leth.(1800). et højst lattervækkende Køk- 
kenlatin. KrErsl.l6Aarh.80. YilhAnd.Erasm. 
1.48. -lejlig:lied, en. (sj.) køkken med 
dertil hørende rum (især spisekammer) og 
bekvemmeligheder, fem smaa Værelser for- 
uden Køkkenlejlighed og et Par hoits- 
k2imTe.Pont.LP.YIII.114. -lag:, et. (ga^'i-, 
bot.) om de som køkkenurter dyrkede løg 
(mods. Blomsterløg^. BavebrL.^462. -me 



raad, en. (sj., spøg. ) om kokke- 
husholderske: Graah.PT.I.i73. -red- 



fens.^32. 
pige, ' 

S(kab, et. redskab, der anvendes i køkkenet 
(jf.-tøl-ndstyT).LTid.l745.92.YortBj.IY2. 
205. -reg^ion, en. (spøg.) i best. f., om 
køkkenet og dets omgivelser, saa begyndte 
man at røre sig i Hotellet . . lidt Knagen 
hist, lidt Banken her. Lyd af Liv i Kjøk- 
kenregionerne. Tops.II.392. *I det Sekund 



ister^ en. (Zco^rJ^. s. 8. Køgemester l^Moth. 2« just klirrer Glas og Knive | fra Køkken 

regionen. Rør d.JB. 11.16 7. 



K9. Schytte.UR.1.16. BerlTid.V8l929.M.18 
sp.l. II billedl. (jf. Køgemester S). At sætte 
en Fattig eller Banqveroterer til Skatme- 
ster, er det samme, som at giøre en hung- 
rig Ulv til Kiøkkenmester eller Proviant- 
forvalter. ^rt^^es.jV^.ii-^. smalhans er 
ell. bliver køkkenmester, (nu 1. br.) 
der er ell. bliver smalhans i huset. Biehl.DQ. 
1.3. Brz. Y.281. Scharling.Theolog eller Digter. 



rim, et. (1. br.) 
d. s. s. Konditorrim; ogs. om uregelmæssige 
ell.tarvelige vers (knyttelrim). Idet den (o: en 
budding) lagdes for, styrtede en Mængde 
Bonbon ud, fyldt med Deviser og Kjøkken- 
rim. PalM.IL.I.216. D&B. f-rod, en.iftt., 
om de urter, hvis rødder anvendes i køkkenet. 
LTid.1745.667. -række, en. en i køkkenet 
hængende indretning, hvori tallerkener kan 



(1917).192. det kniber lidt med Forsyning 40 henstilles paa højkant; (nu hyppigst:) taller- 



af Levnedsmidler; Smalhans begynder at 
blive Køkkenmester om Bord. ThorLa.MF. 
201. -madding:, en. {ordet dannet af 
JapSteenstr.; laant fra da. til andre spr. 
som: SV. ty. kokkenmodding, fr. kiækken- 
mædding, eng. kitchen-midden; især ar- 
kæol.) affaldsdynge fra stenalderen, bestaa- 
ende af levninger fra stenalderfolkenes maal- 
tider; affaldsdynge (jf. Skaldyn gej. Jap 



kenrække. Brz.XIII.224. Mælkepengene . . 
laa aftalte i Køkkenrækken. Bang.L.82. 
KMich.(PoUU1926.7.sp.5). -sag, en. 
især i flt.: 1) om hvad der henhører under 
madlavningen, husholdningen, køkkengerning 
(jf. -væsenj. det var ikke Mandfolks Sag 
at bekymre sig om Kiøkkensager. En- 
gelst.Qvindekj.248. Mændene bruges kun 
til Kiøkkensager, og andet ubetydeligt 



Steenstr.T.12. Uss.DanmGeoU297. Frem. 50 Arheiåe. Bagge8.NK.148. D&B. 2) om hvad 



DN.219. JYJens.M.I.173. \\ (spøg.) uegl. 
dette fremkaldte i 70erne den Køkken- 
mødding af Citater, som det engang vil 
blive et drøjt Stykke Arbejde at skulle 
udgrave. EBenrichs.CB.55. Der samler sig 
. . ofte en lille Høj, en „Køkkenmødding" 
af Sandkorn og andre uspiselige Ting 
om hvert af (muslingens) A2ind.erQr.Natu- 
rensY.1916.74. kasseret Husgeraad, Potter 



der anvendes i køkkenet af redskaber ell. 
madvarer. YSO. MO. D&B. \\ (nu næppe 
br.) om grønsager, nogle Hollændere, der 
kunde boe (paa Amager) for at forsyne 
Hoffet med Kiøken-Sager.Bolb.DB.II.21. 
-salt, et. d. 8. s. Kogsalt; ogs. om en grovere 
art, der anvendes i køkkenet (mods. Bord-, 
Taffelsalt;. EPont.Atla8.L46 3. Christ.Kemi. 
72. Con8t.Kogeb.171. -seddel, en. 1) (nu 



og Pander, Gryder og Kander (kastes) ind 60 I br. i rigsspr.) fortegnelse over de retter, der 



over Skovhegnet, hvor der . . i Løbet af 
forbløffende kort Tid kan ophobe sig de 
forfærdeligste „Køkkenmøddin^er'*. Bo- 
ivardGrøn.SF.106. -papir, et. (især fagl.) 
om filtrerpapir ell. om tarveligt (hvidt) ind- 
pakningspapir ell. om (blaat) papir til (køk- 



serveres ved en miadag olgn.; spiseseddel; 
menu. Bolb.Ep.III.60. Eio.(1914).II.225. 
PalM.I.61. (Frederik YI) lod . . sig sende 
til Gennemlæsning Køkkensedlerne fra det 
Hof, Charlotte Frederikke, Frederik VH's 
forviste Moder, holdt i Horsens. Munch. 



XII. Rentrykt "/„I M9 



3 



36 



Kjøkkenskab 



Keks 



36 



G^.7. i^et/6/M.kjøkkenskriver;. II (nu næppe 
br.:) Han har læst Køkkenseddelen, siger 
man i Spøg om En, der fortæller, hvad 
man skal faae at spise. 7-SO. 2) (dial.) op- 
skrift paa en ret og dens tillavning. Feilb. 
-skab, et. skab i køkkenet; især om skab un- 
derkøkkenbordet. Holb.Paars.176. Bang. F. 3. 
-skammel, en. (jf. -stol^. Bang.L.117. 
-ske, en. (nu 1. br.) stor ske (slev), der 
bruges i køkkenet (jf. Kokkeske^. VSO. MO. lo 
-skorsten, en. spec. (jf. -arne, -grue; 
foræld.): aaben skorsten, arnested i et køkken. 
LTid.l7 24.156. vAph.(1764). Peer Matros' 
Køkkenskorsten var udset til Arnestedet 
for dens (o -.punchens) Tilvirkning. J>rac/im. 
E0.147. -skrabe, en. (nu næppe br.) 
redskab til at skrabe et køkkenbord rent med. 
VS0.VI.415. -skriver, en. 1) (foræld.) 
person, der førte køkkenregnskabet i større 
husJioldninger. Moth.KO. En Kongelig Kiø- 20 
kenskriver. EPont.Atlas.il. 87 5. PNJørg. 
BH.ll. TroelsL.V.69. jf.: (han) tjente nu 
som en Slags Kjøkkenskriver paa lAme- 
skihet. PalM.IL.III.442. 2) (dagl, spøg. ell. 
nedsæt.) mandsperson (ofte spec. om ægte- 
mand), der ynder at opholde sig i køkkenet 
ell. blande sig i køkkensager (jf. -gris samt 
Grydeslikker, Kokkedreng 2); ogs. under- 
tiden i videre anv., om person, der blander 
sig i uvedkommende ting (Gadeordb.^). hånd 30 
(o: husfaderen) er allevegne selv, baade 
udi Kiøcken og Kielder, saa at Pigerne 
ynsker tit. Gud give Mutter var vel oppe 
igien, saa blev vi frie for dend Kiøcken- 
skriver. Holb.Bars.II.2. (man) kan gaae 
ind (i køkkenerne i Frankrig) og slaae en 
Sludder af, uden at man som hjemme i 
Danmark (risikerer at blive kaldt) Kjøk- 
kenskriver. i2M(i-8a2/.£JP.J.i50. saadan en 
Køkkenskriver af en Amtmand, der vil 40 
slikke i alle Krukker og Fade. Sostr.KQ. 
III. 2. Køkkendøren havde hun laaset 
af . .: — Vi ka' ikke ha' Køkkenskrivere, 
sagde hun. Bang.L.55. \\ (soldat.) om soldat 
af forplejningskorpset. KLars.Soldatspr.16. 
-skriveri, et. 1) (foræld.) den institution 
ved et hof, der førte køkkenregnskabet, af 
Køkkenskriveriet (skulde), hver Gang der 
blev ageret paa Slottet, udleveres Kome- 
dianterne 4V3 Lispund Talglys samt 4 Pot- 50 
ter Franskvin og 8 Potter Herreøl. Ny- 
8trøm.K0.116. 2) (dagl., spøg. ell. nedsæt.) 
det at være køkkenskriver (2). -sladder, 
en. (dagl.) løs snak, sladder (ml. tjenestefol- 
kene; jf. Kabysbestikj. Feilb. -slnkkel- 
ses-mlle, en. ^ fortegnelse (hørende til 
proviantregnskabet) over det mandskab, der 
findes om bord paa et orlogsskib ved kom- 
mandoens strygning (jf. -tændelses-rullej. 
Bardenfl.Søm.11.234. -sprog:, et. (I br.) 60 
om fagudtryk, der hører til kogekunst, køk- 
kenvæsen olgn. Levin. SaVXIII.302. -stol, 
en. (jf. -skammel^. MO. Jeg har taget 
Kjøkkenstolen fra hende (o : tjenestepigen), 
men nu har hun ham (o : kæresten) sid- 
dende paa Huggeblokken. Fritz J Ur g. nr. 3. 



Schand.SF.282. Leop.IIT.57. -svend, en. 
(nu næppe br.) om kok ell. mandlig med- 
hjælper i køkkenet. Falst.188. -syssel, en. 
(1. br.) d. s. s. -arbejde, -gerning. MO. 
-terne, en. (sj.) kokkepige. Olufs.DB.218. 
-trappe, en. bagtrappe (hvorfra der er 
indgang til køkkenet, køkkenerne; mods. Ho- 
vedftrappej. Bagges.Ungd.I.129. Bøgh.III. 
94. Schand.SF.63. Gnudtzm.Husb.165. jf.: 
hun og greven . . drager ud i skoven for 
at begå et skønt og tragisk selvmord efter 
de bedste mønstre i smablade og køkken- 
trapperomaner. O Gelsted. Johs. V. Jensen . 
(1913 ).60. II uegl, i forb. ad køkkentrappen, 
se u. Hovedtrappe, -tændelses-rnlle, 
en. ^ fortegnelse (hørende til proviantregn- 
skabet) over det mandskab, der møder om bord 
paa et orlogsskib ved kommandoens hejsning 
(jf. -slukkelses-ruUe^. Bardenfl.Søm.t 1.233. 
-tej, et. fællesbetegnelse for de redskaber, 
der anvendes i køkkenet (jf. -redskab, -ud- 
styr;. Moth.K9. PalM.VI.219. VortHj.IV2. 
204. -tes, en. (jf. Kokketøs; nu 1. br.; 
nedsæt.) om kokke-, køkkenpige. Moih.K9. 
VSO. -udstyr, et. d. s. s. -tøj (jf. -red- 
skab;. IstedMøller.Ilsebil.(1904).72. Const. 
Kogeb.ri.W hertil: Køkkenudstyrs-forretning 
(Krak.1922. 1.704). -urt, en. urt, der an- 
vendes i husholdningen (jf. -plante, -vækst;. 
LTid.1745.666. en god Urtegaards-Mand 
. . luger Ukrudtet af, for at det ikke skal 
staae Kiøkken-Urterne i Veien. Grundtv. 
Saxo.III.141. Blomsten var kun en Kjøk- 
kenurt. HCAnd.VIII.245. HavebrL.H64. 
-nrteg^aardsmand, en. (nu næppe br.) 
d. s. s. -gartner. LTid.1745.667. -va(d)sk, 
en. kumme i køkkenet til afvaskning af koge- 
kar, tallerkener osv. Aakj.VB.135. Enhver 
ved, hvad det vil sige, naar Køkkenvad- 
sken lugter. VortHj.I11.51. -vej, en. især 
i forb. ad køkkenvejen, ad bagtrappen, 
køkkentrappen, bagind i huset (lejligheden). 
*Heel sagte, snedig, lumsk og tyst | Kom 
Orgon ind ad Kiøkkenveien | Paa Tæerne. 
ChrBorup.PM.37 5. Drachm.VII.92 (se u. 
Hovedtrappe;. Ad Køkkenvejen komme 
. . mange (tiggere).VortHj.III2.67. -vildt, 
et. (jæg.) vildt, der anvendes i køkkenet, naar 
man har skudt en Hare eller to, har man 
Kjøkken vildt nok for den Dag. Bog an. II. 
29. smst.I.114. -vogn, en. (nu 1. br.) vogn, 
der indeholder et transportabelt køkken (felt-, 
rejsekøkken). MO. DagNyh.^Vsl905.1.sp.3. 
smst.^Viil913.Till.3.sp.4. -vækst, en.(l.br.) 
d. s. s. -urt. LTid.1757.88. HusogHjem.1912. 
620.sp.l. -væsen, et. alt hvad der hører 
til arbejdet i køkkenet, madlavningen; køk- 
kensager (1). Bryggen og Bagen med det 
hele Kiøkkenvæsen var Fruentimmernes 
Ssig sUlene. Engelst.Qvindekj.75. MO. D&H. 
-æble, et. (1. br.) æble, der anvendes i mad- 
lavningen; madæble. Bredsted.Pom.il. 241. 
-okse, en. lille økse, der anvendes i køkkenet 
til at overhugge, flække kødben med olgn. Moth. 
K9. Blich.(1920).VI.146. Const. Kogeb. 81. 
Kjoks, en. flt. -er ell. d. s. {fra nt. kok- 



37 



køkse 



Køl 



38 



sch(e), til nf.kok, se III. Kok; jf. Køkerske 
samt SV. koksa (vist ellipt. for kokspiga^; 
dial. (især i Sønderjylland og nærliggende 
egne)) kokkepige ell. kogekone. Hilbertz. 
Ærø.(1834).249. MDL.(u.køss). Mod Slut- 
ningen af Maaltidet gaar T?ulerkener om, 
een til Fordel for Køksen, „som har haft 
Uheld med at brænde sit Forklæde", og 
een for Spillemænåene.Feilb.BL.298. Krist. 
Ordspr.nr.4785ff. slemt gik det for den ib 
Køks, der ved et vestjysk Gilde havde 
faaet Grøden anbragt i Sengehalmen. Pol. 
^U1921.9.sp.5. („by demanden") lader Taller- 
kenen gaa rundt (ved brylluppet) til Foster- 
moderen (o: jordemoderen). Hun er nemlig 
„ Kø j s " . N Klein . Tre Fortællinger fra Ærø og 
Als.(1927).211. Feilb. kekse, v. (afl. af 
Køks; dial.) lave mad; især om madlav- 
ning ved gilder. Tjenestefolkene (o: i Vest- 
indien) køkser selv deres pebrede Fiske- 20 
retter og fede Supper. Hørlyk.(KvBl.^°/ii 
1904.2.sp.4). Flere af Byens dygtige Kvin- 
der havde . . været i travl Virksomhed 
med at „køgse" Dagen forud. NKlein.Tre 
Fortællinger fra Ærø ogAls.(1927).16. Feilb. 
OrdbS.(Ærø, Lyø). 

1. 14al, en. [kø-'Z] flt. -e. (ænyd. køl (best. 
/. køl(l)en, ^^. køle; ved sammenblanding 
m. I og III. Kølle : kiølnen, kølven^, sv. kol, 
no. kjøl, oldn. kJ9lr ; jf. eng. (laant fra nord. ?) 30 
keel, mnt. ki(e)l, kel, ty. kiel; vist besl. m. 
Kel, Kilk, I. Kælke; smZ. kølet) 

1) ^ svært (af eet stykke træ bestaaende 
ell.v.hj.af køllaske samlet) tømmer, der, 
gaaende langs midtlinien af et fartøjs bund, 
danner grundlaget for skroget ('fast køl. 
KuskJens.Søm.69) ; køltræ; spec. om den 
del af dette tømmer, der ligger under far- 
tøjets bund og ofte er forsynet med en ydre 
plankebeklædning, straakølen; ijæmskibe om 40 
tilsvarende vertikal skinne, anbragt under 
bundpladerne (skinnekøl), ell. om række af 
jærnplader (kølplader), anbragt under 
bundstokkene (pladekøl) og befæstet til en 
indvendig lodret plade, centerkølen (jf. Fald-, 
Finne-, Glide-, Hul-, Sænkekøl samt Kim- 
(m)ing(s)-, Slingrekøl^. I.1) i al alm. Det 
største Skib de Engelske have er 146. 
Foed lang udi Kiølen. IIolb.Anh.173. min 
Agt var, at naar loUen havde siunket 50 
eller kantred, paa Kiølen ridende mue- 
ligt at drive et Sted i La.nd. Æreboe.l 94. 
*der gik Ild | I Kiølens Træ, saa hurtigt 
løb det (o: skibet) ud fra Strand. Oehl.BG. 
204. *brusende dens (o: fregattens) Kjøl 
i Søen skiar. Hrz.D.II.122. Kjølen er i 
Skibet hvad Rygraden er i det menneske- 
lige Legeme. Kjølen er endvidere bestemt 
til at hindre Skibets Af drift. Harboe. Mar O. 
en Baad kæntret med Kølen i Vejret.Sc/ie/- 60 
ler.MarO. || meton., om skib. *Sværdet 
hvile! Pennen skride 1 | Ploven gaae, og 
Kiølen glide 1 Stub. 87. *det seiervante 
Leire | Sank . . de lave Vande, | Hvor- 
hen Snekken før lod stande, | Kan nu 
ingen Kiøle pløie.Oehl.XIX.lll. 'furer 



Ploven Landet, | saa skurer Kølen Vandet. 
Drachm.Vag.232. (paa) hjul og køl, se 
Hjul sp.292'^. 1.2) i faste forb. \\ dyb køl, 
køl, der rager frem fra fartøjets bund og 
gaar (temmelig) dybt ned i vandet. SaVIl. 
446. hul køl, se 'IL hul 1. || lægge (ell. 
strække. VidSelskSkr.I2.267. Danmarks 
Søfart og Søhandel.II.(1919).417. BerlTid. 
^y 61922. Aft.5.8p.2) kølen til et skib, paa- 
begynde bygningen af et skib. en Beding, 
hvorpaa Kjølen er lagt til et stort Fartøi. 
Hrz.XVIll.230. KuskJens.S0m.88. Værftet 
(telegraf erede) y at Kølen paa Skibet var 
strakt. Samtidig anmodede Værftet om 
Indbetaling af Kølraten. Sø- og Handelsrets- 
tidende.1 921.365. billedl.: (han) lagde Kø- 
len til den socialdemokratiske Presse.Cav- 
ling.RS.108. || gaa under kølen olgn., 
(foræld.) blive kølhalet (2). Dersom de ikke 
have at bøde med, skal de tre gange gaa 
under Kølen, uden Skipperen dennem be- 
naade vil. DL.4— 1—4. Moth.K448. VSO. 
som trusel: lad saa Doctoren selv hytte 
sig, hvis han kan I Han kan komme under 
Kjølen, inden han veed et Ord deraf.fir^:. 
V.123. II have vand (nok) under kø- 
len olgn., om skib: kunne flyde; have dybt 
vand under sig (saa det kan manøvrere). 
Hans Majests. Skibe . . hafde ikke Vand 
nok under Kølen til at forfølge dem. Slange. 
ChrIV.1238. Bardenfl.Søm.1.257. de kvikke 
små dampbåde (i Stockholm) foer dengang 
(o: i 1872) som nu i alle retninger, over- 
alt hvor de kunde få vand under kølen. 
Letterst.tidskr.1929.215. (l.br.) billedl: da 
hun først fik Vand under Kølen, skulde 
hun ikke ha noget af at have ham til at 
kontrollere hvert Skridt hun tog.AndNx. 
DM.IV.99. II paa lige køl, om skib, der 
ikke ligger dybere for („paa næsen") end agter 
(„paa hælen"); uden styrlastighed. ÉWStibolt: 
Skibes Kiølbrækkelighéd. (1 784). 20. Scheller. 
Mar O. II ligge (bringe, lægge, sætte) 
paa ret (nu 1. br. rette. SøLex.(1808). 
Kehler.(Pol.^kl922.7.sp.2)) køl, om fartøj: 
ikke (faa til at) hælde til nogen af siderne; 
ikke have (give) slagside; (faa til at) ligge 
lige paa vandet. HFisker. Da. -Fr. Sø -Ordbog. 
(1839).78. Bardenfl.Søm.II.25. billedl, især 
i /br&. bringe e//. komme paa ret køl, 
om genoprettelse af orden, ligevægt olgn.; 
især om person, hvis legemlige ell. aandelige 
tilstand er unormal (ugunstig), og navnlig 
om person, der i moralsk henseende har været 
paa vildspor, som har været paa gale veje. 
(drengens) Alder kunde ikke bære Stem- 
ningerne (0: hans forelskelse og skinsyge) 
og ikke holde sig paa ret Kjøl med det 
Pres, hvorunder han gik. Qoldschm.lII.65. 
Med endel Besvær blev Vognen bragt 
paa ret Køl igen.Pol.'Vel887.3.8p.2. de 
blege, unge Wienerinder vil allerhurAigst 
komme paa ret Køl i landlig Luft. smst. 
^V 11920. 18. sp.5. II i forb., der betegner hele 
skibet. *at sænke det (0: skibet) ned | Til 
Bunden af Havnen, med Kiøl og med 



89 



køl 



køle 



40 



U&st Pram.Stærk.262. især: Bridgen „In- 
gomar*', flot Skude fra Køl til Knap. 
JLocher.Nær salten Sø.(1911).24. 

2) hvad der minder om en opad- 
vendt køl, har kølform (jf. Kølbuej; især 
(hot. ell. zool.) om fremstaaende rand, 
kølformet ophøjning, fx. paa (under- 
siden af) et blad, paa midten af et skæl. 
(sildens) sabelagtig krummede Bug (er) 
forsynet med en tynd Kjøl. Krøyer. III. 
147. Som alle Snoges Skæl har vor Snogs 
ogsaa en Køl eller Ribbe langs Midten. 
Frem.DN.563. en langs Bugen løbende 
Køl (o: paa gæs). Sal.'' X. 515. \\ (hot.) i 
hest. f., om de to forreste, sammenvoksede 
kronblade hos de ærteblomstrede (Papilio- 
naceæ), der minder om en baad; haad (3); 
Carina. Træearter. (17 99). 32 3. MentzO.Bill. 
251. II (zool.) betegnelse for foden hos visse 
kølsnegle (Carinaria); Carina. Brehm. 
Krybd.816. SaUXV.160. 

II. k»l, adj. [kø-'/] (ænyd. køl ('*En kiø- 
ler læske-Drik. Arøboe.IIexaemeron.(1661). 
113), jfsv.f kyl; dannet til II. køle (jf 
II. kølen, kølige ell. laant fra ty. kiihl (nt. 
kol, mnt. kole), besl. m. II. kold || uden 
for dial. (Feilb. (sdjy.og vestjy.). Brenderup. 
§95) nu kun poet. ell. højtid., jf.: „bruges 
undertiden (i dagl. Tale) for: kølig." iliO. 
„nærmest tilhørende Talespr." iemw.) 1) 
kølig (1); sval; ogs.: som bringer sval- 
hed, kølighed; kølende; især om luft og 
vand (ell. om steder, der ligger i skygge, er 
skærmet mod solen). Moth.K2él. *I Flod- 
Gudinder, I Som den kiøle Bek beboe. 
Holb.Metam.67. den kiøle og stille Aften- 
luft. JSneed.lI.167. Lucanien som et bier- 
gigt Land var kølere end Calabrien. JBa- 
den.Horatius.1.433. *denne Plads er køl 
og luftig, I Beskygt af Træ'r. Oehl.C.149. 
*0, hvilket lifligt Svale | Bag Murens 
dunkle Gangl | Ret som en Krands for- 
borgen I Mig kølt om Panden hang. Bødi. 
95. *her er kjølt og svalt og klart og 
stille. Rich.1. 2 94. i det køle Mørke knæ- 
lede jeg foran Højalteret. Jør^.Xtv. 17. 9. 
*den køle liia.t.JVJens.Di.82. jf: *Køl er, 
o Brama, din Flamme (o: offerbaalets ild, 
som lutrer den forpinte sjæl). PalM.(1909). 
III. 157. 2) (sj.) om følelser (og disses ud- 
slag): kølig (2.1). Anmeldt under den be- 
skedne Titel af Secretair Næve, fik han 
gjerne i Begyndelsen en temmelig køl 
Modtagelse. PalM.IL.II.383. 

III. kal, præt. til kyle (s. d.). 

HjoI-, issgr. 1) [^kø'l-] (jf. dog køl-hale j 
-svin, -vand). ^ til I. Køl (1); hvor intet 
andet bemærkes ndf, foreligger denne anv. 
2) se Køle-. 3) se Kølle-, -baad, en. 
(jf- -bygget, -skib; l.br.) baad med dyb 
køl (mods. fladbundet baad, Pram^. Feilb. 
-blok, en. træblok, som tjener til støtte 
under et paa bedding staaende skibs køl; 
stabelklods. Scheller.MarO. -bolt« en. om 
(hver af) de bolte, hvormed de enkelte køl- 
træer sammenholdes. Funch. MarO. II. 72. 



Larsen, -bord, et. (jf. -planke j bord (I.2),. 
klædningsplanke, der støder lige op til far- 
tøjets køl. Sal.III.363. Or dbS.( Skovshoved). 
-brndt, part.adj. 1) ^j/". -brydning, -bræk- 
kelig, -brækning, -sprængt) om træskib: 
hvis køl (p. gr. af' ælde) har bøjet sig, saa 
at dens for- og agterende synker i forhold 
til midten. EW Stibolt. Skibes Kiølbrækkelig- 
hed.(1784).3. SøLex.(1808). Scheller.MarO. 
II (jf. -sprængt) billedl. AlbaSchwariz.Ska- 
gen.II.(1913).130. 2) f (hot.) d. s. s. -dan- 
net. VSO. -bryde, v. vbs. -ning (s. d.). (jf. 
-brække, -sprænge; nu næppe br.) intr. 
ell. i pass., om skib: blive kølbrudt. EWSti- 
bolt.SkibesKiølbrækkelighed.(l 784).4. SøLex. 
(1808). -brydning:, en. til -bryde (jf. 
-brækning): det, at et skib bliver ell. er køl- 
brudt. SøLex.(1808). Sal.XI.265. -bræk- 
ke 9 V. vbs. -ning (s. d.). (jf. -bryde; nu 

20 næppe br.) bevirke, at et skib bliver kølbrudt; 
i pass.: blive kølbrudt. EW Stibolt. Skibes 
Kiølbrækkelighed.(1784).14.1 7. -brække- 
lig, adj. (nu næppe br.) om skib: som let 
bliver ell. er kølbrudt. finde en let Maade 
til at beregne Skibes Kiølbrækkelighed 
paa, og derved at bestemme, hvor me- 
get et Skib er meere kiølbrækkeligt end 
et andet. EW Stibolt. SkibesKiølbrækkelighed^ 
(1784).8. VSO. MO. et Skib i dets kiøl- 

30 bræklige Tilstand. EW Stibolt. SkibesKiøl- 
brækkelighed.(1784).9. -brækning, en. 
(nu næppe br.) til -brække : d. s. s. -bryd- 
ning, (skibet) havde en Kjølbrækning 6 
Tommer stor. VidSelskSkr.l2.282. smst.286. 
-bne, en. (bygn.) køllignende bue (1.4), som 
fremkommer ved, at to konkave cirkelafs7iit 
mødes i en spids foroven. S al.III. 842. Stilart. 
162. -bygget, part. adj. (jf. -baad, -skib> 
om fartøj: bygget med dyb køl (mods.il&å- 

40 bundet). Aagaard. Thye.(1802). 32. Schade. 
Mors. (1811). 59. PoUtiE. KosterbUU1925.3. 
sp.l. -dannet, part. adj. VSO. MO. \\ 
spec. (jf. I. Køl 2, -brudt 2, -formet samt 
kølet; hot.) om blad: forsynet med en skarp 
fordybning efter længderetningen (Folium' 
carinatum). Træearter.(1799).323. D&H. 

I. Kele, en. ['kø-la] ftt. næppe br. (jf: 
„ud. pi." MO.). {jf. SV. kyla, no. kjøle (dial. 
kjøla), isl. kæla samt nt. kole, ty. kuhle ; 

50 dannet til II. køl, II. køle ell. laant fra ty. ; 
smZ.III. Kule) 1) (poet., højtid., nu sj.) kø- 
lighed; svalhed fj/. Aftenkøle). Nattens 
Skygger . . vente . . efter os med en veder- 
qyægende Køle. Birch.1.4. smst.29.I1.103. 
VSO. MO. jf bet. 2: *Vestenvindens Kiøle 
den (o: rosen) omlufter | I de hede Mid- 
dagsstraalers llå. Bagges. IV. 186. 2) (jf. 
III. Kule 1, II. køle 4.2; nw næppe br.) sval, 
kølig vind. Moth.K241. „kaldes, til søes, 

60 vinden som blæser i seilet." smst. 

II. kole, V. ['kø-la] præt -ede ell. (især 
poet.) -te (Oehl.I.191.XXIV.132. Buchh.SP. 
151); part. -et ell. (især poet.) -t [kø-'ld] 
(PalM.II.U). vbs. -(n)ing (se Køling, Køl- 
ning) ell. (nu næppe br., jf.: „lidet bruge- 
ligt." VSO.) -else (Moth.K242. OeconJourn^ 



41 



køle 



Køleanlæi; 



42 



1758.142. PalM.(1909).I.19). (cenyd. køle, 
svale, upers.: blæse, glda. køle (Mand. 86. 
jf. præt. kyldes. Suso.149), fsv. kola (jf. sv. 
kyla), no. kjøle, oldn. kæla, ty. kiihlen (nt. 
kolenj; afl. af (kausativ til) sv. dial, oldn. 
kala (se u. kulen^ ell. afl. af et adj. svarende 
til II. køl; jf. 1. Køle, II. kølen, kølig, II. 
kølne samt forkøle, II. kold, I. Kulde, V. 
kule) 



ved, og kiøler sig selv af ved Ladingen. 
LTid.1724.9. *Kom, køl jer af her under 
dette Træ. Oehl.C.149. 

2) O overf. anv. af bet. 1 ; m. h. t. sinds- 
stemning, følelse : gøre mindre ivrig ell. liden- 
skabelig; afdæmpe; afsvale. Dette kølede 
hans Mod, og han begyndte, at holde sig 
tilbage. Beiser.1.292. *femten Aar har ei 
formaaet at køle din I Hevnlyst, dit Had? 
\y (i rigsspr. især poet. ell. højtid.) gøre lo Oehl.HY.190. ( Raffaello var) tidligt moder • 



(mere) kold; gøre kølig(ere); svale; afkøle 
1.1) i al alm. Mon Dug ikke kjøler den 
glødende Yind? Sir. 18.18. Pedro staaer 
med en Vifte og kiøler dem. Holb.DR.II.S. 
*Hans har kølet os Melken og Vinen | 
Hist i Sivet ved Søen. Biber.II.8o. det kø- 
lede hendes brændende Fødder, at staae 
i det kolde Søvand. EC And. V. 104. køle 
Vin i Is. D&H.(j fiskøle). || køle blodet, 
egl. (jf.u. bet. 1.3; efter ældre medicinsk o 
fattelse) om anvendelse af lægemidler, 
afkølede det ophedede blod; mi ofte m. til- 
knytning til bet. 2. VSO. Den kolde Frost- 
blæst kølede hans Blod og klarede hans 
YL\eTne.Schand.AE.191. D&H. || (jf.bet. 
4.1) uden obj. Biehl.DQ.IV.118. Meloner 
køle for meget. VSO. *Jeg er saa hed 
om Kind og Mund, | Og Duggen køler. 
Bødt.207. Buchh.SP.151. 1.2) (jf. u. bet. 1.4 



K Op- 

', der 



løs, uden at denne Omstændighed dog 
har havt nogen hærdende eller kølende 
Indflydelse paa hans Væsen. Brandes.MB. 
274. il (1. br.) m. per son- obj.: opvække kølige 
følelser hos; gøre kølig, jeg havde forladt 
den saakaldte romantiske Skole, hvilket 
havde kiølet Tieck og Steffens for miff. 
0ehl.Er.III.22. || m. h. t. vrede, ophid- 
selse: skaffe sig udløsning for; give 
20 udtryk for. køle sin ha,Tm. Moth.K241. 
Køle sit Mod (o: vrede). Leth.( 1800). VSO. 
Den Forbitrede . . trænger til „at køle sin 
Vrede". CLange.S.32. jf bet. 1.4: %Skielv 
for min (o: Balders) Vrede 1" — „Kiøl 
den af i Valhall" Ew.(1914).III.50. især i 
forb.som køle sit mod paa en, lade sin 
vrede gaa ud over en. *De køle deres Mood 
paa deres hadske Fiender, | De give ej 
Q varter, de skaane ingen Stand. Kyhn. 
slutn.; nu l.br., jf.: „ A.f kiøle sig, er mere 30 PE.76. Suhm.(SkVid.XIL103). VSO. Saa 



brugeligt." VSO.) refl. saasom (fanden) er 
gloend heed, saa vil han helst være i Fin- 
marken, for at kiøle sig. Holb.Uex.lV.7. 
*i Skoven . . kand Du kiøle Dig, og Var- 
men lidt \indga.SLe.NKBred.Metam.57. Oehl. 
A.353. Pharaos Datter gik . . at køle sig 
i Nilens Bølger. Mynst.Betr. 1. 185. 1.3) part. 
kølende som adj.: som fremkalder (en fø- 
lelse af) afkøling; især om drikke, lægemidler. 



skal min Vrede fuldkommes, og jeg vil 
kjøle (Chr. VI afvig.) min Harme paa dem 
og tage Hevn. Ez. 5.1 3. 

3) (især tS) dep.: blive kold; afkøles; 
kølne. 3.1) (jf. bet. i) i egl. bet. Moth. K242. 
VSO. *Nu kjøles i dit Hjerte den bræn- 
dende Piil (o : som den vanvittige har skudt 
ham med). Winth.VL196. Feilb. \\ talem. 
jærnet skal hamres, før det køles, 



har mand for hidsigt Blod, da at betiene 40 (jf. u. hamre 1^ man skal smede, medens 



sig meere af kiølende Spise. LTid. 1738. 
386. *l kiølende Skygger, | I Mørke, som 
Roser udhrede.Eiv.(1914).IIL88. VSO. jf.: 
Mariager . . lægger sig som en kølende 
Dugg over ophedede Hjerner. KHansen. 
EftermæU.(1922).27. \\ især i forb.som kø- 
lende pulver, (jf. Kølepulver; apot., 
med., nu 1. br.) blanding af cttronoliesukker, 
salpeter og surt, vinsurt kali, der virker noget 



jærnet er varmt. Oehl.VIII.175.XVI.lSl. 
3.2) (jf. bet. 2) om sindsstemning, følelse: tabe 
i styrke, vreden køles. Moth.K242. Nu er 
han vel ogsaa forgabet i Annette 1 — Men 
det vil køles, saasnart han kommer uden 
for Toldboden. CBernh.VIII.232.\\ (jf.bet. 
4.1 j i perf part. Nu er Kierligheden noget 
kølet. VSO. (det) var Tegn paa kølet Kær- 
lighed. Florian.Br.29. j| (1. br.) om person, 
nedsættende paa legemstemperaturen (Pulvis 50 Merimée . . køledes tidligt altfor stærkt 



ref riger ans). Ing. EF.VII.177. hverken 
Vand, kølende Pulvere eller Diæt kunne 
kurere mig, naar jeg er syg. Hauch.IV. 
126. Panum.418. kølende salve, (jf. 
Kølesalve) blanding af eddikesurt bly ilte 
og svinefedt, der anvendes mod forbrænding, 
eksem olgn. (Unguentum acetatis plumbici). 
Panum.419. 1.4) i forb. køle af, (jf.u.bet. 
20.^4.1; nu l.br.) afkøle. Moth.K241. Imedens 



til at paavirkes af Byrons poetiske Natu- 
rel. Brandes.VI.50. 

4) intr. 4.1) (ænyd. d. s. (Jerusalems for- 
støringe. (overs.l581).V5*'), jf. ty. kiihlen; 
1. br.) til bet. 1 (og 2): blive kold(ere), 
kølig(ere); kølne. S&B.\\jf. bet. 1.4: Luf- 
ten køler stærkt al. Butzeb.DS.15. 4.2) (jf. 
I. Køle 2 og V. kule; nu næppe br.) upers.: 
blæse: kule. det køler. Moth.K241. det 



det koger denne Time, tager man Silket 6o køler bråf op. sms^ 



8 gange op og kiøler det af, førend man 
legger det ned derudi tredie Gang. CVarg. 
Farve-Bog.(1773).55. *Man sætter rundt 
i Kreds sig . . | For af at køle Hals og 
Kind og Bryst. PalM.AdamH.I.120. \\ (nu 
næppe or.) refl. En Canone som lades bag 



Kele-, i ssgr. (nu næppe br. i rigsspr. 
Køl-, se Køl-saft samt u. Køle-fad, -kar, 
-kedel, -ovn, -pande, -plaster, -salve, -spade, 
-tønde; jf. ty. kiihl- i ssgr. som kuhl-fass, 
-kessel, -pflaster, -salbe osv.). især (0) til 
II. køle 1. -anlæs:, et. (jf. -apparat. 



48 



Køleapparat 



Kølefnkab 



44 



-maskine, -værk^ system af apparater og 
ledninger bestemt til afkøling af luften i 
større rum ell. af større vædskemængder. Bek. 
Nr.lé0'yd904. OpfB^IV.42å. -apparat, 
et. mindre kølemaskine ell. -anlæg. DécH. 
SaVXY.159. -balje, en. ^j/. -fad, -kar; 
nu sj.) balje med vand til afkøling; spec. 
(dfi foræld.) : balje med vand til afkøling af 
kanoner; svalebalje. VSO. -beholder, en. 
(jf. -karaffel, -krusj beholder af porøst ma- 
teriale (ler) i karaffel- ell. krusform til af- 
køling af vand olgn.; alcarraza; vandkøler. 
Sal?XY.159. -bette, en. 07. -trug; smed., 
nu næppe br.) bøtte med kølevand. Viborg 
&Neerg.HB.89. -drik, en. (nu sj.) kø- 
lende drik; svaledrik; læskedrik, „en Apo- 
teker drik.« Moth.K2él. VSO. MO. D&E. 
-fad, et. (-f Køl-. E:uu8holdn.(1799).II.119). 
(ænyd. kølfad, nt. kolfatt) fad, kar, hvori 
noget kan afkøles. vAph.(l?59). MO. t| især 
(jf. -kar, -stok; bryg., foræld.) om fladt kar, 
hvori urten afkøles af luften; svalebakke. 
Ølbrygn.(1796).19. VSO. -flade, en. flade 
i køleapparat, hvor afkølingen finder sted. 
Brændeviinsbr.379. TeknMarO. -hosi, ét. 
hus med køleanlæg, hvor letfordærvelige ting 
kan opbevares. D&E. OpfB.*IV.425. -kam- 
mer, et. rum, hvor afkøling kan finde 
sted; især om del af køleanlæg ell. -maskine. 
Larsen. SaVXV.loS. -kar, et. (-^ Køl-. 
Ølbrygn.(l?96).19). 07- Kølningskar; især 
bryg., foræld.) d. s. s. -fad. VSO. MO. Al- 
ler. 111.483. II (foræld.:) I Kru dm øller, er 
Kølekar de Kobberkar i Salpeterlutrings- 
Huset, i hvilke Salpeteren anskyder (o: 
krystalliserer sig). VSO. -karaffel, en. 
(jf. -beholder;. Sal.XI.268. -kasse, en. 
kasseformet beholder til afkøling, fx. i køle- 
maskine. OpfB.UII.330. SaUI.235. -ke- 
del, en. (i Køl: Moth.K241). ^7. -pande; 
nu næppe br.) kedelf ormet beholder, fx. anv. 
i sukkerkog erier ell. bryggerier, til afkøling 
(v. hj. af vand og is). vAph.(1759). VSO. 
-kost, en. (jf. -kvast, -svaberj kost, hvor- 
med vand kan stænkes paa noget for at køle 
det; især (^, foræld.) om kost, anvendt til 
afkøling af kanoner m. m. VSO. Harboe. 
MarO. -krus, et. (jf.-hého\åQT).SalXI. 
268. -kvast, en. (jf -kost; foræld.). 
;;bruges til at afkøle med i Tinstøberi- 
erne.'' VSO. -ledning:, en. (jf. -rør 1). 
TeknMarO. -maskine, en. (jf.-dLdlddg 
samt Kølingsmaskinej mekanisk apparat, 
hvormed et stof kan afkøles; kuldemaskine. 
Sal.XI.43. OpfB.UVl.217. -middel, et. 
(jf. Kølingsmiddei; middel til at frembringe 
^køling; om det virkende stof i et køleanlæg: 
SaVI.234. II (nu 1. br.) kølende (læge)middel 
(drik, pulver, salve). vAph.(1764). VSO. MO. 

I. Kolen, propr. se Køln. 

II. kelen, adj. [ikø-l(8)n] (ænyd. (flt.) 
kølne; 97 no.dial. kjølen; til II. køle (kølne) 
ell. omdannelse a/" II. køl; jf. kålen; vist kun 
i best. f. og flt.; poet, nu sj.) d. s. s. II. køl 
(l).LTid.l724.379. *Naadens kølne Vinde. 



Bror8.29. *den kiølne Nattes Taage. JSneed, 
1.155. Bei8er.IV.37. Oehl.(Kru8e.E.136). 
*disse smukke kjølne Haver. sa.FSkr.II. 
108. *Den kiølne Bæk, fra 'Dsi\en.sm8t.225. 
•Velkommen Oluf, ved min kiølne (sa.HY. 
152: køle; Sommerhal. sa.Helge.(1814).122. 
Hjole-OTn, en. (jf. -rør 2) ovn til lang- 
som afkøling af glasvarer ell. nybrændt porce- 
læn. fKøl-: JBeckmann.Technolqgie.( overs, 
id 17 98). 37 4. Køle-: VSO. Bille- Top.27. jf. 
Glas-Køleovn. OpfB.'VIII.489. -pan- 
de, en. (f K0I-. Wilkens.Runkelroer.Nr.l. 
(1836).127.159). (jf. -kedel; foræld.). VSO. 
MO. -plaster, et. CK0I-. Moth.K241). 

apot., med., nu næppe br.) kølende plaster. 

''SO. MO. -pulver, et. (apot, med., nu 



^y. 



sj.) kølende pulver. Apot. (17 91). 125. Feilb. 

Koler, en. ['kø-lsr] flt. -e. {jf sv.kylare, 

ty. kiihler, eng. cooler; til II. køle 1; fagl) 

20 apparat, hvormed noget kan afkøles; 
især i flg.anv.: 1) vandkøler, kølebehol- 
der olgn. MO. D&H. En Mand gik med 
en Køler paa Ryggen . . og tilbød Vand. 
JVJens.M.1.43. (jeg) købte saa 5-6 Kølere 
af Blik, hvori Mælken skulde staa og siikø- 
les. AarbSorø.1925.43. 2) om dele af større 
industrielle anlæg. SaUXlV.287.XV. 
157f jf Gas- (Sal.UX.468.), Luft- (smst 
469), Regn-, Risle-, Rør-, Taske-, 

30 Ølkø ler (smst.XV.157f.). 3) (især i resiau- 
rations-spr.) beholder af metal, hvori vin 
olgn. afkøles; vinkøler. MO. Rhinskvin- 
flasker i store KøleTe.Bang.Udv.304. Cham- 
pagne i Kølere. ORung.P.145. jf. : Opvar- 
teren . . bragte Flasken i den blanke M e - 
talkøler. JDrac/im.^.J.^5. 4) indretning, 
hvorved en forbrændingsmotor kan 
holdes afkølet v. hj. af luft- og vand- 
strømme; i alm. spr. især om en saadan del 

4p af en automobils motor og i videre anv. 
om den køleapparatet og motoren om- 
givende kappe (kølerkappe). Sal.XIX.966. 
Et Sted undervejs standser vi for at faa 
Vand paa Køleren. Jørg.JF. 11.132. OpfB.* 
11.165. II (jarg.) billedl., om et menneskes ho- 
ved. Din Mor . . gik og tabte Dig, saa Du 
fik Buler i Køleren! jBwc/Ji.G/S.i 70. || 
hertil bl. a. Køler-figur fKølerfigur . . fore- 
stillende en Kvinde (Fartens Gudinde). 

50 PolitiE.Kosterbl.yBl924.2.sp.2), -hjælm (d. 
s. s. -kappe. smst^/il925.1.sp.2), -kappe (smst. 
^°/2l924.1.sp.2). -overtræk, -prop (smst.Vr 
1922.2.sp.2). 

Kole-mm, et. (jf. -hus, -kammer samt 
Afkølingsrum;. Kølerum til Opbevaring 
af Kød. OpfB.UI.36. OpfB.UV.425. -ror, 
et. 1) (jf. -ledning, -slange) rør i kølean- 
læg, hvorigennem et kølemiddel (kold luft, 
vand osv.) føres. D&H. SaUXV.157ff. 2) (jf. 

60 -ovn; kanal i glasværker, hvorigennem ny- 
fremstillede glasvarer føres for at gennemgaa 
en langsom afkøling. Bille-Top.27 . Sal.^lX. 
770. -salve, en. (apot, med., nu 1. br.) kø- 
lende saZve.F/SO.^'n. Køleplaster;. MO. Køl-: 
Moth.K241. FolkLægem.IIl.65. -skab, 
et. (jf. Isskab; skab, hvori letfordærvelige ting 



45 



Køleiskib 



kølig: 



46 



(madvarer) kari holdes afkølet. Tele fB. 193 9. 
sp.4375. de Husholdninger, der har Køle- 
skabe. TidejisKvinder.^Vi 1 929. 28. -fi^kib, 
et. transportskib med køleanlæg til hef ordring 
af letfordærvelige varer (øl, smør, kød osv.). 
OpfB.*L706. -slange, en. (foræld.) slange 
brugt som køleledning i brændevinsbrænderier, 
destillerovne olgn. Hauch.III.lOO. Brænde- 
viinsbr.358. -fi^pade, en. (foræld.) spade- 
lignende redskab til afstødning af krystaller 
i kølepander. Kiøls^SLåe.Wilkens.ÉunkeU 
roer.Nr.L(lS36).160. -stok, en. {ty. kiihl- 
stock; bryg., foræld.) stort køle fad ell. -kar. 
Ølbrygn.(1796).19. VSO. MO. -svaber, 
en. fi, foræld.) d. s. s. -kost. VSO. MO. 

kolet, adj. ['kø-la^; som 2. led i ssgr. 
-|kø'la^] {sv. kolad, isl. kjalaQur, eng. keeled, 
ft/. kielicht, kielig; til I. Køl; fagl!) forsynet 
med køl; især (jf. I. Køl 2): køl dannet, 
-formet. En af vore almindeligste Kalk- 
orme er Pomatoceros triqveter, hvis Rør 
er kølede. jBøt'P.i2/.408. spec. (bot): Drejer. 
BotTerm.149. i/.: tvekølet ( forblad). SaU 
YIIIAU. 

Kale-truff, et. (jf. -bøtte; smed., nu 1. 
br.) essetrug.VSO. MO. -tende, en. ("fKøl-. 
Moth.K2éi). (foræld.) tønde med koldt vand, 
hvorigennem køleslanger, destiller piber olgn. 
føres; svaletønde. VSO. MO. -vand, et. (jf. 
-vædske samt Afkølingsvand^ vand, hvor- 
med noget afkøles.VSO. TeknMarO. Køleren 
(i en flyvemaskines motor) bør være forsy- 
net med en Anordning til Regulering af 
Kølevandets Temperatur. Lovtid. 1920. A. 
1624. II (stned.) vand (i essetruget), hvori 
glødende ell. varmt metal køles. Oehl.IIl.190. 
XXXII.59. *Han (o: vaabensmeden) gløder 
i Essen den kolde Stang; | Han hærder 
i Kølevandet | Det Staal, som skal klinge. 
Drachm.DM.lOO. -vogn, en. (jf. Isvogn; 
jærnb.) godsvogn med køleanlæg til transport 
af kød, øl osv.; afkølingsvogn. Hage.^920. 
-vædske, en. (jf. -vand^ vædske, hvormed 
noget afkøles (især i køleanlæg). SaUXV. 
157. -værk, et. d. s. s. -anlæg. D&H. 
Trap.^L435. 

Køl-fad, et. se Kølefad. -formet, 
adj. (nu sj. -formig. Leth.(1800). VSO.). (jf 
-dannet samt kølet; især zool. og bot.). Køl- 
snegles . . Fællesmærke er den delvis køl- 
eller finneformede .. Fod. BøvP.III.459. 
jf.Bostr.Flora.n*(1925).437. -gang, en. 
^|, nederste gang ell. rang af Klædningen 
udenbords paa et skib; kølrang (jf. -bord, 
-(planke)rang(e);. VSO. Funch.MarO.il. 
72. KuskJens.Søm.71. -hale, v. ['køCOl-] 
vbs. -(n)ing (se -haling^. (ænyd. d. s.; vist 
fra holl. kielhalen, jf. eng. keelhaul, ty. kiel- 
holen) 1) (jf. -vende) krænge et sicib helt 
over paa siden (v. hj. af svære tallier fra 
mastetoppene til land) for at kunne efterse 
det i bunden. Holb.Berg.44. Skulde Skibet 
da kjølhales, eller dokkes. SøkrigsA.( 17 52). 
S652. Drachm.KK.114. KuskJens.Søm.268. 
fl m. subj.-skifte, om skib. hun kommer hjem 
for at kølhale. AndNx.BN.14S. 2) (jf. gaa 



under kølen (u. I. Køl 1.2 j; foræld.) straffe 
(en matros) ved at trække ham med et tov 
under kølen (tværskibs, sjældnere langskibs), 
undertiden fra den ene raanok til den anden 
(lade ham „springe fra raaen"); i videre 
anv.om lign. ceremonier, naar ækvator („li- 
nien") passeres (D&H.). Qvartermesterne 
skal . . saa vel om Dagen som Natten 
oven være og holde Vagt, under Straf at 

10 vorde kølhalede. FrlVs Siøe- Artikler. §99. 
Straffen, som og kaldes at kiølhales, (hen- 
regnes) paa en vis Maade blant Livsstraf- 
fene. ChrBrors.4DL.20. Grundtv.Saxo.III. 
290. Harboe.MarO. 3) spøg. ell. overf. anv. 
af bet. (1 og) 2: give en grundig behandling, 
en „overhaling'^ (især som straf), „vende 
ens rumpe i veiret og give en rifi." Moth. 
K448. Møder jeg dig endnu engang, saa 
skal du kølhales i den nærmeste Pøl jeg 

20 bliver vaer. Tode.S.80. I . . „Hvad I vil" 
kølhales i Malvolios moraliserende . . Don 
Quijote-Skikkelse . . selve den typiske, 
højtidelige og selvgode FuritsmeT.Brandes. 
V ±11.264. Endvidere har jeg længe tum- 
let med nordiske Person- og Stednavne, 
endevendt og kølhalet dem. GSchUtte.HH. 
8' II (^j-) ^ eder. Den smukkeste Pige i 
Bremen — hende vil jeg — jeg bandede 
tysk — vil jeg (o: en lodsoldermand), den 

30 Gamle kølhale mig, se. BerlTid.^^U1925.M. 
2.sp.6. -haling, en. (f -halning. EFont. 
Atlas.II.211. vAph.(1764). jf.VSd). 1) til 
-hale 1. SøkrigsA.(1752).§486. KuskJens, 
Søm. 268. II hertil bl a. Kølhalings-bassin, 
-blok, -flaade, -fork, -gie, -penge (MinSkr. 
Nr.25S'Vnl894), -plads (o : bradbænk.EPont. 
Atlas.IV.99.Trap.*L575), -pram, -spil, -stop- 
per, -støtte, -vant, se HFisker. Da.-Fr. Sø- 
Ordbog. (1839).63. Scheller.MarO. 2) (for- 

40 æld.) til -hale 2. vAph.(1764). Kjølhaling, 
Tamp, Kat, Ris. Davids.KK.253. 3) spøg. 
ell. overf. anv. af bet. (1 og) 2: tugtelse; over- 
haling. Dick. Selvtægt i Østersøen.(1845).144. 
Gadeordb.^ i Aften er der Gære derinde; 
Malerne er i Overtal . . Om lidt faar Hen- 
nys Udstilling sin Kølhaling. ENoach.Rek- 
torsElev.(1924).126. 

kolig, adl?, ['kø'li] adv. -t ell. (1. br.) d. s. 
(Heib.Poet.lII.448. Schand.BS.467) ell. (f) 

5p-en (vAph.(1759). VSO.). {ænyd. d. s., no. 
kjølig, jf.sv.kyligy wf. kolig, ty.kiihlig; til 
II. køl) 1) som har en forholdsvis lav varme- 
grad, der føles som afkølende; ret kold i 
forhold til det normale; ofte om temperatur, 
der føles behagelig efter varme; sval; især 
om vejrforhold ell. overskygget sted. *Jeg 
tæres udaf Ild, en kiølig Skygge naaer. 
Holb.Metam.9. *en kiølig Kielder, | Hvor 
Vinen ingen Skade ta.r.Zetlitz.Poes.289. 

60 *en Havfru sig paa Bunden dølger | I det 
blaa, kjølig friske Væld (o: i havdybet). 
Heib.Poet.lIl.448. *Natten er kjølig og 
Vindene feie | Lummervarmen sagte fra 
Træer og Krat. Hrz.D.1.181. *hendes Fod- 
saaler var netop saa friske og kølige | 
som Aakandebladene i Guldager Bæk. 



47 



Kelifflied 



Kalle 



48 



JVJen8.Di.57. || (nu l.hr.) om drik: kø- 
lende. Moth.K242. *Hun skal husvale først 
mig med en kølig Drik. Oehl.XXIX.164. 
•Tjenere rundt ombare | Kjølig Viin og 
FTVLgt.Winth.V.12J2. D&H. 2) overf. 2.1) 
om person(8 følelser og sindelag): koldsin- 
dig; kold (11.2.1-2); især: ligegyldig; til- 
bageholdende; uvenlig; om adfærd, for- 
hold ml. personer: præget af ligegyldighed 



(Rahb.LB.I.130). Bull.(sm8t.5o8). VSO. \\ 
(jf. II. køle 2) hilledl. »bring Forræderen I 
Til Retterstedet, at hans frække Blod . . | 
Kan gyde Kiøling i min Smertes Vunde. 
Oehl.FSkr.II.282. sval deres hede Blod 
med din Vittigheds Kjøling. Kierk.II.186. 
2) (jf. nt. koling; til II. køle 4.2; nu næppe 
br.) vind; kuling {IU).Moth.K242. fKe- 
lingfs-inaskine, en. [1] (jf. Kølema- 



uvenlighed. *Hvis han er køliff, jeg vil lo skine^ apparat, der kan fremkalde afkøling 
være kold. PaiM.I.^i.?. i Begyndelsen var " ' Tm.j^^,r.n>^^ j *jj_, . r.. 
Forholdet mellem Niels og hende . . noget 
køligt. Niels var ligeglad. JPJac. II. 50. 
Eunucherne (er) kjølige i religiøs Hen- 
seende, ligesom de i det hele ikke ere 
Følelsesmennesker. KPont. Psychiatr. 1. 52. 
Jeg ved ikke bestemt, om . . Betoningen 
var kølig, uinteresseret eller blot konsta- 
terende. -BwcM.ZJIT. 46. 2.2) (især tUj om 
belysning, farvetone, der giver et lignende 20 
indtryk som, minder om kølig, klar luft ell. 
nærmer sig de Jiolde" farver (se II. kold 2.3 
beg.); rolig; dæmpet, den kølig belyste 
Thingsal med de lysegraa oliemalede 
Yægge.Schand.BS.467. ofte m. overgang 
til bet. 1 : »Grøftens Uskyldsdække (o : vild 
kørvel), Somrens Sne, | som med kølig 
Hvidhed skærmer over, | hvad en Vaar- 
dag avlede SLtYe.Stuck.S.25. Pintsedagens 



8ml.LTid.1748.700. f -middel, et. [i] 

kølende middel, (et) herligt Kiølingsmiddei 
i Sommerheede. Tode.ST .11.15. 

Kel-kar, -kedel, se Køle-kar, -ke- 
del, -lasik, en. ("-laske. F/SO.;, forbindelsen 
ml. de enkelte stykker, hvoraf en sammen- 
sat køl bestaar. Forordn.^^U1776( formular). 
EWStibolt.Skibe8Kiølbrækkeligh€d.(1784).25. 
Harboe.MarO. Scheller.MarO. 

I. Kølle, en. ['køla] (nu dial Kyllc. 
Moth.K417. Sort.PSkan.3. OrdbS.(Sjæll., 
Møn). Thor sen. 16. 63. Feilb.). flt. -r. {ænyd. 
glda. kølle, kølve og kylwæ (GldaKrøn. 
125), kyl(l)e (Skraaer.1.96. GDLove.V.225), 
i bet. 1, glda. kølwæ, fortykning, klump paa 
en stridskølle (BrandtRD. 1.156. II. 2 54), æda. 
kyluæ i bet. 1 ( Ellen Jørg. Annales. (1920). 
115), SV. t kolva, svulst, udslæt, fsv. kylva, 
oldn. kylfa; afl. af Kolv (I. Kolbe); jf. II. 



Middag (var) saa klar og ren og kølig- 30 Kølle, køUet, Kølv) 1) svær, mod enden 



blaa. Drachm.STL.45. jf. bet. 2.i: Alver- 
dens vidt forskellige (kvindeskikkelser) — 
fra den kølighvide til den gylden- 
varme. StenDrewsen. Rødt eller Sort.( 1905). 8. 
-hed, en. 1) til kølig 1 (jf. Aftenkølig- 
hed;. vAph.(1759). »Kjølighed vifter fra 
Træernes Krsinås.Heib.Poet.IIL444. Efter- 
aaret kommer med sin friske styrkende 
Kiølighed. Kierk.P.VI.35. Med de nord- 
lige Vinde følger gjerne . . Kjølighed eller 40 Kroketkølle; 
ligefrem KvLlåe.Bille.Italien.II.22. Sneens '^^--^ - 

Kølighed. Ord8.25.13(Chr.VI afvig.). 2) CP 
til kølig 2(i). De sad længe og talte . . 
bægge med en Smule Kølighed i Stem- 
men. EEriehs.TM.2 8. 

Køling;, en. ['kø'leix] flt.(sj.) -er. {ænyd. 
d. s., jf. ty. kiihlung; vbs. til II. køle; jf. I. 
Køle, Kølning) 1) (især Cp; til II. køle 1: 
det at afkøle (VSO. SaUXV.160) ell. 



tykkere ell. med en klump, et hoved forsynet, 
stang, dels anv. (i ældre tid) som strids- 
vaaben (jf. Herkules-, Stridskølle;, dels 
som slagredskab (jf. Dam-, Driv-, Golf- 
kølle samt F a s t e 1 a V n sk 1 1 e ("3 ; svær stok 
ell. knippel, brugt til slag paa fastelavns- 
tønden). Suenson.B.II.126); nu oftest: (svær) 
træhammer, bestaaende af tøndef ormet ell. 
firkantet hoved paa et skaft (jf. Tøjre- samt 



(især) blive, være afkølet; ogs.: kølig- 
hed, svalhed ell. (jf .bet. 2) kølig luft. 
Moth.K242. *En sagte Kiøling giennem 
Egnen gaaer. Oehl.(Rahb.Tilsk.l800.821). 
sa.(1844).VI.65(se t*. Kølning;, underjor- 
diske Hvælvinger . . hvor man nød Kjø- 
ling om Dsigen.Saint-Pierre.PaulogVirgi- 
nie.(overs.l8o8).37. det viste sig, at Aaen 
aldeles ingen Kjøling gav i det skrække- 
lig lumre Ye\r. JakKnu.G. 2 64. de gamle 



Peer Paars slog med sm 
Stoel som med Alcidis Kølle. Holb. Paars. 
299. *Han kommer der | Med Kølle, med 
en Dolk. OeR ZI. ^i (smst: Kølv;. Soph 
Mull.V0.130. *Jeg kommer ud fra Sko- 
vene, I Kender I min Kølle 1 1 Vid, jeg er 
Vildmanden | i det danske Vaaben. JFJens. 
Di.29. Værkt.31. || (gym.) om redskab (ca. 
55-60 cm lang, champagnefiaskeformet træ- 
stok) til køllesving. ACMeyer.Idr.Il.79. \\ 
50 (foræld.) otn stampekølle o: hammer, svær 
stolpe, der ved stampning bearbejdede tøjet 
(i koldt ell. varmt vand), der var to Hold 
„varme Køller", hvor selve Stampningen 
gik for sig, og to Hold „kolde Køller", ved 
hvilke „Udvaskningen" med Lervand og 
Efterskylningen blev foretaget. Den ^Z.^j^. 
1927.33. II (1. br.) i billedl. udtr., især m. hen- 
blik paa redskabets anvendelse som strids- 
vaaben. Enten kunde han selv miste sin 



Borgere (holder) om Aftenen af at trække 60 Søn . . eller hans Fjende kunde miste sit 



frisk Luft og faa Køling hernede (o: ved 
floden).VVed.BB.46. || 07- Aftenkøling; mm 
næppe br.) i best. anv., om den kølige tid 
paa dagen. Jeg mødte min Ven Hr. A. 
om Aftenen, da vi begge . . giorde paa 
Volden en Spadseretour i Kiølingen.Pram. 



eneste Barn I Der laa altsaa Hævnen for 
haml Men at bruge sit eget Kjød og Blod 
som en Kølle til at slaa Fjenden med. 
Goldschm.yiII.181. Berg svang Køllen og 
foer som en Stormvind gennem Kresene. 
EHenrichs.VH.45(jf. Køllesving sliitn.). \\ 



49 



Kølle 



VLBliegri» 



60 



ord8pr.(sj.): narre skal lyskes med køller 
(o : der skal skarp lud til skurvede hoveder). 
Mau.67S3. jf.: *Narre maa man tugte | 
Med Køller. Oehl.VL23. 2) (jf. Kølle-bille, 
-bærer (2), -dannet, -drager (2), -formet, 
-hornet ost.; især zool. ell. hot.) om hvad der 
har en vis lighed med en kølle (1). |j om de 
kølleformede yderste led paa følehor- 
nene hos forsk, insekter. Paa nogle Ex- 
empl. (af aadselbillen) falder Følehornenes 
Kølle i det hranågule. Schade. Mors.( 1811). 
209. SaVXY.162. \\ (sj.) om den øvre, tyk- 
kere del af kronrøret paa en plante med 
kølleformet krone. Drejer. BotTerm.76. || i 
navne paa dunhammer (hvis blomsterstand 
danner lange, cylindriske kolber); se Danne- 
mors-, Fakkel-, Flægkølle. 

II. Kelle, en. ['køla] (sj. Kølve. Kletten. 
NyTrencher-Bog.(overs.l747).63. jf. smst.35. 
42). flt.-r. O/. SV. kyl, n<.kul(e), kiill, koll; 
vistnok gengivelse (m. tilknytning til I. Kølle) 
af ty. keule, kølle, laarben (vist egl. : laar- 
knokkel), der er feesZ. w. I. Kugle, I. Kule; 
jæg. ell. kog., slagt) partiet omkring bag- 
benene (især hos haarvildtet) ell. især (slagt, 
ell. kog.) la ar og tilstødende stykker af slag- 
tet ell. skudt vildt ell. (mindre) tamdyr (som 
kalv, bede). Moth.K417. En Oxesteeg bør 
alletider være den rette Nyre-Steeg op 
imod Kiøllen. Huusm.(1793).206. Lytter 
(haren), sætter den sig paa Køllerne. S^/cov- 
dyrkn.(1865).30. alle de gode Stykker, 
Kølle og Bov (Chr. VI: lender og skuldre^. 
Ez.24.4. FrkJ.Kogeb.202. Om Vinteren 
har Raavildtet en stor, hvid Plet paa Ba- 
gen og Køllerne, som kaldes „Spejlet". 
Manniche. Jægeren i Naturen.(1925).212. jf. 
Bede-, Dyrekølle samt mere tilfældige ell. 
sjældnere ssgr. som Faare- (vAph.(1759). 
S&B. D&H.), Kalve- (MO.), Lamme- 
(Kogeb.(1710).87. MO.), Okse- (Bang.Udv. 
141), Renkølle (Bangsted.EV.49). \\ (nu 
næppe br.) om la ar af fjerkræ. Kletten. 
NyTrencher-Bog.(over8.1747).35.42. 

III. Kalle, en. ['køla] (dial. Kølne. Moth. 
K449.^ Langebek.Lex.K234c. NvHaven.Orth. 
97 (Køldnen . . udsiges, som: køllen). Oe- 
conH.(1784).n.l23. Esp.171. Bornh.Sam- 
linger.IX.(1915).52.XL(1917).152. OrdbS. 
(sjælL). FrGrundtv.LK.172). flt. -r. (ænyd. 
kølle, kølne og kølning (Kalk.V.638. jf.køl- 
(n)ing(en). OrdbS.(Møn)), sml.æda.('propr.) 
Kylnæscugh (RibeOldem.63), sv. kolna, no. 
kjone (no.dial. kyina, kylla, kjøln(e), kju- 
na^, glno. kylna. (kjulna, kjiina); fra oeng. 
cylen (eng. kilnj, ovn, af lat. culina, køkken 
(jf. kulinarisk j; især bryg.) indretning, 
(del af) ovn (jf. KakkelovnskøUe), hvor- 
paa tørring af humle (OeconJourn.1757. 
39. DSt.l915.182.jf.}i\im\ekø\\e) ell. (især) 
malt (jf. Msiltkølie) kan finde sted; nu 
oftest: opmuret rum (i maltgørerier, bryg- 
gerier), hvor maltet tørres ved varm luft; 
ogs. (nu næsten foræld.) om lille hus (oftest 
afsides beliggende p.gr. af brandfare) med 
ovn, hvor malt tørredes (ell. kalk brænd- 



tes. Blich.(1920).VIII.114. Feilb.); kølle- 
hus, tende under køllen. Moth.K448. Naar 
Maltet efter Spiringen er tørret (kan det) 
strax bringes paa Køllen. OZ?*/*s.iVyOec.i. 
148. Ølbrygn.(1796).23. BrændeviinsbrJ91. 
Til Gaardens Arnested, Kølle og Brønd 
have Aftægtsfolkene til enhver Tid uhin- 
dret AdgSing.Hylling.HJ.115. Et Malt- 
gøreri med en Kølle, der tager højst 4 Td. 

10 LandmB.III.319. *Køllen røg og bruned 
Skinkens Svær. Fr Poulsen. VV. 7. jf. De- 
stillerkølle (o: retort). Baden.VA. 184. |] 
tale m. (nu næppe br.): ve dig, saa sort 
du er, sagde køllen til ovnsmunden 
(alm.: gryden til lerpotten, se I. Gryde 1 
slutn.). Mau.II.330. NvHaven.Orth.97. 

Kølle-, i ssgr. (dial. Køl-, se KøUestue^. 
af I. Kølle ell. (især bryg.) III. Kølle ; sjæld- 
nere af II. Kølle, se Kølle-ben (2), -skud. 

20 -ben, et. 1) [I] f krave-, nøgleben; Clavi- 
cula. Moth.Conv.K27 3. 2) [II] (sj.) laarben 
(af et dyr), det store Kølleben (af en 
raabuk).Ing.EM.I1.188. -bille, en. [1.2] 
(jf.-hdiVQv2, -drager 2.i; zool.) rovbille, hvis 
følehorn er kølleformede; Claviger. Brehm. 
Krybd.469. BøvP.1.435. -bjern, en. [III] 
(jf. -galt, -gris) hvælvet rum i maltkølle, 
hvorigennem varme oq røg stiger op; bjørn 
(6.1); gris (S.é).Moth.K449. Forordn.'^ I il7 99. 

30 §16. Hedebo.lS. -bærer, en. (jf. -drager). 
1) [I.l] (l.br.) i egl.bet. D&H. SaVXIII. 
598. 2) [1.2] (zool.) d. s. s. -bille. S&B. Bergs. 
MS. ^11. 559. -dannet, part. adj. [I] (især 
(jf. I. Kølle 2) zool. ell. bot; sml. -formet 
samt køllet;. Træearter.(1799).328. Viborg 
&Neerg.BB.25. Drejer.BotTerm.76. D&H. 
-drajcer« en. [I] (jf. -bærerj. 1) [I.l] i 
egl.bet.: person, som bærer, er bevæbnet med 
en stridskølle. Moth.K417. Holb.Hh.1.342. 

40 CBernh.V.273. D&H. 2) [1.2] 2.1) (zool.) 
d.s.s.-hille. Bergs.MS.^I.106. 2.2) f 2( d.s.s. 
-svamp. Viborg.Pl.(1793).268. Funke.(1801). 
11.545. -der, en. [IIIJ aabning, dør ind til 
en maltkølle, især: til ovnen. Moth.K449. 
VS O. MO. -^æl, en. [III] (foræld.) bræt 
med huller, der tidligere brugtes som kølle- 
flage. Moth.K449(u. -flagger^. -flagre, en. 
[III] (flt.f-ilagpr, Moth.K449). gulv i malt- 
kølle (bestaaende af et gennemhullet bræt (jf. 

50 -fjælj, af vidjefletning ell. 7iu især traad- 
fletning), paa hvilket maltet anbringes. For- 
ordn:'hl749.§l. LandbO.in.504. -fop- 
met, adj. [I] (nu sj. -formig. VSO. S&B. 
jf. D&H.). Med claua maa betegnes en 
Trækølle eller en kølleformet (køllelig- 
nende) Stok, en Kolv. Brøndum-Nielsen. 
(StudierKock.1929.63). \\ især (jf. -dannet; 
anat., zool.ell.bot.: Drejer.BotTerm.166. Køl- 
leformet (clavatus) kaldes Kronen, naar 

60 Røret er smalere forneden og bliver jævnt 
tykkere opadtil, med en meget liden 
Krave. Lange. Flora.xLiv. Kølleformede 
Vorter (paddehatpapillerne paa tungen, Pa- 
pillæ fungif ormes). Panum.419. -j^alt, 
en. [III] køllebjørn; galt (I.S.i). E8p.443. 
-g^riii, en. [III] køllebjørn; gris (S. e). Moth. 



XII. Rentrykt »Vis 1929 



61 



Kølleg:rae 



Køln 



52 



K449. OeconH.(l?84).IL131. MDL.(Fyn). 
Feilb. AarbKbhAmt.1928.288. i humlekølle: 
DSt.1915.182. -grne, en. [III] (nu næppe 
Ir.) ildsted ell. (især) indfyringsaahning jpaa 
en kølle. VSO.II.450.III.K231. -hornet, 
adj. [1.2] (zool, nu 1. br.) især i flt., som 
fællesbetegnelse for forsk, billefamilier, hvis 
følehorn er kølledannede ; Clavicornia. Fed- 
ders.S.1.283. SaUXY.162. -hoved, et. [I] 
1) den tykke ende af en kølle; ogs.: (træ)- 
klods, hvori kølleskaftet er fastgjort. Moth. 
K417. han (hævede) Krokketkøllen og slog 
den (mod stolpen). Køllehovedet holdt. J V 
Jens.EE.185. Fleuron.K0.220. || jf. køllet: 
(kalvenes) morsomt spidstoppede Kølle- 
hoveder, smsf.54. 2) (dial.) taabelig person ; 
fæ.Moth.K417. Langebek.Lex.K236a. Feilb. 



OrdbS.(Fyn). -hug, et. [I] (glda. "kølfue 
hug; jf. -slag) slag med en kølle; ogs.: prygl. 
Moth.K41?. VSO. især i foræld, ordspr., 



se Mau.2600.2738.4877.9380. -hns, et. 
[III] (æw?/cZ. kølhus; foræld.) lille (afsideslig- 
gende) hus med (malt)køUe. FortNut.VII. 
185. OrdbS.(Sjæll., Lolland), -malt, et. 



[III] malt, der er tørret paa kølle. Moth. 
K449. Ølbryc ' ' ' 

-orm, en. [1.2] (zool.) 1) (sj.) en hos flynder- 



:449. Ølbrygn.(1796).49. OpfB.UII.321. 



fisk forekommende bændelorm. Cuvier.Dyr- 
hist.II.321. 2) (1. br.) ormelignende havdyr, 
Balanoglossus claviger. BøvP.III.411. -ovn, 
en. [Ili] (jf. -grue) ovn, ildsted i en kølle. 
Brændeviinsbr.191. -polyp, en. [1.2] (zool.) 
især i flt., som fællesbetegnelse for goplepo- 
lypper med kølledannede polyplegemer; nu 
spec. om slægten Clava. Cuvier.Dyrhist.II. 
340. Liitken.Dyr.620. Sal.nX.894. 

Kallert, en. ['køl'Qrd] ff KyXUrt Moth. 
K417)..flt.-er, (æni/d. køller(t), køllet, kyl- 
lert, kylbt, si^.kyller (fkoller); fra ænht., 
nt. koller, mht. kuller (ty. koller); sa. ord 
som I. Koller, Køllert, j/. KoUet) ^ kjor- 
tel af læder (elsdyrskind (Moth.K417) ell. 
oftest bøffellæder, jf. Bøff elkøUert^, i reglen 
forsynet med en halsen beskyttende krave, 
der i 17.-18. aarh. bares af ryttere til be- 
skyttelse (for de af kyrasset ikke dækkede 
legemsdele) ; nu om vaabenkjole af klæde 
ell. molskind, der bæres af enkelte udenl. 
kyrassérregimenter. Rytteriet har Køllerter 
lange indtil Knæene. Pflug.DF.775. Holb. 
Ep. 1.6 7. en Bøffelskinds Køllert med 
Staalkyrads.C^em/^.7JI.ii5. *der er Lands- 



igtblod endnu i mig, | Og bag Køller- 
ten slaar der et H j ærte. DracAm.T.i 75. Sal.^ 
XV.163. Kollert-maser, en. (foræld.). 
vAph.(1759). VSO. 

Kolle-ror, et. [III] om (hvert af) de 
rør (afjærn ell. murværk), hvorigennem den 
opvarmede luft ledes fra ildstedet til kølle- 
bjørnen og -flagerne. MothK449. MO. jf. 
SaVXVL498. -skaft, et. [I] (jf -hovedj. 
Moth.K417. VSO. Feilb. -skorsten, en. 
[III] Brændeviinsbr.402. LovLFet.IV.394. 
jf. SaUXVI.498. -sknd, et. [II] (jæg.) 
skud gennem køllerne paa hjortevildt. Vig 
Møll.HJ.190. D&E. -slag, et. [I] (ænyd. 



d. 8.; jf. -hug) vAph.(1764). med Kølleslag 
havde (han) knust Hovederne paa over 
700 Gladiatorer. Kaalund.F.68. JPJac.U. 
77. de store Dyr skydes (i slagtehusene )y 
medens de mindre bedøves ved Kølleslag. 
SaUXXl.733. || i sammenlioning ell. billedl. 
*lad kun Skjæbnens Kølleslag mig ramme. 
PalM.V.55. hvert Ord ramte ham som et 
Kølleslag. AndNx.FE.II.266. f -snekke, 

10 en. [1.2] pigsneglen Murex brandaris. Cuvier. 
Dyrhist.IL37. -stue, en. [III] (jy. Køl-. 
AarbAarh.1924.104). (foræld.) rum, stue i 
brænderi olgn., hvori (ell. hvorved) maltkøllen 
stod. Schand.F.513. -svamp, en. [1.2] (jf. 
-drager 2.2 j 3( svamp af slægten Clavaria; 
ogs. om familien Clavariaceæ , hvis frugtle- 
gemer er kølleformede (jf. Finger-, Gren- 
svamp;. VSO. Fedders.S.I.205. KoldRo. 
Sporepl.226. -sving, et. [I] især (jf-sving- 

20 ning; gym.): gymnastisk øvelse, hvorved der 
svinges med trækøller. ACMeyer.Idr.il. 77. \\ 
billedl., om voldsom agitation olgn. Hvad der 
. . svækkede slagkraften i de flanderske 
demokraters køllesving, var deres primi- 
tive mangel på solidaritet. Belgien.(1916). 
54. -svinger, en. [I] (jf. -sving; gym.). 
ACMeyer.Idr.Il.78. -svingning, en. [I] 
(jf. -sving; gym., 1. br.) D&B. -svær- 
mer, en. [1.2] (zool.) sommerfuglen Zy- 

30 gæna (med kølledannede følehorn). Cuvier. 
Dyrhist.II.267.- Spdrck.ND.432. 

kellet, adj. [<køloi] {jf. ty. keulig, keu- 
licht; fiZI. Kølle; s/.) kølledannet; kølle- 
formet. Formedelst Axenes Figur deeles 
(hirsen i Tyskland) i lokked eller Dusk- 
Hirse, og i den køllede (o: kolbehirse). 
vAph.Nath.lII.472. || j/. Køllehoved 1 sZt^/n.; 
Krølhaaret om Kammen paa de køllede 
Hoveder (o: paa kalvene) begyndte at samle 

40 sig. Fleuron.KO.59. 

Kell e-træ, et. [I] ^ (sub)tropisk træ 
af slægten Casuarina Rumph, hvis meget 
haarde ved (jærntræ) anvendes til forsk, red- 
skaber. Aller. 1.624. f -nrt, en. [I] 2e d.s.s. 
-valmue. VSO. -valmue, en. [I] 2( val- 
mue med kølleformet kapsel, Fapaver arge- 
mone L. (jf. -urt). VSO. AchtonFriis.DØ. 
IIL167. 
Kel-linie, en. 1) linie, som dannes' af 

50 kølen; skibets midtlinie. Larsen. Som Regel 
vil Kølvandet danne en Forlængelse af 
Kømnien.SaUXV.168. 2) (sj.) kølvandslinie. 
Flaaden formeret i Eskadre-Køllinje. 
AKohl.MF.L178. -læg^e, v. (jf. lægge 
kølen (til) u. I. Køl I.2; vtst kun iperf.part. 
og som vbs.) paabegynde bygningen af (et 
fartøj). Køllægning. Scheller.MarO. bil- 
ledl: det nu kjøllagte Forsøg (o: paa at 
indføre en helstats for fatning) vil strande, 

60 inden det er løbet af Stabelen. Lehm.III. 
261. 

Keln, propr. [kol'w, 1. br. køl'w] ('f Kø- 
len. Moth.K448. Grundtv.Snorre. 11.132). 
(ænyd. Køln, Køl(l)en, Colen og Collen 
(Pdlladius.III.89), Colne (HMogens.), glda. 
Colnæ (Kalk.IV.228*^ GldaKrøn.36f.l25), 



63 



Køluaad 



kølnisk 



54 



I 



Kølnæ (smst.lOS), oZtin. Kolni(Kolnisborgr), 
ty. Koln (t KoUen, KoUe), holl Keulen) 
navn paa en hy ved Rinen (jf. Kølner-, 
kølnsk^. il i forb. Kølns vægt {ænyd. Køl- 
lens, Colens vægt ofl.; foræld.) vægteyihed, 
-system, der stammer fra Køln og i middel- 
alderen blev antaget som standard i store 
dele af handelsverdenen (jf. u. kølnskj; især 
i forb. som betale med Kølns vægt, 
give fuld gengæld, straffe strengt olgn. Jeg 
skal betale dig det med kølens vegt. lfo</i. 
K448. „De Geistlige (kurfyrster) ere: Chur- 
førsten af Cøln — " — Giinild (gir ham et 
par Ørefigen igien.) „See! Der har du et 
par af de Geistlige og Høylærde efter 
Cølns Vægt." Holb.GW.(1724).13sc. (jeg) 
giengieldte deres Spydighed mod os Eu- 
ropæer med Colns Vægt. Bagges.NK.43. 
den Svenske Konge maaler mig rigtig 
nok Skieppen fuld, havde jeg bare saa 
gode Raad til at betale ham med Kø- 
lens (Grundtv.Snorre.^353: Kølns j Vægt I 
(h'undtv.Snorre.II.132. 

Hjøl-naad, et. ("f -naadding, en. vAph. 
(1759)). 7iaad, som kølrangens kant danner 
med kølen, naar rangen ligger i spundingen. 
Funch.MarO.II.72. Scheller.MarO. 

I. Kjolne, en. se III. Kølle. 

II. GJ kalne, v. [•kø()ln8] -ede. vbs.jf. 
Kølning, {ænyd. kylne (Kalk.ll.709), kølne 
(smst. ChrFed. Vocabularium. (1510). 160*"); 
afl. af II. køl ell. II. køle; jf. sv. dial., fsv. 
kolna, kulna og no. dial. kolna, oldn. kolna). 
d. s. s. II. køle ; især i overf. anv. 

1) intr. 1.1) (jf.ll.kø\e 4.i; blive kold; 
afkøles. vAph.'(1759). *Med eet din El- 
sKovs Hede | Nu kiølnet har (alm.: er; 
jY. IV. have 13.2^? Utroel saa tænkte jeg 
dog ret. Wess.l 7. En Nidkiærhed, som ikke 
kiølnede hos ham indtil hans Livs sidste 
Øieblik. Wand.Mindesm.II.244. Leth.(1800). 
MO. D&H. 1.2) (jf.U. køle é.2) f upers.: 
blæse, det kølner. Moth.K242. 

2) trans.: gøre kold; køle (II.l); svale. 
Moth.K242. det Rommerske Fruentimmer 
. . har haft en egen Invention, deres Hæn- 
der om Sommeren med visse Glas- eller 
Crystal-Kugler eller Baller mod Heeden 
at kølne. LTid.1733.431. *fra usynlige Rør, 
der til alle Sider sig sprede, | Kølnes den 
solhede Luft mildt af en duftende Regn. 
Hol8t.II.153. Han lagde sig ned i de vaade 
Planter og lod Vandet kølne sin Pandes 
Saarrift. SMich.Æb.28. \\ især overf, m. h. t. 
sindsstemning, følelse: afsvale; afdæmpe; 
køle (II.2). den tykfaldende Snee . . be- 
gyndte at kjølne min Nysgjerrighed.Æi/;. 
(1914).IV.101. dette skal ..ikke dæmpe vor 
Lidenskab eller kjølne vor Iver. Kierk.I. 
153. Nietzsche . . hævder, at Straffen kun 
hærder og kølner Mennesket.Brandcs.VII. 
628. ESkram.HV.13. kølne sin harme 
(paa en) olgn., (nu sj.) køle sin harme 
(paa). '„min Harm jeg kiølner." | Og rask 
han griber | den store Miølner. Oehl.Digte. 
(1803).12. (en) Leilighed til at kølne min 



Harme paa disse Skurke. CBernh.III.337. 
II (jf- ^et. S) i perf. part. Moth.K242. (van- 
aet er) saa hedt, at man ikke kan drikke 
det, indtil det haver staaet et lidet, og er 
blevet kølnet. Reiser. 1.160. *du det selv 
erfor, | At kølnet blev af Kløgt dit Ord. 
Grundtv.PS.III.68. 

3) dep.: blive kold; af køles. vAph.(1772). 
III. VSO. Rich.I.210. *Jærnet kølnes paa 

10 Essen. Drachm.VS.104. jf.: *Saa graaner da 
kun, I gule Haarl | Og kiølnes, Sommer- 
Dage I Grundtv.SS.1.246. \\ overf., om sinds- 
stemning, følelser. Eiv.(1914).IV.50. *Kjær- 
lighedens Fryd er skjøn, men ak I saa 
kort; I Blodet kjølnes snarlig. Ilden svin- 
der bort. Blich.(1920).IV.208. min Begejst- 
ring kølnes. Schand.TF.II.57. KLars.AH. 
155. Gang paa gang taler (Delacroix) med 
stor varme om Géricaults kunst, først til 

20 allersidst kølnes hans kærlighed til den 
noget. Tilsk.1929.Il.233. 

CLelner-, i ssgr. ['kol'nar-, ogs. 'køl'nar-] 
til Køln. -mark, en. (foræld.) kølnsk mark 
(se kølnsk). IIage.'^1027. -vand, et. {fra 
/v. kolnerwasser; oversættelse af fr. esm de 
(Jologne; jf. kølnsk vand u. kølnsk) lugte- 
vand, fremstillet i Køhi; eau de Cologne; ogs. 
om efterligninger heraf. Lundb. Han kom 
med Kølnervand for at bade hendes Tin- 

30 dinger. Pont.DR.UI.362. (hun) lugtede til 
sit Lommetørklæde, der var parfumeret 
med Kølnervand. IJohans.J.214. 

Kølning:, en. (j/. sv. kylning; vbs.til 
II. køle (ell. II. kølnej; nu næppe or.) d. s. s. 
Køling l.Moth.K242. vAph.(1759). du yn- 
digste blant Høyene 1 . . i dine Skygger, 
skal en Trop . . Piger, ofte indfinde sig 
mod K.\øln\ngen.Eiv.(1914).iy.261. *Mid- 
dagens Ild var vegen for Aftenens Køl- 

40 ning. Ørst.IV.119. *hun slaaer . . gierne 
Sløret op, I For Kiølnings (Oehl.(1844).VI. 
65: Kiølings; Skyld. Oehl.PSkr. 11.152. sa. 
ND.133. Aarestr.SS.V.161. f K^lningfil- 
kar, et. d. s. s. Kølekar. Reiser. II. 3 39. 

kølnsk, adj. [^koVnsg, 1. br. køl'ns^] 
(i kølnfsk. Cit.ca.l700.(Thott4n525.307). 
VareL.(1807).I.233). {ænyd. kølnisk, køl- 
linsk, kolnisk, glda. kølnæsk (GDLove.V 
263), oZdw.kolneskr; fra mntkollensehj ty. 

50 kolnisch) adj. til Køln (jf. Kølner- ); især i 
flg. anv. : 1 ) i foræld. vægtbetegnelser\\ kølnsk 
mark {ænyd. d. s.) V2 kølnsk pund; fra 1698- 
1875 som enhed ved møntvægt (guld-, sølv-, 
juvel-, probervægt): 233,8549 gr. SaUXV. 
167. II kølnsk pund (jf. kølnsk mark, 
vægt;. Forordn.^Vil698.L§6. SaUXV.167. 
II kølnsk vægt (^Zda. kølnæschæ væcht 
(GDLove.V. 263), jf. mlat. pondus coloni- 
ense (Kalk.I.749^\ Aarb.1884.250f.), mnt. 

60 kolnisch wicht (Molb.&NMPet.Dipl.l57)) 
Kølns vægt. Forordn.^°/il698.I.§6. 1 mark 
sølv Cølnisk vægt. Holb.DNB.599. Aarb. 
1884.251. Hage.H027(8e ndf). i videre anv., 
i forb. som betale med kølnsk vægt, 
betale rigelig. *en Penge-riig hånd meget 
stort kand prale, | Og efter Cølnisk Vegt 



66 



Kølovn 



Kølv 



66 



et Præste-Kald hetsile. Citxa.l700.(Thott4'> 
1525.307). Saalænge Faderen (til de uægte 
børn) med Kølnsk Vægt betaler (plejefor- 
ældrene) deres Bekostning og Umage. Etv. 
(1914). II. 52. II efterstillet en vægtbetegnelse: 
efter kølnsk vægt. Som Guld-, Sølv- og Mønt- 
vægt benyttedes den kolnske Vægt, fast- 
sat 1698, saaledes, at 17 ^ kolnsk var = 
16*^ dansk Handels vægt. Ha^re."! 0^7. 2) i 
forb. kølnsk vand {fra fy.koinisches was- 
ser (kolnischwasser) ; nu næx>pe br.) kølner- 
vand. J Baden. Fr O. IL 45. VSO.VIII.lOl. 
Meyer.268. 

Køl-ovn, -pande, se Køle-ovn, -pan- 
de, -plade, en. om staalpladerne i en 
plade- ell. skinnekøl ell. i kølrangen. Scheller. 
MarO. KuskJens.Søm.88. -planke, en. 
d. s. s. -bord. SøLex.(1808). Harboe.MarO. 
Larsen. -planke-rang(e)9 en. ("-planks- 
range. S&B. Larsen), d. s. s. -gang. Larsen. 
D&H. -plaster, et. se Køleplaster. 
-rang(e), en. d. s. s. -gang. Funch.MarO. 
11.72. KuskJens.Søm.71. -rate, en. den 
del af købesummen for en skibsbygning, der 
betales, naar kølen er strakt. Sø-og Handels- 
ret8tidende.1921.365. -rende, en. (foræld.) 
rende i bradebænken, hvori kølen glider ved 
stabelafløbning. VSO. \ -saft, en. (til II. 
køle 1) kølende saft(ighed). *Flygter ind 
. . I I den dæmrende Bøgskov; Kiølsaft | 
Yde de fugtige Urter, og Svalhed | Træ- 
ernes Ly. Oehl.ND.170. -salve, en. se 
Kølesalve, -skib, et. (jf. -baad; sj.) køl- 
bygget skib. Ugeskr.f.Betsv. 1922. A. 237. 
-skive, en. [1.2] (zool, foræld.) skivesnegl 
med kølf ormet skal, Planorbis carinatus. OF 
MullZoolPr.238. Fedders.S. 1.114. -sne^l, 
en. [1.2] især i flt., om gruppe af vandklare, 
pelagiske snegle, hvis fod er delvis kølf ormet; 
Heteropoda. Brehm.Krybd.816. Fedders.H. 
35. BøvP.III.459. -spade, en. se Køle- 
spade, -spor, et. {dannet efter -vand (1) ; 
s/.) billedl., om en persons, et køretøjs spor. 
*Giv dem nu Tømmen, de pumrede Øg, | 
lad dem Galop over Tofterne tage, | mens 
som et Kjølspor af sejlende Røg | Støvet 
skal ligge tilha.ge[ Aakj. BS. 40. Den næste, 
der skræved over Dørtrinet, var ThamesM. 
. . I hans Kølspor fulgte Esper. sa.VF.94. 
-sprængte, v. vbs. -ning (s. d.). (jf. -bryde, 
-brække; 1. br.) i pass.: blive kølsprængt. 
(skibet) kølsprængtes ude i Atlanterhavet. 
Pol.'^ysl920.18.sp.2. -spræng^ning, en. 
til -sprænge (jf. -brydning): det, at et 
skib bliver ell. er kølsprængt. IdrætsB.1.367. 
-sprængft, part. adj. (jf. -sprænge^ om 
træskib: meget kølbrudt (1). H Fisker. Da.-Fr. 
Sø-Ordbog.(1839).63. Skibet var af Vandet 
løftet op over Bolværket . . kølsprængt, 
gnavet og skrabet laa det nu dér under 
Af takling. Drachm.VT.360. Gravl.0en.42. 
II billedl. ell. i sammenligning, gamle, kro- 
gede Bygninger, hvis altfor høje „køl- 
sprængte" Tage tyngede paa udbolnede 
Mure. Drachm.F. 11.12. især om syg, svæk- 
ket, forfalden person: Drachm.F Æ. 10. Som 



et kølsprængt P'artøj — saadan er han. 
NormanHan8.MA.147. -stok, en. (nu 

næppe br.) d. s. s. -træ 1. Bornh. Samlin ger. 
X.(1916).79. -stribe, en. (l.br.) d.s.s. 
Kølvandsstribe. AKohl. MP. 1. 40. billedl: 
det blanke Plovjærn (skar) gjennem Mark- 
jorden som en Kjøl gjennem Vand . . de 
sortglinsende Raager . . trippede i Kjøl- 
striben. Gjel.B.114. -stne, en. se Kølle- 

10 stue. -stykke, et. enkelt del (køltræ (2), 
plade 08V.) af en sammensat køl. TeknMarO. 
Scheller.MarO.159. -svin, et. ['kø(}l,svi?n] 
(jf. dog Feilb.). (ænyd. d. s., sv. kolsvin, no. 
kjølsvin, jf. nt. kielswien (keel-, kol-), ty. 
kielschwein, holl. kolzwijn ; 2. led er mulig- 
vis Svin i billedl. anv., jf. nt. swi(e)n i bet. 
„kølsvin", sml. lign. anv. af andre dyrenavne 
som Gris (3.7), Kalv (1.2.2), So (i Jærn-, 
Ovn-, Piksoj || i nt., holl. kolsem, eng. ke(e)l- 

20 son (jf. eng. stem-, sternsonj er 2. led mulig 
af anden oprindelse (holl. soom, ty. saum, 
jf. Søm.^j, sml. oldn. kj^lsyja (-si3a), isl. 
kjolsyja (kjalsiQa), kølbord, hvis 2. led er 
besl. m. sy JH i no. dial. ogs. kjølsvill, hvor 
2. led vel er besl. m. Syld, ty. schwelle) svosrt 
tømmer, der strækker sig langs med og er 
fastgjort til kølen; nu især: de langskibs fo^'- 
bindelser indvendig i bunden af skibet, an- 
bragt oven paa ell. indbygget ml. bundstok- 

30 kene.Moth.Conv.K261.EWStibolt.SkibesKiøl- 
brækkelighed.(1784).25. Harboe.MarO. Kusk 
Jens.Søm.70. „At Hornet ikke lader sig 
spotte", afbrød Styrmanden med en Røst 
saa dyb, som kom den nede fra Kølsvinet. 
OscJens.KH.132. jf Over-, Underkøl- 
svin (SaUXXI.547) samt Center- (Schel- 
ler.MarO.204) ell. Midtkøls vin (Sal.^XV. 
155), egentligt kølsvhi, midtskibs forbindelse, 
i modsætn. til SiåekølsYin, langskibs for- 

40 bindelse i siden af skibet (Scheller. MarO. 334). 
II hertil ssgr. som Kølsvins-bolt, -klods, -knæ, 
-lask, -plade (Ti øl s vinp lad e.Tefcn MarO.), 
-træ, -vinkel, se Harboe.MarO. Funch.MarO. 
11.73. Scheller. MarO. -træ, Qt.{ænyd.d.s., 
oZ(^w. kjalartré) I) træstamme ell. træ (især: 
bøg), der er egnet til køl; ogs.: tømmer (stok), 
anv. som køl (jf. -stok). Moth. K448. opelske 
unge Bøge tilKiøltræer. Landhuushold.VII. 
217. SaUXXL549. 2) (jf -stykkej især i 

50 flt., om de forsk, stykker tømmer, der sammen- 
laskede udgør kølen. Harboe.MarO. Funch. 
MarO.II.72. -tonde, en. se Køletønde. 
Kalv, en. [køl'v, 1. br. kol'v] (Kølve. Ing. 
VS.IIL 12. jf VSO. ogMO.(u. Kølle/ fKylvc. 
Moth.K417'. flt. -t). flt. kølve (Holb.DNB. 
637) ell. kølver (Holb.DHJ.333. Suhm.Hist. 
1.511. Hauch.LDB.179). 1) (sa. ord som 
I. Kølle ; opr. vistnok kun som arkais. skrive- 
form, hos romantikerne (Oehl.) som arkais. 

60 sideform) kølle (I.l) som vaaben; strids- 
kølle. Holb.DNB.637. man (greb) til Svær- 
dene, og de med Jernpigger besatte Køl- 
ver. Suhm.Hist.I.511. *(han) løber nu i 
Skoven som en Vildmand, | Halvnøgen 
med en Kølv og med en Krands | Af 
Egeløv i de uredte Haar. 0ehl.X.21. smst. 



67 



Kølvand 



Ken 



68 



22. *(Thor) slog mod Skioldets Bule, | 
Alt med sin Kiølv af Malm. 8m8t.XXIX.51. 
smst VII. 114. XXIV. 171. 182. XXXII. 18. 
*med en Kølv af Jern han Fylkerne hær- 
ged i Ksimpen.Wilst.Il.VII.v.l41. MHamm. 
Sak.^(1879).54. 2) {vilkaarlig omdannelse af 
Kolv 2.1) S pil Hl en bue. *Staalbuen at 
spænde forstod den Herre godt, | Kjølver 
og lette Pile fløi gjennem Skovens Net. 
Hauch.LDR.179. 

Køl-Tand, et. ['køl, van', ogs. 'køl-) 
(nu næppe br. Kølvande. Funch.MarO.II. 
73). (ænyd. kiøl(ne)vand i bet. 1) 1) stribe, 
der (i forlængelse af køllinien) fremkommer 
i vands overflade, naar et skib sejler („skæ- 
rer") igennem det. 1.1 ) i egl. bet. Moth.K448. 
de der roede, mærkede ikke til Vind, og 
Kiølvandet blev staaende kruset ligesom 
i Havblik. Grundiv.Snorre.I.280. Der stod 



-linie;. Sal. VI. 661. AKohl. MP. III. 360. 
Scheller.MarO. jf. (spøg.): Ænderne kom 
vraltende i Kølvand sord en. /fwtfcZPowZs.^/). 
62. II brudt kølvandsorden, d. s. s. 
brudt kølvandslinie (se bryde sp.1252^'^). 
Scheller.MarO. naturlig (ell. omvendt^ 
kølvandsorden, formation, ved hvilken 
kommandoskibet er forreste (henholdsvis: ba- 
gerste) skib i linien. Sal.^XV.168. -istribe, 
10 en. 07. Kølstribe; Ibr.). Schand.AE.57. 
billedl.: der har staaet to slemme Køl- 
vandsstriber efter de to store (skuespil- 
leres) Konkurrence. VilhAnd.BM.16. 

I. Kelve, en. se Kølv. 

II. Kelve, en. se II. Kølle. 

kal-vende, v. (foræld.) krænge (et far- 
tøj) over ved kølhaling. VSO. MO. -vin- 
kel, en. om de vinkler, hvormed i jærn- 
skibe kølpladerne er befæstet til en indvendig, 



et skummende Kjølvand efter Baaden. 20 lodret planke, centerkølen. SaUXXI.545. 



HCAnd.VII.247. Bardenfl.Søm.1.229. \\ 
sejle, være i kølvandet paa (ell. af. 
Harboe. Mar O.) et skib olgn., sejle i et an- 
det skibs kølvandslinie (saaledes at man har 
dettes master over eet); sejle lige efter. Schel- 
ler.MarO. D&H. 1.2) billedl. ell. i sammen- 
ligninger, det blaa Silkeslæb bruste efter 
hende som Kjølvandet efter Damperen. 
Schand.TF. 11.167. Den spekulative Filo 



Kan, en. se Kin. 
II. Ken, et. [kon'] kjén. Høysg.AG.31. 
138. best. f. -net ['kon'a/] Kjønet. Høysg. 
AG.30.31. flt. d. s. ell. f -ner (LTid.1741.598. 
1742.774). (glda. kyn, køn i bet. 1-2 og i 
bet. 3 (Suso.44. Mariagerleg.26), æda. kyn i 
bet. 1-2 (og i ssgr. -kuns, -køns, se Brøn- 
dum-Nielsen. GG. 1.118.299), SV. kon, no. 
kjønn, oldn. kyn, eng. kin, got. kuni, jf. 



sofi . . havde draget et Kølvand af filoso- 30 mnt. kiinne, holl. kunne, ty. f kiinne (mht. 



fisk Dilettantisme efter sig.VilhAnd.PMii 
11.121. han var forfulgt af et Kølvand af 
Spioner. PoU^U1928.2.sp.6. (hun) havde et 
bredt Parfumekølvand og var malet. 
Pol.^l&1921.11.sp.5. il især efter pr æp. i, i forb. 
som følge (sejle, være) i ens kølvand, 
følge lige efter, være lige i hælene paa; ogs. 
om ukritisk, slavisk efterligning, (de saa) et 
Par Ryttere i deres Kjølvand. Grundtv. 



ogs. kon(ne)j; besl. m. lat. genus, gr. génos, 
laf. gignere, avle, frembringe; sml. Gene- 
alogi, n. general. Generation, Genius, 
I. Konge, kund) 

1) (uden for forb. i kuld og køn kun ar- 
kais., relig. ell. højtid.) slægt; æt. Moth. 
K419. •Fælles jeg har med Fædres Kjøn 
(o: mine forfædre) \ Det Ønske, som al- 
drig skal briste. Grundtv. PS. VII. 2 53. kat- 



Saxo.III.271. jeg vil ikke gaae i Kjøl- 40 ten slægter paa kønnet, se Kat 2.3. nu især 



I 



vand, ikke være Coi^iQ.HCAnd.VI.331. 
Fru S. (arriverede) med Fanny i sit Køl- 
vand. P«w^.Z. 544. EHenrichs.CB.117. en 
spaan i kølvand, (nu næppe br.) om en 
ringe ting (sag) i forhold til noget større 
(vigtigere). Leth.(1800). 2) (nu næppe br.; 
jf. MO.) vand, som samler sig i et skibs 
bund; bundvand. Moth.K448. vi (tog) Spæn- 
derne af vore Skoe, og puttede dem ned 



i Kiølvandet. Bagges.L.1.116. VSO. Kel- 50 Søn. SalmHj.118.3 



i forb. lyse i kuld og køn olgn., se HI. 
Kuld 5. II (jf. bet. 2) om personer, der stam- 
mer ned fra en nærmere angivet stamfader ; 
i forb. som Adamskøn, menneskene. *Guds 
store Naade . . | Som hånd mod Adams 
Kiøn har giort. Bror8.215. Grundtv.PS. VI. 
441. Adams faldne Køn. D&H. jf. bet. S: 
*Livsaligste blandt Evas Køn ('Kingo.24: 
Qvinde-Kjønj . . | Du føde skal Guds egen 



vands-, i ssgr. [ikø()lvans-] af Kølvand 1. 
-formation , en. (1. br.) d. s. s. -orden. 
AKohl.MP.III.359. -lanterne, en. agter- 
lanterne anbragt saaledes (ved sejlads med 
slukkede lanterner), at den kun belyser køl- 
vandet et stykke agten for skibet, for at det 
efterfølgende skib uden at kunne se det fø- 
rende skib kan følge i dets kølvand. Schel- 
ler.MarO. -linie, en. (jf Køllinie 2) 



2) gruppe af individer, der har (menes at 
have) fælles stamfader, samling af individer, 
ting ell. forhold, der har visse (stærkt frem- 
trædende) fællesej endommelighe der. 2.1) (især 
relig., nu sj.) om menneskene, menne- 
skeslægten. *Den som Gud har født og 
baaren . . | Er til A og O udkaaren, | Til 
en Kilde, Sum og Sag, | For det Kiøn, 
som var forloren, | Skyldig til at kastes 



linie, som dannes af kølvandet (i fortsæt- 60 ned | I den lange Evighed. Brors.41. Re- 



telse af skibets midtlinie); ogs.: kølvandsorden. 
OpfB.^II.329. Scheller.MarO. brudt køl- 
vandslinie, se bryde sp.l252^^. -orden, 
en. (kamp) for mation for flaade ell. eskadre, 
ved hvilken hvert skib sejler i det foregaaen- 
des kølvand med lige 'store afstande (jf. 



ligionen . . som til vort Kiøns Skiændsel 
saa tit maa tjene Lasterne. Jacobi.Skr.46. 
II især i forb. det menneskelige køn, 
menneskens køn, hele menneskeheden. 
Diaboliske Drømme, som det raenniske- 
lige Kiøns Fiende (o: djævelen) indskyder 



69 



Hjim 



Ken 



60 



i os. Holb.Bar8.IIL6, KofodA.fKSelskSkr. 
YI.58). Det heele Menneskelige Kjøn har 
een Stammefader.P^irei6.-SA;JJ78. »Olym- 
pen var lukket for Menneskens Kjøn, | Udø- 
delig turde slet ingen sig kalde. Orundtv. 
PS.VII.IOI. al Menneskens Kiøn, som 
boer paa Jordens Kreds, er af eet Blod. 
sa.VarUOS. Hrz.ST.180. 2.2) art (5); slags. 
Høysg.AG.138. jf. Klangkøn. || gen. køns 
som 2. led i ssgr. (jf. æda. -køns, -kyns, 
oldn. kyns (i alls, eins, J)ess kyns) og ko- 
nar; sml. alskens) Dersom jeg ikke ven- 
tede Stine . . hvert Øieblik, vilde jeg 
skrive Dem mange køns (o: mangt og 
meget) om vort lille Kunst-academie. ^M 
Bahh.(Tilsk.l918.II.500). nu kun (ved sam- 
menblanding m. et andet ord: fcorwA. kjånst, 
n., lille del, gran (Esp.169), vist afl. af III. 
kende, sml. I. Kende ; dial. (jy.)) i former 
som -køns(t) (Gh'am.D0.17é), -kenst, 
-kænst (MDL.268. Feilb.II.150), især 
knyttet til et subst. for at betegne en del af 
en vis slags, navnlig en ringe del, en levning 
ell. noget ubetydeligt, daarligt. Kødkendst. 
Moth.K446. Endnu i denne Dag siger den 
gemene Mand i Wendsyssel Kornkiøns, 
Kiødkiøns, (vel (o : eller) Kiønst,) i Steden 
for at sige Korn-Vahre og Kiød-Vahre, 
i sær om den Forraad som man har inden 
Dørre af sligt, til Huusholdningen. Gram. 
DO. 174. Kiødkiønst. Langebek.Lex.KllTa 
(jy.).VSO. MDL.268. OLOrønborg.Vendel- 
b6mål(1884).279. ogs. (jf. bet. ^) ved pron. 
han og hun: han-, hunkenst (o: mand-, 
kvindfolk). MDL.268. Feilb.L553.684. 

3) {vist udviklet af bet. 2 (jf. bet. 2.2 slutn.) 
m. tilknytning til ZaL sexus; sml. og s. bet. 4^ 
som sammenfattende betegnelse for hver af 
de to grupper (hanlige, henholdsvis hun- 
lige individer), hvori størstedelen af (de 
højerestaaende iblandt) de organiske væsener 
falder m.h.t. forplantningen; alle indivi- 
der med samme køn (4); uden for zool. 
og bot. spr. især m. h. t. mennesker: mænd 
ell.kvinder. 3.1) i al alm.(ofte i forb.som 
begge køn, de to kønj. denne galante 
Bog vil finde mange Liebhabere iblant 
galante Folk af begge 'K\øimQT.LTid.l742. 
774. Jeg elskte . . førend jeg formodede 
anden Forskjæl paa Kjønnene, end den 
der falder enhver daglig i Øynene. ÆJi(?. 
(1914)JV.293. udenfor Parringstiden er 
(hos løvfrøen) Kønnene omtrent ens i Uå- 
9eenåe.Frem.DN.551. *Naar de to Køn 
kommer sammen, | véd man aldrig, hvad 
der sker. DanmViseb. 1.3. den Analogi, der 
opr. er i Anlægget hos de to Køn. SaU 
XV. 182. II efter poss. pron. (især om kvin- 
derne). Ach Monsieur den udi vort Kiøn 
af Naturen indprentede Blyfærdighed hol- 
der mig fra at udøse min Hiertens Mee- 
mng.Holb.MascLIL2. KomGrønneg.II.228. 
være en Pryd for sit Køn. D&H. 3.2) i fa- 
ste udtr.ået angeneme (LTid.1736.460), 
dejlige (smst.1737.77. Eilsch. Font. 242 
(se u. dejlig 2.2). CPBothe.MQ.LFort.13), 



kønne (OeconT.V.34), yndige (Balle.Bib. 
1.57) ell. (nu kun) det smukke køn (efter 
fr.le beau sexe; især spøg.) kvinderne. LTid. 
1728.217. man bør opføre sig saaledes, at 
man kan behage det smukke Kiøn.JSneed. 
VILL9. Ew. (1914). IV. 306. *hvad det 
smukke Kjøn betræffer, da | Jeg Ingen 
kj ender, som var elsket mere, | Og som 
fortrylled Hjerterne paa YleTQ.PalM.VIIl. 

10 105. Man maatte kunne skjelne det smukke 
Kjøns Alder paa Smalbenene. Bogan.1.96. 
herefter (spøg., sj.): det grimme køn, 
mændene. Clitau.PT.Fort.l. Grundtv.BrS.8. 
II det stærke ('stærkere. MO.) og det 
svage ("svagere. Kierk.IV.31 7. VI. 52. MO.) 
køn (jf. lat. sexus potior, sequior; især 
spøg.) mændene og kvinderne. *det hulde | 
Men svage Kiøn. Blich.(1920).V.150. det 
stærke Kjøn tager sig af det svage og 

20 smukke Kjøn. PalM.IL.1.42. Det svage 
Køn. Wied. (bogtitel.1900). \\ det andet 
køn, se anden 2.3. || det tredie køn olgn., 
om individer, der har en blanding af mand- 
lige og kvindelige kønskar akter er; undertiden 
(spøg.) omkastrater. *knap Paven skaffer 
sig, mod Kost og Løn, | tre Piber (o: san- 
gere) aarlig af vort tredje Køn (o: eunu- 
kerne). Drachm.DJ. 1.291. KPont.Retsmed.I. 
72. jf.: hos visse Insektgrupper, Myrer 

30 Og Termitter, (findes) foruden de hanlige 
og hunlige Individer, tillige et tredie og 
hos sidstnævnte endnu et 4. og 5. tilsyne- 
ladende ganske forskelligartet Køn, de 
saakaldte Arbejdere og Soldater; nøjere 
Undersøgelser har dog vist, at disse fra 
Kønsdyrene i ydre Habitus ganske for- 
skelligartede Individer ikke er andet end 
normale Hundyr (Myrerne) ell. Hun- og 
Handyr (Termitterne) med hemmede in- 

40 dre og ydre Kønsorganer. S aU XV. 16 9. H 
i best. f. kønnet (efter fr.le sexe; nu s/.) 
kvinderne; det smukke køn. *Man skulde 
tænke her, Poeten smukt flatterer (o : naar 
han roser kvinderne) . . | Jeg taler saa ej 
just, for jeg er Kiønnets Ven. HoZ6.Paars. 
211. man . . gav i uordentlige Begierlig- 
heder Mandfolket meer Frihed end Kiøn- 
net. Kraft.VF.313. Eiv.(1914).IV.45. ærede 
Jomfruer eller Madam er 1 Tillader at jeg 

50 bukker mig I Soldaten bør krumme sig 
for K\ønnet.Heib.Poet.XI.129. VVed.B.123. 
*Den svage Mand er Kønnets Fange, | 
den stærke veed af ingen KYinåe.Rørd. 
EK.15. 

4) om det forhold, at et individ har 
mandlige ell. kvindelige kønskarak- 
terer; det, at et individ er hanligt 
(mandligt) ell. hunligt (kvindeligt). 
4.1) (især naturv.) i al alm. den Tid tør 

60 komme, at mand seer meere paa Hove- 
der end paa Kiøn, meer paa Dygtighed 
end paa ^2ivne.Holb.Jean.II.3. sa.Pants. 
1.5. *Aander kan | paatage sig hvad Kiøn 
de vil. Schønheyder.1.26. jeg troer, at Siæ- 
lene maae have Kjøn, og at de i al Evig- 
hed ville blive forskjellige. Gylb.(1849). 



61 



Kan 



kam 



VII. 58. Konstateringen af et Individs 
Køn. KPont.Ret8med.I.72. de ydre Køns- 
dele er abnormt eller svagt udviklede, 
saaledes at det sande Køn maskeres. SaU 
XI.321. kvindeligt køn, se kvindelig 2. 
det naturlige køn (o: i modsætn.til det 
grammatiske). Rask.I.lOS. Dyrenes Slægts- 
og Artsnavne have sædvanlig et bestemt 
Kjøn, enten Masculinum eller Femininum 
. . uden Hensyn til det omtalte enkelte 
Dyrs naturlige Kjøn . . Disse kaldes epi- 
cæna. Madv.LatSprogU22. Sandfeld.S.''153. 
II (jf. Intetkøn 1 ; 7iu næppe hr.). Alle de 
andre (hier) ere af intet Kiøn (o: er ar- 
lejdere). Suhm.II.85. 4.2) (1. hr.) om legems- 
hygning, karaktertræk m. m., aer adskiller 
de to køn; især om kvindelige køns- 
egenskaher. *Børn, der ej fatter, | hvad 
Køn er hos Kvinder. EBrand.M.189. Der 
er saa meget Køn i hende. VilhAnd.VT. 
129. jf.(m.h.t. kønslig hengivelse): J., Bo- 
gens (franske) Helt, kommer ud for det 
Tilfælde, at en ung (norsk) Skiløberske, 
med hvem han har forlovet sig, overant- 
vorter ham sit Køn uden Kirkens Vel- 
signelse, hvilket forarger ham, saa han 
maa græåe.Tilsk.1928.1.284. den franske 
Opfattelse . . af Ægteskabet som et Han- 
delsanliggende, med samme Vurdering af 
det intakte Køn (o : jomfrueligheden) som 
i SlsLYetiden.smst.286. jj i videre anv., om 
kønsdelene, (gudehilledet) var en Hun; 
med plump Finger pegede Tole paa Køn- 
net. JVJens.CT.62. 4.3) (l.hr.) om køns- 
livet ell. kønsdriften, selv paa den grove 
Landhest virker den tidlige Vækkelse af 
Kjønnet, og især den tidlige Drægtighed, 
saare skadelig. MøllH.III.95. 

5) {ænyd. d. s. (DGrammat.III.171), jf. 
ty. geschlecht; efter lat. genus, gr. génos; 
gram) om (hver af) de to ell. tre klasser 
med særlige endelser olgn., hvori suhstan- 
tiver (nominer) i forskellige (især: de in- 
doeuropæiske) sprog inddeles, og hvoraf 
(i flere sprog) de to (han- og hunkøn) mer 
ell. mindre svarer til det naturlige køn, me- 
dens den tredie (intetkøn) til dels omfatter 
ting uden naturligt køn, en inddeling, der i 
adskillige sproa nu er mer ell. mindre ud- 
visket (som i da. rigsspr., hvor han- og hun- 
køn er faldet sammen i fælleskøn, ell. en- 
gelsk, hvor kønshøjning er forsvundet); ogs. 
om den egenskab at høre til en af disse klas- 
ser ell. have den med en saadan stemmende 
form, (højning). I henseende til Articlen 
en og et eller den og det er Kjønet i 
Dansken al-éneste tu slags Fælles-Kjøn 
og Hverken-kjøn. Høysg.AG.Sl. Relativet 
hvilken bør komme overeens med det 
foregaaende Substantiv i Kiøn og Tal. 
JBaden.Gram.185. Rask. F S. Fort. SO. De 
latinske Substantiver henføres enten til 
Hankjønnet (genus masculinum) eller til 
Hunkjønnet (genus femininum) eller til 
intet af Kjønnene, hvilken sidste Klasse 
dog ogsaa sammenfattes under Benævnel- 



sen Hverkenkjøn eller Intetkjøn (genus 
neutrum). Madv. LatSprogU 20. Enkelte 
Talords Bøjning i Køn (lat. duo, duæ ; ty. 
zween, zwo, zwei). VBrøndal.Ordklasserne. 
(1928). 39. II gTSLinmatisk (l.hr. sprog- 
ligt. Mikkels.SproglS. 39) køn (mods. natur- 
ligt kønj. Grammatisk køn kendes ikke 
(i finsk). Sand feld.S."" 251. 
III. kan, adj. [kon'] Høysg.AG.136. intk. 
10 og adv.'i ell.(dial.) d.s.(Feilh.; som adv.: 
Hånd er køn drukken. Moth.K450. Blich. 
(1920). VI. 83. Heib.Pros.X.22. Feilh.III. 
644^^. jf.: det var alkjøn gjort. Aakj.VB. 
220). {ænyd. glda. køn(er) i bet. l(-2), sv. 
dial. kon, vakker, net, brav, no. kjøn, oldn. 
kænn, kyndig, duelig, eng. keen^ skarp, ty. 
kiihn, dristig; vistnok afl. af (verhal-adj. til) 
kunne; bet. 4: er nu hoved-bet.) 

1) (nu kun dial., jf.: „obsolet." VSO.) 
20 tapper; mandig; modig. En køn krigs- 
mand, ikfof /i. Z450. MDL.(sdjy.). || i videre 
anv.: som er i bedring efter sygdom; kry; 
rask. MDL.(jy.). OrdbS. (sjæll). 

2) (nu kun dial.) som (i sit arbejde) læg- 
ger dygtighed og indsigt for dagen;' dygtig; 
forstandig; ofte m. overgang til bet. 3.i: 
flink. En køn mand i sin bog, konst. 
Moth.K450. (degnen) er en kiøn og flittig 
Mand med Skolebørnene og lever derhos 

^ædruelig og skikkelig, Cit.l7 55. (AarhThi- 
sted.1921.216). intet værre kan siges om 
en Mand, end at han forøder sit Gods. 
En kjøn Mand er det samme som en Mand, 
der arbejder Søndag med Søgnedag, kni- 
ber paa alle Kanter og skaffer sig Vinding 
paa enhver Maade . . „Hun er kjøn til at 
bjerge om Huset," hed det om en Kone, 
hvis Familie saa godt som udelukkende 
levede af, hvad hun kunde tigge sammen 

40 eller rapse. Lønborg Friis. VendsysselsNatio- 
naldragter.(1902).137b. Feilh. || 6/. no. kjøn, 
om dyr: klog, nem; nu næppe hr.) om dyr. 
*Dend stærke Elephant . . | Har lagt Ca- 
stellet af, begynder saa at lære, ( Hvor- 
ledes Kongens Vogn bør gaae paa Fredens 
Land. | Lyksaligt er det Folk, hvis Bæster 
er saa kiønne, | At de kand skiønne paa, 
hvad Ondt der følger Krig. WerløesEmhle- 
mata.(1732).A3^. || om handling, arbejde 

^ olgn.: dygtigt, smukt udført. Et kønt 
krigspuds. Moth.K450. et kønt verfi. smst. 

3) som (ved indre egenskaber, væsen, ad- 
færd) vækker ens tilfredshed ell. behag; som 
man synes om, sætter pris paa; goa; til- 
talende; fortræffelig. 3.1) som adj. \\ 
om person; ofte spec: heleven; elskvær- 
dig; flink; undertiden m. ret afsvækket bet.: 
rar; sød; venlig, sig kun frit — saa er 
du en kiøn Søn — saa skal du faae Suk- 

60 ker. Ew.(1914).IV.ll. Der var engang en 
Mand, som hedte Tarvelig, han havde en 
Kone, navnlig Huuslig, de vare to kiønne 
gamle Folk, og havde gode Grunker. ^r- 
gu8.1771.Nr.29.2. *Kjære Barnl | Viis idag 
dig kjøn og SLrtig.Heth.Poet.III.16. En kiøn 
jævn Mand. F/SO. MO. Aa, bitte gode Ven- 



køn 



ken 



64 



delbo, vær nu rar og køn og gaa med mig ind 
i Stuen. GTimm. Morten Vendelbo og Fruen- 
timmerne. (1913). 138. Feilb. spec. (dial): 
gavmild. Moth.KéSO. Feilb. I| i alm. spr. 
især om adfærd, opførsel : tiltalende; pæn; 
net; ofte spec: elskværdig; venlig. Den 
anden har kiønnere Gebærder. VSO. *hvor 
de (o: englene) see, hvad for Gud er kjønt, | 
Lønlig iblandt os de gaae. Ing.RSE. VII. 
232. Et kiønt Væsen.MO. det er ikke 
kjønt, ikke ridderligt af Dem at fornægte 
hende. Gjel.W.76. || (nu især dial.) om ting 
ell. forhold, jeg beer den barmhjertige Gud 
hver evige guddommelige Dag om at 
skaffe Mine et kjønt og ordentlig Sted 
at tjene. Fritz Jiirg.nr.7 8. jf.: *Har du end- 
nu ei lært, | At Lysten driver Værket, | 
At kiønt er Alt som kiært? Grnndtv.SS.I. 
146. den kønne haand (o: den højre; jf. 
Haand Si?. 555" j.i¥i)L. Feilb.BL.145. sml: 
den kjønne side (o: forsiden). Feilb. \\ 
substantivisk : den kønne (kælenavn („tabu- 
ord"), jf. benævnelser som II. Brud, II. Guld- 
brud, Kongedatter 2; dial., især fynsk) 
væselen (lækatten og bruden) ell. (under- 
tiden) maaren. Moth.K450. Hornemann. 
( PhysBibl.1.146). KNyrop.(Opuscula philo- 
logica.(1887).125). Feilb.lII.1121. CReimer. 
lsB.247. Kværnd. 3.2) som adv. Marken 
vil snart blive grøn efter denne Regn 
(o: sidden det regner nu saa kiønt (o: 
dejligt)). Høysg. S. 107. det stod kjøn (o: 
kornet stod godt) paa marken. Feilb. III. 
644^^. II især (jf. ovf. 1.5; lidt gldgs.) som 
udtr. for pæn, tiltalende adfærd ell. opførsel : 
artigt; net; pænt; undertiden (sml. bet. 6.8^ 
m. iron. bitone: uden vrøvl; uden videre om- 
stændigheder. *Politiet maatte sig af Sagen 
ta'; I Og der — jeg holder kiønt min 
Næse fra. ChrBorup.PM.96. *kjønt at holde 
Fred, | Det er en Lov for gamle Kvin- 
der. Grundtv.PS.II.55. *Det Barn, som sig 
glæder fromt og kjønt, | Skal aldrig den 
Glæde miste. Ing.RSE.VIL231. efter en- 
hver Sætning slog hun sine Øine op paa 
mig, for at see, om jeg ogsaa var kjønt 
o^mæTksom.Winth.VIII.292. vær nu kjønt 
flittig og artig. Goldschm.1.25. *Lader rede 
kjønt Dit Il2i2iY. Bastian. Indl. A. maatte 
kjønt spadsere gjennem Ventesalen med 
Vadsæk og Taske i Haanden. /Sc/ian^Z.ZJikf. 
37. Hun skulde nok vise, at hun kun- 
de tage det kønt! ThBarfod.EnEjærtefejl. 
(1924). 153. II undertiden (dial.) som (ell. m. 
overgang til) grads-adv. Hånd er køn druk- 
ken (o: ret beruset). Moth.K450. jf.: et lille 
Stykke Smørrebrød og en lille Flaske Viin 
har jeg altid for en god Ven; men saa 
skal Man ogsaa være kjøn munter — jeg 
er en Ven af Lystighed. Blich.(1920).VI,83. 
4) m. overvejende henblik paa det æste- 
tiske indtryk, noget gør (paa syn, hørelse, 
opfattelse, følelse): som ved sine (især: ydre) 
egenskaber gør et gunstigt, behageligt ind- 
tryk; indtagende; pæn. (især i dagl. tale 
og oftest som et mindre højtid, ell. (især) 



svagere udtr. end smuk; jf. ogs. PEMUll.^ 
295). 4.1) som behager ved sit udseende; 
især om perlon og navnlig om ansigtets skøn- 
hed. I forliebte Piger seer kun efter Ung- 
dom og kiønne Ansigter. Holb.Pern.II.5. 
en kiøn og anseelig Herre af Skabning. 
sa.DH.IIL288. „Hvorledes kunde du være 
den Valkyrie saa nær, uden at røres . . er 
hun da ikke skiøn?" — „Jo, det er en 

10 kiøn Pige, men der ere flere smukke, og 
om faa Aar er det forbi." Suhm.III.151. 
„Det er kjønne Børn, Moder har!" sagde 
den gamle And . . „Allesammen kjønne 
paa den Ene nær, den er ikke lykkedes!" 
HCAnd.SS.XIIL240. Den unge Pige var 
kjøn uden at være nogen Skjønhed. To;7s. 
11.364. OBenzon.FE.iv. det kønne køn, 
se II. Køn 3.3. talem.og ordspr.: Af at drikke 
kold Kaffe bliver man kjøn. Mau.I.188 

20 ri/". Kaffe sp.ioeo^'). lidt kønnere end 
fanden, se Fanden I.2, smaagrise og jøde- 
børn er altid kønne, se Jødebarn, jf. Mau. 
1856. II om andre forhold, den kiønneste og 
mest reguliere Stad udi Førstendommene 
(o: Frederiksstad). Holb.DE:. II. 681. danse 
en kjøn Dans. Høysg.S.51. en kiøn Hest. 
VSO. en kiøn Have. swisL *Langt kjøn- 
nere Egne, vil gjærne vi tro, | Kan frem- 
mede udenlands finde. Grundtv.PS.V.64. 

30 i Slutningen af Juni. — Naar det kønne 
er af Skoven. Bang.L.39. 4.2) om lyd, toner, 
udtryk (gennem tale ell. skrift) for tanker 
og følelser; ikke blot m. h. t. det æstetisk set, 
ved ydre (smuk, kunstnerisk) form tiltalende, 
men ofte (m. overgang til bet. 3j om hvad 
der virker ved indre egenskaber (oprigtig 
følelse, varm sympati, inderlighed i stem- 
ning osv.). Det var en kiøn Tale, han 
holdt. VSO. Det var kjønt det. De sagde. 

40 Schand.TF. 11.12 9. (hans) kønne og for- 
dringsløse lille bog: „Små mindeblade 
om N. M. Petersen." CSPet.(NMPet.Br.ii). 
en køn, lille melodi \ 4.3) som adv. *Pater 
Noster Skiær, | Som af Virgilio os kiønt 
afmalet er.Holb.Paars.6. *Skiøndt mangen 
i Ægteskabs Ruus | Slaaer Panden til 
Skamme — saa lader | En Kone dog kiønt 
i et Huus (o: en kone pynter i et hus). Bag- 
ges.IV.13. *Blomsten kjønnere han klæder, | 

50 End en Dronning sine smaa. Grundtv.SS. 
IV. 105. *Sig ej i dit Hjærte: | Hvem fa- 
rer i Afgrunden ned . .! | Det kjønnere 
klinger: I Hvem vil dog paa Vinger | Op- 
fare til Himmerigs Slot. sms^i 9. D&H. jf, 
bet. 2 slutn.: skrive kiønt. 750. 

5) (uden for dial. lidt gldgs.) om størrelse 
ell. (især) antal (jf. PEMulU295): betyde- 
lig; anselig; ofte m. indskrænkende bibet.: 
ikke særlig stor, men dog rar at have; for- 

60 holdsvis betydelig; ret stor; temmelig 
meget (mange). leg hafde en skikkelig 
Handel og skibede en kiøn Deel Korn- 
vahre til Norge. Cit.ca.l785.(JySaml.3R.V. 
590). (nissen) sagde: „Mac Daniel I i Mor- 
gen bliver jeg 1000 Aar gammel!" . . „saa 
ønsker jeg Jer til Lykke; det er en kiøn 



65 



køn 



kønnet 



66 



Ålderl*" Molb.Ev.l50. det kostede kiønne 
Penge. FiSO. der var en kiøn Forsamling. 
PEMulU295. Han efterlod hende nok en 
kjøn lille YoT\nvie.Schand.F.172. det er 
en kjøn Skilling at faa for knap to Maa- 
nediQT.JakKnu.G.104. Feilb. Kværnd. 

6) (jf. artig 2.2, dejlig 4, net, nydelig; 
især dagl.) iron., om noget ubehageligt 
ell. uheldigt ell. om noget, der ikke svarer 
til sit navn, strider mod sit begreb. 6.1) i 
al alm. J indlegger Eder en kiøn ære. 
Langebek.Lex.Kl20c. det var nogle kiønne 
Bemærkninger for en theologisk Profes- 
sor. P£il4w/Z.''5P6. (de) vidste, hvor slem 
han var, og kendte alle hans kønne Hi- 
storier. JPJac.7.54. Det var en kjøn For- 
klaring denl Mau.1. 188. Han nægter os 
vor Ugeløn . . Den er ellers køn, naar 
man har Kone og Børn deTh\emmel And 
Nx.PEJII.7. en køn butik, karl, kop 
te, redelighed, se Butik 2, Karl 1.2, 
Kop 1.1, Redelighed, en køn en (o: en 
slem person, en slem historie olgn.). Feilb. 
se ogs. n. en 14.i. det var noget kønt 
noget (o: et tarveligt arbejde, en slem hi- 
storie). Feilb. II ikke være for køn, som 
udtr. for, at en person ikke er videre ros- 
værdig ell. (sjældnere) ikke alt for godt stil- 
let, ja vi er jo fattige Folk her oppe paa 
Kvisten. — Og længere nede er de hel- 
ler ikke for kønne. S^aMn.P.89. det (er) 
ikke alene . . Motorfolk, som Politiet skal 
have et vaagent Øje med. Cyklisterne 
og Hestekøretøjerne er saamænd ikke al- 
tid for kønne . . Det skorter alle Vegne 
paa Færdselskultur. BerlTid.^kl926.Aft.4. 
sp.l. 6.2) i forb. staa (ell. ligge. Wess.151. 
Bagges.V.160. PMøll.I.281. sidde. Bagges. 
1.56. Gude.0.29) (der) en køn olgn. {jf. 
en køn en (u. bet. 6.i>, staa der en net, en 
smuk (u. net, smuk) samt II. en 20 og 24.i 
og Mikkel8.0rdf.219 ; sml. ty. schon sitzen, 
sidde net i det; gldgs. (nu sj.) og dial., jf.: 
„Talespr." Levin.) fremtræde paa en ynke- 
lig maade; gøre en slet figur; især: være i 
en slem forlegenhed (til nar, spot); siddenet 
i det. *Hvad om Marcholfus du fornøyer 
dig at skrive, | Kand gandske tydelig paa 
dig hentydet blive, | Men slet Marcholfus 
ud dit eget Navn sæt ind | Saa staaer du 
der en kiøn med egen Krop og Skind. 
Anti-Spectator.172. *Nu staaer I en kiøn I 
nu seer I hvad jeg | Kand giøre, saa fremt 
jeg vilde. Graah.PT. 1. 819. *Han staaer .. | 
Med al sin Almagt der en \ii0n. Bagges. 
Ep.l89. *Her stod jeg en kjøn; fortvivlet 
jeg saae, | At alle vore Planer i Skarnet 
\siaie.Hrz.D.I.113. OrdbS.(Fyn). jf.: du (o: 
en vægter) ligger her en køn og sover paa 
din Post. PmøII.I.281. 6.3) som adv.: ar- 
tigt; net; især i forb. som sidde (ell. staa. 
OrdbS.(Fyn)) kønt i det, være slemt i 
forlegenhed. „Nu kommer hun I Nu kom- 
mer hun (o: husholdersken )["■ — „Hille den 
Ufærd I Nu sidde vi (0: kaffedrikkende tje- 
nestefolk) kiønt i det." Olufs.GD.6. han har 



smurt Haser og ladt os Alle kjønt i Stik- 
ken. Ing.VS.II.103. *Hun tog os kjønt ved 
Næsen, | Det er jo let at see.Winth.VI. 
175. 

Ken-, i ssgr. ['kon-] 1) til II. Køn (jf. 
Køns-^; kun i faa tilfælde, se kønlyse samt 
Køn-del, -drift, -lem, -løs u. Køns-del osv. 
2) til III. køn; se Kønhed (samt Kønrøg j. 
-del, en. se Kønsdel. 
10 Kendermos, en. se Kyndelmisse. 

lien-drift, en. se Kønsdrift. 

lien g;8-pla8ter, et. ['koix's-] (sj. Køng-. 
Trap.^111.453. — dial. Køns-. FolkLægem. 
1.37. Feilb.). {benævnelsen efter Køng Fa- 
brik i Sydsjælland, hvor plasteret først til- 
virkedes i Danmark (se Trap.^III.453.490); 
med. ell. apot.) bly plaster, tilberedt ved kog- 
ning afmønje og olivenolie med kamfer, anv. 
som fordelende middel ^Emplastrum Minii 
20 camphoratum. (AdmodumKjøngii). P/iar- 
macopoeaDanica.(1850).84; 1869: Efter 
Kjøngs Methode;. BiblLæg.l877.Suppl.254. 
Panum.389. SaUXY.170. 

Ken-hed, en. (ænyd. d. s. i bet. 1; jf. 
ty. kiihnheit) 1) f til III. køn 1: kækhed; 
mandighed; tapperhed. Moth.K450. Mand- 
dom, Kiønhed og Dristighed. EeynikeFosz. 
(1747).10. 2) (nu I br. uden for dial.) til 
III. køn 4: det at være køn; kønt udseende; 
30 i ældre tid ogs. (jf. VSO.) m. tilknytning til 
III. køn 3.1: behagelighed; tækkelighed; be- 
hageligt væsen. Her er Dyd, Penge, Kiøn- 
hed, og alt hvad som kand giøre en ær- 
lig Mand \j\'ke\ig.Holb.Pern.L4. Belan- 
gende (ungarernes) Sæder og Skabning, 
da mælder Auctor, at de ikke eftergiver 
andre Europæiske Nationer i Civilité og 
Kiønhed. LTid.1738.395. Grundtv.BrS.55. 
Kjøn kan jo Ingen kalde hende; men paa 
40 en Maade har hun dog det, som jeg vilde 
kalde det Reelle af Kjønheden. Schack.395. 
(damernes) friske Kønhed (efter sommeren). 
Bang.S.7. FrPoulsen.MD.19. Feilb. || (1. br.) 
til III. køn 4.2. Molieres Ecole des femmes 
mister intet af sin Kiønhed, om endskiønt 
Lysander kaster paa Nakken der af. Holb. 
Paars.)(4v. om køn klang: D&H. 

Ken-lem, et. se Kønslem. -lyse, v. 

[II.l] (sj.) lyse i kuld og køn; kuldlyse. 

50 (Nero) blev kiønlyst af Keiser Claudius. 

Grundtv.HV.1.658. -les, adj. se kønsløs. 

Kenne, en. (ogs. Kynde, Kynne. Moth. 
K92. VS0.III.K393.jf. MDL.J. flt. -r. (no. 
dial. køyna, færøisk koyna; afi. afno. dial. 
kaun, oldn. kaun, byld (ogs. som navn for 
k-runen); jy.) lille byld; blegn. Moth. 
K92. VS6.1II.K393(jy.). MDL.306. Det 



blev dog en ganske anden Sygdom, han 
døde af. Han fik en Dag en ubetydelig 
60 Kynde eller Filipens paa Overlæben. Aai-b 
Mors.1920.109. Feilb. 

Hennemnsse, en. se Kyndelmisse. 

kennet, adj. ['konaf, som 2. led i ssgr. 
-ikon'a/] {næppe før i 18. aarh. ('tvekiønned. 
vAph.(1772).lII.764), sv. -konad, no. -kjøn- 
net, isl. -kynja9ur; til II. Køn) 1) (zool. 



XII. Rentrykt 8/1 1 »30 



5 



67 



Kønrøg 



Kønsdannelfiie 



68 



og hot.) til II. Køn 4: som har kønspræg; 
nu især (zool.): som frembringer køns- 
celler (mods. kønsløs). D&H. Man be- 
tegner et saadant Skifte af kønnede og 
kønsløse, knopskydende Kuld med Navnet 
Generations veksel. Boas. Zool.^ (1920). 62. 
jf. en-, ens-, han-, hun-, sær-, tve-, ukøn- 
net. II uden for ssgr. især om forplantning; 
dels (zool. (nu 1. br.) og bot.) om forplant- 
ning, der indledes med en befrugtning ell. 
bestøvning; dels (i nyere zool. fagspr.) om 
forplantning, der udgaar fra en kønscelle. 
Saa godt som alle flercellede Dyr for- 
plante sig ved Befrugtning, den kønnede 
Forplantning. Sai.Fi. 898. De allerfleste 
Afkomsindivider (hos høgeurt) opstaar af 
ubefrugtede Ægceller (Parthenogenese) 
og bliver saaledes indbyrdes ganske ens 
og af samme Udseende som Moderplan- 
ten. Kun ganske enkelte Blomster for- 
plantes kønnet. Hospitalstidende. 1922.478. 
disse Smaagopler (har) kønnet Forplant- 
ning, d. V. s. at de ikke formerer sig ved 
Knopskydning, men lægger Æg. Spårck. 
ND.51. 2) (gram.) til II. Køn 5; vist kun i 
ssgr., fx.: flerkønnede Or å. ChrMølLBS. 
1.117. forsaavidt de oprindelig ukønnede 
eller fælleskønnede ter/tor- Stammer 
faar feminin YvLjiktioTi. Arkiv. XXXV III.3 5. 
jf. intetkønnet samt: mange (norske) Dia- 
lekter har bevaret Trekønnetheden. 
SaUXV.170. 

H.øn-r«g^, en. ['konircniO] (\ Kin-. Moth. 
KlOo. HesteL.(1703).B6r. Paparbeideren. 
(1835). 198. jf VSO.III.K98). {ænyd. kin-, 
kønrøg, SV. kimrok (f kin-, konrok), no. 
kjønrøk, isl. kynrok; fra nt. keen-, kin- 
rok, ty. t kienrauch, jf. ty. kienruss (f 
kiihnruss); 1. led er Kin (s.d.), omdannet 
efter III. køn, 2. led er Røg; sml. dial- 
f ormer som kønrødt (OrdhS. (Fyn)) samt 
Feilb.; især fagl.) sod, der afsætter sig 
ved afkøling af røg fra den ufuldstændige 
forbrænding af forsk, stoffer; især: sod 
af gran- ell. fyrretræ ell. spec. af har- 
piks; ogs.: sort farvestof (sværte) frem- 
stillet heraf. IIolb.Staat.539. dette sidste 
(maleri) var overstrøget med Kønrøg. Ar- 
gus.l771.Nr.37.4. *Han (o: en skovtrold) er 
sort I Som Blæk, som Kiønrøg. Oehl.II. 
111. brænde Kønrøg. F50. Kønrøgen bru- 
ges til den sorte Malerfarve. jBai(;erf.7are- 
lex.1.536. Christ.Kemi.106. \\ talem. kønrøg 
giver pletter, (kbh., 1. br.) om hvad der 
har en uundgaaelig virhii7ig. Socialdem.^/n 
1928.4. II hertil (især foræld.) ssgr. som Køn- 
røg-brænden (Funke.(1801).II.634), -bøtte, 
-fad, -farvet, -hytte (vAph.(1764). VSO.), 
-ovn (MO.), -træ (3t skovfyr, Finus silve- 
stris L. (jf. Kintræ ). IDJust.Havevæsenet.L 
(1774). 236). 

-kens, se II. Køn 2.2. 

H-ens-, i ssgr. til II. Køn (jf. Køn- samt 
Kønsplaster u. Køngsplaster) || især (hvor 
intet andet anføres ndf.) til II. Køn ^3 
og) 4; størstedelen af ssgr.'ne tilhører zool. 



og bot. (med., biol.) spr. -aabninn:, en. 
(jf. -spalte; især zool.) aabning paa krop- 
pens overflade, hvor kønsvejene udmunder. 
HKrabbe.Hesten8Anatomi.(1885). 263. Frem. 
DN.740. Landbo. III. 313. -adskillelfie, 
en. [6] (jf. -deling, -forskel 2; gram.). Må- 
skje vi (i dansk) med Tiden ligesom En- 
gellænderne skulle tabe al Kønsadskillelse. 
Rask.I.193. SaUXV.169. -akt, en. (jf. 

10 -forening, -nydelse; især med.ell.jur.) hand- 
ling, der tilsigter at tilfredsstille kønsdriften ; 
især: samleje; parring. Goos.1.383. KPont. 
Retsmed.1.47. -attraa, en. (1. br.) køns- 
drift. VilhAnd.BT.41. -bestemmelse, 
en. 1) spec. (fysiol.) om de forhold (anlægs- 
præg, ydre vilkaar m. m.), der er afgørende 
for et vordende individs køn. Boas.Zool.*56. 
SaUXV.176. 2) [5] (gram.) bestemmelse af 
et ords køn. Levin. Gr. 1.7 1.74. || (sj.) d. s. s. 

20 -betegnelse. Heib. Pros.VIIl. 431. -be- 
stemmende, part. adj. spec. (jf-hestem- 
melse 1; fysiol): (de faktorer) der kunne 
antages at bevirke, at det nydannede 
Individ bliver mandligt eller kvindeligt, 
de saakaldte kønsbestemmende Faktorer. 
LeopMeyer.S.7. -hestemt, part.adj. (l.br.) 
om individ: præget, bestemt af sine kønsegen- 
skaber. SaUXV.169. jf : Kvinder, hvis Væ- 
sen gik op i den rene Kønsbestemthed. 

30 Brandes.! X.143. \\ om forhold: beroende paa, 
bestemt af kønsforskellen (ml. mænd og kvin- 
der), den kønsbestemte Lønningsskala.^v 
Bl.^V^1913.1.sp.2. -betegnelse, en. [5] 
(jf. -bestemmelse 2, -form, -mærke 2, -ord; 
gram., 1. br.) bøjningsform af (ell. endelse i) 
et ord (ell. en til dette knyttet bestemmelse), 
der angiver dets køn. D&H. -bevæg^else, 
en. [5] (gram., 1. br.) d. s. s. -skifte 2, Levin. 
Gr.I.46.52. -blad, et. (bot.) især i flt., om 

40 blomsterblade, der frembringer kønsceller: 
støvblade og frugiblade; forplantningsblad. 
Warm.Bot.558. -bunden, part. adj. (fy- 
siol.) især i /"orft. kønsbunden arvelig- 
hed, om det forhold, at kun det ene køn op- 
viser visse anlægspræg. SaUXV.178. -beje, 
V. [5] (gram., 1. br.) i pass. : være underkastet 
kønsbøjning; blive deklineret i køn. Tillægs- 
ord paa sk kjønsbøjes ikke. Thorsen. 71. 
Kort.164. -bøjning:, en. [5] (jf. -foran- 

50 dring; gram.) bøjning (2) af ord (i dansk: 
adjektiver (participier) i ubest. form, prono- 
miner og artikler) i køn. Dichm.Sprogl.251. 
Mikkels.SproglS.46. Kort.162. -celle, en. 
(biol.) celle (5) (sædfim ell. æg), der (især 
ved sammensmeltning med en anden celle) har 
evne til dannelse af et nyt individ. Warm. 
Bot.514. SaUVIII.497. -dannelse, en. 
[5] (gram., 1. br.) dannelse, ved afledning 
ell. sammensætning, af et hunkønsord ud fra 

60 et hankønsord ell. omvendt (hvorved der fin- 
der en kønsf or andring sted). NMPet.0i'dd.2 2 . 
L Varming.Detjy.Folkesprog.(1862).124. ogs. 
om de saaledes dannede ord: Motio opstiller 
Høysgaard ikke, idet han har substanti- 
viske Kønsdannelser, fx paa ske, under 
Afledning (Species) og Adjektivets Køns- 



69 



Kønsdel 



Kønsknop 



70 



bøjning under Genus. Bertels, fføysgaard. 
(1926).158. -del, en. (^ Køn-. vAph.( 177 2). 
III. Funke.(1801).1.7). (jf. -redskab; især 
i flt., om de organer, der staar i forplant- 
ningens tjeneste: kønsorganer; ofte spec. om 
de ydre organer: skamdele. Jomfruehindens 
Tiivær, som en naturlig Deel af de qvin- 
delige Kiøndele. Qynæol.I.17. Anat.(1840). 
11.463. En Baron lader sine Fanger hænge 
op ved Kønsdelene.FFe(Z.i2.(>. ArnMølL 
Sundhedsl.660. -deling:, en. [5] (jf. -ad- 
skillelse, -forskel 2; gram.). SaUXV.169. 
-drift, en. (\ Køn-. GynæolII.162 ). na- 
turlig trang, drift (3.2) hos kønnede individer 
til forplantning ved parring med det andet 
køn (jf.-Sittra.SL, -lyst, -ophidselse samt Avle-, 
Forplantelses-jForplantningsdrift;. CaZ/isen. 
BK.I.529. Jeg ønskede Giftermaal blot for 
Selskabs og Kønsdriftens Skyld. Grimdtv. 
Udv.1.89. Luthers Svaghed laa i hansFrem- 
bæven af Kønsdriftens Uimodstaaelighed. 
TroeUL.XII.90. Panum.S89. -dyr,et.(zool.) 
hos visse kolonidyr ell. i samfund levende 
insekter: individ med udviklede kønsorganer 
(fx. dronninger og droner), hvem forplant- 
ningen paahviler. Frem.DN.643. Forplant- 
ningsdyr eller Kønsdyr og Arbejdere (hos 
termitterne). Bergs.MS.'^ 11.210. -ed, en. [1] 
{æda. kyns eeth (DaL.II.55.135.189); jf. 
Kyndiugsed; jur., foræld.) ed, der aflagdes 
afmededsmænd blandt den sværgendes slægt; 
ed af kønsnævn. Moth.K419. SaVXV.i82. 
-eg^enhed, en. (nu næppe hr.) d.s.s. -egen- 
skab. Gynæol.VlI.103. -eg^enskab, en. 
(jf. -egénhed, -ejendommelighed, -karak- 
ter^ især i flt., om de for hvert køn ejen- 
dommelige egenskabet', især m. h. t. kønsfunk- 
tionerne. VSO. Kvindens Kjønsfrihed — 
o: Kvindens Ret til frit at raade over 
sine Kjønsegenskaber. Goos.I.370. -ejen- 
dommelig^hed, en. (1. hr.) d. s. D&H. 
-elskov, en. 07- -kærlighed; nu næppe 
br.) kærlighed, der er bestemt af kønsdriften ; 
sanselig elskov. Gynæol.II.162. -emne, 
et. (1. br.) d. s. s. -stof. F edder s. R. 113. -en- 
delse, en. [5] (jf. -betegnelse osv.; gram., 
1. br.) endelse (2.i), bøjningsendelse, der viser 
et ords køn. Navneordene have i Dansken 
ingen egne Kønsendelser således som i Is- 
landsken. Eas/c. Z.Z95. S&B. D&H. -evne, 
en. (jf. -kraft; 1. br.) evne til kønsvirksomhed ; 
avleevne. AmMøll.Sundhedsl.664. -fold, 
en. om (huer af) de to hudfolder, der i fo' 
sterlivet omgiver urin- og kønsvejene; geni- 
talfold. Sai.Xr.286. -forandring« en. 
[5] (jf. -skifte 2; gram., nu 1. br.) om det for- 
hold, at ord skifter køn; især om forandring 
af køn ved kønsbøjning eller ved kønsdan- 
nelse (Motio). Rask.FS.Fort.30. NMPet.Spr. 
1. 230. PLarsen. Da. Sproglære. (1842). 25. 
O -forbindelse, en. forbindelse paa det 
kønslige omraade; erotisk forhold. Brandes. 
111.407. Goos.1.463. -forbrydelse, en. 
(jur.) forbrydelse paa kønslivets omraade, 
især: mod en kvindes kønsfrihed (jf.-friheås- 
iorbrydelse;. Goos. 1. 382. -forening:, 



en. (jf.-Sikt; l.br.) samleje; parring. Bran- 
des. VII.212. -forhold, et. 1) CP sag, for- 
hold paa kønslivets omraade; især (i best. 
f.) om det erotiske forhold mellem mand og 
kvinde, de hyppige comiske Allusioner paa 
Kjønsforholdet (er) ikke noget Særegent 
hos Holberg. Heib.Pros. V.157. Brandes.III. 
407. Tilsk.1929.1.295. 2) [61 (gram.). Kjøns- 
forholdene i de danske Navneord. Levin. 

10 Gr.1.52. SaUXV.169. -form, en. [6] (jf. 
-betegnelse, -bøjning, -endelse; gram.) ord- 
form, der viseret ordskøn. PLarsen.Da.Sprog- 
lære.(1842).38. Adjectivers Tal- og Kjøns- 
former. EJessen. Gram. 147. SaVXV.170. 
-fornemmelse, en. (1. br.) sanselig, vel- 
lystig fornemmelse. ArnMøll.Sundhedsl.660. 
-forretning:, en. (nu næppe br.) især i 
flt., om køns funktioner. Gyyiæol.lI.51. -for- 
skel, en. f) (^.//".-forskellighed, -modsæt- 

20 ning^ især i best. anv., om forskellighederne 
ml. de to køn. Kjønsforskj ellen i Plante- og 
Dyreverdenen. Hauch.MfB.225. LandhO. 
III.307. 2) [5] (gram.). Kønsforskj ellen (er) 
for en stor Del forsvunden (i dansk). Rask. 
1.193. Heib.Pros.VIII.436. Kort.164. -for- 
skellig:hed, en. (jf. -forskel i). Kierk. 
Xni.138. SaUXV.18L -frihed, en. 1) 
(jf. Frihed l.i, 3.2; jur.) ret (især: kvindens 
ret) til efter fri vilje at raade over sine køns- 

30 egenskaber. Goos.I.370f. || hertil bl. a. Køns- 
friheds-forbrydelse (Goos.1.374. jf. Kønsfor- 
brydelse;, -krænkelse (BerlTid.'^/iil903.M. 
2.sp.3). 2) (jf. den fri kærlighed (u. I. fri 
3.5); 1. br.) ubundethed paa kønslivets omraade 
m. il. t. vedtægter, fordomme olgn. Grænser 
for Kønsfriheden. VDretosen.(bogtitel.l888). 
-fanktion, en. ^j/". -forretning, -virke, 
-virksomhed; især med.) især i flt, om de 
livsvirksomheder, der staar i forplantningens 

40 tjeneste. KPont.Retsmed.1.47. CP -fælle, 
en. individ (især: person), der har samme 
køn som en anden, (forfatterinden klager) 
over sine Kjønsfællers Stilling i Livet og 
Literaturen. Ude og Hjemme. ^V4 1879. 286. 
KLars.MH.195. |i om dyr. Det gaar den 
fældende Urkok som den kuUeae Hjort, 
der slaar sig i Flok med Kjønsfæller. Bo- 
gan.1.2. -falelse, en. (1. br.) bevidsthed 
om kønsforskellen ell. bevidst opfattelse af 

50 kønsdriften. Børnene, hos hvem den be- 
vidste Kønsfølelse endnu ikke er frem- 
traadt. Brandes.II.119. -karakter, en. 
(jf. -mærke 1^ især i flt., om de ejendomme- 
ligheder, hvorved de to køn (hos hvirvel- og 
leddyr) adskilles; dels m. h. t. de forsk, byg- 
gede kønsorganer (primære kønskarakterer), 
dels m. h. t. forsk, bygningstræk, hvori hanner 
og hunner (mænd og kvinder) afviger fra 
hinanden (sekundære kønskarakterer). Sal. 

60 Xl.284. -kirtel, en. organ, der frem- 
bringer sæd ell. æg (testikel ell. æggestok). 
H Krabbe. HestensAnafomi. (1885). 265. Pa- 
num.390. Boas.Zool.^209. -knop, en. lille 
fremspring, der i fostertilstanden sidder lige 
foran urin-kønsvejen og senere udvikler sig 
til mandslemmet (Penis), henholdsvis kildre- 



71 



Kønskraft 



H.ønsoTer£;aii|; 



72 



ren (Clitoris); genitalpapil. Sal. XI. 286. 
-kraft, en. (,jf. -evne samt Mandskraft; 
l.hr.) avleevne f -kraft. SophClauss. T.21. 
SMich.R.200. -kærlighed, en. (nu 
næppe br ) d. s. s. -elskov. VS O. -lem, et. 
(f Køn-. vAph.Nath.VII.212). parringsor- 
gan; især : mandslem (Penis). S&B. LandhO. 
111.310. PolitiE.^kl925.3. 

kensli^, adj. ['kon'sli] (sv. konslig, no. 
kjønnslig, i-sZ. kynslegur; til II. Køn) 1) (til lo 
II. Køn 4; især d j som angaar kønnet; især: 
som vedrører kønslivet; køns-; seksuel. 
Brandes.III.436. Mandbarhedsalderen, den 
Alder, hvor Individet udvikler sig til kjøns- 
lig Modenhed. KPont.Fsychiatr.1.52. 1 sine 
tidligere Aar har Barnet næppe skænket 
kønslige Forhold nogen Opmærksomhed. 
ArnMøll.Sundhedsl.648. som subst. : Maaden 
hvorpaa det Kønslige i denne Elskovs- 
historie er behandlet. ^ranJes. III. 559. II 20 
i udtr.for legemlig omgang (parring), hos 
mange lavere Dyreformer er (det) en Lov, 
at Forplantningen ad den normale Vei 
(ved Hanners og Hunners kjønslige Sam- 
virkning) regelmæssigt skifter med en 
kjønsløs Formering. Fremtidens Nyt aar s- 
gave.1869.9. kønslige Udskejelser af den 

groveste Axt.Pont.LP. VIII. 132. kønslig 
'mgang. Samfundet.^U1900.1.sp.8. Euge- 
nikkens nyeste Resultater (viser )^ at og- 30 
saa ved et kønsligt Forhold mellem nære 
Slægtninge er et fuldkommen sundt Af- 
kom muligt. Tilsk.1929. 1 371. 2) (til II. 
Køn 5; gram., 1. br.) om ord (ordformer), 
der angiver køn, bøjes i køn. de kønslige 
Pronominer (i engelsk:) (he, sYiQ).SaUXV. 
169. 

