Full text of "Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med understttelse af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet udg. af det Danske sprog. og litteraturselskab"

See other formats

Presented to the 

LIBRARY oj the 

UNIVERSITY OF TORONTO 

by 
Estate of the late 
John B. ^. Watkins 



ORDBOG 



OVER 



DET DANSKE SPROG 




DETTE BIND TILEGNES 
MINDET OM 

HAEALD JUUL-JENSEN 




^. ^^iCJ -J^e.*y^ée^ 



Ordbogens ledende redaktør, Harald Juul- Jensen, afgik ved døden d. 
11. april 1949 i en alder af 66 aar. 

Hans liv var — fra det tidspunkt han som student blev Verner Dahle- 
rups medhjælper ved det forberedende ordbogsarbejde — eet med Den dan- 
ske Ordbog. Han redigerede praktisk talt hele bogstavet A og skabte herved 
det mønster, som er blevet fulgt ved redaktionen. Han tilrettelagde og ledede 
det daglige arbejde med indsamling, supplering og ordning af materialet, og 
han forestod det redaktionelle arbejde, idet han selv navnlig paatog sig den 
kritiske gennemgang af manuskriptet; hvert eneste ark af ordbogen gennem- 
saa han desuden i korrektur. Intet problem syntes ham for ringe, og ingen 
vanskelighed lod han ligge, og han helmede ikke, før han havde fundet en 
forsvarlig løsning paa de talrige tvivlsspørgsmaal, som redaktionen af en ord- 
bog naturligt fører med sig. 

Det skyldes Juul-Jensens fremragende lederevner og den ildhu, hvormed 
han gik ind for opgaven, at arbejdet ved ordbogen har kunnet foregaa under 
sjælden ideelle former; med utrættelig paapasselighed overvaagede han alt og 
sikrede derved værkets ensartethed og planmæssige gennemførelse. 

Ogsaa sin fritid helligede han ordbogen, idet hans omfattende læsning — 
fra lærde tidsskriftartikler til den daglige avis — stadig var rettet mod, hvad 
der kunde faa betydning for ordbogen; utallige citater og henvisninger fra 
hans haand bærer vidne herom. 

Juul-Jensen var ikke et bogmenneske, der stod fremmed overfor det prak- 
tiske liv; netop hans praktiske syn i forbindelse med udpræget kritisk sans 
og en sund følelse for sproglige foreteelser skabte den fremragende leksiko- 
graf. Hans faste, maalbevidste stræben, hans uegennytte og hjælpsomhed, hans 
ligevægtige sind og varme hjerte gjorde ham til den udmærkede leder og 
gode kammerat; han vil blive lige haardt savnet af sine medarbejdere ved 
ordbogen og af selskabets administration og styrelse. Det er vemodigt at 
tænke paa, at hans højeste ønske: at maatte opleve afslutningen paa det ar- 
bejde, som var blevet hans livs værk, ikke skulde gaa i opfyldelse. Maatte 
det lykkes at fuldføre ordbogen i hans aand. 



ORDBOG 



OVER 



DET DANSKE SPROG 

GRUNDLAGT AF 

VERNER DAHLERUP 

MED UNDERSTØTTELSE AF 
UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET 

UDGIVET AF 

DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB 



FEMOGTYVENDE BIND 
TØ — URØRT 




KØBENHAVN 1950 

GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG 
TRYKT I BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 



Redaktionen af nærværende bind er udført af Kaj Bom, Johs. Brøndum-Nielsen, 
Jørgen Glahder, Aage Hansen og Holger M. Nielsen. Om fordelingen se oversigten 
bag i bindet. 

Gennemlæsningen (se forordet til bind XVIII) er udført af H. Juul-Jensen samt 
Jørgen Glahder og Aage Hansen. 

Ordbogens udgivelse forestaas efter H. Juul-Jensens død af Jørgen Glahder som 
ledende redaktør. 




^ 



-A*S/ryoFTOR5&''''' 



996826 



Tø 



tø 



I. To, en ell. (sj. i rigsspr.) et (Elkjær. 
HA. 113. jf. Smaaafhandlinger til PThorsen, 
(1942). 99). [tøj] alm. uden (art. og) ftt.; fit. 
d. s.: 3 Tøe, en Tøe i hver Maaned. Cii. 
1784.(smst.93). {ænyd. d. s., glda. thøø, sv. 
to, no. tø (dial. tøyrj, oldn. J)eyr, tøvejr, 
holl. dooi, jf. eng. thaw ; til II. tø) I ) (jj. 
Dag-, Regn-, Sjap-, Soltø ofl.; mods. Frostj 
det, at is og sne i naturen begynder at 
smelte som følge af temperaturstigning lo 
op over frysepunktet; den tilstand i 
vejret, som fremkaldes ved, at tempera- 
turen stiger op over frysepunktet, hvor- 
ved is og sne legynder at smelte, der indfaldt 
. . ved de aarsens tiider en stoer tøe. J Juel. 
123. Isen blev siddende paa Vinduet; indtil 
at Kulden den 20. Januarii formindskedes 
i Luften, og Figurerne paa Vinduet for- 
svandte ved Tøen.Gram.(KSelskSkr.III.312). 
Sneppen (kommer) ikke førend Tøen har 20 
bortsmeltet en stor Deel af Sneen. Blich. 
(1920).XVII.186. Dette Punkt er ligesaa 
vanskeligt at fastholde som Punktet mellem 
Tø og Frost. Kierk.XII 1. 170. *Der (0: paa 
min gaard) rinder de Dage i Sommer og Tø | 
med alt, som den Bonde maa gjøre.^aA;;. 
RS.85. Det øde, døde Fjældl Frosten og 
Tøen har gennem Aartusinder kappedes om 
at fure det. Fleuron.STH. 88. slaa ind med, 
om i (ell. alm. tilj tø olgn., se u. III. slaa 30 
34.3, 52.9, 54.7. slaa sig til tø, se u. III. slaa 
26.3. II * talem., ordspr. olgn. Gregorii Tø, 
(d. 12te Marts) er saa god som fire og tyve 
(ell. hundrede. S jællBond.l6) Læs Kø. Thiele. 
JII.5. regnende (ell. rindende. Elkjær.HA. 
113) tø og skinnende mø faar hurtig ende 
olgn. (jf. u. Købstadmøj. FynskHjemstavn. 
1936.28. hvad der fjæles ell. skjules i sne 
(snø), kommer op i tø, se I. fjæle l.i, I. Sne 
1.3. 2) ta overf. Han (0: en ældgammel mand) 40 
var som Senvinteren selv, med Tø (0: en 
vanddraahe) under Næsen. JacPaludan.L.46. 
II især (jf. II. tø 3^ anv. om aandelige forhold. 
Forholdet mellem dem blev ikke varmere 
for det. De fornam vel begge som en mild 
Tø i Hjertet, naar de saaledes mødtes i fælles 
Glæde over Tonernes Velklang . . men (osv.). 
EChristians.Hj.58. *De vakte, de hvide og 
blaa Hyacinter, | en Graad af Tø i mit 
Hjærtes Yinter. Chr Stub- Jørgensen. De fjærne 50 
Skove.(1919).13. 

II. tø, V. [tøj] præt. -ede ['tø'(8)9a] part. 
-et [tøJ(8)f] vis. -ning (s. d.), jf. I. Tø. 
{ænyd. d. s., sv. toa, no. tø (dial. tøya^, 
oldn. J)eyja, ty. tauen, holl. dooien, jf. eng. 
thaw ; lesl. m. (ell. sa. ord som) 2. led i for- 
døje; y/. Tøjs) 

I) i egl. let. I.l) intr., om is, sne: over- 
gaa til flydende tilstand, Hive til vand, 
som følge af temperaturstigning op over 60 
frysepunktet; smelte (III.3.i). der ere 
visse Aar udi Grønland, som lisen aldrig 
tøer ndi.Holb.DH.il. 604. *Her ligger Snee, 
som ey af Solen eller Vandet | Kan tøe. 



Falst.0vid.71. Grundtv.SS.Y199. al Frosten 
tøer af Ruderne paa Solsiden. Stuck.1. 247. 
Sneklatterne paa Genboejendommens Stuk- 
figurer tøede i lange, vaade Striber ned over 
de nøgne Kvindesknldre. LeckFischer.KM .77 . 
jf.: Synet af Stenen, der tøer (0: i dryp- 
stenshulen). VilhAnd.IAtt. III. 100. II i forb. 
tø bort, hen ell. væk (jf. bort-, hentø/ 
Moth.T257. VSO. Sneen . . var tøet væk. 
EBertels.D.43. Isdækket er tøet bort. Pol.*/, 
1940.6. sp.6. tø op (jf. optø 1), dels om is 
ell. sne, dels om hvad der indeholder ell. er 
dækket af is ell. sne (fx. jord( masse), land- 
ell. havomraade). isen tøer op.Moth.T257. 
Ruderne vilde ikke tøe op.HCAnd.(1919). 
IV. 162. Lokaliteter, der meget sent fryser 
til og tidligst tør op. WesenbL.Ins.108. Øster- 
søen vil (snart) tø o^.Pol.yil940.1.sp.2. Gad 
vidst, hvor længe det varer inden Bun- 
den tør op, saa Vandet kan synke. sms^.^Vj 
1941.9. sp. 3. (jf. let. I.3; 1. Ir.:) I Hjørnet 
ved Arnen laa Træstubbene friske og vaade 
fra Skoven . . det skære Ved udsondrede 
Harpiks, naar Frossenheden var tøet ud. 
JV Jens. SS. 98. \\ (jf. let. I.3; 1. Ir.) part. 
tøet anv. som adj. Moth.T257. *som den 
tøede Bierg-Flod bruser, | Om Vaaren fra et 
Nordisk Field. Ew.(1914).III.130. *den tøede 
Barn. Bagges. IV 142. 1.2) upers., om vejrets 
tilstand: det tør, temperaturen er gaaet op 
over frysepunktet, saa at sne og is smelter. 
Moth.T257. Brors.318. ♦Det tøer nu, og Isen 
er smeltet I J5agrfifes.jRos.ii5. *Hør, hør hvor 
det tøer [Rich. 1. 67. En skarp Frost havde 
længe knuget Egnen. Der sad endnu Tjel i 
Jorden, men det sidste Døgns Tid havde 
det tøet. Aakj.VF. 14. 1.3) trans.: Iringe (is 
ell. sne) til at gaa over i flydende til- 
standsform, blive til vand, ved varme- 
paavirkning; faa til at tø (II.l.i). *som 
Sneen, der hastelig tøes (c>o slaar løes). -S'ori. 
HS.H3f. en Regn havde tøet en Mængde 
Snee. Sibb. 1 1. 115. m. resultats-obj.: Hun tøed 
Hul etsteds paa Isen med sin Haand. JPJac. 
11.229. II især i forb. tø op (jf. u. optø 1 og 
sml. u. bet. l.i ; navnlig m. h. t. ting, der er 
frosne). Moth.T257. Vinduerne maatte tøes 
op med en lldipotte. HCAnd.SS.IV72. tøe et 
Æble op.FSO. tø Vandrør o]?.Pol.''/»1940.9. 
sp.3. 

2) overf., m. h. t. et levende væsen, især: 
person, der bliver gennemvarmet efter at have 
været udsat for stærk kulde. 2.1) intr. Lægen 
. . gik tilbage til Kakkelovnen for at tø 
lidt op, før han nærmede sig den syge. 
OThyreg.MS.58. 2.2) trans. Rask.FynskeBS. 
65. *et godt Glas Vin kan tø en frossen 
Krop. Schand.UD.62. ofte i forb. tø op (jf. 
optø 2.1^. *Her bli'er saa koldt om Foden . . 
I Et Øieblik jeg blot vil ud paa Engen, j Og 
tøe i Solskin op de stive Lemmer. PaZilf.//. 
256. tøe Fingrene op. VSO. den forkomne 
gæst bliver tøet op ved ilden. AOlrE.N G. 
188. (vi gav mejsen) Vand at drikke og 



XXV. Eentrykt "/„ 1948 



Tø- 



Tøddel 



Tælle at hakke i og tøede den op.5eeJ.nd. 
AH.151. 

3) overj., m. h. t. aandelige forhold. 3.1) 
intr. II (jf. bet. 3.2J om person: (lidt efter lidt) 
aflægge det formelle, reserverede, stive ell. mod- 
villige, uinteresserede ell. gnavne, træge olgn. i 
væsen ell, optræden (ved samvær med andre, 
samtale, som følge af overtalelse osv.) og blive 
livlig, talende, i godt humør, inter- 
esseret olgn. ell. stemmes mild(ere); ogs. lo 
om formel, reserveret, stiv, modvillig olgn. 
sindsstemning, optræden: (lidt ell. lidt) for- 
svinde og afløses af livlighed, godt humør, 
interesse olgn. det haarde Hjærte tøede (o: 
mildnedes) omsiåex. D&H. se, hvor det tøer 
i vore Ansigter, Aarenes Skal løsnes. Ung- 
dommen begynder at pible frem i et Smil, 
i et Øjes 'Qlmk.AaseHans.DG.S. især i forb. 
tø op: Selv Grossereren var ligesom ganske 
tøet oTp.Rowel.Høgholt.(1868).283. Da Arien 20 
var forbi, lød der nogle magre Haandtjat i 
Huset . . Publikum tøer op, raabte han. 
Bang.S.336. „Ti Pommery extra, hurtigt!" 
Stemningen tøer 0]p.Esm.III.52. Han var i 
daarligt Humør . . Lidt efter tøede han dog 
op og blev søå.HelenaNyUom.Livsminder. 
(1923).177. jf.: Det tøer op for Øinene, naar 
man hører Sligt. HCAnd.(1919).Y336. Hans 
Tværhed tøede væk. Elkjær. RK.49. (1. br.:) 
hun kunde have indrømmet hvad som helst 30 
for det Smil der tøede frem i Venindens 
Øjne. Branner. OL. 52. \\ (1. ir.) om andre 
forhold: (lidt efter lidt) forsvinde; svinde 
bort; blive til intet; vist kun i forb. tø bort 
ell. op. Hvad der især er i vejen for ud- 
bredelsen af disse undersøgelser (0: af mo- 
derne sprog) er den latinske grammatik, 
men den vil vel også en gang tø op, ligesom 
mine frosne vinduer. NM Pet. (Hjort. B. II. 
426). Dermed tø'r da alle distinktioner bort 40 
mellem en uegennyttig gavetrang og en 
egoistisk attrå. Grønb. Hellighed og helligdom. 
(1912). 112. 3.2) trans.: fjerne det formelle, 
reserverede, stive ell. modvillige, uinteresserede 
osv. i en persons sind( s-stemning) og gøre 
vedk. livlig, interesseret, mild(ere) stemt 
osv.; faa til at tø (II.3.i) op; i forb. tø op 
(jf. optø 2.2/ den Kjendsgjerning, at en 
Mand, der skal ud med Penge, er som Is 
og lempelig maa tøes OT^.Goldschm.VIII.éO. 50 
De var mismodige naar de kom, og skulde 
først tøes OTp. AndNx.PE.III.285. Ikke en- 
gang det dækkede Bord . . formaaede at tø 
Flensby seniors Reserverthed oip.OThyreg. 
PS. 194. uden obj.: Først og fremmest er det 
vel Hjemmet og Børnene, som tøer op i En. 
VVed.M.76. 

To-, i ssgr. [itø-] af I. Tø 1 (ell. II. tø 
I.1-2J; foruden de paa alfabetisk plads med- 
tagne ssgr. kan nævnes en del mere tilfældige eo 
ell. let forstaaelige ssgr. (betegnende klima- 
tiske forhold ell. foreteelser, der er forbundet 
med tø) som Tø-blæst, -luft, -regn, -storm. 
-agtig:, adj. (dial.) om vinter (vejr): med 



fremherskende tø (1. 1); mild. JPPrahl.AC. 
48. bedre hen i Maaneden bliv det ligesom 
lidet tøeagtigt. Cit.l798.(Smaaafhandlingertil 
PThorsen.(1942).95). BornhOS. -brad, et 
ell. t en (Moth.T257. MO.). (dial. -brod 
(-braad). Høysg.2Pr.6. Feilb. (u. tøbrødej; 
jf. II. Brodj. (ænyd. d. s. og tøbryd; jf. 
-brøde og -løb; sml. Isbrud, Snebrud 2 samt 
lY Brud 1) det, at is og sne begynder at smelte 
ved tøvejrs indtræden; tøvejrets indtræden, 
spec. efter frostens ophør ved slutningen af 
vinteren. EP ont. Atlas. 1 1 1. 17 3. en lille For- 
højning, som end ikke det voldsomste Tøe- 
brud nogensinde satte under Vand.Bhc/i. 
(1920).X.80. stærkt Snefald med paafølgende 
Frost og brat Tøbrud med Storm. SchandAE. 
188. * Hvert Aars Tøbrud | fortæller om Is- 
tiden. JVJens.Di." 127. II (jf. II. tø B) billedl. 
Der maatte noget Usædvanligt til for at faa 
ham saaledes ud af sine Fuger . . et Tøbrud 
af halvt fortvivlet Beg]mr.Schand.AE.189. 
indenfor den tyske Kirke er (der) ved at 
indtræde et haardt tiltrængt Tøbrud af det 
Sind, der har villet kalde sig kristent. J.or- 
hus Amtstidende. ^^/ial92 5. 4. sp. 2. \\ hertil ssgr. 
som fx. Tøbruds-dag (Frem.DN.750), -tid 
(*Yeå Tøbrudstid fløjter Stæren sin Sang. 
Kaalund.247. Det var i Tøbrudstiden, med 
de første kuldskære Blomster brudt frem. 
JVJens.Intr.'(1929).293); se ogs. HarryAnd. 
JL.194.281. StudierDahlerup.104. -brøde, 
subst. (et: Rietz.771). (jf. II. Brøde; dial.) 
d. s. s. -brud. Cit. 1765.(0 Klitgaard.Vend- 
sysselskeVeje.(1936).99). naar Tøebrøde ind- 
falder, (er) Kjerkegulvet . . overfiødt med 
Vand. Oit.l779.(RibeAmt.l919.125). Feilb. 

tød, præt. af III. tude. 

Tøddel, en. [itø6'(a)l] ell. (nu sj.) 
['tø5(3)l] ell. (nu kun gldgs. ell. dial.) 
[ityd(a)l] (jf. D&H. Brenderup.§20. LollO. 
samt skrivemaaden Tyddel. Moth.T238. 
Falst.Ovid.38. SophClauss.R.134. FrGrundtv. 
LK.195). best. f. tød(de)Ien; flt. tødler ell. 
(nu sjældnere) tøddeler ('tøddeler (d. v. s. 
téddeler;. Høysg.AG. 57 (jf. Bertels. H. 225). 
SvAakj.(DSt.l915.113). jf. MO.). (ænyd. 
tød(d)el, tyd(d)el, tittel, tytel (Kalk.IY398), 
no. tøddel (dial. tytelj; vistnok fra ty.: mnt. 
tuttel, tøddel (mht. tiitel, nht. tiittel, punkt), 
sa. ord som mht. tut(t)el, brystvorte, afl. af 
mht. tut(t)e, oht. tut(t)a i sa. bet. (se I. Tut ; 
jf. Tøjte^; sml. nht. tit(t)el, punkt, tøddel, 
mnt. holl. tit(t)el, eng. tittle, der enten er besl. 
m. mnt. titte, brystvorte (se I. Titte j, ell. (i 
hvert fald delvis) er laan fra lat. titulus, titel 
(se Titel j, i sen. lat. ogs. m. bet. „punkt", sml. 
oldn. titull, punkt, forkortelsestegn, og jf. 
Seip.L.II.76) * M 

I) punkt, prik ell. lille streg af forsk, 
form som del af skrifttegn (bogstav), til- 
føjet over, under ell. ved siden af selve bog- 
stavet; fx. om prik over bogstavet i, accent- 
tegn, forkortelsestegn. *(han) Blev vreed, da 
han et (i) foruden Tødel s&ae.Holb.Paars. 



^ 



Tødder 



310. Høysg.AG.57. a med en rund Tøddel 
over. Rask. RetsJcr. 165. Grundtv. PS. III. 113. 
han tilføjede et Komma hist og en Prik 
eller en Tøddel her (o: i et brev).Schand. 
SF. 299. nu især (hibl.) m. overgang til let. 2: 
indtil Himmelen og Jorden forgaae, skal 
end ikke det mindste Bogstav eller en Tød- 
del forgaae af hovGn. Matth.5.18. det er let- 
tere, at Himmelen og Jorden forgaae, end 
at een Tøddel af Loven bortfalder. Lmc.26.27. lo 

2) {ejter Matth.5.18 og Luc.16.17, se u. 
bet. 1; sml. u. Jota) den mindste ell. en 
meget lille (ligegyldig, betydningsløs) del af 
noget; ganske lille smule; det allermind- 
ste; ofte i forb. som hver en tøddel, den 
mindste tøddel; i nægtende forb. som ikke 
en tøddel, ikke et bogstav, ord; ikke spor; 
ikke det mindste. \\ egl. m. h. t. noget skrevet 
ell. trykt ell. overhovedet hvad der er udtrykt 
ell. kan udtrykkes i ord. om Feltslag og Seier- 20 
vinding bragte (posten) ikke en Tøddel med. 
Gram.Breve.56. de Lærde have oplyst hver 
en Tøddel (af haandskriftet) med lange An- 
mæTkmnger.JSneed.VllS. *nævn dog ei en 
Tøddel om min Lampe. Oehl.I.149. holder du 
disse tvende Bud efter hver deres Tøddel . . 
da behøves der intet Meie.Mynst.Betr.II. 
153. Jeg har altid anseet hende for elsk- 
værdig, jeg har ikke forandret en Tøddel i 
min Bom. Kierk.VI.296. hun har aldrig givet 30 
mindste Tøddel i Trykken. Brandes.1. 199. 
Hvad hjælper det mig at jeg ikke tror, 
naar hver Celle i min Krop tror til den sidste 
Tøddel og det mindste Bogstav, tror paa 
Himmel og Helvede og Skærsild IBranner. 
DK.133. II (1. br.) m. h. t. ting ell. forhold. 
jeg har undersøgt hver Tøddel af det Tov 
. . nø\Q.Gjel.W.221. dér havde han levet . . 
uden at han bestilte en Tøddel. Ehrencr Kidde. 
S.211. 

Tødder, en. se Tjur. 

tøde, V. ['tø-aa] (ogs. tøe. ThitJens.D.I. 
125. jf. Moth.T6 samt MDL. Feilb.). -ede. 
(glda. tøtte, tøthe (DGL.IL276var.) , jf. 
ænyd. tød(e), thøø, tøy, ophold, tidsspilde; 
sideform til dial. taade, sinke (MDL. Feilb. 
UfF.), ænyd. t(h)aade (Moth.TS. Kalk.IY. 
509), glda. taade (DGL. 11.276 var.), æda. 
tothæ (smst.), hvortil dial. taad(e), forsin- 
kelse m. m. (MDL. Feilb.), ænyd. taad, tod 50 
(Moth.T5. Kalk. IV. 509); vistnok besl. m. 
tøve samt (maaske) m. ty. zaudern; se DSt. 
1931.164 f.; jf. tødsom; dial. (jy.)) I) trans., 
om person, begivenhed, hindring olgn.: op- 
holde; sinke. Moth.T6. Du maa ikke tøde 
mig I MDL. tøde En med Snak. 7,50. de 
(brækkede) en Bro op, for at han ikke skulde 
komme over; men det tødede ham jo kun 
til den blev gjort i Stand igen. JVJens.NH. 
75. en Ko, som Tyren ikke helt kunde lade eo 
være at snuse til i Forbifarten, hvad der 
tøded den Mt.Aakj.FJ.201. Feilb. \\ tøde 
tiden, undlade at bruge tiden ell. bruge ti- 
den til noget uvæsentligt, unødvendigt; spilde 



tøf 



tiden. Bøger (var) ikke noget at sidde og 
tøde Tiden eiteT.Aakj.PA.35. ThitJens.D.I. 
125. 2) intr.: (midlertidig) ophøre med, 
standse en virksomhed; ogs.: optræde (handle, 
bevæge sig) med (for stor) langsomhed; nøle; 
tøve. I Forgaars maatte vi tøde en hel Dag 
med Pløjningen, fordi æ Treaars laa med 
Klemsel i Ba&sen. Aakj.PA.7. *Saa vaagned 
man af Døsen op, | mens Pigen uden Tøden | 
fra Frammerset med lette Hop | kom ind 
med Mælkegrøden. Ringsholt.Nordenf jords fra. 
(1921).13. II om (besværligt) arbejde: kræve 
(lang) tid. Det vil tøe længe. ilfDL, tød- 
som, adj. (ogs. skrevet tødesom. Feilb. tø- 
som. se ndf. og jf. Feilb.). (glda. thøtssom, 
besværlig; til tøde; sml. tøvsom; dial.) I) 
om person: som sinker, opholder en. Det 
er et tødsomt Barn. MDL. 2) om arbejde, 
virksomhed: som volder besvær, foregaar 
langsomt, tager tid. MDL. Feilb. tød- 
somme forsøg på at finde udtryk, der kunde 
godtages af alle (læsere). Skautrup. SprH.I.iz. 
(han) stavrer ved Helle hendes Side bort det 
handerste han kan. Men det gaar ikkun tøe- 
s o m t. Thit Jens. AB. 34. 

I. Tøf, en. [tøf, tof] HL -fer (NatTid.^*/, 
1902.M.2.SP.5). (ofte gentaget: Tøf-tøf. [Otøf- 
'tøf, Otoftof] hertil flt.-ier: smsl."/»1902.M. 
2.sp.4. Soya.FH.202). {jf. ty. toff-toff, holl. 
tuf tuf, eng. fr. teuf-teuf i sa. bet.; substan- 
tivisk anv. af IIL tøf; nu sj.) automobil. 
PoU*U1902.2.sp.3. Ka' Du ikke skaffe os en 
Æske eller en Tøf. FrSkousbo.ES.131. »Søren 
har aldrig kørt paa Tøf Tøt.VillHans.NT. 
34. En Betegnelse (0: for automobil), som 
anvendtes ikke saa lidt i de første Aar, var 
Udtrykket „Tøff-Tøff". Fore5errer.V,2920.25. 
II. Tøf, et. [tøf, tof] flt. d. s. (ogs. gentaget: 
Tøf-tøf. [(Dtøfitøf, (Dtofitof];. (jf. fr. eng. 
teuf-teuf; substantivisk anv. af IIL tøf; dagl.) 
betegnelse for den lyd, der fremkommer, hver 
gang forbrændingsprodukterne fra en eksplo- 
sionsmotor føres bort; ogs. (mindre br.) som 
betegnelse for lyden fra et automobilhorn. (han) 
kender sine Biler paa Tøffet. JacPaludan.FJ. 
51. * Hvorhen den (o: en slagteko) skal mel- 
lem Bilers Tøf, | det véd du, naar du spi- 
ser din BøtJVJens.JB.87. *Hvad andre fø- 
ler ved Fords Tøftøf, | det følte jeg ved 
min Vens (0: en gris's) Øiøf.SigfrPed.SS. 
82. III. tøf, interj. [tøf, tof] (ofte gentaget: 
tøf-tøf. [Otøftøf, (Dtof'tof];. (lydord; jf. ty. 
t6ff(-t6ff), fr. teuf(-teuf); dagl.) gengivelse 
af den lyd, der fremkommer, hver gang for- 
brændingsprodukterne fra en eksplosionsmotor 
(fx. i automobil, motorbaad) føres bort (gen- 
nem udblæsningsrøret) ; ogs. (mindre br.) som 
gengivelse af lyden fra, det enkelte trut af 
et automobilhorn (især: af den type, der be- 
staar af en gummibold med en (slange og) 
tragt); ofte gentaget tøf tøf (tøf), for at angive 
en række af saadanne lyde. den Sstemmige 
teuf-teuf Koncert (fra de franske biler) sam- 
lede en Mængde Tiiskviere.NatTid.*U1902. 



1* 



tøffe 



Tøffel 



M.S.sp.l. D&H. jf: *tøf-tøf-tøf kom Lowen 
i Chaluppen (o: en dampiaad) \ stampende 
løs på Jens. Rørd.J EJ. 250. tøffe, v. ["tøfa, 
itofa] (ogs. tøftoffe. [Otøfitøfe, Otof'tofa] 
KnudPouls.BD. 36. DagNyh."/,1924.2. sp.6). 
-ede. (lydord, sml. ty. toffen, holl. tuffen, fr. 
teuffer, eng. teuf-teuf; jf. MI. Tøf, III. tøf; 
især dagl.) I) om en ehsplosionsmotor ell. 
(mindre br.) et automoUlhorn: frembringe ly- 
den ,,tøf" (III), de (forsvandt) medens Bi- 
len, stadig tøffende, ventede. FrSkousbo.ES. 
133. Fiskerbaadene laa og „tøffede" med de- 
res moderne MotoTer.AlbaSchwartz.Skagen.II. 
(1913).101. langt ude tøffer og tøffer en Mo- 
torbaad, taktfast som et UT.JVJens.G.214. 
II billedl. ell. i sammenligning. Pindsvinet . . 
var pirreligt. Da jeg standsede, rejste det 
Pigge, tøffede som en Motor i Fart, og hvæ- 
sede. IRaunkiær.ID.220. WesenbL.Ins.42. 2) 
om køretøj (automobil, motorcykel) ell. motor- 
baad med ehsplosionsmotor: køre, henh. sejle 
under stadige (og taktfaste) lyde fra motorens 
udblæsninger; i videre anv., uden tanke paa 
lyd: køre, henh. sejle. 2.1) intr.; især i forb. 
m. adv. ell. præp.-led. da Avtomobilen . . 
ingen Skade havde taget, tøffede den atter 
af Sted. Socialdem.^'/i» 1904. B. 2. sp.6. Smaa 
Kuttere tøffer udad til Nattens Fiskefangst. 
KMunk.HJ.24. 2.2) (sj.) trans.: føre, trans- 
portere i et automobil, en motorbaad olgn. 
jf.: (skibsmaskinens) 6600 Hestekræfter . . 
tøffede os op mod Rnll.Socialdem.y »1946.6. 
sp.2. 3) (jf. bet. 2.1^ om person: køre i 
automobil, paa motorcykel ell. sejle i 
motorbaad; især i forb. m. adv. ell. præp.- 
led. Vi kan tøffe Jorden rundt (o: i automobil). 
Pol.*yil905.2.sp.6. inden et Kvarters Forløb 
tøffede Cyklemanden ud af Roskilde By paa 
Motorcykle. smst.*/itl906.4. EChristians.O.II. 
127. vi tøffede ud af Kastrup Havn. Duelund. 
N.36. 4) (vel videre anv. af bet. 3 efter tøfle 
1; l.br.) om person: sjokke; traske; tøfle, 
(en japanerinde) tøffede rundt i en sort 
Kimono. Tom Krist. Vi. 67. den tykke Ud- 
smider . . gaar lige hen til ham og siger: 
Herausl Det forstaar H., han tøffer ud paa 
Gaden. LindskovHans.NH.234. 

Tøffel, en. ['tøf(a)l] Høysg.Anh.23. best. 
f. tøf (fe) len; flt. tøfler ell. (nu kun dial.) 
tøfle (Holb.DH.II.lOl. Høysg.S.291. best. f. 
tøflene: Es.3.U(Chr.VI). RasmWinth.S.57. 
jf. Feilb.). (ænyd. tøffel, toffel, sv. toffel 
(ældre sv. ogs. toffelj, no. tøffel, jf. ældre isl. 
tuffla ; fra mnt. tuffel(e), nt. tiiffel, holl. tuffel, 
toffel, der er en forkortelse af mnt. pantuffel 
(se Pantoffei;; jf. tøfle) 

I) (jf. Pampusse 1, Pantoffel, III. Slipper^ 
let fodbeklædning (i Danmark kun til 
indendørsbrug) uden bagkappe (ell. m. blød 
bagkappe. jf. VSO.), med ell. uden hæl, frem- 
stillet af bløde materialer som læder, skind, stof 
olgn. (jf. Liste-, Sivtøffelj; ogs. (jf. Klods-, 
Trætøffel samt Tøffelbund; især dial.) om 
lign. fodbeklædning bestaaende af en træbund 



(uden forhov og hælekappe og undertiden ogs. 
uden hov under hælen) og af en kort overdel 
af læder olgn., som kun dækker forfoden (Fort 
Nut.XII.192. LollO. jf. Feilb.); ofte i forb. 
et par tøfler (jf. I. Par l.i^. I.l) i al alm. 
hun tog tøfler paa (1871: lagde Sandaler 
under^ sine fødder. Jud.l0.4(Chr.VI). et Par 
broderede TøåeT.Holb.Abrac.L4. Wadsk.76. 
saa trak han sine Tøfler op bag i, for det 

10 var Skoe, som han havde traadt ned. HC 
And.(1919).U.22. hos Tyrkerne gik jo alle 
. . i Slaabrok og Tøfler. sms<. 7.260. *to 
spæde Tøfler af sort Saffian.TFw</».F/.264. 
*De guldbrodeerte Tøfler | Stak hun Fød- 
derne i.smst.X.163. LeckFischer.HM.22. jf. 
næste gruppe (og sml. u. I. Støvle 2.2J: Præ- 
sten var tidligt paa (Pont.K.144: i) Tøflerne 
den næste Morgen. Pont.SY 199. \\ m. særlig 
tanke paa, at tøfler bruges som hjemmesko, 

20 under helt private forhold, som bekvemt mor- 
gen- og aftenfodtøj olgn. Den gamle Regel: 
Tøfler paa hjemme, Sko ude, slog ikke læn- 
ger ti\.TroelsL.*IY97. højhælede hjemme- 
tøi\ex.MKlitgaard.GM.19. billedl.: Nu er 
Dagligtalen som Stilprincip jo et Fantom. 
Det er Sproget i Tøh.ei.Roos.(Schack.Phan- 
tasterne.( 1925). XVII), jf. Graah.PT.II.159. 
ofte i forb. i slaabrok og tøfler olgn. 
(sml. Slaabrok sp.257'"-^''). Paltz-Greven i 

30 Slaaprok og Tø^er.Holb. Pants. III.5. Det er 
Privatmennesket Georg Brandes, som er 
(forf.s) Genstand, saa at sige Georg Bran- 
des i Tøfler, i alt Fald i Slaabrok. ZeA^er. 
(BerlTid.*/itl929.Aft.ll.sp.l). \\ (jf. Tøffel- 
kysj m. h. t. den skik, at de troende kysser 
(korset paa) pavens tøffel (sandal) ved audiens, 
ell. (i videre anv.) i udtr. for at vise en yd- 
myg ærbødighed. Lad mig allerunderdanigst 
kysse Enden af dine allernaadigste Tøfler. 

40 Holb.Usynl.III.6. Grundtv.SS.II.362(se kysse 
sp.l047*^). II om tøffelen, anv. til at prygle 
med (jf. u. bet. l.i). AndNx.PE.1.38. i talem. 
(nu næppe br.): slide sine Tøfle om eens Øren. 
Høysg.S.291. \\ i forsk, leveregler, i overtro 
olgn. (jf. Feilb.). Jeg kand dog icke erindre, 
om jeg glemte een Ting, som er det fornem- 
ste, nemlig, om jeg satte mine Tøfler bag- 
vendte for Sengen (o: for at undgaa mareridt). 
Holb. UHH.1. 4. at. 1734. (Jac Bircherod.FF. 

50 44). Nye- Aars Aften lægger enhver Gaards 
Tyende deres Skoe og Tøfler sammen, ka- 
ste dem alle paa engang mod Stuedøren 
og af Skoe-Næsernes Vending seer man da, 
hvilke af Eierne skal i det Aar vende Næsen 
ud af Huset (o: skifte plads). Junge.343. Nyt- 
aarsaften kaster man Tøffelen til Døren, for 
saa kan man se, hvem der skal dø inden 
næste Ny taarsaf ten. Sv Grundtv. GIM. II. 242. 
hun (tog) en gammel Tøffel frem . . og kastede 

60 efter (vognen) for at de unge Folk (o: brude- 
parret) kunde faa Lykke. JVJens.EF. 18. 
lade tøf(fe)len gaa (ell. vandre. Feilb.), 
tøf(fe)len gaar (Mohr.L.) ell. (dial.) 
skifte tøffel (LollO.), (jf. Tøffelleg og lade 



Tøff el- 



Tøf felregimente 



10 



skoen gaa u. I. Sko 2.2^ leg, hvor en tøffel, 
der gaar fra haand Hl haand, skal findes af 
den, som er inde. Legeb.I.a.8. D&E. jf.: *0g 
Tøflen var på Vandring med drilagtige Slag, 
I og Munken gik i Enge den lange Sommer- 
dag. iJørd.DT. »54. II (sj.) ialem. (lign. i ty.): 
det er ikke saa stor en Kunst at skære et 
Par Tøfler ud af et Par Støvler. jffattc/i.F/. 
127. 1.2) t udtr., der symboliserer kvindens 
magt over manden, især: den gifte kones magt lo 
over ægtemanden, (anvendelsen staar vistnok 
i forbindelse med, at skoen i visse germanske 
lande betragtedes som symbol paa magten 
inden for ægteskabet, hvorom forsk, bryllups- 
skikke minder; se fx. TroelsL.XI.195. Arlaud. 
550. Vogel-Jørg.BO.625. jf. ogs. Studier tillegn. 
ETegnér.(1918).37ff.; nu dog vist alm. m. 
tanke paa tøflen anv. til at prygle med, jf. u. 
bet. 1.1^. *Bie kun, nu faaer jeg dig snart! 
Du skal faae Tøflen at smage (o: naar vi 20 
bliver gift). Riber. 1 1.19. det (var) ikke . . 
Herkules aliene, der skialv for sin Kones 
TøEel Bagges.NK.184. Anseer De mig for 
en Mand, der regjeres af sin Kones Tøffel? 
PAHeib.Sk.II.163. især i forh. under tøf- 
(fe)len (sj. tøflerne. Hrz.XVIII.85), i udtr. 
som komme, staa, være under tøf(fe)- 
len, (maaske, ligesom sv. stå under toffeln, 
efter ty. unter dem pantoffel stehen; jf. u. 
Kvindetøffel samt Pantoffel slutn.) om (ægte)- 30 
mand: (komme til at) lade sig komman- 
dere, regere af en kvinde, især: sin kone. 
det var dog alt for galt, at staae saaledes 
under Tøffelen, at man for sin Kones Skyld 
ikke turde være sin Konge tioe. Grundtv. 
8norre.II.219. Med Deres Forstand kan De 
vende og dreie ham som De vil; De faaer 
ham ganske under TøQ.en. Heib.Poet.VII.45. 
(en Jydsk stuepige:) min Moder var elleve 
Aar ældre end min Fader, men saa var han 40 
da rigtignok svært under Tøflen, som de 
Fornemme sigG. EtMageskifte.(1874).92. (vil) 
Du saa risikere at gaa hen og komme under 
TøAen? CMøll.PF.124. Man sagde for Resten, 
at Løjtnant Fischer allerede var under 
Tøflen og helt rettede sig efter sin Kone. 
JakKnu.S.142. (sj.) i anden anv.: Repu- 
bliken er jo Pokker ivold . . nu staae de jo 
under Keiserens TøiieLIng.LB.III.90. 

2) overf., om hvad der ved form (ell. an- 50 
vendelse) minder om en tøffel (1). 2.1) (rid., 
foræld.) tøffelformet indretning som (del af) 
stigbøjle. PWBalle.R.114.218. Dengl.By.l946. 
31. 2.2) om de tøffelformede blomster af tøffel- 
blomst, Calceolaria L. DagNyh.^*U1935.Sønd. 
15.sp.2. II ogs. som del af navn paa forsk, 
planter; i forb. Maries tøffel ell. tøfler, se 
Marie 2 ; jf. Dronningetøfler og u. Guldtøffel. 

Tøffel-, i ssgr. af Tøffel l(i); saaledes 
(foruden de paa alfabetisk plads medtagne) 60 
fx. tøffel -formet, -formig, -læder, -saal, 
-snude, -spark, -blad, et. (jf. Skoblad; nu 
næppe br.) den forreste del af overdelen paa 
en tøffel. VSO.I.388. -blomst, en. (jf. 



Tøffel 2.i) ^ om forsk, planter, hvis blomster 
i formen kan minde om en tøffel (sml. Sko- 
bio mstj; dels (dial.) om stormhat, venusvogn, 
Aconitum Napellus L. (der har skoformede 
blomster). JTusch.3. dels (og især) om Cal- 
ceolaria L., hvis krone har to tøffelformede 
læber (jf. dronningens morgensko (u. Dron- 
ning 1), Kartoffelrose 2, Pantoffelblomst, 
Taske-blomst, -urt 2, Træskoblomst^. Schal- 
dem.HB.I.126. *Tøffelblomst du søde! | Jeg 
havde ventet mig en streng Behandling, | 
Men dine Slag er smigrende og bløde. Aarestr. 
S S. 11.209. Warm.Frøpl.383. hun havde . . 
mange Urtepotter i Vinduerne . . : Den gule, 
sortprikkede Tøffelblomst, røde Pelargonier. 
Skjoldb.MM.I.15. -bund, en. spec. (fagl.) 
om træstykket i ell. til en tøffel (sp.7"^). 
Frem.DN.337. -bækken, et. (med.) stik- 
bækken af aflang form, mindende om en tøffel. 
SechLeth.BP.21. -dyr, et. (jf. Langdyr; 
zool.) infusionsdyret Paramæcium (af aflang 
form, mindende om en tøffel). KSimonsen. 
Biologi.(1914).13. LSal.VI.145. -helt, en. 
(jf. -ridder, -træl og IL Helt 2; nedsæt, ell. 
spot.) ægtemand, der lader sig regere af sin 
kone, er under tøflen (se u. Tøffel I.2J. Sv 
La.Hj0.123. AnkerLars. Livets Ubønhørlighed. 
(1905).181. -hæl, en. I) i egl. bet. Amberg. 
Winth.VI.266. Schand.IF.296. 2) (nu næppe 
br.) i udtr. for, at konen i et hus hersker over 
manden, (den) gamle Huusholderske . . tvang 
Pebersvenden til at lystre Tøffelhælen. Oe/ii. 
Øen.( 1824). III. 404. han var ærlig . . naar 
han torde være det for sin Kone, under 
hvis haarde Tøffelhæl han . . var vant til 
at bøje sig. Blich.( 1920). XXV 1 1 1. 19. PalM. 
AdamH.I.250. jf. staa under tøflen (u. Tøffel 
1.2): *Jeg staaer aldeles under Tøffelhælen, | 
Min Hustru er en arrig Rappenskralde. Oehl. 
XVI. 126. VSO.(u.Tøne\). jf. BredahUII. 
115. -kys, et. (jf. u. Tøffel l.i ; især hist.). 
Grundtv.(1940).1.12. SaVXV104. -leg, en. 
legen „lade tøffelen gaa^' (se u. Tøffel l.i^. 
Tops.III.166. Brandes.I.514. -mager, en. 
{penyd. toff elmager; sml. -mand og Pantoffel- 
mager) person, der laver tøfler; ogs. (nu især 
dial.): person, der laver klodstøfler, klodser 
(II) og (ell.) andre slags træsko ell. gør 
træskobunde færdige til brug; klodsemager; 
træskomager, -mand. vAph.(1759). Skomage- 
ren.(1832).130. AndNx.PE.III.355. AarbThi- 
sted.l920.109(se Klods sp.633'). Feilb. LollO. 
-mageri, et. (fagl.) en tøffelmagers haand- 
værk. (blinde) uddannes i . . Tøffelmageri. 
Alt om Børn. (1942). 384. sp. 2. -mand, en. 
(sj.) d. s. s. -mager. *Min Fader var Tøffel- 
og Træskomand, | min Moder var Vasker- 
kone. ZaÅ;iVieZs. i^lf. 3. -regimente, et. 
(jf. Tøffel 1.2 og -helt, -ridder, -træl; nu 1. br.) 
det, at en kvinde regerer, har magten i sit 
hjem, over sin mand; kvinde-, skørteregimente 
(i et hus), hvert Ægteskab, selv det bedst 
ordnede Tøffel- Regimente, har . . i det mind- 
ste een Gang om Aaret sin Herredag, paa 



11 



Tøffelridder 



Toj 



12 



hvilken Manden sidder i Ægteskabets Høie- 
steret. Hrz.ST.173. der er Intet i Verden, som 
jeg hader mere end et Tøffelregimente; jeg 
er Mand i mit Rnns. PNJørg.S.56. J Fibiger. 
Liv.157. -ridder, en. (sj.) d. s. s. -helt. 
PalM.I.315. -sko, en. (vet., foræld.) d. s. s. 
Pa.Titone\sko.Westring.Beslaglære.(1869).100. 
-stigbøjle, en. (rid., foræld.) stigbøjle 
(paa damesadel) med tøffel (2.1 ). Den gi. By. 
1946.30. -træ, et. (fagl.) ved, som (kan) an- 
vendes til klodstøfler, trætøfler. Bl&T. -træl, 
en. (sj.) d. s. s. -helt. MO. 

tøfle, V. ['tøfla] -ede. || i let. 1 alm. m. 
hjælpeveriet være, ogs. (i forb. tøfle omj m. 
have; i forb. tøfle af nu sj. m. have: Am- 
berg. StDrewsen.K.19. {jf. sv. toffla, gaa i tøf- 
ler, nt. tiiffeln, toffeln, østfris. tuffeln, samt 
ty. pantoffeln (i bet. Z), holl. pantoffeln (i 
bet. 1); til Tøffel) 

I) (jf. I. skørte 2, II. støvle 2 samt tøffe 4; 
dagl.) egl.: gaa med tøfler og derfor med 
sagte, listende trin ell. med slæbende 
trin, svag klapren, slubren af fodtøjet olgn.; 
nu især (uden hensyn til det anv. fodtøj): 
gaa stille, listende; liste (af sted); spec: 
gaa (sin vej) slukøret, skuffet, med ulyst 
olgn.; ogs. i al alm., som spøg. ell. nedsæt, 
udtr. for at gaa, bevæge sig til fods; sjokke; 
traske; kun i forb. m. adv. ell. præp.-led, 
der i reglen angiver retningen. Omsider tøf- 
lede jeg ogsaa neå.Rosenk.ES.I.lOO. (han 
hørte) oftere den Gamle komme ned fra sin 
Kvist, standse udenfor hans Dør . . Saa var 
det et Øjeblik stille, og saa tøflede han atter 
ovenpaa. Tops.///.373. en Morlille i , . Slæ- 
bere . . tøflede geskæftig om. RagnaSparre. 
(1913).6. Nedslaaet tøflede (han) ind i det 
lille Paaklædningsværelse. Tidens Kvinder.'/* 
1929.24. Portøren tøflede over Sporet og for- 
svan dt. Waugh.GodtStof.(overs.l944) .195. bil- 
ledl.: *Tydsk og Fransk fik Reisepas | Og 
maatte tøfle hiema,d.Holst.D.II.39. \\ især i 
forb. tøfle af ell. af sted (Cit.l822.(Aarb 
Vends.1945.93). AndNx.LK.193), undertiden 
m. (overgang til) bet.: forføje sig bort; pakke 
sig; skrubbe af. Amber g. vi vil ha' det (o: 
betaling for ophold), og det i denne Aften, 
eller ogsaa skal hun tøfle af med hele hen- 
des Vikipak. Blich.(1920).IX.153. „lad os nu 
tøfle af". Derpaa gik han sagte hoit. Gylb. 
XII.295. (han slog) Porten i lige for Næsen 
af mig. Jeg maatte da tøfle af.Davids.KK. 
202. nu er det nok bedst, jeg tøfler af igjen 
paa mine bare 'Ben.Dannebrog.*''/bl898.2.sp.7. 
han (samlede) sig sammen og tøflede af, 
saa slukøret som en vaad Rund. Skovrøy. 
Fort.108. billedl.: Sneen tøfler ganske godt 
af (o: smelter) ida,g.BaUhBang.(Seholten.Den- 
gang.(1921).43). || (sj.) i forb. m. præp.-led, 
der angiver underlaget, hvorpaa man gaar. 
Stakkel, der tøfler paa Stenbro og aldrig 
skyder Juleharer. HBrix.Hurtig svandtdenlyse 
Sommer. (1946). 107. jf.: *Min gode, gamle 
Rustvogn (o: cykel) — den kan endnu, den 



tøfler I lidt plat paa sine Lapper. Børup. 
LN.67. 

2) \ trans.: faa til at gaa bort, forføje 
sig et sted hen. der sidder . . to forræderiske 
(landstingsmænd) blandt de kongevalgte 1 De 
sidder jo kun paa Opsigelse! Hvorfor da ikke 
tøfle de Forrædere hjem med Aftens Varsel? 
E Møller. Landstingsopløsning.( 1902). 30. 

3) (jf. Tøffel 1.2; sj.) om (gift) kvinde: 
10 herske over , kommandere med (en mand, 

især: sin ægtemand), hustruer . . der tøfler 
deres mænd. VVed.Moliére.(1929).285. 

tøfte-løs, adj. se tørftløs. 

Tof-tøf , -tøffe, se I-IL Tøf, III. tøf, 
tøffe. Tøf-vogn, en. (sj.) automobil. Pol. 
'y»1902.2.sp.3. D&H. 

I. Tøge, en. flt. -r. (ænyd. d. s. (i forb. 
tage tøger, om en slags boldspil); besl. m. II. 
tage ; jf. ogs. I. Tage ; om ordet se Brøndum- 
20 Nielsen. (APhS.XlX.201. 207 ff.)) I) t saa 
meget, som man ad gangen kan gribe (tage) 
med haanden; haandfuld. Moth.T23. Rost- 
gaard.Lex.T44b. || hertil maaske som videre 
anv. (jf. dog fsv. togh, slurk, drag, mnt. toch, 
toge, nt. tog (flt. tog^, svarende til nht. zug^; 
saa meget som man drikker ad gangen; drag; 
slurk; ogs.: rus. Moth.T23. *Loth sig tog 
en Tøge. Helt. Poet. 203. 2) (vel udviklet af 
bet. 1; jf. I.Tage 2) f slag i haanden; 
30 i videre anv., om slag, spark. „En hånd- 
dask." ilfo<;i.T25. Rostgaard.Lex.T44b. ♦He- 
sten . . I Strax Rakkeren en Tøge gav | 
Saa beenet fløy i Stykker. Cit. 1721. (Kali 
399a.96^). 3) (jf. I. Tage 1; foræld., om for- 
hold i Ribe) ved langbold: slag med bold- 
træet til bolden, om A., der kastede bol- 
den til B., som slog til den, sagdes: „at 
give en tøge op", den anden: „slog en 
tøge".Feilb. 
40 II. Tøge, en. se I. Tøje. 

III. tøge, V. se II. tøje. 

IV. tøge, V. se tøve. 

I. Tøger, propr. ['tø'qar] mandsnavn; 
spec. brugt (jf. I. Tøge 2 og Thomas 5; skol., 
foræld.) som navn paa riset, ^mester Erik". 
W Høyberg. 0. 30. VilhBang.LS.95. 

II. Tøger, et. se Tøjr. 
tøgS^, V. se tygge. 
Tøgr, tøgre, se Tøjr, tøjre. 
Tø-grød, en. (sj.) sne, som delvis er 

tøet; tøsjap. Forsøgt en Udflugt. Men umulig. 
Overalt Tøgrød. deMeza.Krigs-Dagbøger 1849- 
51.(1928).39. 

I. Tøj, et. [tcoij tø\.Høysg.AG.37. (ogs. 
Ty. i bet. l.i: Jens Sør. 11.28. i bet. 1.5: 
Heisetj. smst.II.59. ;/. m. Tøjhus; nu vist 
kun (jf. dog Feilb.; sdjy.) bjergv., i bet. 2.3. 
t Tyg, se u. Tøjhusj. best. f. -et ['tmi'ai] flt. 
(især i bet. 3.2; fagl.) -er [itoi'ar] (Funke. 
60 (1801).1.614. VæverB.54. Hage.'924) ell. (nu 
ikke i rigsspr.) d. s. (i bet. 5.1 : de Elle- og 
Vidietøj, som vokser paa Rye Eng.Cit.1704. 
(AarbFrborg.1911.49). jf. Smaatøj 3(2-3): de 
smaa sølle tøi.Feilb.). (ænyd. ty(g), tøy, 



13 



T»j 



Tøj 



14 



glda. tyg, tøy, tyw (Brandt. RD. 1.55. Brøn- 
dum-Nielsen. GG. II. 158), æda. toy (i ssg. 
toymager. smst.), sv. tyg (f og dial. ty), no. 
tøy (ty), sen. oldn. tygi, redskab; fra mnt. 
tuch, redskab, udrustning, klædningsstykke, 
ty. zeug (oht. ga-, geziug^ jf. holl. tuig, 
oeng. geteog, redskab; til ty. ziehen, drage, 
trække (jf. Hertug, IL Tog, IL Tøje, III 
tøje, I. Tøjle of,.), muligvis m. bet.: frem^ 



ell. trækdyrs udstyr: seletøj (jf. ssgr. som 
Bag-, Bringe-, For- (1), Grime-, Ride- (1), 
Sadel-, Stav- (1), Stiktøj ofl.); spec. m. h. t. 
trækdyr (især hest), der spændes for et befor- 
dringsmiddel, et arbejdsredskab (tromle, høst- 
maskine osv.), om alle de til forspæn- 
dingen og trækket tjenende dele af sele- 
tøj, befordring osv. (hestene har) borde- 
rede Sadeler og tøy. Pflug.DP.839. Tøiet paa 



drage (jf. hemdT&ge 3), frembringe, fremstille; \o (Chr.VI: redskabet, som var paa^ Øxnene 



sml. III. ty) 

I) om ting (genstand, redskab), der 
bruges som middel ved en ell. anden 
virksomhed; i alm. (koll.) om samling 
af saadanne (ved en vis virksomhed 
tjenlige) ting. I.l) (især fagl., nu (uden for 
ssgr.) især dial., foræld.) i al alm., om sam- 
mensat redskab ell. mekanisme ell. sam- 
ling af (samvirkende) redskaber; navnlig 



(1931: St&ytøiet).lKg.l9.21. et ungt Dyr, 
der utaalmodigt pruster i Tøjet. Bang.S. 143. 
Det ringler og rasler fra Tøjet, der hænger 
løst paa de ledige Dyr (o: heste, der rides ud 
til markarbejde). Skjoldb.G.2. || i udtryk for 
for- ell. fraspænding olgn. (han) befalede, at 
Sancho skulde legge Tøiet paa Rozinante, 
der gik og gT3issede.Biehl.DQ.il. 157. Da han 
hentede de Sorte for at spænde for, udtalte 



om en haandværkers redskab(er) , værk- 20 han sin Beklagelse over, at de nu skulde i 



tøj; saaledes i talrige (især fagl.) ssgr. som 
Dreje-, Fyr-, Haandværks-, Maler-, Mede-, 
Meje-, Skære- (1), Slag-, Smede- (2), Snit-, 
Værktøj ofl. Tøj (er) YeTktøi.vAph.(1759). 
Smeden havde ikke sit Tøi med sig. 750. 
En god mester kan hjælpe sig med ringe 
tø].Krist.Ordspr.212. Feilb. UfF. jf. I. bide 
3, lY skære 15.i: bidende, skærende 
tøj. FrGrundtv.LK.209. AarbLollF. 1922.48 



Tøiet igien.AntNiels.FL.III.130. Vi havde 
redet den hele Dag . . og da hverken Dyrene 
eller vi kunde mere, saa tog vi Tøjet af 
Hestene og smed os selv ned ved en rin- 
dende Aa.Drachm.VD.34. JakKnu.F.88. fem, 
tunge, halvvilde stude, der ikke har været 
i tøj i seks måneder. Dederovre.(1912). 118. 
Faa den Fj ærmer ind til Tøjet, Ludvig I 
PLevin.LM.69. Feilb. uegl.: Au! det for- 



ikke have tøj (et) til noget, se u. bet. 6.1. 30 dømte Ben! Det Læs maa der hele Ben til 



|{ (jf. Bremse-, Laase-, Styretøj ofl.) om 
(del af) en mekanisme, et sammensat ap- 
parat. At istandbringe . . forbindelse mel- 
lem (en kværns) knage og stokke kaldes at 
lægge kværnen (eller drevet) i tøj (jf. Yox- 
\d.gstø\). Den gi. By. 1930-31. 99. et af Motoren 
trukket M\irydextø\.SkibsMask.l52. \\ om 
et (til lands ell. til vands anvendt) befor- 
dringsmiddel, i ssgr. som Age-, Enspæn 



at drage! — Men nu maa Føllet (0: en 
dreng) i Tøiet. Ing.L.1. 86. || i udtryk for 
dyrets (hestens) adfærd: rolig, støt gang (og 
arbejdsform), ivrighed, balstyrighed osv., i 
præp.-forb. (se videre u. bet. Q.2) som gaa 
(godt) i tøj(et) (MO. MHans.H.48. Berl 
Tid.^/il919.M.14.sp.3), lægge sig i tøjet 
(jf. lægge sig (frem) i selen u. I. Sele I.2) 
ell. ud i tøjet (Aakj. Blicher. (19 26). 10), 



der-. Køre-, Slædetøj, Far- (1), Rotøj ofl. 40 (være) reel (SorøAmtstid."U1944.9.sp.3. jf. 



II (især dagl., spøg., nedsæt.) om en som 
redskab ved en vis virksomhed tjenende 
legemsdel olgn., saaledes dels om benene 
(som gangredskaber), i ssgr. som Ben-, Gaa-, 
Gangtøj (2), dels om munden (især som tale- 
redskab), ogs. tænderne, øjnene olgn., i ssgr. 
som Kige-, Kysse-, Kæbe-, Le-, Mund- (2), 
Nyse-, Se-, Sludre-, Smile-, Snakke-, Tygge- 
tøj (1) ofl.; (sj.) jf. Sansetøj og IV skør 2.3 



tøjvant^, hidsig (Elkjær. HF. 59) i tøj (et), 
kaste sig frem (Martin AH ans. NO. 9) ell. 
springe i tøjet (Ing.L.III.167. Hesten 
sprang i Tøjet uden at komme af Stedet. 
Madelung.EII.314) ell. til tøjet (LandmB. 
11.221), ogs. (jf. slaa til skaglerne u. Skagle 
1.2) slaa til tøjet (P&VMargueritte.For- 
fængelighed.(overs.l924).16) ofl,. (hesten) stod 
urolig og rykkede sig tilbage i Tøjet. G^'ef. 



Du maa jo være . . skør i Tanketøjet. 50 GL.48. || i tilsvarende udtryk anv. i sammen- 



PoU*/»1921.6.sp.5. 1.2) spec. (;^, foræld.) om 
(dele af) en hærs udrustning (vaaben, 
skyts olgn.); tidligere ogs. (jf. bet. l.ij særlig 
om det paa vogne medførte krig smateriel; 
tros; træn; jf. ssgr. som Betjenings-, Krigs-, 
Lade-, Rust-, Skyde-, Stikketøj ofl. da laae 
hele Veien fuld af Klæder og Tøi (1931: 
Vaabenj, som Syrerne havde kastet fra sig. 
2Kg.7.15. han er skjult ved Tøiet (1931: 



ligning ell. overf. troer I, at jeg, som er saa- 
dan en gammel Kleppert, kunde trække i 
Tøi med den unge Fole (0: vil forlove mig 
med en ung pige)? Winth.TF.64. hvad enten 
Du nu har Kald dertil eller ikke, saa vil jeg 
dog raade Dig til at gaae frem i Tøiet og see, 
hvor langt Du kan trække Læsset. C Bernh. 
NF.Y188. (det) maatte blive ham . . der 
lagde sig i Tøjet for den nynorske Digtning. 



Tiosset). lSam.10.22. *Rust dig til Kampen, eo H Ploug. C P. 27 4. *Gaa ej med Suk tilbage | 



nu Fienden du seer . . | Drik saa for Konge 
og drik saa for Land, | For Stænder og Tøi 
i vore Riger. Winth.SS.25. VSO. SaVXXIV. 
119. 1.3) spec. (især fagl.) om dele af et ride- 



i Tøjet som en Plag, | men træk som gammel 
Hest, I læg Bringen ud i ^e\en.Aakj.SD.I.17. 
jf. bet. 6.2: Direktøren er jo ung, forstaar 
De nok, han slaar lidt i Tøjet endnu og 



16 



Taj 



Taj 



16 



laver en Streg en Gang imellem. Korch. 
LykkensHjul.(1926).191. jf. Skagle sp.l67'*: 
Han slår til Tøjet (ell.) til Søren. Kok.Da. 
Ordsprog. (1870). nr. 584 (sjæll.). slaa sig i 
tøjet, (jf. M. Tøjr; især Mal.) blive urolig, 
oprørsk olgn., ogs.: upaalidelig, uordholden. 
HusogHjem.l939.874.sp.2. UfF. spec. (tale- 
spr.) i udtr. gaa i tøjet, (lade sig bringe til 
at) føje sig efter en andens vilje ell. ønske; 
især: lade sig narre. FolketsNisse.^yitl860.5. 
Gadeordb.^ „I gik uden Vrøvl ind paa Be- 
tingelserne" . . „H. og M. gik formodentlig 
strax i Tøiet, den Første paa Grund af sin 
grønne Ungdom, den Anden formedelst sin 
store Lærdom, thi begge Dele hindre under- 
tiden den menneskelige Skarpsindighed i at 
komme til sin ReVHFEw.JF.1.365. Bøgh. 
D. II. 329. „Hans Sange (var) saa smukke" . . 
— „Aa, ja. Jeg er selv gaaet i Tøjet for dem, 
især naar han sang dem." Schand.UM. 287. 
„Nu har den ene (o: af os to nyforlovede peber- 
svende) ikke noget at lade den anden høre" 
. . „Næi! — Ja, det skulde da være det, at 
De gik først i TøieV'Wied.Erotik.(1896). 
159. JakKnu.GP.69. \\ i udtryk for ridt ell. 
især kørsel med stor (størst mulig) fart, i forb. 
som (riåe, køre, fare af sted olgn.) alt 
hvad tøjet (Biehl.PT.61. Bagges. L.1. 16. 
Oehl. XXV 131. Madelung. Forførelse. (1943). 
28) ell. (jf. I. Rem 1^ remme og tøj (VKor- 
fitsen.TO.1.53) ell. (nu alm.) remmer og 
tøj (Grundtv.Snorre.I.86.III.lll. Holstein. 
T.103) kan holde olgn. (sv, allt vad tygen 
hålla, ty. was das zeug halt) *Kiør bort, 
hvad Tøiet trække kan, i Skiul. Bagges. Danf. 
11.251. Brødrene red alt hvad Tøiet kunde 
holde. HCAnd.(1919).III.133. bær (den saa- 
rede) ind i hans Kammer. Og Du, Hans, 
jager afsted hvad Remmer og Tøj kan holde 
efter Doktoren] Drachm.UB. 307. uegl., m. h. t. 
hurtig, voldsom bevægelse, virksomhed olgn.: 
Derpaa blev der dandset . . alt hvad Tøiet 
kunde holde. Oehl.Øen.(1824). 11.266. *0p- 
vart dem (o: damerne) med Hexé og Nisser 
og Trolde. | Saa græder de alt hvad Tøjet 
kan holde. Blich.( 1920). VI. 14. Vi satte nu i 
Løb ned til Stranden, alt hvad Remmer og 
Tøj kunde holde. Drachm.STL.297. GyrLem- 
che.DT.62. (udføre noget) saa det knager 
i tøjet, se IL knage 1. 1.4) (især fisk., dial.) 
om del(e) af et fartøjs udstyr (jf. Bund-, 
Sejltøj^- spec. (jf. bet. i) om sejl. de havde 
for meget tøj op]pe.Feilb. 1.5) (med overgang 
til bet. 4 og 5.i) om (samling, sammen- 
hørende mængde, sæt af) mindre brugs- 
genstande, ejendele, varer; sager (5.2); 
tilbehør; saaledes i ssgr. som Alter-, Barber-, 
Messe-, Penne-, Pibe-, Skrivetøj, (jf. bet. i:) 
Fod-, Hoved- (1), Skotøj ofi.; jf.: Der var 
Bødkere med stort Udvalg af Bødkertøj, 
Kar til Saltning, Vaske- og Bryggekar. 
Ealleby.141. \\ (jf. Flytte-, Rejsetøj (1); om 
en persons daglige brugsgenstande, (min- 
dre) ejendele, især rejsebagage olgn. (jf. 



bet 5.1: (der) giøres en Ild . . af Paradiis- 
Træ Benzoin, Bisam og andet vel-lugtende 
Tøy. Pflug.DP.629). Om Nogen flyer sin 
Næste Penge eller Tøi (1931: SagerJ at 
forvare, og det bliver stjaalet . . skal Ty- 
ven . . betale dobbelt. 2Mos.22.7. løber strax 
hen til Post-Huused, og henter Herrens Tøy 
og KoUerteT.Holb. Pants. II.l. Dit Tøi som 
Du ikke tager med (paa rejsen), saasom 

10 Seng, Pult og deslige. Cit.1817. (Hjort. B. I. 
47). Erz.III.46. PalM.IV.320(se u. Litsen- 
broder^. han var saa elskværdig at gaae 
med mig til Banegaarden og bære noget 
af mit Tøi, thi der var ingen Vogn. HG 
And.BC.III.248. Drachm.E0.351. »Billetten 
var besørget, og Tøjet skrevet ind.LCNiels. 
Va.5. hertil (jf. Kluns 3.2^ ell. til bet. 4 
(især dagl.) talem. tage sit gode tøj og 
gaa, som udtryk for pludselig, fast besluttet, 

20 især af utilfredshed, vrede fremkaldt afbry- 
delse af samvær ell. samvirken: gaa sin vej; 
ikke ville være med længer. *( musikdirigenten) 
blev ved at dirigere, ( Skøndt Musiken tog 
sit gode Tøi.Blækspr.1899.37. *så tog jeg 
I mit gode Tøj og gik. Rørd.GD. ^414. (en) 
Minister . . kan, naar han ikke kan faa 
de øvrige Magtfaktorer med sig, tage sit 
gode Tøj og gaa.MRubin.MB.73. Naa, Din 
Kone vilde ikke mer' — hun tog sit go'e 

30 Tøj og gik. Bønnelycke.Lt. 321. \\ spec. om 
legetøj olgn. *hans Moder . . | Alt tidlig 
gav . . ham et eget Sted, | For alt sit Tøi i 
Orden op at stille. PalM.AdamH.1.49. jf.: 
♦Da Faer og Moer i Kirke gik, | Alt Jule- 
tøiet (o: smaating, pynt til juletræet olgn.) 
frem vi &k.fJKrohn.JPetersJul.fl866j.vi. \\ 
(jf. Bord-, Kaffe- (1), Koge-, Køkken-, Tetøj 
ofl.; nu især dial.) om husgeraad, service 
olgn.; ogs. (med overgang til bet. l.i^ om disse 

40 ting som brugsredskaber ell. (med overgang til 
bet. 3) med forestilling om ting af et vist 
materiale (jf. Blik-, Jærn-, Kobber-, Ler-, 
Messing-, Sten-, Sølvtøj (1) ofl.). alt det tøy 
af guld (1871: Guldtøi^ . . i Herrens tempel. 
2Kg.24.13(Chr.VI). „uden Skee . . kan man 
ikke godt spise Suppe" — „Vi har intet meer 
end det Tøi, vi selv hruger.'' Rahb.(Skuesp. 
IX.144). Madamen . . tog Messingkjedlen, 
holdt den op mod Solen og sagde: . . vi har 

50 aldrig havt nogen Pige, der kunde faa Tøjet 
saa blankt. Schand.Fort.210. CReimer.NB. 
307. Dagen før Brylluppet (gik) unge Mænd 
og Piger . . ud til alle de Huse, hvis Beboere 
skulde med til Gildet „for at laane Tøj"; 
de . . udtog alt det Husgeraad, der kunde 
finde Anvendelse ved Festen. RibeAmt.1919. 
133. AarbPræstø.1944.218. LollO. || (til dels 
ogs. til bet. l.ij om (redskaber og forsk, til- 
behør til) et haandarbejde (som er under ud- 

60 førelse), i ssgr. som Binde-, Hækle-, Kniple-, 
Stoppe-, Strikke- (1), Sytøj. || (jf. bet. 3.i 
og 6; især dagl.) om hvad der er af særlig 
fin kvalitet: sager (5.3); kram. (hos greven 
havde) Meublerne . . Tridser under Benene, 



17 



Tøj 



Tøj 



18 



de løb af sig selv ved et lille Puf! det er noget 
andet Tøj . . end Deres (o: en marskandisers) 
gamle Commoder. HCAnd.OL.2. Jeg gjorde 
. . en Sølvstob til Junkeren paa Tirsbæk, 
i den nye Stil . . Det var Tøi, man kunde være 
bekjendt at stemple med sit 'Na.vn.Etlar.X. 
163. Herren ager med Hans Rasmussens 
Heste . . Det er Pinedød Tøjl Rist. J.251. 
Wied.Silh.139. 

2) (raa)stof, materiale, hvoraf noget lo 
fremstilles. 2.1) om metal. \\ (især bogtr.J 
skriftmetal (bl. a, af udslidt og kasseret skrift), 
hvoraf (ny) skrift støbes; skrifttøj. Hallager. 
327. VSO. Tøj . . Egentlig Skriftmetallet, 
men ofte anvendt som Betegnelse for kas- 
seret og udslidt Skrift. TypogrOrd.115. kaste 
(skriften) i tøj, (efter ty. ins zeug werfen) 
henlægge (den afbrugte skrift) i en kasse til 
omstøbning. PHans.KK.71. Sal.III.268. \\ 
(kold)smeltet tøj, (efter ty. geschmolzen, 20 
geschmelzter zeug; ii^, foræld.) fængsats (til 
raketter olgn.), hvis bestanddele blandedes 
(kolde) sammen til en dejg. MilTeknO.265. 
jf. bet. 3: udglødt Tøi . . en Laasedeel, som 
endnu ei er udfiht. smst.304. 2.2) (jf. Halv-, 
Heltøj; fagl.) pap- ell. papirmasse (i ud- 
blødt, stampet form); stof (2.i). VareL.(1807). 
111.70. VSO. Hannover SSmith.Papir. 41. 2.3) 
(no., bjergv.) i den no. form Ty, om blan- 
dingsgods, fremkommet ved foreløbig sor- 30 
tering af malm (mods. ren malm og uholdigt 
bjerg (3j)^. BrUnnich.KongsbergSølvbergverk. 
(1826).268. Sal.XlU.900. jf. Skydety. 

3) stof , materiale (tøj {2)) i forarbejdet 
form. jf. bet. I.5: Et Arbeyd af Guld er Tøy, 
som er gjort af G\i\d.Høysg.S.326. jf. Suk- 
ker-, Syltetøj: syltet tøj, se II. sylte l.i. 
jf. ogs. Tyggetøj 2. nu spec. m. ftg. anv.: 
3.1) (fagl.) Tøj er i Porcelænsfagsprog Nav- 
net paa Genstande, som kommer ud af 40 
Oynen.NatTid.^'/il939.Sønd.7.sp.2. 3.2) (del 
af) det ved vævning (af silke-, uld-, bomulds- 
traade osv.) dannede, i form af en aflang flade 
(en bane) foreliggende, til fremstilling af be- 
klædningsgenstande olgn. (jf. bet. 4) tjenlige 
produkt; vævet stof (1); væv(ning); dels 
(især fagl.; ofte i flt.) med særlig forestilling 
om den ved vævemaaden ell. materialet be- 
stemte art (jf. Bleg-, Bygkorns-, Glas-, Nælde-, 
Plet-, Silke-, Uldtøj ofl.), dels som en mindre 50 
fagl. præget betegnelse, spec. (mods. Stoi) anv. 
om de tyndere (til syning i haanden ell. paa 
maskine egnede) kvaliteter (jf.: Tøi . . i Mod- 
sætning af Klæde. JBaden.DaL.), med særlig 
forestilling om tjenlighed til fremstilling af 
visse brugsting, beklædningsgenstande olgn. 
(jf. Dyne-, Dækken-, Forklæde-, Møbel-, 
Skørte-, Sække-, Tæppetøj ofl,.), ofte i forb. 
som (købe) tøj til en kjole, til gardiner 
(Heib.April.24), et (smukt) stykke tøj (HC 60 
And.(1919).1.145. E Bertels. D. 17 4) olgn. ell. 
(især fagl.) flammet (s. d), skotsk (11.3), 
uldent, vævet tøj f vævede Tøier. ilf anw/ad. 
(1872).148. Hage.'914) ofl. Min Søster Frøik- 



ken Fikke har en (adrienne) af samme Tøy. 
Ja det er ma foi af samme Tøy. Holb. HP. 1.6. 
Tøyet skal farves h\a,a,t. Høy sg.S. 47. * Klæde 
jeg vil mig i brogede Tøier, | Smykke mit 
Haar med mangen Blomst. Bagger. D.36. (de) 
to Bedragere . . sagde, at de forstod at væve 
det deiligste Tøi, man kunde tænke sig . . 
men de Klæder, som bleve syede af Tøiet . . 
bleve usynlige for (enhver) som var util- 
ladelig dum. HCAnd.( 1919). 1. 143. en Prind- 
sesse, der af de kostbareste Tøier lader 
sye hos den bedst lærte Syerske. Kierk.XII. 
452. Naalen (paa symaskinen) svirrede gen- 
nem Tøiet. OlesenLøkk.KB.261. Hun skulde 
. . væve Tøj paa den opretstaaende Væv. 
Steensberg.DB.42. Alle Arbejder vedrørende 
det hjemmegjorte Tøj hed med et Fælles- 
udtryk : at gøre Tøj. C Reimer. NB. 144. LollO. 
spec. om det væsentlige (synlige) stof, hvoraf 
en ting fremstilles: Tøiet til Kaaben har 
hun; men hun mangler 'Foder. Y SO. 

4) om tildannede (tilpassede) , syede 
brugsgenstande af tøj (3) ell. lign. stof 
(fx. skind; jf. Skind-, Sælskindstøj^; spec. 
(uden for bet. 4.2^ m. koll. anv., dels om hvad 
der hører til et hjems (for de forsk, personer 
fælles) udstyr (af duge, sengeklæder osv.), 
dels (spec. i bet. 4.2^ om hvad der er afpasset 
til og bruges af den enkelte person. Der skal 
intet Mands-Tøi være paa en Kvinde (1931: 
En Kvinde maa ikke bære Mandsdragt/ 
5Mos.22.5. Mandskabets Tøi.Scheller.MarO. 
tage sit gode tøj og gaa, se u. bet. 1.5. 
spec. m. flg. anv.: 4.1) som fællesbetegnelse for 
(et hjems, en persons) brugsgenstande af 
linned stof, lærred, bomuld olgn. (især: 
beregnet til at vaskes, rulles, stryges); jf. ssgr. 
som Blege-, Dække-, Jorde-, Kristen- (1), 
Lig- (1), Lin-, Rulle-, Senge-, Skiden-, 
Smuds-, Snavse-, Stive-, Stryge-, Under-, 
Vasketøj, (jf. bet. I.5:) Flip-, Kravetøj ofl. 
♦Erindrer du en Tiid . . Da to Latinske 
Emmer | Du syede paa mit Tøi.Wess.55. 
Her er saa meget reent Tøi baade af dit 
og Lndvigs.Gylb.(Heib.Fam.l20). Jeg skulde 
. . spørge, om Madamen har taget Deres 
Tøi ned fra (tørre-)Loitet.PNJørg.S.95. *De 
smukke Søstre . . vaskede Tøi ved Stranden. 
Kaalund.VG.36. HCAnd.(1919).III.87. hans 
Mor stod og lagde Tøj sammen (0: efter 
vask).Bers.G.143. (hun) hængte tøj op 
(0: til tørring). Grønb.SV 166. jf.: Han hører 
. . ikke til dem, det er let at bilde noget ind, 
og den, der forsøger det, maa næsten altid 
gaa hjem og hænge sit Tøj til Tørring. 
GFog-Pet.RR.329. det grove tøj, se IL 
grov 1.2. tøj at skifte med, se III. skifte 
3.1. skylle tøj, se II. skylle 3.3. se ogs. 
bet. 4.2. 4.2) (tidligere mindre br.; ikke anført 
i VSO. ell. MO.) om en persons (yder)- 
klæder; uden for koll. anv. spec. (jf. Tøjhus 2 
og Tøj-herre, -jon, -laps; mods. Dragt 3.2^ 
om drenge- ell. mandsklædedragt, habit 
(2) (jf. ssgr. som Arbejds- (3), Matros-, 



XXV. Rentrykt »/n 1948 



19 



T«j 



Tøj 



20 



Pinse-, Regn (vejrs)-, Selskabs-, Sommer-, 
Stads-, Vintertøj ofl,); bl. a. (til dels ogs. 
omfattende let. L\) i jorb. som aflagt (se 
aflægge 2 slutn.), civilt (Jernbane T."/it 
1937.5.sp.3), dagligt (LBruun.SF.28. El- 
kjær.MH.96), nyt (AndNx.PE.1.277. se ogs. 
ny sp.3'), pænt tøj, være fiks (CHans. 
BK.37), fin ( Elkjær. MH. 42), net (Jørgen 
Niels.D.95), ny (jf. u. bet. 6.2;, pæn (II.2), 
sløj (VillHans.NT.40. jf. I. sløj 4.1 slutn.) 10 
i tøjet (om andre delvis hertil hørende ud- 
tryk se u. bet. 6), knap have tøj paa 
kroppen (ErlKrist.DH.153. jf. Krop I.2 
og 1. Klæde 3.ij ell. raden (se III. Rad 2.2^ 
0%, spec. i udtryk for paa- ell. afklædning, 
som komme (II.5.i), skulle (KMunk.E. 
23), springe, stikke (II.II.2), trække 
(1.5), være (AndNx.PE.1.56. KMunk.E.24) 
i tøjet, komme (II.6.1), skulle (Hans 
Povls.HF.17), trække (I.5) af tøjet, ikke 20 
væreaftøjet(i flere døgn) (Woel.DG.202), 
tage tøj paa ofl. Jeg har ligget med det 
halve af Tøjet paa de sidste tre Nætter. 
ErlKrist.DH.147. jf. Fei?&. („sjældnere"), om 
et enkelt (bestemt) sæt (yder)klæder (for mænd) 
navnlig i udtryk som et sæt tøj (se I. Sæt 
2.1^, det blaa, gamle, nye, pæne tøj, sik- 
ke(n) pænt tøj du har faaet olgn. jf. bet. 
3.2: dem, som vare klædte med blaat tøy 
(1871: Purpur^, fyrster og forstandere. JEø. 30 
23.6(Chr.VI). lufte sit tøj, se lufte 2.3. 
Blaat Tøj er altid i^ænt.Vogel-Jørg.BO. 
41. PoUyil942.2.sp.l. jf. flg. bet.-gruppe: 
Stationsforstanderen (gik) op og ned, stram i 
Tøjet, og Hænderne i begge Jakkelommerne. 
Bang. SE. 169. \\ (jf. bet. 6.2; især talespr., 
jarg.) spec. om arbejdstøj, soldatertøj (uni- 
form) olgn. være i Tøjet = være i Arbejde. 
D&H. jf. Soldatertøj 2: maatte trække i 
Tøjet (= gaa i militær Tjeneste). smsi. kon- 40 
gens tøj, se I. Konge 2.2. || (i tilsvarende 
udtryk) spec. m.h.t. overtøj, ved det Lag 
Syv omtrent tog jeg Tøjet paa og gik ud. 
PHans.KK.172. tag I nu Tøjet af og lad os 
faa noget at spise; vi har ventet med Fto- 
ls.ostetn.Stuck.1.99. Efter at de andre Damer 
havde faaet Tøjet af, gik de ind i Have- 
salen. Pon<.Z)Æ.*7.264. de (var) ved Teatret. 
De kom af med Tøjet, fandt deres Pladser. 
AaseHans.Vr.42. jf. II. lægge 6.1: lægge 50 
Tøjet, 0: tage Overtøjet af (for at blive). 
D&H.I.617. Buchh.UH.38. LollO. 

5) (jf. bet. 1.5^ med mere ell. mindre ube- 
stemt (afsvækket), spec. nedsættende bet., især 
m. koll. am. 5.1) (i rigsspr. lidt gldgs.) i al 
alm., om ting, forhold olgn. af en vis (i 
alm. nærmere bestemt, især utilfredsstil- 
lende, ubehagelig) art, ofte med ubestemt 
ell. omskrivende anvendelse, om noget, som 
rnan ikke kan finde ell. vil bruge den egent- eo 
lige (rette) betegnelse for: sager; kram; ra- 
gelse; stads (4). Tøi . . kaldes alle slags, 
som mand ei så lige houser (0: husker) 
nåun til.Moth.T258. *at Lykken fant paa 



dette rare Tøy | At giøre Store Folk af 
Gade-Skit og Møj.Cit.ca.l725.(NkS4°820. 
98). Ja, ja, Monfrere, Kiærlighed er noget 
andet Tøy, som vi icke hegnher. Holb.U HH. 
1.5. skal jeg spille, maae det være Hasard- 
spil; det er reent Tøj, aabenbar Krig, ærlig 
Kamip. Blich.(1920).XX.23. *Drik er noget 
bandsat Tøi — | Gemeenligviis det hænder, 
I At, faaer man først begyndt, saa veed | 
Man aldrig, hvor det enderl Holst.LHbl.63. 
en Postvogns-Passager (erklærer) det hele 
Aristokrati for unyttigt Tøj, der bør afskaf- 
fes. Brandes.7Z.32i. sammenskrabet tøj, se 
sammenskrabe 2. || (tidligere) spec. om vildt- 
voksende planter, buskvækst olgn. (en) Mose, 
som med Stærretuer, Rør og saadant Tøj 
er heyoxet.Fleischer.AK.106. jf. Cit.1704. 
(AarbFrborg.1911.49; se ovf. sp.l2*'^). \\ om 
(daarlige, skadelige) fødemidler, gift olgn. 
*Af slette Mennesker | Ham noget giftigt 
Tøi vist nok indgivet er. Wess.181. Reier 
er noget ufordøieligt Tøi. Frits Jiirg.( N Bøgh. 
FJ.81). Esp. 86. jf. Djævelstøj: at smøre 
saadan noget Dævels Tøj paa (pilene) 
som Øglega.\de\Rosenk.ES.I.48. \\ (jf. Hede- 
tøj; nu næppe i rigsspr.) spec. om (hvad 
der skyldes) sygdom, sygelig tilstand; saaledes 
om (udflaad af) betændelse, bullen- 
skab (Esp.354), opkastning (^det sorte 
Tøi, som de Syge kaste op ved Brækning. 
Tode. SJ. 1.469. CEMangor.RS.71), efter- 
byrd (Krist. Gamle Raad.( 1922). 282), men- 
struation (Moth.T258). II (jf. Hunde-, 
Rov-, Skarns-, Snogetøj; nu især dial.) om 
(skadelige) (smaa)dyr , spec. utøj. (hos de 
syge faar) fantes . . besynderlig i Leveren 
og i Galden mangfoldig levendes Tøi, som 
saae ud som smaa Flyndere. Thurah.B.8. 
Feilb. jf.: Avisskrivere . . Recensentere, og 
alt det Tøi, som bider sig fast i Huden 
af de arme Yoxld.ttexe.Skuesp.111,1.13. || 
(jf. Djævels-, Kvind-, Rakker- (3), Skarns-, 
Tyvetøj ofl.; nu især dial.) som (nedsættende, 
foragtelig) betegnelse for (en gruppe) per- 
soner; (dial.) som venlig betegnelse for børn 
(Feilb. UfF.). dette forgiftige Tøy (0: røvere 
og tyve). Schousbølle. Saxo. 126. *Faaer man 
en Brud af Æt for Høy (o: for høj æt), \ 
Saa faaer man noget opblæst Tøy . . | Som 
brovter af sin Byrd og Slægt.Wadsk.58. To 
af Sofies Søstre bleve nu sendte afsted, for 
at overtale hende . . men det Pokkers Tøi 
gik saamænd over til Fienden. AntNiels.FL. 
11.178. LollO. UfF. jf.: det Hedninge- 
Tø i. TBruMn. ¥94. nu kan I Pi'etoj bare 
vente, te I har vaaren givt en 20 — 30 Aar 
. . saa er I knap saa kaade ! Lunde. HG. 
62. spec. (jf. TroldtøjJ om overnaturlige væ- 
sener: Flyverønnen var godt for under- 
jordisk Tø].Cit.l756.(AarbSorø.l926.108). 
Halleby.193. 5.2) (jf. Gække-, Kællinge-, 
Skoletøj; „Talespr." Levin.; nu mindre br. i 
alm. rigsspr.) spec. om (udtryk for) tanker, 
udtalelser, litterære produkter osv., især: af 



21 



Tøj 



Tøj 



22 



ringe værdi, uden (forstandig) mening: (daar- 
ligt) stads; juks; (litterært) makværk; 
tøjeri; snak; vaas; vrøvl; ofte med (be- 
stemmende, forstærkende) attrib. adj. ell. part. 
i forb. som (noget) barnagtigt (Grundtv. 
Saxo.III.237. HCAnd.Breve.I.70), daarligt 
(NMPet.Br.54), dumt (Skuesf. III, 1.15. 
Heib.Poet.Y303. CEw.Æ.1.30), elendigt 
(HCAnd. Breve. 1.284), forbandet (Holb. 
Kandst.Y3. HCAnd. ML. 550) , forskruet lo 
(Recke.KM.141), forstyrret (Holb.Er.III. 
2), forvirret (Ew.(1914).I1.351. JPJac. 
DU. 8), kedsommeligt (Langebek. Breve. 
153. Rahb.Tilsk.1796.10), opdigtet (Falst. 
Ovid.41. Stampe.VI.228), opspundet (se 
opspinde 2), sammenflikket (se sam- 
menflikke j, taabeligt (Hrz.1.39), tosset 
(Skvesp.III,1.94. se ogs. u. tosset 2), under- 
ligt (Olufs.OD.103), urimeligt (Suhm.Y 
47. FruHeib.EtUv.'IV 102) , vanvittigtao 
( F Dreier. FrF. 8) tøj olgn. Hvad er det for 
Tøy, du væver sammen, jeg forstaaer ikke 
et Ord deraf. Holb.Hex.III.2. Jeg veed ei, hvi 
jeg ville befatte mig med dette Tøi.Wiwet. 
EL. 71. den Modbydelighed, hvormed jeg 
har læst det Tøi. Brøchner. (Brandes.Br. 1. 227). 
Hvad snakker du for Tø]"^ AndNx.DM.1.19. 
II {muligvis egl. om ornament, prydelse paa 
en forarbejdet ting (jf. bet. 3(i)); nu næppe 
br.) uden nedsæt, bet., om (pyntelig , for- 30 
sirende) udtryksform, stilistiske sirater olgn. 
homiletiske Artigheder, som man fordum 
kaldte Koncepter item smukt Tøi, og deri 
var jeg meget forelsket. EPont.L.20. 

6) m. uegl. anv., i forsk, talem., der ikke 
(tydeligt) føles knyttede til en enkelt af ordets 
bet. (om andre (lignende) talem., som gaa i 
tøjet, komme i tøjet oft., se navnlig u. bet. 
1.3 og 4.2). 6.1) (jf. ty. das zeug dazu haben, 
være dygtig, egnet, i stand til en vis virksom- 40 
hed; vistnok egl. til bet. l.i, om redskaber, 
værktøj (med overgang til bet.: arbejdsduelig- 
hed); ikke i alm. rigsspr.) i udtr. ikke have 
tøj(et) dertil, ikke være egnet, skikket, i 
stand til (at foretage sig, udføre) noget. En 
politisk Fører (maatte) kunne fascinere, for- 
trolde sine Folk, saa de troede paa ham og 
villigt fulgte ham. Til alt dette vidste jeg, 
at jeg ikke havde Tøjet. MK«6m.JSr.i96. 
6.2) (rimeligvis især til bet. I.3 ell. 4.2; 50 
talespr., navnlig jarg. ell. dial.) i særlige ud- 
tryk med præp., i alm. i forb. i tøjet. |j tage 
et rask tag i tøjet, (rimeligvis til bet. 
1.3 og egl. om hestens træk i seletøjet) om 
fremskyndende, tilskyndende paavirkning. Fra 
Bjørnson har jeg modtaget et meget vakkert 
og opmuntrende Brev . . Jeg trængte ogsaa 
til saadan et norsk Tag i To]et. Drachm.BF. 
161. II (der er, kommer olgn.) humør ell. 
liv i tøjet, (muligvis til bet. I.3 (om rask eo 
kørsel olgn.) ell. (jf. humør ell. liv i kludene, 
M. Klud 2.b) til bet. I.4) som udtryk for livlig, 
munter virksomhed ell. tilstand. Pigebørnene 
derhjemme vil s'gu blive glade, naar jeg 



bringer en ung Fyr hjem med, der kan sætte 
lidt Liv i Tøiet. Vilhelm.LidtframinReisei 
Jylland.(1865).13. „Aa, det kunde være saa 
yndigt at faae en Sang i det Grønne." — 
„Det er rigtigt. Lovise 1 Saa kommer der 
Humeur i Tøiet. Op med en Vise, Urte- 
kræmmer?" /Sc/iand. US. 55. Fr Holst. Den lyk- 
keligsteDag.(1880).19. nu kom der Liv i 
Tøjet, som man siger. Fra hver en Port . . 
myldrede pyntede Piger ud . . Efter dem 
strejfede de unge Mænd (osv.).Bergs.Under 
Palmer og Pinier.( 1905). 145. \\ klare op i 
tøjet, ijf. klare op fpaa dækket, i maskinen 
osv.) u. IL klare 6; rimeligvis egl. til bet. I.5, 
om brugsgenstande, ( skibs)grejer olgn.; nu 
næppe br.) bringe ens forhold (sager) i orden. 
Vil Du betroe Dig til mig, saa vil jeg see 
til, at klare op i Tøiet for Dig. JHfSmidth.J 
Knud Sivertsens Dagbog. (1835). 44. \\ være 
gammel (Gadeordb.^-^ S&B.) i tøjet, (mu- 
ligvis egl. til bet. I.3 (om kørehest olgn.; jf. 
flg. bet.-gruppe) ; dog snarere til bet. 4.2, jf. 
de der anførte udtryk være, trække i tøjet 
0: i arbejdstøj, uniform) anv. som udtryk for 
længe at have været i en vis ( embeds )virksom- 
hed, med særlig forestilling om deraf bestemt 
øvelse, sikkerhed, dygtighed, til dels ogs. træg- 
hed, magelighed, slendrian; mods. være ny, 
ung (Gadeordb.*) i tøjet olgn. *See, hvor 
forsigtig han (a: hornblæser-drengen) sniger 
sig frem, | Ja man kan see, han er gammel 
i Tøiet. JHelms.NY42. (teaterdirektøren) er 
ny i Tøjet og ærgerrig. EBrand.Br. 1 1. 401. 
han var besat af Arbejdet. „Han er saa ung 
i Tøjet endnu," sagde de andre. AndNx.PE. 
11.250. Saa ny han var i Tøjet som Poli- 
tiker, rykkede han dog frem til at være 
Ordfører. EHenrichs. Mændene fra48.(1911).59. 
med særlig tilknytning til bet. 4.2: Naar man 
er bleven gammel i Tøjet, i Kristentøjet, 
naar man i mange Aar har gaaet i Kirke 
og hørt Guds Ord . . saa kommer Fristelsen 
paa det høje B]erg.VBeck.LK.I.308. || (jf. 
hidsig i tøjet u. bet. l.a) i lign. udtryk for 
arbejdsiver, ogs. fremfusenhed, utaalmodighed; 
i forb. som (være) ivrig, rask i tøjet 
olgn. ZakNiels.ToLandsbyhistorier.(1878).124. 
paa Stationen havde han Orden i Tingene, 
om han just ikke selv var saa grumme ivrig 
i Tø]et.Bang.SE.193. (Jesu) Lignelser (læ- 
rer), at hans Disciple . . skal ikke blive alt 
for iltre og urolige og hidsige i Tøjet og 
ville absolut have store Resultater at se 
i en Fart. MPont.SK.86. hun var rask i 
Tøjet og rap i Kjæften, og han var tvær i 
Træet og sindig indtil Stædighed. Aakj.B. 
186. sa.BT.33(se IIL skrap S.i). || (være) 
let ell. løs paa tøjet, (rimeligvis ved til- 
slutning til let, løs paa traaden ell. tøjlen 
(se 1. traad 8.1, L Tøjle 2.3^; dial.) (være) 
uden (tilbørlig) fasthed i karakter ell. adfærd; 
karakterløs; letsindig; letfærdig, man var 
langsom til Arbejdet, lidt løs paa Tøjet 
eller rap i Kæften. Aarb Sorø. 19 44.9 8. UfF. 



23 



Tøj 



Tøjeri 



24 



II. Tøj, et. (fra holl. tui, fortøjning, 
tøjanher, tøjkæde; til holl. (ver)tuien, fortøje 
(jf. fortøje^; rimeligvis iesl. m. I. Tøj osv.; 
4>, nu næppe hr.) tøjanker (og tøjkæde, 
-tov). Tøianker . . benævnes ogsaa Tøiet. 
MO.(u. Tøianker;. 

Tøj-, i ssgr. ["tcoi-] (i let. 1 f Ty(g)-, 
se «. Tøjhus^. I) af I. Tøj; saaledes (for- 
uden de ndf. anførte) talrige let forstaaelige 
ell. mindre br. ssgr., spec. til I. Tøj 3.2 og 
4, som Tøj-fabrik, -fabrikant, -farvning, 
-handel, -handler, -pakke, -presning, -ren- 
seri, -rensning, -reparation, -rest, -strim- 
mel, -stump, -stykke, -trævl, -tørring, -vask, 
-væver (jf. -magerj, -vævning, -ædende (møl) 
ofl.; om ting, der er fremstillet af (til dels 
(mods. Klæde-, Stof-^ forholdsvis tyndt) tøj: 
Tøj-abe, -bjørn, -bold, -dyr, -krans, -strop, 
-taske ofl. 2) ^ af IL Tøj ell. fra holl. 
(ver)tui- i tilsvarende ssgr.; se Tøj -anker, 
-kæde, -tov. -anker, et. (sv. tojankare, 
ty. teuanker; fra holl. (ver)tuianker; jf. II. 
Tøj) styrbords krananker, der benyttes, naar 
skibet skal fortøje for to ankre. vAph.(1764). 
SøLex.(1808).165. Scheller.MarO. -blaat, 
et. [1.4.1] (1. br.) kugle-, poséblaat; blaa- 
nelse. et lille Hus, der ser ud, som om 
det var smurt over med Tøjblaat. PoL^V« 
1944. 12. sp. 4. en Pose Tøj blaat. »SoaaWem. 
^'/il946.Sønd.6.sp.l. -blomst, en. [1.3.2] 
(jf. -rose og Papirsblomst 1). en gammel 
Kone med en almindelig Mandfolkehat . . 
pyntet med gamle Tøiblomster. JlC^nd.ZS'. 
11.69. Wied. Fæd. 189. \\ overf., om noget 
uægte, godtkøbs, spec. (jf. Papirsblomst 1 
slutn.) om forloren ordpynt olgn. en Lyrik, 
der har virkelig Saft og Liv, og ei er nogen 
Tøi- eller ¥]æTh\omst. PLMøll.KS. 11.237. 
hvor jeg hader denne aandfulde Kærlighed. 
Det er ikke andet end Tøjblomster, der 
vokser op af saadan en Kærligheds Jord- 
bund. JPJac.//.88. -bom, en. [1.3.2] (væv., 
dial.) d. s. s. Klædebom. Amberg. Manufact. 
(1872).158. SaVXXY.500. UfF. -bylt, en. 
[1.3.2, 4] (jf. Klædebylt;. en ung Mand . . 
slæbte af med en stor Tøjbylt. Pigfef.*/? 2922. 
7.sp.3. Flyverne var pakket ind, saa de lig- 
nede to Tø]hy\teT. Flyvning Hær. 27 2. -bøj- 
le, en. [1.4.2] (klæde)bøjle; galge (2.3); 
skulder (I.4.i). Tøjbøjler . . overtrukne. 
PolitiE.KosterbU'/il925.3.sp.2.ErlKrist.DH. 
30. -dukke, en. [1.3.2] en ældre Dame, 
der lignede en a' disse hersens Tøj dukker 
med Hø i. StormP.Deterikkemigl (1920).38. 
(I) tror, I kan dirigere Masserne som Man- 
den paa Markedet dirigerer sine Tøj dukker 
(o: marionetter). KSech.MV82. 

I. Tøje, en. [itwia] (ogs. skrevet Tøge. 
HCOøtzsche. Anders Johansens Levnet. (1819). 
253. SvendbAmt.1920.42. jf. Rostgaard. Lex. 
T44b. MDL.621. VSO.yiI.167. — især dial. 
Teje. [itaia] OeconJourn.1758.199. Oldemors 
Erindringer.(1908).25.94. AchtonFriis.JL.il. 
126. EaandarbF. 1940. 335. jf. Feilb.). flt. -r. 



(si;, dial. toje, jf. no. dial. tøyg; til II. tøje; 
især fagl. ell. dial.) om noget langagtigt ud- 
strakt (spec. sammensnoet olgn.): tot (vAph. 
(1759). Feilb.); spec. om (en tot) uld, som 
ved kartning formes til en (pølsef ormet) trille; 
trimling. Rostgaard.Lex.T44b. ForSandhed. 
11.162. Manufact.(1872).21. ZakNiels.K.122 
(se II. Hæk l.s;. Hannover.Tekstil.il. 217. 353. 
Georg og jeg (blandede) Ulden og kartede 

10 den op i „Tøier". AndNx.AH.27. Feilb.BL. 
94. CReimer.NB.71. SjællBond.64. || hertil 
ssgr. m. Tøje- (dial. ogs. Tøjer-, Teje-, se 
ndf. u. Tøje-kasse, -kury^, spec. betegnelser for 
den beholder, hvori de fremstillede tøjer lægges, 
som Tøje-hæk (V SO. V 11.167. AarbHolbæk. 
1934.207. jf. II. Hæk 1.8^ -kasse C^øi^x- 
k&sse.RibeAmt. 1942. 420), -kurv (Thorsen. 
185. Feilb. AarbSor 0.1928.91. Tøjer-: VfF. 
Teje-: Aakj.BT.35. Feilb.). 

20 II. tøje, V. ['twia] (ogs. skrevet tøge. 
MDL.622. jf. Y SO. VII. 168). -ede. {sv. toja, 
no. tøye, oldn. teygja, oeng. getiegan; side- 
form til ty. ziehen, drage, trække (se I. Tøj;,- 
jf. I. Tøje; nu kun dial.) strække (ud); 
række (IILl). Moth.T259. VSO.VII.168. 
UfF. overf.: *Hun tøiede saa længe Talen 
ud, I Til Hammerslaget gav om Paters 
Hiemkomst Bnå..Wess.l82. || spec: forme 
uld til tøjer (ved kartning). Thorsen.185. || 

30 refl. tøje sig, række, strække sig; spec. om 
menneske ell. dyr (efter søvn, hvile olgn.). 
MDL.622. FrGrundtv.LK.73. UfF. ogs. om 
stang olgn.: bøje sig; give sig. JHSmidth. 
Ords.166. MDL.622. FrGrundtv.LK.119. 
Tøjel, en. se I. Tøjle. 
Tøjer, et. se Tøjr. 
Tøjer-, i ssgr. se u. I. Tøje og u. Tøjre- 
t ssgr. 
Tøjeri, et. [ttoie'riJ] (nt. tiigerie, kram; 

40 af I. Tøj (6); især dagl.; nu navnlig anv. 
i bet. 2) som sammenfattende betegnelse for 
noget (næsten) xxBrdiløst, daarligt, taabeligt, 
meningsløst: (daarligt, taabeligt) tøj (1.6). 
I) til I. Tøj 6.1. Naar Brylluppet er giort, 
saa vil vi see det Tøierie efter (o: brudgom- 
mens ubetalte regninger). Skuesp.1 1. 112, Tøieri, 
(er) Ubrugbart Skramleri . . slet fusker- 
agtigt Arheide. JHSmidth.Ords.166. *Lidt 
hvidt og sammenrullet Tøi? | Og dette Tøieri 

50 har faaet Navn | Af indisk Luft? PalM.TreD. 
121. rygende Tjære og dampende Vand 
pøsede ned fra Skydehullerne. Det Tøjeri . . 
skoldede den bare Kro^. Elkjær.RK.196. || 
om (daarlige) fødemidler, lægemidler, 
gift. Maria meente ogsaa, at man kunde 
blive syg af dette Tøieri, (lægerne) skreve op. 
HCAnd.KS.1.65. (de) besmøre deres Pile 
med Øgle-Galde . . Saadant noget forgiftigt 
Høieii. Rosenk.ES.1.48. „Usundt Tøjeril" til- 

60 føjede Niels overlegent og saa' ned paa de 
fremrakte Bær . . „smid det Pøjt". JPJac./Z. 
62. De kan da for Pokker nok begribe, at 
jeg ikke vil drikke det Tøieri, De har staaet 
og brygget sammen. Kandarius. LP. 229. \\ 



26 



Tøjetat 



Tøjlaps 



26 



om overnaturlige væsener, troldtøj, ogs. 
trolderi olgn. Creaturet er forgiort . . af 
underjordisk Tøieiie. Junge. 243. Der er Tøieri 
i det llxLUs.JHSmidth.Ords.167. (vi) kom 
ned til Feerne. Jeg har aldrig troet paa det 
Tøiene.Oversk.Com.III.164. jf. bet. 2: hvad 
Frugter har I nu seet udi de mange Aar I 
har plavet jer med det forbandede Tøjerie 
(o: guldmageri).Holh.Arab.5sc. 2) til I. Tøj 
6.2, nu især om litterært makværk, me- 
ningsløs, taahelig snak olgn. Men (hvad 
nu) naar vor Herre faar saadant Tøjerie 
(o: narreri, sære paafund) at viide.Holb.HP. 
1.2. Robinson.I.llO. Det er da noget forunder- 
ligt Tøjeri (o: den evige jødes beretning )\ 
Hostr.O.60. Tag nu til Takke med dette 
Tøieri! De veed sagtens, at jeg slet ikke duer 
til at skrive Bxe\e.Cit.l851.(Grundtv.B.II. 
516). hun er ikke altid ved Samling og taler 
saadant forkeert Høicri. Kofoed-Hansen.DL. 
141. Bergstrøm.PD.91. Sikke noget Tøjeri vi 
laa og spandt sammen i 'N&t. KMunk.OS.107. 
Tøj -etat, en. [I.I.2] ;»J (foræld.) artil- 
leriafdeling (ophævet 1867), der varetog hæ- 
rens forsyning med vaaben og ammunition 
(forfærdigelsen, opbevaringen af de hertil hø- 
rende genstande) (jf. Tøjhusafdeling/ MR. 
1843.70. NordConvLex.Y.634. -flytter, en. 
[1.3.2 (-4)] (fagl., 1. br.) transportør i sy- 
maskine. NordConvLex.^V 599. "frakke, 
en. [I.3.2] (nu sj.) (over)frakke af (tyndt, 
let) tøj. Ejbæk (i Tøjfrakke med Straa- 
hat og Rejsetaske). 5os<r.jBi^./.3. -hat, en. 
[I.3.2] (mindre br.) mands- ell. kvindehat af 
tøj (mods. Filthat olgn.). ZakNiels.GY130. 
Breum.HH.158. -herre, en. [11.4(2)] (1. br.) 
(tøj)laps. Anker Lars. KL. 30. -hus, et. (\ 
Tyg-. Pflug.DP.171. Borrebye.TF.668. Ty-. 
JensSør.II.59). (ænyd. tøj-, ty(g)hus, sv. tyg- 
hus, fy. zeughaus) I) til I. Tøj 1. I.l) hus 
til opbevaring af redskaber olgn. denne Kielder 
(gjorde jeg) større, paa det jeg kunde have 
Plads nok til et Tøy-Huus eller Magazin. 
Robinson.L117. Tøjhuset, Bygning ved Jæ- 
gersborg, hvori det kongelige Jagtvæsens 
Jagttøj, Jagtduge, Garn o. s. v. opbevaredes. 
DJagtleks.1325. \\ nu i alm. spr. kun (til I. 
Tøj 1.2^ om bygning, hvor krigsmateriel (skyts 
olgn.) opbevares; arsenal (2) ; rustkammer (1) ; 
navnlig om den af Chr. IV opførte, nu som 
museum indrettede bygning paa Slotsholmen 
i Kbh. (Chr. IV begyndte) med at bygge sig 
et nyt Tøyhuus i Kiøhenh&iJi. Slange.ChrIV 
204. EPont.Atlas.II.162. De Vaaben, som 
de danske Konger havde brugt, vare gjemte 
paa Tøihuset. Ørst.F///.25. Kjøbenhavns Ar- 
senal benævnes fremtidig „Kjøbenhavns 
Tøihuus", Arsenalerne i Provindserne i Lig- 
hed heTmeå.KundgHær.1867.370. *De dan- 
ske Kanoner paa Tøihuset stod, | Jeg fatter 
saa godt deres Længsel. PFaber.VVll. Che- 
fen for Tøihusafdelingen . . er ansvarlig for, 
at Tøihusenes Beholdninger af Tøihusgjen- 
stande opbevares og vedligeholdes paa for- 



svarlig 'Ka.&de. Tjenesteregl.274, (jf. Arsenal 
2 slutn., Rustkamruer 2; nu sj.) pverf.: En 
Christens Fornuft og en Christens Troe skal 
være mig de tvende Tøyhuse, hvorfra jeg 
vil laane Vaaben. OGMid6.Br.206. Heib.Pros. 
X.474. Friedrich Schlegels „Alarcos", dette 
Tøjhus (Brandes.RT.140: Arsenalj af Klang- 
ligheder og Bogstavrim. Brandes./ Y298. || 
hertil dels (især foræld.) ssgr, som Tøjhus- 

10 afdeling (fra 1867 til 1909 betegnelse for en 
institution under direktøren for artilleriets tek- 
niske tjeneste, der varetog de samme forret- 
ninger som tidligere tøjetaten (jf. ogs. u. bet. 
1.2). LovNr.69^'U1880.§21. SaVXXIV.120), 
-forvalter (MR.1776.655. VSO.), -kom- 
pagni (foræld.: underafdeling under tøjhus- 
afdelingen. SaUXXIII.120), -løjtnant (ar- 
tilleriunderofficer, der med officers rang gjorde 
tjeneste under søartilleriet ved arsenalet olgn.; 

20 søartilleriløjtnant (jf. Skipper 2). MR.1816. 
37. LovNr.69^y,1880.§21. SaU XXIV 120), 
-vagt (MilTeknO.311) ofl., dels (med over- 
gang til propr.) betegnelser for lokaliteter 
olgn., knyttede til Chr. IVs tøjhus paa Slots- 
holmen, som Tøjhus-gaard(en), -havn(en), 
-museum, -port(en) ofl. Trap.*I.577ff. SaU 
XXIV119. 1.2) i forb. hærens tøjhus, fra 
1909 til 1932 betegnelse for en institution 
under hærens tekniske korps med samme op- 

30 gave som tidligere tøjhusafdelingen (se u. bet. 
1.1; og tøjetaten. S al. * XXIV. 120. 2) til I. 
Tøj 4(2), især som forretningsnavn for en 
manufaktur- ell. herreekviperingsforretning. 
Krak.1902.758. TelefB.1946.sp.6355. -jolle, 
en. [II.4(i)] ^ jolle (tov) til brug ved vask 
af mandskabets (linnede) tøj; vaskejolle. 
Scheller.MarO. -jon, en. [1.4(2)] se u. 
Jon 2. -jøde, en. [1.4(2)] (nu næppe br.) 
(jødisk) kræmmer, der handler med brugt tøj; 

40 marskandiser, (silkehatten) lod sig sælge hos 
en af de dengang (ca. 1870) stærkt florerende 
Tøiiøder. Reumert.LT.LlOO. -kar, et. [I. 
2.2] (fagl.) en med røreapparat forsynet be- 
holder til opbevaring af heltøjet, som det kom- 
mer fra hollænderen. PapirL.397. -kasse, 
en. spec. [I.2.i]: (bogtr.) beholder (kasse), 
hvori man samler det kasserede skriftmateiiél. 
Selmar.'87. TypogrOrd.115. -klemme, en. 
[I.4(i)] klemme (1.4) til fastholdelse af op- 

50 hængt vasketøj olgn. DagNyh.^'/tl911.4.sp.3. 
Buchh.FD.243. -krave, en. [I.3.2] spec. 
(især dial., foræld.) om løs krave (1.3.2) af tøj 
som dække for brystaabningen (under vesten). 
HBegtr.JK.84. UfF. -kurv, en. [1.4.]] 
(klæde)kurv til vasketøj olgn. Tolderl.H.151. 
VortHj.IV, 3.239. -kæde, en. [II] (jf. -tov; 
4f tøjankerets ankerkæde. Funch. MarO. II. 
143. -lap, en. [1.3.2] spec. (jf. Fjederlap- 
(per); jæg.) om smaa tøjstykker, der paa 

60 snore anbringes om et terræn for at skræmme 
vildtet fra at bryde igennem. Weismann.Jagt. 
55. -laps, en. [1.4(2)] (jf. -herre, -jonj ele- 
gant, moderne klædt herre, der lægger megen 
vægt paa sin paaklædning. Brandes.IX.358. 



27 



Tøjle 



Tøjle 



28 



I. Tøjle, en ell. t et (Wing.Curt.31). 
[it(i)ib] (nu ikke i rigsspr. Tøjel (ell. Tøjl). 
Moth.TS. Rose.Ovid.1.34. Holi.Staat.153. 
RasmWinth.S.139. jf. Lech.Skånemålensboj- 
ningslåra.(1925).20. Flemløse.21. Feilb.). flt. 
tøjler, (ænyd. tøyel, tøffuel, sv. tygel, no. 
tøyle, oldn. tygill, ty. ziigel, holl. teugel, oeng. 
tygel; lesl. m. III. tøje osv.) 

1) (især fagl., spec. rid.) i al alm., om 
snor, line, (læder) rem, og s. jærnkæde (jf. 
Grimetøjle^, anvendt til ommkling, (fast)sur- 
ring olgn. (om reb paa høstvogn: FrGrundtv. 
LK.250), ell. (nu i alm.) om rem (reb osv.), 
der fæstes til bidslets ender (ell. til en 
grime; jf. Grimetøjle^, og hvormed dyret 
(især (ride)hesten) styres; line (i heste- 
tømme); tømme(streng), spec. paa ride- 
hest; ofte i flt. om de to ell. flere parallelt ell. 
paa skraa forløbende dele af en tømme. Een af 
Hestene (for vognen) blef uregierUg og ud- 
sprang i Havet . . Færge- Man den . . holdt 
(den) i En tøyel. Rasm Winth. S. 139. Mil 
TeknO.128. S&B. D&H. \\ spec. til ridehest. 
Moth.TB. Tøilerne . . kunne enten være for- 
enede med hinanden, eller hver for sig. PPT 
Balle.R.97. Sportsleks.II.627. 

2) (i egl. bet. især fagl., spec. rid.) bet. 1 
i særlige forb., ofte m. overf. anv. (jf. forsk, 
tilsvarende udtryk u. I. Line 3, Tømme j. 2.1) 
i mere ell. mindre faste forb. m. verbum, især 
som obj.; dels om rytteren, i forb. som bruge, 
føre (jf. Tøjle-fører, -føring^, skyde (4.i), 
slappe, slippe (VSO.), stramme (l.i) 
tøjlen ell. tøjlerne olgn., dels om (ride)- 
hesten, i forb. som lystre tøjlen ell. tøjlerne 
olgn. holde tøilen an. Moth.Td. Ingenlunde 
maa (rytteren) af Skræk kaste Tøilerne. PVT 
Balle.R.220. Henrique (fik) sin smukke Cou- 
sine op i Sadlen, hvorpaa han samlede Tøi- 
lerne. LMoltke.OT.255. (hestenes) Trav (blev) 
saa skarpt, at Astrid et Par Gange maatte 
korte Tøilerne. — „Skal jeg tage dem?" 
spurgte Hjalmar. Gyei.r.i56. jf.: Rozinante 
blev skye . . tog . . Tøilen (Lieb.DQ.II.75: 
Bidsletj imellem Tænderne og tog Veien af 
Marken til Biehl.DQ.III. 90. jf. I. Tøj 1.3 
slutn.: begge Vognene kom, alt hvad Tøj- 
lerne kunde holde. Pangf.L.47. billedl.: „Hvo, 
der attraaer en gylden Hest, har altid dens 
Tøile i Haanden" — sagde Saxo til sin kjække 
Lærling. Ing.VS.U. (1826). 41. spec. i udtr. 
give hesten tøjlen, (slappe tøjlen og) 
lade (ride)hesten gaa ell. løbe (saa stærkt), 
som den selv vil; lade den strække ud. Moth. 
T6. Alvorlig steeg Valdemar tilhest . . Der- 
paa gav han sin Ganger Tøjlen og over- 
lod den til sig selY.Ing.VS.U. (1826). 197. 
Han gav Dyret atter Tøilen og fløi forbi, 
CBernh.NF.Y.176. Winth.SS.^(1858).205(se 
u. I. Spore 1.2^. Staaende tæt bag sin Fjendes 
Hustru gav han Hestene Tøjlen, svang Svø- 
ben, — og afsted gik det over Stok og Sten ! 
Mariager.F.1.55. jf. lade hesten tøjlen, se IV 
lade 6.2. || overf., som udtryk for at have ell. 



at opgive herredømmet over, ledelsen af noget, 
at være under ens herredømme, ledelse, at fri- 
gøre sig derfor olgn. Det er en ypperlig Bog 
(der lærer) det ufornuftige Menniske at legge 
Tøyle paa sine Begierligheder.ZowGrønnegr. 
111.106. (denne belæring) kunde maaskee 
være Dig nyttig i din Kjerestestand, da Fø- 
lelse og Imagination saa let tage Tøilen fra 
Voxnnit&n.Blich.(1920).VII1.7. *Mildhed . . 

10 har slappet Magtens 1øi\QT.Bredahl.V1.72. 
♦denne Frihedslyst, som ingen Tøile taaler. 
PalM.Dryad.39. Hermed gled Tøjlerne for 
en Stund ud af Dirigentens ellers saa kraf- 
tigt styrende H&anå.PHans.KK.lSl. for- 
gæves søger man at sprænge Tøjlerne og 
slaa til Skaglerne. Bergs. F D.184. Tag De nu 
Tøjlerne (o: ledelsen af børnehjemmet). Bech 
Nygaard.G0.15O. Vil Regeringen smide Tøj- 
lerne (o: demissionere)? Socialdem.y 6 1946.1. 

20 sp.6. i sideordnings -forb. m. Kapsun (2): 
skrøbelige . . Mennisker, hvilke . . kand 
(ikke) leve udi fuldkommen Friehed, og fuld- 
kommen Fred tillige, men behøve Capsun 
og Tøyel. Holb.Ep.V\45. sa.Heltind.I.b3r. i 
modsætn.-forb. m. Spore (1.2): Danske og 
Norske . . skrive nu saameget, at de be- 
høve heller Tøyel, end Sporer, sa. Ep. III. 
403. smst.409. spec. i udtr. give (en, noget) 
tøjlen, opgive herredømmet over; give fri 

30 raadighed, fri udfoldelsesmulighed, frit spil; 
nu især m. h. t. en trang, en (stærk, farlig) 
tilbøjelighed olgn. (nu oftere: give frie tøjler, 
se u. bet. 2.2 j. Det gaaer ikke anderledes til, 
naar man giver Projectmagere Tøylen. sa. 
Rpb.II.4. (hun) giver sin uforskammede 
Mund Tøilen (o: hun snakker løs).Luxd.FS. 
17. *Hver Higen i sit Hierte gav han Tøilen, 
I Og hver en Lidenskab fik frit sit Spil. Oehl. 
ND.283. derpaa gave begge Gjæsterne deres 

40 Sult T øilen. S chand.TF. 1. 129. Goya (giver) 
til Tider sin Fantasi Tøjlen og maler Uhyrer 
og Vanskabninger. HarNiels. Goya. (1928). 6. 
jf. IV lade 6.2 (sp.l65^^): det (er) mueligt 
at (brevet) bliver værre, ifald jeg lader 
Geisten Tøilen.Biehl.Dq.IY.38. give tøjlen 
los, se III. los 2.1. 2.2) i forb. m. (især attrib.) 
adj. ell. part.; i udtryk som glidende (se 
II. glide l.i;, kort(e) (Moth.T6. VSO.), 
stram(me) ell. (jf. give hesten tøjlen u. 

50 bet. 2.i) lang(e) ( Elkjær. RK. 40), løs(e) 
(II.2.3), slap(pe) tøjle(r) of,. Tzaren fører 
Patriarchens Hest ved en lang Tøyel. P/?Mgf. 
DP.366. de omvankende Riddere lode deres 
Hest gaae for slap Tøile, og bringe dem 
hvorhen den lystede. Heib.Pros.X.526. *Med 
Tøilen løs om Halsen | Stred Hesten som 
bedst I Igjennem Snee og Sandflugt. Hois^. 
D.I.120. En Rytter kom sprængende med 
slappe Tøjler og standsede ved Vognen. 

60 Drachm.T.259. || overf. „Du kan for mig 
giøre hvad du vil . ." „Ei omsonst skal han 
have ladet mig gaae for slap Tøile." Heib. 
JN.lll. især i forb. holde ell. køre (en) i 
stramme tøjler (se II. køre 2.1, II. stram 



29 



tøjle 



tøjle 



30 



l.ij ell. (jf. give tøjlen u. let. 2.\) give ^sin 
fantasi osv.) frie tøjler olgn. Wadslc.29 
(se u. Kapsun 2). Herrerne trak sig ind i 
Kontoret for at kunne ryge Tobak og give 
Snakken løsere Tøjler. Pon<.LP.F///.282. 
EeeAnd.Chesterton.(1922).8. her har Forfat- 
teren ofte givet sin Fantasi for slappe Tøjler. 
BiogrL.WI.310. 2.3) m. præp., især i forb. i 
ell. paa tøjlen ell. tøjlerne, (om udtr. i 
stramme tøjler olgn. se iet. 2.2). jo mere man 
holder (kaade heste) tilbage, jo stærkere 
rykke de paa Tøjlen og ville iiem. Schous- 
bølle. Saxo. 47 7. give luft i tøjlerne, se Luft 
5.2. spec. dels om rytter (ell. kusk), i forb. 
holde i tøjle ell. (især tidligere) tøjlen, 
styre (en hest), kunne faa (den) til at lystre 
tøjlen. Jeg veed at holde en Hest i Tøyelen 
saa vel som nogen Kudsk. Holb.KR.III.5. 
holde Hesten kort i Tøilen. VSO. MO. S&B. 
dels om (ride)hest, i forb. ligge haardt 
paa tøjlen ell. tøjlerne (ved hovedets hold- 
ning ell. bevægelse stramme tøjlerne (for) 
stærkt; jf. ligge tungt paa haanden u. Haand 
2.1 J, mods. være let paa tøjlen olgn. 
PWBalle.R.146. jf. skutle: Skøtlen med 
Tøilen . . tjener til at . . gjøre (hesten) let 
paa Tøilen. smst. 144. || overf. han, som følte 
en uimodstaaelig Trang til at røre sig uden 
Tøjle og nyde Livet i fulde Bi&g. HSchwa- 
nenfl.CarlBagger.(1907).37. spec. dels (o) i 
forb. have (PalM.IL.III.263) ell. (især) 
holde i tøjle ell. (nu mindre br.) tøjlen 
(Moth.TS. KomGrønneg.III.60. VSO.), (kun- 
ne) styre, beherske (en person ell. (nu især) 
en stærk, farlig tilbøjelighed olgn.); tøjle 
(n.2.i); holde i tømme. Jeg er Mand for at 
holde baade dig og Hans Frandsen i Tøyelen. 
Holb.Jean.il. 6. jeg burde holde saadanne 
Tanker i Tøyle. Robinson. 1. 99. Min Indbyder, 
som ofte havde forsøgt at afbryde mig, 
kunde nu ikke længere holde sin Utaalmodig- 
hed i Tøi\e.Blich.(1920).lX.126. Hvo som 
holder Tungen i Tøile (Chr.VI: holder tøyel 
paa tunge^, skal leve uden Strid. Sir.19.6. 
Han havde truffet mig en svag Dag, jeg 
havde ikke mig selv i Tøjlerne som ellers. 
AaDons.MV.253. dels (jf. tilsvarende udtryk 
u. 1. Traad 8.1, L Tøj 6.2 slutn.; nu især 
dial.) i udtr. let (Moth.L128) ell. løs paa 
tøjlen, letsindig; letfærdig. (Kalk.IV520). 
Levin. UfF. 

3) (jf. I. Tømme 3.2 ; fagl.) især i flt., om 
de ved særlig farve ell. ved fjerløshed mar- 
kerede striber, der gaar fra en fugls næb- 
rod til dens øje (og saaledes kan minde om 
en hests tøjler); Lora; ogs. (i ent.) om par- 
tiet mellem næbrod og øje. Kjærbøll.xi. 
Er Panden ved Næbroden, eller Tøjlen, hvid 
paa en Grejserunge inden Fældningen, bliver 
den aldrig god. CGram.Husduen.( 1910). 40. 
DJagtleks.1325. 

II. tøjle, v. ['tmila] -ede. (sv. tygla, 
no. tøyle (dial. tygla^, ty. ziigeln, holl. teu- 
gelen; til 1, Tøjle; i rigsspr. især Qp og først 



alm. i 19. aarh. (endnu ikke i MO.^); jf. ogs. 
utøjlet) 

1) i egl. bet., til I. Tøjle l(-2). I.l) give 
(en hest) tøjle paa. VSO. MO. tøjle op, 
d. s. s. optøjle (II). D&H. UfF. 1.2) bruge 
tøjlen paa en vis maade for at styre (køre- 
ell. ride)hestens bevægelse, især saaledes, 
at den bevæger sig paa den ønskede regelrette 
maade, ikke tager magten fra kusken ell. 

10 rytteren; styre; have magt over; (kunne) 
tæmme. *Graaskimlen han tøiled (o: sagt- 
nede, standsede dens gang) Broen nær: | „Den 
smukke Terne mig stevned her.'' Bagger. I).95. 
MO. Hestene (blev) sky, (saa at) baade han 
og Esther fik nok at gjøre med at tøile dem 
og holde sig i S&dlen. G jel.R.l 34. *Med det 
yderste Led af sin Finger | han Gangeren 
tø\\er. S Mich.UvetsFest.( 1900). 11. UfF. spec. 
(jf. Tøjle-fører, -føring; sport.) m.h.t. trav- 

20 hest: styre, køre (i væddeløb), det er lykkedes 
ham (o: en travkusk) at tøjle 9 Vindere. 
Pol.yil942.4.sp.l. tøjle (en hest) op, stram- 
me tøjlen for at sætte hesten i gang ell. standse 
den. (rytteren) tøjlede sin Hest op . . og alle 
satte sig i Trav videre hen. Blich.( 1920). 
XXVIII.62. Tule Ebbesen kom ridende . . 
paa Vejen gik der en Kvinde . . Han tøj- 
lede Hesten op. Elkjær.HA.93. \\ (1. br.) refl., 
med overgang til bet. 2. (hesten) tøjler sig 

30 ikke (1871: bliver ikke staaende stille^, 
naar Hornet lyder. Job.39.27 (1931). uegl: 
♦jeg tøjler mig til Pasgang | i Alexandrinen. 
Kaalund.EE.135. 

2) overf. 2.1) (jf. II. optømme 2, III. 
tømme 2 slutn.) m. h. t. en person, en natur- 
kraft olgn. ell. (nu især) en stærk, voldsom 
følelse, tilbøjelighed olgn.: beherske; ave; 
holde i ave, i tøjle, i tømme; tæmme; (be)- 
t vinge. I vore Dage ere Menneskenes Liden- 

40 skaber mere tøilede ved Fornuften. Ørsf.//. 
144. *Ak, hvem tøiler disse Vinde | Og de 
herreløse Bølger? Aarestr.ED.246. *Du var 
ei blot hans (o: skoledisciplens) Lærer, men 
hans Ven . . | Du tøilede hans kaade Over- 
mod. Ploug.V VI. 143. den ulydige og trodsige 
Datter var tøilet og tæmmet. PalM.IL.III. 
157. Han var . . en Knag til at tøjle en Baad. 
MylErich.NS.139. Far han er fejg . . han 
lusker af, naar Mor endelig en Gang bliver 

50 vred og siger ham Besked. Hun kunde sag- 
tens tøjle ham, hvis hun bare vilde! Tf ied. 
Fæd.78. LollO. || refl. Naar Kapellan Lang- 
balle er til Stede, kan Du være forvisset om, 
at Hans vil tøjle sig — Langballe har en 
særegen Magt over Sjælene. Wied.BSt.109. 
Schubart . . kom (aldrig) ud over den vilde 
Ungdomsbrusen . . medens Schiller mere og 
mere tøjlede sig sely. Roos.HK.183. (jf. II. 
optøjle slutn.) nu næppe br.: Tøjle Sig op, 

60 styre sine Drivter. Tæmme Sig. Leth.( 1800). 
2.2) {tilsvarende i ty. dial.; dial.) m. h. t. 
dyr, ogs. børn: op føde; opdrætte; især i 
forb. tøjle op. Hiibertz.Ærø.(1834).252. At 
tøile sit Kreatur vel. Hun har tøilet mange 



31 



Tøjle- 



Tøjmager 



32 



Børn OTp. MDL.(Fyn ofl.). Fabricius. Drejø. 
(1882).104. Man tøjlede aarlig et eller to 
Svin. SydfynsJceS.109. UfF. (Fyn,Ærø, Lange- 
land), at tøile paa en Griis o: opføde den. 
MDL. 

Tøjle-, i ssgr. f'Tøjl-, se u. tøjleløs(hed)j. 
af I. Tøjle l(-2); saaledes (foruden de ndf. 
anførte) i forsk, mindre hr. ell. let forstaaelige 
(især fagl.) ssgr. som Tøjle-brug (jf. -føringj, 
-ende. -kant, -stykke ofl. -fri, adj. (jf. -løs ; i"o 
nu sj.) om hest: som er uden tøjle. MO.^ 
VSO. jf.: Gav han (o: rytteren) hende (o: 
hoppen) bare Tø]letTihed.Fleuron.STH.92. 
II (jf. -løs 2, tøjlesløs^ overf. ♦seer man Fri- 
hed til Selvraadighed vanslægter, | Saa øn- 
sker ingen sund fornuftig Moralist | Den 
længer Tøylehi. ChrFlensb.DM. 1. 63. MO.^ 
VSO. -fører, en, (jf. -føring; især sport.) 
den (rytter, kusk), der fører tøjlen, styrer en 
(ride-, køre)hest (ved tøjlen), der er (ved 20 
travløb) næsten altid enkelte Tøjleførere, 
som søger at tilvende sig uberettiget Fordel 
ved at „snyde i Starten''. DagNyh.'"'/Bl926.8. 
sp.l. -føring:, en. (jf. -fører, Tømme- 
føring og II. tøjle 1.2 ; fagl.) det at føre tøj- 
len (styre, ride, køre en hest ved (særlig) 
brug af tøjlen), skæv Tøjleføring. Grunth.Besl. 
173. (ridehesten) lystrede hverken „Schen- 
kel" eller Tøjleføring. HZaars6.M./.162. (trav- 
træneren) overlader Tøjleføringen af Sandy 30 
Mac (0: en traver) til R.BerlTid.y»1935. 
Aft.5.sp.2. Sportsleks.II.627. -haancl, en. 
(fagl., spec. rid.) den haand, hvormed (ell. den 
maade, hvorpaa) man fører (holder) tøjlen; 
spec. (jf. Haand 2.i ; mods. Hjælpehaandj om 
den venstre haand. PW Balle. R. 145. Wrangel. 
Haandb.f. Hestevenner. I. (overs.l888).270. Den 
gode Tøjlehaand beror paa det gode Sæde. 
Landbo. 'II. 304. -læder, et. {ænyd. tøyll 
leer (DGL.VI.123f.); rimeligvis ved tilknyt- 40 
ning til I. Tøjle omdannet af æda. tygh-, 
tyugh(æ)læthær (smst.Y202f.), glda. tygh(æ)-, 
tøghæ-, tugh(æ)læthær (smst.), tøijæ ledher 
ofl,., hvis første led kan svare til got. tiuhan, 
trække, drage, oldn. (part.) toginn, dragen, ell. 
til oht. zugi (ty. zug), oeng. tyge, træk(ken), 
drag(en) (jf. II. Togj; se APhS.XIX.225; 
jf. II. tøje osv.; nu næppe br.} (en hests) 
tøjle (tømme, line). * (hesten) med et Nyk 
oppaa løes-huldet Tøyle-lær (o: tøjlen, som 50 
holdes løst, slapt) \ Slaar op i Væred bag. 
Sort.Poet.66. -løs, adj. (nu næppe br. tøjl-, 
JBaden.OrtO.). (sv. tygeilos, ty. ziigellos, holl. 
teugelloos; jf. -fri og tøjlesløs; (i bet. 2) nu 
ikke i alm. spr., jf.: „Hyppigere: tøilesløs." 
Holst.R.) I) O i egl. bet., om hest: som er 
uden (en fast holdt, styrende) tøjle. vAph. 
(1764). JBaden.DaL. Hesten . . kan (ikke) 
styrte tøileløs iTem.PWBalle.RD.138. VSO. 
MO. den bortsusende, tøileløse Rytter. Zan- eo 
darius.LP.112. billedl., med overgang til bet. 2: 
Moses saae Folket, at det var tøileløst 
(ChrVI: blottet; 1931: tøjlesløst;, thi Aaron 
havde givet det Tøilen til en Spot for 



deres Modstandere. 2 ilf os. 32. 25. 2) overf., 
om en person(s sind, lidenskaber, fantasi, 
adfærd olgn.): som ikke tøjles (paa tilbørlig 
maade); ubunden; ustyrlig; ubændig; vild. 
(ofte m. bibet. af kaadhed, overgivenhed ell. 
frækhed, raahed olgn.). Frieheden var en 
tøileløs FTekhed.Schytte.IR.I.31. tøjleløse Li- 
denskaber. Bosi/i. 6^7.267. *Eders vilde tøjle- 
løse Sind.BKch.(1920).VI.187. hvad er al 
Verdens raffinerede Skoler og Opdragelses- 
anstalter mod en saadan velsignet, tøileløs 
Drengefristat./n5f.SjP./i.257. (de var) vittige 
Hoveder, men tøileløse Pudsemagere og 
Svirebrødre. G«/Z6.7Y63. *denne vilde Trods, 
I Der fandt sin Næring i et hidsigt Blod | 
Og i en tøileløs og misledt Ungdom. JETawc^i. 
MS.38. VSO. MO. -løs-hed, en. ('Tøjl-. 
JBaden.DaL. sa.OrtO. jf. Tøjløshed, Ustyr- 
lighed. Lef/i.f2S(?0;;. (nu næppe br.) den 
egenskab ell. det forhold at være tøjleløs (2); 
tøjlesløshed, denne Frihed (vil) som oftest 
udarte til TøyMøsheå.Blich.( 1920). V 190. 
Eauch.DV.IIL117. -ret, adj. (især dial.) 
som lystrer (rytterens brug af) tøjlen. En Hest, 
tilreden, som vore Rideheste, fandt jeg ikke 
i Steppen. Jeg var glad, naar Dyrene vare 
„tøjlerette". irZaorsZ).(S'Z.475. Feilb. -ring:, 
en. (fagl.) dels om den ring paa en hests 
hovedtøj (bidsel), hvortil tøjlen fæstes. Mil 
TeknO.129. dels om den ring paa en hests 
seletøj (kumte), som tøjlen føres igennem. 
Feltart.VII.A.48. tøjles -løs, adj. («o. 
tøylesløs ; omdannet af det ældre tøjleløs (jf. 
II. løs b.2); først alm. fra midten af 19. aarh. 
(endnu ikke i VSO. ell. MO.); se nærmere u. 
tøjleløs; især CD) d. s. s. tøjleløs 2. de pari- 
siske Skoledisciple og Studenter udgjøre en 
tøilesløs Yngel, der burde holdes strengt i 
Aye.PMøll.(FCOls.PM.lOl). den (anskuelse) 
var en Yttring af det tøilesløse Subject i 
dets ligesaa tøilesløse Indholdsløshed. Kierk. 
EE.I.40. hør Lidenskabens tøilesløse Begjæ- 
ring (o: i Mozarts opera „Don Juan^').smst.93. 
Naar der ikke er prophetiske Syner, bliver 
et Folk tøilesløst (Chr.VI: blottet; 1931: for- 
vildes et Folk). Ords.29.18. PHans.KK.275. 
han (førte) et Par Aar et lystigt og tøilesløst 
Liv. Kofoed-Hansen.DL.124. Qp -løs-hed, 
en. (jf. Tøjleløshed;. Kierk.EE.II.272. han 
havde bragt Tøilesløshed (Chr.VI afvig.) i 
Jnåa..2Krøn.28.19. vandet samler sig i sin 
vælde, lader kværnen løbe løbsk (og) raser 
i sin gamle tøilesløshed. AOlr.DH. 1. 284. 

Tøj -maser, en. (jf. æda. toymagær 
(om person, der laver seletøj ell. harnisker og 
anden krigsudrustning?) ; til I. Tøj 3.2; jf. 
Dug-, Stof mager; foræld.) (bomulds-, klæde)- 
væver. Chr.VrsLaugs-Articler.(1748).92. De 
uldene Tøjer . . væves af Tøj magerne, i^unfce. 
(1801).L614. EistMKbh.SR.1 1.700. Min Far 
var Tøj mager . . Nu kalder man det for 
Væver. Han vævede hjemme. Z)afifA^?/A.%i 
1935.7.sp.6. II hertil Tøjmager-arbejde (For- 
ordn.y%1797.§361), -fabrik (Aarb Præstø. 



33 



Tøjmester 



tøjre 



34 



1943.68), -lav (Chr.VrsLaugs-Articler.(1748). 
92), -mester (ResoUyial846) ofl. samt Tej- 
mageri (Gude.0.194). -mester, en. (ænyd. 
ty(g)-, tøimester; til I. Tøj 1.2; jf. Felt-, Ge- 
neral-, Sø-tøjmester; X, spec. ^, nu foræld.) 
chef for et tøjhus (1) ell. for tøjetaten ell. (tid- 
Ugere) artilleriet; spec. om den officer, under 
hvem (en del af) fæstnings- ell. kystartilleriets 
materiel ell. marinens artilleri sorterede. Søe- 
Etatens Tøyhuus . . har nu . . sin egen 
TøymesteT. Holb.Staat.504. Tøj mesteren i en 
Flaade, eller EscsidTe.SøkrigsA.(1752).§59. 
B Munter. E. 1. 40. Scheller.MarO. -penge, 
pi. [1.4(2)] penge til anskaffelse af en persons 
tøj, spec. (fagl.) det ved en vis virksomhed an- 
vendte arbejdstøj. Droskechaufføren.'^''/ tl934.4. 
sp.l. Socialdem.^yil947.3.sp.l. -pind, en. 
[1.4.2] (1. br.) tøjbøjle (af træ). PolitiE.Kosterbl. 
^'U1925.1.sp.2. ErlKrist.NS.147. 

Tøjr, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en 
(Moth.T6. jf. Feilb.). [tmiV] (sj. (skrevet) 
Tojer. Moth.TG. Grundtv. (se u. bet. 2). 
— sj. skrevet Tøg(e)r. Nysted. Rhetor. 41. 
NvHaven. Orth.176. Estrup. Saml. Skrifter. II. 
(1851).315. — nu kun dial. Ty(de)r. Moth. 
To. DGrammat.VI.lll. F Dyrlund. Uds. 43. 
Thorsen. 25. Dania. IX. 29. Feilb. Kort. 87. 
112 f. m. flt. ty(d)re, tydere: Cit.l744.(P Jen- 
sen. Snesere. (1883). 122). MR. 1805. 116). flt. 
d. s. ell. (nu ikke i alm. rigsspr.) -e (Fleu- 
ron.KO.9.118. jf. Feilb. og tyd(e)re ovf.) ell. 
(sj.) -er (Refsbøll.Erindringer.(1856).37. jf. 
Feilb.). (ænyd. glda. tyr, tøyr ofl., sv. tju- 
der, no. tjor, oldn. tjobr, ty. tilder, eng. te- 
ther; muligvis besl. m. II. Tog, I-IL Tøj osv.; 
jf. tøjre) 

I) reb, jærnkæde olgn., der (ofte forsynet 
med et legende) fastgøres ved et dyrs (navnlig 
hornkvægs ell. hestes) hoved (grime olgn.) ell. 
ben (fx. m. h. t. gaas, høne olgn.) og (navnlig 
ved hjælp af en nedrammet (tøjre) pæl) tjener 
til at fastholde dyret til et bestemt 
(græsnings) sted ell. bruges som (træk)tov, 
naar dyret føres til ell. fra marken olgn.; i 
forb. som rinke et tøjr (op ell. sammen) (se 
III. rinke 1, jf. Rinkning^; spec. som udtryk 
for, at dyr paa denne maade gaar ell. sættes 
paa græs: i forb. som staa i tøjr (VSO. 
D&H.), sætte i tøjr (Moth.S138. Cit.1776. 
(Stutieri.311). MO. D&H.), ogs. flytte tøjret 
(VSO. MO.; alm.: flytte hesten osv.) ofl. 
Moth.T6. Faarene (gaa) løse i Marken, men 
Væderne holdes i Tyre ved en Afside hvor 
Faarene ikke kommer. Magazinf.Nærings- 
standen.III.(1798).87. Begtr.Sjæll.II.428 (se 
u. II. Legendej. *Du eier ingen Gaard; | En 
stakkels Ko paa Væn gen | For dig i Tøiret 
staaer. OeM.ZZ/r277. naar Høet var hø- 
stet af Engene, toges atter noget af det 
bedste Kreatur i TøiT.Cit.l841.(AarbFrborg. 
1922.51). JakKnu.S.124(se u. Tøjreslag). 
Ved Tøjring af Faar sætter man ofte 2 
Faar i samme Tø]T.LandbO.'^993. en skræp- 
pende Gaas med Tøjr om Benet. Brøndum- 



Nielsen.PM.210. om fortøjningstov til en bal- 
lon: TomKrist.YR.49. \\ i særlige udtryk 
(med overgang til bet. 2). have (et) svin i 
tøjr, se Svin 1.3. ;/. bet. 2 og III. slaa 26.1 
(samt I. Tøj 1.8J; en Plag, der slaar sig 
i Tøiiet. Kirk.NT.136. 

2) bet. 1 i billedl. anv., som udtryk for en 
begrænset (ringe) ell. (forholdsvis) stor (be- 
vægelses)frihed, en vis heraf bestemt adfærd 
10 olgn. *Øehlenschlågers Fantasi | Er nylig 
blevet sat i Tøier, | Og finder sig ret godt 
åexi. Grundtv. (KbhSkild.1809. 516). Men jeg, 
som er ung! Forstaar Du da ikke, at jeg ikke 
kan finde mig i at gaa med Tøjr om Benene? 
Nans.FR.126. Det blev da faders første ind- 
tryk af tilværelsen: tarvelighed og nøjsom- 
hed må der til . . Det slægtled, han tilhørte, 
sled i et kort tøjr; fra vuggen til graven bar 
det mærker deia.i.GSaxild.25. Husk, at en 
20 Mand kan røre sig i et længere Tøjr, end en 
Pige kan.KMunk.H.23. jf. Feilb. jf.bet.l 
slutn.: Nu gik det mod Foraar, og Ungdom- 
men slog sig i Tø\xet.Kirk.F.202. StormP. 
LK.IO. 

Tøjr-, i ssgr. se Tøjre-. 

Tøj -ramme, en. I) [I.l.i] (fagl.) 
hyldedndretning) ell. skab til værktøj. LandmB. 
III. 369. FagOSnedk. 2) (farv.) d. s. s. Klæde- 
ramme. Dengl.By.1927.61. 

tøjre, V. [itcoira] (tidligere ogs. skrevet 
tøgre. DL.6—14—16. NvHaven.Orth.176. — 
nu kun dial. ty(de)re. Moth.T6. Cit.1705. 
(Vider. Y. 222). KomGrønneg.V.141. Dodt.R. 
101.(2.udg.(1869): tøirej. Thorsen.114. LollGr. 
20. jf. Feilb.). -ede. vbs. -ing (s. d.). {ænyd. 
tøyre, tyre ofl., glda. ty(th)ræ, tyuthræ ofl. 
(DGL.I.140.II.458.V216), æda. tiuthra, sv. 
tjudra, no. tjore, oldn. tjobra, ty. tudern, 
holl. tuieren, eng. tether; til Tøjr) 

1) i egl. bet., som udtryk for, at et dyr 
anbringes ell. staar i tøjr. i.l) ved et tøjr 
anbringe (et dyr) paa et græsningssted 
(paa en mark olgn.), saaledes at dyret kan 
søge sig føde (græsse), saa langt tøjret naar; 
alm. i forb. tøjre en ko (osv.), om dyr: staa, 
være tøjret (paa en mark) olgn. Hvo som . . 
tøgrer sit Fæ i anden Mands Ager, eller Eng. 
DL.6—14—16. Viborg &Neerg.HB. 81. *en 
Corporal | Sin Hest . . tøired' i vort Vænge. 

50 Winth.D.( 1832). 143. *Saa springer han til 
sine Heste to — | De stode just tøired' paa 
'Bimken.Blich.(1920).XXI.185. LandbO.^993. 
hvor koen er tøjret, maa hun græsse, se 
græsse 2.2. 1,2) (især landbr.) m. h. t. (græs 
paa) en mark olgn.: tøjre (Cit.l779.(Vider. 
III.91). LollO. UfF.) ell. (i alm. spr.) i forb. 
m. adv.: tøjre af (jf. aftøjre^ ell. (sj.) op 
(MO.II.279), lade kreaturer, der staar i tøjr, 
æde det paa et græsningssted voksende græs 

60 olgn.; afgræsse; aftøjre. VSO. Andet Aars 
Græs blev tøjret af og fortæret af Kreatu- 
rerne. /SiæKBond.iOa. Feilb. UfF. 

2) (især dagl. ell. spøg.) med videre (uegl.) 
anv. 2.1) m.h.t. ting olgn.: (fast)binde til 



XXV. Eentrykt »Vu 1048 



3 



36 



Tojre- 



Tøjreslag 



36 



et sted, en nedrammet pæl olgn. (en) Mand 
i . . høj, sort Hat, som han havde tøjret 
fast med et hvidt Bændel oppe over Pullen 
og ned under Uagen. Drachm.STL.137 . Bøl- 
gerne slog over Dækket og gjorde Arbejdet 
med at tøjre Dækslastens Tønder og Tøm- 
mer til en farlig Sag. J MJensen.FridtjofNan- 
sen.(1926).84. m. h. t. dyr: Hunden var tøjret 
inde i Laden. ErlKrist.N S. 102. || spec. (jf. 
fortøje^ m. h. t. baad olgn. *Alle de tøjrede 
Skuder. Hoffmann.UnderSolen.(1907).5. hans 
Baad laa ved Broen . . tøjret til en Pæl. 
Elkjær. HF.5. m. h. t. flyvemaskine: Flyvning 
Hær.160.239. 2.2) overf., som udtryk for, at 
en person af visse forhold (pligtfølelse, tvang 
osv.) herøves sin levægelsesfrihed, fastholdes 
til et sted, til en vis virksomhed, i et afhæn- 
gighedsforhold: binde; lænke. „Gaaer De 
med?" . . „Gigten i mit Knæ har tøiret mig 
lidt, jeg hliwex.'' HCAnd.SS.'XXXI.lSl. Du 
har godt ved at snakke . . du er ikke tøj- 
ret til en rødskægget Gedebuk (o: ægtefælle) 
saadan som jeg. Elkjær. RK.92. (jeg) havde 
faaet Hjertet tøjret et helt andet Sted. Ponf. 
AG.6. II (sj.) (kunne) holde i ave, magte, 
tøjle, tumle (en). Nu har I vel sagtens kigget 
(i kortene) men jeg skal tøjre jer. Spil ud! 
ErlKrist.S.9. Du snakkede ellers Donner til 
ham, Niels, men det var alligevel alt det, du 
kunde tøjre 'ham.smst.104. 

Tøjre-, i ssgr. ['tcoira-] (øgs. Tøjr- 
['t(Dir-] ell. (tidligere) Tøjer-, — nu kun 
dial. Tyr(e)-, se ndf.). (især landbr.) af 
Tøjr (1) (især i ssgr., der betegner dele af, 
tilbehør til et tøjr olgn.) ell. tøjre (l.i); saa- 
ledes ogs. (foruden de ndf. anførte) mere til- 
fældige ell. let forstaaelige ssgr., bl. a. beteg- 
nelser for dyr, der staar i tøjr (paa græs), som 
Tøjr(e)-ko, -kræ, -kvæg ofl. -bed, et ell. 
(sj.) en (Moth.TG). {ænyd. tyr(e)bed ofl,.; 
jf. Græsbed; nu ikke i alm. rigsspr.) jord- 
stykke med græs olgn., egnet til aftøjring. 
VSO. MO. Tøj(e)r-: Moth.T6. Tyr-: Cit. 
1707. (Vider. I II. 243). jf. UfF. -^ræs, et. 
græs, egnet til aftøjring; (tidligere) ogs. d. s. s. 
-bed. Olufs.Landoecon.433. disse (vange) an- 
vendtes almindelig til Tøjregræs for . . 
Heste og Køer. Cit.l841.(AarbFrborg. 1922. 
61). VSO. MO. UfF. Tøj(e)r-: Cit.1717. 
(Vider. 1. 450). Høegh.AJ.143. Tyre-: fEJ 
Torm.] Ager-Dyrkning. (1757). 77. -hilde, 
en. (nu sj.) et om et dyrs (kreaturs) fod fæstet 
tøjr. VSO. Tøierhelde. Moth.T6. -hæl, 
en. (ænyd. tøgrehæl; jf. II. Hæl 2; nu dial.) 
d.s.s. -pæl. Høegh.AJ.460. F/SO. („fornem- 
melig i Jylland"). Aakj.VB.49.85. Tøj(e)r-: 
Moth.Td. Grundtv.Snorre.III.115. HansPovls. 
HF. 99. Tyr-: Cit.ca.l700.(Vider.I.103). 
BUch.EB.2. Thorsen.186. jf. Feilb. Rietz.282. 
-kølle, en. (langskaftet træ)kølle, hvor- 
med tøjrepælen drives i jorden. Molb.HO. 
store Claus . . tog TøirekøUen og slog lille 
Claus's eneste Hest for Panden. HCAnd. 
(1919).1.20. Slagene af TøirekøUen lød mig 



saa velbekjendte.S'c^acfc.452. LandhO.IV649. 
Tøj(e)r-: Moth.TB. AlbDam.B.344. Tyr-: 
Cit. 1705. ( Hitbertz.Aarh.il 1. 21). jf. Feilb. 
LollO. -maal, et. (især dial.) d. s. s. -slag. 
UfF. Tøjr-: Refsbøll.Erindringer.(1856).38. 
Tyr-: Feilb. billedl.: (vi) Hjemlændere, som 
blot kigger ud af vor Rede og lader vort 
Syn sulte indenfor det samme Tøjremaal 
af Horizont, som det fødtes med.ThøgLars. 

10 (EKornerup.ThøgerLarsen.(1928).73). -pæl, 
en. (jf. -hæl, -stage^ en til neddrivning i 
jorden tilpasset træ- ell. jærnpæl, til hvis 
øverste del (hoved med indsnit, ring olgn.) 
tøjret fastgøres. Molb.HO. *Saa hug han sit 
Hors med sin Træskohæl, | Og lod hende 
springe i Vandet. | Den anden han dasked 
med Tøirepæl: | Saa maatte de begge fra 
Landet. Blich.( 1920). XXI. 185. Malkepigen . . 
trækker Tøirepælen op og gaaer med Koen. 

20 Hrz.XIII.185. Tyren (kunde) ikke nøies med 
ringere end to Tøirepæle. Schack.453. LandbO. 
IV650. Tøj(e)r-: Moth.T7. Holstein.SB.57. 
AlbDam.B.72. Tyr(e)-: Feilb. LollO. jf. 
Esp.366. t Det tyder-pælede (o: ved tøjre- 
pæle tøjrede) Qvæg slaaer sig løs.OecMag. 
1.18. -reb, et. reb, som bruges (udskæres) til 
tøjr; ogs. om et som tøjr anvendt reb (stykke) 
(Amber g.) . VSO. Hannover. Tekstil. 11.503. 
Tøjer-: Olufs. NyOec.I.91. -ring, en. ring 

30 i et tøjr; spec. om en tyrs næsering. Tøjr-: 
Brodersen.F.60. -slag, et. (jf. -maal, -sæt, 
-vold 2) det cirkelformede omraade, som et 
tøjr rækker over, og som et tøjret dyr har til 
afgræsning; ogs. spec. om det stykke af en 
saadan cirkel, som, hver gang et dyr(s tøjre- 
pæl) flyttes, gives det som nyt græsnings- 
omraade; undertiden om græsset paa et saa- 
dant omraade (AarbSorø. 1924.70). den tos- 
sede Tyrekalv! . . Han render da nok og 

40 pisker omkring i Tøjreslaget, til han faar 
rykket sig løs. ZakNiels.Maagen.(1889).155. 
det (var) bedre . . ligefrem at tøjre Ung- 
høvederne i Byggen . . snart havde han dem 
. . anbragt i Kornet . . omtrent et halvt 
Tøjrslag inde deri. JakKnu. S. 124. Ved Af- 
tøjring bør man (ikke give) Kreaturerne . . 
for store Tøjreslag. LandmB. II. 146. m.h.t. 
(tøjret) fugl: uforvarende kom (hunden) ind 
i Tøjreslaget til en Ørn, der . . var fængslet 

50 . . til en Grønplet i Éaugen.Blich.(1920). 
XXIV45. Tøj(e)r-: Cit. 1758. (Jy Saml. V 
330). Køerne vare ikke blevne flyttede den 
hele Dag, havde afgnavet Tøierslaget lige 
til Bunden. Thyreg.BB.IV220. MøllH.VI.91. 
SaVXXIV121. Halleby.222. jf. VSO. MO. 
Tyr(e)-: Cit.1719 ogl757 .(Vider. IV.286.V 
147). Thorsen.186. Feilb. \\ billedl., især som 
udtryk for (et vist maal af) bevægelsesfrihed, 
et vist spillerum. Jeg vilde . . nødigt komme 

60 i Tøjr'slag til det Kwindlolk. FrPoulsen.R. 
104. (kvindernes) Tøjrslag var saa kort til 
daglig, at en godt kunde forstaa, de maatte 
slaa sig løs en og anden Gang. Elkjær. RK. 
93. Et saa langt Tøjrslag vil Regeringen 



37 



Tøjrestage 



Tøjte 



38 



og Rigsdagen næppe indrømme nogen Mini- 
stei. Pol."'/il945.9.sp.2. -sta^^e, en. (især 
dial.) d. s. s. -pæl. LandbO. IV 650. CRei- 
mer.NB.225. UfF. Tøjr-: F Bagger. Bye-Lov. 
(1773). 11. MDL. Elkjær. HF. 63. Tyr(e)-: 
Feilb. -sæt, et. ('-sætte (en, et). UfF. 
(Sjæll.)). (ænyd. tøger-, tøreset (Vider. I. 
305.321); jf. I. Sæt l.i, I. Sætte 1; nu 
dial.) d. s. s. -slag. Cit.l718.(Vider.III.466). 
HjælpeO.(Fyn). Kværnd. Tøjr-: Cit.1779. lo 
(Vider. III. 91). -vold, en ell. (sj.) et (Cit. 
1705.(Vider.V.222)). {ænyd. tøjr-, tyrvold; 
jf. Tøjring) I) (nu næppe Ir.) omraade 
(mark), hvor tøjring (græsning) finder sted; 
græsgang; græsmark. Hvem som haver nogen 
Gies skal . . icke lade dem komme enten 
paa Ty er vold. Eng eller Korn. Cit.1705. 
(Vider.V222). hvo som tyrer ind på andres 
tyrvold eller heignet ioxå.Cit.l769.(smst.IV. 
270). 2) om (et vist omraades afgræsning ved) 20 
tøjring (1) ell. (nu vist kun; dial.) et vist 
(aftøjret) omraade: tøjreslag, dersom nogen 
findes i marchen under prædikken til skade 
på andres jord med deris creaturer, de bøder 
for tyrvold 2 sk. af hvQX. Cit. 17 69. (Vider. 
IV268). MDL.(jy.). Feilb. 

Tøjring, en. (dial. ogs. Ty(d)ring. 
Cit. 1747. (RibeAmt. 1944. 114. jf. Stedn.III. 
LXII.IV39). (ænyd. tøiring, tyring (jf. Aarb 
Thisted.1939.245); vbs. til tøjre (1); jf. 30 
Tøjrevold) I) (især landbr.) det at tøjre 
kreaturer for at lade dem græsse; især tid- 
ligere (jf. bet. 2) ogs. om ret til at lade dyr 
græsse et ell. andet sted (jf. Græsning 1 
slutn.) ell. om foder (græs) paa en græs- 
gang (jf. Græsning 3). I Vaangevogterløn 
skal han nyde . . Tøjring til sin Ride- 
hest paa Sy\ten.Cit.l796.(LFlaCour. Korsør. 
(1926).283). Til Tøiring for 8 Køer og 4 
Heste haves . . kun 9 Tønder L&nå. Olufs. 40 
NyOec.1.57. Tøjring paa Græsmark. Land&O. 
IV. 650. 2) omraade, hvor tøjring (1) kan 
finde sted; tøjrevold; græsning (2). en 
liden Dreng . . kan bringe 10. å 12. Stykker 
Horn-Qvæg . , ud og ind i Byerne til og fra 
'Yø\x'mgQn.EPont.Atlas.IV167. nu især som 
stednavn (marknavn): Stedn.IV.39. jf. smst. 

III.LXII. 

Tøj -rose, en. [I.3.2] (jf. -blomst^. Paa 
Hovedet bar (bruden) en Krands af Myrter 50 
og af rode Roser . . de (var) ikke naturlige, 
men TøiToseT.Hauch.SR.II.310. (den) brune 
Straahat, paa hvilken en enlig, falmet Tøj- 
rose sad og dinglede. (S'c^and./S'i^. 54. Olde- 
morsErindringer.(1908).120. -rulle, en. I) 
[1. 4.1] indretning til rulning af vasketøj. 
S&B. TeknLeks. 1.566. en lille TojruUe paa 
Bord (sælges). SorøAmtstid.^yil947.9.sp.2. 2) 
[1. 3.2] tøj, der er rullet sammen, danner en 
cylinderformet pakke (rulle), han tog Tøi- eo 
rullen, lagde den over sine Knæer, glattede 
den med Haanden. ToWerZ.F.//.^^. ErlKrist. 
NS.163. 

Tøjs, et. [toi's] (fra no. tøys, til no. dial. 



tøysa, røre vand og hakkelse til kreaturer, 
rode, søle (egl.: udbløde; besl.m. II. tø^- ikke 
i alm. rigsspr.) vrøvl; (dumt) tøjeri, ♦saa 
staar han der ved Ruden | og snakker tøjs 
om Vaarens Duit.Waagner.Skøjeren synger. 
(1927).35. blandt meget Tøjs findes flere ædle 
ethiske Bud (i den ægyptiske dødebog ).E Ka- 
per. Læs igenidetgl.Testamente.il. (1935). 81. 

tøjs(e), adv. se tysser. 

Tøj-seddel, en. [1.4.]] seddel, hvorpaa 
(antallet af) de til vask leverede forsk, styk- 
ker tøj noteres. Nans.FR.127. -skjold, et. 
[I.3.2] (1. br.) skjoldformet navnemærke af 
tøj (fastsyet i en overfrakke olgn.). PolitiE. 
KosterbVlitl924.1.sp.2. -sko, en. [1.3.2] 
(jf. -sut 2) sko af tøj (med tøj- ell. (jf. VSO.) 
læder saal); kludesko; listesko, (hun) havde 
Tøiskoe paa for sine Liigtorne. UngdGl.1.9. 
Ungerne tog Tøjsko paa (i skolestuen). Hulda 
Lutk.DegnensHus.(1929).33. han var i Tøj- 
sko, derfor havde hun ikke hørt ham komme. 
Buchh.Su.1.16. Feilb. -smed, en, {glda. 
tyge smedh, ty. zeugschmied; til I. Tøj 1(]); 
fagl.) smed, der fremstiller værktøj og lign. 
mindre metalgenstande. Tøismeden . . for- 
færdiger ikke aliene alt Slags Jern- og for- 
staalet Verktøi . . men endog Kjøkkentøi. 
Hallager. 233. Resol.^yiol846. TelefB.1946. 
sp.8824. jf. I. Tøj 1.3: Hvad er en Tøjsmed? 
— Svar : En der laver Beslag til Seletøjer. 
PoU''/»1946.5.sp.4. -snor, en. I) [I.4.i] 
(udspændt) snor, hvorpaa vasketøj olgn. op- 
hænges til tørring; tørresnor. VortHj.IV ,3. 
265. Tøjsnore havde man sjældent (paa lan- 
det) for Halvtreds-Tres Aar siden. Strange. 
MS.84. i sammenligning: (hans) Dobbelt- 
hage hvilede blødt over Flippen, som en 
Dyne over en Tøjsnor. JacPaludan.TS.35. 
TomKrist.EA.5. 2) [1.3.2] (mods. Guld- (2), 
Sølvsnor (2); jarg. (spøg.), 1. br.) i flt., om 
alders- og invaliderentenydere. Socialdem.^''U 
1945.4.sp.3. -stiver, en. [1.4.]] stiver til 
understøttelse af tøjsnor. VortHj.IV ,3.239. 
-sut, en. [I.3.2] I) (;■/. Patteklud; 1. br.) 
barnesut af tøj. en Tøjsut, fyldt med tyg- 
get Brød og Sukker, blev stukket i Bar- 
nets Mund. Larsen-Ledet.LK. 1.112. 2) (dagl., 
jarg.) tøjsko; suttesko. Broder sen.F. 17. 

Tøjte, en. ['tmida] flt. -r. (ænyd. d. s., 
no. tøyte (dial. tøta, kjøytaj; rimeligvis fra 
nt. toit, teut (tot, tote), uordentlig, letfærdig 
kvinde (mnt. tote, totej, ell. fra flamsk tuite, 
d. s., og sideform til sv. dial. tytta, gammel 
kone, foragteligt kvindfolk, no. dial. tytta, 
kvindemenneske, stort, kraftigt kvindfolk (jf.: 
Tøite . . kaldes et høit kvindfolk. Moth.T259); 
muligvis besl. m. mht. tiit(t)el, brystvorte, oht. 
tnt(t)a, d. s.; se videre u. II. Tot, I. Tut, Tød- 
del ofl.; i rigsspr. især CP) foragtelig, især: 
letsindig, løsagtig, letfærdig (yngre) 
kvinde; tøs; spec: utugtig kvinde; skøge. 
Jeg troer Fanden rider disse Tøser (0: tje- 
nestepigerne) . . I Tøiter . . I skal strax faa 
meer at Yide.Holb.Bars.V3. den Tøite var alt 



3* 



39 



Tøjtov 



Tømme 



40 



forhastig med at give mig sin Tioe. sa.Usynl. 
1.3. *Lad andre . . | En Tøite for et Kald 
sig lade binde Tp&a.. Tychon.Vers.169. Pernille: 
„Gemeene Karl". Henrich: „Tøyte 1". Jaco&i. 
(Skuesp.IY97). *Saa føre man Tøiten bort | 
Fra Dronningens Buur | Og evigt hende 
gjemme | Bag Laas og bag Muar. Winth.HF. 
74. *Lad Tøjterne ved Elben være Tysken 
parat: | Enker er de sønderjyske Piger! 
Drachm.DG.130. Tænk at Klara, som var 
saadan en sød Pige, skulde ende som en 
ren Tøite. Rode.Dg. 122. den letfærdige Tøjte, 
som han render eiteT.JahKnu.LF.116. Kirk. 
D.232. LollO. jf. Feilb. 

Tøj -tov, et. [II] 4>- (jf- -kæde; tøj- 
anherets ankertov. SøLex.(1808).164. Funch. 
MarO.IL143. -tryk, et. [1.3,2] (fagl.) møn- 
ster, fremstillet ved tøjtrykning. BibliotH.*!. 
115. HaandarlF. 1943. 496. -trykker, en. 
[1.3.2] (jf. -trykning og Trykker 1.2; iagl.). 
Bl&T. -trykkeri, et. [1.3.2] (jagl.) toj- 
trykning ell. industriel virksomhed (trykkeri), 
hvor tøjtrykning udføres. Manufact.(1872). 
290. Manufakt.(1942).114. -trykning, en. 
[1.3.2] (fagl.) paatrykning af en ell. flere 
farver (i mønstre) paa tøj. OpfB.^V 1.526. 
Manufakt.(1942).114. -vant, adj. [I.l.s] 
(fagl.) om hest (plag): vant til at gaa i tøjet, 
for vogn olgn.; reel i tøjet. En stor 2V» Aars 
Plag, godt tøjvant, sælges. KalundborgFolke- 
Uad.y, 1942. 8. sp. 6. Husdyr-Voldgift. (1942). 
277. t -varter, en. {efter ty. zeugwart, 
-wårter; til I. Tøj 1.2 ; især 4^) tilsynsførende 
officer ved (søetatens) artillerimagasiner. Sø- 
krigsA.(1752).§370. MilTeknO. -vogn, en. 
(efter ty. zeugwagen; til I. Tøj l.i(-2); nu 
næppe br.) vogn til transport af redskaber 
(fx. ved jagt, i bjergværk). Amberg. VSO. 

TøIIe-kniv, en. se Tollekniv. 

Tølper, en. ['tørftar, ogs. 'tølftar] (f Tøl- 
pel. Holb.Kandst.IV3. sa.DH.I.171. TBruun. 
Pr. 184. — sj. Tø lp. *Bondetølp(c\3 Skølp). 
H Mikkels. D. 36). fit. -e. (ænyd. tølper, tøl- 
pel, sv. t6lp(er), no. tølper; fra ty. tolpel 
(t tolp), af mht. tSrpel, torpere, laant fra 
glholl. (flamsk) dorpere, egl.: indbygger i en 
landsby (jf. Torp, Torper), og dannet efter 
(old)fr. vilain, bonde, ubehøvlet person (til 
mlat. villa, landgaard; jf. ViUa^) plump, 
grov, ubehøvlet, uforskammet (mands)- 
person. *min Pen | Har længe lagt i Dvale, 
I Ja lagt saa længe, saa jeg kand, | Med 
billig Skiæl og Rede, | En ubeleven Bonde- 
mand, Ja værre, Tølper, hede. Reenb.1. 43. 
saa længe som du est en Bonde-Dræng, maa 
du lade dig nøye med at heede slet og ret 
Jacob Berg . . Du maa ey heller dutte mig, 
din Tøl:peUHolb.Er.II.2. Naar vi see en 
Bonde snyde sig med Fingrene, og at kaste 
U-reenligheden paa Gulvet, kalde vi ham en 
Tølpel.sa.Ep./Tr357. »Den grove Tølper har 
fornærmet mig, | Sagt mig Uartigheder. 
Oehl.(1841).VIII.48. Denne plumpe, uhø- 
sivke Tølper. Winth.Morsk.29. Godsforvalter- 



sønnen gav ham i en sagtere Tone Prædikat 
af en uopdragen Tøl-per. Schand.AE.197. Den 
Tølper! — Smid ham uålPont.Nattevagt. 
(1894).113. „jeg synes, I opfører jer som en 
flok tølpere." — Det var første gang, jeg 
hørte det ord brugt af en dreng. Alene for 
det sprog han talte, vilde han ha været 
umuMg. Hjortø. OU. 4. Feilb. LollO. jf. Esp. 
355. tølper-agtig:, adj. ('f tølpel-, Holb. 

10 Usynl.Ll). {ænyd. d. s.; jf. -mæssig og tøl- 
persk) plump; grov; ubehøvlet; uforskammet. 
man agter ikke, hvad en tølperagtig Phi- 
losophux siger. Holb. Plut. 1. 3. han var saa 
tølperagtig og vilde gaae forbi uden at 
hilse. Ew.(1914). IV 200. (han) overvældede 
hende med de tølperagtigste Grovheder. 
Kofoed-Hansen.KA.I.176. Markman.Fort.230. 
-aj2;tig^-hed, en. {ænyd. d. s.) den egen- 
skab at være tølperagtig; tølperagtig adfærd, 

20 ytring olgn. Eilsch.Term.20. 22 Sider gedigne 
Grovheder og Tølperagtigheder (i en an- 
meldelse). DenFrisindede. 1842. 191. sp. 2. den 
Gamle er uagtet al sin Tølperagtighed godt 
lidt. Hostr.T. 83. Br åndes. B. 141. f -hed, en. 
d. s. Reenb.II.349. *Naar han maae ey faae 
rett, da giører han sig vred, | Og lader see en 
studs. Bondagtig Tølperhed. FrHorn.PM.149. 
-mæissiS, adj. (sj.) d. s. s. -agtig. Bagger. 
BrL.71. tølpersk, adj. ['tølO&arsg] {ænyd. 

30 tølpersk (og tølpisk; jf. ty. tolpisch;,- af Tøl- 
per; nu sj.) tølperagtig. *I hvad Anled- 
ning du end faaer | At skrive, lad ey slippe 
I Fra dig et fuult og tølpersk Ord. Reenb. 
11.28. (degnens) almindelige og daglige Lev- 
net og Opførsel (er) saa tølpersk, i Ord og 
Tale besynderlig, at hånd læsterlig har for- 
arget Meenigheden. Cit.l752.(KirkehistSaml. 
6R.I1.400). Naturligvis er Flertallet i vor 
Tid saa slet eller ialfald saa tølpersk, at 

40 det aldeles ikke forstaar, hvorfor Billedet 
males. Zahrtmann.M.389. 

Tø -løb, et. (nu dial.) strøm(men) af 
vand i tøvejr (ved tøbrud); ogs.: tøbrud. *sneen 
samme Dag gik bort | Og tøe-løb var i hende 
(o: i hænde, forestaaende). Sort.(SamlDan- 
skeVers.^II.lOl). Junge. VOlsen.Have-Tabel. 
(1823).4.sp.2. Det voldsomme Tøløb ved- 
varede endnu et Par Dage, men sagtnede 
derefter hen. ZakNiels.NT.'[1881J.186. UfF. 

50 I. Tømme, en ell. (sj.) et (Biehl.DQ. 
111.252. jf. I. Optømme;. ['tome] (nu kun 
dial. Tøm. Jernskæg.D.77. AndNx.PE.II.15. 
Esp.366. UfF.(sjæll.). — nu kun dial. Tæm- 
me. Mossin.Term.441. jf. Feilb. Kort.62.142. 
LollO.). flt. -r. {ænyd. tøm(me), tæm(me), 
glda. (flt.?) tømæ (Brandt.RD. 1. 124.151.1 1. 
251), æda. tømæ (DGL.V202f.; ent. og flt.), 
SV. tom, no. tømme (og tom; no. dial. taumj, 
oldn. taumr, ty. zaum, holl. toom; besl. m. 

60 I. Tøjle) 

I) snor(e) (reb) ell. rem(me) (af læder, 
(fast) vævet stof olgn.), line(r) (1.3), hvor- 
med et ridedyr (jf. Ridetømme og I. Tøjle 
i; ell. (især) et trækdyr (spec. en hest, et 



41 



Tømme 



Tømme 



42 



forspand) styres, og som, hestaaende af to 
frie parter ell. (i alm.) af en enkelt i en bugt 
forløbende snor ell. rem, enten fastgøres direkte 
paa hver side af dyrets hovedtøj (i bidslets 
ringe) ell. (ved forspand bestaaende af to (ell. 
fiere) dyr) forgrener sig (med krydsliner), saa- 
ledes at den højre (resp. venstre) del forbindes 
med den højre (resp. venstre) side af begge 
(alle) dyrenes hovedtøj (jf. bet. 2.3 beg.); ogs. 
(fagl.) om hver (højre ell. venstre) halvdel ell. i'o 
part ell. (jf. Kryds-, Mellemtømme^ om en 
enkelt del (line, streng) af et saadant styre- 
middel; især tidligere (jf. VSO. MO.) tillige 
om tilhørende dele af dyrets hovedtøj (bidsel 
olgn.; jf.: vi legge tømmer (1819: Bidsler^ i 
hestenes munåe.Jac.3.3(Chr.VI). En Svøbe 
er for Hesten, og en Tømme (1931: Bidsel j 
for Asenet.Ords.26.3. sml. udtryk som lægge 
tømme paa u. bet. 2.i^. Hest og Mule . . hvis 
Prydelse er Tømme og Bidsel til at tvinge 20 
åera.Ps.32.9. *( soldaten) holdt ved Tømmen 
sin Høvedsmands Hest. | Gud veed, de var' 
begge ixzitiQ. Er z. Lyr. 1. 117. Seletøj bestaar 
af Hovedtøjet, Selen, Tømmerne og Bringe- 
koblerne. <Sai.*ZZ/.299. Tømmerne bør hol- 
des af den venstre Haand alene (jf. Tøjle- 
haandj . . Ved Tospand lægges venstre 
Tømme (jf. Tømmestreng^ ind mellem den 
venstre Haands Tommel- og Pegefinger, 
højre Tømme mellem Lang- og Ringfinger. 30 
smst.Xy.l85. 

