Skip to main content

Full text of "Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med understttelse af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet udg. af det Danske sprog. og litteraturselskab"

See other formats 


Presented  to  the 

LIBRARY  oj  the 

UNIVERSITY  OF  TORONTO 

by 
Estate  of  the  late 
John  B.  ^.  Watkins 


ORDBOG 


OVER 


DET  DANSKE  SPROG 


DETTE  BIND  TILEGNES 
MINDET  OM 

HAEALD  JUUL-JENSEN 


^.  ^^iCJ -J^e.*y^ée^ 


Ordbogens  ledende  redaktør,  Harald  Juul- Jensen,  afgik  ved  døden  d. 
11.  april  1949  i  en  alder  af  66  aar. 

Hans  liv  var  —  fra  det  tidspunkt  han  som  student  blev  Verner  Dahle- 
rups medhjælper  ved  det  forberedende  ordbogsarbejde  —  eet  med  Den  dan- 
ske Ordbog.  Han  redigerede  praktisk  talt  hele  bogstavet  A  og  skabte  herved 
det  mønster,  som  er  blevet  fulgt  ved  redaktionen.  Han  tilrettelagde  og  ledede 
det  daglige  arbejde  med  indsamling,  supplering  og  ordning  af  materialet,  og 
han  forestod  det  redaktionelle  arbejde,  idet  han  selv  navnlig  paatog  sig  den 
kritiske  gennemgang  af  manuskriptet;  hvert  eneste  ark  af  ordbogen  gennem- 
saa  han  desuden  i  korrektur.  Intet  problem  syntes  ham  for  ringe,  og  ingen 
vanskelighed  lod  han  ligge,  og  han  helmede  ikke,  før  han  havde  fundet  en 
forsvarlig  løsning  paa  de  talrige  tvivlsspørgsmaal,  som  redaktionen  af  en  ord- 
bog naturligt  fører  med  sig. 

Det  skyldes  Juul-Jensens  fremragende  lederevner  og  den  ildhu,  hvormed 
han  gik  ind  for  opgaven,  at  arbejdet  ved  ordbogen  har  kunnet  foregaa  under 
sjælden  ideelle  former;  med  utrættelig  paapasselighed  overvaagede  han  alt  og 
sikrede  derved  værkets  ensartethed  og  planmæssige  gennemførelse. 

Ogsaa  sin  fritid  helligede  han  ordbogen,  idet  hans  omfattende  læsning  — 
fra  lærde  tidsskriftartikler  til  den  daglige  avis  —  stadig  var  rettet  mod,  hvad 
der  kunde  faa  betydning  for  ordbogen;  utallige  citater  og  henvisninger  fra 
hans  haand  bærer  vidne  herom. 

Juul-Jensen  var  ikke  et  bogmenneske,  der  stod  fremmed  overfor  det  prak- 
tiske liv;  netop  hans  praktiske  syn  i  forbindelse  med  udpræget  kritisk  sans 
og  en  sund  følelse  for  sproglige  foreteelser  skabte  den  fremragende  leksiko- 
graf. Hans  faste,  maalbevidste  stræben,  hans  uegennytte  og  hjælpsomhed,  hans 
ligevægtige  sind  og  varme  hjerte  gjorde  ham  til  den  udmærkede  leder  og 
gode  kammerat;  han  vil  blive  lige  haardt  savnet  af  sine  medarbejdere  ved 
ordbogen  og  af  selskabets  administration  og  styrelse.  Det  er  vemodigt  at 
tænke  paa,  at  hans  højeste  ønske:  at  maatte  opleve  afslutningen  paa  det  ar- 
bejde, som  var  blevet  hans  livs  værk,  ikke  skulde  gaa  i  opfyldelse.  Maatte 
det  lykkes  at  fuldføre  ordbogen  i  hans  aand. 


ORDBOG 


OVER 


DET  DANSKE  SPROG 

GRUNDLAGT  AF 

VERNER  DAHLERUP 

MED  UNDERSTØTTELSE  AF 
UNDERVISNINGSMINISTERIET  OG  CARLSBERGFONDET 

UDGIVET   AF 

DET  DANSKE  SPROG-  OG  LITTERATURSELSKAB 


FEMOGTYVENDE  BIND 
TØ  —  URØRT 


KØBENHAVN  1950 

GYLDENDALSKE  BOGHANDEL   •   NORDISK  FORLAG 
TRYKT  I  BIANCO  LUNOS  BOGTRYKKERI 


Redaktionen  af  nærværende  bind  er  udført  af  Kaj  Bom,  Johs.  Brøndum-Nielsen, 
Jørgen  Glahder,  Aage  Hansen  og  Holger  M.  Nielsen.  Om  fordelingen  se  oversigten 
bag  i  bindet. 

Gennemlæsningen  (se  forordet  til  bind  XVIII)  er  udført  af  H.  Juul-Jensen  samt 
Jørgen  Glahder  og  Aage  Hansen. 

Ordbogens  udgivelse  forestaas  efter  H.  Juul-Jensens  død  af  Jørgen  Glahder  som 
ledende  redaktør. 


^ 


-A*S/ryoFTOR5&''''' 


996826 


Tø 


tø 


I.  To,  en  ell.  (sj.  i  rigsspr.)  et  (Elkjær. 
HA.  113.  jf.  Smaaafhandlinger  til  PThorsen, 
(1942). 99).  [tøj]  alm.  uden  (art.  og)  ftt.;  fit. 
d.  s.:  3  Tøe,  en  Tøe  i  hver  Maaned. Cii. 
1784.(smst.93).  {ænyd.  d.  s.,  glda.  thøø,  sv. 
to,  no.  tø  (dial.  tøyrj,  oldn.  J)eyr,  tøvejr, 
holl.  dooi,  jf.  eng.  thaw ;  til  II.  tø)  I )  (jj. 
Dag-,  Regn-,  Sjap-,  Soltø  ofl.;  mods.  Frostj 
det,  at  is  og  sne  i  naturen  begynder  at 
smelte  som  følge  af  temperaturstigning  lo 
op  over  frysepunktet;  den  tilstand  i 
vejret,  som  fremkaldes  ved,  at  tempera- 
turen stiger  op  over  frysepunktet,  hvor- 
ved is  og  sne  legynder  at  smelte,  der  indfaldt 
.  .  ved  de  aarsens  tiider  en  stoer  tøe.  J Juel. 
123.  Isen  blev  siddende  paa  Vinduet;  indtil 
at  Kulden  den  20.  Januarii  formindskedes 
i  Luften,  og  Figurerne  paa  Vinduet  for- 
svandte  ved  Tøen.Gram.(KSelskSkr.III.312). 
Sneppen  (kommer)  ikke  førend  Tøen  har  20 
bortsmeltet  en  stor  Deel  af  Sneen.  Blich. 
(1920).XVII.186.  Dette  Punkt  er  ligesaa 
vanskeligt  at  fastholde  som  Punktet  mellem 
Tø  og  Frost.  Kierk.XII 1. 170.  *Der  (0:  paa 
min  gaard)  rinder  de  Dage  i  Sommer  og  Tø  | 
med  alt,  som  den  Bonde  maa  gjøre.^aA;;. 
RS.85.  Det  øde,  døde  Fjældl  Frosten  og 
Tøen  har  gennem  Aartusinder  kappedes  om 
at  fure  det.  Fleuron.STH. 88.  slaa  ind  med, 
om  i  (ell.  alm.  tilj  tø  olgn.,  se  u.  III.  slaa  30 
34.3,  52.9,  54.7.  slaa  sig  til  tø,  se  u.  III.  slaa 
26.3.  II  *  talem.,  ordspr.  olgn.  Gregorii  Tø, 
(d.  12te  Marts)  er  saa  god  som  fire  og  tyve 
(ell.  hundrede.  S jællBond.l6)  Læs  Kø.  Thiele. 
JII.5.  regnende  (ell.  rindende.  Elkjær.HA. 
113)  tø  og  skinnende  mø  faar  hurtig  ende 
olgn.  (jf.  u.  Købstadmøj.  FynskHjemstavn. 
1936.28.  hvad  der  fjæles  ell.  skjules  i  sne 
(snø),  kommer  op  i  tø,  se  I.  fjæle  l.i,  I.  Sne 
1.3.  2)  ta  overf.  Han  (0:  en  ældgammel  mand)  40 
var  som  Senvinteren  selv,  med  Tø  (0:  en 
vanddraahe)  under  Næsen.  JacPaludan.L.46. 
II  især  (jf.  II.  tø  3^  anv.  om  aandelige  forhold. 
Forholdet  mellem  dem  blev  ikke  varmere 
for  det.  De  fornam  vel  begge  som  en  mild 
Tø  i  Hjertet,  naar  de  saaledes  mødtes  i  fælles 
Glæde  over  Tonernes  Velklang  .  .  men  (osv.). 
EChristians.Hj.58.  *De  vakte,  de  hvide  og 
blaa  Hyacinter,  |  en  Graad  af  Tø  i  mit 
Hjærtes  Yinter.  Chr Stub- Jørgensen.  De  fjærne  50 
Skove.(1919).13. 

II.  tø,  V.  [tøj]  præt.  -ede  ['tø'(8)9a]  part. 
-et  [tøJ(8)f]  vis.  -ning  (s.  d.),  jf.  I.  Tø. 
{ænyd.  d.  s.,  sv.  toa,  no.  tø  (dial.  tøya^, 
oldn.  J)eyja,  ty.  tauen,  holl.  dooien,  jf.  eng. 
thaw ;  lesl.  m.  (ell.  sa.  ord  som)  2.  led  i  for- 
døje; y/.  Tøjs) 

I)  i  egl.  let.  I.l)  intr.,  om  is,  sne:  over- 
gaa  til  flydende  tilstand,  Hive  til  vand, 
som  følge  af  temperaturstigning  op  over  60 
frysepunktet;  smelte  (III.3.i).  der  ere 
visse  Aar  udi  Grønland,  som  lisen  aldrig 
tøer  ndi.Holb.DH.il. 604.  *Her  ligger  Snee, 
som  ey  af  Solen  eller  Vandet  |    Kan  tøe. 


Falst.0vid.71.  Grundtv.SS.Y199.  al  Frosten 
tøer  af  Ruderne  paa  Solsiden.  Stuck.1. 247. 
Sneklatterne  paa  Genboejendommens  Stuk- 
figurer tøede  i  lange,  vaade  Striber  ned  over 
de  nøgne  Kvindesknldre.  LeckFischer.KM .77 . 
jf.:  Synet  af  Stenen,  der  tøer  (0:  i  dryp- 
stenshulen).VilhAnd.IAtt. III. 100.  II  i  forb. 
tø  bort,  hen  ell.  væk  (jf.  bort-,  hentø/ 
Moth.T257.  VSO.  Sneen  .  .  var  tøet  væk. 
EBertels.D.43.  Isdækket  er  tøet  bort.  Pol.*/, 
1940.6. sp.6.  tø  op  (jf.  optø  1),  dels  om  is 
ell.  sne,  dels  om  hvad  der  indeholder  ell.  er 
dækket  af  is  ell.  sne  (fx.  jord( masse),  land- 
ell.  havomraade).  isen  tøer  op.Moth.T257. 
Ruderne  vilde  ikke  tøe  op.HCAnd.(1919). 
IV.  162.  Lokaliteter,  der  meget  sent  fryser 
til  og  tidligst  tør  op.  WesenbL.Ins.108.  Øster- 
søen vil  (snart)  tø  o^.Pol.yil940.1.sp.2.  Gad 
vidst,  hvor  længe  det  varer  inden  Bun- 
den tør  op,  saa  Vandet  kan  synke.  sms^.^Vj 
1941.9. sp. 3.  (jf.  let.  I.3;  1.  Ir.:)  I  Hjørnet 
ved  Arnen  laa  Træstubbene  friske  og  vaade 
fra  Skoven  .  .  det  skære  Ved  udsondrede 
Harpiks,  naar  Frossenheden  var  tøet  ud. 
JV Jens. SS. 98.  \\  (jf.  let.  I.3;  1.  Ir.)  part. 
tøet  anv.  som  adj.  Moth.T257.  *som  den 
tøede  Bierg-Flod  bruser,  |  Om  Vaaren  fra  et 
Nordisk  Field.  Ew.(1914).III.130.  *den  tøede 
Barn.  Bagges. IV  142.  1.2)  upers.,  om  vejrets 
tilstand:  det  tør,  temperaturen  er  gaaet  op 
over  frysepunktet,  saa  at  sne  og  is  smelter. 
Moth.T257.  Brors.318.  ♦Det  tøer  nu,  og  Isen 
er  smeltet  I  J5agrfifes.jRos.ii5.  *Hør,  hør  hvor 
det  tøer  [Rich.  1. 67.  En  skarp  Frost  havde 
længe  knuget  Egnen.  Der  sad  endnu  Tjel  i 
Jorden,  men  det  sidste  Døgns  Tid  havde 
det  tøet. Aakj.VF. 14.  1.3)  trans.:  Iringe  (is 
ell.  sne)  til  at  gaa  over  i  flydende  til- 
standsform, blive  til  vand,  ved  varme- 
paavirkning;  faa  til  at  tø  (II.l.i).  *som 
Sneen,  der  hastelig  tøes  (c>o  slaar  løes). -S'ori. 
HS.H3f.  en  Regn  havde  tøet  en  Mængde 
Snee.  Sibb. 1 1. 115.  m.  resultats-obj.:  Hun  tøed 
Hul  etsteds  paa  Isen  med  sin  Haand.  JPJac. 
11.229.  II  især  i  forb.  tø  op  (jf.  u.  optø  1  og 
sml.  u.  bet.  l.i ;  navnlig  m.  h.  t.  ting,  der  er 
frosne).  Moth.T257.  Vinduerne  maatte  tøes 
op  med  en  lldipotte.  HCAnd.SS.IV72.  tøe  et 
Æble  op.FSO.  tø  Vandrør  o]?.Pol.''/»1940.9. 
sp.3. 

2)  overf.,  m.  h.  t.  et  levende  væsen,  især: 
person,  der  bliver  gennemvarmet  efter  at  have 
været  udsat  for  stærk  kulde.  2.1)  intr.  Lægen 
.  .  gik  tilbage  til  Kakkelovnen  for  at  tø 
lidt  op,  før  han  nærmede  sig  den  syge. 
OThyreg.MS.58.  2.2)  trans.  Rask.FynskeBS. 
65.  *et  godt  Glas  Vin  kan  tø  en  frossen 
Krop. Schand.UD.62.  ofte  i  forb.  tø  op  (jf. 
optø  2.1^.  *Her  bli'er  saa  koldt  om  Foden  .  . 
I  Et  Øieblik  jeg  blot  vil  ud  paa  Engen,  j  Og 
tøe  i  Solskin  op  de  stive  Lemmer.  PaZilf.//. 
256.  tøe  Fingrene  op.  VSO.  den  forkomne 
gæst  bliver  tøet  op  ved  ilden.  AOlrE.N G. 
188.   (vi  gav   mejsen)    Vand   at   drikke   og 


XXV.    Eentrykt  "/„  1948 


Tø- 


Tøddel 


Tælle  at  hakke  i  og  tøede  den  op.5eeJ.nd. 
AH.151. 

3)  overj.,  m.  h.  t.  aandelige  forhold.  3.1) 
intr.  II  (jf.  bet.  3.2J  om  person:  (lidt  efter  lidt) 
aflægge  det  formelle,  reserverede,  stive  ell.  mod- 
villige, uinteresserede  ell.  gnavne,  træge  olgn.  i 
væsen  ell,  optræden  (ved  samvær  med  andre, 
samtale,  som  følge  af  overtalelse  osv.)  og  blive 
livlig,  talende,  i  godt  humør,  inter- 
esseret olgn.  ell.  stemmes  mild(ere);  ogs.  lo 
om  formel,  reserveret,  stiv,  modvillig  olgn. 
sindsstemning,  optræden:  (lidt  ell.  lidt)  for- 
svinde og  afløses  af  livlighed,  godt  humør, 
interesse  olgn.  det  haarde  Hjærte  tøede  (o: 
mildnedes)  omsiåex. D&H.  se,  hvor  det  tøer 
i  vore  Ansigter,  Aarenes  Skal  løsnes.  Ung- 
dommen begynder  at  pible  frem  i  et  Smil, 
i  et  Øjes  'Qlmk.AaseHans.DG.S.  især  i  forb. 
tø  op:  Selv  Grossereren  var  ligesom  ganske 
tøet  oTp.Rowel.Høgholt.(1868).283.  Da  Arien  20 
var  forbi,  lød  der  nogle  magre  Haandtjat  i 
Huset  .  .  Publikum  tøer  op,  raabte  han. 
Bang.S.336.  „Ti  Pommery  extra,  hurtigt!" 
Stemningen  tøer  0]p.Esm.III.52.  Han  var  i 
daarligt  Humør  .  .  Lidt  efter  tøede  han  dog 
op  og  blev  søå.HelenaNyUom.Livsminder. 
(1923).177.  jf.:  Det  tøer  op  for  Øinene,  naar 
man  hører  Sligt. HCAnd.(1919).Y336.  Hans 
Tværhed  tøede  væk. Elkjær. RK.49.  (1.  br.:) 
hun  kunde  have  indrømmet  hvad  som  helst  30 
for  det  Smil  der  tøede  frem  i  Venindens 
Øjne.  Branner. OL.  52.  \\  (1.  ir.)  om  andre 
forhold:  (lidt  efter  lidt)  forsvinde;  svinde 
bort;  blive  til  intet;  vist  kun  i  forb.  tø  bort 
ell.  op.  Hvad  der  især  er  i  vejen  for  ud- 
bredelsen af  disse  undersøgelser  (0:  af  mo- 
derne sprog)  er  den  latinske  grammatik, 
men  den  vil  vel  også  en  gang  tø  op,  ligesom 
mine  frosne  vinduer.  NM  Pet.  (Hjort.  B.  II. 
426).  Dermed  tø'r  da  alle  distinktioner  bort  40 
mellem  en  uegennyttig  gavetrang  og  en 
egoistisk  attrå.  Grønb.  Hellighed  og  helligdom. 
(1912). 112.  3.2)  trans.:  fjerne  det  formelle, 
reserverede,  stive  ell.  modvillige,  uinteresserede 
osv.  i  en  persons  sind( s-stemning)  og  gøre 
vedk.  livlig,  interesseret,  mild(ere)  stemt 
osv.;  faa  til  at  tø  (II.3.i)  op;  i  forb.  tø  op 
(jf.  optø  2.2/  den  Kjendsgjerning,  at  en 
Mand,  der  skal  ud  med  Penge,  er  som  Is 
og  lempelig  maa  tøes  OT^.Goldschm.VIII.éO.  50 
De  var  mismodige  naar  de  kom,  og  skulde 
først  tøes  OTp.  AndNx.PE.III.285.  Ikke  en- 
gang det  dækkede  Bord  .  .  formaaede  at  tø 
Flensby  seniors  Reserverthed  oip.OThyreg. 
PS. 194.  uden  obj.:  Først  og  fremmest  er  det 
vel  Hjemmet  og  Børnene,  som  tøer  op  i  En. 
VVed.M.76. 

To-,  i  ssgr.  [itø-]  af  I.  Tø  1  (ell.  II.  tø 
I.1-2J;  foruden  de  paa  alfabetisk  plads  med- 
tagne ssgr.  kan  nævnes  en  del  mere  tilfældige  eo 
ell.  let  forstaaelige  ssgr.  (betegnende  klima- 
tiske forhold  ell.  foreteelser,  der  er  forbundet 
med  tø)  som  Tø-blæst,  -luft,  -regn,  -storm. 
-agtig:,  adj.  (dial.)  om  vinter  (vejr):  med 


fremherskende  tø  (1. 1);  mild.  JPPrahl.AC. 
48.  bedre  hen  i  Maaneden  bliv  det  ligesom 
lidet  tøeagtigt.  Cit.l798.(Smaaafhandlingertil 
PThorsen.(1942).95).  BornhOS.  -brad,  et 
ell.  t  en  (Moth.T257.  MO.).  (dial.  -brod 
(-braad).  Høysg.2Pr.6.  Feilb.  (u.  tøbrødej; 
jf.  II.  Brodj.  (ænyd.  d.  s.  og  tøbryd;  jf. 
-brøde  og  -løb;  sml.  Isbrud,  Snebrud  2  samt 
lY  Brud  1)  det,  at  is  og  sne  begynder  at  smelte 
ved  tøvejrs  indtræden;  tøvejrets  indtræden, 
spec.  efter  frostens  ophør  ved  slutningen  af 
vinteren.  EP  ont.  Atlas. 1 1 1. 17  3.  en  lille  For- 
højning, som  end  ikke  det  voldsomste  Tøe- 
brud  nogensinde  satte  under  Vand.Bhc/i. 
(1920).X.80.  stærkt  Snefald  med  paafølgende 
Frost  og  brat  Tøbrud  med  Storm.  SchandAE. 
188.  *  Hvert  Aars  Tøbrud  |  fortæller  om  Is- 
tiden. JVJens.Di."  127.  II  (jf.  II.  tø  B)  billedl. 
Der  maatte  noget  Usædvanligt  til  for  at  faa 
ham  saaledes  ud  af  sine  Fuger  .  .  et  Tøbrud 
af  halvt  fortvivlet  Beg]mr.Schand.AE.189. 
indenfor  den  tyske  Kirke  er  (der)  ved  at 
indtræde  et  haardt  tiltrængt  Tøbrud  af  det 
Sind,  der  har  villet  kalde  sig  kristent.  J.or- 
hus Amtstidende. ^^/ial92 5. 4. sp. 2.  \\  hertil  ssgr. 
som  fx.  Tøbruds-dag  (Frem.DN.750),  -tid 
(*Yeå  Tøbrudstid  fløjter  Stæren  sin  Sang. 
Kaalund.247.  Det  var  i  Tøbrudstiden,  med 
de  første  kuldskære  Blomster  brudt  frem. 
JVJens.Intr.'(1929).293);  se  ogs.  HarryAnd. 
JL.194.281.  StudierDahlerup.104.  -brøde, 
subst.  (et:  Rietz.771).  (jf.  II.  Brøde;  dial.) 
d.  s.  s.  -brud.  Cit.  1765.(0 Klitgaard.Vend- 
sysselskeVeje.(1936).99).  naar  Tøebrøde  ind- 
falder, (er)  Kjerkegulvet  .  .  overfiødt  med 
Vand.  Oit.l779.(RibeAmt.l919.125).  Feilb. 

tød,  præt.  af  III.  tude. 

Tøddel,  en.  [itø6'(a)l]  ell.  (nu  sj.) 
['tø5(3)l]  ell.  (nu  kun  gldgs.  ell.  dial.) 
[ityd(a)l]  (jf.  D&H.  Brenderup.§20.  LollO. 
samt  skrivemaaden  Tyddel.  Moth.T238. 
Falst.Ovid.38.  SophClauss.R.134.  FrGrundtv. 
LK.195).  best.  f.  tød(de)Ien;  flt.  tødler  ell. 
(nu  sjældnere)  tøddeler  ('tøddeler  (d.  v.  s. 
téddeler;.  Høysg.AG.  57 (jf.  Bertels.  H.  225). 
SvAakj.(DSt.l915.113).  jf.  MO.).  (ænyd. 
tød(d)el,  tyd(d)el,  tittel,  tytel  (Kalk.IY398), 
no.  tøddel  (dial.  tytelj;  vistnok  fra  ty.:  mnt. 
tuttel,  tøddel  (mht.  tiitel,  nht.  tiittel,  punkt), 
sa.  ord  som  mht.  tut(t)el,  brystvorte,  afl.  af 
mht.  tut(t)e,  oht.  tut(t)a  i  sa.  bet.  (se  I.  Tut ; 
jf.  Tøjte^;  sml.  nht.  tit(t)el,  punkt,  tøddel, 
mnt.  holl.  tit(t)el,  eng.  tittle,  der  enten  er  besl. 
m.  mnt.  titte,  brystvorte  (se  I.  Titte j,  ell.  (i 
hvert  fald  delvis)  er  laan  fra  lat.  titulus,  titel 
(se  Titel j,  i  sen.  lat.  ogs.  m.  bet.  „punkt",  sml. 
oldn.  titull,  punkt,  forkortelsestegn,  og  jf. 
Seip.L.II.76)  *    M 

I)  punkt,  prik  ell.  lille  streg  af  forsk, 
form  som  del  af  skrifttegn  (bogstav),  til- 
føjet over,  under  ell.  ved  siden  af  selve  bog- 
stavet; fx.  om  prik  over  bogstavet  i,  accent- 
tegn, forkortelsestegn.  *(han)  Blev  vreed,  da 
han  et  (i)  foruden  Tødel  s&ae.Holb.Paars. 


^ 


Tødder 


310.  Høysg.AG.57.  a  med  en  rund  Tøddel 
over.  Rask.  RetsJcr.  165.  Grundtv.  PS.  III.  113. 
han  tilføjede  et  Komma  hist  og  en  Prik 
eller  en  Tøddel  her  (o:  i  et  brev).Schand. 
SF. 299.  nu  især  (hibl.)  m.  overgang  til  let.  2: 
indtil  Himmelen  og  Jorden  forgaae,  skal 
end  ikke  det  mindste  Bogstav  eller  en  Tød- 
del forgaae  af  hovGn.  Matth.5.18.  det  er  let- 
tere, at  Himmelen  og  Jorden  forgaae,  end 
at  een  Tøddel  af  Loven  bortfalder.  Lmc.26.27.  lo 

2)  {ejter  Matth.5.18  og  Luc.16.17,  se  u. 
bet.  1;  sml.  u.  Jota)  den  mindste  ell.  en 
meget  lille  (ligegyldig,  betydningsløs)  del  af 
noget;  ganske  lille  smule;  det  allermind- 
ste; ofte  i  forb.  som  hver  en  tøddel,  den 
mindste  tøddel;  i  nægtende  forb.  som  ikke 
en  tøddel,  ikke  et  bogstav,  ord;  ikke  spor; 
ikke  det  mindste.  \\  egl.  m.  h.  t.  noget  skrevet 
ell.  trykt  ell.  overhovedet  hvad  der  er  udtrykt 
ell.  kan  udtrykkes  i  ord.  om  Feltslag  og  Seier-  20 
vinding  bragte  (posten)  ikke  en  Tøddel  med. 
Gram.Breve.56.  de  Lærde  have  oplyst  hver 
en  Tøddel  (af  haandskriftet)  med  lange  An- 
mæTkmnger.JSneed.VllS.  *nævn  dog  ei  en 
Tøddel  om  min  Lampe.  Oehl.I.149.  holder  du 
disse  tvende  Bud  efter  hver  deres  Tøddel  .  . 
da  behøves  der  intet  Meie.Mynst.Betr.II. 
153.  Jeg  har  altid  anseet  hende  for  elsk- 
værdig, jeg  har  ikke  forandret  en  Tøddel  i 
min  Bom. Kierk.VI.296.  hun  har  aldrig  givet  30 
mindste  Tøddel  i  Trykken.  Brandes.1. 199. 
Hvad  hjælper  det  mig  at  jeg  ikke  tror, 
naar  hver  Celle  i  min  Krop  tror  til  den  sidste 
Tøddel  og  det  mindste  Bogstav,  tror  paa 
Himmel  og  Helvede  og  Skærsild  IBranner. 
DK.133.  II  (1.  br.)  m.  h.  t.  ting  ell.  forhold. 
jeg  har  undersøgt  hver  Tøddel  af  det  Tov 
.  .  nø\Q.Gjel.W.221.  dér  havde  han  levet  .  . 
uden  at  han  bestilte  en  Tøddel.  Ehrencr Kidde. 
S.211. 

Tødder,  en.  se  Tjur. 

tøde,  V.  ['tø-aa]  (ogs.  tøe.  ThitJens.D.I. 
125.  jf.  Moth.T6  samt  MDL.  Feilb.).  -ede. 
(glda.  tøtte,  tøthe  (DGL.IL276var.) ,  jf. 
ænyd.  tød(e),  thøø,  tøy,  ophold,  tidsspilde; 
sideform  til  dial.  taade,  sinke  (MDL.  Feilb. 
UfF.),  ænyd.  t(h)aade  (Moth.TS.  Kalk.IY. 
509),  glda.  taade  (DGL.  11.276  var.),  æda. 
tothæ  (smst.),  hvortil  dial.  taad(e),  forsin- 
kelse m.  m.  (MDL.  Feilb.),  ænyd.  taad,  tod  50 
(Moth.T5.  Kalk.  IV.  509);  vistnok  besl.  m. 
tøve  samt  (maaske)  m.  ty.  zaudern;  se  DSt. 
1931.164 f.;  jf.  tødsom;  dial.  (jy.))  I)  trans., 
om  person,  begivenhed,  hindring  olgn.:  op- 
holde; sinke.  Moth.T6.  Du  maa  ikke  tøde 
mig  I  MDL.  tøde  En  med  Snak.  7,50.  de 
(brækkede)  en  Bro  op,  for  at  han  ikke  skulde 
komme  over;  men  det  tødede  ham  jo  kun 
til  den  blev  gjort  i  Stand  igen.  JVJens.NH. 
75.  en  Ko,  som  Tyren  ikke  helt  kunde  lade  eo 
være  at  snuse  til  i  Forbifarten,  hvad  der 
tøded  den  Mt.Aakj.FJ.201.  Feilb.  \\  tøde 
tiden,  undlade  at  bruge  tiden  ell.  bruge  ti- 
den til  noget  uvæsentligt,  unødvendigt;  spilde 


tøf 


tiden.  Bøger  (var)  ikke  noget  at  sidde  og 
tøde  Tiden  eiteT.Aakj.PA.35.  ThitJens.D.I. 
125.  2)  intr.:  (midlertidig)  ophøre  med, 
standse  en  virksomhed;  ogs.:  optræde  (handle, 
bevæge  sig)  med  (for  stor)  langsomhed;  nøle; 
tøve.  I  Forgaars  maatte  vi  tøde  en  hel  Dag 
med  Pløjningen,  fordi  æ  Treaars  laa  med 
Klemsel  i  Ba&sen. Aakj.PA.7.  *Saa  vaagned 
man  af  Døsen  op,  |  mens  Pigen  uden  Tøden  | 
fra  Frammerset  med  lette  Hop  |  kom  ind 
med  Mælkegrøden. Ringsholt.Nordenf  jords  fra. 
(1921).13.  II  om  (besværligt)  arbejde:  kræve 
(lang)  tid.  Det  vil  tøe  længe.  ilfDL,  tød- 
som, adj.  (ogs.  skrevet  tødesom.  Feilb.  tø- 
som.  se  ndf.  og  jf.  Feilb.).  (glda.  thøtssom, 
besværlig;  til  tøde;  sml.  tøvsom;  dial.)  I) 
om  person:  som  sinker,  opholder  en.  Det 
er  et  tødsomt  Barn.  MDL.  2)  om  arbejde, 
virksomhed:  som  volder  besvær,  foregaar 
langsomt,  tager  tid.  MDL.  Feilb.  tød- 
somme  forsøg  på  at  finde  udtryk,  der  kunde 
godtages  af  alle  (læsere).  Skautrup. SprH.I.iz. 
(han)  stavrer  ved  Helle  hendes  Side  bort  det 
handerste  han  kan.  Men  det  gaar  ikkun  tøe- 
s  o  m  t.  Thit  Jens.  AB. 34. 

I.  Tøf,  en.  [tøf,  tof]  HL  -fer  (NatTid.^*/, 
1902.M.2.SP.5).  (ofte  gentaget:  Tøf-tøf.  [Otøf- 
'tøf,  Otoftof]  hertil  flt.-ier:  smsl."/»1902.M. 
2.sp.4.  Soya.FH.202).  {jf.  ty.  toff-toff,  holl. 
tuf  tuf,  eng.  fr.  teuf-teuf  i  sa.  bet.;  substan- 
tivisk anv.  af  IIL  tøf;  nu  sj.)  automobil. 
PoU*U1902.2.sp.3.  Ka'  Du  ikke  skaffe  os  en 
Æske  eller  en  Tøf.  FrSkousbo.ES.131.  »Søren 
har  aldrig  kørt  paa  Tøf  Tøt.VillHans.NT. 
34.  En  Betegnelse  (0:  for  automobil),  som 
anvendtes  ikke  saa  lidt  i  de  første  Aar,  var 
Udtrykket  „Tøff-Tøff". Fore5errer.V,2920.25. 
II.  Tøf,  et.  [tøf,  tof]  flt.  d.  s.  (ogs.  gentaget: 
Tøf-tøf.  [(Dtøfitøf,  (Dtofitof];.  (jf.  fr.  eng. 
teuf-teuf;  substantivisk  anv.  af  IIL  tøf;  dagl.) 
betegnelse  for  den  lyd,  der  fremkommer,  hver 
gang  forbrændingsprodukterne  fra  en  eksplo- 
sionsmotor  føres  bort;  ogs.  (mindre  br.)  som 
betegnelse  for  lyden  fra  et  automobilhorn.  (han) 
kender  sine  Biler  paa  Tøffet.  JacPaludan.FJ. 
51.  *  Hvorhen  den  (o:  en  slagteko)  skal  mel- 
lem Bilers  Tøf,  |  det  véd  du,  naar  du  spi- 
ser din  BøtJVJens.JB.87.  *Hvad  andre  fø- 
ler ved  Fords  Tøftøf,  |  det  følte  jeg  ved 
min  Vens  (0:  en  gris's)  Øiøf.SigfrPed.SS. 
82.  III.  tøf,  interj.  [tøf,  tof]  (ofte  gentaget: 
tøf-tøf.  [Otøftøf,  (Dtof'tof];.  (lydord;  jf.  ty. 
t6ff(-t6ff),  fr.  teuf(-teuf);  dagl.)  gengivelse 
af  den  lyd,  der  fremkommer,  hver  gang  for- 
brændingsprodukterne fra  en  eksplosionsmotor 
(fx.  i  automobil,  motorbaad)  føres  bort  (gen- 
nem udblæsningsrøret) ;  ogs.  (mindre  br.)  som 
gengivelse  af  lyden  fra,  det  enkelte  trut  af 
et  automobilhorn  (især:  af  den  type,  der  be- 
staar  af  en  gummibold  med  en  (slange  og) 
tragt);  ofte  gentaget  tøf  tøf  (tøf),  for  at  angive 
en  række  af  saadanne  lyde.  den  Sstemmige 
teuf-teuf  Koncert  (fra  de  franske  biler)  sam- 
lede  en   Mængde   Tiiskviere.NatTid.*U1902. 


1* 


tøffe 


Tøffel 


M.S.sp.l.  D&H.  jf:  *tøf-tøf-tøf  kom  Lowen 
i  Chaluppen  (o:  en  dampiaad)  \  stampende 
løs  på  Jens. Rørd.J EJ. 250.  tøffe,  v.  ["tøfa, 
itofa]  (ogs.  tøftoffe.  [Otøfitøfe,  Otof'tofa] 
KnudPouls.BD.  36.  DagNyh."/,1924.2.  sp.6). 
-ede.  (lydord,  sml.  ty.  toffen,  holl.  tuffen,  fr. 
teuffer,  eng.  teuf-teuf;  jf.  MI.  Tøf,  III.  tøf; 
især  dagl.)  I)  om  en  ehsplosionsmotor  ell. 
(mindre  br.)  et  automoUlhorn:  frembringe  ly- 
den ,,tøf"  (III),  de  (forsvandt)  medens  Bi- 
len, stadig  tøffende,  ventede.  FrSkousbo.ES. 
133.  Fiskerbaadene  laa  og  „tøffede"  med  de- 
res moderne  MotoTer.AlbaSchwartz.Skagen.II. 
(1913).101.  langt  ude  tøffer  og  tøffer  en  Mo- 
torbaad,  taktfast  som  et  UT.JVJens.G.214. 
II  billedl.  ell.  i  sammenligning.  Pindsvinet  .  . 
var  pirreligt.  Da  jeg  standsede,  rejste  det 
Pigge,  tøffede  som  en  Motor  i  Fart,  og  hvæ- 
sede. IRaunkiær.ID.220.  WesenbL.Ins.42.  2) 
om  køretøj  (automobil,  motorcykel)  ell.  motor- 
baad  med  ehsplosionsmotor:  køre,  henh.  sejle 
under  stadige  (og  taktfaste)  lyde  fra  motorens 
udblæsninger;  i  videre  anv.,  uden  tanke  paa 
lyd:  køre,  henh.  sejle.  2.1)  intr.;  især  i  forb. 
m.  adv.  ell.  præp.-led.  da  Avtomobilen  .  . 
ingen  Skade  havde  taget,  tøffede  den  atter 
af  Sted. Socialdem.^'/i»  1904. B. 2. sp.6.  Smaa 
Kuttere  tøffer  udad  til  Nattens  Fiskefangst. 
KMunk.HJ.24.  2.2)  (sj.)  trans.:  føre,  trans- 
portere i  et  automobil,  en  motorbaad  olgn. 
jf.:  (skibsmaskinens)  6600  Hestekræfter  .  . 
tøffede  os  op  mod  Rnll.Socialdem.y »1946.6. 
sp.2.  3)  (jf.  bet.  2.1^  om  person:  køre  i 
automobil,  paa  motorcykel  ell.  sejle  i 
motorbaad;  især  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.- 
led.  Vi  kan  tøffe  Jorden  rundt  (o:  i  automobil). 
Pol.*yil905.2.sp.6.  inden  et  Kvarters  Forløb 
tøffede  Cyklemanden  ud  af  Roskilde  By  paa 
Motorcykle. smst.*/itl906.4.  EChristians.O.II. 
127.  vi  tøffede  ud  af  Kastrup  Havn.  Duelund. 
N.36.  4)  (vel  videre  anv.  af  bet.  3  efter  tøfle 
1;  l.br.)  om  person:  sjokke;  traske;  tøfle, 
(en  japanerinde)  tøffede  rundt  i  en  sort 
Kimono.  Tom  Krist.  Vi.  67.  den  tykke  Ud- 
smider .  .  gaar  lige  hen  til  ham  og  siger: 
Herausl  Det  forstaar  H.,  han  tøffer  ud  paa 
Gaden.  LindskovHans.NH.234. 

Tøffel,  en.  ['tøf(a)l]  Høysg.Anh.23.  best. 
f.  tøf  (fe)  len;  flt.  tøfler  ell.  (nu  kun  dial.) 
tøfle  (Holb.DH.II.lOl.  Høysg.S.291.  best.  f. 
tøflene:  Es.3.U(Chr.VI).  RasmWinth.S.57. 
jf.  Feilb.).  (ænyd.  tøffel,  toffel,  sv.  toffel 
(ældre  sv.  ogs.  toffelj,  no.  tøffel,  jf.  ældre  isl. 
tuffla ;  fra  mnt.  tuffel(e),  nt.  tiiffel,  holl.  tuffel, 
toffel,  der  er  en  forkortelse  af  mnt.  pantuffel 
(se  Pantoffei;;  jf.  tøfle) 

I)  (jf.  Pampusse  1,  Pantoffel,  III.  Slipper^ 
let  fodbeklædning  (i  Danmark  kun  til 
indendørsbrug)  uden  bagkappe  (ell.  m.  blød 
bagkappe.  jf.  VSO.),  med  ell.  uden  hæl,  frem- 
stillet af  bløde  materialer  som  læder,  skind,  stof 
olgn.  (jf.  Liste-,  Sivtøffelj;  ogs.  (jf.  Klods-, 
Trætøffel  samt  Tøffelbund;  især  dial.)  om 
lign.  fodbeklædning  bestaaende  af  en  træbund 


(uden  forhov  og  hælekappe  og  undertiden  ogs. 
uden  hov  under  hælen)  og  af  en  kort  overdel 
af  læder  olgn.,  som  kun  dækker  forfoden  (Fort 
Nut.XII.192.  LollO.  jf.  Feilb.);  ofte  i  forb. 
et  par  tøfler  (jf.  I.  Par  l.i^.  I.l)  i  al  alm. 
hun  tog  tøfler  paa  (1871:  lagde  Sandaler 
under^  sine  fødder.  Jud.l0.4(Chr.VI).  et  Par 
broderede  TøåeT.Holb.Abrac.L4.  Wadsk.76. 
saa  trak  han  sine  Tøfler  op  bag  i,  for  det 

10  var  Skoe,  som  han  havde  traadt  ned.  HC 
And.(1919).U.22.  hos  Tyrkerne  gik  jo  alle 
.  .  i  Slaabrok  og  Tøfler.  sms<.  7.260.  *to 
spæde  Tøfler  af  sort  Saffian.TFw</».F/.264. 
*De  guldbrodeerte  Tøfler  |  Stak  hun  Fød- 
derne i.smst.X.163.  LeckFischer.HM.22.  jf. 
næste  gruppe  (og  sml.  u.  I.  Støvle  2.2J:  Præ- 
sten var  tidligt  paa  (Pont.K.144:  i)  Tøflerne 
den  næste  Morgen. Pont.SY  199.  \\  m.  særlig 
tanke  paa,  at  tøfler  bruges  som  hjemmesko, 

20  under  helt  private  forhold,  som  bekvemt  mor- 
gen- og  aftenfodtøj  olgn.  Den  gamle  Regel: 
Tøfler  paa  hjemme,  Sko  ude,  slog  ikke  læn- 
ger ti\.TroelsL.*IY97.  højhælede  hjemme- 
tøi\ex.MKlitgaard.GM.19.  billedl.:  Nu  er 
Dagligtalen  som  Stilprincip  jo  et  Fantom. 
Det  er  Sproget  i  Tøh.ei.Roos.(Schack.Phan- 
tasterne.(  1925).  XVII),  jf.  Graah.PT.II.159. 
ofte  i  forb.  i  slaabrok  og  tøfler  olgn. 
(sml.  Slaabrok  sp.257'"-^'').   Paltz-Greven  i 

30  Slaaprok  og  Tø^er.Holb. Pants. III.5.  Det  er 
Privatmennesket  Georg  Brandes,  som  er 
(forf.s)  Genstand,  saa  at  sige  Georg  Bran- 
des i  Tøfler,  i  alt  Fald  i  Slaabrok.  ZeA^er. 
(BerlTid.*/itl929.Aft.ll.sp.l).  \\  (jf.  Tøffel- 
kysj  m.  h.  t.  den  skik,  at  de  troende  kysser 
(korset  paa)  pavens  tøffel  (sandal)  ved  audiens, 
ell.  (i  videre  anv.)  i  udtr.  for  at  vise  en  yd- 
myg ærbødighed.  Lad  mig  allerunderdanigst 
kysse  Enden  af  dine  allernaadigste  Tøfler. 

40  Holb.Usynl.III.6.  Grundtv.SS.II.362(se  kysse 
sp.l047*^).  II  om  tøffelen,  anv.  til  at  prygle 
med  (jf.  u.  bet.  l.i).  AndNx.PE.1.38.  i  talem. 
(nu  næppe  br.):  slide  sine  Tøfle  om  eens  Øren. 
Høysg.S.291.  \\  i  forsk,  leveregler,  i  overtro 
olgn.  (jf.  Feilb.).  Jeg  kand  dog  icke  erindre, 
om  jeg  glemte  een  Ting,  som  er  det  fornem- 
ste, nemlig,  om  jeg  satte  mine  Tøfler  bag- 
vendte for  Sengen  (o:  for  at  undgaa  mareridt). 
Holb.  UHH.1. 4.   at.  1734.  (Jac  Bircherod.FF. 

50  44).  Nye- Aars  Aften  lægger  enhver  Gaards 
Tyende  deres  Skoe  og  Tøfler  sammen,  ka- 
ste dem  alle  paa  engang  mod  Stuedøren 
og  af  Skoe-Næsernes  Vending  seer  man  da, 
hvilke  af  Eierne  skal  i  det  Aar  vende  Næsen 
ud  af  Huset  (o:  skifte  plads).  Junge.343.  Nyt- 
aarsaften  kaster  man  Tøffelen  til  Døren,  for 
saa  kan  man  se,  hvem  der  skal  dø  inden 
næste  Ny taarsaf ten.  Sv  Grundtv.  GIM.  II.  242. 
hun  (tog)  en  gammel  Tøffel  frem  . .  og  kastede 

60  efter  (vognen)  for  at  de  unge  Folk  (o:  brude- 
parret) kunde  faa  Lykke. JVJens.EF. 18. 
lade  tøf(fe)len  gaa  (ell.  vandre.  Feilb.), 
tøf(fe)len  gaar  (Mohr.L.)  ell.  (dial.) 
skifte  tøffel  (LollO.),  (jf.  Tøffelleg  og  lade 


Tøff  el- 


Tøf  felregimente 


10 


skoen  gaa  u.  I.  Sko  2.2^  leg,  hvor  en  tøffel, 
der  gaar  fra  haand  Hl  haand,  skal  findes  af 
den,  som  er  inde.  Legeb.I.a.8.  D&E.  jf.:  *0g 
Tøflen  var  på  Vandring  med  drilagtige  Slag, 
I  og  Munken  gik  i  Enge  den  lange  Sommer- 
dag. iJørd.DT.  »54.  II  (sj.)  ialem.  (lign.  i  ty.): 
det  er  ikke  saa  stor  en  Kunst  at  skære  et 
Par  Tøfler  ud  af  et  Par  Støvler.  jffattc/i.F/. 
127.  1.2)  t  udtr.,  der  symboliserer  kvindens 
magt  over  manden,  især:  den  gifte  kones  magt  lo 
over  ægtemanden,  (anvendelsen  staar  vistnok 
i  forbindelse  med,  at  skoen  i  visse  germanske 
lande  betragtedes  som  symbol  paa  magten 
inden  for  ægteskabet,  hvorom  forsk,  bryllups- 
skikke minder;  se  fx.  TroelsL.XI.195.  Arlaud. 
550.  Vogel-Jørg.BO.625.  jf.  ogs.  Studier tillegn. 
ETegnér.(1918).37ff.;  nu  dog  vist  alm.  m. 
tanke  paa  tøflen  anv.  til  at  prygle  med,  jf.  u. 
bet.  1.1^.  *Bie  kun,  nu  faaer  jeg  dig  snart! 
Du  skal  faae  Tøflen  at  smage  (o:  naar  vi  20 
bliver  gift).  Riber. 1 1.19.  det  (var)  ikke  .  . 
Herkules  aliene,  der  skialv  for  sin  Kones 
TøEel  Bagges.NK.184.  Anseer  De  mig  for 
en  Mand,  der  regjeres  af  sin  Kones  Tøffel? 
PAHeib.Sk.II.163.  især  i  forh.  under  tøf- 
(fe)len  (sj.  tøflerne.  Hrz.XVIII.85),  i  udtr. 
som  komme,  staa,  være  under  tøf(fe)- 
len,  (maaske,  ligesom  sv.  stå  under  toffeln, 
efter  ty.  unter  dem  pantoffel  stehen;  jf.  u. 
Kvindetøffel  samt  Pantoffel  slutn.)  om  (ægte)-  30 
mand:  (komme  til  at)  lade  sig  komman- 
dere, regere  af  en  kvinde,  især:  sin  kone. 
det  var  dog  alt  for  galt,  at  staae  saaledes 
under  Tøffelen,  at  man  for  sin  Kones  Skyld 
ikke  turde  være  sin  Konge  tioe. Grundtv. 
8norre.II.219.  Med  Deres  Forstand  kan  De 
vende  og  dreie  ham  som  De  vil;  De  faaer 
ham  ganske  under  TøQ.en. Heib.Poet.VII.45. 
(en  Jydsk  stuepige:)  min  Moder  var  elleve 
Aar  ældre  end  min  Fader,  men  saa  var  han  40 
da  rigtignok  svært  under  Tøflen,  som  de 
Fornemme  sigG.  EtMageskifte.(1874).92.  (vil) 
Du  saa  risikere  at  gaa  hen  og  komme  under 
TøAen?  CMøll.PF.124.  Man  sagde  for  Resten, 
at  Løjtnant  Fischer  allerede  var  under 
Tøflen  og  helt  rettede  sig  efter  sin  Kone. 
JakKnu.S.142.  (sj.)  i  anden  anv.:  Repu- 
bliken  er  jo  Pokker  ivold  .  .  nu  staae  de  jo 
under  Keiserens  TøiieLIng.LB.III.90. 

2)  overf.,  om  hvad  der  ved  form  (ell.  an-  50 
vendelse)  minder  om  en  tøffel  (1).  2.1)  (rid., 
foræld.)  tøffelformet  indretning  som  (del  af) 
stigbøjle.  PWBalle.R.114.218.  Dengl.By.l946. 
31.  2.2)  om  de  tøffelformede  blomster  af  tøffel- 
blomst, Calceolaria  L.  DagNyh.^*U1935.Sønd. 
15.sp.2.  II  ogs.  som  del  af  navn  paa  forsk, 
planter;  i  forb.  Maries  tøffel  ell.  tøfler,  se 
Marie  2 ;  jf.  Dronningetøfler  og  u.  Guldtøffel. 