Kens-liv, et. om de livsvirksomheder, 
-funktioner, der skyldes ell. præges af køns- 
driften; driftsliv. Karaktertegningen hos 40 
Dostojevski (lader) paa Dickensk Vis næ- 
sten det hele Kønsliv om end ikke uberørt 
saa dog \isk\\åTet.Brandes.X.529. Faareavl 
har til Opgave at lede Faarets Kjønsliv i 
<ien i økonomisk Henseende mest fordel- 
agtige Retning. MøllH. I 1. 6. ArnMøll.Sund- 
hedsL648. -lyst, en. (1. br.) stærk kønsdrift; 
brunst. Lutken.Dyr.334. -lysten, adj. (jf. 
-lyst; 1. br.) brunstig; gejl. D&II.II.634. 
-læbe, en. (vet.) især i flt., om skamlæ- 50 
berne. IIKrabbe.HestensAnatomi(1885).263. 
Landbo. III. 313. -lære, en. [5] 07- -regel; 
gram., 1. br.) lære om (lærebog i) et sprogs 
(en dialekts) kønsforhold. Levin. Gr. 1.43. 
-les, adj. (f køn-, Molb. EL. 38. Levin. 
i/". Kønløshed. Kielsen.Naturhist.I.(1802). 
2 08). (især zool. ell.bot.) som intet (udpræget) 
køn har; nu især (zool.): som ikke frembringer 
kønsceller (mods.kønnet 1). Drejer.BotTerm. 
49. Arbeidsbierne, Arbeidsmyrerne . . ere 60 
kjønløse Dyr. Levin. Gold Blomst (flos 
neuter) eller kjønsløs er en Blomst, inden- 
for hvis Blomsterdække der ikke fin- 
des Støvdragere og Støyve']e.Lange.Flora. 
XXX VIII. II om forplantning: som foreg aar 
ved deling, knopskydning olgn. Fremtidens 



Nytaarsgave.1869.9 (se w. kønslig 1). Sal. 
V 1.898. Boas. Zool* 58. \\ (1. br.) i videre 
anv.; dels om mennesker: som ikke har ud- 
talt mandligt ell. kvindeligt præg. hendes 
Former, der havde faaet noget Maskulint 
eller rettere Kjønsløst, rundedes og hlødi- 
giordes. Schand.SF. 9. dels om ting ell. for- 
hold: som mangler særpræg, den uheldige 
kiønløse, og næsten væsenløse Mellem- 
ting, som man kalder poetisk Prosa.. Molb. 
EL. 38. -moden, adj. som er i stand til 
at frembringe moden sæd ell. modne æg; 
fuldt udviklet i kønslig henseende (jf. mand- 
bar;. Prosch.HestensAvlogPleie.(1861).153. 
Saa snart Sild i en blandet Stime bliver 
kønsmoden, udskiller den sig og danner 
dsLYng\estimen.Fedders.H.lll. de Insek- 
ter, der som Larver lever i Ferskvand, 
men som vingede, kønsmodne Dyr uden- 
for åette.Frem.DN.699. ArnMøll.Sundhedsl. 
664. -modenhed, en. det at være køns- 
moden; mandbarhed. Meyer. ^469. ArnMøll. 
Sundhedsl.665. -modning, en. det at 
blive kønsmoden; den tid, i hvilken et individ 
bliver kønsmodent; m. h. t. mennesker: mand- 
barhedens indtræden; pubertet. Fedders.H. 
113. ArnMøll.Sundhedsl.647. jf.: Barndom- 
mens Afslutning dannes af Kønsmod- 
ningstiden, som samtidig danner Over- 
gangen til den voxne Alder. AWim.DB.46. 
-modsætning^, en. (jf. -forskel 1; 1. br.). 
KierkXIII.139. D&H. -moral, en. (jf. 
-sædelighed^ moral paa kønslivets omraade. 
Brandes. VI.544. Kønsmoral og Livslykke. 
IPMiiller.(bogtitel.l908). -mærke, et. 
1) (især i flt.) d.s.s.-karaikter. D&H. se- 
kundære Kønsmærker. Heilmann & Man- 
niche.Da.Fugle.I.(1928).59. \\ (sj.) om mands- 
lemmet (Penis), en Herme af Guden med 
. . fremtrædende, sommetider rødf arvet, 
Kønsmærke.VilhAnd.BT.26. 2) [5] (jf. -be- 
tegnelse, -endelse, -form; gram., nu l.br.). 
Akkusativet dannes ved at kaste Nomi- 
nativets Kjønsmærke bort. Dette Kjøns- 
mærke bestaar enten i et blot r . . eller 
(i) 11, nn. Rask.IslS.37. smst.179. EHHage- 
rup.140. ChrMøll.RS.I.118. -nydelse, en. 
(l.br.) kønsdriftens tilfredsstillelse; kønsakt. 
MO. D&H. -nævn, et. [1] {æda. kyns 
næfnd; jf. -ed, -nævning; jur., foræld.) 
mænd, der af modparten blev udtaget blandt 
den sværgende parts frænder og (ved kønsed) 
svor med ham som mededsmænd; undertiden 
ogs.: nævn (jury) af frænder. Moth.K419. Ko- 
fod A.LovHistll. 45 3. SaVXV.182. -næv- 
ning;, en. [1] (jur., foræld ) medkm af et 
kønsnævn. Ko fodA.LovHist.il. 453. Sal.^XV. 
182. -ophidselse, en. (1. br.) stærk, øje- 
blikkelig kønsdrift. Larsen. D&H. -ord, et. 
[5] {jf. ty. geschleehtswort; gram., nu l.br.) 
kendeord; artikel. VSO. MO. Aller. III. 493. 
-org^an, et. især i flt.: d. s. s. -del. Meyer.*- 
(1863).280. Panum.390. \\ (bot.) om de or- 
ganer, hvori kønscellerne dannes (sæd- og 
æggemmer, hos blomsterplanter: kønsblodene). 
TroelsL.XII.64. Sal.'XV.183. •overg:ang:, 



73 



Kønsplade 



køre 



74 



en. [6] (gram., sj.) d. s. s. -skifte 2. Heib. 
Pro8.VIII.430. -plade, en. (zool.) plade 
i kalkskallen hos søpindsvin (Echinoidea), 
hvori der findes en udførselsaabning for 
en kønskirtel; genitalplade. Boas. Zool.*' 209. 
-plante, en. (hot.) den kønnede generation 
hos planter med tydeligt generationsskifte. 
KoldRo.Sporepl.318. Rostr. Flor a.''( 1935). 57. 
-plaster, et.seKøngsplaster. -redskab, 
et. (især i flt.; 1. br.) d. s. s. -del. Larsen. 
D&R. -regel, en. [6] (jf. -lære; gram.) 
især i flt., om regler for ordenes (især: sub- 
stantivernes) køn. Madv.LatSprogl.*(1862). 
24. Mikkels.Sprogl.152. -skifte, et. 1) 
(zool). Spdrck.ØstersensBiologi.(1924).28. 2) 
[5] C.?/". -bevægelse, -forandring", -overgang; 
gram.) om det forhold, at et ord ell. (især) 
en gruppe af ord skifter køn. Mikkels.Sprogl. 
153. ChrMøll.RS.I.lief. -»poltenen, (zool) 
ydre kønsaabninq, især hos hundyr. LandbO. 
III.313. Sal.''XVIII.918. -stof, et. (jf. 
-emne^ sæd ell æg. Formaalet for Parringen 
. . er at tilvejebringe et Møde mellem de 
modsatte Kønsstoffer. LandmB.II.68. SaU 
XV. 183. -svækkelse, en.fZ. br.) svækkelse 
afkønsevnen; ogs.: impotens. ArnMøllSund- 
hedsl664. -syg, adj. (med.; 1. br.) som lider 
af en kønssygdom, kønssyge Patienter. Pol 
^'hl928.10.sp.4. Vgeskr.f.Læger.l929. 786. 
-syg^dom, en. (med.) egl: sygdom, lidelse 
i kønsorganerne; nu kun: smitsom sygdom 
(syfilis, gonorrhé ell. blød chanker), der som 
regel overføres ved samleje; venerisk sygdom. 
Brandes.III.397. Panum.390. den store 
Fare for legemlig Ødelæggelse ved de irjg- 
teligeKjønssygdomme. Jafe/iTnM.Jw.iOi. j| i 
sammenligning. Spiritismen er en Slags 
sjælelig Kønssygdom. JFJens.S. 98. -sæ- 
delighed, en. (jf. -moral, -usædelighed; 
især jur.). Brandes.III.134. Goos.III.358. 

-kenst, se II. Køn 2.2. 

Køns-tab, et. (bot.) mangel paa evne 
til kønnet forplantning; apogami. Warm. 
Bot.553. -usædelighed, en. (jf. -sæ- 
delighed; især jur.) umoralsk iænkemaade 
og adfærd paa det kønslige omraade; (alm.:) 
usædelighed. Goos.1.377. -Talg, et. {efter 
eng. sexual selection (Darwin); sj.) par- 
ringsvalg. S&B. Scharling. Darwins Lære. 
(1887). 42. D&H. -vej, en. især i fil, 
om gange, der er en del af kønsorganerne. 
ArnMøll Sundhedsl 655. SaU XVIIL 918. 
-virke, et. (I br.) d. s. s. -funktion, (hun- 
nens) Kønsvirke . . er Omsorgen for Af- 
kommet. Heilmann& Manniche. Da. Fugle. I. 
(1928).59. -virksomhed, en. (I br.) d. s. 
Mansa.QS.139. -ære, en. (især jur.) om 
kønslig renhed ell. uangribelighed, især hos 
kvinder. ASØrsted. Eunomia.IL (1817). 140. 
(hun) ofrer Voldsmanden sin Kjønsære 
for dea Elskedes Frelse. VVed.G.t65. Goos. 
1.371. 

Kop er, suhst. se II. Kipper. 

Koping, en. se Købing. 

kop re, V. se kipre. 

Kor, flL af Ko (s. d.). 



kor-, i ssgr. især til II. køre (jf. køre-), 
sml dog Kør-hus, -mester. . 

Koraus(t), en. se Kehraus. 

kor-bar, adj. (til II. køre 6; sj.) om 
vej: som kan befærdes med køretøj; farbar. 
V'SO. D&H. 

I. Kore, en (Moth.K455. BiehlDQ.IL 
72. VSO. MO. Esm.n.280. HVClaus.DL. 
83. Feilb. Or dbS.( s jæll, falstersk). Brende- 

10 rup.§95. jf. : een (ell. eet). D&H. Saaby.') 
ell (sjældnere) et (Hrz.IIL33.XVIIL142. 
Bergs.PP.389. Stuck.I.271. JVJens.HF.68. 
jf.: ét (én). Gadeordb.^'^). ['kø'ra] uden flt. 
{ænyd. kør, n., køre, kørsel, sv. kor (i ett 
kor), no. kjør (no. dial køyr, m., det at 
drive, i eitt kjøyrej; vbs. til II. køre) 1) 
(l.br.) til II. køre 5: det at køre; kørsel 
jf. VSO. II især (jf. bet. 2 samt I. Køring l.sj 
om kørsel ell. færdsel, som foregaar ud i 

20 eet, uden afbrydelse. Moth.K455. Ud og 
ind ad denne (port) var der et bestan- 
dig Kjøre af vore Folk, der i Hold paa 
4-5 Mand ad Gangen bleve slupne ud for 
at forrette deres ^øåiQvii. AZimmermann. 
Erindringer. (1867). 41. \\ ogs. (jf. II. køre I.2) 
om foretagende, virksomhed, som forløber 
uden afbrydelse, foregaar rask. Hun blev 
ved i sin Kjøre: det var jo saa rimeligt, 
at der kom en Pige til, naar Husbond 

30 ikke syntes, at det var godt nok, som 
det YSir.GjelM.176. (sj., jf. Gadeordb.^:) 
„Imens De gaaer og kryer Dem, saa be- 
gjærer han navnlig Afstemning, og den 
gaaer i fuld Kjøre (o: er i fuld gang).'* 
— „Er det muligt I og mine Vælgere?" 
Oversk.n.ll9. 2) (jf. u. Køren 2, Køre-væk, 
-vælling, Kørilejs, I. Køring I.2; dagl) i 
forb. (ud) i een ell. eet køre, som udtr. 
for, at noget foregaar uafbrudt: i eet træk; 

40 i eet væk; i een guddommelighed (2). 
Moth.K455. saaledes blev han ved i en 
Kiøre og uden at holde op imellem at 
fortælle Tilstanden han var i. Biehl. DQ. 
11.72. saaledes gik det, ud i een Kiøre, 
saa de Beleirede fik aldrig Rist eller 
Ro. Grundtv. Saxo. III. 150. hun sagde, jeg 
skulde bare lade hende sove i én Køre. 
Hun vilde nok vaagne henad Aften. Esm. 
11.280. 12 Timers Lokomotivtjeneste ud 

^\enK.ørQ.Bønnelycke.L.138. || (sj.) m. nær- 
mere bestemmelse. De spillede i et aande- 
løst Køre . . der blev givet og trumfet. 
JVJens.HF.68. 

II. kore, V. ['kø'ra] Høysg.AG.143. præs. 
-er ['kø-rar ell kø(r)j] (smst.91.183), ogs. 
(især dagl.) [kø-'r] jf. Esp.2. Feilb. OrdbS. 
(sjæll) samt skrivemaaden kør (LKok.(PSyv. 
Viser. (1695). 585). Schandrup.A4». Clitau. 
PT.130. Biehl.DQ.IV.31. JPPrahlAC.26. 

60 Ploug. 1. 103. FrNygaard.SB.il) \\ præt. 
-te (Høysq.AG.91), tidligere ogs. skrevet -de 
(VSO.(u.BortkiarQr). Grundtv. Saxo. 1 1. 146. 
sa.HV. 1.190. jf. Høysg.AG.91. Thorsen. 
(Opuscula philologica.( 1887). 112. 115 f). Esp. 
§188e. Feilb. Dania.IX.36), ell f-ede (Holb. 
Staat.358. sa.JH.II.711) \\ pari -t [kø?rd] 



75 



køre 



køre 



76 



Høysg.AG.Ol. \\ r fes. -en (s.d.), -(n)ing (se 
Køring;, jf. I. Køre, Kørende, Køreri, Kørsel. 

(o/da.køræ i hetA-2 (Kalk.II.713. Brandt 
ÉD.I.287. Mand.144) og kyræ (FLaale.I. 
135), SV. kora, no. kjøre, oldn. keyra, jage, 
drive frem, ride, sprænge af sted; oprindelse 
uvis II ordet har i rigsspr. i bet. 3, 5-6 for- 
trængt age; om forholdet ml. age og køre 
se age ; sml. ogs. Sandfeld.S?84) 

A. trans. 

1) drive; jage. I.l) (nu næsten kun dial.) 
sætte (noget) i bevægelse ved anvendelse af 
(legemlig) kraft; drive (II.l); slaa; støde. 
køre en knif i en, i livet på en. Moth.Ké52. 
køre en nagle i noget.swisi. j| kaste; slynge. 
køre stene efter en.Moth.K452. især („I 
daglig TsL\e.'*VSO.): kaste uordentlig, 
skødesløst; slænge. Han kiørte det ene 
iblandt det andet. VSO. sml. køre om, om- 
kring, sammen u. bet. 19.2, 20.2, 24.i. || i 
udtr. for graadig spisen: „hugge'' i sig. 
køre i mkuen.Moth.K452. især i forb.som 
køre (noget) i sig. sel hvor hånd kører 
i sig. Moth.K453. køre Maden i s\g.D&E. 
Thorsen. 152. OrdbS.(sjæll.). || om slag, 
prygl olgn. køre En i ansigtet med en 
Knytnæve. Moth.K452. *som hånd smutted 
ud, gav hånd sig til at kiøre | Sin ny s- ud- 
dragne Skoe mit paa Don Pedros Øre. 



Faarene ere klippede, saa maae de . . hver 
Aften kiøres i deres Huus i de første 14 
Dage derefter. OeconH.(1784).II.82. || især 
m. h. t. person og ofte i forb. m.tU; ogs. overf. : 
tvinge til at gøre noget, køre en til noget. 
Moth.K454. *De modige Helte (ønskede) \ 
At yppe mod Fiinden den blodige Kriig, ( 
Og hannem fra Rygen at kiøre.Sort.ÉS. 
C4v. Han kiørte Karlene hen til deres 

10 Arbeide. VSO. \\ (ofte m. overgang til elL 
opfattet som videre onv. af bet. 2) i udir. som : 
Han kiørte ham afsted, saa det havde 
god Skik. ySO. Han kiørte i en Hast 
alle Folk af Yeien.smst. Der ligge rig- 
tignok to Vagtskibe ved Indløbet; men 
da Officererne neppe ere ombord, skal 
vi snart kjøre dem alveien. Erz.XY 1.316, 
Gadeordb.'' jf.Feilb. sml: hans Stolthed 
skal jeg dog nok faae kjørt afveien. j^r^-, 

20 XV 1.252. køre folk til side. Moth.K454. 
VSO. køre en til vægs, se Væg. især i 
forb.som køre paa døren eZ^ porten, 
(jf. u. I. Dør 3.3 j jage paa porten; jage bort; 
vise ud.Moth.K453. bort skal han, og det 
strax . . Lad ham sanke sine Pjalter sam- 
men i en Fart, giv ham en Maaneds Løn 
og kjør ham saa paa Porten! CKMolb.Amb. 
171. (han) blev kørt til Dørs med et Par 
. .Qvei2eYeY.ZakNiels.B.91. Feilb. || uden 



PoulPed.DP.39. jf.:*som om mand kiørte | 30 obj.; i forb.m.præp.-led ell. adv. Han kiører 



Ham i Næsen med en Brand. Cit.ca.l700. 
(Thott4n525.344). \\ (jf. ovf. l.22f.) uden, 
obj., i forb. m. adv. ell. præp.'led. køre på 
(o: slaa løs paa) én med en ke^.Moth.K 
453. køre til én med en sten (o: kaste en 
sten efter), smst.454. || uegl. Jeg skal køre 
det i ham igen (o: faa ham til at tage det 
i sig). Moth. K452. jf.VSO. især i forb. 
køre en løgn i en olgn., bilde en en løgn 
ind; drive en løgn i en. VSO. Feilb. \\ (m. 40 
overgang til bet. 1.3^ i udtr., der angiver, at 
nogen (ell. noget) skubbes til side, væltes olgn. 

i' eg skulde . . smukt have kiørt ham paa 
lans Nakkebeen herned af Vindvet. Aom 
Grønneg. III. 97. jeg vilde give alt det jeg 
eier til, at en brav Engeismand havde 
givet Dig et dygtigt Puf med sin Bajonet, 
og kiørt Dig paa din Hals i een af Gra- 
verne, da du laae og klavrede paa Muu- 



efter (o: driver paa) med Svøben. 750. 
køre med, jage med; regere med; behandle 
efter forgodtbefindende. Mau.1.13. De smig- 
rer mig tykt og fedt for at kunne køre 
med mig. Bergstedt.A.18. ham ansaa han 
nærmest for et dumt Fjols, som de andre 
havde kunnet køre me6. Borregaard.VL.L 
101. jf. Feilb. køre paa en, (jf bet. 2S.i) 
drive, skynde, jage paa.V SO. OrdbS.(bornh.). 
2) 07'. oldn. keyra hest (oddum, sporum, 
me9 hestastafi), drive en hest frem (med 
sporer, stav olgn.); videre udvikling af bet. 
1(3)) lede, styre et trækdyrs bevægel- 
ser; styre et køretøj. 2.1) m. h. t. træk- 
dyr, især hest. hånd kører sine heste vel. 
Moth.K451. *sit flammende Fiirspænd han 
(o: Apollo) ^jøite. PalM.Dryad.64. et Par 
aldeles feilfrie og udmærkede Heste, som 
han vilde have . . Fornøielsen af selv at 



rene af St.Fhi\ippo.Skuesp.V.283. køre 50 ^]øTe.Kierk.XII.368. kiøre fire Heste un- 



nogen (noget) over ende, (l.br.) vælte; 
ogs. (m. overgang til bet. 2.i): vælte ved over- 
kørsel. VSO. Gadeordb.^ D&B. (jfu. Gulv 
l.i; sj.:) (de) kiørde ligeledes alle de 
andre Afguder til Gulvs. Grundtv.Snorre. 
1.271. 1.2) (jf. køre omkring, paa, ud u. 
bet. 20.2, 28.1, 26.1 ; nu sj.) om ydre middel, 
drivkraft olgn.: bringe, føre (noget) af sted; 
drive (n.2); om vinden: *Hvi lentes da 



der een Tømme. MO. (han) gav hende 
Tømmerne i Haanden, idet han viste hende 
. . hvorledes man kørte Hestene. i)rflc/i»w. 
VB.210. Det var mit faste Arbejde . . at 
være med ved Tærskemaskine, enten køre 
Hestene eller lægge Neg paa Maskinbor- 
ået.AarbSorø.1924.71. jf.: gamle Bedste 
(trak) Køerne ud. Hun kørte dem som 
et Par Heste foran sig. Fleuron.K 0.219. 



med mig? Afsted I paa Sejlet kiører | 160 talem. du har katten at køre og rumpen 
Yinåe.Falst.Ovid.lO.U om lægemiddel: drive 
(n.4.3). Det kiører løs i M&ven. Langebek. 



Lex.K125e. jf. Moth.K451. 1.3) (jf.bet.2\ 
i rigsspr. nu kun i enkelte tilfælde) tvinge 
(en) til at bevæge sig ved anv. afmagt (slag, 
stød), trusler olgn.; drive (H.S). Saasnart 



at holde i, se gøre sp.518^^. jf. IIL hyp: 
der hører Mere til at kjøre eifc Par Heste 
godt, end Bj]^\Blich.(1920).XVI.76. || 
overf.; især i forb. som køre i stramme 
tøjler, behandle ell. (især) opdrage strengt. 
saa blev (hoppen) kjørt i stramme Liner 



77 



køre 



køre 



78 



og fik dygtigt af Pisken. Baud.II.116. Kan 
man egentlig sige, at Du behandler Emil 
som en Halvgud? Jeg vilde snarere sige, 
at Du kører ham i stramme Tøjler. Tidens 
Kvinder.^y6l927.14. sml. bet. 1.3 sluin.: Ko- 
nen kørte (tjenestepigen) med haardt, uaf- 
ladeligt Arbejde fra Gry til sen Aften. 
JVJens.J.40. 2.2) m. h. t. høreløj: styre 
(som kusk). Moth.K451. Den, der kiører 
Vognen, kan selv passe paa, den som sid- 
der inden i den, maa betro sig til sin 
Kudsk. PEMulU2S2. e. hr. \\ m. h. t. harve, 
plov olgn. Moth.KéSl. Den som kiører 
Ploven maae her komme Plovholderen 
til Hielp, ved at vrie Hestene til sig og 
fra sig. JPPrahl.AC.16. *I Marken kiører 
jeg Ploug og Harv. Oehl.RL.37. køre ma- 
skine. Thorsen.151. der vil mere til at køre 
plov end at sige hov, se VH. hov 2. || i 
videre anv., om person, der styrer et meka- 
nisk fremdrevet køretøj, han (o: en lokomo- 
tivfører) skulde køre Tog 49, Natekspres- 
toget til Korsør. Bønnelycke.L. 19. køre 
cykel, se H. Cykel, især m.h.t. automo- 
bil: Undertiden bruges . . Ordet Kører 
om den, der kører Vognen (o: bilen). Vore 
Herrer.'' U1920.29.sp.3. R. havde . . aldrig 
}s.ør t Bil (f ør ).PoUya929.6.sp.2. 2.3) uden 
obj.: styre et trækdyr ell. en vogn; være 
kusk (chauffør, vognstyrer osv.). Moth.K451. 
naar Ruiden (o: en slags tromle) er liden, 
eller af let Træ, kan man giøre Indret- 
ning, at den som kiører, kan age og kiøre. 
JPPrahl.AC.23. Vi lode Kudsken kiøre 
saa langsomt han vilde. Pagges.L.1. 306. 
En Dag skulde jeg ud til Amager, og 
havde stor Hast; jeg kjørte selv, og var 
aliene paa Vognen. Sibb.II.244. *Barones- 
sen ikke blot kan kjøre, | Men sin Be- 
riderkonst forstaaer hun med. PalM.V. 24. 
en af „Førerne" . . som kørte i Iltogs- 
turen. Bønnelycke.L. 5. Esp.410. Thorsen. 
151. li lære at køre. il/O. nu især: lære 
at styre et automobil. BerlTid.^V9l929.M.27. 
sp.6. II i sammenligninger. Han kiører, som 
han havde stjaalet Hest og Vo^n (o: me- 
get hurtigt ).VSO. Mau.I.13. Krist.Ordspr. 
161.580. Feilb. || køre for en, være kusk 
for. *Stolt, som en Hyrekudsk, der kiør 
for en Excellense, I Gik Herren til sin Sal 
at give Audiense. ChrBorup.PM.293. Ing. 
EF.VIIL206. VSO. Feilb. — (jfu. Køre- 
svend 1; nu vist kun dial.) overf.: give en 
en omgang, lære en at lystre olgn. Vil du 
endelig op at age, da skal jeg kjøre for 
dig. Mau.I.13. Feilb. \\ (jf. bet. h) i forb. m. 
med, der styrer betegnelsen for trækdyret 
ell. køretøjet. *da han Ved mon kløve, | Og 
kiørte med Ploug og Harv. Oehl.NG.93. 
*jeg har villet kjøbe de to Heste, | Han 
kiører med. Hrz.XV.44. || talem. og ordspr. 
Man kjører bedre med Havren, end med 
Pisken. Mau.93(jf. Havre sp. 992^^^). der vil 
mere til at køre end at sige hov ell. hyp, 
se VII. hov 2, III. hyp. det gaar ham som 
de gamle kuske, naar de ej kan køre 



mere, saa gider de dog gerne hørt pisken 
smække, se II. Kusk l.i. (det er tid at) 
køre, mens man har svøben, se Svøbe, 
kunne baade køre og vende olgn., (jf. 
PLaale.II.118; nu vist kun dial.) forstaa 
sine sager; især: forstaa at indrette sig efter 
omstændighederne; være klog og snild; ogs.: 
være træsk. Mau.I.12. Moth.K451. Gav- 
tyvene . . forstod baade at kiøre og vende, 

10 og skjule Falskhed under et ærligt An- 
sigt. Grundtv.Saxo.II.301. Det var da Æs- 
berns Lykke, at han kunde baade kjøre 
og vende; thi Tapperheden alene vilde 
ei gjort Sagen klar. sm8t.III.321. Han kan 
ikke kiøre, som ikke kan vende. F/SO. Fi i/. 
230. jf: Det er godt at have en vid hals, 
for så kan en vende og kjøre tilbage igjen 
for ikke at forsnakke sig. Krist.Ordspr. 104. 
en Samvittighed, som man efter Ordspro- 

20 get kunde vende og kiøre udi. EPont.Men. 
III.15. 2.4) frembringe et vist resultat ved 
kørsel; især i forb. m. adv. (jf. ogs. bet. ll.i, 
18.2, 21.2, 22, 25.1J ell. præp.-led, i udtr. som 
køre en vogn itu ^i stykker. Moth.K453. 
VSO. i sønder. Moth.K453). til en Træ- 
harve udfordres at giøre nye Tænder 
hvert Aar, ja ofte nogle hver Dag, da 
snart en eller flere kunde kiøres i Styk- 
ker imod en ^teen.JPPrahlAC.21. MO, 

30 m. h.t. trækdyr: kiøre et Par Heste fordær- 
vet. MO. Buchh.Fodspor i Støvet. (1928). 43. 
køre ihjel (jf.ih]e\køre w. ihjel- i ssgr.). 
køre hestene ihiel. Moth.K451. Drachm. 
IX. 287. (l.br.) m.h.t. person: Han blev 
kiørt ihiel af et Par løbske Heste. FiSO. 
(jf. bet. 1.3 slutn.) billedl.: saa sørger du 
for at faa sagt op og finder dig en ny 
Plads — her i Huset køres der et Par 
Piger ihjæl om hsiret. AndNx.DM.IV .84. 

40køre træt (jf. u. bet. 7.2/ køre en Hest 
træt. D&H.II.457. billedl: Hans Virkedrift 
var feberagtig . . og alle sine Omgivelser 
kørte han trætte.V Ved. E. 27 9. || (1. br.) i 
anden anv. (der) giøres en Fuur med 
Ploven i hver Huul-Fuur . . hvilket og 
kaldes at vandfure, da tillige kiøres Furer 
i^iennem Rugmarken fra Sliderne (o: lave, 
side steder) til Vandets Afløb. JPPrahl. 
AC.29. 

50 3) føre, transportere paa et køre- 
tøj (især: en vogn), egl. om kusken, i videre 
anv. ogs. om den, der lader transporten ud- 
føre. Kiøre Viin, Steen. vAph.( 17 7 2). I II. 
*FraFieldets Gruber Malmen kiøres. Nord 
Brun.D.246. Bergs.GF.U.12. køre Tøm- 
mer. Rørd.S.118. OrdbS.(sjæll.). \\m.h. t. per- 
son. Vil I kiøre mig derhen? vAph.( 17 72). 
III. *Hvem er det fremmede Herskab du 
kjører? irr^.D.J./85. de kjørte (Chr.VI: 

60 førdej ham paa hans Yogn. 2Kg. 10. 16. 
køre en til Banen. D&H. 

4) uegl. anv. af bet. (2 og) 8: sæ,tte noget 
i en bevæaelse, der kan minde omkør- 
sel; især: lade foretage en drejende be- 
vægelse. 4.1) (jf. bet. 19.2, 21.4, 24.i; m. obj. 
Fartøjerne ere anbragte paa Baadsklam- 



79 



køre 



køre 



80 



per, der kunne køres paa Skinner i tvær- 
skibs Retning. Barden fl.Søm.IL66. (marci- 
panmassen) køres nu nogle Gange igen- 
nem Maskinen, indtil den er saa fin, som 
den ønskes. FrkJ.(PoL^Viil907.2). Forgæ- 
ves søger han at standse Farten ved at 
sætte sig paa Hug — Kella (o: en kvie) 
kører ham hen ad Vejen, saa han kurer 
lange Stykker paa Træskoene. Fleuron. KO. 
103. Han kløede sig atter i Hovedet og 
kørte Fingrene gennem det pragtfulde 
HsLSLT. PoLyal928.21.sp.2. ofte i forb. køre 
en rundt. Folk . . mases sammen (o: nyt- 
aarsnat) og kan ikke flytte sig. De køres 
rundt, og saa begynder de at raabe. PoZ. 
^^li'iWOå.l.sp.?. Olaf Poulsen, slap og gen- 
nemsvedt, lod sig falde ned paa en Stol 
i Scenens Baggrund og kørte Lommetør- 
klædet rundt i den fantastiske Oplevelse, 
der var hans Kns\gt.Nathans.WB.71. køre 
en i ring, se Ring. || køre roret, (jf.u. 
bet. 4.2^ ^ dreje roret stadig og unødvendigt. 
Harboe. Mar 0. 47 8. Larsen. |I spec. (fagl.) 
m. h. t. film i fotografiapparat ell. filmsappa- 
rat. aandeligt lever (films forfatteren) ikke 
længere, end Celluloiden holder sig til- 
strækkeligt til, at hans sidste Film kan 
„køres" paa et Biografteater. UGad.Filmen. 
(1919).277. Lyset var for svagt til Kame- 
raet, men i den aandeløse Tavshed, me- 
dens Kæmpen stod der, kørte jeg alligevel 
sagte en Stump Film. Børd.AM.llO. jf. : 
Ministeriets (optræden) var en lille Film, 
der skulde køres til Beroligelse for natio- 
nalt Ophiåsede. Pol.Viol922.7.sp.2. 4.2) (jf. 
bet. 19.2, 20.2^ uden obj. Margot kørte (o: rørte 
rundt) i Æggesnapsen, som gjaldt det Li- 
vet. KMich.MT.41. (han) kørte hurtigt 
rundt i Bunken (af skrammel). JPJac.l I. 
197. Pont.LP.VIlIMl. \\ i forb. w. med. 
kdr hid med det glafi (o: drik mig til). 
Moth.K452. især: bevæge noget frem og til- 
bage, dreje det rundt uden formaal ell. uden 
at kunne beregne virkningen, (han laa) og 
kjørte med Ildragen inde under den brede 
Stolpeseng, hvor Katten sad og gjorde 
sig tilgode med en af hans Spegepølser. 
Aakj.B.175. Han skænkede, kom Sukker 
og Fløde i og kørte med Theskeen, saa 
åetiossedie. Tandr.K.4. ^ køre med ro- 
ret (jf. u. bet. 4.i;. D&H. „Hvad skal der 
blive ud af den Dreng?** sagde Nissefa'er 
saatidt. „Han kjører jo rundt med en 
Greb som en Kokkepige med en Slev." 
Budde.JF.90. Helga havde et stort Hul 
paa sin Strømpe, det sad hun og kjørte 
rundt i med Fingrene. Bregend.DN.l 15. \\ 
overf.; især i udtr. for at kunne magte, narre, 
tumle en. Selvstændighed er et Begreb, 
som der køres besynderlig rundt med. 
LFeilb.8S.292. Hun har s'gu kørt (alm.: 
løbet; jf. Hjørne \.2) om Hjørnet med Dig. 
ChrEngelst.SL.31. køre i ring med, se 
Ring. 

B. intr. 

5) bevæge sig frem i et køretøj (mods. gaa, 



ride, sejle^; rejse (bort) i vogn (automo- 
bil, tog osv.); age; egl. om passager paa vog- 
nen osv., men ofte ogs. (jf. bet. 2J om kusken 
osv. (og derfor undertiden m. overgang til 
denne bet.). 5.1) i al alm. Moth.K451. naar 
han kiørede over det nye Torv, stod den 
heele Vagt i Gevær for ham. Holb.JH.II. 
711. *Nu rider jeg bort, naar De kjører. 
Heib.Poet.X.313. Jernbanen til Triest gik 

10 endnu kun til Gratz, og over Simringen 
maatte der kiøres. HC And. XII. 134. De 
havde fire Heste, og kjørte snart fra os. 
MO. Dér ligger Vridsløselille I Jeg maa 
. . saa ofte jeg kører her forbi (med toget) , 
tænke paa de stakkels Dj ævler i Cellerne. 
Drachm.IX.274. Vejen er ikke til at køre 
paa. DÆff. køre fejl, grassat, løbsk, 
vild, jf. IH. fejl 1, grassat 2 osv. køre 
mod, paa en sten olgn., (jf. køre paa u. 

20 bet. 23.2J støde mod (en sten) med (et af) 
hjulene. MO. D&H. \\ i forb. m. nærmere 
bestemmelse, især præp.- led, der angiver be- 
fordring smaaden, rejsens maal, hensigt m. m. 
køre til torfs. Moth.K454. *Jeg troer, vi 
giorde ei saa ilde, | Om vi kiørte i Dag 
til Kirstens Kilde. Oehl.1.8. kiør efter Præ- 
sten. VSO. Imorges kiørte han til Byen 
efter Tømmer, smst. (sj.:) køre i Fragt 
(o: være fragtmand). D&H. køre kræm- 

30 m e r fo : køre om med kramvarer), se Kræm- 
mer, køre med en, blive befordret som 
passager (af en), at kjøre med en Tørve- 
bonde. Kierk.1.375. OrdbS.(sjæll.). abs.: 
Moth.K455. hvis dette Sukker ikke er 
smeltet til Toget kører — saa kører jeg 
ikke med I Drachm.IX.284. Det kunde ske, 
naar jeg som Dreng raabte til en: „Maa 
jeg køre med?" at jeg fik dette Svar: „Næ, 
du maae itte; men du maa awe med." — 

40 Det var kun ham, der holdt Tømmen, der 
kørte; de andre var „oppe aa siwe**.Sjæll 
Bond.133. \\ m. nærmere bestemmelse, der 
angiver køretøjets ell. forspandets art. (især 
i forb. m. med; forb. m. i angiver som oftest, 
at køretøjet er lukket, paa, at det er aabent). 
Kulden var da saa stærk, at man kiørede 
med Hunde over lisen St. Hans Dag. Holb. 
Staat.358. køre paa cykel 07- w- ^^i- 2.2^ 
i holstensk vogn (se holstensk^, paa 

50 ell. med (sj.i. D&H.) jærnbane (jf. Jærn- 
bane 1-2^, i kane (se 1. Kane 2.1^, i karet 
(MO. Mau.148), i karm (se Karm 2), i 
ell.(sj.) paa (D&H.) karrusel (se Kar- 
rusel 2), i (ell.med) slæde, med spor- 
vognen, med toget osv. jf.: At kiøre 
i Karreet, i Kane, i Slæde. Men: at kiøre 
paa enFiælevogn, Bondevogn, ilf O. køre 
med fire (heste). Leth.(1800). se endvi- 
dere II. fire 2. køre med seks, se seks. 

60 den, der kører med stude, kommer og- 
saa med, se II. komme 43.i. køre med 
blinkere, (blink)toppe, se II. Blinker 
1 osv. II m. (indholds) obj. ell. obj .-lignende 
bestemmelse. Kiøre en 'Tnr.vAph.( 1772). III. 
man sætter sig op (hos tørvebonden), man 
kjører en Miil. Kierk.1.375. Moder var lidt 



81 



kore 



kere 



82 



betænkelig ved at lade os køre den lange 
Vej (o: i slæde) i den Hundekulde, det 
var. Bedstemoders Manuskript. Udg. af Wied. 
(1897).160. Har De nogen Sinde prøvet 
at køre en Søndagstur (o: i bil) ud til en 
af vore smukke Skove. PoU^/9l929.6.sp,l. 
hvilken vej skal vi køre ? i refl. : køre sig 
en Tur. D&H. jf.: vi (har) godt og let- 
kørt Føre Resten af Dagen. Bang sted.EV. 
111. vi kom ned paa nogle store, letkørte lo 
Sletter og lange Søer. sms^.66. køre ('køre 
i. Feilb.) hest olgn., som navn paa en bårne- 
leg. En Dag gik jeg inde i Barnekamret 
og kørte Hest og Kane med et Par Stole. 
AndNx.DB.26. se endvidere Hest sp. 51^^. 
5.2) i talem. og ordspr. hvad skal vi gøre ? 
tage katten i halen og køre, se gøre sp. 
516^^. køre efter jordemoder, se Jor- 
demoder 1. køre i grøften, se I. Grøft 
2.2. køre i skoven (med), se Skov. || 20 
køre, før der er forspændt, (nu næppe 
br.) gøre sit arbejde uordentligt. Moth.Kdol. 
VSO. det er bedre at køre end at gaa, 
se gaa sp.éSO^^. den, der smører godt, 
kører godt olgn., se smøre. \\ komme op 
at køre ell. (især) komme godt ("net. 
GjelR.140. OrdbS.(Fyn). (sj.:) galt.Rosen- 
krantz.AG.173. slemt. Gadeordb.^) op at 
køre, egl.: komme med som kørende passa- 
ger (Bich.II.165); næsten kun iron.: komme 30 
galt af sted, i en slem forlegenhed. *Nei, 
hvilket Røre I kom skal I høre, | Jo, vi 
er rigt'nok kommet op at kjøre. Oldfux. 
^^/il864.1.sp.l. Nogle Maaneder senere, og 
jeg skulde komme „værre" op at køre 
(o: ud paa en slem køretur). Bedstemoders 
Manuskript. Udg. af Wied. (1897). 159. Tror 
De paa, at Kejser Wilhelm gaar? — Nej, 
jeg synes tværtimod, at han er kommet 
godt op at køre. Pol.Vul918.5. Feilb. jf. 40 
bet. 26.4: (politikeren) „kom ud at køre", 
da han . . prøvede paa at „paavise", at 
Handelen var ganske uenig med Indu- 
strien. DagNyh.^^l\ol921.10.sp.å. (nu næppe 
br.) uden iron. bitone: blive heldigt stillet. 
*De mene deres Sag er kommen op at 
kiøre (0: staar godt).ReynikeFosz.(1747). 
341. være oppe at køre, (l.br.) være hel- 
digt stillet, ku vi faa Lavs Madsen til og 
galejde dem (o: nogle heste) ind (til Kbh.), 50 
saa var vi sgu godt oppe og køre I Wied. 
BS.84. iron. : I have nok rigtig været oppe 
at k']ørelWengel.III.32. 

6) om køretøj, især vogn: bevæge sig. 
Hillemæn; hvor jeg blev øverstænket af 
en forbandet Carosse; som kiørte forbi. 
Holb.llJ.I.l. »langsomt kiørte . . | Den 
plumpe Vogn, med Oxer spændt. Winth. 
Digtn.268. *med et Læs en Forpagter- 
vogn kjører, | Stødende saa tungt paa den 60 
brolagte Vei.Hrz.D.I.182. løb over og 
lad min Vogn spænde for; lad den strax 
kjøre for Døren. Goldschm.I.149. Fordømt, 
saa den Droske kører langsomtl Drachm. 
IX.270. FrNygaard.SB.il. det er jo me- 
ningsløst at købe en ny Cykle, naar 



den gamle kører upaaklageligt. iVa^Ti«!. 
''yiol929.Aft.7.sp.5. jfbet.22: een Vogn 
kom kiørendes (og) med det een Hiul 
kiørte mig over mit høyre Foedblad, 
saa ieg styrtede. Æreboe.8. \\ om jærnbane- 
tog, sporvogn olgn. Drachm.IX.284. Det var 
dog godt, den Jernbane ikke var kjørtl 
EBrand.L.136. \\ (jf- u. bet. 7.2; 1. br.) refl. 
kørte' Mangfoldigheden af de forskellige 
Slags Vogne sig fast, og Kuskene skældte 
hinanden ud.^ Wilde.FraSøog Land.(1891). 
124. 

7) (talespr.) uegl. anv. af bet. 6 og 6. 7.1) 
om bevægelse, der kan minde om kørsel 
II m. betegnelse for levende væsen, især person, 
som subj.; oftest om bevægelse, hvorved man 
stadig drejer sig, løber rundt, glider, rutscher 
olgn.; ofte i forb. køre rundt. Skuden 
krængede . . Styrmændene kørte paa Hæn- 
der og Fødder rundt mellem Tovværket 
paa det fedtede Dæk. OscJens.KH.118. Da 
Marinus havde tømt et Far Strippefulde, 
vilde han med Dævelens Vold og Magt 
danse. Saa tog de fat ved hinandens Næ- 
ver og kørte rundt om Tønden. Alba 
Schwartz.Skagen.IL(1913).92. jf.: *Katten 
maatte fast forsætte slaget eene, | Hånd 
som et Egern der i Træets Top og Greene | 
Med stoor Forundring giør, nu et, nu an- 
det spring, I Paa Blokes Skandser sprang, 
og kiørte som i Ring. Holb.Paars.188. 
sml.ogs. bet. 18.3 slutn., 26.4 slutn. samt køre 
i kane m. LKane 2.i. || ni.tings-subj.; om 
skib: hen over Østersøen kjører Skibet 
paa sine to vandklø vende Hiul. EC And. 
III.270. Ploug.LlOS. Skibet kører (o: sku- 
rer) over en Grund eller Revle. D&H. jf. 
ogs. bet. 14.2, I8.2 slutn. — i videre anv. : be- 
væge sig frem og tilbage; dreje rundt. Denne 
Taage ligger og kører frem og tilbage 
ude i ( Davis- )Strædet. Bangsted. (BerlTid. 
^'^1^1929. Aft.S.sp.l). Tolden havde ramt 
den Helligaands Due, der svævede i en 
Strikke over Præstens Hoved, den be- 

5yndte ganske langsomt at køre rundt. 
VJens.NH.142. upers.: det kører rundt 
for mig (0: løber rundt for mig, jeg svim- 
ler). D&H. 7.2) uden forestilling om egl. 
bevægelse; som udtr. for en persons virk- 
somhed og dennes forløb. \\ om levevis, 
maade at drive virksomhed (forretning) paa : 
arbejde, drive det, leve paa e7i vis (nærmere 
bestemt) maade. Han har kjørt saa længe, 
at han er kommen paa Benene ved det 
(0: har levet saa flot, at han er blevet fat- 
tig). Mau.T.12. Rovdrift, der under visse 
bestemte Forhold kan være paa sin Plads 
. . maa indstilles i Tide, da man ogsaa 
kan køre for langt til den anden Side. 
Landbo. III. 292. køre hurtigt, (l.br.) 
om forretningsmand: tjene penge hurtigt og 
snart sætte dem til igen. D&H. — især i 
forb. m. præp.; i forb. m. med som udtr. 
for en (forretnings)virksomheds gang ell. triv- 
sel. Teatret kører med fulde Huse. i\^a^ 
Tid.Viol927.M.12.sp.3. jf.: Kommunekas- 



III. Rentrykt 8/1 1930 



6 



83 



køre 



køre 



84 



sereren kørte i lang Tid med et stort Un- 
deTskuå.Fol.Vsl927.8.8p.4. i forb. m. paa: 
paa den Maade, som de nu kiøre paa (o: 
med den levevis, de fører )^ holder det ikke 
ud ret længe. Hostr.T.35. især som udtr. 
for, at man saa længe som muligt anvender 
og nøjes med visse (forældede) hjælpemidler : 
leve paa. *i Jylland var Jens Hvas nu 
født. I Og fostret. Han må lyde Navnet 
Jyde I og køre på det Navn og dets Ej-e- 
dit, I så langt den nker.Børd.JH. 1.^^69. 
Bogtrykkeren kørte det længst mulige 
paa sit gamle Typemateriale. ^ar&o^ /".^o^- 
venner. 1919.248. den Arbejdsform, vi i 
Øjeblikket kører paa, er nedværdigende. 
FoU^/iol922.9.sp.4. || om en virksomheds for- 
løb; dels i udtr., der betegner, at en hand- 
ling fortsættes; især, i forb. som køre vi- 
dere, om fortsat fortælling, uafbrudt snak- 
ken olgn. „jeg (vil) gaae videre, naar blot 
ikke mine . . Eventyr trætte dem." „Gud 
bevares I . . Skal vi nu have det med Com- 
plimenter? Kjør blot videre (o: med at 
fortælle)', Enhver kan jo gaae, naar han 
vil.'' Bergs. FP. 550. J. kørte videre med 
sine Røverhistorier om Krigen. jRør^.Fi. 
132. køre væk, se bet. 27. 2. dels i udtr., 
der angiver en virksomheds ophør ell. stilstand: 
B. stod oppe ved Tavlen og saa ud til at 
være kørt hjælpeløs med nogle Figurer 
og Bogstaver. ÉNordent.JL.Il.60. især i 
forb. køre træt (jf. u. bet. 2a). Mormor 
lukkede Øjnene, nu var hun vist alligevel 
kørt træt (o: af at tale). AndNx.FE.1.273. 
hjem kneb det hende at følge med — 
hun var alligevel kørt træt. smst.III.38. 
Tyskland er kørt træt, det ønsker at se 
en Ende paa den Krig, det selv har aabnet. 
Fol.^*lfil916.1. Ibsen var (i „Hærmændene 
paa Helgeland") ligesom kørt træt i sit 

fammelnordiske Stof. SvLa. (Skuepl. 75). 
yHb. køre fast, i ring, istaa, sefastosv. 
(jf. u. bet. 6) refl.; i forb. som: Hun lod mig 
udtømme hele mit Forraad af Undskyld- 
ninger og kjøre mig i&st.WinkelHorn. 
Overs, af Scott: RobRoy.( 1884). 141. (hans) 
Blod, der har kørt af Sted med ham hele 
Dagen, synes nu endelig at have kørt 
sig træt. AlbDam.MellemdetoSøer.(1906). 
249. 

C. part. kørende i særlige anv. (nu vulg. ell. 
dial. kør endes. Slange. 'ChrIV.137. Gravl. 
E.113. Esp.§198. UnivBl.1.396. OrdbS. 
(sjæll). jf. Dania.IX.41. Kort.170 samt 
Mikkel8.0rdf.412). 

8) (til bet. 5 og 6) knyttet til verbum, især 
t/br&. komme kørende, en Vogn kom 
kiørendes.Ære6oe.8. En herskabsvogn kom 
kørende torhi.AnkerLar8.VS.9. || være 
kørende, bevæge sig, blive befordret paa 
køretøj; ogs.: være i (have) egen befordring. 
VSO. Brudgommen var ikke kjørende, 
som alle de andre, men han var ridende. 
SvGrnndtv.FÆ.n.l79. „Vil De ikke hel- 
lere køre med mig?" „Er De kørende?" 
„Ja, min Vogn holder henne i Alléen." 



E8m.I.43. if. Feilb. især i forb. som være 
godt (vel, smaat) kørende, have god 
(daarlig) befordring. Landevejene . . have 
været overordentligen slette og Bønderne 
usselt kørende. FNSkovgaard.BS.il. De 
refuserer mit Tilbud (om at benytte min 
vogn), De paastaaer, at De er meget godt 
kjørende (o: paa en tørvevogn). Kierk. 1.37 7. 
Flot virrede de Blankbrune med deres 

fo sorttottede Hoveder . . man var flot kjø- 
rende paa Stenbjerggaarden. iScAawd.-DS. 
45. Feilb. nu oftest (især dagl.) overf. : være 
godt (daarligt) stillet, situeret. Han er ikke 
vel kjørende i sit Been o: han har ondt 
i Benet. KAagaard.Thye.( 1802). 245. *Det 
er rigtigt Synd for C/ea/er-jDirektørene, | 
Mange af dem er vist meget daarligt kø- 
rende. Blækspr.1895.36. Nu er det atter 
nogenlunde med højre Haand. Den ven- 

20 stre er endnu i Bind, men vil forhaabent- 
lig ogsaa komme sig, og saa er jeg igen 
godt kørende. SdjySold.189. disse storbor- 
gere (var) imidlertid ret småt kørende 
og kunde forsåvidt . . godt have sluttet 
sig til sirhe\derhevæge\sen.Svedstrup.EG. 
11.180. 

9) attrib. (ell. substantivisk), især (til bet. 2 
og b) om person, der styrer ell. befordres paa 
et køretøj. Broderen tog medicinsk Exa- 

30 men med Udmærkelse i Fjor — om et 
Par Aar er han kørende Professor (o: har 
egen vogn) 1 Bøgh.lII.37. Gravl.E.113. kø- 
rende kran, se I. Kran 1. || substantivisk. 
De Kiørende. Oehl.SH.14. Giver den kø- 
rende Tegn til Automobilisten, skal denne 
standse Automobilet. Lov Nr.l24^^/b 1903, 
19. jf. Feilb. \\ meton. Man har indført et 
iørénde Artillerie, thi det er vigtigt at 
Kanonerne under et Feldtslag hurtigen 

40 kunne bevæges. FEMulU283. Fyr trevles 
hurtigt op under kørende Færdsel. Suen- 
son.B.II.159. kørende arbejde, (nu 
næppe br.) arbejde, som udføres v. hj. af 
vogne; spanddagsarbejde (mods. gaaende ar- 
bejde (se gaa l.ij, Gangarbejdej. Byens 
Beboere forretter alt det kørende og Gang- 
Arbejde, som behøves til Gaardens Ned- 
brydelse og Opførelse. Cit.l798.(AarbMors, 
1920.60). den kørende post, (foræld.) 

soden agende post; ageposten. vAph.(1772). 
III. Man har kiørende Poster, ridende 
Poster, Gangposter. 750. 7. Pi^S. Byens 
Post blev expederet, de gaaende og kjø- 
rende Poster til et Par Steder i Omegnen 
blev expederede. Tops.II.410. jf.: kørende 
Postbureauer (o: postkontorer i tog).Sal.^ 
XIX.477. 

I>. i særlige forb. m. adv. og trykstærk 
præp. (om køre rundt se bet. 4: og l.i). 

60 10) køre ad sig, (til bet. 2.i; sml. bet. 18.2 
samt ad A.l.i; dial.) holde til venstre. Lange- 
bek.Lex.K122c. Feilb. 

!1) køre af (jf.2iikøre). 1!.l) til bet.2.i. 
II (jf. af B.1.2, afkøre 3; især i per f. part.) 
berøve ved overkørsel. Under Ranger- 
toget. En (arbejder) faar det ene Ben 



86 



kåre 



kere 



86 



kørt 2ii.PoV'ia929.12.sp.6.\\ (jf. afkøre 4; 
dial.) m. h. t trækdyr: udmatte, trætte 
ved kørsel, kiøre et Par Heste atLange- 
bek.Lex.K122c. VSO. Feilb. 11.2) til bet. 4. 
II (f<^9^') **'• ^- ^' fi^^ (^'^ drejende bevægelse, 
hvorved filmen løber af rullen og opbruges). 
Med den yderste Anspænding fik jeg de 
sidste Meter Film kørt af. Kameraet løb 
tomt. Bør d.AM. 186. \\ (nu l.br.) forrette, 
udføre noget hurtigt. Moth.K454. 11.3) 
(nu l.br.) til bet. 6; intr. \\ (jf. afkøre 1) 
køre (rejse) bort; ogs.: køre af sted. 
Moth.K454. Han kiører af, som han var 
rasende. F50.J.78. II O/, af B.l.i; dreje af 
under kørsel. Moth.K454. Da vi vare 
komne det Huus forbi, kiørte vi af paa 
vor høire Baand.VSO. MO. D&H. || f 
standse sin kørsel. VSO. („nu siges: af- 
kiører."). jf.: De har alt kiørt af (o: det 
er ude med dem). Langebek.Lex.K122c. 

12) køre bort (jf bortkøre;. 12.i) (nu 
I br., jf.: „I daglig Tale." VSO.I.464) til 
bet.l: drive, jage bort. Moth.K454. *hiel^e 
til I Det Onde bort at MøTe.JFriis.83. 
*Hans Pædagog, ham fik jeg snart kjørt 
bort, I Og tog en Anden. Erz.VIII. 37. 
12.2) til bet.S: bringe bort, fjerne paa 
vogn (ell. andet køretøj), kiøre Skarnet 
bort af Gaderne. TiSO.i.^ ^4. hans Tjenere 
førte ham bort fra Vognen og lode ham 
kjøre bort (Chr.VI: fare) paa den anden 
Vogn, som han hsLvde. 2Erøn.35.24. 12.3) 
til bet. 5-6: drage, rejse bort paa et 
køretøj; ogs. om køretøj olgn.: bevæge 
sig bort. Moth.K454. *I Vognen Begge 
steg, og bort de k\øTte. PalM.lV.58. Han 
blev (staaende) indtil Korsørtoget var kørt 
bort fra Perronen. X^rac^iwj. 1X^85. Pont. 
DR.IL45. 

13) køre fra. 13.i) f til bet.l: drive, 
jage bort. Moth.K454. kiøre En fra, hvor 
han intet har at bestille. T/SO. 13.2) (jf. 
fra sp.ll38^*; sml. bet. 10; dial.) til bet. 2, i 
forb. køre fra sig, holde til højre. Feilb. 

14) køre frem (jf. fremkøre^. 14.i) (iiu 
næppe br.) til bet. 3: bringe, transpor- 
tere et sted hen paa vogn ell. andet køre- 
tøj. vAph.(1759). 14.2) til bet. 5 og Q: kom- 
me kørende; især: komme kørende hen til, 
frem foran døren, for at modtage nogen. 
Moth.K454. *jeg opholder Dem, | De skal 
paa Bal, alt kiører Vognen hem. Storm. 
(Bahb. Min. 1788. III. 243). endnu holdt 
Kudsken i Baggaarden, uden at have 
modtaget Tegn til at kjøre frem. Etlar. 
GE.I.79. de røde Signaler forbyder Lo- 
komotivføreren at køre hem. Bønnelycke. 
L.31.\\ køre videre, af sted. Æreboe.139. 
Kiør dog frem, at andre kan komme 
forbi. VSO. jf Feilb. \\ (jf. bet. l.\) uegl. 
(baaden) ligesom løftede sig ud af en Sø, 
stod stille et Øjeblik, og kørte derpaa 
frem, halvt begravet i Skum og Skvæt. 
prachm.LK.53. 14.3) (jf. bet. 21.6; overf.; 
i forb. m. med, m. h. t. emne, argument 
olgn.: fremføre; bringe paa bane; køre 



op med. der er dem, der aldrig har spo- 
ret den (o: tænkning uden spænding) . . 
bestandig køre de frem med deres sub- 
jektive Tænkning og ere ikke til at drive 
deifrsL. LFeilb.SS.228. De mest indviede 
(o: i danske forhold) kører frem med Land- 
mandsbanken. Fr Poulsen. VV. 139. 

15) køre hjem (jf. hjemkøre j. 15.i) (nu 
kun dial.) til bet. 1: drive, jage hjem 

10 (ell. bort). Han kiørte Drengen hiem.V SO. 
15.2) til bet. (2 og) 3. Det synes vel en 
Høflighed af en Mand, at hånd tilbyder 
mig sin Tienner for at lyse mig, og sin 
Vogn for at kiøre mig hiem. Bolb.Vgs. 
II. 1. De to Herrer kører Frøken Natalie 
h\em..Drachm.IX.135. W. var kommet ind 
fra Korsør om Morgenen og skulde køre 
Tog 49 . . hjem om Aftenen. Bønnelycke. 
L.11. 15.3) intr.; til bet. 5 (og 6-7).VSO. 

20 H. var gram mod Dyret, da han kørte hjem. 
Bang.SE.223. Søiberg.(PoU^lxol924.9.sp.2; 
se u. bet. 26.4;. 

16) køre igennem (j/. gennemkøre;. 16.t) 
trans.; især (talespr.) til bet. 4:, i udtr. som 
køre en ordentlig igennem (til eksamen 
olgn.), underkaste en haard behandling; trække 
igennem. 16.2) intr.; til bet. 6 (og Q). Moth. 
k455. „Der kommer Sorø. Se godt efter. 
Hvad viser den?" . . „Kør bare igennem." 

30 Bønnelycke.L.24. 

17) køre ind (jf. indkøre samt Kørind>. 
17.1) (nu sj.) til bet.l: drive, jage ind, 
han kiørte dem ind med sin Pidsk.FSO. 
II (arkais.:) han kørte herind paa Slottet 
i Hobevis af løse Kvindfolk og Skarns 
Skøger. JPJac.I.198. 17.2) (jf. bet. 2.3 samt 
bet.21.s) indtjene ved kørsel; indkøre 
(1.3). de svenske Statsbaner (kan) nu køre 
Overskud ind. NatTid:'-'hl921.Aft.2.sp.2, 

40 17.3) til bet. 3: befordre (noget, især: sæd) 
indpaavogn.Moth.K455.VSO.*h2inkiørte 
Kornet . . fra Marken ind. PalM. IV. 53. 
OrdbS.(sjæll.). || især abs. Vi have kiørt 
ind den hele Dag.F/SO. Budde.JF.6. Hø- 
sten i Fjor havde været saa morsom, hun 
og Helga havde været ude hver Dag . . 
de havde hjulpet til at sætte sammen og 
køre ind. AndNx.M.211. Esp.443. OrdbS. 
(SjælL, Møn, Falster). 17.4) intr.; til bet. 6 

50 og 6. Moth.K455. Dronningen . . lod be- 
tage (Eleonora) den store Frihed, som 
hun havde i Christiani 4ti Tid og forbyde 
at kiøre lige ind paa Slottet. Pams. CC/. J/. 
155. med ca. 50 km's Fart kørte (bilen) 
ind i en 40 cm tyk Træstolpe. Pol.^ysl929. 
e.sp.S. 

18) køre ned. 18.i) (nu næppe br.) til 
bet. 1: drive, jage ned. Moth.K455. *Kiør 
ham (o: vantroen) i Helved nedl | Bind 

60 ham, som bedst du veedl Grundtv.SS.I. 
339. 18.2) (jf. ænyd. nedkøre, ødelægge ved 
kørsel; sml. bet. 2.4) vælte ved paakørsel; 
køre over; især: tilføje alvorlig overlast 
ved paakørsel. En ung Dame . . blev i Af- 
tes . . kørt ned af en Postbil. Vognens 
Hjul gik over hendes Hoved, Bryst og 



6^ 



87 



kåre 



kere 



88 



Ben. PoV^lul920.6.8p.4. Tog 49 har kørt 
en Mand ned henne ved Gennemskærin- 

?en. Bønnelycke.L.13. OrdbS.fsiæli). jf. bet. 
.1: Og saa er der det med Damperne, 
som kører Garnene ned (o : ødelægger dem). 
CEw.F.179. 18.3) inir.; til bet. 5 og 6. Moth. 
K455. Kort derefter kiørte ieg need af 
en saare høy Brinck. Æreboe.148. e. br. || 
(jf. bet. l.i) kure, rutsche ned. „Vi spænder 
(o: løber vores vej) — I" sagde Solborg og 
lod sig paa Halen køre ned i Grøften. 
ORung.SS.37. BT.^'U1925.1. 

19) køre om (jf. Køromj. 19.l) til bet. 8: 
føre omkring paa et køretøj; køre omkring. 
Moth.K455. han kørte mig om i Nord- 
sjælland hele eftermiddagen i 19.2) (nu 
1. br.) til bet. 4: vende op og ned paa; 
forandre. Moth.K453. Tidt maa der sø- 
ges langt ude efter de 13 Grader. Er 
V andet under Stormvejr kørt om, kan der 
søges forgæves en hel'^a.t. PoUViolOSl.?. 
sp.3. li (jf. køre med u. bet. l.z) især i forb. 
m. med: behandle vilkaarligt; m. h. t. 
person: narre; løbe om hjørnet med. *nu 
er nok kiørt om med Sma.gen.Wess.240. 
Hostr.S.34sc. Børnevenner . . lade sig lette- 
lig kjøre om og udlee af det kløgtige 
Yeråensfolk. J Fibiger. Liv. 40. Han .. kjø- 
rer om med hdim. Mau.I.13. 19.3) intr.; til 
bet. 5: bevæge sig om, drage omkring v. hj. 
af køretøj. Moth.K455. kiøre om i Gaderne. 
YSO. Siden kørte han om og solgte Brænde 
til Folk. Fleuron.K0.211. |j forandre sin ret- 
ning; dreje om. Kiør om i en anden Gade. 
VSO.(jf ogs. u. Gade B.ij. Feilb. 

20) køre omkring. 20.1) til bet. 8: d.s. s. 
bet. 19.1. Moth.K455. Stiftamtmanden og 
Rectoren kjørte mig hver Dag omkring, 
jeg var Tpa.a. Tlele.IICAnd.Breve.I.40. e.br. 
20.2) (dagl.) til bet. 4: d.s. s. bet. 19.2. Moth. 
K455. Hvor han staaer og kiører omkring 
(o: rører om) deri.VSO. Feilb. || i forb. m. 
med. (Vesterhavet) væltede sig ind over 
de flade Enge, kjørte omkring med Høet, 
lagde det i store Bunker hist og her. 
Feilb.BL.5. 20.3) intr.; til bet. 5: d.s. s. bet. 
19.3. Moth.K455. Veien bliver meget læn- 
ger, dersom vi skal kiøre omkring paa 
Landet. F/SO. e.br. 

21) køre op. 21.1) til bet. 1: drive, jage 
op, hen til et sted. „at drive en af sengen 
med hug." Moth.K455. især i udtr. som 
køre op i en krog, se I. Krog 4.2. 21.2) 
til bet. 2.4: frembringe mærker, aab- 
ninger i, ødelægge ved kørsel. Jøklen 
lyser i Formiddagssolen blaa, hvid — 
hvid, blaa. Som havde en Artilleribri- 
gade holdt Øvelse paa Toppen og kørt 
den op, staar en Mængde sorte Hjulspor 
tilbage. F/ewron.SrH.n5. 21.3) (jf. bet. 17.2; 
især jærnb.) indhente under kørsel; hale 
ind. Færgerne . . gør det ogsaa vanske- 
ligt at indhente en Forsinkelse, her er 
ingen Afstande, hvor man kan køre den 
o^.DagNyh.' 1^1928. 5.8P.2. 21.4) til bet. 4:; 
dels: slæbe, trække, rulle op ell. et sted 



hen. Mjødkarret blev tømt, et nyt kjørt 
op, ja der blev drukket fyldeligt. HCAnd. 
Vl.361. Vi kørte Baaden saa langt op i 
Suddgræsset, som vi kunde. Rørd.AM.66. 
II dels (jf. bet. 21.2): rode, vælte op. Slan- 
gen . . kiørde . . Jorden op til begge Si- 
der, hvor den boltrede sig. Grundtv.Saxo. 
11.17. 21.5) intr.; til bet. 6 og 6: bevæge 
sig i et køretøj til et højereliggende 

iosted. Moth.K45'5. VSO. (u. Opkiørsel). || 
ogs. om kørsel (helt) hen til noget andet. 
køre op forved Indgangsdøren. D&H. 
(eksprestoget) var kørt op i det holdende 
Tog og havde knust de bageste Vogne. 
Bønnelycke.L.81. 21.6) (spec. anv. af bet. 2i.5; 
egl. Jalj om artilleri: indtage sin stil- 
ling. I mueligste Hastighed at kiøre op, 
protse af, og anbringe de skarpe Skud. 
ExercArtil.(1804).15. især i forb. m. med: 

20 kiøre op med Kanoner, med et Batterie. 
MO. D&H. ogs. (jf. ndf.) billedl: nu kører 
han op med kanoner (o: tager voldsomt 
fat, skælder ud olgn.) \ jf. køre op med 
det grove skyts u. II. grov l.i. || (dagl.) 
overf.: køre op med, d. s. s. køre frem 
med (se bet. 14.8/ Hostr.US.1.9. Degnen 
blev saa hvid i Ansigtet som et Hånd- 
klæde af bare Arrigskab, den Gang Pro- 
kuratoren kjørte op med noget Latinsk. 

30 Schand.UM.49. Hr. S. kører op med alle 
de gamle militaristiske Paastande om, at 
Kristendommen . . anser Krigen . . for til- 
ladelig. PoU^U1899.2.sp.2. Butzeb.VF.26. 

22) køre over, bevæge (sig) kørende hen 
over noget (jf. ogs. ovf. sp.82*). Moth.K455. 
Store, ligesaavelsom fastsømmede Tæp- 
per køres dagligt over med Tæppefeje- 
maskinen. IngebMøll.KH.135. || især (jf. bet. 
18.2/' beskadige (et levende væsen) ved 

^overkørsel. Moth.K455. VSO. MO. den 
latterlige Situation, at en Lokomotivfører 
var ved at blive kørt over af Toget. Bøn- 
nelycke.L.lO. (1. br.:) faa et Ben kørt over. 
D&H. 

23) køre paa. 23.1) (jf. køre paa en u. 
bet.i.s; dagl.) drive, jage paa; kilepaa; 
ogs.: skynde sig, jage, gaa energisk 
frem (med et arbejde olgn.). Moth.K455. 
Frode . . befoel sine Folk for det Første 

50 taalmodig at tage imod Alt, hvad Fienden 
vilde bære paa dem (j: i en kamp), og . . 
jo taaligere de Danske tog imod hvad 
man gav dem, des ivrigere bleve Friserne 
til at kiøre paa. Grundtv.Saxo. 1. 85. *kun- 
sten er lang og timerne få — | kør på! 
Hostr.SD.I.184.jf.: *Men tænk hvor kiørte 
Vinden paa, J Hvor Belte-Vandet stødte. 
JFriis.207.\\ især: snakke løs; tale hur- 
tigt. Moth.K453. den gamle Naade kørte 

60 paa: — Han er for fedl Han spiser for 
megetWied.S.88. Feilb. \\ i forb. m. med. 
køre på med arbeidet. Moth.K453. *Vil 
nogen viige fra hans (o: pavens) Kircke 
skick og Orden | Paa Tiimen kiør han 
paa med Liunild og med Torden. Schan- 
drup.A4v.\\(l.br., jf.: „svensk Talebrug." 



89 



kere 



Kørebrng 



90 



MO.) til het.2.v. lade hestene løbe; køre 
til. Moih.K453. MO. 23.2) (jf. køre paa 
noget u. bet.b.i) støde imod under kør- 
sel. Moth.K455. kiøre paa i Mørke. MO. 
D&H. II (1. hr.) m. h. t. person. Blev kørt 
paa i Thisted; jeg blev bragt paa Syge- 
huset Cit.l874.(AarbThisted.iy25.60). 

24) køre sammen (jf. Kørsammen^. 24.1) 
trans. \\ (nu kun dial.) til bet. 1.3: drive, 
jage sammen.Moth.K455. || (dagl.)tilbet.4:: 
blande (forskellige uensartede ting) sammen; 
rode sammen; uegl.: blande sammen i tale, 
skriftlig fremstilling. I er mig overlegen 
med jeres Raisons, dog veed jeg vel, at alt 
det Micmak I staar her og kiører sammen, 
duer ikke for en suur S\\å. KomGrønneg. 
III. 58. H0ysg.AG.l8S. han har kiørt det 
sammen, uden nogen Orden. YSO. MO. 
D&H. 24.2) intr. \\ til bet. 6. de to automo- 
biler kørte sammen (0: stødte sammen) med 
et voldsomt brag j 

25) køre til. 25.1) til bet. 2.1 ; m. h. t. trækdyr, 
især hest: vænne til kørsel. Moth.K454. 
En Kusk, der forstaar sig godt paa at 
køre unge Heste til, faar stundom frem- 
mede Heste til Tilkørsel. YortHj.IY4.27. 
|l billedl., m. h. t. person: vænne til noget; op- 
drage paa; dressere. Bergs.FM.17. Hvor jeg 
beklager, at De (o: en læge) har søgt Deres 
Afsked. Jeg kan ikke sige Dem, hvor 
skuffet jeg er efter al den Besvær, jeg 
gjorde mig med at køre Dem til og gøre 
Dem bekendt med mine Idealer. Po/.Vio 
1926.19.sp.3. 25.2)(jfbet.23.islutn.) til bet. 
2.8 og 5: fremskynde kørselen; køre 
stærkere, saa hurtigt som muligt. Moth. 
K455. hyp I kiør til Kudsk 1 -SÅ;wesp.X5.90. 
Drachm.IX.136. Aldrig (havde lokomotiv- 
føreren) kørt til som i denne Nattetime. 
Fyrbøderen hvilte ikke. Bønnelycke.L.39. 

26) køre ud (jf. Kørud;. 26.1) (dagl, især 
dial.) til bet. 1: drive, jage ud, bort fra 
et sted; især: drive ud af stuen, jage paa 
porten. Moth.K454. Der gik han ind, kiørde 
alle Hestene ud, og vilde just til at trække 
sin egen derind. Grundtv.Saxo.II.146. (han 
tog hunden) i Nakken og kørte ham ud af 
Døren. PRMøll.BL.9. gamle Sager, der i 
tidligere ufornuftige Perioder blev kørte 
ud af Hjemmene som Ragelse. PoZ.Vsi Pi 5.-2. 
Thorsen.152. || jf. bet. 1.2. Vinden var fra 
Land og kørte Flagen længere uå.EMik- 
kels.N.144. 26.2) til bet. 3: befordre (et sted 
hen) ved kørsel. Moth.K455. Det er . . ma- 
geligere at kiøre Dynden ud med Slæbe, 
end paa Yogn.JPPrahl.AC.93. Jeg er el- 
lers ifærd med at kjøre lidt Gjødning ud. 
Baud.H.166. || m. h. t. person. *Min kiære 
Mandl bliv ikke suur; | Jeg hørte Alt, 
thi jeg stod paa Luur. | Du vil kiøre os 
ud i Skoven i Dagl Oehl.1.9. 26.3) (1. br.) 
til bet. 4. køre alt . . ud i eet, ud i een 
Vælling, Ruskomsnusk (o: blande, rode uor- 
dentlig sammen). D&H. 26.4) intr.; især til 
bet.b: tage ud, rejse bort, tage en tur 
til vogns. Moth.K455. *Den tredie kiør 



ud at hente Veed i Skoven. Clitau.PT.130. 
de er hellerikke hjemme; de er kørt ud. 
Wied.CM.lOO. (vi tager) en Vogn og kører 
lidt ud . . Ud ad Strandvejen. pXemrj.i(;em. 
(1919).135. køre ud at spadsere, se 
spadsere. || (især spøg.) til bet. 7.i. Et Øje- 
blik efter kørte (0: dansede) han ud med 
Mejersken; og derpaa med Kammerjom- 
fruen. Wied.6'.50P. sætte sig i Motorjollen 
10 og køre ud og kaste Vod i Havet og køre 
hjem igen til pæn Tid paa Dagen. Søiberg. 
(Pol.'V,ol924.9.sp.2). 

27) køre væk (især dagl). 27.i) (jf. bet. 
i2.\) trans.; spec. (1. br. i rigsspr.) til bet. 1: 
jage, drive bort, væk. din egen Far 
(kunde let) komme og køre os væk med 
Pisken. AndNx.DM.61. Feilb. \\ (jf. bet. 4; 
„Søvæsen." D&H.) kør væk med Skibet, 
o: hal det op paa Stranden el. 1. D&H. 
20 27.2) (jf. Kørevækj intr.; spec. til bet. 7.2: 
fortsætte; klemme paa. Rektor. *Hold 
mundl I Han er gal, han er fræk; | kør 
væk I (Læsningen fortsættes.). ITos/r./SX)./. 
187. 

in. t kere, v. {jf. glda.køven, valgt; 
fra nt. koren (mnt. korenj, holl. keuren 
(glholl. korenj; sa. ord som ty. kiiren; afl. 
af nt. k6r(e), kor(e), ty. kur, se IV. Kur; 
jf. Kurlagen, Kørmester samt Kaar, IV. 
30 kaare) undersøge; prøve (jf.lU, h-dWe). 
(de skal agte) At klædet af god uld beree- 
des, som tilforn af hallen er kløret. Cit. 
1 705.(KbhDipl. VII. 748). 

kere-, i ssgr. især (sml. Kør-^ til II. 
køre (2-3, 5-6), jf. dog Køre-væk, -vælling. 
-arbejde, et. (dial.) (i. s. s. kørende ar- 
bejde (se II. køre 9). Feilb. -bane, en. 
O (jf' -bro 2 sa7nt II. Bane l.i^ især i best. 
anv., om den (midterste) del af gade ell. vej, 
40 der er beregnet til kørsel. Schand.AE.209. 
Færdslen var ret sparsom, baade paa Køre- 
bane og Fortov. KLars.MK.40. PolitiE. 
^^91924.3. 2) (jf. U.Bane I.2; nu næppe br.) 
plads til væddekørsel, tilkørsel af heste m. m. 
VSO. -bord, et. [6] (fagl.) lille bord (til 
forsk, anretninger), der kører paa et hjul- 
stel. PoUhl927.19.sp.4. -brev, et. skrift- 
ligt bevis for at have lært at køre heste, for 
at være uddannet som kusk; ogs. om køre- 
so kort (2) (D&H.). BerlTid.'V2l868.2.Till.2. 
sp.l. smst.^/sl911.Aft.l.sp.6. || (1. br.) om køre- 
tegn. D&H. II (1. br.) tilladelse for en idræts- 
mand til at køre cykleløb; (alm.:) licence. 
Dannebrog.^lhl899.2.sp.8. Meyer. ^(u. Licen- 
ce/ -bro, en. 1) (jf.-hræi; mods. Gang- 
bro 1) bro, der kan taale kørsel, (udelukkende) 
er beregnet paa kørsel. Moth.K456. Mellem 
Vallø Strand og Tryggevælde . . var der 
indtil nyeste Tid ingen Kørebro over Aaen. 
60 HeeAnd.MS.34. 2) (jf I. Bro 3, Gangbro 2) 
t d. s. 8. -bane 1. Politivennen.1798/ 99.15. 
-brne, en (VSO. MO.) ell. et (jf D&H. 
samt I. Brugj. 1) (jf. I. Brug 2.ij i forb. m. 
til : anvendelse, benyttelse til ell. under kørsel. 
A\leNationeThe\in6re (den danske hests)FoT- 
trinlighed til Kjørebrug. PhysBibl.XVIII. 



91 



Kerebræt 



Karende 



92 



254. Schack.8. SophMull.VO.657. 2) (jf. I. 
Brug 4.2; nu næppe hr.) sædvane^ skik under 
kørsel. Det er Kiørebrug at holde af til 
Høire. VSO. -bræt, et. (jf. Gangbræt; 

I. hr.) smal, tarvelig kørebro (1). Pont.UE. 
10. -dreng, en. (jf. -karl, -svend; sj.) 
tjenestedreng, der er kusk. Ing. EF. VIII. 206. 
-dygtig:, adj. (jf. -færdighed; 1. hr.) i 
stand til at køre (heste og) vogn. D&H. 
-flade, en. spec. (0): den del af jærnbane- 
ell. sporvejsskinne, hvorpaa hjulene hviler 
under kørselen. SaUXXI.574. -frakke, 
en. (jf. -kaabe, -kappe, -kavaj, -pels, -slag 
(1) samt Kuskef rakke j frakke til kørehrug. 
Font.FL.168. DagNyh.^^Uol912. Till.2.sp.l. 
-færdig, adj. (jf. -klar; 1. hr.) rede, parat 
til at køre, rejse, en Bonde, som, endog 
kjørefærdig, begav (o: opgav) sin Reise, 
naar han hørte et vist Slags Skovskader 
skrige. Junge.Sél. D&H. jf. Feilb.1.13 u. 
agefærdig. -færdighed, en. (jf. -dyg- 
tig). De nye Kuske . . skal aflægge Prøve 
paa deres Kørefærdighed. BerlTid.^UlOU. 
Aft.l.sp.6. LovNr.l25'Vil913.§17. -gang, 
en. (landbr. ell. dial.) d. s. s. -lo. Kværnd. 
-grav, en. (landbr. ell. dial.) grav (især: 
mergelgrav), hvori man kan køre ned for at 
hente materialer. LandbO.III.314. Feilb. 
-gniv, et. (jf. Gulv 2 samt jy. agegulv 
(Feilb.); landbr. ell. dial.) d. s. s. -lo. Schade. 
Mors.(1806).9. jf Feilb. -handske, en. 
(sværere) handske til kørehrug. Baud.JS.ll. 
Pol.^/iol928.7.sp.4. -hastighed, en. især 
(fagl.) ved angivelse af togs, automobilers 
fart (inden for et vist tidsrum). Sal.IX.1090. 
-hest, en. (jf. -hoppej hest, som er særlig 
egnet til kørehrug (mods. Ridehestj. VSO. 
iKg.4.28 (Chr. Vt afvig.). LandbO.III.314. 
-hjul, et. hjul, der tjener til et køretøjs 
fremdrift (mods. Bærehjul j. LandhO.IIL 
538. -hoppe, en. (jf -hest;. Baud.H.116. 
-hynde, et. (sj.) agehynde, -pude. VSO. 
-kaabe, en. (jf. -frakke osv.) (dame)kaahe 
til kørehrug. Pont.LP.VIII.234. VortHj.II3. 
115. -kappe, en. fj/". -frakke osv. samt 

II. Kappe 1.3, Kuskekappe;. NatTid.^V^ 
191L M.l.Till.l.sp.4. AndNx.DM.IV.29. 
-karl, en. (jf. -dreng, -svend; nu næppe 
hr.) tjenestekarl, arbejdsmand, der er kusk. 
PI.'^^U1771. Kiørekarlene ved (renovations- 
vognene). Pl}V6l806.§l. -kavaj, en. (jf. 
-frakke osv.). Baade (fører og fyrhøder) var 
iført de svære Kørekavajer og tykke Fedt- 
læderstøvler. Bønnelycke.L.140. -klar, 
adj. (jf. -færdig samt klar 6.2^ især om køre- 
tøj: i stand til, beredt til at køre. Lokomo- 
tivet er køreklar og rangeres over paa et 
andet Spor. EMikkels.(DagNyh.^Vil922.8. 
sp.l). PoVia926.1.sp.6. -kort, et. 1) (Ibr.) 
legitimationskort (abonnements- ell. frikort) 
til bgf ordring med jærnhane, sporvogn olgn. ; 
jærnbane-, sporvog'nskort. nu har jeg givet 
hende et Kørekort til Banen, saa kan hun 
jolle derned, saa tit hun vi\. KLars.GV . 
134. Riget.^VBl912.6.sp.2. 2) (jf -brev, -til- 
ladelse; em6.; legitimationskort, der udstedes 



som bevis for, at en person har ret til at føre 
motorkøretøj. DagNyh.^liol925.2.sp.l. 1904 
fik (han) udstedt sit første Kørekort til Bil 
og Motorcykle. Pol.''yA929.6.sp.2. -kran, 
en. kørende kran (se I. Kran 1). Wagn. 
Tekn.41. DSB.Banebygn.89. -kunst, en. 
især (i hest. anv.): kunsten at køre heste til 
ell. at køre med allr. tilvante heste. AWilde. Fra 
SøogLand.(189l).124. SaUKV.185. -kusk, 

10 en. 07- -svend; ^, foræld.) trænkonstabel 
(trænkusk), der fungerer som kusk. MB.1853. 
155. 
Karel, en. se Kørvel. 
Kare-lade, en. (landbr.) lade med kø- 
relo.Aakj.VB.152. Kværnd. jf Feilb. -lejs, 
en. se Kørilejs. -line, en. (jf -rem, 
-tøjle, -tømme; især fagl) oftest i flt., om 
de liner, hvormed kusken styrer hestene. 
MøllH.III.44L NatTid.^yiol912.M.l.Till.l. 

20 sp.2. -lo, en. (jf. -gang, -gulv, -lade, -rum 
samt I. Køring 2; landbr.) del af lade (adskilt 
fra ladegulvene ved en lav skillevæg), hvori 
indkørsel og aflæsning af korn, hø osv. kan 
finde sted. en Lade med Kørelo langs den 
ene Side. LandmB.III.360. JakKnu.GP.81. 
Skjoldb.G.95. Feilb. -lærer, en. lærer i 
kørekunsten. D&H. || nu næsten kun: lærer 
i motorkørsel. Det er Højsæsonen for Køre- 
lærerne i Øjeblikket. Gaderne vrimler med 

30 Skolevogne. BerlTid. ^74 1927. Aft. 2. sp. 2. 
-Ian, en. (1. hr.) betaling for befordring 
af personer ell. varer; fragt (1); kørepenge; 
vognleje. MO. Gods, der ikke . . skønnes 
at kunne dække Kørelønnen, tilbringes 
ikke. DS B.Godsregl.l8. -meter, en. (fagl.) 
maalingsenhed ved kørsel. Kniven (i meje- 
maskinen) gør 14-16 Slag pr. Køremeter. 
Landbo. III. 540. 
Karen, en ell. f et (Chr Borup. PM. 

40 271). vhs. til II. køre. 1) i egl. bet., især til 
IL køre 5-6. Moth.K456. *Han banded' 
Phoebi Kiøretøi, | Og Kudsk, der ikke 
havde smurt, | At ei det Kløren Ende fik. 
ChrBorup.PM.271. ulovlig Kløren og Ri- 
den og Faren. MR.1780.787. Bagges.III. 
230. PalM.V.287. for hurtig Kørsel, og 
Køren i venstre Side af Vejen. J5orrt/ioZms 
Tidende.^yd927.2.sp.3. \\ (jf. Kørind slutn.) 
til IIL køre 7.i. *I hans Bolig | Er en Kjø- 

soren ud o g ind (o: ustandseligt besøg). Rrz. 
D.II.224. 2) (dial.) d. s. s. I. Køre 2. ud i 
een Kjøren. OrdbS.(Fyn). L Karende, 
et. (nu dial.) vhs. til II. køre (især i bet. 2 
og 5j. Det er kun et langsomt Kiørende. 
VSO. Det Kiørende faaer aldrig Ende. 
smst. Feilb. OrdhS.(Ærø). || komme til 
kørende(s) olgn., komme i gang med at 
køre ell. komme op at køre. han maa staa 
af og faa bødet Skaglen. Saa kommer han 

60 igjen til kjørende. Men det varer ikke 
længe, saa snubler den anden Hest for 
h^ixn.SvGrundtv. FÆ. 11.211. Hos en Gaard- 
mand fik de (fire forklædte kvinder) Køre- 
tøj ; da han kom ind efter at have hjulpet 
dem til Kørende, spurgte han: „Hvad, 
hvor blev vorMoer 2dr*Halleby.l78. OrdbS, 



kørende 



Koretur 



94 



(sjæll.). II en kørevejs beskaffenhed; føre (I). 
Feilb. jf VSO. II. karende, part. se II. 
køre C. 

Kere-ne'g:le, en. <S> haandfag, hvor- 
wed føreren (vognstyreren) sætter en elek- 
trisk sporvogn i gang ell. standser den. OpfB.'^ 
11.222. -pels, en. (jf. -frakke osv.). 
EErich8.IEnibe.(1908).25. VortHj.113.1 15. 
'peng^e, pi. (jf. -løn/ Eva var i sit stille 
Sind bange for, at hun skulde gaa derhen 
(o: til et bal), thi Kjørepenge var nogle 
af dem, det var allervanskeligst at faa fra 
Faderen. Tops. III. 402. jf. D&H. \\ spec. 
(emb.) om godtgørelse, der ydes jærnbane- 
og postvæsenets kørende personale under dets 
fravær fra hjemmet. Skr.Nr.60^lzl877. SaU 
XV. 186. -pisk, en. ^j/.Kuskesvøbe; mods. 
Ridepiskj pisk med lang snært til køre- 
brug. VSO. Schand.TF.I.iOi. Aakj.VF.90. 
-plan, en. (jf. Fartplan^ liste over togs 
(sporvognes, rutebilers osv.) afgangs- og an- 
komsttider. S&B, OpfB.n.27. Jørg.Liv.III. 
21. -port, en. (jf. Ageport; især landbr.) 
om (port til) lukket kørerum. JakKnu.G.266. 
De bar ham ind i (en) Køreport. JVJens. 
BF. 150. Skjoldb.MG.37. Feilb. -prave, 
en. prøve i kørekunst; især: prøve, som en 
motorkører maa underkaste sig for at opnaa 
køretilladelse. BerlTid.^lsl911.Aft.l.sp.6. Pol. 
^y9l929.6.sp.2. 

Kører, en. 1) {oldn.keyrir, fremdriver; 
til II. køre 2 (ell. 5); 1. br.) person, som 
fører (ell. befordres i) et køretøj; spec: 
person, som kører heste og vogn (kusk, køre- 
svend). vAph.(1759). sex Karrer med fem 
Kiørere og ti Stude (til mergelgravning). 
0lufs.Ny0ec.I.221. JVJens.P.93. \\ (i avis- 
spr.) person, som fører et motorkøretøj. 
VoreHerrer.^U1920.29.sp.3. PoU'>U1927.i2. 
sp.3. II i ssgr., fx. Fragt- (s.d.), Kane- 
(Argus.l770.Nr.5.4), Motor- (PoU'U1929. 
6.sp.2), Pottekørerfo: pottemand. Feilb.). 
2) om køretøj; i ssg. Selvkører, (fagl.) 
om kørestol, der kan køres af den syge selv. 
TelefB.1929.sp.5U6. 

Køre-redskab, et. (jf. -tøj 1 ; nu sj.) 
hvad der benyttes til kørebrug. (lappernes) 
Kiøre-Redskaber og Fartøie. LTid.1748. 
150. De Redskaber hvormed Jorden ar- 
bejdes ere enten . . Haand- Redskaber 
(eller) Kjøre-Redskaber, som: Ploug . . 
Harv og RuU. Landhuushold.il. 50. MO. 
om trækkevogn, trillebør, cykel olgn.: D&H. 
•rem, en. (jf. -line, -tømme; sj.). *Jeg 
lægger mig i Linen frem, | som Hesten, 
naar den strider, | mens Skæbnen med sin 
Kørerem | hudfletter mine Sider. Drachm. 
UD.312. 

Køreri, et. (især nedsæt.; I br.) vbs. 
til IL køre (2 ell. 5). (den gamle kusk synes) 
at der nutildags ikke er Stort ved det hele 
Kjøreri, efter at alle de mange Jernbaner 
er komne. Bogan.I.122. 

Køre-rum, et. (jf. ænyd. kørerum; 
sml. -gulv osv. samt Agerum; landbr. ell. 
dial.) (lukket) rum til indkørsel (fx. i køre- 



lade). Feilb. -skinne, en. jærnskinne, 
hvorpaa en maskine ell. maskindel (fx. en 
løbekran) kan bevæge sig (i vandret retning). 
-skole, en. skole til uddannelse af kuske 
ell. (nu især) førere af motorkøretøjer. Nat 
Tid.'VB 1893. M. Till.2.sp.l. XoviVrJ^S^^/* 
1913.§17. BerlTid.^V»1929.M.27.sp.5. -slag:, 
et 1) (jf. -frakke osv. samt Kuskeslag; l.br.) 
løst klædningsstykke, slag til kørebrug. D&H. 
10 2) (dial.) d. s. s. -spor'. Feilb. -spor, et. 
(jf. -slag 2; især dial.) spor af vogn færd- 
sel; hjulspor. Schand.SD.181. Feilb.(u. kjøre- 
slag og 2. slag 5/ -stald, en. om forhold 
paa landet : stald til køreheste (og vogne, fx. 
ved kroer, kirker m. m.). Skjoldb.IM.5. Fleu- 
ron.KO.9. Feilb. -stang 9 en. (landbr.) 
trækstang paa mejemaskine olgn. LandbO. 
IV.197, -stol, en. (fagl.) lille, stollignende 
køretøj, hvori syge kan køres (køre); rulle-, 



20 sygestol. D&H. NatTid.V7l909.M.Till.4.sp.6. 
TelefB. 1929. sp. 5146. jf. Selv-, Syge- 
kørestol (smst.). -svend, en. 1) (glda. 



d. s. (Kalk.II.713. Rimkr.);jf. -dreng, -karl; 
nu næste7i kun arkais. ell. hos sprogrensere) 
person, der styrer et med trækdyr forspændt 
køretøj; især: tjenende person, hvis bestilling 
det er at køre; kusk (II.l.i). 2Makk.9.4. Holb. 
DH.III.401. Forordn.^^lil799.§75. *Hold 
stille nu, du Kjøresvendl | Til Fods jeg 

30 møde vil min Ven. Grundtv.PS. III. 201. 
Blich.III.636. Odin selv var Hildetands 
Kjøresvend. HCAnd.SS.VIII.169. TroelsL.^ 
1.182. J0lr.SD.IV.181. \\ talem. (som trusel; 
jf. køre sp.77^^; nu næppe br.): Vil han 
op at age, saa skal jeg visse (o:love)ioVf 
at han f aaer Kiøresvend. VSO. 2) f (astr,) 
i best. f.: stjernebilledet kusken (Auriga). 
Bugge.Astr.4. 3) (dial.) \ tornskade, La- 
nius collurio (hvis lyd ligner en kusks smæk- 

40 ken med tungen), ell. tinksmed, Totanus gla- 
reola (hvis kvidder tydes som „kør til!"). 
Feilb. -sæde, et. [II.2] (nu næppe br.) 
kuskesæde. VSO. MO. -tegn, et. (jf. -brev, 
-kort; 1. br.) legitimationstegn, der giver ret 
fil kørsel paa ellers forbudte strækninger. 
Kjøre- (og Ride-)tegn. S&B. D&H. -tid, 
en. spec. (jærnb.): (fastsat) tid, inden for 
hvilken en strækning gennemkøres, (lokomo- 
tivførerne skal) indvinde, hvad der er tabt 

50 i Køretid, ved at forcere Kørehastigheden 
paa gunstige Strækninger. Sal. IX. 1090. 
Rage.^921. -tilladelse, en. spec. (jf. 
-kort 2 samt Kørselsret; emb.): tilladelse 
til at føre motorkøretøj. Biget.^^hl912.7.8p.2. 
-traad, en. i luften udspændt lednings- 
traad, hvorfra elektrisk strøm (gennem kon- 
taktrulle ell. bøjle) overføres til en sporvogn, 
omnibus olgn. (jf. Bæretraadj. PoVV^1903. 
2.sp.5. SaVVII.l. -trense, en. ^ trense, 

60 som i artilleriet og trænet bruges ved kørsel 
fra sadelhest. MilTeknO. -tur, en. (endnu 
ikke i VSO. (1820)) tur med et køretøj; især: 
udflugt, lysttur med vogn. Hrz.ST.133. For- 
valteren . . sagde ham, at Herskabet . . 
var paa en Kj øretour. Goldschm.Hjl.il. 233. 
Den lange Køretur (0: med toget) op gen- 



95 



KeretøJ 



Kåring 



96 



nem Jylland forøgede kun denne Uro, og 
det var ham umuligt at sove. BGandrup. 
DetødeLand.(19U).20. \\ gøre en køre- 
tur, (jf. gøre 9.7; gldgs.) foretage en tur til 
vogns; tage ud at køre. Hosir.ML.lOl. Schar- 
ling.Livsminder.(l 91 9).l 01 . JakKnuJy.II. 
27. -t»j, et. ftt (i bet. 2) -er. (jf. Fartøj;. 1) 
(jf. -redskab; nu dial.) hvad der udkræves 
til kørebrug: vogn, heste og (navnlig) seletøj. 
alt, hvad der angaaer Ride-Eqvipagen, 
Kiøretøiets og Stald-Reqvisiternes Efter- 
syn. MB.1815.126. Jeg har allerede . . an- 
skaffet en moderne baade brillant og suf- 
fisant Vogn med Kjøretøi fra Kjøbenhavn; 
og mine to Skimler . . beder jeg, at De 
tilligemed vil modtage i Fæstensgave. 
Blich.(183S).VII.134. Feilb. 2) (jf. -værk; 
befordringsmiddel, der kan køre; især: befor- 
dringsmiddel paa hjul; vogn af en hvilken 
som helst slags. ChrBorup.FM.271. *maD bød 
mig Plads i en Karet | (Et sieldent Kiøre- 
tøi for en Poet). Bagges.II.109. Han holder 
tre Slags Kiøretøi. MO. en uoverskuelig 
Mængde af Kjøretøier rullede imellem og 
imod hinanden. Goldschm. NSU. VII. 141. 
Sindssyge og berusede Personer tillades 
det ikke at føre noget Køretøj (o: motor- 
køretøj). LovNr. 125'''' U1913. §17. -tøjle, en. 
(jf. -line, -tømme; /. br.). C C Loren zen. Bej se- 
skildringer. (1877). 183. -tømme, en. (jf. 
-line osv.; nu 1. br.). VSO. MO. -vej, en. 
(jf -bane 1) vej, hvorpaa der kan ell. maa 
køres; (offentlig) til kørsel beregnet vej (især 
mods. Gang-, Ridestij. Moth.K456. Han gik 
til Kirke paa Kjøreveyen, og jeg paa 
Gange-Stien. IIøysg.S.132. *Den støvfri 
Kjørevei, som nys er vandet. PaZilif.7.S05. 
TroelsL.I.gS. -vending;, en. (nu næppe 
br.) 1) det at vende med en vogn under kør- 
sel; ogs.: plads til at vende. I den Gaard 
er ingen Kiørevending.FSO. MO. 2) (jf. 
Haandevending^ fart; hurtighed. Han kom 
ud i en Kiørevending. F/SO. -væk, et 
ell en (Wied.BS.36. OBenzon.FrieHænder. 
(1908). 125. VilhAnd. (Festskr.VilhThoms. 
291)). [lnøikQWæg] (undertiden skrevet i to 
ord. — ogs. Kørvæk, et. Billet tilForf.afGjen- 
gangerbrevene.(1831).6. Børd.Va.59. Fleu- 
ron.K.120). {til I. Køre, jf. ogs. II. køre 
27.2; sml. -vælling; dagl) i forb. (ud) i eet 
(een) køre væk, i een køre (1.2). At rejse 
fire Miil i et Kjørevek er vel meget. IC 
Hedegaard. Beisel796. (udg.1918). 12. (jeg) 
nyser og hoster i et Kjøre væk. CBernh. 
NF.I.16. L. snakkede jo i en Køre væk. 
OBenzon.FrieHænder.(1908).125. Børd.BB. 
51. -vælling, en. [køCOra'væleii] (ogs. 
Kør-. Strange.lSS.10). (jf. -vending (2), -væk 
samt Kørilejs; talespr., 1. br.) som udtr. for 
forvirring, uorden, virvar olgn.: „pærevæl- 
ling". Selve Livet om Bord var ret for- 
skelligartet . . Til Tider var det baade til 
at le og græde over den hele Kørvælling. 
Sirange.NS.lO. \\ i een kørevælling, i 
een køre. VilhAnd. (Festskr.VilhThoms. 2 91). 
n&H. -værk, et. {efter ty. fuhrwerk, 



sml. Foerværk ; 1. br. i rigsspr. (spøg. ell. ned- 
sæt.)) køretøj (2). Biehl.DQ.IV.25. De kal- 
des Chars-a-bancs, og man sidder deri 
paa Siden af Kjøreværket. iV^t/c^t/^o?a.JF. 
(1824). 404. hun lod, som om hun ikke 
kunde høre . . paa Grund af Køreværkets 
(o: automobilets) Brummen. Pont. DB. ^1.1 27. 
|| koll. Saa langt man kunde se frem og 
bagud var der Køretøjer; én skulde føje 

10 tro der fandtes saa meget Køreværk i 
hele Verden. AndNx.PE.1.230. 
Kør-hns, et. se Køerhus. 
Kørild, en. se Kørvel. 
Kørilejs, en. [køri'lai's] ("o^s. Kørelejs. 
VilhAnd.( Festskr.VilhThoms. 291). D&H.). 
{fordrejelse (m. tilknytning til I. Køre, II, 
kørej af ænyd. glda. kyrie eleison (DPs.I. 
20.85.122.130. Falladius.l V.385), kyrie leis 
(KingosP8almebog.(1699).3.11/f.), kyrieleys 

20 (DPs.I.xvi; jf. glda. christeleys (smst.), 
\Lr\st\ie\\2i (DgF.VI.15)), oWn. kiriali, kyri- 
all; sml. mht.\yT\Q\SQ, kirieis ^05^ <t/. leis(e), 
sang); fra (kirkeligt) gr. Kyrie eléison, 
herre, forbarm dig! (jf. Kirke^; opr. som 
navn paa en bøn i den katolske kirke, sunget 
af menigheden („kyrie"), senere som omkvæd 
til salmer ( „ky riesalmer " ), se EAbrahamsen. 
LiturgiskMusik.( 1919). 21.26 ff. 78.138 ff. \\ nu 
dial) om hurtig, uforstaaelig snak, 

^ lang opramsning olgn. KNyrop.SvS.12. 
133. jeg vil ligegodt savne at komme op 
og høre paa hendes Kjørileis en Gang 
om Maaneåen.Baud.AB.395. OrdbS.(sjæll.). 
Feilb. II ofte i forb. i een kørilejs, i 
een køre. KNyrop.SvS.12. det (gaar) saa 
grumme nemt med at strigle, mens han 
snakker i een KiøTileis.Baud.E.347. D&H. 
Feilb. DF.1929.127. 
Kør-ind, et. [kør'en'] (';//'. Kør-ud samt 

40 II. køre 17; dagl., især dial.) egl.: lejlighed 
til, mulighed for at køre ind; fri indkørsel; 
ogs. (jf. 11. køre 7) i videre anv.: uhindret 
adgang, (ofte i forb. frit kørind^. han 
(lod) Tollene trække ud (af skibene), saa 
Vandet fik frit Kiørind. Grundtv. Saxo. 1.71. 
(hun) træder ind, efter at have banket 
et Par Gange paa Døren. Ikke en Sjæl 
i Stuen — alle Døre aabne — frit Kjør- 
ind — det er Orden i et Hus.Bøgh.II.174. 

50 Tilsk.l921.II.8. Mellem den Udhuslænge, 
der vendte fra Landsbyen og saa Stue- 
længen, var et aabent Slip med frit Kør- 
ind og Kørud til Markerne. /S/yoM6.M6r. 
37. II ideligt (og overvældende) besøg af 
gæster; ustandselig tilstrømning; rykind. Le- 
vin. Det er høist besynderligt, at enkelte 
Viinkjældere kunne have frit Kjør-ind 
hele Natten, medens andre strax ved før- 
ste Forseelse blive mulkterede. fir.iSøren- 

60 sen.^l'il862.1o. der begyndte et sandt Kør- 
ind. Det var først Teatermaleren. JBa«^. 
S.143. BSchwanenfl.M.1.38. Feilb. OrdbS. 
(Loll- Falster), der var et stadigt Kørind 
og KøTuå.D&H. 

I. Køring, en. (nu kun dial. Kørning. 
OecMag.II.323. OrdbS.(bornh.)). flt. (nu 



97 



Kåring: 



Kernerdng; 



98 



næppe hr.) -er (i bet. I.2: Moth.K456). (ænyd. 
køring, kørevej, sv. korning, no. kjøring; 
til II. køre) !) (jf, Køren, I. Kørende, Kør- 
sel; 1. hr. uden for dial.) vbs. til II. køre. 
1.1) i egl. bet.; især til II. køre 3 og 6. Moth. 
K456. VSO. „Han skal køre Tømmer til 
Savværket . . Kunde du ikke have Lyst 
til at være Parthaver i den Kørsel?" . . 
„Det vil Mølleren vel ikke finde sig i. 
Han har jo Akkord paa Køringen." Rørd. 
S.118. Du har ikke Lovise med i Dag — 
hvorledes staar det til med hende . . Lo- 
vise er ikke for Køring længer, svarede 
han. Søiberg.L.53. Der maatte vel komme 
en Vogn, hun kunde faa Køring med. sa. 
FLP.167. II (8j.) til II. køre 7.i. med en 
Gang stod Havet i sydende Køring som 
et eneste rygende Sæbeskum. Bornholms 
Tidende:'U1926.2.sp.2. 1.2) (jf. I. Køre \) 
om en enkelt køretur. Moth.K456. han 
kunde jo sidde dér i Agestolen og spise 
(smørrebrødet), for det maatte dog sagtens 
gaa saadan, at han skulde ud paa den 
Køring, og da var det jo bedst, han var 
parat til at lade Dyrene springe øjeblik- 
kelig. J5re^encl.j[)iV.5 7. II i videre anv., om 
arbejde, virksomhed, der udføres i 
eet stræk, uden ophold. Moth.K456. jf.: 
hånd var to køringer i fær med fienden 
(o: foretog to angreb). smst. (ud) i een 
køring, paa een gang; i een køre. hånd 
giorde det i én køring. Moth.K456. OrdbS. 
(Loll.- Falster). 2) (dial.) sted, hvor man 
kan køre ind; indkørsel (2); ogs.: kørelo. 
Feilb. 

II. Kering:, en. person, der kører (sty- 
rer); se Plovkøring. 

ILormesCse), en. se Kyndelmisse (og 
Kermessej. 

Ker-mester, en. {ænyd. d. s.; jf. ty. 
t kurm eister, holl. keurmeester, vrager, 
østfris. kormester, leder af hingstekaaring ; 
til III. køre ell. nt. kore , kore , holl. keur, 
<y. kur, valg, se IV. Kur; foræld.) (offent- 
lig ansat) person, der undersøger en vares 
(fx. klædes, sæbes) kvalitet og godkender ell. 
forkaster den ; vrager. Moth.K46. En hall- 
mester og tvende Kiør-mestere (i klæde- 
hallen i Kbh.). Cit.1705. (KbhDipl.VII.747). 
Langebek.Lex.K128c. Beskr.^*hl744. Stæ- 
dernes Øvrighed skal for hvert Syderie 
beskikke en Kørm ester. JF'orord[n.V4jf 775.^5. 
CNyroip.Sæbesyderier.(190S).10. 

Kjormisse, en. se Kermesse og Kyn- 
delmisse. 

I. Kerme, en. se II. Kørner. 

n. kerne, v. ["kørna, 'ko-rna] -ede. vbs. 
-ing (se II. Kørning/ {jf. ænyd. kølnet, tær- 
ske (sml. sjæll., lollandsk kølle. SjællBond. 
118. OrdbS.), sv. korna (dial. ogs. kolnaj, no. 
kjørne, no. dial. kyrna, modnes, tærske om, 
isl. kyrna, korne, jf. nt. (ty.) kornen, ty. kor- 
nen; til Korn, sml. korne samt III. kørne, 
kørnet; i bet. 2 fra ty. kornen (f kiirnen), 
sml. korne 2) 1) 07- HI. kerne 2, korne 1; 
landbr.) løsne stakken fra det aftær- 



skede byg ved plejling, udtrædning af heste, 
kvæg ell. (nu) paa maskine (tærskemaskine, 
kørner). Moth. K300. Fleischer. AK. 125. 
MøllH.III.691. »Faaret . . | og Studen, som 
kjørnede Byg.Aakj.VVF.l27. Naar man 
kørnede med Plejl, var man som oftest to 
. . Men ofte blev der „kørnet" ved at man 
lod Heste trampe påa. Kornet. FrGrundtv. 
LK.259. SjællBond.118. Feilb. Brenderup. 

10 §24. II om lign. behandling af andre korn- 
sorter. Havren bør . . kørnes saa stærkt, 
at Stakken slaas at LandhO. 11.549. Thor- 
sen.156. OrdbS. (Falster). \\ billedl. Guds 
Sæd er god Sæd I Den mangler ikke Spi- 
rekraft. Spidserne er ikke kjørnede af 
Guds Ord. Kirkebladet. 1888. 361. \\ (jy.) 
prygle; banke. Feilb. 2) 07- Kørne-krudt, 
-mølle, Kørningshus (u. II. Kørning 2); nu 
næppe br.) danne korn (3.i) af noget; 

20 korne (2). Moth.K300. især m.h.t. krudt: 
VSO. 

IIL. kerne, v. ['kørna, 'ko-ma] -ede. 
{fra ty. kornen, af,, af korn (jf. Korn 3.2 ) ; 
sml. II. Kørner samt II. kørne ; 0, især smeci.) 
slaa hul med en kørner; mærke med kør- 
ner (II.l). Moth.K420. To firkantede Stæn- 
ger afhugges eller afsaves . . og spændes 
fast sammen. Pladsen for Bolthullerne 
mærkes og kørnes i Lejets Overpart. 

30 Eaandv.246. H annover. Tekn. 2 30. 

Kerne-apparat, et. [II.l] ('Z. br.) kørne- 
maskine. Larsen. LandbO.III.314. -jærn, 
et. [II.l] (landbr., foræld.) jærnredskab, 
hvormed byg kørnes paa logulvet i st. f. med 
plejl. MøllH.lIL69L D&H. OrdbS. (sjæll). 
-krndt, et. {æ7iyd.glda.kørn(e)krndt; jf. 
II. kørne 2 samt Kornkrudt, <i/. kornpulver ; 
^, foræld.) fintkornet krudt; især: fæng- 
krudt. OpfB? 11.124. AarbKbhAmt.1927. 

'0 200. -maiskine, en. [II.l] (jf. -apparat, 
-jærn, I. Kørner; landbr.) maskine til kør- 
ning af byg. MøllH.IIL692. LandbO.IIL 
314. -mærke, et. [III] kømprik. Tekn 
MarO. -melle, en. [II.2] (foræld.) krudt- 
mølle, hvor krudt kornes; korningshus (se 
korne 2). VSO. -pnnkt, et. [III] d.s.s. 
Kørnpunkt. TeknMarO. 

I. Kerner, en. ['kørnar, 'ko-rnar] fit. 
■e, (iiZ II. kørne; J/'.Kørnemaskine; landbr.) 

50 del af tærskeværk ell. selvstændig ma- 
skine, hvormed byg kørnes. D&H. 
LandbO.III.314. jf. Kniv-, Slaglekørner. 
IL Kerner, en. ['kørnar, 'kornar] flt. 
-e. (f i bet. 1 Kørne. Moth.K420. VSO.III. 
K395. flt. -r). {sv. kornare ; fra ty. korner 
(kerner); til ty. kornen (se III. kørn e^ ell. 
korn (jf. Korn 3.2 j) 1) (især smed.) lille 
staalstang med afrundet spids, der 
anvendes til at frembringe smaa for- 

60 dy bnin g er, punkter, i metal. Wagn.Tekn. 
240. Hannover. Tekn. 2. 2) (jf. Korn 6) om 
(hver af) de to spidser, mellem hvilke 
arbejdsstykket indspændes paa en 
drejebænk; kørn(er)spids. D&H. SaV 
XV.187. 
Kemer-dng:, en. [I] (landbr.) traad- 



XII. Rentrykt «>/j 1930 



99 



Kernerprik 



Kar vel 



100 



væv, der i visse kørnemaskiner omgiver cy- 
linderen. LandbO.III.31e. -prik, en. [II.l] 
kørnprik. PolitiE.Kosterhl.^ltl922.1.sp.2. 
-slås, et. (nu dial. Kørne-. Moih.K420. 
OrdbE.(Fyn)). [II.l] slag med en kørner; 
ogs.: kørnprik. Wagn.Tekn.193. -spids, 
en. (jf. Kørnspids) d. s. s. II. Kørner 2. 
D&H. SaUXV.187. 



skutere med)y fik hans Blod aldrig en 
Times sundt Kørrundt. CDangaard. Fri- 
sind.(1906).18. -rnndtenom, en ell. et 
(Feilb.). [kø()r'ron'rZ(a)n|(nm'J (til II. køre; 
dagl., især dial.) 1) d. 8. s. Kørom 2.i. Feilb. 
2) d. s. s. Kørom 2.2. Feilb. jf. : Mage til 
Kørrundtenom af alle mulige Indtryk, som 
dem en Konfirmand udsættes for i Løbet 
af Konfirmationsdagen, skal man dog vist 



Kørn e-slag;, et. se Kørnerslag. 

kernet, (part.) adj. ['kørna^, 'ko-rnaf] lo lede længe om. ProtestantiskTidende. 1910. 
1) (landbr.) til II. kørne 1, om byg: som 499. -sammen, et. [kø()r'sam'(a)n] (til 



har undergaaet kørning. Moth.K300 
LandmB.L6d9. det kjørnede By g.Aakj. SV. 
VIII.13. 2) {jf.no.dial.kyrnt, modnet, kor- 
net, ty. gekornet, kornicht, kornig; til II. 
kørne 2 ell. Korn; nu næppe br.) kornet (1). 
Moth.KSOO. jf. rødkørnet. 

I. Kerning:, en. se I.Køring. 

II. Kerning, en. vbs. til II. kørne. 1) 



II. køre 24(i) ; dagl.) d. s. s. Kørom 2.2. Nord. 
Ugeskrift. 1837. 416. sandt og falsk, rigtigt 
og galt er rodet ind i et uhjælpeligt 
Kørsammen. FlensbA.^/iil904.1.8p.4. en 
ubeskrivelig Soveplads — et Kørsammen 
af Skind, Bylter og Pjalter. AndNx.MD.43. 
Kersel, en. ['kørs(8)l] Bøysg.AG.143. 
flt. kørsler ell. (nu sj. "i rigsspr.) -er (Moth. 



(landbr.) til II. kørne 1, m.h.t. byg. Moth. 20 K456. OeconJourn.1757.515. VSO.jf. Feilb.). 



K300. Bygets Kiørning ved Maskinen er 
langt bedre, end ved Haandtærskning. 
Begtr.Sjæll.II.484. LandbO.IV.47. Nord- 
sjællF. V. 37. j/. B y g k r n i n g. Aakj. VF. 
145. II konkr.: saa meget byg, som kørnes 
paa een gang. Feilb. Or db S. (Falster). 2) (nu 
næppe br.) til II. kørne 2: korning. Moth. 
K300. \\ om krystallisation af sukker; 
jf.: Denne (bygning) var bestemt til Tør 



{ænyd. d. s., sv. korsel, no. kjørsel; vbs. til 
II. køre; jf. Køren, I. Kørende, I. Køring) 
1) især til II. køre 2-3 ell.b: det at køre dl. 
blive kørt. l.l) i al alm. Moth.K456. man 
(kan ikke) undvære Hæstene . . til daglig 
Kiørsel. Holb.Qvægs.401. Vi . . nærmede os 
først efter otte Timers Kiørsel det ind- 
bydende Bsimeln. Bagges. L.l. 306. han 
(har) ved sin Kiørsel holdt dem i bestan- 



rehuus for det kogte Sukker eller som 30 dig Angest for at vælte, smst.416. Kørsel 



det i det techniske Sprog hedder Kør 
ningshuset (corning-house). ThRasmus- 
sen. Erindringer fraSt.Croix.(1866 ).255. 

Kern-prik, en. (jf. Kørne mærke, Kør- 
ner-prik, -slag; til III. kørne j mærke 
(prik, punkt) frembragt med en kørner (II.l). 
Hannover. Tekn. 2. -punkt, et. ^j/*. Kørne - 
punkt; til III. kørne j d. s. Haandv.221. 
OpfB.^IILlOl. -spids, en. d. s. s. 11. 



med Sand. D&H. Kørsel af Materialer. 
Lærebog iIIandels-Teknik.(192o).516. \\ (sj.) 
til II. køre 6. (de steder) hvor de utætte 
Gruusvogne havde deres Kiørsel. Bahb. 
Tilsk.1795.436. 1.2) (nu l.br.) om en enkelt 
køretur. Naar en Hest har været i en 
Reyse eller Kiørsel . . bindes han op i 
Opholds-Remmen. OeconJourn.1757.182. \\ 
i flt.; især (foræld.) om. hoveriarbejde med 



Kørner 2, Kørnerspids. Suenson.B.III.376. 40 vogn, ægtkørsel olgn. (jf. ogs. Kirkekørsel j. 



Ker-om, et ell. en (ZakNiels.NT.14. 
D&H. Feilb.). [kø()r'com'] uden flt. (til II. 
køre 19; j/. Kør-rundt, -rundtenom, -sam- 
men; dagl.) 1) (l.br.) svingom; tagfat olgn. 
D&H. jf. Feilb. samt: *Hvis Børnene kom, | 
så lavede Sparre et sligt Kørom, | at selv 
Agnete blev fornem. Blaum.AH.61. 2) om 
hvad der er blandet, „rodet", sammen, egl. 
ved omrøren ell. lign. bevægelser (jf. Kør 



en Material-Vogn med 2 Heste holdt han 
til smaa Kiørseler ved Gaarden. Oeco7t 
Journ.1757.515. Arbeidet i Marken stand- 
ses ikke sjelden ved overordentlige Kjørs- 
ler. Olufs. Ny Oec.L^ 162. Øverød Bønder 
(maatte) gøre Arbejde og Kørsler til Bi- 
skoppens Borg. AOl7'.FA.191. 2) færdsel, 
trafik, som foregaar med køretøjer; 
vognfærdsel *Stadens Nørre-Port, som 



sammenø. 2.i) (kog.) tykmælk, hvori revef 50 manforbedret har, | Nu er^igien til Brug 
rugbrød, sukker m. m. røres om. Gadeordb.^ 
FrkJ.Kogeb.121. 2.2) forvirret blanding; 
miskmask; sammensurium; ogs.: forvirret 
snak. Gadeordb.'^ et Kørom af Meningsløs- 
hed og TiUBd\åig}ieåer.ZakNiels.Maagen. 
160. Hvor De dog har nogle mærkelige 
Øjne I Et bestandigt kommende og vigende 
Kørom af Ydir^erl AaBrodersen.Snurretop. 
(1924).33. j/.Jy. køromhej ( Feilb. u.'kiøri- 
lejs), køromher (smst.IV.265). 

Kerrel, en. se Kørvel. 

Kerres, et. se Køers. 

Ker ri Id, en. se Kørvel. 

Ker-rnndt, subst. [kø()riron'd] (til II. 
køre; /. br.) d. s. s. Kørom 1. dersom S. 
ikke havde mig til den Brug (o: at di- 



og Kiørsel gandske klar. Prahl.ST.n.l71. 
Her er megen Kiørsel og Færsel i denne 
Gade. VSO. MO. D&H. Kersels-, i ssgr. 
især til Kørsel 1; fx. (foruden de ndf. an- 
førte): Kørsels-penge, -reglement, -ret- 
ning, -udgift, -ret, en. (1. br.) køretil- 
ladelse. Riget.Viil911.2.sp.5. -nlykke, en. 
ulykke under kørsel med vogn. D&H. Kbh. 
^/6l911.2.sp.4. -Tæsen, et. (foræld.) be- 
60 fordringsvæsen. MR.1826.19. 

Ker-nd, et. [kø()r'u-'9] ("smZ. Kehraus; 
1. br.) til II. køre 26; især i forb. m. Kør- 
ind (s. d.). 

Kervel, en. ['kørv(8)l] ell. (gldgs. (især i 
Kørvelsuppe) og dial.) ['kør(a)l] (jf.JTusch. 
21. Esp.§50. Feilb. samt foræld, skrivemaa- 



101 



KerTelkaal 



Kevl(e) 



102 



der som Kør(r)el (Moth.Conv.K263. vAph. 
(1764)), Kør(r)ild (Agerhech.FAH.23. sa.FA. 
1.30), Kyrril (Bøeg.S.95)). flt. (1. br. i alm. 
spr.) d. s. ell. (nu næppe hr. i rigsspr.; se ndf.) 
kørvler (kørler). {ænyd. kørvel, kerel, keruel 
(Harp.Kr.xcviii), kørrel (JTusch.21), glda. 
æda. kiruæl, kyruæl ( Harp. Kr. 299), sv. kor- 
vel (fsv. kyrvil, kirvil j, no. kjørvel; gennem 
oeng. cyrfille, cerfille (eng. chervil^ ell. mnt. 
kervel(d)e (jf. ty. kerbelj fra lat. c(a)ere- 
folium, gr. chairéphyllon) S( om forsk, til 
skærmplanterne (kørvelgruppen, Scandiceæ) 
hørende planter (sml. Kørvelroe^; især om 
slægten Anthriscus Hoffm. (jf. fx. Gærde- 
kørvel^ og navnlig om den som køkkenurt 
dyrkede have-kørvel, A. cerefolium (L.) 
Hoffm. JTusch.21.284. Suppe med Kørild 
og Persille kaagt. Agerbech.FAH.23. *jeg 
planter den Kaal | Eller Kørvel, hvis Art 
hos os er iremmeå.Hrz.VI.ll. Lange.Flora. 
563. II vild kørvel, skovkørvet, A. sil- 
vestris (L.) Hoffm. JTusch.21. Stuck.S. 
25. IRaunkiær.ID.9. FolkLægem.II.15. \\ 
spansk kørvel, art af slægten sødskærm, 
Myrrhis odorata (L.) Scop.Jtusch.149. MO. 
Warm.Frøpl.344. \\ i flt.; spec, dels (nu 
sj.) som sammenfattende betegnelser for de til 
kørvel-gruppen (Scandiceæ) hsrende planter : 
Kørvler. Scandicinæ. Drejer. BotTerm.270. 
dels (dial.) som pi., om have-kørvel: k(j)ør- 
ler, }^yrleT.JTu8ch.21.284(jy.). ILarTel- 
kaal, en. (kog., nu 1. br.) d. s. s. -suppe. 
Moth.K457. VSO. MO. D&H. -roe, en. 
Sif mellemeuropæisk art af slægten hulsvøb 
(af kørvel-gruppen), der dyrkes p. gr. af den 
(som gemyse anvendte) opsvulmede pælerod; 
Chærophyllum bulbosum L. Warm.Frøpl.344. 
HavebrL.^465. -suppe, en. (jf.-ksLBl; kog.) 
kødsuppe med hakketkørvel m.m.vAph.( 1764). 
FrkJ.Kogeb.94. -valle, en. (apot, foræld.) 
lægemiidel bestaaende af valle, kogt sammen 
med kørvel. Apot.(1791).77. 

H.er-Tæk, -vælling:, se Køre-væk, 
-vælling. 

I. Kes, en. se I. Kys. 

II. kes, præt. kosten, keset, part. 
se II. kyse. 

Kesken, et. se II. Kyssen. 

kesse, V. se kysse. 

Køssel, en. se Kyssel. 

kossen, part. se II. kyse. 

Kost, en. se Kyst. 

I. Keter, en. ['kø-'(?9r] (nu kun dial. 
Kytter. Moth.K423. LTid.1728.619. ibet.2: 
Bregcnd.HS.39. jf.Feilb. samt Ky t er. Aakj. 
VB.19. Køtt(ir.FrHorn.PM.127. jf.Feilb.). 
flt. -e. (ænyd. kyttre, fk., kytter, intk., i bet. 
1, kytter i bet. 2 (Kalk. II. 688. ¥.6 30); fra 
nt. (ty.) koter, maaske forkortet af mnt. ko- 
terhunt, hondehund (til mnt. koter, indsid- 
der, nf kot, se I. Kaad, Kaadnerj; i bet. 2 
vist til dels sammenfaldet m. et andet ord: 
SV. (dial.) kytt(er), kyttare, lille dreng, jf. 



SV. kotte (kott, kutte), grankogle, lille dreng, 
besl. m. I. Kode; sml. ogs. køjter; dagl) 1) 
hund; især (foragt.): hund uden racepræg; 
tarvelig hund; bondehund (jf. Bonde- 
køter j; ogs. (jæa.) om hund, der ikke egner 
sig til jagt; ofte som skældsord. Reenb.II. 
223. *Færdighed og Mod, | Vil stedse 
Støveren fra nedrig Køter skille. Tode.I. 
127. *Kiøteren biæffer ad Gangeren stor, | 

10 Dværgene kæmpe mod Asathorl Oehl. 
(1851). 11.145. *Gjø mod Himlens Stjerne | 
er Køteres Lyst. Schand.SD.34. Hvor gider 
Du (o : en jagthund) indlade Dig med den 
væmmelige Køter, det er jo en komplet 
MessdViSincel Baud.G.167. 2) overf., om per- 
son; ofte som skældsord. 2.1) (nu dial.) som 
betegnelse for et ungt menneske ell. et barn : 
knægt. Moth.K423. Aakj.VB.19. der var 
saa mange bitte Kyttere . . een i Vuggen 

^ og een i Gangvognen og to, tre Stykker 
desforuden. Bregend.HS.39. Feilb. jf. bet. 
2.2: Gaaer jeg hen til den unge Kiøter, 
har han vist puttet hende et Steds hen, 
hvor jeg ikke kan faae Fingre paa hende 
. . Hun er vist nok hos den unge Knegt! 
Rahb.(Skuesp.XII.301). 2.2) som foragt, be- 
tegnelse. „Et dorskt menneske. *" Moth. K42 3. 
især: ussel, tarvelig person; person, der op- 
fører sig, handler slet; sjover, iblandt en 

30 stor Hob Skrifter, han citerer, findes der 
en Hob smaa Tydske Kiøtere af ringe Ca- 
liber, som ei vare værde, at opregnes. 
Gram. Breve. 44. VSO. „han tog nok af 
Kassen?" — „Ja, og saa stak han af . . Og 
nu lever saadan en Kjøter maaske ovre 
i Amerika . . som en rig og anset Mand." 
Hostr.KG.1.3. JVJens.H.180. 
II. koter, adj. se køjter. 
Koter-, i ssgr. (især foragt.) til I. Kø- 

40 ter 1-2, /x. køter-agtig, -hvalp, -natur, j/.: 
*Baggehunden (o: Jens Baggesen) | Har 
altid (haft) | Et eget Slæng med Kroppen, 
naar han smeed | En Kjøter-Kat (o: en 
foragtelig modstander) i Rendestenen ned. 
Hrz.D.III.145. -hnnd, en. (ænydl. kytter- 
hund; nu især dial.) d. s. s I. Køter 1. Moth. 
K423. Winth.HF.191. HCAnd.II.327. en 
lille køterhund, der ved sin bjæffen tror 
at have sat den forbikørende vogn i be- 

50 væselse. Kold.B.85. Feilb. y/". I. Køter 2: 
•selv Løvinden fandt sin Spads | I dette 
litteraire Fjas; | Hun logred for og gjorde 
Stads I Af mangen skabet Køterhund, i 
Naar paa Papir sin Pote kun | Han havde 
ssit. Winth.I1.134. kotre, v. ['kø'OfZra] 
-ede. (jf. ty. kotern, opføre sig som en køter; 
til I. Køter; sj.) behandle haardt; hundse. 
„Tag den med Ro . .1" kunde han (o: en 
officer) sige, naar nogen af hans under- 

60 ordnede temmelig ivrig køtrede Mand- 
skabet. -ffø./sfeB^.iSPO.iiT'O. Køtter, en. 
se I. Køter. 
K.ovl(e), en, et. se I. Kævle. 



li, et. [æl] Høy8g.AQ.2. hest. f. -'et ["æra^] 
f,i. -'er [^æl'Qr] 1) navn paa sprog lyd. Rask. 
Betskr.65. forskellige I-Lyd. Brøndum-Niel- 
sen. Dialekter. (1927). 80. II (sprogv.:) det 
tykke 1, en i norske og svenske dialekter 
forekommende l-lyd (mindende om r). det 
norske og svenske „tykke" 1 som i Ola. Fi^^ 
Thoms.Afh.III.456. Jesp.Fon.227. Brøn- 
dum-Nielsen. Dialekter. (1927). 80 f. jf: Jo- 
Stein. *„Vær hilset Olal" Olaf. *„01a? jeg 
kan høre, | Du est en ægte Døl, du taler 
L'et I Saa fyldigt ud.« Oehl.EJ.36. hult 1, 
l-lyd, ved hvis frembringelse fortungen er 
skeformet udhulet, medens bagtungen hæver 
sig mod den bløde gane. Jesp.Fon.411. En 
særlig l-lyd — sædvanlig kaldet „hult 1" 
og lydende som Engelsk 11 i fuU, all — 
findes flere Steder i JyWsind. DF.1927.21. 
2) navn paa bogstav. L. Er det ellefte 
bogstaf i det danske og det niende af de 
meåly åenåe. Moth.Ll. VSO. et stort L, et 
lille 1 i II om hvad der ved sin form (figur, 
tegning) minder om et L: det store L, 
(jf. C 3; zool.) sommerfugl med h-lignende 
vingetegning, Leucania L. album. FrHeide. 
Sommerfugle-Atlas. (1913). 10. jf: Søren 
Knudsens Hus var et L -Hu s. I den lange, 
lave Længe var der Beboelseslejlighed 
og Stald. ACAndersen.Drømmen.(1918).206. 

II som forkortelse af ord, der begynder med 
, L: L. ved Afkortninger istedet for Livre, 
Lod, Lybsk. HandelsO.(1807).91. *Variation 
han (o : festdekoratøren) inte ha'de, | Det var 
kun C (o: Christian) og 9 og L (o: Louise). 
Blækspr.1892.13. i metersystemet 1 betegnelse 
for Liter: Hage.^1022. 

I. la, interj. [la] brugt, naar man synger 
(traller) en melodi (ell. øver sangstemmen) 
uden ord (la la la osv.; jf. trala samt lalle). 
Jean. (Dantzer og synger) „La la la la la 
la la." Holb.JeandV.5. *Jeg idag ei synge 
kan, I Ei en eneste Roulade | Jeg at gjøre 
var istand. | Hvis jeg skal. Mama, | Faaer 
jeg tralle da: | La la la la la la la. Heib. 
Poet.VI.55. *0g lille Maren | Og store Ka- 
ren I De traller i vildene Sky: | La la la 
la la la la. Bøgh.D.II.266. *01e sad paa en 
Knold og sang | lal-la-la! | Faar og Beder 
omkring ham sprang | — tral-la-la 1 ^afe/. 
SV.L86. 

II. la, i forb. (saa) la la, se lala. 

in. la, i forb. å la, se IV. å (jf. alamo- 
disk^' om la grippe, se Grippe. 

IV. la, v. se IV. lade. 

lia-, i ssgr. se Lade-. 

I. L<aa, en. [lå'] (ogs. Lo. [lo-'] SRam- 
husch.RingkøbingFjord.(1900).8.90. Fleuron. 
VS.16. Feilb. jf. ndf). flt. -er. (isl. oldn. lå, 
søen, som brydes mod kysten, færøsk logv 
{gen. låarj, nederste rand af sandet strand- 



bred, som beskylles af bølgerne, jf. shetlatidsk 
le, havbølge, som bryder mod (flad og sandet) 
kyst, lovi, lang havbølge, som ruller ind mod 
stranden, no. (dial.) laa, mosevand, mht. la^ 
vandpyt, mosevand; jf.N oB. XIV. 147. Brøn- 
dum-Nielsen. GG. 1.167 ; dial.) rende ved 
kysten, især rende, som havvandet ved flod- 
tid løber op igennem; ogs. om rende i hav- 
bund tæt ved kyst (igennem revler ell. niL 

10 grunde) ell. (sj.) om lign. rende ell. indskæ- 
ring i en aa, hvor fisk holder til (Fleuron. 
VS.16. jf. Lakselo. smst.lO). 1 godt, stille 
og søelyst Veir sættes de første Stæg til 
Mærke . . deels inde i Loerne, deels paa 
Dybet efter Aalegræs og Indløb ved Sand- 
revlerne sættes der bestandig. PCMøller. 
B.ou.(1833).22. (vaden) er gennemfuret paa 
tværs af utallige Laaer og mindre Vand- 
løb, gennem hvilke det forsinkede Vand 

20 fra Pytter og Slund paa de højeste Strøg 
af Vaden i rivende Strøm søger ned mod 
Dybet. Trap.^IX.218. HimmerlKjær.1925. 
289. Feilb.II.441.IV.291. OrdbS.(Lange- 
land). jf: 3 smaa Ruser til Indloerne 
og 3 store til Dybet. FCMøller.Eou.(1833). 
23. II i stednavne. Laaen er en lang smal 
Indskæring eller Rende paa Egholm i Lim- 
fjorden, Ejlands Laa en lignende Rende 
ind i Engen paa Rømø. JohsSteenstr.DS.98. 

30 (fra) Rheden eller Sommerhavnen . . fører 
et Løb . . gennem Laaen . . i sydlig Ret- 
ning. EKroman. Marstals Sø fart. (1928). 75. 
jf. smst.121. Loen ell. Fanø Lo, løbet ind 
til Nordby paa Fanø. Cit.l864.(0CHammer. 
VesterhavsøernesForsvar.(1865). 74). Trap.*' 
VIII.537.539. 

II. liaa, en. se I. Lad. 

III. laa, præt. af ligge. 
liaab, et. se Løb. laabsk, adj. se 

40 løbsk. 

Liaad, et ell. (især dial.) en {Moth.L184, 
Begtr.Sjæll.II.428. Jørg.LT.43. Feilb. BL. 
111. OrdbS.(Loll-Falster)). [Imd] Høysg.AG. 
13.137. (ofte skrevet Lod. — dial. ogs. Lød, 
MDL.Dengl.By.l927.31.Esp.213.jf. Feilb.). 
best. f. -det, -den ['l(n8'af, il(na'(8)n] {ænyd. 
d. s. (jf. æda. Reynær Lothbroki. EllenJørg. 
Anndles.(1920).67), sv. ludd (f lodh, sv. dial, 
lå), isl. lod, shetl. lodd; jf. sv. dial. ludda,. 

50 lodja, no. lode, oldn. lo9i, laaddenhed; sml. 
II. laadden, Lodde || især (koll.) uden art. 
ell. i best. f.) 

1) om tæt, fint, filtagtigt lag af 
korte haar olgn. l.l) (1. br.) i al alm. 
Fløiel . . Et Slags overskaaret Silketøi,, 
som paa den ene Side har meget tæt og 
fiint Laad. MO.I.519. (natsommerfuglens) 
Hoved og Følehorn var tæt dækkede af 
hvid Lasidå. Jørg.LT.43. jf.: en graa Ager, 

60 dækket som med brunt Lodd af den spi- 



106 



liaad 



laadden 



106 



rende Rug. Rørd.E.41. 1.2) (jf. Føn; især 
fagl.) om (lag af) fine haar paa plan- 
tedel (blad, stængel olgn.); (lag af) dun 
(2). NvHaven.OrtklOO. (frøene er) besatte 
med et Slags perlegraat bomulden Laadd. 
vAph.Nath.Vl.63. (han) har ved at legge 
Mærke til det Laad, som bedækker denne 
Plante (o: kikerært), iagttaget, at der af 
Enden paa Laaddet udkom en meget syrlig 
Vædske. PhysBibl.XIII.SSO. *Liig spæde 
Laad, der værner om | Mosrosens Purpur- 
helligdom. Winth.V.89. Kløverens Blad- 
skimmel . . foraarsager afblegede Pletter 
paa Bladene . . Paa Undersiden af de blege 
Pletter ses et hvidligt Laad, bestaaende af 
de gentagen gaffelgrenede Svampetraade. 
LandmB. 1.594. W Johannsen. A. 180. \\ (jf. 
Føn 2) f Sf kær uld, Eriophorum L. vAph. 
Nath.V.3. VSO. 1.3) (jf. bet. 2; l.br.) om 
tæt, fint haarlag paa det menneske- 
lige legeme. *Blandt Ørknens Vilddyr har 
han levet, | faaet Lod om sin sodbrune 
Arm. Rich.III.28. jf. vAph.Nath.Y.S. \\ spec. 
om mandens første skægvækst; dun (S). 
NvHaven.Orth.lOO. Romerne helligede det 
første Skiæg, eller Laaddet til Guderne. 
PolPhysMag.Il.100. VSO. MO. jf. laad- 
haget. 

2) om dyrs beklædning. 2.1) (1. br. i alm. 
spr.) haarlag; haarvækst. Lod ('erj hår på 
kvég.Moth.L184. *hvad er | Det for besyn- 
derlige Dyr, som bære | Et saadant krøllet 
LKB.å.TBruun.1.281. en Tot af min fo: ulvens) 
Laad blev siddende i hans (o: hundens) 
F\sLh.Winth.Mor8k.28. *Luunt indsvøbte 
ved hans Side | Fjæle sig hans trende 
Børn I Under Skindets Laad det stride. 
CKMolb.SD.299. Giver han (o: vorherre) 
ikke Dyrene i Skoven nyt Laad (orig. : Løv) 
og Fuglene under Himlen nye Fjedre ?sa. 
Amb.^(1878).81. Harens Haarklædning er 
Laad, Uld eller To.VigMøll.HJ.193. *regn 
og dugg fra himlen og den våde jord | 
. . gjorde håret stridt som låd på vilde 
åjv. NMøll.Agam.32. E8p.213. 2.2) (landbr., 
dial.) om uld hos faar og lam, tidligere især 
(nu dial.) om den uld, der falder af faa- 
rene om foraaret ell. sommeren (Nv Haven. 
Orth.100. VSO. MO. Esp.213); nu spec. om 
den uld, som faarene har baaret om 
vinteren, og som klippes af dem om 
foraaret ( for aarsuld, vinteruld). Høysg. AG. 
13. Abildg&Viborg.F.S. Ved Klipningen i 
Foraaret faaer man Laadden, og ved den 
i Efteraaret Ulden. Laadden er mere sam- 
menhængende og ureen, mindre elastisk 
og stærk end Ulden. Begtr.SJæll. 11.428. 
MDL. Wilkens.Tr.l06. Feilb.BL.93. man 
(skelner) efter Klipningstiden mellem Vin- 
teruld eller Laad, der er den bedste, og 
Sommeruld eller Efteraarsuld. 7areL.'875. 
AarbFrborg. 1918.61. SjællBond.83f. Feilb. 
Thorsen.159. E8p.213. OrdbS.(Sjæll.,Møn, 
Loll- Falster, Fyn, Ærø). || ogs. om den 
(korte) uld, som klippes af faarene 
om efteraaret (efteraarsuld, sommeruld). 



MDL. Kværnd. OrdbS.(Sjæll.,Lolland). jf. 
ogs. Feilb.BL.lll. 

1. liaadden, subst. ['I(n9(8)n] {af H. 
laadden; fagl.) laaddent stof ell. mate- 
riale (filt, skmd). Jægerhatte i Straa og 
Lodden. Herr eg aardenes Adresse - Tidende." h 
1922.3.sp.6. 

IL laadden, adj. ['l(D9(8)n] ell. (nu sj.) 
[•lå-a(8)n] (jf.: loeåen. Holb.Tyb.1.4. samt: 

10 Skrivebrugen (er), ligesom Udtalen, vak- 
lende (i) laadden og lodden. SBloch.Sprogl. 
280). (ofte skrevet lodden, ogs. laaden. — nu 
kun dial.: lejen. Falst.201. LTid.l720.Nr. 
1.5. Werløes.Emblemata.(1732).A3v. Feilb. 
løjen. Moth.L186. LTid.1727. 701. 1728.68. 
Oehl.XIII.259. MDL.346. Feilb. lød(d)cn. 
best. f. lødne. Pflug.DP.395. jf. Esp. 214. 
Feilb.). intk. d. s. (Moth.L186. nu kun dial.) 
ell. laaddet (Pflug.DP.1133. Holb.Metam.49. 

20Jf.Thorsen.71. Esp.§151,b) ell. (i rigsspr.nu 
kun) •i(Træearter.(1799).328. Funke.(1801). 
11.530. VSO. MO. Saaby.'), best. f. og flt. 
d. s. (Moth.Conv.L113) ell. -e (^loyene. LTid. 
17 20. Nr. 1.5. *laadene. Wilst.Il.Lv.l89) ell. 
(nu kun) laadne. {ænyd. laa(d)en, lo(d)en, 
lojen, glda. loden (Brandt.RD.I.lO. Mand. 
108.190. intk. laadhet. PLaale.nr.681. loo- 
dhet. Dyrerim.57), æda. lothæn ("Lothænæ- 
knut. Ellen Jørg. Annales. (1920). 68. intk. 

so lothæt. Harp.Kr.99), sv. luden, no. lodden, 
oldn. lo9inn (ogs. m. bet.: græsbevokset) ; egl. 
perf. part. af et verbum svarende til got. 
liudan, vokse, osax. liodan, oht. -liotan, oeng. 
leodan; grundbet.: bevokset; jf. Laadring) 
1) besat med tætte, fra grunden 
fremragende (haaragtige, grenede 
olgn.) smaalegemer, der giver over- 
fladen en blød (kruset, ujævn) karak- 
ter; besat, dækket med laad. 1.1) især 

4p om dyr, plante, stof olgn.: besat, dækket 
med tætte (fine, krusede olgn.) haar. den 
Første (o: tvilling) kom frem, han var 
ganske rød, laadden (Chr.VI: laaden^ som 
en Kappe. lMos.25.25. Da sagde Jakob til 
Rebekka, sin Moder: see, Esau, min Bro- 
der, er en laadden fCAr.FJ; laaden j Mand, 
og jeg er en glat Mand. sms^.^ 7. J?i. lodne 
skov-trolde. 3Mos.l7. 7 (Chr.VI). Qvinderne 
har et loddet Skind om Livet. Pflug.DP. 

50 1133. Laadent Blad, Stengel (Folium, Cau- 
lis villosus) er tæt beklædt med korte, 
bløde tydeligen adskilte Haar. Træearter. 
(1799).328. *tvende Gutter smaae | Ind i 
Tusmørket træde | Med lodne Kofter paa. 
Oehl.HF.77. *som en Borre hang sig Een 
(d: en oldenborre) \ Alt med de laadne 
Kravlebeen | Og kildred ham ved Øret. 
Bødt.188. *Under det laadene Bryst tvivl- 
raadigen banked hans Ii']erte.Wil8t.Il.I.v. 

60 189. MO. *Jeg danser og drejer paa min 
Lire saa fro, | og min lodne Ven (o: en 
bjørn) gaar paa Fire og paa To. Rich.1.57. 
Heller ikke maa man kyse Børn, hverken 
med Bussemanden, den store laadne Hund 
eller nogen Ting. MHans.H.lO. (han) fik 
fat i sin sorte Hat, der var laadden som 



107 



laadden 



JLaadning: 



108 



en Bondehest i Vintertiden. Scha71d.AE.ll. 
*Lodden lige til Øjnene \ lunter Mammut 
paa Tundrsien. JV Jens. Di.^12?. || i plante- 
navne, /ir. laadden perikon, iTy^encwm 
hirsutum L. (hvis stængel og blade er haa- 
rede). Lange.Flora.701. Rostr. Flor a.1. 180. 
laaddent græs, (nu næppe hr.) (uldbla- 
det) hestegræs, Holcus (lanatus) L. J Tusch. 
107. Il besat med skimmel, (tjavser af) 
sod olgn. skorstenen er løien. Moth. L186. 
smørret er løien. smst. Væggene var lodne 
af Rim. OlesenLøkk.KB.176. pølsen, osten 
er helt laadden (af skimmel) i || den 
laadne side ell. det laadne, haar- ell. 
uldsiden af skind, pelsværk (mods. den glatte, 
haarløse inderside), (tartareme) bruge lange 
Kiorteler, nogle af graa Klæde, andre, 
tillige med deris huer, af Faarskind, og 
det lødne uåvendet. Pflug.DF.395. LTid. 
17 20. Nr. 1.5. overf. (jf. bet. 2), i talem. ven- 
de den laadne side (Blich.(1920).XIX. 
145) ell. (især) det laadne ud, (jf.ty. 
die rauhe seite, das rauhe herauskehren; 
mods. glat 4) være barsk, bøs, uvenlig, grov, 
vred i sin optræden (især m. h. t. ytringer, 
over for en modpart); vise sig, gøre sig 
kradsbørstig. Moth.L186. Prahl.ST.I.21. 
*Snart vender Lykken ud det Glatte, 
snart det Løine. Oehl.XIII.259. han fandt 
det nødvendigt, engang at vende det 
Laadne ud, og bruge en Haardhed, han 
ellers afskyede. Grundtv.Saxo.III.404. du 
skal . . forherlige hvad der fortjener at 
forherliges, og vende det Laadne ud imod 
Det, der ikke er bedre værd. Erz.XIlI. 
203. PalM.IV.51. Fleuron.DTN.63. Feilb. 
jf.: *Skal man bestandig . . vise frem 
det Laadne kun i Kiv? PalM.AdamE. I. 
315. EkstrabUVa920.1.sp.l. 1.2) 07^. Laad- 
ning; især CP, fagl.) om landstrækning, ter- 
ræn: bevokset, især med buske, stridt, 
tottet græs olgn. Dersom Haren stedse 
tyede til de bedste Skjul, de tykkeste 
Buske, den tætteste Heae, den laadneste 
Mose. Blich.(1920).XVII.27. i Blæst og 
Slud maa (haren) søges ved gamle Hul- 
veje, laadne Grøfter, Markhegn og slige 
Steder.ViaMøll.HJ.145. det er forbundet 
med Livsfare at gaa langs et laadent Skov- 
hegn om Aftenen i Jagttiden: En kunde 
ligne et Dyr i Taagedisen. HKaarsb.M.lI. 
62. Markerne stod med lodne Brinker brat 
i Søen. Fleuron.KO.43. jf.: Vandløbenes 
Regulering har givet Vegetationen en fat- 
tigere, mindre lodden Karakter. J 7 Jens. 
HH.187. gøre landet laaddent, om be- 
plantning af heden (udirykket vist først brugt 
af Dalgas, jf Rosenddl.Dalgas.(1904).l6). 
HedeselskabetsTidsskr. 1919.2. \\ i stednavne. 
Loddenhøj er et ofte forekommende Navn, 
flere fredlyste Gravhøje hedder saaledes; 
Lodne Banke ved Rudkøbing var tidligere 
overgroet med Tjørne, nu klædt af høj- 
stammede TTæeT.JohsSteenstr.DS.99. Aarb 
Hards.1929.156f De laadne Haver i V. Aa- 
by. SvendbAmt.1923.267. 



2) (jf. bet. 1.2 slutn. samt m. lign. anv. fo- 
(d)ret (se IL fodre 2 slutn.), uldfen^ overf.: 
upaalidelig; valen; ogs.: listig; snu; 
underfundig. Moth.L186. *vor laadne, 
undertraadne, | Døde, raadne Folke-Færd. 
Brors.281. En laaden Broder. En laaden 
Skalk. Han er laaden. 7(S0. N.N. betrag- 
tedes af mange som en „laadden Hund". 
Cit.l842.(PLaurids.S.II.42). Et ærligt Nej 

10 er bedre end et loddent Ja. Ft/ensF.'Vi 
1921.2. sp.6. Hjortø. O S. 108. tilsyneladende 
stærke og stejle Mænd (har været) lodne 
og ynkelige, naar deres Interesser stod paa 
Spil. GadsMag. 1929.234. Feilb. Kværnd. 
jf.: han var den lodneste Ræv i Danmark. 
Pont.LP.UI.119. Det er underligt, her til- 
lands, vi er saa kattelodne. CDangaard. 
Frisind.(1906).161. 
laadden-, i ssgr. især af II. laadden l.i. 

20 -benet, adj. (zool.) i udtr. den laad- 
denbenede (mus)vaage, fjældvaage, 
Buteo lagopus. Kiærbøll.27. Boas.Forstzool. 
177. -g^renet, adj. i udtr. laadden- 
grenet pil, Sf Salix dasyclados Wimm. 
(med filtede grene og knopper). Haven.1926. 
25. CO -hed, en. den egenskab at være 
laadden (især i bet. l.i^. Esau var kiende- 
lig formedelst hans LsiSidenhed. Holb.JE. 
1.61. VSO. MO. Saaby.' -hTarre, en. 

30 /f d.s. s. den laadne hvarre (se Hvarre^. 
Sal.VI.739. -kappe, en. {efter ty. loden- 
mantel, -rock; se u. Laadring; sj.) kappe 
af groft klæde (vadmel). Jeg sidder ind- 
hyllet i en Loddenkappe og med mit 
Rejsetæppe svøbt om Benene for ikke at 
fryse. Jørg.Breve fraAssisi.(1924).23. sa.Is- 
blomster.(1926).9. -krone, en. S5» evig- 
hedsblomst, Gnaphalium (jf. Laadkrone^l. 
JHSmidth.Arboret.108. -mundet, adj. 

40 spec. (jf. laadhaget; nu sj.) om person: som 
har (skæg)dun om munden (paa hagen). 
Moth.L186. VSO. 

laad-hag^et, adj. [I.3] (jf. laadden- 
mundet; nu næppe br.) dunhaget. Leth. 
(1800). VSO. MO. -krone, en. [I.2] (jf. 
Laaddenkrone; sj.) 2( bukkeblad, Menyan- 
thes (trifoliata) L. Trebladet La adkrone. 
Funke.(1801).n.423. 
laadne, v. ['Icoåna] -ede. vbs. jf. Laad- 

so nelse, Laadning. {af II. laadden; sj.) gøre 
laadden. Grotter, hvor fine Ruinbregner 
\odneT^tenene.KMich.(PoUU1929.15.sp.5). 
Il overf. (jf. IL laadden 2). den Lykke- 
følelse, der flotter Øjne og lodner Fingre. 
CDangaard.Kultur.(1905).244 (if. fjotte 1). 
JLaadnelse, en. {af II. laadden, jf. laad- 
ne samt Laadning; dial.) noget laaddent. 
den „Laadnelse", der faldt af ved Væv- 
ningen af Uldgarn, blev omhyggelig sam- 

60 let og kartet ind i Uld. Feilb.BL.130. Feilb. 
Iiaa(d)ninj»:, en. {af IL laadden (I.2); 
j/". laadne samt Laadnelse; dial.) (smaa)- 
krat; kratskov; underskov; samling af 
buske paa marken; kratbevokset sted 
(høj olgn.). FCLund. Thorseng. (1823).104. 
MDL. MøllH.IV.L Fabricius.Drejø.(1882). 



109 



liaadring; 



L<aag: 



110 



101. Da. Skovforenings Tidsskrift. 1925. 7. 
Hjemsi.1925.84. \\ ogs.: vissent, højt græs 
paa marken; sted, bevokset med lyng 
og græs imellem hinanden. Feilh. 

iiaadring:, en. (ogs. Ladring. VSO. 
Esp. 200 J. ftt. -er. {if. skaansk laddring, 
trævl, tjavs; til sv. lada (vid), hænge veA, 
no. loda, oldn. lo9a, fæste sig, blive hæn- 
gende ved, shetlandsk lu, hænge ved, hænge 
løseligt sammen; jf. ogs. bornh. lodda, gaa 
og ingen vej komme, lade bukser og hoser 
synke ned, fynsk laadne (af), drive, dovne 
(OrdbS.); hører sammen m. oldn. lo5i, laad- 
den kappe, mnt. lode, pjalt, trævl, osax. lo- 
tho , overklædning af groft tøj, oeng. lot)a, 
oR ludo, m/iMude, (kappe af) groft uld- 
tøj (ty. loden, vadmel, jf. Laaddenkappej, 
endvidere m. isl. loddari, sløv person, oeng. 
loddere, tigger, sv. dial. ludd(a), sjusket per- 
son; grundbet.: hænge slapt ned, noget slapt 
nedhængende osv.; i flere tilfælde foreligger 
sammenblanding m. (det muligvis beslægtede) 
II. laadden || nu kun dial.) tjavs ell. trævl, 
som hænger ved noget; ogs.: pjalt; las. 
Moth.LlSr. Esp. 200. || (smuds) kl at ell. 
kage, som hænger fast i ulden paa 
fa ar. Moth.L187. VSO. 

liaad-nld, en. [2.2] (fagl. ell. dial.) 
foraarsuld; laad. Hannover. Tekstil. 1. 43. 
HimmerlKjær.l 924.1 63. Feilb. 

L<aag:, et. [lå'q] (nu kun gldgs. ell. dial. 
m. kort vokal: låag. Høysg.AG.37. log. smst. 
138. jf.: Logget. 2Kg.l2.9(Chr.VI). CPRo- 
the.JN.317. samt: „I daglig Tale og især i 
Sprogarterne (ogs. udtalt m.) v." VSO.VIII. 
2). fit. d. s. ell. (i rigsspr. nu CP, især poet., 
i bet. 2.3) -e (ReynikeFosz.(1747).Fort.A7r. 
Huu8holdn.(1799).I.13. i bet. 2.3: Oehl.PSkr. 
1.253. sa,Er.III.198. Blich.(1920).VI.10. 
XII.43. Hrz.D.IV.246. Schand.AE.50. Rode. 
B.B.55. ThøgLars.DN.52) ell. (nu kun dial.) 
-ar (LTid.1738.288. Feilb.). (glda.logh (Kr 
ErslT.211. Brandt.RD.II.297), loogh (Rim- 
kr.), SV. lock, no. lokk, oldn. lok (ogs. i bet. : 
laas, slaa, gemme ofl.), ty. loch, hul, eng. 
lock, laas, aflukke, jf. got. us-luk, aabning, 
oplukning; sml. Laage || egl.: noget lukkende 
(ell. lukket), jf. lukke) 

1) bevægeligt ell. aftageligt (vand- 
ret) dække over en beholder (hvilende 
løst oven paa denne, indskydeligt i en fals, 
omsluttende overkanten, fastajort ved hængsler 
olgn.;jf. Fald-, Fals-, Grydfelaag ofl.). 2Kg. 
12.9. *Jeg allereede merked har, | At Hun 
gaar hen i Taaged, | Naar Hun en Drik 
af Krused tar, | Hun lucker meer ej Laa- 
gea.Holb.Skiemt.E8v. Tvende Snuv-To- 
baks Daaser een med een Skaade dend an- 
den med et opspringende LsiSig.LTid.1724. 
10. *En Daase udenLa.a.g.Wess.43. Potte-, 
Grydelaage og Laage til andre Kar. Huus- 
holdn.(1799).I.13. Tinsoldaterne raslede i 
Æsken, for de vilde være med, men de 
kunde ikke faae Laaget af. HCAnd.V.161. 
det sindrige Gjemmes Laag (ser), netop 
for ganske at skjule Gjemmet . . ud som 



Bunden. Kierk. IX. 14. Laaget var slaaet 
til over Liget. NSvends.H.199. Kobberke- 
del . . Laaget lidt skævt, Laaget til Tuden 
mangler. FolitiE.KosterbUViol924.1.sp.2. || 
det er bøtten som laaget olgn., se L 
Bøtte 1.1. II have laag paa sit krus olgn., 
(jf. I. Bøtte 2.2; nu næppe br.) ikke være 
(for) aabenmundet; holde tand for tunge. 
det er smukt at have log på sit krufi. 

ioMoth.L190. VSO. „Han kunde behøve 
Laag til sin Bøtte, sit Kruus" o: han er alt 
for aabenmundet. MO. jf.: *Den Kloge | 
Har Loge | For Tunge og Mund, | Hånd 
tier I Og vrier | Fra Klaffer og Fund. 
ReynikeFosz.(1747).Fort.A7r. \\ (nu dial.) 
billedl., m.h.t.tale, begivenhed olgn. : under 
luk(ke)t laag('o^s.under la,a.g. RudBay. 
EP. 11.144), i hemmelighed; forborgent; hem- 
meligt, de Ting, som forhandles, maa være 

20 af den Beskaffenhed, at man ikke tør 
aabenbare dem, førend ('/"nrnwrer-j Socie- 
tetet saaledes er bleven bestyrket, at det 
kand . . forplante under aaben Himmel, 
hvad det nu lærer under lukt Laag. Holb. 
Ep.IV.407. (nogle) tog hans Ord galt op, 
og meende, det var Ærke-Bispen selv 
han under lukt Laag sad og stiklede paa. 
Grundtv.Saxo.III.239. selv denne Confron- 
tation skeer, saa at sige, under lukt Laag, 

30 kun i Familiens og Deres Nærværelse, 
som ere uundgaaelig nødvendige. Heib. 
Pros.VII.68. Her vedbliver man at demon- 
strere mod Latinskolen, men alt under 
lukket Laag. Cit. 1848. (PLaurids. S.VIII. 
204). H.s Efterladenskaber holdes endnu 
under lukt Laag af Khrre H. Krieger.D. 
IV. 5. koge under lukt låg (o: forhandle 
hemmeligt). Feilb. y^ Vi omme under laag 
olgn., (nu dial.) komme (synke) helt ned un- 

40 der vandoverfladen olgn. Han kom under 
Laag o; sank reent ned under Isen. F/SO. 
det nære Vand frister, man dypper sig, 
gaar under Laag i det dybe svale Vand. 
JVJens.NQ.121. Træstammen gaar rundt 
med ham, han kommer under Laag, hvor 
han ikke kan hnnåe.smst.61. Feilb. 

2) i videre (uegl.) anv. (jf. Gælle-, Kranie-, 
Strubelaag^. 2.1) CJ/". laagbærende; zool.) 
dannelse, hvormed forsk, dyr (snegle 

^ olgn.) lukker for indgangen til deres 
bolig (ofte en del af dyrets legeme; Oper- 
culum). vAph.Nath.V.4. SaUXXI.829. 2.2) 
(bot.) den del af en kapselfrugt (bud- 
dike), der springer af ved modningen. 
VSO. Drejer. BotTerm. 110. Lange. Flora, 
xxxiii. Buddike er en Kapselfrugt, som 
springer op paa tværs ved et Laag. Rostr. 
Flora.422. 2.3) ^03, især poet.) øjenlaag 
(især i forb. m. Øje). Hans Øine, med store 

60 Laage, ere brune, ildfulde og flygtige. 
Oehl.Er.III.198. *0m drømt eller vaaget | 
Jeg haver i Nat, | Om lukket var Laaget, | 
Hvad heller opladt . . | Er dunkelt mig end. 
Orundtv.PS.V.163. *De Guldhaar lange | 
Paa Øienlaagene zittre bange . . | See, 
Øiets Laage gaaer op og i, | Som Vinger, 



111 



Wjtaafs- 



Liaan 



112 



der søge det Frie. Hrz.D.IV.246. JPJac. 
11.379. Øjnene tindrede under de hvæl- 
vede Laag. KLar8.AH.99. Sølver glippede 
med Laagene og tittede frem for sig. 
SM.ich.Æh.129. 2.4) (spøg., især jarg., soldat.) 
om(mand8persons)ho vedbeklædning; hat; 
kasket; hue. KLars.Soldatspr.S. (hatten) 
var skæv og bulet . . Det var kort sagt 
et slemt Laag. Kbh.^ViWOé.S.sp.l. Han let- 
tede paa sit lille Laag. Tandr.K.47. Jeg 
kunde s' gu ikke kende dig igen med det 
Låg, du nar på. TomKri8t.LA.257. || (sj.) 
om damehat (mods. bondehue). Tjenestefrø- 
kener med Laag paa. Bøgh.JT.507. 

liaag^-, i ssgr. ['lå(')q-, gldgs. og dial. og s. 
'l(oq-] af Laag (1). -bærende« part. adj. 
[2.1] (zool.) forsynet med laag. laagbæ- 
rende landsnegle, Operculata terrestria. 
DanmFauna.X.204. 

JLaage, en. ['lå'qa] flt.-r, {ænyd.glda. 
d. s. (Dyrerim.79), sv. loka, kumte (i seletøj), 
no.(dial.) loka, lille skodde, opstander paa 
plov of,., oMw. loka, slaa, oeng. Iocb., indheg- 
ning, fængsel; sideform til Luge; J/". Laag; 
til lukke) (især lodret anbragt og paa 
hængsler) bevægelig flade (af træ ell. 
metal), der lukker for en aabning; i 
alm. spr. især om en saadan (af tremmer, 
brædder olgn. dannet) flade, der lukker 
for en til gennemgang beregnet aab- 
ning (af mindre størrelse end en dør og 
oftest uden karm, anbragt i hegn, stakit 
olgn.; jf. Gitter-, Have-, Kirke(gaards)- 
laage ofl.). jeg (havde) paa disse Indheg- 
ninger giort Dørre eller Laager, hvor- 
igiennem jeg kunde gaae fra et Stykke 
Engbund ind paa det srnået. Robinson. I. 
228. Gaae gesvindt need til den lille 
Laage i Dyrehaven. Biehl.(Skuesp.IV.366). 
Hun iler hen og aabner en lille Laage 
i Havemuren. Sei6.Poe<.JF.i94. *Langs 
Veien gaaer Stakittet med Laagen, grøn 
og hvid. Winth.D.276. *jeg staar paa Vejen 
lænet mod din (d : havens) Laage. Stuck. 
S.ll. jf: *Snar til Døren (han) trænger 
. . I Laagen (o: lukket, døren) op han 
sprænger. Oehl.L.II.2. han (gik) ad Gitte- 
rets Laageport ind i Skovridergaarden. 
Schand.UM.209. han var kommen uden 
for Indgangen til Haven . . han drejede 
ind mellem Laagestolperne. sa.T^.J. 
171. II (nu 1. br. i alm. spr.) mindre port- 
fløj ell. en i en portfløj anbragt min- 
dre dør, der tillader passage (for gaaende), 
selv om porten er lukket; portlaage. Der 
var en Laage paa Porten. VSO. Laagen 
i en Pæstningsport.Mi^refenO. *Alle Dage | 
var Porten lukt for Bondens Hjem; | ikkun 
en Laage eller Lem | (hvorledes man det 
nu vil tage) | tillod den lille Hest at jage | 
derind i Gaarden ligefrem. JS'aa^wna. 1^5. 
hertil muligvis talem. (nu ikke i alm. spr.): 
lukke laagen og lade porten staa 
(aaben), som udtr.for anvendelse af daar- 
lige (taabelige) forholdsregler, hvorved man 
forsømmer det væsentlige. Moth.L219. VSO. 



(man) lukkede kun, som Sællandsfaren 
siger Laaven (Laagen) og lod Porten staae 
aaben. Grundtv.Dan8k.IIl.814. Krist.Ordspr. 
205. II lukke for mindre, højere sid- 
dende aabning i væg olgn. Man holdt 
nu ved Klosterporten og bankede stærkt 

Sia. Pater Portneren rakte det kronragede 
oved ud af en Laage og spurgte . . hvem 
det var. Ing.KE.II.9. Laage . . bruges ofte 

10 i Kbhvn i Stedet for Lem . . I mange 
Spisestuer her føres Maden ind fra KjøK- 
kenet igjennera en Lem i Muren, hvilken 
her altid kaldes Laagen. Xevtw. LandbO. 
111.318. II (nu næppe br.) om en paa 
tværs delt dør (jfBørlem, Halvdør^, if O. 
IJ om (lodret) flade, der lukker for 
(rum i) et møbel, en brugsgenstand 
olgn. (jf. Kakkelovns-, Skabslaage ofl.). for 
hvilken Altar Tafle ere tvende Laager, 

20 som ikke oplades uden paa de 3 store 
Jiøytiåer.Borrebye.TF.185. I den store Stue 
staar . . et langt Egebord med Laage for. 
SvendbAmt.1918.29. en . . Kamin, som om 
Sommeren var tilspærret med en stor 
T r æ 1 a a g e. PMøll.ES.in.38. 

liaag-fad, et. (især fagl.) et med laag 
forsynet fad. Schand.BS.61. Kjaaserne . . 
serveres i et Laagfad sammen med Sup- 
pen. DagNyh.^^hl910.3.8p.l. Const.Kogeb.9. 