2) (jf. I. Tøjle 2, I. Line 3; bet. 1 i særlige 
forb., ofte m. billedl. anv., som udtryk for 
(sikker, fast) raadighed, beherskelse, tvang 
olgn. 2.1) i forb. m. verbum, især som obj.; 
dels om dyr (hest), i udtryk som (ikke ville) 
lystre tømmen (se 1. lystre 2.i^, (ville) tage 
tømmen (tage magten fra kusken, spec. om 
hvinsk (rumpegal) hoppe: ved at slaa halen 
over linen. Husdyr-Voldgift.(1942).277), dels 40 
om en person, spec. kusk: slippe tømmen. 
Moth.TéS. *Bonden ta'er Tømmen og kjører 
fra Sta,\å.en.Hr2.FN.95. Faderen . . gav 
hende Tømmerne i B.&a.nåen. Drachm.UB. 
210. Her vilde Hr. J. tage Tømmerne (o: 
gribe fat i dem), men hun havde allerede 
begyndt Svinget, smsi. 2ii. Paa Halvvejen 
mødes den Vogn, der kommer fra Marken 
med den fra Gaarden, og Tømmerne skiftes 
nu (0: de kørende udveksler køretøj). Bornh 50 
HaandvEr.208. spec. i udtryk som stramme 
tømmen ell. tømmerne (se stramme l.i^, 
mods.: skyde (se skyde å.i) ell. (nu) slappe 
tømmen, tømmerne (se IL slappe l.i^ ell. 
(jf. flg. bet.-gruppe og tilsvarende udtryk u. 
1. Tøjle 2.1^ give hesten tømmen olgn. 
Moth.T48. Derefter hjalp han begge Damer 
op i deres Vogn, og Kudsken gav de utaal- 
modig stampende Heste Tømmen. PMøll. 
ES. II 1. 104. Drachm.UB.211. Jægermesteren e'o 
gav stadig mere Tømme (Pont.DR.II.154: 
firede stadig paa Tømmenj, og Hestene 
strakte \xå.Pont.DR.*I.261. || m. billedl. anv. 
enten han hører til dem, som behøve Sporer, 



eller til dem, som trænge til Tømme. /Sporon. 
Mod.246. * Staten trænger til en kraftig 
Fyrste, | Som fører Tømmen med en mandig 
liia.a,nå..Heib.Poet.IY246. Regjeringens Tøm- 
mer . . vare gledne ud af Ludvig den Sex- 
tendes llseinåeT.Hauch.CB.l. saa længe han 
ikke selv gav Tømmen fra sig og bad hende 
styre, følte hun sig uden Ret til at gribe ind. 
EBertels.KvindervedStranden.(1940).31. spec. 
(nu Q)) dels i forb. holde (Moth.H243) ell. 
især lægge tømme paa en(s mund) olgn. 
Saadant Endeligt fik Torben Oxe . . fordi 
han vidste ikke at legge Tømme paa sin 
Mnnå.Holb.DH.II.28. i Engelland, hvor man 
tør sige alt hvad man tænker, og hvor Tøm- 
men ikke legges paa Geisten. Overs.afHolb 
Levned.238. (gud har) lagt Tømme og Bid- 
sel paa Paverne og deris Tilhængere. Borre- 
bye.TF.213. Biehl.(Skuesp.V 1.210). Ps.39.2 
(EBrand.S.72). dels (jf. foreg, bet.-gruppe) i 
udtr. give tømme(n) i forb. m. hensobj. ell. 
(nu næppe br.) præp. til. at regiære var det 
samme, som at give Tømme til alle Begierlig- 
hedei.Holb.Eh.1.391. tør jeg give min Liden- 
skab Tømmen, den skaffer mig Plads alle- 
vegne. ZierA;.F/.2i5. hans Taalmodighed for- 
gaar, og han . . giver sin Vrede Tømmen, 
slukker den i Hævn.0Møll.GK.17. 2.2) t 
forb. m. (attrib.) adj. || enkelt (Eværnd.) 
ell. (dial.) slet (IIL2.2) tømme, tømme 
uden krydsliner. FrOrundtv.LK.121. \\ især i 
udtryk for tømmeføring olgn.: løs (n.2.3), 
slap (IVl), stram (ILl.i) tømme olgn. 
II m. billedl. anv. ♦Aristophanes (har) med 
Comædier . . større Tømme lagt | Paa Fol- 
kets Daarlighed, end Sverdet Riis og Magt. 
Holb.NP.A4^. En reen og oprigtig Kierlig- 
hed (er) en stor Tømme paa Laster. Luzd. 
FS.14. nu især i udtryk som holde en(s lyster 
olgn.) i stramme tømmer, se IL stram l.i. 
2.3) i præp.-forb. At kiøre fire Heste under 
een Tømme. F^SO. Politivedtægt f.Kbh.191 3. 
§48. II m. billedl. anv. naar man . . ikke ved 
en Tings Examen gaaer som med Tømmen 
i Haanden . . styrtes (man) af et Extremo i 
et andet. Holb.Ep.II.69. Grethe (til sin kæ- 
reste): „Saa sagte, saa sagte Skjelmsmesterl 
hold paa Tømmen 1 Du maae give lidt Tid." 
PAHeib.8k.II.17. Hvor Fantasien forhen 
kunde tumle sig lystigt, maa den nu gaa i 
Tømme. JohsSteenstr.HN. 104. især (jf. holde 
i stramme tømmer u. bet.2.i) i forb. holde 
i tømme, styre; beherske; holde i ave (i tøjle). 
Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han 
er en Gudsdyrker, men holder ikke sin 
Tunge i Tømme . . hans Gudsdyrkelse er 
forfængelig. Jac.i.26. *Hold Kiv og Had i 
Tømme. Kingo.SS.IY15. I maa holde jere 
Affecter udi T ømme. Eolb.V g s. (17 31). II. 10. 
I skal bruge de Midler, og den Myndighed en 
Far har at holde sit Huus i Tømme. so.L5/c. 
1.4. Tugt, at holde i Ave og i Temme, ind- 
skrænke Friheden, at den ikke skal gaae 
for viåt. Mossin.Term.441. Kierk.VII.422. 



43 



tømme 



tømme 



44 



Forholdet mellem Per og hans Svigerfader 
havde . . udviklet sig til et skjult Fjendskab, 
som paa begge Sider kun holdtes i Tømme 
af Hensynet til IJigei.PontLP.V 1 11.233. \\ 
være løs paa tømmen, (dial.) være løs paa 
traaden (I.8.1), tøjlen (1.2.3). UfF. 

3) (især fagl.) med videre (uegl.) anv., om 
hvad der minder om en tømme (I.l). 3.1) (jf. 
Løbetømme^ om (kortere stykke) snor, tov 
olgn. (med særlig anv.). dengang jeg var ijo 
(skomagerdreng), da var der Begprøve — 
vi maatte slaa to Gange Tøm om Halsen, 
før vi fik Lov at trække til (jf. Begprøve^. 
AndNx.PE.II.15. om sengebaand: Til Fod- 
stykkets to Knopper er fastgjort en hvid 
hæklet Tømme; med et Haandgreb om 
Tømmen hisser (farmor) sig i Seng om Aft- 
ningen og ud igen om Morningen. S oya.FH. 
35. jf.: (i) Aabningen mellem For- og Hjerte- 
kamret (sidder en) Klap, som ved Sene- 20 
tømmer er forbunden med Hjertekammerets 
MMskleT.LUtken.Dyr.'^xxi. \\ (fisk.) om del 
af fiskeredskab (jf. I. Fortømme^; spec. 
om tov i en trawl (af ældre konstruktion): 
Af firingen (af trawlen) foregaar ved Hjælp 
af Hanefoden, hvis to lige lange Grene be- 
nævnes Tømmerne, og desuden benyttes 
en Extia-Tømme. Drechsel.Saltvfisk.l7. Sal.' 
XXIII.708. II 4^ <^6^ <^6i af ankerkæden, 
som er mellem ankeret og skibet. I dræts B. 1.380. 30 
at ligge for et enkelt Anker med lang Tømme. 
Bardenfl.S0m.il. 15. Man kan (ligge) med 
enten een eller begge Ankerkæder iheksede 
. . Dette kaldes at ligge for enkelt eller dob- 
belt Tømme. smst. 81. 3.2) (zool., nu næppe 
Ir.) d. s. s. I. Tøjle 3. VSO. 

il, tømme, v. ['toma] præt. -te ell. (nu 
ikke i alm. spr.) -ede (Nah.2.11(Chr.VI). 
Moth.T138. Suhm.(SkVid.X.17). Hauch.PF. 
1.202. MO. Holst.R. jf. vAph.(1764)): part. 40 
-t [tom'rfj ell. (nu ikke i alm. spr.) -et (Holb. 
Kandst.IY8. Hauch.DY 1.125. MO. Holst.R.). 
vbs. -ning (s. d.) ell. (sj.) -else (PalM.D. 
113). {ænyd. glda. d. s., æda. tømæ (se u. 
1. aftømme^, sv. tomma, no. tømme, oldn. 
toema, osax. tomjan, jf. eng. teem (fra nor- 
disk); afl. af II. tom) 

I) m. obj., der betegner den ting (beholder 
olgn.), hvorfra noget tages (bort): gøre tom. 
(ogs. (med forstærkende bet.) i forb. tømme 50 
ud, til bunds olgn. (se spec. bet. 2) ell. 
(især ts) m. præp. for ved angivelse af det 
bortfjernede indhold; om refl. anv. se bet. b). 
I.l) i al alm., m. h. t. beholder, rum olgn., 
hvori noget opbevares, har sin naturlige (til 
dels spec.: midlertidige) plads: fjerne (tage, 
bort-, op-, udtage), hvad der findes deri; 
ogs. (især is) m. præp. for ved angivelse af 
det bortfjernede indhold, der de tømte deres 
Cfcorn-jSække, see, da var hvers Penge- eo 
knude i hans Sæk. i Mos.42.35. alt Folket 
. . lagde (skattepengene) i Kisten . . Kon- 
gens Skriver og den Ypperstepræstes Befa- 
lingsmand . . tømte Kisten . . og samlede 



Penge i Mangfoldighed. 2Erøn.24.ii. Tømme 
sine 'Lommex.vAph.(1759). „Har De tømt 
hele Chatollet?" — „Ja, der er ikke mere 
deri end bag paa min Haand."frr2,7TriS(?. 
♦Skrinet (med kostbarheder) er ei tømt. | 
Du langt til Bunden h&T.PalM.TreD.122. 
tømme Kedlen. Te&nMarO. Tømme en Bal- 
lon (jf. Hømme&ahning). Scheller.MarO. hun 
tømmer Skraldespand med Pels paa. TDit- 
levsen.BF.8. tømme en Brønd (spec: pumpe 
den tom, opbruge dens vandbeholdning) . Bl&T. 
(jf. I. Tømmer og Tømning^ som trykt med- 
delelse paa postbrevkasse: Brevkassen tøm- 
mes . . Kl. 7" (osv.). II Naar Huderne ere 
afhaarede, saa skal man lægge dem igien i 
Karrene, som man i Forveien skal have 
baaret Omsorg for at tømme ud. JF Bergs. 
G. 608. Vi .. tømte vore Lommer for Papir. 
Goldschm.Fort.I.149. I en Fart tømte (han) 
Kassen for de fine Cigarer og fyldte den 
istedet med de omtalte Radekopper. CMøH. 
PF.278. Dampledninger . . holdes tømte for 
Yand. SkibsMask.121. || m.h.t. en tilfældig, 
ved uheld olgn. (delvis) fyldt ting, et naturlig 
dannet rum. olgn. I Fiskere . . klager over, 
at Haved tømmes og Fiskene tar af: Hvorfor 
lar I dem icke være i 'Roe? Holb. Mel. 1^7. 
naar Moesen er tømmet (0: al tørv opgravet), 
kommer der seent eller aldrig Tørv igien. 
JPPrahl.AC.lOO. hendes smaa Hænder tømte 
lynsnart (køernes) spændte Yvere. HKaarsb. 
F.86. jf. bet. 1.2: *Du (0: et spædbarn) tøm- 
mer din Mors fuldspændte Bryst. Olaf Hans. 
SL.ll. han vilde tømme sin Sko for no- 
get Sand. Duelund.N.102. \\ billedl. *Naadens 
Kilde aldrig tommes, | Naaden er og bliver 
stoer. 5rors.9. * Godheds Brønd der aldrig 
tømmes (0: om guds moder)] JVJens.C.114. 
1.2) spec. m.h.t. beholder for fødemidler: 
fjerne, spec. fortære, hvad der findes deri. 
han tømte Fadet. LollO. \\ især (jf. bet. 
2.2) m. h. t. beholder med drikkevarer olgn.: 
drikke (ud); alm. i forb. som tømme et 
bæger (1), en flaske, et glas (2.i), en 
kalk (II.l.i og s), en kande (Holb.Kandst. 
IY8. Elkjær. RK. 31), et krus (II.l), en 
pokal, en skaal (3.2 og 4.2) olgn., ogs. 
tømme et glas osv. ud (Oehl.NG.(1819).75. 
LeckFischer.Ka.ll2) ell. (i alm.) til bunds 
(Rahb.PoetF.1.82. til bunden: Wied.LO.45), 
i et (enkelt) drag (1.3.3), tømme et glas 
paa ens sundhed (I.2, jf. I.3) ofl,., se videre 
u. Bund! (I.4.1), Bæger osv. *Lad os tøm- 
me en Flaske midlertid; | Den Fornøielse 
er mere so\id.Oehl.Digte.(1803).235. *sidde 
hiemme | Og tømme Horn i Hallen gad jeg 
ikke.sa.HS.(1815).20. *Jeg gik mig i Lun- 
den en sildig Sommerqvel, | Og tømte mig 
et Bæger af sprudlende Væld. Heib. Elv. 3. 
*(han) Tømte saa Flasken til Hælvten ud | 
Og rakte Svenskeren Resten. Hrz.Lyr.1.49. 
*End tømtes denne Aften mangt et Glas, 
I Som Fremtids Held . . berørte. PaiM. 
AdamH.I.291. han kunde Mere end jage en 



45 



tømme 



tømme 



46 



Hjort og tømme et KTuns.HCAnd.(1919). 
III.348. jeg kom . . ned i en Kælder . . for 
at tømme et Goåna.thægeT.Wied.CM.161. 
tømme malurtbægeret, se Malurtbæger. 1.3) 
spec. m. h. U pengekasse olgn., som udtryk 
for tyveri, udplyndring olgn. Sølvskabet tøm- 
medes; Pengene i Skatolskuffen formind- 
skedes. P^Hetfe. 72.7.43. Bie, du Skurk! dig 
har jeg længe søgt om. Du har engang tøm- 
met min Fxxng. Skuesp.IX.328. Winth.HF. 
177. de charlataner der . . opbyggede små- 
folk . . for bagefter at tømme de andægtiges 
lommer. Grønb.H. 1 1. 241. jf. bet. 1.5 : Jorden 
tømmes og plyndres i Bund og Grund (1871: 
Landet skal blive heelt udtømt og heelt nå- 
^lyndret). Es.24.3(1931). Kirketyveri. 2 Kir- 
kebøsser opbrudte og tømte for Indholdet, 
ialt 5 a 10 KT.PolitiE.^yiol924.5. 1.4) (jf. 
II. tom 2) m. h. t. opholdsrum; i pass., som 
udtryk for, at rummet forlades, bliver tomt. 
Det var ved den Tid, Kontorerne tømtes og 
hele Forretningskvarteret saa at sige flyttede 
ud fra den indre By. JVJens.H.S. Missions- 
huset tømtes langsomt. EBertels.MH. 178. 
(vi) stod paa Perronen, da Toget tømtes. 
Pol.*U1940.7.sp.2. (.5) m.h.t. andre ting, 
hvorfra tilhørende dele fjernes (til brug, til 
bortkastelse olgn.). \\ jf. II. tom 3.1 : Det ene 
(frugt-)Tr3s tømmes i Haven efter det andet. 
MLorentzen.AL.46. Blomsterne her (o: af- 
plukningen af dem) har tømt mindst eet 
Blomsterbed. BechNygaard. GØ. 195. || spec. 
m. h. t. et skydevaaben( s magasin), som ud- 
tryk for affyring af samtlige skud. JVJens.RF. 
141. I Desperation tømte (de sammensvorne) 
deres Revolvere i den tomme Himmelseng. 
PoWU1940.12.sp.2. II (jæg., kog.) m. h. t. 
fældet vildt, fisk, der tilberedes, olgn.: udtage 
indvoldene af. en Raabuk eller en Daahjort 
var blevet skaaret op og „tø^t'\ KnudPouls. 
Ya.l80. Aalen tømmes (og) vaskes i flere 
Hold rindende Ya.nd.ERode.JM. 48. (man) 
tømmer Fuglen for al Indmad. Mad ogfZva- 
drater.( 1939). 132. \\ (Y, nu 1. br.) m. h. t. 
regnskabsbog (kassebog, journal): overføre alle 
(bogens) posteringer til de resp. konti i hoved- 
bog olgn. HandelsTekn.501. \\ overf.; jf. IL 
tom 4.3: Vi kender de efterhaanden for 
Fylde og Kraft tømte Adjektiver som 
vanvittig, uendelig. MNeiiendam. KajMunk. 
(1945).44. 

2) m. obj., der betegner det bortfjernede. 
2.1) i al olm.: borttage (til brug), (bort)- 
f jerne (som overflødigt) olgn. ♦Din Kurv tag 
med . . I Lad Blomsterhandlersken sit For- 
raad tømme. PalM. Tre D. 14. især (svarende 
til bet. 1 ; med overgang til bet. 3) i forb. m. 
adv. ell. præp. af: At tømme det af, som er 
i Sækken. VSO. tømme Vandet af Kedlerne. 
SkibsMask.104. jf. bet. 3: Birkene blomstrer, 
saa man næsten ikke mærker . . Grusgraven, 
hvor Skraldemændene tømmer ai.KMich. 
LL.113. II med tings-subj.: udtømme olgn. 
som om dette Udbrud havde tømt hans 



Kræfter, sank han tilh&ge. S Heegaard.UT. 
449. jf. bet. 6: *Skyen vUde tømt (o: udladet 
sig ved at udsende) sit Lyn. Boye.PS.IVlM. 
2.2) (især fs) til bet. 1.2, m. h. t. drikkevarer 
olgn.: drikke (ud). 7 å 8 Bouteller Rinsk 
Viin er tømmet. Eolb.GW.II.2. *Bonden tøm- 
mer paa hans (a: kongens) Vel | Sin bedste 
Miød.Bødt.D. (1856). 122. tilsammen havde 
de tømt en Helflaske Scotch, med samt et 
10 Batteri Apollina.ris. JVJens.RF.128. billedl.: 
*0 Jesus! mine Synders Maal | Du tømte 
af den bitre Ska.a.1. SalmHj.205.11. nu har 
jeg jo tømt Giften, som Vennerne række 
mig\ HCAnd. Breve. 1. 176. *Jeg rækker dig 
Glemsels Honning, — | Tøm ud den søde 
BrilalWinth.ND.in. jf.: *mens (I har) Jor- 
dens Nød bortdrømt, 1 Har Livets Bitter- 
hed tilbunds jeg tømt. PalM. Tre D. 364. 

3) som udtryk for, at en beholders hele 
20 indhold overføres til (hældes ud paa) 

et andet sted; i forb. tømme over i, 
ud i, over paa olgn. || (jf. bet. 2.1^ m. obj., 
der betegner indholdet, tingen, der flyttes. 
tømme noget af eet Kar i et andet. Høysg. 
S.138. (jf. Jer.48.11). Nu vil jeg tømme 
Trætøjet sammen i den ene Pose og komme 
Sulet i den tomme, saa kan der bedre blive 
Ligevægt (o: i tværsækken). Lunde.F. 28. Man 
tømte . . Fiskene over i et Hyttefad. EBerieZs. 

30 MH.39. Hele vort Vandforraad blev da 
tømt i Havet, og nu fyldte vi atter Vand- 
fadene med frisk Yand. BornhHaandvEr.58. 
(jf. bet. 6 slutn.) billedl.: (hun) tømmer sit 
forraad af skældsord ud mod de smaa huse. 
HNorlev.L,121. (jf. bet. b) med tings-subj.: 
Ud gennem (deltaet) baner Nilen sig møj- 
sommeligt Vej og tømmer sit Vand gennem 
flere Arme i Middelhavet. VilhRasm.ÆM.30. 
II (især talespr.) m. obj., der betegner behol- 

40 deren, som tømmes (l.i). Derpaa tømmer han 
Pungen ud paa (papiret). MartinAHans.NO. 
206. (jeg tog) min rygsæk . . og tømte lom- 
merne over i den. M Klitgaard. GM. 114. S. 
tømte Askebægrene ned i Papirkurven. Lind- 
skovHans.G.187. jf. bet. 2.i: Han tømte en 
af sine Poser af paa Bordet. Lunde.F. 28. 

4) som udtryk for aftagen, svind m. h. t. 
antal, mængde, masse, idet en bortfjernelse 
(af et indhold) er paabegyndt (og truer med 

50 at tømme (1) vedk. beholder, rum osv.); især 
upers., navnlig i forb. det tømmer i (mas- 
sen ell. beholderen). Det begyndte at tømme 
i Salen. EMartens.HvaderLivet?(1855).30. En 
halv Snes Stykker af den Slags (otdrer) paa 
en Dag kunde tømme i Lagrene. Galsch.H. 45. 
Døren til Lokalet stod nu aabent, og han 
saa stadig længselsfuldt derind, om det ikke 
tømte nd. Rønberg. GK.17 4. Da han naaede 
tilbage til Bordet, var der tømt godt i 

60 Cognacsflasken. LeckFischer.Ka.l4. 

5) (især Q)) refl,. tømme sig, om beholder 
olgn.: afgive sit indhold; navnlig m. h. t. 
vand olgn.: udgyde; lade strømme (flyde) ud; 
ofte med nærmere (steds)bestemmelse ved adv. 



47 



tømme 



Tømmer 



48 



ell. præp. (jf. MO.). *igjennem bleggult Rav 
sig Lyset tømmer. RicK.VH. 140. en Kilde 
brød frem af Skrænten og tømte sig ud i en 
lille Sø.GyrLemche.S.II.74. vent til Asien 
og Afrika tømmer sig ud over (o: lader sin 
befolhning oversvømme) Europa ! JFJens,Æ2^. 
122. jf. bet. 1.4: Salen tømmer sig. KMunk. 
E.62. II (jf. bet. 3) billedl, som udtryk for 
vredesudbrud: La' hinde bare tømme sig! 
Hva' vil Du bry'e Dig om det\ Wied.TK. lo 
195. 

III. tømme, v. ['toma] -ede. vbs. (1. br.) 
-ning (Bl&T.; jf. Optømningj. {ænyd. d. s., 
ty. zåumen, Jioll. toomen; til 1. Tømme (1)) 
I) (især fagl.) som udtryk for en hests ud- 
styrelse m. h. t. tømme. I.l) (jf. bet. l.a og 
IL tøjle 1.1 ; l.br.) sætte (spænde) tømme 
(og hovedtøj) paa (et dyr, spec. en hest). 
Moth.T49. Høm din Hest med gylden Mile | 
og drag bort til Østerlede. ThorLa.S.12. (if.) 20 
Tacitus' Germania . . giver Manden Hustruen 
(som brudegave) en tømmet Hest (lat. orig.: 
frenatum equum^ og et Skjold (osv.).Stig 
Iuul.FælligogHovedlod.(1940).156. jf. bet. 2: 
han snor en Vidje til at tømme sin Falk med. 
SvOrundtv.(DgF.IY14). I.2) tømme af, 
tage tømmen af (en hest); af tømme. Moth.T49. 
Feltart.VII.A.80. 1.3) (jf. bet. l.i og IL op- 
tømmej i forb. tømme op. 1. sætte (spænde) 
tømme (og hovedtøj) paa (en hest). Moth.T49. 30 
*Der paa jeg tømmed op min Hest, | Jeg 
agtede at liåe. Sort.(SamlDanskeVers.^VI. 
171). Junge. *Ved første Hanegal . . | De 
tømmede op deres Heste, | Den Frue vilde 
de giæ8te.Winth.X.152. (hoppen) blev sad- 
let og tømmet OTp.Fleuron.STH.132. Feltart. 
VII.A.79. Esp.366. 2. lægge optømme(r) (og 
hovedtøj) paa (en hest). LandmB.II.Wl. 2) 
(fagl. ell. (overf.) tO) som udtryk for særlig 
brug af tømmen: (ved særlig tømmeføring) 40 
styre (til rolig gang ell. til en vis gangart); 
tøjle (ILI.2). *Jeg tømmed min Hests dan- 
sende Fied. Røse. Bygevejr. (1892). 191. (pro- 
prietæren) tømmede paany Hesten i Trav. 
Aakj.GK.lO. spec. i forb. tømme op, holde 
(en hest) (mere) stramt i tømmen; stramme 
tørnmen (for at holde hesten an), paa Lande- 
vejen lader man gerne Hestene gaa, som 
de vil; men naar man kommer gennem en 
By, tømmer man dem op og giver dem 50 
et Smæk. Cit. 1859. (MPont. En dansk Præst. 
(1898). 14). Feilb. \\ overf.: tøjle (II.2.i). Til 
. . Tider maa der ikke komme saamange 
Negere i Citadellet paa een Gang, men . . 
kun saamange, som man er i Stand til 
at tømme, i Tilfælde de skulde gjøre 0^- 
st&nd.Cit.l837.(WJWulff.DaGuineavar dansk. 
(1917).143). *kækt jeg higed frem | med 
Længsler — der blev altfor tidlig tømmet. 
OMads.VY85. *Kan han tøjle og tømme | e'o 
de stærkeste Mænd? Blaum.8aul.( 1899). 49. 
reft.: Mennesker, som ikke har Forstand paa 
at tømme sig selv, (bør) gøres umyndige. 
ThitJens.M.45. jf.: en ut ømmet Begierlig- 



hed, som styrter Menneskene i; Laster og 
Ulyksaligheder. JSneed.1.263. Tode.IX.351. 

Tømme-, i ssgr. (nu ikke i rigsspr. 
Tøm-, se u. Tømmestrengj. især (navnlig 
fagl.) af I. Tømme (1). -aabnin^, en. 
[II.l.i] (fagl.) aabning, gennem hvilken en 
( stand)ballon tømmes. Luftfart.68. FlyveO. 
-føring, en. (jf. Tøjleføring^. Hun havde 
(som kusk) en glimrende Holdning og smuk 
Tømmeiønng.Buchh.FD.204. -holder, en. 
en paa seletøjet over en hests kryds anbragt 
metalgaffel, som holder tømmen oppe. Sal. 
XVII.940. -krog, en. (1. br.) en paa vog- 
nens side anbragt krog, hvorpaa tømmen kan 
hænges fast, naar kusken forlader køretøjet. 
Zakmels.GV.ie9. 

Tømmel, en. se I. Tommel. 

tømme -løs, adj. (pldn. taumalauss; 

I. br.) som er uden tømme; billedl.: min 
tømmeløse Indbildnings Kraft drømmer sig 
Forestillinger (0: under søvnen). BiblNyttSkr. 
767. -maskine, en. [II.l.i] (fagl.) (irække)- 
maskine, hvorved de af destillerede kul (koks) 
trækkes ud af et gasværks retorter. Bl&T. 

I. Tømmer, en. flt. -e. person, der 
tømmer noget (en beholder); især (post.) til 

II. tømme l.i, om postfunktionær, der sørger 
for postbrevkassernes tømning. PoU*/»1942.6. 
sp.6. jf. Kassetømmer. smst.^*/\tl941.13. 
sp.4. II (1. br.) til II. tømme 1.3: *en Lande- 
veis-Helt, en sulten Punge-Tømmer.G/eL 
KH.151. 

II. Tømmer, et. ['tøm'ar] (Eøysg. 
Anh. 23. S Broberg. Manuel de la langue danoise. 
(1882). 41. TfF.4R.IX.110. jf. SvGrundtv. 
Saaby.^-*) ell. ['tom'ar] (nu ikke i rigsspr. 
Timmer. Pflug.DP.15.805. Slange. ChrlY 230. 
LTid. 1760. 260. Rask. Fynske BS. 80. C Rei- 
mer. NB. 629. Feilb. timer. Høysg.AG. 37. jf. 
Fruentimmer/ flt. (fagl.; i bet. 2) d. s. (EB 
Dhlp.III.86) ell. -e (FCOls.PM.43. IdrætsB. 
1.367. jf. u. Stræktømmer/* best. f. flt. tom- 
merne (Funch.MarO.I.107. J Holm. Korvetten 
HeimdalsTogt.( 1863). 112. KuskJens.Søm.69) 
ell. tømrene (HBDhlp.II.63. Drachm.DG.63. 
Scheller.MarO.361). {ænyd. temmer, tøm- 
mer, glda. timbir, tymber (SjT.54), æda. 
timbær, tymbær (og timbri. DOL.I.169; jf. 
APhS.XIX.228), SV. timmer, no. tømmer, 
oldn. timbr, oht. zimbar (mnt. timber, tim- 
mer/ tømmer, bygning, værelse, ty. zimmer, 
værelse (jf. Fruentimmer^, holl. timmer, d.s., 
eng. timber, tømmer; jf. got. timrja, tømmer- 
mand; besl. m. lat. domus, hus (se IL Dom/- 
jf. III. Simmer og tømre) 

I ) (især fagl.) koll., som fællesbetegnelse for 
større, sværere stykker af (gavn)træ 
til huse, skibe olgn.; spec. om saadant træ i 
form af runde, afgrenede stammer (ell. stager) 
ell. firkantede (tilhuggede ell. tilsavede, ogs. 
paa langs gennemskaarne) træstykker (bjælker, 
spær osv.), hvoraf mindst to sider udgøres af 
træets (tilhuggede) ydersider, jeg vil raade 
ham intet andet Tømmer (0: end egetømmer) 



49 



Tømmer 



Tømmerbinding 



50 



at bruge til sit Runs. Holb.Abrac.II.6. ♦vel- 
fredede . . Skove I Eftertiden Træ til Byg- 
ning og til Skibsbrug Tømmer love. Loms. 
Pope.lOO. Onkel var den eneste Kjøbmand 
i Byen, der handlede med Tømmer. Goldschm. 
F.33. flaade Tømmer (jf. Tømmerflaadning^. 
VSO. MO. Gaaer op paa Bjerget og henter 
Tømmer (Chr.VI: træj og bygger Huset. 
Hagg.1.8. Tømmer kaldes de sværere Træ- 
stykker, som udgøre en større Del af Stam- 
men eller af dennes nedre, tykkere Del. 
Gnudt2m.Husb.114. Dimensioner over 3" kal- 
des Tømmer. Tømrerarb.30. Der var stærkt 
Tømmer i Møllen, mest Eg.Elkjær.MH.5. 
krumt, skaaret, slinget tømmer, se krum 
(II.l.i), skære (IYI6.2), slinge (II). et kobbel 
tømmer, se I. Kobbel 2.2. 

2) (især ^, tøm.) et til et vist formaal 
tildannet (og anvendt) stykke tømmer 
(1) (jf. ssgr. som Hæk-, Ind-, Knæ-, Krum-, 
Spante-, Stræbe-, Stræk-, Syldtømmer ofl.); 
spec. (4>) om spant (jf. KuskJens.Søm. 
69. Sportsleks.II.627. samt Tømmer-længde, 
-stødj; ogs. (uden skarp adskillelse fra bet. 1) 
som fællesbetegnelse for flere (ell. alle) saa- 
danne dele (i et hus, et skib osv.); tømmer- 
værk. ♦Blæsten ryster dens (0: Korsørs) 
inderste Tømmer. Oehl.PSkr. 1. 308. Funch. 
MarO.I.107. der var opdaget Tegn paa Fyr 
i Bougtømmerne (paa et dampskib); jeg (gav) 
Ordre til at . . indsætte friske Tømmer. 
HBDhlp.III.86. I (linieskibets) Side var der, 
ved at borthugge Tømrene imellem to Kanon- 
porte, blevet udhugget Vorte. vanDockum. 
Gl.Minder .(1888) .193. i Jærnbane- og Spor- 
vogne bruges (eg) baade som bærende Tøm- 
mer . . og som Snedkertræ. 5'Menson.B.I/.i20. 

3) (bet. 1) m. uegl. (billedl.) anv. ♦Bamsen 
. . lod staae til: om Gaardens Port, | Hvad 
eller og hans Bjørnehoved | Var af det bed- 
ste Tømmer g\ort.Kaalund.EF.129. i (Søren 
Kierkegaards) Værk har . . Vilh. Beck (hen- 
tet) Tømmeret til sine Helvedstilladser, kofey. 
M.22. ♦Hug Ideens Tømmer op | i Splinter 1 
VilhAnd.SF.63. \\ især om det stof (3), de 
egenskaber, aandelige ejendommeligheder, hvor- 
af et menneske (psykisk) bestaar, de (gode) 
evner, kræfter olgn., som præger det; i udtryk 
som der er godt tømmer i ham (Davids. 
KK.248. JacPaludan.TS.169) ell. (i sa. bet.) 
der er tømmer i ham (RSchmidt.MD. 
314. AndNx.AH.127), han er gjort af et 
godt, et andet tømmer olgn. Skulde . . 
den Degn, som har holdt der i saa mange 
Aar ud, ikke . . være af samme Tømmer 
som vor, for kort siden, afdøde Søfren Ma- 
thiesen. Gram. Breve. 202. ♦I dig, Jarle-Skud! 
han saae | Tømmer til en Greve. Grundtv. 
Snorre. 1 1. 301. Thor (lever længst af guderne), 
thi ham er der Tømmer i, som kan holde. 
sa.(KbhSkild.l824.sp.ll5). ♦Tømret i den 
Knægt (er) \ Større og seigere, end jeg har 
vidst. Recke.KM.211. Sikke Tømmer der er 
i h&ml Egeberg. P.68. Grundtvig var ingen 



Werther-Natur; han var gjort af et mere 
robust Tømmer. HalKoch}(Grundtv.(1940).I. 
XXI), om dyr (kreatur): Skjoldb.KH.32. om 
ting: Boccaccios Bog (o: Decamerone) har 
haft Tømmer i sig til at holde sig ovenover 
Forældelsens Vande gennem halvsjette Aar- 
hundrede. GBang.EK.1.364. 

Tømmer-, i ssgr. ['tømor-, 'tomar-] 
(jf. AaHans.8.79). (nu ikke i rigsspr. Tim- 

10 mer-, se u. Tømmer-last, -mand, -plads, 
-værft, -værk; jf. Feilb.). (især fagl., spec. 
tøm.) af II. Tømmer (1) ell. til dels af tømre 
(1). II i flere tilfælde (til dels ved lydligt 
sammenfald) vekslende med (yngre ssgr. m.) 
Tømrer-, se fx. u. Tømmer- og Tømrer- 
arbejde, -bi, -blyant, -bænk ofl. \\ foruden 
de ndf. anførte findes forsk, mere tilfældige 
ell. let forstaaelige ssgr. som Tømmer-affald, 
-afstivning, -beslag, -grosserer, -konstruk- 

20 tion, -ladning, -lager, -læs, -maaling, -mærke, 
-mærkning, -oplag, -opretter (se u. Opretter 
2), -skur, (en) -slæde, -slædning, -transport, 
-vare (jf. -last 2), -væg ; spec. vekslende med 
(yngre ssgr. m.) Tømrer-: Tømmer-entre- 
prenør, -forbundter f Tommer-, Tømrer-: 
FagOSnedk.), -haandværk f Tømmer-: Am- 
ber g. Hrz.XVIII.256. FagOSnedk. Tømrer-: 
srwsi.j, -kro ^Tømmer-: se I. Kro 2; Tømrer-: 
TelefB.1946.sp.2887), -lav f Tømmer-: Cit. 

30 1770. (CNyrop.Kbh.s Tømmerlav. (1887). 306). 
TelefB.1946.sp.2887. Tømrer-: Saaby.^-^), 
-lære ^Tømmer-: være i Tømmerlære. F/SO. 
MO. ADJørg.IV167. Tømrer-: Saaby.^-' 
EBertels.D.187), -lærling ^Tømmer-: HCAnd. 
(1919). III. 242. MO. jf. FagOSnedk. Tømrer-: 
Saaby. *-^), -profession ^Tømmer-: LovLPet. 
V.792), -værksted ('Tømmer-: Moth.T248. 
VSO.), -værktøj ofl. -afbinding, en. (jf. 
-binding og afbinde 3) (tømmerkonstruktion, 

40 bindingsværk, der er dannet ved) afbinding af 
tømmer. LandmB.III.360. -arbejde, et. 
(_ænyd. timmer arbeid; jf. Tømrerarbejde) 
I) arbejde med (tilhugning, tildannelse, sam- 
menføjning af) tømmer (spec. til en bygning). 
vAph.(1759). en Privatskole, til hvis Bygning 
han selv havde besørget Tømmerarbejdet. 
Schand.VV 134. FagOSnedk. 2) det herved 
frembragte produkt (arbejde (I.4.3)j. Holb. 
Ep.I.304(se u. Murarbejdej. FagOSnedk. 

50 -arbejder, en. (1. br.) person, der ar- 
bejder med (fælder, tilhugger, tildanner) tøm- 
mer, han (havde) været i Skoven hos sine 
Tømmera,rheiåere.Hauch.FH.219. -bi, en. 
(jf. Tømrerbi; zool.) træborehumlen Xylocopa 
(violacea). Brehm.Krybd.540. Bergs. MS.'II. 
376. -bil, en. (ænyd. d. s.) d. s. s. -økse. 
JVJens.M.1.105. -bille, en. (jf. -buk 1; 
zool., nu næppe br.) træbuk af afdelingen 
Lepturinæ ell. spec. slægten Leptura. Briin- 

60 nich.Entomologia.(1764).53. vAph.Nath.VIII. 
151. Amberg. jf. KLHenriksen.Da.Insektnavne. 
(1944).41. -binding, en. (jf. -afbinding 
og Binding 3.2) (tømmerkonstruktion, der er 
dannet ved) sammenføjning af tømmer; spec. 



XXV. Rentrykt »Vi, 1948 



4 



61 



Tømmerblok 



Tømmer hus 



62 



(jf. -fag 1 ; konhr.) om (et fag) Mndingsværh. 
JBaden.DaL. VSO. FagOSnedk. -blok, en. 
(ænyd. d. s.) et tilhugget (FagOSnedk.) ell. 
(især tidligere; jf. Bloktømmer^ utilhugget 
stykke (svært) tømmer. Moth. T 248. VSO. 
MO. Feilb. -blyant, en. (jf. Tømrer- 
blyant^ en (i alm. med sort stift forsynet) 
bred, flad blyant, hvormed der kan sættes 
mærker (skrives, tegnes) paa tømmer olgn. 
Thaulow.Træ.(1912).182. FagOSnedk. -bak, lo 
en. I) (jf. -bille; zool., nu næppe br.) træ- 
bukken Leptura. Brunnich.ZoologiæFunda- 
menta.( 1771). 191. 2) (tøm.) svær buk (1.3.2) 
til urider støtteise af træ, der skal behugges. 
TeknLeks.1.567. -bygget, part. adj. (jf. 
-huggenj bygget af tømmer, tømmerbyggede 
Huse. VSO. MO. jf.: Stuehuset fra Halland 
er helt igennem en Tømmerbygning, op- 
ført af svære, vandretliggende Stokke af 
'Naa,\etiæ.KaiUldall.DengamleLandsby.(1944). 20 
46. jf. Kalk.V.1054. -bænk, en. (jf. Tømrer- 
bænkj en tømrers høvlebænk (i alm. kun for- 
synet med fortang). FagOSnedk. -drift, en. 
(jf. Drift 1.7; no.) alt arbejde med tømmeret 
fra dets hugst til dets flødning og aflevering. 
LTid.1754.362. SaVXXIY121. 

tømmerere, v. [tøma'reJra, ogs. tom-] 
-ede. {^dannet til ^Tømmer og) tømre ell. 
Tømrer; jf. snedkerere; især dagl.) udføre 
tømmerarbejde, især: efter tid og lejlighed, 30 
paa mindre fuldkommen ell. fagmæssig maade. 
BerlTid."'/»1893.Aft.l.sp.5. Fang.Sct.Jørgens- 
bjerg.(1937).89. 

Tømmer-fag, et. \) et af tømmer dan- 
net fag (1.1 ell. I.3), fx. i bindingsværk (jf. 
-binding), i skib (d. s. s. Spantefag. Tekn 
MarO.), i sneskærm (DSB.Banebygn.50). 2) 
(jf. Tømrerfag^ til Fag 2.2: Drengen lærer 
Tømmerfaget. FagOSnedk. -fang. et. (ænyd. 
d. s.; jf. Fang 2.3; nu sj.) fællesbetegnelse for 40 
alt paa et sted samlet (i en bygning olgn. 
anvendt) tømmer (jf. -værkj. vAph.(1764). 
VSO. -flaad, et. (jf. Flaad 4.i ; sj.) d. s. s. 
-flaade (1); billedl.: Et lille velbygget skib 
vil nå længere ned ad tidens vande end et 
stort tømmeTMå.NMøll.N.195. -flaade, 
en. (ænyd. d. s.) I) en som (transport) fartøj 
anvendt flaade (1.1) af forbundne (sammen- 
tømrede, sammenbundne) planker olgn. Dron- 
ning Philippa . . lod da tillave en Tømmer- 50 
Flode, som hun lod sammenbinde, og derpaa 
føre det Danske Skytt.Holb.DH.1.563. Opf 
B.' 11.18. SaU XXIV 122. 2) (jf. -flaadning; 
samling (sammensurret stabel) af tømmer, der 
flaades (driver med strømmen ned ad en flod, 
bugseres af en damper olgn.). Harboe.MarO. 
448. VSO. MO. Opf B. * I II. 240 f. Saa skal jeg 
lade (de fældede træer) samle til Tømmer- 
flaader (1871: Flaader^ paa E&yet. lKg.5.9 
(1931). -flaadning, en. (jf. -flaade 2 og éo 
-flødning^ flaadning af tømmer. Luxd.Daqb 
1.374. VSO. Opf B.' 1 1. 203. -fløder, en 
f'-fløter. Jac Paludan. IH. 41. MKlitgaard 
GM.163). (jf. -flødning; især om no. ell. sv 



forhold) person, der er beskæftiget med tømmer- 
flaadning. vAph.(1764). Bøgh.DD.1870.10. 
JVJens.Ma.l02. -flødning, en. (jf. Y. 
fløde; især om no. ell. sv. forhold) d. s. s. 
-flaadning. vAph.(1764). Tømmerflødning i 
Glommen.OpfB.'III,1.54. -folk, ;>{. (ænyd. 
d. s.; nu sj.) tømmerarbejdere. Molb.HO. Paa 
Pladsen foran Skibet, der er under Bygning, 
ere endeel Tømmerfolk ifærd med at hugge 
Bjælker til Hrz.XV 1 1 1. 231. jf. Folk 4: et 
Par Tømmerfolk (0: Josef og Maria) . . træ- 
der ind i Templet med deres nyfødte paa 
ATTnen. KMunk.OS.lOl. -forbandt, et. 
(konstruktion med) særlig indbyrdes orden af 
bjælker (i et loft), lægter (i et fag) olgn. FagO 
Snedk. -forbindelse, en. (jf. -samling 
og Tømrerforbindelsej forbindelse (med not, 
tap osv.) af to ell. flere stykker tømmer. Thau- 
low.Træ.(1912).188. FagOSnedk. -gaard, 
en. (1. br.) en tømmerhandlers gaard. Pont. 
Mi.124.153. LKragballe.Minder. (1904). 18.21. 
22. -grav, en. I) en med vand fyldt grav, 
hvori tømmer (til vandbygningsarbejder) lag- 
res. Wagn.Tekn.477. Scheller.MarO. 2) (jf. 
-havn og Grav 2.i slutn.; nu 1. br.) kanal ell. 
havnebassin ved en tømmerplads (hvor tøm- 
mer losses og lades). Sal.VIII.610. som navn 
paa et saadant (nu opfyldt) havnebassin i 
Kbh.: Den gamle Tømmergrav med Tømmer- 
pladserne. Før og nu. 1919. 188. Sportsleks. II. 
627. -hage, en. metalhage, der fæstes i tøm- 
mer, spec. for under tilhugningen at fastholde 
det til underlaget. vAph.(1759). FagOSnedk. 
-hammer, en. (jf. Tømrerhammerj en 
til tømmerarbejde afpasset kraftig hammer 
(med lang pen; ogs. d. s. s. Lægtehammer j. 
PolitiE.^yil924.3. -handel, en. (ænyd. 
d.s.; jf. Træhandel) I) (jf. Handel 4.1 j i al 
alm. Moth.T248. (han) har opgivet Tømmer- 
handelen og er vendt tilbage til Landbruget. 
JPJac.II.344. 2) til IL Handel 4.3, om for- 
retning (5) med tømmerlager. FagOSnedk. 
Træ- & TømmeThsindel.TelefB.1946.sp.8741. 
-handler, en. (ænyd. d. s.; jf. Træhandler 
2) EPont.Atlas.II.211. Drachm.EO.340. FagO 
Snedk. -harpnn, en. redskab (af form som 
en baadshage ell. harpun), hvormed flydende 
tømmer (stokke) trækkes op af vandet. Rønberg. 
GK.17.46. -havn, en. (jf. -grav 2) havn, hvor 
tømmer losses og lades. Sal.VIII.610. -bug- 
gen, part. adj. (jf. -bygget; sj.) bygget af 
(hugget) tømmer. * Field-bonden . . sin Tøm- 
mer-hugne Hytte | Forlader. LTid.i733.575. 
-hugger, en. (jf. -hugning, -hugstj arbej- 
der, der fælder (hugger) ell. tilhugger tømmer. 
Amberg. VSO. MO. J M Jensen. AlbertS chweit- 
zer.(1929).105. -hugning, en. spec. (mods. 
-hugstj om tilhugning (slingning) af (byg- 
nings)tømmer (især fyr og gran). Sal. XVII. 
941. FagOSnedk. -hugst, en. (jf. ænyd. 
tømmerhug i sa. bet., oldn. timbrhogg) fæld- 
ning (hugst) af træer (til tømmer). Oecon 
Journ.1758.284. VSO. MO. Pol.'ynl941.13. 
sp.4. -hus, et. (ænyd. d. s.) spec. om et af 



53 



Tømmer jærn 



Tømmermandsbog 



64 



tømmer hygget hus (mods. Stenhus^; ogs. 
(dial.) om bindingsværkshus (UfF.). CBernh. 
NF. 1.233. -jærn, et. (jj. Tømrerjærn; 
kraftigt (bredt) stæmmejærn (brugt til afbin- 
ding af tømmer olgn.). FagOSnedJc. -kiste, 
en. (jf. -rammej (en af tømmer bygget) 
sænkekiste. NordConvLex.'VI.820. Pont.LP. 
IV.13. -klo, en. klo (1.2. i) til at slæbe tøm- 
mer med, især bestaaende af et jærnstykke 
med en spids (gribende) hage i den ene ende {q 
og en ring (til et tov olgn.) i den anden (jf. 
Sal.X.621). Larsen, -knippel, en. d. s. s. 
Knippel 2.1. FagOSnedk. -knude, en. 
[1 1.2] (dial.) et af pinde sammensat legetøj, 
som det gælder om at skille ad og sætte sammen 
igen; drillepind (1). J Kamp.Da.Folkeminder. 
(1877). 323. Kværnd. uegl: Skal dette Tag 
. . nedrives, hvis det en skønne Dag viser 
sig, at den dejlige gamle „Tømmerknude", 
der danner Tagværket, er angrebet PPFJen- 20 
senKlint.Bygmesterskolen.(1911).49. -kran, 
en. spec. d. s. s. I. Kran 4. Wagn.Tekn.475. 
-l»ntf en. {ænyd. d. s.) I) last (II. 3) be- 
staaende af tømmer. Slange.ChrIY1102. PEdv 
Friis.S.109. VSO. MO. 2) (nu næppe br.) 
(bygnings )tømmer som handelsvare; trælast 



Moth.T248. *i 



jeg 



Håndled kun med 



Tømmer-Last, | Og med grove Vahre 
Grundtv.Krøn.105. Timmer-: Pflug.DP.30 
-las, en. (jf. Trælus; dial.) d. s. s. Bænke- 30 
bider 1. HFB.1940.872. LollO. -længde, 
en. spec. [2] (^) om spantetræs længde. 
Funch.MarO.II.143. -løb, et. (fagl.) gen- 
nemløb (ved dæmninger), der giver fri passage 
for drivtømmer og tømmer flaader. TeknLeks. 
11.573. 

Tømmermand, en. ['tømariman', 
'tomariman'] (nu ikke i rigsspr. Timmer- 
mand. Pfiug.DP.1122. Jens Sør. 11.2. Holb. 
Paars.57.252. jf. Flemløse.lOO. CReimer.NB. 40 
629. Feilb.). flt. tømmermænd, (ænyd. tøm- 
mer-, temmermand ofl,., glda. tymmerman, 
æda. (flt.) tymbærmæn, sv. timmerman, no. 
tømmermann; muligvis efter mnt. timmer- 
mann, jf. ty. zimmermann, holl. timmerman 
samt got. timrja i sa. bet.) 

I) haandværker, der tildanner og sammen- 
føjer tømmer til (dele af) bygværker, huse, 
skibe olgn.; tømrer. \.\) (i rigsspr, nu især 

og gldgs. ell. arkais.) i al alm. DL.3 — 13 — 50 
23. Tømmermændene (1931: Tømrernej og 
. . Bygningsmændene, som arbeidede paa 
Herrens lluus.2Kg.l2.11. Er denne (0: Je- 
sus) ikke den Tømmermands (0: Josefs) 
Søn? Matth.13.55. Holb.Hh.1.537. Tømmer- 
manden bygger hele Huse af Træe, som 
kaldes BindiagsvæTk.Hallager.lM. En Mølle- 
bygger er ogsaa en Tømmermand. 750. Tøm- 
rerarb.444. talem. (nu 1. br.) : Ordsproget si- 
ger . . at for en Tømmermand er der intet eo 

01 for dyrt om Sommeren (o: naar han 
har rigeligt at bestille), og ingen Skorpe for 
haard om Vinteren (a: naar der er lidet 
arbejde). Hrz.JJ. 1.52. skarpt imod skarpt, 



sagde tømmermanden, han vendte økse- 
bladet mod hundens tænder, se III. skarp 
7.2. 1.2) (især ^) om haandværker, der føl- 
ger med et skib for at udføre forefaldende 
tømrerarbejde om bord (og tidligere desuden 
var regnskabsfører paa et krigsskib); skibs- 
tømmermand. JensSør.II.2. SøLex.(1808). 
Tuxen. Søfart. 471. Tømmermanden . . maa 
kunne lave Rundholterne til et Skib, repa- 
rere en Baad, lægge Planker i Dækket, sætte 
en Planke i udenbords, kalfatre og i det 
hele kunne udføre almindelige Reparationer 
paa alt Træarbejde om Bord i et Skib. 
KuskJens.Søm.364. 

2) med videre (uegl.) bet. 2.1) (især spøg. 
ell. poet.) om fugl, der med sit næb banker 
(hamrer) paa træernes bark, især spætte ell. 
træpikker. *Træpikkeren, den brogede, | 
Den lille Tømmermand, | Paa Birkens hvide 
Bark slog | Sin snelle Trille an.Winth.HF. 
15. *Den Tømmermand, Herr Spætte, | Han 
skulde bygge Unns. Boisens Viser. 324. Stor 
Flagspætte (kaldes ogsaa) „Skovens Tømmer- 
mand". Seier.BornholmsFugle.(1932).87. 2.2) 
(især zool.) bille af træbukkenes familie 
(Cerambycidæ), spec. Acanthocinus (ell. Asty- 
nomus) ædilis. EPont.Atlas.1.673. vAph.Nath. 
VIII. 197. Brehm.Krybd.515. DanmFauna. 
XVI.9. 2.3) (jf. tilsvarende brug af sv. kop- 
parslagare, kobbersmed, blikkenslager, fr. ma- 
(jon(s), murer (e), holl. timmerlieden, samt 
udtr. have en smed i panden u. II. Pande 
3.1; swZ. Tømmersvend 2; talespr.) især i 
flt., som udtryk for (smertefuld) eftervirk- 
ning af en rus (dunken i hovedet olgn.); 
i forb. som have, vaagne med tømmermænd, 
have en tømmermand (Mau. 1.435) ell. (i 
alm.) tømmermænd i hovedet (Blich.(1920). 
XIII.165. FolketsNisse.''/i2l860.10), i (ell. 
paaj kvistetagen (CMøll.PF.486) olgn. *be- 
rus dig! Om Du vaagner da | med Tømmer- 
mænd, saa si'er jeg blot — naa ia.Drachm. 
DJ. 1.170. Nu laa jeg med Tømmermændene 
efter min romantiske Fuldskab! Hvilken 
Smag at have paa TungQn\JVJens.Sk.l59. 
Var han søvnig? En underlig Fjernhedsfor- 
nemmelse. Men det var fra i Gaar, de sidste 
Tømmermænd, den sidste Tømmermand. 
TomKrist.H.103. \\ om anden ubehagelig 
( sinds )tilstand med lignende præg af efter- 
virkning, tilbageslag; i forb. moralske tøm- 
mermænd (Bergstrøm.Ve.l3. Muusm. Mata- 
dor a.( 1914). 51) olgn. Efter en festlig, løf- 
tet Sjælestemning følger gerne en Reak- 
tion; det er Mulkten, det er Tømmermæn- 
dene. Z(jjBrø«ds<.J5.3i. naar Sejersrusen er 
fordunstet, indfinder Tømmermændene sig. 
Br åndes. TD. 33. 

Tømmermands-, i ssgr. (fagl. (spec. 
^) ell. foræld., Oj af Tømmermand I.1-2; 
fx. Tømmermands-kiste, -kunst, -lav, -mat, 
-svend, -værktøj ofl. -arbejde, et. (jf. 
Tømmer-, Tømrerarbejdej. Moth.T248. PA 
Heib.R.1.299. -bog, en. [I.2] ^ optegnelses- 



66 



Tømmermandsliin 



Tømmertræ 



66 



hog vedrørende en shibstømmermands arbejde 
om lord. Bardenfl.Søm.II.120.263. -lim, 
en. en af læsket kalk og ostestof dannet lim, 
som paastryges i kold tilstand, og som taaler at 
udsættes for vand. Haandgern.56. Suenson.B. 
11.60. -sele, en. [I.2] 4> se u. I. Sele 2.2. 
Harboe. Mar 0. 448. Scheller.MarO. -snor, 
en. en tømmermands maale- ell. lodsnor. 
vAph.(1759). Grundtv.SS.Y42. -stik, et. 
(især ^) d. s. s. Tømmerstik. SøLex.(1808). 10 
Fedders.FF.22. -talje, en. (især 4,.) fir- 
skaaren talje (med beslagne blokke, af hvilke 
den ene er forsynet med kovs og hvirvelhage), 
der særlig bruges af skibsbyggere. Funch. 
MarO.I.124. -økse, en. (jf. Tømmer-, 
Tømrerøkse samt Tælle-bil, -øksej om bind-, 
smaløkse (Amberg.) ell. bred-, sletøkse (Wagn. 
Tekn.499). 

Tømmer-mester, en. {ænyd. d. s. (i 
ssg. skibstømmermesterj; jf. Tømrermester) 20 
haandværker, der som mester driver virk- 
somhed inden for tømmerfaget; tidligere ogs. 
d. s. s. -mand l.i. tømmer og muur-mestere, 
og deres syenne.Holb.DNB.530. Kongen af 
Tyrus (sendte) til David Muurmestere og 
Tømmermestere (Chr.VI: mestere til at 
hugge træ; 1931: Tømmermænd^, for at 
bygge ham et Euns. lKrøn.14.1. Drachm. 
EO. 21.145. TeknMarO. CHans.BK.76. jf.: 
Tømmermesterforeningen af ISlS.Tøm- 30 
rerarb.456. -myre, en. (jf. Tømrermyre; 
zool., 1. br.) myre af den i træ byggende slægt 
Camponotus (spec. C. liperda). BøvP.III.628. 
Bl&T. -olie, en. d. s. s. Træolie 4. HFB. 
1945.LIX. -plads, en. {ænyd. d. s.) (en 
tømmerhandels) oplagsplads for tømmer; ogs. 
om det sted, hvorfra tømmer forhandles, ell. 
hvor tømmermænd arbejder med tildannelse 
af bygningstømmer (jf. VSO. FagOSnedk.). 
Schousbølle.Saxo.440. Tømmerhandlernes . . 
Tømmerpladse paa Havnens Østerside (i 
Kbh.). EPont.Atlas.il. 116. Goldschm.F.26. 
Schand.TF. 11.216. Tømrerarb.30. Timmer-: 
Cit.l766.(AarbVends.l924.321). -polerer, 
en. (-poler, se u. II. Polerer), {efter ty. 
zimmerpolierer; se nærmere u. II. Polerer; 
jf. Tømrerpolerer; foræld.) ældste ell. øverste 
tømmersvend, der prøvede de udenlandske 
svende, var mægler mellem mester og svende 
olgn. Cit.l776.(CNyrop.Haandv.l70). Hjort. 50 
B.I.75. Kransen var . . hejst . , og „Tømmer- 
poleren" tog Ordet. FynsTidende.*/iol927. 2. 
sp.6. -ramme, en. spec. d. s. s. -kiste. 
A.ndNx.PE.11.213. -rende, en. spec. (navn- 
lig om no. og sv. forhold) om en af glatte, af- 
barkede stammer bygget rende til transport af 
tømmer fra skoven til elven; ogs. om kunstigt 
anlagt vandløb til flaadning af tømmer. FagO 
Snedk. NatTid.^''/zl944.7.sp.4. TeknLeks.II. 
573. -rundsaT, en. særlig rundsav til éo 
skæring ^af (stort) tømmer. TeknLeks. 1.567. 
-samling, en. spec. d. s. s. -forbindelse. 
FagOSnedk. j"/..- Tømmersamlejern lægges 
mellem Tømmerstykker, der skal sammen- 



boltes. TefcnLefcs./.Jfi/. Tømmersamlings- 
plade (se u. Samlingsplade/ -sav, en. I) 
(jf. Tømrersav samt Afkorter-, Kap-, Skør- 
savj grov, stærkt udlagt sav til savning (spec. 
afkortning) af tykke bjælker olgn. FagOSnedk. 
FrGrundtv.LK.270. 2) (jf. I. Sav 2; nu 
næppe br.) savbrug, savværk til udsavning 
af tømmer (stokke). MO.^ -skammel, en. 
(jærnb., foræld.) bjælke af træ ell. jærn tværs 
over bunden af en aaben godsvogn, brugt ved 
transport af langt tømmer, der anbringes 
hvilende paa to saadanne skamler, en i hver 
vogn; (nu:) vrideskammel. DSB. Matr. 11.10. 
-skov, en. {ænyd. d. s.; nu 1. br.) skov 
med store træer (til tømmerhugst). vAph.Nath. 
VII. 297. Poul Sør. BS. 500. -slæber, en. 
sværtbygget lastskib til transport af tømmer. 
Levin, -stabel, en. I) Mokkestabel af tøm- 
mer; se u. Stabel 1.4. 2) en stabel (2.i) tømmer. 
Gylb.XII.73. Havnepladsens . . Tømmer- 
stabler. fT^emmei. i9i2. 746. sp. 1. -stik, et. 
{holl. timmersteek; ;/• Tømmermandsstik) 
særlig slynget stik (II.6), bl. a. anvendt ved 
tov, der fastgøres om (vaadt, glat) tømmer. 
MilTeknO. KuskJens.Søm.15. -stok, en. 
{oldn. timbrstokkr) et (svært) stykke tøm- 
mer (utilhugget ell. (groft) tilhugget); spec. 
(fagl.) om fældet (afkortet) træstamme, der 
egner sig til (bygnings )tømmer. Moth.T248. 
EPont.Atlas. 11.200. Man finder . . enkelte 
større Huse . . byggede af hele Tømmer- 
stokke af GTa,ntTæ.Molb.DH.I.124. en meget 
smal Bro, der var sammensat af to Tøm- 
merstokke. Hauch. MfB. 116. Suenson. B. IL 
18. -stød, et. [2] (jf. II. Stød 6.4^ om de 
paa et spanterids trukne linier, der viser 
spantetræernes længde. Funch. MarO. II. 143. 
-svamp, en. Sf svamp, der angriber tømmer, 
træværk (i bygninger), træstubbe olgn.; spec. 
dels om gul tømmersvamp, barksvampen 
Coniophora puteana Fr. Rostr. Flora. 11.63. 
TeknLeks. 1. 567. dels om hvid tømmer- 
svamp, poresvampen Polyporus (vapora- 
rius Pers.). Sal.XIY.529. TeknLeks. 1. 567. 
-svend, en. {ænyd. timmersvend, glda. 
temerswend (FortNut.XVI.138); jf. Tømrer- 
svend) svend i tømmerfaget (-haandværket). 
Moth.T248. Prahl.ST.1.42. Drachm.EO.407. 
JV Jens. D 157. (spøg.) ^7. Tømmermand 2.3: 
Undertegnede aflægge (vor) dybtfølte Tak 
til Arbeiderforeningens Festcomitee (som 
har) forskaffet os godt og solidt Arbeide 
den 6te Juni. Ærbødigst 10,000 Tømmer- 
svende. i^oZfcefsA^isse.'/eiSdi. 22. -sætte, V. 
(1. br.) forsyne med (afstivning af) tømmer- 
værk. Bredderne (af aaen) maatte . . tømmer- 
sættes. BJicfe.f'i92(?).ZZ//.75. en tømmersat 
brønd. HDahl.(NkS4°2964.II,9.232). -træ, 
et. {ænyd. d. s.; nu mindre br.) gavntræ til 
(bygnings) tømmer ell. (især i flt.) om (større) 
træ(er), der egner sig til (bygnings)tømmer, de 
have ved Rio Grande . . godt Tømmertræ. 
Reiser. IV 158. (landmanden maa) overveie 
hvilke Arter Tømmertræer hans Jord bedst 



^57 Tømmervinkel 



tømre 



68 



kan hembnnge.Olufs.Landoecon.387. Born- 
}iolmsTidende.'"'lil945.4.s'p.5.^"7l945.4.sv.6. 
-vinkel, en. (jj. Tømrervinkelj stor vinkel 
(retvinklet redskab) af staal (ell. jærn), med 
hoved og tunge i samme plan. Vinkler afsættes 
med Vinkelmaal. Til større Stykker anvendes 
en Tømmervinkel . . der er af Jærn for og- 
saa at kunne benyttes i det fri, uden at 
den kaster sig. Thaulow.Træ.(1912). 183. FagO 
Snedk. -værft, et. skibsværft, hvor træskibe i'o 
bygges. Scheller.MarO. f Timmer-Verv. 
Adr.yil762.sp.5. -værk, et. (ænyd. d. s.; 
jf. -fang og Tømmer 2 samt Murværk) det 
materiale ell. de dele, hvoraf en af tømmer 
dannet konstruktion bestaar, især: (træværk) 
i en bygning; spec.: bindingsværk (og tag- 
værk), (vandrenderne) lægges . . paa et godt 
fast Tømmerverk, ikke paa Bunden af Gt&- 
\eii.MR.1702.106. lange Gader, hvori Tøm- 
merværket til nye Bygninger allerede var 20 
Teist. Hauch.MfB.15. alle Døre og Dørstolper 
vare . . af Tømmerværk (Chr.VI og 1931 
afvig. ).lKg.7.5. det Sommerslot . . som 
Majestæterne lod opføre af Tømmerværk. 
GyrLemche.S.II.179. Timmer-: EPont.At- 
las. 11.120. II (jf. Tømmer 3) billedl. Benene 
udgiøre Tømmerværket i det menneskelige 
Legeme. Cuvier.Dyrhist. 1. 37. (sagnets) faste 
episke tømmeTvæTk.AOlr.DH.1.232. -økse, 
en. (jf. -bil og Tømmermands-, Tømrerøkse^ 30 
økse til at hugge tømmer med; spec. om bind-, 
smaløkse. Moth.T248. Thaulow.Træ.(1912). 
174. FagOSnedk. 

Tømme- skaft, et. {ænyd. d. s.; jf. 
Grimeskaft; nu dial.) d. s. s. -streng. Moth. 
T49. Feilb. LollO. -streng, en. (Tøm-. 
JPPrahl.AC.25. Aakj.VB.225. jf. Feilb. 
BornhOS. UfF.( Lolland)), (ænyd. d. s.; jf. 
-skaft) en enkelt som tømme tjenende line (om 
jageline: Moth.T49); nu i olm. kun om den 40 
ene halvdel ell. part af tømmen ell. (især i flt.) 
om (enkelt) tømme. Olufs.NyOec.I.91. Jeg 
tog en Tømmestreng i hver Haand, og havde 
begge Arme omkring hende (o: frøken Sophie, 
der sad foran, i kanen). BUch.(1920).VIL10. 
Han stod op paa Vognen, hans Haand 
rystede, saa Tømmestrængene dirrede. ZaA; 
Niels.Maagen.( 1889). 306. Aakj.PA.lll. Feilb. 
UfF. billedl.: Hvem af Jer har Hold i Tømme- 
strængen. Du eller Din Mand, hwaå? Blich. 50 
(1920).IY9. 

I. Tømning, en. flt. -er. (især o ell. 
fagl.) vbs. til II. tømme (1). Amberg. MO. 
Tømning og ny Iskjænkning (0: af glassene). 
PHans.KK.115. Tømning af en Ballon. 
Scheller.MarO. Breve fra disse Tømninger 
(0: af postkasserne). Pol.^*U1941. 10. sp. 4. \\ 
hertil bl. a. Tømnings- tid (m.h.t. postbrev- 
kasse), -tud (paa kartoffelkoger: Hvadhedder 
det? (1947). 207), -ventil (Bl&T.), -vogn eo 
(fx. til koks (jf. Tømmemaskine J. IngBygn. 
1940.194.sp.l). 

II. Tømning, en. vbs. til III. tømme 
(s. d.). 



tømre, v. ['tømra] (jf. Jesp.Fon.511) 
ell. ['tomra] (nu ikke i rigsspr. timre. Cit. 
ca.l703.(GkS 2407.79). jf. Flemløse.77. Bren- 
derup.§41. Feilb.). -ede. vbs. -ing (s. d.). 
{ænyd. tømre, tem(b)re, æda. timbær, sv. 
timra, no. tømre, oldn. timbra, ty. zimmern, 
hall. timmeren, oeng. timbran, jf. got. timr- 
jan; af II. Tømmer; sml. tømmerere) 

I) udføre tømmerarbejde (spec: paa 
faglig vis, som haandværker); arbejde som 
(bygning s) tømr er; ogs. (uden for fagl. spr.) 
med mere ubest. bet., som udtryk for tildan- 
nelse (savning, høvling) og sammenføjning 
(spec. v. hj. af søm, hammer olgn.) af træ- 
værk (til brugsgenstande), l.l) i al alm. Moth. 
T248. *Hvi lærte man mig ikke | At spande 
over Læst? | At tømre eller flikke? W^ini^. 
ED.30. *Med Flint har Oldbonden tømret. 
JVJens.AH.61. FagOSnedk. (poet.) m. subj., 
der betegner redskab: *der dundrer den tøm- 
rende Hammer; | Snart sig hæver igjen 
paa Klippen trofaste Borg. Ing.Reiselyren.L 
(1820). 82. (.2) med angivelse af genstand for 
ell. resultat af virksomheden. \\ m. præp. paa 
(11.14). *Der stod jeg hen mod Aften, og 
tømred paa en BTO.Winth.D.(1828).151. 
♦Foragter ei de ringe Dage! | Saa klang det 
over Tempel-Gruus, | Fra Herrens Mund, 
da Hænder svage | De tømred (SalmHus. 
697.1: Arbejdede paa det andet Huus (0: 
tempel). Grundtv.SS.L290. \\ m. obj., der be- 
tegner den fremstillede ting (bygning, brugs- 
genstand): danne ved tildannelse og sammen- 
føjning af tømmer; bygge af tømmer. *Til 
hendes Grav | Var denne Hal bestemt. Den 
sorte Kiste | Hun tømre lod i Løn.Oehl.ND. 
405. *Mit Stuebord staaer tømret, og det er 
langt og hTeåt.Winth.D.(1828).153. tømre 
et Huus o: tilhugge det Tømmer, som hører 
til Huset. "FiS^O. (de) byggede Fiskeporten; 
de tømrede den (Chr.VI: flydde den; 1931: 
forsynede den med Bjælkeværkj.iVeA.3.3. 
jeg tror de allerede er ved at tømre et nyt 
Rus. JVJens. Sk. 159. jf. Tømmerhus: Den 
lille tømrede Bygning med Gavlskjul og Græs- 
tøiystag.KaiUldall.DengamleLandsby.(1944). 
50. billedl.: * Huset med de høie Sale | Tømres 
kun af Ska,her-B.&a.nå. Grundtv.SS.L51. som 
udtryk for tilhugning olgn.: *Bliv her en 
Maaneds Tid, brug Eders Kræfter! | Hiælp 
Werner med at bygge Laden op, | At tømre 
Biælker {Oehl.LH.(1818).27: at tømre ham 
hans Lade, | At hugge Bielkerj i den nære 
Skov. Oehl.(1841).VII.227. *Da saae du mig 
. . i Skoven hugge Aarer, | Og tømre Flikker 
i (o: indsætte træstykker til bødning af) den 
sprukne B&aå. Oehl.VILll. \\ m. obj. og adv.; 
dels (jf. optømre 1) i forb. tømre op. For 
Enden af Laden blev der tømret et Vogn- 
skur 0^. Lauesen. RV 43. dels (jf. sammen- 
tømre^ i forb. tømre sammen. J Baden. 
DaL. (min fader) havde selv tømret sam- 
men sit Skomagerværksted og sin Brudeseng. 
HCAnd.ML.l. Vi tre Søstre laa . . i den 



69 



Tømrer 



Tønde 



60 



Kasse, som Far selv havde tømret sammen 
til os. Anna Larssen Bjørner. Teater og Tempel. 
(1935). 6. 

2) med videre (uegl.) anv. 2.1) (talespr., 
især dial.) banke, hamre, slaa, prygle (løs paa 
en ell. noget). Jeg skal nævne Dem nogle af 
de Dansksindede, som hiin Aften hos Nehl- 
sons tømrede løs paa de Tydskes Draban- 
tere. Cit. 1845. (PLaurids. S. VIII. 44). Feilb. 
2.2) (jf. II. Tømmer 3; især O) som iilledl. i'o 
anv. af let. 1.2, *Eder, som jeg elsker, — 
mine kjære, unge Venner . . | vilde jeg 
tømre til Fremtidens Mænd. Kaalund. Efter- 
ladte Digte.( 1885). 35. *Din gamle Elsker her 
i Løn I en Vise til dig tømret hai.Schand. 
SD.44. det kunde ikke blive ved at fængsle 
(Jack London) at tømre Prosa op, naar 
Ungdommens Taam dog var brudt ned. 
JVJens.A.II.278. 

Tømrer, en. ['tømrar, 'tøm(r)i; 'tom- 20 
rar, 'tom(r)j] flt. -e. (no. tømrer, ty. zimme- 
rer, holl. timmeraar; jf. glda. tymbræ (Kih 
Dipl.1.99), tymbere ( Fort Nut. XIV. 138); 
af tømre (1); i rigsspr. først alm. omkr. mid- 
ten af 19. aarh. (ikke i VSO. MO. Holst.R. 
Feilb.); jf.: Vedtægter for Foreningen af 
Huustømrere (i Kbh.).TAlgreen-Ussing. 
Rescripter for 1861. 383; nu især fagl. ell. dial. 
(jf. UnivBl.I.373f. Dania. IX. 28. 30. LollO. 
jf. Hugger 1.2 : Tømmerin kaldtes for det 30 
meste Éuggeiin. S jællBond.19)) haandvær- 
ker , der udfører tømmerarbejde (tømrer); 
tømmermand (-mester, -svend). Onkel (hav- 
de) Leverancen . . til alle Snedkere og Tøm- 
rere i Byen. Goldschm.F.33. Murer og Tømrer 
gjorde Overslag (m. h. t. bygningen af et hus). 
HCAnd.(1919).III.91. min Søn H. er hos 
(0: i lære hos) en Tømrer i Helsingør. ITrø. 
JJ.I.52. Salomo havde (til bygningen af 
templet) 70000 Lastdragere og 80000 Tømrere 40 
(Chr.VI: som huggede træer; 1931: Sten- 
huggere^ paa Bjerget. 2Z5r.5.25. bedst kan 
man vel endnu karakterisere Tømreren ved 
Øxen, Snedkeren ved Høvlen, Hjulmanden 
og de andre Arbejdere i mindre Træ ved 
Baandkniven, Wagn.Tekn.501. Han laa evigt 
og altid og pjaskede paa Vandet med nye 
forbedrede Fartøjer . . Han udviklede sig 
til en stor Tømrer. JFJens.Br.2W. 2Kg.l2.11 
(1931; se u. Tømmermand l.i^. TelefB.1946. so 
sp.l214. hertil Tømrer-, i ssgr. (især som 
nyere sideformer til ssgr. m. Tømmer-; jf. 
SvGrundtv. Saaby.^-^; se videre ovf. sp.50^^^; 
navnlig fagl., spec. tøm.) foruden de ndf. med-, 
tagne ogs. ssgr. som Tømrer-erhverv, -familie, 
-formand, -forretning, -strejke, -virksomhed 
samt de ovf. sp.50''*^. nævnte Tømrer-entre- 
prenør, -forbundter, -haandværk, -kro, -lav, 
-lære, -lærling, -profession, -værksted, -værk- 
tøj, -arbejde, et. d. s. s. Tømmerarbejde eo 
(1-2). Schand.VV237. Tømrerarb.143. uegl: 
Du er mit Kjød og Blod, min raske Tøs! 
Det er Tømrerarbejde af første Bort. Schand. 
VY306. 7/. Tømmermand 2.i: Flagspætten 



. . vilde holde Ferie fra Tømrerarbejdet 
til Ære for Solen. HeeAnd.AH. 23. -bi, en. 
(zool.) d. s. s. Tømmerbi. Bergs.MS.II.692. 
-blyant, en. d. s. s. Tømmerblyant. Politi 
E. KosterbU'/i 1922. 2. sp. 2. TeknLeks. 1. 567. 
-bænk, en. d. s. s. Tømmerbænk. FagO 
Snedk. -fag, et. d. s. s. Tømmerfag 2. 
Tømrerarb.444. -forbindelse, en. (1. br.) 
d. s. s. Tømmerforbindelse. FagO Snedk. 
-hammer, en. d. s. s. Tømmerhammer. 
DaEngTeknO. -Jærn, et. d. s. s. Tømmer- 
jærn. TeknLeks. 1. 567. -mester, en. d. s. s. 
Tømmermester. Schand.VV38. TeknLeks.I. 
567. -myre, en. (zool.) d. s. s. Tømmer- 
myre. BøvP.III.325. -polerer, en. (for- 
æld., 1. br.) d. s. s. Tømmerpolerer. Cit.1865. 
(HistMKbh.4R.I.26). -sav, en. d. s. s. 
Tømmersav 1. PolitiE.KosterbWU1924.3. 
sp.l. File.55. -svend, en. d. s. s. Tømmer- 
svend 1. Saaby.^ MKlitgaard.GM.114. Tøm- 
rerarb.458. -vinkel, en. d. s. s. Tommer- 
vinkel. TeknLeks. 1. 567. -økse, en. d. s. s. 
Tømmerøkse. FagOSnedk. 

Tømring, en. {cenyd. d. s.; O ell. fagl.) 
vbs. til tømre; ogs. (konkr.) om resultat 
af virksomheden: tømmerværk. vAph.(1759). 
JBaden.DaL. OpfB.UV.96. FagOSnedk. 

Tøm-strenfif, en. se Tømmestreng. 

Tønde, en. ['tøna] Høysg.Anh.23. flt. -r. 
{glda. tønne, tynne, tunne, æda. tynnæ, sv. 
tunna, no. tønne, sen. oldn. tunna; muligvis 
fra oeng. tunne (eng. ton, se u. I. Tonj ell. 
fra oldfris. tunne, mnt. tunne, tonne, jf. ty. 
tonne, holl. ton, fr. tonne (sml. Tonnage), 
mlat. tunna, virifad; besl. m. Tunnel og mu- 
ligvis m. I. Dunk; oprindelse omstridt) 

I) en cylindrisk ell. mod den ene ende 
(se fx. Flødetønde; jf. Kar 1^ ell. i alm. 
mod begge ender af smalnende, med en 
flad bund ell. især to flade endestykker 
forsynet beholder, i alm. dannet af sam- 
menføjede, ved (tønde)baand sammenholdte 
staver og beregnet til opbevaring, transport, 
bearbejdelse af et (delvis) flydende ell. af løse 
(smaa)dele bestaaende indhold (jf. ssgr. som 
Ajle-, Byge-, Kerne-, Krudt-, Mel-, Pak-, 
Salte-, Silde- (1), Svine- (1), Tjære- (1), 
Trantønde ofl.); ofte (som beholder til vand, 
øl osv.) forsynet med spuns- ell. taphul. I.l) 
(jf. I. Fad 2) i al alm. *Gunnild . . midt 
i Gaarden fik den gode Doctor fat | (og) 
denne tappre Mand . . | Paa nogle Tøn- 
der fait, der Bulder gaf som Tromme. Holb. 
Paars.182. sa.llJ.V9. VSO. MO. Ludv. Kød- 
og Flæskeprovianten (blev efter 1730) med- 
givet Skibene i Tønder. Orlogsværft.37 . styrte 
(smør i) en tønde, se u. II. styrte l.i. || 
om beholder til øl, vin olgn. (jf. Øltønde^. 
Moth.T260. *Paa Gulvet sættes med 01 en 
Tønde.Oehl.Helge.(1814).20. *Du . . i din 
Kjelder sætte | Tønderne med Most.Winth. 
HF.324. Fra Vestindien hjemførte (køb- 
manden) Fade med Sukker og Tønder med 
'Rom.Pont.D.44. Nu var de endt i Tivolis 



61 



Tønde 



Tønde 



Bodega, „ved Tønderne" (o: vintønder brugt 
som serveringsiorde), hvor man havde Over- 
blik over den brede Folkestrøm. JacPaludan. 
UR.43. øllet smager af tønden, se u. 01. 
II om ieholder til aflald olgn. *naar nu Strøm- 
pen engang bliver vraget, | Kastet i Tønden 
(o: skarnbøtten) til Sand og til Skaar. Pikf øiJ. 
(Brøndum-Nielsen.PM.54). spec. (jf. Latrin-, 
Potte-, Retiradetøndej om renovationstønde 
(til en ejendoms klosetter): „Tønder" . . fa- 
brikeredes i ældre Tid altid af Træ; nu an- 
vendes sædvanlig galvaniserede Jærntønder, 
der kunne lukkes med tætsluttende Laag. 
8al.XIV.1039. Politivedtægtf.Kbh.l913.§102 
Gersov.KL.69. 1.2) med mere spec. anv. 
d. s. s. Tobakstønde. SHeegaard.UT.393. 
om fastelavnstønde, i udtryk som støde 
(Jernskæg.D.67) ell. (jf. Tøndeslagning^ nu 
alm. slaa katten af tønden (Cit.1739. 
(AarbFrborg. 1909. 105). se videre u. Kat 2.2, 
jf. Kat sp.l95''), slaa til tønden (PMøll. 
ES.III.328. Dragør. (1931). 34) olgn.; uegl., 
m. h. t. Isted-løvens bortfjernelse fra Flens- 
borg (1864): *I (o: preusserne) red Faste- 
lavn ad Kirkegaards-Port | og slog en Løve 
af Tønden — hvor stortl Ploug.NS.179. \\ 
om (tom øl) tønde, hvorpaa en deltager i 
et fastelavnsoptog sidder, forestillende guden 
Bacchus; i udtr. Bacchus paa tønden 
(ogs. anv. med mere ubest. bet.). P Jensen. 
Snesere.(1883).458. Skattegraveren.1886.1.225. 
II om den tønde, som den græske filosof Dio- 
genes fra Sinope (af den kyniske skole) if. 
antik tradition førte med sig som sit opholds- 
rum. Holb.Paars.258. Stub.122. Grønb.H.I. 
257. II løbe paa tønde(r), (l.br.) leg be- 
staaende i, at børn springer op paa liggende 
(tomme) tønder og staaende paa dem sætter 
dem i rullende bevægelse. Drachm.(Udeog 
Hjemme.1877l78.249. jf. smst.264). PChri- 
stians.CT.53. 1.3) i sammenligninger, nu sid- 
der jeg her . . som en tom Tønde, og har 
hverken faaet Vaadt eller Tørt.Ing.EM.II. 
81. II (jf. bet. S.i) om meget tyk(mavet) per- 
son: være saa tyk som en tønde olgn. 
Hånd er så tyk . . som en bræmer tønde. 
Moth.T244. S&B.II.517. \\ (1. br.:) Han er 
saa tæt som en Tønde, (siges om den, der 
kan bevare en Hemmelighed). Matt.//.452. 
II (jf. Tønde-røst, -stemmej i udtryk som 
lyde, tale som ud af en tønde olgn., om 
kraftig, dyb, hul stemme( klang). Før var det, 
som om han talte ud af en Tønde . . Men 
nu talte han saa sagte, saa m&t. Blich.(1920). 
VII.31. Ing.PO.1.37. hans Stemme lød hult 
og fjærnt, som om han talte paa Bunden 
af en 'Yøxvåe.Wied.Silh.214. JV Jens. RF. 161. 
II jf. bet. 2: staa som sild i en tønde, 
se Sild 2.1, 1.4) i (andre) talem.: tom- 
me tønder buldre ell. (sjældnere) rumle 
(Kierk.VW) mest, (jf. tilsvarende talem. u. 
I. Lyd 2.1, IL skrummel 1, Vognj som ud- 
tryk for, at de dumme, ubetydelige, tanke- 
tomme personer ofte raaber højest op, gør sig 



mest gældende. Moth.T260. De tomme Tøn- 
der, siger Ordsproget, have meest Klang; og 
alle Nationers Erfarenhed er eenig deri, at 
det ikke ere de største Siele, som giøre meest 
Bulder. JiSneed. Tf 57. en Ridder slaaer høit 
og taler sagte . . men tomme Tønder buldre 
meest. Ing. VS.U. (1826). 42. PalM.IL.1. 489. 
sml.: den slags tøndebuldrende vers, som 
ogsaa Kaj Munk havde saa nemt til, med 
o ivrig paaberaabelse af gud, konge og fædre- 
land. Bo(/ens Ferden. 7947. 267. jf. PRMøll. 
MadsHansen.(1881).14. 

2) (jf. bet. i) spec. om en tønde (l(i)) 
med (et vist) indhold (navnlig: af drikke- 
varer). 2.1) i al alm. (hamborgerne) vænte . . 
Skipperne til . . at betale af Pakker og 
Tønder, som de inden deres Skibs-Bord 
haide. Slange.ChrIY443. jf. Smag l.i : „Du 
kan ogsaa sætte Smag paa den anden Tønde", 

20 sagde hun og gav ham en ny Øsefuld (o: 
øl). Elkjær. NT. 17. \\ slaa, stikke, tage 
ell. sætte (se IL sætte 8.2) hul paa en 
tønde, egl.: bore hul paa, sætte tap i den for 
at kunne (begynde at) bruge dens indhold; 
ogs. (jf. I. Hul 4.5): begynde at bruge (tage 
noget af) dens indhold; tage fat paa den. 
VSO. (nu næppe i rigsspr.) med videre, uegl. 
anv.: Men (0: naar) der er kommen hul på 
tønden, rekker det vel til almuen med. Siges 

30 om en pige, der lader sig besove, og siden 
bruger hp,nåyerket. Moth.T260. jf. slaa hul 
paa tønden, gøre barsel. Feilb. jf. 1. Hul 4.4 
(og tilsvarende anv. af udtr. tage tappen af 
tønden u. I. Tap 1): (svenskerne) motte nu 
for saa vidt slaae Bunden ud af Tønden (0: 
sige rent ud), at Hendes Majestæt Dronnin- 
gen af Sverrige sligt (3: kongens højhed over 
Øresund) hverken kunde eller vilde holde 
for got længere. Slange.ChrlY 1324. slaa spun- 

40 set (ud) af en tønde, se Spuns 3. sprætte 
en tønde, se sprætte 3.1. || (jf. bet. é.i) som 
udtryk for (folkelig) kraftprøve: løfte en 
tønde og drikke af spunshullet (jf. 
indløfte slutn.). Feilb. AarbFrborg.1918.8. \\ 
drik, mens I lyster; tønden har en søster; 
se Søster 4.i. 2.2) i forb. m. Tap, se spec. u. 
I. Tap 1. naar det fryser fra sønden 
ell. naar vinden er sønden, fryser tap- 
pen af tønden, se fryse I.2, I. Sønden 1, 

50 II. sønden 1, I. Tap 1 slutn. tip tap tønde 
(osv.), se TV. snip 1. 2.3) m. præp. af, i ud- 
tryk for en tønde, der indeholder drikkevarer 
af en vis (god, ringe) art. alskens Drikke- 
Vahre udaf den bedste Hønde. Grundtv. 
Snorre. 1 1. 134. \\ (dagl.) især overf., om ytring, 
beretning, underholdning olgn. af en vis art; 
dels (oftest nedsæt.) om noget af en før omtalt, 
velkendt, daarlig art, i forb. som (mere) af 
den ell. samme tønde, dels (især spøg.) 

60 om noget af en afvigende, ny (anden) art, i 
forb. som (noget) af en anden tønde 
(Blich. (1920).XXXI. 117. PHans.KK. 115). 
Mozart? . . lad os faae mere af den Tønde! 
Blich.(1920).XX.20. En Dag havde Anton 



63 



Tønde 



Tønde 



64 



læst høit for ham i Ariost . . „Det kan være 
nok af den Tønde!" — sagde den Gamle — 
„nu kan du tage fat paa Tasso og Dante." 
Ing.L.II.140. Frøken Lene anmodede For- 
tælleren om at glæde Selskabet med Mere af 
samme Tønde. PalM.IL.II.344. Bogen (kom- 
mer) til at bestaae af to Partier, hvoraf den 
første skal hedde: „Ulykkelig Kjærlighed i 
Roeskilde" og den anden „Lykkelig Kjærlig- 
hed i Nøddebo" — saa faaer'Publicum noget i'o 
af begge Tønder. S charling.N. 270. „Vil Du 
ikke læse den (hog)?'' — „Nej; jeg har sgu 
faaet tilstrækkelig af den Tønde." Wied. 
Kna.107. (1. Ir.) om ting olgn.: *See, denne 
Luft er af en anden Tønde! | Udbrød (luit- 
skipperen). PalM. Luf tsk.53. det er dog mær- 
keligt, som det gaar Folk af den Tønde. 
KMunk.OS.49. jf.: „Giv mig en sund . . 
Roman, helst om en Proletardreng, der stiger 
tilvejrs. Der er stadig godt Salg i den Tønde," 
(sagde) en Forlægger. JacPaludan.Markerne 
modnes. (1927). 80. nu næppe Ir. (jf. I. Støvle 
2.3 slutn.): Ja, du snakker af en god 
Tønde (o: vaaser, vrøvler). KbhAftenp.1784. 
Nr.27.3.sp.l. 

3) om hvad der (uden at Iruges som behol- 
der) i form minder om en tønde (1). (visse 
vaar fluelarver) føjer de enkelte Blade spiral- 
formet sammen . . derved opstaar tykke, 
pølleformede Ruller eller Tønder, gennem- 30 
borede af det Rør, hvori Dyrene sidder. 
WesenbL.Ins.144. spec. m. fig. (fagl.) anv.: 
3.1) ^ flydende tøndef ormet sømærke (jf. 
ssgr. som Baake-, Fløjte-, Fyr- (2), Klokke-, 
Kugle-, Lys-, Mærke-, Pibe-, Spids-, Spir-, 
Stump-, Søtønde (1) ofl.). Jens Sør. 11.17. 92. 
SøkrigsA.(1752).§807. Tønder og Vaertegn 
til at vogte de Søefarende for . . Grunde 
og Skiær.Rahh.Tilsk.1797.632. SøLex.(1808). 
man var kommen klar af Tønden i Havne- 40 
løbet. Drachm.VT.158. lægge Tønder ud til 
Atmærkning. S cheller.M ar O. 3.2) 4>- iøi^de- 
formet udkigspost i et skibs takkelage, 
(hvalfangeren) stod klar ved Kanonen, en 
Mand i Tønden. Pol.^yil939.Sønd.2.sp.4. 
B Mikkels. Jeg vil gøre alt for dig. (1945) .30. 3.3) 
(zool.) tøndeformet dyr (tøndesnegl), se 
Hav-, Søtønde (2). 3.4Jf (jf. tyk som en 
tønde u. bet. l.s; dagl.) menneske med tønde- 
formet krop; tyk person; tyksak. * Kroens 50 
smalle Daphne blev i det halve Aar | for- 
vandlet til saa trivelig en Tønde. E S eedorf. 
H.116. *Løft din Dame som en Fjer, | Skønt 
hun nærmest er en Tønde. ChKjerulf.FE.60. 
Bl&T. 

4) som (rum)maal; ofte skrevet forkor- 
tet Td. (Cit. 17 61. (Lyngby-Bogen. 1935. 210). 
Ugeskr.fRetsv.l946.A.1316), tidligere ogs.: T. 
(Weinwich.Stevns.''(1798).127), ell. i flt.: Tdr. 
(Jens Sør. II. 23. LHøyer.O.40. Jur Formular- eo 
bog.^469). 4.1) (især foræld.) rummaal for 
(handels)vare (nu navnlig kartofler, korn 
(se ndf.), sild, æbler olgn.) af en vis (efter 
tid og sted samt varens art forskellig) stør- 



relse (3^2, 4^2, .5Vj kubikfod olgn.), i alm. 
= 8 skæpper å 4 fjerdingkar osv. (se nær- 
mere Harboe. MarO. 105. Hage.^1042. Nor- 
diskKultur. XXX. (1936). 180. 192. 197 f. 201. 
208ff. jf. Korn-, Kul- (2), Salt- (1), Smør-, 
Tjæretønde (2) ofl.). Her er Manden ude, 
Mutter, som skal have Penge for de 8 
Tønder Kuli, vi fick i gsid^r. Holb.Kandst. 
1.6. En Tønde af det nyelig hjemkomne 
Lammek]ød. Høy sg.S. 32. *(ved efteraarstid) 
da styrter ned | Vel tusind Tønder Vand paa 
Mark og Skove. Kaalund.FD.82. 3 Tønder 
salt Oksekød. Scheller.MarO. En tønde æbler. 
De derovre. (1912). 109. jf. IV rulle 2,2: en 
Pris (for sild) af 11 Kr. minus 2 »/o (22 Øre) 
pr. rullende Tønde. Ugeskr.fRetsv.l915.A.621. 
hvor man lægger en tønde malt, behøver 
man ikke at lægge en skæppe rug, se Malt. 
II (foræld.) d. s. s. Lasttønde, de store Far- 
tøier paa 1000 til 1600 Tønder.Cit.1735. 
(Hiibert2.Aarh.III.204). PEdvFriis.S.ll. et 
Skib af 240 Tønder. FrSneed.1. 484. j| især 
som kornmaal. en Tønde Bygg vil icke 
komme højere i Aar end til 6 Mark. Holb. 
Jep.1.8. det er knapt, at man vil give os 
en Rdlr. for Tønden paa Tor\et. sa.Stu.1. 6. 
PMøll. 1.275 (se u. Himmelbyg^. Tienden 
var fra gammel Tid bestemt at skulle ydes 
i Tønde og Skæppe (Natural -Ydelse) af 
Korn varer. PhRDam.FI.60. Oravl.EP.179(se 
u. I. Sæd 2). spec. (jf. Tøndetærsker og u. 
Tøndetal; især foræld.) i forb. tærske for, 
i ell. paa tønden, tærske paa akkord (med 
en vis løn, i penge ell. korn, pr. tønde af tær- 
sket sæd). CReimer.NB.413. AarbVejle.1937. 
238. Feilb.III.927. \\ med overgang til bet. 4.2, 
dels i forb. m. Hartkorn (se u. Hartkorn 
1), som udtryk for (jordejendom med) en vis 
skatteydelse, i naturalier (egl.: 1 tønde (hart)- 
korn) ell. penge, dels (nu ikke i rigsspr.) som 
udtryk for jordstykke, hvori der saas en tønde 
sæd; spec. i forb. m. L Saad 3 (s. d.) ell. 
Sæd (Feilb.IIl.935) ell. Udsæd (s.d.). jf.: 
et nyt Stykke Ager paa nesten en Tøn- 
dens Sæd. Malis g H. 532. 4.2) egl. (jf. bet. 
4.1 slutn.) om jordstykke, hvori der saas en 
tønde korn (jf. Moth.T260. Feilb.; se videre 
V: Land l.i); nu som fast arealmaal: 14000 
kvadratalen; i forb. tønde land (flt. 
tønder land^* ogs. (dial.) som ssg. i intk.: 
et Tøndeland, flt. d. s. ^om man end ud- 
saaede een eller fleere Fierdingkar Sæd 
mindre paa et Tøndeland. Agerdyrkningen 
efter de nyeste Erfaringer, (overs. 1772). 35. 24 
Tønde-Land By gjord. JPPrahl. AC. 6. saaledes 
paa Bornholm og Lolland-Falster, jf. LollO. 
sami SV. tunn(e)land^. KancSkr.^*'i\1818. *Vi 
havde et Hus med et Par Tønder Land. 
ZakNiels.EM.3. en halv Tønde Engjord. 
Wied.MB.II.90. paa ti Tønder Vinland skal 
høstes en Bat.Es.5.10(1931). ti tønder sand- 
jord. Gersov.KL.6. se videre u. Land l.i. jf.: 
♦Dovne sugede Jordens Marv . . | Tusind 
Tønder (0: tønder land) til Taabers Tarv. 



65 



Tønde- 



Tøndegans 



66 



Aahj.SYI.263. han er ikke til at styre 
paa en tønde land olgn., se lY styre 3,i. 
4.3) en tønde guld, (ænyd. d. s.) ældre be- 
tegnelse for 100000 rigsdaler (200000 hr.); 
nu ogs. som ubsstemt udtryk for en (over- 
maade) stor pengesum, stor rigdom (jf. 
Feilb.J. hånd er en Mand paa nogle Tønder 
Guld; og gaar dog ej anderledes Klæd, end 
en gemeen Skipper. ^oi6.i2J./.i. *Den, som 
beklager sin og selv sin Naboes Daler, | lo 
Udøser Tønder Guld, naar Staten kun be- 
taleT.Ew.(1914).II.214. Byens Kroesus, Kjøb- 
mand og Agent Frandsen, Manden paa de 
tre Tønder, som han kaldtes. /ng^.L./.^^. Da 
han døde, var han . . Ejer af halvanden 
Tønde Gn\å.JPJac.II.79. Mourier . . tjente 
sine Par Tønder Guld om Aaret. Bang. L.324. 
ForrO. 

5) {muligvis med underforstaaet djævle, 
eder olgn.; jf. sv. for tunnor tusan (eder) 20 
olgn., ty. mehr als 20 tonnen voU teufel, 
viel tonnen mit sacramenten (0: eder) olgn.; 
sj.) anv. som ed: Kongen: *„Saa har Du 
ramt?" — Tordenskiold : *„Ja, tag mig 
nitten Tønder, | Det har jeg, min Mo- 
narch!"0e/iLZT7 27. 

Tønde-f i ssgr. (jf. Tønder- 2) især 
af Tønde l(l) (ell. S); saaledes ogs. (for- 
uden de ndf. anførte) forsk, mere tilfældige 
ell. let forstaaelige ssgr. som Tønde-gjord (jf. 30 
-baand^, -hul, -spuns, -svik (jf. I. Svik 2) 
ofl. -baand, et. (ænyd. d.s.) I) baand ell. 
gjord af flækkede pilegrene ell. af baandjærn, 
hvormed en tønde(s staver) sammenholdes. 
Moih.T260. Bødkeren , . stod med sine 
Svende og slyngede Tøndebaand og skar 
Sta\ex.HCAnd.KS.III.30. JacPaludan.S.180. 
2) et tøndebaand (1) ell. et ringformet baand 
af lign. art (form, størrelse), med særlig anv. 
Man har ogsaa et Garn (til at fiske med), 40 
uden Stænger, som er . . bundet til et Tønde- 
baand. Werfel.Fiskerb.4. Fra Børsen gaae vi 
forbi Skibene hist, hvor Tøndebaand med 
Æbler hænge i det blege Maanelys.fiCJ.nd. 
F.7. de granbeklædte Tøndebaand . . fore- 
stillede Lysekroner. Tolderl.F.III.136. \\ især 
i forsk, lege, behændighedsøvelser olgn. sprin- 
ge gennem et tøndebaand, især om 
kunstberider (ske). Klevenf.RJ.126. Konst- 
berideren skume springe gjennem Tønde- 50 
baandene paa (0: staaende op i) Sadlen. 
Ing.Noveller.(1827).228. Madame Riviére . . 
red Amazoneridt, sprang gjennem Tønde- 
baand, hvori der var spændt Silkepapir. 
Schand.FrProv.35. trille med tøndebaand 
olgn., (som leg) drive et tøndebaand fremad 
ved smaa slag med en pind (jf. -hjul og Trille- 
baand;. Falst.Ovid.77. Gymn.(1828).84. Ba- 
stian.nr.1.1. Dér havde de trillet med Tønde- 
baand, Niels og Præstens Frithiof . JPJac. 60 
11.18. HjLegeb.96. trille gennem tønde- 
baand, lade et mindre tøndebaand trille gen- 
nem et større, smst.97. || hertil bl. a. Tønde- 
baands-kjole (kjole, hvis nederdel er puffet 



op og inddelt i etager med vandrette indsnørin- 
ger. Tøndebaandskjolerne florerede 1912-13. 
EllenAndersen. Sommanklædte sig. (1939). 42. 
H Severinsen. D. 32), -skørt (skørt, der ud- 
spiles ved en af fiskeben, staaltraad olgn. dan- 
net ring (jf. Fiskebensskørtj; krinolineskørt. 
FruHeib.EtLiv.IY127. Kasinos . . smukke, 
unge Damer førte sig med megen Gratie 
i disse let bevægelige Tøndebaandsskørter. 
NatTid.yil913.2.sp.6), -ørenring (sj., om 
stor ørenring. Oversk.L.91). -binder, en. 
{ænyd. d. s.; jf. -mager og Fad-, Fasbinder; 
især foræld.) person, der udfører tøndebinding 
(spec.: som haandarbejde) ; bødker. VSO. MO. 
TroelsL.*Y 30. som tilnavn: Claus Morten- 
sen TøndehinåeT. BiogrL.'XXIY 434. uegl: 
Drachm.FÆ.159. -bindings, en. (jf. -bin- 
der; fagl.) fremstilling af tønder (ved haand- 
arbejde ell. maskinelt). Sal.'XXIY123. -bro, 
en. (sj.) en paa flydende tønder hvilende 
(ponton)bro. LTid.1744.44. -bryst, et. (jf. 
-mave; især med.) tøndeformet bryst (spec. 
fremkaldt ved lungeudvidelse), hin mærke- 
lige gnomagtige Mand med Pukkelryggen 
(og) Tøndebrystet. Stavnstrup.DS.60. jj. -for- 
met: han er „tøndebrystet" og lider af 
Lungeuåxidning.RetslægeraadetsAarsberetning 
forl941.(1943).235. -buet, part. adj. (jf. 
-hvælvet; især fagl.) tøndeformet buet (spec: 
som en halvcylinder), en tøndebuet Kæmpehal. 
PoUy 7 1934.11. sp.2. FortNut.XY46. -bog, 
en. (nu 1. br.) en tøndes bug (2.2). vAph. 
(1764). VSO. MO. -bnnd, en. (jf. Bund 
sp.115*) fladt, rundt endestykke, der (ind- 
føjet i stavernes not) danner lukke for hver 
af en tøndes ender ell. spec. (mods. -dæksel^ 
for dens nederste ende. Moth.T260. VSO. 
MO. Holger Danske har samlet de fuldtroe 
Mænd, om ikke flere end der kan spise ved 
en Tøndehund.NPWiwel.JL.151. FagOSnedk. 
-bøje, en. 4>- tøndeformet bøje, tønde (3.i) 
(fx. anv. til at holde ankertovet oppe). Sø- 
krigsA.(1752).159^. Harboe.MarO.72. Scheller. 
MarO. -dronning, en. ved tøndeslagning 
(især paa Amager): tøndekongens dronning 
(2.1). DagNyh.^*/»1925.7.sp.2. -dæksel, et. 
(jf. -bund^ dæksel til en (staaende) tønde 
(som kun har een bund). Amber g. VSO. MO. 
-form, en. spec. (jf. -bug og tenformet^ 
om en midt paa udbuet (mod begge ender af- 
smalnende) cylindrisk form. (ved den) ind- 
vendige Udtørring (af en endnu ufærdig 
tønde) krummer Staverne sig udefter, saa 
at Tøndeformen bliver dem naturlig. »Sai.* 
XXIV 123. -formet, adj. (jf. -form og 
-formig samt tøndet 1). tøndeformede Fonte. 
Mackeprang. D.23. (med.) jf. -brystet (u. 
-bryst^ ; (ved) Lungeudvidning (bliver) Bryst- 
kassen . . „tøndeformet". Panttm.442. -for- 
mig, adj. (nu O, mindre br.) d. s. et 
Tønde-formigt Kar. PhRDam.FI.108. de tøn- 
defor mige Nederdeles . . Tid (ca. 1600). 
VVed.(Edda.II.(1914).32). -gang, en. [3] 
(1. br.) tøndeformet (tunnelagtig) (gennem)- 



XXV. Kentrykt »•/„ 1948 



67 



Tøndesods 



Tønder 



gang. henne fra Tøndegangen (fra lag- 
gaarden) ud til Gyden kom varme Pust og 
Duft af blomstrende Trær — helt omme 
fra Yolåen. AndNx.PE. III. 1. -gods, et. 
{ænyd. d. s.; Y, 4>) ^«^«'" (^^^ forsendes) i 
tønder. DL.4—3—21. Harhoe.MarO.448. jf. 
VSO. MO. -hjal, et. (1. Ir.) tøndébaand 
(2), der trilles som et hjul. JohsWulff.MG. 
117. -hjælm, en. (jf. Hjælmfad, Top 



4 — 2 — 11. *En Ottings Rom | Saa vlt mand 
aldrig tvinger, | At den kand holde Tønde- 
M.a.al.Sort.P8kan.92. (ingen) Afgift af Jor- 
dens Grøde (blev) beregnet efter Tønde- 
maal. Slange. ChrIV.179. Gmndtv.PS. VI. 542 
(se Trave sp.403^*). Bønderne . . skændtes 
om Tøndemaalet eller pruttede om et Stykke 
Siits.Bang.F.33. Hage.UOdO. \\ til Tønde 4.2. 
Glentegaarden med Areal af ubestemmeligt 



hjælm; foræld, ell. herald.) en (over jærnhuen lo Tøndemaal. iV^a<Aans.P.2i2. 2) (1. Ir.) maale- 



baaren, paa skuldrene hvilende) tøndeformet 
hjælm (uden halsindsnævring). OpfB.^VII.47. 
HFEw.VT.II.160. DanmRigHist.1.774. PB 
Grandjean.Heraldik.(1919).166. -honning, 
en. spec. (nu næppe br.) om honning, der, 
siddende i de af kuberne udtagne vokskager, 
stampedes ned i tønder. VareL.(1807).I.500. 
-hov, en. {cenyd. d. s.; jf. IL Hov l.i ; nu 
næppe br.) et under en øltønde anbragt trug 



redskab, der rummer en tønde (4.1 ). Moth. 
T260. jeg kunde tage bad i et tøndemål. 
F Bajer. Livserindringer. (1909). 13. -mager, 
en. (glda. d. s. (FortNut.XV 1.138); nu næppe 
br.) tøndebinder; bødker. VSO. -mave, en, 
(jf. -bryst ; især m) meget trind mave. Frede- 
rik den Syvendes pansrede Tøndemave. Vilh 
And.PMu.II.116. -penge, pi. (ænyd. d. s.; 
til Tønde 3.1 ; jf. Mærke-, Prikkepenge) 4>- 



til opsamling af den udflydende gær; gærhov. 20 afgift til vedligeholdelse af sømærker (tøtider) 



Moth.T260. VSO. -hvalt, part. adj. se 
-hvælvet, -hvalv (VVed.BK.79) ell. (of- 
tere) -hvaelv, et. ((O ell. bygn.) om (kon- 
struktion med) tøndehvælving. Tøndehvælv . . 
spiller en ikke ringe Rolle i Renæssancens 
Bygningskunst. Mackeprang.L.121. HVClaus. 
H.329. -hvælvet, part. adj. (poet. -hvalt. 
Schand.SD.120). (jf. -hvælving og -buet; 
især bygn.). I Kælderens sydlige Ende er 



Slange.ChrIV443. StBille.GaU.23. Scheller. 
MarO. -plade, en. især i flt., om de 
(navnlig tidligere anvendte) som tøndehvæl- 
vinger formede (med grus ell. beton dækkede) 
staalplader i brodæk. Suenson.B.I.169. Sal.' 
XXIV124. -puppe, en. (zool.) hos visse 
tovingede insekter: en puppe, hvis larvehud 
ikke afkastes ved forpupningen, men bliver 
siddende som et tørt hylster uden om puppen 



bevaret et tøndehvælvet Rum fra ældre 30 (Pupa coarctata). lMtken.Dyr.422. Boas.Zool.* 



Tid. Nystrøm. S. 169. NationalmusA.1943. 81. 
-hvælving, en. (jf. -hvælv, -hvælvet; 
især bygn.) hvælving af form som en 
halvcylinder. Schøning.Reise giennemNorge.il. 
(1782).51. ForklMurere.41. Toget holdt un- 
der Kjøbenhavns Stations brede Tønde- 
hvælving. -Scftand.5^B.6i. TeknLeks.1.568. jf. 
-tag: en Dag (kom) en Enspændervogn med 
Tøndehvælving af Læued.Thyreg.UdvFort. 
1.230. -kaktus, en. ^ (melon)kaktus af 40 nu især CP) 



364. 

Tønder, et ell. (nu næppe br.) en 
(Holb.DH.II.12. sa.MTkr.l04. (men: et 
Tønder. sa.Hh.1 1. 453). LTid.1749.284. Schyt- 
te.IR.V77). [itøn'ar] tfnåei.Høysg.AG.37. 
(ænyd. tynder, æda. tundær ( Brøndum-N iel- 
sen.GG.I.186), sv. tunder, no. tønder, oldn. 
tundr, ty. zunder, holl. tonder, eng. tinder; 
besl. m. I. Tande, I. tindre, tænde ; i rigsspr. 



slægten Melocactus. NaturvTidsskr.SR.V 122 
-kerne, en. (fagl.) tøndeformet (mod begge 
ender af smalnende) smørkerne. LandmB.II. 
461. AarbHolbæk.1933.27. -konge, en. (jf. 
-dronning; især paa Amager) konge (1.3.2) 
ved tøndeslagning; kattekonge. Chr Nicolai- 
sen. Amager s Historie. III.(1915).85. AarbKbh 
Amt.1925.50. -kød, et. T kød, der (pilles 
fra benene, saltes og) forsendes i tønder. Pol 



i) let fængeligt, til dels ogs. længe bræn- 
dende (ulmende; jf. Tønders vamp j stof, som 
fintsmuldret (trøsket) træ, fyrsvamp (jf. bet. 2 
og Fyrsvamp I.2), itupillede, forkullede klude 
olgn., anvendt til at tænde (ell. vedligeholde) 
ild med (spec. (tidligere) til antænding ved 
en med et fyrtøjs flintestaal og flintesten frem- 
bragt gnist). I.l) i al alm. Moth.T71. (en 
voksafstøbning af kejserens) døde Legeme 



^U1902.2.sp.4. -lad, et. lad (IIL4.i), hvor- 50 (hensættes i) et Telt . . den heele Machine, 



paa en ell. flere tønder (med øl) ligger (til af 
tapning). Molb.HO. Haandgern.120. Scheller. 
MarO. -land, et. se u. Tønde 4.2. -last, 
en. (jf. Tønde 4.i; se u. IL Last 5.1. -læg- 
ger, en. [3.1] person, der (under vagervæse- 
net) sørger for udlæggelse af tønder (som sø- 
mærker). JyllP.^''/iil919.4.sp.6. SøkortStedn. 
45. -længe, en. (især 4^) hejsetov til tønder 
olgn.; (mindre) fadelænge. Funch.MarO.1.9 



som er opfyldt med tørre Kryder og Tøn- 
der . . kommer i lys Lue. Holb.Herod.263. 
tag en Linnet Klud, brænd Tynder deraf 
. . og leg det paa Sksiden. En meget nyttig 
Lægebog.* (1807). 33. forhen (har man) brugt 
denne Svamp (0: Polyporus igniarius) til 
at kaste paa Arnen, hvor den længe kan 
brænde med en ulmende Ild f'Tønderj og 
saaledes holde denne vedlige. Rostr. Plante- 



Cit.l936.(OrdbS.). -maal, et. (ænyd. d. s.) eo patologi.(1902).377. FrGrundtv.LK.270. Feilb. 



i) som udtryk for maal: 1 tønde (4); ogs.: ud- 
maaling i tønder; især til Tønde 4.1, i forb. 
efter ell. i tøndemaal olgn. (jf. -tal, -vis^. 
Styrtegods, som ved Tøndemaal sælgis. DL. 



UfF. II i fyrtøj, han (gav) sig til at slaae 
Ild; men Tønderet vilde ikke iænge.Blich. 
(1920).X.59. med Kridtpiben i Munden . . 
stod (han) og slog Ild og . . pustede til 



^B 69 



Tønder- 



Tandetae 



70 



Tønderet. Bergs. BR. 39. Fyrtøiet med Tøn- 
der, bestaaende af brændte Klude, Fyr- 
sten, Staal og Svovhtikker. Davids. KK. 61. 
FrGrundtv.LK.27. BornhHaandvEr.185. 1.2) 
m. billedl. anv., især som udtryk for (opvæk- 
kelse af) stærke følelser, lidenskab, kærlig- 
hed, vrede osv. || i forh. m. ord, der betegner 
antændelse, ild olgn. *Ach! kiødelig Lyst . . 
I Dit fengende Tynder, Din flyvende Gnist, | 
Hår mangen i ævige Luer henhvist. Zingfo. 
SS.III.216. Jeg har ikke seet hende, men 
hendes Nærværelses Tønder har anstukket 
mit Hiertens Svovelstikker, og sat mit hele 
Legeme udi saadan Ildebrand, som hele 
Pebling Søes iis-kiølende Vande ikke kand 
udslukke. Holb. Usynl.II.l. Ew.(1914).IY296. 
de kolde Hierter, hvis fugtige Tønder in- 
gen Gnist af Jordens og Himmelens Fyrtøi 
formaaer at antænde. Bagges.L.1 1. 83. Blich. 
(1920). XV. 17 3. *Min Fader var som Tøn- 
der, I Og Pigen var som Ild. Winth.HF.181. 
den, der for hele sit liv har svoret Jomfrue- 
lighed, kan ikke noksom vogte Øje og Øre 
for, hvad der kan give Tønder til den ul- 
mende Glød. FFed.fiZ.265. smukke øjne er 
fængendes tønder, se II. fænge l.i. || med 
videre anv., som udtryk for (hvad der frem- 
kalder) en stærk (følelses)paavirkning, til- 
skyndelse olgn. just denne Conduite som 
vilde forarge en anden, er Tønder til min 
Elskov. Holb.Usynl.I.l. *I dig (o: mennesket) 
var intet got, men alle Lysters Tynder. 
Brors.217. *Hisset jeg seer dig, du blom- 
strende Skiønne! . . | Kinden oplives af 
Ungdommens Tønder. Oehl.Fr.l7. *aldrig vil 
. . I Jeg lægge Tønder til Din Smerte. Winth. 
Lyr. 16. I Pedermadsensgang var der tønder 
til en hærjende i&rsot. HjælpeO. Adskillige 
Adelsmænd krøb med fejg Smiger for . . de 
svenske Feltherrer og gav derved nyt Tøn- 
der til Forbitrelsen mod Standen. VlaCour. 
DH.IL96. 

2) (nu ikke i rigsspr.) 2? om fyrsvamp 
(1.1 ), tøndersvamp olqn. VareL.( 1807). III. 
269. UfF. 

Tønder-, i ssgr. I) af Tønder l.i. 2) 
(sj.) som sideform til Tønde-, se u. Tønde- 
tal, -tidsel. 

Tønde-rakke, en. 4>- en tøndeformet 
(med indvendig træbeklædning forsynet) rakke 
(II), der omslutter raaen. Scheller.MarO. Kusk 
Jens. Søm. 206. -rav, et. (nu næppe br.) 
d.j. s. -sten. VareL.(1807).II.364. -rid- 
ning, en. (1. br.) tøndeslagning til hest. 
AarbKbhAmt.1925.46. 

Tønder-poresvamp, en. (jf. Ild- 
poresvampj 2f d. s. s. -svamp 2. Hornemann. 
OP.UI.808. -rørhat (Viborg. PI. (1793). 
264. Funke.(1801).II.101) ell. -rørsvamp, 
en. 2( d. s. s. -svamp 1. Hornemann.OP.698. 
VareL.(1807). III. 108.269. -svamp, en. 
(jf. -poresvamp, -rørhat, -rørsvamp og Fyr- 
svamp ].i^ 2f I) fyr svampen Polyporus fo- 
mentarius. PharmDan.1805.9. Nytteplanter. 



338. jf. Meddelelser f raF oreningentil Svampe- 
kundskabensFremme.1930.81 ff. 2) fyrsvam- 
pen Polyporus igniarius. Rostr. Plantepatologi. 
(1902).376. Sal.XIV529. -tal, et. se Tønde- 
tal, -tidsel, en. se Tøndetidsel. 

O Tønde-røst, en. (jf. -stemme og 
Tønde l.s) dyb, hul, rungende røst. Aakj. 
FDD. 89. -sav, en. (fagl.) maskinsav til 
udskæring af tøndestaver. Sal.XVII.943. CP 

10 -slagtning;, en. (jf. -ridning^ det at slaa til 
tønden (1.2), slaa katten af tønden. Ekstrabl. 
y3l905.2.sp.5. Ellekilde. DH. 30. -snegl, en. 
(jf. Søtønde 2; zool.) tøndeformet forgælle- 
snegl af slægten Dolium (spec. arten D. galea). 
Lutken. Dyr.* (1881-82). 554. SaU XXIV 128. 
-snekke, en. (zool., nu næppe br.) d. s. 
Lutken.Dyr.^312. BøvP.III.450. -spreder, 
en. (især gart.) d. s. s. -sprøjte. Maskinbog 
Landm.495. -springer, en. (fagl.) artist 

20 (springer), som arbejder med tønder, udfører 
spring fra betydelig højde ned i en (med 
fjedrende bund forsynet) tønde med paa- 
følgende saltomortale olgn. Pol.^^/il940.9.sp.2. 
-sprøjte, en. (jf. -spreder; især gart.) 
(have)vandingsredskab med tøndeformet be- 
holder. HavebrL.*II.806. -stav(e}, en. (nu 
ikke i rigsspr. -stage, -stavre. Amberg.). 
(ænyd. d. s. (og tønd(e)staver; ;/. I. Staver^; 
især fagl.} stav(e) ( 1.3.1 ) til ell. i en tønde. 

30 (især i flt.). vAph.(1759). VSO. MO. Suen- 
son.B. 11.30. to -stemme, en. (jf. -røst^. 
Saaledes lød den hule Tøndestemme inde fra 
Femtelectien. Blich. (1920). XXIV 124. Palle 
Bister. EnJuleferie.( 1888). 154. -sten, en. 
(jf. -rav og Søsten 2; især Y) "rav af en vis 
efter størrelse og renhed bestemt sortering 
(noget mindre end sortimentsrav og opr. solgt 
efter tøndemaal). Hinnerup. Juv.371. VareL.* 
711. -system, et. spec. (fagl.) om renova- 

40 tionssystem med (renovations )tønder (i gaar- 
dene). Spørgsmaalet Vandklosetter kontra 
Tøndesystem. VortHj. 11,1.46. OpfB.*IV271. 
-sæk, en. [4.i] sæk, der rummer en tønde 
korn. Høysg.8.342. *to Tøndesække med 
Byg.PMøll.(1848).I.68. JVJens.HH.74. Han 
bar Tøndesække op paa Kværnloftet. £iA;;ær. 
HF. 108. i sammenligning: Bagdelen hang 
endnu mere sygelig melankolsk end før. 
Den lignede en tom Tøndesæk over et Par 

50 Gærdestaye. Wied.Silh.61. skifergraa Elefan- 
ter med Øren som Tøndesække. JF Jens. 
NH.IO. 

tøndet, adj. ['tønaf] (af Tønde; l.br.) 
I) til Tønde l(-3): tøndeformet; spec. om 
person: tyk (stor, trind) som en tønde 
(med tøndemave olgn.). (skuespillerens) tøn- 
dede Figur. DagNyh.*/ 2l934.11.sp.3. 2) til 
Tønde 4, som sidste led i ssgr.: som har 
(bestaar af) et vist (ved første led angivet) 

60 antal tønder; til Tønde 4.2: de store Gaarde, 
hvis hundredtøndede Agre fjerner Hegnene 
og giver fri Eorisont. NatTid.'y,>1925.Aft.l. 
sp.2. 
Tønde -tag, et. (især fagl.) tønde- 

6* 



71 



Tøndetal 



tør 



72 



formet (tøndehvælvet) tag. Taget (paa en 
sporvogn) bygges som et Tøndetag. Z)afifiVj/;i. 
"U1929.15.SP.6. Kbh.sSporveje.(1936).94. jf. 
-hvælving slutn.: *En Rejsevogn med Bom- 
ulds-Tøndetag. /SMic/t.JS.fi^. -tal, et. iænyd. 
tønde(r)tal; jf. -maal, -vis; nu mindre br.) 
som udtryk jor et vist (spec: et stort antal 
tønder (4); især til Tønde 4.1, i forh. i tønde- 
tal. Nøye ved Jeg ikke, vad Rug ieg aulede 
i dette Aar, men omtrendt 60 Td. . . men 
mæget til Kiør og svin, ellers havde det 
givet mer til Tøndetal. ForMmEr. 69. De drak 
01 i Tøndetal. 750. tærske i Tøndetal 
(d. s. s. for tønden). DF. I X.20. \\ til Tønde 
4.3: *Ret som han (o: en pengepuger) havde 
faaet fuld | Værdi for sin Umage, | Naar 
han kan komme hjem med Guld | I Tøn- 
dertal tilhage. Falst.209. -tap, en. (ænyd. 
d. 8.) Moth.T261. VSO. MO. FrGrundtv.LK. 
174. (sj.) om tap i krudthorn: PMøll.ES. 
III.50. II i skæmteviser, remser olgn. *M 
(krage-)'i^æhet det gjorde han Tøndetap, | 
Af Hovedet gjorde han Kirkeknap. xVi/erup 
PRasm.DYII.124. *Saa klare vi alle Gu- 
ders Byrd | Og jævne den Børnetrætte | 
Om Kejserens Skjæg og Hip som Hap | 
Om Gudernes Tal og Tøndet&ip\ Orundtv.PS. 
VIII.326. Feilb. f -tidsel, en. Sf kugle- 
tidsel (hvis blomster omsluttes af et af tal- 
rige dækblade sammenvokset, tenformet (tønde- 
formet) hylster). Tøndertidsel. vAph.Nath. 
VIII.80. -triller, en. (sj.) om Diogenes 
(jf. Tønde 1.2): Diogenes (i Holb.s „Plutus" 
er) i det Ydre beskrevet som Tøndetriller 
og Træskomand. ÆTBnx. HZ. 376. rimeligvis 
som omdannelse af Tørvetriller: Gertrude . . 
var (ogsaa) saadan en rigtig Tøndetriller 
som de \oksne.OThyreg.MS.95. -tærsker, 
en. (jf. Pundtærsker; især foræld.) (akkord)- 
arbejder, der tærsker for tønden (4.1 ). (han) 
var Tøndetærsker hos Peder Jepsen. TAj/regr. 
UdvFort.I.l. Om Vinteren havde han været 
Tøndetærsker, om Foraaret gravede han 
Tørv. Bregend.nS.38. Jens havde ædt for 
mindst fire Tøndetærskere. Lorsen-Ledei.LZ. 
1.174. Feilb. -vager, en. 4^ '^^^^^ (3-i) 
med (en kurvefletning og) en kegle med 
spidsen nedad. OpfB.^11.416. Scheller.MarO. 
-vis, adv. (og subst.). (jf. -maal, -tal^. 
I) taget (maalt, regnet) efter tønde (4(i)); i 
portioner bestaaende af en ell. flere (enkeltvis 
regnede) tønder; i videre anv.: i meget stor 
mængde, (han) giver tilkiende, hvad hans 
Korn- Indkomst aarlig tøndeviis nu er.Cit. 
1739.(LHøyer.G.75). VSO. MO. Maglekilden, 
der tøndevis i Minuttet spyr Vandet ud. 
Rist. FT. 136. II (1. br.) anv. som adj. det 
tøndevise Salg (af kartofler).PoV''U19å5.2. 
sp.5. 2) (bet. 1) anv. som subst. der blev 
sendt Tøndevis af Dynd ind til Brug for 
Gytiehaåe. Fleuron.SK.168. || især i forb. 
i tøndevis: regnet i tøndeviis. (7t<. 2 739. 
(LHøyer.0.75). HCAnd.(1919).IV.129. (æble- 
træerne) ydede velsmagende Frugter i Tøn- 



deviis. NPWiwel.JL. 75. AJeppesen.Fradetgl. 
Kbh.(1935).43. -vogn, en. (fagl.) særlig 
vogn til transport af en ell. flere tønder ell. af 
form som en tønde (med undervogn), (bøn- 
derne) hentede (bærmen) i store Tønde vogne. 
EistMKbh.3R.V.153. DaEngTeknO. -vægt, 
en. [4.i] (fagl.) en dansk tøndes vægt (i dan- 
ske pund). NordConvLex.'VI.820. LandbO. 
I II. 201. -øje, et. paa et stangbor olgn.: 
10 cylindrisk øje, hvori omdrejning sstangen ind- 
sættes. TeknLeks.1.495. 

Tøning, en. ['tø^neri,] (især fagl.) vbs. 
til II. tø. Grønlænderinder . . hængte Ren- 
køller op til Tøning. KnudRasm.GS. 1. 381. jf.: 
Afstanden mellem Isens Tonings punkt og 
Vandets Kogepunkt. Ørst. VIII. 29. 

I. Tør, en. (^jf. jy. tør(r)e i sa. anv.; af 
II. tørre 3, muligvis som forkortelse af Tøraf, 
ell. af II. tør (i udtr. tørre hug olgn.; se 

20 bet. 4.4 j; nu ikke i alm. spr.) (afstraffelse 
med) slag; tøraf. *Da mine Slag lidt Ry 
de Trufne give, j Hver Stakkel ønsker sig 
en lille T ør. Bagges. V. 244. 

II. tør, adj. [to^r] Høysg.AG.5. intk. -t 
ell. (nu ikke i rigsspr.) d. s. ^på tør land. 
Moth.T261. Blich.(1920).VII.19. Tør Sel- 
skab. Leth.(1800). jf. Kort. 161); best.f. og 
flt. -re ['tøra] ell. (i rigsspr. især gldgs. ell. 
prov.) ['to'ra] (jf. skrivemaaden tøre; Høysg. 

30 S.48. FGuldb.DS.74. Oehl.XIX.135[co gøre). 
EKaarsb.Mutterlillen.(1889).28. Jesp. Levned. 
52.61. se ogs. Thorsen.78. UnivBl.1.374. 
LollO. jf. Feilb.). {æda. thur (thor), thyr 
(thør), thiur(t) ( Brøndum- Nielsen.GG.I.l 19. 
198.298.339.343), sv. torr, no. tørr, oldn. 
J)urr, ty. diirr, holl. dor, oeng. J)yrre, got. 
paiirsus; jf. I. Tørre, III. tørre. Tørst) 

I) i al olm.: som (spec: paa normal, 
naturbestemt, ønskelig vis) er uden fugtighed 

40 ell. væde (vædske); ikke fugtig ell. vaad. 
I.l) (jf. knag-, knas-, piltør ofl,.) i al alm.: 
som helt igennem er uden (væsentlig) fugtig- 
hed. Moth.T261. som trykt anvisning paa 
kemikalier olgn.: opbevares paa et tørt Sted. 
Bl&T.Till. talem.: holde sit krudt tørt, se 
I. Krudt 1.2. hænge sammen som tør(t) sand, 
se I. Sand 1.3. saa tør som et tværlaag for 
en bagerovn, se Tværlaag. (nu næppe br.:) 
snarere brænder vaade spaaner end tørre 

50 stene. Mau.1017. NvHaven.Orth.176. 1.2) om 
(masse, rum, beholder osv. med en) over- 
flade: som ikke er dækket af, fugtig (fedtet, 
tilsmudset) af vand olgn. Sodavandet (flød) 
ud over Bordet, saa der ikke blev en tør 
Plet til en Albu. Stuek. 1. 41. Den Jordflade, 
hvorpaa Sporet hviler, skal . . holdes tør. 
DSB.Banebygn.7. \\ om færdselsvej olgn. Det 
er tørt paa Gaden. vAph.( 1764). PNJørg.S. 
92. tørt Føre.S&B. VilhRasm.BU.113. \\ om 

60 landstrækning: som ikke er dækket af, be- 
skyllet af vand (havet olgn.); spec. om land- 
jorden, mods. havet. Formedelst Tro gik de 
igiennem det røde Hav, som igiennem tørt 
Land. Hebr. 11.29. (man) opkjører (tørve- 



73 



tør 



tør 



74 



jorden) paa et høit og tørt Sted. S'JIf Ber/er. 
E.73. ♦Strømmen . . forbi Dig rinder, | Ved 
tørre Bredder vandrer Bn.PalM.D.lSS. En 
tør Grav, Grøft (hvori Vand ikke er synligt). 
VSO. (Hl Marseille) førte ogsaa de tørre 
Handelsveje (o: til lands) baade fra Bret- 
land og Tysk\anå.GSchutte.B.22. Gud kaldte 
det tørre (1931: det faste Land^ Jord, og 
Vandenes Samling kaldte han Hav. iilfos.i. 
10. Dyrene . . som gaae paa det Tørre, ere 
mange Slags.Suhm.II.SQ. De (vaskede faar) 
svinglede paa deres tynde Ben og kunde 
næppe slæbe sig op paa det tøne.Wied.BS. 
162. (visse insekter) lægger deres Æg om 
end i Nærheden af Vand, saa dog paa det 
teirxe.WesenbL.Ins.56. jf. Heib.ND.59. (sætte 
foden) paa tør grund, se u. 1. Grund l.i 
og landsyg. || ^ om fartøj: ligge tør(t), 
ligge paa (tørt) land (som strandet skib); 
ogs.: ligge uden at (drive for søerne og) blive 
overskyllet. Fisker. SøO.75. Skibet vil . . svaje 
op for Kæderne og . . ligge tørt og godt 
uden at drive synderlig meget. Bar denfl.S øm. 
11.17. il overf., i forb.: være (Moth.T261. 
Skuesp. 11,5.23. Ploug. NS. 88. JacPaludan. 
(Profiler. (1944). 84)) ell. faa sit ell. det 
(FolketsNisse.'*/il860.12. TDitlevsen.BG.200) 
ell. (især) have sit paa det tørre olgn., 
som udtryk for sikkerhed, god (tryg) tilstand, 
spec: økonomisk sikkerhed, gode kaar. Aal 
Herre Gud, hvor got har dog den i Verden, 
som har sit paa det Tørre. Ingen Stand er 
saa slet, som en fattig Y\zkers.Holb.Mel.lT.7 . 
Det vil jeg nok troe . . at de vandrende 
Vaabendragere ikke har deres paa det tørre. 
Biehl.DQ.III.38. Bagges.ComF.(1807).II.196. 
det var en snild Streg; nu er eders Sager 
paa det T:øne.Ing.VS.II.182. *du har det 
paa det Tørre, | Og leve kan som Blommen 
i et Æg. Heib.Poet.I.155. ♦som forlovet han 
kom paa det Tørre. PalM.AdamH.III.59. 
de Mennesker, der mene at have Deres paa 
det Tørre. Kierk.II.189. han selv føler sig 
paa det tørre og som ved et Naadeunder 
sluppen for Ladegaarden. jBsm.Z.252. AndNx. 
PE. 11.226. sidde tørt, se II. sidde 3.4. 
1.3) om en person(s beklædningsgen- 
stand): ikke vaad, gennemblødt, fugtig, klam 
(af regn, vaadt føre olgn.). Man sidder tørt 
her i Regnveir og kiøligt i Soelskin. fiagf^es. 
L.1I.17. ♦Saa gik vi over uden Bro | Paa 
Havets Bund med tørre Sko (jf. tørskoet^. 
Grundtv.SS.III.273. Hvorfor Fanden lod De 
da ikke Malle faae Deres Parapluie? saa 
havde jo dog hun idetmindste gaaet tørt. 
Eeib.Uadsk.66. ♦maa jeg laane Dem Para- 
plven, I saa kan De dog komme tør til 
Byen. Bøgh.Digte.(1855).101. \\ der er ikke 
ell. han har ikke en tør klud (FrHorn. 
PM.141) ell. traad (Pamela.1.369. Ing.EM. 
1.172. UfF.) ell. (i rigsspr. nu alm.) trævl 
paa kroppen olgn., som udtryk for at være 
gennemblødt af regnvand, sved olgn. det blev 
et Regnveir, som om hele Himlen var een 



eneste Sluse . . der blev ikke en tør Traad 
paa den stakkels 'Prinds.HCAnd.(1919).I. 
238. vi dansede man væk uafladelig, saa- 
dan saa der inte var tør Trevl hverken 
paa mig eller Stine. Store nordiske Almanak. 
1876.3^^. Tandr.K.89. længere hen paa Da- 
gen . . vil Temperaturen stige endnu højere. 
Der vil ikke være en tør Trevl paa hans 
Kroip.EMortens.H.167. \\ tørt anv. som 

10 subst., spec. dels i udtr. faa ell. tage (Dick. 
SØ. 87) tørt paa, om person, der skifter 
tøj (gangklæder, sjældnere spec. fodtøj) efter 
at være bleven vaad (gennemblødt i regnvejr 
olgn.). hvorfor Djævelen har De ikke brugt 
(paraplyen)? gaae ind og faa Tørt paa. 
Heib.Uadsk.66. jeg var i mit Værelse at 
tage tørt paa f øderne. Cit.l828.( Brøndum- 
Nielsen. PM. 259). Lieutenant H. . . styr- 
tede (fra baaden) hovedkulds i Vandet . . 

20 Lieutenanten sad (nu i kahytten) og fik 
Tørt pa.!i.Goldschm.R.30. ErlKrist.BT.89. 
jf.: et skift tørt, se I. Skift 2. skifte 
tørt (paa), se III, skifte 3.1. sml. (dial.) 
talem.: Gud ske lov for tørre folks huse 
(siges i regnvejr) .Krist.Ordspr. 99. smst.127. 
EBertels.MH.175. UfF. dels m. h. t. et spæd- 
barn, der har gjort sig vaad, har en vaad ble 
olgn.: give tørt paa (jf. give rent paa u. 
III. ren 2.i^, skulle have tørt paa olgn. Bang. 

30 Excentriske Noveller. (1885). 113. Det tykke 
Barn laa paa Ryggen og sprællede vel- 
behageligt med de nøgne Ben, mens det fik 
tørt ■pdidu.Pont.KG.13. hendes eneste Glæde 
(bestod) i, at hun nu og da fik Lov at 
gie vor den Lille tørt Tps.s..AndNx.TPP.36. 
(dagl.) overf., som udtryk for paa en ufor- 
beholden maade at dadle, kritisere en, sige en 
sandheden, give en en omgang, han har sande- 
lig faaet tørt paa af en fra Vennekredsen. 

40 DagNyh.*/iol921.5.sp.l. med en hidtil ukendt 
Ligefremhed gav (digteren) det korrum- 
perede engelske Samfund tørt paa.PoL"/i 
1930.8.SP.1. MartinAHans.N0.113. 1.4) om 
vejrforhold, aarstid olgn.: som (næsten) 
er uden nedbør (regn); ogs. (jf. bet. S): 
præget af mangel paa nedbør (regn). 
et tørt Aar (1931: Tørkens Aar^ kommer. 
Jer. 17. 8. Birke -Moesen (er) tør i tørre 
Aaringer. PEdvFriis.S.243. ♦Saa forbittrer, 

50 naar Vaaren er tør, det Bonden at skue 
I Skyen, tung og sort, komme og gaae 
uden Regn. FGuldb.S. 210. den tørre Aarstid 
(o: eftersommeren). NPWiwel.R.289. Foraaret 
(Marts-Maj) er her i Landet den tørreste 
Tid. Frem.DN.190. tør sommer, tør tor- 
den, tørt vejr (jf. Tørvejrj ofl., se Som- 
mer 1.2, Tordon l.i osv. tørt lyn, (l.br.) 
lyn uden ledsagende regn. maaske kommer 
der først tørre Lyn. HilmarWulff.V L.35. det 

60 holder tørt, se II. holde 24. 1.5) om le- 
vende væsen, især en person(s legems- 
del): som ikke afgiver (udsondrer) 
væde; ikke fugtig, vaad. (om udtryk som 
tørre hænder, tør mund se bet. 2.5 og B.e). 



75 



tør 



tør 



76 



II (især Cpj om en persons øjne: som ikhe 
udgyder taarer (som udtryk for sorg olgn.); 
dels i nægtende forb.: der var ikke et øje 
tørt olgn., alle fældede taarer (af sorg). 
Fader prædikede til Afsked . . der var ikke 
et Øje tørt. OldemorsErindringer. (1908). 23. 
JVJens.RF.202. Virkningen af denne smukke 
Legende (o: en arrestants forklaring) var den 
samme, som naar Miss Florentz danser Sva- 
nens Død. Intet Øje i Salen var tørt (o: af lo 
latter). Duelund. N. 45. dels som udtryk for 
hyklet sorg, forstilt graad, i forb. græde 
med tørre øjne (se u. græde l.i), fælde 
éll. græde tørre taarer (over noget), 
begræde (noget) med tørre taarer (se 
1. Taare 1.2 j, (nu næppe br.:) græde tør 
graad (Høysg.S.51) olgn. || især om (spæd)- 
barn: (ikke kunne) ligge tør (i sengen), 
(talespr.) (ikke kunne) holde urinen tilbage, 
undgaa vandladning i sengen, under søvnen. 20 
*en Liden, | Som ei er vant fra Vuggen, før 
I For fem å sex Aar siden: | Som neppe lig- 
gertør enånu.Falst.129. VorUngdom. 1942143. 
108. Feilb.II.418. UfF. jf.: Det gamle (rets- 
vidne) kunde ikke holde sig tør, altid stod 
der en Sø under hans ^ø-r%to\.ORung.PS.14. 
2) (bet. 1) med særlig forestilling om en 
naturlig, gunstig, tilstræbt forandring af be- 
skaffenheden: som (paa naturlig maade 
ell. ved særlig behandling) har afgivet 30 
(det meste af) sin fugtighed (væde); 
som er bleven (tilpas) tør (1); (tilpas) 
tørret. 2.1) i al alm., om brugsgenstande 
olgn. *Med flittig Haand . . | Det tørre Qvas 
han sa.nkeT.Winth.ND.90. Det er ette uden 
en Bitte Plurre (o: pludder) . . det gaar av, 
naar det bliver tørt. Korch.LL.88. jf. luft-, 
ovn-, skibnings-, skov-, stuetør: Til Snedker- 
arbeide bør man bruge tørt Træ. (mods. grønt 
tr3s).VS0. ForstO. sætte dækket tørt, se IL 4o 
sætte 9.4. II om vasketøj. Har I faaet alt 
Tøjet tørt? AAndreasen.DN.65. \\ om blæk, 
farve olgn.; spec. i nægtende forb., som udtryk 
for den endnu ganske friske farve, tryksværte 
osv. *her . . læser (man aviserne) en Tidlang 
før I Manuscriptet er færdigt og Skriften 
tør. Heib.ND.99. Farven er endnu ikke tør. 
MO. Inden Blækket var tørt, var man dog 
klar over, at Projektet . . var uigennem- 
førligt. IfMa^fi'iiess.ZG.5. se videre u. Skrift 50 
(1. 2.2). 2.2) om visse til opbevaring særlig 
behandlede (tørrede) fødemidler, (om tør 
kost olgn. se bet. 4.2). han skal hverken æde 
friske eller tørre (1931: tørrede j Druer. 
4M0S.6.3. tørre pærer, se I. Pære l.i (og i.s). 
spec. (jf. Tørfisk og stoktørj om (tørrede) 
fisk: tørre flyndere, jyder, se Flynder 
(1), Jyde (I.2.1). i sammenligninger og (an- 
dre) talem,: min Mand er ikke hiemme . . 
ellers skulde dend Person . . blive pryglet eo 
saa møer, som mand prygler en tør Fisk. 
Holb.Bars.III.5. tør som en sild (jf. Ing. 
D.I.68. PHans.H.22), en stokfisk (se 
Stokfisk 1 (og S.i)); (saa let) som en tør 



sild (se Sild 2.ij; smøre ell. viske en 
om haanden ell. munden med en tør 
sild (se III. smøre 4.2 og viskej. 2.3) om 
afgrøde, hø, korn osv. (jf. lade-, loft(s)-, 
stikkel-, sækketørj. Høet bliver tørt (1931: 
tørres). Es. 40.7. Brors. 13 (se Græs l.i;. || 
tørt foder, (landbr.) d. s. s. Tørfoder. For 
at spare det tørre Foer, lader man Faa- 
rene gaae meget tidlig paa disse Marker. 
Agerdyrkningen efter de nyesteErf åringer. (overs. 
1772).7. Rawert&Garlieb.Bornholm.(1819).40. 
Fleuron.S.8. jf.: At fouragere Grønt og Tørt. 
ExercArtil.( 1804). 199. \\ i sammenligning. 
Et „mægtigt Djævelsrygte" løb som Ild i 
tørt B.ø.VlaCour.DH. 1.323. \\ spøg. gaade: 
Kan du stave til tørt Græs med to Bog- 
staver? (0:) ilø.Krist.DF.202. talem.: mange 
raad kan være gode nok, naar de kommer 
tørre i hus, se I. Raad 8.2. jf.: alle Raad 
kommer ikke tørre til 'H.nse.PEdvFriis.8.67. 
Deres Idee om Bladets (0: „Dannevirke" s) 
Udvidelse er jo meget god, hvis den kan 
komme tør i Huus, som man siger. Cit.1842. 
(P Laurids. S. IV. 219). Krist.Ordspr.72. 2.4) 
om areal, grund i havet, sump olgn., 
hvorfra vandet svinder bort, fjernes ved ud- 
tørring olgn. paa den syv og tyvende Dag i 
Maaneden blev Jorden tør. lMos.8.14. de 
Enge, som hidtil har staaet under Vand, 
(vil) igen, ved Vandets Udladelse af Søen, 
blive tørre og brugelige til at høste Græs 
T^a&.Cit.l704.(AarbFrborg.l911.52). at vaére 
tør med Ebben (om en Grund o. s. v.). 
SøLex.(1808). (man) lader i disse Dage 
(søen) pumpe tør for Y and. S or øAmtstid.^"/! 
1946.2. sp. 2. II (fagl.) i forb. lægge tør 
(jf. tørlæggej. Tørvesøen paa høire Side af 
Markveien, som jeg sidste Sommer lod reent 
tømme eller „lægge tør" („trocken legen".) 
Molb.(CKMolb.Breve.l31). Herren . . lagde 
Hav og Floder tørre for sit Folks (0: jødernes) 
Fødder. NPWiwel.NS.88. 1869 var omtrent 
Halvdelen af Arealet lagt tørt. PVGrove. 
Densjæll.Øgruppe.(1870).187.Es.42.15(1931). 
2.5) om levende væsen, legemsdel olgn. 
(vaade heste bør) gnides tørre. PW Balle. K. 
77. hun rubbede Haandbagen tør mod sin 
grove Kiole.Buchh.S.223. jf.bet.B.e: Haaret 
tørt og tyndt som af Studier ved Lampens 
Lys. Nathans.P. 27. højt, tørt sommerhaar, 
se Sommerhaar 2. || spec. som udtryk for, at 
den fugtighed, der hidrører fra fostertilstan- 
den (ell. en fugleunges tilstand før udrugnin- 
gen), (lidt efter lidt) svinder. Saa snart en 
Unge er blevet tør, kan den forlade Reden 
og svømme omkring. OrnitholFT. XXXII. 48. 
overf., i forb. tør mellem skuldrene 
(Oalsch.(Tilsk.l927.II.180)) ell. (i alm.) 
bag ørene, (talespr., ofte spøg., iron.) om 
en person, der (først nu) er lige ved at være 
voksen, endnu er lidet udviklet ell. erfaren, 
endnu er temmelig grøn (3.i). Hånd er ei tør 
bag ørene endnu. Moth.T261. Du vil faae 
Meget at see, inden Du bliver tør bag Ørene, 



77 



tør 



tør 



78 



Goldschm.RE.64. Rask Unge det, han er 
ikke tør bag Ørerne endnu og vil allerede 
sl&as.AndNx.PE.I.94. Dine Søstre er kun 
Kalve, som ikke er tørre bag Ørerne. J.jffen- 
ningsen. LGJ. 1 62. 

3) (bet. 1) med særlig forestilling om en 
mangelfuld, ugunstig, uønsket (forandring af) 
beskaffenhed: som paa uønsket maade 
har afgivet (det meste ell. for meget af) 
sin fugtighed, er bleven tør (1); som 
mangler (ogs. spec: trænger til) fugtighed, 
væde, væd ske. 3.1) i al alm. Er Møllestenen 
l)rugt i nogle Aar, bliver den for tør, og 
man maa igjen lade den ligge et Par Aar i 
Luften, Rawert&Garlieb. Bornholm. (1819). 40. 
(gammel og) tør maling, lak(farve), smørelse, 
en tør (og stiv) malerpensel osv. < 3.2) om 
(tilberedte) fødemidler, alt Brødet til de- 
res Tæring var tørt og mullent. Jos.9.5. et 
Stykke Kød er tørt, fordi det har mistet 
sin Saft, enten formedelst Behandlingen eller 
Kreaturets Ælde (jf. u. I. Steg 1.2).PEMull.* 
220. Om Vinteren var største Delen af 
Smørret haardt, tørt eller hittert. S al.XV I. 
280. Franskbrød (skal) spises ret hurtigt, 
da det ellers bliver „tørt". S ønckeKnudsen. 
Næringsmiddellære.( 1924). 124. 3.3) om (for- 
tørret, udgaaet, vissen) plante(del) , gren 
olgn. syv Ax . . voxte op . . fulde og gode 
. . efter dem skøde syv tørre (1931: ud- 
tørrede^ Ax frem, som vare tynde og svedne 
af Østenvind. 7ilfos.4i.23. Vil du . . forfølge 
det tørre (1931: et vissent; Stra.&? Job.13.25. 
*Man kaster ey en Drue | Blant tørre Grene 
ned. Brors. S. Oehl.A.lOl ( se II. marve 3j. 
(musvitten) sidder paa en tør Pind. iVP 
Wiwel.JL.54. se videre u. grøn Li (sp.266). 
3.4) om landstrækning, jord( stykke) (med 
forestilling om ufrugtbarhed olgn.; jf. bet. 5.1 j. 
han skjød frem , . som et Rodskud af tør 
(1931: udtørret; Jord. Æs.53.2. *0 I Blom- 
ster . . I I Lyksalig stund I runde | Op ud 
aff dend tørre 3oxå.Kingo.SS.iy.283. Jor- 
den er meget tør (af Mangel paa Regn.) 
VSO. Han gjorde . . Kildegrund til tørre 
Steder (Chr.VI: en tørstig sted; 1931: øde 
Land). Ps.107. 33. de tørreste Ørkener. Poi. 
^^'3l941.1.sp.5. II (dagl.) overf., om forhold, 
vilkaar, hvor (økonomisk) hjælp er (i høj 
grad) tiltrængt; især i udtr. pengene (hjæl- 
pen) kom ell. faldt paa et tørt sted olgn. 
da (lotteri-) GQvm^tQn faldt, saa kom Pen- 
gene paa et tørt Sted . . De skulde have 
Et og Andet — ganske nødvendigt — og nu 
havde de faaet det. Drachm.SF. 15. Så stak 
manden ham fem dollars i hånden. De kom 
på et tørt sted. Hjemlivpåprærien.(1917).23. 
Netop nu var de paa et tørt Sted, hvor det 
var forbi baade med Arbejde og Under- 
støttelse. Jør^eniVieZs.PL.4i. saa forklarede 
han Smeden, hvordan han burde staa og 
gaa og sige inde hos Kongen. „Tak," sagde 
J., „det kom paa et tørt Sted", ilfar^w 
AHans.JR.239. 3.5) om en (normalt med 



vand ell. anden vædske forsynet) beholder 
(kedel, brønd, aa olgn.), som er bleven tom, 
tømt, udtørret; især som præd., i forb. være, 
blive, gaa (II.2), løbe (11.11. 1) tør, spec. 
om automobil(s benzintank), maskine olgn.: 
køre tør (Strange. NS. 83. ErlKrist.OM.22), 
om kedel: koge tør (sa.MM.18.142), om 
(petroleums)lampe: brænde tør (Raage.Dag 
Hrude.( 1906). 251) ofl. da blev Bækken tør 

10 (1931: tørrede Bækken ud). lKg.l7. 7. Høje 
Bye har 2 prægtige Kilder, som aldrig blive 
tørre. S MBey er. E. 84. Kedronbækken . . er 
den største Deel af Aaret tør. Ør st.V 1.184. 
de paagældende Ejeres Brønde gaar tørre 
for Yand. NæstvedTidende.yTl940.4.sp.4. jf.: 
Flaskerne . . var tørrere end Bast (0: de var 
tomme). Biehl. DQ.IY 195. billedl: *Er da 
Naadens Kilder tørre! Kingo. S S. I II. 17 6. || 
(jf. bet. 5.4; især dagl., jarg., spøg.) med 

20 videre (uegl.) anv., som udtryk for (ind- 
trædende) tilstand af tomhed (mangel paa 
penge, talelyst osv.). Muligvis kunde man faa 
en Skonnert til at tage Fangsten sydover, 
maaske kom der en, som var delvis „tør" 
og altsaa havde god Plads. Knud And. HH. 86. 
(han) sørgede for, naar han mærkede, at 
Lommerne var ved at blive tørre, at (sø- 
folkene) igen fik en Hyre. BMikkels.TF. 74. 
Frøken Jensen løb snart tør (0: blev tavs), 

30 da jeg ikke svarede noget. Hjortø. SJ. 52. han 
havde brugt for mange penge (den dag) og 
var løbet tør. MKlitgaard.MS. 170. jf. (med 
spøg. tilknytning til udtr. tørre mavesmerter 
olgn.; se bet. A.z) tørre lommesmerter, 
se Lommesmerte. 3.6) om levende væsen, 
legemsdel olgn. I tørre Been (o: døde men- 
neskers knogler) . . I skulle blive levende. 
Ez.37.4. (den gamle dames) tørre, hvidgule 
Haand. E Christians. Hj. 27 9. tørre, sprukne 

40 Jj^her.AaDons.MV. 125. \\ (jf. mælketør; 
dial.) om ko: som ikke (længer) giver mælk; 
sen (3). Feilb. D&H. \\ (jf. flg. bet.-gruppe) 
om tunge, gane olgn., som mangler den 
naturlige (sunde) fugtighed, spec: trænger til 
at læskes, tørster (efter drikke), en tør og 
skorpet T:xinge.OeconH.(1784).III.49. ♦bli- 
ver Ganen tør og heed, | Pounche qvæger 
da og fryder. Storm.SD. 168. *Seer hans (0: 
Jesu) tørre Læbe vædet | Ynkelig med 

50 Galde-Drik] Grundtv.S S. 1. 479. Hans Strube 
blev saa tør, at Ordene bleve siddende i den. 
Schand.TF.II.153. mit Hjerte stod stille, 
min Tunge var tør og lammet. KMunk.EI. 
29. Han var blevet tør i Munden af at tale. 
LeckFischer.KM.159. spec. (navnlig som ud- 
tryk for tørst) i forb. som halsen er tør ell. 
være tør i halsen, ogs. (især dagl., spøg.) 
have en tør plet ell. tørre pletter 
i halsen (RobLHans.EP.32. ErlKrist.DH. 

60 222) olgn. *(en) Student . . | Saa læser, at 
han tit maae tage sig en Taar, | Fordi hans 
Hals blir tør. FrHorn.PM.99. Vinden var 
mig Hige imod, at ieg blef omsider jammer- 
ligen tør i min Halss (o: daarligt i stand 



79 



tør 



tør 



80 



til at prædilce).RasmWinth.S.131. *Ei lyder 
Sangen lifligt, naar Halsen er for tør, | Og 
dygtigt maa den skylles, det har jeg mærket 
føilWinth.D.(1828).nO. Salen støvede, saa 
man blev tør i Halsen. AaDons.MV168. se 
videre u. I. Hals 3.2, || ^sidde olgn.) med 
tør mund (Skuesp. 111,2.86. Branner. OL. 
51. om flere: JV Jens. RF. 124) ell. (nu næppe 
Ir.) med tørre mund (Oehl.Er.lV.72) ell. 
med tørre munde (dels om flere: Høm. lo 
MoraUI.39. Biehl.DQ.I.81. VlaCour.DH.I. 
359. dels (tidligere) om en enkelt person: 
Biehl.DQ.1 .139 ) , (sidde) uden at faa noget 
at spise ell. drikke (jf. tør mundet^, (han) 
gjorde sin Bestilling som Udskjænker Ære; 
men sad ej heller selv med tør Mnnd. Blich. 
(1920).XIX.62. Det er Synd, at hun skal 
gaae med tør Mund og see paa, at (bal- 
gæsterne) more sig. S Heegaard.UT. 168. med 
videre (uegl.) anv.: uden at faa (opnaa) 20 
noget af et attraaet gode. naar han ikke var 
fattig, saa kunde han nok tænkt paa at 
faae Quiteria, men siden han er det, saa 
maae han slaae den Tand ud og gaae hiem 
med tørre Mnnde. Biehl.DQ.III.176. Af Frygt 
for et Afslag vilde han (ikke) bede hende om 
et Kys, og han maatte drage af Gaarde med 
tør Mund. Pont.LP.VIII.89. JVJens.RF.124. 
4) (bet. l(-2)^ med mere ell. mindre af- 
svækket bet. ell. særlig bibet., med forestilling 30 
om en for vedk. ting, forhold osv. særegen 
(normal, karakteristisk) beskaffenhed, 
der er præget af (fuldstændig ell. delvis) 
fraværelse af en vis (under andre for- 
hold forekommende) fugtighed, vædske- ell. 
fedtholdighed olgn. 4.1) (især fagl.) i al 
olm., om ting, redskaber, varer olgn. de 
som handler med rene og tørre Vahre.-4dr. 
^^U1762.sp.9. Tørre (scariosa) (kaldes blade) 
naar de ere ligesom fortørrede og ved Berø- 40 
reisen ligesom råslei. Tychsen. A.1. 107. Tørre 
Farver, som ikke rives med Vand eller 
Olie (jf. Tørfarve;. F/SO. tørre Elementer 
(jf. Tørelement). Sal.Vn.461. tørt Batteri 
(galvanisk) (jf. Tørbatteri;. Scheller. MarO. 
tørre Maalere (0: gasmaalere uden vand). 
Sal.*XIV.851. Tørt Termometer (0: uden 
kviksølv, sprit olgn.). BerlKonv. XXIV 485. 
Mandlerne . . ristes paa en tør Pande (0: 
uden fedtstof olgn.).Bagning.72. tør Gas . .50 
frembringes af Kilder, der faktisk ingen 
Olie indeholder. IngBygn. 1940. 189. sp.l. jf. 
bet. 4.4: Under Efterbehandlingen er tør For- 
binding bedre end y&&d.Chir.(1845).II.348. 
II om luft. JSneed.Vll. Ventilatorer . . af- 
fører den fugtige Luft og tilfører den tørre. 
Manufact.(1872).303. Luften i Værelserne 
var tør. Bang.SG.37. Tør Luft, i Fysikken og 
Kemien Betegnelse for Luft, der er fuld- 
stændig fri for Indhold af Vanddamp, i e'o 
Meteorologien Betegn, for Luft med en 
relativ Fugtighed mindre end QO'/a.Berl 
Konv.XXIV485. || om damp, som (næsten) 
er uden vædskeindhold (vandpartikler). vAph. 



(1759). Man sikrer sig tør Damp til Damp- 
fløjten ved paa Damprøret til den at ind- 
skyde en SeparBitor. SkibsMask.28. tør taa- 
ge, se I. Taage 1.3. || tør dok, (nu næppe 
br.) d.s.s. Tørdok. Tuxen.Søfart.471. \\ tør 
mur, (jf. Tørmur; især arkæol.) uden binde- 
middel sammenstillede sten(fliser), som dan- 
ner en slags murværk (spec. som udfyldning 
af mellemrum ml. en dysses bæresten). Johs 
Brøndst.DO.L200. 4.2) om fødemidler; dels 
om spisevarer (mad) i alm. (mods. drikke- 
varer), jf.: S. har kun en tør Madpakke (0: 
uden drikkevarer til).Buchh.UH.168. spec. i 
forb. (hverken) vaadt eller tørt, se vaad. 
dels om spisevarer (brød, kager olgn.) 
uden (præg af) smør, fedt olgn. ell, (især 
i faste forb.; se ndf.) uden sul, paalæg, 
tilmad. Bedre er en tør Bid (1931: tør Bid 
Brød;, og Ro derhos, end et Huus fuldt af 
slagtet Kvæg, med Trætte. Ords.i7.i. Tørre 
Boller.OeconH.(1784).L251. et stort Stykke 
Smørrebrød med dejligt, saltet Kjød paa . . 
var faldet paa Gulvet, (men) paa den tørre 
Side.PalleBister.En Juleferie.( 1888). 167. „Y&r 
det Creme-Kager?" . . „Nej, det var tørre 
Kager" (jf .Tørkage) .EBrand.HH.14. (han) 
æder sin Skorpe tør (0: uden ost til).CHans. 
F.137. Skraa (fremstilles i) sovsede eller 
tørre Sorter. SaUXXI 11.540. \\ tørt brød, 
spec. om et stykke brød uden smør (fedt) og 
paalæg. sommetider (maatte jeg) i hele 14 
Dage . . lade mig nøie med et Stykke tørt 
Brød. Prahl.AH.1.11. VSO. FritzJurg.nr.78. 
(faa) prygl som tørt brød, se Prygl 3. (nu) 
især i talem. næppe have (til) det tørre 
brød olgn., som udtryk for yderlig fattigdom, 
mangel paa det nødtørftigste til livets ophold. 
FrSneed.I.102. Dengang jeg som en fattig 
Examinatus juris neppe havde det tørre 
Brød, saa følte jeg den meest brændende 
Lvst til at være Cavaleer og paa Moden. 
Heib.Syvs.16. SvGrundtv.FÆ.1.37. *Han har 
nu knap nok til det tørre Brød. KMunk.C.48. 
II med særlig bet.-udvikling, om (smørre) - 
brød med paalæg, tilmad (mods. varm 
mad), i forb. tørre fødevarer (Grundtv. 
Udv.I.21) ell. 07. Tørmad; tør mad (LTid. 
1759.380. Cit.l761.(FStuckenberg.F. 11.227). 
VSO. MO. CReimer.NB.52.333) ell. (jf. Tør- 
kost; i rigsspr. nu spec.) tør kost, navn- 
lig i udtryk som holde sig selv med 
tør kost (FBra,ndt.SK.305) olgn. endnu 
vare (fiskerne) ikke ude, hun skulde først 
bringe dem „tør Usid'\HCAnd.OT.L139. 
(han) averterede straks om et smukt Værelse 
med tør Kost for 45 Kroner. JakSchmidt. 
SP.14. (værtinden) sørgede for min tørre 
Kost.Casse.IE.135. UnivBU.350. jf.: Spise 
tørt, spise uden Suul, uden Tilmad. Item 
Spise uden Drik. Item Ingen Søbmad spise. 
Leth.(1800). 4.3) om fysisk tilstand. Tør 
Forraadnelse (jf. Tøriorraadnelse). TfP.1909. 
130. II især (vet., med., dial.) om sygelig 
tilstand uden udskillelse af vædske, 



tør 



tør 



82 



Imaferie, llod (jf. let. 4a) olgn. Børn som 
'^^have den tørre Tæring. Tode.NH.97. (hestaar) 
Steengalle . . blot i røde Prikker, kaldes den 
tøi. MilTeknO.277. et tørt . . Saar. U Hansen. 
Tyvebanden.f 1920).35. Begge Ben var an- 
grebet af tør Kolåhrand. Lec1cFischer.A.147. 
tør fnat, skurv (1), spat (II), værk, se 
Fnat osv.; spec. (nu især dagl., dial.) i fori. 
tørre mavesmerter, om mavekneb, kolik 
olgn. (uden diarrhé; jf. tørre lommesmerter lo 
u. bet. 3.5). Aaskow.A.33. Ugeskr.f.Læger.l931. 
608.2. UfF. i alm. rigsspr. nu især i udtr. tør 
hoste, hoste uden opspyt, ogs. (jf. bet. 6.s): 
med en hæs hostelyd (jf. Tørhoste^. Aloth. 
H270. Patienten . . bliver hæs, faaer en tør 
Roste. LTid. 1738. 190. Bang. P. 64. Præsten 
. . fik i det samme et af sine tørre Hoste- 
anfald. JaA;Zwtt.LS'.23. Panum.313. Hun tog 
et Lommetørklæde frem og hostede tørt i 
det. Elfelt. NB. 30. jf.: (han) rømmede sig 20 
tørt. Buchh.Su.1. 241. 4.4) (jf. bet. 4.5; især 
fagl.) om virksomhed olgn., der foregaar 
uden (anvendelse af) vædske, m. h. t. ting, der 
ikke er fugtige (vaade) olgn. den saakaldte 
tørre Forgyldning . . skeer med tørrede 
Æggehvider. Paparbeideren. (1835). 197 . tør 
Bleg (jf.Tørh\eg).Manufact.(1872).232. den 
„tørre" Befrugtning (0: kunstig befrugtning 
af fiskeæg i en si ell. et (tørt) fad). SaUVIII. 
144. Man kan (ved dybdeboring) bore tørt 30 
(jf. Tørboring;. Tilsk.1930.II.254. I Systuer 
skal Gulvene daglig befries for Affald — 
hvorved tør Fejning bør unåga&s. Regulativ 
Nr.234'/,>1934.§15. tør destillation, destille- 
ring (OpfB.UU.488), saltning (I), slibning 
(l.i), se Destillation 1 osv. (jf. Tør-destilla- 
tion, -saltning, -slibning^, fmalmudvinding 
olgn.) ad (sj. ved. vAph.Chym.III.525) den 
tørre vej ell. (nu næppe br.) i tørre veje 
( Hallager. 211 ) , (fagl.) uden anvendelse af 40 
(opløsende ell. andre) vædsker (men navnlig 
ved opvarmning). Svovlingen skeer enten 
ad tør Vei . . eller ad vaad Yei.Manufact. 
(1872). 243. Christ. Kemi. 174. Kobber kan 
udvindes af Malmene saavel ad den „tørre" 
Vej ved Udsmeltning som ad den „vaade" 
Vej ved Opløsning og Udfældning. /SaZ. X. 
695. jf.: Naar saadanne Legemer virke chy- 
misk paa hinanden, hvis sædvanlige Form 
er den faste (solide), da siges de at virke 50 
paa den tørre Vei (via sicca). O II 31 ynst. 
Pharm.1.76. jf. bet. 6.4: Man maa (ved 
smedning) sørge for, at der altid er Kul 
mellem Stykket og Blæsten, ellers faar man 
„tør Varme", som virker „forbrændende", 
o: afkullende, paa JdSTnet.Wagn.Tekn.117. 
II (jf. bet. 4.3; spec. i forb. tørre hug (Holb. 
Tyb.Y8. Heib.RD.75. Goos.I.30. Feilb.) ell. 
prygl (JBaden.DaL. Ing.L.I.149. Schand. 
TF. 1. 39. Bergs.KK.207) ell. (dagl.) tæ(r)sk eo 
(Steenberg. H.II.175. HansPovls.RF.57) olgn., 
egl. (tidligere spec. jur.) om hug, slag uden 
blodsudgydelse (navnlig: med en stok, med de 
hare næver olgn.); nu næsten kun med mere 



ubest. bet., om slag, prygl, der forslaar noget: 
ordentlige, læsterlige prygl; alvorlig (legemlig) 
afstraffelse, jeg (vil) til Overflod bevise jer 
over, enten I vil i Kaarde eller tørre Hug. 
Holb.Er.IY2. Nørreg.Privatr.IV202(se u. I. 
Slag 1.2;. „Vi fik braadne Pander . . men 
(vore modstanderes) Flænger var nok saa 
drøie." — „Saadan gaaer det . . man maa 
nøies med vaade og tørre Prygl paa begge 
Sider." Ing.L.III.13. Birgitte skulde have 
Prygl, tørre Prygl, naar hun kom. Schand. 
BS. 155. det tørre Lag Tærsk, han . . vilde 
i&&.Raage.Frk.Gudrun.(1919).98. om (alvor- 
lig) afstraffelse i ord: (de) fik . . deres tørre 
Skænd. BedstemodersManuskript. Udg.afWied. 
(1897 ).20. med videre anv., om haand (næve), 
hvormed kraftige slag (tørre hug) uddeles: 
Vil du her ud for et par tørre Næfver, Fan- 
den kom i mig, skal du icke finde Karl for 
dig. KomGrønneg. 1 1 1. 206. (bokseren) fik . . 
J.s tørre Højrehaand at iø\e.PoVli\1938.8. 
sp.2. 4.5) (især talespr.) som udtryk for 
mangel paa drikkevarer (jf. tørlægge 2), 
til dels ogs. spisevarer, nu især i udtr. en 
tør visit (se Visit; jf.: Tør Selskab . . Sel- 
skab, hvori man ikke spiser eller drikker. 
Leth.(1800). sml. JBaden.DaL.); navnlig om 
sted ell. forhold, hvor (mere ell. mindre fuld- 
stændig) mangel paa drikkevarer raader. 
„kommer I fra ( studenter- )F or eningen?"' — 
„Nej Du, den er for tør! vi kommer fra 
seksten halve 'Ba,iere."Reinhard.FC.97. dette 
her gaar virkelig altfor tørt til . . Maa jeg 
ikke byde Selskabet et Glas af et eller andet? 
CMøll.PF.50. Staten Indiana er den af 
Nordamerikas Fristater, der er det tørreste 
af det tørre (0: har det strengeste spiritus- 
forbud). Og alligevel drikkes der. BerlTid. 
^^/■>1925.Aft.l.sp.4. II (i rigsspr. især spøg., 
1. br.) om person: som kun faar ell. har faaet 
lidet at drikke; ogs. spec: ædru; nøgtern (2). 
Tilforn gik jeg flittig i Vertshuse, dog altiid 
lige tør dertra. Over s.afHolbLevned.203. *Paa 
Vagten vi sidder saa tørre her, | Og Nytaars- 
Aften det dog er.Cit.l864.(AarbLollF.1946. 
159). Min Husbond er tør for Tiden og har 
Arheide.ChrEngelst.EH.109. han (lod) dem 
. . ikke gaa tørre Dagene igjennem; han be- 
værtede dem kongeligt. Bornh.Samlinger. IX. 
(1915).140. Feilb. 

5) uegl., om fysisk forhold ell. tilstand, 
som minder om tørhed (1). 5.1) (især fagl.) 
om stof, masse olgn.; navnlig (uden skarp 
adskillelse fra bet. I.1-2, 2.4, 3.4^ om (et 
areals) jordart: muldløs; spec: sandet. 
Schweitz . . har giort skarpe og tørre Bierge 
. . til frugtbare JoTder.OeconT.VI.93. Tør 
og skarp Jord (sandig, gruusblandet.) F/SO. 
LandmB.1.97. \\ om malm: tungtsmeltelig. 
Jernmalme . . ere i Ilden strengflydende, 
og kaldes tørre Malme. Brilnnich.M. 249. \\ 
(jf. bet. 6.i; fagl.) om klid: uden iblandet 
mel; fri for mel. Efter 4 — 6 Skraaninger 
. . ere Kliddene „tørre" 0: frie for Mel. 



XXV. Rentrykt "/„ 1948 



83 



tør 



tør 



84 



Sal. XIII. 102. 5.2) (i rigsspr. især CP ell. 
fagl.) om levende væsen: som har Uden 
muskelfylde, lidet huld, lidet (ell. intet over- 
flødigt) fedt (paa knoglerne); mager; ofte 
(jf. knokkel-, skindtør) med forestilling om 
mangel paa frodighed, ungdomfriskhed olgn.: 
vissen; indtørret. Moth.T261. *I tynde, 
magre, tørre Giække | Med The-Vand for 
og Hvidløg ha,g\ Stub.84. en gammel, tør 
Kjøhmanå. BalthBang. S. 31. *Foran det glade 
Selskab, alvorlig paa en Sokkel, | Throner 
Apostlen Paulus, saa tør som en Knokkel. 
Drachm.D.42. et sydlandsk let, tørt og fint 
bygget Legeme, vel noget ligagtig indfaldent, 
men egentlig ikke mageTt.J Lange. MF. 404. 
Hun kunde ikke døje Mænd med tørre, 
kantede FmgeTled.LeckFischer.KM.116. Han 
var gammel og tør som en T?md. Elkjær.NT. 
165. jf. let. 3.6 og 6.i: hed og tør kom- 
pleksion, (foræld.) legemsheskaff enhed, der 
(i henhold til det af den græske læge Galenos 
i 2. aarh. e. Kr. grundlagte system) er præget 
af stærk hede og tørhed (og som modvirkes 
ved kolde og vaade midler; jf. Harp.Kr.vif.). 
Ew.(1914).IY272(se KompleksionJ. HMik- 
kels.D.30. jf. let. 6.i: *Troer I ei, hans (o: 
Tartuffes) Andagt lædsker | Sig, naar den 
blir tør og 'heeå'^ Skuesp.X.15. \\ (især fagl.) 
om dyr (hest, hund ofl.): (alt for) mager; ogs. 
spec: uden overflødigt fedt. Hovedet fint, tørt 
og tilsT^idset. Cit.l832.(Stutteri.91). LandmB. 
11.97. Hvordan kunde de gamle tørre Kør 
føde lige saa unge Kalve som Kvierne? 
AndNx.PE.1.74. den batakiske Pony er spin- 
kel og „tør" som „Araberen". HelgeKaarsl. 
HM.56. Feill. Tør (Iruges om) en Hunds 
Hoved for at betegne, at der ikke fin- 
des overflødigt Yedi.DJagtleks.1325. 5.3) om 
(hvad der fremkalder) et vist sanseindtryk. 
naar jeg (o: en patient) svælgede smagte det 
tørt som af Støv. Branner. DK.126. || (efter 
eng. dry; sml. II. Sekt; fagl.) om vin: ikke 
sød (mods. II. sød I.2). Før troede jeg, at 
Champagne var Champagne og dermed ba- 
sta. Nu véd jeg, at der baade er sød og tør 
og ekstra tør Champagne. iVans.JD.262. han 
drak lovlig tæt af den tørre Sherry. CEw. 
DY.125. Juleroser.1935.31.34. \\ især om lyd: 
uden fyldig, tonende klang (som af (tørre) 
trædele olgn.); klangløs, (i talespr. navnlig 
om stemme, latter olgn.). Hans (d: oplæserens) 
Stemme var tør, prækende og monoton. 
Gyll.(1849).Y133. „Her kan Du sidde for 
det Førstel" . . vedblev han med en tør 
(0: haanlig, ondskabsfuld) Latter. Etlar. Hede- 
manden. (1840). 104. (kastagnetternes) ved- 
holdende, tørre KlaTpren. Reinhard. FC. 101. 
Den lille Thereses „franske" Træsko klaprede 
tørt og s]pidst.Schand.B8.331. Han maatte 
le kort og tørt ved at se dem med alle deres 
Yakker. Branner.DK.137. Det knækkede tørt 
i KoksMen.ErlKrist.Dn.20. 5.4) {jf. spec. 
let. 3(5) og 4(2); til dels efter lign. anv. af ty. 
trocken, fr. sec, ital. secco; ogs. i videre 



(overf.) anv., uden tanke paa fysisk tilstand, 
jf. let. 6) som i beskaffenhed har præg af 
(stærk) legrænsning ell. isolation, er uden 
det ventede ell. sædvanlige tillehør, optræder 
alene (isoleret); (Hot og) I ar. vi (maa) 
virckelig holde den (frier) for den beste, der 
har meest Penge. Kand Leonard føde Lucilia 
og mig med sine tørre Meriter? H oli. Tyl. 
III.l. tør Sang (o:) uden Instrumenter. JJ5a- 

10 den.DaL. Charlottes spirende Utroskab (i 
„Et Eventyr i Rosenlorg Have") er . . et re- 
parabelt Koketteri, den andens (0: Leonoras 
eventyr i ,,Julestuen") en tør Synd. Hjort.B. 
1.373. et tørt Rand. smst.II. 286. En inter- 
essant Skik kom op i det XIY Aarh.: at 
læse „tør Messe", 0: at bruge Messetexten 
uden Offertoriet og Canon som Bøn — til 
Taksigelse, eller i Mangel af en Messe. 
Schindler. Liturgi. (1928). 242. tør kløft, se 

20 I. Kløft 2.4. II nu især (jf. let. 4.2; talespr.) 
om drikkevarer; dels: som indtages 
(drikkes) uden Irød (ell. andre spise- 
varer) til. en tør Kop Kaffe uden Kager. 
Lauesen.S.59. især i forl. en tør snaps ell. 
dram (Feill.), taar (FynskHjemstavn.1933. 
159) olgn. vor Vært . . skjænkede en „Om- 
gang", og jeg maatte atter drikke en tør 
Snaips. ThomLa.RomantiskeSkildringer.(1872). 
49. JHelms.S.176. Saa lod vi „den hvide 

30 Dame svæve", hvilket udlagt betyder at 
drikke tørre Sna-pse. Storstaden.^^/» 1926. 3. 
sp.l. dels (om whisky olgn.): som drikkes 
uden (soda)vand. Da der ikke var mere 
Vand i Kanden, drak man Cognaken tør. 
JVJens.D.201. (han) gik ind for at faa sig 
en tør Whisky eller to. Norman-Hans. S B. 
156. jf. let. 6.3: Begivenheden . . skal fejres 
i dry Canadian Whisky . . Han tager sin 
tør. Meget tør. GadsMag.1934.238. || T tør 

40 veksel, egen veksel; solaveksel. HandelsO. 
(1807).140. Bank- Aarlogen.1941. 304. 

6) overf., uden (tydelig) forestilling om 
fysisk beskaffenhed. 6.1) (jf. let. 6.2 og glda. 
tyst oc tør, tavs, mut (Rimkr.M.73); om 
lerøring m. overf. anv. af Tørv se Tørv 4.3 og 
Tørvetriller 2) om en person(s sind, væsen): 
uden livlighed (i sind, væsen, tale), munter- 
hed, humør, varm, frisk følelse olgn.: kølig; 
(meget) nøgtern (3.i); gold (3); prosaisk; 

50 humørforladt; kedelig; mut; tavs (og 
tvær). *Han staaer saa qvær, saa taus og 
tør. Tychon.Vers.293. Naar hånd var udi 
eenrum med mig, var hånd vel ærbødig og 
sindig imod mig, dog derhos tør og but. 
Dumetius.III.35. jo mere jeg taler, jo høiere 
stiger jeg . . Dog det er kun et eneste Øie- 
blik, i næste Moment er jeg kold og tør. 
Kierk.1.333. det er hende (0: moderen) saa 
tungt, naar du er tør og uvenlig imod hende. 