Tøffel-,  i  ssgr.  af  Tøffel  l(i);  saaledes 
(foruden  de  paa  alfabetisk  plads  medtagne)  60 
fx.  tøffel -formet,  -formig,  -læder,  -saal, 
-snude,  -spark,  -blad,  et.  (jf.  Skoblad;  nu 
næppe  br.)  den  forreste  del  af  overdelen  paa 
en   tøffel.    VSO.I.388.    -blomst,    en.    (jf. 


Tøffel  2.i)  ^  om  forsk,  planter,  hvis  blomster 
i  formen  kan  minde  om  en  tøffel  (sml.  Sko- 
bio mstj;  dels  (dial.)  om  stormhat,  venusvogn, 
Aconitum  Napellus  L.  (der  har  skoformede 
blomster).  JTusch.3.  dels  (og  især)  om  Cal- 
ceolaria L.,  hvis  krone  har  to  tøffelformede 
læber  (jf.  dronningens  morgensko  (u.  Dron- 
ning 1),  Kartoffelrose  2,  Pantoffelblomst, 
Taske-blomst,  -urt  2,  Træskoblomst^.  Schal- 
dem.HB.I.126.  *Tøffelblomst  du  søde!  |  Jeg 
havde  ventet  mig  en  streng  Behandling,  | 
Men  dine  Slag  er  smigrende  og  bløde.  Aarestr. 
S  S. 11.209.  Warm.Frøpl.383.  hun  havde  .  . 
mange  Urtepotter  i  Vinduerne  .  . :  Den  gule, 
sortprikkede  Tøffelblomst,  røde  Pelargonier. 
Skjoldb.MM.I.15.  -bund,  en.  spec.  (fagl.) 
om  træstykket  i  ell.  til  en  tøffel  (sp.7"^). 
Frem.DN.337.  -bækken,  et.  (med.)  stik- 
bækken af  aflang  form,  mindende  om  en  tøffel. 
SechLeth.BP.21.  -dyr,  et.  (jf.  Langdyr; 
zool.)  infusionsdyret  Paramæcium  (af  aflang 
form,  mindende  om  en  tøffel).  KSimonsen. 
Biologi.(1914).13.  LSal.VI.145.  -helt,  en. 
(jf.  -ridder,  -træl  og  IL  Helt  2;  nedsæt,  ell. 
spot.)  ægtemand,  der  lader  sig  regere  af  sin 
kone,  er  under  tøflen  (se  u.  Tøffel  I.2J.  Sv 
La.Hj0.123.  AnkerLars. Livets  Ubønhørlighed. 
(1905).181.  -hæl,  en.  I)  i  egl.  bet.  Amberg. 
Winth.VI.266.  Schand.IF.296.  2)  (nu  næppe 
br.)  i  udtr.  for,  at  konen  i  et  hus  hersker  over 
manden,  (den)  gamle  Huusholderske  . .  tvang 
Pebersvenden  til  at  lystre  Tøffelhælen.  Oe/ii. 
Øen.(  1824). III. 404.  han  var  ærlig  .  .  naar 
han  torde  være  det  for  sin  Kone,  under 
hvis  haarde  Tøffelhæl  han  .  .  var  vant  til 
at  bøje  sig.  Blich.(  1920). XXV  1 1 1. 19.  PalM. 
AdamH.I.250.  jf.  staa  under  tøflen  (u.  Tøffel 
1.2):  *Jeg  staaer  aldeles  under  Tøffelhælen,  | 
Min  Hustru  er  en  arrig  Rappenskralde.  Oehl. 
XVI.  126.  VSO.(u.Tøne\).  jf.  BredahUII. 
115.  -kys,  et.  (jf.  u.  Tøffel  l.i ;  især  hist.). 
Grundtv.(1940).1.12.  SaVXV104.  -leg,  en. 
legen  „lade  tøffelen  gaa^'  (se  u.  Tøffel  l.i^. 
Tops.III.166.  Brandes.I.514.  -mager,  en. 
{penyd.  toff elmager;  sml.  -mand  og  Pantoffel- 
mager)  person,  der  laver  tøfler;  ogs.  (nu  især 
dial.):  person,  der  laver  klodstøfler,  klodser 
(II)  og  (ell.)  andre  slags  træsko  ell.  gør 
træskobunde  færdige  til  brug;  klodsemager; 
træskomager,  -mand.  vAph.(1759).  Skomage- 
ren.(1832).130.  AndNx.PE.III.355.  AarbThi- 
sted.l920.109(se  Klods  sp.633').  Feilb.  LollO. 
-mageri,  et.  (fagl.)  en  tøffelmagers  haand- 
værk.  (blinde)  uddannes  i  .  .  Tøffelmageri. 
Alt  om  Børn.  (1942).  384.  sp.  2.  -mand,  en. 
(sj.)  d.  s.  s.  -mager.  *Min  Fader  var  Tøffel- 
og  Træskomand,  |  min  Moder  var  Vasker- 
kone. ZaÅ;iVieZs.  i^lf.  3.  -regimente,  et. 
(jf.  Tøffel  1.2  og  -helt,  -ridder,  -træl;  nu  1.  br.) 
det,  at  en  kvinde  regerer,  har  magten  i  sit 
hjem,  over  sin  mand;  kvinde-,  skørteregimente 
(i  et  hus),  hvert  Ægteskab,  selv  det  bedst 
ordnede  Tøffel- Regimente,  har  .  .  i  det  mind- 
ste een  Gang  om  Aaret  sin  Herredag,  paa 


11 


Tøffelridder 


Toj 


12 


hvilken  Manden  sidder  i  Ægteskabets  Høie- 
steret.  Hrz.ST.173.  der  er  Intet  i  Verden,  som 
jeg  hader  mere  end  et  Tøffelregimente;  jeg 
er  Mand  i  mit  Rnns.  PNJørg.S.56.  J Fibiger. 
Liv.157.  -ridder,  en.  (sj.)  d.  s.  s.  -helt. 
PalM.I.315.  -sko,  en.  (vet.,  foræld.)  d.  s.  s. 
Pa.Titone\sko.Westring.Beslaglære.(1869).100. 
-stigbøjle,  en.  (rid.,  foræld.)  stigbøjle 
(paa  damesadel)  med  tøffel  (2.1 ).  Den  gi. By. 
1946.30.  -træ,  et.  (fagl.)  ved,  som  (kan)  an- 
vendes til  klodstøfler,  trætøfler.  Bl&T.  -træl, 
en.  (sj.)  d.  s.  s.  -helt.  MO. 

tøfle,  V.  ['tøfla]  -ede.  ||  i  let.  1  alm.  m. 
hjælpeveriet  være,  ogs.  (i  forb.  tøfle  omj  m. 
have;  i  forb.  tøfle  af  nu  sj.  m.  have:  Am- 
berg.  StDrewsen.K.19.  {jf.  sv.  toffla,  gaa  i  tøf- 
ler, nt.  tiiffeln,  toffeln,  østfris.  tuffeln,  samt 
ty.  pantoffeln  (i  bet.  Z),  holl.  pantoffeln  (i 
bet.  1);  til  Tøffel) 

I)  (jf.  I.  skørte  2,  II.  støvle  2  samt  tøffe  4; 
dagl.)  egl.:  gaa  med  tøfler  og  derfor  med 
sagte,  listende  trin  ell.  med  slæbende 
trin,  svag  klapren,  slubren  af  fodtøjet  olgn.; 
nu  især  (uden  hensyn  til  det  anv.  fodtøj): 
gaa  stille,  listende;  liste  (af  sted);  spec: 
gaa  (sin  vej)  slukøret,  skuffet,  med  ulyst 
olgn.;  ogs.  i  al  alm.,  som  spøg.  ell.  nedsæt, 
udtr.  for  at  gaa,  bevæge  sig  til  fods;  sjokke; 
traske;  kun  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.-led, 
der  i  reglen  angiver  retningen.  Omsider  tøf- 
lede jeg  ogsaa  neå.Rosenk.ES.I.lOO.  (han 
hørte)  oftere  den  Gamle  komme  ned  fra  sin 
Kvist,  standse  udenfor  hans  Dør  .  .  Saa  var 
det  et  Øjeblik  stille,  og  saa  tøflede  han  atter 
ovenpaa.  Tops.///.373.  en  Morlille  i  ,  .  Slæ- 
bere .  .  tøflede  geskæftig  om.  RagnaSparre. 
(1913).6.  Nedslaaet  tøflede  (han)  ind  i  det 
lille  Paaklædningsværelse.  Tidens  Kvinder.'/* 
1929.24.  Portøren  tøflede  over  Sporet  og  for- 
svan dt. Waugh.GodtStof.(overs.l944) .195.  bil- 
ledl.:  *Tydsk  og  Fransk  fik  Reisepas  |  Og 
maatte  tøfle  hiema,d.Holst.D.II.39.  \\  især  i 
forb.  tøfle  af  ell.  af  sted  (Cit.l822.(Aarb 
Vends.1945.93).  AndNx.LK.193),  undertiden 
m.  (overgang  til)  bet.:  forføje  sig  bort;  pakke 
sig;  skrubbe  af.  Amber  g.  vi  vil  ha'  det  (o: 
betaling  for  ophold),  og  det  i  denne  Aften, 
eller  ogsaa  skal  hun  tøfle  af  med  hele  hen- 
des Vikipak.  Blich.(1920).IX.153.  „lad  os  nu 
tøfle  af".  Derpaa  gik  han  sagte  hoit.  Gylb. 
XII.295.  (han  slog)  Porten  i  lige  for  Næsen 
af  mig.  Jeg  maatte  da  tøfle  af.Davids.KK. 
202.  nu  er  det  nok  bedst,  jeg  tøfler  af  igjen 
paa  mine  bare  'Ben.Dannebrog.*''/bl898.2.sp.7. 
han  (samlede)  sig  sammen  og  tøflede  af, 
saa  slukøret  som  en  vaad  Rund.  Skovrøy. 
Fort.108.  billedl.:  Sneen  tøfler  ganske  godt 
af  (o:  smelter)  ida,g.BaUhBang.(Seholten.Den- 
gang.(1921).43).  ||  (sj.)  i  forb.  m.  præp.-led, 
der  angiver  underlaget,  hvorpaa  man  gaar. 
Stakkel,  der  tøfler  paa  Stenbro  og  aldrig 
skyder  Juleharer. HBrix.Hurtig svandtdenlyse 
Sommer. (1946). 107.  jf.:  *Min  gode,  gamle 
Rustvogn  (o:  cykel)  —  den  kan  endnu,  den 


tøfler  I  lidt  plat  paa  sine  Lapper.  Børup. 
LN.67. 

2)  \  trans.:  faa  til  at  gaa  bort,  forføje 
sig  et  sted  hen.  der  sidder  .  .  to  forræderiske 
(landstingsmænd)  blandt  de  kongevalgte  1  De 
sidder  jo  kun  paa  Opsigelse!  Hvorfor  da  ikke 
tøfle  de  Forrædere  hjem  med  Aftens  Varsel? 
E  Møller. Landstingsopløsning.(  1902). 30. 

3)  (jf.  Tøffel  1.2;  sj.)  om   (gift)  kvinde: 
10  herske  over ,  kommandere  med  (en  mand, 

især:  sin  ægtemand),  hustruer  .  .  der  tøfler 
deres  mænd.  VVed.Moliére.(1929).285. 

tøfte-løs,  adj.  se  tørftløs. 

Tof-tøf ,  -tøffe,  se  I-IL  Tøf,  III.  tøf, 
tøffe.  Tøf-vogn,  en.  (sj.)  automobil.  Pol. 
'y»1902.2.sp.3.  D&H. 

I.  Tøge,  en.  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.  (i  forb. 
tage  tøger,  om  en  slags  boldspil);  besl.  m.  II. 
tage ;  jf.  ogs.  I.  Tage ;  om  ordet  se  Brøndum- 
20  Nielsen. (APhS.XlX.201. 207 ff.))  I)  t  saa 
meget,  som  man  ad  gangen  kan  gribe  (tage) 
med  haanden;  haandfuld.  Moth.T23.  Rost- 
gaard.Lex.T44b.  ||  hertil  maaske  som  videre 
anv.  (jf.  dog  fsv.  togh,  slurk,  drag,  mnt.  toch, 
toge,  nt.  tog  (flt.  tog^,  svarende  til  nht.  zug^; 
saa  meget  som  man  drikker  ad  gangen;  drag; 
slurk;  ogs.:  rus.  Moth.T23.  *Loth  sig  tog 
en  Tøge.  Helt.  Poet.  203.  2)  (vel  udviklet  af 
bet.  1;  jf.  I.Tage  2)  f  slag  i  haanden; 
30  i  videre  anv.,  om  slag,  spark.  „En  hånd- 
dask." ilfo<;i.T25.  Rostgaard.Lex.T44b.  ♦He- 
sten .  .  I  Strax  Rakkeren  en  Tøge  gav  | 
Saa  beenet  fløy  i  Stykker.  Cit.  1721.  (Kali 
399a.96^).  3)  (jf.  I.  Tage  1;  foræld.,  om  for- 
hold i  Ribe)  ved  langbold:  slag  med  bold- 
træet til  bolden,  om  A.,  der  kastede  bol- 
den til  B.,  som  slog  til  den,  sagdes:  „at 
give  en  tøge  op",  den  anden:  „slog  en 
tøge".Feilb. 
40      II.  Tøge,  en.  se  I.  Tøje. 

III.  tøge,  V.  se  II.  tøje. 

IV.  tøge,  V.  se  tøve. 

I.  Tøger,  propr.  ['tø'qar]  mandsnavn; 
spec.  brugt  (jf.  I.  Tøge  2  og  Thomas  5;  skol., 
foræld.)  som  navn  paa  riset,  ^mester  Erik". 
W Høyberg. 0. 30.  VilhBang.LS.95. 

II.  Tøger,  et.  se  Tøjr. 
tøgS^,  V.  se  tygge. 
Tøgr,  tøgre,  se  Tøjr,  tøjre. 
Tø-grød,   en.   (sj.)   sne,  som  delvis  er 

tøet;  tøsjap.  Forsøgt  en  Udflugt.  Men  umulig. 
Overalt  Tøgrød.  deMeza.Krigs-Dagbøger  1849- 
51.(1928).39. 

I.  Tøj,  et.  [tcoij  tø\.Høysg.AG.37.  (ogs. 
Ty.  i  bet.  l.i:  Jens Sør.  11.28.  i  bet.  1.5: 
Heisetj.  smst.II.59.  ;/.  m.  Tøjhus;  nu  vist 
kun  (jf.  dog  Feilb.;  sdjy.)  bjergv.,  i  bet.  2.3. 
t  Tyg,  se  u.  Tøjhusj.  best.  f.  -et  ['tmi'ai]  flt. 
(især  i  bet.  3.2;  fagl.)  -er  [itoi'ar]  (Funke. 
60  (1801).1.614.  VæverB.54.  Hage.'924)  ell.  (nu 
ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  (i  bet.  5.1 :  de  Elle-  og 
Vidietøj,  som  vokser  paa  Rye  Eng.Cit.1704. 
(AarbFrborg.1911.49).  jf.  Smaatøj  3(2-3):  de 
smaa   sølle   tøi.Feilb.).    (ænyd.   ty(g),   tøy, 


13 


T»j 


Tøj 


14 


glda.  tyg,  tøy,  tyw  (Brandt. RD. 1.55.  Brøn- 
dum-Nielsen. GG.  II.  158),  æda.  toy  (i  ssg. 
toymager.  smst.),  sv.  tyg  (f  og  dial.  ty),  no. 
tøy  (ty),  sen.  oldn.  tygi,  redskab;  fra  mnt. 
tuch,  redskab,  udrustning,  klædningsstykke, 
ty.  zeug  (oht.  ga-,  geziug^  jf.  holl.  tuig, 
oeng.  geteog,  redskab;  til  ty.  ziehen,  drage, 
trække  (jf.  Hertug,  IL  Tog,  IL  Tøje,  III 
tøje,  I.  Tøjle  of,.),   muligvis   m.  bet.:   frem^ 


ell.  trækdyrs  udstyr:  seletøj  (jf.  ssgr.  som 
Bag-,  Bringe-,  For-  (1),  Grime-,  Ride-  (1), 
Sadel-,  Stav-  (1),  Stiktøj  ofl.);  spec.  m.  h.  t. 
trækdyr  (især  hest),  der  spændes  for  et  befor- 
dringsmiddel, et  arbejdsredskab  (tromle,  høst- 
maskine osv.),  om  alle  de  til  forspæn- 
dingen og  trækket  tjenende  dele  af  sele- 
tøj, befordring  osv.  (hestene  har)  borde- 
rede Sadeler  og  tøy. Pflug.DP.839.  Tøiet  paa 


drage  (jf.  hemdT&ge  3),  frembringe,  fremstille;  \o  (Chr.VI:  redskabet,  som  var  paa^    Øxnene 


sml.  III.  ty) 

I)  om  ting  (genstand,  redskab),  der 
bruges  som  middel  ved  en  ell.  anden 
virksomhed;  i  alm.  (koll.)  om  samling 
af  saadanne  (ved  en  vis  virksomhed 
tjenlige)  ting.  I.l)  (især  fagl.,  nu  (uden  for 
ssgr.)  især  dial.,  foræld.)  i  al  alm.,  om  sam- 
mensat redskab  ell.  mekanisme  ell.  sam- 
ling af  (samvirkende)  redskaber;  navnlig 


(1931:  St&ytøiet).lKg.l9.21.  et  ungt  Dyr, 
der  utaalmodigt  pruster  i  Tøjet.  Bang.S. 143. 
Det  ringler  og  rasler  fra  Tøjet,  der  hænger 
løst  paa  de  ledige  Dyr  (o:  heste,  der  rides  ud 
til  markarbejde). Skjoldb.G.2.  ||  i  udtryk  for 
for-  ell.  fraspænding  olgn.  (han)  befalede,  at 
Sancho  skulde  legge  Tøiet  paa  Rozinante, 
der  gik  og  gT3issede.Biehl.DQ.il. 157.  Da  han 
hentede  de  Sorte  for  at  spænde  for,  udtalte 


om  en  haandværkers  redskab(er) ,  værk-  20  han  sin  Beklagelse  over,  at  de  nu  skulde  i 


tøj;  saaledes  i  talrige  (især  fagl.)  ssgr.  som 
Dreje-,  Fyr-,  Haandværks-,  Maler-,  Mede-, 
Meje-,  Skære-  (1),  Slag-,  Smede-  (2),  Snit-, 
Værktøj  ofl.  Tøj  (er)  YeTktøi.vAph.(1759). 
Smeden  havde  ikke  sit  Tøi  med  sig.  750. 
En  god  mester  kan  hjælpe  sig  med  ringe 
tø].Krist.Ordspr.212.  Feilb.  UfF.  jf.  I.  bide 
3,  lY  skære  15.i:  bidende,  skærende 
tøj.  FrGrundtv.LK.209.  AarbLollF. 1922.48 


Tøiet  igien.AntNiels.FL.III.130.  Vi  havde 
redet  den  hele  Dag  .  .  og  da  hverken  Dyrene 
eller  vi  kunde  mere,  saa  tog  vi  Tøjet  af 
Hestene  og  smed  os  selv  ned  ved  en  rin- 
dende Aa.Drachm.VD.34.  JakKnu.F.88.  fem, 
tunge,  halvvilde  stude,  der  ikke  har  været 
i  tøj  i  seks  måneder. Dederovre.(1912). 118. 
Faa  den  Fj ærmer  ind  til  Tøjet,  Ludvig  I 
PLevin.LM.69.   Feilb.   uegl.:   Au!   det  for- 


ikke  have  tøj  (et)  til  noget,  se  u.  bet.  6.1.  30  dømte  Ben!  Det  Læs  maa  der  hele  Ben  til 


|{  (jf.  Bremse-,  Laase-,  Styretøj  ofl.)  om 
(del  af)  en  mekanisme,  et  sammensat  ap- 
parat. At  istandbringe  .  .  forbindelse  mel- 
lem (en  kværns)  knage  og  stokke  kaldes  at 
lægge  kværnen  (eller  drevet)  i  tøj  (jf.  Yox- 
\d.gstø\).  Den  gi. By. 1930-31. 99.  et  af  Motoren 
trukket  M\irydextø\.SkibsMask.l52.  \\  om 
et  (til  lands  ell.  til  vands  anvendt)  befor- 
dringsmiddel, i  ssgr.  som  Age-,  Enspæn 


at  drage!  —  Men  nu  maa  Føllet  (0:  en 
dreng)  i  Tøiet.  Ing.L.1. 86.  ||  i  udtryk  for 
dyrets  (hestens)  adfærd:  rolig,  støt  gang  (og 
arbejdsform),  ivrighed,  balstyrighed  osv.,  i 
præp.-forb.  (se  videre  u.  bet.  Q.2)  som  gaa 
(godt)  i  tøj(et)  (MO.  MHans.H.48.  Berl 
Tid.^/il919.M.14.sp.3),  lægge  sig  i  tøjet 
(jf.  lægge  sig  (frem)  i  selen  u.  I.  Sele  I.2) 
ell.    ud    i    tøjet    (Aakj.  Blicher.  (19 26).  10), 


der-.   Køre-,  Slædetøj,   Far-  (1),   Rotøj   ofl.  40  (være)  reel  (SorøAmtstid."U1944.9.sp.3.  jf. 


II  (især  dagl.,  spøg.,  nedsæt.)  om  en  som 
redskab  ved  en  vis  virksomhed  tjenende 
legemsdel  olgn.,  saaledes  dels  om  benene 
(som  gangredskaber),  i  ssgr.  som  Ben-,  Gaa-, 
Gangtøj  (2),  dels  om  munden  (især  som  tale- 
redskab), ogs.  tænderne,  øjnene  olgn.,  i  ssgr. 
som  Kige-,  Kysse-,  Kæbe-,  Le-,  Mund-  (2), 
Nyse-,  Se-,  Sludre-,  Smile-,  Snakke-,  Tygge- 
tøj  (1)  ofl.;  (sj.)  jf.  Sansetøj  og  IV  skør  2.3 


tøjvant^,  hidsig  (Elkjær. HF. 59)  i  tøj  (et), 
kaste  sig  frem  (Martin  AH  ans.  NO. 9)  ell. 
springe  i  tøjet  (Ing.L.III.167.  Hesten 
sprang  i  Tøjet  uden  at  komme  af  Stedet. 
Madelung.EII.314)  ell.  til  tøjet  (LandmB. 
11.221),  ogs.  (jf.  slaa  til  skaglerne  u.  Skagle 
1.2)  slaa  til  tøjet  (P&VMargueritte.For- 
fængelighed.(overs.l924).16)  ofl,.  (hesten)  stod 
urolig  og  rykkede  sig  tilbage  i  Tøjet.  G^'ef. 


Du  maa  jo  være  .  .  skør  i  Tanketøjet.  50  GL.48.  ||  i  tilsvarende  udtryk  anv.  i  sammen- 


PoU*/»1921.6.sp.5.  1.2)  spec.  (;^,  foræld.)  om 
(dele  af)  en  hærs  udrustning  (vaaben, 
skyts  olgn.);  tidligere  ogs.  (jf.  bet.  l.ij  særlig 
om  det  paa  vogne  medførte  krig  smateriel; 
tros;  træn;  jf.  ssgr.  som  Betjenings-,  Krigs-, 
Lade-,  Rust-,  Skyde-,  Stikketøj  ofl.  da  laae 
hele  Veien  fuld  af  Klæder  og  Tøi  (1931: 
Vaabenj,  som  Syrerne  havde  kastet  fra  sig. 
2Kg.7.15.  han  er  skjult  ved   Tøiet  (1931: 


ligning  ell.  overf.  troer  I,  at  jeg,  som  er  saa- 
dan  en  gammel  Kleppert,  kunde  trække  i 
Tøi  med  den  unge  Fole  (0:  vil  forlove  mig 
med  en  ung  pige)?  Winth.TF.64.  hvad  enten 
Du  nu  har  Kald  dertil  eller  ikke,  saa  vil  jeg 
dog  raade  Dig  til  at  gaae  frem  i  Tøiet  og  see, 
hvor  langt  Du  kan  trække  Læsset.  C Bernh. 
NF.Y188.  (det)  maatte  blive  ham  .  .  der 
lagde  sig  i  Tøjet  for  den  nynorske  Digtning. 


Tiosset). lSam.10.22.  *Rust  dig  til  Kampen,  eo  H Ploug. C P. 27 4.  *Gaa  ej  med  Suk  tilbage  | 


nu  Fienden  du  seer  .  .  |  Drik  saa  for  Konge 
og  drik  saa  for  Land,  |  For  Stænder  og  Tøi 
i  vore  Riger.  Winth.SS.25.  VSO.  SaVXXIV. 
119.  1.3)  spec.  (især  fagl.)  om  dele  af  et  ride- 


i  Tøjet  som  en  Plag,  |  men  træk  som  gammel 
Hest,  I  læg  Bringen  ud  i  ^e\en.Aakj.SD.I.17. 
jf.  bet.  6.2:  Direktøren  er  jo  ung,  forstaar 
De  nok,  han  slaar  lidt  i  Tøjet  endnu  og 


16 


Taj 


Taj 


16 


laver  en  Streg  en  Gang  imellem.  Korch. 
LykkensHjul.(1926).191.  jf.  Skagle  sp.l67'*: 
Han  slår  til  Tøjet  (ell.)  til  Søren.  Kok.Da. 
Ordsprog. (1870). nr. 584 (sjæll.).  slaa  sig  i 
tøjet,  (jf.  M.  Tøjr;  især  Mal.)  blive  urolig, 
oprørsk  olgn.,  ogs.:  upaalidelig,  uordholden. 
HusogHjem.l939.874.sp.2.  UfF.  spec.  (tale- 
spr.)  i  udtr.  gaa  i  tøjet,  (lade  sig  bringe  til 
at)  føje  sig  efter  en  andens  vilje  ell.  ønske; 
især:  lade  sig  narre.  FolketsNisse.^yitl860.5. 
Gadeordb.^  „I  gik  uden  Vrøvl  ind  paa  Be- 
tingelserne" .  .  „H.  og  M.  gik  formodentlig 
strax  i  Tøiet,  den  Første  paa  Grund  af  sin 
grønne  Ungdom,  den  Anden  formedelst  sin 
store  Lærdom,  thi  begge  Dele  hindre  under- 
tiden den  menneskelige  Skarpsindighed  i  at 
komme  til  sin  ReVHFEw.JF.1.365.  Bøgh. 
D. II. 329.  „Hans  Sange  (var)  saa  smukke"  . . 
—  „Aa,  ja.  Jeg  er  selv  gaaet  i  Tøjet  for  dem, 
især  naar  han  sang  dem." Schand.UM. 287. 
„Nu  har  den  ene  (o:  af  os  to  nyforlovede  peber- 
svende) ikke  noget  at  lade  den  anden  høre" 
.  .  „Næi!  —  Ja,  det  skulde  da  være  det,  at 
De  gik  først  i  TøieV'Wied.Erotik.(1896). 
159.  JakKnu.GP.69.  \\  i  udtryk  for  ridt  ell. 
især  kørsel  med  stor  (størst  mulig)  fart,  i  forb. 
som  (riåe,  køre,  fare  af  sted  olgn.)  alt 
hvad  tøjet  (Biehl.PT.61.  Bagges. L.1. 16. 
Oehl.  XXV  131.  Madelung.  Forførelse.  (1943). 
28)  ell.  (jf.  I.  Rem  1^  remme  og  tøj  (VKor- 
fitsen.TO.1.53)  ell.  (nu  alm.)  remmer  og 
tøj  (Grundtv.Snorre.I.86.III.lll.  Holstein. 
T.103)  kan  holde  olgn.  (sv,  allt  vad  tygen 
hålla,  ty.  was  das  zeug  halt)  *Kiør  bort, 
hvad  Tøiet  trække  kan,  i  Skiul.  Bagges. Danf. 
11.251.  Brødrene  red  alt  hvad  Tøiet  kunde 
holde.  HCAnd.(1919).III.133.  bær  (den  saa- 
rede)  ind  i  hans  Kammer.  Og  Du,  Hans, 
jager  afsted  hvad  Remmer  og  Tøj  kan  holde 
efter  Doktoren] Drachm.UB. 307.  uegl.,  m.  h.  t. 
hurtig,  voldsom  bevægelse,  virksomhed  olgn.: 
Derpaa  blev  der  dandset  .  .  alt  hvad  Tøiet 
kunde  holde.  Oehl.Øen.(1824). 11.266.  *0p- 
vart  dem  (o:  damerne)  med  Hexé  og  Nisser 
og  Trolde.  |  Saa  græder  de  alt  hvad  Tøjet 
kan  holde.  Blich.(  1920). VI. 14.  Vi  satte  nu  i 
Løb  ned  til  Stranden,  alt  hvad  Remmer  og 
Tøj  kunde  holde.  Drachm.STL.297.  GyrLem- 
che.DT.62.  (udføre  noget)  saa  det  knager 
i  tøjet,  se  IL  knage  1.  1.4)  (især  fisk.,  dial.) 
om  del(e)  af  et  fartøjs  udstyr  (jf.  Bund-, 
Sejltøj^-  spec.  (jf.  bet.  i)  om  sejl.  de  havde 
for  meget  tøj  op]pe.Feilb.  1.5)  (med  overgang 
til  bet.  4  og  5.i)  om  (samling,  sammen- 
hørende mængde,  sæt  af)  mindre  brugs- 
genstande, ejendele,  varer;  sager  (5.2); 
tilbehør;  saaledes  i  ssgr.  som  Alter-,  Barber-, 
Messe-,  Penne-,  Pibe-,  Skrivetøj,  (jf.  bet.  i:) 
Fod-,  Hoved-  (1),  Skotøj  ofi.;  jf.:  Der  var 
Bødkere  med  stort  Udvalg  af  Bødkertøj, 
Kar  til  Saltning,  Vaske-  og  Bryggekar. 
Ealleby.141.  \\  (jf.  Flytte-,  Rejsetøj  (1);  om 
en  persons  daglige  brugsgenstande,  (min- 
dre) ejendele,  især  rejsebagage  olgn.  (jf. 


bet  5.1:  (der)  giøres  en  Ild  .  .  af  Paradiis- 
Træ  Benzoin,  Bisam  og  andet  vel-lugtende 
Tøy.  Pflug.DP.629).  Om  Nogen  flyer  sin 
Næste  Penge  eller  Tøi  (1931:  SagerJ  at 
forvare,  og  det  bliver  stjaalet  .  .  skal  Ty- 
ven . .  betale  dobbelt.  2Mos.22.7.  løber  strax 
hen  til  Post-Huused,  og  henter  Herrens  Tøy 
og  KoUerteT.Holb. Pants. II.l.  Dit  Tøi  som 
Du  ikke  tager   med   (paa   rejsen),  saasom 

10  Seng,  Pult  og  deslige.  Cit.1817.  (Hjort.  B. I. 
47).  Erz.III.46.  PalM.IV.320(se  u.  Litsen- 
broder^.  han  var  saa  elskværdig  at  gaae 
med  mig  til  Banegaarden  og  bære  noget 
af  mit  Tøi,  thi  der  var  ingen  Vogn.  HG 
And.BC.III.248.  Drachm.E0.351.  »Billetten 
var  besørget,  og  Tøjet  skrevet  ind.LCNiels. 
Va.5.  hertil  (jf.  Kluns  3.2^  ell.  til  bet.  4 
(især  dagl.)  talem.  tage  sit  gode  tøj  og 
gaa,  som  udtryk  for  pludselig,  fast  besluttet, 

20  især  af  utilfredshed,  vrede  fremkaldt  afbry- 
delse af  samvær  ell.  samvirken:  gaa  sin  vej; 
ikke  ville  være  med  længer.  *( musikdirigenten) 
blev  ved  at  dirigere,  (  Skøndt  Musiken  tog 
sit  gode  Tøi.Blækspr.1899.37.  *så  tog  jeg 
I  mit  gode  Tøj  og  gik.  Rørd.GD. ^414.  (en) 
Minister  .  .  kan,  naar  han  ikke  kan  faa 
de  øvrige  Magtfaktorer  med  sig,  tage  sit 
gode  Tøj  og  gaa.MRubin.MB.73.  Naa,  Din 
Kone  vilde  ikke  mer'  —  hun  tog  sit  go'e 

30  Tøj  og  gik.  Bønnelycke.Lt.  321.  \\  spec.  om 
legetøj  olgn.  *hans  Moder  .  .  |  Alt  tidlig 
gav  .  .  ham  et  eget  Sted,  |  For  alt  sit  Tøi  i 
Orden  op  at  stille. PalM.AdamH.1.49.  jf.: 
♦Da  Faer  og  Moer  i  Kirke  gik,  |  Alt  Jule- 
tøiet  (o:  smaating,  pynt  til  juletræet  olgn.) 
frem  vi  &k.fJKrohn.JPetersJul.fl866j.vi.  \\ 
(jf.  Bord-,  Kaffe-  (1),  Koge-,  Køkken-,  Tetøj 
ofl.;  nu  især  dial.)  om  husgeraad,  service 
olgn.;  ogs.  (med  overgang  til  bet.  l.i^  om  disse 

40  ting  som  brugsredskaber  ell.  (med  overgang  til 
bet.  3)  med  forestilling  om  ting  af  et  vist 
materiale  (jf.  Blik-,  Jærn-,  Kobber-,  Ler-, 
Messing-,  Sten-,  Sølvtøj  (1)  ofl.).  alt  det  tøy 
af  guld  (1871:  Guldtøi^  .  .  i  Herrens  tempel. 
2Kg.24.13(Chr.VI).  „uden  Skee  .  .  kan  man 
ikke  godt  spise  Suppe"  —  „Vi  har  intet  meer 
end  det  Tøi,  vi  selv  hruger.'' Rahb.(Skuesp. 
IX.144).  Madamen  .  .  tog  Messingkjedlen, 
holdt  den  op  mod  Solen  og  sagde:  .  .  vi  har 

50  aldrig  havt  nogen  Pige,  der  kunde  faa  Tøjet 
saa  blankt. Schand.Fort.210.  CReimer.NB. 
307.  Dagen  før  Brylluppet  (gik)  unge  Mænd 
og  Piger  .  .  ud  til  alle  de  Huse,  hvis  Beboere 
skulde  med  til  Gildet  „for  at  laane  Tøj"; 
de  .  .  udtog  alt  det  Husgeraad,  der  kunde 
finde  Anvendelse  ved  Festen.  RibeAmt.1919. 
133.  AarbPræstø.1944.218.  LollO.  ||  (til  dels 
ogs.  til  bet.  l.ij  om  (redskaber  og  forsk,  til- 
behør til)  et  haandarbejde  (som  er  under  ud- 

60  førelse),  i  ssgr.  som  Binde-,  Hækle-,  Kniple-, 
Stoppe-,  Strikke-  (1),  Sytøj.  ||  (jf.  bet.  3.i 
og  6;  især  dagl.)  om  hvad  der  er  af  særlig 
fin  kvalitet:  sager  (5.3);  kram.  (hos  greven 
havde)  Meublerne  .  .  Tridser  under  Benene, 


17 


Tøj 


Tøj 


18 


de  løb  af  sig  selv  ved  et  lille  Puf!  det  er  noget 
andet  Tøj  .  .  end  Deres  (o:  en  marskandisers) 
gamle  Commoder.  HCAnd.OL.2.  Jeg  gjorde 
.  .  en  Sølvstob  til  Junkeren  paa  Tirsbæk, 
i  den  nye  Stil . .  Det  var  Tøi,  man  kunde  være 
bekjendt  at  stemple  med  sit  'Na.vn.Etlar.X. 
163.  Herren  ager  med  Hans  Rasmussens 
Heste  .  .  Det  er  Pinedød  Tøjl  Rist.  J.251. 
Wied.Silh.139. 

2)  (raa)stof,  materiale,  hvoraf  noget  lo 
fremstilles.  2.1)  om  metal.  \\  (især  bogtr.J 
skriftmetal  (bl.  a,  af  udslidt  og  kasseret  skrift), 
hvoraf  (ny)  skrift  støbes;  skrifttøj.  Hallager. 
327.  VSO.  Tøj  .  .  Egentlig  Skriftmetallet, 
men  ofte  anvendt  som  Betegnelse  for  kas- 
seret og  udslidt  Skrift. TypogrOrd.115.  kaste 
(skriften)  i  tøj,  (efter  ty.  ins  zeug  werfen) 
henlægge  (den  afbrugte  skrift)  i  en  kasse  til 
omstøbning.  PHans.KK.71.  Sal.III.268.  \\ 
(kold)smeltet  tøj,  (efter  ty.  geschmolzen,  20 
geschmelzter  zeug;  ii^,  foræld.)  fængsats  (til 
raketter  olgn.),  hvis  bestanddele  blandedes 
(kolde)  sammen  til  en  dejg.  MilTeknO.265. 
jf.  bet.  3:  udglødt  Tøi  .  .  en  Laasedeel,  som 
endnu  ei  er  udfiht.  smst.304.  2.2)  (jf.  Halv-, 
Heltøj;  fagl.)  pap-  ell.  papirmasse  (i  ud- 
blødt, stampet  form);  stof  (2.i).  VareL.(1807). 
111.70.  VSO.  Hannover SSmith.Papir. 41.  2.3) 
(no.,  bjergv.)  i  den  no.  form  Ty,  om  blan- 
dingsgods, fremkommet  ved  foreløbig  sor-  30 
tering  af  malm  (mods.  ren  malm  og  uholdigt 
bjerg  (3j)^.  BrUnnich.KongsbergSølvbergverk. 
(1826).268.  Sal.XlU.900.  jf.  Skydety. 

3)  stof ,  materiale  (tøj  {2))  i  forarbejdet 
form.  jf.  bet.  I.5:  Et  Arbeyd  af  Guld  er  Tøy, 
som  er  gjort  af  G\i\d.Høysg.S.326.  jf.  Suk- 
ker-, Syltetøj:  syltet  tøj,  se  II.  sylte  l.i. 
jf.  ogs.  Tyggetøj  2.  nu  spec.  m.  ftg.  anv.: 
3.1)  (fagl.)  Tøj  er  i  Porcelænsfagsprog  Nav- 
net paa  Genstande,  som  kommer  ud  af  40 
Oynen.NatTid.^'/il939.Sønd.7.sp.2.  3.2)  (del 
af)  det  ved  vævning  (af  silke-,  uld-,  bomulds- 
traade  osv.)  dannede,  i  form  af  en  aflang  flade 
(en  bane)  foreliggende,  til  fremstilling  af  be- 
klædningsgenstande olgn.  (jf.  bet.  4)  tjenlige 
produkt;  vævet  stof  (1);  væv(ning);  dels 
(især  fagl.;  ofte  i  flt.)  med  særlig  forestilling 
om  den  ved  vævemaaden  ell.  materialet  be- 
stemte art  (jf.  Bleg-,  Bygkorns-,  Glas-,  Nælde-, 
Plet-,  Silke-,  Uldtøj  ofl.),  dels  som  en  mindre  50 
fagl.  præget  betegnelse,  spec.  (mods.  Stoi)  anv. 
om  de  tyndere  (til  syning  i  haanden  ell.  paa 
maskine  egnede)  kvaliteter  (jf.:  Tøi  .  .  i  Mod- 
sætning af  Klæde.  JBaden.DaL.),  med  særlig 
forestilling  om  tjenlighed  til  fremstilling  af 
visse  brugsting,  beklædningsgenstande  olgn. 
(jf.  Dyne-,  Dækken-,  Forklæde-,  Møbel-, 
Skørte-,  Sække-,  Tæppetøj  ofl,.),  ofte  i  forb. 
som  (købe)  tøj  til  en  kjole,  til  gardiner 
(Heib.April.24),  et  (smukt)  stykke  tøj  (HC  60 
And.(1919).1.145.  E Bertels. D. 17 4)  olgn.  ell. 
(især  fagl.)  flammet  (s.  d),  skotsk  (11.3), 
uldent,  vævet  tøj  f vævede  Tøier.  ilf anw/ad. 
(1872).148.  Hage.'914)  ofl.  Min  Søster  Frøik- 


ken  Fikke  har  en  (adrienne)  af  samme  Tøy. 
Ja  det  er  ma  foi  af  samme  Tøy. Holb. HP. 1.6. 
Tøyet  skal  farves  h\a,a,t.  Høy sg.S. 47.  *  Klæde 
jeg  vil  mig  i  brogede  Tøier,  |  Smykke  mit 
Haar  med  mangen  Blomst.  Bagger. D.36.  (de) 
to  Bedragere  .  .  sagde,  at  de  forstod  at  væve 
det  deiligste  Tøi,  man  kunde  tænke  sig  .  . 
men  de  Klæder,  som  bleve  syede  af  Tøiet  .  . 
bleve  usynlige  for  (enhver)  som  var  util- 
ladelig dum.  HCAnd.(  1919). 1. 143.  en  Prind- 
sesse,  der  af  de  kostbareste  Tøier  lader 
sye  hos  den  bedst  lærte  Syerske.  Kierk.XII. 
452.  Naalen  (paa  symaskinen)  svirrede  gen- 
nem Tøiet.  OlesenLøkk.KB.261.  Hun  skulde 
.  .  væve  Tøj  paa  den  opretstaaende  Væv. 
Steensberg.DB.42.  Alle  Arbejder  vedrørende 
det  hjemmegjorte  Tøj  hed  med  et  Fælles- 
udtryk  :  at  gøre  Tøj.  C  Reimer.  NB. 144.  LollO. 
spec.  om  det  væsentlige  (synlige)  stof,  hvoraf 
en  ting  fremstilles:  Tøiet  til  Kaaben  har 
hun;  men  hun  mangler  'Foder. Y SO. 

4)  om  tildannede  (tilpassede) ,  syede 
brugsgenstande  af  tøj  (3)  ell.  lign.  stof 
(fx.  skind;  jf.  Skind-,  Sælskindstøj^;  spec. 
(uden  for  bet.  4.2^  m.  koll.  anv.,  dels  om  hvad 
der  hører  til  et  hjems  (for  de  forsk,  personer 
fælles)  udstyr  (af  duge,  sengeklæder  osv.), 
dels  (spec.  i  bet.  4.2^  om  hvad  der  er  afpasset 
til  og  bruges  af  den  enkelte  person.  Der  skal 
intet  Mands-Tøi  være  paa  en  Kvinde  (1931: 
En  Kvinde  maa  ikke  bære  Mandsdragt/ 
5Mos.22.5.  Mandskabets  Tøi.Scheller.MarO. 
tage  sit  gode  tøj  og  gaa,  se  u.  bet.  1.5. 
spec.  m.  flg.  anv.:  4.1)  som  fællesbetegnelse  for 
(et  hjems,  en  persons)  brugsgenstande  af 
linned  stof,  lærred,  bomuld  olgn.  (især: 
beregnet  til  at  vaskes,  rulles,  stryges);  jf.  ssgr. 
som  Blege-,  Dække-,  Jorde-,  Kristen-  (1), 
Lig-  (1),  Lin-,  Rulle-,  Senge-,  Skiden-, 
Smuds-,  Snavse-,  Stive-,  Stryge-,  Under-, 
Vasketøj,  (jf.  bet.  I.5:)  Flip-,  Kravetøj  ofl. 
♦Erindrer  du  en  Tiid  .  .  Da  to  Latinske 
Emmer  |  Du  syede  paa  mit  Tøi.Wess.55. 
Her  er  saa  meget  reent  Tøi  baade  af  dit 
og  Lndvigs.Gylb.(Heib.Fam.l20).  Jeg  skulde 
.  .  spørge,  om  Madamen  har  taget  Deres 
Tøi  ned  fra  (tørre-)Loitet.PNJørg.S.95.  *De 
smukke  Søstre  .  .  vaskede  Tøi  ved  Stranden. 
Kaalund.VG.36.  HCAnd.(1919).III.87.  hans 
Mor  stod  og  lagde  Tøj  sammen  (0:  efter 
vask).Bers.G.143.  (hun)  hængte  tøj  op 
(0:  til  tørring). Grønb.SV  166.  jf.:  Han  hører 
.  .  ikke  til  dem,  det  er  let  at  bilde  noget  ind, 
og  den,  der  forsøger  det,  maa  næsten  altid 
gaa  hjem  og  hænge  sit  Tøj  til  Tørring. 
GFog-Pet.RR.329.  det  grove  tøj,  se  IL 
grov  1.2.  tøj  at  skifte  med,  se  III.  skifte 
3.1.  skylle  tøj,  se  II.  skylle  3.3.  se  ogs. 
bet.  4.2.  4.2)  (tidligere  mindre  br.;  ikke  anført 
i  VSO.  ell.  MO.)  om  en  persons  (yder)- 
klæder;  uden  for  koll.  anv.  spec.  (jf.  Tøjhus  2 
og  Tøj-herre,  -jon,  -laps;  mods.  Dragt  3.2^ 
om  drenge-  ell.  mandsklædedragt,  habit 
(2)    (jf.    ssgr.    som    Arbejds-   (3),    Matros-, 


XXV.    Rentrykt  »/n  1948 


19 


T«j 


Tøj 


20 


Pinse-,  Regn  (vejrs)-,  Selskabs-,  Sommer-, 
Stads-,  Vintertøj  ofl,);  bl.  a.  (til  dels  ogs. 
omfattende  let.  L\)  i  jorb.  som  aflagt  (se 
aflægge  2  slutn.),  civilt  (Jernbane  T."/it 
1937.5.sp.3),  dagligt  (LBruun.SF.28.  El- 
kjær.MH.96),  nyt  (AndNx.PE.1.277.  se  ogs. 
ny  sp.3'),  pænt  tøj,  være  fiks  (CHans. 
BK.37),  fin  ( Elkjær. MH. 42),  net  (Jørgen 
Niels.D.95),  ny  (jf.  u.  bet.  6.2;,  pæn  (II.2), 
sløj  (VillHans.NT.40.  jf.  I.  sløj  4.1  slutn.)  10 
i  tøjet  (om  andre  delvis  hertil  hørende  ud- 
tryk se  u.  bet.  6),  knap  have  tøj  paa 
kroppen  (ErlKrist.DH.153.  jf.  Krop  I.2 
og  1.  Klæde  3.ij  ell.  raden  (se  III.  Rad  2.2^ 
0%,  spec.  i  udtryk  for  paa-  ell.  afklædning, 
som  komme  (II.5.i),  skulle  (KMunk.E. 
23),  springe,  stikke  (II.II.2),  trække 
(1.5),  være  (AndNx.PE.1.56.  KMunk.E.24) 
i  tøjet,  komme  (II.6.1),  skulle  (Hans 
Povls.HF.17),  trække  (I.5)  af  tøjet,  ikke  20 
væreaftøjet(i  flere  døgn)  (Woel.DG.202), 
tage  tøj  paa  ofl.  Jeg  har  ligget  med  det 
halve  af  Tøjet  paa  de  sidste  tre  Nætter. 
ErlKrist.DH.147.  jf.  Fei?&.  („sjældnere"),  om 
et  enkelt  (bestemt)  sæt  (yder)klæder  (for  mænd) 
navnlig  i  udtryk  som  et  sæt  tøj  (se  I.  Sæt 
2.1^,  det  blaa,  gamle,  nye,  pæne  tøj,  sik- 
ke(n)  pænt  tøj  du  har  faaet  olgn.  jf.  bet. 
3.2:  dem,  som  vare  klædte  med  blaat  tøy 
(1871:  Purpur^,  fyrster  og  forstandere.  JEø.  30 
23.6(Chr.VI).  lufte  sit  tøj,  se  lufte  2.3. 
Blaat  Tøj  er  altid  i^ænt.Vogel-Jørg.BO. 
41.  PoUyil942.2.sp.l.  jf.  flg.  bet.-gruppe: 
Stationsforstanderen  (gik)  op  og  ned,  stram  i 
Tøjet,  og  Hænderne  i  begge  Jakkelommerne. 
Bang.  SE.  169.  \\  (jf.  bet.  6.2;  især  talespr., 
jarg.)  spec.  om  arbejdstøj,  soldatertøj  (uni- 
form) olgn.  være  i  Tøjet  =  være  i  Arbejde. 
D&H.  jf.  Soldatertøj  2:  maatte  trække  i 
Tøjet  (=  gaa  i  militær  Tjeneste). smsi.  kon-  40 
gens  tøj,  se  I.  Konge  2.2.  ||  (i  tilsvarende 
udtryk)  spec.  m.h.t.  overtøj,  ved  det  Lag 
Syv  omtrent  tog  jeg  Tøjet  paa  og  gik  ud. 
PHans.KK.172.  tag  I  nu  Tøjet  af  og  lad  os 
faa  noget  at  spise;  vi  har  ventet  med  Fto- 
ls.ostetn.Stuck.1.99.  Efter  at  de  andre  Damer 
havde  faaet  Tøjet  af,  gik  de  ind  i  Have- 
salen. Pon<.Z)Æ.*7.264.  de  (var)  ved  Teatret. 
De  kom  af  med  Tøjet,  fandt  deres  Pladser. 
AaseHans.Vr.42.  jf.  II.  lægge  6.1:  lægge  50 
Tøjet,  0:  tage  Overtøjet  af  (for  at  blive). 
D&H.I.617.  Buchh.UH.38.  LollO. 