30 -kande, en. (1. br.). VSO. MO. -kiste, 
en. (især dial.) om klædekiste (med laag). 
AarbFrborg.1918.34. OrdbS.(sjæll.). -knrv, 
en. (især dial). (hanen) havde kukkeluret 
i en Laagkurv ved hans Fødder. Wied.LO. 
24. OrdbS.(Fyn,Falster). -løs, adj. (nu 
sj.) uden laag. Moth.LWO. Storm. (Rahb. 
LB.L347). En laagløs Kiedel, Potte. VSO. 
-potte, en. (især fagl). FortNut.VII.202. 
liaan, et. [lå'w] Høysg.AG.34. flt. d. s. 

40 {ænyd. d. s. (bet. 1 og 2), glda. æda. Ian (bet. 
1), sv. no. lån, oldn. lån, ty. lehn (jf. Len^, 
oeng. læn (eng. loan fra nordisk), jf. finsk 
laaneord lai(h)na; afl. af et verbum svarende 
til jy. læ, udlaane (Feilb.II.36 2: u. lade, 
bet. 7), glda.læ (Brøndum-Nielsen.GQ.1.156. 
289, jf. smst.161), oldn. Ijå, got. leihwan, ty. 
leihen; besl m. leje; jf. laane) 

1) noget, som laanes. 1.l) i al alm., 
især m. h. t. penge. Moth.L35. Laan redder 

50 ofte en Mand fra Armod, da derimod Ga- 
ver sielden giøre andet, end høit lindre 
hans Trang. Rahb.LB.I.139. Man faaer ikke 
Laan hos den Aagerkarl under 20 pC.VSO. 
*„l har maaskee i Stilhed | Beviist Velgjer- 
ninger, og skjænket bort, | Hvad I med- 
rette fordre kan tilbage." | — „Nei, Sligt 
var ingen Gave, kun et Laan." Heib.Poet. 
IIL201. især Y (jf bet. 2) i udtr. som op- 
tage, rejse, yde et laan o/^w., se optage 

60 osv. II (sprogv.) om laaneord. germansk is- 
arn, vort Jærn, Laan fra Keltisk (?). Fi/A 
Thoms.Afh.L215. Ordene er gennemgaa- 
ende meget unge Laan. Brøndum-Nielsen. 
GG.L.21. II (især O ell dial) om hvad skæb- 
nen, forsynet, gud har skænket menneskene, m. 
forestilling om, at det ikke er varig ejendom, 



113 



liaan 



laane 



114 



men blot (ved særlig naade) givet dem (til 
brug) for en vis tid, under jordelivet olgn.; 
gave; pund. et Menneske gjorde (afgu- 
derne), og den, som haver faaet Aanden 
som et Laan, dannede dem. Visd.15.16. 
•Rigdom og Guld, | . . er kun et Laan af 
Bekymringer fulå. Sort.PSkan.71. Saaledes 
behagede det dend alviise Gud til sin 
Himmel at hiemkalde dette mig paa nogle 
Aar af Guds Naade forundte Laan (o : hu- 
stru og børn). Æreboe.232. Mennisker kan 
ikke hede fuldkommen Eyere af noget; 
thi hvad de have, det have de som et 
Laan af Gud. Høy sg. S. 171. *(min harpes) 
Lyd saa høit som Davids ei er steget, | 
Dog har mit Laan sin Kraft, hvor svagt 
end og mit eget. NordBrun.Jon.172. spec. 
i udtr. guds laan, (ænyd. d. s. (Kalk.II.93. 
V.385), sv. gudslån (fsv. guds Ian), oldn. 
guds lån; nu dial.) guds gaver (jf. Gave S), 
især m. bet. : overflødighed, stor mængde (af 
materielle goder), en „guds velsignelse" af 
noget. Moth.G305. *Alt Guds Laan, trods 
Synd og Død, | Leve skal og lykkes. 
Grundtv.SS.V.106. MDL.184.309. Feilb.I. 
510.1 V.190. 1.2) {jf. æda. takæ at lanæ, oldn. 
hafa, selja at låni, fsv. taka til lan(a) ell. 
Ians; egl.: som noget laant; nu alm. følt som 
hørende til bet.2) i /br&. faa, have, tage 
(ofl.) til laan s, faa (osv.) noget som et 
laan, (faa (osv.) lov at) laane noget. Giør 
nogen Fremlaan, sælger eller pantsetter 
det, som hånd selv til Laans bekommet 
ha.Yer.DL.5—8—12. du skal laane til mange 
Folk; men du skal ikke tage til Laans. 
5Mos.l5.6. Jeg har Commission at laane 
en Gryde . . men hvor skal jeg faae den til 
IsLSins? Holb.DR.1.2. Hans Majestet havde 
givet Ordre til alle Ulfeids Debitorer at 
levere Renterne af de Penge, de af ham 
havde til Laans, fra sig. sa.DR.III.130. 
det er et Mirakel at faae Penge tillaans 
hos en Foet.Heib.Poet.VII.219. Af enhver, 
som ønsker Bøger til Laans . . er Bibliote- 
ket berettiget til at kræve et Kautionsbe- 
vis. Aarsberetning for Det kgl.Bibl.1927 1 29.8. 
uegl. : Månen har sit skin til låns af solen. 
Moth.L36.jf. bet. l.i slutn.: *Tænk, Gud dig 
gav de mange Pund | Til laans og ey til 
Eye. Nord Brun. ES. 75. *Gods og Gaver, 
selve Livet | er ej mit, | Gud har frit I 
alt til Laans mig givet. Brandt. ( Kirketid. 
1879.33). 1.3) (nu sj. i alm. spr.) ordspr. og 
talem. Laan og Borgen hjælper tit af Sor- 
gen. Mau.5279. ||laanetgaarhjem olgn., 
(jf. II. hjem 2.i) det laante leveres tilbage 
(til ejermanden), naar Laan gaaer hjem, 
sidder nøgen Bag igjen (o: laan giver ikke 
varig rigdom, lykke olgn.). CBernh.IV.249. 
(jf. Mau.5267. samt: Hvo sig klæder i 
Laan, er snart afklædt. MO.). D. 14. Juli 
udskrev og fik Burdon som Laan, der al- 
drig gik hjem, fra hele Øen Senge med 
Sengklæder til Soldaterne paa Hammers- 
hus. Bornh.Samlinger.lv. (1909).152. laan 
skal gaa lakkeløs(t) hjem, se lakkeløs. 



løs 



Laan maa ej fortabis, men skal lydis- 
øst hiemkomme. DL.5—8—1. sml. Mau. 
5264. II j/.H. holde 47: At holde Laan 
ude, o: at hytte sig for at laane noget. 
Man maa anskaffe sig til nødvendig Brug, 
for at holde Laan vLde.VSO.IL647. || Det 
var kun et Laan, siges i Spil, naar det 
vundne strax tabes. VSO. (jf. betale 2.3, 
give (igen) I6.10 olgn.:) Det er kun et 

10 Laan, bruges og som en Trusel, bety- 
dende: det skal jeg nok huske, om For- 
nærmelser, man agter at giengielde. srwsf. 
2) (især CP, jur., Tj om det forhold, 
at en person laaner noget hos ell. til en 
anden (jf. Bog-, Frem-, Hjem-, Udlaan 
ofl.); ogs. om det herved opstaaede kon- 
traktsforhold (ml. laangiver og laantager). 
Laan o: en Tings Overgivelse til Benyt- 
telse med Vilkaar at faae det lydesløst 

20 tilbage. SorøSaml.IIl.173. I Laan kan jeg 
ikke indlade mig. VSO. man (maa) holde 
sig en lille Udlaansbog (o: over de bøger y 
man udlaaner) og . . indføre Laanet i Laan- 
tagerens P2i2iSjn.VortHj.IV2. 146. Laan 
mod haandfaaet Pant. ITa^^e.^ 701. Tak for 
LaanljDÆH. || m. h. t. aandelige paavirk- 
ninger olgn. den dramatiske Literaturs Hi- 
storie fra Oldtiden til vore Dage melder 
om Laan paa Laan. BorcJisen.FF.1.26. jf. 

30 bet. 1.1 samt Laaneord: (mange) ordlighe- 
der . . skyldes lån fra de japhetiske sprog. 
VilhThoms.GS.2. I flere Tilfælde kan fore- 
ligge fornyet Laan eller Paavirkning uåe- 
tr2i. Brøndum- Nielsen. G G. 1. 23. || (jur.:) 
laan til brug, om det forhold, at noget 
udlaanes (uden betaling; jf. Leje) med for- 
pligtelse til (uskadt) tilbagelevering (commo- 
datum), mods. laan til eje, hvorved ejen- 
domsretten overdrages la antager e7i med for- 

40 pligtelse til senere at yde vederlag for tingen 
ved en lige saa god ting af samme art, ofte 
tillige rente (mutuum). N0rreg.Privatr.III. 
118.179. Lov '^2 1861. §43. LandbO.IlI. 
318. Lassen. SO. 241. Jur Formular bog. ^ 
372. II (især jur., Tj * forsk, udtr., der opr. 
til dels hører til bet. 1, men nu opfattes som 
udtr. for virksomheden ell. det herved ord- 
nede forhold: Der blev aabnet et Laan i 
Banken. 7S0. O/, aabne 3.i;. At bringe 

50 et Laan i Stand , slutte et Laan. MO. af- 
slutte, amortisere, stifte et laan olgn. Ludv. 
jf. gøre 4.7: om Pengemangel indtraf, kunde 
man jo om en føie Tid giøre et Laan. 
Wiwet.EL.78. Ludv.156. m. h. t. laaneord: 
Grekerne havde vel og gjort Laan (o: af 
kunstord)j hvis de ikke navde været de 
første, som skreve paa en lærd Maade om 
Philosophie og Konster. Høy sg. S. a7v. 
liaan-, i ssgr. ['lå-n-] (f Laans-. se u. 

60 laanvis). som regel af Laan (l.i); .//". Laane-. 
laane, v. ['lå'na] præs. -er ['lå-nar] 
(Høysg.AG.92) ell. (nu kun dial.) laan (Nv 
Haven.Orth.lOl. Feilb.); pr æt. -te (tidligere 
ogs. skrevet -de. Grundfv.Myth.408. sa.Udv. 
V.157.164) ell. (nu næppe 'br.) -ede (Holb. 
Hh.IL164. VSO.); part. -t [lå-'nd] (Høysg. 



XII. Rentrykt «>/i 1930 



8 



115 



laane 



laane 



116 



AG.92) ell. (nu næppe br.) -et (Holh.Kh. 
516. VS O.); imp. laan ell. f laane (Holb. 
Jean.III.5). vhs.jf. Laan (2), Laaneri. {ænyd. 
d. s., glda. lo(o)ne (Brandt.RD.I.29é.ll.295. 
5Mos.23.19(GldaBib.)), æda. lanæ (bet. 1), 
SV. låna, no. låne, oldn. låna (præt. lånaSij, 
ty. lehnen (oht. lehanon^, eng. lend (oeng. 
lænan^; af Laan (om et ældre verbum glda. 
læ se u. Laan^) 

1) m. den ydende (laangiveren) som subj. 
l.l) (jf. bet. 2.1J for et vist tidsrum over- 
lade (afstaa) en noget (til brug), som 
man har raadighed over, især ejen- 
domsret til (m. h. t. penge i alm. mod 
renteafgift, ydet sikkerhed olgn.), under den 
forudsætning, at det senere leveres 
tilbage, ell. at noget andet af samme 
art ell. værdi gives som vederlag (jf. 
udtr. laan til brug og laan til eje ovf. u. 
Laan 2) ; i alm. m. betegnelsen for modtageren 
bj. ell. — nu især m. adv. ud olgn.- 



tilknyttet ved pr æp. til. kiere, laan mig tre 
Brød, efterdi min Ven er kommen til mig 
fra Reisen, og jeg haver intet at sætte for 
ham. Lue.11.5. Nabochodonosor (bad) Alex- 
ander laane sig hans Sahel. Holb.Tyb.II.l. 
jeg vilde gierne give dobbelt Rente, om 
Monsr. vilde laane mig et Tusind Daler. 
sa.llJ.III.3. Det var uforskammet giort 
af en Skræder, at han turde understaae 
sig at laane Penge til saadan en Vel- 
baarne Frue. sa.Bars.III.2. Beed ham for- 
vare . . den Bog vel, som jeg laante ham. 
Høysg.S.25. det Halstørklæde, De har paa, 
er ikke godt I jeg skal laane Dem et andet. 
B:eib.Poet.VII.260. Det er lettere at fange 
en Tiger i Bjærgene end at faa laante 
Penge igen. AMatthison- Hansen. Blaaly s. 
(1890).33.jf. bet.l.s: *Til at flyve over Gra- 
ven I Vinge laaner os vor Helt I Grundtv. 
SS.L641. smstJ V.323. \\ (nu 1. br.) m. under- 
forstaaet obj. du skal laane til mange Folk 
(Chr.VI: laane mange folk^; men du skal 
ikke tage til L&ans. 5Mo8.15.6. Naar hånd 
(o: Jacob von Tyboe) behøver Soldater, 
laaner de (o: officererne) ham gierne. jETo^ft. 
Tyb.I.l. Falsen.I.172. laane Dig til det 
Snawl, Du ønskede, kunde hun ikke. ie- 
vetzow.TreFort.219. ordspr.: Laan din Ven, 
og kræv din Vvenl Mau.5268. jf. Krist. 
Ordspr.205. \\ (nu 1. br.) uden obj. og hens- 
obj. elsker Eders Fiender, og giører vel, 
og laaner, ventende Intet derfor. Luc.6.35. 
just ved at laane, troer jeg at udrette 
mere Godt, end ved det, leg giver bort. 
Bahb.LB.I.139. Kun den Ømme er salig, 
han, der villigt lasmer. Monrad.Ps.361. ij 
laane ud ell. bort (jf. bort-, udlaanej, 
især anv. til fremhævelse (mods. bet. 2), ofte 
uden obj. Moth.L35. Han har laant mange 
Penge ud (bort). MO. jf. bet. 2.1 : hvor 
mange Penge laanes, der maae ogsaa 
mange laanes ud. Rahb.Tilsk.17 98. 491. Man 
hjalp hinanden tværs over Trappegangen, 
laante ud og laante selv. AndNx.PE.III.351. 
II m. angivelse af sikkerhedsydelsen (garan- 



tien, pantet) v. hj. af præp. paa (spec. ved 
pantelaan) ell. (i) mod. låne ud imod, på 
psint. Moth.L35. låne én penge på hånd- 
skrift, smst. hvor Meget vil Du laane mig 
paa disse Benklæder. Gold8chm.I.429. MO. 
laane en penge paa hans glatte ansigt, 
se glat 1 slutn. 1.2) (jf. bet. 2.2^ m. h. t. no- 
get, som vedk. person ikke skiller sig ved (elL 
er i stand til at skille sig ved): for et vist 

\Q tidsrum ell. ved en vis lejlighed stille 
noget til ens raadighed, lade en nyde 
godt af noget olgn. som samme Konge var 
ikke mindre from end eenfoldig, saa droge 
(hofministrene) alle Rigets Sager til dem 
aliene, saa at Kongen laanede sit Navn 
deitil. Eolb. Hh. II. 164. laane en her- 
berg(e) ell. hus, se Herberg 1, Hus 3. 
II \ refl. laane sig til, (egl: stille sig til 
raadighed for, derefter:) give grund ell. an- 

20 ledning til en særlig anvendelse af sin per- 
son, egne sig til olgn. Han vidste med stor 
Anskuelighed at fremstille Alt, hvad han 
havde iagttaget . . men ofte tillige, naar 
Vedkommendes Personlighed laante sig 
dertil, med en skarp satirisk Tilsætning. 
Hauch.MfB.251. || især m. h. t. legemsdel. 
*Laan mig nu din Ryg forsigtig (o: lad 
mig støtte, træde ned paa din ryg), \ Ellers 
taber jeg min Skat FMøll.1. 110. (spøg., nu 

30 1. br.) i udtr. for, at man ikke ønsker at ud- 
sætte sig selv (sin ryg osv.) for det, der ven- 
ter en anden, olgn.: „tusinde U-lykker staaer 
os for; Thi Hr. Jeronimus er kommen 
hiem." — „Er han kommen hiem, saa vil 
jeg ikke laane dig min Rygg." Holh.Abrac. 
11.5. Jeg vil min Troe ikke laane ham 
(o: skriveren) mine Fingre i Dag, thi han 
faaer nok at skrive. sa.Epb.II.l. Republi- 
qven har indtaget 3 Doses at sveede paa; 

40 hvorledes hun vil befinde sig derefter, 
maa Tiden lære. Jeg vilde ikke laane 
hende min Mave.smst.III.5. laane sin 
haand til, se Haand sp.564\ |j laane en 
(sit) øre ell. laane øre til noget olgn.j 
(nu næppe i alm. spr.) høre, lytte (opmærk- 
somt) efter (hvad en siger), især m. bibet: 
lade sig paavirke deraf. Moth.L35. hånd 
bad Kongen ikke at vilde laane Øret til 
saadanne B.a8Ld.Slange.ChrIV.1269. neppe 

50 vil han laane Øret til at høre paa mig. 
Biehl.DQ.IV.134. Jeg maae passe paa, at 
jeg ikke laaner mit Øre for meget til denne 
Fige.Skuesp.X.249. *Laaner mig eders 
Øre, I Mens jeg Guldharpen slaaer. Oehl. 
NG.l. Saalænge nu Stats-Kirken er enig 
med sig selv . . saalænge vil Regieringen 
rimeligviis laane Øre til Geistlighedens 
Protest mod Religions-Frihed. 6rrMMrf/t'.Z7dv. 
V.58. *Pater Joseph I laan mig Øre I Hrz.D, 

60 11.63. *Hvor ei Nattergal sig lader høre, | 
Laaner man dog nok en Irisk Øre. Wilst. 
DJI.l. UBirkedal.(SiSprO.Nr.83.38). jf.: 
han har lært at se sig for, hvem han 
spurgte og ikke at laane hver den sit 
Øre, der vilde laane ham sin Mund (o: 
fortælle ham noget). OMøll. GK. 81. abs. : 



117 



laane 



laane 



118 



*Laaner Øre I Laaner Øre I | Her kan I 
kiøre, | allersombedst, | uden Rest Oehl. 
Digte.(1808).255. \\ laane (en) et par 
øjne olgn., (jf. bet. 1a; dagl.) se (pludse- 
ligt) henpaa en med et betydningsfuldt (især: 
vredt, truende) blik; „sende en et par øjne". 
Hrungner laande nu Thor et Par Øine. 
Grundtv.Myth.408. laane En et Øie, et 
Par Øine, ét vredt Øie. Levin, et Sekund 
efter laante hun ham et saa potenseret 
sædeligt Øjekast, at han havde en For- 
nemmelse, som lik han et lille Stød for 
Brystet. JakSchmidt.SF.23. Du laaner mig 
et Par Øjne, men jeg forsikkrer dig, Du 
vilde gøre klogt i at følge mit Exempel. 
Drachm.VD.292. Paa Hjemturen kørte jeg 
i Charabanc sammen med Frk. S., der 
under hele Kørslen laante mig nogle 
mærkelige Øjekast. Pon^. Gr^. 8^. 1.3) O 
m. h. t. egenskab olgn.: overføre en vis egen- 
skab paa ell. til en ell. noget (ofte uden fore- 
stilling om tidsbegrænsning) ; ogs. (især poet.) 
m. mere ubest. (omfattende) bet: give, til- 
dele olgn. (især: paa overnaturlig maade, 
ved sin aandelige kraft olgn.). *Han (o : Lu- 
ther) laante Biblen Folkets Maal. Grundtv. 
PS.1II.65. *skarpere er vist det Sjæle- 
øie, I Som laandes dig i Naade fra det 
Yiøie.sa.Saga.108. *Venskab var mit Alt; | 
Det kunde ene Fryd og Kraft mig laane. 
Aarestr.SS.I.230. *Staa os i al vor Gjer- 
ning bi, | og laan vor Stræben Lykke I 
Ploug. 11.85. II (s;j.) m. h. t. tænkt egenskab: 
tillægge (ved fantasiens hjælp), saadanne 
Forsøg, hvor vi saa let laane Guddom- 
men Egenskaber, som altformeget bære 
den menneskelige Indskrænknings Præg. 
0rst.ll.57. 1.4) („I dagl. Tale." ili O.; uden 
forestilling om ejendomsret ell. egl. raadighed 
(over vedk. ting) for den handlende persons 
vedk.: med haanden føre en ting (som man 
har fat paa ell. let kan naa) hen til en per- 
son og saaledes lade ham. faa den til (mid- 
lertidig) brug; række; lange, (vist kun i 
udtr. for en opfordring). Laan mig den 
Lysesax. VSO. Laan mig min Hat. smst. 
MO. S&B. D&H. kan cZ;. vil du ikke lige 
ta(ge) og laane mig telefonbogen (som 
ligger) der i vindueskarmen \ 

2) m. den modtagende (laantageren) som 
subj. 2.1) (jf.bet. l.i) for et vist tidsrum 
faa overladt noget (til brug), som en 
anden har raadighed over, især ejen- 
domsret til (m. h. t. penge i alm. mod rente- 
(^f9^fU y^^t sikkerhed olgn.), under den 
forudsætning, at det senere leveres 
tilbage, ell. at noget andet af samme 
art ell. værdi senere gives som veder- 
lag ell. gengæld (ofte m. betegnelsen for 
laangiveren tilknyttet ved præp.&f ell. hos; 
ogs. (uden obj.) m. underforstaaelse af den 
ting, der overlades laantageren). naar No- 
gen laaner Noget af sin Næste, og det 
kommer til Skade eller døer, da skal han, 
hvis Eiermanden ikke er tilstede, betale 
det. 2 Mos.22. 14. Giv den, som beder dig. 



og vend dig ikke fra den, som vil laane 
SLfdig.Matth.5.42. Holb.UHH.1.6. *man 
maa bringe I Smukt Eieren igien, hvad 
man har laant. OeAi./)^/ .^8. Jeg maa laane 
et Brød, indtil jeg selv faaer bagt. VSO. 
20,000 Pjastre . . laantes, da de ikke havdes 
pr. Csisssi. StBiUe.Gal.IlI.140. Bedrageri 
m. H. t. en brun Ulster, som han har laant 
og ikke tilbageleveret. PoZifiJ^.^Vii 9^5. i. 

ipjf.: Hvad skal vi gøre ved den Dreng? 
. . Det er bedst, jeg laaner ham (o: faar 
ham overladt til forhør, afstraffelse olgn.) 
efter E.istorietimen.JMagnus.SU.31. \\ spec: 
faa noget overladt (i henhold til skik og bru^ 
ml. venner, naboer olgn.) under den (stilti- 
ende) forudsætning, at man gør gengæld ved 
en anden (lignende) lejlighed (jf. u. bet. 2.4). 
maa jeg laane en tændstik hos Dem? | 
laane ild, se Ild sp.l02^'^. || m.betegneU 

2Q sen for sikkerhedsydelsen (garantien, pantet) 
tilknyttet ved præp. (i)mod ell. (især fagl., 
spec. ved pantelaan) paa. Det var meget 
brugeligt iblant Jøderne indbyrdes at 
laane paa Pant. Schytte.IB.V. 226. Een- 
hver kand faae Actier i Banquen . . Der 
maae laanes paa Jorde-Gods, Huuse og 
Gaarde. Luxd.Dagb.I.lll. Ludv. hvor me- 
get kan jeg laane paa dette ur? i jf.: 
Navnlig er N. N. lun. Han er, som de siger 

30 paa Landet, ikke til at laane paa. Man 

før bedst i ikke at være altfor sikker paa, 
vor man har ham. PoUVsl915.3. \\ part. 
laant brugt som adj. Lånte ^enge.Moth, 
L36. laante bøger, laant tøj osv. \ laante 
fjer, se Fjeder sp.l06S^. || refl., i forb.m, 
adv., der betegner resultatet af virksomheden^ 
laane sig (noget) til, (nu sj.) skaffe sig 
7ioget ved laan. Moth.L35. VSO. især i udtr, 
laane sig frem, (jf. frem B.s) (især: ved 

^ en vis lejlighed) klare sig (skaffe sig visse 
fornødenheder) ved at laane hos andre. Moth. 
L35. Man maa . . laane og prakke sig 
frem i djre Tider. Argus.17 7 l.Nr. 27. 2. jeg 
faaer dog vel lidt Opsættelse, mens jeg laa- 
ner mig frem hos mine Naboer. Grundtv, 
Snorre.Il.224. S&B. 2.2) (jf. bet. I.2; uden 
forestilling om (egl.) afstaaelse fra laan- 
giverens side: faa overladt til midler- 
tidig brug, faa stillet til sin raadig- 

i^hed for et vist tidsrum (saa at man 
nyder godt deraf); i udtr. laane hus, (nu 
sj. i alm.spr.) faa lov at opholde sig (især: 
overnatte) i en andens hus (paa rejse olgn.). 
MO. Skattegraveren. 1886. 1. 10 (Falster). \\ 
jf. bet. 1.2: selv i mit Studere-Kammer maa 
jeg altid laane min Kones Øine, naar der 
er Noget blevet borte for mig (o: faa min 
kone til at søge efter det). Grundtv. Br S. 17 7, 
2.3) (jf. bet. 1.3^ i udtr. for efterligning, ko- 

60 piering olgn. af forestilling, udtryk, betyd- 
ning, egenskab osv., der (egl.) tilhører en 
anden ell. noget andet: tage (andensteds 
fra); overtage; optage; hente; gøre til 
sit; ogs.: efterligne; efterdanne. (ofte 
i forb.m. præp, af ell.nu alm.hos ell. fra). 
*Ja, om jeg Lignelse af store Ting maa 



8* 



119 



laane 



JLaaneherre 



120 



laane, | Da var det, ligesom da Troja vun- 
det blev. FalstOvid.ll. de saa kaldne Sor- 
tes Virffilianæ, hvilken Overtroe var laa- 
net af 1 øderne. Holb. Kh. 5 16. jeg vil . . 
laane exemplerne af Kingos Synge-kor 
og Fsalmer. IIøysg.AG.199. det Franske, 
Engelske og hele Resten maa laane (o: 
kunstord) af det Latiinske. sa.S.a7»*. jeg., 
hedder (ikke) Fierval . . han (o: Fierval) 
kj ender mig under mit rette Navn . . Po- 
litiske Aarsager har nødt mig til at leve 
her incognito og under et laant Navn. PA 
Heib.Sk.L7 9. Dette Udtryk er laant af 
(hos) en gammel Forfatter, ilf O. Det er 
. . ikke blot tekniske ord, der laanes fra 
sprog til sprog. Sand feld.S. 157. \\ m. h. t. 
lys dl. farve: faa, modtage fra en (selv)- 
lysende (farvet, straalende) genstand; gen- 
spejle; afspejle; reflektere. Maanen 
er intet Lys, men af samme mørke Ma- 
terie som Jorden, der laaner sit Lys og 
Skin af Solen. IIolb.Er.III.2. *Saa gierne 
de blaane, | Luftbuen og Elv; | Men 
Glandsen de laane, | De har den ei selv. 
Oehl.VS.38. *Lette Bølge I naar du blaa- 
ner, | Gjennemsigtig, lys og klar, | Him- 
lens Farveskjær du laaner, | Selv du ingen 
Farve hKV.Heib.Poet.IX.aS. *en Stribe 
Vand i Engens sorte Bund | har laant et 
varsomt, rødligt Skær fra Maanen. -R6raw- 
drup.Digte.(1913).15. jf: Folks Dom . . 
laaner sin Farve af Tilfældigheder. Tol- 
der l.F. II. 8. 2.4) (jf. bet. 1.4; dagl.) negl, 
uden forestilling om ejendomsret (raadighed) 
ell. tilbagelevering (gengæld): faa (rakt) til 
(midlertidig) brug (noget, som man ikke kan 
naa, ikke vil hente selv olgn.); vist kun i 
udtr. for anmodning (spec: under maaltider). 
maa jeg laane lidt salt j 2.5) (regn.) ved 
subtraktion: overføre en enhed fra et 
ciffer i et to- ell. flercifret tal og (med den 
tidobbelte værdi) lægge den til det efter- 
følgende ciffer (naar dette har for lav 
værdi til, at subtraktionen her kan foretages). 
naar Du subtraherer; da maae Du ofte 
laane hos et andet Ta.\.PAHeib.Sk.I.66. 
Det (ved regneøvelse) forekommende: „det 
kan jeg ikke I" har vist faldet ham lettest, 
men det derpaa følgende: „saa laaner jeg 
1, som er 10" o. s. v., formodentlig alt for 
svært Ing. Levnet. 1. 34. (ved) Subtraktion 
. . gælder en meget praktisk Hovedregel: 
„fire fra tre gaar ikke, saa maa jeg laane 
én" — Men jeg raader enhver i saadanne 
Tilfælde altid at laane nogen Skilling 
mere: for man kan aldrig vide — .Soph 
Claus8.AT.113. man laaner en som gæl- 
der (for) ti, se I. gælde 3.2. jf.: 5 i 30, det 
kan jeg ikke, saa laaner jeg een som er 
10. Oehl.PSkr.L15. (forf.) er en stor Laa- 
ner . . men man kan ikke sige, at han 
laaner Een, som er Ti, thi den Ene, som 
han har laant i (stykket), er ikke engang 
en RdiXv.BeÅb.Pros.V 11.291. 2.%) (især spøg.) 
(uden tilladelse) tilegne sig (tage og 
beholde) noget; „hugge" (L3); „negle". 



(jf.: låne noget. Jocoso condere furto. 
Moth.L34). VSO. I Stedet for Ordet stjæle 
bruges ofte . . en Eufemisme: . . laane, 
negle, redde. Byskov. M.159. jf: naar Da- 
gen svigtede, var han ikke bange for at 
laane af Natten (o: bruge en del af natten). 
Tilsk.1928.L75. 

Ijaane-, i ssgr. ['lå'na-] (sj. Laan-, se u. 
Laaneherrej. af laane, især i bet. l.i ell. 2.i 

10 (oftest m. h. t. penge) || (^.) a/Laan (saaledes 
Laanemodtagerj; jf. Laan-. -anstalt, 
en. (jf. -hus; 1. br.) om (offentligt) assistens- 
hus ell. (privat) laanekontor. Der er i Staten 
en Laane-Anstalt, hvor Armoden tyer hen. 
Kierk.V.223. LovLPet.X.135. -bank, en. 
(i -banke. Prahl.ST.L47). (især foræld.) 
bank, der udlaaner af de deponerede penge 
mod sikkerhed og renter. Graah.PT.L.64. 
Prahl.ST.IL150. VSO. MO. OpfB.^LL.38. 

20 Kbhvns private Laanebank aabnes l.Febr. 
(1854). Krak.Tid8tavler.l923.48. jf. TelefB. 
1929.sp.l014. -bestyrelse, en. (emb.) 
spec. om kreds af personer, der i de enkelte 
amtskredse træffer bestemmelse m. h. t. udlaan 
af overformynderiets midler til anbringelse 
i fast ejendom. Lov''Vd868.§8. SaUXV.195. 
-bevis, et. (j/.-seddel; især emb.) afpante- 
laaner (laane forretning) udstedt bevis for 
modtaget pant. Assistentshussedler . . og 

30 Pantelaaneres Laanebeviser (er) ikke ne- 
goimhle. Lassen. AO.^633. -bibliotek, et. 
(især foræld.) om (de fra slutn.af IS.aarh. 
oprettede) folkebiblioteker med bogudlaan for 
almuen, de Sogner, hvis Laane-Biblio- 
theker har det største Antal krøllede og 
besmurte Exemplarer af de fire-fem Hun- 
drede danske Bøger, man har fundet pas- 
sende til Almuelæsning. Olufs.NyOec.L35. 
Nyerup.Levnet.lOl. VSO. -biks, en. (jf. 

40 IL Biks 2; jarg.) laanekontor. AGnudtzm. 
RT.188. -bod, en. (sj.) d.s.; bille dl. : uden 
om Ideernes Laanebod ligger Livets Børs. 
VilhAnd.BM.123. -fond, en, et. (jf. -kasse; 
især emb.) fond (kapital), oprettet med det for- 
maal at yde laan. BesoUU1819. Krak.l922.L 
180. -forening:, en. (emb.) forening, der 
har til formaal at bringe pengelaan i stand for 
sine medlemmers vedk. Kiindg.^^ 1^1859. Lov 
Nr.63^Vi2l897. -forretning:, en. (til II. 

50 Forretning 4 o^ 5 ; især emb.) forretning(s- 
virksomhed), der bestaar i ydelse af laan; 
spec. om laanekontor og dertil knyttet for- 
retningsvirksomhed. Bankers Laaneforret- 
ninger. Eage.'1249. Krak.1912.1375. D&H. 
CO -frist, en. spec. m. h. t. boglaan (jf. -tidj ; 
(en bog kan hjemkaldes) saa snart den lø- 
bende Laanefrist ndløher.SvDahl.Biblio- 
teksf ører. (1915). 15. -g:ods, et. (nu l.br.) om 
laante ting. Moth.L36. *Sværdet, Bjowulf 

60førde .. var kun Laane-Gods, | Hunferd 
det tilhørde. Grundtv.Bjow.134. VSO. MO. 
-herre, en. fLaan-. Estrup.Saml.Skrifter. 
III.(1851).224). (^, 1. br.) om laangiver; 
kreditor, vældige Laaneherrer og under- 
trykte . . Skyldnere . . staae fjendtlige 
imod hinanden. Estrup. Saml. Skrifter. III. 



121 



liaanehust 



liaanherre 



122 



(1851).216. -hnsi, et. (nu l.br.) laanean- 
stalt det oprettede offentlige Assistents- 
huus (hør) saa meget mueligt understøttes 
ved disse Privates Laanehuses Afskaffelse. 
Stampe.I.121. Handel8O.(180?).91. VSO. 
MO. D&H. -institut, et. (nu I br.) om 
anstalt, institution (pengeinstitut olgn.), der 
(væsentlig) beskæftiger sig med at yde laan. 
Estrup.SamlSkrifterJII.(1851).217. -kas- 
se, en. (emb.) institution, hvor der ved ind- 
skud er dannet et fond, hvoraf der ydes 
(billige) laan, og hvor (mods. Kreditfore- 
ning^ interessentretten tilkommer indsky- 
derne. VSO. Lov om Oprettelse af Cre- 
ditforeninger og Laanekasser for Grund- 
eiere. Lov^VelSSO. Hage.^213. -kontor, 
et. (jf. -anstalt, -biks, -bod, -forretning, 
-hus^ institution ell. især (mods. Assistens- 
hus^ ^riva^ forretning, der udlaaner (mindre) 
pengebeløb mod haandfaaetpant; pantelaaner- 
kontor. S&B. (du) havde faaet det meste 
af Tøjet hjem igen fra Laanekontor et. X^a^r 
Nyh.^N1913.Till.l.sp.l. PLevin.DG.9. sætte 
(noget) paa laanekontoret « billedl: på 
Asernes Navnedragt . . sidder (ofte) på- 
hæftede Lånesedler fra vore Forfædres 
store Lånekontor, det keltiske Gallien. 
GSchiitte.IIH.153. -korn, et. (foræld.) 
korn, som (af herremanden) laantes bønder 
til sæd ell. brødkorn. Moth.L36. OecMag.II. 
89. *Den Smule, som han (o: bonden) 
havde før til Beste, | For Laanekorn til 
Herremanden faldt.Bagges.1.54. Brandes. 
1.127. -modtag^er, en. (jur., 1. br.) den 
person, der modtager ell. har en ting til laans; 
laaner. Laanemodtageren bør erstatte Eie- 
ren al den Skade, som tilføies den laante 
Ting. ChrBrors.5DL.II.38. -ord, et. [2.8] 
(sprogv.) ord, som optages i et sprog fra et 
andet (mods. Arveord); spec. (mods. Frem- 
medord^ om optagne ord, der i den grad 
er gaaet ind i sj^roget, at de ikke mere (ty- 
deligt) føles som fremmede, men er ligestil- 
lede med sprogets opr.ord. VilhThoms.GS.3. 
Vistnok i ethvert sprog forekommer de 
saakaldte laaneord . . som afgiver vidnes- 
byrd om, at folket har været under ma- 
teriel eller aandelig paavirkning af andre 
folk. Sandfeld. (StSprO.Nr.81.3). Brøndum- 
Nielsen.GG.I.18. jf.: en hel Sværm af vore 
Dages Bønder (gaar) omkring med Mun- 
den fuld af Laaneord; saa ængstelige for 
at komme til at vise noget af deres eget. 
Aakj.SV.VIII.126. 

Liaaner, en. 1) (j/. Ind-, Udlaaner; nu 
næppe br.) til laane 1: person, som laaner 
noget ud. vAph.(l?59). VSO. 2) (især ID) 
til laane 2: person, som laaner noget. 2.1) 
til laane 2.i. vAph.(1759). jeg (har) gjort 
den Erfaring, at de egenlig professionelle 
„Laanere" altid betaler de smaa Summer 
tilbage, — det gjør Laangiveren saa tryg. 
WSchorn.FragamleSku/fer.(1906).55. \\ spec. 
om person, der laaner bøger (paa et biblio- 
tek). Cit.l799.(AarbHard8.TL89). Laanerne 
bør altid lægge et Papirbind om Bøgerne 



for at bevare dem. VortHj.I3.59. SvDahl. 
Biblioteksfører.(1915).15. jf.: I Stedet for 
Bogkort kan man (ved udlaansnotering) 
bruge Laan erkort (o: kort, der ordnes 
efter laanernes navne). ASSteenberg. Folke- 
bogsamlinger. (1900). 157. 2.2) (sj.) til laane 
2.8. (forf.) er er stor Laaner i Dramet. 
Heib.Fros.VII.291. 3) (regn.; 1. br.) til 
laane 2.5: det tal (den værdi), der laanes 

10 ved subtraktion. SeverinPetersen.Regn rigtig! 
(1903). U. 

I^aane-rate, en. Y d. s. s. -rente (især 
m. h. t. korte laan paa pengemarkedet). Laa- 
neraten steg til 2V2 pCt for Penge fra Dag 
til J)ag.BerlTid.^Vsl905.M.3.sp.3. smst.^'h 
1907.M.3.sp.2. -rente, en. T 07- -rate;. 
Laanerente . . er Vederlaget for Laanet 
af et Pengebeløb. Ha^e.''4i. 
liaaneri, et. (nedsæt.) vbs. til laane, 

20 spec. til bet. 2.1. dette bestandige Laaneri 
kan let skade min Stilling ved Skolen. 
AGnudtzm.BT.84. 

t Iiaane-satS9 en. [2.8] d. s. s. -sæt- 
ning. Leth.(1800). -seddel 9 en. (laane- 
forretnings) laanebevis. Det var Breve om 
Laanesedler og 'Nød. Bang.Udv.370. hvis 
Tyven blot leverer mig Laanesedlen til- 
bage, vil jeg ikke foretage mig noget 
imod ham. ChrEngelst.(Biget.^^lbl913.7.sp.4). 

30 billedl. : GSchutte. HH. 153 (se. u. -kontor). 
-snm, en. sum, beløb, som et (penge)laan 
udgør. VSO. MO. D&H. -sætning, en. 
[2.8] {efter iy.lehnsatz; j/. Laanesats ; filos.) 
(lære)sætning, som en videnskab laaner fra 
en anden, idet den overlader denne beviset 
derfor (Lemma). Ørst.1.49. Adskilligt af 
hvad her (o: i matematisk geografi) pleier 
at behandles overlades til Astronomien; 
dog ville Laanesætninger fra denne Vi- 

40 denskab ikke kunne undværes. Mynst.BlS. 
11.330. (for) visse Sætninger . . fordrer 
(man ikke) Beviis, men (man) bliver staa- 
ende ved dem, som de umiddelbart før- 
ste, idet man erklærer dem for at være 
enten Grundsætninger eller Laanesætnin- 
ger. ifei6.Pro8. 1. 50 7. VSO. MO. Kierk. 
Xin.69. Høfd.(VidSelskSkr.Hist.7B.in. 
354). -tid, en. spec. (jf. -fristj om det for 
hjemlaan af et offentligt biblioteks bøger 

50 gældende tidsrum. SvDahl. Biblioteks før er. 
(1915). 16. -toj, et. (sj.) om sager, der 
bruges som pant mod laan i en laanefor- 
retning (assistenshuset). Drachm.DM.19. jf. 
ogs. Krist.0rdspr.206. -Teksel, en. ^Y, 
jur.) veksel, der benyttes som middel til at 
rejse et laan; kreditveksel ('wio^fs. Forretnings- 
veksel;. Las8en.SO.269. 

O Liaan-g:iTer, en. (jf. Laaneherre, 
Laaner i; person, som yder en anden (laan- 

60 tageren) et (penge) laan. VSO. Goldschm. 
VIII.36. Digteren anmodede aldrig om 
Laan, de maatte tilbydes ham som en 
Tjeneste, der blev gjort Verden i det 
Hele og særlig Laangiveren selv. Tops. 
III. 153. WSchorn.Fra gamle Skuffer. (1906), 
55. -Iierre, en. se Laaneherre. 



123 



liaanin^ 



liaar 



124 



liaanins, en. se Laadning. 
laans-vis, adv. ae laanvis. 
m laan-søgende, part adj. især brugt 
substantivisk: d. s. s. -søger. S&B. CP -sager, 

en. (jf. -tafrer) person, som ønsker at rejse 
et pengelaan. Riget.'VBWlSA.sp.l. tO -ta- 
ger, en. (jf. -søgende, -søger, Laanemod- 
tager, Laaner 2) person, som tager noget 
til laans af en anden; især om person, som 
optager pengelaan hos en anden (laangive- 
ren). Schytte.IR. V.234. Nørreg.Privatr.III. 
179. VortHj.III2.117.IV2.146. -vis, adv. 
(f laans-. VSO.). (sj.) som laan; i form af 
et laan. VSO. \\ som adj. en privat lån- 
vis overførelse af kapital til privatforret- 
ning. BrUcker. Overs.afSchåffle : Socialismens 
Kvintessents.(1886).58. 

I<aar, et. [lå-V] Høysg.AG.37. flt d. s. 
ell. (nu ikke i rigsspr.) -e (Moth.L53. LTid. 
1741.536. ReynikeFosz.( 1747). 493. Lands- 
byeP.v.22. jf. Feilb.). {ænyd. glda. d. s., æda. 
lar, sv.no.lkv, oMn. lær; jf. lat. IsLcertus, 
(over)arm; besl.m.(en) Læg) 

I) den del af et menneskes ell. dyrs 
ben (baglem), som strækker sig fra 
knæet til hoften (Femur); ogs. (dagl.) om 
andre dele af hvirveldyrs baglemmer (særlig 
skinnebenet), som i form minder om menne- 
skets laar (saaledes ofte i ssgr. som Faare-, 
Gaase-, Kyllinge-, Lammelaarj. 1.1) i al 
olm. Herren skal slaae dig med onde Byl- 
der paa Knæene og paa Laarene, saa at 
du ikke skal kunne læges. 5Mos.28.35. blot 
laarene (1871 : Benene}, gak over floderne. 
Es.47.2(Chr.VI). Holb.Paars.53. Landsby eP. 
V.22. Et Menneske med heelt Legeme, 
med to Laar, toBeen, to Fødder. Ba^^es.Z)F. 
X.380. Anat.(1840).1.53. *(storken) havde 
lange Bene | Og dertil skrappe Laar. Boi- 
sens Viser.326. Medens der intet er at ind- 
vende mod Knæ, skurrer Laar stærkt i 
manges Øren, og man undgaar det ved 
at sige Ben. K]\yrop.OL.I.56. ordet lår. 
For tredive år siden kunde det ikke næv- 
nes i godt selskab, men nu, da snart alle 
børn lærer om det menneskelige legeme, 
er forholdet ikke længer det samme. 
Hjortø. OS. 138. Laaret og Skinnebenet 
(hos insekterne) er . . næsten altid lang- 
strakte, Laaret det tykkeste. 5oa s. ZooT.* 
318. grisen faldt og brækked laaret, se 
Gris sp.l05^^. \\ m. h. t. slagtet dyr. *Kan 
I ei Forskiel see paa Svinelaar, | Og Laar 
af Faar? Wess.201. vil du have et stykke 
bryst ell. et laar (af and, gaas osv.)? \ jf. Bag-, 
Faare-, Gaase-, Inder-, Kyllingelaar osv. 
1.2) i særlige forb., talem., ordspr. pengene 
brænder ham paa laaret, se brænde sp. 
2P''. bedre er grov traad ell. skjorte 
af hampeblaar end bart laar, se grov 
(sp.l22^), Hampeblaar. lægge sig paa det 
lade laar, se IV. lad. lette laaret, se 
lette, li (nu næppe br.) i udtr.for kraftig, 
energisk virksomhed: Rør din hånd fra låret. 
Moth.L53. VSO. trække fra laaret, 
{„i det lavere Sprog.« VSO.; nu næppe br.) 



drage sværdet; trække blank. VSO. || i udtr. 
for stærk sindsbevægelse (sorg, fortvivlelse, 
forfærdelse, smerte ell. overstadig munterhed, 
voldsom latter; jf. Laarklask^. slåe sig på 
sit lår. Moth.L53. da (bondekonen) saae den 
store Sølvpenge, slog hun forfærdet Hæn- 
derne mod Lsi2irene. Blich.IV.21. bibl.(jf. 
Hofte sp.353^^): efterat jeg var omvendt, 
angrede det mig, og siden jeg kiendte 

10 det, slog jeg paa \2LSiTet. Jer.31.19(Chr.VI). 
der skal være megen rædsel hos mit folk 
for sverdets skyld, derfor slaa paa Islsl- 
ret. Ez.21.12(Chr.Vl). || i udtr.for (grove, 
plumpe) kærtegn: klappe (en) paa ell. 
ved laaret (jf. III. klappe 2.5^, ogs. uegl. 
(nu næppe br.): optræde venligt, indsmig- 
rende over for en. Langebek.Lex.L3a. talem. 
(jf. Datter sp. 524*^): klap moderen vel på 
låret, så faer du åa.tteTen.Moth.K129. VSO. 

20 IILK142. II (jf. Laar-kande, -krukke samt 
laartæt; nu sj.i alm.spr.) i udtr.for, at 
personer sidder hinanden meget nær, er uad- 
skillelige olgn. de sad lår om lår sammen. 
Moth.L53. *Den som i Hore-Huus ud fra 
sin Kone gaaer, | Og sidder Natten ud, 
med Skiøgen ved sit L^lslt. Helt.Poet.168. 
*Stat stille, Vandringsmand, og lær af 
mig at lukke | Dit Øye, naar du faaer en 
Kone ved dit Ldi3ir.Anti-Spectator.40. det 

30 er mig ikke ret stor en Fornøyelse, at 
jeg altid skal have eder, saa at sige, ved 
Laaret af mig, og at jeg ikke maae lade 
eder gaae et Trin, uden jeg er med. Pa- 
mela.1.307. hænge ved ens laar: *Du 
havde, hvor du gik, min Daatter ved din 
Haand, | Hun hængde ved dit Laar, som 
Nøglen i sit Baand. HeZ^.Poe<.45. jf.: Det 
er ret et Hæng ved Laar o: en Kiele- 
dægge. En som altid hænger ved og om 

^ en Anden. VSO. især i talem.: sidde laa- 
ret af en, sidde alt for tæt ved en; ogs. 
(uegl.): være alt for (venskabeligt) nærgaa- 
ende, besværligt paahængende olgn. Moth. 
S158. (de) indbyde os idelig . . rykke os 
alt nærmere og nærmere, saa de nu, som 
Ordsproget siger, ere færdige til at sidde 
Laaret af os. Rahb.Tilsk. 1793.420. Her 
trykkes vi jo, saa det er sært, at Væggene 
holder til det; den ene sidder Laaret af 

'Oden 2inden.Rørd.Va.258. ordspr.: sid din 
ven nær, men sid ikke laaret af ham 
o: hold maade med venskabet. Mau.11303. 
Ew.(1914).in.268. PalM.IL.1.287. Pont. 
FL.(1892).317. OrdbS.(Fyn). 

2) (jf. Bukselaar samt Graalaar; 1. br.) 
om den del af dragten (benklæderne), 
der dækker laaret (1). *du for to Emses 
Laar | en Ode faaer. Trojel.1.86. MO. D&H. 

3) om hvad der (i form) minder om 
60 e i laar (1). 3.1) f Langhiernen (hos he- 
sten) har: 1) 4 Piller, hvoraf to kaldes 
Laarene og de tvende øvrige Armene. 
Viborg&Neerg.HB.39. 3.2) om del af red- 
skab, jf. Kranlaar samt Laarstykke 3. || 
(nu næppe br.) om passerben. Moth.L53. 
11 (landbr., dial.) det inderste (bredere) 



125 



liaar- 



liaarring; 



126 



stykke af leens blad (nærmest skaftet); 
ogs. (tillige) om den herfra udgaaende (med 
en krog forsynede) gren, hvormed lebla- 
det fæstes til skaftet. Den egentlige Lee 
har et Laar (anm.: Derfor siger Bonden . . 
til den, som ikke kan slaae Græsset nær 
nok af: Læg Laaret tilj, den Jernarm, som 
gaaer ned paa Skaftet. jrMw^e.59^. MDL. 
MO. LandbOJII.374. Feilb. OrdbS.(SjælL, 
Falster). 

liaar-, i ssgr. ['lå'r-] (f Laare-. se u. 
Laar-kage, -krukke), af Laar (l.i), fx. (for- 
uden de ndf. anførte) ssgr. (især fagl.) som 
Laar-blodaare, -muskel, -nerve, -pulsaare. 
-balde, en. (jf. 1. Balde l.i; især vet.). 
Velsluttet kaldes Laaret, naar Laarbal- 
1erne forene sig med Skanken næsten i en 
ligeløbende Linie. Viborg. HY. 98. HKrabbe. 
HestensAnatomi.(1885).101. -ben, et. 1) 
CJ/". -knogle; især fagl.) knoglen i laaret,^ Os 
femoris. Moth.LSd. *Rangler af Dødning- 
knokler, og Fløiter af | Hule Laarbeen. 
Oehl.ND.209. OBloch.D.U.79. LandbO. 
111.319. il hertil (anat., vet.) Laarbens- 
hals (Collum femoris. Sal.XI.297. jf. Laar- 
halsj, -hoved (Caput femoris. smst. jf. Laar- 
hovedj, -kno (om hver af de to kniider 
nederst paa hestens laarben. LandmB.II. 
16), -knude (muskelfæste neden for laar- 
benshalsen, Trochanter major og miiior. Sal. 
XI.297). 2) (sj.) d. s. s. Laar l.i. du er jo . . 
en hel Krigsmand med Slire ved Laarbe- 
netl Ing.LB.III.174. -brok, et. (med.) brok, 
som er udtraadt gennem en med løst bindevæv 
fyldt spalte (jf.-ring) langs den indvendige 
side af laarblodaaren (Hernia femoralis ell. 
cruralis). WTurn bull. Hegler for Brokpatienter. 
(overs.l805).2. Panum.97. jf.: Laarbrok- 
h2i2inå.KirurgInstr.216. -brud, et (med.) 
brud af laarben. MO. SaVXY.198. -bag:t, 
(YSO.) ell. -bejning:, en. (jf. -grube, 
-krig, -krog, -vig; anat.) lyske(fold) (Ing- 
ven). W Turnbxdl. Regler for Brokpatienter. 
(overs.l805).2. Pamim.419. 

liaarding, en. se Lording. 

liaare-, i ssgr. se Laar-. 

fiaar-g^edde, en. (nu næppe br. i rigs- 
spr.) t) en stor gedde, saa tyk som et laar. 
Moth.L54. YSO. 2) i udtr. fange laar- 
gedder, komme (gaa, falde) i vandet og 
blive vaad til op paa laarene. YSO. Krist. 
Ordspr.206. -grabe, en. (jf.-hø\ning osv.; 
vet.) om hestens lyske(parti). Yiborg&N'eerg. 
EB..53. -g^ænger, en. (mods. Ryggæn- 
ger; fagl.) hest, der især benytter benbevæ- 
gelser (og ikke i væsentlig grad rygbevægel- 
ser) for at komme frem. IdrætsB. II. 731. 
•hals, _en. (anat.) laarbenshals. Sal. XI. 
284. -hinde, en. (vet.) senehinde, der om- 
giver laarets muskler (hos hesten). HKrabbe. 
Hestens Anatomi.( 1885). 99. LandbO. 1.189. 
-hoved, et. (anat.) laarbenshoved. D&H. 

r<aaring^, en. ['lå-rer^] flt. -er. {jf. sv. 
låring; afl. af Laar (1), jf. ceni/^i. laar, laar, 
laaring, færøsk lær, d.s.; smZ. Hvid-, Kran- 
laaring; m. h. t. bet. og anvendelse jf. Bov 



samt Laarstykke 3.2) ^ den rundede ag- 
terste (og øverste) del af skibssiden 
hen mod agterstævnen; uden for fagl. spr. ogs. 
om skibssiden i alm. Moth.L54. Robinson. 
1.20. at beskyde et Skib i Laaring en. Sø 
Lex.(1808). (engelskmanden) rendte os ind 
i Boven, og . . gned sig hen ad vor Laa- 
ring.Blich.(l833).Suppl.41. (skibet) laa med 
Laaring og Speil høit i Veiret, men stak 

10 Forenden under Vand. Drachm. KK. 120. 
Roret var hængt paa den Styrbords lj2L2i- 
ring. DanmRigHist.I.320. Vinden er paa 
Laaringen.S'cAe//er.iljrrtrO.('j/'.Laaringsvindj. 
II have et skib, land o?^w.paa laaringen, 
have det (liggende) skraat agterude (saa at 
det ses over laaringen). Funch.MarO.II.83. 
Sal.XI.298. en halv Time efter havde vi 
en . . Baltimore-Slæber et Par Skibslæng- 
der ude paa læ hasLTing. KmidAnd.H.9. 

20 Ijaarings-, i ssgr. ^ a/"Laaring. -baad, 
en. f?. s. s. -fartøj. S&B. -fartoj, et. far- 
tøj (redningsbaad), der, naar det ikke bruges, 
hænger i jollebomme ud fra laaringen. Funch. 
MarO. II. 83. Drachm. PY. 17 2. Scheller. 
MarO. -vind, en. vind, der har retnin- 
gen skraat agter ind (mod laaringen). Næ- 
ste Dag fløj „Søfuglen" for en god Laa- 
ringsvind over Nordsøen. Skjoldb. S. 1 70. 
Scheller. MarO. 



30 liaar-kagre, en. (nu næppe br. Laare-. 
U.Nr.5.4). (jf. -m<_ " " 
dial.) kage af smuds (gødning) paa husdyrs 



Phønixb.TC.II.Nr.5.4). (jf. -møg; landbr., 



laar.Moth.L54. YSO. OrdbS.(Sjæll.,Fyn,Fal- 
ster). om smudsklat paa gulv: Phønixb.TC.II. 
Nr.5.4. jf. : Lårkager . . kaldes de fitpletter 
som skidne kvindfolk, har på siden af 
deres skørter, hvor de afvisker fittet af 
deres 'heTiaev.Moth.L54. -kande, en. 
(jf. -krukke; nu kun dial.) vel egl.: (øl)- 

40 kande, som man sidder og drikker af, (i 
længere tid) har hos sig (paa bænken; jf.DF. 
1.124), ell. (øl-, brændevins-)kande (dunk), 
som man bærer i haanden (køber, bærer 
brændevin i olgn.); overf., om barn, der 
hænger efter, stadig følger en (moderen, fa- 
deren). DF.I.124. -klask, et. (jf. slaa 
sig paa laaret w. Laar 1.2 ; sj.) klask (slag) 
paa laaret (under voldsom latter olgn.). Berg- 
stedt.(PoVVsl926.3.8p.2). -knogle ell. 

50 -knokkel, en.d.s.s.-hen l.Yiborg&Neerg. 
HB.23. Anat.(1840).1.222. || f om laar- 
(bens)hoved. Moth.L54. YSO. -krig:, en. 
{ænyd. d. s.; nu især dial.) d.s. s. -bøjning. 
Moth.L54. Yiborg&Neerg.HB.52. Levin. 
KS.9. MO. Feilb. -krog, en. {ænyd. d.s.; 
nu især dial.) d.s. Moth.L54. Agerbech.FL. 
92. VSO. D&H. Feilb. -krukke, en. 
(jf. -kande; nu næppe br.) rimeligvis om 
(øl-, brændevins-) krukke (dunk), som man 

60 bærer i haanden. Laare-: Schandrup. N4 »*. 
-meg, et. (jf.-kage; nu hm dial.). Moth. 
L54. YSO. Feilb. OrdbS.(sjæll.). || f „I Pro- 
vindserne." YSO.) om strøelse, som lægges 
.under kreaturerne om natten. Moth.L54. YsO. 
-ring, en. (anat., vet.) en med løst binde- 
væv fyldt spalte lige under bækkengrænsen 



127 



liaarskinne 



liaas 



128 



(h'uralkanalen, Annulus cruralis; jf. -brok). 
JPBlich. Chir. 11.37. HKrahhe.HestensAna- 
tomi.(1885).81. -skinne, en. (jf. -stykke 
2.1, -taske; foræld.) den del af en rustning, 
der dækker laaret. Moth.L54. 4 Cuirasser 
med LaaTskinner. MR.1831.126. SaUXV. 
198. -stykke, et. 1) om (dyrs) laar. han 
(tog) Strigletøjet . . og begyndte at rense 
Køernes Laarstykker for det indtørrede 
SnsLvs.Pont.FL.l?5. \\ nu især (kog.) om 
afskaaret (stykke af) laar af (slagtet, til- 
beredt) dyr (fugl). Moth.L54. VSO. MO. 
S&B. 2) (jf. Laar 2) om del af dragt olgn. 
2.1) (1. br.) om bukselaar. Schand.uM.79. 
Degnen gned ivrig Laarstykkerne paa 
sine Benklæder. sa.jTiP.J.i^e. 2.2) (foræld.) 
d.s.s. -skinne. Manzoni.DeTrolovede.I. (overs. 
1874). 115. Op fB.^ VII. 46. 3) O/. Laar 8.2; 
fagl., nu næppe br.) om del af en ting (red- 
skab). 3.1) det tykkeste sted paa et stykke 
tømmer. Laarstykkerne af tykke Planker. 
Forordn.(Kvartudg.)^yil723.§15. 3.2) (jf. 
Laaring^ sidestykke paa en trappe, i de 
tillavede Laarstykker (bliver) Trinene 
med sine Stosbretter anbragt. i^oror^Zn. 
(Kvartudg.)^y2l723.§15.Funch.MarO.II.83. 
-stærk, adj. (nu 1. br.) som har kraftige, 
tykke laar. Moth.L54. VSO. MO. -taske, 
en. (foræld.) den del af en rustning, der ved 
forlængelse af bugstykket som en nedhæn- 
gende flig dækkede laaret, ell. (senere) om 
den del, der ved forening af bug- og laar- 
skinner dækkede underkroppen indtil midt 
paa laaret. Sal.''XV.198.XX.614. -tnnge, 
en. (kog.) tungeformet muskel i yderlaaret 
af ko ell. kalv. „Laartungen" . . saltes . . ko- 
ges og bruges til FsiSi\sdg.FrkJ.Kogeb.201. 
© -tyk, adj. saa tyk som et laar. *En 
Slange ligger . . som et Laartykt Anker- 
Tov. i TAwm.Poet^S^. VSO. MO. -tæt, 
adv. (jf. ovf. u. Laar I.2; sj.) i udtr. som 
sidde iaartæt sammen, sidde meget tæt sam- 
men (med laar ved laar). Nede i Lejet staar 
eller sidder Fiskerne Iaartæt sammen un- 
der et Tagbryn og spejder ud over Udi- 
vet.VilhAnd.HS.35. -vig, en. (nu næppe 
br.) d.s.s.-hø'imng. Lodde.EM.30. JCLange. 
B.99. -værn, et. (jf. -skinne; Jai, foræld.) 
skinne til (ved fægtning olgn.) at beskytte 
soldatens laar. MR.1832.206. 

Liaas, en ell. (nu kun dial.) et (Holb. 
Paars.249. sa.Masc.III.5. Feilb.). [Ws] 
E0ysg.AG.45. flt. -e ell. t d. s. (Holb.Abrac. 
II.6. sa.Heltind.1.328). (ænyd. glda. d. s., 
æda. las, sv. lås, n. (fsv. las, m., sen. ogs. n.), 
no. lås (fk. og intk.), oldn. låss, m. ("-lås, n.), 
mnt.los (n.); vistnok besl.m. sv. dial. la.mm, 
dørhængsel, no. lam, oldn. (pi.) lamar samt 
Za<.lam(m)ina, tynd plade)'^ 

1) som udtr. for (middel til) fast sammen- 
slutning af to sammenhørende dele og deraf 
følgende afspærring ell. (af)lukning af til- 
hørende rum ell. beholder (værelses dør, skuffe, 
kuffert olgn.). l.i) indretning (mekanis- 
me), i hvilken en bevægelig redskabs- 
del (ved forskydning) kan gribe fat i en 



(paa en anden del (af samme genstand) an- 
bragt) særlig hulhed og saaledes holde 
de to dele (dørfløj og dørkarm osv.) i fast 
indbyrdes forbindelse; især (mods.YdiWQ-y 
Klinkelaas^ om en saadan indretning, hvis 
bevægelige redskabsdel (ri^el) forskydes ell. 
indstilles ved en (aftagelig) nøgle, ell. som 
er forsynet med en særlig mekanisme, der 
kræver indstilling paa en ganske bestemt (kun 

10 af ejeren kendt) maade (jf. Bogstav-, Kode-, 
Kombinations-, Ringlaas^* ogs. om forsk, 
indretninger, hvorved to sammenhø- 
rende dele (enderne af en kæde, de io rande 
af en taske, pung olgn.) føjes (lukkes) 
sammen, idet en metaldel paa den ene gri- 
ber ind i en tilsvarende paa den anden (jf. 
Bajonet-, Hals-, Handske-, Kæbe-, Tryklaas 
ofl. samt Laaseknopj. (præsterne) forvare . . 
deres Huse baade med Døre og Laas og 

20 Stænger, at de ikke skulde plyndres af 
Røvere, ^ar.e.i 7. En låfi på helte. Moth. 
L56. Holb. Mase. III. 5. Naar der er Laas 
for Kisten, saa kan jeg ikke sige hvad 
der er i den. PAHeib.SkJII.43. *Med Jern 
og stærke Laase sluttes Døren. Oehl.HJ. 
145. *Med Larm den rustne Laas nu op 
sig \u\kev.sa.L.I.136. *hver Laas var stærk 
og god I Og ikke let sig dirke loå.WintJi. 
NDigtn.lOl. *Den ydre Kammerdør han 

30 laaser til, | Og prøver saa om Laasen bin- 
der rigtig. PalM.V.143. *Slutteren lukked 
med Laas og med Slaae, | Og ønsked mig 
Stakkel Go^nBX.WilstD.III.l. *0m Panden 
Baand, om Arm og Hænder Laase (o: arm- 
baand). Aarestr.SS.II.213. OpfB.' 11.186. 
Pengene stjaalet fra . . aflaaset Klædeskab. 
Nøglen sad i Laasen. PolitiE.^V6l923.3. 
Dame-Portemonnæ . . 4 Rum, det ene 
lukkes med Overfald uden Laas, og alle 

40 lukkes med et Overfald og en hvid Laas 
paa Siden. smst.Kosterbl.^VBl922.2.sp.2. 
Guldhalskæde . . Laasen med en Kant af 
smaa Diamanter, i Laasen indlagt Haar. 
smst.^^hl923.1.sp.l. \\ billedl. (jf. bet. 3.i;. *Er 
der Laas for Himlens Dørre? | Er Guds 
Hjerte bleven koldt? Kingo.484. Amlets 
gode Ven fandt, at det var ikke Galmands 
Ord, og fornøide sig over, baade at Amlet 
havde sin Forstand, og skiønnede paa hans 

50 gode Villiel Man seer deraf, at der var 
en god Laas for den Læddike, hvor Amlet 
giemde, hvad Ingen maatte see. Grundtv. 
Saxo.I.169. I) om dørgreb (jf. Laasegrebj. 
Heib.Poet.VII.334. "~ - - 



^Saa 



Laa- 



drejed jeg 
sen og traadte derind. Gjel.Rø.78. i| fast 
laas, mods. løs laas ('cZ. s. s. Hængelaasj, 
indlagt, indstukken laas (se indlægge 
sp. 390^, indstikke sp. 484^), mods. ud- 
vendig ell. paalagt laas. SaVXV.199. 
60 dobbelt, enkelt, fransk laas ofl., se 
dobbelt (2.3), enkelt (n.2.2), fransk (nL2) 
osv. II (jf ndf. sp. 129^^«) © i (ofte tautolo- 
gisk, forstærkende) forb.som laas og lukke 
ell. (nu ikke i alm. spr.) lukkelse olgn. at 
forlade sig paa Laas og hukke. Holb. Ep. 
11.173. Hverken Laas eller Lukke kan for- 



129 



liaas 



liaas 



130 



sikkre os Fruentimrets HierteT.Suhm.II. 
134. Bagges.V.l?. *Ey Laas, ey Luckelser, 
ey Muur, ey Veg, ey Tag | Hun jo igien- 
nem kom. Holh.Faars.215. Luxd.(Skuesp. 
VII.450). Hun skal have Lukkelse og Laas 
for alle Klostrets Døre. TroelsL.XII.193. \\ 
sætte, hænge laas for (et skab, noget, 
der gemmes) olgn. MO. (nu 1. 6r.^) laas en 

fik ell. sprang i ell. op. Moth.L56. VSO. 
døren staar paa \a.a.sen (o: er ikke rig- 
tig lukket). Moth.L56. VSO. || blæse laase 
op, (nu sj.) aahne laase paa overnaturlig 
maade (ved at puste paa dem), at sige: Skaf 
mig een Jomfrue . . som er indsperret, 
det er ligesom I vilde sige . . Blæs een 
halvsnees Laase op, eller klyv op til Maa- 
nen for at hielpe mig. Holb.Didr.2sc. Rasm 
Hans. GamleMinder.II. (1883). 62. Feilb.II. 
523.1 V. 299. II efter præp., i udtr. for, at 
noget er forvaret (henlagt^ gemt osv.) v. hj. 
af laas, paa aflaaset sted, ogs. m. bibet.: (ab- 
solut) utilgængeligt, ikke til at faa fat paa. 
Findis de Koster . . under Bondens Laas. 
DL.6—17—16. At holde noget under Laas. 
MO. især i (til dels tautologisk, forstærkende) 
forb. som bag ell. (oftest m. h. t. kiste olgn.) 
under (nu næppe br.: inden. Moth.L5 6. 
Luxd.(Skuesp.VII.446). f i. Moth.L56. Cli- 
tau.PT.166) laas og lukke (nu næppe br.: 
lukkelse. Moth.L56. Instr.Vil?03.(Bruun. 
FR.II.50). Stampe.II.276). *0 lad os ei 
vor Brødkurv hen | Bag Laas og Lukke 
sætte, I Før at den hungrig' Jesu Ven | 
Sit Stykke faaer. Kingo.460. *Jeg er ei ro- 
lig, før jeg har dig vel | Der (o: i kælde- 
ren) under Laas og Lukke. Oehl.HJ.30. 
Indbyggerne (i Arkona) stolede paa deres 
Afgudsbillede, og lod desaarsag Fæstnin- 

gen staae ubesat, skjøndt under Laas og 
ukke. LCMuller. DanmHist. II. (1837). 361. 
Det store Geni i den danske Prosa, Leo- 
nora Ulfeids Efterladenskaber kunde ikke 
virke paa Samtidens Fremstilling, saa som 
de laa under Laas og Lukke. ScÅawd. O. J7. 
225. han blev sat bag Laas og Lukke. 
JOlr.SD.III.66. OrdbS.( Falster). Nu tør 
jeg synge høit, hvad jeg ellers ikke tør 
hviske, synge om Alt, hvad der gjemmes 
bag Laas og Leml HCAnd.VIl. 3. || ta- 
lem.: pudse ens laas (af), (dial.) narre 
(„pudse") en; tage en ved næsen. Maren 
plejer at tage til Torvs . . og hun kan nok 
klare det, for hun regner som en Lynild, 
de skal ikke pudse hendes Lslsls. PÉMøll. 
ES.104. en stor Spekulant havde han Ord 
for at være . . og det var ikke første Gang, 
han søgte at pudse Folk Laasen af. Lunde. 
HG.109. (sætte) laas for lædersæk, se 
Lædersæk. 1.2) (jf.oldn. luka i lås, vera i 
låsi samt Bag-, Gallaas) m. overgang til bet. 
af en tilstand, om det forhold, at en dør 
olgn. er lukket med laas, er laaset, i 
udtr. som være, gaa, smække, slaaeW. 
(nu især:) lukke i laas. han tillukte Sals- 
dørene efter sig og lukte dem i Laas. 
Dom. 3.23. jeg maa løbe ind og slaae 



Porten i Laas efter mig. Holb.Hex.II.l. 
Heib. Poet. Y 11.98. De (maatte) ringe paa 
Porten, der var i Laas. Hauch. III. 414. 
Marie havde lukket Døren i Laas — det 
ff jorde hun hver Mten.Nans.KV.8. Bang. 
SE. 249. II (sj.) uegl., om noget, som lukkes i 
paa en definitiv maade, for ikke at aabnes 
igen olgn. med et haardt Smæld slog han 
sin Bog ilaas. Aakj.PL.36. i| (sj.) overf., om 

to tilstand, forhold: gaa i orden, vort Diplo- 
mati gjør store Anstrengelser for at bringe 
en Vaabenstilstand til at gaa i LasiS.NJGre- 
ger8en.TreSøstre.(1903).4. D&H. 

2) (fagl.) om hvad der i indretning 
ell. anvendelse minder om en laas (l.i); 
af de talrige tilfælde anføres kun de væsent- 
ligste (se videre MDL.412. Feilb. SaUXV. 
201). 2.1) ^ i skydevaaben : den mekanisme 
(med hane, aftrækker, fjedre, rigel, laaseblik 

20 osv.), ved hvilken (ladningen og) affyrin- 
gen udføres (jf. Batteri-, Bøsse-, Flint-, 
Fyr-, Gevær-, Hjul-, Kanonlaas ofl.). Moth, 
L56. Werfel.Jagtb.8. Deres Jagtriffel . . 
mangler Laas og er sagtens ikke ladt. Ing, 
EF. Y III. 213. Laasen staaer haardt eller 
svært . . siges, naar Aftrykkeren behøver 
et stærkt Tryk, for at den spændte Hane 
kan forlade Bagroen.ilfi?Te/cnO. ExercRegl. 
(1905). 1.24. 2.2) metalklap i damp- 

2p maskines stempelring (til at dække for 
aabningen mellem den opskaarne rings ender). 
Scheller.MarO. 2.3) ^ indretning, der 
hindrer roret fra at hoppe ud af sit 
fæste, i alm. i form af en (indskydelig ell. 
fastskruet) stoppeklods ell. fremspringende 
krave paa (ell. over) den øverste af de hager, 
hvormed roret hægtes fast (i rorløkkerne); 
ror la as. Harboe.MarO. SaUXY.201. 2.4) 
forsk, arter af (mekanisk) sammenføjning 

40 ved, at to dele griber ind i hinanden 
ved ophøjninger og fordybninger, der 
svarer til hinanden || (tøm., ^) sam- 
menføjningskonstruktion, hvorved en 
ophøjning (et fremspring) paa det ene 
træstykke griber ind i en fordybning 
i det andet; ogs. spec. (mods. L Dam 5.2^ 
om det ene træstykkes fremspring (Funch. 
MarO.1.35. SkibsbygnK.486) ell. om den 
kile, hvormed en saadan sammenføj- 

50 ning presses fast sammen (se Hagekile/ 
Harboe.MarO. ForklTømrere.74. Gnudtzm. 
Husb.121. Sammenlimning af Laase paa 
buet Ramtræ, som er laaset paa Maskine. 
Arbejdsløn. 54. || (jf. Laasning; bødk.) om 
sammenføjning, dannet ved ind i hin- 
anden gribende indsnit i begge ender af 
et tøndebaand. YSO. SaUXY.201. \\ ind- 
retning med kilegang og tilsvarende 
nøgle ell.kile, der fastholder et tand- 

60 hjul paa en aksel olgn. SaUXV.201. \\ 
om falsen paa daaser og æsker. smst. 
2.5) (7/". Laasning; landbr.) slyngning ell. 
knude, hvormed enderne af et halm- 
baandsammeribindes omkorn- ell.halm- 
neg; ogs. om en lign. sammenføjning, hvor- 
med to sædtotter slynges sammen for at danne 



XII. Rentrykt w/l 1930 



181 



!Laa8i- 



laase 



132 



et (tilstrækkeligt langt) baand til et neg. 
MøllH. IV. 1. OrdbS. ( SjælL, Falster, Fyn). 

2.6) r^, reb.) tykt, løstspundet hampe- 
tov, der ligger omen hampeballe. Lundb. 

2.7) (bogtr.) i ældre bogtrykkerpresse: to tvær- 
jærn, som omfatter spindelen og hol- 
der denne i lodret stilling over tap- 
lejet i digelen. VSO. 2.8) (zool, nu 1. br.) 
om sammenføjningen paa muslingeskals ryg- 
side; hængsel (2 slutn.). VSO. jf. La as- 
rand, -tand. Sal.I.1088. 

3) overf. anv. af bet. l.i. 3.1) CP i udtr. 
som faa, sætte, slaa (osv.) laas for 
munden, som betegnelse for fuldstændig 
(frivillig ell. paatvungen) tavshed. Jeg vil 
sette låft for min mund. Moth.L56. *haf 
Taalmodighed, O Momel liden Stund. | 
Et Laas jeg udi hast vil legge paa din 
Mund. Holb.Paars.249. *Ja — du har Ret 
— Slaae Laas for Munden af det Drog I 
Ew.(1914).II.26L 'Laas har for Munden | 
Fuglen i Lunden, | Naar Dagen er hed. 
Grundtv.PS. V1I.158. selv han syntes gan- 
ske at have mistet sin Underholdnings- 
gave; det var næsten, som om han havde 
faaet Laas for Munden. Row el. Høgholt. 
(1868).21. *Frø af Ugræs er føget over 
Hegnet — | Aag paa Nakken og Laas for 
vor Mund. Ottosen. S. 34. jf: *Her slog et 
Blik fra Philo | For hendes Læber Laas. 
Winth.X.232. samt: *0p, Zion, at oplukke | 
Din Hjerte-Port og Dør, | Slaae Laas for 
Sorg og Sukke, | Og græd ei nu som før I 
Kingo.lOl. 3.2) ('j/'-Laase- brev, -forfølgning; 
jur., foræld ) en ved kongens dom fast- 
slaaet, over for alle bindende rets- 
afgørelse, hvorved en fast ejendom 
tilkendtes en som retmæssigt eje (jf. 
Ejendomsdom); især i udtr. forfølge til 
laas. Moth.L56. VSO. SaUXV.202. \\ laas 
er lovens ende (o: endeligt afgørende). 
Moth.L56. VSO. Sal.XI.301. 

Laas-, i ssgr. ['lå's-] af Laas, især i 
bet. 1.1 ; uden for enkelte ssgr. som Laas-bue, 
-lukke bruges nu olm. ell. udelukkende (jf. 
Laase-brev, -smed, -søm ofl.) former med 
Laase-; om (nu mindre br.) former m. Laas- 
86 H. Laase-blik, -gang, -gænge, -hætte, 
-knude, -plade, -pung samt u. Laas 2.8. 
-blik, et. se Laaseblik. -bae, en. [2.i] 
(sj. Laase-. VSO. MO.). (foræld.) bue, ved 
hvilken skuddets afgang bevirkes ved en slags 
Zaas ('moris.Haandbue olgn.); arm6røs^.*Laas- 
buen flink han spænder, og svinger Slyn- 
gen bold. Ing.VSt.1.57. 8a.PO.I.39. HOlr. 
Knud Lavard.( 1888 ).114. 

laase, v. ['lå'sa] præs. -er ['lå-sar, ogs. 
'lå-sar] præt.-ie (Moth.L57. VSO. MO. And 
Nx.DM.82. Buchh.CoH.152. Thorsen.107. 
Feilb.) ell. (i olm. spr. nu oftest) -ede (Moth. 
L.5?. Winth.D.277. VSO. MO. SvGrundtv. 
FÆJI.12. KLars.AH.175. jf. Feilb.); part. 
-t [Wsd] (Moth.L57. ORung.VS.33. Buchh. 
CvH.lo2. Thorsen.107. Feilb.) ell. (i alm. 
spr. nu oftest) -et (Moth.L57. Brors.236. 
Winth.Nov.78. VSO. MO. jf.u.bet.S). vbs. 



-ning (s. d.). {ænyd. d. s. og læse (endnu sdjy., 
se Feilb.; jf.: Man hører endnu ikke sjel- 
dent at læse Døren. CollO.), glda. læse, sv. 
låsa og (især tidligere) låsa, no. låse, læse, 
oWn. læsa; a/" Laas; se UnivBl.I.lO) 

1) til Laas l.i, l.i) bevæge rigelen i 
en laas, saaledes at der dannes et 
lukke, en fast forbindelse; især laase 
ell. laase af (jf. aflaasej, sjældnere i ell. 

10 til, m.obj., der betegner dør (port, laage 
osv.) ell. opbevaringssted (skab, skuffe, kiste, 
skur olgn.), ogs.(fD) opholdsrum (hus): lukke 
med laas. Lade Kirkerne laase, og . . for- 
byde Guds-Tienestens Holåelse.KSelskSkr. 
V.215. *Bonden laaser sin Hytte. Winth. 
1.246. jeg (havde) laaset min Dør og dreiet 
Nøglen to Gange om.sa.Nov.78. *Han Port- 
lemmen aabned, | Lod Munken foran gaae, | 
Og laasede saa atter | Med Nøgle og Slaa. 

20 sa.HF.238. At laase i o: lukke i Laas.FSO. 
Først gik hun hele Slottet rundt og laa- 
sede alle Døre af og tog Nøglerne med. 
SvGrundtv. FÆ.II.12. Jeg tog i Porten. 
Denvarlaast.^McM.Z7H.i50. DiS^H. Skri- 
vebordet var laaset, men Nøglen sad i. 
PolitiE.^/iol925.4. billedl. (jf. bet. S) : *giør 
din Bruud | Da til en laaset Kilde, | Som 
vælder ey for andre ud. Brors.236. \\ uden 
obj.i forb.lsiSise (af) for, m.ftg. betegnelse 

30 for rum (især gemmested) ell. noget, som 
gemmes. At laase for sine Gemmer. MO. 
jeg lagde pengene i chatollet og laasede 
(af) for dem \ || (jf. aflaase^ m. h. t. be- 
fordringsmiddel (cykle, automobil), der 
ved en laas sættes ud af funktionstilstand. 
jeg stiller cyklen ved fortovskanten og 
laaser den • || i (tautologisk, forstærkende) 
forb. som laase og lukke (for). Moth. L5 7. 
især i perf. part: S&B. alt er laaset og 

40 lukket. D&H. || m. obj., der betegner person 
ell. ting, som (ved aflaasning) bringes i en 
vis (indelukket olgn.) tilstand: indelukke, 
indespærre i aflaaset rum. (duerne) 
flyve strax bort, har man dem ikke rigtig 
laaset. HCAnd.V.H51. især i forb. m. adv. 
til nærmere bestemmelse af tilstanden ; laa s e 
(en) inde. hun slog Hænderne op om 
Ørerne o^ løb af Sted, ind i Barnevæ- 
relset. Dér laasede hun sig inde. KLars. 

50 AH. 17 5. (herskabets børn) var laast inde 
Aften efter Aften, medens Køkkenet ju- 
bilerede med Vin og Cigarer og Kærester. 
O Rung. VS. 33. laase ned, gemme (noget) 
i aflaaset rum. S&B. (han) laasede (brevet) 
ned i sin Skrivebordsskuffe. ÆJÆJWc/is./S'ilf. 
28. t .2) laase op, {jf. oldn. læsa upp (fyrir)) 
bevæge rigelen i en laas, saaledes at 
et lukke (en fast forbindelse) ophæves. 
VSO. Hver Morgen Kl. seks laaser jeg 

60 Kælderen o^.AndNx.PE.in.329. Damerne 
laaste Laagen op. sa.DM.82. Folkeskolen. 
1927. 87 3. sp. 2. OrdbS. (Fyn). 

2) (tøm.) til Laas 2.4: sammenføje (træ- 
stykker) ved en laas. Arbejdsløn.52. en 
sammenlimet eller laaset Bue. smst.6. 

3) (jf.haasS) overf., i perf. part. \aas{t) i 



133 



liaase- 



JLaaseværk 



134 



brugt som adj. S.l) (jf. Laas 3.i; CO, sj.) 
om person: som ikke (gerne) giver sine me- 
ninger ell. følelser udtryk ; (til)lukket (mods. 
aaben 2). Han er et mærkeligt sammen- 
sat Menneske; han er aaben, og han er 
laaset; han er tavs og han er snaksom. 
Tilsk.1927. 1.116. 3.2) m.h.t.vand. I| (mods. 
aaben 2.4; CP, 1. br.) tilfrossen; bunden 
af is. *Vandene laast og lukket. ThøgLars. 
VV.45. II (emb., fisk.j om vandomraade, ib 
inden for hvilket fiskeri er forbudt 
ell. indskrænket til at udøves med visse 
redskaber. Lov^Viil857.§22a. Det forby- 
des at bruge Aalefiskeri med Puls- eller 
Bøtvaad paa efternævnte Steder (de laa- 
sede VsLnåe). LovNrM^/il880. NaturensV. 
1913.34. 

liaase-, i ssgr. ['lå'sa-] af Laas (jf. dog 
-stang, -værk 2), især i bet. l.i; j/". Laas-; 
saaledes — foruden de ndf. anførte — ssgr. 20 
«om Laasebeslag, -fabrik(ant), -fjeder, -me- 
kanisme, -rigel ofl. -blad, et. (til Laas 
2.1; nu næppe br.) d. s. s. -blik 2. MilTeknO. 
•blik, et. (sj. Laas-, MO.). (ænyd.d.s.) 1) 
til Laas l.i: den metalplade, hvorpaa 
laasens faste dele (som styringer og fjedre 
for falle og rigel) er anbragt (jf. -plade 1^. 
vAph.(1759). VSO. OpfB.'VII.192. Tekn 
MarO. 2) ^ til Laas 2.i: det metalbeslag 
paa (haand)skydevaaben , hvorpaa laasens 30 
dele er befæstede (jf -blad;. MilTeknO.157. 
211. SaUX.583. -brev, et. {ænyd. glda. 
d.s.; til Laas 3.2; jur., foræld.) om (udfær- 
diget) domskendelse, hvorved laas (3.2) fast- 
slaas.Slange.ChrlV.264. i de ham (o: grev 
Gert) pantsatte Landstrækninger udøvede 
(han) Kongemagt, satte Retterthing og 
gav Laasebrev. MHRosenørn. Greve Gert og 
Niels Ebbesøn. II. (1901). 83. A Erslev. Ørne- 
klippen.I.(1906).22. -bue, en. se Laasbue. 40 
-del, en. især i flt, om de forsk, dele i en 
laas, spec. (til Laas 2.i; om de dele, der til- 
sammen lukker for løbet bagtil i et haand- 
skydevaaben. MilTeknO. 158. Rist.ED.40. 
Scheller.MarO. -fang^, et. (sj.) d.s. s. -greh. 
*Hun lagde sig og sov en Stund. | Sa for 
hun op . . ! Hun hørte Låsefanget klikke. 
Blaum.StS.97. -forfelgrning:, en. (til 
Laas 3.2; jur., foræld.) forfølgning til laas. 
8aUXV.201. -eang:, en. (Laas-, MO.). 50 
(jf- -gaenge; f(^9^' e//. dial.) den aabning i 
laas, hvori nøglen sættes ind; de dele i laasen, 
der omslutter og passer til (furerne i) nøgle- 
kammen. Moih.L57. VSO. MO. MDL. 
OrdbS.(Sjæll.). || ialem. Tyven finder vel 
Laasegangen. MaM.i0778. Han veed Laase- 
gangen o: han er forsøgt, forfaren, veed 
god Beskeed. VSO. 'f^veh^ et. haandtag, 
hvormed en (falle-, klinke-) laas aabnes og 
lukkes (dørgreb olgn.; jf. -fang^. Fyren 60 
aabnede en lille (jitteriaage paa en større 
Indgangsport, og holdt . . fast paa Laase- 
grebet.Bergs.PP.217. Schand.F.398. -^æn- 
^e, en. (1. br.) d. s. s. -gang. Laas-: vA^Jh. 
(1764). VSO. MO. -hylster, et. (tilLasiS 
2i; rt, foræld.) særlig formet plade, som 



blev bundet fast over laasen paa en kanon, 
naar denne ikke brugtes (jf. Platlodj. Funch. 
MarO.I.91. Scheller.MarO. -hætte, en. 
(Laas-, MO.). (til Laas 2.i; ij;, foræld.) læ- 
derhætte, der dækkede geværlaasen (mod vej- 
rets indflydelse). MilTeknO. -indpasning, 
en ell. -indHnit, et. (til Laas 2.i; »li, nu 
næppe br.) den fordybning, hvori laasen sid- 
der. MilTeknO. 78. -jærn, et. (snedk.) 
svært stemmejærn til udskæring af indsnit 
til dørlaase. PolitiE.KosterbU'^kl923.3.sp.l. 
-knude, en. fLaas-. MO.). (nu dial.) 
knude, som ikke ell. vanskeligt kan løses; 
haardknude. Moth.L57. VSO. OrdbS.(Sjæll.). 

CP laaseliff, adj. ['lå'sali] som kan laa- 
ses, lukkes med en laas. en laaselig Bøjle 
(paa kyskhedsbælte). SaUXV.105. 

JLaåse-iine, en/^, nu næppe br.) d.s.s. 
Aftrækker\me.MilTekn0.211.Funch.MarO. 
11.83. Scheller.MarO. -plade, en. (Laas-. 
vAph.(1759)). 1) til Laas l.i (jf -blik i;. 
vAph.(1759). OpfB.^VII.204. 2) til Laas 
2.1 ; spec. (^, foræld.) om forhøjning, paa 
hvis side kanonlaasen fæstes, og gennem hvil- 
ken fænghullet gaar. MilTeknO. Funch.MarO. 
11.83. Scheller.MarO. -pung:, en. fLaas-. 
Høy sg. S. 341). (nu næppe br.) pung, forsy- 
net med laas. VSO. MO. S&B. -ramme, 
en. (til Laas 2.i; 0, Jaij metalramme (i 
visse selvladende haandskydevaaben), hvori 
laasestolen glider og styres. Hag. V.126. SaU 
XIX.187. -smed, en. (nu 1. br.) smed, 
som laver laase, nøgler olgn. (jf. Klejnsmed^. 
Mofh.L57. VSO. MO. OpfB.'^VII.m. 
-smederi, et. (1. br.) en laasesmeds virk- 
somhed ell. kunst. Endnu i det forrige Aar- 
hundrede var Laasesmederiet mere end 
i vor Tid en virkelig Kunstindustri. 0;?/"^.^ 
V 11.188. -stang:, en. (til Laas l.i ell. 
laase l.i; sj.) stang, hvormed dør ell. port 
lukkes (forsvarligt); slaa. Ing.VSt.61. sa. 
DM.12. -stol, en. (til Laas 2.i; ^, ^) 
den del af et haandskydevaaben, der omslutter 
og bærer bundstykket og andre laasedele. 
Skyderegl.77. Scheller.MarO. SaUXIX.187. 
-sem« et. (nu 1. br.) om smaa søm til at 
slaa laase fast med olgn. Moth.L57. VSO. 
Harboe. MarO. Scheller.MarO. -tung^e, 
en. (til Laas 2.2^ tungeformet del af laas 
i stempelring. TeknMarO. OrdbS. -tøj, 
et. (jf. -værk 1 ; især talespr.) ( fælles )beteg- 
nelse for de forsk, dele, der hører til en laas. 
Laasetøjet vilde ikke give sig, endda han 
prøvede . . med Dirk. CHans.S.235. Døre 
. . hvis eneste Prydelse er det smukke 
Jærnbeslag og h^isisetøi. VLorenz.RD. 84. \\ 
i^ til Laas 2.i. OrdbS. jf. Arm sp. 827^\ 
-værk, et. 1) (jf. -tøj; især talespr.) om 
(hvad der hører til) en laas (betragtet som 
mekanisme). Han . . masede lidt med Laa- 

gen, som ikke straks vilde gaa op, fordi 
aase værket var noget rustent. Høm.S.193. 
II til Laas 2.i: Jakobs Bøsse kan slet ikke 
SKyde — der er ikke noget Laaseværk i 
don. AndNx.DM.II1.221. 2) (jf. laase (inde) 
1.1; jarg.) om fængsel, arrest. Og saa kom- 



9* 



186 



Jifaangane 



liaban 



136 



mer jeg her, ligesom de har sluppet mig 
ud fra Laaseværket deToppe.Stuck.III.427. 

liaas-gang:, - gænge, -hætte, 
-knude« se Laase-gang osv. -lask, en. 
[2.4] (^, nu næppe or.) lask med laas. Sø 
Lex.(1808).86. -lukke, v. (nu næppe br.) 
lukke i laas; laase (l.i). Lidt før Sengetid 
havde han laaslukket samtlige . . Kam- 
mer dørre. JV^^/icA.SX.iO. et laaslukket Skab. 
PNSkovgaard.B.285. 

Iiaasnin£, en. v&s. a/* laase, sjpec. (fagl.) 
m. konkr. bet, dels om indsnit i tønde- 
baand, laas (2.i). Haandgern.lSé. dels om 
knude paa halmbaand om neg, laas 
(2.5). SjællBond.112. 

liaas-plade, -puns, se Laase-plade, 
-pung. -rand, -tand, se u. Laas 2.8. 
-trykker, en. {ænyd. d. s. (SvendbAmt. 
1924.39); jf. Klinketrykker; nu næppe br.) 
haandtag olgn., hvormed en (klinke)laas tryk- 
kes op. VSO. MO. 

L<aav9 en. se Lov (vand til brygning 
olgn.). 

L Lab, en. [Ia6] (nu næppe i rigsspr. Labbe. 
Moth.Ll. Robinson.1.44. Blich.(1920).XVII. 
94. VSO. jf. Esp.200. samt Bjørnelabbe. 
VVed.G.145. — undertiden skrevet Lap. Jac 
Bircherod.B.99. PAHeib.US.429. Bagges. 
Danf.1.238. Heib.Poet.IX.355. Bønnelycke. 
L.136). flt. -ber. {ænyd. d. s. (og S( bjørne- 
labbe), SV. no. labb, jf. oht. lappo, flad haand, 
aareblad, no. lamp, lab, isl. lopp, fodblad; 
besl. m. (Haand)love, Luffe; jf. ogs. Lalle) 

1) (især dagl.) dyre fod (især hos bjørn, 
ogs. hund, kat, sæl ofl.); pote. Moth.Ll. Med 
den første Bøsse sigtede jeg ham (o: løven) 
nøye efter Hovedet, men han laae med 
sit Been og sin Labbe lidet hen over Næ- 
sen. Robinson.1.44. (et) Monstrum , der . . 
havde For-Fødder, hvis Labber lignede 
Menneske-Hænder. i^M.^e.JPT.eO. *Jeg tir- 
red Biørnen, og den slog sin Lab | Rask 
. . i mit Skind. Oehl.S0.104. *Har du ei 
lært af Tigren (sa.( 1841 ).1.181: Viven) | At 
ligge bøiet taus paa dine Labber? sa.SO. 
83. *Tæt Bjørnen med sin brede Lab | 
Ham krysted til sit liieTte.Winth.IV.57. 
*Pudelhunden strækker sin kulsorte Lab. 
smst.VI.224. BMøll.DyL.I.103. Feilb. Thor- 
sen.27. Esp.200. OrdbS.(Sjæll.,Møn,Fyn). 

II {jf. suge paa lallen, paa rammer u. Lal- 
e, Ramme, ty. an den hungerpfoten san- 
gen; dagl^ i udtr. suge paa labben (sj. 
suge paa \2ihhei{ne).IIolb.TJHHII.5. Jac 
Bircherod. R. 99. Ruge. FT. 283. Skuesp. 
VIII.8. ell. paa lab. Winth.X.4.5. ell. suge 
labben. Tychon.Vers.227. Oehl.F.210. Aare- 
str.SS.II.142), egl. om bjørnen, som om vin- 
teren, naar den ligger i hi, skal ligge og suge 
paa sine poter (jf. ogs. u. labb et j. vore 
Norske Biørne . . ligge i Dvale . . i deres 
Vinter-Tilstand, i hvilken de . . mumlende 
sue paa deres Labber. Ruge.FT.275. *Naar 
Bjørnen Folk hver Sommer truer. | Hver 
Vinter den paa Labben suer. Abc.8. Blich. 
(1920).XVII.102. »Trægest Bjørn kun su- 



ger paa Lab | Til Hunger ham driver af 
[ule.Ing.VSt.97. jf. Brehm.DL.UIl2.183. 
overf., om menneske: tære paa det (ringe 
forraad), man har erhvervet; (midlertidigt) 
have ringe fortjeneste og indtægt at slaa sig 
igennem med; have det knapt; have smal- 
hans i huset; (smaa)sulte. Min Herre dant- 
zer, fiandser, harcellerer, domminerer, 
masqveraderer, assomblixerer nock saa 

10 længe, til hånd kommer at sue paa Lab- 
berne engang i Sluttenet. Holb.U HH. II. 5. 
vi laa her nogle Aar og suede paa Lap- 
pen, før end jeg fik dette Embede. PA 
jSeib.US.429. Blev Kongen her ogsaa den 
hele Vinter, han skulde ikke komme til 
at suge paa Labben. Ing.EM.II.106. *Naar 
Criticus med Skjældsord truer, | Da, veed 
man, han paa Lappen suer. Heib.Poet.IX. 
355. PalM.IL.IlL515. Overalt sugedes 

20 der paa Lsihhen. AndNx.PE.II.133. Feilb, 
OrdbS.(Fyn). 

2) (dagl.) om (stor, plump, grov) men- 
neskehaand; grabbe (I). Moth.Ll. „Jeg 
skal slaae en Lab i dig." — „Stiller jer 
dog.^ KomGrønneg. 11.313. *en lang op- 
løben Skoledreng . . | Med Labber, voxne 
ud af Ærmerne. Ing.RSE.X.23. Hvor han 
har fat med sine Labber, der holder han. 
VSO. Fingererer Nogen paa Dig, min 

30 Unge, saa har jeg en Lab, og den er lige 
slem, enten den falder flad eller knyttet. 
Schand.BS.49. det var da heller ikke frø- 
kenfingre, han selv havde fået ombord — 
han viste Erik sine store, sværtede lab- 
ber med krumme fingre. NMøll.H.64. Jeg 
har hørt om det, som altsaa har tildraget 
sig i din Familie, og hvis a' du trænger 
til en Lab (o: en hjælpende haand) ^ saa 
er den heri AaBrodersen. Frandsen. (1923). 

40 74. Feilb. OrdbS.(sjæll.). 
n. liab, en. se H. Lap. 
liaban, en. ['la'ban] (vulg. ell. spøg. La- 
bant, Laband ['la'iban'd] KLars.UR.80. Hol- 
stein.T.65. AndNx.DM.V.149). flt.-tr ['la'- 
ibanWar] {ligesom sv. laban, slyngel olgn. (Th 
Hjelmqvist. Bibliska personers namn. (1901). 
63ff.) fra nt. laban, doven person, drenge- 
agtig, uvorn person, fris. laban, stor, lang, 
grov, plump person, (nord-)ty. dial. laband, 

50 stor, doven, uvorn person , dagdriver (især 
om halvvoksen); af bibl.propr. Laban (IMos, 
29.5 f.), men i bet. paavirket af ord som ty, 
labbe, laf fe, lapp, laps, flabs (m. lign. bet); 
se Dania.III.97f.; jf. Labbert, Laps, laber 



II i da. fra beg. af 19. aarh. «JBaden.FrO. 
jf.Festskr.VilhThoms.354); talespr., jf Le- 
vin.) person, der opfører sig paa en (drenge- 
agtigt) hensynsløs (uforskammet, udannet) 
maade, især om opløben yngre person, som 
60 endnu har drengealderens ell. overgangsal- 
derens uvornhed; (lang) uvorn (yngre) 
person; lømmel; ogs. m. mere ell. mindre 
stærkt fremtrædende forestilling om (hensyns- 
løs) nederdrægtighed (slyngelagtighed), næs- 
vis uforskammethed, lapset flothed i væsen 
og optræden: flab; (ung) slyngel; (næs- 



137 



liabans- 



labe 



138 



vis) laps. (ofteiforb. som en lang laban, 
din lange laban^. Hun kom . . kjørende 
ind til os med sin Datter, som dengang 
var 13 Aar, og med sin ældre Søn, en lang 
Laban med en stor hængende Underlæbe 
og et Par runde, dumme Øine. Gylb.fHeib. 
m?^hl88å.sp,3). Et Par . . Labaner blandt 
Confirmanderne stak Hovederne sammen 
og fnisede. Ing.LB.1.3. hendes egne to 
Labaner af Sønner ere de værste Don 
Juaner i hele Kjøbenhavn. HCAnd.X.125. 
gamle Labaner, der lyve om Barndommen. 
Kierk.VII.521. det meget knebne Orkester 
(var belyst) med Tællepraase, der bleve 
pudsede af en Laban i kort Trøie. Davids. 
K.K.221. (de adeliges) Sønner ere i Almin- 
delighed elskværdige Labaner, som . . an- 
see det for en Forbrydelse at skyde en 
Agerhøne i Sædet. Bergs.GF.lL336. Made- 
moiselle Leterrier havde en „Nevø", en 
lang friseret Laban af en Referendar, der 
besøgte hende to Gange om Aaret og 
regelmæssigt tømte hendes Sparekasse- 
bog. Bang.SE.124. hans Ansigt og Hold- 
ning fik et Udtryk, netop som om en ufor- 
skammet Laban havde sagt en dum Grov- 
hed til ham. JakKnu.LS.87. jf.: *Hanen 
var Kineser | og Noget af en Laban; | 
bejled strax til Tulte, | fordi hun var fra 
dsLpan. Rich.1.32. liabans-, i ssgr. (ogs. 
Laban-, se u. -alder, -stregj. -agtig:, adj. 
Kierk.XIV.201. Schand.AE.63. -alder, 
en. (senere) lømmelalder. Davids. KK. 360. 
Hørup.1.62. jeg boede hos (kromanden) et 
Aars Tid i min Lab an alder — den der 
kommer efter Lømmelalderen. Buchh.Fod- 
spor iSiøvet(1928).115. -streg:, en. (især 
i flt.) om en labans (uvorne) handliyiger. 
Barnagtighed og Labansstreger.^ierfe.yjJ. 
480. smst.XIII.454.hsLbsin-:HFEw.VK.I. 
205. 

I. liabbe, en. se Lab. IL labbe, v. 
[•laba] (sj. skrevet lappe. Kidde.E.321). -ede. 
{sv. dial. labba (ogs. i bet. : tage med haan- 
den), no. labbe, isl. labba (og lappaj, shet- 
landsk lapp; af Lab (1); dagl, især dial.) 
om dyr (bjørn olgn.): bevæge sig paa sine 
labber (om hund: sætte vaade ell. snavsede 
fodspor paa gulvet. OrdbS.(Fyn)); især om 
mennesker: gaa paa en listende, sjokkende 
maade (paa bare fødder, strømpesokker olgn.); 
sjokke; traske; liste, (næsten kun i forb. 
m. adv. ell. i forb. komme labbende j. Bjør- 
nen labber ind, vender Stenene efter Mus 
og æder sig fed i Blaabærrisene. JVJens. 
NG.21. (ænderne) kom endelig paa Benene 
og labbede af sted paa Dammen (o: paa 
isen), gled ud og faXåt 8a.Br.36. Faderen 
labbed paa Strømpefødder ned ad Trappen. 
Aakj.SV. VIII.18. Jens Christian labbede 
ivrigt tilbage paa de nøgne Fodballer, sa. 
PA.5. Kornerup . . kom labbende som en 
Isbjørn på sine lange flade Fødder. Rørd. 
LB.279. Hvorfor . . blivo ved med at labbe 
rundt i dette ugæstmilde Landskab og lade 
sig dænge Sif Regnen? KnudPoul8.Va.l04. 



in. labbe, v. se labe. 

Iab(b)elænd8k, adj. (sv. dial. labbe- 
landska (som subst), no. labbelensk; rime- 
ligvis omdannelse af laplandsk (-lændsk), 
m. tilknytning til ord som sv. dial. labba, 
gribe med haanden, pille (ved) olgn. (jf. 11. 
labbe;, labbra, sladre, sludre (jf. labe), lab- 
bet, klodset, sjusket, no. labben, hængende 
mat ned, slap; jf. laber; no.) d. s. s. kauder- 
10 vælsk (H); som subst. (jf. L Kaudervælsk); 
*En Billedhugger og en Maler | For Mæng- 
den tit det Labelænske taler. Wess.144. 
S&B. 

labber, adj. se laber. 

liabberdan, en. se Laberdan. 

Liabbert, en. ['labard] flt. -er. (fra nt. 
lappert, fris. labberd, labbert; besl. m. laber. 
Laps osv.;jf. Laban; sj.) som nedsæt. person- 
betegnelse: laban, slubbert olgn. Du er 
20 min Sæl den eneste, der endnu har lidt 
tilovers for din gamle Fader, i Stedet for 
de andre Labberter, som ikke engang gi- 
der se hjem. JensPedersen.Motivet ubekendt. 
(1895).118. 

labbet, adj. ['labaf] {ænyd. d. s. ; af Lab 



(1-2); sj.) forsynet med (store) labber. 
Moth.Ll. VS O. II om dyrs pote: * (bjørnen) 
seés at sue | Sin lapped hsll.BDiderichsøn. 
Frideriehs-Berg.(1705).C3r (jf u. Lab 1). 

^ II \ (han) fejede sig labbet (o: daskede sig 
med hænderne) om Ørerne som en Bjørn 
der bejler — og spruttede. Han var revne- 
færdig af n\imøT.AndNx.PE.III.65. 

labe ell. (i rigsspr. sjældnere) labbe 
(Oversk.II.169. Éang.S.47. ThitJens.G.44. 
jf. Thorsen.27. Brenderup.§66), v. ['la'ba, 
'laba] (nu kun dial. lave. Moth.Ll. OrdbS. 
(Fyn), jf. NvHaven.Orth.101). -ede ell. (nu 
kun dial.) -te (Moth.Ll. Reenb.II.210.441. 

40 jf. Feilb.). (ænyd. glda. labe, sv. (og fsv.) 
lapa, eng. lap, mnt. lapen, oht. laf fan; side- 
form nt. fris. labben, slikke, slubre, søbe, 
AoW. labben, sladre, sludre; jf. afl. sv. låp- 
pja, no. lepje, oldn. lepja; besl. m. lat. lam- 
bere, slikke; jf. labre) 

1) (især dagl.) bringe noget flydende ind 
i munden ved hjælp af tungen (som kat og 
hund); slikke (i sig); søbe. t.l) om dyr 
(kat, hund). *de sultne Hunde . . | Vilde 

50 drikke Dammen ud: | Længe labte de, og 
årukke.Reenb.II.210. Katten har labet 
(noget) af Melken. Høy sg. S. 94. (han) su- 
gede Kaffen sagte ned med en svag og 
hurtig slubrende Lyd, der mindede om 
en Kat, der laber Mælk. Schand.SF.42. 
(hunden) sjaskede frem og tilbage over 
Aaen, labede Vand i sig.Drachm.PV.27. 
Hundene gik til og fra og labede af Sup- 
pen, der stod over en sagte Ild. AndNx. 

60 M.247. jf: *over byens mur en grådig 
løve sprang | og labed blod af fyrster, 
til dens bug var fuld. NMøll. Agam. 45. 
gamle katte laber ogsaa mælk, se 
Kat sp.200^. II (sj.) m. h. t. ikke- flydende føde : 
slikke i sig; æde. *Frygtløst nærmer Sko- 
vens Dyr sig | til de stille to ved Hyt- 



189 



labelændsk 



liaborant 



140 



ten, I off de labber sindigt Løvet | uden 
Ængstelse og Lytten. J Voeler. Hj ærtetsLe- 
gende.(1921).7. 1.2) (især nedsæt.) om men- 
nesker: drikke paa lignende maade som en 
kat (paa en graadig, udannet maade olgn.); 
slubre (i sig). Herren sagde til Gideon: 
hver som laber med sin Tunge af Van- 
det, som Hunden laber, ham skal du stille 
for sig. Dom.7.5. Da var deres Tal, som 
havde labet af deres Haand til deres Mund, 
800 Mænd. 8mst.7.6 (jf. Grundiv.SS.II.150). 
*Saften var sødl | De suged, de labed; i 
Strømme det flød. Drachm.1001N.66. Gub- 
ben . . sad fyrig og . . labede stærke 
Drikke af en Ko^. JVJens.M.II.79. Du 
kan selv labbe af Glasset, hvis du vil, 
Tøs — men je kan drikke af det samme 
Krus som mine Folk. GravlE.6. Han lab- 
bede femten (glas portvin) i sig den sid- 
ste Aften. CAlstrup. Typer. (1920). 9. 1.3) 
(sj.) m. tings- subj.: drikke (n.8.2). Vandet 
er søvnigt nu, og Græsset ligger og lab- 
ber Bug. ThitJens.G.44. 

2) (tDf 1. br.) m. videre anv. 2.1) berøre 
med tungen; slikke, (barnet) stod . . og 
labbede paa Rækværket som en drukken 
'iÅ2indi.AndNx.TJ.117. Kys Jorden foran 
Billedet, eller! — Jøden stak Tungen 
langt ud af Halsen og labede ydmygt 
paa den slimede Bro\2dgmng. Madelun g. 
EH.383. *hvert Vindpust møder mig som 
kolde Tunger, | der labende om Ansigtet 
mig slikker. J7i&e.7i. 5^. jf.: (de) holder 
Elskovsbænk, hvor de sitter og labber 
Kys i Mørkningen. AaBrodersen.Lirekassen 
kører gennemByen.(1928). 42. 2.2) som udir. 
for bevægelsen af sagte skvulpende vand ved 
sir andbred: slikke; skvulpe (hen over).*ået 
blaathenstrakte Vand . . . | labede Sandet 
Fod for Fod. ThBarfod.Bobler.(1920).15. 
Og nu Skoven helt ned til de labbende 
SmaB.hø]ger.Pol.*/iol925.Sønd.l4.sp.2. 

labelændsk, adj. se labbelændsk. 

laber, adj. ['la'bar] (f labber. Moth. 
Li. JJuel.39. ODLAgerbeck.Beskrivelse over 
Begivenheder. (1804). 163). {ligesom sv. no. 
laber fra nt. holl. labber, egl. : slap, jf. nt. 
labberig, slap, no. labben, hængende mat 
ned, slap (jf. Laban, labbelændsk j; besl. 
w. Lap II næsten kun i ubest. f. ent.) 1) ^ 
om vind: ikke ret stærk; (mild og) svag; 
flov (I.4). Moth.Ll. Afstanden og det la- 
bre Veir vare Aarsag i, at den engelske 
Flaade, ikke før Kl. 3. 10', bemærkede den 
ioTeneåeYlaaåesl^æTmelse.ArchivSøvæsen. 
1.368. Hele den 26de (juni) laber Brise, 
tyk Luft. StBille.Gal.1.67. især i forb. la- 
ber kuling. JJuel.39. Smukt Vejr — 
laber Kuling — en Sejler til Luvart. Blich. 
(1920). XIV. 124. med laber Kuling og 
jævne SmasiyoveT. I)rachm.HL212. Schel- 
ler.MarO. || (nu næppe br.) intk. anv. som 
subst.: vejr med laber vind (kuling). Om 
Aftenen fik vi SV med Labert og Stille. 
8tBiUe.Gal.L66. smst.IILSOO. \\ (sj.) om 
lu ft( forhold): mild. Luften derne'e, den 



var saa laber og mild, endda det var ved 
WintertV e. BerLti8b.S.17. 2) (jarg., vulg.) i 
høj grad behagelig, fortræffelig, i 
sin art fremragende, fin olgn.; eks- 
tra; flot; fin-fin; tip-top. *jeg tror, 
jeg har faaet | en laber IdélVBarfoed.Ær- 
bødigst — !I.(1921).14. Det er jo en ganske 
laber Vin den, hva.'? AaBi-odersen. Lirekas- 
sen kører gennemByen.( 1928 ).50.*'i!iæh, Mor, 

lp sikken en laber Bil. PoU^hl928.6.sp.6. Nu 
sad vi lige og havde det saa labert. 4n- 
geloJakobsen.Det8toreMod.(1929).90. 

liaberdan, en. (sj. Labberdan. VSO.), 
{fra ty. laberdan, nt. labberdan, holl. (l)ab- 
berdaan, jf. eng. haberdine, oldfr. labor- 
dean, habordean; muligvis efter den baski- 
ske provins Labourd(an), hvor torskefiskeri 
har været fremtrædende erhverv) T om torsk, 
nedsaltede i tønder uden at tørres; grønsal- 

20 tet torsk. Baff.(1784).221. VareL.(1807), 
II.6. Brandes. VI. 490. VareL.^791. 

liabet, en. [la'be-'d] {ænyd. d. s., ty. la- 
bet; jf. no. labeita; efter fr. (faire) la bete, 
se L Bet) é^ 1) (nu kun dial.) i forb. blive 
(gjort) ell. være labet, blive ell. være 
bet (især overf.). *Der leegte de Picqvet 
men hun gik af med Lesset, | Og Mun- 
eken blev labet. Phøniæb.TC.LNr.2.8. VSO. 
JBaden.FrO. Kværnd. 2) (nu kun dial.) 

30 d. s. s. L Bet 2. Moth.L2. VSO. \\ især overf.: 
vanskeligt forhold (som man befinder sig 
i over for en anden person); knibe; for- 
legenhed; (farlig) konflikt; efter præp. 
i udtr. som komme i (ell.uå afj labet- 
(en) olgn. *man (bad) ham, for ei åt føre | 
Sig selv og dem i videre Labet, | At 
smukt sin Kone Afbigt giøre. TBruun.I. 
244. det Whittakerske Huses Fallit . . vol- 
der mig her megen Bryderie . . Dog kom- 

40 mer jeg vel paa en eller anden Maade ud 
af Lsibeten.P0Brøndst.B.163. Folk sige, 
at naar man er i Labeet med ham (o: 
fanden), skal man give ham et Ærende 
han ikke kan røgte. Grundtv.lmod den lille 
Anklag er. (181 5). 10. *Med Svensken kom 
jeg (o: Chr.I) i Labét, | Det skulde jeg 
ladt være. sa.PiS. Fi.87. kommer han eller 
hans nogentid i Labeeten, saa kan han 
tale mig (o : Langemargrete) til.Blich.(1920). 

50 XX.123. „Det var ogsaa skammeligt, at 
vi skulde komme i den „Labet"", kløede 
Niels sig bag Øret. RasmÉansen.PaulBang. 
(1901).107. Feilb. OrdbS.( Falster), (sj.:) 
„Men tænk paa Selskabet; det skal nu 
strax til Bords." — »Jeg giver Selskabet 
en god Dag; jeg staaer ikke i Labeet (o: 
afhængighedsforhold) til Nogen af dem." 
Oversk.1.304. 3) (jf. I. Bet S; f navn paa 
et kortspil (femkort med trumf, hvori man 

60 skal have tre stik ell. de to første for at 
vinde). Moth.L2. *Da spilles hurtig Kor- 
tenspil, I Labet, Skjervensel, Lanter. Falst. 
117. VSO. 

liab- harve, -hjnl, se Lap -harve, 
-hjul. 
JLaborant, en. [labo'rBn'c?] flt.-er ell 



141 



liaboratori 



laborere 



142 



t -ere (LovLPet.IV.433). (ænyd. d. s. (For- 
ordn.*l\'il672.§29); ligesom ty, laborant af 
lat. laborans (gen. -antis^, præs. part. af la- 
borare, se laborere (1); fagl.) person, der 
giver sig af med kemiske undersøgel- 
ser , analyser ell. eksperimenter, frem- 
stilling af kemiske 'præparater olgn.; tidligere 
(j/. laborere l.ijspec. om guldmager (JBa- 
den.FrO.); nu spec. om farmaceut, der 
udfører arbejdet i et apoteks labora- 
torium. LTid.17 24.103. „T. (er) en ung 
Student . . der kun af Venskab for mig 
gaaer mig til Haande i mit Laboratorium." 
— „Det seer man vel paa Dem, at De 
ikke er nogen almindelig Laborant." J/awcA. 
111.61. Bøgh.1.222. 1880 fik Johannsen An- 
sættelse som Laborant paa Aalborg Svane- 
apothek . . Der indrettedes for ham et 
lille analytisk Lsiboraitonum.VidSelskOver- 
sigt.1927/28.46. Cand. polyt. N. N. afskedi- 
ges efter Ansøgning fra Stillingen som 
Laborant ved Den polytekniske Lærean- 
stalts fysiske Laboratorium. PoZ.^VioiP^P. 
8.sp.4. liaboratori, et. se Laborato- 
rium, liaboratorie-, i ssgr. af Labo- 
ratorium (1), saaledes — foruden de ndf. 
anførte — bl. a. ssgr. som Laboratorie-ar- 
bejde(r), -betjent, -forstander, -forsøg ofl. 
-afdeling:, en. ^ (indtil 1909) betegnelse 
for den afdeling, som efter 1909 kaldes hæ- 
rens laboratorium (se ndf. 1.60). Skyderegl.87. 
-liolonne, en. i"^, nu næppe br.) afdeling 
trainvogne, medførende ammunition, labora- 
toriesager olgn. MilTeknO. -stile, et. (fagl.) 
knude (stik) af den ell. lignende art, som bru- 
ges af apotekere til overbinding af flaskeprop; 
fyrværkerknude. OpfB.^YIl.507. OrdbS. 
-øvelse, en. (univ.; jf. Laboratorium 2 
slutn.). Laboratorieøvelserne paa Universi- 
tetet. AOlr.FA.177. Lektionskatalog. 1929.1. 
26. liaboratori nm, et. [labor^'to-riom] 
(f Laboratori. Moth.Conv.Ll). best. f. -iet 
(tidligere ogs. ubest. f. brugt m. bet. af best. f. : 
Slange.ChrIV.1464); fit. -ier. {af mlat. labo- 
ratorium; afl. af lat. laborare, se laborere) 
1) arbejdsrum, bestemt til kemiske 
undersøgelser, analyser ell. eksperi- 
menter, og forsynet med de dertil hørende 
apparater og stoffer, vædsker olgn. Holb. 
Arab.6sc. vAph.Chym.llI.618. Svaletønden 
i en Brændeviinsmands Laboratorium. 
Tode.V.218. Den polytekniske Lærean- 
stalts Laboratorier. Lektionskatalog. 192 9.1. 
59. II om sted, hvor ammunition (til 
hæren) (og fyrværkerisager) fremstil- 
les, udi de Tider var Laboratorium, som 
mand kaldte Verkstædet eller Verkhuset, 
tillige i TQy\iusQt.Slange.ChrlV.1464. Mil 
TeknO. Flaadens Laboratorium. Scheller. 
MarO. spec. i forb. hærens laborato- 
rium, (efter 1909) betegnelse for dels de 
bygninger, hvor (hærens) ammunition frem- 
stilles, dels den afdeling af hærens tekniske 
korps, der tilvirker og varetager magasine- 
ringen af ammunitionen (jf. Laboratorie- 
af deling;. SaUXV.207. 2) arbejdssted, 



bestemt til udførelse af (andre) na- 
turvidenskabelige, historiske, sprog- 
lige olgn. studier og videnskabelige 
undersøgelser og forsynet med de hertil 
nødvendige redskaber, bøger osv. (især om 
saadant til en videnskabelig anstalt knyttet 
og til studiebrug beregnet arbejdssted for 
studerende). I Begyndelsen var (botanisk 
museum) tillige Laboratorium, og al Un- 

10 dervisning og alle Undersøgelser foregik 
åer. NaturensV. 1918.381. (Kr. Erslev) har 
den største Del i Indførelsen af Labora- 
toriet, det tyske „Seminar", som efter- 
haanden har omdannet Universitetets Un- 
dervisning i alle Fakulteter.VilhAnd.Litt. 
1V.516. Det teologiske, juridiske, statisti- 
ske, filologisk -historiske Laboratorium 
osv., se Lektionskatalog. 19 2 9.1. 40 ff. || ogs. 
(univ.) om de paa et saadant sted, med oe- 

20 nytteise af de her opstillede bøger osv. af- 
holdte studie øv eiser : laboratorieøvelse. 
deltage i en professors laboratorier 1 3) 
CO uegl, dels (til bet.l) om sted, hvor en 
kemisk (organisk) proces foregaar. den men- 
neskelige Naturs Laboratorium (o: maven). 
Eallager.6. med et Overskud af Fugtig- 
hed, som fostrer hurtigt Henfald, er Jungle- 
bunden i Sandhed et Laboratorium for 
Livs'diheiåe. NaturensV. 1916. 186. dels (til 

30 bet. 1-2^, om sted, der anvendes ell. egner sig 
til udførelse af visse studier. Gaden er et 
fortræffeligt Laboratorium for den, der 
vil overtænke noget. LFeilb.SS.27. For- 
fatteren har som Arkæolog haft selve det 
gamle Hellas og dets Udgravning til Labo- 
ratorium. SMich. (Berl Tid. y 10 1919. Af t. 3. 
sp.4). laborere, v. [labo're-'ra] -ede ell. 
(nu sj.) -te (NyeHygæa.lll.(1824).84). {af 
Za<. laborare, arbejde, anstrenge sig, lide,pla- 

4p ges (af sygdom, smerte osv.); J/*. Laborant, 
Laboratorium) 1) med anstrengelse, paa om- 
hyggelig, systematisk maade udføre en vis 
virksomhed, jf: (kvinderne) er i Natu- 
ren, ikke udenfor den, laborerer ikke med 
åen.JVJens.A.I1.179. 1.l) 07- Laborato- 
rium 1; nu 1. br.) udføre (kemiske) un- 
dersøgelser, analyser ell. eksperimen- 
ter (paa et laboratorium); tidligere spec. 
(jf. Laborant^; øve guldmagerkunst; ogs. 

50 (jf. L&hoTant) : tilberede lægemidler (i 
et apoteks laboratorium), saasom han (o: 
Ole Borch) var meget hengiven til det 
Chymiske Studium, saa blev han . . be- 
ordred at laborere med Borii.H olb.DH. 
111.691. Af Læger gives i Luzern hen- 
ved 10, der alle . . dispensere uden at 
laborere. NyeHygæa. IV. (1824). 336. Han 
fik et chemisk Apparat istand, til at un- 
dersøge og rense det fundne Guld-Erts . . 

60 De travle Søskende laborerede og sam- 
lede Guld i Baner. Ing.LB. IV. 82. JPJac. 
1.138. et lille Rum, som jeg (o: en kemi- 
ker) fik overladt til eget Brug, og hvor 
jeg som . . Privatassistent for Professor J. 
laborerede. GadsMag. 1929. 432. 1.2) (nu 
næppe br.) paa en fuskeragtig maade arbejde 



143 



labre 



JLabskoTS 



144 



paa at bringe noget i stand; flikke (paa); 
lappe (paa); fuske (med). JBaden.FrO. 
jf.bet.2: Den Skranting, som altid labo- 
rerer med sin Mave, som ikke kan taale 
det mindste. Tode.V.223. 2) f om patient, 
(syg) legemsdel olgn.ivære angreben, lide, 
plages, besværes (af en sygdom, svaghed); 
abs.: være syg. Moth.Conv.Ll. hen ved 
11 å 1200 fariigen laborerende Patienter. 
EPont.Atlas.I1.197. || især i forb. m. præp. 
af. de af febriliske Sygdomme labore- 
rende og TdiSQnåQ. Ruge FT. 170. Ing.EF. 
111.82. M. har laboreret en Del af Blod- 
congestioner. Brøchner.Br.l07. billedl.: (de) 
give sig ud for Stats Medici, for at curere 
de Svagheder, hvoraf et Societet labore- 
rer. Holb.Ep.V.22. PAHeib.US.332. || m.h.t. 
mangel, fejl olgn., især en persons, en tings 
(aandsprodukts olgn.) mangel (i aandelig 
henseende), den Armod, hvor af vi hidind- 
til have laboreret. Holb.Plut.IV.4. de urig- 
tige Læsninger, som de fleste hidtil ud- 
givne Runestene laborere af. Langebek. 
Breve.306. En Periode, der indtraf i min 
Ungdom, laborerede af Nyttens Overtro. 
Genie, Kunst, Skiønhed, Phantasie, Fø- 
lelse blev ringeagtet. Oehl.Er. 11.102. Sa- 
gen kan tildeels have sin Rigtighed, men 
mborerer dog af to Hovedfeil. Green.UB. 
102. 

labre, v. (a/'labe; jf. no. dial. labra, 
om smaa, lydløse bevægelser med læberne, 
nt. ^oZZ. labberen, slikke, slubre; sj.) d. s. s. 
labe (1.2). Endnu i Nat bedriver vi det 
samme ørkesløse Solderi, vi labrer i os, 
vi tyller i os, vi vrøvler og laver Idioti. 
TomKrist.LA.268. 

labsalTe, v. ['labisalva; o^s. lab 'sal va] 
(ogs. skrevet lapsalve. SøkrigsA.(1752 ).§186. 
SøLex.(1808). HCAnd.III.129. MilTeknO. 
IdrætsB. 1.369. — nu dial.: lab-, lapsal(l)e. 
Moth.L52. LTid.1727.527. Cit.ca.l750.( Kali 
53. Bomholms- Øes Beskrivelse. §6). jf. Esp. 
471). -ede. vbs. -(n)ing (s. d.). {ligesom sv. 
lappsalva fra ty. labsalben, nt. lapsalfen, 
fris. holl. lapzalven, ogs. : kvaksalve (jf. bet. 
2.1 j; jf. no. laksalve; grundbet.: smøre plastre 
(lapper; jf. Lap^, i ty. omdannet m. tilknyt- 
ning til ty. lab, sur vædske, kalveløbe, laben, 
styrke, opfriske, labsal, vederkvægelse) 1) 
(især^) oversmøre (tovværk, træværk) med 
en (mod vejrets og vandets indflydelse) be- 
skyttende, styrkende tjæreblanding, 
olie olgn. Moth.L52. det (o: en ny slags 
beg) forvarer Skibe fra Ormsting, og hol- 
der dem frie for at forbundes og lah- 
SEiles. LTid.1727.527. dend røde (jord tje- 
ner) til at blande Tiere med i stæden for 
saakaldet Bruun-Rødt, til at labsale Huus- 
Tømmer og Gauler med. Cit.ca.l750.(Kall 
53.Bornholms-ØesBeskrivelse.§6). (han) sad 
høit oppe i Skibets Tougværk, for at „lap- 
salve en Bardun". HCAnd.IIl.129. Funch. 
MarO.II.SS. BerLiisb.S.45. Den staaende 
Tovrigning (Wirerigning kun paa Klæd- 
ningen) samt Perter, Toplenter m. m. lap- 



salves en Gang hver Sommer. KuskJens. 
Søm.267. 2) (nu især dial.) m. h. t. levende 
væsener. 2.1) {overf. ell. muligvis m. den opr. 
(fra fris. ell. holl. laante) bet.) forsøge at 
kurere (paa) (med plastre, salve olgn.); 
lappe (paa); plastre. Naar jeg hører, 
de store Jægere lapsalve paa Grævlingen, 
de har fanget i Saxen, veed jeg, det er 
aldrig for Andet, end for siden at jage 

10 Livet af ham for Morskab. Jw^.PO.J.i 76. 
jeg er baade forbunden og lapsalvet. sa. 
EM.L78. D&H. Esp.471. 2.2) give (en) 
P^ygl („især paa Ryggen.** FSO.j; gen- 
nemprygle; give en (ordentlig) om- 
gang; 'smøre. Jeg skal således lapsalle 
ham, at hånd skal tenke på mig. Moth. 
L52. *EyI sa skal ieg med min næve | 
digt lapsale dig, din tæve. Cit.beg.l8.aarh. 
(Thott8^469.252). VSO. OrdbS.(Loll.-Fal- 

20 ster). liabsalvins« en. (ogs. Labsalv- 
ning. TBruun.V.65. DrdbS.(LoU.-Falster)). 
(især ^) vbs. til labsalve (1). SøLex.(1808). 
KuskJens.Søm.52.\\ konkr., om tjæreblan- 
ding olgn., hvormed (skibes) tovværk 
ell.træværk oversmøres. Søkrigs A.(17 52). 
§186. Harboe.MarO. 

liabskoTS ell. (1. br.) liobescowes 
(Bigsdagst.F.1921l 22.1040. GadsMag.1929. 
448), en. ['labS|k(ou's] (sj. skrevet Lapskovs. 

30 S&B. t Lapkovs. VS0.1II.L75. f Labskov. 
CollO. — ogs. m. angliserede former som 
Lobskovs, -couse, -cowse. Goldschm.VlI.258. 
Pont.HK.38. Rørd.BrP.27. PoUViol921.2. 
sp.l. Meyer), {ligesom sv. lappskoj(s) (lobs- 
kås), no. lapskaus fra nt. labskaus, eng. 
lobscouse; oprindelse uvis) 1) (kog.) ret 
(egl.: „en Skibsret.« VS0.1II.L75) afkogt 
ell. stegt kød (ell. -fisk), skaaret i ter- 
ninger, brunet med løg, overhældt med suppe 

40 og kogt med ituskaarne (ell. mosede) kar- 
tofler og krydderier. Nogle af Fangerne 
fandt paa at koge Lapskaus . . Det be- 
stod af Kjød og Kartofler med Løg og 
Salt i. F eder spiel.MineB.ændelser.( 1841). 44. 
Da jeg i Aarene 1840-41 gjorde et Togt 
med Fregatten „Bellona", havde jeg lært 
en Ret at kjende, som er meget alminde- 
lig og meget yndet tilsøes, og kaldes 
Labskouse. JHLorck.Skumlerier fraKrigens 

50 Tid.in.(1852).ll. det er maaske galt at 
byde en Landofficer Lobscows; men nu 
har jeg engang sagt Kokken det. Gold- 
schm. Vn.258. *Matilde hun snakked Born- 
holmsk saa det batted, 1 hun dufted af 
Labskovs og røgede Silå. JVibe.Rullesfen. 
(1918).22. Const.Kogeb.92. Feilb. Esp.459. 
\\ slaa (en) til labskovs, (1. br.) slaa 
(en) sønder og sammen, til „plukfisk"; slaa 
fordærvet. KnudAnd. Brænding. (1927). 72. 

60 2) (dagl., nedsæt.) overf., om noget sammen- 
blandet, sammenrodet olgn.; miskmask; 
plukkemad. Pont.HK.38. den besynder- 
ligste Lobskovs af opsnappede Rygter. 
Rørd.BrP.27. en modbydelig typogra- 
fisk Lobscouse. Aarbogf.Bogvenner.1917. 91. 
(Niels Blicher) bruger Kirkebogen, som 



i 



145 



Labyrint 



labyrintisk 



146 



var det hans private Dagbog. Døde og 
Døbte, Viede og Fraskilte i en Labskovs. 
Aakj. Blicher. (193 6 ).33. det . . er muligt, 
at man en Tid kan faa et Teater til at 
gaa som Udsalg af aandelig Lobescoves. 
GadsMag.1929.448. 

JLabyrint, en ell. f et (JRPaulli.SB. 
55. JSneedJ.152. Biehl.DQJ.86. TBruun. 
III.137). [lab'yren'd] {ænyd. d.s. (fk.); lige- 
som ty. labyrinth (n., tidligere m.) fra lat. 
labyrinthus, gr. labyrinthos) 

1) sted med mange, ind i hinanden 
førende, vildsomme gange (jf. Irgang^, 
som det er vanskeligt ell. umuligt cd finde 
rundt i ell. ud af; især om kunstfærdige an- 
læg som det if. sagnet af Daidalos for 
kong Minos paa Kreta opførte bygnings- 
værk (bolig for uhyret Minotauros), hvor 
Theseus slap ud f. hj. af det nøgle, som 
Ariadne gav ham (jf. Ariadnetraadj. Pflug. 
DP.294. Det er sant nok I siger, at eders 
Farbroders Huus er et' fortrædeligt La- 
byrinth, at leve udi. Men derfor vover 
jeg mig ogsaa midt ud i dette Labyrinth, 
for at frelse Eder dertra.JRPaulli.SB.55. 
*En Gud der os beskytter . . | Der giør 
at Kalven ei for Biørnen er et Rov | I 
Labyrinthet af den tykforvoxne Skov. 
JSneed.I.152. *forvildet | Jeg længe havde 
strippet om, | I Fjeldets Labyrinther \i\\- 
åQt.Winth.yi.65. Arlaud.364. billedl. (jf. 
bet. 3.1 j: *Ræk mig i denne Labyrinth din 
Snorl I Led du min Tanke her paa Sand- 
heds SporlPalM.I.lOl. Froding er Mand 
for at følge den givne Traad, til den har 
ledet os helt igennem en Menneskesjæls 
La.hyrmt.HarNiels.ML.44. \\ om (tidligere 
tiders) kunstfærdige haveanlæg (i fransk 
stil med vildsomme gange), en Irr-Have 
eller Labyrinth. Pflug.DP.220 (jf. Irhavej. 
EPont.Atlas.III. 80. de Labyrinther, man 
finder i gamle franske Haveanlæg, hvor 
de vildledende Gange løbe mellem høie, 
tætklippede Hække af Alm eller Tax. 
Bergs.BR.29. Pont. M. 48. HavebrL.H67. \\ 
(sj.) om rejse hid og did (efter indfaldets 
og tilfældets luner). Labyrinten eller Heise 
giennem Tydskland, Schweitz og Franke- 
rig. Bagges.(bogtitel.l792).jf.: Nærværende 
Reise er virkelig en Labyrint — eller 
endnu egentligere: et Stykke af den La- 
byrint, det faldt i min Lod at giennem- 
vandre fra Vuggen til Graven. sa.L.I.///. 
II om (tegnet) figur, slyngede linier 
som i en labyrint. *De Blade (o: rosen- 
knoppens) giør saa mange | Smaa Laby- 
rinthers Gange. Stub.64.*Kvor Floras Nym- 
phe-Flok fra til 0, | Omgiordede med 
Vaarens friske Krandse, | Med glade Sving 
i Labyrinther danåse. Pram. (Rahb.LB. I. 
178). spec. om figur (i børneblad olgn.), gen- 
nem hvis gange man skal finde rundt fra 
en indgang til en udgang af figuren : Legeb. 
11.153. Labyrintopgave. Hvorledes finder 
Negerdrengen ud af Labyrinten? PoZ.»% 
1928.Sønd.23.sp.3. 



2) om hvad der i bygning (linier) minder 
om en labyrint (1). 2.1) (anat.) en lukket, 
vædske fyldt benkapsel af meget indviklet form, 
som udgør det indre øre (m. forgaard, bue- 
gange osv.: den benede og den hindede 
(ell. hindeagtige^ labyrint; jf. hindeagtig, 
hindet, Ben-, Hindelabyrint samt SaUXXV. 
832). LTid.1736.21. AWHauch.(1799).486. 
Saxtorph.0.80. 2.2) (anat.) det af siben s - 
10 cellerne dannede hulrum i næsens bi- 
huler. Sal.XlII.757. 2.3) (zool.) hos ande- 
fugle ofl.: en usymmetrisk benkapsel, dannet 
ved sammenvoksning af de nederste luftrørs- 
ringe; pauke. Salv 11.241. 2.4) (zool.) sær- 
ligt aandedrætsorgan med tynde, krusede 



W - - 

blade oven for gællehulen hos visse fisk 

07. Labyrint-fisk, -gællet;. SaVXV.214. 

3) O overf., om indviklede livsforhold, 
hvori det er vanskeligt at klare sig, mærke- 

20 ligt skiftende skæbnetilskikkelser, et menne- 
skes følelses- og stemningssvingninger, hvis 
aar sager ikke kan efterspores, indviklede 
tankeforhold, fremstillinger olgn., som det er 
vanskeligt at finde rede paa olgn.; forvik- 
linger; gaade(fulde forhold); myste- 
rier. Moth.Conv.L2. (Cæsars raadsnarhed) 
hvorved han . . udreedede sig af alle slags 
Labyrinther, (har) giort hans Historie saa 
prægtig og behagelig at læse. Holb.Hh.lI. 

30 443. det menneskelige Hierte, som næsten 
alle Tider er et Labyrinth for Verdens 
MSsgtige.Biehl.Brev.III.178. jeg er ført 
ind i en Labyrint, som det er mig umue- 
ligt at finde ud af. Oluf s.GD. 181. *hos den 
gamle Qvinde . . | Han vilde hente Nøg- 
len I Til sit Livs Labyrinth. Winth.HF.79. 
•underlig er Skjæbnens Labyrinth I PaZif. 
IV. 173. Chr. Paulsen (havde) som en af 
de allerførste forsøgt at trænge ind i Arve- 

40 følgespørgsmaalets Labyrinter. PLaurids. 
S.VII.64. 

liabyrint-edderkop, en. [2] (zool.) 
edderkoppen Agalena labyrinihica (med stort, 
labyrintagtigt spind). Brehm. Krybd. 709. 
-fisk, en. [2.4] /f især i flt., om fisk af 
familien Labyrinthici (jf. -gællet^. BøvP. 
11.221. -s:ællet, adi. [2.4] (zool.) i udtr. 
som labyrintgællede fisk, d. s. s. La- 
byrintfisk. Sal!xi.312. 

50 Qp labyrintisk, adj. [laby'ren'ciis^] 
(jf. ty. labyrinthisch, sen. lat. labyrinthicus, 
gr. labyrinthikos; til Labyrint) 1) som har 
form ell. karakter som en labyrint (1); 
med slyngede, vildsomme gange; slyn- 
get; vildsom. Lodde.NT.360. de mange 
iabyrinthiske Gange, der snoede sig (ge7i- 
nem skovene). Hauch.1. 5. Denne Ornamen- 
tik (bestaar af) Dyreformer, især Slanger, 
hvis Krop og Haler ere trukne langt ud og 

60 ere . . labyrintisk sammenrullede. JLaw.^f. 
1.284. hele den vidtløftige Bygnings ia- 
byrinthiske Uendelighed. Pow/. ikf. ^0. 2) 
(jf. Labyrint 3^ overf.: indviklet (paa en 
uberegnelig, lunefuld maade); vanskelig 
at følge ell. forstaa. (denne) ubetydelige 
Person, der spiller Hovedrollen i denne 



XII. Rentrykt »/i 1930 



10 



147 



liabyrintkoral 



l.ad 



148 



labyrintiske Historie. Bagoes.L.Ll. den la- 
byrintiske Tankegang, i hvilken han Dag 
og Nat i Angst og tJro forvildede sig. 
Font. FL. 455. *Naar Kærligheden først 
blir labyrintisk, | saa er det spændende, 
hvem hvem skal ha. ThBarfod.Jul iFræsie- 
gaarden.(1920).73. 

liabyrint-koral, en. [2] (zool.; nu 
næppe br.) koloni-koral, hvis individer sidder 
i uregelmæssige render; Mæandrina. Brehm. 
Krybd.871. Sal.X1.313. -pakdaase, en. 
[2] pakdaase (i turbine) med labyrint- 
tætning. SaUY.506. -svamp, en. [2] ^ 
poresvamp med korkagtige frugtlegemer, der 
paa undersiden har uregelmæssigt slyngede 
gange ell. dybe folder; Dædalea Pers. Bostr. 
Flora. II. 86. IRaunkiær.ID.103. -tæt- 
nings, en. [2] (jf. -pakdaasej i turbine 
olgn.: tætning ved mange smaa riller. Schel- 
ler.MarO. SkibsbygnK.140. -vand, et. 
[2.1] (anat.) vædske i ørets benede labyrint; 
perilymfe. Panum.663. 

Lacnna, en. se Lakune. 

I. L-ad, en ell. (sj.) et (Moth.L13). (dial 
ogs. Laa. PTommerup.Drejøe.(1823).51. Fa- 
bricius.Drejø.(1883).98.101). {ænyd. glda. 
ladh, laadh, sv. no. låt, oldn. låt, lyd, maade 
at te sig paa; til IV. lade 6.i; jf. -laden; 
egl. sa. ord som I. Lade; dial., sj.) stærk 
lyd; larm; skrigen. Moth.L13. *Som jeg 
i Sengen laae . . | Mig da for Øre kom, 
saa ynekelig een Lad | Jeg saae mig run- 
den om, og viste icke hvad . . | Jo læn- 
gere jeg laae, og efter Lyden luttet, | Saa 
siuntes mig endda, at dend der meere 
iuttet.Schandrup.T4v. Feilb. 

IL liad, en. se u. III. Lad 4.3. 

IILIiad, et. [lad] Eøysg.AG.137. best.f. 
-et ['laa'a^, "la-'daO flt. d. s. ell. (I br.) -er (jf. 
Billader. PoVl9l928.15.sp.3). {ænyd. glda. 
ladh, ladning, pyntebaand (bræmme), æda. 
lath, lade, bræmme (KrErsl.T.72), sv. (dial.) 
lad, silkebaand, dynge, (rum i) lade, no. lad, 
stabel, lille væg ell. mur, stenlag, hovedsmykke, 
Idn. hla9, brolægning, brolagt plads, dynge, 
bræmme, oeng. hlæd, dydige; til V.lade; spec. 
i bet. 4.2-s sammenfald m. III. Lade (1), jf. 
Hæfte-, Kamlad (e) ofl.) 

1) (nu næppe br.) om (noget, som er hen- 
lagt, opstablet i) dynge ell. stabel. Lad 
(betegner) den ordfen som bræder eller 
tymmer legges langs og tverfi i det ene 
på det andet. Moth.L13. legge i lad. smst. 
14. Kiøbm anden kiøber ei gierne Kornet, 
førend det har ligget noget i Lad. YSO. 
(jf dog bet. 3;. MO. 

2) (foræld.) besætning (l.s). paa Kra- 
ven anbragtes . . en hel Besætning (et 
Lad) af Veilev. Allen.lY 1.250. 

3) (dial.) korngulv. MDL.(Fyn). ne- 
gene kastedes over portens sidevægge 
ind i de to lad, som grænsede op til den, 
etpå hver side.SvendbAmt.1920.26. OrdbS. 
(Fyn, Taasinge ofl.). 

4) 07. III. Lade 1; især fagl, jf. ogs.MDL. 
XVII) underlag, hvorpaa noget læg- 



ges (stilles, hviler). 4.1) om sammen- 
stillede ell. sammenføjede stænger ell. brædder, 
hvorpaa noget anbringes (i en vis højde over 
grunden); stillads; flage (1.8). legge tøn- 
der på lad. Moth.LU (jf. Tøndelad/ La- 
dene, hvorpaa de alt Forbundne henlæg- 
ges under 'Q2it2L\\\en.Cit.l789.(SøkrigsA.^ 
Ccccv). *Mangen Springer og Dandser | 
Stod der ogsaa paa Lad | Med sit malede 

10 Ansigt I Og bar sig morsomt siå.Winth.HF. 
214. *Derpaa hun strax steg op paa et 
Lad af Fjæler, paa hvilket | Kisterne stod. 
Wilst.Od.XXI.v.51. I Gaardene laa Seng- 
klæder paa Lsiå. Pont.DR.U.199(jf. Senge- 
lad >. *På et gyldent Lad, som tredve 
Fanger løfted, | tronede Fyrstinden. EStok- 
kebye.Avalon.(1916).13. (poet., sj.) om senge- 
sted: *jeg drager (mit bo) med silke, der 
dækker over dun, | og sir af sølv om 

20 loft og lad i slangerunde ringe. NMøll.E. 
71. om brøndkrans: Schand.lJM.261. jf. 
Bark-, Bedæknings-, Beskærings-, Elek- 
triser-, Sav(e)-, Taekke-, Tømmerlad ofl. 
tdlem. (nu næppe br.): være paa lad, (egl. 
om vintønde olgn.) være færdig (til brug), 
i orden. Moth.L14. VSO. \\ sammenføjede 
stænger ell. brædder, der lægges over vogn- 
fading, automobil olgn. (til transport af korn- 
neg, varer olgn.). Blokvogn . . en Vogn, 

30 der udmærker sig ved lave og stærke 
Hjul, og derved, at den istedetfor Fading 
har et Lad (2 Bjælker og Dragbomme 
forenede meåSEig\eT).MilTekn0.30. Lad 
bruges navnlig til Hø fra Syltenge, men 
ogsaa til Korn, til at lægge over Høst- 
haverne (Hækkerne), hvortil det fastbin- 
des. MøWIf. 71.556. Drengen, der kørte 
Tromlen . . stod paa Ladet og holdt Ba- 
lancen ved at vugge i Knæene og stive 

40 sig af ved Linerne. i''ZeMrow.liV^.45. Motor- 
vogn . . med Lad til Varetransport. Po- 
litiE.KosterbU^kl923.2.sp.2. Nye og brugte 
Billader sælges h\\\\gt.PoVl9l928.15.sp.3. 
II (landbr.:) Lad kaldes et Stillads eller 
en Opstilling af Stænger og Bræder, der 
tjener som Mellemled og midlertidig Støtte 
under Løftning af Byrder, naar den sam- 
lede Løftehøjde ikke kan naas ved en 
enkelt Flytning. LandbO.III.320. OrdbS. 

50 (Fyn). II 07-Hølad; landbr., dial.) løst lag 
af stænger m. m. brugt som loft; især: hø-, 
kornstænge (-loft). Med Bygningerne følge 
disses muur- og nagelfaste Appertinen- 
tier . . samt endvidere alt Lad eller op- 
lagt Loft i VdlængdeTJie. Eylling.HJ.121. 
Vi kom til Hvile oppe paa et Lad over 
Kreaturerne og laa godt i noget Foder 
og sov strax. OleNygaard.Min Livsførelse. 
(1886).51. DF.I.68. HPHansen. Renlighed i 

60 gl.Dage.(1928).8. Feilb. 4.2) (især ^) ar- 
bejdsredskab (ell.del heraf), hvorpaa 
materialet, som bearbejdes, anbrin- 
ges under arbejdet; især i ssgr.som Bi-, 
Dreje(r)-, Fuge-, Ger(ings)-, Hæftelad olgn. 
4.3) {mulig foreligger her ogs. en sideform 
af fk. (der i best. f. kan falde sammen m. 



149 



lad 



Ladderlæpper 



150 



hest. f. af III. Lade 1), jf. sv. lad (m. ell. n.), 
fris. wefers-la; hertil maaske hest. f. Ladden 
(Gjel.Br.120), se u. III. Lade 1 || væv.) 
tung, bevægelig træramme, hvori haandvæ- 
vens hlad (1.2.6) (kam (I.2.i), ritte, rør, ske) 
er anbragt, og hvormed vævet slaas sammen 
efter hvert slag med skytten; kamlad; slag- 
hord; uden for fagl. spr. ogs. (jf. bet. 4.2) om 
væven som helhed (jf.Yæverl&d). *0p hun 
stilled et Lad, og vævede flittig i Borgen. 
PMøll.ES.1.247. jf. Kamlaå. || væve i (rør 
og) lad, (jf. Rør; foræld., arkais., poet.) 
udføre kunstfærdig vævning (rimeligvis ved 
hjælp af en med lad og rør (blad) udstyret 
væv, i modsætn. til væv af ældre, mere pri- 
mitiv konstruktion (jf. HZangenber g. Kunst- 
vævning. (19 16). 11; om andre opfattelser af 
udtr. se VSO. Winth.EF.335. TfF.3R.XII. 
110). *Vi kan Guld spinde og væve i 
Lad. DFU.II.nr.19.18. *væve vi kunne i 
Rør og i Lad | Og spinde dig Guldet, 
hint røde. Ing.RSE. 1. 148. *Hos Foster- 
moder i Buur hun sad | Og syede Søm- 
men og vov i Lad. sa.VSt.37. Winth.EF. 
74.186. Hrz.VI.lé. *Med broget Silke 
væver hun i Lad. CKMolb.SD. 156. jf.: 
*Stolt Ingefried den Høie | I Lad Guld- 
spolen slaaer. Ing. VSt.43. 

IV. lad, adj. [la-'a] lad. Høysg.AG.114. 
lad. smst.35. intk. (og adv.) d. s. (smst.53. jf. : 
Intetkjøn lad (men sjeld.). Levin.) ell. (nu 
oftest) -i (Moth.L2. Rahh.Tilsk.1791.104. 
PEMUll.^210. Bang. Herhjemme og Derude. 
(1881).16. OBung.Y.46. VBergstrøm.M.158. 
jf Mikkels. Sprogl. 175. Esp. §148). {glda. 
ladh(er) (Dyrerim.64), sv.wo. lat, oZJw. latr, 
got.\ats, oht. \az (ty. \ass^ slap, supert, letzt^ 
sidst), oeng. læt (eng. late, sen, superl.last, 
sidst); jf. lat. lassus, træt; besl.m. IV. lade 
(j/. efterladende^) som ikke har lyst til at 
bestille noget ell. at udsætte sig for nogen 
(legemlig) anstrengelse; doven (1); (meget) 
magelig (anlagt); ugidelig, ^lad er i 
alm. spr. sjældnere end doven, jf: „Nu er 
Ordet paa Veie til at forældes, og derfor 
et stærkere og haardere Udtryk (end do- 
ven^." Levin; nu tænkes der oftest ved doven 
paa ulyst til virksomhed ell. arbejde i al alm., 
ved lad paa ulyst til bevægelse ell. legemlig 
anstrengelse samt paa (præg af) magelighed, 
langsomhed, flegma i bevægelser, væsen, tem- 
perament; jf.PEMiilV210). Du Lade 1 gak 
til Myren, see dens Veie, og bliv viis. 
Ords.6.6. Du Lade I hvor længe vil du 
ligge? naar vil du staae op af din Søvn? 
smst.6.9. Raadslaa ikke (med) en lad (1871 : 
Seendrægtig;, om nogen gierning. /Sm57. 
14(Chr.VI). De Engelske og Hollæn- 
dere vare ieke . . lade til Søes. Holb. 
Lntr.I.601. Det er Leanders Henric; see 
den lade Skielm, hvor hånd ligger og 
strecker sig. ser. UBH.IIL2. et overdaa- 
digt, ladt, blødt og feigt Folk.Bahb.Tilsk. 
1791.104. *hun gik og vugged ladt i de 
lakerede Sko. ThBarfod.GS. 16. Der var 
iommen noget ladt over hende, hun lig- 



nede paa det nærmeste de andre Gros- 
sererfruer i Villaerne. V Bergstrøm. M.158, 
Esp.§148. Feilb. Brenderup.§66. OrdbS. 
(Falster), talem.: Den varme Seng og (den) 
lade Dreng kunne ej vel . . skilles ad.Mau. 
5293. de lade og de fede have det ondt 
i hede, se fed sp. 841^\ || (nu sj.) m. nær- 
mere bestemmelse ved præp. til j især m.flg. 
inf., ogs. m. inf. uden præp. værer ikke 

10 lade til at gaae hen, til at komme til at 
tage Landet til 'E.iq. Dom.18.9. Løb strax 
hiem, og vær ikke lad dertil (1871: vær 
ikke iQtsmdlg). Sir.32.12(Chr.YI). *0m I 
at røre Arm og Haand er alt forlad, | 
Hun med sin egen Haand i Munden gir 
Jer Mad. Holb.Paars.87. Brors.206. Noget 
lad er ieg vel bleven til at skrive breve. 
Langebek.Breve.233. || om legeme, legems- 
del, sindstilstand olgn. Grum og lad og 

20 foragtende syntes han at Jettens Mine 
var. Ew.(1914J.V.149. Den, som arbeider 
med lad (Chr.VI: svigefuld^ Haand, bli- 
ver fattig; men de Flittiges Haand gjør 
rig. Ords. 10.4. en lad Mathed. JPJac.I. 
145. *Fattig trøst, om stundum tykket 
slænger | held i grams på lade tankers 
leie.NMøll.R.39. læg din lade Arm, hos 
din slunkne Tarm o: Ladhed giør Fattig- 
dom. VSO. jf. Mau.5320 samt: Efter lad 

30 arm kommer tom tarm. Krist.Ordspr. 584, 
(ligge) paa den lade side, se Side (jf, 
doven 1 slutn. samt Ladside j. sml.: fordi 
man har lidt Penge, lægger man sig ikke 
straks paa det lade Laar. Strange.IP.Il. 
111. m. overgang til personbetegnelse (jf. 
doven 1, I. Krop 3, Ladside 2): En lad 
kTop.Moth.L2. Det er ret en lad Krop 
o: et dovent og dorsk Menneske. VSO. 
lade buge, se Bug 1.2. || G) meton., om 

40 forhold (^ed, tid), hvorunder en person op- 
træder (viser sig) som lad, uvirksom olgn.: 
behagelig; god(2); magelig, den be- 
rømte Ridder Don Quixote af Mancha for- 
lod de lade Fier, svingede sig hurtig paa 
sin berømte Hest Rozinante. Biehl.DQ.1.11. 
smst.IV.332. (de) havde ventet sig lade 
Dage, og fuldt op i Orønland.JJLund. 
HansEgedesLevnet.(1778).42. *0p fra Eders 
lade Bænke. PMø/U.^O;. )| (jf. doven 2; 

i o muligvis ved sammenblanding med løj) \ 
om vind: svag; løj. Vinden var . . meget 
lad, saa at Vingerne (o: paa en mølle) 
dreiede sig langsomt. CBernh.VIII.170. 

Jjail-^issgr.inad' ell. ( til lY. lad:) ila(Oa-J 

af I-III. Lad, IV. lad (jf. dog Ladsom^; 

om Lad- som side form til Lade- se Lade-. 

-bro, -brændt, se Lade-bro, -brændt. 

ladde, v. se V. lade. 

liadder, en. ['laQor] flt. -e. (maaske sa, 

60 ord som II. Lede; ell. af holl. fris. lad der-, 
ledder(bom), (sidestykke i) stige, eng. lad- 
der (ty. leiter^; kurv., nu l.br.) bræt ell. 
planke med huller, hvori de stokke 
stikkes, om hvilke bunden paa en (fir- 
kantet) kurv skal flettes. Lundb. OrdbS. 
Liadder-læpper, se Ladelap. 



10* 



151 



liaddinic 



liade 



152 



liadding:, en. se IL Ladning. 

t Iiad-<lyr, et. [IV] (zool.) dovendyr (1). 
Lægen.IV.30. 

L I^ade, en. ['la'Sa] flt. -r. {ænyd. Ia(a)d, 
lade (Kalk.II. 7 15. DaViser. 11.164; især i 
flt: lsi(a)der.Kalk.V.639. DaViser. VI. 17 2), 
fflda. laåhf ladhæ (især i flt: ladhæj, sv. 
(flt) later; til IV. lade B; egl sa. ord som 
I. Lad, muligvis paavirket afmnt lat(e) (n.), 
adfærd, gebærde || næsten kun i flt. (ent. : 
Staifeldt.75. 7S0. („Sielden"). Winth.III. 
160. Lemb.Shak.X.28. HansPovlsen.Sand. 
(1918).33)) 

1) (jf. Fsigte 1; i rigsspr.nu kun (S)) om 
bevægelse, holdning, fremtrædelses- 
maade, der er udtryk for ens væsen, 
sindstilstand olgn.; maade at føre sig 
paa; adfærd; manerer; ogs. spec. (nu 1. 
br.): ansigtsudtryk ell.minespil (jf.PK 
Trojel. Commentære overDanskeLov.I. (1 780). 
149. Lader (bruges) meest om Ansigts- 
trækkenes ved Kunst eller Vane bevir- 
kede Forandringer. VSO. M.O.). 1.1) i al 
alm. BL.l—12—l(jf.FsLgte l.i;. *En Bonde 
undres, staar fortabt, | Naar han seer Hof- 
mænds hsideT. Holb.Skiemt.F6^. den Vel- 
lyst af Menniskers Handlinger og Ord, 
af deres Adfærd og selv af deres Lader 
at gjette sig til deres Tanker . . har været 
mig saa fortryl\ende.Ew.(1914).V.163. *hun 
bejaede med Lader, | Hun fattig var paa 
Ord, den fromme Husets Faåer. Wess.76. 
Hun har yndige Lader. VSO. *Med yd- 
myge Lader, | Men med listige Blik. 
Winth.HF.40. hans Væsen var stilfærdigt 
og hans Lader smitte. HF Ew.NielsEbbesøn. 
(1886).112. (jeg) kopierede i Tale og Lader 
en Discipel i en højere Klasse, som var 
GiVinÅWigmnQr. Schand.0.1.67. 1.2) m.en 
vis (især ved tilf. adi. udtrykt) nedsæt, bet. om 
adfærd osv., som afviger fra det almindelige, 
er unaturlig, mindre passende, utiltalende olgn. 
(jf. Horelader j. *Ajax skildret er med me- 
get suure Lader. Falst.Ovid.47. Jeg haaber, 
at Monsr. Apicius, naar hånd faar denne 
underlige Kones Lader at see, jo skal 
faa Afsmag for hendes Artighed. Holb. 
Vgs.(1731).1.2. fordi han havde underlig 
skik og lader paa sig udi prædikestolen, da 
beloe de Geistlige hans lærdom. sa.D^jB. 
108. *Lad Lykkens Døttre mig | Ansee 
med spodske h2iåQv.Mall.BB:.12. Med haan- 
lige Lader udgik Bjørn af Salen. Grundtv. 
PS.II.191. Det er Lader, som ikke klæde 
en ung Pige godt. MO. Brandes.KIAl (se 
Fagte 1.2 j. Hyrder og Konger knæler alle 
med forelskede Lader over Pattebarnet. 
VVed.BB.133. sære laåer. Feilb. OrdbS. 
(Fyn), jf: Er det sandt . . at du har 
saadanne forbandede Lader, at du svarer 
Folck i lutter Sang og Tremulanter? Holb. 
KR.I.6. 

2) (1. br.) i videre anv.: levevis, færd 
olgn. (jf. Fagte 2.i). *Holberg sin man- 
dige Røst oplod I Om Daarernes Lader 
og Fagter. Wilst.D.1.65. 



IL JLade, en. ['la'9a] flt -r eU. f d. s. 

(Hørn.Moral.1.53). (ænyd. glda. d. s. , æda. 
lathæ, SV. lada, no. lade (og løe), oldn. hlada; 
til V. lade; side form til IMII. Lad; jf IIL 
Lade) 

1) bygning (længe) ell. del af en saa- 
dan, der i landbruget benyttes som opbe- 
varingssted for sæd (korn, hø, halm, ogs. 
roer olgn.; jf. endvidere Klamp(e)-, Tegl-, 
10 Tørre-, Tørveladej og samtidig i alm. af- 
giver plads til sædens tærskning, rens- 
ning osv. (i loen) (jf. Byg-, Hø-, Kirke - 
lade ofl.). Hans Kasteskovl er i hans 
Haand, og han skal igiennemrense sin 
Lo, og samle sin Hvede i Lsiåen. Matth. 
3.12. „baade Ladefogden og jeg har Man- 

gel paa Føde." — „Mangel paa Føde? 
aden er jo fuld af Høe og Ha.\m\** Holb. 
Abrac.I.l. Finderup Lade. Høysg.S.171. der 

20 ligger en Sneedrive lige ud med (o: op 
til) Mønningen af vor La.åe. Blich.(1920). 
VII.4. *Hans (o: kongens) Bud de var for 
strenge, | Hans Haand den var for tung, | 
Han tømte Bondens Lade | Og Kræmme- 
rens Pving.Winth.HF.177. *l Høst, naar 
Laden fyldes. Aarestr. SS. III. 36. Kornet 
fylder mere i Aar i Laden, end i Skiep- 
pen (giver mere Straa, end Korn). MO. 
MøllH.IV.3. Ladebygningen, hvor der var 

30 tre Lader Ruglade, Byglade og Havre- 
lade samt to Loer Ruglo og Byglo, hvor 
der ogsaa tærskedes Havre, medmindre 
der ogsaa var en Ha vrelo. Aar &^r6or^. 
1918.27. II om (ladebygning, der ogs. inde- 
holder) tærskeloen: Jeg maa selv slæbe 
som et Beest, og staa paa Laden fra Mor- 
genen til Aftenen. Holb.Jep.III.l. *fra La- 
den lyder Slag af F\eiler.Hrz.D.II.245. 
II være, bringe, sanke i lade olgn., 

40 som udtr. for bjærgningen af sæden. Seer 
til Himmelens Fugle; de saae ikke, og 
høste ikke, og sanke ikke i Lader, og 
Eders himmelske Fader føder dem. Matth. 
6.26. *Kornet vi mej ed og bandt og det 
sanked i Lade. Grundtv. SS. III. 448. *vi 
kranser dit (o : Danmarks) Navn, naar vor 
Høst er i h2ide.Drachm.DVE.147. overf.: 
bringe i sikkerhed, erhverve, tilegne sig (som 
sin ejendom) olgn. (han havde) en Spiller- 

50 agtig Snuhed . . naar det gjaldt at bruge 
sig og bringe Penge ihsLde.EB7'and.UB. 
95. *Kæreste Olga . . | du var frisk som 
et Neg, I og Gud ved, hvem der siden 
sankede dig i ljSide.JVJens.Di.57. den 
Lærdom, med hvilken de litterære Kil- 
der er sankede i Lade. CSPet.Litt.1.652. \\ 
ordspr. og talem. ros ikke byggen i 
blade, før du har den i lade, se Byg 
sp.l63^^. kold maj (elLsommev) giver 

60 (ell. gør) varm lade, se II. kold l.i. jf.: 
*Maiens Kuld | Giør Laden fuld. Thiele. 
III.7. det forslaar ikke mere end en 
loppe i en (tom, øde) lade, se Loppe, 
kaste bondens lade olgn., se II. kaste 
6.1. ikke (lige) bag ved laden, (dial.) 
temmelig langt borte. Fra Viborg? Saa . . 