60 Hostr.SL.188. Han sagde Intet, kyssede sin 
Moder tørt paa Kinden, nægtede at besøge 
Tanterne og gik hen i en Krog af Stuen. 
Schand.AE.38. *en sand Professor (o: Hol- 
lerg), tør og lukket tilTomKrist.YR.70. 



tør 



Tøraf 



86 



Feilh. (jf. bet. 6.2) spec. om en forfatterfs 
væsen, fremstillingsform): de Herrer Sæde- 
lærere, som man i Almindelighed kalder de 
tøTTe.Ew.(1914).IV94. ♦Bliver (forfatteren) 
undertiden lidt tør, | humant I overbære 
høT.Oehl.Digte.(1803).221. 6.2) om (en Yør 
(6.1) persons) virksomhed, udtryksform 
(jf. bet. 6.3), forhold olgn.: uden livlig- 
hed, frisk, varm følelse osv.; (meget) 
nøgtern (3.2); prosaisk; kedelig. \\ om 10 
virksomhed, tilværelsesform olgn. (jeg) kiender 
. . intet koldere, tørrere Slidarbeide end det 
(at gøre vers). Bagges. L.I.172. Tør Selskab, 
Selskab som ikke fornøier, moerer, gavner. 
Leth.(1800). (bibliotekaren) giorde et Stu- 
dium, der af Mange betragtedes som det 
tørreste og ufrugtbareste, tillokkende og 
unåerholdenåe. Molb.F.ll. *det er ei Kjær- 
lighed I Som . . gaaer betænksom til et 
Stævnemøde, | Liig Pligtens Slave til en tør 20 
FoTTetning.PalM.KH.46. Han kunde see det 
uhyre Offer, der var bragt en tør Pligt. 
Goldschm.Hjl.il. 283. det tørre Pligtarbejde. 
Bergstrøm. Ve. 187. \\ om tankevirksomhed, 
udtryksmaade, ytring, stil olgn. tørre og ab- 
strakte Speculationer. £Poni.L.2(?. et got, 
tørt, kraftigt og bidende Biev.PAHeib.Sk. 
III.262. med tørre Ord erklærede (han), at 
han havde ikke Lyst til at age videre. Oe/iL 
Prom.IV.9. Det er i Hast jeg maa skrive og 30 
det falder lidt tørt. Grundtv.B. 1. 453. da min 
Pen ikke egner sig saa godt for det rørende, 
saa modtag en tør TaklJ Lange. Breve.84. 
*Med Q man ikke stave maa. | Nu staves 
Kvinde tørt med K.JVJens.VL.61. \\ om 
læse- ell. lærestof, litterært produkt olgn. *udi 
Skue-Spil er Siælen Pastorale, | Ej andet 
høres her end mavert tørt MoTale.Holb.NP. 
A3^. J8need.IV.93. Geographien synes de 
Fleste saa tør. Ørst.V 1.163. *da lukked vi 40 
bogen, I den blev os for tør. Hostr.SD.1.63. 
tørre annalistiske Optegnelser. Brandt. CP. 
137. noget saa knasende Tørt som en Para- 
graf i Balles Læiehog. Schand.Fort.74. jf. bet. 
4.2: (Kbh.s regnskab) er tør Kost, godt 1100 
store Sider med TaA.VorByKøbenhavn.1944. 
3.sp.2. jf. bet. 6.4 og flg. bet.-gruppe: At sige 
den tørre Sandhed (reent ud, uden Omsvøb). 
VSO. II spec. med forestilling om (matematisk) 
objektivitet, om tal (i et regnskab) olgn. uden 50 
Oehlenschlæger og Grundtvig ingen Bjørn- 
son — det er noget, Literaturhistorien med 
tørre Tegn kan bevise. VilhAnd.K.1.244. At 
Handelen ikke er stor i Sammenligning 
med Folkemængden fremgaar af de tørre 
Ta,l.VilhRasm.ÆM.94. hun (kunde) paavise 
med tørre Tal, at Renter og Vedligeholdelse 
oversteg Leieindteegten. Soya. FH. 38. \\ (især 
æstet.) m. h. t. bildende kunst olgn., navnlig 
om lidet følelsesfuld ell. nuanceret, (noget) eo 
haard (5.3) kunstnerisk tegne- ell. spec. male- 
maade; ogs. om dertil svarende produkt ell. 
motiv. (Vermehren) tegner fortræffelig, men 
hans Pensel er noget tøT.Hauch.Br.89. den 



tørre Colorit. if 0.//.63S. smaa, fine, i Far- 
ven lidt tørre Aquareller. jBmndes.I)Z).i4(?. 
den ærværdige, men tørre og kedelige Frue 
Kirke. ESchiødte.Gl.kbh.Huse. (1894). 52. At 
dømme efter hans tørre og lyse Kolorit og 
stærkt detaillerende Malemaade har han 
maaske arbejdet i Sverige. Elling.RP.16. 6.3) 
spec. om en person(s væsen) ell. især (jf. bet. 
6.2 j ytringer, udtryksform olgn.: med præg 
af stille lune, (forholdsvis uskyldigt) dril- 
leri, stilfærdigt, ordknapt vid, (mil- 
dere form for) spot olgn. Hånd er en tør 
hTodeT.Moth.T261. Ha ha ha. I er sommend 
naturlig Monsieur Sparenborg, I kand skiemte 
saa tørt. Holb.Vgs.II.2. en i det moderne 
Theatersprog saa kaldet tør Hund, en Rai- 
soneur i en holbergsk Comedie.Rahb.HL. 
111.32. *Smiler ikke skielmsk og tørt | Mø- 
llere, Plautus giennem Holbergs Maske 
heml Oehl.Bidr.lI.16. „Det (0: maleri) er 
netop bestilt," bemærkede jeg tørt. Kofoed- 
Hansen.L.303. et tørt Lune. Drachm.( Bran- 
des. Br. II. 196). tørre, bidende Sarkasmer. 
Bergs. KK.206. (i) rosende betydning taler 
vi om tør humor, navnlig den, hvor der 
ikke er for mange ord eller for megen latter 
fra fortællerens side, hvorved det morsomme 
let ioTdærves.Hjortø.OS.117. Feilb. UfF. 

III. tør, præs. af turde. 

Tør-, i ssgr. ['toT-] (jf. dog Tøraf, Tør- 
klæde, TørvejrJ. især af II. tør l(-4); saa- 
ledes (foruden de ndf. anførte) i forsk, mere 
tilfældige ell. let forstaaelige ssgr., spec. ssgr., 
hvis sidste led er et af et subst. afl. adj., 
som tør-fingret, -fje(d)ret (om fugl), -hindet 
(om plante olgn.), -hudet; (fagl.) til II. tør 
4.4 : Tør-barbering, -formaling (jf. -maling^, 
-fremkaldelse (fot.), -galvanisering, -hug- 
ning (af sandsten), -klæbning, -kæmning (af 
uld; jf. kæmme 1.2^, -opklæbning, -presning 
(af ler), -spinding, -stereotypi, -sterilisation, 
-sterilisere, -sterilisering, -ætsning ofl. \\ (jf. 
Tørre-J af III. tørre, se Tøraf og Tør-cylinder, 
-filt; jf. Tørklæde. 

Tøraf, en ell. (især dial.) et (Bregend. 
SmaaKommentarer.(1936).9. se videre u. bet. 
1). [tør'aJ] flt. (mindre br.) d. s. (Tode.SJ.I. 
326. Rahb.Tilsk.1796. 321. Bregend. FT. 28) 
ell. -er (JHSmidth.Ords.167). (af II. tørre 
(af) 3, dannet paa lign. maade som Hugaf, 
Rivaf ofl.) 

I) (især dial.) til II. tørre 3.1 : bevægelse 
(hurtigt strøg, med en klud, med haanden 
olgn.), hvorved fugtighed, smuds olgn. af- 
tørres; (let, hurtig) aftørring, de (skulde 
ogsaa) have det vaade Haar givet et Tøraf 
(i haandklædet). Bregend.HB.lOl. Kaptajnen 
(trak) sit Lommetørklæde frem og pudsede 
Næsen. Ogsaa Panden, der var bleven fugtig 
fik et Tøraf. sa.FT.92. hun giver (stolen) et 
rask Tør-af med sit Forklæde. Skjoldb. Per 
Holt.(1912).76. jf. (om støveklud olgn.; sml. 
Tørreklud;.- Tøraf klud. Schand. Fort. 216. 
sa.SB.15.108. UfF. 



87 



Tørafsvampning 



Tørforraadnelse 



2) (dagl., nu lidt gldgs., spøg. ell. dial.) til 
IL tørre 3.4. 2.1) om haard behandling (med- 
fart, omgang). || (skarp, uforbeholden) irette- 
sættelse, skose, „visker^'; riv af. Leth. 
(1800). Tode.IX.265. De Mennesker kunne 
have godt af en Tøraf. En lille Visker er 
her paa sit rette Sted. Hrz.X.éS. smst.V.342. 
Han er nu saa lystig og lidt satirisk . . vi 
fik Allesammen en lille Tøraf, — dog . . i al 
Godmodighed. Winth.NDigtn.173. PalM.IL. 
1.358. Davids. KK.379. hun (gav) ham ligeud 
en Tøraf, fordi han havde haft Lars Trunte 
hos sig til en J)TSim.ThEw.FD.I.38. Feilb. 
II (især tidligere) korporlig tugtelse; rev- 
selse; prygl; slag. *(hans) stærke Haand 
med Glæde gav | . . den Kaade en Tøraf. 
Tode.1.301. Borgemesteren skulde bare have 
følt den Drøiert, han lagde mig over Lænden 
med sin Knortekjep . . den Tøraf, jeg fik 
over ^d^gxeåQt.Ing.EF.VlI.182. Jeg hørte 
. . Du havde været oppe og slaaes, og faaet 
en Tøraf. Chievitz. J. 1. 36. Rask.FynskeBS.65. 
2.2) (nu vist kun dial.) om ublid skæbnetil- 
skikkelse: uheld; tab; smæk (IL6). Ventelig 
har jeg paadraget mig den Tøraf (o: gigt) 
ved at arbejde — udsat for den barske 
Vaarvind — i E&\en.Cit.l824.(N Dalhoff. 
JBDalhoff. (1915-16). 48). Han fik en slem 
Tøraf ved denne Kiøbmands Fallit. F/SO. 
Rask.FynskeBS.65. Feilb. 

Tør-af svamp ning;, en. (jf. -bejds- 
ning; landbr.) afsvampning (af korn olgn.) 
med et tørt (pulverformet) afsvampnings- 
middel (tørbejdse). LandbO.'I.21. jf. Tør- 
afsvampningsmiddel.r/P.i9S5.357. -ag- 
tig, adj. (1. br.) i nogen grad (lidt, noget) 
tør. (sæden) bliver . . tøragtig ved Roden. 
JPPrahl.AC.55. UfF. -batteri, et. (fagl.) 
batteri (2) med tørelementer; tørt batteri. 
TeknO. -bejdsning:, en. spec. (jf. IL 
bejdse slutn.; landbr.) d. s. s. -afsvampning. 
LandbO.'I.23. jf.: Tørbejdse (o: til roefrø). 
TfP. 1926.392. Tørbejdsemaskine. Ma- 
skinbogLandm.579. -benet, adj. I) (jf. 
-fodet, -skoet; 1. br.) tør (ILl.s) om benene 
(fødderne). Søen (er her saa lavvandet, at) 
man næsten (kan) gaae tørbenet derover. 
Etlar.GE.1.163. PoV/,l944.12.sp.4. 2) (jf. 
II. tør 4.3; vet.) uden sygelig vædskesamling 
i benene. Stambog over HesteaflettereRace.V I. 
(1906).120. -bleg, en. [11.4.4] (fagl.) bleg- 
ning af tørt tøj (mods. blegning af nyvasket 
(vaadt) tøj). Manufact. (1872). 240. -ble- 
ven, part. adj. (nu ikke i olm. rigsspr.) 
tørret; tør (II.2-3; spec. 11.2.2:) de (af saften) 
optagne og tørblevne Qvæder koges nu i 
Saften.Sijltebog.(1795).34. -bløde, v. (ænyd. 
tørbløde, banke, prygle, haane; vistnok egl. 
(til III. bløde 1): gøre blød (bøjelig) uden 
anvendelse af vand olgn., fx. m. h. t. (skoma- 
ger)læder, der bankes blødt; jf. dog ogs. tørre 
hug olgn. (u. II. tør 4.3; og II. tørre 3.2; 
nu næppe br.) holde for nar; gække; narre. 
Moth.T261. han hår isinde at gecke dig 



og tørbløde dig. Nysted.Rhetor.l7. -boring, 
en. tør (II. 4.4) (dybde)boring (mods. 
Skylleboringj. IngBygn.1940.249 .sp.2. -bun- 
det, adj. ((3 ell. fagl.). I) om ting (beholder, 
fartøj): hvis bund er tør. Til Linefiskeriet an- 
vendes tørbundede Fartøjer (mods. fartøjer 
med dam) med Lastrummet indrettet til at 
optage den slagtede og isede Fangst. /ngr 
Bygn.l940.51.sp.2. 2) (nu sj.) til 1. Bund 7 

10 (og II. tør 1.3, 2.4, 3.4;, om jordstykke olgn.: 
som har tør jordbund. JPPrahl.AC.90. -cy- 
linder, en. d. s. s. Tørrecylinder. 
PapirL.299. -destillation, en. (fagl.) 
tør (II. 4.4) destillation. BerlKonv.VI.319. 
lngBygn.l940.213.sp.2. -diæt, en. [II.4.2] 
(med.) diæt med liden ell. ingen drikke og 
vædskefattig kost. Bl&T. NatTid.'/ 1^1947. 5. 
sp.4. -dok, en. (jf. tør dok u. II. tør 4.i ; 
især ^) dok bestaaende af et udgravet bassin, 

20 som kan fyldes med og tømmes for vand (mods. 
Flydedok ofl.). OpfB.Ul.455. Pont. H. 113. 
billedl.: *at faa Statens Skib i Tørdok bragt. 
Drachm.DJ.I.413. 

I. Tøre, en. se I. Tørre. 

II. tøre, V. se II. tørre. 

III. tøre, V. se turde. 
Tør-element, et. (jf. -batteri og II. 

tør 4.1 ; fagl.) element (4), hvis (delvis stivnede) 
vædske (fx. ved fyldning med gips) er forhin- 
so dret i at løbe ud. HHolst.Elektr.1.86. EHol- 
stein-Rathlou.S.1.171. -farve, en. (fagl.) 
tør (II.4.1) farve (fx. i pulverform). 8 Træ- 
bøsser til TøTia.TveT.Dengl.By.1938.94. Ke- 
misk-tekniskHaandbog.(1938).840. -ferslc- 
ning, en. [IL4.4] ferskning, hvorved raa- 
jærnet kun bringes til at gløde (mods. Smelte- 
ferskning;. Sal.VII.170. -filt, en, et. [IL 
4.1] (fagl.) d. s. s. Tørrefilt. PapirL.299. 397. 
•fisk, en. {ænyd. d. s. (KancBrevb.1584. 
40 21. PClaussøn. Norriges Bescriffuelse. (1632). 
78.130); til II. tør 2.2) tørret fisk (jf. Berg-, 
Klip-, Plat-, Rund-, Stokfisk; ; nu spec. (T) 
om torsk, der er tørret uden saltning (mods. 
klipfisk). Holb.DNB.587. YareL.( 1807). 11.5. 
Krøyer. II. 152. JPJac.II.158. VareL.*250. 
(jf. Stokfisk 3.1 og IL tør 6.i; overf.: en 
Asket, en Kvindehader eller en Tørfisk. 
JacPaludan.FJ.93. jf.: Hr. Liebmann var 
Holberg selv, altsaa Philemon, og saa vær- 
50 dig ud. Men Rollen er en Tørfisk. DagfiV«/ft. 
y,1921.5.sp.5. -foder, et. (landbr.) tørt 
(II.2.3) foder (hø, halm, hakkelse olgn.; mods. 
græs(foder), grønfoder olgn.). Dyrene sættes 
paa Stald, fodres med Tløiloder. MdsskrDyrl. 
LV1.173. -fodet, adj. {jf. glda. tørføt og 
ænyd. tørfod ( Ar øboe. Davids P salter. ^(1627). 
L16^), (adv.) tørfødis, oZd«. J)urrfætis ; jf. -be- 
net 1, -skoet; 1. br.) Agerdyrkningen efter de 
nyesteErfaringer.(overs.l772).56. Stenene ra- 
gede netop saa meget op over Vandet, at 
man kunde komme tørfodet igjennem. jBornA 
HaandvEr.105. ErlKrist.OM.160. -for- 
raadnelse, en. [II.4.3] (fagl). forraadnelse 
(destruktion), der giver de paagældende plante- 



m 



tørfiig 



Tørk 



90 



væv en tør, smuldrende konsistens (fx. frem- 
kaldt af skimmelsvamp paa kaal, kartofler 
ofl.). TfP.1917.240. HavebrLMI.3.81. 

tørftig:, adj. ['tøfM] (ænyd. d. s., oldn. 
J)urftugr; til æda. thyrft, thurift, tarv, lehov 
(Brøndum-Nielsen.GG.I.117) ; jf. Nødtørft og 
tørffcløs; nu næppe Ir.) d. s. s. nødtørftig 1. 
Moth.T57. De Troendes aandelige Skat- 
Kammer . . oversat paa Dansk til alle tørf- 
tige og trængende Sieles 'Nytte. Prætorius. lo 
(overs.iogtitel.1750). tørft-løs, adj. (med 
sideiormer som: tørfte-. Moih.T57. tøfte-. 
Schandrup.XP. tøvt(e)-. MDL.624. Aakj. 
VB.65. Bregend.HB.30. Feilb.III.943. tøY- 
tes-. MDL.624. HaandbogtilBibelensForkla- 
ring. II. (overs. 1860-62). 216. Frifelt. Lyng. 
(1918).84. Feilb.III.943. jf. Rahb.Min.1795. 
1.140). (ænyd. glda. tør(f)te-, tyr(f)teløs; om 
l.led se w. torftig; især dial.) ufornøden; 
unyttig; overflødig; forgæves. Et tøvt- 20 
løst Arbeide. MDL.624. han havde været paa 
Højskole to Vintre itræk . . hvordan skulde 
saadanne Folk . , faa noget at købe Hjem 
for, naar de brugte Lønnen til saadanne 
tørftløse Tirvg.Bregend.GP.16. (vi) ansaa det 
for tørftløst at prøve paa at staa som 
Fredsforkyndere paa Valpladsen midt imel- 
lem de kæmpende Lejre. Grænsevagten.1926. 
78. jf. Stedn.V. 106. 140. 17 4.219. 

Tør -fylding:, en. se Tværfylding. 30 
-jfser, en. [II.2.2] (fagl.) den tørrede affalds- 
gær fra bryggerierne. Som Erstatning for 
Skummet Mælk (0: som svinefoder) benyt- 
tedes alm. en Blanding af V« Tørgær, ^U 
Sildemel og V4 Kød og Benmel. Bornholms 
Landbrug. 1929. 511. Kemisk - teknisk Haand- 
bog. (1938). 806. -halset, adj. (jf. -mun- 
det; mindre br.) som er tør (II.3.6) i halsen, 
har en tør hals (er tørstig olgn.). Holst. R. 
faa en Drik Gammeløl. Du skal ikke gaa 40 
tørhalset fra vor Dør. Elkjær. HA.121. 

Tørhed, en. [it6-r|he?8] ftt. (sj.) -er 
(Ps.32.4(Chr.VI)). (ænyd. glda. d. s. (Suso. 
116. Dom.6.37(GldaBib.)); især O ell. fagl.) 
den egenskab ell. det forhold at være (i høj 
grad, fuldstændig) tør. 

I) til II. tør 1-4; spec. m. flg. anv.: I.i) til 
II. tør 1 (og 4{i)). II i al alm. Moth.T262. 
VSO. MO. II (jf. I. Tørre I.2; l.br.)] til II. 
tør 1.4: (periode med) tørt vejr (mangel so 
paa regn); tørke. Der hafde været En stor 
Tørhed i det aar, fra mand først begyndte 
at pløye ioråen.RasmWinth.S.117. 1.2) til 
II. tør 2.1, om en ved særlig behandling 
fremkaldt tør beskaffenhed. Den erholdte 
Kobberopløsning indkoger man til Tørhed. 
Hinnerup.Juv.244. Koncentratet kan ind- 
dampes til Tørhed i YeiCunm.Sal.T.1945-46. 
sp.780. 1.3) til II. tør 3. || jf. II. tør 3.5 (og 
b.i): (den) forfærdelige Ørk, hvor der vare eo 
giftige Slanger . . og Tørhed, hvor der ikke 
var Vand (1931: med dens . , vandløse 
Ødemarker;. 5ilf os. S. i5. || til II. tør 3.6. 
at fordrive Tungens Tørhed.OeconH.(1784). 



III.404. Slimhosten er næsten borte, men 
jeg har en ubehagelig Tørhed i Halsen. 
HCAnd.BC.IY240. hun og Søsteren led af 
Tørhed i lluåen. Bang. L.157. jf.: Kan du 
ikke slukke denne Tørhed i min Sjæl? 
Kofoed-Hansen. KA .11.150. 

2) (nu mindre br.) til II. tør 5 ; spec. (til 
II. tør 6.2) om magerhed olgn. (hans krops) 
Tørhed og Stivhed. rode.7Z.74. jf. Hrz.ST. 
275. 

3) (overf.) til II. tør 6. 3.() til II. tør 
6.1-2. Folk af Smag klage over Skolens 
Tørhed og Grovhed, naar dem paa hver 
anden Linie i et Skrift forekommer et 
Følgelig. Eilsch.PhilBrev.VJ. Undskyld . . 
disse Liniers Tørhed. Cit.l841.( HCAnd.BCÆ. 
1.181). han danner ved sin Tørhed en Vold 
mellem sig og de Vnge. HWulff.DR.284. jf. 
bet. 3.2: Er det et Faar eller en Ko? . . 
Drengen . . sagde med den alvorsfulde Tør- 
hed, hvormed man beretter et . . Faktum: 
Det er en Rest. S chand.TF. 1. 110. m. h. t. 
tegning, kunstform olgn. : Hans mange Studie- 
tegninger . . har ofte en vis Tørhed og Stiv- 
hed. KMads.SkagensMalere.(1929).3. Haaret 
(0: paa en figur) . . er af en Liniestrenghed, 
der nærmer sig Tørhed. FrPoulsen.KGK.96. 
3.2) til II. tør 6.3. en ualmindelig Humor, 
der . , altid kom uden Pretention og med 
stor Tørhed. FruHeib.EtLiv.il. 202. Brandes. 
B.67. 

Tørheds-, i ssgr. ((3 ell. fagl.) saaledes 
bl. a. til Tørhed l.i (jf. IL tør i.i): Tørheds- 
grad ^Tørhedsgraden faar Indflydelse paa 
Koinvægten. Landbo. III.200. Dampens Tør- 
hedsgrsid.PSchrøder.Maskinlære.^II.(1920).9), 
-maaler ^„Tørhedsmaaler", er et Apparat, 
som skal tjene til at maale Luftens „udtør- 
rende" Evne. SaUXXI. 350), -prøve (Suen- 
son.B. 11.239), -punkt (det punkt paa en 
fugtighedsmaaler, der angiver den højeste grad 
af tørhed. VSO.). \\ til Tørhed l.i og 1.3: 
Tørheds-plante (d. s. s. Tørkeplante. Warm. 
Bot.lOO. Ment2O.Bill.2O). II til Tørhed I.3 
(II. tør 3.6): Tørheds -fornemmelse ^en 
Tørhedsfornemmelse i Ganen. LandbO. IV. 
652), -følelse ^'Appetitmangel . . med Tør- 
hedsfølelse og lidt Brænden paa Tungen. 
Caspari. Huus- ogReiselæge.( overs. 1828). 55). 

tør-hjertet, adj. (jf. II. tør 6.1 ; 1. br.) 
uden frisk, levende følelse, den tørhjertede 
Yilhtrøsitet.VV ed.BB.436. EHenrichs.(Tilsk. 
1902.131). -holdelse, en. spec. (fagl.) 
til II. tør 2.4: det at holde et (afvandet) 
areal frit for vand. NordConvLex.*V 1.828. 
Tørholdelsen af Kolindsund og Tastum Sø 
(foregaar) ved Motorkr&tt. LandbO. IV 536. 
-hoste, en. (med., nu næppe br.) tør 
(II.4.8) hoste; spec.: kighoste. Agerbech.FL. 
208. -is, en. [II.4.i] (fagl.) en af kulsyre 
ved fordampning i fri luft dannet islignende 
masse (jf. Kulsyresne^. IngBygn. 1945.246. 
sp.2. Tør- Is Fsihrik.TelefB.1946.1.823. 

Tørk, en. se Tyrk. 



91 



Tørkage 



Tørklæde 



92 



Tør-kage, en. (fagl.) tør (II.4.2) kage 
(uden flødeskum olgn.). Gersov.KL.211. Berl 
Tid.^*/i»1945.M.l.spJ. -kammer, et. 

rum (beholder), hvori dampen fra en damp- 
kedel gøres tør (II.4.i) (idet vandpartiklerne 
fraskilles). GadsMag.1927.359. 

I. Tørke, en. ["toxga] flt. (I ir.) -r 
langvarige Tørker. Buchh.SP. 232. BerlTid. 
'*/al947.M.6.sp.4). {psnyd. d. s., glda. t(h)yrkæ 
(GldaKrøn.59.133. Rimkr.M.180), tørk(æ), lo 
æda. thiurkæ (Harp.Kr.50), sv. torka, no. 
tørk(e), oMn. J)urka; af II. tørke ell. II. tør) 
den egenskab ell. det forhold at være (over- 
maade, alt for) tør; (overdreven, skade- 
lig) tørhed (1). I) (nu 1. br.) i al olm. 
Moth.T263. (aske hængte sig til) Hals og 
Bryst . . som ellers formedelst deres Kulde 
og Tørke neppe skulde taget imod andet 
end Tjære. rorfe.7Z.35«. *Ingen Bæk i San- 
dets Tørke rinder. Bagges.DY^ VI. 168. (ved- 20 
det) maa have Tid til at antage (en vis) 
Grad af Tørke. Afhandling omKulltilvirkning. 
(1799).8. jt.bet.2: Luftens Tørke og Væde. 
Tode.Vl.76. et gammelt Muldvarpeskud, der 
Var blevet ganske lysegraat af Tørke. JPJac. 
11.274. (vognenes) Kasser og Hjul var ved 
at falde fra hinanden af Tørke. Rørd. S. 223. 
2) (jf. Tørhed l.i, I. Tørre I.2; i rigsspr. nu 
især 03 ell. fagl.) (periode med) en gen- 
nem længere tid varende tilstand af 30 
tørt vejr (lig), især: (varme og) regn- 
mangel; i alm. med forestilling om dermed 
forbunden skadelighed for afgrøden. Her- 
ren skal slaae dig med . . tørke og brændt 
korn (1871: Brand og Rust i Kornet; 1931: 
Tørke). 5Mos.28.22(Chr.VI). Anno 1630 er 
i dette Land saadan Heede og Tyrke paa 
12. Maaneders Tid indfalden, at det ud- 
saadde Korn fortørredis.P^Mfif.Z)P.777. *de 
Søer og Sumper, hvilke . . midt om Som- 40 
meren i Tørken ere tøre. Clitau.IR.21. *Gil- 
boas Bjerge! | Tørke jer hærge, | Saa at ei 
Regn eller Dug eder hløåe.Grundtv.SS.II. 
168. (man) vander i Tørke rigelig. Bredsted. 
Pom.II.165. *en Tordenbløde efter Tørke | 
er som Guds Musik at lytte til. Holstein.Æ.31. 
Feilb. LollO. \\ overf. *l Trætte og Svage af 
Trængselens Tørkel Brors.223. en tid, hvor 
der er åndelig tørke i s]3slen.Tilsk.l921.II.5. 

II. tørke, V. [^tørgd] -ede. vbs. -ning 50 
(s. d.). (ænyd. d. s., glda. t(h)yrkæ, t(h)ørkæ, 
æda. thyrkæ (AM.), sv. torka, no. tørke, 
oldn. J)urka ; af II. tør (ell. af II. tørre ; til 
dels med tilknytning til I. Tørke^; jf. tørkne) 
I) (m, nu 1. br. (jf. VSO. MO.)) lade blive 
tør; gøre tør; tørre (ILl); til dels (med til- 
knytning til I. Tørkej med forestilling om 
skadelig (udtørrende, fortørrende) udvikling. 
f.i) i al alm. Moth.T263. *Vi taler ey for 
dem (0: de tobaksrygere) der deris Munde éo 
tyrcke, | At de kand Bacchum med dis 
meere vedske dyrcke. Lucopp.TB.B2^. *Den 
Gud, som tørker Land, | Han det og væder. 
JJLund.(SkVid.IX.196). jf. bet. 1.2: ved 



Vinters- Tider, hvor det er besværligt at faae 
Klæderne (0: vasketøjet) tørkede. CCPflueg. 
ChristiansPleye-Huus.(1773).31. billedl: Nu 
maatte den vige, den Smaasyns og Smaa- 
sinds Aand, og dens fortørrende Pust skulde 
ikke mere tørke Kragehusets Luft, som her- 
efter skulde blive et gunstigt Forplantnings- 
sted for Tidens nye T&nker. Skjoldb.KH.llO. 
1.2) pass. tørkes, gøres tør ell. (især) blive 
tør; tørres; ogs.: udtørres (fortørres). Moth.T 
263. Til at ophenge Tobakket for at tyrkes, 
bruger mand Kieppe. LTid.2727.2S3. Bre- 
gend.A.9(se u. I. sundej. 1.3) (uden skarp ad- 
skillelse fra bet. 2) part. tørket brugt som 
adj.: tørret; ogs.: udtørret (fortørret). Poul 
Ped.DP.(1937).30(se u. II. støbe 1.2^. de 
gamles (murværk er) fuldkommen tørket, og 
i Følge deraf fast og h.3iardt.OecMag.I.186. 
Rug . . tørket eller ntørket. MR.1810.511. 
der var næppe Kerne i Halvdelen af de 
smaa, tørkede Ak&. S øiberg. HK. 87. 2) (Q) 
ell. fagl.) blive tør; tørre (hen, bort, ud), 
især (jf. fortørke; med tilknytning til I 
Tørke^ med forestilling om skadelig (udtør- 
rende, fortørrende) udvikling. Dammen tør 
ker. EMøller. Oldmester oghans Bog. (1909). 83 
(planterne) vandes saa meget, at de ikke 
tørker. TidensKvinder.^^/iol925. 28. sp. 2. overf. 
*Sjæl og Sanser, som omsider tørke. Soph 
Clauss.AP.83. \\ (jf. II. tørre 2) i forb. m 
adv. (hen, ind, ud), man (sætter) Roserne i 
en kold Kælder og vander dem saa meget, 
at de ikke tørker \id.TidensKvinder.^^/iol925. 
28.sp.2. i regnløse Sommere tørker (prærien) 
hen.Reumert.LT.il. 138. jf.: Græd du kun 
frit ud min Søn, det letter Sindet! I mig 
er Taaren tørket ind (o: evnen til at græde 
tabt) for længe siden. AndNx.PE. 11.266. 

Tørke-, i ssgr. (o ell. fagl.) især af 
I. Tørke 2. -aar, et. AStrøm.LV.lO. I Tørke- 
aar er Storkenes Føde . . Firben, Græs- 
hopper o. l.NaturensV1945.100. -aaring, 
en. 07. -aar; l.br.). Cit.l723.(Vider.III.213). 
-fald, adj. {ænyd. d. s.; nu næppe br.) 
om aarstid olgn.: som bringer tørke, er præ- 
get af (stærk) tørke. Borrebye.TF.458. -pe- 
riode, en. Kandarius.LP.290. AaDons.S. 
24. -plante, en. (bot.) plante, der vokser, 
hvor bunden er vandfattig og luften tør; tør- 
hedsplante; xerofyt. Sal. XVII. 947. LandbO. 
IV. 651. -ramt, part. adj. Lov om Laan til 
tørkeramte Landmænd. LovNr. 111 "/s 1943. 
-stue, en. [ILl] (jf. Tørrestue; nu næppe 
br.). LTid. 1759.433. 1762.420. -tid, en. i 
Tørketider. WesenbL.Ins. 197. Østrup.AH. 27. 

tørkisk, adj. se tyrkisk. 

Tør-klister, et. [II.4.i] (fagl.) klister 
i pulverform (til opløsning i vand). Smaa- 
sløjd.131. -kloset, et. [II.4.1] (fagl.) kloset 
uden vandudskylning. LokomotivT .1944.161. 
sp.l. 

Tørklæde, et. [itøj|k}æ(-)&a] ell. (gldgs. 
ell. dial.) [Itøfkla] (KNyrop.OL.1.161. jf. 
Esp. 494. UfF. samt (flt.) * Silketørkle'r. 



93 



tørkne 



tørlægge 



94 



PAHeii.Sk.II.SW.TøiklæT.MLorentsen.Jule- 
træet.(1947).ll). (nu næppe Ir. i rigsspr. 
Tørreklæde. Pflug.DP.856. NvHaven.Orth. 
176. EPont.Atlas.II.438.III.54. Krist.JyA. 
III.38. — nu sj. Tørklæd. Bagges. Ep. 371. 
Heil. Poet. IV. 156). flt. -r. (ænyd. tør(re)- 
klæd(e), no. tørklæ, tørkle; af II. tørre 3.1 
(ell. II. tørke 1^ jf. Tørreklud og sv. tork- 
klåde) (tildannet) stykke stof (lærred, 
silke olgn.) til særlig brug, egl.: til af- 
tørring. 

1) (nu 1. Ir.) svarende til (men nu uden 
tydelig forestilling om) den opr. bet.; især (jf. 
Haand-, Snus-, Snydetørklæde^ om lomme- 
tørklæde. Moth.T261. »Jeg Tørreklædet tog 
og viskede (hundens) Been, | Som vare 
sMdne. FrEorn.SomnPoet.37. „jeg faaer Næse- 
blod, mærker jeg — undskyld mig!" Derpaa 
holdt han Tørklædet for Ansigtet og gik ud. 
Ing.EF.II.78. (vi er) færdig at briste af 
Latter; men vi maae holde Tørklædet for 
Munden og lade som vi har Hoste. sa.L.III. 
158. Her er Dit Lommetørklæde, min Pige 
. . Du maa ikke saaledes lade Dine Tør- 
klæder ligge omiiTing.Tops.S.196. spec. med 
forestilling om aftørring af taarer: Ach, Ma- 
dame, det er jo slet intet at væde Tør- 
klæder (o: græde) iox.Holb.Bars.il. 12. sa. 
LSk.IV.4. Serafine tørrede Øinene og viftede 
med Tørklædet. PaZilf.7L.//.i94. I| kaste 
tørklædet (til en), egl. om den tyrkiske sul- 
tan, der i sit harem kastede sit lommetørklæde 
til den kvinde, han udvalgte; (1. br.) med 
videre anv.: faaer en Konge Lyst til en af 
sine Undersaatters Koner eller Døttre, siger 
Man smilende: „han kaster Tørklædet". 
Blich.( 1920). XIV. 203. smst.XXVI.138. jf. 
Tops.J.221. Feilb. || (bibl.) om svededug; 
se u. Svededug 1-2. 

2) vævet ell. strikket (hæklet) stykke 
stof, tøj, klæde, der bindes om hove- 
det, halsen olgn. (jf. Amager-, Hals-, Ho- 
ved-, Malke-, Over-, Skuldertørklæde ofl.). 
hun kand ikke tale om sit Tørklæde eller 
Skiørt, uden hun siger med Permission. 
Holb.Bars.II.3 (jf. sa.ComediernevedRoos.I. 
(1922).572). Adr."/il762.sp.9. Min Søster . . 
tog et Tørklæde af sin Hals og bandt det 
om hans Iioyeå.Bagges.L.1.36. det smukke 
Haar . . krøllede frem under et lille Tør- 
klæde. C£em/i.iVF./Y7'2. Hrz.V186. et fransk 
Tørklæde eller Frakketørklæde, som det 
ogsaa kaldtes, til at binde om Halsen. ^ar6 
Frborg. 1918.163. jf. Madtørklæde: i Æbel- 
toft . . er ogsaa endnu brugeligt at tage 
Steeg og Terte hiem med sig i Tørklæder. 
Holb.HAmb.1.5. 

CP tørkne, v. [itøygna] -ede. vbs. -ing 
(s. d.). (ænyd. d. s., glda. thyrknæ (Kalk.IV 
407. Bønneb.1.228); af II. tørke ell. I. Tørke) 
I) (1. br.) blive tør; tørre (hen, bort, 
ud); tørke (IL2). Holst.R. *Flodens Sæde- 
marker tøikner. E Brand. J .48. Saften tørkner 
paa vore Læhei. AntonNielsen.EtAar.(1919). 



23. Alle Nilstrømme tørkner (1871: skulle 
udtørres). Sach.10.11 (1931). || (uden skarp 
adskillelse fra bet. 2) part. tørknet brugt 
som adj.: (ud)tørret. *Jeg som dend tørkned 
Mark maae efter Naaden tørste. S chandrup. 
H3^. *Ved . . af tørknede Oliestammer, ^poi- 
lonios.Argonavtertoget.(overs.l897).15. Forsig- 
tigt lagde han de smaa Isstykker mellem 
Sarahs tørknede Leeher. O Rung. L0.21 5. 2) 

10 (sj.) gøre tør; (ud) tørre; tørke (II.l); 
billedl.: * Frankrig . . | hvor nu der kun 
raader en tørknende Yinå. Drachm.Sk.293. 
Tørkning, en. (især fagl., nu 1. br.) vbs. 
til II. tørke (ell. tørkne j; tørring, jeg (blan- 
dede) reen Gotlands Kalk med . . reent 
Vand . . men dette blev efter Tørkningen 
løes og møer. OecMag. 1.286. Tobakkets Tørk- 
ning. OeconJourn. 1757. 796. den fuldkomne 
skarpe Tørkning de (o: hvalbarder) bør have, 

20 forinden Vægten bør være gyldig. CPont.HR. 
95. jf. Lufttørkning. HFB.1936.xxxviii. 
Tør-kompas, et. [II.4.i] (især ^) 
(skibs)kompas uden vædske (mods. Spiritus-, 
Sprit-, Vædskekompas^. Sal.X.812. -kost, 
en. tør (II.4.2) kost; især i forb. leve af 
( HP Jaeobsen.Mysteriet Anderson. (1940). 101) 
ell. paa (AndNx.FL.150) tørkost, holde 
sig selv med tørkost (KSech.MV.15) 
olgn. Forslag til Kbh.s Budget 1920-21. (1919). 

30 308. Børnene spiser saa meget de vil af 
Tørkosten og først derefter drikkes Mælken. 
VorVngdom.1937 138.247. UfF. -køle, v. 
[II. 4.4] afkøle (koks olgn.) uden brug af 
kølevædske. IngBygn.1940.207 .sp.2. -lagt, 
part. se u. -lægge, -land, et. (ikke i alm. 
rigsspr.) tørt (II.I.2) land; landjord. Moth.T 
261. UfF. billedl.: De gaar og stikker Ho- 
derne sammen paa deres Tørland og lukker 
ham ude i et gyngende Morads. KBecker. 

40 TK.I.19. -lægg^f V. vbs. -ning. i) (< MO.; 
„nyt Ord (fra Chr. IXs Tid)". Levin.; især 
fagl.) lægge (en landstrækning, en sø, sump, 
fjord olgn.) tør (II.2.4) (ved afvanding) ; ud- 
tørre, (navnlig i pass. (spec. perf. part.) ell. 
som vbs.). det sumpige Mosedrag Velabrum 
tørlagdes og blev til Forum. Bille.Italien.il. 
210. et Par Aktieselskaber til Tørlægning af 
jydske Fjorde. Bang.S.200. *Mosen er tør- 
lagt, og Hede dyrket o^.Rich.BD.16. Land, 

50 der indvindes ved Tørlægning eller Opfyld- 
ning af et Vandareal. LoviVr.64'/4iS99.^5. 
Hvis Muren staar under et udvendigt Vand- 
tryk, saa der siver Vand igennem, lader en 
holdbar Puds sig ikke fremstille, med mindre 
man tørlægger Muren under Udførelsen. 
Suenson.B.III.430. (spøg.:) saa tørlaa vi 
hele Havskildpadden (o: ved at drikke sprit- 
ten, den opbevaredes i).StormP.P.12. 2) (efter 
eng. dry, egl.: tørre, udtørre; især i avis-spr., 

60 jarg., til dels spøg.) i videre anv., med til- 
knytning til II. tør 4.5, i udtryk for mang- 
lende forekomst af drikkevarer, spiritus, (især 
i perf. part.). 2.1) m. h. t. sted, land olgn., 
dels: (næsten) tømme for drikkevarer 



95 



tørlæske 



Tørn 



96 



(spiritus). *Ud i Provinsen ruller | den 
tunge Bryggervogn | fra Landsby og til 
Landsby | indtil et tørlagt Sogn. Bergstedt.IY 
46. før nogen anden Nordmand kendte dette 
Ord, „tørlagde" (Arne Oarhorg) mit Hus 
iulåstændig. AHenriques.0Å.161. jf.: Vi har 
tørlagt en Del (o: drukket meget) hernede 
(i beværtningen). TomKrist.LA.88. dels om 
paalæggelse af spiritusforbud (total- 
forbud). I hele Kjøbenhavn bringes der i'o 
ikke daglig saa mange berusede Personer til 
Detentionslokalerne som i det officielt tør- 
lagte Helsingfors. PoL"/ii927.7.sp.6. Nu er 
alle Staterne (o: de nordamerikanske fristater) 
tørlagte, al Udskænkning af Spiritus og 01 
strafbar. Tilsk.1920.1.252. det Stridsspørgs- 
maal, der i en Aarrække ophidsede hele 
Landsdelen: Forsamlingsbygningens Tarlæg- 
nmg.Larsen-Ledet.LK.I.137. 2.2) om person: 
tørlagt, som er (bleven) afholdende m. h. t. 20 
spirituøse drikke, ikke (længer) er drik- 
fældig (drikker). Ægteparret fik et nyt og 
pænt Hus . . og Manden drak sig langt 
sjældnere fuld. For Tiden er han tørlagt, 
og de har det udmærket. Sundhedstid.1918. 
162. Herpaa strander . . ethvert Forsøg paa 
at faa den kroniske Alkoholist tørlagt. 
AWim.(Pol.'/il928.11.sp.4). -læske, v. 
vbs. -ning. [n.4.4] (fagl.) læske (kalk) med 
tilsætning af den kun for den kemiske proces 30 
(læskningen) nødvendige vandmængde. Graa- 
kalken . . knuses og tøilæskes. HF B.1936.55. 
tørlæsket Kalk (ell.) M.e\ka.lk.TeknLeks.I. 
568. -løber, en. [IL4.i] i^ vandmaaler, 
hvis øvre rum er uden vand. TeknLeks. 1.581. 
-mad, en. (især dial.) tør (IL4.2) mad 
(smørrebrød olgn.; ogs. (mods. Søbemad^ om 
eftermad (1), sulemad). SjællBond.52.53.143. 
Gravl.Bysens Bedste. (1929). 73. UfF. -ma- 
ling, en. spec. [IL4.4] om findeling af raa- 40 
stoffer (til cement) uden brug af vand (mods. 
slæmning). Suenson.B.III.361. -malt, en, 
et. [n.2.2] (især bryg.) d. s. s. Køllemalt. 
Hage.''904. -mask, en. [n.2.2] (fagl.) tørret 
mask (fra bryggerier, brugt som foder). Ke- 
misk- teknisk Haandbog. (1938). 806. -mid- 
del, et. [n.4.1] (især mal.) d. s. s. Tørre- 
middel. D&H. -mundet, adj. (ænyd. d. s.; 
jf. -halset; talespr.) (som sidder, staar, gaar 
osv.) med tør (IL3.6) mund. I skal . . ikke 50 
gaae tørmundet og uvederkvæget herfra. 
HFEw.Fort.189. Drachm.M.60. Gribende var 
det at se disse to gamle Kombattanter . . 
sidde tørmundede . . ved hint . . Klapbord, 
hvorover fordum Vinen havde flydt. Med. 
Fæd.415. if.: han kunde føle sig højt hævet 
over en medbejler, der stod tørmundet (0: 
forsmaaet) tilhage. NMøll.H.80. -mur, en. 
(jf. tørsat og tørtbygget mur u. tørsætte 2, 
tørtbygget; fagl, spec. arkæol.) tør {ll.å.i) e'o 
mur. HavebrL.*II.837. NationalmusA.1939. 
20. -mælk, en. [IL2.2] (fagl.) mælkepulver. 
OpfB.* 1.677. OlesenLøkk.NH. 111.268. jf. 
Tørmælkspulver. Regl.Nr.l42'ysl936.§5. 



Tørn, en ell. (i rigsspr. nu især fagl.) 
et (VSO. MO. S&B. jf. Saahy.' i bet. 2: 
Winth.XI.181. Gjel.M.475. AndNx.PE.III. 
184. Bregend.FT.127. jf.: det er min eller 
mit Tørn, c'est mon tour. Scheller.MarO. nu 
spec. (4^) i iet. l.i: Bardenfl.S0m.II.8O. 
Scheller.MarO. jf. Rund-, Slagtørnj. [tør'n, 
ogs. to-in] flt. d. s. (i bet. l(i): Scheller.MarO. 
KuskJens.Søm.9. i bet. 2: AndNx.BN.138. 
Aakj.HÆ.53) ell. (l.br.) -e (i bet. 2: JVibe. 
Rullesten.(1918).29. KMunk.OS.158) ell. (sj.) 
-er (i bet. l{i): TunåtøTner.HilsentilMK 
Zahrtmann.(1931).105.109). (sv. torn, no. 
tørn; (gennem sømandssprog) fra eng. turn, 
jf. nt. torn, holl. torn, stød (imod noget); af 
eng. turn, vende, se tørne) 

I ) (især ^) som udtryk for (en fra den lige 
retning afvigende, drejende) bevægelse olgn. I.l) 
(jf. tørne 1; 1. br.) (hurtigt) omdrejende 
bevægelse; rotation; ogs. med mere ubest. 
bet., m. h. t. ting, der er i hurtig bevægelse: 
sving; fremdrift; fart. (cyklen) vejede 
halvandet Hundrede Pund, men saa var der 
ogsaa Tørn i den, og paa den kørte Jens 
Skærverne smaa paa Landevejen. JFJens. 
NH.204. havde de kørt langsommere var 
de væltet, men med den Tørn Vognen var i 
kunde den ikke faa Overbalance. sa.Cr.i(?(?. 
De hvistede med Byrden et Par Gange for 
at faa Tørn i den. sa.RF. 140. I.2) om sno- 
ning, omvikling, vinding olgn. \\ (anbringelse 
af) en bugt (vinding, løkke) af en snor 
olgn., lagt (en enkelt gang) om en (fast) 
ting; især m. h.t. tov, vire, der lægges om en 
pæl, en pullert osv., til fastholdelse af tovet, 
standsning af dets glidende bevægelse: slag 
(L7.2); spec: rundslag; rundtørn. Harboe. 
MarO. (de) stak . , mig (0: et lille barn) en 
lille Stump Flesk i Munden, til at suge paa, 
og bandt den fast med et Tørn om begge 
mine Øren. Etlar. S B. 40 3. tage Tørn med en 
Ende om en KXavm^e. Scheller.MarO. tage 
dobbelt Tørn med Trossen om Pullerten. 
smst. tage et Tørn ai.smst. fire med Tørn. 
smst. der tages derefter Tørn med Kab- 
let om en Fløk.MeddRytt.73. \\ ikke til- 
sigtet (sammen) slyngning af tov, anker- 
kæde, sejl olgn., der kommer i urede ved at 
slynge sig om andre dele (af samme ell. andre 
tove osv.). Løberen . . skal klares „regulært" 
op, ellers kommer der Torn i Tallierne, i^r 
Opffer.BV.27. Skibet (hang) dér (o: i kirken) 
saa støt og roligt, som om der aldrig havde 
været Tørn i dets Kæde. Drachm.SF. 224. 
Peter var beskjæftiget med at klare Flag- 
linen, som der var kommen Tørn i. Baud. 
JS.134. Kæden har Tørn om Stokken paa 
knkeiet. Scheller.MarO. klare Tørn, dreje 
Tørn Vid. smst. jf.: (han) dreier saadan paa 
Øinene, at man skulde troe, der maatte 
komme Tørn i dem. W Carstensen. Den gamle 
Skole.(1882).272. 1.3) (jf. torne 3; om (vold- 
somt) (sammen)stød. Farten stansedes af 
et voldsomt Tørn.AndNx.D.41. || spec. (jf. 



97 



Torn- 



tørne 



98 



II. Stød 4.3^ i udtr. tage tørn (af), afværge 
et (haardt) sammenstød (af fartøj imod bol- 
værk, andet fartøj olgn,); tage stødet af. VSO. 
MO. jf. S&B. 

2) om virksomhed, udvikling olgn. 2.1) (jf. 
tørne 4; især ^) som udtryk for, at noget 
tilfalder en efter tur, paa skift; især 
om (de ml. forsk, hold vekslende tidsrum 
med) tidsbegrænset arbejdsydelse, tje- 
neste (om bord); tur; jf. ssgr. som Alle- 
mands-, Baks-, Ror-, Skildvagtstørn. det 
var min Tørn idag.VKorfitsen.TO.I.15. vi 
(delte) Vagten ind i tre lige Hold, saaledes 
at de to havde tre Timers Frivagt, medens 
den ene gik med Sablen. Jeg havde den 
første TøTn.Drachm.STL.322. hvem skal 
have Tørn ved Roret. S cheller.M ar O. Buchh. 
FD.66. jf. I. Skift 3: (fire mand) arbej- 
dede nede i (lasten). Det var en Tur, som 
gik paa T ørn. LCNiels.Historier.(1907).168. 
Sportsleks.II.628. \\ (jf. Lade-, Laste-, Losse- 
tørn^ om adgang (for et skib) til ladning 
ell. losning. Dampskibet har Tørn (til Kul- 
fyldning) førend os. Scheller.MarO. over hun- 
drede store Skibe . . ligger og venter paa 
Tørn til at losse eller \a.ste. ErarupNiels. 
G0.32. 2.2) (jf. bet. 1.3 og 2.i samt Tørning 
2; især talespr.) anstrengende, besværlig 
virksomhed, opgave, skæbnetilskikkelse 
(der tildeles ell. tilfalder en); anstrengelse; 
besvær; strabads; prøvelse; spec: kamp, 
dyst (med fjendtlige angribere olgn.); (krige- 
risk) angreb. MDL. * Fader jeg blev til de 
store, stærke Børn, | De skal staae mig 
bi mod Alderdommens TøTn.Bagger.II.445. 
♦Det gj ælder Folk at være! | Frisk frem 
igjen! hold ud en Tørn (o: i krigen 1864)\ 
Rich.ND.138. *Jeg veed. Du er just ingen 
Kjærring, | Du taale kan et Tørn (o: natte- 
vandring i ondt vejr ).Winth.XI. 144. Gaa 
med i Baaden, John! Du har vel ikke Noget 
mod den Tøm? Bergs.BR.'(1872).231. han 
(kunde) høre hende hulke sagte (o: efter en 
ægteskabelig strid) . . De havde taget saa- 
danne Tørn iøx.AndNx.PE.III.85. Esp.356. 
Feilb. LollO. 2.3) (sj.) som gradsbestemmelse: 
(en) grad; (en) smule, deres Gudsfrygt var 
en Tørn for stram efter hans Sm&g.E Bertels. 
Kvinder vedStranden.( 1940). 14. 

Torn-, i ssgr. ['tørn-, øgs. ito'rn-] især 
(4>-) <^f Tørn 2.1 (se dog ogs. u. Tørne- i 
ssgr.); saaledes bl. a. om liste over mand- 
skabet efter dets fordeling i hold (til tørn): 
Tørn -liste (Bardenfl. Søm. 11.164), -rulle 
(Scheller.MarO.). 

Tør-naals-raderingf, en. [n.4.i] 
(fagl.) radering med kold (II.I.3) naal. Tilsk. 
1937.11.70. 

tørne, v. ['tørna, ogs. 'to'rna] -ede. vbs. 
-ing (s. d.) ell. f -else (Moth.T265. VSO.), 
jf. Tørn. {ænyd. d. s., sv. torna, no. tørne; 
fra eng. turn, vende osv. (meng. turnen, oeng. 
turnian, tyrnan^, holl. tornen, mnt. tornen 
(tornen), standse (fx. en hest), tøjle, fr. tour- 



ner, vende (oldfr. torner^, af lat. tornare ; jf. 
sen. oldn. turna, vende ^rangturna, vende (no- 
get) forkert, umturna, vende om); besl. m. 
Tournure, Tur, Turné, I. turnere) 

1) (fagl., især ^) som udtryk for ven- 
ding, drejning (af en ting, et hjul olgn.): 
vende ell. dreje (om ell. rundt); spec. {^) 
m. h. t. motor olgn.: dreje og derved gøre klar 
til at starte, tørne Maskinen. TefcnMarO. de 

10 (havde) et Slid med at faa Baadene paa 
Land, tørnet rundt med Kølen opad og 
sikret mod Stormene. Knud And. HH.9 9. M. 
mærkede Trætheden i sine Arme ved ustand- 
selig at skulle tørne R3ittet. BMikkels.TF. 
120. katten tørnede (0: væltede) spanden. 
UfF. 

2) (jf. bet. 3) som udtryk for standsning 
af en bevægelse (i en vis retning), at tørne 
hesten (0: holde den an).Moth.T265. jf.: *Du 

20 maa din Vandre-Stav omsider lade tørne. 
LThura.Poet.331. || nu kun (^) som udtryk 
for, at et tov, en kætting olgn. løber ud og 
stoppes (i sin bevægelse), spec. (med til- 
knytning til Tørn 1.2^ ved at der tages tørn 
(om en klampe, en spiltromle olgn.); i forb. 
tørne ^et tov osv.) ell. (jf. optørne) tørne 
op. SøLex.(1808). Harboe. MarO. tørn Bra- 
serne] Scheller.MarO. Baghaandsknob (bør) 
anvendes ved Forhaling, hvor der skal sæt- 

30 tes fast eller tørnes i Bøjer og Ringe. Kusk 
Jens.Søm.l4. spec. ved forankring: tørne op 
(for ankeret, i kæden), (lade et skib) 
blive stoppet af anker og varp (og svaje op), 
(vi) drev ind paa Flakket . . lod det daglig 
Anker falde og tørnet op. JensSør.II.27. Ved 
Indseilingen (er) der ikke . . Rum nok, at 
et Skib kan svaie for sit Anker og tørne 
op, uden at støde. IslKyst.36. *den stadse- 
lige Seiler . . | Den tørner op for Ankeret, 

40 ret ud for Fiskexleiet.ARecke.P.ll. Scheller. 
MarO. 

3) ((uden for bet. 3.8-4^ nu spec. ^) som 
udtryk for (haardt, voldsomt) (sammen)- 
stød, ofte tillige med forestilling om deraf 
følgende standsning (jf. bet. 2), (følelig) 
skade olgn.; m. subj., sjældnere (tillige) obj. 
(se bet. 3.3 slutn.), der betegner de saaledes 
bevægede ting: støde(s), slaa(s) (haardt) 
imod noget. 3.1) i al alm. ♦Skal min Fod 

50 end tørne | Midt paa Steen og Tiørne. Stub. 
51. naar et Skib, en Baad, etc. stoder nogen- 
steds paa eller imod, saa siger man, at det 
tørner. Robinson.1. 217. Noget efter tørnede 
y raget. Drachm.STL.238. Naar Baaden tør- 
ner i Grunden, springer alle Mand ud, lige 
mange til hver Siåe.KuskJens.Søm.263. der 
. . tørnedes (under rangeringen) saa haardt, 
at en Vogn blev helt \invist.LokomotivT. 
1943.49. sp.2. Qp om (hug)vaaben olgn.: Øxen 

60 tørnede i min venstre Anckel ind til Beens. 
Æreboe.44. ♦De (0: pile) tørner kuns, og ej | 
Kan aabne Blodet Yey.Tychon.(KbhSaml. 
11.150). ♦om det (0: spydet) tørner kun lidt, 
paastand dog fælder det banden. Wilst.Il. 



XXV. Rentrykt "/i, 1948 



99 



tørne 



tørne 



100 



XLv.392. Il om fartøj ogs.: berøre landings- 
stedet, bolværket (idet der lægges til), hva' 
er det for en Kammerat, I har faaet om 
Bord hos Jer? Vi svarede slet ikke noget, 
førend Baaden havde tørnet. Drachm.STL. 
318. smst.29. 3.2) m. obj., der betegner den 
ting, som rammes (som man støder imod). 
Det var et stort Skib, der tørnede os. 
Drachm.SS.lOO. straks Baadene tørnede 
Grunden og Mændene sprang ud i den hvide lo 
Braad for at hale den paa Land, blev der 
Liv og 'RøTe.Søiberg.L.163. ved Gennem- 
sejling af Oddesundbroen (havde skibet) med 
Masten . . tørnet Broklappen. Ugeskr.fRetsv. 
1946.A.220. 3.3) i særlige forb. m. præp. ell. 
adv. (om tørne tilbage olgn. se bet. S.i). jf. 
bet. 3.1 slutn.: Mændene blev siddende ved 
Aarerne, indtil Baaden var tørnet til. 
Søiberg.SK.41. \\ i forb. m. (i)mod ell. (især 
tidligere) paa. Moth.T265. *den Søebevandte 20 
Mand | Mod Bredden tørned og af Jollen 
sprang i Land. Tychon.Vers.207. *huul og 
sørgelig, som Bølgens Lyd, | Der tørner mod 
en ensom Klippes Fod. Ew.(1914).V151. (fi- 
sken) løsreves af Snoren, og tørnede mod 
min Ledsagerindes ene Fod. Blich.( 1920). 
XXVIII. 106. saa voldsomt tørnede (baa- 
den) mod Bolværket, at en Planke sprang 
løs i dette. Kofoed-Hansen.KA.1. 307. Scheller. 
MarO. Den 13. Januar . . tørnede et Godstog 3o 
og et Persontog mod hinanden. LokomotivT. 
19 42. 17. sp. 2. om en person(s legemsdel) un- 
der (hurtig) gang, ved snubien, fald olgn.: 
leg (faldt) ned . . og havde paa en Ligsten, 
som ieg tørnede imod, nær knuset Næsen. 
Langebek.Breve.194. hans opsvulmede Fød- 
der tørnede haardt mod Steenbroen. /ngf. 
KE.I.llO. (han) tørnede med Ryggen mod 
den ormstukne Dør . . Fyldningen gik ud. 
EC And.OT. 11.168. Folk tørner mod hver- 40 
andre. Jørg.VF. 167. jf.: *Da tørned Skien 
mod en Kampesteen, | Og Palnatoke faldt. 
Oehl.P.(1809).17. jf. bet. 3.4 og 6: 1 det 
Samme kom Hans tumlende ned . . Han 
tørnede forover mod Bordet, saa lang han 
var. Bergs.BR.218. om vaaben olgn.: denne 
Mængde Skud, som tørnede paa ham (0: 
en elefant) . . formaaede (ikke) at kaste 
ham ned. Reiser. IV200. (spydet) tørner saa 
stærkt imod Balders Bryst, at han næ- 50 
sten segner i Knæe derved. Ew.(1914).III. 
50. Hauch.TVI.62. uegl: *mindste Hvirvel- 
Vind, der os maa tørne paa, | Kand i et 
Øjeblik vort Haab til Joorden slaa. LThura. 
SA.155. *En Bane (0: aaben strækning) vi- 
ser sig . . I Imellem tætte . . Hekke. | Den 
tørner paa en Bygning og maae vende. 
Steners.Ode.49. Hun vilde gjærne se at faa 
Orden i de Tanker og Fornemmelser, der . . 
tørnede mod hverandre. Schand.BS. 386. In- eb 
den for Nationen tørner de forskellige Inter- 
esser imod hinanden. BerlTid.yiil932.M. 6. 
sp.3. om tilfældigt møde: *Han traf paa Jen- 
sen ved et Gadehjørne . . | „Det heldigt er, 



at jeg paa dig skal tørne.^' PalM.AdamH.I I. 
312. II i forb. m. sammen. Tordenslagene 
gjenlød saa voldsomt, at det var, som om 
Bjergene tørnede sammen. Goldschm.Hjl.il. 
1154. (pludselig) røg Glasdøren klirrende op 
. . og efter Døren fulgte en Herre . . Lotte 
tørnede sammen med ham. Schand.SB.66. 
Scheller. MarO. billedl., m. h. t. modstridende 
parter(s meninger) olgn.: ideligt tørnede (vi) 
sammen i al Venskabelighed. Zo/oed- Hansen. 
L.365. Goldschmidt . . tørnede sammen med 
det officielle ^aminnd. Borchsen.FF.il. 267. 
jf.: *Vi snakke smukt hinanden efter Mun- 
den, I Og tørne sammen kun med vore Glas. 
Bødt.D.(1856).69. || (1. br.) m. obj., der be- 
tegner den ting, som føres (stødes) imod 
noget, (de) drej ed sig (under slagsmaalet) i 
sejge . . Vendinger og tørned hinanden opad 
Døre og Yægge.JPJac.1.233. jf.: »Skipperen 
. . greb den vægtige Stang . . og stødte den 
voldsomt, I Tørnende fast, blandt de sprag- 
lede Steen. Oehl.PSkr. 1. 407. især (talespr.) i 
udtryk som tørne hovedet, panden imod 
(noget). Schand.SB.141. 3.4) (jf. bet. 4: og b) 
i forb. tørne af ell. (nu; især uegl.) tilbage, 
om hvad der (støder imod noget haardt, urokke-, 
ligt og derefter) kastes, slynges tilbage. *Odd 
og Egg paa Fjendens Vaaben . . | Tørne 
af paa Helgen-Kaahen.Grundtv.DVIII.SSS. 
Oehl.ØS.( 1841). 120. * Ulykkens . . | Flyvende 
Pile . . I Tørne tilbage . . fra jordiske | Gu- 
ders Sk]o\de.PalM.AP.37. Slagene af et 
Dusin Trommer tørnede tilbage fra den 
taarnhøie Triumphbue . Goldschm. (Fra nord. 
Digtere. (1869). 94). (jf. bet. 5) om person: 
Bonden greb nu fat i Hanken paa Kisten; 
men da han trak til . . brast den — og . . 
han tørnede tilbage med Grebet i Haanden. 
NPWiwel.R.300. 

4) (især ^) som udtryk for, at en vis (for 
et hold reglementsmæssigt tidsbestemt) virk- 
somhed, en tørn (2.i), skal finde sted (tage sin 
begyndelse). 4.1) m. abs. anv.: (begynde 
at) tage sin tørn (jf. tørne til u. bet. 4.2 j; 
ogs.: skifte (med et andet hold) m. h. t. tørn. 
Kontrolkommissionen, der bestaar af en 
Officer . . en Underofficer og en menig . . 
der tørne hver '\]ge.Bardenfl.Søm.II.243. 
jeg (vilde) have lagt mig paa Bænken . . 
for at „slange" til Kl. 2, naar Vagten igen 
tørner. Kbh.'/»1909.1.sp.6. 4.2) i sæÆge forb. 
m. adv. (ell. præp.); spec. (4>) som kom- 
mando. II tørne ind, (efter tur) begive sig 
til sin køje; gaa til køjs (ogs.: i seng);^ spec: 
falde i søvn. saa tørnede jeg da ind i Kok- 
kens Køie. Drachm.KK.9. Scheller. MarO. han, 
der skulde have været paa Dækket ved 
Vagtskiftet . . havde sovet hele Eftermid- 
dagen, under Diskussionen havde (han) lagt 
Tøjet og var tørnet ind igen. AS andemo se. 
Klabavtermanden.(1927).47. \\ tørne til, 
1. (jf. bet. 4.1 og Tiltørningj begynde (at 
tage) sin tørn; begynde at arbejde; 
træde til. Styrmanden tramper . . hen over 



101 



Tørne- 



Tørplade 



102 



Dækket. „Saa tørner vi til!" varsgoer han. 
Skjoldb.S.191. Klokken fire om Morgenen, 
naar Afløsningen skal tørne til, saa serveres 
der K&ne.CarlSør.S.IL16. Da jeg tredie 
Dags Morgen tørnede til Arbejdet . . kunde 
jeg ikke udholde det længer. Buchh.FD.144. 
uegl.: Saa tørner vi til, Landsmænd (o: be- 
gynder at drikke). LCNiels. Historier. (1907). 
176. Hele Bopladsen var i denne Nat tørnet 
til' Fest. KnudRasm. Snehyttens Sange.(1930). ip 
141. 2. trans.: kalde til arbejde (tørn). 
tørne Folkene til Aiheiåe. Scheller.MarO. 
I det samme blev der slaaet Glas. Regnar 
(3: baadsmanden) tørnede Folkene til. Knud 
And.H.131. II tørne ud, f'^/. II. rejse I.2; 
staa op af køjen (ogs.: af sengen); uegl.: 
komme i gang, i virksomhed, paa benene; tage 
fat. „giv mig en Kop Caffe . .". „Jo, God- 
morgen! — Ikke førend De tørner uti" 
Dick.S0.62. De fleeste af Passagererne tør- 20 
nede ud, jeg forblev rolig nede i Køien. 
RudBay. EP. 111.173. CMøll.PF.134. Tørn 
nt. Dania. 1 1 1. 110. Hun havde ikke været 
hjemme siden hun tørnede ud om Morgenen. 
Pont.MH.154. (vi) haaber, at (fodboldspil- 
leren) kan tørne ud paa Tirsdag igen. PoL'/« 
1941.6.SP.1. 

5) med særlig, især mere tilfældig anv., ved 
videreudvikling af bet. (1 og) 3(4) ell. 4.2, 
som udtryk for (tumlende) bevægelse i en 30 
vis retning, (pludselig) f remdukken olgn. 
Veyen ned ad Bakkene (er) saadan at Heste 
og Slæde meget letteligen kan tørne ned af 
Veyen . . og ned i A3ien. PNSkovgaard.B.179. 
da Kreaturet i kolde Efteraarsnætter idelig 
driver omkring, er det ikke sjeldent at 
Samme tørner i . . et andet Sogns Sæd. 
JPhHage. Kbh.sAmt. (1839). 187. Storraaen 
brast tvært over . . og de nedhængende 
Tømmere af den svære Raa tørnede vold- 40 
somt omkring ved Skibets Overhalinger. 
FCOls.PM.43. han hev Bogen og tørnede 
ud over Gulvet. „Saa skal da den lede 
annamme ieiV'AndNx.PE.II.232. jf.: *de 
Schyther selv i Verdens Vinter-Hjørne, | 
Hos hvilke sielden sees et Soole-Glimt at 
tørne. LThura.SA.7 . jf. III. tone 3.2: nu er 
vi vores egen Herre . . at sige, hvis ingen af 
Familien tørner o^.KMich.H.181. ASølling. 
Sømandsliv.( 1925) .16. over Middag tørnede 50 
han . . frem af sig selv. jyJens.J.7i. om 
mulighed, chance olgn. (efter eng. turn up; 
jf. Vogel-Jørg.B0.418): jeg besluttede . . at 
gøre et sidste Forsøg paa at sælge (skibet). 
Jeg laa nu i nogen Tid og ventede paa at 
noget skulde tørne o-^. ASølling. Sømandsliv. 
(1925). 84. II ;■/. bet. 3.3: Den største Ulykke 
tørnede paa (0: ramte) Øen da Gabriel Mar- 
selius ankom. J Paludan. Møen. I. (1822). 379. 

Torne-, i ssgr. (til dels vekslende med eo 
Tørn-, se u. Tørne-ende, -talje^. især (fagl, 
spec. ^) af tørne 1-3; saaledes spec. (0) til 
tørne 1 (til dels med tilsvarende ssgr. m. 
Dreje-), i betegnelser for ting (redskaber, ma- 



skiner), som man drejer, ell. hvormed man 
drejer (igangsætter) en maskine olgn.; saa- 
ledes Tørne-apparat, -kontakt, -motor, -skral- 
de (jf. I. Skralde 1.2^, -stang ofl. -bed- 
(d)ine, en. [2] bedding, hvorom tørnetov 
kastes (naar et skib løber af stabelen). Harboe. 
MarO. Funch.MarO. 1. 135. 11.143. -ende, 
en. ('Tørn-. Scheller.MarO.). [2] (jf. -talje, 
-tov) d. s. s. Stoptov. Tuxen.Søfart.472. Bar- 
denfl.Søm.II.44. -jolle, en. [2-3] (jf. -tovj 
tov (jolle (1.2)), hvormed den ting, der hejses 
op ell. ned, holdes fri for stød. Funch.MarO. 
11.65. -talje, en. ('Tørn-. Scheller.MarO.). 
[2] (jf. -ende, -tovj. SøLex.(1808). Bardenfl. 
Søm.II.141. -tov, et. [2] (jf. -ende, -talje; 
stoptov, spec. (jf. -bedding; anvendt ved et 
skibs stabelafløbning til at stoppe det med 
(faa det til at tørne op). Harboe. MarO. Sal.* 
XXIY133. II [2-3] d. s. s. -jolle. VSO. 

Terning, en. ['tørnen,] flt. -er (AlbThu- 
ra.Betænkn.C4^. J MunksLevned.19. Orundtv. 
Krøn.47. Holst.R.) ell. (sj.) d. s. (Orundtv. 
BrS.276). (ænyd. d. s.) vbs. til tørne, spec. 
til tørne 3, om (haardt) (sammen)stød 
olgn.; spec. m. flg. anv.: I) (nu 1. br.) som 
udtryk for, at et fartøj tørner (mod grunden, 
landingsstedet olgn.). (skibet) stødte . . med 
den ene Bov imod en . . Klippe, saa alle 
Mand paa Dekket faldt ved Tørningen. 
Prahl.AH.IY39. *„Ak du est saaret?" | . . 
„Jeg faldt ved Baadens Tørning, | Og det 
er &lt.''Ew.( 1914). III. 159. *ei eet Skib und- 
gik den rædsomme Tørning | Paa Skiær. 
Rahb.Kiøbm.68. Friis-M0ll.Ind.lO8. 2) (nu 
O, 1. br.) (haard) kamp, dyst (med en 
modstander); haardt (krigerisk) angreb; 
tørn (2.2). det var en svar tørning. ilfo^/i. 
T265. Danmark (kom) til at udstaae dend 
første Tørning, saasom dend nærmest lig- 
gende, og skulde afværge Faren fra de 
Swenske. Slange. Chr IV 39 5. (jeg) maa ud- 
holde den ene Tørning efter den anden, med 
Vægtere, Kræmmere, Secretairer. Falsen.I. 
260. Som et Lyn vare Begge (0: en jæger og 
en bjørn) igjen paa Benene. Nok en Tør- 
ning, som den iørste.Blich.(1920).XVII.104. 
♦Hald-Slot taaler mangen en Tørning, | Før 
den aabner Porten for Dannerkongen. Æ^rz. 
XI.22. vi har trolig deelt mangen Tørning 
med hinanden. JHugo.HM.Y 65. hvad der 
ikke kan udholde denne Tørning, hvad der 
ikke kan taale at blive gjort latterligt, maa 
fedde. NMPet.IY22. spec. m. h. t. Dannevirke: 
♦Efter ønske voxte volden, | Dannevirke 
kaldt, I Som har mangen tørning holden, | 
Før dend slet iorialdt. LKok.(PSyv.Viser. 
(1695). 586). Holst. LHbl. 89. Aarestr.SS.IY 
158. 

Torp, en, et. se Torp. 

Tor-plade, en. [II.4.i] (jf. Tørreplade 
2; fot.) fotografisk plade med en lysfølsom 
( gelatine )hinde olgn. (i modsætn. til de tid- 
ligere anvendte vaade plader). OpfB.'III,3.41. 
BerlKonv.XXII.165. 



103 



Tørre 



tørre 



104 



I. Tørre, en ell (lir.) et (Fleuron.VS. 
73 (se u. let.l.i). PoUyil945.7.sf.2 (let. 
1.2jj. ['tøra] ell. (nu især gldgs., prov., dial.) 
['toTs] (jf. skrivemaaden Tøre. FarumEr. 
18.31. Tidsskr.f. Fiskeri. 1873. 142 f. se ogs. 
FDyrlund.Uds.51. UnivBl. 1.360.374. LollO. 
jf. Feill. u. 2. tørre og tøre). fit. (1. Ir.) 
-r. iglda. thørræ (Rimkr.347), æda. thyrræ 
(Harp.Kr.58.143), no. dial. tørre (og terrej, 
jf. oldn. {)errir, tørke, tørring; af IL tør (1-3) lo 
ell. III. tørre (1-2)) 

i) (især fagl. ell. dial.) den egenskal ell. 
det forhold at være (i høj grad, fuldstæn- 
dig) tør; tørhed (1); ogs. m. overgang til 
konkr.let., om hvad der er tørt, præget 
af tørhed. I.l) (mindre Ir.) i al alm. \\ 
til II. tør 1.2, om jordlund olgn.; jf. Neden- 
tørre. (konkr.) om landstrækning, der er 
(ell. ligger) tør. De ængstede Sild flyer . . 
mod Land . . og ligger . . helt oppe i Tør- 20 
ret paa FoTstT&nåen.Fleuron.VS.73. lej- 
ret ved 0, omgivne igen af . . Tørrer og 
Bløder, Polde og Kalve, Rimmer og Knolde. 
HVClaus.DL.36. || til II. tør 3.3; jf. Orme-, 
I. Toptørre: Grentørre optræder i Top- 
pen (af rødellen), hvor den foraarsager, at 
mange Grene gaar ud. BMøll. Træer og Bu- 
ske. (1916). 81. 1.2) (jf. II. tør 1.4; om til- 
stand ell. forhold uden (væsentlig) fugtighed 
i luften, uden nedbør, regn. || tørhed i luf- 30 
ten; (periode med) tørt vejr(lig); tørke 
(2) (jf. Oven-, Sommertørrej. selv efter en 
lang Tørre og Hede (er) Sandet paa en 
(klitlakke ikke) tørt mere end til 4" Dybde. 
Andres. Klitf. 107. RasmHans.M.II.187. en 
Kratskov (havde) skærmet Jorden godt mod 
Blæst og TøTTe.Frem.DN.325. Stenkøbings 
flove lugt . . var ens altid, både i regn 
og tøiTB. Hjortø. GU. 180. Hvis Tørren va- 
rede ved ret længe, saa blev der da in- 40 
gen Græs i kdiX.Skjoldl.NM.37. Rietz.775. 
Esp.356. Flemløse.15. Brenderup.§59. LollO. 
Feill. jf. let. 2 : nu stod hun der med alt det 
Vasketøj, og det paa en Aarstid, hvor der 
ikke var Tørre i Luiten.CMøll.M.III.13. 
der var god Tørre i den Blæst. Rørd.Va.79. 
II (nu 1. Ir.) i forl. i tørre, om tilstand ell. 
sted med værn mod regn olgn.: i ly (mod 
regn); i tørvejr. Graah.PT.1.324. hver Gang 
(spaden) er brugt, maae den strax giøres 50 
reen og blank, og sættes ind i Tørre. Fleischer. 
HB.26. Skuur, i hvilke de Rejsende . . 
kunde staae i lLøTTe.Politivennen.1799/1800. 
1257. Vi er snart i Tøne.GBehrend.Hedvig 
Holcks Vandreaar.(1903) .115. 

2) (jf. II. tør 2 og III. tørre 1-2; tørring 
(af vaade, fugtige ting, som skal tørres i luften 
ell. ved kunstig varme); især m. h. t. vasketøj, 
vaade klæder, fiskegarn olgn., i forl. hænge 
('sætte osv.) til tørre. Naar Sæden har faaet e'o 
sin ordentlige Tørre paa Skaar. JPPra/iL^C. 
73. Han hang sin vaade Klædning til Tørre 
i Lufttrækket ved en stor Kamin.Ing.EF. 
XIII.102. det vaade (tryk-)Ark . . hænges 



til Tøne.PLMøll.B.US. Thyreg.BB.III.230. 
den Snor, hvori (flynderen) hænges til Tøre. 
Tidsskr.f.Fiskeri.1873.143. her hængte Ter- 
nerne Tøj til TøTxe.Drachm.VD.65. Værelset 
var ganske lille . . Tværsover hang Bleer til 
Tørre paa en Snor. JVJens.IM.126. Feill. 
LollO. 

3) (mal.) tørremiddel (i maling); tør- 
relse (3). DSH. 

II. Tørre, en. se Tørv. 

III. tørre, v. [itøra] ell. (nu især gldgs., 
prov. ell. dial.) ['toTo] (jf.: Ligeledes siges 
og skrives ti-rigtig . . at tørre for tøre. 
Høysg.AG.120. sml. UnivBl. 1.360. Dania. 
IX.39. Thorsen.105. LollO. Feill. jf. Eort.50. 
Jesp.Fon.510. til dels spec. i let. 3: Levin. 
Gr.II.47. især tidligere ogs. skrevet tøre. 
Høysg.S.112. spec. i let. 3: Helt. Poet. 9. 
Holl.Bars.II.8. FGuldl.I.198. Oehl.Røver- 
lorgen.(1814).95(Oehl.(1844).VIII.237: tør- 
le). PMøll.(1848).I.74. HCAnd.BCÆ.1.14. 
Drachm. (Brandes. Br. III. 16). BechNygaard. 
G0.10.16ofl. jf.: at tørre (eller skal der kun 
et r?) et Stoleben af. Wied.( Brøndum-Nielsen. 
GW.35)). præs. -er ell. (nu især dial.) tør 
(Naar Herren . . tør Sveeden af sig, tørrer 
jeg (0: Pernille) med. Holl.Stu.1. 8. Flemløse. 
175. LollGr.61); præt. -ede, part. -et ell. (nu 
mindre Ir. i rigsspr.) -te, -t [tøjd ell. tohd] 
(Pflug.DP.800. Oehl.NG.(1819).196. jf. Moth. 
T262. Rask.FynskeBS.85. Flemløse. 58. 169. 
samt Thorsen.105. Feill. — spec. i let. 3 (og 
til formen tøre; se Levin. Gr. 11.47): Oehl. 
PSkr.II.359. Heil.Poet.I.40.Y.183. Schand. 
TF.I.89. Pont.L.11.15. Stuck.I.26.41.116.190 
(men tørrede, smst. 21). 0Rung.PS.19. tid- 
ligere ogs. skrevet tørde. Oehl.Eventyr.il. 
(1816). 9. Winth.D. (1828). 150). vis. -else 
(s. d.), -ing (s. d.), jf. Tørreri, I. Tørre. 
(ænyd. glda. t(h)ørre ofl., æda. thørræ, thyrræ 
ofl. (Lund.Ordl. Harp. M. 197. AM.), no. 
tørre; jf. oldn. perra, gøre tør, ty. dorren, 
d. s., dorren, Hive tør, holl. dorren, lat. tor- 
rere, gøre tør, lage olgn.; til II. tør) 

I) som udtryk for, at en ting lliver tør 
ved (naturlig) fordampning (i luften, 
ved (kunstig) varme olgn.; jf. luft-, ovn-, 
røg-, soltørre ofl.). I.l) trans.: gøre tør; 
lade Hive tør. (om part. tørret Irugt som 
adj. se let. 1.^). \\ (især til II. tør 2) m. h. t. 
ting (Irugsgenstand olgn.), der indeholder 
naturlig fugtighed (vædske, vand). 1 skal 
skiære en Green af et Træe . . hvilken I skal 
tørre ved en sagte Ild, naar den saa er 
vel tørret, skal I besmøre den med Gaase- 
fit, og dermed give jer Kone 12 dygtige 
slag om Morgenen. Holl. Hex.III.3. jeg tør- 
rede Svedskeblommer. Cit.l790.( Lyngly-Bo- 
gen.1937.265). Af Mangel paa Ild, tørrede 
jeg Kiødet i Solen. LSmith.DN. 457. tørre 
Korn . . paa Tørreovnen. y/SO. rigtig tørret 
er Lerstenen et meget holdbart Materiale. 
FrPoulsen.KM.19. talem.: holde af at tørre 
sit krudt, se I. Krudt 1.2. || spec. m. h. t. 



106 



tørre 



tørre 



106 



Irugsgenstand, som er bleven vaad (af regn 
olgn.). Tørre Seil. Efter Regnveir at giøre 
Seilene los, for at tørre dem, Harboe. MarO. 
Scheller.MarO. navnlig m. h. t. klæder, vaske- 
tøj olgn.: Er Barnet blevet vaadt, maa det 
tørre Klæderne paa Kio'pTpen. Goldschm.BlS. 
11.61. tørre Klæder (o: ophænge dem til at 
tørres efter Vask). Fj^O. (han) tørrer sin 
Kappe over Gløderne. Gjel.KH. 168. Det er 
naturligvis at foretrække at tørre Tøj i fri lo 
Luit.Oyldendals Sparebog. (1941).226. talem.: 
der er altid en kælling, der skal have en 
særk tørret, se Særk 2, jf. Gaar sp.554^^: 
Man er vel ikke født i Nat, Hr. Toldkon- 
trollør, og tørret paa Kakkelovnenl Wied. 
Thum.132. Krist.Ordspr.148. Feilb. || om sol, 
varme olgn. Veyrliget (kan være) meer eller 
mindre tønende. Borreby.PA.51. Solen tør- 
rer, har tørret Jorden. i&O, Et Par Graders 
Frost havde tørret Vejene og gjort dem 20 
haarde.Stuck.I.in. spec. dels med obj., der 
betegner væd ske (dug olgn.), ofte (jf. bort- 
tørre 1^ i forb. tørre bort. Solen stod 
op og tørrede Stenenes 'Dugg.Stuck.III.429. 
LandmB.III.250. Morgensolen tørrede Dug- 
gen hoit. We8enbL.Ins.45. jf.: *Solen tørrer, 
skal man se, hver Ta,a,re.Drachm.UD.329. 
dels (til II. tør S) med forestilling om skade- 
lig virkning (af tørke olgn.), ofte i forb. m. 
adv. f'tørre ud olgn.): fortørre (1); hen- 30 
tørre (l.i); indtørre; udtørre. Østenveir 
tørrede (træets) FTUgteT.E2.19.12. en Lue 
skal tørre (1931: udtørre^ hans Kvist. J06. 
15.30. Naar Flodvandet synker, tørrer den 
stærke Sommerhede Landet ud paa kort Tid. 
FrPoulsen.GO.6. jf. II. tør 3.6: „Vil I ikke 
drikke mere?" . . „Tak! Den megen Tale tør- 
rer llalaen.'' EBrand.A.113. 1.2) intr.: blive 
tør. Moth.T262. Det tørrer godt i dette Veir. 
VSO. Farven vil ikke tørre i den fugtige 40 
Luft. smst. Høstakkene, efterhaanden som 
de tørrede, duftede landlig krydret. DagNyh. 
*U1911.2.sp.l. (søfolkene) tørner ind i det 
vaade Tøj og lader det tørre paa Kroppen. 
B Mikkels. TF.7 3. talem.: have sat sin ske op 
at tørre, se 1. Ske 2.2. || tørrende olie(r), 
(fagl.) olie(r), der stivner til en fernisagtig 
masse. OpfBMlI.328. Christ.Kemi.175. \\ med 
nærmere bestemmelse (af den fremkomne til- 
stand), især (jf. hentørre (I.2), udtørre ofl.) 50 
t forb. tørre hen, ind, ud olgn., (til II. 
tør 3) om vædske, der svinder bort, ell. (vædske- 
holdig) ting, der bliver (for) tør, skrumper 
ind olgn. Moth.T262. (elletræet) driver . . ei 
nye Blade eller Greene, men tørrer bort oven 
iia.Fleischer.S.151. ♦Taarer tørres for at 
rinde, | Og de tørre atter hen. Mynst.BlS. 
111.377. Jeg frygter, at Handskerne vil tørre 
for meget ind ved at hænge over Kakkel- 
ovnen. VSO. Kilden var tørret ud, en For- eo 
dybning i Siden af Bakken viste hvor den 
havde været. JVJens.C.55. alt tørrede hen 
paa M.arken. Gasse. IE.160. billedl.: hans Sind 
(vilde) tørre ind i Harm og Bitterhed. Zafc 



Niels.TF.'93. den episke skaberævne tørrede 
hen. AOlr.DH. 1. 319. Med Alderen tørrede 
hans lyriske Aare helt nd.VilhAnd.Litt.il I. 
83. II tørre op, (fagl.) om farve olgn.: 
blive tør (med en vis normal, ønsket ud- 
vikling m. h. t. farvetone, konsistens, over- 
flade olgn.; jf. stentørre^. At en farve (oftest 
limfarve) tørrer dårligt op, vil sige, at farven 
forandrer sig fra påstrygningsøjeblikket, da 
den er våd, til den er tørret. Elevbladet.( Aarh. 
Malerskole).1930.14. Paa Grund af sin Ren- 
hed tørrer Hammer- Kalken . . op med en 
stenhaard Ska.\. HFB.1936.56. 1.3) refl. ell. 
dep. Il tørre sig, om den, der er (bleven) 
vaad i regn olgn.: lade væden fordampe; 
lade klæderne tørre (III.I.2) olgn. ♦Ha, hvad 
kan de (o: fiskerne, der har gjort et forgæves 
redningsforsøg) dog sysle med! De soer dog 
I At komme snart. De kunde være bagte | 

I halv den Tid, de tørre sig. Ew.(1914).ni. 
179. fuglen sidder og tørrer sig (i solen) j 

II tørres, (nu mindre br.) blive tør; tørre 
(III.I.2); ofte i forb. m. adv. fbort, hen, 
ud olgn.), især (til II. tør 3^ som udtryk for 
uønsket udvikling (hvorved noget tørrer hen, 
ind, ud, visner olgn.). Jordens OverBade tør- 
redes (1931: var tør). lMos.8.13. en Flod 
tørres bort og bliver tør (1871: svinder og 
bliver tør; 1931: svinder og tørres). Job.14.11 
(Chr.VI). strax tørredes hendes Blods Kilde, 
og hun (0: en blodsottig kvinde) . . var bleven 
helbredet. Marc.5.29. Sæben tørres ind i An- 
sigtet, hav Taalmodighed lidt, medens jeg 
rages. Holb.Stu.1. 6. endeel af disse Aaer . . 
tørres gemeenlig ganske ud i hede Sommers 
Tider. Thurah.B. 32. *hastig Taaren tørres 
hen. Rahb.PoetF. II. 101. Blækket tørres be- 
standig op (0: i varmen). Pennen ogsLRask. 
Br. 11.19. Man lader . . Tøiet ligge at tør- 
res Natten over. Manufact.(1872). 53. Græs- 
set tørres (1871: bliver tørt^, Blomster vis- 
ner. Es.40.7(1931). 1.4) part. tørret brugt 
som adj. \\ til bet. l.i, om (konserverede) 
fødemidler olgn. Lindser og tørrede Bælg- 
frugter (1931 afvig.). 2 Sam. 17.28. tørrede 
'Pærer. Fleischer.HB. 416 (jf. Tørrepære samt 
I. Pære A.h). en Skaal tørrede Druer. Berg^- 
strøm.KD.33. tørret Fisk (jf. Tørfisk;. Bornh 
EaandvEr.52. \\ (jf. bet. I.2-8 og II. tør 3; 
nu mindre br.) som er bleven (for) tør, har 
mistet sin (naturlige) saft, friskhed olgn. 
*(de skal) samle os tørrede Qviste.Riber.il. 
48. ♦Nedover tøret Rod sig Axet bukker (0: 
i tørke).FOuldb.II.172. man troer at for- 
nemme den store Pan langt borte, naar et 
Daadyr gjør sit Spring i det tørrede Løv. 
Sibb.II.121. 

2) som udtryk for at lade vædske (især 
vand) strømme (flyde) bort fra et sted 
(ved afledning): udtørre, (hun) lukker det 
muntre Qvæg ind i de flettede Horder og 
tørrer (0: tømmer, ved malkning) de spændte 
Yver. JBaden.Horatius.1.437. || især som ud- 
tryk for tørlægning ved afledning af vand 



107 



tørre 



tørre 



108 



fra et areal, nu i alm. i forb. tørre ud. *Czar 
Peter tørrer Moser, bygger Stæder. Oehl.XY 
22. tørre en Sø, en Eng ud, ved at aflede 
Vandet. yj^O. MO. MøUesøen skulde tørres 
og de gamle Træer iældes.Schand.BS.116. 
jf.: Gud tørrede det røde Hav for dem. 
Jud.5.14. 

3) ved en strygende, gnidende bevæ- 
gelse (med en klud, en haand olgn.) fjerne 



sten, teglsten, se Graasten osv. \\ i forb. 
m. adv., især (jf. aftørre 2) i udtr. tørre 
af. hun . . tørrede (Jesu fødder) af (1819: 
aftørrede demj med sit hoved-haar. I(Mc.7.38 
(Chr.VI). (billedet) er saa støvet jeg vilde 
tørre det lit a,i.Jacobi.(Skuesp.IY168). „Me- 
ster! ak. Mester! Mutter ligger i Rende- 
stenen." — „Ei hvad, din Køter! saa hjælp 
hende op og lad hende tørre sig at" Hrz.I II. 8. 



fugtighed ell. smuds, støv olgn. fra en lo ^/sa«^ spurgte den gamle Frue, om han maatte 



ting(s overflade); viske (af, bort, ud), (om 
videre, uegl. anv. se bet. 3.4j. 3.1) m. obj., 
som betegner den (vaade, fugtige, tilsmud- 
sede) ting, der aftørres. ♦Den Gamle tørde 
Brillerne, og satte dem Tpa.a..Winth.D.(1828). 
150. HCAnd.(1919).II.200. min gamle Hus- 
holderske . . holder (bladet „Den Frisin- 
dede") for at . . tørre Vinduer med (det). 
Ploug. Sylv. 32. *Pernille tørrer Glas. Olaf 



tørre hendes Skoe at. HCAnd.(1919). 11.179. 
Brodersen . . tørrede Fødderne af paa Maat- 
ten og ringede. ELars.GV6. de havde tør- 
ret Talerkener af (o: efter opvask). Gravl.EP. 
202. jf. bet. 3.3 og efter 19: Jeg kan selv 
tørre Bordet efter med en vaad Klud. 
Leck Fischer. Tedora.(1928). 101. jf. overtørre: 
(en) Opvarter kom ind og . . tørte et Bord 
over med en snavset Serviet. Stuck. 1. 190. 



Hans. DB. 46. Moderen . . tørrede Gulvet 20 ErlKrist. MM. 74. 3.2) m. obj., der betegner 



rent. LeckFischer.Tedora.( 1928). 20. \\ m.h.t. 
legemsdel olgn., der aftørres med et lomme- 
tørklæde, haandklæde, med haanden, m. h. t. 
fødder (fodbeklædning) ogs. paa en maatte 
olgn.; i forb. som tørre ens ell. sine hænder, 
fingre osv., tørre en om hænderne, fingrene 
osv. ell. (refl.) tørre sig ^om hænderne, 
fingrene osv.). (Jesus) begyndte at toe Di- 
sciplenes Fødder, og at tørre dem med Lin- 



fugtighed ell. smuds, støv olgn., som fjernes 
(viskes af, bort, ud) ved aftørring; i forb. m. 
præp. ell. (især) adv., navnlig i udtr. tørre af 
(jf. aftørre i;, ogs. bort (KSech.MY129) ell. 
væk (Bergstrøm.KD.l); saaledes fx. tørre 
bio d( et) af (Moth.T262) ell. af sin haand, 
et saar, tørre støv af (se Støv l.i; jf. bet. 
3.3 og støvtørre^, tørre sveden af (pan- 
den) (Oehl.ND.397. Pont.LP.IV.62), tørre 



klædet. JoA.i3.5. *naar Du da er tvættet .. I 30 søvnen af øjnene (se Søvn l.i), tørre 



Skal blødt med Duge tørres | Du (Oehl.PSkr. 
11.225: Skal dine Lemmer rives | Sødt^ 
af en Jomirnfiok.Oehl.Skrifter.I.(1820).149. 
♦Synderinden . . | Lod og sine Taare-Strømme 
I Herrens Fødder oversvømme, | Tørred med 
sit Ro\ed-B.aar\Grundtv.SS.I.431(jf. ndf. 
sp.l08'^). (han) holder et Been i Haanden 
og gnaver paa det . . „Bie lidt, lad mig bare 
faae tørt mig om M.unden."Heib.KS.12. ♦Da 



sine taarer (af (bort, væk), af kinden, 
øjnene) (se I. Taare l.i), CP tørre graaden 
af (øjnene) (Kingo.SS.V.78. Riber.II.151. 
VSO.I.472) ofl. Hun tørrede Sveeden af sig 
ti gange, og bad os have Taalmodighed en 
halv Times Tid. Holb.Stu.I.l. ♦Han (0: Niels 
Ebbesen) drak lidt Vand af Kulsvierkanden, 
I Han tørred Sveden af Heltepanden. Oe^Z. 
Digte.III.(1823).264. ♦Kaptajnen . . tørrer 



tørrer han sig om Skjæget brat, | Mens Taa- 40 bestandig Glassenes Dug (0: tørrer duggen 



ren paa Kinden hrænder.Winth.D.(1832). 
140. (han) tørrede sin Pande . . med et stort 
. . Lommeklæde. sa.NDigtn.l47. F. stampede, 
tørrede sig paa Gnl\maatten.LBruun.SF.4. 
(han) tørrede sine Hænder i en Klud. KSech. 
MY131. om aftørring efter forrettelse af nød- 
tørft: man pådrager sig sygdom ved at . . 
besørge sin nødtørft ved en hyld . . med 
mindre man tørrer sig på et hyldeblad 



af kikkertens glas). Drachm.SH.54. Fjerene 
fløj . . saa Eleven tørrede sig Dunene af 
Kinderne. Bang. SG.71. Vi tørrer Savsmuldet 
godt af Slæberne. ErlKrist. DH. 105. Kom, 
skynd jer, vi maa ha' det sorte (0: soden) 
tørret atsmst.189. uegl.: Saa hamrede Dø- 
ren; Frøkenen tørrede et Smil af Ansigtet og 
gik ned for at eks]^edere.JacPaludan.EY52. 
ErlKrist. 8t. 109. \\ tørre op, (jf. optørre 1) 



AOlrE.NG.239. Drengen havde Mavekneb 50 især m.h.t. vædske (vand osv.), der er spildt 

. . og skulde jævnlig tørres. Elkjær. RK. 60. ' • - - ■ ' ' .-...-, ^^^^ ^x. 

tørre næsen, tørre sig ell. en (JHelms. 

G. 226. VilhRasm.BU.121) om næsen, se 

Næse 4.8. tørre øjnene, sine øjne olgn., 

især for at fjerne taarer. Hun tører (1731: 

tørrer; sine Øjne og græder bitterlig. Holb. 

Jep.Yl. Gaae dog hen og tør Øinene paa 

den stakkels Enkel Skuesp. VI. 129. (hun) 

tørrede Øinene og søgte at opmande sig. 



(paa et bord, et gulv olgn.). Moth.T262. ♦De 
drukne Karle spilde Viin paa Bordet, | Saa 
tør det o^.Hauch.DYII.59. jf.: jeg husker, 
hvorledes Fader . . lagde den blaa luft paa, 
og medens den var vaad, tørrede de lette 
Skyer op, d. v. s. fjærnede farven med en 
næsten tør Tpensel.JoakSkovgaard.(Tilsk.l908. 
312). II tørre ud, (mindre br. i alm. rigsspr.) 
(delvis) fjerne (slette ud) ved aftørring (med 



Goldschm.Hjl.il. 112. tør saa Deres Øjne eo en klud olgn.); ogs.: (ved en gnidende bevæ- 



og lad os . . være Yenner. ErlKrist DH, 
81. Det sitrede ved hendes Mundvige. Hun 
. . tørrede sig over Øjnene. swsi.7i. tørre 
sine øjne med ell. paa en graasten, mur- 



gelse) smøre ell. tvære ud (til et tyndere lag, 
over en større flade), (kunstmaleren) sukkede, 
og tørrede en lille Klat Smaragdgrønt ud til 
en stor Plet paa sit Bnkseknæ. StormP.LK. 



■ 



109 



tørre 



Tørrelse 



110 



58. (saa) tørrede han med ærmet resten af 
kridtstregerne nå.MKUtgaard.MS.73. UfF. 
3.3) (især talespr.) uden olj., navnlig (jf. bet. 
3.2) m. h. t. støv, spildt vand olgn. ell. (jf. 
bet. S.i) m. h. t. (opvasket) service. Moderen 
. . puslede, tørte og pillede, saadan som hun 
havde puslet og tørt og pillet Morgen efter 
Morgen snart i tyve AsLT.Stuck.1.116. „Bor- 
det er nu støvet!" sagde jeg og tørrede henad 
det med Fingexs-piåseTne.Soya.HF.20. jeg 10 
gaar og tørrer af Vinduerne i Styrehuset. 
BMikhels.PP.n2. II (jj. bet. 3.1 og 2 og 
Tøraf 1) i forb. tørre af. der er feiet og tørt 
af (o: i en stue).NicHolm.OA.28. Kvinderne 
er . . i Færd med at vaske op . . de staar og 
tørrer af i hver sin Ende af samme Viske- 
stykke. 5'o?/a.fii?'.3i. II (jf. bet. 3.1 og efter 
19 j i forb. tørre efter. Det gode Fedt drev 
ham ned over Hagen. Britta stod og tørrede 
efter med en Kurkluå. Elkjær. MH. 163. TDit- 20 
levsen.BF.8. || (jf. bet.S.2) i forb. tørre op. 
Efter Vandfyldningen slaas eller tørres op 
i Lsisten.Bardenfi.Søm.II.139. Kom, skynd 
dig! — Ja, men Blodet paa Gulvet. — Jeg 
tørrer op, skynd å\g\ErlKrist.DH.197. 3.4) 
(dagl., jarg.) overf., som udtryk for at give 
en person en ubehagelig, tugtende, yd- 
mygende behandling, en omgang olgn., dels 
(især dial.) med slag, prygl (Esp.356f.), dels 
ved overlegen, snedig ell. affejende adfærd ell. 30 
ytringsform: irettesætte, afvise (haan- 
ligt), feje af, give en dukkert, aale, 
skære ned ell. narre, snyde, tage ved 
næsen; i udtr. tørre en ell. tørre en af 
(Drachm.KK.16. Wied.Silh.49. AndNx.TPP. 
37. UfF.) ell. (1. br.) til (TrefraLandsholdet. 
(1933). 45) ell. (jarg., dial.) tørre en om 
trompeten (se Trompet 2.2^, om tuden 
(UfF.), faa tørret trynen (se I. Tryne 2) 
olgn. Sikken en Vittighed, sikken en Satire 4o 
. . Ja, som han (0: en fransk politiker i parla- 
mentet) kunde tørre (Over sk. C om. I II. 19 6: 
tørej de Karle . . Han siger ganske ligefrem: 
„Jeg blæser Jer Allesammen et Stykke." 
Oversk.&Arnesen.Capriciosa.(1842).18. Gene- 
ralen . . havde Lyst til i Dag at tørre ham 
(o: fjenden) rigtig. Oversk.Com.Y 195. i Grun- 
den er det en stor Lømmel. Men jeg tørte 
ham da ogsaa lidt ved Bordet. Du har nok 
aldrig før bemærket mit Talent for den 50 
krakilske Yittighed? Hostr. EF. III. 6. VS O. 
at tørre de dumme Københavnere grundig 
ved Handelen (morede) den unge Kulsvier. 
ZakNiels.K.'(1893).29. „Tørre en Spiller" . . 
Slangudtryk, d. v. s. at narre en Spiller (0: 
i fodbold).Sportsleks.II.628. LollO. UfF. 

IV. tørre, v. se turde. 

V. tørre, v. se IL tørve. 
Tørre-, i ssgr. I) (jf. Tørrings-; navnlig 

fagl.) især af IIL tørre l(i) ell. (til dels) 60 
af IL tør (se Tørre-brænde, -kød, -pind; 
jf. dobbeltformer som Tør(re)-cylinder, -filt, 
-plade samt Tørrevejr u. Tørvejr j; saaledes 
(foruden de ndf. anførte) forsk, let forstaaelige 



ell. mindre br. (især fagl.) ssgr. som Tørre- 
anlæg, -apparat, -bræt, -bænk, -evne, -gods 
(jf. Gods 2.i), -grav (fx. til tørring af 
hør), -gulv, -hus (jf. -kammerj, -indretning, 
-lampe, -rist, -stillads, -tid ofl. 2) som side- 
form til Tørve-, s. d. -bakke, en. bakke, 
hvorpaa frugt, krudt (jf. Drøgbrædder^ olgn. 
tørres. HavebrL.*II.986. -basse, en. se Tor- 
bist (sp.221*^). -brænde, et. (jf. -pind; 
især dial.) tørt brænde. Amberg. *( Abraham) 
selv bar Ild og Offerkniv, | Og Isak Tørre- 
brænde. Grundtv. SS. II. 47. AntNiels. FL. II. 
37.59. UfF. -centrifuge, en. en (elek- 
trisk dreven) centrifuge med gennemhullet 
sideflade, hvorigennem vandet fra det stof, 
som skal tørres, slynges bort. HFB.1936. 
XLVii. TeknLeks.1.568. -cylinder, en. 
spec. (jf. TørcylinderJ om cylinder i en 
papirmaskines tørreparti. OpfB.^I.340. Han- 
nover &Smith.Papir. 239. -filt, en, et. (jf. 
Tørfilt^ filt, der holder papiret ind mod tørre- 
cylinderen. OpfB.^II.514. Hannover &Smith. 
Papir. 239. -hjælm, en. et hovedet (haaret) 
omsluttende elektrisk apparat, der paa dame- 
frisørsalon bruges til haartørring. TDitlevsen. 
BF. 118. -kammer, et. rum til tørring af 
træ, uld, tobak olgn. VSO. Wagn.Tekn.480. 
Hannover.Tekstil.il. 383. -kanal, en. en 
(med varm luft opvarmet) kanal, hvorigennem 
det stof, der skal tørres, føres (paa vogne ell. 
paa et baand uden ende). LandbO.IV.401. 
SaUXXIV.134. -kasse, en. spec. om en 
ved luftbad (2) anvendt metalkasse til tørring 
af kemiske stoffer. PharmDan.(1933) .7 . \\ om 
kasse til tørring af frugt: HavebrL.* 11.987. 
-klad, en. {ænyd. d.s.; til III. tørre 3(i); 
jf. Tøraf klud (u. Tøraf 1^ og Tørrestykke; 
nu 1. br. i rigsspr.) klud, haandklæde olgn. til 
at tørre (af) med. vAph.(1759). VSO. MO. 
Feilb. -klæde, et. se Tørklæde, -kæl- 
der, en. kælder til tørring af vasketøj (jf. 
-loft;. Ugeskr.fRetsv.l947.A.448. -kød, et. 
(1. br.) tørret kød. KnudRasm.MS.il 1. 238. 
-lade, en. bygning (længe) til tørring af 
mursten, tobak olgn. SKoch.UE.16. Suenson. 
B.III.329. Særlig værdifulde Frøafgrøder 
(Blomkaal) ophænges straks i Tørrelader. 
HavebrL.*lI.987. -loft, en. loft (1.2.2) til 
tørring af vasketøj (jf. -kælder^. Amberg. 
Et stort, rummeligt Tørreloft; noget Tøi 
hænger i Baggrunden paa Snorer (jf. Tøne- 
snoT).Hrz.XVIII.140. Pont.Mi.ll3. Arkene 
blev . . tørrede enkeltvis paa Snore paa 
T!øue\oitet.Hannover<&Smith.Papir.284. 

Tørrelse, en. (ænyd. d. s. (bet. 1); vbs. 
til III. tørre (1)) I) (nu ikke i olm. spr.) 
det at tør re (s); tørring, (vor vært) pleyede 
os med Varme, Tørrelse, Mad og Dricke. 
Æreboe.42. om Humlens Plantning . . Pluk- 
ning, Tørrelse og Giemmelse. OeconJowm. 
1757.34. jf. I. Tørre 2: *De stakkels Torsk, 
der før blev hængt til Tørrelse | paa Islands 
Klipper, skal ved Himlens Førelse | nu 
altsaa tiedes. DagNyh.'^/sl926.2.sp.l. om det 



111 



Tørremaaned 



Tørrestykke 



112 



stadium af Jcoppesygdom, i hvillcet udslættet 
tørrer ind (Stadium exsiccationis) : Tørrelsens 
Termin. Aaskow.MH. 205. 2) (nu l.br.) den 
egenskab ell. det forhold at være tør; tørhed. 
*Han . . sukker, som et Hængsel j Sukker af 
altfor megen Tørrelse (c\d Smørelse). Winth. 
ED.16. Hørren var udbredt (over et baal) 
for at faa en passende Tørrelse. AarbSorø. 
1924.54. jf. I. Tørre 1.2, Tørke 2: Nu (o: 
om foraaret) er der ved at komme Tørrelse 
i Luften, Solskin og Foraarsbrise. Da^iVt/Æ. 
*yil931.8.sp.l. NatTid.'y^WSS.S.sp.l. 3) 
honkr. 3.1) (jf. I. Tørre 3; især mal.) tørre- 
middel, -stof (i maling). Levin. Goethe . . 
gjorde Forsøg paa at pynte Familien Brions 
Stadskarosse med ny Maling, men havde 
glemt at komme Tørrelse i, saa at Vognen 
aldrig vilde blive tør. J ør g. V 1.362. Maler- 
faget.[1935].84. 3.2) {ved omtydende omdan- 
nelse af Teriak fTreagelse ofl.)) folkelig be- 
tegnelse for et lægemiddel: I a tv ær g e (til 
kreaturer) ell. teriak. FolkLægem.I.66.III. 
113. 

Tørre-maaned, en. (nu næppe br.) 
d. s. s. Tormaaned. Landbo -Vennen. 1798. 
65. -maskine, en. (jf. -centrifuge^ ma- 
skine til tørring af uld, tøj, papir olgn. 
J Beckmann. Technologie.(overs.l798).255. Ma- 
nufact. (1872). 210. Hannover& Smith. Papir. 
132. -middel, et. (jf. Tør-, Tørrings-mid- 
del, I. Tørre 3, Tørrelse 3.i og Tørrestof^ 
tørrende middel, især i maling (sikkativ). 
Malerfaget.[1935].131. 

Tør-renser. en. [II.4] maskine til 
rensning af gas, roer olgn, uden anvendelse 
af vand (jf. -vaskerj. P Schrøder. Maskinlære. 
III. (1918). 161. MaskinbogLandm.599. jf. 
Tørrensning. LandbO.*II.330. 

Tørre-ovn, en. ovn til tørring af ler- 
varer, korn, frugt, cement (jf. Roterovn^, 
møbeltræ olgn. Cit.l775.(J C Jessen. Slagelse 
Herreds Skolehist.(1942). 81). Amberg. OpfB."- 
7111.482. HavebrL.*II.987. -parti, et. (jf. 
-cylinder, -filtj en af cylindre olgn. bestaaende 
del af en papirmaskine. Hannover & Smith. 
Papir. 239. -patron, en. et i forb. m. et 
køleanlæg anvendt filter (til absorbering af fug- 
tighed i anlægget). TeknLeks.1.568. -pind, 
en. (jf. -brænde ; ikke i alm. rigsspr.). (han) 
tændte Ild i Kakkelovnen med et Par Tørre- 
pinde. i\^PTFiM;d. JL. 202. -plade, en. I) 
plade til tørring af frugt (i tørreovn) olgn. 
FrkJ.Sylteb.53. jf.: der er Tørreplade over 
Radiatoren. Pol.^i 1948. 12. sp. 3. 2) (jf. II. 
tør 4.1 ; fot., nu næppe br.) d. s. s. Tørplade. 
Stochholm.Foto.14. -plads, en. plads (2), 
hvor tørring foregaar. Amberg. en Tørre- 
plads, hvor paa Snore hænger den yndede 
Fisk B.&a,r.Goldschm.VT.113. (tørvene) duf- 
tede hedt af sidste Sommers Sol paa Tørre- 
pladsen. jEdZns^. ilfilf. 755. spec. til vaske- 
tøj: MO. Schand.Fort.69. BerlHaveL.III.209. 
-potte, en. potte (1.2) til tørring af støbe- 
gods (i større forme). IngBygn.l941.113.sp.2. 



-psere, en. (gart.) pære(sort), der egner sig 
til tørring; tørret pære. C Matthies.DF.il. 248. 
Tørrer, en. fit. -e. til III. tørre l.i: 
person ell. ting, der tørrer noget. I) (1. br.) 
om person, jf.: (beboere af) Nybygninger 
. . de saakaldte „Lejlighedstørrere" (o: 
som bebor lejligheden, mens den tørrer). Sorø 
Amtstid.^yd947.8.sp.6. 2) (jf. Pennetørrer; 
fagl.) redskab, apparat, hvormed noget 

10 tørres; om apparat til tørring af korn: Berl 
Tid.yiol903.M.3.sp.2. jf.: Valsetørreappara- 
terne, der ogsaa kaldes Tyndtlagstørrere. 
IngBygn.l945.3.sp.l. Tryktørreren Prac- 
tikon (o: til tørring af vasketøj). PoU^/il948. 
3.sp.3. 

Tørre-ramme, en. ramme, hvor paa 
noget anbringes til tørring. De tilberedte 
Grønsager udbredes i et jævnt Lag paa 
Tørrerammerne.HavebrL.* 11.989. især- om 

20 ramme til udspænding af (vaske) tøj: MR. 
1833.403. SyStrikkeB.207. 

Tørreri, et. fit. -er. vbs. til III. tørre 
(l.i); især om (sted, bygning, hvor tørring 
foregaar som) faglig virksomhed; i ssg. Korn- 
tørreri. 

Tørre-rom, et. (jf. -kammer, -stue^. 
Scheller.MarO. TeknLeks.1.568. Vaskerum, 
to Tørrerum paa Loftet og Rullestue. Ugeskr. 
fRetsv.l946.A.808. -sal, en. (jf. -loft, -stue; 

30 sj.). jeg løb da op paa tøre Sahlen, samlede 
mit ( vaske- )Tø\ ud og lagde det paa Sneen 
athlege.Cit.l828.(Brøndum-Nielsen.PM.261). 
-salve, en. (nu næppe br.) (saar)tør rende 
salve. HesteL.(1703).C4r. -skab, et. skab 
til tørring af grønsager, lakarbejder, ^ kemi- 
kalier olgn. HavebrL.*II.989. Kemisk-teknisk 
Haandbog.(1938). 836.867. -skakt, en. (jf. 
-taarn^ lodret kanal, hvorigennem det stof 
(vasketøj olgn.), der skal tørres, føres op og 

40 ned (ved en kæde uden ende). Sal.XVII.949. 
-skur, et. skur til tørring af porcelænsvarer, 
urter, vasketøj olgn. Bergs.FD.47. LovL.VI. 
243. -snor, en, snor til ophængning af fisk 
(jf. -plads j, vasketøj (jf. -loft og Tøjsnor 1^ 
olgn., der skal tørres. Bergs.GF.I.152. *Fra 
Tørresnorene smeldede Moders ( Vasketøj. 
Pia Cour. A.38. i sammenligning: Skyerne 
(hang) bag hinanden i Rækker, ligesom Tøj 
paa Tørre-Snore. JakKnu.G. 73. -stativ, 

50 et. stativ, hvorpaa fiskeruser, (frø)sække, (fri- 
ske) tryksager, service, fotografiske plader olgn. 
anbringes til tørring. ErlKrist.MM.177. Ha- 
vebrL.*II.986. \\ i alm. spr. især om stænger 
ell. standere (med vandret planke) til under- 
støttelse ell. udspænding af tørresnore til tøj- 
tørring. JVJens.HF.147. TeknLeks.1.568. 
-stof, et. (jf. Tørringsstof^ tørrende stof; 
tørremiddel. MalTeknik.24. -stne, en. (jf. 
-kammer samt Tørringsstue^. Adr.^yal762. 

60 sp.9. Funke.(1801).II.681. I Fløjen til ven- 
stre havde „Glassererne" deres Tørrestue. 
Bergs.FD.46. Tørrestuer for Træ. Møbel- 
snedkeri.[1937].78. TeknLeks.1.568. jf. Drøg- 
stue: Drachm.SF.116. -stykke, et. [III. 



113 



Tørretaarn 



tørslukke 



114 



3(i)] (jf. -klud; især dial.) om haandklæde, 
viskestykke olgn. Gravl.EB.9. Feilb. UfF, 
-taarn, en. taarnformet bygning (med tørre- 
skakt olgn.) til tørring af pap, uld osv. Luis 
Bramsen. 0. 24. Hannover & Smith. Papir. 98. 
-tromle, en. (opvarmet, roterende) tromle 
til tørring af forsk, stoffer (uld, sukker osv.). 
Hannover.Tekstil.il. 382. OpfB.*I.653. -tøj, 
et. (vaske)tøj, som tørres (er ell. har været 
til tørring). LivetsLygtemænd.(1902).161. Om 
Aftenen, da Marie hentede Tørretøj ind. 
Martin AHans. NO. 146. -valse, en. den 
fugtige Gjenstand bringes i Berøring med 
ophedet tør Luft, eller . . Tørrevalser. iVord 
ConvLex.Y636. || spec. om valse til tørring af 
tøjtryk. Manufact.( 1872). 237. 296. -vejr, et. 
se Tørvejr. 

Tørring, en. vbs. til III. tørre. I) til III. 
tørre l(-2). I.l) (uden for særlige udtryk (som 
hænge til tørring^ især fagl.) det at tørre 
(III.l.i) noget ell. (at udsætte noget for) at 
tørre (III.I.2). Moth.T263. Wilkens.Runkel- 
roer.Nr. 1(1836). 242. Anviisning til Urters og 
Rødders Tørring. VSO. Træ . . udkræver 
en fleraarig Tørring. Op/5.' F//.33S. Tørring 
af ¥xxigt.HavebrL.*I1.987. t Tørring (er) det 
Slags Calcinering, hvorved man borttager 
de flygtige metalliserende Substantser, saa- 
danne som Svovlet og Arseniken, der er i 
de metalliske M.mBXdÅ\ex.vAph.Chym.III.547. 
spec. til III. tørre I.2: Xerotin . . fremskynder 
Lin oliens og andre Oliers Tørring ved at 
afgive eller overføre Ilt til dem. Malerfaget. 
[1935J.131. II (jf. I. Tørre 2) i forb. (hænge) 
til tørring. Den 6te Juli fik vi endelig godt 
Veir . • da (bliver der) om bord i en Orlogs- 
mand en almindelig Vasken, Spulen og Tør- 
ring . . Porte og Luger lukkes op, Seil og 
Klæder hænges til TøTiing.StBille.Gal.1.69. 
Konsulens tjærede Port, der altid staar vidt 
aaben . . med udspilede Skind til Tørring 
paa Fløjene. JPJac.//.25S. I Køkkenet havde 
(pigen) Bleer til Tørring. JBangi.ZJJ..^^. Va- 
sken var hængt til Tørring paa lange Snore 
mellem TTæeTne.Wied.BS.103. have Sejl los 
til Tøiiing. Scheller.MarO. 1.2) (jf. I. Tørre 
1 ; uden skarp adskillelse fra bet. l.i ; mindre 
br. i alm. rigsspr.) med overgang til at betegne 
tør tilstand ell. beskaffenhed, tørhed. 
hele Nordeuropa . . befinder sig under et 
temmelig ensartet højt Lufttryk, da vi i 
Almindelighed have stadig Tørring (0: tørt 
vejr). LandmB.1. 136. Feilb. der er ingen 
Tørring i Luften i Bag.Scheller.MarO. 
ErlKrist.K.132. || (jf. II. tør 3) om (frem- 
kaldelse af) overdreven, skadelig tørhed; hen- 
tørring. Naar Humleplanten er afskaaren, 
lægges den i Sand . . herved bevares den 
for TøTxing. Høyelsen.EnHumlehauges Anlæg. 
(1837 ).14. Ellen voxer (i) sumpig Jordbund, 
som ikke er udsat for 'Yøxxmg.CVaupell.8.72. 
jf.: Den glattrampede Muld-Sti langs Mark- 
vejen var lysebrun af Tørring. JakKnu.R.81. 
2) (1. br.) som vbs. til IIL tørre 3(i); jf. Støv- 



tørring (u. støvtørre/ Tørrings-, i ssgr. 
(jf. Tøxxe-) især (navnlig fagl.) af Tørring 
1.1 ; saaledes (foruden de ndf. behandlede) 
bl. a. Tørrings-anlæg, -apparat, -evne, -me- 
tode, -proces, -præparat, -temperatur, -tid. 
-middel, et. d. s. s. Tørremiddel. Suenson. 
B.I.211. Malerfaget.[1935].49. -station, 
en. (jærnb.) jærnbanestation, der er forsynet 
med særlige indretninger til tørring af vaade 

10 presenninger. DSB. Matr. 11.24. -stof, et. 
d. s. s. Tørrestof. MalTeknik.24. -stue, en. 
(1. br.) d. s. s. Tørrestue. LovL.VI.243. 

Tør-salt, et. [11.2(2)] (fagl.) salt, der 
anvendes til tørsaltning ; ogs.: salt, der ikke 
suger fugtighed til sig (som følge af en sær- 
lig behandling med kemikalier). PoU*/itl940. 
19.sp.6. -salte, v. [II.4.4] vbs. -ning (Const. 
Kogeb.294). (jf. tør saltning u. 1. Saltning; 
især kog.) salte (kød, flæsk olgn.) ved at ind- 

20 gnide det med salt m. m. (uden anv. af vædske 
(lage)). Skotøjs 0. 40. DagNyh.yil928.Sønd. 
16.sp.2. -sand, et. [Il.é.i] (fagl.) groft, 
lerholdigt sand, der anvendes til metalstøbe- 
forme; masse (se Masse sp.l078^). Støberi- 
bogen.(1938).188. -sav, en. (fagl.) stensav, 
der arbejder uden tilførsel af vand. Regu- 
lativNr.l47"U1919.§13. -serum, et. [n.2] 
(med.) blodvædske, der er tørret og konserveret 
til et pulver (til brug ved blodoverføring). Nat 

30 Tid.^yiil947.10.sp.5. -skindet, adj. som 
ikke er (blevet) vaad (gennemblødt). HCAnd. 
SS.V.4. der var et Uvejr i Frembrud . . saa 
han vilde blive nødt til at tage Benene paa 
Nakken, dersom han skulde komme tør- 
skindet hjem. Pon<. LP. F//. i 75. -skoet, 
adj. (ænyd. d. s., fsv. thorskodher; ;'/. skoet 
1 ) som ikke er (blevet) vaad paa skoene 
(fodtøjet) ell. om fødderne (mods. vaadskoet^. 
(Moses skulde) udstrække sin Kiep (over 

40 havet), da skulde Vandene adskille sig indtil 
Israels Børn tørskoede vare komne der 
igiennem. Holb.JH.L125. Grundtv.SS.II.137. 
(hun smed) Brødet i Sølen, for at træde 
paa det og komme tørskoet ovej. HCAnd. 
(1919). III. 367. Es.37.25(1931). billedl: Du 
er kommen tørskoet igiennem det Mistvivls 
Hav, Du vovede Dig ud paa om Fruentim- 
mernes Txoeskab. Biehl.DQ.II. 192. en umid- 
delbar Glæde (o: ved motivet), der fører ham 

50 til en vis Grad tørskoet over Vanskelig- 
hedernes Hængedynd. RMagnussen.Janusla 
Cour. (1928). 22. \\ (1. br.) overf.; dels (jarg.): 
ædru. Han var aldrig helt tørskoet. Pmé? 
Lange. Drømme.(1910).27. dels: uskadt, slippe 
tørskoet fra noget. D&H. -skorpe, en. 
[II.3.4] (fagl.) den allerøverste del af jord- 
skorpen, der er udtørret p. gr. af solens og 
vindens paavirkning. TeknLeks.II.574. -slib- 
ning, en. [11.4.4] (jf. tør slibning u. Slib- 

60 ning 1.1 ; fagl.) slibning v. hj. af en tør slibe- 
sten olgn. VærktMask.147. -slukke, v. 
[II.4.4] (fagl.) slukke (ild, gløder olgn.) uden 
anvendelse af vædske (vand), tørslukkede 
Koks. IngBygn.l940.194.sp.2. jf.: Tørsluk- 



XXV. Rentrykt "/i, 1948 



8 



116 



Tørsot 



Tørst 



116 



ker . . Brandslukningsapparat, der inde- 
holder tvekulsurt Natron i Pulverform. Tekn 
Leks.1.569. Tørslukningsapparat. EFB. 
1945.LIX. -sot, en. [II.3.6] (jf. Øjentørsot; 
med., foræld.) sygelig tilstand forlundet med 
hentæring og udtørring af legemet (organer ell. 
vævsdele); atrofi. Agerlech.FL.45.181. Wendt. 
LM.102. -spat, en. [11.4.3] (jf, tør spat u. 
II. Spat; nu næppe Ir.) alm. spat (henspat), 
i modsætn. til Blodspat og Vandspat. Un- lo 
derretningomHestes Anatomi, (overs. 1784). 311. 
Boers.VetF.92. -sprit, en. [II.2] (fagl.) al- 
kohol, der (fx. ved tilsætning af sæie) har 
faaet fast (ikke-flydende) form. VareL.^1.35. 

I. Tørst, en. [tøfs(i] (nu kun dial. Tøst. 
Krist.Ordspr.39. jf. UnivBl.1.373. Thorsen. 
15. Feilb. Brenderup.§33. samt lornh. to(r)st. 
Esp.358). (ænyd. d. s., glda. t(h)ørst (Brandt. 
RD.1.149. GldaKrøn.68), t(h)yrst (Brandt. 
RD.II.66. HellKv.65), tyst (Brøndum-Niel- 20 
sen. GG. 11.222), thorst (smst.I.198), æda. 
thørst (Earp.Kr.m), thyrst (smst.8.128), 
8>J. torst, no. tørst, ty. holl. durst, eng. thirst, 
jf. no. dial. torste, oldn. J)orsti, mnt. dorste 
samt got. J)aurstei; besl. m. II. tør; jf. III. 
tørst, tørste, tørstig) 

I) (følelse af) mangel paa ell. stærk 
trang til, begær efter drikke (vædske); 
ogs. om den herved fremkaldte (ubehagelige) 
fysiske tilstand. I.l) * al alm. du skal 30 
tjene dine Fjender . . i Hunger og i Tørst. 
5Mos.28.48. De havde hver sin Vadsæk, som 
alle lode til at være vel forsynede, i det 
mindste med indsaltede Sager, der kunde 
hente Tørsten to Miil Veis borte. Biehl.DQ. 
IV.195. *Da foer hun vild paa spæde Fod ( 
og Tørsten hende i>la,ged.Oehl.Digte.(1803). 
257. *forsmædelig Tørst ham drev mod den 
hellige Kilde. nauch.Lyr.176. (han) drikker 
saa længe han har Tørst. AndNx.PE. 11.159. 40 
jf. u. bet. 1.3: Kongen (bad) sin Syster give 
ham en Taar for Tørsten. Grundtv.Saxo.I. 
248. *faa sig for Tørsten en Taar at drikke. 
Kaalund.232. i sammenligning: Ventetimer, 
der brændte som Tørst. EChristians.Hj.393. 
1.2) i mer ell. mindre faste forb. \\ i forb. m. 
præp. efter: Høysg.S.193. *Har Han Tørst 
efter Vin, | jeg skal række Ham Vin. Drachm. 
RR.lOl. Ij o brænde af tørst. TBa- 
den.Suppl.(1833).8. || dø, forgaa olgn. af 50 
tørst, døe af Hunger og Tør3t.2Krøn.32.11. 
forkomme af tyrst. Moth.T263. hvad nytter 
mig ald den Herlighed for Øynene og Ørene, 
naar jeg skal døe paa nye igien af Tørst. 
Holb.Jep.II.l. jeg er ved at forgaa af Tørst. 
KMunk.EI.47. || O lide tørst. Indtil denne 
Time lide vi baade Hunger og Tørst. 2 Cor. 
4.11. VSO. 8&B.I.583. j| læske fse IL læske 
2.1) ell. (ud) slukke (se I. slukke 3.1, ud- 
slukke;, stille sin (ens) tørst ell. tørsten, e'o 
han drak saa længe (af teen), indtil Tørsten 
var sti\\eå.Holb.Ep.V^.154. *Hvor er en 
Kilde, at min Tørst jeg stiller? PaiM.Fenus. 
21. Wied.BS.134. 1.3) i talem. og ordspr. (se 



ogs. Mau.II.484f.). han (hun) er god at 
kysse for tørst, se kysse 1. || i udtr. for at 
drikke mere end nødvendigt for at stille tørsten, 
at drikke saa meget, at man bliver (lettere) 
beruset, drikke ^lidt ell. en taar olgn.) 
over tørsten (//. ænyd. dricke en dryck 
øl offuer eders tørst) hånd har drukken lit 
over sin tyrst. Moth.T263. Gud naade dig, 
ifald du drikker en Taar over Tørsten. 
PAHeib.Sk.III.147. han havde drukket over 
Tørsten. Holst. 1 1 1. 30. en Skelmsmester, der 
bestandig drikker en Taar over Tørsten. 
Br åndes. V 111.271. faa (sig) ell. tage sig 
lidt ell. en taar over tørsten {jf. ænyd. 
ieg itt stob offuer minn tørst faar; sml. u. 
Nødtørft 2.1) Hånd har fåedt en tår over sin 
tørst. Moth.T 55. Vor Kudsk havde faaet lidt 
over Tørsten. Riber. (Egeria.1,1. (1804). 200). 
min gode Klokker (havde) taget sig en Taar 
over T0rsten.PalM.IL.il. 709. (det kan ikke) 
være saa slemt at tage sig lidt over Tørsten, 
siden en saadan Mand kan gøre det. Pon^.Z^. 
72. jf.: drikke Dig fuld, fy! det var da grimt 
. . men saadan en lille gemytlig En over 
Tørsten, det kan jo da ikke gjøre Noget. 
VBeck.LK.II.53. (dial.:) drikke mere end 
for tørsten. CReimer.NB.359. 

2) (især [Q) m. h. t. planter ell. jord olgn.: 
stærk mangel paa ell. behov for vædske 
(vand). Potteplanterne . . trængte til Vand 
efter tre Dages Tørst. Buchh.FD.192. Bedste- 
far velsignede Regnen, naar Markerne . . 
om Sommeren var røde af Tørst. KBirk 
Grønb.SF.184. 

3) (jf. Hunger 3, Sult 2; især tg) (til- 
stand, der er præget af) stærk trang til, 
begær efter, lyst til noget; især om aandelig 
trang, (ofte som 2. led i ssgr. som fx. Blod-, 
Guld-, Hævn-, Krigs-, Kundskabs-, Livs-, 
Penge-, Sandhedstørst; sml.: Cromwels Rer- 
sketørst. Bull.(SkVid. IX. 148). Marmor- 
tørst (0: begær efter marmor som byggemate- 
riale olgn.). SaVXVI.651). de Lysstraaler, 
som hans store Øjne med en ulædskelig 
Tørst drak i sig.Tode.IX.6. *I dit Frelser- 
Navn her nede | Er et Fristed underfuldt 
. . I Fra al Sjælens Tørst og Sult (jf. Sjæle- 
tørst). Grundtv.SS.III.93. den Mystik, som 
for mange er den egentlige religiøse Tørst. 
Holstein.GM.72. jf. u. bet. I.2: Jeg har op- 
holdt mig 8 Dage i Dresden og har . . faaet 
min Tørst efter at see Malerier . . noget 
stillet. Brandes. Br. 1. 64. Faust . . vender sig 
til Magien for der at faa sin Tørst stillet. 
CKoch.GF.39. Mon han ikke ogsaa fortrins- 
vis dyrkede afstandsforelskelsen, tørsten, der 
ikke slukkes? Alf Henriques. KajMunk.(1945). 
21. II i forb. m. obj. gen. ('♦Til en skiellig 
Udaad dig bragte Guldets Tørst.Oehl.XXIX. 
193) ell. (nu kun) præp. efter. Tørst efter 
M^dom.vAph.(1772).III. *Ei Helten er et 
Rovdyr, med Tørst efter Blod. Oehl. HK. 
(1828). 205. Han havde Tørst efter at opdage 
dette Dyb af Sjæl . . denne anede, skjulte 



117 



Tørst 



tørste 



118 



Rigdom af Kvindefølelse. (?o?d!sci^m.7Tr 127. 
Tørst efter Ære. VSO. (deres) umættelige 
Tørst efter Forbrydelser kvalte enhver bedre 
Følelse hos dem.. BalthBang. S. 96. Forsker- 
trangen, Menneskets uslukkelige Tørst efter 
at vide. JohsBrøndst.VK.ll. 

II. Tørst, en. [tøfsd] (dial. (ell. i 
rigsspr. nu sj.) m. former som Tøst. IJfF. 
Tyst. CVaupell.S. 93.191. B Møll. Træer og Bu- 
ske.(1916).277. SaUXXIV99. JTusch.198. lo 
IJfF. Tyste. Moth.T254. VSO. VII. 321. 
Trøst. Hornemann.OP.'I.270. HMatthiess.L. 
13. Feilb.(u. 2. trøst 2). Trøstel. flt. trøstler: 
Drejer.BotTerm.271. jf. hægetrøstel. JTmsc^. 
198. Trøskel. Thyreg.UdvFort.il. 294. Trø- 
sel. JTusch.198. AxLange.FP.53. Trøske, 
Tryske. Rostgaard.Lex. T70b). flt. d. s. (jf. 
ænyd. trøst (i stednavnet Trøst mose Holm. 
Stedn.VII.390), sv. toste, troske (dial. ogs. 
torste, torste, troste, to(r)ske ofl.); m. h. t. 20 
1. led se Tørstetræ) S? tørstetræ, Rham- 
nus frangula L.; ogs. (dial.) om hæg, Prunus 
padus L. (UfF.). HavebrL.*II.614. Nytte- 
planter.323. \\ om tørstetræets hær. UfF. 

III. tørst, adj. [tøfsd] (ogs. tøst. jf. 
Kort.58). {ænyd. tørst(e), glda. tørste, no. 
tørst, SV. dial. torst, torst (fsv. thorster^, 
oldn. pyrstr (og J)ystrJ, jf. got. J)aursiJ)s ; til 
I. Tørst; ordet kan være sammenfaldet med 
en dial. form for tørstig, sml. Kort.130; dial.) 30 
tørstig (l.i). *Een anden raabte: Drik og 
tie. Jeg er og tøTst\ChrBorup.PM.12. Thit 
Jens.D. 1.206. FDyrlund.Uds.52. UnivBl.I. 
359. jf. ildtørst (u. Ildtørst;. 

Tørst-, i ssgr. af I. Tørst 1 ; fx. (især 
fagl. ell. m) Tørst-fornemmelse, -følelse, 
-slukkende (drik), -stillende (drik), -symp- 
tom. 

Tør-stampning, en. [II.4.4] (fagl.) 
tørstøbning. SaVXX.907.XXIV136. 

tørste, V. ['tørsda] (nu kun dial. tøste. 
Hostr.G.125. jf. Feilb. LollO. samt bornh. 
to(r)sta. Esp. 358). -ede. vbs. jf. I. Tørst. 
(ænyd. tørste, tyrste, torste, glda. tørstæ 
(2Mos.l7.3(GldaBib.)), t(h)yrstæ (Dom.4.19 
og Ruth.2.9 (GldaBib.)) , tyste (Suso.59), æda. 
thyrstæ ( Harp. Kr. 124), sv. torsta, no. tør- 
ste, oldn. |)yrsta (og J)ysta;, gøre tørstig, ty. 
diirsten, dursten, holl. dorsten, eng. thirst; 
afl. af I. Tørst; jf. fortørstet) 

I) til I. Tørst 1. I.l) inir.: føle tørst; 
være tørstig. Folket tørstede . . efter Vand. 
2M0S.I7.3. da Jesus vidste, at Alting var 
nu fuldbragt . . sagde han: jeg tørster. Jo/t. 
19.28. hånd (0: en krovært) kommer Salt i 
sit 011, at de skal tørste, jo meere de dricker. 
Holb.Jep.1.8. ♦Mærk derpaa! | For det første 
I Skal du tørste, | Drikke saa.tFess.25i. 
*Du kvæger i Ørken den tørstende Sjæl. 
Ing.RSE.VII.167. Han skal sgu først have eo 
et Glas Punsch . . Han skulde dog aldrig 
være tøstet ihjel for os. Hostr.G.125. *Skænk 
01 for den tørstende, trætte Plebejer. 
Drachm.V 1.136. tørste efter ell. (jf. II. 



paa 5.2; nu især dial.) paa (S&B. se ogs. 
ndf.) (en ret, et maaltid), tørste efter at have 
indtaget en ret, et maaltid. Phønixb.FM.1727. 
Nr.5.3(se paa sp.255^). tørste efter salt Mad. 
VSO. et Par Snapse Brændevin indtoges, da 
man ellers „vil tørste på Fisken". UfF. \\ 
t upers.: mig tørster (glda. mik thyrstær 
( Dom.4.19 (GldaBib.) ) , oldn. mik {)yrstir, ty. 
mich durstet (diirstet)) jeg tørster, er tørstig. 
tørster dig (1871: tørster du; 1931: bliver 
du tørstig;, da gak til de kar, og drik. Ruth. 
2.9(Chr.VI). *Mig tørster, sagde hånd, og 
fik I Aff Edike saa suur en BTik.Kingo.SS. 
IV.477. Reenb.Æ.42. Jeg drikker naar mig 
tøTSter. Biehl. DQ.IV14. \\ i ordspr. (se ogs. 
Mau.II.484f.). Jo mér man drikker, des 
mér tørster man. Mau.1335. 1.2) (nu især 
landbr., vet.) trans.: (gennem længere tid) 
ikke lade (en) faa noget at drikke; bringe 
(en) til at, lade (en) tørste (l.i). vi tørstede 
(hesten) et Par Ddige.M adelung. F. 52. Hun- 
den blev tørstet et Døgn, hvilket generede 
den meget stærkt. MdsskrDyrl.LVIII. 199. \\ 
refl. I sultne Hunde, som lader en ærlig 
Mand ligge og tørste sig ihiel. Holb.Abrac. 
II. 2. *Gid Skam maae svede her (0: ved ar- 
bejdet), og — tørste sig. ChrBorup.PM. 284. 

2) (især (g) til I. Tørst 2, om plante 
ell. jord: mangle (tilstrækkelig) vædske 
(vand); have behov for vædske. jorden 
tyrsteT.Moth.T263. *Ammons tørstende Slet- 
te I Henvisnede. Evripides.Skuespil.il. (overs. 
1875).205. da her ikke saa sjældent er Vand- 
mangel . . maa de stakkels Blomster . . 
tørste. Vollquartz.P.129. den tørstende Jord. 
VilhAnd.Utt.il. 648. 

3) (jf. hungre 2) Qp til I. Tørst 3: føle 
stærkt savn af, begær efter, heftig lyst 
til noget. Eders Sjæle tørste dog saa saare! 
Sir. 51. 33. * Enhver af Hevn mon tørste | Ved 
hvad der nys var hændt. Oehl.XXIX.8. *du 
er den levende Kilde, | Og drikke saa gjærne 
jeg vilde | For aldrig at tørste igjen. Grundtv. 
SS. III. 283. »Længe skal mit Had ei tørste. 
Aarestr.SS.V.184. Den tørstende Menneske- 
hed skulde i (bibelen) finde den Guds Aand, 
der ikke er bundet af noget Bogst&v.P Bille 
Brahe. FløjtespilogKlagesang.(1921).31. \\ især 
i forb. m. præp. efter: Matth.5.6(se u. 
hungre 2). (kongen) tørstede . . strax efter 
Tempel-Herrernis Gods. Pflug.DP.938. *(de) 
som brændende tørste | efter Livets Liv. 
Oehl.Digte.(1803).80. *deres Sjæle tørster 
efter Hevn, | Som Tigren efter Blod. Hauch. 
E0.48. Han gik dér stedse og tørstede efter 
Menneskers Godhed. Drachm.VT. 307. *den 
kødfulde Bokser, der . . tørster efter at møde 
sin Modstander. JFJens.Di.55. || upers.; dels 
(sj.) det tørster i mig, jeg tørster. Det 
tørster ligefrem i En efter Toner, sagde hun. 
Bang. SG. 144. dels (jf. u. bet. l.i^ f mig 
tørster. *Mig tørster, at hevne | Hvad de 
har lidt. Bagges. Danf. 1 1.22. i forb. m. efter: 
♦Efter Blodets Kalk mig tørster. Brors. 150. 



119 



Tørstebær 



tørstig 



120 



Tørste-bær, et ell. (som plantenavn) 
en, (ogs. Trøske-. Hor nemann. OP. 522. CG 
Rafn.Flora.IL372. Funke.(1801). 11.137). (jf. 
SV. dial. troske-, trostebår (om hær ell. om 
plante), og troste-, torskebårstrå ofl., om 
tørstetræ; om 1. led se u. Tørstetræ; nu 
næppe br.) bær af ulvsrøn, Viburnum opulus 
L.; ogs. 2( om selve planten; endvidere om 
(bær af) tørstetræ. Amberg. -bær-træ, et. 
(nu næppe br.) S? kælderhals, Daphne L. (hvis 
højrøde bær kan minde om tørstetræets bær). 
VareL.(1807).III.269. -dyr, et. (til tørste 
1.1-2; sj.) dyr, som kan taale at tørste gennem 
længere tid. Kamelen . . er et Tørstedyr. 
JVJens.VO.244. -kor sved, en. (om 1. led 
se Tørstetræ; nu næppe br.) ^ tørstetræ, 
Rhamnus frangula L. Funke.(1801).II.133. 
Tychsen.A.1.294. -kar, en. (til tørste l.i; 
med.) kur (diæt), ved hvilken drikke er ude- 
lukket ell. indskrænket til et minimum. Pa- 
num.608. -land, et. (til tørste l.i ell. 2; 
jf.Ez.19. 13 (se u. tørstig 2); sj.) land(stræk- 
ning) med et meget tørt klima. Australieren . . 
lever i et Tørsteland. JF Jens. FO.iiP. smst. 
238. -træ, et. (ogs. (til dels dial.) m. former 
som Tøste-. JTusch.198. jf. FrGrundtv.LK. 
164. UfF. Tyste-. JTusch.198. Funke.(1801). 
11.133. VSO.VIL321. jf. Dystetræ. Trø- 
st(e)-. JTusch.198. Hornemann.OP.*I.270). 
{ænyd. tørste-, tryste-, tystetræ, sv. dial. tor- 
ste-, troste-, troske-, trosketråd; af uvis op- 
rindelse; 1. led er maaske egl. sa. ord som 
I. Trøske (saaledes at navnet hentyder til plan- 
tens mugne lugt), sml. ty, faulbaum, oeng. fule- 
treow om sa. plante; men 1. led kunde maaske 
ogs. henføres til sa. stamme som I. Drossel 
og Trost (jf. II. Drossel j og hentyde til, at 
drosselen gerne æder bærrene) ^ tvekønnet 
vrietorn, Rhamnus frangula L. (Frangula al- 
nus Mill.) (jf. I. Hæg slutn., Spregne, II. 
Tørst, Tørste-bær, -korsvedj; ogs. om plan- 
tens ved (VareL.*896); (dial.) om andre plan- 
ter, fx. hæg (I), Prunus padus L. (AxLange. 
FP.53.132. UfF.), ell. (jf. Tørstebær^ ulvs- 
røn, Viburnum opulus L. (smst.). JTusch.198. 
Lange.Flora.710. Rostr.Flora.I.'* (1925). 230. 
Klerken . . mærkede sig et Par Tørstetræer, 
hvis Bark han vilde høste længere hen paa 
ysL&TQix.MartinAEans.LK.U. j| hertil Tør- 
stetræ-bark (om bark af Rhamnus frangula 
L. ell. (i forb. amerikansk tørstetræbarkj 
af det amerikanske træ Rhamnus purshiana 
DC. (der anvendes i medicinen som afførende 
middel). BilleGram.Farmakognosi.(1927).168. 
VareL.*150.269). -ved, et. spec. (nu næppe 
br.) om tørstetræbark. Apot.(1791).18. -vejr, 
et. (til tørste l.i; især dial.) varmt vejr, i 
hvilket man let kommer til at tørste. Elkjær. 
HA.122. jf. tørstvejr. Feilb. 

tørstig, adj. ['tøfsdi] (nu kun dial. 
tøstig. MylErich.T.33. jf. Feilb. LollO. samt 
bornh. to(r)stuer. Esp. 358). {ænyd. tørstig, 
t(h)ørstugh, tørste (Brøndum-Nielsen.GO.II. 
349), glda. tørstu, tirstu, sv. torstig, ty. dui- 



stig, holl. dorstig, eng. thirsty; til I. Tørst; 
;■/. III. tørst) 

1) (jf. I. Tørst 1) om menneske ell. dyr: 
som føler (stærk) trang til drikke; som fø- 
ler tørst, jeg var tørstig, og I gave mig 
at dnkke. Matth.25.35. jeg er saa tørstig, at 
mine Læber henge sammen. Holb.Jep.II.l. 
♦Hist paa den grønne Jord, | Hvor tørstigt 
Faaret tripper | Ned mod den lille Fiord. 

10 Oehl.XIX.149. De er vist tørstig? Maa jeg 
ikke nok byde Dem et Glas? Heib.Poet.VII. 
186. Velkommen, Broderi Er du træt, ja 
det maa du være — er du ikke tørstig? 
JVJens.Vi.2. en tørstig sjæl, se Sjæl 6.2. 
(jf. u. bet. 3) i forb. m. præp. efter: jeg kan 
sagte tænke, at I ere tørstige efter det dan- 
ske 0lPAHeib.Sk.il. 310. \\ (m. overgang til 
bet. 3; 1. br.) om organ. *den Tiger, ( Som 
efter skyldløst Blod med tørstig Strube higer. 

20 NordBrun.ET.21. \\ i sammenligninger, saa 
tørstig som en hund (Holb.Tyb.IV6), 
en krage (se Krage sp.258'^), en skær- 
slipper (s. d.). 

2) (jf. I. Tørst 2; især fQ) om plante ell. 
jord (landomraade) : som lider af mangel paa, 
har behov for vædske (vand); ogs. (nu 
næppe br.): tør (II.3.4). Hånd giorde . . vand- 
løb til en tørstig sted (1871: tørre Steder^. 
P8.107.33(Chr.VI). i Ørken, udi et tørt og 

30 tørstigt La.nd.Ez.19. 13. *(han) vander tør- 
stig Blomst saa gjerne. FGuldb.I.108. (luften) 
havde vugget sig frem over den brune Hede 
og de tørstige Marker. JPJac./.i. (drengens) 
knugede Sind aabnede sig mod Legen som 
den tørstige Jord mod Tordenregnen. JEfons 
Povls.HF.35. 

3) (uden for (visse) ssgr. især to) til I. 
Tørst 3: som føler stærkt savn af, stor 
begærlighed efter ell. lyst til noget, (de) 

40 ventede tørstigt, naar den ene Dans endte, 
for at styrte sig i den anden. JF Jens. J.62. 
i forb. m. præp. efter ell. (sj.) for: den Part 
af mit Sind, der er tørstig for Daad. JPJac. 
1.217. * Tørstig jeg var efter Tavshed, | de 
ensomme Stier jeg foei. Rørd.DT.*l. han 
trængte til Mennesker, var lige saa tørstig 
efter dem, som Ørken efter Yanå.EKorne- 
rup.ThøgerLarsen.(1928).20. || om handling 
ell. sindstilstand olgn,, som vidner om stærk(t) 

50 begær, lyst osv. hun (tog) imod ham . . med 
et tørstigt Kys. EChristians.Hj.304. med tør- 
stig begærlighed vilde (de) have forhørt 
sig om hjemlige ioihold. Hørlyk.UT.115. en 
tørstig Lyst efter at nyde Livet. Hage.*743. 
II ofte som 2. led i ssgr. som blod-, guld-, 
kaffe-, livstørstig (s. d.); jf. mere tilfældige 
dannelser som: (han) talte sig ind i en Rus 
af Oprør og frihedstørstig Voldsomhed. 
JPJac.II.56. sit handlingstørstige (hjer- 

60 te).OGeismar.KajMunk.(1945).39. Frøkenen 
er the tør s tig. J.aZ)ons.Z.27. jeg (er) saa 
forbandet toh&kstøistig. KBokkenh.U.41. 

4) (videre anv. af bet. 1; sj.) som frem- 
kalder tørst, gør tørstig (l.i). Man havde 



121 



Tør8tig:hed 



Torv 



122 



haft et tørstigt Arbejde og havde æriig for- 
tjent en fugtig Aiten.VilhAnd.K.IIJ72. 

Tørsftig-hecl, en. (1. Ir.; jf. Blodtør- 
stighedj tørst. Larsen, den Vise . . hvori 
Jeppe giver en filosofisk Begrundelse af sin 
bestandige Tørstighed. VilhAnd.BT.86. 

Tør-stof, et. [II.2] (fagl.) den substans 
(i et stof, en masse), som er tilbage, naar 
al den indeholdte (fysisk bundne) vædske 
er fjernet. LandmB.I.17. Plantens Tørstof, lo 
Warm.Bot.159. Tørv med over 26 pCt. Aske 
beregnet paa Tørstof. Bek.Nr.75''y2l946. §1,7. 
II hertil fx. Tørstof-bestemmelse, -indhold, 
-svind, -tab, -udbytte, -støbe, v. [II.4.4] 
vbs. -ning (SaU XXIV 136. jf. Tørstamp- 
ning^. (fagl.) forme, støbe (noget) af mørtel 
med saa lidt vand, at dette ikke kan stampes 
frem. tørstøbt Klinkeiheton.IngBygn.1940. 
210.sp.2. -svømning, en. [II.4.4] (gym.) 
svømmeøvelse (indøvelse af svømmetag), der 20 
foregaar paa land (anv. som træning forud 
for den egl. svømning). DagNyh.'/»1929.11. 
sp.3. Indtil for nylig . . underviste (man) i 
Svømning i Gymnastiksalen, „Tørsvømning" 
hed det. SteenEilerRasmussen.EnBog om noget 
andet. (1940). 103. -sætte, v. I) [II.I.2] 
(fagl.) m. h. t. fartøj: anbringe i tørdok ell. 
paa ophalingsbedding. NatTid.ysl922.M.2. 
sp.6. 2) [II.4.1] i forb. tørsat mur, (mur.) 
tørmur. Urnehaven . . er forsænket og om- 30 
givet af tørsatte klinkemure. VoreKirke- 
gaarde.l941/42.91.sp.l. 

tørt-bys:get, part. adj. i forb. tørt- 
bygget mur, (til II. tør 4.1 ; mur.) tørmur. 
HavebrL.*II.837. 

Tør-tid, en. [II.I.4] (jf. Soltid 2; geogr., 
meteorol.) periode, i hvilken vejret er tørt; 
spec. : periode ell. aarstid i tropeegne, i hvilken 
det næsten uafbrudt er tørvejr (mods. Regn- 
tid/ Løffler.Geographien.(1876).120. man 40 
havde næsten glemt, at der kunde komme 
tørtid (paa St. Croix).Hørlyk.GP.15. -top, 
en. [II.3.3] (forst., foræld.) toptørt træ. VSO. 
-tryk, et. [II.4.4] (fagl.) (metode til) frem- 
stilling af mærke, stempel osv. ved at trykke, 
præge det ind (i en flade osv.) uden anvendelse 
af tryksværte. Billetterne . . skal være for- 
synede med Statsbanernes Stempel i Tøi- 
tiyk. DS B.OrdreM. 91. -trøske, en. [II.4.3] 
(fagl.) trøske (i træ), ved hvilken veddet er 50 
tørt og smuldrende (mods. Vaadtrøske/ Suen- 
son.B.II.73. jf.: Tortrøsket kaldes Træ, i 
hvilket Svampeangrebet som Følge af Ud- 
tørring er standset paa et saa tidligt Tids- 
punkt eller i en saadan Afstand fra Over- 
fladen, at denne er fri for Mycelium og 
Revner, smst. 

Tørv, en. [tør'v] (0 læses som 6 i . . 
Tørv. Høysg.Anh.23) ell. (dagl. alm.) [tør'] 
(jf. Molb.HO.Indl.55. AaHans.S.37. samt ^q 
UnivBl.1. 350.359. Dania.IX.29. Brenderup. 
§59. om ordspil med præs. tør se turde 1.8^ 
ell. (gldgs. ell. dial.) f'tør'a olgn.] („i Tale- 
spr. altid Tor-re". Levin, „i det almindelige 



TaXes-prog".VSO.VIII.3. sml. AaHans.S.114 
samt Thorsen. 12. Feilb. Flemløse.21. LollO. 
og skrivemaaden Tørre. Tørf (ell.) tørre. 
Moth.T264. Rask.FynskeBS.80. hertil (ell. til 
flt.-f ormen tørve ndf.): *(at) sælge Tørre. 
ARecke.P.lO. (raabe) med Tørre, Rappee. 
1857. 278. sp.l. Tørvebønderne . . raabte: 
„Tørre! Tørre I TøTTeV'AJeppesen.Fradetgl. 
Kbh.( 1935). 104. sjældnere skrevet Tørve. se 
u. Jordtørv; hertil (ell. til flt.- formen tørve 
ndf.): Tørve som man skærer eller gra- 
ver. Ordet udsiges som tørre f. ex. tørve- 
røg (osv.). Nv Haven. Orth. 176). (f Torv, 
Torf. Pflug.DP.36. Holb.DNB.33. Brilnnich. 
M.188. — dial. Torre. PNJørg.ER.9. jf. 
FDyrlund.Uds.24. EHHagerup.132. Esp.357. 
Feilb. samt Thorsen. 12. sj. skrevet Torve. 
Pflug. DP. 1155. FarumEr. 49). flt. d. s. ell. 
(nu kun dial.) -e (Cit.l736.(JySaml.4R.IIL 
247). J Baden. Gram. 70. HC Gøtzsche.Anders 
JohansensLevnet.( 1819). 220. Aakj.HS.328. jf. 
u. Flad-, Græstørv og ovf. 1. 5, 10) ell. f -er 
(Falst. Ovid. 120. Schousbølle. Saxo. 28. vAph. 
Nath.VII.431. PNSkovgaard.B.20). (qlda. 
tørff, tørffue, torff, æda. torf (DGL.II.501. 
V246), SV. no. torv, oldn. torf, tørv (i koll. 
anv.), ty. torf, eng. turf; sml, no. dial., sv. 
torfa, oldn. torfa, stykke tørv; jf. II. tørve, 
tørvet, tørvig) 

1) (i rigsspr. især i ssg. Græstørv^ sam- 
menhængende lag, skorpe af græs og anden 
tæt plantevækst tillige med det af rødderne 
gennemvævede øverste jordlag; grøn- 
svær (1) (jf. ssgr. som Flad-, Græs-, Hede-, 
Jord-, Lyng-, Splittørv/ da lod Henrik Tott 
. . først omringe det (0: Bergenhus) med 
Volde og Skandser, med Jord og Torv. Holb. 
Berg. 76. *Af Græs-bevoxen Tørv han (al- 
trene) tillave lod. NKBred.Metam.290. »Hun 
sætter sig . . | Ved Elverhøien . . | Da skiller 
Tørven sig hurtig ad . . | Ved Høien skuer 
hun Piger tre. Oehl. XXXI. 110. *Let han 
finder begge Vaaben | Under Græssets Tørv 
iorwaret. smst. XXIV 324. Ved at giennem- 
grave Tørven stødte man paa Sandgrund. 
VSO. II om (mindre, firkantet) fraskilt stykke 
af en saadan jordskorpe; græstørv (2). jeg 
giorde ligesom en Muur . . af Tørve. jRo- 
binson.I.106. * Jagtluren er Drottens Glæde: 
I Fiskørn flyver langt fra Søens Glar, | 
Knap Hjort tør paa Tørve træde. Bagger. 1 1. 
282. i forb. grøn tørv, græstørv. Moth.T264. 
han (lod) Gravene tildække med grønne 
Tørwer. Schousbølle.Saxo.28. GHMiill.Wb.II. 
483. i talem., se nok sp.l30V\ 

2) (jf. fx. Fyrre-, Kær-, Mor-, Skov-, Star-, 
Sumptørv j jordart (organisk mineral), som 
er opstaaet ved en ufuldkommen for- 
mul dnin g (en saakaldt fortørvning) af 
døde, celluloserige planter, hvorved en stor 
mængde af planternes kulstof bliver tilbage; 
ogs. om lag af denne jordart, der er strax 
Tørv i Overfladen (af mosen). JPPrahl.AC. 
100. Tørven i denne Mose er ikke meget dyb. 



123 



Torv 



Torve - 



124 



VSO. Uss.AlmGeol.75. en lille stenet Knold 
. . hævede sig op i ret dyb Tøiv.SøllerødB. 
1944.44. i sammenligning: hans Hud er brun 
som TøTY.KrJens.DF.lSO. \\ død ell. le- 
vende tørv, (nu næppe br.) lag af denne 
jordart, som ilcke mere, henh. stadig tiltager i 
vækst. Olufs.DB.185. || (m. overgang til bet. 3) 
pludre, trine, træde tørv, se II. pludre 
1.2, trine 2.2, III. træde 9.3. 

3) en nu i reglen firkantet (rektangulær og lo 
ret flad) klump af tørv (2), der er skaaret 
ud af tørvejorden (jf. ssgr. som Skud-, 5kære-, 
Stiktørv^ ell. er fremstillet af æltet og for- 
met tørvejord (jf. ssgr. som Form-, Pludder-, 
Presse-, Sprøjte-, Stryge-, Træde-, Æltetørvj 
og anvendes som brændsel, (ofte i ent. m. 
koll. bet.). Indbyggerne brænde der i landet 
(o: paa Fyn) meget torv. Holb.DNB.34. et 
Fag (af skolehuset) til der at henlægge den 
Tørv, som om Vinteren . . kan behøves. 20 
Cit.l740.(RNielsen.Sejerø.(1923).285). *han 
Tørvene o]^h&T.ChrBorup,PM.68. Naar , . 
Pluddren er bleven tør og fast, saa at man 
kan skille hver Tørv for sig, da reises hver 
Tørv op, og settes paa sin Kant. JP Pr ahl. 
AC. 103. ♦Et langt Farvel man sige maa | 
Til Kakkelovn, til Tørv og Brænde. Winth. 
11.75. ♦Mosen, hvor Tørvene groe. smst.IY96. 
Det kneb stærkt med at faa bjerget Tørven. 
Gelsted. Tibirke. (1941). 38. i sammenligning: 30 
svømme som en tørv, se 1. svømme 1.2. 
II gaa, være i tørvene, (dagl.) arbejde ved 
tørvegravning, han vil ikke tjene fast mere. 
Han bliver hjemme og gaar i Tørvene til 
bommer. ErlKrist.St.53. hvorfor er han ikke 
selv i tørvene? — saadan en stor, stærk 
]prjg\.NisPet.Stynedepopler.(1943).15. || en 
spade tørv, se I. Spade 3. || i (faste) udtr. 
for at fremstille ell. behandle tørv. lave ell. 
(nu næppe br.) gøre (Cit.l816.(CChrist.H. 40 
LZXiii)) tørv. Dengl.KlokkeriFarum.(1928). 
110. DF.XIY45. grave tørv, dels: skære 
tørv; dels (egl. til bet. 2): af grave tørvemasse 
til fremstilling af æltetørv olgn. Pflug.DP.482. 
Krist.0rdspr.181. (han) var ude at grave 
Tørv. Oldemors Erindringer. (1908). 11. Feilb. 
DF.XIY45. skære tørv, fremstille tørv ved 
at afskære tørvemassen i passende (firkan- 
tede) stykker. Moth.S422. JPPrahl.AC.102. 
♦see paa Bonden hist, der staaer | Og skæ- 50 
rer Tørv i Mosen. Oe7i?.ZZ/¥294. SjællBond. 
121. rejse, ringe, røgle, stable, stikke, 
stryge, trappe tørv, se II. rejse 4.i (og 
4.3;, IV ringe 2.i, II. røgle 1, I. stable 2.i, 
IL stikke 2.3, III. stryge 3.i, III. trappe 2. 
skrue tørv op, se IV skrue, stikke tørv af, 
se II. stikke 23.2. sætte tørv op, se II. sætte 
49.7. jf. trisse tørv af u. Y. trisse 1. rejse 
tørv i stak, en stak tørv, se II. rejse 4.3. 
sætte tørv i skruer, se I. Skru 3. skære (op) 60 
til tørv, se lY skære 3.2 slutn., 26.2. || (nu 
næppe br.) i talem. som: lægge ell. sætte 
(en) tørv til ens ild olgn., søge at faa en 
lidenskab, fjendskab, had til at blive stærkere; 



ogs.: hjælpe en til hans skade. Mau.1.483. 
Jeg skal sette en tørre til din ild, den skal 
ryge ad dig. 0: Jeg skal sette dig en stol, 
som du skal lit takke mig ior.Moth.^T237. 
Kong Erich (havde) hemmelige Fiender, som 
altid lagde Tørver til denne Vredes Ild. 
Borrebye.TF.852. jf.: i skal vel legge god ild 
til min tørre, siges på høflig måde til den, 
som ikke taler vel for en, eller forklarer éns 
ord vrangeligen. Moth.^T239. 

4) (jf. Klodstørv slutn.) overf. anv. af 
bet. 3. 4.1) (især jarg.) hvad der i form, ud- 
seende osv. ligner en tørv. en Virksomhed, 
hvor Folk (indbetaler) Penge i saa stort 
et Omfang, at Sedlerne maa bundtes i 
Tørv. Saadan hedder det i Fagsproget. Det 
vil sige, at (sedlerne) tælles op i Bundter 
a 6000 Kroner. Socialdem.^y 7 1947. 6. sp. 4. \\ 
mursten af mindre god kvalitet. Spec- 
tator. 1943 j 44.189. 4.2) (nu kun dial.) nedsæt., 
om gammel, slidt ell. tarvelig, daarlig 
hat; bør (III.2.3). Hvad Pokker er det for 
en forbandet Tørv Du der har anlagt Dig? 
FlinchsAlmanak.1866.76. Jeg fik ham . . med 
mig til en Hattemager og bad ham . . ende- 
lig ikke at tage den gamle „Tørv" Tpaa.TfF. 
X.8. UfF. 4.3) om person, en gammel Ind- 
født, en Tørv af de afrikanske Højlandes 
egen Mnld. KBlixen. AF. 154. han (0: en 
olding) var en runken Tørv. Elkjær. HA.64. 
II især (vel ved tilknytning til II. tør 6.1^ 
d. s. s. Tørvetriller 2. AntNiels.FL.I.lOl. 
Jeg troede først. Du var en Tørv . . men 
det er Du slet ikke. Budde.Smaahistorier. I. 
(1872).71. Ja faer er jo en tørv, men han 
er ganske god at snakke med, når man er 
blevet voksen. Hprtø.Æ.19. Er du ikke nys- 
gerrig efter at høre noget om din Brud? 
Sikken en Tørvl JVJens.Darduse.(1937).50. 
Feilb. UfF. i forb. m. karakteriserende adj.: 
Etatsraaden . . var en sær Tørv. Bang. HS. 
163. han er dog ikke saadan en ynkelig 
Tørv som de andre. EBrand.LB.85. 

Torv-, i ssgr. se Tørve-. 

Tor- vasker, en. [II.4] spec. i^ d. s. s. 
Tørrenser. LandbO.UI.330. 

I. Torve, en. se Tørv. 

II. torve, V. (ogs. tørre, se ndf.; jf. 
Moth.T264 samt Feilb.). -ede. (jf. glda. 
tørffuæ, kaste jord olgn. paa, æda. (præt.) 
tyrfda i sa. bet. (Da.Sprogtekster.I.(l925). 
15), fsv. tyrva, torva (sv. torva till, slaa til 
en), no. dial. tyrva, oldn. tyrfa, dække med 
tørv, kaste jord olgn. paa; afl. af Torv) I ) (nu 
dial., foræld.) dække med tørv (l(-2)). „be- 
legge bønderhuse med grøntørt". Moth.T264. 
Samme Længe at tørre.Cit. 17 07.(P Jensen. 
Snesere. (1883). 90). Feilb. (m. h. t. kulmile). 
2) t skære tørv (3). Moth.T264. 

III. torve, V. se turde. 

Torve-, i ssgr. ['tørva-] ell. (dagl.) 
['tøra-J (ogs. Torv-; ofte veksler Tørve- og 
Tørv-, saaledes at Tørv- nu er sj. (i rigsspr.), 
delvis ubrugelig, se u. de enkelte ssgr. ndf. og 



125 



tørveagtig 



Torvefiber 



126 



fx. Aniberg. Jap Steenstr. Skovmoserne. (1841). 
3ff. — som gengivelse af dagl., dial. udtale 
undertiden skrevet Tørre-, se u. Tørve-grav, 
-mose, -triller. — sj. (skrevet) Torve-, Tor- 
re-, se u. Tørve-aske, -mose, -triller. — f 
Torf-, se u. Tørvegrøft^. især af Tørv 2-3; 
saaledes (foruden de ndf. paa alfabetisk plads 
anførte) fx. Tørve-arbejde, -arbejder, -art, 
-bane, -bil, -brændsel, -bør, -dannelse, -egn, 
-fabrik, -fabrikant, -fabrikation, -forkuUing 
(jf. -kulj, -fyre, -grosserer, -gumling (se u. 
Gumling 2), -handler, -hæk(ke) (se u. II. 
Hæk l.z), -industri, -jærnbane, -knald (se u. 
I. Knald 2), -knuser, -kusk, -kælder, -lag, 
-loft, -lude (se u. I. Ludej, -lugt, -læs, -pris, 
-producent, -produktion, -raadne (se u. I. 
Raadne^, -rig, -rum, -slæbe (se u. I. Slæbe 
l.\), -smag, (en) -sort, -stump, -tilvirkning, 
-udsalg, -varer, -agtig, adj. (især oj som 
minder om, ligner tørv. den sure tørveagtige 
Zoxå.CVaupell.S.72. tørv-: tykke Rødder 
udbrede sig . . i Jorden, og giør den tet og 
tøTvaigtig.LSmith.DN.283. Thyreg.BB.II.318. 
-aske, en. (sj. Torve-. Cit.l711.(Vider.III. 
99)). {ænyd. d. s. (Kingo. S S. 1. 66)) aske, der 
opstaar ved forbrænding af tørv. Bjergene . . 
saae ud som rød Høx\&-k?ke.HCAnd.BCÆ. 
11.238. LandbO.I.169. Tørv-: vAph.(1764). 
JPPrahl.AC.88. jf. VSO. -bad, et. (med.) 
sundhedsbad i tørvegytje. Sal. 11.418. -ba- 
ron, en. (dagl.) spøg. ell. nedsæt, betegnelse 
for person, der fremstiller og forhandler tørv. 
BerlTid.^*U1945.Aft.4.sp.2. -basse, en. i) 
se u. Torbist. 2) (jf. I. Basse 2.2; jarg.) 
(stor, svær, tijk) tørvearbejder. ErlKrist.St.lll. 
-bed, et. (sj.) større stykke af selve tørve- 
massen i en mose, hvoraf der graves ell. skæ- 
res tørv. (han) jog den skarpe Spade dybt 
ind i Tørvehedet.JVJens.HF.27. -bille, 
en, (jf. -basse 1; dial.) betegnelse for forsk, 
større insekter af skarnbassernes og løbebil- 
lernes familie. PLiltken.PræstensDatter.(1934). 
13. -bjorn, en. I) (dial.) grov person ell. 
snavset barn. Feilb. 2) (jf. tjdlæggerbjørn; 
fagl.) d.s.s. -former. Sorø Amtstid.'/ 7 1947.7, 
sp.l. -bonde, en. (jf. -gnider; nu især 
foræld.) bonde, der driver erhvervsmæssig frem- 
stilling af og handel med tørv; spec. om bonde, 
der (fremstillede og) selv transporterede tørv 
til byen og forhandlede dem der. det ynke- 
lige Raab af Tørvebønder, der ikke havde 
faaet udsolgt. CBernh.X. 20. Brandes.VIII. 
106. De smaa Tørvebønders Type har jeg 
genfundet i Kina.. JV Jens. VO. 316. -bri- 
ket, en. briket, fremstillet af pulveriseret 
og tørret tørvemasse. OpfB. '^111.104. Nytte- 
planter.425. -brink, en. (især m) høj og 
stejl (lodret) side i tørvemose. Tørvebrinkernes 
gamle Sprækker. WesenbL. Ins. 190. ErlKrist. 
(PoU'U1947.9.sp.3). -brokke, en. (ogs. 
-brokj. (især dial.) lille stykke, stump, som 
er brækket ell. slaaet af en tørv; ogs.: lille 
klump tørvejord. Feilb. -brok: UfF. koll. 
(brugt billedl): *Hvis den (o: skypumpen) 



sluger mig og Hjorden, | maler os til Tørve- 
brok, I ser vi aldrig mere Joiåen.Noe-Ny- 
gård.S.40. -brug, et. (fagl. ell. 13) virksom- 
hed, der gaar ud paa at udnytte tørvemoser til 
fremstilling af tørv. Paa Farumegnen er helt 
fra gammel Tid ved Siden af Agerbruget 
drevet et ret betydeligt Tørvebrug. LPPe- 
ter sen. Minder fra Farum. (1920). 7. BerlKonv. 
XV. 268. -brun, adj. (især {g) af samme 

10 mørkebrune farve som tørv; ogs.: (mørke)brun 
p. gr. af stadig paavirkning af tørverøg. den 
gamle . . Tjenestepiges tørvebrune Ansigt. 
Pont. FL. 18. (giraffen) er tørvebrun. ikfLo- 
rentzen.G.63. tørv-: KrJens.DF.65. -bræt, 
et. (fagl.) bræt, hvorpaa tørvemassen presses 
ud af pressemaskinen. Sorø Amtstid.^'/a 1944. 
8.sp.4. -band, en. (jf. -grund^ jordbund, be- 
staaende af tørv ell. af en tørveagtig substans; 
ogs. om bund i mose, hvor tørv dannes. VSO. 

20 MO. Landbo. 1. 519. Kærets Tørvebund. 
Steensberg.DB.67. Tørv-: Amberg. -bænk, 
en. I) (til Tørv 1) f græstørvdækket jordvold 
(ell. -afsats). Tørv-: vAph.(1764). 2) (fagl.) 
skillerum mellem de enkelte tørvegrave, be- 
staaende af tørvemasse. Skattegraveren. 1888. 
1.54. UfF. -danner, en. (fagl.) plante, 
hvoraf tørv (kan) dannes; tørveplante (1). 
NordConvLex.V.636. VareL.*896. -dans, en. 
(dial.) en slags dans mellem paa gulvet lagte 

30 tørv, som de dansende ikke maa berøre. Griiner- 
Nielsen.ÆF.3. UfF. jf.: Sammenkomsten 
endte altid med en Tøxve-'Reel.Fang.Sct. 
Jørgensbjerg.(1937).97. -dige, et. (jf. -gær- 
de; 1. br.) dige af tørv (1). Fund.'*/nl743.IV 
§2. -dræn, et. (fagl.) drænledning i (bun- 
den af) en tørvegrav. LandbO.IV.658. -dyb- 
de, en. (fagl.) dybden af tørvemassen i en 
tørvemose. VSO. OpfB.UI,2.49. -dynd, et. 
(fagl.) dyndlignende tørvejord; ogs. om færdig- 

40 æltet tørvemasse (jf. DF.XIV.51). LandbO. 
IH. 590. Svaleparret gled kvidrende ud og 
ind af Spærhuset med Hestehaar og Tørve- 
dynd til Reden. ErlKrist.MM. 174. Ugeskr. 
fRetsv.l943.A.675. -dyrkning, en. (for- 
æld.) frembringelse af tørv ved at overføre 
tørvedannere til en vandsa7nling. Tørv-: Olufs. 
DB.207. -eng, en. (fagl.) eng, hvis bund 
bestaar af tørvejord. Cit.l726.( Hofman.Fun- 
dationer.Vn.( 1761). 200). LandbO.1. 686.1 II. 