5)  (jf.  bet.  1.5^  med  mere  ell.  mindre  ube- 
stemt (afsvækket),  spec.  nedsættende  bet.,  især 
m.  koll.  am.  5.1)  (i  rigsspr.  lidt  gldgs.)  i  al 
alm.,  om  ting,  forhold  olgn.  af  en  vis  (i 
alm.  nærmere  bestemt,  især  utilfredsstil- 
lende, ubehagelig)  art,  ofte  med  ubestemt 
ell.  omskrivende  anvendelse,  om  noget,  som 
rnan  ikke  kan  finde  ell.  vil  bruge  den  egent-  eo 
lige  (rette)  betegnelse  for:  sager;  kram;  ra- 
gelse; stads  (4).  Tøi  .  .  kaldes  alle  slags, 
som  mand  ei  så  lige  houser  (0:  husker) 
nåun  til.Moth.T258.  *at  Lykken  fant  paa 


dette  rare  Tøy  |  At  giøre  Store  Folk  af 
Gade-Skit  og  Møj.Cit.ca.l725.(NkS4°820. 
98).  Ja,  ja,  Monfrere,  Kiærlighed  er  noget 
andet  Tøy,  som  vi  icke  hegnher. Holb.U HH. 
1.5.  skal  jeg  spille,  maae  det  være  Hasard- 
spil; det  er  reent  Tøj,  aabenbar  Krig,  ærlig 
Kamip.  Blich.(1920).XX.23.  *Drik  er  noget 
bandsat  Tøi  —  |  Gemeenligviis  det  hænder, 
I  At,  faaer  man  først  begyndt,  saa  veed  | 
Man  aldrig,  hvor  det  enderl Holst.LHbl.63. 
en  Postvogns-Passager  (erklærer)  det  hele 
Aristokrati  for  unyttigt  Tøj,  der  bør  afskaf- 
fes. Brandes.7Z.32i.  sammenskrabet  tøj,  se 
sammenskrabe  2.  ||  (tidligere)  spec.  om  vildt- 
voksende planter,  buskvækst  olgn.  (en)  Mose, 
som  med  Stærretuer,  Rør  og  saadant  Tøj 
er  heyoxet.Fleischer.AK.106.  jf.  Cit.1704. 
(AarbFrborg.1911.49;  se  ovf.  sp.l2*'^).  \\  om 
(daarlige,  skadelige)  fødemidler,  gift  olgn. 
*Af  slette  Mennesker  |  Ham  noget  giftigt 
Tøi  vist  nok  indgivet  er.  Wess.181.  Reier 
er  noget  ufordøieligt  Tøi.  Frits Jiirg.( N Bøgh. 
FJ.81).  Esp. 86.  jf.  Djævelstøj:  at  smøre 
saadan  noget  Dævels  Tøj  paa  (pilene) 
som  Øglega.\de\Rosenk.ES.I.48.  \\  (jf.  Hede- 
tøj; nu  næppe  i  rigsspr.)  spec.  om  (hvad 
der  skyldes)  sygdom,  sygelig  tilstand;  saaledes 
om  (udflaad  af)  betændelse,  bullen- 
skab (Esp.354),  opkastning  (^det  sorte 
Tøi,  som  de  Syge  kaste  op  ved  Brækning. 
Tode. SJ. 1.469.  CEMangor.RS.71),  efter- 
byrd (Krist. Gamle Raad.(  1922). 282),  men- 
struation (Moth.T258).  II  (jf.  Hunde-, 
Rov-,  Skarns-,  Snogetøj;  nu  især  dial.)  om 
(skadelige)  (smaa)dyr ,  spec.  utøj.  (hos  de 
syge  faar)  fantes  .  .  besynderlig  i  Leveren 
og  i  Galden  mangfoldig  levendes  Tøi,  som 
saae  ud  som  smaa  Flyndere.  Thurah.B.8. 
Feilb.  jf.:  Avisskrivere  .  .  Recensentere,  og 
alt  det  Tøi,  som  bider  sig  fast  i  Huden 
af  de  arme  Yoxld.ttexe.Skuesp.111,1.13.  || 
(jf.  Djævels-,  Kvind-,  Rakker-  (3),  Skarns-, 
Tyvetøj  ofl.;  nu  især  dial.)  som  (nedsættende, 
foragtelig)  betegnelse  for  (en  gruppe)  per- 
soner; (dial.)  som  venlig  betegnelse  for  børn 
(Feilb.  UfF.).  dette  forgiftige  Tøy  (0:  røvere 
og  tyve).  Schousbølle. Saxo.  126.  *Faaer  man 
en  Brud  af  Æt  for  Høy  (o:  for  høj  æt),  \ 
Saa  faaer  man  noget  opblæst  Tøy  .  .  |  Som 
brovter  af  sin  Byrd  og  Slægt.Wadsk.58.  To 
af  Sofies  Søstre  bleve  nu  sendte  afsted,  for 
at  overtale  hende  .  .  men  det  Pokkers  Tøi 
gik  saamænd  over  til  Fienden. AntNiels.FL. 
11.178.  LollO.  UfF.  jf.:  det  Hedninge- 
Tø  i.  TBruMn.  ¥94.  nu  kan  I  Pi'etoj  bare 
vente,  te  I  har  vaaren  givt  en  20 — 30  Aar 
.  .  saa  er  I  knap  saa  kaade !  Lunde.  HG. 
62.  spec.  (jf.  TroldtøjJ  om  overnaturlige  væ- 
sener: Flyverønnen  var  godt  for  under- 
jordisk Tø].Cit.l756.(AarbSorø.l926.108). 
Halleby.193.  5.2)  (jf.  Gække-,  Kællinge-, 
Skoletøj;  „Talespr."  Levin.;  nu  mindre  br.  i 
alm.  rigsspr.)  spec.  om  (udtryk  for)  tanker, 
udtalelser,   litterære  produkter  osv.,  især:   af 


21 


Tøj 


Tøj 


22 


ringe  værdi,  uden  (forstandig)  mening:  (daar- 
ligt)  stads;  juks;  (litterært)  makværk; 
tøjeri;  snak;  vaas;  vrøvl;  ofte  med  (be- 
stemmende, forstærkende)  attrib.  adj.  ell.  part. 
i  forb.  som  (noget)  barnagtigt  (Grundtv. 
Saxo.III.237.  HCAnd.Breve.I.70),  daarligt 
(NMPet.Br.54),  dumt  (Skuesf. III, 1.15. 
Heib.Poet.Y303.  CEw.Æ.1.30),  elendigt 
(HCAnd. Breve.  1.284),  forbandet  (Holb. 
Kandst.Y3.  HCAnd. ML. 550) ,  forskruet  lo 
(Recke.KM.141),  forstyrret  (Holb.Er.III. 
2),  forvirret  (Ew.(1914).I1.351.  JPJac. 
DU. 8),  kedsommeligt  (Langebek. Breve. 
153.  Rahb.Tilsk.1796.10),  opdigtet  (Falst. 
Ovid.41.  Stampe.VI.228),  opspundet  (se 
opspinde  2),  sammenflikket  (se  sam- 
menflikke j,  taabeligt  (Hrz.1.39),  tosset 
(Skvesp.III,1.94.  se  ogs.  u.  tosset  2),  under- 
ligt (Olufs.OD.103),  urimeligt  (Suhm.Y 
47.  FruHeib.EtUv.'IV  102) ,  vanvittigtao 
( F Dreier. FrF. 8)  tøj  olgn.  Hvad  er  det  for 
Tøy,  du  væver  sammen,  jeg  forstaaer  ikke 
et  Ord  deraf.  Holb.Hex.III.2.  Jeg  veed  ei,  hvi 
jeg  ville  befatte  mig  med  dette  Tøi.Wiwet. 
EL. 71.  den  Modbydelighed,  hvormed  jeg 
har  læst  det  Tøi.  Brøchner. (Brandes.Br. 1. 227). 
Hvad  snakker  du  for  Tø]"^ AndNx.DM.1.19. 
II  {muligvis  egl.  om  ornament,  prydelse  paa 
en  forarbejdet  ting  (jf.  bet.  3(i));  nu  næppe 
br.)  uden  nedsæt,  bet.,  om  (pyntelig ,  for-  30 
sirende)  udtryksform,  stilistiske  sirater  olgn. 
homiletiske  Artigheder,  som  man  fordum 
kaldte  Koncepter  item  smukt  Tøi,  og  deri 
var  jeg  meget  forelsket.  EPont.L.20. 

6)  m.  uegl.  anv.,  i  forsk,  talem.,  der  ikke 
(tydeligt)  føles  knyttede  til  en  enkelt  af  ordets 
bet.  (om  andre  (lignende)  talem.,  som  gaa  i 
tøjet,  komme  i  tøjet  oft.,  se  navnlig  u.  bet. 
1.3  og  4.2).  6.1)  (jf.  ty.  das  zeug  dazu  haben, 
være  dygtig,  egnet,  i  stand  til  en  vis  virksom-  40 
hed;  vistnok  egl.  til  bet.  l.i,  om  redskaber, 
værktøj  (med  overgang  til  bet.:  arbejdsduelig- 
hed);  ikke  i  alm.  rigsspr.)  i  udtr.  ikke  have 
tøj(et)  dertil,  ikke  være  egnet,  skikket,  i 
stand  til  (at  foretage  sig,  udføre)  noget.  En 
politisk  Fører  (maatte)  kunne  fascinere,  for- 
trolde sine  Folk,  saa  de  troede  paa  ham  og 
villigt  fulgte  ham.  Til  alt  dette  vidste  jeg, 
at  jeg  ikke  havde  Tøjet.  MK«6m.JSr.i96. 
6.2)  (rimeligvis  især  til  bet.  I.3  ell.  4.2;  50 
talespr.,  navnlig  jarg.  ell.  dial.)  i  særlige  ud- 
tryk med  præp.,  i  alm.  i  forb.  i  tøjet.  |j  tage 
et  rask  tag  i  tøjet,  (rimeligvis  til  bet. 
1.3  og  egl.  om  hestens  træk  i  seletøjet)  om 
fremskyndende,  tilskyndende  paavirkning.  Fra 
Bjørnson  har  jeg  modtaget  et  meget  vakkert 
og  opmuntrende  Brev  .  .  Jeg  trængte  ogsaa 
til  saadan  et  norsk  Tag  i  To]et.  Drachm.BF. 
161.  II  (der  er,  kommer  olgn.)  humør  ell. 
liv  i  tøjet,  (muligvis  til  bet.  I.3  (om  rask  eo 
kørsel  olgn.)  ell.  (jf.  humør  ell.  liv  i  kludene, 
M.  Klud  2.b)  til  bet.  I.4)  som  udtryk  for  livlig, 
munter  virksomhed  ell.  tilstand.  Pigebørnene 
derhjemme  vil  s'gu  blive  glade,  naar  jeg 


bringer  en  ung  Fyr  hjem  med,  der  kan  sætte 
lidt  Liv  i  Tøiet.  Vilhelm.LidtframinReisei 
Jylland.(1865).13.  „Aa,  det  kunde  være  saa 
yndigt  at  faae  en  Sang  i  det  Grønne."  — 
„Det  er  rigtigt.  Lovise  1  Saa  kommer  der 
Humeur  i  Tøiet.  Op  med  en  Vise,  Urte- 
kræmmer?"/Sc/iand.  US.  55.  Fr Holst.  Den  lyk- 
keligsteDag.(1880).19.  nu  kom  der  Liv  i 
Tøjet,  som  man  siger.  Fra  hver  en  Port  .  . 
myldrede  pyntede  Piger  ud  .  .  Efter  dem 
strejfede  de  unge  Mænd  (osv.).Bergs.Under 
Palmer  og  Pinier.(  1905). 145.  \\  klare  op  i 
tøjet,  ijf.  klare  op  fpaa  dækket,  i  maskinen 
osv.)  u.  IL  klare  6;  rimeligvis  egl.  til  bet.  I.5, 
om  brugsgenstande,  ( skibs)grejer  olgn.;  nu 
næppe  br.)  bringe  ens  forhold  (sager)  i  orden. 
Vil  Du  betroe  Dig  til  mig,  saa  vil  jeg  see 
til,  at  klare  op  i  Tøiet  for  Dig.  JHfSmidth.J 
Knud  Sivertsens  Dagbog.  (1835).  44.  \\  være 
gammel  (Gadeordb.^-^  S&B.)  i  tøjet,  (mu- 
ligvis egl.  til  bet.  I.3  (om  kørehest  olgn.;  jf. 
flg.  bet.-gruppe) ;  dog  snarere  til  bet.  4.2,  jf. 
de  der  anførte  udtryk  være,  trække  i  tøjet 
0:  i  arbejdstøj,  uniform)  anv.  som  udtryk  for 
længe  at  have  været  i  en  vis  ( embeds )virksom- 
hed,  med  særlig  forestilling  om  deraf  bestemt 
øvelse,  sikkerhed,  dygtighed,  til  dels  ogs.  træg- 
hed, magelighed,  slendrian;  mods.  være  ny, 
ung  (Gadeordb.*)  i  tøjet  olgn.  *See,  hvor 
forsigtig  han  (a:  hornblæser-drengen)  sniger 
sig  frem,  |  Ja  man  kan  see,  han  er  gammel 
i  Tøiet.  JHelms.NY42.  (teaterdirektøren)  er 
ny  i  Tøjet  og  ærgerrig.  EBrand.Br. 1 1. 401. 
han  var  besat  af  Arbejdet.  „Han  er  saa  ung 
i  Tøjet  endnu,"  sagde  de  andre. AndNx.PE. 
11.250.  Saa  ny  han  var  i  Tøjet  som  Poli- 
tiker, rykkede  han  dog  frem  til  at  være 
Ordfører. EHenrichs. Mændene  fra48.(1911).59. 
med  særlig  tilknytning  til  bet.  4.2:  Naar  man 
er  bleven  gammel  i  Tøjet,  i  Kristentøjet, 
naar  man  i  mange  Aar  har  gaaet  i  Kirke 
og  hørt  Guds  Ord  .  .  saa  kommer  Fristelsen 
paa  det  høje  B]erg.VBeck.LK.I.308.  ||  (jf. 
hidsig  i  tøjet  u.  bet.  l.a)  i  lign.  udtryk  for 
arbejdsiver,  ogs.  fremfusenhed,  utaalmodighed; 
i  forb.  som  (være)  ivrig,  rask  i  tøjet 
olgn.  ZakNiels.ToLandsbyhistorier.(1878).124. 
paa  Stationen  havde  han  Orden  i  Tingene, 
om  han  just  ikke  selv  var  saa  grumme  ivrig 
i  Tø]et.Bang.SE.193.  (Jesu)  Lignelser  (læ- 
rer), at  hans  Disciple  .  .  skal  ikke  blive  alt 
for  iltre  og  urolige  og  hidsige  i  Tøjet  og 
ville  absolut  have  store  Resultater  at  se 
i  en  Fart.  MPont.SK.86.  hun  var  rask  i 
Tøjet  og  rap  i  Kjæften,  og  han  var  tvær  i 
Træet  og  sindig  indtil  Stædighed.  Aakj.B. 
186.  sa.BT.33(se  IIL  skrap  S.i).  ||  (være) 
let  ell.  løs  paa  tøjet,  (rimeligvis  ved  til- 
slutning til  let,  løs  paa  traaden  ell.  tøjlen 
(se  1.  traad  8.1,  L  Tøjle  2.3^;  dial.)  (være) 
uden  (tilbørlig)  fasthed  i  karakter  ell.  adfærd; 
karakterløs;  letsindig;  letfærdig,  man  var 
langsom  til  Arbejdet,  lidt  løs  paa  Tøjet 
eller  rap  i  Kæften.  Aarb  Sorø. 19 44.9 8.   UfF. 


23 


Tøj 


Tøjeri 


24 


II.  Tøj,  et.  (fra  holl.  tui,  fortøjning, 
tøjanher,  tøjkæde;  til  holl.  (ver)tuien,  fortøje 
(jf.  fortøje^;  rimeligvis  iesl.  m.  I.  Tøj  osv.; 
4>,  nu  næppe  hr.)  tøjanker  (og  tøjkæde, 
-tov).  Tøianker  .  .  benævnes  ogsaa  Tøiet. 
MO.(u.   Tøianker;. 

Tøj-,  i  ssgr.  ["tcoi-]  (i  let.  1  f  Ty(g)-, 
se  «.  Tøjhus^.  I)  af  I.  Tøj;  saaledes  (for- 
uden de  ndf.  anførte)  talrige  let  forstaaelige 
ell.  mindre  br.  ssgr.,  spec.  til  I.  Tøj  3.2  og 
4,  som  Tøj-fabrik,  -fabrikant,  -farvning, 
-handel,  -handler,  -pakke,  -presning,  -ren- 
seri, -rensning,  -reparation,  -rest,  -strim- 
mel, -stump,  -stykke,  -trævl,  -tørring,  -vask, 
-væver  (jf.  -magerj,  -vævning,  -ædende  (møl) 
ofl.;  om  ting,  der  er  fremstillet  af  (til  dels 
(mods.  Klæde-,  Stof-^  forholdsvis  tyndt)  tøj: 
Tøj-abe,  -bjørn,  -bold,  -dyr,  -krans,  -strop, 
-taske  ofl.  2)  ^  af  IL  Tøj  ell.  fra  holl. 
(ver)tui-  i  tilsvarende  ssgr.;  se  Tøj -anker, 
-kæde,  -tov.  -anker,  et.  (sv.  tojankare, 
ty.  teuanker;  fra  holl.  (ver)tuianker;  jf.  II. 
Tøj)  styrbords  krananker,  der  benyttes,  naar 
skibet  skal  fortøje  for  to  ankre.  vAph.(1764). 
SøLex.(1808).165.  Scheller.MarO.  -blaat, 
et.  [1.4.1]  (1.  br.)  kugle-,  poséblaat;  blaa- 
nelse.  et  lille  Hus,  der  ser  ud,  som  om 
det  var  smurt  over  med  Tøjblaat.  PoL^V« 
1944. 12.  sp.  4.  en  Pose  Tøj  blaat.  »SoaaWem. 
^'/il946.Sønd.6.sp.l.  -blomst,  en.  [1.3.2] 
(jf.  -rose  og  Papirsblomst  1).  en  gammel 
Kone  med  en  almindelig  Mandfolkehat  .  . 
pyntet  med  gamle  Tøiblomster.  JlC^nd.ZS'. 
11.69.  Wied.  Fæd.  189.  \\  overf.,  om  noget 
uægte,  godtkøbs,  spec.  (jf.  Papirsblomst  1 
slutn.)  om  forloren  ordpynt  olgn.  en  Lyrik, 
der  har  virkelig  Saft  og  Liv,  og  ei  er  nogen 
Tøi-  eller  ¥]æTh\omst.  PLMøll.KS.  11.237. 
hvor  jeg  hader  denne  aandfulde  Kærlighed. 
Det  er  ikke  andet  end  Tøjblomster,  der 
vokser  op  af  saadan  en  Kærligheds  Jord- 
bund. JPJac.//.88.  -bom,  en.  [1.3.2]  (væv., 
dial.)  d.  s.  s.  Klædebom.  Amberg.  Manufact. 
(1872).158.  SaVXXY.500.  UfF.  -bylt,  en. 
[1.3.2,  4]  (jf.  Klædebylt;.  en  ung  Mand  .  . 
slæbte  af  med  en  stor  Tøjbylt.  Pigfef.*/? 2922. 
7.sp.3.  Flyverne  var  pakket  ind,  saa  de  lig- 
nede to  Tø]hy\teT.  Flyvning  Hær. 27  2.  -bøj- 
le, en.  [1.4.2]  (klæde)bøjle;  galge  (2.3); 
skulder  (I.4.i).  Tøjbøjler  .  .  overtrukne. 
PolitiE.KosterbU'/il925.3.sp.2.ErlKrist.DH. 
30.  -dukke,  en.  [1.3.2]  en  ældre  Dame, 
der  lignede  en  a'  disse  hersens  Tøj  dukker 
med  Hø  i.  StormP.Deterikkemigl  (1920).38. 
(I)  tror,  I  kan  dirigere  Masserne  som  Man- 
den paa  Markedet  dirigerer  sine  Tøj  dukker 
(o:   marionetter). KSech.MV82. 

I.  Tøje,  en.  [itwia]  (ogs.  skrevet  Tøge. 
HCOøtzsche.  Anders  Johansens  Levnet.  (1819). 
253.  SvendbAmt.1920.42.  jf.  Rostgaard.  Lex. 
T44b.  MDL.621.  VSO.yiI.167.  —  især  dial. 
Teje.  [itaia]  OeconJourn.1758.199.  Oldemors 
Erindringer.(1908).25.94.  AchtonFriis.JL.il. 
126.  EaandarbF. 1940. 335.  jf.  Feilb.).  flt.  -r. 


(si;,  dial.  toje,  jf.  no.  dial.  tøyg;  til  II.  tøje; 
især  fagl.  ell.  dial.)  om  noget  langagtigt  ud- 
strakt (spec.  sammensnoet  olgn.):  tot  (vAph. 
(1759).  Feilb.);  spec.  om  (en  tot)  uld,  som 
ved  kartning  formes  til  en  (pølsef ormet)  trille; 
trimling.  Rostgaard.Lex.T44b.  ForSandhed. 
11.162.  Manufact.(1872).21.  ZakNiels.K.122 
(se  II.  Hæk  l.s;.  Hannover.Tekstil.il. 217. 353. 
Georg  og  jeg  (blandede)  Ulden  og  kartede 

10  den  op  i  „Tøier". AndNx.AH.27.  Feilb.BL. 
94.  CReimer.NB.71.  SjællBond.64.  ||  hertil 
ssgr.  m.  Tøje-  (dial.  ogs.  Tøjer-,  Teje-,  se 
ndf.  u.  Tøje-kasse,  -kury^,  spec.  betegnelser  for 
den  beholder,  hvori  de  fremstillede  tøjer  lægges, 
som  Tøje-hæk  (V SO. V  11.167.  AarbHolbæk. 
1934.207.  jf.  II.  Hæk  1.8^  -kasse  C^øi^x- 
k&sse.RibeAmt.  1942. 420),  -kurv  (Thorsen. 
185.  Feilb.  AarbSor 0.1928.91.  Tøjer-:  VfF. 
Teje-:  Aakj.BT.35.  Feilb.). 

20  II.  tøje,  V.  ['twia]  (ogs.  skrevet  tøge. 
MDL.622.  jf.  Y SO. VII. 168).  -ede.  {sv.  toja, 
no.  tøye,  oldn.  teygja,  oeng.  getiegan;  side- 
form til  ty.  ziehen,  drage,  trække  (se  I.  Tøj;,- 
jf.  I.  Tøje;  nu  kun  dial.)  strække  (ud); 
række  (IILl).  Moth.T259.  VSO.VII.168. 
UfF.  overf.:  *Hun  tøiede  saa  længe  Talen 
ud,  I  Til  Hammerslaget  gav  om  Paters 
Hiemkomst  Bnå..Wess.l82.  ||  spec:  forme 
uld  til  tøjer  (ved  kartning).  Thorsen.185.  || 

30  refl.  tøje  sig,  række,  strække  sig;  spec.  om 
menneske    ell.  dyr  (efter  søvn,   hvile  olgn.). 
MDL.622.  FrGrundtv.LK.73.   UfF.  ogs.  om 
stang  olgn.:   bøje  sig;  give  sig.   JHSmidth. 
Ords.166.  MDL.622.  FrGrundtv.LK.119. 
Tøjel,  en.  se  I.  Tøjle. 
Tøjer,  et.  se  Tøjr. 
Tøjer-,  i  ssgr.  se  u.  I.  Tøje  og  u.  Tøjre- 
t  ssgr. 
Tøjeri,  et.  [ttoie'riJ]  (nt.  tiigerie,  kram; 

40  af  I.  Tøj  (6);  især  dagl.;  nu  navnlig  anv. 
i  bet.  2)  som  sammenfattende  betegnelse  for 
noget  (næsten)  xxBrdiløst,  daarligt,  taabeligt, 
meningsløst:  (daarligt,  taabeligt)  tøj  (1.6). 
I)  til  I.  Tøj  6.1.  Naar  Brylluppet  er  giort, 
saa  vil  vi  see  det  Tøierie  efter  (o:  brudgom- 
mens ubetalte  regninger). Skuesp.1 1. 112,  Tøieri, 
(er)  Ubrugbart  Skramleri  .  .  slet  fusker- 
agtigt  Arheide.  JHSmidth.Ords.166.  *Lidt 
hvidt  og  sammenrullet  Tøi?  |  Og  dette  Tøieri 

50  har  faaet  Navn  |  Af  indisk  Luft? PalM.TreD. 
121.  rygende  Tjære  og  dampende  Vand 
pøsede  ned  fra  Skydehullerne.  Det  Tøjeri  .  . 
skoldede  den  bare  Kro^.  Elkjær.RK.196.  || 
om  (daarlige)  fødemidler,  lægemidler, 
gift.  Maria  meente  ogsaa,  at  man  kunde 
blive  syg  af  dette  Tøieri,  (lægerne)  skreve  op. 
HCAnd.KS.1.65.  (de)  besmøre  deres  Pile 
med  Øgle-Galde  .  .  Saadant  noget  forgiftigt 
Høieii. Rosenk.ES.1.48.  „Usundt  Tøjeril"  til- 

60  føjede  Niels  overlegent  og  saa'  ned  paa  de 
fremrakte  Bær  .  .  „smid  det  Pøjt".  JPJac./Z. 
62.  De  kan  da  for  Pokker  nok  begribe,  at 
jeg  ikke  vil  drikke  det  Tøieri,  De  har  staaet 
og    brygget    sammen.  Kandarius. LP. 229.    \\ 


26 


Tøjetat 


Tøjlaps 


26 


om  overnaturlige  væsener,  troldtøj,  ogs. 
trolderi  olgn.  Creaturet  er  forgiort  .  .  af 
underjordisk  Tøieiie.  Junge. 243.  Der  er  Tøieri 
i  det  llxLUs.JHSmidth.Ords.167.  (vi)  kom 
ned  til  Feerne.  Jeg  har  aldrig  troet  paa  det 
Tøiene.Oversk.Com.III.164.  jf.  bet.  2:  hvad 
Frugter  har  I  nu  seet  udi  de  mange  Aar  I 
har  plavet  jer  med  det  forbandede  Tøjerie 
(o:  guldmageri).Holh.Arab.5sc.  2)  til  I.  Tøj 
6.2,  nu  især  om  litterært  makværk,  me- 
ningsløs, taahelig  snak  olgn.  Men  (hvad 
nu)  naar  vor  Herre  faar  saadant  Tøjerie 
(o:  narreri,  sære  paafund)  at  viide.Holb.HP. 
1.2.  Robinson.I.llO.  Det  er  da  noget  forunder- 
ligt Tøjeri  (o:  den  evige  jødes  beretning )\ 
Hostr.O.60.  Tag  nu  til  Takke  med  dette 
Tøieri!  De  veed  sagtens,  at  jeg  slet  ikke  duer 
til  at  skrive  Bxe\e.Cit.l851.(Grundtv.B.II. 
516).  hun  er  ikke  altid  ved  Samling  og  taler 
saadant  forkeert  Høicri.  Kofoed-Hansen.DL. 
141.  Bergstrøm.PD.91.  Sikke  noget  Tøjeri  vi 
laa  og  spandt  sammen  i  'N&t.  KMunk.OS.107. 
Tøj -etat,  en.  [I.I.2]  ;»J  (foræld.)  artil- 
leriafdeling (ophævet  1867),  der  varetog  hæ- 
rens forsyning  med  vaaben  og  ammunition 
(forfærdigelsen,  opbevaringen  af  de  hertil  hø- 
rende genstande)  (jf.  Tøjhusafdeling/  MR. 
1843.70.  NordConvLex.Y.634.  -flytter,  en. 
[1.3.2  (-4)]  (fagl.,  1.  br.)  transportør  i  sy- 
maskine. NordConvLex.^V 599.  "frakke, 
en.  [I.3.2]  (nu  sj.)  (over)frakke  af  (tyndt, 
let)  tøj.  Ejbæk  (i  Tøjfrakke  med  Straa- 
hat  og  Rejsetaske).  5os<r.jBi^./.3.  -hat,  en. 
[I.3.2]  (mindre  br.)  mands-  ell.  kvindehat  af 
tøj  (mods.  Filthat  olgn.).  ZakNiels.GY130. 
Breum.HH.158.  -herre,  en.  [11.4(2)]  (1.  br.) 
(tøj)laps.  Anker  Lars. KL. 30.  -hus,  et.  (\ 
Tyg-.  Pflug.DP.171.  Borrebye.TF.668.  Ty-. 
JensSør.II.59).  (ænyd.  tøj-,  ty(g)hus,  sv.  tyg- 
hus,  fy.  zeughaus)  I)  til  I.  Tøj  1.  I.l)  hus 
til  opbevaring  af  redskaber  olgn.  denne  Kielder 
(gjorde  jeg)  større,  paa  det  jeg  kunde  have 
Plads  nok  til  et  Tøy-Huus  eller  Magazin. 
Robinson.L117.  Tøjhuset,  Bygning  ved  Jæ- 
gersborg, hvori  det  kongelige  Jagtvæsens 
Jagttøj,  Jagtduge,  Garn  o.  s.  v.  opbevaredes. 
DJagtleks.1325.  \\  nu  i  alm.  spr.  kun  (til  I. 
Tøj  1.2^  om  bygning,  hvor  krigsmateriel  (skyts 
olgn.)  opbevares;  arsenal  (2) ;  rustkammer  (1) ; 
navnlig  om  den  af  Chr.  IV  opførte,  nu  som 
museum  indrettede  bygning  paa  Slotsholmen 
i  Kbh.  (Chr.  IV  begyndte)  med  at  bygge  sig 
et  nyt  Tøyhuus  i  Kiøhenh&iJi. Slange.ChrIV 
204.  EPont.Atlas.II.162.  De  Vaaben,  som 
de  danske  Konger  havde  brugt,  vare  gjemte 
paa  Tøihuset. Ørst.F///.25.  Kjøbenhavns  Ar- 
senal benævnes  fremtidig  „Kjøbenhavns 
Tøihuus",  Arsenalerne  i  Provindserne  i  Lig- 
hed heTmeå.KundgHær.1867.370.  *De  dan- 
ske Kanoner  paa  Tøihuset  stod,  |  Jeg  fatter 
saa  godt  deres  Længsel. PFaber.VVll.  Che- 
fen for  Tøihusafdelingen  .  .  er  ansvarlig  for, 
at  Tøihusenes  Beholdninger  af  Tøihusgjen- 
stande  opbevares  og  vedligeholdes  paa  for- 


svarlig 'Ka.&de. Tjenesteregl.274,  (jf.  Arsenal 
2  slutn.,  Rustkamruer  2;  nu  sj.)  pverf.:  En 
Christens  Fornuft  og  en  Christens  Troe  skal 
være  mig  de  tvende  Tøyhuse,  hvorfra  jeg 
vil  laane  Vaaben.  OGMid6.Br.206.  Heib.Pros. 
X.474.  Friedrich  Schlegels  „Alarcos",  dette 
Tøjhus  (Brandes.RT.140:  Arsenalj  af  Klang- 
ligheder og  Bogstavrim.  Brandes./ Y298.  || 
hertil  dels  (især  foræld.)  ssgr,  som  Tøjhus- 

10  afdeling  (fra  1867  til  1909  betegnelse  for  en 
institution  under  direktøren  for  artilleriets  tek- 
niske tjeneste,  der  varetog  de  samme  forret- 
ninger som  tidligere  tøjetaten  (jf.  ogs.  u.  bet. 
1.2).  LovNr.69^'U1880.§21.  SaVXXIV.120), 
-forvalter  (MR.1776.655.  VSO.),  -kom- 
pagni (foræld.:  underafdeling  under  tøjhus- 
afdelingen.  SaUXXIII.120),  -løjtnant  (ar- 
tilleriunderofficer, der  med  officers  rang  gjorde 
tjeneste  under  søartilleriet  ved  arsenalet  olgn.; 

20  søartilleriløjtnant  (jf.  Skipper  2).  MR.1816. 
37.  LovNr.69^y,1880.§21.  SaU XXIV  120), 
-vagt  (MilTeknO.311)  ofl.,  dels  (med  over- 
gang til  propr.)  betegnelser  for  lokaliteter 
olgn.,  knyttede  til  Chr.  IVs  tøjhus  paa  Slots- 
holmen, som  Tøjhus-gaard(en),  -havn(en), 
-museum,  -port(en)  ofl.  Trap.*I.577ff.  SaU 
XXIV119.  1.2)  i  forb.  hærens  tøjhus,  fra 
1909  til  1932  betegnelse  for  en  institution 
under  hærens  tekniske  korps  med  samme  op- 

30  gave  som  tidligere  tøjhusafdelingen  (se  u.  bet. 
1.1;  og  tøjetaten.  S  al. *  XXIV.  120.  2)  til  I. 
Tøj  4(2),  især  som  forretningsnavn  for  en 
manufaktur-  ell.  herreekviperingsforretning. 
Krak.1902.758.  TelefB.1946.sp.6355.  -jolle, 
en.  [II.4(i)]  ^  jolle  (tov)  til  brug  ved  vask 
af  mandskabets  (linnede)  tøj;  vaskejolle. 
Scheller.MarO.  -jon,  en.  [1.4(2)]  se  u. 
Jon  2.  -jøde,  en.  [1.4(2)]  (nu  næppe  br.) 
(jødisk)  kræmmer,  der  handler  med  brugt  tøj; 

40  marskandiser,  (silkehatten)  lod  sig  sælge  hos 
en  af  de  dengang  (ca.  1870)  stærkt  florerende 
Tøiiøder. Reumert.LT.LlOO.  -kar,  et.  [I. 
2.2]  (fagl.)  en  med  røreapparat  forsynet  be- 
holder til  opbevaring  af  heltøjet,  som  det  kom- 
mer fra  hollænderen.  PapirL.397.  -kasse, 
en.  spec.  [I.2.i]:  (bogtr.)  beholder  (kasse), 
hvori  man  samler  det  kasserede  skriftmateiiél. 
Selmar.'87.  TypogrOrd.115.  -klemme,  en. 
[I.4(i)]   klemme  (1.4)   til  fastholdelse  af  op- 

50  hængt  vasketøj  olgn.  DagNyh.^'/tl911.4.sp.3. 
Buchh.FD.243.  -krave,  en.  [I.3.2]  spec. 
(især  dial.,  foræld.)  om  løs  krave  (1.3.2)  af  tøj 
som  dække  for  brystaabningen  (under  vesten). 
HBegtr.JK.84.  UfF.  -kurv,  en.  [1.4.]] 
(klæde)kurv  til  vasketøj  olgn.  Tolderl.H.151. 
VortHj.IV, 3.239.  -kæde,  en.  [II]  (jf.  -tov; 
4f  tøjankerets  ankerkæde.  Funch.  MarO.  II. 
143.  -lap,  en.  [1.3.2]  spec.  (jf.  Fjederlap- 
(per);   jæg.)    om   smaa   tøjstykker,   der   paa 

60  snore  anbringes  om  et  terræn  for  at  skræmme 
vildtet  fra  at  bryde  igennem.  Weismann.Jagt. 
55.  -laps,  en.  [1.4(2)]  (jf.  -herre,  -jonj  ele- 
gant, moderne  klædt  herre,  der  lægger  megen 
vægt  paa  sin  paaklædning.  Brandes.IX.358. 


27 


Tøjle 


Tøjle 


28 


I.  Tøjle,  en  ell.  t  et  (Wing.Curt.31). 
[it(i)ib]  (nu  ikke  i  rigsspr.  Tøjel  (ell.  Tøjl). 
Moth.TS.  Rose.Ovid.1.34.  Holi.Staat.153. 
RasmWinth.S.139.  jf.  Lech.Skånemålensboj- 
ningslåra.(1925).20.  Flemløse.21.  Feilb.).  flt. 
tøjler,  (ænyd.  tøyel,  tøffuel,  sv.  tygel,  no. 
tøyle,  oldn.  tygill,  ty.  ziigel,  holl.  teugel,  oeng. 
tygel;  lesl.  m.  III.  tøje  osv.) 

1)  (især  fagl.,  spec.  rid.)  i  al  alm.,  om 
snor,  line,  (læder)  rem,  og  s.  jærnkæde  (jf. 
Grimetøjle^,  anvendt  til  ommkling,  (fast)sur- 
ring  olgn.  (om  reb  paa  høstvogn:  FrGrundtv. 
LK.250),  ell.  (nu  i  alm.)  om  rem  (reb  osv.), 
der  fæstes  til  bidslets  ender  (ell.  til  en 
grime;  jf.  Grimetøjle^,  og  hvormed  dyret 
(især  (ride)hesten)  styres;  line  (i  heste- 
tømme); tømme(streng),  spec.  paa  ride- 
hest; ofte  i  flt.  om  de  to  ell.  flere  parallelt  ell. 
paa  skraa  forløbende  dele  af  en  tømme.  Een  af 
Hestene  (for  vognen)  blef  uregierUg  og  ud- 
sprang i  Havet  .  .  Færge- Man  den  .  .  holdt 
(den)  i  En  tøyel.  Rasm  Winth.  S.  139.  Mil 
TeknO.128.  S&B.  D&H.  \\  spec.  til  ridehest. 
Moth.TB.  Tøilerne  .  .  kunne  enten  være  for- 
enede med  hinanden,  eller  hver  for  sig.  PPT 
Balle.R.97.  Sportsleks.II.627. 

2)  (i  egl.  bet.  især  fagl.,  spec.  rid.)  bet.  1 
i  særlige  forb.,  ofte  m.  overf.  anv.  (jf.  forsk, 
tilsvarende  udtryk  u.  I.  Line  3,  Tømme j.  2.1) 
i  mere  ell.  mindre  faste  forb.  m.  verbum,  især 
som  obj.;  dels  om  rytteren,  i  forb.  som  bruge, 
føre  (jf.  Tøjle-fører,  -føring^,  skyde  (4.i), 
slappe,  slippe  (VSO.),  stramme  (l.i) 
tøjlen  ell.  tøjlerne  olgn.,  dels  om  (ride)- 
hesten,  i  forb.  som  lystre  tøjlen  ell.  tøjlerne 
olgn.  holde  tøilen  an.  Moth.Td.  Ingenlunde 
maa  (rytteren)  af  Skræk  kaste  Tøilerne.  PVT 
Balle.R.220.  Henrique  (fik)  sin  smukke  Cou- 
sine  op  i  Sadlen,  hvorpaa  han  samlede  Tøi- 
lerne. LMoltke.OT.255.  (hestenes)  Trav  (blev) 
saa  skarpt,  at  Astrid  et  Par  Gange  maatte 
korte  Tøilerne.  —  „Skal  jeg  tage  dem?" 
spurgte  Hjalmar.  Gyei.r.i56.  jf.:  Rozinante 
blev  skye  .  .  tog  .  .  Tøilen  (Lieb.DQ.II.75: 
Bidsletj  imellem  Tænderne  og  tog  Veien  af 
Marken  til Biehl.DQ.III. 90.  jf.  I.  Tøj  1.3 
slutn.:  begge  Vognene  kom,  alt  hvad  Tøj- 
lerne kunde  holde. Pangf.L.47.  billedl.:  „Hvo, 
der  attraaer  en  gylden  Hest,  har  altid  dens 
Tøile  i  Haanden"  —  sagde  Saxo  til  sin  kjække 
Lærling. Ing.VS.U. (1826). 41.  spec.  i  udtr. 
give  hesten  tøjlen,  (slappe  tøjlen  og) 
lade  (ride)hesten  gaa  ell.  løbe  (saa  stærkt), 
som  den  selv  vil;  lade  den  strække  ud.  Moth. 
T6.  Alvorlig  steeg  Valdemar  tilhest  .  .  Der- 
paa  gav  han  sin  Ganger  Tøjlen  og  over- 
lod den  til  sig  selY.Ing.VS.U. (1826).  197. 
Han  gav  Dyret  atter  Tøilen  og  fløi  forbi, 
CBernh.NF.Y.176.  Winth.SS.^(1858).205(se 
u.  I.  Spore  1.2^.  Staaende  tæt  bag  sin  Fjendes 
Hustru  gav  han  Hestene  Tøjlen,  svang  Svø- 
ben, —  og  afsted  gik  det  over  Stok  og  Sten ! 
Mariager.F.1.55.  jf.  lade  hesten  tøjlen,  se  IV 
lade  6.2.  ||  overf.,  som  udtryk  for  at  have  ell. 


at  opgive  herredømmet  over,  ledelsen  af  noget, 
at  være  under  ens  herredømme,  ledelse,  at  fri- 
gøre sig  derfor  olgn.  Det  er  en  ypperlig  Bog 
(der  lærer)  det  ufornuftige  Menniske  at  legge 
Tøyle  paa  sine  Begierligheder.ZowGrønnegr. 
111.106.  (denne  belæring)  kunde  maaskee 
være  Dig  nyttig  i  din  Kjerestestand,  da  Fø- 
lelse og  Imagination  saa  let  tage  Tøilen  fra 
Voxnnit&n.Blich.(1920).VII1.7.  *Mildhed  .  . 

10  har  slappet  Magtens  1øi\QT.Bredahl.V1.72. 
♦denne  Frihedslyst,  som  ingen  Tøile  taaler. 
PalM.Dryad.39.  Hermed  gled  Tøjlerne  for 
en  Stund  ud  af  Dirigentens  ellers  saa  kraf- 
tigt styrende  H&anå.PHans.KK.lSl.  for- 
gæves søger  man  at  sprænge  Tøjlerne  og 
slaa  til  Skaglerne.  Bergs. F D.184.  Tag  De  nu 
Tøjlerne  (o:  ledelsen  af  børnehjemmet).  Bech 
Nygaard.G0.15O.  Vil  Regeringen  smide  Tøj- 
lerne (o:  demissionere)? Socialdem.y 6 1946.1. 

20  sp.6.  i  sideordnings -forb.  m.  Kapsun  (2): 
skrøbelige  .  .  Mennisker,  hvilke  .  .  kand 
(ikke)  leve  udi  fuldkommen  Friehed,  og  fuld- 
kommen Fred  tillige,  men  behøve  Capsun 
og  Tøyel. Holb.Ep.V\45.  sa.Heltind.I.b3r.  i 
modsætn.-forb.  m.  Spore  (1.2):  Danske  og 
Norske  .  .  skrive  nu  saameget,  at  de  be- 
høve heller  Tøyel,  end  Sporer,  sa.  Ep.  III. 
403.  smst.409.  spec.  i  udtr.  give  (en,  noget) 
tøjlen,   opgive   herredømmet   over;   give   fri 

30  raadighed,  fri  udfoldelsesmulighed,  frit  spil; 
nu  især  m.  h.  t.  en  trang,  en  (stærk,  farlig) 
tilbøjelighed  olgn.  (nu  oftere:  give  frie  tøjler, 
se  u.  bet.  2.2 j.  Det  gaaer  ikke  anderledes  til, 
naar  man  giver  Projectmagere  Tøylen.  sa. 
Rpb.II.4.  (hun)  giver  sin  uforskammede 
Mund  Tøilen  (o:  hun  snakker  løs).Luxd.FS. 
17.  *Hver  Higen  i  sit  Hierte  gav  han  Tøilen, 
I  Og  hver  en  Lidenskab  fik  frit  sit  Spil.  Oehl. 
ND.283.  derpaa  gave  begge  Gjæsterne  deres 

40  Sult  T øilen.  S chand.TF. 1. 129.  Goya  (giver) 
til  Tider  sin  Fantasi  Tøjlen  og  maler  Uhyrer 
og  Vanskabninger.  HarNiels.  Goya.  (1928).  6. 
jf.  IV  lade  6.2  (sp.l65^^):  det  (er)  mueligt 
at  (brevet)  bliver  værre,  ifald  jeg  lader 
Geisten  Tøilen.Biehl.Dq.IY.38.  give  tøjlen 
los,  se  III.  los  2.1.  2.2)  i  forb.  m.  (især  attrib.) 
adj.  ell.  part.;  i  udtryk  som  glidende  (se 
II.  glide  l.i;,  kort(e)  (Moth.T6.  VSO.), 
stram(me)  ell.  (jf.  give  hesten  tøjlen  u. 

50  bet.  2.i)  lang(e)  ( Elkjær. RK. 40),  løs(e) 
(II.2.3),  slap(pe)  tøjle(r)  of,.  Tzaren  fører 
Patriarchens  Hest  ved  en  lang  Tøyel.  P/?Mgf. 
DP.366.  de  omvankende  Riddere  lode  deres 
Hest  gaae  for  slap  Tøile,  og  bringe  dem 
hvorhen  den  lystede.  Heib.Pros.X.526.  *Med 
Tøilen  løs  om  Halsen  |  Stred  Hesten  som 
bedst  I  Igjennem  Snee  og  Sandflugt.  Hois^. 
D.I.120.  En  Rytter  kom  sprængende  med 
slappe    Tøjler    og    standsede    ved   Vognen. 

60  Drachm.T.259.  ||  overf.  „Du  kan  for  mig 
giøre  hvad  du  vil  .  ."  „Ei  omsonst  skal  han 
have  ladet  mig  gaae  for  slap  Tøile."  Heib. 
JN.lll.  især  i  forb.  holde  ell.  køre  (en)  i 
stramme  tøjler  (se  II.  køre  2.1,  II.  stram 


29 


tøjle 


tøjle 


30 


l.ij  ell.  (jf.  give  tøjlen  u.  let.  2.\)  give  ^sin 
fantasi  osv.)  frie  tøjler  olgn.  Wadslc.29 
(se  u.  Kapsun  2).  Herrerne  trak  sig  ind  i 
Kontoret  for  at  kunne  ryge  Tobak  og  give 
Snakken  løsere  Tøjler.  Pon<.LP.F///.282. 
EeeAnd.Chesterton.(1922).8.  her  har  Forfat- 
teren ofte  givet  sin  Fantasi  for  slappe  Tøjler. 
BiogrL.WI.310.  2.3)  m.  præp.,  især  i  forb.  i 
ell.  paa  tøjlen  ell.  tøjlerne,  (om  udtr.  i 
stramme  tøjler  olgn.  se  iet.  2.2).  jo  mere  man 
holder  (kaade  heste)  tilbage,  jo  stærkere 
rykke  de  paa  Tøjlen  og  ville  iiem.  Schous- 
bølle. Saxo. 47  7.  give  luft  i  tøjlerne,  se  Luft 
5.2.  spec.  dels  om  rytter  (ell.  kusk),  i  forb. 
holde  i  tøjle  ell.  (især  tidligere)  tøjlen, 
styre  (en  hest),  kunne  faa  (den)  til  at  lystre 
tøjlen.  Jeg  veed  at  holde  en  Hest  i  Tøyelen 
saa  vel  som  nogen  Kudsk.  Holb.KR.III.5. 
holde  Hesten  kort  i  Tøilen.  VSO.  MO.  S&B. 
dels  om  (ride)hest,  i  forb.  ligge  haardt 
paa  tøjlen  ell.  tøjlerne  (ved  hovedets  hold- 
ning ell.  bevægelse  stramme  tøjlerne  (for) 
stærkt;  jf.  ligge  tungt  paa  haanden  u.  Haand 
2.1  J,  mods.  være  let  paa  tøjlen  olgn. 
PWBalle.R.146.  jf.  skutle:  Skøtlen  med 
Tøilen  .  .  tjener  til  at  .  .  gjøre  (hesten)  let 
paa  Tøilen. smst. 144.  ||  overf.  han,  som  følte 
en  uimodstaaelig  Trang  til  at  røre  sig  uden 
Tøjle  og  nyde  Livet  i  fulde  Bi&g.  HSchwa- 
nenfl.CarlBagger.(1907).37.  spec.  dels  (o)  i 
forb.  have  (PalM.IL.III.263)  ell.  (især) 
holde  i  tøjle  ell.  (nu  mindre  br.)  tøjlen 
(Moth.TS.  KomGrønneg.III.60.  VSO.),  (kun- 
ne) styre,  beherske  (en  person  ell.  (nu  især) 
en  stærk,  farlig  tilbøjelighed  olgn.);  tøjle 
(n.2.i);  holde  i  tømme.  Jeg  er  Mand  for  at 
holde  baade  dig  og  Hans  Frandsen  i  Tøyelen. 
Holb.Jean.il. 6.  jeg  burde  holde  saadanne 
Tanker  i  Tøyle.  Robinson. 1. 99.  Min  Indbyder, 
som  ofte  havde  forsøgt  at  afbryde  mig, 
kunde  nu  ikke  længere  holde  sin  Utaalmodig- 
hed  i  Tøi\e.Blich.(1920).lX.126.  Hvo  som 
holder  Tungen  i  Tøile  (Chr.VI:  holder  tøyel 
paa  tunge^,  skal  leve  uden  Strid.  Sir.19.6. 
Han  havde  truffet  mig  en  svag  Dag,  jeg 
havde  ikke  mig  selv  i  Tøjlerne  som  ellers. 
AaDons.MV.253.  dels  (jf.  tilsvarende  udtryk 
u.  1.  Traad  8.1,  L  Tøj  6.2  slutn.;  nu  især 
dial.)  i  udtr.  let  (Moth.L128)  ell.  løs  paa 
tøjlen,  letsindig;  letfærdig.  (Kalk.IV520). 
Levin.  UfF. 