158 



Lade 



lade 



154 



Det var elJers ikke bagved Laden. Bre- 
gend.FT.130. Feilb.II.363. 

2) (især dial.) udhus (længe), hvori kre- 
aturerne har deres plads; stald (jf. Fæ-, 
Heste-, Koladej. Pigen var i Laden og 
malkede. AndNx.DM.63. Esp.199. OrdbS. 
(Fyn). 

III. Ijade, en. ['la-Qa] flt. -r. (ænyd. d. s. 
(i bet.: lavet, skrin, bod); jf. sv. låda; fra 
(m)nt. lade, (m)hty. lade(n), skrin, lad, bræt, lo 
planke, bod, butik; rimeligvis egl. to forsk, 
ord, dels et til IL Lade svarende ord m. bet. : 
ting, hvorpaa ell. hvori noget lægges ell. hvi- 
ler (jf. II-III. Lad;, dels et w. Lægte besl 
ord (jf. Ladder, Latte^ m. bet. : bræt, stang 
ell. deraf dannet ting; jf. Lædike) 

1) (fagl.) sammenføjede stænger ell. bræd- 
der, hvorpaa noget hviler (især ting ell. ma- 
teriale, hvormed man arbejder); lad (IIL4.2). 
jf. Bi-, Hæfte-, Hævelade. || (væv.) d. s. s. 20 
HL Lad 4.3 (jf. Kamlade; om best. f. lad- 
(d)en sml. u. III. Lad 4.3^. VæverB.!. *Hvad 
væver I Terner derhenne nu 1 ved Lad- 
dens knirkende Remme? Gjel.Br.l20. *La- 
den smækker med rappe Smæld, | og 
Skamlen knirker, og Skytten slår. JRørd. 
LL.48. SaVXXV.500. 

2) (nu uden for særlig fagl. anv. (post.) 
næsten kun foræld.) skrin (især til opbe- 
varing af kostbare genstande) ; (større) æske; 30 
kasse (j/*. Farve-, Skriveladej. Man kand 
ogsaa saae Radise-Frøe i Lader kort for 
Høsten, saa at de kunde begynde at knytte 
sig, da Laderne løftes ind i Driv-Huset. 
HaveD.(1762).59. De Chinesiske . . Kuri- 
øsitæter bestaaer i . . smaae Kasser og 
Lader. Ki0bmSyst.IIIl.lO. man lader i en 
Baelder eller et Kammer . . giøre en Lade, 
eller Kasse af Bræder. Ølbrygn.(1796).104. 
en liden tillukt Lade af forgyldt Sølv, 40 
besat med kostelige Stene. Thorgeir aab- 
nede Laden og saae et lidet qvindeligt 
Biysihi\\ede.Ing.YS.I.109. Laden, som de 
havde fæstet udenpaa Kirkedøren og som 
vi puttede ("a/Za^s-^Pengene i. CBernh.III. 
35. til Sabbathens Ære blev . . en af de 
skjønneste Thoraruller . . i Procession . . 
baaren ud af den hellige Lade (o: et skab 
i synagogen, hvori thorarullen opbevares). 
Goldschm.II.l?4. saa kom Mesteren (0: i so 
bryggeriet) . . med en prægtig Lade, deden 
op han drog . . svære Guldringe. JPJac.I. 
15. Troel8L.UI.275. jf.: en flad Glaslade 
med Cigarer. Cavling.A.II.170. \\ (foræld.) 
kasse ell. kiste, hvori et (haadværker)- 
lavs penge, papirer olgn. gemmes. Ar- 
gus. 1771. Nr. 12.4. Oehl.VM.57. Ethvert 
Haandværkslaug . . har sin Oldermand . . 
hos ham gjemmes Laden . . og Velkom- 
sten, som er et stort Sølvbæger. Winth. (>o 
V 111.263. HCAnd.VIIL12. Lavets „Lade", 
som altid under bestemte Ceremonier aab- 
nedes . . gemte Fagets symbolske Attri- 
butter ved Siden af Drikkekar og Ban- 
nere. 7Fed.^5.i5^. Slagtersvende i Kø- 
benhavn gav af deres Lade 500 Rd. Neer- 



gaard.J. 1.196. i udtr. være forsamlet for 
aaben lade olgn. o: i møde, der er sat paa 
vedtægtsmæssig maade (idet laden aabnedes 
som tegn paa mødets begyndelse), ved aaben 
Lade (maa) ingen Banden . . finde Sted 
under en Mulkt . . til Fattigbøssen for 
hver Gang. Cit.l839.(JySaml. V 1.360). Sal. 
XVI. 970. SvendbAmt.1922.98. || (post.) 
kasse til forsendelse af postsager. 
NatTid.^Viil926.M.5.sp.5. \\ (jf Drøgbræt; 
fagl.) et fladt trætrug, hvorpaa krudtet i 
tidligere tid henlagdes til tørring i tørrestuen. 
VSO. II {efter ty. (kutsch)lade; foræld.) om 
kiste, magasin, til bagage etc, foran 
paa en (post)vogn. Jøden svarede ikke 
et Ord, men krøb i al Stilhed ud og tog 
Plads paa Laden for i Yognen. Frank.SM. 
1808.232. 

3) (jf. Bog-, Kramlade; nu gldgs. ell. 
foræld.) bod (1.2); butik. En Læredreng, 
som lærer et Handverk, maa (i England) 
tiene udi 7 Aar barhoved udi aaben lade. 
Bolb.Anh.143. *Hvor intet er tilfals, der 
lukker mand sin Lade. Seehuus.21. en saa- 
dan Laborant (i et apotek), der tilbringer 
sit usle Liv i en fattig Lade. Oehl.E.245. 
HandelsO.(1807).91. VSO. i Vinduerne i 
alle Boder og Lader var Udstillinger. 7i?/i 
And.S.46. \\ spec. om boglade. En Bog- 
handler vil stedse have sine Lader for- 
synede med nye Bøger. Holb.Ep.I.17. et 
Tydsk Uge-Blad, som hver Tiisdag udi 
Boghandlerens, Sr. Rothes Lade paa Kiøb- 
mager-Gaden findes tilkiøbs. LTid.1745. 
402. Aarestr.SS.IV.110. den gjæstfri Bog- 
handlers Hus og Lade blev et yndet Sam- 
lingssted. HSchivanenfl.H W.189. 

4) (fra ty. lade; jf. Kindlade; fagl.) det 
mellem hestens hjørnetand og forre- 
ste kindtand liggende tandløse mel- 
lemrum, som danner den hulhed, hvori 
bidslet lægges, (næsten kuniflt.). Abildg. 
Heste ogQvæg-Læge.(1783).5. Viborg. BY. 40 
(„hos Hingsten og Vallakken**). LandbO. 
111.321. jo mere man strammer Kind- 
kæden, desto stærkere virker Biddet paa 
Hestens Tunge og hdiåer. HJensscn. Hvor- 
ledes skal jeg køre.(1908).14. jeg stak Haan- 
den ind i den ene Mundkrog over La- 
derne, hvor der ingen Tænder er.Made- 
lung.IDyreham.(1921).118. 

IV. lade, V. (undertiden skrevet la', Ia(e). 
Moth.L5. Kyhn.PE.4.29. Holb.Bars.V.7. 
Chr Borup. PM. 16. 140. Aakj. VVF. 137). 
['la'åa ell. (uden for bet. B) i alm. talespr. 
næsten kun la; ogs. (spec. i bet. B) la'] jf. 
Arkiv. XII. 346. UnivBl.I.390. Jesp.Fon.122. 
Feilb. II præs. -er (undertiden skrevet la(e)ry 
la'r. FrHorn.PM.71. Holb.Jean.1.5. sa.Vgs. 
(1731). 1.8. sa.Bars.III.5. Høysg.S.ASv. 
We88.236. Oehl.XV.132. Drachm.DJ.II.236. 
AndNx.PE.III.88) ['læQar ell. (især i bet.B) 
'la'flar ell. (uden for bet. B) i talespr. alm. 
l^r, sjældnere la'r ell. la'r] jf.: lader o: til- 
steder — lader 0: skrømter. Høysg.AO.92. 
sa.S.230. lader (tilsteder, synes) .'. contra- 



166 



lade 



lade 



156 



héres ofte til .. Ikr. 8a.AG.66. sml. Arkiv. 
XII.347. UnivBl.I.390f. || præt. lod [lo-'a] 
(Høysg.AQ.U) ell (tryksvagt) [lo3, dagl.\6\, 
i bet. 3.2 ogs. (1. br.) ladede (UnivBlI.391. 
KnudRasm.MS.I.lS9. TomKrist.LA.247). \\ 
part. ladet ['la'5a<l ell. alm. i talespr. (uden 
for bet. B) ladt [Istd] (Moth.L6. Holb.DNB. 
236. Brors.105.130. Høysg.AGi.20. Holst.II. 
152. Schand.BS.25l. Børnerim.1.8. Glahder. 
Betskr.; 1. br. i bet. 8.2: OeconH.(l?84).L81. 
KPont.Retsmed.il 1. 45), nu kun dial: laden 
(Holb.DH.1.748. Høy sg. AG. 92. Brenderup. 
§189.6. jf. Saaby.'' samt ssgr. som aare-, 
for-, frilade j. || imjp. lad [la'3] (Høysg.AG. 
60) ell. i talespr. alm. (uden for bet. B ; især 
i tryksvag stilling) [la9 ell. la], med flt. (i 
rigsspr. næsten kun relig.) lader ['la'åar, ogs. 
ila-'dar] (DFU.nr.18.35. lMos.42.33. Alter- 
bog. 422), t lar fLar os gaae ind I Holb. 
Vgs.(1731).L8. sa.Pants.I.S). \\ vbs. -ning (se 
[. Ladning^; jf. I. Lad, I. Lade. {æda. latæ, 
SV. låta, no. late, la, oldn. låta, eng. let, ty. 
lassen, got. letan; besl. m. IV. lad samt gr. 
ledein, være træt || af den passive grundbet. 
(jf. IV. ladj „undlade (at gøre noget), ikke 
fastholde, slippe" udvikles den mere aktive 
„overlade, indrømme (en noget)"; fra bet. 
„lade noget ske (tillade, ikke hindre)" paa 
lignende maade den mere aktive „bevirke (at 
noget sker)"; fra bet. „overlade, give fra sig" 
udvikles bet. (B) „fremkalde et vist indtryk, 
en vis forestilling, te sig paa en vis maade" 
olgn. II m. h. t. bet. B jf. I. Lad, I. Lade || i 
adskillige forb. kan foreligge indflydelse fra 
lign. udtr. m. ty. lassen) 

A. m. obj. (stundom ogs. hensobj.) ell. abs., 
m. en vis negativ bet. (som udtr. for et 
negativt forhold m. h. t. en virksomhed, en 
ting osv.: ikke gøre noget, ikke fortsætte en 
vis virksomhed ell. tilstand, ikke fastholde en 
vis ting, mening osv.; bet. 1-2^ og overgang 
(jf. bet. S) til en aktiv, positiv bet. {som 
udtr. for et aktivt forhold m. h. t. en virk- 
somhed, ting, person: overlade, indrømme en 
noget osv.; bet. 4-5 j; om forb. m. (obj. og) flg. 
inf. (uden at) se bet. C. 

1) ikke (mere) øve en vis virksom- 
hed; ikke vedligeholde et vist forhold 
ell. fortsætte en vis tilstand. 1.1) („i 
Talespr.** Levin; nu sj. i alm. spr., næsten 
kun i forb. gøre(n) og lade(n)^ m. obj., der 
betegner virksomhed olgn. (især inf. ell. vbs.): 
undlade; lade være (at gm^e noget); op- 
give; afholde sig fra. nu maatte hånd 
vildere skyde, om hånd lystede, og lade 
det, effter egen behag. JJuel.43. vil I 
lade jer forrige Galskab, og ikke fylde 
Landet op med Tvistighed og Disputat- 
zer, skal jeg . . løse jer ud iglen. Holb. 
Er.V.5. *Hvad jeg siden, lidt og stort, | 
Got har ladt og Ondt har giort. Brors.130. 
*Giør, hvad du ei kan Isiåel Ew.(1914).IIL 
168. (jf Oehl.SO.85. Arlaud.341). *Han al- 
drig lade kan den skrækkelige Banden. 
Wess.76. ofte nødes han til at giøre, hvad 
han hellere vilde lade, og at lade, hvad 



han hellere vilde giøre. Ba8th.(Rahb.LB. 
1.425). *Lad da Sligt, som hverken nytte | 
Kan for Alvor elier Spøg. Oehl.L.L 118. 
den bekjendte Maxime: Gjører det Gode 
og lader (d. e. forlader, flyer) det Onde. 
Beib.Pros.L47. * Visselig bedre det var, 
lod jeg den mislige Fart. Hauch.SD.L15. 
Feilb. jf. bet. S.s: *0! bryd dine Lænker 
og Jordlivet lad I | Kom, kast dem og 

10 sænk Dig i Bølgernes Rige. Hauch.SD.L7. 
m. Vane som obj.: NvHaven.Orth.l00.*g2im- 
mel Vane vil man nødig lade. Bredahl.III. 
105. Jeg kan ikke godt endnu lade den 
gamle Vane at snakke med, endskjønt 
jeg ved forud, det nytter ikke. Kold. D. 97. 
II Uf- iy- thun und lassen samt ^øre f9.i 
og) il.i) i forb. gøre og lade, tidligere ogs. 
gøre eller lade, nu oftest mere ubest. 
om et menneskes hele virken og færd (til 

20 dels ved sammenblanding m. bet. 7, jf. spec. 
bet. 7.1 slutn.). *I hvad han (o: Adam) giorde 
eller lod, | Din Gierning ham for Øyne 
stod. Brors. 10 5. *Vi føler, at hvordan det 
gaar, | Hvad Verden gjør og lader, | Saa 

fav os Gud dog Børnekaar. Grundtv.SS. 
11.432. især dels i inf. : du haver at byde 
og befale, jeg haver at gøre og lade. 
Moth.L8. Holb.Ep.L2. (ordet Ret beteg- 
ner) en moralsk Evne til at gjøre eller 

30 lade noget. Nørreg.Privatr.IL10. Grundtv. 
TJdv. V.47. *Du er din egen Herre, du kan 
gjøre I Og lade hvad du \W..Hrz.XL236. 
Haiieh.VI.147. Feilb. dels som vbs.: (sin, 
t sit) gøren og laden, et Menniske 
(skal) giøre Regenskab for sit Giørn og 
Ldiåen.LTid.1742.665. EPont.00.9. *een, 
som var i Giøren og i Laden, | I Yndig- 
hed og Aand . . | Mit Kiøns Beundring. 
Bagges.V.66. S&B. 1.2) lade af (med), 

40 (især bibl. ell. højtid., arkais., oftest i næg- 
tende, spørgende ell. hypotetiske udtr.) d. s. s. 
I. aflade 2; især om person, oftest m. flg. 
inf. og de lode af at bygge Staden (o: 
Babel). lMos.11.8. et Træ, (som) ikke lader 
af at bære Frugt. Jer J 7.8. Du haver ikke 
givet mig kys; men denne lod ikke af 
(1819: aflod ikke ;1907: ophørte ikke med;, 
at kysse mine fødder, siden hun kom ind. 
Lue.7.45(Chr.VI). Holb.Pern.IIL4 (se I. af- 

M lade 2). hvilken Engel skulde han ikke 
være i mine Øyen, dersom han alleene 
vilde omvende sig og lade af at efter- 
stræbe mig. Pamela.L.441. *Bør du ønske, | 
At Nanna lader af at elske Hother? Et(j. 
(1914).LIL.47. naar . . Bøndergaardene 
skilles fra Hovedgaarden, og saaledes lade 
af at være en Part aera.tStampe.L64. vil 
De dog aldrig lade af med at danne fal- 
ske Formodninger. PAHeib.Sk.L.112. Oehl. 

60 C.126. (hunden) lader ikke af at forfølge 
dig, førend den har . . sønderrevet dine 
Klæder. Hauch. LLL 295. CKMolb.Dante.L. 
23. jf.: Han elsker mig, og det lader han 
ikke af, saa længe han seer, at jeg er 
ugivt. Luxd.(Skuesp.VLL451). || abs. Lader 
af, og vider, at jeg er Gud ophøiet iblandt 



167 



lade 



lade 



158 



Hedningerne, ophøiet paa Jorden !Ps.46. 
11. et træ haver naab, naar det er afhugget 
. . og dets unge qvist skal ikke lade af (1871: 
udeblive ikke). Job.l4,7(Chr.VI). Holb.Me- 
tam.l6. Ew.(1914).IV.317. (de) overfaldt 
. . dem med Knipler og lode ikke af, før 
de Tydske bleve liggende paa Pladsen. 
Eauch.II.71. II i forb. m. subst. (især vbs. og 
i alm. m. præp. med/ gammel Vane er 
ond af at lade. Biehl.DQ.III.261. *Lad af 
med denne Banken! Du forstyrrer mig. 
Oehl.Aml.209. Drachm.DD.54. (jeg) bøn- 
falder . . Eder at lade af med saadan . . 
Banden. JPJac.Z. 78. || om virksomhed, (ting, 
som er i) bevægelse olgn.: standse; mind- 
ske sin bevægelse; holde op; faa ende. 
Hvor mange Ord ere, der lader Over- 
trædelse ikke af. Ords.10.19. piber og har- 
per havde ladet af at bruges (1871 : havde 
ophørt/ lMakk.3.45(Chr. VI), riigdom, som 
ikke lader af (1871: uudtømmelig Rig- 
dom/ Visd.8.18(Chr. VI). om vejret (storm 
olgn.): saa lod det af at tordne og hagle. 
2Mos.9.3S. hånd stod op, og truede været 
og vandets bølger; og de lode af (1819: 
lagde sig^ og det blev blik-stille. -Lmc. 
8.24(Chr.VI). Stormen lod ikke af. Bang. 
T.189. 1.3) lade af fra ell. \ lade fra 
(Eeib.Poet.XI.98), (især bibl.) ^. s. s. lade 
af (med) u. bet. 1.2. da lod han af fra at 
bygge RsLmsih.! Kg. 15.21. den, som haver 
liidt i Kiødet, haver ladet af fra (1907: 
er hørt op med^ Synden. lPet.4.1. *hvor 
kunde jeg fra Synden lade? | Hvad har 
jeg svage Væsen vel for Msigt. Heib.Poet. 
XL98. \\ m.h.t.person, sjældnere sted : vende 
sig bort fra; vige (bort) fra; forlade 
(I.l). lad af fra os, vi ville tjene Ægyp- 
terne. 2 Mos.14.12. jeg (bad) Herren tre 
Gange, at han (o: en Satans engel) maatte 
lade af (1907: vige) fra mig.2Cor.l2.8. 
Da lode de . . strax af (1907: trak . . sig 
straks tilbageø fra ham.ApG.22.29. Hauch. 
D V.I.248. Lig en Vandrer, som lader lun- 
kent . . Cisternevand staa . . for at drikke 
af den . . iskolde Bjergkilde: saaledes Ma- 
hamaya lader jeg af fra dig for at vinde 
AmsLTSi. Gjel.Ve.3S5. billedl.: *Kærlighed 
lader ej af fra sin Vej, | den skærper sit 
Mod paa de Farer, der møåe.sa.Rø.l37. jf. 
I. forlade I.2: Der han havde sagt det Ord, 
da lod deres Vrede af fra ham. Dom.8.3. 
2) ved en vis passiv optræden (bort- 
gang, uvirksomhed, unddragelse af 
bistand olgn.) bringe noget i en vis til- 
stand (af ensomhed, selvstændighed, upaa- 
virkethed olgn.). 2.1) (nu næppe br.) uden an- 
givelse af ell. (tydelig) forestilling om denne 
tilstands beskaffenhed. || m. h. t. person: for- 
lade (I.l.i). *Dog før vi lade dig, vi fælde 
vore taare | Til afskeed paa din grav. 
Stub.129. *Ham vil jeg ey lade, nand 
kand mig ey slippe. Bror s.2 40. *Jeg bli- 
ver Jesu troe, | Og vil ham aldrig lade. 
smst.168. li m.h.t.ting: efterlade(l). Om 
afftenen gick Tsaren efter sædvane, alle 



uafviidendis, bort, ladendis ordre, at de 
strax med Armeen skulde opbryde. JJuel. 
424. jf. efterlade 1.3: et Ord farer snart 
hen, og lader intet Spor. Mynst.Betr.II.l67. 

2.2) (nu næppe br.) uden bestemmelse af til- 
standen , men m. adv. ell. præp.-led til an- 
givelse af det sted, hvor no^et (fremdeles) 
befinder sig (efter den nye tilstands indtræ- 
den): efterlade(i.i). Ivong Christian be- 
lo gav sig . . til Kiøbenhavn, efter at han 

havde ladt en stor Guarnison i Calmar. 
IIolb.DNB.236. jeg motte . . imidlertid 
lade Mr. B. paa mit Kammer, for at levere 
Deres Tiener brefvet, naar hånd kom. 
Gram. Breve. 93. (det) maatte være ham 
føleligt, om der i en offentlig Protocol 
skulde findes og lades noget, som kunde 
give Eftertiden . . Anledning til at fatte 
andre Tanker om \i2im.Stampe.I.178. *Ma- 

20 rial nei, jeg lader dig ei heT.Oehl.V M.109. 
*Hvi lodst Du mig ei ved Slesvigstrand | 
Hos Broder i kjære Fødeland, | Naar kun 
jeg dit Had skal hære? Bagger.II.285. nu 
især (CP) m. overgang til bet. 2.3: hun følte 
sig selv i sin Landauer i voldsom Fart 
hen ad Landevejen . . mens Apothekerens 
Landauer blev ladt et Stykke bag ude. 
Schand.BS.251. Meget, meget kom efter, 
haardere Aar end dem han lod bag sig. 

3» JVJens.C.254. jf.: den Sænkning, som to 
. . Banker lader imellem sig.Aakj.SP.3. 
ikke lade sten paa sten, se u. Sten. 

2.3) (især iD) m. adv., præp.-led ell. adj. til 
angivelse af den tilstand (af ensomhed, 
uanfægtethed olgn.), hvori noget (fremdeles) 
befinder sig (efter den nye situations ind- 
træden; i alm. m. tilsvarende (mere dagl.) 
udtr.m.inf.: lade være, blive (al)ene, usagt 
osv.; se bet. 10). Hånd lod ham i sit raad- 

40 slags vold (1871 : overlod ham til hans 
egen frie YiWie). Sir. 15. 14 (Chr.VI). *De 
fiine farved' Blade | Os i Uvished lade, | 
Om ey en ziirlig Dragt | Indtager meer 
end 'Pragt. Stub.64. *(jeg) reiser bort | Til 
Afrika . . og lader | Dig og din Moder i 
Elendighed. Oehl.A.105. der ere Mange . . 
som ikke lade den Raadvilde uden Raad, 
ikke den Arme uden HieXp. Mynst.Betr.II. 
84. *ved din Datters Ære, | Lad ei mig 

50 hjelpeløs i denne Nød I PaZM.renMS.i55. 
ingen levende ånd lader sig selv uden 
vidnesbyrd (o: undlader at efterlade sig 
vidnesbyrd). Kold.B.70. Han indfandt sig 
nu pludselig ikke mere ved Sogneraads- 
møderne. Raadets Breve og Forespørgs- 
ler lod han ubesvarede. Wied.Fæd.60. de 
store Ting lod én kold. Olesen Løkk.NH. 
1 11.164. lade (noget) usagt (o: ikke ud- 
tale sig om), se usagt, talespr.: lade i 

60 stikken, se u. Stik. lad mig om det 
oZ^w., 8« om. Illade (al) ene, (j/. I. alene 1, 
III. ene I.2; „ny Germanisme, endnu ubru- 
gelig i Talespr." Levin.) m. h. t. nyindtræ- 
aende (ell. fortsat) tilstand af ensomhed, 
uforstyrrethed. *Gaaer nu. Enhver til Sit, 
og lad mig ene I Oehl.HJ.26. Jeg vil nu 



159 



lade 



lade 



100 



lade jer alene, for at I kan bestemme jer. 
Heih.KM.23. der kommer Familien 1 Jeg 
vil lade Dig ene med den. sa.TR.nr.éO.6. 
*der han lodes ene med sin Jammer.Paiilf. 
IV. 59. Brødrene bleve en Stund ladte alene. 
Qoldschm.Hjl.III. 16. »hør Vinden tude . . | 
Som Barn der græder til Timer sene | og er 
ladt ene — hvad er saa eneIJFJens.C.588.|| 
lade i ell.(gldgs., højtid.) med fred, ir o. 
(man) rulder (jorden) til, og lader den 
siden i Roe, til Tiden kommer at den 
skal pløyes anden gaiig.JFFrahl.AC.33. 
Keiser Frederik (havde) saalænge det lod 
sig giøre, ladet Henrik Løve i Fred. Molb. 
DH.II.369. *Jeg ligger i min Rede, men 
du maa ikke troe, | At Nissen, den lede, 
mig lader der i Ro. Winth.VI.261. især i 
imp. (som bøn, opfordring): Da sagde Je- 
sus: lader de smaa Børn med Fred, og 
formener dem ikke at komme til mig. 
Matth.lO.U. lader hende med Fred (1907: 
Lader hende være^, hvi giøre I hende 
Yoxtreå? Marc.14.6. La mæ i Ro, vil I it 
gi mæ noet, har I ik fornøden at hindre 
mæ i at søg Almis hos anåie.Holh.GW. 
1.3. sa.Masc.III.7. *Lad mig i Fredl Heib. 
TB.nr.63.10. Schand.SD.133. \\ lade til- 
bage, dels m.h.t.hvad der bliver tilbage 
(et sted) ved ens bortgang: efterlade. Moth. 
L12. de fire mindste Børn bleve ladte 
tilbage hos Bedsteforældrene. HNClaus. 
Eft.39. Tyven lod intet tilbage i Lejlig- 
heden. D&H. dels m. h. t. hvad der bliver 
til overs (efterlades, levnes for nogen) efter 
en vis virksomhed: hånd lod ikke en naule 
(o: nagle) tilbsige. Moth. L12. Byen blev 
tagen med Storm . . Dette udrettedes af 
Fortogten med en Skyndsomhed, der Intet 
lod tilbage for Hovedhæren. Blich.(1920). 
XV.51. ikke lade noget tilbage at 
ønske ell. (nu næppe br.) fordre, (egl: 
ikke levne noget som genstand for yderligere 
ønsker) frembyde alt hvad man i en vis hen- 
seende kan ønske (ell. forlange), en Nyt- 
aarsgave . . der i Elegants og Smagfuld- 
hed Intet skal lade tilbage at fordre. Kierk. 
V.25. Et Svar, som ikke lader noget til- 
bage at ønske i Skarphed og Fynd. Bran- 
des.III.491. II (jf. bet. b.s) lade efter (sig), 
efterlade (1); jf. efterlade l.i (samt ovf.bet. 
2.2 j; jeg lod Trophimus syg efter mig 
(1819: T. efterlod jeg syg; i Miletus. 2Tim. 
4.20(Chr.VI). m.h.t. dødsfald (jf. efter- 
lade l.i): hans Fader lefvede stedse for- 
giældet, døde i megen Armod, og lod ham 
ikke det mindste efter. Gram.(KSelskSkr. 
IV.189). i alm.refl.: det, som de have til 
overs, lade de efter sig (1871: efterlade 
de) til deres spæde børn. Ps.l7.14(Chr.VI). 
Gram.(KSelskSkr. 11.280). jf.: (Wagner og 
Chopin) er hver især . . eksempel på, hvad 
der kunde gro på det skrå bjærgfald, Bee- 
thoven lod efter sig.Hjortø.(Gad8Mag.l927. 
308). t denne Hertug loed sig børn effter. 
JacBircherod.E.75. m. h. t. eftervirkning, 
indtryk (jf. efterlade l.z): Mit Arbejde 



(efterlod) samme Indtryk i min Aand, som 
en Kobberskilling, man trykker fast i en 
andens Haand, lader efter sig, naar den 
igen er horttagen.FVJac.Breve.171. f overf. 
(jf. efterlade 3): undlade at stille et vist 
krav; afstaa fra; opgive. Kongen . . ville 
raade Spanien til, at lade noget af sin 
Paastand efter; saasom det var ikke at 
vente, at de Foreenede Nederlænder no- 
lo gen Tiid skulle give efter af dend Frihed, 
som de nu snart udi 40 Aar hafde fægtet 
ioT.Slange.ChrIV.223. || lade ude ell. f 
borte, ikke medtage; forbigaa; overspringe; 
udelade, lade noget ude af regenskabet. 
Moth.Lll. hånd lader dette Exordium og 
preliminaire for denne Gang borte. Gram. 
Breve.ll. Bogen, Stolen &c. er det samme 
som Bog-den, Stol-den, men d er fra gam- 
mel tid åf ladt ude for Vellyd. ITøt/s^.AG^. 
20 20. nu vist kun m. nærmere bestemmelse 
ved præp.-led, om opgivelse, ophør af iagt- 
tagelse ell. betragtning : lade ude af syne, 
af betragtning (S&B.I.87) olgn. jf. f: 
Ithuriel . . lader hende ikke ud af Øynene. 
Ew.(1914).1.192. 

3) som udtr. for, at noget, der hører en 
til ell. hører (organisk) sammen med en 
ell. noget, (med ell. uden aktiv, hensigtsbestemt, 
frivillig virksomhed) mistes ell. bortfjer- 
30 wes (udskilles). 3.1) (nu næppe br.) m. h. t. 
ejendel olgn.: give slip paa; give afkald 
paa. jf. bet. 5.s: *Jeg vil ey meere med 
min kiære Søster krige, | Men lade Byttet 
og med hende mig forlige. Holb.Mel.IV.3. 
jf. bet. 3.3 og i: *Naar vi for hans skyld 
gierne lade | Gods, Ære, Venner, Liv og 
Blod. Brors.198. 3.2) (t^ ell. dial) m.Vand, 
sjældnere V Tin som obj.: (som følge af na- 
turligtrang) udtømme urinen (af blæren). 
40 De ere uforskammede, i det de ey agter 
hvem som forbigaar, naar de lader deris 
Vand paa aabne platzer. Pflug.DF.1076. 
Trismegista havde observeret, at (dyret) 



12 gange om Dagen og lige længe imellem 
hver gang lod sit Vand. LTid.1728.186. 
Urin, som er ladt af en sund og frisk 
Dreng. OeconH.(1784).I.81. Imod Guulsoet 
skal det være et godt Middel, at hænge 
en udhulet Gulerod, hvori man har ladet 

50 sit Vand, op i Skorstenen. Thiele.III.109. 
dette løse Liv, hvor han stryger om i 
Landet . . og oftere ypper Kiv end en 
Drukkenbolt lader Yanået. Brandes.Goe.I. 
179. han bad for sig, han lod sit Vand af 
SkTæk.JVJens.H.314. Den Urin, der be- 
nyttes til Undersøgelsen, bør være ladt 
et Par Timer efter et kulhydratholdigt 
Maaltiå.KFo7it.Betsmed.IlI.45. Feilb. 3.3) fi 
rigsspr. nu tD, især højtid.) m. hiv som obj.: 

60 miste livet, dø, især paa voldelig maade 
(i kamp, ved drab). Mutter er en Gudfryg- 
tig gammeldags Kone, som heller lood sit 
Liv, end lagde sin flasked Trøye af. Holb. 
Kandst.1.2. du har beviist mig saadanne 
Velgierninger, saa jeg er skyldig at lade 
mit Liv for dig igien. sa.llJ.V.9. *I Græs- 



161 



lade 



lade 



162 



set ned han sank, og lod sit Liv. Oehl.L. 
1.167. *Du lade skal Dit Liv, | Det har jeg 
svoret høit ved den himmelske Viv. Hauch. 
SD.II.86. Kierk.XII.288. Feilb. 3.4) m. h. t. 
blod. II (jf. bet 8.2-8; poet.) i udtr., der be- 
tegner at udgyde, ofre sit blod, lide dø- 
den (til fordel for en). *om med mit Hj ær- 
teblod I Igjen jeg dig fra Trolde skulde 
frelse, | Med Gammen jeg den sidste 
Draabe lod. Grundtv.PS.Il.286. \\ (nu for- lo 
æld., dial; jf.: „hos Almuen." NMFet.Ordd. 
76) som udtr. for aareladning; egl. m. Blod 
som obj. (nu si.) : Moth.LS. lade Blod af en 
AsiTe.D&H. derefter dels m. Aare som obj. 
(nu sj.): Hvilcken Hest som bidis af Orm. 
Den skalt du lade to Aarer paa hans Gum- 
me. HesteL.(1703).Blv. (mod sygdommen) 
havde hun vel brugt meget, ladet Aare, 
badet, sadt Fontenelle. Garboe.LH.44. dels 
m. person-obj. (ofte i pass. : blive lad(e)t^ ; 20 
a årelade, hør min Ven, vil I være ladet 
paa Armen, Foden eller Fsmåen? Holb. 
Hex.V.5. Wadsk.76. Blich.(1920).IV.172. 
Mølleren blev ladt ihjel. Thuborg. K. 81. 
SjællBond.176. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,Loll.- 
Falster,Fyn). overf. (jf. aarelade sp. 65^^): 
*at aabne ham en Aare paa hans Pung, | 
og lade ham for det, som gjorde den for 
tung. Trojel.1.34. 3.5) (jf. bet. 4.5 og e; fagl. 
ell. dial.) m. tings-subj.: løsne sig fra; 30 
slippe, pæren vil ikke lade stilken, pen- 
nen vil ikke lade blæk. OrdbS.(Sjælt.). \\ 
især uden obj.: lade fra. Kjendetegnet 

Eaa om Blandingen er god, er, at det 
landede Leer (til mursten) maae falde 
eller lade godt fra Strygbrædtet. FhysBibl. 
XIV. 112. Støbestykkets Sammentrækning 
efter Størkningen . . gjør, at det lader fra 
FoTmen.Wagn.Tekn.79. \\ abs.: lade 'fra. 



( stege- )ji&nåen vil ei lade fra. Moth.LlO. ^ 
Det er Dyden ved Jernet (o: vaffeUærn 
olgn.)y at det lader godt irsi.VS0.in.29. 



OrdbS.(Sjæll.). 

4) som udtr. for aktiv, hensigtsbestemt vir- 
ken, m. mere ell. mindre tydelig bevægelses- 
forestilling: øve en virksomhed, hvorved 
noget bringes hen paa et andet sted 
ell. i en anden stilling, et andet (stedl- 
ligt bestemt) forhold, (i forb. m. adv. ell. 
præp.-led til at betegne retningen ell. maalet; 50 
ofte svarende til det alm. sprogs (i bet. dog 
mindre aktive) udtr. m. inf.: lade løbe, 
komme osv.; jf. bet. 10^. 4.1) (jf. bet. 3.2 og 4; 
nu dial.) m. h. t. vædske (især drikkevarer): 
hælde (i en beholder); fylde; komme, han 
lagde Kjødet i en Kurv og lod (1876: kom^ 
Suppen i en Potte. Dom.6.19. Man lader 
(1907: kommer^ og ikke ny Viin i gamle 
hæåer-Fl&sker. Matth.9.17. (han) forbandt 
hans saar, og lod (1819: gød) olie og viin 60 
derudi.iMC.iO.54CC/ir.FJ/ giør . . en liden 
Suppe med Viin, og lad Hesten det i Hal- 
sen. HesteL.(170S).A3r. NvHaven.Orth.lOO. 
Feilb. m. underforstaaet obj.: hun skyndte 
sig, og lod af (1871: tømtej sin krukke i 
iTVLge\.lMos.24.20(Chr.VI). mand (maa) 



have tvende Glas, at mand kand lade af 
det eene i det 2inåQt.HesteL.(1703).A5r. 4.2) 
m. h. t. person : ved tegn, ord (befaling, opfor- 
dring), handling bevirke, at en person bevæger 
sig fra et sted til et andet; føre; sende; ogs.: 
anbringe. Saa lod hun dem ned ved et 
Reb igjennem Vinduet. Jos.^.i5. Pavangus 
blef med en Stricke ladet over Muuren 
og undkom. Pflug.DP.532. (han) kom om- 
sider til den Fæstning Amed-Abad, hvor- 
hen han havde ladet en temmelig Besæt- 
ning. Holb.Hh.L127. t refl.: Ikke vide hvor 
man skal lade Sig, ikke vide hvor man 
vil være (af Uroe). Leth.(1800). \\ nu vist 
kun (bibl., højtid.) m. h. t. bevægelse gennem 
dør olgn.: (ved tiltale, ved at aabne en dør 
osv.) faa en til at træde ind i ell. ud af et 
hus, gennem en dør osv.; lukke ind ell. 
ud; føre ind ell ud. (i jforb. m. præp.-led 
ell. især adv., spec. ind (jf. I. indlade l.i^ og 
ud; jf. ogs. fore-, frem-, gennemlade ofl.). 
Folk, som have deris Sognekirke i Byen, 
skulle Uforhindrede . . ladis igiennem For- 
tene. DL.6— 3— 5. *Stat op, Hr. Bøsmer, 
og lader mig ind. DFU.II.nr.6.6. dersom 
jeg fornemmer, at du lader Monsieur Le- 
onard her ind udi Huuset, skal du icke 
blive en Tiime i mit Brød. Holb. Tyb. III. 1. 
*Luk Skranken op og lad ham indllfr^?. 
D.III.266. Hexen . . kom ind til hende, 
for at lade hende nd. MWinther.Da.Folke- 
eventyr.(1823).25. Drachm.1001N.65. 4.3) 
(nu især dial.) m. h. t. dyr: lede; føre; 
trække; slippe, (bjergstrækninger, bevok- 
sede med) torne og riis . . skal være til at 
lade (1871: slippe; øxen udi. Es.7.25(Chr. 
VI). En Hest maa ikke lades til Krybben 
med Stengerne paa. OeconJourn. 1757.188, 
Feilb. II m. h. t. dyr, der skal parres: føre 
sammen (til bedækning), lade hest til hoppe. 
Moth.LlO. Bukkene lades til Faarene mod 
Udgangen af Junii. Abildg.(PhysBibl.IIL 
430). VSO. m. dyret som subj.: giveadg ang. 
Undertiden vise (køerne) Parredrivt, uden 
dog at lade Tyren til. Viborg. (PhysBibl. 
XXI. 17 5). II især i udtr. lade for ell. fra, 
spænde (hest) for ell. fra {jf. Forladj. lade 
hestene fra. Moth.LlO. *Naar de har spendt 
fra Ploug og derfra Heste laXte.J Kaalund. 
Møen.(1722).B3r. især uden obj.: Esp.200. 
Feilb. OrdbS.(Fyn,Loll.-Falster m. m.). 4.4) 
(nu ikke i alm. spr.) m. h. t. legemsdel: be- 
væge, føre i en vis retning. Derpaa lod 
(Sokrates) Beenet ned af Sengen igien. 
Holb.Hh.II.517. || (jf. lade op u. bet. é.5) 
lade munden op olgn., aabne munden 
for at tale olgn. *Off lod han op sin Mund 
og sang. Winth.V 1.126. Hvo som vogter 
sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader 
sine Læber vidt op (Chr.VI: oplader sine 
læber;, ham er det til Fordærvelse. Ords. 
13.3. Lad op dit Øre o: hør.VSO. lade 
øret til olgn., se u. bet. 5.1. 4.5) (nu sj. i 
alm. spr.) m. alm. tings-obj.: bevæge, føre 
noget i en vis retning, især: paa en 
maade, som stemmer med vedfc. tings 



XII. Rentrykt »/e 1930 



11 



163 



lade 



lade 



164 



beskaffenhed, bestemmelse ell. forhold. 
man maae lade en RuUegardine ned. Tode. 
ST.II.14. et smalt Rør . . hvorved (fiskene) 
kan lade Luften ind og ud. Suhm.II.79. 
Lad Tøiet ned, siger Bonden, naar Milen 
skal tages af Hestens Mund. VSO. jf.: min 
Herre kan vinde saa mange af dem (o: 
øer)f at han ikke kunde vide, hvor han 
skulde lade dem. Biehl.DQ.II.362. overf. 
(jf. bortlade 2 samt lade ude u. bet. 2.i): 
at udskille det Oprindelige fra det senere 
Tilføjede og helt at lade de nyere Digt- 
ninger fra . . den lærde Periode til Side. 
JohsSteenstr. Vore Folkeviser. (1891). 2. som 
Læsning er det Snese Gange gjentagne 
Omkvæd ikke udholdeligt, hvorfor da og- 
saa Texterne forkorte det eller lade det 
bort undtagen ved første og sidste Vers. 
smst.81 . jf. 1. indlade 2: *JegladerSagen 
ind. I Anklageren tilkommer det med lov- 
lig Ret at tale først. ThorLa.(StSprO.Nr. 
100.26). il (jf. lade op u. bet. 4.*; spec. m. h. t. 
dør, laag, kiste oZ^n.: lade op ell. til olgn.., 
aabne ell. lukke. Pharaos Datter . . saae 
Kisten midt i Sivet . . Og der hun lod 
den op, da saae hun Barnet. 2Mos.2.6. han 
lod Døren op for Herrens Huus. lSam.3.15. 
lade op for en. Moth.LlO. Han befaler at 
alle Dørre og Glemmer skulle lades op 
for ham.F/S'O. en Træluge, der, slaaet ned, 
rimeligvis tjente som Disk . . og, naar den 
lodes til, tydeligt nok angav, at nu var 
Butikken lukket. TroelsL.II.95. jf. (refl.) 
om person: lade sig op, aabne sig, sit 
hjerte. Dette . . Forsæt bar nu vel Kongen 
længe hos sig selv; men omsider lod han 
sig dog op for dem, han . . helst vilde 
have med paa Reisen. Grundtv.Saxo.III. 
58. II lade ind cM. ned, (fagl.) fælde (H.S) 
noget (træ, hængsel olgn.) ned i et med dertil 
svarende udskæring forsynet materiale (stykke 
træ). Lader ind (hos Snedkerne) om at 
lægge Metaller ind iTræ.VSO. (lægterne) 
kunne enten blot sømmes paa eller lades 
ind i Stolperne. Gnudtzyn.Husb.170. smst. 
229. OrdbS. \\ (landbr., dial.) om hundyr 
(især ko): lade (mælken) ned, give 
mælken fra sig, saaledes at den strømmer til 
yveret, (let) kan malkes ell. suges ud af pat- 
terne. Koen vil ikke lade Mælken ned. 
VSO. Feilb. OrdbS. (Sjæll.,Loll.'Falster, Fyn). 
4.6) (især (D) m. afsvækket bevægelses- 
forestilling som udtr. for forandring 
af tilstand ell. forhold. || (jf. bet. 3) som 
udtr. for fjernelse af baand olgn., i forb. m. 
adj. (fri (1.1.2 og 2), løs olgn.; jf. fri-, løs- 
lade) ell. adv. ell. præp.-led: lade fri osv., 
slippe fri; sætte i frihed osv. *alle fredløse 
Mænd dem give I Fred I og lader alle 
Fanger af Jerne. DFU.nr.23.18(jf Jærn 
sp. 948^^). Naar din Broder . . sælges til 
dig, da skal han tjene dig i sex Aar, og 
i det syvende Aar skal du lade ham fri 
fra dig. 5Mos.l5.12. »Fængslets Dør jeg 
havde aabnet, | Og hemmelig i Frihed 
ladt de Fangne. PalM.III.129. overf (jf. 



aaben 5.8j; Det Tyrkiske Compagnie i 
Stokholm er ophævet og Handelen ladt 
aaben til alle. OeconT.lfl.78. lade løs, 
se løs. Illade (sig) til kende, til syne, 
se IL Kende 3, Syn. 

5) som udtr. for forhold til en tænkt 
(under forstaaet) ell. (ved præp.-led ell. nu i 
alm. spr. kun ved hensobj, betegnet) anden 
part, især person (ydelse, afstaaelse, ind- 

10 rømmelse, overladelse olgn.). 5.1) uden an- 
givelse af den anden part i forholdet: lade 
til. Il (nu ikke i alm. spr.; jf.: „nu kun 
hos Landalmuen. " Levin.) give ell. yde som 
sit bidrag (i et fælles foretagende olgn.) ; bi- 
drage (med); tilskyde; (fra sin side) stille 
til raadighed ell. til brug. hvor som i 
een Kiøbstæd ere fleere Sogne, der skulle 
alle Kirkeværgerne holde Skolen . . ved 
Magt; Dog saa, at den Kirke, som meest 

20 formaar, skal mest lade t\i.DL.2—22—71. 
Jeg maatte selv lade til af egen Lomme. 
VSO. Da hans syge Hest var død, pas- 
sede det jo ypperligt, at han lod Vogn 
til og Jørgen lod Hest til. AntNiels.LL.80. 
m. h. t. legemsdel (som redskab ved en vis 
virksomhed): leg har vel en og anden 
Hielpere til at skrive: Men (maa) selv 
lade Hænder og Øien til. Langebek.Breve. 
369. spec. i udtr. Idide øret (eU.øTQine) 

30 til, høre efter; høre paa, hvad en anden 
siger, ogs.m.bibet.: uden større opmærksom- 
hed, uden at tro paa rigtigheden. Moth.LlO. 
Man kan sagtens lade Øret til o: høre uden 
just at troe. VSO. Grundtv.PS.II.456. I 
(kan) dog sagtens følge med, og lade 
Ørene til, mens jeg fører Ordet. sa.5aa:o. 
111.250. jf.: jeres Snak om Tolerance og 
Tanke- og Tale- Frihed (betyder), at I skal 
ha' Lov at snakke saa galt som I vil, og 

40 vi skal holde vor Mund og lade Ørene 
og Ryggen til. sa.P5.I7.597. || -^ give til- 
ladelse (til); tillade. Moth.L12. *Maa 
skee Monarchen saa, naar Tiden lader til, | 
Et Øye kaste tør til disse Skue-spilLJSToZft. 
NP.Blr. 5.2) (nu dial.) m. h. t. handel: 
overlade (for en vis betaling); sælge, han 
lod mig bogen for 2 mark. NvRaven.Orth. 
100. ved at tilbyde dem et eller andet 
tilkiøbs, som de kunde have Lyst til, og 

50 lade dem det paa Cveåit. Stampe. 1. 140. 
Blich.(1920).XIV.157. MO. Feilb. OrdbS. 
(Fyn). II (7iu næppe br.) uden angivelse af 
den anden part i køberen), ved foreslagne 
Subscription vil (han) sætte Verket i saa 
nedrig en Friis, at ingen Efter- Trykker 
lettelig kand lade det under den samme. 
LTid.1736.24. Jeg vilde forhøre . . om 
De ikke vilde skille mig ved den Kalv? 
Jeg skal lade den for Halvparten af, hvad 

60 den koster mig. PAHeib.US.259. VSO. 
5.3) som udtr. for, at noget, som (egent- 
lig) tilhører den ene part, ell. som 
denne mener at have ret til ell. krav 
paa, overdrages ell. overlades til deri 
anden part. \\ (jf. bet. 2.i; nu næppe br.) 
undlade at berøve en noget (som han har 



166 



lade 



lade 



166 



hos sig, nyder godt af); unde en (at have, 
beholde) noget, de skulde lade manden 
sine 0xen.JJuel.4O5. *Lad mig nu | Din 
Cajus heri Hauch.DV. ^1.198. *Jeg drøm- 
mer end — og lad endnu | Mig denne 
korte Lyst I Paiilf.7IJJ.56. || (bibl, højtid.) 
ved sin bortgang (sin død) give en noget (af 
sin ejendel); efterlade; give i arv. I 
skal lade (1871: efterlade j mine udvalte 
eders navn til en eeå.Es.65.15(Chr.VI).{o 
Fred lader (1907: efterlader; jeg Eder, 
min Fred giver jeg Eder. Joh.14.2 7. *stjal 
I de Vaaben, min Fader mig lod. Drachm. 
RR.5. jf.: Om Morgenen den 3die De- 
cember 1839 indgik Kong Frederik VI til 
sine Fædre og lod Thronen i Arv til sin 
Fætter Kristian VIII. CEFBeinhardt.Orla 
Lehmann.(1871).54.jf.ATV sp.87P\ \\ (jf. 
bet. 3.i; i al alm.: overlade en (ret til) 
noget (som man ikke ønsker at beholde som 20 
sin ejendel ell. særlige rettighed); dels (nu 
ikke i alm. spr.) m. præp.-led : Og hånd lod 
(1871: overlod; alting, som hånd havde, 
i Josephs hsLSinå. lMos.39.6(Chr.VI). han 
lod Simeon ud (o: udleverede S.) til dem. 
lMos.43.22. han har ladt Gården op til 
Brodersønnerne. Or dbS.(Loll.-F aister), dels 
(nu 1. br.) m. hensobj. : Johannes (blev) sam- 
tykt til Dannemarks og Norges Konge, 
og Plads blev laden de Svenske for siden 30 
at træde til Forbundet med de andre. 
Holb.DH.1.748. Lade Een Tøjlen, tillade 
Een at raade Sig selv. Leth.( 1800). Lade 
Hesten Tøilen. VSO. spec. m. h. t. resultatet 
af en strid (sejren olgn.) : omendskiønt de 
Svenske ved deres flugt havde ladet dem 
(o: de danske) seyeren, fandte de dog en 
haard fiende udi veyen.Holb.DNB.240. 
Jeg eftertænkte . . at det var en Fornøden- 
hed at besvare denne Indvending, med 40 
mindre man vilde lade Msr. Bayle Seyer. 
sa.Ep.1.2. nu sagde di, at Leander var 
færdig at Skæye ud; og lade os Marcken 
aWeene. Mol.E.(1723).D4^: *Hvis da, lig 
Madam Potifar, | Critiken eengang fat 
mig ta'er . . | Jeg selv som Joseph smut- 
ter bort I Og la' er Madamen Kransen (jf. 
Krans sp.293^').PalM.(1909).II.624. flade 
'over, overlade (til ens afgørelse osv.). Jeg 
lader det da aldeles over til (Deres) gode 50 
Betænkning, hvad derved videre kan falde 
at Sigte. Gram.Breve.109. Slange.ChrIV.209. 
6.4) O uden forestilling om nogen afstaaelse 
fra den ene parts side: (ved imødekommen- 
hed) yde (en) en vis fordel, behagelighed, 
frihed olgn.; indrømme (2.2); tilstaa. 
Deres Børn lade de al muelig Frihed. 
Kraft.VF.101. Man maa lade hende sin 
Villie; thi det nytter ikke at kæmpe åer- 
imoå.Hauch.IV.eO. *jee: helmed ingen- 60 
sinde, | Jeg hende loQ ei Ro, ei Rist. 
Winth.Mor8k.32. Gustav lod ham neppe 
Tid til at tale uå.Gylb.III.109. *Ufred . . | 
trænger dig med Overmagt. | Ingen Hvile 
er dig ladt, | ei ved Dag og ei ved Nat. 
Recke.PD.3. Canning ansaa det for for- 



maalstj enligt at gengælde (Ruslands til- 
nærmelse) for ikke at lade Rusland frit 
Spil. Fridericia.NH. II. 39. \\ m. tings-subj., 
især om (urolig, ængstelig) følelse. *Længsel 
lod mig aldrig Ro. Hrz.Svh.84. *Ingen Ro 
dog Frygten hende lod. PalM.IL55. sa.T. 
32. \\ rn. hensobj., der betegner (noget, som 
er i) virksomhed, udvikling olgn. Fordøm 
mig ikke, du kolde Skrift-Dommer; men 
lad min varme Indbildnings-Kraft sin Fri- 
hed. Lodde.NT.377. *Du (o: Kronos) lod 
dog Alt sin Tid, og først du kræved | Dit 
Offer ind, naar Tiden blev til Byrde.PalM. 
111.205. Videnskaben maa man desuden 
lade sin frie Gang. Schand.AE.18. *Det er 
en uforstandig Vingaardsmand, | Som ikke 
lader Vinen Tid at ligge. Recke.SD. 89. || 
(sj.) re/l. Hvorfor skulde de da pludselig 
lade sig så god tid med at få pavens stad- 
fæstelse på den ny eTohTing.ADJørg.I.174. 
sa.M.129. 5.5) (mere ell. mindre modstræ- 
bende, trods i øvrigt lidet anerkendende me- 
ning om vedk.) erkende, at en person er i 
besiddelse af visse (paastaaede) rosværdige 
egenskaber ell. har ret i en vis fremsat ytring 
(paastand); indrømme en noget; gøre en 
en vis indrømmelse, (nu næsten kun i 
inf. i forb. m. maa og i alm. m. man som 
subj.). II (nu sj.) m. alm. subst.-obj. *Mand 
lade maa de Herrer Officerer | For alle 
Fortrin (o: fortrin fremfor alle) i de ziir- 
ligste Manerer. Wadsk.4. *Intet I lader 
mig. Intet, end ei det ringeste Digtværd. 
Bagges.V.128. jf.: I sin ophøiede gud- 
dommelige Alvor har Christendommen 
altid ladet Kongens Tilværelse dens Al- 
vor. Kierk.XIV.126. II (især m) m.SLt-sætn. 
som obj. (ofte i appos. til det olgn. som egl. 
obj.). Det maa vi lade de nærværende 
Tiider, at de ere meere slebne end de 
torrige. Spectator. 368. Dette maae man 
dog lade de Franske Møer, at de forstaae 
bedre end de Danske at betiene sig af 
Sminke-Flasken. Langebek. Breve. 31. Jeg 
er til fire kiønne Piger Fader; | At de 
er dydige, enhver dem lader. Wess. 165. 
Men lades maatte det ham, at han var 
modig. TroelsL.BS.III.57. *Det faar de 
vel Sangeren lade, | at ikke man perser 
sig Neckar og Rhin | af Ukrudt og orm- 
ædte Blside. Drachm.RR.135. Man maa. 
lade Hr. Hansted, at der er Metode i hans 
Galskab. Pont.FL.484. Det bør lades Cir- 
kus O., at den med en paaskønnelsesvær- 
dig Regelmæssighed skifter Numre. PoZ. 
Vsl905.4. (sj.) uden hensobj. ^j/". indrømme 
sp.432^*): *Et maa man lade, at stedse 
jeg stod I tæt opad Offerflammen. Z>racAm. 
UD.316. II (især tD) m. hovedsætn. som obj. 
(nu næsten kun i appos. til det som egl. obj.). 
*Ja — jeg vil dig end meere lade — | 
Man digte kan en Illade. Bagges.II.239. 
Det maa man lade hende: huuslig ogstræb- 
som er hun. Hrz.XVin.115. PontlFL.335. 
nu især føjet til en foreg, hoi^edsætn.: *Han 
taler som en Helt, det maa enhver ham 



11" 



167 



lade 



lade 



16» 



lade. WessAS. *Han er skikkelig, maa man 
ham lade: | Han har Hus i den propreste 
G&de.Rich.L197. EsmJI.lS. if. : *Dog sled 
hun med trøstigt Sind | — den Ting maa 
man lade Konen. Brachm.UD.lSO. 

B. som udtr. for fremtrædelsen af 
særlige ytringsformer (lyd, tale) ell. 
særlig fremtrædelsesmaade (væsen, op- 
førsel), hvorved der fremkaldes et vist 
indtryk hos en tilhører ell.tilskuer. 

6) give følelser ell.meninger udtryk 
gennem lyd (raab, tale olgn.). 6.1) (nu 
ikke i alm. spr.) m.h.t. følelsesudtryk olgn.: 
give lyd fra sig (synge, skrige osv.). fug- 
lene lader (o : synger) smukt. Moth.LS. om 
svin, kat olgn.: Feilh. || ("jf/". I.Lad; m. over- 
gang til bet. 7.1) om mennesker: rase; støje; 
spec: skrige, raabe (paa voldsom, ubeher- 
sket maade). Moth.LS. *Pigen . . begynder 



VI: truede^ dem, som bare (børnene) frem^ 
Marc.l0.13(1728) (endnu Alter-Bog. (1812). 
244: lode ilde paa; fra 1830: truede). 
(gud) lod ikke ilde paa Salomon for al 
hans Herlighed.Oeconr. VI.58. Faster svær- 
ger og lader ilde hver den Gang hun taler 
om den Enormitåt det er vor kære Fader 
lever den han lever med et Fruentimmer. 
JPJac.1.28. Feilb. OrdbS.(Sjæll.). lade 
10 fejl om, (sj. i alm. sprog) bryde sig fejl 
om. Eedebofien.(1909).120. lade' langt om, 
(nu kun dtal.) regne for intet; ikke bekymre 
ell. bryde sig om. Moth.LlO. Feilb. OrdbS. 
(Loll.-Falster). lade ringe om, se ringe, 
lade haant ell. spotsk om olgn., se IL 
haan 2, spotsk. 

7) (jf. 1. Ladej ved sin fremtrædelses- 
maade (optræden) ell. hele (øjeblikke- 
lige) karakter fremkalde et indtryk 



saa at lade, | Ret som hun stukket var ud 20 (paa en tilskuer ell. tilhører), som antages 



af en Slanges Braad. Helt.Foet.107. Feilb. 
spec. (jf. III. ilde 2.i; m. overgang til bet. 7.i, 
jf.ogs.u.bet.6.2) i udtr. I Si ae ilde, hyle, 
jamre (stygt). *Beenet var i Knuus | Hånd 
vraalet og loed ilde. Cit.l721.(KaU399a. 
96 v). Feilb. OrdbS.(Sjæll.). 6.2) som udtr. 
for persons mening ell. tanker, saaledes som 
disse kommer til udtryk gennem tale (til dels 
ogs. (m. overgang til bet. 7) gennem adfærd. 



at være i overensstemmelse med de 
virkelige forhold (jf. bet. .8 og 9). 7.1) te 
sig paa en vis maade. dels refl. (nu næppe 
br.): han veed ei hvordan han skal lade 
sig.VSO. dels (m. overgang til bet. 6.1; især 
arkais.) iforb.m.adv.: lade ilde (i søvne), 
te sig (røre sig) voldsomt, forpint olgn. Kark 
. . lod ilde i Søvne. Sig MiilLHaandb.i den 
da.Literatur.(1880).41. Hvis (ilden) sank 



optræden). j| (nu ikke i alm. spr.) m. obj.: 30 blot saa meget, at de yderste af Selskabet 



kom til at ligge udenfor Lyshulens Yægge^ 
begyndte de straks at lade ilde i Søvne. 
JVJens.Br.2. || (sj.) som vbs. (uden tilføjet 
adv. -bestemmelse), om maade at være ell. be- 
væge sig paa, adfærd, lader (jf. gøren og 
laden u. bet. \.i). Hendes Legeme blev 
stort og svulmende, men over hendes La- 
den laa der en Lød af sky Indadvendthed, 
som minded om Moderens svagelig stil- 



udtale (noget) som sin mening, anta- 
gelse, formodning; sige; ytre; frem- 
føre, jf IV. føje 2.1: *Du lad dine Ord vel. 
DFU. nr. 14.1. nu især (dial. ell. arkais.) m. 
sætn. som obj.: VSO.(Mors). (jeg spurgte) 
om han kom her ofte etc. etc. . . Niels 
Krabbe lod, at han kom hveranden Dag 
i den sidste Tid. JakKnu.Adelbrdnd ogMal- 
fred.(1900).9. En Gang skal der have været 

en Indianer med Ring i Næsen; de lod, 40 færdige Puslen. Jør^.i^iS.6. 7.2) lade som, 
han var fra Amazoneflodens Munding i 
Sy åsLineTika. MylErich.N S. 104. saa træffer 
jeg paa en Mand . . og han lod, at I kan- 
ske nok havde Brug for en Kål (o: karl) 
her. Gravl.AB.193. De havde vel ikke nødig 
at skifte det hele for at skaffe de Penge 1 
lod HKns.sa.BB.51. Feilb. || lade sig ud 
med, (jf. udlade sig med; nu næppe br.) 
udtale; ytre. Moth.Lll. jeg har . . ladt mig 



(m. flg. substantivisk led, uden skarp adskil- 
lelse fra bet. 8.1; ww næppe br.) have kar ak- 
ter af; se ud som; ligne. Mørk hælder 
han sig over sit Spyd . . Han lod som en 
rank, ubevægelig Eeg.Blich.(1920).I.160. 
som hun (sad der) ubevægelig, stirrende 
. . lod hun for mig som Een, der var vendt 
tilbage fra Graven. smst.XX.126. *For An- 
nas husligvante Blik den (o: maanen) lod | 
ud derom for lAoven.KomGrønneg. 1.124. ^"Ret som en frisk, uhyre Æggeblomme^ 



|l (i alm. spr. kun i forb. lade haant om^ i 
forb. m. adv. til bestemmelse af meningens, 
vurderingens, ytringens (anerkendende ell. 
især nedsættende, misbilligende) karakter. 
Almuen i Kiøbenhavn lod underligen om, 
da Hollænderne satte sig paa Am ag og 
ryddede Birke-Buskene ud. OeconT.1.84. 
Lade vel om o: bifalde. FSO. især i særlige 
udtr. som: lade ilde (især m. flg. præp. 



Bødt.42 7.3) (nu 1. br. i rigsspr.) m. flg. adj, 
ell. adv. (jf. bet. 7. i): tage sig ud (paa en 
vis, nærmere angiven maade); virke (smukty 
uskønt, klædeligt, uklædeligt osv.); se ud; 
lyde. *Hvad Kaar er nu tilbage? | At 
tigge, lader skammelig. Reenb.I.320. hør 
Mutter, du maa ieke tale saa haardt til 
din Mand, det lader saa farlig gemeent. 
Holb.Kand8t.II.2. det lader ssia. smukt, nsia.r 
led: paa en, ogs. om en: Feilb. iaéd en: 60 mand har en Hund med sig paa Gaden,. 



Junge. Feilb. om noget: Moth.LlO. Feilb.), 
tale vredt og misbilligende; skænde; 
knurre; give ondt af sig. (præsterne) 
skulle ikke . . hadskeligen lade ilde paa 
andre, som have anden Troes Bekiendelse. 
DL.2—4—10. disciplene lode ilde paa (Chr. 



som mand kand fløite eiter.sa.Vgs.1.1. det 
varede ikke saalænge . . førend vor Frue 
Taarn . . ikke loed større for mine Øine, 
end en stor Synaal. Ew. (1914). III. 280. 
Akeleie besøgte mig og lod fornøiet. Luxd.. 
Dagb.I.320. »Skiøndt Eva forførte vor 



169 



lade 



lade 



170 



?& 



Fader 

i et Huus. Bagge8.Ungd.il. 178. 'nar jeg 
ikke sagt det? | Nu staaer han der en 
Kiøn. Det lader net. Oehl.A.182. Kjerlig- 
heden i et saadant Bryst kan være stærk, 
hvor stille den enå\2iåer.Blich.(1920).XIV. 
39. *Lad dog ei saa bange 1 . . | Men nærm 
dig dristig kun. PalM. 11. 93. Han lader 
ikke saa gal endåa.. IIostr.DD.35. *det la- 
der grimt og ilde | af en Kærnesvend 
som du at MsLge.Sødb.GD.89. Feilb.\\f 
med efterfølgende bestemmende inf. dette la- 
der kiønt at see. vAph.(l?59). *0 Gud I 
hvor lader | Det deyligt der (o: for guds 
trone) at staae. Brors.229. || spec. i udtr. 
lade vel ell. (især) ilde, især (jf. bet. l.i) 
som udtr. for, hvad der er passende, klæde- 
ligt ell. det modsatte, det lader ilde at tale 
ont om de I)øde.Holb.LSk.IL2. *Alluns- 
Handskerne og Hamrum-Herreds Vanter | 
Ey lade lige vel og sidde lige net. Wadsk. 
100. noget af dét, som lader vel i sam- 
taler, lader ilde udi en offentlig Oration 
og Prædiken. Høysg.AG.106. PMøll.II.lOS. 
det lader ilde naar et Kvindfolk hengiver 
sig til Spiritus. AndNx.PE. 1.198. Feilb. 
Ordb8.(Fyn). 7.4) (nu næsten kun dial.) m. 
hensobj. (sj.præp. for. lCor.ll.l3(Chr.YIog 
1907 afvig.)) og adv.: lade en vel, ilde 
olgn., klæde en godt, daarligt; ogs.: passe 
sig, sømme sig godt ell. daarligt for en. 
Det lader qvinder ilde (1819: det er dem 
ikke tilstedt; 1907: det er usømmeligt for 
en Kvinde j, at tale i en menighed. ICor. 
14.35(Chr.VI). de (o: lemmer )y som lade 
os ilde (1907: synes os mindre ærefulde j, 
dem pryde vi des mere; de derimod, som 
lade os vel (1907: vi ikke blues ved^, have 
det ikke behov, smst.12.23-24. „man skal 
ikke dømme et Menniske af det, som er 
udvortes." — „Det er min tro sant. Til 
med lader den Pukkel ham ikke ilde." 
Holb.LSk.1.3. *mon det ikke een saa meget 
verre lader, | At han er avled af en ædel 
Herre Mand, | Naar han vanslegter fra sin 
ædle, dydig' Fader. FrIIorn.PM.8 2. Men 
vær dog ikke saa bestyrt, i hvorvel det 
lader eder meget got. Pamela.I.112. Det 
franske Sprog er dog smukkere . . det 
lader Frøken Sophie nu saa nydeligt, naar 
hun taler det. Blich.( 1920 ).VII.9. Feilb. 

8) ved sin fremtrædelsesmaade (op- 
træden) ell. hele (øjeblikkelige) karak- 
ter fremkalde et indtryk (paa en til- 
skuer ell. tilhører), hvis overensstemmelse 
med de virkelige forhold kun kan være 
genstand for formodning (jf.bet.7 og 9). 
8.1) lade som ell. (nu ikke i alm. spr.) til 
m. flg. substantivisk ledy (uden skarp adskil- 
lelse fra bet. 7.2; nu sj.) maatte ell. kunne 
formodes at være; kunne (maatte ell. 
skulle) tydes som; (kunne) se ud til at 
være; (kunne) lyde som; synes at være. 
hvad er der for en Allarm bag Skierm- 
brettet, det lader som Klammerier. HoZ6. 
Mar8.III.6. Hun lader til . . et dydigt Men- 



niske. Høysg.S.45. *De lange Skygger tæt 
ved Siden stod, | Som sorte, hvide Spø- 
gelser det lod. Oehl.L.1.166. jeg har . . 
været i Selskab med hende. Det lod til 
en vakker Kone.Blich.IV.551. jf. bet. 9.4: 
*Mindet vel lader som ingen Ting, | Er 
dog et lønligt Kildespring. Grundtv.PS. VI. 
445. \\m.h.t. noget fremtidigt: se ud til at 
blive; synes at skulle blive. Det lader 

10 til Regn.VSO. MO. 8.2) lade til m. flg.inf.: 
maatte ell. kunne formodes; (kunne) se 
ud til; synes. Huse for Gieldsf anger lod 
der aldeles ikke til at være. Rahb.LB.I. 
521. Jorden, som lod til at være bevoxet 
. . var ikke andet end et bundløst Kiær. 
Oehl.VS.41. *en fiendtlig Skiebne | Lod 
til at ville styrte — mig ei blot, | Men 
Valhals Guder. sa.HJ. 96. Kierk.III.210. 
der blev en stor Storm paa Havet, og 

20 Skibet lod til at skulle sønderbrydes (Chr. 
VI: man tænkte, skibet skulde sønderbry- 
des^. Jon.1.4. han lod til at være tilfreds, 
at kunne klare sig selv, at have en god 
forstand, at regne godt osv. \ der lader 
til at være kneben plads, at komme mange 
gæster osv. \ f uden præp. til: Syllogismen 
lader ved første Øjekast at være meget 
rigtig. PAHeib.US.129. || (jf. bet. S.s) m. 
person-subj. og bestemmende en SLt-sætn. ell. 

30 (nu kun) en foreg, hovedsætn. jeg veed al- 
lene, at hun har taget imod mine Breve; 
og endskiønt hun ikke har svaret mig, saa 
lader hun dog til (o: efter hendes adfærd 
lader det dog til), at jeg ikke er hende 
imod. Skuesp.VIIl.47 6. Hun var skikkelig 
nok, lod hun til, men hun gik alligevel 
og ræsonnerede, når der blev sagt noget 
m hende. Hjortø.UFS.76. 8.3) (upers.) m. 
det som subj. og i alm. i forb. m. sammen- 

40 lignings-konj. ("som olgn.), præp. til ell. maa- 
des-adv: se ud til; synes. || i forb. m. sam- 
menlignings-konj., dels som hovedsætn.: det 
lader, som (om) olgn. Det lader, som 
hånd elsker mig.Holb.Vgs.(1731).I.l. hvor- 
for taler du saa meget for disse 2de Per- 
soner? Det lader ligesom du har nogen 
Interesse derunder. sa.ry6.JIi.^. Det lader 
nok som Overdaadighed steg ned fra de 
Store til de Smaae, og det giør den og 

50 nok. OeconT.VII.65. det lod som om alle 
de omliggende Bakker bleve vakte af den 
nysbegyndte Slum, og glade efterluUede 
^mgen.Blich.(1920).:rvni.l64. saa vendte 
han sig nok en Gang for Speilet, for det 
skulde nu lade ligesom om han ret be- 
tragtede sin ^tdids. H C And.V. 116. •pludse- 
lig nu trued Dødens Lee; | Paa Lægens 
Ord det lod som Haab var omme. PaiM. 
IV. 291. *næsten lod det, som om hun var 

60 vred. smst.157. (nu næppe br.) m. præp. for 
og angivelse af den person, hos hvem formod- 
ningen fremkaldes: Det lader for mig (d: det 
synes for mig, eller han kommer mig for), 
som han var vreed. Høysg.S.84.0econT.III. 
27. dels (især CP^ i bisæin.: som det lader 
olgn. Min Tjener . . havde ventet mig, 



171 



lade 



lade 



172 



som det lod, med Længsel og JJro.Winih. 
VI1I.217. De andre Brødre . . forbleve 
hos Kongen ved Hoffet, Broderen Bene- 
dikt, som det lader, som hans Hirdstyrer. 
JQFBæder. Danmark under Svend Estridsen. 
(1871).308. II m. maades-adv.: det lader 
saadan(GI saa(ledes), f ligesaa) olgn., det 
synes saa; det ser ud til det. „Folk bliver 
ikke ret galne førend de komme over 
deres 60 Aar.** — „Det lader ligesaa Per- 
nille 1" Holh.HAmh.II.7. *hun er ikke død, | 
Kun i Skumringen det saa mon lade. 
Qrundtv.PS.V.3.\[m. prcep. til, især i forh. 
til det (© dertil) elL m.ftg. at-sætn. „er han 
ikke urolig for muligt Ansvar?" „Det la- 
der det ikke til.''Ing.LB.IIL208. Der har 
vi igjen min Datters Tilbeder. Det lader 
til, han har det hedt.Hr2r.7Ji.50. Du maatte 
næsten Have faaet (brevet), før Du afsendte 
D\u; men det lader ikke dertil. HC^w^. 
Breve.1.123. Buchh.GT.27. (sj.) m. flg. sætn. 
w. som (om): Det lader dog ikke til, som 
om Deres Hænder holde sig Ordsproget 
(d: den ene haand vasker den anden) meget 
efterretteligt. HaMcA.77I.ejf. Feilh. OrdbS. 
(Sjæll., Fyn). \\ uden konj., adv. elLpræp., 
dels (1. br.) i indskuds-sætn.: *Man vilde, 
lod det, sultet os tMøåe.Bredahl.III.17. 
dels (næsten kun dial.) m. flg. bisætn. (sitr 
sætn.) : Det lader, at vi ikke meere skulde 
bekymre os om nogen Ting, end om at 
vide, hvorledes Verden er giort. Eilsch. 
Font.18. *Nu kom der En gående . . det 
lod, han havde Usist. Rørd.GD.l 19. Det 
kan lade paa ham (d: efter hans udtalelser 
olgn.) at Brylluppet snart skal være. OrdbS. 
(Fyn). Feilb. 

9) om person: ved sin optræden ell.sine 
ytringer søge at fremkalde etindtryk 
(paa en tilskuer ell. tilhører), som ikke er 
i overensstemmelse med de virkelige 
forhold (jf. bet. 7 og S; i alm. uden nedsæt, 
bet. (uden forestilling om falskhed, uhæder- 
lighed olgn.) og næsten kun m. h. t. lejligheds- 
vis optræden paa en vis maade, ikke om grov, 
gennemført forstillelse); (ved en vis lejlighed) 
optræde med et vist paataget væsen 
(for at sku fe sine omgivelser); stille sig an 
paa en vis maade. || f refl. hånd lader sig 
ikke at være den, hånd er. Moth.LS. 9.1) 
m. flg. adj. *hvor andægtig han end lod, | 
Var det dog kuns et Skin, en Lyd. Carst. 
Yerv.150. *skiøndt hun vilde lade kiæk, I 
Var hun dog dybt bedrøvet. Oehl.X.29. 
*Du, som kan være falsk og lade venlig I 
Mod Den, du hader. Eeib.Poet.II.127. *det 
er Qvinders Skik | At lade hlje. Bredahl. 
11.40. Marna vedligeholdt sin Tavshed; 
jeg lod fornærmet. Drachm.TJB.15. Kon- 
trolløren lader altid værre, end han er. 
Wied.Thum.90. lade hellig, se IL hellig 
5.1. Il i relativ-sætn., knyttet til substantivisk 
præa., i udtr.h&n er ikke den, han la- 



der olgn. MO. 9.2) m. efterfølgende under- 
ordnet sætn. (sj. inf.), især i forb.l&åe som 
(om) (jf.hsLåsom). Han slaaer sit Ansigt 



ned og lader, som han var åøy. Sir. 19. 27. 
de toge vare paa ham, og udsendte lurere^ 
som lode, som (1819: anstillede sig, som 
om; de vareretfærdige.LMC.20.50(^C^r.7/;. 
mand faer at lade ligesom mand intet véd 
2d det. Moth.L7. Holb.Kandst.IV.l. de Sven- 
ske hafve endogsaa troet ham, eller, som 
det vel Siunes, ladet som de troede ham» 
Slange.ChrIV.966. hvad man kun spiller^ 

10 det er man ikke, og hvad man kun lader 
som man gjorde, det giør man ikke. 
Grundtv.BrS.50. De satte ogsaa to Væver- 
stole op, lode som om de arbeidede, men 
de havde ikke det Mindste paa Væven. 
JECAnd.y.ll2. *Listig lod jeg som jeg sov. 
Kaalund.VG.16. lade som man er hjem- 
me, se HL hjemme 2.6. I| (ikke i alm. spr.:) 
lade til m. flg. sammenlignings-bisætn. elL 
^^f- (jf- bet. 8.2). Pas I Jeres Rosenkrans! 

20 Hø, hun skal lade til at læse over Liget, 
men spidser ligegodt Øren efter Nyt I 
Rørd.S.6. Stolende paa sin veldresserede 
Dragonhest, og at Leddet, han skulde pas- 
sere, var lavt, lod han til, som han vilde 
forlade Pladsen . . men med et gav han 
den saa kraftig Sporer . . at den sprang 
over Leddet uden mindste Skade. Him- 
merlKjær.1924.77. 9.3) i forb. m. maades- 
adv. ell. (i bisætn.) m. sammenligning s-konj, 

30 hånd lod kun så. Moth.L7. *jeg er ei saa 
tosset, som jeg lader. ChrBorup.PM.141. 
Blich.( 1920 ).V 1.186. De er i Grunden ikke 
saa slem, som De lader. Ploug.Sylv.2 5. Er 
I virkelig saa haardhjertet, eller lader I 
kun saa? CKMolb.Amb.174. han er klogere, 
end han lader I 9.4) lade som m. flg. sub- 
stantivisk led, i talem. lade som ingen- 
ting, lade, som om intet (usædvanligt, mær- 
keligt) er paa færde, som om alt var i orden^ 

40 ganske som ellers ell. før; se ingenting sp. 
578'' (og jf. bet. 8.1 ovf.). 9.5) (jf. lege; 
dagl.) i (ellipt.) udtr. m. obj. (pron. i intk. 
ell. udsagns-bisætn.) ell. abs. *Hun skjulte 
sig; jeg fandt hende | i en Krog af Lun- 
den . . I Først søgte hun at lade | jeg ikke 
var tilstede; | så såe hun op på mig | i 
vild Hån og Trods. Rørd.GD.105. At Prov- 
sten nu saadan blev ved at være saa farlig 
rolig af sig, ja snakkede næsten saa pænt 

50 og ligetil, som der slet ingen Ting aparte 
var paa Færde, det var naturligvis bare 
noget han lod, for at Niels ogsaa skulde 
tage den med Ro. Bregend.MAG.54. jf.: 
(Peer græder.) „Skal vi nu drone os?" — 
„Nej, det kan jeg just ikke sige, jeg har 
Lyst til.** — „Jamen vi lader bare (alm.: 
lader bare saadanj.** Cit.1859. (Studenter- 
kom.198). 

C. i forb. m. inf. (uden at) i konstruk^ 

60 tionen akk. m. inf. („udfyldende navnemaa- 
de"; jf.Mikkels.Ordf.l09'ff. FalkT.Synt.194f. 
Wiivel.159), i hvilken forb. akk. (obj. for lade} 
fungerer som logisk subj. for in f.( „in f.-subj."); 
inf. har opr. kunnet have saavel aktivisk som 
passivisk bet. (jf. æda. late J)æm swæriæ. 
DGL.I.59, utæn kunungs umbuzman latæ 



173 



lade 



lade 



174 



J)æt dømæ af. smst.123, oldn. pu lézt mik 
fara, lét hann bu5 tjaldaj; akk.(inf.-subj.) 
kan i visse tilfælde allr. fra tidlig tid ude- 
lades (jf. æda. latæ jaæm swæriæ.DGL.I. 
115 over for latæ suæriæ. smstJlS, oldn. 
låt (mik) heyra osv.), og bl. a. ad denne vej 
knyttes inf. efterhaanden nærmere til lade 
(der faar karakteren af en slags hjælpever- 
bum; jf. æda. J)a latæ hin sitiæ bi ku ær. 
DGL.I.158, oldn. låta vaxa 6{)okka vi9 sikj; 
visse konstruktioner (m. trans, verber) kan 
derefter opfattes paa dobbelt maade: æda. 
latæ suæriæ markæ skia.l.DGL.1.46, oldn. 
lét hann J)ar reisa hiis kan opfattes som 
konstruktion m. passivisk inf. ell. som aktivisk 
konstruktion m. udeladt akk. (inf.-subj.); tid- 
lig fremkommer imidlertid — uden for faste 
og alm. udtr. — anv. af særlig pass. inf.: 
glda. tha hawe wi . . ladet wor jncigle 
hængiæs for thetta breff. Molb&NMPet. 
Dipl.27 (jf.: tha haue wi lath hengit woris 
incegill nedhen for thette breff. Skraaer. 
11.168), han . . lodh mek sidhen beghra- 
wes. Rimkr.v.812 (derimod: tha lodh han 
følghæ oss borth paa wæy. smst.v.l643), 
oldn. lætr J)u nii einn hlut verQa undan 
dreginn vid oss, låt J)u J)at nemask osv.; 
ogs. i nutiden tilhører konstruktionen med 
pass. inf. de mindre faste (især CPj udtr., 
hvorved bl. a. kan fremkomme en modsætn. 
ml. (mindre faste udtr. u.) bet. 10.2 og 10.8 
og (mere faste udtr.u.) bet. 11; jf.: Naar der 
siges: „Han lod dette Rygte udsprede": 
da er Meningen: han bevirkede, at det 
blev udspredt. Derimod: „Han lod Rygtet 
udspredes" o: udsprede sig, hindrede ikke, 
virkede intet imod Udspredelsen. MO. || 
undertiden (i nogle foræld, udtr.) har lade 
faaet en blot omskrivende, pleonastisk ka- 
rakter (jf.Holb. MpS.(Lieb.). 437 f.), fx. lade 
tilkendegive, <Z. s. s. tilkendegive (s. d.), 
lade sig indfinde (se ndf. u. bet. lO.b); 
sml. ogs. udtr. som lade sig anse, antegne, 
te (smst.). II (talespr.; 1. br.) m. perf. part. i 
8t. f. inf. (allr. glda., se ovf. 1. 21). lad end 
ved disse Tog nogle af Krigshæren været 
blevne dræbte. Horreb. I 1. 2 02. '„Avl Avl" 
sagde Kællingen. J „Jeg brændte mig paa 
Vællingen!" | „Mjavl Mjavl" sagde Kat- 
ten. I „Du kunde ladt mig hat'en." J5øme- 
rim.1.8. 

10) forholde sig paa en saadan maa- 
de, at en vis (til inf.-subj. knyttet) be- 
staaende tilstand ikke afbrydes, en 
vis (fra inf.-subj. udgaaende) virksom- 
hed ikke standses ell. hindres i at 
indtræde \\ bet. af lade er her egl. den 
passive (jf. bet. 1 og 2), men udtrykkene vi- 
ser en fra bet. lO.i til 10.4 jævnt tiltagende 
grad af aktivitet, m. overgang til bet.il; 
jf' typeeksempler som: han lod bogen ligge 
(bet. lO.i), han lod verden gaa sin gang 
(bet. 10.2), han lod mig laane bogen (bet. 
10.8^, han lod ankeret falde (bet. 10.4^ og 
han lod huset bygge (bet. llj || m. h. t. 
forsk. bet. af samme udtr. kan mærkes, at 



fx. udtr. Iside sine børn undervise kan be- 
tegne dels: undlade at modsætte sig (hindre), 
at skolen realiserer sin undervisningspligt 
over for ens børn (bet. lO.s)^ dels: selv sørge 
for, foranledige (ved indmeldelse i en skole, 
ansættelse af privatlærer olgn.), at ens børn 
faar undervisning (bet. llj. lO.l) m. obj. 
(inf.-subj.), der betegner noget (i den givne 
situation) uvirksomt, og inf., der beteg- 

\o ner en bestaaende tilstand, lader den 
Ene af Eders Brødre blive hos mig. IMos. 
42.33. Hvad Høskrækken lod overblive, 
aad Græshoppen. e7oe/.i.4. Og Salomo lod 
alle Karrene være uveiede for den saare 
store Mængdes Skyld. iZ^.7.47. Du skal 
lade din Kammer-Dør staae aaben en Nat. 
Holb.DR.V.l. Lad denBog liggel Høysg.S, 
24. han lader sit Tros blive tilbage ('C/ir. 
VI afvig.) i Michmas. Es.10.28. Anton saa 

20 noget forvirret ivejret. Nej, lad Løberen 
(o: i skak) staal advarede Rikke, som 
„holdt med" håm.nrachm.T.69. lade Plads 
staa aaben til Noget. /SÆ^. lade det blive 
ved det gamle (gaa i den gamle Gænge). 
D&H. Nej — hvad skrev jeg deri Kan 
det blive staaende? Aa — lad det staa. 
Buchh.UH.5. i talrige udtr. (til dels m. sær- 
lig fraseologisk bet.-udvikling ) som: lade 
(det) bero, lade det blive ved, lade 

3p (noget) blive, lade gælde, lade hvile, 
lade (noget) sidde paa sig, lade staa 
hen (jf derhen 3^, lade noget staa ved 
sit værd, lade være (med) osv., se 
bero (IL1.1), blive (sp. 822''', 823^''), gælde 
(L4.2), hvile (n.2.4), sidde osv. lade være 
godt, se god 4.8. lade hovedet hænge, 
se Hoved sp.496^^. lade være usagt, se 
usagt. II m.bibet. af forsømmelse, und- 
ladelse af opfyldelse af en pligt olgn. 

40 nu lader man Kircker forfalde. Holb.U HH. 
1.6. naar jeg betroes til at besaae en an- 
dens Jord, og jeg i Steden derfor lår Jor- 
den ligge u-dørket, er jeg . . forbunden 
til at give det betroede Sæde-Korn til- 
hage. sa.NF.(1728).I.65. De lader disse 
høist vigtige Papirer ligge der paa Bor- 
det som Krøllepapir. IngJEF.II.63. \\ om 
forb. lad være, lad saa være (at) * 
hypotetiske, indrømmende, ønskende udtr. se 

i o være (jf. ndf. bet. lO.ej. 10.2) m.obj. (inf.- 
subj.), der betegner noget, som er virk- 
somt, bevæger ell.udvikler sig, og inf., 
der betegner fortsat, bestaaende tilstand 
ell. fortsat, varig ell. almen (sædvane- 
mæssig, naturbestemt) virksomhed: 
ikke hindre; tilstede; tillade, (ofte m. 
bibet. af ubekymrethed ell. taalsomhed m. h. t. 
andre menneskers afvigende optræden olgn.). 
Jesus sagde til ham: følg mig, og lad 

60 de Døde begrave deres Døde. Matth.8.22. 
Lader saa Eders Lys skinne for Menne- 
skene, at de see Eders gode Gierninger. 
Matth.5.16. lade én gåe i sine skabe og 
lukkelser.Mo</i.L6. Det Kort-jævne (aande- 
lag) lader aånden fare glat \g\ennem.Høysg. 
AG.12. *Møder en Nymphe dig, | Lad hende 



175 



lade 



lade 



176 



skjøtte sigl IIeib.Poet.IIL468. Os saa den 
Grønskolling, Frederik, som vil have, jeg 
skal lade ham kalde mig Faer. Oversk.Com. 
IV. 90. *Lad Fjenden plukke Blomster 
derude, hvor han vil: | Nælder hos de 
sønderjyske Piger. Drachm.DG.129. hvis 
Gud lader mig leve.S&B. lade fiolen 
sørge, se II. Fiol. lade hønen gaa, se 
Høne sp.l247^^. lade knebberen gaa, 
løbe, se I. Knebber 2. lade (en staa og) 
vente paa sig, se vente. || 03 m. pass. 
inf. (m. overgang til bet lO.s^. Gud er tro- 
fast, som skal ikke lade Eder (1907: til- 
lade, at 1) fristes over Eders Formue.i Cor. 
10.13. *lad din Aand ei lokkes lumsk i 
Støvet ned. Oehl.A.346. o Gud I (du) lader 
dem (o: menneskene) fornedres, saares og 
bedrøves. Mynst.Fræd. 1. 352. han (o: en 
vægter) lod sin . . Kone vaage og mishand- 
les paa hans Post, medens han laae rolig 
i sin Seng og sov. Ing.EF.V.46. Skal jeg 
lade hende fortæres af Skinsygens Lidel- 
ser? 6?yZ6.iSroi;eZ.lJJi^. II m.h.t. (følge af) 
naturkræfters virksomhed, skæbnens udvik- 
lingsgang olgn. Han har ladet Blomsterne 
fryse bort.ilfO. *Lad det bryde! lad det 
gære I | stem ej strømmen I tål dens brag! 
Hostr.SD.1.333. (en) ligegyldig Laden-alt- 
gSLR-sm-Gang.Samfundet.'^^/il901.1.sp.8. han 
lader Verden gaa sin (skæve) Gsing.JD&H. 
lade gaa, passere, rulle, se gaa (sp. 
517^^) osv. II om hypotetiske, indrømmende, 
ønskende udtr. m. imp. lad se ndf. bet. 10.6. 
10.3) m. obj. (inf.-subj.), der betegner no- 
get, som er virksomt, i bevægelse ell. 
udvikling, og inf., der betegner indtræ- 
dende, ny ell. fornyet virksomhed ell. 
tilstand: tillade, gøre det muligt, at 
noget sker ell. indtræder, (om herhen hørende 
refl. udtr. se ndf. bet. 10.5; om særlige hypo- 
tetiske, indrømmende, ønskende udtr. m. imp. 
lad se ndf. bet. 10. e). lader de smaa Børn 
komme til mig, og formener dem ikke. 
Marc. 10. 14. Ach C hilian min Forløser I 
lad mig omfaune åig.Holb.ULIV.S. *Du 
deylig Rosen-Knop I | Lad mig dig ret he- 
trsigte. Stub. 64. *Sov mit Barn, jeg sidder 
ved din Vugge, | Lad mig kysse dine 
Øine til! HCAnd.X.434. Lad mig tappe 
dig noget frisk Øl. Skjoldb.KH.13. lade 
høre, se, se høre, se. || CO m. pass. inf. 
*Det hellige Støv lod man i Verden spre- 
des. PalM.TreD.134. Han lod brevet for- 
tæres af ilden. Mikkels. Ord f. 111. || (især 
dagl.) i imp. m. inf. erstattet m. pron. det 
(jf. det sp. 687^^) ell. helt udeladt flad "mig 
o: lad mig ordne det, klare sagen olgn.). Ti 
nu du, søde Lene! og lad mig\Ing.LB. 
11.88. jf bet. 10.6: Vil Nogen finde . . min 
Fremstilling kjedsommelig, saa lad ham 
det. Kierk.VIL404. \\ i forb. lad os ell. (nu 
næsten kun relig.) lader os m. flg. inf, som 
fælles opfordring til at tage fat paa en 
vis (fælles) virksomhed, lader os elske hver- 
andre, i Jo;i.4.7. Ach, Don Ranudo! Lad 
os gaae i Kloster. B:olb.DB.V. 4. lar os 



gaae ind, for at åabne Boden. sa.F^s. 
(1731).II.5. *Lad os reise, lad os vandre, | 
Lad os fjernt i Verden esiSLelWinth.Digtn. 
41. *Kom da, Diane, lad os To gaae ind, | 
Slaae os til Ro og paa Leiet os lægge. 
Hrz.D.I.186. Naar . . Temperaturen er 
steget til — lad os sige 18° C, saa slut- 
tes en elektrisk Strøm. H Holst. Elektr. I. 
112. lad os nu faa noget Middagsmad; jeg 

10 er hundesulten. YCherbuliez. Hævn. (overs. 
1902). 111. Lader os alle bede. Alterbog. 
422. lad os haabe det bedste j lad os 
hør e, se ofl., se høre (2.i), se osv. || (dagl.) m. 
inf. erstattet m. pron. det (jf. det sp. 687^^): 
„skal vi ikke synge en sang?" — „jo, lad 
os det" i jf. (dagl., vulg. ell. spøg.): la' vi 
(o: os) det i Sie8bye.(NkS89591). Mikkels. 
Ordf.243. || (nu ikke i rigsspr.) m. udeladt 
inf. og flg. retningsangivende aav. ell. præp.- 

20 led (jf II. hen l.i og Mikkels. Ordf 723). 
lad os til Arbeids, medens vi er alleene. 
Holb.Jean.II.2. Lad os efter dem og bringe 
Orden i Tmgene\Ing.P0.1.148. Lad os 
nu paa Prøve — Tiden løber. Blich.(1920). 
IV. 78. m. flg. inf. (se ogs. u. II. hen l.i): 
Lar os nu hen at lave os til. Holb. Pants. 
1.5. Lad os ind at giøre anstalter, sa. 
Kandst.(1724).III.4. Lad os ned at faae 
fat i B2i2iden\ Blich.l. XXXVI. 10.4) m.obj. 

30 (inf.-subj.), der betegner noget uvirk- 
somt, og (intr.) inf., der betegner en ind- 
trædende, ny tilstand ell. bevægelse, 
fremkaldt ved en (momentan) tilskyn- 
delse fra den handlende persons side 



(uden forestilling om fortsat medvirken, jf. 
bet.ll'y „slippe noget (fra sig), ikke holde 
det tilbage, i baand, hemmet, skjult'^ olgn.). 



(han) lod . . udgaae en Forordning, at 
ingen under 50 Aar maatte indtages udi 
40 noget Kloster. Holb.Eh.1.282. Han f aaer 
Hog, fordi han har ladt Glasset falde 
fra sig. Høy sg. S. 83. som al Vidtløftighed 
er mig selv til Skade, lar jeg nu Syntaxen 
træde frem. smst.a8v, at lade falde 2, 3 



Streger. SøLex.(1808) (jf II. falde 4.8;. det 

(ide, jeg lader komme 

ud iblandt Publicum. HCAnd. Breve. 1. 64. 



første, store Arbeic 



(han) trak sit Guldur frem, lod Springkap- 
selen flyve oip. Buchh.UH.47. lade hvi- 

5ple(n), ro (olgn.) falde paa sig, se II. 
falde 1.1 (jf.I.Hvile l.ij. lade ankeret, 
sejlene, flaget, masken falde, se II. 
falde 1.2 (jf. I. Flag, Maske j. lade modet, 
en sag, en klage (olgn.) falde, se II. 
falde 1.6. lade en ytring falde, se II. 
falde 6.3. lade fare, se II. fare 1.3. lade 
fremskinne, se fremskinne 2.i. lade (et 
sejl, en ende, ankeret) gaa, se gaa 5.i 
(jf. Anker sp. 622^^). lade noget gaa fra 

60 sig, se gaa 5.5. lade en (o: e^ivind) gaa, 
se II. en 26. lade en lejlighed glippe 
sig af hænderne, se I. glippe 1. lade 
(et se\l olgn.) løbe, se løbe. knibe paa 
skillingen og lade daleren springe, 
se III. knibe 3.i. lade staa (til) (styre, 
drage i en vis retning), se staa. 10.5) (til 



177 



lade 



lade 



178 



bet.10.3) m.refl.-pron. henvisende til subj. 
for lade: finde sig i, tillade, at en ell. 
noget paavirker en paa en vis maade. 
han lod det Onde fortryde sig, hvormed 
han havde truet sit Folk. Horreb. 11.371 (jf. 
fortryde sp.l004^^). Lad det lille Uheld 
ikke fortryde dis. Ing.KE. 11.233 (jf. for- 
tryde sp. 1002^^). II især m. re/l.-pron. foran 
inf., m. udeladt inf.-subj. og refl.-pron. som 
obj. for inf. ell. styret af en hertil knyttet 
præp. (jf. : *0 Spot og Skam, I Saa grovt 
at la' tortere sig. ChrBorup.PM.16) ell. m. 
refl.-pron. som inf.-subj. og pass. bet. af inf. 
(ogs. m. hertil knyttet præp.-led m. af til an- 
givelse af den ell. det, som udfører virksom- 
heden). Rachel begræd sine Børn, og 
vilde ikke lade sig husvale. Matth. 2. 18. 
Førend jeg lar mig hverve, før skiær jeg 
min Tommel- Finger sif. Holb.Mel.I.l. hun 
lar sig ligge hos for Masqverade-Klæder, 
dog icke af Carnalier eller Jan Chagel, 
men alleene af smucke og honnete Karle. 
sa.UHH.II.5. man maa (beundre) den 
Klogskab, der ikke lod sig føre bag Ly- 
set, og den Fasthed, der hverken lod sig 
afskrække eller bestikke. Engelst.Phil.201. 
*Nu, lad dig trøste! sagde mildt den Lærde. 
PalM. VI II. 104. (syng) Høiere endnu. Du 
skal ikke lade dig gaa ^aa,.BDodt.Ride- 
knægten.(1859).46. han skulde ikke ladt 
sig forføre. Thuborg.K.128. — i talrige udtr. 
(ofte m. inf., der betegner en ubehagelig, 
skadelig behandling olgn.) som lade sig 
bedaare, besige, bruge, forbløffe, 
forknytte, henrive, hundse, hyre, 
hænge, korse, kujonere, kyse, lok- 
ke, lumpe, narre, nøje, overbevise, 
sige (o: tale til fornuft, overbevise) osv., 
se bedaare, besige osv. (nu sj.:) lade sig 
finde, høre, se olgn., se finde (sp.986'^, 
987'^^), høre (sp.l264^^«-), se osv.; jf. ogs. 
(nu kun dial.: OrdbS.(Sjæll.)) lade sig 
indfinde = indfinde sig, se indfinde 2. 
(nu ikke br.:) lade sig anse, antegne 
(til), bekvemme (til), forsømme, te 
ofl., se anse (ILI.2), antegne (I.2), bekvem- 
me (I.2), forsømme (I.2) osv. || (nu sj.; jf. 
Mikkels.Ordf.lll) m. pass. inf. *lad dig be- 
væge . . lad dig røres, gustne Møl Oehl. 
ND.202. Den, som . . ikke er fastgrundet 
i den christelige Tro, lader sig enten be- 
drage og forføres, eller han forsager.Myns^. 
Betr.II.415. Guderne bade . . Vishnu . . at 
lade sig føde som et Menneske. Vishnu 
bevilger dette . . og lader sig fødes i 4 
Brødre. Molb.F.238. *hans Heste sig lod 
fanges, da Herren var død. Heib.D.77. de 
fromme Brødre forsyndede sig ved at lade 
sig forskandses bag disse sørgelige Mure. 
Qylb.EA.196. Kierk.VI.15. \\ m.refl.-pron. 
som hensobj. „du skal udspionere, hvor 
hånd boer." — „Det er at sige. Madam I 
du skal gaae hen og lade dig slaae Arm 
og Been i stykker (o: lade en slaa arme 
og ben i stykker paa dig). Holb.Vgs (1731). 
11.10. Saå har jeg ingen ulejlighed laat 



falde mig for svddr. Mol.E.(1723).D6r. (vi) 
lade os af Præster forevrøvle om alle de 
Forjættelser, som findes i det nye Testa- 
mente. ^ierA;.ZI7.-258. det lader jeg mig 
ikke hyde. S&B. lade sig noget be- 
falde, behage, se befalde l.i, behage 2.i. 
nu især i udtr.\2ide sig noget fortælle, 
sige, se fortælle (ILl.s), sige (jf.ogs. Gang 
sp.674^). li lade sig forlyde (med), 

10 forstaa (med), mærke (med), {jf.ty. 
ich lasse mich (ældre mir = an mir^ es 
nicht merken, sich etwas verlauten lassen 
olgn.) se forlyde (L2), forstaa (L2), mærke. 
II om ting: lade sig bøje, gøre, læse osv., 
tillade, at den i inf. udtrykte virksomhed ud- 
føres med tingen; kunne bøjes, gøres, læses 
osv.; være egnet, skikket til at bøjes osv.; dels 
m. adv. (især let olgn.), der angiver, paa 
hvilken maade (i hvilken grad) tingen er 

20 skikket, egnet: Sorgen har hæfted for faste 
Rødder, di lar sig icke saa let udrydde. 
KomGrønneg. 1.267. dette lader sig ikke 
lættelig nu forkndre. Høysg.AG.S. *hver 
Laas var stærk og god | Og ikke let sig 
dirke lod. Winth.NVigtn. 101. først naar 
Kødhandleren ser, hvordan Dyret har 
„ladet sig slagte" og faar opgivet Slagte- 
vægten, kan han fuldstændig bestemme 
dets Værdi. LandbO.III.388. det lader sig 

30 (ikke) let (nemt) gøre, ordne osv. \ dels 
abs. (m. bibet: med en vis lethed; især m. 
indskrænkende bet. : kun saa nogenlunde, ikke 
særlig let): hun maa troe mig. Madame, 
det er noget som ikke kand lade sig giøre. 
Holb.DR.II.3. *Vist nok I got gammelt 011 
sig lader ogsaa drikke, | Helst naar man 
derudi brav Prydsing bliver vaer. TTacZsfc. 
103. derom lader sig slet intet berette, 
ja knap engang Noget g'iette. Molb.DH.I. 

40 20. det er vel ikke at tillægge (fortællin- 
gen) for stor Roes, naar jeg siger, at den 
altid lader sig læse. CBernh.NF.IV.168. 
Grenen vil ikke lade sig bøie (o : kan ikke 
bøjes). MO. i denne Sag lader sig jo si^e 
en heel Del — baade pro et contra. Fritz 
Jiirg.nr.36. det lader sig ikke nægte. S&B. 
den Cigar lader sig ry^e o: er rygelig. 
D&H. upers.: Ogsaa der oppe paa de 
golde Ismarker lod der sig leve. JV Jens. 

50 Br.64. lade sig høre, se høre 6.4. jf. 
(l.br.): Det lod sig fortælle (o: fortaltes, 
m. bibet. af et vist forbehold m. h. t. tilforlade- 
ligheden), at der var en Trold i Issefjord. 
Grundtv.PS.III.167, 10.6) (til bet. lO.i-i) 
im;?. lad (sj. konjunktiv lad ej anv. i sær- 
lige hypotetiske, indrømmende, øn- 
skende udtr.(jf.la.d os osv.bet.l0.s slutn.). 
II (jf. bet.lO.i) i forb. lad være, lad saa 
være (at), se være jl (jf. bet. 10.2-s) CO 

60 som udtr. for, at man uden hensyn til (uden 
at ville gribe ind i ell. forhindre) andres ad- 
færd, interesser olgn. ell. skæbnens (efter alm. 
opfattelse ubehagelige) tilskikkelser forholder 
sig paa sin egen uanfægtede maade (m. bet. 
af en indrømmelses-bxsætn.: selv om ogsaa . ., 
om end . .). Lad saa Raadet komme med 



XII. Reatrykt w/s 1930 



12 



179 



lade 



lade 



180 



alle deres Trudsler, jeg blæser af dem, 
naar jeg er død. Holb.Kandst.V. 6. *Lad 
Krig f ornøye Potentater, | Lad Helte vinde 
Seyers-Krands . . | Min Roe er mig et 
Monarchi, | Der flyder med Chrambam- 
hull Stub. 83. *Lad Ørne kun rives om 
Jorderigs Boldl | Vi bytte ej Banner, vi 
skifte ej Skjold. Grundtv.PS.V.64. *Hvad 
Skjæbnen vil bringe, det lad den bringe 
kun I I Idag er jeg vis paa en salig Af- 
skedsstund. Ifei&.Poe^. Ja. W. *Lad Solen 
korte af sin Vei, | Og Natten voxe til — | 
Guds Vældes Arm forkortes ei . . | Lad 
gulne hvert et Blad paa Qvist, | Lad fal- 
me alle Straae — | Guds Kjærlighed, jeg 
veed for vist, | Omskiftes ikke saa-lBoye. 
AD.1.88. *Lad længes, lad grædes med 
Evigheds- Savn, | Der er kun en Stofhob, 
en Daad og et Navn. J'PJac.1.56^. Lad 
det hundrede Gange kunne vises, at der 
er Blanding af ondt og godt, det er dog 
lige meningsløst. CKoch.JL.19. || (m. over- 
gang til bet. 11^ m. h. t fremtidige forhold, 
som udtr.for et ønske (egl. en opfordring 
til den, af hvem udviklingen er afhængig, 
gud, skæbnen olgn.). *0m en Gudindes 
Suck hos Guder bør antegnes . . | Da lad 
ham aldrig naa den høyforlangte Havn, | 
Da lad ham aldrig faa sin Dorethe i Favn. 
Holb.Paars.lO. *Jeg kun Erindringen har 
nu tilbage; | Gud! lad mig aldrig, aldrig 
tabe den ! Bagges.IV.28. *Saa lad dem dræ- 
bes da i Rævesaxen. 0ehl.YIII.221. Hø- 
sten har været velsignet; lad Høstgildet 
da være muntert 1 Gid Vinen maa smage 
jer xell Heib.Foet.l 1.45. Herren lade sit 
Ansigt lyse over dig. Alterbog. 432. i tale- 
spr. i særlige udtr. som: Nei, saa lad mig 
synke i Graven i dette hellige Øieblikl 
Ikke det Gud har ladt skabe har jeg rørt 
inde i Herrens Yærelsel FritzJiirg.nr.l9. 
D&H. lad ham blot komme til skelsaar 
og alder, faa skæg paa hagen ('oZ^Tt.j, saa 
bliver han nok fornuftigere \ 

It) (jf.bet.4:) ved egen magt ell. vilje, ofte 
m. andre som medhiælpere ell. tjenende red- 
skaber, men uden selv at tid føre noget egl. 
(fysisk) arbejde, bevirke udførelsen af 
en virksomhed, som ikke (mods.bet. 10) 
forløber af sig selv, men gennemføres, fuld- 
byrdes under (stadig) indflydelse af en her- 
skende vilje. 11.1) i al alm. jeg vil lade 
alle dine Fjender flye for dig. 2Mos.23.27. 
lad Pigen springe efter fire Skilling udi 
Caffee. Holb.Kandst.IJI. 4. *Hand straks sit 
gamle Øg lod Caprioler skiære. Prahl.BJ. 
36. jeg vil lade skee (Chr.VI: vil give^ 
Under i Himmelen oventil, og Tegn paa 
Jorden nedentil. Ap G. 2. 19. *jeg Aarets 
Tider | Fremkalder i en aldrig afbrudt 
Vexling: | Jeg kalder Vaarens lyse Blade 
frem, | Jeg lader Somren modne deres 
Farve, | Jeg lader Efteraaret guulne dem. 
Heib.Poet.III.6. *Gak ud i Mark og Lund, | 
Og lad de svale Vinde | Dig vifte karsk 
og sund.Winth.HF.210. *om Vaaren hver 



Fugl I over Mark, under Strand | lader 
Stemmen til hilsende Triller sig bøje» 
Drachm.DVE.147. lade en springe 
over klingen, se LKlinge 3. han stø- 
ber selv kuglerne og lader en anden 
skyde dem ud, se L Kugle 2. (jf.bet. 
10.8:j lade en forstaa, vide, se forstaa 
(8p.883^''), vide. || GJ m.tings-subj. Umu- 
ligheden af . . at kunne tale ligefrem med 

10 Inez . . lod hele Luften forekomme ham 
fyldt med hemmelighedsfuldt Forræderi. 
Goldschm.VII.209. Morten fremviste sine 
Hænder (som) haandterede Niptangen og 
lode Jerntraade forvandle sig til Hægter. 
sm8t.290. II m. udeladt inf.-subj. ell. m.pass. 
bet.afinf. du skal lade (ædelstenene) ind- 
fatte rundt omkring med Guldfletninger. 
2Mos.28.ll. hånd lod det forrette ved en 
2inden.Moth.L6. Lad denne halsstarrige 

20 gamle Mand slutte udi gyldende Lencker 
og kaste udi Fengsel. Eolb.Ul.III.2. De 
Belejrede havde paa Voldene ladet bygge 
adskillige Katte. sa.DE.II.181. I syv jam- 
merfulde Aar har han ladet os træde ned 
i Støvet af sine Hoftrælle. Sander.NEbb. 
62. *Der var en Plet paa Korets Gulv, | 
Den var saa rød at skue, | Den kom, da 
Knud lod myrde Ulv | Alt i den Kirke- 
stue. 6rrwwd<v.P/S.IJJ.i97. den Lovgivning, 

30 som Gud i fordums Tider havde ladet 
deres Fædre kundgiøre (o: ladet (Moses) 
kundgøre for deres fædre) . . fra Bierget i 
Ørken. Mynst.Præd. (1815). 93. *Camillus, 
stævnet for Prætor, | Dømtes fordi han 
med Erts havde ladt smykke sin Dørt 
Holst.II.152. Jeg lod ham bede, at kom- 
me ufortøvet. Jf O. (jf. bet. ll.s:) Digteren 
lader et Genfærd optræde paa Scenen. 
D&H. ikke det, gud lader ell. har 

40 lad(e)t skabe, se Gud 8p.293K lade en 
kalde, se kalde 2.i. || uden subj. ell. obj. 
for inf. (oftest i særlige til dels faste udtr.), 
ypperlige Mænd, som i mange aar haver 
arbeidet og ladet arbeide paa et saadant . . 
Yerk. Langebek. Breve. 5. *TilhestI tilhest 
nu Du jydske Dragon I | Og muntert i 
Marken lad smingel Blich.(1920).XIX.171. 

1'eg veed endogsaa . . at De lader vaske 
los Madam Smeld i Regnegade. Sos/r. G. 

50 166. Saae Du, Caroline? han lod (o: lod 
soldatern e) skuldre I FritzJurg.nr.20. lade 
forespørge, forhøre (om), se fore- 
spørge, forhøre (2.i). lade klø (af sted), 
se HL klø 2.8 slutn. || ("CP, nu sj.) m.pass. 
inf. lader hentes (1871 : hente; lidet vand, 
og toer eders iQddeT.lMos.l8.4(Chr.VI). 
Høysg.AG.142. *Saml dine Skibe, lad der 
blæses Hærblæst | Endnu i Dag. Oehl.AV, 
28. *Jeg skal jer lade pleies, 1 skal faae 

60 det I Saa godt, saa mageligt. Ifei&.Poe/.IF. 
362. baptistiske Forældre (er) blevne til- 
holdte, uvægerligen at lade deres Børn 
blive døbte efter den almindelige Be- 
stemmelse. HNClaus.Om Kirketvang. (1845). 
6. det oversteg mine kræfter at lade bo- 
gen trykkes ved egne midler. JTwsc/i. f/j. 



181 



lade 



lade 



182 



ieff vil lade et Krigsskrig høres (Chr.VI: 
lade høre et kriigs skriig; imod Ammons 
Børns Rabba. Jer .49.2. Gud lade forsøget 
krones med helål Mikkels.Ordf. 111. lt.2) 
m. refl.-pron. henvisende til subj. for lade 
(m. udeladt inf.-subj. ell. pass. bet. af inf.). 
dersom de ligge i et ont Levnet, og for- 
holde at lade sig vie sammen i Kirken. 
DL.3—16—12. Naar det er ondt Vejr, saa 

faar hun, og naar det er Soelskin, saa lar 
un sig bære. Holb.Vgs.(1731).L8. Han lod 
sig ikke krone (o: ved andre); han satte 
sig selv Kronen paa Hovedet. Brandes.VII. 
360. det er Løgn Altsammen, baade Ka- 
tholikernes Skjærsild og Sjælemesser og 
Mormonernes Laden-sig-døbe for de Døde. 
VBeck.LK.II.78. lade sig indskrive, ind- 
sætte, indtegne osv., se indskrive osv. \\ m. 
pron. som hensobj. vi naaede Charlotten- 
lund. Her lode vi os give Kaffe. Hei&. 
Poet.X.61. 11.3) om forfatter, der (i sin 
digtning) beretter, hvad en person foretager 
sig olgn. de (unge) får noget kendskab 
til de samtaler (Xenofon) lar Sokrates ha 
ført . . under sin daglige færden på gader 
og torve i Athen. Le folii. Vor lærde^koles 
Stilling. (1902). 15. smst.22. m. pass. inf . (nu 
vist kun m. blive^; Rigord lader hende for- 
mæles og krones til Arras. Engelst.Phil.71. 
Ikke nok med, at dette Uheld eengang 
overgaaer Kongen, lader Saxo ham fan- 
ges tre Gange, af den samme Fiende. 
Molb.DH.L332. En . . islandsk Saga lader 
ham blive overfaldet i Liimfiorden . . af 
hans egen 'BToåeT.smst.272. jf. m. h. t. usand- 
færdig beretning: naar denne Næring slog 
fejl, lod han sin Hustru dø og begrave 
og beskattede Byen med Sammenskud til 
hendes anstændige Begravelse, hvilken 
saaledes blev foranstaltet mere end én 
Gang. BiogrLex.IX.44. 

V. lade, V. ['la-da] (nu ikke i rigsspr. 
ladde. Pflug.DP.210. Holb.DNB.551. vAph. 
(1759). Slange.ChrIV.1465. Høysg.AG.92. 
Suhm.Hist.L578. Jf. Feilb. samt (imp.) låd 
(fyld i).Høysg.AQ.87. lae, Moth.L5. \ (ell. 
diaU) ladte (i bet. S). ZakNiels. NT. 159 
(orig. (1881). 279: „latte". part. ladtet sa. 
Fort.9). II præt.-ede (Blich.(1920).VLII.145. 



i 



VSO. MO. Saaby.'') ell. (nu ikke i rigsspr.) 
\adde(Borrebye.TF.293 (bet.S)), \adie(LTid. 
1727.567. Agre.RK.70. Blich.( 1920). VIL 
17 (bet. 3;. jf. Saaby.'' samt Feilb. Thorsen. 
107. Esp.199) ell. f lod (Moth.LS. LTid. 
1729.283 (bet. S)) || part. -et ell. f -en ('lad- 
den. Høy8g.AG.92. Robinson. 1. 44 (bet. ^). 
jf. flt. ladne. Holb.Ep.1.367 (bet. i). sa.DH. 
III. 613. Reiser. 1.356 (bet. 2.i)) ell. (nu kun 
i bet. 3, især alm. som part. adj.) -t [larfj 
(CPRothe.JN.227. Luxd.(Skuesp. VII. 443). 
Harboe.MarO. jf. Saaby.'' i bet. 2.1 : Ære- 
boe.166. H0rn.Moral.LlO2. ChrBorup.PM. 
130. jf. flt. ladte, (i bet. 2.u) LTid.1732.751. 
Borrebye.TF.436. HBDhlp.III.82. (i bet. \ :) 
HCAnd.VI.256) ell. (nu kun dial.;jf. Feilb.) 
lad (Høysg. 2Pr. 6 (bet. 2.i;. jf. flt. ladde. 



Holb.DH.I.211.839 (bet. 2.i;. Slange.ChrlV. 
1465 (bet. S)) ell. ladtet (se ovf. sp. 181^^) || 
vbs. -ning (s. d.). (ænyd. glda. d. s., sv. ladda 
(sv. dial. lada, fsv. laj)a), no. ladde, oldn. 
hlada, got. hlaj)an, ty. laden, eng. lade; jf. 
H-in. Lad, H. Lade; besl. m. Læs, Last) 
læsse ell. fylde noget i ell. paa en ting 
(beholder). 

1) (nu ikke i rigsspr.) i al alm. *(han 
10 saa) En anden selge Brød for beeske 

Tobaks Blader, | Hvor med fra morgen 
han til Aften Piiber lader. Holb.Sat.LB5v. 
(bierne) komme tilbage . . ladne med Vox 
og Honning, sa. Ep. 1.367. Kameler, rigt 
ladte med . . kostelige Skatte. HCAnd.V I. 
256. m. h. t. hø, korn (i laden) olgn. : VSO. 
Feilb. 

2) m.h.t. transportmiddel. 2.1) (især 
^) m. h. t. fartøj : laste. DL.4—1—3. en 

20 aaben Stad ved Haved liggende, hvor 
Skibe laddes og losses. Pflug.DP.210. 18 
store Skibe ladde med Salt, Klæde, Mu- 
nition og Gevær. Holb.DH.1.839. Baaden 
var noget for hart laåt. Æreboe.166. jeg 
begav mig om Borde paa et Skib, som 
laae laddet at skulle gaae ad den Afri- 
canske Kyst. Robinson. 1.2 5. *bøiet over 
Fiskerbaadens Rand | Begyndte han sin 
Baad at lade. Bødt. 127. HBDhlp.L.218. 

30 Scheller.MarO. billedl. (jf. bet. b): Hvor faa, 
fødte under lykkelige Himmel-Tegn (For- 
synets Kieledegger . .) gaae med fulde 
Seil ind i den forjættede Havn, ladte med 
alle deres Ønsker? Lodde.NT.271. navn paa 
børneleg (kasteleg): skibet er ladet med 
. . . HjLegeb.103. jf. Legeb.I.a.31. || m. godset 
som obj.: indlade (II). Naar der lades 
Gods i et Fartøj, sørger man for at holde 
saa megen Plads fri, at man kan komme 
til at øse.Bardenft.Søm.I.145. || ^ m. far- 
tøjet som subj.: indtage ladning; i7id- 
lade (II); ogs.: rumme (som ladning). Der 
laa to af Planterens egne Fartøier og la- 
dede i Havnen. Etlar. s B. 8. Briggen var 
bleven sejlklar og laa nu og ladede Kul. 
Drachm.STL.282. Ved Salg af en Ladning 
skal Sælgeren afskibe, hvad Skibet kan 
lade under Dæk. Jur Formularbog. *857. Ski- 
bet lader til Marseille. Scheller.MarO. 2.2) 

50 (fagl., dial.) m. h. t. (jærnbane)vogn. lade 
korn, tørv, brænde paa en vogn olgn. 
Feilb. OrdbS.(Fyn). \\ m. vognen som subj. : 
rumme (som ladning). De tyske Gods- 
vogne er ualmindelig store og rumme- 
lige og lader meget mere end de danske 
Godsvogne. FlensbA.y ni 903.2. sp.l. 

3) m. h. t. skydevaaben: gøre klart 
til skud, spec. ved at forsyne (geværet) 
med (patron, som kun indeholder) krudt 

60 ('lade blindt.ySO. MO. jf. blind ladning 
u. blind 10.2 j ell. med (patron, som inde- 
holder) krudt og hagl ell. kugle ("lade 
skarpt. VSO. MO.). der spørges ikke om, 
hvor hastig Soldaten kana lade sin Flint, 
men om han kand lade den efter Tacten. 
Holb.Ep.L69. de Stykker Jern, som Bøs- 



12* 



183 



lade 



Ijadebro 



184 



sen var ladden med, sloge ham (o: løven) 
Hofte-Beenet søndiev. Robinson. 1 .44. Man 
raadte os her at lade vore Pistoler, hvis 
de ikke allerede vare ladte. jBa^^es. X) F. 
IX.307. (de) ladte og affyrede deres Rii- 
ler. Agre.RK.70. Kanonerne (blev) ladede 
med Skraa og Espingoler, og Haandvaa- 
ben holdte paa rede KsLsmd. StBille.Gal. 
11.30. den Gale . . foer frem og tilbage 
med den ladte Revolver i Haanden. Bran- 
de8.X.132. Lade Geværet paa Røgen, 
eller medens det er varmt (betyder:) lade 
strax efter Affyringen, førend Krudtdam- 
pen har forladt Løbet. MilTeknO. billedl. 
(jf. bet. 5): naar et Par unge Piger ere 
ladede med Latter, behøves der ikke no- 
gen stærk Gnist til at fyre Salven af. 
Gjel.T.242. ^m.h.t. patron olgn.: forsyne 
med krudt, hagl, kugle olgn. hans Forseelse 
. . bestod meest derudi, at hånd lod Gra- 
nater ladde udi Verkhuset, og det om 
Vinteren ved en Kakkelofn; da mand ey 
ellers pleyede at ladde dem, uden kort 
Tiid førend de skulde bruges; Dernæst, 
at der i samme Stue laae fuldt af ladde 
VQtdirdiQV. Slange. ChrlV. 1465. jeg ladede 
Patroner. Bogan.II.186. || (sj.) m.skydevaab- 
net som suhj. en Carbin, som lader uden 
L&åestok. LTid.1724.10. || % m. projektilet 
som obj.: indsætte i skydevaaben. overf. (jf. 
I. Kugle 2 slutn.): *Hun lader Kuglerne, 
som Verner støber. Hrz.1.39. 

4) (faglj m. h. t. elektricitet olgn. || fylde 
{et legeme, spec. elektrisermaskine, akkumu- 
lator olgn.) med elektricitet (jf. Lade- 
flaske j. en Lakplade beklædes paa begge 
Sider med et ledende Legeme . . Man 
siger om Pladen i denne Tilstand, for- 
inden Foreeningen af de modsatte Elee- 
triciteter, at den er ladet; ved Foreenin- 
gen udlades eller affyres Pladen. AW 
JIauch.(1799).581. den ladte Flaske, smsf. 
S83. Man har al god Grund til at antage, 
at Jorden er ladet med negativ Elektri- 
citet.Frem.DN.192. foroven bar Metal- 
stangen en Metalkugle, der blev forbun- 
det med Elektrisermaskinens Konduktor, 
naar Flasken skulde „lades" med Elek- 
tricitet. HHolst.Elektr. 1. 30. Han (o: Ørsted) 
havde ladet en Elektrisermaskine og sagde 
til sine Tilhørere: „Nu er den fyldt saa 
stærkt, at den kan slaa en Okse ihjel." 
Da eksploderede Ladningen, og (han) gik 
baglænds over. Birkedal.0. 1. 67. lade et 
Batteri. D&H. (jf. oplade:^ akkumulatoren 
maa snart lades igen j det ser ud til tor- 
den, luften er som ladet med elektrici- 
tet j billedl. (jf. bet. 5): Det var lige de 
første Aar af halvfjerdserne. Luften var 
ladet med Elektricitet. Georg Brandes 
var allerede i Gang med sine Forelæs- 
ninger. C/iZ/erwZ/'.Glr.i8^. II m. h.t. bal- 
lon: fylde med gas olgn. D&H. 

5) (overf. anv. i alm. af bet. 4; især tD) 
paH. ladet (med), fuld ell. fyldt af en 
følelse, viden, evne olgn., især m'. forestilling 



om, hvad der fremkalder en vis (truende) 
spænding, uro olgn. (med hentydning til 
tordenluft, der er ladet med elektricitet; jf. 
u. bet. 4); ogs. om stemning olgn.: spændt; 
truende. Al den Bitterhed og Utilfreds- 
hed, han var ladet med, lod han faa frit 
Løb. Tops.lII.215. fuldt ladet som han er 
med Datidens nyeste Visdom. Brandes.III. 
509. Under Middagen var Stemningen 

10 tung og ladet . , Ingen sagde noget. JV 
Jens.HF.91. *Imorgen skal jeg staa op | 
ladet med Eder o^ Livslyst | som alle 
Morgener før. sa.Di.51. en truende Efter- 
aarshimmel, hvis sorte Skymasser, ladet 
med Uvejr, fore af Sted i ilende Hast. 
Skioldb.SM.80. *Luften er ladet med Læng- 
sel. Rimest. Aftnerne. (1 905). 42. Hele den 
tætte Skikkelse er som ladet med Energi. 
DagNyh.'^/9l913.Till.l.sp.2. 

20 I^ade-, i ssgr. ['la'éa-] især af II-HL 
Lade, V. lade (sj. af III. Lad (se u. Lad- 
vogn), IV. lad (se Ladesyge j^; sideformer 
(nu ikke i rigsspr.): La- (se u. Lade-gaard, 
-lap. jf. Esp.200.448ff. samt Feilb.II.363/f,), 
Lad- (se u. Lade -bro, -brændt, -skuffe, 
-sted, -stok. jf. Feilb.II.363ff.), Ladde- 
(se u. Ladeplads^ || foruden de ndf. an- 
førte ssgr. kan nævnes: (til II. Lade 1:^ 
Lade-gavl, -loft, -nøgle, -tag, -vindue, (til 

30 V. lade 3:^ forsk, betegnelser for specielle 
indretninger ell. redskaber anv. ved ladning 
af skyts, som Lade-aabning, -apparat, -hul, 
-klap, -rampe, -rør, -stang, -tragt ofl. (se 
Scheller.MarO.). \\ til ssgr. m. V. lade findes 
sideformer med Ladnings- (jf. -bog, -flaske, 
-mærke, -rum, sml. ogs. -evnej. -beredt- 
hed, en. [V.2.i] T udtr. for et skibs mu- 
lighed for (snart) at indtage ladning, være 
ladeklart. Hage.^968. f -betjent, en. 

40 [III.3] handelsbetjent; kommis. HandelsO. 
(1807). 91. -blik, et. [V.3] ^ blikstykke, 
der sammenholder (en „pakke") patroner i 
det antal, der kan være i magasinet i ge- 
været (jf. -skinne;. SaUXVIII.971. -bog, 
en. [V.2.1] ^ Y (jf. Ladningsbog; en af 
styrmanden ført fortegnelse over ae varer, 
som indlades i skibet (jf. -brev), ell. (nu 
især) en af skibsføreren og rederiet ført bog 
over de ladninger, som skibet har haft inde. 

50 Harboe. Mar O. TeknMarO. -bom, en. 
[V.2.1] ^ (jf. -buk, -gaffel samt 1. Bom 2.b) 
bom (paa skib) til anbringelse af hejseap- 
paraterne til ind- og udtagelse af ladning. 
Funch.MarO.II.83. SaUXV.226. -brev, 
et. [V.2.1] ^ Y en af en skipper udstedt er- 
klæring om at have modtaget visse indladede 
varer ; konnossement. MO. Hage.^304. -bro, 
en. ( foræld. LtLd-f se bet. 2). 1) [ILl] {efter 
no. låvebru; om no. forhold) bro ell. forhøj- 

60 ning, hvorpaa man kører ind i en (højere- 
liggende) lade. een af samme Forvagt (o: 
de svenskes) sneeg sig ned under Lade- 
broen, og skiød lumskelig (de angribendes 
vejviser) igiennem Brystet. MalLSgH.160. 
2) [V.2.1] {ænyd. d. s., glda. (som propr.) 
Lath-, La(a)dbro (KbhDipl.I.93.1I.15.IY. 



185 



ladebrændt 



Ladeg^aard 



186 



15); I, hr.) bro, ved hvilken fartøj kan lægge 
til for at lade. Den dan8keLod8.1850.251. \\ 
spec, i /"orwien Ladbro (en), 8omnavnpaa 
en skibsbro i Kbh. i middelalderen (syd for 
Magstræde). ADJørg.IV.238. Trap}l.761. 
jf.: Læderstræde (i Kbh., opr.) en Strand- 
gade, som hed Ladbrostræde. Krak. 
1928.1.426. -brændt, part. adj. [II.l] 
(dial. ogs. lad-. OrdbS.(Fyn). jf. III. Lad 3;. 
{ænyd. ladbrændt; jf. bunke-, gulvbrændt; {o gaard 2). Moth.L4 
landbr., dial.) om korn: beskadiget ved at 



ogs. Lagaard. Holb. DNB. 371 (bet. S). 
Levin.Gr.1.38 samt: Lagaardsprest. BaJib, 
Min.l807.1.51. La'gaardslem. G Siesby. Epi- 
stel tilCor sar en. (1846). 13). (glda. ladegordh, 
SV. ladugård (lag(g)ård), ladegaard, kostald; 
til IL Lade) 

O (jf' Gaard 2) ved større gaard (herre- 
gaard): gaardsplads mellem avlsbyg- 
ningerne; nedre gaard (mods. Borg- 
re, 



være ført fugtigt ind (i laden). Moth.L4. 
Olufs.NyOec.I.137. CDalgas.SvendborgAmt. 
(1837).208. OrdbS.(Fyn, Sjæll, Bornholm). 
-buk, en. [V.2.i] j, ladebom (staaende paa 
dækket; jf. Lastebuk;. Funch.MarO.Il.83. 
-bygning:, en. [II.l] (jf. -længe^ om byg- 
ning (længe), hvori (lo og) lade(r) findes. 
(Kalk.V.639). Vognen dreiede om Lade 



de prate og skoggi 
saa det giver Echo i Ladegaarden. £«cA. 
(1920).VII.13. *Gjennem Ladegaardens 
Led I De traadte ind og styred | Til Bor- 
gen deres F\ed.Winth.HF.166. de kuplede 
Lindetræer, der dannede Grænsen mel- 
lem Ladegaard og BorggSLa.rd.Wied.S.303, 
YLorenz.DH.1.75. Feilb. 

2) (jf. Gaard 3; d. s. s. Avlsgaard. 2.1) 
avlsbygning ell. kompleks af avisbyg - 



hyginDsen.HCAnd.IV.316. LandbO.III. Toninger paa større landejendom (ad- 
""* -- rtr«-. ., ^ ^ t 7 ^^^^^ ^^^ hoved- ell. beboelsesbygningen; jf. 

Avlsgaard 2). VSO. MO. Slottets Lade- 
gaard, som laa et Stykke borte fra Slot- 
tet. SvGrundtv.FÆ.11.94. At have Lade- 
gaarden indenfor Graven, saa at man ikke 
straks fra første Færd afskares fra hele 
Kvægbesætningen, kunde være yderst fri- 
stende. TroelsL.III.ll. 2.2) (foræld, ell. som 



321. -bør, en. [V.3] »gi ^ en slags lade- 
skaal. Scheller.MarO. -dag:, en. [V.2.i] 
^ T dag, paa hvilken et skib lades (jf. 
Lastedag). Lade- og Lossedage. Hage.^299. 
Scheller.MarO. -dar, en. 1) [II.l] {ænyd. 
d.s., oldn. hlQdndyrr) Grundtv.FS.IY.S. 
Schand.F.83. || (jf -port 1; nu 1. br.) i 
talem. Hun er saa bred som en Ladedør 
(om en der er bred og stor). 750. glo 



propr.; jf. bet. S) større gaard (uden for 
som en ko paa en ladedør, se Ko 2.i. 30 sædegaardenes klasse) med tilhørende bøn- 



ikke kende en ko fra en ladedør, se Ko 
2.2. smage, som man stak tungen ud af 
en ladedør, se Tunge. 2) [V.2.i] ^ d. s. s. 
-port 2.2. Scheller.MarO. -evne, en. [V.2.i] 
j, T skibs evne til at rumme større ell. min- 
dre ladning (jf. Lasteevne^. TeknMarO. 
Hage.^566. -flaske, en. [V.4] (nu næppe 
hr.) d. s. s. Ladningsflaske. AWHauch. 
(1799).582. -fogjed, en. [II.l] {ænyd. d.s.; 
jf. Gaardsfoged 2; landbr. ell. foræld.) i tid- 40 
ligere tid om den person, der (paa en herre- 
gaard) havde tilsyn med avlen (saaning, 
høst, tærskning osv.) og opsyn med hovfolke- 
nes arbejde; nu: person, der har en ledende, 
tilsynsførende stilling ved det daglige arbejde 
paa en (større) gaard; (ældre, gift) forval- 
ter (2.2); paa større gaard ogs. om en be- 
troet avlskarl ell. (under) forvalter, som (un- 
der avlsforvalterens overledelse) har opsyn 



der g ods (ofte hørende under en større ej en^ 
dom ell. kronen); avlsgaard (1). DL.2 — 
23—3. Kronen havde sine Lehne, Gaar- 
der, og Lade-Gaarder, ikke fordi andre 
derved skulde beriges, men at Kongen 
og Riget dermed skulde forsørges. ^^6. 
DH.III.462. Nørreg.Frivatr. 11.67. Molb. 
DH.II.406. Borgen havde sin ladegård 
på Amager. ADJørg.IV.201. LandbO.1.181. 
jl som propr. Holbæk (slots) ladegaard, 
Sorø (store, lille) ladegaard osv. Lazaret- 
tet paa Mariboes Ladegaard. MR.1812.464. 
Trap.^II.398.III.8. SaUXV.226. 

3) (til bet. 2.2; især i best. anv.) om den 
opr. til Kbh.s slot hørende avlsgaard 
(bygget af Chr. IV), som 1711 under navn 
af „kriashospitalets ladegaard" (jf. Kri^s- 
hospitai; indrettedes som fattighus m. m. for 
militæretaten, men senere solgtes til Kbh.s 



med en del af arbejdsstyrken, ell. som har til- 50 kommune og 1822 toges i brug som arbejds- 



synet paa selve gaarden med dens bygninger, 
redskaber, magasiner olgn. NyerupFRasm. 
DV. 1.241. Det er ikke alleene Gaardens 
Creatur, som lide Nød, men baade Lade- 
fogden og jeg har Mangel paa Føde. Holb. 
Abrac.1.1. den naadige Herre gjorde mig 
til Ladefoged. Siden absenterede han mig 
til Forvalter. PAHeib.Sk.I.280. Bagger.I. 
62. Svinedrengen veed, at han staaer un- 



anstalt for fattige og husvilde, fra 1833 
(indtil opførelsen af Sundholm 1908) som 
tvangsarbejdsanstalt under fattig- 
væsenet (faitiggaard; jf. Gaard 6.i). Kong 
Carl . . giorde sig (ved Kbh.s belejring 
1658-59) mester over Wartow, Lagaarden, 
og de andre udverker uden modstand. 
Holb.DNB.371. EPont.Atlas.il. 117. Re- 
sol. an g. Ladegaardens Forandring til et 



der Røgteren, og Ladefogden glemmer 60 Tilflugtssted for Soldaterenker og Børn. 



ikke, at han staaer over dem kMe.Ant 
Niels.FL.11.4. Paa (kørevejen) var der kort 
før Indkørslen til Gaarden et Læs Hø væl- 
tet . . Ladefogden pryglede Kusken. JP 
Jac.1.7. Fleuron.K0.120. LandbO.II.222. 
liadegaard, en. ['Ia-9aigå'r] (tidligere 



MR.17 64.111. *som Fattiglem paa Lade- 
gaard en. Pa?lf. 7.^75. Ladegaarden er just 
ikke det Sted, hvor man opelsker et Haab. 
Kierk.II.12. Krak.Tidstavler.1923.41.70. || 
m. mere alm. bet.: fattiggaard. Utilfreds- 
hed paa den ny Ladegaard (o: Sundholm). 



187 



Ladegaards- 



-laden 



188 



Ek8trabl>y 61908.2. sp.d. jf.: •Kunstens store 
LsLdegSLSiTd.Schand.UB.66. især i hest. f. i 
udtr. komme, ende paa ladegaarden, 
bringe paa ladegaarden, være lige 
til ladegaarden (o: intet have at leve 
af) olgn. Ooldschm.IV.67. Du kan ingen- 
ting, du har ingenting at leve af, du 
kommer paa Ladegaarden. iro8^r.ML.j[85. 
kom dog i Tide bort fra de Taabelig- 
heder (o: at skrive digte) . . De kan . . ri- 
sikere at ende paa Ladegaarden. /Sc/ianfZ. 
TFJI.76. Pont.MH.52. 

l<adeg:aards-, i ssgr. ['laåagårs-] især 
<t7 Ladegaard 3. -daler, en. (j/. -specie; 
spøg., især kbh., l.br.) tidligere om toskil- 
ling; nu: femøre. Gadeordb.^ Børd.Overs.af 
Macgill: PåKant med Samfundet. (1917).87. 
-lem, et. fattiglem (i Kbh.). det gjelder 
lige meget enten man er Heros eller As- 
sessor i Retten eller Ladegaardslem. Kierk. 
VI.147. Schand.SF.195. alle Samfundets 
Medlemmer . . synker efterhaanden ned 
til at blive statsforsørgede Ladegaards- 
lemmer. JakKnu.LF.20. -specie, en. (jf. 
Husmands-, Kobberspecie; spøg., især kbh., 
nu 1. br.) d. s. s. -daler. Dania.III.61. Den 
Lov, der i en Ministers Haand er en Du- 
kat, kan i en andens Haand blive en 
Ladegaardsspecie. Aalb Amtstid. ^^U 1904. 1. 
sp.l. Qadeordb.^ Feilb. 

liade-gab, et. [H.l] (jf. Gab 2.3 slutn.; 
dial.) d. s. s. -luge. to uldne, hvidbrogede 
Ugleunger, der nylig var fløjet af Lade- 
gabet. Fleuron.K0.117. Feilb. -gaffel, 
en. [V.2.1] ^ (jf. Gaffel 2.8^ ladebom, an- 
bragt paa en skibsmast. Funch.MarO.II.84. 
-Snilde, et. 1) [H.l] (foræld.) gilde, som 
efter høslætten gaves for hovfolkene i laden. 
MDL.(Fyn). 2) [V.2.i] (foræld.) om forhold 
ved Neksø: gilde, som et stenværks ejer gav 
for stenhuggerne med hustruer og børn en 
gang om aaret (sankt hansaften) som veder- 
lag for arbejdet med indskibning af stenene. 
Stenhuggerne skal have Ladegilde paa 
TorsdsLg.AndNx.PE.lI.77.BornholmsSocial- 
Demokrat.^U1926.2.sp.S. jf. AndNx.DM.III. 
214. -gulv, et. [H.l] {glda. d. s. (PLaale.nr. 
33); især landbr.) en lades gulv (l.i ell. især 2), 
hvor kornet lægges (ogs. om gulv i (tærske)lo: 
Moth.L4. VSO. MO.). MO. LandbO.III.32 2. 
kold maj (éll. sommer^ giver (ell. gør) 
varmt ladegulv, se H. kold l.i. -havn, 
en. [V.2.1] (jf. Lastehavn; især ^ ell.yt). Lar- 
sen. Forinden Indtagelsen af Ladninger, 
som man ikke har særligt Kendskab til, bør 
man . . gøre sig bekendt med de Regler, 
der findes i saavel Lade- som Lossehavnen, 
for Transporten af den Slags Ladninger. 
KuskJens.Søm.284. -has, et. [H.l] (nu 
især dial.) lade (bygning). (Kalk.V. 640). 
BeynikeFosz.(1747).93.JPPrahl.AC.72.Esp. 
448. -jærn, et. [IV.3.4] {ænyd. d. s.; især 
foræld.) aareladesneppert; lancet. Moth.LlS. 
MilTeknO. MO. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,Falster). 
-karl, en. [ILl] (nu dial.) karl, som arbej- 
der i laden (tær sker. VS O.); spec: den karl, 



der paa en herregaard har opsyn med laden; 
ladefoged. Moth.L4. VSO. M0\ D&H. Feilb. 
OrdbS.(8Jæll.). -kat, en. [ILl] (især dial.) 
kat, som holder til i laden (for at fange 
mus). VSO. Feilb. -klar, adj. [V.2.i] 
(fagl.) om skib: som er klart til at indtage 
ladning. Hage.^233. -kran, en. [V.3] ^ 
kran, som bruges ved ladningen af kanon. 
Scheller.MarO. -lap, en ell. -læber, pi. 

io (ogs. Lalæber. Lesser.Qvægsyge.(1762).23. 
jf. dial.- former som (best.f.) La-,Ladder-, 
Laver-læberne, -læppe(r)ne. OrdbS. 
(henholdsvisLolland,Sjælland,Fyn)). {omdan- 
nelse af f Laglep, bladmave (Moth.LlOl. 
ogs. Lagblad i sa. bet.smst), ænyd. lag(e)lep; 
1. led er no. dial. lake, bladmave, oldn. laki, 
sa. ord som no. dial. lake, flig, lap, besl. m. 
Lagen, laggerløs; 2. led er Lap, m. side- 
formen Læp (jf. Doglæp, -lap; flt. -læpper 

20 omtydet til -læber^, jf. ogs. skaansk lappa- 
kålun, bladmave (Bietz.393), jy. lapsod, kal- 
lunsuppe (Feilb.); vet. (nu næppe br.) ell. dial. 
(gldgs.)) især i hest. f., om bladmaven. Den 
tredie Mave, Ladelappen eller Psalme- 
bogen. PhysBibLX.378. AbildgétViborg.F.4. 
Vihorg&Neerg.HB.40. -læber: Blumenbach. 
Naturhist. (overs. 1 793). 36. Ouvier. Dyrhist. 
1.164. VareL.(1807).IL286. MøllH.L197. 
jf. DF.1929.155. 

30 ladelig, adj. (adv.) ['laaali] {af IV. 
lad; sj.) (lidt) doven, lad. hun (o: en 
automatisk dukke) kan . . trække Lænderne 
efter sig saa ladelig, som . . en nymodens 
Embedsmand, der gik til sine Forretnin- 
ger. Rahb.Tilsk.1797. 163. 

Liade-linie, en. [V.2.i] ^ (jf. -mærke 
samt Ladningsvandliniej lastelinie. Scheller. 
MarO. -luge, en. [ILl] (jf. -gSLb) luge i 
lade(bygning). Bogan.II.46. JakKnu.G.92. 

^ -læber, pi. se -lap. -længe, en. [ILl] 
ladebygning (som længe af en gaard; mods. 
Stuehus, Stuelænge^. Schand.BS.l. JakKnu. 
F.52. Esp.201. OrdbS.(Sjæll.). -mester, 
en. [III.2] {jf. -svend sam< ^t/.ladenmeister; 
foræld.) (haandværks)mester, der bestyrede 
lavets lade. CNyrop.Haandv.281. -mærke, 
et. [V.2.1] ^ (jf. -linie samt Ladnings- 
mærkej lastemærke. Sal.XIII.1042. Hag. 
VI.477. 

50 -laden, suffiks. [-|la'3(8)n, ogs. -|la9'(8)n] 
-lådén. Høysg.AG.27. (ogs., som part. adj. til 
IV.lade (jf. ndf. sp.l89^), -ladende [-jla-'aana] 
se efter-, from-, ned-, rød-, sortladendej. 
{ænyd. d. s. (se efter-, vredladen ) ; sml. ogs. 
dels ænyd. (og dial., jf. Feilb.) -lad i brunlad 
ofl., dels ænyd. -ladende i sort-, vredladende 
ofl. samt velladende, sømmelig (subst. vel- 
ladenhed j; suffikset -laden svarer til no. 
-låten (i blid-, storlåten olgn.), side form 

60 til SV. -låtig (i storlåtigj, oldn. -låtr, dels i 
eptirlåtr, eftergivende (se efterladen^, fyrir- 
låtr, forsømmelig, der hører til de tilsvarende 
verber eptirlåta (låta eptir), fyrirlåta, dels 
i ssgr. m. adj. (sjældnere subst.) som forled: 
blid-, få-, hrein-, mikil-, 69-, spak-, stor- 
låtr osv., m. bet. : fremvisende i opførsel ell. 



189 



-laden 



loader 



190 



fremtræden den egenskab, som forleddet be- 
tegner, i hvilke tilfælde -låtr hører til subst. 
låt, maade at te sig paa (jf. I. Lad^ || oldn. 
-låtr, ænyd. -lad omdannes til -laden (no. 
-låten, jf. ogs. sv. efterlåten j ved tilknytning 
til verbet (IV) lade (jf. dobbeltformer som 
ænyd. vredladen, -ladende ofi.), tillige un- 
der indflydelse af mnt. -laten(de) (jf. ænyd. 
velladende, sømmelig, mnt. wollaten(de), 
til mnt. laten, have et vist væsen^ udseende; 
jf. IV. lade 7-9;; -laden 2 har tillige for- 
trængt ældre adj. paa oldn. -leitr og -litr, 
som oldn. rau51eitr, rødmosset, rødlig i an- 
sigtet, no. rødlett, sv. rod-lått, -lett, og det 
synonyme oldn. rauålitr, run. rolut (o : rø9- 
\yt), ænyd. rødlyd (dial. rødlydt. MDL. 
rølet. Feilb. (u. rødløddet^ j ofl., besl. m. Lød ; 
andre suffikser m. lign. bet. (til dels paavir- 
kede af ell. paavirkende -ladenj er bornh. 
-lajd(er) (egl. -lagt, til lægge, jf. ænyd. -lagt 
i trindlagt, sv. -lagd; se Esp.200y jf. smst. 
§15) og (nu kun dial.) -lavet (fx. langlavet. 
Moth.Lél. Feilb. rødlavet. Kalk.III.650. 
Feilb. trindlavet. Moth.T174. Feilb. jf. ogs. 
Esp.200(Nordsjæll.)) \\ suffikset -laden bliver 
først mere alm. i 18. og 19. aarh. (muligvis 
til dels under norsk indflydelse; vAph.(1759) 
har saaledes et betydeligt antal eksempler : 
blaa-, bleg-, brun-, grøn-, haard-, sort-, 
vredladen ofl.), trænger i denne periode frem 
som afløser af -agtig (saaledes især hos 
sprogrensere; jf. u. fremmedladenj, i nogen 
grad ogs. a/'-vorn, der føles som mere dagl. 
ell. dial., men i de fleste tilfælde er -laden 
ikke ell. lidet brugeligt i alm. talespr. (jf. fx. 
blaa-, blød-, bred-, fed-, fremmed-, fri-, 
from-, før-, graa-, grov-, grøn-, gul-, haard- 
laden ovf.)) 

1) (jf.IV. lade (l-)2 og 4:) m. adverbielt 
forled: efter-, nedladen (dannet ell. om- 
dannet som part. adj. til efterlade, nedlade 
(sig);. 

2) (m. tilslutning til IV. lade 7-9) m. a dj. 
som forled (i alm. enstavelses-adj., jf dog 
fremmedladenj. 2.1) i udtr. for en tings ell. 
især en persons alm.(indre) karakter, væ- 
sen, især sindsbeskaff enhed, i alm. mere 
ell. mindre nedsæt, for at betegne dels en i 
sig selv uheldig ell. daarlig egenskab 
("/"x. vredladen), delsen egenskab, der er 
til stede i for høj grad ell. i en mindre 
tiltalende form, ell. hvis mangel paa 
ægthed ell. sandhed er sandsynlig ell. 
utvivlsom (jf. IV. lade 8 og 9): blød-, 
fremmed-, fri-, from-, stor-, sød-, tysk-, 
vredladen ofl. 2.2) i udtr. for tings ell. især 
persons ydre form ell. omfang (masse) 
(særlig saadanne udtr., der betegner noget 
(for) stort, klodset olgn.) og ofte (jf. bet. 2.8) 
m. forestilling om, at den egenskab, som forled- 
det angiver, er til stede i noget ringere grad, 
paa mindre udpræget maade, som tilnær- 
melse, tilbøjelighed, tendens, anlæg osv.: bred-, 
fed-, før-, grov-, haard-, mager-, smaa-, 
tung-, tyndladen. 2.3) i udtr. for farve, 
m. bet. af en tilnærmelse ell. overgang 



til, (stærk) lighed med den farve(tone), 
som forleddet angiver (omtr. ensbetydende 
m. tilsvarende ord paa -agtig (2.i), til dels 
-lig): blaa-, bleg-, brun-, graa-, grøn-, gul-, 
mørk-, rød-, sortladen o/f. 

Iiade-peii£;e, pi. [V.2.1] (nu 1. br.) be- 
taling (til havnearbejdere) for ladning af 
et skib. Harboe.Mar'O. MO. -pind, en. 
[V.3] z";^, foræld.) ladestok til forladeriffel 

10 (indført i st. f. den tidligere kuglehammer 
m. kuglestok). MR.1846.84. -plads, en. 
[V.2.1] CLadde-. vAph.(1759)). {ænyd. d. 8. 
(Forordn.(Kvartudg.)^/9l680) ; jf. -sted) 1) 
(især ^ ell. T) plads ell. sted (m. bolværk, 
bro, pakhus olgn.), hvor skibe kan lægge til 
for at (losse ell.) lade (jf. Laste-, Losse- 
plads); indskibningssted. Paa Bornholm fin- 
des vel Steen-Kul-Miner, men Skade at 
Lade-Pladserne ere saa slette. OeconT.FJJ. 

20 37. Harboe.MarO. IIage.^61 7. 2) (især geogr.) 
(oftest: mindre) by, der tjener som ladeplads 
(1) (især i forhold til en købstad, som ikke 
ligger ved kysten). (Maribo) ligger en Miil 
fra sin Ladeplads Banholm. EPont.Atlas. 
III.293. Ørst. VII. 6. Vi kom ikke saa langt 
som til Stranden. Der laa . . en lille, hen- 
sygnende Ladeplads. £>rac/iw«.7T.58i. Both. 
D.I.4. Hylleholt . . kaldet Fakse Ladeplads. 
Trap.^II 1.397. jf.: Hamborg, det heele 

30 Tydske Riges Lade-Plads og Stabel-Stad. 
EPont.Atlas.lI.82. -plan, en. [V.2.il ^ 
Y lasteplan. OrdbS. -port, en. 1) [II.l] 
(indkørsels) port i en ladebygning. Argus.1771. 
Nr.37.2. *Paa Ladeporten naglet, | Den 
vilde Skovens Helt, | En Glente, spreder 
Vingen | Som i et Vaabenfelt.W'm^/i. F2. 
28. JakKnu.GP.82. i talem.(j f. -dør): *dér 
med en Ryg som en Ladeport (o: umaa- 
delig bred) \ i Bjørnestyrke gaar Thames. 

*) Aakj.RS.38. glo som en ko paa en lade- 
port, se Ko 2.1. dial. (jf. lign. udtr. Dør 
sp. 68**) : Du har en Mand . . vi kan rende 
gennem en lukket Ladeport, uden at han 
kan mærke det (o: en meget dum mand). 
PRM0ll.DS.8l. II (spøg.) især m. h. t. børn: 
(stor) mund. luk ladeporten (op) j 2) [V.2.i] 
^ 2.1) (nu 1. br.) en (med en sætport luk- 
ket) aabning forude og agterude i skibssiden 
oven for vandlinien, gennem hvilken ladning 

50 føres ind og ud; lastport. Funch.MarO.il. 
84. Sal.XlV.533. 2.2) det stykke af skanse- 
klædningen, som (lukker for laderummet og) 
fjernes ved ind- og udførsel af gods. Wolfh. 
MarO. 180. KushJens. Søm. 73. Lade- og 
Losseporte. SkibsbygnK.106. 

I. JLader, en. til IV. lade (6.8) i ssg. 
Arvelader (jf. ogs. Aarelader). 

II. L.ader, en. (af V. lade (3); jf. Af- 
lader) \) (fagl.) person, hvis arbeide bestaar 

60 i at lade skydevaaben. Lader ved Det kgl. 
Skyåese\skåb.DagNyh.^^/Ql921.5.sp.3.\\spec. 
(i) m. h. t. kanon.' SøkrigsA.( 1752 ).§805. 
Stk.27. HBDhlp.lIl.202. Bardenfl.S0m.il. 
230. 2) {egl. som omdannelse af treleds-ssgr. : 
Baglader for Bagladegevær osv.) i ssgr., 
som betegnelse for gevær, der lades paa en 



191 



liader 



Ijadhed 



192 



ved forleddet nærmere angiven maade: Bag 
Dobbelt-, Enkelt-, Forlader. 

III. liader, vi. se I. Lade. 

liade-redskab, et. rv.8] ^ 
-tøj . at. 1771. (SøkrigsA.^ Ooo2 ^). 
MarO.I.51. Barden fl.Søm. II. 135. 
et. I) (især landbr.) til II. Lade 1. et Høst- 
læs til en Vægt af 1500 Pd. fordrer 360-380 
Kubikfod Laderum. MøllH.IV.4. Foderet 



d. 8. 8. 

Funch. 
-mm, 



en. [V.8] fLad-. Blich. (1920). XVI. 186). 
en især i tidligere tid anv. stok (af træ 
ell. metal), hvormed ladningen (II.2.2) pres- 
ses ned i forladegevær, og som (forsynet 
med en tot blaar olgn.) anvendes ved løbets 
rensning. Moth.LlS. Han trykker Forlad- 
ningen for, og lader Ladestokken sidde i 
~ ' ~ Éeih.Sk.III.112. 



Pistolen. PA 
1.57. Ladestokken 



Funch.MarO. 
eller rettere Viskestok- 



i Søren Branders Laderum sank foruro- lo ken tjener hovedsagelig til Geværets Ren- 



ligende. Skjoldb.SM.17. 2) ^ til V. lade 2.i, 
dels om lukke for aabningen i skanseklæd- 
ningen: ladeport (2.2). Harboe.MarO. dels 
(og nu vist kun) om selve denne aabning: 
Scheller.MarO. KuskJens.Søm.73. S)(ki, sj.) 
til V. lade 3: d. s. s. Ladningsrum. D&R. 
-i^eddel, en. [V.2.i] T -^ dokument udstedt 
af rederiet til en afsender af (styk)god8 og 
indeholdende anmodning til skibet om at mod- 
tage det anførte gods samt blanket til kvit- 20 densator 
tering for godsets modtagelse om bord (ved 
aflevering af denne kvittering — „styrmands- 
kvittering" — til rederiet faar afsenderen kon- 
nossementet). Sø- og Eandelsretstidende.1908. 
165. Lærebog i Bandels-Teknik.(1925).296. 
-skaal, en. [V.3] ^ ^ skaal, hvorpaa en 
del (som regel den sidste del) af ammuni- 
tionens transport til kanonen foregaar (jf. 
-bør;. Scheller.MarO. -ske, en. [V.S] (^y 
foræld.) d. s. s. -skuffe, 
en. [V.S] ;^ (jf. -blik; metalskinne, der sam- 
menholder (en „pakke") patroner i det antal, 
der kan være i vaabnets magasin. SaUXVIII. 
971. -skovl (S&B.) ell. -skuffe, en. 
[V.S] (jf. -ske, -skøffel samt Krudtskovl; 
^, foræld.) skovllignende redskab (i alm. af 
kobber), hvormed krudtet, naar dette er løst 
(ikke i kardus), fyldes i (ell. udtages af) en 
kanon. ExercArtil (1804). 154. MilTeknO. 



gøring. OpfB.^ 11.117. (han) tog en Lade- 
stok ned, den havde en Proptrækker i 
den ene Ende. Han fiskede Ladningen 
ud af Bøssen. JVJens.EF.107. i sammen- 
ligning: Generalen — stiv og ubevægelig 
som en Ladestok. Drachm.B .1.365. i op- 
ramsninger: fanden og hans ladestok, 
se Fanden 1.6. -stram, en. [V.4] (fagl.) 
strøm, hvormed akkumulator ell. elektrisk kon- 
oplades. Scheller.MarO. Sal.^XV. 
228. || ogs. om den strøm, der opstaar ved 
elektrisk kraftoverføring, idet ledningstraa- 
dene indbyrdes optræder som- belægninger i 
kondensatorer, smsf. -svale, en. [II.l] V 
førsttiesvale, Hirundo rustica. OFMiill.Zool 
Fr.34. Kiærbøll.190. SaVXXII.624. -sved, 
en. [II.l] (nu næppe br.) om indkørt sæd: 
ligge i ladesved, ligge og afdampe (ud- 
i laden (før tærskningen). JPPrahl. 



svede) 
MO. -skinne, 3o AC.78. -svend, en. [III.2] {jf. -mester 
samt <«/.ladengesell; foræld.) (haandværks)- 
svend, der bestyrede et svendelavs lade. CNy- 
rop.Haandv.281. -syge, en. (af IV. lad 
(egl: den lade syge, jf.Moih.L3. VSO.); 
sj.) ladhed; dovenskab. Moth.L3. hun bliver 
søvnig, overfaldes af Ladesyge. ieoi).PC. 
123. 

ladet, perf. part. til IV. (og Y.) lade. 

liade-takkel, et. [V.2.i] (^, nu næppe 



AarbKbhAmt.1927.200. Lad-: vAph.( 1759). 40 br.) svær talje ell. gie olgn., anbragt i en 



-skeffel, en. [V.S] (;^, foræld.) d. s. Funch. 
MarO.I.12. Scheller.MarO. -sledske, en. 
[V.2.1] ^ (jf. Lastebro;. Scheller.MarO. 
-sliske: TeknMarO. -station, en. [V.4] 

(jf. -sted 2; fagl.) sted ( værksted ^ elektrisk 
station), hvor akkumulatorer (til automo- 
biler, radioapparater olgn.) oplades. Krak. 
1906.1131. PoUysl929.Till.l9.sp.4. -sted, 
et, t en. 1) [V.2.i] 1.1) (især r) det sted (i 



ladebom ell. -gaffel, anvendt til at ind- ell. 
udtage et skibs ladning. Funch.MarOJI.84. 
-tid, en. [V.2.i] (jf. Lastetid; fagl.) den 
tid, der medgaar til indtagning af et skibs 
ladning (II.2.1). Sal.XI.326. -toj, et. [V.S] 
07- -redskab; »ni, nu næppe br.) om de til 
skytsets ladning (II.l. 2) nødvendige redskaber. 
ExercArtil. (1804). 10. MilTeknO. MB. 
1845.8. MO. -tor, adj. [II.l] (landbr.) 



en havn), hvor skibe lægger til for at lade; 50 om (utærsket) korn, der er tørt nok til, at 



ogs. d. s. 8. -plads 1. Moth.LW. MB.1782. 
853. Handelsskibenes almindeligste Losse- 
og L&dested.CBernh.V.199. „Straks Afskib- 
ning" forudsætter, at Skib haves parat 
paa Lade sted et. lfa^e.''^55. 1.2) (sj.) d. s. s. 
-plads 2. Skr.^yi2l830. EEolm.I)H.1660- 
1720.1.251. (Skiens) berømte Ladsted, 
Lsingesund.Pflug.DP.27. 2) [V.4] (jærnb.) 
ladestation for jærnbanevognenes akkumula- 



det kan sættes i lade uden at tage skade. 
skjøndt Rugen hverken er lade- eller lofts- 
tør, (kan man) med Sikkerhed ansætte 
Middelvægten til 13 Lpd.jtr.Td. BerlTid. 
'^^kl843.1.sp.4. -torn, en. [V.2.i] ^ et skibs 
adgang til indtagelse af ladning efter tur 
(rækkefølge); lastetørn. vente paa Ladetørn. 
Scheller.MarO. -vogn, en. se Ladvogn. 
-ærme, et. [V.S] (^, foræld.) overtræks- 
torer. D8B.Banebygn.l05.~ -stilling, en. 60 ærme, som artillerist tog paa, naar han la- 
hvori ladning (II.I.2) 



[V.3] ^ ^ stilling, ^ ^ 

foregaar; dels m. h. t. haandskydevaaben : (sol- 
daters skydeøvelser) udføres først i Færdig- 
stillingerne (Ladestillingen). Skyderegl.14. 
Scheller.MarO. dels m. h. t. kanon: taarn med 
fast LsLdestniing. Scheller.MarO. -stok. 



dede ell. rensede en kanon. MilTeknO. 

lad-fore, v. [III] (nu næppe br.) lægge 
i lad (spec. i bet. 1) ell. paa lad (spec. i bet. 
4.1;. Moth.L14. VSO. -hans, en. [IV] (jf. 
-side 2; nu næppe br.) lad person; doven- 
lars. S&B. GJ -hed, en. [IV] (jf. Lade- 



193 



Liading: 



liadning* 



194 



syge) den egenskab at være lad; dovenskab; 
ugidelighed; (høj grad af) magelighed. Lad- 
hed (1871: Dovenskab) lader en dyb søvn 
falde paa en. Ords.l9.15(Chr.VI). Hun seer 
efter, hvorledes det gaaer til i hendes 
Huus, og æder ikke Ladheds Brød (o: er 
flittig). Ords.31.27. *Af Ladhed taalte (o: 
talte) hun hvert skret hun skulde gaa. 
Holb.Paars.6. Anti-Spectator.49(se Hoved- 
dyne^. Det vigtigste, man almindeligst lo 
beskylder Gerstenberg for, er . . Ladhed. 
Han gider ikke forrettet prosaiske Em- 
beds ÅTheiåer. Bagges.L.1.180. sætte sig 
hen i aandelig Lsiåheå. MynstPrædikener. 
(1853).241. jf.: Der kom en Ladheds- 
fornemmelse over hende som fik hende 
til at ignorere alt og alle. FIsraelsen.Bagna. 
(1900).122. 

liading:, en. se 11. Ladning. 