50 590. Tørv-: jf. Sal.V1016. -faar, et. (zool.) 
uddød form af tamfaaret (Ovis aries palu- 
stris), af hvilken rester kan findes i tørve- 
moser. Aarb.1940.17. -fakkel, en. (sj.) 
fakkel af græstørv olgn. (grønlænderinderne) 
iførte sig hastig deres varme Sælskindspelse 
og tændte Tørvfakler ved Lampen. /n^* 
EF. IV 8. -farvet, part. adj. (jf. -brun« 
-graa, -sort; især O) af samme mørkebrune 
farve som tørv (ell. farvet af tørvejord), (han) 

60 har mørkt Haar og mørkt tørvefarvet Fuld- 
skæg. Skjoldb.PerHolt. (1912). 43. *tørvefar- 
vede Ænder. Holstein. MM. 9. tørv-: Jap 
Steenstr. Skovmoser ne.( 1841 ).7 O . -fiber, en. 
(fagl.) især i flt., om plantefibre, -trævler i 



127 



Torvefolk 



Torvejr 



128 



tørvemasse. Hannover. Tekstil.1. 138. jf. Tør- 
vefiber-maatte, -plade. HFB.1945.Lix. 
-folk, pi. (dagl.) tørvearbejdere. ErlKrist.S. 
113. Feill. -form, en, (jf. -ramme^ ind- 
retning (især: ramme med rektangulære rum), 
hvori den æltede tørvemasse formes til tørv. 
VSO. MO. Kværnd. jf. DF.XIV.53. -for- 
mer, en. (jf. -bjørn 2, -tromle; fagl.) tromle- 
lignende redskab, der trækkes hen over tørve- 
massen paa læggepladsen og udskærer tør- 
vene. CHAndersen&Woel.OmTørv.(1940).17. 
-fræs, et. (fagl.) tørvemasse, som er afskaaret 
ved fræsning. IngBygn.l942.25.sp.2. -fræs- 
ning, en, (fagl.) afskæring af tørvejord i 
lag V. hj. af en særlig maskine. IngBygn.1942. 
25.sp.l. -ffas, en, (jf. -kraftgas; fagl.) gas 
(2), fremstillet af tørv. SaUXXIV136. jf. 
Tørvegasværk. P Schrøder. Maskinlære.III. 
(1918). 153. -g^lød, en. stykke glødende tørv. 
GHMull.Wb.il. 483. *(ier ligger mangen Stak- 
kel og venter paa sin Død, | mens Øjet æng- 
stet følger den matte HøxwQgl&å.Aakj.RS.TS. 
En Tørveglød trillede ud paa Kakkelovns- 
pladen. ÆriZns^.iV^, 262, Tørv-: Amber g. 
-g^nider, en, (jf. II, gnide 2; dial., foræld.) 
nedsæt, betegnelse for langsomt kørende tørve- 
honde; spec. om de til Kbh. kørende tørve- 
bønder (jf.: Tørvegnierne , . Tørvebønder, 
der paa Grund af deres Læs maatte køre 
langsomt, hvilket udtryktes ved, at de gned, 
Uhrskov.Nordsjæll.Folkeliv.Y( 1924). 206). en 
kongelig Kudsk i Stue sammen med Tørvegni- 
dere.Kierk.V 11.437. Kulsvier B. 164. -graa, 
adj. (jf. -farvet; 1. br.) af (mørke) graa farve 
som visse tørv. (gaardens) tørvegraa . . 'Ege- 
y ægge. Elkjær. HA.l 63. -grav, en. (skrevet 
Tørre-, jf. Moth.T264. sml. Feilb. UfF.). 
{ænyd. tørre-, thorffuegrav, oldn. torfgrof ; jf. 
-grøft 2, -hul, -pyt og Grav l.i, Klynegrav) 
(vandfyldt) fordybning i en tørvemose, hvor der 
er gravet tørv. Cit.l718.(Vider.III.469). (en) 
Mose, som . , var næsten opskaaren i sær- 
skilte Tørvegrave. Blich. (1920). XXIX. 176. 
en Tørvegrav eller et andet stilfærdigt lille 
Yånå.Frem.DN.508. jf.: Missionærerne, der 
som oftest er trukne lige op af Torvegraven 
og sat til at TpTæke.Aakj.M.48. om bunden i 
en saadan grav, i forb. tørvegraven slaar op 
olgn., se u. III. slaa 56.8. Tørv-: JapSteenstr. 
Skovmoserne.(1841).27. -graver, en. (ænyd. 
torregraver (HelsingørSundt.I.220) ; især dial.) 
person, der graver tørv; tørvearbejder. Rawert 
&Garlieb.Bornholm.( 1819). 206. Feilb. Pol.'/io 
1943.9. sp.l. Torv-: Amber g. JapSteenstr. 
Skovmoserne.(1841).19.22. -gravning, en. 
(især m) det at grave tørv (se u. Tørv 3^. 
VSO. Skjoldb.SM.58. Tørv-: OecMag.VI. 
320. Olufs.DB.185. -greb, en. (fagl.) greb, 
som anvendes til at læsse tørv (af) med. Feilb. 
SorøAmtstid."U1942.12.sp.l. -grund, en. 
(nu 1. br.) d. s. s. -bund. Præsterne (havde) 
bortskaaret all den Tørvegrund, der fandtes 
i Moser dertil (o: tilhørende en fæstegaard). 
LHøyer.G.91. VSO. Tøiy.-.Amberg. -grøft. 



en. {glda. tørre-, tørff-, torrægryfft olgn.) I) 
(jf. I. Grøft 1; nu dial.) egl.: (ret til) tørve- 
gravning; tørveskær; nu kun: saa meget (saa 
mange tørv), som man kan grave i et vist 
tidsrum. Cit.l704.(DMag.6R.V. 368). Idelig 
Tørvegrøft og Lyngslet.Cit.l759.(HMatthiess. 
SJ. 55). MDL.183. Feilb. 2) f d. s. s. -grav. 
hyens^toTigTøft.Cit.1709. (Vider. II. 468). 
-gytje, en. (fagl., især geol. og med.) tørve- 

10 jord, som udrørt i mineralvand fra badekilder 
olgn. anvendes til sundhedsbad olgn. Beretning 
om Silkeborg Vandkur anstalt 1903. 6. Hedesel- 
skabets Tidsskr. 1908. 81. -gærde, et. (jf. 
-dige; 1. br.) gærde af tørv (1). VSO. Tørv-: 
JPPrahl.AC.96. -gorer, en. (jf. -gøring; 
nu næppe br.) person, der graver ell. for- 
mer tørv. Tidsskr.f.Landoekonomie.1831.136. 
t -gøring, en. (jf. gøre tørv u. Tørv B) det 
at grave ell. forme tørv. VSO. MO. -hakke, 

20 en. (fagl.) redskab, hvormed tørvejorden hug- 
ges løs og smuldres inden æltningen. LandbO. 

111. 592. UfF. -hede, en. (sj.) hedestrækning 
med tørvemoser ell. med tørvejord. Thyreg.Udv 
Fort.II.238. -holdig, adj. (fagl.) som inde- 
holder tørvejord, tørveholdige Enge. LandbO. 
IV. 377. tørv-: smst.684. Aarb. 1943. 181. 
-hul, et. (især dial.) (mindre) tørvegrav; 
spec. om tidligere anvendt tørvegrav. Bogan. 
1.97. JakKnu.S.95. Halleby.56. -hus, et. 

30 {oldn. torfhds; jf. Hus 1) hus (skur, rum) 
til opbevaring af tørv. MR.1786.69. HCAnd. 
(1919). IV. 151. Jeg kom over i vort Tørve- 
hus, og saa' dér de brune Skotørv stablede 
op fra Gulv til Tag, Række paa Række. 
JakKnu.LF.99. Feilb. Tørv-: Amberg. MR. 
1832.256. -hængt, part. adj. (til Tørv 1; 
især m) om tag: dækket (helt ell. paa rygningen) 
med græstørv, tørvhængte Tåg. KM ads.L. 
69. -ild, en, ild (i kakkelovn, komfur olgn.) 

40 af tørv. CBernh.NF.XIII.320. (hun) kogte 
(suppen) over en ganske svag Tørveild. 
Halleby.21. Tørv-: vAph.(1764). -jord, 
en. (ænyd. tørfve- (Vider. III. 581), torff- 
(smst.V231), thørrejord; jf. -mor og Mose- 
jord) jordart (organisk mineral), dannet ved 
ufuldstændig formuldning af døde, cellulose- 
rige planter; tørv (2); ogs. om lag af denne 
jordart, ell. om areal, som bestaar af ell. inde- 
holder denne jordart. Cit.l700.(Vider.II.398). 

50 (gaarden) fik over V» Mil baade til Eng og 
Tørve Jord. Cit.l788.(AarbFrborg.l912.126). 
Peberrod groer godt i Tørvejord. VSO. nogle 
Mænd (gik) nøgne til Bæltestedet og æltede 
den sorte TøTveioid. AndNx.DB.57. LandbO. 

111. 593. Det kunde hænde, at Smaafolk 
. . ikke selv havde Tørvejord. fiaHeft?/. 77. 
Tørv-: OecMag.VI. 319. Jap Steenstr. Skov- 
moserne.(1841).28. 

Tor-vejr, et. ['to-r- ell. (dagl.) "tgr(8)-] 
60 læses som 6 i . . Tørrevejr (rettere Tøt- 
yeiT).Høysg.Anh.23. (ogs., spec. til den sp. 
129* anførte bet., skrevet Tørre-. JJuel.431. 
Bagges.III.109. CBernh.NF.III.6. Suenson. 
B. III. 312. Soya. LJ. 53. jf. Univ Bl. 1.359. 



129 



Tørvejnmbe 



Tørvemose 



130 



Esp.494. Feilb. CReimer.NB.406). (ænyd. tor-, 
tør(re)vejr olgn.) tørt vejr (uden regn) (mods. 
Regnvejr^; ogs. (til III. tørre 1) om vejr, 
egnet til at tørre (vaske) tøj i; ofte i fori. det 
er tørvejr. Cit.l703.(JemSør.IL42). *Oven 
paa Regnen og oven paa Sorgen, | Tør-Veyr 
og Soelskin og Glæde vi fik. Wadsk.134. Heil. 
Poet.VI.427. hos os var det endnu Tør- 
veir; og Regnskyen trak op ad Elvslugten. 
Bogan.II.120. Solen var fremme. Der var lo 
en Chance for Tøiye]T.Hoffmann.S.18. || det 
holder tørvejr, (1. ir.) det undlader at 
regne, naar man endelig kommer paa en 
udflugt, kan det ikke engang holde tørvejr. 
MKlUgaard.MS.121. SorøAmtstid."/tl944.4. 
sp.5. jf.: 1ste Pense dag holt med tøre 
verlig til mod aften. FarumEr.91. || i udtr. 
for at komme i læ (i et hus) for regnvejr. 
„Lad os tye til . . den blinde Harpespiller." 
— „Kommer du i sikkert Tørre veir der, 20 
mener ån?" Bredahl.II.151. Kan vi faa Lov 
til at komme i TøTye]i\ Josef Petersen.Vitus 
Bering.(1941).54, Han var . . gaaet i Tørvejr 
hos en Daglejer. MartinAHans. JR. 222. \\ 
overf., i udtr. bede om tørvejr, (jf. u. 
Godtvejr; dagl.) hede om undskyldning, for- 
ladelse; bede om godt vejr (se u. Vejr^. Chr 
Borup. PM.361. han har Mænd ved sin Side, 
der, naar jeg bad om Tørveir, nok kunde 
skaffe mig h.øxt. Grundtv.Snorre.il. 335. UfF. 30 
II hertil bl. a. Tørvejrs-dag (Blich.(1920). 
XXIY.154. JakKnu.S.205). 

Tør ve- jambe, en. (jf. -kasse 2; fagl.) 
lille tohjulet køretøj (kærre), anv. til trans- 
port af (den æltede) tørvemasse. PoU^/sl941. 
13.sp.5. -jsern, et. (jf. -kniv; især dial.) 
om forsk, redskaber, helt ell. delvis fremstillet 
af jærn, som anvendes ved gravning af tørv, 
tilberedning af afgravet tørvemasse olgn. „det 
jern mand danner tørre med.'' Moth.T264. 40 
MO. FrGrundtv.LK.156.273. jf. DF.XIY46. 
48. Tørv-: JPPrahl.AC.103. -kakkel- 
ovn, en. d. s. s. -ovn. Sal.T. 1941-42.127 4. 
-kammer, et. (nu sj.) rum til opbevaring 
af tørv. MO.^ VSO. -kasse, en. I) kasse til 
opbevaring af tørv i stuer, køkken osv. Lunde. 
Midsommerbarnet. (1898). 20. Gravl.EP. 203. 
2) (dial.) tørvejumbe. UfF. -klonet, et. 
(især foræld.) tørvesmuldskloset (se u. Tørve- 
smuld;. VortHj.II,1.47. BerlKonv.XY 269. 50 
-klyne, en. (1. br.) mosetørv; klyne (2). Vor 
Stand.l941.281.sp.2. -kniv, en. (jf. -jærn; 
dial.) knivlignende redskab med et langt skaft, 
hvormed tørvene skæres ud af tørvejorden ell. 
af den æltede og i et bælte udbredte tørvemasse. 
SjællBond.122. ErlKrist.S.114. Feilb. jf. DF. 
XIV48.53. -koks, pi. (jf. -kul; fagl.) for- 
ædlet tørveprodukt, der fremstilles ved for- 
koksning. LandbO.IV661. IngBygn.1940.214. 
sp.2. -kove, en, (sj. -kube. BogenseAvis. éo 
"^nl885.2.sp.3). (dial.) kove (1.2) (udhus 
ell. skur), til opbevaring af tørv. Rask.Fyn- 
skeBS.94. MDL. H Zangenberg. Da. Bønder - 
gaarde.(1925).77. Flemløse.103. -kraftjcas, 



en. (jf. -gas; fagl.) kraftgas, fremstillet af 
tørv. BerlKonv. XXII. 167. -kube, en. se 
-kove. -knl, et. (jf. Klynekul; fagl.) især i 
p.: d. s. s. -koks. GHMull.Wb.II.483. Wagn. 
Tekn.323. Bonden gav Jern og Tørvekul 
(til smeden). Skovrøy. EF. 148. Tørv-: Am- 
berg. -kurv, en. større kurv til opbevaring 
ell. transport af tørv (i hjemmene). VSO. 
JLange.1.276. store Tørvekurve af Enebær- 
ris. Skjoldb.SM.49. Tørvekurven i Køkkenet. 
Lauesen. RV 63. Feilb. jf.: Bruden havde 
Tørvekurv paa (0: var frugtsommelig), som 
vittige Hoveder siden sa.gåe.JVJens.J.91. 
Tørv-: vAph.(1764). -lade, en. (ænyd. 
torvelade; fagl., især landbr.) bygning til 
opbevaring af tørv. Trap.*IX.500. Feilb. jf. 
DF.XIV57. -land, et. (nu sj.) omraade 
med tørvemoser (som del af en landsbys jord). 
Cit. 1841. (AarbFrborg. 1922.46). -lod, en. 
(jf. -maal, -part, -skifte, -stykke; landbr.) 
del af, part i tørvemose; jordlod bestaaende af 
tørvemose(r). Forordn.*/ i»1819.§ 5. DF.XIV 
45. -lyng, en, (i bet. 2) ogs. et. I ) (nu sj.) 
lyngplante, der vokser paa tørveholdig jord- 
bund. Moth.T264. 2) (dial.) strækning, som 
er bevokset med lyng (og hvoraf man skærer 
hedetørv). Han har omtrent 10 Tønder Land 
Tørvelyng. FiSO. || tørvemose (egl.: bevokset 
med lyng), -lung: Iris.1800.II. 180. De 
skulde . . ud til Fars Fætter paa Tørvelun- 
get. Rosling. LilleNønne.[1922J. 57. DF.XIV 
45. UfF. -lægger, en. (sj.). „Arbeider, 
som former og udlægger Tørven til at tørres 
paa Marken." MO. -lægning, en. (sj.) det 
at lægge (behandlet) tørvemasse ud paa en 
mark og deraf fremstille tørv. NordsjællF.III. 
134. -maal, et. (dial.) tørvelod. Rask. 
FynskeBS.94. VSO. Til min fødegård henlå 
to „tøryemkV\SvendbAmt.l920.10. UfF. 
-maatte, en. (fagl.) d. s. s. -plade. HFB. 
1945.XXI. -maskine, en. (fagl.) maskine 
til behandling af afgravet tørvejord. OpfB.* 
III.LVi. -masse, en. (jf. -%toi) masse, be- 
staaende af tørvejord; spec. om masse af af- 
gravet (og mer ell. mindre behandlet) tørve- 
jord. Rawert & Garlieb. Bornholm. (1819). 11. 
Bunden var en svampet, lysbrun Tørvemasse. 
Baud.H.178. Hage.^921. -mel, et. (jf. -pul- 
ver, -støv; fagl.) fint pulveriseret og sigtet 
tør tørvemasse. OJilnger.OmTørvsAnvendelse 
som Staldstrøelse. (1890). 86. LandbO.IV.663. 
-mels-kloset, et. (foræld.) tørvesmulds- 
kloset. Landbo. III. 372. -mor, en. (sj.) 
tørvejord; mor (1.2). *uforsigtig Haand hver 
Sø omskabte | Til nøgen Tørvemoer. Jjff 
Smidth. Haver. 241. VSO.IVM204. jf. DF. 
XIV 51. -mos, et, en. (jf. Hætteløs^ 2( 
mos af slægten Sphagnum (Dill.) Ehrh., der 
især vokser i (høj) moser, dannende tætte tæp- 
per, og som i ufuldstændig formuldet form 
udgør den overvejende del af tørvejorden; 
hvidmos (1). Hornemann.OP.*II.379ff. Frem. 
DN.67.212. Rostr.Flora.II.'(1925).446. -mo- 
se, en. (sj. skrevet Tørre-, jf. Moth.T264. 



XXV. Rentrykt »'/it 1948 



9 



131 



Tørvemadder 



Torvesluffe 



132 



samt Feili. — nu næppe hr. Tøry-. JP 
PrahlAC.ll. ECAnd.BCÆ. 11.191. Lange. 
Flora. 121. — sj. TorTe-. Suhm. 1.105. jf. 
Esp. 225. Feilh.J. {ænyd. tørff(ve)-, thørre- 
(Stedn.II.107), torff(ue)-, torremose olgn.) 
mose, hvis grund hestaar af tørvejord. EPont. 
Atlas.III.583. Bonden kalder Tørvemosen 
sin Gulågrnhe. Junge. 101. ForstO. billedl.: 
Fra Tørvemosen, titel paa en staaende artikel 
i Daghl., med efterretninger om almuen og lo 
dens politiske ledere. DagM.'U1867.3.sp.l. 
CollO. jf. D&H. (jf. I. moset; sj.:) (han) 
løb med Kalosker og Paraply gjennem 
de tørvemosede Gd.åBr.HCAnd.SS.V.55. 
-mudder, et. (fagl.) stærkt vandholdig, 
dynd- ell. slamlignende tørvejord. SophMiill. 
VO.550. -mald, en. (1. ir.) jordart, be- 
staaende af muld og halvforraadnede plante- 
rester, sort Tørvemuld (o: i en skov).Gjel. 
T.261. -møg, et. (dial.) (stærkt) vandhol- 20 
dig tørvemasse; ogs. nedsæt., om tørvesmuld. 
Hjortø.IU.55. NordsjællF.1.141. UfF. jf. 
DF.XIY51.58. -mønnet, paH. adj. (fagl.) 
som har tørvemønning. DanmKirker.XII.948. 
-mønning, en. (fagl.) mønning (tagryg- 
ning) af tørv (1). Tørvmønninger i Kjøb- 
stæderne ere ntill&delige.Skr.**/7l834. -olie, 
en. (fagl.) en slags let tjæreolie, udvundet af 
tørv. OpfB.UII.503. BerlTid.yil947.Sønd.l6. 
sp.2. -os, en. (jf. -røg). Pont.F.I.134. en 30 
svag Tørveos fra Køkkenet. sa.LP. 7/7.28, 
-ovn, en. (jf. -kakkelovn^ ovn til fyring 
med tørv. SigfrPed.SS.81. syrligt stinkende 
Tøiveovne. BechNygaard.G0.298. -part, en. 
(landbr.) tørvelod. Aarb. 1881. 380. FrGrundtv. 
LK.163.273. jf. DF.X1V.44. -plade, en. 
(jf. -maatte; fagl.) isoleringsplade, fremstillet 
af tørvefibre. TeknLeks. 1.570. -plante, en, 
(nu 1. br.) I) plante, hvoraf tørv (kan) dan- 
nes; tørvedanner. Rawert&Garlieb.Bornholm. 40 
(1819).ll. VSO. 2) plante, som især vokser 
paa tørvejord. Tørv-: Schouw.Plantegeogra- 
phie.( 1822). 138. -presse, en. maskine, 
hvormed vandet presses ud af den afgravede 
og æltede tørvemasse. Ugeskr.fRetsv.l944.A. 
770. -presser, en. d. s. BerlTid.'-U1942. 
M.13.sp.2. SorøAmtstid.^''/il944.8.sp.4. -pol- 
ver, et. (fagl.) tørvemel (anv. til fyring). 
Landbo. lY. 662. Nytteplanter. 425. -pyt, en, 
(jf. I. Pyt 2; især dial.) mindre tørvegrav ell. 50 
i al alm. som nedsæt, betegnelse for tørvegrav. 
Blich.( 1920). XIV 161. Aakj.RS.112. -ram- 
me, en. (fagl.) ramme med rektangulære 
rum, hvori den æltede tørvemasse formes til 
tørv; tørveform. ErlKrist.St.l27. Tørv-: For- 
ordn.-'y-,1799.§24(se u. Barktørv^. -reel, 
en. se u. -dans. -ridser, en. (dial.) red- 
skab, hvormed tørvene skæres ud af den æltede 
og udbredte tørvemasse. FrGrundtv. LK. 27 3. 
DF. XIV 48.53. -røg, en. (jf. -os) røg fra eo 
brændende tørv. Bagges. 1 1.249. Ploug. Sylv. 50. 
det lille Hus . . med den lyse Tørverøg op 
af Skorstenen. Ponf.LP. 777.46. Himlen var 
mørk som Tøiyeiøg.IsakDin.FF.293. Tørv-: 



Euusholdn.(1799).L22. -skib, et. (1. br.) 
fartøj, der sejler med tørv som last. HMat- 
thiess.SJ.54. Tørv-: Amberg. -skifte, et. 
(fagl., især landbr.) tørvelod. de Præstegaar- 
den tilliggende Tørve-Skifter..Sil7Bet/er.J5;.32. 
Blich.(1920).XIY158. ErlKrist.St.130. Feilb. 
-skrue, en. (ænyd. tørre skrue ; fagl., især 
dial.) kegleformet opstabling, stak af tørv, der 
er sat til tørring i mose; (klyne) skrue. Blich. 
(1920).XX.47. Tørveskruernes utallige, sorte 
Sma,di,keg\eT.Skjoldb.SM.59. * Tørveskruen saa 
sort og stiv. Aakj.RS. 114. MDL.694. Feilb. 
UfF. Tørv-: Amberg. MDL.462. jf. VSO. 
II i sammenligning. *Hun sad saa støt som 
en Tørveskrue | og spandt, og spandt, i en 
Lergulvs Stne.JVJens.JB.84. Hun er tyk 
som en T0TyeskTue.OlesenL0kk.UG.il. 74. 
-skur, et. skur (ell. rum) til opbevaring 
af tørv. VSO. (u. Tørvehuusj. Linnemann. 
NF.61. -skær, et ell. (sj.) en (Forordn. 
^yxl733.§42. JHLars.HA.I.50.77). (nu sj. 
Tørv-. Amberg. Gelsted. Tibirke.( 1941). 30). 
(ænt/d. tørfve- (Vider. 1 1. 21), torffueskier ; jf. 
-grøft, -skør og II. Skær l.i) I) (jf. Klyne- 
skær^ det at skære tørv; tørveskæring. Cit. 
1707. (Vider. 1 1 1. 396). *Fader er ude paa 
Tørveskær, | og Moder er taget til Barsel- 
færd. TAor La, D. 256. Arbejdsgivere . . der 
driver . . TøTveskssT.Bek.Nr.395'*/tl920.§68. 
2) konkr. 2.1) sted (tørvemose), hvor tørv ud- 
vindes ved skæring, ell. jord(lag), der (kan) 
udskæres til tørv. DL.3 — 13 — 12. Landet . . 
fattes Skov og Tørveskiær.OeconJoMrn.2758. 
108. Aaernes grønne Bredder og de sorte 
TøTYeskæT.Rist.FT.165. de, der arbejdede i 
Tørveskæret . . havde en Taar med til de 
tørre MeUeTaTna.deT.Skjoldb.MM.1.38. Sjæll 
Bond. 121. 2.2) (dial., 1. br.) tørv (fremstillet 
ved tørveskærirw). min Løn, nemlig 300 Rd, 
aarlig samt 6 Favne Brænde og noget Tørve- 
skj ær, PRasmussen.Blade af mitLiv. (1862) . 52. 
KulsvierB.98. -skærer, en. {ænyd. d. s. 
(Helsingør Sundt. 1. 135 f.)} I) (jf. -stikker^ 
arbejder, der er beskæftiget med tørveskæring. 
Ew'( 1914). III. 287. Drachm.F. 11.283. Aarb 
KbhAmt.1911.85. Tørv-: vAph.(1764). 2) 
(dial.) redskab til at skære tørv med. UfF. 
-skæreri, et. (1. br.) det at skære tørv (se 
u. Tørv S) ell. konkr.: sted, hvor tørv skæres, 
(vi besøgte ved Silkeborg) et overordent- 
lig storartet og interessant Tørveskjæreri. 
Wors.OB.llO. -skæring, en. (ænyd. d. s.; 
især O) det at skære tørv (se u. Tørv 3); 
tørveskær (1). Forordn.*yil733.§42. Om For- 
aaret tog Lars fat paa Tørveskæringen. 
JVJens.HF.27. ForstO. Tørv-: JapSteenstr. 
Skovmoserne.(1841).4. -skør, en, et. (ænyd. 
d. s. (Vider.1.59); jf. II. Skør 2.8; nu næp- 
pe br.) d.s.s. -skær, Cit.l731.(smst.357). 
-sluffe, en. (fagl.) sluffe (1.1) til trans- 
port af den færdigæltede tørvemasse (hen til 
læggepladsen) ell. af skæretørvene. UfF. jf. 
DF.XIY51f. jf.: (tørveælten) blev kørt op 
medTørvesluppen. Odsherred.l932.30.sp.2. 



133 



Torveslæde 



TervcTæsen 



134 



-slæde, en, (fagl.) slædelignende tørvesluffe. 
Cit.1743. (P Jensen. Snesere. (1883). 50). UfF. 
jf. DF.XIY52. -8inal(d), et. smaastyhker 
af tørv ell. smuldret tørvemasse. Moth.S545. 
EPont.Atlas.L411. OpfB.'II.376. (han har) 
jo Penge som TøTvesmulå.Bregend.HH.I.Sl. 
II (jf. Tørv 1; sj.) om smuldret græstørv. 
Tørv-: JPPrahl.AC.89. \\ hertil Tørve- 
8muld(8) -kloset, f;/. Tørve(mels)klosetJ klo 



traadse (1.2) til æltning af tørv. Ugeskr.fRetsv. 
1920.A.503. UfF. -triller, en. (skrevet 

Tørre-, i bet. 2: Scharling.Livsminder.(1919). 
383. K Abell. D age faa en sky. (1947). 47. jf. 
Feilb. LollO. — dial. Terre-, i bet. 2: PN 
Jørg.ER.lO). I) (jf. u. I. TrilleT 1.2; dial.) 
arbejder, der paa trillebør transporterer de 
skaarne tørv ell. den æltede tørvemasse fra 
tørvemosen til læggepladsen. VSO. MO. Om 



set, hvor en vis mængde særlig behandlet lo Foraaret gravede han Tørv for Folk, han 



tørvesmuld efter hver benyttelse falder ned over 
udtommelserne. NordConvLex.^VI.823. SaU 
XXIV 138. -sort, adj. (jf. -farvet; især Q)) 
om jord(masse) olgn.: mørk p. gr, af ind- 
hold af tørvejord; ogs.: af mørk farve som 
tørv (e-masse), tørvesort Bynd. BøvP.(Lande 
ogFolk.I.( 1910). 596). -spade, en. (ænyd. 
d. s. og (flt.) torre spaar) spadelignende red- 
skab, som anvendes ved tørveskæring. Moth. 



drev det til et uhørt Antal om Dagen og 
kunde endda med sit lyse Sind holde Hu- 
mør i tre-fire Tørvetrillere. </F<7ens.J?F.25. 
EkstrabUy»1906.3.sp.3. UfF. jf. DF.XIY49. 
II hertil: Ogsaa Tørvetrillerarbejde kræ- 
ver Snille i Hoved og Hasnder. JørgenNiels. 
VU. 85. 2) {opstaaet ved tilknytning af ud- 
taleformen ['tør8-] til tør (II.6.1); sml. KNy- 
rop.OL.III.50; jf. Tøndetriller) kedelig, tvær, 



T264. NLund.Tørvemoser.(1809).22. JVJens. 20 tør person; sløvt og ligegyldigt menneske; død- 



Nn.89. LandbO.IY 323. DF.XIY46f.50. jf 
(arkæol.) HimmerlKjær. 1947. 139. -stabel, 
en. (især dial.) tørvestak. VSO.(u. -stakj. Snee- 
dorff-Birch.350 skjæmtsommeOrdsprog. (1858). 
72. UfF. jf. DF.XIY55. -stak, en. (ænyd. 
tørre stack, oi!dn. torfstakkr; //.-stabel) stak 
af tørv; dels om tørveskrue; dels om større 
(kegledannet og) tæt pakket stak af tørv. 
Ved Gaardene seer Man istedetfor Hæsse 
sorte TøTyestBikke.Blich.(1920).X.53. Mo- 
sen med dens . . Masser af Tørvestakke. 
AndNx.M.50. MDL.623.694. Feilb. Tørv-: 
JPPrahl.AC.103. PhRDam.FL188. -star, 
en. 2f alm. star, Carex stolonifera Hoppe 
(Carex turfosa) (der vokser i tørvemoser). 
Tørv-: Lange.Flora.^ (1856-59). 613. -stik- 
ker, en. I) (l.br.) person, der (ud)skærer 
tørv; tørveskærer (1). Bl&T. || til Tørv 1; 
Tørv-: vAph.(1764). 2) (dial.) redskab. 



bider (3); tværdriver; tørv (4.3); ogs. (dial.) 
om dum, klodset person (MO. Feilb.). Hostr. 
DT.30. At det Menneske ikke forstod at 
gjøre mere ud af, at han havde været med 
ved saadan en Lejlighed! Han var og blev 
dog en TøT\etTmer\RSchmidt.HT.232. jeg 
er født TiøTyetnUeT.Schand.PR.154. (jeg) 
undgik at blive den fuldkomne Dødbider 
og Tørvetriller. OGeismar.^.22. Det er en 
30 værre Tørretriller — hende. Soya.HF. 26. \\ 
hertil: Han er blevet saa tørvetriller- 
ag t i g ef terhaanden. Norlev. Den lyse morgen. 
(1940).46 samt (sj.): Tørvetrilleri. Thor 
La.(DagNyh.*yxol912.Till.2.sp.2). (de var) 
som skabte for Livets Glæde og Munterhed, 
ikke for Forsagelse og Tørvetrilleri. Fe/rMp. 
KM.30. -tromle, en. (fagl.) d. s. s. -for- 
mer. C H Andersen &Woel. Om Tørv. (1940). 42. 
træder, en. i) (nu næppe br.) person, der 



hvormed tørvene skæres ud af den æltede og 40 ælter tørvemassen ved at trampe rundt i den 
udbredte tørvemasse. jf. DF.XIY53. -stof, 
et. (sj.) tørvemasse. Tørv-: PhRDam.Fl.52. 
-strøelse, en. tørvemasse (især fra høj- 
mosers øvre lag), som tørres og sønderdeles og 
bl. a. anvendes som strømiddel. YortHj.II,1.47. 
Suenson.B.IL188. -stykke, et. spec. (især 
dial): tørvelod, -skifte. ErlKrist.St.131. UfF. 
•støv, et. (især fagl.) tørvemel. Sal.XVII. 
951. HansPovls.HF.38. 



VSO. jf. TøTwetiædeiske. KMads.NM. 
104. 2) (dial.) klodset person. Feilb. -uld, 
en. (fagl.) en slags uld, fremstillet af trævlet 
tørvemasse. Bl&T. -vende, v. (til Tørv 
1; nu næppe br.) m. h. t. grønsvær: vende 
ved pløjning, tørv-: OecMag.IL324. -vin- 
ding, en. (fagl.) det at udvinde (grave, 
skære) tørv. ForstO. Trap.*IL152. -vogn, 
en. vogn til at transportere tørv paa; vogn, 



torvet, adj. ['tørve^] (no. dial. torvut; 50 læsset med tørv. Cit.l779.(Vider.III.93). Cit. 



jf. tørvig; nu især dial.) om jordbund: be 
staaende af tørvejord; tørveholdig. Flei- 
scher.AK.17. (en) sandet, tildeels tørvet og 
sumpet Oyeinade. JHLars.HA.1.4. 1 å 2 Fod 
under Sandet ligger en tørvet Jord. Goldschm. 
VT.226. Partier (af mosen), der ikke ere 
tørvede, men dyndede. Trap.UL188. Hans 
Henriksen. Danmarks-Sange. (1911). 55. UfF. 
Tørve-tag, et. (jf. -hængt; 1. br.) tag 



1830.(Tilsk.l938.IL228). Der ere syv Tørve- 
vogne paa Torvet. FfSO. PoulHansen.Kam- 
pen om Amalienborg. (1945). 35. Esp. 357. jf. 
DF. XIV 52.57. Tørv-: PhRDam.FL198. 
BornhHaandvEr.l4. -vold, en. (1. br.) I) 
(til Tørv 1) vold (dige olgn.) af græstørv. 
OHMim.Wb.IL483. VSO. Tørv-: vAph. 
(1764). 2) bælte af fast tørvejord i en mose, 
hvoraf der skæres tørv. MO. -vækst, en. 



beklædt med græstørv. NordBrun.Hellige Ta- eo (sj.) tørvemassens (dannelse og) tiltagen i 
ler. 11.(1798). 86. Troels L.* II. 168. Bulhuse tørvemosen, at frembringe Tørv væxt.Oiu/s. 
med TøTvet&g. Elkjær. RK.81. -tjæ.re, en. DB. 185. -værk, et. (fagl.) anlæg, hvor 
(fagl.) tjære, udvundet af tørv. S&B. Ing tørv udvindes. OpfB.*II,2.5d. HimmerlKjær. 
Bygn.l942.153.sp.l. -traadse, en. (fagl.) 1944.198. f -væsen, et. det stof, hvoraf 



135 



Tørveælte 



Tøs 



136 



tørv lestaar; tørvejord, -masse. Tørv-: Oec 
Mag.VL317. Træ kand . . formuldnes til 
et fedt . . TøTY-Yæsen.smsL321. -ælte, 
en, et. æltet tørvemasse. PoV*/iol939.11.sp.3. 
jf. DF.XIV51. -ælte-, i ssgr. (fagl.) til 
udtr. (at) ælte tørv, fx. Tørveælte-maskine, 
-vogn (en Tørveæltevogn, d. v. s. en 2-hjulet 
Kærre med en roterende Ælteaksel. LandftO. 
IY659), -værk (Pol."/il940.3.sp.l. Ugeshr. 
fRetsv.l944.A.158). -ælter, en. (1. br.) per- lo 
son (arbejder), som ælter tørvemassen. Erl 
Krist.St.131. jf. Feilb. -æltning, en. det 
at ælte tørvemassen; ogs. konkr., om æltet 
tørvemasse. Tørv-: JPPrahl.AC.102. 

t tørvig, adj. (afl. af Tørv; ;/. tørvet) 
som indeholder tørvejord; ogs.: tørve- 
agtig. (multebær) voxe . , paa tørvige Ste- 
der. Abildg.B.264. 

Tør-vægt, en. (fagl.) vægten af et vist 
stof i tørret tilstand. LandbO. 11.317. || især 20 
m. h. t. træ: vægten af et stykke træ, bestemt 
efter luft- ell. ovntørring af træet. Sal.XVII. 
952. TeknLeks.1.569. f -værk, en. [II.4.3] 
ijf. dial. tør værk om gigt (Feilb.) samt sv. 
torrvårk; med.) gigt(lignende sygdom, spec. 
en saadan, der ikke er forbundet med hævelse 
ell. ledsvulst), (en mand) hvis Onde havde 
begyndt med Tørværk i Armene og det ene 
Knæe. JBang. S. 1 74. Metzger. Medicina rura- 
lis.* (over s. 17 97). 69. -æg, et. (fagl.) [II.2.2] 30 
pulverformet produkt af tørrede æg (blommer 
ell. hvider). Bek.Nr.l92*/»1934. -ælter, en. 
maskine til æltning af pressetørv; presse- 
maskine. Sal.'XVII.327. -æltet, part. adj. 
(jf. Pressetørv; fagl.) om tørv: fremstillet ved 
æltning uden tilsætning af vand. SaUXVII. 
327. -æltning, en. (fagl.) æltning af tørve- 
masse uden tilsætning af vand. LandbO.IV 
661. -øjet, adj. som ikke græder (ell. nylig 
har grædt); ogs. (nu næppe br.): som har 40 
svært ved at græde (Moth.T262). FGuldb. 
(Rahb.Tilsk.1803.194). »Tørøjet kun for Bal- 
der I Han græd med megen Flid (jf. tørre 
taarer u. I. Taare :i.2).Grundtv.PS.VII.103. 
Sad hun ikke tørøjet og stiv uden at vise 
SoTg? LeckFiseher.KM.55. jf.: han følte . . 
en Slags stoisk, tørøjet Sorg. Bønnelycke.Lt. 
328. 

I. Tøs, en. [tøJs] flt. -e ell. (nu dial. ell. 
gldgs.) -er ["tø-sar] (Moth.T265. Holb.Bars. 50 
Y3. Ew.(1914). 11.308. Blich.( 1920). XIII. 
149. Eeib.Poet.V 1.109. Drachm.STL.84. And 
Nx.PE.II.20. ErlKrist.DH.205. AarbFrborg. 
1918.167. jf. Feilb. LollO.). (ænyd. tø(e)s 
(maaske ogs. anv. som skældsord til en mand), 
flt.: tøsser, sv. tos (dial. ogs. tosaj, no. (dial), 
isl. taus ; af uvis oprindelse, maaske besl. m. 
no. dial. tys ja, fjantet pige, kvindelig vætte; 
sml. ogs. Arkiv.XLI.132 \\ maaske egl. m. 
nedsæt, bet. (se bet. å), saaledes at bet. 1-3 eo 
er sekundære (vel egl. spøg.) anv. af denne 
II jf. I. tøse, tøselig, Tøseri, tøset, Tøsling) 
I) (i rigsspr. nu især jarg., spøg. ell. i 
fortrolig til- ell. omtale; sml. Hjortø.OS.59) 



ung ugift kvinde; ung pige; ogs. (nu 
mindre br., jf. dog bet. I.2J om kvinde i al 
alm. (uden hensyn til alder ell. (og) ægte- 
skabelig stilling). I.l) (jf. Bondetøs^ i al alm. 
Holb.Skiemt.FS^. (brevene) ere skrevne af en 
stakkels Tøs, som er bleven haardt med- 
handlet. PameZa.7/.24. Jeg kommer for at 
begiere Jeres Dotter til Ægte; man har sagt 
mig, at det er en lille levende Tøs. Skuesp. 
V.454. God Middag, lille Cicilia (o: tjeneste- 
pigen), nu kom du som du var kaldet, min 
søde TøslWiwet.D.lO. *„ Wilhelm, bliv hos 
os! hører du I" | . . „Han er alt fløiten! 
Det er Fanden til Knøs; | han løber efter 
hver deilig Tøs.''Oehl.Digte.(1803).235. Blieh. 
(1920). XIV. 148. *Jeg er hendes Kjæreste, 
og Tøsen er min Brud. Winth.D.234. Bregend. 
BU. 157. et net stykke tøs, (jf. bet. A) din 
stykke tøs, se I. Stykke 4.5. || i udtrykkelig 
modsætning til person af hankøn: Pjalte-Ane 
. . raabte: „Jeg er vel en Tøs, men jeg gaar, 
Fanden gale mig, med som en Kd^xV Buntzen. 
MB. 120. 1.2) spec. om en mands elskede, kæ- 
reste ell. ægtefælle. Til hans Tøs (0: en uden- 
landsk eventyrers kvindelige rejsefælle) var 
aldeles ingen Anstalt giort (0: der var ikke 
sørget for, taget hensyn til hende). Gram. Breve. 
211. *da han (0: en grenader) fandt sig ene 
med sin Tøs, | Saa gav han hende et ret 
grenaderisk Kys. ChrBorup.PM. 28. ♦Mutter 
hun sa'e, det var en Skam ( At gi' til Grisen 
og ta' fra ham; | Men Ole svared sin gamle 
Tøs, I At Grisen høs\Drachm.SH.66. en lille 
Vandring . . med sin Hjertenskjær („Tø- 
sen", som det hedder her ombord i dag- 
lig Tei\e).FrOpffer.BY69. (delvis til bet. S) 
talem.: skidt (med) hvad det koster, naar 
bare tøsen morer sig, se II. koste 1.2. || nu 
især (efter poss. pron.) i tiltale. *AkI suk 
dog ei, min søde Tøes (0: brud)\Tychon. 
Vers.296. Klokken halv tolv kom Manden 
hjem . . „Aah! Aah! Har du siddet oppe 
og ventet, min Tøs?" TomKrist.SE.il. 

2) (jf. Bårne-, Tjenestetøs (1); nu dial., 
næsten foræld.) ung pige i tjenende stilling, 
der hjælper husmoderen med husligt arbejde; 
tjenestepige; pige (1.3); spec. om halv- 
voksen tjenestepige (paa en gaard): lillepige 
(1), ell. om tjenestepige, der er endnu yngre 
(og staar lavere) end lillepigen. KomGrønneg. 
11.199. siden lavede jeg en god Oxesuppe 
. . da vor Tøs ei er paalidelig. Cit. 1827. 
(Brøndum-Nielsen.PM.232). Hun havde ta- 
get „en Tøs" til at passe sin lille Pige og til 
at gjøre forskjellige grove Arbejder. /ScAawd. 
BS. 203. *Der (o: ved min gaard) vader de 
Kvier i blankeste Strand . . ( og Tøsen 
hun lokker og kalder fra L&nd.Aakj.RS.85. 
FrGrundtv.LK.56. Halleby.58(se u. Lillepige 
1;. Feilb. UfF. 

3) (jf. fx. Skole-, Tulletøs ; nu især dial., i 
rigsspr. navnlig jarg. ell. spøg., men nu ret sj. 
(p. gr. af ordets nedsæt, klang, se bet. 4); sml. 
Hjortø. OS. 68) barn af kvindekøn; pige 



137 



Tøs 



tøseas^if 



188 



(1.5); pi g el am; spec. dels om ung pige i 
overgangsalderen: backfisch; dHs om pige- 
barn betragtet i forhold til forældrene: datter 
(1); ogs. som kælende, fortrolig, uformel beteg- 
nelse for (tiltale til) en voksen datter. *Een Tøs 
blef fød. Schandrup.OP. ♦Da Fikkes Moder 
var endnu en lille Tøs, | Da var Jeronimus 
alt en fuldvoxen Knøs. Prahl.BJ. 36. Tøs, 
saaledes kalde alle Bondens Døttre sig, saa- 
længe de ere smaae. Jeg er N. N.s Tøs. Junge, i'o 
„Hvad? atten Børn? og alle Drenge?" — 
„Nei, det halve Dosin var Tøse.'' Oehl.XV 
34. Tag en ung Pige, lad hende være fjantet, 
forskruet, ret en pjattet Tøs. Kierk.1 1. 240. 
Lad ham kun komme mellem Drengebørn; 
han har saa ikke Godt af at løbe bestandig 
om med Tøse.Goldschm.III.49. Hostr.G.80. 
vi kan . . navnlig i Hovedstadsbefolkningen 
træffe Tøse, der ikke blot ere helt legemlig 
udviklede, men, ogsaa i Væsen og Lader op- 20 
træde som fuldtmodne Figer.KPont.Rets- 
med.I.lOO. Hilde, De ved, min ældste Tøs, 
var nede i Kælderen. LeckFischer.K. 136. 
Feilb. UfF. || i tiltale (til datter). Vil din 
lange Tøs see, du kan gjenne dine Ællinger 
i Huus, eller jeg skal snakke med din Ryg. 
PMøll.( 1855). 11.71. *Hvor bli'er du af, min 
Tøs? han raabte g\2i.d.PalM..V.106. Naa, min 
Tøs, kan du saa godt lide den lille Pariser- 
korrespondent? JMagnus.EF.108. 30 

4) anv. m. nedsæt, bet. 4.1) (især dagl., 
spec. anv. af drenge om pigebørn) i al olm., 
som nedsæt, betegnelse for en ung ugift kvinde 
ell. et pigebarn, en tøs (1-3). (ofte som 2. led 
i ssgr., fx. Kokke-, Køkken-, Opvartnings-, 
Skure-, Snerpe-, Trappe-, Tyvetøsj. Udaf 
Dørren, du uforskammede Tøøs; herud si- 
ger ieg. Reenb.Æ.28. der seer jeg Frantzes 
Søster Abelone komme . . jeg kand icke lide 
den Tøs for min bittre D0d.Holb.Vgs.il. 3. 4o 
Ei, Du forbistrede Tøs! vil Du holde Mun- 
den. Skuesp. 111,2.48. Hun er den imper- 
tinenteste Tøs i hele Institutet. JETei&.Poei. 
VI.9. De Telefondamer er . . nogle uopdragne 
Tøse, der kunde have godt af at faa deres 
lange Øren \&Tmede. Nans. Kurrer paaTraa- 
den.(1909).ll. Jeg har . . aldrig kunnet 
udstaa den frække Tøs. Kirk. D. 166. delvis 
til bet. 4.2: en gal tøs, skarns tøs, snavs 
tøs, se IL gal 2.2, L Skarn 3.i, II. snavs 50 
2.1. 4.2) (jf. Gade-, Halløj-, Kippe-, Slagtøs 
ofl.) letfærdig, letlevende yngre kvinde; 
tøjte; skøge; pige (1.4). „et gement kvind- 
folk." Mo<A.T265. *Maa skee i Ungdoms Aar 
een Tøs I lejet h3iT.Holb.Paars.270. Jeg er 
ikke af dem som lever af Qvindfolk. At lade 
sig underholde af Tøser og Kierlinger, det 
er mestendeels det samme som at stiæle. 
Tode.S.22. *Paa Trappen der en Tøs, en 
Skønhed | fra Gaderne, i Skørt og Slæber, eo 
Sødb.GD.13. Kvarterets løse Træk, — Tælle- 
prinse og Tøse. 0Rung.VS.71. Jenny er ingen 
Tøs. Hun er en ordentlig Pige. EBertels.MH. 
148. 4.3) (drenge- spr.) tøsedreng. Kæft, 



Tøs ! Branner. (PoVyil938. Sønd.5. sp.l). jf. : 
Cs/boie^ Kammeraterne havde opdaget, at (mo- 
deren) hver Dag gik ham i Møde, de 
havde stiklet til ham og kaldt ham en Tøs. 
EChristians.Hj.61. 

5) overf. 5.1) (især jarg.) om forsk, hun- 
dyr. *Tæt ved er et Egern-Boe, | Tøsen 
sidder der i Roe, | Naar hun knækker sine 
"Nøder. Clitau.PT.157. Korch.LL.65 (anv. som 
slcældsord til køer), (han) fik aabnet: — 
Værsgod, min Tøs (0: en kat).LeckFischer. 
HM. 154. II om hoppe. Goldschm.II.102. 
(han) gav sig til at klappe (hesten) . . — 
Saa, saa, saa, gamle Tøs\Wied.MB.I.75. 
Buchh.DÉ.lO. II om hunhund. Så, så — 
gamle Diana — hvad er der i vejen gamle 
tøs? Raage.DagHrude.(1906).lll. NatTid.'/* 
1944.7.sp.2. 5.2) (-^-jarg.) om fartøj, skib. 
Det bliver sikkert den gamle Tøs' sidste 
Rejse. BMikkels.TF.118. Pol.*/iLl945.Sønd.2. 
sp.l. 

II. tø«, adj. se II. tys. 

III. tøs, adv. se tysser. 

IV. tøs, interj. se III. tys. 
Tø-salt, et. [II.I.3] (fagl.) salt (blanding) 

til optøning af sne og is. PoU''/il942.16.sp.4. 

I. tøse, v. ['tø'sa] -ede. (afl. af I. Tøs; 
sj.) I) optræde (opføre sig, handle osv.) 
saaledes, som en (lille ell. halvvoksen) pige 
plejer; være tøset, tøseagtig. *Ham tog 
hun saa og tøsed for med Sukkerord: | Naar 
du bir dor, sta du dyre dolt din Vogn til Bys. 
VilhAnd. Kransen. (1934). 22. (pigerne) var 
lige præcis saa gamle, at de allerede tøsede 
lidt med Stemmen. DagNyh."/il934.7.sp.5. 
II hun frygtede for at følge Moden . . Hvad 
vilde Folk sige, om hun tøsede sig ud som 
. . de TpvLTunge. HansPovls.JP.8. 2) gaa paa 
pigesjov, tøsesjov. en Aften ved Fronten 
løb jeg paa et Par Kammerater, der var ude 
for at tøse den lidt; saa plumper vi ind i et 
Dansetelt. KMunk.DU.66. 

II. tøse, adv. se tysser. 

Tøse-, i ssgr. ['tø'sa-] navnlig (især dagl., 
ofte spøg. ell. nedsæt.) til 1. Tøs 1 og (ell.) 
3; spec. om hvad der legemligt ell. aandeligt 
er ejendommeligt for den unge pige ell. (i 
rigsspr. især) for det halvvoksne pigebarn; 
som eksempler herpaa kan (foruden de i sær- 
lige artikler medtagne ord) nævnes: Jettes 
Tøse fnis skiftede med Gines tørre Latter. 
FrSkousbo.ES.15. Konerne grinede og var 
tøsekaade, da de stod nøgne. Gravl.EP. 
127. (skolepigernes) Fnisen blev til en ren 
T s e 1 a 1 1 e r. Schand. Ursulas Uheld.(1901).23. 
desuden ssgr. som fx. Tøse-alder, -ben, -bryst, 
-fjant (se u. I. Fjant^, -hat, -kjole, -krop, 
-lok, -pjank, -sind, -stads, -stemme, -strømpe. 
II til I. Tøs 4.2 fx. (foruden de paa alfabetisk 
plads anførte): De holdt Tøsekommers 
paa Yærelset. KMunk.E.73. han turede om 
med det værste Tøseslæng. (rj/rLewc/ie. 
FS.6. -agtig, adj. som er ejendommelig 
for ell. minder om en (ung ell. halvvoksen) 



139 



Tøsebarn 



Tøsennge 



140 



pige. al den tøseagtige Kaadhed, der kan 
findes hos femtenaarige YadseneT.Recke.ST. 
126. hun kunde le saa tøseagtigt lyst. 
KAabye.KA.152. || (ji. I. Tøs A) nedsæt, sige 
ham . . hvor jordisk lille, hvor tøseagtig 
hun var, saa langt fra ophøjet, ak, saa 
uselig l&y. JPJac.IL170. ofte m. h. t. en dreng 
ell. mand, om optræden, adfærd, udseende osv.: 
Der var . . i hans ubeherskede Kælenskab 
overfor Moderen noget tøseagtigt. Pont.HK. 
92. (han var) fuldstændig paa det rene med, 
hvor taabeligt han opførte sig — tøse- 
agtigt, kaldte han det selv.JørgenNiels.D. 
103. -barn, et. I) barn af kvindekøn; pige- 
(barn); ogs. (m. overgang til bet. 2) som for- 
trolig ell. spøg. betegnelse for en ung pige ell. 
voksen datter. Eolstein.T.149. nu skulde han 
naturligvis Resten af Dagen lege med det 
Tøsebarn (o: en lille pige).GyrLemche.S.IY 
26. Han brød sig ikke om Tøsebørn i Konfir- 
mationsalderen. LecfcFisc^er.ZM. 63. UfF. 2) 
(nu 1. br.) som fortrolig, spøg. ell. (jf. I. Tøs 
å) nedsæt, betegnelse for en ung kvinde, hun 
fandt det besynderligt, at de fleste Tøsebørn 
var saa opsat paa at blive giit.PoulSør.BS. 
388. II (jf. I. Tøs 1.2) om ens kæreste, elskede. 
CFrim.AS.115. KMunk.S.35. || (jf. I. Tøs 
å.2) tøjte; skøge. „Mon han drikker endnu?" 
— „Jeg tror, det er mere Tøsebørn." £mi7 
Rasm.F.82. 3) (jf. I. Tøs 4.3 ; sj.) tøsedreng. 
Et Tøsebarn havde han yæietl Bønnelycke. 
Lt.ll2. 4) (jf. I. Tøs 6.2; sj.) overf., om 
fartøj. Drachm. Bonifacius-Skæret. (1893). 18. 
»dreng, en. (jf. I. Tøs 4.3 og Kvinde-, 
Pigedrenge dreng, der er svag, fej, pylret, for- 
kælet (modersyg) osv., ell. som ofte holder til 
hos, leger med pigerne ell. leger med pigelege- 
tøj; ogs. om kvindagtig ung mand. Paa Sko- 
len fik jeg vel en Del Prygl af Kammera- 
terne, thi jeg var . . lidt af en Tøsedreng. 
Schand. 0. 1. 56. Wied. LH. 63 (se u. Skørte- 
prins^. AHenningsen.BM.132. -historie, 
en. spec. (til I. Tøs å.2) d. s. s. Pigehistorie. 
FrSkousbo.ES.21. jeg har været saa dum 
engang at lade ham mærke min Forargelse 
over en Tøsehistorie, han gav til bedste, 
6yrLemche.NB.158. -jæger, en. (til I. Tøs 
1.1 ell. 4.2^ d. s. s. Pigejæger. Junge.(UfF.). 
Br oder sen.S. 133. 

tøselig, adj. J'tø-sali] (jf. tøset ; sj.) adj. 
til I. Tøs; spec. (nu næppe br.) til I. Tøs 1 
ell. 3: som er af hunkøn og ugift; pigelig (2). 
Landmanden (tilbeder) Guldkalven. Opspores 
derfor et tøseligt Subject, over hvis Ufuld- 
kommenhed eller Fuldkommenhed Guldet 
udbreder sin tillokkende Glimmer, da bliver 
snart denne vandrende Capital en Gienstand 
for . . umættelige Ønsker. Junge. i 62. 

Tøseri, et. [tø-sa'riJ] flt. -er. (til I. Tøs 
(1 og 3); l.br.) tøseagtig adfærd ell. op- 
træden; pjank; ogs.: tale, der er uden me- 
ning ell. alvor. De vare hemmelig forlovede, 
det var hvad Majoren kaldte Tøseri og 
Børnestreger,, som ikke havde meget at he- 



tyåG.CBernh.NF.XIII.66. Jeg synes, det er 
et godt Blad. — Nej, der er for meget Tø- 
seri og den Slags Væv i.Stuck.1.226. tjen 
mig nu i at holde op med alle disse Narre- 
streger. Nu driver Du alligevel dit Tøseri 
for vidt . . Du (o: en ung ugift kvinde) er jo 
dog ikke noget Pattebarn lasngere.E Erichs. 
KærUghedogSpekulation.(1914).151. Det var 
Tøseri med det Slikken (o: at en broder kys- 

10 sede ham).BerlTid.''U1925.Sønd.l.sp.4. 

Tøse-sjov, et. (til I. Tøs 4.2^ solderi og 
omgang med letlevende, letfærdige kvinder; 
pigesjov. Nu skal vi ud paa Livet (men) 
vi vil ikke paa Tøsesjov. OMods./nga.lSl. 
hendes Mand var en Bølle, der drak og 
holdt Tøsesjov. med.Cilf.i26?. KMunk.OS. 
117. -sjover, en. (dannet til -sjov; sj.) 
person, der deltager i tøsesjov. Herdal. Løg. 
(1935).364. -streg, en. især i flt., om paa- 

20 fund, handlinger, som er karakteristiske for 
unge (halvvoksne) piger. „Hvorfor løb De 
ud i Vandet?" . . „Børnestreger var det, 
Tøsestreger, om De viV'Schand.F.497. Pige- 
flokkens mange Tøsestreger. AlbDam.TS. 145. 
tøset, adj. ['tø'sa^] (afl. af I. Tøs; ;/. 
tøselig og drenget, L piget; især talespr.) 
ejendommelig for ell. mindende om en 
pige, en tøs (1, 3). naar Moder er med, 
skal jeg (o: en pige) altid ugles saa tøset ud, 

30 som det bare er muligt. CBernh.NF. III. 147. 
♦Juliettes tøsede, forfløine, | Forkeerte Væ- 
sen. C'Warburg.Romeo&Giulietta.(1843).7. Jeg 
følte mig i dette Øjeblik saa tosset og tøset 
som en fjortenaars Vige. Schand.VV.282. Hun 
gør et pjanket, tøset, karakterløst Indtryk, 
som om hun var et stort 'Qz.xvl. Sundheds 
KollForh.1900.85. (cirkuspigens) yngre halv- 
voksne Søster, der med en tøset Figur pro- 
ducerede sig som Slangedame. JFJens.f'Beri 

40 Tid.'yil943.Sønd.2.sp.4). jf. L Tøs 4.i: Det 
spillede ingen Rolle, at Ida kun var en Pige 
. . Hun var ikke Spor tøset. AaDons.MV89. 
jf. I. Tøs 4.2: hele Ansigtet plebejisk . . halv 
uskyldigt, halvt raffineret tøset.VVed.BB. 
259. i forb. en tøset latter, le tøset: (hun) 
lo med en tøset Latter, som for tredive Aar 
siden paa Bsinseskolen. Bang. UA.124. sam- 
tidig lo hun saa drillende kaad og tøset. 
EErichs.N.48. \\ (jf. Tøsedrenge om dreng. 

50 Højt og højbaarent stod alle de andre for 
Sakse — og selv var han en tøset Dreng, 
blot grimmere end nogen Høs.Gravl.DD.30. 
Han var saa kantet og lidt affekteret, tø- 
set syntes Drengene. SonjaHauberg.SyvAar for 
Lea.( 1944). 207. -hed, en. SophClauss.AP. 
20. Hun havde aldrig haft „Veninder", der- 
for havde hun lykkelig undgaat det Tøset- 
hedens Skær, som saa mange unge Køben- 
havnerinder strander ipaa,. Blich Cl. Farbror 

60 Frans.(1902).24. KNordent.JL.I.188. 

Tøse-unge, en. (1. br.) tøs (1, 3). jeg 
(a: en kvinde) illuderede meget godt som 
Tøseunge (i en film).DagNyh."/nl921.10. 
sp.2. Gravl.EP.62. AndNx.MR.169. 



141 



Tøsing 



tøve 



142 



Tøsing^, en. ['tø'sen,] flt. -er. (glda. Tø- 
singh (KrErsl.Rep.2R.II.319.IV.683), jf. (?) 
Tosingh. (afskrift af) Cit.l249.(SRD. 1.289); 
afl. af Taasing(e); jf. NoB.XIV.139; især 
dial.) person, der er født og (ell.) hjemme- 
hørende paa øen Taasing(e). FCLund. 
Thorseng. (1823). III. Trap.* IV 701. Sydfyn- 
ske S. 5.22. 

Tø -sjap, et. (jf. -sjask og Snesjap; 
dagl.) (sølet føre af) tøende sne. FOAndersen. lo 
EtBrud.(1891).10. Om Middagen tøede det, 
og om Aftenen frøs Tøsjappet til Is. Made- 
lung.SH.24. hilledl.: holdt de (o: to ægtefæller) 
af hinanden, eller var det beet til Tøsjap 
mellem dem? AndNx.MR.214. -sjask, et. 
(jf. -sjap og Snesjask; 1. br.). Nu er vi naaet 
til Marts og foretrækker Tøsjasket. PoZ.Vs 
1941.7.sp.2. 

Tøske, et. se I. Tyske. 

Tøsling, en. (dannet til I. Tøs (m. en- 20 
delsen -ling, jf. APhS.XVII.99ff.); vist kun 
hos T Bruun) lille pige; lille tøs. T Bruun. 
III. 155.157. * Pogen, ifald han er ikke en 
Træring, | Tøslingen giør alt sin lille Fot- 
æiing. smst.VI.195. 

I. Tø-sne, en. sne, som falder ved en 
temperatur af 0° eller derover (fra en koldere 
luft ned i en varmere) og (i faldet) danner 
sammenhængende, vaade klumper, der hurtigt 
smelter (mods. Frostsne^. Moth.T257. Rask. 30 
FynskeBS.65. Efteraaret kom med Slud og 
Tøsnee.HCAnd.(1919).IV92. et Sprøjt af 
Tøsne og Snavs. JVJens.NH. 84. II. -sne, 
V. (1. br.) om nedbør: falde i form af tøsne 
(I); upers. det tøsner: Esm.II.260. Afveks- 
lende regnede og tøsneede det. Pol.^/i 1907. 3. 

tøsom, adj. se tødsom. 

tøsse, V. se tysse. 

tøsser, adv. se tysser. 

Tøst, tøste, Tøste-træ, tøstig 4o 
ofl., se I. Tørst osv. 

Tø-taa|;;e, en. (især dial.) taage i for- 
bindelse med tøvejr, en tyk sortgraae Tøe- 
taage skjulte Himlen og indhyllede Jorden. 
Blich.(1920).XIX.114. Feilb. 

I. Tøv, et. [tøu'] (fra no. tøv, valkning, 
vrøvl, snak, til no. tøve (dial. tøva^, valke, 
vrøvle, snakke, oldn. J)æfa, trykke, presse; 
besl. m. (afl. af) sv. tov, filt, no. (dial.) tov, 
valkning m. m., oldn. J)6f, tryk, og sv. tova, 50 
tot sammenfiltret haar (fsv. thove, filt, uld- 
tot), no. dial. tove, visk olgn., oldn. j)6fi, filt; 
m.h.t. bet.-udviklingen sml. vrøvle; især Qp; 
1. br. (og følt som norvagisme)) i) tale, der er 
tom, meningsløs, uden sund mening ell. alvor; 
snak; vrøvl; vaas; ogs. om taabelige, me- 
ningsløse ell. ubetydelige foreteelser, forhold. 
♦sværtede Trær, hvor Spurvene kløv | for- 
sultne omkring i Flokke, | drøftende Døgnets 
Tøv.Blaum.AH.243. det (0: et litterært ar- eo 
bejde) er noget Tøv. Wied.( Brøndum-Nielsen. 
OW.76). *Dine Ord er vissent Løv, | og du 
narrer med dit Tøv | ikkun Fæ og Fukser. 
Rode.Moderen.(1920).21. Hvad er det nu for 



noget Tøv, De der staar og river af Dem? 
KMich.F.17. || i forb. m. ord af lign. bet. 
sligt noget regnede han aldrig uden for Tøv 
og Arnesnak. LBruun.A.II.266. ♦vorværts og 
fremad vi synger | og føler det selv, det 
er Pral og Tøv. KBecker.S.III.20. især i forb. 
tøv og tant: *Tant og Tøv. E Christians. 
Broder Rus. (1888). 192. VVed. (DagNyh. V, 
1935.10.sp.4). 2) person, der fører tom, me- 
ningsløs ell. taabelig tale; „vrøvl"; vrøvle- 
hoved, de har vel gaaet og betragtet mig 
som saadan et gammelt Tøv.LeckFischer. 
M.174. 

II. Tøv, et. [tøJv, tøu'] {ænyd. d. s. (i 
forb. give tøv, give tid); til tøve; nu især 
dial.) det at tøve (med noget); tøven. Slaa nu 
lidt Tøv i Jeres Tanker og gaa lidt.LecA; 
Fischer. Tedora.( 1928). 172. giv tøv en bitte 
korn (0: vent lidt). Feilb. 

Tø-vand, et. smeltevand fra is ell. sne, 
der tør. De grønnende Marker var endnu 
fugtige af Tøvandet. Jørgf.fiY25. OlesenLøkk. 
NH.II.5. 

tøve, V. ['tø-va] (f tøge. Moth.S551. 
Rostgaard.Lex.S189c). -ede. vbs. -en (se 
ndf.), jf. II. Tøv. {ænyd. glda. tøffue, tøwæ 
(og tøge), SV. tova; vel fra mnt. toven (nt. 
toven, holl. toeven^, jf. glda. tøffre, opholde, 
tøve, ænyd. glda. tøffring, tøwring, opsættelse, 
fsv., no. dial. tøvra, glno. tøfring, som delvis 
kan være laant fra mnt. togeren (nt. togeren, 
nht. zogern^; besl. er oldn. tefja, forholde, 
hindre; sml. fortøve, tøvsom samt tøde; 
i rigsspr. især Qp) 

I) (P- fl""' (^f overvejelser, af forsigtighed 
olgn.) betænke sig paa ell. være langsom 
til at gøre noget (begynde ell. fortsætte en 
virksomhed); nøle; ogs.: for en tid vente 
med, opsætte, foreløbig undlade noget. 
I.l) (jf. bet. 2.1) i egl. bet. ♦Hr. Råbe ophidzer 
sit Ancker saa kort, | Hånd lod ikke tøves, 
ey Izdntes. Sort.HS.E3^. „Vi vil strax slagte 
Øxen og Faar . ." — „Vi maa tøve først, til 
Chilian kommer tilbage, saasom intet . . maa 
foretages uden hans Ea&d." Holb.Ul.III.3. 
Det er kun i yderst sjældne Tilfælde, at man 
ser (Brandes) tøve for at sysle med Smaa- 
ord. HBrix.(Tilsk.l912.I.145). (ægtefolkene) 
drøftede . . den Mulighed, at adoptere et 
Barn. Nu havde de en god Indtægt . . saa 
det var ikke økonomiske Betænkeligheder, 
der fik dem til at tøwe.Soya.GAM.89. ude i 
entreen . . tøver han et seknnd. M Klitgaard. 
MS. 47. II uden tøven, uden nølen; ufor- 
tøvet. Jag ham uden videre Tøven paa Por- 
ten. Skuesp. V 59. her maa handles uden 
Tøven. Pont. HK. 89. || især i forb. tøve 
med, styrende inf. ell. vbs. Jeg hastede, og 
tøvede (1931: tøved j ikke med at holde 
dine 'Qvid.Ps.119.60. Han tøver med Hjel- 
pen. Høysg.S.60. Da Forestillingen var forbi, 
tøvede han med at forlade Hnset. Gylb. 
Novel.II.174. O. tøvede med Svaret. E Bertels. 
M.H.50. II (nu næppe br.) m. inf. direkte til- 



143 



tøve 



tøTe 



144 



knyttet, den unge karl tøvede ikke (1871: 
tøvede ikke med^ at giøre denne gierning. 
lMos.34.19(Chr.VI). *Hvi dvæler jeg? — 
Hvi tøver jeg at holde | . . min Eeå? Ew. 
(1914).III.60. Herre . . hvor længe tøver 
du at dømme og hevne (Chr.VI: dømmer og 
hevner du ikke; 1907: undlader du at dømme 
og hævne^ vort Blod paa dem, som boe paa 
Jorden? Aah.6.10. \\ (jf. bet. 1.2 og 2) m. 
tings-sul j.; dels ved personifikation, dels om 
handling: udsættes; staa hen; vente, min 
Frelse tøver ikke (Chr.VI: skal ikke tøve^. 
Es.46.13. lade alting tøve til sin tilbørlige 
og bekvemmelige tid at monis (o: modnes). 
Cit. 1729. (Vider. III. 301). Forglem engang 
din Møje ; lad din Gierning tøve til i Morgen. 
Mynst.Præd.( 1810). 296. Et Spørgsmaal tø- 
vede i ham. Han saa vist paa Pibeslangen, 
der stak op af den anden Karls Brystlomme. 
— Hvor meget skal Piben koste? spurgte han 
tihidst.JVJens.HF.50. (mine) Forventninger 
(syntes) at tøve med at gaa i Opfyldelse. 
Bergstrøm.KD.124. || part. tøvende hrugt 
som adj. han saae hende tøvende lede efter 
et Ord for at bryde den overraskende Si- 
tuation. Zo/oed- Sansen. Z4. 7.252. jf.: Den 
korte Novemberdag gik allerede ved Mid- 
dagstid tøvende og trøstesløs ind i Hus- 
møiket. Madelung.EH.122. spec: som vidner 
om tøven, usikkerhed olgn.; famlende. ♦Tø- 
vende Omrids | af tunge Former | stiger i 
Drømme | fra Stenens Sind. PerLange.For- 
vandlinger.(1929).10. de første tøvende For- 
søg, hvor den unge Mand blot tænker paa 
at redegøre for sit Motiv. SSchultz.CAJensen. 
1.(1932). 113. II (nu næppe br. i rigsspr.) 
ordspr. Stakket Tøven giver lang Løben. 
Mau. 5000b. Feilb. 1.2) (jf. bet. 2) blive 
(længe) borte; lade vente paa sig; fore- 
løbig undlade at komme, der Brudgom- 
men tøvede, slumrede de alle, og sov ind. 
Matth.25.5. *kom, du milde | Jesus lille, 
I Tøv ej længe (Grundtv. SS. 1.264 afvig.). 
SalmHj.132.4. ♦Hvor længe tøver han, den 
ædle KæmpeT\Ew.(1914).III.36. PalM.Poes. 
II. 342 (se u. nø\Q). „Hvor han dog tøver 
længe!" — „Skulde der være tilstødt ham 
en Ulykke." £Bran<?.lf. 7. 1.3) (foræld.) i 
videre anv., om lyset: bruge en vis tid til sin 
bevægelse ell. udbredelse; i udtr. lysets tø- 
ven, om (Ole Rømers opdagelse af) lysets ha- 
stighed (efter Rømers udtr. le retardement de 
la lumiere, se Journaldes S javans. 1676.269. 
jf. AxelVNielsen.OleRømer.(1944).61.172. Fy- 
siskTidsskrift.1945.19). Om Ole Rømers Op- 
dagelse af Lysets Tø\en.KMeyer. (bogtitel. 

2) forblive (kortere ell. længere tid) paa 
samme sted (og (jf. bet. 1) forholde sig 
uvirksom). 2.1) i al alm. de have nu tøvet 
hos mig tre I>age.Matth.l5.32. Om Hr. Jero- 
nimus vil tøve et Øyeblik, saa skal jeg kalde 
paa mine ¥oTæ\dTe.Holb.Pern.I.4. Dog havde 
vi ikke tøvet her saa længe, men efterhaan- 



den listet os op ad med Floden, dersom ikke 
Vinden havde blæst saa stærk. Robinson. 1. 13. 
vilt du ikke tøve, min elskte? Bliv, og see 
mine T&SireT. Blich.(1920). 1. 54. Der var kom- 
men fire-fem Karle tilstede, og da de nu var 
sammen, blev det til, at de tøvede lidt for 
at snakke. JVJens.HF.104. jf.: *0\ hulde 
Ungdom! kan du ikke | Hos dine Venner 
tøve lidt? Tode.//.233. jf. bet. 1: *Foraars- 

10 natten tøver | paa Tærsklen til vor Dør. 
Ulf Hoff mann.Sejle,seogsynge.(1941).18. den 
faldende Skumrings Tøven paa Tærskelen 
til den lyse "Nait. Steenberg. H. 1. 44. \\ (nu 
dial.) m. h. t. langvarigt ophold: forblive; 
bo. ♦Hvi ei du tøver hjemme nu | I Ro, 
derom jeg vilde s^arge. Grundtv.Optr.il. 126. 
denne Mand (skal) føre Eder ned til Præsten 
i Sønder Mehrn, hvor I kunne tøve, til Sven- 
skerne drage bort fra Høfdingsgaard. £<iar. 

20 GH.II.244. Kor ch.Godtfolk.( 1920). 106. 2.2) 
(delvis til bet. l.i^ imp. tøv! dels: undlad at 
gaa; bliv; dels: (stands og) vent med at gaa 
videre i talen, virksomheden osv. tøv lad see 
nok eenga.ng. Holb. Bars. 1. 4. ♦Tøv saa længe 
til jeg sender 'Nogen.Hrz.Lyr.1.24. ♦dvæl 
et Øieblik og tøv endnu.. P al M. 1 1. 26. tøv 
lidt! bi lidt; stop lidt. Kiære Per! tøv lidt 
her, jeg vil springe ind til Nille, hun skal 
give os en Drik 011 her ud. Holb. Er. 1. 2. Tøv 

30 lidt! Jeg har et Par Ord at sige dig. Hauch. 
SK.19. „Tøv lidt! tøv lidt!" sagde Spurvene. 
Men den (o: en graaspurv) vilde ikke tøve 
lidt; i Angest og Forfærdelse fløi hun hjemad. 
HCAnd.(1919).II.233. Tøv lidt og giv mig 
Tid. JacPaludan.TS. 10. talem.: tøv lidt og 
lad os se osv., se Ole 2. tøv et (lille) korn, 
se Korn 7.2. ;/. Feilb. 

3) (forblive paa samme sted og) forholde 
sig afventende over for en vis ventet begiven- 

40 hed ell. situation. || (nu især dial.) m. h. t. 
person: vente, til en kommer; vente paa. 
(han) bad En af Tjenerne, om at melde ham 
hos Hertugen. „Hans Naade spiser Frokost!" 
„Ah, og taaler formodentlig ingen Forstyr- 
relse i sin Andagt . . saa kan jeg tøve." 
Bagger. 1. 230. Jeg tøvede hele Dagen; men 
han kom ikke. MO. Bergs.PS.V.265. især i 
forb. tøve efter: Cornelius tøvede efter 
(1819: ventede paaj dem. ApG. 10. 24 (Chr. 

50 VI). VSO. Korch.Godtfolk.( 1920). 121. overf.: 
du (o: gud) udfrier dem, som tøve (1871: 
bie; efter dig.Sir.51.13(Chr.VI). f tøve en 
efter m. sa. bet. Den Person, som forlat er, 
skal tøve den anden efter i tre kar. DL. 
3 — 16 — 15 — 2. — (nu kun dial.) m. obj.: 
oppebie. ♦Hånd tøver os hist ude, | Kom 
lad os gaa og faa Beskeed. Schandrup.R2^. 
tøv mig] Uf F.(sdjy.). \\ (nu l.br.) m.h.t. 
ting ell. forhold: afvente; i forb. m. præp. 

60 efter. Flaaden . . tøvede efter Medbør. 
Molb.DH 11.418. Ikke saa længe som du 
maatte blive efter mit Brev tøvede jeg efter 
Bit. Kierk.(Tilsk.l900.504). \\ tøv (du bare) 
olgn., {jf. ænyd. tøff kun, nt. tow man i sa. 



145 



Tovejr 



tøvtløs 



146 



anv.; nu vist kun dial.) anv. som trusel: 
vent blot (saa skal jeg nok ramme dig, 
hævne mig). *Men tøvl Men tøvl Bredahl. 
V.220. „Tøv du bare," tænkte jeg . . Nu 
skulde Stine lige godt en Gang for alle have 
at vide, hvem der havde Kommandoen. 
Korch.LL.104. jf.: Jamen hvad skal vi 
stille op med de Fruentimmer . . tøv nu 
bare til du selv faar en, saa faar du det nok 
at yiåe.smst.70. lo 

4) (nu kun dial.) sinke; forsinke. MDL. 
Feilb. a skal ikke tøve dig . . du længes efter 
at komme hiem. Kirk. NT. 6. \\ talem.: at 
bede og smøre tøver ikke (sml. u. VIII. 
sinke 2.ij. Moth.S551. Rostgaard.Lex.S189c. 
jf.: Det tøver ikke hverken at bede eller 
slibe. Krist.Ordspr.368. 

5) i fori. tøve tiden, (jf. sinke tiden u. 
VIII. sinke 2.2; sj.) bruge tiden til noget 
uvæsentligt, unødvendigt; spilde tiden, staa 20 
ikke der og tøv Tiden med at spørge. Steen- 
berg.H.IL249. 

To-vejp, et. (ænyd. tøvær, -ueder) vejr 
med tø (mods. Frostvejr^, paa samme Tid 
indfaldt TøewejT. Holb.DH.IILélé. Efter 
stærkt Tøveir følger snart igien Frost. Thiele. 



III. 21. det blev Tøvejr. GrarZ. DZ). 29. bil- 
ledl.: dette dunkle, lunkne Tøveir, hvori vort 
Liv henslæber sig, dette danske Phlegma. 
Gylb.Y125. || hertil bl. a. Tøvejrs-aften (&n 
stille Tøvejrsaften i April. Goldschm. VIII. 
346), -dag, -nat, -periode ofl. 

Toven, en. se u. tøve (l.i, I.3 og 2.i). 

To-vind, en. (ta, 1. br.) vind, blæst, 
som fører mildere luft med sig og derved frem- 
kalder tøvejr. Oehl.Bidr.1.324. Blich.(1920). 
XV 88. En råkold Tøvind kom strygende 
\estiT3i.Rørd.KK.142. 

Tovse, en. se I. Tavse. 

tovsom, adj. [•tøU(|)S{om(')] (til tøve 
(1); sml. tødsom) I) f tilbøjelig til at tøve (1); 
sendrægtig. VSO. 2) (især dial.) om hand- 
ling, virksomhed: som udføres ell. foregaar 
tøvende, med langsomhed ell. tager lang tid; 
langsom(melig); i videre anv.: kedsomme- 
lig (Feilb.). Høstarbeidet var meget tøv- 
somt i Aa,T.MDL. *Forventningsfyldt jeg 
Haanden tøvsomt førte ( mod Klinken for 
at aabne Dødens Dør. LCNiels.SmS. 84. jf. 
Tøvsomhed. BerlTid.^^U 1935. Af t. 2. Udg. 9. 
sp.2. 

tovte(8)-, tovt-los, adj. se tørftløs. 




XXV. Eentrykt »V« 1948 



10 



u 



I. U, et ell. (no. ell. dial.) en (Holb. 
Orthogr.120. Feilb.). [u?] Høysg.AG.2. ftt. 
-'er ell. (nu sj.) d. s. (sa.2Pr.4. ACHøjberg 
Christensen. LybæksKancellisprog.f 1918). 193). 
I) navn paa sproglyd. Eøysg.AG.4. de 
Svenske sige frusen med langt n.Rash. 
Retskr.193. Jesp.MFon.^104. \\ (delvis til 
bet. 2) m. h. t. associationer, især farvevisioner, 
der hos visse mennesker er knyttet til lyden 
(bogstavet). *Det gule I, der skinner som 
Guld, for ham er dødt; | han føler ikke U'ets 
dybe B\a3i,h.ed.Brandes.XII.307. u er my- 
stisk , uudgrundeligt , religiøst. Moltesen. M. 
107. Høffd.Psyk.'213. FBrandt.Psykologi.UI. 
(1943).143. 2) navn paa bogstav. Moth.Ul. 
Eøysg.2Pr.4. y og v adskiltes ikke fra i og u 
af de gamle selv, men Formen I, i, V, u var 
den sædvanlige både som Selvlyd og Med- 
lyd. Rask.Retskr. 87. (underbevidsthed) er den 
vedtagne psykologiske Terminus, hvad Dr. N. 
kan forvisse sig om ved at slaa op paa U i 
SsilmonsensLeksikon.Friis-Møll.EtNarreskib. 
(1936).27. II skrive, sætte et x for et u 
olgn., se X. 3) forkortelse for ord, der 
begynder med U (u); fx. s. u., se Svar 
sp.ll20"^ II u. g., se u. udmærket. 4) (hvad 
der har) form som et (stort, antikvatrykt) U. 
jf.: (vi) bøjer en Blytraad i Form af et stort 
IJ.H Holst. Elektr.1. 54. især i ssgr., se u. U- 4. 

II. n, interj. se uh. 

U-, i ssgr. I) (sprogv.) til I. U 1, fx. 
u-agtig (lyd) (SaUXXlV.139), U-Bryd- 
ning (Brøndum-Nielsen.GG.1.141. jf. Bryd- 
ning 1.5;, U-Lyd (Jesp.Fon.468), U- Om- 
lyd (Wim.OF.ll. Brøndum-Nielsen. GG. I. 
129), U-Stamme (Wim.NB.73. Brøndum- 
Nielsen. GG. III. 125. jf. I. Stamme 6.1;. 2) 
til I. U 2, fx. U-Rune (Wim.23). 3) til I. 
U 3 II {efter tilsvarende ty. udtr.) som forkor- 
telse for ty. ssgr. med unter-: U-Baad, (ty. 
U-boot, 0: untersee-boot) undervandsbaad. 
BerlTid.^"/! 1919. M. 7. sp. 4. CHeitmann.Den 
kommende Forsvarsordning. (1922). 13. Linne- 
mann.NF.135. hertil U-Baads-chef, -ja- 
ger, -kaptajn, -krig (PoUyiil920.1.sp.6. 
den uindskrænkede U-Baadskrig. Verden GD. 
IV,2.220), -mandskab, -net, -spærring 
ofl. U-Bane, (ty. untergrundbahn ; 1. br.) 
den underjordiske bane i Berlin. Ringsted.Om- 
kring Tysklands Fald.(1945). 134. jf.: de nær- 
mere Detailprojekter til U-Banerne i Stor- 
københavn, Socialdem.''y 1 1948. 7. sp. 4. 4) til 
I. U 2 o(? 4 II U-Bjælke, bjælke af form 
som et meget fladt U, brugt i visse typer af 
svæveplaner. Sportsleks.II.629. \\ U-bøjet, 
(fagl.) om glasrør, jærnplader olgn.: bøjet i 
form af et U. Christians.Fys.323. DampLok. 
141. II U-Form, (især fagl.) form som et 
stort U. et i U-form . . bøjet lAøi.SkibsMask. 



62. Tre lange Borde er stillet op i U-Form. 
Soya.HF.50. jf. ndf. 1. 9: Gletscherdalen har 
V -Form. S teensby.Geogr. 139. || U-formet 
ell. (1. br.) -formig (BI&T.1546), (især 
fagl.) som har U-form. Kromosomer (der) 
oftest ere uregelmæssigt sløjfe- eller U-for- 
met hø\QåQ.Warm.Bot.l47. (døgnfluelarver) 
graver sig u-formede Gange . . ind i lodrette 
Flodbrinker. WesenbL. Ins. 27. spec. (geogr.) 

10 om dal (jf. Trugdai;.- SaUV443. \\ U- Jærn, 
jærn, hvis tværsnit (profil) har form som 
et U. TeknMarO.225. Hannover. Tekn.106. \\ 
U-Lask(e), U-formet lask (II.2). Auto- 
mobilO.lOO. \\ U-Rør, U-bøjet rør. Chri- 
stians. Fy s. 323. SkibsMask.62. \\ U-Spant, 
4>- spant af form som et U. Sportsleks.II. 
643. II U- Staal, staal(stang, -bjælke) med 
U-formet tværsnit. TeknO.359. \\ U-Søm, 
(en) stumpsøm, ved hvilken svejse fladerne 

20 begge er skaalformet afskærpet til den ene 
side ell. til begge sider (dobbelt U-Søm). 
Dansk Stdndard.nr. 315. (1941). 4. 

u-, præfiks. [Ou-] NB. ved de enkelte 
artikler ndf. angives udtale normalt ikke, hvis 
hovedtrykket hviler paa u- og efterleddets ud- 
tale er uforandret; udtale angives derimod som 
regel: 1. naar efterleddet (i nu brugelige ord) 
ikke forekommer (usammensat) i DO. 2. naar 
efterleddet faar stød; hvis der baade findes 

30 udtale med og uden stød (se ndf. bet. b.i-d), 
angives udtalen som regel ikke. 3. naar efter- 
leddet har hovedtryk (undt. ved adj. paa -(e)lig 
og -(d)ig, hvis efterled begynder med tryksvagt 
præfiks, adv. ell. præp.; det betragtes her som 
normalt, at efterleddet har hovedtryk og stød 
(hvis der er stødbasis) paa den efter den tryk- 
svage forstavelse fig. stavelse, fx uafsættelig, 
uan'stændig, ube'gribelig osv.). Om de mange 
tilfælde, hvor der er vaklen, henvises til bet. 

40 4-6 ndf. II (undertiden (vel egl. ved sammen- 
blanding i dial., hvor [-6] er faldet bort) udtalt 
(jarg., vulg.) ell. skrevet ud-, jf. former som 
Udmage, Udtur for Umage, Utur (s. d.); se 
endvidere u. ubekendt, uforskammet. Uføre, 
Uførm, uførme (eksempler fra ænyd. og glda. 
findes bl. a. u. ubrødelig, utreven^; jf. at ud- 
paa tilsvarende maade kan udtales og skri- 
ves u-, se ud-j. II den ty. (ell. eng.) form an- 
endes i un-befangen (se ubefangenj, -ens 

50 (se uens^ -fair (s. d.), -gemen (se ugemen^. 
(æda. u- (fx. i ubundæn, udygd, ufrith, 
ufræls, uvinj og o- (i oræt (Da.Sprogtek- 
ster. 1.(1925). 14)), run. 11- (i lihémskR, klog, 
TiniJ)ingR, ikke-nidding ; se ogs. DRun.sp.731ff.), 
SV. o-, no. u-, oldn. 6-, li-, urnord. li- (i (?) 
uj)arba, fordærv), un- (i ungandiR, som ikke 
kan rammes af hekseri (se Seip.Norskspråk- 
historie.(1931).15)), eng., nht., got. un-, sva- 
rende til gr. an-, a- (se Analfabet, Anarkist, 



149 



150 



amoralsk, Ateist j, sanshr. an-, a-, og lat. in- 
(se præfiks in- 2); lesl. m. den indoeuropæiske 
partikel ne, se u. III. nej) 

A. orddannelse. 

I) alm. lemærkninger om præfiksets 
hrugelighed: u- har en meget vidtstrakt 
anvendelse og er det af alle præfikser, der er 
mest „levende", idet det stadig er alm. brugt 
til dannelse af nye ord; præfiksets alminde- 
lige Irug (forskellig ved de forskellige ord- lo 
klasser, se bet. B) er dog indskrænket af fig. 
forhold: 1. hvis sproget har særlige ord til be- 
tegnelse af den modsætning, som angives ved 
u-, bruges afledninger med u- enten slet ikke 
Cgammel : ung; tyk: tynd; stor: lille; bred: 
smal; rig: fattig osv.) ell. bruges til at be- 
tegne en anden nuance, i reglen en mindre 
stærk modsætning, et mellemtrin ml. de to 
hovedmodsætninger (fx. skøn : uskøn : grim ; 
klog : uklog : dum ; jf. u. bet. 6.2 slutn.). 2. 20 
undertiden findes afiedninger med andre præ- 
fikser af lignende betydning (mis-, van-, in-), 
der helt ell. delvis erstatter og overflødiggør 
tilsvarende afledninger m. u- (jf. fx. Misfor- 
nøjelse, Mistillid, vanhellig. Vanry, Van- 
røgt, Vanvid, Vanære, illegal, insolvent uden 
tilsvarende (alm. brugte) dannelser med u-; 
jf. ogs. Afmagt, afmægtig, der egl. indeholder 
en nægtende forstavelse og overflødiggør til- 
svarende afledninger med n-); i visse tilfælde 30 
findes dog afledninger af denne art side om 
side, men i reglen med større ell. mindre be- 
tydnings- ell. brugsforskel, hvorom henvises til 
de enkelte ord (fx. Uheld : Vanheld ; Uger- 
ning: Misgerning; uf arvet : misfarvet^- i øv- 
rigt udfylder de nævnte præflkser hinanden 
derved, at mis-, van- har været alm. brugt i 
forb. m. verber, i hvilket tilfælde u- er sjældent 
(se bet. 3.5), medens in- har sit særfelt ved 
(ufolkelige, lærde) fremmedord (undertiden 40 
findes baade ord med in- og u-, oftest saaledes 
at de sidste er de sjældnere; som eksempler 
kan nævnes inaktiv: uaktiv (Georg Christen- 
sen. Litteraturhist. II. (1916). 85) ; inaccepta- 
bel: uacceptabel (PoU*lil942.10.sp.l); in- 
appellabel: uappellabel (Birckner.Tr.18); se 
ogs. in- sp. 185^*^); i modsætning til u- er de 
nævnte præfikser ikke ell. kun i ringe udstræk- 
ning anvendelige til nydannelser, og adskillige 
afledninger med dem er blevet fortrængt af 50 
afledninger med u- (fx. Mis-aar, -daad, -held, 
-heldig, -lykke, -orden; se ogs. u. van-); og- 
saa ssgr. ell. forb. m. ikke bruges alm. i st. f. 
afledninger med u-, især i en bestemt bet. (se 
bet. 6.1), men er ofte af en temmelig tilfældig 
karakter (øjebliksdannelser) (se Ikke- i ssgr.). 
3. visse ord har en saadan bet., at der i alm. 
ikke er nogen brug for afledninger m. u-; det 
gælder især ord, der i sig selv betegner noget 
negativt (fx. bar, nøgen, ond, skaldet; til or- ep 
dene med u- kan der ikke dannes nye modsæt- 
ninger ved tilføjelse af et yderligere u-), ell. som 
ikke har nogen enkelt modsætning (fx. firkan- 
tet, aflang, blaa, rød osv., nordlig, sydlig osv.). 



2) bemærkninger om efterleddet: præ- 
fikset u- taaler som regel ikke andre præfikser 
foran sig; kun præfikset for- staar i nogle 
efter ty. forbillede dannede verber foran: for- 
ulejlige, forulempe (jf. ænyd. uforlempe. Da 
Viser.), forulykke, forurene, forurense, for- 
urette (jf. uforrettej, foruro(e), forurolige; 
derimod kan det forstærkende forled aller- 
sættes foran, fx. allerudueligst(e), allerumu- 
ligst (e); hvor efterleddet (som selvstændigt ord) 
er smsat. m. gen-, gennem-, mod-, faar dette 
ofte i afledninger med u- formerne igen-, 
igennem-, imod-, ;/. u. gen-, gennem-, mod-; 
hvor efterleddet er et smsat. adj. med -dygtig 
som 2. led, kan man dels danne afledninger 
af helheden v. hj. af foransat u-, dels (sjæld- 
nere) danne sammensætninger med -udygtig 
som 2. led, fx. uarbejdsdygtig : arbejdsudyg- 
tig; ukampdygtig: kampudygtig; usødygtig: 
søudygtig; utjenstdygtig: tjenstudygtig. || 
undertiden flndes efterleddet (nu i alm. rigs- 
spr.) ikke som selvstændigt ord (se fx. uhumsk. 
Uhyre, uhyre. Utyske^, hyppigst ved adj.- 
afledninger (se fx. uadskillelig, uafbedelig, 
uafladelig, uaftvættelig, uafvendelig, uan- 
tastelig, ubodelig, ubrødelig, ubændig, ubøn- 
hørlig, udadlelig, uforskammet, ufravigelig, 
ugidelig, umindelig, umistelig, unægtelig, 
uophørlig, uregerlig; sml. ogs. uformelig^ || 
i et enkelt tilfælde er efterleddet ved lydudvik- 
lingen blevet ukendeligt og hele ordets karakter 
af afledning gaaet tabt, se ussel. || undertiden 
foreligger der mulighed for dobbelt dannelses- 
maade, se fx. u. uens-; endvidere kan ved 
subst. paa -hed dels foreligge en afl. v. hj. af 
u- til et subst. paa -hed, dels en afledning 
V. hj. af -hed til et tilsvarende adj. med u-, 
fx. U-anstændighed ell. Uanstændig-hed, i 
de fleste tilfælde foreligger dog sikkert sidst- 
nævnte dannelsesmaade; ligeledes er det under- 
tiden vanskeligt at afgøre, om et adj. paa -elig 
er afledt af et tilsvarende adj. v. hj. af præfiks 
u- ell. afledt af et tilsvarende subst. m. u-, 
fx. u-behagelig ell. ubehag-elig, jf. u. uartig; 
der er ogs. mulighed for to forsk, dannelser 
m. to forsk, bet., fx. 'u-| menneskelig (o: ikke 
wewnesA;e%^:u'menneske-lig (0: skrækkelig, 
uhyre), men i reglen er bevidstheden om saa- 
dan forsk, orddannelsesmaade ved, hvad der 
tilsyneladende er eet og samme ord, ikke 
levende. 

3) præflksordenes fordeling paa ord- 
klasser olgn.; præfikset u- bruges ved flg. 
ordklasser og ordgrupper: 3.1) ved subst.; 
foruden ved afledninger (især paa -hed, der 
ofte har større tilbøjelighed til mere konkr. 
anv. (og flt.-bøjning) end tilsvarende subst. 
uden U-) af adj. med u- flndes u- brugt ved 
et ikke særlig stort antal abstrakte subst., for 
største delen alm. gængse ord (bl. a. Ufred, 
Uheld, Ulykke, Umage, Unode(r), Uorden, 
Urede, Uret, Uro, Uskyld, Utak, Utal, 
Utugt, Uvejrj; til nye og af øjeblikket skabte 
dannelser af denne art er præfikset nu kun li- 



10* 



161 



n- 



U' 



162 



det Irugt, og nydannelserne har et mere kunst- 
let præg end tilsvarende ssgr. m. Ikke-, der 
i reglen foretrækkes, medmindre man vil ud- 
trykke den ndf. u. bet. 7.1-2 angivne særlige 
betydningsnuance; som eksempler paa tilfæl- 
dige dannelser kan nævnes: skulde ikke Pro- 
fessoren atter her blive os et Beviis skyl- 
dig; dog vi vil forlade disse Forfatterens 
Ubeviser, og vende os til det alvorligere. 
Riegels.SvarpaaCallisensSvar.(1785).ll. Det 
kg]. Teaters Historie som en frem og tilbage 
bølgende Strid mellem Kunst og U-Kunst 
. . er ikke (skrevet). EBrand.(PoV/iil921.7. 
sp.3). (remser) vænner til afliren uden tanke 
og . . står som en rest af den gammeldags 
upædagogik. Jesp. (S. 104. Endnu hviler jo 
Kritiken . . hos os paa de møre Levninger 
af den Rahbek-Sanderske Skoles Theorier, 
eller rettere V-T\ieoneT.Molb.(Hjort.B.I.39). 
ved rent konkrete subst. er u- lidet brugt (se 
fx. Ugræs, Ukrudt, Utøj og personbetegnelser 
som Umenneske, Uven^; som eksempler paa 
tilfældige nydannelser kan nævnes: Den nor- 
ske Udigter Wergeland. Hauch. (Hjort. B. I. 
237). Kæmpen har været kuperet, saadan 
at forstaa at man har gjort ham til Umand 
men ladet ham beholde Kirtlerne. JFJens. 
AS. 271. *selv denne store Løgndæmon | 
Var mig kun til, som Uperson, | Som Selv- 
modsigelsen i Tankens Rige.Ing.RSE.X.64. 
*Jeg Upoet Apollos Søn? Bagges.DVV 1. 233. 
Rytteren blev utaalmodig, og jeg blev alene 
tilbage: en Urider eller Søndagsrytter, hvem 
Alle ride h&.Kierk.VI.éSl. Romanen „Vor 
Frue af Danmark" (1900) er ingen Roman 
. . Om den nævnte U-Roman „Vor Frue af 
Danmark" dømte Stuckenberg med Rette, 
at (osv.). VilhAnd.Litt.IY570. 3.2) ved (egent- 
lige) adj.; m. ikke -afledt adj. som efterled 
findes u- (med de u. bet. 1 givne indskrænk- 
ninger) i et ikke ringe antal tilfælde (fx. 
ublid, ublu, udrøj, ueffen, uens osv.), som 
regel olm. brugte ord, sjældnere tilfældige dan- 
nelser; som eksempler paa udeladte dannelser 
nævnes: u-akkurat, -aktiv, -aktuel, -antik. 
II m. afledt adj. som efterled er u- brugt i 
meget vid udstrækning, saavel i gængse ord 
som til mere ell. helt tilfældige dannelser; 
paa alfabetisk plads ndf. er der kun medtaget 
herhenhørende ord i begrænset omfang, saa- 
ledes at kun de mest gængse ord og ord, der 
fordrede en forklaring, er medtaget; i stor ud- 
strækning er afledninger paa -sk af folke- 
navne, geografiske navne og (især) person- 
navne udeladt, fx.: en Opfattelse, der har 
al Chance for at være ugidssk. StSprO.Nr.l83. 
15. Hjarlske Hædersdrømme i Strid med 
u-Hj arisk Selvstændighedstrang. EChristians. 
Hj.126. (Baggesens) u-holbergske Afsky for 
Keitte.VilhAnd.Ldtt.il. 728. de mange Ord- 
sprog og den lige saa u-islandske Bred- 
mundethed (i Grundtvigs oversættelser) . sa. 
(IslSagaer.III.19). Jeg er kommen hid for 
at studere typiske svenske Træk, og saa 



vælger jeg den mest usvenske af de unge 
Piger, den, der i ungdommelig Uforskammet- 
hed minder mest om mit eget Lands Døtre. 
FrPoulsen.F.42. særlig alm. er u- i forb. med 
et af et verbum v. hj. af -elig (hvor verbets 
stamme ender paa -r (og i visse tilfælde -n) 
i reglen -lig) afledt adj.; ved afl. af trans, 
verber er bet. alm. passivisk: som ikke kan 
gøres, behandles osv., ikke lader sig gøre osv. 

10 (paa den ved det tilgrundliggende verbum 
nærmere angivne maade; fx. uadskillelig, 
uberegnelig, udadlelig, uforsonlig, ugørlig, 
ulæselig^, undertiden aktivisk: som ikke kan 
gøre det ved verbet angivne (se fx. ubedragelig 
2, ubegribelig 1); ved afl. af intr. verber er 
bet.: som ikke udfører, under gaar (kan udføre 
osv.) den ved verbet angivne handling, ud- 
vikling osv. (fx. ugidelig, uophørlig, uvisne- 
lig j; som eksempler paa udeladte ord kan fra 

20 afsnittets første del nævnes: u-afbetalelig, -af- 
bødelig, -afgrænselig, -afkastelig, -afskyllelig, 
-afsluttelig, -afstaaelig, -aftagelig, -aftviste- 
lig, -aftrædelig, -afvæltelig, -anskuelig, -an- 
slaaelig, -ansættelig, -antændelig, -bearbej- 
delig, -begrundelig, -beklikkelig. j| (spøg.) i 
dannelser til ordforbindelser: se uladsiggørlig. 
3.3) ved part. og part. adj. || ved part. adj., 
fx. ubeslægtet, uerfaren; undertiden er efter- 
leddet sjældent ell. forekommer (nu i rigs- 

30 spr.) overhovedet ikke, saaledes fx. (u)for- 
skammet ,(u)fortrøden || m. perf. part. som 
efterled; dels (kun i et mindretal af tilfælde) 
med bevarelse af den verbale egenskab at 
kunne tilknytte et (forangaaende ell. efter- 
følgende) led V. hj. af (den ved verbet brugte) 
præp. (fx. ubeboet af mennesker, ubekymret 
om noget^ ell. som obj. (fx.: ""Naar med 
slibrige Flugt stiæler sig uformærkt | Bort 
de deilige Aar, varer bestandig ved | Venskab 

40 grundet paa Dyden, | Uberøvet sin Yndig- 
hed. /Sceners. Poes.Sj; part. staar i dette til- 
fælde paa lign. maade som en præp. (ell. 
postposition) ell.. naar obj. er en bisætn. uden 
at, som en konj. (tidligere rettede part. sig 
undertiden i tal efter det tilknyttede foran- 
staaende led), se fx. u. u-adspurgt, -advaret, 
-agtet, -anset, -fornærmet, -fortalt, -for- 
tænkt, -skadt; dels i adjektivisk anv.; i dette 
tilfælde er anvendelsen af u-, dog kun ved 

50 trans, verber, saare meget anvendt, baade hvor 
efterleddet er alm. brugt i adjektivisk anv., og 
hvor dette ikke er tilfældet; af disse ord er kun 
medtaget de almindeligst brugte, de, der bruges 
i særlige forb. og udtr., samt ord, hvor særlige 
forhold gør sig gældende; som eksempler paa 
udeladte ord kan fra afsnittets første del 
nævnes: u-aabenbaret, -accentueret, -adskilt, 
-afbladet, -afbrændt, -afdelt, -afficeret, -af- 
fyret, -afgrænset, -afgæret, -afhjemlet, -af- 

60 holden , -afholdt , -afklaret , -afklædt , -af- 
kræftet, -afkølet, -aflaaset, -afpudset, -af- 
raget, -afsat, -afsluttet, -afsløret, -afsprængt, 
-afstumpet, -aftalt, -aftvungen, -afvejet, 
-anerkendt, -angreben, -angret, -ansat, -an- 



163 



n- 



164 



skuet, -anstrengt, -ansøgt, -anvendt, -anvist, 
-approberet, -armeret, -assorteret, -attraaet, 
-autoriseret, -bagt, -bagtalt, -balanceret, 
-ballastet, -bearbejdet, -bebudet, -bedaaret, 
-bedret, -bedugget, -bedærvet, -befalet, -be- 
filet, -befolket, -befordret, -befragtet, -be- 
friet, -befrugtet, -behandlet, -behugget, -be- 
klaffet, -beklaget, -beklappet, -beklikket, 
-beklippet, -bekranset. || m. præs. part. som 
efterled; dels m. (delvis) bevarelse af verbale lo 
egenskaber (kun i faa tilfælde), tilknyttende 
et led V. hj. af præp. ell. som obj. (o: som 
styret af en slags præp.) ell. knyttet til et 
umiddelbart foregaaende ord, der er logisk 
subj. for participiet (i forb. som mig uaf- 
vidende, mig uvidende^; dels i adjektivisk 
anv., men næsten kun i tilfælde, hvor efter- 
leddet er alm. i selvstændig anv. som adj. 
(fx. udeltagende, uformuende, uforstaaende, 
ufyldestgørende, upassende, usammenhæn- 20 
gende, utiltalende, uvedkommende, uven- 
tende, uvidende^, kun i ganske enkelte til- 
fælde, hvor efterleddet ikke (alm.) bruges som 
adj. (fx. umælende^ ell. slet ikke findes som 
selvstændigt ord (fx. uforvarende^; som eks- 
empler paa sjældne (ndf. udeladte) dannel- 
ser kan nævnes: Hvor kan man . . kræve 
en uantastende Ærbødighed for en Smule 
Vise. Hjort. KritLit. II. 333. *(piben) glider 
udampende ned. FGuldb. II. 294. De talte, 30 
men en underlig, ulevende Stumhed bestemte 
Sa,TavæTet.Bønnelycke.MM.20. 3.4) ved (egent- 
lige) adv.; kun i faa tilfælde, se ugerne, 
uvel ; (sj., jarg., spøg.) i tilfældige dannelser: 
I sidste Akt har jeg tilladt mig at sætte ud 
over alle dramatiske Krav for at lade Poe- 
sien alene bære. — Her forstaar jeg alt- 
saa, at Skuespillerne har slaaet util. KMunk. 
(Drewsen Christensen.Kaj Munk paa Tomands- 
haand.(1947).98). 3.5) ved verber ; kun i 40 
enkelte dannelser (især til adj. og subst. med 
u- ell. til tilsvarende verber uden u-), se 
uførme, ulejlige, umage, uro, urolige; jf. 
umuliggøre; (sj.) i tilfældige dannelser, fx.: 
at føre Kornet i Straaet bort fra Bonden der 
skulde bruge samme, for at Præsten kan sælge 
Kornet og uaf benytte Foret. PNSkovgaard. 
B.147. *Lad os dog ei, i en saa vigtig Stund 
I Uenes om et Ord. Meisling.(Rahb. S andsig. 
753). uiorliges.vAph.(1764). (en) Pine at 50 
gaa her og unvtte det (0: livet). KMunk. 
(Nøjgaard.Ordet'sDystogDaad.(1946).198). 

B. forhold m.h.t. tryk og stød. 

4) trykforhold (jf. DGrammat. 11.73. 
Kort.136. Iiertels.H.254 samt CFBruun.Om 
Akcenten.(1885).23f. AaHans.8.128); præ- 
fikset u- har sædvanligvis hovedtryk, i en del 
tilfælde dog svagtryk; om alle disse sidste til- 
fælde gælder, at det tryksvage u- kan faa 
stærktryk, hvor der i en given situation lægges eo 
vægt paa modsætningen til efterleddet brugt 
som selvstændigt ord (modsætningstryk) ; i øv- 
rigt gælder flg. hovedregler for de forsk, ord- 
typer: 4.1) hvor efterleddet er et alm. (ikke- 



sammensat ell. ikke-afledt) ord (ell. har form 
som et saadant), har u- hovedtryk (og hele 
ordet behandles trykmæssigt som ssg.), fx. 
'U|aar, 'U|fred, 'Uilempe, 'U|mage, iU|men- 
neske; 'uiblu, iU|ens, 'ujmage, 'U|ren, 'u,ædel, 
'U|ægte; 'U| gerne; ogs. hvor efterleddet nu 
ikke bruges som selvstændigt ord: 'U|hyre, 
I U| tyske, 'U|Vorn. 4.2) hvor efterleddet er en 
ssg. (ell. afledning hertil) ell. er (har form 
som) et part., har u- i reglen hovedtryk (og 
hele ordet behandles trykmæssigt som en ssg.), 
fx. 'u(|)arbejds| dygtig, 'u(|)fyldest|gørende, 
'u(|)gæst|fri, 'u(|)kamp|dygtig, 'u(|)maade- 
iholden, 'u(|)navn|given; 'uiaabnet, 'u|sagt, 
'U| solgt; 'uaffek| teret, 'ube| stemt, 'ueri faren, 
'uf or| modet, 'uf or| varende; i disse tilfælde 
sker dog undertiden (ved visse ord temmelig 
alm.), især naar efterleddet er paa 3 ell. flere 
stavelser (ell. ved tilføjelse af suffikset -hed^, 
en trykændring, hvorved bitrykket (det første 
bitryk) bliver til hovedtryk og u- faar svag- 
tryk: u'maade|hoIden osv. \\ hvor efterleddet 
er et part. (en participialdannelse) til et med 
trykstærkt adv., præp. ell. adj. smsat. verbum, 
sker i reglen en undertrykkelse af det tryk, 
som efterleddets første stavelse normalt har, fx. 
'uaf| brudt (men 'af|brudt^, 'uan|set, 'uind- 
iskrænket, 'upaai agtet, 'usammeni hængende, 
'util|Sløret, 'uud|given, 'uvedikommende. || 
hvor efterleddet er (har form som) et part., 
der ikke (alm.) bruges som selvstændigt adj. i 
tilsvarende (modsat) bet., er u- alm. tryksvagt, 
se fx. u'agtet, u'vidende; undertiden findes 
baade udtale med tryksvagt og trykstærkt u-, 
fx. 'uaf|Vidende: uafvidende, ligeledes: ufor- 
skammet, umælende. 4.3) hvor efterleddet er 
et adj. afl. paa -(e)lig, -(d)ig, gælder flg. 
hovedregler. \\ i ord med u-, der er mindre 
brugte end efterleddene anvendt som selvstæn- 
dige ord, ell. (og) som danner tydelige mod- 
sætninger til disse, har u- i reglen stærktryk, 
fx. 'U|aandelig, 'U| adelig, 'ui broderlig, 'U| fol- 
kelig, iU|kvindelig, 'U|magelig, 'uperison- 
lig; 'U|billig, 'U|kyndig, 'U|kærlig, 'U|naadig, 
iU|Stadig, 'U|tidig; en trykændring, hvorved 
bitrykket bliver til hovedtryk og u- faar svag- 
tryk, finder dog undertiden sted, især hvor et 
herhenhørende ord er meget brugt i en særlig 
anv. ell. forbindelse, fx. ved ord som umyndig, 
unødvendig (se fx. Mohr.L. u. disse og flere 
ord) II hvor afledningerne paa -(e)lig, -(d)ig 
er mer ell. mindre uafhængige (m. h. t. brug, 
betydning) af tilsvarende adj. uden u-, ell. 
hvor efterleddet ikke er (alm.) brugt som 
selvstændigt ord, er u- normalt tryksvagt, fx. 
u'brydelig, u'dødelig, u'hjælpelig, u'rimelig, 
u'sigelig, u'sædelig, u'sømmelig, u'tydelig; 
ubøn'hørlig, u'endelig, ufor'bederlig, u'gør- 
lig, u'hyrlig, u'lovlig, u'raulig, u'ordentlig, 
u'rolig, u'saarlig, u'salig, u'styrlig, u'synlig, 
u'tallig, u'terlig, u'trolig, u'vægerlig; u'artig, 
ubarm'hjertig, ube'sindig, u'bændig, u'enig, 
u'gyldig, u'heldig, u'lydig, u'skyldig; hvor 
efterleddet begynder med en tryksvag stavelse, 



165 



n- 



166 



han u- iaa et Utryk, der undertiden nærmer 
sig til stærktryk, fx. (i)uanitagelig (ell. 'uan- 
'tageligj; paa lignende maade bl. a. ubeboe- 
lig, ufordøjelig, uforenelig, uopholdelig, uud- 
grundelig (jf. fx. Mohr.L. u. disse og flere 
ord); ved mange ord forekommer baade en 
udtale med tryksvagt u- og (især hvor der læg- 
ges vægt paa modsætningen til efterleddet som 
selvstændigt ord) trykstærkt u-, fx. uafhæn- 
gig: iuaf|hængig; paa lignende maade bl. a. 
ubelejlig, ufornuftig, uforsætlig, ufrivillig, 
ufuldstændig; ved tilføjelse af suffikset -hed 
er der ofte tilbøjelighed til at foretrække ud- 
talen med tryksvagt u- || undertiden kan sa. 
ord have to forsk, slags trykfordeling svarende 
til to forsk, betydninger, fx. 'U| kristelig som 
direkte modsætn. til kristelig, men u'kristelig i 
videre anv.; paa lignende maade umenneske- 
lig (se sp.150*'^^); ved trykket (og stødet) kan 

g s. adskilles to ellers enslydende afledninger 
af henh. et subst. og et verb., fx. 'U| lægelig 
(o: ikke hørende til, passende for en læge 
olgn.): u'læ'gelig (o: som ikke kan læges). 
4.4) hvor efterleddet er et adj. afl. med andre 
suffikser end de u. let. 4.8 nævnte, gælder 
fig.: i adj. paa -som er m- i reglen tryksvagt, 
fx. u'agtsom, u(be)'hjælpsom, ube'tænksom, 
u'tvivlsom, u'vejsom ; undertiden vaklen: 
'U| følsom :u 'følsom, paa lignende maade bl. a. 
unøjsom, uopmærksom, uskaansom, uskøn- 
som, uvarsom, || i adj. paa -bar har u- nor- 
malt hovedtryk, fx. 'U|brugbar, 'U| farbar, 
'U|holdbar, 'Ujmiddelbar, 'U|saarbar, 'U|sejl- 
bar ell. (undertiden) 'uhold|bar, 'umiddel- 
|bar osv.; her kan dog u- miste hovedtrykket: 
u 'brugbar osv., og dette synes tidligere at 
have været alm. (SvOrundtv. angiver: u 'brug- 
bar, u'farbar, u'holdbar, u'sejlbar; CF Bruun. 
OmAkcenten.(1886).24: u'brugbar, u'middel- 
bar, u'sejlbar; jf. ogs. CAThortsen.Metrik.I. 
(1833).78). II i adj. med andre aflednings- 
endelser har u- hovedtryk: 'U| dansk, 'umo- 
iralsk, 'upari tisk, 'U|høvisk; i ord med to- 
stavelses suffiks kan tryksvagt u- forekomme 
ved siden af det normale trykstærke: 'ufordel- 

1 agtig : ufordel 'agtig ; 'ublu | færdig : ublu 'fær- 
dig; trykforskydning (som ovf. u. bet. 4.2 j kan 
ogs. forekomme, fx. 'uforholds|mæssig (ved si- 
den af 'U|forholds|mæssigj. 4.5) tryksvagt u- 
findes endvidere i verberne u'iejlige, u'rolige 
samt i adj. u'hyre. 

5) stødforhold (jf.AaHans.S.71.120.128): 
præfikset u- er altid kort og stødløst; efterleddet 
er i reglen uforandret (som naar det bruges 
selvstændigt) m. h. t. forekomsten af stød; i 
fig. tilfælde faar et stødløst efterled dog stød, 
naar det forbindes med u-: 5.1) hvor efterleddet 
er (ell. har form som) et part. (se u. bet. 4.2 j, 
der i selvstændig anv. er uden stød, faar det 
ofte stød ved at forbindes med u-, fx. 'U|aa'bnet, 
'uia'net, 'uimæ'lende, 'U|skre'vet, 'ujæn'set 
ved siden af 'u|aabnet osv.; dette sker altid, 
hvor u- er tryksvagt, men i de øvrige tilfælde 
er der stor vaklen ml. stød og ikke-stød (fx. har 



CFBruun. OmAkcenten. (1885). 23 uhindret, 
umalet uden stød, Mohr.L. angiver som stød- 
løse fx. ufalmet, ugrundet, ukaldet, usaaret, 
usleben, usminket; se ogs.AaHans.S.71.128), 
men i kbh.-præget rigsspr. er der tilbøjelighed til 
stød i alle tilfælde. 5.2) hvor efterleddet er en 
afledning paa -(e)lig, -(d)ig (se bet. i.s), gæl- 
der fig. hovedregler: i alle tilfælde, hvor u- er 
tryksvagt, faar efterleddet stød, for saa vidt 

10 der er fonetisk basis for stødet, fx. u'bøj'elig, 
u'gu'delig, u'li'delig, u'læ'gelig, u'næv'nelig, 
u'ska'delig, u'sæ'delig, u'tæm'melig, u'tæn'- 
kelig; u'gø'rlig, u'mu'lig, u'sy'niig, u'tro'lig, 
u'væ'gerlig; u'ar'tig, u'bæn'dig, u'e'nig, u'ly'- 
dig, u'tal'lig; i nogle ord har vi stød i adj. 
som i det subst. med u-, det hører sammen 
med, men i modsætning til forholdene ved efter- 
leddet brugt som selvstændigt ord: u'hel'dig 
('Uihel'd, 'heldig), u'ro'lig ('U|ro', 'rolig), 

20 u'skyl'dig ('U|skyrd, 'skyldig) || hvor u- har 
hovedtryk, er stødløst efterled som regel uændret 
i ord, der er sjældnere end ell. danner tydelige 
modsætninger til efterleddene som selvstændige 
ord, fx. 'U| broderlig, 'U| kongelig, 'ui kvinde- 
lig, 'U|legem]ig, 'U| mandig; i andre tilfælde, 
hvor ordene har en alm. og (m. h. t. brug og 
bet.) mere selvstændig anv., ell. efterleddet ikke 
er alm. som selvstændigt ord (og hvor der 
event, er vekslen ml. trykstærkt og tryksvagt 

30 u-^^ er stødtilkomst alm., fx. i ord (af hvilke 
fiere ogs. kan have tryksvagt u-) som ugyl'dig, 
ukyn'dig, umyn'dig, uti'dig, uvil'dig, uvil'Iig, 
uvær'dig, uæ'rlig (ell. uær'lig^; i mange til- 
fælde er der vaklen ml. stød og ikke-stød, 
fx. ved ublodig, ufarlig, ufredelig, ukærlig, 
uvenlig. 5.3) hvor efterleddet er et adj. afl. m. 
andre suffikser (end de u. 5.2 nævnte), sker 
der i reglen ingen ændring af dette m. h. t. 
stødforhold, kun ordene paa -som (i reglen 

40 med tryksvagt u.-) faar i reglen stød paa efter- 
leddet (naar dette ikke har stød som selv- 
stændigt ord): u'fø'lsom ell. iU|fø'lsom (ell. 
'Ujfølsomj, u'tviv'lsom, u'vej'som osv.; i or- 
dene paa -bar er stød nu sj. (SvGrundtv. 
(Filologmødet.1876.117) har u'hol'dbar; CF 
Bruun.OmAkcenten.(1885).24 angiver u'bru'g- 
bar, u'sej'lbar^. 5.4) verber, hvis efterled er 
stødløst som selvstændigt ord ell. slet ikke bru- 
ges selvstændigt, har stød: u'lej'Iige, 'U|ma'ge, 

50 u'ro'lige; endelig findes stød i adj. u'hy're 
(ell. 'u,hy're). 

C. præfiksets funktion og betydning 
(jf. Rosell.Prefixet o- inord.språk.I.(1942)). 

6) u- angiver i reglen en negativ mod- 
sætning til det ved efterleddet betegnede 
begreb; denne modsætning kan være af dobbelt 
art, nemlig: 6.1) en kontradiktorisk modsæt- 
ning, idet ordet med u- betegner, hvad der ikke 
hører ind under, ligger uden for det ved efter- 

60 leddet betegnede begreb, og saaledes sammen- 
fatter alt (event, flere modsætninger af anden 
art) inden for det paagældende omraade med 
undtagelse af det ved efterleddet angivne, fx. 
Uadel, der omfatter alle stænder minus adelen 



157 



168 



(o: gejstlighed, hor ger-, bondestand, der hver for 
sig (paa en anden maade) danner modsæt- 
ninger til adelen); som eksempler paa denne 
funktion af u- kan nævnes: u-aabenbaret, 
-aabnet, -adelig, -adspurgt, -advaret, -affek- 
teret, -afgjort, -arbejdsdygtig; det er især i 
adj. (spec. adj., hvis efterled er et part.), at 
u- bruges i denne anvendelse (se ogs. u. bet. 
3.3 j; ofte bruges et ord med u- i forb. med til- 
svarende ord uden u- til at betegne alt (alle) i'o 
inden for det paagældende omraade, fx. adel 
og uadel, fødte og ufødte, lærde og ulærde; 
denne art modsætning kan altid udtrykkes 
V. hj. af forb. ell. ssgr. med ikke, baade i de 
tilfælde, hvor dannelser med u- (der for største- 
delens vedkommende tilhører bogsprog ell. 
fagl. sprog) er gængse, og (især) i de tilfælde 
(navnlig ved subst. og ikke-afledte adj.), hvor 
ord med u- ikke bruges ell. har anden anven- 
delse (se bet. 1), fx. ikke-accentueret (uaccen- 20 
tueret), (sprog og) ikke-sprog, (rødt og) ikke- 
rødt, ligesom ikke (ej) er eneste middel til 
negering af et med u- præfigeret ord: ikke 
udækket (jf. u. bet. Q.2). 6.2) en kontrær mod- 
sætning, idet et ordpar med og uden u- be- 
tegner to bestemte modsætninger inden for 
et omraade, der omfatter mere end de to 
betegnede forhold og rummer muligheder for 
fiere andre lignende modsætninger, fx. Ro : Uro 
(forsk, fra: Ikke-Ro^, Skyld: Uskyld (forsk. 30 
fra: Ikke-Skyld^; modsætninger af denne art 
har ikke den absolutte, fast afgrænsede ka- 
rakter som de kontradiktoriske, de faar mere 
kvalificerende ell. følelsesbetonet betydnings- 
indhold og taaler modificerende bestemmelser, 
fx. temmelig, meget, lidt, i nogen grad 
udannet, udansk, uordentlig; som eksempler 
paa denne funktion af u- kan nævnes: u-al- 
mindelig, -anselig, -anstændig, -appetitlig, 
-artig (2); forbindelsen med ikke har her 40 
anden bet., end hvor der foreligger kontra- 
diktorisk modsætning, idet ikke her finder 
udstrakt anv. i (litotiske) omskrivninger, 
hvorved man (paa en forsigtig, diplomatisk 
maade) er i stand til at udtrykke en lille nuance 
i forhold til det tilsvarende ord uden u-, nemlig 
at noget nærmer sig til ell. muligvis, eventuelt 
er det ved efterleddet betegnede, fx. ikke ueffen, 
ikke utænkelig, ikke uvittig osv.; vi kan ved 
inddragelse af de litotiske forb. m. ikke faa 50 
flg. fire grader (fra positiv til negativ): sand- 
synlig — ikke usandsynlig — ikke sand- 
synlig — usandsynlig. || ogs. i tilfælde, hvor 
et ords normale kontrære modsætning udtryk- 
kes ved et (etymologisk) forskelligt ord, fin- 
des undertiden en afledning med u-, som 
udtryk for en mindre stærk (outreret) mod- 
sætning end den, der betegnes ved de to forsk, 
ord, fx. klog — uklog — dum ; Ven — Uven 
— Fjende; Sandhed — Usandhed — Løgn; eo 
ren — uren — snavset; skøn — uskøn — 
grim. 6.3) i mange tilfælde har u- i samme ord 
baade kontradiktorisk og kontrær funktion, 
svarende til to noget forskellige betydninger, 



der dog ofte er vanskelige at holde ude fra hin- 
anden (som regel er den kontradiktoriske bet. 
den oprindelige, primære og den kontrære ud- 
viklet heraf), fx. udansk, dels (ved kontra- 
diktorisk modsætning): ikke-dansk (0: om- 
fattende alle andre nationaliteter i modsætning 
til dansk), dels (ved kontrær modsætning) : 
ikke i overensstemmelse med dansk skik og 
brug, tankegang osv.; ved mange ord er en opr. 
kontradiktorisk anvendelse ved bet.-udviklingen 
blevet afløst af en kontrær, fx. betegner Ufred 
egl. „det, at der ikke hersker fred", men det 
har faaet indskrænket sit betydningsomraade 
til kun at omfatte „tilstand præget af krig, 
stridigheder, kiv, uroligheder olgn." (danner 
altsaa en lignende kontrær modsætning til 
Fred som (mere specielt) ordet Krigj. 

7) mere specielle og videre anv. af bet. 6. 
7.1) hvor efterleddet betegner noget paakrævet, 
nødvendigt ell. værdifuldt, kan u- (for en 
moderne sprogbevidsthed) faa den specielle 
funktion at betegne en uheldig, beklagelig 
mangel paa, et savn, en fraværelse af dette, 
fx. Uorden, Utak, Utugt, Uære. 7.2) i visse 
tilfælde, hvor efterleddet (især et subst.) er 
indifferent m. h. t. det positive: negative, det 
gode:daarlige, det rette: urette osv., kommer 
u- til at negere ikke tilstedeværelsen af selve 
det, efterleddet betegner, men dets gode, rette, 
fordelagtige ell. sædvanlige, normale art, side, 
saaledes at ordene med u- betegner en daarlig, 
ond, ugunstig, uheldig, ufordelagtig ell. unor- 
mal art, et daarligt osv. tilfælde af det, efter- 
leddet betegner, fx. Uaar, Udaad, Udyr, Uger- 
ning, Ugræs, Uraad, Uskik, Utide, Uting, 
Uvane, Uvejr, Uvæsen (saa at modsætningen 
til ordene med u- kan blive ssgr. med vel- 
olgn. ell. attrib. forb., fx. uopdragen: vel- 
opdragen; Uvilje : Velvilje ; Uaar : godt aar 
osv.); heraf kan (bl. a. hvor efterleddet ikke 
eksisterer som selvstændigt ord) udvikle sig en 
nedsættende (pejorativ) anv. af u-, fx. i 
Uhyre, uhumsk. Utyske, og i tilfælde, hvor 
efterleddet ogs. har nedsæt, bet., en forstær- 
kelse af denne bet. (jf. bet. l.s), fx. i Ubæst. 
7.3) fra tilfælde, hvor u- egl. negerer mulig- 
heden af at tælle, maale noget (jf. ty. unmasse, 
unmenge, unzahl ofl.), kan præfikset nærme 
sig til forstærkende bet., jf. Udyb (2), Umasse, 
Umængde, Utal (og utallige; hsraf kan u- 
udvikle sig til et forstærkende præfiks ved 
adj., angivende en høj grad (jf. ty. dial. un- 
gross, unlang, unreich, untief, meget stor, 
lang osv., nt. unfuul, uren, unrusig, urolig (til 
rusig, urolig) ofl.); denne anv. af u- er i 
rigsspr. sj. og kan næppe udnyttes til ny- 
dannelser, se ubeklagelig 2, unødig (i bet.: 
meget nødig), ustolt, jf. ustyrtelig; som eks- 
empler paa dial. ord kan nævnes uforfærdelig 
(0: ganske forfærdelig. Hiibertz.Ærø.(18S4). 
253), ulæsterlig (o: læsterlig. Feilb.). 

8) (dagl.) præfikset bruges undertiden selv- 
stændigt (løsrevet), især i forb. som rimelig 
osv. med u foran, som (især spøg.) omskriv- 



169 



aaabenbar 



nadskillelig: 



160 



ning for tilsvarende ord med u-. (være) før- 
ste Aarsag til, at (en) kan kaldes ulykkelig. 
Med saadant et U har den gode Mag. W— 
stemplet min Lykke. [Lyche.jMineHændelser. 
(17 86). 92. christelig Kirke -Tidende med u 
toTa.n.Grundtv.E.53. Lykken er en Gudinde, 
man ikke skal stole paa; hun tilkommer 
ofte, at man sætter et „U" foran hendes 
^^vn.Blich.(1920). XXV 11.76. Du er rime- 
lig med u ioiyed.Krist.Ordspr.257. jf. bet. 
7.1 : Han var ugift og meget andet med u. 
Hjortø.SJ.47. 

u-aabenbar, adj. spec. (især jur., nu 
næppe br.) om misgerning: som ikke er sikker, 
„oplagt", fordi forbryderen ikke er grebet paa 
fersk gerning (jf. u. aabenbar l.i^. Nørreg. 
Privatr.IY24.235.ASØrsted.(JurArkiv.XXIX. 
183). (3 -aabnet, part. adj. Moth.AlS. 
Boet henstaaer uaabn et. FS'O. jf.: Princi- 
pium er, som Ordet siger, det Første o: det 
Substantielle, Ideen i Følelsens, Begeistrin- 
gens uaabnede Foim.Kierk.VIII.94. især 
om brev: et Par Breve, som han sendte uaab- 
nede tilbage, smsf.7.283. ErlKrist.MM.95. \\ 
(jf. aabne sp.18*'^; fon.:) uaabnet Vokal i 
Ord som sidst. Brøndum-Nielsen.GG. 1. 261. 
G) -aand, en. (jf. ty. ungeist) I) mangel 
paa aandeligt liv, aandelige interesser, højere 
stræben olgn.; aandløshed; indstilling, aands- 
præg, tendens, strømning af daarlig, lav, 
uædel, ofte spec. jordbunden, materialistisk art. 
trods Tidens Uaand (har hun) ikke . . anseet 
det fornødent at tilsidesætte sit Hoveds 
Dannelse for sine Fødders. Rahb.Tilsk.1807. 
250. * Frihed for Uaand, saa vel som for 
kdi,vi.d.Grundtv.PS.V.521. Aandens Krig imod 
lJa.and.KMunk.FuglFønix.(1939).26. 2) ond 
aand (5), dæmon olgn. alle de store Vidner i 
Oldtidskirken, som overvandt det romerske 
Rige og lærte alle de vilde Uaander at lystre 
deres Bud. OMøll.GudstjenesteiSkolen.(1873). 
21. Naturfolkenes Frygt for Uaander og 
Hekse. ZakNiels.Ki.l60. Historien om Jesus, 
der drev to Uaander ind i 2000 Svin.Fr 
Poulsen.RK.234. -aandbar, adj. (sj.) om 
luft: ikke egnet til at indaandes. Gjæringen 
frembringer en uaandbar Luft, som ved sin 
Vægtfylde samler sig paa lave Steder. Ørsi. 
1.112. uaandbare G&saTter. Viborg.(VidSelsk 
Skr.III.233). Qp -aandelig, adj. som ikke 
er af aandelig art, men aandløs, verdslig, 
materiel olgn. JakKnu.G.166. Bos Far var 
yderst illitterær, i betænkelig Grad uaande- 
lig indstillet. PoulSør. BS. 205. hertil: en grov 
Uaandelighed fik EeTiedømmet. Sibb.Aa. 
1.724. o -aar, et. (oldn. liår, mnt. unjar) 
ulykkeligt aar; aar, der er præget af krigs- 
ulykker, epidemier ell. (især) misvækst, dyr- 
tid, hungersnød olgn. Moth.A156. lad end 
nogle Aar være mindre frugtbare, lad dem 
end synes Ua.a.T.Rahb.Tilsk.1798.149. Grundtv. 
PS. VI II. 180. De (o: fattige) vejrer Uaaret 
og oversvømmer den velstaaende Bydel. 
AndNx.PE.III.224. Byen begyndte efter de 



mange Uaar og efter den Stilstand, som Kri- 
gen havde foranlediget, paany at komme 
til KTæitei.JacAnd.Er.II.265. -adel, en. 
{ænyd. d. s., ty., mnt. unadel ; hist., nu 1. br.) 
indbegrebet af de personer, stænder, der ikke 
tilhører adelsklassen; ogs.: enkelt ikke-adelig 
person; især i forb. adel og uadel, udi Ro- 
muli Tiid . . var det Romerske Folk ikkun 
deelt udi 2 Classer, nemlig Adel og U-adel. 

10 Holb.Herod.23. Molb.DH.I.186. Alle bør af- 
lægge (eden), adel og uadel, særlig stæ- 
dernes råd og ge\stligheden. AD JørgJII. 33. 
II (jf. w. L Adel 3 og IIL adel; nu næppe 
br.) brugt som præd., m. (overgang til) adjek- 
tivisk bet. Holb.DH. 11.99. Var dend døde 
af adelen, saa ringes der for ham om mid- 
dagen effter klocken 12; men var hånd 
u-adel, saa klocken 9: om morgenen. Jac 
Bircherod. R. 95. Q3 -adeliji;, adj. (ænyd. 

20 d. s.) Det høieste . . en Uadelig kunde bli- 
ve, var BoTgermester. Engelst.Nat.266. Hver 
uadelig Mand maa gaae over Pladsen med 
blottet Roved. HC And. (1919).V 106. D&H. 
-adskillelig, adj. [uaS'sgel'eli] (nu sj. 
(i omhyggeligt spr.) -adskillig. Moth.S304. 
Mossin.Term.628. Steensby.Geogr.90. AaDons. 
MV102). adv. d. s. ell. -t ell. (t) -en (Moth. 
S304. EJessen.RI.107). (ænyd. uadskil(le)Iig, 
glda. uatskilliælik(het) (Fragm.137.148), uat- 

30 skilieligh, -skiellæligh, -skillig (Bønneb.1.88. 
209)) som ikke lader sig (adjskille i mindre 
dele, rive fra hinanden; som danner en uop- 
løselig sammenhæng, enhed; om del, element 
osv.: som er uløseligt forbundet med, ikke kan 
fjernes fra noget andet. I den Hellige og 
u-adskillelige Trefoldigheds Navn. Cit.1731. 
( Søkrigs A.^Mmm2r). (jeg ved ikke) hvorledes 
at det Principium om de uadskillelige Ting 
kand bestaae efter det almindelige Begreb 

40 som man giør sig om Rnramet. Kraft.(KSelsk 
Skr.III.257). Slesvig er en uadskillelig Del 
af det danske 'Rige.Lehm.III.202. navne- 
rækker og slagskildring danner et uadskille- 
ligt hele. AOlr.DH. 1 1. 126. Leddene er som 
Regel uadskillelige. PDidencAsew.DG.232. || 
uegl., om personer: som altid er sammen, i 
hinandens selskab; (1. br.) om ting: som altid 
findes sammen med, er forbundet med nogo-t 
andet. Hvorfor skye (de) hinanden ligesaa 

50 ivrig, som de før vare uadskillelige? Rahb. 
Tilsk.1791.255. De Uadskillelige. Hei7».|'mMde- 
villetitel.1827). I vil . . faae mig til eders uad- 
skillelige Ven og Ledsager. Hrz.F.85. Man tror 
at se ham i den uadskillelige slidte Præste- 
kjole. Bo&^.ffE.S3. II i forb. m. fra ell. (l.br.) 
med. Gierninger, der ere uadskillelige fra en 
god kvlsraand.JPPrahl.AC.Ol. et med alle 
voldsomme Revolutioner uadskilligt Anar- 
chie.FrSneed.I.390. de adspredelser og ud- 

60 skejelser, som var uadskillelige fra et stort 
og glimrende hof. AD Jørg.JE. 61. Uadskille- 
lig med Torpedo er Udskydningsapparater. 
SaUXXIII.625. \\ i forb. som uadskille- 
lig(t) forbunden med ell. knyttet til 



161 



uadspnrgt 



uafgjort 



162 



(noget). Uadskilleligt er Absalons Navn . . 
knyttet til Rigets . . Gienreisnin g. ikfoio.DJJ. 
11.469. Dette tungsind er . . uadskillelig 
knyttet til letsindet. ADJørg.JE.59. Person- 
lig religiøs Oplevelse er hos Luther uadskille- 
lig forbunden med en stadig Kamp for 
begrebsmæssig Erkendelse af Skriftens Me- 
ning. Oi^ms. Li«. 256. II hertil: Uadskille- 
lighed. vAph.(1759). disse Forlovede med 
deres evige Vrøvlerier og Uadskillelighed. lo 
Heib.Poet.VI.476. SHeegaard.O.*I.167. -ad- 
sparg^t, part. adj. {ænyd. watspord, -spurt, 
/sv. oatspordher; især foræld.) som ikke er ble- 
vet spurgt (om tilladelse, raad, oplysninger) ; 
ogs.: som ikke er blevet opfordret til at gøre 
noget, men gør det af egen drift. Man kand 
sige Sandhed, enten man er adspurdt eller 
u-adspurdt derom. Holb.Ep.IY 192. som ap- 
pos. ( tilstandsbetegnelse) : Hun var uadspurgt 
bleven forlovet med (ham). Engelst.Qvindekj. 20 
113. *da vilde jeg forbande | De tvende, 
som i en vellystig Time | Gav mig Tilværelse, 
og uadspurgte | Mig kasted ind i denne 
vilde Strid, | Hvor Dyden altid tahei. Blich. 
(1920). VI. 284. svare uadspurgt. Z)Æ5^. || i 
forb. som ham uadspurgt (jf. u. u- S.s), 
uden at han er blevet spurgt, saasom han 
Kongen u-adspurt var bleven Erke-Bisp, saa 
meenede han ogsaa Kongen u-adspurt at 
kunde giøre og lade hvad han vilde. Holb. 30 
DH. 1.329. Alt dette gjorde Rigsraadet baade 
Folket og den menige Adel uadsjtuigt. Allen. 
1.29. ogs. m. flt.-bøjning : (ægteskabet) skulde 
staae fast, om hun endogsaa ægtede no- 
gen, hendes Forældre u-adspurgte. Schous- 
bølle. Saxo. 126. -advaret, part. adj. {ænyd. 
uadvaret, -uarit, -uaaret; nu næppe br.) uden 
at have faaet ell. (sjældnere) givet underret- 
ning ell. (ad) varsel; uden forudgaaende var- 
sel; ogs.: ganske uventet, uanmeldt olgn. Jeg 40 
var uadvaret om Faren. F^SO. især som ap- 
pos. (tilstandsbetegnelse) ell. m. overgang til 
adverbiel brug: det Øvrige (skal) uformodent- 
ligen og uadvaret overfaldes og med Hosti- 
litet til Lands og Vands søges at bemæg- 
tiges.Holb.DH.III.300. Torstenssøn faldt . . 
u-advaret ind i Holsten. Slange.ChrIV 1322. 
det hele . . maatte dratte ned i Hovedet 
paa den, der uadvaret traadte ind af Døren. 
Reiserer. KG. 102. Man lod mig gaae, uadvaret 50 
om det, som forestod mig. MO. \\ i forb. som 
mig uadvaret, uden at jeg havde faaet 
underretning ell. varsel, (ærkebiskoppen) un- 
derstod . . sig, dog Kongen u-advaret, til 
Keyseren at udsende sit Klagemaal.<Ston5fe. 
ChrIV.681. t -af bedelig^, adj. {ænyd. d. s., 
ty. unabbittlich, holl. onafbiddelijk; til af- 
bede) som ikke lader sig afværge, sone, for- 
milde ved bøn; ogs.: ubønhørlig, oprette en 
fast uafbedelig Forsømmelse. Langebek.Breve. 60 
14. *om strengelig | Kritiken . . uafbedelig | 
Den friske Krands fra glade Isse river. Zei- 
litz.NH.66. en fast uafbedelig Nemesis, som 
uden Persons Anseelse, uoragiængelig giør 



sin Ret gieldende. Btrc^ner. Tr.32. f ■*'* 
bevislig, adj. som ikke lader sig mod- 
bevise, gendrive, det uafbeviislige Faktum, 
at (osv.).Schiern.HS.I.77. -afbrudt, part. 
adj. I) om bygning ell. (nu kun, 1. br.) bro 
olgn.: ikke ned-, sønderbrudt. Moth.B416. 2) 
(1. br.) som ikke afbrydes i sin tale; som til- 
standsbetegnelse ell. adv.: den Fremmede fik 
Tid til uafbrudt at fortsætte sin Tiltale. 
Heib.Poet.X.83. hvorpaa jeg, uafbrudt af 
Dig . . begynder med mine Ord. PVJac. 
Breve.5. 3) som er uden mellemrum, huller, 
lakuner, gaar ud i eet; som sker, foregaar 
uden afbrydelser, standsninger; stadig. vAph. 
(1764). Landet (havde) i lang Tid . . havt 
en uafbrudt Række af indfødte Konger. 
Engelst.Nat.56. O hvor længe har dette Øie- 
blik været mit Hjertes uafbrudte Ønske! 
Heib.Poet.V238. Ingen Mennesker bor her, 
et uafbrudt Øde hersker til alle Sider. Mt/Z 
Erich.S.166. den hidtidige Verdensrekord . . 
for uafbrudt FlyYning.Pol.'yil927.10.sp.3. 
disse uafbrudte irettesættelser. Gersov.-KL. 7. 
se ogs. u. I. Følge 3 slutn., Rækkefølge 1. 
II som tilstandsbetegnelse ell. adv. Han ta- 
lede uafbrudt i to Timer. VS O. Uafbrudt 
maatte vi rebe og stikke Reb nd. Buchh. 
FD.65. II hertil: Enhed og Uafbrudthed 
i Liv og Udvikling (0: i naturen) . Brandes. 
11.152. tu -affekteret, part. adj. Hun 
er en Dame af icke megen stor Anstalt, 
men desto mere yndig, douce og uaffecteret. 
Klevenf.RJ.41. man skal ikke skrive flere 
bégståve, énd som man ti-affectéred og tiden 
tvang kan hdsige.Høysg.AG.126. Mørch er 
af Forfatteren ment som en ganske uaffek- 
teret Personlighed, uhøjtidelig, ærlig. Bra«- 
des.XIII.505. || f uaffecterede Templer og 
Ruiner (jeg mener hermed: ægte og ei efter- 
gjorte 'Rmner).RudBay.EP.II.119. -affor- 
dret, part. adj. (emb., jur., især foræld.) 
som ikke er krævet afleveret ell. (især) ud- 
betalt. Moth. F 272. Saadan uaff ordret Arv 
. . skal giøres frugtbringende af Fonden ad 
usus T^\^licos. Forordn.'^U1817. §7. Pengene 
staae endnu hos mig uaffordrede. V80. Uaf- 
f ordrede Arvemidler. Hylling. HJ. 449. uaf- 
fordrede (o: uhævede) renter (i Overformyn- 
deriet). OrdbS. -afgjort, part. adj. spec. 
i flg. anv.: I) om indbyrdes mellemværende 
som kamp, konkurrence: som ikke er resulteret 
i sejr for nogen af parterne. En uafgjort 
KamT^. Wolfh.MarO. E. var faldet i Søvn, 
træt og fortumlet af Dagens uafgjorte Kamp 
med Sindets Dæmoner. HansPovls.HF.31. [| 
spec. (sport.) om sportskamp. uafgjort Kamp 
i . . Cricket, Fodbold, Boksning. Sportsleks.I. 
293. ogs. i substantivisk anv.: Uafgjort havde 
været retfærdigst (9: som resultat af en fod- 
boldkamp). Pol.*/io 1937. 10. sp. 2. (Danmark) 
skal nu kun spille uafgjort mod Finland . . 
for at erobre Aarets ubestridte Førsteplads 
i Norden (0: i fodbold). smst.S.sp.l. 2) om 
tvist olgn.: som ikke er bragt ud af verden ved 



XXV. Kentrykt"/,, 1948 



11 



163 



nafgørende 



Uafhængighed 



164 



dom, mægling olgn. (det) var (ikke) tienligt, 
at samme Irringer længere skulle u-afgiorde 
hensta,ae.Slange.ChrIV157. Høieste-Rets uaf- 
giorte S&ger.VSO. jf. Moth.G363. 3) om sag: 
som har flere muligheder, løsninger, m. h. t. 
hvilke man ikke har truffet sit valg; om usik- 
kert forhold: som man ikke er naaet til klar- 
hed over, ikke har dannet sig nogen sikker 
mening om. og er det endnu hos mig en 
u-afgiort Sag, om den borgerlige eller vel- 
baarne Smag er meest natuTUg.Holb.Ep.IY 
266. Det er . . uafgiort om Høsten ikke er 
nok saa behagelig som Foraaret. jBa^^es.L. 
11.88. Dette Forslags Skæbne er uafgjort. 
Socialdem."'/il948.2.sp.3. ofte i jorh. som 
henstille som uafgjort (se henstille 4.2^, 
lade henstaa (se u. henstaa 2.2J, staa, 
være uafgjort ell. lade uafgjort: (man) 
lader det være uafgjort, hvilken af Delene 
det er. Høysg.S.145. Hvorvidt det vilde 
blive en passende Indledning skal jeg lade 
uafgjort. Zterfe./.42. Det er ikke et ligegyl- 
digt Spørgsmaal . . som vi kunde lade staae 
xiSi.igioTt.Mynst.Betr. 1. 313. || hertil: Sagens 
absolute JJ afgiorthed. JakKnu.A.146. (sj.) 
i fit.: en lille usikker Student, der famlede 
om paa maa og faa og saa smaat begyndte 
at slaa sig til Ro med Uafgjortheder. -4ase 
Hans.Vr.72. 4) i videre anv.: ubestemt; vak- 
lende; usikker. 4.1) T om hørs, kurser, usik- 
ker el. uafgjort Tendens; afvekslende højere 
og lavere Kurser. Forr 0. 576. jf.: Londons 
børs viste i dag en hel del uafgjorthed. 
Cit.l946.(OrdbS.). 4.2) ((3', l.br.) om per- 
son: som ikke er naaet frem til et fast stand- 
punkt, en bestemt indstilling. Det gjelder om 
at blive saa apathisk og uafgjort som mu- 
ligt. Kierk.V 1. 188. Ogsaa Ungdommen spør- 
ger efter Livets og Tilværelsens Mening . . 
Men Ungdommen er uafgjort og uafklaret. 
V or Ungdom.1937 138.97. Det er ikke de store 
Syndere, men de pjattede og uafgjorte, der 
giver Grobund for det onde paa Jorden. 
KMunk.OS.47. den uafgjorthed, hvor- 
med (Adam af Bremen) står overfor spørgs- 
målet om den nordiske kirkes fremtid. Jz) 
Jørg.I.207. -afgørende, part. adj. (nu 
sj.). mod Baggesen har han (o: P. Hjort) 
talt mangt et vigtigt, værdigt og dyrebart 
Ord, som . . staaer urokket og seirende, 
uagtet Modpartens tilsyneladende Triumph 
paa den juridiske, i deslige Forhandlinger 
uafgjørende Kampplads. Cit.l818.(Hjort.B.l. 
50). Krigene bestod mest i enkelte, som 
oftest uafgiørende Slag. Molb.DH. II. 235. O 
-af gørlig, adj. [iuau,g6?rli, uau'goJrli] 
som ikke kan afgøres. vAph.(1759). hvor- 
vidt det Wælske Rige . , engang kan have 
strakt sig . . er uafgjørligt og kan være os 
det S3Lmme.Grundtv.HVII.200. Om Ranch 
selv har givet Skuespillet . . dets Form, 
eller om han blot har forsynet det med 
denne Sangtekst . . det maa siges at være 
helt naigøiligt. H Brix. AP.V 284. o -af- 



hentet, part. adj. Moth.H166. Uafhentede 
Breve paa Posthuset. VSO. Uafhentede Bil- 
letter sælges fra i J)ag.Pol.^''U1938.10.sp'.5. 
QP -afhjjælpelig, adj. vAph.(1764). var 
da det, han havde at melde, saa sørgeligt, 
saa uafhielpelig sørgeligt? Rahb.Fort.II. 263. 
det Savn, han nu maatte bære paa, var 
uaf h j ælpeligt. Pont. LP. VII /. 5. -af h æ n d e- 
lig, adj. (især jur.). en uafhændelig Rettig- 

10 hed at efterforske . . Sanåheden. Birckner. 
11.236. Repertoiret er et Theaters Tilvæ- 
relse, dets uafhændelige 'Eiendom. Hrz.XIII. 
284. En stor Del af Frankrigs Jord . . havde 
ligget hen som uafhændelig og gennem- 
gaaende slet dyrket. Fridericia.NH. 1. 53. \\ 
hertil Uafhændelighed. Amberg. VSO. jor- 
dens uafhændelighed. Grønb. Hellas. I. (1942). 
125. t -afhængelig, adj. d. s. s. -af- 
hængig. Eilsch.Term.21. sa.PhilBrev. 154.157. 

20 180. t -afhængen<le, part. adj. d. s. s. 
-afhængig. Kronen Portugal (blev erklæret) 
frie og uafhængende fra den Castiliske. 
LTid. 1760. 189. Mali. SgH. 385. Grækenland 
bestod paa denne Tid af adskillige smaae 
uafhængende Stater, som regieredes af Kon- 
ger.JBaden.Horatius.I.61. -afhængig, adj. 
[iuau|hæri,'i, ogs. uau'hæri'i] (jf. -afhængelig, 
-afhængendej. vAph.(1764). (de tre kedler) 
kunne anvendes uafhængigt af hverandre. 

30 Ursin.D.78. Efter deres Oprindelse udgør de 
saaledes tre af hinanden uafhængige Skue- 
spil. OFms.Li7i.i95. II i obs. anv.: selvstæn- 
dig; frit stillet; ubunden; om person: ikke 
bundet af (hensyn til) familie ell. andre for- 
pligtelser, bestemte (fastlagte, ortodokse) syns- 
punkter, ell. som i økonomisk henseende er 
sin egen herre; om forhold, især plads, stilling: 
hvori en person er frit stillet m. h. t. arbejds- 
forhold ell. økonomi, een af disse uafhængige 

40 og dybsindige Engeismænd, der . . indsee 
Feilene i sit og andre Landes Forfatning. 
FrSneed.1.437. Jeg stakkels, forældreløse 
Barn, hvorledes er jeg værdig til med Eet 
at sættes i Overflod og i en uafhængig Stil- 
ling\Hrz.IV166. en uafhængig og en vel- 
havende Mand, der selv holder Hest og Vogn. 
Kierk.V 1 1. 430. Der dannedes 1918 „Socia- 
listisk Arbejderparti" og „Det uafhængige 
Socialdemokrati", der 1919 sammensluttedes 

50 til „Danmarks venstresocialistiske Parti". 
Sal.'XXI.858. hun var økonomisk uafhæn- 
gig. J.oDons.S'.SS. jf.: (han vil) overraske sin 
Søn med at sætte ham. i Besiddelse af en 
uafhængig Formue. Gylb.XI. 260. \\ (gram.) 
selvstændig i syntaktisk henseende; især: ikke 
underordnet et led, en sætning ell. ikke styret 
af et ord. Lvnd.00.477. Lefolii.SG.9. -af- 
hængig-hed, en. [iuaU|hæn,'i|heJ6 ell. 
(især) uau'hæii'i|he'6] vAph.(1764). *I havde 

60 solgt I Det danske Riges Uafhængighed | Til 
Tydsklands Keiser.Boye.PS. 1 1. 40. Tanken 
(har) aldrig udfundet et skjønnere Sind- 
billede paa Uafhængighed end Himmelens 
— fattige Fugl. Kierk.VIII.268. Rektor blev 



165 



nafkortet 



uafsættelig: 



166 



ved at tale. Han hævdede sin Uafhængig- 
hed af alle AvtouteteT.Sehand.AE.95. økono- 
misk Uafhængighed. JesperjEM;.Pi^.P(3. || hertil 
Uafhængigheds-følelse, -lyst, -lysten, 
-trang og (m.h.t. en stats uafhængighed af 
en anden) Uafhængigheds-bevægelse, 
-dag, -erklæring, -kamp, -krig (i hest. 
f. spec. om krigen, der førte til U. S. J..'s 
uafhcengighed 1783), -parti, -politik o/?. 
-afkortet, part. adj. I) (fagl.) svarende 
til afkorte 1. uafkortet Brænde. MC Bruun. 
GL.8. et Miniature- Klaver (med) Uafkortet 
K]a\htm.Pol."'/3l938.7.sp.5.\Ja,ikoitetTøm- 
meT.Bek.Nr.665^yitl940.A.I. 2) O svarende 
til afkorte 2. vAph.(1764). Renterne af den 
store Kapital tilflød hende uafkortet. Ba«^. 
F.94. Det er den Frihed, det kommer an 
paa. Friheden til uafkortet at være Men- 
neske. For t7ngdow.7945/46.2J. -afladelig:, 
adj. [uau'laJbali, ogs. 'uau|la?63li] adv. d. s. 
ell. -t ell. (t) -en. (ænyd., glda. d. s., jf. oldn. 
liaflåtligr, uaflåtanligr, ty. unablåssig, ældre 
ty. unablåsslich, og mnt. unaflatlik, uudryd- 
delig; 2. led afl. af I. aflade 2) om virk- 
somhed olgn.: som stadig fortsættes, drives, 
holdes gaaende; som foregaar, virker uophør- 
ligt ell. uden standsninger, afbrydelser; (nu 
1. ir.) om kraft, følelse, tilstand: som stadig 
vedvarer, holder sig; ogs. som et (egl. over- 
drevent) udtr. for stor hyppighed, hurtig række- 
følge olgn. I) (3 som adj. jeg haver . . en 
uafladelig Smerte i mit Inderste. i2om.5.2. 
De hæftige og u-afladelige Forfølgelser, som 
Telemach lider paa sine Reyser, opvækkes 
af Yenus.Holb.Ep.II.44. Nu var hans poe- 
tiske Aare, formedelst uafladelig Brug, noget 
fortørret. Ew.(1914).1.68. de galonerede Tje- 
nere og den uafladelige Skiften Tallerkener. 
Pont.LP.VI.30. Dens (o: totems) Forbindelse 
med Ægteskabsforhold . . er saa uafladelig, 
at man ikke kommer ud over denne Sam- 
menhæng. SaUXXIII. 649. (nu næppe br.) i 
slutningsformler i breve: Slutter med tienstl. 
Hilsen til Hans Kiære Fættere, og lever med 
en uafladelig Høiagtning Velædle . . Hr. Se- 
cretaire Hans . . ydmygste tiener. Lan^e&eA;. 
Breve.54. Jeg . . forblifver med uafladelig 
Troskab og Zele . . Deres Excellences under- 
danigste Tiener. Gram.Breve.173. \\ (nu sj.) i 
forb. m. personbetegnelse: som stadig er ell. vir- 
ker som. Forbliver stedse Republiqvens skyl- 
digste Tiener og u-afladelige Forbedere. Holb. 
Rpb.II.2. han var i Stue med en uafladelig 
Bladmand, hvis Passion er og bliver den 
karakteristiske Anekdote. OGeismar. MM. 127. 
det var Ghetto-Mærket, der brændte denne 
uafladelige Jøde (o: Brandes). sa.E. 34. 2) som 
adv. De sloges uafladelig i 5 Timer. Mall.SgH. 
318. han kom til at stikke Piben ind . . og 
det vilde . . falde ham lidt trykkent; thi 
han ryger uå^addigt. Blich.(1920).XXIY90. 
de tiene Gud uafladeligen (1907: uafladeligt; 
Chr.VI: stedse; Nat og Da.g.ApG.26.7. jf.: 
*jeg (hørte) Søen rulle langsom, uafladelig 



ind paa Strandbredden. J7Jens.Z)f.52. -af- 
ladende, part. adj. (glda, uaffladhende; nu 
næppe br.) d. s. *de svovlede Luer | Flamme 
ei længer, som da, med uafladende Straaler 
I Atmosphæren \giennem.Stoud.T.124. jf.: 
*Ser Du de haarde Følger ej, som uafla- 
den t I indgravet røver Dine bedste Aar? 
Wanscher.R.18. f -afmaalelig:, adj. som 
ikke kan (op-, ud)maales; umaadelig stor. 

10 *Tør vel den digtende Kunst i en mørk 
uafmaalelig Viide, | Nærme sig til dig? Ew. 
(1914). V66. -afrystelig:, adj. (især o, 
jf. dog: „Figurligt i Almuens Tale." VSO.) 
som man ikke kan ryste af sig; næsten kun 
billedl., om noget ubehageligt: som man ikke 
kan befri sig for. en uafrystelig Skam. VSO. 
en uafrystelig Tungsindighedstilstand. Bran- 
des. ¥509. Uafrystelig Søvnighed. i9McM.5'P. 
265. (du er) blevet uafrysteligt forelsket i en 

20 Kvinde. KMunk. DU. 60. || om person: hvis 
ledsagelse, omgang, overhæng man ikke kan 
befri sig for. *jeg har (o: ved bortrejse) befriet 
mig for en Byrde | af nogle Skokke uafryste- 
lige Danskere, | der uden Nødvendighed laa 
mig paa B.iærte.JVJens.Di.61. jf.: Togo's 
tolv pansrede Kolosser, der fulgtes uafryste- 
ligt Side om Side med os.AKohl.MP.III. 
366. (en forsikringsmands) Uafrystelig- 
hed. PoZ.V,i937.9.sp.4. -af selig:, ady. (efter 

30 ty. unabsehlich, unabsehbar; til afse 3; nu 
næppe br.) som man ikke kan se ende paa ell. 
danne sig et overblik ell. ft/ldstændigt skøn 
over; uoverskuelig. *evig uforandret er din 
(o: Uranias) Glæde . . | En skjøn, en lang, 
en uafseelig Kjæde, ( Af lige store Leed. 
Ew.(1914).V158. alt omkring mig laae ud- 
strakt i en uafseelig sortegraae nøgen Flade. 
Bagges. L.1. 247. at have reddet en Uskyl- 
dig fra en uafseelig Ulykke. Gylb.IX.182. 

40 den uafseelige AUee af de nikkende Træer. 
Cit.1836. (Høyen.Breve.lOO). -afsUjggety 
part. adj. (1. br.) uden afskygninger, nuancer; 
unuanceret. Man lever midt i en holdbar, 
uafskygget, drøj Livsglæde. Rode. It.47. en 
kraftig Baryton, varm og vellydende, dog 
klanglig set endnu noget uafskygget. PoZ.*/2 
1925. 14. sp. 6. t -af stridelig:, adj. (jf. 
uaftrættelig; som ikke kan bestrides ell. fra- 
kendes en; ubestridelig. Hvad jeg og Du have 

50 tilovers tilhorer med uafstridelig Ret Den, 
der ei har Det, hvormed han skal mætte 
og klæde sig^ og Sine. Rahb.Tilsk.1803.219. 
-afstryg:elig:, adj. spec. (nu næppe br.) 
d. s. s. -aftvættelig. * Vorde det vil forsand 
en uaf strygelig Skamplet, | Hvis ei nogen 
Danaer har Mod til Hektor at møde. Wilst.Il. 
VII.V.97. jf. VSO. 03 -afsættelig:, adj. 
(t (i iet. 2) -afsætlig. vAph.(1764)). I) som 
ikke kan afsættes fra sit embede olgn. VSO. 

60 i Fremtiden tilfaldt Valget et uafsætteligt 
Statsraad. Fridericia.l7 <&18Aarh.l35. en uaf- 
sættelig rigsforstander. Ugeskr.fRetsv.l944.B. 
265. 2) om vare: som ikke kan sælges, afsættes. 
KiøbmSyst.I.ll. JySaml.5R.V 11.15. \\ uegl: 



11* 



167 



naftrættelig 



uagtet 



168 



som ikke kan afsættes ved giftermaal. (der) 
gives en stor Deel brave Mænd, der har 
. . uafsættelige Bøttre. Rahh.Tilsk.1794.275. 
t -af trættelig, adj. d. s. s. -afstridelig. 
den tydske Digtning med alle sine uaftrætte- 
lige Skønheder. Grundtv.fAPhS. XI XJ52). O 
-aftvættelig, adj. (jf. -afstrygelig, -af- 
va(d)skelig, -afviskelig^ som ikke kan vaskes 
af; især hUledl., om skam(plet), skændsel: som 
ikke kan afvaskes, udslettes. *du, som jeg i'o 
dræbte, | Hvis brændende Blod uaftvettelig 
klæbte, | . . paa min B.&a,nd. Pram.Stærk.165. 
det brunrøde Støv (trængte) ind og lagde sig 
i uaftvættelige L&g. Buntzen.MB.68. en uaf- 
tvættelig Skændsel for den tyske Nation, 
PoUy»1945.6.sp.3. O -afva(d)8kelig:, 
adj. d. s. s. -aftvættelig. Gulvet er sort af 
uafvaskeligt, aargammelt Snavs. Socialdem. 
^^U1912.3.sp.5. man genkender . . den uaf- 
vaskelige Bondenatur. VilhAnd.HP.58. uaf- 20 
vaskelig Skam. KM unk.DU.51. (j) -af ven- 
delig, adj. {ænyd. d. s. i bet.: urokkelig i 
sin tro, mening) I) som ikke kan vendes bort, 
i en anden retning. Paa Fædrelandets . . Bil- 
lede være Eders Blik uafvendelig fæstet. 
Engelst.Nat.309. nu kun m. overgang til bet. 2: 
Det var som . . et Suk fra hans egen Livs- 
stræng, der skjalv under Nornens uafvende- 
lige Kniv: Nu skal du dø.SMich.Æb.5. den 
ITaarige Dreng, der foran de uafvendelige 30 
Bøssepiber i uvilkaarlig Gru raaber: „Nej, 
^6j, jeg vil ikke dø.''Jørg.KR.122. 2) som 
ikke kan afværges ell. forhindres. Moth.V123. 
Et uafvendeligt T&h.VSO. den stolteste og 
skønneste Resignation overfor det uafvende- 
lige. Ponf. LP. Y42. den uafvendelige Ulykke. 
HansPovls.HF.36. \\ om skæbne; dels til 
Skæbne I.2: den uafvendelige Skæbne . . 
har fra Evighed bestemt ham for Elskov og 
for at dø.JVJens.Sk.13. dels til Skæbne 2.2: 40 
Venindens uafvendelige Skæbne. PEBenzon. 
P.26. II hertil: man forstaar (bibelkritikkens) 
Nødvendighed eller Uaf ven delighed. Dan- 
nebrog.'/aWlO.S.sp.S. Alle smaa Eventuali- 
teter voksede for hende til store Uafven- 
deligheder. AaseHans. Tordenluft. (1945). 110. 
-afvidende, part. adj. ['uauiviJSana, ogs. 
uauiviJQana] (nu næppe br. -afvidendes. 
JJuel.424. Slange. ChrIV 118. Borrebye.TF. 
870). {ænyd. uafvidende(s) ; til afvide; jf. 50 
uvidende; nu gldgs., l.br.) i) m. aktiv bet: 
som ikke ved af, er vidende om, har kendskab 
til noget; kun som præd. ell. tilstandsbetegnelse 
(m. overgang til adverbiel brug), (han) erklæ- 
rede . . intet at have havt i Rapport om 
noget saadant Skib og var derom aldeles 
uafvidende. Cit. 1809. (MemBr. XII. 145). En 
Brøde, som begaaes uafvidende . . er in- 
gen. Oehl.XXXI. 17. Halvt uafvidende var 
han naaet frem til Kajen. Bregend.HH.II. eo 
76. Hønnikeæggets Kraft øgedes, hvis man 
havde et saadant Æg hos sig uafvidende, 
altsaa hvis en Fremmed lagde det i Ens 
Lomme. Ellekilde.DH.42. jf.: Giovanna havde 



ikke selv strakt blot en Finger ud mod den 
farlige Flamme (o: elskov). Den var udefra 
trængt ind i hendes kyske Uafvidenhed. 
SMich.Gio.67. 2) m. passivisk bet. (jf. Mik- 
kels. Or df. 376. FalkT.Synt.216f.): som ikke 
vides, kendes; ubekendt || sow præd. (i forb. 
være en uafvidende^, jeg kand giøre min 
Eed paa, at det er mig u-afvidende. 5oZ&. 
Stu.III.5. Hvad for Øvrigt denne Kasse 
indeholder, er mig uafvidende. CPerwA.F/J. 
282. det er mig ganske uafvidende, il/0. || 
knyttet til et (i reglen umiddelbart) foregaaende 
subst. (substantivisk ord), der er logisk subj. 
for det, fx. mig uafvidende, uden at jeg 
ved (vidste) af det. hånd løber endnu om, 
og leeder efter dem; thi de flygtede ham 
u-afvidende bort med en Bonde- Vogn. fl^oiJ. 
KR.II1.4. hans Oncle har formaaet Ara- 
minte, at give ham det, mig uafvidende. 
Ew.(1914).II.358. *Sin Fader uafvidende . . 
I bar hun den tunge Livsfrugt, men da Ti- 
den kom, I et Drengebarn hun fødte. T^or 
La.(StSprO.Nr.85.7). Der undslap ham, 
ham selv uafvidende, et Suk. JVJens.RF.60. 
O -afvikl elig, adj. (til afvikle 2.^). 
uaf viklelige Retstrætter. Z)rac^m.FZ).2i5. for 
denne, den klassisk-hellenske Blomstrings- 
periodes Skyld, staar Verden . . i uafviklelig 
Gæld til Grækenland. Christmas.KongGeor gi. 
(1913). 18. -af viselig, adj. (til afvise 1; 
især ig). *Thi fra Hjertets Dybder stiger ( 
Uafviselig en Røst, | Der i tause Timer 
higer | Hen til et beslægtet Bryst. Hrz.D. I. 
214. denne Fordring (var) uafviselig. ^iZen. 
1.8. Det er ikke alene Præstens Ret men 
hans hellige og ubrydelige Pligt . . jeg siger, 
det er Præstens uafviselige FUgt.Pont.FL.7. 
-afviskelig, adj. (til afviske 1; 1. br.) 
d. s. s. -aftvættelig. Hver Svaghed, hver 
umandig Tvivl hos Sti følte hun som en 
uafviskelig Skamplet paa sig selv. JPJac. I. 
246. t -afvandet, part. adj. (ænyd. d. s.; 
til I. afvinde) ikke frataget, fradømt ved dom, 
rettergang. Hvis Gods og Ejendom nogen 
haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar 
Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hånd, 
uden anden Adkomst at fremvise, angerløst 
og Uaf vundet. Z)L.5 — 5 — 1. t3 -af værge- 
lig, adj. som ikke kan afværges, naar uaf- 
værgelige Hændelser giøre dem uduelige til 
længere Tieneste.PAHeib.R.II.83. tilsidst 
drev de . . uafværgeligt ind mod Kystens 
Skær. MylErich. S. 103. den naive Bevidsthed 
forklarede Elskovs Pludselighed og Uaf- 
værgelighed udaf Galder og Runer. FFed. 
R.322. 

uagtet, part. adj. [n^agddt; i bet. 1 (og 
3) %agddt] (nu kun dial. uagt. Moth.A78. 
Feilb.). (ænyd. uact(et), ty. ungeachtet, mht. 
ungeacht(et), mnt. ungeachtet (i bet. 1); til 
agte) 

I) (til agte 1-2; nu sj.) brugt i al alm. i 
adjektivisk anv. (som præd. ell. attrib.); dels 
(til agte 1^; som ikke ænses ell. bemærkes; 



169 



uagtet 



Uagtsomhed 



170 



upaaagtet; ogs.: uformodet; uventet; dels 
(til agte 2a): som ikke værdsættes, agtes 
højt; af ringe anseelse (Moth.A78). en 
uagted ulykke, smst. de Hamborger (fandt) 
sig nogenlunde besværede, men det blef 
baade u-agtet og ioiagtet. Slange.ChrIY609. 
alt dette giør en sammenmænget og uagtet 
(eng. orig.: neglected^ Dynge. Lodde. NT. 188. 
han havde hele Tiden staaet uagtet bagerst 
i Flokken. GGregersen.KS .146. 

2) (til agte 1; jf. uanset 1) knyttet til et 
foregaaende ell. flg. led (ell. sætn.), som er 
logisk ohj. for (verialhandlingen i) uagtet; 
egl.: uden at ænse ell. agte paa, tage 
hensyn til; i videre anv.: paa trods af; 
til trods for. 2.1) (nu næppe hr.) knyttet til 
et (umiddelbart) foregaaende substantivisk ord 
(led) (ofte en attrib. forb. m. alj. (de) skulle 
forpligte sig altid, ald Fare u-agtet, at 
være færdige imod Christi Korsis Fiender 20 
at stride. Pflug. DP. 909. disse Protestationer 
uagtet, vedblev Kammeraten . . med de Ord; 
er du fra din Forstand? Rahh.LB.1. 482. (han) 
blev, alle gæstfri Tilbud uagtet, boende i 
Kroen.JPJac.il. 315. adskillige andre Ting, 
som (faderen) sin Hensynsfuldhed mod Gæ- 
ster uagtet, kunde anse for sin Pligt at paa- 
t&le.StJørgen. (1904). 147. m. flt.-form knyt- 
tet til et flt.-ord: hvis hånd, alle Advarseler 
Uagtede, bliver i saadan Fraholdelse fremtu- 30 
rendis.Z)L.2— 5— 27. Mall.SgH.727. alle Ma- 
neiser nagtede.PCKierk.( Mikkels. Ordf. 105). 
II dette uagtet (jf. desuagtet^. Han vilde, 
sagde han, dette uagtet rejse med ham. 
Schousbølle. Saxo. 427. Dette uagtet vil jeg 
dog ind til Mines Confirmation i Morgen. 
KMRahb.42. Kierk.I.182. 2.2) ((Q, jf. dog 
LollO.) knyttet til et umiddelbart flg. substan- 
tivisk led (styrende dette som en slags præp.). 
DL.5 — 2 — 53. (vi var) uagtet vore Kaarder 40 
og vore academiske Vidnesbyrd, kun . . to 
Drenge. Ew.(1914). IV 235. *Signelil trives 
uagtet sin Sorg, | Har, hvad hun ønsker, en 
Mand og en Borg. Oehl. HF. 80. Uagtet den 
betydelige Hurtighed, hvormed Togene nu 
føres frem, er Antallet af de Ulykkestilfælde, 
der finde Sted ved Kjørslen paa Jernbanerne, 
dog forholdsvis meget ringe. OpfB.^ 1 1. 81. 
nu oftest styrende attrib. forb. m. al: Uagtet 
al den Flid og fornuftige Iver, han havde 50 
viist, var han dog bange, at noget skulde 
være forsømt paa hans Side. Mali. SgH. 7. 
Baronen er endnu ganske naadig, uagtet alle 
de Dumheder, som I have begaaet i hans 
Paasyn. Heib.Poet.Y246. Fabricius.D.II.237. 
Uagtet al Sorg og legemlig Skrøbelighed op- 
naaede V. Simonsen en høj Alderdom. Jo/is 
Steenstr.HD.93. \\ f styrende en inf. en Qua- 
drille, som var mig den favorableste, som 
jeg mine Dage har proberet, da jeg uagtet ep 
at tabe i sidste Spil 40 Fisk, dog vandt 107. 
Klevenf.RJ.llO. 2.3) (i rigsspr. Cp, jf. LollO.) 
m. flg. sætn.: til trods for (at); trods det (at); 
skønt (2.2); dels (nu 1. br.) styrende en at-sætn.: 



Æbler og Pærer (kan), uagtet at Kiernerne 
ere tagne af de allerbedste Slags, slaae til- 
bage til deres gamle og vilde Art. Fleischer. 
HB.290. Herman . . var hver Søndag en 
stadig Gjæst, og det uagtet at hans Gaard 
laae tre Mile borte. HCAnd.TB.III.llO. Uag- 
tet at selve Sundet kun er knap 500 m bredt, 
er Færgeruten ca.2^U km. LokomotivT. 1938. 
llS.sp.l. dels brugt som konj.: det giorde jeg, 
uagted det var iorhøden.Moth.A78. Mali. 
SgH.159. Uagtet (Chr.VI: alligevel; jeg har 
Ret (1931: min Ret til Trods;, skal jeg 
staae som en Løgner. Job.34.6. Kortet voldte 
mig ingen Glæde, uagtet det kom uventet. 
EChristians.Mødre.(1935).26. 2.4) (nu næppe 
br.) i ufuldstændig sætn. knyttet (adverbielt) 
til et enkelt led: om end; skønt (2.3). at hun — 
uagtet maaskee ingen Skiønhed — var i 
høieste Grad indtagende. Rahb.ProsF.III.73. 
uagtet . . haard mod sin Fiende, var han 
dog . . kiærlig mod sin Yen. Oehl.XXXI. 30. 
Bang — uagtet neppe fyrgetyve Aar — 
havde en mere end hundredaarig Erfaring. 
Blich.(1920).XXVII.79. Imidlertid gik han 
dog hjem, uagtet med Besværlighed. Hauch. 
11.93. 