3)  (jf.  I.  Tømme  3.2 ;  fagl.)  især  i  flt.,  om 
de  ved  særlig  farve  ell.  ved  fjerløshed  mar- 
kerede striber,  der  gaar  fra  en  fugls  næb- 
rod til  dens  øje  (og  saaledes  kan  minde  om 
en  hests  tøjler);  Lora;  ogs.  (i  ent.)  om  par- 
tiet mellem  næbrod  og  øje.  Kjærbøll.xi. 
Er  Panden  ved  Næbroden,  eller  Tøjlen,  hvid 
paa  en  Grejserunge  inden  Fældningen,  bliver 
den  aldrig  god.  CGram.Husduen.(  1910). 40. 
DJagtleks.1325. 

II.  tøjle,  v.  ['tmila]  -ede.  (sv.  tygla, 
no.  tøyle  (dial.  tygla^,  ty.  ziigeln,  holl.  teu- 
gelen;  til  1,  Tøjle;  i  rigsspr.  især  Qp  og  først 


alm.  i  19.  aarh.  (endnu  ikke  i  MO.^);  jf.  ogs. 
utøjlet) 

1)  i  egl.  bet.,  til  I.  Tøjle  l(-2).  I.l)  give 
(en  hest)  tøjle  paa.  VSO.  MO.  tøjle  op, 
d.  s.  s.  optøjle  (II).  D&H.  UfF.  1.2)  bruge 
tøjlen  paa  en  vis  maade  for  at  styre  (køre- 
ell.  ride)hestens  bevægelse,  især  saaledes, 
at  den  bevæger  sig  paa  den  ønskede  regelrette 
maade,   ikke   tager   magten   fra   kusken   ell. 

10  rytteren;  styre;  have  magt  over;  (kunne) 
tæmme.  *Graaskimlen  han  tøiled  (o:  sagt- 
nede, standsede  dens  gang)  Broen  nær:  |  „Den 
smukke  Terne  mig  stevned  her.'' Bagger. I).95. 
MO.  Hestene  (blev)  sky,  (saa  at)  baade  han 
og  Esther  fik  nok  at  gjøre  med  at  tøile  dem 
og  holde  sig  i  S&dlen.  G jel.R.l 34.  *Med  det 
yderste  Led  af  sin  Finger  |  han  Gangeren 
tø\\er.  S Mich.UvetsFest.(  1900). 11.  UfF.  spec. 
(jf.  Tøjle-fører,  -føring;  sport.)  m.h.t.  trav- 

20  hest:  styre,  køre  (i  væddeløb),  det  er  lykkedes 
ham  (o:  en  travkusk)  at  tøjle  9  Vindere. 
Pol.yil942.4.sp.l.  tøjle  (en  hest)  op,  stram- 
me tøjlen  for  at  sætte  hesten  i  gang  ell.  standse 
den.  (rytteren)  tøjlede  sin  Hest  op  .  .  og  alle 
satte  sig  i  Trav  videre  hen.  Blich.(  1920). 
XXVIII.62.  Tule  Ebbesen  kom  ridende  .  . 
paa  Vejen  gik  der  en  Kvinde  .  .  Han  tøj- 
lede Hesten  op.  Elkjær.HA.93.  \\  (1.  br.)  refl., 
med  overgang  til   bet.  2.   (hesten)  tøjler  sig 

30  ikke  (1871:  bliver  ikke  staaende  stille^, 
naar  Hornet  lyder. Job.39.27 (1931).  uegl: 
♦jeg  tøjler  mig  til  Pasgang  |  i  Alexandrinen. 
Kaalund.EE.135. 

2)  overf.  2.1)  (jf.  II.  optømme  2,  III. 
tømme  2  slutn.)  m.  h.  t.  en  person,  en  natur- 
kraft olgn.  ell.  (nu  især)  en  stærk,  voldsom 
følelse,  tilbøjelighed  olgn.:  beherske;  ave; 
holde  i  ave,  i  tøjle,  i  tømme;  tæmme;  (be)- 
t vinge.  I  vore  Dage  ere  Menneskenes  Liden- 

40  skaber  mere  tøilede  ved  Fornuften.  Ørsf.//. 
144.  *Ak,  hvem  tøiler  disse  Vinde  |  Og  de 
herreløse  Bølger?  Aarestr.ED.246.  *Du  var 
ei  blot  hans  (o:  skoledisciplens)  Lærer,  men 
hans  Ven  .  .  |  Du  tøilede  hans  kaade  Over- 
mod. Ploug.V  VI. 143.  den  ulydige  og  trodsige 
Datter  var  tøilet  og  tæmmet.  PalM.IL.III. 
157.  Han  var  . .  en  Knag  til  at  tøjle  en  Baad. 
MylErich.NS.139.  Far  han  er  fejg  .  .  han 
lusker  af,  naar  Mor  endelig  en  Gang  bliver 

50  vred  og  siger  ham  Besked.  Hun  kunde  sag- 
tens tøjle  ham,  hvis  hun  bare  vilde! Tf ied. 
Fæd.78.  LollO.  ||  refl.  Naar  Kapellan  Lang- 
balle er  til  Stede,  kan  Du  være  forvisset  om, 
at  Hans  vil  tøjle  sig  —  Langballe  har  en 
særegen  Magt  over  Sjælene.  Wied.BSt.109. 
Schubart  .  .  kom  (aldrig)  ud  over  den  vilde 
Ungdomsbrusen  .  .  medens  Schiller  mere  og 
mere  tøjlede  sig  sely.  Roos.HK.183.  (jf.  II. 
optøjle  slutn.)  nu  næppe  br.:  Tøjle  Sig  op, 

60  styre  sine  Drivter.  Tæmme  Sig.  Leth.(  1800). 
2.2)  {tilsvarende  i  ty.  dial.;  dial.)  m.  h.  t. 
dyr,  ogs.  børn:  op  føde;  opdrætte;  især  i 
forb.  tøjle  op.  Hiibertz.Ærø.(1834).252.  At 
tøile  sit  Kreatur  vel.  Hun  har  tøilet  mange 


31 


Tøjle- 


Tøjmager 


32 


Børn  OTp. MDL.(Fyn  ofl.).  Fabricius. Drejø. 
(1882).104.  Man  tøjlede  aarlig  et  eller  to 
Svin.  SydfynsJceS.109.  UfF.  (Fyn,Ærø, Lange- 
land), at  tøile  paa  en  Griis  o:  opføde  den. 
MDL. 

Tøjle-,  i  ssgr.  f'Tøjl-,  se  u.  tøjleløs(hed)j. 
af  I.  Tøjle  l(-2);  saaledes  (foruden  de  ndf. 
anførte)  i  forsk,  mindre  hr.  ell.  let  forstaaelige 
(især  fagl.)  ssgr.  som  Tøjle-brug  (jf.  -føringj, 
-ende.  -kant,  -stykke  ofl.  -fri,  adj.  (jf.  -løs ;  i"o 
nu  sj.)  om  hest:  som  er  uden  tøjle.  MO.^ 
VSO.  jf.:  Gav  han  (o:  rytteren)  hende  (o: 
hoppen)  bare  Tø]letTihed.Fleuron.STH.92. 
II  (jf.  -løs  2,  tøjlesløs^  overf.  ♦seer  man  Fri- 
hed til  Selvraadighed  vanslægter,  |  Saa  øn- 
sker ingen  sund  fornuftig  Moralist  |  Den 
længer  Tøylehi.  ChrFlensb.DM. 1. 63.  MO.^ 
VSO.  -fører,  en,  (jf.  -føring;  især  sport.) 
den  (rytter,  kusk),  der  fører  tøjlen,  styrer  en 
(ride-,  køre)hest  (ved  tøjlen),  der  er  (ved  20 
travløb)  næsten  altid  enkelte  Tøjleførere, 
som  søger  at  tilvende  sig  uberettiget  Fordel 
ved  at  „snyde  i  Starten''.  DagNyh.'"'/Bl926.8. 
sp.l.  -føring:,  en.  (jf.  -fører,  Tømme- 
føring og  II.  tøjle  1.2 ;  fagl.)  det  at  føre  tøj- 
len (styre,  ride,  køre  en  hest  ved  (særlig) 
brug  af  tøjlen),  skæv  Tøjleføring.  Grunth.Besl. 
173.  (ridehesten)  lystrede  hverken  „Schen- 
kel" eller  Tøjleføring.  HZaars6.M./.162.  (trav- 
træneren) overlader  Tøjleføringen  af  Sandy  30 
Mac  (0:  en  traver)  til  R.BerlTid.y»1935. 
Aft.5.sp.2.  Sportsleks.II.627.  -haancl,  en. 
(fagl.,  spec.  rid.)  den  haand,  hvormed  (ell.  den 
maade,  hvorpaa)  man  fører  (holder)  tøjlen; 
spec.  (jf.  Haand  2.i ;  mods.  Hjælpehaandj  om 
den  venstre  haand.  PW Balle. R. 145.  Wrangel. 
Haandb.f. Hestevenner. I. (overs.l888).270.  Den 
gode  Tøjlehaand  beror  paa  det  gode  Sæde. 
Landbo. 'II. 304.  -læder,  et.  {ænyd.  tøyll 
leer  (DGL.VI.123f.);  rimeligvis  ved  tilknyt-  40 
ning  til  I.  Tøjle  omdannet  af  æda.  tygh-, 
tyugh(æ)læthær  (smst.Y202f.),  glda.  tygh(æ)-, 
tøghæ-,  tugh(æ)læthær  (smst.),  tøijæ  ledher 
ofl,.,  hvis  første  led  kan  svare  til  got.  tiuhan, 
trække,  drage,  oldn.  (part.)  toginn,  dragen,  ell. 
til  oht.  zugi  (ty.  zug),  oeng.  tyge,  træk(ken), 
drag(en)  (jf.  II.  Togj;  se  APhS.XIX.225; 
jf.  II.  tøje  osv.;  nu  næppe  br.}  (en  hests) 
tøjle  (tømme,  line).  *  (hesten)  med  et  Nyk 
oppaa  løes-huldet  Tøyle-lær  (o:  tøjlen,  som  50 
holdes  løst,  slapt)  \  Slaar  op  i  Væred  bag. 
Sort.Poet.66.  -løs,  adj.  (nu  næppe  br.  tøjl-, 
JBaden.OrtO.).  (sv.  tygeilos,  ty.  ziigellos,  holl. 
teugelloos;  jf.  -fri  og  tøjlesløs;  (i  bet.  2)  nu 
ikke  i  alm.  spr.,  jf.:  „Hyppigere:  tøilesløs." 
Holst.R.)  I)  O  i  egl.  bet.,  om  hest:  som  er 
uden  (en  fast  holdt,  styrende)  tøjle.  vAph. 
(1764).  JBaden.DaL.  Hesten  .  .  kan  (ikke) 
styrte  tøileløs  iTem.PWBalle.RD.138.  VSO. 
MO.  den  bortsusende,  tøileløse  Rytter.  Zan-  eo 
darius.LP.112.  billedl.,  med  overgang  til  bet.  2: 
Moses  saae  Folket,  at  det  var  tøileløst 
(ChrVI:  blottet;  1931:  tøjlesløst;,  thi  Aaron 
havde    givet    det    Tøilen   til   en   Spot   for 


deres  Modstandere.  2 ilf os.  32. 25.  2)  overf., 
om  en  person(s  sind,  lidenskaber,  fantasi, 
adfærd  olgn.):  som  ikke  tøjles  (paa  tilbørlig 
maade);  ubunden;  ustyrlig;  ubændig;  vild. 
(ofte  m.  bibet.  af  kaadhed,  overgivenhed  ell. 
frækhed,  raahed  olgn.).  Frieheden  var  en 
tøileløs  FTekhed.Schytte.IR.I.31.  tøjleløse  Li- 
denskaber. Bosi/i.  6^7.267.  *Eders  vilde  tøjle- 
løse  Sind.BKch.(1920).VI.187.  hvad  er  al 
Verdens  raffinerede  Skoler  og  Opdragelses- 
anstalter mod  en  saadan  velsignet,  tøileløs 
Drengefristat./n5f.SjP./i.257.  (de  var)  vittige 
Hoveder,  men  tøileløse  Pudsemagere  og 
Svirebrødre.  G«/Z6.7Y63.  *denne  vilde  Trods, 
I  Der  fandt  sin  Næring  i  et  hidsigt  Blod  | 
Og  i  en  tøileløs  og  misledt  Ungdom.  JETawc^i. 
MS.38.  VSO.  MO.  -løs-hed,  en.  ('Tøjl-. 
JBaden.DaL.  sa.OrtO.  jf.  Tøjløshed,  Ustyr- 
lighed. Lef/i.f2S(?0;;.  (nu  næppe  br.)  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  tøjleløs  (2); 
tøjlesløshed,  denne  Frihed  (vil)  som  oftest 
udarte  til  TøyMøsheå.Blich.(  1920). V 190. 
Eauch.DV.IIL117.  -ret,  adj.  (især  dial.) 
som  lystrer  (rytterens  brug  af)  tøjlen.  En  Hest, 
tilreden,  som  vore  Rideheste,  fandt  jeg  ikke 
i  Steppen.  Jeg  var  glad,  naar  Dyrene  vare 
„tøjlerette".  irZaorsZ).(S'Z.475.  Feilb.  -ring:, 
en.  (fagl.)  dels  om  den  ring  paa  en  hests 
hovedtøj  (bidsel),  hvortil  tøjlen  fæstes.  Mil 
TeknO.129.  dels  om  den  ring  paa  en  hests 
seletøj  (kumte),  som  tøjlen  føres  igennem. 
Feltart.VII.A.48.  tøjles -løs,  adj.  («o. 
tøylesløs ;  omdannet  af  det  ældre  tøjleløs  (jf. 
II.  løs  b.2);  først  alm.  fra  midten  af  19.  aarh. 
(endnu  ikke  i  VSO.  ell.  MO.);  se  nærmere  u. 
tøjleløs;  især  CD)  d.  s.  s.  tøjleløs  2.  de  pari- 
siske Skoledisciple  og  Studenter  udgjøre  en 
tøilesløs  Yngel,  der  burde  holdes  strengt  i 
Aye.PMøll.(FCOls.PM.lOl).  den  (anskuelse) 
var  en  Yttring  af  det  tøilesløse  Subject  i 
dets  ligesaa  tøilesløse  Indholdsløshed.  Kierk. 
EE.I.40.  hør  Lidenskabens  tøilesløse  Begjæ- 
ring  (o:  i  Mozarts  opera  „Don  Juan^').smst.93. 
Naar  der  ikke  er  prophetiske  Syner,  bliver 
et  Folk  tøilesløst  (Chr.VI:  blottet;  1931:  for- 
vildes et  Folk).  Ords.29.18.  PHans.KK.275. 
han  (førte)  et  Par  Aar  et  lystigt  og  tøilesløst 
Liv.  Kofoed-Hansen.DL.124.  Qp  -løs-hed, 
en.  (jf.  Tøjleløshed;.  Kierk.EE.II.272.  han 
havde  bragt  Tøilesløshed  (Chr.VI  afvig.)  i 
Jnåa..2Krøn.28.19.  vandet  samler  sig  i  sin 
vælde,  lader  kværnen  løbe  løbsk  (og)  raser 
i  sin  gamle  tøilesløshed.  AOlr.DH. 1. 284. 

Tøj -maser,  en.  (jf.  æda.  toymagær 
(om  person,  der  laver  seletøj  ell.  harnisker  og 
anden  krigsudrustning?) ;  til  I.  Tøj  3.2;  jf. 
Dug-,  Stof  mager;  foræld.)  (bomulds-,  klæde)- 
væver.  Chr.VrsLaugs-Articler.(1748).92.  De 
uldene  Tøjer  .  .  væves  af  Tøj  magerne,  i^unfce. 
(1801).L614.  EistMKbh.SR.1 1.700.  Min  Far 
var  Tøj  mager  .  .  Nu  kalder  man  det  for 
Væver.  Han  vævede  hjemme.  Z)afifA^?/A.%i 
1935.7.sp.6.  II  hertil  Tøjmager-arbejde  (For- 
ordn.y%1797.§361),    -fabrik   (Aarb Præstø. 


33 


Tøjmester 


tøjre 


34 


1943.68),  -lav  (Chr.VrsLaugs-Articler.(1748). 
92),  -mester  (ResoUyial846)  ofl.  samt  Tej- 
mageri  (Gude.0.194).  -mester,  en.  (ænyd. 
ty(g)-,  tøimester;  til  I.  Tøj  1.2;  jf.  Felt-,  Ge- 
neral-, Sø-tøjmester;  X,  spec.  ^,  nu  foræld.) 
chef  for  et  tøjhus  (1)  ell.  for  tøjetaten  ell.  (tid- 
Ugere)  artilleriet;  spec.  om  den  officer,  under 
hvem  (en  del  af)  fæstnings-  ell.  kystartilleriets 
materiel  ell.  marinens  artilleri  sorterede.  Søe- 
Etatens  Tøyhuus  .  .  har  nu  .  .  sin  egen 
TøymesteT.  Holb.Staat.504.  Tøj  mesteren  i  en 
Flaade,  eller  EscsidTe.SøkrigsA.(1752).§59. 
B Munter. E. 1. 40.  Scheller.MarO.  -penge, 
pi.  [1.4(2)]  penge  til  anskaffelse  af  en  persons 
tøj,  spec.  (fagl.)  det  ved  en  vis  virksomhed  an- 
vendte arbejdstøj.  Droskechaufføren.'^''/ tl934.4. 
sp.l.  Socialdem.^yil947.3.sp.l.  -pind,  en. 
[1.4.2]  (1.  br.)  tøjbøjle  (af  træ).  PolitiE.Kosterbl. 
^'U1925.1.sp.2.  ErlKrist.NS.147. 

Tøjr,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  en 
(Moth.T6.  jf.  Feilb.).  [tmiV]  (sj.  (skrevet) 
Tojer.  Moth.TG.  Grundtv.  (se  u.  bet.  2). 
—  sj.  skrevet  Tøg(e)r.  Nysted.  Rhetor.  41. 
NvHaven.  Orth.176.  Estrup.  Saml.  Skrifter. II. 
(1851).315.  —  nu  kun  dial.  Ty(de)r.  Moth. 
To.  DGrammat.VI.lll.  F  Dyrlund.  Uds.  43. 
Thorsen.  25.  Dania.  IX.  29.  Feilb.  Kort.  87. 
112  f.  m.  flt.  ty(d)re,  tydere:  Cit.l744.(P Jen- 
sen.Snesere.  (1883).  122).  MR.  1805. 116).  flt. 
d.  s.  ell.  (nu  ikke  i  alm.  rigsspr.)  -e  (Fleu- 
ron.KO.9.118.  jf.  Feilb.  og  tyd(e)re  ovf.)  ell. 
(sj.)  -er  (Refsbøll.Erindringer.(1856).37.  jf. 
Feilb.).  (ænyd.  glda.  tyr,  tøyr  ofl.,  sv.  tju- 
der,  no.  tjor,  oldn.  tjobr,  ty.  tilder,  eng.  te- 
ther;  muligvis  besl.  m.  II.  Tog,  I-IL  Tøj  osv.; 
jf.  tøjre) 

I)  reb,  jærnkæde  olgn.,  der  (ofte  forsynet 
med  et  legende)  fastgøres  ved  et  dyrs  (navnlig 
hornkvægs  ell.  hestes)  hoved  (grime  olgn.)  ell. 
ben  (fx.  m.  h.  t.  gaas,  høne  olgn.)  og  (navnlig 
ved  hjælp  af  en  nedrammet  (tøjre) pæl)  tjener 
til  at  fastholde  dyret  til  et  bestemt 
(græsnings) sted  ell.  bruges  som  (træk)tov, 
naar  dyret  føres  til  ell.  fra  marken  olgn.;  i 
forb.  som  rinke  et  tøjr  (op  ell.  sammen)  (se 
III.  rinke  1,  jf.  Rinkning^;  spec.  som  udtryk 
for,  at  dyr  paa  denne  maade  gaar  ell.  sættes 
paa  græs:  i  forb.  som  staa  i  tøjr  (VSO. 
D&H.),  sætte  i  tøjr  (Moth.S138.  Cit.1776. 
(Stutieri.311).  MO.  D&H.),  ogs.  flytte  tøjret 
(VSO.  MO.;  alm.:  flytte  hesten  osv.)  ofl. 
Moth.T6.  Faarene  (gaa)  løse  i  Marken,  men 
Væderne  holdes  i  Tyre  ved  en  Afside  hvor 
Faarene  ikke  kommer.  Magazinf.Nærings- 
standen.III.(1798).87.  Begtr.Sjæll.II.428 (se 
u.  II.  Legendej.  *Du  eier  ingen  Gaard;  |  En 
stakkels  Ko  paa  Væn  gen  |  For  dig  i  Tøiret 
staaer.  OeM.ZZ/r277.  naar  Høet  var  hø- 
stet af  Engene,  toges  atter  noget  af  det 
bedste  Kreatur  i  TøiT.Cit.l841.(AarbFrborg. 
1922.51).  JakKnu.S.124(se  u.  Tøjreslag). 
Ved  Tøjring  af  Faar  sætter  man  ofte  2 
Faar  i  samme  Tø]T.LandbO.'^993.  en  skræp- 
pende Gaas  med  Tøjr  om  Benet.  Brøndum- 


Nielsen.PM.210.  om  fortøjningstov  til  en  bal- 
lon: TomKrist.YR.49.  \\  i  særlige  udtryk 
(med  overgang  til  bet.  2).  have  (et)  svin  i 
tøjr,  se  Svin  1.3.  ;/.  bet.  2  og  III.  slaa  26.1 
(samt  I.  Tøj  1.8J;  en  Plag,  der  slaar  sig 
i   Tøiiet. Kirk.NT.136. 

2)  bet.  1  i  billedl.  anv.,  som  udtryk  for  en 
begrænset  (ringe)  ell.  (forholdsvis)  stor  (be- 
vægelses)frihed,  en  vis  heraf  bestemt  adfærd 
10  olgn.  *Øehlenschlågers  Fantasi  |  Er  nylig 
blevet  sat  i  Tøier,  |  Og  finder  sig  ret  godt 
åexi.  Grundtv. (KbhSkild.1809. 516).  Men  jeg, 
som  er  ung!  Forstaar  Du  da  ikke,  at  jeg  ikke 
kan  finde  mig  i  at  gaa  med  Tøjr  om  Benene? 
Nans.FR.126.  Det  blev  da  faders  første  ind- 
tryk af  tilværelsen:  tarvelighed  og  nøjsom- 
hed må  der  til  .  .  Det  slægtled,  han  tilhørte, 
sled  i  et  kort  tøjr;  fra  vuggen  til  graven  bar 
det  mærker  deia.i.GSaxild.25.  Husk,  at  en 
20  Mand  kan  røre  sig  i  et  længere  Tøjr,  end  en 
Pige  kan.KMunk.H.23.  jf.  Feilb.  jf.bet.l 
slutn.:  Nu  gik  det  mod  Foraar,  og  Ungdom- 
men slog  sig  i  Tø\xet.Kirk.F.202.  StormP. 
LK.IO. 

Tøjr-,  i  ssgr.  se  Tøjre-. 

Tøj -ramme,  en.  I)  [I.l.i]  (fagl.) 
hyldedndretning)  ell.  skab  til  værktøj.  LandmB. 
III. 369.  FagOSnedk.  2)  (farv.)  d.  s.  s.  Klæde- 
ramme. Dengl.By.1927.61. 

tøjre,  V.  [itcoira]  (tidligere  ogs.  skrevet 
tøgre.  DL.6—14—16.  NvHaven.Orth.176.  — 
nu  kun  dial.  ty(de)re.  Moth.T6.  Cit.1705. 
(Vider. Y.  222).  KomGrønneg.V.141.  Dodt.R. 
101.(2.udg.(1869):  tøirej.  Thorsen.114.  LollGr. 
20.  jf.  Feilb.).  -ede.  vbs.  -ing  (s.  d.).  {ænyd. 
tøyre,  tyre  ofl.,  glda.  ty(th)ræ,  tyuthræ  ofl. 
(DGL.I.140.II.458.V216),  æda.  tiuthra,  sv. 
tjudra,  no.  tjore,  oldn.  tjobra,  ty.  tudern, 
holl.  tuieren,  eng.  tether;  til  Tøjr) 

1)  i  egl.  bet.,  som  udtryk  for,  at  et  dyr 
anbringes  ell.  staar  i  tøjr.  i.l)  ved  et  tøjr 
anbringe  (et  dyr)  paa  et  græsningssted 
(paa  en  mark  olgn.),  saaledes  at  dyret  kan 
søge  sig  føde  (græsse),  saa  langt  tøjret  naar; 
alm.  i  forb.  tøjre  en  ko  (osv.),  om  dyr:  staa, 
være  tøjret  (paa  en  mark)  olgn.  Hvo  som  .  . 
tøgrer  sit  Fæ  i  anden  Mands  Ager,  eller  Eng. 
DL.6—14—16.  Viborg &Neerg.HB. 81.  *en 
Corporal  |  Sin  Hest  .  .  tøired'  i  vort  Vænge. 

50  Winth.D.(  1832). 143.  *Saa  springer  han  til 
sine  Heste  to  —  |  De  stode  just  tøired'  paa 
'Bimken.Blich.(1920).XXI.185.  LandbO.^993. 
hvor  koen  er  tøjret,  maa  hun  græsse,  se 
græsse  2.2.  1,2)  (især  landbr.)  m.  h.  t.  (græs 
paa)  en  mark  olgn.:  tøjre  (Cit.l779.(Vider. 
III.91).  LollO.  UfF.)  ell.  (i  alm.  spr.)  i  forb. 
m.  adv.:  tøjre  af  (jf.  aftøjre^  ell.  (sj.)  op 
(MO.II.279),  lade  kreaturer,  der  staar  i  tøjr, 
æde  det  paa  et  græsningssted  voksende  græs 

60  olgn.;  afgræsse;  aftøjre.  VSO.  Andet  Aars 
Græs  blev  tøjret  af  og  fortæret  af  Kreatu- 
rerne./SiæKBond.iOa.  Feilb.  UfF. 

2)  (især  dagl.  ell.  spøg.)  med  videre  (uegl.) 
anv.  2.1)  m.h.t.  ting  olgn.:  (fast)binde  til 


XXV.    Eentrykt  »Vu  1048 


3 


36 


Tojre- 


Tøjreslag 


36 


et  sted,  en  nedrammet  pæl  olgn.  (en)  Mand 
i  .  .  høj,  sort  Hat,  som  han  havde  tøjret 
fast  med  et  hvidt  Bændel  oppe  over  Pullen 
og  ned  under  Uagen.  Drachm.STL.137 .  Bøl- 
gerne slog  over  Dækket  og  gjorde  Arbejdet 
med  at  tøjre  Dækslastens  Tønder  og  Tøm- 
mer til  en  farlig  Sag.  J MJensen.FridtjofNan- 
sen.(1926).84.  m.  h.  t.  dyr:  Hunden  var  tøjret 
inde  i  Laden.  ErlKrist.N S. 102.  ||  spec.  (jf. 
fortøje^  m.  h.  t.  baad  olgn.  *Alle  de  tøjrede 
Skuder. Hoffmann.UnderSolen.(1907).5.  hans 
Baad  laa  ved  Broen  .  .  tøjret  til  en  Pæl. 
Elkjær. HF.5.  m.  h.  t.  flyvemaskine:  Flyvning 
Hær.160.239.  2.2)  overf.,  som  udtryk  for,  at 
en  person  af  visse  forhold  (pligtfølelse,  tvang 
osv.)  herøves  sin  levægelsesfrihed,  fastholdes 
til  et  sted,  til  en  vis  virksomhed,  i  et  afhæn- 
gighedsforhold: binde;  lænke.  „Gaaer  De 
med?"  .  .  „Gigten  i  mit  Knæ  har  tøiret  mig 
lidt,  jeg  hliwex.'' HCAnd.SS.'XXXI.lSl.  Du 
har  godt  ved  at  snakke  .  .  du  er  ikke  tøj- 
ret til  en  rødskægget  Gedebuk  (o:  ægtefælle) 
saadan  som  jeg.  Elkjær. RK.92.  (jeg)  havde 
faaet  Hjertet  tøjret  et  helt  andet  Sted.  Ponf. 
AG.6.  II  (sj.)  (kunne)  holde  i  ave,  magte, 
tøjle,  tumle  (en).  Nu  har  I  vel  sagtens  kigget 
(i  kortene)  men  jeg  skal  tøjre  jer.  Spil  ud! 
ErlKrist.S.9.  Du  snakkede  ellers  Donner  til 
ham,  Niels,  men  det  var  alligevel  alt  det,  du 
kunde  tøjre  'ham.smst.104. 

Tøjre-,  i  ssgr.  ['tcoira-]  (øgs.  Tøjr- 
['t(Dir-]  ell.  (tidligere)  Tøjer-,  —  nu  kun 
dial.  Tyr(e)-,  se  ndf.).  (især  landbr.)  af 
Tøjr  (1)  (især  i  ssgr.,  der  betegner  dele  af, 
tilbehør  til  et  tøjr  olgn.)  ell.  tøjre  (l.i);  saa- 
ledes  ogs.  (foruden  de  ndf.  anførte)  mere  til- 
fældige ell.  let  forstaaelige  ssgr.,  bl.  a.  beteg- 
nelser for  dyr,  der  staar  i  tøjr  (paa  græs),  som 
Tøjr(e)-ko,  -kræ,  -kvæg  ofl.  -bed,  et  ell. 
(sj.)  en  (Moth.TG).  {ænyd.  tyr(e)bed  ofl,.; 
jf.  Græsbed;  nu  ikke  i  alm.  rigsspr.)  jord- 
stykke med  græs  olgn.,  egnet  til  aftøjring. 
VSO.  MO.  Tøj(e)r-:  Moth.T6.  Tyr-:  Cit. 
1707. (Vider. I II. 243).  jf.  UfF.  -^ræs,  et. 
græs,  egnet  til  aftøjring;  (tidligere)  ogs.  d.  s.  s. 
-bed.  Olufs.Landoecon.433.  disse  (vange)  an- 
vendtes almindelig  til  Tøjregræs  for  .  . 
Heste  og  Køer. Cit.l841.(AarbFrborg. 1922. 
61).  VSO.  MO.  UfF.  Tøj(e)r-:  Cit.1717. 
(Vider. 1. 450).  Høegh.AJ.143.  Tyre-:  fEJ 
Torm.] Ager-Dyrkning. (1757).  77.  -hilde, 
en.  (nu  sj.)  et  om  et  dyrs  (kreaturs)  fod  fæstet 
tøjr.  VSO.  Tøierhelde.  Moth.T6.  -hæl, 
en.  (ænyd.  tøgrehæl;  jf.  II.  Hæl  2;  nu  dial.) 
d.s.s.  -pæl.  Høegh.AJ.460.  F/SO.  („fornem- 
melig i  Jylland").  Aakj.VB.49.85.  Tøj(e)r-: 
Moth.Td.  Grundtv.Snorre.III.115.  HansPovls. 
HF. 99.  Tyr-:  Cit.ca.l700.(Vider.I.103). 
BUch.EB.2.  Thorsen.186.  jf.  Feilb.  Rietz.282. 
-kølle,  en.  (langskaftet  træ)kølle,  hvor- 
med tøjrepælen  drives  i  jorden.  Molb.HO. 
store  Claus  .  .  tog  TøirekøUen  og  slog  lille 
Claus's  eneste  Hest  for  Panden.  HCAnd. 
(1919).1.20.  Slagene  af  TøirekøUen  lød  mig 


saa  velbekjendte.S'c^acfc.452.  LandhO.IV649. 
Tøj(e)r-:  Moth.TB.  AlbDam.B.344.  Tyr-: 
Cit.  1705.  ( Hitbertz.Aarh.il 1. 21).  jf.  Feilb. 
LollO.  -maal,  et.  (især  dial.)  d.  s.  s.  -slag. 
UfF.  Tøjr-:  Refsbøll.Erindringer.(1856).38. 
Tyr-:  Feilb.  billedl.:  (vi)  Hjemlændere,  som 
blot  kigger  ud  af  vor  Rede  og  lader  vort 
Syn  sulte  indenfor  det  samme  Tøjremaal 
af  Horizont,  som  det  fødtes  med.ThøgLars. 

10  (EKornerup.ThøgerLarsen.(1928).73).  -pæl, 
en.  (jf.  -hæl,  -stage^  en  til  neddrivning  i 
jorden  tilpasset  træ-  ell.  jærnpæl,  til  hvis 
øverste  del  (hoved  med  indsnit,  ring  olgn.) 
tøjret  fastgøres.  Molb.HO.  *Saa  hug  han  sit 
Hors  med  sin  Træskohæl,  |  Og  lod  hende 
springe  i  Vandet.  |  Den  anden  han  dasked 
med  Tøirepæl:  |  Saa  maatte  de  begge  fra 
Landet.  Blich.(  1920). XXI. 185.  Malkepigen . . 
trækker  Tøirepælen  op  og  gaaer  med  Koen. 

20  Hrz.XIII.185.  Tyren  (kunde)  ikke  nøies  med 
ringere  end  to  Tøirepæle.  Schack.453.  LandbO. 
IV650.  Tøj(e)r-:  Moth.T7.  Holstein.SB.57. 
AlbDam.B.72.  Tyr(e)-:  Feilb.  LollO.  jf. 
Esp.366.  t  Det  tyder-pælede  (o:  ved  tøjre- 
pæle tøjrede)  Qvæg  slaaer  sig  løs.OecMag. 
1.18.  -reb,  et.  reb,  som  bruges  (udskæres)  til 
tøjr;  ogs.  om  et  som  tøjr  anvendt  reb  (stykke) 
(Amber g.) .  VSO.  Hannover.  Tekstil.  11.503. 
Tøjer-:  Olufs. NyOec.I.91.  -ring,  en.  ring 

30  i  et  tøjr;  spec.  om  en  tyrs  næsering.  Tøjr-: 
Brodersen.F.60.  -slag,  et.  (jf.  -maal,  -sæt, 
-vold  2)  det  cirkelformede  omraade,  som  et 
tøjr  rækker  over,  og  som  et  tøjret  dyr  har  til 
afgræsning;  ogs.  spec.  om  det  stykke  af  en 
saadan  cirkel,  som,  hver  gang  et  dyr(s  tøjre- 
pæl) flyttes,  gives  det  som  nyt  græsnings- 
omraade;  undertiden  om  græsset  paa  et  saa- 
dant  omraade  (AarbSorø. 1924.70).  den  tos- 
sede Tyrekalv!  .  .  Han  render  da  nok  og 

40  pisker  omkring  i  Tøjreslaget,  til  han  faar 
rykket  sig  løs.  ZakNiels.Maagen.(1889).155. 
det  (var)  bedre  .  .  ligefrem  at  tøjre  Ung- 
høvederne i  Byggen  .  .  snart  havde  han  dem 
.  .  anbragt  i  Kornet  .  .  omtrent  et  halvt 
Tøjrslag  inde  deri.  JakKnu. S. 124.  Ved  Af- 
tøjring bør  man  (ikke  give)  Kreaturerne  .  . 
for  store  Tøjreslag.  LandmB. II. 146.  m.h.t. 
(tøjret)  fugl:  uforvarende  kom  (hunden)  ind 
i  Tøjreslaget  til  en  Ørn,  der  .  .  var  fængslet 

50  .  .  til  en  Grønplet  i  Éaugen.Blich.(1920). 
XXIV45.  Tøj(e)r-:  Cit.  1758. (Jy Saml.  V 
330).  Køerne  vare  ikke  blevne  flyttede  den 
hele  Dag,  havde  afgnavet  Tøierslaget  lige 
til  Bunden.  Thyreg.BB.IV220.  MøllH.VI.91. 
SaVXXIV121.  Halleby.222.  jf.  VSO.  MO. 
Tyr(e)-:  Cit.1719 ogl757 .(Vider. IV.286.V 
147).  Thorsen.186.  Feilb.  \\  billedl.,  især  som 
udtryk  for  (et  vist  maal  af)  bevægelsesfrihed, 
et  vist  spillerum.  Jeg  vilde  .  .  nødigt  komme 

60  i  Tøjr'slag  til  det  Kwindlolk.  FrPoulsen.R. 
104.  (kvindernes)  Tøjrslag  var  saa  kort  til 
daglig,  at  en  godt  kunde  forstaa,  de  maatte 
slaa  sig  løs  en  og  anden  Gang.  Elkjær. RK. 
93.   Et  saa  langt  Tøjrslag   vil   Regeringen 


37 


Tøjrestage 


Tøjte 


38 


og  Rigsdagen  næppe  indrømme  nogen  Mini- 
stei. Pol."'/il945.9.sp.2.  -sta^^e,  en.  (især 
dial.)  d.  s.  s.  -pæl.  LandbO.  IV 650.  CRei- 
mer.NB.225.  UfF.  Tøjr-:  F Bagger. Bye-Lov. 
(1773).  11.  MDL.  Elkjær. HF. 63.  Tyr(e)-: 
Feilb.  -sæt,  et.  ('-sætte  (en,  et).  UfF. 
(Sjæll.)).  (ænyd.  tøger-,  tøreset  (Vider. I. 
305.321);  jf.  I.  Sæt  l.i,  I.  Sætte  1;  nu 
dial.)  d.  s.  s.  -slag.  Cit.l718.(Vider.III.466). 
HjælpeO.(Fyn).  Kværnd.  Tøjr-:  Cit.1779.  lo 
(Vider. III. 91).  -vold,  en  ell.  (sj.)  et  (Cit. 
1705.(Vider.V.222)).  {ænyd.  tøjr-,  tyrvold; 
jf.  Tøjring)  I)  (nu  næppe  Ir.)  omraade 
(mark),  hvor  tøjring  (græsning)  finder  sted; 
græsgang;  græsmark.  Hvem  som  haver  nogen 
Gies  skal  .  .  icke  lade  dem  komme  enten 
paa  Ty  er  vold.  Eng  eller  Korn.  Cit.1705. 
(Vider.V222).  hvo  som  tyrer  ind  på  andres 
tyrvold  eller  heignet  ioxå.Cit.l769.(smst.IV. 
270).  2)  om  (et  vist  omraades  afgræsning  ved)  20 
tøjring  (1)  ell.  (nu  vist  kun;  dial.)  et  vist 
(aftøjret)  omraade:  tøjreslag,  dersom  nogen 
findes  i  marchen  under  prædikken  til  skade 
på  andres  jord  med  deris  creaturer,  de  bøder 
for  tyrvold  2  sk.  af  hvQX. Cit. 17 69. (Vider. 
IV268).  MDL.(jy.).  Feilb. 

Tøjring,  en.  (dial.  ogs.  Ty(d)ring. 
Cit.  1747.  (RibeAmt.  1944. 114.  jf.  Stedn.III. 
LXII.IV39).  (ænyd.  tøiring,  tyring  (jf.  Aarb 
Thisted.1939.245);  vbs.  til  tøjre  (1);  jf.  30 
Tøjrevold)  I)  (især  landbr.)  det  at  tøjre 
kreaturer  for  at  lade  dem  græsse;  især  tid- 
ligere (jf.  bet.  2)  ogs.  om  ret  til  at  lade  dyr 
græsse  et  ell.  andet  sted  (jf.  Græsning  1 
slutn.)  ell.  om  foder  (græs)  paa  en  græs- 
gang (jf.  Græsning  3).  I  Vaangevogterløn 
skal  han  nyde  .  .  Tøjring  til  sin  Ride- 
hest paa  Sy\ten.Cit.l796.(LFlaCour. Korsør. 
(1926).283).  Til  Tøiring  for  8  Køer  og  4 
Heste  haves  .  .  kun  9  Tønder  L&nå.  Olufs.  40 
NyOec.1.57.  Tøjring  paa  Græsmark.  Land&O. 
IV. 650.  2)  omraade,  hvor  tøjring  (1)  kan 
finde  sted;  tøjrevold;  græsning  (2).  en 
liden  Dreng  .  .  kan  bringe  10.  å  12.  Stykker 
Horn-Qvæg  .  ,  ud  og  ind  i  Byerne  til  og  fra 
'Yø\x'mgQn.EPont.Atlas.IV167.  nu  især  som 
stednavn  (marknavn):  Stedn.IV.39.  jf.  smst. 

III.LXII. 

Tøj -rose,  en.  [I.3.2]  (jf.  -blomst^.  Paa 
Hovedet  bar  (bruden)  en  Krands  af  Myrter  50 
og  af  rode  Roser  .  .  de  (var)  ikke  naturlige, 
men  TøiToseT.Hauch.SR.II.310.  (den)  brune 
Straahat,  paa  hvilken  en  enlig,  falmet  Tøj- 
rose sad  og  dinglede.  (S'c^and./S'i^.  54.  Olde- 
morsErindringer.(1908).120.  -rulle,  en.  I) 
[1. 4.1]  indretning  til  rulning  af  vasketøj. 
S&B.  TeknLeks. 1.566.  en  lille  TojruUe  paa 
Bord  (sælges). SorøAmtstid.^yil947.9.sp.2.  2) 
[1. 3.2]  tøj,  der  er  rullet  sammen,  danner  en 
cylinderformet  pakke  (rulle),  han  tog  Tøi-  eo 
rullen,  lagde  den  over  sine  Knæer,  glattede 
den  med  Haanden.  ToWerZ.F.//.^^.  ErlKrist. 
NS.163. 

Tøjs,  et.  [toi's]  (fra  no.  tøys,  til  no.  dial. 


tøysa,  røre  vand  og  hakkelse  til  kreaturer, 
rode,  søle  (egl.:  udbløde;  besl.m.  II.  tø^-  ikke 
i  alm.  rigsspr.)  vrøvl;  (dumt)  tøjeri,  ♦saa 
staar  han  der  ved  Ruden  |  og  snakker  tøjs 
om  Vaarens  Duit.Waagner.Skøjeren  synger. 
(1927).35.  blandt  meget  Tøjs  findes  flere  ædle 
ethiske  Bud  (i  den  ægyptiske  dødebog ).E Ka- 
per. Læs  igenidetgl.Testamente.il. (1935). 81. 

tøjs(e),  adv.  se  tysser. 

Tøj-seddel,  en.  [1.4.]]  seddel,  hvorpaa 
(antallet  af)  de  til  vask  leverede  forsk,  styk- 
ker tøj  noteres.  Nans.FR.127.  -skjold,  et. 
[I.3.2]  (1.  br.)  skjoldformet  navnemærke  af 
tøj  (fastsyet  i  en  overfrakke  olgn.).  PolitiE. 
KosterbVlitl924.1.sp.2.  -sko,  en.  [1.3.2] 
(jf.  -sut  2)  sko  af  tøj  (med  tøj-  ell.  (jf.  VSO.) 
læder saal);  kludesko;  listesko,  (hun)  havde 
Tøiskoe  paa  for  sine  Liigtorne.  UngdGl.1.9. 
Ungerne  tog  Tøjsko  paa  (i  skolestuen).  Hulda 
Lutk.DegnensHus.(1929).33.  han  var  i  Tøj- 
sko, derfor  havde  hun  ikke  hørt  ham  komme. 
Buchh.Su.1.16.  Feilb.  -smed,  en,  {glda. 
tyge  smedh,  ty.  zeugschmied;  til  I.  Tøj  1(]); 
fagl.)  smed,  der  fremstiller  værktøj  og  lign. 
mindre  metalgenstande.  Tøismeden  .  .  for- 
færdiger ikke  aliene  alt  Slags  Jern-  og  for- 
staalet  Verktøi  .  .  men  endog  Kjøkkentøi. 
Hallager. 233.  Resol.^yiol846.  TelefB.1946. 
sp.8824.  jf.  I.  Tøj  1.3:  Hvad  er  en  Tøjsmed? 
—  Svar  :  En  der  laver  Beslag  til  Seletøjer. 
PoU''/»1946.5.sp.4.  -snor,  en.  I)  [I.4.i] 
(udspændt)  snor,  hvorpaa  vasketøj  olgn.  op- 
hænges til  tørring;  tørresnor.  VortHj.IV ,3. 
265.  Tøjsnore  havde  man  sjældent  (paa  lan- 
det) for  Halvtreds-Tres  Aar  siden.  Strange. 
MS.84.  i  sammenligning:  (hans)  Dobbelt- 
hage hvilede  blødt  over  Flippen,  som  en 
Dyne  over  en  Tøjsnor. JacPaludan.TS.35. 
TomKrist.EA.5.  2)  [1.3.2]  (mods.  Guld-  (2), 
Sølvsnor  (2);  jarg.  (spøg.),  1.  br.)  i  flt.,  om 
alders-  og  invaliderentenydere.  Socialdem.^''U 
1945.4.sp.3.  -stiver,  en.  [1.4.]]  stiver  til 
understøttelse  af  tøjsnor.  VortHj.IV ,3.239. 
-sut,  en.  [I.3.2]  I)  (;■/.  Patteklud;  1.  br.) 
barnesut  af  tøj.  en  Tøjsut,  fyldt  med  tyg- 
get Brød  og  Sukker,  blev  stukket  i  Bar- 
nets Mund.  Larsen-Ledet.LK. 1.112.  2)  (dagl., 
jarg.)  tøjsko;  suttesko.  Broder sen.F. 17. 

Tøjte,  en.  ['tmida]  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s., 
no.  tøyte  (dial.  tøta,  kjøytaj;  rimeligvis  fra 
nt.  toit,  teut  (tot,  tote),  uordentlig,  letfærdig 
kvinde  (mnt.  tote,  totej,  ell.  fra  flamsk  tuite, 
d.  s.,  og  sideform  til  sv.  dial.  tytta,  gammel 
kone,  foragteligt  kvindfolk,  no.  dial.  tytta, 
kvindemenneske,  stort,  kraftigt  kvindfolk  (jf.: 
Tøite  . .  kaldes  et  høit  kvindfolk.  Moth.T259); 
muligvis  besl.  m.  mht.  tiit(t)el,  brystvorte,  oht. 
tnt(t)a,  d.  s.;  se  videre  u.  II.  Tot,  I.  Tut,  Tød- 
del ofl.;  i  rigsspr.  især  CP)  foragtelig,  især: 
letsindig,  løsagtig,  letfærdig  (yngre) 
kvinde;  tøs;  spec:  utugtig  kvinde;  skøge. 
Jeg  troer  Fanden  rider  disse  Tøser  (0:  tje- 
nestepigerne) .  .  I  Tøiter  .  .  I  skal  strax  faa 
meer  at  Yide.Holb.Bars.V3.  den  Tøite  var  alt 


3* 


39 


Tøjtov 


Tømme 


40 


forhastig  med  at  give  mig  sin  Tioe. sa.Usynl. 
1.3.  *Lad  andre  .  .  |  En  Tøite  for  et  Kald 
sig  lade  binde  Tp&a.. Tychon.Vers.169.  Pernille: 
„Gemeene  Karl".  Henrich:  „Tøyte  1".  Jaco&i. 
(Skuesp.IY97).  *Saa  føre  man  Tøiten  bort  | 
Fra  Dronningens  Buur  |  Og  evigt  hende 
gjemme  |  Bag  Laas  og  bag  Muar.  Winth.HF. 
74.  *Lad  Tøjterne  ved  Elben  være  Tysken 
parat:  |  Enker  er  de  sønderjyske  Piger! 
Drachm.DG.130.  Tænk  at  Klara,  som  var 
saadan  en  sød  Pige,  skulde  ende  som  en 
ren  Tøite.  Rode.Dg. 122.  den  letfærdige  Tøjte, 
som  han  render  eiteT.JahKnu.LF.116.  Kirk. 
D.232.  LollO.  jf.  Feilb. 