L liadning^, en. [>la(Odneii] (jf. Aare- 20 
ladning. Indladning (I); GJ, sj.) vbs.tillY. 
lade 3; spec.til IV. lade 3.2 f j/". Vandlad- 
ning): Urin, der var bleg og klar, uden 
Sediment og i flere Dage efter Ladningen 
vedblev at rødme Lakmusinfusion. JowrwaZ 
MedChir.III.9. 

IL liadning^, en. ['la()9neix] (tidligere 
(næsten kun før 1800) ogs. Lading. (i bet. 1 :) 
LTid.1724.9. TroelsL.L.182. (i bet. 2.i:) DL. 
2—22—73. LTid.1725.47. Luxd.Dagb.II. 30 
185. Lodde.NT.220.302. (i bet. 2.2:; Moth. 
L16(Lading eller ladning). LTid.1729.283. 
fLadding. Slange.ChrlV. 44.57.238). flt.-tr, 
t -e (Holb.DNB.32). {ænyd. lading (ogs. 
ladding, ladning^, sv. laddning, no. ladning; 
jf. ty. ladung; vbs. til V. lade) 

1) som vbs. 1.1) til V. lade 2, især 2.1. 
Slange.ChrlV. 1083. SøLex.(1808). Jern- 
skure og Magasiner, indrettede til Skibe- 
nes Losning og Ladning. Brandes.XI.222. 40 
II ^> A^ være elLligge under (tidligere 
ogs. i. HandelsO.(1807).91) ladning. Skibet 
laae under Ladning ved nuværende Holms 
T\sLds.JJPaludan.Er.48. Scheller.MarO. vi 
(blev) fortrolige med Havnen, hvor vi dag- 
lig kom, især naar et af Skibene var under 
Lading. TroelsL.L.182. Ludv. || til V. lade 
2.2. *Det Toff måtte være der strax . . | 
når alt var klart, | så kunde den skallede 
Ladning | vel ske i en Y2irt.Eørd.GK.39.yi 
1.2) til V.lade 8. LTid.1724.9. (der) com- 
manderes: Hold inde med Ladningen. 
ExercArtil.(1804).12. Skyderegl.155. 1.3) 
(fagl.) til V. lade 4. dersom Glas skal 
imodtage en stærk og vedholdende Lad- 
ning (d: med elektricitet), da udfordres, at 
det maa være got sammensmeltet. ^W 
Hauch. (17 99). 587. ladning (alm.: oplad- 
ning^ af akkumulatorer j 

2) konkr. 2.1) til V.lade 2, især 2.i: den f>0 
mængde varer, gods, som transpor- 
teres samlet paa vogn ^j/. Vognladning^ 
ell. skib (jf. Skibsladning j, især (mods. 
Partij naar den udgør det paagældende skibs 
fell. vognens) hele last (jf.Hage.^226). I Kir- 
ken maa ej indleggis nogen Lading, eller 



Y&Te. DL.2—22—73. denne Seilads vil 
blive os til Ulykke og megen Skade, ikke 
aleneste paa Ladning og Skib, men ogsaa 

Eaa vort hiv. Ap G. 27. 10. „jer Far har et 
kib udi Søen, som ald hans Velfærd be- 
staar udL" — „Ja meer end hans Vel- 
færd; thi Ladningen er over 40000 Rdlr. 
værd.« Holb.LSk.IlLll. *FoIk, som i Hav- 
nen løbe I Og hele Ladningen flux op- 
kiøbe. TBruun.Skr.58. *Et Skib med liden 
Ladning flyder let. OehlXVJ. 92. HandelsO. 
(1807). 91. uagtet vi ingenlunde havde 
fuld Ladning, saa var den dog betydelig 
større end den, de fleste Hvalfangere . . 
pleiede at bringe h\em. Houch.Vll. 499. 
flere Ladninger Torsk nedsaltedes (aar- 
ligt). Krøyer. 11. 31. jf.: *Hele Færgebaa- 
dens Fragt, | Charons sidste Ladning Døde. 
PalM.Ill.267. frit skib (giver, gør) fri 
ladning, se fri sp.2^^. jf. (overf.): i Po- 
litik har altid Flaget dækket Ladningen, 
det være sig paa godt eller ondt. JTiars. 
HCA.33. II ^, Y i forsk, særlige forb. som 
blandet (jf. I. blande 1.5^ hjemgaaende 
(jf. hjemgaaj, udgaaende, flydende, svøm- 
mende ladning, indtage ladning (jf. ind- 
tage 1.2j, flyde paa ladningen (jf.ilyde 6) 
oft. Scheller.MarO. Ludv. 2.2) ///V.lade 8: 
den mængde krudt, hagl ell.kugler osv. 
(skarp), samt event, f or ladning (2), hvor- 
med et sky devaaben lades; ogs.specC^) 
om den portion krudt, hvormed et sky- 
devaaben (især: en kanon) lades; kar- 
dus (1). Denne første Prøve var giort 
med en Lading af 12 pd. Krud, hvorover 
mand faldt paa at forsøge, om mand ikke 
ved en sterkere Ladning kunde erholde, 
at Kuglen fik et mindre Trek til Jorden. 
LTid.1729.283. Lade-Redskabet, Ladnin- 
gen og Skarpet placeres paa venstre 
Side af Canojien.Cit.l771.(SøkrigsA.Woo2v). 
*Læg Rævehagel forl | Og dobbelt Lm- 
miiglBoye.WS.44. *Sin Bøsses fulde Lad- 
ning jo^ han I I Kæmpens, gamle, svære 
Krop. J\inth.XI.17 2. Ladningen er gaaet 
bagud (ved utidig Antændelse). /Sc«e//er. 
MarO. en ladning hagl, se Hagl 2.i. jf.: 
*Minen . . har sin fulde Ladning, | Og 
venter Eders Vink kun, for at springe. 
Blich.(1920).yi.266. 2.3) (fagl.) /i/ V.lade 
4: elektricitetsmængde, hvormed en 
elektrisermaskine olgn. er ladet. Birke- 
dal.O.L67(jf. ovf. sp. 183*^«-)- 

3) (især mere ell. mindre nedsæt, ell. spøg.) 
overf. anv. af bet. 2. 3.1) stor mængde (saa 
meget, som man kan bære olgn.); stor por- 
tion. Holb.Tyb.111.7. han (fandt) omsideT 
for godt, at lade forskrive en Ladning af 
gamle K.\2er\mgev.sa.Heltind.l.277. knap 
veed nogle faa Mennesker mit Ægteskab, 
førend mig bliver sendt hele Ladninger 
Vers og Skrivter, hvorved hele Verden 
faaer Leilighed til at belee mig. Skuesp.ll 
3.107. Af det Kram (o: smykker) slæbte 
hun en heel Ladning med sig i Vognen. 
Gylb.(1849).lX.100. „Stik Deres Glas ud 



XII. Rentrykt "/g 1930 



18 



195 



liadnings- 



liaf 



196 



og lad Niels bringe os en fuld Ladning, 
inden jeg gaaer videre I** Drengen fyldte 
vore Glas. Dick. Selvtægt i Østersøen. (1843). 
43. m. h. i. noget abstr.: *Dertil har jeg en 
dygtig Ladning Mod. Oehl.A.185. Anne 
Lisbeth skyndte sig forbi alle disse Grup- 
per, men hun undgik ikke, at der blev 
sendt en Ladning Vittigheder efter hende. 
Holst.IlI.Sl. Nu skal I laa ikke en Skæppe 
eller en Tønde, men en hel Ladning Pro- 
log. StSprO.Nr.60.5. II t en kraftig rus. 
M()th.L16. han har sin fulde Ladning. 
VSO. 3.2) (til bet. 2.2; jf. Salut, Salve i lign. 
anv.; 1. br.) om kraftige udtryk for 
vrede, misfornøjelse olgn. Nu bliver 
jeg ærgerlig paa Dem, Pastor C. . . Nu faar 
De en grov Ladning: De sidder garan- 
teret af Stat og Politi og Militær i et 
Embede paa seks-otte Tusind Kroner, og 
De behøver itte at bryde Dem om, at 
de to Tredjedele af Deres Menighed er 
hjertelig kjed af Dem. JakKnu.GP.18. 

liadnlng^S', i ssgr. (især fagl.: ^, T, 
;ai, fy s.) af IL Ladning, saaledes (foruden 
de ndf. anførte) bl. a. til IL Ladning 2.1 : 
Ladnings-afgift, -afsender, -angivelse, -be- 
skadigelse, -ejer, -forsikring, -fortegnelse, 
-modtager, -befnldmæg^tiget, en. [IL 
2.1] (1f, foræld.) tilsynshavende med en til 
søs afsendt vareladning ; superkargo. Hage.^ 
186. -bog, en. [II.2.i] ^ r (jf. Ladebogj. 
Scheller.MarO. -dokainent, et. [II.2.i] 
Y (jf. -papir samt Afladedokument} især 
i flt, om de et skibs ladning vedrørende do- 
kumenter (som regel konnossement(er), lad- 
ningsmanifest og ladeplan). Skr.'^/el842. 
Hage.^282. -evne, en. [n.l.s] (fys.) evne 
til at optage (lades med) elektricitet; kapa- 
citet (2). HHolst.Elektr.II.209. -fla$«ke, 
en. [I [.1.3] (jf. Lade flaske; fys.) forstærk- 
nings flaske (leydner flaske). RKolst.Elektr.I. 
31. -forhold, et. [II.2.2] ;ai (jf. -kvotient; 
forholdet ml. (krudt )ladning ens vægt og pro- 
jektilets vægt. Sal.Xl.327. ' -greb, et. [II. 
1.2] ^ greb, hvormed ladning udføres. Skyde- 
regl.20. Scheller.MarO. -kvotient,' en. 
[II.2.2] ^ d.s.s.-torho\å.Sal.XT.327. -ma- 
nifest, et. [11.2.1] T fortegnelse over samt- 
lige i et fragtskib indladede varer, udfær- 
diget af skipper ell. skibsmægler. Sal.Xl.327. 
Scheller.MarO. -mester, en. [II.l.i] ^ 
den, der har tilsyn med, at ladningen stuves 
paa forsvarlig maade, og at de rette varer 
modtages om bord. 1. Styrmand er i Reglen 
Ladningsmester. Lærebog i Handels- Teknik. 
(1925).256. -mærke, et. [ILl.i] ^ lade- 
mærke; lastemærke. CollO. Larsen, -nogle, 
en. [11.1.3,2.3] (fagl.) apparat, der indgaar i 
maaleopstillinger for bestemmelse af kablers 
og kondensatorers elektrostatiske kapacitet. 
S&B. Gulstad & Albertus. Manlings- Teknik. 
(1915).54. -papir, et. [U.2.i] i især i flt.: 
d. s.s. -dokument(er). Scheller.MarO. -rnm, 
et. [II.2.2] ^ rum f kammer) i skyts, torpedo 
olgn., i hvilket ladningen er indesluttet (jf. 
Laderum 3;. SchellerMarO. Bardenfl.Søm. 



11.149.152. -tavle, en. [II.l.s] (fys.) elek- 
trisk kondensator, bestaaende af en paa begge 
sider med stanniol olgn. beklædt glasplade; 
Franklins tavle. Paulsen.ll.325. -tæthed, 
en. [II.2.2] ^ ved skyts: forholdet ml. (krudt)- 
ladningens vægt i kilogram og ladningsrumr 
mets volumen i kubikdecimeter. Sal.XI.327. 
-vandlinie, en. [II.l.i] ^ ladelinie; laste- 
vandlinie. Scheller.MarO. 

10 liadring, en. se Laadring. 

L<ad-slde, en. [IV] 1) (nu 1. br.) i udtr. 
som (lægge sig eZ^. ligge) paa ladsiden, 
d. s. s. paa den lade side (se Side;. VSO. 
2) (jf. -hans samt IV. lad slutn. ; nu næppe 
br.) lad person; dovenkrop. Moth.LS. See 
hvilken Ladside I VSO. \ -som, subst. 
{af IV. lade (som) 9.2) som udtr. for det 
blot tilsyneladende, det ydre, der ikke svarer 
til det indre. Det halve Umag . . kunde 

20 spares, hvis man foredroeg Kiernen for 
Skallen, Virkelighed for Ladsom, Tingen 
for Nsivnet. Eilsch.F.181. -sted, -stok, 
se Lade-sted, -stok. 
ladte, V. se V. lade. 
!Ladnk, en. se Laktuk. 
liad-vogn, en. (sj. Lade-. PLevin.LM. 
157. Pol.''/wt906.3). [III.4.1] (fagl.) vogn, 
som (i st. f. fading) er forsynet med et fladt 
lad. BerlTid.^V5l905.M.2.Till.l.sp.2. en fir- 

30 hjulet Ladvogn af den Slags, Københavns 
Fattigfolk benytter, naar de flytter. 4nd 
Nx.PE.IV.50. Fleuron.KO.96. -vorn. adj. 
[IV] (nu næppe br.) noget lad, sløv. Moth. 
L3. VSO. 

Liady, en. ['læ*di ell. m. eng. udtale] flt. 
ladies ell. (1. br.) -er ^Lorder og Ladyer. 
Friis-Møll.(Pol.^Vnl929.6.sp.2)). (fra eng. 
lady, oeng. hlæfdige, husfrue, af hlaf, brød 
(jf. Lev), og et til Deje svarende ord;jf. Lord) 

^ dame, som ved sin hele fremtræden viser ægte 
kvindelighed og dannelse ;fin, dannet dame; 
nu især om dame, som optræder stilfuldt 
og elegant, er stilfuldt og elegant klædt 
(især: i engelsk stil). Grundtv.E.91. Meyer. 
SaUXV.230. jf.: den amerikanske Films 
interessanteste og følelsesfuldeste Lady- 
fremstillerinde. VoreDamer.1920.Nr.25. 57. 
II især foran navn: titel, der tilkommer 
damer af det engelske aristokrati (se nær- 

50 mere SaUXV.23bf.). Lady Burton. En en- 
gelsk Fortællelse. OverssLt. (bogtitel.1771). 
Baronetten (og) hans Lady. Grundtv.E.130. 
Lady Mdcbeih. Heib. Pro s.VII. 12. Lady 
Caroline Lamb, en ung Dame af den høje- 
ste A.åe\. Brandes.V.514. lady-like, adj. 
[-ilai^'] (fra eng. ladylike; 1. br. i alm. spr.) 
som fremtræder, optræder som en (fuldendt) 
lady. (især som pr æd. ell. adv.). Meyer.^ 
(1878). Lisbeth skulde altsaa nu være . . 

60 ladylike. BHolst.L.19. 

I ae, V. se IV. og V. lade. 
Li af, et. [laf] (sj. Laf (fe), en. DagNyh. 
^Viil917.3.sp.4). flt.-ier. {fra ty.Mfe; be.sl. 
m. ty. (dial.) laffen, labe, og loffel, ske; 
guldsm.) den bredere, hule del af en ske; 
skeblad. Øverst paa Laffet bærer Skeen 



197 



Iiaft(e)bygiiiiig 



I^ag: 



198 



Kongens Navnetræk. DagNyh. "/s 1909. 1. 
sp.S. der er en Fejl indvendig i Laffet . . 
bagpaa Laffet. OrdbS. 

Iiat't(e)-byg:ning:, en (D&H. VLo- 
renz.DR.L2) ell. -værk, et. ['lafr/(8)-] (fra 
wo. laftebygning, -verk, /i/ wo. laft, oldn. 
laft, lapt, hjørne i en laftbygnivg, hvor s/o/c- 
kene er sammenfældede; bygn.) hun, bygning, 
hvis vægge er dannet af tømmerstokke, der 
er lagt vandret oven paa hinanden; ogs. 
(abstr.) om denne byqqemaade. D&H. OpfB.^ 
IV.13. jf. SaUXI.9dl. 

liag;, et. [la'q] ell. (nu sjældnere undt. i 
tryksvag stilling, fx. i den ndf. sp. 198^^ 
nævnte anv.) [laq] (Høysg.AG.138. Sv 
Grundtv.(Filologmødet.l87 6.112)) ell. (dagl, 
nu især dial. ell. vulg.) [lauO] (jf. skrive- 
maaderne Lav (se ndf., især u. bet. 3-7. sml. 
MO.I.1349''>-^^) og Laug (LTid.1731.6S9. 
Blich.(1920).XIV.141. se ogs. u. bet. 5.2-4;;. 
best. f. -et ['la'qai ell. (nu sj.) 'laq'8< ell. 
(dagl., især dial. ell. vulg.) 'lau'a^] (nu kun 
bornh. (i bet. 2) Lage, en. Sort.HS.D3^. 
LTid.1744.426. OrdbS. (bornh.). se ogs. u. 
bet. 1). flt. d. s. (best. f.flt. lagene ['la-'qana 
ell. (nu sj.) 'laq'ana ell. (dagl., især vulg. ell. 
dial) 'lau'ana]; ell. (nu næppe br.) lage 
{Holb.Hh.1.287. Slange.ChrIV.1239. jf. ftt. 
lagge. smst.1262) ell (dial; delvis til for- 
men hsige ) Xa^er (JPPrahl.AC.69. PNSkov- 
gaard.B.17. Feilb.). gi dat. ent. bevaret i af, 
i lave (se 1. Lave samt ndf. u. bet. 5.2;. 
{æda. lagh, fællesskab, stak, bunke (GDL. 
III.324), SV., no., oWw. lag; &es/. m. lægge; 
egl sa. ord som IL Lav, Lov (jf. Danelag; 
og sidste led af L Fællig; jf. III-IV. lave || 
formen Lage laant fra ty. lage (se især 
bet. 1) \\ i en del ord m. adv. (ell. præp.) som 
første led og -lag som sidste led har -lag 
bet: det at lægge ell. hvad der er lagt; disse 
ord er ikke egl ssgr. m. Lag, men dannet 
efter ty. mønster, som regel til tilsvarende 
verber paa -lægge (ell. lægge + adv.), se 
An-, Bi-, I-IL For-, Ind-, Neder-, Op-, 
Vederlag ofl.) 

1) {efter ty. lage og oftest m. ty. form; jf. 
I. Lave 2.4) f om maade ell. sted, hvor paa 
noget ligger (jf.l.Lager 1). l.l) stilling; 
beliggenhed. Lagen af Stedet er meget 
yndig. Thurah.(HistMKbh.2R.IT..822). det 
saa fordelagtige bjergige Lands Lage eller 
Terrænet. PNSkovgaard.B.166. Lage . . (I 
Biergværkssproget) Strøg, Beliggenhed, 
Lægde. (tydsk). FSO. Skibenes Lag d. e. 
Stilling paa Søen. smst. 1.2) sted, hvor 
noget ligger; leje. „det sted hvor ski- 
be legges op." Moth.LlOO. 

2) om hvad der ligger eller anbragt 
paa en vis maade (sml ogs. ssgr. som 
Hoved-, Underlag;. 2.i) f om et vist antal 
inden i hinanden lagte ark papir (som ud- 
gør en del af en bog); læg. Mand har be- 
gyndt .. at uddele hver Løverdag et Lag 
af et stort Verk i Folio. LTid. 1742. 542. 
Forlæggerne have saaledes beslutted Ind- 
retningen (af bogen), at deraf efterhaan- 



den skal udgives 66 Lager, og hver af 
disse bestaae af 4re Kaabber-Stykker, med 
dertil hørende Forklaring, da Prisen paa 
hver Lage bliver 2 Skill. 6 Denary. smst. 
1744.426. vAph.(l?72).III. VSO. 2.2) om 
hvad der er lejret ell anbragt sam- 
men ell. udbredt oven paa (uden paa) 
noget, oftest dannende en langstrakt helhed 
af nogenlunde samme tykkelse, en dækkende 

10 masse olgn.; isæriforb. m. nærmere angivelse 
af stoffet ell. bestanddelene, enten tilknyttet v. 
hj. af præp. af ell. direkte (et lag sten osv. 
[alm. edlaq'sde'w]; jf. ogs. bet. 2.3 beg.). Et 
lag bræder. Moth.LlOO. Taget var saaledes 
ophøiet med adskillige laug af Jord, saa 
at det, som nu er det øverste af Gaden, 
haver tilforn været Husernes første Etage. 
LTid.1731.639. Paa Gravhulens Bund fand- 
tes et fast Lag af Aske . . en Alen høit. 

20 Molb.DH.1.36. *Forskrækket under Kap- 

Een ordner | Hun hurtigt Haarets rige 
ag.Winth.V.140. Lag Fade. De forsk jel- 
lige Rækker Fadeværk, der ere stuvede 
ovenpaa hverandre i Skibets Last. Har- 
boe.MarO. Kaspar Hauser kunde føle Me- 
tal gjennem utallige Lag TøL Kierk.VI. 
202. give et Lag af Maling. Scheller.MarO. 
Kørvel og Spinat . . sælges (stadig) i Lag, 
og hvor meget er et Lag? Det er der 

pingen, som kan sige. Priserne . . er i 
Reglen omkring 50 Øre, men Lagene bli- 
ver tykkere, naar der kan leveres mere 
for Fengene. Pol.^/4l923.14.sp.4. lag paa 
lag, det ene lag oven paa det andet. *Hans 
Rige sig strækker, som du har sagt, | Jo 
til Jorderiges Ender, | Og under hans 
Fødder du alt har lagt | Lag paa Lag af 
hans Uvenner. Grundtv.SS.IV.355. *(han) 
lagde dem (o: stenene) i Fiirkant omkring 

40 Graven | Bestandig Steen ved Steen og 
Lag paa Lag. PalM.VII.66. *Langs Bjer- 
gets Ryg . . I Laa Lag paa Lag af lis og 
Sjiee.Holst.VH.1.32. || (landbr., dial) om 
neg. JPPrahl.AC.70. Først blev saa Ha- 
verne (o: høsthaverne) fyldt. . derpaa be- 
gyndte man at lægge Lag. SjællBond.114. 
jf. Feilb. fl (især geol, bjergy.) om saaledes 
lejret masse af jord- ell. bjergart. vAph. 
Nath.I.318. Dersom et Lag kan deeles i 

50 flere mindre, som dog alle ere af et slags 
Materie, saa kalder jeg disse Lager, eller 
tyndere Afvexlinger. TBergmann.Jordklo- 
den.(1771).135. *FiældI du ligger Bogen 
lig: I Dine Lag som skrevne Blade. Grundtv. 
PS.TII.383. Lagene i Jordsmonnet afgive 
Beviser for en udbredt Vandflod. Heib. 
IntelIII.245. Klippetoppe, som bestaae 
af Skifer og Granit, Lag om Lag. WC 
Samuelsen.EnFodvandring.( 1861). 200. Man- 

60 ge naturlige Stenarter ere dannede i Lag 
.. Nogle Sten kunne dog, naar de saa- 
ledes „ligge paa Lagene" være ud- 
satte for at angribes ved, at Vandet træn- 
ger ind imellem Lagene. Gnudtzm.HnHb.8. 
Il i videre anv. et lag klæder, (dial) et 
sæt klæder (tøj). Cit.l849.(RibeAmt.l921. 



13" 



199 



liag 



liRg 



200 



411). Han tyede (o: anskaffede) sig et nyt 
Lag Klæder og en Fsirapiy. Skovrøy. Fort. 
23. Feilb. et Tag tærsk, hug (Feilb.) 
olgn., (især dial.) en dragt prygl. De gav 
ham et Lag Tæsk og lod ham ligge. Chr 
Engelst.(Til8k.l912.I1.78). || overf. *gylden- 
tunge I Var dine Tankers rige Lag. Winth. 
11.61. jeg opgav Tanken om at blive 
Præst. Det tynde grundtvigianske Lag, 
jeg havde faaet sat paa mig, svandt som 
Limfarve for Regnskyl. Schand.0. 1. 135. Det 
homeriske sprog, et ionisk lag over 
æolisk, er i høj grad kunstigt. Jesp.M.51. 
især om hefolkningsklasse, -lag (samfunds- 
lag). Han var bleven rykket ud fra hele 
det Lag, den Klasse af Mennesker, han 
hidtil havde tilhørt. Goldsehm.VIII.25. Fri- 
tænkeriets Omraade (maa) nærmest kun 
søges i Samfundets høiere Lag. ClPet.O. 
69. Vil Vilhelm gjøre Karriere, maa han 
søge de Lag, som trænger sig eller træn- 
ges op ad. Schand.VV.217. Fattigdom og 
Elendighed i Samfundets laveste Lag. 
EHolm.DH. 1660-1720. 1. 328. de brede 
lag, se IH. bred l.s. 2.3) (især ^i^) række 
kanoner, anbragt i samme højde i 
bredsiden af et krigsskib, ell. (nu især) 
om samtlige kanoner, der kan skyde 
fra en af skibssiderne; dels (jf. bet. 2.2; 
nu næppe br.) i forb. et lag kanoner 
ell. stykker (jf. Kanonlag;. Moth.LlOO. 
Harboe.MarO. jf. ndf. 1. 47 f. : De Danske . . 
fyrede hefftig paa Fiendens . . Skibe, og 
gav der hos Skoutbynackt Barfod af sit 
Skib . . det heele lav Stycker løs paa 
Fienden. Holb.Intr. 1.708. dels i selvstændig 
anv.: *Hand hilste sin Fiinde med Tre og 
med Ni, | Med øverst' og underste Lage. 
Sort.HS.D3v. Hollænderne . . canonerede 
paa de Danske af alle Lage. Slange.ChrlV. 
1239. (admiralen) tog imod dem med sine 
begge Lav paa eengang saa got, at de 
gierne vendte sig omkring og hvilede ud 
i to til tre Timer. Reiser. 1. 32 9. Skydning 
med et Lag ad Gangen. Scheller. MarO. 
Styrbords Lag og Bagbords Lag. Sal.^XY. 
239. II i videre anv. om samtidig affy- 
ring af (kanonsalve fra) en saadan række 
kanoner, især i forb. give (en) laget 
(jf. ovf. 1. 32ff.). Jeg . . var tilsinde at seile 
fort, og afvarte hans heele lB.g.JJuel.43. 
*vor Hvidtfeldt . . Lag paa Lag dem (o: 
fjenderne) sendte. Rahb.PoetF.I.187. *Den 
(o: en skonnert) har ei sittret under Drøn | 
Af Lag fra Batteriet. Holst. IV. 12. *Lag 
mod Lag blev vexlet hvor | Kanoner kunde 
hære. Drachm.DM.87. give det Bagbords 
Lsig.Scheller.MarO.W glat lag, se glat 5.3. 
3) (nu kun dial.) om tilstand ell. orden, 
hvori noget befinder sig, maa de, hvor paa 
noget er indrettet, forholdene ved no- 
get olgn. (sml. ssgr. som. Aandelav, Haande-, 
Hjerte-, Hverdags-, Ord-, Sinde-, Tone- 
lag^; ogs.spec. (jf. JJiag) om god tilstand, 
ret stilling ell. orden, god gænge olgn. 
(jf. ogs. bet. i). 3.1) i al alm. (ofte i forb. 



(vel) i lag; jf. i lave u. \. Lave 2/ *Straal 
frem, du frydefulde Dag, | Med Fromme, | 
Paa hvilken alt saa vel i Lag | Skal kom- 
me. SalmHj. 638.3. naar jeg først har re- 
gieret i fiorten Dage, saa skal Hænderne 
være komne saa vel i Lav dermed, at jeg 
skal forstaae mig bedre paa Regieringen 
end paa Agerdyrkningen. Biehl.DQ.lV. 11. 
(ager) No. 3 er efter dét her gængse Ud- 
lo tryk — saavel tillavs (o: i orden, rede)j at 
Bygget kan saaes deri efter een Pløining. 
Blich.(1920).IV.114. Jeg gjorde et Spot- 
vers over Jer igaar . . det faldt os saa- 
dan i Lag (o: vi syntes, det passede godt), 
seer I, efter hvad vi havde hørt og seet. 
In g. PO. I 1. 74. At træffe det rette Lag. 
MO. Feilb. jf. bet. 4.2: *Det var Ebbe 
Skammelsøn, | han kom saa vel i Lag 
(o: tilpas, i rette tid): \ han kom til sin 
20 Faders Gaard | den første Bryllupsdag. 
DFU. nr. 44.11. 3.2) („Talespr." ierin. „I 
Hverdagstalen.''ilfO.;i/'orfe. paa det lag, 
egl.: paa den maade; saaledes. jf.VSO. MO. 
OrdbS.(sjæll.). nu især brugt (egl. iron.) i 
af visende svar : aldeles ikke; tværtimod; 
langtfra; skudt forbi; oftest i forb. med 
ja, nej ell. pyt. '„Du er | Dog ikke bange?" 
. . „Bange? paa det Lav I | Men — det er 
jo dog høist besynderligt." Oehl.A.101. jeg 
30 havde dog næret det Haab, her at træffe 
paa en dydig Pamela — pytl paa det 
hsiViglBlich.(1920).XlV.141. „Var det da 
ikke ham, der hentede Herren?" — „Nej 
paa det Lav I Hr. R. kom af sig selv." 
Hostr.E.IV.l. Kierk.XlV.248. „Naa blev 
du saa smidt paa Døren?" — „Paa det 
Lavl Baade Fadebur og Kjælder blev 
lukkede op for mig.''Valløe.D.32. Junge. 
MDL. OrdbS .(sjæll). jf.: *hun har to 
40 Lægge, I Som siger: paa det Lavl til 
mine Laar. Oehl.A.347. || i mere ubestemt 
anv., brugt som en slags forsikring (i sæt- 
ninger af nægtende indhold). *Hun nægter 
mig hver Dands, og — paa det Lavl — 
hvert Yiys.Winth.VI.261. *Skjøndt jeg — 
paa det Lavl — ikke kan I Med sligt Mi- 
rakel og Spektakel, I Som hist den indi- 
anske Mand. sa.fl^.5. 
4) i (omtrentlige) steds-, tids- ell. 
50 maalsangivelser. 4.1) (talespr.) om sted, 
i udtr. som her, der paa lag, her, der i 
nærheden; her-, deromkring; i rigsspr. især : 
hvor paa lag, hvor (omtrent). Moth.D67. 
Saa udkræves og ey liden Tiid til at raad- 
slaae og beslutte, hvor paa lav i Ansigtet 
de og de Skiøn-Pletter skikke sig bedst. 
EPont.Men.II.293. Jeg troer, jeg vil trække 
Klædet fra Øinene, Herre, for at see hvor 
paa Lav vi ere. Biehl.DQ.IV.70. her paa- 
60 lav skedte oftest og værst VglerniBg.Blich. 
(1833).VIL104. Jeg vidste, paa hvad Lag 
i Heden jeg omtrent maatte befinde mig. 
sa.( 1920). XIV. 215. Sidstnævnte oplysning 
har jeg fra . . Rumpelt, Deutsche Gram- 
matik, L 86?, hvor på lav, kan jeg ikke 
sige, da jeg ikke har denne bog hos mig. 



201 



JLag 



li ag: 



202 



Verner.186. „Har du hørt tale om den Ty- 
sker, der blev hugget her på Lav forle- 
den?" spurgte S.Rørd.BB.46, Esp.208. Feilb. 
OrdbS. (Fyn,Sjæll.). jf. : det tog ellers, for 
mig at se, Retningen ud efter Aagaard 
eller Søgaard, saadan i Lav det Slav (o: om- 
trent i den retning). MaglPet.F.I.l. 4.2) (nu 
næsten kun dial.) om tid (jf. Aftenlag 2, Mid- 
dags-, Solbiærg(s)lagj. Det er paa Lavet 
(o: paa høje tid). MDL.310.(jy.) || paa ell. 
ved åQt{X,é)\2igy (omtrent) paa^ ved den(ne) 
tid ; omkring ved det(te) tidspunkt. Moth.L62. 
EPont.Men.III.486. Det er snart ved det 
Lag, at han pleier at komme. i¥0. netop 
ved det Lav fik han et grumme venligt 
Brev fra Figen. RSchmidt.MD.139. Kan I 
kuns mindes en Mørkningstime, Ottesda- 
gen efter vort Bilager eller ved det Lav. 
JFJac.I.194. Esp.203. Feilb. OrdbS.(Fyn). 
jf. ndf. 1. S7ff.: *Ret saa paa dette Lag, som 
dette ud var sagt, | For Majestæten kom 
da Kragen ^eT\exiQ^e.ReynikeFosz.(1747). 
>29i. Ildet lag, ved (det) lag, om lag, 
i (det) lag brugt i forb. m. nærmere tids- 
angivelse: omkring ved; henad; cirka (jf. 
bet. 4.8). han kan komme . . i det Lag 
Klokken 10. Goldschm.EnSkavank.(1867).89. 
*ved det Lav Klokken tolv. Rich.I.315. 
Jeg vil have tre Mennesker af Hankjøn- 
net, det Lag 50 Aar, som kunne tale nogen- 
lunde forstandig. Tops.II.382. Saaledes var 
det imidlertid ikke ved det Lag 1800. 
EBrand.(Skuepl.64). jeg var kun en gan- 
ske lille Tøs, lad os sige saadan i Lav en 
8-9 Aar. MaglPet.F.1.16. Igen gik en Tid, 
en Maaned ved Isiv. Bregend.AS.93. Feilb. 
II ved (det) lag ell i (det) lag ell. lag 
alene, brugt som konj.: da; idet. MDL.311 
(sjæll). Folk . . fik ikke Kroppen gennem- 
varmet før om Aftenen, ved det Lag de 
havde ligget en halv Times Tid i Sengen. 
Rørd.PåHøjskole.( 1898). 106. det bliver ikke 
saa helt let for mig, lav min Fader og min 
Moder faar at vide, at jeg er Venner med 
dig. PThist.P.52. i Morgen, lav Solen staar 
op, tager vi fsit.smst.85. Feilb. \\ i allen 
eft. samme god(e) lag, (dial.) paa samme 
tidspunkt; (lige) i det samme. *Med sine 
Ræve-Kløer hånd mig saa saare trængte, | 
Og mig ret under sig saa saare voldsom 
slængte, | I allen gode Lav var Lykken 
mig saa god, | At jeg sprang hastig bort 
paa min den ene Fod. ReynikeFo8z.( 1747). 
290. I samme god Lav var det, at Ole . . 
kom. Grundtv.Saxo.il. 145. Feilb. OrdbS. 
(Fyn), se endvidere Godlag. jf. ogs. imidler- 
godlag. 4.3) (dial.) i forb. m. maalsangi- 
velse, i udtr. som i, ved lag, omtrent; 
cirka, det er jo saadan en Sal i Lag paa 
en halv Flerdingve], Store nordiske Almanak. 
1876.76. Vi har ved Lag et halvt Hundrede 
Svin. Eriksholm.JS.17. Vi kan så få i Lav 
ved 22 Dollars om Måneden for Smør. 
Kor8ogStjærne.l901.13. Feilb. 

5) om fællesskab ell. samvær mellem 
personer. 5.1) om forening ell. sammen- 



slutning mellem personer, der har 
fælles interesser, i fællesskab ejer ell. 
udfører noget olgn.; ogs. om de saaledes 
sammensluttede ell. forbundne personer (om 
den spec. bet: sammenslutning af mestre 
(ell. svende) inden for samme fag se H. Lav^. 
næsten kun i (ell. som forkortelse af) ssgr^ 
som Baad(e)-, Bjærge(r)-, Bjærgnings-; 
Borger-, Broder- (2), By-, Bygde-, Dige-, 

10 Ejer-, Fostbrødre-, Færge-, Grande- (2), 
Skyttelav ofl.Holb.Ep.IV.126. *Men dette 
Lag (o:jomsborgerne) ej, som et Vejrlys | 
Paa Himlen, skal en føje Tid | Frem- 
glimte og igjen forsvinde. Grundtv.PS.II. 
57. det (var) Kjøbmanden tilladt at have 
Een i Lag med sig. Allen. 11.259. Befolk- 
ningen var delt i „Lag", hvis Medlemmer 
skød det fornødne sammen og derpaa i 
Forening holdt Fest, hvor enhver, der 

20 havde Part, „tog Del i Laget". TroelsL. 
VII.48. At være i Plovlav kalder man det, 
naar to Mænd, som kun har een Hest 
hver, skiftes til at bruge begge Hestene; 
andre Steder har jeg hørt de siger: „De 
er til havs''. Halleby. 221. Feilb. 5.2) o»i 
indbegrebet af personer, hvis stilling, 
alder olgn. er den samme (og som (kan) 
omgaas hinanden paa lige fod); næsten kun 
i forb. m. en gen. (ell. poss. pron.) ell. i ssgr. 

30 (jf. fx. Fadder-, Karle-, Kone-, Pigelag^. 
*Der gives andre Ting, som Øyne pleje 
væde, I Som saadan Mand som du, kand 
legge snart i Grav, | Saa snart du kom- 
men er i gifte Folkes Lav (o: er blevet 
gift). Holb.Skiemt.D5r. „Jeg (o: Gunnild) 
er bange, at I har endnu noget af forrige 
Vantroe tilbage. I er icke gammel nock 
i vort Lav." — „Det er sandt nock, jeg er 
icke gammel i Lavet, men det skulde for- 

40 tryde mig, om nogen havde stærckere 
Troe endieg.**sa.UHH.IV.2. aldrig komme 
den i Dannemænds Lag, som her vilde 
frygte og bæve I Grundtv.DV.1.278. i de 
rigtig voksnes Lag var hun . . ikke helt 
optaget. JPJac.1.116. De gifte Koner . . 
talte til hende, som om hun (o: en ugift 
kvinde) hørte til Langet. Bang. TJdv. 76. 
Gravl.0en.l7. fra Familie og Lav (o: om- 
gangskreds) vilde (kritik) falde af til Ræ- 

50 vens (o: en bondeslægt), fordi Egnens Skik 
blev brudt. Strange.P.I.21. i| især (foræld, 
ell. dial.) om de ugifte kvinder (i modsætn. 
fil de gifte); ofte i forb. danse bruden af 
pigernes lag (jf. danse sp. 505^'^) ell. (dial.) 
af lave (OrdbS. (Fyn)), saa kommer jeg 
nok til Bryllupsgildet og faaer maaske 
Lov til at . . see Pigerne dandse hende 
af Langet. Tng.LB.I.113. *Der dandsedes 
nu Lone af Pigernes Lag, | Hun dandsede 

60 som Kone under Ungersvendens Tag. 
Winth.VI.265. *De dansed af Laget den 
væne Brud. Recke.GND.64. VortBj.IVl.14. 
Feilb. hertil maaske (sj.): Han havde en 
Datter, „som forresten er kommen paa 
den forkeerte Side i Langet (o: kom- 
met ud i et løsagtigt liv; Bergs.PP.^Sl : kom- 



208 



liWig 



liag: 



204 



men paa den forkerte Side af Lagnet^, om 
ieff saa maa sige.** Bergs.PP.Sé. 5.3) (nu 
1. or.) det at være sammen med, i følge med 
ell. have omgang med en ell. flere; selskab; 
omgang. *iyster Ham en Middags-Blund, | 
Hun Lauget ey forsager (o: gør hun ham 
følgeskab J. Wadsk. Brudev. II. C5«. Da du 
blev Student . . blev jeg Mursvend . . men 
med Studenten vilde jeg ikke søge Laug. 
Ing.EF.VII.126. *I (sønderjyske kvinder), 
hvis Lod I er vorden Fjenders hag. Ploug. 
11.16. \\ i ens lag ell. i lag med en, sam- 
men med; i selskab med. Ew.(l914).II.204. 
man . . maa (selv) hjemle sig Aand, før 
man, i Aanders Lag, kan føre nogen Be- 
syv. Grundtv.Vdv.IlI.613. *Paa Skibsbro i 
Roskildbrødres Lag | Staae Axel og As- 
bjørn Snare. Ing.VSf.252. nu er du jo .. 
bleven en . . fornem Dreng . . nu skammer 
du dig vel snart ved at være i Laug med 
en ringe Gaardskarl? sa.LB.I.120. han 
havde . . tømt mangt et godt Kruus i Laug 
med Mikkel Boel. Winth.IX.279. I den 
sidste Tid var han kommen i Jagtlag 
med Niels Benåtsen. ZakNiels.K.25. jf. bet. 
5.4: Det var dette Paaskemaaltid, som og- 
saa Kristus helligholdt Aftenen før sin 
Død i sine ApostlersLsig. GVEansen.Old' 
kirkensNadvero/fer.(1895).9. II i lag med 
brugt i videre anv. som udtr. for ligestillet- 
hed, jævnbyrdighed, (kunstnerne) fortiene 
vel at sættes i Lag med den borgerlige 
Yirksomheå. Oehl.MD.xxiv. *naar det (o: 
Fr.VITs navn) nævnes, nævnes det i Lag | 
med Fru Margrethe og Kong Atterdag. 
Ploug. 1.2 70. især i forb. gaa i lag med: 
*Viis der (o: i kampen), at du i Bryst og 
Armene har Vælde, | Du da for en Soldat 
i Lav med Helte gsiSiT.Sort.HS.Bl*: Ej I fy 
Jomfruel vil I have nu en Hiulmager, 
hvilken neppe jeg, som er kun Reuten- 
diener kana gaa i Lav med. Holb.Kandst. 
IV.3. Oehl.RE.104. Det var ikke ualminde- 
ligt, at enkelte storborgere erhvervede 
jordegods og derved kom til at gå i lag 
med Sidelen, AD Jørg. IV. 491. \\m. overgang 
til bet. 6, i udtr. for at søge omgang med, ind- 
lede bekendtskab med. med slige Dansere 
(d: riddere) . . skal det ikke lyste Keiseren 
at træde i hsig.Ing.VS.II.209. hvorfor vilde 
Du da have, at vi skulde i Lag med dem, 
naar Du sætter dem saa lavt. Schand.F.32. 
(han) gjorde Visit hos Proprietærens for 
at lægge i Lag med ham. Thit J ens. Jydske 
Historier.(1916.)24. 5.4) (nu især højtid, ell. 
dial.) om forsamling ell. sammenkomst 
af personer; oftest om sammenkomst med 
selskabeligt formaal, gilde olgn., ell. 
om alle de deltagende personer (jf.fx. 
Aften- (1), Barsels-, Bryllups-, Doble-, 
Drikke-, Fraadse-, Gilde(s)- (1), Glædes-, 
Gæste-, Svirelag^. Naar nogen til nogen 
Bestilling udkaaris, da maa den Udvæl- 

gelse hverken begyndis, eller endis, med 
•rik, eller Giestebud, eller noget Lav 
derfor anrettis. DL,3—4—12. Bliv ikke 



fattig, idet du holder laug (1871: Gjeste- 
budy raedandre.Sir.i8..!^7^C/iny7;. Mester 
Gert Westphaler er . . lovlig overbeviist, 
at have indmænget sig i Christoffer Per- 
sen 011-Tappers Giesters Laug, mod Gie- 
sternes Y'\\\\e. Holb.GW.V.3. *Med Bogen 
i en rolig Vraa, | Med Pigen under Him- 
lens Blaa, I 1 Brødres Lag, hvor Flasker 
staa, I Der er vor (o: studenternes) Plads. 

10 PMøll.1.38. *et Lag | Af Børn og Venner 
Dem (o : et fødselsdagsbarn) omringer | 
Med glade Smii\.Winth.lI.94. Om Vinter- 
aftener holdes imellem saakaldet Laug, 
hvor de Unge fornøie sig ved Dands. 
JPaludan.MøenJI.(1824).278. *Hver Aften 
buden til festligt Lag | i Adelens prægtige 
Stuer. Drachm.PT.146. Feilb. ofte i forb. 
som et lystigt (Goldschm.VII.96), mun- 
tert (Rahb.PoetF.lI.31. H C And. XI 1. 141) 

20 ell. godt lag: flere end ni, færre end tre, 
er ei got \2in.Moth.L63. Han plejer sjælden 
at svigte, hvor han kan vente et godt Lav^ 
PMøll.1.294. Fylderi . . det er ligesaa væm- 
meligt, som det er opmuntrende i et godt 
Lag at faae sig en Donner. Chievitz.FG.28. 
Gravl.0en.l8. || betale laget, (nu næppe 
br.) d. s. s. betale gildet (se 1. Gilde 2.i;. *De 
(o: svenskerne) maatte bekiende, atKampen 
var heed, | I Gildet betalte de Laved. iSor<. 

30 HS.Flr. Petronius . . Tar ham i Haaret: 
„Du skal sandelig betale mig Lavet." Eolb. 
Vgs.(1731).111.5. det stakkels Poreelin hun 
havde paa sin Skorsteen, det maatte betale 
Lauget, det rev hånd need i sin Ildsindig- 
hed, saa det gik i tusind Stykker. iTom 
Grønneg. 11.162. Graah.PT.I.129. VSO.L 
347. bryde laget, (nu kun dial.) forlade 
et gilde før tiden; bryde for tidligt op. Moth. 
L62. Wadsk.30. VSO.III.L83. Feilb. give, 

40 lægge sin skilling ell. skærv med i 
laget, (nu næppe br.) give sit bidrag til 
noget; ogs.: give sin mening til kende, del- 
tage i en diskussion (jf. ndf.). det skikker 
sig hverken for unge Piger at vide noget 
derom, eller at legge sin Skilling i Lavet 
med. Biehl.DQ.I1.162. Erz.XVI.187. Beate 
vilde ogsaa give sin Skjærv i Lauget, 
men . . et afvisende Tegn . . standsede 
hendes Tsile. Gylb.VII.328. Nej bliv, tag 

50 mig med. Naar der endelig skal være 
Spektakler, saa faar jeg give min Skil- 
ling med i La.y et. Drachm.PV. 30. \\ i udtr. 
for at give sin mening til kende, deltage i 
en diskussion olgn. (jf. ogs. ovf. 1. 42). mand 
kand icke tale et Ord førend 1 strax er 
ferdig at gi jer Meening i Lauget med. 
Kom G rønneg. 1 1. 19 9. *mit gamle Stueuhr, | 
det vilde ogsaa snakke med i Laget, j 
Mens Vinden stemte op i Moll og Dur, | 

60 hvor frejdigt, taktfast lød da Pendelslaget. 
Eaolund.266. Om Nogen kunde tro, at vi, 
et af Evropas mindste Folk, havde noget 
synderligt at sige i Evropas Lsig.Schand. 
0.1.147. især i forb. som give sit besyv, 
give, have, lægge (osv.) et ord med 
i laget, se Besyv 2, Ord. 



205 



liag 



Lage 



206 



6) (jf. bet. 5.3 sluin.) i forh. som gaa, 
give sig, komme, være i lag med. 
6.1) m. h. t. kamp, diskussion, forhand- 
ling, forbindelse olgn.; i forb. som give 
sig i la^ med, komme i lag med, 
give sig i kast med; indlade sig i kamp, 
diskussion ell. underhandlinger med. OeconT. 
VI.64. *hans Arm | Skal Styrke faa, og 
Sindet Dristighed, | Til sig i Lag med 
eders Maag at give. Grundtv.PS. II. S54. 
S. havde . . været i Lag med ham et Par 
Gange for at ruske ham op.AndNx.PE. 
11.257. Je^ maa hen og i Lav mæ' hin- 
ner igen.VillHans.NT.lO. Den Prokurator 
er ikke god at komme i Lav med (o: at 
have med at gøre). OrdbS.(Fyn). jf. (sj.): 
Det var .. Selvets Gnist, der gav ham (o: 
Kierkegaard) Mod til . . at give sig ene i 
Lag mod den samlede Kirke. TroelsL.BS, 
III.227. II (jf. bet. Q.2) m. h. t. forhold. *en 
Knøs, I Der ei var bange . . | Men rask 
og uforsagt, og gierne vilde | I Lav med 
det, som var besynderligt. Oehl.A.103. Det 
er en slem Syge, jeg er kommet i Lav 
meå. OrdbS.fFyn). 6.2) m. h. t. beskæf- 
tigelse, syslen med noget; især i forb. som 
gaa, give sig i lag med, gaa i gang 
med; paabegynde; begynde at arbejde med. 
være i lag med, vcére beskæftiget med, i 
færd med, i gang med. komme i lag 
med, komme til at beskæftige sig med; 
komme i gang med. Sot't.HS.bl^. Være i 
Færd eller i Lav med at gjøre noget. 
Eøysg.S.284. hans hvide Hænder vare 
idelig i Lag med de mange Tallerkener 
og Fsiåe. FalM.IL.1.49. Han var voldsom 
sulten og vilde i Lav med (o: vilde til at 
spise) nogle af sine Tyvekoster, det brune 
Sukker og Rosinerne. Schand.lF.S03. Tine 
gik i Lag med at bringe de Mindste i 
^eng.Bang.HII.43. Da Kongen kort efter 
forlod Slottet . . var Folkeskaren i Lag 
med at spredes. Tilsk.1928. 1.362. 

7) (nu kun dial.) om grund, aarsag 
ell. betydning, vigtighed, hvad Lav har 
det, at Du skal være saa „dol" idag? 
Blich.II 1. 635. Feilb. \\ lægge lag paa, 
tillægge (stor) betydning; lægge vægt paa; 
tage hensyn til. OrdbS.(Fyn). der lig- 
ger lag paa, det er af (stor) betydning, 
vigtighed; der ligger vægt paa; det bety- 
der meget, (især i spørgende ell. nægtende 
sætn.). Der ligger ikke meget Lav paa, 
hvad saadan Slyngel siger. Holb. Bars. 
(1731).1.2. KomGrønneg.1.119. det var kun 
et Par Aar paa at giøre, saa gik det si- 
den med Frue Kneisningen og Noderne 
som om det var smurt; og giorde det 
ikke, saa laae der ikke stort Lav paa. 
BiehlDQ.III.40. *Hans Paaskud? Veed 
jeg det? Hvad Lag | Mon ligger paa saa 
simpel Sag? Winth.V.lll. *paa Debatten 
kun der ligger Lsig.PalM.(1909).III.206. 
Bredahl raabte . . „Lad det fare (o: at 
redde ham fra at drukne), Jappe, husk I 
har Kone og Børnl Mig ligger der ingen 



Lav ^SLa."" Brandes. 1.429. D&H. OrdbS. 
(Fyn). 

liag;-, i ssgr. ['laq-, ogs. 'la'q-, dagl, især 
vulg. ell. diai. 'lau-] (i ssgr. m. Lag 5 ogs. 
Laug-, Lav- samt Lags-, se u. Lag -fordær- 
ver, -god, -mand, -ting samt Lagfælle, 
Lagsbroder. f Lage-, se u. IL lagvis/ især 
af Lag 2.2; m.h.t. ssgr. som Lag-mand, -ting 
j/'.Lav- 2. 

Xia-gaard, en. se Ladegaard. 
liag-aflejrin;^, en. (jf. -dannelse; 
geol.) bjerg- ell. jordarts aflejring i lag. D&H. 
-alfler, en. se Lavalder, -bjergart, en. 
(geol.) stenart, der (i reglen) er opbygget af 
sønderdelte bjergarter ell.rester af organismer, 
aflejrede lagvis; sediment; lagdelt stenart. 
Vss.DanmGeoU5. SaUXXI.i61. -blad, 
se u. Ladelap. -byde, v. se I. lavbyde. 
-dannelse, en. (geol.) d. s. s. -aflejring. 
20 TJss.DanmGeoU4. 

lagde, præt. af lægge. 
lag-dele, v. vbs. -ing (s. d.). dele ell. 
lejre i lag; især i per f. part. (brugt som adj.). 
1) (fagl, spec. geol. og bot.) i egl. bet. Bjerg- 
anen er lagdeelt (skiftet). Bredsdorff .Geo- 
gnosien.(1827).25. Hudcellerne deles ved 
^adgge, som ere parallele med Overfladen: 
Huden bliver lagdelt. Warm.Bot.231. (re- 
næssancen) lærte ved Hjælp af de forbed- 
30 rede Varme-Indretninger at leddele Hu- 
set i Værelser, og lagdele det i Stokværk 
til Bolig for flere Familier. TroelsL.IlI. 
118. de lagdelte Stenarter (Sedimenter). 
SaUXV.238(jf.hagV\evgaYt). 2) CO overf. 
(spec. m. h. t. samfundslag). I Norge havde 
Samfundet fra gammel Tid været skar- 
pere lagdelt, og Odelsbønder og Lejlæn- 
dinger (Fæstere) stode vidt fjærnede fra 
hinanden. VorUngdom.1879.231. jeg (har) 
40 længe tumlet med nordiske Person- og 
Stednavne, endevendt og kølhalet dem, 
lagdelt dem på kryds og tværs. GSchiitie. 
HH.8. -deling, en. vbs. til -dele; ogs.: 
det at være (ell. maade, hvorpaa noget er) 
lagdelt. 1) (fagl.) til -dele 1. (Stenos) Ho- 
vedfortjeneste var den at henlede Op- 
mærksomheden paa Jordens Lagdeling. 
Brandes.VIII.113. Warm.Bot.183. 2) GJ til 
-dele 2. den samme Lagdeling af Sam- 
so fundet, der efter større Maalestok fandt 
Sted ved Eangvæsenet. EHolm.DH.] 660- 
1720.1.136. Revolutionen havde fremkaldt 
en ny social Lagdeling. Høff'd.LT.121. 

L liage, en. ['laqa] (ænyd. d. s., sv. 
lake, fsv. saltlaki; vistnok laant fra mnt. 
lake, jf. ty. lache, pøl, eng. lake, sø (oeng. 
lacu); vist besl. m. læk(ke); jf. IV. lage, 
L laget, lagne; især fa gi. ell. dial.) om vand, 
hvori der er opløst salt, om lud olgn. 
60 (jf. Barklage j. Jordens Lage, (det Søe- 
vand som rinder under Jorden). vAph. 
(1772).III. jf.: hånd omvendte vand til 
lage (1871: vandrigt Land til Saltgrund j. 
Sir.39.30(Chr.VI). \\ nu kun dels om den 
saltholdige vædske, der trækker ud af 
kød, fisk, som har ligget i salt, ell. af smør, 



207 



Jjatse 



liag^en 



208 



der er æltet (jf. fx. Blod-, Kød-, Smørlage;; 
dels om saltopløsning (ofte tilsat forsk, 
krydderier ), hvori forsk, fødevarer (kød, 
fisk, visse slags grøntsager) nedlægges; salt- 
lage, (de) maatte til Straf uddrikke et 
Begger fuld af hsige.Holb.JII.1.296. La- 
gen eller Saltet, som bruges til frisk 
slagtet Kiød at nedsalte. LTid.1724.140. 
Resten af Fisken gjemte han i Salt og 
LsLge. SvGrundtv.FÆ.1.83. I maa salte 
mig ned, som en Sild i Lage, hvis jeg 
ikke véd det. Drachm.STL.162. Agurker, 
som Kokkepigen skulde lægge i Lage. 
Pont.LP.VIlI.189. der havde Konen be- 
værtet ham og stegt Flæsk til ham. Men 
da hun vilde helde Lagen af Panden, pro- 
testerede Vogn. Den var for god at spilde. 
JVJens.HF.150. FrkJ.Kogeb.76. der løber 
Vand eller Lage af Smørret. LandmB.II. 
427. SjællBond.92. Feilb. || 19 billedl. *min 
Kierligheds Taare jeg blander | Med be- 
skeste Lage af Smerte i BsiTm.Brors.288. 
den Kunst at indlægge hensigtsmæssigt 
udvalgte Klager i en Lage af Fordreielser, 
Had og Løgn. CPalM.0.453. VilhAnd.N.53. 
\\italem. hælde lagen fra e/Llade la- 
gen løbe fra kødet, (dial.) lade vandet. 
Feilb. nu løber (tidligere: rind erj lagen 
fra kødet fsulet. OrdbS.fsjæll.)), (dial, 
spøg.) om barn, der lader sit vand (i utide). 
Moth.LlS. VSO. Feilb. give lud og lage, 
(nu næppe br.) ringeagte; ønske ondt over; 
give pokker i; ogs.: skuffe (Moth.L18). jeg 
giver ham lud og lsige.Moth.L18. VSO. 
blive til lud og lage, (nu næppe br.) 
blive til intet; „ryge i lyset". *Skatten den 
var vek, hånd den ey meere saae. | Hånd 
fandt den aldrig meer, hvor dybt hånd 
monne rage, | Saa hans og Biørnens Sag 
den blev til Luud og hsige. ReynikeFosz. 
(1747).203. 

II. Iias:e, en. se Lag. 

III. liag^e, en. se Lagie. 

IV. la^e, V. ['la'qa] -ede. {ænyd. d. s.; 
afi. af I. Lage; jf. I. laget, lagne; fagl.) 1) 
lægge i saltlage. Moth.LlS. Ægypterne 
lagede (o: ved balsamering) med Salpeter. 
Lægen.II.236. KAagaard.Thye.(1802).41. 
Lomh.R.52. Silden skal lages før Røg- 
ningen. BornholmsTidende.^^Ul928.3.sp.4. 2) 
intr., re/l. ell. i pass.: danne, udskille 
lage; ogs. om salt, salpeter olgn.: opløses 
ved at optage fugtighed (fra luften). Man- 
gor.Syltebog.''(1852).Till.5.n. Feilb. OrdbS. 
(bornh.). 

lifige-, i ssgr. af I. Lage. -a^nrk, 
en. (især kog.) om mindre agurker, der hele 
nedlægges i en lage af vand, eddike og salt. 
Hrz.V.2qO. FrkJ.Sylteb.87. || billedl. ell. i 
sammenligninger, især om sur, gnaven per- 
son 07. w. Agurk;. Schand.TF.n.328. Wied. 
HN.13. (hun) traadte ind med et Ansigt 
som en Lageagurk. DagNyh.*Vnl913.Till.3. 
sp.l. -flynder, en. (jf. -kuller; nu næppe 
br.) saltet og vindtørret flynder. Moth.LlS. 
VSO. -kalier, en. (jf.-ilynåer; nu næppe 



br.) saltet og vindtørret kuller. Moth.LlS^ 
VSO. -las, adj. se laggerløs. 

liag^en, et ell. (nu kun dial.) en (ACAn- 
dersen.De Stille i Landet.(l 928). 124. Feilb.). 
['la-'q(8)nl lågen. Høysg.AG.40. (sj. skrevet 
Lagn. Winth.nL71. Søtoft.ChrlV.llO. — 
dial. Larn. Cit.ca.l750.(StSprO.Nr.l52.32. 
40). OrdbS.(Falster).jf.Lsivern. Thorsen.29). 
flt. lag(e)ner ell. (nu sj.; jf.: „pi. Lagen er i 

10 Talesproget almindeligst." iW O.; d. s. (Moth. 
L102. Holb.DH.I.702. Bagges.IIL121. Oehl. 
AV. 48. Grundtv.PS.VIl.277. Drachm. 
PHK.13. ORung.P.347). (glda. d. s. ( Mand. 
16), sy. lakan, no. laken, sen. oZfZw. lak (an); 
fra mnt. laken, osax. lakan (hty. laken, op- 
taget fra nt), meng.lsike; besl.m.l.led af 
Ladelap, laggerløs (og de der nævnte ord); 
jf. Kaplak || det nordiske ord er Ble) egl. om 
(nedhængende) stykke klæde til forsk, brug 

^ (jf- f^- Kram-, Itur-, Spærlagen j; nu kun 
om firkantet stykke hvidt lærred olgn. 
og især (egl. som forkortelse for Sengelagen^ 
om saadant stykke lærred, der bredes ud 
over underlaget (underdynen) i en seng 
(underlagen) og ofte bruges i forb. m. et til- 
svarende stykke, som lægges under overdynen 
ell. tæppet og slaas op om dennes (dettes) 
forreste ende (overlagen), bliver (horkarlen) 
dræbt i Horeseng, da skal Husbonden føre 

30 til Tinget Dyne og Lagen blodige, som 
hånd dræbte hannem paa. DL.6—12—4. 
Arv, svøbt udi et hvit Lagen med toe 
Horn i Panden, stiller sig an at skræmme 
de andre. Holb.Jul.9se. Det er ickuns for- 
nemme Folck, som bruger 2 Lagen. Kle- 
venf.RJ.51. alle de Franske Sengeklæder 
bestaar af en Matras, en Uldpølse under 
Hovedet, et Par korte Lagen. Seidelin.lll. 
Ruderne vare frosne, ligesom den Jul, 

40 da Grand'mama laa Lig i Storstuen; der 
manglede kun de lange, hvide Lagen for 
YiadvLerne. Ing.Levnet.I.184. Pigen kom 
for at lægge Lagener paa Sengen. Gold- 
schm. V.379. I Vesterjylland bruges endnu 
uldne Lagener (Hylsklæder). MO. Emil 
Rasm.DL.151. (foræld.:) *Din (d: Axels, 
hvis død er besluttet) Brudeseng skal vorde 
smykt med Roser, | Med røde Lagen 
og med svovlblaaeBolstre.OeRAF.4S. *da 

50 (o: ved min død) lader . . | Af mine og af 
Sigurds røde Lagen | En Tjælding højt 
sig løfte over Jord. Grundtv.PS. 1 1. 3 57. \\ 
om (hvidt) klæde, der bredes over ell. svøbes 
om et lig; jorde-, liglagen. *Fire Fjæle 
er den Pragt, | Hvorudi jeg bliver lagt, ( 
Med et Lagen og lidt mer, | Ejer ikke 
saa en Fjer. SalmEj.74.7. Holb.DH.L702. 
Grundtv.SS.V.367. *Paa Baaren, under 
Lagen saa hvide som Sne, | et Lig er at 

60 se. Drachm.UD. 2 20. || (nu næppe br.) et 
omkring halsen bundet klæde, hvori sæde- 
manden har sædekornet. vAph.(1759). 
II billedl. ell. i sammenligninger, visnende 
Stængler, der endnu nogle Dage bevarer 
deres krydrede Duft, før Støvet lægger 
sit hede Lagen over dem. Fr Poulsen. KM. 



209 



JLag^enbad 



liag^erekspedient 



210 



47. *Jeg ved, der fødes en Gang en Dag | 
en blodig Morgen paa Østens Lagen. JFi6e. 
Slaaen.(1927).80. om snelag: *Den faldne 
Snee indhyller Aaret halvt | Med sine 
hvide Lagen. Oehl.HJ.lll. Sneen bredte 
sit hvide Lagen over Markerne. Mynst. 
Tale. (1830). 3. N Jeppesen. Sange og Salmer. 
(1927).16. bølge, gaa som et lagen, 
(sj.) om jorden olgn.: bølge (som) i jord- 
skælv. Flux begyndte Hallen at ryste, 
som ved et Jord-Siiiælv, Gulvet gik som et 
Lagen. Grundtv.Saxo.II.231. 8a.SS.lI.272. 

Saa en Tid, da alt gaar som et Lagen, er 
et aldeles umuligt, at Latinskolen skulde 
være uvok^QWg.sa. Breve. 240. SvGrundtv. 
FÆ.II.22. bleg ell. hvid som et la- 
gen, ('„Talespr." Levin.) bleg, hvid i an- 
sigtet (af skræk, sygdom olgn.). *Du bliver 
saa hvid som et Lagen I | Hvad er det? 
Heib.Poet.X.291. PalM.IV.144. JPJac.II. 
383. komme paa den forkerte side 
af lagnet, (sj.) komme ud i løsagtigt liv. 
Bergs.PP.^81(se u. Lag 6.2). JLafi;:eii-bad, 
et. (1. br.) et slags bad, bestaaende i, at man 
ruller sig ind i vaade lagner. VortHj.IIl. 
19. -(hér)l£erred, et. (især t) (dobbelt)- 
bredt (hør)lærred, der bruges til lagner. Le- 
vin. Pont.LP.VII.186. DagNyh.^Viil911.3. 
8p.2. 

I. liager, et ell. f en (MR.1702.106. 
Slange. Chr IV. 403). ["la-'qar] ^<. lag(e)re 
['la'qara, 'la'qra] (BWichmand.Underviis- 
ning forJordemødre.(1755 ).Fort.l4. Saaby.''), 
(ænyd. d. s. i ssgr. som hof-, nat-, vinter- 
lager, SV., no. d. s. ; fra ty. lager, sideform 
til mnt. leger, se Lejr) 

1) t om maade ell. sted, hvor paa noget 
ligger (jf. Bi-, Indlager samt Lag 1). l.l) 
stilling; beliggenhed. Saasnart de (o: 
nogle vandrender) ere over Graven reises 
deres Lager over Vandets Horizont. M JB. 
1702.106. Saaledes kand Fosterets Lager 
rettes. BWichmand.TJnderviisning for Jorde- 
mødre. (17 5 5). 158. Lager 0: den Maade, 
paa hvilken en Tings Afstand er fra en 
B.nden.SorøSaml.Tril64. || spec.om stilling 
i fægtning. vAph.(1772).III. VSO. i, 2) sted, 
hvor noget ligger; leje; sted; plads. *Paa 
den stolte Trojæ Lager | Pløyer Bonden 
nu sin Ager. Overs.afHolbLevned.215. ved 
(hestens) Springen og Trampning kom 
(plankerne) af deres Lave og af deres La- 
ger, saa at der blef en Aabning. Slange. 
ChrlV.552. sm8t.403. 

2) maskindel, der bærer og styrer en 
omdrejende aksel; (aksel-, tap)leje (jf. 
Halslager u. Halslejej; nu især (jærnb.) om 
lejerne for lokomotiv- og vognaksler (aksel- 
lager) ell. om lejerne i driv- og kobbelstænger 
paa et lokomotiv (stanglager). Akselkas- 
serne . . indeholde Lageret samt de for- 
nødne Smøreindretninger. DSB.Matr.L20. 
Sal^XV.241.630. 

3) t om midlertidigt opholdssted for et 
større antal personer; især: lejr. Holb.NF. 
(1728).1.154. Kongen . . haf'de sit Lager 



i KongeWe. Or am.(KSelskSkr. IV. 284). søge 
Kong Sigismund udi Pohlen udi hans Hof - 
Lager, hvor hånd var at imåe. Slange. 
ChrIV.130. jf. bet. 1.2: (Wallenstein) ud- 
valdte (Wismar) til at være dend rette 
og fornemmeste Hoved-Lager og Sam- 
mel-Fladtz for dette Admiralitet og dend 
Flode, som hånd agtede at oprette, smst. 
626. 

10 4) oplagssted for varer; bygning ell. 
lokale, hvor en forretningsmand op- 
bevarer sine varer; ogs. om de oplag- 
rede varer; varelager (sml. ogs. Frem- 
lager^" ogs., især i ssgr., om forretning, der 
lægger an paa at sælge billige varepartier 
(ved at formindske udgifterne til butik osv.; 
jf. fx. Koloniallager og TelefB.1929.sp.4321. 
4622.5279). KiøbmSyst.1. 119. At have 
et stort Lager, betyder at eje mange Vare 
20 i samme (o: lagerbygningen). EandelsO. 
(1807). 91. føre et stort Lager af Vine. 
S&B. det er paa Hældningen med vort 
Lager. Ludv. Møbler, nedsatte Priser . . 
Ingen Butik, men direkte fra Lager. Poi. 
^V3l926.18.sp.6. billedl: Selv Ordene ta- 
ger (den gode forfatter) nødigt af det al- 
mindelige Lager. Brandes.IIl.24. || i forb, 
som føre, have, lægge, tage paa la- 
ger, være paa lager olgn. (ogs.uegl.). 
30 „saadan en Gaard kjender De jo ikke . ." 
„Nej desværre — for saadan paa Lager 
har jeg dem jo i\ikQ.'* Schand.BS.35. lægge 
paa Lager. S&B. Døgnmennesker . . tale 
om, hvad Øjeblikket giver Anledning til 
uden at føre noget paa LsLger.LFeilb.S8. 
213. Ludv. 

IL liager, en. ['la-'qar] flt. d. s. (dagl.) 
som forkortelse for Lagerøl. ERode.(Jubet- 
bryg.(1923).25). selskabet bestilte en hof 
40 og to Tuborg lager j 

liag^er-, i ssgr. a/ 1. Lager, oftest (især 
Yj af I. Lager 4, fx. (foruden de ndf. med- 
tagne) Lager-beholdning, -bord, -bygning, 
-disk, -hus, -leje, -lokale, -omkostninger, 
-rum, -skur. -arbejder, en. en paa et 
lager ansat arbejder. NatTid.^^/iil909.M. 
Till.l.sp.4. TelefB.1929.sp.l015. -behol- 
der, en. (bryg.) beholder (af aluminium 
ell. emailleret staal), hvori øllet lagres. Carls- 
so bergBryggcrieme.(1925).29. -bevi«, et. 
et af en speditør udstedt bevis for varer, der 
er modtaget til oplagring. Lærebog i Handels- 
Teknik (192 5). 393. -bog:, en. bog, der føres 
over varebeholdningerne i et lager. Kiøbm 
Syst.1.119. Hage.^1148. -bogholder, 
en. bogholder, der fører regnskab med et 
lager (jf. -bog}. DagNyh.^Uå912.Till.2.sp.5. 
-bronze, en. [2] (jærnb.) bronze, hvoraf 
lagerpander fremstilles; lejebronze. SaL^Xv. 
60 241. -buk, en. [2] (1. br.) lejebuk. Tekn 
MarO. -chef, en. d. s. s. (men oftest som en 
finere betegnelse end) -forvalter (jf. -mester^. 
Hage.^186. -dame, en. (1. br.) dame, der 
er ansat paa et lager. D&H. 11.634. -dæk- 
sel, et. [2] dæksel over et akselleje. Tekn 
MarO. -ekspedient, en. ekspedient, der 



All. Rentrykt 2»/g 1950 



14 



211 



Kiagerfaå. 



JLagie 



212 



ekspederer ordrer olgn. paa et lager. Hage? 
186. -fa«l, et. (bryg.) (træ)fad, hvori øl 
lagres. SaW XXV.821. -famthed, en. 
(f'agl.) om en vis tørhedsgrad hos korn (11- 
12 "/o vandindhold), der er nødvendig, hvis 
det skal magasineres ell. forsendes. Hage.' 
877. -forvalter, en. person, der fore- 
staar et større lager (jf. -chef, -mesterj. 
Riget.^ynl911.?.sp.5. -fujre, en. [1] {ty. 
lagerfuge ; mur., nu 1. hr.) vandret fuge ml. 
to skifter af mursten; længde-, ligge fuge. 
Sal. V 1.82 5. -g;an{;, en. [2] hul i ma- 
skinstativet, hvori akslens tap roterer. Lav dbO. 
1.86. lianer i st, en. [laqa'risd] flt. -er. 
{efter ord som Kontorist, Mejerist osv.; jf. 
<?/. lagerist) t person, der er ansat paa 
ét lager. Edg Høyer. Tante Cramers Testa- 
mente.(1904).5. dér var en Del Svende 
og Naadlersker inde paa Lageret for at af- 
levere Arbejde. Lageristen gik som sæd- 
vanlig og gnavede over Arbejdet, før han 
betalte. AndNx.FE.lII.lO. Khh.^*kl922. 
é.sp.4. L<a|j^er-karl, en. karl (arbejder) 
paa et lager. Kaper. ^ -kæl (ler, en. kæl- 
der, der benyttes som lager, ell. kælder, hvori 
øl, vin hensættes til lagring. CMøll.PF.503. 
BerlTid.V2l905.M.2. Till.l.sp.2. Carlsberg 
Bryggerierne.(1925).29. -mester, en. (1. 
br./ d. s. s. -chef , -forvalter. DÆH. -me- 
tal, et. [2] metal, der anvendes til ud- 
foring af et maskinleje; lejemetal; pande- 
metal. TeknMarO. Sal:'XVllI.818. -pan- 
de, en. [2] udforingen i et akselleje. 
TeknMarO. DSB.Matr.I.21. -ramme, 
en. [2] bæreleje. Larsen, -skjorte, en. 
(fagl.j lagersyet skjorte. Kbh.^Vil905.4.sp.6. 
t -sted, et. [1] leje af mineraler; leje- 
sted. Brunnich.M.26. -syet, paH. adj. 
Cj/. -skjorte; fagl.) om tøj: som er syet paa 
en fabriksmæssig maade (ikke efter brugerens 
maal); færdigsyet. Jakkesæt . . lagersyet. 
PoliiiE.KosterbUV%1923.1.sp.l. -tank, en. 
(bryg.) tank, hvori øl lagres. SaUXX V.821. 
-vare, en. imre, der haves paa lager, disse 
Priser gælder for Lagervarer. Ludv. Sal.^ 
XV. 241. -ol, et. {efter <jy. lagerbier; egl.: 
øl, der kan holde sig, opbevares; jf. II. La- 
ger) en slags undergæret øl, der fremstilles 
af malt alene ell. undertiden i forbindelse 
med en mængde umaltet korn. HBegtr.JK. 
125. Sal' XXV. 82 2. 

JL<a|[>^e-sild, en. (1. br.) sild, der er lagt 
i lage; kryddersild.Leop.(Pol.'Viol904.2.sp.5). 

I. lag:et, (part.) adj. ['la*q,8<] {ænyd. d. s. ; 
af I. Lage ell. perf. part. af IV. lage ; især 
fagl.) som er lagt i lage ell. (nu 1. br.) 
smager af lage (vAph.(l?72).lII). Moth. 
L19. tørre, lagede eller ludede (fisk). Cit. 
l?63.(AarbVends.l926.309). salt eller laget 
Kiød. Tode.KD.280. lagede Agurker. D&H. 

II. lagnet, adj. ['laqai; som sidste led i 
88^r.:-|la-'q8/j {afl. af Lag 2.2; fagl.) bestaa- 
ende af lag; lagdelt. De lagede (Sal.'^ 
VJ 1.720: lagdelte; Bjærgarter ere opbyg- 
gede af Plader (Lag), hvis Beskaffenhed 
oftest er forskellig. /SaZ.yi.50 7. især i ssgr. 



som: Epithelierne deles i enlagede og 
flerlage de.^oa8.Zooi.*8. et flerlaget Rør 
(o: om kanel). MentzO.Pl.229. 
Jajfe-vis, adv. se II. lagvis. 
JLag-ford»rver ell. -forstyrrer 
(vAph.(1764)), en. [6.4] (nu næppe br.) per- 
son, der forstyrrer, ødelægger en sammen- 
komst, et gilde. Lau g-: vAph.(1764). VSO. 
LsiV-:Leth.(1800). -fælle, en. (ogs. Lags-. 

10 J0lr.SD.lI.245). 1) (jf. Lagsbroder; ar- 
kais., sj.) til Lag 5.1. J0lr.SD.lI.245 (om 
medlemmerne af Knud den stores hird). 2) 
[6.2] (sj.) kollega; fagfælle. DJohans.JS.230. 
-folg^e, en. (jf. -serie; geol.) den række- 
følge, i hvilken jordskorpens lag ligger over 
hinanden; ogs. konkr., om selve lagene. Løff- 
ler. Geographien.(1876).23. Frem.DN.4. 

lagger-los, adj. (lage-, MDL.). {vel til 
no. dial. lakra, være løs i sammenføjningerne, 

20 vakle; jf. bomh. lagguer, løs (om tøj) olgn.; 
besl. m. no. lake, lap, shetlandsk lag, løst ned- 
hængende uldtot, fsv. hæslelaki, hunrakle paa 
hassel; jf Ladelap, Lagen, II. laks; dial.) 
som hænger, sidder løst (ikke er ordentlig 
fastgjort); ogs. om kreatur: som har strøget 
hovedtøjet af sig, ell. om person: ledig, løs- 
agtig olgn. her har han faaet drejet sig en 
rigtig Sølvknap af Kobber (o: er blevet ta- 
get ved næsen) — jaja! hans Kjole behøver 

30 ikke at hænge lag gerløs for det. ^iic/i.i 7. 
506. Feilb. 

lag-giod.^ adj. [5.8] (sj.) som kan være 
i lag, selskab med andre; som man kan være 
bekendt at omgaas. „farvel som ærlig og 
lavgod Mand,** vedblev han (o: skarpret- 
terens nys antagne svend) og rakte Søren 
Haanden. „Farvel af Lavet, og Gud vær' 
mæ dæ,** svarede Søren. JPJac.L292. 
-hæv<l, en. se Lavhævd. 

40 Iiag;ie, en. m. h. t. udtalen jf. Lagie cv> 
Gage. Cit.1721. (Kall399a.96r). Agio (Ahd- 
sjo, Lahsje). JNHøst.Fremmedordbog.(1837). 
16. (Lage. Tychon.Vers.233. Graah.PT.I. 
242. Begtr.Jyll.1.275. VSO. Lagio. Kiøbm 
Syst.1.66. BredahVII.(1855).100 (rettet fra 
Lage. Bredahl.lll.112). Låse. Moth.L58. jf. 
Feilb.). uden flt. {jf. nt. laasch; fra ital. l'ag- 
(g)io, best. f. ofagigYio, se Agio ; nu kun dial.) 
d.s.s.Ågio. NaarVexelbrevikke vorderan- 

50 taget, eller til Forfaldsdag ikke bliver be- 
talt, da skal Vexelen og dens Lagie betalis. 
DL.5—14—22. Holb.llJ.111.3. Lagien paa 
Species og Croner. Forordn.'''U1719. Adr. 
^/al762.sp.9. Her i Byen er det nu næsten 
en Umulighed at faae en Halv- eller Heel- 
Hundrede Rigsbankseddel vexlet; man si- 
ger, at der forlanges i Lage 2 Rbå.Viborg 
Samler.^y8l819.3.sp.4. Baden.JurO. Feilb. 
da det fra ældre Tider havde været en 

60 Regel, at alle deslige Gebyrer maatte be- 
tales i de saakaldte „Kroner** . . saa blev 
denne saakaldte „Kronlagie** tillagt i 
Gebyrernes Beløb med 6 /j pr. Rdl. MB. 
1852.482. Vexel-Lagien . . er mere end 
høi nok . . saa længe vi ere i Under-Bal- 
lance med Fremmede. Suhm.11.176. 



213 



Iiag:kag:e 



liagter 



214 



liflg^-kag^e, en. stor rund kage, bestaa- 
ende af lag med kræm (og syltetøj) imellem, 
og (undertiden) overtrukket m. flødeskum, 
chokolade olgn. Hrz.XIV.20. Digterens Sjæl 
er paa én Gang blød som Lagkage og 
haard som Flintesten. J0rg.Liv.lI. 24. Frk 
J.Kogeb.306. uegL: raa Lever, lagt i Lag 
mellem tynde Spækskiver, en Lagkage, 
der glædede os. KnudRasm. GS. 1.463. || 
ikke lutter lagkage, (dagl.) ikke altid 
behageligt, dejligt. De maa ikke tro, at den 
Vakcine er lutter Lagkage. Fol.^Vsl911.5. 
8p.2. Motoristernes Tilværelse har sikker- 
lig ikke været lutter Lagkage. BT. '^^1^921. 
I2.sp.l. oftest i udtr. liv et er ikke lutter 
lagkage: NMHelms. Jørgen HolmsForældre. 
(1918).36. Livet er ikke lutter Lagkage 
for Mand og Kone — (de) fik Børn, og 
blev ved at få Børn. Rørd.PM.9. -I ep, 
en. se Ladelap. -mand, en. (tidligere ogs. 
Laug- (se ndf.), Lav- (Baden.JurO.)). (æda. 
laghman, fsv. lagh-, loghman, no. lagmann, 
oWn. laga-, l9gma9r; om 1. led se Lav- 2; 
jf. Lovmand; hist.) i det middelalderlige 
Norden navn paa en med en vis offentlig 
myndighed udrustet lovkyndig person (m. 
efter tid og sted vekslende funktioner; stil- 
lingen først afskaffet ca. 1800 i Norge og 
paa Island); i nutidens Norge navn paa 
formanden for „lagmandsretten" (en domstol, 
der især dømmer i sager ang. større forbry- 
delser). Låg- eller Låumand . . kaldes én 
landsdommer i Norge. Moth.L203. noget 
efter Bergens Stiftelse finder man at der 
undertiiden have været 2. Laug-Mænd, een 
kalden Gulatings og een anden Bergens 
LsiUgmsiBd.Holb.Berg.159. *Jeg (o: smeden 
Bergthor) Lau gm and er for Throndelagens 
Bønder, | Thi jeg er ældst. Oehl.HJ. 152. 
Forordn.^^hl800.I.§5. Sal' XV. 245. || (sj.) 
om forhold uden for Norden, kong Nebu- 
cadnezar sendte hen, at forsamle . . for- 
standerne og fyrsterne, laugmændene 
(1871: Overdommerne), rentemesterne. 
Dan.3.2(Chr.Vl). 

Lias^n, et. se Lagen. 

Jagene, v. {afl. afl. Lage; dial.) om salt, 
sukker olgn.: vædske; blive fugtig; op- 
løses. Laxen (nedlægges med salt) og hen- 
staaer saaledes nogle Dage, til Saltet be- 
gynder at lagne. Stibolt. S F.4 3. Esp.200. 

Lag^ning:, en. [>la(-^qneri] {efter ty. la- 
gerung; jf. II. laget; geoL, bjergv., nul. br.) 
det at være lejret i lag; lagdeling; ogs. 
konkr., om lag' (2.2). PEMUlL(DLitTid.l812. 
717). IJndertiden ksiJi(8kif righeden hos bjerg- 
arter) danne en Vinkel med Lagningen, 
og Skifrigheden siges da at være „falsk". 
Sal.VL308. 

Lag:- omelet (FrkJ. Kogeb.""^ (1921). 
242) ell. -pandekag^e, en. (kog.) om 
flere oven paa hinanden lagte pandekager 
med kræm ell. syltetøj imellem; russisk pande- 
kage. KMich.LL.287. 

lag;re, v. ['Ia(vqr8] -ede. vbs. -ing. {ty. 
lagern; afl. af I. Lager; jf. ogs. aflagre 1) 



opbevare en vare paa lager, især for at 
forbedre dens kvalitet; lade henligge, hen- 
staa nogen tid (i dertil indrettede lokaler) 
for at opnaa bedre kvalitet, lagrede varer 
(o: lagervarer). HjælpeO.609. S&B. *Denne 
By . . har lagret mangen ædel Drue, | men 
den har forsømt sit Drikkevand. i)racAm. 
UV. 62. Det gælder blot om, at vi tilvirker, 
lagrer og forhandler vore Varer (o: træ) 

10 paa rette Maade. Frem. DN. 341. Lagringen 
af de forskellige Sorter Ost kan kræve 
meget forskellig Tid. LandmB.Il. 485. Den, 
der har Raad og Plads til at have nogle 
Aars Beholdning, gør rettest i at købe 
unge Vine af gode Aargange og selv lagre 
dem. Const.GH.149. Hist og her købtes der 
(o: ved verdenskrigens udbrud) Fødevarer, 
der skulde lagres for en kommende Be- 
lejring. MRubin.(Tilsk.l917.I.143). uegL: 

20 Det var en kendt og lagret Vittighed, som 
fandt sin Paaskønnelse. JFJens.5jP.5.9. Det 
(d: den poesi), der er enkelt og lige til, 
taaler at lagres. LBruun.(Rimest.DF.81). 

JLags-broder, en. 1) (arkais., sj.) til 
Lag 6.1: d. s. s. Lagfælle \.J0lr.SD.il.242. 
2) (dial.) til Lag 6.4: svirebroder. Feilb. 

L<ag;-8erie, en. (jf. -følge; geol.) række 
indbyrdes parallelle log, der er afsat over 
hinanden. Sal.^XV.250. 

30 L.agjt-fH'lle, en. se Lagfælle, -hus, 
et. se Lavshus. -konge, en. se Lavs- 
konge. 

JLag:-8ky, en. (fagl.) ensartet sammen- 
hængende skydannelse, næsten uden struktur 
og enkeltheder; stratus(sky). JMUller. Natur- 
lærens chemiskeDeel.(overs.l851).243. Paul- 
sen.II.721. -stilling:, en. (geol.) om et 
lags stilling, beliggenhed i forhold til andre 
lag ell. om lagenes oprindelige, næsten vand- 

40 rette stilling. Frem.DN.3. Sal. XI. 335, 
-f^tok, en. 1) [I.2] t d. s. s. IL Bankestok. 
VSO. 2) (bjergv.) om malmmasse af uregel- 
mæssig skikkelse, der gaar i samme retning 
som lagene i den omgivende bjergmasse. OpfB.^ 
IV.84. -mtær, en. (med.) om en form 
for medfødt stær, hvor der i linsesubstan- 
sen findes eet ell. flere lag, der er uigennem- 
sigtige (Cataracta strati formis). SaUXXII. 
514. 

50 L Iiag:t, et. se Lagter. 

IL lagt, perf. part. af lægge (jf. u. -la- 
den sp. 189^^). 

l^agter, subst. ['lagrfar] (sj. Lagt, et. 
VSO. Lagte, en. Basth.Phil.107). flt. d. s. 
{ænyd. lakter som rummaal for brænde: 
favn; fra ty. lachter; af uvis oprindelse; 
bjergv., nu næppe br.) længdemaal (ca. 
1 favn, 3 alen), der især anvendes ved angi- 
velse af skakternes dybde i bjergværker. Det 

60 Trondhiemske Selskabs Skrifter. HI. (1765). 
301. Mont Blåne . . hæver sit Hoved over 
2300 Lagter . over Havets Overflade. 
Basfh.Phil.107. Dybere end 7 til 8 Lagter 
sænkret ned i Jorden er endnu ingen 
(o: kulgraver) kommen. PN Skovgaard. B, 
297. 



14* 



216 



L<ais:ting: 



I.ak 



216 



Las -ting;, et. (tidligere ogs. (i bet. 1) 
Lav-, Laug-, se ndf.). (æda. lagthing, oldn. 
l9gj)ing; om 1. led se Lav- 2) t) (nu kun 
hist.) om ting i Norge (ophævet 1797), der 
holdtes af repræsentanter for de fylker, der 
hørte under tinget; ogs. om lignende ting paa 
Island og Færøerne (ophævet 1800 og 1816). 
Moth.L204. I forrige Tiider pleyede Laug- 
tingene at holdes paa et aparte Cammer 
paa Bergens Raad-Stue. Éolb. Berg. 162. lo 
VS0.III.L82. MO.I.1369. SaUXV.251. 2) 
navn paa den (1852 oprettede) færøske folke- 
forsamling, bestaaende af amtmanden, prov- 
sten og et vist antal folkevalgte medlemmer. 
Lov^^/4l854.§l. LovNr.l39'^yAl920.§53. 3) 
navn paa den ene afdeling af det norske stor- 
ting. Sal.'' XVIII. 72. -træ, et. [I.2] (nu 
næppe br.) træunderlag for vinfade, øltønder 
olgn. i en lagerkælder. vAph.(1764). VSO. 
-t»rv, en. (fagl.) i flt, om græstørv, der er 20 
lagt i trappeform oven paa hinanden til be- 
klædning af jordvold olgn. LandmB.I.290. 
Sal.Ul.856. 

Liafi^ane, en. [la'gu'na] (f Lagun. St 
Bille.Gal.1.37). flt. -r. {sv. lagun, /y. lagune; 
fra ital. laguna, af lat. lacuna, til lacus, sø; 
egl.sa.ord som Lakune; især geogr.) lav- 
vandet havbugt, der er adskilt fra ha- 
vet ved smalle landtanger, aflejrede 
sandbarrer olgn.; kystsø; ogs. om den in- 30 
den for et koralringrev liggende lavvandede 
sø. J Baden. FrO. Venedigs Laguner. Jak 
Schmidt.SP.28. Us8.AlmGeol.56. Steensby. 
Geogr.121. Syd for Vornæs Skov paa Vest- 
siden (af Taasinge) findes en udstrakt 
Vejle med store, rørbevoksede Fladvande 
ogh^Lguner. AchtonFriis.DØ.1.94. || hertil: 
Lagune-kanal, om det lavvandede bælte, der 
ligger ml. et voldrev og kysten (Sal.X.917), 
-rev, ( koral )ringrev (S&B.) oft. 40 

L liag^-Tis, subst. i forb. i lagvis, (nu 
næppe br.) d. s. s. IL lagvis 1. samme Tørv- 
Smul legges smukt i Lagviis paa Møget. 
JPPrahl.AC.89. IL -vis, adv.og adj. (flage-, 
LTid.1737.261). 1) som adv.: paa en saadan 
maade, at der dannes lag (2.2); lag efter ell. 
oven paa lag; ordnet i lag. den haarde Hud 
(omkring øjet) bestaaer af endeel lagviis paa 
hinanden liggende Huder. LSmith.DN.64. 
Muslingskaller, der vare ordnede lagviis. so 
IIauch.VI.55. al social Udvikling foregaar 
lagvis. Hele Massen kan ikke organiseres 
paa én Gang. Høffd.E.338. 2) (1. br.) som 
adj.: som danner, inddeles i lag olgn. Der 
indføres lagvis Plandeling af Værelserne 
i Stokværk, saa man ikke . . skal Trin op 
og Trin ned for at komme fra et Rum til 
et andet. VVed.BB.61. 

liahn, et. se Lan. 

laj, adj. se læg. f liaje, en. (fra ty. 60 
laie; egl. sa. ord som læg) person, der ikke 
tilhører den gejstlige ell. lærde stand; læg- 
mand, (den, der vil optages i missaleorde- 
nen, maa sværge) at holde alle Kirkens 
Hemeligheder hemelige, hvilke den hel- 
lige Kirke ei tillader, at sige Laiene. Bei- 



ser.II.521. Leth.(1800). f lajsk, adj. 
(fra ty. laiisch; afl. af Laie) lægmands-; 
læg. (skriftet) indskrænker sig kun til 
den laiske Nødtørftighed, og (ejer) ingen 
videnskabelig Tendents. BiblLæg.1813.189. 

L£<ak, en ell. et. [la^] Høysg.AG.37. 
flt. (om forsk, slags, sorter) -ker (Krak.1927. 
11.920. PoUV*1928.14.sp.l). (ænyd. d. s., 
SV. lack, 710. lakk; fra ty. lack, /r. Jaque, 
mlat. lacca, af persisk lak, j/. sanskr. laksha) 
1) om forsk, vædsker, der størkner til 
en mer ell. mindre fast, oftest glinsende, 
masse (overtræk); ogs. om selve massen, 
overtrækket; dels om fernis, hvori en har- 
piks er opløst; lakfernis; dels om forbin- 
delser af forsk, farvestoffer med metaloksy- 
der, brugt som olie-, vandfarver, til trykning 
af tøjer, tapeter olgn.; lakfarve; dels om 
særlige harpiksarter: saften af planten 
Bhus vernicifera (japansk lak), og harpiks, 
der fremkommer efter lakskjoldlusens stik paa 
grenene af forsk, ostindiske træer (gummi- 
lak). Moth.L19. vAph.Nath.V.lO. MentzO. 
Pl.320. man fylder en Flaske halvt med 
tørre Sjellakblade, hvorpaa den fyldes 
helt med Sprit; af og til omrystes den, 
indtil al Lakken er opløst. Eaandv. 167. 
Herrecykle . . har været rødlakeret, og 
noget af den røde Lak skinner igennem. 
PolitiE.KosterbV^lil923.2.sp.l. 2) sammen- 
smeltet blanding af forsk, slags harpiks, ter- 
pentin og farvestoffer, brugt til forsegling 
af breve ell. flasker; segl-, flaskelak. Holb. 
Stu.1.4. *( glassene) skotte skielmsk til Vi- 
nen I Og til den røde Lak. Bødt.SD.53. 
*Af Brevet river han det seige Lak. PalM. 
V1.291. Breve . . lukkede med Lak eller 
Ohlditev. Tops.II.138. PBMøll.SS.lOl. 3) 
om lakeret læder, der anvendes til dame- 
tasker, fodtøj (især: selskabs fodtøj ) ; ogs. som 
forkortelse for Lak-sko, -støvler. Du maa 
undskylde — vi er skam ikke i Lak og 
Stivelse (0: selskabsdragt). Esm. III. 141. 
Skoene, Lak er det, udvendig straalende, 
indvendig belagt med Avispapir. CAlstrup. 
Ty per. (1920). 65. 4) (sml. I. Klister 2, IV. 
lakke 3-4; vulg., jarg.) prygl; klø; i forb. 
som give (en gang) lak, faa lak olgn. 
hvis jeg, næste Gang jeg kommer til 
Norge, laar en Gang Lak paa den Konto, 
saa lægger jeg Erstatningssag an mod de 
tre Herrer. DagNyh.^Vil928.18.sp.6. Social- 
dem.^^hxl928.6. Pol.^^l9l929.5.sp.2. 

IL liak, en ell. (sj.) et (TBruun.S.232). 
[lag] flt. -ker (Biehl.bQ.IV.37. MDL.311). 
(glda. d. s., sv. lack; fra mnt. lak (jf. eng. 
Isick); jf. III. lak, V. lakke, lakkeløs; nu 
kun dial. ell. poet.) det at være bristet, itu- 
brudt, ell. sted, hvor noget er bristet; hul; 
læk; bræk; især uegl.: mangel, fejl, lyde 
(af fysisk ell. aandelig art). *viis mig Qvin- 
der uden Lak. jRem6.J.78. *det er en Lak | 
Naar Qvindfolk stedse griiner. Schandrup. 
03v. *De fleestes Dydighed formørkes af 
en 'L2ik.Wadsk.Skuevl.5. *Hvi skulde man 
bestandigt ellers flikke | Paa Statens Skib, 



217 



lak 



lakere 



218 



der dog har immer Lak. TBruun.1.389. 
uden Lak er Ingens Lykke her i Verden. 
Qrundtv.Saxo.il. 103. Der er gaaet Lak 
paa Seilet. VSO. MDL.311. Feilb. Der er 
en lak på seletøjet. OrdbS.(sjæll.). gaa i 
lak, gaa itu, i stykker (jf. ^aa lak u. IIL 
lak i), smst. || i forb. m. ord af lign. bet. *jeg 
lod vel Pokker | Herefter sælge Theri- 
ack I Og Smørelse for Meen og Lak | 
Paa Ledemod og Knokker.Wadsk.120. *En 
færdig Datter, fri for Lak og Meen.TBruun. 
MF.164. Grundtv.SS.V.331. BFEw.KT.1. 
19. lak og lyde: Biehl.DQ.IV.37. *Hans 
(o: Jesu) bittre Død uden Lak og Lyde, | 
Deraf alene vi Godt skal nyde I Grundtv. 
SS.I.509. *Fast er endnu min Forstand, 
ei Lak den har eller Lyde. Wilst.Od.XX.v. 
366. NMøll.Overs.afBrowning: Granatæbler. 
(1894).41. MDL. Feilb. 

III. lak, adj. [la^] inik. og adv. -t (Moth. 
L115) ell. d. s. (jf. VSO.). {ænyd. d. s.; fra 
mnt. lak; aflyds form til læk; jf. II. Lak; nu 
kun dial.) 1) som er gaaet itu ell. er blevet 
beskadiget; itu; i stykker; læk; især i 
forb. være, blive, gaa lak. *skulde jeg 
ald denne Snak, | Som forefaldt, fortælle, | 
Blev Munden træt, og Tungen lak. Reenb. 
1.154. *hans Hiul ved et for hastig Vred, | 
Blev lak og han kom fast mit i vor Vange- 
Led. Ji^ms.i^O. Skibet er lak. FiSO. skyde 
en hare lak (o: halt). Feilb. OrdbS.(sjæll.). 
2) ringe; ubetydelig; mangelfuld. *Jeg 
har ei Andet Dig at give, | End kun min 
blotte Hjerte-Tak, | Al anden Gjerning 
her i Live | Den er at yde alt for lak. 
Kingo.404. 3) være lak for ell. paa, 
mangle. MDL.311. *paa et muntert Sind 
var han ej lak. UBirkedal.(StSprO.Nr.83. 
37). Feilb. 

iLak-, i ssgr. af 1. Lak, især (hvor intet 
andet ndf. angives) i bet. 1, fx. (foruden de 
ndf. medtagne) Lak-f abrik(ant) , -fabrika- 
tion, -komposition, -lag, -opløsning samt 
(til bet. 3^ en del betegnelser for (dele af) 
fodtøj af lakeret læder som Lak-fodtøj, -ga- 
loche, -hæl, -krave, -næse, -snude, -taa, 
-vingesko (jf. -sko, -støvle ndf). 

I. Xakaj, en. [la'kai'] (tidligere egs. 
skrevet Laqvai, Laqvei olgn. (se ndf.) ell. 
(m.fr.form) Laquais (KomGrønneg.III.5)). 
fit.-er. {ænyd. d. s., sv. lakej, wo. lakei; fra 
ty. lakai, fr. laquais, af sp. lacayo || „La- 
kei . . kaldtes, fordum, en dreng." Moth. 
L20. jfH:olb.Er.I.2. og Dreng 3.i) livré- 
klædt tjener, der følger og opvarter en 
fornem person (især en fyrste). *Giør ikke 
Phoebus til Lakei, | Lad ey Parnassus 
være | En Borge-Stue, hvor man ey | 
Skal høvske Sæder lære. Reenb.II.28. Min 
Herre tæncker, at, naar hånd gaaer ind 
paa Masqveraden, jeg sætter mig uden 
lor i Vognen at sove, som de andre dum- 
me Lackeier. Holb.UHH.II.5. gaar du paa 
Gaden, saa kand du ej komme frem for 
Heste, Vogne og spraglede Laqvejer. sa. 
11J.I.1. Han var i en Vogn med Lakeyer 



hkg-psLa..Høysg.S.290. kongelige Lakvaier. 
KancSkr.'Vil819. Rich.Il.165: JPJac.1.122. 
|| (l.br.uden for ssgr.) om krybende, un- 
derdanig, servil person. Sal.^XV.260. jf. 
Bornes udtalelse om tyskerne: Folk af La- 
kajer. Arlaud.338. 
IL liakaj, en. se Levkøj. 
JLakaj-, i ssgr. af I. Lakaj, fx. (for- 
uden de ndf. medtagne) Lakaj-gemak, -klæ- 

10 der, -tjeneste, -væsen samt en del (oftest 
mere tilfældigt dannede) ssgr., der betegner, 
hvad der minder om en lakaj, hans stil- 
ling, servile væsen olgn., /*æ. Lakaj -aand 
(FlensbA.^*hl906.1.sp.2), -agtig (Brandes. 
XII.273), -folk (D&H.), -sjæl (Kaper). 
-bræt, et. (nu l.br.) det trinbræt bag paa 
en vogn, hvorpaa lakajen staar; lakajtrin. 
Moth.L20. VSO. liakajisme, en. [la- 
kai'isma] {spøg. afl. af L&ksii; nedsæt., l.br.) 

20 lakajagtig, servil optræden ell.tænke- 
maade; ogs. (foræld.) om det forhold, at 
lakajer protegeredes frem til embeder 
og bestillinger. Meyer.*' (1863). Biogr. 
Haandleks.IIl.(1926).491. liakaj-trin, 
et. (nu l.br.) d.s.s.-hræt CBernh.Xl.27 5. 
liak-arbejde, et. spec: et med et over- 
træk af lak og forsk, dekorationer forsynet 
træarbejde (især: æske, skrin; jf. -sager, 
-værk samt lakeret arbejde u. lakere^, de 

30 japanske Låkarheider. Sal.^XV.260. -ar- 
bejder, en. (fagl.) arbejder i en lakfabrik 
ell. paa et lakereri. D&H. -dreng:, en. [3] 
(jarg.) ung lapset person (der gaar m. lak- 
sko). NThThoms.UF.81. -elektricitet, 
en. [2] (fys.) ældre benævnelse for negativ 
elektricitet; harpikselektricitet (mods. Glas- 
elektricitet;. Christians.Fys.l. SaUX.906. 
lakere, v. [la'ke'ra] ('f laksere. Pflug. 
DF.412. Kyhn.FE.56. BDiderichsøn.Fride- 

40 richs-Berg.(1705).Cl*-). -ede ell. (nu 1. br. i 
rigsspr.)-U (Graah.FT.L301. VareL.(1807). 
11.142. Ploug.II.206). vbs. -ing (s. d.), jf. 
Lakereri. {sv. lackera, no. lakkere; fra ty. 
lackieren (ældre: lackziren^, /r.laquer, ital. 
laccare; afl. af I. Lak 1 ; jf. IV. lakke) paa- 
smøre lak; give et overtræk af lak; 
ofte i joarf. lakeret brugt som adj. *hand 
sit lakerte Kar | Kand neppe mere kiende. 
Graah.PT.I.301. Denne . . Daase er giort 

50 af Jernblek, uden til med rødt og grønt 
laqveret efter den franske Maade. Tode. 
ST. 11.80. (jeg) drømte om . . lakerede 
Borde og forgyldte Speile.Pa^M.iX.77. 
241. Her overleverede han et lakeret 
Kort med forgyldt Rand (o: et invitations- 
kort ).smst.307. lakeret Filt . . benyttes bl.a. 
til Kasketskygger. OpfB.HI.309. billedl: 
det er Russerfolkets egen Skyld, naar det 
kun har brugt denne Civilisation til med 

60 den at lakere Regeringsformens Raahed. 
Brandes.X.375. || lakeret arbejde, la- 
kerede varer, s;;6c. d s. s. Lakarbejde(r) 
(jf Lakervarer;. VareL.(1807).lI.142. Lov 
"^^ 1 1,1868. §26. VareL.*515. lakerede bla- 
de, (bot.) blade, hvorpaa der er udskilt har- 
piks- ell. gummiagtige stoffer. Warm.Bot.230. 



219 



I^akereknnst 



lakke 



220 



„Lakerede" Blade findes hos mange tro- 
piske PJanter. irai;e6rL.^57i. lakeret læ- 
der, (fagl) d. s. s. Laklæder. Hage*906. 
lakerede sko, støvler, (nu næppe br.) 
d. 8. 8. Lak-sko, -støvler. Ploug.II.206. Ro- 
mantiken passer kun slet med vore Glacé 
Handsker og lakerede Støvlerl Chievitz.FG. 
30. Scliand.TFJ.224. liakere-kniiHt, 
en. (nu 1. br.) kunsten at lakere ell. fremstille 
lakarbejder (jf. Lakkunst;. VSO. OpfB} VI. 
386. liakerer, en. (f Lakserer. Moth. 
LI 9). (fagl.) haandværker, der udfører la- 
kering af forsk, ting (møbler, vogne, auto- 
mobiler, cykler m. m.). EPont.Atla8.lI.79. 
vAph.(1759). MinTid.l908.B.344. ofte i 
ssgr. som Automobil-, Cykel-, Møbel-, 
Vognlakerer (se TelefB. 1929. sp. 3135. 
3435). liakereri, et. vbs. til lakere; 
især (fagl.) om en lakerers virksomhed ell. 
værksted. TelefB.1929.sp.3436.4285. ofte i 
ssgr. som Automobil- (Krak. 1912.1153), 
Cykel- (smst.1904.924), Møbel- (smst. 
1907.1337), Vognlak er er i (smst. 1908. 
1356). Ijakcring;, en. (f Laksering. 
Moth.LW. Fflug.DP.437). vbs. til lakere; 
ogs. konkr., om det paasmurte lag lak. Et 
Cabinet er paa Chinesisk, indrettet med 
chinesisk Laquering og Speylglas. Klevenf. 
RJ.lOl. Adr.*lxl762.sp.l0. Trapperne vare 
udslidte og Rækværket skrøbeligt, og der 
var ingen Lakering, ingen glindsende 
Farver at see nogensteds. Hawc/i. F/1.458. 
Navnene Fernisering og Lakering bruges 
næsten i Flæng, skønt det er foreslaaet 
(at) lade Lakering være den samlede Be- 
tegnelse for Dækningsmetoder, hvor der 
anvendes Harpiksopløsninger. Hannover. 
Tekn.382. \\ (spøg.) uegl. *Her følte Pul- 
sen han . . I Og saae tilsidst betænkelig 
paa Tungen, | For hvis Lakering han ei 
gav en Døit.PalM.V .323. Liaker-varer, 
j>l. (1. br.) lakerede varer; lakarbejder. Bek. 
Nr.l60'Vwl891. 

liak- farve, en. (især mal.) forbin- 
delse af forsk, organiske farvestoffer med 
metaloksyder ell. stivelse; lak (LI). VareL. 
(1807). II. 137. Til8k.l929. II. 237. -far- 
vet, adj. [L2] d. s. s. -rød. KliniskOrdbog. 
(1921). 133. -ferni$(, en. (fagl.) fernis, 
hvori en harpiks er opløst (mods. Oliefernisj; 
lak (LI). Funke.(1801).II.640. yareL.^219. 
-samiiii, en. (nu næppe br.) gummilak. 
VareL. (1807). IL 137. -harpik«, en, 
et. (nu næppe br.) d. s. vAph.Nath.V.505. 
-Jord, en. [L2] (nu næppe br.) segljord. 
vAph.(1759). VSO. 

1. t Liakke, subst. (vel afl. af IL Lak, 
HL lak ell. V. lakke; jf. ænyd. lakkefoged, 
se Palladius.V. 122.205.330) om person, 
der bagtaler en olgn.; brugt som propr. i 
talem. bære Per Lakkes breve (;/. 
Bære Per lokkes breve (Moth.B502), føre 
ell. bære Per Nakkes breve (Rævebog.II. 
147. DaViser.nr.134.5. PHegelund. Susanna 
og Calumnia.(udg. 1888-90). 212)) hemmeligt 
angive, anklage, bagtale. Moth.LW. hertil(?J: 



*Hvi staar du da som Lakkis Soe | Og 
lader dig forfikke (o: skræmme, forvirre). 
Schandrup.l4v. 

II. lakke, v. ['laga] -ede ell. (nu næppe 
br.) -te (Moth.L20). {glda.\'d]ie, no. lakke; 
jf. mht. lecken, springe; inaaske besl. m. Læg, 
del af benet; i rigsspr.nu især spøg. ell. høj- 
tid., poet., jf.: „dagl. Tale."MO. „talespr.« 
Levin.) bevæge sig langsomt, i roligt, 
10 støt tempo. 

1) om virkelig bevægelse, bevægelse i 
rummet; især om menneskers og dyrs lang- 
somme gang; næsten kun i forb. med adv. 
ell. pr æp. -led (især indledet med mod, til 
til angivelse af vandringens maal). 'Op stod 
Ridder Hr. Aage, | tager Kisten paa Bag; | 
saa lakked han til sin Fæstemøs Bur | med 
megen Umag.Di^C/^.nr..5.5.*det gamle Gnav 
hen til den Jomfrue lakker, | Og om sin 

20 Kiærlighed og hendes Skiønhed snakker. 
Helt.Poet.llO. Med Skiørtet kiltet op om 
Lænd . . | Ad Stien mon hun lakke.Winth. 
NDigtn.70. *Dagen gik saa fage, | Alt lak- 
ked Solen dybt mod Vest. Bødt.203. *Der 
seer jeg vore Køer og vore Faar, | Mens 
hjem fra Marken de til Stalden lakke. 
PalM.IV.274. jeg hørte ham staa ud af 
sin Seng og paa bare Fødder lakke hen 
og . . aabne ¥ orstueåør en. Ehrencr Kidde. 

:» S. 174. *Mod Skovene Kragerne lakker. 
Vejrup. Plovmandssange. (1 922). 22. Feilb. 
børnerim (i forb. m. en leg): *Ræven han 
lakked ad Bondens Gaard | en Aften saa 
s\\åe.SangB.14. Moth.L21. VSO. || (spøg.) 
m. indholds-obj . da man endelig er kom- 
men i Bevægelse, er det vel lige saa for- 
nuftigt at lakke en Morgentur. JBichel. 
Koloniliv.(1925).114. 

2) (m. tings-subj., især upers.) om tænkt 
^ bevægelse; vist kun om tidens gang, bort- 
svinden ell. en virksomheds, en til- 
stands fremskriden; næsten kun i forb. 
m. adv. ell. præp.-led. alderen lakker hen. 
Moth.L21. Endeligen lakkede Tiden til, 
at Dronning Christine vilde afsige sig 
med Regieringen. Patis.CU.II. 141. *Som 
fremad Tiden mon lakke — I Henefter 
vel en Snees Aar — | Det Huus oppaa 
Skolebakke | En anden Rector faa.eT.Blich. 

5p(1920).XIV.15L »Snarligt lakker Julen 
frem. Meisling.B. 7. || abs.: nærme sig sin 
ende; gaa paa hæld. *Her mens Mid- 
natstimen lakker | Kny man hører, godt 
du snakker | for din Pusling. JFJms. C. 
115. Henad Fyraften kom der altid en 
lysere Klang i Arbejdet. Saa lakkede det 
med den lange Arheiåsåag.AndNx.PE. 
11.48. II lakke ad. 1. m.flg. angivelse af 
den tid, det tidspunkt, det maal, man nær- 

60 mer sig; lakke mod. det lakker ad aften. 
Mofh.L20. Det lakker ad Sommer. Høysg. 
S.266. *Nu lakker det ad Tiden smaat, | 
Da Jomfru Vaar vil komme. Wi'nthJ.258. 
*Det lakked ad Jiiu\.Wilst.D.IIL2. det 
lakkede ad den fjerde Mil og Trætheden 
hang blytung i de uvante Ben. Rist.FT. 



221 



lakke 



liakinns 



102. Feilb. OrdbS.( Falster). 2. (nu kun 
dial.) abs.: nærme sig enden ell.et vist (un- 
der forstaaet) tidspunkt, det lakker ad med 
ham (o : han gaar paa gravens bred). Moth. 
L21. det . . begyndte at lakke ad mod 
vort langsomme Fæstensøl. iiJa^6.E.F.^.^5. 
det lakker ad (o: det er snart paa tide). 
OrdbS.(sjæll.). \\ lakke mod, d. s. s. lakke 
ad 1. Da det lakkede mod Tiden, at der 
af Retten skulde paakiendes udi Sagen, 
indfunde sig 3 Anklagere. Holb.HhJI.509. 
det lakkede mod Aften med hans Liv. 
CPRothe.MQ.Il.470. (det) lakkede mod 
Ef teraaret. Grundtv. Snorre. III.l 75. Da det 
skreves, lakkede det sekstende Aarhun- 
drede . . mod sin '^inimng. Brandes.VIIL. 
208. Feilb. OrdbS.( Falster), ofte i forb. 
lakke mod enden: Det meste, som be- 
hagede mig udi Comoedier var den sidste 
Aet og udi den sidste Aet, den sidste 
Scene; thi da lakkede det mod Enden. 
Holb.Hex.IV.2. Rahb.Tilsk.1796.70. *Knap 
vi modnes vel til Mænd, | Før det vil mod 
Enden {Bk]Le. Grundtv.PS. VI. 19. Blækspr. 
1914.28. lakke mod fældenden, se 
Fældende, lakke (i)mod hæld, se I. 
Hæld 2.2. II lakke (ud) paa aftenen, 
natten, blive ud paa (langt hen paa) af- 
tenen, natten. *Vi gik i Stuen ind . . og 
slog saa Tiden hen, | Indtil det lakkede 
lidt ud paa Af ftenen. FrHorn.PM.143. des 
foruden lackede det paa Natten. Æreboe. 
41. Slange. ChrlV. 1038. *Det lakker ud 
paa Aften, | Alt Mørket falder paa. Holst. 
1.144. Scharling. Reisestudier. (1892). 86. \\ 
lakke til ende olgn., nærme sig enden, 
afslutningen. Udi efterfølgende Aar 1513 
. . merkede Kongen ved sig selv, at hans 
Leve-Tiid lakkede til Y^nåen. Holb.DH. I. 
848. det lakkede til dets (o: rigets) Under- 

fSLng.8a.Kh.S41. *Med Annas Styrke lak- 
ed det tilende. Bødt.51. Kidde J.318. 
3) billedl. anv. af bet. 1 ell. videreudvikling 
(med subjektskifte) af bet. 2, især i udtryk 
for, at en person ældes, nærmer sig 
døden. *Lad min Tid i Fred bortrende | 
Til jeg lakker ad mit Maal. Kingo. 382. 
♦Ældes og til Graven lakke. Stub.136. Du 
skriver, at jeg nu lakker ad Aare, men 
jeg tykkes dog ikke at jeg er saa meget 
gSLmme\.Cit.l851.(AarbSkive.l910.2l).(hun) 
begyndte nu at lakke ti\2L2Lrs. Pont.DR.'^I. 
182. jf: nu lakker ogsaa jeg paa det sid- 
ste Vers dér i Huset. KBramson. Mødre. 
(1901).24. 

III. lakke, v. ['laga] {vint besl. m. likke; 
jf. (ældre) holl. lakken ved siden af lekken, 
likken, slikke; dial.) suge, slikke (en vædske) 
i sig; I abe. *som Kippe-Kalv af Saae, | 
Melk jeg vilde lakke. (xrwidtv.Saxo.II.68. 
OrdbS.(Fyn. Loll- Falsfer). 

IV. lakke, v. ['laga] -ede ell. (nu næppe 
br.) -te (Moth.L19). vbs. jf Lakkeri. {sv. 
lacka, no. lakke, nt. lakken; a/l. af I. Lak) 
1) (nu kun dial.) til I. Lak 1 : d. s. s. lakere. 
Moth.L19. VS O. OrdbS.(bornh.). 2)(talespr.; 



jf. „dagl.Tale."MO.; til 1. Lak 2: tillukke, 
forsegle med lak (2). Moth.L19. lakke en 
Flaske. MO. Postmanden lakkede Brevet. 
Bang.L.20L Saften koges 1 Kvarter . . og 
hældes strax paa varme Flasker, proppes 
og lakkes med det samme. Const.GH.157. 
han (slog) en Dag en Prop ned i en halv- 
tømt Brændevinsflaske, lakkede den om- 
hyggeligt til med rødt Lak. HPHanss. 

10 T.125. 3) (dial.) til L Lak 4, i udtr. som 
lakke en skalle, give et slag i ansigtet. 
Feilb. 4) {sml. klistret 3, lave (en) til (u. IV. 
lave l.i);vulg.) i udtr. som lakke en (godt) 
til f give en haard behandling, haard medfart; 
spec. dels: rakke til, snakke ondt om (Ravn- 
Jonsen. Jens Abrahams^ Historier. (1905). 27), 
dels: drikke fuld (Florian.Br.l6. Feilb.). 

V. lakke, v. ['laga] -ede ell. f -te (Moth. 
LI 9). vbs. t -else (smst.). {ænyd. d. s.; fra 

2Q nt. laken, dadle; afl. af II. Lak; jf belakke, 
I. Lakke) \) (nu kun dial.) anklage, rette 
beskyldning imod ell. bagtale, give øge- 
navn olgn.; ogs.i forb.m.py'æp.paa.: finde 
mangler ved; udsætte (noget) paa. al- 
tid har hånd noget at lakke på. Moth.L20. 
VSO. Esp.201. OrdbS.(Møn). den, der lak- 
ker, faar en lak. smst.(Sjæll.). 2) f ^ forb. 
m.præp.p&a.: lide mangel paa; mangle. 
det lakker på alting (o: alting mangler). 

30 Moth.L20. VSO. 

lakke-lø§i, adj. (f lakkes-. Moth.L20) 
(glda. d. s.; til II. Lak; nu kun dial.^ som 
ikke har lidt skade, overlast; ubeskadiget; 
uden lyde (jf. lydesløsj; i ordspr. laan skal 
gaa lakkel øs(t) \i\em.Mau.o264. Høysg. 
S. 19. Feilb. 

l^akkerl, et. (nu sj.) vbs. til IV. lakke. 
II til IV. lakke 1: lakering. Jordarter, der 
ere brugbare til Maling, Anstrygning og 

40 Lakkeri. VareL.( 1807). 1.439. 

lakken«- 1 OH, adj. se lakkeløs. 
liak-kunnt, en. (fagl.) den kunst at 
fremstille lakarbejder ('.//'.Lakerekunst j. SaU 
XV.261. -lak, en, et. {efter en^. laclake; 
fagl.) rødt farvestof, fremstillet af gummilak. 
OpfB.^VI.495. VareL.^293. -Iwder, et. 
(fagl.) om en slags rødgarvet læder, der paa 
narv- og kødside er overtrukket med en bøjelig 
lak, ell. om kromgarvet læder, der er lakeret 

50 paa narvsiden; lakeret læder. VareL.H68. 
t -magrer, en. person, der fremstiller lak. 
EPont.Atlas.IT.79. -male, v. (fagl.) give 
et overtræk af lak; lakere, lakmalede Møb- 
ler. FrPoul8en.MH.II.56. -maleri, et. 
maleri, dekoration paa lakarbejde. Sal.'^XV. 
261. -mester, en. (fagl.) værkmester paa 
lakfabrik. DagNyh.^lnl911.A.2.8p.2. 

l^akmiiH, eii. ['lagmus] (nu sj. Lakmos. 
Mofh.L83 (lakmos). vAph.Nath.VII.433. 

60 VSO. MO. Hage.^880. jf. skaansk lakkemos 
(Rietz.390). f Lægmos. Moth.L83). uden flt. 
{ænyd. lakmos, sv. lackmus, no. lakmus; fra 
ty. iackmus og holl. lakmoes (ældre: le(e)k- 
moes, ,//". ew.^f. litmus^; 2. led er vistnok Mos, 
grødlignende masse, 1. led maaske besl. m. 
lække ; fagl., nu især kern.) et af forsk, plan- 



liakniiis- 



lakred 



224 



ter fremstillet farvestof, der i fri tilstand 
er rødt, men bundet til alkalier blaat, hvorfor 
det anvendes som prøvemiddel i kemien (idet 
rød lakmus farves blaa ved berøring med 
et alkali, blaa lakmus farves rød ved berø- 
ring med syre). Adr.^/il?62.8p.9. VareL. 
(1807). II. 142. Christ.Kemi.189. JLaknius-, 
i ssgr. (fagl) -blaa, adj. SétB. -farve- 
en. Briinnich.M.lM. MO. -lav, en. (j 
-læk. VSO ). (nu næppe br.) ^ en slags 
skorpelav, Lecanora parella Ach., hvoraf 
fremstilles lakmus. Funke. (1801). II. 569. 
VareL.(1807).II.148. -papir, et. rødt ell. 
blaat, med en opløsning af lakmus farvet 
trækpapir, brugt som prøvemiddel i kemien. 
Olufs.NyOec.I.llé. Christ.Kemi.13. -plan- 
te, en. plante, hvoraf der fremstilles lakmus. 
SaUXV.263. -preve, en. E:avebrL.H28. 
-tinktur, en. opløsning af lakmus i alko- 
hol. 0lufs.Ny0ec.I.128. SaUXV.263. 

lakouitfik, adj. [la'ko-'nis^] {jf.Jy. la- 
konisch; efter lat. laconicus, gr. lakonikos, 
adj. til gr. Låkon, lakoner, spartaner) 1) 
(hist.) som hører til ell. stammer fra 
Lakonien (Sparta). *ej lakonisk Purpur- 
stof I til mig (o: Horats) Klienters ædle 
Fruer spinde. StSprO.Nr.70.34. (den) lako- 
niske ti&yhugt.SaUXV.263. 2) (egl.m. hen- 
blik paa det forhold, at de spartanske yng- 
linge i oldtiden oplærtes til at give korte og 
præcise svar; især CO) om udtryk(s-maade): 
Kort, sammentrængt (men dog tilstrækkelig 
indholdsrig ell. tydelig); knap og koncis; 
kort og fyndig, (det danske sprog) er ikke 
alt formeget laconisk og kort som det 
Spanske. B^o?6.0H/io^r.P6. Giv mig eders 
Meening tilkiende med en kort Laconisk 
sentenz. KomGrønneg.II.432. hans Sam- 
taler med det smukke Kjøn . . bestod fra 
hans Side kun i laconiske Svar. Blich. 
(1920).VIII.6. Brandes.DD.224. han (stræ- 
ber) efter at skrive sammentrængt, lako- 
nisk. VVed.B.436. 

liak-ovn, en. (fagl.) ovn, hvori blik- 
genstande, cykler olgn. indsættes til tørring 
efter at være lakerede (med ovnlak). Dag 
Nyyy8l913.2.8p.2. 

JLakrids, en, i bet. 1 ogs. et (Feilb. 
Brenderup.§7. jf. Saaby.''), [la'kris] (nu 1. br. 
Lakrits, Moth.Conv.L5.VareL.( 1807 ).IL144. 
MO. Panum.421. Krak.1927. 11.106. — f Li- 
qvirits. NyeHygæa.II.(1823).315). flt. (om 
forsk, slags) -er (jf. Figur- og Baandlakrid- 
ser. TelefB.1929. sp.4288). (ænyd. lakrits, 
laqvirits, ligrisse, æda. likrizæ, lykriz ofl. 
(Sarp.Kr.302), sv. lakrits, no. lakris, ty. la- 
kritze, mnt. lackeritze ofl., holl. lakris, eng. 
licorice, fr. réglisse osv.; fra mlat. liqui- 
ritia, omdannd (vel m. tilknytning til li- 
quor, vædske) af gr. glykyrrhiza, af gr. 
glykys, sød (se Glycerin j, og rhiza, rod) 
1) saften af lakridsrod, der udtrækkes 
ved kogning med vand og derpaa inddampes 
og afkøles til en sort ell. sortebrun masse, 
der kommer i handelen i form af blokke, 
stænger, baand, pastiller osv. (jf. Stang-, 



Bændellakrids^ og bruges som middel mod 
hoste, hæshed ell som slikkeri. VSO. Green. 
UR.230. MentzO.Fl.288. Til større For- 
brugere formes Lakrissen i Blokke paa 
6 Ks.VareL.^469. børnene købte to styk- 
ker lakrids i engelsk lakrids, se II. en- 
gelsk 3. renset lakrids, d. s. s. Lakrids- 
ekstrakt. Sa/.'X 7.564. II være solgt til 
lakrids, (dagl.) være fortabt, kajmt; (nu 
10 oftere:) være solgt til stanglakrids. Det er 
da godt . . at der er nogen, der kan rejse 

Eaa Studierejse vi andre er solgt til 
akrids. Thuborg.F.133. En skønne Dag 
kommer Kreditorerne og saa er vi alle- 
sammen solgte til Lakrids. Rosenkrantz.A G. 
45. 2) Sf 2.1) (nu næppe br.) om slægten 
Glycyrrhiza L. af de ærteblomstrede, især 
arterne G. glabra L,, lakridsplanten (åen 
glatte lakrids. VareL.(1807).II.144. VSO.), 

20 og G. echinata L. (åen piggede lakrids. 
VareL.n807).II.144. den uægte lakrids. 
vAph.Nath.V.ll). JTusch.102.306. vAph. 
Nath.V.ll. VSO. MO. 2.2) astragel, Astra- 
galus L. (jf. Bjerglakrids^; i forb. vild 
lakrids, sødbladet astragel, A. glycyphyl- 
lus L., hvis smadblade har en smag, der min- 
der om lakrids. vAph.Nath.V. 13. VSO. SaU 
11.286. liakridts-, i ssgr. (f Lakrise-, se 
u. Lakridsrod), især a/" Lakrids 1. -baand, 

30 et. lakrids i form af et baand, bændel; 
bændellakrids. Krak. 1927. II. 67. -eks- 
trakt, et. (fagl.) produkt, fremstillet ved 
opløsning af lakrids i koldt vand og ind- 
dampning af det klarede udtræk; renset la- 
krids. VareL.^469. -kage, en. 07- "Pa- 
stil; nu næppe br.) lille kage ell. pastil af 
lakrids. vAph.(1764). Tychsen. A. II. 623. 
-konfekt, en. konfekt, hvori der er lag af 
lakrids. Krak.1927. II. 920. -limonade, en. 

40 (nu 1. br.) d. s. s. -mikstur. S&B. -miks- 
tnr« en. en vandig opløsning af lakrids- 
ekstrakt og salmiak, brugt mod forkølelse 
(jf. -limonade, -vandj. Hag.VI.485. -pa- 
stil, en. pastil, lavet af lakrids (jf. -kagej. 
Krak.1927. 11.920. -[plante, en. ^ Gly- 
cyrrhiza glabra L. (jf. Lakrids 2.i/ Yareh. 
(1807).II.143. MentzO.Pl.288. -raad, en. 
(1. br.) spøg. betegnelse for læge ell. apoteker. 
Eansen.(1896).28. -rod, en. (f Lakrisc-. 

50 vAph.(1759)). i) om rod (og udløbere) af 
lakridsplanten, hvoraf fremstilles lakrids (1); 
især om den tørrede rod, der bruges som 
lægemiddel ell. som slikkeri (jf. -træ samt 
Elandsklov 2). vAph.Nath.V.12. Panum. 
421. et Stykke lj2i\LYitSToå.KMich.PG.128. 
2) ^ (dial.) bittersød natskygge, Solanum 
dulcamara L. JTusch.341. -rod-pnlver, 
et. (især apot., med.) afførende pulver af 
lakridsrod; grønt pulver. Panum.421. -saft, 

60 en. (fagl.) den af lakridsroden udpressede 
saft; lakrids (1). Moth.L21. VareL.(1807). 
11.143. VareL.^517. -stang:, en. stykke 
lakrids af form som en stang; stykke stang- 
lakrids. VortHj.IIl.175. -vand, et. d. s. s. 
-mikstur. D&H. 
lak-rød, adj. [1.2] af en rød farve som 



225 



Lakrar 



Laksefan^st 



lak; cinnober med sort (jf. -f arvet j. Lange. 
11.370. lakrøde Hummer paa et Fad.JF 
Jen8.A.I.67. -rar, et. (fagl.) om lakerede 
oa flækkede spanskrør (rotana), brugt til 
flettearbejder. Hannover. Tekstu.I.14 7. 

I. liaks, en. [lags] Høysg.AG.éS. fif. d.s. 
ell. (nu dial.) -er (Fetlb.) ell. (nu ikke i rigs- 
spr.) -e (Borrebye.TF.530. jf. Esp.§1224). 
(ccda.lax (Småstykker. (1884-91).35), sv.lax, 
no. laks, oWn. lax, /v. lachs, oen^^. leax; til- 
svarende ord i balto-siaviske sprog og tokarisk) 

1) ^ navn paa den i floder ell. aaer yng- 
lende fisk Salmo salar; ogs.(zool.) om den 
slægt (Salmo) af laksefiskenes familie, der om- 
fatter laks og ørreder (SaVXY.264), ell. (fisk.) 
spec. om de blanke fisk af denne slægt (laks og 
ørreder) i modsætn. til de farvede (graaørreder, 
laksørreder); ogs. om fisken i tilberedt stand 
(kogt, stegt, røget). vApli.Nath.V. 70. Krøyer. 
11.540. *Led ved Mad men sulten | lader 
han Laks servere. | Laks er hans Yndlings- 
spise. J7Jens.Z)t.5i. *Ro, ro til Fiskeskær 1 1 
Hvilke Fiske fanger vi der? | Laksen den 
fede. Børnerim.1.9. DanmFauna.XV.136. |i 
i udtr., der hentyder til (en i tidligere tid 
brugt) ristning af (saltet) laks paa papir. 
Forgangen Dag fandt jeg Herrens Cata- 
logus over sine Lin-Klæder i Kiøkkenet; 
det havde den forbandet Pige faat fat og 
vilde riste Lax ]pSi2i.Holb.Stu.II.4. han 
sagde at de (o: projekterne) kand komme 
mig til Nytte i Kiøkkenet for at steege 
Lax eller Flesk psiSi. sa.Rpb.III.l. jf. sa. 
Skiemt.C7^. \\ billedl. ell. i sammenligninger. 
*B. strax | Var frisk og heel igien, og 
vever som en Lax. Bagges.1.21. *Slap Dig 
Lykkens Lax | Af Haanden. Winth.1.245. 
før ham forsigtigt som en Laks, indtil jeg 
kan komme og faa Katscheren under ham. 
jyjens.Bi.82. springe som en Laks i Lege- 
tiden. i)<fcB^. II i særlige forb. fer sis. laKS, 
dels om (frisk) laks, der ikke er røget (ell. 
saltet). Moth.L21. Krak.1927. 11.921. dels 
d. s. s. ferskrøget laks. Jeg vil have et 
Stykke (smørrebrød) med Kaviar, et med 
røget Laks og Røræg, men ikke fersk 
Laks, det er saa åyTt.BerlTid.^V9l929.Sønd. 
9.sp.l. ferskrøget laks, laks, der er rø- 
get uden først at være saltet. Krak.1927. II. 
920. lille laks, (nu næppe br.) spec. om 
laksørred. vAph.(1772).III. røget laks, 
laks, der er underkastet røgning, smst. Krak. 
1927.11.1136. Randers laks, om laks fra 
Banders (bekendt for deres godhed). *Han 
. . bad mig strax, | Hans Giest jeg vilde 
være | Paa ferske Giedder, Randers Lax. 
Beenb. 1. 142. BudBay. EP. III. 49. *Jeg 
kj endte ei til røget Lax fra Randers, | 
Jeg kj endte ei til dansk og baiersk 01. 
AÉecke.61. Schack.302. han er kendt som 
Randers Handsker og Randers ljaks.D&H. 
lægge løg paa laksen, (nu næppe br.) 
rette ell. pynte paa en persons ord ell. hand- 
ling. YS6.III.L177. 

2) O/, ty. dial. lachs kriegen, faa prygl) 
'\ prygl; klø; overhaling; revselse. Du 



skal fåe laks.Jfo<A.L^i.*Prygl-supper, dun- 
cke-steg, og lax | Klap-fisK, og bancke- 
pande. Cit.beg.l8.aarh.(Thott8''469.282). jf.: 
*At Advedøre Mænd ey baske skal dit 
Øre, I Og med sin tørre Lax din Reyse- 
Kappe smøre. JFrii8.216. give (en) laks 
medløgpaa, prygle (en). Moth.L21. VSO 
III.L177(„i daglig Tale"). 
IL GJ laks, adj. [lags] intk. og adv. d. s. 

10 ell. -t. (ty., eng. lax; fra lat. laxus; besl. m. 
glda. slag, slap (sv. slak, eng. slack osv.), 
samt m. laggerløs og de der nævnte ord; 
jf. I. laksere) ikke snævert afgrænset; vid; 
rummelig; svævende; ogs.: uden fasthed; 
løs; slap; oftest om løshed, slaphed m.h. t. 
moral. Vore Sæder ere maaskee nu mere 
laxe end for et Aarhundrede siden. CJ 
Kayser. Den kgl. Fødselsstiftelse. (1845). 128. 
BSchmidt.SS.250. Censuren var temmelig 

20 laks, naar det da ikke drejede sig om Sa- 
tirer mod Gejstligheden. 7 Fed.^.5^4. han 
er i det hele en nogenlunde lax Person- 
nage, den samme Fritz I SvLa.K.46. det 
er et noget laks(t) begreb j || f (med.) 
løs i kødet, en 63-aarig Kone, af en mere 
tør end lax, mere mager end feed Legems- 
bygning. JoumalMedChir.IV.226. 

liaks-, i ssgr. (især fisk. ell. zool.) af I. 
Laks 1 ; undertiden veksler Laks- og Lakse-, 

30 se u. lakse-farvet, -gaard, -rig, -rød. Laks- 
elv, -mund, -ørred. 

Iiak-8ag;er, pi. (1. br.) lakarbejde(r). 
JLange.III.183. 

liaksativ, et ell. (nu næppe br.) en 
(Bagges.NK.188). [lagsa'ti.V] fit.-zr, (fr. (re- 
méde) laxatif, fra lat. laxativus, til laxare, 
se 1. laksere; især med.) afføringsmid- 
del. vAph.( 1764). Tode.ST.1.45. hvor falder 
De paa Sligt; reis, adspred Dem, tag et 

40 Laxativ. Kierk. XL 70. UBirkedal.(StSprO, 
Nr. 90.24). billedl.: Krig er et Laxativ for 
Stater, som lider af Forstoppelse; når 
Midlet virker, drejes Nøglen om.Børd.SF, 
Fort. 

Isakse-, i ssgr. (især fisk. ell. zool.) af 
I. Laks 1 (jf. Laks- j , fx. (foruden de ndf. 
medtagne) Lakse-art, -familie(n), -fiske- 
r(i), -form, -hop, -net, -slæfft(en), -yngel; 
om vekslen mi. Laks- og L^se- se Laks-. 

50 -aborre, en. ^ om nordamerikanske fisky 
der baade minder om laks og aborre, Sal- 
mopercæ. BøvP.III.313. -baad, en. spec, 
om større dæksbaad, hvorfra der fiskes lak» 
med kroge. SaU VIII. 154. f -barn, et. 
(ænyd. d. s.; ty. lachskind) lille (ung) laks. 
Laxebarn . . En lille Afart af Laxen som 
og kaldes Tart. Andre Zoologer ansee 
den for eget Species og kalde den Salmo 
Eriox (o: graalaks, -ørred). VSO. -bug:, 

60 en. (nu næppe br.). Saltede Laxebuge. 
Huusm. (1793). 166. VSO. -elv, en. se 
Lakselv. f -fang:, en, et. d.s. 8. -fangst; 
ogs. om sted, hvor der fanges laks. Moth.L21. 
ved samme vandfald (er der) en stoer 
Laxef ang. JJuel. 70. Her er godt Laxe- 
fang. VSO. -fang^st, en. fangst (fiskeri) 



XII. Rentrykt »/s 1930 



16 



227 



liaksefarve 



liaksetrappe 



228 



af laks; ogs. om udbyttet heraf. (jf. -fangj. 
Holb.DNB.35. Borrebye.TF.60. VSO. MO. 
-farve, en. lyserød farve som laksens kød 
(jf. -farvetj. Handsker af samme Lakse- 
farve, som hans Slips h&våe.EmmaKraft. 
Fortællinger forBørn. (1897). 57. -farvet, 
adj. (ogs. laks-), af laksefarve; lyserød 
med gult. EmmaKraft.Fortællinger forBørn. 
(1897 ).59. D&H. en ældre laksfarvet 
Robe. Bang.L.883. HavebrL.^330. -fisk, 
en. især i flt., om den familie af benfisk, 
hvortil bl. a. laks hører; Salmonidæ. Brehm. 
Krybd.829. Sparck.ND.95. -flue, en. kun- 
stig flue, brugt til laksefiskeri. Frem.DN.535. 
Fleuron.VS.157. -fælde, en. om indret- 
ning til fangst af laks (jf. -gaard^. Fleuron. 
VS.9. -g^aard, en. f s/. Laks-. Ribe Amt. 
1913.420). 1) gaard (1.2) til fangst af laks, 
der fra havet vandrer op i aaer, elve osv. 
DL.5—10—44. AF Just. Naturhist. (1802). 
378. LovNr.56^U1888.§50. man tillader, at 
Aaen i Legetiden altid . . fuldstændigt 
spærres med Næt eller Laxegaarde. -Bo- 
gan.II.10. Feilb. 2) (l.br.) gaard (S.i), hvor- 
fra der drives laksefiskeri. Karle og Piger 
(der) fæstede sig til Tjeneste i en . . „Lak- 
segaard" (o: ved Randers), betingede sig, 
at de ikke vilde være forpligtet til at 
spise Laks mere end to Gange om Ugen. 
AarbTurist.1924.53. -g^arn, et. garn til 
fangst af laks; især om stormasket garn, der 
ikke holdes nede i vandet af sten i garnets 
underkant, men ligger løst i overfladen af 
vandet. Slange.ChrlV.239. Krøyer. II. 566. 
Scheller.MarO. -g^edde, en. /f især i flt., 
som navn paa en (i Ny-Zeeland, Tasmanien, 
Sydafrika, Sydamerika ofl. steder levende) 
familie af ben fisk, der i udseende minder 
om laks, men har een rygfinne, der sidder 
som hos gedden over gatfinnen; Galaxiidæ. 
SaUXV.270. 

JLak-seg^l, et. [2] en stor Lærredskon- 
volut med to brudte Laksegl paa. Schand. 
BS.445. Feilb. 

Li akse-kar, et. (nu næppe br.) d. s. s. 
-]siiste.(Kalk.V.653). VSO. MO. -kiste, 
en. kiste (L2.4) til fangst af laks (jf. -karj. 
vAph.Nath.V.79. Fleuron. VS. 141. -kob, 
en. se u. Kob. -kogleri, et. virksomhed 
til henkogning af laks. Riget.^^lhl912.4.sp.l. 
-line, en. en 60-72 m. lang line (m. kenser 
og kroge), der er del af en lakselænke (jf. 
-tø\). PNSkovgaard.B.68. BornholmsAvis. 
Vil925.2.sp.7. -lo, en. se u. I. Laa. f -lus, 
en. krebsdyret Lemæopoda salmonea, der 
snylter paa gællerne af laks. vAph.Nath.V. 
85. OFMull.ZoolPr.226. Krøyer.II.581. 

Liaks-elv, en. (ogs. Lakse-. Slange. 
ChrIV.239). elv, der er rig paa laks. Sal.^ 
XVIII.87. 

Isakse-lænke, en. (bomh. -lænk. Esp. 
201). {ænyd. d. s. i bet. „række lahsegam" 
olgn.) en slags langline, brugt til laksefiskeri 
i Østersøen, bestaaende af laksetov og lakseline 
m. m. Raivert&SGarlieb. Bornholm. (1819). 
262. Drechsel.Saltvfisk.58. -mad, en. stykke 



smørrebrød med (røget) laks som paalæg. 
D&H. -mnnd, en. se Laksmund. -plads, 
en. sted, hvor der fiskes laks. de bedste 
Laxepladser (o: ved de no. elve) er i Eng- 
lændernes Hænder. Bogan.I1.21. 

L laksere, v. [lag'se-'ra] -ede ell. (1. br.) 
-te (PAHeib.US.607). vbs. -Ing (Larsen), 
{ænyd. d.s., sv. laxera, ^v. laxieren; fra lat, 
laxare, til laxus (se II. laks>; i rigsspr. 

10 nu gldgs.) dels om middel: gøre afføringen 
løs, rense maven, fremkalde afføring, 
virke afførende; dels om levende væsen: 
have afføring, faa maven renset ud 
(v. hj. af afføringsmidler). Samme vand har 
dend art, at det laxeerer uden nogen piine. 
JJuel.431. hvor mange Gange bør man 
lade sin Patient Isixere? Agerbech.FA.1.68. 
•Folket bad og kanonerte, | naar han (o: 
kongen) laxerte. PAHeib.US.607. Tisane .. 

20 smagte omtrent saa godt som Te og . . 
virkede (ikke) altfor lakserende. Person% 
Frihed.l922.Nr.l0.2.sp.2. Feilb. jf.: Der (o: 
i den anden og bedre verden) laxerer man 
Dukater og vomerer Specier. Bagger. 1. 143. 
II ofte i forb. give en noget ind, tage 
noget ind at Taksere (paa), give, tage 
et afføringsmiddel, tage Rhabarbra ind for 
at laxere pasL. Holb.Abrac.III.3. en dum 
Doctor, der gav hende noget ind at laxere 

30 paa, endskiønt hun var frugtsommelig. 
Biehl.DQ.IV.123. De som lade sig aare- 
lade eller tage ind at laxere. Tode.ST.II. 
81. II hertil (især apot.) ssgr. m. Lakser- (nu 
sj. Laksere-. Overs, af HolbLevned.198. Tode. 
ST.I.14.II.108. jf. MO.), der betegner forsk, 
(tidligere ell. nu brugte) afførende midler, fx. 
Lakser-drik (OeconH.(1784).III.38. VareL.* 
523), -konfekt, -korender ( VareL.^603. Re- 
cept-Bogen.[1912].21), -middel (Bagges.DV. 

40 X.328. Aller. II 1.527), -mælk, -pille (Holb. 
Ep.1.328), -pulver, -rod, -saft, -salt (Tych- 
sen.A.II.326), -te, -vand, -vin, se især Apot. 
(1791).55.103f. VSO. 
IL laksere, v. se lakere. 
liakserer, en. se Lakerer. 
CO lakse-rig;, adj. (ogs. laks-, Moth. 
L21. VSO.). lakserige Floder. NaturensV. 
1914.121. 
I. I^aksering;, en. se u. I. laksere. 

50 II. Laksering;, en. se Lakering. 

lakse-red, adj. (ogs. laks-. Pont.DR.^ 
1.295). d. s. s. -farvet. VareL:'204. NatTid. 
^ysl912.M.Till.4.sp.5. -sild, en. /r navn 
paa en stor afdeling saltvandsfisk m. krop 
som en sild (Scopelidæ) ell. spec. om slægten 
Maurolicus. Krøyer. III.113. DanmFauna. 
XV.180. Spårck.ND.llO. -spyd, et. spyd- 
lignende redskab, hvormed man stanger laks. 
Brandes.V.278. BMøll.DyL.III.155. -tov, 

60 et. et 80-90 m. langt tov (del af en lakse- 
lænke), i den ene ende forankret til en sten, 
i den anden fastgjort til en glaskugle. Sal.^ 
XV. 719. -trappe, en. trappelignende an- 
læg i vandløb, der letter laksene vandringen 
op ad vandløbet paa et sted, hvor de etters 
vilde møde en hindring (et vandfald ell. 



liaksetøj 



lala 



230 



stæmmeværk; jf. -ve]). OpfB.mi.252. SaU 
VIII. 167. -toj, et. alt hvad der bruges 
til fiskeri m. lakselænke. OrdbS. -vej, en. 
om anlæg (som laksetrapper olgn.), der letter 
laksene vandringen op ad vandløb. OyfB? 
III.252. -vind, en. om fralandsvind (idet 
laksen helst vandrer ind i fjorde og floder 
ved en saadan vind). Krøyer. 11.567. BMøll. 
DyL.III.152. -arred, en. se Laksørred. 
laks-farvet, adj. se laksefarvet, -fo- 
rel, en. /f ung laks, der endnu ikke har 
forladt ferskvandet (og i farve ligner forel- 
ler); tidligere om havørred (laksørred). vAph. 
Nath.II.473. YareL.( 1807). 11.150. FrkJ. 
Kogeb.180. -gaard, en. se Laksegaard. 
-g^al, adj. af laksefarve, som falder i det 
gule. Mdm. Berard (o : en terose) . . fyldt, 
vellugtende, mørk laksgul. Havebrugs- 
højskolen Vilvorde. Hovedkatalog. 1927-28. 27. 



Laduk (Biehl.(Skuesp.VL359). vAph.Nath. 
V.5(„l dagligTale"). OeconH.(1784).II.224. 
jf Ladukfrø. FolkLægem. III. 65). flt. -ker 
(LTid.17S8.653. Lægen.reg.). (glda. (flt.) lak- 
tukæ (2Mos.l2.8(GldaBib.)), æda. Xectukæ 
(Harp.Kr.303), sv., no. laktuk, ty. lattich 
('mn<.lattuke,lattike,oA<.ladduch(a),latoch^, 
fr. laitue; fra lat. lactuca, afl. a/'lac (gen. lac- 
tis^, mælk; navnetp.gr. af planternes mælke- 
10 saft; nu især bot.) 2( salat, Lactuca L.; 
især om havesalat, L. sativa L. (spec. om de 
former, der ikke danner hoveder : snitsalat. 
FJCJensen.Da.Havebog.^ (1888).159. Have- 
brL.UL324). JTusch.120. vAph.Nath.V .5. 
Tode.ST.lI.62. Lange. Flora. 376. Vaser 
fulde af Fennikel og Laktuk. Gjel.Anti- 
gono8.(1880).31. giftig laktuk, giftsalat, 
Lactuca virosa.Vworg.Pl.(1793).156. Horne- 
mann.OP.410. VareL.^266. tornet lak- 



(9 -hed, en. (l.br.) det at være laks (II). 20 tuk, tornet salat, Lactuca scariola L. Ma- 



hendes hyppige Brug af narkotiske Mid- 
ler har forhøjet hendes moralske Lakshed. 
BerlTid.y3l921.Aft.7.sp.2. 

Lak-skind, et. (fagl.) d. s. s. -læder. 
AndNx.PE.III.5. -skjoldlas, en. (zool.) 
insektet Coccus lacca, der ved sit stik (paa 
grenene af forsk, ostindiske træer) frembrin- 
ger (gummi)lak. VareL.(1807).I.435. BøvP. 
11.233. -sko, en. [31 sko af lakeret læder. 
Bang.L.225. Buchh.UH.22. 

Laks-mund, en. (ogs. Lakse-. VSO.). 
(nu næppe br.) person, der holder meget af 
laks. Moth.L2L VSO. 

Lak-spalt, subst. [3] (fagl.) ved spalt- 
ning frembragte tyndere læderstykker af 
kalveskind, hvoraf fremstilles lakeret læder. 
Hage.*906. 

Laks-papir, et. (nu næppe br.) papir, 
hvori laks ell. laksemad indpakkes. Vor Fro- 



riboe.Ill.Havebog.L(1920).217. vild lak- 
tuk, skovsalat, Lactuca muralis [ L.JLessing. 
JTusch.120. VSO. Laktnk-fro, et. om 
frø af giftig laktuk ell. om valmuefrø. Folk 
Lægem.I.41.II.ll. -hoved, et. (nu næppe 
br.) hoved af (hoved)salat. ThSchmidt.E.34. 
-salat, en. (nu næppe br.) om salat, til- 
beredt som ret. Tode.ST.II.62. 
Lakune, en. [la'ku'na] (tidligere ogs. m. 
30 lat. form Lacuna. Langebek.Breve.36). flt. -r. 
(sv. lakun, no. lakune; fra lat. lacuna; egl. 
sa. ord som Lagune; især fagl.) tomt rum, 
manglende parti i et hele, en sammen- 
hængende række; især om manglende parti 
af en tekst, et manuskript; hul (1.6). 
Editor er bleven sat i Stand til at fylde 
adskillige Lacuner, som have været i de 
forrige Eåit\oiiQT.LTid.l720.Nr.24.2. *Tex- 
ten, du behandler, lig de gamle | Aucto- 



kost er fortæret, og der er ikke Andet 40 rers Skrifter, som vi Lærde samle, | Ved 



tilbage end Laxpapir og lignende Lev- 
ninger. Hrz. XIII. 201. Aarestr. SS. III. 149. 
•riff, adj. se lakserig. -rosa, adj. (især 
fagl.) om en mellemfarve mellem rødt og 
orange. Hee And. AH. 111. Havebrugshøjskolen 
Vilvorde.Hovedkatalog. 1927-28.28. -rod, 
ndj. se lakserød. 

Lak-stauff, en. [2] stangformet stykke 
lak; en stang lak. VareL.(1807).II.137. Feilb. 
-stovle, en. [3] støvle af lakeret læder. 50 
Drachm.F.1.259. Wied.Fæd.332. 

Laks-orred, en. (nu næppe br. Lak- 
se-. Stibolt. SF. 47. — nu kun dial. Laks-ørt 
(EPont.Atlas.1.652), -ørte (SBloch.Sprogl. 
303), -øred (Stibolt.SF.48. OrdbS. (Skovs- 
hoved)). Jt dels om farvet laks ell. ørred (jf. 
Laks sp.225^^); dels om den udvoksne van- 
dr eørr ed, der ligner en laks; havørred (jf. 
Laksforel;. Krøyer. II. 586. FrkJ.Kogeb.130 



en Lacune stundom gaaer istasi. Hrz.D. I. 
101. At studere det danske Folks hele 
Følelsesliv igjennem den (o: den danske 
litteratur) er ikke muligt; dertil har den 
altfor store hRcuner (Brande8.IV.2 : tomme 
Rum ).Brandes.E. 9. Det mægtige Materiale 
viste ikke faa Lakuner. Regnskabets . . 
Poster gav idelige Gaader at gætte. ORung. 
VS.67. 

Lak-viol, en. (Jf. sv. lackviol, ty. lack- 
viole ; mt næppe 6r.) ^ d. s. s. Gyldenlak 2. 
HaveD.(1762).201. L f -værk, et. om 
lakfernis ell. lakarbejde. Moth.L19. VSO. 
II. -værk, se Latværge. 

Lakaj, en. se Levkøj. 

Lal, en. se I. Lalle. 

lala, adv. og adj. [la'la] (ofte skrevet i 
to ord la \a). {fra fr. lå lå (la la), (beroli- 
gende:) saa saa, saa sagte, ogs.: (kun) saa 



DanmFauna.XV.150. Sal.^XV.266. || (sj.) 60 nogenlunde olgn.; talespr.) som adv. ell. som 



som skældsord, to Puncher i en telegrafisk 
Fart I Forstaar Du (o : en opvarter )y Du Lax- 
ørredl Schand.TF.II.307. 
Lak -taske, en. [3] taske af laklæder. 



Laktak, en. [lag'tu^l (nusj.t rtgsspr. 
Lat(t)uk (Moth. Conv.L7. C%t.l929.( OrdbS.)), 



præd.: (kun) saa som saa; (kun) saa 
nogenlunde; taalelig(t); ikke videre 
god(t). mit Helbred er . . godt, det be- 
tyder i mit Sprog, hvad andre Mennesker 
kalde la la, eller saa ssi2i.Rahb.Tilsk.1794. 
561. „Hvorledes går det, Charles?" spurgte 



15' 



281 



lialle 



lalle 



232 



han venligt ud i Haven. „Ah jol" svarede 
denne . .: „La la." TomKrist.LA.190. De' 
er lala med Udkommet. OrdbS.(Fyn). || 
især i forb. saa lala ell. (1. br.i rigsspr.) 
saådan Ula. (Heib.Poet.VIL254. KaiHolb. 
FC.VIL145. Feilb.).KomGrønneg.L314. Jeg 
lever forresten saa lå lå. Blich.(1920).X. 
164. „Hun har sine Sider. Jeg skal ikke 
disrekommandere hende . . *Hun er saa 
lalal" — „Ja vell | Det er alle Piger | Nu 
om Stunder." BøghJL102. Min Sverigs 
Reise gik saa \aXsi.Bang.Va.53. \\ (sj.) som 
attrib. adj. *han og hun og Noer, | Er nu 
i saa la, la Humør om Bord. TBruun.II. 
141. 

I. lialle, en. ["lab] (•\ Lal. LTid.1724. 
852). flt. -r. (ænyd. lal; maaske til HI. lalle 
(egl. om noget slapt nedhængende olgn.), ell, 
(egl. spøg.) omdannelse af I. Lab ell. lig- 
nende (hypokoristisk) dannelse som (og til 
sa. rod som) dette ord, sml. jy. lalleker, korte 
strømper, pæsselalleker, spøgende betegnelse 
for fødder : pusselanker (Fetlb.), isl. lall og 
labb, sagte gang, slentren, lalla og labba, 
gaa langsomt, slentre olgn.; nu sj. i rigsspr. 
uden for den 1.47 nævnte anvendelse; jf.: 
„Talespr." Levin.; „bruges sielden." MO.) 

1) om forsk, dyrs (især bjørnes, hundes, 
kattes) (forreste) fødder; lab (LI); pote (jf. 
BiørneltL\le).Ps.l0.10(Chr.VI). alt det, som 
gaaer paa sine Laller iblandt alle de Dyr, 
som gaae paa fire Fødder, skal være 
ureent.5Mos.ii.57. Det (d: havdyret) lig- 
nede hart ad en Søe-Orm, undtagen at 
det havde lange Laller ved Siden. Holb. 
Staat.357. naar de (o: nogle græshopper) 
aad, toge de fat paa det som de vilde 
æde med de é foreste Laller siddende 
over ende paa hsigåeelen. Borrebye.TF.474. 
en Kat med eet Hoved, to Haler, og otte 
LåWer. Bagges.L.I.304. VSO. MO. jf. bet. 2: 
(fugleungen) strækker Halsen og de mor- 
somme tynde Laller af Arme fra sig.A^a- 
turensY. 1914.146. en stor Hund . . sprang 
hende op imod Ansigtet, med Forlal- 
1erne paa hendes Biy si. Politivennen. 1800. 
2059. II (fagl.) om sælens lemmer, ved 
Hielp af sine Laller kan (sælen) giøre tem- 
melige Spring. Skrivter af Naturhistorie-Sel- 
skabet. Il.(1790).112. (jf.: Forlallerne . . 
Baglallerne. sms^.iOOj. den venstre Lalle 
af en Sæl. KnudRasm.MS.1.48. (hvalrossen) 
kradsede sig døsigt og mageligt med den 
ene FoT\a}\e.Bangsted.EV.15. \\ suge paa 
lallen, d.s.s.suge paa labben; dels (egl.) 
om bjørn: biørnen suer på lallerne. Jiof^. 
LI. *Naar Biørnen om Vinteren hungrer 
af Nød, I Hånd suer sin Lalle for 011 og 
for Brød. BeynikeFosz.( 1747 ).72. jf.: *naar 
den kolde Alderdom | Paa (kattens) Lem- 
mer falder, | Saa sidder han saa stiv og 
krom I Og slikker sine Laller. Cit.1747. 
(Holberg Aarbog.1920.229). dels om person: 
Nu faer ieg at sue på lallerne. ilfo/Zi-Li. 
Seer De mig an for en Vaabendrager, der 
vil sue paa Lallen (Lieb.DQ.II.88: Lab- 



ben^? Jeg fører bedre Forraad med mig 
paa min Hest end en General, naar han 
m?LrcheTQT.Biehl.DQ.III.107. man fører ud 
og lever vel, saa længe vi har noget, og 
siden suger vi paa Lallen. ^rous.i 7 7i. AV. 
43.3. 

2) (især spøg. ell. nedsæt.) om et menne- 
skes ben, fod (Feilb.), ell.om (stor) haand, 
„pote" (jf.I. Lab 2). Moth.Ll. Wadsk.l5. 
10 den viise Merlin har slaaet Lallen i mig 
til at løse Frue Dulcineas af Tobosos Yot- 
tryUelse. Biehl.DQ.IV. 37. *Huer Kinden 
silkefiin 1 Klap af skruppet Lalle? Grundtv. 
Saxo.II.41. tage Lallerne, dine Laller til 
dig. Levin. („I dagl. Tale"), hun . . rakte 
mig godmodig en stor mørkerød Lalle. 
Bøgh.JT.34. en Slags Skindhylstre draget 
over de uformelige Laller med næsten 
ingen Fingre, der var hans Hænder. J7 
20 Jens.H.29. 