3) (jf- agte 3; dial.) brugt som et slags 
adv.: uden at have det i sinde ell. tænke 
over det; uforsætlig; uforvarende. Man vil 
snart spørge Lig . . naar flere „uagt" kommer 
til at se paa deres Hænder. Krist.JyF.VI. 284. 

a-agtsom, adj. [u'agd(|)S0)m(')] {cenyd. 
uagt(e)som) som ikke er (tilstrækkelig) op- 
mærksom, agtpaagivende ell. (især) paapasse- 
lig, omhyggelig ell. forsigtig; som vidner om, 
skyldes mangel paa paapasselighed osv.; skø- 
desløs; ubetænksom; uforsigtig; ogs.: som ikke 
sker med vilje, forsæt, men uforvarende; nu 
især (jur.) om handling: som ikke er udført 
med forsæt, men skyldes tilsidesættelse af den 
agtpaagivenhed, som retsordenen kræver af 
borgerne. De havde Forhaabning at finde 
een eller anden Leilighed at overrumple 
Staden, hvilken de meente formedelst dens 
Fremgang . . skulde blive u-agtsom og for- 
sømmelig. Holb. DH. III. 358. deres uforsig- 
tige og u-agtsomme Tale. Schousbølle.Saxo. 
111. En uagtsom Gierning. Nørreg.Naturr.24. 
Blandt de Svingninger, som foregaae i vort 
Legeme, undgaae Aandedrættet og Puls- 
slaget end ikke den mest Uagtsommes Op- 
mærksomhed. Ørsi.///. 266. Uagtsom grov 
Legemsbeskadigelse straffes med Fængsel 
eller Bøde. Goos. 1. 92. et Vinkelstykke . . for- 
hindrer, at Hanen uagtsomt aabnes. JIi^i5. 
1936.458. uagtsomt manddrab, se Manddrab. 
-agtsom-hed, en. fit. -er. {ænyd. d. s. 
(ogs. i bet.: mangel paa ærbødighed)) det at 
være uopmærksom ell. (nu især) upaapasse- 
lig; nu navnlig (jur.): tilsidesættelse af den 
agtpaagivenhed, som retsordenen kræver af 
borgerne. Præsterne skulle flitteligen . . for- 
mane Forældrene . . at de med deris Børn 
have god Varetægt, at de ej for deris For- 



171 



aalmindelig 



nangenem 



172 



sømmelsis, eller Uagtsomheds, Skyld komme 
til \]\ykke.DL.2—8—10. Holi.DH.II.299. 
*Den ufortrødne Flid, Uagtsomheden | Imod 
sig selv, hvergang det Andre gialdt, | Har 
voldet hendes alt for bratte Bød. Oehl. 
XV 1 1 1. 217. At vise Uagtsomhed i Lære- 
timen; mod sine Foresatte; mod sine Giæ- 
stei.VSO. Er det (o: at en embedsmand la- 
der en fange undslippe) skeet af Uagtsom- 
hed eller Forsømmelse, straffes han med 
Bøder. Lov"'/il866. §132. grov Uagtsom- 
hed, iyassen.5'0.25. Har den forsikrede ved 
grov Uagtsomhed . . væsentlig bidraget til 
Ulykkestilfældet, skal Erstatningen nedsæt- 
tes eller hortiålde. Lov Nr. 183^^^1933. §3. 
simpel Uagtsomhed. Torben Lund. Loven 
omForfatterret.(1933).150. \\ om uagtsom 
handling, en fejl ell. (nu sj.) en uopmærk- 
som optræden olgn. Man finder derudi (o: en 
levnedsbeskrivelse) mange Huller og endnu 
flere uagtsomheder. Z/Tid. 2725. 49i. een og 
anden ringe Feyl eller V-agtsornhed. Høy sg. 
S.a8^. baade Bourgeoisi og Embedsstand 
lever af gjensidige smaa Agtelsestegn, hæves 
ved smaa Opmærksomheder, krænkes ved 
smaa Uagtsomheder. Goldschm.IV 141. \\ her- 
til: Uagtsomheds-fejl (HCÅnd.BCÆ.LSl. 
Dahlerup.(TfF.3R.XVn.38)), -forbrydelse, 
-handling, -almindelig;, adj. [<ual- 
imen'ali, ual'men'alil adv. d. s. ell. -t ell. 
(t) -en (PNNyegaara.S.158). til I. alminde- 
lig 4. vAph.(1759). Elisabeth var i Alt for- 
underlig letnem . . og forraadte ualmindelige 
Eyner.HCAnd.TB.II.65. Zerline er en ual- 
mindelig Fige.Kierk.1.77. ad denne ikke 
længer ualmindelige Vej (o: gennem (ægte- 
skabs)annonce i dagspressen). S &B. Professor 
N. N. har et . . intelligent Ydre; man ser 
straks, at han er noget ualmindeligt. iVans. 
FR.IO. II som adv. en Deel Aar efter hver- 
andre, der ere ualmindeligt kolde eller ual- 
mindeligt y&rme. Ørst.lL136. Jeg er just i 
godt Lune idag, i ualmindeligt godt Lune. 
Hrz.XVin.91. (Lundbye) led af en typisk, 
ualmindelig ren manio-depressiv Psykose. 
IbOstenfeld.Lundbye.(1937).9. \\ hertil: Ual- 
mindelighed. VSO. tvende modsatte For- 
mer af kvindelig Ualmindelighed, den hen- 
givelsesfulde og den dumdristige, firandes. 
RS.337. der (var) ikke en eneste Ualmin- 
delighed at se (o: ved huset). ErlKrist.NS. 
163. -anbringelig, adj. spec. (til an- 
bringe 3; post.) om postforsendelse: som ikke 
(af postvæsenet) har kunnet afleveres til adres- 
saten (fordi denne ikke har kunnet findes 
olgn.). Anordn.Nr.l5l'*/»1902.§22,d. -anet, 
part. adj. som rnan ikke har anet, haft anelse 
om; som man ikke kan gøre sig nogen fore- 
stilling om. Det har ikke været ubekjendt 
. . men det var hidtil uanet, at (osv.). 
8chiern.HS.I.126. (meddelelsen) faldt saa 
uanet over Enevold, at han rykkede til- 
bage og blev h\eg. LCNiels.OA.164. især i 
attrib. stilling: Jeg har kjendt engang en 



ung og uskyldig Pige, hos hvem Sjælens 
Bund saaledes brast, og hun sank ned i 
det skjulte, uanede Djh. Kofoed-Hansen.KA. 
11.24. et uanet økonomisk Opsving. Po/."/« 
1907.4. sp.5. Radioen har uanede Muligheder. 
Tilsk.1932.II.377. G) -anfægtelig, adj. 
(sj. -anfægtli^, se u. bet. 2). I) til anfægte 2: 
uangribelig; ubestridelig. Han staaer i uan- 
fegtelig Sikkerhed. 7)90. Hendes Livs Pro- 

10 gram , . bidrog til at gjøre hendes Stilling 
fast og uaniægtelig. RSchmidt.HT. 121. hans 
sikre tiltro til, at andres meddelelser om en 
indskrifts udseende var uanf æg.telig. BæA;- 
sted. Islands runeindskrifter. (1942). 64. Hvad 
det her gælder om at bevise, er den juridiske 
Uanfægtelighed af Ægteskabet. Brandes. 
NG.159. 2) til anfægte 3.2 og (især) 4: som 
ikke lader sig paavirke, forstyrre, anfægte af 
noget; uforstyrrelig; urokkelig, (en) tryg og 

20 uanfægtelig Overbeviisning. Sibb. (Iris. 1819. 
192). den miskjendte . . Kjærlighed i dens 
. . indre Storhed og uanfægtelige Reenhed 
og B.øihed.Mart.Leilighedstaler.(1884).463. de 
(vilde) skride gennem Livet . . kyske, uan- 
f ægtlige, hævede over al jordisk Lidenskab. 
AGnudtzm.(Riget.^/il912.4.sp.5). en vis Uan- 
fægtelighed og Koldblodighed (o: hos den 
flegmatiske). Sibb.Psychologie.(1843).373. (po- 
litiofficerernes) embedsmandsmæssige Uan- 

30 f ægtelighed. Pont. LP.* 1. 225. -anfægtet, 
part. adj. {penyd. d. s.; oftest brugt i stilling 
som præd. ell. appos.) I) f til anfægte 1: ikke 
udsat for (krigeriske, militære) angreb. Samme 
Seyer-Herre haabede ved de Christnes Bort- 
gang at være ydermeere uanfægtet af Elen- 
der. iroZi.HA./.i79. (svensken) skulde lade 
Danmark en Tiidlang være u-anfegtet. 
Slange. Chr IV. 117 2. 2) (nu 1. br.) til anfægte 
2: hvis ret, berettigelse, rigtighed, værdi osv. 

40 ikke angribes ell. bestrides; ogs.: som ikke 
bekæmpes, forulempes. Den anden Søn . . lod 
man være uanfægted, efterdi han var vanfør. 
Holb.Hh.1.473. Jeg lader Enhver uanfegtet 
beholde sin Tro.Ing.EF.VIII.69. Ved sin 
Flid . . vandt hun (o: en skuespillerinde) sig 
en . . uanfægtet Stilling. AGnudtzm.(DagNyh. 
*'/»1907.2.sp.3). 3) til anfægte (3.2 og) 4; 
især om person(s optræden, fatning): som ikke 
bliver paavirket, bevæget af noget; hvis ro, 

50 sindsligevægt ikke forstyrres af noget. *(hun) 
Kand fræk og uanfægted see | En Cyclops 
at iortyile.Holb.Metam.54. * Natur, af Roes 
og Dadel | Uanfægtet, sikker gaaer. Heib. 
Poet.VIII.167. den rent umiddelbare, uan- 
fægtede Sikkerhed paa sig selv. J Lange. 1 1. 27. 
Hun bed Tænderne sammen og lod uan- 
fægtet, naar det isnende Plask ramte hende. 
Raae.TT.40. (en generals) stoiske Ro — en 
ophøiet Uanfægtethed, der er parret med 

60 Mildhed. Brandes. DD.21 3. Du bevarer din 
Sjæls Uanfægtethed. JFJens.Z>.27(?. -ans;e- 
nem, adj. {penyd. d. s.; nu kun (sj.) arkais. ) 
ubehagelig. Holb.Hex.IV2. Fleischer.HB.405. 
giftige Tanker og uangeneme Følelser. Leop. 



M- 



173 



nangribeliff 



uanset 



174 



EB.104. smst.74. -angribelig:, adj. (jf. 
-anfæ^teligj som ikke kan angribes. I) Cp 
til angribe 3. Levin. Paa denne Maade sik- 
rede Udstillingen sig en Grundkapital, der 
var uangribelig. Poi."/,793«.3.sp.3. 2) O til 
angribe 6.1. vAph.(1759). En uangribelig 
Stilling. FiSO. (hvælvingerne) vare forsynede 
med svære Jerndøre, og uangribelige udefra. 
SHeegaard.UT.ll6. En almindelig Stormagts- 
garanti for det øvrige Tjekoslovakis Uan- 
giihelighed. Pol.^'/»1938.1.sp.4. 3) til an- 
gribe 5.2: som ikke med rette kan kritiseres, 
dadles ell. bestrides; især: hvis korrekthed i 
optræden, handling, livsi'ørelse, moral olgn. er 
ubestridelig, en uangribelig Sandhed. Levin. 
Intet kunde være mere uangribelig korrekt 
end hendes Optræden. JPJac.//.27, den Poli- 
tiker, der er moralsk uangribelig. (S'to'ncÅ;e. 
Svovlstikker. (19 41). 102. \\ om ting: absolut 
korrekt (ren, proper, smagfuld olgn.); ofte i 
(litotisk) forb. m. nægtelse, hans Linned er 
ikke ganske Vid>TXgx\hé[\gi.Hjemmet.l912.803. 
sp.2. Han stod der i Flonelsbenklæder, der 
ikke var helt uangribelige. Poi.'%i934.<S'ønd. 
3.sp.2. II (forsikr.) om f or sikring( s-police): 
m. h. t. hvilken selskabet ikke, efter at den har 
været i kraft i nogle aar, kan rejse indsigelse 
mod at udbetale forsikringssummen fuldt ud 
(selv om dette ellers kunde være sket p. gr. af 
urigtige oplysninger i forsikringsbegæringen). 
ForsikrO. 4) to til angribe 6. (isolerings- 
pladen er) Uangribelig af Svampe og Bak- 
terier. ^F5.i536.23i. Renset Tøj i Mølpose 
er næsten uangribeligt for Møl. BerllllTid. 
^"/loWST.S. -anket, part. adj. (ænyd. d. s.; 
nu næppe br.) ikke paatalt, paaanket. Moth. 
A144. saadan Ret (o: titler) grunder sig 
alleene paa en lang Tids u-anked Posses- 
sion.Holb.Ep.il. 165. VSO. -anmeldt, 
part. adj. (-f -anmeldet. Moth.M34. se ogs. 
ndf.). især til anmelde 1: skulde det oftere 
skee, at han Noget lod uanmeldt, da skal 
han . . straxen hoTti&gcs. Cit.l722.(CChrist. 
H.71). Uanmeldte Papirer maa . . ikke sæl- 
ges ved Tvangsauktion. Poi."'/? 2945. 5. sp. 6. 
uanmeldt kasseeftersyn I || ofte om besø- 
g(ende). Valdemar sad . . i sit Lønkammer, 
da hans . . Søster, imod Sædvane og uan- 
meldet, traadte ind til ha.m.Ing.VS.1.123. 
Schwitt, der, foruden Mikael, var den ene- 
ste, som turde komme uanmeldt. Ban^.ikft. 
87. et uanmeldt Besøg. DcfeH. Bek.Nr.390 
^y*1942.§8.stk.l. 03 -anmodet, part. adj. 
Moth.US. Kongerne (blandede sig) endog 
uanmodede . . i deres Undersaatters Ægte- 
ska.hssa.ger. Engelst.Qvindekj.240. (hun) spiste 
uanmodet den sjette Snegl. SophClauss.R. 
214. uanmodet forretningsf øreise, ('^Mr.j 
besørgelse af en andens anliggender uden den- 
nes bemyndigelse. Lassen. AO.* 85. ForrO. t 
-anmwrket, part. adj. ubemærket; uom- 
talt; unævnt. Det bør ikke blive her uan- 
mærket, at (osv.).Mall.SgH.590. MR.1799. 
946. -anselig, adj. {ænyd. d. s. og uan- 



sen('t)lig) især: I) til anselig l(-2): som (alde- 
les) ikke virker imponerende, iøjnefaldende, 
betydelig ved udseende, ydre fremtræden, stør- 
relse olgn. og derfor ikke lægger beslag paa 
opmærksomhed ell. efterlader indtryk; som 
ikke tager sig ud; som man er tilbøjelig til 
at overse olgn.; lidet fremtrædende; tidligere 
ogs.: utiltalende af udseende; uskøn (Moth. 
S84). *Du u-anseelige . . | Indhægnet lura- 

10 pen Torp (o: Valby). BDiderichsøn.F riderichs- 
Berg.(1705).A2^. Holb.DH.III.541. (en) lille 
Blomst, uanseelig af Farve og ydmyg af 
Skikkelse. Winth.Krum.9. Lærerfruen var en 
lille uanselig lysblond Kvinde. Skjoldb.L.146. 
(insektets) uanselige Farve og plumpe, lidet 
tiltalende Skikkelse. WesenbL.Ins.215. \\ f 
bly; beskeden. Moth.S84. 2) (nu sj.) til an- 
selig 3: ikke anset ell. fornem. VSO. 
nanset, part. adj. [^ua.n^se^d] Høysg.AG. 

20 60.101 (jf. Bertels. H. 254). (ænyd. d. s. (i 
bet. 1), ty. unangesehen (i bet. l-2j, mnt. un- 
angesen (i bet. 1); til anse 2 og 4) 

I) (jf. uagtet 2, ubetragtet; 03; jf. om 
bet. 1.1-2: „nu sjeldnere. " Lew'n.^ knyttet til 
et (umiddelbart) foregaaende ell. flg. substan- 
tivisk led (ell. bisætn.), som er logisk obj. for 
(det verbale indhold i) uanset: uden at tage 
hensyn til, ænse; uden at tage (noget) i be- 
tragtning; uden hensyn til; ogs.: til trods 

30 for; uagtet (2). I.l) knyttet til et foregaaende 
led (som en slags postposition). *Hver Saty- 
rist vil af dig lee, | Hver Skræder er din 
Dommer. | Men, vilt du dog, sligt uanseet, | 
Dig hen paa Reisen give ; | Da gak ! Reenb.II. 
175. Med Møie holdt de, alle givne Forbud 
uanseet, deres Forbittrelse i Tømme. Rahb. 
Fort.1.342. Ethvert nogenlunde velforsynet 
Bibliotek, Ejerens Livsstilling uanset, havde 
. . Forfattere som Bacon, Hobbes, Descartes. 

40 CSPet.IAtt.466. Kaninskind . . købes . . Race 
\id.nset.Pol.*yitl940.20.sp.l. \\ f det(te) 
uanset. *Men dette uanseet, jeg tager hans 
Fartie. Holb.Paars.279. Arvingerne har . . 
den Trøst der af, at endskiønt de følger i 
alting deres kiære Forældres Fodspor, saa 
kand de dog, det u-anseet ved en liden An- 
stalt førend de døer, ogsaa komme til at 
staa med Palmer i Hænderne. sa.i/S'ifc.//.2. 

1.2) knyttet til et flg. subst. (substantivisk led) 
50 (som en slags præp.). vi lader ikke af at 

elske hinanden u-anseet alle de Trudsler 
som os ere giordte. sa.HAmb.in.7. Uanseet 
hans høie Byrd. ikf O. nu maatte man, uanset 
Bernstorff, finde en Ma,nd. Arup. (TUE Holm. 
(1913).12). II t m. flt.-form knyttet til et flt.- 
ord. u-anseede alle de miraculeuse Midler, 
Gud brugte for at holde dem udi Lydighed, 
forfaldt (de) dog . . til Af gndene. Holb.Kh.3. 

1.3) m. flg. bisætn. \\ styrende en bisætn., der 
60 indledes m. at ell. om. han gav ham sin 

Dotter til ægte, u-anseet at en anden Kan 
. . havde anholdet om samme Princesse. sa. 
Hh.L8. Den, som faaer et Embede, der er- 
nærer ham, er lykkelig, uanseet om hans 



17B 



nanstaaelig 



uansvarlig: 



176 



Stilling tilfredsstiller hans indre høiere For- 
nødenheder, eller ikke. Gylb.XI. 12. *Uanset 
om disse Penge nu var stjaalne, i Blev 
de brugte. Sganarel.III. 8. Rousseau har sin 
(plads) i Frankrigs (litteratur), uanset at 
hans Fødeland er Schweiz. CSPet.Litt.417. \\ 
(nu sj.) brugt som konj. u-anseet de have Vin- 
Bierge, dricke de dog ingen Yiin.Pflug.DP. 
1032. U-anseet Forliig . . forgieves var for- 
søgt, vedholdt dog 'Processen. Slange.ChrlY lo 
221. Vi skriver f. Eks. g i Pige, sige, lige, 
Stige, uanset ( By skov. M. 49: uagtetj Tale- 
sproget slet ikke har nogen Lyd imellem de 
to Selvlyd. Byskov.M.' (1929). 53. 

2) (1. br.) af ringe anseelse ell. stand, 
(de) der kaldes de Ringe, de Uanseete i 
Folket. MaH. Prædikener. II. (1849). 73. han 
skal stille sig frem for Konger, han skal ikke 
stille sig frem for uansete Mænd (Chr.VI: 
de uædle; 1931: Folk af ringe Sta,nd). Ords. 20 
22.29. det var de i Verden Uansete, de Fat- 
tige, som i Reglen havde Rum for Jesus. 
VBeck.LK.1.85. 

t n-anstaaelig:, adj. upassende; usøm- 
melig. LTid.1726.691. Holb.Hh.I.316. -&n- 
stsendig;, adj. adv. -t ell. (især i bet. S) 
d. s. ell. (t) -en (LTid. 17 53.218). I) (nu 
kun m. overgang til bet. 2) ikke svarende til 
ell. passende for en persons værdighed, stilling, 
væsen, hvad er meer u-anstændigt end at 30 
være udi høy Stand, og tilligemed udi nød- 
liden? IToift.ÆJp.Y 65. *Det u-anstendigt er, 
og kand jer ikke sømme, | At I godvillig ham 
vil rekke eders Raa.nd.KomOr0nneg.III. 295. 
et ungt Fruentimmer . . kan ved et slet og 
uanstændigt Giftermaal forspilde sin Lykke, 
og foraarsage sine Venner og Familie megen 
Fortred og Fornærmelse. (Stompe. 7.365. || 
især i forb. m. for ell. i forb. m. et (af adjek- 
tivet styret) foranstaaende subst. (substantivisk 40 
ord, led), det er uanstændigt (1907 afvig.) 
for hans Jomfrue, dersom hun sidder for 
længe hen. iCor.7.36. jeg har giort min Eed 
icke at giøre noget, som er Philosophien 
u-anstændigt.Holb.Tyb.1 .6. Yderligheder, som 
er baade Dem og mig uanstændige. BieM. 
(Skuesp.IV.414). det gamle Liv! Hun er 
Kjæreste med den gamle tyske Bager . . 
Det kalder jeg nu uanstændigt for saadant 
et Par gamle Snørestøvler at lege paa den 50 
Manér. Schand.SB.llO. 2) ikke i overensstem- 
melse med sømmelighed, god tone, korrekt op- 
træden. 2.1) (nu 1. br.) i al alm.: ukorrekt; 
upassende; usømmelig. Det er u-anstændigt 
at tale saadant paa Raadhuset. Holb.Kandst. 
(1731).III.5. Det er mig, som i Overilelse 
fornærmede dig med en uanstændig Mis- 
tanke. PAHeib. Sk. 11.77. *det er uanstæn- 
digt, at I taaler, | En Slange næres dybt i 
Landets Barm. Oehl.V 1.21. 2.2) (m. overgang eo 
til bet. 2.1 ; i!, br.) uhæderlig; ikke respektabel. 
nu greb han til List, og uanstændige Midler. 
Suhm.Hist.I.185. Det var ikke mere uan- 
stændigt at være fattig end at have rigeligt 



udkomme, om end det var mindre behage- 
ligt. Grønb.SY 124. 2.3) som støder an mod 
morallovene: umoralsk; usædelig; ell. (nu 
især): som ikke overholder den sømmelighed, 
høviskhed, der (i paaklædning, opførsel, tale) 
almindeligt iagttages m. h. t. visse legemsdele 
og -funktioner, spec. m. h. t. det kønslige. 
Solens Broder . . havde en uanstændig Be- 
gierlighed til . . sin deilige Søster. Kraft.VF. 
366. jeg . . kunde (ikke) andet, end tage 
hendes Gunstbeviisninger i den uskyldigste 
Meening, og faldt ikke paa ringeste Mis- 
tanke om, at Kilden til denne Artighed 
skulde være en uanstændig Tilbøielighed 
(lat. orig.: impurus amor). Bagges. NK. 251. 
En uanstændig Bands. VSO. Bet er en . . 
paa sine Steder saare uanstændig Bog. Bran- 
des.Vl.260. * Gadens Hunde ter sig | yderst 
nansteendigt.LCNiels.VLM.41. || om kvinde: 
letlevende, der er Grader i Folks Omdømme. 
Med et uanstændigt Fruentimmer menes 
der alene et mere eller mindre offentligt 
Yrnentimmer.JakKnu.In.289. 3) som ikke 
findes antagelig, rimelig, nogenlunde god; util- 
børlig, de stakkels Adjunkter, der maatte 
bøde paa deres uanstændige lille Gage ved 
at have Elever i Kost. Schand.FrProv.8. vor 
Literaturs ypperste Værker, der hidtil kun 
har været repræsenteret i tarvelige, ikke 
sjældent uanstændige Exemplarer. J.ar&ogr/. 
Bogvenner. 1922. 182. || især som adv. Prædi- 
kenen var uanstændig kort. Mynst. Vis.II.24. 
(billedet) hænger uanstændigt elendigt. Bier- 
freund. Rembrandt. (1900). 177. -anstæn - 
dig-hed, en. fit. -er. det at være uanstæn- 
dig; uanstændig handling, ytring osv.; især 
i flg. anv.: I) (nu næppe br.) til uanstæn- 
dig 1, holdende det for en Uanstændighed 
at en Konge over 3 Riger skulde nego- 
tiere med nogle smaa ¥ørster.Holb.DH.I.535. 
Stampe.IY187. 2) til uanstændig 2. 2.1) (nu 
1. br.) til uanstændig 2.i. de spare paa den 
venstre (haand) til Arbeide, hvorudover de 
holde det for en U-anstændighed at æde 
dermed. Reiser. IV. 38. jf. Leth.(1800). 2.2) til 
uanstændig 2.3. (et skuespil) hvis Uanstæn- 
digheder endnu . . saare blufærdige Ører. 
Bagges. DVXI.331. (Holbergs) gamle Uan- 
stændighed om meritum — meretrix. Bille- 
skovJ.H.I.230. 3) til uanstændig 3. den 
interesserede akademiske Problemdrøftelse 
er blevet en JJanstændighed. HalKoch.Lidt 
afhvert.(1940).13. -anstødelig, adj. (■\ 
-anstødlig. vAph.(1759)). I) f som ikke kan 
rammes af ulykke ell. genvordighed (jf. An- 
stød 1.3J. den, som er mægtig til, at bevare 
eder u-anstødelige (1819: fra Faldj . . være 
ære og majestæt. Judas.24(Chr.VI). 2) (Ut, 
1. br.) til anstødelig 2 : passende, (brevet skal) 
ei . . indeholde andet, end det som kan 
være . . Dem, som Biskop, uanstødeligt at 
tilskrives. Balle.P. 50. VSO. -ansvarlig, 
adj. Uansvarlige Ministre. VSO. Forbrydelser 
mod uansvarlige Personers Sædelighed. Goos. 



177 



uantagelig 



uartig 



178 



1.311. det var uansvarlige Nedskrivere og 
Afskrivere . . der sammenfattede og ordnede 
Love og KiønikeT.E Brand. J. XIV. Uansvar- 
ligt Selskab, et Selskab, hvori Medlem- 
merne ikke hæfter personligt for Selskabs- 
gælden, saaledes at Kreditorerne alene maa 
holde sig til Selskabsformuen. i^orrO. ogs. 
undertiden: som ikke er sig sit ansvar bevidst, 
ikke tænker paa følgerne af sine handlinger. 
uansvarlige elementer lavede optøjer > || hertil: 
i Pengesager har (Christiern I) været Uan- 
svarligheden se\v. DanmKonger.154. -an- 
tagelig, adj. I) 13 til antagelig 1. saasom 
alle Speners Disciple ikke have havt Speners 
Skiønsomhed, ere adskillige u-antagelige og 
selsomme Meeninger deraf a.ylede. Holi.Staat. 
154. den af Boysen . . givne Forklaring er 
ua.nt3Lgelig.Brøndum-Nielsen.GG. 1.322. 2) (nu 
1. Ir.) til antagelig 2. Hesten fandtes uantage- 
lig. VSO. 3) (sj.) til antagelig 3. det er ikke 
uantageligt . . at de Tab . . fremskyndede 
den Katastrophe, som inåtrdå. PalM.IL.I. 
108. O -antastelig, adj. (jf. holl. on- 
aantastelijk, ty. unantastbar; til antaste 
("2.2 og) 3) uangribelig; urørlig; uanfægtelig; 
sakrosankt olgn. Retfærdighedens Krav . . 
haves for Øie, uantastelige af en tøiles- 
løs Vilkaarligheds . . lndgieh.Sibb.Prov.43. 
(slægtsbegrebet) var nu ikke længer en uan- 
tastelig Helligdom, men et Fænomen, hvis 
Værdi var Tvivl og Kritik underkastet. 
FrLa.S.6. Staden syntes uantastelig, om- 
given med et Skær af ældgammel, ærværdig 
Selvstændighed. J5randes.F/.377. saa liden- 
skabelig var den Livsvilje, som gemte sig 
i ham, at den i vore Øjne gjorde ham 
uantastelig. OGeismar.KajMunk.(1945).7 . De 
anerkjende Statens Uantastelighed. GoW- 
schm.NSM.II.168. tu -antastet, part. adj. 
(til antaste (2.2 og) B). (de) rede saa . . ad 
Rendsborg til. Derigjennem rede de uan- 
tastede. Blich.( 1920). XXV III. 119. Bølgerne 
bare Danmarks Flag agtet og uantastet over 
alle }iave.Molb.BlS.2Saml.n.l76. (politike- 
rens) Magt og Anseelse forblev . . ikke uan- 
, tastet. Soya. HF. 49. -anvendelig , adj. 
[For i det mindste at giøre denne falske 
[Maxime aldeles uanvendelig paa mine Peber- 
^Bvenå.e.Ew.(1914).II.55. som Brændsel er 
Træet ganske nanvenddigt. HusogHjem.1912. 
439.sp.2. -appetitlig, adj. [uaba'tidli, 
ogs. 'uab8|tidli] I) egl. om mad, servering, 
maade at spise paa olgn.: som modvirker 
appetitten, især ved at se uindbydende ud. det 
er dog for uappetitligt at spise de Nødder, 
som har været i en Andens Mund. Schand. 
W291. Landmaaleren spiste med en Graa- 
dighed og paa en uappetitlig Maade som et 
Dyr. sa.AE. 114. \\ i videre anv.: som virker 
utiltalende, uindbydende, især ved mangel paa 
renhed, properhed, orden ell. takt, høviskhed, 
tugtighed. Fruentimrene, hvis Bryste hænge 
ned paa en meget u-appetitlig Maade. Reiser. 
Y.304. her (er) en Justitsraad T. og hans 



Frue . . Det er to meget uappetitlige Folk, 
men meget artige og godmodige. FruZ^eift. 
Hjem.258. dette uappetitlige Arbejde (o: at 
sortere gamle klude). GyrLemche.S.III.66. en 
uappetitlig 'PeTyeTsitet.Soya.HF.27. 2) (sj.) 
om person: som føler væmmelse (ved). Alt dette 
gjorde mig mørk og uappetitlig ved Livet. 
JohsWulff.OU.18. t -arbejdet, part. adj. 
{ænyd. d. s.) til IL arbejde 3: ikke tildannet, 

10 forarbejdet ell. bearbejdet. Udi andre (celler) 
igien legger man det raa og u-arbeydede 
Vox for de Bier, som arbeyde uden at gaae 
ud af deres BoeligeT. Holb.Ep.1.366. at Jor- 
den uarbeidet ikke kan . , eTnæTe.Kraft.VF. 
54. II om levende væsen: ufuldbaaren. Dine 
øyne saae mig, der jeg var endnu u-arbei- 
det (1871: FosteT). Ps.l39.16(Chr.VI). -ar- 
bejdsdygtig, adj. (især o ell. fagl.) især 
til arbejdsdygtig 1 (jf. arbejdsudygtigj. en 

20 Understøttelsesfond til Hjælp for . . svagelige 
og uarbejdsdygtige L3iTeTe.LandbO.IY702. 
D&H. Manden . . havde været uarbejds- 
dygtig i 7 a 8 Aa,T. Da.Missions-Blad.l919. 
455. om haand, maskine olgn.: Den rethaan- 
dede er ilde stedt, naar hans højre Haand 
bliver uarbejdsdygtig. VilhRasm.BU.93. Ben- 
zinvognen blev uarbejdsdygtig. LoJfcomoiwT. 
1938.250.sp.2. || hertil: Ved Personskade er 
det navnlig vanskeligt at fastsætte Erstat- 

30 ning for Uarbejdsdygtighed. fi^É-nrj/C/s- 
sing. Erstatningsret. (1937). 171. f -art, en. 
{ænyd. d. s. (i bet.: usundhed i legemet); fra 
ty. unart, mnt. unart; jf. uartig; mineral.} 
de metaller og andet uvedkommende, uholdigt 
materiale, der i en malm (erts) forekommer 
sammen med det metal, der skal udvindes. 
ved Afdrivningen . . befrier Blyet Kobberet 
for Svovel, Jern og andre VaTteT.Briinnich. 
M.215. PhysBibl.XIX.166. 

40 uartig, adj. [nWrdi; u^vfdi] barnespr. 
(og vulg. ell. spøg.): [u'va'rÆ; u'ver'di olgn.] 
(Jesp.Fon.538. jf. skrivemaaden uvartig, 
uvardig: Blækspr. 1891.20. W ied.( Brøndum- 
Nielsen. GW. 17 6). StormP.P.53. Noura, noura, 
Nate, nu er du \ artig. TomKrist. Overs. af 
Farrell: Unge Lonigan. (1942). 167). ^uartet. 
dels t i bet. 1.2 (s. d.J, dels (dial.; jf. Kort. 
130 f.) i bet. 2(3): Ditte havde nok faaet et 
Tjat nu og da, naar hun var uartet, men 

50 dette var første Gang hun rigtig fik Prygl. 
AndNx.DM. 1.142). adv. -t ell. d. s. ell. (f) 
-en (Moth.A206. vAph.( 1772). III. Amberg). 
{ænyd. uartig (i bet.: ondskabsfuld, usømme- 
lig) og uartet (i bet.: vanartet, mislykket); 
efter ty. unartig, mnt. unardich; dels afl. af 
ty. unart (se Uartj, dels af artig; jf. ogs. 
ty. ungeartet, uciviliseret, udannet) 

i) t daarlig, utilfredsstillende af art, natur, 
væsen. LI) om sygdom: vanskelig at helbrede; 

60 ondartet. Uartig syge. Moth.Conv.U 1. I.2) 
(jf. \Ja,Tt) om malm: daarlig m.h.t. ind- 
holdet af det metal, der skal udvindes; 
om metal: som findes i uren tilstand, 
sammen med andet materiale i malmen. Til 



XXV. Rentrykt »'/i, 1948 



12 



179 



uartig 



Uartigfhed 



180 



uarted Jern (Ferrum morbosum,) kan ogsaa 
henføres Raaejern og Brændtjern. 5rilnmcfe. 
M.256. 1.3) om person: vanartet, degenere- 
ret, ell. ond, tølperagtig, raa; ogs.: uvi- 
dende, uduelig, doven olgn. god fader åuler 
ofte uartig søn.Moth.A205. Hånd er uartig 
til sin gerning, swisf. De Svenske vare saa 
uartige, at de sadte ild paa Raadhuuset (o: 
i en erobret hy).JJuel.437. Gram.Nucleus.48. 
1.4) meget primitiv; uudviklet; uuddan- \o 
net. Grønlændernes Sprog (er) ikke u-artig, 
men har heel naturlige og beqvemme Ylx- 
^Tessioner. Egede.Grønl.(1729).42. i den Musi- 
caliske Harmonie ere de (o: malabarerne) 
særdeles ukyndige, og kand neppe angive 
en Tone i deres uartige Sipiog. LTid.1740.567. 
Jl (m. overgang til bet. 2) som mangler (vidner 
om mangel paa) skoling, øvelse, uddannelse; 
grov; upoleret; klodset, (jeg) glæder mig 
at see min stakkels uartige, og paa ubeleylig 20 
sted og tid, og ey med tilhørende apparatu 
udkastede Præfation saa vel accommoderet. 
Cit.l716.(Falsteriana.94). Hr. Johan Stabel 
. . afskildret . . med en uartig og rystende 
Haand. Tychon.Vers.195. Gram.Nucleus.150. 
2017. 

2) m. h. t. optræden, opførsel olgn. 2.1) (nu 
næppe br.) i al alm.: upassende; usøm- 
melig; utilbørlig. Det er, saa min Troe, 
uartigt af mig, at jeg fører hende baade i 30 
Umage og Omkostning. IToift.F^s./.^. det var 
en grov, en uartig Kierlighed, for den sigtede 
kun til mine VeiagQ.Luxd.FS.26. En uartig 
Behandling. VSO. 2.2) som røber mangel paa 
levemaade, takt, belevenhed; uhøflig; takt- 
løs; uopdragen; uelskværdig olgn. Moth. 
A205. saa vist føler jeg selv alt det dristige 
og næsten uartige i mit Paahæng. ^t^. 
(1914).IY372. Det var uartigt, at jeg ikke 
fik sagt Farvel til din M.oåeT.HCAnd.(1919). 40 
1.247. Matrosen er uhøflig. Lapsen uartig. 
VSO. Hun kunde ikke godt sige nej uden at 
være uartig. Pont.LP. VI 1. 142. 2.3) om barn: 
som (til stadighed ell. i et enkelt tilfælde) 
ikke opfører sig ordentligt, som det ven- 
tes og kræves af det; som forser sig i hand- 
ling ell. tale; ofte spec: som ikke vil lystre, er 
genstridig ell. balstyrig, vild, gør tossestreger, 
bruger mund olgn. ell. (jf. bet. 2.s) opfører sig 
uhøvisk; ogs. om et barns opførsel, handlin- 50 
ger. Fy, den slemme Amor! Men nu kjender 
Du ham! veed, hvad han er for en uartig 
'Dieng\HCAnd.(1919).I.75. *Er Fritz uartig 
(Frit2Mrg.(Juleroser.l931.8): Naar Fritz har 
nisset> i sin Seng, | saa prygler Fa'er sin 
lille Dreng. Vogel-Jørg. BO. 645. Selv mente 
han vel, han stod med et Forbilledes Glans, 
men naar Lily hørte det, lavede hun uartig 
Mund som en lille Skolepige. JacPoZuda«. 
UR.255. 2.4) om dyr: som ikke vil adlyde e'o 
ell. gøre, som det er afrettet, dresseret 
til; ogs. (jf. bet. 2.5^; som opfører sig uhøvisk. 
Hunden teede sig uartig (0: slap en vind). 
Kielsen. A.l 19. spec. (fagl.) om hest: at kjøre 



og øve uartige Reste. PW Balle. K.6 5. 2.5) 
som strider mod god tone ell. moral, velanstæn- 
dighed; uhøvisk; ofte brugt som et mildt, 
til dels eufem.udtr. for: utugtig, usædelig, 
frivol, obskøn olgn. de illustrerede Blade . .: 
alle disse halvnøgne Kvinder i de mest 
raffinerede Situationer og Texter under- 
neden saa uartige, som den slibrigste Phan- 
tasi kan frembringe dem. I stedM øller. Tabte 
Tøiler.(1896).163. Fy, Villads! Ved du hvad? 
Jeg tror, at du kun holder af mig saadan 
uartigt. BBudtzMUller.Livsspil.(1917).19. det 
er et uartigt B.ote\l Brodersen.T. 122. uartige 
E]^\gTa,mmeT. Billeskov J.H. 1.25. \\ uartig 
dame (se u. Dame 3^ ell. pige olgn., let- 
levende kvinde; skøge. *ret en snavs, uartig 
Pige, I som har Lyst at gaa paa Bimbel. 
Sødb.GD.ll. med et Par Dages Varsel ryd- 
dede (man) tre hele Gader for ialt ca. 4000 
uartige Pigebørn. KrarupNiels.EnHvalf anger- 
færd^ 1921). 58. jf.: en, lidt uartig udseende 
DdiVa.e.AHenriques.TG.6. || et uartigt ord 
(jf. ndf. 1.45), et ord, som for sømmelig- 
hedens skyld ikke kan nævnes i pænt selskab. 
Vi Drenge gjorde os til af at foragte „Tøsene" 
i høj Grad. Alle de uartige Ord, vi vidste, 
serveredes for dem, naar Lejlighed gaves.^ 
Schand.0.1.12. mellem Bøndergaardenes mun- 
tre Unge var der ikke noget, der hed uartige 
Ord. Alt blev nævnt ved det rigtige Navn. 
FrPoulsen.VN.36. i videre anv. (især i forb. 
være et uartigt ord^ som udtr. for, hvad der 
ikke er velanskrevet, ikke tør bringes paa bane, 
ringeagtes. Der herskede intet Fællesskab 
indenfor Kontorets Verden. Fællesskab var 
et uartigt Ord. Leck Fischer. KM. 103. Nu, 
hvor dannelse vel er et uartigt ord. Tilsk. 
1937.1.323. II som udtr. for noget, man ikke 
vil nævne ved det rette navn (fordi dette er 
uhøvisk), det sted, hvor ryggen begynder at 
blive uartig, se Ryg 2.i. om ekskrementer: 
pludselig lod (kanariefuglen) noget uartigt 
falde ned paa Dugen. AndNx.PE. III. 163. 
især i forb. træde i noget uartigt (Falk 
Rønne.PT.123) ell. (oftest) et uartigt ord: 
D&H. når den stjernekiggende Digter kom- 
mer til at træde i et uartigt Ord. Rørd.M. 19. 
*vi risiker' at træde i | et stygt uartigt Ord. 
VillabyernesBlad.'y»1947.3.sp.3. 

Uartig-hed, en. flt. -er. det at være 
uartig; spec. i flg. anv.: I) f ^^^ uartig 1. 
H) til uartig l.i. Moth.A206. 1.2) til uartig 
1.2. Oudahls verk (har) nu paa nogle aar 
med skade . . været i drift formedelst mal- 
mens u-Sirtighed. Holb.DNB.44. 1.3) til uar- 
tig 1.3. vores Boghandlere, hvis uartighed, 
uformuenhed og derhos fortrædelighed jeg 
med min store skade offte erid.rer.Cit.17 15. 
(Falsteriana.84). 1.4) til uartig 1.4. ved vore 
(0: russernes) Forfædres U-artighed have de 
(0: videnskaberne) ikke kundet trænge sig 
længere end til Polen. Holb.Hh.1. 313. 2) til 
uartig 2. 2.1) til uartig 2.2. du maa have 
tient hos en Skoeflicker tilforn; det kand 



181 



uartikuleret 



ubarmhjertig: 



182 



mand let see af din U-artighed. sa.F^s./.S. 
jeg giengieldte hans Høflighed med fornær- 
mende \]a,Ttigheå.Bagges.L.I.218. Hun vil 
holde mig skadesløs for de andre Damers 
\Ja,Ttighed.Heib.Poet.VII.353. || uhøflig, uelsk- 
værdig handling ell. udtalelse, jeg maae fra- 
bede mig alle forblommede Uartigheder. 
Rahb.Fort.I.21. Det var en Uartighed ikke 
at hilse hende. VSO. „Hvor kan du . . bruge 
saadan en banal vending! Naa, det er sandt, 
du er jo præst." Provsten lod uartigheden 
passere. AnJcerLars.OlsensDaarskab. (1941). 8. 
2.2) til uartig 2.3; ogs.: uartig handling, 
uartigt udtryk olgn. formedelst overdreven 
Uartighed var (jeg) nødt til at give ham 
(o: et barn) Sti&mhnx.RudBay.EP.1. 153. 
Moderen taaler alle Barnets Uartigheder. 
Kierk.IX.212. 2.3) til uartig 2.4; spec. (fagl) 
om hest: efter nogle faa Forsøg (paa at stejle) 
opgiver Hesten sin Uartighed iglen. PW Balle. 
RD.132. 2.4) til uartig 2.5; ogs.: uartig hand- 
ling, fremstilling, hentydning ell. uhøvisk, slib- 
rigt udtryk olgn. de slemme U-artigheder; 
for hvis skyld Bogen af det Parisiske Fruen- 
timmer saa begiærlig bliver opsøgt. LTid. 
1735.48. hvis de (o: franske lystspil) ikke 
vare krydrede med Uartigheder og Uanstæn- 
digheder i Dialogen, der holdt det fran- 
ske Publikum i Amåe.BerlTid.''/il904.Aft. 
l.sp.5. Holbergs Vaitigheåer. Billeskov J.H. 
1.30. 

u-artik uleret, part. adj. I) uden led- 
deling. I.l) (zool., foræld.) ikke delt ved ell. 
forsynet med led; uleddet; i forb. som de 
uartikulerede dyr, om de lavere dyr i 
modsætn. til leddyr og hvirveldyr. Heib.Pros. 
11.99. 1.2) (bygn., æstet.) om bygningsdel, 
statue(del) olgn.: som danner et uinddelt hele, 
er uden tydelig adskilte enkeltled ell. -dele. 
Søjlekapitælerne, der allerede hos Byzan- 
tinerne vare blevne uartikulerede Klodser . . 
bleve her . . endnu simplere. JLUss. (Ved 
ViborgDomkirkesIndvielse.(1877).4). Med sin 
uartikulerede Hals, de mægtige Skuldre . . 
minder Statuen nærmest om et Stykke Arki- 
tektur. FrPoulsen.TOK.147. 2) (sprogv., sj.) 
om ordform: uden artikel (3). MKrist.(DSt. 
1923.36). 3) (især (g ell. fagl.) om lydfrem- 
bringelse: som ikke bestaar af (tydeligt ud- 
talte) sproglyd. Nogle taug af Undseelse ; An- 
dre kunde, for Harme, ikkun fremføre uarti- 
culerede Toner. Blich.(1920).XV 59. (patien- 
ten) klager sig, skriger af og til højt op . . 
frembringer kun uartikulerede Lyd, af og 
til i en syngende Tone. KPont.Psychiatr. I. 
104. denne uartikulerede . . Rallen, fiønne- 
lycke.Sp.57. || (sj.) i videre anv., om fore- 
teelse som leen, gang: som foregaar paa en 
uhemmet, ureguleret maade. Hun grinte uarti- 
kuleret. ErlKrist.DH. 118. Hun gik. Gan- 
gen var uartikuleret og stødende, smst.128. 
-avet, part. adj. (cenyd. d. s.) I) tU ikke 
tæmmet ell. disciplineret; ogs.: fri for snærende 
baand; uhemmet. Uavede Børn. 750. *(en) 



bredpandet Okse, | Uavet (Wilst.Il.: aldrig 
Avet^, aldrig endnu af et Menneske ført 
under Aaget. Gertz.(Wilst.Il.(1909).X.v.293). 
Forud for Soldaten har Studenten det 
ubundne, uavede Liv. Brandes. II. 232. \\ om 
lidenskab, følelse: ikke under kontrol; ube- 
hersket. Licentiatens fine æstetiske Natur 
undgik alt, hvad der var uavet. AntAnd.L, 
83. 2) (nu næppe br.) ikke straffet, tugtet; 
10 i forb. som: Skal den Gierning gaae uavet 
hen? VSO. 
1J-Baad, en. se u. U- 3. 
u-baaset, part. adj. (nu næppe i rigsspr.) 
i talem. ubaaset stud har godt ved at 
slikke sig. {jeg ønskede) jeg havde hørt det, 
som Deres Velbyrdighed nu sagde, førend 
jeg giftede mig, saa maaskee jeg kunde 
sagt nu: ubaaset Stud har godt ved at 
slikke sig. Biehl. DQ. III. 197. Krist.Ordspr. 
20 623. SjællBond.188. -balance, en. (eng. 
unbalance) mangel paa balance (2), lige- 
vægt; m. h. t. roterende maskindele, naar cen- 
trifugalkræfterne ikke afbalancerer hinanden. 
DaEngTeknO. 
11- Bane, en. se u. U- 3. 
O n-banet, part. adj. (ænyd. d. s.) ikke 
gjort ryddelig, farbar; ikke gjort anvendelig 
som færdselsvej, en u-baned vey giennem en 
skov. Holb.DNB.467. de (for en skiløber) 
30 ubanede Steder og dybe Huller i Klippen. 
Schousbølle.Saxo.286. de brave norske Heste 
(vidste) at sætte Benene saaledes, at de kunde 
passere den ubanede smalle Sti. Schand.O. 
11.152. billedl.: (Tycho Brahe) fandt denne 
Videnskab (o: astronomi) for (o: før) hans 
Tid kun lidet dyrket, og Veien dertil for 
en stor Deel uh&net. Mali. SgH. 603. Vejen 
er endnu lang og ubanet (o: for den gode 
kunst). JLUss. H.312. -barberet, part. adj. 
40 (vulg. ell. dial. -balberet. Moth.B32). (jf. 
-raget^ ikke barberet; især: usoigneret p. gr. 
af for langt skæg; som trænger til at bar- 
beres; langskægget. Haaret sad filtret og 
pjusket om hans . . ubarberede Ansigt. 
Schand.TF.II.92. Doktoren var mødt til 
Stuegang paa Sygehuset — ubarberet. 
Hjemmet. 1912.566.sp.2. f -barmelig, adv. 
(ænyd. d. s., fsv. obarmelika; fra mnt. un- 
barmliken, til barmelik, ynkelig) ubarm- 
so hjertigt. *hand og ald hans Hob med fulde 
Hals tillige, | Tog til ubarmelig at raabe og 
at skrige, | Og huje Manden ud. Helt.Poet. 
127. -barmhjertig, adj. [ub'ermij'Bfdi] 
(f (især som adv.) -barmhjertelig(en). 
Moth.B61. Slange.ChrIV532. FruHeib.Hjem. 
209). adv. d. s. ell. -t ell. (f) -en (Moth.B61. 
NyerupRahb.VI.il). {ænyd. ubarmhiertelig, 
adj., ubarmh(i)ertelige(n), adv., ubarmh(i)er- 
tig, adj., fsv. obarmhårtelika, adv., obarm- 
60 hårtogher, adj., mnt. unbarm(e)hertich, adj., 
unbarmhertliken, adv.) uden medlidenhed, 
overbærenhed; meget haard, streng, ubønhørlig 
i sin fremgangsmaade over for, behandling af 
et væsen, man har i sin magt, ell. paa hvis 



12^ 



183 



ubeboelig: 



abefangen 



184 



forhold man har indflydelse; som iklce giver 
pardon; naadeløs; skaanselsløs ; m. afsvækket 
let.: streng, ueftergivende i kritik, bedømmelse; 
ogs.: som vidner om, er udtryk for saadan 
strenghed, den Mægtige skal ikke være lang- 
modig imod de Ubarmhjertige. Sir. 35.19. der 
skal gaae en ubarmhiertig Dom over den, 
som ikke giør Barmhiertighed. Jac.2.i3. at 
falde i ubarmhiertige Creditorers Hænder. 
Holh.Pants.1.5. Han var ej aliene følesløs, 
men ubarmhjertig i den Grad, at han glædede 
sig over enhver fremmed Ulykke. Blich. 
(1920). XXVII. 50. Hans overlegne Logik 
og ubarmhjertige Tunge vare ikke blevne 
mildnede ved Modgangen. Le/im./.73. Paro- 
dien havde været for ubarmhjertig. 4aZ)ons. 
DU.16. en ubarmhjærtig Skæbnes Tryk. 
LBruun.BS.Dedik. \\ uegl. *Naar Sneen fal- 
der, og det stærkt af Norden fryser, | Da 
haver Luften her en u-barmhiertig Magt. 
Falst.0vid.71. Det var bleven ubarmhjertig 
koldt. Pont. HK. 187. *Dagen blotter ubarm- 
hjærtigt | de kolde Skinner og al den sorte 
Søle. JFJens.Di.67. || hertil: Kongens Be- 
falnings-Mænd . . plagede Bønderne med alt 
for stor U-barmhiertighed. i?o?&. Z)jff./. 
569. Foersom.D.1.58. Qp -beboelig, adj. 
Moth.US. en øde og aldeles ubeboelig KUt^- 
ipe. Bagges. DYIX.365. Egnen er, formedelst 
mange Sumpe, usund og næsten ubeboelig. 
VSO. Præstegaarden . . var ganske ube- 
boelig. AGarioe.Agersø.(1938).151. -beboet, 
part. adj. Moth. U3. seyle til Ostindien, i det 
fromme Haab, at kunde strande underveys 
paa en eller anden ubeboet Øe.Ew.(1914). 
IV. 250. Dalen var ubeboet af Mennesker. 
Hauch.III.216. Præstegaarden stod ubeboet 
en Tid. Lauesen.RV 77. \\ (1. Ir.) uden dyre- 
verden, dyreliv. Fisk fandtes slet ikke (i 
søen), den syntes ganske ubeboet. iJosew- 
krantz.S0.19. || (sj.) overf., om øje: tom; 
udtryksløs; intetsigende, et Par umaadelige, 
kuglerunde, vandblaa og ganske ubeboede 
Øjne. CEw. F. 41. -bebygget , part. adj. 
(nu sj. -bebygt^. {ænyd. ubebygget, ube- 
bøgt, ubebiugt; jf. ubygget) I) G) hvorpaa 
der ikke er opført bygninger, den halve Deel 
(af gaden) er nbehygt.PEdvFriis.S.120. (et) 
Ubebygget . . Aresd. AGøtzsche.Bygningsret.^ 
(1937 ).80. II om landejendom: uden (be- 
boelses )bygninger. Dette Navn: Stæl gives 
en Bondegaard eller Gaardspart, som er 
ubebygt, og dyrkes enten under andre 
Gaarde, eller af Kjøbstædborgere.FT/iaa- 
rup. Bornholms Amt. (1810). 41. 2) (nu sj.) 
ikke koloniseret ell. opdyrket, mange Pro- 
vintzer og Landskaber der i Riget (ligger) 
gandske øde, ubebygte og ubeboede. 5orre- 
bye.TF.470. -beden, -bedet, part. adj. 
se ubedt. -bedragelig, adj. adv. d. s. ell. 
-t ell. (t) -en (Eilsch.F.185. Reiser. 1 1. 454). 
{ænyd. d. s. (om arbejde: forsvarlig)) i) (nu 
næppe br.) som ikke lader sig bedrage, føre 
hag lyset. Moth.B115. Andres skiulte Tanker 



er det best at overlade hans Dom allene, 
som ubedragelig kiender YHertexne. Eilsch. 
PhilBrev.108. en Mand, som jeg aldrig har 
set med Legemets skuffende Syn — men 
nys stod han klart for mit indre, ubedrage- 
lige Øie.Ing.VS.1.48. 2) O som ikke bedrager, 
fører en bag lyset ell. skuffer en; om person: 
Moth.B115. nu kun om forhold (især: tegn, 
kendemærke) : som ikke slaar fejl; ufejlbarlig; 

10 helt sikker. Historier, som ere Dyders og La- 
sters ubedragelige Si>eyl. Holb.Heltind.I.b7f. 
Min Medreisende . . tilkommer et ubedra- 
geligt Signalement. BUch.( 1920). XXI X.104. 
han veed ubedragelig Besked om, hvorledes 
Latteren sniger sig ind . . i et Menneske. 
Kierk.III.154. (dette er) Halvdannelsens 
ubedragelige Særkende. VorUngdom. 1946/47. 
54. II t ægte; uforfalsket. Moth.B115. || hertil: 
Ubedragelighed. smst.U3. (kæret) ser op 

20 paa det kølige Himmeldyb som en lille Kreds 
af sammenstrømmet Ro og mild Ubedrage- 
lighed. Stuck. (Jørg. Liv. III. 88). -bedra- 
gende, part. adj. (sj.) d. s. s. ubedragelig 2. 
Mali. HG. 38. f -bedragsom , adj. d. s. 
*(bønderne) med Veir og Vind begyndte, | Om 
den Vaadhed og den Regn, | Som et Sole- 
hjul forkyndte — | Ubedragsomt er det 
Tegn. H Mikkels. D. 152. -bedrelig, adj. (til 
IL bedre; sj.) som ikke kan forbedres; ufor- 

30 bederlig. Levin. Larsen, -bedt, part. adj. 
(nu ikke i rigsspr. -beden, -bedet}, (ænyd. 
ubeden, oldn. obebinn; til V bede; jf. (i sa. 
bet.) dial. ubedendes (UfF.), ænyd. d. s. 
(PTidemand. Overs, af Luthers Husspostille. II. 
(1564).120^); nu 1. br.) især brugt adverbielt 
ell. som appos.: uden at være bedt, anmodet 
om (at gøre) noget; uanmodet; af egen drift; 
ogs.: uden at være indbudt. *Rødm ved din 
Gave og tag, hvad der ubedt blev givet. 

40 Tilsk.1919.317. *Han sprængte Døren og 
gik ubedt ind. Rørd.JH. 1 1. 55. En liden Gave, 
som een giør ubeden, forbinder ogsaa 
meere end de, som ved Bøn erhverves. 
Holb.MTkr.584. han (gav) ofte alleene sin 
Trang underhaanden tilkiende, saa at Parla- 
mentet ubedet gav ham meer end han he- 
hø\ede. sa.Ep.IV86. Ew.(1914).IV225. ube- 
det vilde Ingen hjelpe, og bede vilde Man- 
den ei.PNNyegaard.S.5. Feilb. G) -bedæk- 

50 ket, part. adj. (nu sj. -bedækt^. spec. (jf. 
-dækket 1; til bedække 1.3^ om legemsdel: 
Moth.D55. (hun har ikke) turt lade sig see 
med ubedekt Ansigt. Holb.Usynl.1 1. 4. *jeg 
nu bærer Pels og Hue, | (jeg vandrer) ikke, 
som i Sommer . . ubedækt, | Med Haaret ;, 
flagrende for YestenYinden.Heib.Poet.I.315. 
hver Qvinde, som beder eller propheterer 
med ubedækket (Chr.VI: uskiult; 1907: .Å 
utildækket^ Hoved, beskæmmer sit Hoved. 

60 lCor.11.5. Giv mig din Haand ubedækket. 
DagNyh.^yiol912.Till.l.sp.4. -befangen, 
part. adj. (efter ty. unbefangen; jf. befan- 
gen 1) ufordærvet, uskyldig og (ell.) frejdig, 
frimodig, naturlig. Kierk. XIII. 305. hertil: 



185 



ubefaren 



ubegribelig 



186 



Ubefangenhed. Rahb.Fort.IY125. LFrø- 
lich. Optegnelser og Breve. (udg. 1920-21). 98. || 
nu vist kun (især spøg., gldgs.) m. ty. form: 
unbefangen. enten maatte jeg være et 
sjeldent unbefangent Menneske eller ogsaa 
den største Skjælm og FoMticus. HC And. 
Breve.1.249. i naiv Ynde, eller i unbefangen 
Ro. Kierk.1. 392. saare elskeligt er disse unge 
Piger opfattede i deres Jomfruelighed og 
Uskyld, — den ene aldeles „unbefangen" lo 
seende ud mod Beskueren. EHannover.E. 196. 
Tænk, der var en filosof som . . bragte varer 
paa torvet . . og det sådan ganske unbefan- 
gen. Crrøn&.if./.27'5. -befaren, part. adj. 
(1. br.) som ikJce er berejst, vant til at rejse; 
især om sømand: ikke (hel)befaren; ogs.: uer- 
faren (Leth.flSOOJ). Moth.F74. Skibets Be- 
sætning bestod meest af ubefarne Folk. 
VSO. Tuxen.Søfart.472. han havde lovet at 
vise (verden) i videst mulige Panorama for 20 
disse ubefarne TmkteT.0Rung.L0.12. -be- 
faret, part. adj. best. f. og fit. -befarne 
ell. -befarede (Thiele. Breve. 129). I) (nu sj.) 
om vej olgn.: ubefærdet. Stien selv var næsten 
ubefaret og derfor ganske begroet med Græs 
og VkTuå.Gylb.XiI.109. *ubefarne Veje. 
Ploug. 11.117. 2) (bjergv.) om grube: som ikke 
er undersøgt, inspiceret, billedl. : naar et norsk 
Maal drager Malm dertil frem af sine dybe, 
næsten hidtil ubefarne Gruher. NM Pet. Br. 9. 30 
t -befar(e)lig, adj. ufarbar ell. usejlbar. 
Sæbye er en lille Kiøbstæd ved en Aae af 
samme Navn, der er ubefarlig. Thaar.KS.274. 
VSO. Wors.OE.296. -befæstet, part. adj. 
{ænyd. d. s. i bet. 1 ; især tg) I ) til befæste 2. 
ubefæstede (1931: aabne^ Byer. 5Mos.3.5. 
Holb.Hh.1.99. Ålandsøerne er for Øjeblikket 
ganske ubefæstede. £.T.%oi939.3.sp.4. 2) til 
befæste 3: som endnu ikke er blevet fast, 
sikker i tro, overbevisning, principper, livs- 40 
førelse olgn. ell. (sjældnere) i udførelsen af 
et arbejde, i kundskaber olgn. de Ukyndige og 
Ubefæstede (Chr.VI: ubekræftede;.2Pe<.3. 
16. Saa beklemt som en ubefæstet Student 
ved Examen.Oylb.XII.98. Kongen . . var 
ny og ubefæstet i Regjeringen.ÆZen.7.i56. 
den pirrende Duft, der . . gjør usædelige 
Bøger saa farlige for ubefæstede Læsere. 
Avisen.^^/tl889.2.sp.5. (vegetaren) H. ind- 
rømmer, at han i et ubefæstet Øjeblik har 50 
spist Andesteg eng&ng.PoU*/2l942.3.sp.4. 
de lokke de ubefæstede (Chr.VI: ubekræf- 
tede; ^\e\e.2Pet.2.14. Branner. T MS. 98. 
-beføjelse, en. (sj.) mangel paa beføjelse, 
adkomst, berettigelse. Beskyldninger for Ube- 
føjelse mod anderledes tænkende. Cit.1840. 
(Falst.x). o -beføjet, part. adj. I) uden 
berettigelse ell. grund; uberettiget. Moth.F437. 
Retten (skal have) Magt . . den Stevnende 
for sin ubeføiede Trette vedbørligen at ansee. 60 
Forordn.^ya750.§3. hvis man blot giftede 
sig i Haab om et Sølvbryllup . . saa var man, 
naar det 25de Aar kom, ubeføiet til at holde 
Sølvbryllup. ZierA;.//.i29. EGad.TT.137. 2) 



(1. br.) inkompetent. Beskyldninger imod den 
i hans Øine ubeføiede Criticus. Heib.Pros.X. 
150. Anmelderens Ubeføjethedtilat fælde 
Dom over det Skrift, han nedsætter. Brandes. 
XIII. 391. -begavet, part. adj. I) (ænyd. 
d. s.; til begave 1; nu næppe br.) som ikke 
har faaet gave(r). 31oth.G166. Aldrig gik 
nogen Fattig ulaegavet fra ham. VSO. 2) til 
begavet 2: som er uden begavelse; især som 
et mildt udtr. for dum ell. som spøg. udtr. for 
at være uforstaaende, langsomt opfattende i en 
vis situation. JBaden.DaL. Ubegavede Børn. 
VSO. „Tillykke!" sagde han . . Skytte så 
ubegavet ud. — „Hm! Velkommen! mener 
iegV Svedstrup.EG.il. 125. han . . nød Ry 
for sin Ubegavethed og sine utrolige 
Løgnehistorier. Pont. LP. VII. 10. || f som 
mangler talegaver. Moth.G166. tj) -begra- 
vet, part. adj. (nu næppe br. -begraven. 
Moth.U4. VSO. se ogs. ndf.). (ænyd. d. s.) 
♦Ørnen hugge vil | Dit ubegravne blege Liig 
paa Saxens Strand. Oehl.HY. 156. ofte i forb. 
som ligge ubegravet: han, som havde 
henkastet Mange ubegravede (Chr.VI: ube- 
gravnej, blev ikke selv begrædt. 2Makk.5. 10. 
de myrdede hen ved 12000, og lode de døde 
Kroppe ligge u-hegrayne.Holb.Kh.80. Eng- 
lænderne lod længe hans Lig ligge ubegravet 
til Str&i. Rønberg. DE. 58. Q3 -begrebet, 
part. adj. (gldgs. -begreben. Moth. U4. se 
ogs. ndf.). (ænyd. ubegreben i bet.: ubegrænset 
(jf. begreben 1)} som m.an ikke har begrebet 
ell. forstaaet. *(Alfaders) ubegrebne Værk. 
Staffeldt.183. Viden og Væren falde aldeles 
sammen, uden at nogen ubegreben Rest 
bliver tiVoage.PMøll.(1855).V.72. *Meget be- 
greb vi af Strindberg, aldrig begreb vi det 
hele . . I Ene og ubegreben han rykked sin 
Vej gennem Nerden.SophClauss.(PoU*U1926. 
7.sp.5). -begribelig, adj. {glda. d. s. 
(Fragm.143) og ubegrifuælich (Mand.63) i 
bet. 2, mnt. unbegripelik) I) (dial.) som ikke 
kan begribe noget; uforstaaende. Ole rystede 
ubegribeligt paa Hovedet. Bregend.HH. 1. 73. 
Feilb. 2) som ikke er til at begribe, fatte; m. 
afsvækket bet.: som man ikke kan forklare 
sig, finde grunden til; meget mærkelig; ogs. 
(især som adv.) som udtr. for en meget høj 
grad: umaadelig. Er det icke ubegribeligt, at 
saadan Slyngel, som Jørgen Handskemager, 
tør foragte, og kaste paa Nacken af min 
Ta.le.Holb.GW. IV 3. de ubegribelige, dog 
langt fra ikke ufattelige Hemmeligheder, 
som vores Aabenbaring indeholder. Ew.(1914). 
1.9. Gud er ubegribelig . . fordi hans Kjær- 
lighed overgaaer al Forstand. Kierk. II. 15. 
da han havde spist, slog han i Bordet med 
en hos ham næsten ubegribelig Livlighed. 
Schand.TF.I.136. *Han er født i Hellebæk, 
I sund og frisk og triv'lig, | men at han er 
født to Aar i Træk, — | det er ubegriv- 
ligt\Cit.l897.(DanmViseb.I.91). et af disse 
forunderlige Tilpasningsfænomener, hvorpaa 
Vandinsekternes Biologi er saa ubegribelig 



187 



Ubesribelis:hed 



ubehagelig: 



188 



T\g.WesenbL.Ins.209. CP -begjribelig- 

hed, en. flt. -er. (glda. ubegripelighet) til 
-begribelig 2; ogs.: hvad der er ubegribeligt. 
det guddommelige Væsens . . U-endelighed, 
Alimagt og Ubegribelighed. i7oZ&.£p./¥503. 
i hver Vise næsten ere Uoverensstemmelser, 
Modsigelser eller Ubegribeligheder. H;ori.ZnY 
Lit.IL312. de ny Mænd forekom os at være 
rene Ubegribeligheder. Studenterbogen.(1896). 
140. Rom . . er Aastedet for al Ubegribelig- i'o 
hed. N Hoffmeyer. DetMeningsløse. (1912). 124. 
-begribelse, en. (1. br.) det ikke at kunne 
begribe noget; mangel paa forstaaelse. en pla- 
netarisk og totalformørket Ubegribelse af 
Grundpunkterne i hans nye Verdensbillede. 
CarlGandrup.E(tersikkertForlydende.(1935).83. 
HBrix.(BerlTid.'y»1945.M.6.sp.6). -begri- 
bende, part. adj. (jf. -begribelig 1; 1. br.) 
ude af stand til at begribe noget; uforstaaende; 
undertiden (jarg.): dum; enfoldig. (Hertz) 20 
skrev en stor politisk Roman* Stemninger 
og Tilstande, et underligt hjælpeløst Værk 
i digterisk Henseende, besynderlig naivt 
og ubegribende politisk set. Munch. 0. 52. 
Han stod ganske ubegribende overfor en 
saa koldblodig Vurdering af et Menneske- 
livs uhyggelige Undergang. ^ers.G.i46, -be- 
grundet, part. adj. {ænyd. d. s.; især (3) 
til begrunde 3: uden (fornujt)grund ell. 
begrundelse; ugrundet; umotiveret. Larsen.' 30 
(1888). Den fremsatte Formodning (er) sik- 
kert ubegrundet. WanscAer.iE.62. ubegrundet 
Frygt. Bl&T. (der) herskede . . en Slags 
Forvisning om at Faren var dreven over. 
Den var sandelig uhegiundtit. Rubow. Napo- 
leonIII.(1948).89. det er ganske ubegrun- 
det, naar du beskylder ham for at være 
partisk j tB -begrænselig, adj. (1. br.). 
Først tale vi da om: at ville gjøre Alt for 
det Gode. Alt — dog bliver denne Tale 40 
ikke let af ubegrændseligt Omfang, naar 
Alt skal nævnes? Kierk.V 1 1 1. 17 9. en ube- 
grændselig JJdvMing. F Dreier. FrF. 19. -be- 
grænset, part. adj. I) (nu 1. br.) om 
rum: uden afgrænsning, grænser. *( fuglen) 
skal sin gyldne Friehed smage, ( Glad ved 
den ubegrændsede 'Na,tnT.Rahb.PoetF.II.75. 
Et ubegrændset Rum. 750. Synskredsen er 
ubegrænset (ude paa fjorden). ErlKrist.OM. 
101. 2) som ikke er indskrænket; uindskræn- 50 
ket; dels (1. br.) i forb. m. af: (det evige) 
ubegrændset af de Former, hvori vi . . til- 
egne os Tilværelsen, opfylder Liyet. Molb.F. 
61. dels rent adjektivisk: ikke indskrænket 
til et vist maal, en vis størrelse; uden græn- 
ser m. h. t. maal, mængde osv. Dersom du 
. . overgav dig til Gud i . . ubegrændset 
Hengivenhed . . var det ikke et nyt Liv? 
Mynst.Betr.I.142. en Englænder, hvis Rig- 
dom var ubegrændset. fio^an. /. 29. Salt i e'o 
ubegrænset Mængde (1871: uden foreskrevet 
M&a,l).Esr.7.22(1931). ubegrænset Kaution. 
Hage.'II.507. De ubegrænsede Muligheders 
Land — kaldte en fra Tyskland udsendt 



Journalist (i 1902) De Forenede Stater. 
Vogel- J0rg.BO.579. som adv.: Karminfarv- 
ningen er ubegrænset holdbar. UnivProgr. 
1947.1.25. CP -behag, et. flt. (sj.) d. s. 
{endnu ikke i Holst.R. og SvGrundtv., jf.: 
Man siger . . ikke Ubehag . . men Mishag. 
VSO.VII.327; dannet til Behag efter ube- 
hagelig; jf. SV. obehag, mnt. unbehach) I) 
(jf. Mishagj det, at noget ikke behager en, 
ikke falder i ens smag, ell. den hermed for- 
bundne følelse. Ubehaget — saaledes ville vi 
kalde det Modsatte af Behaget og Velbehaget. 
Sibb.Psychologie.(1843).351. for hvert Se- 
kund steg Ubehaget hos Generalinden. Bang. 
S.297. Paa Emanuel . . gjorde hans Person 
og Væsen et saare utiltalende Indtryk. Og 
denne Følelse af Ubehag blev ikke mindre 
levende. Pon^JPL. 73. han finder noget ved 
hende, der vækker Ubehag hos ham. 5Mos. 
24.1(1931). 2) forhold, tilstand, der generer, 
irriterer en, føles ubehagelig(t) ; ubehagelighed 
(2). De har meget mere Slid og Ubehag, alle 
de lastefulde, af deres Taabeligheder end 
de fromme af deres Faste. 7 Fed. Bi3. 359. 
det lille forbigaaende Ubehag, som en Skan- 
dale kan foraarsage dig. EBrand.UnderL.185. 
De (svenske tropper) vilde dog forsøge at 
mindske Ubehaget ved deres Tilstedeværelse 
ved at være behjælpelige med Gaardens 
Arbe j de. KLindemann. Den kan velFrihed bære. 
(1943). 101. (sj.) i flt.: En ubehagelig for- 
nemmelse kan trække erindringen om andre 
ubehag med ?,\g.VVed.(Festskr.VilhAnd.9). 
-behagelig, adj. adv. d. s. ell. -t ell. (f) 
-en (PNNyegaard.S.65). {ænyd. d. s. og ube- 
haffuelig, jf. ty. unbehaglich; sml. uangenem) 
I) (sj.) som ikke føler velvære; som føler sig 
uvel, ilde tilpas ved forholdene, endnu næppe 
rigtig vaagen, forfrossen og ubehagelig i det 
hele taget, kom (jeg) op paa Dækket. 
Drachm.L14. ?) (if. mishagelig 1) som ikke 
falder i ens smag, ikke gør et behageligt ind- 
tryk paa en; ogs.: lidt frastødende, utiltalende 
ell. (nu næppe br.) uskøn af ydre. saasom 
(Gert Westfaler) havde kun tree Materier 
at tale om, saa syntes de fleeste, at de 
ofte Repetitioner giorde Comoedien u-be- 
hagelig. Holb.JJBet.a8f. Jeg takker Gud for 
en god Skabning. Jeg har ellers ikke været 
een u-behagelig Mand i min Ungdom, so. 
Pern.II.3. Dette slags Periodi ere ofte u-be- 
h&geUge. Høysg.AG.l72. Carl Elds berømte, 
men efter min Smag egentlig ubehagelige, 
nøgne Strindbergkolos. Pol.'^^U 1945. 11. sp. 6. 
3) som volder en sjælelige ell. legemlige kvaler, 
bryderier, uro; som berører en ilde ell. generer 
en (meget). Hvad vil den gode Hr. Leonard 
sige, naar jeg bringer ham saadan u-beha- 
gelig Tidende. Holb.Masc.III. 4. Bryllupper 
(kan) lade sig opsætte . . Sagen kan have 
sit ubehagelige for Dem (0: brudgommen). 
Biehl. (Skuesp.II 1, 3.55). det er grumme ube- 
hagelige Tider, vi leve i ; man er nær ved at 
sulte i\iie\.Hrz.IlI.5. En Daare vil gjøre 



189 



Ubehagelighed 



ubehjælpsom 



190 



Bebreidelser paa en ubehagelig Maade (Chr. 
VI: fortrydeligen). Sir.18.20. en ubehagelig 
Overraskelse. Dd&ir. vilde det være Dem 
meget ubehageligt at flytte ?sms<. 4) om per- 
son: som ved sin ubeherskede ell. uelskværdige 
optræden støder ell, generer andre; spec: som 
er spydig, skælder ud, kritiserer en kaardt. 
jeg vil troe hun ikke har Begreb om hvor 
ubehagelig hun kan yvsre.HCAnd.BCÆ.I. 
265. den Berusede mister Herredømmet over 
sig selv. Og nu begynder han at blive ube- 
hagelig. ZPoni.Pst/c^iair.///. 89. han er en 
kedelig Fisk og naar han aabner Munden er 
det for at være nhehageligl Rode. EM. 47. 
-behageligf-hed, en. flt. -er. (ænyd. d. s. 
(i bet.: mishag, aversion)) det at være ube- 
hagelig; især i flg. anv.: I) (nu 1. br.) til 
ubehagelig 2; ogs.: (følelse af) ubehag (1). 
(de fordanskede kunstord) kan ved Bruggen 
lige saa hastig aflægge deres Ubehagelighed 
som de \aa,nte. Høysg.S.aS^. Behagelighed og 
Ubehagelighed i Eet føler den Forfængelige, 
naar han føler Medlidenhed . . og i det 
Samme føler Glæde over sin Blødhjertighed. 
PMøll.(1855).III.62. 2) til ubehagelig 3-4: 
ubehagelig(t) forhold, oplevelse, behandling, 
(især i flt.). Huusbekymringer, Gieldqval 
og andre Ubehageligheder. 5a3^es.L./.i77. 
Det paaførte ham en Ubehagelighed. VSO. 
Her indlod han sig i Ubehageligheder med 
to svenske Orlogsmænd, 18 Kanoner optog i 
8 Timer Kampen mod 94.Etlar.SB.364. Ita- 
lien . . planlagde alle mulige Ubehagelig- 
heder mod sine saakaldte Forbundsfæller. 
Krigen 1939- 1945. 1. (1947). 74. have ube- 
hageligheder: hverken Butler . , eller 
Boileau have havt Ubehageligheder af deres 
comiske Keltedigte. Heib.Pros.V 1 .94. vi gaar. 
Du skal ikke have Ubehageligheder for vor 
Skyld. ErlKrist.DH. 101. sige (en) ubehage- 
ligheder, sige uelskværdige, krænkende, spy- 
dige bemærkninger (til en), (jeg) ønskede 
(ikke) at sige ham flere Ubehageligheder end 
nødvendigt. Heib.Pros.VII. 380. det eneste 
Menneske, jeg havde at underholde mig med 
. . sagde mig kun Ubehageligheder. Gyr 
Lemche.SJ.115. -beherskelig, adj. (1. br.) 
som man ikke kan beherske (I.2). En aldeles 
ubeherskelig Trang til Luksus. KBramson. 
Pengene — .(1908).49. det (giver) et stort og 
ubeherskeligt Sæt i mig. JohsWulff.FA.104. 
-behersket, part. adj. især til beherske 
1.2, dels om lidenskab, følelse, livsytring: som 
ikke holdes i tømme, styres; som man giver frit 
løb, spillerum (spec. saaledes at det støder an 
mod takt og tone, vækker opsigt olgn.); dels 
om person: som ikke har herredømme over sig 
selv; som er helt ude af sig selv (og lader sin 
oprevne sindsstemning gaa ud over andre). 
Der var i denne ungdommelige Leg . . en 
stor, ganske ubehersket Lystighed. ^os<r. 
Er.98. han (for) ganske ubehersket op og 
sagde, at han — Svigerfaderen — savnede 
al Berettigelse til at forekaste andre deres 



Madstræy.Pont.LP.VIII.234. *det gi'r et 
ubehersket Kip i Søren, | da Kirsten træder 
ind med raske Skridt. Aakj.RS. 132. Den 
gamle Hestesporvogn . . vakte ubehersket 
Munterhed. Pol.ys 1936. 3. sp.l. || hertil: en 
Pirrelighed . . der i sin Ubeherskethed 
gør et vist Indtryk af Svaghed og Sygnen. 
Br åndes. V 1.416. Onkelen, der . . med sæd- 
vanlig Ubeherskethed (havde) givet sin For- 

10 bitreise Luft. Pont. LP. III. 55. -f -behin- 
dret, part. adj. {glda. d. s., ty. unbehindert, 
glholl. onbehindert; til ty. behindern, (for)- 
hindre) som ikke møder hindringer ell. mod- 
stand; som man ikke lægger (søger at lægge) 
hindringer i vejen for; som ikke (for)hindres 
ell. hemmes i noget, generes olgn.; uhindret. 
der er i den (o: visdommen) en aand , . skarp, 
ubehindret (1871: fritvirkende j, velgiøren- 
des. Visd.7.22(Chr.VI). Kongen saavelsom 

20 bemeldte Arvinger (skulde) være u-behin- 
drede udi deres forrige B^iet.Holb.DH. 1.581. 
frit Lejde, at de sikkert og ubehindret igjen 
maae afsejle. Blich.(1920).XII.98. Byen lig- 
ger høit og har ubehindret Udsigt. J^Lars. 
HA.I.88. de to Vandrende gik ubehindrede 
med raske Skridt. Gylb.1. 301. Kierk.VI.406. 
-behjælpelig, adj. (<«/. unbehilflich (-be- 
hiilflich, -behelflich), holl. onbehelpelijk i 
bet. 1, jf. mnt. unbehelpelik, unbehulplik, 

30 unyttig, forgæves) I ) (nu 1. br.) d. s. s. -be- 
hjælpsom. Moth.H189. Det tidlige Klosterliv 
og min idelige Syslen med . . Bøger maa . . 
have givet min Adfærd og udvortes Om- 
gængelse i Verden noget Ubehjælpeligt og 
Stuelærdt./w^.yS'./.26. Jeg er nu engang 
ubehjelpelig med at Qøtte. HCAnd.BC.IY 
294. min Fader, som før havde havt en smal 
Figur, var bleven meget svær og ubehjælpe- 
lig i sine Bevægelser. JFi615rer.Liu.53. hvor 
. . Kaadheden raader (i gamle skuespil) kan 
vi vel tidt finde Vittighederne tarvelige, 
men selve den gammeldags og ubehjælpe- 
lige Form føjer noget vist snurrigt til, der 
forøger det ipudsige.TroelsL.VII.llS. 2) (sj.) 
som ikke kan afhjælpes ell. afværges; uhjælpe- 
lig, han (kunde) overfaldes af den ubehjælpe- 
ligste Ejemvé. Pont. M. 102. -behjælpe- 
lig-hed, en. flt. -er. (nu 1. br.) d. s. s. 
-behjælpsom-hed. Hun smilede . . over den 

50 kjære Brudgoms Ubehjælpelighed i alle 
verdslige Sager. Ing.LB.Il. 17. TroelsL.VII. 
110. om hvad der er ubehjælpsomt udført: 
Endog Anders Arrebos Vers frembød . . man- 
ge Ubehjælpeligheder. RichPet. Kingo. (1887). 
123. -behjælpsom, adj. [alm. ubeijæl'b- 
som] (ænyd. d. s. (maaske i bet.: som man 
ikke kan afhjælpe ell. værge sig imod), ty. un- 
behilfsam, wn<. unbehulpsem; 7/. ubehjælpe- 
lig 1 samt uhjælpsom 2 ) som er daarlig til at 

60 hjælpe sig selv, klare alm. praktiske ting; som 
mangler praktisk evne, færdighed, haandelag; 
upraktisk; lidt klodset, kluntet; ogs.: som vid- 
ner om manglende praktisk evne ell. haandelag. 
JBaden.DaL. Hans Gebærder og hans Tro- 



191 



Ubehjælpsomhed 



ubekendt 



192 



fasthed ere saa storslaaede, saa upraktiske 
og ubehjælpsomme, at man kunde fristes 
til at spørge . . om han blev gal.Kierk.VI. 
373. Tilsyneladende var han noget kejtet, 
et lidt ubehjælpsomt Menneske, men i Virke- 
ligheden var han en meget snild Fyr. Tops. 
III. 124. skæve, ubehjælpsomme Barnebog- 
staver. Bregend.BirgitteBorg.( 1941). 332. -be- 
hjælpsom-hed, en. p. -er. Amberg. 
(Ruhezahl) har med naiv Ubehjælpsomhed 
oftere spillet et Menneskes Rolle. FTAisi. 
(Gæa.1847.203). Brøndum-Nielsen.8F.135. om 
hvad der er ubehjælpsomt udført: et Værk, 
som trods alle Ubehjælpsomheder i Form- 
givningen hist og her, fængsler Læseren og 
river ham med. Brandes.1. 402. f -behov, 
et. i forb. til ubehov, til ingen nytte; over- 
flødigt. F>S'0.(„Nu sieldent"). -beJfiænde, 
adv. (sj.) ubehændigt. *De sprunge paa Fo- 
len ubehænde; | De monne hinanden Ryg- 
gen vende. Oe/iLzZZ. 73. -behændig, 
adj. adv. d. s. ell. -t ell. (f) -en (Biehl.DQ. 
1 1 1. 269). (ænyd. d. s. (i bet. 2); jf. -hændig) 

1) som mangler legemlig smidighed, finger- 
færdighed; som udfører noget paa en ufiks, 
lidt klodset, ubehjælpsom maade; ogs.: usmi- 
digt, lidt klodset udført, visse ubehændige 
Skildrere have maatt sætte Navne over de 
Figurer, de have ^ioTt.Holb.Hh.II.448. de 
ubehændige Undskyldninger, hvormed (hus- 
bonden) søgte at besmykke sin Adfærd (mod 
kammerpigen). Gylb.( 1849 ).IX.20 5. paa saa- 
danne Omraader er jeg det ubehændigste, 
dummeste og mest upraktiske Mandfolk, 
man kan tænke sig. Schand.O.1 1. 346. Slip- 
set (var) ubehændigt bundet. AlbDam.B.36. 

2) om ting: ubekvem; upraktisk; nu kun 
(dial.) om redskab: som falder daarligt i haan- 
den ell. er ubekvemt til brugen; upraktisk; 
uhaandterlig. man saae ikke uden ubehæn- 
dige og vanskabte Bygninger. Holb. MTkr. 
481. Arbejdet, der skulde udføres med Meje- 
red og Slaaskaft, var i Forvejen strengt nok 
for en Begynder; var de desuden saa uhel- 
dige at faa ubehændige Redskaber, var det 
jo_ dobbelt strengt. Halleby. 141. -behæn- 
dig-hed, en. flt. -er. det at være ubehæn- 
dig (1); ogs.: hvad der er ubehændigt udført. 
Moth.H71. nogle faa Ubehændigheder (i en 
salme). P Severinsen. Da. Salmedigtning. (1904) . 
33. hans Udtalelser . . blev opfattet som 
en slem Ubehændighed. JacAnd. Er. 1 1. 104. 
t -behor, et. at giøre noget til Ubehør 
o: til Unytte, eller mod Ret og Billighed. 
VSO. -behørig, adj. (nu kun jur.). vores 
gamle Digtere have . . foragtet al Orden og 
Konst i deres Fortællelser . . anbragt paa 
ubehørige Steder opsvolmede, utydelige og 
uproportionerede Lignelser. J-Sneed./. 72. den 
af de Sagsøgte paaberaabte i April meddelte 
Opsigelse har været ubehørig som Følge af 
manglende Angivelse af Ikrafttrædelsestids- 
punktet. Ugeskr.fRetsv.l940.A.680. -behøv- 
let, part. adj. I) (foræld.) som ikke er blevet 



(snedker-, tømrer) svend ved at gennemgaa lavs- 
skikken ,,behøvling" (jf. u. behøvle, Behøv- 
ling, høvle 2.2 j. de fleste (snedkere i byen) ere 
V-behø&ede.Cit.l723.(Hubert2.Aarh.III.128). 
de danske ubehøvlede Svende bleve overalt 
foT3igtede. CNyrop.Haandv.5. 2) (nu kun m. 
overgang til bet. 3; ;;/. uhøvlet^ som mangler 
kultur, civilisation ell. dannelse, opdragelse, 
politur; grov; plump; udannet; simpel; usleben. 

10 *Sligt (o: at tale med to tunger) vidste ingen 
af i hin u-slebne Alder, | Da Verden alt for 
buursk og u-behøvlet var, | At kunde fatte 
det, man Politesse kalder. Wadsk.94. disse 
Mennesker . . vare ham alt for ubehøvlede 
med deres dumme Penge- og Bonde-Stolthed. 
Oehl.XXV 11.60. hvor kluntet og ubehøvlet 
han havde opført sig. Blich.( 1920). XXV III. 
20. ♦han (o: et murmeldyr) en Pastorale net 
I I Græsset tripped, fri og let. | Man kunde 

20 kalde det en puur, | Men ubehøvlet, raa 
Natur. Winth.II.128. || om ting, forhold. Fol- 
cket . . ere grumme, Blodgierige og af grove 
og ubehøflede Sæder. Pflug. DP. 385. *Eet 
u-behøvlet Sted, Naturens vanskabt Fo- 
ster (o: Valby). BDiderichsøn.Friderichs-Berg. 
(1705).A4^. min raa og ubehøvlede poesie. 
Langebek.Breve.2. Den klassiske Aand . . op- 
fatter hvad der ligger umiddelbart bag den 
som Barbariets, det Ubehøvledes Tidsalder 

30 (o: renæssancen). Brandes. Holberg. (1884).137. 
3) meget taktløs, uhøflig, tølperagtig, ufor- 
skammet i optræden (over for andre). Moth. 
H367. Religionen bespottes paa en ubehøflet 
Maade. LTid.1726.559. (Man hører Støtten 
banke paa Døren). Hvad kan det være for 
en ubehøvlet Gjæst, som banker saa haardt. 
Heib.Poet.I.109. Angrebene (var) meget per- 
sonlige og yderst ubehøvlede. MiV^ewendam. 
RS.40. „Bare vi kunde faa den Søn . . Folk 

40 griner af mig, fordi der ingen kommer." . . 
Baronessen . . kunde ha' slaaet ham i Ansig- 
tet paa Grund af hans Ubehøvlethed. 
Wied.S.263. 

ubekendt, adj. [iube|kæn'<i] (f ube- 
kan(d)t. Holb.Intr.1.29. LTid.1736.595. h-be- 
kånt. Høysg.AG.26. — sj. skrevet udbekendt. 
Schousbølle.Saxo.345). (ænyd. ubekiend, ube- 
kien(d)t, ubekand(t), glda. vbekent (Da. 
Folkebøger. I. (1915). 55), obekend (smst.63), 

50 (flt.:) vbekennæ (Mand.119), mnt. unbekant; 
]f. ukendt) 

I) i passivisk bet.: som man ikke i for- 
vejen er fortrolig med, har kundskaber 
om, hvis nærmere forhold, egenskaber ikke 
staar en klart, ell. som man er helt uden 
kendskab til, helt uvidende om; ogs.: 
hvis tilstedeværelse ell. identitet ikke er kendt, 
ell. som ikke er opdaget, udforsket olgn. I.l) 
i al alm. du (gav) disse en gloende Ildstøtte, 

60 som ledede dem paa den ubekjendte Vei. 
Visd.18.3. ubekiendte (1871: ukjendte^ dyr, 
fulde med en nyskabt forgift, smst. 11. 19 
(Chr.Vl). naar en Musicant eller Sanger, 
synger eller spiller med Færdighed et ube- 



193 



ubekendt 



nbekendt 



194 



kiendt Stykke, tvivler jeg ikke om, at han 
jo er Mnsicus. Holb.Ep.II.331. *Lær mig, o 
lille Trækfugl, Dul | At svinge mig med 
freidig Hu | Til ubekiendte Strande. OeW. 
Digtn.IL241. Og Døden gik med hendes 
Barn ind i det ubekjendte Land. HCAnd. 
(1919). 11.301. Et ubekiendt Ansigt. VSO. 
Det var et tungt Syn for Moderen saa- 
ledes at se en ubekjendt Kummer tynge 
paa hendes Søn . , Hun maatte kjende den. 
Tops.1.66. Raceforholdene i ældre Tider er 
ubekendte. MartinP:nNilsson.PnmitivKvltur. 
(overs.l925).15. i forkortede sætninger: Ford 
Sedan-Motorvogn med Indregistreringsbog- 
stav Z (Nr. nbekendt). PolitiE.^'/tWBS.é. 
Skipperen (kan) gøre Anmærkning paa 
Konnossementet (. . f. Eks. „Indhold ube- 
kendt", eller „Vægt ubekendt"). Hage.^311. 
styrende et (umiddelbart) foregaaende led: 
♦hvad navn du helst vil bære, j Det er mig 
uhekiendt. Helt.Poet.lO. (brevets) Indhold var 
mig . . ganske ubekiendt. Heib.Poet.VII.lOT. 
i (litotisk) forb. m. nægtelse: hans Anslag ere 
os ikke ubekiendte. 2Cor.2.ii. (man) anfører 
bl. a., at det ikke vilde være Kommissionen 
ubekendt, at der mange Steder i Statens 
Virksomheder bydes Personalet usunde Lo- 
kaler. Vor Stand. 1938.2. sp.l. II om person: 
hvis (virkelige) navn, data osv. ikke kendes, 
ell. som man endnu ikke har truffet, lært at 
kende, som er en fremmed for en; tidligere ogs.: 
som endnu ikke er udpeget, udfundet som ger- 
ningsmand til noget. Ingen Ubekiente Per- 
soner skulle tilstædis at vidne, med mindre 
de giøre Rigtighed for sig, hvo de ere (osv.). 
DL.l — 13 — 5. dersom nogen Synd . , af Ube- 
kient Menniske bedrivis. smsf.2 — 9 — 23. der 
seer jeg en ubekiendt Mand kommer. Hoift. 
GW.tr 5. den ubekjendte, men ikke desto 
mindre berømte Forfatter (o: fru Qyllem- 
bourg).PMøll.(1855).VI.46. (han) henven- 
der sig til den ham personligt ubekendte 
Petrus 'Pa.T\us.OFriis.IAtt.223. paa ubesørget 
postsag: ubekendt efter Adressen. Hvadhedder 
det? (1947). 181. ubekendt størrelse, (jf. 
u, bet. 1.2-3J person, hvis navn, identitet osv. 
man ikke kender, (anonyme) Breve, i hvilke 
ubekjendte Størrelser forhaanede og spottede 
jnig.HCAnd.ML.lOl. \\ i substantivisk anv. 
hvorfor vil du . . omfavne en ubekiendtes 
(1871: en anden Kvindes^ bsLrm? Ords.5.20 
(Chr.VI). hvor kunde jeg drømme om, at 
min Ubekjendte fra Frederiksberghave var 
en Datter af Capitain SommeTl Hrz.Y209. 
Til syvende og sidst bygger al vor Kundskab 
paa Analogier. Vi forstaar det ubekendte 
ved at henføre det til det bekendte, ikfar- 
tinP:nNilsson.PrimitivKultur.(overs.l925).23. 
den skønne ubekendte olgn.: Min dejlige 
Ubekjendte I deres Skjønhed har noget Vist, 
som . . maa gjøre en Tilbeder frygtsom. 
Blich. (1920). XXI Y 40. Hrz. III. 64. X. 282. 
Forsigtighed, min skjønne Ubekjendte! For- 
sigtighed; at træde ud af en Karreet er ikke 



saa let en S&g.Kierk.I.286. Engang var de 
to Familier blevet enige om at holde Faste- 
lavnsfest sammen. Skønt de kun var fire 
Mennesker, og galante Eventyr med skønne 
Ubekendte altsaa udelukket, blev de enige 
om at møde maskerede. JAndersen.Stucken- 
berg.II. (1944). 145. (1. br.) i forb. den store 
ubekendte, egl. (vist efter Job. 36. 26. jf. ogs. 
ApG.17.23) om gud. *Du (o: helligaanden) 
10 blev hos os i Jesu Navn, | I hans, som dig 
udsendte, | Er tit dog i hans Fødestavn | 
Den store ubekjendte I Grundtv.SS.III.315. 
brugt (ligesom ty. der grosse unbekannte og 
eng. the great unknown^ om berømt anonym 
forfatter: dog — har den store danske Ube- 
kjendte (o: Kierkegaard) i disse Dage løftet 
Yeairet. PLMøll.KS.II.253. f.2) spec. anv. af 
bet. 1.1, om matematisk størrelse: hvis (nu- 
meriske) værdi man ikke kender. Cramer. 
20 (1762).23(se u. II. bekendt l.i;. overf.: ♦Fre- 
drik I du udregned ei | Danebroegs og Hvit- 
felds Vei . . | Havde Nogen vel udregnet | 
Jer, I ubekiendte Tal: | Karls Fald og Fre- 
drikshald ? Grundtv.RR.159. Mathematikerne 
søge at fremstille den ubekjendte Stør- 
relse i en Ligning. Hauch.III.104. JPBuch. 
Mathematikken.(1849).83. finde den ube- 
kendte Størrelse, X. D&H.II.369. \\ i sub- 
stantivisk anv. saa lidet . . som man i en Lig- 
so ning kan finde en Ubekendt, om hvilken 
intet Forhold er opgivet. Brandes. F//. 59. 
overf.: Vil man nu søge at opstille en Be- 
regning over (kronologien) maa man i det 
mindste regne med 3 ubekendte; thi vi ved 
ikke bestemt, naar det italiske Kar . . blev 
gjort, ikke heller hvor længe det har været 
om at komme herop, og endnu mindre hvor 
mange Aar det har været i Brug, førend det 
kom i Jorden. Aarb.1933.250. 1.3) som ikke 
40 kendes af andre (udenforstaaende, uved- 
kommende) ell. i videre kredse; især: som 
ikke har gjort sig kendt, har faaet ry, berøm- 
melse, de enkelte Hædrede (krigere) der gaae 
iblandt os, agte sig ikke for større, end de 
begravede og ubekjendteste./ngi.LB./0(?5. 
*om den Krænkelse . . | Var ubekjendt, om 
ingen vidste den. Hauch.Æ. 87. En ubekiendt 
(ikke berømt) Forfatter. F/^O. i (litotisk) 
forb. m. nægtelse: en Borger af en ikke ube- 
50 kiendt Stad i Cilicia. ApG.21.39. en alminde- 
lig bekendt Lignelse af den ikke ubekendte 
Græker Aristoteles. Brandes.XIII.410. (jf. u. 
bet.l.i-n) i forb. en ubekendt størrelse, 
person, der ikke er kendt i videre kredse. 
Lehm.(HistTidsskr.l0R.IV.301). I den lille 
Søstad, hvor denne Historie blev fortalt, var 
Fortælleren en ikke ganske ubekendt Stør- 
relse. Drachm.STL.245. 

2) (nu 1. br.) i aktivisk bet.: som ikke 
60 har kendskab til, er inde i, fortrolig 
med noget; ikke kendt (se III. kende 9.2^. 
(vejerie er) meget farlige særdeles for fræ- 
mede og ubekiendte reisende. Cit.l7 32. (Vider. 
11.150). Herren er ubekjendt her i Byen, 



XXV. Rentrykt »/i 1949 



18 



196 



Ubekendthed 



ubekvem 



196 



jeg derimod kjender Alle . . vil Herren der- 
for nævne mig sine Slægtninges Navn, da 
skal jeg føre ham til dem. Hauch.III.6. især 
i forb. m. med: (Frederik Vis) Ungdom . . 
var ubekiendt med Vellyst. Mall.KF.33. lidt 
efter lidt blev han ubekiendt med Verden 
og Menneskene. Cit.l867.(BalthBang.8.131). 
At der var blevet indsat et nyt Blad i 
Kassebogen, erklærede H. at være ubekendt 
med.PoZ."/ioi94i.3.sp.5. 

Ubekendt-hed, en. (sj.) det at være 
ulekendt (1); især m. h. t. personer (jf. ube- 
kendt 1.1 og l.B). vAph.(1759). Lad Dig 
døbe . . Men gjør det i al Stilhed og Ube- 
kjendthed, ei fordi Du skal skye Verden og 
dens Dom, men fordi Du desto vissere maa 
gjøre det i al Beskedenhed og Ydmyghed. 
Sibb.II.262. Magt og Ry er visselig ikke alle 
Mænds Maal . . Det er ikke Tørst efter dem, 
der har ført Mænd som Spinoza og New- 
ton fra Ubekendthed til Hæder. Brandes.IX. 
300. -skab, et. (f Ubekendskab (jf. Be- 
kendskab. Kendskab^. PEMull.Isl.19. AD 
Jørg.JE.9). (nu sj.) til ubekendt 2: mangel 
paa kendskab til noget; ukendskab; vist kun 
i forb. m. med ell. til. formedelst Ubekjendt- 
skab med Naturen faldt (man) paa at give 
Gud en heel Hofstat af Engle. Horreb.II.166. 
hans eget Ubekjendtskab til den barnlige 
Natur og Fatteevne. i?aMc/i./F25(). holde os 
i Ubekjendtskab med dem (o: tidsalderens 
ideer). Brandes.ForklaringogForsvar.(1872).75. 

u-beklagelig, adj. I) (nu sj.) som 
man ikke har grund til at beklage sig over; 
upaaklagelig. Moth.K123. jeg ha'de det . ube- 
klageligt. ZLars.ZF 9. 2) (jf. præfikset u- 
7.3; sj.) meget beklagelig, daarlig. Det torde 
dog g j ælde for Skuespillerens første Pligt 
at gjengive Digterens Ord, alle uden For- 
andring, og ikke flere; Hver som gjør Vane 
af det Modsatte, maa enten være meget 
skødesløs eller have en ubeklagelig Hukom- 
melse. T/ieaireide<iyi;Weofirdei*S<ore.25<?6.iV7-.3.2. 
-bekostelig, adj. (nu næppe br.) billig. 
Hvor ubekostelig den (o: toldbodeden) er, 
kan sees deraf, at et Dosin trykte Eeder 
koster kuns fire Skilling. PAHeib.R. 1. 368. 
Det er ikke saameget ved høi Betaling, 
som ved en ubekostelig Opmuntring, at 
Digtere og andre Kunstnere skulle lokkes. 
Heib.Pros.VI.238. -bekræftet, part. adj. 
(ænyd. d. s.) I) (nu næppe br.) ikke bestyrket; 
ubefæstet (2). (de) lokke til sig de ubekræftede 
(1819: ubefæstede; siele.2Pet.2.14(Chr.VI). 
♦Ubekræftet ved Dyd vakler let Kierlighed. 
8teners.Poes.10. 2) ikke stadfæstet. Den Efter- 
retning blev ubekræftet. VSO. Remburs- 
banken sender Sælgeren et Advis om, at 
Rembursen er aabnet; denne Meddelelse 
tjener ved den ubekræftede ell. genkaldelige 
Remburs kun til almindelig Underretning. 
ForrO.501. et ubekræftet rygte vil vide at 
(osv.) i -bekvem, adj. {glda. d. s. (om 
ord, tale: usømmelig, uhøvisk), mnt. unbe- 



queme, nht. unbequem; jf. ukvem) I) f om 
person: uegnet; udygtig; især i forb. m. til. 
Impotentia, naar nogen er Ubeqvem til 
Egteskab.Z)L.3— 26—25—3. hun bliver udi 
6 Uger om Aaret ubeqvem til Forretninger, 
da derimod mangen Mand, som intet Hoved 
har, er ubeqvem det heele Aar igiennem. 
Holb.Hh.II.116. ved Dandseøvelse fik de et 
rigtigt musikalsk Gehør, hvortil de forhen 

10 syntes at være aldeles ubeqvemme. Dawdseifc. 
(1801).7. II som eksamenskarakter (jf. u. be- 
kvem 1 slutn.). Ei Ubeqvem, en Charakteer 
ved dansk juridisk Examen. F^'O. 2) om 
ting, forhold: utjenlig; uegnet; ikke passende 
til et formaal. 2.1) (nu 1. br.) i al alm. *Min 
hvide Kjol . . | Paatager jeg, skiønt hvidt til 
sort er w\iQ({\emi.Falst.Ovid.l20. endnu pud- 
sigere kan hans (o: Brorsons) Tekster komme 
til at se ud, naar de har været under- 

20 lagt en ubekvem Tone. Ludmgs.SS.1.37. 2.2) 
(landbr.) om jord: ikke egnet til dyrkning, 
bearbejdning olgn. der er . . et Qvarteer eller 
dybere ubeqvem Tørv-Jord, førend man 
kommer til Tøiv-Å.Tten.JPPrahl.AC.100. det 
gælder da at vælge det Tidspunkt, hvor (jor- 
den) er mindst \ihekyem.LandmB.I.443. 
2.3) om tid, lejlighed: ubelejlig. Moth.KéOl. 
En ubeqvem Hiå.VSO. det er mig vihe- 
kvQvai.D&H. 3) som volder (en) besvær, ube- 

30 hag olgn. 3.1) især om person: som er (en) 
til besvær, plage; som generer en; ildeset; 
uvelkommen, (tyske tropper) bleve meget 
ubeqvemme Gii?id?,tex.Molb.DH.I.174. De for- 
gude den slappe Villie, fordi deres egen Af- 
magt i den ikke finder nogen ubeqvem Uloå- 
st&nd. PMøll.(1855).II.62. Nazisterne, som 
har myrdet saa mange ubekvemme Mod- 
standere. Po?."Ai2939.2.sp.5. 3.2) om ting ell. 
forhold: besværlig ell. ubehagelig; især: be- 

40 sværlig at arbejde med, haandtere, ell. (om 
klæder) som snærer en, hemmer ens bevægelser 
olgn.; nu oftest om bolig, ligge-, siddeplads: 
hvor man ikke finder sig godt til rette ell. tilpas; 
hvor man ikke bor, ligger, sidder godt. Ord, 
der . . falde noget ubeqvemme at pronon- 
ceTe.nøysg.S.171. Ubeqvem FoTfatning.Leth. 
(1800). Ubeqvemme Klæder. VSO. ubekvemt 
store Tal (i en beregning). SkibsMask.201. 
en ubekvem Lænestol. D&H. 4) (i rigsspr. 

50 gldgs.) om person: som har besvær med at 
bevæge sig, er hemmet i sin bevægelighed, 
arbejdsførhed og (event.) føler sig utilpas (fx. 
p. gr. af fedme, forspisthed, generende paa- 
klædning); ogs.: magelig anlagt ell. klodset. 
hånd var en gammel, ubeqvem, tyck mand. 
JJuel.223. *Han valtred' som en Gaas af- 
sted; I Thi han var riig og ubeqvem og 
ieed.Wess.182. Du kan ro for mig. Den 
fordømte Pote gør mig ubekvem i Baa- 

60 den. Drachm. IV 63. jeg (o: en svanger) blev 
mere og mere ubekvem og kunde ikke være 
saa meget paa Færde. Oldemors Erindringer. 
(1908). 103. Christian var i Eksamenstøjet, 
træt og ubekvem. PLevin.FamilieniDanmark. 



197 



UbekTemhed 



Ubelejlighed 



198 



(1911).258. Feilb. -bekvem-hed, en. flt. 
-er. (ænyd. d. s.) især i flg. anv.: I) f til 
-bekvem 1. Acteurernes Ubeqvemhed til at 
forestille SøTgesipiW.Holb.Ep.VéS. en natur- 
lig Sladdervurrenhed, en Ubequemhed hos 
ham til at kunde tie. Ew.(1914).IV179. (ty- 
skernes) Ubeqvemhed at lære et Sprog. 
Abrah.A.8. VSO. 2) (1. ir.) til -bekvem 2. 
Rødderne . . gik op oven over Jorden, hvil- 
ket Uheld ikke saa meget tilskrives Jor- 
dens og Luftens Ubeqvemhed, som alt for 
sildig SsiSimng.LTid.1753.370. 3) fl. Ir.) til 
-bekvem 3; ogs.: besværligt, ubekvemt for- 
hold. *Du vil befries fra mindste Ubeqvem- 
hed. BredaR 5ilf. 65. En Boligs Ubekvem- 
hed. y^'O. Rejselivets Ubekvemheder. JKmJow;, 
T.124. 4) (ikke i rigsspr.) til -bekvem 4: 
klodsethed; kejtethed, (jeg) tog min Hat af 
med en Hurtighed, Forvirring og Ubeqvem- 
hed, som om jeg virkelig havde stødt paa 
Rousseau og Julie seW. Bagges. DY X. 223. 
-bekvemmelig:, adj. (ænyd. ubequem- 
(me)lig, glda. ubequemlig, upassende, usøm- 
melig, mnt. (adv.) unbequemelik(en) ; nu 
1. br., jf. dog Ubekvemmelighed) ubekvem; 
d. s. s. ubekvem 2: de hedenske Comoedier 
paaminde ikke ubeqvemmeligen, at vi bør 
see os i Speyl udi andres Liv. LTid. 1750.376. 
Det er et højst ubekverameligt Øjeblik, du 
har valgt deTtil.Pont.LP.il. 139. d. s. s. ube- 
kvem 3: disse gammeldags Bygninger . . 
ere stygge, nheqvemmelige.Weinwich.Stevns.* 
(1798).vni. -bekvemimelig:-hed, en. 
et "bekvemlig-hed. Pflug.DP.1052. VThist. 
RM.394). flt. -er. {ænyd. d. s., ty. unbequem- 
lichkeit) ubekvemhed. I) f svarende til ube- 
kvem 2. denne Armee (er) af Luftens Ube- 
qvemlighed døde. Pflug.DP.1052. 2) svarende 
til ubekvem 3; ogs.: hvad der gør et forhold, 
livet ubekvemt; besvær; ubehagelighed; spec: 
uheldig side af noget; ulempe. Af de høye 
og tæt ved hinanden beliggende Bygninger 
kand den eene foraarsage den anden en dob- 
belt Ubeqvemmelighed.LTid.i75S.544. (kæl- 
derne) have den store Ubeqvemmelighed, 
at de trække Yand. Huusholdn. (1799). 1.4. 
han havde . . tænkt paa at lade et Par 
Manchetter dingle om sine Haandled men 
dog opgivet denne Ubekvemmelighed.Cryei.if, 
153. jeg forstod, at ingen af de Mennesker, 
der var født til dette Vejr, kunde tage lidt 
Ubekvemmelighed højtideligt. KnudRasm. 
GS.I.151. Metoden har sine Ubekvemmelig- 
heder. -KM&oM;.Mi<fii&iio<efc.^7945;. 96. t -be- 
kvems-ord, et. (ænyd. d. s.; vistnok om- 
dannelse af glda. ubeqwemme ordh (i sa. 
bet.) efter glda. uquæthæns ord, jf. Ukvems- 
ord Il undertiden brugtes ubekvems som selv- 
stændigt adj.: *Jeg seer den Snak dig siunes 
ubeqvems (c\d BTems).Worm.Sat.95) egl: 
utilbørligt, usømmeligt ord, udtryk; især: for- 
nærmende ell. æ.rerørigt udtryk; skældsord; 
injurie; ukvemsord. Kalder mand anden 
Tyv, Horesøn, Forræder, eller andre Ube- 



qvems Oxd.DL.6 — 21 — 6. Underofficererne 
(maa) vogte sig for at bande, og bruge 
Ubeqvemsord til skadelig Exempel for 
Eleverne. MR.1810.272. Skjelds- og Ube- 
qvemsord. Collegial-Tidende.1837 .930. f -be- 
kvems-tale, en. (jf. ænyd. ubeqvem tale) 
((til)tale, som indeholder) ukvemsord. Cit. 
17 47. (Vider. II. 154). -bekymret, part. 
adj. (ænyd. ubekumrit, fsv. obekymbradher, 

10 obekumbradher ofl., mnt. unbekummert) fri 
for bekymringer, sorger; som ikke bekymrer 
sig om noget, er ligegyldig over for, ikke tager 
hensyn til det, er ganske upaavirket af det. 
Venlig imod folk, fast, tryg, ubekymret 
(1871: soTgM).Visd.7.23(Chr.VI). De vende 
strax Baaden om igien . . og ere derved lige- 
saa ubekymrede, som om intet var skeet. 
Reiser.iy.55. *Saa snart jeg har en ubekymret 
Time, | har I (o: en statsmand) en Sag. 

20 KMunk.C.17. Fremtiden, som en Gang var 
vor, men som vi nu ubekymret lader andre 
haste mod.Howalt.DB.118. i forb. m. for ell. 
om: de Kæyserlige . . vare u-bekymrede om 
Yxeden.8lange.ChrIV.881. *Reent ubekymret 
for din Manddomsære. OeAZ./.iSi. som Præst 
kan jeg jo ikke være ubekymret om, at min 
Menigheds Medlemmer forlader deres Barne- 
tro. m7marPFMi;7.FL.262. II hertil: CJ Ube- 
kymrethed. * Sande Filosof, ( Hvis Ubekym- 

30 rethed og Mod kun voxer, | Jo meer sig 
mørke Fremtidsskyer optaarne.Paiikf.F///. 
146. der var en Ubekymrethed i denne hur- 
tige Gang, en sorgløs Lethed. Leop.HT.25. 
-bekymring;, en. (sj.) frihed for bekym- 
ringer; ubekymrethed. skammelig Sorgløshed 
og Ubekymring. /Sporon. Mod. 227. Han op- 
fatter vel ikke sit Ministerembede som en 
Ubekymringspost (o: sinecurepost), men 
dog næppe som mere end et Bi-Erhverv. 

40 Pol.^'/tl921.8.sp.5. -belejlig:, adj. (ænyd. 
d. s., ogs. i bet. „daarligt beliggende" og „util- 
bøjelig til") som er forbundet med, volder en 
gene, besvær; generende; ubekvem; nu især: 
som sker, indtræffer paa et tidspunkt, der ikke 
er bekvemt for, ikke passer en. Da lod denne 
Konge see en Gierning, som han maaskee 
øvede noget ubeleiligt (orig.: mal å, propos j 
paa de Tider, men som er en særdeeles Prøve 
paa hans Gudsfrygt. Holb.DH.*I.139. den 

50 Svenske Flode (blev) frie for denne saa 
u-beleylige Canonering fra Land-Siden. »Sian- 
ge.ChrIV.1245. Løndøren lukte sig efter ham. 
Fru Elisabeth . . befalede . . sine Tjenere at 
tilspærre den ubeleilige Løndør, som Ingen 
før havde kjendt./ngf.PO./.267. En ubeleilig 
Giæst.FSO. et ubelejligt 'Resøg.D&H. \\ 
oftest i forb. som det er fmig osv^) ubelej- 
ligt, komme ubelejligt ell. en ubelej- 
lig tid. det var for at nyde hendes Omgien- 

60 gelse, at han midt om Vinteren udi den ube- 
leyligste Tiid marcherede tilh&ge.Holb.Helt- 
ind.I.215. Høysg.S.155. Det var blevet Mod- 
vind, hvilket kom Bispen meget ubelejligt. 
CSPet.Litt.499. -belejlig:-hed, en. flt. 



IB* 



199 



abelæst 



aberaad(t) 



200 



-er. (ænyd. d. s.; nu i. br.) det at være ube- 
lejlig; tidligere ogs.: uheldig side ved noget; 
ulempe, ethvert Steds Fordele, saavelsom 
Ubeleiligheder.(?raw.jBret;e.i(?7. Mange ville 
sige, at den Grundsætning, at Pressen skal 
bruges ærligt, berøver Magtens Modstandere 
en Fordeel, som de haardt kunde trænge til 
. . denne Ubeleilighed . . afgjør (intet) om 
en Grundsætnings moralske Yasrå. Ør st.V II. 
38. -belæ«t, part. adj. (nu 1. br.). Moth. i'o 
L279. et raat og ubelæst Folkefærd. Goldschm. 
IV.76. den ubelæste, uforstyrrelige Soldat. 
Billeskov J.E. II. 128. en Triumph over min 
Ubelæsthed, det var jo næsten som en 
Spot over den Triumpherende.ZierA;.Tr7(?. 
Brandes. VI 1. 489. -bemidlet, part. adj. 
vAph.(1764). *en ubemidlet, ung Student. 
PalM.IYSO. Som ubemidlet efter denne 
Lov kan en Lønarbejder ikke anses, naar 
hans Formue overstiger 6000 Kr., hvis han 20 
er ugift, 10000 Kr., hvis han er gift. Lov AV. 
529**/itl921.§12. || (sport.) i videre anv., om 
deltager i en tennisturnering: som ikke tid- 
ligere har vundet præmie i en (aaben) tur- 
nering. Sportsleks.II.629. || hertil Ubemid- 
lethed. R Schmidt. MD. 167. Ubemidlethed 
i Sygekasselovens Forstand. Be&.iVr. 253 %o 
1932. -bemærkelse, en. (sj.) ubemærket- 
hed, (hans) Tilværelse vilde sikkert være 
forløbet i graa Ubemærkelse — hvis ikke . . 30 
A. var flyttet ind i Pensionatet./S'oj/a.CJ.M. 
106. -bemærket, part. adj. (nu næppe 
br. -bemærkt. Bagges.Ungd.I.162. Heib.Poet. 
VI. 11). som man ikke bemærker, lægger mærke 
til; dels (nu sj.) i forb. m. &t: Ulf er imidler- 
tid kommen, ubemærket af Walter. Heift. 
Poet.I.208. dels brugt som adj. (i stilling som 
appos. ell. adv. ell. (sjældnere) som præd. ell. 
attrib.): *I Aftenskumringen | Vi, ubemærkte, 
gaae hvorhen vi \\\\Q.Bredahl.V.166. en næ- 4o 
sten ubemærket Haandbevægelse. BalthBang. 
8.36. Da stod David op og skar ubemærket 
(1871: hemmelig j Fligen af Sauls Kappe. 
lSam.24.7(1931). Zahrtmann var på ingen 
måde ubemærket i løbet af disse ir.EKon- 
stantin-Hansen.Samliv med dansk kunst. (1937) . 
14. II lade noget være ubemærket, 
(1. br.) ikke ænse ell. fremdrage, fremhæve 
noget; ogs. (til bemærke 4^; ikke omtale, 
nævne, (noget) som jeg ikke førend jeg 50 
slutter denne liden Piece, bør lade være 
ubemærket. SMfiet/er.jB. 72. de fastsatte . . 
at de ikke maatte lade denne Dag (0: en 
sejrsdag) være ubemærket (Chr.VI: u-navn- 
kundig;. 2ikfafcfc.i5.36. || hertil Ubemærket- 
hed, især om det forhold, at en person ikke gør 
sig bemærket ved sin optræden, sine hand- 
linger, ikke er kendt i videre kredse, lever for- 
holdsvis stille og ukendt, (ofte i forb. som 
drage, træde frem af ubemærketheden^. 60 
Hans Liv gik hen i hæderlig Ubemærket- 
hed, ikke Mange vare vidende om hans Til- 
værelse. ZierAi.Y 226. Georg Brandes drager 
(Nietzsche) frem af Ubemærketheden. iEoos. 



TL.22. denne unge begavede Idealist, som 
det frisindede Parti havde formaaet til at 
træde ud af Ubemærketheden. JJonsPovis. 
LB.llO. -benyttet, part. adj. (især {Q). 
Han opdyrkede meget (0: jord), som hidtil 
havde henligget næsten ubenyttet. Ci^ Wege- 
ner.^.//. 293. Tiden maa ei hengaae ube- 
nyttet. FSO. det allerbedste Samtaleemne, 
det eneste jeg egentlig regner for noget, 
det ligger ubenyttet hen. Buchh. UH. 45. Ube- 
nyttet Tagrumsareal. HFB.1936.xix. Dag- 
ligstuen, som i sin pyntelige Ubenyttet- 
hed virkede koldere end hele den øvrige Lej- 
lighed. V Bergstrøm. GodeDanskere. (1946). 137. 
-benævnelig, adj. (nu næppe br.) som 
ikke kan nævnes, udtrykkes i ord; unævnelig. 
VSO. -benæTnt, part. adj. (sj. -benæv- 
net. Krist.Ordspr.626). {ænyd. wbeneffnd 
olgn.) I) (regn., mat.) i forb. ubenævnte 
størrelser (B&H.II.369) ell. tal, tal- 
(størrelser) uden tilføjet angivelse af arten af 
det talte (mods. benævnte tal u. benævne 
1.2;. JAWilhelm.Mathematik.(1826).30. av 
sig selv regner (barnet) med ubenævnte tal. 
Jesp.Sproget.(1941).73. 2) som ikke er nævnt 
ell. omtalt. 2.1) (især tQ) hvis navn ikke er 
nævnt ell. opgivet, angivet; især: hvis navn 
holdes tilbage, hemmeligholdes; anonym. Imid- 
lertid har en anden ubenæfnt Lausitzer for- 
søgt at opliuse S&gen.Gram.(K8elskSkr.IV 
61). en af Ubenævnte udsat Priis — de 
samme, der udsatte en Præmie for en Tra- 
gedie. NyerupRahb.V 1. 310. et navnløst Brev 
til en Ubenævnt. /w^.F/S'./7.37. I Anledning 
af en Artikel mod I., som Hjort efter Natur 
og Sædvane havde skrevet anonymt, blev 
han pludselig bange for, at vedkommende 
Redaktør af Uforsigtighed kunde komme til 
at afsløre hans JJhenæ\ntheå.HSchwa- 
nenfl.In.395. \\ velbekendt, men ube- 
nævnt, (nu især dial.) som udtr. for, at man 
sigter til en af tilhøreren (tilhørerne) kendt 
person, hvis navn man ikke ønsker at nævne. 
Moth.Nl7. VSO. Krist.Ordspr.626. Feilb. 
2.2) (nu 1. br.) som ikke er omtalt ell. (ud- 
trykkelig) nævnt; uomtalt; unævnt, i en Hast 
. . bør helst bruges, naar man skal forestille 
Subjectet i en ubenævnt Omstændighed, 
som udfodrer at haste. Høy sg. S. 128. For 
Premier- og Second-Lieutenanter . . samt 
Fændrikker . . har enhver Under- Officeers 
Vagt at lade skuldre; andre ubenævnte til- 
lægges ingen Honneur. Cii.l794.(SøhrigsA.* 
liii^). Ubenævnte Varer (Toldtarif). 5a^e.* 
1309. 2.3) som mangler navn; navnløs; vist 
kun (anat.) i betegnelser for aarer: ubenævnte 
blodaarer, to tykke venestammer bag nøgleben- 
brystbens-leddet (Venæ anonymæ), ubenævnt 
pulsaare, arterie, der afgaar fra aorta-buens 
konvekse side og deler sig i to grene (Arteria 
anonyma). Panum.608. jf. Anat.(1840).1.546. 
-beraad(t), part. adj. (ænyd. wberaad(t), 
-berod, mnt. unberaden ; nu kun dial.) uover- 
lagt; uovervejet; ubetænksom. Moth.U5. Et 



201 



nberedt 



uberygtet 



202 



ubetydeligt, eeneste, og uberaadt Øiekast 
har ofte bragt hiem, i det slaaende Hierte, 
en pludselig Feber, af Avind, Fiendskab, 
eller ureen Begierlighed. Lodde.iVT.225. Gaa 
til noget med „uberaadt Mod" (o: usikker, 
uforberedt). Uf F. Han giorde det med ube- 
raad Hu.VSO. -beredt, (part.) adj. (nu 
næppe br. -bered. DL.2 — 5 — 13). {ænyd. 
ubered(t), -berid, jf. glda. vbereth, ubetalt 
(Molb.& NMPet.Dipl.77), mn<. unbereit ; dels i'o 
til adj. beredt, dels til berede) I) som ikke er 
gjort tjenlig, færdig (til brug); spec: l.l) (jf. 
berede l.i ; fagl.) om huder, skind, u-bereedte 
llxi\iå(iT.Holb.Anh.l28. Kalveskind, tørre ube- 
ledte. Bek.Nr.l98*''/,ol894.tabel. se ogs. Skind 
sp.536*^. 1.2) (jf. berede 1.4; nu næppe br.) 
om vej. Veien er endnu uberedt. VSO. 2) (jf. 
berede 2) f ikke fremstillet, skabt, mine 
fatalia (har) alle . . været skrevne i Guds 
Bog, der endnu ieg var ubcreedt. Rasm 20 
Winth.S.55. 3) (jf. berede 4.2-3 og beredt; O, 
nu 1. br.) ikke forberedt paa ell. rede, parat til 
noget; uforberedt; ofte i forb. være uberedt, 
finde en uberedt. Macedonierne . . fandt 
Eder uberedte (1907: uforberedte;. 2(7or.9.4. 
Mueligheden eller Umueligheden for Landet 
og Hovedstaden saa uberedt at kunne for- 
svare sig. Agre.RK.7. det blev vedtaget at 
begynde Klrig mod Sverige, uagtet Landet 
var aldeles \ibQTedt.RichPet.Kingo.(1887).39. 30 
-beregnelig, adj. I) CJ hvis størrelse ikke 
kan beregnes, udregnes, en Digter af ube- 
regnelige Fortienester. J5a5fg'es.L./.i37. i Dio- 
nysosdyrkelsen er Musik et meget væsentligt 
Element, hvad der faar en uberegnelig stor 
Betydning for mtertiden. StSprO.Nr.183.18. 
et uberegneligt Tal af Gemmesteder, ffons 
Povls.EF.7. 2) som ikke kan bestemmes, ud- 
regnes i forvejen; især: hvis optræden, hand- 
linger, reaktioner osv. ikke kan forudbestem- 40 
mes, ell. som er foranderlig, varierende, ustadig, 
uden at der kan gives regler, love for forander- 
ligheden olgn. ♦uberegnelig er Hændelsen. 
PalM.V20. ♦Uberegnelige Maj — | skal vi 
atter i Ka.v&i?Rich.HD.48. Vejret er noget 
uberegneligt i denne Tid. LollO. || ofte om 
person. Faderen . . var uberegnelig og . . 
vanskelig at omga,a.es.ThomLa.AH.134. man 
vidste aldrig, hvordan (læreren) Hr. C. vilde 
tage en aabenlys Latter, han var uberegnelig. 50 
AaDons.M.y.121. -beregnelig-hed, en. 
flt. -er. især til -beregnelig 2; undertiden om 
hvad der er uberegneligt (2), hvad man ikke 
har kunnet forudse, (en forvredet fod) hører 
til de Uberegneligheder i Livet hvoraf der 
findes . . Flere. Cit.l862.(HCAnd.BC. 1 1 1. 77). 
at sætte hans Stemningers Uberegnelighed i 
Forbindelse med hans legemlige Sygelighed. 
Pont.LP. VIII. 167. (bilen) var et Unikum af 
Uberegnelighed og Lunefuldhed. Jac^nd.jEr. eo 
III.21. -beregnet, part. adj. (ænyd. d. s. 
(i bet. 2); nu sj.) i) (til L beregne 1) ikke 
udregnet. Hans Arvepart er endnu uberegnet. 
VSO. 2) (til 1. beregne 2; jf. -regnetj ikke 



medregnet, iberegnet; foruden; eksklusive. 2.1) 
knyttet til et foregaaende led (undertiden tal- 
bøjet i overensstemmelse med dette). Ingen 
Sædegaard, som ikke i det mindste haver to 
hundrede Tønder hart Korn, Hovedgaardens 
Taxt Uberegnet, i Bøndergods. DL.5 — 3 — 21. 
Summen af alt det, han testamenterede bort, 
beløb sig, de Kostbarheder uberegnede, som 
han skienkede Klosteret . . til 893000 Mark 
Sølw. Engelst.Phil.273. det var 200 Kr., Ren- 
ter uberegnet. VilhAnd.HP.72. jf.: ♦Da Skræ- 
ping havde fældet fire Jarler, | Og nogle 
Kongesønner, uberegnet. Oe/ii.y/.27i. 2.2) 
knyttet til et flg. led (som en slags præp.). 
voris Pacquet-Baad hafde 4 Jern-Canoner 
omborde, uberegnet Falconetter. ZZeven/.jR J. 
187. Uden at regne en Hær af Eftertryk . . 
og uberegnet de plattydske Udgaver: saa 
besørgede Luther selv . . aliene 15 Udgaver. 
Molb.B.6. 2.3) f i videre anv. (knyttet til flg. 
sætn.): uden hensyn til; uanset, en Dragon 
. . skal tjene . . 10 a 12 Aar, uberegnet 
hvorlænge En som Reserve kunde have 
sts.&et.MR.1742.821. 3) (til L beregne 3; 
uforudset; uventet, ♦fortryllet ( Ved hvert et 
Eventyr, som uberegnet | Mig overrasker. 
Eeib.Poet.I.179. -berettigelse, en. (sj.) 
det at være uberettiget; mangel paa berettigelse. 
S&B. (en) levende Debat angaaende be- 
meldte Angrebs Berettigelse eller Uberet- 
tigelse. Kandarius. BK. 43. -berettiget, 
part. adj. I) om person: som ingen ret, ad- 
komst har til noget. vAph.(1764). Saa sagte 
min Broder. De er uberettiget at (nu: til åt) 
bruge Magten imod mig.Jaeobi.(Skuesp.IV 
204). II (nu sj.) i substantivisk anv. Uberet- 
tigede (maa) ikke . . passere igjennem Pal- 
lisade-Portene ved Amager Fort. MR.1790. 
376. (hvis) nogen Uberettiget er optaget 
eller Berettiget udeladt af Fortegnelsen 
(over valgberettigede). Adr."/i 1849. 2. sp. 1. 2) 
om forhold: som ikke grunder sig paa en rettig- 
hed, lov ell. retfærdighed, rimelighed, denne 
uberettigede Handel (bidrager) til at for- 
mindske de egentlige Handlendes. i?aM)er<Æ 
Garlieb.Bornholm.(1819).35. Er en let Repri- 
mande her uberettiget? Brandes. Br.1. 66. Ind- 
vendingerne var ikke uberettigede, i^emiangfe 
Aar. 125. -beroende, part. adj. (efter sv. 
oberoende; 1. br.) uafhængig; dels i forb. m. 
af: Betragtet som et Selv, er dette Tæn- 
kende uberoende af noget Andet, selvstæn- 
digt. Ørs<.J//.2(?4[. Lovene adskiller Indivi- 
derne, gør dem uberoende af hinanden. 
Starcke.VE.lOl. gennem en konsekvent Neu- 
tralitetspolitik at vare Landets Uafhængig- 
hed og Uberoenhed af alle Ldinde. BerlTid. 
^U1921.Aft.5.sp.2. dels i selvstændig anv.: 
nu var han endnu mere fri og uberoende, 
endnu mer ene.JacPaludan.UR.366. -be- 
rygtet, part. adj. (ænyd. uberøctit, glda. 
vberuchtet, mnt. unberuchtet; ;"/. berygtet 
u. berygte 2.8; især jur.) paa hvis rygte der 
intet er at udsætte; især: som ikke har gjort sig 



203 



aberømmeliff 



nbesindis 



204 



skyldig i nogen i den offentlige mening van- 
ærende handling; spec. om kvinde: som ikke 
er løsagtig, ell. som har sin kønsære i behold. 
Dommere skulle være vederhæftige og Ube- 
rygtede Dannemænd, Z)L.2 — 5 — 1. en for- 
nemme u-berygtet JoTnhue.Holb.Masc.II.4. 
Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet 
Mand, som har Indfødsret, naar han har 
fyldt sit 30te Aa.T.Grundl.(1849J.§35. Den, 
som ved Vold . . tiltvinger sig Samleie med lo 
en uberygtet Kvinde. Lov^ytl866. §168. Goos. 
1.400. -berømmelig, adj. (ænyd. d. s.; 
nu sj.) som ikke fortjener berømmelse ell. ros, 
ell. som ikke tjener en til berømmelse. Moth. 
U5. Denne for Hr. Palle saa uberømmelige 
Begivenhed. Ing.KE.1. 73. Et uberømmeligt 
Navn, Levnet. ilf O. •berømt, part. adj. 
(nu 1. br.). Lund. ED. 20 (se u. Kistetræ), 
at prøve mit uberømte Mod imod Eders 
vistnok langt berømtere. CBern/i.¥2i2. Den 20 
nu afdøde, dengang endnu uberømte Billed- 
hugger T&ka.nen.Brandes.II.518. i (litotisk) 
forb. m. nægtelse: ♦Vi har et gammelt Fædre- 
land I Ej uberømt paa JoTden.Grundtv.PS. 
Y 1.597. »berørt, part. adj. (især Qj) I) (til 
berøre l.i^ egl.: som der ikke er rørt ved; som 
ikke er kommet i berøring med (andre) men- 
nesker; ikke betraadt, befingret osv. (og derved 
beskadiget, forurenet osv.). vAph.(1759). Man 
bør lade Andres Penge uberørte (heller: 3o 
UTøTte).VSO. Snart var Vejens Overflade 
regn-nubret, saa man kunde see, den var 
uberørt efter sidste Byge. JakKnu.In.27. de 
endnu uberørte og tildels hedenske Polar- 
eskimoers Jagtomraader. KnudRasm.DØ.8. 
Smukt uberørt Exemplar. BibliothecaEinar 
Christiansen.I.(1939).30. et broget Tæppe, 
der triumferende viste sin Uberørthed af 
Verden ved endnu ikke at have . . Folder. 
PHans.KK.14. || om kvinde: som (endnu) 40 
ikke har haft legemlig omgang med en mand; 
som har sin uskyld, mødom i behold. Hun er 
endnu uberørt. VSO. Skyldte hun ham ikke 
at oplyse ham om, at hun ikke var den ube- 
rørte Pige, som han maaske bildte sig ind. 
Nans.M.36. en af disse . . interessante Enker, 
der ved at have ladet sig vie til en gammel 
Mand paa Dødsleiet kunne forene Fruenav- 
nets Frihed og en kjøn Formue med Jom- 
fruens l!heTøithed.Fædrel.yiol849.2.sp.l. 50 
VVed.R.26. 2) (til berøre I.2) ikke paavirket 
af noget; upaavirket. *her uberørt og rolig | 
dm Sjæl sig har oipl&dt.Hostr.(1865).I.334. 
hans Interesse for Børnene (var) blevet min- 
dre, de tre sidste Børns Ankomst havde ladet 
ham underlig uhexmi.Søiberg.KK.1.49. || i 
forb. m. af. * Uberørt af Ros og Dadel, | Vir- 
ked Du kun for dit YæTk.Hauch.SD.I.183. 
Hovedmængden af de gammeldanske Sprog- 
kilder er uberørte af Udviklingen. Brøndum- eo 
Nielsen.GG.II.380. 3) (til berøre 3) ikke om- 
talt (flygtigt, i forbigaaende). Endelig kunne 
VI ikke lade uberørt en Natur-Egenskab, som 
Hunden ene har tilfælleds med Mennesket. 



Blich. (1920). XVI. 143. Karaktertegningen 
hos Dostojevski . . lader . . paa Dickensk Vis 
næsten det hele Kønsliv om end ikke uberørt 
saa dog uskildTet. Brandes.X.529. -besat, 
part. adj. spec. i flg. anv.: I) (til besætte 
1.2-3^ t om klædningsstykke: ikke forsynet 
med prydelser ell. besætning (I.3). Fisketorvet 
(ved Gammelstrand), er ingen klosterlig 
Stiftelse, endskjøndt en smækfeed Kone 
med en ubesat Straahat paa, kaldes Prior- 
inden. JJ5e/irend.ZZ)/i.'ssafmsÅ;-A;omisfce Fem- 
ser.(1839).14. 2) til besætte 2(3): ikke besat 
af tropper. VSO. (tyskerne) erobrede det ube- 
satte 'Poxt.FemlangeAar.81. den ubesatte 
Zone af Frankrig. 5'omMem."/n2947.4.sp.6. 
3) (til besætte 3} om rum, siddeplads: ikke 
optaget; om stilling, embede, rolle: ledig; uden 
indehaver. Moth.S154. Julie er Elskerinden, 
hendes Veninde og Kammerpigen ere endnu 
ubesatte Roller. C Bernh.V 1 1. 23. Pladsen (i 
et auditorium) ved hans Side var ubesat. 
Schand.VV32. Stillingen som Viceadmiral 
har staaet ubesat siden Admiral R.s At- 
g&ng. P ol. *^U19 41. 5. sp. 3. jf.: Han (0: en time- 
lærer) har mange Timer ubesatte. VSO. -be- 
se jr(e)lig, adj. (1. br.) som ikke kan 
besejres; uovervindelig, en uimodståelig og 
ubesejrlig GXdide. Kidde. H. 129. en Kvinde 
som De . . hører blandt de lykkelige og ube- 
&e\exlige. Søiberg.KK.1. 34. Begivenheden gav 
hende ubesejrelige Kxseiter.sa.FLP.203. -be- 
set, part. adj. {oenyd. wbeseedt, uforudset) 
som ikke er beset (og undersøgt); især brugt 
adverbielt ell. knyttet til et obj. (i reglen uden 
bøjning): uden forudgaaende besigtigelse; ofte 
i forb. købe noget ubeset, jeg kiøbte u-be- 
seed en halv Fierding Smør, men da jeg slog 
Fierdingen op, fandt jeg den fylded med 
Fæt. Holb.Usynl.I.l. *Den første tog da frem 
et brunt formænged Plaster, | Men hans 
Collega det strax ubeseet forkaster, i^r Horn. 
PM.142. Saa snart jeg havde præsenteret 
(forlæggeren) den flotte Anbefaling fra 
Dr. Vedel, tog han ubeset „Bondens Søn". 
Aakj.EE.ll. II (1. br.) i videre anv.: uden 
forudgaaende undersøgelse, overvejelse olgn.; 
uden videre. * Troer ubeseet Guds Ord! | 
Lykkelig er hvo det mægter I Grundtv.Udv. 
V36. Treenighedslæren og Guds Menneske- 
vorden antog man ubeseet, paa Kirkens 
Ord.TroelsL.XIII.135. -besindig, adj. 
(■f -besindet. Hummer. J S. 1 1. 43. Holb.Jean. 
II. 1. Reiser. 11.449. f -besindelig. JJuel. 
324). adv. -t ell. d. s. ell. (f) -en (Holb.Pern. 
II.l. Bredahl.1.151). (ænyd. wbesindet, -be- 
sindig, -besindelig) som mangler (præg af) 
rolig, kølig eftertanke, overvejelse m. h. t. en 
handling og dens rækkevidde, forsvarlighed. 
Jeg troer ikke Vatter har været saa ubesin- , 
dig, at hånd har slaget sin Syster? Holb.Jul. 
8 se. den lille overtroiske Pige har giort et 
ubesindigt Løite.Suhm.(SkVid.XII.116). Jeg 
bringer Dem her den ene af Deres Hundred- 
daler-Sedler tilbage. Den anden har jeg 



% 



205 



Ubesindighed 



ube8keden(t)lig: 



206 



været ubesindig nok til at hrnge. Heib. Poet. 
Y260. de Ubesindiges Hjerte (Chr.VI: deres 
hierte, som hastede formeget; 1931: letsin- 
diges Hjertej skal forstaae Kundskab. Es. 
32.4. -besindig-hed, en. (ænyd. d. s.) 
det at være ubesindig ell. ubesindig handling. 
*I Leander, som for min skyld Sværd har 
draget, | Som saa ophidset har min Ubesin- 
dighed. jffoiJ.MeZ.FK?. Moralen . . afhandlede 
Ubesindigheder hos unge Piger af Stand. 
CBernh.NP.II.195. Han plejer at sige sine . . 
Ubesindigheder, ikke at gøre dem. Brandes. 
XI. 103. -beskaaret, part. adj. fogs., i 
rigsspr. vist kun som fk. -beskaaren. — sj. 
(i vers) -beskaart. Holb.Paars.32f.). intk. 
og adv. d. s. ell. (til formen -beskaaren ; sj.) 
ubeskaarent (&t faae Alt, at faae Ønsket, 
heelt, ubeskaarent. Zier^./7/.97^; flt. ube- 
skaarne ell. (1. br.) ubeskaarede (Slange. 
ChrIV.976). (ænyd. d. s. (ogs. i bet.: u(til)- 
dannet, plump), glda. vbeskoren (i bet. 2), 
mnt. unbeschoren, hvis haar ell. skæg er 
uklippet) I) (til I. beskære l.i^ i egl. bet. 
tyve blanke Løvdalere. Alle randede, alle 
ubeskaarne I Oehl.XIII.300. || (gart.) om træ, 
busk. I skal . . ikke indsamle Druerne af 
den ubeskaarne Yimstok. 3Mos.25.11 (Lind- 
berg), de gamle, i mange, mange Aar ube- 
skaarne Frugttræers Kroner var voxede sam- 
men til et dækkende Tag over den lille 
B.a,ve.Schand.BS.l72. \\ om bog. Dette op- 
byggelige Skrifft sælges heffted og beskaa- 
red, eller og uheffted, for fire Skilling til 
de Formuende; men ubeskaared for en Skil- 
ling til de Fattige. LTid.i727.i95. bogen er 
indbundet ubeskaaret og med det originale 
omslag i 2) (til I. beskære 1.2^ uden beska- 
digelse, forringelse ell. afkortning; uskadt; i 
god behold; nu især om økonomisk værdi (fx. 
indkomst, løn), rettighed: ikke afknappet, ned- 
sat ved fradrag olgn., henh. indskrænket, i visse 
Maader kand jeg kaldes Jomfrue, efterdi 
jeg har min Jomfrudom ubeskaaren endnu. 
Holb.Pern.III.2. en gandske uomskrænked 
u-beskaaren, kraftig og i Gierningen sig be- 
visende Ami\estie.Slange.ChrIY1181. Junker 
Erik nød til Gengæld den hele Beretning ube- 
skaaren. Drachm.VD. 52. Tjenestemændene 
oppebar Lønning ubeskaaret under Sygdom. 
VorStand.l938.341.sp.2. \\ (nu sj.) i udtr., 
der har form som en forkortet sætning: uden 
at det gaar ud over noget, (faarene) skal til 
Vederlag unde os deres Uld og Melk, dog de 
smaa Lam ubeskaaret, for hvilke vi ogsaa 
ville drage Omsorg. Eilsch.Philhist.21. naar- 
somhelst De vil komme — Hr. Holms Krav 
paa Dem ubeskaaret — er De velkommen. 
Goldschm.Fort.I.220. jf.: *(vi) Elskovs Viiser 
siunger frit | Ingen ubeskaaret.Lands%eP. 
V.21. -beskadiget, part. adj. (f -beska- 
det. Schousbølle. Saxo. 155. Hauch.DY III.4. 
t -be8kad(t). Moth.S220. Brors.33). {ænyd. 
wbescadigit, wbeskad(t), mnt. unbeschadiget, 
-beschediget) I ) som ikke har lidt ydre, fysisk 



skade. I.l) (nu 1. br.) om legemsdel ell. (nu 
næppe br.) levende væsen: uskadt. Man kand 
. . prise ham lyksalig, og ansee ham, som 
den . . der ubeskadiget med Seyer er kom- 
men af et YQ\ts\&g.Holb.MTkr.l67. (hans) 
Legeme var friskt og ubeskadiget. »Sc/iows- 
bøUe. Saxo. 211. *den meener dig ei ilde, | 
Som saa vil leede dig, at Ubeskadet frem j 
I Verden du kan gaae fra faderlige Hiem. 
10 CFrim.AS.31. jf.: *Kierlighed, som i sin 
milde | Faders Venskabs trygge Havn | Mig 
har vildet overgive . . | I hans Naade at 
forblive | For al Fare ubeskad. Brors. 33. 
1.2) om ting. et hvert Frugt trives lige godt, 
endskiønt alle blive ubeskadigede (o: af lar- 
ver, insekter). Holb. Ep. III. 7. 5000 Huuse, 
hvilke saaledis bleve tilreede, at der af den- 
nem bleve ikkun 130 ubeskadigede. Borre- 
bye.TF.427. D&H. 2) (nu næppe br.) sty- 
20 rende et foregaaende substantivisk led: uden 
tab, forringelse, skade (for), dem (o: Dem) 
ubeskadet kan De tillade ham at elske 
Bem.TodeJX.257. de kunne Begge, hin- 
anden ubeskadiget, have Ret, eller Begge, 
hinanden ligesaa ubeskadiget, have Uret. 
Heib.Pros.1.32. -beskedelig, adj. se ube- 
skeden(t)lig. -beskeden, adj. {ænyd. d. s., 
mnt. unbescheden (i bet. l.i^) I) om per- 
son(s handlinger, optræden). I.l) (nu kun m. 
30 overgang til bet. 1.2) uforstandig; udannet; 
tølperagtig; plump; ogs.: vanskelig at komme 
til rette med; ustyrlig; uregerlig; uartig. 
Moth.S262. ingen Mandsperson er . . saa 
ubeskeden, at han drikker sig fuld i sin 
Kierestes Nærværelse. )SMAm.7/.i25. Piecens 
Indhold er . . saa plump og ubeskeden, at jeg 
end ikke ville indlade mig i at besvare den. 
PAHeib.II.19. 1.2) som mangler (den for- 
nødne, passende) tilbageholdenhed i optræden, 
40 nøjsomhed i fordringer olgn. Hvis det ikke 
var ubeskedent, turde jeg maaskee spørge 
Dem om Maalet for Deres Vandring, jffetft. 
Poet.X.95. *Det er en ubeskeden Gjæst, | 
Som fordrer Glasset altfor tidt. J.ares^r.S'/S'. 
Y287. Ogsaa Napoleon var til Tider ube- 
skeden. BerlTid."/il927.M. 2. sp. 4. *Elskvær- 
dige Beskedenhed | I Ubeskedenhedens 
'D3LgeWehl.XXII.157. Jeg troer uden Ube- 
skedenhed at turde regne mig til de nogen- 
so lunde forberedte Læsere af Deres Bog. 
Schand.(Brandes.Br.III.165). 2) om ting ell. 
forhold: alt for fremtrædende ell. flot; i (li- 
totisk) forb. m. nægtelse: et aarligt Udbytte 
af en ikke ubeskeden . . Størrelse. PJ/ans. 
KK.211. -beskeden(t)lig, adj. (ogs. 
-besked(o)lig^. {ænyd. wbeskedelig, -beske- 
den(t)lig, sv. obeskedlig, uartig, fsv. obe- 
skedhelika, adv., dumt, mnt. unbeschede(n)- 
lik) I ) (nu ikke i rigsspr.) d. s. s. -beskeden 
60 1.1. Forfatteren . . gaaer (ikke) sine Veder- 
parter alt for haardt og ubeskedentligen 
paa Klingen. LTid.274S.7i6. du er it ube- 
skedeligt Menneske, narenstid du er blisset. 
PNJørg.ER.ll. Hun er saa ubeskedlig og 



207 



ubeskreven 



ubesmittet 



208 



hidsig, at ingen kan holde ud i hendes 
Tieneste. F/SO. 2) (vel udviklet af betl; 
dial.) om ting ell. forhold: som volder en 
bryderier, besvær; især om arbejde, vej, jord. 
Junge. Exercitsen falder ham saa ubeskeen- 
lig. JHSmidth.Ords.168. Det er en ubesked- 
lig Sag at rede sig ndatVSO. UfF. -be- 
skreTeU) part. adj. i) ihhe forsynet med, 
opfyldt af noget skrevet; tidligere ogs.: uden 
indskrift. vAph.(l759). *En ubeskrevet Steen 
I Skal skjule dig — og Børn opkradse dine 
Been.Ew.(1914).V24. Sidste, i øvrigt ube- 
skrevne, side (af et haandskrift). Palæografisk 
atlas.Da.afd.(1903).xxxvii. \\ (jf. bet. 2) i 
sammenligninger. *som et ubeskrevet Ark 
I er Slettens hvide Flade. Rich.B. 49. Den 
unge Konge (Chr. V) var et ubeskrevet 
Bla.d.Rosenkrantz.G.1.55. se ogs. u. I. Blad 
3.1 og Vogel-Jørg.BO.579. en ubeskreven 
tavle, se 1. Tavle l.i. 2) (udviklet af bet. 1 
slutn.; (3, 1. br.) ikke opfyldt af indtryk, vi- 
den, erfaring. Pigebørnene er friske i Kø- 
det og ganske ubeskreyne. Leop.B.204. Bar- 
nets Hjerne er ubeskrevet og følsom. (Sot/a. 
FH.53. 3) ikke skildret (i en beskrivelse). 
nye, hidtU ubeskrevne Dvrearter. Naturens 
Y 1915.32. -beskrivelig, adj. (sj. skre- 
vet -beskribelig. Holb.Ep.1.365. Borrebye. 
TF. 685). adv. d. s. ell. -t ell. (f) -en. (ænyd. 
wbescriffuelig, -beskriflig, mnt. unbeschriflik ; 
til beskrive (3)) som ikke lader sig beskrive, 
skildre i ord. et vist ubeskriveligt jeg veed 
ei hvad giennemaandede det hele (o: hans 
tale og væsen). Bagges. L.I. 17 9. *for mit Øre 
lød I Ubeskriveligt din Stemme. Winth.III.4. 
Farveindtrykket (o: af et maleri) . . er 
temmelig ubeskriveligt, — dekadente Far- 
ver, betændte, det grønne med et Skær af 
Ra.&dd. Elling. RP. 31. \\ især som udtr. for 
en meget høj grad: umaadelig; usigelig; over 
al beskrivelse (se u. Beskrivelse 2). Det 
samme har opfyldt Staden med en ube- 
skrivelig Glæde. Holb.Plut.1 1. 1. En ubeskri- 
velig Smerte. ilf O. som adv.: Fødderne er 
u-beskrivelig nætte. Holb.Mel.1.2. Jeg lider 
idag ubeskriveligen af en rædsom Ørepine. 
Cit.ca.l825.(Hjort.B.I.90). »maa vi danse 
med Jerre Piger, vil det glæde os ubeskrive- 
ligt. Bøg7i./.42. De to Søskende elskede hin- 
anden ubeskrivelig høit. Bang.P.128. -be- 
skyttet, part. adj. (ænyd. d. s.) *du er 
her . . j I denne lette Dragt og ubeskyttet | 
Mod Aftenlniten. Hrz.Svh.134. ingen Engel 
vaaged ved hans Side, ene og ubeskyttet 
dreves han om paa Mørkets sælsomt mum- 
lende Ya.nde.JPJac.II.53. Landet laa ube- 
skyttet hen.D&H. || ikke forsynet med et 
skærmende lag. gaa i Kamp med ubeskyttet 
Rowed. D&H. LeckFischer.KM.171. spec. 4>. 
om skib(s-skrog) : Skib med ubeskyttede 
Ender. Wop.MarO.i50. de Sagsøgte (har) 
anført, at „Sine", som er et ubeskyttet Træ- 
skib . . paa Grund af de ommeldte Isvanske- 
ligheder ikke var dækket af Skibets For- 



sikringspolice. Ugeskr.fRetsv.l941.A.249. -be- 
skæftig^et, part. adj. som ikke (for øje- 
blikket) er optaget af arbejde, sysselsat med 
noget; ogs. undertiden: arbejdsløs. Amber g. 
hvis De f. Ex. kunde komme imorgen . . saa 
traf De mig sikkert ubeskæftiget. J5røc7»ner. 
( Brandes. Br.1. 5). Aldrig mindes jeg . . at 
han en Vinteraften sad ubeskæftiget. Halléby. 
19. det først fornødne er at faa saa mange 

10 Ubeskæftigede som muligt i Arbejde. Poi. 
'/xl941.12.sp.6. il hertil Ubeskæftigethed. 
Schand.FrProv.282. JacPaludan.TS.17. -be- 
slutsom, adj. (især w) som har vanskeligt 
ved at tage en beslutning; tvivlraadig; vankel- 
modig. Han stod stille, paa sin halvt udfor- 
drende, halvt ubeslutsomme Maade. Drachm. 
F.I.58. jeg er bange for, at han gaar omkring 
og veed ikke rigtig Besked med sig selv. Der 
er noget ubeslutsomt over ham. Jeg troer, 

20 han gaar her og fanger Griller. Poni. FL. 46. 
Han vendte sig for at gaa, men blev staaende 
xiheslntsom.ErlKrist.DH.120. || hertil Ube- 
slutsomhed. Fridericia.NH. 1.212. Linne- 
mann.NF.50. O -besluttet, part. adj. 
som ikke har taget nogen beslutning; ogs.: ikke 
resolut; ubeslutsom. vAph.(l759). Muhamed 
(viser) sig her gennemgaaende uværdig og 
ubesluttet.Prandes./7/.i35. A. blev staaende 
ubesluttet paa Tærskelen. Rosenkrantz. S G. 

30 193. hans Ubesluttethed blev snildeligt 
benyttet af Bsuhsna.. HFEw.VT.1.225. hun 
. . valgte efter nogen Ubesluttethed et 
Stykke rosa Brevpapir. J5er s. G. 234. -be- 
smittelig, adj. (ænyd. d. s.; nu sj.) som 
ikke lader sig (be)smitte; til besmitte 1.2: 
en uforkrænkelig og ubesmittelig og ufor- 
visnelig kxv.lPet.1.4. til besmitte 2: ♦Tre 
Gange Sygen (o: kvægsygen) kom; Tre 
Gange holdt den (o: en ko) sig! | Som den 

40 udi sin Baas var ubesmittelig. CftrPJensJ. 
DM. II. 183. -besmittet, part. adj. (ænyd. 
og glda. (Bønneb. 1.299) d. s., mnt. unbe- 
smittet; ;'/. usmittet; især cp ell. bibl.) ikke 
forurenet, tilsmudset, plettet, besudlet; især: 
ikke tilsmudset, plettet af laster, synd, brøde 
olgn. II i forb. m. af. du Lyksalige . . hvis 
Liv er ubesmittet af Misgierning ! If j/nsf . 
Betr.1.358. Selve Kirken (i Lier) staaer . . 
ganske frit og er ubesmittet af disse afskye- 

50 lige op til Kirkens Mure klinede Huse, der 
som Snylteplanter klynge sig op ad og 
skamskjænde de fleste belgiske Kirker. JP 
Sick.Chr.IIunderLandflygtigheden. (1860). 10. 
en advarsel om de ulykker som rammer en, 
hvis man ikke holder sine følelser rene og 
ubesmittede af \exden.Grønb.H.I.239. \\ i 
selvstændig anv. (som adj.). Ægteskabet være 
hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmit- 
tet. fieJr. 23.4. han handler aliene om et ube- 

60 smittet Bemocratie. Holb.Ep.V*. 45. *For Pi- 
gen er et ubesmittet Rygte | . . umistelig. 
Oehl.XXIV.183. *jeg stammer ikke ned, | 
Liig Gengis, fra en ubesmittet Jomfru. 
Hauch.DYI.99. De var altfor . . ubesmittede 



209 



Ubestand 



ubestemt 



210 



til at kunne lyve for hinanden, ffymmef. 
1912.306.sp.2. (Jcatolsk-kirk.) om Jomfru Ma- 
rias undfangelse: kun et Øjeblik dvælede hun 
ved Mindet om den eneste af alle Jordens 
Kvinder, der havde undfanget ubesmittet. 
SMich.Æb.205. (den) Ubesmittede Undfan- 
gelse, det Dogme, at Jomfru Maria paa 
Grund af den store Værdighed, der skulde 
blive hende til Del, af Gud fra sit Livs 
første Øjeblik blev beskærmet mod Arve- i'o 
syndens Smitte. KathOrdb. 41. -bestand, 
en. {ænyd. d. s., glda. d. s. i bet.: uenighed, 
strid; nu sj.) d. s. s. -bestandig-hed. *Frygt 
ei min UhestaLndlAarestr.SS.Y26. Gennem 
Verdens seks store Tidsrum drager han . . 
det ene store Eksempel frem efter det andet 
paa Alts Uhe3tand.VVed.BK.362. -bestan- 
dig, adj. (ænyd. d. s. og wbestendig, fsv. 
obestandogher, skadelig, mnt. ubestendich) 
I) t ow ting: uden holdbarhed, soliditet; 20 
uholdbar; usikker. Mange holdt (broen mel- 
lem København og Amager) for et u-mueligt 
og u-bestandigt Værk formedelst det dybe 
Svelg og dend stridende Strøm, som der 
igiennem løber. Slange. Chr IV 403 . 2) (nu 
1. br.) om person: som ikke holder fast ved 
sine løfter, meninger, følelser, men gaar fra dem, 
skifter dem; ustadig. De allerprægtigste Kiær- 
ligheds Erklæringer koster ham intet; men 
jeg veed ikke, om jeg kand fæste mindste 30 
Troe dertil, saa u-bestandig er h&nd. Holb. 
Vgs.(1731).I.l. *han er god, men svag og 
ubestandig; | Han husker ikke meer sit 
givne Løfte. Heib. Poet. III. 237. være ube- 
standig i Kiærlighed. VSO. Ingenting er saa 
ubestandigt som Uohen. Vogd-Jørg.B0.417. 
II t m, hensobj., i forb. som være ell. blive en 
ubestandig. KomGrønrieg.II.7. den, du saa 
høit har elsket, har været dig ubestandig. 
Suhm.1.77. 3) (nu 1. br.) om ting ell. forhold: 40 
som ikke er af varig art, men forandrer sig, 
skifter (nu og da), (han) har maat tage 
Navnene paa adskillige Slags (fugle) af 
deres Farver, der dog som oftest ere meget 
ubestandige. Lrtd.2747.5S7. den ubestandige 
Lykke selv syntes at være lænket til hans 
Tnnm^hvogn. Jaeobi.Skr.22. hans Følelser 
havde været ubestandige. EBertels.MH.156. 
II (nu næppe br.) om vejrlig: ustadig, våd og 
ubestandig yeirlig. Cit. 1712. (Vider. II. 107). 50 
-bestandig-hed, en. (ænyd. d. s. og 
wbestendighed) I ) (nu 1. br.) til -bestandig 2. 
*For Ubestandighed hveranden man be- 
skylder. Holb.Mel.II. 5. Her klager Poeten 
over een af sine Venners Ubestandighed. 
Falst.Ovid.122. jf. u. bet. 2: *Hun kun be- 
standig var i ij-bestandighed. Holb.Skiemt. 
B6^. 2) til -bestandig 3. Hun var eet af de 
store Éxempler i Verden paa Lykkens Ube- 
standighed. Slange. Chr IV 1143. Den sidste eb 
Tilflugt midt i alle de menneskelige Forholds 
Ubestandighed blev for ham Videnskaben. 
VidSelskOversigt.1946.80. || intet er be- 
standigt uden ubestandigheden (efter 



fr. rien n'est constant que l'inconstance) alt 
paa jorden er ubestandigt. Basth.Tale.(1782). 
63. PEMiill.*137. -bestemmelig, adj. 
i) (nu kun m. overgang til bet. 2) som ikke 
lader sig beregne, fastsætte, afgrænse olgn.; 
ogs. m. (overgang til) bet.: usikker; svævende; 
udflydende; uafgjort; vag. Eilsch.Term.29. 
Villien, der pludseligen ikke mere vil, men 
derimod vil gjøre det Ubestemmelige til en 
lidenskabelig Afg}øTehe.Kierk.IV103. Ud- 
faldet af Valget er ubestemmeligt. 7*90. en 
Reise, der fortsattes i det Ubestemme- 
lige. PJ5;Mu«.(^i2as/c.fir./Z.55;. Ulykke følger 
paa Ulykke i det Ubestemmelige. Rowel.Br. 
157. indenfor Tvesindetheden er (han ikke) 
i Overeensstemmelse med sig selv i noget 
Bestemt, men i Ubestemmelighed om- 
tumlet af enhver Luftning. ZterZ;.F///.i67. 
2) som ikke lader sig angive, definere, fastslaa, 
karakterisere nøjere, med bestemthed, et Skørt 
af mørk Farve og ubestemmeligt Stof. 
Drachm.UB.81. (hendes øjne) havde noget 
Ubestemt og Ubestemmeligt i deres Udtryk. 
JPJac.II.27. en blond Dame, ubestemmelig 
mellem 30 og 60. Thit Jens. EL. 10. -bestem- 
met, part. adj. (nu næppe br.) som ikke er 
nøjere angivet, karakteriseret olgn.; ogs. d. s. s. 
-bestemt. vAph.(1759). de ^<ids-^ Punkter, 
som imellem begge høre til Gjerningen, 
blive forresten ubestemmede. Eøysg. S. 144. 
Livet i Nutiden er ikke uroliget i energisk 
Lidenskab . . Tvertimod det Hele er aaben- 
bart Ubestemmethed derved Trivialitet, 
Formløshed, Halvstudeerthed, Ite^exie.Kierk. 
VIII.26. 

ubestemt, part. adj. ['ubcisdæm'd] (jf. 
ænyd. vbestampt, vbestimmig; sml. ubestem- 
met) 

I) som ikke er fastsat, afgjort, nøj- 
agtig olgn.; især i fig. anv.: I.l) som ikke er 
fastsat, fastlagt (især m. h. t. tid, varighed 
olgn.); ogs.: som ikke finder sted, indtræffer 
olgn. til bestemte tider, ubestemt Hoveri (maa) 
aldrig herefter . . igien indføres eller forrettes. 
Forordn.*/i»1799.§2. Ubestemt opsat Liv- 
rente . . hvor man ikke straks behøver at 
fastsætte Tidspunktet for Hævningens Be- 
gyndelse, men kan opsætte Bestemmelse 
herom til senere. ForsikrL.141. ubestemte 
straffedomme, (jur.) domrrie, der ikke fast- 
sætter en bestemt straffetid, men efter hvilke 
forbryderen kan løslades, naar han er tilstræk- 
kelig paavirket af straffen. Høffd.E.505. Uge- 
skr.f Retsv.l947.B.145. \\ uden for fagl. spr. 
især i tids-udtr. efter præp. til ell. (navnlig) 
paa (jf. u. II. paa 6.2). Til ubestemte Tider. 
MO. Det skeer paa ubestemte Dage. F/SO. 
paa ubestemt Tid. S&B. JVJens.M.I.lO. 
Konsulerne benyttede et af de sædvanlige 
Midler at suspendere alt politisk Liv paa 
ubestemt Tid. V er denOD. 1. 466. 1.2) som ikke 
rummer nogen afgørelse, naar til et (bestemt) 
resultat, men lader fiere muligheder aabne. 
Leth.(1800). Jeg tør ikke strax med rene 



XXV. Kentrykt Vi 1949 



14 



211 



nbestemt 



abestigelis 



212 



Ord sige Nei; jeg maa give et ubestemt Svar, 
for at vinde Tid. Heib.Poet.VI 1. 276. Det er 
endnu ubestemt, hvo der skal sendes. FiSO. 
II (mat.:) Cramer. (17 6 5). 66 (se bestemt sp. 
454^'). Et ubestemt Problem (problema 
indeterminatum) er et saadant Problem, 
hvis Betingelser ikkun leder til saamange 
Grundæqvationer, hvilke ere en mindre end 
de ubekiendtes Antal. Bugge. Mathematiske 
Forelæsninger.II.(1795).163. i fori. som ube- lo 
stemte ligninger, størrelser, se smst.186. SaU 
XXIY142f. 1,3) ikke præget af skarpe træk, 
tydelige Unier, konturer, karakteristiske egen- 
skaber; udflydende; vag. „Nu skal jeg tænde 
Lys" • . „Aa nej. Her er saa yndigt i 
Deres Stue i denne ubestemte Dæmring." 
Schand.FrProv.285. Mundens ubestemte, no- 
get træge LmieT.LBruun.SF.4. 1.4) præget af 
utydelighed ell. usikkerhed; som ikke er nøjere 
præciseret, ikke rummer nogen nøjagtig, utve- 20 
tydig karakteristik; uklar; svævende, disse 
tvende, ofte saa vaklende og ubestemte Ud- 
tryk. jBtrcA;ner.Tr.i62, Riber (røbede), hvad 
den daglige Tale temmelig ubestemt kalder 
et godt B.o\eå.Rahb.&Sander.(Riber.I.ri). 
Maleren G., hvem Thomas havde en ube- 
stemt Erindring om at have set. S chand.TF. 
11.129. bruge ubestemte TalemaadeniScÉjB. 
(1. br.:) lede efter noget paa det ubestemte 
(o: paa maa og faa).D&H. dette Billede da- 30 
teres idetubestemtetil c. Ibl^.Wanscher. 
R.21. 

2) om person. 2.1) som udtaler sig 
ubestemt (1), uklart. Oehl.EwS.1.34. 2.2) 
(nu 1. br.) som ikke har taget nogen be- 
beslutning ell. er ubeslutsom, vaklende. 
II i abs. anv. Leth.(1800). Dersom det var 
min Husholderske, der var Tale om at gifte 
mig med, saa vilde jeg maaske ikke være 
saa ubestemt, men dette . . er noget Andet. 40 
Tops. 11.402. II m. flg. præp.-led, spørge- 
bisætn. olgn. Hun syntes dog ubestemt, om 
hun vilde gaae eller blive. Ing.LB.IY61. 
(han) gik igjennem de mennesketomme 
Gader, ubestemt hvilken Retning han vilde 
give sine Skndt.CBernh.Y282. han selv . . 
var ubestemt paa, hvorhen (o: til hvilket 
studium) han skulde vende sig. J Fibiger. Liv. 
loo, 

3) (sj.) i forb. m. til: ikke beregnet 50 
paa, bestemt til. Nærværende Samling af 
lette, spøgende, for det meste til Trykken 
ubestemte Riimbreve, Bagges.SkR.Fort.flJ. 

4) (gram.) om det grammatiske forhold, 
at et udtryk, en ordform, et grammatisk ele- 
ment, en konstruktion ikke angiver, udpeger 
en vis ell. visse (afgrænsede) størrelse(r) ell. 
ikke angiver noget som i forvejen bekendt, 
allerede nævnt ell. nærværende i bevidstheden; 
ogs. om form, element osv.: som udtrykker 60 
dette forhold. Alle ubestemte Adjektiver tage 
t til sig i Bveikenkiønnet. JBaden.Gram.99. 
Et ubestemt Navneord staar undertiden 
uden ubestemt Kendeord. Mikkels. Sprogl. 



304. Ubestemte sætninger med „det", sa. 
Ordf.l2. ubestemt artikel ell. kendeord 
(Rask. Da.Sproglære. (overs. 1837).9. Mikkels. 
SproglS.44): Høysg.S.Y6^. JBaden.Gram.78. 
VBrøndal. Ordklasserne. (1928). 171. (tillægs- 
ordene har) en bestemt og en ubestemt 
Form. Rask.Da.Sproglære.(overs.l837).18. Aa 
Hans.BUS.23. ubestemt henvisningsord 
( Mikkels. SproglS. 56) ell. (især) pronomen 
(FGuldb.GrammaticalskeF orelæsninger. (1814). 
137. P Diderichsen. DG. 50) ell. stedord: 
Molb.HO.76. Rask.FS.31. Byskov.Da.Sprog- 
lære.(1910).82. den ubestemte maade, 
(sj.) navnemaade; infinitiv. SBloch.Sprogl. 
182. ubestemt relativt ell. tilbage- 
visende pronomen ell. stedord, relativt 
pronomen, der ikke genoptager, viser tilbage 
til et bestemt ord i hovedsætningen; ube- 
stemt relativ ell. tilbagevisende bi- 
sætning, relativsætning med et saadant pron. 
Madv.LatSprogl.90. MMatzen.Modersmaalets 
Sproglære.(1893).80.82. ubestemt subjekt, 
se II. Subjekt 3. 

U bestem t-hed, en. især i flg. anv.: 
I) (især w) til ubestemt 1, fx. til ubestemt 
1.1 : denne Hoveriets Ubestemthed og den 
dermed forbundne Byide. Nyerup.Tilstanden 
iDanmark.I.( 1803). 371. Han maatte jævn- 
lig vente paa den udenlandske Posts An- 
komst, der var højst uregelmæssig, hvad der 
formodentlig hang sammen med Sejlskibes 
Ubestemthed. fl^aWe6^.45. til ubestemt 1.2: 
Leth.(1800). den tragiske Skyld maa have 
denne Ubestemthed. ZterA;./.i5i. ti^ ube- 
stemt 1.3: Man drømmer om, at man kan 
sætte sig og Menigheden tilbage til det old- 
katholske Standpunct i Irenæi Dage, hvor 
saa Meget endnu kun rørte sig som i en 
Morgendæmrings Ubestemthed. Mart. Forsv. 
80. Grændsens Ubestemthed. ÆJessen.^iVorsA; 
hist.Tidsskr.III.(1875).4). til ubestemt 1.4: 
Leth.(1800). ligeoverfor Gud taler jeg altid 
med Ubestemthed om mig selv, da han jo 
er den Eneste, der med Bestemthed veed 
om mit Forhold til ha.m.Kierk.VII.147. 
Uden at klare sig Tingen nærmere, havde 
hun i al Ubestemthed glædet sig dertil (o: 
en tur paa landet) som til en Udenlandsrejse. 
Schand.VY202. 2) (nu 1. br.) til ubestemt 2. 
(han) viste megen Ubestemthed og Vaklen 
i sine Beslutninger. Molb.DH.II.319. (hun) 
saae ned for sig med et Udtryk af Ubestemt- 
hed og Forlegenhed. rAowLa.iVL.93. (sj.) 
om periode, præget af ubeslutsomhed: (Molb.) 
kom dog endelig saavidt, at han i Mellem- 
tiden mellem to Ubestemtheder fandt Tid 
til at lade sig bestemme til at tage til Paris. 
Brøchner .( Brandes.Br.l .103) . 3) (gram.) til 
ubestemt 4. AaHans.BUS.12. 

G) u-bestigelig, adj. Moth.S809. Han 
lod daglig Isen bryde rundt omkring sig, 
lod Skibene overslaae med Vand, for at giøre 
dem glatte og uhestigelige. Mall.SgH.220. 
„Mallemukfjældets" c. 400 Meter høje, lod- 



213 



ubestikkelig 



ubesværet 



214 



rette og ubestigelige Mut. Naturens Y 1914. 
269. i Mlledl. udtr.: (digtningens) for os 
andre ubestigelige Tinder. H jort.KritLit.il. 
285. O -bestikkelig:, adj. som ikke lader 
sig bestikke ell. lokke, drage hort fra, hvad 
der er retfærdigt, rigtigt, redeligt, den for sin 
ubestikkelige Retfærdighed uforglemmelige 
Dr. R. Rahb.& Sander. (Riber. I. IX J. Danske 
Embedsmænd er hæderlige og ubestikkelige. 
Schand.VYléO. Alt, hvad han sagde, var et 
fuldstændig korrekt . . Referat af Et eller 
Andet, hvortil han havde været et ube- 
stikkeligt og paalideligt Øjenvidne. sa.For<, 
265. Manden standsede og snakkede godt 
til den lille (hund), bøjede sig for at klappe 
den; men Hunden var ubestikkelig, den 
fulgte ham i Hælene helt ind i Daglig- 
stuen. Lunde.F.21. -bestridelig, adj. I ) 
(nu næppe br.) som ikke lader sig bekæmpe 
ell. betvinge, (fæstningen) var ubestridelig. 
Schousbølle. Saxo. 505. hendes standhaftige 
og ubestridelige Haardhed. sms^2S2. 2) (jf. 
uafstridelig, uimodstridelig og udisputerlig, 
uimodsigelig^ som ikke lader sig gendrive, 
underkende ell. benægte. 2.1) (1. br.) om per- 
son. (Bayle var) dialektisk, uigendrivelig, ja 
ubestridelig i sine Angreb. JSrandes./.22. || 
ogs.: hvis dygtighed ikke lader sig bestride. 
en ubestridelig kender og utvivlsom bog- 
elsker som Wise.Plesner.B.113. 2.2) om for- 
hold, ubestridelige Fornuftslutninger. Ørs^./. 
18. *Stedets Skjønhed | Er uhestndelig. Hrz. 
IX.298. det ubestridelige Faktum, at han 
sad her . . i sin egen Vogn, paa Vej til sin 
Kæreste. Pont.LP.V 1 1 1. 131. (den) ubestride- 
lige Dygtighed hvormed (billedet) er malt. 
PJohansen.Eckersberg.(1925).17. \\ som adv. 
et saadant Arbeide (o: at spise) . . er ube- 
stridelig det vigtigste af alle. Blich.( 1920). 
XXIY137. det var min Pligt at følge (ham) 
hjem, eftersom han ubestridelig har, hvad 
man kalder en lille Snitzer. Homo S. F. 60. 
2.3) (1. br.) om ejendom: som ejes med uom- 
tvistelig ret. min ubestridelige Ejendom. 
J Lange. Breve. 113. -bestridt, part. adj. 
(f -bestridet. vAph.(1764)). {fsv. obestrid- 
der i bet. 1) I) (nu næppe br.) som ikke er 
blevet bekæmpet, angrebet, (i Venedig) her- 
skede . . det østerrigske Voldsherredømme 
endnu aldeles ubestridt. Lehm.1. 189. 2) Q3 
som ikke er blevet omtvistet, gendrevet, under- 
kendt, benægtet. vAph.(1764). Det er da ogsaa 
ubestridt, at f havde denne dobbelte Betyd- 
ning. LJac.E^.SO. Man diskuterede det før 
ubestridte Dogma, at Poesien skulde til- 
fredsstille Fornuiten. Rubow. LK.ll. som adv.: 
da han ubestridt var Sognets rigeste Bonde. 
Pont.FL.231. det er jo ubestridt sandt, det, 
som Manden siger. ÉowaU.S.55. -bestrø- 
get, part. adj. spec. ;j$J til bestryge 1.2: Ube- 
strøgne Funkter. MilTeknO. det ubestrøgne 
rum, se I. Rum 2.i. -bestukken, part. 
adj. {jf. ty. unbestochen; nu 1. br.) til II. be- 
stikke; undertiden i videre anv.: ubestikke- 



lig; ufordærvet; umiddelbar olgn. Moth.S820. 
♦Dybsindig veier han (o: en spiller) et Pro 
og Contra; | Hans Siel nu svæver mellem 
Pique og Tref, | Man ubestukket ei saa hastig 
xælger.Riber. 1.208. den sædelige Følelse er 
saa ubestukken hos det danske Yolk.HN 
Claus.FY205. -besvarelig, adj. se -be- 
svarlig. -besvaret, part. adj. (ænyd. d. s. 
og wbesuoret; især o) I) til besvare 1. ingen 

10 Materie er forbiegaaet, intet Spørgsmaal 
ubesvaret. JSneed.IY 24. Efter tre til fire 
ubesvarede Breve begav han sig til Ole 
Klausens Hus. Schand.FrProv.310. Hans Mik- 
kelsens Brev vakte stor Opstandelse i Dan- 
mark, men det stod ubesvaret, indtil Poul 
Helgesen brugte det som Anledning til et 
Opgør med Lutheriet. OFriis.Litt.240. || (nu 
næppe br.) om kritik, indvending osv.: som 
ikke er imødegaaet. Holb.Ep.IY394. \\ (nu 

20 næppe br.) om person: som ikke har faaet 
svar (paa sit spørgsmaal). den sure Mand 
gned sine frosne Hænder saa ofte, at jeg 
maatte tilsidst gaae bort lige saa misfornøiet, 
som en Ubesvaret fra I>el]^hos. AC Hviid. 
Dagbog. I. (17 87). 286. 2) til besvare 2. Deres 
Hilsen blev ikke ubesvaret.Schand.IF .9. et 
Sværmeri for Datteren af en adelig Gods- 
ejer blev ubesvaret. YilhAnd.Litt.iIL 467. 
-besvarlig, adj. (sj. -besvareligr. EJes- 

30 sen.RI. 16.52). (O, 1. br.) som ikke lader sig 
besvare (1). han blev bragt i Knibe ved det 
eene ubesvarlige Spørgsmaal efter det andet. 
Rahb.Fort.U.58. Br åndes. Y I II. 427. Gjel.Ve. 
434. II (nu næppe br.) om indvending olgn.: 
som ikke kan imødegaas; i (litotisk) forb. m. 
nægtelse: B.s Indvendinger ere heller ikke ube- 
svarlige. J Baden. Horatius. 1. 470. -besvæ- 
ret, part. adj. (tidligere ofte skrevet -be- 
sværget, se u. bet. 2-3^. (ænyd. ubesuæret, 

40 -besværget, ty. unbeschwert, mnt. unbe- 
swaret) I) (fagl.) som ikke er gjort tungere, 
fyldigere; vist kun om papir, natur silke olgn.: 
ikke gjort vægtigere ell. tykkere ved tilsætning 
af visse stoffer. PapirL.397 . Ubesværet Natur- 
silke. /S'iem.rezh7.f'i937;.57. 2) fri for plage, 
besvær, gene. (svenskerne vilde) hafve den 
(o: sejladsen gennem Sundet) . . u-forhindret, 
u-omskrænket, u-besværet, u-opholdet. »Sian- 
ge.ChrIY1223. En Patient maae spiise og 

50 drikke saaledes og saadanne Ting, at han 
altid befinder sig munter, vel og ubesværget 
derefter. Garboe. LH. Fort. B^. Ubesværet af 
Røgen gik Lukas om i den uhyre Grotte 
efter Lysets lunefulde Kast. S Mich.Dø. 142. 
II nu især: ikke hemmet i sine bevægelser, 
sit arbejde, sin (livs)udfoldelse olgn.; fri for 
snærende baand, bekymringer olgn. *naar 
didop du ganger, | Hvor hver en Længsel 
faaer hvad den begiered, | Til sidste Hvalv, 

60 skeer dig som du forlanger. | I det er fuld- 
endt, moden, ubesværet | Al Sjælens Attraa. 
CKMolb.Dante.III.182. den Tilstand, der 
. . er den aandelige Velmagtsfølelses ube- 
sværede Stemning. Brandes.XI 1. 99. hun gik 



14* 



216 



ubesøfft 



abetinset 



216 



ved siden af (ham), sval og ubesværet. 
Hjortø. DK.9. Det var den Tid i mit Liv, 
hvor mit Franske flød mest ubesværet. 
FrPoulsen.(Pol."/tl940.12.sp.3). 3) (efter ty. 
unbeschwert; nu næppe br.) i spec. anv. som 
adv. ell. appos.; dels: (jf. lat. haud gravanter 
(gravate, gravatim)) uden fortrydelse; uden 
at gøre ophævelser, vægre sig; med fornøjelse; 
gerne; dels: hvis det ikke generer, er til ulej- 
lighed; venligst. Bagoas . . gik ind til hende i_o 
(o: Judith), og sagde: den skiønne pige (o: 
du) vilde ubesværet (1871: maa ikke tage i 
Betænkning s,t) komme til min herre. J««?. 
12.13(Chr.VI). Nu nu Svoger I ikke saa 
hidsig, lader os gaa Middel-Vejen og hør 
u-besværget min ringe Betænkning om 
Mascsnader. Holb.Masc.II. 2. *I gode Læsere, 
mig u-besværget giver | Anviisning her, hos 
hvem jeg herbergere k&nd.Falst.Ovid.SO. 
*Siig ubesværget, er det Sandhed. Oehl.ND. 20 
216. -besøgt, part. adj. (ænyd. d. s.; nu 
1. br.) som ikke besøges ell. faar besøg, kand 
(de falske venner) ikkun først faa fra dig, 
hvad du har, siden lader de dig . , være 
n-hesøgt.Hørn.Moral.1.48. Alle superinten- 
denter ere forbundne . . at besøge deres 
stikts kirker aarligen saaledes, at ingen 
kirke inden 3 aar bliver u-besøgt, Holb.DNB. 
524. det er intet ubesøgt Hotel, der er hver 
Dag 40 Gæster til Bords. Brandes. XI. 166. 30 
-besørselig, adj. f^/. -anbringelig ; post.) 
om brev olgn.: som (p. gr. af tifuldkommen 
adresse ell. af andre grunde) ikke lader sig 
besørge. Postvæsenet (kan) nægte at mod- 
tage (forsendelsen) til Postbesørgelse eller 
. . behandle den som ubesørgelig. LouiVr. 
288 V. 1919. §3c. SorøAmtstid.*/ii 1947. 3. sp. 4. 
-besørget, part. adj. spec: som ikke er 
blevet besørget (2.2), ekspederet, en anden, 
ham vedkommende, Ting bliver af Sub- 40 
jectet besørget ell. ubesørget. Høysg. S. 150. 
nu (post.) om brev: ubesørgede Breve. Joe 
And.Er. 11.91. -betalelig, adj. I) saa dyr, 
kostbar, at den ikke kan betales med penge; 
nu især i videre anv.: som ikke kan værd- 
sættes for højt; umaadelig værdifuld, nyttig, 
dygtig, interessant, herlig; meget kostelig (2.i); 
spec.: fuld af de herligste kunster, løjer, den 
herligste humor, morskab; meget kostelig (2.2-3). 
Moth.^ U29. *Dig vinker ubetalelige Dage. 50 
Easte.BD.7. en ubetalelig Diamant. /nj.ÆF. 
XIII. 140. Morskaben er . . ubetalelig. Kierk. 
Stad.34. Løbebillen . . ilede . . gennem Græs- 
set for at bringe den ubetalelige Historie 
videre. JFJens.ilf. 7.32. Fra Starten har jeg 
haft den ubetalelige Lykke at være. født 
i en barsk og fattig Egn. Larsen-Ledet.LK. 
I.IO. »Ægteskab er ei usaligt, | Naar man 
med en Degn forenes , . | Sligt et Held 
er nheta,Ugt.Oehl.XV49. \\ om person. 60 
Hr. Euphron, De er en ubetalelig Mand. 
Jacobi.(Skuesp.IY193). Når han med sit op- 
satte Ansigt spillede den Alvorlige, den Van- 
tro . . o. lign., var han ganske ubetalelig. 