Tøj -tov,  et.  [II]  4>-  (jf-  -kæde;  tøj- 
anherets  ankertov.  SøLex.(1808).164.  Funch. 
MarO.IL143.  -tryk,  et.  [1.3,2]  (fagl.)  møn- 
ster, fremstillet  ved  tøjtrykning.  BibliotH.*!. 
115.  HaandarlF. 1943. 496.  -trykker,  en. 
[1.3.2]  (jf.  -trykning  og  Trykker  1.2;  iagl.). 
Bl&T.  -trykkeri,  et.  [1.3.2]  (jagl.)  toj- 
trykning  ell.  industriel  virksomhed  (trykkeri), 
hvor  tøjtrykning  udføres.  Manufact.(1872). 
290.  Manufakt.(1942).114.  -trykning,  en. 
[1.3.2]  (fagl.)  paatrykning  af  en  ell.  flere 
farver  (i  mønstre)  paa  tøj.  OpfB.^V  1.526. 
Manufakt.(1942).114.  -vant,  adj.  [I.l.s] 
(fagl.)  om  hest  (plag):  vant  til  at  gaa  i  tøjet, 
for  vogn  olgn.;  reel  i  tøjet.  En  stor  2V»  Aars 
Plag,  godt  tøjvant,  sælges.  KalundborgFolke- 
Uad.y,  1942. 8. sp. 6.  Husdyr-Voldgift. (1942). 
277.  t  -varter,  en.  {efter  ty.  zeugwart, 
-wårter;  til  I.  Tøj  1.2 ;  især  4^)  tilsynsførende 
officer  ved  (søetatens)  artillerimagasiner.  Sø- 
krigsA.(1752).§370.  MilTeknO.  -vogn,  en. 
(efter  ty.  zeugwagen;  til  I.  Tøj  l.i(-2);  nu 
næppe  br.)  vogn  til  transport  af  redskaber 
(fx.  ved  jagt,  i  bjergværk).  Amberg.  VSO. 

TøIIe-kniv,  en.  se  Tollekniv. 

Tølper,  en.  ['tørftar,  ogs.  'tølftar]  (f  Tøl- 
pel.  Holb.Kandst.IV3.  sa.DH.I.171.  TBruun. 
Pr. 184.  —  sj.  Tø  lp.  *Bondetølp(c\3  Skølp). 
H Mikkels. D. 36).  fit.  -e.  (ænyd.  tølper,  tøl- 
pel,  sv.  t6lp(er),  no.  tølper;  fra  ty.  tolpel 
(t  tolp),  af  mht.  tSrpel,  torpere,  laant  fra 
glholl.  (flamsk)  dorpere,  egl.:  indbygger  i  en 
landsby  (jf.  Torp,  Torper),  og  dannet  efter 
(old)fr.  vilain,  bonde,  ubehøvlet  person  (til 
mlat.  villa,  landgaard;  jf.  ViUa^)  plump, 
grov,  ubehøvlet,  uforskammet  (mands)- 
person.  *min  Pen  |  Har  længe  lagt  i  Dvale, 
I  Ja  lagt  saa  længe,  saa  jeg  kand,  |  Med 
billig  Skiæl  og  Rede,  |  En  ubeleven  Bonde- 
mand, Ja  værre,  Tølper,  hede.  Reenb.1. 43. 
saa  længe  som  du  est  en  Bonde-Dræng,  maa 
du  lade  dig  nøye  med  at  heede  slet  og  ret 
Jacob  Berg  .  .  Du  maa  ey  heller  dutte  mig, 
din  Tøl:peUHolb.Er.II.2.  Naar  vi  see  en 
Bonde  snyde  sig  med  Fingrene,  og  at  kaste 
U-reenligheden  paa  Gulvet,  kalde  vi  ham  en 
Tølpel.sa.Ep./Tr357.  »Den  grove  Tølper  har 
fornærmet  mig,  |  Sagt  mig  Uartigheder. 
Oehl.(1841).VIII.48.  Denne  plumpe,  uhø- 
sivke  Tølper.  Winth.Morsk.29.  Godsforvalter- 


sønnen gav  ham  i  en  sagtere  Tone  Prædikat 
af  en  uopdragen  Tøl-per.  Schand.AE.197.  Den 
Tølper!  —  Smid  ham  uålPont.Nattevagt. 
(1894).113.  „jeg  synes,  I  opfører  jer  som  en 
flok  tølpere."  —  Det  var  første  gang,  jeg 
hørte  det  ord  brugt  af  en  dreng.  Alene  for 
det  sprog  han  talte,  vilde  han  ha  været 
umuMg. Hjortø. OU. 4.  Feilb.  LollO.  jf.  Esp. 
355.  tølper-agtig:,  adj.  ('f  tølpel-,  Holb. 

10  Usynl.Ll).  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -mæssig  og  tøl- 
persk)  plump;  grov;  ubehøvlet;  uforskammet. 
man  agter  ikke,  hvad  en  tølperagtig  Phi- 
losophux  siger.  Holb. Plut. 1. 3.  han  var  saa 
tølperagtig  og  vilde  gaae  forbi  uden  at 
hilse. Ew.(1914). IV 200.  (han)  overvældede 
hende  med  de  tølperagtigste  Grovheder. 
Kofoed-Hansen.KA.I.176.  Markman.Fort.230. 
-aj2;tig^-hed,  en.  {ænyd.  d.  s.)  den  egen- 
skab at  være  tølperagtig;  tølperagtig  adfærd, 

20  ytring  olgn.  Eilsch.Term.20.  22  Sider  gedigne 
Grovheder  og  Tølperagtigheder  (i  en  an- 
meldelse). DenFrisindede.  1842. 191.  sp.  2.  den 
Gamle  er  uagtet  al  sin  Tølperagtighed  godt 
lidt.  Hostr.T. 83.  Br  åndes. B. 141.  f  -hed,  en. 
d.  s.  Reenb.II.349.  *Naar  han  maae  ey  faae 
rett,  da  giører  han  sig  vred,  |  Og  lader  see  en 
studs.  Bondagtig  Tølperhed.  FrHorn.PM.149. 
-mæissiS,  adj.  (sj.)  d.  s.  s.  -agtig.  Bagger. 
BrL.71.  tølpersk,  adj.  ['tølO&arsg]  {ænyd. 

30  tølpersk  (og  tølpisk;  jf.  ty.  tolpisch;,-  af  Tøl- 
per; nu  sj.)  tølperagtig.  *I  hvad  Anled- 
ning du  end  faaer  |  At  skrive,  lad  ey  slippe 
I  Fra  dig  et  fuult  og  tølpersk  Ord.  Reenb. 
11.28.  (degnens)  almindelige  og  daglige  Lev- 
net og  Opførsel  (er)  saa  tølpersk,  i  Ord  og 
Tale  besynderlig,  at  hånd  læsterlig  har  for- 
arget Meenigheden.  Cit.l752.(KirkehistSaml. 
6R.I1.400).  Naturligvis  er  Flertallet  i  vor 
Tid  saa  slet  eller  ialfald  saa  tølpersk,  at 

40  det  aldeles  ikke  forstaar,  hvorfor  Billedet 
males.  Zahrtmann.M.389. 

Tø -løb,  et.  (nu  dial.)  strøm(men)  af 
vand  i  tøvejr  (ved  tøbrud);  ogs.:  tøbrud.  *sneen 
samme  Dag  gik  bort  |  Og  tøe-løb  var  i  hende 
(o:  i  hænde,  forestaaende).  Sort.(SamlDan- 
skeVers.^II.lOl).  Junge.  VOlsen.Have-Tabel. 
(1823).4.sp.2.  Det  voldsomme  Tøløb  ved- 
varede endnu  et  Par  Dage,  men  sagtnede 
derefter  hen.  ZakNiels.NT.'[1881J.186.  UfF. 

50  I.  Tømme,  en  ell.  (sj.)  et  (Biehl.DQ. 
111.252.  jf.  I.  Optømme;.  ['tome]  (nu  kun 
dial.  Tøm.  Jernskæg.D.77.  AndNx.PE.II.15. 
Esp.366.  UfF.(sjæll.).  —  nu  kun  dial.  Tæm- 
me. Mossin.Term.441.  jf.  Feilb.  Kort.62.142. 
LollO.).  flt.  -r.  {ænyd.  tøm(me),  tæm(me), 
glda.  (flt.?)  tømæ  (Brandt.RD. 1. 124.151.1 1. 
251),  æda.  tømæ  (DGL.V202f.;  ent.  og  flt.), 
SV.  tom,  no.  tømme  (og  tom;  no.  dial.  taumj, 
oldn.  taumr,  ty.  zaum,  holl.  toom;  besl.  m. 

60  I.  Tøjle) 

I)  snor(e)  (reb)  ell.  rem(me)  (af  læder, 
(fast)  vævet  stof  olgn.),  line(r)  (1.3),  hvor- 
med et  ridedyr  (jf.  Ridetømme  og  I.  Tøjle 
i;  ell.  (især)  et  trækdyr  (spec.  en  hest,  et 


41 


Tømme 


Tømme 


42 


forspand)  styres,  og  som,  hestaaende  af  to 
frie  parter  ell.  (i  alm.)  af  en  enkelt  i  en  bugt 
forløbende  snor  ell.  rem,  enten  fastgøres  direkte 
paa  hver  side  af  dyrets  hovedtøj  (i  bidslets 
ringe)  ell.  (ved  forspand  bestaaende  af  to  (ell. 
fiere)  dyr)  forgrener  sig  (med  krydsliner),  saa- 
ledes  at  den  højre  (resp.  venstre)  del  forbindes 
med  den  højre  (resp.  venstre)  side  af  begge 
(alle)  dyrenes  hovedtøj  (jf.  bet.  2.3  beg.);  ogs. 
(fagl.)  om  hver  (højre  ell.  venstre)  halvdel  ell.  i'o 
part  ell.  (jf.  Kryds-,  Mellemtømme^  om  en 
enkelt  del  (line,  streng)  af  et  saadant  styre- 
middel; især  tidligere  (jf.  VSO.  MO.)  tillige 
om  tilhørende  dele  af  dyrets  hovedtøj  (bidsel 
olgn.;  jf.:  vi  legge  tømmer  (1819:  Bidsler^  i 
hestenes  munåe.Jac.3.3(Chr.VI).  En  Svøbe 
er  for  Hesten,  og  en  Tømme  (1931:  Bidsel j 
for  Asenet.Ords.26.3.  sml.  udtryk  som  lægge 
tømme  paa  u.  bet.  2.i^.  Hest  og  Mule  .  .  hvis 
Prydelse  er  Tømme  og  Bidsel  til  at  tvinge  20 
åera.Ps.32.9.  *( soldaten)  holdt  ved  Tømmen 
sin  Høvedsmands  Hest.  |  Gud  veed,  de  var' 
begge  ixzitiQ.  Er z. Lyr. 1. 117.  Seletøj  bestaar 
af  Hovedtøjet,  Selen,  Tømmerne  og  Bringe- 
koblerne. <Sai.*ZZ/.299.  Tømmerne  bør  hol- 
des af  den  venstre  Haand  alene  (jf.  Tøjle- 
haandj  .  .  Ved  Tospand  lægges  venstre 
Tømme  (jf.  Tømmestreng^  ind  mellem  den 
venstre  Haands  Tommel-  og  Pegefinger, 
højre  Tømme  mellem  Lang-  og  Ringfinger.  30 
smst.Xy.l85. 

2)  (jf.  I.  Tøjle  2,  I.  Line  3;  bet.  1  i  særlige 
forb.,  ofte  m.  billedl.  anv.,  som  udtryk  for 
(sikker,  fast)  raadighed,  beherskelse,  tvang 
olgn.  2.1)  i  forb.  m.  verbum,  især  som  obj.; 
dels  om  dyr  (hest),  i  udtryk  som  (ikke  ville) 
lystre  tømmen  (se  1.  lystre  2.i^,  (ville)  tage 
tømmen  (tage  magten  fra  kusken,  spec.  om 
hvinsk  (rumpegal)  hoppe:  ved  at  slaa  halen 
over  linen.  Husdyr-Voldgift.(1942).277),  dels  40 
om  en  person,  spec.  kusk:  slippe  tømmen. 
Moth.TéS.  *Bonden  ta'er  Tømmen  og  kjører 
fra  Sta,\å.en.Hr2.FN.95.  Faderen  .  .  gav 
hende  Tømmerne  i  B.&a.nåen. Drachm.UB. 
210.  Her  vilde  Hr.  J.  tage  Tømmerne  (o: 
gribe  fat  i  dem),  men  hun  havde  allerede 
begyndt  Svinget,  smsi.  2ii.  Paa  Halvvejen 
mødes  den  Vogn,  der  kommer  fra  Marken 
med  den  fra  Gaarden,  og  Tømmerne  skiftes 
nu  (0:  de  kørende  udveksler  køretøj).  Bornh  50 
HaandvEr.208.  spec.  i  udtryk  som  stramme 
tømmen  ell.  tømmerne  (se  stramme  l.i^, 
mods.:  skyde  (se  skyde  å.i)  ell.  (nu)  slappe 
tømmen,  tømmerne  (se  IL  slappe  l.i^  ell. 
(jf.  flg.  bet.-gruppe  og  tilsvarende  udtryk  u. 
1.  Tøjle  2.1^  give  hesten  tømmen  olgn. 
Moth.T48.  Derefter  hjalp  han  begge  Damer 
op  i  deres  Vogn,  og  Kudsken  gav  de  utaal- 
modig  stampende  Heste  Tømmen.  PMøll. 
ES. II 1. 104.  Drachm.UB.211.  Jægermesteren  e'o 
gav  stadig  mere  Tømme  (Pont.DR.II.154: 
firede  stadig  paa  Tømmenj,  og  Hestene 
strakte  \xå.Pont.DR.*I.261.  ||  m.  billedl.  anv. 
enten  han  hører  til  dem,  som  behøve  Sporer, 


eller  til  dem,  som  trænge  til  Tømme. /Sporon. 
Mod.246.  *  Staten  trænger  til  en  kraftig 
Fyrste,  |  Som  fører  Tømmen  med  en  mandig 
liia.a,nå..Heib.Poet.IY246.  Regjeringens  Tøm- 
mer .  .  vare  gledne  ud  af  Ludvig  den  Sex- 
tendes llseinåeT.Hauch.CB.l.  saa  længe  han 
ikke  selv  gav  Tømmen  fra  sig  og  bad  hende 
styre,  følte  hun  sig  uden  Ret  til  at  gribe  ind. 
EBertels.KvindervedStranden.(1940).31.  spec. 
(nu  Q))  dels  i  forb.  holde  (Moth.H243)  ell. 
især  lægge  tømme  paa  en(s  mund)  olgn. 
Saadant  Endeligt  fik  Torben  Oxe  .  .  fordi 
han  vidste  ikke  at  legge  Tømme  paa  sin 
Mnnå.Holb.DH.II.28.  i  Engelland,  hvor  man 
tør  sige  alt  hvad  man  tænker,  og  hvor  Tøm- 
men ikke  legges  paa  Geisten.  Overs.afHolb 
Levned.238.  (gud  har)  lagt  Tømme  og  Bid- 
sel paa  Paverne  og  deris  Tilhængere.  Borre- 
bye.TF.213.  Biehl.(Skuesp.V  1.210).  Ps.39.2 
(EBrand.S.72).  dels  (jf.  foreg,  bet.-gruppe)  i 
udtr.  give  tømme(n)  i  forb.  m.  hensobj.  ell. 
(nu  næppe  br.)  præp.  til.  at  regiære  var  det 
samme,  som  at  give  Tømme  til  alle  Begierlig- 
hedei.Holb.Eh.1.391.  tør  jeg  give  min  Liden- 
skab Tømmen,  den  skaffer  mig  Plads  alle- 
vegne. ZierA;.F/.2i5.  hans  Taalmodighed  for- 
gaar,  og  han  .  .  giver  sin  Vrede  Tømmen, 
slukker  den  i  Hævn.0Møll.GK.17.  2.2)  t 
forb.  m.  (attrib.)  adj.  ||  enkelt  (Eværnd.) 
ell.  (dial.)  slet  (IIL2.2)  tømme,  tømme 
uden  krydsliner.  FrOrundtv.LK.121.  \\  især  i 
udtryk  for  tømmeføring  olgn.:  løs  (n.2.3), 
slap  (IVl),  stram  (ILl.i)  tømme  olgn. 
II  m.  billedl.  anv.  ♦Aristophanes  (har)  med 
Comædier  .  .  større  Tømme  lagt  |  Paa  Fol- 
kets Daarlighed,  end  Sverdet  Riis  og  Magt. 
Holb.NP.A4^.  En  reen  og  oprigtig  Kierlig- 
hed (er)  en  stor  Tømme  paa  Laster.  Luzd. 
FS.14.  nu  især  i  udtryk  som  holde  en(s  lyster 
olgn.)  i  stramme  tømmer,  se  IL  stram  l.i. 
2.3)  i  præp.-forb.  At  kiøre  fire  Heste  under 
een  Tømme. F^SO.  Politivedtægt f.Kbh.191 3. 
§48.  II  m.  billedl.  anv.  naar  man  .  .  ikke  ved 
en  Tings  Examen  gaaer  som  med  Tømmen 
i  Haanden  .  .  styrtes  (man)  af  et  Extremo  i 
et  andet.  Holb.Ep.II.69.  Grethe  (til  sin  kæ- 
reste): „Saa  sagte,  saa  sagte  Skjelmsmesterl 
hold  paa  Tømmen  1  Du  maae  give  lidt  Tid." 
PAHeib.8k.II.17.  Hvor  Fantasien  forhen 
kunde  tumle  sig  lystigt,  maa  den  nu  gaa  i 
Tømme.  JohsSteenstr.HN. 104.  især  (jf.  holde 
i  stramme  tømmer  u.  bet.2.i)  i  forb.  holde 
i  tømme,  styre;  beherske;  holde  i  ave  (i  tøjle). 
Dersom  Nogen  iblandt  Eder  synes,  at  han 
er  en  Gudsdyrker,  men  holder  ikke  sin 
Tunge  i  Tømme  .  .  hans  Gudsdyrkelse  er 
forfængelig. Jac.i.26.  *Hold  Kiv  og  Had  i 
Tømme.  Kingo.SS.IY15.  I  maa  holde  jere 
Affecter  udi  T  ømme.  Eolb.V g  s. (17  31). II. 10. 
I  skal  bruge  de  Midler,  og  den  Myndighed  en 
Far  har  at  holde  sit  Huus  i  Tømme.  so.L5/c. 
1.4.  Tugt,  at  holde  i  Ave  og  i  Temme,  ind- 
skrænke Friheden,  at  den  ikke  skal  gaae 
for    viåt. Mossin.Term.441.    Kierk.VII.422. 


43 


tømme 


tømme 


44 


Forholdet  mellem  Per  og  hans  Svigerfader 
havde  .  .  udviklet  sig  til  et  skjult  Fjendskab, 
som  paa  begge  Sider  kun  holdtes  i  Tømme 
af  Hensynet  til  IJigei.PontLP.V 1 11.233.  \\ 
være  løs  paa  tømmen,  (dial.)  være  løs  paa 
traaden  (I.8.1),  tøjlen  (1.2.3).  UfF. 

3)  (især  fagl.)  med  videre  (uegl.)  anv.,  om 
hvad  der  minder  om  en  tømme  (I.l).  3.1)  (jf. 
Løbetømme^  om  (kortere  stykke)  snor,  tov 
olgn.  (med  særlig  anv.).  dengang  jeg  var  ijo 
(skomagerdreng),  da  var  der  Begprøve  — 
vi  maatte  slaa  to  Gange  Tøm  om  Halsen, 
før  vi  fik  Lov  at  trække  til  (jf.  Begprøve^. 
AndNx.PE.II.15.  om  sengebaand:  Til  Fod- 
stykkets to  Knopper  er  fastgjort  en  hvid 
hæklet  Tømme;  med  et  Haandgreb  om 
Tømmen  hisser  (farmor)  sig  i  Seng  om  Aft- 
ningen  og  ud  igen  om  Morningen.  S oya.FH. 
35.  jf.:  (i)  Aabningen  mellem  For-  og  Hjerte- 
kamret (sidder  en)  Klap,  som  ved  Sene-  20 
tømmer  er  forbunden  med  Hjertekammerets 
MMskleT.LUtken.Dyr.'^xxi.  \\  (fisk.)  om  del 
af  fiskeredskab  (jf.  I.  Fortømme^;  spec. 
om  tov  i  en  trawl  (af  ældre  konstruktion): 
Af  firingen  (af  trawlen)  foregaar  ved  Hjælp 
af  Hanefoden,  hvis  to  lige  lange  Grene  be- 
nævnes Tømmerne,  og  desuden  benyttes 
en  Extia-Tømme.  Drechsel.Saltvfisk.l7.  Sal.' 
XXIII.708.  II  4^  <^6^  <^6i  af  ankerkæden, 
som  er  mellem  ankeret  og  skibet.  I  dræts  B. 1.380.  30 
at  ligge  for  et  enkelt  Anker  med  lang  Tømme. 
Bardenfl.S0m.il. 15.  Man  kan  (ligge)  med 
enten  een  eller  begge  Ankerkæder  iheksede 
.  .  Dette  kaldes  at  ligge  for  enkelt  eller  dob- 
belt Tømme.  smst. 81.  3.2)  (zool.,  nu  næppe 
Ir.)  d.  s.  s.  I.  Tøjle  3.  VSO. 

il,  tømme,  v.  ['toma]  præt.  -te  ell.  (nu 
ikke  i  alm.  spr.)  -ede  (Nah.2.11(Chr.VI). 
Moth.T138.  Suhm.(SkVid.X.17).  Hauch.PF. 
1.202.  MO.  Holst.R.  jf.  vAph.(1764)):  part.  40 
-t  [tom'rfj  ell.  (nu  ikke  i  alm.  spr.)  -et  (Holb. 
Kandst.IY8.  Hauch.DY  1.125.  MO.  Holst.R.). 
vbs.  -ning  (s.  d.)  ell.  (sj.)  -else  (PalM.D. 
113).  {ænyd.  glda.  d.  s.,  æda.  tømæ  (se  u. 
1.  aftømme^,  sv.  tomma,  no.  tømme,  oldn. 
toema,  osax.  tomjan,  jf.  eng.  teem  (fra  nor- 
disk); afl.  af  II.  tom) 

I)  m.  obj.,  der  betegner  den  ting  (beholder 
olgn.),  hvorfra  noget  tages  (bort):  gøre  tom. 
(ogs.  (med  forstærkende  bet.)  i  forb.  tømme  50 
ud,  til  bunds  olgn.  (se  spec.  bet.  2)  ell. 
(især  ts)  m.  præp.  for  ved  angivelse  af  det 
bortfjernede  indhold;  om  refl.  anv.  se  bet.  b). 
I.l)  i  al  alm.,  m.  h.  t.  beholder,  rum  olgn., 
hvori  noget  opbevares,  har  sin  naturlige  (til 
dels  spec.:  midlertidige)  plads:  fjerne  (tage, 
bort-,  op-,  udtage),  hvad  der  findes  deri; 
ogs.  (især  is)  m.  præp.  for  ved  angivelse  af 
det  bortfjernede  indhold,  der  de  tømte  deres 
Cfcorn-jSække,  see,  da  var  hvers  Penge-  eo 
knude  i  hans  Sæk.  i Mos.42.35.  alt  Folket 
.  .  lagde  (skattepengene)  i  Kisten  .  .  Kon- 
gens Skriver  og  den  Ypperstepræstes  Befa- 
lingsmand .  .  tømte  Kisten  .  .  og  samlede 


Penge  i  Mangfoldighed.  2Erøn.24.ii.  Tømme 
sine  'Lommex.vAph.(1759).  „Har  De  tømt 
hele  Chatollet?"  —  „Ja,  der  er  ikke  mere 
deri  end  bag  paa  min  Haand."frr2,7TriS(?. 
♦Skrinet  (med  kostbarheder)  er  ei  tømt.  | 
Du  langt  til  Bunden  h&T.PalM.TreD.122. 
tømme  Kedlen.  Te&nMarO.  Tømme  en  Bal- 
lon (jf.  Hømme&ahning).  Scheller.MarO.  hun 
tømmer  Skraldespand  med  Pels  paa.  TDit- 
levsen.BF.8.  tømme  en  Brønd  (spec:  pumpe 
den  tom,  opbruge  dens  vandbeholdning) .  Bl&T. 
(jf.  I.  Tømmer  og  Tømning^  som  trykt  med- 
delelse paa  postbrevkasse:  Brevkassen  tøm- 
mes .  .  Kl.  7"  (osv.).  II  Naar  Huderne  ere 
afhaarede,  saa  skal  man  lægge  dem  igien  i 
Karrene,  som  man  i  Forveien  skal  have 
baaret  Omsorg  for  at  tømme  ud.  JF  Bergs. 
G. 608.  Vi ..  tømte  vore  Lommer  for  Papir. 
Goldschm.Fort.I.149.  I  en  Fart  tømte  (han) 
Kassen  for  de  fine  Cigarer  og  fyldte  den 
istedet  med  de  omtalte  Radekopper.  CMøH. 
PF.278.  Dampledninger  .  .  holdes  tømte  for 
Yand.  SkibsMask.121.  ||  m.h.t.  en  tilfældig, 
ved  uheld  olgn.  (delvis)  fyldt  ting,  et  naturlig 
dannet  rum.  olgn.  I  Fiskere  .  .  klager  over, 
at  Haved  tømmes  og  Fiskene  tar  af:  Hvorfor 
lar  I  dem  icke  være  i  'Roe?  Holb. Mel. 1^7. 
naar  Moesen  er  tømmet  (0:  al  tørv  opgravet), 
kommer  der  seent  eller  aldrig  Tørv  igien. 
JPPrahl.AC.lOO.  hendes  smaa  Hænder  tømte 
lynsnart  (køernes)  spændte  Yvere.  HKaarsb. 
F.86.  jf.  bet.  1.2:  *Du  (0:  et  spædbarn)  tøm- 
mer din  Mors  fuldspændte  Bryst.  Olaf  Hans. 
SL.ll.  han  vilde  tømme  sin  Sko  for  no- 
get Sand.  Duelund.N.102.  \\  billedl.  *Naadens 
Kilde  aldrig  tommes,  |  Naaden  er  og  bliver 
stoer.  5rors.9.  *  Godheds  Brønd  der  aldrig 
tømmes  (0:  om  guds  moder)] JVJens.C.114. 
1.2)  spec.  m.h.t.  beholder  for  fødemidler: 
fjerne,  spec.  fortære,  hvad  der  findes  deri. 
han  tømte  Fadet.  LollO.  \\  især  (jf.  bet. 
2.2)  m.  h.  t.  beholder  med  drikkevarer  olgn.: 
drikke  (ud);  alm.  i  forb.  som  tømme  et 
bæger  (1),  en  flaske,  et  glas  (2.i),  en 
kalk  (II.l.i  og  s),  en  kande  (Holb.Kandst. 
IY8.  Elkjær. RK. 31),  et  krus  (II.l),  en 
pokal,  en  skaal  (3.2  og  4.2)  olgn.,  ogs. 
tømme  et  glas  osv.  ud  (Oehl.NG.(1819).75. 
LeckFischer.Ka.ll2)  ell.  (i  alm.)  til  bunds 
(Rahb.PoetF.1.82.  til  bunden:  Wied.LO.45), 
i  et  (enkelt)  drag  (1.3.3),  tømme  et  glas 
paa  ens  sundhed  (I.2,  jf.  I.3)  ofl,.,  se  videre 
u.  Bund!  (I.4.1),  Bæger  osv.  *Lad  os  tøm- 
me en  Flaske  midlertid;  |  Den  Fornøielse 
er  mere  so\id.Oehl.Digte.(1803).235.  *sidde 
hiemme  |  Og  tømme  Horn  i  Hallen  gad  jeg 
ikke.sa.HS.(1815).20.  *Jeg  gik  mig  i  Lun- 
den en  sildig  Sommerqvel,  |  Og  tømte  mig 
et  Bæger  af  sprudlende  Væld.  Heib.  Elv.  3. 
*(han)  Tømte  saa  Flasken  til  Hælvten  ud  | 
Og  rakte  Svenskeren  Resten.  Hrz.Lyr.1.49. 
*End  tømtes  denne  Aften  mangt  et  Glas, 
I  Som  Fremtids  Held  .  .  berørte.  PaiM. 
AdamH.I.291.  han  kunde  Mere  end  jage  en 


45 


tømme 


tømme 


46 


Hjort  og  tømme  et  KTuns.HCAnd.(1919). 
III.348.  jeg  kom  .  .  ned  i  en  Kælder  .  .  for 
at  tømme  et  Goåna.thægeT.Wied.CM.161. 
tømme  malurtbægeret,  se  Malurtbæger.  1.3) 
spec.  m.  h.  U  pengekasse  olgn.,  som  udtryk 
for  tyveri,  udplyndring  olgn.  Sølvskabet  tøm- 
medes; Pengene  i  Skatolskuffen  formind- 
skedes. P^Hetfe.  72.7.43.  Bie,  du  Skurk!  dig 
har  jeg  længe  søgt  om.  Du  har  engang  tøm- 
met  min  Fxxng.  Skuesp.IX.328.  Winth.HF. 
177.  de  charlataner  der  .  .  opbyggede  små- 
folk .  .  for  bagefter  at  tømme  de  andægtiges 
lommer.  Grønb.H. 1 1. 241.  jf.  bet.  1.5 :  Jorden 
tømmes  og  plyndres  i  Bund  og  Grund  (1871: 
Landet  skal  blive  heelt  udtømt  og  heelt  nå- 
^lyndret). Es.24.3(1931).  Kirketyveri.  2  Kir- 
kebøsser opbrudte  og  tømte  for  Indholdet, 
ialt  5  a  10  KT.PolitiE.^yiol924.5.  1.4)  (jf. 
II.  tom  2)  m.  h.  t.  opholdsrum;  i  pass.,  som 
udtryk  for,  at  rummet  forlades,  bliver  tomt. 
Det  var  ved  den  Tid,  Kontorerne  tømtes  og 
hele  Forretningskvarteret  saa  at  sige  flyttede 
ud  fra  den  indre  By.  JVJens.H.S.  Missions- 
huset tømtes  langsomt.  EBertels.MH. 178. 
(vi)  stod  paa  Perronen,  da  Toget  tømtes. 
Pol.*U1940.7.sp.2.  (.5)  m.h.t.  andre  ting, 
hvorfra  tilhørende  dele  fjernes  (til  brug,  til 
bortkastelse  olgn.).  \\  jf.  II.  tom  3.1 :  Det  ene 
(frugt-)Tr3s  tømmes  i  Haven  efter  det  andet. 
MLorentzen.AL.46.  Blomsterne  her  (o:  af- 
plukningen af  dem)  har  tømt  mindst  eet 
Blomsterbed.  BechNygaard.  GØ.  195.  ||  spec. 
m.  h.  t.  et  skydevaaben( s  magasin),  som  ud- 
tryk for  affyring  af  samtlige  skud.  JVJens.RF. 
141.  I  Desperation  tømte  (de  sammensvorne) 
deres  Revolvere  i  den  tomme  Himmelseng. 
PoWU1940.12.sp.2.  II  (jæg.,  kog.)  m.  h.  t. 
fældet  vildt,  fisk,  der  tilberedes,  olgn.:  udtage 
indvoldene  af.  en  Raabuk  eller  en  Daahjort 
var  blevet  skaaret  op  og  „tø^t'\  KnudPouls. 
Ya.l80.  Aalen  tømmes  (og)  vaskes  i  flere 
Hold  rindende  Ya.nd.ERode.JM. 48.  (man) 
tømmer  Fuglen  for  al  Indmad. Mad ogfZva- 
drater.(  1939). 132.  \\  (Y,  nu  1.  br.)  m.  h.  t. 
regnskabsbog  (kassebog,  journal):  overføre  alle 
(bogens)  posteringer  til  de  resp.  konti  i  hoved- 
bog olgn.  HandelsTekn.501.  \\  overf.;  jf.  IL 
tom  4.3:  Vi  kender  de  efterhaanden  for 
Fylde  og  Kraft  tømte  Adjektiver  som 
vanvittig,  uendelig.  MNeiiendam.  KajMunk. 
(1945).44. 

2)  m.  obj.,  der  betegner  det  bortfjernede. 
2.1)  i  al  olm.:  borttage  (til  brug),  (bort)- 
f  jerne  (som  overflødigt)  olgn.  ♦Din  Kurv  tag 
med  .  .  I  Lad  Blomsterhandlersken  sit  For- 
raad  tømme.  PalM. Tre D. 14.  især  (svarende 
til  bet.  1 ;  med  overgang  til  bet.  3)  i  forb.  m. 
adv.  ell.  præp.  af:  At  tømme  det  af,  som  er 
i  Sækken.  VSO.  tømme  Vandet  af  Kedlerne. 
SkibsMask.104.  jf.  bet.  3:  Birkene  blomstrer, 
saa  man  næsten  ikke  mærker  .  .  Grusgraven, 
hvor  Skraldemændene  tømmer  ai.KMich. 
LL.113.  II  med  tings-subj.:  udtømme  olgn. 
som  om  dette   Udbrud  havde   tømt   hans 


Kræfter,  sank  han  tilh&ge. S Heegaard.UT. 
449.  jf.  bet.  6:  *Skyen  vUde  tømt  (o:  udladet 
sig  ved  at  udsende)  sit  Lyn. Boye.PS.IVlM. 
2.2)  (især  fs)  til  bet.  1.2,  m.  h.  t.  drikkevarer 
olgn.:  drikke  (ud).  7  å  8  Bouteller  Rinsk 
Viin  er  tømmet.  Eolb.GW.II.2.  *Bonden  tøm- 
mer paa  hans  (a:  kongens)  Vel  |  Sin  bedste 
Miød.Bødt.D.  (1856).  122.  tilsammen  havde 
de  tømt  en  Helflaske  Scotch,  med  samt  et 
10  Batteri  Apollina.ris.  JVJens.RF.128.  billedl.: 
*0  Jesus!  mine  Synders  Maal  |  Du  tømte 
af  den  bitre  Ska.a.1.  SalmHj.205.11.  nu  har 
jeg  jo  tømt  Giften,  som  Vennerne  række 
mig\  HCAnd. Breve. 1. 176.  *Jeg  rækker  dig 
Glemsels  Honning,  —  |  Tøm  ud  den  søde 
BrilalWinth.ND.in.  jf.:  *mens  (I  har)  Jor- 
dens Nød  bortdrømt,  1  Har  Livets  Bitter- 
hed tilbunds  jeg  tømt. PalM. Tre D. 364. 

3)  som  udtryk  for,   at  en  beholders  hele 
20  indhold  overføres  til  (hældes  ud  paa) 

et  andet  sted;  i  forb.  tømme  over  i, 
ud  i,  over  paa  olgn.  ||  (jf.  bet.  2.1^  m.  obj., 
der  betegner  indholdet,  tingen,  der  flyttes. 
tømme  noget  af  eet  Kar  i  et  andet.  Høysg. 
S.138.  (jf.  Jer.48.11).  Nu  vil  jeg  tømme 
Trætøjet  sammen  i  den  ene  Pose  og  komme 
Sulet  i  den  tomme,  saa  kan  der  bedre  blive 
Ligevægt  (o:  i  tværsækken). Lunde.F. 28.  Man 
tømte  . .  Fiskene  over  i  et  Hyttefad.  EBerieZs. 

30  MH.39.  Hele  vort  Vandforraad  blev  da 
tømt  i  Havet,  og  nu  fyldte  vi  atter  Vand- 
fadene med  frisk  Yand.  BornhHaandvEr.58. 
(jf.  bet.  6  slutn.)  billedl.:  (hun)  tømmer  sit 
forraad  af  skældsord  ud  mod  de  smaa  huse. 
HNorlev.L,121.  (jf.  bet.  b)  med  tings-subj.: 
Ud  gennem  (deltaet)  baner  Nilen  sig  møj- 
sommeligt Vej  og  tømmer  sit  Vand  gennem 
flere  Arme  i  Middelhavet.  VilhRasm.ÆM.30. 
II  (især  talespr.)  m.  obj.,  der  betegner  behol- 

40  deren,  som  tømmes  (l.i).  Derpaa  tømmer  han 
Pungen  ud  paa  (papiret).  MartinAHans.NO. 
206.  (jeg  tog)  min  rygsæk  .  .  og  tømte  lom- 
merne over  i  den.  M Klitgaard.  GM.  114.  S. 
tømte  Askebægrene  ned  i  Papirkurven.  Lind- 
skovHans.G.187.  jf.  bet.  2.i:  Han  tømte  en 
af  sine  Poser  af  paa  Bordet. Lunde.F. 28. 

4)  som  udtryk  for  aftagen,  svind  m.  h.  t. 
antal,  mængde,  masse,  idet  en  bortfjernelse 
(af  et  indhold)  er  paabegyndt  (og  truer  med 

50  at  tømme  (1)  vedk.  beholder,  rum  osv.);  især 
upers.,  navnlig  i  forb.  det  tømmer  i  (mas- 
sen ell.  beholderen).  Det  begyndte  at  tømme 
i  Salen.  EMartens.HvaderLivet?(1855).30.  En 
halv  Snes  Stykker  af  den  Slags  (otdrer)  paa 
en  Dag  kunde  tømme  i  Lagrene.  Galsch.H. 45. 
Døren  til  Lokalet  stod  nu  aabent,  og  han 
saa  stadig  længselsfuldt  derind,  om  det  ikke 
tømte  nd.  Rønberg. GK.17 4.  Da  han  naaede 
tilbage   til   Bordet,   var   der   tømt   godt   i 

60  Cognacsflasken.  LeckFischer.Ka.l4. 

5)  (især  Q))  refl,.  tømme  sig,  om  beholder 
olgn.:  afgive  sit  indhold;  navnlig  m.  h.  t. 
vand  olgn.:  udgyde;  lade  strømme  (flyde)  ud; 
ofte  med  nærmere  (steds)bestemmelse  ved  adv. 


47 


tømme 


Tømmer 


48 


ell.  præp.  (jf.  MO.).  *igjennem  bleggult  Rav 
sig  Lyset  tømmer. RicK.VH. 140.  en  Kilde 
brød  frem  af  Skrænten  og  tømte  sig  ud  i  en 
lille  Sø.GyrLemche.S.II.74.  vent  til  Asien 
og  Afrika  tømmer  sig  ud  over  (o:  lader  sin 
befolhning  oversvømme)  Europa !  JFJens,Æ2^. 
122.  jf.  bet.  1.4:  Salen  tømmer  sig.  KMunk. 
E.62.  II  (jf.  bet.  3)  billedl,  som  udtryk  for 
vredesudbrud:  La'  hinde  bare  tømme  sig! 
Hva'  vil  Du  bry'e  Dig  om  det\  Wied.TK.  lo 
195. 

III.  tømme,  v.  ['toma]  -ede.  vbs.  (1.  br.) 
-ning  (Bl&T.;  jf.  Optømningj.  {ænyd.  d.  s., 
ty.  zåumen,  Jioll.  toomen;  til  1.  Tømme  (1)) 
I)  (især  fagl.)  som  udtryk  for  en  hests  ud- 
styrelse m.  h.  t.  tømme.  I.l)  (jf.  bet.  l.a  og 
IL  tøjle  1.1 ;  l.br.)  sætte  (spænde)  tømme 
(og  hovedtøj)  paa  (et  dyr,  spec.  en  hest). 
Moth.T49.  Høm  din  Hest  med  gylden  Mile  | 
og  drag  bort  til  Østerlede.  ThorLa.S.12.  (if.)  20 
Tacitus'  Germania  . .  giver  Manden  Hustruen 
(som  brudegave)  en  tømmet  Hest  (lat.  orig.: 
frenatum  equum^  og  et  Skjold  (osv.).Stig 
Iuul.FælligogHovedlod.(1940).156.  jf.  bet.  2: 
han  snor  en  Vidje  til  at  tømme  sin  Falk  med. 
SvOrundtv.(DgF.IY14).  I.2)  tømme  af, 
tage  tømmen  af  (en  hest);  af  tømme.  Moth.T49. 
Feltart.VII.A.80.  1.3)  (jf.  bet.  l.i  og  IL  op- 
tømmej  i  forb.  tømme  op.  1.  sætte  (spænde) 
tømme  (og  hovedtøj)  paa  (en  hest).  Moth.T49.  30 
*Der  paa  jeg  tømmed  op  min  Hest,  |  Jeg 
agtede  at  liåe. Sort.(SamlDanskeVers.^VI. 
171).  Junge.  *Ved  første  Hanegal  .  .  |  De 
tømmede  op  deres  Heste,  |  Den  Frue  vilde 
de  giæ8te.Winth.X.152.  (hoppen)  blev  sad- 
let og  tømmet  OTp.Fleuron.STH.132.  Feltart. 
VII.A.79.  Esp.366.  2.  lægge  optømme(r)  (og 
hovedtøj)  paa  (en  hest).  LandmB.II.Wl.  2) 
(fagl.  ell.  (overf.)  tO)  som  udtryk  for  særlig 
brug  af  tømmen:  (ved  særlig  tømmeføring)  40 
styre  (til  rolig  gang  ell.  til  en  vis  gangart); 
tøjle  (ILI.2).  *Jeg  tømmed  min  Hests  dan- 
sende Fied.  Røse.  Bygevejr. (1892).  191.  (pro- 
prietæren) tømmede  paany  Hesten  i  Trav. 
Aakj.GK.lO.  spec.  i  forb.  tømme  op,  holde 
(en  hest)  (mere)  stramt  i  tømmen;  stramme 
tørnmen  (for  at  holde  hesten  an),  paa  Lande- 
vejen lader  man  gerne  Hestene  gaa,  som 
de  vil;  men  naar  man  kommer  gennem  en 
By,  tømmer  man  dem  op  og  giver  dem  50 
et  Smæk.  Cit.  1859.  (MPont.  En  dansk  Præst. 
(1898). 14).  Feilb.  \\  overf.:  tøjle  (II.2.i).  Til 
.  .  Tider  maa  der  ikke  komme  saamange 
Negere  i  Citadellet  paa  een  Gang,  men  .  . 
kun  saamange,  som  man  er  i  Stand  til 
at  tømme,  i  Tilfælde  de  skulde  gjøre  0^- 
st&nd.Cit.l837.(WJWulff.DaGuineavar  dansk. 
(1917).143).  *kækt  jeg  higed  frem  |  med 
Længsler  —  der  blev  altfor  tidlig  tømmet. 
OMads.VY85.  *Kan  han  tøjle  og  tømme  |  e'o 
de  stærkeste  Mænd? Blaum.8aul.(  1899). 49. 
reft.:  Mennesker,  som  ikke  har  Forstand  paa 
at  tømme  sig  selv,  (bør)  gøres  umyndige. 
ThitJens.M.45.  jf.:  en  ut ømmet  Begierlig- 


hed,  som  styrter  Menneskene  i;  Laster  og 
Ulyksaligheder.  JSneed.1.263.     Tode.IX.351. 

Tømme-,  i  ssgr.  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Tøm-,  se  u.  Tømmestrengj.  især  (navnlig 
fagl.)  af  I.  Tømme  (1).  -aabnin^,  en. 
[II.l.i]  (fagl.)  aabning,  gennem  hvilken  en 
( stand)ballon  tømmes.  Luftfart.68.  FlyveO. 
-føring,  en.  (jf.  Tøjleføring^.  Hun  havde 
(som  kusk)  en  glimrende  Holdning  og  smuk 
Tømmeiønng.Buchh.FD.204.  -holder,  en. 
en  paa  seletøjet  over  en  hests  kryds  anbragt 
metalgaffel,  som  holder  tømmen  oppe.  Sal. 
XVII.940.  -krog,  en.  (1.  br.)  en  paa  vog- 
nens side  anbragt  krog,  hvorpaa  tømmen  kan 
hænges  fast,  naar  kusken  forlader  køretøjet. 
Zakmels.GV.ie9. 

Tømmel,  en.  se  I.  Tommel. 

tømme -løs,    adj.    (pldn.  taumalauss; 

I.  br.)  som  er  uden  tømme;  billedl.:  min 
tømmeløse  Indbildnings  Kraft  drømmer  sig 
Forestillinger  (0:  under  søvnen).  BiblNyttSkr. 
767.  -maskine,  en.  [II.l.i]  (fagl.)  (irække)- 
maskine,  hvorved  de  af  destillerede  kul  (koks) 
trækkes  ud  af  et  gasværks  retorter.  Bl&T. 

I.  Tømmer,  en.  flt.  -e.  person,  der 
tømmer  noget  (en  beholder);  især  (post.)  til 

II.  tømme  l.i,  om  postfunktionær,  der  sørger 
for  postbrevkassernes  tømning.  PoU*/»1942.6. 
sp.6.  jf.  Kassetømmer.  smst.^*/\tl941.13. 
sp.4.  II  (1.  br.)  til  II.  tømme  1.3:  *en  Lande- 
veis-Helt,  en  sulten  Punge-Tømmer.G/eL 
KH.151. 

II.  Tømmer,  et.  ['tøm'ar]  (Eøysg. 
Anh.  23.  S  Broberg.  Manuel  de  la  langue  danoise. 
(1882). 41.  TfF.4R.IX.110.  jf.  SvGrundtv. 
Saaby.^-*)  ell.  ['tom'ar]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Timmer.  Pflug.DP.15.805.  Slange. ChrlY 230. 
LTid.  1760. 260.  Rask.  Fynske  BS.  80.  C  Rei- 
mer. NB.  629.  Feilb.  timer.  Høysg.AG.  37.  jf. 
Fruentimmer/  flt.  (fagl.;  i  bet.  2)  d.  s.  (EB 
Dhlp.III.86)  ell.  -e  (FCOls.PM.43.  IdrætsB. 
1.367.  jf.  u.  Stræktømmer/*  best.  f.  flt.  tom- 
merne (Funch.MarO.I.107.  J Holm. Korvetten 
HeimdalsTogt.(  1863). 112.  KuskJens.Søm.69) 
ell.  tømrene  (HBDhlp.II.63.  Drachm.DG.63. 
Scheller.MarO.361).  {ænyd.  temmer,  tøm- 
mer, glda.  timbir,  tymber  (SjT.54),  æda. 
timbær,  tymbær  (og  timbri.  DOL.I.169;  jf. 
APhS.XIX.228),  SV.  timmer,  no.  tømmer, 
oldn.  timbr,  oht.  zimbar  (mnt.  timber,  tim- 
mer/ tømmer,  bygning,  værelse,  ty.  zimmer, 
værelse  (jf.  Fruentimmer^,  holl.  timmer,  d.s., 
eng.  timber,  tømmer;  jf.  got.  timrja,  tømmer- 
mand; besl.  m.  lat.  domus,  hus  (se  IL  Dom/- 
jf.  III.  Simmer  og  tømre) 

I )  (især  fagl.)  koll.,  som  fællesbetegnelse  for 
større,  sværere  stykker  af  (gavn)træ 
til  huse,  skibe  olgn.;  spec.  om  saadant  træ  i 
form  af  runde,  afgrenede  stammer  (ell.  stager) 
ell.  firkantede  (tilhuggede  ell.  tilsavede,  ogs. 
paa  langs  gennemskaarne)  træstykker  (bjælker, 
spær  osv.),  hvoraf  mindst  to  sider  udgøres  af 
træets  (tilhuggede)  ydersider,  jeg  vil  raade 
ham  intet  andet  Tømmer  (0:  end  egetømmer) 


49 


Tømmer 


Tømmerbinding 


50 


at  bruge  til  sit  Runs.  Holb.Abrac.II.6.  ♦vel- 
fredede  .  .  Skove  I  Eftertiden  Træ  til  Byg- 
ning og  til  Skibsbrug  Tømmer  love.  Loms. 
Pope.lOO.  Onkel  var  den  eneste  Kjøbmand 
i  Byen,  der  handlede  med  Tømmer.  Goldschm. 
F.33.  flaade  Tømmer  (jf.  Tømmerflaadning^. 
VSO.  MO.  Gaaer  op  paa  Bjerget  og  henter 
Tømmer  (Chr.VI:  træj  og  bygger  Huset. 
Hagg.1.8.  Tømmer  kaldes  de  sværere  Træ- 
stykker, som  udgøre  en  større  Del  af  Stam- 
men eller  af  dennes  nedre,  tykkere  Del. 
Gnudt2m.Husb.114.  Dimensioner  over  3"  kal- 
des Tømmer.  Tømrerarb.30.  Der  var  stærkt 
Tømmer  i  Møllen,  mest  Eg.Elkjær.MH.5. 
krumt,  skaaret,  slinget  tømmer,  se  krum 
(II.l.i),  skære  (IYI6.2),  slinge  (II).  et  kobbel 
tømmer,  se  I.  Kobbel  2.2. 