II. lalle, V. ['lala] -ede ell. (nu ikke i 
rigsspr.) -te (Moth.L19). {ænyd d.s., sv. lalla, 
710. lalle, ty. lallen, lat. lallare (i bet. 2), gr. 
lalein, snakke; lydord; jf. I. la samt HL 
lalle) 

1) egl. om børn: frembringe en række 
uartikulerede lyde, især paa en maade^ 
der minder om nynnen; om voksne (især 
sy^e ell. berusede): tale paa en maade, der 
30 minder om spædbørns lyd frembringelser; tale 
ell. synge saaledes, at ordene ikke elL 
vanskeligt forstaas. 1.1) uden obj. Moth. 
L19. Barnets første Lallen . . er musikalsk. 
Kierk.I.51. en graahaaret Krøbling . . lal- 
lede som et Barn. Pont.FL.456. billedl.: 
Skal da Aandens Tungebaand aldrig løs- 
nes paa mig, skal jeg altid lalle. Kierk.1.8^ 
Mangen literær Stymper har siden skabt 
sig Digternavn ved at eftergøre hendes 
40 (o: den B.. C. Andersenske muses) Lallen. 
Pont.(VortLand.^U1905.1.sp.6). \\ (m. over- 
gang til HL lalle 2; nu sj.) i forb. lalle 
med tungen, sorte Tunger, med hvilke 
de (o: svartalferne) lallede ud af Munden. 
Oehl.V8.8. *Med sorte Tunger de (o: dvær- 
gene) lalled igien, I De skiælved i hver 
en Sene, sa.NG.245. jf. (billedl.): •Kneb- 
lernes irrede Tunger | laller i Klokkernes 
Mund. J Vibe.Rullesten.(1918).39. || part. 1 al- 
so lende 6rM^f som adj. * (barnet) som lallende 
sin Moder glæded, | Knap tale kan, før 
om en Stund, en liden, | Det ønsker hende 
helst til Jorden stedet. CKMolb.Dante.TII. 
224. *„Pallas's Sønner" de fødes som of- 
test besværlig ved Tang, | først sent er 
de lallende Dage | med Tandperioden 
forbi. Drachm.Ul).99. den Berusede véd 
ikke, hvad han siger, mærker ikke de 
Læsioner, der tilføjes ham . . Talen bliver 
60 lallende. OBloch.D.^1.259. han æ' jo immer 
lidt lallende paa den Tid a' Aftningen. 
StormP.P.53. 1.2) m. obj. || m. indholds-obj. 
Pflug.DP.1076. alle de gamle Poeter skreve 
i det Sprog, som de lallede i Vuggen. 
Biehl.DQ.IIL136. *Du hørte Ynglingen at 
lalle Toner, | Knap sluppen ud af Barnets 



233 



lalle 



li am 



284 



Ledebaand. Oehl.LJI.30. én Sætning, som 
han lallede . . som en Mand, der har faaet 
et Slagtilfælde. Bang. T. 80. Han kunde in- 
tet forstaa, intet svare, sad blot og lallede 
en liderlig Vise. JakKnu.R.256. „Bare med 
Ro — ," lallede pludselig en hæs, tyk 
Stemme. ChrEnffelst.SL.54. billedl: enhver, 
som har begyndt at lalle noget om Chri- 
stendom og Poenitentse, Troe, løber strax 
op at prædike. Hersl.TT.II.13l. \\ (sj.) refl., 
i forb. m. adv. i det 8.-10. Aarhundrede (be- 
gynder) et nyt ungt Sprog . . at lalle sig 
frem. VVed.(JulClausen. VerdenS'Litt.hist.lL 
(1898).277). 

2) (nu næppe br.) i forb. m. præp. for: 
synge, nynne for børn for at dysse 
dem i søvn; lulle; visselulle. Qram.Nu- 
cleus.706. Leth.(1800).80. VSO. 

III. lalle, V. ['lala] -ede. {vist egl. lydord 
(til dels sa. ord som II. lallej, som udir. for 
slap, usikker bevægelse olgn., jf. sv. lalla, 
slentre, drive om, ogs.: lalle, synge, ty. dial. 
lållen, lade tungen hænge ud olgn., samt 
eng. loU, hænge løst ned, dingle, lade tungen 
hænge ud osv.; sml. ogs. fynsk lalle, lallert, 
tunge (Kværnd. OrdbS.(Lyø.)), ty. dial. lalle, 
leller, tunge) 1) intr. l.l) (sj.) i forb. m. adv. 
ell. præp. -led: bevæge sig usikkert; vakle; 
tumle. Sommerfuglene lallede med tunge 
Vinger gennem Blomsternes Parringsrus. 
Madelung.IDyreham.(1921).84. Bedstefor- 
ældre, der let aare fork alke de laller rundt 
i en Villahave som Hest i et Barnebarns 
Tømme. AWinding. (PoU*/el924. lO.sp.l). 
1.2) (dial.) obs.: være løs; rokke. Den 
Pæl duer ikke, den kan lalle i Hullet. 
Kværnd. jf/". lalle vor n, løs i sine sammen- 
føjninger, løstsiddende olgn., Lalleværk, 
om hvad der ikke er solidt, er løs i sammen- 
føjningerne (smst). 2) (især dial.) i forb. 
m. pi'æp. med: lade bevæge sig frem og 
tilbage, ud og ind. *lad (kongen) lokke 
jer til Sengs . . | og gi jer et Par lumre 
Kys og lalle [ med de fordømte Fingre i 
jer Nakke (orig.: paddling in your neck>. 
NMøll.Shak.204. Hun lallede med Haanden 
og pustede. Madelung.EH.118. lalle med 
tungen, (jf. u. II. lalle l.ij om børn: lade 
tungen smutte ud og ind (uden at der frem- 
bringes nogen lyd). OrdbS.(Lyø). 

lalle-nnnét, adj. [1.1] (jf. arm finnet; 
2ool., nu 1. br.) om visse lungefisk og ganoi- 
der: forsynet med (parrede) finner, som be- 
siaar af et bredt, skælklædt „skaft'' omgivet 
af finnestraalerne som en bræmme. VMads. 
TJ.43. de lallefinnede Ganoider. SaZ.FI.6i^. 
jf. LiXtken.Dyr.^(1881-82).366ff. 

lia-læber, pi. se Ladelap. 

I. Lam, et. [lam'] Høysg.AG.33. flt. d. s. 
ell. (nu ikke i rigsspr.) -me (Clitau.PT.16. 
130.171. jf. Feilb.). {æda. lamb (Brøndum- 
Nielsen.GO.1.357), sv. lamm, no. lam, oldn., 
eng., got. l&mh, ty. lamm; maaske besl. m. gr. 
élaphos, hjort, hind; jf. 1. lamme, læmme) 

1) unge af forsk, dyr (især: mindre drøv- 
tyggere). 1.1) fa året 8 unge (uden hensyn 



til kønnet; jf. Aa-, Gimmer-, Væderlam/ 
en Løve kom, og en Bjørn, og borttog et 
Lam af Hjorden. lSam.17.34. Holb.Vgs. 
(1731).1.6. *Hist gaaer de kaade Lam i 
f leng, I Og spøge i den grønne Eng. Stub.68. 
*En Ulv paa Luur ved Huset gaaer. | Og 
stjæler Bondens Lam og Faar. Abc.l4. *da 
gaar Ungdom til Dans | paa dit Bud, Sante 
Hansi I ret som Føllet og Lammet, der frit 

10 over Engen sig tumler. Drachm.DVE.147. 
I| om lam, der bringes som offer; offerlam (jf, 
oet. 2). Abraham sagde: Gud skal selv lid- 
see sig Lammet til Brænd-Offeret. i3f os. 
22.8. om Sabbatsdagen skal du offre to 
Lam. 4M.0S.28.9. Grundtv.SS.III.192. \\ om 
kødet. HSeedorf.TT.141. sprængt lam i || i 
sammenligninger ell. billedl. (m. overgang til 
bet. 3.2 j, især m. henblik paa dyrenes fred- 
sommelighed ell. godtroenhed. Israel er som 

M adspredte Lam. Jer. 50. 17. Stridshingsten 
kj endte sin Herres Røst og stod nu stille 
som et ham.Ing.VS.III.162. *Ulv og Bjørn 
jeg troede ham (o: ridderen) | Men jeg 
seer, det er et Lam, | Som vel neppe bi- 
der FsLSir. Heib.Poet.lV.148. *Drenge blive 
snart rebelske, | Piger er liig fromme 
Lsim.Winth.V.149. Saa let som et Lam var 
Christian henne ved Hoveddøren, hvor 
Vognen holdt. JakKnu.GP.84. Folk gemte 

30 sig i Kældre og paa Lofter, naar de hørte 
at Pelle og Kraften var i Opmarsj . . Men 
de Fattige kom tillidsfulde som Lam og 
aad af deres Raand. AndNx.PE. II. 172. 
from som et lam, se from 3 slutn. || i 
faste forb. kaste (sine) lam, se II. kaste 5.6. 
lægge lam paa skulderen, navn paa 
en leg. Frlinu.LB.lOO. sort lam, om sjæld- 
nere forekommende lam af sort farve, der 
if. folketroen varsler ulykke (jf. bet. 3.5). Er 

40 det første Lam, der om Aaret fødes i 
Faarestalden, et sort, da skal et Liig bæ- 
res ud af Gaarden, førend Aaret er ude. 
Thiele.III.168. Feilb. (tage) den fattiges 
eneste lam olgn., (berøve en) det eneste 
han ejer ell. bryder sig om (efter 2Sam.l2. 
3ff.). *Herre, véd du, hvad du gjorde, | 
Da du Tove fra mig tog? | . . rødmer du 
ej af Skam, | Det var den Fattiges eneste 
haml JPJac.I.320. hun er den eneste 

50 Kvinde, jeg nogensinde har elsket. Mit 
Sind var fyldt al Had mod den Mand, der 
havde taget mit eneste Lam. FrPoulsen. 
MD. 285. om forb. m. Løve o^ Ulv se disse 
ord. 1.2) om visse andre dyrs unger. \\ 
(jæg.) om unge af hjorte ell. (især) raa-, 
daadyr (jf. Daa-, Dyre-, Raalam samt I. 
Kalv 1.2j. *Den Hjort blandt sine Lam. 
Winth.IV.88. *Lammet nødig fjerner sig 
fra Raaen. Hol8tein.Æ.38. Frem.^Vf^l927.om- 

(>o 8lag.3. sætte lam, se sætte. || (nu ikke i 
rigsspr.) om gedens unge: kid (jf.Gedél&m). 
MO. Levin. D&H. || (zool.) om lamaens 
unge. HSeedorf.TT.152. 

2) (relig.) i symbolsk anv., om Kristus; 
ogs. om billede af et lam, der holder en fane, 
og om forsk, andre fremstillinger af lammet 



liam 



lam 



236 



som symbol for Kristus (jf. Kirkelam 3). Adb. 
6.1. *nu ey mange | Af Maane-Skifter 
skeer, | Før man dig prange | For Lam- 
mets Throne seer. Brors.302. Hersl.TT.V. 
481. *Orgell . . | Foreen, hvor Lammets 
Fane vaier, [Din Menighed til Hiertets 
Seler. Oehl.XXl.60. SaUXY.274. || guds 
lam ('o^s. gudslam. SalmHj. 668.4 (FrBoye. 
Blomster.(1759).272: Lammet;. VSO.II.462. 



bridge. Frem.A.L( 1924-25 ).733. NatTid, 
"hol926.Sønd.3.8p.3. 

II. lam, adj. [lam'] Om andre ogsaa vil 
sige lam i steden for låm (halt), vil jeg 
ikke kalde det u-rigtigt. Høysg.AG.lSS. 
{glda.(Brandt.RD.I.82.106), sv., no. d. s.Jf, 
oldn. lami, eng. lame, tp. lahm; besl. m. old- 
slavisk lomiti, bryde; jf. IL lamme) 

\) som lider af en svækkelse, syg dom^ 
MO.I.846), om Kristus ell. (nu I br.) kirke- io der umuliggør bevægelse af et ell. flere 



lammet, see, det Guds Lam, som bærer 
Verdens Synå. Joh.1.29. *0 Jesus Krist, 
Guds Søn, G\iåsL2im.SalmHj.3.3. Grundtv. 
SS.1.492. (sj.) brugt i edelige udtr.: Men 
du søde Guds Lam I Hvordan kan det da 
ogsaa være, at Hun saadan reiser allene. 
Gylb.XIL98. 

3) overf. om person. 3.1) (relig.) om med- 
lem af menigheden, kristen, betragtet i 



lemmer, sammentrækning af en ell. 
flere muskler. I.l) om person (ell. dyr) || 
abs. : som p. gr. af en saadan svækkelse ikke 
kan bevæge sig, ell. (nu kun dial., jf. Feilb.) 
som bevæger det ene ben meget mangelfuldt, 
er halt (ILl). en Blind eller en Lam skal 
ikke komme ind i Huset. 2Sam.5.8. *En 
(er) skabt at blive lam, en anden blind og 
døv. Holb.Paar8.14. blinde se, og lamme 



forhold tilKristussom hyrden (2.8) (jf.Kiike- 20 (1819: Halte) gaa. Matth.ll.5(1907). Feilb. 



lam 4:). Jesus siger til ham (o: Simon Pe- 
der): vogt mine Lam . . vær Hyrde for 
mine Faar. Joh.21.15. 3.2) (jf. u. bet. l.i) om 
blid, troskyldig person. *i at føie dig 
er jeg et La.m. Hrz.D.1.98. du (blev) fra et 
Lam til en Skjoldmø. PMø«.JI.^5. Gari- 
baldi var intet Lam, og der faldt fra hans 
Side de haardeste Ord mod Overgeneralen. 



jl i forb. m.præp i ell. paa t%l nærmere an- 
givelse af lidelsens sæde (jf. ssgr. som bov-, 
hofte-, krydslam;, hånd er lam i munden. 
Moth.L118 (jf. mundlam^. *hun var bleven 
halt, og lam paa Haand og Fod. Helt.Foet. 
59. Han er lam paa Foden, paa Tungen, 
i den ene Side. VSO. MO. D&E. Feilb. 
(ikke) lam paa hælene, se Hæl sp.l040^. 



Brandes.NG.48. *det hvide Uskylds Lam, l| i ordspr. og talem. slaa (en) krum og 
Dm var et sort Faar — naar 3olam, se H. krum 1.8. han er ikke saa 



Fru From, | som 

man saa' sig om. Drachm.DJ. 11.301. jf. 
bet. 3.3: *ser du ej ham, | den Svend med 
funklende Blikke? . . | Nu ser han herhen. 
Han blev rød, det Lam ; | — vi Piger bider 
da ikke 1 sa.FHK.37. 3.3) (da^l.) kælende 
betegnelse for (især tiltale til) person. || 
om barn. Blich.(1920).XIX.194. Ammen 
(til Børnene). „Ja I maae gjerne løbe lidt 
omkring, I smaa Lam, men lad mig see 



lam, som han hinker ell. (nu især dial.) 
linker til, d. s. s. han er ikke saa halt, 
som han hinker til (se u. H. halt 1). Moth. 
L118. lad mig kuns raae, ieg er ikke saa 
lam som ieg linker, eller saa dum som 
ieg er ilde klæd. Kom Grønneg. III. 209. 
Mau.5328. Feilb. er du krum, er du lam 
osv., se frem 3.3. være (se ud) somenlam 
kat i tordenvejr, se Kat sp.196^''^- I.2) 



I render mig ikke for langt væk." Heib. 40 om legemsdel. En udyrket eller fordærvet 

Foet.VI.245. Naar et Barn paa fire Aar " — '—^ ~- "' — ~-~ '^~^ "'" ^^•--'^ 

vender sig om til et Barn paa SVa Aar 

og siger omhyggeligt: kom nu, mit lille 

Lam, saa er det comisk. Kierk.VII.448. 

Schand.F.354. \\ om voksen; især i forb. mit 

lam, brugt som kælende tiltale (især til ens 

kæreste olgn.). Moth.L22. *„Det er vel Erik 

Hansen? hm 1 hvad skal jeg saa med ham ?" | 

„Til Kjærest og til Huusbond, forstaaer 



Forstand er lige saa død som et blindt 
Øie, en stiv Arm og en lam Foå.JSneed. 
1.370. *Den Døde hader | Med Læber 
lamme | Ordet at stamme (0: at blive ma- 
net frem ved sejd og maatte tale). Oehl.ØS, 
277. hans ene arm er lam \ jf.: træder 
lige Spor med eders Fødder, for at ikke 
det lamme (1819: det Halte; skal vrides 
af Led, men snarere helbredes. Eebr.12.13 



hun vel, mit hsLml*" Winth.VI.245. Madam 50 (1907). 1.3) (især W) videre anv. af bet. 



Ramler (til sin mand): „NaamitLaml nu 

skal du strax faa noget at spise." Hostr.F, 

60. *Hvor dejligt at kæle for slig en lille 

En (en lille mand)\ \ At kalde ham sit 

aLam" og sit „lille Hønseben".Pø^/i.D.I7. 

55. Schand.SF.91. 3.4) (dial.) om gadelam 

(2). Karl og Pige var hinandens „Lam", 

men Gadebassens Lam hed „Gadinde" og 

skulde staa for at brygge og bage til Pinse- FLevin.Hjem.(1919).123. Frisk havde han 

gildet. Feilb.BL.278. JVJens.IIF.123. 3.5) 60 fløjtet en Vise, da han sprang ned ad 

Trapperne i Morges ; nu var han stum og 
lam — Han prøvede at give hende Skyl- 
den. NJeppesen.R.73. || om ting ell. forhold. 
*Ikke troer jeg, dette Glemme | Mægtet 
har dens (0: sværdets) Kraft at hemme, j 
Og dens Eg at giøre lam. Oehl.L.I.118. en 



1.1: som p. gr. af skræk, overraskelse olgn. 
midlertidig er ude af stand til at røre sig; 
ogs. uegl., om mangel paa aandelig kraft ell. 
bevægelighed (jf. IL lamme 2.2;. *Mens han 
lam af Rædsel lytter | til den frygtelige 
Lyd fo; af tigeren), \ sovner Fyrsten. J7 
Jens.Di.48. Han er en underlig lam Person^ 
der bare kan sidde hjemme og længes. 



sort lam, (jf. u. bet. l.i; sj.) d. s. s. sort 
faar (se Faar 2.3;. Eugenia, den udstødte 
Askepot, Skumpelskuddet, Familiens sorte 
Lam. EmilRasm.H0.89. 

4) {vel egl. spøg. dannelse m. tilknytning 
til II. lamme 2.2 slutn.) ^ undertræk i 



237 



liam- 



lamme 



vis lam Besindighed, Barn af en instinkt- 
mæssig Ulyst til at vove. JFJacJI.95. 

2) (nu ikke i rigsspr.) som mangler, 
fattes ell. trænger til noget. Moth.LllS. 
VS O. IJ især i ssgr. som kør el am (som 
p. gr. af uheld med hest ell. vogn ikke kan køre. 
MDL.273. Feilb.) o^r plovlam ("s. d.). 

liam-, i ssgr. ['lam-] (uden for ssg. Lam- 
skind (se u. Lammeskind)^ af IL lam. 

JLama, en ell. (nu kun i bet. 2) et (i 
bet.l: Funke.(1801).1.119). ['lama] ('f Gla- 
ma. vAph.Nath.III.97. Eaff.(1784).500). 
best. f. -en [-ima'an] fit. -er [-ima'ar] ell. f -s 
(LTk.1728.72). (sr., no., ty. d. s., eng., fr. 
l(l)ama, sp. llama; egl. et peruviansk ord) !) 
(især zool.) dyr af drøvtyggerslægten 
Auchenia (af kamelernes familie), levende 
i Sydamerika; spec. om A. lama (jf. Alpa- 
ka 1, Faarekamel, Kam el-f aar,-ged^.7areZ. 
(1807).II.14. *Ingen Lama i Græsset er- 
nærer sit diende Afkom, | Mere tro, end 
min Viv ammer sin nykterne Alf. Aarestr. 
SS.II.U2. BøvP.III.52. Lamaerne lader 
. . Modstanderen komme tæt hen til sig, 
lægger Ørerne tilbage, antager et meget 
fortrædeligt Udseende og sender ham 
pludselig Spyt, blandet med tyggede 
Plantedele, lige i Ansigtet. ^reAm.jDi.J. 
400. II hertil Lama-sjal (sjal, fremstillet af 
lamauld. Schand. V V. 151. Bang. T. 1 72), 
-skind, -uld o/?. 2) T navn paa forskellige, 
temmelig løst vævede, kun lidt valkede 
tøjer, der ligner flonel og paa den ene side 
har en lang luv (sml. Alpaka 2). Halvul- 
dent LsimsL.VareL.H71. 

t lam-agtig^, adj. som minder om lam- 
hed. Der er ofte . . en Slappelse, en Stump- 
hed eller næsten en lamagtig Tilstand i 
de Nerver, der skulle tiene til Appeti- 
tens Følelse og til Fordøielse. Tode.KD. 
283. 

liamberts-, i ssgr. ['lam'ib^rds-, 
-bards-] (ænyd. lambrets(nød), ty. lamberts- 
(nuss);j7. lambertsk; fagl.) -hassel, en. 
S5» Corylus tubulosa Willd. (jf. -nød ). VareL. 
(1807)1.456. SaVX.946. lambertsk, 
adj. ["lam'ib^rds^, -bards^] (1. br. lambersk. 
HaveD.(1762).156). {fra ty. lambertisch, afl. 
af mht. Lamparten, Lombardiet; jf. lom- 
bard(i)sk samt Valnød) i forb. lambertsk 
nød, (fagl.) cZ.s.s.Lambertsnød. Tode.ST. 
n.8S. VareL.(1807).L456. LMoltke.Dick. 
IX.53. YareL.H71. jf.: Alleer af Lamber- 
ske- og Valnødde -Træer. ^r^KS. i 77i.iV^r. 
23.2. Lamberts-nad, en. ("f Lamprets-. 
YareL.(1807).IL145). (jf. -hassel; fagl.) om 
(frugten af) den i Sydeuropa vildtvoksende 
hassel Corylus tubulosa Willd. Moth. Conv.L8. 
JTu8ch.67. DanmHavebr.504. 

lam-binde, v. (jf. binde sp. 68P«; sj.) 
lamme ved trolddom, det Seidnæt . . hvis 
fine Traade nu besnære saa mangen Sam- 
vittighed, lambinde saa mangen Arm. Ze^iiw. 
nL249. 

lamentere, v. [lam an" te -'ra] (dial. (m. 
tilknytning til Larm^ larmentere.jEJ<?ar.i^. 



30 



128. Buchh.GS.129. Feilb.). -ede ell. (nu 
sj. i rigsspr.) -te (Clitau.IR.42). vbs. -ing 
(HjælpeO.609) ell. Lamentation (Holb.DH. 
IL266. Tilsk.l918.1.304). (jf ænyd. lamen- 
tacie (Rævebog.), sv. lamentera, <!/. lamen- 
tieren osv.; fra lat. lamentari; nu især gldgs. 
ell. dial.) klage; jamre; hyle. Moth.Conv. 
L27. Hos en Soldat hielper ingen La- 
menteren. Hvad har Jeg at bestille med 

10 Medlidenhed? iS/cMe82?.ii5.^9. Min bedste 
Frue I hvad kan det hjelpe, at De lamen- 
terer. Heib.Poet.II.368. Drachm.STL.308. 
De gamle Patienter trisse ynkeligt om- 
kring og kunne slet ikke gjøre Rede for 
deres Lamenteren, sukke blot og ryste 
paa Hovedet. KFont.Psychiatr.II.25. Feilb. 
]Laiu-fbd, en. person, der er lam ell. 
vanfør paa foden (fødderne); vist kun hos 
Wilst. som gengivelse af gr. kyllopodion, 

20 tilnavn til Hef aistos. Wilst.Il.Lv.607. -fo- 
det, adj. (jf. -fod; sj.). CBerg.Gr.-da.Ord- 
bog.(1864).809. -gere, v. [-igo-'rø] (sj.) 
lamme (II.l). ved et Tryk paa den høire 
Halvdeel af Hjernen lamgjøres den venstre 
(side), og omYendt.NyeHygæa.I.(1823).187. 
-haandet, adj. (sj.) som er lam paa haan- 
den (hænderne). Monrad. ProphetenEsaias. 
(1865). 150, -hed, en. det at være lam 
(jf. Lammelse). 1) til H. lam I.1-2. Moth. 
L118. OLBang.T.64. Panum.422. (N.N.) 
daarlig Gang (Lamhed i Benene). PolitiE. 
*/6l924.1. essentiel lamhed, se essen- 
tiel 2. 2) CO til II. lam 1.3. Da overfaldt 
mig en dump aandelig Mathed . . og med 
en ubeskrivelig Lamhed paa alle Kraefter 
vendte jeg om. Sibb.I.19. Det er en mær- 
kelig lamhed, der er over enevælden i 
dens sidste tid. LKoch.ASØrsted.(1896).188. 
-hng:ge, v. (sj.) gøre lam ved et hug. Det 

40 befaledes endogsaa, at Hundene . . skulde 
staa bundne eller være lamhuggede paa 
det ene Ben. TroelsL.1.49. O -Isegs^, 
V. vbs.-GlsG (Starcke.(Tilsk.l907.795)). (1. br.) 
gøre lam (Ls); lamme (II.2.2). Kapitalen er 
den eneste Værdimaaler, som vi besid- 
der for et Arbejdes produktive Karakter. 
Denne Værdimaaler vil det radikale Parti 
ikke lamlægge, men tværtimod udvikle. 
Starcke.(Tilsk.l907.795). smst.1909.320. en 

50 Snedkerstrejke, der vilde lamlægge samt- 
lige Skibsværfter. PoU^U1927.11.sp.l. 

L lamme, v. ['lama] -ede. vbs. -ning 
(Larsen), (sv. lamma, ty. lammen; afl. af 
I.Lam; j/.ilammet, læmme; dial.) om faar: 
faa lam; læmme. vAph.(1759). MO. Fa- 
briciu8.Drejø.(1882).101. D&H. Feilb. (u. 
læmmej. 

IL lamme, v. ['lama] -ede ell. (nu sj. i 
rigsspr.) -te (Moth.L118. jf. Feilb.). vbs. 

60 -ejse (s. d.) ell. (1. br.) -ning (SundhedsKoll 
Forh.1900.559), jf. Lamsel. (ænyd. lamme, 
ty. lahmen i bet. 1; afl. af II. lam; i bet. 2 
har ordet fortrængt en anden afledning, se 
læmme) 

1) intr.; dels (nu kun dial.) om menne- 
sker, dels (vet. ell. dial.) om dyr: være lam 



lamme 



Jjammehale 



240 



paa foden; halte (1); hinke (1). *Et Vers 
var langt, et andet kort, | Som Skræder- 
Been, der lammer. Reenb.II.89. Den halte 
Hest lammede stærkere og stærkere. Bag- 
ges.J)V.X.391. han lammer og har en for- 
voxen Fod. J Adeler. Bemærkninger ved en 
Bei8e.(1803).54. Grundtv.PS.V.339. PalM. 
V.231. „Blev du saa af med den røde 
(hest)?*^ — »Nej, han opdagede sgu, at 
hun lammede." Wied.K.42. Han (o: en løs- \^ 
ladt fange) lammer naturligvis efter Læn- 
kerne, saa er det ikke nemt at gaa i Gdi- 
lop.Børd.S.lO. MDL. Feilb. Brenderup.§67. 
|] i forb. m. præp. paa til nærmere angivelse 
af, hvilket ben der er halt. Beskiær ham 
(o: en haltende hest) Foden som hånd lam- 
mer paa, indtil du kommer til det IjQv^h- 
de. HesteL.(1703).B4v. en ældre, haltende 
Hare, der lammede ynkeligt paa venstre 
BRgben. KnudPoul8.BD.100. jf.: *Det (0:20 
godstoget) kommer langsomt ind — med 
knuste Sider, | det pifter sva^t. Vognene 
lammer paa tre Hjul. J"FJcns.Di. 70. || billedl. 
*A1 Lighed har jo dog en Lammen (jf. 
halte sp. 760*V' Orundtv.PS. IV.165. 

2) trans.: gøre lam. 2.1) i egl. bet. (til 
IL lam 1.1-2^. Skolemesteren har lammet 
hans Haand med Riset. F/SO. „At lamme 
Heste". Naar man slaar en Nagle ned i 
Hestens Spor, da er Hesten lam paa det 30 
Ben, hvormed den har traadt Sporet, ind- 
til Naglen atter drages uå.SvGrundtv.GlM. 
NySml.112. David lammede alle Vogn- 
heste (Chr. VI afvig.). 2Sam.8.4. Naar Dø- 
den skyldes, at Hjertet lammes, hvad sker 
der saa? OBloch.D.U.37. (tigeren) slaar Klø- 
erne i (sit offers) Nakke, saa det synker 
i Knæ, og lammer det med et kraftigt 
Bid. BMøll.DyL.1.60. (han blev) ramt af et 
Slagtilfælde, der lammede venstre Side. 40 
BerlTid.'yiol929.M.32.8p.2. jf.: *Brat af 
Slaget rammet . . | Ligger brudt og lam- 
met I Du, vor gamle Mo'er (o : Danmark). 
PalM.VIII.158. jf. bet. 2.2: *Den Kugle, 
der traf Kongen, | Den lammede hans 
Arm, I Dog lammed' den ei Modet, | Der 
brændte i hans Barm. Holst. 1.146. 2.2) i 
videre anv. (til II. lam l.sj; gøre kraftløs, 
svag, afmægtig ell. (m. h.t. virksomhed) 
bringe til standsning, ophør, lægge 5p 
en død haand over. *Skiebnen lamme 
kand dend allersterkste 'Næve. LTid.1724. 
324. Skræk og Forvirring lammede deres 
Kraft. Sander.NEbb.94. *Kold Gysen lam- 
mer mig hvert Lem.OeRJErY.iPl. Klemmen 
fæstes over Slagfjedren og Hanen lades 
ned, hvorved Fjedren for Øieblikket er 
lammet, saa at den kan skrues fra Laase- 
blikket og uåtsiges. MB.1849.73. mægtige 
Slægter . . indskrænkede og lammede 60 
Kongemagten. Allen.I..30. Sorgen lammer 
mig altid. Jeg kan ikke sige et Ord, har 
Trang til at kvæle hver Taare, hvert Ord. 
Schand.0. 1.131. Judith . . lammede (Chr. 
YI: forsvækkede; ham ved sit Ansigts 
Deilighed. JM(Z.i6.8. En Mængde Falliter 



indtraf. Børsen syntes fuldstændig lammet 
Westergaard. Økon. Vdvikl.il9. Aarh. (1926). 
59. II (dagl, især kbh.) m. h. t. modstander 
(især i diskussion, skænderi): bringe til 
tavshed; gøre det af med. *0, det er 
sødt . . I At svinge Kokketøse rundt paa 
Regimentets Bal, | Og lamme den, der 
fandt din Vals for fin. Friis-Møll. S. 52. 
*Hvad siger De til det . .? | Jeg siger 
intet, jeg er ganske lammet. /SvLa.^Poi."/* 
1929.13.sp.2). jf.: med en vis Færdighed 
„lammer" (han) en Graaspurv inde paa 
Ridestien med en Spytteklsit. Kbh.^/iol922. 
7.sp.5. 

Jjamme-, i ssgr. ['lama-] (sj. Lam-, se u. 
Lammeskind), af I. Lam (1), fx. (foruden 
de ndf. medtagne) Lamme -baas, -driver, 
-handel, -hud, -marked, -slagter, -slagt- 
ning, -uld, -vogter og (slagt, kog.) ssgr. som 
Lamme-bov, -bryst, -kotelet, -krop, -laar, 
-lever, -nyre, -rullepølse, -ryg, -slag, -talg 
II endvidere er udeladt en del ssgr. af mere 
tilfældig art til Lam sp. 234^^^-; som eks. 
kan anføres: af pur Lammegodhed mod 
en foragtelig Broder prisgiver (han) sin 
Elskede til det nedrigste Bedrag. Brandes. 
VIL334. At et Oppositionsblad . . skulde 
føre et lammegodmodigt Sprog, er 
umuligt. HSchwanenfl.HW.210. selv den 
mest Tammehjærtede Højremand (vil) 
bede ham lukke (sin mund). PoV''U1886. 
2.sp.5. -ag:tig:, adj. (1. br.). jeg beflitter 
mig . . ikke paa lammeagtig Godmodighed. 
PMøll.(1848).VI.22. selve Navnet Jesus, 
hvor er det ikke mat og lammeagtigt. 
Schack.275. -drenge, en. (nu næppe br.) 
dreng, der vogter lam (VSO), ell. slagter- 
dreng, -svend, der henter lam til købstaden 
til slagtning (Moth.L23). -faar, et. (dial.) 
faar, der har lam. Fleuron.STH. 18.70. Feilb. 
-Qerdins:, en. 1) i egl. bet. Holb.Bh.II.37 . 
Wess.201. MO. Feilb. jf.: Den stærke Mand 
. . strakte sin Lammefjærding af en Haand 
ud. Drachm.VT.315. 2) ^ (nu næppe br.) 
d. s. s. -fjerdings-blok. SøLex.(1808). -f j er- 
dings-blok, en. ^ en slags store, flade, 
enkeltskivede blokke (der kan minde om en 
lamme fjer ding). Funch.MarO.II.84. Sal.III. 
161. -from, adj. from som et lam (se 
from 3 slutn.). jeg forstaar blot ikke, at 
hun ikke slog mig i Ansigtet — Lysten 
dertil var deri og „lammefrom" er hun 
sandelig ikke.Drachm.F.II.45. Lammefrom 
Hyrdepoesi. Pont.ME. 134. -g:rib, en. (f 
-grif. VSO.). \. den paa visse punkter om 
en grib mindende rovfugl Gypa'étus barbatus 
(der bl. a. tager lam; jf. Haregrib;; ogs. 
om hele slægten Gypa'étus. Baff.(1784).286. 
Brehm.DL.lII.191. -g^rime, en. (dial.) 
1) pinde, som man binder paa hovedet af 
lam for at forhindre dem i at patte. Moth. 
L23. OrdbS. (sjæll). 2) (jf. I. Grime 2) 
om stegt lamme- ell. faarehoved. Junge. (jf. 
MDL.688). FrGrundtv.LK.175. SjællBond. 
88. Thorsen. 156. Bietz.212.390(skaansk). 
•hale, en. spec. (dagl.) overf., som nedsæt. 



241 



lammelialet 



liammetarni 



242 



personbetegnelse; især om fej, holdningsløs, 
ubeslutsom person (jf. dikke 2). SvLa.HjG. 
154. Han er . . anti Spiritus og anti Glæ- 
den. Han er et Hospitalslem — en hsLmme- 
ha\e.JMagnus.VA.214. ler nogle slemme 
Lammehaler I Rørd.S.184. -halet, adj. 
(talespr., 1. br.) adj. til -hale. D&H. -have, 
en. indhegnet stykke skov ell. mark til faar 
i den tid, de har lam. VSO. MO. SvendbAmt. 
1910.79. nu især som stednavn: SaUXV.293. 
-hinde, en. (sj.) navn paa en af foster- 
hinderne: amnion, vandhinde (jf.FasLTehvid). 
Kaper, -hoved, et. (jf. -grime 2). Moth. 
L23. [eg fandt en overordentlig træf- 
fende Lighed imellem hans Ansigt og et 
Lammehoved. PAHeib.E.307. Jomfruen til 
Opvarteren: Tre Boeuf i Nol2, og et 
halvt Lammehoved i N« 13. Fritz Jiirg.nr. 
33. Grilleret LsLmmehove±FrkJ.Kogeb.213. 
II i sammenligninger. I har jo et Ansigt 
som et afpillet Lammehoved. ZMjr(Z.F/S.5i. 
takm. (nu næppe br.; jf. u. Faarehoved 1^; 
Han seer ud eller han griner som et svedet 
Lammehoved eller Faarehoved, siges ord- 
sprogsviis om En der seer fiollet eller 
tosset xiå.YSO. -hus, et. se u. Hus 13 
slutn. -knap (Feilb.) ell. -knop, en. % 
(nu kun dial.) især i flt, om faareleger, Ar- 
meria Willd (jf. -lege(r);. VSO. JTusch.25. 
-kræmmer, en. (foræld.) om person, der 
rejste omkring og opkøbte lam. AarbSorø. 
1913.41. -ked, et. \) i egl. bet.: kød af 
lam (ell. faar). Kogeb.(1710).87. PAHeib. 
Sk.III.16. MO. Feilb. j/.; Vilde de komme 
off føle paa hans Armmuskler; det var 
Kraft æde ham ikke det bare Lammeky'd. 
Aakj.B.38. islandsk lammekød, se is- 
landsk sluin. II hertil (nu næppe br.) : Lam- 
mekøds-suppe (YSO. MO). 2) (vulg.) d.s.s. 
-steg 2 slutn. Hvordan har Du ellers baaret 
Dig ad med at blive Far til det skønne 
Stykke l,2immékyå?Wied.TS.48. -koUe, 
en. se IL Kølle, -leg^e ell. (egl. flt., se 
Legerj -leger, en. ^ (dial.) navn paa 
forsk, planter: viol, Viola L., stedmoderblomst, 
Viola tricolor L., faareleger, Armeria Willd. 
(jf. -knap, -knop^, kællingetand, Lotus cor- 
niculatus L. (jf. -visse^, og tusindfryd. Bel- 
lis perennis L. (jf. Gaaseleger 2). JTusch. 
25.34.136.264.266.352. VSO. Andres.Klitf. 
190. *I smaa Sæt | Vind om Diget hve- 
ger, I rokker let | Lyng og Lammeleger. 
Aakj.VVF.15. Feilb. 

Liammelse, en. vbs. til H. lamme: det, 
at et individ helt ell. delvis (p. gr. af svæk- 
kelse , sygdom) er ude af stand til at sam- 
mentrække en muskel og derved udføre en 
bevægelse; det at være ell. blive lam (jf. 
Lamhed j. Flere Dage derefter . . fik han 
. . en Lammelse i venstre Side. HN Claus. 
Eft.64. Lammelse af Hjertet (jf. U\erte- 
\B.mmelse). OBloch.D.^L37. Var Lammelsen 
i Armen gaaet bort? Buchh.SP.249. H bil- 
ledl. (jf. II. lamme 2.2 j. hans Karakters 
Lammelse . . bevirkede, at hans hele Frem- 
træden havde noget selsomt Blødt. Thom 



La.AH.221. en Hjemsøgelse som den, der 
kom over Danmark ved Krigene med 
Karl Gustav, maatte medføre en Lam- 
melse for lang Tid. EHolm.DH.1660-1720. 
1.160. jeg klager over . . hvilken underlig 
Lammelse der ligger over Tidens ideelle 
Liv. VVed.M.3. 

Iiamme-peng:e , pi. ell. en (VSO.). 
(foræld.) en pengeafgift til præsterne, der 

10 var traadt i stedet for tiende af fødte lam 
(jf. -tiende;. VSO. -skind, et. (dial. 
Lam-. EPont.Atlas.IV.135. OrdbS.(SjæU.)). 
lammets skind med ell. uden paasiddende uld 
(brugt til pelsværk, henholdsvis læder). Holb. 
DN'B.587. Anti-Spectator.34. *han (sidder) \ 
I Kappen graa med hvide Lammeskind. 
Oehl.EA.206. Et Par Buxer af Lamme- 
skind.F/SO. LandbO.III.324. \\ ^rm.lamme- 
skinds brugt som adj. ell. 1. led af ssgr. 

20 *Lammeskindshuen paa Sned over 
Øjet, I oprejst ved Roret, foroverbøjet 
. . I Det er Lars Kruse. Drachm.LK.46. 
Lammeskindspels: VSO. jf. (sj.): en 
skallet Lammeskindpels. ScAand.^.i^6. 
-sky, en. om skyer, der har form som smaa, 
hvide klatter, ordnede i tætte, regelmæssige 
rækker paa kryds og tværs (betragtet som 
forbud for regn); Cirro-cumulus. J Muller. 
Naturlærens chemiske Deel. (overs. 1851). 243. 

20 Drachm.LK.22. OBenzon.FE.127. -sne, 
en. (dial.) 1) sne, der falder sent paa for- 
aaret (i april-maj), efter at lammene og faa- 
rene er kommet paa græs (jf. Faaresne^. 
Moth.L23. VSO. Esp.201. Feilb. Krist. 
Ordspr.nr.4832. 2) om (sne, der falder i) 
store snefnug, jeg kunde se „Lammesneen", 
der ligesom store Fjer dansede op og ned 
i ljVLiiQn.Bøgh.E.29. OrdbS.(Sjæll.). -steg;, 
en. t) i egl. bet. Holb.Paars.244. Suusm. 

40 (1793). 208. FrkJ.Kogeb.209. 2) (dagl.) 
overf., om noget aitraaværdigt ell. lækkert, 
materielle goder olgn.; især i talem. som: 
hvorfor skal de ugudelige have al 
lammestegen? efter GudsBømsAlmanak 
forl896.76f. (alm., men fejlagtig, angives 
VBeck som den, der først har brugt udtryk- 
ket, se Pol."/9l895.1.8p.6f. jf. VBeck.(smst. 
^V9l895.Lsp.5)). faa noget (med) af 
lammestegen, blive meddelagtig i et (ma- 

50 terielt) gode. D&H. || spec. (vulg.) om attraa- 
værdig (ung) kvinde (jf. -kød 2). Kan Du 
huske Magda, Urtekræmmerens Datter? 
Dejlig lille Pakke Mad nu, kan Du stole 
paa . . Lammesteg, gamle Dreng, hva'? 
Jens Pedersen. Motivet ubekendt. (1895). 144. 
jæ' har været ude for mange Gange Lam- 
mesteg i min Tid, men jæ' æ' li'egodt altid 
kommen te'bages te' Dig, Rosaliel StormP. 
P.38. -stivhed, en. (landbr., vet.) om 

60 (forsk, sygdomme^ ytrende sig i) lamhed ell. 
stivkrampe hos lam. MøllH.IV.7. -tand, 
en. spec. (jf. Faaretand; især landbr.) om 
faarets (smalle og spidse) mælketænder, som 
skiftes i de første leveaar. Abildaét Viborg. 
F.6. -tarm, en. spec. (især i flt.) 2( om 
snerle -pileurt, Polygonum convolvulus L. 



XII. Rentrykt o/b 1950 



16 



248 



liammetiende 



Lampe 



244 



(JTu8ch.l77. VSO.J, ell. (nu især) agersnerle, 
Convolvulus arvensis L. (JTusch.64. Rostr. 
Flora. 1. 280. Sal. XI. 385. OrdbS.(Fyn)). 
-tiende, en. (jf. -pen^e; foræld.) en slags 
kvægtiende, bestaaende t tiende af de fødte 
lam. Cit.l717.(AarhSorø.l925.12é). -tin, 
et. (fagl) navn paa den bedste slags engelsk 
tin i blokke ell. stænger (der har et lam som 
varemærke). Hage.*845. -viisse, en. 2( (1. 
br.) kællingetand, Lotus corniculatus L. (jf. 
u. -leger j. Drejer. Foderurter. (1837). 175. 
-ere, et ell. (som plantenavn) en. spec. ^ : 
I) (nu næppe br.) stolthenriks-g aasefod, Che- 
nopodium bonus- Henriais L: VSO. 2) (dial.) 
kongelys, Verbascum L. OrdbS.(Sjæll.,Møn). 
3) stauden Stachys lanata Jacq. LDæhnfeldt 
Hoved-Prisli8te.(1924).61. Havebrugshøjsko- 
lenVilvorde.Hovedkatalogl927-28.52. 

liammil^e, en. se Lemmike. 

liampe, en. [Qam&a] flt. -r. {glda. lam- 
pæ, SV. lampa, no. lampe, oldn. lampi; fra 
mnt. lampe (hty. lampe^, fr. lampe, af gr. 
lampås, fakkel, til lampein, lyse (jf. Lan- 
terne^; jf. Lampet, Lampist) 

1) apparat (af forsk, form og konstruk- 
tion), som ved forbrænding af olie, petro- 
leum, tran olgn. ell. v. hj. af gas, elektricitet 
frembringer lys, oplyser et rum; i 
atm. spr. og uden for ssgr. især om apparat, 
der bestaar af en beholder, hvorfra den brænd- 
bare vædske føres til en brænder, som er om- 
givet af et glas og en kuppel ell. skærm, ell. 
(nu oftest) om flytteligt apparat, der bærer 
en elektrisk pære ; ogs. (i ssgr. som Blæse-, 
Kaffe-, Lodde-, Spritlampe j om lignende 
apparat, brugt til opvarmning af noget, l.l) 
i egl. bet. ti Jomfruer . . toge deres Lam- 
per, og gik Brudgommen imøde. Matth. 
25.1. *Solen daler. Dagen endes, | Naar 
de skidne Lamper tddn6.es.Brors.189. Den 
natlige Lampe brændte i Videnskabsdyr- 
kerens Hal. Mynst.Mall.6. *hundrede Lam- 
per i Hallen | Udbredte det klareste Skin. 
Rauch.LDR.133. Lampen gik uå.YSO. Sluk 
Lampen, sagde hun, det er helt lyst nu. 
— Burmand pustede Lampen ud. Tandr. 
HS.6. skrue lampen op eZl. ned, se skrue. 
II om tryllelampen i et af 1001 nats eventyr. 
Aladdin, eller Den forunderlige Lampe. 
Oehl. (skuespiltitel. 1805). Lampens Aand. 
0ehl.I.121. (Jerichau) blev altfor tidlig en 
træt Nureddin, hvem Lami)en glider af 
E.ænde. S Mich.BJ. 9. \\ (teat.) i flt., om ram- 
pelys (jf. Lamperække^. *Men dette Alt 
tiltrods I Er han dog bag Lamperne | Den 
Dygtigste blandt os (o: i en skuespillertrup). 
Winth.X.218. Man kan være en stor Skue- 
spiller i Slobrok hjemme . . men middel- 
maadig foran Lamperne i det fyldte Huus. 
BCAnd.IV.396. \\ farvede ell. (nu) ku- 
lørte lamper, om farvede kugle- ell. cylin- 
derformede papirshylstre med lys i, brugt til 
illumination. *Farvede Lamper straalte | 
Fra tusind Grene ned. Winth.EF.213. en 
stor Æresport med couleurte Lamper var 
reist ECAnd.Breve.n.606. S&B. romersk 



lampe, om skaalformet olielampe fra old- 
tidens Rom ell. efterligning heraf, den ro- 
merske Lampe . . var stillet op paa Fly- 
geltæppet. PLevin.RF.1.36. SaUXV.301. \\ 
spec. om en særlig slags glødelampe (audion- 
lampe), der bruges som detektor ell. til for- 
stærkning af lyden i et radioapparat. Col- 
lins.Radio-Bogen. (overs. 1922). 164. TelefB. 
1929.sp.4739. gen. lampes, lampers (ogs. 

io lampe, lamper j brugt som adj. ell. 1. led 
af ssgr.: Pragtfuld 8 Lampers Radio Moå- 
tsLger. PoUV 10 192 9. 2 l.sp. 6. 4 Lampe Neu. 
trodyn Modtager. BerlTid. ^Viol 929. M.29, 
sp.l. Fin 2 Lamper Lysnetmodtager. swst 
sp.2. et een lampe(s) apparat J 1.2) O 
uegl. (jf. ogs. bet. 1.3^. *Lad Ordets Lys, din 
Lampe skiøn, | Uslukket fryde os ilønl 
Grundtv.SS.1.285. *Du, som i 'Hjemmet 
var den klare Lampe, | Hvis stille Lys 

20 af ingen Vind bevæges, | Her blusser op 
som en ustadig Flamme. PalM.YI.6. Bu- 
det er en Lampe (Chr.YI: lygte), og Lo- 
ven er Qtljys.Ords.6.23. Menneskens Aand 
er en Lampe fra Herren (Chr.VI: Herrens 
lygte;. Ords.20.27. (sj.:) Tilskuerens Læ- 
sere vil i taknemmelig Erindring kunne 
tale med om Heibergs Belæring, hvad en- 
ten han førte Kaarden eller løftede Lam- 
pen (o: virkede oplysende, belærende). Tilsk. 

30 1928.1.83. II dagens, nattens lampe, 
(poet.) om solen, maanen. *Mod Nattens 
Syner vender sig hans Tanke, | Skjøndt 
Dagens Lampe høit paa Himlen hænger. 
Hauch. SD. II. 62. *Stille Nattens Lampe 
hTænåeT.PalM.(1909).I.88. jf.: *Solens 
Lampe førtes | over Himmel-Blaaet frem. 
JVibe.Strand-Asters.(1921).15.månenh&vde 
været så venlig at hænge sin lampe op. 
SvendbAmt.1920.37. \\ som symbol paa et 

40 menneskes liv ell. livskraft; dels i forb. li- 
vets lampe: *i Middelpunktet af den 
stærke Skares Værnekrands | Livets Lampe 
høit skal brænde med en rolig, liflig Glands. 
Oehl.1.358. *Hans Hjertes Slag var stand- 
set I Og Livets Lampe slukt. Winth.HF, 
314. dels i selvstændig anv.: Dette var det 
sidste Glimt af Lampen, før Livet slukke- 
des. Eauch.I.280. Der tales meget om „01- 
dingedøden" som den naturlige Død, den 

so naturlige Afslutning paa Livet; „Lampen 
slukkes", „Lyset brænder ud." OBloch.D.^ 
1.137. 1.3) talem. olgn. (jf. bet. I.4;. || en 
foragtet lampe, (bibl.) om noget værdi- 
løst den Retfærdige, den Oprigtige er til 
Latter. En foragtet Lampe i den Trygges 
Tanke er den, som er nær ved at snuble. 
Job.12.5. *naar han en Epistel faar | . . faar 
vi ingen Svar, | Og som foragtet Lampe j 
Bortkastes Brevet. ^aZs^.85. den unge Mand 

60 . . var bleven som et Udskud og en foragtet 
Lsim'pe. PalM.VIII.2 14. \\ blus paa lam- 
pen, (jf. bet. 1.4; nu 1. br.) om (stærkt) lampe- 
lys ell. anden (kunstig) belysning. Feilb. lad 
os nu faa blus paa lampen (0: faa lampen 
tændt, faa tændt lys) \ jf ogs. Blus sp.883**^' 
sml: *Staar jeg for dig som hine fem (0: 



246 



liampe- 



liampenet 



246 



de kloge jomfruer) | Med Blus i Lampen 
min? Satmllj. 521.2. \\ pirre op ilampen 
olgn., (nu næ^ype hr.) egl. m. n. t. gammel' 



E 



dags (tran)lamper, som man faar til at lyse 
bedre ved rensning, pudsning af vægen olgn.; 
billedl: *Da skal det mærkes: om den 
gamle Lampe | Til andet trænger end at 
pirres op. Grundtv.PS.IV.253. Slig Tale 
pirrer dog lidt op i Lampen hos vore faa 
Borgervenner. Cit.l838.(FLaurids.S.I.182). 
FeiU>. II lugte af lampen {lign. udtr. i ty., 
holL, eng.; nu næppe br.) om litterært ar- 
bejde: i for høj grad bære præg af natligt 
ell. anstrengende studium, spekulation, lær- 
dom. Kiendere vrage de Skrifter, som ere 
satte paa Skruer, og hvilke lugte, som 
man siger, for meget af Olien eller ham- 
pen. Holb.MTkr. 202. 1.4) (vulg.) i udtr. for 
at være ell. blive beruset, drikke berusende 
drikke olgn.; i forb. som faa, have blus 
aa lampen (jf.u. bet. 1.3), hælde paa 
ampen (jf. hælde paa dunken u. Dunkj, 
(nu l.br.:) faa, have, tage sig en paa 
lampen, (nu næppe br.:) pudse sin 
lampe (Fædrel.Vi2l866.2.sp.l). han (har) 
taget sig En paa Lampen, og saa vil han 
ikke gaae hjem. Oversk.Com.III.244. Føj 
for Fanden, hvor De ser udi Er det en 
fæl en paa Lampen, De har iaaet? Schand. 
TF. II. 348. *Saa kom min Navnedag: vi 
feired den | Paa Kroen med en lille en 
paa liBrnpen. Drachm.DM.21. Jeg gik jo 
selv og havde den forbandede Fornem- 
melse af at der manglede mig noget — 
og begyndte saa smaat at hælde paa Lam- 
pen. AndNx.PE.III.108. saa sku' vi li'e te' 
aa ha' lidt paa Lampen. RobLHans.EF.55. 

2) (zool, 1. br.) lungesneglen Helici- 
gona lapicida L. (hvis skal set fra under- 
siden minder om en antik lampe); tidligere 
ogs. om snegle af slægten Helix (jf. Lam- 
pesnekke j. OFMiill. Vermium historia. II. 
(1774).12. 13.40.81. Fedders.S.I.112. Sal' 
X1.186. 

liampe-, i ssgr. af Lampe l.i. -appa- 
rat , et. radioapparat med lampe som de- 
tektor og event, en ell. flere forstærkerlamper 
(mods. Krystalapparat; jf. Lampe-lytter, 
-modtager, -radio;. NatTid.yiil929.Aft.7. 
8p.5. -bakke, en. (jf. -brikke, -serviet; 
haandarb.) underlag, især lille lysedug til at 
lægge under en lampe. Wengel.Plader.(1858). 
31. TidensKvinder.^Vil929.28. -blns, et. 
(jf. -flamme, -lys^. VSO. Øinene glimtede 
som udgaaende Lampeblus i et Par mørke 
Huler. Bagger.1.268. Da jeg bag efter kom 
ind i den lille Foyer, dansede Lampe- 
blussene for mine Øjne og Sveden randt 
ned af mig. Schand.O.II.84. -bord, et. 
lille bord med fast lampe. PoU^U1928.14. 
sp.l. -brikke, en. (1. br.) d. s. s. -bakke. 
V&H. -brænder, en. (især fagl.) bræn- 
der (2) paa en lampe. TeknMarO. NatTid. 
'Vil913.M.Till.l.8p.3. -br«nd, en. (fagl.) 
snæver kloakbrønd, hvori en lampe kan hej- 
ses ned og oplyse kloakken, naar denne skal 



efterses. SaVXIV.146. -feber, en. egl. 
om nervøsitet hos skuespillere, naar de skal 
optræde paa scenen (foran lamperækken) ; 
nu ogs. i al alm. om nervøsitet i anledning 
af offentlig fremtræden (jf. Brædde-, Ku- 
lissefeber;. Bøgh.DD.1866.182. Schand.TF. 
11.81. Pont.LP.VIII.203. -flamme, en. 
(nu 1. br.; jf. -blus, -lys;. Lyset paa hans 
Bog blev ustadigere, da Lampeflammen 

10 ved Trækvinden fra Døren . . viftede frem 
og tilbage.7w^.F5.Z.8. Schand.TF. 1.196, 
-lod, en. vAph.(1759). hvor mange Va- 
ser fra vore Porcelænsfabrikker ere ikke 
blevne benyttede som Lampefødder. Yor^ 
Hj. IV 2.127. -fyr, et. ^ fyr(taarn), hvor 
lysgiveren er en lampe (mods.K.u\fyr olgn.). 
*Man bruger Amors Piil som Styr, | Og 
Hymens Fakkel som Lampefyr, | Som 
Nathuus eller Skihscom]pas.Winth.II.187. 

20 VSO. MO. Trap.U2I.85. -fyrfad, et. 
(nu næppe br.) fyrfad, hvor varmen frem- 
bringes af en lampe. MO. -g;las, et. (cy- 
linderformet) glas, der omgiver flammen i 
en lampe (jf. Glas 2). MO. Martha har 
sat Lampeglasset skjævt 'paa.Bergs.GF.I. 
232. OpfB.UII.487. -hat, en. (l.br.) d. s. s. 
-hætte. Larsen, -holder, en. (fagl.) den. 
indretning, hvori en glødelampe skrues fast. 
Scheller.MarO. OpfB.*IV.468. -hus, et. 

30 (fagl.) den kasse (det rum) i en projektør^ 
hvor (bue)lampen er anbragt; projektørhus. 
Scheller.MarO. -hætte, en. (nu 1. br.) 
hætte, der er anbragt et stykke oven over 
lampeglasset (for at hindre flammen i at 
gøre skade); lampehat, -laag. D&H. Hage.* 
838. -ko^er, en. (nu 1. br.) et slags stativ 
til at sætte over en petroleumslampe, saaledes 
at en beholder med vand kan anbringes over 
flammen og bringes i kog. VortHj.IV2.204. 

40 -krog^, en. krog, hvori en (lofts)lampe op- 
hænges. Han hængte sig i Gaar Aftes og 
havde hængt hele Natten i Lampekrogen, 
da Konen fandt ham. J V Jens. D. 168. -knl, 
et. (fagl.) om kul(stænger) i buelampe. Tekn 
MarO. -kuppel, en. (jf. Kuppel 2.s;. 
han satte Lampekuplen paa. Bergs.GF.I. 
232. Schand.SB.60. Hage.''843. -lys, et. 
(jf. -blus, -flamme;, fra Hovedbygningens 
andet Stokværk skinnede der et eenligt 

50 Lampelys ud mellem de knirkende Linde- 
grene. Jw^'.-K'ÆJ./I.lS. Drachm.UB.303. hun 
saa ind i Lampelyset. Bang. L.307. -lyt- 
ter, en. radiolytter, der har et lampeapparat, 
PoV^U^1929.14.sp.3. -mand, en. lampe- 
passer; lampist; især (^) om den person, 
der passer lamperne, lanternerne paa et skib; 
lanternegast. Søren var Matros, Baads- 
mand og Lampemand. BerLiisb.S.3. And 
Nx.U.126. II (7iu næppe br.) om lygtetænder. 

60 vAph.(1759).I.600. -modtager, en. d.s.s. 
-apparat, -mos, et. (1. br.) om tørve- 
mos, der i Grønland bruges til lampevæger. 
KnudRasm.GS.1.356. -net, et. (nu l.br.} 
net, hængt over en lampe (i st. f. skærm); 
lampeslør. Bordlampens dæmjDede Lys 
faldt igjennem det blegrøde Lampenet, 



16" 



247 



liainpeolie 



liainpet 



248 



CBernh. XI. 376. Schand. F. 297. D&H. 
-olie, en. (nu 1. hr. i riasspr.) olie, der 
brændes i lamper. Reiser. I 1. 138. Bergs.GF. 
11.252. Scheller.MarO. Feilb. -os, en. 
Schand.TF.L139. Forgiftet af Lampeos. 
NatTid.^V2l905.Midd.l.8p.4. Feilb. -ovn, 
en. (nu næppe br.) ovn, hvori varmen frem- 
bringes af en lampe (brugt til destillering 
olgn.). vAph.Chym.II.480. -passer, en. 
(jf. -mand, -pudser 1, -røgter, -vægter. 
Lampist; 1. br.) person, der passer lamper, 
lygter olgn. D&H. -pudser, en. t) (jf. 
-passer, -snyder; nu 1. br.) person, der pud- 
ser og tænder lamper, lygter olgn. fSO. 
MO. jf. titlen paa en fra eng. overs, roman 
(The Lamplighter) af Miss Cummins: Lam- 
pepudseren, 1854 og senere udgaver indtil 
1905; 1911: Lygtetænderen (Lampepudse- 
ren), 1922: Lygtetænderen. 2) redskab til 
at pudse et lampeglas med indvendig (en 
cylinderformet børste paa et stykke staal- 
traad). Tandr.K.15. 3) (dagl., spøg.) om 
hvad der minder om en lampepudser (2). 

3.1) (soldat.) om pompon paa forsk, militære 
hovedbeklædninger (i Danmark nu kun hos 
gardehusarerne), en Chakot med en uhyre 
„Lampepudser". AGrandjean. Spredte Min- 
der.(1919).33. (gardisternes) blanke Guld- 
hjelme med rød Lampepudser og bøl- 
gende sort Hestehale lynede. Dag Ny h.^/ii 
1927.1.sp.3.jf.: Pokkers pyntelige saa' (sol- 
daterne) ud i deres røde Munderinger . . I 
Kasketterne havde de nogle Tingester, der 
lignede Lampepudsere. Drachm.STL.293. 

3.2) om lille sjusket ell. forkrøllet udseende 
(pudel)hunde. 3.3) 2( bredbladet dunhammer, 
Typha latifolia L. FrHeide. Vore Planter i 
Mark ogSkov.(1926).102. -radio, en. (1. br.) 
d. s. s. -apparat. PoWi\1929.19.sp.6. -mm, 
et. især (^) om rum paa et skib, hvor lam- 
per, lanterner olgn. opbevares (jf. -skab^. 
Larsen, -række, en. især (teat.) om ram- 
pen Cj7. w. Lampe l.\). Heib.Pros.VII.409. 
Jeg saae Lamperækken, Souffleuren og 
hele det mørke TilskueTrnm. HCAnd.XI. 
52. af Alfred de Musset fandt først sil- 
digt et Par Smaating Vejen op bag Lampe- 
rækken. Brandes. VI. 295. Aller. III. 543. 
-rog, en. 1) (1. br.) i egl. bet.: os ell. sod fra 
en lampe. Siesbye.(NkS8^591.Till.). D&H. 
Aller.III.543. 2) (dagl.) i forb. som faa 
lamperøg, intet faa; blive snydt; faa en 
lang næse; blive til lamperøg, intet 
føre til; blive til ingenting. De har de 2000 
Daler — ikke sandt? — De har jo dog 
faaet dem? — men . . jeg har faaet Lampe- 
røg ! Reuter. Landmandsliv. II. (overs.1869). 
122. Punch.1887.200. Penge vil de Bæ- 
ster ha'I Lamperøg skal de faa I Pon<. MJ?. 
87. Ja, saa kører jeg igen med min Lampe- 
røg (o: med uforrettet sag)\ — PiÅ\Q\Wied. 
Fæd.58. En Sjæl havde hun ikke. Hos 
hende var alt kun Lamperøg. KaiHolb. 
FC.IV.165. Det hele blev til (gik op i) 
bar lamperøg. Krist.Ordspr.nr.4839. -rog:- 
ter, en. (mi næppe br.) om lampepas- 



ser ell. -pudser (1). MO. -ror, et. (1. br.) 
det rør, der omslutter vægen. vAph.(1759). 
-saks 9 en. (især A,) saks til at klippe 
lampevægen med. TeknMarO.160. Schetler. 
MarO. -serviet, en. (haandarb.) hvid 
lampebakke. Larsen, -skab, et. ^ skab 
om bord paa et skib, hvor lamper og lan- 
terner opbevares (jf. -rum^. TeknMarO. 
-skin, et. (jf. -skær). Goldschm.VII.570. 

10 Han blev ved at se . . ind i Lampeskin- 
net. J5aw9'.Iy.50 7. -skær, et (jf. -skinj. 
Schand. BS.121. *Lampeskæret faldt skin- 
nende rødt I over hendes bøjede Nakke. 
BlichCl.Vi.l99. -skærm, en. en over en 
lampe anbragt skærm, der har til formaal 
at dæmpe og samle lyset. MO. Damen ved 
Bordet . . lettede op i Lampeskjærmen, 
saa at jeg rigtig kunde see et gammelt, 
arrigt Ansigt. Drachm.KK.7 9. TeknMarO. 

20 -skærm-valmne, en. ^ den asiatiske 
plante Meconopsis integrifolia. Haven.1928. 
114.sp.2. -slukker, en. (mt 1. br.) ind- 
retning, hvormed en lampe slukkes (pustes 
ud). KLars.Eibl.73. -slor, et. (nu l.br.) 
d. s. 8. -net. Kaper, -snekke, en. (nu 
næppe br.) d. s. s. Lampe 2. OFMull.Zool 
Pr.240. VSO. -snyder, en. (nu næppe 
br.) d. s. s. -pudser 1. VSO. ogs. brugt som 
skældsord: Moth.L24. -sod, en. sod, der 

30 afsættes af en lampes flamme; ogs. d. s. s. 
-sort. VSO. MO. OpfB.UI.537. Aller.IIL 
543. -sort, subst. (jf. -sod, -sværte; fagl.) 
en slags fin kønrøg af soden fra olielamper. 
VareL.(1807).II.145. VareL.^467. -stase, 
en. (jf. Lysestage; ww 1. br.) stage, deroæ- 
rer en ell. flere lamper. Den sexarmede 
Lampestage lod alle sine Væger brænde 
og lyse. HCAnd.VII.264. -sted, et. (fagl.) 
sted, hvor en elektrisk lampe er tilknyttet led- 

40 ningsnettet. Tilslutningen til dette (elektri- 
citetsværk) var . . 1224 Forbrugere, 18,100 
Lampesteder, 650 Motorer. Trap.*IX. 72. 
-sværte, en. (fagl.) lampesod ell. -sort, 
brugt som sværte. VSO. MO. 

liampet, en. [lam'pæd] (f Lampette. 
VSO.). flt.-ier, {ænyd. d. s. (i bet: knage, 
konsol), SV., no. lampett; jf. holl. lampet, 
jærnkurv (ophængt ell. anbragt paa en stang) 
til begkranse olgn.; fransklignende dannelse 

50 (som en slags dim. til Lampej, jf. ChrMøll. 
RS.I.155) arm af træ ell. metal, der 
barer et lys ell. en (elektrisk) lampe (an- 
bragt paa vægge ell. spejle, klaverer olgn.). 
(jeg) maa paa en Columne fæste et Speyl, 

Saa en anden en Lampet, og paa den tre- 
ie et Skilderie, paa det intet skal være 
blot. Holb. Heltind. 1. 364. Phønixb. TC. IL 
Nr.6.8. af Lampetter paa Væggene, af 
Stager paa Borde og Konsoler, kan Mo- 
60 den . . ikke faae nok. Tode.V.257. *( dren- 
gen) Digted et Skuespil, spilled det ene, | 
Høit, for Lampetternes gyldene Grene. 
Oehl.L.II.59. JPJac.I.183. der . . brændte 
(kun) et enkelt Stearinlys derinde — henne 
i Lampetten ved Fortepianoet. JafcZww.^. 
49. billedl: *Natten pryder Himlens Sal | 



249 



fjampetænder 



lancere 



250 



Med de klareste Lampetter (o: stjernerne). 
Clitau.PT.106. \\ en paa lampetten, 
(vulg., 1. br.) om slag i hovedet: en paa kas- 
sen. II hertil: Lampet-arm (S&B.), -spejl 
(OeconT.IV.35), -stage (S&B.) ofl. 

liampe-tænder, en. (nu 1. br.) d. s. s. 
Lampist. S&B. -^æge, en. (f -væg.vAph. 
(1759)). 1) i egl. bet. Fruent.(1799).IV.241. 
Et Øjeblik løftede han sit Øje fra Bogen 
for at skrue Lampevægen op. Schand.AE. 
206. 2) (soldat, foræld.) om armdistinkiion 
hos underbefalingsmænd i fodfolket. KLars. 
Soldatspr.4. en halv alen lampevæge, 
om underkorporal af fodfolket, smst. 3) ^ 
(dial.) lysesiv, Juncus effusus L. (hvis marv 
tidligere brugtes til væger). JTusch.117. 
-væg^ter, en. (nu næppe br.) lampepasser. 
MR.1832.78. 

liampist, en. [lam'pisfi] flt. -er, (fra 
fr. lampiste, aft. a/" lampe, se Lampe; fagl) 
person, der passer lamper; lampepas- 
ser, -tænder; især (jærnb.) om tjenestemand 
paa en jærnbanestation, der passer (renhol- 
der og reparerer) lamperne (DSB.Vakbr. 
21), ell. (teat.) om funktionær ved et teater, 
der har med belysningen at gøre. PalM.V. 
287. Bøgh.III.156. Drachm.F. 1.117. liam- 
pisteri, et. [lampisda'ri-] {fra fr. lam- 
pisterie; fagl.) rum, lokale (især paa en 
banegaard), hvor lam,perne opbevares, 
efterses, repareres olgn. Bjergværkets 
Lampisteri. iSaZ.'' F.85P. én af Natfyrmæn- 
dene, der gik i Lampisteriet (i lokomotiv- 
remisen) og prøvede Lokomotivlanterner. 
Bønnelycke.L.96. TelefB.1925.sp.60. 

Ijampret, en. [lam'prBd] (f Lamprette. 
vAph.Nath.V.370. jf. VSOV). flt. -ter. [ænyd. 
d. s., ty. lamprete, fr. lamprette; fra mlat. 
lampreta, lampetra, maaske til lat. lambere, 
slikke, og petra, sten, klippe, altsaa egl.: 
stenslikker (fisken suger sig med munden fast 
til sten og andet)) /f fisk af familien Petro- 
myzontidæ; især om slægten Petromyzon: 
negenøje, ell. spec. (navnlig tidligere) om ar- 
terne P. marinus (havlampret) og P. fluvia- 
tilis (fiodlampret). Moth.Conv.Lll. ÉPont. 
Atlas.L646. Krøyer. III. 108å. Bagger.1.234. 
Boas.Zool.^500. 

liampretis-neid, en. se Lambertsnød. 

liamse, subst. ['lamsa] {afl. af 1. Lam ; 
jf. dial. lamsing (Esp.201. Thorsen.156) ; 
dial.) kælenavn til lam. Feilb.II..S69.¥^. 
Liain se-ben, et. dels (især dial.) d. s. s. 
Lamse. Per stod . . og dirigerede (faare- 
flokken): . . Lamsebenl LamsebenI Wied. 
Silhuetter. (1891).26. dels (dagl, næsten vulg.) 
som spøg. (kælende) betegnelse for ell. tiltale 
til en ung person (et barn), især en ung 
kvinde (jf. Lamme-kød 2, -steg 2). *til Pi- 
gerne er samlet en | Større Sum, som 
derpaa | Overraktes de smaa Lamseben. 
Blækspr.1893.17. *Hun ejer intet af disse | 
Teater-Pigebørns Tomhed, | har intet af 
deres flove, | forlorne Lamsebens From- 
hed. Blaum.Sib.168. KlodsHans.'V »1905. 405. 

t Ijam«iel, subst. (jf. ænyd. læmsel; 



vbs. til IL lamme) lammelse; lamhed. 
Slag og Lendel am s el kan ofte anfalde 
fede Qvæg . . Yttrer saadan en Art Slag 
eller Lam hedstilf ælde sig . . da aarelades 
Dyret. S AF Jelstrup. Haandb. for den da.Land- 
mand.(1826).73. 

liani-skind, et. se Lammeskind.-slaa, 
v. {<,M0.; især CO) gøre (en) lam; lam- 
me; vist kun billedl. ell. i sammenligninger 

10 (jf. IL lamme 2.2^. Sorg og Ulykke lam- 
slog ham. IICAnd.VI.324. *Har Overmag- 
tens hule Sejerstromme | og det paa Dyb- 
bøls Skandser øste Blod | lamslaaet Fol- 
kets KidSt? Ploug. 11.220. det meget i Rus- 
land, som knebler, lamslaar og skryder. 
Bra7ides.X.351. den senere deling (af Jyl- 
land i stifter )f der . . for bestandig lam- 
slog det jydske episkopat. ADJørg.NK.411. 
ThøgLars.(Atlantis.l 924.137). \\ især i forb. 

20 være, staa (som) lamslaaet. Tredje 
Gang slog Knoen med Fortvivlelsens Mod 
mod Døren — Kristian stod lamslaaet nogle 
Sekunder. Schand.F.309. Man var som lam- 
slaaet af Gru over Dødens forfærdelige 
Rovlyst. MMøller.Der erRuner—.(1904).14. 
Alle stod som lamslagne.i?ørd^rP.8i. || 
part. lamslaaet ell. (højtid.) lamslagen 
brugt attrih. da Marie reiste sig op og til- 
syneladende fulgte Nogen ud imod Klit- 

30 tens bratte Skrænt, fik jeg mine lamslagne 
Kræfter igjen og foer efter hende. Bergs. 
BR.179. den lamslagne Fejghedstilstand. 
JPJac.I.81. *I lamslagne Arme | Musklerne 
spændes igen. UBirkedal.LTF.135. NatTid. 
^Viil929.Aft.ll.sp.5. II hertil: Lamslaaet-hed 
(Brandes. VI. 419) ell. (sj.) Lamslagen-hed 
(AKohl.MP.II.189.III.162). -stirre, v. 
(sj.) lamme ved sit (stirrende) blik. Jorden 
var forgiftet. Himlen afsjælet og berøvet 

40 sit Dyb — og Himlen lamstirrede ham 
som Blikket fra et udslukt Øle.JVJens. 
EE.208. -vindret, adj. (fagl). Ledde- 
Tuberkulose, Gigt eller Lamvingethed 
. . kaldes bløde, fremstaaende Knuder, 
som fremkomme i Vingeleddene. CGram. 
Husduen.(1910).147. 
£ian, et. [la'wl (oftest skrevet Lahn/ 



uden flt. (fra ty. lahn, af fr. lame, ital, 
mlat. lama, lat. lam(i)na, lamm(i)na, tynd 

so skive ell. plade af træ, horn, metal olgn.: 
fagl.) tynd metaltraad, der er hamret 
ell. valset flad og anvendes til borter, fryn- 
ser, kvaster olgn. ell. til omvikling af kobber-, 
jærn-, silke- ell. uldtraad. Forordn.*/iol769. 
Galoner med Lahn.Skr.(MR.)'Vi>1777. Hal- 
lager.104. en Guldtresse uden Låhn.MR. 
1835.37. VareL.^467. ofte i ssgr. som BUk- 
(VSO.), Guld- (VSO. S&B.J, Jærn- 
(Fun ke. (1801). III. 618. Varet. (1807). I. 

(0 566), StRSLl- (Adr.''>/Bl762.sp.l3), Sølv- 
Ian (VSO.). II hertil: Lan-ring, -slager, -spole 
(spole, hvorom Ian rulles op), -tresse (tresse, 
fremstillet af sølv- eller guldlan. Forordn. 
^V:,1783.§2), se VSO. 
l^ance, en. se I. Lanse. 
lancere, v. [lari'se-'ra] -ede. vbs.-lng 



261 



Liancet 



liand 



252 



(Larsen.), (fra fr. lancer, egl.: kaste en 
lanse, ajl. af lance, se I. Lanse; j/. Lancet, 
Lancier; især Cø) egl.: skyde, skubbe frem 
(jf.Meyer.^); føre frem for offentlig- 
heden. 1) fremføre (noget nyt) og gøre 
almindelig kendt; bringe i brug. det 
«r dig, der har lanceret disse Smæde- 
ov&lLeop.B.llO. 1827 lancerer (Heiberg) i 
„Fritiofanmeldelsen sin Teori om „Stof- 
fet". VVed.(Til8k.l921.I.333). unge Mænd 
. . der indenfor de større Blade vilde 
lancere et nyt Tempo. KLars.GHF.1.262. 
Baron G. . . havde lanceret en Tivoli Pro- 
mensiåedTagt. Bosenkrantz.E.lST. 2) m.h.t. 
person: hjælpe frem; protegere frem 
{for offentligheden). Schumann indskræn- 
kede sig ikke til ovennævnte Artikel om 
Brahms, men forskaffede ham Forlaget 
Breitkopf & Hårtel's Gunst til Udgivelse 
af hans første Værker . . Brahms var langt 
fra at blive overmodig ved at blive saa- 
ledes lsinceTet.RBergh.M.102. Balletmeste- 
ren havde straks lanceret en ung, smuk 
Danserinde . . frem i Lucile Grahns Par- 
tier. PoUhl919.11.sp.2. 

liancet, en. [laix'sæci] ("f Lancette.J?oZ6. 
Bex.V.é. Lodde.(Skuesp.IV.345)). flt. -ter. 
{sv.lansett, ty.lsmzette; /ra /r. lancette, dm. 
af lance, se L Lanse; jf. lancere, Lancier; 
især med.) kort (3-4 cm.lang) tyndbladet, 
tveægget kniv med et af to dele (to skal- 
ler) bestaaende skaft, der kan indtage forsk, 
stillinger i forhold til selve kniven, brugt til 
aabning af bylder, vaccination ell. (tidligere) 
iil aareladning (jf. ogs. 1. Lanse 3, Lansekniv 
samt Ladejærn). Moth.LSO. i Steden for 
at aabne Aaren med en Lancette, gav han 
mig et Ørefigen. Holb.LSk.II.l. mit Blod 
havde ikke alene flydt for Lancetten, men 
ogsaa for Svøben. Winth.IX.183. *(lægen) 
med Lancetten | Slog ned i sin Patient . . | 
Da høit tilveirs tolv Tommer eller tretten | 
Saa let og lysteligt nu Blodet sprang. 
FalM.V.313. Panum.422. Kirurg Instr. 17. 
II tidligere ogs. brugt som symbol paa læge- 
virksomheden ell. (meton.) om lægen. Jeg vil 
dog haabe, at Advokaturen kaster mere 
af sig end Lancetten. PAB:eib.Sk.III.297. 
man betroede sig med mere Tillid til 
denne end til hin hsLncet S al.^ XV. 3 06. 
lancet-bladet, adj. (bot.) omplante: hvis 
blade er lancetdannede ; især i plantenavne 
som lancetbladet pil, Salix lanceolata Fr. 
{Rostr. Flora 1.103), lancetbladet vejbred, 
Plantago lanceolata L. (smst.306). -bne, 
«n. (bygn.) en meget smal og slank spidsbue 
(i den gotiske bygningskunst). Sal.^XV.306. 
-dannet, part. adj. (fagl.) hvis form min- 
der om en lancet; spec. (bot.) om blad: som 
€r mere end tre gange saa langt, som det er 
bredt, bredest paa midten og jævnt tilspidset 
imod begge ender; lancetformet. Træearter. 
{1799).328. Drejer.BotTerm.158. SaUXV. 
306. -fisk, en. (zool.) fisklignende hvirvel- 
dyr, hvis legeme er lancetformet, Amphioxus 
lanceolatus; ogs., især i flt, om den dyre- 



klasse, hvortil dette dyr hører, Leptocardii, 
trævlemunde (den laveste, under fiskene staa- 
ende, hvirveldyrklasse). Tidsskr.f. Havevæsen. 
V.(1871).375. BøvP.III.498. -formet, 
adj. som har form som en lancet; spec. (bot.) 
d. s. s. -dannet. Lange. Flora.xLiv. Vindu- 
erne paa (Nr. Alslev og Kippinge kirker er) 
endnu nærmest . . lancetformede med ro- 
mansk Tværsnit. MMackeprang. VoreLands- 

10 bykirker.(1920).82. -ikte, en. (zool.) den 
lancetformede ikte Dicrocoelium lanceolatum. 
Spårck.ND.187. -jærn, et. (nu næppe br.) 
om knivsbladet i en lancet. VS O. JLan- 
cette, en. se Lancet. 

liancier, en. [lai^'Je] best. f. -'en [lan- 
'Je'an] fi,t. -s ell. d. s. {sv. lansiår; fra fr. lan- 
cier, lansedrager, afl. af lance, se 1. Lanse ; 
jf. lancere. Lancet; i bet.2 fra fr. (quadrille 
des) lanciers, ordret: lansedragerne(s kva- 

20 drille)) 1) f lansedrager; lansener. Kon- 
gens Folk, et stort Tal udi følgende Ord- 
ning: 1. Lancier, 2. Skytter; 3. Bue-Skytter. 
Pflug.DP.627. 2) (dans.) selskabsdans, 
der danses af 4 i en firkant opstillede par 
og bestaar af 5 ture; ogs. om femte tur i 
denne dans. D&H. Saaby.'' \\ ofte i fit. (ogs. 
m. rent fr. form les lanciers. PaulPet.Dans. 
58. SaVXV.308) med sa. bet. Der sidder 
Madam Carlsen i bedste Pynt paa Bal- 

^ konen og ser Frøken Carlsen i fineste 
Skrud paa Gulvet danse Lanciers og Ga- 
lopade. Esm.1.72. 

JLand, et. [Ian'] Høysg.AG.6.U. flt.-e 
ell. (nu kundial.) -er (LTid.1725.469. Rey- 
nikeFosz.(1747).248. Borrebye.TF.20. Thor- 
sen.73) ell. f (jf. dog: „Nu kun i skæmtende 
Tale." Gadeordb.^) lænder (LTid.1733.359. 
Oehl.VI.60. Hrz.VII.204. Winth.VIII.188) 
ell. (nu kun poet. (foræld.) ell. dial.) d. s. 

40 (lMos.41. 57 (Chr. VI). LKok. (PSyv.Viser. 
(1695). 584). Vægtervers.Kl.9. SalmHus.679. 
11. Holb.Intr.I.250. Brors.7. Prahl.AH.I. 
86. Esp. §124; se ogs. u. bet. 1.3J, || (nu især 
arkais.) gi. bøjningsformer: lande, dels (sva- 
rende til oldn. landi, dat. ent.) i forb. af, 
i lande (se u. bet. 4.3 og 5.2), dels (svarende 
til oldn. landa, gen. flt.) i til lande (se u. 
bet. 4.3 og 6.2); landsens (oldn. landsins, gen. 
ent. i best. f.), se u. bet. 3.3 og 4.8. (æda. land 

50 (jf. dat. l^ndi. Karlevistenen (Wxm.Run.I. 
cxxiv), SV., 710., oldn., eng., ty., got. land; 
besl. m. oldirsk land, lann, aaben plads, ind- 
hegnet omraadé) 

1) (jf. bet. b) om del af jordoverfladen, 
der er taget i brug af mennesker; især 
om (del af) jordoverfladen, brugt til 
(ell. betragtet m. h.t. sin brugbarhed til) ager-, 
havebrug. 1.1) m. koll. bet. godt Land, 
ringe Land (o: god, daarlig jord). EHHage- 

60 rup.54. jf. : Meget Land, som nu er Ager 
og Eng, stod da under Vand. Molb.Dagb.112. 
II især i forb. m. (foregaaende) maalsbestem- 
melse. viin-gaardens ti stykker land (1871 : 
en Viingaard paa ti Dages Pløieland j skulle 
kun give een Bdith. Es. 5.10 (Chr.V I), et 
Stykke Land overlades til Indvandrerne. 



263 



Liand 



Ijand 



254 



D&B. det er et godt stykke land det. 
OrdbS.(sjæll.). en tønde land, egl. saa 
meget jord, som der behøvedes til at saa en 
tønde korn i (VSO, DanmRigHistJV.614); 
markmaal, der nu i Danmark er 14000 D 
alen; en skæppe land, Vs heraf (1750 
D alen), omskabe de mange hundrede 
ja tusinde Tønder Land ikke ufrugtbar 
men ufrugtbringende Mose til Velsignel 



hed. Moth.L2é. Først i April kand Lan- 
dene igien om graves. OeconJourn.1757.97. 
Et Land med Erter.ilfO. Tre Land (ikke: 
Lande) Asparges. MO. OrdbS.(LolL- Fal- 
ster), jf. Asparges Lander. Cit.1773. 
(HistMKbh.lV.622). VSO. MO. Jord- 
bæ ri and. MO. jf. ogs. Blomsterland 1. 

2) om større, afgrænset stykke af 
jordoverfladen; landstræknin^; land- 



sens Agre ogEnge.Blich.(1920).V.186. Der \o omraade. 2.1) om landstrækning, be 
ligger tre Skieppe£ Land til Huset. VSO- tragtet som (en fyrstes, en stats) besid- 
delse, alt det Lana, som du (o: Abraham) 
seer, det vil jeg (o: gud) give dig og din 
Afkom evindeligen. lMos.13.15. *Han (o: 
kongen) skal ei kiøbe Land for Landets 
Sønners Blod. NordBrun.Jon.28. baade 
(kong Antiochus) og de, som bleve Kon- 
ger efter ham, skulde give (romerne) en 
stor Skat, ja, give Gidsler og afstaae Land 



Et Gods . . ca. 600 Td. Land Ager, 50 Td 
Land Eng og ca. 270 Td. Land god Bøge- 
skov. NatTid.''*/iil925.Aft.7.sp.5. jf: (vod- 
denes) Liner forlængedes til 700-800 Favne, 
hvorved man i hvert Træk kunde gennem- 
fiske adskillige Tønder Land af Havbun- 
den. Frem.Z)i^.i^P. II (m. overgang til bet. 2) 
i forb. som tage land {efter oldn. nema 



land; især arkais.) om kolonister: tage (ube- 20 (Chr.VI: give gissel og deling). lMakk.8. 7 



boet) land i besiddelse (jf. Landtager^. Eilif 
Ørn hed en Mand, der havde taget Land 
paa Islsinå. Hauch. V. 3. *Her er Aaen og 
Dalen, hvor vore Urfædre tog Land. Jk 
Jens.Di.72. nyt land, om hidtil udyrket 
jord, der nu er indtaget til opdyrkning, taget 
under ploven, pløyer eder nyt land (1871: 
l!iylsind).Jer.4.3(Chr.VI). billedl, i forb. 
som (ind)vinde nyt land (jf. Land(ind)- 



(jf. Landafstaaelsej. 2.2) om landstræk- 
ning, betragtet m.h.t. udseende, natur- 
forhold; landskab. *Foran mig synker 
Landet bort | i Aftnens J)\s.Stuck.S.20. 
især i forb. m. adj.: jeg vil gjøre . . det 
tørre Land til Vandløb. -Es.4i.i8. det slette 
lsiiiå.Moth.L24. Ager-dyrkning bliver imel- 
lem Biergene meest og flittigst i agt taget, 
da derimod de, som besidde skiønne Ste- 



vindingj. Hvad var saa den tunge Tid, han 30 der paa det platte Land, forlade sig alt for- 



havde maattet gennemgaal Han havde jo 
kun vundet nyt Land og fundet nye Dyb- 
der i sin Sjæl. Nathans.S.140. alle aner- 
kendte nu i (Schliemann) Manden, der 
havde vundet nyt Land for græsk Old- 
tidsforskning. i^'rPowZsm.Æ'M. i 0. II (dial.) 
om dyrket jord i modsætn. til skov olgn. gøre 
i Land (o: bringe under plov, dyrke op). 
EHHagerup.54. jf.: *Jeg vandred gjen- 



meget paa deres Jorde-Godses Frugtbar- 
hed. LTici.i 750.448. Det levendefødende 
Firben . . opholder sig mere paa sandet 
Bund eller bart Land end Markfirbenet. 
Frem. DN. 560. Hugormen foretrækker 
aabent Land med Lyng eller lavt Krat 
for stærkt opdyrket Agerland og Løvskov. 
Brehm.DL."^ 112.83. jf. ssgr. som Bakke-, 
Dal-, Fjæld-, Flad-, Hede-, Høj-, Klippe-, 



nem Skove, | Jeg vandred over Land. 40 Lav-, Sletteland. 2.3) om strækning, betrag- 



Winth.HF.206. || om havejord i modsætn. til 
jorden i et drivhus, urtepotter olgn. Leu- 
cojer . . kunne ikke vare over 3 Aar, da 
de pleye at fløttes af Potten i Land.HaveD. 
(1762). 200. nu kun i ssg. Friland (2). || 
om al den jord, der hører til et landbrug, 
en landejendom. Den, som dyrker sit land 
^i87i; Jord ^, skal mættes med hr ød. Ords. 
12.11(Chr. VI). der var en riig Mand, hvis 



tet m. h. t. sin beliggenhed (jf. Forland 1, Om-, 
Sideland^; spec. (især ^ ; jf. bet. 5) om land- 
strækning, der (set fra søen) ligger bag ved 
og højere end strækningen langs havet, stran- 
den Cif. Bagland^. Forlader man Omkred- 
sen (af Hven) og gaaer ind paa (nu: i) 
Landet, da har det omtrent samme male- 
riske Characteer, som S']selland. Heib.Pros. 
IX.186. *Fra Strandens Bred jeg op i 



Land (1907: Mark) havde baaret vel. Lmc. 50 Landet gik. PalM.Poes.II.270. han stam 



12.16. *Kun ringe var hans Hjord og Land. 
Thaar.PB.50. nu kun (dial. ell. foræld.) i 
ssgr. som Degne-, Kirke- (s.d), Præste- 
(Feilb.), Sk ol el and (OrdbS.), om jord, der 
hører til et degnekald, en kirke, et præste-, 
lærerkald. }.2)(dial.) om afgrænset stykke 
agerjord, der finder en vis anvendelse; især 
om mark, ager. Moth.L24. VSO. især i 
ssgr. som Byg-, Græs-, Hampe-, Havre 



mer inde fra landet | (dial.:) oppe fra, 
paa idindet. Feilb. det høje land, se høj 
sp.ll57\ 

3) (især foræld, ell. dial.) om omraade. 
der i geografisk (men ikke i statsretlig) 
henseende udgør et hele (fx. om ø, pro- 
vins, landsdel, egn); spec. (hist.) m.h.t. 
ældre danske forhold om de landsdele, der 
hver havde deres særlige retsordning og eget 



Hvidkaal- (OeconH. (1784). 11.219), Hø-, 60 (lands )ting. 3a) i al alm. samtlige Rigets 



Kartoffel- (Rahb.Tilsk.1797. 556), Kløver 
land ( Oluf s.Oec.VII. 130), jf. marknavne som 
Bønne-, Æérte\^nd(SamsøsStednavne.( 1922). 
IX), hertil ell. til bet. S: *Fattig Mand, som 
pløjer danske Lsinde. PMøll.r.97. 1.3) (nu 
kun dial.) om (større) havebed, især urte- 



underliggende Lande. DL.Fort. *Belt af 
Guds forsiun her hegner, | Værger flee- 
ste land.LKok.(PSyv.Viser.(1695).584). Alle 
Lande og Øer ere i forskiellige Panther- 
rers Yol^. Sander. NEbb.57. En almindelig 
Talebrug, naar der taltes om begge Her- 



265 



liand 



liand 



266 



tugdømmer, var „Kongens tyske Lande". 
Rosendal.DJ.83. (herrederne) sluttede sig 
sammen i lande . . Øst for Øresund op- 
stod . . en retskreds for Skaane, Halland 
og Bleking . . vest for Storebælt samle- 
des herrederne om Viborg; Sjælland og 
øerne syd derfor fik et fælles mødested 
ved ^mgsiQå.Arup.Danmarks hi8t.I.(1925). 
86. I „Øboj olierne" hentede de (o: folk 



hvor der er steenrigt, at grave en Kule 
ved og under Stenen, og derved synke 
den. JFPrahl.AC.46. Han sætter . . ikke 
Fod her paa Landet (o: paa Sjælland) uden 
i slebet Staal fra Top til Taå. In^.EM.II. 
71. || nord paa lands olgn., (dial.) mod 
nord i landsdelen, nord paa Landet (o: i 
den nordlige del af Salling). Blich.( 1920). 
XXI. 202. „Kjender du Veien til Sva- 



fra Drejø) en Mængde af deres Fornøden- lo neke?" . . „De vil øster paa Lands?" Dick 
heder fra Ærøskjøbing, Faaborg og Svend- c«/-^— *- /^i«^--««— /^c>^^> to«: \!^r.A r.«, 
borg, og kom saaledes hyppigt til „andre 
Lande", som de endnu udtrykker sig. Ach- 
tonFrii8.DØ.I.164. jf. bet. 2.2: *Du skønne 
Land (o: Sønderjylland) med Dal og Bak- 
ker f&gre. Lemb.D.107. (i kongebreve:) vo- 
ris amtmænd udi vore lande Sielland, 
Møen, Lolland og Fsilater. Cit. 171 6. (Kbh 
Dipl.YlIl.377). proprietarierne udi vort 



Selvtægt i 08ter8øen.( 1845). 125. Nord paa 
Lands bød Fiskerlejet Tejn paa sin Sankt 
Josefs Kilde. Bornh.Samlinger. VIII.(1913). 
137. II landsens folk, folk fra landsdelen, 
egnen. Hammershus (var) overgivet til 
Landsens Folk den niende December. FN 
Skovgaard.BS.98. Den bette Per nærede 
ingen anden Ærgerrighed end at blive 
som alle de andre, som Landsens Folk 



land SieWsinå. Cit.l725.(8mst.657). || i forb.2o(o: folk der paa egnen, i Thy).BerlTid.'>h 



m. ell. som del af propr. (jf. ogs. Jylland, 
Sjælland, Langeland, Laaland, Djursland, 
Himmerland osv.). Hweens Land, d. 2. No- 
vember, Anno 1700. Cit.l700.(Bruun.FR. 
II. 4). Mod Haf -Siden ere Bastionerne 
med grovt Skyt forsynte, endogsaa med 
dobbelte Cartauer af hvilke to . . siges 
at kunde naae Sk&sine-Land. EFontAtlas. 
11.276. ved Amager Lands østre Strand 



1925.Sønd.3.8p.5. Thor sen. 2. 11.8 6. land- 
sens skik, skik og brug i paagældende 
landsdel, paa paagældende egn. Thorsen.86. 
OrdbS.(bornh.). 

4) omraaae, der i statsretlig hense- 
ende udgør et hele (har fælles statsorden, 
regering osv.); rige; i modsætn. til Rige 
dog kun om statsretligt hele, der ogs. geogra- 
fisk set udgør en helhed (bestaar af en en- 



hreå. MB.1802.132. Det Land Fy en.Winth. 30 kelt ø, landstrækning ell. flere samlet liggende 



VIII.37. En Commission (blev) beskikket 
til Møens Lands og Bogøes Istandsættelse. 
JFaludan.Møen.I.(1822).425. Samsø Land. 
Samsø8Stednavne.(1922).ix. Feilb. 3.2) i 
best.anv. m. situationsbestemt bet. (jf. ogs. u. 
bet.S.s). over det hele eller halve Land 
(hvilket, i dette som i alle mulige Til- 
fælde, vilde sige Fyn). CReimer.NB.55. 
Thorsen.2. Feilb. vort land, brugt paa 



saadanne), ell. m. betoning af forholdet indad- 
til (den enkeltes ell. hele folkets hjemland). 
4.1) i al alm. Hvo der har læset den Bog 
med Forstand, kand forestaae den største 
Bestilling, ja regiere et heelt Land. Holb. 
Kand8t.I.4. *Der er et yndigt Land, | Det 
staaer med brede Bøge | Nær salten Øster- 
strand. Oehl.L.II.101. *Fra fjerne Lande 
kom hun. Dronning BagmsiT. Hrz.VI.175. 



forsk, øer, i forsk, landsdele om paagældende 40 *Danmark er et lidet, fattigt Land. FMøll. 
0, landsdel, ved Krigens Udbrud i 1864 1.98. J*En lille Nisse reiste | Med Extra- 
viste (Fanøboerne) sig almindelig ganske ' ' ^-- ^ ^ ^^^,-.. 



ligegyldige og kunde ikke rigtig forstaa, 
at Fastlandsfolkene snart sørgede og snart 
jublede; thi . . „da vi altid har det lige 
fredeligt og godt i vores lille Land, kan 
det jo dog være ligegyldigt, hvem der re- 
gerer udenfor''. RibeAmt.1919.138. OrdbS. 
(SjælL). TJwrsen.2. Esp. 201. 3.3) (jf. bet. 
4.8) i særlige forb. af landet, fra lands- 50 NS.7. i forb. m. Folk: Regiere Land o 



post fra Land til Land. Gerson.50D.45. \\ 
ofte i forb. w. Rige (jf. Landerige j : Slange. 
ChrIV.7. OeconT.1.15. *I alle de Riger og 
Lande, | Hvorhen jeg (o: Holger Danske) 
i Verden foer. lng.RSE.VI.250. (dagl.) i 
forstærkende tilføjelse til et spørgeord (jf. u. 
n. al 1.2): hvad i Alverdens Lande og 
Riger vil du til Amerika efter? Strange. 



delen, egnen. Nu maa jeg op til Herren, 
han har ladet invitere de fornemmeste af 
Landet at spiise her med sig til Aften. 
Holb.Fant8.U.2. (jeg) maa giøre en Reise 
her af Landet (o: bort fra Fyn). Den da 
Tartuffe.6. de Berlingske (aviser) haves 
næsten overalt paa Landet ('o; Bornholm) 
saavel i Byerne som og paa Bøygden. 
FNSkovgaard.B.103. maaskee kan det, i 



Folk. vAph. (1772). III. Danmark, Land 
og Folk. (bogtitel. 1919). || i forb. med ell. 
som del af propr. (jf. AageHansen. Bestemt 
og ubestemt subst. (1 92 7). 101. 154ff.). Jakob 
boede . . i det Land (Buhl: i Landet^ 
Canaan. i Mos. 5 7.Jf. han satte ham over 
hele Ægyptens Land (Chr.VI: gandske 
Ægyptilanå). lMos.41.43. *Hvordan staaer 
Hoven nu i Norges Lsinå?Oehl.HJ.37. 'Nei, 



Henseende til disse Ting have sit For- 60 nei, min ædle Herrel I tro mig, om I 



blivende ved det, som hidindtil har været 
Praxis der p&a. Landet (o: paa de dansk- 
vestindiske øer).Stampe.I.331. her paa lan- 
det ell. her til lands (se hertillands j, 
paa denne ø, egn osv. Der ere mange, som 
bruge her paa Landet (o: paa Bomholm), 



kan: | Sin Henrik ene elsker hun i hele 
Danmarks Land.Winth.VI.l 97. lånte Ry- 

fen olgn. (sj. skrevet Landerygen. TBruun. 
11.267) (^råa.lantho sassen (Rimkr.), land 
to Wændæn (GldaKrøn.89); efter wm^.lant 
to sassen olgn.; arkais. ell. dial.) (landet) 



257 



liand 



li and 



268 



Bygen olgn. Jy Saml. II. 14. *Jeg stam- 
mer fra en Høvding | Hisset paa Lånte 
Rynl Winth.HF.83. vil du ikke rejse til 
lånte Pommern (o: gaa pokker i vold)l 
Feilb.II.860. 4.2) i best. anv. m. situations- 
bestemt bet., spec. om Danmark (jf. ogs. u. 



^gs.i 
liis, 



bet. 4.3). *For Landet mon det er forliis, | 
En Aager-Karl at miste. Holb.llJ.V.12. 
•Derude (o : paa Dyrehavsbakken) de Folk 



ovf.). *Hedensk er Kanaan, dertillands | 
Han (o: Isak) maa ingen Venne viv fæste. 
Grundtv.SS.lI.52. *ikke just saa sjelden 
der til Lands (o: i Indien) \ En viis og 
hellig Mand sig havde oilTet. PalM.Vl. 
128. her til lands (se hertillands) ell. 
(arkais.) her til lande (Ing.PO.1.71), 
her i landet, uden land, om konge: som 
ikke raader over noget rige. Johan uden 



(o: udenlandske gøglere) dog meget fortie- loLand, navn paa eng. konge (John Lack- 



ner. | De trækker os Pengene ud af Lan- 
det. 0ehl.SII.12. Kongen erklærer Krig og 
slutter Fred . . dog kan han ikke uden 
Rigsdagens Samtykke afstaa nogen Del 
ai Landet. Grundl.( 1866 ).§18. Haven (paa 
Gisselfeld) rummer de største Driverier i 
Landet. Trap.*111.158. i forb. m.poss.pron.: 
Jakob (sagde) til Laban: lad mig fare, og 
jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land 



land). SaVXni.112. Kristoffer uden land 
(o: Kristoffer den anden) \ jf.: *nu først 
er jeg ovenpå, | ræddes ingen mand, | 
hele verdens herre, | konge uden land I 
NMøll.M.84. uden lands, se udenlands. 



jl føre krigen over i modstanderens 
land olgn., (jf. Fjende 2 slutn.) især overf.i 
i en ordstrid, hvor man er den angrebne 



part, selv gaa over til angreb paa modstan- 



1M08.30.25. Floug.I.120. *FoTFigen og YOTt 20 deren i st. f. direkte at imødegaa hans an- 



Land | Vi kjæmpe alle Mand. FFaber. VV.4. 
*Vi elsker vort Lsmd. Drachm.DVE.147. 
4.3) i særlige forb. \\ m. attrib. adj. det for- 
jættede, hellige land, se forjætte, H. 
hellig 3.3. de varme ell. (nu næppe br.) 
hede (Oehl. VI.60. Winth.VIII.188) lande, 
om de tropiske lande, (svalerne) fløi bort, 
langt bort til de varme Lande. HCAnd.V. 
48. Feilb. || i forb. m. præp. af land(e). 



greb. E. sagde ikke mere; han var tilfreds 
med at have ført Striden over i Mod- 
standerens Land og dermed hyttet sit eget. 
GyrLemche.NB.353. ||de stille i landet, 
se stille, \\gen. lands i særlige forb. lands 
lov og ret (tidligere ogs. (skrevet) Lands- 
lov og Eet. Forordn. (Kvartudg.)^^/i 1701, 
§13. Holb.Kandst.V.2. VSO.), den i et land 
gældende alm. ret (og retstilstand); (foræld.) 



(nu især arkais.) bort fra landet; til ud- 30 under enevælden om borgernes adgang til at 



landet. *0p skalst du bygge Kirken af 
ny, I Mens jeg er dragen af Land. Oehl. 
L.I.293. de sluttede sig nu til Harald, 
der alt én Gang var flyet af Lande. JOlr. 
SD.II.153. GSchutte.B.6. der i landet, i 
hint land; der til lands (se ndf). saa drog 
Kongen af Assyrien tilbage og blev ikke 
der i Landet. 2 Kg.l 5.20. fornemme Folk 
have altid deres Cammer-Tienner, som 



faa deres ret ved domstolene (som værn mod 
overgreb fra statsmagtens side) (jf. Lands- 
lov, -retj. kand jeg ikke hevne mig selv, 
saa skal Lands Lov og Ret hevne mig. 
IIolb.llJ.V.2. Stampe.II.334. det er jo 
Lands Lov og Ret, at en Tyv skal straffes. 
Schand.BS.359. uden for lands lov og 
ret, om land, omraade: hvori der hersker 
lovløse tilstande; især (spøg.): som ligger 
de der i Landet kalde Valet de Chamber. 40 langt borte, nu er han præst et sted ude 

"' - - .. . provinsen, langt uden for lands lov og 

ret i nord(en) for lands lov og ret, 
(spøg.) om den del af Jylland, der ligger 
nord for Limfjorden, især om Vendsyssel. 



Holb.Jean.IV.4. e.br. herilandet,i dette 
land; hertillands. Saxo Grammatica, som 
forbedrede Latinen her i Landet. Holb.Er. 
1.4. se ogs. IL her 3.2 slutn. inden lands 
(Eøysg.S.205) ell. (nu især skrevet) inden- 
lands, se indenlands, om land(e), (nu 
især arkais. ell. poet.) rundt omkring i lan- 
det ell. landene (verden); ofte i forb. trindt, 
vidt om land. flakke om land. Moth.L24. 



jeg veed (at jeg) her paa Kyholm ikke 
befinder mig norden for Limfjorden og 
altsaa heller ikke norden for Lands Lov 
og Ret. Ploug. (Studenterkom.78). Mau.5706. 
Arlaud.532. jf.: Landet nord for Lov og 



*Langt klogere Folk er der sagtens om 50 Ret (d: Vendsyssel). LønborgFriis.Vendsys 



Land, | End her mellem Bælte og Sunde. 
Grundtv.PS.V.64. *Nu falmer Skoven trindt 
om Land. sa.SS.III.446. *Basunens vilde 
Skrald | Lyder vidt om Lande. PMøll. 
(1848). 1.5. *Hvad dine Kræfter dybest 
gjemme, | Skal du (o: en naturaand) for- 
tolke denne Mand (o: H. C. Ørsted) \ Og 
bære Lyden af hans Stemme, | Og Glim- 
tet af hans Lys om Land. CKMolb.SD.284 



selsNationaldragter.(1902).103. || gen. best. f. 
landets i særlige forb. landets (egne) 
børn f,?/". landets døtre, sønner ndf. samt 
Landsbarn \), de, der er født i et land; 
de indfødte; ogs.: landets indbyggere. Lan- 
dets Børn skal nyde Landets Bvød. Lov 
^^1x177 6. Indl. Leth.(1800). D&H.L38. Univ 
Bl.I.381(nordsjæll.). se ogs. Barn sp.1158''^«- 
landets døtre, (især bibl.) de i et land 



over lande, (arkais.) over landene ell. f^ fødte og hjemmehørende (unge) kvinder. IMos. 



landet. *Paaskeklokken kimed mildt | fra 
den danske Kyst, | meldte over Lande | 
dog om saa haard en Dyst. Ploug.I.103. 
alle de liderligste Viser, der drev over 
Lande. JPJac.IL38L der til lands ell. 
dertillands, (nu 1. br.) der i landet (se 



34.1. Frank.SD.29. se ogs. Batter 2.4. lan- 
dets (landsens) fader, se w. Fader 4.i 
(if. Landsfader^, f landets forræder, 
a. s. s. Landsforræder. Holb.Heltind.I.96(se 
u. Forræder 1). Skielmere og Landets- 
Forrædere.^ Tidi 7^8.^80. landets frugt, 



XII. Rentrykt «/a IWO 



17 



liand 



li and 



260 



(bibl.) landets afgrøde, naturprodukter; mar- 
kens, jordens frugt (se u. Frugt 1 ; jf. Lands- 
frugt> 4Mo8.13.20. Jer.7.20. landets mo- 
der, se Moder, landets sønner, (høj- 
tid.) de i et land fødte og hjemmehørende (yn- 
gre) mænd. *Den Frekke (o : tapre) Torden- 
skiold, just en af Landets Sønner. J Friis. 
46. NordBrun.Jon.28. Levin. || gen. hest. f. 
landsens hrugt dels (nu især arkais.; jf. 
Rubow. S P. 3 1.44) iforb. som: I Klæder hol- 
der hånd sig efter Landsens Brug meget 
prægtig. Pftug. DP. 1090 (jf Landsbrug;. 
TroelsL.XI.73. *Naar du vil spise Land- 
sens Brød, saa maa du | Smukt ogsaa 
følge Landsens Skik og Bmg.Oehl.A. 
335 (jf. Landsskik;. Goldschm.Hjl.lL2 38. 
du snakker dig jo baade fra Vejr og Aande 
og fra Landsens Maal tillige. JPJac.J. 
10. dels i forb. al landsens ulykke(r) 
(ofte skrevet allandsens ulykkerj [a(l)- 
Uan's(8)ns 'uiløgar] alle mulige ulykker; alt 
ondt; især i eder, trusler olgn. Fy for al 
Landsens Ulykke 1 Blich. (1920). XIII. 127. 
Gid du skee al Landsens Ulykke 1F<S0. 
for Allandsens Ulykker, hvorfor gaar Han 
ikke. Ooldschm.III.125. gid saa Jupiter og 
alle Guder give dig al Landsens tJlykke I 
JForchhammer. Tre Komedier af Plautus. 
(1884).47. Lad kun de Rige punge dyg- 
tigt ud, dem under jeg af Hj ærtet Al- 
landsens Ulykker. ieoi?.r^.^. (eufem.:) Al 
Landsens Parykkerl Blich. (1920). XIII. 
127. smst.136. forkortet: al Landsens I Er 
Fienden i Colding? VSO.(jy.). || i ordspr. og 
talem. med lov skal man land bygge, 
se «. II. bygge 2.5. stikke fingeren i 
jorden og Tugte, hvad land man er 
i, se Finger sp.999'^^^- man skal sæd 
(skik) følge eller land fly, se w. III. 
følge 6.1 slutn. hvert land har sine 
skikke (sin skik). Mau.8891. VSO. D&H. 
der er ikke en haandfuld, men et 
helt land fuldt, se Haandfuld 2. der 
er brodne kar i alle lande, se brod- 
den, lys over landet (det er det, vi 
vil), se Lys. 4.4) (højtid., især bibl. ell. poet.) 
overf., om tænkt omraade, opholdssted 
ell. om sted, omraade, felt, hvor man 
hører hjemme, føler sig som herre; ver- 
den; næsten kun i forb. m.. gen. ell. poss. 
pron. jeg gaaer bort . . til Mørkheds og 
Dødens Skygges Land. Jo&.i0.^i.*Gravens 
mørke Landl Kingo. 186. *Nu tændtes Lys 
i Skyggers Land. Grundtv. SS. 1.394. til 
Barndommens Land kan der ikke valfar- 
tes, det hører som Atlantis til Landene, 
der er gaaet under. JVJens.(BerlTid.^'^/ii 
1925.Sønd.6.sp.3). den stærke lidenskab 
er næppe Tennyson's rette IsLnå.NMøll. 
N.191. 4.5) (især m) meton., om et lands 
indbyggere. Derfor skal Landet sørge. 
Jer. 4.28. om Mad: la Fleche leer af det 
heele Land, skal hun dog icke lee af min 
Fsimme.Rolb..Iean.IV.5. *saadan fik hele 
Landet da Prygl, | og det var nu blot for 
Piamasens Skylå. Ho8tr.SpT.III.14. 4.6) i 



forsk, lege og spil. || (dagl.)iforb.som spille, 
vinde land, navn paa en drengeleg (paa 
jorden afridses hver deltagers „land''; staa- 
ende i sit „land" søger nu efter tur hver 
deltager at vinde land ved at hugge sin kniv 
i naboriget, som deles efter knivsæggens ret- 
ning). H.jLegeb.80. Stæren (fløjter) og Børn 
spiller „Land« i Bsiven. NatTid.'V* 192 7. 
Aft.4.sp.5. II (nu næppe br.) om del af bræt- 

10 tet i visse brætspil, se fjendens land u. 
Fjende 2 slutn. 

5) om de dele af jordkloden, der ikke 
er dækket af vand; jord (2.i). 5.1) i al 
alm., mods. Hav (I.l.i), Vand olgn. ord. 
*Syng med os, baade Land og Hav. Grundtv. 
SS.IV.352. *Saalænge Rygtet svinger | Sig 
over Land og Sø . . | Din (o: Dannebrogs) 
Roes skal ei uååøe.Ing.RSE.IL188.*Drøm- 
me og Slummer | Favne i Stilhed Hav og 

20 Land. Winth.1.222. *Korset knejser over 
Land og Bølge. Bich.1. 47. (det) fast(e) 
land, se I. fast 1.2. || til lands, paa lan- 
det, paa landjorden (mods. til vands, til 
søsj. Herretieniste til Lands og Vands. 
DL.3—19—10. Jeg mærcker, at du er en 
god Søemand til hvinås. Holb. Mel. IV. 7. 
*Hand (o: Jesus) er til Lands og Vands 
vor Hinderhold (o: støtte, tilflugt). Brors. 
199. *0m der gaaer Dands til Lands eller 

30 Vands, | Da vinde I (o: danskerne) Sejerens 
straalende Krands. Blich.(1920).XXIIL32. 
reise til Lands (nu: over land;. 7S0. Til- 
lands begynder den japanske Hær at sende 
stærkere Kommandoer nord paa. BerlTid. 
^V3l904.Aft.l.sp.l. Krigsmagten til Lands 
og (til) Ya.nds. D&H. (spøg.:) Mand kand 
disputere, om jeg døde til Lands eller 
Vands; thi jeg gik temmelig fugtig af 
denne Verden. Holb.Jep.II.l. || sende no- 

40 get, rejse over land ell. f lands (Moth. 
L25). VSO. forsende over Land. Ludv. 
5.2) om de dele af den faste jordover- 
flade, der ligger nærmest hav, sø osv., 
er synlige ude fra havet, søen; ofte 
om dette parti af landjorden, betragtet som 
udgangs- og endepunkt for sørejse; nu næ- 
sten kun i ubest. f., oftest i mer ell. mindre 
faste forb. Mand kand ei sée land. Moth. 
L25. faae Sigte af Landet. SøLex.(1808). 

50 et stort Sødyr . . blev liggende saa nær 
ved Landet (nu: Land>, at han godt 
kunde svømme ud til det. Ing. EF. VI. 
44. Seilbaaden havde naaet Landet (nu: 
hsinå).Hauch.VI.9. *Tog Bølgen Land? 
JPJac.L339. Land i Sigte. Scheller.MarO. 

føre, holde, søge land, se gøre 4.i, 
olde sp.374*i-, søge. op og se land! 
(egl. ^) spøg. udraab, naar man vækker en. 
II i særlige forb. m. præp. fra land ell. 
60 (nu 1. br.) fra landet (jf. fralandsj. han 
(traadte) ind i et af Skibene, som var 
Simons, og bad ham, at lægge lidet fra 
Landet (1907: fra Land;. Luc.5.3. *Her 
risle saa milde | De Bølger fra Land, | 
Fra venlige Kilde | Langt ud i den him- 
melblaa Strand. Oehl.SH.15. Vinden bar 



261 



L<and 



Land 



fra L&ndet Ing. EF. VI. 9. lægge ud fra 
Land (o: afsejle). D&H. i land. 1. beteg- 
nende en bevægelse fra havet (søen osv.) ell. 
skib til landjorden; i faste forb. som gaa, 
hale, komme, springe, stige, sætte, trække 
i land. (de tatere,) som ei ere indfødde 
danske, skal strax forsendes til Lybek og 
der settes i hsinå. Cit.l716.(KbhDipl.VIII. 
398) (jf. Ismdsætte). blive sat i (nu: paa^ 
Land af Vinden. SøLex.(1808). hale et Skib, 
et Fartøi i (nu: paaj Land. smst. *Ved Told- 
boden steeg en Matros i Land.Winth.IV. 
20. *Engang paa den svenske Strand | 
Gik han (o: Tordenskjold) med sit Folk 
iland. Gi^orie.^ZJ. 77. jf.: Ved Ilandtag- 
ningen i Nyborg af Sovevognen . . fra 
Færge Nr. 45 . . afsporedes Vognen. Berl 
Tid.^Vd927.Aft.3.sp.l. gaa i land, ^ i 
videre anv,, om sømand: tage fast ophold 
og beskæftigelse paa landjorden. Da Kapt. 0. 
i 1915 gik „i Land" og blev Ekspeditør i 
Neksø, forfremmedes D. til Fører af S/S 
„Hammershus'*. Bornholms Avis. ^Vs 1926. 1. 
sp.4. 2. betegnende (en sømands) ophold, for- 
bliven paa landjorden, alle de Blyhatte, 
jeg har pyntet mig med i de forskellige 
Stæder, hvor jeg har været i Land. Ose 
Jens.IN.43. (nu kun dial.) m. gi. dat. form 
(lande): man siger: At forføye sig i Land, 
men, at være i Lande: dog det sidste 
ikkun, naar der sigtes til, at nogen har 
nyelig været ude at vade eller at seyle. 
Høysg.S.209. Frans Villiams havde druk- 
ket sig fuld i Lande. Beiser.II.293. Vi 
plejer itte at ligge i Lande om Natten. 
Gravl.0en.93. mod land ell. (nu 1. br.) 
landet: Oehl.L.I.146. det er bedrøveligt 
at see de mange Vrag, der paa denne 
Tid drive mod Landet. Hauch.iI.12. styre 
mod LB.nd.Scheller.MarO. paa land ell. 
(nu 1. br.) landet. 1. om bevægelse fra hav 
ell. skib ind paa ell. til landjorden, der 
han traadte ud paa Landet (1907: Land- 
jorden;, mødte ham en Mand af Staden. 
Luc.8.27. de Legioner, som hånd havde 
sat paa Land, ble ve af Pompejo haardt 
klemte. Holb.Intr.I.110. *Per Nilen . . har 
draget sin Jolle paa hsind. FolketsSangB. 
706. Strømmen sætter paa Land. Schel- 
ler.MarO. gaa, sejle paa land, ^ om 
skib: støde mod land; grundstøde; om skibs- 
fører: lade skibet støde mod land, grund- 
støde, sætte eller gaae paa Land med et 
Skib er at strande. Høysg.S.139. Staar det 
. . Føreren klart, at Skibet uundgaaeligt 
maa strande, da bør han beslutte sig til 
at sejle paa Land hellere end at vente, 
til Skibet driver i Lsmd. Bardenfl.Søm.I. 
287. 2. (nu 1. br.) om ophold, forbliven paa 
landjorden, alt Folket var paa Landet 
(1907:psiSiLa.}id) ved Søen. Marc.4.1. Paa 
Landet haledes af alle Kræfter i Touget. 
Blich.(1920).XIX.191. „Storm du nu strax 
Skandsen med dine Friserl" . . sagde Kon- 
gen til sin unge Søstersøn, saasnart han 
saae Hæren paa hsindet.Ing.VS.III.42. 



til land ell. (nu 1. br.) landet ell.(nu sj.) 
lands ell. (arkais., sj.) lande, (fra havet) 
ind til landjorden, kysten, legge til landet. 
Moth.L25. en Hollandsk Hvalfanger (stran- 
dede); meget af An vraget kom til Lands 
paa Øerne. POWalløe.Dagb.87. *De ven- 
diske Røvere lægge til Lande. Blich.(1920). 
111.124. Julenat 1811 kom af tvende store 
engelske Linieskibe kun nogle faae Stum- 
10 per til Land. smst.XXIIl.116. *Han var paa 
Søen just, da jeg led Skibbrud, | Han tog 
mig i sin Baad og bragte mig | Til Lan- 
det. Heib.Poet.II. 2 18. vade til Lands, kom- 
me til Lands. r50. Ikke én af (fiskerne) 
sér til Lands. CEw.F.212. holde ind til 
liSind.Scheller.MarO. under land(et),,l, 
især om skib: (holdende sig) tæt inde ved 
(og i læ af) land. holde sig under Landet. 
SøLex.(1808). være under Landet. Scheller. 
20 MarO. Ligge under Land. Sal.XI.808. 5.3) 
videre ( billedl.) anv. af bet. 5.2, i forsk, faste 
udtryk. \\ hvorledes, saaledes ligger 
landet olgn. (efter eng. see how the land 
lies olgn.) hvorledes, saaledes er forholdene; 
hvorledes, saaledes staar sagerne, det vilde 
have været heldigt (om) Nordens Folk 
kunde have virket sammen overfor Ud- 
landet (i turistsagen). Men som Landet 
ligger i Norden for Øjeblikket er det des- 
so værre utænkeligt. Pollys 1909.3. sp.2. Se, 
Kammerat, saadan ligger Landet: Det 
første, der møder dit tørstige Blik, er et 
Skilt med Inskriptionen: Afholdsrestau- 
Ta.ntlBønnelycke.Sp.27. || se land, (nw l.br.) 
vente snart at faa noget ubehageligt over- 
staaet. Nu ser vi land. Krist.0rdspr.584. 
D&H. jf.: hver Dag seer jeg meere og 
meere Land i det ringe Haab, man kan 
giøre om Baad en (o: nytten) af Deres Vel- 
40 byrdigheds Selskab. Biehl.DQ.III.258. \\ i 
forb. m.præp. ro for langt ud fra land 
(D&H.) ell. komme (ro) saa langt ud, 
at man ikke kanro(naa)ilandigen 
(Biehl.DQ.1.27. Feilb.), være for dristig; 
„vove sig for langt ud", komme i land, 
(nu kun dial.) klare sig. Holb.Ep.III.396. 
(iron.:) da kommer du ret i land, om du 

gør dei.Moth.L25. VSO. (sj. i rigsspr.:) 
Lom i Land, Skipper! (siges til den, 

50 som ej kan komme til Meningen af sin 
Tale). Mau. 1. 592. Krist. Ordspr. nr. 4840. 
komme i land med noget, faa tilende- 
bragt, faa fra haanden, faa (penge) til at 
slaa til olgn. (gravtalen voldte) forargelse 
hos somme selvretfærdige i sognet. „Nej," 
hed det, „det kom it vor præst godt i 
land med I Det gik dog bædre, da han 
talte over Fattiglars." ^rfl"amm.Xevn.JI. 
19. Kan du komme i Land med det (o: 

60 et arbejde). Kværnd. Feilb. (nu næppe br.:) 
Jeg haver Lyst til at vide, hvor det vil 
drage i Land (o: hvad udfaldet vil blive, 
hvorledes det vil spænde af). VSO. (nu næppe 
br.:) Det gaar aldrig i Land (o: lykkes 
ikke, bliver ikke til noget). VSO. hale, 
trække i land, se u. II. hale l.s, trække. 



17* 



JLand 



L<and- 



264 



trække (drage) horker, torsk i land, 
86 I. Horke, Torsk. 

6) (videre anv. af bet 1) som modsætn. til 
By brugt som fællesbetegnelse for de ikke by- 
mæssigt bebyggede strækninger, dele 
af et land (4); m.h.t, forhold i Danmark 
og flere andre steder især brugt med henblik 
paa disse strækningers anvendelse til land- 
brug, strækningernes naturskønhed, befolk- 
ningens jævnhed olgn.; ogs. undertiden brugt 
om alle de uden for hovedstaden liggende 
dele af Danmark: provinsen, (uden for 
forb. land og by næsten kun brugt i best. 
anv.). 6.1) i al alm. lykken er til hove, 
men leg elsker lsiRdetMoth.L25. *Nu hviler 
Mark og Enge, | Nu alle gaa til Senge, | 
Nu slumrer By og Land. SalmHj.67.1. 
•Fred hviler over Land og By. Ing.RSE. 
VI.93. jeg (tog) en smuk Dag min Hat og 
. . off vandrede ud ad Landet til. 



ophold (sommer oplwld) uden for byen. jeg 
staaer ferdig til at rejse paa Landet. Holb. 
Brv.195. Ørst.Br.1.15. flytte paa Landet. 
MO. *Folk ta'er paa Landet, og Skoven 
er grøn. Drachm.DM.U. (vula.) i udir. for 
afvisning: Letsinnig, vrængeae Møller. Aa 
rejs po Landet og stavl Ærter (o: gaa 
pokker i vold)\ Tandr.HS.61. Rejs du på 
landet med dine rådne æg! Krist.Ordspr. 
10 nr. 4842. være ell. ligge paa landet, 
have midlertidigt (ferie )ophola uden for byen, 
i landlige omgivelser. Vi maa bruge Prac- 
ticker, Henrich, medens den Gamle er paa 
Landet. Holb.KR.Ll. (han) havde ligget 
paa Landet hos et Herskab, som han havde 
indsnyltet sig hos. Tode.(Iris.l791.IV.32). 



Stok 

Seib.Foet.1.296. *vi er kun, maa I vide, 
til Landets Glæder vante. Drachm.M.142 
(jf. Landglæde^. skrantende Forstadsha- 
ver, Surrogater for det rigtige Land. sa. 
KW.l. en Gang laa de (o: ferierede de) i 
Gæstgivergaarden Grønne Hest, der hvor 
nu Saxogade begynder; det kaldte man 
Land dengang. JLUss.L.6. 6.2) i særlige 
forb. m. præp. || (ude) fra landet. Her 
udi dette Huus logerer en fremmed Frøi- 
ken fra Landet. Holb.HP.1.2. (J. C. Chri- 
stensen) ligner virkelig Landets Genius, 
hvis man dermed uden al Ondskab vil 
forstaa en Genius for og fra „Landet". 
VilhAnd.BM.73. et guds ord fra landet, 
se Gud 4.1. han er langt ude fra lan- 
det (af ), (dagl.) i videre anv.: han er meget 
naiv, dum ell. udannet. || ud(e) i landet, 
d.s.s.: ud(e) paa landet; ogs. (nu især): 
ud(e) i provinsen, jeg veed en god Lej- 
lighed (j: plads, bestilling) til Eder, hos 
en Ven af mig herude i Landet, hvor I 



Min Søster Gidel vilde ligge paa Landet, 
og saa lejede jeg et Landsted. Goldschm. 
VIII.67. Esm.1.75. (vulg., spøg.) sidde som 



hverken behøver at grave eller tigge. 

' " \ jeg var nødt til at 

ride et Par Mile ud i Landet. Gylb.IV.181. 



Blich.(1920).XII.156. jeg var nødt tiJ 



Vi kjører ud i Landet . . ud i det dejlige 
Vejr. Schand.VV.200. der sidder mange 
dygtige lærere ude omkring i landet i || p aa 
landet. Om Tienistefolk paa Landet og 
i Kiøbstæderne. DL.3 — 19. overskr. Svine- 
Hyrderne flyede, og kundgiorde det i 
Staden og paa Landet. Marc.5.14. *Mens 
som Barn paa Landet jeg var hjemme, | 
Julemorgen var mit Himmerig. Grundtv. 
PS.V1.580. Der var saa deiligt ude paa 
Ldinået. H C And.V. 2 98. Man er kjed af at 
leve paa Landet, man reiser til Hoved- 
staden. ^ier/c.J.,265. rejse, tage ud paa 
landet, i al alm. foretage en rejse bort fra 
byen ell. drage bort fra byen for at bosætte sig; 
tidligere ogs. d. s. s. rejse paa landet. Moth. 
L25. smst.R59. Sidst i denne Maaned, om 
Gud vil, reiser ieg efter Sædvane ud paa 
hsmdet. Langebek.Breve.35. flytte, rejse, 
tage ell. (nu næppe br.) g&a (JBaden.Ho- 
ra tius.1.32 9^ paa landet, især : tage ferie- 



20 fange paa Vridsløselille straffeanstalt. OrdbS. 
talem.: den maa du længere ud paa 
landet med olgn., det tror jeg (vi) ikke 
paa; det kan du maaske bilde bønder ind, 
men ikke mig (os); den er for „tyk''. DécR. 
I. 620. Rosenkrantz. Baldrian. (1913). 136. 
Tro? Næh, én er da inte Molboer heller. 
Den maa du gaa længer ud paa Landet 
med — helt hen hvor de tar deres Øren 
af og spiser Vandgrød med. AndNx.DM. 

30 184. 

7) (til bet. 6) i forsk. anv. i fagl. spr. (vist 
egl. m. henblik paa lands og vands beliggen- 
hed i forhold til hinanden, spec. paa det for- 
hold, at kysten hæver sig over vandet). 7.t) 
(landbr. ell. dial.) om den uplejede del af 
en mark, grønsværet, i modsætn. til fu- 
ren, naar man vil have Ploven tn at tage 
bredere Furer, driver man den venstre 
Kile passelig bedre ned, da giver Plov- 

40 knivens Odde sig bedre til venstre Haand,^ 
og derefter tager bredere Furer, som kal- 
des at sette Kniven i Land. JPPrahl.AC. 
15. den høyre (kile drives) bedre ned, og 
da giver Plovknivens Odde sig til høyre 
Side og derefter tager smallere Furer, 
som kaldes at sette Kniven af Land. smst. 
Muldfjælen (paa en plov) vender Furen^ 
Landsiden . . lukker Ploven mod Land. 
SaUXIX.266. Kværnd. Feilb. 7.2) (j/. lande 

50 2.6; især snedk.) liste af træ ell. metal, der 
er paasat en profilhøvl (en træbearbejdnings- 
maskine) og bestemmer, hvor dybt høvlen osv. 
skal gaa i lodret ell. vandret retning; anlæg^ 
(1.1). Feilb. OrdbS. 7.3) (jf. lande 2.7; nu 
især dial.) d. s. s. Landing 5. Funch.MarO^ 
1.86. Feilb. 

8) (ænyd. fygeland, landstryger, skade- 
land, forøder, ødeland, ødeland) i person- 
betegnelser; dels (nu næppe br.) i treled- 

60 dede betegnelser som Flak- om-Land (Moth.. 
F251. VSO.II.94(^i daglig Tale");, Føjt- 
om - L a n d , landstryger (Moth.F439), Vad- 
i-Land, ukyndig skipper, der sætter sit skib 
paa grund (Moth.V8.jf.VSO.VllI.22); dels 
i ssgr. som Skade-, Ødeland (s.d.). 
liand-, i ssgr. ['Ian-] især af Land (3-)r 



265 



liandaag: 



Landbo- 



266 



4, 6 og — hvor intet andet ndf. angives — 
af Land 6 (jf. Lande-, Lands- j ; m. h. t. ssgr. 
m. Land 5.2 j/. iland-, -aaj^, et. [5.2] (fagl.) 
aag (L4.i), der understøtter en træbro inde 
ved land. SaVIV.47. -adel, en. (især 
hist.) adel, der er bosiddende paa landet (paa 
godserne; mods. Hofadel^; landaristokrati. 
vAph.(1759). Leth.(1800). VSO. MO. Land- 
adelens Tilbagegang paa de fleste Omraa- 
der under Enevoldskongerne. Frem.DN. 
537. -adelsmand, en. (især hist.) adels- 
mand tilhørende landadelen. VSO. Schand. 
IF.61. FrPoulsen.VV.46, -afstaaelse, 
€n. [2.1] (især hist.) en besejret stats afstaa- 
else af land. Schand.IF.15S. D&H. f -al- 
men« adj. [4] almindelig, brugelig, gængs 
i et land. vAph.(1772).lII. VSO. -almue, 
en. (nu 1. br.) især i best. anv., om den paa 
landet boende almue, alt Hoveri . . avler 
Træghed og Stumphed hos Landalmuen. 
Olufs.NyOec.1.55. VSO. MO. D&H. -and, 
en. (landbr.) and af landrace. LandbO.I.113. 
-arbejde, et. arbejde ved landbruget. LTid. 
1738.684. Bagge8.L.II.67. Molb.DK.227. 
D&E. -arbejder, en. I) [5.2] (fagl.) havne- 
arbejder, der er beskæftiget med at bringe 
gods i land fra skibene. OrdbS. 2) [6] arbej- 
der, der er beskæftiget ved landarbejde (enten 
som tjenestekarl olgn. ell. som daglejer). KSelsk 
NyeSkr.V.461. Pont.Sk.262. LovNr.lOPVé 
1904.§2. II hertil: Landarbejder-forbund, -for- 
hold, -klasse ofl. -arbejderske, en. 
kvindelig landarbejder (2). LandbO.III.325. 
-aristokrati, et. (især hist.) d.s.s. -2iåéi. 
HjælpeO.609. Brandes.II.66. -armé, en. 
[5.1] (nu næppe br.) d. s. s. -hær. Holb.DNB. 
397. PAHeib.US.212. MO. -art, en. (ænyd. 
d.s. i bet.: landskab (H Mogens.), ty. land(e)s- 
art; nu næppe br.) 1) [l.i] jordens, jordbun- 
dens art. Moth.L26. VSO. 2) [4] skik og brug 
i et land (jf. Lands-brug, -skik^. Moth.L26. 
VSO. 

liandaner, en. ['ianidcnu'ar, -|dau'ar] 
flt. -e. (jf. SV. landå; fra ty. landauer (tid- 
Ugere: landauerwagen^; egl.: vogn fra byen 
Landau) firhjulet tospænderk øretøj, 
der (foruden kuskesædet) har to tværsæder 
m^d front mod hinanden og en kalesche til 
at slaa op over hvert sæde. CBemh.VI.209. 
vi kjørte Promenadetour i aaben Landauer. 
Bogan.II.136. Leop.B.257. 

JL and-avl, en. (landbr.) avl af husdyr 
af landrace; tidligere ogs.: landbrug (1); land- 
væsen. Sibb.Aa.1.475. LandbO.Ill.325. SaU 
XL389. -bageri, et. bageri paa landet. MO. 
S(S;B. -barn, et. (jf. ænyd. landbarn og lan- 
dets børn u. Land 4.3; sml. Lands-barn; især 
03) barn ell. person, der er født (og opvokset) 
paa landet (jf. Købstadbarn, Landsbybarn^. 
CFrim.(Rahb.LB.IL318). William Shakes- 
peare var et LsmåbsiTn. Brandes.VIII. 9. 
Kidde.B.107. -befolkning:, en. (mods. 
Bybefolkning 2). surt 01 og Tykmælk, 
som den glade Landbefolkning nød. Gold- 
8chm.VI.410. SaUXV.S13. -berøstnine, 
en. [5.1] ^ (mods.Kyst-y Søbefæstning; jf. 



Landfæstning). Scheller.MarO. Inden for 
Landbefæstningen findes nutildags 8 Ty- 
per: A. den gamle Voldfæstning. B. Fort- 
fæstningen og C. Gruppefæstningen. Sal} 
IX.252. -beskeler, en. (fagl.) beskeler, 
anv. ved landstutterier (jf. -hest 1, -hoppe^. 
SaUXI.390.402. -beskrivelse, en. m 
(nu næppe br. Lands-. EPont.Atlas.I.492.1l. 
214). (geo^r.) beskrivelse af et land (4); koro- 

10 grafi; tidligere ogs.: geografi. LTid.1748.462. 
en saadan geografisk Landbeskrivelse . . 
begynder med en Bestemmelse af Belig- 
genhed og Grænser for det Land . . der 
skal hesKTives.Steensby.Oeogr.46. -be- 
skriver, en. [4] (nu 1. br.; jf. -beskri- 
velse) korograf; tidligere ogs.: geograf (jf. 
-skriver 2). Moth.L26. vAph.(i764). -be- 
skrivning:, en. [4] (nu næppe br.) d. s. s. 
-beskrivelse. Moth.L26. VSO. -betjent, 

20 en. d.8.s.-]^olitibetlent.BerlTid.V8l929.Aft. 
6.sp.2. -birk, et. (jur.) birk (II) paa lan- 
det ('mods. Købstadbirk;. F50. SaUIII.270. 
-bjarn, en. [5.i] (zool.) den brune bjørn, 
Ursus arctos. Kielsen. Læreb. i Naturhist.L 
(1802). 36. Spårck.ND.397. -blik, et. 
[7.1] (landbr.) d. s. s. -plade. OpfB.'^IV.307. 
Landbo. IIL 325. -blodigle, en. [5.i] 
(zool.) om den paa land levende igle Hirudo 
ceylonica (jf.-igle). Brehm.DL.III.521. Sal.^ 

30 :^L207.i^' 

liandbo(er), en. ['lan|bo?(ar)] flt-hotr 
ell. (egl. til -boer; nu sj. i rigsspr.) -boere 
(JohsBoye.Ind.23. VSO. jfMO. Saaby.' 
Feilb.). {æda. lan(d)bo i bet. 1, oldn. land- 
biii) 1) (hist.) bonde, der havde lejet en 
anden mands jord til dyrkning mod en be- 
stemtafgift; fæster. Om Landboe, eller 
Fæstebønder. DL. 3— 13. over skr. NMPet. 
Afh.III.290. biskoppen . . gjorde nogle 

40 af dem til sine landboer, andre til bryder, 
hvorved de kom ind under hans vårdned. 
ADJørg.II.149. JohsSteenstr. ValdemarsJor- 
debog.(1874).79. Fæstere og Landboere 
havde Ret til at opsige deres Herskab og 
drage frit bort fra deres Gaarde. ZVÆJrsT. 
DM.83. 2) person, der er bosiddende paa 
landet (mods. Bybo(er)); især om person, 
der driver landbrug. Landbo: Moth.L26. 
•Hvorfor er vel Landboen sund og stærk? 

50 Bøgh.(Folkekal.l853.12). Hjortø.OS.64. vore 
Landboere. JohsBoye. Ind. 23. HCAnd. 
XII. 362. De var født i Genazzano, en 
simpel Landboers Børn. Brandes. XI. 48. 
Aakj.SV.VIII.31. liandbo-, i ss^r. [ilan- 
bo-J (jf. dog Landbohøjskole;, af Landbo 
2, fx. (foruden de ndf. medtagne) Landbo- 
bedrift (LandbO.III.353), -familie (Bran- 
des.VIII.10), -må(MO.), -tolk (Hrz.VIIL 
196), -forening (Lov^ytl862. LandbO.III. 

60 325), -forhold (MO. Schand.F.350), -hus- 
flid (LandbO.III.710), -kvinde (EGad.(Kv 
BU'l^l911.2.sp.3)), -land (Brandes.X.305), 
-møde (Schack.358. EBrand.UB.51), -parti 
(Schand. AE. 16), -politik (Sal.'' XV. 315), 
-slægt (VSO.), -tidende (HjælpeO. JT 
Jens.D.78), -ungdom (Riget.Viil912.1.sp.2). 



267 



liandbohej skole 



liandbrags- 



268 



-helskole, en. [lanbo'h(ni,sgo-l8] under- 
vitmrt g sanstalt til videregaaenae uddannelse 
af landmænd; især i hest. f. ell. (officielt) i 
forb. Den kgl. Veterinær- og Landbohøj- 
skole, navn paa en 1858 i Kbh. aabnet under- 
visningsanstalt for dyrlæger, landmænd, land- 
inspektører, skov-, have- og mejeribrugere. 
LovVsl856.§l. Landbo. 111.327. -kom- 
miissioii, en. kommission til undersøgelse 
af landboforhold, forberedelse af landbore- 
former olgn.; især (hist.) om ae kommis- 
sioner (den lille og den store landbokom- 
mission), der forberedte landboreformerne i 
slutn. af 18. aarh. Reskr.^VaWie. LovNr.51 
^*/sl911. 

liand-bol, et. (hist.) bolsted (1); land- 
bolsted, (ved udskiftningen) forstyrredes den 
gamle Landsby. Gaardkredsen forsvandt 
eller udtyndedes, Landbol og Lejehuse 
indtoge dens Plads. SaZ.ZI.445. -boler, 
en. {ænyd. flt. landboler, jf. oldn. landbolari, 
-boli; nu næppe br.) ejer af et landbol; bols- 
mand; kaadner. Aagaard.TL.257. 

liRndbo-loT, en. (især jur.) lov, der 
angaar landboforhold. Kongen bød Stavns- 
baandet skal ophøre Landboe Lovene gi- 
ves Orden og Kraft. Thaar.( indskrift paa 
Frihedsstøtten iKbh.1792). de afmægtige 
Landbolove (kunde) ikke beskytte Bon- 
åen. CFWegener.LK.23. SaUXV.316. -lov- 
g^lTnins:, en. (især jur.). Christian Vildes 
nye Landbolovgivning. Hist. Caiender. 181 5. 
84. SaUXY.316. 

liand-bolsted, et. (nu l. br.) d. s. s. 
-bol. HFHanss.T.ll. 

liandbo-reform, en. reform af land- 
boforhold; især (oftest i best. f. flt.) om de 
reformer, hvorved bønderne i slutn. af 18. 
aarh. opnaaede økonomisk og borgerlig fri- 
hed (jf. Jordreform). SaVXy.316. -ret, 
en. videnskaben om alle de landboforhold 
angaaende retsregler; ogs.: lovgivning m. h. t. 
landboforhold, hvordanne den Livegnes 
virkelige Vilkaar have været . . kunde 
vidtløf tigen afhandles, naar man vilde 
gaae heele Landboeretten igiennem. Ro- 
the. Nordens Staets for fatning. II. (1 782). 342. 
JMandix.Haandb.1.6. Schack.331. LandbO. 
III.360.jf.:\sinåhoretUgeLoYe.LandbO. 
II 1. 360. -skole, en. (fagl.) landbrugs- 
skole. MO. Bek.yel861.II.§7. LandbO.III. 
329. -stand, en. (j/. Bondestand^ land- 
boerne betragtet som stand. MO. Jenserne — 
hvorved vi jo i Reglen forstaa vore Sol- 
dater af Landbostanden. Gold8chm.VII.433. 
TelefB.1929.sp.l017. -sted, et. (nu næppe 
br.) om (lille) landejendom, uden for en 
Kjøbstæd . . ere opdagede endeel Land- 
boe-Steder, hvis Beboere ikke vare an- 
førte i hddgåsm\\en.MR.1799.934. -væ- 
sen, et. (jf. Bondevæsen 1 samt Land- 
væsen; nu næppe br.). den Omvæltning 
i det danske Landbovæsen, der evig vu 
udmærke det sidstafvigte Decennium. 
JKierulf. (Rahb. LB. II. 73). CFWegener. 
LK.30. 



lian d-b red, en. [6.i] (ænyd. d. s.; nu 
næppebr.; jf.: ^usædvanligt." MO.) strand; 
strandbred. LTid.1724.71. Ew. (1914). III, 
155. Tode.ST.1782.587. Brændingen, der 
brød sig mod den f jærne Landbred. PMøll. 
11.48. -brede, v. [1] (fagl.) m.h.t.liør 
og hamp: brede ud paa jorden (mark ell. 
eng) for at røde den; dugbrede, -røde (jf. 
-røde). Rødning paa Enge, eller ved Land- 

10 bredning. Oluf8.Landoecon.240. Den kneb- 
lede Hør røddes, enten ved at landbrede 
den, eller ved at nedsænke den i stille- 
staaende Ysinå.Begtr.Sjæll.II.163. PhysBibl. 
XXV.49. MO. -brise, en. [6.il ('-bris. 
Hag.VI.494). ^ brise, der blæser fra land 
ud over havet (jf. -luft 1, -vind^. SøLex. 
(1808). 26. StBille.Gal.II.26. Scheller.MarO. 
-bro, en. 1) [6.2] (nu næppe h'.) om den 
del af en bro, der ligger inde over land, elL 

20 om en bros yderste paa flodbredden hvi- 
lende underlag (jf.-faig). MilConv.I.705. Mil 
TeknO. \\ hertil Landhro-baaéj om den baad 
i en pontonbro, der ligger nærmest bredden 
(MilTeknO). 2) [4] CU om land( strækning), 
der forbinder to lande, tværs over dette 
Land (0: Rumænien) byggede Trajan en 
Vold mod de vilde Nomader . . Sultanerne 
forstode denne Landbros Betydning, og 
i store Skarer bosattes her Muhameda- 

30 nerne for at sikre mod Overfald over de 
lave Donaubredder. Evropa.lI.(1898).278, 
II især (geol. og geogr.) om tidligere landfor- 
bindelse mellem landmasser, som i nutiden 
er* adskilt ved hav. M Vahl&Hatt. Jorden & 
Menneskelivet.I.(1922).19. 

Ijand-brng:, et ell. f en (i bet.l: LTid, 
1726.589). 1) erhvervsvirksomhed, der be- 
staar i agerdyrkning (agerbrug) og husdyr- 
brug (kvægavl); en landmands erhvervsvirk- 

40 somhed. (indbyggerne paa Formosa) have . . 
Redskab til deris Pløyning og Land-brug. 
Pflug.DP.799. EPont.Atlas.I.403. (en høj- 
skole) hvor der, foruden de til Landbrug 
hørende Fag, skulde undervises i Historie^ 
Geografi (osv.). Schand.UM.296. Sal.^XV, 
317. det betrængte landbrug, se be- 
trænge. 2) mere konkr., om den enkelte virk- 
somhed ell. bedrift (jf. IL Brug 2.1, Jord- 
brug 2). Landmanden arbeidede for at for- 

Mædle sit Landbrug. Rahb.Tilsk.1798.438. L. 
gik ganske op i sit Landbrug og i Sogne- 
anliggender. JPJac./J.iO. hun, der aldrig 
havde interesseret sig for hans Landbrug 
og hansArbejde. Wied.S.252. -brDs:ende, 
part. adj. (sj., spøg.; jf. -brug(er) samt jord- 
brugende^, baade den bymæssige Hr. D. 
og den landbrugende Baron R-T. opsagde 
. . Samarbejdet med \enstre. EBrand.(PoL 
^ysl926.12.sp.l). liRndbrnger, en. per- 

60 son, der driver landbrug; landmand. VSO. 
Heib.Pros.IV.101. LandmB.1.245. liand- 
brng^s-, i ssgr. ['lanbru(q)s-] (især landbr.) 
af Landbrug 1, fx. (foruden de ndf. med- 
tagne) -arbejde(r), -befolkning, -bygning,, 
-forening, -forhold, -(forsøgs)station, -kon- 
gres, -l5:edit, -krise, -kursus, -maskine. 



liandbrng^sakademi 



lianddistrikt 



270 



-museum, -møde, -plante, -produkt, -red- 
skab, -regnskab, -selskab, -studerende, 
-tidende, -tidsskrift, -udstilling, -under- 
visning, -vare, -videnskab(elig), -virksom- 
hed, -akademi, et. om (udenlandsk) 
landbrugsvidenskabelig undervisningsanstalt. 
SaL^XV.319. -bogholderi, et. en særlig 
form for bogholderi, brugt i landbrugsvirk- 
somheder. VSO. HageM123. -departe- 
ment, et. (foræld.) indtil 1896: departe- 
ment under indenrigsministeriet, hvorunder 
sager vedrørende landbrug henhørte; land- 
væsensdepartement (jf -ministerium^. Sal.^ 
XV.327. -ektsamen, en. eksamen for 
landbrugere (ved landbohøjskolen). LovL.lII. 
758. -elev, en. landvæsenselev (jf. -lær- 
ling;. JakKnu.GP.6. SaUXV.391. -in- 
sekt, et. insekt, der gør skade paa land- 
brugets planter ell. er til plage for husdyrene. 
Bergs.MS.^ 1.314. -kandidat, en. person, 
der har taget eksamen i landbrug (ved land- 
bohøjskolen ell. en landbrugsskole). JakKnu. 
GF.33. LandbO.III.335. -kemi, en. vi- 
denskaben om agerjordens dannelse, dens ke- 
miske og fysiske egenskaber, dens forbedring 
osv.samt om kulturplanternes ernæring m.m.; 
agerbrugs-, jordbrugs-, jordbundskemi. SaU 
XV.325. -kemiker, en. (jf.-kemi).JV 
Jens.HII.124. -koloni, en. koloni, op- 
rettet med det formaal for øje at opdyrke 
øde landstrækninger, indføre nye kulturfor- 
mer, skaffe beskæftigelse ell. sunde levevilkaar 
for daarligt stillede olgn. MinSkr.(GR.)^^l\ 
1907. SaUXV.325. -konsulent, en. en 
af staten ell. private landbrugsforeninger an- 
sat konsulent i landbrugsforhold. MøllH.IV. 
65. Sal.^XV.326. -kværn, en. om kværn, 
der anvendes i landbrugsvirksomheder. Sal.^ 
XV.79. -lotteri, et. i best. f. navn paa et 
dansk lotteri (oprettet 1907), af hvis over- 
skud halvdelen anvendes til fremme for land- 
bruget olgn.PoU^hl907.1.sp.7. Krak.l927.I. 
184. -lære, en. lære om landbrugets drift, 
regnskabsføring, historie, statistik. LandbO. 
lil.360. -lærer, en. lærer ved en land- 
brugsskole. Landbo. I II. 337. -lærling;, 
en. (1. br.) landvæsenslærling. LandbO.III. 
342. -minister, en. (jf. -ministerium^. 
Sal.VI.416. Krak.l922.1.900. -ministe- 
rium, et. ministerium for landbruget, i 
Danmark oprettet 1896 (jf. -departement). 
Bek.Nr.77'Vd896. LandbO. III. 369. -mæs- 
sifiT, adj. (havebrug kan) give en Indtægt 
af Jorden, som langt overskrider den, der 
vilde kunne ydes af den samme Jord, land- 
brugsmæssigt dyrket. LandmB.IlI.178. 
-ret, en. (nu næppe br.) landboret. JMandix. 
E.aandb.1.6. -seddel, en. (dagl.) seddel i 
landbrugslotteriet. Nat Tid. ^VbI 912. M. Till.l . 
sp.l. -skole, en. skole, hvor der undervises 
(teoretisk og praktisk) i landbrug (jf. Landbo- 
(høj)skole). Forordn.(Till.)Nr.8^y2l872.§l. 
Aakj.VF.23. LandbO. III. 340. -ven, en. 
(sj.) agrar. FlensbA.^lil894.1.sp.3. D&H. 
-økonomi, en. spec: d. s. s. -lære. OrdbS. 
T^and-bryg^g^eri, et. (1. br.) bryggeri 



paa landet. MO. -brænderi, et. (nu 

næppe br.) brændevinsbrænderi paa landet. 
Blich.(1920).XXI.39. MO. -bræt, et. 
[5.2] (Lande-. VSO.) (nu næppe br.) bræt, 
der lægges ud fra et fartøj til land (bolværk), 
og ad hvilket man kan gaa i land; land- 
gangsbræt. SøLex.(1808). Funch.MarO.II. 
78. MO. -bred, et. (jf. -rugbrød^ stoi-t, 
rundt sigtebrød (opr. kun bagt paa landet). 

10 CollO. et Krus Kildevand og et surt Land- 
brød. J[)rac7im.FÆ.6^. Jørg.LT.74. Bageri. 
-bnd, et. [4] {jf. ty. landbote) deputeret; 
rigsdagsmand; nu kun (hist.) m.h.t. (ældre) 
polske forhold. LTid.1726.74. FrSneed.II. 
496. Bagger. 1.282. Medlemmerne af Land- 
budenes Hus (o : i Polen) var valgt af Land- 
dagene.Fridericia.l7&18Aarh.329. -bnnd, 
en. [l.i] (nu næppe br.) jordbund (1). LTid. 
1746.825. -hunden, part. adj. [S-^] {ænyd. 

^ d.s.i bet. „land fasP' ; mi næppe br.) om syg- 
dom: som er hjemmehørende i (og ejendom- 
melig for) et vist land, en vis egn ; endemisk. 
Gynæol.III.1 99. Frankenau.Sundhedspolitie. 
(1801 ).64. -byg, en, et. en slags (tidligere 
alm. dyrket) toradet byg. LandbO. II 1.420. 
Sal.UV.307. -bygd, en. (glda. lantzhygd, 
SV., no. landsbygd, oldn. landsbygd, jf. u. 
Landsby; nu næsten kun m.h.t. no. ell. sv. 
forhold) i flt. ell. i best. f. ent, om de beboede 

30 dele af landet uden for byerne (købstæderne) ; 
landdistrikterne; landet (6). Bar f od. F. 1 1. 46. 
andre (af klerkene) levede i ægteskab lige- 
som præsterne på landbygden. ADJørg. 
NK.452. Dansk-Norsk . . er blevet fælles 
Skriftsprog for Danmark . . og for Norge, 
uagtet det i dette Riges Landbygder bru- 
gelige Folkesprog. CV Nyholm. Danmarks 
Statsforfatning.^ (1891). 22. -bygge, v. 
[l.i] (,//. IL bygge 2.2; nydann., sj.) kolo- 

40 nisere. de landbyggende Nordboer i Eng- 
land i Normannerperioden. JohsSteenstr.N. 
IV. 1. -bygmester, en. (nu næppe br.) 
bygmester paa landet. LTid.1739.694. VSO. 
Overlandbygmester Krieger (blev) tilsagt 
til at møde d.^V4(1725).IIistMKbh.2R.IV. 
258. -bygning, en. bygning paa landet. 
VSO. MO. LandbO.IlI.343. Landbyg- 
ningernes almindelige Brandforsikring. 
SaVXV.335. -dag, en. [3, 4] (jf. Dag 5; 

50 især hist., polit.) betegnelse for de tyske enkelt- 
staters (og Slesvigs og Holstens) forsamlinger 
af ( stænder )repræ8entanter; ogs. (tidligere) 
navn paa den lovgivende forsamling i Fin- 
land, den Landdag, som af de Slesvig 
Holstenske Stænder udi Måjo skulde hol- 
des til Flensborg. Holb.DHII.541. Slange. 
ChrIV.569. Mall.SgH.103. SaUXV.336. || 
hertil Landdags -mand (ORode.KV. 219), 
-medlem (Kaper), -del, en. (sj.) del af 

60 landjorden, af et land. Hvor udstrakte 
maae altsaa de Landdeele være, hvis 
Frembringelser hiine Dyr behøve. Rothe. 
Nat.IV. 22. de mindre Lehnsmænd (var) 
ogsaa Herrer hver over sin Landdeel. sa. 
NordensStaetsforfa1ning.L(l 781). 389. -di- 
strikt, et. distrikt paa landet. Fædrel. 



271 



li anddoktor 



lande 



272 



1844.8P.138S3. HjælpeO.609. || spec. (emb.) 
om distrikt uden for en købstads grænser, 
der er del af et til en købstadkirke hørende 
soan, og som i visse henseender er knyttet 
til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. 
Lov ««/6 1868.§15. Sal^ XV. 145. -dok- 
tor, en. (dagl.) d. s. s. -læge. HomoS.F. 
88. -dolk, en. (jf. II. Dolk; sj.) bonde- 
knold. S&B. -drage, v. [6.2] {ænyd.d.s.; 
fisk. ell. dial.) trække (vod) op paa land. 
VSO. Feilb. || hertil Landdragnings-vod, 



stort vod, der lægges ud fra baad og trækkes 
op paa land. Fiskeriudv.i 1874). Bilag. II. 18. 
Frem.DN.144. -drost, en. [3] (fj^. land- 



drost; hist.) i Nordvesttyskland: den adelige 
styrer af et fogderi; en slags amtmand ell. 
landfoged. Hr. Conf. Raad Ahlefeldt, Land- 
drost i Oldenborg. Klevenf.RJ.4. den Bre- 
miske Lsinå-T)Tost.Slange.ChrIV.1001. MB. 
1819.92. MO.I.358. SaUVI.440. -droisti, 
et. [3] {ty. landdrostei; hist) en landdrosts 
embede ell. bolig. Landdrostiet i Pinneberg. 
MB.1829.50. ^ -drot, en. [1] (ænyd. d. s., 
oldn. landsdrottinn; nu næppe br.) jorddrot. 
Moth.L26. Holb. Hh. 1.320. Baden. JurO. 
Leth.(1800). MO. -dyr, et. [5.i] (især zool.) 
dyr, der lever paa landjorden (mods. Hav-, 
Vanddyr olgn.; sml.Jorådyr).Holb.Metam. 
58. JapSteenstr.T.6. Spårck.ND.2. 

lande, v. ['lana] (dial. lænde. Moth.L34. 
Pflug.DP.1197. Feilb.) -ede ell. (nu næppe br., 
jf. dog Feilb.) -te (Moth.L32). vbs. -ing (s. d.). 
{ænyd. lande, lende, glda. lændhe, sv. landa, 
landa, no. lande, lende, oldn. lenda, ty. Ian- 
den, (ældre:) lånden, eng. land (f lend); 
a/l. af Land || bet. 1 til dels efter eng. land) 

t) trans. U^) ^ sejle, bringe i land. I 
Anholt Havn landedes til Viderebesørgelse 
(i 1924) af danske og svenske Fiskere 
lait c. 620 Tons fersk Fisk. Trap.*VI.625. 
jf. Børd.IH.26. \\ (nu sj.) m. h. t. person: 
sætte i land; landsætte. Efter at Liv- 
baaden (o: redningsbaaden) havde landet 
Folkene fra (skibet) Platner, gik den ud 
til ethvert af de andre Skibe, og bragte 
deres Mandskaber lykkeligt i Land. PXt/s 
Bibl.XXIV.229. ArchivSøvæsen.1.377. 1.2) 
(telegr.) m.h.t. søkabel: lade gaa iland; 
føre ind til land et sted. (man) vidste 
(ikke), om de japanske og kinesiske Rege- 
ringer vilde tillade at „lande" et Kabel 
paa deres Kyster. FlensbA.^^/9l903.Till.l. 
8p.l. Lovtid.l928.A.1329. 1.3) (fisk.) v. hj. 
af ketsjer olgn. faa en fisk (halet) op 
paa land. Har man gjort (den fangede 
stalling) træt, fører man den ind til Bred- 
den og søger at lande den med Kætseren, 
som bringes ind under den. Fedders.FF. 
106. 1.4) (1. br.) slynge, kaste ell. lade 
noget ramme, falde ned et vist sted. 
Jeg landede første Skud i Vandet en god 
Alen bagved den hurtige FugLJFJ«ws.M. 
I.l 76. 

2) intr. 2.1) om baad olgn.: lægge ind 
til land; om person: i en baad olgn. 
komme, naa ind til land og gaa fra 



borde, gaa i land. Paa Veyen landede 
de ved det Trojanske Riige. Holb. Intr. 1. 3. 
*01af Tryg^esøn lander i Norge. Oehl.L. 
1.41. *Da vil jeg . . gaae til Havets Stran- 
de, I Og see om Skibet ikke snart vil 
lande. PalM.IV.298. da de vare farne over 
(søen), landede de i Genezareth (1819: 
kom de til Genezareths L&nå). Matth.l4. 
34(1907). Bardenfi.Søm.I.155. (nu næppe 

10 br.) i forb. m. til: Øer . . som det er meget 
vanskeligt at lande til formedelst de Rev- 
ler . . som ligge imellem dem. JBaden. 
Horatius.1.57. f lande an, d. s. s. anlande. 
(billedl.:) *Den, som har pløyet her de 
stolte Modgangs Bølger, | Og siden landet 
an i Himlens sikkre Havn, | Er først ræt 
salig. Clitau.IB.41. lande ind {jf ænyd. 
indlande; arkais., sj.) komme (ind) til land; 
lande, (de) komme uden Vanskelighed ned 

20 til Danmark, hvor de landede ind i Ise- 
fjord. jHawcA.J7.469. t lande hjem, kom- 
me hjem fra en sørejse, (billedl.:) *(barnet 
(o: Sehesteds sejr)) flakked om Hafved, 
dog landede hiem. Sort. HS.F4r. || G3 billedl. 
*Paa Lysets Kyst han (o: Chr.IV) stan- 
der I I Seiersklædebon, | Hvergang en 
Kæmpe lander | Hos Rud og Absalon. 
Ing.BSE.II.189. 2.2) fra luften komme 
ned paa landjorden (ell. havoverfladen). 