Ejort.KritLit.il. XXXIX. Viktor var en Ven, 
som var ubetalelig som fortrolig. Sorre^aarrf. 
VL.I.296. II som adv.; ogs. brugt i al alm. til 
betegnelse af en meget høj grad. han skulde se, 
hvor ubetalelig drukken Præsten var. JPJac. 
1.18. den Ide af den fjollede Skomagerdreng 
at fri til hendes Datter forekom hende ube- 
talelig komisk. AndNx.M. 107. 2) (f9, 1. br.) 
som ikke kan udlignes ell. gengældes ved be- 
taling; som man ikke er i stand til at betale 
(tilbage). Han døde, og efterlod til sine 
Eftermænd en ubetalelig Gield. Sporon.Mod. 
214. Han har viist mig en ubetalelig Tiene- 
ste. VSO. en ganske ubetalelig Efterregning 
paa YaTme.Pol.**/nl943.3.sp.l. -betalt, 
part. adj. {ænyd. d. s., fsv. obetaladher, mnt. 
unbetalet) om pengesum, beløb, gæld ell. (i 
alm. spr. oftest) regning. Saa meget kommer 
mig . . til gode, o : saa meget er mig u-betalt. 
Høysg. S.209. at opgive alle Fordringer paa 
de ubetalte Løsepenge for Kong Valdemar. 
Ing.VS.III.195. Hun havde . . nogle ube- 
talte Regninger, som pinte hende. Ponf.LP. 
VIII. 220. (han) var flyttet . . fra to Maane- 
ders ubetalt Yi.Vis\eie.Soya.GAM.79. \\ (1. br.) 
om købt ting. *Paa mig, som meer ei Kiole 
har, I Og har den ubetalt, jeg bar. TFess. 
255. *En Digter . . | gribende fro i en 
ubetalt Lyre. JVJens.Paaskebadet.(1937).58. 
II (1. br.) om noget, hvorfor man staar i tak- 
nemmelighedsgæld til en. Den Tieneste skal 
ikke blive ubetalt. F/SO. -betids, adv. (nu 
næppe br.) i utide; især: for tidligt. *Nu raa- 
ber hun et Es er ubetids udført (0: spillet 
ud).Worm.Sat.l03. *Man vel med den (0: 
ilden) fik bugt, og den betids fik slukt; | 
Dog ubetids derved blev Trendes Øyne lukt. 
ChrFlensb.DM.il. 32. MO. jf. VSO. -be- 
timelig, adj. (jf. utimelig^ som indtræder, 
finder sted i utide ell. paa et upassende, ube- 
lejligt tidspunkt; ogs.: som ikke er nyttig, for- 
maalstjenlig, „paa sin plads" paa nærværende 
tidspunkt. Moth.T116. Holb.DH.1.397. Den 
samme Tørke, den samme ubetimelige Regn, 
den samme strænge Vinter, træffer alle Be- 
boere af en stor Landstrækning. Ørs<./7.48. 
den Sag, hvis Fuldbyrdelse De (0: kongen) 
ikke har afvist, men kun erklæret for „\x\)q- 
timelig".Lehm.III.144. Spørgsmaalet om rig- 
tigt og urigtigt i Sprogets Verden er i det 
hele et ubetimeligt Spørgsmaal.5t/sfcoi;.lf.69. 
Det Spørgsmaal stiller du ofte og især ved 
ubetimelige Lejligheder. Howalt. S. 48. Man 
forestillede ham denne Fordrings Ubetime- 
lighed.FS'O. Ubetimeligheden af al Ar- 
beide i frisindet Retning herhjemme. DracÆw. 
(Brandes.Br.II.195). -betinget, part. adj. 
som der ikke er knyttet visse betingelser, ind- 
skrænkninger, forbehold til; uden for fagl. spr. 
især m. afsvækket bet.: som gælder fuldt ud, 
helt og holdent, uden afkortelse, modifika- 
tion, indvendinger olgn.; absolut. I) som adj. 
Eilsch.Term.15. En Sags Indladelse til Dom 
deeles i den ubetingede . , hvortil ingen 



217 



ubetonet 



Ubetydelighed 



218 



Vilkaar er lagt, og den betingede, i^ørreg. 
Pnvatr.VI.193. *lov mig først . . | En ube- 
tinget Taushed mod Enhver. Hrz. AG. 6. Ube- 
tinget, nøiagtig og villig Lydighed. Læreio^/. 
Hærens Menige. For Constabler. (1868). 13. at 
pine en Hund, som man selv har dresseret, 
som man véd ikke tør bide — det har just 
ikke min ubetingede Beunånng. Schand.AE. 
227. Dersom en Person, der har Førerbevis, 
idømmes ubetinget Fængselsstraf. BeA;.iVr.6 
''/il944.§55.stk.2. den ubetingede maade, 
(gram., nu 1. br.) indikativ. JBaden.Gram. 
118. II hertil (sj.) Ubetingethed. Kierk. 
VIII.276. Hun var jomfru med en ubetinget- 
hed, som vilde have taget modet fra den 
mest magtfulde og blodrige og altædende, 
NisPet.Dagtyve.(1941).19. 2) som adv. hun 
(var) Forældrenes jernfaste Villie . . ube- 
tinget nnåergiven. Blich.(1920).X.74. Hvor 
høit Kyng . . skattede sin lærde Svigersøn 
og hvor ubetinget han elskede sin Datter. 
Ing.LB.II.31. Kvinderne er ubetinget det 
bedste, man har af den SlagslWied.SK. 
titelblad. „Ja," sagde jeg, „ubetinget 1" Hun 
lo haanligt. „Mænd siger altid: Ubetinget. 
Mænd har ikke Sans for andet end det, der 
er ubetinget." OEttn^.Y.37. -betonet, part. 
adj. I) (især jon., metr.) som har ringe efter- 
tryk; især: som udtales med ringe tryk, dyna- 
misk accent; uaccentueret; tryksvag; tonløs 
(2). ubetonet e {9).VilhThoms.Afh.II.9. De 
har vist rejst meget? . . Jeg har været alle 
Vegne, — sagde Hr. B. luftigt og ubetonet. 
Det lød selvfølgeligt. ^oDons./S.iS. betonede 
og ubetonede Stav els er. Wilst. Hexame- 
tret.(1833).57. Arkiv. XI 1. 330. 2) (1. br.) som 
ikke er fremhævet, understreget. Han (o: en 
figur) staar ikke, han gaar ikke heller. Ube- 
tonet er Overgangen fra Underliv til Bryst.T^'r 
Poulsen.TGK.169. -betoninjg^« en. (fagl.) 
ubetonet del af en rytme. Betoninger og Ube- 
toninger (i en rytme). EAbrah.T.66. Q) -be- 
traadt, part. adj. (ænyd. ubetraad) vAph. 
(1764). *ubetraadt af daadløs Niddings 
Fod, I hver Ædlings Grav skal meer end 
Templet helligt \me.FGuldb.II.61. *Ube- 
traadte Lande, | Som dog mit Haab bebyg- 
ger I PoiM.Z7.205. Solen laa over de brede og 
ubetraadte Gulve. Bang.SG. 16. i billedl. udtr.: 
Han har banet sig en ubetraadt Vei (har 
giort, udført et nyt, uforsøgt Foretagende). 
VSO. -betragtet, part. adj. {ænyd. wbe- 
tract, ty. unbetracht(et) ; nu næppe br.) spec: 
uanset (1). al den Respect, som jeg var 
en uafhængig, souverain Konge skyldig, 
ubetragtet om han var sort eller hvid. 
StBille.Gal.III.27. -betroet, part. adj. (nu 
næppe br.) om person: som ikke nyder tillid; 
som man ikke kan betro noget (som laan, paa 
kredit olgn.). vAph.(1764). Han var ubetroet 
i Huset. 7.S0. JPJac.I.128.199. CP -be- 
tvingelig, adj. (ænyd. wbetuingelig, ty. 
unbezwinglich; afi. af betvinge) som ikke 
lader sig undertvinge, nedkæmpe, overmande. 



*naar Overmagten styrter frem | Og ube- 
tvingelig omkaster alting. Meisling.(Rahb. 
Sandsig.712). Et ubetvingeligt Folk.VSO. 
en ubetvingelig . . Kiigei.Drachm.D.'Fort. 
|| især i videre anv., om fysiske ell. aandelige 
kræfter: som ikke kan hemmes, holdes i ave, 
beherskes. *Hun aabned sine Arme, j Han 
brød da tidt sin Pagt, | Henreven af en 
lønlig, I Ubetvingelig Ma.gt.Winth.HF.46. 

10 Thomas brast ud i en ubetvingelig Latter. 
Schand.TF.II.302. en ubetvingelig Trang. 
SMich.Dommeren.(1921).60. jf.: tungen kand 
intet menniske tæmme; den ubetvingelige 
(1819: ustyrlige; onde tmg.Jac.3.8(Chr.VI). 
CJ -betviTlelig, adj. (jf. ty. unzweiflich; 
til betvivle; 1. br.) som ikke kan drages i 
tmvl; sikker; utvivlsom. I et herværende . . 
Huus er der begaaet et ligesaa ubetvivleligt, 
som uforklarligt Mord. Kruse. Fortællinger.I. 

20 (1822). 122. Else gik fra Doktoren dybt knu- 
get af den ubetvivlelige Vished (o: at hun 
var frugtsommelig). Rosenkrantz.E. 41. Livs- 
bevidstheden er det eneste sikre, givne og 
ubetvivlelige. i2oie.P.57. -betydelig, adj. 
I ) (nu kun m. overgang til bet. 2-Z) uden be- 
tydning; uvæsentlig; betydningsløs; ligegyldig. 
Det er . . ikke ubetydeligt, at vi i Christi 
Aabenbaring undervises om de tre gud- 
dommelige Personer (o: treenigheden). FL 

30 Bang.FornuftensBegrebomGud.(l782).24. Græ- 
kerne og Romerne brugte (ikke pergament) 
til egentlige Bøger, rimeligvis fordi Lugten, 
som forekommer os ubetydelig, faldt dem 
ubehagelig. StSprO.Nr. 119. 5. 2) som helt 
mangler fremragende egenskaber (evner, dyg- 
tighed, indflydelse, indre værd olgn.); af meget 
jævn, temmelig ringe kvalitet ell. vigtighed. 
*vil du ei med Haan foragte . . | Den ubetyde- 
lige Sang. Bagges. JJngd. II. 5. To temmelig 

40 ubetydelige Havfrue- Viser. Oi''ms.Li«.2i5. || 
om person, (den) ubetydelige Person, der 
spiller Hovedrollen i denne labyrintiske Hi- 
storie. Bagges. L.I.l. (en) som vi Mennesker 
grusomt sige det, ubetydelig Fige. Kierk.P. 
XI,2.155. Piero (Medici) var . . om end 
ikke ubegavet dog ubetydelig. Brandes.if 5. 
38. 3) af temmelig ringe omfang, størrelse, 
antal ell. grad. Det er ikke for den ubetyde- 
lige Værdies Skyld, at jeg forlanger mit 

50 Armbaand af Dem. Heib.Poet.VI.283. Hun 
er klædt med megen Elegance og god Smag, 
dog med den ubetydelige Overdrivelse, der 
vækker Opmærksomhed. J Magnus. B. 17. i 
(litotisk) forb. m. nægtelse: Jeg vil her just 
ikke tale om deres Heslighed, som jeg da 
kjendte; endskjønt denne virkelig ikke var 
uhetyåel\g.Ew.(1914).IV.304. et ikke ube- 
tydeligt Antal . . Studerende. OFms.Liif. 
207. II (1. br.) som adv.: en smule. Fejlen kan 

60 findes og rettes, hvis Toget opholdes ube- 
tydeligt l^ngere.DSB.Vakbr.l3. -betyde- 
lig-S««*©? V. [-(go'ra] (sj.) til -betydelig 
2: Menneskene ubetydeliggjøres ved Ægte- 
skabet. Kierk.XIV.256. -bety delig-hed, 



219 



abetydende 



Ubetænksomhed 



220 



en. fU. -er. I ) (nu kun m. overgang til het. 2-3^ 
til -betydelig 1. l.l) betydningsløshed. almin- 
delig Oplysnings erkiendte Ubetydelighed 
(vises) meest af den øiensynlige Mangel paa 
Læselyst. Pram.(Rahb.Min.l785.I.6J. Sagens 
Ubetydelighed. Z)c6If. 1.2) noget betydnings- 
løst, uvæsentligt, ligegyldigt, beskiæftiges med 
Ubetydeligheder og Smaating. Bagges. NK. 
123. Her forsamles de Morgen og Aften, 
sætte sig ned i en Kreds, og nyde deres lo 
største Fornøielse, som bestaaer i, at sladdre 
Ubetydeligheder. HCLund.Samler. II. (1804). 
244. „Niels Ebbesen" er den sidste store 
historiske Folkevisedigtning . , Hvad der 
følger efter, er Ubetydeligheder. Oi^ms.Lt^i. 
109. 2) til -betydelig 2. 2.1) i al alm. man 
føler . . sin Ubetydelighed desto større, jo 
mere Ens Kone vinder i Betydning./"TAor-- 
na'm.jForspildt.(1858).78. Penge plejer ellers 
at rette paa sin mand, og naar det ikke var 20 
tilfældet med Johnsen, maatte det ligge i 
en medfødt uhelbredelig ubetydelighed, der 
med aarene blev mere fremtrædende. iT^oriø. 
Kærligheds spind.( 1920). 36. 2.2) hvad der er 
uden fremragende egenskaber, af temmelig 
ringe kvalitet. Det fornøiede mig . . at hun 
skjøttede om at høre mine Ubetydeligheder. 
Bagges.(ABagges.JB.I.89). en ikke ringe Del 
af dette (0: nogle malerier og andre kunst- 
værker) er rene Ubetydeligheder. KMads. 30 
Skagens Malere. (1929). 110. 2.3) ubetydelig 
person, (hun) var en lille Pjattegaas og en 
stor JJhetydelighed.VKorfitsen.KF.20. lap- 
sede, kække ubetydeligheder som konspira- 
torerne Chalois og Gmq-M&Ts.VVed.C.l?. 
Tredjelæreren . . var en skikkelig Ubetyde- 
lighed. iV Jeppesen. J?.iO. II min ubetyde- 
lighed, (nu 1. br.) spøg. omskrivning for: 
jeg; min ringhed, send mig de Blade, hvori 
min Ubetydelighed siden jeg forlod Dan- 40 
mark er bleven omtalt. Bagges. (Oehl.Br. I. 
40). Det vilde jo ogsaa være besynderligt, 
om det skulde lykkes min Ubetydelighed, 
hvad der end ikke lykkedes Christendommen. 
Kierk.VII.193. S&B. 3) til -betydelig 3. paa 
grund af beløbets ubetydelighed slap tyven ! 
II især konkr.; dels: ubetydelig ting; ting af 
ringe værdi; bagatel. Hils Deres Kone og 
Børn . . Jeg bringer dem hver en Ubetyde- 
lighed fra ltz\.i%n.HCAnd.BCÆ.I.112. D&H. 50 
dels: ringe del, mængde, sum, størrelse; smule; 
bagatel. „Vil De have Fløde?" „Tak, kun en 
ren Ubetydelighed." DÆi?. en Ubetydelig- 
hed af 6000 Kr. . . vilde gøre Underværker. 
Elkjær.MH.15. Kom en Ubetydelighed Salt 
paa samt Feber. ERode.JM. 20. i forb. m. 
ubest. art. brugt adverbielt: Else rynkede bry- 
net en nhetyåe\ig\\eå.Ejortø.T8.64. -be- 
tydende, part. adj. i) (nu næppe br.) 
som ikke er tegn, symbol for et indhold; som 60 
ikke giver udtryk for en tanke, følelse osv.; 
betydningsløs; ogs.: som ikke vidner om et 
rigt tanke-, følelsesliv; udtryksløs. Papegoyen 
. . giver . . ingen ubetydende Lyd fra sig; 



men meget mere een, der skal betyde noget, 
det er, den taler. Eilsch.PhilBrev.40. mørke- 
blaae smaae, men ikke ubetydende Øine. 
Bagges. L.II. 52. 2) (nu 1. br.) uden indflydelse 
ell. vigtighed; ogs. d. s. s. -betydelig 1-3. 
Noget, som han . . anseer for Ubetydende 
eller Ubetydeligt. Mynst.f SkandLdttSkr.1814. 
136). Begyndende fra de ubetydende Hin- 
dringer vilde man naae et Punkt, hvor . . 
Alt blev anderledes. ZierÆ. 77.375. Hun var 
utvivlsomt dygtig . . Hun var ikke nogen 
ubetydende Person. Bjarnhof. LE. 58. -be- 
tyden-bed, en. flt. -er. (nu næppe br.) 
til -betydende 2: ubetydelighed; ogs.: hvad 
der er ubetydeligt (3); bagatel, nu indtraf en 
Omstændighed, der — trods sin Ubetyden- 
hed i sig selv — havde maaskee en stærkere 
Indflydelse paa min Overgang fra det Al- 
vorlige til det Spøgende, end noget Andet. 
Bagges.DV.^IX.ll. man (vil) see, hvad Be- 
tydenhed da tillagdes deslige Ubetyden- 
heder (0: opløb paa gader). Rahb.E.IV222. 
-betænkelig, adj. (glda. d. s. (i bet.: 
ufattelig), mnt. unbedenklich) I) t ubesindig; 
ubetænksom. Moth.T75. 2) (nu 1. br.) som 
man ikke har betænkeligheder ved; som man 
gør med sindsro, god samvittighed, ubekymret. 
Uagtet jeg ubetænkeligt tør give mig selv 
det Vidnesbyrd, at jeg har studeret de 
Videnskaber, som jeg skulde lære til Examen, 
med sand Kjærlighed (osv.). Ørst. VI. 134. 
Paa ikke ubetænkelig Maade kan denne 
Kolighedstilstand ansees iorstjrret.HNClaus. 
OmKirketvang.(1845),16. naar Toldkontrol- 
len finder det ubetænkeligt, kan den tillade, 
at . . Gods henlægges paa Pladsen, even- 
tuelt under Toldvagt. Samling af Cirkulærer 
vedk.Toldbeskatningen.l917.Nr.l3.2. (3 -be- 
tænksom, adj. [ube'tæri'gscom] (ænyd. 
d. s.) I) om person: som handler uden omtanke, 
overlæg, lidt tankeløst; rask (IL2.2); lidt ube- 
sindig, den mægtige Hovedstad . . blev 
undertvunget af et ringe foragted Folk, 
under en ung ubetænksom Mands Anførsel. 
Holb.Hh.II.161. (han) besad saa stor en 
Snakke Lyst, at han derved ofte blev ube- 
tænksom, og tog sine Materier uden et 
overlagt Ysilg.Ew.(1914).IV180. VSO. D&H. 
2) om forhold: som ikke er (vel) overvej et; 
uoverlagt, et ubetænksomt (1931: uoverlagt) 
Ord, der er undsluppet hendes Læber. 
4Mos.30.7. *En ubetænksom Eed man ofte 
maa fortryde. Wess. 6. *giv ham (o: tigeren) 
ei en ubetænksom Ret, | At sønderrive brat 
de bedste liierter.Oehl.I.214. hvor ofte har 
et ubetænksomt, et letsindigt henkastet 
Ord været nok for at give Synden Anled- 
ning. Zieryfc. /Z. 254. CP -betænksom- 
hed, en. {ænyd. d. s.) det at være ubetænk- 
som (1); mangel paa omtanke; ogs.: ubetænk- 
som handling. Jeg har altid tænckt, at det 
var Ungdoms Ubetæncksomhed, som vilde 
forgaae med Alderen, men jeg mercker at 
det tar heller meer til. Holb.UHH.I.l. dette 



221 



nbetænkt 



ubevidst 



222 



var ikke en U-betænksomhed af Eleazar, 
men et overlagt Raad af den heele Phari- 
sæiske Sect.sa.JH. 11.37. de foran hende 
smækkede i Angest og Ubetænksomhed 
Døren i.ECAnd.(1919).V.55. Udmærkelsen 
bliver . . at opfatte som en forunderlig Ube- 
tænksomhed. DagNyh.yil912.A.l.sp.5. -be- 
tænkt, part. adj. {glda. wbetenkth (Kern- 
pis. 118), mnt. unbedacht) I) (nu 1. br.) 
d. s. s. -betænksom (2). *Tag aldrig i din 
Mund saa ubetænkte Orå. Helt.Poet.112. ube- 
tænkte Anslag vare mestendeels skadelige. 
Schousiølle.Saxo.llO. Og Sabroe talte. De 
snublede, steg og sank Ordene, tidt for- 
vildede, tidt ubetænkte. Riget.^/sl913.2.sp.5. 
2) (nu kun dial.) især som præd., appos. ell. 
adv.: som ikke tænker over ell. paa noget, ell. 
som ikke lægger mærke til noget, skænker det 
opmærksomhed; ogs.: uforudset; uformodet; 
uforvarende. *I denne Verdens Sorger sænkt 
I Du mærker ej, hvor ubetænkt | Din Dag 
til Ende skiidei. SalmHj. 538.1. *fik hun 
ubetenkt et veldigt Næse-puf. PowZPed.DP. 
(1937).68. Indbydelsen er høytidelig, men 
Stedet . . er man ubetænkt paa. iVordBmn. 
TT.18. Feilb. -bevaagen, adj. (nu næppe 
br.) ugunstig stemt over for; ogs., i forb. m. 
til: uvillig; ofte i (litotisk) forb. m. nægtelse. 
Moth.^U29. han merkede, at Raadet var 
ham ikke n-hevaagen. Holb.DH. 1. 778. Dron- 
ningen (var) ikke u-bevaagen til et Grændse- 
Mode. Slange.ChrlY 1223. -bevaant, -be- 
van, adj. se -bevant. -bevandret, part. 
adj. I) (nu sj.) om strækning: som ingen 
har vandret gennem; ubetraadt. vAph.(1764). 
♦uhyre Skove, ubevandrede | Lyngheder. 
Lundbye. R.127. VSO. 2) O som ikke har 
set sig om i verden, ell. (især) som mangler 
erfaring, indsigt paa et (kundskabs-, erfa- 
rings) felt; især i forb. m. i til nærmere an- 
givelse af feltet. *Som ubevandret Muus, jeg 
vilde I Først see mig for, om Alt var stille. 
Winth.II.246. Kritikeren (viser) hvor ube- 
vandret han er i sin egen Teou.Hjort.Krit 
Lit.II.52. Davids. B. 1. 91. den i Hebraisk og 
Bibelliteratur ubevandrede Læser. EBrand. 
J.xvii. -bevant, adj. ^-bevan. Moth. 
V128. UfF.(sdjy.). f -bevaant. Gram. 
(KSelskSkr.lV.27 6)). (ænyd. wbewan(t), wbe- 
wondh, mnt. unbewane, -bewone(t), -bewo- 
nen; nu kun dial.) uvant. I) om levende væsen: 
som ikke er vant til noget. * Tøm men folgis 
ej af ubevandte Rest. Rose. Ovid.L32. *kielen 
Frygt, som alt for længe martrer | Vort 
ubevante Bryst. Ew.( 1914). 1 11. 54. Beboerne 
ere ubevandte ved Fiskene. Handels- oglndu- 
strie-Tid.1802.373. (den) med ældre dansk 
Skriveraaade ubevante Læser. Molb.B.66. De- 
res Ubevandthed med Verden; tak De 
Gud for deii\KMRahb.(Tilsk.l918.II.348). 
Ubevandthed i Krig. Grundtv.H elligtr ekonger- 
lyset.(1814).17. 2} om ting, forhold: som man 
ikke er vant til. det var ham et ubevant 
Axheyde. Schousbølle.Saxo.263. *De ræddes 



ved den ubevante Leeg.Blich.(1920).IY217. 
talem.: ubevant arbejde trykker bønder. 
LollO. jf. Krist.Ordspr.nr.l36. 

ubevidst, part. adj. ['ube|Vesd] (ænyd. 
d. s., mnt. unbewist, ;"/. ty. unbewusst, mnt. 
unbewust) 

1) (nu næppe br.; jf.: „endnu i Talespr." 
Levin.) især i forb. m. hensobj., om forhold i 
omverdenen: som man ikke har kendskab 

10 til, er uvidende om; ubekendt. Strax 
derpaa spurdte jeg, at hun var løben bort, 
og dømte deraf, at een anden mig ubevist 
Kiærlighed maa have været Aarsag til denne 
Flugt. JRPaulli.N. 24. man lærte mig at 
nevne ord, hvis betydning var mig ubevidst. 
Rothe. KF. 143. *Hvo hidindtil behersked 
disse Egne | Det er mig ubevidst. /nj.P.^S^. 
VSO. 

2) TO. h. t. selviagttagelse ell. selvbevidsthed. 
20 2.1) om egne sjælelige tilstande, følelser olgn. 

(og udtryk for disse), egenskaber ell. handlin- 
ger: som man ikke har nogen klar be- 
vidsthed om, ikke er vidende om; ogs. 
(om handling): som man ikke tænker dybere 
over; som foretages i tankeløshed, uden forud- 
gaaende klar bevidsthed om handlingen og 
dens resultat. *(saa var) mit første Ord i 
Veien | For dette sidste, ubevidste Tilsagn. 
Oehl.I.158. *Den hulde Qvinde (a: Yduri) \ 

30 Med ubevidste Ynders Magt | Mon over- 
vinde I Selv Freias stærke Pragt. stos^.ZX/TT 
153. *Paa Kinden ubevidste Taarer trille. 
Bødt.6. *Kun eengang svulmer i ubevidst 
Lyst I Jomfruelig fuldt et qvindeligt Bryst. 
Hrz.D.IV.144. det (var) en stor Nydelse, rig 
paa ubevidst Komik, at læse den mest 
overlegne Kritik af os (o: to oplæsere), især 
i Aviserne i de mindste Byer. Schand.O.IL 
94. I daglig Tale (og mere end tilbørligt og- 

40 saa i den videnskabelige Sprogbrug) bruge 
vi Udtryk som ubevidste Fornemmelser, 
ubevidste Forestillinger, ubevidste Følelser. 
Men da Fornemmelser, Forestillinger, Følel- 
ser og Villen er Bevidsthedselementer, er 
Udtrykket meningsløst. Høffd.Psyk.*97. Naar 
han havde spist gjorde hans Haand et ube- 
vidst Greb ned i Lommen efter Pibe og 
Tobak . . mens han hele Tiden saa ud ad 
'Vinduet. Br anner. DK.93. \\ som appos. ell. 

50 adv.: uden (selv) at vide af det. *Hun spilled 
lystig op for den, som hende bad, | Og der 
med u-bevidst sin Pedro giorde g\n.d. Poul 
Ped.DP.(1937).47. *da du laae i Løn | Bleg, 
og droges ubevidst med Døden.Oehl.XXIII. 
14. ♦Alt under Hjertet ubevidst du bærer | 
Et Barn. PalM. 11.28. jf.: (jeg) løb . . ube- 
vidst hvorhen, gjennem de snevre, bug- 
tede Gader. HG And.SS.n.36. || i forb. m. 
hensobj.: mig ubevidst, uden mit vidende; 

60 mig uafvidende. Taarerne trillede ned ad 
hans Kinder, ham selv . . ubevidst. Gylb.EA. 
203. dette Forhold, som mulig os ubevidst 
kunde influere paa vor Bedømmelse. S tBille. 
(DagbU*/tl861.3.sp.2). || (sj.) substantivisk: 



223 



IJbeTidsthed 



nbeveefeliff 



224 



ubevidsthed. I Ottos Ubevidste rørte sig en 
lille Ærgrelse over den sejge Fasthængen 
ved Livet, som . . udmærkede de allerbedste 
ArveohiakteT. JacPaludan.UR.45. 2.2) (l.br.) 
om person: som ikke tænker, reflekterer 
over sig selv (sine følelser, handlinger osv.); 
ureflekteret. PalM.VI.282(se m. bevidst 2.2). 
2.3) (nu rueppe hr.) om person: som midler- 
tidig har mistet evnen til at erkende 
sin (sjælelige) tilstand ell. (i al alm.) lo 
til at sanse, føle, tænke; dels i forh. som 
være sig selv ubevidst. *Stum, følesløs 
jeg laae, mig ubevidst (o: under en sygdom). 
Rein.ND.103. Olines Afsked fra sine Slægt- 
ninge (var) saa bitter, at den grændsede til 
Fortvivlelse, at hun blev sig aldeles ubevidst. 
RUss.U.177. dels brugt som adv. ell. appos.: 
bevidstløs. *hun atter, udtømt ved sin 
Klage, I Sank paa sit Leie ubevidst tilbage. 
PalM.VII.22. Hun laae en Tid ubevidst, 20 
men kom efterhaanden til sig selv igien. 
VSO. 

U-bevidst-hed, en. det at være ube- 
vidst (2). I) (især flos.) til ubevidst 2.i; 
ogs. om tilstand, i hvilken man ikke har op- 
mærksomheden rettet mod sine fornemmelser, 
forestillinger, følelser, ell. om indbegrebet af 
de sjælelige foreteelser, der ligger under bevidst- 
hedens tærskel, naar Opiat- Rusen efter faa 
Timers Forløb er ophørt, indfinder sig Slap- 30 
hed i alle faste Dele, Mathed, Sløvhed, 
Sandsesløshed og stundom aldeles Ubevidst- 
hed om det FoietSigTie.Neerg.B.I.lO. Høffd. 
Psyk.*97. „Men det er jo muligt, at man 
blev for vigtig deraf, og ikke kunde tage 
det saa ubevidst som hun." „Hendes Ube- 
vidsthed er unægtelig noget af det aller- 
skjønneste hos hende." JakKnu.0.253. En- 
hver stor videnskabelig Opdagelse er vel 
betinget af en . . Fornemmelse, hvis Ube- 40 
vidsthed hviler paa aarelang intens Til- 
egnelse. LJac.l2Epistler.(1928). 23. den ve- 
derkvægende Ubevidsthed om alle Ting, 
som er Barnets Naadegave.jBers.C.SgP. jf.: 
(naturen) taler til Ubevidsthedslivet i 
03.VilhAnd.AO.III.26. 2) (nu næppe br.) 
til ubevidst 2.3: bevidstløshed, naar Moderen 
pludselig har født, og strax derpaa er falden 
i Tilstand af Ubevidsthed. iEoose.LomweJogf/. 
Læger.(overs.l801).76. Hun laae hen i Ube- 50 
vidsthed. y^O. -bevislig:, adj. (1. br. -be- 
viselig. PalM.IL.I.124. FortNut.XI.43. jf. 
Saaby.''), {ænyd. ubevislig) som ikke lader 
sig bevise. Arcesilaus statuerede, at visse 
Ting vare gandske nhexmUge.Holb.Ep.I. 
163. af disse ubeviislige Meeninger (Hypo- 
théses) slutter man . . saa got som man kand. 
Eilsch.F.150. Det, Octavianus her har sagt, 
er ubevisligt, allerede af den Grund, at han 
ingen Vidner h3kT.JakKnu.F.256. forhastede 60 
og ubevislige Paastande. VindingKruse.E.1.5. 
hertil Ubevislighed. Moth.^U29. EJessen. 
RI. 48. -bevogtet, part. adj. I) i egl.bet.: 
som der ikke holdes vagt ved ell. over; som 



ikke bevogtes (1-2), overvaages. Moth.V7. ♦Tro- 
skyldig, ubevogtet der | Hun sidder i sin 
B.ytie.Oehl.XX.12. Ubevogtede Overkørsler 
og OyeTga,nge.DSB.Banebygn.(1937).74. en 
københavnsk Smedelærling i Færd med . . 
at bemægtige sig et ubevogtet tysk Maskin- 
gevær. jPemiangfe4ar.i73. 2) i videre anv. 2.1) 
(1. br.) som man ikke viser tilstrækkelig agt- 
paagivenhed; som man ikke er paapasselig 
med. *Vanvid hos Store bør ei ubevogtet 
gaae. Foersom.Hamlet.104. *Mangt et flygtigt 
Ord I Undslipper let en ubevogtet Læbe. 
Heib.PI.19. en af de andre lod et ubevogtet 
Ord iaÅde. Bergstrøm.Ve.64. 2.2) i forb. som et 
ubevogtet øjeblik, øjeblik, hvor man ikke 
er under opsigt; ogs. undertiden: øjeblik, hvor 
man ikke vogter paa sig selv (sine ord, hand- 
linger). Er der Nogen tilstede, hvor det saa 
end er, jeg er aldrig ganske som jeg er. Bli- 
ver jeg overrumplet i et ubevogtet Øieblik, 
da kan jeg ved at tale . . fravriste Enhver 
. . dette Indtryk. Zierfc.FJ.iS6. i ubevog- 
tede Øieblikke bryder altid det sande Indre 
frem. Goldschm.Hjl.1 1.323. (skovfogeden) følte 
sig som en Mand udenfor Bondestanden. I 
ubevogtede Øjeblikke omtalte han de sjæl- 
landske Bønder i meget foragtelige . . Ud- 
tryk. Schand.SB.2. Kvinde . . Har i et ube- 
vogtet Øjeblik tilegnet sig Lysedugen, der 
hang frit fremme i Forietningen. Politi E.^U 
1922.3. jf.: *( skælmeriet skal) i en fornøiet 
I Men ubevogtet Stund | Skue dig dybt i 
Øiet.Winth.ND.114. -bevæbnet, part. 
adj. I) som ikke har vaaben i hænde, ikke er 
udrustet med vadben. Flyer I saaledes for 
et eensomt ubevæbned Fruentimmer? ffoZft. 
Usynl.II.4. Rafn holdt et Hugspyd i Haan- 
den, forøvrigt var han ube væbnet. 5ouc/». TT 
374. Borgerne have Ret til at samles ubevæb- 
nede. Gru«dLCiS4S;. ^93. II ;ii om skib, flyve- 
maskine olgn.: ikke armeret. FlyvningHær.28. 
2) ikke udrustet med (dækkende) indretning (er), 
der yder beskyttelse ell. hjælp. 2.1) (1. br.) i al 
alm. *Naar hånd om Fæstet holdt, da kunde 
Sværdet bide | Paa Harnisk, som paa blot 
og u-bevæbned Side. LThura.Poet.303. Fien- 
dernes Pile dandsede paa hans ubevæbnede 
og bare Bryst. Schousbølle.Saxo.212. 2.2) CB 
i forb. som det ubevæbnede øje, øje, som 
ikke tager briller, kikkert, mikroskop olgn. til 
hjælp; det blotte øje (se u. II. blot l.i). *Freja 
. . ofte saae | Med ubevæbnet Øie meer | 
End alle Guderne med deres Kikkerter. 
Bagges.Ungd.1.72. Blich.(1920).XVII.21. fine 
gule Punkter . . ere meget talrige, men for 
det ubevæbnede Øje næppe synlige, fired- 
sted.Pom.III.298. -bevægelig:, adj.(ænyd. 
wbeueg(e)lig, mnt. unbewegelik, -bewechlik) 
I) (jf. bevægelig 1) som ikke kan flyttes ell. 
bevæges. I.l) om ting: som ikke lader sig flytte 
fra stedet ell. (nu især) ikke er indrettet til at 
drejes, forskydes olgn. At trække eller rykke 
paa en (ubevægelig) Steen. Høysg.S. 58. Skrue- 
presse med ubevægelig Skruemoder. Op/i5.^ 



226 



ubeTseect 



ubillis 



226 



III.44. II (jur., foræld.) om gods: som ie- 
staar af fast ejendom; urørlig. Holi.NF.I. 
172 (se bevægelig sp.eOP). Handels O. (1807). 
140. 1.2) (jf. bevægelig 1.2 slutn.; nu 1. br.) 
om visse af aarets højtider, højtidsdage: som 
ligger fast fra aar til aar. saadanne Dage 
(o: mærkedage i aaret) ere ligesom Høi- 
tiderne, enten bevægelige eller ubevægelige. 
JSneed.V.12. 2) (jf. bevægelig 2) som ikke 
bevæger sig ell. rører paa sig; om levende 
væsen især: som ikke foretager den mindste 
bevægelse med sine lemmer, de afskaarne 
Stykker (o: af et dyr) blive ubevægelige og 
iaa,dne.Holb.Ép.I.400. Spiiret slingrer for 
ham, og det staaer dog gandske ubevæge- 
ligt for mig. Høysg. S. 156. *ubevægelig han 
staaer ved Pillen, | . . med korsviislagte 
Hænder. PaZM. TreZ). 29. en lille Rørhøne 
(sad) saa ubevægelig, at jeg først troede, 
den . . var frosset fast til Isen. iVa<rid.*% 
1924.Aft.2.sp.2. ofte i sammenligninger med 
visse livløse ting: Krigerne stode ubevæge- 
lige, som 'Bmedstøttei.Blich.(1920).XI.74. 
*som en Blok (han) | Ubevægelig stod. 
Winth.HF.^270. ubevægelig som en støtte, 
se I. Støtte 2.4. Solens Gang og Jordens 
\Jhe\ægelighed.Holb.Ep.II.4. *(den inde- 
spærrede løves) daglange Hvilen | I stum 
Ubevægelighed. Zaifl'oZft.Zif.Ji. || (nu sj.) 
om person: som har svært ved at bevæge sig 
(p. gr. af svaghed, fedme, dovenskab olgn.); 
ikke rørig, mobil, jf.: I sammenligning med 
Svend Tjugeskæg . . viser han en mærke- 
lig ubevægelighed (o: militær passivitet). 
AOlr.DH.II.48. 3) (jf. bevægelig B.i) Qp som 
ikke lader sig paavirke, røre af noget ell. ikke 
lader sig rokke i sin mening, formaa, overtale 
til noget; uimodtagelig; upaavirkelig ; fast; 
urokkelig, (især som præd.). bliver faste, 
ubevægelige (1907: urokkelige^, frugtbare 
altid i Herrens Gierning. 2Cor.i5.5S. Paven 
blev u-bevægelig i sit Forsastt. Holb.Kh.584. 
Saa ubevægelig som han var til at giøre et 
Trin for at udbede sig en Naade, saa villig 
var han til at opofre alting, for at fornøie 
dem.JSneed.II.5. ved sin Hjemkomst fandt 
Essex hende ubevægelig imod alle Forestil- 
linger. Hjort.KritLit.III.96. Holst forestillede 
jeg det inhumane ved at berøve Husaren 
sin Hest . . Men nej ! Holst var ubevægelig ; 
han vilde have den, og fik åen. SC Barth. 
Livserindringer. (1900). II. 51. jf.: I alleene 
er derudi (o: m. h. t. kærlighed) som en 
u-bevægelig død Støtte. Holb.Tyb.III. 2. \\ 
(nu næppe br.) om forhold: præget af et 
fast, urokkeligt standpunkt. Lader os blive 
ved haabets ubevægelige (1819: urokkelige^ 
bekiendelse. Hebr. 10. 23 (Chr. VI). Ubevæge- 
lig Beslutning. Le</i.('iSO(?;. II Ubevægelig- 
hed (o: apati). Eilsch.Term.13. Ubevægelig- 
hed i sin Paastand, skiønt den ey er grun- 
det paa Rett og Billighed, eller er ugiørlig 
. . kaldes Paastaaelighed. Mossw. Term. 325. 
GJ -bevæget, part. adj. I) (jf. bevæge 

XXV. Rentrykt »/i 1M9 



1-2^ som ikke sættes i bevægelse ell. bevæ- 
ger sig. vAph.(1764). Begge hans Hænder, 
der endnu holdt fast paa Fløiten, hvilte 
aldeles ubevægede paa hans Skjød. PilføZL 
(1855). 11.90. den ubevægede Jord i Univer- 
sets Midte. OFriis.Litt. 400. 2) (jf. bevæge 
3-4, bevæget 1) som ikke røres, paavirkes af 
noget ell. (sjældnere) ikke er blevet omstemt, 
overtalt. *Altid eens og altid ubevæget | 

10 Saae du Modgangs Yink. Lund.ED. 109. ikke 
er mit Hjerte ubevæget, naar jeg læser 
Digternes Sange. Kierk. Stad. 30. jeg havde 
ikke kunnet forandre min Beslutning. Min 
Ubevægethed hjalp hende. Kierk.VI. 368. 
-billig, adj. [-ibil'i] ell. (sjældnere) [-|bili] 
(Høysg.AG.126. jf. AaHans.8.71). adv. -t 
ell. d. s. ell. (t) -en (se bet. S), {ænyd. d. s., 
rrint. unbillik) I) (jf. billig 1) som strider 
mod sund og naturlig retsopfattelse ell. følelsen 

20 for, hvad der maa anses for moralsk forsvar- 
ligt, sømmeligt, rimeligt (under hensyntagen 
til de foreliggende omstændigheder); utilbør- 
lig; uforsvarlig; urimelig; uretfærdig; tidligere 
ogs.: skændig. I.l) om forhold \\ (nu 1. br.) 
i attrib. anv. giøre I da ikke ubillig (1907 
afvig.) Forskiel hos Eder selv, og blive Dom- 
mere efter onde Tanker? Jac.2.2. En ubillig 
Gieining. Nørreg.Naturr.66. (Cicero) har sta- 
digt anset endog den ubilligste Fred for bedre 

30 end den retfærdigste Krig. Brandes.Cæs.II. 
428. i (litotisk) forb. m. nægtelse: Det er 
ikke nogen ubillig Anmodning. Blich.( 1920). 
XXVIII.79. (m. overgang til bet. 2) om af- 
gift olgn.: det Folk samler Penge, som skiæl 
ved Aager og ubillig Hente. Holb.llJ.1. 5. 
Nørreg.Naturr.243. \\ som præd. (ell. appos.), 
nu især knyttet til pron. i intk. (de har) ingen 
skreven Lov, dog er dem af Naturen ind- 
plantet hvad billigt og u-billigt ex.Pflug. 

40 DP.1091. det er jo ubilligt, at begiere saa- 
d&nt. Holb.Kandst.V2. * Ubillig var dog ei 
din Dom. Aarestr.SS.Y82. Er det saa ubil- 
ligt, at Hvermand saavidt muligt selv nyder 
Frugterne af sit Aiheide? Lehm.III. 125. Lov 
Nr.l50*y»1946.§l. 1.2) (nu sj.) om person, et 
ubilligt (1871; uretfærdigt; vidne. 2ilfos.23.2 
(Chr.VI). Der er dog en Hob ubillige Folk 
i denne Bye. Holb.Pants.I.l. det paagiældte 
Fædernelandets Forsvar imod en u-billig og 

50 ofvervoldsk Fiende.Slange.ChrIY1259. Han 
var ubillig mod sine Søskende ved Skiftet. 
VSO. 1.3) som adv. *Hvo Vingerne paa Fug- 
len skiær, | U-billig Fuglen laster, | Og, hvi 
han icke flyver meer, | Forgiæves forekaster. 
Holb.Skiemt.F8^. den Uret og Forhaanelse, 
der saa ubilligen var tilføiet hende. Biehl. 
DQ.IV205. denne Dom (virker) ubillig haard. 
PChristians.CT.12. i (litotisk) forb. m. næg- 
telse: af Kirkero bliver (drengen) ey ubil- 

60 ligen kaldet Diabolicus Puer, fordi hånd 
haver den Frihed, at hånd uden Forskiel 
maa ihielskyde hvem ham mødei.Pflug.DP. 
426. Borrebye.TF.377. 2) (jf. billig 2; l.br.) 
om pris, betaling olgn.; egl. (til bet. l.ij; 

16 



227 



Ubillighed 



ublivelig 



228 



utilbørlig; ublu; dyr. En ubillig Priis. FiSO. 
i (litotisk) forb. m. nægtelse: Vi boe „ini bai- 
rischen Hof" meget godt, spise godt, ere 
vel opvartede og ikke ubilligt. Oehl.Er. IV 
212. O -billig-hed, en. fil. -er. {ænyd. 
d. s.) det at være ubillig (1); ogs.: ubillig hand- 
ling, (de har) altid søgt Aarsag til Krig 
mod Polen, og forøvet mange U-billigheder. 
Pflug.DP.921. mange store Skribentere . . 
have viset en voldsom Omvendelses U-billig- 
hed og JJ-mueUgheå. Holb.MTIcr.76. Det er 
en grusom Ubillighed, at det som er Ret 
for andre ikke er Ret for ham. Rode.EM. 
89. -billig(-)vis, adv. (sj.) ubilligt (I.3). 
skiøndt han i tidlige Værker, ubilligviis, 
spotter denne BigtSiTt. Oehl.Tieck.I.Fort.xi. 
-bindelig, adj. [u'ben'ali] spec. f om 
sproglyd: som ikke (kan) forbindes, 0: ud- 
tales sammen ell. som en enhed. Hvor der 
er Tvende Ubindelige Vocaler, der er og 
Tvende St&xeher.PSchuh.DS.lSl. u-binde- 
lige Consonånter. Høysg.AG.124. 

IT-Bjælke, en. se U- 4. 

a-blandet, part. adj. {glda. wblandet 
(Mand.25), vblænnet) uden iblanding, til- 
sætning af andre ting, stoffer olgn.; som fore- 
ligger i ren, gedigen tilstand, ikke indeholder 
fremmede elementer, især noget forurenende; 
spec, om følelse olgn.: som er uden skaar, ind- 
skrænkninger, forbehold. I) (nu sj.) m. del- 
vis bevarelse af verbale egenskaber, i forb. m. 
med. (ballet) var ublandet med Kummer og 
'^vaiXiglBagges.DY.X.lSO. jeg hørte ham nu 
. . tale Modersmaalet reent og ublandet med 
danske Ord. Blich.(1920).XV139. 2) som adj. 
(og adv.). 2.\) i egl. bet., om ting (varer). 
*Det er endnu den samme Røst, | Kun 
Sproget er et andet; — | Forandret Præg 
kun Mønten fik, | Metallet er ublandet. 
Holsl.IV.144. *ren og ublandet skjænker jeg 
min (vin).Røse.MD.140. følgende faste Pri- 
ser, gældende for gode, sunde, velrensede, 
ublandede og tilstrækkeligt tørre Varer (0: 
korn).Bek.Nr.30V/il942.§7. 2.2) om for- 
hold, især følelser. *Hvad? — eller haaber 
han ublandet Glæde | Paa Jorden?^«;. 
(1914). 11. 42. Til Moderens ublandede For- 
skrækkelse ilede hun hen og smækkede et 
Vindue op og lod kold Vinterluft strømme 
iiid.Tops.US.il. 342. den ublandede Luther- 
dom (havde) besejret alle afvigende Menin- 
ger. 4DJør3.iVfi.7/.i<?4. En ublandet For- 
nøjelse var det at se (den smukke roning). 
t'ol.**lil944.4.sp.3. 2.3) som adv. (knyttet til 
et adj.). (han) saae ublandet lykkelig ud. 
Markman.MF.81. Ryggens ublandet skifer- 
graa . . Farve. NaturensV1914.263. han var 
ikke ublandet tilfreds med disse Hjælpere. 
EBertels.MH.49. -bleget, part. adj. (nu 
næppe i rigsspr. -blegt;, (ænyd. ublegt) I) 
(især fagl.) i egl. bet., om lærred, papir olgn. 
ublégt leTTet.Moth.B214. En Bivej snoede sig 
som et smalt Stykke ubleget Lærred gjen- 
nem Agrene. Schdnd.AE.306. Papir L.397. 2) 



billedl. *Blandt hans (0: malerens) Bil- 
leder, staaer smukt hans eget | For vor 
Tanke , ynderigt , ubleget. Krossing. D. 189. 
(Poul Møller) synes . . paa Espe at være 
optraadt som et ganske ubleget Kraftgeni. 
VilhAnd.PM.1.69. -blid, adj. (glda. d. s. 
(Rimkr. Brandt.RD. 1.35.39), æda. (som per- 
sonnavn) Ublith (DGP.I.1511), oldn. ubli8r; 
især O) I) om person(s handlinger, optræ- 

10 den over for andre): som savner lemfældig- 
hed, varsomhed, overbærenhed olgn.; temmelig 
haard. I.l) om fysisk behandling. Lauzun 
havde tænkt paa en ublid Maade at jage 
Fere bort paa det nederste Trin af Saint- 
Germains Élotsterrassie. Schand.IF.226. Lidt 
ublidt frigjorde Per sig tilsidst for de mange 
ivrige Barnearme. PonLLP.F///.i72. Erin- 
dringer . . om da han blev vasket som Dreng, 
af en Overmagt, nhlidt. JV Jens. RF. 6. jf. 

20 bet. 2.2: *De sendte hid | En Æl af Kugler 
heel ublid. Blich.( 1920). XXIV 10. 1.2) om 
væsen, karakter ell. indstilling over for andre 
og udtryk herfor. *ei min Broders Sindelag | 
Jeg ublid skal hedørame.SalmHus.529.2. 
hvor let udsætter . . ikke ofte een eeneste 
ryggesløs . . Adelsmand sin hele Stand for 
de ublideste Domme. Sams.(Rahb.Min.l790. 
IV275). en ublid Kvinderøst. Elkjær.HA.42. 
den tidligere Elev paa Skolen havde maattet 

30 høre visse ublide Ord. PReumert.Masker og 
Mennesker. (1940). 41. Ublidhed i Charak- 
teren. VSO. 2) om livsomstændigheder ell. 
ydre forhold: som giver temmelig strenge, bar- 
ske, umilde kaar, leveforhold olgn. 2.1) i al 
olm., om tilstand, levevilkaar olgn. *derfor 
Du ved Bankens Fod | paa en ublid Forpost 
stod (0: i hampen for de fortrykte). Rich.1.325. 
*I blide og ublide Kaar | Jeg altid dog 
fandt Gldide.SalmHus.32.2. hvad denne for- 

40 træffelige Kvinde . . under blide og ublide 
Kaar maa have været for sin Mand. Bia«m. 
Sk.55. II om skæbne: ugunstig: temmelig haard, 
kontrær; ogs. (jf. bet. 1) om skæbne som en 
overjordisk magt (se u. Skæbne 1.2^. (jeg) 
maatte have ønsket, at den ublide Himmel 
. . havde giort mig til en Tørveskiærer. £m). 
(1914). 1 1 1. 287. han tabte . . aldrig Modet, 
hvor ublid Lykken end var ham. i&o?&.Z)ff. 
11.15. disse tyve Individer, hvis ublide 

50 Skæbne har ført dem indenfor Sindssygdom- 
menes Grænser. FrLa.S.38. (byens) Skæbne 
har været ublid. AarbTurist.1931. 15. Skjeb- 
nens Ublidhed. Kierk.XII. 233. 2.2) om 
vejrlig. Ublid Luft.MO. *for ublidt Veir | 
„Slesvig" (o: et skib) gled ud ved Fakkel- 
skiær. Recke.BD.8. Vejret var ublidt, og i 
rum Sø i Middelhavet kan Passagen være 
haard. JV Jens. RF. 61. 2.3) om tid (m. barskt, 
umildt vejr). *Det er den Efter- Vin ters Tid, 

1 Som Bonden for maa grue, | Da Blide- 
maaned er ublid, | Og ham med Knug mon 
true. Tychon.Vers.325. den lange Sørejse paa 
en ublid Aarstid. JHelms.O.104. \ -bli ve- 
lig, adj. [u'bliWali] (til blive (1)) om sted: 



229 



ublodig 



nbluelig 



230 



hvor man ikke har lyst til at blive. Saa kunde 
han ikke længere taale at være hjemme. 
Der var saa tomt omkring ham i Stuen, 
saa tomt og uhliveVigt. Esm. Gammel Gæld. 
(1885). 149. -blodig:, adj. som ikke er for- 
bundet med blodsudgydelse, den seir var ublo- 
dig. Moih.B245. ved smaa Fornærmelser øve 
(grønlænderne) en gandske ublodig Hævn. 
Basih. Kundskab omMennesket. 1.(1803). 280. 
En ublodig Revolution. VSO. en ublodig lo 
'D\ie].Pol.'y»1941.l5.sp.6. et ublodigt offer, 
se I. Offer i. -blokket, part. adj. {ænyd. 
d. s.; jur., foræld.) som ikke er sat i fange- 
blok; især i forb. ustokket og ublokket, 
ikke sat i stok (3.6) og (ell.) fangeblok; i 
videre anv.: fri for tvang af nogen art. Op- 
tinger Mand for nogen Sag Ustokket, Ublok- 
ket og Unødt, da er hånd pligtig til det 
at efterkomme, som hånd udlovet haver. 
DL.5 — 1 — 5. (forlæggeren) har ladet (Palna- 20 
toke) trykke . . Conditionerne ere: 32 Rd 
for Arket . . Han har ustokket og ublokket 
(som Juristerne sige det) betalt mig 100 Rd 
derpaa, uagtet han har Penge tilgode hos 
Dig (0: Oehl.).Ørst.(Oehl.Br.III.233). hvem 
der, ublokket og unødt, giør saa forfærdelig 
store Løfter , . har gierne Skielmen bag Øret. 
Grundtv.Saxo.1.292. At du har kunnet læse 
min Historie ustokket, ublokket og unødt, 
glæder mig seerddes.sa.Breve.lSO. 30 

ublu, adj. ['u|bluJ] intk. og adv. d. s. ell. 
(sj. i rigsspr.) -t (Holb.Ep.IJ 1.124. BerlTid. 
"/, 1921. Aft. 5. sp. 1. Martin AHans. JR. 113. 
LollGr.56); gradbøjn. (sj.): superl. -est (Fr 
Sneed. 1. 293. Birket Smith. Leonora Christina 
på Maribo Kloster.(1872). 26). (ænyd. wblu(g) 
(og wbly(g)^, fsv. oblygher, no. ublu, no. 
dial, ubljug; jf. II, blu samt Brøndtim- Nielsen. 
GG. 1.334. II. 166) som mangler (ell. vidner om 
mangel paa) skamfølelse, takt, sømmelighed 40 
olgn. 

I) i al alm.: usømmelig; skamløs; util- 
børlig; uforskammet; fræk. I.l) (nu 
næppe br.) om person, en ublue konge (1871: 
en Konge, fræk af Ansigt). Dan.8.23(Chr. 
VI). adskillige Undersaattere ere ublue i 
deres Ansøgninger. Holb.Herod.a7''. og blev 
jeg tilsidst saa ublue og overmodig, at jeg 
saae min kiere Næste . . reent over Skuldrene. 
Ew.(1914).III.304. Rahb.E.II.267. 1.2) (nu 50 
kun m. overgang til bet. 2-B) om handling, 
optræden, ytring, karakteregenskab olgn.; og s. 
undertiden (ved ord m. nedsæt, bet.) m. (over- 
gang til) rent forstærkende bet. (jf. bet. i): 
grov. Hvad vil I vinde med jer ublue Raa- 
hen? Holb.Abrac. 1 1. 4. *Hand meget ublue 
tog paa Philosophen ia.t.Graah.PT.1.273. 
Det er den meest ublue Løgn, Y&&T\Skuesp. 
11,5.30. en ublu Fordrejelse (af et udsagn). 
Hjort.KritLit.II.74. jeg (var) under hele den eo 
raa Behandling . . udsat for hans ublu 
og frække Gloen. PalM. I L.1 1. 663. jf. bet. 3: 
de nysgerrige Bønderkoners ublu Nyfigen- 
hed overfor den unge Kvinde, der mødte 



til Bryllup med Barn. Leck Fischer. A. 105. 
1.3) (sj.) om ting: fæl; nederdrægtig. *med 
et Bulder den ublue (Gertz.(19d9): skam- 
løse^ Steen nedruUed til Sletten. Wilst.Od. 
XI.V.598. 

2) skamløs, fræk, utilbørlig m. h. t. 
økonomiske krav olgn. 2.1) om person. 
Den katolske Kirke var mindre ublu i sine 
Betalingskrav end et Begravelsesvæsen i Nu- 
tiden. TroeisL.Z/O. Næ, ved De hvad . . 
men saa halvanden (krone) da, naar De vil 
være saa ublu (o: med prisen). Søndergaard. 
H.90. 2.2) om betaling, økonomisk krav. Har 
jeg ikke forud givet dig en ublu Betaling? 
PMøll.(1855).II.74. en ældre Plan om at 
faa Løvendal til at træde i dansk Tjeneste 
. . strandede paa Marskallens ublu store 
Yoxåringer.AFriis.BD.I.197. Hvis Prisen er 
altfor uforholdsmæssig høj i Forhold til 
det præsterede, er Prisen uhln. Pol.''/ il921. 
7.sp.l. 

3) (nu sj.) skamløs, fræk, utilbørlig 
m.h.t. moralske, spec. kønslige forhold; 
ublufærdig ; uanstændig; letfærdig; utugtig. 
3.1) om person, ublu hore. Moth.B254. Var 
det ikke Viggo, som sneg sig bort med 
Hialtes Signe? — og hende, den nhlne? Ew. 
(1914). 1.349. (hun er) hjerneløst sandselig 
og uh\u. Brandes. Br.II.7l. 3.2) om ting ell. 
forhold, hvilken ublue Kiærlighed, ikke at 
undsee sig, endog paa saadan tid, som nu 
er at have fremmede unge Karle hos sig. 
Holb.Bars.IV2. *Jeg skulde sindig taale, | 
At han med ublue Blik | Begjærligt skulde 
maale | Hver Yndighed, du fik? Winth.ND. 
116. din Leir skal være hellig, saa at han ikke 
skal see nogen ublu (Chr.VI: ublueligj Ting 
(1931: noget . . der vækker Væmmelse^ hos 
dig og vende sig bort fra dig. 5Mos.23. 14. 
den ublu Omtale af Brudenattens Hændelser. 
Billeskov J.DD. 1. 200. 

4) (især dial.) som adv., om en overraskende, 
upassende høj grad: vældigt; gevaldigt. 
Jeg har . . i længere Tid lagt Mærke til, at 
det svandt saa ublu i Kartoflerne og i Kul- 
dyngen . . og jeg kunde ikke forstaa, at vi 
virkelig brugte saa meget. Der maatte være 
noget galt fat. Thuborg.A.261. (han) krævede 
. . ublut ind (0: af mad- og drikkevarer). 
MartinAHans.J R.113. 

n-blaelig, adj. [uJblu^ali] adv. d. s. ell. 
-t ell. -en (DL.6 — 13 — 8). (ænyd. wbluelig, 
-blulig, -blugelig og wblijelig, -bløyelig, 
-bløwiig, /sv. oblygheliker ; til ænyd. hlnelig, 
glda. blyælig osv., afl. af blues; nu især dial. 
(sjæll.)) I) d. s. s. ublu 1. Bander nogen sine 
Forældre, eller dennem Ubluelig tiltaler, 
eller paataler paa Ære og Lempe, miste Arv. 
DL.6 — 5 — 2. Det skarnagtige Menniske! 
skulde hånd og saa ubluelig indvælte sig 
paa mig\ KomGrønneg. 11.35. 2) d. s. s. 
ublu 2. en temmelig Deel Mennesker . . 
havde ladet sig ubluelig betale. Abrah.(Rahb. 
Tilsk.1795.514J. 3) d. s. s. ublu 3. Dersom 



15* 



231 



ublufærdig; 



ubrudt 



232 



nogen befindis Ublueligen at have skændt 
den eene Uberøgtede Møe, eller Enke, efter 
den &nåen.DL.6—13—8. (David) blottede 
sig idag for sine Tjeneres Tjenestepigers 
Øine, ligesom En af løse Folk ubluelig (1931 
afvig.) blotter sig.2Sam.6.20. Lindgren . . 
hviskede her de ubluelige Replikker for ikke 
at støde høviske ØTen.VilhAnd.(Tilsk.l903. 
481). II hertil: Hvad de ublueligheder 
angaar, som nogle støde sig over . . da ere lo 
de samme meget ringe. Holb.Paars.)()( 5^. 
4) som ietegnelse for en høj grad: umaadelig; 
uhyre, en ubluelig Masse Aal. UfF. ubluelig 
mange ^enge.OrdbS. CP -blufærdig, adj. 
(ænyd. d. s. og wblyferdig) som mangler 
skamfølelse, undseelse, blufærdighed, spec. 
m. h. t. det kønslige og hvad der har forbindelse 
hermed, hengiv ikke mig, din Tjener, til 
ublufærdig A.ttT&ei.8ir.23.8. du skal blive 
straffet for din ubluefærdige Mund. Holb. 20 
DR.Yl. de Kvinder, Kammeraterne . . førte 
ham sammen med . . frastødte ham med 
deres . . ublufærdige Nøgenhed, ikf Møiier. 
DererRuner — .(1904).61. *Jeg husker endnu 
denne Gæst, | som sad med ublufærdigt Smil 
I ved min beskedne Fest. TomKrist.P.70. |j 
hertil: for hans ublufærdigheds (1819: 
Ubluheds; 1907: Paatrængenhedsj skyld. 
Luc.ll.8(Chr.VI). Folk . . efterskrev andre 
Folks Navne med den mest haarrejsende 30 
Ublufærdighed. E Erichs. I Knibe. (1908) .44. cP 
-blu-hed, en. det at være ublu. I) (nu sj.) 
til ublu 1. Ingen . . haver angrebet Religionen 
med større Ubluehed og Dristighed. Holb.Ep. 
11.290. 2) til ublu 2. 20,000 Rigsdaler! og 
iforveien 12,000 — det er jo en Ubluhed, 
der er uden 'Ka,ge.Hrz.IV.172. i ubegrænset 
begær efter rigdom piner han naturen til det 
yderste; denne ubluhed bliver skæbnesvan- 
ger. ^Oir.i)H.7.2«6. 3) til ublu 8. Epicurus 40 
er . . anseet som en Patron for Ubluehed. 
LTid.1737.302. MO. Hun viser her en vis 
Formløshed eller Ubluhed i Opførsel. 5mn- 
des.lll.l77. o -bodelig, adj. [u'boJbali] 
{ænyd. d. s., glda. vbodhelligh (Rimkr.), sv. 
obotlig, fsv. oboteliker; jf. ubødelig) I) om 
skade, ulykke, mangel olgn.: som der ikke kan 
raades bod paa; som ikke lader sig afhjælpe, 
udbedre, genoprette ell. erstatte, ubodelige 
Ulykker. St.tEsth.16. 4. Begges Død er en 50 
ubodelig Forliis for Landet. Holb.Ep.IY403. 
de skulle lide deres Samvittigheds Straf, 
som er en ubodelig Syge. CBernh.V359. Kold- 
sindig saa' han Floddet rykke og rykke . . 
Engang havde han nær ubodelig forhastet 
sig. Nu maatte der være sikkert Bid, før han 
halede oip.SMich.S.45. som Kunstværk har 
denne Roman ubodelige Brist.BilleskovJ.(Hol- 
berg-Blandinger.in.(1946).30). || især i forb. 
ubodelig skade (ofte i forb. til ubodelig eo 
skade;, got Folk . . kommer i saadan Vane, 
at faae nu meere vil give 10 å 20 Rdlr. for 
en Hat, vores Handverk til ubodelig Skade 
paa Reputation og Indkomme. Holb. Kandst. 



Y3. Følgerne af denne Opførsel var ham til 
en ubodelig Sk&de.Ew.(1914).IY217. Litte- 
ratur af denne Beskaffenhed har gjort ubode- 
lig Skade. WesenbL.Ins.168. 2) (sj.) i videre 
anv., om trang olgn.: uimodstaaelig ; uafhjælpe- 
lig; ustyrlig, andre længes ubodeligt efter at 
pleje og røre ved Dyr. LeckFischer.( Profiler. 
(1944). 60). jf.: til ubodelig Latter for Con- 
ciergen og os Andre. N Abrahams. Meddelelser. 
(1876). 111. -borger, en. {ty. unbiirger; 
sj.) person, der ikke er ( stats )bor ger i et sam- 
fund ell. ikke opfører sig som god borger. Rahb. 
E.Y221. YilhAnd.SF.218. O -borgerlig, 
adj. I) svarende til borgerlig 1. I.l) (1. br.) 
svarende til borgerlig I.1-2. YSO. 1.2) svarende 
til borgerlig 1.3. føre en uborgerlig Leve- 
maade. YSO. Venner . . som med Hengiven- 
hed og Beundring søgte Deres Selskab — selv 
paa den „uborgerlige" Tid af Dagen eller 
Døgnet. Drachm.F. II. 148. det eneste ubor- 
gerlige, jeg elsker, er dig.AHenningsen.LG. 
165. 2) (1. br.) svarende til borgerlig 2 : som 
ikke hører til ell. sømmer sig for en stats- 
borger. Et uborgerligt Sindelag. F^O. -bort-, 
i adj. paa -(e)lig, som er dannet til trans, 
verber, der er smsat. m. bort- ell. bruges i 
faste forb. m. bort; som eks. paa disse (t3 
og mere tilfældige) dannelser kan anføres: der 
(er) Et, som er vist og ubortdisputer- 
ligt, det er Smerten. Brandes./ ¥394. hans 
Tanker . . havde lejret sig næsten ubortdri- 
veligt om Marie. RGandrup.Mørket.(1917). 
181. saasnart ikke aldeles ubortryddelige 
Hindringer holdt dem i Faris. Rahb. Fort.I. 
273. en ubortryddelig Volitiker. EBrand.(Det 
nyAarh.II,2.88). -bristelig, adj. [u'bres- 
dali] (O, 1. br.) som ikke kan briste; fx. til 
briste 2.2: * Havde jeg end . . et Bryst af 
Malm og en stærk ubristelig Stemme. Wiisi. 
II. 1 1. V. 490. det store, ubristelige Haab. 
ClWilkens.Liv — Nydelse— Arbejde.I I. (1876). 
103. til briste 5: af en ubristelig ægte Sund- 
hed i Yæsen.EBrand.(JPJae.Br. Fort. XIV). 
G) -broderlig, adj. Rahb. (Levin.). En 
ubroderlig Handling. FS'O. D&H. 

ubrudt, part. adj. [iu|brud] Høysg.AO. 
117. (nu sj. ubruden; flt. ubrudne: Eilsch. 
Philhist.47. Kort.92). {ænyd. w-brudt, -brø(d)t, 
-brødet, -brøden, glda. vbroten, fsv. obrutin, 
oldn. librotinn; jf. IIL bryde 1-2, 6; især O) 

I) som ikke er brudt, brækket op, itu. 
hvis saadan Udskrift er icke paa Brevet, 
skicker jeg det ubrudt (nu: uaabnet; tilbage. 
Holb.Jean.Y6. Muren (i fængslet) var ubrudt. 
Bredahl. 1 1. 152. (oste) i ubrudt Originalpak- 
ning. 5eÅ;.iVr.3i5"/7i942.^2. II om isdække. 
vi maatte følge Kysten helt ind i Bunden af 
(fjorden) for at komme til ubrudt Is. EMik- 
kels.(Riget.^U1912.4.sp.l). (isbryderen) retur- 
nerede . . til Kattegat . . mens Isen i Lim- 
fjorden stadig ligger ubrudt. PoL*/i2937.i. 
sp.2. II om jord: ikke taget under ploven. 
de ubrudte Overdreve iorswnnde. Rahb. Min. 
1795.1.224. Af denne ubrudte Jord havde 



233 



ubrugbar 



ubragt 



234 



han købt mangfoldige Tønder L&nå. Skjoldh. 
ISkyggen.(1893).40. 

2) som ikke er ødelagt, forstyrret ell. 
afbrudt. 2.1) i al alm. *venlig Aftenrødens 
Krands, | ubrudt af taaget Damp, om Him- 
len hvilelFGuldb.II.SO. Naar man driver 
langs saadan en Strand, hvor Naturen ligger 
aldeles ubrudt, som den har ligget i Tusinder 
af kZiX.JLange.Breve.II.68. *en Gud, som 
ser — ser evigt | i ubrudt Tavshed, ubrudt 
Ro I paa dig og dit. Stuck.S. 123. 2.2) (jf. III. 
bryde 2.5 slutn., 6.3 ; mal.) om farve. Maleriet 
er her . . en Omridstegning udfyldt med 
ubrudte FaTyeT.JLange.BM.1.246. 2.3) om 
(hvad der danner) en sammenhæng, række- 
følge: som er uden afbrydelser, standsninger 
ell. lakuner, alle Tings ubrudne Sammen- 
hæng. £t7scA.PMAis^47. udi Lésning eller 
tale høres ingen dobelt Consonant, og det 
er plat ti-mueligt i et ii-briidt ord at læse 
den åohelt. Høysg.AG.117. Paven (staar) paa 
en Balkon, med store Fjervifter holdt over 
sig (ubrudt Tradition rimeligvis lige fra 
Romerkejsernes Tid). JFJens.i2F.55. det her- 
efter næsten ubrudt jfortsatte Misregimente. 
msPet.SG.434. 

3) hvis kraft, styrke, gyldighed ikke 
er brudt. Z.\) om (fysisk ell. aandelig) styrke. 
utrættelig Iver og ubrudt KidÅt.ACLHei- 
ber g. Kingo. (1852). 160. den polske Agitation 
. . bestaar i den ubrudte Vilje til at hævde 
Nationalitet og Sprog. Brawdes,Z.62. 3.2) om 
pligt, løfte, forbund olgn. man bør have en 
god Saravittighed, og en ubrudt Pagt med 
Ideen. Kierk.VI. 102. det gamle Venskab (var) 
nhmdt. Hans Povls. HF. 24. (sj.) i superl.: 
gode Pige! min første, min ubrudteste og 
ubrødeligste Pligt mod Dig er Redelighed. 
Rahb.E.V179. 

4) (sprogv.) som er ell. indeholder en 
vokal, der ikke er undergaaet bryd- 
ning (1.5). Ordet Mælk er ubrudt. LJac.i25^. 
215. brudte og ubrudte Former. Brøndum- 
Nielsen.GG.II.314. 

O u-brag^bar, adj. (om udtalen se u. 
præfiks u- é.i og 6.3 j. som ikke er egnet til at 
bruges, benyttes; uegnet, utjenlig til anven- 
delse; ogs. undertiden d. s, s. ubrugelig. Cit. 
17 32. (Vider. 11. 150). *kast mig | Frit over 
Bord, som reent ubrugbar 'Qa\\d,si.Ew.(1914). 
III. 166. G.s Udgave . . er aldeles ubrugbar. 
Rask. Br. 1.9. Jo mere Lagene (af sandsten) 
strække sig imod Syd . . jo haardere blive 
de, altsaa og uhrugharere. RawertSGarlieb. 
Bornholm.(1819).47. Om straf for hvem der 
gør offentlig vej \ihrxigh3ir.JOlr.(DGL.I.503). 
(damp) Generatorens Ubrugbarhed. Ur sin. 
D.202. II (I, br.) om person: uanvendelig, 
utjenlig (til et arbejde). W. havde skildret 
mig B. (o: en officer) som en gammel, pukkel- 
rygget, ubrugbar Mand, der burde sættes 
paa Pension. HBDhlp.III.85. i Kandestøbe- 
ren omtales den opkommende Magthavers 
Ubrugbarhed. £fBna;.Z)Z).72. -brugbar- 



gøre, V. [-igo'ra] (sj.). den almindelige Ud- 
bredelse af naturvidenskabelige Kundskaber 
ubrugbargjør en Mængde Forestillinger, som 
Digterne tidligere a-nvendte. Brandes. Menne- 
skerogVærker.(1883).45. det Dilemma, enten 
at fornegte det, han bør sige — og denne. 
Fornegtelse sløver og ubrugbargjør ham — 
eller at vove den aabne Udtalelse. sa.RS.563. 
-brugelig, adj. [u'bru'qoli] ti-brhgelig. 

10 Høysg.AG.28(jf. Feilb.). (ænyd. d. s.) I) (jf. 
-brugbar^ som (slet) ikke kan bruges, anven- 
des (efter sit formaal ell. til et vist formaal); 
uanvendelig, som den (o: synaalen) ingen 
Hovet har, saa er den u-hrngelig. Holb. 
UHH.I.3. (kniven var) næsten ubrugelig 
at skiære med. Schousbølle. Saxo. 320. deres 
Frugt vil være ubrugelig (Chr.VI: unyttig^, 
umoden til at spises og ikke bekvem til 
Noget. Visd.4.5. (hestene) §var ubrugelige af 
. . s^at.NisPet.Dagtyve.(1941).73. \\ om per- 
son; ogs. i videre anv.: unyttig; uduelig. Han 
følte sig som det ubrugeligste Menneske paa 
Jorden, en ulykkelig Halvmand, der el- 
skede Livet uden at kunne hengive sig til 
det.Pont.LP.VIII.232. jf. Feilb. (til bruge 
1.3^ om skøge: hun har langt fra icke den 
Næring nu, som hun havde de første Aar 
efter hendes Mands Chilians Bortreyse; thi 
nu er hun fast gandske ubrugelig. Holb.Ul. 

30 V2. 2) som ikke er i (almindelig) brug, 
gængs; som ikke tilhører alm. sædvane, skik 
og brug. ihvorvel det var ubruugeligt . . 
f øjedis dog . . hans svaghed. JJuel^^. Den 
Skik er her i Egnen ubrugelig. VSO. \\ især 
(undertiden delvis til bet. 1) om sprogligt ud- 
tryk, de mange ubrugelige ord, der giør deres 
(o: italienernes) Vers dunkle og vanskelige 
at iorstå&e.PoulPed.DP.(1937).10. at sige: 
jeg skriver: er det samme som at sige paa 

40 u-brugelig Dansk: jeg er skrivende. Høysg. 
AG. 150. Bom. S. 8. -brugelig-gøre, v. 
[-igo^ra] (sj.). Ifald en Stemmeseddel eller 
Konvolut . . findes ubrugelig eller bliver 
af Uagtsomhed ubrugeliggjort. Lov A^r. 79 *'/4 
1908. §12. -brugt, part. adj. (ænyd. d. s.) 
I ) som ikke er i (almindelig ell. jævnlig) brug. 
nu, begyndte Kongen, er jeg gammel: Svær- 
det ligger ubrugt i min Borg. Blich.( 1920). 
1.45. de (gotiske bogstaver) exe (i Rusland) 

50 næsten ukjendte og ubrugte. Rask.Br.1 .330. 
den overmøblerede Stadsstue . . staar ubrugt 
Resten af Aarets D&ge. C Hans. BK.75. 2) 
som aldrig har været i brug, ikke ell. aldrig er 
blevet benyttet, anvendt ell. udnyttet; under- 
tiden m. bibet. af ikke at være forringet ell. 
svækket (ved brug), men helt frisk, ny. Jeg 
havde for mange Aar siden sat mig for at 
gjøre et Udtog af mine løse og ubrugte Blade. 
Høysg.Anh.3. *imellem alle dine Dage, | Ei 

60 een svandt ubrugt . . hen.Rahb.PoetF.il. 
128. Ubrugte Klæder. F/SO. den umættelige 
Appetit paa Kundskaber, som ofte de ubrugte 
Bondehjærner ha,r.E Henrichs.MF.il. 17 7. et 
ubrugt Frimærke. D&H. Med ét følte hun 



286 



ubrydelig 



ubrødelig 



236 



sig stærk, hendes ubrugte Styrke svulmede. 
AaDons.S.147. jf. bruge 1.3: Mand vil have 
u-briagte piger men ei u-brugte (o: ikke- 
tilrøgpde) jtiher. MothMJSé. -brydelig:, adj. 
[u'bryJaali] (glda. wbrydelich (Kalk.II.132a''), 
som adv.: wbrydclighæ fFragm.152), wbry- 
delekæ (Molb&NMPet.Dipl.35); 7/. -brøde- 
lig; især CP) I) (1. hr.) i egl. bet.: som ikke 
kan (gennem-, op-, itujbrydes. *Taarnfængs- 
let . . er uhiydeVigt. Bredahl. 11.46. *hen- 10 
des stængede Dør sikrer ubrydelig Slaa. 
AxJuel.KF.34. den vældige Hest Gråne og 
det ubrydelig skarpe Sværd Gra-m. NMøll. 
VLitt.II.198. jf.: »ubrydelig Taage. FGuldb. 
1 1. 5. II ofte om baand, lænke olgn. (og hyppigt 
(m. overgang til bet. 2) i billedl. udtr.). tre 
Kiæder — men lige saa ubrydelige, som 
skiønne — bandt mit Væsen tættere og 
fastere til Danmark. Bagges. L. 1. 384. man 
(har) vidst at smede hende ubrydelige Læn- 20 
ker i Ægteskabet. PaiM./L.///.i(?S. KNyrop. 
(Opuscvlaphilologica.( 1887). 204). 2) („hos 
Ældre for: ubrødelig." MO. „forældet, ubry- 
delig kan kun bruges i egti. Betydn." Levin. 
nu er ubrydelig (i denne let.) (mindst) lige 
saa alm. som ubrødelig) overf.; dels: som det 
ikke er muligt at gøre brud paa; som aldrig 
lader sig nedbryde, ophæve, at lade Tankerne 
hvile ud i store Vidders ubrydelige Stilhed. 
Pont.F.II.292. en Kærlighed til Livet og en 30 
ubrydelig Vilje til at skrive sig ind i dets Ud- 
vikling. Fi7/iJ.nd.L.//. 267. (drengens) Alvor 
var ubrydelig. ^aZ>ons. il/ TTP^. dels (og især) 
om noget vedtaget, foreskrevet ell. om forhold, 
der beror paa tillid, fortrolighed olgn.: som 
ikke maa ell. kan brydes; som der aldrig (maa) 
gøres brud paa; saa fast, absolut, urokkelig, 
at krænkelser, overtrædelser ikke forekommer 
ell. maa forekomme. *jeg Eder minder | Til 
det, som Eders Løfte dog | Ubrydelig for- 4o 
hmdeT.Reenb.1.19. det er . . en ubrydelig 
Lov hos os. Biehl. Cerv.LF. 1.81. vi svor os 
.. evig ubrydeligt Yemkah.Bagges.L.11.335. 
Det er ikke alene Præstens Ret men hans 
hellige og ubrydelige Pligt . . jeg siger, det 
er Præstens uafviselige Pligt. Pont.FL.7. naar 
alt kom til alt, holdt de jo ubrydeligt sam- 
men. HansPovls.HF. 32. ubrydelig tavs- 
hed: Bagges.NK.44. Stuck.(Tilsk.l894.877). 
en stiltiende Overeenskomst, paa hvis Ubry- 50 
d e 1 i g h e d begge troede. Hrz.( UgentligeBlade. 
1858f59.92). JakKnu.LF.27. -brænde- 
lig, adj. [u'brgn'ali] (især fagl.) som ikke 
kan brænde. Amberg. Den ubrændelige Traad. 
Legeb.II.4. Cirkus i Jernbanegade (gik) op i 
Flammer, skønt den . . var blevet erklæret 
for praktisk talt uhTænåelig.Muusm.S.128. 
-brændt, part. adj. (ænyd. ubren(d)t, 
ubrend, oldn. dbrenndr; jf. IL brænde 11) 
I) ikke fortæret ell. ødelagt, beskadiget af ild. eo 
VSO. Kulilten (gaar) ubrændt hort. Skibs 
Mask. 35. en egekiste med ubrændt lig. 
AOlrE.NG.85. jf. Feilb. \\ (nu ikke i rigsspr.) 
billedl., om person: uskadt. Han slap ubrændt 



derfra. VSO. 2) som ikke har været under- 
kastet ell. er blevet fremstillet ved brænding. 
ubrent Ka\ck.HesteL.(1703).A7v. Væggene 
vare af ubrændt Leer. Reiser. II 1. 464. Kaffe, 
ca. 200 kg. nhr3sr)dt.PolitiE.Kosterbl.'yn]9i3. 
S.sp.l. ubrændt Sten. Det samme som „Raa 
Lersten", men Betegnelsen „Ubrændt Sten" 
anvendes mere om det ufærdige Produkt, 
man agter at brænde senere. TeknLeks.I.570. 
en Hytte af ubrændte Sten.ErlKrist.OM. 
148. II (jf. bet. 1; nu næppe br.) talem. 
smøre en med ubrændt aske, prygle med 
en stok olgn. VSO. 3) (foræld.) iJcke mærket 
ved brænding med brændejærn. ubrændte Svin 
i Skovene. Cit.1782. (AarbHolbæk. 1947. 133). 
-brødelig, adj. [u'brøJ5,?li] adv. -t ell. 
d. s. ell. t -en (Holb.DH.III.214. Slange. 
ChrIV.462. Biehl.DQ.1 1.206). (ænyd. d. s. og 
udbrødelig (Vider. 1. 27 8), glda. (adv.) ubrød- 
lige (KbhDipl.IV.183), fsv. obr6t(e)liker; en- 
ten svarende til oldn. ubreytiligr, uforander- 
lig (til breyta, opbryde, forandre, (kausativ) 
til brjota, se IIL bryde^, ell. omdannet af 
ubrydelig ved indflydelse fra ænyd., glda. 
ubrødelig, uskyldig (ell. maaske egl. sa. ord 
som dette m. bet.- paavirkning fra ubrydelig 
og mnt. (adv.) unbrokelik(en), -brekelik(en)j, 
der ligesom glda. wbrodelich, fsv. obrutliker, 
ubrydelig, uskyldig, er afl. af IV Brud, I. 
Brøde, jf. glda. brotælik, bruthæligh, brøde- 
lic, skyldig, oldn. brotligr; kun O, delvis 
lidt gldgs., jf. ubrydelig, uforbrødelig) I) 
(jf. -brydelig 1) som ikke lader sig bryde 
(itu). Den Almægtige stiller Menneskets 
Hierte til det Tilkommende, ved hemme- 
lige og ubrødelige Spring-Fiære (eng. orig. 
inviolable springs^; og giør hans Haab til 
hans jordiske G^æde. Lodde. NT.208. \\ nu 
vist kun (1. br.) om værn, forsvar: som ikke 
lader sig gennembryde, nedkæmpe, den mo- 
ralske Værdighed, der . . omgav Danmark, 
og burde giort det ubrødeligt for Voldsfærd 
og OyeTia\d.Rahb.E.V49. *Muren . . paa 
hvilken saa trvgt vi forlod os, | At den for 
Snekker og Folk et ubrødeligt (Gertz.(1909): 
ubrydeligt^ Værn skulde vorde. Wilst.Il.XIV 
V.56. 2) (nu 1. br.) om sammenhæng, hel- 
hed: ubrudt (2.2); (nøje) sammenhængende; 
uadskillelig, at forme den enkelte Strofe til 
et ubrødeligt Hele. Brandes. 11.82. Selv i det 
mest nøgterne Dagslys er (Stockholms slots) 
ligelinjede Silhuet en ubrødelig Enhed. 
EHannover.SvK.14. første Mosebog (dan- 
ner) en ubrødelig Helhed fra første til sidste 
Y eis. Rubow. T. 206. 3) (nu lidt gldgs.) d. s. s. 
-brydelig 2. Det ringeste Tegn, som du giver, 
er for mig en hellig og ubrødeiig Ordre. 
Holb.Ep.II.2l7. (han) havde længe været 
Nero forhadt for sin ubrødelige Retskaffen- 
hed. ii;a;i&.rt7sA;.2752.3(?6. „Tante! jeg lover 
det!" — Og hun holdt det; thi Thereses 
Ord er nhrødeligt. Schack.lll. en ubrødelig 
grundsætning. ^/)./ør3.///.i3i. den ubrøde- 
ligste Ed. Sal.XV 1 1.1028. en ubrødelig og 



237 



ubåden 



«^ys(ge)* 



238 



evig Ta.\shed. Prahl.AH. I Y47. han vedlige- 
holdt en ubrødelig Tavshed ligeoverfor sin 
Dame (o: borddame). Tops.1. 219. *De svore 
hinanden ubrødelig Tr o. Thaar.PB.45. || 
(sj.) om personer (venner), de skulde siden 
blive ubrødelige Yennei.JV Jens. (hl Sagaer. 
1.77). II ofte som adv.; ogs. undertiden i videre 
anv.: absolut sikkert; usvigeligt, begge Kon- 
gerne (sværger) at holde Freden ubrødelig. 
Reiser. V 383. Forinden Kongen tiltræder Re- 
geringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet 
den edelige Forsikring, ubrødelig at holde 
Rigets Gi\xnd\o\. Grundl.(1866).§7. Vil du 
da tie — ubrødeligt tie — overfor alle — 
hvad der saa sker. E Brand. M. 106. (han) 
faar Surringen lagt paa . . naar Bevik- 
lingen nu bliver tør vil den ligge ubrøde- 
lig ia.it.JVJens.NG.61. \\ hertil Ubrøde- 
lighed. Amberg. Tractaternes Ubrødelighed. 
Blich.(1920).XXL143. Min Fader lærte 
mig Agtelse for Kongedømmet, for Religio- 
nen, for Ægteskabets Ubrødelighed. (Sc/iand. 
UM.180. -baden, part. adj. [iu|bu'6(8)n, 
ogs. 'U|bu5'(8)n] (ikke i rigsspr. -bøden. 
Moth.L242. Slange.ChrIV.90. Prahl.ST.III. 
33. jf. Feilb.). {ænyd. ubuden, -bøden, glda. 
wbwdhen, oldn. libobinn; til II. byde) som 
ikke er indbudt; som har indfundet sig uden 
at være inviteret; ogs. undertiden: uanmodet, 
uopfordret (til at gøre noget). I) (nu 1. br.) 
som appos. Min Herre maa . . ikke fortænke 
mig, om jeg ikke kommer til hans Huus 
nhnden. Holb.Ep.1.311. (der) indstillede sig 
. . u-bødne tvende Sende-Budde fra Staden 
Rostok. Slange.ChrIV90. Jeg opkastede mig 
ubuden til den unge Enkes T&lsvuanå. Gylb. 
(1849).IX.83. D&H. til sin ven skal man 
komme buden i medgang, ubuden i mod- 
gang, se Medgang 1. 2) attrib. den hæderlige 
ubudne Skare ved hans (o: P. C. Abildgaards) 
JoTdeldSTd.Jacobi.Skr.139. Et ubudet Følge. 
MO. især i forb. ubuden gæst, ogs. brugt i 
videre anv. (egl. spøg.), om væsen, der er trængt 
ind paa ens enemærker (fx. for at plyndre, 
stjæle). ♦Saa kommer en ubuden Gæst, | 
Den, som vi Døden kalde. SalmHj.538.2. da 
jeg kom tilbage, fand jeg intet Tegn til, at 
der havde været nogen ubuden Giæst. Robin- 
son.1.87. ♦Ubuden Giæst foragtes. Oe^i.iV6r. 
(1819). 334. *I Øst og i Vest | Tidt kom jeg 
med min Skude | Som ubuden Gjæst. Winth. 
HF.129. Blomsterne (paa stinkende storke- 
næb) indeholder Honning og er paa for- 
skellige Maader godt beskyttede mod ubud- 
ne Gæster. BMøll.VildePlanter.(1900).173. i 
talem., se Mau.3052. Feilb.I.451. \\ (I br.) 
i videre anv., om forestilling olgn.: som træn- 
ger sig ind paa en, fremkommer uønsket, 
fremsættes paa egen foranledning (og ikke 
efter opfordring). (Høy ens reformforslag var) 
blevne afviste paa den Maade, hvorpaa saa 
ofte slige ubudne Forestillinger mødes. JL 
Uss.H.188. Han havde altid haft sin Nød 
med at frigjøre sig for disse ubudne Tanker. 



KPont.Psychiatr.il. 59. -bunden, part. adj. 
{æda. ubundæn, oldn. libundinn) I) i egl. 
bet.: ikke bundet fast, sammen osv. Omgangen 
med den ubundne Sæds Aftærskning. JP 
Prahl.AC.80. Hofdamer, med ubundne, flag- 
rende Lokker. C J Møller. Kong Svend. (1808). 
51. En ikke altfor velholdt Gaard . . rige- 
ligt med ubundne Dyr af mange Slags. Jo/js 
Brøndst.RU.56. \\ ubundne hænder, ogs. 

10 (jf. bet. 2; nu næppe br.) i videre anv., som 
udtr. for fuld handlefrihed, frie hænder (se u. 
I. fri 2 ; jf. u. binde 2.2 slutn.). han f ormeente 
sig at have frie og ubundne Hænder til 
at giøre og lade i hans Embede hvad han 
vilde. Holb.DH.III.537. Aghvanerne .. finge 
ubundne Hænder, streiffede overalt og ind- 
joge Skræk udi omliggende La.nde. sa.Hh.II. 
187. II (nu næppe br.) om bog: som er uind- 
bunden ell. ligger i rriaterie (1.4). Leth.(1800). 

20 2) billedl. 2.1) ikke hemmet ell. indskrænket i 
sine handlinger, sin livsudfoldelse olgn.; fri- 
( gjort) for forpligtelser, afhængighed; tvang- 
løs; uafhængig; undertiden: lovlig fri; tvang- 
løs, om det Romerske Rige blev angrebed, 
vilde han være Vi-h\mden. Holb.DNB.436. 
den ubundene Frihed, som Mennesket i 
Naturstanden nyder. Birckner.Tr.45. Ubun- 
den som „Moses" var af Ægyptens Fortid, 
kunde han fuldt tilegne sig denne Tanke 

30 (o: om den usynlige gud). Troels L.XI II. 57. 
Satiren fremtræder med det mest ubundne 
Lnne. PHans.H.62. \\ spec: CJ ikke knyttet 
til en anden ved forlovelse ell. ægteskab; fri. 
(han) var saa lykkelig . . at finde (den el- 
skede) nh\inden.Rahb.&Sander.(Riber.I.xx). || 
hertil Ubunden- ell. Ubundet-hed. en Ubun- 
denhed, som . . tog tiltakke med de laveste 
'NydelseT.Mynst.Bispepr.(1850).37. Ungkarle- 
livets Ubundethed. OversÅ;.L.i4[. Manden . . 

40 førte sig . . i alt legemligt med en vis Ubun- 
denhed. ikfarA;man.jif F.50. en Verden, hvor 
alt var Ubundethed og tyngdeløs Svæven. 
Bers.G.30. 2.2) (jf. II. løs 3.1 ; æstet.) som 
ikke er bundet af visse kunstneriske ell. sti- 
listiske, metriske regler; især: affattet paa 
prosa; prosaisk; solut. ♦paa Riim, at skrive 
I Det, som ubundet w&r. Sort.PSkan.60. Cæ- 
sar's Feldtslage . . skal du, Mæcenas, bedre 
kunne beskrive i en ubunden Historie. JJ5a- 

50 den.Horatius.1 .171. En ubunden fortælling. 
AOlr.DH.II.88. især i forb. ubunden stil: 
Reenb.II.66. Høysg.AG.3^. Vers forblive og 
i Erindringen ganske anderledes end Tale 
i ubunden Stil. Sibb. 1 1. 162. ubunden tale, 
se I. Tale 3. -bygd, en. (optaget fra no. 
ubygd, SV. obygd ell. oldn. dbyg5; især hist. 
og hos sprogrensere, 1. br.) ubebygget, ubeboet 
egn. Hejdrek . . gik til Ubygder og var 
længe i Skov. Grundtv.PS. 1. 475. ADJørg. 

60 N II. 1. 33. ubygdens fjælde, hvor ondsindede 
og skadevoldende væsener . . har hjemme. 
AOlrE.NG.443. -byff(g;e)t, part. adj. spec: 
(æda. ubygd, oldn. ubygbr; foræld.) udyrket. 
hans Ubygte Jord paa Marken. Z)L.5 — 10 — 



239 



ubændig 



ubøjelig 



240 



26. *Vildsom var Ørken, ubygt og gold 
Qrundtv.SS.IV.86. ubygte og øde Jorder 
Johs Steenstr.BF.61. 

ubændig, adj. [u'bæn'di, 1. Ir. lujbæn' 
di] {ænyd. ubendig, sv. obåndig; fra ty. un 
båndig, til mht. bendec, fastbundet, mnt 
bendich, tam, til ty. band (se Baandj; egl 
om jagthund: befriet for sit haand og sluppet 
løs; ved tilknytning til ty. båndigen, tæmme 
som ikke lader sig tæmme, betvinge ell. ikke er 
tæmmet; især CP) som ikke lader sig ave, 
styre, kue, betvinge; især om (væsen med) 
stærke fysiske ell. aandelige kræfter, voldsomt 
naturel: som ikke kan holdes nede, tilbage, 
ikke kan indordne sig under disciplin, tvang 
ell. viljens herredømme; utæmmelig; ustyr- 
lig; ukuelig; balstyrig; ogs.: fuld af 
stærke kræfter, der maa skaffe sig udbrud, 
afløb; af et voldsomt temperament. 

1) om dyr og dyrs handlinger. *En arrig 
Oxe eller Tyr | Er et ubændigt, voldsomt 
DyT.Abc.lB. * Ubændig som Høstens | Den 
kaadeste Vind, | Gik Hjortens Flngt.Winth. 
HF. 13. *Ej Røgteren kan holde Styr: | 
Ubændig stanges Tyr med Tyr. Kaalund. 
223. Jord slæbte han (o: hundehvalpen) ind 
over Tæpper og Møbler, og leddeløs og 
ubændig var han og ikke til at have i en 
Stue. Branner.OL.54. 

2) om personer ell. personers handlinger, 
optræden, livsudfoldelse: uregerlig; ustyrlig; 
tidligere ogs.: præget af løssluppenhed, tøjles- 
løshed i livsførelse ell. af voldsomhed, hensyns- 
løshed i fremfærd, enhver (maa) besætte sit 
Huus med Vagt, at han ikke skal røves og 
omkommes af u-bændige Mennesker. fioZft. 
NF.(1728).II.54. * Ubændige Voldsmænd 
hver Egn oyerskylte. Pram.Stærk.134. *Hun 
sparer ei paa Fad og Krus, | Men holder lidt 
ubændig ll\is.Ing.DM.96. *Jeg tjente en 
Herre, som nok holdt af Sjov, | han var 
næsten lidt for ubændig. Hostr.GE.14. Under- 
tiden drillede Drengene hende, saa hun blev 
helt ubændig og Fraaden stod hende om 
Munden. AKochSchiøler.LF. 64. jf.: den for- 
dærvelige Uafhængighed og Ubændighed, 
som de gamle Tydske ikke nøde, uden fordi 
de manglede Loye.LTid.1761. 280. 

3) om en persons sind ell. natur ell. aande- 
lige kræfter (lidenskaber, følelser og deraf 
bestemte livsytringer), ubændige Passioner. 
LTid.1741.348. *hun, som lokket blev | Af 
en ubændig Higen efter Rigdom | I Fjeldet 
ind. Hauch.SK.63. saa blev han grebet af 
en ubændig Glæde. Bang.UF. 106. (madame 
d'Ora) stod fuld af ubændig Kraft i sin 
svære højtrejste Skikkelse. JV Jens. MD.24. 
en ubændig IdeaMst.PReumert.MaskerogMen- 
nesker.(1940).38. || Ved denne Ubændig- 
hed, denne dæmoniske Henrykkelse, hvori 
man seer hendes (o: Lady Macbeths) sjæle- 
lige Ufrihed, holdes hun endnu indenfor 
Menneskelighedens Giændser.FruHeib.EtLiv. 
IV.160. han var i sin Trods og Ubændig- 



hed et Slag i Ansigtet paa zXie.AndNx.PE. 
11.216. 

4) præget af ell. vidnende om uhemmet ud- 
foldelse, voldsomhed, tøjlesløshed, delvis i videre 
anv., m. overgang til betegnelse af en meget 
høj grad. Enhver holder sig berettiget til at 
tale sit eget Sprog, at dømme efter sin egen 
Fornuft, og at følge sin egen Smag. Folk, 
der ere vante til saa ubændig en Friehed, 

10 skulde de lade sig foreskrive, til hvad Tid 
de skulde spise? JSneed.III. 436. Nu viste 
al denne ubændige Frodighed (i Forindien) 
en ny og forfærdende Side. Luften var Ild, 
Livet fortærende Flamme. TroelsL.'XIII. 40. 
jf.: *disse Grunde, | . . som tilsammen tvinge 
med \]hændighed.PalM.Y54. || som adv. 
*at ville hige | Saa ubændig stærkt efter 
Himmerige. Heib.Poet.X.237. kjede sig . . 
ubændigt. BalthBang. S. 27. (han) klappede 

20 hende vildt og ubændigt. JP Joe./. i4S. en 
for Venstremænd saa ubændig beskeden 
Tanke. Hørup.III. 223. Hun rejste sig under 
hede Taarer, hun kom ubændigt til at 
giæde.JVJens.SS.lSl. 

O n-bærelig. adj. [u'bæ'rali] (ogs. -bær- 
lig. Nis Pet. SG. 478. Soya. Smil saal (1944). 
16). {ænyd. vbærelig, oldn. libæriligr, utaale- 
lig, usømmelig) som ikke kan bæres ell. ud- 
holdes. Da (stykket) er skrevet . . alene for 

30 at tjene Penge, vilde det deraf opstaaede 
Tab blive højst uhæieligt.EBrand.Br.Y176. 
Krig er en ubærelig Gru. AKohl. MP. III. 
234. en Tungsindsstemning, ikke haabløs og 
ubærelig, men mild af Ye.KMunk.LGD.85. 
-bæst, et. {dannet efter Udyr; jf. eng. f 
unbeast; sml. u- 7.2 slutn.; 1. br.) fælt, skade- 
ligt dyr ell. (billedl.) person med umenneske- 
lige egenskaber, ondt ell. forbryderisk menne- 
ske (nu dog ofte spøg. og med mildere bet.); 

40 udyr. min Svend har han slaaet ihjel . . det 
JJbæst. G jel.H S. 227. *dette vilde Ubæst (o: 
en ber særk). sa.KH. 198. I de æventyrligste 
Skikkelser kom det (o: skæret fra et fyr) 
og forsvandt, kæmpestore gloende Ubæster 
med flade flammetakkede Vinger i uophør- 
lig rasende Jagt efter hinanden, lydløst. 
Rørd.KK.119. Ventede du, at jeg vilde give 
min Bonde i dine Hænder, dit Ubæst ! Vilh 
And. (Isl Sagaer. III. 254). -bødelig, adj. 

50 [u'bøJ53li] {ænyd. d. s., oldn. ubætiligr; nu 
1. br.) d. s. s. ubodelig. Ved at opoffre saa- 
danne Ting af liden Værdie, forekommer 
man ofte et ubodeligt Ta,h.Tode.ST.II.50. 
(det krigeriske overfald vilde have) tilføyet 
Franckerige en u -bødelig Skade.^oZJ. 
Intr.1.498. Tode.ST.I.215. NPWiwel.JL.36. 
-bøden, part. adj. se -buden. -bøjelig, 
adj. [u'boi'oli] {ænyd. wbøj(e)lig, -bøgelig, 
-bøugelig, glda. wbøghelig (Kempis.9), oldn. 

60 ubeygiligr) I) (især fagl.) i egl. bet.: som 
ikke lader sig bøje. Moth.B450. rette de stive 
Lemmer, der ved Ugens Arbeide vare blevne 
ubøielige. Weinwich. Stevns.* (1798). 20. Ofte 
vare disse Støvler saa haarde og ubøielige, 



241 



U-bøjet 



ad 



242 



som om de vare af Tids. Kloppeniorg.Er. 
214. en hvidskaftet ubøjelig Kniv. PoUHE. 
y »1922. 3. 2) 03 som ikke lader sig bevæge, 
ombestemme ell. kue. 2.1) som ikke lader sig 
bevæge til noget, formilde; ubønhørlig. Moth. 
B450. *Kun dem, som tyede til min (o: 
Jesu) Barm, | Dem, Dommer, dem skal ei 
din Harm, | Ubøielig fordømme. Æw/iSi^^. 
1 1 1. 222. hun kunde hverken med det Gode 
eller det Onde formaae noget hos sin ubøie- 
lige Fa.deT.Engelst.Qvindekj.114. Du er streng, 
Astrid! streng som den ubøielige Skjæbne, 
der spotter vore Ønsker. Kofoed-Hansen.KA. 
1.440. Der var et Udtryk i hendes Øjne 
saa ubøjelig besluttet, at Skaaningen opgav 
al M.oåsta,nd.GyrLemche.S.I.195. denne for- 
nedrede . . Tilværelse, hvortil hans Ubøje- 
lighed havde fordømt hende. RSchmidt.HT. 
395. II t i forb. m. til: som ikke lader sig 



EBrand.Br.il. 146. -bønhør li ff-hed, en. 
ftt. (sj.) -er. I) til -bønhørlig 1. (en) elsket 
Kvindes Ubønhørlighed. (SÆB. halvt ynke- 
lige, halvt komiske Figurer, der er teg- 
net (o: af Huxley) med en næsten sadi- 
stisk JJhønhøilighed.Friis-Møll.SB.188. 2) 
til -bønhørlig 2; ogs.: ubønhørligt forhold, 
(de) drøftede . . Livets Ubønhørlighed. 
AGnudtzm.(Riget.^U 1912.4. sp. 5). AaseHans. 
10 DG.7(se u. -bønhørlig 1/ -bønlige, adj. 
(jf. fsv. obonliker; sj.) d. s. s. -bønhørlig (1). 
*(han) Selv alt var kaaret til Rov af den 
ubønlige I)ød.Holst.D.II.33. -bør, en. (nu 
næppe br.) modvind; modbør. FiSO. („Lidet 
brugeligt"), -børlig:, adj. [u'bøJrli, -'bør'li] 
{ænyd. d. s., mnt. unborlik; sj.) usømmelig; 
utilbørlig. * Finder af mig du i Tiden talt 
uhørligt Ord. Evripides. Skuespil. II. (overs. 
1875). 35. -ciTiliseret, part. adj. dels: 



bevæge, overtale til noget; vistnok ogs.: util- 20 som er uberørt af civilisationen, lever i, er 



bøjelig til. *{dit) Hjerte . . ubøieligt til 
Svig.FGuldb.II.80. Bondens Ubøielighed 
til at antage nye Yoislag. Junge.70. 2.2) som 
ikke lader sig svække ell. kue, ikke gaar paa 
akkord; ukuelig; ufravigelig, med hvor ubøie- 
ligt et Heltemod de alle gik i Bøden. Molb. 
DH.I.341. Konsekvenser. De fulgte med 
ubøjelig Logik efter hver&ndTe.Schand.TF. 
11.362. Hjem for en Ungdom, der vilde 



præget af vild, raa naturtilstand; dels: som 
mangler (højere) dannelse ell. kultur; plump; 
ukultiveret, (seminaristerne skal) forblive al- 
deles uciviliserede i alt det Ydre. RasmSør. 
ML.123. Du er forbandet uciviliseret. VKor- 
fitsen.ES.40. uciviliserede Vaner (0: .hos 
Grundtvig). Vodskov.SS.83. et raat og ucivi- 
liseret Fo]k. D&H. 
ud, adv. [u?6] (Høysg.AG.25.72) ell. 



være gaaet nedenom og hjem, hvis ikke en 30 (dagl.) [u6'] (især ^ og ^, i kommandoer: 



ubøjelig Energi . . havde skabt disse Hjem. 
BerlTid."/7l919.Aft.5.sp.3. jeg har lært ikke 
at stole altfor meget paa min Viljes Ub øje- 
lighed. ffowOiS'.CrL.jJ^. 3) (jf. uforanderlig 
2; gram.) om ord: som ikke kan bøjes (IIL4). 
Rask. F S. 61. Bindeord og Udraabsord (er) 
nbøie\vge.Mikkels.SproglS.38. \\ Ubøjelig- 
hed. Wiwel.177. 
U-bøjet, part. adj. se U- 4. 



ut [ud] Rejs nt\Cit.l864.(CFWandel.Uvs- 
erindringer.(1923).16) (jf. u. IL rejse 1.2^. 
Tørn ut ! Dania. 1 1 1. 110. (soldaterne) bad for 
sig, men ut maatte di.Wied.Silh.231. *Ut 
af mit Hus. Bergstedt. 1 1 1. 77. jf. herut (u. 
herud^ samt: soldaterne med deres lige-ut 
øine. Grønb.SV225). (glda. udh, ut ofl,., æda. 
ut (AM. Harp. Kr. 11. 16.23. Fragm.2.26. 
DGL.I.109.II.44.49.53), sv., no. ut, oldn. lit. 



u-bønhørlig, ad;', [ubon'hø'rli, -'hør'li; 40 eng. out ^;7. Lockout j, ty. ans, got. ut, jf. 



1. br. 'ub6n|høJrli, -|hør'li] (ænyd. d. s.; jf. 
ænyd. wbønhørig, d. s., til ænyd. bønhørig, 
hvis bøn bliver hørt; jf. ogs. ubønlig) I) om 
person, guddom, skæbne olgn.: som ikke la- 
der sig bevæge, ombestemme ell. formilde ved 
bønner. *I rædselfulde Jubel, | Fra Por- 
tens skarpe Rand | De ubønhørligt styr- 
ted I Mig i det sorte Vand. Winth.HF.90. 
Dommeren var ubønhørlig. i)<feH. Gaar xi 



sanskr. (præfiks) ud- ; besl. m. gr. (h)ysteros, 
senere; sml. ude, uden og ydre, yderst || 
formen ut stammer maaske til dels fra æl- 
dre (tysk-, holstenskpræget) kommando- spr., 
jf. ogs. APhS.IX.231 || om udi se IL i 
sp. 7'ffi, om forb. som ind og ud se ind 7) 
I) om bevægelse fra nuværende ell. hid- 
tidige plads ell. opholdssted ell. fra det 
sted, hvor den talende ell. den, det omtalte be- 



rundt med en ubønhørlig Skæbne i os? 50 finder sig (for øjeblikket), hvorfra omverdenen 



Ikke med de tusinde Muligheder, men med 
de tusinde UbønhørlighederP^ase^ans.DG.T'. 
2) om forhold: som ikke lader sig svække, 
kue ell. (til)lempe; som ikke taaler afvigelser, 
lempelser ell. er præget af absolut strenghed 
ell. konsekvens; ukuelig ell. ufravigelig, der 
er strenge ubønhørlige Love, mod dem ere 
selv de høieste Comitéer magtesløse. ÆTaMcA. 
VII. 330. en vis indre ubønhørlig Tvang 



betragtes, til et sted, der ligger hinsides, uden 
for det første steds grænser; navnlig (jf. bet. 2) 
m. særlig tanke paa det sted, hvorimod bevæ- 
gelsen er rettet (ofte angivet ved præp.-led m. i, 
paa, til ell. adv. som der, her, hvor, ;'/. bet. 
I.b). i. i) i al alm.; uden nærmere angivelse 
ofte om bevægelse indefra (fra et hus) til en 
anden (ydre) stue, et andet hus, et sted uden 
for huset (jf. følge, kalde ud, se III. følge I.7, 



Rowel.Br.407. den ubønhørlige sygdom, som eo kalde 4.12). Maa jeg springe ud i Klokkenet 



ødelagde hans legemskTælteT.ADJørg.JE.60 
Matematikken, en ubønhørlig logisk Viden- 
skab. ilfiVenendam. i?<S. 70. jf.: Du skriver 
ubønhørligt „Tartar"! Det hedder Tatar. 



selv, og kalde paa Kielder-SvendenPZfoift. 
DR.III.6. (han) kom . . ud i Døren. Riber. 
(Egeria.I,l.(1804).217). *Jeg er vadet ud 
i Fjorden | Til Bæltestedet. OeÆL 77.292. vi 



XXV. Rentrykt »/» 1949 



16 



243 



nd 



nd 



244 



gik ombord paa et (skib) og vi fore ud (1907: 
sejlede af Sted). ApG.27. 2. Jeg kunde ikke 
finde ud i Haven. VSO. Om Sommeren havde 
^sfcoZe-^ Drengene det bedst. Man slap dem 
da holdvis ud i Gaarden . . et Par Gange 
om Bagen. Markman.PB.23. (vejskærven) fik 
et spark, saa den raslede ud i rabatten. 
Gersov.KL.7. || (teat.) i sceneangivelser (ofte 
ellipL, se bet. 8.3 j, der angiver, at en person 
forlader scenen. Officeren skriger og løber lo 
ud. Holb.Didr.21 se. Hun iler ud tilhøire. Re- 
gisse følger . . efter hende. Hrz.VI. 75. S. 
gaar ud til venstre. Hostr.KG.1 1 1 .3. De gaar 
langsomt nd.Drachm.1001N.69. (jf. sp.252'^; 
spøg.:) Han var gaaet ud til højre (o: var 
forsvundet, død) og havde ikke efterladt os 
noget som helst at gaa eiter.Cheyney. Mør- 
kets Gerninger, (overs. 1946). 32. 1.2) i udtr., 
der betegner, at en person for kortere ell. læn- 
gere tid forlader sit hjem, sit faste opholds- 20 
sted (ofte i forb. m. paa i udtr., der (jf. paa 
2.8J betegner hensigt, formaal); som udtr. for 
at gaa en tur, foretage en kortere udflugt, ud- 
føre et udendørs arbejde olgn.: *Til vor lille 
Gjerning ud | Gik vi Smaa fuldglade. /n^. 
RSB.VII.244. *Du, som har Sorg i Sinde, 

I Gak ud i Mark og l,nnd.Winth.HF.210. 
jeg trænger til at komme lidt ud i det fri 
(o: i frisk luft, i naturen; jf. II. fri 7.2 slutn.) I 
ud i ell. paa landet, se Land 6.2. jf. ud i det 30 
blaa, ud i luften (u. III. blaa 3.3, Luft 6.1/ 

II som udtr. for besøg hos andre, deltagelse 
i selskabelighed, besøg paa forlystelsessteder 
olgn. Han rider ud paa Frieri. F^O. Hans 
Onkel skulde mod Sædvane ud til Aften . . 
Han skulde været med ud, men undskyldte 
sig.EJuelHans.TK.312. først Kl. 9— 10 sluk- 
ker vi paa Kontoret henne i Kompagni- 
stræde, og saa driver jeg gærne lidt ud sam- 
men med 'P.SvLa.FruG.38. love sig ud f'til 40 
middag olgn.), se III. love 1.4. ud paa li- 
vet, paa sjov, se Liv 6, I. Sjov 4.i. || i 
udtr. for bortrejse; dels om udenlandsrejse, 
dels om rejse til et sted, der opfattes som af- 
sidesliggende (sprogbrugen er ofte vaklende, 
jf. Hjortø.(BerlTid}*U%1915.Aft.5.sp.l) samt 
Feilb.). de fleeste her i Landet reise ud (0: 
til udlandet) i den Alder. Holb.Jean.I.l. (Chri- 
stian IV) paatog . . sig en Rejse ud til 
Tydskla,nd.Slange.ChrIY121. I frygtede for 50 
at jeg ikke skulde skrive naar jeg kom 
ud. Oehl.Br. 1. 157. Da sendte Kongen Tang- 
brand ud (0: fra Norge til IslandJ.Grundtv. 
PS. 1. 548. De seilede ud paa Vikingetog. 
VSO. Paany begiver han sig ud paa -Studie- 
rejse. Oi^ms. Li«. 209. løvrigt hed det (i 
Vejby): ud til Helsingør, hen til Frederiks- 
borg, hen til Fredensborg, ind til Køben- 
havn, ned til Esrom og ud til Frederikssund. 
AarbFrbora.1918.9. jf.: Min Familie hjemme 60 
i Danmark, som havde Penge i Farmen, 
skrev ud (0: til Afrika), at jeg maatte 
sælge den. KBlixen.AF. 318. ud i verden, 
se Verden. || uegl, i udtr., der angiver for- 



andring af tilværelsesform; ofte i udtr. for, at 
man kommer ind i noget farligt ell. uheldigt. 
Børnene ere komne ud, igaar gik En af dem 
til Søes.HCAnd.Breve.I.90. hvorfor gik dou 
Niels yd i Krigen? PNJørg.ER.4. Man træ- 
der ud i Livet . . men man gaar ind i Døden. 
Hjortø.(BerlTid.'*/iil925.Aft.5.sp.3). Hun vil- 
de jo nok vide, hvad de havde for, men selv 
var hun sky for at komme ud i noget. 
ThEw.FD.1.82. komme ud i den kolde sne, 
se 1. Sne l.s. styrte, vove sig ud i noget, se 
II. styrte 6.2 osv. 1.3) i stilling umiddelbart 
efter et steds-adv. (jf. agter ud (u. agter 2.4^, 
bag ud (u. III. bag 5.16^, der-, didud, for 
ud (u. IV for Id), hen-, her-, hid-, neden-, 
nord(en)-, oven-, syd-, sønderud^ ell. (især 
^) en farvandsbetegnelse (jf. Mikkels. Or df. 
101): den hele Flaade, som havde benyttet 
den længe ønskede gode Leilighed til at 
komme Sundet ud. StBille. Gal. 1.66. Flaa- 
den sejlede fra Kronborg den 1ste Septem- 
ber; men næppe var den kommen Katte- 
gattet ud, førend den fik uafbrudt Modvind. 
TroelsL.VI.25. 

2) (jf. bet. 1) m. særlig tanke paa, at man 
fjerner sig fra, ell. at noget fjernes fra et sted; 
især m. tanke paa, at noget bevæger sig ell. 
bringes fra et mindre, snævrere omraade 
(undertiden: hvor det hører til, har været 
skjult) til et større, videre, mindre afgrænset 
omraade (undertiden: hvor det forsvinder, ell. 
hvorfra det ikke kommer tilbage); ofte i forb. 
m. bestemmelse, navnlig fra, der angiver 
udgangspunktet. 2.1) om bortfjernelse; ofte 
m. tanke paa, at en forbindelse, et forhold op- 
hæves. Derfor gaaer ud fra dem, og afsondrer 
Eder. 2Cor. 6. i 7. *Ud stormer Vinden fra 
Himmelens Vorte. Oehl.Digte.(1803). 16. hun- 
den blev jaget ud j flytte (en gaard) ud, se 
II. flytte 1. lukke ud, se IV lukke 17. kaste, 
smide, støde ud, se II. kaste 33 osv. (især 
^) i udtr., der angiver, at man staar (tvinges 
til) at staa op (af køjen, sengen): purre, rejse 
ud, se III. purre 3, II. rejse I.2 og 4.2. (jf. 
bet. Z.2) i udtr. for afklædning som klæde, 
trække ud, se II. klæde 2.9, trække 55.1. 
(jf. bet. 6.2^ m. bibet. af tab, ødelæggelse: 
bide en tand ud, se I. bide 1.2. bære julen 
ud, se Jul 1. II i udtr., der angiver, at noget 
løsnes fra et sted, hvor det har været fastgjort; 
ofte om befrielse fra baand, fængsel. Øversten 
. . befoel Krigsfolkene at . . rive ham (0: 
Paulus) ud fra dem. ApG.23.10. binde (kvæg) 
ud, se binde 2.2. koble ^maskine, maskindel 
olgn.) ud, se I. koble 1.3. løse ud, se løse 5.8. 
støde døren, (dør)fyldingen, ruden ud, se 
II. støde 3.1. II (jf. sp.'/5i^*) om ophævelse 
af deltagelse i foreningsliv, leg, spil; i videre 
anv. (især sport.) om (midlertidigt) ophør af, 
udgang af spil. ved den endelige afstemning 
om nye medlemmer af bestyrelsen gled 
N. N. ud I fodboldspilleren blev sparket 
over benet og maatte gaa ud (o: uden for 
banen ell. ud af spillet) \ gribe ud (i kricket), 



245 



ud 



ud 



246 



se gribe 7.io. melde (sig) ud, se II. melde 6.7. 
træde ud, se III. træde 31.2. om bold i forsk, 
spil: bolden gik ud til indkast j tennis- 
spilleren slog bolden ud | sparke (bolden) 
ud, se sparke 1. 2.2) i udtr. for, at noget fjer- 
nes fra et rum (en beholder olgn.) (gennem 
en aabning) ved en vis anstrengelse, ved at 
et luTcke, en spærring fjernes, hælde (vand), 
klemme, kryste, presse, slaa, tappe (øl) ud, 
se II. hælde 3 osv. luften, vandet slipper 
ud, se II. slippe I8.1. || i udtr. for udaanding 
ell. spytning, udspyning. Hunnerne (hos heste- 
lungeormen) lægger de embryonerede Æg 
i Bronkierne, hvorfra de ophostes og . . 
kommer ud i det hi. MdsskrDyrl.LIX.151. 
aande, hoste, puste, spy, spytte ud, se II. 
aande 6 osv. (jf. bet. 2.5; nu sj.) om frem- 
bringelse af sproglyd, tale: en hidsig og vreed 
Mand toner og aander sine Ord anderledes 
ud, end en koldsindig og sagtmodig. Høj/sgi. 
Anh.13. endda er Vocal og Tone ikke et; 
thi en Vocal kan hviskes ud, og da være 
Tonen foruden. sms/.i2. jf. sige, tale noget 
ud u. II. sige 28.1, II. tale 26.2. 2.3) i udtr. 
for, at noget kommer ell. bringes frem fra et 
skjul, dukker op, viser sig; ofte om vandløbs 
frembrud. Amerikansk U-baad dykker ud 
(0: op; jf. uddykke) .Tilsk.l934.II.183. naar 
man har Sidesejlet borte, saa man kan faa 
Hovedet ud. LokomotivT.1943.61.sp.2. grave 
(en skat) ud, se grave 4. springe, sprude, 
vælde ud, se springe 5 osv. \\ om udfoldelse, 
tilsynekomst ved udvikling, vækst, gro ud, se 
II. gro 3.1. træerne springer ud, se springe 4. 
sygdommen bryder ud, se Sygdom 1.3. 2.4) 
i udtr. for deling ell. (og) udlevering; dels 
om inddeling ell. (og) uddeling, udstykning i 
smaapartier: dele ud, se III. dele 6.4. skive, 
skære ud, se II. skive 1 osv. sælge ud, se 
sælge 2.4. II dels i udtr. for at give, skille sig 
af med noget, efterat han (0: en røver) har 
klappet ham paa Buxelommen, siger han: 
Kammerat, jeg troer, Du har Guld, kom ud 
med detlFrSneed.1.499. betale (penge) ud, 
se betale l.i. forpagte, laane, leje ud, se for- 
pagte 1 osv. rykke ud med, se I. rykke 3.4. || 
dels i udtr. for ombytning, udveksling, bytte, 
skifte ud, se III. bytte 6.5, III. skifte 6.6. 
II i udtr. for, at man udvælger (og fjerner) 
noget af en større helhed, det er det Alminde- 
lige, han abstraherer ud. ClPet. Dramaturgisk 
Kritik.(1860).166. jf. bet. 5.3: Lad os nu ana- 
lysere ud, hvad der er i Yeien. Børge Mad- 
8en.Komponisten.( 1945). 122. lede, pege ud, 
se Y lede 3.1, II. pege l.l. vise skov ud, se 
vise. i videre anv.: skrive ud, se skrive 1.3 og 
3.6. 2.5) som udtr. for, at noget indre (følelser, 
tanker) skaffer sig afløb, kommer til udtryk, 
ell. som udtr. for, at noget bliver (gjort) kendt, 
tilgængeligt for publikum. ♦Skam da faa den 
Tærne, | hun gav ud det Raad: | „I faar ikke 
Havbor bunden i Dag | uden med stolt 
Signilds Raar.'' DFU. nr. 1.44. love en Be- 
lønning ud. VSO. 1779 tog (Crabbe) til Lon- 



don med nogle Digte, han forgæves søgte at 
faa ud. NMøll.VLdtt.III. 342. briste, bryde 
ud (i latter, graad), sprutte ud i latter u. 
briste 2.4, III. bryde 7.13 slutn., II. sprutte 
3.2. buse ud med, se II. buse 3.2. kaste ud 
(0: gøre udkast), se II. kaste 33.7. raabe ud, 
se raabe 5.5. tale (frit, rent) ud, sml. II. tale 
26.1. II i udtr. for at tildele en noget, navnlig 
et slag, en straf, knalde (en lussing) ud, lange, 

10 stikke ud, se knalde 3 osv. 2.6) i udtr. m. 
obj. -skifte, der angiver, at noget fjernes fra et 
sted; dels (jf. bet. b.i) i forb., hvor obj. be- 
tegner sted, genstand, hvorfra noget fjernes; 
ofte i udtr. for rensning, tømning: Børste 
Kiolen ud. FÅO. banke (sin pibe, en kedel) 
ud, bore (et rør) ud, drikke (et glas) ud, 
muge, stene ud, se II. banke l.i osv. || dels 
i udtr. for, at der ved udhuling, -klipning 
olgn. dannes en figur, et billede olgn. grave 

20 (bogstaver, linier) ud, klippe, skære, snitte, 
stanse ud, se grave 2 osv. 

3) om afvigelse fra tidligere fulgt ret- 
ning, om forandring af stilling ell. om- 
fang. 3.1) om ændring af retning ell. stil- 
ling; ofte som udtr. for tilfældig ell. vilkaarlig 
afvigelse, glide, skride, svinge, vige ud, se 
II. glide 2.1 osv. \\ i billedl. udtr.; dels som 
betegnelse for, at man kommer paa afveje, 
udvikler sig, opfører sig uheldigt, arte, skeje 

30 ud, se arte 1, skeje 2.3 og 3.i. dels i udtr. 
for uenighed: lægge sig ud med en, se II. 
lægge 46.4. rage, skeje ud med (en), se III. 
rage 2.2, skeje 3.1. rive ud (med en), se IV 
rive 7.1. 3.2) i udtr. for, at noget (sammen- 
foldet, -presset, -snøret) løsnes ell. (og) stræk- 
kes, saaledes at det tilsyneladende udvides, 
bliver lige, jævnt, glat. brede, folde, glatte, 
krænge, pakke, rette, spile, sprede, spænde 
ud, se II. brede 6 osv. \\ m. h. t. (dele af) 

40 legemet, strække armene, lemmerne, alle fire 
ud fra sig, se IL strække 4.i. jf. bet. 4: 
Hun har altid foretrukket at ligge fladt ud. 
KAabye.KA.7. spec. om bevægelse, hvorved 
(et af) benene føres stærkt frem ell. til siden; 
ofte i udtr. for rask gang. skrabe, skridte, 
skræve, slaa, spjætte, sparke ud, se IV skrabe 
6.3 osv. 3.3) i udtr. for, at noget antager ell. 
bringes til at antage større omfang, strækker 
sig, svulmer op. banke (guld) ud, bulne, pu- 

50 ste, røre ud, vide (sig) ud, se II. banke l.i 
osv. koge ud (0: koge til mos olgn.), se 1. koge 
1.3 og 2.2. som udtr. for, at en aabning, revne 
i tøj bliver større, at en (del af) en klæde- 
dragt gøres rigeligere. Hans Skjorte . . har 
et lille Hul, der blir flaaet ud til en Flænge. 
CHans.BK.43. ringe, sy ud, se IV ringe 2,3, 
sy 6.10. II i udtr. for tiltagende fedme, lægge, 
æde sig ud, se II. lægge 46.5, æde. || i udtr. 
for, at et rum, en hulhed fyldes. *den (o: maa- 

60 nen) fylder | Sin hele Runddeel ud. Heib. 
Poet.IX.61. fylde en Sø, en Dam ud. D&H. 
overf.: han fylder sin Plads godt ud (0: 
gør god fyldest i sin plads), smst. spække, 
stoppe ud, se spække 2.3, I. stoppe 2.2. 

16* 



247 



nd 



ud 



248 



4) til bet. 1-2, uden (udtryTckelig) forestil- 
ling om bevægelse, angivende retning ell. 
stilling. 4.1) om retning for (en egentlig 
ell. tænkt) bevægelse. Der gik i gamle Dage 
et Vandløb inde fra Landet og ud til Ise- 
fjord. GrMnd<i;.Z7dt;.//.62S. (der) lød . . Lat- 
ter ud paa Ga.ngen. PH ans. KK. 171. (læreren) 
spør . . ud i Klassen. Cif ons.j5Z.i09. *Ud 
under Taget hvirvler | Røgen af deres Tobak. 
KaiHolb.ZH.28. j| i særlige forb. m. præp. i'o 
ud fra, (jf. bet. 2.i) til angivelse af udgangs- 
punkt. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene. 
HCAnd.(1919).II.207. det er forfærdeligt, 
som der lugter ud fra (værelset). ErlKrist. 
DH.144. Der er Is et Stykke ud fra Stran- 
den. JacPaiMdan.fPoZ.ViiP^^.iO.sp.e;. jf. bet. 
4.2: Festsalen, hvor Dannebrog hang ud fra 
Yæggeu.e.smst.^*/il942.3.sp.4. overf., om ud- 
gangspunkt for virksomhed, tanke, ell. om op- 
hav, hvorfra noget stammer: (tyskerne) gjorde 20 
ikke ringe skade i hele Nordslesvig fra dette 
faste punkt (0: Aabenraa) nå.ADJørg.IY278. 
Grønland . . var blevet koloniseret ud fra 
'Norge. OFriis.Litt.517. høre efter, hvad vi 
læger siger ud fra mange aars erfaringer. 
HNorlev.L.182. stamme ud fra, se II. stamme 
1.2 og 3. ud (i)mod, i forb. som gaa ud 
(i)mod, række ud (i)mod, se VI. mod 2.i. 
ud paa, (jf. u. bet. I.2J om virksomhed, 
stræben, der er rettet mod et vist maal. gaa, 30 
løbe ud paa, se gaa 37.9, II. løbe 41.3. 
sætte ud paa, se II. sætte 55.i og 12. || (jf. 
bet. 4.3 og 6.1) om udstrækning i retning bort 
fra noget, en Udbygning fra den store Bro 
løber langt ud i Søen. Hauch.VZ.54. en dyb 
Rødme (skød) sig op over hendes Hals og 
Ansigt — helt ud i det lille . . Øre. Pont.GA. 
52. det dirrer helt ud i Fingerspidserne af 
elektrisk S-pænding.JohsWulff.T.46. *det var 
det samme | ud til den allermindste Enkelt- 40 
}xed.[KMunk.]Pilatus.(1937).55. i forb. som 
fra . . og ud, fra et punkt til yder spidsen, 
yderpunktet af noget: fra Albuen og ud havde 
han ingen Følelse mere. MartinAHans.NO. 
190. jf.u. bet. 7.2: fra linie 20 og (stykket) 
ud j m. særlig forestilling om afslutningen 
paa, resultatet af noget, falde ud (0: faa et 
vist udfald), se II. falde 9.22. løbe ud i san- 
det, se II. Sand 1.3. munde ud (i), se II. 
munde. || om retning for synet, med glad For- 50 
haabning skue vi ud i de kommende Aar. 
Mynst.Bl8.lII.60. *Ud fra mit lille Huus | 
Har jeg . . seet ået.Winth.lI.241. stirre ud i 
natten, se Nat 4.i. || (jf. bet. l.z) efterstillet 
en retning sangivelse. Der (0: paa taarnet) kan 
man vist se vidt ud.Gjel.H8.17. man kom- 
mer til (stedet), naar man følger Strandstien 
en 3 Kilometer videre nå. ChrN Brodersen. 
ThøgerLarsen.I.(1942).20. lige ud, se VIII. 
lige 6,5 (og ligeud I.2;. styrbord ud, se eo 
Styrbord 2. (paa) vejen ud, der er ingen 
vej ud olgn., se Vej. 4.2) om stilling; dels 
i udtr. for, at noget rager, springer frem fra 
noget andet, (han) sad skrævs i det aabne 



Vindue, saaledes at det ene Been hang ud 
i den frie Luft, det andet i Stuen. PÅføH. 
(1855).II.80. krage ud, se IV krage, pose, 
strutte ud, se II. pose 2.i, II. strutte 2. || 
dels (især ^) i udtr. for, at noget bringes paa 
plads (inden anvendelsen), lægge Aarerne ud. 
Scheller.MarO.179. føre (anker), hale (sejl), 
hænge (flag), stikke (reb) ud, se II. føre 
6.14 osv. II om stilling, hvorved noget lig- 
ger (er anbragt, beliggende) saaledes, at det 
er synligt udefra ell. støder op (med facaden, 
bredsiden vendt) mod noget, (især i forb. m. 
vende^. den gamle Æske, her ligger, kan 
være Bagtæppe; vi vende Bunden nd. HC 
And.(1919).IY345. PalM.(1909).II.121(se u. 
ind 1.2^. En Paryk af Faareskind, hvorpaa 
Ulden vender nd.VSO.VI.361. vende det 
hvide ud af øjnene, det laadne ud, se hvid 
sp.850^^, laadden l.i. ud (i) mod: I en 
aaben Dør ud imod Veien sad en Tieneste- 
-pige. Molb.Reise.III.53. (villaen) laa paa et 
Højdedrag ud mod Ka,ttegSit.AaDons.MY30. 
de Steenporte, der staae ved Sidealleen og 
Alleegaden ud til den saakaldte Ridebane. 
Oehl.Er.L13. (han) tog ganske flot . . hele 
tre (værelser), alle ud til Søen.HCAnd.BC. 
IV.234. Døren ud til Bryggerset stod paa 
Klem. Elkjær. NT. 20. støde ud til, se II. 
støde 9.1. den prægtigste Have, som jeg 
boer lige ud til. P Hans. KK.169. gaa ud 
til bens, se Ben sp.296^\ — i videre anv., 
om udseende, se ud, se se 12. tage sig 
(godt, daarligt) ud, se II. tage 46.io. 4.3) 
(jf. bet. 1.2) om tilstand (gennem en vis tid). 
ligge, lægge ud til græsning olgn., se I. ligge 
36.3, IL lægge 46.6. især om varighed gennem 
længere tid og ofte i udtr. for, at noget for- 
sinkes, forhales: fylde Tiden ud (0: faa has 
paa, fordrive tiden). D&H. holde ud, se 
II. holde 46.2-4. hale (arbejdet, tiden) ud, 
se II. hale 5. drage, strække, trække 
ud, se u. III. drage 14.13, 11. strække 14.4, 
trække 65.4. || m. ftg. præp., i udtr., der be- 
tegner varig tilstand ell. beskaffenhed, (lige) 
ud i eet, se II. en 4.i. ud i een ell. eet 
køre, eet stræk, eet træk, se I. Køre 2 
osv. komme ud paa eet (f paa eet ud), 
paa det samme, se II. en 3.2, I. samme 
1.3. t ud paa rad (o: i træk). Moth.U29. 
5) (jf. bet. 2.3 og 6) i udtr. for, at man 
(under overvindelse af visse vanskeligheder) 
udfører et vist arbejde med et ønsket resultat 
for øje; især i udtr. for, at noget underkastes 
en vis bearbejdelse ell. behandling, hvorved det 
bringes i behørig stand ell. færdiggøres. 5.1) 
i al alm. Dette Brød er ikke bagt rigtig ud. 
VSO. Maroquin . . taaler at arbejdes tyndt 
nd.VortHj.lV,2.143. ferske, gløde, lufte, 
mure, rense, skolde ud, se ferske 2 osv. rede 
(et skib) ud, se VI. rede l.i. ruge (æg) ud, 
se II. ruge l.i. sætte ud paa noder (0: sættd 
i musik), se Node 1. || i udtr. for iklæd- 
ning, udpyntning, udstaffering, fly (et lig) 
ud, klæde ud, maje ud, pynte ud, sy ud, se 



249 



ud 



nd 



250 



II. fly 1.1 osv. 5.2) om lehandling af person; 
dels om udspørgning, forhør: fritte, spørge 
(en) ud, se III. fritte, II. spørge 3.4. || dels 
i udtr. for irettesættelse, haan, latterliggørelse 
(især ved intr. verber, der ved denne forl. m. 
ud hliver trans.), grine, hysse, le, skamme, 
skælde (en) ud, se grine 1.3 osv. 5.3) m. særlig 
tanke paa resultatet, arbejde et Skrift ud. 
VSO. bringe ud, se II. bringe 5.i4. føre, 
rette (noget) ud (o: udføre, udrette), se føre lo 
sp.453*^, Y. rette 10.7. ruge (unger) ud, se 
II. ruge 1.1. jf. bet. 6: pine ud, se II. pine 4. 
(nu næppe br.) i udtr. m. nedsæt, bet., om sju- 
sket arbejde: jakke, jaske ud, se II. jakke 1, 
jaske 2.2. || om resultat af udspørgen, tanke- 
arbejde olgn. faa ud, finde (noget) ud (nu 
alm.: finde ud af noget). * Livets Navn — 
hvor har jeg søgt det, | men jeg fandt 
det aldrig uå.KMunk.Tempelvers.(1939).7), 
grunde ud, regne ud, spekulere ud, se faa 20 
sp.595^^^ osv. 

6) (jf. bet. b) om ophør, tilendebrin- 
gelse af en vis virksomhed ell. et vist forhold. 
6.1) i udtr. for, at en virksomhed tilendebringes, 
at noget gøres helt færdigt, jeg har smøget 
Piben nd. Holb.UUV2. I Aften fortæller du 
os dog Eventyret nå? Ing.EF.II.57. Om- 
sider have de fegtet Striden ud. VSO. (kaffe)- 
Møllen malede ud (y: malede de sidste bønner). 
PoUyitl941.9.sp.3. jf.bet.Q.2: Som Dig- 30 
ter havde han paa dette Tidspunkt næsten 
skrevet sig nd. NatTid.'y»1948.4.sp.3. || be- 
tale ud, (jf. udbetale^ betale en gæld helt, 
fuldt ud, navnlig m. h. t. prioriteter. CF Mor- 
tens. RW.129. han har betalt prioriteterne i 
sin ejendom ud ■ høre (nogen ell. noget) 
ud, se høre 2.5. læse (en bog olgn.) ud, 
blive færdig med læsningen af. VSO. han 
maatte hellere læse sin Bog ud i Dag. I sak 
Din.FF.493. (hun) tigger og ber ham om 40 
at blie og læse nd. CHans.BK.143. skrive 
en bog ud, se skrive 1.3. strikke ud, se 
Y. strikke l.i. jf. bet. 6.2: have stridt ud 
(o: være død), se stride 4. || m. forstærkende 
bet.; dels i forb. m. verber, især til angivelse 
af, at der efter en anspændelse, anstrengelse 
kommer en lettelse, hvile: Men skulde Ange- 
ren frem, saa maatte der først fortvivles 
tilgavns, fortvivles nd.Kierk.XI.171. Man 
ligesom aandede friere, nu Jordefærden var 50 
overstaaet, man sukkede nd. Jørgen Niels. 
KB. 122. (hun) hulkede ud ved Tantens 
Bryst. H Severinsen. D. 32. (vinderen i kap- 
svømningen) svømmede sig ikke engang ud 
(0: anstrengte sig ikke til det yderste). So- 
cialdem."U1948.4.sp.4. græde (sig), hvile 
(sig), le, puste, rase, sove, spille (sig), 
tale (faa talt) ud, se græde l.i osv. dels 
i forb. m. adv., der angiver fuldendelse af 
handling, spec. (jf. bet. 2.5^ at man siger eo 
sin mening ligefrem: bart, fuldt, glat, 
helt, plat, rent, rundt ud, se III. bar 
3.1 osv. 6.2) i udtr., der angiver, at noget 
bringes til at forsvinde, ophøre, ell. at noget 



udslettes, ødelægges; dels i betegnelser for, at 
ild, lys slukkes: lorænde, gaa ud; blæse, 
slukke ud; se II. brænde 26.3 osv. dels i 
udtr. for, at virksomhed ell. tilstand (liv) op- 
hører: dø, ebbe, klinge, tone ud, se dø 3.4 
osv. jf.: naar de enkelte fAjognac-^ Mærker 
efterhaanden gaar ud (0: bliver udsolgt), saa 
kommer der ingen ny Forsyning hjem. PoL 
*'^U1934.7.sp.2. sove noget ud, se sove 3.2. 
II i udtr. for ødelæggelse, udslettelse, kradse, 
radere, slette, strege, vaske, viske 
ud, se II. kradse l.i osv. || m. forstærkende 
bet.; dels i udtr., der angiver, at man piner, 
plager en: hungre, magre, marve, plyn- 
dre, sulte en ud, se hungre I.2 osv. dels 
(jf. u. bet. 2.1^ i udtr. for at fortrænge en: 
konkurrere, købe, stemme en ud, se 
konkurrere 3.2 osv. 

7) om tidsforhold. 7.1) (jf. bet. 4.3^ an- 
givende et fremrykket tidspunkt inden for et 
længere ell. kortere tidsrum: efter at nogen, en 
betydelig del af tidsrummet er forløbet; især 
i forb. m. paa, i udtr. som ud paa aaret, 
dagen, natten. Lugten er sterkere om 
Morgenen end ud paa Dagen. LTid.1725.253. 
Slaget vedvarede indtil ud paa Natten. 
Schousbølle.Saxo.321. De Andre kom først 
noget ud paa Eiteimidd&gen. Molb.Dagb.225. 
Isflager møre af Tøen udpaa Foraaret. fio- 
senb.III.535. Ud paa Vinteren blev det 
. . galt med at faa Smør. ErlKrist.NS. 100. 
langt (længere), midt, sent, silde, 
sildig ud paa dagen, natten osv., se 
lang 4.1 osv. \\ foran andre præp., navnlig i, 
især i udtr., der angiver vedvaren, bestaaen 
(et stykke) ind i fremtiden, fremover. Æt- 
lingerne (af storkøbmanden skulde) naadigt 
skænke de Husarme deres Sjælegaver ud 
gennem A&rhnndTedeT.0Rung.SM.21. han 
vilde have Lov til ogsaa ud i al Fremtid 
at være hendes Beskytter. Steenberg. H. 1 1. 95. 
Det var ud (alm.: hen^ i September og 
smældhedt. M Lorentzen. (Pol.'/n 1942. Sønd. 2. 
sp.l). hans værk vil blive staaende langt ud 
i fremtiden j 7.2) (jf. bet. 6) efterstillet en 
betegnelse for et tidsrum, i tilfælde, hvor der 
særlig tænkes paa et tidsrums afslutning, om 
varighed gennem et vist tidsrum til dets op- 
hør; dels i mer ell. mindre faste forb. m. 
verbet (og tidsbetegnelsen) : jeg vil gierne 
holde den Tid nd.Holb.Jean.IV6. Vi havde 
ikke Ro til at være Tiden ud i det lille Fisker- 
leje (i vor sommer ferie).AnnaLarssenB jørner. 
TeaterogTempel.(1935).104. Nærmer de sig 
den Alder, da de kan faa Kørekort, kan 
de tit ikke vente Tiden nd. Duelund.N .149. 
gaa, ligge, sidde sin tid ud, se gaa I.4 
osv. staa sine læreaar ud, se Læreaar. tjene 
(tiden, tjenesten) ud, se tjene 10.5. || dels 
knyttet til en absolut brugt tidsbestemmelse. 
♦Slottet Fridriksberg . . | Hvor denne Maa- 
ned ud, Han agtet at iox\A\ve\ChrFlensb. 
DM.I.4. Aftenen og Natten ud bliver de hos 
Vennerne. Jørgf.YD.^S. saa blev der danset 



251 



ud 



ud 



262 



Natten ud. Bregend. BirgitteBorg. (1941). 184. 
aar (dag) ud, aar (dag) ind, se I. Aar 5, 
Dag 7.n (og ind 1a). ved uegl. tidsbestemmel- 
ser: Afhandlingen ud eksemplificeres Tanken 
om Smagens Forskellighed. BilleskovJ.H. II. 
150. hele festmiddagen ud kedede jeg mig j 
II (især foræld.) i udtr., der angiver højtidelig 
ell. festlig afslutning paa begivenhed, drikke, 
skyde (det gamle aar) ud, se II. drikke 4.9, 
skyde 33.2. 

8) het. 1-2 i særlig syntaUisJc anv. 8.1) t til- 
fælde, hvor et bevægelsesverbum kan tænkes 
udeladt, især efter maadesverberne maatte, 
skulle, ville (jf. Mikkels. Ordf. 722 f. samt 
Dania. 1 1 1. 17 6 f. 256 f.) \\ til bet.l.i og (navn- 
lig) til bet. 1.2, i udtr. for foretagelse af ud- 
flugt: Den lystige Siæl faar overhaand, saa 
skal jeg ud i Byen . . for at skaffe hende 
CoTmpa.gme.Holb.Vgs.(1731).I.5. *Ud maa 
han, ud i Frihed, ud af Staden] PalM.U. 283. 
talem.: den maa du længere ud paa landet 
(1. br. Amager. Majkatten.1945-46.47) med, se 
Land 6 slutn. \\ (dagl.) i udtr. for, at man 
maa forlade stuen for at forrette sin nødtørft. 
Ud paa Natten vaagnede jeg . . badet i 
Sved . . I næste Nu maatte jeg op og ud. 
Jeg fik et Anfald af voldsomme Brækninger. 
Bjarnhof. LE. 134. Naar en Mand ser fra- 
værende ud, kniber Øjnene sammen og 
mimrer med Munden, skal han altid enten 
„ud" eller ogsaa holde Tale. PoU''/il945. 
Sønd.4.sp.4. Il angivende, at man skal paa 
besøg, paa restauration, forlystelsesetablisse- 
ment, paa rejse olgn. en Vogn (holdt) uden 
for. Jeg bildte mig derfor ind, at der en- 
ten maatte være Fremmede, eller Jomfruen 
vilde ud. PrahlAH. 1. 22. Vi skal ud i Tivoli. 
Gylb.TT.205. det vilde være rart med et 
enkelt Stykke Smørrebrød bagefter. Hun 
vilde med andre Ord „ud", men i al Be- 
skedenhed. JacPaludan.KK.4l7. II (jf. bet. 1.2 
slutn.) om ændring af levevilkaar, forhold. 
De to første Døtre maatte en Tid ud i 
almindelige Tjenestepigepladser. KM Kofoed. 
Bornholmske Særlinge.( 1934). 36. Vi vil ikke 
ud i noget, vi ikke kender. SvClaus.ER.9. \\ 
til bet. 2.1. Du (o: en vagt ved porten) skal 
ingen Modstand giøre, men alleene vare mig 
ad, naar du fornemmer, at nogen vil ud. 
Holb.Masc.1.8. Da hun ikke har . . nogen 
Nydelse af Selskabet (o: Musikforeningen) 
. . vil hun ud (o: melde sig ud).HCAnd.BC. 
1.270. Huset nedrives. Vi skal ud. Cykler 
og Cykledele til Spotpriser. Poi.»''/8i933.22. 
sp.3. *Ud vil jeg! ud! (o: om udlængsel fra 
snævre, trykkende forhold), brugt som bevinget 
ord, efter Bjørnson.Arne.( 1858). 132. \\ (jf. 
let. 2.5) om hemmelighed ell. skjult følelse. 
Just derfor, fordi det er Magt paaliggende 
at tie . . just derfor maa det ud. Holb.Mel.1. 6. 
Det skulde ud, nu er det sagt. Grønb.H. 1. 25. 
Det er Vitaliteten i Trolle og mig, der presser 
paa og vil ud. JohsWulff.T. 49. det skal frem, 
om det saa skal ud (i)gennem ell. af ens 



side(r), sideben, se I. Side l.i. Sideben. || 
(jf. bet. 2.4-5 j i forb. m. med, i udtr., der 
angiver, at man fremkommer med en med- 
delelse ell. udleverer noget. *visse Folk har 
store Koren-Banker, | Og vil ey ud dermed. 
ChrFlensb.DM.il. 47. om mit Liv beroede 
paa Bekiendelsen, saa maatte jeg ud med 
Sandheden. Biehl.Cerv.LF. 1. 36. Jeg skal skri- 
ve mit Navn i (hotelværtens) Bog, jeg skal 

10 ud med mit Fas. Hrz.V 1 1. 302. (han) bød 
ham Mad, men Brændevin vilde han ikke 
ud med.AndNx.PE.il. 235. hun kan se paa 
ham at der er noget han vil ud med, men 
hun maa sætte ham igang. HilmarWulff.VL. 
80. maatte, ikke turde, ikke ville ud med 
sproget, se I. Sprog 2. 8.2) i forb. m. et ver- 
bum (sideordnet ell. underordnet, indledet m. 
at eller og [(o]J, som angiver hensigten med 
bevægelsen (jf. II. at lO.i, II. og 11. 3 j. en 

20 Sædemand gik ud at saae.Matth.13.3. Nu 
gaar jeg ud og hjælper Tante. Wied. TZ. 
87. Det saae ud, som om Haver og Hegn 
og Huse og Træer, altsammen, var kommet 
ud og flyve. iJørd. Fa. 7S. komme ud at 
rejse, se III. rejse l.i. gaa (køre, ride) ud 
at spadsere, se spadsere I.1-2. || i tilfælde 
svarende til bet. 8.1. hun maatte ud og tage 
Luit.Holb.Masc.III.3. Jeg skal i Gallop ud 
til C. og spise tilaften. Hrz.Y 317. Jeg tror 

30 jeg vil ud og røre Lufferne lidt. AndNx.DL. 
70. II i tilfælde svarende til bet. 8.3. ud og fej 
gaden! I i reklame-slagord som: *Ud og se | 
med D. S. B., se Vogel-Jørg.BO.99. 8.3) uden 
verbum (ellipt.). Drengen ud, og han paa 
Hesten og aisted. Blich.( 1920). XXV 1. 12. Saa 
ringer det paa Hoveddøren . . Manden ud. 
Det var et Par 'Naboer. MLorentzen.AL.43. 
II især i kommandoer, trusler. *1 Polske Mærre 
ud! Herud Vestphalske Swiin.Holb. Paars. 

40 209. *Hver Snekke ud! | Hver Mand om- 
bord] Boye. PS. II. 109. Politiassistenten pe- 
gede paa Døren og raabte: „Ud!"PoJ.''*/i 
1940. 4. sp.3. Aarerne ud] Scheller.MarO. 
169. ud paa Ræerne! sms<.32i. reb ud! 
se II. Reb. ruder ud! sagde glarmesteren, 
se I. Rude 2. sabel ud! se I. Sabel 1. || (jf. 
u. bet. 1.1 ; teat.) i sceneanvisninger. Frem, 
Ibn Aja! (ud). Drachm.V 1 1 1. 448. „Til Kon- 
gen!" De tre hurtig nd.smst.XII.12. Det 

50 ringer. Pigen ud for at lukke oip. Bergstrøm. 
PD.48. ud til højre ell. venstre: Drachm. 
1001 N. 52. jf. (jarg.): Ud til højre (0: gaa)] 
Majkatten. 1945-46.85. \\ i forb. m. med; 
dels i opfordring til, befaling om forsvinden: 
Ud med sig] „HørupsValgkreds" 1902.(1892). 
62. Ud — med — ham — ud — med — ham. 
Hebo.MD.l5. dels i opfordringer til at frem- 
komme med, udlevere noget: * Ingen af os her 
sig skamme, | Hvis hans Siæl er Dydens 

60 Ven, I Ved en reen og ædel Flamme, | Og 
den Møe, som tændte den. | Ud med Navnet! 
ingen svige] Bagges. IV41. ud med tre Mark. 
Schand.TF.1.89. ud med sproget, se I. 
Sprog 2. 



253 



ud 



ud 



264 



9) i særlige, faste forh. m. præp. og adv., 
jf. ud-ad, -efter, -omkring, -over, -til. 

9.1) ud ad. 1. (nu sj.) til bet. 1 og 4 samt 
ad A.l, om (egl. ell. forestillet) bevægelse hen 
imod. Fra Dom- Kirke- Risten ud ad Mar- 
ken strækker sig en Gade. Holb.Derg.40. mod 
Østen ud ad Haugen er en Stue . . paa 
3 F&g.LHøyer.G.Sl. især (jf. udadtilj rø. 
fig. adv. til: Indtil 1763 . . har den vestre 
Længde været Stuelængde, som vendte ud lo 
ad Gaden til.SMBeyer.E.30. (borgen) kunde 
derfra sees mange Mile ud ad Havet til. 
smst.139. Han gik ud ad Marken til.VSO. 

2. til bet. 2 og ad A.4, om vej, der følges under 
bevægelse (i tilfælde, hvor der særlig tænkes 
paa bortfjernelse, er der stærk vaklen ml. ud 
ad og ud af^. kaste Penge ud ad Vinduet. 
VSO. Saa sætter (hunden) af i Spring ud ad 
Børen. SvGrundtv. FÆ. 1. 102. (vi tager) en 
Vogn og kører lidt ud . . Ud ad Strandvejen. 20 
PLevin.Hjem.( 1919). 135. lige ud ad lande- 
vejen, se Landevej 2.4. gaa ind ad det ene 
øre og ud ad (af) det andet, se Øre. (jf. ad 
A.6; nu dial.) om tidsforhold; (olm.:) ud 
paa (se u. bet. l.i). Det var imidlertid ble- 
vet noget ud ad Eftermiddagen. iVPWiwei. 
JL.79. Ud ad Natten blev han mat. sms^. 
200. Statsradiofonien.Dansk.I V:i7(nordsjæll.). 

3. (sj.) ved sammenblanding med ud af (1): 
bort fra. Det var noget ud ad vores Vej 30 
(0: en omvej ).AHenningsen.LGJ. 216. 4. som 
adv., se udad. 

9.2) ud af; navnlig i anv. svarende til af 
A.1.2 og ud 2: I. om bevægelse fra et sted, 
som noget har været i ell. paa; ofte om bort- 
fjernelse (med magt), løsrivelse, de grebe 
Paulus, og droge ham ud af Templet (1907: 
uden for Helligdommen). ÅpG. 21. 30. Dron- 
ningen (gjorde) sig færdig til at reise udaf 
Syenig.Holb.DH.III.Ué. ♦Fuglene flagre af 40 
Rederne ud.Ing.RSE.VII.236. jeg har faaet 
hende paa et godt Sted og vel ud af Huset. 
Heib.Poet.VI.46. i faste forh. (ofte m. overf. 
bet.), fx. hjælpe ud af (forlegenhed), komme 
ud af (en knibe, ud af det), redde ud af (en 
knibe, en brand), rive ud af (haanden paa), 
rømme ud af (landet), se hjælpe 2.4 osv. 
(sætte) ud af indgreb, ud af kraft, ud af 
mode(n), (falde) ud af rollen, ud af sengen, 
ud af stedet, se Indgreb 1 osv. \\ i udtr. for 50 
at tabe noget af syne. sejle et skib ud af sigte, 
se II. sejle 2.1. komme (en) ud af syne, se 
Syn 2.2. II om ophævelse af deltagelse i virk- 
somhed, foreningsliv, leg, spil. Han var med 
at agitere os to ud af Sogneraadet. HKaarsb. 
DT.37. Han vil ud af sit Ægteskab. Lecfc 
Fischer. EnKvinde paafyrre.(1940).180. s kri ve 
ud af skolen, se skrive 3.6. ud af spillet, se 

1. Spil 6.4. jf. gaa ud af sagaen u. Saga 3.2. 

2. (jf. bet. 2.2) som udtr. for, at noget kommer, éo 
bringes frem fra et mindre rum, fra et sted, 
hvor det hører til, har været fastgjort, at noget 
viser sig, kommer til syne. ♦Erling! bløder 
du? I . . Der triller Purpurdraaber | Ud 



af dit Bryst imellem Hoserne. Oehl.I II. 152. 
(han) tog en lille Brændevinsflaske ud af 
sin Lomme. Ing. LB. 1.41. *gjennem Døren 
ind med ProtocoUen | Saa let han sprang, 
som ud af Flasken Tollen. PalM.V257. Han 
. . halede en Vinflaske ud af et Støvleskaft. 
ErlKrist.BT.74. i faste forb. (ofte m. overf. 
bet.): være grebet ud af luften, som snydt 
ud af hans næse, se Luft 6.1, I. Næse 4.3. 
stirre øjnene ud af hovedet paa sig, se II. 
stirre 1.3. slaa noget ud af hovedet, faa 
noget ud af tankerne, se Hoved 5.1, I. Tanke 
2.4. II (jf. bet. 2.5) i udtr. for meddelelse, 
navnlig af aabenhjertig, frimodig art; ofte i 
opfordringer til at tale tydeligt, uden omsvøb. 
Tal ud af Munden (0: hørlig for Andre, 
tydelig, forstaaelig). VSO. (som) talt ud af 
mit hjerte, min sjæl, se I. Hjerte 3.i, Sjæl 2.2. 
ryge ud af en, ryge en ud af munden, se 
ryge 4.2. tale lige ell. rent ud af posen, af 
skægget, se I. Pose 3.i, I. Skæg 1.3. 3. til 
bet. 3, om afvigelse fra tidligere fulgt retning, 
forandring af stilling ell. tilstand, (ofte i 
forb. m. komme, jf. II. komme 63.4 og \\). 
♦Hjælp nu, Gud-Fader i Himmerig! | Jeg er 
udaf min Led (o: faret vild). DFU. nr.28.58. 
♦Det og paa samme Tiid begynte sterck at 
blæse, I Saa Skibet i en hast kom udaf rette 
L&ah. Holb. Paars. 261. Vi tjene dog Kongen 
saa godt vi kan, hvorvel vi kom lidt ud 
af Veien, han sendte os. Ing. KE.II.149. jf.: 
Det vilde ikke være ud af hendes Vej at gaa 
hjem ad Stien. Roberts. PilgrimsHytten.(overs. 
1940).74. ud af balance, kurs, slag, spor, 
stil, takt, se Balance 2 osv. \\ i udtr. for at 
tabe sindsligevægt. Et lille Ord . . vil, naar 
jeg hører det fra Deres Excellences Læ- 
ber, bringe mig ud af mig selv, af lut- 
ter Glæde. Heib.Poet.V 1 1. 339. Nøjgaard.Kaj 
Munk.(1945).32. ud af koncepterne, sit gode 
skind, se Koncept 3.1, Skind 2.3. 4. (jf. bet. i) 
uden tydelig forestilling om bevægelse; om 
retning: Vinden blæser ofte meget haardt 
ud af Hval-Fiorden, saa man ikke kan seile 
den ind. I slKyst.33. Der er kun en eneste 
Vej ud af dette. OlfRicard.K.129. \\ om sted, 
hvorfra et sanseindtryk modtages, hvorfra en 
kraft, virkning udgaar. (hun) læste mine Øn- 
sker ud af mit Blik.Schand.O.II.369. Ud af 
de nu følgende Linier i Grundtvigs Svar ta- 
ler en . . alvorlig Harme. PHans.H.SS. lyse 
ud af (ens øjne), se lyse 3.4-5. ;'/. regne ud 
af hovedet u. Hoved 6.1. || om retning for 
synet. ♦Tidt ligevel til en Smule Trøst | Jeg 
ud af Fængselet titter. Blich.( 1920). XX.222. 
(hun) albuede . . sig ud mod Garderoben, 
mens hun ud af Øjenkrogene holdt Øje 
med h&m. ErlKrist.DH .8. jf.: Han lægger an 
og skyder ud af Scenen. Oehl.1 11.60. \\ om 
stilling, hånd stak ham ind i halsen, at kar- 
den (o: kaarden) sad ud af na,kken. Moth. 
S165. tåen sidder ud af skoen. sms<. jf. u. 
II. sidde 28.1, II. stikke 38.io. 5. (jf. bet. Q.i) 
m. tanke paa resultat, faa (ell. h&ye) noget 



266 



ud 



nd 



266 



ud af noget olgn., se II. faa 7.2, lY have 9.5. 
hitte ud af noget, se hitte 4.2. komme ud af 
noget, se II. komme 53.6. 6. (jf. af A.18.2J 
ved sammenblanding m. ud ad (2). ind ad 
den ene Side og udaf den anden. J?ø?/s^.)S'. 
133. Han springer op paa Reelingen af 
Baaden, og seer ud af (rettet fra: ud ad. 
Ew. (1914). VI. 249) Havet. Ew. (1914). III. 
190. Blich.(1846).Y129(se u. ad A.4;. Bogen 
faldt ud af Vinduet. VSO. Drengene piler ud lo 
af Broen . . og forsvinder i Haskgen. BerlTid. 
yil926.M.7.sp.4. 7. (fori. ud af udtales i 
denne anv. ofte tryhsvagt; især foræld., poet. 
ell. dial.) i tilfælde, hvor ud nu i alm. spr. 
føles forstærkende (jf. let. Q) ell. overflødigt 
(pleonastisk) ; fx. svarende til af A.3.i: *Bar- 
ken sprak udaf Egetræ. DFZ7.nr.8.22. ud- 
rydde Troldom udaf Staden. HoZft./f ex. ¥2. || 
til af A.4.2, om det, hvorfra noget hidrører, 
spec. om kilde til viden olgn. ♦Det svared 20 
Dronning Soffi udaf ret Harm: | „Det var 
og nok for et Bondebarn !"DFZ7.nr.28.25. 
man kand icke dømme om nogens Skiønhed 
udaf Ansigtighed aUeene. Holb.Ul.Prol. ♦Han 
lærer dem ej alene | Udaf den prentede Bog. 
Blich.(1920).XIY152. see den hele Begiven- 
hed forklaret udaf naturlige Aarsager. iJecifce. 
ST.75. II til af A.5, om sted ell. (især) slægt, 
samfund, hvorfra man stammer, ell. hvortil 
man hører; ogs. om oprindelse i al alm. ♦Jesus 30 
udaff Na.za.Teth. Kingo.SS.IY470. ♦Jeg er en 
Skærslibermand . . | kommen udaf fremmed 
Jja,nå. Børnerim. III. 10. ♦Jeg synger mine 
Sange | Udaf mit fulde Bryst. Drachm.D.128. 
han var udaf ringe Slægt. Gravl. AB. 54. Fa- 
deren Johan Grundtvig . . var ud af en gam- 
mel Præsteslægt. HalKoch.(Grundtv.(1940).I. 
VIII). II til af A.6, om stof ell. materiale. 
♦I tage denne Ring udaf Guld hiin rød. 
Oehl.XXIV.52. ♦min vælske Rok udaf Fils- 40 
ben smaa. Gjel.HS.214. Sin Fløjte havde han 
selv lavet udaf en IlyldeT^ind.Gravl.EB.47. 
om forb. gøre ud af, se gøre 6. || til af 7, 
om grund, aarsag, anledning. *(de var) stive 
udaf Frost. Holb. Paars. 21. jeg elsker dig 
udaf min inderste Siæl.JPJac.(1924).I.291. 
„Naa!" sagde Thomas ud af sin store Vel- 
opdragenhed. Jørge»iVieZs.D.43. II til af A.8, 
om person, hvorfra en virkning udgaar. (især 
ved verber i pass.). alle klæder forarbeydes 50 
udaf qvindiol]!.. Holb. DNB. 31. Han kand 
komme i Fattigdom og Sygdom . . blive for- 
ladt ud af andre Mennesker. Mossin. Term. 
557. Blich.(1920).VI.297. \\ til af A.9, om 
middel ell. redskab. Jeg ved slet ikke, hvor- 
dan jeg skal klare det altsammen ud af min 
Løn.BechNygaard.T.Ue. jf. ud af den kar- 
ske bælg u. Bælg 6.2. || til af A. 10-11, om 
mængde ell. antal, hvoraf noget udgør en del, 
ell. om art, hvortil noget hører. ♦Strømme ud eo 
af Blood. Holb.Paars.103. ♦Den tredie Wil- 
liam af Cumberland — | Den bedste udaf 
dem Alh. Blich.(1920).X.15. Ud af alle de 
Lande, jeg har været i, synes jeg absolut 



bedst om Forholdene i U.S.A.Strange.NS.39. 
II jf. af A.12 og 14, som udtr. for henseende. 
en Ven og Patron udaf studerende Folk. 
Gram.Breve.2. (Chr.I) var udaf Vext en 
stærk, høi . . iierre.Grundtv.Udv.il. 646. 

9.3) ud efter. 1. (jf. efter I.3 og 2; 1. br.) 
til bet. 1.1, om retning for bevægelse: ud imod. 
Veien løber derfra ud efter Nord. FS'O. L. 
sagde farvel og gav sig til at traske udefter 
Snndhj. MKlitgaard.MS.174. 2. som adv., se 
udefter. 

9.4) ud for. 1. om bevægelse til stilling ved 
forsiden af ell. i nærheden af: ud foran. 
♦Sankt Oluf lader en Snekke bygge, | han 
skød den ud for Stra.nd.DFU.nr. 9. 2. ♦De 
slæbte som en Køter | Ham ud for Borgeled. 
Winth.HF.9. jf. f: (jeg) faldt . . need ud 
for (o: ned ad) Brincken. Æreboe.l2. smst. 
144. især (jf. bet. SA) om uegentlig bevægelse: 
stirre ud for sig, se II. stirre l.i. strække 
benene ud for sig, se II. strække 4.i. ofte i 
udtr. for, at man udsættes for noget ubehageligt, 
kommer i vanskeligheder: komme, rage ud 
for, se II. komme 53.13, III. rage 2.2. gaa 
ud for fuglestangen, ud for haanden, se 
Fuglestang 2, Haand 12.3. jf. bet. 8.1 : Uld- 
tøjet (maatte ikke) krympe eller blive haardt 
. . det vilde . . dermed være som ødelagt, 
og det gav . . et føleligt Tab, man ikke gerne 
vilde ud tor. Strange. MS. 85. 2. (jf. bet. 4 og 
IV for 1.2^ om stilling; dels (dial.): foran; 
uden for. Der var . . et bredt brolagt Fortov 
udfor Husene. BornhHaandvEr. 102. dels (og 
især): tværs over for: lige for; paa højde, 
linie med. Moth. U29. Københavnerdamperen 
. . stoppede op udfor Helsingør. Ponf.Z).222. 
Pladsen ud for (1871: over forj Davids 
Gr&ve. Neh.3.16(1931). Jeg boer i Neapel 
ved Havet ligeud for Yesu\. HCAnd.BCÆ. 
1.305. Buchh.UH.14. 3. (jf. bet. 4.3 slutn. og 
7.1 ; 1. br.) om uforandret tilstand, varighed; 
i forb. ud for eet, uafladelig; ud i eet; i eet 
væk. TroelsL.III.30(se u. IV for 3.5^. D&H. 
Det var som Kæmpehagl jomede mod Glas- 
set. Det smækkede og knaldede og trom- 
mede, ud for eet. AnnaBloch.FraenandenTid. 
(1930).30. 4. (jf. bet. 4.3 og IV for I6.2; i 
forb. give (sig) ud for, se 1. give 14.2 og Ib.w. 

9.5) ud med, (nu dial.) om bevægelse ell. 
beliggenhed langs med. ♦Det var Jomfru 
Sølverlad, hun fløj ud med den Strand. 
DFU. nr. 6. 33. Moth. U 29. Cit. 17 15. (Vider. 
1.4). Esp.367. jf. lige ud med u. VIII. 
lige 6.5. 

9.6) ud over; ofte omtr. m. sa. bet. som 
III. over A og nærmest forstærkende dette; 
fx. i flg. anv.: 1. (jf. III. over 1.2-3^ om be- 
vægelse op over ell. (især) stilling oppe over 
noget andet. ♦Dog hænger Fjeldet mørkt 
udover Livets Yei.Thaar.ES.457. ♦Stundom 
skal vi Jordens Tant forglemme, | Froe os 
hæve over Støvet ud. Rein.123. Processions- 
skjorterne (blev) trukket af ud over Ho- 
det.Galsch.SR.22. hælde, lude ud over 



I 



267 



ud 



ud 



258 



noget, se II. hælde 6.1, III. lude 1.3. 2. (jf. 
III. over 2) som udtr. for, at noget dækker, 
breder sig over en flade. Skummet for op 
(af flasken) og ud over ham. Hjort.KritLit. 
II.XII. Et Stykke tæt Lærred, afpasset til 
Saaret saaledes at det gaaer 1 . . Tomme 
ud over dets ^dJvå.PWBalle.R.dl. brede et 
tæppe ud over hele sengen I 3. (jf. III. over Z) 
betegnende bevægelse, hvorved noget gennem- 
krydses ell. passeres. *Ud over Havets Mark, 10 
den øde, | Svæver en Fugl i vildsom Flugt. 
'Winth.III.21. *En Virak Sommervinden | 
Ud over Dalen hBx.smst.V. 56. om uegl. ell. 
tænkt bevægelse: *Nu runged festligt vidt ud 
over Bjerg og Skov | . . Kirkeklokkens Høi- 
tiåsklan^. Boye.PS.1.161. Fra Bierget skuer 
man ud over Dalen. VSO, i det 11.-12. Aarh. 
byggedes over 2000 (kirker) ud over Landet. 
Brøndum-Nielsen. DD. 49. 4. (jf. III. over 
3.4-5J m. særlig forestilling om, at et vist 20 
punkt, en vis grænse passeres, (indførelse af 
første vognklasse) vil ske i . . Kystbanetogene 
udover 'Rungsted. JernbaneT.yil934.10.sp.4. 
se ogs. III. over 3.4. (jf. gruppe 7 ndf.) i 
billedl. anv.: *Saa vist som Kirkens Arm 
med Vælde strækker | Ud over Kongernes. 
Oehl.lV.181. en høvdingeslægt med magt, 
indflydelse, anseelse ud over herredet. Orønb. 
Hellas. I. (19 42). 13. ikke kunne se ud over 
sin egen næse, se Næse 2.3. komme ud 30 
over (et standpunkt), sætte sig ud over 
(noget), se II. komme 63.io, II. sætte 55.13; 
være ud over, (jf. bet. IQ) være naaet over. 
Han var for længe siden ud over slige ka.- 
iægtehei.HFEw.JF.II.l74. Fraser af den 
Slags, som Fagfolk forlængst er ud over. 
PDrachm.K.212. sml. bet. 8.1 : Selv i Aan- 
dens . . Verden følger ham den aandelige 
Blødagtighed . . som han maa udover. 
Men han forfeiler ikke Yeien.Ing.EF.VI.162. 40 
6. (jf. III. over d) som udtr. for, at noget 
ubehageligt rammer ell. truer en, at man ud- 
sættes for angreb olgn. gaa ud over en, se 
gaa 37.10. (jf.bet.8.1) i forb. som skulle, 
ville ud over en, altid (søge at) angribe, 
kritisere. Johanne . .: „Svigerpapa er nok 
arriveret." — Fruen: „Ja." — Johanne 
(snøfter): „Jeg kan mærke det. Luften er 
fyldt med Bankaktier og Pengeposer." — 
Fruen: „Snak, Johanne, du vil altid ud over 50 
Grosserer Hohan.'' PRMøll. ES. 41. Ligner det 
noget for en rask Dreng at ville ud over En, 
der er kommen i Ulykke? Korch.NielsDros. 
(1924).88. 6. (jf. III. over 12.2 og ud 1) om 
overskridelse af grænse i tid. en fjærn Tid, 
der går ud over EktOTien.Cit.l8o3.(JyLov. 
Fort.l). man kan kun elske én, og evig, ud- 
over J)øåen.NMøll.VLitt.II.304. han var 
blevet borte langt ud over sin Orlov. OFriis. 
Ldtt.448. 7. (jf. III. over 12.3-4^ om overskri- eo 
delse af en størrelse, en norm, et maal; ofte 
betegnende noget som overflødigt, unaturligt, 
upassende. Vandet i en Thekjedel (har) sit 
Kogepunkt, ud over hvilket Varmegraden 



ikke kan komme, hvor meget Ilden end for- 
øges. (ToZd!sc/»n.//.22. (denne digter) besidder 
andre Herligheder, som han vel vilde tabe, 
om han stræbte at gå ud over sig selv 
i denne Retning. Hjort.KritLit.III. 215. Min 
Fader gav mig en lille Sum til at kjøbe 
Bøger for ud over de af Skolen fordrede. 
Schand.0.1.65. (hun) var henrivende ud over 
enhver Beskrivelse. ESkram.EY35. eders Tale 
skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud 
over (1819: over^ dette, er af det onde. 
Matth.5.37(1907). m. flg. inf. ell. bisætn.: 
der . . blev drukket 4880 Potter Rhinskvin 
udover, hvad den kongelige Forsyning selv 
var beregnet ipaa. Troels L.X.42. han synes 
at have været en Mand, som havde Inter- 
esser udover at fange Hval. E Mikkels. ØE. 28. 
hvad Gavn har Ejeren da deraf (0: af sit 
gods), ud over at (1871: uden det, at^ hans 
Øjne ser det? Præd.5. 10 (1931). (1. br.) m. flg. 
præp.-led: Kongen talte aldrig mere med 
ham udover i rent tjenstlige Anliggender. 
Danm Konger. 454. i faste forb. ud over 
evne olgn.: de Opvoxendes Kundskabskreds 
skal udvides ud over deres Alder og Evne. 
Mynst.Tale.(1843).7. talem. (efter lat. ultra 
posse nemo obligaturj; ingen er forpligtet 
ell. pligtig ud over evne.Meyer.^925. Vogel- 
Jørg.BO.583. ud over maal og maade, se 
I. Maade 3.3. være (lidt) ud over det sæd- 
vanlige, se sædvanlig 2. jf.: Da hun . . 
havde gjort blot et Par Trin og udsendt en 
lille Række Toner, forstod C, at dette var 
meget udover det hverdags. SophClauss.R. 
141. man var noget ud over det ordinære, 
naar ens Uhr var stillet efter Raadhusuhret 
i Aalborg. JørgenNiels.KB.14. 