2)  (især  ^,  tøm.)  et  til  et  vist  formaal 
tildannet  (og  anvendt)  stykke  tømmer 
(1)  (jf.  ssgr.  som  Hæk-,  Ind-,  Knæ-,  Krum-, 
Spante-,  Stræbe-,  Stræk-,  Syldtømmer  ofl.); 
spec.  (4>)  om  spant  (jf.  KuskJens.Søm. 
69.  Sportsleks.II.627.  samt  Tømmer-længde, 
-stødj;  ogs.  (uden  skarp  adskillelse  fra  bet.  1) 
som  fællesbetegnelse  for  flere  (ell.  alle)  saa- 
danne  dele  (i  et  hus,  et  skib  osv.);  tømmer- 
værk. ♦Blæsten  ryster  dens  (0:  Korsørs) 
inderste  Tømmer.  Oehl.PSkr.  1. 308.  Funch. 
MarO.I.107.  der  var  opdaget  Tegn  paa  Fyr 
i  Bougtømmerne  (paa  et  dampskib);  jeg  (gav) 
Ordre  til  at  .  .  indsætte  friske  Tømmer. 
HBDhlp.III.86.  I  (linieskibets)  Side  var  der, 
ved  at  borthugge  Tømrene  imellem  to  Kanon- 
porte, blevet  udhugget  Vorte.  vanDockum. 
Gl.Minder .(1888) .193.  i  Jærnbane-  og  Spor- 
vogne bruges  (eg)  baade  som  bærende  Tøm- 
mer . .  og  som  Snedkertræ.  5'Menson.B.I/.i20. 

3)  (bet.  1)  m.  uegl.  (billedl.)  anv.  ♦Bamsen 
.  .  lod  staae  til:  om  Gaardens  Port,  |  Hvad 
eller  og  hans  Bjørnehoved  |  Var  af  det  bed- 
ste Tømmer  g\ort.Kaalund.EF.129.  i  (Søren 
Kierkegaards)  Værk  har  .  .  Vilh.  Beck  (hen- 
tet) Tømmeret  til  sine  Helvedstilladser,  kofey. 
M.22.  ♦Hug  Ideens  Tømmer  op  |  i  Splinter  1 
VilhAnd.SF.63.  \\  især  om  det  stof  (3),  de 
egenskaber,  aandelige  ejendommeligheder,  hvor- 
af et  menneske  (psykisk)  bestaar,  de  (gode) 
evner,  kræfter  olgn.,  som  præger  det;  i  udtryk 
som  der  er  godt  tømmer  i  ham  (Davids. 
KK.248.  JacPaludan.TS.169)  ell.  (i  sa.  bet.) 
der  er  tømmer  i  ham  (RSchmidt.MD. 
314.  AndNx.AH.127),  han  er  gjort  af  et 
godt,  et  andet  tømmer  olgn.  Skulde  .  . 
den  Degn,  som  har  holdt  der  i  saa  mange 
Aar  ud,  ikke  .  .  være  af  samme  Tømmer 
som  vor,  for  kort  siden,  afdøde  Søfren  Ma- 
thiesen. Gram.  Breve. 202.  ♦I  dig,  Jarle-Skud! 
han  saae  |  Tømmer  til  en  Greve.  Grundtv. 
Snorre. 1 1. 301.  Thor  (lever  længst  af  guderne), 
thi  ham  er  der  Tømmer  i,  som  kan  holde. 
sa.(KbhSkild.l824.sp.ll5).  ♦Tømret  i  den 
Knægt  (er)  \  Større  og  seigere,  end  jeg  har 
vidst.  Recke.KM.211.  Sikke  Tømmer  der  er 
i  h&ml Egeberg. P.68.    Grundtvig   var  ingen 


Werther-Natur;  han  var  gjort  af  et  mere 
robust  Tømmer.  HalKoch}(Grundtv.(1940).I. 
XXI),  om  dyr  (kreatur):  Skjoldb.KH.32.  om 
ting:  Boccaccios  Bog  (o:  Decamerone)  har 
haft  Tømmer  i  sig  til  at  holde  sig  ovenover 
Forældelsens  Vande  gennem  halvsjette  Aar- 
hundrede.  GBang.EK.1.364. 

Tømmer-,    i   ssgr.   ['tømor-,  'tomar-] 
(jf.  AaHans.8.79).  (nu  ikke  i  rigsspr.  Tim- 

10  mer-,  se  u.  Tømmer-last,  -mand,  -plads, 
-værft,  -værk;  jf.  Feilb.).  (især  fagl.,  spec. 
tøm.)  af  II.  Tømmer  (1)  ell.  til  dels  af  tømre 
(1).  II  i  flere  tilfælde  (til  dels  ved  lydligt 
sammenfald)  vekslende  med  (yngre  ssgr.  m.) 
Tømrer-,  se  fx.  u.  Tømmer-  og  Tømrer- 
arbejde, -bi,  -blyant,  -bænk  ofl.  \\  foruden 
de  ndf.  anførte  findes  forsk,  mere  tilfældige 
ell.  let  forstaaelige  ssgr.  som  Tømmer-affald, 
-afstivning,   -beslag,   -grosserer,   -konstruk- 

20  tion,  -ladning,  -lager,  -læs,  -maaling,  -mærke, 
-mærkning,  -oplag,  -opretter  (se  u.  Opretter 
2),  -skur,  (en)  -slæde,  -slædning,  -transport, 
-vare  (jf.  -last  2),  -væg ;  spec.  vekslende  med 
(yngre  ssgr.  m.)  Tømrer-:  Tømmer-entre- 
prenør, -forbundter  f Tommer-,  Tømrer-: 
FagOSnedk.),  -haandværk  f Tømmer-:  Am- 
ber g.  Hrz.XVIII.256.  FagOSnedk.  Tømrer-: 
srwsi.j, -kro  ^Tømmer-:  se  I.  Kro  2;  Tømrer-: 
TelefB.1946.sp.2887),   -lav   f Tømmer-:    Cit. 

30  1770.  (CNyrop.Kbh.s  Tømmerlav. (1887).  306). 
TelefB.1946.sp.2887.  Tømrer-:  Saaby.^-^), 
-lære  ^Tømmer-:  være  i  Tømmerlære. F/SO. 
MO.  ADJørg.IV167.  Tømrer-:  Saaby.^-' 
EBertels.D.187),  -lærling  ^Tømmer-:  HCAnd. 
(1919). III. 242.  MO.  jf. FagOSnedk.  Tømrer-: 
Saaby. *-^),  -profession  ^Tømmer-:  LovLPet. 
V.792),  -værksted  ('Tømmer-:  Moth.T248. 
VSO.),  -værktøj  ofl.  -afbinding,  en.  (jf. 
-binding  og  afbinde  3)  (tømmerkonstruktion, 

40  bindingsværk,  der  er  dannet  ved)  afbinding  af 
tømmer.  LandmB.III.360.  -arbejde,  et. 
(_ænyd.  timmer  arbeid;  jf.  Tømrerarbejde) 
I)  arbejde  med  (tilhugning,  tildannelse,  sam- 
menføjning af)  tømmer  (spec.  til  en  bygning). 
vAph.(1759).  en  Privatskole,  til  hvis  Bygning 
han  selv  havde  besørget  Tømmerarbejdet. 
Schand.VV  134.  FagOSnedk.  2)  det  herved 
frembragte  produkt  (arbejde  (I.4.3)j.  Holb. 
Ep.I.304(se  u.  Murarbejdej.  FagOSnedk. 

50  -arbejder,  en.  (1.  br.)  person,  der  ar- 
bejder med  (fælder,  tilhugger,  tildanner)  tøm- 
mer, han  (havde)  været  i  Skoven  hos  sine 
Tømmera,rheiåere.Hauch.FH.219.  -bi,  en. 
(jf.  Tømrerbi;  zool.)  træborehumlen  Xylocopa 
(violacea).  Brehm.Krybd.540.  Bergs. MS.'II. 
376.  -bil,  en.  (ænyd.  d.  s.)  d.  s.  s.  -økse. 
JVJens.M.1.105.  -bille,  en.  (jf.  -buk  1; 
zool.,  nu  næppe  br.)  træbuk  af  afdelingen 
Lepturinæ  ell.  spec.  slægten  Leptura.  Briin- 

60  nich.Entomologia.(1764).53.  vAph.Nath.VIII. 
151.  Amberg.  jf.  KLHenriksen.Da.Insektnavne. 
(1944).41.  -binding,  en.  (jf.  -afbinding 
og  Binding  3.2)  (tømmerkonstruktion,  der  er 
dannet  ved)  sammenføjning  af  tømmer;  spec. 


XXV.    Rentrykt  »Vi,  1948 


4 


61 


Tømmerblok 


Tømmer  hus 


62 


(jf.  -fag  1 ;  konhr.)  om  (et  fag)  Mndingsværh. 
JBaden.DaL.  VSO.  FagOSnedk.  -blok,  en. 
(ænyd.  d.  s.)  et  tilhugget  (FagOSnedk.)  ell. 
(især  tidligere;  jf.  Bloktømmer^  utilhugget 
stykke  (svært)  tømmer.  Moth.  T 248.  VSO. 
MO.  Feilb.  -blyant,  en.  (jf.  Tømrer- 
blyant^ en  (i  alm.  med  sort  stift  forsynet) 
bred,  flad  blyant,  hvormed  der  kan  sættes 
mærker  (skrives,  tegnes)  paa  tømmer  olgn. 
Thaulow.Træ.(1912).182.  FagOSnedk.  -bak,  lo 
en.  I)  (jf.  -bille;  zool.,  nu  næppe  br.)  træ- 
bukken Leptura.  Brunnich.ZoologiæFunda- 
menta.(  1771). 191.  2)  (tøm.)  svær  buk  (1.3.2) 
til  urider  støtteise  af  træ,  der  skal  behugges. 
TeknLeks.1.567.  -bygget,  part.  adj.  (jf. 
-huggenj  bygget  af  tømmer,  tømmerbyggede 
Huse.  VSO.  MO.  jf.:  Stuehuset  fra  Halland 
er  helt  igennem  en  Tømmerbygning,  op- 
ført af  svære,  vandretliggende  Stokke  af 
'Naa,\etiæ.KaiUldall.DengamleLandsby.(1944).  20 
46.  jf.  Kalk.V.1054.  -bænk,  en.  (jf.  Tømrer- 
bænkj  en  tømrers  høvlebænk  (i  alm.  kun  for- 
synet med  fortang).  FagOSnedk.  -drift,  en. 
(jf.  Drift  1.7;  no.)  alt  arbejde  med  tømmeret 
fra  dets  hugst  til  dets  flødning  og  aflevering. 
LTid.1754.362.  SaVXXIY121. 

tømmerere,  v.  [tøma'reJra,  ogs.  tom-] 
-ede.  {^dannet  til  ^Tømmer  og)  tømre  ell. 
Tømrer;  jf.  snedkerere;  især  dagl.)  udføre 
tømmerarbejde,  især:  efter  tid  og  lejlighed,  30 
paa  mindre  fuldkommen  ell.  fagmæssig  maade. 
BerlTid."'/»1893.Aft.l.sp.5.  Fang.Sct.Jørgens- 
bjerg.(1937).89. 

Tømmer-fag,  et.  \)  et  af  tømmer  dan- 
net fag  (1.1  ell.  I.3),  fx.  i  bindingsværk  (jf. 
-binding),  i  skib  (d.  s.  s.  Spantefag.  Tekn 
MarO.),  i  sneskærm  (DSB.Banebygn.50).  2) 
(jf.  Tømrerfag^  til  Fag  2.2:  Drengen  lærer 
Tømmerfaget.  FagOSnedk.  -fang.  et.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  Fang  2.3;  nu  sj.)  fællesbetegnelse  for  40 
alt  paa  et  sted  samlet  (i  en  bygning  olgn. 
anvendt)  tømmer  (jf.  -værkj.  vAph.(1764). 
VSO.  -flaad,  et.  (jf.  Flaad  4.i ;  sj.)  d.  s.  s. 
-flaade  (1);  billedl.:  Et  lille  velbygget  skib 
vil  nå  længere  ned  ad  tidens  vande  end  et 
stort  tømmeTMå.NMøll.N.195.  -flaade, 
en.  (ænyd.  d.  s.)  I)  en  som  (transport) fartøj 
anvendt  flaade  (1.1)  af  forbundne  (sammen- 
tømrede, sammenbundne)  planker  olgn.  Dron- 
ning Philippa  .  .  lod  da  tillave  en  Tømmer-  50 
Flode,  som  hun  lod  sammenbinde,  og  derpaa 
føre  det  Danske  Skytt.Holb.DH.1.563.  Opf 
B.' 11.18.  SaU XXIV  122.  2)  (jf.  -flaadning; 
samling  (sammensurret  stabel)  af  tømmer,  der 
flaades  (driver  med  strømmen  ned  ad  en  flod, 
bugseres  af  en  damper  olgn.).  Harboe.MarO. 
448.  VSO.  MO.  Opf  B. *  I II. 240  f.  Saa  skal  jeg 
lade  (de  fældede  træer)  samle  til  Tømmer- 
flaader  (1871:  Flaader^  paa  E&yet.  lKg.5.9 
(1931).  -flaadning,  en.  (jf.  -flaade  2  og  éo 
-flødning^  flaadning  af  tømmer.  Luxd.Daqb 
1.374.  VSO.  Opf  B.' 1 1. 203.  -fløder,  en 
f'-fløter.  Jac  Paludan.  IH.  41.  MKlitgaard 
GM.163).  (jf.  -flødning;  især  om  no.  ell.  sv 


forhold)  person,  der  er  beskæftiget  med  tømmer- 
flaadning.  vAph.(1764).  Bøgh.DD.1870.10. 
JVJens.Ma.l02.  -flødning,  en.  (jf.  Y. 
fløde;  især  om  no.  ell.  sv.  forhold)  d.  s.  s. 
-flaadning.  vAph.(1764).  Tømmerflødning  i 
Glommen.OpfB.'III,1.54.  -folk,  ;>{.  (ænyd. 
d.  s.;  nu  sj.)  tømmerarbejdere.  Molb.HO.  Paa 
Pladsen  foran  Skibet,  der  er  under  Bygning, 
ere  endeel  Tømmerfolk  ifærd  med  at  hugge 
Bjælker  til  Hrz.XV  1 1 1. 231.  jf.  Folk  4:  et 
Par  Tømmerfolk  (0:  Josef  og  Maria)  .  .  træ- 
der ind  i  Templet  med  deres  nyfødte  paa 
ATTnen.  KMunk.OS.lOl.  -forbandt,  et. 
(konstruktion  med)  særlig  indbyrdes  orden  af 
bjælker  (i  et  loft),  lægter  (i  et  fag)  olgn.  FagO 
Snedk.  -forbindelse,  en.  (jf.  -samling 
og  Tømrerforbindelsej  forbindelse  (med  not, 
tap  osv.)  af  to  ell.  flere  stykker  tømmer.  Thau- 
low.Træ.(1912).188.  FagOSnedk.  -gaard, 
en.  (1.  br.)  en  tømmerhandlers  gaard.  Pont. 
Mi.124.153.  LKragballe.Minder. (1904). 18.21. 
22.  -grav,  en.  I)  en  med  vand  fyldt  grav, 
hvori  tømmer  (til  vandbygningsarbejder)  lag- 
res. Wagn.Tekn.477.  Scheller.MarO.  2)  (jf. 
-havn  og  Grav  2.i  slutn.;  nu  1.  br.)  kanal  ell. 
havnebassin  ved  en  tømmerplads  (hvor  tøm- 
mer losses  og  lades).  Sal.VIII.610.  som  navn 
paa  et  saadant  (nu  opfyldt)  havnebassin  i 
Kbh.:  Den  gamle  Tømmergrav  med  Tømmer- 
pladserne. Før  og  nu.  1919. 188.  Sportsleks.  II. 
627.  -hage,  en.  metalhage,  der  fæstes  i  tøm- 
mer, spec.  for  under  tilhugningen  at  fastholde 
det  til  underlaget.  vAph.(1759).  FagOSnedk. 
-hammer,  en.  (jf.  Tømrerhammerj  en 
til  tømmerarbejde  afpasset  kraftig  hammer 
(med  lang  pen;  ogs.  d.  s.  s.  Lægtehammer j. 
PolitiE.^yil924.3.  -handel,  en.  (ænyd. 
d.s.;  jf.  Træhandel)  I)  (jf.  Handel  4.1  j  i  al 
alm.  Moth.T248.  (han)  har  opgivet  Tømmer- 
handelen og  er  vendt  tilbage  til  Landbruget. 
JPJac.II.344.  2)  til  IL  Handel  4.3,  om  for- 
retning (5)  med  tømmerlager.  FagOSnedk. 
Træ-  &  TømmeThsindel.TelefB.1946.sp.8741. 
-handler,  en.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  Træhandler 
2)  EPont.Atlas.II.211.  Drachm.EO.340.  FagO 
Snedk.  -harpnn,  en.  redskab  (af  form  som 
en  baadshage  ell.  harpun),  hvormed  flydende 
tømmer  (stokke)  trækkes  op  af  vandet.  Rønberg. 
GK.17.46.  -havn,  en.  (jf.  -grav  2)  havn,  hvor 
tømmer  losses  og  lades.  Sal.VIII.610.  -bug- 
gen, part.  adj.  (jf.  -bygget;  sj.)  bygget  af 
(hugget)  tømmer.  *  Field-bonden  .  .  sin  Tøm- 
mer-hugne  Hytte  |  Forlader. LTid.i733.575. 
-hugger,  en.  (jf.  -hugning,  -hugstj  arbej- 
der, der  fælder  (hugger)  ell.  tilhugger  tømmer. 
Amberg.  VSO.  MO.  J M Jensen. AlbertS chweit- 
zer.(1929).105.  -hugning,  en.  spec.  (mods. 
-hugstj  om  tilhugning  (slingning)  af  (byg- 
nings)tømmer  (især  fyr  og  gran).  Sal. XVII. 
941.  FagOSnedk.  -hugst,  en.  (jf.  ænyd. 
tømmerhug  i  sa.  bet.,  oldn.  timbrhogg)  fæld- 
ning (hugst)  af  træer  (til  tømmer).  Oecon 
Journ.1758.284.  VSO.  MO.  Pol.'ynl941.13. 
sp.4.  -hus,  et.  (ænyd.  d.  s.)  spec.  om  et  af 


53 


Tømmer  jærn 


Tømmermandsbog 


64 


tømmer  hygget  hus  (mods.  Stenhus^;  ogs. 
(dial.)  om  bindingsværkshus  (UfF.).  CBernh. 
NF. 1.233.  -jærn,  et.  (jj.  Tømrerjærn; 
kraftigt  (bredt)  stæmmejærn  (brugt  til  afbin- 
ding af  tømmer  olgn.).  FagOSnedJc.  -kiste, 
en.  (jf.  -rammej  (en  af  tømmer  bygget) 
sænkekiste.  NordConvLex.'VI.820.  Pont.LP. 
IV.13.  -klo,  en.  klo  (1.2. i)  til  at  slæbe  tøm- 
mer med,  især  bestaaende  af  et  jærnstykke 
med  en  spids  (gribende)  hage  i  den  ene  ende  {q 
og  en  ring  (til  et  tov  olgn.)  i  den  anden  (jf. 
Sal.X.621).  Larsen,  -knippel,  en.  d.  s.  s. 
Knippel  2.1.  FagOSnedk.  -knude,  en. 
[1 1.2]  (dial.)  et  af  pinde  sammensat  legetøj, 
som  det  gælder  om  at  skille  ad  og  sætte  sammen 
igen;  drillepind  (1).  J Kamp.Da.Folkeminder. 
(1877). 323.  Kværnd.  uegl:  Skal  dette  Tag 
.  .  nedrives,  hvis  det  en  skønne  Dag  viser 
sig,  at  den  dejlige  gamle  „Tømmerknude", 
der  danner  Tagværket,  er  angrebet PPFJen-  20 
senKlint.Bygmesterskolen.(1911).49.  -kran, 
en.  spec.  d.  s.  s.  I.  Kran  4.  Wagn.Tekn.475. 
-l»ntf  en.  {ænyd.  d.  s.)  I)  last  (II. 3)  be- 
staaende af  tømmer.  Slange.ChrIY1102.  PEdv 
Friis.S.109.  VSO.  MO.  2)  (nu  næppe  br.) 
(bygnings )tømmer  som   handelsvare;   trælast 


Moth.T248.    *i 


jeg 


Håndled  kun   med 


Tømmer-Last,  |  Og  med  grove  Vahre 
Grundtv.Krøn.105.  Timmer-:  Pflug.DP.30 
-las,  en.  (jf.  Trælus;  dial.)  d.  s.  s.  Bænke-  30 
bider  1.  HFB.1940.872.  LollO.  -længde, 
en.  spec.  [2]  (^)  om  spantetræs  længde. 
Funch.MarO.II.143.  -løb,  et.  (fagl.)  gen- 
nemløb (ved  dæmninger),  der  giver  fri  passage 
for  drivtømmer  og  tømmer flaader.  TeknLeks. 
11.573. 

Tømmermand,  en.  ['tømariman', 
'tomariman']  (nu  ikke  i  rigsspr.  Timmer- 
mand.  Pfiug.DP.1122.  Jens Sør. 11.2.  Holb. 
Paars.57.252.  jf.  Flemløse.lOO.  CReimer.NB.  40 
629.  Feilb.).  flt.  tømmermænd,  (ænyd.  tøm- 
mer-, temmermand  ofl,.,  glda.  tymmerman, 
æda.  (flt.)  tymbærmæn,  sv.  timmerman,  no. 
tømmermann;  muligvis  efter  mnt.  timmer- 
mann,  jf.  ty.  zimmermann,  holl.  timmerman 
samt  got.  timrja  i  sa.  bet.) 

I)  haandværker,  der  tildanner  og  sammen- 
føjer tømmer  til  (dele  af)  bygværker,  huse, 
skibe  olgn.;  tømrer.  \.\)  (i  rigsspr,  nu  især 

0  og  gldgs.  ell.  arkais.)  i  al  alm.  DL.3 — 13 —  50 
23.  Tømmermændene  (1931:  Tømrernej  og 
.  .  Bygningsmændene,  som  arbeidede  paa 
Herrens  lluus.2Kg.l2.11.  Er  denne  (0:  Je- 
sus) ikke  den  Tømmermands  (0:  Josefs) 
Søn?  Matth.13.55.  Holb.Hh.1.537.  Tømmer- 
manden bygger  hele  Huse  af  Træe,  som 
kaldes  BindiagsvæTk.Hallager.lM.  En  Mølle- 
bygger er  ogsaa  en  Tømmermand. 750.  Tøm- 
rerarb.444.  talem.  (nu  1.  br.) :  Ordsproget  si- 
ger .  .  at  for  en  Tømmermand  er  der  intet  eo 

01  for  dyrt  om  Sommeren  (o:  naar  han 
har  rigeligt  at  bestille),  og  ingen  Skorpe  for 
haard  om  Vinteren  (a:  naar  der  er  lidet 
arbejde). Hrz.JJ. 1.52.  skarpt  imod  skarpt, 


sagde  tømmermanden,  han  vendte  økse- 
bladet mod  hundens  tænder,  se  III.  skarp 
7.2.  1.2)  (især  ^)  om  haandværker,  der  føl- 
ger med  et  skib  for  at  udføre  forefaldende 
tømrerarbejde  om  bord  (og  tidligere  desuden 
var  regnskabsfører  paa  et  krigsskib);  skibs- 
tømmermand. JensSør.II.2.  SøLex.(1808). 
Tuxen.  Søfart.  471.  Tømmermanden  .  .  maa 
kunne  lave  Rundholterne  til  et  Skib,  repa- 
rere en  Baad,  lægge  Planker  i  Dækket,  sætte 
en  Planke  i  udenbords,  kalfatre  og  i  det 
hele  kunne  udføre  almindelige  Reparationer 
paa  alt  Træarbejde  om  Bord  i  et  Skib. 
KuskJens.Søm.364. 

2)  med  videre  (uegl.)  bet.  2.1)  (især  spøg. 
ell.  poet.)  om  fugl,  der  med  sit  næb  banker 
(hamrer)  paa  træernes  bark,  især  spætte  ell. 
træpikker.  *Træpikkeren,  den  brogede,  | 
Den  lille  Tømmermand,  |  Paa  Birkens  hvide 
Bark  slog  |  Sin  snelle  Trille  an.Winth.HF. 
15.  *Den  Tømmermand,  Herr  Spætte,  |  Han 
skulde  bygge  Unns.  Boisens  Viser. 324.  Stor 
Flagspætte  (kaldes  ogsaa)  „Skovens  Tømmer- 
mand". Seier.BornholmsFugle.(1932).87.  2.2) 
(især  zool.)  bille  af  træbukkenes  familie 
(Cerambycidæ),  spec.  Acanthocinus  (ell.  Asty- 
nomus)  ædilis.  EPont.Atlas.1.673.  vAph.Nath. 
VIII.  197.  Brehm.Krybd.515.  DanmFauna. 
XVI.9.  2.3)  (jf.  tilsvarende  brug  af  sv.  kop- 
parslagare,  kobbersmed,  blikkenslager,  fr.  ma- 
(jon(s),  murer (e),  holl.  timmerlieden,  samt 
udtr.  have  en  smed  i  panden  u.  II.  Pande 
3.1;  swZ.  Tømmersvend  2;  talespr.)  især  i 
flt.,  som  udtryk  for  (smertefuld)  eftervirk- 
ning af  en  rus  (dunken  i  hovedet  olgn.); 
i  forb.  som  have,  vaagne  med  tømmermænd, 
have  en  tømmermand  (Mau. 1.435)  ell.  (i 
alm.)  tømmermænd  i  hovedet  (Blich.(1920). 
XIII.165.  FolketsNisse.''/i2l860.10),  i  (ell. 
paaj  kvistetagen  (CMøll.PF.486)  olgn.  *be- 
rus  dig!  Om  Du  vaagner  da  |  med  Tømmer- 
mænd, saa  si'er  jeg  blot  —  naa  ia.Drachm. 
DJ. 1.170.  Nu  laa  jeg  med  Tømmermændene 
efter  min  romantiske  Fuldskab!  Hvilken 
Smag  at  have  paa  TungQn\JVJens.Sk.l59. 
Var  han  søvnig?  En  underlig  Fjernhedsfor- 
nemmelse.  Men  det  var  fra  i  Gaar,  de  sidste 
Tømmermænd,  den  sidste  Tømmermand. 
TomKrist.H.103.  \\  om  anden  ubehagelig 
( sinds )tilstand  med  lignende  præg  af  efter- 
virkning, tilbageslag;  i  forb.  moralske  tøm- 
mermænd (Bergstrøm.Ve.l3.  Muusm. Mata- 
dor a.(  1914). 51)  olgn.  Efter  en  festlig,  løf- 
tet Sjælestemning  følger  gerne  en  Reak- 
tion; det  er  Mulkten,  det  er  Tømmermæn- 
dene. Z(jjBrø«ds<.J5.3i.  naar  Sejersrusen  er 
fordunstet,  indfinder  Tømmermændene  sig. 
Br  åndes. TD. 33. 

Tømmermands-,  i  ssgr.  (fagl.  (spec. 
^)  ell.  foræld.,  Oj  af  Tømmermand  I.1-2; 
fx.  Tømmermands-kiste,  -kunst,  -lav,  -mat, 
-svend,  -værktøj  ofl.  -arbejde,  et.  (jf. 
Tømmer-,  Tømrerarbejdej.  Moth.T248.  PA 
Heib.R.1.299.  -bog,  en.  [I.2]  ^  optegnelses- 


66 


Tømmermandsliin 


Tømmertræ 


66 


hog  vedrørende  en  shibstømmermands  arbejde 
om  lord.  Bardenfl.Søm.II.120.263.  -lim, 
en.  en  af  læsket  kalk  og  ostestof  dannet  lim, 
som  paastryges  i  kold  tilstand,  og  som  taaler  at 
udsættes  for  vand.  Haandgern.56.  Suenson.B. 
11.60.  -sele,  en.  [I.2]  4>  se  u.  I.  Sele  2.2. 
Harboe.  Mar 0. 448.  Scheller.MarO.  -snor, 
en.  en  tømmermands  maale-  ell.  lodsnor. 
vAph.(1759).  Grundtv.SS.Y42.  -stik,  et. 
(især  ^)  d.  s.  s.  Tømmerstik.  SøLex.(1808).  10 
Fedders.FF.22.  -talje,  en.  (især  4,.)  fir- 
skaaren  talje  (med  beslagne  blokke,  af  hvilke 
den  ene  er  forsynet  med  kovs  og  hvirvelhage), 
der  særlig  bruges  af  skibsbyggere.  Funch. 
MarO.I.124.  -økse,  en.  (jf.  Tømmer-, 
Tømrerøkse  samt  Tælle-bil,  -øksej  om  bind-, 
smaløkse  (Amberg.)  ell.  bred-,  sletøkse  (Wagn. 
Tekn.499). 

Tømmer-mester,  en.  {ænyd.  d.  s.  (i 
ssg.  skibstømmermesterj;  jf.  Tømrermester)  20 
haandværker,  der  som  mester  driver  virk- 
somhed inden  for  tømmerfaget;  tidligere  ogs. 
d.  s.  s.  -mand  l.i.  tømmer  og  muur-mestere, 
og  deres  syenne.Holb.DNB.530.  Kongen  af 
Tyrus  (sendte)  til  David  Muurmestere  og 
Tømmermestere  (Chr.VI:  mestere  til  at 
hugge  træ;  1931:  Tømmermænd^,  for  at 
bygge  ham  et  Euns.  lKrøn.14.1.  Drachm. 
EO. 21.145.  TeknMarO.  CHans.BK.76.  jf.: 
Tømmermesterforeningen  af  ISlS.Tøm-  30 
rerarb.456.  -myre,  en.  (jf.  Tømrermyre; 
zool.,  1.  br.)  myre  af  den  i  træ  byggende  slægt 
Camponotus  (spec.  C.  liperda).  BøvP.III.628. 
Bl&T.  -olie,  en.  d.  s.  s.  Træolie  4.  HFB. 
1945.LIX.  -plads,  en.  {ænyd.  d.  s.)  (en 
tømmerhandels)  oplagsplads  for  tømmer;  ogs. 
om  det  sted,  hvorfra  tømmer  forhandles,  ell. 
hvor  tømmermænd  arbejder  med  tildannelse 
af  bygningstømmer  (jf.  VSO.  FagOSnedk.). 
Schousbølle.Saxo.440.  Tømmerhandlernes  .  . 
Tømmerpladse  paa  Havnens  Østerside  (i 
Kbh.).  EPont.Atlas.il.  116.  Goldschm.F.26. 
Schand.TF. 11.216.  Tømrerarb.30.  Timmer-: 
Cit.l766.(AarbVends.l924.321).  -polerer, 
en.  (-poler,  se  u.  II.  Polerer),  {efter  ty. 
zimmerpolierer;  se  nærmere  u.  II.  Polerer; 
jf.  Tømrerpolerer;  foræld.)  ældste  ell.  øverste 
tømmersvend,  der  prøvede  de  udenlandske 
svende,  var  mægler  mellem  mester  og  svende 
olgn.  Cit.l776.(CNyrop.Haandv.l70).  Hjort.  50 
B.I.75.  Kransen  var  . .  hejst .  ,  og  „Tømmer- 
poleren"  tog  Ordet.  FynsTidende.*/iol927. 2. 
sp.6.  -ramme,  en.  spec.  d.  s.  s.  -kiste. 
A.ndNx.PE.11.213.  -rende,  en.  spec.  (navn- 
lig om  no.  og  sv.  forhold)  om  en  af  glatte,  af- 
barkede stammer  bygget  rende  til  transport  af 
tømmer  fra  skoven  til  elven;  ogs.  om  kunstigt 
anlagt  vandløb  til  flaadning  af  tømmer.  FagO 
Snedk.  NatTid.^''/zl944.7.sp.4.  TeknLeks.II. 
573.  -rundsaT,  en.  særlig  rundsav  til  éo 
skæring  ^af  (stort)  tømmer.  TeknLeks. 1.567. 
-samling,  en.  spec.  d.  s.  s.  -forbindelse. 
FagOSnedk.  j"/..-  Tømmersamlejern  lægges 
mellem  Tømmerstykker,  der  skal  sammen- 


boltes. TefcnLefcs./.Jfi/.  Tømmersamlings- 
plade  (se  u.  Samlingsplade/  -sav,  en.  I) 
(jf.  Tømrersav  samt  Afkorter-,  Kap-,  Skør- 
savj  grov,  stærkt  udlagt  sav  til  savning  (spec. 
afkortning)  af  tykke  bjælker  olgn.  FagOSnedk. 
FrGrundtv.LK.270.  2)  (jf.  I.  Sav  2;  nu 
næppe  br.)  savbrug,  savværk  til  udsavning 
af  tømmer  (stokke).  MO.^  -skammel,  en. 
(jærnb.,  foræld.)  bjælke  af  træ  ell.  jærn  tværs 
over  bunden  af  en  aaben  godsvogn,  brugt  ved 
transport  af  langt  tømmer,  der  anbringes 
hvilende  paa  to  saadanne  skamler,  en  i  hver 
vogn;  (nu:)  vrideskammel.  DSB. Matr. 11.10. 
-skov,  en.  {ænyd.  d.  s.;  nu  1.  br.)  skov 
med  store  træer  (til  tømmerhugst).  vAph.Nath. 
VII. 297.  Poul Sør. BS.  500.  -slæber,  en. 
sværtbygget  lastskib  til  transport  af  tømmer. 
Levin,  -stabel,  en.  I)  Mokkestabel  af  tøm- 
mer; se  u.  Stabel  1.4.  2)  en  stabel  (2.i)  tømmer. 
Gylb.XII.73.  Havnepladsens  .  .  Tømmer- 
stabler.  fT^emmei.  i9i2. 746.  sp.  1.  -stik,  et. 
{holl.  timmersteek;  ;/•  Tømmermandsstik) 
særlig  slynget  stik  (II.6),  bl.  a.  anvendt  ved 
tov,  der  fastgøres  om  (vaadt,  glat)  tømmer. 
MilTeknO.  KuskJens.Søm.15.  -stok,  en. 
{oldn.  timbrstokkr)  et  (svært)  stykke  tøm- 
mer (utilhugget  ell.  (groft)  tilhugget);  spec. 
(fagl.)  om  fældet  (afkortet)  træstamme,  der 
egner  sig  til  (bygnings )tømmer.  Moth.T248. 
EPont.Atlas.  11.200.  Man  finder  .  .  enkelte 
større  Huse  .  .  byggede  af  hele  Tømmer- 
stokke af  GTa,ntTæ.Molb.DH.I.124.  en  meget 
smal  Bro,  der  var  sammensat  af  to  Tøm- 
merstokke. Hauch.  MfB.  116.  Suenson.  B.  IL 
18.  -stød,  et.  [2]  (jf.  II.  Stød  6.4^  om  de 
paa  et  spanterids  trukne  linier,  der  viser 
spantetræernes  længde.  Funch.  MarO.  II.  143. 
-svamp,  en.  Sf  svamp,  der  angriber  tømmer, 
træværk  (i  bygninger),  træstubbe  olgn.;  spec. 
dels  om  gul  tømmersvamp,  barksvampen 
Coniophora  puteana  Fr.  Rostr.  Flora.  11.63. 
TeknLeks. 1. 567.  dels  om  hvid  tømmer- 
svamp, poresvampen  Polyporus  (vapora- 
rius  Pers.).  Sal.XIY.529.  TeknLeks. 1. 567. 
-svend,  en.  {ænyd.  timmersvend,  glda. 
temerswend  (FortNut.XVI.138);  jf.  Tømrer- 
svend) svend  i  tømmerfaget  (-haandværket). 
Moth.T248.  Prahl.ST.1.42.  Drachm.EO.407. 
JV Jens. D  157.  (spøg.)  ^7.  Tømmermand  2.3: 
Undertegnede  aflægge  (vor)  dybtfølte  Tak 
til  Arbeiderforeningens  Festcomitee  (som 
har)  forskaffet  os  godt  og  solidt  Arbeide 
den  6te  Juni.  Ærbødigst  10,000  Tømmer- 
svende. i^oZfcefsA^isse.'/eiSdi. 22.  -sætte,  V. 
(1.  br.)  forsyne  med  (afstivning  af)  tømmer- 
værk. Bredderne  (af  aaen)  maatte  . .  tømmer- 
sættes. BJicfe.f'i92(?).ZZ//.75.  en  tømmersat 
brønd.  HDahl.(NkS4°2964.II,9.232).  -træ, 
et.  {ænyd.  d.  s.;  nu  mindre  br.)  gavntræ  til 
(bygnings)  tømmer  ell.  (især  i  flt.)  om  (større) 
træ(er),  der  egner  sig  til  (bygnings)tømmer,  de 
have  ved  Rio  Grande  .  .  godt  Tømmertræ. 
Reiser.  IV 158.  (landmanden  maa)  overveie 
hvilke  Arter  Tømmertræer  hans  Jord  bedst 


^57  Tømmervinkel 


tømre 


68 


kan  hembnnge.Olufs.Landoecon.387.  Born- 
}iolmsTidende.'"'lil945.4.s'p.5.^"7l945.4.sv.6. 
-vinkel,  en.  (jj.  Tømrervinkelj  stor  vinkel 
(retvinklet  redskab)  af  staal  (ell.  jærn),  med 
hoved  og  tunge  i  samme  plan.  Vinkler  afsættes 
med  Vinkelmaal.  Til  større  Stykker  anvendes 
en  Tømmervinkel  .  .  der  er  af  Jærn  for  og- 
saa  at  kunne  benyttes  i  det  fri,  uden  at 
den  kaster  sig.  Thaulow.Træ.(1912). 183.  FagO 
Snedk.  -værft,  et.  skibsværft,  hvor  træskibe  i'o 
bygges.  Scheller.MarO.  f  Timmer-Verv. 
Adr.yil762.sp.5.  -værk,  et.  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  -fang  og  Tømmer  2  samt  Murværk)  det 
materiale  ell.  de  dele,  hvoraf  en  af  tømmer 
dannet  konstruktion  bestaar,  især:  (træværk) 
i  en  bygning;  spec.:  bindingsværk  (og  tag- 
værk), (vandrenderne)  lægges  .  .  paa  et  godt 
fast  Tømmerverk,  ikke  paa  Bunden  af  Gt&- 
\eii.MR.1702.106.  lange  Gader,  hvori  Tøm- 
merværket til  nye  Bygninger  allerede  var  20 
Teist.  Hauch.MfB.15.  alle  Døre  og  Dørstolper 
vare  .  .  af  Tømmerværk  (Chr.VI  og  1931 
afvig. ).lKg.7.5.  det  Sommerslot  .  .  som 
Majestæterne  lod  opføre  af  Tømmerværk. 
GyrLemche.S.II.179.  Timmer-:  EPont.At- 
las. 11.120.  II  (jf.  Tømmer  3)  billedl.  Benene 
udgiøre  Tømmerværket  i  det  menneskelige 
Legeme.  Cuvier.Dyrhist. 1. 37.  (sagnets)  faste 
episke  tømmeTvæTk.AOlr.DH.1.232.  -økse, 
en.  (jf.  -bil  og  Tømmermands-,  Tømrerøkse^  30 
økse  til  at  hugge  tømmer  med;  spec.  om  bind-, 
smaløkse.  Moth.T248.  Thaulow.Træ.(1912). 
174.  FagOSnedk. 

Tømme- skaft,  et.  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
Grimeskaft;  nu  dial.)  d.  s.  s.  -streng.  Moth. 
T49.  Feilb.  LollO.  -streng,  en.  (Tøm-. 
JPPrahl.AC.25.  Aakj.VB.225.  jf.  Feilb. 
BornhOS.  UfF.( Lolland)),  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
-skaft)  en  enkelt  som  tømme  tjenende  line  (om 
jageline:  Moth.T49);  nu  i  olm.  kun  om  den  40 
ene  halvdel  ell.  part  af  tømmen  ell.  (især  i  flt.) 
om  (enkelt)  tømme.  Olufs.NyOec.I.91.  Jeg 
tog  en  Tømmestreng  i  hver  Haand,  og  havde 
begge  Arme  omkring  hende  (o:  frøken  Sophie, 
der  sad  foran,  i  kanen). BUch.(1920).VIL10. 
Han  stod  op  paa  Vognen,  hans  Haand 
rystede,  saa  Tømmestrængene  dirrede.  ZaA; 
Niels.Maagen.(  1889). 306.  Aakj.PA.lll.  Feilb. 
UfF.  billedl.:  Hvem  af  Jer  har  Hold  i  Tømme- 
strængen.  Du  eller  Din  Mand,  hwaå? Blich.  50 
(1920).IY9. 

I.  Tømning,  en.  flt.  -er.  (især  o  ell. 
fagl.)  vbs.  til  II.  tømme  (1).  Amberg.  MO. 
Tømning  og  ny  Iskjænkning  (0:  af  glassene). 
PHans.KK.115.  Tømning  af  en  Ballon. 
Scheller.MarO.  Breve  fra  disse  Tømninger 
(0:  af  postkasserne). Pol.^*U1941. 10. sp. 4.  \\ 
hertil  bl.  a.  Tømnings- tid  (m.h.t.  postbrev- 
kasse), -tud  (paa  kartoffelkoger:  Hvadhedder 
det? (1947). 207),  -ventil  (Bl&T.),  -vogn  eo 
(fx.  til  koks  (jf.  Tømmemaskine  J.  IngBygn. 
1940.194.sp.l). 

II.  Tømning,    en.  vbs.  til  III.  tømme 
(s.  d.). 


tømre,  v.  ['tømra]  (jf.  Jesp.Fon.511) 
ell.  ['tomra]  (nu  ikke  i  rigsspr.  timre.  Cit. 
ca.l703.(GkS 2407.79).  jf.  Flemløse.77.  Bren- 
derup.§41.  Feilb.).  -ede.  vbs.  -ing  (s.  d.). 
{ænyd.  tømre,  tem(b)re,  æda.  timbær,  sv. 
timra,  no.  tømre,  oldn.  timbra,  ty.  zimmern, 
hall.  timmeren,  oeng.  timbran,  jf.  got.  timr- 
jan;  af  II.  Tømmer;  sml.  tømmerere) 

I)  udføre  tømmerarbejde  (spec:  paa 
faglig  vis,  som  haandværker);  arbejde  som 
(bygning  s)  tømr  er;  ogs.  (uden  for  fagl.  spr.) 
med  mere  ubest.  bet.,  som  udtryk  for  tildan- 
nelse (savning,  høvling)  og  sammenføjning 
(spec.  v.  hj.  af  søm,  hammer  olgn.)  af  træ- 
værk (til  brugsgenstande),  l.l)  i  al  alm.  Moth. 
T248.  *Hvi  lærte  man  mig  ikke  |  At  spande 
over  Læst?  |  At  tømre  eller  flikke?  W^ini^. 
ED.30.  *Med  Flint  har  Oldbonden  tømret. 
JVJens.AH.61.  FagOSnedk.  (poet.)  m.  subj., 
der  betegner  redskab:  *der  dundrer  den  tøm- 
rende Hammer;  |  Snart  sig  hæver  igjen 
paa  Klippen  trofaste  Borg.  Ing.Reiselyren.L 
(1820). 82.  (.2)  med  angivelse  af  genstand  for 
ell.  resultat  af  virksomheden.  \\  m.  præp.  paa 
(11.14).  *Der  stod  jeg  hen  mod  Aften,  og 
tømred  paa  en  BTO.Winth.D.(1828).151. 
♦Foragter  ei  de  ringe  Dage!  |  Saa  klang  det 
over  Tempel-Gruus,  |  Fra  Herrens  Mund, 
da  Hænder  svage  |  De  tømred  (SalmHus. 
697.1:  Arbejdede  paa  det  andet  Huus  (0: 
tempel). Grundtv.SS.L290.  \\  m.  obj.,  der  be- 
tegner den  fremstillede  ting  (bygning,  brugs- 
genstand): danne  ved  tildannelse  og  sammen- 
føjning af  tømmer;  bygge  af  tømmer.  *Til 
hendes  Grav  |  Var  denne  Hal  bestemt.  Den 
sorte  Kiste  |  Hun  tømre  lod  i  Løn.Oehl.ND. 
405.  *Mit  Stuebord  staaer  tømret,  og  det  er 
langt  og  hTeåt.Winth.D.(1828).153.  tømre 
et  Huus  o:  tilhugge  det  Tømmer,  som  hører 
til  Huset. "FiS^O.  (de)  byggede  Fiskeporten; 
de  tømrede  den  (Chr.VI:  flydde  den;  1931: 
forsynede  den  med  Bjælkeværkj.iVeA.3.3. 
jeg  tror  de  allerede  er  ved  at  tømre  et  nyt 
Rus. JVJens. Sk.  159.  jf.  Tømmerhus:  Den 
lille  tømrede  Bygning  med  Gavlskjul  og  Græs- 
tøiystag.KaiUldall.DengamleLandsby.(1944). 
50.  billedl.:  *  Huset  med  de  høie  Sale  |  Tømres 
kun  af  Ska,her-B.&a.nå.  Grundtv.SS.L51.  som 
udtryk  for  tilhugning  olgn.:  *Bliv  her  en 
Maaneds  Tid,  brug  Eders  Kræfter!  |  Hiælp 
Werner  med  at  bygge  Laden  op,  |  At  tømre 
Biælker  {Oehl.LH.(1818).27:  at  tømre  ham 
hans  Lade,  |  At  hugge  Bielkerj  i  den  nære 
Skov. Oehl.(1841).VII.227.  *Da  saae  du  mig 
.  .  i  Skoven  hugge  Aarer,  |  Og  tømre  Flikker 
i  (o:  indsætte  træstykker  til  bødning  af)  den 
sprukne  B&aå. Oehl.VILll.  \\  m.  obj.  og  adv.; 
dels  (jf.  optømre  1)  i  forb.  tømre  op.  For 
Enden  af  Laden  blev  der  tømret  et  Vogn- 
skur 0^.  Lauesen.  RV 43.  dels  (jf.  sammen- 
tømre^ i  forb.  tømre  sammen.  J Baden. 
DaL.  (min  fader)  havde  selv  tømret  sam- 
men sit  Skomagerværksted  og  sin  Brudeseng. 
HCAnd.ML.l.  Vi  tre  Søstre  laa  .  .  i  den 


69 


Tømrer 


Tønde 


60 


Kasse,  som  Far  selv  havde  tømret  sammen 
til  os.  Anna  Larssen  Bjørner.  Teater  og  Tempel. 
(1935). 6. 

2)  med  videre  (uegl.)  anv.  2.1)  (talespr., 
især  dial.)  banke,  hamre,  slaa,  prygle  (løs  paa 
en  ell.  noget).  Jeg  skal  nævne  Dem  nogle  af 
de  Dansksindede,  som  hiin  Aften  hos  Nehl- 
sons  tømrede  løs  paa  de  Tydskes  Draban- 
tere.  Cit.  1845.  (PLaurids.  S.  VIII.  44).  Feilb. 
2.2)  (jf.  II.  Tømmer  3;  især  O)  som  iilledl.  i'o 
anv.  af  let.  1.2,  *Eder,  som  jeg  elsker,  — 
mine  kjære,  unge  Venner  .  .  |  vilde  jeg 
tømre  til  Fremtidens  Mænd.  Kaalund.  Efter- 
ladte Digte.(  1885). 35.  *Din  gamle  Elsker  her 
i  Løn  I  en  Vise  til  dig  tømret  hai.Schand. 
SD.44.  det  kunde  ikke  blive  ved  at  fængsle 
(Jack  London)  at  tømre  Prosa  op,  naar 
Ungdommens  Taam  dog  var  brudt  ned. 
JVJens.A.II.278. 