30 II om fugl ell. insekt: flyve ned (og sætte 
sig); gaa ned. Kragerne vender flokkevis 
hjemad til Skoven og lander med Skrig 
i Træernes Toppe. IBaunkiær.ID.17. Da 
vi roede tilbage fra Øen, kom en Hejre 
trækkende nordvestfra og landede paa 
Fladvandet mellem os og Mejlø. Achton 
Friis.DØ.1.25. || om ballon, flyvemaskine: 
gaa ned. Man frygter for, at W. (paa sin 
luftskibsfart over Atlanterhavet) er kommen 

*■ o ind i en Udløber fra denne Storm og er 
bleven tvunget til at lande paa Havet. 
P0WI10I9IO.I. fremmede, civile Luftfar- 
tøjer, der passerer over dansk Territorium 
uden at lande. Lovtid.l920.A.1609. \\ (rid.) 
om hest: komme ned til jorden efter et 
spring. Vædløb.40. Rytteren . . faldt af, 
idet Hesten \2itiåeåe. Kbh.^''U1921.1.sp.7. || 
(jf. bet. 2.i) i videre anv. om hvad der kastes, 
farer af sted gennem luften olgn.: falde 

50 ned; havne, ind flyver en mægtig stor 
Lødgryde . . og lander lige midt paa 
Bordet. JVJens.NH.95. D&H.II.634. han 
snublede, faldt og landede i en stor vand- 
pyt i 2.3) t om hav: naa til, begrænses 
af et vist land. Det Bothniske Haff, 
som lender ved Bothmsim.Pflug.DP.1199. 
smst.1197. 2.4) (især dagl.) overf. anv. af 
bet. 2.2: til sidst naa til, ende sin omflak- 
ken et vist sted; havne (2). Dagen gik 

60 med, og der maatte sørges for Natteher- 
berg. Ansbjermanden selv landede paa 
Rydhauge. Blich.(1920).X.83. G. (saa) at 
Hr. H. og hans Selskab ogsaa tog Droscher 
. .: hvor mon de vil lande iaften — saa 
glade de er? Drachm.F.1.476. Fru C, der 
igen var landet i Sofaen. Bang.Udv.383. || 



273 



liande- 



JLandemode 



274 



i forb. m. hen. 1. (dial) om person: havne 
<2); blive af. *Hvor er det gaaet til med 
denne Kremmer Paars? | Hvor er hånd 
landet hen, det er vel ey til Aslts? Holb. 
FaarsAT. Feilb. 2. (nu næppe br.) i forb. 
hvor vil det lande hen? hvad bliver det 
Hl? hvad ender det med? vAph.(1764). VSO. 
jl (jf. komme i land med u. Land 5.8; 
aiai.) i forb. lande med noget, klare sig 
med; ogs.: faa fra haanden, overkomme, lo 
Mor har ogsaa faaet Influenza . . Nu først 
kan jeg for Alvor mærke, hvad Mor har 
af Ulejlighed, jeg kan ingenting lande 
med — det er saa svært med kun den 
ene Haand. Thit Jens. Kærlighedens Kaabe. 
(1918).127. Feilb. jf.MDL. 2.5) (jf. bet. 1.4; 
^port.) i udtr. for at ramme modstanderen 
i boksning. Midt i Omgangen landede H. 
med et voldsomt Højrehaands-hook paa 
Modstanderens Kæbe. PoUU1922.8.sp.2. 20 
NatTid.'^V9l923.M. 6. sp. 3. 2.6) (snedk.) til 
Land 7.2: høvle, til landet naas. OrdbS. 
2.7) (jf. Land 7.2-3; snedk.) om træ/lader 
olgn.: være saaledes sammenpassede, at den 
ene kant ikke ligger over den anden; ligge, 
være i flugt. OrdbS. jf. Feilb. 

lianae-, i ssgr. ['lana-] især — hvor 
intet andet ndf. angives — af Land (S og) 4. 
t 'hog, en. (ænyd. land(e)bog) fortegnelse 
over et lands indbyggere; ogs. om jordebog 30 
olgn. Pflug.DP.442. 451. -bræt, et. se 
Landbræt. -byrde, en. (sj.; jf. -plage^. 
Naar alle finde sig besværget (o : besværet) 
med en Ting, kand den ikke føre Navn 
af andet end en almindelig Lande-Byrde. 
Holb.Samt.37. -dod, en. (nu kun dial.) 
dødelig epidemi, der hærger et land; folke- 
død (1). Aar. 1305 Saaes udi Dimmel Uge 
een Comet, efter hvilken fuldte een al- 
mindelig Lsinde'åøå.Borrebye.TF.lS. Feilb. 40 
-farer, en. se Landfarer, -fejde, en. 
/Land-. Leth.(1800)). (ænyd. landfeide (bet. 
2); nu s;.) 1) fejde ml. to lande; krig. (rid- 
deren blev) paa en Pindevogn kørt hjem 
fra Felten og La,nåefe]deii.Drachm.ÉW. 
15. 2) borgerkrig. Leth.(1800). -flugt, en. 
se Landflugt, f -forstyrrer, en. per- 
son, der forstyrrer ordenen i et land, an- 
stifter oprør olgn. den Skræk, som Regie- 
ringen (i Japan) blev indtagen af ved 50 
omtalte Sammenrotteise, har opvakt saa- 
dan Mistanke mod alle Europæer, at de 
ansee dem som Lande-Forstyrrere. ÆToZfe. 
Ep.V.126. sa. Berg. 141. -fred, en. (f 
Land-. Holb. Hh.1. 449. Slange. Chr IV. 553. 
1. br. Lands-. Rahb.NF. 11.102. Mau.1.254). 
{ænyd. landefred, æda. landsfrith, oldn. 
Ianasfri9r) egl. (hist): fredelig tilstand, rets- 
sikkerhed, personlig sikkerhed olgn. i et land; 
ogs.: det at være fredhellig i et land (Rahb. 60 
NF.IL102); i middelalderlig ty. ret om en 
ekstraordinær fred, der opretholdtes v. hj. af 
skærpede straffe og ofte blev besvoret af dem, 
for hvem den gjaldt (Sal.^XV.339); nu især 
(CP) om det forhold, at landet lever i fred 
med (ikke er i krig med) andre lande (jf. 



-to). Holb.Metam.l4. *Han (o: gud) gav os 
Landefred, | Og Frugten af vort Ansigts 
Sved. Thaar. (Rahb. LB. II. 548). Grundtv. 
PS.VI.236. MilConv.lVA61. Af (kongen) 
kræver man (i oldtiden) Opretholdelse af 
Landefreden baade indadtil og udadtil. 
Ottosen. VH. 1. 10 5. || talem. Landefred er 
jare, 

ikke lide oaa 
tro (Holb:DH.I.762. sa.Hh.1.449) lande 



god, husfred er bedre, hj ærtefred er bedst. 
Kri8t.0rd8pr.nr.4844. ikke lide paa ell. 



freden, (jf. u.Freå8p.ll96^^ ; nu næppe br.) 
ane uraad; altid være forsigtig. Du kand 
ei lide på landefreden (o: det ydre udseende 
skuffer ofte). Moth.L31. Han troer ikke 
Landefreden o: Han er bange for sin egen 
Skygge, for Alt. VSO. 

land-e^en, adj. se landsegen. CP -eis:]i, 
en. ('Lands-. Moth.L32. LTid. 1728. 412. 
EPont.Atlas.II.233). (1. br.) egn af landet. 
PM0ll.II. 193. Det er til Gavn for en Land- 
egn at have en rimelig Mængde veldre- 
ven Skov. Frem.DN.347. 

Iiande-g:ræii8e, en. (ogs. Lands-. 
Slange.ChrIV.900. Mall.KF.29. Ez.48.28 
(Chr. VI: lande m erket^. Z)ÆH. — sj. Land-. 
jf. VSO.). ^j/. Landgrænse ; især dj grænse 
ml. et land og et andet (andre); (alm.:) grænse 
(jf. -mærke 1, -skelj. *Vor Helt var med 
blandt disse første Tropper, | der skikke- 
des til Landegrænsen ned. Schand.UD.77. 
Du er i Sikkerhed udenfor Landegrænsen. 
Drachm.VD.180. -g^æn^s, adj. se land- 
gængs, -hjælp, en. (Land-. Moth.L27. 
Slange. ChrlV. 188). {ænyd. land(e)hielp, 
glda. landhielp; hist.) om de i 15-17. aarh. 
undertiden udskrevne ekstraordinære skatter; 
landskat. HFEw. Niels Ebbesøn. (1886). 79. 
Kongen lod 1570 .. Frimændene vide, at 
de . . skulde udrede Landehjælp som andre 
jordegne Bønder paa Lsmdet. Bornh.Sam- 
linger.XVI.(1925).146. 

liand-eje, et. (jf. -ejendom samt Jord- 
eje; 1. br.) land( strækning), som er ens ejen- 
dom. Levin, det romerske og latinske Land- 
eje (var) i den tidlige Oldtid ikke nogen 
febersvanger grøn Ødemark. Verdenskult. 
11.350, -ejendom, en. besiddelse, ejen- 
dom, bestaaende i jord, grunde ell. (nu især) 
ejendom (2.8) paa landet. VSO. hans For- 
ældre . . maatte sælge deres Landeiendom 
og flyttede til Byen Slesvig. DaFolkekal. 
1842.28. i Omegnen af dette Sted havde 
(han) nogle Landejendomme (Chr.VI: sit 
jorde-gods; 1819: et Jordegods). ApG.28.7 
(1907). LandbO.III.343. \\ hertil: Landejen- 
doms-besidder ( J5iM.{'i9^0;.XXI.45. 5cfe^.;, 
■pris ofl. 

lande-kendt, part. adj. se landskendt. 
-kiste, en. se Landkiste, -kob, et. se 
Landkøb. -leje, en. se Landsleje. -Iot, 
en. se Landslov. L -mode, et. {glda. land- 
modh) 1) (hist.) sammenkomst af folk, re- 
præsentanter for en landsdel ell. et land. VSO. 
den fynske Adel holdt Forsamling, der 
kaldtes Landemode. -SaZ.ZI.455. Landstin- 
get kan, i Form af Landemode, spores til- 



XII. Rentrjkt "/s 1930 



18 



275 



liandemode 



liandeskade 



276 



bage til 1819. Bornh.Samlinger.XVL( 1925). 
127. 2) (kirk., emb.) møde af et stiftsprov- 
ster under forsæde af stiftamtmanden og bi- 
skoppen; ogs. om gejstlig overret, bestaaende 
af biskoppen og stiftamtmanden; provste- 
mode. *Discordia i Dag jeg saae først i 
en Stue, | Hvor Landemode var; Der 
havde hun sat splid | Blant Bisp og Præ- 
ster. Eolb. Paars. 50. Beskr.^/alTål. Mart. 
Levnet. 111.37. Fyens Stifts Landemode. 
MinSkr.(GB.)-'U1908. || hertil bl. a. Lande- 
mode-ret (om landemodet som dømmende 
myndighed i gejstlige sager, der appelleres 
fra provsteretterne. MinSkr.(GR.)''U1908)j 
-sal, -selskab (sj.; HCAnd. Breve. 1.103) 
samt Landemods-akt (oversigt over forhand- 
lingerne paa et landemode. KancSkr.''U1820. 
SaL''XV.340), -tid (JPJac.1.284). IL -mo- 
de, en. se Landsmode. -mærke, et, 
{æda. landæmærkæ, oldn. landamerki; nu 
kun højtid, ell. hos sprogrensende forfattere 
samt i bet. 1 i best. f. som gadenavn i Kbh. 
(se HMatthiess. Gader. 28); jf. Landsende) 
1) grænse (LI); grænseskel (jf. -grænse, 
-skel^. Flyt ikke det gamle Landemærke, 
og kom ikke paa de Faderløses Agre. 
Ords.23.10. Rantzov . . førde sit Folk over 
Landemærket ind i Sverrig. Mall.SglI.248. 
Omtrent 2 Aar efter Udgangen af Ægyp- 
ten naaede Israeliterne til Kana-ans Lande- 
mærker. MEMatthiessen. Bibelhist.^ (1898). 
44. II (m. overgang til bet. 2) i forb. inden 
ens landemærker. Da lovede Pharao 
paa nye at lade Israels Børn gaae bort 
at offre til Gud, dog med de Vilkor, at 
det skulde skee inden hans Landemærker. 
Eolb.JH.1.117. CPBothe.JN.244. \\ over f., i 

forb. holde sig inden for sine egne 
andemærker, ikke blande sig i uved- 
kommende ting; passe sig selv. Moth.L31. 
VSO. 2) om afgrænset omraade: enemærker 
(jf. I. Grænse 1.4^. i tre Dele skal du dele 
dit L&nåemærke. 5 Mos.19.3. efter adskillig 
Vandring og Flackning satte (nogle spar- 
tanere) sig omsider ned udi Italien udi 
de Tarentiners Landemerke. Holb.lntr.1.8. 
(madposen) kan føde Dig, til Du kommer 
ud af vor Konges Landemærker. Blich. 
(1920).X1V.199. JakKnu.LF.147. -om- 
raade, et. se Landomraade. -plads, en. 
(til lande 2(i); nu næppe br.) d. s. s. Lslr- 
dingspladslO/.-sted^.yS'O. MO. -plage, 
en, (jf. -byrdej et onde, der hjemsøger, ram- 
mer et (helt) land; egl. (nu sj. i rigsspr.) om 
sygdom, krig, nødstilstand, naturkatastrofe 
olgn.: den græsselige Landeplage, Qvæg- 
Siugen, Gram.Breve.269. *man bespurgte 
sig, I Om Trældom ei kan kaldes Lande- 
plage, I Saavelsom Pest og Krig? Eio. 
(1914).11.21. Krig, Hungersnød, Ildebrand, 
Pestilense, Jordskjælv og andre Lande- 
plager. JBTei&.Pros.n.i 7 7. PalM.Yll.247. || 
m. afbleget bet., om hvad der er til gene ell. 
skade ell. (spøg.) om mode, foreteelse af en 
ell. anden art, som grasserer i hele landet. 
*Man skulde dempe da slig Lande plage 



(o: projektmageri). lIolb.Paars.287. at faa 
Tallotteriet, denne Landeplage, rent &f- 
sksdlet. PAHeib.US.540. en saadan Taler 
maatte ansees for en Landeplage, Jfierfe. 
V1.438. JacPaludan.S.230. borgerlige Par- 
tier i Kirken er en sand Lande-Plage, 
som forbittrer Gemytterne. Grundtv.Udv. 
V.58. Graaspurven . . er bleven en sand 
Landeplage. BMøll.DyL.11.119. -plagier, 

10 en. (sj.) person, som plager, undertrykker et 
land. JohsBoye.Ill.169. -pynt, en, se 
Landpynt. -ran, et. {efter oidw. landrån; 
sj.) det at erobre, rane et land fra en (jf, 
-tov). D&H. -raner, en. (jf. -ran; sj.). 
(Knud den store) var kommen til Riget 
(o -.England) som en fremmed Landeraner. 
Ottosen. VH. 1.125. smst.167. -regn, en. 
se Landregn. -ret, en. (Land-. Halleby. 
242). {glda. landhe ræth (PLaale.nr.59. 

^ 833); jf. Land-, Lands-ret) ret, lov, som er 
gældende i et land; lands lov og ret. Moth. 
L31. Holb.Vota.l3. VSO. MO. \\ nu kun i 
talem. og ordspr. som vilje er ikke lan- 
der et olgn., man har ikke altid lov at følge 
egen vilje ell. eget ønske. Mau.11603. VSO. 
Feilb. „Vil" er ikke Landret. Ealleby.242. 
jf.: det raske . . Liv, man hidtil havde 
ført med Sværdet til sin Lov og sin egen 
Villie til Landeret. Iw^.P0.I7.i65. det er 

30 ikke godt, naar fuseret gaar for landeret,. 
se u. Fuseret. 

lianderi, et. [lana'ri-'] flt.tr, {jf.ty. 
landerei; afl. a/'Land; især landbr. ell. dial.) 
(det at drive) landbrug; landbrugsvirksom- 
hed; ogs. (mere) konkr., om gaard, hus med 
tilhørende jorder, ell. om jordstykke^ 
stykke land, hørende til en gaard, anvendt 
til agerbrug. LTid.1724.51. Hedens Landeri 
kan mindre end noget andet taale Yderlig- 

40 hederne. TidensStrøm.1893/ 94.230. Der var 
flere store Købmandsgaarde dengang, og 
de fleste (havde) foruden Handelen et 
temmeligt stort Landeri, saa der var stort 
Kohold i Byen. AarbThisted.1921.259. Feilb, 
liande-rige, et. (sj.) rige, der omfat- 
ter flere lande; imperium, det romerske 
Landeriges Feltherrer. JPJac.J.iSi, -ro, 
en. (nu næppe br.; jf. -fieå). *Tak for 
Landero og Fred! SalmHus.13.2. Eolb.Eex, 

50 V.6. LTid.1749.170. -rov, et, (sj.) d. s. s, 
-ran. D&E. CP -ry, et. det at noget er 
bekendt ell. berømt over hele landet. Moth. 
L3L *Nu gjalded Hornet fra By til By, | 
Saa brat af Barnet gik Landery, Grundtv. 
PS. V.397. (en dame) af hvis ualmindelige 
Skjønhed der gik Landery. PE ans. (Biogr 
Lex.XlX.75). Pont.F.L322. -rygte, et. 
(ænyd. land(e)rygte ; arkais., sj.) rygte, 
der er alm. udbredt, det vidtudspredte, 

60 forsmædelige Landerygte. JPJac. 1. 138. 
-iskade, en. (Land-, se ndf). (jf. lands- 
skadelig; nu sj.) skade, der rammer hele 
landet. *det Lande-Skade blev, | Hvis I 
i denne Kamp hinanden sønderrev, Pey- 
nikeFosz.(1747).550. talem.: Ja, er det ikke 
en landskade, så er det en landskam. 



277 



liandeskat 



^Landevej 



278 



Krist.Ordspr.nrASéS. -skat, en. se Land- 
skat, -skel, et. {glda. landheskiel; nu 
1. hr) d. s. s. -grænse (jf. -mærke 1). MO. 
11.750. Barfod.F.II.4b3. -skik, en. se 
Landsskik. -sor^, en. det at hele landet, 
folket sørger; især om sorg i anledning af 
en konges død (jf. Folkesorg j; ogs. konkr., 
om de ydre tegn (fx. sørgedragt), hvorved 
en saadan sorg vises. Moth.LSl. JSneed.I. 
138. Den almindelige Landesorg gav Sta- 
den endnu et mørkere Udseende. Mynst. 
Levnet.262. Frederik den Sjettes Død var 
en Landesorg. iZCilnd.Zi.56'8. Top8.I.297. 
-sot, en. se Landsot. 

liand-estat, en. se Landetat. 

Liande-sted, et. (til lande 2(i); nu kun 
dial.) d.s.s. Landingssted (jf. -jp\&ds).vAph. 
(1759). Cit.l794.(SøkrigsA.^Tttt3^). MO. 
Feilh. -straf, en. (nu sj.) straf, plage, der 
rammer et helt land. (Kalk.V.646). (j spec. 
om interdikt. Ing.KE.1.8.11.180. -stryg, 
et. se I. Landstryg, -styre, et. se Lands- 
styre, -syge, en. se Landsyge. -tab, 
et. CJ/". Landtab; l.hr.) tab af land( stræk- 
ning), især som følge af nederlag i krig. 
et i Forhold til Rigets Størrelse umaade- 
ligt Landetab.5rawaes.ZiJ.556. CGandrup. 
Savonarola.(1877).170. 

liand-etat, en. (f 'estatCit.l701.(Hist 
MKbh.V 11.60)). ^ den del af militær etaten, 
der omfatter de til lands (ved hæren) tjenende 
(mods. Søetat; jf. Land-stat^. Cit.1725. 
(KbhDipl.VIIL 627). General- Auditeuren 
ved Lsinå-EtSLteii. StampeJ.423. Georg v. 
Stein, Officeer i Land-Etaten. Ifet6.Poe<. 
VI. 350. Goldschm.Vl.69. EistMKbh.2B. 
IV. 249. jf. (spøg.): Jeg (o: ræven) haver 
erkyndiget mig om dit (o : maagens) For- 
hold mod de uskyldige Fiske, og merker 
deraf at Søe-Etaten haver intet at bebreide 
Land-Etaten. Holb.MFbl.194. -ulykke, 
en. se Landsulykke. 

LiandeTej, en. ['lana|Vai'] (nu kun 
dial. Landvej. Pflug.DP.442. LTid.1724.775. 
NvHaven.0rth.a4^. Høysg.S.303. Hauch.SD. 
1.71. jf.Feilb. sj. Landsvej. NMøll.Pers.l7). 
flt. -c. (ænyd. land(e)vej, æda. land(z)vægh, 
jf. ty. l&nastrsLSse; smi. Adel-, Kongevej) 

1) større vej gennem landet, bestemt for 
alm. offentlig (gennemgaaende) trafik; spec. 
(emb.) om saadan vej, der administreres af 
amtsraadet (mods. Bivej 1). jeg var kommen 
ud af Alme-Gangen og paa den alfare Lan- 
åeyey.Pamela.II.64. Oehl.L.1.56. Der kom 
en Soldat marscherende hen ad Lande- 
veien: Een, tol een, to\ HCAnd.V.l. Fra 
Landeveien fører en vel indgravet Bivei 
hen til Stedet. AntNiels.FL.II. 153. Amasa 
laae væltet i Blodet midt paa Lande- 
veien (Chr.VI: den høye \ey).2Sam.20. 
12. LandmB.I.400. || m. henblik paa den 
færdsel, den offentlighed, der præger en saa- 
dan vej, ell. om vejen som tilholdssted for 
vagabonder, hjemløse; især i mere ell. mindre 
faste forb. det vil gaae mig, som den der 
bygger ved land-veyen, han faaer 



mange mæstere (d: kritikere). NvHaven, 
Orth.a4^. Høy8a.S.303. Det er ikke godt 
at bo ved landevejen (o: fordi folk ren- 
der en paa dørene). Krist.Ordspr.nr.4845. 
Guld og Ære skal man ikke kaste paa 
lj2indeveien.IlCAnd.Vl.394. Vil (sogne- 
raadet) ikke tage sig af ham, faar vi sætte 
ham ^2idilj2indev e\en. AndNx.FD.8. det 
Udbytte, et Menneske vinder ved . . at 

10 forestaae det største menneskelige Fore- 
tagende, er ikke værd at tage op paa 
en Landevei, i Sammenligning mea at 
.. være halvt med (jnd. Kierk.V .144. jf.: 
see, hvad jeg nu har fundet, det finder 
man ikke hver Dag paa Landeveien. flC 
And.VI.251. *kan Borgen næppe skimtes 
for Behæftelser og Gæld: | gaapaaLan- 
devejen ud — slaa \\i\e\\ Drachm.KW. 
143. jf. Landevejsridder: Anders Bjørn 

20 var en af Landevejens Riddere — 
nærmere bestemt af den Art, som kaldes 
Børster eller Bosser. Buchh.(BerlTid.^l\i 
1924.Sønd.l.sp.l). jævne landevejen, se 
jævne sp. 992^^^- || i andre særlige udtr. en 
tur ud eZ^. ned ad landevejen, (vulg.) 
det at blive sendt (ad Roskilde landevej) 
til Vridsløselille forbedringshus. Staun.P.52. 
DSt.1920.88. Roskilde landevej, (da^Z., 
spøg.) om spegepølse (maaske egl. fra pølse- 

30 fabrikker paa Roskilde landevej ).Villabyernes 
Blad.'Viil925.8.sp.l. AarbKbhAmt.1926.111. 
2) billedl. 2.1) GJ om hvad der i udseende 
minder om en landevej (1). Maanen jæv- 
net (o: jævnede) en vældig Landevej af 
Guld milelangt hen over de natlige, stille 
Bølger. Aakj. PL. 43. en Landevej af In- 
sektpulver rundt om os paa Lagenerne 
fik os selv til at nyse og fnyse. 3 ag Ny h. 
^y2l913.Till.2.sp.4. 2.2) CO om stor færdsels- 

40 vej i al alm. Endnu vilde det blifve mere 
farligt, hvis de Svenske . . skulde blifve 
Pomeren mægtige, og hafve derfra en 
aaben Lande- vey ind i Preussen og Polen. 
Slange.ChrIV.1419. Themsen, denne Ver- 
denshandelens store Landevei. HCAnd.IV. 
265. *Grændse, som skiller ejl | Gyngende 
Landevei (o: Øresund)\ Ploug. 1.16. For Fø- 
nikerne var Havet bestandigt kun en Lan- 
devej, men ikke en Tumleplads for Be- 

^dTiit. Østrup. (Verdenshist.1. 306). 2.3) (l.br.) 
om tidens, livets gang. det svandt alt- 
sammen . . langs Døgnets fattige Lande- 
vej. JE£ric/is.iS.5i5. (han) fandt en Pige, 
der vilde slaa Følge med ham paa Livets 
Landevej (alm.: livets ve]). PoU^/iol926. 
3.sp.l. 2.4) (jf. Kongevej 2 slutn.) om hvad 
der let fører en til et maal, hvad der er det 
almindelige, traditionelle ell. foreskrevne, re- 
gelmæssige. Høfd.DF.ll. (Stuckenberg har) 

60 Evnen til at aflæse Samtalens Smaakrus- 
ninger, dens Gentagelser, al den fortæt- 
tede Følelse, der gemmer si^ til Siden 
for Ordenes Landeveje. HarNiels.ML.122. 
Min Vis er at holde mig til de haand- 

f ribelige Ting og vandre paa Forstandens 
rede Lsindeve\.PMøll.I.333. (Ewald) 



18* 



279 



landevejs 



liandevæm 



280 



fandt (aldrig) behag i hverdagsmenneske- 
nes brede landevej. ADJørg.JE.236. jf. 
den brede vej ('w. bred 8p.ll27^^): den 
hele brede Landevei, som fører til For- 
dærvelsen, laae udslagen for mig. Gylb. 
IV.63. II gaa, følge osv. den slagne 
landevej ell. (nu 1. br.) den lige lande- 
vej ell. (nu næppe br.) gaa landevejen, 
holde sig til, følge det traditionelle, alminde- 
lige, jævne. „Hans Ordination (af klæde- 
dragt) viiser, at han ikke vil følge den 
almindelige Forfængelighed." — „Min der- 
imod giver tilkiende, at jeg gaaer Lande- 
Veyen." Holb.Philos.II.S. disse unge Men- 
nesker kan ikke gaae den lige Landevei. 
De har mange aparte Griller og Phanta- 
sterier. Hrz.lX.35. (han shdde) opgive den 
slagne Landevei og studere Musik. Gold- 
schm.IIjl.II.39. en dansk Organisation . . 
kunde (ikke) grundlægges ad Offentlig- 
hedens slagne Lsinåeve\. FLaurids.S.V.34. 
II frygte gud og følge landevejen, 
være gudsfrygtig og ærlig, redelig; oqs.: være 
lidt enfoldig. Mau.3294. Holb.MTkr.435. 
CLuth.FA.188. Gadeordb.H84. Feilb. || lige 
ud ad landevejen, (dagl.) af ganske al- 
mindelig, sædvanlig, traditionel art; spec: 
uden nogensomhelst vanskelighed; let at for- 
staa, udføre osv.; ligetil. Frembringelser 
af en født Skribent . . dog kun stykkevis 
fortrinlige, lange Strækninger igennem 
lige ud ad hsLaåeveien. Brandes. iX.472. 
Publikum faar mere og mere Øinene op 
for, at det ikke vil have noget (o: møbler) 
lige ud ad Landevejen. VortHj.IV2.173. 
Sangene blev sungne dygtigt, men lidt 
lige ud af Landevejen af Frk. N. PoZ."/« 
1905.1.sp.8. (l.br.:) hans Tale (var) lige 
ud ad den jævne Landevej. Pon^./)E.'' 
11.257. jf.: Kvinden går lige ud ad spro- 
gets landevej. Jesp.SprU.166. 

lande-vejs, adv. se landvejs. 

Ijandevejs-, i ssgr. af Landevej 1, 
fæ. (foruden de ndf. nævnte) Landevejs-byg- 
ning, -færdsel, -grøft, -kro, -net, -støv, 
-træ. -bisse, en. Man ser ham . . hjælpe 
4e værste Landevejsbisser med Nattely, 
Klæder og Lommepenge. Børd.(Kbh.^^li 
1913.3.sp.6). -bom, en. (foræld.) bompaa 
landevej, hvor der skulde betales bompenge. 
Landevejsbommene i Kbhvns Omegn ned- 
lægges 31. Marts (1915). Krak. Tidstavler. 
(1923).73. -sade, en. (emb.) købstadgade, 
der tidligere har været landevej, og hvis køre- 
bane vedligeholdes af amtsraadet. Lov^Vi 
1869. §4. Bek.Nr.329^U192L§35. -loko- 
mobil (Landbo. III. 405) ell. -lokomo- 
tiv, et. (foræld.) om lokomobil, lokomotiv 
til kørsel (som transportmaskine) paa lan- 
deveje. OpfB.^II.144. LovL.III.765. I 
^Q^X,.(1862) afholdes Prøvekørsel med et 
Landevejslokomotiv („Damp-Elefanten") i 
Kbhvns Nærhed. Krak.Tidstavler.(1923).5L 
-lob, et. (sport.) løb (især: cykleløb), der 
afholdes paa landevej (mods. Baneløb j. Fol. 
^"-1 1x1901.2. 8p.7. -ridder, en. O/./^.land- 



strassenritter samt u. Landevej 1; dagl., 
spøg.) vagabond. X. de Montépin: Lande- 
vejsridderen. ('6ofl'ft7«i.l869;. Han var ikke 
længere nogen Stodderprins eller Lande- 
vejsridder, men . . Ejer af Gaard og Gods. 
Eriksholm. JS. 97. JD&H. -rytter, en. 
(sport.) cyklerytter, der kører landevejsløb. 
Pol.^U1926.2.sp.3. -rover, en. (især hos 
sprogrensende forfattere) røver, der overfal- 

10 der folk paa landevejen; stratenrøver. Bar- 
fod. DH.I.23. KrErsl.DM.90. -slnger^ 
en. (sj.) d. 8. 8. Kilometersluger. Det kan 
nok være, at der er Musik i den Lande- 
vejssluger (o : et automobil). Rosenkrantz. 
AQ.112. -stryjfer, en. (l.br.) vagabond; 
landstryger. HFHanss.T.113. 

liande-vinder, en. se Landvinder. 
-vindins, en. se Landvinding, f -vis, 
en. et lands skik og brug; iforb. paa lan- 

20 de vis. 7/SO. I. -værge, en. (sj.) person, 
der værger et land (jf. -værger, -værns- 
mand 1). Røgnvald . . var nu (Harald 
Haarfagers) Lehnsmand og Landeværge. 
Grundtv.Snorre.1.79. (Karl Martels) og 
hans efterkommeres stilling som lande- 
værger mod de vilde SLTaber. LSchrøder. 
Menneskeslægtens levnedsløb. II. (187 6 ).5 5. II. 
-værge, et. {ænyd. landværge, glda. land- 
werie, -wæri (D GL. II. 189. 37 4); sj) d. s. s. 



30 -værn 1. endnu bestandig gjælder Halv- 
gudens vel vedligeholdte Grav for et sik- 
kert Værn og Landeværge. Borchsen.Overs. 
af Hamerling: Aspasia.I.(1879).110. -vær- 
ger, en. (sj.) d. 8. s. I. -værge. D&H. 
-værn, et ell. f en (Borrebye.TF.511). 
(nu sj. Landværn, et ell. f en (EPont.Atlas. 
111.418. MR.1747.21). se ndf.). (ænyd. lan- 
deværn, æda. land(z)wærn (D GL. II. 189. 
225.374), oldn. landvernd, jf. oldn. land- 

40 v^rn) 1) (nu især arkais.) et lands (ell. en 
landsdels) forsvar; ogs. (foræld.) om lande- 
værnsskat. *For nær var Fienden, og for 
fjern | Al ventet Hjelp til Lande-Værn. 
Grundtv.Udv.V.25. sa.PS. 1.486. SaUXV. 
575. (disse bønder var) frie for leding og 
\2Lii&Yd&rn.Holb.DNB.634. nogle Søe- 
Batterier . . bleve opkastede til Landværn 
mod den unge Konge Carl XH. EPont.At- 
las.II.250. Mall.SgH.284. (kongen) kunde 

50 fordre et bestandigt Landværn af Almuen. 
Molb.DH. 11.316. II hertil: f Landværne- 
skib (Moth.L30. VSO.), f Landvæms-skat 
(afgift, der betaltes til landets forsvar. Holb. 
DNB.509). 2) (nu næppe br.) om fæstning, 
vold olgn., anlagt til forsvar for landet. 
*Din (o: Korsørs) Festning, der nu meer 
ey Lande Værn skal være, | Kun buldret 
Velkomst ud. ChrFlensb.DM.1.82. Borre- 
bye.TF.511. .;7.: *Aabent Bryst var Lande- 

60 værn, | Mod var Mandeskjold; | Tydsken 
maatte bygge | af egne Lig sin Vold. 
Ploug. 1.103. Landværn . . betegnede i 
ældre Tider de til Byernes og Grændsens 
Beskyttelse opkastede Jordvolde og Grave, 
f. E. Dannevirke. MilTeknO. 3) fja; ell. hist.) 
om alm. opbud af indbyggerne ell. om det 



281 



li andevæ rnsni and 



liandflod 



282 



sidste opbud af vaahendygiige folk til for- 
svar for landet (landsdelen); landstorm; ogs. 
om fast del af hæren, især sammensat af 
ældre folk, der tidligere har tilhørt linien (i 
Danmark kun bestaaende 1801-8, i Norge 
fra 1742). *det er Landeværnet, | Som 
drager ned til Kysterne mod Fienden. 
Thaar.ES.160. hans Afgang fra Linietrop- 
perne og Indtrædelse i Landeværnet. ME. 
1804,585. Kierk.XIII.26. (den svejtsiske lo 
luers) Inddeling i Linie, Landeværn og 
Landstorm. MilTidsskr. 1904. 250. Disse 
Folk vare underveys til at forstærke 
Landværnen. EPont.Atlas.III.418. MR. 
1747.21. MilTeknO. Vaupell.HH.L20.\\ her- 
til fx. Landeværns-bataillon (Brandes. IV. 
387. Vaupell.HH. 11.268), -officer (VSO. 
MO.), -regiment (Vaupell.HH.II.268). 4) 
t om soldat af landeværnet (8). Han gi ør 
ikke mere Tieneste, han er Landværn. 20 
VSO. -værns-inaiid, en. 1) (jf. oldn. 
landvarnarmaår; hist. ell. arkais.) person 
(høvding), hvis opgave var at forsvare et land 
ell. en landsdel mod fjendtlige overfald (jf. 
I. -værge). Oehl.XXXII.26. JOlr.SD.III. 
106. Knud Lavard, hvis Optræden som 
Landeværnsmand (Hertug) i Jylland frem- 
kaldte en national dansk Strømning. Arup. 
RidsafDanmarksHistorie.(1921).8. Kongen 
fæstede sin Søster til Erik, og giorde ham 30 
til sin L a n d V æ r n s m a n d. Suhm. Hist. 1. 
227. 2) ^ soldat af landeværnet (3). *Til 
Kampen, til Seier og Hæder, | Gaaer frei- 
digt hver Land eværnsm and. T/mar.£-S. 
161. Vaupell.HH.II.268. Land-: VSO. 
MO. -vætte, en. se Landvætte. 

liand-faar, et. (landbr.) fa ar af land- 
race; især om racen Ovis Aries. CollO. 
Landbo. II. 20. Hannover. Tekstil. 1. 35. 41. 
-faderlig:, adj. se landsfaderlig, -fag:, 40 
et. [5.2] (især ^) forbindelsesstykket ml. selve 
flydebroen og land (jf. -bro 1). Feltarb.73. 
-farer, en. [4] (ogs. Lande-. SaVXV.338). 
{ænyd. d. s., <v. landfahrer; foræld.) omrej- 
sende kvaksalver (tandtrækker, stærstikker, 
broksnider, forhandler af vidundermidler). 
Cold. Lægevæsenet under Chr. IV. (1858). 3. 
SaWIl.752. Lidt om Landefarernes og 
Lægernes Reklame i ældre 1id..JWSJohns- 
8on.(bogtitel.l914). jf.: Den stigende Op- so 
lysning medførte L and ef ar eriets Ophør. 
Sal.'XV.339. -faring, en. [4] Uf.glda. 
landfæring, mnf . lantvarink ; foræld.) per- 
son, der havde privilegium paa at rejse omkr. 
til markeder; omrejsende markedskræmmer. 
EPont.Atlas.IL337. -farsot, en. [4] (no. 
landfarsott, isl. landfarsott; især hos sprog- 
rensere) d. s. s. -sot. Moth.L26. Visse Land- 
farsoter eller til bestemte Tider gængse 
Sygdomme. O Guldb.VH.1.474. *med onde 60 
Landfarsot | Dem (o: de svenske bønder) 
Kristus slog. Grundtv.PS.II.95. JohsSteenstr. 
N. 1.259. billedl: det (vilde) her føre alt for 
vidt at forfølge den . . velgrundede Sam- 
menligning mellem de aandelige og de 
legemlige Landfar- Soter i Tidens Løb. 



(jhrundtv.Dansk.III.373. den revolutionære 
Landfarsot bredte sig. FrNiels.li.II.333. 
-farsygdom (Metzger. Medicina ruralis.* 
(overs.l797).17) e^L-farsyge (VSO. MO.), 
en. [4] (nu næppe br.) d. s. s. -sot. -fast, adj. 
[5.1] (ænyd. d. s. (HMogens.), oldn. landfastr 
(i bet.2), jf.jy. landfæst (Feilb.), ænyd.lamå- 
fest, samt ty. landfest) 1) som er i fast for- 
bindelse med land, ikke er adskilt fra dette 
af vand (mods. -løs 2). t.l) om land, land- 
stykke osv.: som staar i fast (land) forbindelse 
med et andet (og større) (jf. jordfast 2). 
Pflug.DP.954. Øen . . er ved Dæmninger 
gjort landfast. Both.D.I.81. de skillende 
Sunde er opstaaet ved Sænkning, efter 
at Øerne (d: de danske) . . havde dannet 
en landfast Bro fra Mellemeuropa til Skan- 
dinavien. Steensby. Geogr.122. jf.: Utrættelig 
s ve ver (Knud d. store) selv omkring, nu 
paa det Landfaste (o : landjorden) i Spidsen 
af sin vældige Hær; nu bruger han sine 
Skibe.Vogelius.Lovt.42. \\ især i forb. m.præp. 
med ell. (nu næppe br.) til (Høysg.S.164): 
Frankerig . . er landfast med Tyskland. 
Holb.Kandst.il. 1. Da Urfolket udvandrede 
fra Skandinavien havde det været land- 
fast med det øvrige Evropa. JVJens.Br. 
234. mulig har Sjælland med Møen ogLol- 
land-Falster ogsaa været ilandfas tF or - 
bindelse med Nordtyskland. J^'rem.DiV^. 
65. NaturensV. 1918.433. 1.2) (især ^) om 
grund (forhøjning i havbunden): som danner 
en forlængelse af strandbredden under van- 
det. M0.I.821. SaVX.173. 1.3) (især ^) om 
is: som ligger fast ind til strandbredden. 
Scheller.MarO. Feilb. (u. landfæstet^. 1.4> 
^ om baad, skib: som sidder fast paa land- 
grunden, stranden, ell. som er fortøjet ved 
land, kaj olgn. Rebene kastedes op paa 
Nyborg Skibsbroe, og Skibet gjordes land- 
fast. HCAnd.II.234. Saa snart Baaden er 
landfast, springer Mandskabet hurtigt ud 
og sikrer Baaden mod at suges tilbage 
af Draget (Tilbagesuget). Barden fl.Søm.I. 
282. Scheller.MarO. 1.5) (sj.) som ikke er 
omgivet af vand. Store Heding (er) en 
Land fast stad. Pflug.DP.66. 2) (næppe i 
rigsspr.) som ikke svæver i luften, men staar 
fast paa jorden, de solbeskinnede Skyer, 
der kan staa i Kimingen en Sommeraften 
og se ud som landfaste B]ærge.JakKnu. 
LF.153. jf. MDL. Feilb. -fast-hed, en. 
[5.1] (1. br.) det at være landfast (1). VSO. 
MO. -feber, en. [4] (sj.) feberepidemi, 
der hærger et land. CBernh.lX.216. -fejde, 
en. se Landefejde. -Askal, en. (emb., 
foræld.) fiskal (1) paa landet, der var un- 
derordnet generalfiskalen. Anordn.^^hl739. 
Anti-Spectator.96. KancProm.^Vil790. Sal.^ 
VIII.142. .fje(de)r, en. i flt., om en 
tarvelig, grov slags fjer til dyner olgn. Vare- 
hus.l 928.24. -flak, et. [5.2I (især ^; flak 
(I.I.2), der strækker sig ud fra landet. MO. 
1.503. (vi) vadede i Land paa den lille 
over det brede Landflak. NaturensV. 1912. 
146. -flod, en. [5.2] (nu næppe br.) bræn- 



!Lanflllns:t 



liandfæstning: 



284 



ding. en Baad (vilde) vove sig ud, men 
den blev ved Landflodens Heftighed kastet 
omkuld. Rei8erJ.283. GJ -fla|»:t, en. [4] (ogs. 
Lande-) Lands-, se ndf.). flugt bort fra et land; 
ogs. undertiden: landflygtighed. *I Naade 
blev jeg dømt til evig Landflugt. ^redaR 
III.55. smst.V.ll. (Sokrates afslog) at und- 
drage sig Dødsdommen ved Landsflugt. 
Thunejacobsen. Folkene og Sandheden.(1909). 
234. de (syd for grænsen boende danske har) 
ved Grænsens Nærhed og Tidens Omskif- 
telser faaet visse Fordele imod før, hvis da 
ikke Landeflugten tilføjer dem forstore 
Tab. FlensbA.*/iil920.1.sp.l. -flygtig, adj. 
[4] [-'fløgdi] {glda. landflyehtug, ^y. land- 
fliichtig, sm^ o Mn.landflotti; ,;/. flygtig l.i, 
elendig 1) som er flygtet bort fra sit land; 
spec: som er blevet landsforvist; fredløs (ll.l). 
DL.3—16—16—6. den Landflygtige Kong 
Christian IL Holb.Berg.SO. Heib.D.84. jeg 
var landflygtig (Chr.VI: henflyttetj og 
forskudt. Es.49.21. jf.: *End lyttende til 
Dommen Kain stod, | Forbandet og land- 
flygtig nu iVeTden.FalM.VII.53. billedl.: 
Troen . . er landflygtig iblant Læigfolk. 
Overs, af Holb Levned. 171. -flygtig-ned, 
en. [4] (jf. -flugt samt Elendighed 1^ det 
at være nødt ell. tvunget til at leve uden for 
sit fædreland; eksil; ofte i forb. som drive, 
gaa, jage, leve i landflygtighed. Dommen 
(skal) strax udføres, enten til Døden eller 
til Landflygtighed. Ésr.7.26. General Leon- 
tius begyndte en Rebellion imod (Justi- 
nian), hvor udi hånd fick Overhaand, tog 
Justinianum fangen . . og viszde ham udi 
Landflygtighed. Holb.Intr.I.184. der bleve 
i samme Wendiske Forfølgelse, ved 4966 
iromme Christne, drevne i Landflygtighed. 
Borrebye.TF.821. Oehl.VL187(se u. Elen- 
dighed 1). Stykket er skrevet under Land- 
flygtigheden af en ukendt Profet. DTids- 
skr.1906.1.379. frivillig landflygtig- 
hed, se u. frivillig 1. || tjj billedl. endeel 
fremmede Ord ere ligesom naturaliserede 
her udi Landet, saa at man nu omstunder 
hart ad ikke kand undvære dem, uden 
man vil kalde nogle gamle Ord fra Land- 
flygtighed igien.Holb.Anh.Fort.6v. (japa- 
nerne) har allerede opdaget, at de i det 
første Øjebliks Hede var lidt for villige 
til at sende deres gamle Billeder, Laksa- 

fer (osv.) i Landflygtighed. KMads.JM.10. 
-flygtning, en. [4] landflygtig person. 
NDRiegels. Svarpaa Callisens Svar. (17 85). 6. 
•fogderi, et. [3] ('Lands-. Slange.ChrlV. 
S27). (foræld.) en landfogeds embede ell. di- 
strikt. (Trakien) har tilforne været deelet 
udi Land-Fogderier.P/?w9'.Z>P.^7P. FrSneed. 
1.212. Saavidt jeg veed er „Landfogderi" 
et brugeligt Ord, f. Ex. om Landfogdens 
Embede paa Sylt og i Landskabet Eider- 
^ted.Molb.(BerlTid.yiol856.2.sp.l ). -foged, 
en. [3] (Lanés-.Kyhn.PE.2. lKg.20.14(Lind- 
^^rg)). (jf. Landsfoged 2) foged (1) i en pro- 
vins, paa en ø olgn.; m. h. t. danske forhold om 
oppebørselsbetjent (en slags amtsforvalter) i 



provins ell. paa en ø; nu kun betegnelse for en 
kgl. embedsmand paa Færøerne, der bl. a. er 
politimester oa oppebørselsbetjent. Pflug.DP. 
497. en Landsmand, hvis Fader er Land- 
foged paa Føhr. Klevenf.RJ.l 9. Landfogden 
psi2LÆrøe.Re8kr.^W4l819.§2. Han er iforgaars 
bleven udnævnt til Landfoged paa Fær- 
øerne. Oversk.IL7. (Uwe Jens Lornsen fik) 
1830 Embedet som Landfoged (Politime- 

10 ster) paa Sild. SaVXV.1050. -folk, vi til. 
et. (ænyd. d. s. i bet. 1 og 3, oldn. landfolk) 
1) [4] t om de indfødte ell. indbyggerne i et 
land (jf. Landsfolk 1). Pflug.DP.400. Gram. 
Breve. 92. 2) [5] (sj.) brugt som modsætn. til 
Søfolk om de paa landjorden boende menne- 
sker. KnudAnd.(BerlTid.^ynl929.Aft.7.sp.3). 
3) [6] (nu sj.) folk, der er bosiddende paa lan- 
det; landboere; bønder folk. Ingensteds havde 
vi fundet saa . . giæstfrie Landfolk, som i 

20 de store . . Landsbyer paa dette hele Strøg. 
Bagges.L.II.315. Vil De være mine (o : en 
godsejers) brave Landfolk en Fader og mig 
en S(3n? Gylb.XII.240. JFibiger.(Diod.)MS. 
333. 4) [6] (sml. -karl; foræld.; jf.: „Nu vel 
sjeld." Levin.) om de (land)soldater, der ud- 
skreves bl. bønderne (mods. fremmede, hvervede 
soldater); ogs. om landeværnet (3). Vores 
Ober- og Under- Officerer, som Vi disse 
Land-Folk at exercere og føre . . anfortroe. 

30 Forordn.(Kvartudg.)^y2l701.§16. det enroul- 
lerede Landfolk. smst.§17. Han er . . ved 
L2Lndto\kene.Høysg.S.304. AD Jør g. III. 2 30. 
-fordærvelig, -fordærvelse, -for- 
dærver, se lands-fordærvelig, -fordær- 
velse, -fordærver, -forsvar, et. [5.i] 
(1. br.) en stats forsvar til lands. Fridericia. 
17&18Aarh.89. -fort, et. [5.i] ^ fort, an- 
lagt paa land (mods. Søfort^. Scheller.MarO. 
-fortoning, en. [5.2] (^, nu sj.) en land- 

40 stræknings fortoning (2). VSO. -forvise, v. 
se landsforvise, -fragt, en. [5.i] (nu 1. br.) 
fragt, der føres over land; ogs.: betalingen 
herfor. Landfragten løber høit op. F/SO. MO. 
-fred, en. se Landefred, -fr«, en. [5.i] 
(nu næppe br.) dels om den butsnudede frø, 
Rana platyrrhinus Steenstr.; dels om løvfrø, 
Hyla arborea. Funke. (1801). I. 260. MO. 
-fugl, en. [5.1] (nu 1. br.) fugl, der lever 
paa land (mods. Sø-, Vandfugl^. Reiser. I. 

50 295. Raff.(1784).266. Den næste Morgen 
saae de Søtang komme drivende, og en- 
kelte Landfugle, der fløi dem i Møde. 
Hauch.V.135. MO. -fysikat, et. (emb.) 
en landfysikus' embede ell. distrikt. Luxd. 
Dagb.I.llO. Landchirurgikatet paa Born- 
holm skal forandres til et Landphysikat. 
Resol.V8l822. -fysikns, en. fysikus (2) 
over et landdistrikt; nu kun (emb.) om den 
øverste embedslæge paa Færøerne og Island. 

f^ Luxd.Dagb.I.315. Tode.ST.II.47. Instr.Nr. 
108'Vioi877. §L SaU XII. 558. XV. 345. 
-fæste, et. [5.2] {jf. ænyd. landfest, om 
tov, hvormed et skib fortøjes, oldn. landfestr) 
^ om hvad der paa land befæster enderne 
af en strækbjælke til feltbro (underlag og 
stødtræ). Feltarb.65. -fæstning, en. [5.i] 



285 



landg:aa 



liandgilde 



;^ (jf. -befæstning;. VSO. Det, der ved- 
toges ved Forsvarsoverenskomsten i 1909, 
var, at Landfæstningen (omkr. Kbh.) skulde 
blive liggende indtil \Q22.DagNyh?^M913. 
l.sp.l. t -s:aa, V. [6.2] (ænyd. d. s.) gaa i 
land; gøre landgang, at af skiære Fienden 
al videre Communication med Flaaden i 
Kiøge-Bugt og at drive de her Landgaaede 
indmodHovedstaden.^^re.i^/iTJP.-gaard, 
en. (nu især m. h. t. forhold i oldtidens Bom) 10 
gaard, beliggende paa landet; især om lyst- 
gaard, landsted olgn. H. drog paa sin Land- 
gaard for at begynde Vinhøsten. /f^eyen/". 
BJ.146. OAHovgård. Overs, af Tacitus. III. 
(1889).168. (i byen) boede han selv (o: en 
kondottiere) i Aarets døde Tider. Somme- 
ren tilbragte han paa en Landgaard. SMich. 
Gio.23. -g^aas, en. (landbr.) om race af 
gæs, der opdrættes paa landet (et nærmere 
angivet sted). LandbO.II.363. graabrogede 20 
skaanske Landgæs. SaUX.516. 

Ijand-gang, en. [5,2] {ænyd. land(e)- 
gang, oldn. land-gangr, -ganga) 1) det at 
gaa i land fra et skib; ofte i forb. gøre 
landgang. I.1) (nu især i ssgr.som Land- 
gangs-bro, -folk, -penge osv.) i al alm. 
Du skulde heller tage Haand med i Ar- 
bejdet end staa der og glo I sagde Styr- 
manden. Førend i Morgen bliver der dog 
ingen Landgang SLf.Drachm.STL.273. Dend 30 
26 Junii lod Jørgen Daae giøre Land- 
gang med begge Skibs-Baadene.Jilfwnfes 
Levned.20. Skibet gjorde Afstikkere ind 
i alle de berømte Fjorde, hvor der ogsaa 
daglig blev gjort LsLn.aga.Qg. Font.HK.13?. 
AchtonFriis.DØ.1.63. jf.: hin Aften, han 
første Gang saå Byfogden gjøre en brat 
Landgang (o: om et spring fra en baad) i 
HsLven. Schand.AE.105. 1.2) om landsætning 
af tropper ell. indfald af vikinger, strand- 40 
røvere olgn. Naar enten Bavnene tændes, 
eller Tegn gives . . at Fienden skal imod- 
staaes eller Landgang afværges, da skal 
alt Mandskabet paa de bestemte AUarms- 
Pladser møde. Forordn.(Kvartudg.)^lbl700. 
§4. et stort Antal Skuder og Baade, hvor- 
med en nye Landgang paa Fyen skulde 
forsøges. Slange. ChrIV.1230. de Danske 
. . prøvede (ikke) nogen Landgang, men 
vendte med Flaaden tilba.ge.Molb.DH.II. 50 
38. den Engelske Flode kunde ikke hin- 
dre Rysserne, at de jo med deres Gallejer 
giorde LanågSLiig.Holb.Hh.I.306. Sø 
Lex.(1808). *Jeg (o: vikingen) Landgang 
gjorde, vandt Slot og Borg. Winth.Il.215. 
Scheller.MarO. 2) f landingsplads, -sted. 
Det Sted, som er mærket paa Kaartet o o, 
have de ryddet, og saavidt giort til den 
bedste Land-Gang, hvor man kan komme 
til at losse og lade med FsLTtøier.IslKyst. 60 
21. 3) ^ d. s. s. Landgangsbro 2. *Så hol- 
der de ved Bolværket | . . og Gudrun 
stiger opad | den smalle Landgang. Rørd. 
GD.245. Landgangen var lagt. AndNx.PE. 
11.200. JakKnu.LU.5 JLandgang^s-, i 
88gr. især til Landgang l.i; ^ til Land- 



gang 1.2, fx. Landgangs-baad, -eksercits, 
-flaade, -forsøg, -kanon, -kompagni, -korps, 
-tropper, -øvelse, -bro, en. 1) bro, ved 
hvilken skibe kan lægge til og sætte passage- 
rer i land; anlægs-, anløbsbro; landingsbro. 
Schand.VV.214. I en Bugt af Havet . . 
saae man . . en pyntelig Kutter fortøjet 
ved en stadselig Landgangsbro. Tops. II. 
198. Scheller.MarO. 2) løs bro (planke(r), 
forsynet m. rækværk), der lægges fra et skib 
til land (kaj), og ad hvilken landgangen 
(og indstigning) foregaar (jf. Landgang 3). 
Etlar.SB.9. JPJac.'lI.164. Scheller.MarO. 
-bræt, et. enkelt bræt, ad hvilken land- 
gangen (l.i) foregaar (jf. -planke, Landings- 
bræt;. Tops.II.313. Scheller.MarO. -folk, 
pi. ^ sømænd, der har landlov. Scheller. 
MarO. -peng^e, pi. ^ penge, der beta- 
les skipperen som godtgørelse for befordring 
og fortæring under ophold i land for at 
besørge skibets forretninger. Harboe.MarO. 
-plads, en. sted, hvor landgangen fore- 
gaar; især: sted, hvor passagererne fra et 
skib sættes i land (jf. -sted. Landingsplads 1^. 
SøLex.(1808). Dampskibet lagde til. I Ha- 
ven foran det store Hotel ved Landgangs- 
§ ladsen færdedes de rejsende Gjæster. 
'ops.II.559. -planke, en. (jf. Land- 
planke; d. s. s. -bræt. TeknMarO. -sted, et. 
sted, hvor der kan gøres landgang; ogs. d. s. s. 
-plads, en Vikingshøvding, der . . opsøgte 
sig et Landgangssted, hvor det faldt let 
at udplyndre den nærmeste Omegn. Molb. 
DH.I.345. VSO. MO. Scheller.MarO. -sæt, 
et. (foræld.). Alle (matroserne) bleve be- 
ordrede til . . at anskaffe sig et „Land- 
gangssæt", hvorved man forstod en be- 
stemt Hovedbedækning, en ulden Skjorte 
og stundom et Par „mørke" Benklæ- 
der. T^Cars<ensen.i)ew^amZe5/co/e.('i88^;.15i. 
-tilladelse, en. (jf. I. Landlovj. Bar- 
denfl.Søm.II.215. 

fiand-g^ie, en. [5.2] ^ gie, der anvendes, 
naar et skib skal kølhales, og hvis ene ende 
sættes fast paa masten, den anden et sted i 
land; ogs. om gier, der ammendes ved losning 
af svære vægte for at hale dem fra skibs- 
siden et stykke ind paa land. Funch.MarO. 
11.84. OrdbS. -g:ilde, en ell. (nu sj.) et 
(jf. Levin. Feilb.). (æ^Za. land gildi; af Land 
1 og I. Gilde (1); ,;/. -gæld; dial. ell. fagl. 
(emb., jur.)) en fæsters aarlige af gift i penge, 
korn ell. naturalier til ejeren, der (staar) i 
dit Fæstebrev . . at du skal holde din 
Gaard ved lige, og svare din Land-Gilde. 
Holb.Jep.I.l. de til Sorø-Skole og Slagelse- 
Hospital henlagde Bønder skal være sat 
saa umaadelig høit i Landgilde. Reskr.^V 4, 
1732. NMPet.Afh.III.29L To Tønder Rug 

Saa engang — og godt maalt var der — 
er var ikke maalt til Landgilde I Tolderl. 
F.II.162. Lassen.S0.207. Kirken ejer . . 
en Landgilde af SVs Td. Rug og 14 Td. 
Byg aarl. efter Kirkekøb. Trap.^II.403. \\ 
hertil bl. a. Landgilde -bonde (fæstebonde. 
Gram.(KSel8kSkr.IL272)), -sæd (sæd, der 



287 



iLandg^læde 



Liandhngst 



288 



bdalea som (del af) landgilde. Olufs.NyOec. 
1.96), Landgilde- (Baden JurO.) ell. Land- 
glids- (ChrBror8.5DL.IL183) -mølle, mølle, 
som er bortfæstet af ejeren, mod at der sva^ 
res ham en aarlig afgift (jf. Landgælds- 
mølle^. 03 -fflæde, en. (1. br.) i flt.: land- 
lige glæder (se u. landlig 2; jf. -lyst;. I 
Sommeren 1810 fik mine Landglæder en 
betydelig Udvidelse. Over8k.L.125. -g^ods, 
et. dels kolL, om besiddelser bestaaende i jord lo 
og landejendomme; jordegods; dels d. s. s. 
Gods 4. enhver af (parlamentsmedlemmerne) 
besad store Stykker af Land- Gods. JffoZ6. 
Ep.I.112. et af de skiønneste Landgods, 
det ligger i en frugtbar og fornøielig Egn. 
JSneedJII.5. han ruinerede sig og sit 
Gods ved Spil og andre Udskejelser i 
den for Landgodserne daarlige Periode. 
Schand.UM.216. -greTe, en. [4] {efter 
ty. land graf; hist.) i det gi. tyske rige: greve, 20 
aer ikke stod under nogen hertug, men regnedes 
bl. de egl. rigsfyrster; nu kun som titel i det 
hessiske hus. Landgreven af Hessen. Pflug. 
DP.908. Slange.ChrIV.871. SaUXV.345. 
-greTeliff, adj, [4] (hist.) adj. til -greve. 
vAph.(l?59). I Kiel mødte jeg den land- 
l^revelige Familie. flCAwcZ.ZiJ.i68. -grev- 
inde, en. [4] (hist.; jf. -greve j. Land- 
Græfvinden af Hessen- Cassel. Slange.Chr 
IV. 912. vAph.(1759). VSO. MO. -grev- 30 
skab, et. [4] (hist.; jf. -greve). (Kalk.V. 
645). MO. SaUXL380. -grand, en. [5.2] 
(især ^) lavvandet strækning langs med 
land; ogs. om tilsvarende strækning langs en 
indsøs bredder, oftest bevokset m. overvands- 
planter; kystbælte. Den danske Lods. (1850). 
34. I Stranden træffer man mange . . Slags 
Børsteorme og andre Orme paa Land- 
grunden eller ogsaa henter man dem ved 
Skrabens Hjælp trsiT)yhden.Fedders.S.I.107. 40 
Frem.DN.488. Scheller.MarO. OrdbS.( Skovs- 
hoved), -grænse, en. 1) [5.i] grænse over 
land (mods. Søgrænse^. VSO. Landgrænsen 
er afmærket ved Grænsesten eller -pæle. 
Bek.(Lovsaml.)^*/iil920. 2) se Landegrænse. 
-graft, en. [I.2] {jf. ty. landgraben; nu 
næppe br.) om grøfter, der udgaar fra en 
hovedgrøft og begrænser de enkelte marker. 
Blich.(1920).V.i86. -gad, en. (nu næppe 
br.) om gud, der er ejendommelig for et land, so 
beskytter et land (4), ell. om gud for landet (6), 
landbruget (VSO.). Pflug. DP. 107 7. Moth. 
L27. -gæld, en (Moth.L27. VSO.) ell. et 
(DL.S—14—51).('gtt\Afi, en. smst.1—24—24. 
PNSkovgaard.B.188. et. DL.3—13—14). [1] 
{glda. landgiald; nu kun dial.) d. s. s. -gilde. 
(gribejord) reebis efter gammel Landgield 
og Sky\å.DL.l—18—l. (lensmændene) op- 
bare alle de visse Indkomster, saa vel 
udi Bøndernes Land-Gielder, som og udi 60 
Kongens Tiender. Slange.ChrIV.189. PN 
Skovgaard. B. 188. NMPet. Afh. III. 291. 
OrdbS.(sjæll.).\\ hertil: Landgælde- (Baden. 
JurO.) ell. Landgælds- (DL.5—11—4) -mølle 
(d. 8. s. Landgildemølle;, Landgælds-penge 
(penge, der betales som landgilde. DL.2— 



22—15), -smør (smør, der betales som (del af) 
landgilde. PNSkovgaard.B.188). -gængs, 
«<^i- W (nu sj. lande-. VSO. SophClauss. 
(PoU'U1923.14.sp.l). — sj. lands-. Skjoldb. 
(PoWlitl906.5.sp.l)). {glda. landgengs; nu 
især hos sprog forny ende forfatter^ gængs (2) 
i et land; ogs.: national. Moth.L27. vor 
nyere, landgængse og auctoriserede Bi- 
beloversættelse. MO. 1. XV. Alkoholisten 
er den landgængse Type paa et Men- 
neske, der har misbrugt sine legemlige 
Kræfter. FSadolin. Vort Helbred. (1902). 19. 
-haj, en. [5.i] 1) ^ (jf. Haj 2.i; person, 
der udbytter, udplyndrer sømænd, søger at 
faa dem i sin magt olgn.; især om hyre- 
bassernes kommissionærer. NatTid.^* 1^1882. 
M.Till.l.sp.4. Landhajerne, der ere særlig 
talrige i engelske Søstæder, kjende alle 
Sømandens Svagheder. BiisCarst. O VS. 32, 
(sømanden kom i havn) for at flaaes paa en 
Nat af Hyrebasser, Landhaj er og skraalende 
Tøse for hver Cent og hver lUud. ORung. 
SS.29. 2) (^ jarg.; i/'. Haj 2.2; søkadet, der 
benytter enhver lejlighed til at komme i land. 
Dania.III.107. -hals, en. [5.il (nu l.br.) 
landtange. VSO. D&E. -handel, en. 1) 
[6.1] (isærY) handel til lands; en bys (køb- 
stadkøbmands) handel paa det omliggende 
land (mods. Søhandel olgn.). Warde, lig- 
gende mod Vester-Hav, hvor der er en 
god hånå-HRnåelP/lug.DP.72. Imidler- 
tid lever det lidet Borgerskab (i Holbæk) 
deels ved Landhandel og nogen Handel 
til Søes, deels ved Haandværker. J^Poni. 
Atlas.II.383. KiøbmSyst.lI.106. Den gamle 
Verden drev mere Landhandel, den nyere 
mere Søhandel. VSO. MO. Hage.*530. 2) 
[6] en paa landet liggende købmandshandel, 
(pigen skal) løbe til Landhandelen og købe 
en anden Lampe. AndNx. DM.171. -hand- 
ler, en. person, der driver en landhandel (2); 
landkøbmand. MO. Bang. T. 39. Bregend.GP. 
50. -hest, en. 1) (landbr.) hest, der an- 
vendes i landbrugets tjeneste (jf. -hoppej. 
MøllH.III.91. Landbo. III. 387. 2) [7.i] 
(dial.) den hest, der for ploven gaar paa lan- 
det (7.1). Feilb. OrdbS.(sjæll.). -hjal, et. 
[7.1] (landbr.) om det mindre hjul paa en 
karreplov (mods. Furehjulj. LandmB.I.419, 
-hjælp, en. [4] 1) f det at hjælpe, for- 
svare, kæmpe for riget til lands. Kommer 
der Fejde paa Riget, eller Oprør, og Kon- 
gen udbyder al Almuen til Landhielp, eller 
til ^\iihs. DL.6—4—5. 2) se Landehjælp. 
-hoppe, en. (landbr.; jf. -hest 1). MO. 
-hoved, et. [6.1] 1) ^ (foræld.) et med for- 
siringer (friser) forsynet hoved paa kanon 
(navnet hentyder til, at saadanne forsiringer 
længst bibeholdtes i landetaten). MilTeknO. 
130. 2) (l.br.) fremspringende del aflatidet; 
hoved (9.6). Efter gammel fæstnet Opfat- 
telse forstaas ved Hammeren det Land- 
hovede, som Bornholm danner paa sin 
Nordende. Bornh. Samlinger.V. (1910). 145. 
-hagst, en. [6.1] (sj.) strandhugst. Jeg 
drager til fremmede É;yster, jeg gør Land- 



I^andlmU 



liandingsipladH 



290 



hugst og hærjer Fjendens Byer. Nans.M. 
116. -huk, en. [6.1] (nu sj.) næs; pynt; 
huk (2). KSelskNyeSkr.III.lll. MO. -has, 
et. hus, der er beliggende paa landet; spec. 
(nu foræld.) om saadant hus, der er sommer- 
bolig for købsfadbeboer; landsted; sommer- 
villa. Reiser. 1. 117. Bagges. DV. X. 86. ad 
idylliske Veie ved rige Landhuse kom vi 
og saae Leyden udstrakt for os. HC And. 
XII.186. Bernstorff havde nu skabt sig en 
Lystgaard — et „Landhus" som den \!i^\&- 
tes.Nystrøm.Oentofte.(1916).136. f -hns- 
holder, en. landmand. VSO. MO. -hus- 
holdning;, en. 1) husholdning (1) i et 
landbrugsh/jem paa landet, det 01, som 
brygges i Landhuusholdninger og de smaa 
Kjøbstæder er (langtfra) af saa god Be- 
skaffenhed som det kunde og burde være. 
Olufs.NyOec.I.133. MøllHJV.130. VilhAnd. 
Litt.IV. 132. 2) (^/•oræM.;J/'. Husholdning 2.1) 
videnskaben om ell. indbegrebet af alt, hvad 
der hører til virksomheden og opretholdelsen 
af en eksistens, der væsentlig er baseret paa 
landbrug (jf. -økonomi^, (præsten anven- 
der) den Tid, som han har tilovers, paa 
Sædelæren, Land-Huusholdningen og an- 
dre Yidensksiher.JSneed.I.16. de bedste 
nyere Skrifter over Landhuusholdningen. 
Hauch.I.16. MO. JVJens.HH.217. Aller. 
111.552. II hertil: Landhusholdnings-lære (læ- 
ren om agerjords behandling m. m., agronomi. 
Aller.III.552), -selskab (i best. f. (ell. offi- 
cielt Det kgl. danske li.) : navn paa et land- 
økonomisk selskab, stiftet 1769. Olufs.NyOec.I. 
60. Eonfirm.'yiol808.§l. LandbO.IIL359). 
-hær, en. [5.i] især om ældre tiders for- 
hold: (krigs)hær, der anvendes til lands; hær 
(1) (jf. -armé, -tropper^. Moth.L27. Gold- 
schm.VII.430. Vaupell.HH.I.19. -hæv- 
ning, en. [6.1] (især geol.) det at landet 
hæver sig (i forhold til vandfladen); ogs. 
konkr., om landstrækning, der har hævet sig. 
Under den senglaciale Tid medførte Jord- 
skorpens Bevægelse en Landhævning, den 
senglaciale Hævning. Warm.P.6. (Lade- 
aaard) ligger paa en 100 Meter . . høj Land- 
hævning i den sydlige Del af Klemensker. 
Bornh.Samlinger.IX^1915).46. -hejde, en. 
[5.1] (nu næppe br.) højde (2.i). En jævnt 
stigende Landhøide. MO. -høne, en. 
(landbr.) om hønser ace, der alm. holdes paa 
landet (i et vist land). LandmB.II.340. Den 
danske Landh0ne.iand6O.IJJ. 765. -hens, 
pi. (landbr.; jf. -hønej. vort eget Lands 
og flere andre Landes saakaldte Land- 
høns. VortHj.III4.43. billedl: Hørup. III. 
71. -is:Ie, en. [6.1] (zool) d. s. s. -blodigle. 
Brehm.Krybd.755. -indvinding, en. [5.i] 
(fagl.) d. s. s. -vinding 2 (mods. -tab ). Frem. 
DN.80. 

lian ding, en. ['lanen] (-^ Landnine. 
LTid. 1746. 808. J Baden. DaLat. 317. Ctt. 
1807. (Hi8tMKbh.2B.IIl. 595). nu kun dial. 
Lænding. Moth.L34. Feilb.). fli. -er. {jf. 
ænyd. vodlendmg, sted, hvor voddet trækkes 
i land, sv. dial. lånning, landingsplads, baad- 



havn, oldn. lending, ty. landung, eng. lan- 
ding; vbs.til lande (lænde)) t) handlin- 
£en at lande || til lande 2.i. Moth.L32. 
andingen er, endogsaa med en liden Baad, 
yderst vanskelig.Piwøii.JJ.55. Landing paa 
Stranden er farlig. Scheller. MarO. || til 
lande 2.2. Scheller. MarO. ved Landing eller 
Nedstyrtning af Fartøjet (0: en flyvema- 
skine) uden for anerkendt Landingsplads 

10 erstattes Skade paa Ting, som forvoldes 
af tililende Fersoner. Lovtid. 1920.A. 1605. 
II (nu sj.) om landsætning af tropper; land- 
gang. AabBrev.(Kvartudg.)^^/8l700. Fra 
Søesiden blev Fienden flere Gange dre- 
ven tilbage af vor fortreffelige Defension 
. . men da Landningen blev sadt i Værk 
paa flere Puncter med over 30,000 Mand, 
da blev snart vor Skiebne bestemt. Cit. 
1807.(HistMKbh.2B.III.595). Vaupell.HH. 

20 1.29. 2) (jf.bet.S; nu l.br.) landings- 
plads, -sted. Reiser. 1. 534. Smaa Fartøy er 
løbe ind til Skibsbroen, det er en Lan- 
ding ved den sydøstlige Ende af Byen. 
Rhode. EA. 95. Scheller. MarO. 3) (^ ell. 
dial.) bred; kyst; især: det parti langs 
med land, hvor vandet er saa lavt, at 
baade kan lande; ogs. om det parti omkr. 
mose olgn., hvor den faste grund begynder. 
med een Hast fik (han) tre store SRyde- 

30 Skantzer opkastede til at beskyde Voldene, 
saaog andre Skantzer mod Landingen af 
Elben iæTdige.Slange.ChrIV.619. Han kom- 
mer tidligt nok, for at give det (0: et vild- 
svin, der er kommet ud paa isen) sin Rest, 
inden det havde kunnet naae Landingen, 
og der faae Fodfæste. Blich.( 1920). XVI. 
216. Huse og Gaarde ville reise sig rundt 
om ved Mosernes Landinger. smst.V. 186. 
De undervurderer Braaddets Kraft ind 

*o mod den grunde Landing. MylErich. NS. 
130. II især i forb. i landingen, (vi) red 
nordefter lige til Hirtshals, hvor vi op- 
dagede 2 Baade og Folk ligge i Landin- 
gen; vi red ud til dem, men saa snart 
de saa os, begyndte de at stikke fra Lan- 
det. Cit.l790.(AarbVend8.1926.261). Blich. 
(1920).XVIII.117. de store Rullesten, som 
laa i Landingen.JP Jac.JJ.540. Drachm.DS. 
53. Thorsen.156. Feilb. 4) {efter eng. lan- 

50 ding; l.br.) trappeafsats; repos. Skole- 
stuerne grupperes om Trappehusene; der 
maa være store Landinger, ved hvilke der 
ligger 4, højst 5 Skolestuer. PHertz. Lille 
Lærebog iSkolehygiejne.(1918).48. h)^den 
bredde af en kiædningsplanke (bord), 
som (paa et klinkby gget fartøj) dækkes 
af den ovenover liggende; land (7.8). 
Funch.MarO.1.86. SkibsbygnK.493. I^an- 
dings-, i ssgr. (især ^) af Landing 1. 

60 -hro, en. d. s. s. Landgangsbro 1. Goldschm. 
VII.169. Scheller.MarO. -bræt, et. (1. br.) 
d. 8. s. Landgangsbræt. Goldschm.VII.544. 
-li^abel, et. (fagl.) kabel, v. hj. af hvilket 
luftskibe lander. Scheller.MarO. -plads, 
en. (jf. Landeplads j. 1) plads, sted, hvor 
skibe, baade kan lande; især om plads, der 



XII. Rentrrkt *e/g 1936 



19 



291 



liandingrssted 



landkendt 



292 



•er særlig egnet ell. indrettet til dette formaal; 
landingssted (jf. Landing 2, Landgangs- 
plads;. Reiser. 1.534. Ing.EF.IV.51. man 
(gaar) om Bord i en lille Havnedamper 
og sejler med den fra St. Pauli Landings- 
plads forbi Pakhusene ind i Dampskibs- 
navnen. ^Xars.Ct. 8^. 2) om plads, hvor 
luftfartøjer han lande. Lovtid.l920.A.1601. 
3) (hot.) om sted paa blomst, hvor insekter 
kan lande (2.2). Bergs. MS.^ 11.83. -sted, 
«t. (jf. Landested, Landgangssted^ d. s. s. 
-plads (1-2). Reiser. 1.158. Pont.LP.VL169. 
Scheller.MarO. -stel, et. (fagl.) om det 
m. hjul forsynede stel under selve flyvema- 
skinen, V. hj. af hvilket landing og start ud- 
føres. Scheller.MarO. -tropper, pi. (nu 
8j.) landgangstropper. S&B. 

liand-inspektør, en. [1] person, der 
har bestalling til at udføre udstykninger, ud- 
skiftninger, magelæg, nivellementer, opmaa- 
linger m. m. (jf. -maaler 1 samt Jordsmager^. 
Forordn.'Vii769.§10. LovNr.81 "/s 1897. §5. 
SaVXY.347. \\ hertil: Landinspektør-eksa- 
men, -elev, -forening ofl. -is, en. (fagl.) 
1) [5.1] mægtig, sammenhængende ismasse, der 
dækker store strækninger af landjorden (jf. 
Indlandsis j. PEgede.Efterretn.om Grønland. 
[1788]. 121. den store Landis, der i Is- 
tiden fra Norge skød sig ned mod Syd. 



Frem.DN.l. jf. MO. 2) [5.2] arktisk is, der 

fast fn ' 
havet (jf. Kystis^. Meddelelser om Grønland. 



ligger fast fra landet og et stykke ud paa 



XVI1.(1895).28. Scheller.MarO. -jord, en. 
1) [2] t landstrækning; stykke jord, land (1). 
de Land-Jorde, hvilke en Nation selv god- 
villig til de Romere o\QYg2ive.LTid.l735. 
121. 2) d.s.s. Land 5.i. (især i hest. anv.). 
(Kalk.V.645). Moth.L27. Jeg befandt mig 
. . som en Fisk paa Landjorden, eller et 
fiirbenet Dyr i Søen. Gylb.KV.109. Hvad 
vil Søen oppe paa Landjord? J5a^^er.J. 
19. det var . . en vovsom Sag i Nat og 
Mørke at gribe en fremmed By an hvor 
En knap vidste hvad der var Landjord 
og hvad der var Ysinå.JPJac.1.36. Luc. 
8.27(1907; se Land 8p.26P^). -junker, 
en. en paa landet bosiddende (ung) adels- 
mand; (ung) adelig godsejer; ogs. (nedsæt.) 
om hovmodig, ukultiveret landadelsmand (jf. 
Landsbyjunker j. Kom Grønneg. V. 16 6. Han 
spiller høit, tager Deel i Veddemaal, og 
gaaer klædt som en Landjunker. Hrz.XVI. 
192. Baud.OI.207. -kadet, en. [5.i] (for- 
æld.) kadet (2), der uddannedes (ved et 1713 
oprettet og 1861 nedlagt akademi. Landkadet- 
akademiet) til at indtræde som officer i rytte- 
riet ell. fodfolket. Cit.l718.(Werl.Holb.^258). 
EPont. Atlas. IL 183. ChrFlensb. DM. 1. 44. 
YSO. MO. II hertil: Landkadet-akademi, 
-kompagni, -korps ofl. -kanal, en. [5.i] 
(fagl.) kanal, der graves uden om arealer, der 
skal inddæmmes, udtørres; landvandskanal. 
Landbo. IIL367. -kanin, en. (landbr.) ka- 
nin af en paa landet opdrættet race. LandbO. 
111.44. -kansler, en. [3] (foræld.) titel for 
visse embedsmænd i hertugdømmerne. Slange. 



ChrIV.925. BiogrLeQc.VIl.131. -kant, en. 

1) [5] (nu 1. br.) strand; strandkant; strand- 
bred; land (6.2). De Gama fortsatte sin 
Reise langs med Landkanterne. Reiser. I. 
69. (man) saae hele Landkanten (af Slien) 
bedækket med deres Aadsler. Grundtv.Sa- 
xo.III.392. Han sprang afsted ind efter 
imod Land. Da han kom i Landkanten, 
maatte han springe over en stor Revne, 

10 som Isen havde slsiSiet. Drachm.PV. 133. 

2) [4] t især i flt: afsides ell. fjernt lig- 
gende del, egn af et land ell. en landsdel; 
kant (5.1) af landet. Indbyggerne i visse 
Landkanter, i sær Molboerne . . og Ager- 
boerne i Thye . . distingvere sig (i ud- 
talen) fra andre 3yder. EPont. Atlas.IV. 9. 
Siælandsfarers Lands-Ting (er) af Arilds 
Tid . . holdet i Ringsted, fordi man fra 
alle Landkanter haver næsten lige nær 

20 hertil. sm8UIJ.55. -karl, en. O/. -folk 4; 
nu næppe br.) d. s. s. -soldat 1. fire „Land- 
karle" (sad i værtshuset) og fik deres Slag 
Fo\skpsiS.Oversk.L.112. smst.113. -kasse, 
en. [3-4] (ogs. Lands-j. (emb.) finanskasse 
for et land, en landsdel (jf. -kiste j. (stridig- 
hederne angaaende indkomsterne) bleve bi- 
lagde ved den saa kaldede Gottorpske Pe- 
ræqvations Recesz, hvor udi den alminde- 
lige land-casse blev af skaf f ed.BoZ&.Z)iV^^. 

30 500. Udgivterne ved Remonteringen af 
de til Vestindien anskaffede Trainheste 
skulle . . bestrides af Landcassen. MR.1832. 
39. Lov^ynl863.§50. Landshøvdingen fører 
Tilsyn med den islandske Landskasse 
(Jordebogskassen). Instr. Nr. 1 79 ^Ve 1872. 
§18. LovNr.l34^Vd925.§16. -kende, et. 
[5.2] (nu kun dial.) d. s. s. -kending 2. I Be- 
skrivelserne over de danske Søkaart fin- 
des Landkienderne jevnligen bemærkede. 

40 VSO. tage Landkiende af et Bierg, af et 
Taarn.MO. Feilb. -kending:, en. 1) [3,4] 
(jf. landskendt^ f „landkending . . Er det, 
at nogen er landet vel bekendt, og véd 
hvad det formåer at tåle." Moth.L27. have 
landkending o: vide landets leilighed. sws^. 
K90. 2) [5.2] det at være i stand til fra et 
skib at se land og bestemme, hvor man befin- 
der sig (jf.'Kending sp.284^^-); ogs.konkr., 
om hvad der kendetegner en kyst set fra 

50 vandet, fx. bakker, skove, taarne, møller osv. 
(jf -kende, -mærkej. (Kalk.V.645). (bjer- 
gene) sees temmelig langt ude i Havet, 
og tiene de Søefarende til Land-Kien- 
ding. EPont. Atlas. I. 391. Drachm-. SS. 94. 
(Jyllands vestkyst) afgiver i sig selv slet 
Landkending, da de lyse Sandklitter, der 
strække sig langs den, kun adskille sig 
lidet fra hverandre i Form og Farve og 
hyppigt ædes op af Dis. Bardenfl.Søm.l. 

60 285. f ofte i forb.ia.Si, tage landken- 
ding. Amerika fik vi nu Landkjending 
af. JJPaludan.Er.58. (der) bør tages Land- 
kiending af Øerne. BendanskeLods.(1850). 
333. faa Landkending af Pynten. Scheller. 
MarO. II hertil (nu næppe br.) Landkendings- 
mærke (^i;Ai?A.Ci75P;. VSO.). -kendt, i?ar^. 



293 



liandkirnrg: 



liandkab 



294 



adj. [5.2] (jf. lands-kendt j A^ om sømand : 
kendt med kysten et vist sted. Høysg.S.SSd. 
han er ikke landkendt paa dette Sted. 
Scheller.MarO. -kirurg, en. [3] (foræld.) 
om de i landsdelene ansatte kirurger (senere 
afløst af landfysici). Tode.ST.II.69. LovNr. 
50^y»1871.§ll. -kisite, en. [3-4] fLande-. 
Fflug.DP.500. Rockstroh.Udviklingen af den 
nationaleHær.I.(1901).101). (ænyd. land(s)- 
kiste, glda. landekestæ, kiste til opbeva- 
ring af en landsdels dokumenter; foræld.) et 
lands ell. en landsdels penge-, flnanskasse, 
spec. til opbevaring af de til landets for- 
svar bevilgede skatter (jf. -kasse j. Moth.L27. 
Slange.ChrIV.1466. -klit, en. [5.i] (især 
geol.) klit, der ligger et stykke inde i landet 
(jf. Indklit, Landsande;. Forordn.^V9l?92. 
Sti. Andres. Klit f. 84. -koloni, en. se u. 
Koloni 2.1. -komntnne, en. kommune 
paa landet ('mo(is. Købstadkommunej. Blich. 
(1920).XX.164. Sal.^XV.348. -kors, et. 
(jarg.) om sygeplejeelev, der uddannes til 
sygeplejetjeneste paa landet (mods. elev i 
„Røde Kors";. Tidsskr.f.Sygepleje.1908.76. 
-kort, et. [4] 1) kort (11.4:) over et ell. flere 
lande, større ell. mindre landomraade. laan 
os jer Landkort over Europa I har jo 
Danckwarts Landkorte. Holb.Kandst.II.l. 
Paa Landkortet reiser jeg ofte til Dem. 
IIallager.BB.15. Heib.Poet.I.156. *Grevens 
Sønner . . | Med Larm de tunge Landkort 
sammen slsiSie. PalM.IV.153. et koloreret 
ha.ndkoTt.JLange.1.257. Steensby. Geogr.158. 
billedl.: *Det er Phantasien, der her er paa 
Spil (o: hos en digter, der tror sig syg) I \ 
Med Poeten den tidt galoperer! | Et Land- 
kaart af Sygdomme laver han strax, | Som 
han bagefter illuminerer I Holst. Fra min 
Ungdom.(1873).58. 2) overf, om dyr. 2.1) 
det sorte landkort, (zool.) dagsommer- 
fuglen Vanessa Prorsa. Sommerfugle.Sl. 2.2) 
(nu næppe br.) porcelænssneglen Cypræa 
mappa m. landkortlignende figurer paa skal- 
len; landkortsnekke.vAph.Nath.V.14. -kort- 
lav, en. Sf skivelav, Lecidea Ach., med skor- 
peagtigt, ofte meget uregelmæssigt og ejen- 
dommeligt formet løv. SaUXXI.579. -kort- 
papir, et. (fagl.) særlig slags trykpapir til 
landkort. Papir L. 248. -kort-snekke, 
en. (nu næppe br.) d. s. s. Landkort 2.2. Cu- 
vier. Dyrhist. 11.46. -kort-tegner, en. 
Landkorttegnerne sætte Maalestaven paa 
Siden af Kortet. Oversk.Com.II.6. -kort- 
tunge, en. ('-korts-tunge. SaVXV.871). 
(med.) tunge med pletvis optrædende hvid- 
liggraa belægninger; Lingua geographica. 
KliniskOrdbog.(1921).133. -krabbe, en. 
[5.1] 1) (zool.) krabbe af familien Oecarci- 
nidæ, der lever paa land (i tropiske og sub- 
tropiske egne). vAph.Nath.IV.459. BøvP. 
11.493. 2) vL nedsæt, betegnelse for person, 
der ikke er sømand, opr. især om (land)sol- 
dater ell. bønder. MO. Davids.KK.324. En 
vandskræk Landkrabbe som De kan nu 
ikke lære mig at SYømmQ.EmilRasm.FB.8. 
^et7&. J/'.Indlandskrabbe w. Indlands-, smh: 



det synes, som Gothen . . blev en stor 
Land-Krabbe, snart fortæret i Italien og 
Spanien . . vi see Gothen gaae til Søes igien 
i Venedig og Genua. Grundtv.Myth.120. 
-krebs, en. [6.i] (zool, sj.) krebs(dyr), der 
lever paa landjorden. Reiser. 1.412. S&B. 
-kreds, en. 1) [2] fom hele den landstræk- 
ning, der begrænses af synskredsen, efterat 
Øiet har dvælet paa den uoverskuelige 

10 Landkreds, taber det sig tilsidst i Havets 
ubegrændsede Flade. Molb.BlS.2Saml.I.59. 
2) [6] landdistrikt; især om valgkreds paa lan- 
det. HjælpeO. Hørup.II.13. JakKnu.A.71. 
-krig, en. [5.i] (især ^ ) krig, der føres til 
lands (mods. Søkrigj. VSO. MilTeknO.143. 
Schack.25. -kriger, en. [6.i] (foræld.) per- 
son, der gør krigstjeneste til lands; landsol- 
dat (2). VSO. Blich.(1920).XXI.173. MO. 
-krigskommissær, en. [5.i] (foræld.) 

20 krigskommissær ved landhæren. MilTeknO. 
Lov'y3l851.§4. -krigsret, en. [6.i] ^ 
indbegrebet af de folkeretlige regler om krigs- 
førelse til lands. SaVXV.356. -kro, en. 
(1. br.) kro, beliggende paa landet (jf. Lands- 
bykro^. de sov som Sten i den gamle 
Landkroes spartanske Gæsteværelse.Zwwi 
Pouls.Va.ll. -kræmmer, en. (foræld.) 
kræmmer, der handler med bønderne paa 
landet; især om en paa landet boende person, 

30 der havde bevilling til at sælge forsk, kram- 
varer til bønderne. (Kalk.V.645). Stampe.I. 
341f. Fabrikvarer, der ikke længer begjæ- 
res og derfor overlades for ringe Priis til 
Landkræmm ere.Hrz.(MdsskrLitt.XX.2). JC 
Hald.RingkjøbingAmt.(1833).l 78. -kusk, 
en. {ænyd. d.s. (JMonrad.Selvbiografi.(udg. 
1888). 80); efter ft/.landkutsche; .//". I. Kusk; 
nu næppe br.) en slags overdækket vogn til 
rejser paa landet. Seidelin.41. -kyndig, 

40 adj. {ænyd. landkundig, -kyndig i bet. 3, jf. 
^y.landkundig, -kiindig) 1) [2.2, 3-4] (nu 
næppe br.) som kender, er fortrolig med et land, 
enegn.Moth.L27. Forordn.^^kl761.§2. Molb. 
DK.204. Videlyst (har) foranlediget Op- 
dagelsesreiser og Undersøgelser, hvorved 
Landkyndigheden lidt efter lidt har 
udbredet sig. Rahb.E.III.198. 2) [6] (nu 
næppe br.) som har forstand paa landbrug. 
VSO. 3) [4] (nu sj.) d. s. s. landskendt. 

50 Moth.L27. det er noksom landkyndigt, at 
han leed for sin Daarlighed. Gram.Breve. 
128. landkyndigt var det, at ej var Ge- 
stur kløgtig som han. Grundtv.PS. 1. 47 9. 
(Grundtvigs) Kiærlighed her paa Langeland 
har været ganske landkyndig. Molb. Breve. 
80. EFlindt.Glimt.(1903).27. -kærlig- 
hed, en. [4] (sj.) fædrelandskærlighed, jeg 
havde været i Stand til at opofre alt, For- 
mue, Venskab og Landkærlighed for at faa 

60 Kaffe. Tauber.Dagb.42. -kob, et. ("Lande-. 
Moth.L31. Slange.ChrIV.435. Junge. VSO. 
jf.MO .). (cBwv^. land(e)køb, ^Zda. landkøpp 
i bet. 1 ; foræld.) 1) d.s. s. -prang. Slange.Chr 
IV. 435. SaVXV.367. 2) den paalandet gængse 
pris for varer; spec. om kapitelstakst. Midsom- 
mers- eller Qvæg-tiende skal ej settis rin- 



19* 



295 



liandkeber 



landlnkket 



296 



gere end efterret LsLndkiøh.DL.2—22—17. 
BadmJurO. Junge. VSO. MO. -keber, 
en. {ænyd. d. s.; nu næppe br.) d. 8. 8. -i^vdiR- 
ger. Allen. 11.261. -kebmand, en. person, 
der driver en købmandsforretning paa landet 
(jf. -handler;. Krak. 1922. 1. 181. -led»j 
adv. [5] 1) (dial.) over land; til lands; land- 
vejs; ogs.: langs land (Feilb.). Varer, som 
indføres landleds. MO. komme landleds 
reisende til et Sted. smst. komme strand- 
leds eller landleds. OrdbS.(Møn). 2) (sj.) 
(fra stranden) ind i ell. i retning mod landet, 
(hun) løb hen til Rækværket paa Brinken, 
hvis forblæste Bøgekroner bøiede sig end 
mere landleds med de strittende Grene. 
Gjel.GD.83. *Den kæmpemæssige Cypres- 
sevagt, I bøjet lidt landleds ind af Stor- 
mens Magt, I beskygged dybt en jonisk 
Søjlegang. sa.(PoU^liol897.1.sp.S). Saa van- 
drede vi landleds må.sa.GG.22. -levned, 
et. (nu næppe br.; mods. Bylevnedj d. s. s. 
-liv. Moth.L27. FrSneed.1.550. den . . for- 
tryllende Beskrivelse af Landlevnedet. 
J Baden. Hor atius.l. 433. 

landlig:, adj. ['lanli] adv. -t ell. (nu 1. 
br.) d. s. ell. (f) -en (VSO.). {næppe ældre 
end 2. halvdel af 18. aarh.; efter ty. lånd- 
lich) 1) t til Land 4: som hører til ell. angaar 
landet, riget. De Undersaatter, som for- 
sømme denne ufortøvede Angivelse (af 
kvægsyge) skulle ikke allene ikke have no- 
get Haab om den ringeste Eftergivelse 
af Landsherlige eller landlige Afgifter, 
men endog desuden paalægges en arbi- 
trær legemlig StTSit.PhysBibl.IX.36 7. 2) til 
Land 6: som findes, er beliggende, hjemme- 
hørende paa landet, ell. (nu næsten kun) som 
er ejendommelig for landet, landlivet (i mod- 
sætn. til byen og bylivet), minder om (forhold 
paa) landet olgn. (ofte m. bibet.: primitiv, na- 
turlig ell. idyllisk). vAph.(1772).IIL *I land- 
lig Dragt, med hvide Lin om Panden. 
Bagges.Ungd.I.132. *Her i disse landlig- 
simple Grave | Lagdes mangen værdig 
Borger ned. FPlum.(Rahb.LB. 11.260). en 
landlig (o: paa landet hjemmehørende) Fa- 
milie. Rahb.Til8k.1808. 546. Bag Veien er 
Udsigt til en landlig Egn.Bei6.Poef.FJJ. 
137. *Hist i Lunden | var Bordet dækket 
til et landligt Maaltid.Z^aaZwnrf.iOO. et land- 
ligt Stræde i Byens Udkant. Jørg.LT.14. 
Det var to halvvoksne Knøse . . af et pro- 
vinsielt, ja landligt JJåseenåe. Pont.LP.VI. 
140. Tagrør og Halmstraa bruges til Tæk- 
ning af landlige Bygninger. SMewsow.jB.JJ. 
188. Qp landlige glæder, om de glæder, 
der følger med landlivet (jf. LandglædeJ. 
*(tyren) gaaer i Kløveret og æder, | Fulgt 
af de landlige, de stille Glæder. Oe/i^JJ. 
120. MO. II smaa affecteerte (kbh.) Børn 
løbe om i Schæferdragt . . det er jo altid 
en Variation, at kokettere med Landlig- 
hed. CBernh.X.24. mit Hus . . er opslaaet 
her i skøn Landlighed (o: i Falkonerallé 
i 1868). JLange.(Tilsk.l910.II.454). 

land-ligge, v. ligge paa landet (se u. 



Land 6.2); kun (1. br.) i præs. part. land- 
liggende brugt som adj.: de landlig- 
gende Forretningsmænd, der skulde ind 
til deres Kontorer i Hovedstaden. J^a^A^t/^. 
^ysl922.8.8p.l. og (jf. -liggeri; som vbs.: 
Landliggen. D&B.. -ligger, en. 1) 
(dial.) udflytter. Landliggerne (anm.: Ud- 
flytterne; bliver Bjærgmanden for haarde 
og pløjer for nær til hans Yiø\.Krist.JyB\ 

10 I1I.4. 2) person, der ligger paa landet (se u. 
Land 6.2;. SvGrundtv. Øresundsdamperen 
(laa) parat til at sejle af sted fra Havnegade 
med sin Ladning Landliggere og Skov- 
gjæster. CMøll.PF.399. De københavnske 
Landliggere paa Fredensborg. JLange.I. 
348. KLars.Ix.3. || hertil Landligger-by,, 
-dame (Høm.S.60), -liv (Nans.JD.218) ofl. 
-liggeri, et. (ofte nedsæt.) det at ligge paa 
landet. Nans.JD.208. jeg ved ikke noget 

20 kedeligere end vores Landliggeri. Berg- 
strøm.L.7. Paa den Tid (d: ca. 1750) var 
Landliggeriet kommet i Mode. Bobé.( Pol. 
Viil917.9.sp.2). -liggerske, en. (sj.) 
kvindelig landligger (2). Pol.^^hl907.4. -liv, 
et. (især 03 ; det at leve paa landet; livet, 
som det leves paa landet (mods. Byliv; jf^ 
-levned/ Hrz.II.63. *dit Landlivs mange 
Glæder: | Kjøren, Agen, Riden, Jagen. 
PalM.VI.226. Tops.Il.43. HistMKbh.lV. 

30 494. L -lov, en ell. (1. br.) et ^*Vi fik et 
m\Qh2ind\0Y. ABecke.P.24). [5] ^tilladelse 
for en ell. flere af et skibs (ell. et sø forts) 6e- 
sætning til at gaa i land (for at more sig); 
ogs. om den tid, for hvilken en saadan til- 
ladelse gælder. Harboe.MarO. Skibenes Be- 
sætninger erholdt skifteviis Landlov.PaZM. 
VIII.180. vi forlod Lokalet, for Landloven 
er jo temmelig kort. Svedstrup.DeDanskes 
Vej.(1902).66. Især var de gode at have 

40 med, naar det under en Landlov et eller 
andet Sted i Udlandet kom til Slagsmaat 
med de Indfødte. AndNx.S.120. || ?iertil: 
Landlovs-dag (S&B.), -gast (person, der har 
landlov. Aller. III. 555) ofl. II. -lov, en. 
se Landslov. -luft, en. \) [b. i] (nu næppe 
br.) luftning, der blæser fra landet ud over 
havet; landbrise. Natten er stille og om 
Morgenen kuler en liden Landluft. Eeiser. 
11.536. 2) [5.1] (1. br.) luften paa land (i 

50 mods. til Søluftj. Kantsleren . . blev frisk, 
da han atter indaandede Landluften (efter 
en sørejse). Hauch.II.119. 3) [6] den friske 
luft paa landet. ChrFlensb.DM.il. 137. hun 
meente . . at jeg var syg . . at Landluf- 
ten .. vilde \i\ds\^e.Hauch.VII.359. hen- 
des Bryst var temmelig stærkt angrebet, 
hvorfor Lægen havde forordnet Landluft^ 
Ro og Mælk. JPJac.JJ.^8. AndNx.M.45. 
-Inkket, part. adj. [6.2] {vist efter eng, 

60 landlocked) ^ om ankerplads ell. vig: som 
er saaledes omgivet af land, at bølgegang- 
gen fra søen udenfor ikke kan trænge der- 
ind. Vigen li^er heelt landlukket fra 
Havet. Zeilau. Fox- Expediiionerne. (1861). 
49. OrdbS. jf.: Smaafartøier kunne . . løbfr 
ind i Bugten . . hvor de ligge aldeles land- 



297 



liandly 



Tjandmaaler 



298 



lukkede. Den danske Lods.(1850).7 5. -ly, 
et. tilflugtssted, herberg paa landet, i Bjerg- 
sted-Kro nær Skarrit-Sø havde vi sikret 
os et Landly, hvor vi tilbragte fem Uger. 
HNClaus.Levned.(1877).411. ofte brugt som 
hus-y villanavn. jf. Postadressebog. ^(1921). 
820. -lyse, V. [4] vbs. -ning (s. d.). {maa- 
ske ved sammenblanding af landsforvise og 
bandlyse ; nu næppe br.) landsforvise. Moth.^ 
L15. at forvise og landlyse Diævlene af 
den usynlige Verden, for at kunde des 
hyppigere bebygge Jorden dermed. Rahb. 
LB.Ii.351. *En Raadsbeslutning har land- 
lyst din Broder. Foersom.JC.68. Evripides. 
Skuespil.I.(overs.l875).17. -lysning:, en. 
[4] (nu næppe br.) landsforvisning. Rahb.E. 
1.375. CKMolb.Dante.III.143. \\ hertil: Land- 
lysnings-rejse (Rahb. E. II. 50), -tid (smst.IV. 
459). -lyst, en. lyst, glæde, som findes paa 
landet, i landlivet (jf. -glæde j. ChrFlensb. 
DM.I1.178. Bagges.L.I.104. nu især som 
villa-, gaardnavn: Postadressebog.^ (1921). 
820f. Krak.1927. 1.1540. -læffd, et. (for- 
odd.) lægd paa landet, hvori aer udskreves 
landsoldater. Nørreg. Privatr. 1.372. VS O. 
MO. -læge, en. læge, der praktiserer paa 
landet (jf. -doktor^. Bang.S.175. Anker Lars. 
MM. 2 22. II (sj.) om kvaksalver, „klog mand" 
paa landet: Lægen.IX.323. -læg^g^e, v. 
(sj.) lægge en ud paa landet (til rekreation), 
(han) havde ladet sig understøtte sviger- 
faderligt, indhygge herskabeligt om Vin- 
teren og landlægge ved Kysten om Som- 
meren. AGnudtzm.SR.22. -labe, V. [5.2] 
{-|lø-'ba] {ænyd.d.s.) 1) (nu sj.) intr. 1.i) i 
al alm.: løbe op paa land; løbe i land. Vel 
kunne Enkelte (o: roandrikker, der jages) 
landløbe; men disse ere de færreste. Blich. 
(1920).XVIIL113. CollO. jf.: Sildestimer, 
der ofte næsten af sig selv landløbe paa 
(Færøernes) Kyster. Pløyen.E.220. 1.2) ^ 
(nu 1. br.) om skib; dels om ufrivillig handling: 
løbe paa grund; dels i forb. landløbe med 
et skib, sætte et skib paa grund (for at for- 
hindre, at det forliser olgn.; jf. bet. 2 samt 
-sætte l.i;. Skipperen maa . . landløbe 
med Skibet, paa det hånd kand redde sit 
hiv. DL.4— 3—10. formedelst Mangel af 
Levnets Middel landløb vi paa den af alle 
Søemænd saa farlig holte couriske Vall. 
Æreboe.195. Landingspladsen ved Sandvig 
er mellem Steen men Bredden selv dyb 
Sand saa at Fartøjerne uden Fare kan 
landløbe. Chr.YIII. ( Bornh.Samlinger.XVI. 
{1925).42). Baud.KK.30. 2) (nu næppe br.) 
iræns.: d. s. s. landløbe med et skib (se u. 
bet. 1.2j. farlige Tilfælde, saasom at kappe 
Anker, Master, Touge, landløbe Skib. Sø- 
krigsA.(1752).§177. -leben, part.adj.m 
(V'i jf' -løber 1) som strejfer om i landet; om- 
flakkende; forløben, hver landløben Skælm 
kunde gjøre (sig pengene, der kastedes i kil- 
den) nyttig. Bomh.Samlinger.YIII.(1913). 
135. -lebende, part. adj. [4] (sj.) om 
rygte, meddelelse olgn.: som løber landetom, 
bliver kendt i hele landet, den mundtlige, 



landløbende Version af Historien. Rubow. 
HCA.169. -løber, en. ( (f) -løherG. Slange. 
ChrIV.229). {ænyd. Ismdløbere, ty.landVåxi- 
fer) 1) [4] (nu især dial.) landstryger; vaga- 
bond; ogs. undertiden: person, aer er løbet 
bort fra sit land. Holb. Intr. 1.38. Stampe.VI. 
238. IIauch.IV.407. de Papirer, jeg havde 
hos mig, og som kunde dokumentere, at 
jeg ikke var en slet og ret udenlandsk 

10 Landløber, men at jeg var en ung Person, 
som endogsaa havde noget til Bedste. 
Drachm.STL.282. Gravl.BB.136. Kværnd. 
Feilb. 2) [5.2] (jæg., 1. br.) om svømmefugl 
(and), der under jagt søger op paa land, 
Blich.(1920).XVni.ll7. 3) 3f (til Land 2 
ell. overf. anv. af bet. 1) om planter, der bre- 
der sig langt hen ad jorden (ell. slynger sig 
højt op ad noget). 3.1) nasturtie, Tropæolum 
majus L. (jf. jo sp. SOP""«-). JTusch.249. 

20 357. IIubertz.Ærø.(1834).249. HavebrL.^806. 
BerlTid.^f9l915.M.5.sp.3. Feilb. \\ ogs. om 
Tropæolum Lobbianum Paxt. OrdbS.(sjæll.). 

3.2) (dial.) snerle, Convolvulus L. Kværnd. 

3.3) (dial.) vedbend, Hedera Helix L. Feilb. 
-leberi, et. (sj.) til -løber 1: landstrygeri. 
DSt.1905.3. -léberske, en. [4] (nu 1. br.) 
kvindelig landløber (1). den Tøjte, den Land- 
løberske l^Ztc/i. (1920).VI.104. Hrz.XVI. 
103. Pont.MH.93. Helene (er) en troløs 

30 landløberske. iV^ili/ø«.iV^.57. -las, adj. 1) [4] 
(sj.) om fyrste : som er uden land. den land- 
løse, men til Æventyr altid beredte . . Her- 
tug Karl af Lothringen. Fridericia.A.157. 
2) [5.1] (dial. ell. .^) om lokalitet: som er uden 
fast forbindelse med land (mods. landfast 1); 
fx. om havis, der er tøet op langs land. MDL. 
Feilb. y især (^) om grund: som ikke staår i 
forbindelse med land, men ligger isoleret ude 
i havet. VSO. Den danske Lods. (1850). 252. 

40 Scheller.MarO. -maal, et. (nu næppe br.) 
1) [1] jordmaal (2). vAph.(1764). MO. 2) 
[4] lovbefalet maal i et land. KiøbmSyst. 
11.56. -maaler, en. [1] 1) geometer (1); 
jordmaaler; især om person, der tidligere 
var beskikket til at udføre lignende for- 
retninger som en landinspektør; i officielt 
spr. nu erstattet af Landinspektør. Holb. 
DH.I.52. (udskiftning) foretages (nu) af 
ordentlig beskikkede Landmaalere. Nørreg. 

50 Privatr.Vl.l24. Blich.(1920).X.66. Den, som 
ønsker en Ejendom udstykket, har desan- 
gaaende at henvende sig til en Landin- 
spektør eller Landmaaler.iovi\rr.8i"/6i8d7. 
§5. II (dial.) om genfærd af landmaaler, der i 
levende live har maalt uretfærdigt (jf. Thiele. 
II.299.ni.188. DSt.1909.163). FrGrundtv. 
LK.153. Il hertil (ofte svarende til ssgr. m.MsLa.- 
le(r)- 0^ Landmaalings-; især fagl.): Land- 
maaler-bord, maalerbord (VSO.), -eksamen 

(>o(8chand.AE.112. LovL.III.771), -kompas, 
bussole (VSO.), -kors, træ-,jærnkors, hvormed 
der afsættes vinkler paa marken (MilTeknO.), 
-kort (Schand.UM.178), -kunst (LTid.1741, 
89. Eilsch.PhilBrev.236. VSO.; jf. Land- 
maaleri,-maalingj, -kæde, maalekæde (vAph, 
(1759). Schand.UM.93. LandbO.III.360), 



299 



liandmaaleri 



liandnam 



800 



•mærke (HCAnd.VI.400. NCRom.Læsehog. 
111.(1887). 290), -pind, pind til befæstelse af 
maalekcedens ender, maalepind( VS0.),'8iangf 
maalestang (D&B.), -stok, stok, brugt af 
landmaalere til linieudstikning (vAph.(1759). 
Schand.SD.103. IIavebrL.^563), -vaterpas 
(VSO.) ofl. 2) (nu 1. br.) om larve af sommer- 
fuglefamilien Qeometridæ, der kryber paa 
en ejendommelig (ligesom maalende) maade; 
ogs. om sommerfugl af denne familie; maa- 
ler. Cuvier.Dyrhist.il. 27 3. han krøb sam- 
men og strakte sig ud ligesom de smaa 
grønne Orme, som man kalder Landmaa- 
lere. HelenaNyblom.Livsminder. (1923). 110. 
-maaleri, et. [1] (1. br.) d. s. s. -maaling. 
LTid.1732. 254.1733.23. -maalinfi:, en. 
[1] (nu næppe br. -maalning. LTid.1724. 
471. vAph.(1764). Ørst.( VidSelskAfh.Hist.I. 
VIII)), (jf. Jordmaalingj (videnskaben om) 
jordens (geodætiske, topografiske ell. økonomi- 
ske) opmaaling; geometri (i); spec. om en land- 
maalers, landinspektørs virksomhed.Moth.L28. 
Instrumenter til Regne-konsten og Land- 
maalingen. LTid.1724.672. Schand.TF.II. 
400. LandbO.III.360. \\ hertil (ofte sva- 
rende til ssgr. m. Landmaaler- j Landmaalings- 
instrument ( VSO.), -konduktør (se u. Kon- 
duktør \), -kunst ( VSO.), -kæde (LandmB.1. 
255) ofl. -magt, en. [5.i] (nu 1. br.) et 
lands militære magt, stridskræfter til lands; 
ogs. om land, rige, der har stor magt til lands 
(mods. Sømagt;. LTid.1734.9. Landmagten, 
som før bestod nesten aleene af fremmede, 
og af hvad Mandskab Lehnsmændene fandt 
for godt at stille i Marken. Mall.SgH.712. 
Kongen har den høieste Myndighed over 
Land- og Sømagten. Grundl.(1849).§23. 
( Valdemar Atterdag) bragte Danmarks Land- 
magt og Flaade igjen i Orden. KrErsl. 
DM.8. 

liand-mand, en. (glda. landman, run. 
(akk.flt.:) lanmændr, (gen.flt.:) landmanna, 
SV. lantman, no. landmann, oldn. landmadr 
II bet. 2 kendes først fra ca. 1700, maaske 
efter ty. landmann; jf. APhS.I.210.235/f. 
325) 1) [4] t person fra samme land som 
en anden (andre); landsmand. Moth.L28. 
hånd var i Klammeri med en af sine Land- 
mænd. ZyAn.PÆ;.^5. LTid.1734.48. 2) [6] 
person, der er bosiddende og har sit erhverv 
paa landet (VSO. PEMiUU349); nu kun: 
person, der driver (et større ell. mindre) land- 
brug ell. er kyndig i landbrug (jf. -hushol- 
der^. Esau blev en forstandig jægere, og 
en landmand. lMos.25.27 (Chr.VI). efter 
Jeres Argument, skulle alle de, som ikke 
selv ere Land-Mænd, ogsaa fordømme 
Agerdyrkning. Holb. Samt. 9. (de) som vi 
kalde Herremænd eller store Landmænd. 
JSneed.V.105. Han er ingen Landmand 
o: forstaaer sig ikke paa Landoeconomien. 
VSO. *Lad Drengen blive Landmand, du 
vil sige. I Vel! dertil hører Mark og Eng 
og G&SiTå. PalM.IV.29. (ordet „bonde" har 
faaet) en nedsættende klang . . efter at 
sprogbrugen havde skabt de finere ud- 



tryk: landmand, landbo, gårdejer og si 
\iåex Q.Hjortø. OS. 64. landmandensguld- 
grube, se u. Guldgrube 2.3. liand- 
mands-, i ssgr. af Landmand 2, fx. Land- 
mands-bank,-familie,-forening, -forsamling 
(et hele landet omfattende alm. landmands- 
møde m. dyrskue og udstilling. LandbO.III. 
364), -gerning, -liv, -møde, -ur (ur.; en slags 
særlig stærkt og holdbart lommeur. MøllH. 

10 IV.125. PolitiE.KosterbU^kl925.1.sp.l). 
Ijandmand-skab, et. ^Landmands-, se 
u. bet. 1). (nu næppe br.) 1) d. s. s. Lands- 
mandskab. Moth.L28. slig Egenskab er 
mig medfød og hører til Wendsyssel- 
Landmandsskab, hvor mand siger, at 
Bønder fødes . . mistroende. Gram.Breve. 
277. 2) (kyndighed i) landbrug, landvæsen. 
enhver, som forstaaer Landmandskab, veed 
at paa hvert Gods ere tvende Herskaber,, 

20 nemlig Huusbonden og Ridefogden. Holb, 
Plut.III.5. sa.Ep.L271. de (er) de eenfol- 
digste i Landmandskabet. 0ecMag.I.12. 

Liand- marked, et. {ænyd. lande-, 
landsmarked; foræld.) marked, som holdes 
paa landet (i landsby). Moth.L28. MO. 
-masse, en. [2] især (geogr.) om større^ 
samlede dele af den faste jordoverflade. Land- 
masserne er at betragte som Blokke eller 
Sokler, der hæver sig op over Oceaner- 

30 nes jævne Bundflader. Steensby.Geogr.113, 
-menished, en. (kirk.) menighed paa 
landet (mods. Bymenighed 2). LTid.1737, 
388. SaUXIV.507. -milits, en. (tidligere 
alm. -milice, -militiej. (foræld.) de bl. land- 
befolkningen udskrevne soldater, der kun for- 
meredes i krigstid; o^s. fZ. s. s. Landeværn 3. 
Hvo som opbyder enten Land-Militien, 
eller andre Kongens Ryttere, eller Fod- 
folk, uden Kongens Befalning.DZ.6— 4— 4. 

40 Forordn.^V'il701. Holb. DH. 111.20. Det er 
61 Aar siden Landmilicen blev oprettet, 
n01.Adr.^^/8l762.sp.l. De nordamerikanske 
Stater have en stor Landmilits. VSO. Sal* 
XVIL27. II hertil Landmilits-distrikt (Mil 
TeknO.), -fond (fond til understøttelse af in- 
valider af landmilitsen. Cirk.^/iol815. Lov 
Nr.32^U1904.§3), -session (Nørreg.Privatr. 
V.319. MilTeknO.) ofl. -militær, et. (jf, 
-etat, -hær, -tropper; ^iji, nu 1. br.). Land- 

50 militærets Argot. Dania.III.69. jf.: Land- 
militairetatens Indr etnin g. Forordn .'"/i 
1808. LovL.in.775. -mtferke, et. [5.2] 
(især ^) mærke (fx. kirke, mølle, træ, baake) 
paa kysten, der tjener til vejledning for sø- 
farende (jf. -kending osv.). VSO. Harboe. 
MarO. Det gamle Egetræ var i hin Nat 
omblæst af en vældig Storm — Sømæn- 
dene havde mistet deres Landmærke. 
HSchwanenfl.A.149. Naar et Skib har for- 

60 ladt Havnen, pejles Landmærkerne, in- 
den Kysten bliver utydelig. OpfB.^I.117, 
-ment, en. se Landsmønt. -nam, et. [2.iJ 
[-inamW, -|na-'m] {optaget fra oldn. landnåm, 
jf. ogs. no. (jur.) landnam, uberettiget beslag- 
læggelse af jord (Kalk.I1.741. Moth.L28. Ba- 
den.JurO.); især hist.) det at tage (egl.: herre- 



301 



liandning 



liandp ran geri 



løst, ubebygget) land {besiddelse; ogs.konkr. 
om det landomraade, der er taget i besiddelse 
(jf. -tægt); især om Islands bebyggelse. VSO. 
som slægthøvding og hovets forstander 
udøver (den islandske høvding) et overherre- 
dømme over alle sine på hans landnam 
boende frænder og venner. NMPet.Afh. 
III.349. Frisernes landnam (i Danmark). 
AD Jørg. 11.352. Fyrsteparret i hvis Tjene- 
ste (Columbus) gjorde sit store Landnam. 
JVJens.C.12. Erik den Røde . . drog paa 
Landnam imod Vest. NaturensV. 1914.290. 
landnammet på Islsind.KBirket-Smith.Eski- 
moerne.(1927).17 || hertil: Landnams-fart 
(Drachm.1.345), -færd (Tilsk.1915. 1.173), 
-mand (person, der tager nyt (især: herre- 
løst, ubebygget) land i besiddelse. FEMull. 
Saga.1.229. KLars.SpP.lSS. Aarb.1922.4. 
AchtonFriis.DØ. 11.304 ; jf. Landtager^, -tid 
(især om Islands bebyggelsestid, 874-930. SaU 
XV. 364). 

Xiandning^, en. se Landing. 

liand-næring;, en. [5.i] (nu næppe br.) 
erhverv, næringsvej paa landjorden (mods. 
fiskeri, søfart). JLybecker. Fiskene ogFiskeri- 
erne.( 1792). 194. -odde, en. [5.2] (nu sj.) 
odde, der strækker sig ud i vandet; (nu:) 
odde O/. -pynt, -spids;. 7-SO. HCAnd.IV.32. 
Harboe.MarO. -officer, en. [5.i] (gldgs.) 
oficer, der tjener til lands (mods. Søofficer j. 
Cit.l723.(De kgl.Laugs-Artikler till730.417). 
PAHeib.US.496. Han stønner: O, Gud, skal 
jeg dø i det sorte Hav, uagtet jeg er Land- 
officer. Goldschm.IL327. Drachm.STL.297. 
-omraade, et. [2] (sj. Lande-. Brandes. 
VII.291.XI.258). omraade, distrikt, territo- 
rium af land; jordomraade. en Stad uden 
Landomraade som Venezia. Cantu.III.479. 
De Ørkenrøvere er letbenede Folk — 
ligesaa hurtigt væk som de ere komne! 
Men tugtes skal de. Jeg (o: kalifen) vil 
rense mit Landomraade. Drachm.100lN.53. 
Statens Suverænitet udstrækker sig ikke 
blot over dets Landomraade, men ogsaa 
over de tilgrændsende Vande. CVNyholm. 
DanmarksStatsforfatning.*(1893).10. -op- 
hold, et. ferie- ell. rekreationsophold paa 
landet. Schand.0. 11.22. Nans.JD.22 9. -or- 
kidé, en. [5.1] S( (1. br.) d. s. s. Jordorkidé 
(mods. Luf torkidé;.i?ave- Tidende.lX.(1843). 
193. -padde, en. [5.i] (nu næppe br.) d. 
s. s. -skildpadde. 750. -parti, et. 1) (hist.) 
i best. f., navn paa et parti i det eng. parla- 
ment under KarllLs regering (The Country 
Party). SaUXV.366. 2) (nu sj.) tur, udflugt 
ud paa landet. Fornemmelig er det ved 
Indretningen af et Landpartie (et Ord Ju- 
lius (o: en lidt fransksnobbet person) betjener 
sig af, og der ogsaa begynder at fortrænge 
det gamle, sk&kelige Skovtour) at han 
(o: Julius) viser sit Talent til et smukt 
ATTSinsement. Hrz.ST.132. at blive indbu- 
det til Ophold paa Herregaarde eller til 
deslige Landpartier. T7iwfA.7Z.4. Tops.IIl. 
456. -pattedyr, et. [5.i] (zool.) pattedyr, 
der lever paa land. Frem.DN.448. Vs af 



Danmarks Landpattedyr ere Gnavere. Sal. 
IV. 921. Spårck.ND.5. -piffe, en. (sj.) 
(ung) pige fra landet; bondepige. VidSelsk 
Skr.11.301. -pille, en. [5.2] (fagl.) en paa 
land anbragt endepille for en bro, der fører 
over vand (mods. Mellem-, Strømpille^. Sal.* 
XV. 366. -plade, en. [7.i] (landbr.) (blik)- 
plade paa ploven, som følger furens land- 
side; landblik. Feilb. -planke, en. [5.2] 

10 A» (nu næppe br.) lanagangsbræt , -planke. 
Funch. MarO .11. 78. -plante, en. [5.i] 
(bot.) plante, der vokser paa landjorden. An- 
dres.Klitf.60. GForchh. D G. 40. -politi, 
et. politi paa landet. VSO. Riget.V9l913.7, 
sp.3. SaUXV.366. -politibetjent, en. 
politibetjent paa landet; landbetjent. LovL, 
111.775. -pomerans, en. [5.i] (nu næppe 
br.) d. s. s. -krabbe 2. BDodt. Rideknægten. 
(1859).101. -post, en. flt. (i bet. 3; -er 

20 (LovL.X.810). 1) [5.1] (nu næppe br.) post- 
gang, brevbefordring over land. MO. 2) [6J 
postgang, brevombæring paa landet. Hag.Vi. 
499. II hertil: Landpost-besørgelse (Sal.XI. 
440), -rute (smst). 3) [6] d. s. s. -postbud, 
vores Landpost . . hedder Olsen.CEw.F.llO. 
Bang.Udv.376. han gik nu Landpost paa 
Sydlandet. AndNx.PE.II.166. -postbud, 
et. postbud, der besørger brevombæringen paa 
landet; landpost (3). Bek.Nr.l64'Vi2 1874. 

30 §2 D. Eidde.AE.1.55. || hertil: Landpost- 
bud-gang, en landposts rute. SaVXIX.476. 
-postvæsen, et. postvæsen paa landet. 
SaVXlX.476. -praksis, en. 1) læge- ell. 
dyrlægepraksis paa landet Drachm.STL. 
178. HomoS.F.86. 2) (nu næppe br.) kunde- 



kreds paa landet; spec. (et blads) abonnent- 
kreds paa landet. Deres Blad anseer jeg 
for sikkret, siden det kan bestaae ved den 



gode Landpraxis. Cit.l840.(PLaurids.S.lI. 

40 137). jf. smst.l8. -pranff, en (Moth.L28. 
MO. D&H.) ell. et (VSO.); ialm. uden art. 
(foræld, ell. dial.) salg ell. falbyden af varer 
paa landet (ved paa landet boende ell. om- 
rejsende kræmmere); især om saadan handel 
med varer, som kun maatte sælges i købstæ- 
stæderne (jf. -prangeri , -køb 1 samt For- 
prang/ Forordn.^^lsl741. Her (o: i Dan- 
mark) er Land- og Forprang med Landets 
Producter. Argu8.1771.Nr.20.3. PNSkov- 

50 g aard.B S. 4. Siden 1815 (skulde bøndernes 
produkter) bringes til Torvet. Landprang 
maatte ikke finde Sted. AarbSkive. 192 1.83. 
Feilb. -prang^er, en. (nu 1. br.) en j^aa 
landet omrejsende pranger; person, der driver 
landprang ell. rejser rundt og opkøber bøn- 
dernes produkter (jf. -køber/ Moth.L28. 
Cit.l724.(De kgl.Laugs-Artikler till7 30.452). 
Skippere . . holder deres Landprangere, 
som opkiøber paa smaa og store Herre- 

60 ffaarde. Argus.l771.Nr.20.3. Blich.IV.448, 
mO. -prang^eri, et. (foræld.) d. s. s. 
-prang. Landprangeriet . . ruinerer alle 
smaa Købstæder og Skagen med, thi det 
gaar saa vidt i denne Egn, at Bønderne 
ved Tillysning paa Kirkegaardene adva- 
res, at den og den og den Tid vil den 



803 



Ijandpræst 



JLandsalamander 



304 



eller den indfinde sig i Sognet for at købe, 
hvad de kan have at afsætte. Cit.l763.(Aarb 
Vends. 1936. 311). -præst, en. {ænyd. 
landspræst; 1. br.) præst paa landet; lands- 
bypræst. VVed. (Dag Nyh. »Vs 1913. 2. sp. 5). 
-pynt, en. [6.2] (sj. Lande-. KomGrønneg. 
1.18). (nu sj.) pynt af landet; (nu:) pynt 
(jf. -odde, -spids^. Særdeles holder Silde- 
nes Flok sig gierne ved et Nes eller Land- 
pynt. EPont.Atla8.L641. Molb.Dagb.229. 
Marboe.MarO. I. -raad, en. [3] (ænyd. 
d. s.) dels (hist.): medlem af et landraad (II), 
landstænder olgn.; dels: embedsmand i Preus- 
sen, der forestaar den civile forvaltning i en 
kreds; dels (foræld.) brugt som titel, der gav 
rang i 3. klasse nr. 9 ell. nr. 3 (virkelig 
landraad). Forordn.(Kvartudg.) ^ Vi 1 71Q.§10. 
II. Virkelig Etats- og Land-Raader. For- 
ordn. "^^ I lal? 46. Kongen og Hertugen lode 
forskrifve . . en Land Dag til Kiel, for at 
høre hvad (landstændernes) samtlige Land- 
Raad dertil vilde sige. Slange.ChrIV.893. 
Bagges.L.II.314. Bedstefader (o: en sønder- 
jyde) vil gaa til Landraaden og bede ham 
tage Udvisningsordren tilbage. Skovrøy. 
Fort.92. SaVXV.367. II. -raad, et. [3] CsJ./ 
jf. Landsraadj raad, der repræsenterer en 
landsdel. (Fr.VI) dannede sig et Landraad 
af Folkets Udvalgte (0: provinsialstænderne). 
CF Wegener. LK.1. -race, en. en paa landet 
(i et vist land) opdrættet ell. hjemmehørende 
race af husdyr (jf. Kulturrace j. I Lande, 
hvor Agerbruget er Hovederhvervet . . 
træffe vi Landracer af Heste. OpfB.^IV. 
363. LandmB.II.171. Kanin . . hvid h2iiid- 
rsice.PolitiE.Kosterbl.^y6l923.3.sp.2. 

1 andre, v. se lantre. 

£iand-res:n, en. [4] ("Lande-. S&B. 
Esp.292. OrdbS.(sjæll)). (1. br. i rigsspr.) 
regn, der falder over hele ell. en stor del af 
landet. AWHauch.(1799).688. MO. Feilb. 
-rejse, en. 1) [5.i] rejse over land, til lands 
(mods. Sørejse;. Slange.ChrIV.1286. Gold- 
8chm.I.386. 2) [6] (1. br.) rejse (især: lyst- 
rejse) ud paa landet. (Kalk. V.645). Bagges. 
L.I.42. Winth.IX.105.229. MO. -rekrut, 
en. ;ai (foræld.) fra 1767-1803: soldat af land- 
befolkningen, der fik fuldstændig soldaterud- 
dannelse og lønnedes som en hvervet soldat (jf. 
-soldat 1). MR.1803.278. Rockstroh.Udvik- 
lingen af den nationale Hær. III. (1926). 331. 
-ret, en. (jf. Lande-, Lands-ret). 1) ret, der 
er bestemt for (og udelukkende gælder i) et be- 
grænset omraade, en landsdel; spec. (hist.) om 
forsk, ældre tyske vedtægter og love. Moth.L29. 
dømmes efter den Holstenske Land-Ret. 
Slange.ChrIV.825. Ditmarskernes ældste 
'L2inaiQt.Molb.DK.49. Sal.^KV.367. 2) (for- 
æld.) om ret, lov, der gælder for landdistrikter 
(mods. Byret 1). Kristiern II's Landret. 
PJJørg.R.80. 3) (hist.) ret ell. domstol for 
en landsdel (j/". Landsret 2); spec. om retsdag 
i hertugdømmerne, hvor der dømtes af lands- 
herrerne og deres raader ell. disse alene. 
Slange.ChrIV.79. MO. SaVXV.338. \\ (for- 
æld.) om en domstol paa Ærø, der 1773 



afløste øens forsk. ting. jf. EegV/nl832.§32. 
4) se u. Landeret. -rose, en. {jf. ænyd. 
landsrose, katost; nu næppe br.) 3f navn paa 
en slags roser. Kjærbøll.FB.51. FJ C Jensen. 
Stuegartneriet.(1856).47. Lette, røde Land- 
roser, i Klynger. CEw.F.151. -rni^brad, 
et. (jf. -brød; en slags store rugbrød, der 
bages paa landet. Gjel.M.221. -ralle, en. 
[6.1] ^ (foræld.) indtil 1851: rulle over de 

10 værnepligtige, der skulde tjene til lands. For- 
ordn.yil802.§9. Lov^yil851.§3. -rydde, 
v. se -røde. -ryg:, en. [5.i] (geogr.) højde- 
ryg; nu spec. om række højdedrag, der spiller 
en rolle som vandskelslinie. Nyeborg-Amt 
. . giennemskiæres af mangfoldige Banker 
eller smaa Bierge, som paa nogle Mile 
fortsættes i en vedvarende Kiæde . . denne 
ophøyede Land-Ryg ligger . . en Miil fra 
(stranden). EPont. Atlas. III. 380. Blich. 

20 (1920).X.54. Nær ved Gudenaa . . løfter 
sig en Landryg, som en stor Vold, den 
kaldes „AsLsen''. HCAnd.VI.235. Trap.'^II. 
267. den nordamerikanske Landryg. Sal.^ 
XV.367. -rytter, en. (cewi/d.landsrytter; 
foræld.; jf. -rytteri) De tvende Fynske 
Compagnier af Land-Ryttere. Slange.Chr 
IV.583. MB.1789.302. -rytteri, et. {ænyd. 
d. s.; foræld.) rytteri, udskrevet bl. landbe- 
folkningen (jf. -rytter, -soldat i;. Slange.Chr 

30 IV.839. -refde, v. [1] (sj. -rydde;, {ænyd. 
(part.) landrød; fagl.) d. s. s. -brede; isoer i 
perf. part. brugt som adj. ell. som vbs. land- 
ryddedt . . siges om hamp og hør som 
legges mod solen at tørres efter at det 
har været i senk. Moth.L29. -rødet: Feilb. 
Rødningen (af hør) foregaar paa to væ- 
sentlig forskjellige Maader, Landrød- 
ning og Ysmdrødmng. MøllH.IIl.239. 
liands-, i ssgr. ['Ians-, ogs. (især kbh.) 

40 'lan's-] især — hvor intet andet ndf. an- 
gives — af Land 3-4 (jf. Land-, Lande-;, 
t JLand-saat, en. (sj. Lands-. Baden. 
JurO. Molb.DK.81. jf. MO.). flt. -ter ell. -te 
(Moth.L29). {ænyd. landsaat, -sat; fra mnt. 
lantsate, hty. landsasse, -sasse, jf. osax. 
landsetio, oeng. landsæta; smsat. af Land 
og mnt. sate, ty. sass(e), beboer, til ty. sitzen, 
sidde; jf. I. Gaardsæde, Holster) oftest i flt., 
om beboerne, indbyggerne i et land, især be- 

50 tragtet i forhold til landsherren : undersaat- 
ter; ogs. om landboere i modsætn. til byboere. 
en Deel Kgl. Landsaatter af Ballum, Em- 
merløv og Møgeltønder Sogne. Patent.^y^ 
1 709. (de tyske riddere vilde) skalte og handle 
med Bønder og ringe Landsaatter, saasom 
de vare vante. Gram. (KSelskSkr. IV. 44). 
Stampe.I.91. *Dens (0: farens) Truen at 
foragte I Fri Landsaats ædle Drift, men 
aldrig Slavens v2ir.Bull.(SkVid.IX.158). 

60 der vaages med . . faderlig Ømhed over 
Landsaatternes Liv. Blich.(1920).XIII.176. 
NMPet.Afh.III.350. -salamander, en. 
[5.1] (zool.) om de arter af salamandrenes 
familie, der næsten udelukkende lever paa 
land; især om arten Salamandra maculosa, 
ildsalamander (den gulplettede landsala- 



805 



landsalig: 



I^andsby kirke 



306 



mander). Cuvier.Dyrhist.I.319. Brehm.DL.^ 
II2.9. -salig, adj. (sj.) opfyldt af land- 
lig lykke, det rolige landsalige Eutin. Bag- 
ges.L.I.dO. -sande, suhst [6.1] i flt. (jf. 
Indsande; jy): landklitter. Andres.Klitf.85. 
325. 

Liands-arkiv, et. spec. om (hvert af) de 
tre arkiver for de danske landsdele, Sjælland 
mfl. øer, Fyn, Jylland (indtil 1907 benævnt: 
provinsarkiv). LovNr.l03^^U190?.§l. Krak. 
Tidstavler.(1923).62. -bank, en. hank for 
et helt land; især i navne paa banker. Der 
oprettes under Navn af Landsbanken et 
Bankinstitut i Reykjavik. Lov(Till.)Nr.20 
^^kl885.§l. Krak.l922.1.182. -barn, et. 
(nu næppe br.) \) person, der er født og op- 
vokset i et vist land (jf. landets børn u. 
Land 4.3;. Moth.L32. I de 3 Skoler (i 
Trankebar) lære 94 Børn . . Iblant dem 
€re 9 Selectaner, 18 Lands-Børn og 9 endnu 
u-døbte.LTid.l737.387.Rahb.Skuesp.II.114. 
MilConv.VII.509. 2) person, der er født ell. 
hjemmehørende i samme land som en anden 
{andre); landsmand (2) (jf. -broder^. Moth. 
L32. Vi ere Landsbørn. VSO. -beskri- 
velse, en. se Landbeskrivelse, -bro- 
der, en. (sj.) d. s. s. -barn 2. Rothe.(Rahb. 
Min.l786.1.183). -brug, en ell. et. (nu 
næppe br.) alm. skik og brug i et land; lands- 
(ens) skik og brug (se u. Land 4.3; jf. -skik, 
Land-art 2). det (har) af Alders Tiid . . 
været en almindelig Skik og Landsbrug 
. . at bære Castor-Hatte. Holb.Kandst.V.3. 
vAph.(1764). Rahb.Skuesp.ILl03. MO. 

Ijands-by, en. ["lansiby-, ogs., især kbh., 
•lan'S|by' (Verner. 243)] {ænyd. landsby 
(Marc.6. 56(1550). Da. V iser. nr. 28.6), landby 
(HMogens.) i bet. 1, æda. lanzby (SkLov. 
(Schlyter).222); jf. fsv. land(s)byr; i bet. 2, 
æyiyd. glda. lantsby, delvis sammenfaldet med 
glda. lantzbygd (se Landby gdj) 1) samling 
gaarde ell. (og) huse paa landet (jf. By l.i, 
Bondebyj. han gik ind i Flækker, eller 
Stæder eller Landsbyer. ilfarc.6.5tf. *Vort 
Levnet er kun kort, det er mod Æ vig- 
hed, I Som liden Landsbye mod en stor 
og mægtig Sted. Holb.Paars.l5(jf. Bagges. 
1.227). *Der, hvor paa Kortet' man seer 
tvende Prikker, | En Landsby med sin 
hvide Kirke ligger. PalM. IV. 10. Kong 
Valdemar den Store overlod sin Ven Bi- 
skop Absalon Landsbyen Havn med om- 
liggende Jorder. HMatthiess.TH. 50. 2) i 
forb. paa landsbyen (landsbyerne), 
(nu næppe br.) paa landet. Kirkeladerne 
paa Landsbyen skulle og holdis ved 
hge.DL.2—22—72. Kongens Undersaat- 
ter paa Landsbyerne. sms^.5—i5— 57. Of- 
ficerer (som) bruge Avling og boe paa 
Landsbyer. MR. 1 743. 856. I^andsby-, 
i ssgr. ['lansby-, især kbh. 'lan'sby-] af 
Landsby 1, fx. (foruden de ndf. medtagne) 
Landsby-fortælling, -historie, -liv || ofte 
m. tilknytning (ell. hørende) til Landsby 2, 
se fx. Landsby-barn, -folk, -frøken, -han- 
del, -junker, -kone, -maal, -mand, -pige. 



-skønhed; endvidere kan anføres profes- 
sionsbetegnelser som Landsby-barber, -dok- 
tor, -høker, -læge, -skomager, -skrædder; 
i en hel del tilfælde foretrækkes nu tilsva- 
rende ssgr. med Bonde-, fx. (foruden en del 
af de ndf. medtagne ssgr.) Landsby-dragt, 
-dreng, -hund, -klæder, -knøs, -kost, -tøs, 
-vise, -væsen, -agtig, adj. dels: som lig- 
ner, minder om en landsby; dels: som er 

10 ejendommelig for ell. ligner bønder og deres 
liv, sæder osv. (jf. bondeagtigt. vAph.(1759). 
De (er) ikke heller en Mand for en Dame 
af den store Verden, Deres Væsen er alt 
for lsindshye3Lgtig.Skuesp.VII.342. (hun) 
havde fortolket dette som et Træk af ung- 
dommelig, landsbyagtig Generthed. Thom 
La.AH.226. smaa og landsbyagtige ( fa- 
briksbyer) y hvor Fortovene grønnes ved 
ForsLRrstid. Pont.LP.VIII.107. -barn, et. 

20 (jf. Land-barn samt Bondebarn^. Landsby- 
børnene. Ing.(bogtitel.l852). Winth.VIII.8. 
Hidtil havde jeg kun været meget sjel- 
dent i Kjøbenhavn; som de fleste Lands- 
bybørn saae jeg det derfor i et næsten 
fortryllet Lys. Schack.84. -degn, en. Jeg 
veed ingen, som skriger stærkere, end 
Esle ogLandsby-Degne.iToZ6.Æ:r.III.5. Den 
der ikke kan føle, er ligesom en Lands- 
byedegn der ikke kan synge. PAHeib.Sk. 

30 III.91. Brudstykker af en Landsbydegns 
Dagbog. Blich.(1920). VII.l. Kierk.VII.118. 
-folk, et ell. (i bet. i især) pi. 1) folk fra 
landsbyen; bonde-, bønder folk.n&sir jeg haver 
med Landsbye-Folk at bestille, veyer jeg 
et hvert Ord, som jeg taler. Holb.Ep.1.228. 
Biehl.(Skuesp.VI.353). HCAnd.VI.206. 2) 
(jf. Folk 5, Bondefolk 4; nu ikke i rigsspr.) 
enkeltperson (især: kvindfolk) fra landsbyen. 
Ammen er et stærkt Landsbyfolk. VSO. 

40 -froken, en. (nu næppe br.) d. s. s. Land- 
frøken. *Kys paa Haand, og Kys paa Mund, 
og sligt, I Som i en Juleleeg forskrækker 
ingen Pige — | Som ingen Kloster jomfru 
giør Fortred — | Og ingen Landsbyfrøken 
rødmer ved. Bagges.III.51. Gylb.1.98. CP 
-fodt, part. adj. født i en landsby (jf. 
bondefødtj. MO. En landsbyfødt Dansker 
har inderst inde altid Noget af en Kvæg- 
pranger. Schand.AE.22 7. EErichs.Den store 

50 Bag/1919).17. -gaas, en. (jf. Gaas 2.2; 
dagl.) dumt, enfddigt pigebarn fra landet. 
Kaper, -gade, en. DagNyh.'^^U1909.4.sp.4. 
t -handel, en. [2] {ænyd. d. s.; jf. Bon- 
dehandel 1) landboforhold; landvæsen. Om 
Landboe, eller Fæstebønder ogLands-Bye- 
lÅB.nde\.DL.3—13overskr. -junker, en.(nu 
næppe br.) d. s. 8. Land junker. Biehl.(Skuesp. 
VI.344). sm8t.lV.432. -kald, et. præste- 
ell. lærerkald i en landsby, paa landet. Moth. 

60 L32. PalM.V.56. Schand.TF.1.26. -karl, 
en. (nu sj.) mand(folk) fra landet ; bondekarl. 
Skue8p.VIII.275. -kirke, en. Provsterne, 
som ville besøge Landsbyekirker i deris 
Provstier.Z)L.6— 5— 5. Schand.F.490.*\singt 
ude i det stille Land | sin Silhuet en Lands- 
bykirke løfter. Stuck.S.20. Vore Landsby- 



XII. lUmttykt »/, 1930; 



807 



liandsbykone 



I^andsfolk 



308 



MikeT.Mackeprang.(bogtiteU 920). -kone, 
en. (nu sj.) bondekone. Moth.L32. VSO. 
Gold8chm.V.465. -kro, en. (jf. Landkroj. 
Holb.MTkr.338. Blich.(1920).IX.15. Oylb. 
(1849).IX.91. -lov, en. (hist, 1. br.) d. 8. 8. 
-vedtægt. JV Christensen. MidtsjællandsHist 
1.(1907 ).31. -lærer, en. (jf. -skolelærer;. 
f -maal, et. bondemaal; almuedialekt ; 
landsmaal (1). Kyhn.PE.71. -mand, en. 



mer i Lolland. Blich.(1920).XV.19. FJJørg, 
R.40. 2) (emb.) dommer ved en landsret 
(2.2). Østre Landsret . . bestaar af en 
Formand og 17 andre Landsdommere. Lov 
Nr.53^V3l909.§4. -e^en, adj. (^land-, 
MO.) (nu næppe br.) som hører til, er 
hjemmehørende i ell. ejendommelig for et 
land. Moth.L32. (de regler) som nu her . . 
vore Landsegne og andre (o: udlændinge) 



(nu sj.) person, der er bosiddende i en landsby; lo til Tienneste , findes opsatt. PSchulz.DS. 
ftywand (1). *Du taler stolt til Herre-Stand, I 28. jf. HjælpeO. -efi^n, en. se Landegn. 

ende, en. (^Zda.landhsændhe, oWn. lands 



Og pænt hos snævre Fruer, | Men lige- 
frem med Landsbye-Mand | Og jævnt i 
Bønder Stuer. JFriis.90. CFrim.AS.45. 
Schand.SD.xxxv. -mark, en. (sj.) by- 



mark. JVJen8.SS.107. -pige, en. pige fra 
en landsby; bondepige. Holb.Tyb.III.7. Biehl. 
DQ.II1.298. *Af en Landsbypige at være | 
Seer jeg dog ganske tækkelig ud. Oversk. 



endi; nu næppe br.) d. s. s. Landemærke 1-2. 
den Forliis, som Svensken immer og i 
mange Maader hafde i bemældte Lands- 
Ende, var større, end de nogentid lode 
sig mærke med. Slange.ChrIV.1259. rejse 
imellem den ene Landsende og den anden 
frem og tilbage. FNSkovgaard.BS.il. -fa- 



(TR.nr.37.13). Font.LP.VII.99. -præst, 20 der, en. (cewyd. landefader, <v. landesvater. 



en. (jf. -kald samt Land-præst^. Holb.Paars. 
152. PalM.IV.ll. Schand.AE.322. -skole, 
en. (jf. Bondeskole; folkeskole paa landet. 
VSO. MO. -»U.o\éVHiYev (VSO. Schand. 
TF. 11.391) ell. (foræld.) -skolemester, 
en (Holb.Paars.265. VSO.). -skenhed, 
en. {jf. ty. dorf schone ; især spøg.) ung (køn) 
landsbypige, hun vilde saa nødigt, at Ver- 
den skulde kalde hende en lille Gaas eller 



j/. landets fader u. Fader 4.i; højtid., nu 
især hist.) mild, omsorgsfuld fyrste, ell. fyrste^ 
betragtet som en fader for sine undersaatier. 
Fyrster vilde være Erobrerhelte i Stedet 
for Landsfædre. Mall.KF.30. den charac- 
teristiske franske National-Kiærlighed til 
deres Fyrster, naar samme ere Landsfædre. 
Bagges.DV.X.310. Grundtv.FS.VI.93. Fre- 
derik den Sjette elskede Frederiksberg 
en Landsbyskjønhed. Kierk.IX.271. Bøgh. 30 Slot og Have . . her befandt den kjærlige 



III. 37. rødkindede Landsbyskjønheder. 
Schand.F.68. -tosse, en. (nu næppe br.) 
om dum, enfoldig person (fra landet). Hvad? 
Skal jeg have slig en Karl (o: baron Ulve- 
borg) til Medbeiler? En Landsbye-Tosse I 
En NaxlBiehl.(Skuesp.VI.253). vAph.(1764). 
VSO. -Tedtæg^t, en. (hist.) vedtægt for 
en landsby; bylov, -skraa; vide; grandebrev 
(jf. -lov;. FJJørg.R.137. 



Landsfader sig midt iblandt sit Folk, som 
om Sommeren fyldte 'R2iveji.Davids.KK.95. 
TroelsL.V.169. -faderlii;:, adj. (f land-. 
Slange.ChrIV.894). (højtid., nu især hist.) 
adj. til -fader, de Summer, som (kongen) 
saa landsfaderligen opofrede til . . Hjælp 
for de ulykkelige brandlidte. FAHeib.US. 
534. den gode, for alt det Nyttige lands- 
faderlige Konge (o: Fr.VI). Oehl.Er.III.6, 



Jjands-del, en. del af et land, rige; 40 åen landsfaderlige Tidsperiode forud for 



især: del af et rige, som i geografisk ell. ad 
m,ini8trativ henseende udgør en enhed; pro 
vins; land (3). HNClaus.FV.207.sp.l. Tho 
mas berettede mig dernæst, hvorledes 
han, af Erkjendtlighed mod den Landsdel, 
hvor han først kom til Ære og Værdighed, 
havde antaget Navnet Vendelbo. Schack. 
394. af Sognene, de mindste Landsdele, 
er mange ganske skovblottede. ^rein.DiV, 



Stænderforfatningen, hvor det var Kon- 
gens Kald at udøve al Myndighed i Landet. 
Hørup.I.70. W -fare, en. {ænyd. d.s. (F J Col- 
ding. Dictionarium.( 1626)); 1. br.) fare, der 
truer et land. Biget.^yzl913.4.sp.2. © -far- 
lig, adj. farlig for landet, en danskfødt 
Kvinde har (i Sønderjylland) snigløbet de 
Danske og gaaet Myndighedernes Ærind- 
("dewnc^ Virksomhed .. er landsf årlig. ^raw- 



312. Grønland (er) i administrativ Hen- 50 des.XII.257. -flngt, en. se Landflugt. 



seende delt i de to Landsdele, Sydgrøn- 
land og Nordgrønland. 5a Z.2Z..50.2. de søn- 
derjydske landsdele, oficiel betegnelse 
for den del af Sønderjylland, der efter folke- 
afstemningen i 1920 indlemmedes i Danmark. 
LovNr.351*hl920.§l. Trap.*IX.2. -dom- 
mer, en. (glda. l&nzdommeTe) 1) (foræld.) 
person, der som kongens repræsentant stad- 
fæstede landstingenes domme ell. (senere) af- 
sagde dom i forening med de mere ansete 60 saadanne Journaler seer man udkomme 



-fogderi, et. se Landfogderi. -foged, 
en. 1) se Landfoged. 2) (især emb.) beteg- 
nelse for regeringens repræsentant og den 
øverste myndighed i hver af Grønlands to 
landsdele (indtil 1925 kaldt „inspektør"). Lov 
Nr.l34^V4l925.§10. -folk, et ell. pi. {ænyd. 
d. s. (i bet. 2), oldn. landsfolk i bet. 1) 1) (især 



hos sprogrensere) om indbyggerne i et land 
(jf. Landfolk i;. l.l) nation; folkeslag. Af 



tingmænd og til sidst (i hvert fald fra 16. 
aarh.) alene (ell. sammen med en ell. flere 
meddommere) havde hele den dømmende myn- 
dighed paa landstingene. DL.1—5—20. Holb. 
Paars.120. Nørreg.Privatr.VI.205. Knud 
Giøe, Herre til Kxenkerup og Landsdom- 



en god Mængde hos de Tydske, Frandske 
og andre Landsfolk. XTicZ.i 757. 786. alskens 
fremmede og uhøviske Landsfolk (Jøder,^ 
Polakker o. a.). KorsogStjærne.1904.67. 1 .2) t 
ent. best. f., om et vist lands indbyggere, en vis 
stats borgere. Rothe.NordensStattsforfatning.^ 



809 



Landisforbiid 



landsherrelifi: 



310 



1.(1781). 269. hvis ikke mit Syn bedrager 
mig . . saa begynder Landsfolket nu at 
flokke sig. Hauch.V.138. Det var Harald 
Gormssøns Ønske . . at Landsfolket skulde 
tage ved den kristne Tro. GSchiltte.OK.87. 
2) (nu næppe br.) landsmænd. LTid.1724. 
204. -forbud, et. forlud (især: spiritus- 
forbud), der omfatter et helt land. DagNyh. 
V6l913.1.sp.l. FlensbA.'yiol926.3.8p.l. -for- 
bund, et. forbund (1.5), der omfatter et 
helt land (jf. -forening^. Danske Musikeres 
Lands-Forbund. Krak.1927. 1.193. -for- 
dreven, part. adj. (sj.) fordreven fra et 
land; landsforvist. Brandes.IX.350. -for- 
dærv, en, et. (nu næppe br.) hvad der 
fordærver, ødelægger et land. fiendtlig Gien- 
nemfart, Indqvartering og anden Lands 
Forderf. Slange.ChrIV.498. tD -fordær- 
velig:, adj. (nu næppe br. land-j. (1. br.) 
fordærvelig, ødelæggende for et land. en Mode 
kand være mere Landfordervelig end 
den anden. EPont.Men.III.483. Eilsch.Phil- 
hist.31.vAph.(1764).\3inåsioTåseTve\ige 
skriverier I -fordærvelse, en. ("Land-. 
Slange.ChrIV.734). (nu næppe br.) fordær- 
velse, ødelæggelse af et land. Slange.ChrlV. 
1004. -fordærver, en. (Land-.jf.VSO.) 
{ænyd. land(s)- ; nu næppe br.) person, der 
ødelægger, skader et land (især: sit fædreland). 
Moth.L32. -foreninsv en- forening, der 
omfatter et helt land eU. besiaar af fiere, i 
landet spredte, lokalforeninger. Landkøb- 
mændenes Landsforening. ^rafe.iP5^.J.i8i. 
Landsforeningen Den personlige Friheds 
Yæm. smst.l927.1.169. -forjage, v. (sj.) 
forjage, forvise fra et land. (han) anklagede, 
døinte, fængslede, landsforjog og brændte 
paa Baal. TroelsL.BF.VII.268. -forræ- 
der, en. ^j/. landets forræder u. Land 4.8). 
person, der begaar landsforræderi. Holb.DÉ. 
11.475. Den, der siger, at Slesvig er 
tysk, er en Landsforræder. Schand.TF.lI. 
49. -forræderi, et. forræderi mod sit 
fædreland, fx. den handling at føre krig ell. 
bevæge en fremmed magt til at føre krig 
mod sit (fædre)land (egentligt ell. militært 
landsforræderi), ell. den handling at træde 
i forbindelse m. en fremmed regering for at 
formaa den til at indblande sig i fædrelan- 
dets anliggender, optræde m. fordringer paa 
samme olgn. (diplomatisk landsforræderi). 
JBaden.DaL. VSO. MO. Goos.III.39ff. 
-forræder(i)8k, adj. adj. til -forræde- 
r(i). Den landsforræderske „Slesvig- 
holsteinisme** var tilbagetrængt. Ing.LB. 
IV.4. *A1 Deres Tid De behøver, | Og 
landsforrædersk jeg handler jo, | Hvis 
Staten den jeg berøver. ifo/s<.W£.67. Saa- 
bye -forræderisk: Glahder.Retskr. -for- 
vise, V. (f land: Moih.L2 7. Gram.Nucleus. 
350). vbs. -ning. (foræld.) forvise (1) en (fra) 
landet; gøre fredløs (jf. landlyse j; ofte i 
part. landsforvist brugt som adj. (jf. 
-fordreven^ ell. som vbs. For ordn. '^"'1917 99. 
Foersom.JC.69. han (skulde) landsforvises 
eller ogsaa give fem hundrede Daler. 



Krist.JyF.V.73. de var stakkels landsfor- 
viste Nonner fra Frankrig, der vilde til 
Edinburgh. VortLand.'*/iiy05.1.sp.3. SvLa. 
AB.214. billedl.: Han nænnede ikke at tage 
hendes Gud fra hende, ikke at landsfor- 
vise alle hine hvide Skarer af Engle. JP 
Jac.II.250. -fred, en. se Landefred. 
t -frugt, en. et lands afgrøde, naturpro- 
dukter (jf. landets frugt u. Land 4:.3).Pflug. 

10 DP.08O. Slange.ChrlV. 1333. -fyrste, en. 
(nu 1. br.) fyrste, der regerer i et land (eller 
en landsdel); landsherre (1). Kong Antiochus 
hilser Simon, Ypperstepræst og Lands- 
fyrste, og det jødiske Folk. lMakk.l5. 2. 
dend gemeene Almue af Bønder paa Al- 
søe og Aarøe indgave udi For-Aaret til 
Kongen et meget bevegeligt Klagemaal 
over deres Lands-Fyrste, Hertug Hans af 
Synderborg. Slange.ChrlV. 220. Drachm. 

20 KW. 17. -i^rstelig:, adj. (nu 1. br.) adj. 
til -fyrste. vAph.(1764). VSO. O -gavn- 
lig, adj. gavnlig for et land. Alliancer, 
hvorved de fik Hænderne bundne over 
for landsgavnlige Reformer. ^arA?<SjPoiA;c- 
blad.Viil890. l.sp.4. Biget.^U1912. 4. sp. 5. 
-grænse, en. se Landegrænse, -gæld, 
en. (nu næppe br.) statsgæld.VSO. -gængs, 
adj. se landgængs, -herlig, adj. se -herre- 
lig, -herlighed, en. {til -herrelig; efter 

30 fy.landesherrlichkeit; foræld.; jf. -høiheål) 
om indbegrebet af de statslige beføjelser, der 
(indtil 1806) tilkom de tyske landsfyrster 
inden for deres respektive territorier. VSO. 
Sal.^XV.376. -herre, en. {æda. landz 
hærræ (FlensbSt.66.67), oldn. landsherra) 
1) fy/". -høvding; foræld.) person (ofte: af 
fyrstelig afstamning, sml. -fyrste^, der paa 
regentens (kongens) vegne styrer en landsdel, 
provins. Sichem, Landsherren (Buhl: Eg- 

^ nens Høvding) Hemor den Heviters Søn. 
lMos.34.2. Denne første Indskrivning 
skede, der Qvirinius var Landsherre (1907: 
Landshøvding^ i Syrien. Luc.2.2. Det store 
Land og den Insel Chicock haver en 
Konge og 8. Lands-Herrer. Pflug.DP.556. 
Holb.Hh.1.89. Mall.SgH.115. Ærkebispen i 
Lund (var) igjennem næsten hele Middel- 
alderen . . Bornholms Landsherre. Bornh. 
Samlinger.XVI.(1925).122. 2) (højtid.) et 

50 lands regerende fyrste (betragtet som herren 
i landet, i forhold til undersaatterne olgn.). 
Holb.Hh.1.547. Hans drukne Mund talte . . 
ilde, baade om Kongen af Danmark, og 
om hans egen rette Lands-Herre Kongen 
af Engelland. CPRothe.JN.252. en brav 
Konge . . en dygtig Landsherre. Ing.PO. 
1.13. HCAnd.VII.143. -herrelig, adj. 
^o^s. -herlig j. (fy.landesherrlich; j/". -herlig- 
hed; især foræld.) som tilhører, henhører til, 

60 tilkommer en landsherre. 1) til -herre 1. 
-herlig: Ing. VS. 1.149. 1879 ansattes (i 
Elsass-Lothringen) en kejserlig Statholder 
med landsherrelig Myndigned.Verdens- 
hi8t.V.205. Det landsherrelige OmTa&åe(af 
Mecklenburg-Schwerin ) omfatter 5592,6 km' 
. . Statsomraadet 1620. SaUXVI.822. 2) til 



20' 



311 



£<and8h«jhed 



landfnkabeliff 



312 



-herre 2. om Skatter og Afgifter, om Mønte- 
og' andre Landsherlige Rettigheder. 
l7rid.l746.87. Landsherrelige Slotte. 
VSO. -hej hed, en. 1) (foræld.) øverste 
magt og myndighed i et land; ogs. d. s. 8. 
-herlighed. VSO. MO. SaUXV.376. 2) (nu 
næppe hr.) overhøjhed, overherredømme over 
et land. JSneed.BR.91. -høvding:, en. 
{ænyd. landshøfding, oldn. landsh^fflingi) 
person, der paa landsherrens (2) vegne, som 
hans statholder olgn. styrer en provins, lands- 
del. Darius . . beskikkede over riget hun- 
drede og tive statholdere . . Og over disse, 
tre lands-høvdinger (1871: Overordnede^. 
Dan.6.3(Chr.VI). Hauch.V.232. Luc.2.2 
(1907; se u. -herre 1^. || (foræld.) person, der 
under den danske justitsministers ansvar (ind- 
til 1904) havde den øverste stedlige myndig- 
hed paalsland.Instr.Nr.l 79^^/61872. Drachm. 
17.140. Lov(Till.)Nr.21Viol903.§6. \\ i 
Sverrig: person, der staar i spidsen for et len. 
Lands-Høf ding og Statholder udi Stokholm. 
Slange.ChrIV.487. SaUXy.376. || hertil: 
Landshøvding- dømme (Tang. Bihelhist. Ud- 
videtUdg.(11.0pl.l886).87), -skab (en lands- 
høvdings embede ell. omraade, distrikt. LTid. 
1724.252. VSO.), Landshøyding- (ApQ. 2 5.1 
(1907)) ell. Landshøvdings- embede (SaU 
XII.563). 

liand-side, en. (ænyd. d. s. i bet. 1) 1) 
[2] t landstrækning. Med tvende skiønne 
Alleers (o: Nørre og Øster Allés) Plantelse, 
begyndte man Ao. 1744 at give samme 
Land-Side en nye Prydelse. EPont.Atlas. 
11.129. 2) [6] 2.1) side af noget (især kyst- 
by, fæstning), der vender ind mod land 
(mods. Hav-, Søsidej. Vesten til har (byen) 
Søen, og til Land-Siden en stor Skouv. 
Fflug.DP.789. Mod Land-Siderne er Hel- 
singør . » aaben, og lukkes aliene ved 
Porte og S\2ighomiaQ.EPont.Atlas.II.282. 
Blich.(1920).VII.75. et angreb paa et kyst- 
fort fra landsiden I jf. bet. 2.2: Paa den 
Maade var der ikke Tale om at redde 
ham (o: en druknende). Erik . . kastede 
Hat og Overfrakke, saa langt han kunde, 
ind ad Landsiden til. Schand.AE.234. 2.2) 
(nu næppe br.) strand-, søbred (jf. u. Hav- 
side^, der (kan) ej længre . . arbejdes med 
Flaaderne ved Landsiderne (o: af en sø). 
Cit.l705.(KbhDipl.V.798). 3) [7.i] (landbr. 
ell. dial.;jf. -slid, -stykke 2) den upløjede del, 
side af en mark (til venstre for ploven); ogs.: 
den side ell. del af ploven, der vender ind 
mod den upløjede mark (mods. Fureside j. 
Olufs.Landoec.16 9. Æggen (af langjærnet) 
dreies noget til Venstre mod Landsiden, 
men Ryggen derimod til Høire mod Fure- 
siden. Drewsen. Overs, af Thaer: Landoecono- 
mie.IIl.(1817).14. Ploven bryder i Land- 
siden o: skærer ikke Furen reent af. MO. 
HjoH.KritPol.48. LandbO. 111.820. Feilb. 
OrdbS.(Sjæll.). 

Liandskab, et. ["lan|Sga-'6] flt.-6r ell. 
f-e(Holb.Intr.I.28.162. sa.Anh.lOl). (ænyd. 
landskab, -skaff, -skaft i bet.1-3, glda.lanå- 



scap, landhskapp i bet. 2 (HellKv.22. Suso. 
12. Lucid.43), oldn. landskapr, forholdene 
i, ordningen af et land, mnt. lantschop i 
bet. 1, 3, ty. landschaft, eng. landscape) 

1) egn, landstrækning, betragtet m. 
h. t. beliggenhed, naturforhold olgn.; 
ogs. om gengivelse (maleri osv.) af en 
s a ad an egn. dette Landskab er kiønt, 
alle Folk siger det ssLinme. KomGrønneg. 

10 111.159. To Italienske Landskaber. Char- 
lottenb.1794.14. Veien fører igiennem et 
smukt dyrket og rigt bebygget Landskab. 
Thiele.Breve.79. Fyldningen (i døren) stod 
malet med Landskab. HCAnd.XI.2. *Det 
smukke Landskab til en Ørk forvandlet. 
PalM.VIl.319. Kilderne danner ofte fro- 
dige Oaser i ellers vegetationsfattige Land- 
skaber. NaturensV. 1922. 112. historisk 
landskab, se historisk 1 slutn. jf. l.22ff.: 

20 Markerne . . staar fulde af Hove og Tra- 
ver, hvilke . . pynter i Landskabet og bry- 
der Øiet. Bogan.I.121. || (spøg.) i videre anv., 
i forb. m. præp. i: i omgivelserne; i nærheden. 
en skønne Dag viste (han) sig i Land- 
skabet igen. JVJens.NH. 124. (han) dad- 
lede mig . . for denne min Holdning i 
Landskabet (o: at holde mig uden for par- 
tierne). EKaarsb.(PoUU1920.5.sp.l). (hun- 
den) var en gammel Karl, der . . hyp- 

30 pigst blev skubbet tilside af de andre, 
naar der var Ædelse i Landskabet. Achton 
Friis.AJ.177. 