9.7) ud ved, (nu næppe br.) d. s. s. bet. 9.5. 
Moth.U29. jf. bet. 10: *det Huus det laae 
. . tæt ud ved Flodens Bred. Helt.Poet.131. 
(kvæget) gik og aad ud ved Strand-Siden. 
Schousbølle.Saxo.245. 

10) i enkelte tilfælde, hvor alm. spr. nu 
foretrækker ude. (hos Holb. vist norskhed, jf. 
FalkT.Synt.109f. Mikkels. Or df. 466; om for 
ud (i bet. for udej se IV for 19;. 1 0.1) til 
bet. 1, om ophold ell. stilling paa et forholds- 
vis fjernt liggende sted, under aaben himmel, 
borte fra huset. ♦Ørnen han bygger i Fj ældet 
ud.DFU.nr.31.1. ståe ud med sine vare. 
Moth.S728. Ulysses med sine Staldbrødre 
ere alt flygtede . . jeg har selv seet Skibet 
langt ud i Søen.Holb.Ul.IV14(jf. u. lang 
sp.34P''o8"). *Der de mødtes paa Heden 
ud I det gjaldt som Tordenens Gny. Gjel.HS. 
66. Esp.368. 10.2) til bet. 2, i udtr. for ude- 
lukkelse, lukke ud, se IV lukke 17. smække 
sig ud, se III. smække 4.i. 10.3) til bet. 4, 
om stilling ell. udstrækning i retning bort fra 
noget, der laae nu ud foran os det store Vand 
(o: Storebælt). HCAnd.(1919).IV16. man top- 
per en Bakke (0: paa en biltur), og ud til 
Højre aabner Landet sig OTp. JV Jens. Møllen. 
(1944).89. Han hae en rød Næse med en 



XXV. Rentrykt '/« 1949 



17 



269 



ud- 



Udaadfiiinand 



260 



stor Knast ud i Spidsen. Zorcfe.LL.45. 10.4) 
til het. 9.2. det, som er fraværende og ud af 
Aasjn.Holb.EpJ.278. \\ billedl. (hun var) 
ganske udaf sin Fatning.Tode.IX.308. Halv 
udaf mig selv, greb jeg fat paa 'N.smst.88. 
være ud af stand til, se Stand 4.4. 10.5) til 
het. 9.4. Jacob har . . allerede været ud for 
en Del i sit unge Liv. CChristensen-Ordrup. 
Træ1cfugle.(1905).27. smst.102. 

ud-, i ssgr. af ud, især i bet. 1-2 og 5-6. 
II i alm. udtalt ['ub-] m. bitryJc paa 2. led og 
i verber (og afl. heraf) stød, hvor dette lyd- 
ligt er muligt (jf. AaHans.S.86; om Høysg.'s 
sprogbrug se Bertels.H.229); i tilfælde, hvor 
der kim foreligger sammenrykning ell. sam- 
menskrivning af ud og en præp. ell. et adv., 
udtales ud- som det selvstændige ord, se 
ud-ad, -efter, -omkring, -over, -til || ud- 
er dialektisk sammenfaldet med u-, hvorfor 
ud- undertiden (især tidligere) findes skrevet 
u- (fx. *hans u-tæred (o: udtærede) Krop. 
PoulPed.DP. 54. unevnelse. Cit.1717. (Vider. 
1.437; fynsk), en Lærge Unge, som vaar 
uliget (o: udligget) dette foraaer og alle- 
rede flyefærdig. Farum £r. 9. jf. u. udbøde. 
Udstand samt Udmarkj, ligesom omvendt 
ud- kan forekomme for u- (se u-, præfiks). 
II af ssgr. er de fieste verber ell. subst. og 
adj. afl. af verber (jf. ogs. Ud-art, -arv, -avl, 
-bo, -ejer); i en del tilfælde er andet led et 
subst., der ikke er afl. af verber (fx. Ud-ve, 
-vej^, ogs. et subst. m. konkr. bet. (som Ud- 
egn, -ørken; se ndf. u. bet. S); ssgr. m. adj. 
som 2. led findes især til ud 6 (se ndf. u. 
bet. 2.2); jf. ogs. II. udvortes || i enkelte til- 
fælde vekslende m. ude-, jf. udlade rudelade 
(2) samt Ud-arbejde, -pige u. Ude-arbejde, 
-pige. II de verbale ssgr. bruges ofte i overf. 
bet. ell. tilhører især skriftspr. (og anvendes 
ofte kun som vbs. ell. i part.), medens usam- 
mensat forb. mere tilhører talespr. \\ flg. anv. 
fremhæves: 

I) til ud 1 og 2, især til ud 2.i, i ssgr., 
som egl. betegner, at noget bevæger sig ud af, 
bort fra, fjernes fra noget andet; af mere til- 
fældige ssgr. kan anføres: (kaptajnen) blef 
udbefalet med 3. Galeyer og 2 Pramme at 
leggesigi Listei-Byh. Slange.ChrIV1231. Pa- 
pirerne (var) bragt i Orden, og Skibet ud- 
buxeret. Rawert & Garlieb. Bornholm. (1819). 1. 
Af Mangel paa Dybde i Havnen udbaades 
Lasten. JHSmidth.(V SO), faae Sandheden 
udlirket af En. F-SO. 7/7.365. en lys, mild 
Eftermiddag . . med udtittende Syrener paa 
Havens Bnske.Schand.SB.268. en gammel 
(fra ildebranden) udbjerget Skærekiste. JP 
Jac. 1.254. endvidere: udliste ("sig: vAph. 
(1764)), -vrimle (om orme: LTid.1734.335). 
II til ud 2.5 fx.: ud-blamere ( Strange ( Aarb 
LollF. 1946.38)), -bombaste (Brandes.VIII. 
24), -deklamere (Tode.IX.362) , -dundre 
(LTid.1733.575), -hykle (*(han) udhykled' 
søde, vel veiede Oxå.Haste.BD.52), -klynke 
(Bagger. 1. 182), -kurre (Weyer.40), -lispe 



(TBruun.VlI.184), -sværge ^*Han udsvor 
i sit Raserie I En mægtig Éeå. Bagges. DV 
1.63). 

2) til ud 5-6. 2.1) om bearbejdelse, færdig- 
gørelse, tilendebringelse ell. forsvinden, ophør; 
fx.: * Indtil hans Lykke tilsidst fik udblundet. 
Wadsk.FrV26. Fortvivlelsen havde udstor- 
met. OeW.XZY 62. Præsten har ikke ud- 
messet (afmesset). CoUecten blev ikke ud- 

10 messet. VSO.VII.368. Naar (fotografipladen) 
er udfikséret, skal den skylles c. 1 Time. 
Haandv.38. i ssgr., der angiver ublid, af- 
fejende, haanlig ell. ødelæggende behandling; 
fx.: Den Maade at udstøie (sit venia verbo) 
et Stykke, er noget af det vildeste og uædel- 
ste man kan tænke sig.Tode.Mus.170. B. 
vandt (ved) at udbokse M. L.BerlTid.^y« 
1933.M.2.sp.6. endvidere: ud-aagre (Am- 
berg.), -ballotere (Larsen.), -votere (smst.). 

20 2.2) til ud 6, m. (rent) forstærkende bet., jf. 
fx. ud-arme, -ase, -bombe ; navnlig (jf. lign. 
anv. i SV. og no.) i adj. (part. adj.), se fx. 
ud-aldret, -arm, -blottet, -fattig, -gammel, 
-langende, -mager, -ældet. 

3) (jf. ude-; til ud 10 (2. led er oftest et 
subst., jf. dog II. ud vortes j; dels i (sj.) ssgr., 
der angiver, at noget findes udvendig, hører 
til det ydre, vender udad, ligger uden paa 
noget andet, fx. Ud-bark, -bo, jf. Udlyd; 

30 sml. ogs.: et af de Udbjerge, der vende brat- 
test ud imod Havet. Hauch.V 352. dels i 
ssgr., der betegner, at noget ligger yderst i ell. 
uden for et omraade, ligger fjernt, langt borte; 
fx. Ud-by, -bygd, -egn, -land, I. -næs, -sted, 
-ørken, jf. Ud-arv, -arving, -bygger, -ejer; 
i stednavne om bebyggelse i en yderkant, nær- 
mere havet (sml. \Jåhøl\ing.Stedn.V7. \Jå- 
LeiTe.Trap.*II.351), jf.: det barske Ud- 
Salling.VilhAnd.(Pol."/»1941.10.sp.l). 

U-daad, en. flt. (sj.) -er ell. d. s. (Rahb. 
Tilsk.1796.37.39. sa. Fort. 1. 363. sa.E.III. 
369. AarbLollF. 1943.12). {sv. odåd, no. udåd, 
oldn. udå6; jf. udædig, udædisk; sml. præfiks 
u- 7.2; især højtid. eU. poet.) ond, skammelig 
virksomhed ell. (navnlig) handling; slet hand- 
ling; misgerning; ugerning, (ofte i forb. øve 
udaad, sjældnere forøve (BUch.(1920). 
XXVIII.147), udføre (PEMull.'166) ell. 
udøve udaadj. JBaden.DaL. *de, som 

50 med Udaad | Guds-Barnet stod efter Livet. 
Grundtv.SS.III.99. *Bring for Dagen, bær 
til Dommen | Daad og Udaad, sandt og 
Løgn. smst.V 158. de store Forvorpenheds 
Forbrydelser, som Sproget særligt mærker 
med Navnet Udaad. Hørup.II. 243. || (nu 
sj.) i (pleonastisk) forb. m. nedsæt, adj. 
en ond og skjændig Udaad. Horreb. II. 258. 
*en grum og unaturlig Udaad. Ing.DD.V8. 
Udaads-mand, en. (;/. oldn. udå5a- 

60 ma&r; især poet. ell. højtid.) person, som har 
øvet udaad; ugerningsmand; forbryder. Rein. 
202. en fredløs Udaadsmand (o: Niels Ebbe- 
søn). Ing.PO. II. 17 4. Tag dig vare for en 
Udaads-Mand (Chr.VI: et udædiskt men- 



261 



ndaande 



ndad 



262 



niske). Sir.11.40. Sønder Vinge Stenen . . 
indeholder en Forbandelse over den Udaads- 
mand, der ved Vold og Svig dræbte de to 
Brødre, over hvem Stenen er rejst. LJac. 
DanskSprog.(1927).26. 

ad-aande, v. [-|(on'a] tidaandes. Eøysg. 
AG.7. vhs. -else (s. d.) ell. -ing (s. d.). 
(ænyd. d. s., sv. utandas, no. utånde; jf. 
aande (II.5) ud) I) (nu Lir.) puste luft ud 
af lungerne; aande ud. I.l) i egl. bet. Moth. 
U29. SorøSaml.I.142. under strengt arbejde 
. . føler mennesket det som en lettelse at 
udstøde råb og udånde stærkt. Jesp.SprU.39. 
jf.: han udaander, det er, han vedbliver 
maaskee at leve, men aandløst. Zierfc.ZJ//. 
509. II især m. obj. udaande en stinkende 
Lugt. F/SO./. 22. Strubehovedet er . . et 
gennemgangsrum for den udåndede luft. 
Jesp.Fon.279. uegl.: give udtryk for, med- 



luft. Moth.Conv.Ul. lungevirksomheden (fore- 
gaar) således, at der efter en indånding strax 
følger en udånding og derpå en pause. Jesp. 
Fon.351. Luften i Lejligheden tilføres Fug- 
tighed fra mange Kilder, f. Eks. fra Vand- 
fordampere, Potteplanter, Menneskers Ud- 
aandinger. Poi. "/lo 2942. 6.sp.4. || (1. br.) til 
-aande 1.2. de omliggende Naaleskoves ozon- 
holdige Udaandinger. RGandrup.fDanmHVC. 
10 508). II hertil bl. a. Udaandings-lutt (Vore 
8ygd.Il.269), -lugt (om daarlig aande: Uge- 
skr.fRetsv.l941.A.29), -muskel (Viborg & 
Neerg.HB.34. Sall 1 1. 847). 

udad, præp. og adv. [som præp. 'u?5-, 
'u5'a(5); som adv. 'u'6-, 'u6'(|)a6 ell. (dagl.) 
iu6'(|)a, 'u5'|a?] (sj. (skrevet) udaf. i bet. 2.2: 
en Jakke med Foret vendt ud&i.B Mikkels. 
Jegvilgørealtfordig.(1945).ll). (ænyd. vd adt 
som adv. (PJ Colding. Etymologicum. (1622). 



dele noget gennem tale, sang olgn.; ogs. om 20 465), glda. ud ath, fremefter (Mand.183), sv. 



kunstnerisk frembringen. *jeg ikke formaaer 
1 I Sang at udaande min Længsel. Ifei&. 
JN.248. (hun) stirrer hen for sig og udaander 
derpaa et let Skrig. HCAnd.SS.X.81. falske 
Vidner, der udaander Vold (1871: aande 
Uretfærdighed;. Ps. 27. 22 (^2932;. (fon., for- 
æld.) om dannelse af sproglyd: Disse Aande- 
lave, eller maader at ud-aande Vocåler påa. 
Høysg.AG.12. \\ (jf. bet. 2) i udtr. for at dø 



utåt; til ud og ad A.4; jf. udenad) I) som 
præp., se ud 9.1. 2) som adv., om bevægelse ell. 
retning mod det ydre ell. den udvendige side af 
noget ell. bort fra noget (mods. indad 2). Moth. 
U28. 2.1) til ud 1.1 og 2.1. Bøje sig ud ad. 
vAph.(1772).III. muren blev trykket udad 
ved eksplosionen I (gym.:) Armstrækning 
udad. 1. Arme — bøj! 2. Udad — stræk! 
PaulPet. Den da. Kvindegymnastik. (1901-10). 



42 Ulykkelige udaandede deres Liv i Bøl- 30 117. 2.2) (jf. ud 4.1^ uden (udpræget) fore- 



geine. Hauch.VI.216. *Hans blegnende Mund 
det sidste Kys | Udaander paa Gubbens 
}i3sndeT.Holst.D.II.185. de udaande deres 
Sjæl (Chr.VI: udgave deres aand^. Pegr.2.22. 
udaande det ell. sit sidste suk, sit døende 
suk, se 1. Suk 1. 1.2) (især poet.) overf., om 
luftning, uddunstning, spec. m. h. t. plante- 
duft. Stanken, som udaandes af de forsmæg- 
tede Legemer (paa et hospital). Basth.GT. 
251. *Her brogede Blomsterrader | Ud- 
aanded deres I)nit.Holst.D.I.159. de store 
Sumpe udaandede Feber. Poni. LP. 262. || 
give udtryk for (egenskab ell. følelse); lægge 
for dagen, et langt og kedsommeligt Ansigt 
. . som helt igennem udaandede Bedrøvelig- 
hed. Rimest. Overs, af France: Pierres Barndom. 
(1942).93. 2) (endnu ikke i MO.^(1833); 
dadlet som germanisme i MO.; jf. bet. l.i 
slutn.; især højtid.) intr.: aande (ud) for 



stilling om bevægelse (ofte i forb. vende 
udad}. Moth.S165. Paa Vaabenhuus -Dør- 
ren ud ad staar (en indskrift) indhugget. 
LHøyer.G.47. Hænderne vendes saaledes, at 
Tommelfingeren er ndad. PWBalle.R.134. I 
Fodtøj fabrikeret af Fahlæder er Kødsiden 
vendt udad. Skomagerbogen.( 1923). 59. s veje 
udad, se IIL sveje 1.3. døren (porten, vin- 
duet) gaar (JBaden.DaL.690. VSO. Bjarn- 
40 hof.LE.l70) ell. aabner (TeknLeks. 1.570) 
udad olgn., døren aabnes ud mod gaden, 
gangen osv. — (jf. bet. 2.3) i udtr., der angiver 
optræden: vende kløerne, det piggede udad, 
se 1. Klo 1.4, pigget 3. jf.: Hvilken Storm 
i Dag! Søen vender sit Hvide (jf. hvid 
sp.850^*) ud a,d. HCAnd.(Anderseniana.V,l. 
(1937).lll). Energisk var hun, hun vendte 
helt nye Sider udsid. AndNx.MR.201. || om 
vej, der følges under bevægelse, ell. om beliggen- 



sidste gang; opgive aanden; dø. Det Bryst, 50 hed i forhold til et udgangspunkt. Dybet (i 



som nu har udaandet, hævede sig ofte 1 
stærke Længsler. Mynst.Wilh.8. Jesus raabte 
med høj Røst og udaandede (1819: udgav 
Aanden). Marc.15.37 (1907). f -aandelse, 
en. flt. -r. d. s. s. -aanding. Amberg. \\ m. h. t. 
sproglyd, høre . . aléneste efter Vocålens ud- 
sigelse, eller rættere, efter dens ud-aandelse 
uden at betragte lyden. Høysg.AG.15. \\ til 
-aande 1.2. (den falske ærens vej) beruser 



bugten) er 1*/« Fv. og 2 Fv. nda,d. JensSør. 
11.100. (byens) Beliggenhed er udad mod 
Klinten. Weinwich. Stevns.^ (1798). 102. Byen 
var paa rask Vandring udad; for hver Dag 
steg Grundene herude (0: i periferien) i Pris. 
AndNx.MR.77. staa udad, se IL staa 60. 2. 
(sj.:) der (opstod) Tvivl hos ham, om P. 
var gaaet lige udad (0: fra Esrom; alm.: 
lige ud; til Rehingør. JHelms.G.lSO. \\ om 



ham med sine giftige Blomsters Udaandelser. eo benenes (føddernes) stilling. Sette Foden ud 



Thaar. (Rahb.Min.1788. 1.68). -aanding, 
en. [-|(>)n'eri] flt. -er. (især fagl.) vbs. til 
-aande 1 (ell. aande ud^, om udpustning af 
luft fra lungerne; ogs. om den udstrømmende 



a,d.vAph.(l772).in. (hun) havde smukke 
Hænder og Fødder, — som hun gik lidt 
udad paa. Kyrre.(lslSagaer. 1.298). 2.3) overf., 
om forhold til omverdenen; dels om en kreds's. 



11* 



263 



ndad- 



ndanlis 



264 



et samfunds, et lands forhold til omgivelserne 
(udlandet); dels i udtr. for, at man har et 
vist forhold til, er optaget af den ydre ver- 
den; ogs. i udtr. for en vis overfladiskhed. 
Apostelens Liv er vendt udad, beskjæftiget 
med at udbrede Christendommen.Zierfc.y//. 
527. Udad, paa Havet, havde Danmark 
Herredømmet (i 1848).OversJc.L.89. Der er 
i Menneskets Sjæl en dobbelt Strømning. 
Den ene er en Stræben efter at udvide i'o 
sin Synskreds, arbejde nda,å. C Koch.GF. 196. 
stærk Forbindelse udad. Folkeblanding, Gif- 
termaal uden for Sprogsamfundet. Brøndwm- 
Nielsen.DD.57. talem.: hvad udad tabes, det 
maa indad vindes, se tabe 2.3 (og indad 
2.2 slutn.). ndad-, i ssgr. til udad 2; 2. led 
er som oftest et vhs. ell. part. (jf. dog udadtil^; 
fx., foruden de ndf. nævnte, til udad 2.1-2: 
udadbøiede Knæei. Gymn.(1828).15. Bøjning 
og Strækning i venstre Hofteled er fri; men 20 
Rotation og Udadføring er stærkt indskræn- 
ket. Ugeskr.fRetsv.l947.A.651(jf. Udadførerj. 
Udadgaaende (0: som aabner udad) Vinduer. 
Tømrerari.316. B.'s udadskelende Blik. Bøgh. 
JT.541. Udadstaaende Forhen. Cit.ca. 1804. 
(Stutteri.174). endvidere: udad-buet, -drejet, 
-hvælvet, -krummet, -stillet. || overf., til 
udad 2.3: Det Allerbedste, det Inderste i 03 
er ikke skabt for det udadgaaende Liv, for 
den store Ynmmel. Hauch.Br.63. den udad- 30 
rettede Nntid.VilhAnd.Litt.IY770. -drejer, 
en. (anat., 1. hr.) mushel, der drejer et lem udad. 
Underarmens Udaddrejer (musculus supina- 
toT).OHamburger.SpecielMuskellære.(1923).29. 

u-dadelig^, adj. se udadlelig. 

Udad-fører, en. (anat., 1. Ir.) muskel, 
der fører et lem udad (Abductor). la Cour. 
Menneskelegemet. (1889). 37. Menneskelegemet. 
(1943).60. 

G) a-dadlelis, adj. [-'dab'lali] (1. br. 40 
-dadelig [-idaJSali] Cit.l859.(HCAnd.BCÆ. 
11.201). Rubow. LS. 207). (ty. untadelich; 
efterleddet afl. af dadle; if. Levin: „daarligt 
Ord" ; jf. uklanderlig) som ikke fortjener da- 
del; ulastelig; pletfri, hans . . uegennyttige 
Arbeidsomhed, og udadlelige Forhold. Rahb. 
Fort.I.390. Tætsiddende graa Hoser — udad- 
lelige Ben. Drachm. KW. 32. (de) vandrede 
udadlelige (1819: ustraffelige; i alle Her- 
rens Bnd. Luc.1.6 (1907). 

ndad-til, adv. (endnu ikke i MO.; sv. 
utåttill, no. udadtil; jf. ud ad — til (u. ud 
Q.i) samt udentil) I) hen imod ell. paa den 
udvendige side af noget; mod ell. i det ud- 
vendige af noget. *Paa sit Hængsel den (0: 
døren) sig rørte | Og sig aabned udadtil. 
PalM.VIII.29. Sophie Magdalene lod . . 
bygge et „Norsk Hus" i Hirschholms Have 
. . Udadtil optraadte det rigtignok som et 
normalt Barokhus . . kun indadtil . . var eo 
Bjælkeværket synligt. Elling. RH. 112. || an- 
givende forhold til et udgangspunkt. Saavel 
Flaadenes som Stenenes Antal er størst midt 
paa Vaadet og aftage jevnt udadtil mod 



Enderne. Tidsskr. f. Fiskeri. 1873. 141. OrdbS. 
(sjæll.). 2) overf., om hvad der vedrører en 
persons, en kredses, et riges ydre forhold (i 
modsætn. til det indre liv), (han) havde 
været livlig baade indvendig og udadtil 
og var blevet saagodtsom trolovet med 
Degnens Batter. Goldschm.VIII. 318. udadtil 
(1819: udvortes; Kampe, indadtil Angester. 
2Cor.7.5(1907). det er ikke blot indenfor 
Hjemmets fire Vægge, at en Kvinde (0: i 
Indien) kan besidde denne myndige Stil- 
ling; hun kunde ogsaa udadtil være den, 
der styrede Familien. UnivProgr. 1944.11. 61. 
sikkerhed udadtil, se Sikkerhed 2.i. -vendt, 
part. adj. I) til udad 2.2. S&B. Overlægen 
førte sig med megen Anstand (under dansen) 
med Tæerne flittigt udadvendt. JFJens.Ei^. 
133. det skyggefulde, luftige udadvendte 
Portrum. FrPoulsen.(Pol.yi2l940.14.sp.2). 2) 
overf., til udad 2.3: som beskæftiger sig med 
det ydre; som er rettet mod omgivelserne; ofte 
noget nedsæt.: som ikke fordyber sig i sig selv; 
overfladisk. Kierk. XIII. 440. Nordboen ud- 
folder sit Væsen i den store udadvendte Tid, 
Nilångetiden. A0lr.NA.12. Barnet er udad- 
vendt, opdager Naturen meget før det op- 
dager sin egen Sissl. N Bang. O U.l 5. \\ hertil: 
Barnet er ganske ud ad vendt, dets Inder- 
lighed Udadvendthed, og forsaavidt lys- 
vaagen. Kierk.X.113. Pont.FL.452. 

ud-af, præp. og adv. I) som præp.: se 
ud 9.2. 2) som adv.: se udad. -ag^e, v. 
[-la'qø] -ede ell. f -te. vbs. -ning (Cit.1777. 
(Lyngby-Bogen.1937 .238). VSO.). (ænyd. d.s.; 
nu næppe br.) fjerne ell. udbringe ved kør- 
sel; køre ud. Moth.U29. (herregaarden) har 
maattet opføres paa udagt Gruusfyldning 
fra de nærliggende Bakker, midt ude i Sum- 
pene. Blich.( 1920). XXVII 1. 142. Om Efter- 
aaret rispes Jorden, Gjødningen udages og 
tilharves. Rawert & Garliéb. Bornholm. (1819). 
158. f -agere, v. (sv. utagera; jf. lat. ex- 
igere, undersøge helt ud (sml. eksakt^; til 
agere 2 ) m. h. t. (procedure i) retssag: føre 
til ende; afslutte. Efterat Processen var ud- 
ageret, lod han indkalde Varterne. Holb . 
MFbl.36. II i videre anv.: uddebattere. EPont. 
Men.III.418. Jeg havde ikke ventet mere 
fra Dem i den længe omtvistede Sag; den 
var fra min Side udageret, og kunde an- 
sees som optaget til I)oms.Blich.(1920) .XV 
204. -akkordere, v. (jf. udiasste; foræld.) 
faa til at opgive noget ell. til at flytte ved 
overenskomst. Rentekammeret . . udaccorde- 
rede (mølleren) mod en Erstatning. CjFWc- 
gener.A.II.263. CChrist.H.188. f -aldret, 
adj. (sv. utåldrig; jf. -gammel, -ældet; til 
ud- 2.2 ) udlevet; ældgammel. *een udaldret 
Mand i Gifte-Griller gik.Seehuus.24. 

\ n-danisk, adj. (vel omdannelse af 
t udannis (Moth.^U37) efter III. dansk) som 
ikke følger vedtagne regler; usømmelig; urid- 
derlig, (han huggede) hedningagtig og udanisk 
(med køllen). Gjel.HS.229. f -danlig, adj. 



265 



ndanneli^ 



udarbejde 



266 



(ænyd. d, s. i let. 2 ; jf. -dannelig ; „usædvan- 
lig." Jlf O.) I) som iklce svarer, f asser til 
noget andet; som ikke har de rette forholds- 
upassende; uoverensstemmende. Moth. 1)30. jf.: 
♦Velskabte Q vinder tidt Udyd vanskaber, 
I Sindet er knortet, hvor Skindet er glat. 
I Dyden ved Karrets Udanlighed ta- 
ber I Ofte den halve Deel af sin Eclat; | 
Ligesom Diur-Steeg giør mindre Parade j 
Paa u-anselige Duge og Fa.åe.Wadsk.128. 
2) som mangler form; formløs; uformelig. 
Uden (bevægelse, motion) bliver det menniske- 
lige Legeme til en lige saa usund som udan- 
lig Klump eller Kiøå-Sæk.EPont.Men.III. 
131. den udanlige Chaos, hvoraf (alle ting) 
ere skahte. S choushølle. Saxo. 221. -danne- 
lig, adj. [u'dan'ali] I) (nu næppe Ir., jf. 
dog Feilb.) d. s. s. -danlig 1. M esnard. Jorde- 
moder- Skole.(overs.l749). 84. 2) (nu dial.) 
som ikke har ell. lader sig tildanne til den 
rette form; uformelig; ogs.: klodset; uegnet 
til brug. Næglen voxer alletider kun ufuld- 
kommen og udannelig igjen, og ligner en 
hornagtig Knude. Æskulap. (overs. 1799). 30. 
MO. Feilb. 3) (nu næppe br.) om person: 
som ikke er modtagelig for dannelse (3); som 
ikke lader sig paavirke af opdragelse, ud- 
dannelse, mit sære, ubehændige, udannelige 
'Væsen.Molb.Breve.2. jf.: *man bandt hen- 
des (o: danskhedens) Tunge, | Sværger i 
Danemarks Skoler end paa, | Hun er udanne- 
lig ra.a. Grundtv.PS. VI. 635. -dannet, part. 
adj. [-|dan'8<] I) (jf. dannet 1; nu næppe br.) 
som endnu ikke er (til) dannet, formet; som 
mangler form ell. skikkelse. Moth.US. endnu 
(i fjerde svangerskabsuge) er Embryon (o: 
fosteret) stedse et udannet Væsen der har 
intet tilfælles med en menneskelig Skabning. 
Gynæol.II.97. en fremspirende Lysverden, 
omgivet af den udannede Materie som af en 
dunkel Tuage. Hauch. 1 1 1. 236. |j om sted: 
ikke gjort anvendeligt til bebyggelse, beboelse 
olgn. mange Stæder vare øde, tomme og 
udannede, og nu er cultiverede, folkerige 
og beboelige. S MBeyer.E.lv. 2) som mangler 
dannelse (3); uciviliseret; ukultiveret; navnlig: 
som mangler dannelse (3.2), almindelig kultur; 
simpel; uopdragen; ubehøvlet. Hvor saare be- 
sværlig er den (o: undervisning) dog for de 
Udannede (Chr.VI: ulærde)] Sir. 6. 22. „Udan- 
nede" Menneskers Ordforraad er ofte lige saa 
stort som dannedes. S aU XXII .79. -dansk, 
adj. (ænyd. d. s. i bet. „fremmedartet, barba- 
risk'') dels: tilhørende en anden nationalitet 
end den danske; dels: ikke i overensstemmelse 
med dansk skik og brug, tankegang, indstilling; 
tidligere ogs.: som man ikke kan stole paa; 
lumsk, uærlig ell. fejg; ogs. om sproglig ud- 
tryksmaade: som er fremmedartet, støder an 
mod det danske sprogs regler. * Vraget synker, 
1 . . Er ingen da . . | Som føler Ynk? — 
Udanske, kolde Hierter! | Har Frygt . . 
forstenet a,lle?Ew.(1914).III.192. det er ikke 
Dansk at finde Lyst i Noget . . den hele 



Vending er stiv og udansk. Grundtv.LSk.l4. 
*Jeg er de danske Musers Præst | I Eidoras 
udanske Have (a: i Holsten). Heib.Poet.IX. 
469. Den bare, højtidelige Alvor er udansk. 
Patos er udansk. Brandes.XY65. han (lod 
sig) gribe af Begejstring for fremmede, 
udanske Metoder. HistTidsskr.lOR.IY269. \\ 
(jf. IL Dansk^ som subst.; dels (sj.) om 
sprogligt udtryk, som er fremmed for dansk, 

10 er uoverensstemmende med det danske sprogs 
regler: et Værk i adskillige Dele, paa euro- 
pæisk, eller, om man vil, paa tydsk og 
udansk. Bagges. L.I. XXXI. dette skrækkelige 
Udansk . . disse hinkende og halsende Ryt- 
mer (o: i Liittichaus digt mod P.A. Heiberg). 
HSchwanenfl.H.255. dels (nu næppe br.) om 
handling ell. tale, der er uværdig for danske: 
Leth.(1800). II (nu næppe br.) i forb. som 
den udanske, om fremmed ell. person, der 

20 ikke er dansksindet. Ew.(1914).V185. disse 
Udanske (o: herværende tyskere). Abrah.A.6. 
NyerupRahb.VI.241. 

I. Ud-arbejde, et. se Udearbejde. 

II. adarbejde, v. ['u6«r|bai'da, -|bai'- 
69] ud - arbejde. //øi^s^.JLG. i24. -ede. vbs. 
-else (s. d.) ell. -ning (s. d.). {ænyd. d. s. 
(i bet. 3 og å.s), mnt. utarbeiden) 

1) t bringe ell. faa noget frem ell. ud 
ved et vist arbejde, den stakkels Glut maa 

30 udarbeide sit slette Brødvand af en Patte- 
Qaske.Frank.SM. 1807. 202. \\ udvinde (malm, 
mineral) ved bjergværksdrift. KSelskSkr.XI. 
101. 3 tynde Kullag . . hvoraf der udarbei- 
dedes saa meget som man kunde faae. 
Rawert& Garlieb.Bornholm.( 1819). 148. 

2) frembringe, tilvejebringe ved arbejde; 
forfærdige; lave; tilvirke. 2.1) (fagl.) om 
manuel (haandværksmæssig, industriel) virk- 
somhed; nu især: forarbejde ved udskæring, 

40 udhugning olgn. et Slag-Uhrverk, som var 
meget konstigen udarbejdet. Holb.DH.II.380. 
(altertavlens) Figurer ere støbte og udarbei- 
dede i Malm. Molb.Dagb.211. min Fætters 
Tjener . . udarbeidede Flitsbuer og Geværer 
af Træ til mig. Hauch.1. 286. I bløde Sten 
udarbejder man . . Render. Suenson.B.III. 
314. 2.2) m. h. t. mundtlig ell. (navnlig) 
skriftlig fremstilling, jeg finder Skriftet vel 
udarbeydet. Holb. Ep. II. 87. det blev mig 

50 overdraget alene at udarbeide det første 
\Jdkast. Mynst.Levnet.280. udarbejde (en) 
prædiken, se Prædiken 1.2. || f * præs. 
part. m. pass. bet. mine herefter udarbeidende 
Skrivter. [Lyche.J Mine Hændelser. (1786). 77. 
2.3) f om naturlig dannelse, jeg er udarbeidet 
(1871: blev dannet^ til kiød i moders liv. 
Visd.7.2 (Chr.VI). Naturen . . udarbeyder 
og afskiller i Moderens Bryste en Melk. Oec 
Mag. VI 1. 333. 

60 3) (nu sj.) bearbejde; forarbejde; til- 
danne. Dette ælter man til en fast Dei, 
udarbeider det godt, og danner smaa Krandse 
derai.Kogek.(1829).80. Trinenes Antal ind- 
deles, for derefter at udarbeide det til 



267 



Udarbejdelse 



udarte 



268 



Trappen fornødne TidSi.ForhlTømrere.??. || 
overf.: uddanne; forædle; udvikle, intet 
er lettere for Mennesket at udarbeide end 
Talen; siden adskillige vilde Folks Sprog 
give i ingen Henseende de meest udarbeidede 
af vore noget etteT.Kraft.VF.90. han følte 
dunkelt, at vi vel bedst værgede vor Nationa- 
litet ved at udarbejde vor Kultxir. S chand. 
TF. 1 1. 31. m. h. t. levende væsen: en rigtig 
udarbeidet (o: afrettet) Eest. PWBalle.R.163. lo 
refl,.: et enkelt Individs Bestræbelse for 
at udarbeide sig selv til et Dydsmønster. 
Kierlc.II.215. Mart.Levnet.II.77. 

4) (jf. ud 6.2j i udtr. for ophør, forringelse 
ell. ødelæggelse. 4.1) (jf. II. arbejde 1.3^ t 
om ophør af gæring olgn. processer. Naar 
Kalk har udarbeidet, bliver den til Mørtel. 
VSO.I.193. 4.2) (jf. bet. 1 slutn.; sj.) m.h. t. 
mine: bearbejde og tømme, (de stykker jord, 
hvor vi havde ret ttl at søge guld) vare alle 20 
udarbeidede, saa at vi ikke kunde tjene Mere 
end 3 å 4 DoU. om Bagen. PJustesen.En da. 
MandsHændelser.(1863).44. 4.3) (især i perf. 
part.; nu dial.) udmatte, ødelægge ved arbejde; 
opslide; udslide. Hesten . . hafde løbet sig 
tret, og var uåa.Theydet.Wing.Curt.31. (he- 
sten) maatte jo en lille Trip til Byen engang 
imellem, men det ku' jo datte udarbejde 
h.iane.Wied.Silh.115. Han ser noget ud- 
arbejdet ud. sa.Da.297. 30 

Udarbejdelse, en. flt. -r. (jf. Udar- 
bejdningj vbs. til II. udarbejde. vAph.(1759). 
VSO. især i flg. anv.: I) til II. udarbejde 
2: forfærdigelse; fremstilling. Holb.Ep.VlW. 
To barokke Ideer havde dog (maleren) havt 
under sit Stykkes Udarbeidelse. JBagges.L.//. 
112. II navnlig om affattelse af skriftlig frem- 
stilling. Prædikeners Udarbeydelse. Holb.Ep. 
Y.150. til Udarbejdelsen af den skriftlige 
10- Timers Opgave anvises et Lokale, hvor 40 
de paakrævede Hjælpemidler er tilgængelige. 
Anordn.Nr.l79''y7l936.§4. (nu sj.) konkr.: 
skriftligt arbejde. Jeg har meget travlt med 
Examen Artium, da jeg paa faa Dage maa 
gjennemlæse . . 36B ijdsnbeidehei. Cit.1830. 
(Hjort.B.1.273). mine i et Tidsrum af 26 
Aar offentliggjorte mindre Udarbejdelser af 
kultur-, litteratur- eller personhistorisk Ind- 
hold. Bo&^.ii,7. 2) (nu næppe br.) til II. ud- 
arbejde 3: bearbejdelse; især: uddannelse; 50 
udvikling, deres eget Sprogs Udarbeidelse. 
LTid.1756.294. Personlighedens Udarbei- 
delse. jS:ierA;.7/.i4i. 3) (jf. II. udarbejde 1 og 
4.2J f om bjergværksdrift. Om Bergverkers 
Udarbeidelse og Nytte. LTid.1724.599. Ud- 
arbejdning, en. flt. -er. vbs. til II. ud- 
arbejde. Amberg. især i flg. anv.: I) (nu 
1. br.) d. s. s. Udarbejdelse 1. Mariæ-Billedets 
Tegning og Uå3iiheyåmng.Slange.ChrIY927. 
TeknO. || (nu næppe br.) om skriftlig frem- eo 
stilling; ogs. konkr. i hans Udarbeidning, saa- 
vel som i alle andre Bøger af dette Slags. 
LTid.1746.477. give Underviisning i Forst- 
videnskaben . , skrivtlige Udarbeidninger og 



deslige. MR.1785.53. 2) (nu sj.) d. s. s. Ud- 
arbejdelse 2. Merians Omarbeidning eller 
rettere Udarbeidning af Lamberts lettres 
cosmologiques. Bagges. (ABagges. JB. 1. 136). 
(der er ikke) tale om en udarbejdning af 
idéen, men om en fuldstændig omdefinering. 
ABlinkenherg.Renan.(1923).79. 3) (jf. Ud- 
arbejdelse 3) t om bjergværksdrift, en slags 
Guld-Aare . . af saa liden Betydning, at 
Udarbeidningen ikke fantes at være Bekost- 
ningen værd. Thurah. B.83. 

nd-arm, adj. (ænyd. d. s., sv., no. ut- 
arm; til ud- 2.2 ell. dannet til -arme; jf. 
-fattig; sj.) meget fattig; ludfattig, (jeg er) 
saa fattig, at jeg maa lade min Moder leve 
i en Fattigstiftelse . . saa udarm er jeg. 
JPJac.(1924).II.47. -arme, v. [-i^r'ma, 
-la'rma] -ede. vbs. -ning (Grønb. Hellas. I. 
(1942). 123). (ænyd. d. s., sv. utarma, no. 
(part.) utarmet, isl. litarmast, blive forarmet; 
2. led til II. arm; nu sj., jf.: „s]e\d." Levin, 
samt: „Udarmet . . sielden". MO.) bringe i 
armod; gøre meget fattig; forarme i bund og 
grund; ogs.: udpine; udsuge. Krigen udar-mer 
et ^nge.Dumetius.in.60. vi slæber os træt, 
og udarmer os, ved at oprette Daarligheds 
Monumenter, som dog snart vil forgaae. 
Mossin.Term.495. Jylland skulde . . grun- 
digt udarmes ved fire fjendtlige Hærgninger. 
TroelsL.1.55. \\ (jf. -armj i perf. part. som 
adj. ved store Skatte og Paalægg vare (de) 
blevne udarmede. Holb.DH. III. 195. de fat- 
tige . . Adelsmænd paa deres udarmede 
BoTge.VVed.BB.273. jf.: Jorden forbedres 
ved den Sæd (0: graaærter), naar den ikke 
saaes paa tilforn udarmet Jord.OecMag.IV 
249. -art, en. (ty. ausart; nu næppe br., 
jf.: „Bruges undertiden for Afart." VSO.) 
afart (af ringere værdi). Maane-Rude; Denne 
Art vises her med 2 Udarter. LTid.276i.37«. 
Vil man dyrke Vaarhvede bør man ikke 
betjene sig af de meget fordærvede Udarter, 
som findes her i L&ndet.Olufs.Landoecon.l92. 
billedl.: Rahb.Sandsig.1.28. -arte, v. [-la'rda, 
-\vfdd] vbs .-ning (s. d.) ell. (nu næppe 
br.) -else (Mynst.Betr.I.175. CPalM.0.393). 
{ænyd. d. s. i bet. „frembringe, ordne" (sml. 
arte 2.2^; efter ty. ausarten (og entarten); jf. 
arte (I.3) ud) udvikle sig paa en fra arten 
(slægten) forskellig maade; navnlig: udvikle 
sig afvigende paa uheldig maade; degenerere; 
vanslægte, -arte. Moth.A204. Den menneske- 
lige Slegt udarter Dag for Bag.Tullin.II. 
193. Da det tamme Faar, som Huusdyr, 
fører et unaturligt Liv . . saa er det en 
almindelig Erfaring, at de Mdaxte. Abildg.& 
Viborg.F.35. Merovingerslægten var udartet 
mere og meTe.OBang.EK.I.150. Gamle Frugt- 
elskere tale ofte om, at Reine-Claude er ud- 
artet og ikke mere har sin tidligere Velsmag. 
Bredsted.Pom.il 1. 267. \\ uegl. Frieheden . . 
skal kunne virke uden at udarte. Mall.KF. 
38. (i det byzantinske rige fortsattes) i det 
Hele Oldtidskulturen . . om end i en for- 



269 



Udartning 



udbanke 



270 



finet og delvis udartet Skikkelse. JohsSteenstr. 
H.64. ofte i forb. m. til ell. (nu sj.) i (PA 
Heil.R.1.158. Jomtou.CM.18. Bobé.HE.142). 
Mismodigheden udartede . . til Misfornøielse. 
Mall.SgH.402. Da blev Byen kaldt „Odin- 
see", hvilket Navn siden ved daglig Tale 
er udartet til Odense. HCAnd. SS. III. 261. 
Begejstringen (for Omar Khajjam) er sær- 
lig i Amerika ved at udarte til Hysteri. 
ArthChrist.DT.157. || (1. br.) refl. ell. (nu 
næppe br.) i pass. (JPPrahl.AC.51). det 
langt fra i et Land, indførte Korn, Ud- 
arter sig det 2 eller 3 A&T.LTid.l728.629. 
Dette her skulde jo ikke gerne udarte sig 
til en fæl Rejsebeskrivelse. CHans. F. 21 7. 
-artning:, en. [-|a'rdneix, -i'er'dnen,] flt. 
-er. vbs. til -arte (ell. arte ud^. I) i egl. 
anv. Græsgang og stærk Høefodring foraar- 
sage Udartning ved at giøre Hesten mere 
\Aoåi\Aå.Viborg.EY.5. Blot Far nu ikke 
paany opgiver Stamtavlen af Skam over 
min \]ddt,xtmxig.JacPaludan.TJR.195. Havebr 
L.*II.989. 2) (nu 1. br.) om resultatet af ud- 
artning (1); især: væsen, som er udartet. Paa 
denne Strækning (af Marokko) finde vi den 
sletteste Udartning af Mennesker, der leve 
. . af Handel og Søeiøyeiie. Schytte.Polit.480. 
Parforcejagt, Harehedsning, Myndejagt . . 
ere Udartninger af Jagt.Blich.(1920).XVI. 
41. (kvindelige studenter) var Udartninger 
fra sand Kvindelighed. (r?/rLerøcfee.T.7.256i. 
-arv, en. {ænyd. d. s. i bet.: arv til udskiftede 
børn, udarvinger (1), no. utarv, jf. glno. 
uterfb; sml. ud- 3; jur., foræld, ell. om no. 
forhold) arv, som tilfalder en ikke fra arve- 
laderen nedstammende person; arv, der til- 
falder en udarving (2); arv efter en fjernere 
slægtning, „arf, som falder til side linene." 
Moth.Al75. Med Tiden engang arver Gyl- 
lenb. nok noget, men naar? Desuden er det 
Udarv. De nærmeste ere — nærmest. Pram. 
(VorFortid.I. (1917). 408). MO. -arving, 
en. (ænyd. d. s. i bet. 2, æda. wt aruing 
(DGL.II.42; var.: vtæ aruing^ i bet. 1, no. 
utarving; sml. ud- 3; jur.) I) (foræld.) ar- 
ving, som ikke var i fællig med arveladeren 
ved dennes død; især om børn, der var udskiftet 
af boet, gifte og hjemfarne børn. DL.5 — 2 — 54 
(efter JyLov.1.10). DGL.Overs.I.209. 2) arve- 
berettiget slægtsarving, som ikke er livsarving; 
arving, der er i slægt med, men ikke nedstammer 
fra arveladeren. DL.5 — 4 — 7. KomGrønneg. 
III. 142. Ugeskr.fRetsv.l945.A.l. -ase, v. 
[-|a?so] vbs. (1. br.) -else (MylErich.S.lOl. 
Sønderby. DekoldeFlammer. (1940). 129). (su. 
dial. (part.) utasad, no. (part.) utast; jf. nt. 
utasen, sh^lde dygtig ud, samt ase sig ud 
(u. ase 3.1^; sml. -asne; næsten kun i perf. 
part. anv. som adj.; talespr.) udmatte, trætte 
ved besværligt arbejde, man (kunde ikke) for- 
svare yderligere at udase vort alt haardt 
medtagne Mandskab i Dannevirke-Stillin- 
gen. Da^W.iVjise^.s.spJ. refl.: (saa) stærk 
en Strøm, at selv Dyr, som ellers godt kan 



svømme, dog . . udase sig og forgaae. 
Grundtv.Saxo.il .2. \\ part. udaset anv. som 
adj.: dødtræt; udmattet; ogs.: forslidt; foraset, 
(hestene havde) gaaet to Dage i Plougen, og 
vare saa udasede, at de knap kunde slæbe 
dem sel\. Rahb.Tilsk.1805.670. han (kom) en 
Aften aldeles udaset . . fra nogle Musæer 
og Slotte. IICAnd.ML.121. det forfrosne og 
udasede Mmåska,h.FædreU*/2l864.2.sp.l. Al- 

10 ting hang og daskede paa hende som paa 
et udaset Byi. Lauesen. MF. 68. Esp.lO. Feilb. 
-asne, v. vbs. -else (Amberg.). (jf. asne 
samt jy. udæslet, forslidt af arbejde (Feilb.), 
nt. uteseln, skælde ud (for en æsel), hty. aus- 
eseln; nu næppe br.) d. s. s. -ase. Er Jorden 
for tør, kand man ikke beholde Ploven i 
den, og bUver den for vaad, gaaer den kun 
op i Kløser og Klumper . . og i begge 
Fald udasner man sine Heste. Borreby.PA.30. 

20 Amberg. \\ part. udasnet anv. som adj. Ind- 
bydes (bonden) af en . . skyggefuld Bænk 
til Hvile, sætter han sig, uden just at være 
udasnet (et desværre alt for passende Uå- 
txy^X). Bagges.L.II.15. sa.Danf.II.317. Am- 
berg. -avl, en. (dannet til Indavl; jf. ud- 3; 
især biol.) avling af planter ell. opdræt af 
(hus) dyr ved krydsning ell. parring med andre 
varieteter ell. racer; krydningsavl. Indavlens 
og Udavlens Virkning hos Majsen. Gartner-Ti- 

30 dende.l934.572.sp.2. DJagtleks.968. -baan- 
de, v. [-|b(i)n'8] (jf. -binde 2.2; bødk., nu 
næppe br.) m. h. t. tønde: forsyne med baand; 
baande (l.i). Trantønderne (bør) udbaandes 
med de saa kaldede hollandske Pilebaand. 
CPont.HR.92. -bage, v. [-[baJqa] vbs. -ning 
(NutidsMad.'( 1936). 319). I) (især bag.) bage 
(dej til brød), navnlig saaledes at dejen er 
hævet og brødet gennembagt. Af hver Tønde 
Rug leveres 37 Brød, vel og forsvarlig ud- 

w h&gte. MR.1794.669. i Felten skal Brødet 
udbages i flad og rund Form. smst.1824.88. 
kom Dejgen i en smurt, flad Form og udbag 
den i Ovnen, til Kagen er brun og bagt. 
TidensKvinder."'/iol928.34. 2) (kog., nu næp- 
pe br.) indbage (1). Dei til at udbage aUe 
Slags Frugter . . man (maa) have Frugter 
ved Haanden, hvilke man dypper i Deien 
og bager i flydende Smør. C Maller. Koge-Bog. 
(1785). 30. Udbagte Kalvefødder. sms<. 245. 

50 3) t intr.; om bagværk: blive ujævnt, bulne 
ud under bagningen. Moth.BW. -banke, 
V. [-ibaii'g'a] vbs. -ning (vAph.(1759). PW 
Balle. R. 57. DSB.OrdreK.49). I) (nu sj.). 
fjerne ved bank, gentagne slag; (olm.:) banke 
ud. vAph.(1759). udbanke Støvet af en Kiole. 
MO.^ udbanke (en) Sukkertop af Formen. 
S&B. II (jf. II. banke 2; sj.) overf.: for- 
drive, som Adelsmand ser (han) sig udban- 
ket af det offentlige Liv. VilhAnd.VT. 116 

60 (efter Tops.II.260: vi, mine Standsfæller, er 
eller var bankede ud af det offentlige Liv^. 
2) bearbejde ved gentagne slag; banke ud; fx.: 
banke noget for at rense det. Sengeklæderne 
. . bringes i frisk Luft og udbankes. ikfiJ. 



271 



Udbark 



udbene 



272 



1793.567. (vatmasTcinens slagel) udbanker 
Bomxdåen. Manufact.(1872).113. (han) ud- 
bankede sin lange Pibe paa Rækværket. 
Pol*ytl944.11.sp.2. li m. h. t. fish, kød: gøre 
mør ved 'bankning, udbanket Mørbrad. £Zien 
Carlsen.RaasyUning.*(1934).75. den tørrede 
Torsk, „Stokfisk", udbankes og udblødes i 
'Ka]k\d,-nå.AJep'pesen.Fradetgl.Kbh.(1935).96. 
II Et udbanket Blad er et nydeligt Bogmærke 
. . Man lægger Bladet paa en Avis med lidt 
Underlag og banker derpaa med en . . 
Klædebørste . . alle „Køddelene" forsvinde, 
og kun det fri Spindelvæv af Aarer og Rib- 
ber bliver tilbage. Le5fe6.//.i02. || m. h. t. 
metal: hanke i or at gøre flad, tynd, for at 
fjerne huler olgn.; m. h. t. ujævnhed: fjerne 
ved hankning. man udbanker Kaabber, Blik 
. . giør hule Kugler deTa.i.Ruge.FT.14. en 
Buble (o: hule) . . som kunde udbankes. 
Argus.n71.Nr. 46. 3. Guldring . . gi. For- 
lovelsesring, der er udbanket, med en blaa 
Sten.PomE.KosterhUyil925.1.sp.l. || (jf. 
II. banke 2; sj.) spøg.: gennemprygle. i Ber- 
lin . . godtede (man) sig over, at . . 
Østerrigerne . . var blevet „dygtig udban- 
kede". ikfPonf.J.23.25. -bark, en. (wo. ut- 
bark; jf. ud- 3 og Indbark; hot., foræld.) 
den yderste hark paa et træ; yderhark. vAph. 
Nath.I.188. MO. -basnne, v. -ede éll. 
(sj.) -te (Bagges.(PersonalhistT. 1938.86). 
PalM.AdamH. 11.70). vhs. -ing (Høyen.R. 
286.sp.l. VSO.). (holl. uitbazuinen, hty. 
ausposaunen, jf. lat. ebuccinare; sml. ba- 
sune ud (u. basune^; nu 1. hr., alm. hruges 
udbasunere) forkynde, meddele ved hasun- 
toner. *(halsalen) Hvor Fløiten fulgte Fio- 
linens Luner, | Og Glæden udbasuntes af 
Basuner. PalM.AdamH. II. 70. PJohans.DB. 
89. jf.: * Alting toner ret, din Almagt ud; 
I Alt, i evig andre Harmonier, | Sam- 
menudbasuner Gud. Bagges.IV155. || især 
overf.: udraahe med høj røst; navnlig: frem- 
hæve som udmærket; rose stærkt (og over- 
drevent); udhasunere. LTid.1750.88. Mange 
giøre Almisse, og selv udbasuner det, for 
at indlegge sig et stort 'Nayn.Argus.l77l. 
Nr.30.3. Meget ringere Bedrifter blive ud- 
basunede rundt i alle Tidender. Hauch. I. 
190. De særlig mærkelige Værker lod de 
udbasune ved Udraabere. Rønherg. Giordano 
Bruno.(1915).199. -basunere, v. vhs. -ing 
(D&H. Harry Jacohsen. Digteren og'Fantasten. 
(1945).147). (jf. basunere ud w. basunere^ 
d. s. s. udbasune i overf. anv. (lægen) havde 
udbasuneret (Brandes.TJT.451: udbasunetj 
et Lønmiddel mod (kolera). Brandes.VI.611. 
Morsing . . udbasunerer . . Gabler som den 
ny Græker. OFriis.Litt.225. || (sj.) i anden 
anv.: gøre tyk og rund (som en hasun- 
kind). hans timelige Lykke havde udbasu- 
neret hans M&ye. Johs Wulff. Det gode Land. 
(1931).22. -bede, v. [-|beJ59, dagl. -,be?] 
(fBnyd. d. s. i het.: „hede en fri af fængsel", 
ty. ausbeten, hede færdig, og ausbitten, mnt. 



utbe(i)den) I) fremsætte en høn ell. anmod- 
ning om; hede om. (om tidligere sprogbrug se 
PEMiilUUOf.). I.l) i al alm. Moth.B104. 
saa skulle vi ikke undlade at communicere 
Sligt, og tillige udbede, dette at bekjendt- 
gjøres Commandanten i Citadellet. MÆ. 2 788. 
161. jeg udbeder den Ære af Deres behage- 
lige Selskab i Aiten.Cit.l836.(Studenterkom. 
39). nu kun i pass. i forh. som: kvittering 

10 udbedes! > svar udbedes, se I. Svar l.i. 
II (jf. Y. bede 2.4^ f om bøn til gud. vi (bør) 
udbede af Gud, at han vil bevare det Gode, 
som han har gi\et. Ruge.FT.339. jf.: (de) 
sang Hymner . . for at udbede Staten de 
Guders Beskyttelse, hvilke man ved de be- 
skrevne Ceremonier havde hædret. J Baden. 
Horatius.I.501. || (emb., foræld.) i præs. part. 
m. pass. het. 635 Rd. 87'/io Sk. som herved 
indbetales til Skifteretten i N. Kjøbstad, 

20 mod udbedende Tilsteia,ehe. Hylling.HJ .238. 
smst.354(jf. DSt.1922.135.139). 1.2) (især i 
mere formelt spr.) m. refl. hensohj. Høysg.S. 
89. Her er en Regning, som min Hosbond 
vil udbede sig hetalt.Wiwet.D.S. *Da udbad 
Frederik sig af Keiser Henrik | At maatte 
stride for sin . . Fader.Oehl.VII.330. den 
gamle brøstfældige Hestehaarssofa, den han 
har udbedt sig som Arv efter Vli.Drachm. 
F. 11.289. Etatsraad N. N. og Hustru ud- 

30 bede sig Æren af Hr. Kaptajn X. og Frues 
Nærværelse til Middag. VortHj. IV, 1.115. \\ 
(nu sj.) i forh. som have sig noget ud- 
bedt. Skuesp.IX.220. naar Doctoren kom- 
mer til Middag, saa vil jeg kun have mig 
udbedet, at du behandler ham høfligt og 
artigt. Hrz.V 97. 2) f i^de (Y2) til ende. 
vAph.(1764).II.68. 3) (gldgs.) indbyde som 
gæst; invitere; (nu:) hede (Y4) ud; oftest i 
pass.: være udbedt. Atter og atter hænder 

40 det mig i Selskabslivet — og jeg er hver 
Dag udbedt — at Folk (roser Dem). Brandes. 
Br.I.360. jeg tror nok hun er i Selskab i 
Aften — hun er jo saa frygtelig udbedt! 
Soya.FritValg.(1948).46. -bedre, v. [-|bæ6'- 
ra, ogs. -|bæ?9r8] vhs. -ing (Moth.U29. Gold- 
schm.Hjl.1.29. LandbO.IVSO). (jf. bedre ud 
(u. II. bedre l.ij samt ty. ausbessern; CP, 
især i forh. som udbedre skaden) bringe 
i bedre tilstand; navnlig: afhjælpe mangler 

50 ell. skader; istandsætte; reparere; tidligere 
ogs.: forbedre (Leth.(1800). VSO.). Moth.U29. 
Cit.l746.(Vider.II.313). (han) lod . . alt 
hvad der var . . brøstfældigt omhyggeligen 
udbedre og styrke. Engelst.Forsv.292. Veien 
skulde udbedres, det gamle Træ maatte 
bort. HCAnd.SS.IV49. Joab udbedrede (Chr. 
VI: forbedrede; 1931: genopførte^ det Øv- 
rige af Byen.lKrøn.11.8. Naar man saa- 
ledes straks passer at udbedre alle de smaa 

60 Skader øjeblikkelig, undgaar man tit de 
store. Vort Hj.III, 1.120. Skaden kan udbed- 
res med Venge. LindskovHans.NH.15. -be- 
kendt, part. adj. se ubekendt, -bene, 
V. [-ibe'na] -ede. vhs. -ing (Bl&T.). (no. 



273 



udbetale 



adblege 



274 



utbe(i)na, <?/. ausbeinen ; til I. Ben 1.2 ; kog.) 
fjerne lenene (fra fisk); rense for ben; m. h. t. 
fjerkræ ogs.: fjerne dele af skroget. Fasanen 
udbenes som Kalkun . . spækkes og fyl- 
des med en god Kalvekødiars.FrkJ.Kogei. 
250. Udbenede ^M.PoUya9S8.Sønd.24.s'p.2. 
-betale, v. vis. -(n)mg (se -betaling^ 
ell. (nu næppe Ir.) -else (Rask.Br.1.453). 
(jf. betale ud (u. betale l.i og ud ^.\)) 
m. h. t. pengesum: erlægge; udrede; betale lo 
(1.1 ); ogs. m. h. t. gæld, nu især prioritet: 
betale helt og holdent; afvikle ved betaling. 
Moth.U29. *Thi dømmer jeg dig til at ud- 
betale I To Trediedele strax af din Formue | 
Til dine BTødTe.Oehl.XVI.218. de udbetalte 
(1871: g&ve) dem (o: pengene) til Tømrerne. 
2Kg.l2.11(1931). jf. (spøg.): (eders) fromme 
Mellemhandler hos Kongen har jeg ladet 
Sold og Løn udbetale med Hundepidsken. 
Ing.Y8.II.90. \\ f m. person-olj.: letale (1.4). 20 
(man forespørger) om bemeldte Tømmer- 
svende (o: som har assisteret ingeniørkorpset) 
. . kan vorde udbetalt af Stadens Kasse. 
at. 1807. (HistMKlh.1.113). -betaling, 
en. (-f -betalning. vAph.(1764)). flt. -er. 
vis. til -betale (ell. betale udj; ogs. om den 
sum, som erlægges; spec. om (letaling af) en 
større ell. mindre del af en kølesum umiddel- 
bart efter kølet. Amlerg. det omtalte Han- 
delshuus (havde) standset sine Udbetalinger. 30 
Hauch.IV.401. jeg havde taget (pengene) 
med, fordi jeg havde en Udbetaling at be- 
sørge. Heib.PoetS.(1848).VI.161. Udmærket 
Hus . . sælges billigt. Udbetaling 800 Kr. 
BerlTid.^y-,1927.M.16.sp.4. livsforsikring med 
udbetaling, se Livsforsikring. || hertil II. a. 
Udbetalings-bevis, -dag, -frist, -kasse (i 
sparekasse: JesperEw.PF.45), -kort (post.; 
ved udbetaling fra girokonto. Posthaandbogen. 
1923.1.64), -liste, -maade, -ordre, -post- 40 
hus (Bl&T.), -sted, -storm (foræld.; run 
paa bank olgn. S&B.), -tid. -betinge, v. 
{efter ty. ausbedingen ; nu næppe Ir.) m. refl. 
hensol j.: betinge sig (i forvejen); forbeholde 
sig. Ew.(1914).IY.81. Det var (lærerens) frie 
Dag i Dag, thi saaledes havde han udbetinget 
sig det, hans ugentlige lille Ferie. Sibb.1. 14. 
biskop Sven, som udbetingede sig og sine 
efterfølgere det nævnte gæsten.ADJørg.II. 
133. t -betle, V. (ty. ausbetteln) tiltigge, 50 
tiltrygle sig (noget). Sort.PSkan.97. faae en 
Gave^ et Privilegium, udbetlet. 76^0./. 35(?. 
I. -bide, V. [-|bi?69] vis. -ning (Amlerg.). 
I) {jf. bide (I.I.2) ud samt ty. ausbeissen; 
nu sj.) fjerne ved et lid; spec. m. h. t. tand: 
miste ved at lide. Moth. U29. VSO.I.362. ud- 
bide en Tand paa noget. MO. DJacolson.DP. 
266. 2) (sj.) faa, skaffe sig ved at lide i, spise 
af noget. Idunna . . gemmer nogle Æbler 
hvoraf Guder udbide en evig Ungdom. 60 
Grundtv.Mytologi.(1808).28. II. t -bide, v. 
(efter ty. ausbeizen; jf. IL bide og VIIL 
bede) behandle noget med lud, ætsende stoffer 
for at rense det. det uldene Garn, som man 

XXV. Rentrykt '/, 1949 



vil farve, udbides i A\l\va.-Ya.nd.JPaulli. 
Urte- Bog. (1761). 233. \\ om ætsende stof: 
bortfjerne, -æde noget, kom Spansgrøn eller 
Mercurium der udi (o: en byld hos hesten), 
og naar det haver vel ud biddet, tag saa 
Linsen- Pulver og kom i Skaden. SesfeL. 
(1703).Blr. t -bilde, v. vbs. -ing (Baden. 
VA.137). (ty. ausbilden; jf. bilde ud. VSO. 
1.369) I) udføre et billede af; afbilde, udbilde 
Schweitz en relief paa en Ring eller Snuus- 
tobaksdaase.fia5f3es.DYX.67. 2) udforme, den 
Groupe af Billeder, som , . enhver af mit 
Inderstes Evner . . har sysselsatt sig med at 
forme, at ordne, at udhMe.Ew.(1914).V164. 
Denne Knop . . bestaaer af vandagtige, endnu 
ikke udbildede smaa Tiædeele. Fleischer.HB. 
325. VSO. 1. 369. || overf.: uddanne. Som 
Skolelærer, arbeyder han med Flid . . til 
sine Disciples Nytte, hvis Tænkemaade han 
tillige bestræber sig for at danne og udbilde 
ved sunde Formaninger. BaWe.^/nmewomw 
PetriEstrup.(1919).9). sa.Bib. 1.158. -bin- 
de, v. [-jben'a] vis. -ing (i let. 2.i: Selmar.^ 
407. TypogrOrd.116. i let. 2.2: vAph.(1764). 
se ogs. bet. I.2) ell. f -ning'i(i bet. 2.2: vAph. 
(1759). Amlerg.). (ænyd. d. s. i bet. 2.2, ty. 
ausbinden; jf. binde (2.3) ud) I) løse af 
laand; binde løs; fx. i flg. anv.: I.l) (jf. 
-bænde^ ^ ^ m. h. t. ankertov: løsne fra 
ankerringen. VSO. 1. 37 6. 1.2) (landlr.) m. h. t. 
kreatur: sætte paa græs om foraaret; linde 
(2.3) ud. S&B. D&H. II især som vis. Ud- 
binding. CollO. lade Kreaturerne straks 
om Foraaret efter Udbindingen . . i Løs- 
drift gaa over Græsmarkerne. LandmB.//. 
416. MdsskrDyrl.LVII.356. jf. Udbindings- 
tid. Riget.^ytWll.e.sp.l. MdsskrDyrl.LVII. 
10. 2) samle ell. sammenholde v. hj. af laand; 
fx. i flg. anv.: 2.1) (logtr.) sammensnøre sats 
(kolumne i skil) med snor. OpfB.^1.438. Ty- 
pogrOrd.116. 2.2) (lødk.) f d. s. s. -baande. 
vAph.(1759).I.611.sp.l.880.sp.2. Øllet an- 
nammes i justerede og brændte Fade, som 
bør være vel udbundne og til Spundset 
opfyldte. Cit.1794. (SøkrigsA.' ZzzzSr). Am- 
lerg. f -blabre, v. meddele ell. røle ule- 
tænksomt; sladre, sludre om; udplapre. Moth. 
U29. VSO.I.387. Leth.(1800). f -bladre, 
V. (ænyd. udblad(de)re ; 2. led er jy. bladre, 
snakke, ænyd. bladre, sv. dial., no. dial. 
blad(d)ra, oldn. blaQra, lalle, som kan være 
sa. ord som bladre, sideform til pladre ell. 
lydord; jf. udpladre) d. s. Moth.U29. Høysg. 
S.75. t -blafre, v. (jf. blafre og blavre^ 
d. s. Aabenmundet er den, som udblafrer 
a.\tmg.Sporon.EO.II.57. Amlerg. -blande, 
V. [-|blan'a] (jf. sv. utblanda; sj.) gøre en 
llanding tyndere; fortynde; opspæde. Larsen. 
II ogs.: skåle virvar i noget ved at blande det 
paa en uordentlig maade. Han har udblandet 
i et uhyre Kaos hvad H. havde samlet i sine 
bestemte Fag og I>e\e.Rask.Br.I.66. -blege, 
V. [-|blai'a, ogs. -|ble?q,3] vbs. -ning. (ty. aus- 
bleichen; 1. Ir.) gøre helt lleg ell. farveløs; 

18 



276 



Udblik 



udblæse 



276 



Uege (III.l). Billedet udbleges (idet det kom- 
mer i en kemisk opløsning), saa at der intet 
Spor er tilhage. Cit.l947.(OrdbS.). jf.: Er der 
noget om, at vor demokratiske Tid udbleger 
dem, der skulde staa hævet over alt Folket 
. . og gør Typerne mere ferske og flove? 
CHClemmensen. MitEøhenhavn. (1939). 72. \\ 
fjerne (urenhed olgn.) ved blegning. VSO. 
-blik, et. (efter ty. ausblick ; ;/. -blikke ; nu 
1. br.) det at haste et blik ud over noget; udkik; lo 
udsyn; ogs.: mulighed for at se ud over noget; 
udsigt, denne Gaardsplads . . med Udblikket 
til Havens tilsneede Træer.. JLange.J. 226, 
den prægtige gamle Bygning og de ene- 
staaende Udblik fra dens Vinduer. A'^af Tid. 
^^/iil917.Aft.4.sp.6. (den nyankomnes) første 
Udblik over det fattige, flade Land. EBertels. 
MH.141. II overf., om opfattelsesmaade. Han 
kritiserede . . sine yngre (litterære) Venner 
og opfordrede dem . . til ikke at syssel- 20 
sætte Publikum med hvad dette i Forvejen 
kendte til . . men at aabne det nye Udblik 
(PoU*/il894.1.sp.7: give det nye Inter- 
esser). Brandes.II. 223. Dette Udblik fremad 
i Tiden . . var en sand Froieti. SophMiilLN. 
88. (hans) Afhandling (gav) et Udblik over 
Tyskernes Indsats. PARosenb. Erindringer. I. 
[1934].155. t -blikke, v. vbs. jf. -blik. 
(efter ty. ausblicken) se ud over noget; skue ud. 
*saa vidt udblikkende, som Øiet | Fra Top- 30 
pen af et eensomtField.jBagi^es. ¥101. -blok- 
ke, V. vbs. -ning. (si;, utblocka, jf. no. ut- 
blokking) i) udvide ved hjælp af blokke ell. 
andet materiale; især (sko., hat.) m. h. t. 
fodtøj ell. hovedbeklædning: blokke (2) iid. 
Støvlerne skulle udblokkes. F/SO. At „leve 
paa en stor Fod" og gaa med . . „Sko Nr. 48, 
godt udblokket". Berl Tid. ^n 1934. Sønd. 26. 
sp.4. II (med.) m. h. t. gang, kanal i legemet: 
udvide (kunstigt). Udblokning. Panum. 40 
163. 2) (1. br.) presse ell. narre for noget, 
især penge; blokke (3). En Enke . . var 
værgeløs falden i de store Juristers Kløer 
og var bleven udblokket af dem. VVed.BB. 
365. Afladskræmmerens frække Udblokken 
Folk for Penge. sa.B.266. 3) (gart.) m.h.t. 
planter: udhugge (en blok (6.3) planter) af en 
række som en første, grov udtynding. LandbO. 
IY.622. 4) (fågl.) give materialet (jf. Blok 
sp.849") den første, grove tildannelse ved 50 
billedskæring. Udblokning. Haandgern.292. 
-blomstre, v. [-jblmm'sdra] vbs. -ing 
(s. d.). {ænyd. d. s. i bet. l.i og 2 ; jf. blomstre 
(3.4) ud) I) udfolde sig i blomst; springe ud; 
fremblomstre. I.f) (nu sj.) i egl. bet. Blom- 
sterne , . ligne den vilde Rose, naar samme 
neppe haver uåh\omstret. Reiser. lY 167. MO. 

1.2) (jf. Blomst 4 samt udvitre 2; kern.) 
om pulverlignende masse: afsondre sig og af- 
sætte sig paa en flade. Brunnich.M.125. man eo 
finder (salpeter) at udblomstre paa gamle 
Mure. Tychsen. A.II. 281. Suenson.B.III.322. 

1.3) (sj.) billedl.: udfolde sig (frit). Den 
mørke Stue genlød af . . den rigtige menings- 



løse Hjærtenslyst, der er som en Udblom- 
stren af Helbred efter Ilyile.JVJens.NH. 
110. 2) (nu næppe br.) holde op at blom- 
stre; afblomstre. Rostgaard. Lex. U32 b. Vaa- 
rens Skiønhed er den unge Rose, som vi i 
Dag maa glæde os ved, fordi den i Morgen 
er uåhlomstret. Molb.Dagb.9. Rosenhækkerne 
vare til Aars og ganske udblomstrede. 5(7 
And.SS.Vl.6. -blomstring, en. [-|bl(i)m'- 
sdren,] fit. -er. vbs. til -blomstre (ell. blom- 
stre ud). VSO. II især (kern.) til -blomstre 
1.2, om afsondring af salte (mursalpeter) paa 
murværk, beton olgn.; ogs. konkr. Suenson.B. 
III. 322. SaVXXiy.147. t -blottet, part. 
adj. (ænyd. d. s., sv. utblottad; jf. fsv. ut- 
blotter samt ud- 2.2) i forb. m. for ell. fra 
(LTid.1734.472): fuldstændig manglende; helt 
blottet for. Staden . . findes meget udblottet 
for Indbyggere. LTid.2734.2S4. -blusse, v. 
{ænyd. (part.) vdblusit; jf. blusse (1) ud; 
nu næppe br.) brænde hastigt ud; slukkes 
hurtigt. Moth.VSO. \\ (jf. blusse 3.2 j overf., 
om begejstring, lidenskab. Manddoms Ilden 
er . . udblusset (0: hos en 80aarig).Mall. 
SA.3. Skuesp.X.296. 

udblæse, v. ['u5|blæ2s8] præt. -te; part. 
-t ell. t -et (Holb.Hh.I.120). vbs. -ning 
(s. d.). (ænyd. d. s., fsv. utblasa, mnt. ut- 
blasen (ty. ausblasenj; jf. blæse (2.4-5 og 
4) ud) 

1 ) (nu sj.) udstøde (luft, røg) gennem mun- 
den; (alm.:) blæse ud. han vendte Hovedet 
til den anden Side for at udblæse Røgen. 
Kierk.VI.81. jf.: (solen) udblæser gloende 
d3imip.Sir.43.5(Chr.VI). \\ (sml. bet. S.2) f 
m. h. t. meddelelse, et falsk Vidne udblæser 
(1931: farer medj Løgne. Ords.24.5. *Hvert 
Aandedræt de Ord hånd syntes at udblæse: 

I Jeg er fornøyet, jeg min Frokost faaet 
har. Holb.Paars.'259. 

2) (sj.) tildanne ell. fremstille ved at 
blæse; m. h. t. glas: Lysekroner fra Vene- 
dig i kunstfærdigt udblæst Glas. N Hoffmeyer. 
RomerskeDage.(1927).28. \\ (jf. blæse 2.3; 
gøre større ved at blæse; puste op. en stor 
udblæst Svineblære. Heib.( Brevevedr.JLHei- 
berg.I.(1946).5). S&B. 

3) forkynde v. hj. af blæseinstru- 
menter. 3.1) (foræld.) i egl. bet. Kongen (lod) 
ved Trompeter udblæse at ingen maatte gaa 
ud af sit Yi.\ixis.Eolb.DH.II.73. Efterfølgende 
Dag blev Freden offentligen udraaben til 
Lybek, og af alle Kirkerne udblæst, smsi.735. 

II forkynde ophør af ved blæseinstrumenter; 
afblæse, siden lode de ved offentlig trompet- 
skrald . . udblæse Landdagen, og den til 
en anden tid oTpsætte.sa.DNB.439. 3.2) (jf. 
bet.l slutn.; „Talesipr.'' Levin.; nu næppe br.) 
m. h. t. meddelelse: udsprede offentligt; 
proklamere; udbasunere, det (kan) maa- 
skee være et falskt Rygte, udspreeded af 
Sultan Suyahs Tilhængere, for at udblæse 
hans 'Dyåer.Holb.Hh.II.260. Sallustius . . 
forestillede . . Livia, at man ikke burde ud- 



277 



Udblæsning; 



udbløde 



278 



blæse Familiens Hemmeligheder. J5aden.Ta- 
cit.1.14. da Almuens Yndlingsblad „Basuni- 
sten" i Dag, just i det afgj ørende Øieblik, 
har udblæst hans Roes i de allermeestbasuni- 
stiske ToneT.Oversk.EY 9. 

4) (især 0) fjerne noget fra et sted ved at 
Uæse (med munden ell, ved mekanisk Uæst); 
blæse ud; ogs. m. ohj.-skifte: rense ell. tøm- 
me ved Hæs en. det indvendige Damptryk 
vil . . udjage eller udblæse Vandet. Ursin. 
D.80. udblæse en Kedel.TeknMarO. (jeg) 
lukkede Varmetrækkene og udblæste Led- 
ningen i de (for rejsende) tømte Vogne. 
JernianeT.^yil942.7.sp.2. jf. udtr. som blæst 
(u. blæse 3.2^; Som om han var udblæst 
for Forfængelighed . . levede han et flit- 
tigt, nøjsomt, stilfærdigt Liv. TroelsL.BS. II. 

' 303. II m. h. t. æg: puste indholdet ud af 

skallen. Reiser. 1 1 1. 50. 3 udblæste Æg af (en 

maageart). AcMonFriis.DØ.III. 304. jf.: hans 

Hjærne (var) tom som et udblæst Æg. Emil 

I Rasm.DødensAarhundrede.(1930).25. \\ ^ dels 

I om affyring af skydevaaben, især for at rense 

det (jf. blæse (4) udj. Kanonerne paa Skand- 

serne vare blevne „udblæste" med løst Krudt. 

PVGrove.Fra Dannevirke til Dybbøl. (1864). 21. 

naar (kuglen) var affyret, tændtes den næste 

o. s. V. indtil hele Ladningen var udblæst. 

SvendbAmt.1921.65. dels (foræld.) m. h. t. 

mine: sprænge. Udblæse en fiendtlig Mine. 

MilTeknO. \\ (jf. blæse aanden ud u. blæse 

I 2.4; bibl.) f i forb. udblæse sjælen, (lade) 

i dø. jeg haver . . udblæst Sjælen fra dens 

Eiermænd (1931: udslukt dens Ejeres Liv^. 

Job. 31. 39. hun haver udblæst hendes siel 

(1871: udaander sin S]æ\).Jer.l5.9(Chr.VI). 

5) (nu sj.) m. h. t. lys olgn.: slukke ved at 
blæse; blæse (2.4) ud; puste ud. saa megen 
Vind . . som et dobbelt Vox-Lys kand ud- 
blæse. LTid.1733.768. Vinden havde udblæst 
Lyset, Ilden. Lewn. billedl.: *Hvis Døden 
havde udblæst Murmolls Li\s\ys. Bredahl. 
VI.52. Gid Verden aldrig med sin kolde 
Aande maa udblæse denne llå\Gylb.(1849). 
III.165. ^ 

IJd-blæeining:, en. [-iblæ'sneq,] flt. -er. 
vbs. til udblæse (ell. blæse ud^. MO. D&H. 
især i flg. anv.: I) (foræld.) til udblæse 3.1, 
om, forkyndelse, meddelelse v. hj. af blæseinstru- 
menter. ChrVsKrigsArt.189. de ved offent- 
lig Udblæsning og Omslag kundgiordte Bud. 
ChrVsKrigsrInstr.33. Arnberg. 2) (især 0) til 
udblæse 4: rensning ell. udtømmelse af noget; 
især om udstødelse af vand, damp fra kedel, 
af gas fra motor; ogs. om den udstødte damp, 
gas osv. Ursin.D.80. Lokomotivføreren skal 
• . foretage en Udblæsning af hele Vakuum- 
ledningen. Z)S'B.yaÅ;&r.4. den hede Lyd fra 
Vognens Udblæsning kom tilbage som en 
Halsen i Genlyden fra Husmurene i Gaderne. 
JVJens.G.132. Der var en utrolig Larmen, 
Klimten, Ringen, Udblæsning af Motor- 
cykler. Jo/»sFmJ^.OZ7.24. fri udblæsning, 
om det forhold, at forbrændingsprodukterne 



fra en motor gaar direkte ud i luften, uden at 
den derved opstaaede støj dæmpes. Motorkør.' 
(1927).30. (motorcyklisten) raser paa Vejene. 
Æder dem med fri Udblæsning, ilfartinj. 
Hans.N0.172. (spøg.) billedl.: Negeren . . 
skubber og skubber, medens . . den sød- 
lige Sveds fri Udblæsning hænger som en 
stram Duftstribe i Ozon-Luf ten.PoZ."/7i934. 
ll.sp.l. de svulmende Heste . . løftede Ha- 

10 lerne til fri og taktfast Udblæsning. Jo/is 
Brøndst.(PoUyil940.9.sp.6). \\ (bogtr.) rens- 
ning af sættekasser for støv med en puster 
ell. støvsuger. Sal.'XXIV148. || ^ rensning 
af skydevaabens løb ved affyring af en løs 
ell. skarp patron, smst, \\ hertil bl. a. beteg- 
nelser ang. udblæsningen fra kedler, motorer 
som Udblæsnings-aabning (AutomobilO.), 
-damp, -gas (Motorkør.34) , -hane (Ur- 
sin.D.80. Buchh.UH.184), -ledning, -luft, 

20 -pumpe (Larsen.), -rør (Ursin.D.83. Auto- 
mobilO.), -vand, -ventil (Scheller.MarO. 
IngBygn.l943.185.sp.2). I. -bløde, v. 
[-|bløJ89] vbs. -ning (vAph.(1759). Bødkeri. 
18. HavebrL.*II.989). (ænyd. d. s.; især i 
perf. part. ell. som vbs.) fjerne stivhed ell. 
haardhed ved at lægge i blød; blødgøre; bløde 
(in.l.i) ud. Moth.U30. derpaa kom Verten 
frem med denne ilde udblødte og endnu 
værre afkogte Stokåsk. Biehl.DQ.1.16. Byg- 

30 get skal . . staae i Støb indtil det er til- 
strækkelig nåhløåt.Olufs.Ny Oec.I.140. Disse 
Ballastemner (o: grus og skærver) udblødes 
ikke i Regn. DSB.Banebygn.9. udblødte Abri- 
koser. Bagning. 20. jf.: (den) gamle Vasker- 
kone slog de udblødte Hænder sammen. 
Rist.J.204. II (garv.) m.h.t. hud. JF Bergs. 
6.124. II (fagl.) m. h. t. beholder (flaske): 
blødgøre ell. løsne deri siddende urenheder. 
Bødkeri.19. i Midthallen (i bryggeriet) bliver 

40 (flaskerne) udblødte og rensede. JohsSteenstr. 
JLG.76. II overf.; ofte nedsæt.: berøve kraft, 
styrke; udvande; blødagtiggøre. Æventyret 
„Gockel, Hinkel und Gackeleia", hvilket 
(Brentano) først nedskrev i fast, kortfattet 
Form, men i sine sidste Leveaar udblødte 
med Vievand. Br åndes. lY 413. Kroppens For- 
mer er i Kopien svampede og udblødte. 
KMads.( KunstmusA.1926.68) . *Hvem gaar 
i Rette med ham, der skildrer Achilles blød- 

50 agtig, I Og i elegiske Vers udbløder Heltens 
Bedrift? Rubow. Overs, af Ovid: Ver s. (1944). 37. 
jf.: den Salmeudblødning, som i to hun- 
drede Aar har fundet Sted. TorøZnsf.fPoi. 
*°U1944.9.sp.5) samt: Hvi forekaster Sel- 
skabet ikke alt hvad denne Autor . . denne 
Psalmeudbløder har bidraget? Tode.^/m. 
1793.III.328). II. -bløde, v. [-,blø?59] {jf. 
ty. ausbluten; med.) miste alt sit blod; for- 
bløde helt. Hj ærtet (standser) atter og trods 

60 . . kunstig Respiration dør den udblødte 
Patient. Ugeskr. f. Læger. 1928. 741. sp. 2. smst. 
1940.624. sp.2. \\ (jf. IV bløde 2; sj.) om 
plantesaft; sml.: traadte man end paa mig, 
da udblødte vel Saften, men ikke derfor 



18* 



279 



Udblødning: 



udbrede 



280 



Kraften med åen.Søtoft.fJournalf.Literaturog 
Kunst.I.( 1843). 201). -blødning, en. vis. 
til I. -bløde (s.d.) \\ hertil bl. a. (fagl.) Ud- 
blødnings -hjul (o: blødehjul. Bødkeri.19), 
-rand (vand, hvori noget ligger i blød. Pol. 
yiol939.Sønd.24.sp.4). -bo, et ell. (nu næppe 
br. i rigsspr.) en (Moth.^USS. Blich.(1920). 
XVI. 27. jf. VSO.). (jf. ud- 3 og I. Bo 2; 
oftest uden art.; især jur.) de rørlige ejendele, 
der findes paa en (land) ejendom uden for 
huset (jf. Indbo j; især om vogne, redskaber, 
maskiner. Moth.^U38. C atalogus over v. Scheels 
Ind- ogVdboe.( 1814). titelblad. Avl, Udbo og 
Besætning . . mQiiolgQx.BornholmsTidende. 
*y-,1922.2.sp.7. -bolle, -bolne, v. se ud- 
bulne, -bombe, v. [-ibom'ba] vbs. -ning. 
(//. ty. ausbomben; især avis-spr.) gøre en 
person hjemløs, ødelægge hans bolig ved 
bombeangreb (under krig); egs.: gøre bygning 
ubeboelig, uanvendelig ved bombning. Bespis- 
ning (paa restauranter) af en Del af Stor- 
Aalborgs Beboere, i Tilfælde af, at de ud- 
bombes fra deres Riem. Pol.^yiil943.2.sp.l. 
den udbombede Rheinmetall-Fabrik. smsi.*/? 
1945.2. sp.l. -bore, v. [-|boJra] vbs. -ing 
(Amberg. Hannover. Tekn. 245) ell. f -ning 
(VSO.). (ænyd. d. s. i bet. 2; jf. bore (11.4.6) 
ud; især fagl., navnlig i part. og som vbs.) 

1) fjerne, udtage ved boring. Helt.Poef.211. 
Underboret Hasperne i et Vindue med et 
10 mm Centrumsbor . . udboret Laasen i en 
Skrivebordsskuffe med samme Bor. PolitiE. 
^"/t 1923. 4. 2) ved boring danne en hulhed i 
noget; navnlig: udvide (et allr. boret hul) ved 
boring; ogs.: udhule ved boring, samtlige i 
Arsenalerne værende Metal- Kanoner af gam- 
mel Vægt, maae Tid efter anden udbores til 
nye Yægt. MR.1805.27. udbore de lokkede 
Hnller. S cheller.M ar O. || billedl. Bjærge . . 
som under Aartusinders Forløb . . udbores 
og flosses. MCoAn.Fjff.2S. De gamle „Helte"- 
ro maner . . med tilhørende psykologiske \Jå- 
hoiingeT. Bomholt. MS. 7. jf.: (en hernhuter 
sagde) „Ordet er endnu ikke udboret i mig". 
J Lundbye. Herrnhutismen. (1903). 109. -bo- 
re-, i ssgr. til -bore 2; fx. Udbore- 
maskine (Hannover.Tekn.245), -staal (bo- 
rende del i udboremaskine. TeknO.), -værk- 
tøj (Thaulow.M.1.347). -borge, v. [-|b(or'- 
qa] {ænyd. d. s., mnt. utborgen (ty. aus- 
borgen^) I) (nu sj., jf. MO.) lade faa (varer) 
paa kredit; levere paa kredit. Hvilken Kiøb- 
mand. Kræmmer, Vinhandler . . som handler 
i Gros med Vin, Humle, Salt, Fisk . . og 
deslige Vare, og dem udborger til nogen. 
DL.5~14—49. Stampe.VI.84. TroelsL.V.113. 

2) t udløse (af fængsel) mod kaution; m. h. t. 
(indtaget) kvæg: Cit.1707. (Vider. III. 258). 
-bralle, v. [-ibrBl'a] (ænyd. d. s.; sj.) bralle 
(1), plapre ud med (noget, der burde hemme- 
ligholdes). VSO. 1. 486. hvad (herren) muligen 
tænker . . det forstørrer og udbraller hiin 
(o: tjeneren) paa alle Torve. HegermL.DFort. 
169. -bramme, v. se u. III. bræmme 2. 



udbrede, v. ['uftibreJSa] præt. -te ell. 
(tidligere (skrevet)) -de (Ps.105.39 og Sir.51. 
27(Chr.VI; 1871: udbredte^. LTid.1734.315. 
Schousbølle. Saxo. 103. VSO. 1. 494) ell. (nu 
sj.) -ede (Holb.Kh.310. LTid.1729.8. Argus. 
l771.Nr.34.2. jf. Molb.HO. (MO."^ og MO. 
kun -te)); part. -t ell. f (jf- dog Feilb.) -bred 
(LTid.1743.720 (udbræd)) ell. (nu sj.) -et 
(2 Cor. 6. 11 (Chr.VI). Borrebye. TF. 691. 710. 
i> Gylb.IV223.V14). vbs. -else (s. d.) ell. -ning 
(s. d.). (ænyd. d. s., sv. utbreda (fsv. ut- 
bredha^, no. utbre; til II. brede; talespr. 
foretrækker i reglen brede ud (i egl. bet.) \\ 
ofte i forb. som udbrede vidt (og bredt), 
videre, ell. (nu navnlig; se især u. bet. Q{3)) 
vidt(-)udbredt) 

1) (jf. II. brede 5.i) give udstrækning 
til alle sider; udsprede; brede ud. 1.1) i 
al olm. Cherubim skulle udbrede Vinger 

20 ovenover (o: over naadestolen; 1931: brede 
deres Vinger i Yejiet). 2Mos.25.20. træet 
udbreder sine grene. Moth.B338. *forgiæves 
jeg udbreder | De længselsfulde Arme efter 
Eåer.Rahb.PoetF.II.169. Jeg havde kjøbt 
en nydelig Kurv og paa det Smagfuldeste 
udbredet Blomsterne i den. Gylb.V14. Ca. 10 g 
af Melprøven udbredes paa en Glasplade, 
glattes ud (osv.).Anordn.Nr.l84*U1936.§2. 

1.2) (jf. II. brede 1.2J lægge, anbringe 
30 noget (et dække, tæppe olgn.) helt udfoldet, 

a åbent (ofte: for at tildække, beskytte noget), 
(fiskeren maa) ingenlunde drage sit Garn op 
paa anden Mands Jord . . eller sit Garn 
udbrede, eller ophænge. Z)L.5 — 10 — 42. Jeg 
havde udbredt Lommetørklædet for ikke at 
smudske mine Beenklæder ved Knæfaldet. 
Kierk.VII.86. \\ m. h. t. noget (be)skrevet, 
trykt, fx. dokument, (land)kort ell. (nu næppe 
br.) bog: udfolde; opslaa. de udbredte (Chr. 

40 VI: opsloge^ Lovens Bog.lMakk.3.48. Henne 
paa Skrivebordet laa en Del (spille)Kort 
Må\)reåt.Socialdem.^^U1948.Sønd.2.sp.l. han 
udbredte et stort landkort foran sig > || (især 
bibl.) billedl. (gud) udbreder (1931: spænder 
. . ud^ Himmelen som et Telt (Chr.VI: gox- 
åin). Ps.104.2. (gud) udbreder sit Lys (1931: 
breder sin Taagej om sig. Job. 36. 30. jf. bet. 
1.3: *den høitidsfulde Nat udbreder | Al 
sin Pragt over Skabningen. Lund. ED. 33. 

50 en Klarhed, liig den. Middagssolens Straaler 
udbredte over Naturen, giennemlyste mit 
Indre. Molb.U VI 30. se ogs. u. I. Skygge 1.2. 

1.3) med tanke paa, at noget (uhaandgribe- 
ligt), der udsendes, udspredes til alle sider, 
opfattes, opfanges, fornemmes af nogen (spec. 
m. h. t. hvad der paavirker sanserne). Lurerne 
udbredte deres Toner over Field og Dal. 
Oehl.XXXII.79. den knittrende Ild . . ud- 
bredte en behagelig Y&rme. Winth.Nov.95. 

60 Skarnkasserne udbreder en bedøvende stank. 
MKlitgaard.MS.98. Ved Soldaterne . . kan 
Smitten ogsaa uåhreåes.Cit.l797.(EEh- 
lers. Folkesyphilis iDanmark. (1919). 75) . 

2) overf. 2.1) (især bibl.) lade faa frem- 



281 



udbrede 



udbrede 



282 



gang; gøre større; udvide, hvad de (ugude- 
lige) have erhvervet, skal ikke udbredes 
(1931 afvig.) i La.nået.Joi.15.29. af Hun- 
ger og ald slags Mangel tiltvungen, udbre- 
dede (generalen) sine Qvartere i Meklen- 
horg.Slange.ChrIV889. for at udbrede sit 
Rige, paaførte (kongen) Østerlandene Krig. 
Schousiølle.Saxo.40. (krigerne) vare vante 
til at udbrede Rigets Grændser.sws^ 
187. Bagges.NK.Z03. VSO.I.494. || m. h. t. 
magtudfoldelse, -udøvelse, udbrede sit herre- 
dømme (Argus.mi.Nr.34.2. jf. Moih.B338), 
sin magt (over nogen, noget) j || m. h. t. per- 
soner(s afkom), folkeslag, gruppe af personer: 
give øget plads, (magt)omraade. (gud) ud- 
breder Folkene (1931: udvider Folkeslags 
Grænser). Jol. 12.23. Gud udbrede Japhet 
(Chr.VI afvig.; 1931: skaffe Jafet Plads;. 
lMos.9.27. 2.2) (især (g) udsprede i, for- 
plante til videre kredse, over større 
omraader; bringe til fleres kundskab 
ell. i fleres eje; (ud)sprede; navnlig m. h. t. 
ry, lovprisning (i forb. som udbrede (ens, 
nogets) ros, ry, ære^ ell. rygte olgn. (Zoro- 
aster) begav , . sig mod de Persiske Grænd- 
ser, hvor han . . udbreedede sin Lærdom. 
Eolb.Hh.II.15. (kongen) lod . . mere for at 
udbrede Religionen, end for sin egen Be- 
giærligheds Skyld . . fornye (krigen). Schous- 
bølle. Saxo. 334. *Før . . I Udbredte (vi) Nor- 
dens Roes og Ære, Sprog og Sæder overalt. 
Oehl.XII.17. Folk . . udbredte over hele 
Byen, at vi vare iorloweåe. PMøll.( Brøndum- 
Nielsen. PM. 159). Bogtrykkerkunsten , , 
gjorde det muligt at udbrede den Enkeltes 
Viden mellem \JtSillige.Goldschm.NSM.I.19. 
de gik ud og udbredte (1819: udspredte^ 
Rygtet om ham i hele den Egn. Matth.9. 31 
(1907). (han) gik og udbredte Hanses Ry, 
hvor der var til at f aa et Ord indført. Gravl. 
VF.134. jf.: „Hvad siger De?" — „Intet 
uden hvad Rygtet udbreder.'' Biehl. ( S kuesp. 
111,3.123). II (nu l.br.) i forb. som ud- 
brede (o: forvolde, sprede) forfærdelse, 
(skræk og) rædsel, død og ødelæggelse. 
Dette Budskab udbreder Skrek og Forfær- 
delse allevegne. Kampm.Chr II 1. 166. en For- 
brydelse havde fundet Sted . , som udbredte 
Rædsel over hele Landsbyen. /n^.Let^neM. 
155. hine flydende Fæstninger (o: krigs- 
skibe) beredte til rundt omkring at udbrede 
Død og Ødelæggelse. Rawert&Garlieb. Born- 
holm. (1819). 1. II m. overgang til bet. 1.3. at 
udbreede sin Lærdom ideligen udi Sælskab, 
er det samme, som at rose sig selv. Holb. 
Ep. IV 94. ved at udbrede sine Hensigters 
Kedelighed, ved at opregne de Vanskelig- 
heder, han havde maattet overvinde (imøde- 
gik han kritik). Evo.( 1914). III. 232. 

3) (jf. IL brede 5.2; 1. br.) give (større) 
udstrækning til siderne, i bredden, udefter; 
brede ud; vide ud; uden obj.: tyndere Val- 
ser (strækker) stærkere og udbrede mindre 
til Siden end ty)skere.Sal.XVin.26. \\ spec. 



(>^, foræld.): opstille tropper i en bred(ere) 
formation; udvikle (2.2). udbrede en Slagt- 
orden. VSO.I.494. (hæren steg) i tætsluttede 
Colonner ned af Bakkerne og udbredte mere 
og mere sin Front. Engelst.Wien.392. OKjær. 
Da.-lat. Ordbog. (1870). 

4) (jf. II. brede 3) refl. 4.1) (især Q}) 
svarende til bet. 1 : udstrække sig til alle sider; 
brede, (ud)sprede sig. Af det høyre Næse- 

10 Hul skal . . en hvid Materie have frembrødt, 
hvilken dog ikke videre udbredde sig. LTid. 
1734.315. (der) maae bruges Agtsomhed, at 
ikke Ilden formeget udbreder sig. Borreby. 
PA.18. et Træ udbreder sig af sig selv, og 
lader den ene Gren fremskyde af den anden. 
Heib.Pros.VIII.399. Et veltilfreds Smil ud- 
breder sig over (ansigtet). VKorfitsen.TO.I. 
13. Skabet haver udbredt (Chr.VI: udgivet; 
sig videre i Huden (1931: Udslættet har 

20 bredt sig paa }inden).3Mos.l3.8. Lyden ud- 
breder sig med en Hastighed af V« km pr. 
Sekund. Cit.l947.(OrdbS.). (sj.) udvide sig: 
♦Snart snerped han (o: en dværg) sig ind, | 
Snart vidt han sig udbredte. Oehl.ND.81. 
II (jf. bet. 4.2; uden forestilling om forøgelse 
af omraade: strække sig (vidt og bredt); have 
(vid) udstrækning, (især om flade). Over os 
udbreder sig Himmelens høie . . Hvælving. 
Mynst.BetrJ.227. den store vestlige Hede 

30 udbredte sig nu, som et Hav, foran dem. 
Blich.(1920).X.97. jf.: de talede om den 
lykkelige Fremtid, der udbredte sig for dem. 
CBernh.VI.294. 4.2) overf.; dels (jf. bet. 2.1;.- 
vokse i tal ell. omfang; vinde udbredelse; 
forøges, det (kvæg), som du havde, før jeg 
kom, var lidet; men nu har det udbredt 
sig mangfoldigt (Chr.VI: er det mangfolde- 
ligen udbredt; 1931 af vig. ).l Mos. 30. 30. især 
om folk(e-stamme), sammenhørende gruppe af 

40 personer: sprede sig over et større omraade 
end forhen (især: ved folkevandring, erobring 
olgn.). en Adelig og Friherlig Familie i Schle- 
sien og Lausnitz, som ellers har udbredet 
sig i Polen, Preusen, og i andre Lande. Thu- 
rah.B.118. du (0: menigheden) skal udbrede 
dig (Chr.VI: udbryde; 1931: brede dig; til 
Høire og til Yenstre. Es.54.3. de Erobrere, 
som . . satte sig fast paa de danske Øer og 
successivt udbredte sig over hele (riget). 

50 APhS.XX.219. jf.: (aalekragerne) flyve . . 
afsted, og udbrede sig over Søen. Kielsen.A. 
151. (nu næppe br.) om enkelt person: ♦da 
skal Manden, som den (o: gaarden) faaer | 
Til Eye, sig udbrede | Paa Vester- Kanten, 
blive stor. Reenb. 1. 416. jf.: Jeg (o: en person, 
der føler stærk, sværmerisk udlængsel) maa 
udbrede mig over den hele vide Verden, 
for at skaffe mit beklemte Hjerte léUit.Heib. 
Poet.I.163. II dels svarende til bet. 2.2. Berøm- 

60 melsen af hans besynderlige Lærdom ud- 
breedede sig inden kort Tid. LTid.l7 50. 89. 
*Alt mere den christne Tro sig udbreder. 
Oehl.Digte.(1803).17. den Guldbergske Psal- 
mebog . . udbredte sig i Kjøbstæderne.Ci<. 



283 



udbrede 



Udbreder 



284 



1827.(Kingo.xiii). Efterretningen om Kon- 
gens Underskrift, som med en utrolig Hur- 
tighed udbredte sig over hele Staden. Le/iw. 
(HistTidsskr.10R.lv 284). Humanismen . . 
udbreder sig til de forskellige europæiske 
La,nåe.OFriis.Litt.202. 4.3) (jf. II. brede 3.3; 
til bet. 3 ; nu sj.) opnaa (større) udstrækning 
i Iredden, til siderne; blive bredere; vide 
sig ud. andre meener denne Udbredelse 
(o: Nilens) ogsaa at skee in Martio, og i"o 
saaledis 2. gange om Aaret sig udbreder. 
Pflug.DP.987. \\ ^ om troppe-, flaadeafde- 
ling: sprede sig; udstrække sin front. Haabet, 
at kunne udbrede sig, og da, tryggere mod 
Ilden, nærme sig Skandsen, slog feil (for 
hæren). Molb.DK.120. Da der allerede øinedes 
femten Skibe, lod han sine egne udbrede 
sig mere for at spærre Kåynen. S chiern.H S. 
1.154. 4.4) (lidt nedsæt.) overf.: udtrykke sig 
vidtløftigt, (trættende) bredt; omtale vidt og 20 
bredt; ogs.: gøre ophævelser over; beklage sig 
over. (især i forb. udbrede sig om (MO.^ 
osv.) ell. over nogetj. Her maatte en Elsker 
af Vidtløftighed finde Anledning nok til at 
udbrede sig. LTid.l7 59. 102. 1 en anden Skri- 
velse udbredte hun sig vidtløftig over Emilies 
store ^eligiensitet. Hauch. lY 434. Ida ud- 
bredte sig i Lovtaler over hende. Tops.//. 
109. Goethe, der ellers udbredte sig om sin 
Faust, har været meget tilbageholdende på 30 
dette punkt. Grønb.Goethe.lI. (1939). 281. 

5) (jf. II. brede 4; højtid., nu sj.) i pass. 
m. sa. bet. som bet. 4, især 4.2. siden udbre- 
dedis Sygen ogsaa hos de andre. RasmWinth. 
S. 146. * Himle forsamles omkring ham (0: 
digteren); og Lyst | Udbredes i Menniskets 
Bryst. Ew.( 1914). 1 1 1. 89. *En Taushed ud- 
bredes. Rein.345. 

6) part. udbredt brugt som adj. 6.1) (især 
til bet. 1 og 4.i j i dl alm. udbredte Vinger. 40 
Es.8.8. *Mød ham (0: Thorvaldsen) med ud- 
bredte Armel | Favn ham med moderlig 
Y&xvae. Orundtv.PS. VI. 195. (hun) sidder og 
læser bedægtigen i sin udbredte Bog. Sibb. 
11.280. disse Sommerfugle . . sidder (altid) 
med Vingerne lodret sammenlukkede, aldrig 
fladt udbredte. iVaiMrens ¥29/8.3/4. jf. bet. 3: 
vi (saa) ret forud et Lys saa udbredt, at 
det maatte komme fra flere end eet eller 
to YiaåvieT.Blich.(1920).XXIX.3. \\ (jf. u. 50 
bet. A.i) om flade, fra den høie Bakke over- 
seer (jeg) den vidt udbredte Egn. Birch.I I. 
19. En stor, aaben Slette laae udbredt for os. 
MO. JohsBrøndst.(PoV'zl948.9.sp.l). uegl.: 
en høiere Magt, som vel selv ikke er tilsyne, 
men hvis Gierninger dog ligge synligen uå- 
hxeåte. Mynst.Præd.(1815).195. I (udgaven) 
„Danmarks gamle Folkeviser" finder vi den 
hele Visebestand overskueligt udbredt for 
os. OFriis.Ldtt.88. 6.2) (jf. udspærrej i nogle eo 
naturv. (anat., bot.; til dels nu 1. br. ell. 
foræld.) forb. Overarmknoklen (hos hesten) 
inddeles i: . . Den øverste Ende forsynet 
med . . den udbredte Knude. Viborg&Neerg. 



HB.20(jf. I. Knude 3.3;. (grenene er) Ud- 
bredte . . naar de danne en ret Vinkel med 
Stammen eller hænge horizontal ud fra 
Stammen eller Stængelen. Tj/c/isen.^./. 90, 
Almindelig Ask . . Roden udbredt, jfforwe- 
mann.OP.lO. Underlæben (hos tandbæger) 
er udbredt. -Sai.Zy//./59. 6.3) (jf. bet. 2 og 
å.2) som har forgreninger, repræsentanter vi- 
den om; som forekommer, er alm. over et 
stort omraade; gængs; ogs.: af betydelig stør- 
relse; anselig; omfattende, i forrige Tider 
har (biavlen) været drevet med . . udbredt 
'^yiiQ.Fleischer.B.38. Dr. Johnson, bekjendt 
for sin udbredte LdSTdom.Blich.(1920).I.ll. 
Ildens udbredte Ødelæggelse. RudBay. EP. 
III.13. (Holbergs) Mor tilhørte en udbredt 
Viæsteslægt. HBrix.HK.9. Det er en ud- 
bredt Tro, at man ved at øve sig kan for- 
bedre sin RukoTamelse.EdgRubin.H.7. (me- 
teorol.:) sydøstlig Vind med mere udbredt 
Regn. SorøAmtstid.^yil948.1.sp.l. || vidt- 
udbredte Kunåskaher. Schiern.HS.I.12. to 
vidtudbredte æventyrmotiver. A Olr. DH. I. 
302. II hertil (o) Ud bredt hed. den alm. 
menneskelige Sværtedrifts store Udbredt- 
hed.Hjort.B.1.275. Kierk.XIV48. Bom.8.33. 
Ud-bredelse, en. [-|breJ6als8] flt. (især 
fagl.) -r. {ænyd. d. s. (i bet. 2: Kingo. SS.IV 
7. Vil); jf. -bredning) vbs. til udbrede ell. 
brede (II.5) ud; navnlig i flg. anv.: 1) (især 
m) til udbrede 1 og 4.i. (af) de Keyserlige 
Troppers Udbredelse udi Pomern . . rejste 
sig een nye Krig. Slange.ChrIV628. hindre 
Flammens videre Udbredelse. (Sporon. Mod. 
222. Lydens Udbredelse. Ørs<.///.i/3. Ud- 
bredelse af epidemiske Sygdomme. LouiVr. 
32Vlil945.§l. i flt.: (radiumvirkningen) er 
magtesløs overfor de fjernere Udbredelser 
af Kræften i Bækkenet. JensNielsen.Hvorf or 
MillionvoUrøntgenrør?(1940).l7. 2) (især (3) 
til udbrede 2 og 4.2. (ofte i forb. som faa, 
finde, skaffe, vinde udbredelse^. Moth. 
B339. Seiladsens Udbredelse ved Hielp af 
Gom^a,sset. JSneed.IVlOS. Eginus var Bisp i 
Lund i Begyndelsen af Christendommens 
Udbredelse i Norden. Mali. SgH. 441. Hvis 
Skriftet finder Udbredelse, er det (forfatte- 
rens) Hensigt, paany at udgive det. BerlTid. 
*lil846.2.sp.4. Den, der udbreder Rygter, 
som er egnede til at skade Landets Interesser 
i Forhold til Udlandet, straffes, selv om 
Udbredelsen ikke sker offentligt. LouiV^r./4 
"A/94/.^/. (bladet) har international IJd- 
hredelse.Socialdem."^/il948.5.sp.l. \\ hertil 
bl. a. (Q) ell. fagl.) Udbredelses-centrum, 
-evne, -mulighed, -omraade, -tid, -vej 
f Runeskriften, hvis Udbredelsesveje (kan) 
kaste Lys over Folkebevægelserne. J-P/j/S. 
XX.220). 3) (nu sj.) til udbrede 3 og 
4.3. Pflug.DP.987(se m. udbrede 4.3^. kon- 
kr.: Synsnervens Udbredelse. Ponww. 642. QJ 
-breder, en. [-|breJ69r] flt. -e. især til ud- 
brede 2 : person, der virker for en meddelelses, 
tros, idés osv. udbredelse. Lutheranismens 



286 



lldbredninfi: 



ndbrinse 



286 



første Udbredere i Bånma.ik. Nyerup.LittM, 
493. Politiet var paa Spor efter Udbre- 
derne af falske Meddelelser. Brandes. F//.15. 
-bredning, en. [-|breJ6nen,] flt. (især i 
konkr. anv.) -er. (jf. -bredelse; især O ell. 
(nu) fagl. (naturv.)) vbs. til udbrede ell. 
brede (II.5) ud. ThBncka.AP.9. Hørrens 
}]dhTeåmTig.ManufacL(1872).32. \\ m. h. t. 
udstrækning, udiredthed, forekomst over et 

vist omraade. De vildtvoxende Træers Ud- i'o betle (bliver) igjen til Jiadegaarden 
bredning i Danmark. CFawpei?. S". 2S. (rør- ~ 

høgen) er nær ved i Danmark at have Nord- 
og Vest-Grændse for sin Udbredning. Frem. 
DN.404. de danske Blade (hvis) Udbred- 
ning i Nordslesvig overgaar de tyskes.^Sønder- 
jylland.l908J8.sp.2. \\ (især til bet. 3 (og 
4:.3)) konkr., om noget udbredt, udfladet, plant. 
den tynde, sparsomme Hud paa Siderne (af 
panden) vilde neppe være tilstrækkelig til 
blot at dække Halvdelen (af næsen), end- 
ogsaa med en ganske flad Udbredning. C/iir. 
(1845).1.383. Senehinde . , den tynde, flade, 
senede Udbredning, hvormed nogle Muskler 
må(iT.SaUI.874. 

udbringe, v. ['u8|bren,'a] præt. -bragte; 
part. -bragt. vbs. -else (især i bet. 1 : vAph. 
(1764). RegulativNr.l84*'>/iil891.§l. TfP. 
1926.159. t til bet. 2: Consumtionens høiere 
Udbringeise (o: udbytte) vilde i en kort Tid 
erstatte (udgiften til belønninger ).Suhm.V I. 30 Fragment, som det har kostet megen Møje 



vLåhragt. Socialdem.*/iil947 .5.sp.3. \\ (nu sj.) 

m. h. t. meddelelse, efterretning (især: rygte): 

fremføre; bringe til torvs; udsprede, er det 

Rygter, som krænke min . . Ære, saa er det 

Løgnere og Æreskjændere, som udbringe 

dem. Ing.EM. 1. 68. (jeg vil) udbringe det 

erfarede (i mit liv) til den store Offentlighed 

(0: gennem bogen).VillEans.NT.2. || m.h.t. 

person. Ladegaardslemmer, som befindes at 
. . ._-. . . - - - - ud. 

bTa,gte.MR.i735.610. Raadet maatte ud- 
bringe (Hans Tavsen) til Folket. Wand. 
Mindesm.I.312. uegl.: paa det at Faderen 
kunde udbringes af denne Forlegenhed. Mi?. 
1799.932. nu næsten kun (emb.) m. h. t. person 
(udlænding), som udvises af riget: efter ud- 
staaet Straf bliver (en udlænding) at ud- 
bringe af Riget. LovNr.l26''/il930. §76. 
2) (jf. IL bringe 3) bevirke, at noget kom- 
20 mer i en vis tilstand; behandle noget saaledes, 
indvirke saaledes paa noget, at der (jf. bet. S) 
opnaas et vist resultat. 2.1) i al alm. (værket) 
bestaaer udi 4 store Folianter, som udi an- 
dre ordinaire Characterer (0: alm. bogstaver, 
typer) kunde udbringes udi 8.Holb.Ep.I.191. 
Skoveierne handle . . feil, naar de, i den 
Tanke at udbringe deres Træer til større 
Dimensioner, lade disse staae over Tiden for 
deres Modenhed. J-rcftw/Søvæsen. 17. 374. et 



387. (nu sj.) til bet. 3: Metallernes Udbrin- 
geise af deres Eitsei.JF Bergs. HK.lv. Hin- 
nerup. Juv.ll. (1. br.) til bet. 4: Udbringeise 
af en Skaal.D&H.) ell. (nu næppe br.) 
-ende (til bet. 2-3: BriXnnich.M.249. sa. 
Kongsberg Sølvbergverk.( 1826). 184) ell. -ning 
(især i bet.l: FrOls.Postv.IV. 375. Udbring- 
ning af Ya.Tei.Socialdem.^*/7l947.8.sp.2; til 
bet. 4: Udbringning af Æiesskaale. Kultur- 
minder. 1945-47.7 8). {ænyd. d. s. i bet.: ud- 
sprede (et rygte), bevirke, sv. utbringa, no. 
utbringe; jf. IL bringe 5.14) 

I) (især m) bringe, føre ud; bevirke, at 
noget kommer ud, bort. der vare Bomme uden 
for . . saa at Skibet ey kunde udbringes. 
J Munks Levned. 12. hvordan at udbringe 
deri (0: i svælget) siddende Ting. Lægen.reg. 
Cc4. Bohavet fra en Suite Værelser blev ud- 
bragt (under branden). Reiserer. KG. 6. (kunst- 



at udbringe i den rette Form af en usæd- 
vanlig vildsom Opskrift. VilhAnd.PM.II.238. 
jf. bet. 2.2: Naar Eege-Træer fældes . . da 
bør de hugges i . . saa store Stykker, at de 
kunne udbringes til saa stor Nytte som mue- 
ligt. Forordn.^ytl781.§7. || navnlig (nu l.br.) 
m. h. t. kapital, rettighed olgn.: faa et vist 
udbytte af. andre Handelsstæder, hvor enhver 
seer, hvor høit (0: til hvilken kurs) han kan 
40 udbringe sine 'Penge.Schytte.IR.II.253. At 
faae en Tiende vel udbragt. FiS'0./.5(?2. en 
Capitalforbrydelse . . er den Forbrydelse, 
en Capitalist begaaer, naar han ikke kan 
udbringe sin Capital til mindst 20 pCt. 
Davids. B.1. 148. Han er en ypperlig Ad- 
ministrator, under hvis Haand de ofte smaat 
tilmaalte Pengemidler synes at kunne ud- 
bringes i det usandsynlige. DagNyh.*''/il933. 
3.sp.l. II (jf. bringe sin alder højt u. IL 



gødningen) Bør udbringes (o: udkøres og ud- 50 bringe S) f m. h. t. levetid, det (var ved brug 



strøs paa jorden) i det tidlige F0raar.P0i.V4 
1934.4.sp.2. uegl.: en Overdaadighed, som, 
ved at forbruge fremmede Sager . . udbringer 
til Fremmede Landets Formue. Porordn.'% 
1783. jf.bet.3: Det var en dannet Samtale 
. . O. var dragen ind i den ; han følte en dyb 
Glæde . . for dette Selskab, han var det tak- 
nemlig for de Ord, det udbragte af ham, for 
den Følelse, det hemkaldte. Goldschm.I II. 



af teriak) og et ordentligt Levnet han ud- 
bragte sin Alder til 60 kar.Eolb.Herod.114. 
RasmWinth.S.28. \\ (sj.) m. h. t. person. Han 
har faaet sine Sønner og Døttre høit udbragte 
(0: godt anbragte, vel forsørgede). VSO. 1.502. 
2.2) (i rigsspr. nu især Y) w. h. t. hvad der 
afhændes, gøres til genstand for handel, salg: 
afsætte; realisere, de militaire Heste, som 
bringes døde til Veterinairskolen (skal) ud- 



167. II m. særlig tanke paa en modtager: til- eo bringes til Fordeel for sammes Kasse. MÆ 



bringe; ogs.: fordele; distribuere. Kaper, den 
lokale Avis . . blev udbragt om Aftenen. 
Pont.D.152. en Forhøjelse af Sødmælks- 
prisen . . fra 45 til 47 Øre pr. Helliter- Flaske 



1811.204. II især i forb. udbringe i en vis 
sum, i penge ^et Huus eller Gaard (har 
undertiden) neppe paa offentlig Auction . . 
været at udbringe i Halvdelen af den Summa, 



287 



ndbriste 



Udbrud 



288 



det var vurderet iox. Stampe. 1. 227. (koen) 
var ikke meget værd i denne Tid, hvis den 
skulde paa Markedet og udbringes i Penge. 
AndNx.DM.1.181) ell. (navnlig) udbringe 
til en vis pris, sum, værdi. Indkomsterne 
forøges ved at udbringe Landets overflødige 
Producter til den høist muelige Værdie. 
Tullin.III.135. han havde kjøbt (huset) til 
en Priis, der var mange Gange høiere, end 
det under de heldigste Omstændigheder lo 
kunde udbringes til. CBernh. XII. 13. den 
fulde Værdi, som Arbejdsproduktet til sin 
Tid kan udbringes til. Hage.*42. 

3) (jf. het. 2) m. h. t. resultat, produkt af 
virksomhed, bestræbelse: tilvejebringe; præ- 
stere; skabe; opnaa; ofte i forb. m. af: 
faa et vist udbytte af; ogs.: udvinde, (de) 
forsømte intet til en vel udmonderet Flode 
at ndhringe. Slange.ChrlVrOO. Midt af Uor- 
den at udbringe den mueligste Fuldkommen- 20 
heå.OGuldb.AT.232. (fabrikken) er bestemt 
til at udbringe Olie af Oxeiødder.Ørst.Br.I. 
151. Brandes.XII.71. \\ nu især m. h. t. øko- 
nomisk udbytte. PAHeib.(Rahb.E.IY301). At 
udbringe meget af en Eiendom o : skaffe sig 
megen Indtægt ai.MO. for hver Kommune 
(opgøres), hvilket Nettoudbytte de kom- 
munale Ejendomsskatter . . vilde udbringe. 
LovNr.84'y,1937.§l. \\ (nu sj.) m. h. t. resul- 
tat af undersøgelse, granskning, beregning: 30 
udfinde; konstatere. LTid.1726.28. Jeg 
har (ved benyttelsen af haandskriftet) havt 
den Fordeel at kunne udbringe den rette 
Læsemaade paa et Par Steder. Cit.1827. 
(GDLove.Yxxxiii). Indskriften, af hvilken 
han i 10 Maaneder forgæves havde søgt at 
udbringe et eneste forstaaeligt Oxd.CSPet. 
Stenalder, Bronzealder, Jernalder. (1938). 93. 

4) (sv. (fra da.) utbringa en skål; fra ty. 
udtr. som einen becher, toast ausbringen, 40 
egh: tømme (jf.: i faa vel valgte Ord udbrin- 
ger jeg et Glas for vort elskede gamle Dan- 
mark. iScAond.BiS.24iJ, ogs.: ein hoch (o: et 
leve) ausbringen) i udtr. for at yde nogen sin 
hyldest ved at (rette hædrende ord til vedk. 
ved en festlighed, højtidelighed olgn. og) op- 
fordre de tilstedeværende til at istemme hurra-, 
lever aab for vedk. der blev udbragt et 
ironisk Hurra for „Slagtermo'r". (ScAand. 
BS.171. Bl&T. de mange Talere . . ud- so 
bringer de mange Le\eT.Jørg.(DagNyh. 
"/»1911.2.sp.3). D&H. se ogs. u. II. Leve. 
II især (jf. frembringe 2.2 slutn.) i forb. som 
udbringe en skaal ell. (nu sj.) toast 
(Hostr.SpT.II.3. Brandes. Br.IY 70), holde 
skaaltale, proponere en skaal (med paaføl- 
gende tømning af glassene, event, klinkning, 
skaalsang olgn.). »tillader I, at jeg | Ud- 
bringer næste Skaal i L&get? Rahb.FrI 1. 41. 
Hovedmanden for Oppositionen udbragte . . eo 
Danmarks Skaal med ni Hurraer. G^oWsc/im. 
IV 367. *For Frihed | er denne Skaal ud- 
bragt ! JIosir.iSpT./.i. 

nd-briste, v. (f (jf. brøste; -bryste. 



se ndf. jf.: „Ud-bryster rectius (0: rettere) 
ud-brister." Rostgaard.Lex.U32c). vbs. -ning 
(VSO. jf.: dybe Latter-Udbristninger. 
SophClauss.AP.55). {penyd. d. s., glda. vt- 
bryste; nu sj.; i olm. spr. nu briste (ud)) 
I) (jf. briste 1) (pludselig) briste, gaa itu, 
skilles ad (og derved (delvis) styrte ud (efter)). 
VSO.I.503. II næsten kun billedl.; upers. (jf. 
briste 2.2 slutn.): det vilde udbriste til Krig 
og Feyde. Slange.ChrlY 304. især (jf. briste 
2.4 slutn.) om person: pludselig give en sinds- 
stemning udtryk i tale, latter, graad olgn. 
♦Dronningen . . | Udbrast i Sukke. NKBred. 
Metam.353. *Blaamand, der paa Blaamand 
seer, | Udbryster udi Latter. Holb.Skiemt. 
F7v. 2) (jf. briste A) især om vædske: plud- 
selig bryde frem, komme i bevægelse, bane 
sig vej. hvo bedækkede havet med døre; 
der det udbrast (1871: brød fremj. Jo&. 
38.8(Chr.VI). *Sveden udbrast saa kold. 
Rein.359. overf.: deres Latter (smerter) mig, 
naar den udbrister ved slige Anmærkninger. 
PAHeib.R.II.84. -brodere, v. (jf. -sy; 
1. br.) (udsmykke ved at) frembringe figurer 
olgn. i broderi, en rød Reisesæk, hvorpaa var 
kunstigen udbroderet en Mand paa en Hest 
i G&llo]^. RudBay. EP. 1 1 1. 1. \\ nu især (jf. 
brodere 2) overf.: udsmykke, „pynte paa" 
en fremstilling; ogs. : skildre, udføre vidtløftigt, 
vidt og bredt; udpensle, det positive i den hele 
Agitation (er) lige saa spinkelt som det 
negative er omfattende og udbroderet. /Støw- 
gerup.K.I.108. 

Udbrud, et. [Iu6,bru6] Cf Udbryd. [Sin- 
tenis.J Hallo denAnden. I. (overs.l798).95). flt. 
d. s. ell. t -de (AWHauch.Naturlæren.(1794). 
637). vbs. til udbryde og bryde (III.7.13) ud 
(jf. Ud-brydelse, -brydende, -brydning^. 

1) (nu næppe br.) til udbryde 1. (Høje- 
rup kirke) trues med Undergang formedelst 
de aarlige Udbrud og Udstyrtninger af Klin- 
ten. SAbildgaard.StevensKlint.(l759).10. Der 
maa giøres et Udbrud paa Muren, for at 
indsætte et Nindwe.V SO. 

2) til udbryde 2 (m. h. t. ting ell. forhold 
ofte i forb. som komme, staa, være i ud- 
brud ell. bringe, komme til udbrud^. 
2.1) til udbryde 2.1. (han var) ved Nattens 
Udbrud (nu: Frembrud^ redet til Kjøben- 
h&\n. Gylb.Y241. \\ (nu l.br.) om organisk 
(frem)vækst. Ofte skeer Tændernes Udbrud 
uden at volde den mindste Forstyrrelse i 
Børnenes Velbefindende. Diæt Lex. II. 244 (jf. 
Tandudbrud;, ranke (bøge)St3iva.mer . . lyde- 
fri i Barken, som om de er løbet op i et 
eneste Udbrud af Vækst. JFJens.G.i93. i| 
(især geol.) om det forhold, at en vulkan (et 
krater) træder i virksomhed, udsender aske, 
lava olgn.; eruption (ofte i forb. vulkansk 
(s. d.) udbrud;. AW Hauch. Naturlæren. 
(1794).637. Jorden skjælver ved Vulkanens 
Udbrud. Zierfc. 7/7. 467. Vesuv i Udbrud. 
Uss.V ulkaner og Jordskælv.(1904). 6. (jf. næste 
gruppe og bet. 2>) i sammenligning og billedl.. 



289 



Udbrng 



udbryde 



29a 



navnlig om voldsomme stemningsudslag : Bran- 
des. IV. 135 (sa.E. 199: Eruption;. *Som ved 
Udbrud af et Krater | fyldtes vore sjunkne 
Grave (o: ved Dybbøl) \ med de prøjsiske 
SoldeiteT.Rørd.GK.23. \\ (jf. bet. S) om (hvad 
der er udtryk for) aandelige forhold (liden- 
skaber, følelser, sindsstemninger), der (hef- 
tigt, spontant) lægger sig for dagen, finder 
udløsning, hvor Lidenskaberne . . gære og 
ideligen søge '[]åhTnd.Mynst.Tale.(1853).4. 
(da) kom Smerten til mhTud.HCAnd.(1919). 
IV 205. O. døjede med at styre sin Mor- 
skab, saa den ikke kom til Udbrud. jBJSer- 
tels.MH.46. 2.2) til udbryde 2.2. || om det 
forhold, at personer (fanger, en indesluttet 
militærafdeling olgn.) søger at skaffe sig ad- 
gang til friheden, bryde indespærringen. Ud- 
brud af Fængsel. Baden.JurO. et Udbrud fra 
Slaveriet ved Ndittetidei. MR.1837.190. S&B. 
nu vist især i ssgr. som: fangens, den om- 
ringede hærgruppes udbrudsforsøg blev 
forpurret • uegl.: Sveriges Udbrud af Kalmar- 
unionen. ytii^J.nd.iV.iiO. II (sport.) om det 
forhold, at en ell. flere cykelryttere uventet kø- 
rer fra løbets øvrige deltagere („feltet"), „bryder 
ud": (cykelrytteren) hentede S. ind i et langt 
Udbrud. BerlTid.'/sl940.M.4.sp.2. Sportsleks. 
11.629. 2.3) til udbryde 2.8. Sygdommens 
VdhTnd.OLBang.Tale.(1840).8. der stod en 
Upasselighed i Udbrud i det lille Legeme. 
IliaFibiger.Magdalene.(1862).28. Tordenvej- 
rets pludselige Udbrud. PoZ."/« 2935. 2. sp. 3. 
Ildens Udbrud. LPPoulsen.Balle-Lars.(1939). 
59. billedl.: denne Taushed var et Symp- 
tom af en Hykleriefeber, der maatte staae 
i Udbrud hos mig.PAHeib.R.II.290. \\ He- 
rodes (kunde) ved denne Efterretning frygte 
et Udbrud af Uroligheder, ikft/nsi. ^ispepr. 
(1852).10. *Et Oprør er i Udbrud, om ei 
ndhTudLBredahlVlO. Krigens Udbrud. Fem 
lange Aar. 111. 

3) til udbryde 3: (pludselig, overraskende) 
ytring af et vist stemnings-, følelsesindhold. 
visse bittre Udbrud i mine . . fortrolige 
Breve. Bagges.L.I. XXXV. I de vildeste Ud- 
brud forbandede han Tilværelsen. Zier/i;.///. 
180. Vi hørte et Udbrud af Skræk. Jer.30.5 
(1931). 

Ud -brug, en, et. spec. (jf. -bruge; 
landbr., foræld.): det at udnytte den tilovers- 
blevne kraft i jorden ved slutningen af et sæd- 
skifte ved dyrkning af visse (nøjsommere) af- 
grøder; vist ogs. om selve disse afgrøder. Paa 
Græsfuld Jord . . giør Jordmarven (d: mer- 
gelen) allene . , herlig Virkning, og det til 
\Jdhing. BiblNyttSkr.l2. Andet Aar (saaedes) 
Rug; derefter Byg; i det fjerde Aar Havre til 
Udbrug, undertiden Blandkorn til Udbrug. 
Begtr.Sjæll.II.77. -brage, v. [-[bruJqa] vbs. 
jf. -brug. (i rigsspr. nu især O ell. fagl.) ud- 
nytte fuldt ud; især: berøve enhver værdi, 
ødelægge ved brug; udpine; udmarve. Moth. 
B395. det gælder om at udbruge Jordens Her- 
ligheder. H Rasmussen. Drageride Egrie. (1900). 



54. D&E. II især i part. udbrugt anv. som 
adj. Moth.B397. (de har) nedslagted deres 
udbrugde Mej erie- Køer. KiøbmSyst.III ,2.193. 
Udbrugt Myremalm. Parti brugt Rensemasse 
til Salg (fra gasværk). BerlTid.V, 1944. M. 9. 
sp.4. Feilb. jf.: Den sædvanlige Formel: 
„Hjertelig Lykønskning" maa siges at være 
saa banal og udbrugt, at man ikke kan 
være bekendt at benytte den. EGad.TT.131. 

10 -brumme, v. [-ibrom'a] {ænyd. udbrom- 
me, om bi: komme frem af kuben under brum- 
men, jf. ænyd. udbrumle, udsige brummende; 
sj., jf.: „Talespr." Lew'n.) fremføre (sang, nyn- 
nen, ytring) med brummende tonefald. Præ- 
sten (sang) med sin dybe Basstemme; men 
inden han endnu havde udbrummet den sid- 
ste Stavelse, begyndte hun paa Ouverturen 
til Don Jna.n. Blich.(1920).XX.19. „Forstaae 
mig?" udbrummede han, „tænker Du jeg 

20 selv forstaaer mig?" smst.XXIX. 83. D&H. 
-brunstet, part. adj. [-|bron'sda<] (jæg). 
om (hjorte) vildt: som ikke længere er brun- 
stigt. DJagtleks.1326. -bruse, v. [-ibru^sa] 
vbs. -ning (VSO.). (til IL bruse; nu sj.). I) 
strømme, vælde frem (med brusen), ♦mit Blod 
af tusind Saar udhrnser. MCBruun.PF.I.181. 
D&H. 2) trans.: give følelse olgn. udtryk med 
lidenskab, varme. Han blev ved at tale med 
denne bølgende Henriven, hvormed (han) 

30 udbruser sit ædle Kierte. Bagges.(ABagges. 
JB. 1.144). *hun (o: kvinden) \ Udbruser 
ikke med sin Følelse, | Den tier, og slaaer 
dybe Hierterødder.Oe/ii. F/.212. jf.Ing.RSE. 
VIII.195. -bryd, et. se -brud. 

udbryde, v. ['u6|bry'69] præt. -brød; 
part. -brudt ell. (nu ikke i rigsspr.) -brødt 
(Holb.Heltind.1.4. Brors. 230. Overs, af Holb 
Levned. 158). vbs. -else (s. d.) ell. -ning 
(s. d.), jf. Udbrud, Udbrydende, (glda. udh- 

40 brydhe, sv. utbryta, no. utbryte; sml. ud- 
brække og III. bryde 7.13) 

I) (nu især fagl.) fjerne noget ell. frem- 
bringe hul olgn. ved at bryde. I.i) løsne, 
løsrive, fjerne ved at bryde, brække noget 
ud af et hele. runde Stene, (som) udbrydes af 
Marmoren. Thurah.B.95. Hesteprangerne . . 
udbryde . . de Føltænder, som først staae 
for Tour at skiites. PWBalle.R.8. Indbruds- 
tyveri (med) Gentrumsbor boret 21 Huller 

50 . . i Butiksdør og udbrudt Midterstykket. 
PolitiE.^y*1924.4. 1.2) frembringe aab- 
ning, hul, hulning i noget ved at bearbejde 
det, bryde dele deraf løs; ogs. m. h. t. aabning: 
frembringe ved at bryde noget løs, itu. (klip- 
perne) blive (af bølgerne) saaledes udbrudte, 
at de ofte . . nedstyrte i Søen.LTid.1733. 
781. Vester-Søen (voksede) saa høyt, at den 
udbrød næsten alle Digerne. Slange. ChrlY 
788. at foretage Forandringer . . som f . Eks. 

60 at udbryde en J)øra.a,hning.Gnudtzm.Husb. 
29. II (jf. III. bryde sp.l243'^^; dial. (sdjy.)) 
m. h. t. (uopdyrket) jord: tage ind til (op)- 
dyrkning (ved at bearbejde den med spade, 
plov); opbryde (2.2 slutn.). (især i part.). 



XXV. Kentrykt '/, 1949 



19 



291 



ndbryde 



Udbryder 



292 



EHHagerup.il. jf.: *0 søde Naade-Stand! . . 
I Guds nye og udbrødt La,nd. Brors.230. 

2) (med kraft, pludseligt) trænge sig, bane 
sig vej frem, ud (og derved komme for da- 
gen, hlive synlig, aabenhar, fri(gjort)). 2.1) (nu 
kun i enkelte anv., se spec. l.37ff.) i al alm.: 
bryde frem; komme frem; vise sig. en Stank, 
ligesom den, der udbryder af lukte Begravel- 
ser. J/S weed./i. 289. *I Østen af Bjergskovens 
sortnende Graner | Udbryde Danens ildskin- lo 
nende Faner. C J Møller. KongSvend.( 1808). 90. 
*den gyldne Soel udbryder (Kingo.8S.IV. 
513: frembryder^ | Giennem den kulsorte 
Sky. Grundtv.S S. 1. 28. \\ om vædske (navn- 
lig: i naturen; spec. f om vandløb: ud- 
springe). Stemmer mand Mølledam, eller an- 
det Vand, højere end lovligt er, og det 
siden udbryder og giør Skade. Z)L.5 — 11 — 9. 
Der udbryder en bæk hos dem, som der 
hoe. Job. 28. 4(Chr. VI). (han) kastede sig 20 
med udbrydende Taarer paa Sophaen. Winth. 
VIII.no. II om noget fremvoksende, frem- 
spirende, udspringende. *af den grønne Jom- 
fru-Vang, I Ny Lilier udbrøde. Æ^oi&.Metom. 
43. *hver Knop, der i Blomster udbryder. 
FGuldb.n.83. Efter , . 10 Maaneder, udbryde 
de 4 sidste Skæietænder. PWBalle.R.6. Paa 
Gæsts Ansigt var der udbrudt Skæg, han 
var bleven Mand. JFJens.iVG.i93. jf. bet. 
2.3 : (udslættet) udbryder sædvanlig hver 4de 30 
J)a,g.SEngelsted.Klin.Meddelelser.(1864).17.-f 
reft,.: ♦Hvor Viinen voxer, der sig Knoppen 
alt udbryder. i^ais^Owd. 77. || (m. subj.-skifte) 
om vulkan: udsende udbrudsprodukter; være 
virksom, i udbrud. Ildsprudende Bierge tude, 
førend de udbryde. Lodde.iVT.69. Hauch.IV 
402. II om følelse, sindsstemning ell. (nu 
især; O) ytring, tilkendegivelse deraf. *Saa 
falte hendes Ord, saa udbrød hendes Klage. 
Holb.Paars.246. den Andagt, som udbryder 40 
i en brændende Bøn. JSneed.V 1. 443. den 
længe skjulte Følelse, som nu med gjensidig 
Styrke var udbrudt imellem dem. Ing. EF. 
11.244. der udbrød jubel i forsamlingen I 
2.2) om levende væsen, de Æg . . hvoraf 
Hånd- og Hun-Slaget (o: -kønnet) skal ud- 
bryde. LTid.2738.4S5. nu især (navnlig om 
person, i perf. part.): med magt trænge ud 
fra et sted, hvor man holdes indespærret, fan- 
gen; sætte sig i frihed, om fæed indkommer 50 
(i folden) eller udhrydeT. Cit.l715.(Vider.II. 
146). Næste Dag vare de . . udbrudte af 
Fængselet og sporløst ioisynndne. I ng.EF. 
VII.79. to udbrudte Sla\eT.Hostr.EF.II.17. 
en udbrudt 'Fsbnge.JHelms.G.182. menage- 
riets folk jagede den udbrudte løve ■ || (jf. u. 
Udbryder^ uegl.: (p. gr. af et modsætnings- 
forhold, uenighed) udskille sig fra et fælles- 
skab, en gruppe (kolleger), en institution 
olgn.; „udvandre", (skuespilleren) er én af eo 
de mange udbrudte fra Théåtre franijaise. 
PoU'/iil927.Till.5.sp.2. 2.3) (især O; talespr. 
foretrækker i reglen bryde ud^ om noget 
skadeligt, forstyrrende, ødelæggende; 



dels om (natur) foreteelser som uvejr, sygdom, 
ildløs: Ilden udbrød med stor Heftighed. 
GHMUll.Wb. Fædrel.l844.sp.l3942(se u. In- 
tensitet^. Christiern Pedersens Sygdom . . 
udbryder i ibU.OFriis.Litt.299. jf.: Med 
Heftighed udbrød nu den Ild (0: et oprør), 
som længe havde ulmet under Asken. Wand. 
Mindesm.I.186. \\ dels om ufred, fjendtlighed, 
krig olgn. (i ældre spr. ofte m. angivelse af 
den indtraadte tilstand udtrykt v. hj. af 
præp.-led m. i ell. tilj. Tycho Brahe, hvis 
Forfølgelser, som udbrøde dette Aar, han 
(0: kongen) ikke kunde hindie.Holb.DH.il. 
572. Tvistighederne udbrøde omsider til 
aabenbare Krig. W and. Mindesm.1. 37 8. det 
fjendtlige Sindelag mod Jøderne . . var (nu) 
udbrudt i aabenbare Voldsgjerninger./ngr. 
EF. 11.194. der er udbrudt strejke i maler- 
faget i t up^i^s-' I^6t vil udbryde . . til en 
Krig. Høysg.S. 127. 

3) CP pludseligt, spontant give ud- 
tryk for tanke, følelse, sindsstemning 
i ord, latter, graad osv. (ofte m. præp.-led 
styret af i ell. (nu 1. br.) med til angivelse af 
ytringens, tilkendegivelsens form, art), udbryd 
(1907: bryd \xd) og raab du, som ikke havde 
Fødsels - Smerte !(?aZ. 4. 27. *A1 Verden nu 
burde sig fryde, | Med Psalmer mangfoldig 
udbryde. Brors.ii. udbryde i Lovtaler. Fr 
8need.I.471. han maatte gjøre Vold paa sig 
selv for ikke . . at udbryde i Taarer. T/iom 
La.AH.69. Tusinder af Tilskuere . . udbrøde 
i Jubel ved at se Ballonen hæve sig. OpfB.^ 
1 1 1. 399. II som ytring sverbum. *0 hør mig. 
Drot, du kjære! | Udbrød da Peder glad. 
Grundtv.SS.IV405. PalM.IL.II.308. Mikkels. 
Ordf.558. jf. (sj.): Digteren . . udbrød et 
hjærteligt: „AhV SvLa.HjG.26. 

Ud-brydelse, en. ftt. -r. (ænyd. d. s.; 
nu næppe br., jf. MO. u. Udbrud) vbs. til ud- 
bryde (ell. bryde (III.7.13) nd) (sml. -bry- 
dende, -brydning samt Udbrud^; især til ud- 
bryde 2: LTid.1724.447. (det) ildspyende 
Bierg . . er siden Ildens Udbrydelse voxet. 
Reiser. 1 1. 540. Børne- Koppernes Udbrydelse. 
LTid.1753.286. Udbrydelse af Ild, Krig. CF 
Ingerslev.Da.-Lat.Ordbog.(1850). \\ konkr. en 
critisk Udbrydelse, kaldet de røde Hunde, 
lader sig see paa Huden. Lodde. (SH. 70. f 
-brydende, et. (jf. -brydelse, -brydning 
samt Udbrud^ vbs. til udbryde (ell. bryde 
(III.7.13) udj; til udbryde 2: Koppernes 
Udbrydende. LTid. 1737. 630. smst. 1738. 685. 
-bryder, en. [-jbry-bar] flt. -e. vist kun 
til udbryde 2.2: levende væsen (person), der 
bryder ud, gør sig fri. Udbryderne fra Sla- 
gelse Ajiest.SorøAmtstid.^''/ »1948.2. sp. 3. jf. 
Udbryderkonge, (i cirkus-spr.) artist, der 
er dygtig til at bryde ud af en kasse, tønde, 
hvori han har ladet sig indespærre, befri sig 
for lænker olgn.; ogs. (jarg.) om ell. som til- 
navn til forbryder, der ofte har vist evne til 
at bryde ud af arrest, fængsel. Martinson. 
KapFarvel. (overs. 1936). 112. || især sport.; 



293 



Udbrydning 



udbrænde 



294 



dels om cykelrytter, der pludselig Iryder ud 
fra „feltet": Idrætsbladet."'/il935.3.sp.4. dels 
om væddeløbshest, der har tilbøjelighed til un- 
der et løb at dreje bort fra, bryde ud af ba- 
nen; i ssgr. som: (et punkt paa banen) hvor 
(travhesten) tidligere har vist Udbryder- 
nykkei. Socialdem.y7l947. 3. sp.l.W (1. br.) 
person, der bryder med sine tidligere kam- 
merater ell. meningsfæller, sine hidtidige an- 
skuelser olgn.; rebel, han (o: en mand, der 
hidtil har tilhørt missionen) er blevet fuld af 
Humør . . Men denne Forandring forarger 
enkelte af de missionske. De begynder at 
betragte ham som Udbryder. Moriin^ff ans. 
N0.99. jf.: hjemme blev han straks stilfærdig 
og velopdragen . . Naa, Udbrydernatur 
havde han vel alligevel ikke været, ^ase 
Hans.S.lOl. -brjdning, en. [-|bry?6nen,] 
flt. -er. (jf. -brydelse, -brydende samt Ud- 
brud; nu navnlig i enkelte fagl. anv. (jf. 
VSO.)) vbs. til udbryde (ell. bryde (III.7.13) 
ud). vAph.(1764). I) til udbryde 1. Høge- 
rups Kirke (paa Stevns klint staar) Fare 
for at falde ned formedelst de Udbryd- 
ninger, som skeer ved Snee og lisløsningen 
om Foraaret.Lr*d.i755.228. || konkr. Ad- 
gangen (til taarnet er) udvendigfra gj en- 
nem en senere Udbrydning (i taarnmuren). 
HJHolm.BK.3.sp.2. 2) til udbryde 2; spec. 
(rid.): form for ulydighed hos hesten, hvorved 
den løber uden om en forhindring ell. paari- 
der, vælter dennes afgrænsningsmateriale olgn., 
se 8portsleks.il. 636. -bryste^ v. se -briste. 
-bræge, v. [-ibræ'qa] (sj.) fremføre med 
brægen. *Din Rigdoms Ros udbræge tusind' 
Fa&T. Sagen. D. 111. \\ (jf. bræge ud u. bræge 
2 ; nedsæt.) billedl. *( prædikanten, som præker 
efter en postil) udbræger det, som han af an- 
dres tav. FrHorn.SomnPoet.29. En forbidra- 
gende Lirekasse udbræger den sidste Revy- 
melodi. /Soi/a.LJ. 23. -brække, v. vbs. 
-ning (VSO.; se ogs. u. bet. l.i^. (sml. ty. 
ausbrechen; jf. brække (5.14) ud og ud- 
bryde) I) trans. I.l) (især i perf. part. brugt 
som adj.) udtage, fjerne ved at brække; (alm.:) 
brække ud. han udbrækkede Bredderne (o: 
brædderne) af Siderne paa Skibene. Schous- 
bølle. Saxo.116. (de) tilmurede Vinduer . . ud- 
brækkes. MR.1812.313. MO. nu især m. h. t. 
tænder: J Baden. DaL. udbrække Tænderne 
af en Ka.m.S&B. Hvalroskranier . . med 
udbrækkede Stødtænder. PNørlund.N. 94. \\ 
(gart.:) Udbrækning er Fjernelse af over- 
flødige eller uheldigt siddende Skud eller 
KnoipTper. HavebrL.^681. Gartner-Tidende.1930. 
38. II f m. obj.-skifte, m. h. t. slagtet dyr 
(fjerkræ): udtage indvoldene af; brække op 
(3); udtage. En udbrækket Kalkun bestrøes 
indvendig med lidet SzXt. C Muller. Koge-Bog. 
(1785).93. Huusm.(1793).224. 1.2) (nu næppe 
br.) give fra sig ved opkastning; brække op. 
JBaden.DaL. 2) intr.: (med kraft) bane sig 
vej ud; bryde ud. 2.1) f om ting; fx. om vand- 
samling, dam: udtømme sig, udtørres ved at 



bryde ud gennem sin begrænsning (dæmning 
olgn.). Dammenes \Jd\)Tækning.vAph.(1764). 
11.69. (dammen er) udbrækket og tør. Farum 
Er.95. II om blomsterknop: springe ud. Blom- 
sterne paa (træerne) vare udbrækkede. (Su/im. 
VI.368. II om sygdom: bryde frem, ud. Rott- 
bøll.S.41 (se u. II. Pynt 3.2). 2.2) om levende 
væsen; spec. (jf. Brækker 2, Skruebrækker; 
nu næppe br.): bryde ud af et fællesskab, 

10 sammenhold olgn. Det var aldeles enestaa- 
ende, at en „udbrækket" Svend kunde „nære * 
sig", og gennemføre sit Aiheide. KGBrøndst. 
B.180. jf.: Skruebrækkere, Udbrækkere og 
ikke-socialistiske Arbejdere. smst.181. 

udbrænde, v. ['uSibrBn'a] præt. -te; 
part. -t ell. (nu ikke i rigsspr.) -brunden 
(Cit. ca. 1763. (Danm Kirker. XII. 417)). vbs. 
-ing (s. d.). {ænyd. d. s., sv. (og fsv.) ut- 
brinna og utbrånna (jf. u. II. brænde^, no. 

20 (part.) utbrent; sml. brænde (11.26) ud og 
udgløde) 

I) (nu især i perf. part. brugt som adj.) 
intr.: brænde til ende; ødelægges, for- 
tæres ell. omdannes under paavirkning 
af ild, hede. I.l) i egl. bet. Træet var ud- 
brændt til Gløei. Holb.Berg.237 . (han) kastede 
sin udbrændte Cigar paa Gulvet. Hauch.VII. 
423. en udbrændt Yulkan. HCAnd.SS.IY277. 
han (sad) ved det udbrændte Baal. JFJens. 

30 Br.48. m. subj.-skifte: *et udbrændt Ildsted. 
Soya. Min høje Hat. (1939). 35. udbrændte 
kul, se u. III. Kul 1.2, jf.: (disse kul) ud- 
brænde . . med en klar Lue. Rawert&Garlieb. 
Bornholm.(1819) .148 samt: (ved stegning) be- 
høves en vel udbrendt (o: klar) Ild. C Miiller. 
Koge-Bog. (1785). 208. \\ (landbr.) om gød- 
ning: sammenbrænde. Gjødsken (føres ikke) 
ud (paa marken) inden den er godt ud- 
brændt. Oluf s.NyOec.1. 184. DanmHavebr.519. 

40 II som udtr. for, at noget ved et uheld, mod 
ens ønske ødelægges, gaar til grunde ved paa- 
virkning af ild, hede olgn. en udbrændt Prop • 
(o: overbrændt elektrisk sikring).Pol.^^/tl945. 
Sønd.9.sp.2. (jf. u. bet. 2.1 ; ^, nu næppe br.:) 
enkelte Fænghuller, som . . udbrænde førend 
de øvnge. MR.1834.256. — navnlig om (del 
af) bygning olgn. (alm.: nedbrænde; nu især 
avis-spr. ell. fagl., efter ty. ausbrennenj ; (bo- 
dens) ene Væg var udhrændt. C Bernh.V 286. 

50 ca. 200 m" Tagrum udbrændte. Kbh.s Brand- 
væsen.l946/47.[47J. 1.2) i billedl. udtr., som 
betegnelse for udslukkelse, hendøen, visnen. 
han (skal) have ført et meget vildt Liv 
i sin Ungdom, og han seer da ogsaa ud 
som en udbrændt Yulkan. Hauch.VI. 152. 
*Haabet slukkes, liig en udbrændt Kjerte. 
CKMolb.SD.69. *Nu knejser i Hækker og 
Haver | Skarntydernes udbrændte Taver 
(jf. II. Tave 3). N Jeppesen. Sange og Salmer. 

60 (1927 ).20. II om følelse, lidenskab olgn. Den 
flygtigste Kierlighed maae dog . . have 
nogen Tid til at udbrænde. J^Sneed. ¥752. 
♦Mindes den (o: kampen) maa, til den danske 
Ild I Rent er udslukket, udbrændt til Aske. 



19^ 



296 



udbrænde 



Udbud 



296 



Grundtv.PS.VII.285. efter Jakob Knudsens 
Død (1917) har Grundtvigianismen været 
saa at sige viåhTændt.BomholLMS.212. i 
videre anv., om person (s væsen, udtryk): 
den hule, udbrændte Natur (hos en leve- 
mand), fra hvem alt Skjønt og Helligt bort- 
vender sig.Ing.LB.III.68. * Udbrændt var 
Øiets Morgenlue (hos en ældet, skuffet). 
Winth.X.185. (provenfolerne) ere støiende i 
deres Tone og Adfærd — en Ild, som let ud- lo 
hT3sndei.Estrup.Saml.Skrifter.III.(1851).192. 
man (o: en midaldrende kvinde) var vel ikke 
helt udbrændt endnu (o: i erotisk henseende). 
LeckFischer.HM.116. 

2) (især fagl.) trans.: behandle med ild. 
2.1) ødelægge, beskadige ell. fjerne v. hj. 
af ild, hede. Paa (sønnerne) lod hånd Øynene 
ndhienåe. Pflug. DP. 854. Bankboxens Dør 
forsøgt aabnet ved Hjælp af Autogensvejse- 
apparat, hvormed Laasen er udbrændt. Der- 20 
efter forsogt at udbrænde Bøien. PolitiE."U 
1924.4. (automobil)'D3sk . . udbrændt Nr. 
Pol.yil947.16.sp.5. (foræld.:) udbrænde Bi- 
kube (0: dræbe bierne med brændende svovl 
for at kunne tage honningen). S &B. || (jf. u. 
Udbrænding 2 samt u. bet. l.i j ^JsJ om krudt- 
(gas) : beskadige (dele af) en kanon ved at frem- 
bringe ell. udvide huller, lidelig skyden, hvor- 
ved f enghullet var udbrændt. JJMeL73. at 
formindske Udbrændingen ved fortrinsvis at 30 
benytte Skydebomuldskrudt, der udbrænder 
mindre end Nitroglycerinkrudt. 5'aL*ZZIF 
149. II (vist kun i perf. part.; især (3) om 
naturgenstand, -omraade: udtørret, afsvedet, 
gjort ufrugtbar af solhede. Bjergene . . vare 
udbrændte og saae ud som rød Tørve-Aske. 
HCAnd.BCÆ.II.238. Middelalderens Tro, 
at Egnen mellem Vendekresene var en Ør- 
ken, udbrændt af So\en.GBang.EK.II.84. 
II billedl. Grundtv.SS.IY140. han (havde) 40 
grundig udbrændt af sin Hjerne alle Fore- 
stillinger om Kærlighed og Lykke. ZakNiels. 
GY132. 2.2) (1. br.) forme, tildanne ved 
at brænde visse dele bort. (kanoen) er ud- 
brændt af en Træstamme. WMariboe.Skizzer. 
(1860).26. 2.3) (nu næppe br.) tilberede, 
færdigbehandle v. hj. af ild. \\ m. h. t. 
teglsten olgn.: gennembrænde. V SO. 1. 482. De 
i saadan Ovn brændte Teglsteen ere . . let- 
tere, da de ere udbrændte ved en jævn 50 
Hede og have tabt al deres Fugtighed. 
Phy s Bibi. XIII. 99. \\ (jf. bet. 2.i) m.h.t. 
(rød)vin: d. s. s. afbrænde 4.2. Paméla.1.258. 
VSO.II.408. II (jf. bet. 2.5) behandle noget 
med ild for at udvinde noget deraf. Den 7de 
var Spækket udbrændt; Productet af disse 
tre smaa Hvaler var omtrent 20 Tønder 
fiin Tran. Thomas Sødring. Anden Verdensom- 
seiling.(1847).6. i forb. m. til: Spæk, ud- 
brændt til Tran. Bobé.HE. 58. 2.4) rense bO 
v. hj. af ild; især: fjerne sod fra en skor- 
sten, et kakkelovnsrør olgn. ved at tænde en 
(stærk) ild. »Skal Piben blive reen, den maa 
i Ud nåhiendes. Helt.Poet.229. vAph.(1764). 



11.69. Jeg lod . . de paa Reisen tømte Øl- 
fade udbrænde og fylde med Nand. StBille. 
Gal.I.81. Skorstenene . . maa (ikke) ud- 
brændes, men skal renses . . hyppigt. DSB. 
Ordre K.52. || m. h. t. saar. S&B. jf.: der- 
som det har været Østerrigs Hensigt (at) 
give Italienerne et Dødssaar . . maa man 
vente, at de itide ville udbrænde Saaret, 
inden det har grebet om sig. Dagbl.^'/ 7 1866. 
l.sp.l. II hertil vel (billedl.): *naar man er 
. . I — Død, borte, glemt — i Graven vel 
forvaret — | I Skiærsild udbrændt (o: lu- 
tret?) reent til Aand — | Og frie for alle 
Kiødets Ba.a,nd. Bagges. III. 103 (jf. Kierk.P. 
XI,2.45). 2.5) udvinde v. hj. af ild. Tiære, 
(som udbrændes af Træ). vAph.Nath.1 .308. 
Udbrændt Sølv kaldes det Sølv, som ud- 
bringes af brændte Guld- og Sølvtraade. 
VSO.I.482. udbrænde det (i myremalmen) 
indeholdte Jern. JohsBrøndst.DO.III.84. 

IJd-brænding^, en. [-ibr'gn'er],] ftt. -er. 
(ænyd. d. s., m. h. t. pestbyld) vbs. til udbrænde 
(ell. brænde (11.26) ud;. I) til udbrænde 1; 
vist kun t konkr.: brand-, pestbyld. Pest- 
Bylder, Udbrændinger, Helspetter. Underret- 
ning omPræservationimodPesten. (1709).15. 2) 
(fagl.) til udbrænde 2. || ^ beskadigelse af 
visse dele af en kanon(s mekanisme) forvoldt 
af krudtgassen, idet denne under passagen 
gennem fine huller udvider disse; ogs. konkr., 
om saaledes opstaaet skade, hastig udbren- 
ding af fængehullet (paa kanoner ).JJuel.7 4. 
MilTeknO. SaUXXIV148. hertil: Udbræn- 
dings-plade, d. s. s. Rekylplade. OrdbS. || 
om rensning v. hj. af ild. S&B.(m. h. t. saar). 
en Udbrænding (o: af skorsten for sod) med 
'PaTpir.Pol.'yil941.16.sp.3. Behandling af Træ- 
værk med svampeforebyggende Midler samt 
Udbrænding af mulige Svampedannelser. 
Ugeskr.f Retsv.l948.A.313. \\ om udvinding 
(af olie, metaller). LTid.1759.85. vort Bræn- 
derie (viste sig) ved denne Udbrænding 
. . at være i god Orden og at trække 
godt. Den lille Fisk gav os 3 å 4 Tønder 
god Olie. Thomas Sødrings Dagbog. (1841). 19. 
Sølvets Udbrænding, VSO. mange af de 
kostbare ( guld) Biodenei gjordes i Penge 
ved „'[Jdhiænding''.VortHj.III,1.38. -brød, 
-brødt, se udbryde, -brøle, v. [-ibroUa] 
{ænyd. d. s.; nu sj.) om dyr ell. mennesker: 
fremføre, fremsige med brølende, rungende 
røst; udraabe brølende; (alm.:) brøle ud. 
LTid. 1752. 131. *I Dybet selv udbrøltes 
Lammets Boes.Ew.(1914).I.132. *(skal) det, 
vi burde hviske sagtelig | Udbrøles . . i 
Luftens Øre (ved kanonsalut)? Bredahl.V79. 
-bud, et. iglda. wthbuth i bet. 1, no. utbud, 
oldn. litbob i bet. 1) vbs. til udbyde (og II. 
byde 8.9^. I) (hist.) til udbyde 1: ordre til 
de ledingspligtige om at møde ell. stille mand- 
skab til krigstog (i udlandet); udskrivning af 
ledingshær; opbud (2). Moth.B477. næsten 
aldrig undslog (nordboerne) sig for at følge 
Kongens Udbud til Krigstog. Molb.DH. I. 



297 



ndbne 



IJdbanins 



298 



464. VSO. Der udgik . . almindeligt Udbud 
af hele Ledingen. KvBVy, 1912.1. sp.3. (der) 
kom Krigsudbud til Kveldulf. J F Jens. 
(1 si Sagaer. 1. 26). \\ konkr., om leding sstyrke, 
-hær. Befaling til at opbyde Landets Ud- 
bud . . afgik til Gottorp. TABecker. Claus 
Limiek.(1855).255. Embedsmanden . . førte 
Udbudet i Krig. JohsSteenstr.SU. 42. || hertil 
bl.a. Udbuds-brev (o: brev med paabud om 
at stille til krigstjeneste; ogs.: fejdebrev), -folk 
(d: udskrevne soldater), -løsen (o: skat, penge- 
afgift, som svaredes af dem, der fritoges for at 
møde ved udbud; jf. I. Løsen 2), -mand (jf. 
-folk^ -penge (d. s. s. -løsen^, se fx. Moth. 
B477. 310. VSO. SaVXXIV.149. 2) (jf. Op- 
bud 4; især emb., Y) til udbyde 3: tilkende- 
givelse af, at man agter ell. er villig til at af- 
hænde noget; (salgs)tilbud; især (i national- 
økonomisk spr.) m. videre anv., m. h. t. den 
mængde af en vis ting (en vare, arbejdskraft 
olgn.), der paa et givet tidspunkt staar til 
raadighed for omsætningen, markedet, (ofte i 
forb. udbud og efterspørgsel/ Cit.1853. 
(MO.). Der har intet Udbud været af Aktier. 
PoU%1907.3.sp.6. Den frie Prisdannelse . . 
forudsætter, at Udbud og Efterspørgsel 
regulerer hinanden. GadsMag.1942.464. || (jf. 
Opbud 4.2 ; især hos sprogrensere) om licitation 
olgn. ADJørg.IV.284. For Tiden er Nedbryd- 
ningsarbejdet til Udbud. Det er et Ord, som 
vi benytter i Stedet for Licitation, jeg tror 
ikke, at det har været brugt iør.Pol.^U1907. 
3.sp.7. NatTid.*/i2l912.M.Till.l.sp.l. -bue, 
V. [-|bu'a] vbs. -ning (s. d.). danne en udad- 
vendende, udadhvælvet bue; bue (ILS) ud. 
Rødvinsglas . . udbuende Mundkant. PolitiE. 
Kosterbl.^''/il923.1.sp.2. \\ næsten kun som 
vbs. (se -buning^ ell. i perf. part. brugt som 
adj.: konveks, hvorvidt udbuede Vinduer, 
eller saakaldte Karnapper, maae anbringes 
i Huse og Gaarde i Køhenhsi\n. Pl."/tl811. 
Paa hans udbuede Kjolebryst hang . . Me- 
d3i\]en. RSchmidt.HT.406. CHans.F.212. 16 
(fkekkeskrabere har) indbuet, 23 udbuet, 8 
lige og 2 skraa Æg. HistMKbh.4R.I.150. 
-bage, V. [-|bu'c[8] vbs. -ning (s. d.). give 
ell. have en udadhvælvet form. Amberg. Tom- 
meljernet, der i hver Arms Ender har en 
ophøiet Kuglerunding, der tjener til at ud- 
buge optrukne Arbeider, som Kaffekander. 
Hinnerup. Juv.477. Bl&T. || næsten kun som 
vbs. (se -bugning^ ell. (navnlig; især O) i 
perf. part. brugt som adj. (jf. -bue/ Amberg. 
udbugede (orig.1.78: svairyggede^ Skabe. 
Bergs.GF.''I.(1895).63. Ladbyskibet (har ikke 
været) saa bredt udbuget som de norske Vi- 
kingeskibe. Pol.*yil935.9.sp.2. -busnins« 
en. [-|bu^nen,] fli. -er. (vbs. til udbuge, jf. 
ogs. bugne (3.i) ud; 1. br.) det at være ud- 
buget. Amberg. især (fagl.) om hvad der dan- 
ner, bestaar af noget buget, hvælvet; udbuget 
parti. MilTeknO. den . . umærkelige Ud- 
hugning, som enhver Colonne (o: søjle) etter 
Regelen bør ha,\e.Molb.Arch.73. Kindernes 



. . Vdhugningei. JohsWulff.OU.71. -bast, 
en. (jf. -bugtet; sj.) udbugtning. Brienzer- 
Søen er omringet . . af otte Alper, der . . 
afgive ligesaa mange fortryllende Prospecter, 
som Udbugter. J5agrgres.Z>¥Z/.41. -bastet, 
part. adj. (1. br.) som har, danner en ell. flere 
bugter udefter (jf. -bugt, -bugtning/- især om 
linie(s forløb). Én udbugtet Kyst. Af O. JLan- 
ge.I.396(se u. indbugtet/ Paa bægge (ben) 

10 findes uregelmæssig udbugtede (saardannel- 
ser).D Jacobsen. DP. 232. spec. (bot., foræld.): 
rundbugtet. Hornemann. OP. 15. Drejer. Bot 
Term. 35. -bugtning, en. flt. -er. (jf. 
-bugt, -bugtet; især fagl.) det at være ud- 
bugtet; ofte konkr.: hvad der danner en udad- 
vendende bugt; udadbugtet parti. Prosch.Dyre- 
rigetsNaturhist.( 1851). XII. Meget sjældent 
hjælper det • . at lave særlige Udbugtninger 
udfor Ligtornene. Skomagerbogen. ( 1923) .14. 

iQJSMøll.MB.154. -buldre, v. hbul'ra] 
(højtid., nu sj., jf.: „høj Stil".Lewn.^ frem- 
sætte, fremføre med buldren; udtordne. *Man 
hør Vesuvius udbuldrer her sin Yrede. Chr 
Flensb.DM.I.120. * Tordner udbuldre hans 
(o: guds) Bomme. FGuldb.P.123. Stamherren 
. . udbuldrede endeel drøie danske Kraft- 
ord om det skammelige Folkefærd, de vare 
komne til. Ing.LB.III. 95. -bule, v. [-ibuUa] 
vbs. -(n)ing (se -huling/ hvælve sig udad; bule 

30 (III) ud. Bl&T. navnlig som vbs. (se -buUngj 
ell. i perf. part. brugt som adj. E Christians. 
Hj.326. LokomotivT.1948.64.sp.l. -buling, 
en. [-ibuHen,] (især dial. -hulning, der er 
en stor udbulning paa laaget af daasen. 
Cit.l947.(OrdbS.). BornhOS.). flt. -er. (især 
fagl.) vbs. til -bule (ell. bule (III) ud/- ogs. 
konkr.: udbulet sted; bule. LSal.XII.103. 
TeknO. -bulne, v. [-ibol'na] (tidligere ogs. 
skrevet -bolne, se ndf. — nu næppe br. 

40 -bolle. Hock.VeneriskeTilfælde.(overs.l792). 
77). vbs. -ning (se II. -hulning), (jf. bulne 
(1) ud ; m. h. t. formen -bolle sml. lign. jy. 
former (Feilb. 1.141), bulle (Moth.B228), nt. 
(slesvigsk) bollen samt glda. forbulle (Kalk. 
1.601)) bulne ud. TeknMarO. -bolne: Moth. 
TJ30. VSO.I.441. II især i præs. part. (de ud- 
bulnende svære Læber. Schand.BS. 24. Marv- 
lagets i Vand stærkt udbulnende Celler. 
PharmDan.( 1933). 141. (vaabenhusets) lave 

50 og udbulnende ilbxre.DanmKirker.XII.926) 
ell. (navnlig) perf. part. (anv. som adj.). 
VSO. Pigen med de . . runde Øjne og det 
udbulnede Pandebjærg.JP Jac,//.227. Hve- 
den (laa) i store Dynger, vaad og udbulnet 
af Salty&ndet.AndNx.PE. 1.287. I. -bul- 
ning, en. se -huling. II. -bulning, en. 
[-ibol'nen,] flt. -er. (i skrift undertiden ikke 
til at skelne fra I. -hulning; især fagl.) vbs. 
til -bulne (og bulne (1) ud/- ogs.: sted, hvor 

60 noget er opsvulmet, udbulnet. Warm.Bot.* 
(1886).322. Udbulning. Udvidelse af et Træ- 
materiale som Følge af, at Materialet op- 
tager (opsuger) Fugtighed. TefcnLeits./.57<?. 
-buning, en. [-|bu?nen,] flt. -er, vbs. til 



299 



ndbntre 



ndhjgge 



300 



-bue (og bue (III) ud^; især konkr.: noget 
udadbuet, konvekst; udadhvælvet parti, (hans) 
underlige Udbuninger over Brynene op imod 
Tindingen. G/d.i2.49. Vaser . . med Ud- 
buninger paa Halsen. Fortegnelse over Frohnes 
Antikviteter. (1910). 21. f -bil*re, v. (fra 
/i<«/. ausbuttern (ell. nt. nthottein) (egl.: ud- 
vinde (smør) ved at kerne, til ty. butter, smør 
(jf. Butterdej^^, i forh. som er hat ausgebut- 



udbyde sine Varer, ikf O.* Kongen udbød da 
sin Datter og det halve Rige til hvem, der 
kunde fri ham for at holde sit Løfte til 
Ravmanden. KlBerntsen.Æ. 1 .60. Blev Foder- 
korn udbudt i fri Handel. FemlangeAar.153. 
II ofte i forh. som udbyde (noget) til salg(s) 
(Mægleren . . udbød til Salg Sukkeret . . og 
nævnede Fnsen.Goldschm.NSU.VII.177. So- 
cialdem.^^/nl947.14.sp.2), udbyde aktier 



tert, han er kaput, det er ude med ham) (gøre lo til en vis kurs (JurFormulariog.^639), ud- 



det af med en ved at) herøve en hans penge, 
„plukke", „plyndre" en; udplyndre. „Jeg (o: 
fruen, der heder om penge til husførelsen) 
tager det saa knapt og napt som muligt; 
jeg forlanger ikke mere end 20 Rdlr." . . 
„Men naar jeg (o: ægtemanden) nu ikke har 
dem? Du har udbuttret mig, saa at — ." 
Oversk.Com.IY6. -by, en. (fsv. utbyr; jf. 
glda. udbys man, udenbys mand, samt æda 



bydeetlaan (PNyhoeAndersen.Laanerenten. 
(1947). 280. Socialdem.^ytl947.1.sp.6), ud- 
byde (et arbejde, en leverance) i akkord 
(S&B.), til (D&H.) ell. ved (Tjenesteregi. 
275. AarhHolhæk.1937.31) ell. (navnlig) i 
licitation (jf.: Naar et Bygningsarbejde . . 
agtes udbudt i KonkuTience. LovNr.294*/7 
1942. §2). II uegl. det næste Konversations- 
æmne blev ndhndt. C Møll.PF. 459. den Tro, 



stednavn Viby (OrdhS.); jf. -hygd; hos sprog- 20 som I Teologer udhydei. Wied. MH. II. 34. 



rensere (jf. D&H.)} by, som ligger fjernt, af- 
sides i forhold til en anden (ældre, større) 
by; ogs. om udfiytterby (torp) ell. forstad olgn. 
„en bonde by, som ligger langt fra kirken." 
Moth.B467. De ny Udbyer fik Navne paa 
-rød eller -ryd. Ottosen.VH. 1. 324. en af Lon- 
dons vestlige Forstæder eller Udbyer, som 
man maaske snarere kunde sige. FraBeihesda. 
1896.650. 



Hvad er det . . som købes dyrt, derefter ud- 
bydes gratis, og da som oftest bliver vraget? 
Det er . . de Gamles Erianng.IsakDin.FF. 
118. (Harlekin) udbydes (alm.: udleveres^ 
. , ikke direkte til Latter en. TKrogh.(St 
SprO.Nr.171.26). sa.Da.Teaterhilleder.(1932). 
200. 

4) opfordre, invitere til at indfinde 
sig (som gæst) paa et fremmed sted; 



udbyde^ v. ['u8|byJ59] præt. -bød; part. 30 hede ud. vil (sognefolkene) høre en præst 



-budt ell. (især som fk.; gldgs.) -buden (se 
bet. 4j. vhs. (nu især i bet. S) -else (Moth. 
B474 (i bet. 2). VSO. (i bet. 1). Tilbud, der 
indkommer ved Udbydelsen af Arbejdet. 
LovNr.294y-,1942.§2) ell. -ning (Hjort.Krit 
Lit.II.xiv. (den) forargelige Handel mellem 
(fyrsten) og Paven om Udbydning af Pienar- 
aflad. Ferden (?2).J//.S7;, ^7. Udbud, iænyd. 
udbyde, -biude i bet. 1-4, glda. part. wth bo- 



I nabolaget, så skulde man indbyde ham 
til sig og ikke udbyde dem til ham. Edv 
Lehm. Præstevalg og præstedannelse. (1906). 53. 

II næsten kun (gldgs., jf.: „Talespr.?" Levin. j 
i part. -buden (-budet): indbudt; inviteret. 
ACHviid.Dagbog.I.(1787).220. Igaar var jeg 
udbudet til et mig ganske fremmed Huus. 
Grundtv.E.150. jeg er mere udbuden, end 
jeg kan oyeTkomme. HG And. BC. 1. 234. vi 



thin i bet. 1, æda. part. ut buj)it, vt bothet 40 (er) stadigt udbedte, have i 2 Uger været 



(DGL.I.138) i bet. 3, sv. utbjuda, no. utby; 
jf. byde (II.8.9) ud) 

I) (hist.) om krigsherre: indkalde, opfordre 
til deltagelse i krigstog; kalde under vaahen; 
opbyde (I.3). Kommer der Fejde paa Riget 
. . og Kongen udbyder al Almue til Land- 
hielp, eller til Skihs.DL.6—4—5. *Fjenden 
sig til Strid bereder | Og udbyder (Brors.206 
afvig.) al sin Magt. SalmHj.570.1. udbyde til 



udbudne hos 4 Familier. Brandes. Br.III. 210. 
D&H. 

Ud-byg, et. {vel sa. ord som bornh. 
udbyjggje (Esp. 369), sv. utbygge; ;/. I. 
Bygge 1; sj., nu næppe br.) udbygning. Det 
vestre Hus (paa Silkeborg slot havde) et li- 
det Udbyg ved den vestre Side. Cit. 1726. 
(Aarb.1885.339). -hjgd, en. {efter no. ut- 
bygd, jf. fsv. vtbygd; især fagl. (i folklori- 



Krigstieneste. VSO. Endog Bønderne udbød 50 stisk, etnografisk spr.) ell. hos sprogrensere; 



(kongen) trods Ledingsafløsningen. F to Cour. 
DH.I.218. udbyde leding, se I. Leding 1. 
II m. obj.-skifte. Aaret efter udbød Kongen 
det sidste vendiske Tog, som han oplevede. 
Molb.DH.II.403. 

2) (jf. opbyde I.2; arkais., sj.) udfordre, 
æske til (tve)kamp. udbyde for Haanden (jf. 
Haand 12.3 beg.). vAph.(1764). 11.70. han 
udbyder alle Phæakerne til Tvekamp. Jo/i 
Petersen.LivetiOldtiden.(1874).270. 