Tømrer,  en.  ['tømrar,  'tøm(r)i;  'tom- 20 
rar,  'tom(r)j]  flt.  -e.  (no.  tømrer,  ty.  zimme- 
rer,  holl.  timmeraar;  jf.  glda.  tymbræ  (Kih 
Dipl.1.99),  tymbere  ( Fort Nut.  XIV.  138); 
af  tømre  (1);  i  rigsspr.  først  alm.  omkr.  mid- 
ten af  19.  aarh.  (ikke  i  VSO.  MO.  Holst.R. 
Feilb.);  jf.:  Vedtægter  for  Foreningen  af 
Huustømrere  (i  Kbh.).TAlgreen-Ussing. 
Rescripter  for  1861. 383;  nu  især  fagl.  ell.  dial. 
(jf.  UnivBl.I.373f.  Dania.  IX.  28. 30.  LollO. 
jf.  Hugger  1.2 :  Tømmerin  kaldtes  for  det  30 
meste  Éuggeiin. S jællBond.19))  haandvær- 
ker ,  der  udfører  tømmerarbejde  (tømrer); 
tømmermand  (-mester,  -svend).  Onkel  (hav- 
de) Leverancen  .  .  til  alle  Snedkere  og  Tøm- 
rere i  Byen.  Goldschm.F.33.  Murer  og  Tømrer 
gjorde  Overslag  (m.  h.  t.  bygningen  af  et  hus). 
HCAnd.(1919).III.91.  min  Søn  H.  er  hos 
(0:  i  lære  hos)  en  Tømrer  i  Helsingør.  ITrø. 
JJ.I.52.  Salomo  havde  (til  bygningen  af 
templet)  70000  Lastdragere  og  80000  Tømrere  40 
(Chr.VI:  som  huggede  træer;  1931:  Sten- 
huggere^ paa  Bjerget. 2Z5r.5.25.  bedst  kan 
man  vel  endnu  karakterisere  Tømreren  ved 
Øxen,  Snedkeren  ved  Høvlen,  Hjulmanden 
og  de  andre  Arbejdere  i  mindre  Træ  ved 
Baandkniven,  Wagn.Tekn.501.  Han  laa  evigt 
og  altid  og  pjaskede  paa  Vandet  med  nye 
forbedrede  Fartøjer  .  .  Han  udviklede  sig 
til  en  stor  Tømrer.  JFJens.Br.2W.  2Kg.l2.11 
(1931;  se  u.  Tømmermand  l.i^.  TelefB.1946.  so 
sp.l214.  hertil  Tømrer-,  i  ssgr.  (især  som 
nyere  sideformer  til  ssgr.  m.  Tømmer-;  jf. 
SvGrundtv.  Saaby.^-^;  se  videre  ovf.  sp.50^^^; 
navnlig  fagl.,  spec.  tøm.)  foruden  de  ndf.  med-, 
tagne  ogs.  ssgr.  som  Tømrer-erhverv,  -familie, 
-formand,  -forretning,  -strejke,  -virksomhed 
samt  de  ovf.  sp.50''*^.  nævnte  Tømrer-entre- 
prenør, -forbundter,  -haandværk,  -kro,  -lav, 
-lære,  -lærling,  -profession,  -værksted,  -værk- 
tøj, -arbejde,  et.  d.  s.  s.  Tømmerarbejde  eo 
(1-2).  Schand.VV237.  Tømrerarb.143.  uegl: 
Du  er  mit  Kjød  og  Blod,  min  raske  Tøs! 
Det  er  Tømrerarbejde  af  første  Bort.  Schand. 
VY306.  7/.  Tømmermand  2.i:  Flagspætten 


.  .  vilde  holde  Ferie  fra  Tømrerarbejdet 
til  Ære  for  Solen.  HeeAnd.AH. 23.  -bi,  en. 
(zool.)  d.  s.  s.  Tømmerbi.  Bergs.MS.II.692. 
-blyant,  en.  d.  s.  s.  Tømmerblyant.  Politi 
E.  KosterbU'/i  1922. 2.  sp.  2.  TeknLeks.  1. 567. 
-bænk,  en.  d.  s.  s.  Tømmerbænk.  FagO 
Snedk.  -fag,  et.  d.  s.  s.  Tømmerfag  2. 
Tømrerarb.444.  -forbindelse,  en.  (1.  br.) 
d.  s.  s.  Tømmerforbindelse.  FagO  Snedk. 
-hammer,  en.  d.  s.  s.  Tømmerhammer. 
DaEngTeknO.  -Jærn,  et.  d.  s.  s.  Tømmer- 
jærn.  TeknLeks. 1. 567.  -mester,  en.  d.  s.  s. 
Tømmermester.  Schand.VV38.  TeknLeks.I. 
567.  -myre,  en.  (zool.)  d.  s.  s.  Tømmer- 
myre.  BøvP.III.325.  -polerer,  en.  (for- 
æld., 1.  br.)  d.  s.  s.  Tømmerpolerer.  Cit.1865. 
(HistMKbh.4R.I.26).  -sav,  en.  d.  s.  s. 
Tømmersav  1.  PolitiE.KosterbWU1924.3. 
sp.l.  File.55.  -svend,  en.  d.  s.  s.  Tømmer- 
svend 1.  Saaby.^  MKlitgaard.GM.114.  Tøm- 
rerarb.458.  -vinkel,  en.  d.  s.  s.  Tommer- 
vinkel. TeknLeks. 1. 567.  -økse,  en.  d.  s.  s. 
Tømmerøkse.  FagOSnedk. 

Tømring,  en.  {cenyd.  d.  s.;  O  ell.  fagl.) 
vbs.  til  tømre;  ogs.  (konkr.)  om  resultat 
af  virksomheden:  tømmerværk.  vAph.(1759). 
JBaden.DaL.  OpfB.UV.96.  FagOSnedk. 

Tøm-strenfif,  en.  se  Tømmestreng. 

Tønde,  en.  ['tøna]  Høysg.Anh.23.  flt.  -r. 
{glda.  tønne,  tynne,  tunne,  æda.  tynnæ,  sv. 
tunna,  no.  tønne,  sen.  oldn.  tunna;  muligvis 
fra  oeng.  tunne  (eng.  ton,  se  u.  I.  Tonj  ell. 
fra  oldfris.  tunne,  mnt.  tunne,  tonne,  jf.  ty. 
tonne,  holl.  ton,  fr.  tonne  (sml.  Tonnage), 
mlat.  tunna,  virifad;  besl.  m.  Tunnel  og  mu- 
ligvis m.  I.  Dunk;  oprindelse  omstridt) 

I)  en  cylindrisk  ell.  mod  den  ene  ende 
(se  fx.  Flødetønde;  jf.  Kar  1^  ell.  i  alm. 
mod  begge  ender  af  smalnende,  med  en 
flad  bund  ell.  især  to  flade  endestykker 
forsynet  beholder,  i  alm.  dannet  af  sam- 
menføjede, ved  (tønde)baand  sammenholdte 
staver  og  beregnet  til  opbevaring,  transport, 
bearbejdelse  af  et  (delvis)  flydende  ell.  af  løse 
(smaa)dele  bestaaende  indhold  (jf.  ssgr.  som 
Ajle-,  Byge-,  Kerne-,  Krudt-,  Mel-,  Pak-, 
Salte-,  Silde-  (1),  Svine-  (1),  Tjære-  (1), 
Trantønde  ofl.);  ofte  (som  beholder  til  vand, 
øl  osv.)  forsynet  med  spuns-  ell.  taphul.  I.l) 
(jf.  I.  Fad  2)  i  al  alm.  *Gunnild  .  .  midt 
i  Gaarden  fik  den  gode  Doctor  fat  |  (og) 
denne  tappre  Mand  .  .  |  Paa  nogle  Tøn- 
der fait,  der  Bulder  gaf  som  Tromme.  Holb. 
Paars.182.  sa.llJ.V9.  VSO.  MO.  Ludv.  Kød- 
og  Flæskeprovianten  (blev  efter  1730)  med- 
givet Skibene  i  Tønder.  Orlogsværft.37 .  styrte 
(smør  i)  en  tønde,  se  u.  II.  styrte  l.i.  || 
om  beholder  til  øl,  vin  olgn.  (jf.  Øltønde^. 
Moth.T260.  *Paa  Gulvet  sættes  med  01  en 
Tønde.Oehl.Helge.(1814).20.  *Du  .  .  i  din 
Kjelder  sætte  |  Tønderne  med  Most.Winth. 
HF.324.  Fra  Vestindien  hjemførte  (køb- 
manden) Fade  med  Sukker  og  Tønder  med 
'Rom.Pont.D.44.  Nu  var  de  endt  i  Tivolis 


61 


Tønde 


Tønde 


Bodega,  „ved  Tønderne"  (o:  vintønder  brugt 
som  serveringsiorde),  hvor  man  havde  Over- 
blik over  den  brede  Folkestrøm.  JacPaludan. 
UR.43.  øllet  smager  af  tønden,  se  u.  01. 
II  om  ieholder  til  aflald  olgn.  *naar  nu  Strøm- 
pen engang  bliver  vraget,  |  Kastet  i  Tønden 
(o:  skarnbøtten)  til  Sand  og  til  Skaar. Pikf øiJ. 
(Brøndum-Nielsen.PM.54).  spec.  (jf.  Latrin-, 
Potte-,  Retiradetøndej  om  renovationstønde 
(til  en  ejendoms  klosetter):  „Tønder"  .  .  fa- 
brikeredes i  ældre  Tid  altid  af  Træ;  nu  an- 
vendes sædvanlig  galvaniserede  Jærntønder, 
der  kunne  lukkes  med  tætsluttende  Laag. 
8al.XIV.1039.  Politivedtægtf.Kbh.l913.§102 
Gersov.KL.69.  1.2)  med  mere  spec.  anv. 
d.  s.  s.  Tobakstønde.  SHeegaard.UT.393. 
om  fastelavnstønde,  i  udtryk  som  støde 
(Jernskæg.D.67)  ell.  (jf.  Tøndeslagning^  nu 
alm.  slaa  katten  af  tønden  (Cit.1739. 
(AarbFrborg. 1909. 105).  se  videre  u.  Kat  2.2, 
jf.  Kat  sp.l95''),  slaa  til  tønden  (PMøll. 
ES.III.328.  Dragør. (1931). 34)  olgn.;  uegl., 
m.  h.  t.  Isted-løvens  bortfjernelse  fra  Flens- 
borg (1864):  *I  (o:  preusserne)  red  Faste- 
lavn ad  Kirkegaards-Port  |  og  slog  en  Løve 
af  Tønden  —  hvor  stortl Ploug.NS.179.  \\ 
om  (tom  øl) tønde,  hvorpaa  en  deltager  i 
et  fastelavnsoptog  sidder,  forestillende  guden 
Bacchus;  i  udtr.  Bacchus  paa  tønden 
(ogs.  anv.  med  mere  ubest.  bet.).  P Jensen. 
Snesere.(1883).458.  Skattegraveren.1886.1.225. 
II  om  den  tønde,  som  den  græske  filosof  Dio- 
genes  fra  Sinope  (af  den  kyniske  skole)  if. 
antik  tradition  førte  med  sig  som  sit  opholds- 
rum. Holb.Paars.258.  Stub.122.  Grønb.H.I. 
257.  II  løbe  paa  tønde(r),  (l.br.)  leg  be- 
staaende  i,  at  børn  springer  op  paa  liggende 
(tomme)  tønder  og  staaende  paa  dem  sætter 
dem  i  rullende  bevægelse.  Drachm.(Udeog 
Hjemme.1877l78.249.  jf.  smst.264).  PChri- 
stians.CT.53.  1.3)  i  sammenligninger,  nu  sid- 
der jeg  her  .  .  som  en  tom  Tønde,  og  har 
hverken  faaet  Vaadt  eller  Tørt.Ing.EM.II. 
81.  II  (jf.  bet.  S.i)  om  meget  tyk(mavet)  per- 
son: være  saa  tyk  som  en  tønde  olgn. 
Hånd  er  så  tyk  .  .  som  en  bræmer  tønde. 
Moth.T244.  S&B.II.517.  \\  (1.  br.:)  Han  er 
saa  tæt  som  en  Tønde,  (siges  om  den,  der 
kan  bevare  en  Hemmelighed).  Matt.//.452. 
II  (jf.  Tønde-røst,  -stemmej  i  udtryk  som 
lyde,  tale  som  ud  af  en  tønde  olgn.,  om 
kraftig,  dyb,  hul  stemme( klang).  Før  var  det, 
som  om  han  talte  ud  af  en  Tønde  .  .  Men 
nu  talte  han  saa  sagte,  saa  m&t.  Blich.(1920). 
VII.31.  Ing.PO.1.37.  hans  Stemme  lød  hult 
og  fjærnt,  som  om  han  talte  paa  Bunden 
af  en  'Yøxvåe.Wied.Silh.214.  JV Jens. RF. 161. 
II  jf.  bet.  2:  staa  som  sild  i  en  tønde, 
se  Sild  2.1,  1.4)  i  (andre)  talem.:  tom- 
me tønder  buldre  ell.  (sjældnere)  rumle 
(Kierk.VW)  mest,  (jf.  tilsvarende  talem.  u. 
I.  Lyd  2.1,  IL  skrummel  1,  Vognj  som  ud- 
tryk for,  at  de  dumme,  ubetydelige,  tanke- 
tomme personer  ofte  raaber  højest  op,  gør  sig 


mest  gældende.  Moth.T260.  De  tomme  Tøn- 
der, siger  Ordsproget,  have  meest  Klang;  og 
alle  Nationers  Erfarenhed  er  eenig  deri,  at 
det  ikke  ere  de  største  Siele,  som  giøre  meest 
Bulder.  JiSneed.  Tf 57.  en  Ridder  slaaer  høit 
og  taler  sagte  .  .  men  tomme  Tønder  buldre 
meest.  Ing.  VS.U.  (1826).  42.  PalM.IL.1. 489. 
sml.:  den  slags  tøndebuldrende  vers,  som 
ogsaa  Kaj  Munk  havde  saa  nemt  til,  med 
o  ivrig  paaberaabelse  af  gud,  konge  og  fædre- 
land. Bo(/ens  Ferden.  7947. 267.  jf.  PRMøll. 
MadsHansen.(1881).14. 

2)  (jf.  bet.  i)  spec.  om  en  tønde  (l(i)) 
med  (et  vist)  indhold  (navnlig:  af  drikke- 
varer). 2.1)  i  al  alm.  (hamborgerne)  vænte  .  . 
Skipperne  til  .  .  at  betale  af  Pakker  og 
Tønder,  som  de  inden  deres  Skibs-Bord 
haide. Slange.ChrIY443.  jf.  Smag  l.i :  „Du 
kan  ogsaa  sætte  Smag  paa  den  anden  Tønde", 

20  sagde  hun  og  gav  ham  en  ny  Øsefuld  (o: 
øl). Elkjær. NT. 17.  \\  slaa,  stikke,  tage 
ell.  sætte  (se  IL  sætte  8.2)  hul  paa  en 
tønde,  egl.:  bore  hul  paa,  sætte  tap  i  den  for 
at  kunne  (begynde  at)  bruge  dens  indhold; 
ogs.  (jf.  I.  Hul  4.5):  begynde  at  bruge  (tage 
noget  af)  dens  indhold;  tage  fat  paa  den. 
VSO.  (nu  næppe  i  rigsspr.)  med  videre,  uegl. 
anv.:  Men  (0:  naar)  der  er  kommen  hul  på 
tønden,  rekker  det  vel  til  almuen  med.  Siges 

30  om  en  pige,  der  lader  sig  besove,  og  siden 
bruger  hp,nåyerket.  Moth.T260.  jf.  slaa  hul 
paa  tønden,  gøre  barsel.  Feilb.  jf.  1.  Hul  4.4 
(og  tilsvarende  anv.  af  udtr.  tage  tappen  af 
tønden  u.  I.  Tap  1):  (svenskerne)  motte  nu 
for  saa  vidt  slaae  Bunden  ud  af  Tønden  (0: 
sige  rent  ud),  at  Hendes  Majestæt  Dronnin- 
gen af  Sverrige  sligt  (3:  kongens  højhed  over 
Øresund)  hverken  kunde  eller  vilde  holde 
for  got  længere.  Slange.ChrlY  1324.  slaa  spun- 

40  set  (ud)  af  en  tønde,  se  Spuns  3.  sprætte 
en  tønde,  se  sprætte  3.1.  ||  (jf.  bet.  é.i)  som 
udtryk  for  (folkelig)  kraftprøve:  løfte  en 
tønde  og  drikke  af  spunshullet  (jf. 
indløfte  slutn.).  Feilb.  AarbFrborg.1918.8.  \\ 
drik,  mens  I  lyster;  tønden  har  en  søster; 
se  Søster  4.i.  2.2)  i  forb.  m.  Tap,  se  spec.  u. 
I.  Tap  1.  naar  det  fryser  fra  sønden 
ell.  naar  vinden  er  sønden,  fryser  tap- 
pen af  tønden,  se  fryse  I.2,  I.  Sønden  1, 

50  II.  sønden  1,  I.  Tap  1  slutn.  tip  tap  tønde 
(osv.),  se  TV.  snip  1.  2.3)  m.  præp.  af,  i  ud- 
tryk for  en  tønde,  der  indeholder  drikkevarer 
af  en  vis  (god,  ringe)  art.  alskens  Drikke- 
Vahre  udaf  den  bedste  Hønde.  Grundtv. 
Snorre. 1 1. 134.  \\  (dagl.)  især  overf.,  om  ytring, 
beretning,  underholdning  olgn.  af  en  vis  art; 
dels  (oftest  nedsæt.)  om  noget  af  en  før  omtalt, 
velkendt,  daarlig  art,  i  forb.  som  (mere)  af 
den  ell.  samme  tønde,  dels  (især  spøg.) 

60  om  noget  af  en  afvigende,  ny  (anden)  art,  i 
forb.  som  (noget)  af  en  anden  tønde 
(Blich.  (1920).XXXI.  117.  PHans.KK.  115). 
Mozart?  .  .  lad  os  faae  mere  af  den  Tønde! 
Blich.(1920).XX.20.  En  Dag  havde  Anton 


63 


Tønde 


Tønde 


64 


læst  høit  for  ham  i  Ariost  .  .  „Det  kan  være 
nok  af  den  Tønde!"  —  sagde  den  Gamle  — 
„nu  kan  du  tage  fat  paa  Tasso  og  Dante." 
Ing.L.II.140.  Frøken  Lene  anmodede  For- 
tælleren om  at  glæde  Selskabet  med  Mere  af 
samme  Tønde.  PalM.IL.II.344.  Bogen  (kom- 
mer) til  at  bestaae  af  to  Partier,  hvoraf  den 
første  skal  hedde:  „Ulykkelig  Kjærlighed  i 
Roeskilde"  og  den  anden  „Lykkelig  Kjærlig- 
hed i  Nøddebo"  —  saa  faaer'Publicum  noget  i'o 
af  begge  Tønder.  S charling.N. 270.  „Vil  Du 
ikke  læse  den  (hog)?''  —  „Nej;  jeg  har  sgu 
faaet  tilstrækkelig  af  den  Tønde."  Wied. 
Kna.107.  (1.  Ir.)  om  ting  olgn.:  *See,  denne 
Luft  er  af  en  anden  Tønde!  |  Udbrød  (luit- 
skipperen).  PalM. Luf tsk.53.  det  er  dog  mær- 
keligt, som  det  gaar  Folk  af  den  Tønde. 
KMunk.OS.49.  jf.:  „Giv  mig  en  sund  .  . 
Roman,  helst  om  en  Proletardreng,  der  stiger 
tilvejrs.  Der  er  stadig  godt  Salg  i  den  Tønde," 
(sagde)  en  Forlægger.  JacPaludan.Markerne 
modnes. (1927). 80.  nu  næppe  Ir.  (jf.  I.  Støvle 
2.3  slutn.):  Ja,  du  snakker  af  en  god 
Tønde  (o:  vaaser,  vrøvler). KbhAftenp.1784. 
Nr.27.3.sp.l. 

3)  om  hvad  der  (uden  at  Iruges  som  behol- 
der) i  form  minder  om  en  tønde  (1).  (visse 
vaar fluelarver)  føjer  de  enkelte  Blade  spiral- 
formet sammen  .  .  derved  opstaar  tykke, 
pølleformede  Ruller  eller  Tønder,  gennem-  30 
borede  af  det  Rør,  hvori  Dyrene  sidder. 
WesenbL.Ins.144.  spec.  m.  fig.  (fagl.)  anv.: 
3.1)  ^  flydende  tøndef ormet  sømærke  (jf. 
ssgr.  som  Baake-,  Fløjte-,  Fyr-  (2),  Klokke-, 
Kugle-,  Lys-,  Mærke-,  Pibe-,  Spids-,  Spir-, 
Stump-,  Søtønde  (1)  ofl.).  Jens Sør. 11.17. 92. 
SøkrigsA.(1752).§807.  Tønder  og  Vaertegn 
til  at  vogte  de  Søefarende  for  .  .  Grunde 
og  Skiær.Rahh.Tilsk.1797.632.  SøLex.(1808). 
man  var  kommen  klar  af  Tønden  i  Havne-  40 
løbet. Drachm.VT.158.  lægge  Tønder  ud  til 
Atmærkning.  S  cheller.M  ar  O.  3.2)  4>-  iøi^de- 
formet  udkigspost  i  et  skibs  takkelage, 
(hvalfangeren)  stod  klar  ved  Kanonen,  en 
Mand  i  Tønden. Pol.^yil939.Sønd.2.sp.4. 
B  Mikkels.  Jeg  vil  gøre  alt  for  dig. (1945)  .30.  3.3) 
(zool.)  tøndeformet  dyr  (tøndesnegl),  se 
Hav-,  Søtønde  (2).  3.4Jf  (jf.  tyk  som  en 
tønde  u.  bet.  l.s;  dagl.)  menneske  med  tønde- 
formet  krop;  tyk  person;  tyksak.  *  Kroens  50 
smalle  Daphne  blev  i  det  halve  Aar  |  for- 
vandlet til  saa  trivelig  en  Tønde.  E S eedorf. 
H.116.  *Løft  din  Dame  som  en  Fjer,  |  Skønt 
hun  nærmest  er  en  Tønde.  ChKjerulf.FE.60. 
Bl&T. 

4)  som  (rum)maal;  ofte  skrevet  forkor- 
tet Td.  (Cit.  17 61.  (Lyngby-Bogen.  1935. 210). 
Ugeskr.fRetsv.l946.A.1316),  tidligere  ogs.:  T. 
(Weinwich.Stevns.''(1798).127),  ell.  i  flt.:  Tdr. 
(Jens  Sør. II. 23.  LHøyer.O.40.  Jur Formular-  eo 
bog.^469).  4.1)  (især  foræld.)  rummaal  for 
(handels)vare  (nu  navnlig  kartofler,  korn 
(se  ndf.),  sild,  æbler  olgn.)  af  en  vis  (efter 
tid  og  sted  samt  varens  art  forskellig)  stør- 


relse (3^2,  4^2,  .5Vj  kubikfod  olgn.),  i  alm. 
=  8  skæpper  å  4  fjerdingkar  osv.  (se  nær- 
mere Harboe.  MarO.  105.  Hage.^1042.  Nor- 
diskKultur.  XXX.  (1936).  180. 192. 197  f.  201. 
208ff.  jf.  Korn-,  Kul-  (2),  Salt-  (1),  Smør-, 
Tjæretønde  (2)  ofl.).  Her  er  Manden  ude, 
Mutter,  som  skal  have  Penge  for  de  8 
Tønder  Kuli,  vi  fick  i  gsid^r. Holb.Kandst. 
1.6.  En  Tønde  af  det  nyelig  hjemkomne 
Lammek]ød. Høy sg.S. 32.  *(ved  efteraarstid) 
da  styrter  ned  |  Vel  tusind  Tønder  Vand  paa 
Mark  og  Skove.  Kaalund.FD.82.  3  Tønder 
salt  Oksekød.  Scheller.MarO.  En  tønde  æbler. 
De  derovre.  (1912).  109.  jf.  IV  rulle  2,2:  en 
Pris  (for  sild)  af  11  Kr.  minus  2  »/o  (22  Øre) 
pr.  rullende  Tønde.  Ugeskr.fRetsv.l915.A.621. 
hvor  man  lægger  en  tønde  malt,  behøver 
man  ikke  at  lægge  en  skæppe  rug,  se  Malt. 
II  (foræld.)  d.  s.  s.  Lasttønde,  de  store  Far- 
tøier  paa  1000  til  1600  Tønder.Cit.1735. 
(Hiibert2.Aarh.III.204).  PEdvFriis.S.ll.  et 
Skib  af  240  Tønder. FrSneed.1. 484.  j|  især 
som  kornmaal.  en  Tønde  Bygg  vil  icke 
komme  højere  i  Aar  end  til  6  Mark.  Holb. 
Jep.1.8.  det  er  knapt,  at  man  vil  give  os 
en  Rdlr.  for  Tønden  paa  Tor\et.  sa.Stu.1. 6. 
PMøll.  1.275  (se  u.  Himmelbyg^.  Tienden 
var  fra  gammel  Tid  bestemt  at  skulle  ydes 
i  Tønde  og  Skæppe  (Natural -Ydelse)  af 
Korn  varer.  PhRDam.FI.60.  Oravl.EP.179(se 
u.  I.  Sæd  2).  spec.  (jf.  Tøndetærsker  og  u. 
Tøndetal;  især  foræld.)  i  forb.  tærske  for, 
i  ell.  paa  tønden,  tærske  paa  akkord  (med 
en  vis  løn,  i  penge  ell.  korn,  pr.  tønde  af  tær- 
sket sæd).  CReimer.NB.413.  AarbVejle.1937. 
238.  Feilb.III.927.  \\  med  overgang  til  bet.  4.2, 
dels  i  forb.  m.  Hartkorn  (se  u.  Hartkorn 
1),  som  udtryk  for  (jordejendom  med)  en  vis 
skatteydelse,  i  naturalier  (egl.:  1  tønde  (hart)- 
korn)  ell.  penge,  dels  (nu  ikke  i  rigsspr.)  som 
udtryk  for  jordstykke,  hvori  der  saas  en  tønde 
sæd;  spec.  i  forb.  m.  L  Saad  3  (s.  d.)  ell. 
Sæd  (Feilb.IIl.935)  ell.  Udsæd  (s.d.).  jf.: 
et  nyt  Stykke  Ager  paa  nesten  en  Tøn- 
dens Sæd.  Malis  g  H. 532.  4.2)  egl.  (jf.  bet. 
4.1  slutn.)  om  jordstykke,  hvori  der  saas  en 
tønde  korn  (jf.  Moth.T260.  Feilb.;  se  videre 
V:  Land  l.i);  nu  som  fast  arealmaal:  14000 
kvadratalen;  i  forb.  tønde  land  (flt. 
tønder  land^*  ogs.  (dial.)  som  ssg.  i  intk.: 
et  Tøndeland,  flt.  d.  s.  ^om  man  end  ud- 
saaede  een  eller  fleere  Fierdingkar  Sæd 
mindre  paa  et  Tøndeland.  Agerdyrkningen 
efter  de  nyeste  Erfaringer,  (overs.  1772).  35.  24 
Tønde-Land  By  gjord.  JPPrahl.  AC. 6.  saaledes 
paa  Bornholm  og  Lolland-Falster,  jf.  LollO. 
sami  SV.  tunn(e)land^.  KancSkr.^*'i\1818.  *Vi 
havde  et  Hus  med  et  Par  Tønder  Land. 
ZakNiels.EM.3.  en  halv  Tønde  Engjord. 
Wied.MB.II.90.  paa  ti  Tønder  Vinland  skal 
høstes  en  Bat.Es.5.10(1931).  ti  tønder  sand- 
jord. Gersov.KL.6.  se  videre  u.  Land  l.i.  jf.: 
♦Dovne  sugede  Jordens  Marv  .  .  |  Tusind 
Tønder  (0:  tønder  land)  til  Taabers  Tarv. 


65 


Tønde- 


Tøndegans 


66 


Aahj.SYI.263.  han  er  ikke  til  at  styre 
paa  en  tønde  land  olgn.,  se  lY  styre  3,i. 
4.3)  en  tønde  guld,  (ænyd.  d.  s.)  ældre  be- 
tegnelse for  100000  rigsdaler  (200000  hr.); 
nu  ogs.  som  ubsstemt  udtryk  for  en  (over- 
maade)  stor  pengesum,  stor  rigdom  (jf. 
Feilb.J.  hånd  er  en  Mand  paa  nogle  Tønder 
Guld;  og  gaar  dog  ej  anderledes  Klæd,  end 
en  gemeen  Skipper.  ^oi6.i2J./.i.  *Den,  som 
beklager  sin  og  selv  sin  Naboes  Daler,  |  lo 
Udøser  Tønder  Guld,  naar  Staten  kun  be- 
taleT.Ew.(1914).II.214.  Byens  Kroesus,  Kjøb- 
mand  og  Agent  Frandsen,  Manden  paa  de 
tre  Tønder,  som  han  kaldtes. /ng^.L./.^^.  Da 
han  døde,  var  han  .  .  Ejer  af  halvanden 
Tønde  Gn\å.JPJac.II.79.  Mourier  .  .  tjente 
sine  Par  Tønder  Guld  om  Aaret.  Bang. L.324. 
ForrO. 

5)  {muligvis  med  underforstaaet  djævle, 
eder  olgn.;  jf.  sv.  for  tunnor  tusan  (eder)  20 
olgn.,  ty.  mehr  als  20  tonnen  voU  teufel, 
viel  tonnen  mit  sacramenten  (0:  eder)  olgn.; 
sj.)  anv.  som  ed:  Kongen:  *„Saa  har  Du 
ramt?"  —  Tordenskiold :  *„Ja,  tag  mig 
nitten  Tønder,  |  Det  har  jeg,  min  Mo- 
narch!"0e/iLZT7  27. 

Tønde-f  i  ssgr.  (jf.  Tønder-  2)  især 
af  Tønde  l(l)  (ell.  S);  saaledes  ogs.  (for- 
uden de  ndf.  anførte)  forsk,  mere  tilfældige 
ell.  let  forstaaelige  ssgr.  som  Tønde-gjord  (jf.  30 
-baand^,  -hul,  -spuns,  -svik  (jf.  I.  Svik  2) 
ofl.  -baand,  et.  (ænyd.  d.s.)  I)  baand  ell. 
gjord  af  flækkede  pilegrene  ell.  af  baandjærn, 
hvormed  en  tønde(s  staver)  sammenholdes. 
Moih.T260.  Bødkeren  ,  .  stod  med  sine 
Svende  og  slyngede  Tøndebaand  og  skar 
Sta\ex.HCAnd.KS.III.30.  JacPaludan.S.180. 
2)  et  tøndebaand  (1)  ell.  et  ringformet  baand 
af  lign.  art  (form,  størrelse),  med  særlig  anv. 
Man  har  ogsaa  et  Garn  (til  at  fiske  med),  40 
uden  Stænger,  som  er  .  .  bundet  til  et  Tønde- 
baand. Werfel.Fiskerb.4.  Fra  Børsen  gaae  vi 
forbi  Skibene  hist,  hvor  Tøndebaand  med 
Æbler  hænge  i  det  blege  Maanelys.fiCJ.nd. 
F.7.  de  granbeklædte  Tøndebaand  .  .  fore- 
stillede Lysekroner.  Tolderl.F.III.136.  \\  især 
i  forsk,  lege,  behændighedsøvelser  olgn.  sprin- 
ge gennem  et  tøndebaand,  især  om 
kunstberider  (ske).  Klevenf.RJ.126.  Konst- 
berideren  skume  springe  gjennem  Tønde-  50 
baandene  paa  (0:  staaende  op  i)  Sadlen. 
Ing.Noveller.(1827).228.  Madame  Riviére  .  . 
red  Amazoneridt,  sprang  gjennem  Tønde- 
baand, hvori  der  var  spændt  Silkepapir. 
Schand.FrProv.35.  trille  med  tøndebaand 
olgn.,  (som  leg)  drive  et  tøndebaand  fremad 
ved  smaa  slag  med  en  pind  (jf.  -hjul  og  Trille- 
baand;.  Falst.Ovid.77.  Gymn.(1828).84.  Ba- 
stian.nr.1.1.  Dér  havde  de  trillet  med  Tønde- 
baand, Niels  og  Præstens  Frithiof .  JPJac.  60 
11.18.  HjLegeb.96.  trille  gennem  tønde- 
baand, lade  et  mindre  tøndebaand  trille  gen- 
nem et  større,  smst.97.  ||  hertil  bl.  a.  Tønde- 
baands-kjole  (kjole,  hvis  nederdel  er  puffet 


op  og  inddelt  i  etager  med  vandrette  indsnørin- 
ger.  Tøndebaandskjolerne  florerede  1912-13. 
EllenAndersen. Sommanklædte sig.  (1939).  42. 
H Severinsen.  D.  32),  -skørt  (skørt,  der  ud- 
spiles ved  en  af  fiskeben,  staaltraad  olgn.  dan- 
net ring  (jf.  Fiskebensskørtj;  krinolineskørt. 
FruHeib.EtLiv.IY127.  Kasinos  .  .  smukke, 
unge  Damer  førte  sig  med  megen  Gratie 
i  disse  let  bevægelige  Tøndebaandsskørter. 
NatTid.yil913.2.sp.6),  -ørenring  (sj.,  om 
stor  ørenring.  Oversk.L.91).  -binder,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  jf.  -mager  og  Fad-,  Fasbinder; 
især  foræld.)  person,  der  udfører  tøndebinding 
(spec.:  som  haandarbejde) ;  bødker.  VSO.  MO. 
TroelsL.*Y 30.  som  tilnavn:  Claus  Morten- 
sen TøndehinåeT. BiogrL.'XXIY 434.  uegl: 
Drachm.FÆ.159.  -bindings,  en.  (jf.  -bin- 
der; fagl.)  fremstilling  af  tønder  (ved  haand- 
arbejde ell.  maskinelt).  Sal.'XXIY123.  -bro, 
en.  (sj.)  en  paa  flydende  tønder  hvilende 
(ponton)bro.  LTid.1744.44.  -bryst,  et.  (jf. 
-mave;  især  med.)  tøndeformet  bryst  (spec. 
fremkaldt  ved  lungeudvidelse),  hin  mærke- 
lige gnomagtige  Mand  med  Pukkelryggen 
(og)  Tøndebrystet.  Stavnstrup.DS.60.  jj.  -for- 
met: han  er  „tøndebrystet"  og  lider  af 
Lungeuåxidning.RetslægeraadetsAarsberetning 
forl941.(1943).235.  -buet,  part.  adj.  (jf. 
-hvælvet;  især  fagl.)  tøndeformet  buet  (spec: 
som  en  halvcylinder),  en  tøndebuet  Kæmpehal. 
PoUy 7 1934.11. sp.2.  FortNut.XY46.  -bog, 
en.  (nu  1.  br.)  en  tøndes  bug  (2.2).  vAph. 
(1764).  VSO.  MO.  -bnnd,  en.  (jf.  Bund 
sp.115*)  fladt,  rundt  endestykke,  der  (ind- 
føjet i  stavernes  not)  danner  lukke  for  hver 
af  en  tøndes  ender  ell.  spec.  (mods.  -dæksel^ 
for  dens  nederste  ende.  Moth.T260.  VSO. 
MO.  Holger  Danske  har  samlet  de  fuldtroe 
Mænd,  om  ikke  flere  end  der  kan  spise  ved 
en  Tøndehund.NPWiwel.JL.151.  FagOSnedk. 
-bøje,  en.  4>-  tøndeformet  bøje,  tønde  (3.i) 
(fx.  anv.  til  at  holde  ankertovet  oppe).  Sø- 
krigsA.(1752).159^.  Harboe.MarO.72.  Scheller. 
MarO.  -dronning,  en.  ved  tøndeslagning 
(især  paa  Amager):  tøndekongens  dronning 
(2.1).  DagNyh.^*/»1925.7.sp.2.  -dæksel,  et. 
(jf.  -bund^  dæksel  til  en  (staaende)  tønde 
(som  kun  har  een  bund).  Amber  g.  VSO.  MO. 
-form,  en.  spec.  (jf.  -bug  og  tenformet^ 
om  en  midt  paa  udbuet  (mod  begge  ender  af- 
smalnende) cylindrisk  form.  (ved  den)  ind- 
vendige Udtørring  (af  en  endnu  ufærdig 
tønde)  krummer  Staverne  sig  udefter,  saa 
at  Tøndeformen  bliver  dem  naturlig.  »Sai.* 
XXIV  123.  -formet,  adj.  (jf.  -form  og 
-formig  samt  tøndet  1).  tøndeformede  Fonte. 
Mackeprang.  D.23.  (med.)  jf.  -brystet  (u. 
-bryst^ ;  (ved)  Lungeudvidning  (bliver)  Bryst- 
kassen .  .  „tøndeformet".  Panttm.442.  -for- 
mig, adj.  (nu  O,  mindre  br.)  d.  s.  et 
Tønde-formigt  Kar.  PhRDam.FI.108.  de  tøn- 
defor mige  Nederdeles  .  .  Tid  (ca.  1600). 
VVed.(Edda.II.(1914).32).  -gang,  en.  [3] 
(1.  br.)    tøndeformet   (tunnelagtig)  (gennem)- 


XXV.    Kentrykt  »•/„  1948 


67 


Tøndesods 


Tønder 


gang.  henne  fra  Tøndegangen  (fra  lag- 
gaarden)  ud  til  Gyden  kom  varme  Pust  og 
Duft  af  blomstrende  Trær  —  helt  omme 
fra  Yolåen. AndNx.PE. III.  1.  -gods,  et. 
{ænyd.  d.  s.;  Y,  4>)  ^«^«'"  (^^^  forsendes)  i 
tønder.  DL.4—3—21.  Harhoe.MarO.448.  jf. 
VSO.  MO.  -hjal,  et.  (1.  Ir.)  tøndébaand 
(2),  der  trilles  som  et  hjul.  JohsWulff.MG. 
117.   -hjælm,    en.   (jf.  Hjælmfad,    Top 


4 — 2 — 11.  *En  Ottings  Rom  |  Saa  vlt  mand 
aldrig  tvinger,  |  At  den  kand  holde  Tønde- 
M.a.al.Sort.P8kan.92.  (ingen)  Afgift  af  Jor- 
dens Grøde  (blev)  beregnet  efter  Tønde- 
maal.  Slange.  ChrIV.179.  Gmndtv.PS.  VI.  542 
(se  Trave  sp.403^*).  Bønderne  .  .  skændtes 
om  Tøndemaalet  eller  pruttede  om  et  Stykke 
Siits.Bang.F.33.  Hage.UOdO.  \\  til  Tønde  4.2. 
Glentegaarden  med  Areal  af  ubestemmeligt 


hjælm;  foræld,  ell.  herald.)  en  (over  jærnhuen  lo  Tøndemaal. iV^a<Aans.P.2i2.  2)  (1.  Ir.)  maale- 


baaren,  paa  skuldrene  hvilende)  tøndeformet 
hjælm  (uden  halsindsnævring).  OpfB.^VII.47. 
HFEw.VT.II.160.  DanmRigHist.1.774.  PB 
Grandjean.Heraldik.(1919).166.  -honning, 
en.  spec.  (nu  næppe  br.)  om  honning,  der, 
siddende  i  de  af  kuberne  udtagne  vokskager, 
stampedes  ned  i  tønder.  VareL.(1807).I.500. 
-hov,  en.  {cenyd.  d.  s.;  jf.  IL  Hov  l.i ;  nu 
næppe  br.)  et  under  en  øltønde  anbragt  trug 


redskab,  der  rummer  en  tønde  (4.1 ).  Moth. 
T260.  jeg  kunde  tage  bad  i  et  tøndemål. 
F Bajer. Livserindringer. (1909). 13.  -mager, 
en.  (glda.  d.  s.  (FortNut.XV  1.138);  nu  næppe 
br.)  tøndebinder;  bødker.  VSO.  -mave,  en, 
(jf.  -bryst ;  især  m)  meget  trind  mave.  Frede- 
rik den  Syvendes  pansrede  Tøndemave.  Vilh 
And.PMu.II.116.  -penge,  pi.  (ænyd.  d.  s.; 
til  Tønde  3.1 ;  jf.  Mærke-,  Prikkepenge)  4>- 


til  opsamling  af  den  udflydende  gær;  gærhov.  20  afgift  til  vedligeholdelse  af  sømærker  (tøtider) 


Moth.T260.  VSO.  -hvalt,  part.  adj.  se 
-hvælvet,  -hvalv  (VVed.BK.79)  ell.  (of- 
tere) -hvaelv,  et.  ((O  ell.  bygn.)  om  (kon- 
struktion med)  tøndehvælving.  Tøndehvælv  .  . 
spiller  en  ikke  ringe  Rolle  i  Renæssancens 
Bygningskunst.  Mackeprang.L.121.  HVClaus. 
H.329.  -hvælvet,  part.  adj.  (poet.  -hvalt. 
Schand.SD.120).  (jf.  -hvælving  og  -buet; 
især  bygn.).   I   Kælderens  sydlige  Ende  er 


Slange.ChrIV443.  StBille.GaU.23.  Scheller. 
MarO.  -plade,  en.  0  især  i  flt.,  om  de 
(navnlig  tidligere  anvendte)  som  tøndehvæl- 
vinger formede  (med  grus  ell.  beton  dækkede) 
staalplader  i  brodæk.  Suenson.B.I.169.  Sal.' 
XXIV124.  -puppe,  en.  (zool.)  hos  visse 
tovingede  insekter:  en  puppe,  hvis  larvehud 
ikke  afkastes  ved  forpupningen,  men  bliver 
siddende  som  et  tørt  hylster  uden  om  puppen 


bevaret    et   tøndehvælvet    Rum   fra    ældre  30  (Pupa  coarctata).  lMtken.Dyr.422.  Boas.Zool.* 


Tid.  Nystrøm.  S.  169.  NationalmusA.1943. 81. 
-hvælving,  en.  (jf.  -hvælv,  -hvælvet; 
især  bygn.)  hvælving  af  form  som  en 
halvcylinder.  Schøning.Reise  giennemNorge.il. 
(1782).51.  ForklMurere.41.  Toget  holdt  un- 
der Kjøbenhavns  Stations  brede  Tønde- 
hvælving.-Scftand.5^B.6i.  TeknLeks.1.568.  jf. 
-tag:  en  Dag  (kom)  en  Enspændervogn  med 
Tøndehvælving  af  Læued.Thyreg.UdvFort. 
1.230.  -kaktus,   en.  ^  (melon)kaktus  af  40  nu  især  CP) 


364. 

Tønder,  et  ell.  (nu  næppe  br.)  en 
(Holb.DH.II.12.  sa.MTkr.l04.  (men:  et 
Tønder.  sa.Hh.1 1. 453).  LTid.1749.284.  Schyt- 
te.IR.V77).  [itøn'ar]  tfnåei.Høysg.AG.37. 
(ænyd.  tynder,  æda.  tundær  ( Brøndum-N iel- 
sen.GG.I.186),  sv.  tunder,  no.  tønder,  oldn. 
tundr,  ty.  zunder,  holl.  tonder,  eng.  tinder; 
besl.  m.  I.  Tande,  I.  tindre,  tænde ;  i  rigsspr. 


slægten  Melocactus.  NaturvTidsskr.SR.V  122 
-kerne,  en.  (fagl.)  tøndeformet  (mod  begge 
ender  af  smalnende)  smørkerne.  LandmB.II. 
461.  AarbHolbæk.1933.27.  -konge,  en.  (jf. 
-dronning;  især  paa  Amager)  konge  (1.3.2) 
ved  tøndeslagning;  kattekonge.  Chr  Nicolai- 
sen. Amager  s  Historie.  III.(1915).85.  AarbKbh 
Amt.1925.50.  -kød,  et.  T  kød,  der  (pilles 
fra  benene,  saltes  og)  forsendes  i  tønder.  Pol 


i)  let  fængeligt,  til  dels  ogs.  længe  bræn- 
dende (ulmende;  jf.  Tønders  vamp  j  stof,  som 
fintsmuldret  (trøsket)  træ,  fyrsvamp  (jf.  bet.  2 
og  Fyrsvamp  I.2),  itupillede,  forkullede  klude 
olgn.,  anvendt  til  at  tænde  (ell.  vedligeholde) 
ild  med  (spec.  (tidligere)  til  antænding  ved 
en  med  et  fyrtøjs  flintestaal  og  flintesten  frem- 
bragt gnist).  I.l)  i  al  alm.  Moth.T71.  (en 
voksafstøbning   af   kejserens)    døde    Legeme 


^U1902.2.sp.4.  -lad,  et.  lad  (IIL4.i),  hvor-  50  (hensættes  i)  et  Telt  .  .  den  heele  Machine, 


paa  en  ell.  flere  tønder  (med  øl)  ligger  (til  af 
tapning).  Molb.HO.  Haandgern.120.  Scheller. 
MarO.  -land,  et.  se  u.  Tønde  4.2.  -last, 
en.  (jf.  Tønde  4.i;  se  u.  IL  Last  5.1.  -læg- 
ger, en.  [3.1]  person,  der  (under  vagervæse- 
net) sørger  for  udlæggelse  af  tønder  (som  sø- 
mærker). JyllP.^''/iil919.4.sp.6.  SøkortStedn. 
45.  -længe,  en.  (især  4^)  hejsetov  til  tønder 
olgn.;  (mindre)  fadelænge.  Funch.MarO.1.9 


som  er  opfyldt  med  tørre  Kryder  og  Tøn- 
der .  .  kommer  i  lys  Lue.  Holb.Herod.263. 
tag  en  Linnet  Klud,  brænd  Tynder  deraf 
.  .  og  leg  det  paa  Sksiden.  En  meget  nyttig 
Lægebog.* (1807). 33.  forhen  (har  man)  brugt 
denne  Svamp  (0:  Polyporus  igniarius)  til 
at  kaste  paa  Arnen,  hvor  den  længe  kan 
brænde  med  en  ulmende  Ild  f'Tønderj  og 
saaledes   holde  denne  vedlige.  Rostr.  Plante- 


Cit.l936.(OrdbS.).  -maal,  et.  (ænyd.  d.  s.)  eo  patologi.(1902).377.  FrGrundtv.LK.270.  Feilb. 


i)  som  udtryk  for  maal:  1  tønde  (4);  ogs.:  ud- 
maaling  i  tønder;  især  til  Tønde  4.1,  i  forb. 
efter  ell.  i  tøndemaal  olgn.  (jf.  -tal,  -vis^. 
Styrtegods,  som  ved  Tøndemaal  sælgis.  DL. 


UfF.  II  i  fyrtøj,  han  (gav)  sig  til  at  slaae 
Ild;  men  Tønderet  vilde  ikke  iænge.Blich. 
(1920).X.59.  med  Kridtpiben  i  Munden  .  . 
stod  (han)   og  slog  Ild  og  .  .   pustede  til 


^B     69 


Tønder- 


Tandetae 


70 


Tønderet.  Bergs.  BR.  39.  Fyrtøiet  med  Tøn- 
der, bestaaende  af  brændte  Klude,  Fyr- 
sten, Staal  og  Svovhtikker.  Davids.  KK.  61. 
FrGrundtv.LK.27.  BornhHaandvEr.185.  1.2) 
m.  billedl.  anv.,  især  som  udtryk  for  (opvæk- 
kelse af)  stærke  følelser,  lidenskab,  kærlig- 
hed, vrede  osv.  ||  i  forh.  m.  ord,  der  betegner 
antændelse,  ild  olgn.  *Ach!  kiødelig  Lyst  .  . 
I  Dit  fengende  Tynder,  Din  flyvende  Gnist,  | 
Hår  mangen  i  ævige  Luer  henhvist. Zingfo. 
SS.III.216.  Jeg  har  ikke  seet  hende,  men 
hendes  Nærværelses  Tønder  har  anstukket 
mit  Hiertens  Svovelstikker,  og  sat  mit  hele 
Legeme  udi  saadan  Ildebrand,  som  hele 
Pebling  Søes  iis-kiølende  Vande  ikke  kand 
udslukke.  Holb.  Usynl.II.l.  Ew.(1914).IY296. 
de  kolde  Hierter,  hvis  fugtige  Tønder  in- 
gen Gnist  af  Jordens  og  Himmelens  Fyrtøi 
formaaer  at  antænde.  Bagges.L.1 1. 83.  Blich. 
(1920). XV.  17 3.  *Min  Fader  var  som  Tøn- 
der, I  Og  Pigen  var  som  Ild.  Winth.HF.181. 
den,  der  for  hele  sit  liv  har  svoret  Jomfrue- 
lighed, kan  ikke  noksom  vogte  Øje  og  Øre 
for,  hvad  der  kan  give  Tønder  til  den  ul- 
mende Glød.  FFed.fiZ.265.  smukke  øjne  er 
fængendes  tønder,  se  II.  fænge  l.i.  ||  med 
videre  anv.,  som  udtryk  for  (hvad  der  frem- 
kalder) en  stærk  (følelses)paavirkning,  til- 
skyndelse olgn.  just  denne  Conduite  som 
vilde  forarge  en  anden,  er  Tønder  til  min 
Elskov. Holb.Usynl.I.l.  *I  dig  (o:  mennesket) 
var  intet  got,  men  alle  Lysters  Tynder. 
Brors.217.  *Hisset  jeg  seer  dig,  du  blom- 
strende Skiønne!  .  .  |  Kinden  oplives  af 
Ungdommens  Tønder.  Oehl.Fr.l7.  *aldrig  vil 
.  .  I  Jeg  lægge  Tønder  til  Din  Smerte.  Winth. 
Lyr. 16.  I  Pedermadsensgang  var  der  tønder 
til  en  hærjende  i&rsot.  HjælpeO.  Adskillige 
Adelsmænd  krøb  med  fejg  Smiger  for  .  .  de 
svenske  Feltherrer  og  gav  derved  nyt  Tøn- 
der til  Forbitrelsen  mod  Standen.  VlaCour. 
DH.IL96. 