2) om sammenhængende landomraade ; dels 
(nu især hist.): landsdel; provins; dels 
(nu kun dial.): land (4); rige. Landshøv- 
dingen havde . . spurgt, fra hvilket Land- 
skab (1907: Provinsj han v3iT.ApG.23.34. 
de Franske (blev) drefne reent . . af heele 
Italien, hvilcket Landskab har alle Tiider 

40 været dem een Kirckegaard. Eolb.Intr.I. 
496. Neutra eller Hverken-ord ere . . Land- 
skabers Navne (saasom Danmark etc). 
IIøysg.AG.33. Norge er af Naturen . . deelt 
i mange Egne eller Landskaber med na- 
turlige Grændser. Molb.DH.I.114. Latin er 
fra først af kun Sproget i det lille Land- 
skab hsitivLm.VilhThom».Afh.IL331. „flere 
landskaber" som Indien. OrdbS.(SjæU.). 

3) (nu næppe br.) om indbyggerne i en 
50 landsdel, landsdelens milits olgn. Ide 

Tilskikkelser, Krigsaarene(J? 645-45; bragte 
Bornholm, bliver Øens Milits, Landskabet, 
Landfolket eller Almuen, som den nævntes, 
Midtpunktet. Bornh. Samlinger. IV. (1909). 
101. 

4) (hist.) (samling af) borgerlige re- 
præsentanter for en landsdel; især om 
forhold i Holsten og Lauenburg. Slange.Chr 
IV.729. Correspondence med Ridder- og 

60 Landskabet i Hertugdømmet Lauenborg. 
MR.1822.134. ADJørg.(Danm Rig Hist. VII. 
457). 

landskabelig:, adj. [lan'sga-'bali] (^7 
Landskab; jf. ty. landschaftlich) 1) (endnu 
ikke i S&B.; især Cp; adj. til Landskab 1. 
Malerier af landskabelig eller historisk 



813 



Liandskabs- 



liandsknægt 



314 



KsiTSLkteT.EsmJII.227. Han havde . . havt 
Lejlighed til at vise sin Sans for landska- 
belig Skønheå.DagNyh.y3l912.1.sp.2. Bre- 
tagne (er) ogsaa landskabeligt rigt paa 
ModsætningeT.A Winding. Vag.91. jf.: han 
(har) ombyttet de krogede, stinkende Gy- 
der med Utterslevs friske Landskabe- 
li gh ed. Ei^-ef.VTi^iS.fi.sj^.^. 2) (nu sj.) til 
Landskab 2: som hører til, bruges i en vis 
landsdel, provins; provinsiel. JBaden.FrO. 
311. Meyer.^466. (der) uddannede sig saa 
stedlige eller landskabelige Forskellig- 
heder, idet man snart holdt paa, at Bru- 
den skulde komme først til Kirke, snart 
Brudgommen. TroelsL.XI.19. Larsen. 

li andskabs-, i ssgr. ['lansgabs-] især 
afLandskab 1. -billede, et. O/. -maleri 2, 
-stykke^. MO. et stort Landskabsbillede 
af en bekjendt MaleT. Schand.TF.IL135. 
-gartner, en. {efter eng. landscape gårde- 
ner; nu 1. br.) anlægsgartner; havearkitekt. 
HavebrL.UrO. VortHj.IV2.178. Gartner-Ti- 
dende. 19 2 9. 416. -g^artneri, et. (gart.) have- 
kunst i landskabelig stil (engelsk havestil). 
HavebrLM70. -gartnerisk, adj. (gart.; 
jf. -gartneri^, den saakaldte engelske eller 
landskabsgartneriske Havestil. SaLXI.445. 
ÉavebrL.^470.-lkave, en. (gart., nu sj.) have 
i landskabelig stil (engelsk havestil). Have-Ti- 
iende.L(1835).260. OpfB.UlI.64. -knnst, 
en. (fagl.) malerkunst, hvis emne er land- 
skaber. E Hannover. SvK.48. -lov, en. [2] 
(hist, jur.) lov (samling af retsregler), der 
gælder for en landsdel; især om de ældste 
danske love (skaanske lov, jydske lov og de 
sjællandske love). NMPet.1.55. PJJørg.B. 
25. -maal, et. [2] (især hos sprogrensere) 
dialekt; folkemaal; mundart (jf. Lands- maal 
1, -mundart). HjælpeO. Cantu.1.437. (or- 
det) Æt døde aldrig ud, men holdt sig 
baade i Bogmaal og i Landskabsmaal. 
HøjskBl.1898.495. SaL'VI.104. -maler, 
en. (jf. -maleri^. Sibb.II.122. Først mente 
han, at han var Landskabsmaler, saa, at 
han var Dyremaler. Top8.IlI.45. Drachm. 
1.144. EHannover.SvK.37. -maleri, et. 
1) den kunst at male landskaber (jf. -mal- 
ning^, for Resten har jeg i den senere 
Tid ombyttet Portraittegningen med Land- 
skabsmaleriet. Hauch. V 1.166. ESkram.GC. 
85. 2) maleri, forestillende et landskab (jf. 
-billede, -stykke;. Hauch. MfU. 111. et 
Landskabsmaleri (paa udstillingen) giver 
os Andre en Forestilling om dette „Pa- 
radiis" (o: Australien). Goldschm.NSU.VlI. 
244. D&H. -malning;, en. (nu næppe 
hr.) d. s. s. -maleri 1. MO. -mede, et. [2] 
(nu næppe br.) møde af repræsentanter fra 
en landsdel. MO. -ord, et. [2] (nu 1. br.) 
dialektord; provinsialisme. Om Dialecter 
eller Mundarter og Samling af danske 
lj2in.åskdihsoTå.MolbT(bogtitel.l811). Om Sam- 
linger af danske Landskabsord. Foersom. 
(bogtitel. 1820). NMPet. Br. 86. MO. 1. v, 
-ordbog;, en. [2] (nu næppe br.) dialekt- 
ordbog. MO. -stikker, en. (fagl.) kobber- 



stikker, der stikker landskaber. SaVXI V.240. 
-stykke, et. (nu 1. br.) maleri, kobberstik 
olgn., forestillende et landskab. VSO. -teg- 
ning;, en. (nu 1. br.) 1) den kunst at tegne 
landskaber. VSO. MO. 2) tegning, forestil- 
lende et landskab. Hauch.Vl.45. VSO. MO. 

liand- skade, en. se Landeskade. 
-skam, en. se u. Landeskade. 

JLands-kasse, en. se Landkasse. 



10 I^and-skat, en. [4] (nu næppe br. 
Lande-, se ndf.) (ænyd. d. s., oldn. landskattr; 
foræld.; jf. -styr) skat, der er paalagt hele 
landet; ogs. d. s. s. Landehjælp, (paa herre- 
dagene) blev handlet om nyt Konge-vall, 
om krig og fred, og almindelige Lande- 
skatte. Holb.DNB.64. Oppebørsels-Mand 
for Landskatten. CPJSo^Ae.JiV^. 70. Sal.'' 
XV. 339. il efter 1818 betegnelse for den ydelse, 
der traadte i stedet for forsk, ældre og yngre 

20 hartkorn saf gift er; efter 1840 og indtil 1904 
navn paa den skat, der hvilede paa det ny 
hartkorn (mods. Gammelskatj. Forordn.^^U 
1818.§2. LovNr.l03^^U1903.§l. 

lands -kendt, part. adj. (sj. lande-. 
Dannebrog. ^^ I hl899.1.sp.4). kendt over hele 
landet (ell. en landsdel); landkyndig (3). Hvad 
vi her meddeler . . er nu landskendt for 
Ål\e.Poiyiil892.1.sp.5. Baud.GK.346. ide 
mellemliggende Aar var den Tønderske 

30 Industri bleven landskendt og anerkendt 
for sin Betydning. Æ^nipL 7. 

Jjand-skik, en. se Landsskik. -skild- 
padde, en. [5.i] (zool.) især i ftt, dels om 
gruppe skildpadder af slægten Testudo, dels 
om familien Testudinæ (jf.-^&ååe). Pflug. 
DP.495. Cuvier.Dyrhist.1.315. Brehm.DL.* 
112.28. jf.: Tripolis og Carthagos Af- 
læggere føre nu et Landskælpaddeliv. 
Blich.MT.66. 

liands-kirke, Qn.(kirk.) kirkeligt sam- 
fund, omfattende et enkelt land. medens de 
romanske Folk saa nogenlunde bevarede 
Romerkirken, skilte de gotogermanske sig 
herfra og oprettede calvinske og luther- 
ske Landskirker. TroelsL.XlII.134. Gigas. 
(StSprO.Nr.125.58). -knægt, en. {ænyd. 
d. s.; fra ty. landsknecht, vistnok egl.: soldat 
fra de kejserlige (tyske) lande; jf. Lanse- 
knægt) 1) (nu især hist, foræld.) til fods 

i o tjenende, menig, hvervet soldat; infanterist; 
fodsoldat; især (og egl. kun) om de tyske 
hvervede soldater i 15-16. aarh., der dels 
kæmpede for deres eget land, dels lod sig 
leje af fremmede fyrster, og som var kendt 
for deres tapperhed og frie, tøjlesløst liv. 
Holb.DH.1.785. Saaledes veed man end- 
nu, hvad Høvidsmand, Landsknegt ete. 
er, men siden Capitain, Soldat etc. ere 
meer i Brug, vilde det foraarsage Latter, 

60 om jeg sagde: Jeg saae tvende Lands- 
Knegte, som ginge bag efter en Høvids- 
mand over Hundrede. FrHorn.PM.113. Mil 
TeknO. Det bliver ingen Kamp efter Krigs- 
kunstens Regler . . for vor gode Ven vil 
helst fægte vildt som en tysk Landsknægt 
fra Wallensteins Tider. Schand. IF. 165, 



40 



315 



landsknægt elifi: 



liandsniand 



316 



Landsknægtens Vise. Drachm.D.81. Aakj. 
HÆ.125. II hertil: Landsknægt(8)-lanse (me- 
get svær, 7-8 m. lang stødlanse, brugt af 
landsknægte. SaVXVAS4), -regiment, -vise 
(Bang.BH.23) ofl. 2) (ty. landsknecht, fr. 
lansquenet; nu 1. br.) ^ navn paa et kort- 
spil (hasardspil), der skal have været i brug 
bl. landsknægte. Moth.LSS. Klokken var 
imidlertid bleven henved Ni, og man fore- 
slog en Landsknægt. Goldschm. VII.268. i 
Vagtstuen fandt (han) sine Kammerater 
besKæftigede med at spille Landsknægt. 
Etlar.GH.I.231. de vandt altid i Lands- 
knægt og SkæTvmBé[.Rørd.SF.31. -knæg- 
teliff, adj. ijf. ty. landsknechtisch ; sj.) 
adj. Ul Landsknægt 1. DagNyh.^yil925.9. 
sp.5. Stykket (o: et skuespil fra verdens- 
krigen) kunde i Virkeligheden lige saa 
godt foregaa i Trediveaarskrigen, Per- 
sonerne er Landsknægte, og Indholdet i 
høj Grad la.nåsknsdgteligt. PLevin.(Tilsk. 
1929.11.374). 

£< and-skriver, en. 1) [3] (hist., for- 
æld.) embedsmand i Holsten, Ditmarsken ofl. 
provinser, hvis stilling omtr. svarede til en 
landsdommers (1). Moth.L29. (BGNiebuhrs 
fader) blev Landskriver i Dithmarsken. 
JohsSteenstr.BD.99. 2) [4] f d. s. s. -beskri- 
ver. Moth.L29. -sky, en. [5.i] (meteorol., sj.) 
sky, der danner sig over land. Weilbach.( Ge- 
ogrTidsskr. V. (1881).52.sp.2.54.sp.l). Knud 
Basm.MR.76. -skyld, en. [1] (ænyd., oldn. 
d.s.; nu kun om no., færøske, isl. forhold) 
afgift (til ejeren) af lejet jord, fæstegods 
olgn.; landgilde; tidligere ogs. om en offent- 
lig skat af jord (jf. Jordskyldj. Holb.Kh. 
351. Slange.ChrlV.51. Land skyld en paa 
det beneficerede Gods . . paa Island. Kane 
Prom.^^/il785. (han blev) Jarl over Sogn, 
for at . . indkræve Landskyld paa Kon- 
gens Vegne. Grundtv.Snorre.1.64. Det var 
en gammel Skik paa Chateau vieux, at 
don Dag Landskylden betaltes . . bevær- 
tedes Godsets Bønder paa Slottet. ^Zic/i. 
(1920). XV. 173. NMPet.Afh.III.291. al 
Landskyld og Tiende, der paa Færøerne 
erlægges til Statskassen . . skulle herefter 
betales med Penge. Lov^/b1868.§6. -slag;« 
et. 1) [5.1] (1. br.) slag, der udkæmpes til 
lands (mods. Søslag^. Schack.24. 2) [5.2] 
(dial.) bølgeslaget mod kysten; brænding. 
Helt ude i Landslaget staar en Flok Red- 
ningsmænd. Vendsyssel Tidende. 'Vi 1914. 2. 
sp.7. -slagter, en. en paa landet boende 
ell. omrejsende slagter. Drachm.VT.315. 

Liands-leje, en. [1] ("Lande-. Slange. 
ChrIV.238). {oldn. landsleiga; nu næppe 
br.) lejeafgift af jord; jordkje. Slang e.Chr 
IV. 237. VSO. 

li and-slid, et. [7.i] (landbr.) d. s. s. 
-side 3. Sal.XIV.424. SjællBond.104. -slot, 
et. (sj.) lystslot, der er beliggende paa lan- 
det. Gylb.(1849).IX.140. 

liands-lOT, en. ('Land(e)-. Feilb.). {glda. 
landslogh, -lagh, oldn. landslpg; nu især 
hist. m. h. t. ældre no. og sv. forhold) almin- 



delig, for en landsdel ell. (især) et helt land 
gældende lov. lide og undgielde Dom ef- 
ter Landsloven. £>7y.5— iO— .3. (kineserne) 
have faa eller ingen ordentlig Lands-Lov. 
Pflug.DP.500. mod Landslovene kan man 
være ulydig, efter Naturlovene maa Alt 
nødvendigt rette sig. 0rst.IX.48. NMøll. 
VLitt.II.346. II i forb. landslov og ret, 
se lands lov og ret u. Land 4.3. || talem. 

io(jf. u. Lænderet ): „skal", det er hovbud; 
„vil", det er landelov. i^ci7&. -maal, et. 
1) [3] (især hos sprogrensere) dialekt; folkt' 
maal (jf. Landskabs-maal, Lands-mund- 
art^. Sondringen mellem de forskjellige 
græske Landsmaal. Cantu.1.436. i Vendin- 
ger fra Folkemøderne talte han i sit bløde, 
syngende, fynske LsLnåsmsLal. Skjoldb.KB. 
190. Det jyske Landsmaal skydes langt 
stærkere frem (o : i Bøstferieme) end i no- 

^ gen tidligere Novelle. BBrix.B.143. 2) [4] 
(sj.) fædrelandets sprog; modersmaal. *I)e 
(o: de faldne soldater) ligger og lytter | I 
Jorden dernede . . | Lytter, om paa Lands- 
maal en Læbe vil bede: | Sønderjyske 
Piger, I forglemme dem e]. Drachm.DG. 
129. 3) [4] i best. anv., om det af Ivar Aasen 
(til afløsning af det paa dansk grundlag 
hvilende norske rigssprog) ud fra bygdemaa- 
lene (især de vestlandske) dannede sprog. 

30 Schand.0. 11.163. Brandes.XI.225. V Dahle- 
rup. Det da.SprogsBistorie.(l 921).90.92. 

fiands-mand, en. ['lansjman' (Bøysg. 
AG.62), især kbh. 'lan's-] {æda. lanzman, 
landbo, oWn. Iandsma5r i bet. ly ty. lanås- 
mann; y/". Landmand) 1) indbygger i et land; 
individ tilhørende en vis nation; kun i spør- 
gende sætn. som hvad landsmand er 
han, fra hvilket land, af hvilken nationali- 
tet er han? *Flamlænder? hvad mon det 

40 er for en Landsmand? Oehl.C.215. det var 
mig let . . af hans Udtale at slutte mig 
til, hvilken Landsmand han v&T.Winth. 
IX.206. hvad Landsmand er De egentlig? 
Det forekommer mig, at De ikke er ind- 
født Tysker. Drachm.DG.37. Feilb. overf. 
(dagl.) om ting: gisse sig til , hvad det 
(o: et fartøj) kunae være for en Lands- 
mand. J5«rI,m&.Sf.57. 2) især efter poss. pron. : 
person fra samme land ell. (nu kun spøg. ell. 

50 dial.) fra samme landsdel som en anden 
(andre) (jf. Landmand 1, Lands-barn 2, 
-folk 2). Judas erfarede den Grusomhed, 
som var begaaet imod hans Landsmænd. 
2Makk.l2.5. Bolb.Jean.I.l. vore norske 
LsLnåsmænå. Eahb. Stiil. 39. vor berømte 
Landsmand ZoégSL.Ørst.VlI.90. min ge- 
niale, halve Landsmand, Normanden Dahl. 
BCAnd.XII.69. Der er .. en stærk „Lands- 
mandsfølelse" imellem Bønderne . . Da Ud- 

60 skrivningen blandede andre Landsmænd 
ind imellem (bondesoldaterne), fik derfor 
disse Folks særegne . . Kammeratskabs- 
følelse et Knæk. Rist.FT.157. \\ (1. br.) om 
ting fra samme land som en person. Nogle 
af de tropiske Nælder er dog langt gru- 
sommere end vore beskedne Landsmænd. 



317 



Liandsmandinde 



Ijandsort 



818 



NaturensV. 1915. 337. 3) (videre anv. afbet.2; 
nu kun arkais.) brugt som tiltale til person, 
man ikke kender. Moth.L33. God Dag Lands- 
mand I er du fra denne Bye, eller er denne 
Bye fra dig? Holb.Ul.V.2. %Min Kone 
sover," sagde han . . I „Giør derfor, Lands- 
mand! ingen hsirm^ Bagge8.1.173. Oehl.A. 
353. *Hei Landsmand 1 sid op nul hvis 
Du vil meå.Blich.(1920).XXL186. Liands- 
mand-inde, en. flt.-r e^/. landsmænd- 
inder (Bagges.II.269. TBruun.II.266. Blich. 
(1920).VIII.74.XII.104.XXV.70. Heib. 
Foet.L452. Bergs.S.264). (,;7.<2/.Iandsmånn- 
in; nu især spøg., 1. br.) kvindelig landsmand 
<2). LTid. 1748. 826. Bagges. DV. XI. 181. 
Grundtv.B.II.569. Goldschm.IV.346. det 
var jo ikke Meningen at ødelægge mine 
kære Landsmandinders Rygte. FrPoulsen. 
VV.161. landsmandlig, adj. (Jf. ty. 
landsmånnisch; sj.) adj. til Landsmand 2. 
i samme Forhold som de akademiske In- 
stituter ved dette Meddelelsesmiddel (o: la- 
fin) rykkedes hverandre nærmere, og de- 
res Fædre og Fostersønner ligesom dan- 
nede et stort landsmandligt Broderskab, 
fjernede de sig fra Folkene. HNClauss. 
Univ. 9. L<andsmand-skab , et. (ogs. 
-mands-. EPont.Men.II.75. Ew.(Oeneal.og 
biogr.Archiv. (1840-49). 248). Krøyer.Er.5). 
(f !/. landsmannschaft) 1) (sj.) <iZ Landsmand 
1 : nationalitet. *den Myndling dér, som fra 
ham var | skilt himmelvidt i Landsmand- 
skab og Frændskab. Drachm. DJ. II. 1 74. 
2) til Landsmand 2. 2.1) det at være lands- 
ynænd, være fra samme land; ogs.: fælles- 
følelse, venskab ml. landsmænd, min gode 
Hr. Landsmand Hr. Linde . . var af den 
Godhed at dele Stue med mig . . ligesom 
vi til denne Dag . . hafve holdt Lands- 
mandskab og Menage tilsammen. Klevenf. 
BJ.49. Forfatteren er en Tydsker . . men 
opsiger Tydsken sit Landsmandskab.iTifi. 
1747.89. *0 Landsmandsskab, slyng med 
velgjørende Haand | Om Norden ubrøde- 
lig Kjærligheds BsLSLiid.MCBruun.PF.I. 
239. Heib.Poet.V'II.215. Romantiken . . 
bandt (polakkerne) sammen i en sværme- 
risk Følelse af Landsmandskab. -Sranries. 
X.198. II ofteiforb. for landsmandska- 
b(et)s skyld. Suhm.Hist.1.563. Blich.III. 
652. Ing.P0.I.158. 2.2) (foræld, ell. om udenl. 
forhold) samling personer fra samme land 
(ell. landsdel); kreds af landsmænd; især om 
sammenslutning, forening af studenter (i ty. 
ell. SV. universitetsbyer) fra samme landsdel. 
JSneed.IV.25. Den 27de var jeg inviteret 
til Middag hos Gesandten, Dreyer. Der 
var stort Selskab. De allerfleste af Lands- 
mandskabet vare ssLm\ede.Ørst.Br.I.128. 
Nordmændene i Kjøbenhavn (søgte ikke) 
i det politiske Liv . . at træde isoleerte 
op, som et særskilt Landsmandskab. Hr2r. 
( UgentligeBlade. 1858/59. 657). Goldschm. 
III. 160. landsmandskabelig, adj. 
(efter ty. landsmannschaftlich; sj.) adj. til 
Landsmandskab 2.2. Sal.^XV.383. 



liands-mede, en. ("Lande-. Holb.Berg. 
86). (nu sj.) mode, der er alm. i et land. 
hvis Kiødet vilde adlyde Aanden (o: hvis 
jeg ikke var saa svagelig), conf ormerede 
jeg mig til alle almindelige sømmelige 
Skikke og Lands -Moder. Holb.Ep.V. 111. 
-moder, en. (fy. land(e)smutter; nu kun 
arkais.; jf. -fader) om et lands fyrstinde, 
dronning. VSO. Bengerdvisens Stemning 

10 overfor en ildeset Landsmoder. HBrix. 
YGD.57. hertil (sj.): -moderlig, adj. 
Gudinden Dana (har) saa tungt det end 
faldt hendes landsmoderlige Hierte . . 
nedsat en egen Ret, for hvilken alle . . Ud- 
lændinge skulle stmes.Rahb.Til8k.1794.257. 
-mundart, en. (nu næppe br.) dialekt; 
mundart (jf.L2inds(ksihs)msLSil).vAph.( 1759). 
VSO. -made, et. møde for repræsentanter 
for (lokalforeningerne i) et helt land. et 

20 nyt Program , der skulde vedtages paa 
det forestaaende Landsmøde, og som Par- 
tiets Valgkandidater . . maatte tiltræde. 
Pont.DR.U.134. -ment, en. (Land-. KSelsk 
Skr.XI.290). (nu næppe br.) den i et land 
gangbare mønt. vAph.(1764). VSO. MO. 

IJand-sneg^l, en. [5.i] (zool.) om snegle, 
der lever paa landjorden (mods. Ferskvands-, 
Havsnegl^; ogs. undertiden spee. om en af 
lungesneglenes to hovedgrupper, Stylommato- 

30 phora (Lutken.Dyr.552) (jf. Jordsneglj. 
Funke.(1801).1.515. Krøyer. Er. 247. Danm 
Fauna.X.204. -snekke, en. [5.i] (nu 
næppe br.) havesnegl, Helix. Cuvier.Dyrhist. 
11.27. -sog^n, et. (ænyd. landssogn; især 
emb.) dels: et paa landet liggende sogn; dels: 
et til en købstad hørende landdistrikt, der 
udgør en selvstændig sognekommune. Gold- 
schm.IV.280. Bønderfolk fra Kjøbstadens 
Landsogn. Schand.AE.208. Lov^^hl863.§18. 

40 Trap. "^111.5 9. -soldat, en. \) egl. om de 
i landet selv udskrevne soldater i modsætn. 
til fremmede, hvervede; især (foræld.) om de 
i Danmark indtil 1849 (indførelsen af alm. 
værnepligt) alene blandt landboerne udskrevne 
militssoldater (jf. -karlj; ogs. (nu især spøg.) 
i al alm. om dansk soldat (infanterist). Moth. 
L29. MR.1705.127. de Nationales eller 
Landsoldaternes Børn. Stampe.I.281. *Den 
danske Landsoldat er god og stærk, | Med 

50 Munterhed han brugte Bajonetten. Oehl. 
L.II.283. *derfor vil jeg slaaes som tap- 
per LRndso\da.t. PFaber.VV. 2 (jf. Arlaud. 
216). Bissens store Malmfigur af Land- 
soldaten. JLange.I.60. || m. henblik paa det 
forhold, at landsoldaterne flere dage om ugen 
havde tilladelse til at tage arbejde, fx. som 
flyttemænd. Fire Landsoldater bære Flytte- 

fods ud og lægge det paa Børen. Hrz. 
11.3. Landsoldaten gik med Kofferten 
60 paa Ryggen, Sanne løb med Æsken foran. 
HCAnd.IV.212. Davids.KK.28. 2) [6.i] (nu 
næppe br.) soldat, der tjener til lands (jf. 
-kriger j. Der vare 7000 Landsoldatre af 
Tørker og af Mamelukker indskibede paa 
same (flaade). Reiser.L177. VSO. 
t liands-ort, en. (ænyd. d. s.; fra ty. 



319 



liandsot 



landntig^e 



320 



land(s)ort) landstrækning; egn. Slange.Chr 
IV.57. EPont.Atla8.IA01. 

liand-sot, en. [4] f Lande-. Gertz.Thu- 
lcydid.IIl.26). (jf. -farsot, -(far)sygdom, 
-(far)syge; nu sj.) 1) sygdom, der er al- 
mindelig i ell. ejendommelig for et land; 
endemisk sygdom. Moth.L29. VSO. MO. 2) 
epidemi. Disse og mange flere uundgaae- 
lige skadende Aarsager kunne desto let- 
tere give Anledning til Landsot og Al- 
meen-Ødelæggelse. Callisen.BK.lIAS. Ef- 
ter Landsoten 1853. Ing.BSE.IX.156. Gertz. 
Thukydid.lll.26. 

liands-overret, en. (alm.udtalt: [lans- 
^muQir) iTVtd]) (jf. -ret 2; foræld.) om (hver 
af) de 4 overretter (i Kbh., Viborg, Christians- 
sted paa St. Croix, Reykjavik), der tidligere 
fandtes i den danske stat, og hvoraf de sidste 
ophævedes 1919 og 1920. Forordn.^^/il805.§4. 
Bagger. 1.95. LovNr.26ryiol910. -over- 
skatteraad, et. i hest. f. (alm. udtalt 
[lan(')s(nu8r'sgad8|rå-98<]^ navn paa denl912 
oprettede højeste appelmyndighed i skattelig- 
ningssager. LovNr.l4é^U1912.§19. 

Liand-spids, en. [5.2] (nu næppe hr.) 
næs, pynt (jf. -odde, -pynt^. adskillige 
Landspidse, een efter anden, komme 
iTem.Reiser.I.270. VSO. MilTeknO. MO. 
t -sprog, et. 1) [3] dialekt; folkemaal (jf. 
Land(skab)smaal, Landsmundart^. FJuel. 
GB.a4f. Høysg.AG.104. Leth.(1800). 2) [4] 
nationalt sprog; modersmaal. VSO. 

liands-raad, et. (jf. II. Landraad^ et 
i hver af Grønlands landsdele af den grøn- 
landske befolkning valgt raad. LovNr.134 
^^/* 1925. §■15. -regent, en. (nu sj.) re- 
gent over et (helt) land (jf. -styrer 2). VSO. 
CP -regering, en. det at regere et land, 
ell. de personer, der regerer et land (jf. -styre). 
vAph.(l?59). mere var det (o: skatter olgn.) 
paalagt af hine mangfoldige underord- 
nede Smaaetyranner, end af den høie- 
ste Lands-Regiering selv. Birckner.Tr. 120. 
Schand.TJD.219. -ret, en. {glda. lan(z)- 
ræt (SkLov.(Schlyter).238), oldn. landsréttr) 
1) (nu næppe br.) den i et land gældende 
ret; lands lov og ret (jf. Landeret^. Moth. 
L33. Slange.ChrIV.854. VSO. 2) domstol, 
ret, for et land ell. en landsdel. 2.1) paa Is- 
land: politisk domstol, der dømmer i de sager, 
som altinget anlægger mod ministrene. Lov 
(Till.)Nr.3PViol965.§l. 2.2) om hver af de 
tre retter ('østre, vestre, søndre landsret for 
henholdsvis østifterne, Nørre- og Sønderjyl- 
land), der (efter 1916) er første instans i 
større sager, anden instans i mindre, ved 
underretterne paadømte sager. LovNr.90^^/* 
1916. §1. II hertil Landsrets-dom, -formand 
(1. br.; retspræsident, retsformand i en lands- 
ret. LovL.VIII.376), -kreds (LovNr.90^y4, 
1916. §11), -sag (smst.§6), -sagfører (sag- 
fører, der er berettiget til cd procedere 
for landsretten. smst.§t21. ORung.Stjaalne 
Masker.(1923).ll), -tingsted (LovNr.gO^'U 
1916. §68) ofl. -saat, en. se Landsaat. 
-sammenslutning, en. (jf. -forening;. 



Lands-Sammenslutninger (af fagforenin- 
gerne) skabte med ét Slag en Hær af de 
mange Behnger. AndNx.FE.III.212. Berl 
Tid.^U1930.M.9.sp.5. -skadelig, adj. (jf. 
-farlig og Landeskade; især avis-spr.) ska- 
delig for landet, den nuværende ufuldstæn- 
dige Befæstning er landsskadelig. Vort 
Land.^'Vil 908.1 .8p.8. Nordsjælland.'"'' hl 909. 
l.sp.2. -skik, en. ("Land-. Olufs.NyOec. 
ipLU58. Lande-. Moth.LSl. VSO.). (nu sj.) 
skik og brug i et land; lands(ens) skik og 
brug (se u. Land 4.8; J/". -brug;. Moth.L33. 
LTid.1742.191. KongKnud (vilde) omådLvme 
Lov og Landsskik i Danmark. Molb.DH. 
IL82. VSO. -skytte, en. ii den skytte, 
der i løbet af et aar har opnaaet det bedste 
resultat ved fodfolkets skydninger. DagNyh. 
^V4l922.8.sp.6. -styre, et. (sj. Lande-. 
RKall. Krigskunst. L (1912). 34. sj. Land-. 
7a D&H.) (især polit., avis-spr.) regering af et 
land; landsregering. Slagelseposten. ^^/il8 98. 
l.sp.4. Statsrevisoren talte om Vilkaaret 
for frisindet lj2iTiåsstyie.Kbh.'"^l\1907 .4.sp.6. 
Rovedst.^hl913.3.8p.l. -styrer, en. (ogs. 
Land-, se bet. 2). 1) [3] (hist.) folkevalgt 
medlem af det 48-mands raad, der i middel- 
alderen styrede Ditmarsken. Blich.(1920). 
XV. 57. 64. 2) [4] (nu næppe br.) d. s. s. -re- 
gent. Land-: Rothe. Nordens Staetsforfat- 
30 ning.IL(1782).12L 

iiand-stad, en. 1) [3] (hist.) om by i 
Tyskland, der hørte under landsherren (og 
ikke under kejseren og de alm. rigsmyndig- 
heder; mods. Rigsstad;. GBang.EK.1.274. 
SaUXI.677. 2) [6.i] (1. br.) by, der ligger 
inde i landet (mods. Søstad; jf. -sted \). 
Moth.L29. Trap.^n.275. Aakirkeby . . er 
Øens eneste La.nåstaå. Ny kristelig Samler. 
1X.(1863).239. 3) [6] f provinsby (mods. 
40 Hoved-, Storstad;. Pflug.DP.442. Franke- 
nau.Sundhedspleie.( 1801). 132. FiSO. f-stat, 
en. [5.1] d. s. s. -etat. (Kalk.V.646). Pflug. 
DP.172. Holb.Eh.L314. ChrFlensb.DM.il. 
172. -station, en. jærnbanestation paa 
landet (ved landsby). Rich.II.374. JVJens. 
EE.155. -sted, et ell. (nu kun dial.) en. 
1) [5.1] t d. s. 8. -stad 2. (Viborg) mangler 
Seylads og er en Landsted. ChrErichsøn. 
Viborg By esBeskrivelse. (udg. 1727). 17. Cit. 
50 1763.(AarbVends.l926.317). 2) [6] (dial.) 
mindre landejendom. Feilb. 3) [6] større 
(herskabelig) ejendom ell. villa paa landet, 
der tjener til sommer-, feriebolig for en køb- 
stadbeboer. FrSneed.1.549. Goldschm.VIIL 
66. Han har Landsted paa Strandvejen. 
Schand.BS.294. -sten, en. 1) [5.i] (fagl.) 
kampesten, der findes paa landjorden (mods. 
Søsten;. Suenson.B.III.309. 2) [2] {efter ty. 
landstein) f klump af jæmmalm (myre- 
de malm), der findes paa ell. lige under jord- 
overfladen. VSO. -stige, V. [-|Sdi-'qa] stige 
i land (se u. Land 5.2;. Slange.Chr IV. 1310. 
Rahb.Tord.49. han lod . . da han var land- 
stegen ved Mælaren, sine Skibe brænde. 
Molb.DH. L.S14. To tusind Aar gik hen, 
før atter en Kunstner landsteg paa Øens 



821 



liandsttiiig 



JLandstryger 



322 



Kyst. KMads.B.22. || nu næsten kun som 
vbs. Landstigning ("j/. Ilandstigning u. 
i[a.nd-). Wand.Mindesm.il. 7 5. en poetisk 
Idé, han undfangede kort efter sin Land- 
stigning paa asiatisk Grund. Brandes.IX. 
343. Scheller.MarO. 

L<an<l8-ting;, et. flt. d. s. ell. f -e (Gram. 
(KSelskSkr.IV.16)). (æda. landsthing) 1) 
(hist.) i Danmark (indtil 1805, j^aa Born- 
holm dog indtil 1813) og i Sverrig (i mid- 
delalderen): ting for en landsdel (overordnet 
herreds-, by- og birketingene); i Danmark 
spec. om de tre hovedting (i Lund, Bingsted, 
Viborg); opr. om institutioner med politisk 
myndighed, senere (og fra ca. 1500 kun) om 
overordnede domstole (appelinstanser) for 
landsdelene, der (til dels) blev afløst af lands- 
overretterne. Alle Landsting skulle holdis 
om Onsdsigen. DL.l— 3— 6. hun havde en 
Sag for Landstinget. Holb.Stu.I.l. Sagen 
var vunden paa min Moders Siide ved 
Hiemtinget (o: Svendborg byting) og var 
stefnet til Landstinget (o: Fyns landsting). 
Æreboe.l8. Viborg lidindstmg. Høy sg. S. 171. 
Forordn.^^lil805.§l. paa „Snabelsbøy", 
hvor Landsthinget holdtes i gamle Dage. 
Blich.(18é6).VI.219. FJJørg.B.16. 2) siden 
1849: navn paa den ene af den danske 
rigsdags to afdelinger (ting) (svarende til 
andre landes overhus, første kammer; Jf. 
Folketing 2). Grundl.(1849).§34. liands- 
tings-, i ssgr. 1. (hist.) til Landsting 1 
(hvor intet andet angives ndf., foreligger 
denne bet.). 2. ^polit.) til Landsting 2; fx. 
(foruden de ndf. anførte): Landstings-bud, 
-formand, -kreds, -møde, -sal, -sekretær, 
-vælger, -akt, en. dokument (domsakt), 
affattet ell. bekræftet af et landsting. VSO. 
-boff, en. bog, protokol, der førtes ved lands- 
tingene (jf. -protokol;. DL.5—2—65. VSO. 
•dag^, en. dag (som oftest hver anden ons- 
dag), hvor der kunde holdes landsting. Sal.^ 
XV. 387. -dom, en. (Kalk.II. 7 46). Eolb. 
Paars.282. Stampe.1.379. -domhns(, et. 
lokale (domhus), hvor landsting kunde holdes 
(jf. -hus samt SaVXV.387). Stampe.1.378. 
-efterretning:, en. især i flt.: trykte med- 
delelser om forhandlinger m. m. ved lands- 
tingene. Baden JurO. VSO. jf.: Siællands- 
fars Landstings Efterretninger, (bogtitel. 
1791-96). -hold, et. det, at der holdes lands- 
ting; ogs. om stedet, hvor landstinget holdtes. 
vAph.(1764). VSO. -hns, et. 07. -domhus, 
-hold). Nørreg.Privatr.V. 169. -nører, en. 
(glda. -hører(e) ; jf. Hører 1 slutn.) en til 
visse landsting knyttet (mere underordnet) 
funktionær, hvis hovedvirksomhed i 18. aarh. 
bestod i underskrivelse og bekræftelse af doms- 
akter m. m., men som ogs. kunde fungere som 
landsdommer og landsting sskr iver. Anordn. 
'yil739.§4. PAHeib.Sk.IIL227. PJJørg.R. 
40. -mand, en. (mandligt) medlem af 
landstinget (2). Grundl.(1866).§37. de kon- 

fevalgte Landstingsmænd. Goos.JJ2.i67^J/*. 
ongevalgt;. -medlem, et. [2] O/.-mand 
samt Folketingsmedlem^. LovNr.l42^VB 



1915.§49. Kaper.^ -protokol, en. (jf. 

-bog;. Nørreg.Privatr.V. 168. -ret, en. 
{ænyd. d. 8. (SkLov.(Schlyter).238)) 1) lands- 
tinget som domstol. Moth.L33. Holb.MpS. 
283. LTid.1739.518. VSO. 2) ret for visse 
købstæder til ved appel fra en købstads dom- 
stol at overspringe landstinget og indstævne 
direkte til reitertinget ell. højesteret (jf. -ret- 
tighed;. DL.5—14—32. Nørreg.P'rivatr.I. 

10 301. Sal.^XV.386. -rettighed, en. d.s.s. 
-ret 2. Moth.L33. Stampe. 1.81. -rider. 
en. (ænyd. d. s.) person, der fra et sogn (ell. 
herred) udsendtes til et landsting for at over- 
være forhandlingerne og siden aflægge beret- 
ning for sognemændene; tingrider. Baden. 
JurO. Sal.^XV.387. -skriver, en. (æwt/d., 
glda. -skriver(e)) person, der udførte rets- 
skriverforretningerne ved et landsting. Moth. 
L34. Anordn.^Vil739. Nørreg.Privatr.V. 168. 

20 SaUXV.388. -valg, et. valg af medlemmer 
til landstinget (2). Lov^"^ hl867 .§47 . Munch. 
S.H1908).34. 

t liand-stodder, en. [4] tigger, der 
drager omkring i landet. Moth.L29. VSO. 
-storm, en. [3-4] {efter ty. landsturm) ^ 
egl. : det at alle et lands (en landsdels) beboere 
kaldes til vaaben til forsvar for landet (lands- 
delen); nu især (konkr.): det sidste opbud 
af vaabendygtigt mandskab, der kaldes til 

30 vaaben i krigstilfælde (i alm. bestaaende af 
de ældste aargange af vaabendygtige). Paa 
Hr. Bugges Bud foer der strax en Snees 
Svende forud, for at kalde Folket til Land- 
storm mellem Viborg og det Slesvigske. 
Ing.P0.II.84. Landstormen var opbudt, 
og Omegnen vrimlede af Krigere. ^awcÆ. 
V 11.164. *den Gambetta, som sin Land- 
storm rejste. Drachm.DS.22. Fjenden var 
i Landet I . . Alle Mand udi Baade Linie 

40 og Reserve I En rigtig Landstorm. /S/covrø?/. 
Fort.77. LovNr.342ysl922.§54. -streg, 
en, et. se -strøg, -strimmel, en. [5.i] 
(især geogr.) lang, smal landstrækning. Hiin 
smalle Landstrimmel, som den danske 
Halvøe skyder op i 'Nordsøen.Blich.(1920). 
X1X.181. Ing.EM.III.14. Trap.UI.727. f 
-stripper, en. [4] d. s. s. -stryger. (Kalk. 
11.743). VSO. MO. t -stripperi, et. 
[4] d. s. s. -strygeri. Forordn.'^y6l777. hf 

50 -stryg, et. [4] d. s. s. -strygeri. *Lyst til 
Lande -stryg og Bissen. Cit.beg.afl8.aarh. 
(NkS4''821.107). IL -stryg, ét. se Land- 
strøg, -stryge, v. [4] {-^sdry-^'d] vbs. (sj.) 
-ning (VSO.), jf. -stryg(eri). {efter ty. land- 
streichen; nu 1. br.) strejfe (stryge) om i 
landet; vagabondere; kun i præs. part. (brugt 
som adj.) og som vbs. en Landstrygendfe 
Qvaksalver. Cit.l711.(Frank.SM.1805.140). 
De talrige Stime af landstrygende Bet- 

60\ere.PNSkovgaard.B.196. -stryger, en. 
[4] [-|Sdry-'(q)8r] {ænyd. d. s.; efter ty. land- 
streicher) (arbejdsløs) person, der strejfer 
omkring i landet (uden midler til sit under- 
hold); vagabond. Ere I Fremmede, hvor- 
for blir I da icke hiemme? Vi har Land- 
strygere her nock ti\iorn.Holb. VI. V.2. (jeg) 



XII. Rentrjkt "/s IW« 



21 



£tand8try liberi 



landsætte 



824 



havde været Student, Land-Stryger, Krigs- 
mand. Ew.(1914).IV.278. HCAnd.VIL156. 
•din Armod (skal) komme som en Land- 
stryger (Chr.VI: en vandrings-mand J. Ords. 
€.11. Goos 11.91. spec. (foræld.) om omrej- 
sende kvaksalver, land farer: WeishachsCuur. 
(overs. 17 55). 842. || billedl. giøre dine Øjne 
til Landstryger igiennem andres Huuse. 
JIørnMoral.1.47. Lykken, hun er dog en 
Landstryger, hvormeget man reiser, kan lo 
man endda ikke faae hende faLtLuxd.FS.52. 
II hertil : Landstryger-levned, -liv ofl. -stry- 
£^eri, et. [4] det at leve som landstryger. 
ved paa Reisen at gjøre sig skyldige i . . 
Landstrygerie (vil de) blive anseete . . 
med Fængsel eller Tugthuusstraf.MB.i8i7'. 
97. Drachm.KW.33. -strygerinde (Pol 
FhysMag.VIII.685) ell. -strygerske, en. 
[4] (nu l.hr.) kvindelig landstryger. Kom 



der rammer et (helt) land. en Række af 
Blodbad ogLandsulykker, hvorved Hoved- 

gersonerne . . kun tænkte paa deres egen 
mule Person. Grundtv.MM.291. MMøLler. 
Jagten efter Lykke. ( 1910 ).2 7. 

Jjand-svale, en. [5.i] \ forstuesvale, 
Hirundo rustica. BMøll.DyLdi.64. Spårck. 
ND.222. 

lian ds- vej, en. se Landevej. 

Ijand-svin, et. (landhr.) svin af land- 
race; svin, der opdrættes paa landet. LandhO. 
III.367. -syg, adj. [6.i] {dannet som mod- 
sætn. til søsyg; spøg., 1. br.) utilpas (m. symp- 
tomer som ved søsyge) p. gr. af ophold paa 
landjorden efter sørejse, ved at blive gynget, 
skumplet paa landjorden olgn. Siden jeg ikke 
blev land- eller sandsyg i denne Karreet 
(paa en yderst daarlig, sandet hedevej), troer 
jeg aldrig at kunne blive søsyg. Molb.Reise. 



Grønneg.I.312. Skuesp.I4.68. VSO. DSt. 20 1.64. (albatrosserne) toråærve Dækket ved 



1905.3. -stræk, et. [1-2] (jf. ty. land(es) 

strecke, -strich; sj.) d. s. s. -strækning 1. 

Fleuron.STH.119. -strækning, en. 1) 

[1-2] (større) stykke land, især betragtet m. 
h. t. beliggenhed, naturforhold olgn. (jf. Jord- 
strækning^, den gandske Landstrækning 
fra Embser-Floden indtil Weseren var udi 
fremmede Hænder. S/aw^c.C/irIF.9i 7. Ita- 
lien danner en lang og temmelig smal Land- 



altid at begynde deres Vandring paa tør 
Grund med en vældig Opkastelse af Tran 
o. a. m., ret ligesom om disse Havets frie 
Beboere bleve landsyge ved at befinde 
dem paa det fremmede Element. iS^^iiZe. 
Gal.1.117. -sygdom, en. [4] (nu næppe 
br.) d. s. s. -sot. Lodde.SH.108. -syge, en. 
1) [4] (^Lande-. JSneed.V.187. VSO. MO.) 
(nu næppe br.) d. s. Moth.Conv.L167. VSO. 



strækning. Engelst.Forsv. 27 3. jeg kunde 30 we^^. Cj/". Landeplage j : (overdaadighed) er 
'' ' ' ' ' - ■ -r " ' 1 • kommen . .i Moden, og bleven til en Lan- 

de -Sy ^e. OeconT.II.lO. 2) [5.i] (spøg., 
1. br.) til -syg: søsygelignende fornemmelser 
paa landjorden, -sæde, et. {jf. ty. land- 
sitz; nu 1. br.) landsted ell. herresæde (2) paa 
landet.Reiser.II.529. Drachm.VT.20. KLars. 
GHF.L190. -sætte, v. [6.2] vbs. -ning 
(Slange.ChrIV.1310. MO. BornholmsTidende. 
^^1x2 1928. 3. sp. 3) ell. -else (Blich.(1920). 



kjøbe mig de videste Landstrækninger 
for mit Guld. Hauch.in.l85. NMPet.Afh. 
IU.349. 2) [5.2] (^, 1. br.) kyst( strækning). 
(Kalk.V.646). Harboe.MarO'. -strag, et. 
et -stryg, LTid. 1735.62. f -streg, en, et. 
LTid.1730.255. Aaskow.MH.339). 1) [1-2] 
(nu l.br.) landstrækning (1); egn. LTid.1748. 
425. *tørre lj2LnåstrQg.Bagges.V.251. Nord- 
frisernes Landstrøg. Blich. (1833). VII.67. 



Karmel, et Landstrøg i det sydlige Juda. 40 XVIIL163. S al"" XV. 345). {dannet af sætte 



JTang.Bibelhist. Udvidet Udg.(lL Opll886). 
62. 2) [4] t alfarvej. Moih.L30. -stut- 
mester, en. (foræld.) den øverste leder af 
et (af staten oprettet) landstutteri. Lov^^lzl852. 
§22. -stutteri, et. (foræld.) det at en hel 
egn driver ensartet hesteavl med fælles hingste; 
ogs.: stutteri paa landet. Forordn.^^li2l778. 
Lov""^ 1x1862. §2. LandmB.IL164. -stykke, 
et. 1) [2 ell.b.i] (nu næppe br.) om maleri olgn., 
der forestiller et landskab (mods. Søstykke j. 50 landsættes 
Heib.Pros.ni.312. 2) [7.i] (landbr.) d. s. s. ^ 

-side S.MøllH.IV.613. OrdbS.(sjæll.). -styr, 
en. [4] {ænyd. d. s.; fra mht. lantstiure, ty. 
landsteur; foræld., jf. dog EHHagerup.90) 
d. s. s. -skat. Moth.L30. VSO. Aller. IIL562. 
-styre, et. se Landsstyre, -styrer, en. 
se Landsstyrer, -stænder, pi. [3, 4] {efter 
ty. landstånde ; nu næppe br.) (stænder)re- 
præsentanter for et land, en landsdel; med 



i ell. paa land (se Land 5.2), jf. ilandsætte 
u. iland-) 1) trans. I.1) ^ (nu næppe br.) 
m.h.t.skib: lade løbe paa grund; sætte paa 
grund; landløbe (I.2) med et skib. De land- 
satte Skibet paa sandig Grund. VSO. Har- 
boe.MarO. 1 .2) m. h. t. personer ell. (sjæld- 
nere) ting: bringe, føre i land fra et skib; 
spec. m. h. t. (landgangs)tropper. LTid.1736. 
269. Rundt om saae vi Folk og Varer 
og bringes ombord. HCAnd. 
IX.282. *Helten (der) \ Den Gang han 
landsatte Hæren, | Skibene bag sig paa 
Kysten opbrændte. PalM.V. 372. Scheller. 
MarO. II hertil: Landsætnings-penge (beta- 
ling, som en skibsfører, der har lods ombord, 
yder for hans landsætning (ved en anden 
lods). Forordn.'''' U 183L §4. LovNr. 73 ^Ve 
1879.§41). 2) (^ ell.dial.) intr.: lade skib, 
baad løbe paa land, grund et vist sted; 



lemmer af en landdag; i best. anv. ogs. om 60 sætte baad, skib paa land; ogs. : lægge til land 



hele forsamlingen, landdagen. Slange.ChrlV. 
196. vAph.(1759). VSO. -støde, v. [5.2] 
(nu næppe br.) d. s. s. grundstøde. Skibet 
landstødte nærved Kysten. Cit.l854.(M0.). 
GJ liands-ulykke, en. (nu næppe br. 
Lande-. Holb.JH.1.244. sa.MFbl.l37). ulykke, 



lande, der brasedes op for at jeg kunde 
landsætte, jeg roede ind i Havnen og 
steg iland.CÅr. VIII.(Bornh.Samlinger.X VI. 
(1925).101). Skulde Anker og Kiæde svigte 
et Skib . . og dette saaledes seer sig nød- 
saget til at landsætte, da bør dette skee 



326 



liandsa 



liandvin 



lige ved Nordenden af Byen. Den danske 
Lods.(1860).54. 8mstl55. landsætte med 
baaden. OrdbS.( Skovshoved), f -sa, en. [5.i] 
(^y. landsee) indsø. Vi see Havet, overalt 
prydet med seilende Skibe som Svaner 
paa en hsrndsøe. Tode. ST. 1783. 322. OH 
MynstPharm.il. 317. 

JL<andi»-evri|^lied, en. (nu sj.) øvrig- 
hed ell. regering t et land. LTid. 1746. 486. 
Birckner.Tr.71. VSO. MO. 

liand-taage, en. [6.i] (fagl.) taage, 
der danner sig over land. Andre8.Klitf.l2. 
-tab , et. [5.i] (sml. Landetab ; 1. br.) det 
at et stykke land opsluges, oversvømmes af 
havet (mods. -indvinding). Frem. DN. 80. 
-tagger, en. [2.i] (sj.) person, der tager 
land et sted; landnamsmand. D&H. -tan- 

fje, en. [5.i] smalt stykke land, der for- 
inder to lande ell. en bredere halvø, odde 
olgn. med fastlandet (jf. -tunge 2, Jord- 
tange;. JLange.III.6. SaUX.734. -tje- 
neste, en. [5.1] )ii krigstjeneste til lands; 
tjeneste ved landhæren. VSO. MilTeknO. 
MO. II nu især: marinesoldaters tjeneste i 
land. FrVsKrigsArt.§782. Scheller. MarO. 
-tjæld, et. [5.1] {efter oldn. landtjald; ar- 
kais., sj.) telt, der rejses paa landjorden, han 
havde ladet opslaa Landtield, til at synge 
Messe med megen Høitid. Bahb.NF.II.32. 
-tog, et. [5.1] (nu næppe br.) krigstog 
til lands. (Kalk.V.646). VSO. MilTeknO. 
MO. -told, en. [6] (nu næppe br.) 1) told 
paa varer, der bringes i land fra skib ell. 
føres gennem et land. Schytte.IÉ.II.414. 2) 
som fællesbetegnelse for vej-, bom-, bropenge 
olgn. KiøbmSyst.II.188. -toning:, en. 
[5.2] (jf. -fortoning; J, den maade, hvor- 
paa landet (kysten) viser sig, naar det be- 
tragtes ude fra havet; nu især konkr.: teg- 
ning af kysten, især dens konturer, m. an- 
givelse af fremtrædende punkter, v. hi. af 
hvilken der kan tages landkending. For Land- 
Toningerne, som her ere meget vigtige 
. . har jeg havt megen Vanskelighed, at 
anvende de Tegninger, som Minor haver 
etterladt. IslKyst.S. Bagges.DV.X.70. Har- 
boe.MarO. IdrætsB.1.369. -torpedo, en. 
[5.1] ;i$J metalbeholder, fyldt med dynamit (en 
slags fladdermine), som nedgraves et sted, hvor 
fjenden ventes at ville passere. OpfB.^lV. 
548. -tov, et. [5.2] ^ (nu 1. br.) tov, hvor- 
ved et skib fastgøres til fortøjningspæle olgn. 
i land. Moth.L30. Beiser. 11.7 9. Harboe. 
MarO. -transport, en. [5.i] transport 
over land. VSO. \\ hertil: Landtransport-for- 
sikring. Hage.*786. -tropper, pi. [5.i] ^ 
(nu 1. br.; jf. -hær;. MilTeknO. -træde, 
V. [5.2] (sj.) gaa i land fra et skib; landstige; 
i præs. part.: Mangen Hat lettedes (o: ved 
et skibs ankomst), mangt et venligt Blik 
hilste de Lsinåtræåenåe.Blich.(1920).XII. 
141. -tnng^e, en. [5.i] 1) (især geogr.) 
smalt stykke land, der som en lille halvø 
strækker sig ud i havet, ofte begrænsende en 
bugt ell. lagune (jf. Jordtunge 1). Beiser.I. 
104. Paa Østkysten . . strækker sig et Næs 



ud for Mundingen af en Fjord. Det er 
en stor Landtunge. Blich.IV.411. Steensby. 
Geogr.124. 2) (nu 1. br.) d. s. s. -tange. Lana- 
tungen, hvorved Asien forbindes med 
Afrika. Ørst.VI.169. Landtungen Panama. 
Hrz.IX.89. MO. -tnr, en. tur (især: køre- 
tur) ud paa landet; spec. om embedsmænds, 
lægers, forretningsfolks landrejser. Schand. 
0.1.107. JVJens.EE.ll. TelefB.1929.sp. 

10 3119. -tæs:e, en. [5.i] (zool) tæge, der 
lever paa land; spec. om familien Geoco- 
res ell. gruppen Geocorisæ (jf. Jordtaege;. 
BøvP.1.470. DanmFauna.XlL39. -tægt, 
en. [2.1] (sj.) som gengivelse af Landnam. 
ADJørg. NH. 1. 85. Henry GeorgeBladet.y it 
1906.2.sp.l. -vand, et. (fagl.) 1) [5.i] 
om vand fra bække, overfladevand olgn. Det 
bør anbefales . . at lede alt Landvand, der 
kan faas, ned over eller paa Sandarealer. 

20 LandmB.1.352. || hertil: Landvands-kanal 
(ringformet kanal omkr. tørlagt areal til 
bortledning af overfladevandet fra omkring- 
liggende højere terræn; landkanal. LandbO. 
III. 367). 2) [5.2] aabent (isfrit) vand 
langs land (langs en kyst). KnudBasm.GS. 
11.84. -vej, en. 1) [5.i] (nu sj.) vej ell, 
rute over land (mods. Søvej;, denne Pro- 
vintz . . aabnede dem en Land-Vey fra 
Italien til Spanien. LTid.1734.655. *Hav- 

30 blik løser . . af min (o: havfruens) stærke 
Storm: | Og mere sikker da end Skovens 
Landvei (Oehl.(1835).III.151: Landevei; | 
Er hist min strakte Sølverflades slebne 
Speil. Oehl.Helge.(1814).151. Menneskehe- 
den var bleven utilfreds med den gamle 
Landvej til Indien. Brandes.II.311. || ad 
ell. paa landvejen, cZ.s. s. landvejs, andre 
germaniske Stammer ere . . paa Land- 
veien trængte ind i Jylland. Molb.DH.l. 

w 24. ad landvejen drog (han) til sit stift. 
H0lr.KP.I.132. rejse landvejen olgn., 
rejse osv. over land. (han beredte) sig at 
fare over Hielmer-Søe til Stokholm, og 
at lade sine Tiennere ride Landvejen. 
Holb.DH.1.588. reise Landveien til Lybek. 
VSO. 2) [6] t mindre vej ude paa landet. 
Landveiene gaae gemeenligen i Bugter, 
men Landeveien, som fører til de store 
Stæder, pleier at være anlagt lige. VSO. 

50 3) se Landevej, -vejs, adv. ("lande-. PVJen- 
8enKlint.Bygmesterskolen.(1911).34. Aarhus 
Amtstidende.^^hl928. 2.sp.3). {ænyd. d. s., 
oldn. landvegis; nu kun dial. (se Feilb. u. 
land vis; ell. hos sprogfornyende forfattere; 
jf.: „nu sige vi: landværts." Levin.) som 
udtr. for, cd en rejse, et tog olgn. gaar over 
land, til lands (og ikke ad søvejen; jf. -leds 1, 
-værts 2 samt ad, paa landvejen u. Landvej 
i;. Høysg.AG.98. O Guldb.VH. 11.506. reise 

60 landveis over Gothland til Norge. Grundtv. 
Snorre.II.259. *tilsøs med Sejl og Aarer, | 
og landvejs, trukken af Thessaliske | Aag- 
rystende Hopper. Gjel.KM.63. Bønning. 
(Grundtv. Digte i Udvalg.(1916).82). -vin, 
en. [4] vin, der drikkes i landet, hvor den 
produceres (og i alm. ikke eksporteres); nu 



2V 



827 



liandvind 



liane 



328 



kun om let, ikke synderlig holdbar vin, der 
i vinproducerende lande drikkes paa ell. i 
nærheden af produktionsstedet landvin . . 
kaldes den vin, som vokser i et land, som 
i Danmark er mød og got øl. Moth.LSO. 
han har drukket sin Flaske suur Landviin. 
Ew.(1914).IV.264. Bergs.PP.204. Pont.LP. 
IV.125. -Tind, en. [6.1] (især ^ ell. me- 
teorol.) vind, der blæser fra land ud over 



EF. II. 13. JakKnu.G.150. \\ hertil: Land- 
væsens-departement (d.8.8. Landbrugsdepar- 
tement. LovNr.8P/a894), -elev (d.s.s.Land- 
hrugselev. Landbo. 11.165), -forening (nu 
næppe br.: landbrugsforening. S&B.), -insti- 
tut (en slags landbrugsskole. Sal.'' XV. 329), 
-kommission (kommission, der skulde afgive 
betænkning ell. træffe afgørelse i forsk, land- 
boretlige sager. Baden.JurO. Goos.I.221), 



mission. Instr.Majl768.§l. Schand.BS.411. 
LandbO.III.368), -kontor (i best. f.: navn 
paa et af landbrugsministeriets kontorer. 
LandbO.IlI.369. TelefB.1929.sp.45.), -lov 
(nu næppe br.: landbolov. Baden JurO. VSO.), 
-lærling (lønnet, ung mand, tyende, der lærer 
landbrug. LandbO. 11.165), -produkt (Goos. 
11.133), -ret (nunæppebr.: landboret. J Man- 



havet (jf. -brise^. Moth.L30. Blich.(1920). 10 -kommissær (medlem af en landvæsenskom 
Z FiII.508. Landvinden bærer Duften ud "' 

til ham (0: den søfarende) fra de fjerne 
Krydderøer. Goldschm.I.220. Scheller.MarO. 
-vinder, en. [2.i] fLande-. Ottosen. VH.I. 
91). (sj.) erobrer (1). Vilhelm Landvinder 
(alm.: V. erobreren^. NCRom. Læsebog. I II. 
(1887).134. -Tinding:, en. [2.i] ("s/. Lande-. 
Dannebrog.^^lil907.1.sp.7). 1) CP det at en 
stat, en fyrste osv. udvider sit magtomraade, 
især ved erobring. Barfod.F.II.617. Nord- 20 LandbO. III. 369) 
mændene (gjorde) en fredelig Landvin- 
ding, idet de fandt og bebyggede Øerne 
i Nordhavet. BJHolm.Danm.Hist.I.(1884). 
23. B.Olr.KP.1.75. 2) (især fagl) naturlig 
ell. (især) kunstig indvinding af land ved 
udtørring af sø, havbugt olgn.; landindvin- 
ding. Budde. (NCRom. Læsebog. III. (1887). 
292). Magre Geestenge, men gode Marsk- 
enge med Landvinding. Trap.^IX.285. 3) 



dix.IIaandb.1.6. MO.), -sager (LovL.III. 800. 

o/l. -vætte, en. [3-4] 

(nu næppe br. Lande-. Moth.L31). (ænyd. 



landevætte (PClaussøn.Snorre.(1633).128), 
oWn. landvættr; især arkais.) if.isl. folketro: 
overnaturligt væsen, vætte, der mentes at have 
bolig i og beskytte et land (ell. en landsdel, 
egn). Oehl.RK.160. Hauch.IL291. Goldschm. 
VII1.383. ADJørg.NK.143. (Olaf) blev i 
Folketroen Norges Landvætte, som vær- 
nede det mod Trolde og alt ondt. Ottosen. 
CP overfanv. af bet. 1-2. (Johan Skjoldborgs) 30 YR.I.134. Fleuron.STH.20. f -o, en. [5.i] 



Roman „Nye Mænd" . . betyder en ny 
Landvinding for dansk Hjemstavnsdigt- 
ning. KKNtcolaisen. Skjoldborg. (1918). 21. 
PoU^lxl920.19.8p.l. -vogn, en. (jf. -kusk; 
nu næppe br.) fragtvogn olgn., der kører 
ud paa landet. vAph.(1759). VSO. -værn, 
et, en. se Landeværn. -værts, adv. og 
adj. [5] [-|VBrds] {ænyd. land(s)verts, land- 
varts; fra ty. landwårts; 2. led egl. sa. ord 



oase. Bagges.L.I.102. frugtbarere Stræk- 
ninger, der som Landøer laae i det gule 
Støv. Oehl.AG.116. -eg:le, en. [5.i] (nu 
næppe br.) øgle, der lever paa landjorden. 
S&B. -ekonom , en. (fagl.) person , der 
studerer landbrugets teori. SaVXV.392. 
-elconomi, en. 1) (fagl.) landbrug, især 
betragtet m. h. t. den økonomiske side; jord- 
brugslære; landhusholdning (2). Olufs. Ny 

som 2. led i IL indvortes (s. d.)j jf. for- 40 Oec.1.53. Lov^kl856.§8. MøllH.IV.136. 

~ - - 2) ^Yiu næppe br.) d.s.s. -husholdning 1. 

Paa en Herregaard . . forlanges til først- 
kommende Paaske en Huusholderske, som 
forstaaer Land-Oeconomien. Adr.^/2l762. 
sp.l5. -ekonomisk, adj. (fagl.) adj. til 
-økonom(i). Olufs.NyOec.I.50. den landøko- 
nomiske Forsøgsstation. Op fB.^ II 1. 30. land- 
økonomiske Selskaber. LandbO. III. 325. 
-ørn, en. [5.i] \ især i flt, om de til slægten 

Stik du i Søen saa meget Du lyster 1 Jeg 50 Aqvila hørende ørnearter. Kjærbøll.9. \\ tidli- 



værts; mods. søværts) 1) (jf. -leds 2) f 
(indad) mod land. Moth.L30. Dernest lod 
hånd landverts anlegge en fast Steen- 
Dam vel tre fierding Veys lang hen imod 
Krempe, til at fare og kiøre paa. Slange. 
ChrIV.431. Leth.(1800). VSO. 2) (nu lidt 
gldgs.) over land; til lands; landvejs. 2.1) 
som adv. Faareulds Udførsel fra Danne- 
mark . . forbydes landværts. Ifi2.i808.57'6. 



haaber, at jeg faar Følgeskab hjem land 
værts. Drachm.FÆ.96. i Morgen rejser jeg 
landværts ind i Spanien. KLars.MK.20. 
2.2) som adj. Brændeafgifter af den land- 
værts Tilførsel (til Kbh.). Forordn.'Viil857. 
§15. i 1620 aabnede Knippelsbro for første 
Gang en landværts Forbindelse mellem 
(Sjælland og Amager). Hist M Kbh. 1. 12. 
■væsen, et. landbrug (1) (især betragtet 



gere spec. (nu kun no.) om kongeørn, A. fulva 
(EPont.Atlas.I.616. Raff.(1784).279), ell. 
skrigeørn, A. maculata (Kielsen.Naturhist.il. 
(1809).107). 

liane, en. (ogs. Laane. MDL.). flt. -r, 
(sv. dial. lana, låne, lån(e), pladsen uden for 
staldbygningen ell. gangen ml. denne og foder- 
rummet, ogs.: forstue, svale paa siden af en 
bygning (fsv. lani, forstue), no. dial. laan 



som profession, studium olgn.); ogs. under- 60 (løn), husrække, svalegang, langbygning, sta- 



tiden mere konkr. (jf. -brug 2). hånd har 
lyst til landvæsenet. Moth.L31. Eolb.Ep. 
III.283. Mit Landvæsen var organiseret, 
en Avisforvalter smtaget. Blich.(1920).VII. 
62. de skal lade mig lære Landvæsenet 
og saa siden kjøbe en Gaard til mig.Hostr. 



bel (af lange stykker, planker) (sen. oldn. 
Ian, Ion, husrække), oeng. låne, lanu, smal 
vej, gang (eng. låne, smal vej, stræde), nt. 
lahn, vej til kvægdrift, holl. laan, allé, ty. 
dial. lahne, stribe efter et bjergskred; rime- 
ligvis besl. m.gr. elaiinein, drive; grundbet.: 



329 



lang 



lang 



330 



noget udstrålet) 1) f aahen plads mellem 
to huse. Moth.L38. VSO. 2) (dial) bar 
plads ell. plet (spec. i ager), hvor intet 
vokser (hvor intet er plantet ell. saaet, ell. 
hvor sæden er bortsveden). Moth.L38. MDL. 
(sjæll ). 3) t stykke ell. del af ager, eng, 
skov. Sort.CC.722. de inddeelte Skovene 
i Halvhundrede eller fleere Låner. Oecon 
Journ.1758.330. 

lang, adj. [lai],'] Høy sg. AG. 56. || (især 
arkais., sj.) gi. bøjningsform (egl. akk. m. ent.) 
langen ['laii(8)n] *for langen Tid. JFriis. 
120 (jf (for) langen;. *med Spidseblad | 
paa langen RslU. Orundtv.PS.lV.162. Feilb. 
I.377^'«IV.286). II (sj.i rigsspr.) best.f.i 
ubest. stilling (jf. II. en sp.344^^«) ell. mu- 
ligvis som gi. bøjningsform (akk. dat. f. 
ent.; jf FalkT.Synt.66f. Mikkels.Ordf.199. 
203): en lange Tid. JakKnu.CD.ll. (jf. 
Bubow.SF.243). Feilb.I.377'^\ \\ komp. læn- 
gere ['læiiara] Høysg.AQ.56. (sj. i skriftspr. 
længre ['læixra] Mikkels. Sprogl. 180. Thor- 
sen. 81) ell. (i rigsspr. især poet.) længer 
[•læix'ar] ^*Ja, længer der er til Ame- 
rika I End til Tante Lise paa Landet. 
Winth.IV.43. i bet. 2: *længer Valfart. In^. 
VSt.289. *llængerTid.HCAnd.X.62. *uden 
længer Snak. PaZili.JF.48. *et længer Op- 
hold. smst.35); superl. længst [læi^'srfj Høysg. 
AG.56. (hertil best. f. Ifengste [•læn'sda]; 
ell. (sj.; poet.) langest ('Men langeste Drøm. 
Hauch.SD.n.91. Men langeste Nat.^Zawm. 



AH.155). II adv. langt (m. h. t. bet. 4 if. læn- 
se); komp. (især i bet. S) længere ['læiiara] 
(sj. i skriftspr. længre ['læi^ra] Holb.DH.II. 



1.1) i al alm.: (jf. alen-, favn(e)-, finger-, 
kilometer-, milelang ofl.). de skulle gjøre 
en Ark af Sithimtræ, halvtredie Alen lang 
og halvanden Alen bred. 2 Mos.2 5. 10. de 
droge til Rom, og Veien var saare lang. 
lMakk.8.19. sye lange sting. Moth.L39. *A1 
Verden, nok saa vid og lang, | Til Vugge 
var jo dig (o: Jesus) for trang. Grundtv. 
SS.I.393. nu samledes . . Ridderne i Tel- 

10 tet. Carl af Rise . . blev staaende i længst 
Fr3iStand.Ing.VS.III.157. det er da ledt, 
saa Du (o: en sømand) er bleven sort paa 
de lange Rejser. Schand.BS.302. Over den 
brune Hede . . kammede de lange Plovfu- 
rer sig SLlenhø\t.Rørd.HS.29. Lysesaks('6rw- 
ges) til at „pudse" Talglys med, da disses 
Væge . . eiterhaanden , som Talgen om 
dem fortæres, bliver J.sing**.Sal.XII.30. 
Sømmet er for Ismgt.JD&H. gaa en lang 

20 Omvej. sms^. i lang Afstand. sms#. Have- 
slange, 20 m lang. FolitiE.Kosterbl.^Viol923. 
2.sp.2. Nøglen . . beskrives med 3 lige 
lange Tapper og 2 lige dybe Riller. Po- 
litiE.^y il 924.4. Saa kan du (o: en skomager- 
dreng) slaa en Risp op — men lang som 
et ondt Asir.AndNx.FE.II.13(jfl.Asir 
4.2^. (den) lange linie, se Langelinie, 
aa langt hold, se I. Hold 7.8. || som sær- 
ig betegnelse for en tings største di- 

30 mension (længderetning), (paa) den 
lange led, se Led. over lang, (omflyt- 
ning olgn.) i længderetningen (jf. u. bet. 2.2), 



hl 



698. Hauch.SD.I.103) ell. (fortrinsvis i bet.4:; 
jf.u. længe) længer ['læii'ar] (ogs.ibet.S: 
Man kand ikke see et Menneske længer 
end til Tænderne. Holb.Ep.1.72. Tullin.I. 
275. Heib.Poet.III.376. PF aber. VY. 117. 
Bang. T. 9 3). (glda. lang, long, æda. langer 
(AM.45), lang (Harp.Kr.33 osv.), intk. lånet 
(smst.93. AM. 51), langt; komp. længræ 
(Harp.Kr.l2), som adv.: længTa(Da.Sprog- 
tekster.I.(1925).ll), længæræ (Jy Lov. 3. 54), 
længær (SkLov.5.9 ofl., Harp.Kr.26), sv. 
lang (komp. långre (adj., adv.), superl. 
långst;, no. lang (komp. leng(e)re (adj.), 
lenger (adv.), superl. lengstj, oldn. langr 
(komp. lengri (adj.), lengra (adv., m. steds- 
bet.), superl. lengstrj, eng. long, ty. lang, 
got. laggs; besl. m. lat. longus, eng. belong, 
tilhøre, vedkomme (egl.: strække sig hen til), 
ty. gelingen, lykkes (mht.lingen, gaa fremad, 
lykkes); jf. I. Lange, II-III. lange, langen, 
langs, Længde, længe, længes samt for- 
lange, Jamling) 

A. som adj. (attrib., præd. ell. abs.). 

1) m.h.t. rumforhold (til bestemmelse 
af en tings største dimension; mods. III. 
bred 2): som har en (forholdsvis) be- 
tydelig ell. ved maalsangivelse nær- 
mere bestemt udstrækning efter sin 
største dimension, især i vandret (ho- 
risontal) retning (mods. II. høj l.i, III. 
dyb l.i;. 



se overlang. || GJ efterstillet et subst. (jf. 
bet. 2.\) som udtr. for en udstrækning ell. 
bevægelse fra den ene ende til den an- 
den af det ved subst. betegnede rum. *Naar 
andre helst til Glasset taer, | Jeg sprin- 
ger (o: danser) Stuen l2ing.Stub.76. *Jeg 
gaar min Gang Altanen lang.Jørg.BM.W. 

'Ojf. gadelang. || uegl. ell. overf. mon du kan 
naae til den Almægtiges Begrændsning? 
. . Dens Maal er længere end Jorden. Job. 
11.9. Seer, hvilket langt Brev jeg haver 
skrevet Eder til med min egen Haandl 
Gal.6.11. et langt bord (o: megen mad 
eller retter mad). Nv Haven. Orth.2 5. I Lae- 
ren om Diplomer er Videnskaben gaaet 
lange Skridt fremad. JohsSteenstr.HN.103, 
jf. bet. 2.3: fra 1346 er der lang Vej til- 

50 bage til Kristi Tid. Jørg.JF.I.50. \\ ordspr., 
talem. Han skal til lan^ Ager at binde 
(o: han har meget opbindmgsarbejde at ud- 
føre, har travlt, meget at bestille ).VSO.(jf. 
Kalk.II.748). frem og tilbage er lige langt, 
se frem 5.5 slutn. mellem sige og gøre er 
en lang vej olgn., se gøre 9.8. stakket hør 
giver og lang traad, se I. Hør 2 slutn. lad 
din hustru have den stakkede kniv og 
hav selv den lange, se I. Kniv 2. de er 

60 ikke alle (gode) kokke (ikke alle stegere), 
som bærer lange knive, se I. Kniv 2. der 
er gode raad for (ell. til^ den pølse , som 
er for lang, se Pølse, skrive ell. tage op 
paa det lange regnskab, se Regnskab, ret- 
tens vej er lang, se Ret. syv lange og 
syv brede, se syv. || intk. langt i selv- 



881 



lanic 



Ians: 



332 



stændig anv.: stor afstand; stort stvkke vej 
(om adv. se bet. S), de har langt til vands. 
Moth.L45. „hvor langt er der herfra til 
Glas-Himmelen?" — „Saa langt som der 
er fra Glashimmelen til Chrystal-Himme- 
len." Holb.Jul.12sc. vi have ikke langt hjem. 
S&B. der er langt frem, se frem 3.8. 

1.2) om klædmngsdel: som dækker en 
forholdsvis stor del af legemet ell. vedk. 



Finger sp.998^^ (jf. Langfinger samt lange 
Lars w.Lars^. lange fingre, lang hale, 
lang hal s, lange hænder, langehæle, 
se Finger (2.2), Hale (sp. 718'*), Hals (sp. 
736^^), Haand (sp. 577'''), Hæl (sp. 1039^. 
(en) lang næse, lange tænder, (have) 
lange øren, se Næse, Tand, Øre. 

1.4) om levende væsen || lange høns 
ell. de lange, (jæg.) fasaner. Dania.III. 



legemsdel, lange støvler ^j/". Langstøvle^, lo /25<2. || om person: høj (af vækst). *En 



ærmer, se Støvle, Ærme. |j spec. om (langt) 
nedhængende klædningsdel fj/.fod-, knælang, 
halv-, hellang^. *Han (o: Jesus) vil mig . . 
give I Den lange hvide Kjortel paa, | Hvor- 
med jeg skal for Thronen staae. Kingo.251. 
De har Køllerter lange indtil Knæene. 
Fftug.DP.775. lang, siid Klædning. vAph. 
(1759). en Frakke med lange Skøder. 
D&R. lang kjole, se Kjole 1.4. lange 



Knappenaal var hans (o: Tommelidens) 
Landsestang; | Selv var han ikkun en 
Tomme lang. Oehl.XIV.30. vil De hjælpe 
mig (o: med at plukke sirener). Så står De 
op på kassen. De er længere end jeg. 
Hjortø.Æ.72. især (dagl., ofte spøg.) om 
(efter sin alder) meget høj, ranglet, op- 
løben (oftest: yngre) person (i laban-, 
lømmel-, tøsealderen; jf. Langran gel^. (Chi- 



klæder, se Klæde sjo. 7.^5*. kvinder har 20 lian til Holophernes:) Skam faae den der 



korte sind under lange klæder, se 
I. Kvinde 2.8 slutn. 

1.3) om legemsdel, haarvækst olgn. 
langt }isiSLT.vAph.(1759). Langt Skæg.sa. 
(1764). *en herlig Orne . . | Med lange 
Huggerter. MBA.Knud denBellige.(1849).7. 
en stor Ørn med to store Vinger, med 
lange Slagfjer ('C/inFI; lang paa vingernej. 
ÆJz.i 7.5. Mandsperson .. mørkeblondt Haar, 

kortklippet ved Ørene og langt og tykt 30 (//". lang_ hanrej w. Hanrej 3j 
over Panden.PoZi<iÆ;.^Vi2i954.5. langt haar, 
men kort forstand, se HL kort 1.2. jf. bet. 1.4: 
*Der var en Tid, da jeg var meget lille, | 
Min hele Krop var knap en Alen lang. Bag- 
ges.iy.27. || om ansigt. Blich.III.649. en 
Mand med et stift og langt Remontefjæs. 
Aakj.VF.94. især (dagl.) iudtr. som blive 
lang i ansigtet (dial.hovedet.Moth.L38. 
Mau.1.593. Feilb.I.654a^'«-) olgn., se Ansigt 
8p.690'^.jf. (nu næppe br.) abs.: lang , lang 40 paa. Da faldt Saul .. saå lang som han 



lærdte dig det, din lange Hund. Eolb.Ul. 
II. 7. et langt magert Menneske. vAph. 
(1759). En lang Rækel.FS'O. *Han fik to 
lange Kegler | I Hallen indkaldt. Winth. 
EF.190. den lille Piges Brødre, de lange 
Drenge. HCAnd.IV. 464. Hostr.ML.43. et 
langt Register. D&H. lange tøse (i kon- 
firmationsalderen) i en lang laban, løm- 
mel, se Laban, Lømmel. 1| mulig til bet. 2.8 
(jf. lang hanrej u. Hanrej S): lang 
dreng (Feilb.II.378) ell. lang tosse, be- 
tegnelse for nogle gi. spil (ell. den af spil- 
lerne, som taber), hvori den spiller, der ikke 
kommer af med sine kort, taber spillet. GI 
Spil.67. II {jf. oldn. hon lagQisk sem hon var 
l^ng samt oldn. falla flatr; nu dagl.) falde, 
ligge osv. saa lang man er, udstrakt, i 
hele sin længde, især som udtr. for uskøn, 
ubehersket, alt for magelig maade at ligge 



i ansigtet; ærgerlig; flov. (han vilde) for 
undret sig, naar han (havde) spildt sin 
Tid paa at udforske, hvad dog i al Ver- 
den Sængt Sjyliæng skulde sige . . ende- 
ligen lang og flau havde erfaret, at det 
kun var det stakkels franske „Saint Ju- 
lien". FGuldb. Dannersprogets Retskrivning. 
(1809). 93. II om arm, spec.(nu l.br.): (fuldt) 
udstrakt. Althlev rakt (tateren) med lang 
Arm (o: paa afstand), og Bondens pjal- 50 ligesåalang han var, i Kratbrynet, med 



var. lSam.28.20. vAph.(1759).93. Han maae 
uden Tvil have seet igiennem Nøgle-Hul- 
let, at jeg laae, saa lang som jeg var, paa 
Gulvet.Pamela.1.53. saa lagde de sig begge 
To ned i Græsset ligesaa lange som de 
vare. IIeib.Poet.1.44. lige midt i Porten fik 
jeg Morgenstjernen imellem Benene og 
drattede, saa lang jeg vav. Bergs.GF.lI. 
304. (hun) saa' Søren Ladefoged liggende. 



tede Børn holdt sig høyt oppe i den an 
den Ende af ^tnen. Blich.( 1920). V. 190. 
gøreenlangarm, (nu næppe br.) strække 
armen (helt) ud. Moth.L38. overf.: gøre 
for lange arme, stjæle; have lange fingre, 
smst. talem.: have lange arme, se Arm 
sp. S50'i (jf langhaandet 2.2;. |i (jf Lang- 
ben, Langeben j om ben. *En Spurveunge, 
en nøgen En, | med store Øjne og lange 



lukkede Øjne. JPJac.1.257. Han besvi- 
mede saa lang han var paa Jorden. Bang. 
Udv.140. 

1.5) m. særlig, især fagl. anv. Staldmøg 
bruges enten frisk eller forraadnet, det 
første kaldes det lange og det andet det 
korte Møg. PhysBibl.Xl. 355. En stor tung 
Lærer nærmede sig. Han røg lang Pibe. 
Buchh.UH.lL \\ (abs.) i keglespil: (slaa) 



Ben, I faldt ned fra Taget. Kaalund.224. to tre lange (alm. udtalt [tre'laiia]; 0: for- 



•At byde Gjester mange, | Den Hane 
skulde gaa, | Han havde Been saa lange | 
Med krumme Sporer paa. BoisensViser.324. 
sætte det lange (længste) ben foran 
(frem), se Ben sj?. 5952°. gøre lange ben, 
se Ben sp.294^. \\ den lange finger, se 



hjørne, konge og baghjørne. D&H. Feilb. || 
langt bogstav, bogstav med højde- ell. 
dybdestreg (som d, g osv.) ell. (spec.) m. begge 
dele (som et skrevet f, gotisk fj (jf. Lang- 
bogstavj. langt i, se I sp.P^. et langt f, se S. 
II t faa, skyde, sætte noget paa den 



833 



lang: 



lang; 



884 



lange bænk, se Bænk sp. 217'^'^(jf. sv. 
dra ut på långbanken olgn,). sette på den 
lange benk. Moth.L39. det skeede alle- 
niste, for at faae Freds-Handlingen paa 
den lange BBeiik.Slange.ChrIV.912. At lade 
trende (breve) ligge saa længe ubesvarede, 
er noget, som ieg er ganske vred paa 
mig selv for . . Naar ieg først sætter no- 
get ud paa den lange Bænk, tilstaaer ieg 
min Skrøbelighed, og ieg lader det der 
alt for længe henhvile. Langehek.Breve.368. 
II lang engelsk, (foræld, ell. dial.) d. 
s. s. Langengelsk. Molb.(EistTidsshr.l.204). 
CMøll.FF.468(se engelsk sp.417'^). Feilb. 
11.379. II lang farve, se I. Farve 3 (jf. 
Langfarve^. || lange genstande, (især 
jærnb.) d. s. s. Langgods. E.age.^932. DSB. 
God8regl.36. \\ lang hakkelse, se kort 
8p.l72^^ Cj/"- langskaarenj. || lang halm, 
(landbr., nu sj.) langhalm, i Steden for 
Straae-Motter kand og legges Moos eller 
lang Halm (under morbærtræer, for at und- 
gaa jordlopper). OeconJourn.1757. 100. I| den 
lange hest, se Hest 8.2. || lang kaal, 
(nu næppe br.; mods. kort kaal, se kort sp. 
172^^) d.s.s.Langkaal. PAHeib.Sk.II.120. 
II lang kanon, se IL Kanon 1. || lang 

S eb er, se Peber ^j/. Flue-, Langpeber^. 
langt skyts, se Skyts. || lang sø, ^ 
sø med brede, langstrakte bølger (jf. Langsø 2 
samt langt ndf. u. bet. 8.1^. Scheller.MarO. 
II langt træ, ("j/*. langgroet; mods. kort- 
(groet)j træ med lange fibre (som viser 
stærkt splintret brud). Wagn. Tekn. 427. \\ 
lange varer, (jf.Langv&re) Svarer, som 
sælges efter maal (mods. korte varer, se kort 
sp.l73^°). HandelsO.(1807).92. jf.: Køb- 
mand K. handlede med „langt og kort" i 
den ene Ende af Stueetagen. Wied.BS.ll. 

1.6) (ikke i alm. spr.) m. h. t. tings ud- 
strækning i lodret (vertikal) retning; 
(i alm.:) høj. et beqvemt Sted, hvor Glød- 
ning skal samles, som bør være i en skraa- 
lig Runding og siidagtig, 1 a 2 Alen i dens 
længste (o: „største") Djhde. JPFrahl.AC. 
88. II (vulg. ell.jarg.:) lang hat, se Hat l.i. 
lang kasket, høj hat.OrdbS.(Kbh.). lang 
snaps, vel egl.: snaps i et højt glas, ell.(jf. 
bet. 2.3j STpøg. dannelse i lighed m. (og alm. 
m. sa. bet. som) høj snaps (se H. høj 5.4^. 
Povl havde just den foregaaende Aften 
taget sig en længere Snaps end sædvan- 
lig og var ikke i den blideste Formiddags- 
stemning. /Sc/jaw(Z.Z7ilf.i07. Bajer og lange 
Frokostsna^se. PoU/6l928.9.sp.6. 

1.7) (nu næppe br.) m. prægnant bet.: som 
har fremherskende udstrækning i længden; 
aflang; langagtig, om een gav m'ig en 
Kommenskringle for at sige, at (jorden) 
er lang, sagde jeg den var \ang.Holb.Er. 
IV. 4. Der bliver .. tre Former af Orga- 
ner at tage i Betragtning (0: hos pianierne): 
a. Tynde . . b. Lange, med fremherskende 
Længde-, forholdsviis tilbagetrængt Tyk- 
kelses- ogBrede-Dimension. De fleste Cen- 
tralorganer, c. Tykke. Drejer.BotTerm.155. 



1.8) om mad- ell. drikkevarer m.h.t. 
deres kvalitet ell. konsistens (jf. HL kort l.s). 
II maden bliver lang i munden, (nu 
1. br. i rigsspr.) maden bliver (under vedhol- 
dende tygning) vammel, modbydelig, frem- 
kalder kvalmefornemmelse. Moih.L38. VSO. 
P&B. OrdbS.(8jæll.). \\ {ænyd.d.8.(om vin); 
især dagl., dial. ell. faal.) om grød olgn. : som 
kan trækkes langt ud (hænger ved skeen); 

10 sej g; om mælk, vin, vand olgn.: sej g og 
slimet (med ligesom traad formede bestand- 
dele); klistret. Melken (blev) det man 
kalder lang eller slimet (ved at staa for 
længe). 0lufs.0ec.VII.124. (jf VSO. MO. 
D&E. OrdbS.(Fyn)). den Smule Vand, vi 
havde ombord . . var bleven saa langt og 
seigt, at man bedre havde kun det bruge 
det til Strikke end til Drikke. ^o^^es.X./. 
116. lang Viin (er) tyk, sei, fordærvet 

20 Viin. F/SO. (jf.Sal.XVIlI.295). (jeg) maaite 
klage til Kapitainen over den daarlige Pro- 
viant; Vandet var langt og fuldt af Orme. 
W C Samuelsen. En Fodvandring. (1861). 76. 
Grøden (0: rabarbergrød), jævnet med Kar- 
toffelmel . . bliver (let) „lang", hvis den 
koger et Øjeblik for længe. TidensKvinder. 
^^41926.32. smst.^V^1929.31. om (surt) øl: 
OrdbS.(Fyn). \\ (jf. ty. lange briihe, tynd 
suppe, samt 1. forlænge 4; fagl. ell. dagl.) 

30 (meget) tynd; vandet; stærkt spædt. 
MO. (om kødsuppe). S&B. Tømrer N. fore- 
stod Udskænkningen af en Dunk saakaldet 
„langt" 0\.Pont.FL.116. D&E. Feilb. overf. 
(jf. bet. 2.i): (jeg) frygtede for at kjede 
Dem med at kaage en lang Suppe paa en 
Pølsepind. Cit.l857.(Grundtv.B.11.585). at 
farve i en lang flotte, farve i et tyndere 
farvebad (jf. 1. Flottej. OrdbS. 

1.9) (m. overgang til bet. 2.3; jf. se langt 
40 efter noget u. bet. 8.2 samt langelig 2) om 

blik: som (forskende, nysgerrigt, at- 
traaende ell. tankefuldt, dvælende, 
længselsfuldt) er rettet imod et fjernt 
maal (ogs.: drømmende, uden tydelig 
opfattelse af genstanden). Herrerne 
kastede et langt Blik ned mod Stranden; 
Margrete smilede: .. „Vilde De .. gerne 
blive siddende heroppe." KLars.Ix.l24. 
hans Blik blev langt og drømmende. XC 

50 Niels.DrengetilOrlogs.(1899 ).2. gøre lange 
øjne efter, se efter med lange øjne, se Øje. 
2) m.h. t. tidsforhold: som har en (for- 
holdsvis) betydelig (reel ell. subjektivt 
følt) varighed (jf. aai(e)-, aarhundred-, 
dag(e)-, døgn-, timelang ofl.). 

2.1) i forb. m. subst., der betegner tidsrum. 
*Den Dag saa kort, den Nat saa lang | 
Forandrer sig | Saa lempelig. Stub.6 7. *De 
Nætter ruge saa lange og sorte. Oehl.L.1. 

60 41. de lange Sommerdage og de lange 
NmieYaiteiieT.Grundtv.BrS.12. *Naar Her- 
rens Dag fremskrider, | Er Verdens læng- 
ste Nat et Blund. | Hist tusind Aar faae 
Ende | Som Dag og Time her. Ing.BSE. 
V1I.87. *Nu Løvsalen skygger, | Og Dagen 
er lang. Beib.Poet.lJI.424. *nu er Solen 



886 



Ian«* 



lang 



336 



vendt, I nu kommer Lyset og den lange Dag 
tilbage. JVJens.Di.^SS. \\ (jf. bet. 2a) som 
udtr. for subjektivt følt varighed (paa grund 
af utaalmodighed , mangel paa virksomhed 
olgn.). denne Dag har været mig saa lang 
som toe andre. Holb.Jul.lsc. *Lang er Nat, | 
Længer er' to, | Hvor kan jeg tre udholde? 
Sandvig.Edda.II.14. Nitten lange Maaneder 
vare . . forløbne. Ing.VS.III.147. gøre (en) 
tiden lang, (nu 1. br.) trætte, kede, opholde 
en (for længe); lade en vente (længe). Moth. 
L38. *Tilgiv, hvis jeg har giort jer Tiden 
(o: ventetiden) lang. OehlXII.51. D&K. ti- 
den falder (en) lang, se falde sp.678^^. 
tiden bliver (en) lang, d. s. Ew.(1914). 
IV.lOl. e. alm. evig(t) lang, se evig sp. 
569*^. II i sammenlig nings-udtr. m. ordet Dag: 
saa lang (som) dagen er o: hele dagen 
igennem (ogs. m. mere alm. forstærkende bet.). 
Moth.L38. YSO. Lilien var . . deiligere 
paaklædt end Salomo i al hans Herlighed, 
derhos sorgløs og glad saa lang Dagen 
var. Kierk.VIII.256. aldrig kan hun lade 
bitte Ane gaa i Fred, aldrig 1 hun ligger 
over hende med Pluk og Nap og lede 
Ord saa lang Dagen er.JPJac.1.10. se vi- 
dere Dag sp.41P^S' saa god som dagen 
er lang, se Dag sp.41P^. \\ (jf. bet. 2.i) i 
præp.-forb. (især m. ordet Tid) til beteg- 
nelse af tidsrum, han (gjorde) Beregninger 
over de Tal, der i længst Tid ikke vare 
uåkomne. FAEeib.US. 17. *Mit Chaldæa 
her jeg (o: Tycho Brahe) fandt. | Akl I 
elskte danske Sletter | Vise jo i lange 
Nætter | Himmelen til hver en Kant. Heib. 
Poet.IX.ll. *(mulattens hus) I længer (o: 
temmelig lang) Tid et Tilflugtssted har 
vferet I For alle Herreløse. HGAnd.X.62. 
Der blev nu i lange Tider et forlegent 
og køligt Forhold mellem Grevinden og 
hendes Daitter. Schand.UM.161. efter låen- 
gere (9: temmelig lang) Tids Forløb. SÆR 
jeg har været her engang for lange Tider 
siden. Nathans.S.33. f for langen tid, 
(jf. IV. for 3.5 slutn. samt langen ndf.) i 
lang(e) tid(er); længe. *En bædre Post vi 
ey for langen Tid har hsift.JFriis.lSO. \\ 
attrib., foransat i adverbielle tids-udtr. uden 
præp. det skete lang Tid derefter, da døde 
Kongen af Ægypten. 2Mos.2.23. *Saa lang 
en Tid var du mig fremmed, | Du, som 
dog først mig havde kadr.SalmHj.666.3. 
*Den Beiler . . som trolig | Har ventet 
lange fem Aar (alm. og Oehl.AV.41: fem 
lange Aar; paa sin Brud. Oehl.(1841).Y.40. 
*Men langtid hendes Taarer | Forkyndte 
Hjertets Yee.Winth.EF.37. De har været 
ansat der Deres længste Tid (o: den stør- 
ste del af Deres (virksomheds)tid; ogs.: De 
bliver snart afskediget, er (snart) færdig der). 
S&B. *er det en Kvinde, da vorde hun min 
Viv, I den langeste Nat jeg favner hendes 
hiy. Blaum.AH.155. nede ved Nazareths 
Brønd stiller Maleren sit Staffeli op og sid- 
der dérlau^eTimer..7ør^.J^.Z/.6i. || attrib., 
efterstillet, i forb. en tid lang ['ti-'d"laii'; 



ogs. 'tidilaq,' ell. tifl'lari'] ell (nu 1. br.) sam- 
menskrevet: en Tidlang {ænyd. en (ell. ei) 
tidlan^, jf. ty. eine zeit lan^ ell. ein(e) zeit- 
lang) i temmelig lang tid; mogentid. Mis- 
fornøjelsen (bestod) en Tiid lang alleene 
udi hemmelig Knurren og Klagen. Holb. 
DH.I.812. han (havde) endnu en Grund 
til gærne at ville bort en Tid lang. HomoS. 
VD.60. Hos denne Mand holdt jeg mig en 

10 Tid lang o^. Robinson. 1.5 5. Gylb.EA.336. 
Samtalen blev afbrudt for dengang, men 
blev gi enop taget enTidlang efter.Goldschm. 
Hjl.U.192. Schand.BS.413. den skal øde- 
lægges medens der i Medien snarere skal 
være Fred en Tidlang (Chr.Vl: en tiid 
lang^. Tob.14.9. (nu næppe br.) m. substanti- 
visk funktion (i forb. m. attrib. adj. ell. bøjet i 
gen.) : en temmelig Tidlsing. LTid.l 724.757. 
Hosten har varet en betydelig Tidlang. 

20 Tode.Hoste ogSnue.(1804).28. (vi) tog efter 
en Tidlangs Ventilation Mod til os at bede 
vor Fader tage os ud af denne Skole. 
BUss.U.9. (sjT) tidlang brugt adverbielt: 
den aarelange Proces mellem Klaus Rasch 
og Nyborg By, hvilken tidlang havde lig- 
get som en Mare over dagligt Liv og Er- 
hverv. SvendbAmt.1925.47. \\ attrib., efter- 
stillet, i forb. m. best. subst. i ent. ell. (sjæld- 
nere) ubest. subst. (især i flt.), i udtr. dagen 

30 lang ell. (især CP^ natten lang, dage 
lange, en vinter lang olgn., hele dagen 
igennem osv.; undertiden mere ubest. forstær- 
kende: ihærdigt og vedholdende. *Der sidder 
Du nu hele Dagen lang. Blich.(1920).XXI. 
134. Maaneder lange omgikkes han disse 
Asketer. Drachm.VD. 223. (han) lukkede 
sig inde Dage lange, smst.215. C. spillede 
Nætter lange med Agenten. Bang.Udv.196. 
*I (har) hærset en Vinter lang | med Stil 

^ og med Sav og med Gloser. Stuck.II.175. 
han stirrede op i Loftet. Saadan kunde 
han ligge Dagen lang, læse havde han 
ingen Lyst til mere. AndNx.PE.II.220. 
Petroleumslamperne lader vi brænde Nat- 
ten lang; det vsirmer. BGandrup.JK.112. 
(1. br.) ubøjet i forb. m. subst. i flt.: foran 
det Billede stod Franz Timer lang. Bang. 
Excentriske No ve ller.(l 885). 5. 
2.2) i udtr. uden subst. \\ intk.la.ngt i bet.: 

i o tidsrum af betydelig udstrækning; lang tid. 
Vilde hans Farbroder legge sig til at døe, 
saa nægter jeg icke, at jeg jo præfererede 
ham for de andre. Men det er saa langt 
at vente efter. Midlertiid kunde vi om- 
komme af Armod. Holb. Tyb. III. 1. her er 
meget at gjøre i Dag endnu, og der er 
ikke langt til det bliver mørkt. PAHeib. 
Sk.III.356. „Men koml mig synes, det 
ringer (o: til kirke)** — „Det har langt 

60 frem (o: der er længe til)."* Ing.KE.I.136. 
især i udtr. som der er langt imellem: 
Der er langt mellem Pintsedag og Juul. 
YSO. Der var langt (o: lang Tid) imellem 
Lynet og Skraldet. MO. der er langt 
mellem snapsene, se Snaps, der er 
langt igen, have langt igen, se igen 



337 



lang: 



lang: 



338 



5.8. (nu næppe br.:) det seer endnu me- 
get langt ud for ham at naae sin fo- 
rige Helbred (o: det har lange udsigter). 
Langebek.Breve.459. \\ i det længste, 
(nu 1. br.) 1. i det højeste (som angivelse af 
yderste, sidste tidsgrænse). Bøgger, som 
jeg sætter paa Auction inden en Maaned 
i det lengste. Holb.llJ.V.9. (man) giver 
ham deraf en Theekopfuld at drikke lun- 
kent, ofte efter hinanden, i det længste 
hvert Q va.rteer. Paulizky.Anviisning tilSund- 
hedspleie.(l?98).301. S&B. 2. saa længe som 
muligt; (lige) til det sidste. Man havde fryg- 
tet denne Udnævnelse, men havde dog i 
det længste haabet paa, at den vilde vise 
sig umulig. Barfod. KarolineAmalie.(1884). 
63. II over lang, langsomt, efterhaanden 
olgn. (jf. u. bet. l.ij, se overlang. || (for) 
langen, (adv.) se langen. 

2.3) (jf. bet. 2.i) om tilstand, forhold, virk- 
somhed olgn.: somstrækker sig over (kræ- 
ver, tager) lang (2.i) tid; som varer 
længe; langvarig. Jeg vil mætte ham 
med et langt Liv. Ps.91.16. en uretfærdiges 
lange (1871: mangeaarigej alderdom. Fis^i. 
4.16(Chr.VI). mange lærer (et sprog) no- 
genledes grundigt ved den lange Brug og 
Øvelse. Høysg.AG.Fort.Sf- Den Lysglæde, 
vi føle ved Overgangen fra et langt Mørke 
til Lyset, er Enhver bekjendt.jØrs^.III.i/^. 
*Du skal drømme den langeste Drøm, | 
Mens Roserne blomstrer i Dale. Hauch. 
SD.II.91. *jeg med et længer Ophold ei | 
Ham i den kolde Kirke vil besvære. PaZM. 
IV.35. Hun . . trykkede et langt Kys paa 
den unge Bruds Pande. CBernh.V.349. || 
livrente paa længst liv, (fagl.) livrente 
tegnet samtidig for flere personer, saaledes 
at renten udbetales, saa længe nogen af de 
forsikrede er i live. en Livrente paa længst 
Liv, som ved Mandens Død blev en Over- 
levelsesrente for Hustruen. JurFormular- 
bog.n62. SaUXV.936. \\ det lange par- 
lament, (hist.) det eng. parlament, som sad 
1640-1653 (mods. det foreg, „korte" parla- 
ment, som kun sad 3 uger). Blich.(1920). 
VII.93. Sal^XV.417. \\ om lyd, tone; spec. 
(jf. Kvantitet I.2; metr. ell. fon.) om sprog- 
lyd ell. stavelse. En stavelses Qvantitet eller 
Længde i Vers er enten lang eller kort. 
Høysg.AG.lO. Vocåler ere lange eller korte. 
8mst.8. VilhThoms.GS.45. (han) slap en lang 
Fjært. ArthChrist(StSprO.Nr.l31.79). *Jeg 
slænger Skalmejen for Munden; | jeg 
trækker saa lang dens Lyd, | at Kilderne 
klukker i Lunden. Aakj.RS.94. Indeholder 
en Stavelse lang Vokal -j- lang Konso- 
nant, kan den kaldes overlang. Srøn^iwm- 
Nielsen.GG.I.60. Hurra 1 Hurra I Hurra 1 Og 
saa det lange (0: hurra )\ ERode.(Berl 
Tid.^-'hl925.Aft.2.sp.5). blæse (en) et 
langt stykke, en lang march oZ^n., se 
blæse 2.5. jf.: jeg blæser Verden en lang 
Tone. ZakNiels.B.60. || ("i/", lang-fristet, 
-sigti^ 2) T m. h. t. veksel: som har lang 
løbetid. Efter Løbetiden sondrer man 

XII. Reatrykt "/s 1850 



mellem korte (f. Eks. 8-10 Dages) Veksler 
og lange (f. Eks. 3 eller 6 Maaneders) 
Veksler. LandbO.IY.773. lang sigt, se 
Sigt. II om erfaring, erindring olgn.: som 
om fatter et langt tidsrum.*(han)Yeyeii 
. . I og Kringelkrogene af lang Erfaring 
kiender. Wadsk.(JFriis. )()()() (7^). „en 
gammel Pariser" med en lang Hukommelse 
(har) opfrisket en interessant . . Affære 

10 fra det andet Kejserdømmes Dage. Dag 
Nyh.^/sl926.16.sp.l. \\ (dagl.,jarg.) om noget, 
som man har bedt om at faa, har bestilt (paa 
en restauration olgn.): som man maa vente 
længe paa; som man er længe om at 
skaffe til veje. En Stamgæst har . . ven- 
tet et Kvarter paa en Pandekage. Endelig 
siger han til Opvarteren: „Bliver den Pan- 
dekage lang?" Korsør Avis.^/iil907. 2. sp.3. 
det var rigtignok en lang kop kaffe j || i 

20 lange drag, se I. Drag 3.4. lang fravæ- 
relse, se Fraværelse 3.i. lang hanrej, 
se Hanrej 3 (jf. lang dreng ell. tosse u. bet 
1.4;. (den) lange hvile, se 1. Hvile 1.8 
sam< Langehvile, i det lange løb, se Løb. 
i det lange træk, se Træk. lange ud- 
sigter, se Udsigt, herregunst ('eZZ.kvin- 
degunstj og fuglesang klinger vel, 
men er ej lang, se Herregunst, Kvinde- 
gunst, livet er kort, kunsten er lang, 

30 se IH. kort 2.1 (jf. u. Kunst 2.2;. 

2.4) m.h.t. (sam)tale, forhandling olgn. \\ 
(jf. bet. 2.3 samt arkelang^ om (samjtale osv. : 
som varer længe; som bruger (altfor) 
mange ord; vidtløftig; kedsommelig. 
Bolb.Paars.68 (se Indgang sp. 317^). Gert 
Westphaler (har) ved urimelig, lang og 
kiedsommelig Snak . . kommet alle . . Chri- 
stoffer Pedersens Giester til at bortløbe 
udaf hans }iii\is.sa.GW.IV.10. Efter lang 

40 Kierligheds Tale lovede hun anden Dag 
ved samme Klokke-slet at unde mig hen- 
des ConveTSSition.sa.Usynl.I.l. Bruge lange 
Omsvøb. vAph.( 1764). *TreI skreg nu Lars: 
og uden længer Snak | Man saae dem lige 
op i Luften vende | De fire Been. PalM. 
IV. 48. *Guldbrand . . | Bærer Ringen, gyl- 
dentrang; I Om hans Lykke tier Sang, | 
Ellers Visen blev for lang. Krossing.D.12. 
en længere (0: temmelig lang) Samtale. 

50 D&H. saa er den (ell. den historie olgn.) 
i k k e 1 æ n g e r e , (jf.densp.60?^^ ; talespr.) 
saa taler vi ikke mere om det; saa er den 
historie (3.i) ude, den sag afgjort. Else havde 
taget sit Parti, og så var den Historie ikke 
længere. ÆJÆJnc/is. Doktorens Jul.(1920). 99. 
naar De ikke vil, faar De lade være, og 
saa er den Snak ikke længere. Strange.lP. 
11.102. naar man ikke gider høre ham 
mere (o: i grammofonen), drejer man paa 

60 Kontakten, og saa er den ikke længere. 
DagNyh.Viil921.15.sp.2. jjdeterefZ. bliver 
(for) langt at fortælle olgn., derom er 
meget at fortælle (saa meget, at en antydning 
maa være nok). Moth.L38. Det bliver langt 
at regne op. Sick.HÆ.120. Naa — det bliver 
for langt at fortælle her. Buchh.UH.69. jf.: 

22 



lansf 



Om ham er der langt at fortælle. Hjortø. 
Fa.90. (dial.:) det er langt om at læse 
(o: vidtløftigt). OrdhS.(8Jæll). \\ (tahspr.; 
l.hr.) om person: som ikke kan fatte sig 
i korthed, taler vidt og bredt (om no- 
get); vidtløftig, hånd er meget lang i sin 
tale. Moth.L38. Men jeg glemmer, at jeg 
bliver lang, fordi jeg har saa uendelig 
meget at sige Dig (o: i et brev). Rahb.E. 
V.173. At prædike kort er prisværdigt, lo 
naar man ikke kan prædike langt. Men 
det er vist at opgive Ævred. Folkeprædi- 
kanter har altid været af de „lange". Beck 
var lang. NatTid.VilGSl.M.Ø.sp.l. 

B. som adv. 

3) (jf. bet.l) m. h. t. rum forhold. 3.1) i 
al alm., som udtr. for, at noget (en bevægelse) 
er af (forholdsvis) betydelig udstræk- 
ning (især m. h. t.gang, rejse olgn.; jf. langt 
u. bet. 1.1 sluin.). de kom nær til Byen . . 20 
og (Jesus) lod, som han vilde gaae læn- 
gere (1907: yiå^iQ). Luc.24.28. Paris er 
en liden Giæck, der reyste saa langt for 
at snappe (Helena) hoit. Holb.Ul.1.7. hvor 
tungt bliver det (o: korset) naar man langt 
skal bære det. Basth.Tale.( 1782 ).36. Gevæ- 
ret rækker eller skyder langt. VSO. *I 
skulde kjøre . . | At gaae saa langt er en 
kjedsom Flage. Heib.Dv. 25. *Een, hvis 
Øie længer saae, | Hvis Ord skal staae, 30 
naar Jordens Kløgt forsvinder. Hauch.SD. 
1.223. tynde langt henslængte Blæksprøjt. 
Schand.BS.39. hvor langt vil De følge os. 
S&B. (hunden) glippede med Øjnene og 
savlede langt som efter et Maaiitiå.Wied. 
BS. 11. Hans Munterhed er uopslidelig, 
hans Latter langt og længe lydende.JSGan- 
drup.JK.12. ordspr. og talem.: agte langt og 
komme stakket. Moth.L45(jf. agte 3 slutn.). 
Man kommer ikke langt med det dyr, man 40 
skal slæbe i marken, siger ordsproget. 
Kold.B.9. (jf Krist. Ordspr. 183 samt Mau. 
7064). man kan ikke se nogen længere 
end til tænderne, se Tand. hertil (ell. hid- 
til) og ikke længer(e), se hertil, hid- 
til (1). il jf.lang sø ovf.u. bet. 1.5: de kom 
ud paa Søen, hvor Bølgerne gik langt, og 
Vinden havde Magt. CEw.BK.58. \\ i forb. 
m. komp.: langt større, højere, nærmere 
olgn., se bet. 5. || m. nærmere bestemmelse af 50 
udstrækningens størrelse. Omtrent en halv 
Miil langt gik min Flode meget godt ai- 
sted. Robinson. 1. 81. i alm. spr. nu kun i 
komp.: ikke (gaa) et skridt længer(e) olgn. 
D&H. BHolst.L.27. \\ (sj.) m. h. t. forbliven 
paa et sted: i lang afstand; fjernt. Han 
varden livligste Svend baade langt og 
nær. Skjoldb.SM.7. \\ (jf.bet.b.i) overf.,m. 
h. t. en sags, et forholds udvikling, en virk- 
somheds fremadskriden (indtil et vist punkt) 60 
ell. som udtr. for (graden af) den praktiske 
betydning ell. værdi af noget (hvor meget 
noget forslaar, i hvor høj grad det strækker 
til). *hvor mange er I? Tre? | Det vil ei 
langt forslaae.T^ e.ss.5i. *Man kommer ikke 
langt med . . Vittigheder . . mod det On- 



lans: 



340 



des Magt. Bagge8.Ep.285. Med hundrede 
Daler skal man ikke . . række langt. VSO. 
Med den (o: sandheden) kommer man altid 
længst. Heib.Poet.V. 179. •Hvor skal jeg 
dog kunne sige | dig et tal, som er så 
svært? I jeg er kun en lille pige, | så 
langt har jeg ikke lært. NMøll.M.60. „Jeg 
er dog ingen Gadetøs, ** sagde Ida med 
sammenkneben Mund. „Næ. Nej. Det er 
Du ikke," sagde jeg inderligt. Længere 
kom jeg ikke. Buchh.UH.115. Du er ikke 
længere (o: ikke videre i din paaklædning) 
. . Gør dig nu færdig. Saa gaar vi en Tur. 
YBergsirøm.HN .120. drive det langt, se 
II. drive 6.2. jf. (uden forestilling om ud- 
vikling ell. udstrækning): (han) lovede Be- 
taling. De ti Kroner om Maaneden kunde 
ikke skade Christen langt. JVJens.EF.39. 
II (jf- ^^i' 3.2-3 j langt hentet, (nu n æppe 
or.) d.s. s. langthentet. de Pialter af Konst- 
ord, af langt hentet Svulst . . af forfløine 
Hypotheser, hvormed (bogen) var sammen- 
flikket, de ere alle adsplittedel-eh*c/i.('iP^o;. 
III.81. 3.2) i forb. m. adv. ell. præp.-led til 
angivelse af et i (forholdsvis) betydelig 
afstand liggende sted (hvortil ell. hvor- 
fra en bevægelse foregaar, ell. paa hvilket 
noget befinder sig). *Mads Væder (gjorde) 
et dygtigt Spring, | for Bagen han stødte 
den lille Gris, | i Gaarden langt (o: langt 
ud i gaarden) fløj Heir Næsevis. Kaalund. 
.214. II om udstrækning ell. beliggenhed i lod- 
ret (vertikal) retning: højt; dybt. længst 
i Veiret er værst i Blæsten (o: den, der 
er højt paa straa, er særlig udsat). Etlar.X. 
185. grave langt ned i ^orden.S&B. || (jf. 
bet.1.9 samtlaiigelig2) m.h.t.blik: se langt 
efter, se paa, følge med et langt blik. CEiv. 
BK.26. Børnene . . kiggede langt efter, 
om han ikke snart kom. AndNx.PE. IV. 17 7. 
Martha saa langt og bekymret efter ham. 
Bregend.GP.66. (hun) saa langt efter Sky- 
erne. AlbDam. Mellem de toSøer.(1906).233. 
m. forestilling om en vis mistillid: Reform- 
mændene saa en Smule „langt" efter (grev 
B.), men til Gengæld hilste de overmaade 
hjerteligt paa Hr. N. 1^. Pol.''V9l908.3. m. 
h. t. hvad der lader vente længe paa sig, ven- 
tes forgæves: det kan man vist kigge lidt 
langt efter. NThThoms. UF. 17. ni. andre 
præp.: han gloede saa langt paa Uret over 
Bagerbutiken paa det andet Hjørne; han 
var træt. En Fabrik peb — halvsyv. Chr 
Engelst.SL.72. \\ du har flyttet alle Landets 
Grændser langt hoTt.Es.26. 15. *Ham 
Skjebnen havde fra Hjemmet kaldt | Langt 
bort til fremmede Lande. Winth. IV. 20. 
overf.: *Langt bort med Sorgen, | Tag 
Glæden paa Borgen, | Lev nu og tænk ej 
paa i MoTgen\Blich.(1920).IV.208. langt 
bortliggende, se bortliggende. || langt 
borte, se II. borte 1.6. || langt fra, se 
bet. 3.3. II langt (længere) hen ell. 
henne, se II. hen 1.4, henne l.i. || han er 
temmelig langt nede, se nede. || *Her 
risle saa milde | De Bølger fra Land, | 



341 



lang 



lang 



342 



Fra venlige Kilde |Langtudi den him- 
melblaa Strand. Oehl.SH. 15. ialem.: vov 
dig ikke saa langt ud paa Dybet, at du 
ikke naaerLand igien.Biehl.Cerv.LF.1.27. 
jf.FMøll.ES.III.57. den, der rider langt 
ud, har langt h\em.HFEw.FB.64. den maa 
du længere ud paa landet med, se Land 
6.2. il langt ude. l.iegl.bet. *Langt ude 
høstedes paa Engen Græsset. Bødt.40. jf.: 
*Langt ud' i Skoven laa et lille Bjerg. 
BørnenesMusik.(1871).nr.49. 2.overf., m.li.t 
slægtskab. Alle disse Damer ere blot langt 
ude mig p&Sirørenåe. Stoud.(Rahb.Tilsk. 
1792.81). Hun var paa Mødre -Side — 
skjøndt langt ude — beslægtet med en af 
de romerske C3iråma\er.Blich.(1920).YIlI. 
68. D&H.II.513. jf.: til nogle langtud Be- 
slægtedes Omsorg.CBernh.VlII.142. samt: 
de (o: hans slægtninge) ere kun faae og 
langt ude, og boe heelt oppe ved Skagen. 
Blich.(1920).XIV.162. 3. (dagl, især spøg. 
ell.jarg.) overf., om hvad der fjerner sig 
stærkt fra det naturlige, sædvanlige ell. rig- 
tige, den Urostifter, der havde været 
længst ude, var en Husmand ved Navn 
Chr. Schultz. HistTidsskr.9R.IL196. vi er 
langt ude, hvis man ikke kan stole paa, 
at en Biskops Liv ligger i Linie med hans 
hivsgernmg. DagNyh.^/9l925.7.sp.l. den er 
langt ude (o: det er en god løgn den). 
OrdbS.(sjæll.). 3.3) (jf. bet. 6 samt lang- 
vejs 1) langt fra (især arkais. ell. dial. if ra^, 
som adv.: langtfra. |i som udtr. for ophold 
ell. beliggenhed i betydelig afstand fra noget, 
spec. m. h. t. afstand, i hvilken noget iagttages, 
høres osv. (især som adv., nu alm. : i ell. paa 
(lang) afstand, i frastand, langt borte olgn.). 
Der de saae ham langtfra, og før han kom 
nær til dem, da lagde de Raad op mod 
ham, at slaae ham ih\el.lMos.37.18. (gud) 
forstaaer min Tanke langt fra.. Fs. 139.2. 
Peder fulgte langt fra (1907: i Frastand^ 
efter ham. Matth.2 6. 58. *Hans Trøje den 
var blaa med smaa glas-knapper paa, | De 
syntes langt ifra (Holb.Faars.94: langt 
fraj, som mange Stierner staa | Paa Him- 
lens Firmament. Holb. Faars.^ I. 65. Tre 
Miile langt herfra (nu: tre mil herfra). 
vAph.(1764). *jeg skal bortgræde | Qval- 
fulde Dage langt fra åig.Rahb.FoetF.l. 
181. *De (o: svenske og danske) mødtes 
engang og til Dysten | Ei langt ifra fe- 
merske Kysten. Blich.(1920).XXIIL30. nu 
kj endte han ham langt fra, gik hurtig hen 
til ham og saae paaham.Tops.II.152. ligge, 
være langt fra haanden, se Haand sp. 581^^. 
„nærved" skyder ingen hare, „langtfra" 
har (det) ingen fare, se Hare 2.8. Nilen 
er langt herfra, men krokodiller har vi 
nok af, se Krokodille 1 slutn. den drikker 
altid mest, som er længst fra kælderen, 
se Kælder 1. langt fraliggende, se fra- 
liggende 1. jf.: et langtfra liggende Væ- 
relse. (t2/^6.IJ.99. (Islands) Langtfralig- 
genhed og ringe Samkvem med det øv- 
rige Enrojpa. SBloch.Sprogl.47. (sml.lang 



fraliggenhed m. Fraliggenhed (1)). langt 
fraværelse, se Fraværelse (1). langt 
(længst) fraværende, se fraværende (1). 
overf. (jf. bet. Q) : det er så langt fra me- 
ningen som spidsbierg fra gode håbs nefi. 
Moth.L46. Nogle didhørende Gienstande 
have vel kun langt fra Hensyn til Koge- 
kunsten i Særdeleshed; men i Alminde- 
lighed betragtet ere de uadskillelige fra 

10 den.Huusholan.(1799).I.2. jo nærmere ved 
kirken, jo længere fra gud, se Kirke sp. 
359^\ jf.bet.Li: „Er der nogen Ulykke 
hændet." . . „Endnu ikke; men den er 
ikke langt ira.'*FAHeib.Sk.I.20. \\ som udtr, 
for bevægelse bort fra et (for tanken) nær- 
værende sted til et andet, der ligger i bety- 
delig afstand derfra („langt bort fra''). *\eg 
vil til Himlen stige, | Langt fra min Jor- 
de-Klimp og Kro^. Kingo. 403. *vil end 

20 Skiæbnen mig engang bortrive, | Langt 
fra hver Ungdoms Ven, og langt fra dig. 
Bahb.FoetF.lI.129. Sivert tager en flad 
Skaal frem fra en Hylde ved Gulvet og 
sætter den langt fra sig paa Kælderbor- 
det. ^wc/i/i.Z7IZ.76. æblet falder ikke langt 
fra stammen, se Æble. || (nu 1. br.) som 
adv., i udtr. for bevægelse fra et i betydelig 
afstand liggende sted hen til et (for tanken) 
nærværende: langt borte fra; langvejsfra. 

30 *langtfra komne Venner | I saadan Mæng- 
de .. | At Hjerterum maa tages i Beslag, | 
Naar Huusrum mangler. FalM.IV.16. Han 
kom reisende langtfra, da han sidste Gang 
saae sit Hjem. i^ O. jf.: Heller ikke var 
der noget særligt at sige til den Bestyrer; 
han var nok langthenfra, men det var 
saa almindeligt nutildags.Alb Dam. Mellem 
deto Søer. (1906). 42. overf.: *I henter Mu- 
ligheden alt for langt fra. 0ehl.EA.262. 



40 4) (jf. bet. 2) m. h. t. tidsforhold || om 
(for) længst se længst. 4a) (jf. bet. 2.i) i 
forb. m. tidsudtryk (jf. ogs. bet. 4.2). || i forb. m. 



adv. (og præp.-led) til bestemmelse af et tids- 
punkt ell. tidsafsnit, der ligger ell. strækker 
sig i betydelig afstand fra et givet tidspunkt; 
iudtr.som langt ell.længere hen, frem, 
tilbage i tiden, op ell. hen (nu næppe 
br.: ud. Moth.L47) paa dagen, ud (nu 
næppe br.: ude. Høysg.S.144. Bagges.DV. 

50 XL199) ell. hen paa natten, hen (f ude. 
Høy sg. S. 144) lp aa aaret, sommeren o/^^n. 
det var langt ud på natten. Moth.L47. De 
dandsede til langt ud paa Natten. Langt 
op ad Dagen. Langt frem, langt tilbage 
i Tiden. VSO. Jeg faldt strax i en dyb 
Søvn, og vaagnede først langt ud paa den 
næste Bag. Gylb.IV.67. nogle Kulsvier- 
hytter ved et Vad gave Landsbyen (Gjød- 
vad) længere hen i Tiden Tilværelse og 

60 Navn. Nordly set.XI.( 182 9). 130. (de) arbei- 
dede med de tomme Væve, og det til 
langt ud paa '!!iatten.HCAnd.y.ll2. han 
(ærgrede) sig . . over, at et ungt Menne- 
ske saadan kunde snorke til langt ud paa 
Morgenstunden.;S'c/iaw(Z.^/S.^88. han (kunde 
ikke) række længer tilbage (0: i tiden) med 



22* 



848 



lang: 



lang: 



344 



sin Huske. AndNx.DM.46, jf.: den gamle 
havde siddet og grædt derude ved Gavlen 
til langt hen (o : længe efter). Rørd.S.32. se 
videre w. II. hen 1.4, henne 1.2. || (jf.bet.5; 
i rigsspr.nu 1. br.) i udtr. som langt før 
ell. efter olgn., lang tid, længe før ell. efter. 
hånd kom langt efter tiden (o: meget for 
sent). Moth.LéS. *førend Adel var, langt 
før var Bondestand. CFrim.AS.3. *Langt 
før Solen gik til Hvile, | Kj endte man ei 
meer dens Sted. Thaar.ES.131. Det var 
. . langt efter Solens Opgang. Ing. EF. V. 
94. *„Du er endnu ei død." — „Jo snart. 
Du selv I Vil ikke leve langt derefter." 
Rauch.DV. 1.130. han blev langt før Ti- 
den baade graa og }ividi.PoWlhl926.8.sp.4. 
langt i fortiden o: længe i forvejen. OrdbS. 
(sjæll.). II t Sorge for den nærværende 
Time .. Bekymringer for den langt til- 
kommende Tiid (o: den fjerne fremtid). 
Lodde.NT.221. 4.2) langt om længe ff langt 
om langt. EeynikeFosz.(1747).59. langt 
om sent. HHans.PD.197), {jf.sv.lkngt om 
lange (se SoS. XIII. 182); indeholder om i 
bet.: forbi, ud over (et vist tidspunkt ell. tids- 
rum)) som bestemmelse af et (især fortidigt) 
tidspunkt, der ligger i meget betydelig af- 
stand fra (efter) et vist givet (endnu tid- 
ligere), især m. bibet. af, at det paa dette tids- 
punkt indtrædende forhold har været (længe) 
ventet, imødeset med længsel olgn.: efter 
lang tids forløb; (endelig) omsider; 
til sidst; endelig. Moth.L47. *Da haabes 
stadeligt. De derpaa ey fortykker, | At 
langt om længe, og saa sagte, lunter frem | 
Et Foster fra min Haand. Sort.HS.A4r. Men 
har vi ham ikke der langt om længe. Hvor 
kommer du fra. Mester Y\yi?Skuesp.y.85. 
Efter nogle Minutters Forløb aandede (he- 
sten) igien, og langt om længe kom den 
endelig op paa Benene. ^a^.^'cs.DF.FJ/J. 
321. *om Aar, og langt om længe, | Maa- 
skee man Udvei fandt (o: vilde finde).PalM. 
AdamH. 1.209. da Gjæsterne langt om 
længe vare forsvundne, sagde hun til ham : 
— „Kys mig, min Dreng." Schand.AE.349. 
*naar Hj ærtet | langt om længe bliver 
klogt med Tiåenl Sødb.GD.22. 4.3) (l.br.) 
svarende til bet. 2.3-4. „den skulde hedde 
Louises Minde . . efter min Bedstemoder" 
. . „Aa — ," sagde Krog langt, „et saadant 
personligt Navn passer ikke videre til en 
FsLhTik.*" Goldschm.VII.504. han sukkede 
langt og dybt I han fortalte langt og bredt 
om sine planer j 

5) (jf. bet. 3.1 slutn.) som udtr. for graden 
af en (ved sammenligning iagttagen) for- 
skel ml. to ell. flere personer, ting, forhold 
olgn.: i høj grad; meget. 5.1) i forb. m. 
verbum ell. adj. i positiv, det er langt over 
det du sagde. Moth.L47. Han er mig langt 
overliggende i Kvæiter.Høysg.S.lo2. Dyre- 
riget indeholder alle organiserede og le- 
vende Væsener, men med langt forskj el- 
lige Evn er.ffAZ'o/'od. Geo^ra^j/iMflaan^ifco^. 
(1809).9. I Operaen faaer ogsaa Sammen- 



stødet sin Betydning, men en langt under- 
ordnet. Kierk.I.lOl. 'Jeg tilstaaer, han er 
kløgtig nok til Tider, | Og langt min Over- 
mand i visse Ting. Recke.HB.19. nu især 
i udtr. m. foretrække f overgaa, (være) 
overlegen: Han er mig langt overlegen. 
VSO. Det overgaaer langt alt hvad man 
hidtil har seet af dette Slags. smst. (hun) 
forsikkrede, at hun langt foretrak Døden 

10 for et Ægteskab med dette . . Menneske. 
Gylb.(1849).IX.28. D&H. 5.2) (jf. langt før 
u. bet. 4.i; især Hi) i forb. m. komp. (ell. an- 
den, anderledes^, hvad ere I udgangne at 
see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, endog 
langt Mere end en Prophet. Matth.11.9. 
vore Forfædre har været langt klogere. 
Holb.Kandst.II.l. *Langt højere Bjærge 
saa vide paa Jord | Man har, end hvor 
Bjærg kun er Bakke. Grundtv.PS. Y. 63. 

20 *Heller jeg taug — langt heller — | End 
jeg hæved min Røst, | Naar ei af min 
Sjæls Dyb Sangen opsteg. Hauch.SD.I.106. 
*En Sømand han maa lide langt mere 
Ondt end Godt. ARecke.P.25. Jakobe var 
et saa langt fuldkomnere Menneske. Pont. 
LP.VII.41. langt mindre, se mindre. || 
(nu sj.) i forb. m. anden (4.2 og 4.4): helt; 
ganske, om det havde skeed, havde Kri- 
gen uden Tvivl f aaet langt andet Udfald. 

30 Holb.Hh.L110. Vores nu levende Natura- 
lister have en langt anden Meening om 
disse Steene.LTid.1727.446. der (kom) om- 
sider et Brev til mig, men et langt andet, 
end jeg havde ventet. Overs.afHolbLevned. 
183. *Langt andre Tanker tumle i mit 
Bryst, I Langt andre Syner af vanhellig 
Lyst. Blich.( 1920 ).Y. 102. langt andre Fø- 
lelser end de, der ifjor havde sysselsat 
Lise. CBernh.IX.113. Bagger.II.55. || i forb. 

40 m. anderledes: helt. Moth.L46. Høysg. 
AG.IO. en Drøm i Deres Vogn er langt 
anderledes beskaffen end en Drøm i Deres 
Kirkestoel. Bagges. L. 1. 252. det skeede 
langt anderledes, langt bedre, end vore 
ængstelige Tvivl frygtede. Mynst.Betr.1.39. 
Dengang saae Kjøbenhavn langt ander- 
ledes ud, end nu. CBernh.III.4. Brandes. 
XI.448. se ogs. anderledes sp.563'>^'^\564^\ 
5.3) i forb. m. supert, som udtr. for, at en 

5Q egenskab er til stede i betydelig højere 
grad end i andre tilfælde af lignende 
art, i en enestaaende høj grad (stærkere 
end aller- fremhævende en afstand fra, hvad 
der kunde tænkes at blive sammenlignet der- 
med), vort Amalienborg, hvis skiønne 
Plads — den langt skiønneste, jeg hid- 
indtil har seet. Bagges.DV.IX.203. De langt 
fleste (af malerierne) ere af den Neder- 
landske Skole, smst.214. \\ nu næsten kun i 

60 stilling foran den (8) : dette er vistnok 
Ulykken i langt, langt de fleste Menne- 
skers Liv, at de aldrig fornam Øieblikket. 
Kierk.XI.18. den livsvarige Kærlighed er 
langt den mest lykkebringende. JafcZww. 
LF.25. Jeg forstod . . ikke, at det i alle 
Tilfælde er langt det klogeste. Sødb.H.73. 



845 



lani^ 



lang: 



346 



II (m. overgang Hl bet. 5.i; 1. br.) m. andet 
mellemstillet bestemmelsesord. Smaafisk ud- 
gør langt dens (o: isfuglens) vigtigste Føde, 
men den kan ogsaa tage Krebsdyr og 
Vandinsekter. Brehm.DL.^II3.159. 

6) langt fra (nu især dial. if ra. SorøSaml. 
11.25. FMøll.I.241. Schand.yV.164. OMat- 
thies. SS. 9. AKohl. MP. 1. 122. Feilb. II. 6. 
OrdbS (sjæll.)), som adfv. langtfra, i udtr. 
m. nægtende bet. (jf. bet. S.sJ. 

6.1) (i/, stj.jag år langt ifrån atttro det, 
vare langt ifrån mig att tro det, langt 
dårifrån olgn., eng. far from it, fr. il est 
loin d'étre aussi heureux que moi, loin 
de moi (det være langt fra mig), loin de lå 
(tværtimod, absolut ikke), loin de me remer- 
cier il m'a dit des injures olgn.; i rigsspr. 
nu i de fleste udtr. især O ell. i lidt stivere 
talespr.) knyttet til former af verbet være 
(ell. i særlige ellipt. udtr. m. underforstaaelse 
heraf), som udtr. for ikke-tilstedeværelse af, 
stærk afvigelse ell. fuldstændig for- 
skellighed fra en vis egenskab, til- 
stand, virksomhed olgn. min fiende ("s/caZ^ 
glæde sig over mig, hvis haab er langt 
fra din barmhiertighed (1871: ret som 
Haab . . var fjernt;. Sir.23.5(Chr.VI). AkI 
vi ere alle kun altfor langt fra den chri- 
stelige Fuldkommenhed. MynstBetr. 11.91. 
Hans Villie var ligesaa langt fra Drab . . 
som fra Selvmord. Goldschm.Hjl.1.76. han 
er ikke langt fra det (Rette). S&B. || sty- 
rende en inf. : være langt fra at gøre noget 
osv., absolut ikke, slet ikke gøre noget osv. 
den herskende Tone (er) lige saa langt 
fra at være frie, som fra at være tvungen. 
Bagges.L.1.354. Kongen var . . langt fra 
. . at fatte noget Nag til Biskoppen. Molb. 
DR. II. 45. vi (er) endnu meget langt fra 
at kunne forudsige Veirliget. Heib.Poet.II. 
152. hun skjældte Pigen ud, og var ikke 
langt fra at give hende et Ørefigen. Gylb. 
Novel.II.221. Jeg være langt fra at under- 
kende Fagbevægelsen. DagNyh.^^/d924.2. 
^P-^' II (Jf- flff' bet.' gruppe) i lign. udtr. uden 
inf. (med det som subj.): det er ell. være 
langtfra (o: at være tilfældet), det er ab- 
solut ikke tilfældet; (som svar olgn.:) abso- 
lut ikke; slet ikke; ingenlunde. Folket 
sagde til Saul: skulde Jonathan døe, som 
har bragt denne store. Frelse i Israel? det 
være langt fral lSam.14.45. „I skal der 
vel hen i Aften igien?" — „Nej det være 
langt fra." Holb.MascI.?. Jeg dadler ikke 
nogen Lærd, det være langt fral PSchulz. 
DS.26. „Nu bliver der Slagsmaal," tænkte 
jeg; men det var saa langt i fra. Schand. 
F.103. Feilb.II.6. ogs. ellipt. (afvisende en 
foreg, ytring): langtfra ell. (nu sj.; jf. bet. 
Q.2) langtfra ikke. Jeg prøvede mig selv 
. . om mindste sandselig Higen blandte 
sig i min Følelse? Neil Uendelig langt 
fral Det Modsatte I Bagges.DY.X.166. Men 
dog er vel ikke alt det, som er Forstanden 
ufatteligt, et Mysterium ? — Langt fra ikke. 
Ør8t.y.54. der er Noget ved hende — hvad 



skal jeg kalde det? ikke Falsk — nei langt 
fral Gylb.KV.68. En saadan Forfatter kan 
da forsaavidt ikke have Noget imod, at 
en snaksom Bordgjæst ved at lade sin 
Tale trykke bidrager om muligt til at støde 
Læsere bort. Langtfra ikke, det er tvert- 
imod godt. Kierk. XIII. 429. Torvet var 
ikke en Gang hundrede Skridt bredt; nej 
langtfra! det var egentlig altfor smalt. 

10 Drachm.UB.102. i Grunden vilde han vist 
egentlig ikke undvære Iwanl Nejnej: al- 
deles ikkel Langt iiral AKohl.MP.1.122. 
jf.: *Da var hun ingen Hedning, langt 
deri rsL. Hauch. CarlV. 6. || i udtr. m. det 
som (foreløbigt) subj., m. person-betegnelse 
som præp.- styrelse og inf. som egl. subj. ell. 
(m. person-betegnelse som præp. -styrelse og) 
at-sætn. som egl. subj., som udtr. for, at no- 
get absolut ikke er (ell. kan være) til- 

20 fældet, det var ei langt fra, at hånd jo 
hafde slaget ham. Moth.L46. I saadanne 
Timer er det ikke langtfra, at Tiden be- 
gynder at blive mig lang. Kierk.ll.275. 
Han (o: en latinlærer) var meget duelig, 
det var ogsaa langtfra, at man ikke lærte 
Noget af ham. smst.YI.193. Det var saa 
langt fra Castagno at være doktrinær rea- 
listisk, at man hos ham kan finde de skøn- 
neste ^MkkéisQr.Wanscher.RM.11. jf. (el- 

30 lipt): Jeg har siden seet de samme Ste- 
der spille af andre (skuespillere), som man 
og tilskrev fuldkommen Indsigt, men langt 
ifra, at de saa forstode det, som han. /Sorø 
Saml.II.25. spec. om., hvad der ligger ens 
tanke ell. hensigt fjernt, aldrig kunde falde 
en ind, i udtr. som det er ell. især være 
langt fra mig at ("gøre det osv.; elllnngt 
fra, at (jeg skulde gøre det osv.). det 
være langt fra dine Tjenere at gjøre saa- 

40 dan Gjerning. lMos.44.7. det være langt 
fra, det være langt fra mig, at jeg skulde 
opsluge, at jeg skulde ødelægge ! ^iSam. 
20.20. Det er langt fra, at jeg vil hans 
eller nogens Undergang. Holb. Usynl.II.1, 
Det være langt fra mig, at ville giøre de 
Underjordiske . . lige ved de salige Lege- 
mer. Ruge.FT.12. *Det var langtfra, jeg 
søgte ham — | Det faldt jeg aldrig paa. 
Aarestr.SS.V.38. det være langt fra mig 

50 at nægte, at (osv.). D&H. Feilb.II.6. jf. : 
langt fra os at være saa upatriotisk sin- 
dede, at vi uden Ynk skulde kunde see 
vort kiære Fæderneland saa fattigt. Lange- 
bek.SA.43. || IdiUgt tra m.flg.sX-sætn. ell, 
(nu oftere) inf., som negeret modsætning 
fremhævende en efterfølgende ytring som den 
rigtige. *Men Avind! Langt fra at du fick 
din Villie frem, | Du har (nu: har duj 
med største Harm maat see ham komme 

60 hiem. Holb.Paars.4. Men langt fra at viise 
ringeste Taknemmelighed . . søger de at 
sætte Klik paa en stakkels Tienners ær- 
lige Navn. sa.LSk.III.4. jeg (har) langt 
fra at lee selv . . været plaget af . . den 
bitterste Lune. Ew.(1914).111.252. Langt 
fra . . Nationen skulde savne sit Hovedø 



847 



latii^ 



laii£:- 



848 



var der tvertimod en almindelig Glæde 
over, at den franske Friheds foregivne 
Genføder . . havde kastet (masken). Rahh. 
Fort.1.359. „dersom han kom til mig . . 
saa troer jeg, at jeg langt fra at vise ham 
bort, tvertimod — " . . „Ja det forstaaer 
sigl"" Heib.TE.tir.87.25. Saalangt fra at 
fremkalde Protester vakte Forslaget umaa- 
delig Jubel. NatTid.^/il896.M.S.sp.6. 

6.2) langtfra ikke (sjældnere ej olgn.), 
som adverbielt sætn.-led, m. bet. af en for- 
stærket nægtelse: absolut ikke; aldeles 
ikke; slet ikke; alt andet end; ikke 
nær. {jf. ty. bei weitem nicht; i modsætn. 
til det tilsvarende udtr. uden nægtelse (se 
bet. 6.3 j alm. indtil c. 1850; nu 1. br.; jf. Le- 
vin. „Dagbladet" som det danskeSprogsRidder. 
(1861). 8. NMPet.V3.143. Sværmere.Nr.2. 
(1877). 31 f. Studenterkom.214. RStampe. 
ECAnd. og hans nærmeste omgang. (1918 ).28. 
Istedenfor „langtfra" skriver journalister 
hårdnakket „langtfra ikke" . . = „bei wei- 
tem nicht". Hvorfor ikke hellere „langt- 
fra ikke nikke nej^ ? Akad.Foreningsblad. 
1905.11. Jesp. ( VidSelskMedd. HF. 15. 77). 
NatTid.'yiol929.M.ll.sp.lff. sml. ogs.: Deres 
Hest . . løber langt fra ikke saa (men: 
langtfra saa. Heib. PoetS. (1848). VII. 338) 
hurtigt, som i Begyndelsen. Hei6.^^7i3 
1828.3.sp.l. denne gode Mand er langtifra 
Tyven. PMøll. 1. 241 (o : i den paabegyndte 
hist. roman), men: denne gode Mand er 
langt fra ikke Tyven. smst.312(o : i En dansk 
Students Eventyr)) |j f langtfra adskilt fra 
nægtelsen. Bryggeriet slaar nu meget fejl 
og er langt fra derved nu omstunder icke 
saa meget at hente som udi Ole Børre- 
sens tid. IIolb.Paars.)( 3 V. jf. (parentetisk): 



jeg har, langt fra, icke den Hilsen (o: 
helsen) nu, som jeg havde i min forrige 
Stand. sa.Kandst.1 V.9. || som forstærket næg- 



telse m. foreg. ikke. Hun er det ikke, 
langtfra ikke. Eiv.(1914).IY.292. din sid- 
ste Bemærkning . . passer ikke paa Alle, 
og langtfra ikke paa mig. Gylb.(1849).IV. 
147. sa.KV.62. \\ langtfra ikke i alm. 
stilling, i gamle Dage, da Skuespill vare 
langt fra icke saa reene og kydske, som 
de ere nu omstunder. Rolb.JJBet.a3^'. Hvil- 
cken Kone som kuns alleene vil behage 
sin Mand, har langt fra icke fornøden at 
pynte sig saa meget. KomGrønneg.II.200. 
Eilsch.PhilBrev.8. Ew.(1914).IV.318. Bag- 
ges.DV.X.188. Det har langtfra ikke været 
min Tanke, at kappes med . . Shakspeare. 
Oehl. Er. 1 V. 268. Blich. (1920). XXI. 100. 
Heib.Poet.1.353. Eauch.III.129. Kierk.II. 
268. ThomLa.AH.229. „Har Du studeret 
Søren Kierkegaards Skrifter" . . „Langt 
ira ikke dem alle." Schand.SF.192. Han 
var langtfra ikke dum, snarere maatte 
man kalde ham en begavet Fyr.AndNx. 
PE.III.77. Rubow.HCA.50. || (nusj.)lsingt- 
irsL ej. I (skal) formærke, at . . Gud langt 
ira ei fordrer umulige Ting af Eder. Suhm. 
11.32. Bagges.I.ei. Oehl.A.252. Holst.UH. 



280. *han (er) nu . . vel bespiist, | Skjøndt 
langtfra ei beskænket. Rich.( Flyveposten. 
^yi7l860.1.sp.3). II (nu 1. br.) langtfra 
hverken. .eller. Holb.DNB.523(seliveT- 
ken 8p.837^^). De to forførerske Skjøn- 
heder (o: pigens svulmende bryster) . . ind- 

Erentede mig langt fra hverken Ærbødig- 
ed, eller noget besynderligt Ønske for 
hendes Ye\.Ew.(1914).IV.298. \\ (nu sj.) 

10 langtfra ingen, det er langt fra intet 
Grevskab. Pram.II.401. Rahb.FoH.II.454. 
Præsten var langtfra ingen Spøgefugl. 
Blich.IV.499. Gylb.VI.265. 

8.3) langtfra fs/. l&ngtifra. PMøll.L241) 
uden nægtelse , d. s. s. bd. 6.2. {jf. sv. langt 
ifrån rik, eng. far from happy; begyndt 
at komme i brug i slutn. af 18. aarh.; først 
i overvejende brug efter 1850; se u. bet. 6.2) 
hans Liv var ham langtfra glædefuldt. 

20 Pram.(Rahb.Min.l786.I.110). langtfra alle 
Reisende naae . . det Punkt i Aarflo- 
dens Svælg. Bagges. (ABaggesen. Baggesens 
Biographie. III. (1853). 162. Oehl. HJ. 24. 
det kan jeg langtfra (Ing.EF.Il.83: det 
kan jeg ikke; sige. Ing.EF.^II.(1845).83. 
Vel er De ung, men langtfra ung nok. 
Heib.( Breve fra og tilJLHeiberg.( 1862). 209). 
PMøll. 1. 343. Hauch. 1.324. Hrz.XIII.63. 
Gylb.1.28. CBernh.NF.VI.253. Goldschm. 

30 Hjl.II.649. Pastor Blomberg var vel langt 
fra nogen lærd Mand, men han læste ikke 
saa lidt. Pont.LP.VII.77. Esm.III.96. \\ O 
m. foreg, saa 0^ flg. Sit-sætn. Denne Scene 
(d: i et skuespil) kan da saa langtfra an- 
tages at være lagt an paa at vise R.'s 
Elskværdighed, at den snarere synes at 
sætte ham i en lidt comisk Belysning. 
Kierk.1.245. DagbV^liil860.1.sp.4. 

7) i nægtende udtr. af anden form. 7.1) 

^ t langt ikke, d. s. s. bet. 6.2. det er langt 
ikke af Sædvane . . at man er kommen 
paa de Tanker om det høyeste Væsen. 
Kraft.(KSelskSkr.VI.191). 7.2) {jf. sv. på 
langt når icke ell. icke på langt nar, fr. 
å beaucoup pres, ty. bei weitem nicht; 
jf.u.bet.6.2) ikke paa langt nær ell. 
(sjældnere) paa langt nær ikke, d. s. s. 
bet. 6.2. (den) bevilgede Sum er paa langt 
nær ikke tilstrækkelig til Øjemedets Op- 

5pnsia.e\se.Blich.(1920).XX.175. saa megen 
Blæst som i Danmark er der (d: i Rus- 
land) paa langt nær ikke. Brandes.X.311. 
vore tungtluntende „Jens" er kan ikke paa 
langt nær maale sig med Eders høje, flotte 
Militær. Jørg.RNSJ[85. De Plantemaskiner 
. . har ikke paa langt nær kunnet præstere 
god Plantning. Gartner-Tidende. 1922. 319. 
(sj.) i sa. bet. uden nægtelse: han er paa 
langt nær (= ingenlunde) færdig. D&H. 

60 jf. (m. foreg, nægtelse) : enhver, som veed 
. . hvor lidt man endnu . . kan fremvise 
et Værk over . . Literaturhistorie, der paa 
langt nær kunde maale sig (med hans). 
Molb.F.13. 

lang^-, i ssgr. ['lai^-] (ogs. m. hovedtryk 
paa sidste led, se Lang-drægtig(hed), -fre- 



319 



laii|»:as:tifi: 



lian^^bold 



360 



dag, -modelig, -modig(hed), jf. langsom- 
melig^, af lang, især — hvor intet andet ndf. 
siges — af bet. l(i-7), for at betegne, at en 
ting er af fremtrædende lang ell. langagtig 
form ell. udstrækning; udeladt er bl. a. en del 
(især fagl. ell. mere tilfældige) ssgr., hvis 
sidste led er afl. af et subst., fx. lang- akset, 
-fliget, -fodet, -haget, -hornet, -kantet, 
-kodet, -kroppet, -laaret, -led(d)et, -liniet, 
-lokket, -neglet, -straalet, -trynet, -tudet, 
-tunget, -vinget, -ærmet || ogs. (især fagl; 
jf. langs-^ mods. tvær(s)- om hvad der gaar, 
er anbragt paa den lange led (jf lang l.ij, 
paa langs af ell. langs med noget; se fx. 
lang-dæks, -saling, -skibs, -skytte, -skøre, 
-stags(vis), -strøer, -strøms-apparat, -svelle, 
-søm, -træ (2), -tærsker; jf.ogs.hanS'Jia.aå, 
-samling. II om side formen lange- s. d.; i en- 
kelte tilfælde findes lange- som (nu sj.) veksel- 
form til lang-, se u. Lang-bukser, -drag, 
-finger, -færd, -kaal, -leg, -rumpe; sj.det 
omvendte forhold, se u. Langemand; jf. ogs. 
Langeled; dobbeltform m. forsk. anv. fore- 
ligger ved Lang-ben : Lange-ben || om veks- 
len ml. lang- og langt- s. d. -agtig, adj. 
{ænyd. d. s. ;jf. langelig 1) med fremherskende 
udstrækning i længden; med (noget) større 
udstrækning i længden end i bredden (tyk- 
kelsen, højden); langstrakt; ogs.spec: af en 
regelmæssig, men (ved større udstrækning i en 
enkelt retning) fra kvadratet, cirklen ell. kug- 
len afvigende form (elliptisk olgn). 3 Trac- 
tater i langagtig 12 (o: duodes). LTid.l7 22. 
Nr.lé.8. runde eller snarere langagtige 
mørke-blaa Cirkler, smst.1728.368. en lang- 
agtig Q vadrat, omgiven med regulaire 
Huse. EPont.Atlas.il. 112. et langagtigt kn- 
sigt.Biehl.DQ.LIndl.65. Et Gudehuus . . 
var en anseelig Træbygning, i langagtig 
FiirksLUt Molb.DH.I.121 (jf. I. Firkant i;. 
en langagtig, smal, uregelmæssig formet 
Karduspapirspakke. Schand.TF.I.280. kug- 
lerunde (æg) som Uglens, pæreformede 
som Vibens, langagtige som Mursvalens. 
Bog an. II. 100. || (1. br7) om noget i særlig 
grad langt ell. langstrakt (smalt, slankt). 
Hænder, hvis smalle, langagtige Fingre 
vare smykkede med et Par Ringe. Winth. 
VIII.176. (spøg.:) Hils nu din Kone . . 
og tak hende for al den Venlighed . . 
hvormed Hun fremdeles hæger de lang- 
agtige Personer, der veed kun lidt af 
hvad Orden og Artighed har at betyde. 
Grundtv.B. 11.338. \\ (jf. lang 1.8 ; sj.) om mad- 
varer: tynd; opspædt. alt, hvad hundrede 
Gange har været opkaagt, og opvarmet, 
nu sat paa Bordet med en ny og lang- 
agtig Sauce. Bahb.Tilsk.1798.419. \\ (spøg.) 
om fortællemaade : lang (2.4); „langstrakt"; 
langtrukken. *kied | Af min langagtige Fot- 
tæ\lemsLB.åe. Bagges. 1.153. -armet, adj. 
Moth.L39. Den langarmede Abe, Gibbon. 
Ra/f. (1784). 564 (jf. Langarmsabe;. hans 
langarmede Ledsager lukte Døren i.Ing. 
VS.III.224. Drachm.F.I.165. -arms-abe, 
en. 07. langarmet (abe); zool; 1. br.) men- 



neskeabe med lange forlemmer; gibbon (Hy- 
lobates). Sal.1.895. -barder, se Longo- 
barder, -ben, en, i bet. 2 ogs. et. (jf. Lange- 
ben^. 1) (talespr., 1. br.) langbenet person 
(især om ikke fuldvoksen mandsperson, lang 
dreng). VS O. D&H. || Langben rise, navn 
paa en vældig kæmpe, kendt fra folkeviserne 
(Langben Risker, Riser olgn.), se DgF.1.84, 
jf. VSO. og Feilb. 2) (zool.; nu næppe br.) 

10 navn paa de med edderkopperne beslægtede 
mejere (Opiliones). Den almindelige Lang- 
been; (Pnalangium o^iilio). Cuvier.Dyrhist. 
11.113. Is-Langbenet (Opilio glacialis). 
Brehm.Krybd.701. -benet, adj. (jf. høj- 
benet^ 1) med lange ben. Moth.L39. denne 
Byes Vaaben er en langbeenet Fugl med 
udstrakte Vinger. Borrebye. TF. 534. den 
langbeenede Mand med sin Lee (o: døden). 
Biehl.DQ.IV. 9. Schouw &Eschricht.DF.25. 

20 Goldschm.VIII.253. \\ langbenet galop, 
(talespr., 1. br.) hurtigt løb med lange skridt. 
de to behjertede unge Damer tog hin- 
anden i Haanden og satte i langbenet Ga- 
lop op gennem Alleen op mod Slottet. 
Wied.S.295. \\ til I.Ben 4:.i: Pressefoto- 
grafer med deres langbenede Stativer 
viste sig i Mængden. Tandr. Diktatoren. 
(1924). 4. om plante (jf. I.Ben 4.2 slutn.): 
Hedelyngen vil med Alderen blive lang- 

30 benet og bar forneden. Haven. 1929. 165. 
sp.l. 2) (dagl., især j arg. ell. spøg.) overf.: 
langstrakt (3); langtrukken (2-3). Et Par 
Smaasteder (i symfonien) har jeg . . ude- 
ladt hvor det synes mig at være lidt 
langbenet. N WGade. (AarbMusik. 1 922. 72). 
langbenede, snublende Sonate-Koloraturer 
med uendelige Diskanttriller. Gjel.R.16. \\ 
om drikkevarer: tynd. den kaffe er noget 
langbenet \ -be^^kæring^, en. (gart.) svag 

40 tilbageskæring afenaarige kviste med det for- 
maal at søge frugtgrene dannet. HavebrL.'^78. 
-bil, en. {jf. ty. langbeil; tøm., nu næppe 
br.) økse med langt, fortil spidst blad. VSO. 
MO. D&H. -bjælke, en. ^ d. s. s. -dra- 
ger. Larsen. OrdbS. -bladet, adj. [I.7] 
(især bot). Ing.EF.VL83. langbladet 
ranunkel, Ranunculus lingua L. Lanqe. 
Flora.591. Rostr.Flora.I.147. -bly, et. (jf. 
-kugle ; fagl. ) bly (projektil til haandskyde- 

50 vaaben) af langagtig form. VigMøll.HJ.70. 
-bog:s(taT, et. (1. br.) langt (I.5) bogstav. 
AlfrLehm.G.20. -bold, en. boldspil, hvor- 
ved det ene partis spillere een efter een (med 
et boldtræ) slaar bolden ud over legepladsen 
til modspillerne for derefter at søge at naa 
bagmaalet uden at blive ramt. Moth.L39. 
man (maa) ønske at det ikke tillodes 
Drenge at spille Langboldt i Rosenborg 
Have. Politivennen.1800.1773. Bagges.NÉ. 

60 145. de skulde paa Marken samles med 
de andre Peblinge til en Langbold. Wmf^. 
VLIL237. Pont.LP.VLL.69. FrKnu.LB.75. 
Feilb. II spille langbold med, (l.br.) 
spille bold (L2) med. de spille Langbold 
med Skyerne deroppe i Storstuen. HCAnd. 
V.188. En Hallucination, der gav sig til 



361 



liang^bom 



liangdrag 



852 



at spille Langbold med ham. JakSchmidt. 
SF. 89. -bom, en. (jf. Bom 8p.97æ^; 
landbr., nu I br.) d. 8. s. -vogn 2. vAph. 
(1764). MilTeknO.162. MO. -bord, et. 
bord, hvis længde er meget større end dets 
bredde; spec. (især dial.) om bord i (ældre 
tiders) bondestuer, i olm. m. tyk egetræsplade 
paa svære (drejede) ben (jf. -bænk). Wied. 
LH.15. (han) traadte over Tærskelen til 
Storstuen, hvor man sad bænket om lo 
Langbordet. Søiberg. L. 150. FortNut. VIL 
220. SjællBond.30. I Udvalgsværelset (o: 
i et bibliotek) . . er anbragt et Langbord 
med 8 Stole. Bogen8Verden.l930.6. -one, 
en. t) (sj.) langstrakt bue (I.l.i). Rin- 

Een . . beskrev en pragtfuld Langbue i 
uften og smuttede paa Tilbagevejen ned 
over Krogen. Ponf. LP. 7//. 74. 2) (mods. 
Haand-, Laasebue; foræld.) stor bue (1.2) af 
mandshøjde, i Viborgslaget, hvor (bue- 20 
skytterne) ikke har langbuer, men låsbuer. 
E0lr.KnudLavard.(1888).114. NMøllEL.9. 
Sal.^XV.399. -bnk, en. (zool, 1. br.) træ- 
buk af langstrakt form (Cerambycinæ, ogs. 
Lepturinæ). Cuvier.Dyrhist.II.218. Brehm. 
DL.II1.837. -bukser, pi. (Lange-. Cit. 
1801. (Personalhist. Tidsskr. V. (1921). 102)). 
(jff. SV. långbyxor; mods. Knæbukser; især 
dial.) lange (til anklerne naaende) bukser. 
FNSkovgaard.B.93. Feilb. OrdbS. (F aister ).io 
-by, en. ("mods. Rundby; hist.) landsby af 
langagtig form, med gaardene liggende langs 
vejen. FLaurids.(Aarb.l896.105.122). VLo- 
renz.DH.1.22. -bænk, en. (oWn. lang- 
bekkr; især foræld, ell. dial) lang bænk 
langs væggen (i hal ell. i bondestue, bag ved 
langbordet). *Da sad blandt sine Mænd 
Normannakonning | Midt paa Langbæn- 
ken. OeRA 7.80. Hauch.V.329. Gravl.BB. 
84. FortNut.VII.220. Langs hele Daglig- 40 
stuens Sydvæg strakte sig Langbænken. 
Den var temmelig bred, saaledes at der 
kunde være Gaasereder deri. SjællBond. 
29. (jf. Gaasebænk;. -bærer, en. ^ jærn- 
bjælke (af dobbelt T-form), der, boltet til 
skibets dæk, tjener som underlag under damp- 
spil olgn. (jf. -ribbe). Kusk Jens. Søm. 300. 
-celle, en. (bot.) celle, der er mange gange 
længere end tyk; rørcelle (prosenkymcelle). 
Warrn.Bot.202. -danis, en. gammeldags 50 
dans i lang (vandrende) kæde (ogs. anv. som 
særlig brudedans; TroelsL.^XI.194. J/". Lang- 
rumpe 3, Langtur^. Moth.L39. vi (endte) 
den hele Bryllupsstads med en Langdands 
eller Kehraus. Pram. 7I.i5d. CMøll.FF.468 
(se engelsk sp.417^''). H GriinerNielsen.Vore 
ældste folkedanse.( 1917). 6. jf.: Langdanser 
blot det tekniske Udtryk for, at der i et 
offentligt Lokale er Dans efter Klokken 
tolv. CMøll.FF.469. 60 

Iiaiis:drag:, et (Moth.L39. Grundtv. 
Saxo.L161. sa.Breve.262. VSO. MO. D&H.) 
ell. t en (Gram.Breve.152. Tychon.AB.133). 
['laix,dra-'q, 1. br. -drBql (f Langredrafi:. Eolb. 
DE.III.95). flt. (i bet.2)d. s 
1) {ænyd. d. s.; jf. jy. langhale (subst.), 



fynsk (gaa, sætte i) langhal (OrdbS.), (træk- 
ke sig i) langhaling (Lunde. HG. 110), samt 
I. Drag 4, III. drage 7, lang-drage, -dræg- 
tighed, -hilde, -trukken; af lang 2) som 
uatr. for, at en person med forsæt forhaler 
en sag ell. ved forsømmelse, skødesløshed olgn. 
undlader at fremme den (hurtigt); ogs. (uden 
tydelig forestilling om en persons indgriben) 
om det forhold, at en sag, virksomhed olgn. 
ikke skrider fremad (paa den rette, hurtige 
maade), at tiden gaar, uden at noget sker 
(m.h.t. sagen); forhalelse; sendrægtig- 
hed; lang'drægtighed; langsom udvik- 
ling. 1.1) (nu sj.) uden for faste præp.- 
forb. Guds Providence . . gav ved denne 
Keyserens Langdrag de Euangeliske re- 
spit. Tychon.AB.133. *jeg veed, | Som Fa- 
bius, ved Langdrag mest at vinde. Tode. 
ST.II.60. jeg (fandt) mit Langdrag med 
at skrive til saa synderlig god en ven . . 
utilgiveligt. Grundtv.Breve.262. naar jeg 
ikke før nu giengiælder dit kiærlige Brev 
. . vil (jeg) dog ikke sige, det er Travl- 
heden, der har giort Langdraget saa langt. 
8a.B.II.497. *Hine paa Brylluppet drive, 
men snildt jeg grunder paa Langdrag. 
Wilst.Od.XIX.v.l37. Han ynder . . at kunne 
dase over sin Paaklædning, i gylden Fred 
og ubeskaaret Langdrag. CowstGlT.iO. 1.2) 
om person: trække, nu s/, drage (Kierk. 
VL255.XIIL29), skyde (Gjel.(Tilsk.l900. 
993)), tidligere ogs. f&a (Moth.L39), føre 
(Slange. Chrl 7. 1 68. CFBothe. M Q. IL 262), 
spille, sætte (Slange.ChrIV.773) noget 
i langdrag (om udtr.soml&de noget gaa 
i langdrag se bet. l.sj. hvad Forvovenhed 
er det ikke at spille Cuuren ind i L&ng- 
årag? Agerbech.FA.IL26. Min første Poli- 
tik var . . at trække Sagen i Langdrag. 
Heib.Foet.V 11.23. disse Undersøgelser for- 
haledes og Sagen blev trukken i \j2ing- 
årag.Holst.V.191. en Gang lod han sig 
endog forlyde med, at jeg (o: lægen) trak 
Sygdommen i Langdrag for at