3) (jf. opbyde 3.1 ; især emb., T) stille 
(nogen) et forslag om at modtage noget; til- 
kendegive om noget, at man agter ell. er villig 
til at afhænde det; tilbyde; spec: falbyde. 



jf. -by, -sted samt -bygger) fjernt, afsides 
liggende hygd, egn. IdeVirkl.1870.II.499. den 
fjærne Udbygd Island. G S chiitte. Oldsagn om 
Godtjod.(1907).51. Agnsø (o: en lokalitet i en 
tyndtbefolket skovegn) danner en lille „Ud- 
bygd". Via Cour. SjællandsældsteBygder. (1927). 
63. -bygge, v. vhs. -ning (s. d.). {ænyd. 
d. s., SV. utbygga (fsv. utbyggia), no. utbygge ; 
især CJ ell. fagl.) I) m.h. t. bygværk olgn. 
60 (især: hus, ( menneske )bolig). I.l) (næsten 
kun i perf. part.) hygge, opføre saaledes, at 
det hyggede faar udstrækning udefter, rager 
frem ell. ud; m. h. t. bro, dæmning olgn.: 
fra begge Sider (af fjorden er) udbygte lange 



301 



Udbygger 



Udbytning 



302 



Broer eller Dæmninger af store Steene. 
EPont. Atlas. 11.319. V SO. 1. 545. \\ navnlig 
m. h. t. bygning ell. (nu vist kun) udragende 
del deraf (fx. kvist, karnap, balkon), der 
springer frem fra murfladen, ikke gaar i flugt 
med den øvrige husrækkes facader olgn. Ud- 
bygged . . kaldes det huB som enten gand- 
ske, eller til en del, er bygt uden for lin- 
nen (o: linien). Moth. B489. I de Kiøbstæder, 
hvorigiennem Hoved-Landeveien gaaer, maae lo 
ingen herefter lade bygge Karnapper eller 
sætte udbyggede Vinduer til Gaden. Forordn. 
'^111793. §83. det Mørke, som den stærkt 
udbyggede Qvist . . foraarsagede. Winth.IX. 
139. Højt oppe paa væggen . . spillede or- 
kestret paa en udbygget balkon. KDahle- 
rup.Mandfolk.(1934).13. || (skræd.) m. h. t. 
skulderparti paa klædningsstykke. Sports-Ko- 
stume . . med Bælte og udbyggede '&\iw\.- 
die.EkstrabU*/ 31934.3. sp.5. Udbyggede Ki- 20 
monoærmer (paa en damekjole) . SorøAmtstid. 
^y»1947.4.sp.5. (.2) fuldføre et bygværk ell. 
(nu især) udvide et allerede bestaaende byg- 
værk ved tilbygning; ogs.: udføre et (solidt, 
forsvarligt) byggearbejde, (trappen) er anlagt, 
men ikke nahygget.EPont.Atlas.il. 102. det 
(vil) antagelsesvis være nødvendigt . . at 
udbygge Hospitalet i fuld Størrelse. BerZTiti. 
"/il907.M.2.sp.4. Fortiden . . har kendt 
fast udbyggede \eie.HMatthiess.H.39. \\ ;x< 30 
(Gamleborg) var i den tidligste Middelalder 
blevet udbygget til et Fæstningsværk. Born/i. 
Samlinger. X.(1916). 127. Flankestillingen paa 
Dybbøl var langt fra færdig udbygget ved 
Krigens UåhTud.Stavnstrup.DT.lOS. || (jf. 
bet. 2) m. h. t. vandkraftanlæg, talrige store 
Fosser venter paa at blive udbyggede til 
Kraftanlæg. AndNx. MD. 67. DaEngTeknO. 
2) O billedl. anv. af bet. I.2: udvide; forbedre; 
konsolidere; give fast grund under fødderne. 40 
en Voldgiftsordning er dog skabt. Bestræ- 
belserne maa saa . . rettes paa at søge 
den udbygget i fuld Overensstemmelse med 
Retstanken og Retskravet. Poi.% 1909. 3. sp.2. 
Ofte undfanger de, som i Ungdoms Leg, de- 
res Systemer. Bagefter bliver de Videnskabs- 
mænd for at udbygge og bevise Systemerne. 
SophClauss.L.177 . Maaske havde der i 1926 
været en Mulighed for at udbygge det radi- 
kale Venstres Politik paa en bredere Grund. 50 
GFog-Pet.RR.28. udbygge Kontakten mel- 
lem Skolerne, Skolemyndighederne og For- 
ældrene. VorUngdom.1944l45.120. 3) (fagl.) 
m.h.t. (bys, kommunes) areal: bebygge fuldt 
ud. Frederiksberg snart udbygget. Kommu- 
nen selv har kun 15 ha ledig Grund til- 
bage. PoU*/2 1942. 8. sp. 2. Socialdem.y* 1947. 
Till.31.sp.3. -bygger, en. flt. -e. {ænyd. 
d. s. i bet. 2 slutn. (Vider. 1. 226); af ud og 
bygge i bet.: „bo"' (se II. bygge \)) I) (i rigs- e'o 
spr. især fagl., 1. br.) person, der bor paa et 
afsides, fjernt sted olgn. (jf.: „den, som b6er 
uden herred, sogn, eller hy.'' Moth.B 490). 
Baden.JurO. Flaader (styrede) mod vest for 



at kue de nordiske Udhyggere. TroelsL.Detre 
nord.Brødrefolk.(1906).5. jf.ndf.l.l2f. 2) per- 
son, som bor, har sin bedrift (som fæster, lejer) 
paa et areal, der (opr.) tilhører en anden. 
Rostgaard.Lex.U32 c. \\ nu vist kun (bornh.): 
husmand. Thurah. B. 122. Udbyggerne ere 
Huusmænd paa Kongens eller paa Privates 
Jord. Rawert & Garlieb. Bornholm. (1819). 250. 
Udmarksjord, der bortfæstedes til Udbyg- 
gerne. Bornh.Samlinger.XIII.(1920).87. Esp. 
369. II hertil bl. a. Udbygger-gaard (Rawert 
&Garlieb.Bornholm.(1819).250. VSO.; om ud- 
flyttergaard: UfF. (Langeland)), -lod (VSO.). 
-bygning, en. flt. -er. (ænyd. d. s. og 
-biugning) vbs. til -bygge (og bygge ud, se 
ndf.). I) som egl. vbs.; fx. til -bygge l.i: 
Bygger ud . . forlænger ved Udbygning. VSO. 
1.545. II især i videre anv., til -bygge I.2 
slutn. (de større Vandkræfter, der enten er 
under Udbygning for Tiden, eller som det 
har været paatænkt at udhygge. NaturensY 
1920.195. DaEngTeknO.) og 2. man (har) 
kunnet fortsætte med Inkunabelsamlingens 
systematiske \}dhygning. Aarbogf .Bogvenner . 
1921.138. en videre Udbygning af Fyrvæse- 
net. LwmW.ZF.280. 2) konkr. 2.1) (jf. -byg; 
til bet. 1) fremspringende, udragende bygning (s- 
del) ell. (navnlig; jf. bet. 2.2) (senere) tilbyg- 
ning (især: paa hus), „kaldes den bygning, 
som er uden for den rette linne (0: linie). '^ 
Moth.B490. Bieslage, Staketer, Kielderhalse 
og dislige Udhygninger. Holb.DH. 1 1 1. 603. 
(broen) er af Steen . . med Udbygninger, 
hvorpaa der ligger K&noner. Bagges. L.H. 111. 
en Udbygning fra den store Bro løber langt 
ud i Søen.Hauch.n.58. Faxe Kirke har en 
Udbygning mod 1^ ord. Both.D.L232. Hvad 
hedder det? (1947). 199. spøg.: paa denne meest 
pralende Deel af Legemet (0: næsen) (havde 
han) mange Udbygninger . . den lignede 
fuldkommen en lille Høi, fuld af Muldvarpe- 
skud. fiagfges.^^Bagfges.JB.J.?^^. II i videre 
anv.; dels om lille tilbygning paa fartøj: 
Fisker. S øO. 139. Udbygninger paa Siderne 
ud for Masterne kaldes Røst. KuskJens. Søm. 
73. spec. (jf. I. Patte 4.2J ^ til anbringelse 
af skyts: KLars.Soldatspr.31. Scheller.MarO. 
dels om fremspringende del paa et gear: 
DaEngTeknO. 2.2) (til dels til ud (4) og 
Bygning; især fagl. (bygn.)) den del af et 
bygningskompleks (fx. slot, bondegaard) , der 
ligger uden for hovedbygningen (men under- 
tiden er sammenbygget med denne; jf. Ud- 
længe); ogs. om udhus olgn. Hauch.L412(se 
u. Hovedbygning/ alle Udbygninger, Folke- 
boliger, Stalde osv. vare anbragte et langt 
Stykke fra Slottet. C Bernh.NF. XI IL 167. 
Gisselfeld Hovedgaard . . laa i Nærheden 
af MøUebækken . . tæt herved dens Ud- 
bygninger. OFC Rasmussen. Gisselfeld. (1868). 
48. TeknO. LollO. -bytning, en. vbs. til 
II. -bytte (jf. I. -bytte/ især i flg. anv.: 
I ) (nu sj.) til II. -bytte 2. ingen Udbytning 
af Folk maa skee, undtagen for Gaardfæste 



303 



Udbytte 



udbytte 



304 



eUer Udygtighed. ^5.2777.659. Beboerne i 
Grændselandskaberne . . vedligeholdt levende 
Samqvem . . med Udbytning af hverandres 
Ya.Tei.Allen.1.251. 2) (især C3 ell. fagl.) Hl 
IL -bytte 4.1 (slutn.). den Udbytning, den 
arbejdende Klasse er iprhgiyet.GBang.S.12. 
Slægtens Udbytning af den store Mand er 
et fristende Emne (for digtere). VVed.f Dag 
Nyh^*/nl913.1.sp.4). den skamløse Udbyt- 
ning af de dengang værgeløse Arbejdersker. lo 
HomoS.VD.16. j| hertil bl. a. Udbytnings- 
objekt (om turist: JLHeib.It.14), -politik, 
-teori (den socialistiske „Udbytningsteori". 
Hage.'42). I. -bytte, et ell. f en (Moth.B 
500.U30). flt. (i konkr. bet.; if. MO. uden flt.) 
-r (WSchwanenfl.TF.127. HistTidsskr.lOR. 
VI. 422). {penyd. d. s. i bet. 2; til dels efter ty. 
ausbeute; jf. II. -bytte, -bytning) I) (jf. II. 
-bytte 1) t fordeling; uddeling. Moth.BSOO. 
2) (næsten kun CJ ell. t) fordel, nytte, gavn, 20 
som man har af noget; spec. T om afkastning, 
gevinst i produkter ell. penge, som et for- 
muegode (et handels- ell. industriforetagende, 
en forretning, afgrøde, aktie osv.) yder; pro- 
venu; m. h. t. (aktie) selskaber olgn. ogs. om 
den samlede nettofortjeneste (jf. Netto-, Ren- 
udbytte^ ell. om den fordringshaverne til- 
kommende part heraf (angivet i procent af 
aktiekapitalen; jf. Dividende 2); endvidere 
om bonus, tantieme olgn. (ofte i forb. som 30 
have udbytte (af noget) ell. (nu næppe br.) 
gøre (Winth.VIII.84. det antiqvariske Ud- 
bytte, jeg har gjort i Jylland. HCAnd.Breve. 
1.41) ell. (1. br.) vinde (LovNr.l02'U1906. 
§18) udbytte; om (formue) godet: afkaste, 
give ell. yde udbytte, kaste udbytte af 
sig, ell. i præp.-forb. som (læse en bog) med 
(stort, fuldt) udbytte^. *Der ey til dette 
Aars Termin Udbytte bliver (i et handels- 
kompagni). Prahl.ST. 1 1 1. 91. Et Udbytte af 40 
Striden, overlevende denne selv. Heib.Pros. 
III.194. Harboe.MarO.(om prisepenge), en 
Art af historisk Udbytte, som vore Viser ere 
istand til at yde. SvGrundtv.(DgF.I.ix). naar 
Udbyttet . . er deklareret. JB/arne.Bo^AoWm. 
(1921).71. lettere aandssvage, som med Ud- 
bytte kan modtage Undervisning og Ud- 
dannelse. 4Z<omfiøm.Ci942;.378.sp.i. II hertil 
(især Y) bl. a. Udbytte-andel, -begræns- 
ning, -beregning, -bestemmelse, -beta- 50 
ling, -bevis, -deklaration, -fond, -for- 
deling, -forsøg (med afgrøde), -forøgelse, 
-garanti, -givende, -konto, -kvotient, 
-løs, -ordning, -oversigt, -papir, -procent, 
-rate, -regulering(s-fond), -restance, (en) 
-ret, -selskab, -skat, -tabel, -tal, -ud- 
betaling, -udligning(s-fond). 

II. adbytte, v. ['ubibyda] præt. -ede; 
part. -et ell. (nu ikke i rigsspr.) udbyt (Cit. 
1760.(Vider.II.576)). vbs. (1. br.) -else (D&H. 60 
Da.Postblad.1924.56) ell. -ning (s. d.). (ænyd. 
d. s. i bet. 1, SV. utbyta; til III. bytte (5.5); 
jf. I. -bytte og -skifte, -veksle) 

I) (jf. III. bytte 1) t fordele, uddele (blandt 



flere). Moth.B499. *Naar Prisen (0: beløn- 
ningen) bliver saa gemeen | Ved Blindebuk 
(0: i blinde) udhyttet. Falst.107. (kongen lod) 
Penge udbytte iblant Berg-Gesellerne. Slange. 
ChrIV812. * Tiden endes med en Hast, | 
Kronerne (jf. I. Krone 6.1 slutn.) skal snart 
udhyttes. Brors.208. 

2) (jf. III. bytte 2; nu 1. br.) give fra 
sig, skille sig af med mod at faa noget andet 
(af tilsvarende værdi) i stedet; ombytte (II. 1). 
vAph.(1764). udbytte varer med hinanden. 
HjælpeO. Sognene blev hvert Aar „udbyt- 
tet", som det hed, mellem de ældste Elever 
(der fungerede som løbedegne); de gik paa 
Omgang for at alle kunde faa Del i Indtæg- 
terne derfra. Lollesgaard. Nykøbing Katedral- 
skole.(1932).33. man udbytter (udfører) Va- 
rer, som man har specielle Betingelser for 
at producere, imod Varer, som man har 
mindre gode . . Betingelser for at producere. 
ØkonO.132. jf. f: (byens markdirektion) skal 
. . bestræbe sig at få alle pågrændsende lods- 
eyere af (nabobyerne) udbytted fra byens 
mark . . (de bør give) dem ligeså beqvem, 
god og beleilig jord igien, som de have ind 
mellem byens B,gre.Cit.l769.(Vider.IV264). 

3) (jf. III. bytte 3; nu især O ell. fagl.) 
erstatte med noget andet; kassere, vrage til for- 
del for noget andet; ombytte (II.2); udskifte 
(2.1). karakteristiske Ord og Vendinger . . 
udbyttes med almindelige og traditionelle (i 
folkevisernes mundtlige overlevering). O Friis. 
Litt.85. derved (kan man) lettere . . udbytte 
knækkede Stigrør. Ugeskr. f. Læger. 1937. 307. 
sp.l. 

4) (jf. III. bytte é) m. h. t. (især: økono- 
misk) gevinst, udbytte (1.2), 4.1) (efter ty. 
ausbeuten; „nyere Udtryk for: „exploitere"." 
CollO. jf. S&B. samt: „udbytte er umuligt 
Avisdansk for udnytte.'' Brandes. XV 305; 
især o) drage fordel, nytte af noget; skaffe 
sig udbytte (1.2) af; udnytte, det gamle Skov- 
fogedhus . . blev revet ned. Dets Plads blev 
udbyttet paa en mere indbringende Maade 
af den nye Skoyioged.Schand.SB.268. den- 
gang, da Agerbruget gav mindre Næring, 
vidste man at udbytte Søen hedie. Rist.FT. 
214. hvad (Goethes elskede) Charlotte Buff 
angaar, da var hin Sommers stormfulde Op- 
levelser udbyttede i (hans roman) Werthers 
Leiden. J Borup. Litterære Udkast.(1910).12. jf. 
næste gruppe: denne Sag . . udbyttes (i pole- 
mikken) paa en Maade, som maa være os 
begge lige ubehagelig. Cit.l868.(PersonalhistT. 
1937.79). II nu især: udnytte paa en haard- 
hændet, hensynsløs maade, med anvendelse af 
ufine ell. brutale midler olgn. (næsten kun 
m. h. t. den økonomisk svage part i et tjeneste-, 
arbejdsforhold olgn.). (de holstenske riddere) 
udbyttede . . deres Stilling hensynsløst og 
brutalt. KrErsl. (DanmRigHist. IL 270). jeg 
vil ikke risikere, at hun lader sig udbytte 
(af sine nye bekendte). GyrLemche.FS.364. Bet 
skarpe Skel er Modsætningen mellem Bour- 



306 



Udbytter 



nddampe 



306 



geoisi og Proletariat, mellem dem, der ud- 
bytter ved Hjælp af Kapitalen, og dem, der 
udbyttes af åen.GBang.S.8. Da han kom ud 
(af fængslet), havde Husejeren udbyttet hans 
Kone og sat hende . . op i Leie. Pol^'/tlOSO. 
6.sp.5. 4.2) (sj.) give som udbytte (1.2); kaste 
af sig. Saa længe en Gaard paa 30 Tønder 
Land . . ikke udbytter lige saa meget som 
Lønneskov (o: en herregaard) nu . . er der 
ingen Grund til at spaa Tilbagegang. /ngu 
Bond. UR. 1.97. -bytter, en. flt. -e. ((3, 
især nedsæt.) til II. -bytte 4.1 : person, der 
udnytter noget (paa haardhændet, hensynsløs 
maade). Han syntes, at dette spæde, ube- 
kymrede Væsen, der laa der og sugede til 
sig (o: diede moderen), var en Udbytter, en 
¥\enåQ.AGnudtzm.SR.14. Som saa mange 
amerikanske Millionærer er han en besynder- 
lig Blanding af en Udbytter og en Filantrop. 
Cavling. A.1. 27 8. AndNx.PE.III.42. Middel- 
alderens Embeds jægere og andre Udbyt- 
tere. P/9et;ennsen.FoiÆefcirÅ;ensJB;en«!oms/iis<o- 
rie.(1920).9. jf.: Penge, som en Arbejds- 
udbytter har pint ud af os Arbejdere. 
„HørupsValgkreds"1902.(1892).13. G) -byt- 
te-rig, adj. (til I. -bytte 2) som giver 
(stort) udhytte; givende (I.8.1). Reiser . . ville 
bestandig blive udbytterigere, altsom et 
bedre og almindeligere Overblik over Livet 
nåhTedes.F Dreier. FFr.32. Saaledes maa man 
. . læse, om Læsningen skal blive udbytterig. 
Rubow.KS.32. et udbytterigt Fiskeri. PoZ."/„ 
194:1.4. sp. 4. t -bænde, v. (jf. bænde 1). 
^ m. h. t. anhertov: løsne fra ankerringen; ud- 
binde (l.i). VSO.I.376. -bære, v. hbæ^ra] 
vbs. -In g (se ndf.). (ænyd. d. s., sv. fsv. ut- 
båra, jf. æda. (præt.) wt baar (DGL.II.502); 
nu især (jj) bære, transportere ud (ofte: for 
at tømme noget, skille sig af med noget). DL. 
6 — 19 — 6. Møget udbæres (af stalden). Cit. 
1720.(Stutteri.306). Indbrudstyveri . . Kasse- 
apparat udbaaret fra Butikken. Politi E.*/» 
1925.4. sml.: *Ingen kunde sige | Mig af 
det svundne Par, | Fra hver en Port mit 
Øre I Jeg lige tomt \iåh&T.Winth.HF.77. 
(jf. Jul sp.S57"ffi; sj.:) »Udbære vor Jul 
ei nænner I . . | O, ganger dog ei vor Dør 
toThi.Orundtv.SS.I.401. \\ som vbs. VSO. 
(brevet) var blevet bragt ved den sidste 
Udbæring af Breve om Af tenen. Tops. //. 
168. udbæring af vandfade (paa et hospi- 
tal). UNorlev.L. 32. jf. Rosudbæring. || spec. 
m. h. t. Ug. da blev en Død udbaaren (1907: 
baaren nd).Luc.7.12. Døde, hvilke han selv 
. . maatte ndhære. JJ Lund. Hans Egedes Lev- 
net.(1778).55. TroelsL.XlV.149. -bøde, v. 
[-|bø?63] (sj. (sml. art. ud- sp.259^*^) skre- 
vet U-. (en) ubødt Soe. EPont.Atlas.IY 37). 
vbs. -ning (i bet. 2: Buchw.( KSelsk8kr.il. 
450). LandbO.IV.665). {ænyd. d. s. i bet.: yde 
som bøde, fsv. utbøta, udrede (som) bøde; 
til II. bøde) I) (nu 1. br.) reparere; istand- 
sætte; bøde ud (se II. bøde sp.249**); udbedre, 
"(man) Udbøder Taget og kliner Vægge, 



Schaldem.SkB.72. Nogle gamle, revne og ud- 
bødte Lædeifi3i,skeT.Jos.9. 4 (Lindberg), (kry- 
stallen kan) bevare . . sin Evne til at vokse 
og udbøde de Tab, den har lidt. Brandes. 
(Pol.*yiil904.1.sp.3). Svend (lod) nogle Skibe 
udhøde. LBruun.A.L282. 2) (jf. II. bøde 4; 
vet., landbr.) kastrere et hundyr (ko, lam ell. 
(navnlig) so(gris)) ved at udskære, fjerne 
æggestokkene; snitte (III.4.2). Moth.U30(jf. 
10 smst.B279). Abildg.&Viborg.F.76. Mansa.D. 
117. SaVn.938. UfF. Feilb. -bødling, 
en. (til -bøde 2 ; nu næppe br.) kastreret hun- 
dyr (so); snitte (I.l). Viborg.S.58. -bøje, v. 
[-ibcoi'a] vbs. -ning (s. d.). (næsten kun i 
perf. part., jf.: „sjeld." Lewn.J give ell. have 
en bøjning udefter, udad. Moth.B450. (fug- 
lenes vinger er) oven til noget udbøiede, for 
destomindre at imodstaae Luften. (SuTim.//. 

73. et Qvadrat, som paa Midten af hver 
20 Side er udbøiet i en Halvmaane-Form, Heib. 

Pros.IX.210. (et kar) med udbøjet kort og 
tyk Mundingsrand. Nationalmus A. 1944. 101. 
-bøjning, en. [-|b(oi'neri,] flt. -er. (nu 1. br., 
jf.: „usædv." Levtn.^ vbs. til -bøje (og bøje 
(III) ud^. VSO. (skinnen yder) stor Modstand 
mod Udbøjning til Siden. TeknLeks.IL321. || 
især konkr., om noget ud(ad)bøjet, -buet; krum- 
ning udefter. Endnu hersker (i arkitekturen) 
det lige og slette (0: glatte), og Konstnerens 
30 Haand frygter for Krumheder og Udbøig- 
ninger. OGuldb.VH.L1003. paa hver af sine 
Sider havde (volden) i Midten en halvcirkel- 
formig Udbøining eller en Halvmaane.IfeiJ. 
Pros.IX.199. de romerske Basilika'er, aflange 
Bygninger . . med en Udbøjning (Apsis) 
i den (ene) Ende.GBang.EK.L221. -bør- 
ste, V. (jf. ty. ausbiirsten; nu næppe br.) 
fjerne ved at børste; børste ud. man udbørster 
Vandet, og lader (klædet) tørres langsomt. 
40 CVarg.Farve-Bog.(1773).34. Amberg. -bøs- 
se, V. (jf. III. bøsse 1^ forsyne med (ny) 
bøsning. TeknMarO. -dampe, v. [-|dam'6a] 
vbs. (nu næppe br.) -else (Eilsch.Term.23) 
ell. 'Hing (s.d.). (jf. -dunste). I) (nu sj.) 
intr. I.l) udsende damp (II.l.i) (spec: saa- 
ledes at al tilstedeværende fugtighed forsvin- 
der); om sveddamp (1): man (lader) den Syge 
ligge i Sengen og læmfældig uddampe. 
SchlUter.Mavekrampe.(overs.l797).34. jf. Sved- 
so damp 2 : lægge (sæden) løselig i Laden, (saa) 
den paa nogle Dage uddam^er. JPPrahl.AC. 

74. 1.2) (jf. dsim^e 3) om vædske: forsvinde 
(helt ell. delvis) ved fordampning; fordampe. 
JCLange.NV.33. || billedl. han raadte mig: 
at skiule os i et Par Aar, til hans Herres 
Vrede var udda.m'pet.Skuesp.VII.351. enhver 
Ruus, selv den aandigste, uddamper i Støvet. 
Grundtv.DV.IL211. 2) trans. 2.1) udskille, 
udsende i dampform. LTid.1725.298. Vinen 

60 har uddampet sine Dunster i min Hierne. 
Eilsch.PhilBrev.253. Naar (havvandet) i disse 
(bassiner i saltværket) har uddampet de 
vandagtige Dele indtil en mineralsk Styrke 
af 30— 40 Grader, bringes det i det sidste 



XXV. Rentrykt V« 1949 



20 



307 



Uddampnins 



Uddannelse 



308 



Bassin, (hvor der) bliver tilbage en Salt- 
skorpe af 1 — 2 Tommers Tykkelse. Estrup. 
Saml.Skrifter.III.f 1851). 174. billedl: lad mig 
være i Ro, at jeg kan faae uddampet min 
Galde. Meisling.MK.271. *Det (o: et suk) er 
en Taage kun, uddampet af | Det unge 
Blod, ved Elskov bragt i Gjæring. Breda^Z. 
V.197. Forelskelse (var) en blot tom Grille 
(og burde) uddampes og retledes ved behørig 
Brug af FoTnuit.TroelsL.IX.38. \\ nu især lo 
(jf. u. II. Damp 1.2^ m. h. t. (tobaks)røg. 
Atter uddampedes nogle vældige Røgskyer. 
Bergs.BR.91. 2.2) (nu næppe br.) m. h. t. 
(flydende) stof, masse: befri (helt ell. delvis) 
for fugtighed, vædske; inddampe, man ud- 
damper Gummi-Extrakten til den fornødne 
Tykkelse. CGRafn. (Phys Bibi. XXI. 93). 2.3) 
(jf. dampe 6; fagl.) rense, desinficere med 
damp. Arrestlocalerne (blev) uddampede med 
Edike og Gangene med Tiæie. I C Magnus. 20 
Kbh.underCholeraepidemien.(1853).26. Senge- 
tøj, Madrasser m. m. uddampes og desinfi- 
ceies.SadelmagerogTapetsererlaugetsFest-Avis. 
"/»1936.5. -dampning, en. [-jdam'bnen,] 
flt. (se bet. 1 slutn.) -er. vbs. til -dampe (ell. 
dampe ud^. I) (nu sj.) til -dampe l.i. Prahl. 
ST.in.46. Sæden (bør have) Luft til sin 
Uddampning. JPPra/iL^C.7<?. || især konkr.: 
uddunstning, „kaldes det umerkelige udskud 
af overflødige vedsker i kroppen, som skeer 30 
igennem alle lægemets svédhuUer." Moi/i. 
Conv.Ul. Uddampningerne af en forgiftet 
Handske eller Brev. LTid.1752.10. (nødde- 
træets) Blades JJådamTpningeT. vAph.Nath.Y 
601. 2) (til -dampe 2.3; fagl.) desinfektion 
V. hj. af damp; damprensning. Uddampning 
af Sengetøjet foregaar ved Damp varme i en 
. . OYn.Riget.^y7l911.8.sp.3. 
uddanne, v. [>ud|dan'8] -ede. vbs. -else 

(s. d.). 40 

1 ) (ofte m. overgang til bet. 2 ; nu især fagl. 
(naturv.)) fremstille (i færdig, fuldt ud- 
formet skikkelse) med en vis form; danne (2). 
Naar vi . . kunne udtænke og uddanne 
hvad vi ville ioiedi&ge. Mynst.Taler.( 1840). 
11.28. en kvinde, der havde uddannet sig en 
s]?ecia.litet.AarbKbhAmt.l920.28. \\ (jf. næste 
gruppe) perf. part. anv. som adj. Man har 
ofte seet den (o: en taagestribe) vedligeholde 
sig i den uddannede Skypompe.Ørsi.F///. 50 
45. uddannede Qy&Ttskiystaller.Rawert&Gar- 
lieb.Bornholm.(1819).49. \\ nu især refi. ell. i 
pass. ('Ikke en Gang Kimrod uddannes hos 
disse PlanteT. NaturensY 1915.137) : fremkom- 
me; opstaa; udvikle sig. Hjertet og Hjernen 
uddanne sig . . allerførst (i fosteret). Hallager. 
16. JapSteenstr.F.9. Stødtonen . . havde 
næppe endnu uddannet sig. DanmRigHist.I. 
716. hos tre (patienter) har der uddannet sig 
en epileptisk lAdelse.FrLa.S.37. 

2) (jf. danne 4j give (noget allerede eksi- 
sterende) en færdig, endelig form; ud- 
forme, tildanne i en fuldendt, færdig ell. 
bearbejdet, højtudviklet skikkelse, (navnlig i 



perf. part. brugt som adj. og ofte i forb. m. 
( grads- )adv. som fuld(t), mere). Den fran- 
ske Grammatik er særdeles uddannet, men 
mere som en ny Samling af Vedtægter end 
som en Videnskab. Ørs<.jBr./.i35. „Marsti" 
er den i Folkemunde uddannede Form for, 
hvad paa Samtidens Latin hed „Stigotus 
mareschalcus". SvGrundtv.(DgF.III.386). m. 
obj.-præd.: (hun havde) saa ugunstige Fore- 
stillinger om denne Herre, at hun havde ud- 
dannet sig Billedet af hans Udseende saa 
afskyeligt som mvLligt.Ing.EM.I.205. || (i 
perf. part.) m. h. t. (del af) legemet: (fuldt) 
udviklet, udvokset. Børn sove længere end 
fuld uddannede Mennesker. Tode.SS. 26. (en 
ung pige) med fuldvoxen og uddannet Figur. 
Heib.Poet.1.478. Hendes Træk vare endnu 
ikke uddannede. VSO. || nu især (fg ell. fagl.; 
jf. bet. 3) om bibringelse af menneskelige fær- 
digheder, udvikling af evner olgn. Enhver, der 
har en noget uddannet poetisk Sands. Ørsi. 
Br. 1.276. Hendes Stemme havde et stort 
Omfang og var usædvanlig uddannet. jffaMc/». 
1.45 (jf. u. 1. Stemme I.2 beg.), uddanne sit 
Legeme; uddanne ens Talent, kand.D&H. 

3) (spec. anv. af bet. 2 ; jf. danne 6) m. h. t. 
person: (søge at) udvikle vedk.s aand ell. 
evner i en vis retning; give (en vis) ud- 
dannelse (2). 3.1) om faglig uddannelse: 
oplære (navnlig m. tanke paa, at oplæringen 
foregaar inden for faste undervisning sr ammer 
og afsluttes med en prøve, eksamen olgn., og 
ofte i forb. som være uddannet som ell. 
uddanne(s) som ell. til smed, læge osv., 
i et vist fag). Drengene (kan) uddannes til 
Kokke. AltomBørn.(1942).373.sp.2. de unge 
(blinde) uddanner man til et eller andet 
Erhverv. smst.382.sp.2. dette haandværksfag 
har i flere aar uddannet alt for faa svende 
(ell. lærlinge^ j i perf. part. som adj. : uddan- 
nede Talelærere. AltomBørn.(1942).382.sp.2. 
II refl. hun skulde uddanne sig til Sypige 
eller Modeh.andlerinde.Goldschm.II. 296. ud- 
danne sig i en Kunst . . til en Prøve . . til 
Taler. iS'ÆB. Han uddannede sig først som 
Meierist.SorøAmtstid.^*/tl947.1.sp.6. 3.2) (sva- 
rende til danne 6.2; nu sj.) om erhvervelse 
af kultur, almendannelse olgn. den levende 
Omgang med flere Nationer (bidrager) til 
at uddanne den unge Mand. Abildg. Minde- 
tale overAPBernstorff.(1797).20. Blich.(1920). 
XXIX.84(se u. overdannet^. 

Ud-dannelse, en. [-idan'alsa] flt. (i 
bet. 2; især fagl.; if. MO. uden flt.) -r (Lo- 
komotivT. 1945. 121. sp.2). I) (især fagl.) til 
-danne 1 og (især) 2. nu har man ved Ma- 
thematikens større Uddannelse bragt det 
derhen, at man forud kan beregne alle 
hine Ujevnheder (i maanens gang).Ørst.II. 
32. Skovvæxten har (i denne egn) naaet 
sin høieste Uddannelse i Hertugdømmet. JiV 
Schmidt.SlesvigsLandogFolk.(1852).7. Viljens 
Uddannelse i Barnealderen. JakKnu.LF. 122. 
den praktiske Uddannelse af en Række auto- 



309 



uddanse 



uddele 



310 



matiske periodiske AihTjdeTe.JulHartmann. 
NyeEnsrettere.f 1918).5. || f Jconkr. (hjerne- 
bjælkens) ydre Ender udbreder sig i en 
straalef ormet Uddannelse. BiblLæg. 1820. 122. 
2) til -danne 3.1 og (nu 1. hr.) 3.2. (ofte i forb. 
som give (AltomBørn.( 1942). 381. sp.2) ell. 
taa (smst.373.sp.l), O modtage fallerede 
i sit 15de Aar, forsynet med de fornødne 
forberedende Kundskaber, kunde (han) ved 
Tydsklands berømteste Høiskoler modtage 
den fuldkomnere JJååannehe.Abildg. Minde- 
tale over AP Bernstorff. (1797). 14. AltomBørn. 
(1942).378.sp.l) uddannelse ^i et fag, som 
smed osv.), en højere, videre(gaaende) 
uddannelse (Schand.SB.232. AltomBørn. 
(1942). 370. sp.l)). hans moralske Uddan- 
nelse . . holdt Skridt (med hans intellektuelle). 
Olufs.NyOec.1.35. Foreningen for Lærlinges 
Uddannelse i Haandværk og Industri . . 
stiftet 17. Novbr. I87å. Krak.1876.22. Selv- 
stændighed viste den unge Kunstner, da han 
kom til Rom, hvor Uddannelsen ellers bestod 
i at tegne efter de antike St&tneT. HarNiels. 
Goya.(1928).20. Essayisten Holbergs litte- 
rære Uddannelse. BilleskovJ.H.II.34. faglig, 
huslig, kommerciel osv. uddannelse • || hertil 
bl. a. Uddannelses-anstalt, -lejr (især ^), 
-tid. -danse) v. [-[dan'sa] {cenyd. d. s. i 
bet.: bevæge sig dansende ud, frem) I) (nu 
sj.) danse (en enkelt dans) til ende. saa snart 
hånd havde uddantzed en Polsk Dantz . . 
kom (han hen) til Figen. Holb.UHH. 1. 5. 
vAph.(1764). VSO. jf. Levin. 2) f fordrive, 
bortjage ved dans. Bliv du kun . . ved at 
dandse, Troe og Kjerlighed lade sig ikke ud- 
dåndse.Tullin.III.331. 3) (sj.) i perf.part.: 
udmattet ved at danse. Larsen. CJ -debat- 
tere, t;. (jf. -diskutere, -drøfte 2) debattere, 
drøfte til ende; især i perf. part., om problem, 
emne: færdigdiskuteret; udtømt, den Sag er 
tilstrækkelig forhandlet imellem dem. Den 
har længe været nddehsLtteret. Hostr.E.III.9. 
dette Spørgsmaal var mellem Fagfolk for- 
længst uddehateiet. HKaarsb.M. 1. 171. de 
søgte at uddebattere dette Spørgsmaal (o: 
kristendom kontra darwinisme). Georg Christen- 
sen.JPJacobsen.(1910).28. 

uddele, v. [iu6|de'b] -te ell. (nu næppe 
br.) -ede (Sir.17.6. Holb.Hh.I.l7l. Thurah. 
B.88). vbs. -else (Holb. Hh. 11.416. JSneed. 
IV37. Ing.EM.III.llO) ell. (nu især) -ing 
(Holb.Plut.V.l. lng.LB.II.114. 2Krøn. 31.15 
(1931)) ell. (nu dial.) -ning (vAph.(l759). 
Tode.DenDanskeLæge.(l776).110. BornhOS.). 
{ænyd. d. s., jf. glda. æda. (DGL.V212) ut- 
delæ, berøve (medlems)rettighed, ejendom ad 
lovens vej (jf. IV dele, II. opdele 2)) 

I) fordele blandt flere (personer, grup- 
per); lade noget blive flere til del; ogs. (mindre 
br.): tildele en enkelt noget (formanden ud- 
delte sejrsprisen til løbets vinder j). Kongen 
tog mange forskjellige Gaver og uddeelte til 
dem, som han vilde bevise Na.a.de.2Makk.l. 
35. Hans Kone . . uddelede Brødet til fire 



fattige Børn. JSneed. 1 1 1. 364. Directionen ha- 
ver i alle den betroede Skoler at indføre pas- 
sende Skolelove, som i trykte Exemplarer 
Vidde\es.Forordn.yiil809.§48. Bøsser bleve 
uddeelte til det talrige Mandstyende. Biic/i. 
(1920).XXIX.77. foreningen uddeler ved 
juletid gavepakker til værdige trængende ■ 
teat.: At uddele Rollerne i et Stykke, der skal 
opføres. MO. II. 590. PoVU 1948. 6. sp. 4. jf. 

10 (m. obj.- skifte): „Magt og List" (o: et skue- 
spil) blev nu uddeelt og indstuderet. Jffeift. 
Pros.IY318. II (jf. flg. gruppe; kirk.) m. h. t. 
sakramentet (den hellige nadver). DL.2 — 4 — 4. 
(guds)tienisten (endtes) med brødets . . ud- 
deeleIsze.JJMei.395. Sacramentets Uddelelse. 
Ing.PO.lI.296. Præsten uddeler Nadveren. 
D&H. II om tilskikkelse, gave fra gud, skæb- 
nen olgn. Naturen er meget bizarre i at 
uddeele sine Gaw ex. Holb. Pants. 1 1. 6. *Vore 

20 Kaar uddeeles ei i Blinde. Rahb.PoetF .II .106. 
*Han, som Liv og Lys uddeler. Grundtv.S S. 
III.414. han har ikke staaet bag døren, 
da næserne blev uddelt, se I. Næse 1. || i 
videre (uegl.) anv., fx. m. h. t. gunstbevisning, 
hverv, ros, dadel, kritik, ordre. Kysse, som 
en Mands-Person uddeeler til en anden af 
samme Kiøn. Holb.Ep.III.71. Ham skulde 
det tilkomme at uddele Arbeidet imel- 
lem Selskabets Lemmer efter sit Gotbefin- 

30 dende. Ew.(1914).IV120. de akademiske Gra- 
ders Uddelelse. Ørst.VII. 161. uddele Ordrer. 
Schand.F.151. uddele Advarsler. »SoaaMem. 
^'/iol947.1.sp.3. uddele præmier, se Præmie 2. 
— m. h. t. prygl, korporlig revselse: Holb.DH. 
11.171. Legemlige Straffe eller Hug . . maae 
aldrig uddeles af Læverne. Egeria.1, 2.(1805). 
333. (læreren) uddelte et Ørefigen til et Par 
Drenge, som sloges. Schand.AE.85. der ud- 
deltes Stokkeprygl og Øretæver i Mængde. 

40 SvendbAmt.1921.14. 

2) bet. 1 i særlige anv. 2.1) f m.h. t. per- 
soner: fordele, placere forsk, steder, m. 
forsk, opgaver. Resten (af de i Kbh. paagrebne 
tiggere fra provinsen) skulde Sognene lette- 
ligen forsørge, naar de iblandt dem blev ud- 
delt. Cit.l705.(KbhDipl.V 794). Jeg vil ud- 
dele (de unge mænd) imellem Retfærdighed, 
og Landets Forsvar, og Videnskaber. Ew. 
(1914). 1 1. 112. reft.: Holb.\DH.II.7l8(se u. 

50 Dorpj. 2.2) f m. h. t. areal, land(omraade): 
fordele ml. forsk, ejere, magthavere. 
Ægypten . . var uddeelt imellem Kongen, 
Præsterne og Kngsiolket.Schytte.IR.il. 18. 
II spec: udskifte (1.2). Begaaer en Land- 
maaler (nogen) Misregning ved Opmaalin- 
gen, Uddeelingen eller udstedende Regning 
for Arbejdet. Forordn. "/s 2776.^70. jf.: faa 
sine Jorder uddeelt af Fælledskabet. Ci<. 
1777. (Lyngby- Bogen. 1937. 236). refl.: samt- 

60 lige Byemænd vedtoge at uddeele sig af 
Fælledskabet med hinanden. Cit.l777.(smst. 
237). 2.3) (1. br.) m. h. t. helhed bestaaende af 
en række elementer: opdele; udspecialisere. 
I alle store lande med stor uddeling af ki- 



20* 



311 



Uddeler 



nddrase 



312 



rurgien (i dens forskellige grene) kunde dette 
(o: uddannelse af specialister) gøres. Ugeskr. 
i. Læger. 1940 .49. sp. 2. 

Ild-deler, en. [-ide^lar] fit. -e. {ænyd. 
uddeeler(e); uden for den 1.17 ff. nævnte anv. 
nu især CO) person (ell. institution, jf. Pris- 
uddelerj, som uddeler (1), fordeler noget. 
Moth.Ddl. Salighedens Uddeler (o: gud). 
Tullin.II.317. den høie mægtige Uddeler af 
det Helligste (o: en biskop). Ing. VS. II. 56. 
Ideen i alle disse Lege var Uddeling af 
Prygl med saa liden Risico for Uddeleren 
som muligt.VKorfitsen.TO.I.ll. han var 
Undersøger og Uddeler ved en meget stor 
Velgørenhedsforening.4n(ZiVx.Z)J5.33. jf.: Rid- 
derens „Dame", Sejrsprisens Uddelerske. 
TroelsL.(KvBVU1912.2.sp.l). \\ nu spec. Y 
(uden for Kbh.): person, der forestaar vare- 
udleveringen til en forbrugsforenings med- 
lemmer og bestyrer dennes butik. Maanedsblad 
f. Danmarks Brugsforeninger. Dec. 1884. 7. Jok 
Knu.OP.25. Hertel.A.66. -destillere^ v. 
vbs. -ing. {ænyd. uddistillere ; fagl.) udvinde 
ved destillering; ogs. refi., om produktet: til- 
vejebringes, fremkomme ved destillering. Da 
EngTeknO. O billedl.: Her er intet falsk 
Forsøg paa at uddestillere den rene Sand- 
hed ved Analyse. Rubow. P. 95. Sandheden 
om dem, der nu plager ham, (vil) uddestil- 
lere sig i ætsende T)Ta.a,heT.JacPaludan.IH. 
46. -differentiere, v. vbs. -ing. (fagl. 
(naturv.) ell. is) differentiere; nuancere, svig- 
tende evne til at uddifferentiere de enkelte 
bogstavlyde i en given ordklang. For Z/ngf- 
dom.1942/43.239. de levende celler . . ele- 
menter for alt højere uddifferentieret liv. 
UnivProgr.l947.I.10. 1. -dige, et. (jf. II. 
-dige; nu næppe br.). I) (jf. -gærde^ dige, 
gærde om en bymark. Cit. 1761. (Vider. II. 
274). 2) yderdige. Amberg. II. -dige, v. 
vbs. -ning. {ænyd. d. s.; jf. I. -dige ; nu næppe 
br.) lukke, spærre ude med diger. Amberg. 
O -diskutere, v. (nu 1. br.) uddebat- 
tere. AS Ørsted. (H Bech. GunniBusck. (1869). 
132). denne Sag maa betragtes som ud- 
discuteret. Lehm. (Rigsdagst. L. 1857. sp. 823). 
-distancere, v. (efter eng. outdistance; 
sport. ell. (i overf. anv.) CP) om vædde- 
løbsdeltager: besejre konkurrenterne overlegent. 
Spectator.1946.275. -dorne, v. [-(dcor'na] 
vbs. -ing. opdorne. uddorne et Hul. Da 
EngTeknO. jf. Uddorningshammer. smst. 
-dras, et ell. f en (Moth.DlU). (dial. 
-drav. Aakj.VF.46. Feilb.). flt. d. s. {ænyd. 
d. s. i bet. 4, sv. no. utdrag; ;/. -træk; til 
-drage og drage (III.14.i3) ud; i bet. 4 fra 
mnt. utdrach) I) (1. br.) til -drage 3: ud- 
træk (4); ekstrakt (1); essens (1). Meyer. ^199. 
et Uddrag af Lægeplanters Kraft. Z) ÆH. ;/. 
Kraftuddrag. 2) til -drage 4. 2.1) T til -drage 
4.1 : udtræk (af pengeinstitut). HLBisgaard. 
Sparekassen f.Kbh. og Omegn. (1920) . 206. jf. : 
Capital- Uddrag. Cit.l844.(smst.284). 2.2) 
O til -drage 4.3: udtog, udskrift ell. forkortet 



fremstilling, resumé, ekstrakt (2) af en (litte- 
rær) fremstilling, et regnskab, et aktstykke 
olgn. (ofte i forb. give, gøre (MO. DTidsskr. 
1898.697) uddrag (af noget), bringe, 
meddele i uddrag (Cit.l929.(PNNyegaard. 
S.v). ^7. uddrags vis^^. Rostgaard.Lex.U32c. 
en Samling af tilhørende Uddrag (1. udg.: 
Excer]^teT).Grundtv.HV.''I.(1867).x. her (er) 
ikke . . Plads til at give et Uddrag af alle 

10 FoTia.tmngeTne.Goldschm.NSM.1.117. Der- 
efter gives der et kort Uddrag af Ansøg- 
ningen, T^ewesierefifL22<?. Ludv. II hertil: Ud- 
drags-bog, se Lando. Bankpraksis. (1926). 
40. Hage.^1151. 3) (dial.) til -drage 6(i); især 
i forb. i uddraget, i det lange løb. (tjeneste- 
folk) er jo altid saa virme paa Sokkerne den 
første Tid (de er i tjeneste) ; blot det nu maa 
holde i \JådTa.\et\Aakj.VF.46. Sandhed . . 
skal nok stå sig i æ ndåT&g.Krist.Ordspr.269. 

20 Feilb. 4) f afgørelse; udfald; ophør, (kongen 
har) forlængst begyndt at bygge et prægtig 
slot, som til Krigens uddrag staar saa ufor- 
tæTåiget,JJuel.435. \\ især om afgørelse af 
retssag, tvistemaal, „affære" (ofte i forb. (ind)- 
til sagens uddrag), stille Borgen, at hånd 
til Sagens Uddrag skal blive tilstæde. DL. 
1 — 21 — 4. (han) bød sit Folk at holde inde 
med meere Fientlighed, indtil man fik at 
høre, hvad Uddrag Sagen vilde fa.a.e. Holb. 

30 DH.I.210. stille Caution indtil Sagens Ud- 
drag. Stampe.1.5. Qrundtv.Saxo.III.40. 

uddragne, v. [iu6|dra^qa] præt. -drog; 
part. -draget, vbs. (især O ell. fagl.) -else 
((kvadrat)lÅoåens Vååxdi.gelse. Cramer. (17 62). 
46. Hovedcharakterernes Uddragelse. Ørst. 
VI. 142. Fremmede Legemers Uddragelse af i 
den ydre liøiegang.Chir.(1845).I.21) eU.\ 
(nu navnlig) -ning ^Uddragningen (af en' 
blæresten) . J PBlich.Chir.1 .355. Uddragningen 

40 af . . Resultater. Brandes. ¥227. Kapitalens 
Uddragning. BeLiVr. 229 "A. 25 W. jf. Rod- 
uddragning^, sml. Uddrag, {ænyd. d. s., glda. 
utdrage, -draue (Kalk.IV550. Bønneb.1.95. 
287) i bet. 2 og i bet.: udstrække, udspile (jf. 
bet. 5), SV. utdraga, no. (vbs.) utdra(g)ing; 
jf. III. drage 14.i3 og udtrække) 

I) (jf. III. drage 2; nu især O, højtid.) 
rykke, hale frem, ud ved et træk. drag først 
Bielken ud af dit Øie, og da kan du see til 

50 at uddrage Skæven (1907: tage Skæven ud^ 
af din Broders &ie.Matth.7.5. (en) Operation, 
som gjordes nødvendig for at uddrage Kug- 
len, der var trængt dybt ind i Legemet. 
Gylb.Novel.II.139. det hvidlakerede Toilet- 
møbel med to Sæt Skuffer at uddrage ved 
snirklede Ranke. GyrLemche. S. IV 46. — f 
m. h. t. fjernelse af gifte olgn. fra legemet: 
Uddragende midler . . kaldes de lægedomme, 
som . . trekker det onde ud af kroppen. 

60 Moth.Conv.U29. en Urt, hvilken, naar den 
strax bliver paalagt . . uddrager Giften. 
Reiser. 1 1 1. 492. || f »«• ^- <• i<^*^d. Wadsk.74. 
*hvo, som uddrager den hule Tand, ( Skal 
vorde Drot i det halve Lanål Oehl.XIVSl. 



313 



addras:e 



uddrage 



814 



Uddragning af Tænder. S&B. \\ (haandarb., 
dial.) i forb. uddragen syning, om stolpe- 
syning, dragværk (hvori visse traade trækkes 
ud; sml. u. II. stolpe 3;. Cit.l921.(OrdbS.). 
BerlHaandarb.1.193. \\ m. h. t. sværd. DFU. 
nr.32.20. •Rask uddrog den Gamle sit blin- 
kende Sværd. Bagges.Ungd.il. 104. ♦Ved Hof- 
ten bære vi korsfæstet Værge; | Uddrager 
det.Boye.PS. II. 57. S&B. sml: (han) ud- 
drog Sværdet mod Stæderne. Sir. 46. 4. \\ (jf. 
bet. 4:) uegl. At opreise et aldeles forfaldet 
Rige, ved at uddrage dets adskilte Dele fra 
mange Ilænder. Mali. SgH. 696. et Forslag, 
hvor det sydslesvigske Spørgsmaal uddrages 
af den øjeblikkelige De\iai,t.SorøAmtstid.*/» 
1947.1.sp.5. II (jf. III. drage 2.4^ f '>'^fl-> om 
person: fjerne sig fra; forlade; uegl.: (tømmer- 
mændene) uddrage sig dog ikke ganske af 
Bondestanden. I Høstens Tid tage de Deel 
i Mark- Arbejde. Aagaard.Thye.(1802).19. 

2) (jf. III. drage 4:) f i udtr. for afklæd- 
ning: afføre sig. *sin nys-uddragne Skoe 
(o: skoen, han just har afført sig).PoulPed. 
DP. (1937). 68. jf. klæde (11.2.9) nøgen ud,, 
udklæde 1: (de) haver dem nøgne uddraget. 
Pflug.DP.1059. 

3) (jf. III. drage 6; nu især fagl. (kern.)) 
opnaa som resultat (ved at underkaste noget 
(et stof) en vis behandling) ; udvinde. Ind- 
byggerne staae i den Tanke, at der var Sølv 
og Guld derudi (o: i sand og sten), men de 
vide ikke, hvorledes de skulle uddrage det. 
Reiser. 1 1. 561. *(bien kan) Af Blomsterstøvet 
Vox og Honning . . uddrage. Storm. FF. 26. 
de fleste af disse Olier uddrages ved Af- 
dampning af den raa J ordoiie. SkibsMask.l4. 
II (jf. bet. 4.3) billedl. ♦af de gamle Skriv- 
ter I Uddrager (Morten Borup) den søde 
Sait.Blich.(1920).XIV152. Otto kunde af al 
denne Mæsk (o: anekdoter og vittigheder) ikke 
uddrage en Draabe af Ironiens Spiritus. 
Goldschm.Ejl.il. 224. \\ f tiltrække (3). jeg 
(har) ladet forskellige unge Træer, der var 
uddragne af Kærner, ^ode. Cit.l7 90. (Lyngby- 
Bogen.1937.264). 

4) (jf. III. drage 3^ særlige (videre, uegl.) 
anv. af bet. 1 o^ 3 (jf. u. bet. 1 slutn., bet. 3 
slutn.). 4.1) (nu 1. br.) Y wi. h. t. indestaaende 
i pengeinstitut, værdipapir olgn.: udtrække. 
Studerende ved Universitetet have ved de- 
res Ankomst her til Staden gjort Indskud, 
som de siden Tid efter anden uddr&ge. Cit. 
1821.(HLBisgaard. Sparekassen f.Kbh. og Om- 
egn. (1920). 41). Kapitalen kan kun uddrages 
i OhUg&tioncr.Bek.Nr.l29^yitl901.§3. 4.2) 
(jf. III. drage 1 ; O, nu sj.) m. h. t. person: 
udrive (af vildfarelse, en vis (ulykkelig) 
(sinds) tilstand olgn.). ♦af Elendighed (han) 
den arme Mand uddrog. Helt. Poet.176. Ing. 
LB.IY 54. så havde just måske grundet 
Dadel uddraget ham af (hans) grændseløse 
^a.iYetet.njort.KritLit.II.162. 4.3) CJ gøre 
et udtog af ell. give en forkortet frem- 
stilling af et (større) litterært værk, akt- 



stykke olgn. denne, her paa Rim satt Hi- 
storie, uddragen af en gammel Pergament 
Krønnik. Eolb.Metam.)(2^. Jens Munks Livs 
og Levnets Beskrivelse, Til største Deels 
af Hans egenhændige Journaler, og Resten 
af andre troeværdige Documenter uddragen. 
Cit.l723.(JMunksLevnedJ). Dramatiske Sce- 
ner, uddragne af et ældgammelt Haandskrift. 
Bredahl.(bogtitel.l819). Resten (af bogen) er 

10 uddraget af forskellige . . Skriiter. LNielsen. 
Danmarks middelalderligeHaandskrifter.(1937) . 
156. uddrage regie(n) af et skuespil, se Regie 
1. 4.4) G) opnaa, udfinde, udlede som re- 
sultat af en tankevirksomhed, ikke saa meget 
for at uddrage almindelige Begreber og Sæt- 
ninger . . som for at giøre disse . . klare. 
JSneed.III.161. (hvis) jeg havde skreven 
saa utydeligt, at man kunde uddrage en 
saadan Tanke af mine Ord. Hjort. KritLit.I. 

20 125. Hun havde altid forsøgt at uddrage det 
smukke af TiWærehen. HSeverinsen.D.169. 
ofte i forb. som uddrage en lærdom (Holb. 
Hh.II.12. Goldschm.NSM.1.287. EGad.TT. 
131), lære (MO. SorøAmtstid.'/iol948.2.sp.6), 
moral (CSPet.Litt.440), regel (Høysg.lPr. 
22. MO.), slutning (se Slutning 8^, teori 
(JVJens.(PoUy»1934.13.sp.6)) (af noget). || 
(mat.) i udtr. for at foretage visse udreg- 
ninger (især: af kvadratrod, mellempropor- 

30 tional). naar man . . uddrager . . Middel- 
tallet. /SMfiei/er.Æ. 72. Middelværdierne . . er 
uddragne af lange Aarrækker. Frem.Di^.275. 
en Fælleskarakter, der uddrages af de 2 Ka- 
rakterer i mundtlig Kemi og i Fysik ved 
at dividere med 2.Anordn.Nr.219*'/*1936. 
§2. uddrage roden af noget, se I. Rod 6.2. 
5) (jf. III. drage 1) i forsk. udtr. for ud- 
strækning (ud over en vis grænse), stør- 
relse. 5.1) (nu sj.) m. h. t. tidsforhold; 

40 dels m.h.t. periode (levetid): forlænge; ogs.: 
give varighed, (han) blev saa gammel, at 
han, efter Saxos Ord: „uddrog sin Alder- 
dom til det menneskelige Livs yderste 
Grændse." Molb.DH.I.271. Kan I uddrage 
Menneskelivet over dets naturlige Grænd- 
ser? Ing.KE.lI.215. || dels m.h.t. tidspunkt: 
udskyde; forhale, ♦en Leilighed, du søgte | 
Til at uddrage Bryllupstiden (Ing.DD.IV28: 
faae dit Bryllup udsa.t). Ing. LR.39. han søgte 

50 at uddrage sin Henrettelse så længe som 
mueligi. Hjort. KritLit.I 1 1. 135. den endelige 
Af gj øreise uddroges . . længe.CFWegener. 
LK.144. 5.2) f'„Nu sjeld."Lewn.; f »»• ^- <• 
fremstilling, fortælling: trække i langdrag; 
gøre vidtløftig. ♦Jeg vil ei alt for langt Histo- 
rien uddrage. TFess.ii^. Dette er Slutningen 
af mine Hændelser. Jeg kunne gierne ud- 
draget dem yidtløitigere.[Lyche.] Mine Hæn- 
delser. (17 86). 86. 5.3) f m. h. t. (tal) størrelse: 

60 beløbe sig til; andrage (2); udgøre, efterdi 
(urets) Afvigning fra Pendul- Uhret . . i 8 
Dage ey har uddraget meere end 19 Secun- 
der.LTid.1727. 175. ChrBorup.PM.*(1785).7. 
refl.: Revenuerne af det gandske Japan (sti- 



315 



nddragsvis 



addrikke 



316 



ger) aarlig til en Summa af 2328 Mans, og 
6200 Koffs, hvilket i alt uddrager sig i Penge 
til mange Millioner. LTid. 2 732. 22. 5.4) (jf. 
III. drage d) f m. h. t. linie: trække. Plov- 
mændene pløyede paa min ryg; de uddroge 
(1871: droge; deres furrer langt. Ps.229.3 
(Chr.VI). 

6) (jf. III. drage 13; især O, højtid., nu 
sj.) bevæge sig, begive sig ud, bort fra et 
sted. Hæren var uddragen (1931: rykkede 
ud; i Slag-Ordenen. 2*S'am.27.20. med hvilke 
Gaardmænd vi uddrog i Marken, for at besee 
Markernes Situation (ved udskiftning). Cit. 
1777. (Lyngby-Bogen.1937. 235). de unge Rid- 
dere (var) uddragne til Lystriddet og de 
daglige Vaabenøvelser. /ngf. F/S". /. 223. *Fra 
Tyskland uddrog en flok spillemænd. Jørgen 
Pedersen. Sange for småbørn.(1867). 31. S&B. 

ud-drags-vis, adv. ell. adj. (til -drag 
2.2; Cp, l.br.) i uddrag; udtogsvis. den hid- 
til brugte uddragsvise Offenliggørelse (af 
fredskonferencens forhandlinger) . Dannebrog. 
"U1899.1.sp.l. (daglogen) offentliggjordes 
uddragsvis . . af N. N. BiogrL.UX.316. 
-drav, et. se -drag. -dreje» v. [-idrai'a] 
vbs. -ning (s. d.). {ænyd. d. s. i bet. 2) 
I) (især fagl., 1. br.) give (ell. have) en drej- 
ning udefter; dreje udad. MO.^ uddreie en 
Skrue. FÅO. jf.: Uddrejehjulet (paa en 
haspe). Hannover.Tekstil.II.275. || f billedl. 
(jf. dreje sp.927*^): uddrage ved en spids- 
findig, skæv, fordrejet fortolkning, hvad Pø- 
belen . . uddrejer af disse Blade, kommer 
ikke Forf. ved. MCBruun.JSR.144. 2) 
bevirke ell. frembringe ved at dreje (4); dels 
om tildannelse, formning af genstand: Ud- 
dreye et Fad. vAph.( 1764). VSO. Af Perle- 
mor kan Perler ikke uddrejes. VareL.^II.245. 
II dels om frembringelse af hulning, hulhed 
i cylinder (formet legeme) olgn.: S&B. D&H. 
jf. u. -drejning: Indvendig uddreie. G HMilll. 
Wb. dels: uddrage ell. fjerne ved at dreje. 
S&B. II hertil (jf. Drejestaal, Uddrejnings- 
staai;^ Uddreje - Staal. S&B. Sal.V.477. 
-drejnings, en. [-|drai'ner[,] vbs. til -dreje 
(og dreje ud); især ^ til -dreje 2: handlingen 
at frembringe ell. udvide en hulhed (navnlig: 
i det indre af en cylinder olgn.); ogs.: til- 
dannelse af genstande ved drejning ^Uddrej- 
ning af Knapbrikker. Oj9/B.'y//.372;. Kugle- 
formernes JJddTeining. MR.1840.37. Ved Cy- 
linderdrejningen bevæger Staalet sig parallelt 
med Værkstykkets Omdrejningsaxe . . sker 
dette paa en indvendig Flade, kaldes Drej- 
ningen Uddrej ning. Tf agrn. TeA;n. 222. Udbo- 
ring („indre Uddrejning") af store Cylindre. 
OpfBMll.76. II konkr., om en saaledes frem- 
bragt hulhed. Minuthjulet ligger i en Uddrei- 
ning i Storpladen. £7mn.Z7/jre.('2S43;. 65. jf. 
Pandeuddrejning. || hertil: Uddrejnings-staal. 
Hvadhedder det? (1947). 447; jf. Uddrejestaal. 
-drift, en. flt. (i bet. 1 slutn., om arealer) 
-er fsmaae Børn bruges til at vogte Krea- 
turer i Uddrif ter. LBrinck-Seidelin. Hjørring 



Amt.(1828).8). {ænyd. uddrift, -dreft (bet. 1); 
vbs. til uddrive (og drive (II) ud^; jf. -dri- 
vende, -drivning) I) (landbr. ell. dial.) til 
-drive 2.i: det at drive kvæg ud (paa græs- 
ning); ogs.: lejlighed til at foretage uddriv- 
ning; adgang (for kvæget) til et græsningsareal. 
Gaardene, Marken og Engene ligger saadant, 
at enhver Beboere ingen egne Uddrift kand 
faae til sit IoTd.Cit.l769.(RibeAmt.l942.459). 

10 Husdyrenes Stemmer lode sig høre ved Ud- 
drivten (o: fra gaarden).Blich.(1920).XX.31. 
Malkekvæget (er) færdig til Uddrift. Fleuron. 
K0.118. Feilb. \\ i videre anv.; dels om (drifts- 
form baseret paa) kvægets græsning i løsdrift 
paa fælleder, i udmarker olgn. u (op) dyrkede 
steder: Øslev og Husby Beboere . . har haft 
fri Uddrift i denne Hede . . med deres Faar. 
Cit.l773.(AarbVends.l939.131). den hidindtil 
brugelige Markernes Hvile og Brakliggende 

20 samt Fæets Uddrift paa Græsmarken (afskaf- 
fes). Hielmkrone. Det Danske Landbrug. (1783). 
30. (hedebondens) Brug var . . fortrinsvis 
baseret paa Uddrift over Lyngarealer. HMat- 
thiess.SJ.64. dels om areal (fælled, udmark), 
som (kun) benyttes til græsning i løsdrift: 
Moth.D149. (den blottede skovgrund) laa hen 
som en plyndret Ruintomt, brugt som Ud- 
drift for Omegnens Kreaturer. HMatthiess. 
DetgamleLand.(1942).75. Feilb. 2) (mods. 

30 Hjemdrift; O længsel, higen efter at komme 
ud, opleve verden; udve; rejselyst; ogs.: eks- 
pansionstrang. En bestandig Uddrift mod 
Verdens og Tankens nye Egne. EdvLehm. 
(NatTid.^ya898.M.Till.3.sp.2). Der havde 
altid været Uddrift i B., og han var nu bo- 
sat paa Borneo. EJuelHans.HM.73. -drik- 
ke, V. vbs. (sj.) -else (Markman.Fort.87) 
ell. -ning (D&H.). (fsv. utdrikka; nu især 
(g, højtid.) drikke ud; dels m. h. t. vædske, 

40 drikkevarer: drikke alt, hvad der forefindes 
(i bægeret osv.); ogs. (1. br.): indtage, nyde 
en del af noget drikkeligt (*0, Bacchus! vær 
mig naadig, du! | Og lad mig aldrig, til min 
Gru, I En Draabe Vand uddrikke IWinth. 
ND.13). Cit.l725.(Vider.I11.156). Da Vinen 
var uddrukket, skulle min Herre betale den. 
PAHeib.R.I.162. S&B. \\ dels (og især) 
m.h.t. drikkebæger (glas, flaske osv.): (ud)- 
tømme. (ofte i billedl. udtr. ell. i udtr. for 

50 skaaldrikning). Holb.Skiemt.F3^ (se u. Rej 1). 
Han havde for længe siden uddrukken Vel- 
lystens Bæger.Bagges.L. 1.349. jeg uddrak 
Bægeret tilbunds. Winth.V III. 224. min (o: 
herrens) Vredes Bæger skal du (o: folket) 
ikke fremdeles uddrikke (Chr.VI og 1931: 
drikke). Es. 5 1.22. Livet er saa hult og tomt 
som en uddrukken Flaske. Roos. TL. 15. se 
ogs. u. Skaal 3.2. || (nu næppe br.) i forb. 
som faa, have uddrukket, om person: 

60 være færdig med at drikke. Naar de have 
uddrukket, skilles de fra hver andre. Pflug. 
DP.1105. Torstenson . . slog de faa Danske, 
førend (general G., der var kendt som dranker) 
hafde faaet uddrukket. Gmrø.J5ret?e.235. 



317 



addrive 



ud drøfte 



318 



uddrive, v. ['u6|dri'va] præt. -drev; 
part. -drevet, vbs. -else (LTid.1732.476. 
VSO. Brandes. XI. 457) ell. -ning (s. d.), jf. 
Ud-drift, -drivende, (glda. (i bet. 2.2) vth 
driffue (Rirnkr. GldaKrøn.67 .130 , jf. vbs. wt- 
åri^VLQhe. Glda Bib. 463), sv. utdriva; sml. ty. 
austreiben) 

1) (jf. II. drive 1.2-3; fagl.) om behand- 
ling med stød, slag olgn. 1.1) (jf. II. drive 
1.2) m. h. t. bestanddel af noget ell. (fast- lo 
siddende) redskab (fx. kile): drive, tvinge, 
støde ud ved behandling (stød, slag) med 
et stykke værktøj, uddrive en Kile.DaEng 
TeknO. 1.2) (jf. II. drive 1.3^ ved hamring, 
punsling frembringe ophøjet arbejde i 
tyndt metal. S&B. næsten kun i perf. part. 
brugt som adj. (jf. I. drevet/- (sølvhuer) med 
uddrevne billeder Tpa,a,. JJuel.160. et mægtigt 
Crucifix . . beklædt med uddrevet Metalblik. 
Høyen.AD.956.sp.3. Vaser prydede med . . 20 
Fuglehoveder, der ere tegnede med indenfra 
uddrevne Punktlinier. SophMUll. V0.343. 

2) (jf. II. drive 3) tvinge (nogen ell. noget) 
til at bevæge sig bort fra et sted (ved magt, 
vold, trusler, paabud olgn.). Moth.USl. *Haa- 
bet (om vaaren) | Uddriver paa Marken den 
furende Flov. Grundtv.Poet.IY461. hvem var 
den Umættelige (0: om kulden) der kom fra 
Nord og lagde Skoven øde og uddrev Dyrene. 
JVJens.Br.23. jf. Cit.l742.(Vider.II.48). — 30 
især i flg. anv.: 2.1) (jf. II. drive 3.1 ; nu 
sj.) m. h. t. husdyr, som føres (i flok) bort 
fra et sted. ♦Pan . . begynder at uddrive | 
Sit Faar og Lam. Clitau.PT.22. Qvæget blev 
uddreven . . igiennem Hyrde-Porten. P£<ii; 
Friis.S.204. S&B. || spec.: drive bort fra en 
egn, et land som salgsvare, (de solgte svin) 
uddrives til Førstendømmene Slesvig og Hol- 
sten. EPont.Atlas.IV172. alene i Aaret 1556 
havde (hun) ladet uddrive af Riget 1325 40 
Stnåe. NRasmSøkilde.B.71. 2.2) (jf.U. drive 
3.3; nu især O) m. h. t. personer: udjage; 
spec: forstøde ell. forjage (fra en magtstil- 
ling, fra (fædre) landet). Jesus . . uddrev 
alle dem, som solgte og kiøbte i Templet. 
Matth.21.12. Saa uddrev hånd (0: gud) dem 
(o: Adam og Eva) af Famdih. EEwald.Den 
BibelskeConcordantz.I.(1748).29. Flere arre- 
steredes og mange uddreves (af teatret). 
Hjort.KritLit.il. L. Bismarck uddrev . . af 50 
Prøjsen en halvhundred Tusind Polakker. 
Br åndes. X. 50. || m. h. t. overnaturligt væsen 
(djævel, ond aand), som tænkes at have sit 
sæde i et menneske. (Jesus) helbredte mange 
. . og uddrev mange Dievle. Marc. 1.34. Havde 
Pastor B. virkelig troet, at han kunde ud- 
drive (den afsindiges) onde Aandei? AaDons. 
MV35. talem. (efter Matth.12.24): uddrive 
djævelen med Belzebub (Belzebul), for- 
drive ondt med ondt. Vogel-Jørg.BO.580. eo 

3) (jf. II. drive i) videre, overf. anv. af 
iet. 2. 3.1) (jf. II. drive 4.i ; nu 1. br.) m. 
(abstr.) tings-obj.: udjage; tvinge bort. Holb. 
11J.IY2. Han stræbte . . at uddrive denne 



Lidenskab af Siælen. ilfO. uddrive Fremmed- 
ord. ffø;sfcBZ.iS97.S69. 3.2) (jf. II. drive A.3-i) 
i udtr. for, at et stof drives ud af, frigøres 
fra sit sted; dels (nu sj.) m. h. t. hvad der 
udskilles af legemet: (træets saft) haver og 
den Kraft, at den purgerer og uddriver 
IJnnen. Pflug.DP.llll. *Arbeidet Sveed ud- 
dhwer. NordBrun.Jon.71. ristede agern synes 
at være givet modersyge (?) kvinder ind som 
et uddrivende middel.AOlrE.NG.362. 
S&B. II dels (fagl. (naturv.)) om udvinding, 
frigørelse af stoffer (luftarter) ved kemisk ell. 
fysisk proces. I . . glødende Ovne uddrives 
Gassen af Steenknl. Thiele. Breve.145. Natu- 
rensV. 1921. 116. 

4) (jf. II. drive 7.6; nu kun dial.) m. h. t. 
jord: udpine (ved for intensiv drift), ud- 
drive ageren. Moth.D142. Herligheden med 
at faa Præstegaardens Jorder nogenlunde 
nærbeliggende betaltes dyrt nok af (prov- 
sten) ved at faa uddrevne Jorder. Cit.ca.l780. 
(SvendbAmt.1923.189). Feilb. 

Ud-drive-maskine, en. (jf. -drive- 
vogn ; reb.) d. s. s. -drivnings-maskine. Han- 
nover. Tekstil. II. 516. Uddriver-: UfF. f 
•drivende^ et. vbs. til uddrive (og drive 
ud/- til uddrive 2.2: (efter) adskillige Re- 
genters ud-dri vende kom China i B,oe. Pflug. 
DP.534. -driver-maskine, en. se -drive- 
maskine, -driver-tand, en. (skol). Her 
(o: ved udlægning af en metalsav) er der 
mellem en højre- og en venstrebøjet Tand 
indskudt en lige Tand, den saakaldte Ud- 
renser- eller Uddrivertand. Dens Opgave er 
dels at renskære den midterste Del af Sav- 
sporet og dels at fjerne Savspaanerne. Dansk 
Skolesløjd.1943.114. -drive-vogn, en. (jf. 
-drive - maskine ; reb.) d. s. s. -drivnings- 
maskine. Hannover. Tekstil. II. 518. -driv- 
nin£^, en. [-|dri-vnwx] (ænyd. d. s.; jf. -drift, 
-drivende ; tg ell. fagl.) vbs. til uddrive (og 
drive (II) ud/- især i flg. anv.: til uddrive 
1.1, m.h.t. kile olgn.: DaEngTeknO. hertil: 
Uddrivnings -kile, -stift (til bor: smst.). 
II til uddrive 2. D&H.(u. Uddrift/ Ud- 
drivningen af Far&diset. FrPoulsen.MD.306. 
Studeeksporten . . kunde løbe op til 60,000 
Stykker (0: i 1591), og mod Uddrivningens 
sidste Dage i 1860erne regnede man endnu 
med et tilsvarende Antal. HMatthiess.H.25. 
II til uddrive 3.2. Gasarternes Uddrivning (0: 
under kuls forbrænding). SkibsMask.2. DaEng 
TeknO. \\ (reb.) slaaning af dugter v. hj. af 
en uddrivning smaskine. OpfB.^ VI 1. 500. Es- 
bjerg Towærk.( 1930). 9. UfF. hertil: -driv- 
nings-maskine, en. (jf. -drive-maskine, 
-drive-vogn samt Slaamaskine 1; reb.) ma- 
skine, hvormed et antal garn slaas til dug- 
ter; dugtlægningsmaskine. Rebslagertidende. '^/t 
1917. 8. sp. 2. UfF. -dræne, v. [-,dræ?n8] 
(fagl.) tømme, tørlægge ved dræning. Sumpe 
kan uddrænes. NaturensV1913.316. nogle Kil- 
der kan være uddrænede. Aug FSchmidt.Dan- 
marks Helligkilder. (1926). 111 \ -drøfte, v. 



319 



nddnfte 



addyrke 



320 



(jf. drøfte 2j. I) (sj.) udfinde ved undersøgelse. 
enhver Erfaring, som kan bidrage til at 
uddrøvte S&nåheden.Blich.(1920J.IV113. 2) 
(1. ir.) uddebattere; uddiskutere. Der er . . 
blevet talt saa meget om Optantspørgs- 
maalet, saa Emnet næsten kunde synes ud- 
drøftet. Sønderjyden.l904.Nr.9.3.sp.2. -duf- 
te, V. vbs. -ning (MO.). (jf. dufte (1) ud; 
højtid., nu sj.) udsende (som) duft. *(en) 
Have . . I Udduftende k.mbx3..Pram.Stærk. 
308. efter sit eget Udsagn var (den tyske 
teolog Hamann) sat til at være, „en Lilie i 
Dalen, bestemt til i Stilhed at uddufte Er- 
kjendelsens DuW. Mart.Mynst.II.lO. Bl&T. 
jf.: *her skal jeg (o: en rose) ende min 
Bane, ( Her skal udduftes mit lAv.Bødt. 
170. -dunste, V. [-|don'sda, sj. -jdun'sda] 
vbs. -(n)ing (se Uddunstning^ éll. f -else 
(LTid.1748.66S). (jf. dunste (1-2) ud samt 
ty. ausdunsten, ausdiinsten; nu 1. br. i alm. 
spr.) I) om genstand (fast legeme, vædske): 
udsende (som) dunster (damp, røg, duft osv.); 
om (flygtige bestanddele af) vædske, fast gen- 
stand ogs.: delvis ell. helt (jf. bet. 2) gaa 
over i dunst-, luftform; bortdunste. Karret 
. . maa være overalt tilsluttet, at intet 
af Vandet kand uddunste. LTid.1725.10. in- 
tet Menneske . . kunde forblive sund, der- 
som det ikke stedse og ubehindret uddun- 
stede. iZM^e.i^T. 277. Det graa Salt . . an- 
sees ikke tjenlig til Udsalg, førend det i 
det mindste i to Aar har lagt paa Salt- 
loftet, og derved er uddunstet. StephJørg.L. 
70. Ved den tørre Lufts Indvirkning ud- 
dunste (klitplanterne) stærkt. Andres. Elitf. 
360. Bl&T. li m. obj. Brunkullene (bruges) til 
Brændsel, hvortil det dog ikke er meget 
skikket, da det under Brændingen uddun- 
ster Svovl. Rawert& Garlieb. Bornholm. ( 1819). 
136. 2) om dunst (damp, røg, duft osv.): ud- 
sendes, udskilles, strømme ud (fra et legeme), 
(de) af Havet uddunstende saltagtige og 
kolde Ta,&geT.Thurah.B.28. Hvad der ud- 
dunster af Træerne om Natten. MO. Bl&T. 
3) fordampe; bortdunste; billedl.: Naar den 
første Kierlighed er uddunstet. Skuesp.VII. 
332. 4) („usædv." Levin.) om ydre paavirk- 
ning (paa noget fugtigt, vædskefyldt) : faa 
vædske til at fordampe; (ud)tørre. (man) 
plantede Træer (om møddingerne), for at 
hindre, at Solen og Luften ikke for meget 
skulde tørre og uddunste dem. Schytte.IR. 
11.102. II nu vist kun (dial.): udlufte (senge- 
tøj), at faa sengeklæderne uddunstede. Feilb. 
-dnnstning, en. [-jdon'sdnen,, sj. -|dun'sd- 
neq,] (f -dunsting. LTid.1725.636). flt. -er. 
vbs. til -dunste (og dunste udj; nu især 
(fagl.): det at udsende dunster (spec: ved for- 
dampning); ofte konkr.: dunst. LTid.1750. 
371. den beperlede, den skummende Christal 
(o: vinglasset), hvis balsamiske Uddunst- 
ninger, forvandlede sig til lutter høye og 
salige Tanker. Ew.(1914).IV270. Planternes 
Uddunstninger kunne med f ralands Vind 



bemærkes i flere Miles Mst&nd. PMøll.(1855). 
11.233. Luften (paa markedet) var tyk og 
qvalm af \Jddunstn\nger. EC And. S S. I II. 241. 
( bil )M.otor ens almindelige Olieuddunst- 
ninger. PoZ."/ii935,2.sp.5. II f om inddamp- 
ning (jf. -dampe 2.2J. ved Saltværker bruger 
(man) Blvepander til Uddunstning.Olufs.Ny 
Oec.1.118'. smst.132. -dybe, v. [-|dy?b9] vbs. 
-else (i bet. 2: OFriis.Litt.202. KUhle.Pa- 

10 ludan-MUller.I. (1941). 104) ell. -ning (s. d.). 
I ) (især fagl.) gøre dybere (især m. h. t. sejl- 
løb, havnebassin olgn.). Amber g. (Horsens) 
Havn er udvidet og uddybet til samme Dybde 
som (fjordrenden). Both.D. II. 377. Trap.*Y 
73.418.530. II i pass. ell. (nu næppe br.) refl., 
om noget hult, dybt: blive dybere. (Thyborøn- 
kanalen) har uddybet sig til 27 Fod. Falk- 
man.FraDanmarksFar-West.(1879).27. Efter 
Haanden som Hjulsporene uddybedes, frem- 

20 kom der en Kam i Midten af Vejen. PAfi 
Dam.FI.151. 2) uegl.; fx. i flg. anv.: 2.1) 
(meteorol.) refl. ell. i pass., om lavtryk. Cen- 
tret uddyber sig, d. v. s. Lufttrykket bliver 
lavere og lavere. Cit.l947.(OrdbS.). lavtryk- 
ket uddybes j 2.2) Qj gøre til genstand for en 
nøjere, (mere) dybtgaaende, indtrængende be- 
handling, undersøgelse; ogs.: udvide, forøge, 
skærpe ell. forbedre noget (allerede eksiste- 
rende), (jeg har) sygelig svælget i Sorgen, 

30 uddybet den. S chand. 0. 1.7 7. Modsætningerne 
skulde dog snart uddybes yderligere. Pnde- 
ricia.NH.II.53. uddybe Kløfterne (mellem 
partierne). FemlangeAar. 86. \\ refl. Rivnin- 
gerne imellem dem vokser i Tal, Konflikterne 
uddyber sig. CHans.BK.71. -dybning, en. 
[-idyJbneix] flt. -er. vbs. til -dybe. I) (fagl.) 
til -dybe 1. Amberg. Uddybningen af nogle 
Grøiter.Pont.LP.VIII.134. Sundets Uddyb- 
ning ved Drogdens Genne mgravning.OiEttn^. 

40 VS.204. II (1. br.) konkr. En flad Uddybning 
. . i Jordsmonnet . . danner Reden. NaturensV. 
1914.261. II hertil bl. a. Uddybnings-arbejde, 
-damper, -fartøj, -maskine (o: mudder- 
maskine). 2) (jf. -dybe 2) uegl.; fx. i flg. 
anv.: 2.1) (meteorol.) om lavtryk, et Lavtryk 
. . bevæger sig mod Sydøst under Uddybning. 
BerlTid.^y,1932.M.12.sp.5. Udviklingen — 
Uddybningen — af Lavtrykket. Lt/sgraard. 
Lufthav,VejrogKlima.( 1943). 121. 2.2) OP til 

50 -dybe 2.2. (en) uddybning af heltens karak- 
ter. ^.Oir.Dff./. 2 75. Hendes Kræfter (øgedes) 
til stadig fortsat Udvikling og Uddybning 
af den skønne (musikalske) Gave, hun ejede. 
KvBVU1913.1.sp.3. -dykke, v. vbs. -ning 
(SaVXXIY260). (jf. dykke ud u. ud 2.3; 
især i perf. part.) 4>- om under vandsbaad: 
dykke op. Hag.'lX.279. en uddykket Under- 
vandsbaad. Pol."/il943.Sønd.ll.sp.4. -dyr- 
ke, V. vbs. -else (i bet. 2 : Langebek.(DMag. 

60 1.5). NyerupRahb.IV.363) ell. -ning (s. d.). 
(ænyd. d. s. i bet. 2) I) (sj., jf. Levin.) m. h. t. 
jord: (op)dyrke. en vel uddyrked iord.Rost- 
gaard.Lex.U33b. *Med Mod han jaged' bort 
de onde Dyr, | Uddyrked Marken. Meisling. 



321 



Uddyrkning 



Uddør 



322 



(Rahb.Sandsig.718). 2) (nu sj.) overf., m. h. t. 
evne, forstand, sprog m. m.: udvikle; opdyrke 
(2.2); forædle; kultivere. ♦Jeg seer ham Dag 
fra Dag sin Hierne at uådyike.Anti-Specta- 
tor.113. dersom deres Sprog var ikke ud- 
dyrket og poleret, men grov eller u-regelræt. 
Høysg.lPr.4. den lærte Usædelighed (maa) 
ikke ved Lokkeiser og Selskaber videre 
uddyrkes. Johs Boye. Ind. 30. RichPet. Kingo. 
(1887).10. II (jf. u. opdyrke 2.2; nu næppe lo 
Ir.) i perf. part. som adj.: civiliseret; kulti- 
veret, et talrigt og uddyrket Selskab (s: sam- 
fund). Junge. 14. -dyrkning , en. spec. 
{som gengivelse af ty. abbau; bot.) om det 
forhold, at en bestemt kulturplante degenere- 
rer, ikke længere trives, lykkes paa et vist 
areal; udartning. Kartoflens BladruUesyge er 
i mange Lande Hovedaarsagen til „Uddyrk- 
ning". Tidsskr.f. Landøkonomi. 1935. 70. LSal. 
XII. 103. -d», v. part. (nu l.br.) -døet 20 
(Holb.GW.1.3. Mall.8gH.258. Mynst.Præd. 
11.350. Linvald.KF.64; i adjektivisk anv. (nu 
bruges alm. (former af) -dodj; Naturen syn- 
tes saa got som uddøet. Mall.SgH.252. Alt 
(var) som uddøet omkring (ham).Etlar. 
GH.I.70) ell. (jf. DO. III. sp. 1262^«-) -død 
(efter fk.-subj.: Holb.Heltind.il. 376. Molb. 
DH.I.443. Schand.BS.219; efter intk.-subj.: 
Jos.5.6(1931 afvig.). Boye.KS.139. MKrist. 
GN. 15) ell. (undertiden paa grænsen til 30 
sammenfald m. intk. af -død^ -dødt (efter 
intk.-subj.: Molb.F.164. Rask.Hermod.1825- 
26.100 („migtigV Levin.). G Schatte. (Aarb 
Hards.1928.157); (nu næppe br.) efter fk.- 
subj.: den halve by er uddødt af -pest. Moth. 
D210); som hjælpeverbum bruges nu altid 
være, tidligere ogs. have: Suhm.II.64 (se u. 
bet. 2). {glda. wtdø, sv. utdo, no. utdø; jf. 
-død og dø (3.4) ud) I) (navnlig C3 ell. fagl. 
(naturv.)) om gruppe af individer (især: fa- 40 
milie, folkestamme, -samfund, dyreart olgn.): 
ophøre at være til derved, at de(n) sidste repræ- 
sentant (er) dør; dø ud. Israels Børn vandrede 
fyrretyve Aar i Ørken, indtil alt det Folk 
. . som udgik af Ægypten, var uddød (1931: 
var dode). Jos.5.6. den albertinske Mands- 
linie (vil) uddøe med de nu levende. FrSneed. 
1.130. Finantskassen paatager sig at udrede 
60000 Rd. aarlig til en Deel . . Pensionister, 
indtil de successive nddøe. MR.1790. 365. 50 
♦Uddøet af Jorden | Er altsaa nu den hele 
gilske (0: Harald Gilles) Slægt. OehUY247. 
paa Døre og Porte vare skrevne Kors, der- 
inde var Soten, eller Folk vare uddøde. 
HCAnd.(1919).Y176. Kun to Familier . . er 
nu tilbage af Søkøernes gamle Orden; en 
tredie uddøde nær op til vore Bage. Brehm. 
DL.* 1 1 1, 3. 41. Slægten Marsviin uddøde 1768. 
Cit.l930.(Blieh.(1920).XXVI.276). || om be- 
boelsessied, omraade (m. tanke paa samtlige 60 
indbyggere), det Huus er uddøed ved Pest. 
vAph.(1764).I1.80. ♦Er Klost'ret uddød? 
Boye.KS.139. Petrograd uddør. Pol.yiil920. 
l.sp.4. jf. ovf. 1. 35. 2) om plante; dels (jf. 



bet. 1; naturv.) om planteart, -slægt: De fleste 
. . Planter ere Hermaphroditer, thi havde 
den alvise Skaber ei indrettet det saaledes, 
saa vilde disse Planter . . ei have formeret 
sig tilstrækkelig, ja tilsidst have maaskee 
reent uddøet. Suhm.1 1. 64. den sjældne Najade 
(Najas marina) . . som nu er saa godt som 
uddød. NaturensY1916.46. \\ dels om enkelt(e) 
plante(r) (plantesamfund): visne bort; gaa ud; 
dø bort. (ukrudtet kan) efter en jevn og god 
Forharving ordentlig falde under Furen ved 
den anden Pløyning, og derved, om ey gand- 
ske uddøe, saa dog tildeels standses kien- 
delig i sin Yext.JPPrahl.AC.35. Uddøende 
Skov. i^^a^urens ¥2526. 46. 3) O overf.: op- 
høre helt; forsvinde; dø ud. (ofte om noget 
dbstr. som følelse, egenskab, ry, sprog), fra 
den Tid uddøede all Fortroelighed mellem 
Dannemark og de Holstenske Hertuger. 
Holb.DH.lII.166. Er . . al Længsel efter 
Gud uddøet hos dig? Suhm.II.162. Tillægget 
for de Ældste (permitterede) uddøer med 
Tiden. MR.1789.290. »Mens Nordens Harpe 
klinger, | Din (0: Dannebrogs) Roes skal ei 
uddøe.Ing.RSE.II.188. På Åbo lens vest- 
kyst er svensk nu uddød. MKrist.N. 2. jf.: 
christelig gives der to Arter Uorden. Den 
ene er Tumulten, Udvorteshedens Spektakel. 
Den anden Uorden er Dødsstilheden, Ud- 
døetheden. Kierk.XII.311 (jf. DSt.1938. 
73 ff.). -død, adj. intk. -t ell. (nu sj.) d. s. 
(et uddød Sprog. Høysg.lPr. 19. Huset laa . . 
som uddød. „Hørups Valgkreds'' 1902. (1892). 
146. (et) uddød Yandløh.Tretow-Loof.Paa 
JagtiRumænien.( 1904). 121). {sv. utdod, no. 
utdødd; egl. omdannelse ell. særlig anv. (efter 
IL dødj af part. af -dø (hvorfra det ikke 
altid skarpt kan skilles); især Q] ell. fagl.) 
som har ophørt at leve, være til. I) svarende 
til -dø 1-2. Uddød Slægt.vAph.(l764). Mu- 
sene (havde) afgnavet Barken, saa at Stam- 
merne nu stode uddøde. Rawert&Garlieb. 
Bornholm.(1819).53. den nu uddøde Gejrfugl. 
Brehm.DL.*II, 3.144. || (spøg.) billedl.; ff.: 
(de to turister var) som lammede af den 
pansrede Uddødhed (0: ubevægelighed) hos 
disse Krybdyr (0: krokodillerne). SophClauss. 
R.55. II om omraade, der tjener som bosted, 
opholdssted for levende væsener, ♦en uddød 
Klode. Drachm.GG. 61. Det er Middagstimen 
. . Byen som uddød. sa.BK.51. Haven syn- 
tes uddød baade paa Dyr og Mennesker. 
GyrLemche.T.1.35. 2) (svareride til -dø 3^ 
overf. oprippe en forældet og uddød Sag. 
Holb. Ep. 111.176. hun underholdt en ikke 
just levende, men dog ikke heller uddød 
Brevvexling (med hende).Gylb.XII.128. alle 
Endelighedens Lidenskaber (maa) være ud- 
døde, al Selviskhed udryddet. Kierk.VII .410. 
II uddøde sprog. Slange. ChrIV 438. Dah- 
lerup.SprH.l. -dør, en. {no. utdyr, oldn. 
ut(i)dyrr; nu især dial.) dør, som sidder ud- 
vendigt i et hus ell. fører ud til andre dele 
af en ejendom; yderdør (jf. dog: „forsk, fra 



XXV. Eentrykt '/« 1949 



21 



823 



vde 



ude 



324 



Yderdør". Lertn.;. Moth.D231. udhugge Hul- 
ler til de nye \]ddøTe.Cit.l731.(NRasmSø- 
kilde.B.166). Man . . slæbte ham (o: Dam- 
ley) gjennem endeel Værelser til en Uddør, 
hvor man (drælte ham).IllTid.l864/65.184. 
sp.l. hun skød Klinken fra Uddøren og 
tændte Lys i Forstuen. Drachm.UB. 29. hun 
aabnede Uddøren til Stalden. sms<.27(?. And 
Nx.PE.1.252. BornhOS. 



midt 1.1. ;/.: ude midt paa Fjorden, hvor 
Sommerbrisen blæste fnsk. Rosenkrantz.E.21. 
Isbryderne . . laa og kæmpede ude midt 
i Bæltet. PoU'/il942.6.sp.5. \\ efterstillet et 
steds-adv.: bag- (se III. bag 6.17^, der-, did-, 
for- (se TV. for Id), her-, hist-, nord-, syd-, 
sønder-, vester-, østerude. 1.2) til ud 1.2, 
uden særlig angivelse af sted. (ofte i mod- 
sætnings-forh. m. hjemme, se III. hjemme 



ude, adv. ['u*6a] Høysg.AG.170. {æda. lo I.1-2J. || om ophold, virksomhed uden for en 



utæ (DGL.II.49 var. 53 var. 11.199. Y.108. VI 
208. Harp. Kr. 50. 69. AM.), run. uti (DRun. 
sp.733), SV., no. ute, oldn. titi, jf. oeng. ute, 
oht. uze, got. uta ; ajfl. af ud ; om vaklen ml. 
ud og ude jf. ud 10 ) 

I) svarende til ud 1, om sted, der ligger 
hinsides grænserne for ell. horte fra 
nuværende ell. hidtidige plads, opholds- 
sted ell. fra det sted, hvor den talende 
befinder sig (for øjeblikket), hvorfra om- 
verdenen betragtes; ogs. om sted, der ligger 
(forholdsvis) fjernt i forhold til et centrum, 
om sted i yderkanten af et omraade. (ofte i 
modsætnings-f orb. »w. inde, se II. inde 6). 
i.l) i al alm., oftest i forb. m. præp.-led ell. 
adv., som betegner stedet. Henrich klamrer 
ude i Gangen og kommer ind paa sit Hoved, 
efterfuld af en Kielling. Holb.Kandst.Y 2. 
(hun) kom ind i et tredie Værelse . . i det 



stue, et hus, borte fra ens hjem, i det fri. Her 
er Manden ude . . som skal have Penge. 
Holb.Kandst.1.6. hvad er det koldt ude. 
Nysted.Rhetor.56. MDL.248. *Her er koldt 
og ude Stormen tiuei. H C And.S S. XI 1. 6. Der 
havde . . været Snekastere ude hele Natten. 
PalleBister.EnJuleferie.(1888).7l. en Sam- 
ling gamle Frøkener, der vare ude i Blæst. 
EChristians.Hj.390. »Ingen Fugl var ude, | 
20 og de stod og sov de gamle Træer. Rørd.F. 88. 
være ude i (tjeneste), ude paa (jagt) olgn., 
se bet. 1.4. i udtr. for, at kreaturer gaar paa 
marken (i det fri) for at græsse og ikke er i 
stald: qvæget gaaer uåe.NvHaven.Orth.180. 
Herved maa dog iagttages, at Hesten ei 
gaaer for længe ude om Efteraaret. PW Balle. 
R.42. (køerne) er ude. C Reimer. NB. 225. i 
udtr. for, at ting henligger i det fri, ikke er 
bragt i hus: Mange (bønder) havde endnu 



samme hørte (hun) Larm og Mennesketrin 30 Byggen eller Havren ude. ThøgLars.FB.118 



ude i de andre Yærélser. MWinther.Da.Folke- 
eventyr.(1823).55. Ude i Skoven stod der 
saadant et nydeligt Grantræ. HCAnd.( 1919). 
11.70. Skjørtfolket har nok taget Flugten. 
Der staaer de ude i K]økkenet. Bøgh.DA.I. 
45. Der rullede en Vogn forbi ude paa Vejen. 
EChristians.Hj.420. Det var rigtignok hur- 
tigt. De er blevet ked af at danse . . ! Endnu 
har jeg ikke set Dem ude paa Gulvet. Soya. 



vasketøjet hang ude i tordenskyllen ! ligge, 
staa ude, se I. ligge 37.1, II. staa 6I.2. || 
i udtr. for, at en person for en kortere tid 
er borte fra sit hjem, ikke træffes hjemme; 
ofte i betegnelser for at forrette (by)ærinder, 
være bedt ud, opholde sig paa restaurant olgn. 
Fra Klokken 2 til 5 om Eftermiddagen er 
jeg ude i Forretninger. Holb.Bars.Y 6. om 
Aftenen modtager jeg Ingen uden mine 



LJ.38. (overfarten til Amerika) var en for- 40 nærmeste Venner, for enhver Anden er jeg 



færdelig Sejlads, flere Emigranter døde ude 
paa Havet. Poi.Vii942.S.sp.5. Ude i Øst trak 
sorte, truende Skyer oip.HSeverinsen.SM. 
195. ude omkring (ogs. til bet. 1.^-b), se 
II. omkring 9.2. || om sted, der ligger noget 
borte i sideretningen ell. i yderkanten af et 
omraade. Ændringer og Rettelser skreves 
med Blyant ude i Marginen. C S Pet.(PalM. 
(1909). II. 529). Munden var kommet til at 



ude. Hauch.V 1. 317. »Fast hver en Middag 
ude spiste ]eg.PalM.(1909).II.55. sove ude 
(0: tilbringe natten uden for hjemmet; jf. ligge 
(I.37.1) ude). 8i&B. „Var Du ude i Aftes?" 
— „Tivoli." £sm./.2i5. han arbejdede ude 
som Tømrer. Halleby.7 3. Pengene havde hun 
forbrugt sammen med en Veninde, som holdt 
af at leve ude. PoUU1940.4.sp.3. jf.: Ons- 
dagen d/ 23 var Betty og Rikke ude i Bou- 



sidde lidt ude paa den ene Kind.JohsWulff. 50 tik at kiøbe smaadt. Cit. 1828. (Brøndum-Niel- 
"* " " sen.PM.245). en Mand, der har to Hus- 

holdninger ude i Byen foruden sin rigtige. 
Goldschm.IV.326. talem.: naar katten er ude, 
spiller musen(e) paa bordet, se I. Mus 2.3. 
II i udtr. for bortrejse for længere tid, længere 
ophold paa et fremmed sted, især i udlandet; 
ogs. i udtr. for ændrede levevilkaar. Han havde 
. . lagt sig efter Boglige Kunster, medens 
han var ude (0: udenlands). S ehousbølle. Saxo. 



T.7. bilerne . . tvang mig til at gaa helt ude 
i vejkanten. lfZ%aard.Gikf.2i6. Styrmand 
H. stod igen ude i Luxsiden. BMikkels.TF. 
49. II i forb. m. en afstandsangivelse. *lang- 
vejs ude hvide Sejl | mod grønne Øer bovner. 
Aakj.FriFelt.(1905).4. fjernt ude stryger . . 
en vildsom Snebyge af Sted. Norman-Hans. 
DegladeSmilsBoplads.(1909).5. (skibet) sej- 
lede langs med Kysten en Sømil ude. Isak 



Din.FF.337. jf. bet. 1.3: De tvivlede aldrig eo 325. *Jeg sang den (o: en vise) ude, og da 



pa en underretning om Ny Zealand, men 
når det gjaldt Nørreherred en mil ude, trak 
de gerne på det.Grønb.SY268. langt ude 
(i ell. paa), se lang 3.2. midt ude (paa), se 



var det for mig, | Som sad jeg hos Dig i 
mit kjære Danmark. HCAnd.SS.X.284. Bør- 
nene vare ude (0: borte fra hjemmet, i egne 
hjem) for længe siden. PEBenzon.P.42. „Det 



325 



ude 



ude 



326 



kgl. Teater" var ude (o: paa tourné) med 
en FoTestillmg.Skjoldb.MMJI.44. jf.: Alt 
Arbejdet med ^6ro-^ Pillerne skal være dansk 
Arbejde, undtagen naturligvis det Jern, som 
vi nødvendigvis maa købe i Udlandet . . 
Muligvis maa der ogsaa købes noget Gra- 
nit nåe.Pol.''^/i2l928.8.sp.3. spec. som udtr. 
for fart, togt til søs. Paa denne Reise er 
han ude som Styrmand. F^SO, Wied.A.163. 
jf.: Fregatten er ude paa Beseiling (sml. 
Besejling 1 slutn.), paa Krydstogt. VSO. (jf. 
bet. 1.1 og l.s) i forb. m. stedsbestemmelse: 
Goldschmidt følte sig hjemme ude i det 
store F.Yxo^a.Borchsen.HI.86. Intetsteds fø- 
ler man mere end ude i det Fremmede, 
at den danske Nation . . i Kraft af sin 
Natur, sit Sprog og sin Kultur er noget 
for sig sély.WesenbL.Ins.ix. ude i ver- 
den, se Verden, i udtr. m. overf. bet. som 
ude i livet: Herrens Svende (en Variant af 
Herrens Venner, som O. paastod at have 
hørt ude i Livet). KLars.GHF.138. opfør jer 
(o: nybagte studenter) nu ordentligt ude i 
Livet. AaDons.MYlGl. 1.3) i angivelser af et 
steds (geografiske) beliggenhed i forhold til 
et andet, hvorfra det betragtes, ell. i forhold 
et lands, en egns midtpunkt; ogs. i angivelse 
af befolkningskreds i forhold til midtpunkt for 
administration, kultur ell. udgangspunkt for 
bevægelser, strømninger. Min Morbroer ude i 
Holsteen er død ugi\t.Blich.(1920).XIV50. 
Syvspring, vi dandse ude hos os til Høst- 
gilderne. CAtm<2.i^(7.i26. ude i Helsenør 
(sagt af en bonde fra Esbønderup-kanten). 
JHelms.G.40. jeg var Dreng ude i Provinsen. 
Roos.Vi.7. ude i, paa landet, se Land 6.2. 
om beliggenhed i forstad, i en bys udkant: 
Ude paa Christianshavn, paa Hjørnet af 
Strandgade og Torvegade, ligger en stor 
gammel Gaard. CBernh.NF.XIYv. Det hed- 
der: inde i byen, og: ude på Broerne; lige- 
sådan: inde på Østergade, men: ude i den 
anden ende af Bredgade. Hjortø.ST.27. J| i 
særlige forb. m. præp.; i forb. m. ad ell. (ved 
sammenblanding; sj.) af: helt langt ude ad 
Frederiksbergkanten. P/^ans.ZZ.i4L jeg hår 
allerede set paa en lille Villa ude af Strand- 
vejen. Soya. 30 Aars Henstand. (1944). 99. helt 
ude mod øst lynede det \ i forb. m. ved, 
om stilling tæt op ad noget; ofte om stilling 
ell. beliggenhed ved udkanten af noget, borte 
fra et omraades midte, ude ved verdsens ende. 
Moth.U42. Ude ved Grændsen (modsat inde 
i Landet). F/SO. Det er . . heelt ude ved 
Skoven, sjnsi. || ved uegl. stedbestemmelser. 
Parring i Flæng . . er en gammel kendt Ting 
ude mellem de danske Bønder. Pon<. ^Po/. 
''/iil887.2.sp.2). hvad tror De bliver Følgen 
derude — ude i Folket? EGad.GB. 44. Tuber- 
kulosen er i Tiltagen ude i Befolkningen. 
PoV*/zl942.3.sp.3. 1.4) overf. anv. af bet. 
1.1-3; især i forb. m. være, navnlig i udtr. 
for at være i virksomhed, være paa færde, have 
noget for (egl.: uden for hjemmet); ofte noget 



nedsæt., om uheldig, lyssky virksomhed: være 
paa spil. man er for tidlig ude, naar man 
allerede nu vil opstille den Teori, at Sta- 
ten har overtaget Sindssygeforsorgen. Vort 
Hj.III,3.94. *Dag og Nat er Rovdyr ude. 
Rørd.F.66. Han (o: en gadesælger) hænger i, 
han er allerede ude. MartinAHans.JR.205. 
i forb. m. tings-subj.: Naar Fjendens Luft- 
flaade var ude, blev Gardinerne rullet ned 

10 i de fleste Hnse. JesperEw.AP.241. m. abstr. 
tings-subj. (i mer ell. mindre faste forb.): 
Hvis Ulykken er ude, kan du nemt få en 
Kugle eller to i Livet. Rørd.SF. 17. nu var 
Uheldet for Alvor nde.Pol.*/iil938.7.sp.2. 
hvad er et Menneske, naar Synden er ude! 
Soya.LJ.25. have nogen ude, have nogen i 
arbejde, virksomhed. Skam faae Hollænderen, 
Hånd haver sine Spioner, ude allevegne. 
Holb.Tyb.II.l. Det var kun om Natten, vi 

20 havde Forposter ude. Dengl.KlokkeriFarum. 
(1928). 73. i forsk. udtr. efter præp.: være 
ude efter, for, se bet. 5.2-3. efter i: være 
ude i tjeneste (fx. om jærnbanemand: gøre 
togtjeneste) '< være ude i praksis, se Praksis 
2.2. være ude med: Sander foruden flere 
Anonymer var ude med Epigrammer. Fi7A 
And.Litt.II.788. I 1781 var Regeringen ude 
igen med en Forordning for Snedkersvendene. 
GSchUtte.FL.m. N. N. er idag ude med et 

30 angreb paa X. i provinspressen 1 være ude 
om, over, se bet. 5.5-6. være ude paa (jf. 
II. paa 1.6^; Være ude paa Jagt. Høysg.S. 124. 
min Fader er ude paa Forretninger. jRasm 
Sør.ML.145. hun . . var ude paa noget ulov- 
ligt. Bergstrøm.KD.73. Manden er kun ude 
paa at gøre Grin med Dem. LindskovHans. 
G.42. ude paa opmaaling, snekastning, spej- 
deri, se Opmaaling osv. \\ i udtr. for at leve 
under visse forhold, visse vilkaar; ofte m. ned- 

40 sæt. bet., om uheldige, mislige forhold. Bro- 
læggerforbundet i Aarhus er for Tiden ude 
i en KonQikt. DagNyh.^^/7l921.4.sp.6. man 
(kan) være ude i metafysiske spekulationer. 
Hjortø.ST.Sl. Han har aldrig været ude i 
Ting, man ikke frit kan tale om. KAabye. 
PT.IOO. langt ude, se lang 3.2. 1.5) (jf. 
ud 8.2 samt IL at lO.i, II. og 11.3 j i (side- 
ell. underordnet) forb. m. et verballed, der ind- 
ledes m. at ell. (sjældnere skrevet) og. ♦Det 

50 er jo norske Kæmper, som er ude | At søge 
deres Konge\Boye.PS. 1. 260. ♦de var ude 
at sejle, | og de var ude at ride. Rørd.GD. 
64. (han) er ude og sælge Smedekram. fi^oZ- 
stein.(IslSagaer.I1.59). han var ude at lege. 
Jørgen Niels. D. 97. være ude at spadsere, 
tjene, se spadsere l.i, tjene 3.2. billedl.: 
være ude at svømme, se I. svømme 8.2-3, 
II (1. br.) m. tidsforskydning i det tilknyttede 
verballed. der var en Mand ude og friede 

60 til Emilie. Goldschm.III.122. jf. PDiderichsen. 
DG.72. 

2) svarende til ud 2, m. særlig tanke 
paa borteværen, fjernelse, udelukkelse 
fra et sted. 2.1) i al alm. blive ude (ofte 



2V 



327 



ude 



ude 



328 



m. overgang til bet. I.2), se blive 7.5. staa 
ude, se II. staa 6I.1. || i udtr. for at holde 
borte, udelukke, formene adgang til et sted. 
holde ude, se II. holde 47. lade ude, dels 
(jf. TV. lade 4.2; poet. ell. arkais.): lade blive 
udenfor; udelukke. ♦Kan du lade mig ude, 
mens Duggen driver ya3i,å?Gjel.HS.152. her 
lades alt haab ude, (som cit. efter Dante, se 
Vogel-Jørg.BO.236) her er intet at haabe paa; 
det er haabløst. dels: forbigaa; udelade; se lY 
lade 2.3. lukke, spærre, stænge ude, 
se lY lukke 18 ost'. || i udtr. for udelukkelse 
fra, ophævelse af samvær med andre, deltagelse 
i virksomhed; spec. (jf. bet. 3.3; især sport.) 
i udtr. for, at man (midlertidig) er gaaet ud 
af spillet, legen, at ens parti er i marken, har 
uleg. Cit.ca.l700.(NkS4°820b.219). (kricket- 
spilleren) gjorde 184 Points ej uåe.Biogr. 
Haandleks.I.( 1920). 258. Medlem af Hoved- 
bestyrelsen blev han i 1902, var ude mel- 
lem 1902 og 1907, hvor han atter indvalgtes. 
JernbaneT.^U19S9.S.sp.l. Rejsebureauerne . . 
ligger bogstavelig talt helt døde, og næsten 
alle de Folk, vi havde beskæftiget her, er 
ude (0: arbejdsløse). Socialdem."/ii 1940. 14. 
sp.2. jf. bet. 4.2: *han (0: den døde) var 
ankret ned | og ude, i al Evighed. J 7 Jens. 
JB.25. talem., se u. Aaleruse 2. — i videre 
anv., om kort, bold olgn.: det er vigtigt at vide 
Trumfernes Antal, hvor mange der er ude 
(o: faldet), og hvor mange der er tilbage. 
Spillebog.(l786).15. bolden er ude (0: i fod- 
bold, tennis olgn.: ikke i spil) '< 2.2) i udtr., 
for, at en forbindelse er ophævet, at noget er 
løsnet, fjernet fra sin plads. Vinduerne var 
ude. Loftsbjælkerne for en Del nedstyrtede 
og Taget brudt. TroeZsL.7//.52. Tagene . . 
er raadne, og Væggene er nåe. KBirkGrønb. 
SF.141. II spec. (=^) om elektrisk afbryder: 
ikke i funktion. DaEngTeknO. 2.3) (jf. ud 
2.2^ i udtr. for, at noget (skjult) er kommet 
frem, til syne. Onde Aander stod sikkert paa 
Spring med Kløerne nde.ThøgLars.FB.23. 
(faarene) gik i nogen Tid (efter klipningen), 
saa den ny Uld var ca. en Tomme ude, før 
de blev slagtet. DSt.i942.237. Lastbilen skul- 
de svinge til venstre og havde Afviservingen 
vide.PoU*/itl947.9.sp.4. || (især dial.) om 
himmellegeme: til syne; oppe. Der var ingen 
Maane ude, men det islagte Tjærn lyste. 
JVJens.M.1.113. Feilb.(u. stjærnej. 2.4) 
overf.; dels til ud 2.4, i udtr. for, at man har 
udlaant, udsat noget, har noget paa spil. der 
er saa mange Penge ude paa den Hest. Trav- 
TidendesJulenummer.l930.64.sp.3. Kommune- 
biblioteket . . har for Tiden ikke én eneste 
af Dostojefskis Bøger nåe.Pol.*U1940.Sønd. 
ll.sp.4. staa ude, om kapital, fordring: se 
II. staa 51.3. II dels til ud 2.5, som udtr. for, 
at noget kommer til almindelig kundskab, 
meddeles, publiceres. Den første Halvpart 
af mit Forfatterlexicon er ude in Publico. 
Nyerup.(Rask.Br. 1.338). Han . . erfarer 
med Sindsro, at Skandalen allerede er ude. 



Raage. Venustoget i Norden. (1918). 125. spec. 
som udtr. for, at et kort er udspillet (GlSpil. 
70), en lotteriseddel olgn. er udtrukket: den 
fioitmj seddel har ikke været ude i flere 
aar I 

3) videre anv. af bet. 1-2. 3.1) i udtr. for, 
at noget er anbragt paa plads, er i brug. 
alle Skibene laa med deres Vimpel og fløy 
ude. LMFasting.VT.34. Skuden har Ankeret 

10 ude. MylErich.S. 93. Maaske burde Aarerne 
alligevel have været ude. E Bertels. MH. 5. 
have garn ude olgn.: (fiskerne) har Garn 
ude. PoV/il942.9.sp.5. i overf. anv., se Garn 
2.2. der er rød lygte ude, tre plader 
ude olgn., se I. Lygte 1.6, I. Plade 1.2. 3.2) i 
udtr. for, at noget henligger, ikke er i brug; 
om jord, i forb. ligge ude, se II. ligge 37.2. 
3.3) (jf. u. bet. 2.1^ i visse lege, spil som udtr. 
for, at et parti spiller i marken (og ikke ved 

20 gærdet, maalet). Det andet Parti (i langbold) 
stod spredt . . og det var „ude'\ Krist.BRL. 
263. i tennis om den deltager, der ikke har be- 
gyndt servningen i vedk. parti, i forb. som 
fordel ude (jf. II. Fordel 2.3J. Sportsleks.I. 
394. <fk der er endnu tre trumfer ude (0: 
paa modspillernes hænder; alm.: indej ! 3.4) 
overf.; dels om maal for tanken: Stillingen 
. . bebuder maaske langt ude den Stilling, 
en anden Drabsmand, David, vil indtage. 

30 Brandes. MB.120. Yderst ude har Tanken om 
Slaveriets Afskaffelse dæmret. PoL"/i 2942. 9. 
sp.2. langt ude beslægtet olgn., se lang 
3.2. II dels (jf. ud 7) om tidsforkold. langt 
(længere) ude paa natten, ude paa aaret, 
sommeren, se lang 4.i. især m. h. t. noget 
fremtidigt: (gennemførelsen af) Det sidste 
^^adej Stykke ligger . . ude i en fjern Fremtid. 
Pol.*''il941.1.sp.4. naar saa Døden en Gang 
langt ude i Aarene træder ind til hende, 

40 møder hun den med de samme klare Øjne. 
BerlTid.^*/i»1946.Aft.8.sp.6. 

4) til ud 6. (næsten kun i forb. m. være). 

4.1) (nu sj.) i udtr. for tilendebringelse, færdig- 
gørelse. Bogen er ude (0: fuldført). J Baden. 
DaL. jf. bet. 4.2: ude med (de) fyrre, se fyrre. 

4.2) til ud 6.2, i udtr. for ophør, tilintetgørelse: 
til ende; forbi (6); omme; ovre; dels som 
udtr. for, at ild, lys er slukket, udbrændt: Lyset 
var saa nær ude, at det begyndte at brænde 

50 hende i Fingrene. Schousbølle.Saxo.192. (hun 
gik) med Køkkendøren for at se efter, om 
Ilden var ude. JPJac.II. 174. Feilb.(u. ud), 
jf.: Piben stoppes igjen, og naar den er ude, 
gaaer man tilkøis. RudBay.EP.II.62. Palle 
Bister. En Juleferie. (1888). 434. \\ dels som 
udtr. for, at et forhold ikke længer eksisterer. 
Gud bedre mig arme Menniske, nu seer jeg 
ald Forhaabning er ude. Holb.Kandst.IV3. 
„Alt kan blive godt endnu." — „O hvor kan 

60 du sige det? Nu først er Alting ude." Heib. 
Poet.V.328. hvor Jesus er, er alt Haab aldrig 
ude. K Munk. O S. 6. talem.: naar barnet er 
død(t), saa er fadderskabet ude, se Fadder- 
skab 1. jf. (sj.): naar Konen er død, er Svo- 



329 



ude 



ude 



330 



gerskabet nde.D&H. sml. Mau.481. || i udtr., 
der angiver, at et vist tidsrum er udløbet, at en 
handling er forbi. Hvilket Huus mand lejer, 
det beholder . . hånd som sit eget, indtil 
Lejemaal er ude, og Leje gaar for Eje, til 
Fardag er ude (jf. u. ¥a.ida.g).DL.5—8—13. 
Stykket er (dermed) uåe.NyerupRahb.VI. 
249. Trøstesløshedens frygtelige Øieblik, naar 
der ikke mere er Tale eller Tanke om nogen 
Eftersætning, men Meningen menneskelig 
talt er uåe.Kier7c.X.197. naar Verset er 
\ide.DanmSanglege.l53. (1. Ir. uden, for dial.) 
i sætn. m. tids -udtr. som subj.: ugen var 
ude. Matth.28.1(Chr. VI). Børs -Tiden er ude. 
Holb.llJ.III.6. (skole)Timen var ude og 
Børnene borte. Riber. (Egeria.1,1. (1804).223). 
♦Brusende Stormkast, plaskende Byger, | 
Somren er ude.Rørd.GD.WO. Feilb. hans 
tid er ude, spec: han skal dø. S&B. LollO. 
II (1. br.) om noget konkr.; dels som udtr. 
for, at noget er ødelagt, ikke mere eksisterer. 
længe efter at Træet er morsk og ude. JPJac. 
1.62. Frisørens Krøller ude. Slipset opløst. 
Bang.F.193. dels om beholder, forraad: tømt. 
♦Hans (o: bondens) Ildebrand (o: brændsel) 
er hart ad brændt, | Hans Lade hart ad 
ude (o: ved kyndelmisse). Tychon.Vers. 325. 
Tønden er ude. ikfO.^ S&B. (nu næppe br.) 
om person: være død. Hånd er rent nde. Moth. 
U42. jf. ovf. sp.328*'': Hånd er ude, som 
et lyQ.smst.U42. I kan . . betænke jer paa, 
om I har meere end et Liv at miste . . der- 
som I tager denne Forræder til jeres Sviger- 
søn: saa er I ude som et Lys. Skuesp.IY466. 
II i faste forb. saa er den bøtte ude, se 
1. Bøtte 1.1. (jf. u. Herlighed sp.l263*:) ♦nu 
er Herligheden ude — | Knud Vidfadm 
synker med sin Skude ! Bagges.III.264. Hjort. 
KritlÅt.II. XXVIII, nu er hundrede og eet 
ude, se u. IL hundrede l.i. potten er ude, 
se I. Potte 6.2. spillet er ude, se I. Spil 6.1. 
i afslutning paa fortælling, opremsning olgn.: 
(snip, snap, snude,) nu er eventyret, historien 
ude, jf. u. Historie 2.2, lY snip 1. nu er visen 
ude, se Vise. || i upers. udtr. det er ude, 
det er forbi, endt. Moth.U42. Ordsprogs-viis 
siger (man): Conclamatum est; det er: det 
er ude, eller er given over som en desperat 
Ting. LTid. 1741.457. især i forb. m. med, 
det er forbi med. Jeg heeder N: Studenstrup, 
men nu burde jeg heede Niels Udenstrup, 
thi det er gandske ude med mig (o: jeg har 
mistet alt).Holb.llJ.V.ll. Bliver det . . ei 
mueligt, med alt dette at holde Ballance . . 
saa er det ude med . . Danmark. /SwAm.//. 
178. dør en Mand, er det ude med ham 
(1871: er hans Kraft forbi). Job.l4.10( 1931). 
lige indenfor Døren blev hun staaende bom- 
stille, som var det nu ude med hendes Kiæi- 
teT. JørgenNiels.FL.7. jf. flg. gruppe: ♦Hvis 
I bar Paryk, ( Da var det ude med os (o: 
var min forelskelse forbi). Oehl.XI.320. (1. br.) 
i forb. w. (i)mellem,t udtr. for ophævelse af 
et venskabsforhold. Mellem min Svoger og 



mig er det nde\ Hrz.X.71. Rønberg. GK. 67. || 
blive ude, se blive 7.5 slutn. 

5) i særlige forb. m. præp. og adv. (om 
ude ad se bet. l.z; om ude med se bet. 4.2; 
om ude paa se især bet. 1). 

5.1) ude af, især til bet. 2.i: borte fra; 
uden for. Dorinde gaaer bort, og er ude af 
Theatro, saa længe Drontes taler. JRPaulli. 
SB.62. I. har . . kun een Gang i Aar været 
10 ude af Euset.Cit.l841.(HCAnd.BCÆ.I.166). 

I næste Øjeblik var han ude af Køjen. 
EBertels.MH.46. \\ i udtr. m. uegl. ell. overf. 
bet. Jeg smiggrer mig med, at jeg ikke er 
ganske ude af hans Erindring. CitJ843.(HC 
And.BCÆ.I.194). (bogen) er . . for længe 
siden ude af Boghandelen (o: udsolgt). PV 
Grove.Densjæll.Øgruppe.(1870).i. inden Hen- 
læggelsen har (manuskriptet) været ude af 
Poul Helgesens 'Eie.OFriis.Liitt.233. i faste 

20 forb. ude af betragtning (D&H. jf. u. 
IV lade 2.z), brug (Ursin.D.119. Skautrup. 
SprH.1.56), drift (Galsch.H.200. Socialdem. 
*/il945.1.sp.3), hørevidde, mode (Gjel.T. 
226), rækkevidde, sagaen (se Saga 3.2), 
spil(let) (se I. Spil 4.i, 6.4^, syne (se Syn 
2.2), øje (s. d.) II i udtr., der angiver, at nogen 
ikke er i rigtig øvelse, form, har opgivet, er 
ophørt med noget: en Høne viser Tegn paa, 
at den er ude af Lægning. Kalundborg Folke- 

30 blad.*fiol944.8.sp.3. Ude af Haand, kaldes 
en Hønsehund, naar den under sit Søg ikke 
respekterer Førerens Kommdindo. DJagtleks. 
1326. løberen N. N. er helt ude af form for 
tiden j ude af kondition, slag, stand 
(til), stødet, øvelse, se Kondition 3 osv. 

II i udtr., der angiver, at man bliver forvirret, 
nedslaaet ell. ophidset, kommer ud af sig selv: 
Nu er jeg . . ude af min Tankegang. VSO. 
Maa jeg ikke se paa Dig? Han var hdt ude 

40 af Ligevægt. LeckFischer. HM. 49. (han var) 
utilpas og ude af Hnmør.EBertels. Kvinder 
vedStranden.( 1940). 153. (jarg.) i forb. som 
ude af flippen (Bønnelycke.Lt.94. JVJens. 
OmSproget.(1942).95. jf. Vogel- Jørg.BO.625), 
jaketten (AHenningsen.Lekun.( 1935). 138. 
jf. ovf. 1.34: først vil jeg (o: en arbejdsløs) 
gerne have et Sæt brugt Tøj til at søge i, 
der er ingen,^ der ser til En, naar man ser 
saadan ud, jeg er helt ude af Jaketten. B.T. 

50 'yiil930.12.sp.2). være (1. br. blive. S&B. 
Bl&T.) ude af sig selv: jeg er ude af mig 
selv af 'Forhittre\?,e.Jacobi.(Skuesp.lV.254). 
han er som ude af sig selv af Yrede.Hrz.F.76. 
den unge Brud var ude af sig selv af For- 
nøiehe. Oylb.TT.115. Maalløs og ude af sig 
selv af Rædsel styrtede Marie nd. JPJac. I. 
89. vi Børn var ude af os selv af Spænding. 
Buchh.FD.19. være ude af det ell. (jarg.) 
den (BMikkels.PP.57), d. s. Ing.VS.I.90. 

60 mine (nerver) er gode . . Men bare mine Børn 
hjemme tumler lidt rigeligt, saa kan jeg 
blive helt ude af det. Duelund.N. 181. jf. ovf. 
l.26ff.: Naar én er arbejdsløs og hverken 
har Penge eller Tøj, siger man, at han er ude 



831 



ude 



ude 



332 



af den. Flonan.Br.l2. \\ til lel. 2.3 (og Z.\), 
som udir. for at være fremme, synlig, den 
dertil udfordrende Kapital (udbetales), naar 
Bygningerne ere ude af Grunden og Kielder- 
etagen opført. MR.1805.96. Naar Kyllingerne 
har været 2 Dage ude af Æggene, saa giv 
dem lidt af de fiineste Havregryn. Huusholdn. 
(1799).III.6. hele Knæet var ude af Strøm- 
pen. PoL""/!. 2941. 24. sp. 4. II (jf. let. 3.i; i 
udtr. for urigtig, gal stilling; sml. II. Lod 3.3 : 
Der er Murværk, som er 13-14 cm ude af 
LQd.Socialdem.^y9l947.3.sp.4. \\ (jf. bet. å) 
i udtr. for, at man er færdig med, har over- 
staaet noget, er fri for noget. Endeligen ere 
vi ude af Fa.ien.Ørst.Br.1.219. Jeg er snart 
ude af Bogen, af den første Deel (o: har 
udlæst åen).VSO. I ka' være helt ude af al 
Gæld i Løbet af faa AaT.Soya.AY43. nu er 
vi ude af Oktober. Pol.yiil942.13.sp.2. \\ om 
ude af for ude ad se bet. 1.3. 

5.2) ude efter, til bet. 1 og efter 2.1-2 ; 
næsten kun i forb. w. være; dels (jf. bet. l.'n) 
i egl. bet.: i byen, borte fra sit hjem for at 
hente, købe noget olgn. Jeg var ude efter 
Fruens Søster (o : for at hente hende). VSO. 
Pigen er ude efter Fisk.DÆS. || dels (jf. 
bet. 1.4^ som udtr. for, at man forfølger nogen 
ell. noget, efterstræber nogen ell. noget; ofte i 
udtr. for at angribe med kritik. Tode.S.83(se 
u. Krydser l.\). Det er din Fremtid, det gæl- 
der; man er ude efter den, man vil tage den 
fra å\g\SvLa.M.160. Naturligvis var Pressen 
dengang som nu hyppigt ude efter Banerne. 
Disse Angreb forstod Etatsraad R. at tage 
ret koldsindigt. Ft7/»J5rans.J.5. det er intet 
mindre end en ny dansk rekord, løberen 
N. N. er ude efter \ der er ikke noget at 
gøre, naar uheldet er ude efter en I 

5.3) ude for; næsten kun i forb. m. være; 
dels (talespr., 1. br.j til bet. 1.4, som udtr. for 
hensigt, maal: Hvem sparer du Penge sam- 
men til? . . Til alle andre du, der er ude for 
at plyndre og rane, med eller mod Loven. 
Howalt.S.7. folk, der var ude for at øve stor- 
bedrift, nemlig intet mindre end redde hele 
verden ved at kristne den (o: om Oxford- 
bevægelsen) . Drewsen Christensen. Kaj Munk paa 
Tomandshaand.f 1947).93. \\ dels svarende til 
bet. 3 og ud for 1-2 (se u. ud ^.i), som udtr. 
for at befinde sig i nærheden af noget. De gik 
ind paa AUeenberg, og, da de vare ude 
for Karruselbanen, slog Lisbeth et Slag hen 
mod Ti&p^en. 3 chand.SF. 249. især uegl., som 
udtr. for, at man møder noget ubehageligt, 
udsættes for vanskeligheder, ubehageligheder; 
ogs. uden nedsæt, bet., som udtr. for, at noget 
hænder en, at man træffer paa noget. Han 
havde været ude for et Par knyttede Næver 
før og lod ham . . forstaa, at han aldeles ikke 
var bange for ham.Pont.LP.il. 23. Maria 
græd. Jeg har været ude for Kvindegraad 
før. Den lader mig oftest kold og ligegyldig. 
Nans.M.48. meget ondt har du været ude 
for — godt har du egentlig aldrig haft det. 



AndNx.DM.Y229. Læreren, et af de vittigste 
Mennesker, jeg har været ude ior.Fr Poulsen. 
W.81. det store Opsving, Byen var ude for 
i de følgende kar.JernbaneT.^/ial942.6.sp.4. 
II (nu sj.) til bet. 4.2, i udtr. som det er ude 
for ham, det er forbi for ham. nu er alting 
ude for mig, nu tør jeg intet ved at leve 
lengere i Yexåen. Kom Grønneg. 1, 133. *Men 
han (o: den døde) der ligger bag blændet 
10 Rude, I med brustne Øjne, for ham er det 
\xåe.JVJens.VL.76. 

5.4) ude fra; dels om bevægelse fra et sted, 
der ligger uden for et andet. Jeg kommer i 
dette „Øjeste Blik" ude fra Byen. JPJac. 
( Brandes. Br. II. 248). (folk) kom her i Gaar- 
den ikke blot fra Urslev, men ude fra Verup 
og omme fra Stihy. Gravl.AB.93. en frisk 
Blæst ude fra Havet. Elkjær. MH.28. ude fra 
landet, se Land 6.2. (jf. fra 1.3^ uden (ud- 

20 præget) forestilling om bevægslse: * Hyldene 
dufter i Stuen ind | ude fra Danmarks Haver. 
ThøgLars.ST.lO. Møllevognene kunde ogsaa 
ses ude fra Baaåen.Elkjær.MH.8. \\ dels om 
fraværelse fra sted, tilstand olgn.: borte fra. 
i ald dend Tid mine Høyst-kiere Sønner vare 
ude fra mig (o: bortrejst). RasmWinth.S. 135. 
Vel ude fra Japan sigtede det (o: skibet) mod 
Sydøst. JVJens. RF. 147. Manden klappede 
Bob (o: hunden) og forsøgte samtidigt at 

30 holde hunden ude fra sig. Gersov.KL.118. f i 
forb. ude fra sig selv, ude af sig selv. Argus. 
1771.Nr.24.1. *(de) Ham, ude fra sig selv, 
udfrier af Dødens Vavn.Riber.II.269. \\ som 
adv., se udefra. 

5.5) ude om; næsten kun i forb. m. være; 
til bet. 1.2 og (især) 1.4: være borte ell. (især) 
paa færde for at faa fat i noget; søge at faa 
ell. opnaa; være opsat paa; ofte noget nedsæt., 
som udtr. for stærk iver ell. paagaaenhed. 

40 Moth.U42. Pigen er ude om Fisk fo: for at 
kiøbe Fisk). FS'O. (han) var ude om at tjene 
Penge paa enhver Maade. Bier freund. Shake- 
speare. (189 8). 2. Æg blev der heller ikke 
mange af, fordi Hønsene maatte selv være 
ude om Y aden. Egeberg. ( Holger Danske.1911. 
Okt.lO). „Naa, Gert I Hvad er du saa ude 
om?" . . „Ja, det var jo lidt Arbejde." 
ErlKrist.S.30. være ude om en skilling som 
fanden om en sjæl, se Skilling 3.i. i videre 

50 anv., som udtr. for, at man selv er skyld i 
noget, der rammer ell. vil ramme en (ofte i 
forb. være (selv) ude om det^. jeg vil ikke 
mere tale med dig. Du gør ondt værre, og 
det er ondt nok, som det er . . Gaa nu 
med digl — Du har selv været ude om det. 
Rode. Moderen. (1920). 57. Folk ved da, at 
Rasmus ikke uden videre giver sig i Lag 
med nogen. Naar han staar stille paa Ga- 
den og vinker efter hende, ved alle, at hun 

60 har været ude om det. Lauesen. MF. 65. Pøh, 
Vigtigpraasl Han er vist ude om en Ende- 
fuld. 4ndiVx.Mi2.272. II være ude om sig, 
(især dial.) d. s. s. være om sig (se lY. om 
1.4j. KnudAnd.HH.199. (han) er ude om sig 



333 



nde- 



UdebliTelsesdom 



334 



efter Penge. LPPoulsen.Balle-Lars.(1939).14. 
selv være ude om sig, om selvforskyldt 
skade. B Mikkels. PP. 66. 

5.6) ude over; dels svarende til III. over 2, 
betegnende, at noget naar, rager ud over en 
vis grænse: (hatten) sad ude over det ene 
0ie.JacPaludan.UR.265. især (jf. III. over 
12^ uegl.; navnlig om overskridelse af grænse 
i tid, som udtr. for, at man har lagt noget 
lag sig: Sligt gjør ingen Virkning meer, det i'o 
er Noget, som vor Tid er ude over. Rauch. 
IV.16. vi er ude over den Alder, hvor man 
digter Æventyr om sit Liv. Schand.IF. 68. 
den Slags Kællingeri var han ude ovei. El- 
kjær. RK.183. han er nu ude over sin bedste 
alder j (jf. III. over 12. s j om overskridelse af 
maal: en menneskeskikkelse (o: Grundtvig) 
som er ude over det almindelige mål. Rønning. 
G. IV, 2.150. II dels svarende til III. over l.i 
og 3, som betegnelse for, at noget befinder sig, 20 
er udbredt over et omraade. Ude over Kattegat 
blev Stormen saa stærk, at (flyveren) blev 
tvunget ind mod Jylland. PoL"/ai943.3.sp.2. 
rygtet var ude over hele byen kort efter \ 

ude-, i ssgr. ['u'ba-] m. bitryk paa 2. led 
og (ved verber ell. af verber afl. ord) stød, 
hvor dette er lydligt muligt \\ af ude, især i 
bet. 1-2 II af ssgr. er de fleste verber ell. subst. 
og adj. afl.. af verber, jf. dog Ude-billede, -fra, 
-liv, -maal, -mand || ved siden af verbale 30 
ssgr. m. ude- findes som regel usammensat 
forb. af verbum m. flg. ude ; ssgr. tilhører især 
skriftspr. (og bruges ofte kun i part. ell. som 
vbs.), medens usammensat forb. mere tilhører 
talespr.; jf. fx. blive ude: udeblive, lukke 
ude: udelukke || om vekslen ml. ud- og ude- 
se u. ud- II ofte i ssgr., der angiver væren i 
det frie ell. fraværelse fra ens hjem ell. sæd- 
vanlige opholdssted (mods. Hjemme-, Inåe-); 
fx. af mere tilfældige ssgr.: (fodboldklub- 40 
ben) vandt paa Udebane. B.T.y»1936.12.sp.3. 
Udefodtøj.BitfeT. Atelier og Udefotografe- 
ring. TelefB.1946.sp.5997. Udefrisering. smst. 
1934. sp. 3845. Hjemme- og Udef ødsler (0: 
paa klinik, hospital). Socialdem.^*U1947. 14. 
sp.5. Klima og Naturforhold er lidet lykke- 
lige for \Jdekunst.KunstmusA.1918.169.sp.2. 
den kolde }JdeMt.IngBygn.l943.285.sp.2. 
Udete mperatur. smst. 1940. 128.sp.l. Ugeskr. 
fRetsv.l943.A.1036. Udevadsk (mods. Hjem- 50 
mev&dak). VortHj.III,1.119. smst.lll,2.51. J| 
(jf. u. ud-^ som 1. led i stednavne, angivende 
beliggenhed ude ved hav, fjord, fx. Ude-Sundby 
(Stedn.II.116). -arbejde, et. (især jy. 
Ud-. MDL. Skjoldb.KH.36. sa.A.130. Hede- 
bogen. (1909). 44. Feilb. jf. FrGrundtv.LK. 
241). (sml. -syssel^ arbejde uden for hjemmet, 
uden for ens sædvanlige arbejdssted (mods. I. 
Hjemmearbejde^; navnlig: udendørs arbejde; 
arbejde i det fri (i marken); i dial, ogs. om 60 
arbejde i udhus (mods. arbejde i stuen, (dat- 
teren maatte) deltage i alt Udearbejde, baade 
i Lo og La.de. BornhHaandvEr.208). F Stu- 
ckenberg. F. 1 1. 49. Frosten hindrede alt \Jåe- 



arheide. Skjoldb.SM.60. ofte blev jeg fra Fa- 
brikken sendt paa Udearbejde, der varede 
Natten over. Cavling.RS.121. Esp.497. CRei- 
mer.NB.419. 

nd-ebbe) v. [6.2] (sj.) være i aftagende; 
ophøre; svinde; (atm.:) ebbe (II.2) ud. *Det 
lyner imod Høst, de lyse Nætter | udebber 
blegnende i denne Nat. KLyhne.Digte.( 1925). 
38. den udebbende Bogsæson. >S'odaldew.*/» 
1946.10.SP.3. 

Ude-billede, et. (mal., fot.) billede 
malet ell. optaget udendørs, i det fri (og ikke 
indendørs, i atelier). Af Ude-Billeder malede 
han nogle Studier fra Byen. AlbaSchwartz. 
Skagen.I.(1912).62. Medens Udebillederne i 
Filmens Barndora var de almindeligste . . har 
den moderne Filmsinstruktør mere og mere 
slaaet sig paa Indehilleder. DagNyh.^^/iol921. 
12.sp.3. -bliTC, V. [-ibli^va] vbs. -else (DL. 
1—9—10. Holb.GW.IVlO. Wess.22. Kierk. 
IY350. Udeblivelse med Renter. JurFor- 
mularbog.^441) ell. (nu næppe br.) -ende 
( Slange. Chr IV. 1001). (ænyd. d. s., sv. ute- 
bli(va), no. utebli(ve), jf. ty. ausbleiben, mnt. 
utbliven; sml. blive (7.5) ude; især ts} blive 
borte fra et sted; navnlig: ikke indfinde sig 
(til et aftalt møde, paa et aftalt sted, ved til- 
trædelse af en stilling); ikke give møde; spec. 
(jur.): ikke møde i retten, (ofte i forb. w. af 
ell. (nu) iia). *Den som hver Bede-Dag af 
Kirken ndehliyeT.Helt.Poet.168. Faldsmaals- 
Bøder . . have Sted som Tvangsmiddel imod 
dem, der, efterat være indstævnte som Vid- 
ner til en Ret, derfra ndehlive. Cirk.*/d800. 
jeg udeblev, skjøndt jeg havde lovet at 
komme. Kierk.V 1. 280. Bedrageri. Mandsper- 
son . . blev af en Fragtmand . . sendt i Byen 
med 550 Kr. . . men udeblev med Pengene. 
PolitiE.'/i 1923.4. \\ i videre, uegl. anv.; især 
m. tings-subj.: ikke komme ell. vise sig; ikke 
indtræffe. For at fylde Maalet af min Ulyk- 
salighed udeblev endnu bestandig de Breve 
jeg ventede fra Kiøhenh.3i,'vn.Bagges.L.I.332. 
(hun) passede . . sit Huus og sine Børn; 
de var nær ved Dusinet, hele elleve, den 
Tolvte ndehlev.HCAnd.(1919).V290. (mine 
forældre) flyttede fra Sted til Sted for at 
prøve Lykken, som imidlertid udeblev. Frw 
Heib.EtLiv.*I.13. Himmelen lukkes, saa 
Regnen ndehlivei. 1 Kg. 8. 35 (1931). || part. 
udebleven anv. som adj. de store ude- 
blefne Summer, som Frankerige og Engel- 
land vare blefven (kong Christian) skyldige. 
Slange.ChrIV.744. udeblevne Storke . . 16 
Reder stod tomme i 1943, men havde 
Storkepar baade lige før og eitei.NaturensV. 
1945.103. jf.: Naar Tjenestetyender i Utide 
og uden lovlig Aarsag forlade deres Tjeneste, 
da bør de bøde 2 Mark for hver udebleven 
Dag. Olufs.NyOec.I.l7. -blivelises-doin, 
en. (jur.) dom, hvorved en udeblivende part 
(udeblivende stævnet) idømmes bøde ell. erstat- 
ning; ogs.: dom, hvorved en sag p. gr. af en 
parts udebliven afvises. Nørreg.Privatr.V 371. 



886 



udefra 



udeksperimentere 



336 



Sag, i hvilken der, hvis Citanten ikke giver 
Møde, vil gaa Udeblivelsesdom (ved højeste- 
ret). BerlTid?''/il920.M.2.sp.4. -fra, præp. og 
adv. (jf. oldn. litifrå, desforuden, samt uden- 
Ira, udvendigfra og indefra) I) som præp., 
se ude 6.4. 2) som adv., om ievægelse ell. ret- 
ning fra et sted uden for noget. At komme 
ude fra (fra Marken, fra Gaden, fra Gaarden, 
eller fra et andet Sted udenfor Huset eller 
Stuen), y^'O. ^M. ud^. Døren (i jærnbanevog- i'o 
nen) var aflaaset \iåeiTa.AStrøm.0.257. Chauf- 
før D. har . . forklaret, at han med Motor- 
vognen, en 3 Tons Lastvogn, kom kørende 
med en Hastighed af 20-26 km i Timen 
ude fra ind mod Bven (o: det indre Kbh.). 
Ugeskr.fRetsv.l946.Å.521. (jf. ude 1.2 slutn.) 
fra udlandet. Et lille Land som vort ligger 
aabent for Indflydelse \iåeha..Høffd.DF.l. 
det udefra optagne Byggeæmne (o: sten) be- 
gyndte at afløse det hjemlige (o: træ). 20 
Mackeprang.L.15. \\ i videre anv.: fra om- 
verdenen, andre mennesker, længselsfulde, 
magelige Naturer, der venter Alting udefra 
(Brandes. KP. 56: udenfra^, haaber paa Æven- 
tyi.Brandes.il. 240. Jo ældre han (0: hoved- 
personen) bliver, des mere betragter For- 
fatterinden ham udeiTa.PoVU1934.10.sp.l. 
nd-efter, præp. og adv. ['u^S-, iu8'(|)æf- 
dar] I ) som præp., se ud 9.3. 2) (jf. efter 12.3 
samt udad 2) som adv. 2.1) (jf. ud 1-2^ om 30 
bevægelse mod et udenfor ell. længere fremme 
liggende punkt; ofte (^J^) om sejlads (kurs, 
retning) bort fra land. (vi) arbejdede os ud 
efter (gennem isen). Drachm.1. 293. Da Bøs- 
ningen først var fri, fulgte den udefter med 
Stempelstangen. Æa7n&Msc/j.L.i25. Tog 63, det 
sidste Tog udefter (0: bort fra Kbh.). Ohlsson. 
S.17. Esp.368. staa udefter, se IL staa 
60.2. 2.2) (jf. ud å) uden (udpræget) fore- 
stilling om bevægelse, om retning ell. beliggen- 40 
hed. Forgrunden tilvenstre er afdelt ved et 
Skillerum: en midlertidig Tegnestue, aaben 
udefter. Drachm.DD.136. Undertiden, naar 
Krydsbjælken har været taget ud . . har 
den været sat ind igjen med den forkerte 
Side uåeitei.Rambusch.L.60. Guldarmlænke 
. . flade Led, svære midtpaa, tyndere ud- 
efter. PolitiE. KosterbU*/! 1925. l.sp.l. (han) 
vendte Spejlet med Glasset udefter. ErlKrist. 
Ler. (1930). 144. døren gaar udefter olgn.: 50 
Kierk.I.7(se u. efter I2.3;. e. br. \\ om fødder- 
nes stilling, (børnelammelsespatientens) ven- 
stre Fod var kommen til at vende helt ud- 
ettei. SorøAmtstid.y i 1944.4. sp.2. 2.3) overf., 
om retning for synet ell. tanken; ofte: mod 
omverdenen, yderverdenen (og ikke mod det 
indre, sjælelige liv). Kierk.li.l01(se u. efter 
12.3/ om Driften i ham ikke er, hvad en 
Drift i Aand aldrig bør være, en udefter 
reflekteret. smsi.TT 44. Af Helsingør, Kron- eo 
borg og alle de mange kommende og af- 
gaaende Skibe modtager den vordende Dig- 
ter stærke Indtryk, der bringer hans Længsel 
ud efter til at svulme. ZLars.SCJ..59. 



nde-fødty part. adj. (sj., nu næppe br.) 
som ikke er født (har indfødsret) et sted; 
fremmed. *af slig en Ude fød at være, er 
I Du (0: en dansk pige i Ditmarsken) ganske 
vakker. Rahb.Skuesp.il. 116. jf. Indfødsret: 
Han var ved sin Ankomst til Leipzig bieven 
kiændt med en saakaldet Litteratus, der i 
Følge sin Udefødsret havde . . været Hov- 
mester i et høifornemme Huus her i Landet. 
sa.E.II.70. -glemme, v. [-|glæm'a] vbs. 
-else (VSO.II.404. Damds.B.1.266). (ænyd. 
d. s., SV. uteglomma; jf. glemme (II.l) ude 
samt udglemme; mest i perf. part.; nu sj.) 
udelade ell. forbigaa ved en forglemmelse; 
glemme. Moth.U42. min Gage som Doktor 
ved samme Hospital (er) ikke . . tagen i 
Consideration men udeglemt i det nye Regle- 
ment. Cif.i772.^£/n3ersZetJ.Ma</ims>S'aa;iorpfe. 
(1913).79). jævnlig (er) udeglemte bogstaver 
skrevne over linien. KKålund.(Laxdæla saga. 
(1889-91). XIII). GSchiitte.AltyskeAnnexions- 
lærdomme.(1909).48. 

Ud-egn, en. (jf. ud- 3; sj.) afsides- 
liggende egn; udkant, det i saadanne Udegne 
herskende Sladdersystem. Rahb.Fort.II.385. 
herude i Byens Udegn. ORung.L.60. -egne, 
V. [-|ai'na] vbs. -ing. (jf. egne l.i, opegne; 
foræld.) sætte (en hjord) paa græs paa fælle- 
den. Hver By havde sin Hyrde, der sam- 
lede Hjorden om Foraaret til „Udeigning". 
ChrNicolaisen.AmagersHistorie.III. (1915) . 7. 

nde-holde, v. [-ihml'a] (ænyd. d. s.; jf. 
udholde 1 ; nu næppe br.) hindre i at komme 
ind; sørge for, at nogen ell. noget holdes i en 
vis afstand; (olm.:) holde (11.47) ude. det 
kunde hænde sig, at Vandet (i aaen ell. grøf- 
ten) ikke staar saa højt, at det andris Qvæg 
kand værge og af Marken udeholde. Z)L.3 — 
13 — 41. * Endnu staaer Kiøbenhavn og kand 
dem udeholde, | Som har i Tanker at bestiige 
hendes Nolåe.J Friis. 192. Hvor elendige dog 
de Franskes Anstalter ere til at udeholde 
Kulden af deres \?Bxe\?,er.Bagges.DYX.287 . 
0rst.III.194. 

Ud-ejer, en. (ænyd. d. s.; sml. ud- 3; 
nu dial.) person (bonde), som bor uden for 
en landsby, et sogn, men har jord deri. Moth. 
U31. Cit.l728.(Vider.III.75). Cit.l747.(Ribe 
Amt.1944.114). Feilb. . -eksaminere, v. 
(sv. utexaminerad, no. uteksaminere ; 1. br.) 
udsende (fra skole olgn.) efter afgangseksamen; 
dimittere, det første Hold Dyrlæger, som 
udeksamineredes fra Den Kgl. Veterinær- 
skole {1119).MdsskrDyrl.LVII.lll. i perf. 
part.: S&B.II.537. Larsen, -ekspedere, 
V. vbs. -mg ell. -ekspedition (Larsen.). 
f4> ell.yi; l.br.) m.h.t. skib: afsende; ud- 
klarere. S&B.II.537. i 1816 er de fleste 
Baade fra Aren dal og Nedeneskysten ud- 
ekspederet til Hjørring, Tisted og Løkken. 
Hist Tidsskr. 10R.V.634. -eksperimen- 
tere, V. (fagl.) udfinde ell. fastslaa v. hj. af 
eksperimeriter. man (havde) ved talrige For- 
søg og Sammenligninger . . allerede omkring 



337 



udelade 



Udeliv 



338 



Aaret 1800 udeksperimenteret de for de 
danske Farvande bedst egnede Rokrigs- 
fartøjer. OrZogst;oBr/<.67'. jf.: ny Giftgas, som 
bliver „udeksperimenteret" paa Byi.JacPa- 
ludan.UR.234. 

nde-lade, v. [-ilaJSa] ndelkdes.Høysg. 
AG. 130. vbs. -else (s. d.). (ænyd. d. s. i 
let. 1)1) (jf. lade ude u. lY lade 2,3^ ikke 
medtage; forUgaa; navnlig: ikke medtage 
i skriftlig ell. mundtlig fremstilling; over- lo 
springe (med forsæt). Cit.l720.(Bruun.Hol- 
bergsPederPaars.(1862).82) (se u. Skæmt i;. 
det kaars, som i gamle dage var lagt til 
Elephanten (o: elefantordenen), blev da ude- 
ladet. //oZ&.Z)i^J5.69(?. *Af samme Aarsag har 
jeg kaut I Indblandet i mit Brev lidt Flaut, 
I Og udeladt . . en Mængde Vittigheder. 
Bagges.Fl.42. Ved det første Middagsselskab 
efter Juleferien udelod Rektor ^rik.Schand. 
AE.166. Franskmændene (ynder) i høj Grad 20 
forkortede Ord, idet de som Regel udelader 
Ordenes Slutningsstavelser. KNyrop.OL.III. 
108. 2) (jf. ud 10; nu sj.) udlade (I). 2.1) 
(jf. lade ude u. ude 2.i^ lukke, slippe ud. 
mand (lader) mange hun Elephanter blive 
udeladte til en Sko\iy.Pflug.DP.624. 93 vare 
Reconvalescentere (0: paa hospitalet), 112 
bleve tilbage; een blev udeladt (0: udskrevet) 
som ulægelig, og ikkun 6 døåe.FrSneed.I. 
534. II især m. h. t. vædske, damp: udtømme. 30 
De holde Munden for noget hesligt, saa- 
som den stedse udelader opstigende Dampe. 
Reiser. II. 404. Mængden af Blodet, som 
udelodes (ved aareladning). Annaler f. Læge- 
videnskabensYndere.( 1810). 124. den udeladte 
Damps Buldren og sydende Hvæsen. Tops. 
11.25. 2.2) (jf. IV lade 6.2 og ude 2.4^ refl.: 
udtale sig; ytre sig; udlade sig. *Sær ude- 
lader sig den Gamle tidt | Paa en utydelig 
forblommet Maade | Om Olafs Baad.Oehl. 40 
III.llO. sa.Sk.295(Oehl.VIII.282: udlader^. 
(han) udelod sig med, at det var dog en 
løjerlig Maade at gaa i Skole ^a,a. Schand. 
UM.65. -ladelse, en. [-, la? Salsa] flt. -r. 
vbs. til -lade (ell. lade ude^. I) til -lade 1: 
forbigaadse; overspringelse; ogs.: hvad der er 
udeladt, (accenttegnets) udeladelse i visse 6rd. 
Høysg.AG18. PDiderichsen.DG.153. optrykke 
noget uden udeladelser og forkortelser j 2) 
(nu næppe br.) til -lade 2.2 : udtalelse; ytring. 50 
Bagges. DV. XI. 369. han hørte nogle Ude- 
ladelser, der . . angik ham &Q\Y.Winth.IX. 
113. UegermL.(Hjort.B.I.392). -ladelses- 
te j;n, et. (til -ladelse 1; gram., 1. br.) apo- 
strof. Meyer.^39. Mikkels.SproglS.127. jf. Sel- 
mer.F0.II.51. 

n-delagtig^, adj. (ænyd. udelactig, uad- 
skillelig, jf. ty. unteilhaftig; Qp, 1. br.) som 
ikke har del ell. andel i noget; uden lod og 
del i noget. Ingen af os være udeelagtig i e'o 
vor Lystighed. 718^.2.9. den Ene (stod) for 
den Anden som Minde om Barndommens 
lykkelige Tid, hver udelagtig i den Vemod 
eller Smerte, han bidrog til at vække hos 

XXV. Rentrykt *U 1849 



den Anden.Goldschm.il 1. 188. jf.: England 
var sunket i Vanry blandt Folkene; man 
haanede dets Udelagtighed i Europas Po- 
litik. Brandes.IX.523. II især: uden medskyld 
ell. ansvar; uansvarlig. NyerupRahb.VI.280. 
D&H. jf.: det gælder om at bevare Skinnet 
af Udelagtighed i al Udaad. Brandes. F///. 
156. -delbar, adj. [uideU|ba?r] {jf. ty. un- 
teilbar; nu næppe br.) udelelig, ora en over 
al mulig Erfaring fortsat Deelning endeligen 
skal føre til udeelbare Smaalegemer af be- 
stemt Figur, uendelig Haardhed. Ørs<.//.2S(?. 
MO. jf.: * Gives der | Et stærkere Beviis paa 
Siæls og Legems | UdeelbarhedPOefti.F/. 
108. II {vist ved misforstaaelse af: de ere tre, 
som vidne i himmelen. Faderen, Ordet og 
den Hellig Aand; og disse tre ere eet.lJoh. 
5.7(Chr.VI); jf. Hebr.4.12 samt Joh.14.24} 
\ om guds ord: evigt og uforanderligt. *Din 
Jesus dig kiærligt bespiser | Alt med sit 
udeelbare Ord. Oehl. XIX.211. -delelig:, 
adj. [u'de'lali] {ænyd. d. s., mni. unde(l)lik; 
især G)) ikke til at dele; ikke delelig; uadskille- 
lig. At Siælen . . siges at være udeelelig, kom- 
mer alleene deraf, at den ved intet naturligt 
Middel kand deeles. Holb. Ep. 11.188. (hun er) 
lidt indesluttet, lidt ubehjælpsom, men saa 
udelelig hel HBrix.(GadsÅlag.l930.24). jf.: 
Rigets Udelelighed. Le/im.///.iS5. Sønder- 
jyllandsHistorie.il. (1940). 169. || udelelig 
ydelse, (jur.) mods. delelig (s. d.) ydelse. 
Lassen.A0.*6. -delet, part. adj, se udelt. 
-delikat, adj. I) utiltalende, utilfredsstil- 
lende m. h. t. (god) smag. I.l) om spisevarer: 
ulækker. Maden er udelikat og nsnnd.Watt. 
PF.28. S&B. 1.2) (1. br.) i videre anv. Fester 
har forresten for min Følelse noget uhygge- 
ligt, noget ndeMkat.FruHeib.B.1. 180. Drachm. 
KK.33. 2) QJ uden finfølelse; taktløs. ASØrsted. 
For søg. (1801). 10. Din Moder er . . fordømt 
udelicat i sine Udtryk. J?rz. ¥77. Det fore- 
kommer mig næsten udelikat mod Familien 
at vise Gjæsterne, at den har en Jøde til 
Svigersøn. GoMsc/tm.J.255. jf.: et langt og 
udelikat ETpigT&m. Billeskov J.H. 1. 109. Saa- 
danne udelicate Spørgsmaal gjør man 
ikke en anstændig Yige.Gylb.(1849).IX.173. 
-delikatesse, en. (ta, 1. br.) især til 
-delikat 2: mangel paa hensynsfuldhed, fin- 
følelse; taktløshed. Rask. Br. 1.13. en Frem- 
med, som hun med en paafaldende Udelica- 
tesse havde indviet i sine egne Hemmelig- 
heder. GyZ&.Z/. 79. smst.123. 

Ude-liv, et. dels (1. br.): friluftsliv. 
Rødme i Kinderne, som Sommerens Udeliv 
havde lokket frem. KvBl.yi,1904.2.sp.2. || 
dels (mods. Hjemliv^; liv, ophold uden for ens 
hjem; især i udtr. for, at man gaar meget 
ud, gør restaurationsbesøg, deltager i forlystel- 
sesliv olgn. DagNyh."/al924.9.sp.4. Menne- 
skers . . Udeliv og Forlystelses] ageri.B/arn- 
hof.LE.39. Tilbagegangen (i bogudlaan) har 
mange Aarsager, bl. a. det genopstaaede 
Udeliv. NatTid."/io 1946.4.sp.5. 

22 



339 



udelt 



ndelakke 



340 



n-delt, part. adj. (nu næppe Ir. -delet. 
FOuldb.I.197). (ænyd.d.s. i M. 1) I) ikke 
adskilt i dele; ikke delt; hel. Moth.US. I.l) 
i egl. iet., m. h. i. rumlig adskillelse i dele. 
Høysg.S.326. brede, udelte Kæbe-Tandbaand. 
Naturforskeren Johs. Schmidt. (1947). 140. \\ 
(hot.) om plantedel; dels om stængel, stamme: 
uden grene. Hornemann. OP. 9. (palmernes) 
udelte Stamme. NaturensY1914.254. dels om 
blad: uden (dybere) indskæringer. Hornemann. 
OP. 16. Drejer. BotTerm.160. 1.2) som ikke er 
adskilt i dele ved skillelinier, grænser, ell. som 
ikke er fordelt ml. flere; hvori intet mangler; 
hvorfra intet er frataget; fuldstændig; hel. 
♦dette heele | Udeelte Hierte skal tilhøre dig. 
Rahb.PoetF.II.79. Formuen, som udelt til- 
faldt Anna.. AaDons.S. 47. Disse forskrevne 
lande (o: Slesvig og Holsten) lover vi . . at 
de bliver evig udelte sammen (. . dat se 
bliven ewich tosamende ungedelt). Haandbog 
i detnordslesvigske SpørgsmaalsHist.(1901) .95 . 
1.3) overf., dels om sindet: ikke splittet; sam- 
let; dels om opfattelse: ublandet; uforstyrret; 
ogs. om mening: enstemmig, det (er) vig- 
tigt . . at Opmærksomheden strax, udeelt 
samles heel paa det Væsentlige og det Af- 
giøienåe. Kierk.IX.93. Hun fik et udeelt Bi- 
fald. F/SO. De der holdt udelt med Morten 
var ikke ma.nge.AndNx.MR.155. Stilen er 
mærkelig og ikke udelt behagelig. Alf Hen- 
riques.KajMunk.( 1945).89. 2) (nu næppe br.) 
som ikke deles med andre; som kun tilhører 
en selv. den allerhøieste Magt er udeelt alene 
i dens Haand, som har Majesteten. J/Sneed. 
VII. 67. * Atter til din Ven du henrykt iler; 
I Udeelt Fryd er ingen Fryd for dig. Riber. I. 
114. FGuldb.I.197. -deltagelse, en. (jf. 
-deltagen-hed ; 1. br.) det at være udeltagende; 
mangel paa deltagelse (2-3), interesse, med- 
følelse, sympati; ligegyldighed; apati. Hun 
viste ingen genkendelse og røbede heller ikke 
nogen ligegyldig høflighed . . Var der i 
denne udeltagelse en mening, hun ønskede 
at give til kende? Hjortø.UFS. 171. Nationen 
(maatte) rives ud af sin Udeltagelse og tage 
sin Plads i det politiske Liv. HAPaludan.Sp. 
195. -deltagende, part. adj. som ikke 
viser interesse ell. medfølelse, sympati; lige- 
gyldig; ufølsom; apatisk. Gylb.Novel.II.227. 
Hendes Omgivelse er ikke udeeltagende, den 
føler med hende hendes Smeite.Kierk.I.158. 
Guderne, der udeltagende og med kolde 
Øjne ser Livets Strøm passere forbi, fioos. 
(UnivProgr. 1941.11. 15). -deltagen-hed, 
en. (til u-deltagende, jf. dog deltagen; sj.) 
udeltagelse, der (var) en Udeltagenhed over 
ham, som vedrørte Gaardens Liv ikke længer 
ham. Søiberg.FLP.201. sa.HK.63. 

I. \ Ude-lnkke, et. (til IL udelukke 
1.2; jf. Indelukke) udelukkethed; afsondret- 
hed; isolation. Kierk.Y239. 

II. udelukke, v. ["u-bajloga] Høysg.AG. 
100. -ede; part. -et ell. (nu 1. br.) -t (Moth.L 
219. Holh.DH.1.448. JSneed.IY125. Grundtv. 



SS.III.289. JVJens.JB.46. Gravl.E.13. jf. 
MO.). vbs. -else (s. d.) ell. (sj.) -ning (i bet. 
1.2: Udelukning fra Nadveren. Moltesen.M. 
110). {penyd. udelukke, -lykke, glda. ude- 
løkkæ; sml. ty. ausschliessen, lat. excludere 
(se ekskludere^; jf. lukke (IV 18) ude samt 
udlukke) 

I) egl.: hindre i at faa adgang til et sted 
(ved hjælp af afspærringer olgn.); lukke 

10 ude. I.l) (nu 1. br.) i al olm. Moth.L219. 
Dersom vi ikke skynde os, blive vi udelukte. 
MO.^ Jeg blev udelukket af mit eget Huus. 
smst. Som en udelukket Hund staar jeg her, 
hysende. Pont.LP.VIII.65. jf. bet. 1.2: Jeg 
staaer udenfor paa Gangen, jeg læner mig 
op til det Skillerum, der udelukker mig 
fra Tilskuernes Fladse.Kierk.1.99. \\ (l.br.) 
m. h. t. fysiske paavirkninger som lys, kulde, 
blæst: hindre i at trænge ind (især i hus). 

20 *Epheus Væv som Tag | Oven udeluk- 
ker Dug og Dag. Staffeldt.D.1.345. Husenes 
umaadelige Høide . . udelukker Solen. Molb. 
Reise.III.23. jf.: (han) lagde Haanden over 
(øjnene), som for at udelukke det Syn, 
der bedrøvede ham. E Martens. Hvad er Livet? 
(1855). 209. 1.2) især i forb. m. fra ell. 
(sjældnere) af: holde borte fra (et sted); ikke 
give adgang til et sted, (deltagelse i) forsam- 
ling olgn.; ofte: ekskludere; i videre anv.: 

30 nægte adgang til, formene en rettighed olgn. 
De skulle udelukke Eder af Synagogerne. 
Joh.16.2. han havde lovet dem at udelukke 
Hollænderne fra Farten igiennem Sundet. 
Holb.DH.II.246. den Vedtægt at udelukke 
Qvinde-Kiønnet fra Regieringen. sa.Æp.777. 
419. *vi indgaa, hvor udelukt | Er Synden 
med sin beske Yxngt.Grundtv.SS.III.289. 
Edmund selv havde udelukket sine Brødre 
fra Arveret til Higet. Molb.DH.I.403. (kon- 

40 gen) boede spedalsk udi et særskilt Huus, 
thi han var udelukket (Chr.VI: fraskilt^ fra 
Herrens Runs. 2Krøn.26.21. et Medlem, der 
har været kaldt til Orden, (kan) udelukkes 
fra Tingets Uødei. ForrFolketing.§31. refl.: 
Ved at være Bonde eller Haandværker ude- 
lukker ingen sig fra at være Menneske. Mali. 
(1795).359. Kierk.VII.534. \\ i videre, spec. 
anv.; dels (nu næppe br.): (lands)forvise. 
Blich.(1920).VI.47. dels (nu 1. br.): lockoute. 

50 Jærnmændene gjorde fælles Sag med Fa- 
brikken Danmark og udelukkede Maskin- 
smedene.AndNx.PE.III.267. de udelukkede 
Arbejdere . . søger nu Beskæftigelse i Pro- 
vinserne. 6'am/Mwdei."/8iP00.2.sp. 7. 1.3) (nu 
næppe br.) ikke medtage i opregning, samling, 
sammenhæng, fremstilling; overspringe; 
udelade; forbigaa. Hvi skal da vor Faders 
Navn udelukkes (1931: udslettes j af hans 
Slægt ?41fos.27.4. *Vær viB paa, naar mand 

60 skal en Krønick derom skrive, | At aldrig 
Dette da vil udelukket hlive. Holb.NP.B2r. 
enten man vil beholde Præpositionen og 
Artic. Relativus, eller man vil udelukke dem 
hegge. Høysg.S.161. refl.: den, der siger saa 



341 



udelukke 



udelukke 



842 



(o: Man fortæler^, vil have det forstaaet om 
sig selv og andre tillige. Thi, naar han ude- 
lukker sig selv . . bør det hede: De fortæle 
eller der f ortæles. srøsf. 25P. 1.4) ihTce tage 
hensyn til, udelade ved beregning ell. over- 
vejelse; se bort fra; fraregne; undtage; 
nu navnlig (jf. bet. l.t) m. h. t. mulighed: 
afvise, (adverbier) hvfirvéd man udelukker 
og nægter ét, da man tilståaer et andet, saa- 
som: al-éneste, khn. Høysg.AG.lOO. Mit En- i'o 
ten-Eller . . betegner det Valg, hvorved man 
vælger Godt og Ondt eller udelukker dem. 
Kierk.II.153. Jeg vil selvfølgelig ikke ude- 
lukke, at kendskab til Bjarkemåls Hjalte 
kan have medvirket til at gøre navnet yndet 
på Island. 40Zr. Di?. 7.239. (jf. bet. 1.2; nu 
1. br.) i forb. rw. fra: nogle vil udelukke dette 
(koncilium) fra de andre 6 store almindelige 
Conciliis Æcumemda.Borrebye.TF.758. Det 
er . . kun i et Mindretal af (paternitetssager) 20 
at Lægerne kan „udelukke" en Mand fra 
at være Y^å&i.BerlTid.^^U1930.Aft.l0.sf.5. \\ 
i perf. part. i særlig anv. ingen udelukket 
(0: alle uden undtagelse). JBaden.DaL. Ude- 
lukkende Ret (jf. bet. 3.ij, Ret som man 
har for Sig allene; alle andre uåelnkte. Leth. 
(1800). især i forb. som det er udelukket 
(at), som udtr. for afvisning af mulighed: 
det er umuligt; det kan ikke ske; det maa 
lades ude af betragtning, det var slet ikke 30 
udelukket, at den omtalte Bladartikel skrev 
sig fra \is,m.Pont.LP.VI1.60. *Jeg beder Jer, 
Far. — Benaadning? Udelukket. KMunk. 
C.75. Gennemførelsen af en saadan Tanke 
(maatte) paa Forhaand . . betragtes som 
udelukket. Vor Stand. 19 39. 218. sp.l. Biologien 
og Juraen arbejder ikke med ensartede Be- 
greber. Naar Biologien siger „udelukket", 
betyder dette, at der hverken teoretisk eller 
praktisk er nogensomhelst Mulighed for, at 4o 
et Forhold nogensinde kan indtræde, me- 
dens Ordets Betydning i almindelig Sprog- 
brug, og saaledes som Juristerne bruger Or- 
det, ikke er nær saa absolut. Ugeskr.fRetsv. 
1945.B.71. 1.5) m. tings-subj.: bringe til op- 
hør; ophæve; hindre, at noget sker ell. ind- 
træffer; umuliggøre fremkomsten ell. tilstede- 
værelsen af noget; nu især: være uforenelig 
med. *din Aand er ey tilrede, ( Og din 
Hielp er \ide\ukt.Kingo.SS.III.l7. * Syn- 50 
dernes Forladelse | Rosen (SalmHj.512.1: 
SelvrosJ udelukker. Grundtv.SS. 1.685 (efter 
Rom.3.27). Hos Kvinderne udelukker i Reg- 
len stærk Sympati skarp Kritik. Brandes. 
I II. 700. (jf.bet.S.i; log.:) Et saadant For- 
hold mellem to Begreber kaldes et kontra- 
diktorisk Forhold . . det vil sige: ikke blot 
udelukke de to Begreber hinanden, men 
naar det enes Gyldighed er udelukket, maa 
det andet gdslde.Høffd.Logik.21. \\ i forb. eo 
m. nægtelse, „elskværdig." — „Ærekier!" — 
„Det ene udelukker ikke det andet." TBruun. 
(Skuesp. 1,1.7). en saadan Uforanderlighed 
udelukker jo ikke al Forandring, Zier&./Y 



240. At de fleste Forbrydere ikke bliver 
straffet, udelukker ikke . . at de fleste 
straffede er Forhiydeie.Steincke.Tegnestifter. 
(1938).117. 

2) (ved sammenblanding m. udlukke; sj.) 
lukke ud; lade slippe ud; lade gaa ud. Ef- 
ter Forstanderens Tilsigelse udelukker (syge- 
passeren daarekistelemmerne) i den uden for 
værende Gang, for at de kunne spadsere. 
Cit.l826.(RibeAmt.l924.145). 

3) (vel til dels efter ty. ausschliessend, jf. 
ty. ausschliesslich samt eksklusiv) part. ude- 
lukkende brugt som adj. og adv., i anv. 
svarende til bet. I.4-5 (i tilfælde, hvor ord som 
(alt) andet, (alle) andre kan tænkes under- 
for staaet som obj.). 3.1) (nu 1. br. i alm. spr.) 
som adj.: som er forbeholdt ell. tilkommer en 
enkelt ell. enkelte med udelukkelse af alle an- 
dre; som forhindrer andre muligheder; som 
kun omfatter en særlig udvalgt; ene og alene. 
vAph.(1759). Udelukkende Hyldest (0: til 
Seline alene). Bagges. IV. 109. Bøndernes . . 
temmelig udelukkende Indflydelse paa Re- 
præsentationens Sammensætning formind- 
skes noget. Bornholms Tidende.''/ sl866.2.sp.l. 
den Skyldige maa have Tingen i sin ude- 
lukkende Varetægt. (?oos.//.35<?. udeluk- 
kende ret ^rettighed. MO.^), (jur.) ene- 
ret. JBaden.DaL. Navneretten maa opfattes 
som en Eneret, en udelukkende Ret for Fa- 
miliens Medlemmer til at bære dennes Navn. 
Borum.Familieretten.I.( 1936). 167. Forfatter- 
retten, Kunstnerretten og andre „udeluk- 
kende Erhvervsrettigheder" eller Enerettig- 
heder. HenryUssing. Erstatningsret. (1937). 41. 
II som kun, ene og alene er, hvad subst. betegner; 
ogs.: ensidig. Alle de kristelige Religioner 
lære Sjælens Udødelighed, og . . tjene til at 
drage Mennesket fra den udelukkende Ny- 
delsessyge. Gjengangeren.( 1844). 361. Det vil 
da næppe undre Dem, Hr Professor! at jeg 
ikke kan underskrive Deres udelukkende 
Lovtale over den tyske Historieskrivning. 
TroelsL.OmKulturhistorie.(1894).43. (i skødes- 
løst spr.) i tilfælde, hvor ordet egl. hører til 
et flg. præp.-led som adverbiel bestemmelse til 
det: I Anledning af H. C. Andersens lOOaarige 
Fødselsdag er der lagt et særligt Fest- 
Program med udelukkende Kompositioner 
til den gamle Digters Yærkei. Aarhus Amts- 
tidende.yil905.3.sp.l. en stærk og udeluk- 
kende Fodring med ren Lucerne eller Hvid- 
kløver (hører) ikke . . hjemme i rational 
Fodring. BornholmsLandbrug.l931.395.sp.2. \\ 
(sj.) om sted: aflukket for andre, uvedkom- 
mende; reserveret for faa udvalgte; eksklusiv. 
Saa afsides, den (0: en stad i helvede) ligger, 
og saa udelukkende, den end er, maa der 
dog vist gives Folk, som vide alminde- 
lig Besked deTom.Rowel.Br.552. jf.: (digtet) 
havde noget af hint udelukkende (Brandes. 
DD.204: exclusive^ Præg, som den person- 
lige Henvendelse til en enkelt giver. Brandes. 
11.38. 3.2) som adv.: med udelukkelse af alle 



22* 



343 



IJdelakkelse 



uden 



344 



ell. alt andet; ene og alene; kun. (ofte foran- 
stillet som en art præp.). JBaden.DaL. Det 
tilkommer udelukkende ham som Husets 
BehoGi. VSO. man frigjør sig ikke altid, 
fordi man kan det, men udelukkende fordi 
man vil det. Kofoed-Hansen.L.223. jeg har 
levet i fortrykte Kaar, og véd, at de Mæg- 
tige og Rige ikke bør regjere udelukkende. 
Schand.F.135. Der var ikke mange Passa- 
gerer ombord, udelukkende Italienere. EChri- 
stians.NT.59. 

Ude-lukkelse, en. flt. (1. Ir.) -r (Gram. 
Breve.76. LTid.1738.145. MO.). (jf. fsv. ute- 
lykkilse) vbs. til II. udelukke (ell. lukke nde), 
især i flg. anv.: I) til II. udelukke 1.2: for- 
hindring af adgang; især: forhindring af del- 
tagelse; eksklusion. Prindsen af Vales ude- 
lukkelse fra Thxonen.Holb.Anh.177. Sver- 
riges Udelukkelse af R&ndelen.Slange.ChrlY 
971. en Dommers Udelukkelse eller Fri- 
tagelse formedelst Inhabilitet. LovNr. 90 ^^t 
1916.§46. II (l.br.) lockout. Hørup. 1 1 1. 309. 
I Formen begyndte saaledes denne Arbejder- 
strid . . som en Udelukkelse; men i Virke- 
ligheden var den en Strejke. (Sam/unde^"/! 
1901.2.sp.2. 2) (nu næppe br.) til II. ude- 
lukke 1.3: udeladelse; overspringelse. Ude- 
lukkelser af saa mange vigtige Ting, som er 
Synd og Haanhed at fortie i en Historie. 
Oram.Breve.76. Herforuden skal næppeligen 
findes een eeneste Elision eller Bogstavs Ude- 
lukkelse. Clitau.PT.Fort.3. Rahb.LB.I.iii. 3) 
til II. udelukke 1.4: ikke -medtagelse; und- 
tagelse; især i forb. som med udelukkelse 
af, eksklusive. Ruge. FT. 341. Leth. (1800). 
e. br. 4) (log.) til II. udelukke 1.5. Ifølge 
Sætningen Nr. 3 (Contradictions-Principet) 
bliver Udelukkelsen nu paa det bestemte- 
ste udtrykt saaledes: Enhver Ting er enten 
mulig eller umulig. Heib. Pros. 1.221. hertil 
Udelukkelsesprincip (se Kierk.XY.756). 
t -iakkelses-vis, adv. til -lukkelse 3: 
med udelukkelse af alt andet; udelukkende. 
det (o: finere madlavning), som man saa ofte 
udelukkelsesviis kalder Huusholdning. Rahb. 
Fort.II.413. Han sætter . . Kilden for denne 
Død udelukkelsesviis i Hjertet, og hidleder 
de øvrige Organers Død blot fra den Man- 
gel paa Blod, de derved lide. PhysBibl.XX. 
377. JFBergs.G.235. 

Ude>maal, et. (1. br.) i langbold: bag- 
maal (mods. Hovedmaal I.2). Gymn.Il.34. 
-mand, en. (1. br.) i boldspil, lege: deltager, 
spiller, som er ude, har uleg. SaUXXIV155. 

uden, adv., præp. og konj. [iu*5(a)n, dagl. 
'u&(8)n] liden. Høysg.AG.24. (æda. utan, utæn 
som adv., præp. og konj. (i bet. 7.1 og 8), 
SV. utan, no. uten (uta), oldn. litan, adv., 
præp. og konj. (i bet. 8), oeng. utan(e), ty. 
aussen (jf. daraussenj, got. utana, adv.; egl. 
adv. m. bet. „udefra" ; afi. af ud; jf. foruden 
samt kun || mods. inden) 

A. som adv. 

I) uden forb. m. præp. i.l) som udtr. for, at 



noget ikke omsluttes af noget andet, men fin- 
des hinsides en grænse, et omraade ell. paa 
ydersiden; især: paa ell. ved den udvendige 
side af noget; ud en paa; udenfor; navnlig i 
forb. som inden og uden (ogs. overf.), se 
inden l.i s
Featured

Top

Featured

Top

Featured

Top

Featured

Top

Featured

Top

Full text of "Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med understttelse af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet udg. af det Danske sprog. og litteraturselskab"

See other formats