2)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  2?  om  fyrsvamp 
(1.1 ),  tøndersvamp  olqn.  VareL.(  1807). III. 
269.  UfF. 

Tønder-,  i  ssgr.  I)  af  Tønder  l.i.  2) 
(sj.)  som  sideform  til  Tønde-,  se  u.  Tønde- 
tal, -tidsel. 

Tønde-rakke,  en.  4>-  en  tøndeformet 
(med  indvendig  træbeklædning  forsynet)  rakke 
(II),  der  omslutter  raaen.  Scheller.MarO.  Kusk 
Jens.  Søm.  206.  -rav,  et.  (nu  næppe  br.) 
d.j.  s.  -sten.  VareL.(1807).II.364.  -rid- 
ning, en.  (1.  br.)  tøndeslagning  til  hest. 
AarbKbhAmt.1925.46. 

Tønder-poresvamp,  en.  (jf.  Ild- 
poresvampj  2f  d.  s.  s.  -svamp  2.  Hornemann. 
OP.UI.808.  -rørhat  (Viborg.  PI.  (1793). 
264.  Funke.(1801).II.101)  ell.  -rørsvamp, 
en.  2(  d.  s.  s.  -svamp  1.  Hornemann.OP.698. 
VareL.(1807). III. 108.269.  -svamp,  en. 
(jf.  -poresvamp,  -rørhat,  -rørsvamp  og  Fyr- 
svamp ].i^  2f  I)  fyr  svampen  Polyporus  fo- 
mentarius.   PharmDan.1805.9.   Nytteplanter. 


338.  jf.  Meddelelser f raF oreningentil  Svampe- 
kundskabensFremme.1930.81  ff.  2)  fyrsvam- 
pen Polyporus  igniarius.  Rostr. Plantepatologi. 
(1902).376.  Sal.XIV529.  -tal,  et.  se  Tønde- 
tal, -tidsel,  en.  se  Tøndetidsel. 

O  Tønde-røst,  en.  (jf.  -stemme  og 
Tønde  l.s)  dyb,  hul,  rungende  røst.  Aakj. 
FDD. 89.  -sav,  en.  (fagl.)  maskinsav  til 
udskæring  af  tøndestaver.  Sal.XVII.943.   CP 

10  -slagtning;,  en.  (jf.  -ridning^  det  at  slaa  til 
tønden  (1.2),  slaa  katten  af  tønden.  Ekstrabl. 
y3l905.2.sp.5.  Ellekilde. DH. 30.  -snegl,  en. 
(jf.  Søtønde  2;  zool.)  tøndeformet  forgælle- 
snegl  af  slægten  Dolium  (spec.  arten  D.  galea). 
Lutken.  Dyr.*  (1881-82).  554.  SaU XXIV  128. 
-snekke,  en.  (zool.,  nu  næppe  br.)  d.  s. 
Lutken.Dyr.^312.  BøvP.III.450.  -spreder, 
en.  (især  gart.)  d.  s.  s.  -sprøjte.  Maskinbog 
Landm.495.  -springer,  en.  (fagl.)  artist 

20  (springer),  som  arbejder  med  tønder,  udfører 
spring  fra  betydelig  højde  ned  i  en  (med 
fjedrende  bund  forsynet)  tønde  med  paa- 
følgende saltomortale  olgn.  Pol.^^/il940.9.sp.2. 
-sprøjte,  en.  (jf.  -spreder;  især  gart.) 
(have)vandingsredskab  med  tøndeformet  be- 
holder. HavebrL.*II.806.  -stav(e},  en.  (nu 
ikke  i  rigsspr.  -stage,  -stavre.  Amberg.). 
(ænyd.  d.  s.  (og  tønd(e)staver;  ;/.  I.  Staver^; 
især  fagl.}  stav(e)  ( 1.3.1 )  til  ell.  i  en  tønde. 

30  (især  i  flt.).  vAph.(1759).  VSO.  MO.  Suen- 
son.B. 11.30.  to  -stemme,  en.  (jf.  -røst^. 
Saaledes  lød  den  hule  Tøndestemme  inde  fra 
Femtelectien.  Blich.  (1920).  XXIV  124.  Palle 
Bister. EnJuleferie.(  1888). 154.  -sten,  en. 
(jf.  -rav  og  Søsten  2;  især  Y)  "rav  af  en  vis 
efter  størrelse  og  renhed  bestemt  sortering 
(noget  mindre  end  sortimentsrav  og  opr.  solgt 
efter  tøndemaal).  Hinnerup. Juv.371.  VareL.* 
711.  -system,  et.  spec.  (fagl.)  om  renova- 

40  tionssystem  med  (renovations )tønder  (i  gaar- 
dene).  Spørgsmaalet  Vandklosetter  kontra 
Tøndesystem.  VortHj.  11,1.46.  OpfB.*IV271. 
-sæk,  en.  [4.i]  sæk,  der  rummer  en  tønde 
korn.  Høysg.8.342.  *to  Tøndesække  med 
Byg.PMøll.(1848).I.68.  JVJens.HH.74.  Han 
bar  Tøndesække  op  paa  Kværnloftet.  £iA;;ær. 
HF. 108.  i  sammenligning:  Bagdelen  hang 
endnu  mere  sygelig  melankolsk  end  før. 
Den  lignede  en  tom  Tøndesæk  over  et  Par 

50  Gærdestaye.  Wied.Silh.61.  skifergraa  Elefan- 
ter med  Øren  som  Tøndesække.  JF  Jens. 
NH.IO. 

tøndet,  adj.  ['tønaf]  (af  Tønde;  l.br.) 
I)  til  Tønde  l(-3):  tøndeformet;  spec.  om 
person:  tyk  (stor,  trind)  som  en  tønde 
(med  tøndemave  olgn.).  (skuespillerens)  tøn- 
dede  Figur.  DagNyh.*/  2l934.11.sp.3.  2)  til 
Tønde  4,  som  sidste  led  i  ssgr.:  som  har 
(bestaar  af)  et  vist  (ved  første  led  angivet) 

60  antal  tønder;  til  Tønde  4.2:  de  store  Gaarde, 
hvis  hundredtøndede  Agre  fjerner  Hegnene 
og  giver  fri  Eorisont.  NatTid.'y,>1925.Aft.l. 
sp.2. 
Tønde -tag,    et.    (især    fagl.)    tønde- 

6* 


71 


Tøndetal 


tør 


72 


formet  (tøndehvælvet)  tag.  Taget  (paa  en 
sporvogn)  bygges  som  et  Tøndetag.  Z)afifiVj/;i. 
"U1929.15.SP.6.  Kbh.sSporveje.(1936).94.  jf. 
-hvælving  slutn.:  *En  Rejsevogn  med  Bom- 
ulds-Tøndetag./SMic/t.JS.fi^.  -tal,  et.  iænyd. 
tønde(r)tal;  jf.  -maal,  -vis;  nu  mindre  br.) 
som  udtryk  jor  et  vist  (spec:  et  stort  antal 
tønder  (4);  især  til  Tønde  4.1,  i  forh.  i  tønde- 
tal. Nøye  ved  Jeg  ikke,  vad  Rug  ieg  aulede 
i  dette  Aar,  men  omtrendt  60  Td.  .  .  men 
mæget  til  Kiør  og  svin,  ellers  havde  det 
givet  mer  til  Tøndetal.  ForMmEr.  69.  De  drak 
01  i  Tøndetal.  750.  tærske  i  Tøndetal 
(d.  s.  s.  for  tønden).  DF. I X.20.  \\  til  Tønde 
4.3:  *Ret  som  han  (o:  en  pengepuger)  havde 
faaet  fuld  |  Værdi  for  sin  Umage,  |  Naar 
han  kan  komme  hjem  med  Guld  |  I  Tøn- 
dertal tilhage.  Falst.209.  -tap,  en.  (ænyd. 
d.  8.)  Moth.T261.  VSO.  MO.  FrGrundtv.LK. 
174.  (sj.)  om  tap  i  krudthorn:  PMøll.ES. 
III.50.  II  i  skæmteviser,  remser  olgn.  *M 
(krage-)'i^æhet  det  gjorde  han  Tøndetap,  | 
Af  Hovedet  gjorde  han  Kirkeknap.  xVi/erup 
PRasm.DYII.124.  *Saa  klare  vi  alle  Gu- 
ders Byrd  |  Og  jævne  den  Børnetrætte  | 
Om  Kejserens  Skjæg  og  Hip  som  Hap  | 
Om  Gudernes  Tal  og  Tøndet&ip\ Orundtv.PS. 
VIII.326.  Feilb.  f  -tidsel,  en.  Sf  kugle- 
tidsel (hvis  blomster  omsluttes  af  et  af  tal- 
rige dækblade  sammenvokset,  tenformet  (tønde- 
formet)  hylster).  Tøndertidsel.  vAph.Nath. 
VIII.80.  -triller,  en.  (sj.)  om  Diogenes 
(jf.  Tønde  1.2):  Diogenes  (i  Holb.s  „Plutus" 
er)  i  det  Ydre  beskrevet  som  Tøndetriller 
og  Træskomand.  ÆTBnx.  HZ.  376.  rimeligvis 
som  omdannelse  af  Tørvetriller:  Gertrude  .  . 
var  (ogsaa)  saadan  en  rigtig  Tøndetriller 
som  de  \oksne.OThyreg.MS.95.  -tærsker, 
en.  (jf.  Pundtærsker;  især  foræld.)  (akkord)- 
arbejder,  der  tærsker  for  tønden  (4.1 ).  (han) 
var  Tøndetærsker  hos  Peder  Jepsen.  TAj/regr. 
UdvFort.I.l.  Om  Vinteren  havde  han  været 
Tøndetærsker,  om  Foraaret  gravede  han 
Tørv.  Bregend.nS.38.  Jens  havde  ædt  for 
mindst  fire  Tøndetærskere.  Lorsen-Ledei.LZ. 
1.174.  Feilb.  -vager,  en.  4^  '^^^^^  (3-i) 
med  (en  kurvefletning  og)  en  kegle  med 
spidsen  nedad.  OpfB.^11.416.  Scheller.MarO. 
-vis,  adv.  (og  subst.).  (jf.  -maal,  -tal^. 
I)  taget  (maalt,  regnet)  efter  tønde  (4(i));  i 
portioner  bestaaende  af  en  ell.  flere  (enkeltvis 
regnede)  tønder;  i  videre  anv.:  i  meget  stor 
mængde,  (han)  giver  tilkiende,  hvad  hans 
Korn- Indkomst  aarlig  tøndeviis  nu  er.Cit. 
1739.(LHøyer.G.75).  VSO.  MO.  Maglekilden, 
der  tøndevis  i  Minuttet  spyr  Vandet  ud. 
Rist.  FT.  136.  II  (1.  br.)  anv.  som  adj.  det 
tøndevise  Salg  (af  kartofler).PoV''U19å5.2. 
sp.5.  2)  (bet.  1)  anv.  som  subst.  der  blev 
sendt  Tøndevis  af  Dynd  ind  til  Brug  for 
Gytiehaåe. Fleuron.SK.168.  ||  især  i  forb. 
i  tøndevis:  regnet  i  tøndeviis. (7t<. 2 739. 
(LHøyer.0.75).  HCAnd.(1919).IV.129.  (æble- 
træerne) ydede  velsmagende  Frugter  i  Tøn- 


deviis. NPWiwel.JL.  75.  AJeppesen.Fradetgl. 
Kbh.(1935).43.  -vogn,  en.  (fagl.)  særlig 
vogn  til  transport  af  en  ell.  flere  tønder  ell.  af 
form  som  en  tønde  (med  undervogn),  (bøn- 
derne) hentede  (bærmen)  i  store  Tønde  vogne. 
EistMKbh.3R.V.153.  DaEngTeknO.  -vægt, 
en.  [4.i]  (fagl.)  en  dansk  tøndes  vægt  (i  dan- 
ske pund).  NordConvLex.'VI.820.  LandbO. 
I II. 201.  -øje,  et.  0  paa  et  stangbor  olgn.: 
10  cylindrisk  øje,  hvori  omdrejning sstangen  ind- 
sættes. TeknLeks.1.495. 

Tøning,  en.  ['tø^neri,]  (især  fagl.)  vbs. 
til  II.  tø.  Grønlænderinder  .  .  hængte  Ren- 
køller op  til  Tøning.  KnudRasm.GS. 1. 381.  jf.: 
Afstanden  mellem  Isens  Tonings  punkt  og 
Vandets  Kogepunkt.  Ørst.  VIII. 29. 

I.  Tør,  en.  (^jf.  jy.  tør(r)e  i  sa.  anv.;  af 
II.  tørre  3,  muligvis  som  forkortelse  af  Tøraf, 
ell.  af   II.  tør  (i  udtr.  tørre  hug  olgn.;  se 

20  bet.  4.4 j;  nu  ikke  i  alm.  spr.)  (afstraffelse 
med)  slag;  tøraf.  *Da  mine  Slag  lidt  Ry 
de  Trufne  give,  j  Hver  Stakkel  ønsker  sig 
en  lille  T ør.  Bagges. V.  244. 

II.  tør,  adj.  [to^r]  Høysg.AG.5.  intk.  -t 
ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  ^på  tør  land. 
Moth.T261.  Blich.(1920).VII.19.  Tør  Sel- 
skab. Leth.(1800).  jf.  Kort.  161);  best.f.  og 
flt.  -re  ['tøra]  ell.  (i  rigsspr.  især  gldgs.  ell. 
prov.)  ['to'ra]  (jf.  skrivemaaden  tøre;  Høysg. 

30  S.48.  FGuldb.DS.74.  Oehl.XIX.135[co  gøre). 
EKaarsb.Mutterlillen.(1889).28.  Jesp. Levned. 
52.61.  se  ogs.  Thorsen.78.  UnivBl.1.374. 
LollO.  jf.  Feilb.).  {æda.  thur  (thor),  thyr 
(thør),  thiur(t)  ( Brøndum- Nielsen.GG.I.l  19. 
198.298.339.343),  sv.  torr,  no.  tørr,  oldn. 
J)urr,  ty.  diirr,  holl.  dor,  oeng.  J)yrre,  got. 
paiirsus;  jf.  I.  Tørre,  III.  tørre.  Tørst) 

I)  i  al  olm.:  som  (spec:  paa  normal, 
naturbestemt,  ønskelig  vis)  er  uden  fugtighed 

40  ell.  væde  (vædske);  ikke  fugtig  ell.  vaad. 
I.l)  (jf.  knag-,  knas-,  piltør  ofl,.)  i  al  alm.: 
som  helt  igennem  er  uden  (væsentlig)  fugtig- 
hed. Moth.T261.  som  trykt  anvisning  paa 
kemikalier  olgn.:  opbevares  paa  et  tørt  Sted. 
Bl&T.Till.  talem.:  holde  sit  krudt  tørt,  se 
I.  Krudt  1.2.  hænge  sammen  som  tør(t)  sand, 
se  I.  Sand  1.3.  saa  tør  som  et  tværlaag  for 
en  bagerovn,  se  Tværlaag.  (nu  næppe  br.:) 
snarere  brænder  vaade   spaaner  end  tørre 

50  stene.  Mau.1017.  NvHaven.Orth.176.  1.2)  om 
(masse,  rum,  beholder  osv.  med  en)  over- 
flade: som  ikke  er  dækket  af,  fugtig  (fedtet, 
tilsmudset)  af  vand  olgn.  Sodavandet  (flød) 
ud  over  Bordet,  saa  der  ikke  blev  en  tør 
Plet  til  en  Albu.  Stuek. 1. 41.  Den  Jordflade, 
hvorpaa  Sporet  hviler,  skal  .  .  holdes  tør. 
DSB.Banebygn.7.  \\  om  færdselsvej  olgn.  Det 
er  tørt  paa  Gaden.  vAph.(  1764).  PNJørg.S. 
92.  tørt  Føre.S&B.  VilhRasm.BU.113.  \\  om 

60  landstrækning:  som  ikke  er  dækket  af,  be- 
skyllet af  vand  (havet  olgn.);  spec.  om  land- 
jorden, mods.  havet.  Formedelst  Tro  gik  de 
igiennem  det  røde  Hav,  som  igiennem  tørt 
Land. Hebr.  11.29.    (man)    opkjører    (tørve- 


73 


tør 


tør 


74 


jorden)  paa  et  høit  og  tørt  Sted.  S'JIf Ber/er. 
E.73.  ♦Strømmen  .  .  forbi  Dig  rinder,  |  Ved 
tørre  Bredder  vandrer  Bn.PalM.D.lSS.  En 
tør  Grav,  Grøft  (hvori  Vand  ikke  er  synligt). 
VSO.  (Hl  Marseille)  førte  ogsaa  de  tørre 
Handelsveje  (o:  til  lands)  baade  fra  Bret- 
land  og  Tysk\anå.GSchutte.B.22.  Gud  kaldte 
det  tørre  (1931:  det  faste  Land^  Jord,  og 
Vandenes  Samling  kaldte  han  Hav.  iilfos.i. 
10.  Dyrene  .  .  som  gaae  paa  det  Tørre,  ere 
mange  Slags.Suhm.II.SQ.  De  (vaskede  faar) 
svinglede  paa  deres  tynde  Ben  og  kunde 
næppe  slæbe  sig  op  paa  det  tøne.Wied.BS. 
162.  (visse  insekter)  lægger  deres  Æg  om 
end  i  Nærheden  af  Vand,  saa  dog  paa  det 
teirxe.WesenbL.Ins.56.  jf.  Heib.ND.59.  (sætte 
foden)  paa  tør  grund,  se  u.  1.  Grund  l.i 
og  landsyg.  ||  ^  om  fartøj:  ligge  tør(t), 
ligge  paa  (tørt)  land  (som  strandet  skib); 
ogs.:  ligge  uden  at  (drive  for  søerne  og)  blive 
overskyllet.  Fisker. SøO.75.  Skibet  vil  .  .  svaje 
op  for  Kæderne  og  .  .  ligge  tørt  og  godt 
uden  at  drive  synderlig  meget.  Bar denfl.S øm. 
11.17.  il  overf.,  i  forb.:  være  (Moth.T261. 
Skuesp.  11,5.23.  Ploug.  NS.  88.  JacPaludan. 
(Profiler. (1944). 84))  ell.  faa  sit  ell.  det 
(FolketsNisse.'*/il860.12.  TDitlevsen.BG.200) 
ell.  (især)  have  sit  paa  det  tørre  olgn., 
som  udtryk  for  sikkerhed,  god  (tryg)  tilstand, 
spec:  økonomisk  sikkerhed,  gode  kaar.  Aal 
Herre  Gud,  hvor  got  har  dog  den  i  Verden, 
som  har  sit  paa  det  Tørre.  Ingen  Stand  er 
saa  slet,  som  en  fattig  Y\zkers.Holb.Mel.lT.7 . 
Det  vil  jeg  nok  troe  .  .  at  de  vandrende 
Vaabendragere  ikke  har  deres  paa  det  tørre. 
Biehl.DQ.III.38.  Bagges.ComF.(1807).II.196. 
det  var  en  snild  Streg;  nu  er  eders  Sager 
paa  det  T:øne.Ing.VS.II.182.  *du  har  det 
paa  det  Tørre,  |  Og  leve  kan  som  Blommen 
i  et  Æg.  Heib.Poet.I.155.  ♦som  forlovet  han 
kom  paa  det  Tørre.  PalM.AdamH.III.59. 
de  Mennesker,  der  mene  at  have  Deres  paa 
det  Tørre.  Kierk.II.189.  han  selv  føler  sig 
paa  det  tørre  og  som  ved  et  Naadeunder 
sluppen  for  Ladegaarden.  jBsm.Z.252.  AndNx. 
PE.  11.226.  sidde  tørt,  se  II.  sidde  3.4. 
1.3)  om  en  person(s  beklædningsgen- 
stand): ikke  vaad,  gennemblødt,  fugtig,  klam 
(af  regn,  vaadt  føre  olgn.).  Man  sidder  tørt 
her  i  Regnveir  og  kiøligt  i  Soelskin.  fiagf^es. 
L.1I.17.  ♦Saa  gik  vi  over  uden  Bro  |  Paa 
Havets  Bund  med  tørre  Sko  (jf.  tørskoet^. 
Grundtv.SS.III.273.  Hvorfor  Fanden  lod  De 
da  ikke  Malle  faae  Deres  Parapluie?  saa 
havde  jo  dog  hun  idetmindste  gaaet  tørt. 
Eeib.Uadsk.66.  ♦maa  jeg  laane  Dem  Para- 
plven,  I  saa  kan  De  dog  komme  tør  til 
Byen.  Bøgh.Digte.(1855).101.  \\  der  er  ikke 
ell.  han  har  ikke  en  tør  klud  (FrHorn. 
PM.141)  ell.  traad  (Pamela.1.369.  Ing.EM. 
1.172.  UfF.)  ell.  (i  rigsspr.  nu  alm.)  trævl 
paa  kroppen  olgn.,  som  udtryk  for  at  være 
gennemblødt  af  regnvand,  sved  olgn.  det  blev 
et  Regnveir,  som  om  hele  Himlen  var  een 


eneste  Sluse  .  .  der  blev  ikke  en  tør  Traad 
paa  den  stakkels  'Prinds.HCAnd.(1919).I. 
238.  vi  dansede  man  væk  uafladelig,  saa- 
dan  saa  der  inte  var  tør  Trevl  hverken 
paa  mig  eller  Stine.  Store  nordiske  Almanak. 
1876.3^^.  Tandr.K.89.  længere  hen  paa  Da- 
gen .  .  vil  Temperaturen  stige  endnu  højere. 
Der  vil  ikke  være  en  tør  Trevl  paa  hans 
Kroip.EMortens.H.167.    \\    tørt   anv.    som 

10  subst.,  spec.  dels  i  udtr.  faa  ell.  tage  (Dick. 
SØ. 87)  tørt  paa,  om  person,  der  skifter 
tøj  (gangklæder,  sjældnere  spec.  fodtøj)  efter 
at  være  bleven  vaad  (gennemblødt  i  regnvejr 
olgn.).  hvorfor  Djævelen  har  De  ikke  brugt 
(paraplyen)?  gaae  ind  og  faa  Tørt  paa. 
Heib.Uadsk.66.  jeg  var  i  mit  Værelse  at 
tage  tørt  paa  f øderne.  Cit.l828.( Brøndum- 
Nielsen.  PM. 259).  Lieutenant  H.  .  .  styr- 
tede (fra  baaden)  hovedkulds  i  Vandet  .  . 

20  Lieutenanten  sad  (nu  i  kahytten)  og  fik 
Tørt  pa.!i.Goldschm.R.30.  ErlKrist.BT.89. 
jf.:  et  skift  tørt,  se  I.  Skift  2.  skifte 
tørt  (paa),  se  III,  skifte  3.1.  sml.  (dial.) 
talem.:  Gud  ske  lov  for  tørre  folks  huse 
(siges  i  regnvejr)  .Krist.Ordspr. 99.  smst.127. 
EBertels.MH.175.  UfF.  dels  m.  h.  t.  et  spæd- 
barn, der  har  gjort  sig  vaad,  har  en  vaad  ble 
olgn.:  give  tørt  paa  (jf.  give  rent  paa  u. 
III.  ren  2.i^,  skulle  have  tørt  paa  olgn.  Bang. 

30  Excentriske  Noveller.  (1885).  113.  Det  tykke 
Barn  laa  paa  Ryggen  og  sprællede  vel- 
behageligt med  de  nøgne  Ben,  mens  det  fik 
tørt  ■pdidu.Pont.KG.13.  hendes  eneste  Glæde 
(bestod)  i,  at  hun  nu  og  da  fik  Lov  at 
gie  vor  den  Lille  tørt  Tps.s..AndNx.TPP.36. 
(dagl.)  overf.,  som  udtryk  for  paa  en  ufor- 
beholden maade  at  dadle,  kritisere  en,  sige  en 
sandheden,  give  en  en  omgang,  han  har  sande- 
lig faaet  tørt  paa  af  en  fra  Vennekredsen. 

40  DagNyh.*/iol921.5.sp.l.  med  en  hidtil  ukendt 
Ligefremhed  gav  (digteren)  det  korrum- 
perede engelske  Samfund  tørt  paa.PoL"/i 
1930.8.SP.1.  MartinAHans.N0.113.  1.4)  om 
vejrforhold,  aarstid  olgn.:  som  (næsten) 
er  uden  nedbør  (regn);  ogs.  (jf.  bet.  S): 
præget  af  mangel  paa  nedbør  (regn). 
et  tørt  Aar  (1931:  Tørkens  Aar^  kommer. 
Jer.  17. 8.  Birke -Moesen  (er)  tør  i  tørre 
Aaringer.  PEdvFriis.S.243.    ♦Saa   forbittrer, 

50  naar  Vaaren  er  tør,  det  Bonden  at  skue 
I  Skyen,  tung  og  sort,  komme  og  gaae 
uden  Regn.  FGuldb.S. 210.  den  tørre  Aarstid 
(o:  eftersommeren).  NPWiwel.R.289.  Foraaret 
(Marts-Maj)  er  her  i  Landet  den  tørreste 
Tid. Frem.DN.190.  tør  sommer,  tør  tor- 
den, tørt  vejr  (jf.  Tørvejrj  ofl.,  se  Som- 
mer 1.2,  Tordon  l.i  osv.  tørt  lyn,  (l.br.) 
lyn  uden  ledsagende  regn.  maaske  kommer 
der  først  tørre  Lyn.  HilmarWulff.V L.35.  det 

60  holder  tørt,  se  II.  holde  24.  1.5)  om  le- 
vende væsen,  især  en  person(s  legems- 
del): som  ikke  afgiver  (udsondrer) 
væde;  ikke  fugtig,  vaad.  (om  udtryk  som 
tørre  hænder,  tør  mund  se  bet.  2.5  og  B.e). 


75 


tør 


tør 


76 


II  (især  Cpj  om  en  persons  øjne:  som  ikhe 
udgyder  taarer  (som  udtryk  for  sorg  olgn.); 
dels  i  nægtende  forb.:  der  var  ikke  et  øje 
tørt  olgn.,  alle  fældede  taarer  (af  sorg). 
Fader  prædikede  til  Afsked  .  .  der  var  ikke 
et  Øje  tørt.  OldemorsErindringer.  (1908).  23. 
JVJens.RF.202.  Virkningen  af  denne  smukke 
Legende  (o:  en  arrestants  forklaring)  var  den 
samme,  som  naar  Miss  Florentz  danser  Sva- 
nens Død.  Intet  Øje  i  Salen  var  tørt  (o:  af  lo 
latter).  Duelund. N. 45.  dels  som  udtryk  for 
hyklet  sorg,  forstilt  graad,  i  forb.  græde 
med  tørre  øjne  (se  u.  græde  l.i),  fælde 
éll.  græde  tørre  taarer  (over  noget), 
begræde  (noget)  med  tørre  taarer  (se 
1.  Taare  1.2 j,  (nu  næppe  br.:)  græde  tør 
graad  (Høysg.S.51)  olgn.  ||  især  om  (spæd)- 
barn:  (ikke  kunne)  ligge  tør  (i  sengen), 
(talespr.)  (ikke  kunne)  holde  urinen  tilbage, 
undgaa  vandladning  i  sengen,  under  søvnen.  20 
*en  Liden,  |  Som  ei  er  vant  fra  Vuggen,  før 
I  For  fem  å  sex  Aar  siden:  |  Som  neppe  lig- 
gertør enånu.Falst.129.  VorUngdom. 1942143. 
108.  Feilb.II.418.  UfF.  jf.:  Det  gamle  (rets- 
vidne) kunde  ikke  holde  sig  tør,  altid  stod 
der  en  Sø  under  hans  ^ø-r%to\.ORung.PS.14. 
2)  (bet.  1)  med  særlig  forestilling  om  en 
naturlig,  gunstig,  tilstræbt  forandring  af  be- 
skaffenheden: som  (paa  naturlig  maade 
ell.  ved  særlig  behandling)  har  afgivet  30 
(det  meste  af)  sin  fugtighed  (væde); 
som  er  bleven  (tilpas)  tør  (1);  (tilpas) 
tørret.  2.1)  i  al  alm.,  om  brugsgenstande 
olgn.  *Med  flittig  Haand  .  .  |  Det  tørre  Qvas 
han  sa.nkeT.Winth.ND.90.  Det  er  ette  uden 
en  Bitte  Plurre  (o:  pludder)  .  .  det  gaar  av, 
naar  det  bliver  tørt.  Korch.LL.88.  jf.  luft-, 
ovn-,  skibnings-,  skov-,  stuetør:  Til  Snedker- 
arbeide  bør  man  bruge  tørt  Træ.  (mods.  grønt 
tr3s).VS0.  ForstO.  sætte  dækket  tørt,  se  IL  4o 
sætte  9.4.  II  om  vasketøj.  Har  I  faaet  alt 
Tøjet  tørt? AAndreasen.DN.65.  \\  om  blæk, 
farve  olgn.;  spec.  i  nægtende  forb.,  som  udtryk 
for  den  endnu  ganske  friske  farve,  tryksværte 
osv.  *her  .  .  læser  (man  aviserne)  en  Tidlang 
før  I  Manuscriptet  er  færdigt  og  Skriften 
tør.  Heib.ND.99.  Farven  er  endnu  ikke  tør. 
MO.  Inden  Blækket  var  tørt,  var  man  dog 
klar  over,  at  Projektet  .  .  var  uigennem- 
førligt. IfMa^fi'iiess.ZG.5.  se  videre  u.  Skrift  50 
(1. 2.2).  2.2)  om  visse  til  opbevaring  særlig 
behandlede  (tørrede)  fødemidler,  (om  tør 
kost  olgn.  se  bet.  4.2).  han  skal  hverken  æde 
friske  eller  tørre  (1931:  tørrede j  Druer. 
4M0S.6.3.  tørre  pærer,  se  I.  Pære  l.i  (og  i.s). 
spec.  (jf.  Tørfisk  og  stoktørj  om  (tørrede) 
fisk:  tørre  flyndere,  jyder,  se  Flynder 
(1),  Jyde  (I.2.1).  i  sammenligninger  og  (an- 
dre) talem,:  min  Mand  er  ikke  hiemme  .  . 
ellers  skulde  dend  Person  .  .  blive  pryglet  eo 
saa  møer,  som  mand  prygler  en  tør  Fisk. 
Holb.Bars.III.5.  tør  som  en  sild  (jf.  Ing. 
D.I.68.  PHans.H.22),  en  stokfisk  (se 
Stokfisk  1  (og  S.i));  (saa  let)  som  en  tør 


sild  (se  Sild  2.ij;  smøre  ell.  viske  en 
om  haanden  ell.  munden  med  en  tør 
sild  (se  III.  smøre  4.2  og  viskej.  2.3)  om 
afgrøde,  hø,  korn  osv.  (jf.  lade-,  loft(s)-, 
stikkel-,  sækketørj.  Høet  bliver  tørt  (1931: 
tørres). Es. 40.7.  Brors.  13 (se  Græs  l.i;.  || 
tørt  foder,  (landbr.)  d.  s.  s.  Tørfoder.  For 
at  spare  det  tørre  Foer,  lader  man  Faa- 
rene  gaae  meget  tidlig  paa  disse  Marker. 
Agerdyrkningen  efter  de  nyesteErf  åringer. (overs. 
1772).7.  Rawert&Garlieb.Bornholm.(1819).40. 
Fleuron.S.8.  jf.:  At  fouragere  Grønt  og  Tørt. 
ExercArtil.(  1804).  199.  \\  i  sammenligning. 
Et  „mægtigt  Djævelsrygte"  løb  som  Ild  i 
tørt  B.ø.VlaCour.DH. 1.323.  \\  spøg.  gaade: 
Kan  du  stave  til  tørt  Græs  med  to  Bog- 
staver? (0:)  ilø.Krist.DF.202.  talem.:  mange 
raad  kan  være  gode  nok,  naar  de  kommer 
tørre  i  hus,  se  I.  Raad  8.2.  jf.:  alle  Raad 
kommer  ikke  tørre  til  'H.nse.PEdvFriis.8.67. 
Deres  Idee  om  Bladets  (0:  „Dannevirke" s) 
Udvidelse  er  jo  meget  god,  hvis  den  kan 
komme  tør  i  Huus,  som  man  siger.  Cit.1842. 
(P Laurids.  S.  IV.  219).  Krist.Ordspr.72.  2.4) 
om  areal,  grund  i  havet,  sump  olgn., 
hvorfra  vandet  svinder  bort,  fjernes  ved  ud- 
tørring olgn.  paa  den  syv  og  tyvende  Dag  i 
Maaneden  blev  Jorden  tør. lMos.8.14.  de 
Enge,  som  hidtil  har  staaet  under  Vand, 
(vil)  igen,  ved  Vandets  Udladelse  af  Søen, 
blive  tørre  og  brugelige  til  at  høste  Græs 
T^a&.Cit.l704.(AarbFrborg.l911.52).  at  vaére 
tør  med  Ebben  (om  en  Grund  o.  s.  v.). 
SøLex.(1808).  (man)  lader  i  disse  Dage 
(søen)  pumpe  tør  for  Y  and.  S  or  øAmtstid.^"/! 
1946.2. sp. 2.  II  (fagl.)  i  forb.  lægge  tør 
(jf.  tørlæggej.  Tørvesøen  paa  høire  Side  af 
Markveien,  som  jeg  sidste  Sommer  lod  reent 
tømme  eller  „lægge  tør"  („trocken  legen".) 
Molb.(CKMolb.Breve.l31).  Herren  .  .  lagde 
Hav  og  Floder  tørre  for  sit  Folks  (0:  jødernes) 
Fødder.  NPWiwel.NS.88.  1869  var  omtrent 
Halvdelen  af  Arealet  lagt  tørt.  PVGrove. 
Densjæll.Øgruppe.(1870).187.Es.42.15(1931). 
2.5)  om  levende  væsen,  legemsdel  olgn. 
(vaade  heste  bør)  gnides  tørre.  PW Balle. K. 
77.  hun  rubbede  Haandbagen  tør  mod  sin 
grove  Kiole.Buchh.S.223.  jf.bet.B.e:  Haaret 
tørt  og  tyndt  som  af  Studier  ved  Lampens 
Lys.  Nathans.P. 27.  højt,  tørt  sommerhaar, 
se  Sommerhaar  2.  ||  spec.  som  udtryk  for,  at 
den  fugtighed,  der  hidrører  fra  fostertilstan- 
den (ell.  en  fugleunges  tilstand  før  udrugnin- 
gen), (lidt  efter  lidt)  svinder.  Saa  snart  en 
Unge  er  blevet  tør,  kan  den  forlade  Reden 
og  svømme  omkring.  OrnitholFT. XXXII. 48. 
overf.,  i  forb.  tør  mellem  skuldrene 
(Oalsch.(Tilsk.l927.II.180))  ell.  (i  alm.) 
bag  ørene,  (talespr.,  ofte  spøg.,  iron.)  om 
en  person,  der  (først  nu)  er  lige  ved  at  være 
voksen,  endnu  er  lidet  udviklet  ell.  erfaren, 
endnu  er  temmelig  grøn  (3.i).  Hånd  er  ei  tør 
bag  ørene  endnu.  Moth.T261.  Du  vil  faae 
Meget  at  see,  inden  Du  bliver  tør  bag  Ørene, 


77 


tør 


tør 


78 


Goldschm.RE.64.  Rask  Unge  det,  han  er 
ikke  tør  bag  Ørerne  endnu  og  vil  allerede 
sl&as.AndNx.PE.I.94.  Dine  Søstre  er  kun 
Kalve,  som  ikke  er  tørre  bag  Ørerne.  J.jffen- 
ningsen.  LGJ.  1 62. 

3)  (bet.  1)  med  særlig  forestilling  om  en 
mangelfuld,  ugunstig,  uønsket  (forandring  af) 
beskaffenhed:  som  paa  uønsket  maade 
har  afgivet  (det  meste  ell.  for  meget  af) 
sin  fugtighed,  er  bleven  tør  (1);  som 
mangler  (ogs.  spec:  trænger  til)  fugtighed, 
væde,  væd  ske.  3.1)  i  al  alm.  Er  Møllestenen 
l)rugt  i  nogle  Aar,  bliver  den  for  tør,  og 
man  maa  igjen  lade  den  ligge  et  Par  Aar  i 
Luften,  Rawert&Garlieb.  Bornholm.  (1819).  40. 
(gammel  og)  tør  maling,  lak(farve),  smørelse, 
en  tør  (og  stiv)  malerpensel  osv.  <  3.2)  om 
(tilberedte)  fødemidler,  alt  Brødet  til  de- 
res Tæring  var  tørt  og  mullent.  Jos.9.5.  et 
Stykke  Kød  er  tørt,  fordi  det  har  mistet 
sin  Saft,  enten  formedelst  Behandlingen  eller 
Kreaturets  Ælde  (jf.  u.  I.  Steg  1.2).PEMull.* 
220.  Om  Vinteren  var  største  Delen  af 
Smørret  haardt,  tørt  eller  hittert.  S al.XV I. 
280.  Franskbrød  (skal)  spises  ret  hurtigt, 
da  det  ellers  bliver  „tørt".  S ønckeKnudsen. 
Næringsmiddellære.(  1924). 124.  3.3)  om  (for- 
tørret, udgaaet,  vissen)  plante(del) ,  gren 
olgn.  syv  Ax  .  .  voxte  op  .  .  fulde  og  gode 
.  .  efter  dem  skøde  syv  tørre  (1931:  ud- 
tørrede^ Ax  frem,  som  vare  tynde  og  svedne 
af  Østenvind.  7ilfos.4i.23.  Vil  du  .  .  forfølge 
det  tørre  (1931:  et  vissent;  Stra.&?  Job.13.25. 
*Man  kaster  ey  en  Drue  |  Blant  tørre  Grene 
ned.  Brors.  S.  Oehl.A.lOl  ( se  II.  marve  3j. 
(musvitten)  sidder  paa  en  tør  Pind.  iVP 
Wiwel.JL.54.  se  videre  u.  grøn  Li  (sp.266). 
3.4)  om  landstrækning,  jord( stykke)  (med 
forestilling  om  ufrugtbarhed  olgn.;  jf.  bet.  5.1  j. 
han  skjød  frem  ,  .  som  et  Rodskud  af  tør 
(1931:  udtørret;  Jord. Æs.53.2.  *0  I  Blom- 
ster .  .  I  I  Lyksalig  stund  I  runde  |  Op  ud 
aff  dend  tørre  3oxå.Kingo.SS.iy.283.  Jor- 
den er  meget  tør  (af  Mangel  paa  Regn.) 
VSO.  Han  gjorde  .  .  Kildegrund  til  tørre 
Steder  (Chr.VI:  en  tørstig  sted;  1931:  øde 
Land).  Ps.107. 33.  de  tørreste  Ørkener.  Poi. 
^^'3l941.1.sp.5.  II  (dagl.)  overf.,  om  forhold, 
vilkaar,  hvor  (økonomisk)  hjælp  er  (i  høj 
grad)  tiltrængt;  især  i  udtr.  pengene  (hjæl- 
pen) kom  ell.  faldt  paa  et  tørt  sted  olgn. 
da  (lotteri-)  GQvm^tQn  faldt,  saa  kom  Pen- 
gene paa  et  tørt  Sted  .  .  De  skulde  have 
Et  og  Andet  —  ganske  nødvendigt  —  og  nu 
havde  de  faaet  det.  Drachm.SF. 15.  Så  stak 
manden  ham  fem  dollars  i  hånden.  De  kom 
på  et  tørt  sted. Hjemlivpåprærien.(1917).23. 
Netop  nu  var  de  paa  et  tørt  Sted,  hvor  det 
var  forbi  baade  med  Arbejde  og  Under- 
støttelse. Jør^eniVieZs.PL.4i.  saa  forklarede 
han  Smeden,  hvordan  han  burde  staa  og 
gaa  og  sige  inde  hos  Kongen.  „Tak,"  sagde 
J.,  „det  kom  paa  et  tørt  Sted",  ilfar^w 
AHans.JR.239.    3.5)    om    en   (normalt   med 


vand  ell.  anden  vædske  forsynet)  beholder 
(kedel,  brønd,  aa  olgn.),  som  er  bleven  tom, 
tømt,  udtørret;  især  som  præd.,  i  forb.  være, 
blive,  gaa  (II.2),  løbe  (11.11. 1)  tør,  spec. 
om  automobil(s  benzintank),  maskine  olgn.: 
køre  tør  (Strange. NS. 83.  ErlKrist.OM.22), 
om  kedel:  koge  tør  (sa.MM.18.142),  om 
(petroleums)lampe:  brænde  tør  (Raage.Dag 
Hrude.(  1906). 251)  ofl.  da  blev  Bækken  tør 

10  (1931:  tørrede  Bækken  ud).  lKg.l7. 7.  Høje 
Bye  har  2  prægtige  Kilder,  som  aldrig  blive 
tørre.  S MBey er.  E.  84.  Kedronbækken  .  .  er 
den  største  Deel  af  Aaret  tør. Ør st.V  1.184. 
de  paagældende  Ejeres  Brønde  gaar  tørre 
for  Yand. NæstvedTidende.yTl940.4.sp.4.  jf.: 
Flaskerne  .  .  var  tørrere  end  Bast  (0:  de  var 
tomme).  Biehl. DQ.IY  195.  billedl:  *Er  da 
Naadens  Kilder  tørre!  Kingo. S  S. I  II. 17  6.  || 
(jf.  bet.  5.4;    især    dagl.,   jarg.,   spøg.)    med 

20  videre  (uegl.)  anv.,  som  udtryk  for  (ind- 
trædende) tilstand  af  tomhed  (mangel  paa 
penge,  talelyst  osv.).  Muligvis  kunde  man  faa 
en  Skonnert  til  at  tage  Fangsten  sydover, 
maaske  kom  der  en,  som  var  delvis  „tør" 
og  altsaa  havde  god  Plads.  Knud  And.  HH. 86. 
(han)  sørgede  for,  naar  han  mærkede,  at 
Lommerne  var  ved  at  blive  tørre,  at  (sø- 
folkene) igen  fik  en  Hyre.  BMikkels.TF. 74. 
Frøken  Jensen  løb  snart  tør  (0:  blev  tavs), 

30  da  jeg  ikke  svarede  noget.  Hjortø. SJ. 52.  han 
havde  brugt  for  mange  penge  (den  dag)  og 
var  løbet  tør.  MKlitgaard.MS. 170.  jf.  (med 
spøg.  tilknytning  til  udtr.  tørre  mavesmerter 
olgn.;  se  bet.  A.z)  tørre  lommesmerter, 
se  Lommesmerte.  3.6)  om  levende  væsen, 
legemsdel  olgn.  I  tørre  Been  (o:  døde  men- 
neskers knogler)  .  .  I  skulle  blive  levende. 
Ez.37.4.  (den  gamle  dames)  tørre,  hvidgule 
Haand.  E Christians.  Hj.  27 9.   tørre,    sprukne 

40  Jj^her.AaDons.MV.  125.  \\  (jf.  mælketør; 
dial.)  om  ko:  som  ikke  (længer)  giver  mælk; 
sen  (3).  Feilb.  D&H.  \\  (jf.  flg.  bet.-gruppe) 
om  tunge,  gane  olgn.,  som  mangler  den 
naturlige  (sunde)  fugtighed,  spec:  trænger  til 
at  læskes,  tørster  (efter  drikke),  en  tør  og 
skorpet  T:xinge.OeconH.(1784).III.49.  ♦bli- 
ver Ganen  tør  og  heed,  |  Pounche  qvæger 
da  og  fryder.  Storm.SD. 168.  *Seer  hans  (0: 
Jesu)    tørre    Læbe    vædet    |    Ynkelig    med 

50  Galde-Drik] Grundtv.S S. 1. 479.  Hans  Strube 
blev  saa  tør,  at  Ordene  bleve  siddende  i  den. 
Schand.TF.II.153.  mit  Hjerte  stod  stille, 
min  Tunge  var  tør  og  lammet.  KMunk.EI. 
29.  Han  var  blevet  tør  i  Munden  af  at  tale. 
LeckFischer.KM.159.  spec.  (navnlig  som  ud- 
tryk for  tørst)  i  forb.  som  halsen  er  tør  ell. 
være  tør  i  halsen,  ogs.  (især  dagl.,  spøg.) 
have  en  tør  plet  ell.  tørre  pletter 
i  halsen  (RobLHans.EP.32.  ErlKrist.DH. 

60  222)  olgn.  *(en)  Student  .  .  |  Saa  læser,  at 
han  tit  maae  tage  sig  en  Taar,  |  Fordi  hans 
Hals  blir  tør. FrHorn.PM.99.  Vinden  var 
mig  Hige  imod,  at  ieg  blef  omsider  jammer- 
ligen  tør  i  min  Halss  (o:  daarligt  i  stand 


79 


tør 


tør 


80 


til  at  prædilce).RasmWinth.S.131.  *Ei  lyder 
Sangen  lifligt,  naar  Halsen  er  for  tør,  |  Og 
dygtigt  maa  den  skylles,  det  har  jeg  mærket 
føilWinth.D.(1828).nO.  Salen  støvede,  saa 
man  blev  tør  i  Halsen.  AaDons.MV168.  se 
videre  u.  I.  Hals  3.2,  ||  ^sidde  olgn.)  med 
tør  mund  (Skuesp.  111,2.86.  Branner. OL. 
51.  om  flere:  JV Jens. RF. 124)  ell.  (nu  næppe 
Ir.)  med  tørre  mund  (Oehl.Er.lV.72)  ell. 
med  tørre  munde  (dels  om  flere:  Høm.  lo 
MoraUI.39.  Biehl.DQ.I.81.  VlaCour.DH.I. 
359.  dels  (tidligere)  om  en  enkelt  person: 
Biehl.DQ.1 .139 ) ,  (sidde)  uden  at  faa  noget 
at  spise  ell.  drikke  (jf.  tør  mundet^,  (han) 
gjorde  sin  Bestilling  som  Udskjænker  Ære; 
men  sad  ej  heller  selv  med  tør  Mnnd.  Blich. 
(1920).XIX.62.  Det  er  Synd,  at  hun  skal 
gaae  med  tør  Mund  og  see  paa,  at  (bal- 
gæsterne) more  sig. S Heegaard.UT. 168.  med 
videre  (uegl.)  anv.:  uden  at  faa  (opnaa)  20 
noget  af  et  attraaet  gode.  naar  han  ikke  var 
fattig,  saa  kunde  han  nok  tænkt  paa  at 
faae  Quiteria,  men  siden  han  er  det,  saa 
maae  han  slaae  den  Tand  ud  og  gaae  hiem 
med  tørre  Mnnde.  Biehl.DQ.III.176.  Af  Frygt 
for  et  Afslag  vilde  han  (ikke)  bede  hende  om 
et  Kys,  og  han  maatte  drage  af  Gaarde  med 
tør  Mund. Pont.LP.VIII.89.  JVJens.RF.124. 
4)  (bet.  l(-2)^  med  mere  ell.  mindre  af- 
svækket bet.  ell.  særlig  bibet.,  med  forestilling  30 
om  en  for  vedk.  ting,  forhold  osv.  særegen 
(normal,  karakteristisk)  beskaffenhed, 
der  er  præget  af  (fuldstændig  ell.  delvis) 
fraværelse  af  en  vis  (under  andre  for- 
hold forekommende)  fugtighed,  vædske-  ell. 
fedtholdighed  olgn.  4.1)  (især  fagl.)  i  al 
olm.,  om  ting,  redskaber,  varer  olgn.  de 
som  handler  med  rene  og  tørre  Vahre.-4dr. 
^^U1762.sp.9.  Tørre  (scariosa)  (kaldes  blade) 
naar  de  ere  ligesom  fortørrede  og  ved  Berø-  40 
reisen  ligesom  råslei.  Tychsen. A.1. 107.  Tørre 
Farver,  som  ikke  rives  med  Vand  eller 
Olie  (jf.  Tørfarve;.  F/SO.  tørre  Elementer 
(jf.  Tørelement). Sal.Vn.461.  tørt  Batteri 
(galvanisk)  (jf.  Tørbatteri;.  Scheller.  MarO. 
tørre  Maalere  (0:  gasmaalere  uden  vand). 
Sal.*XIV.851.  Tørt  Termometer  (0:  uden 
kviksølv,  sprit  olgn.).  BerlKonv.  XXIV  485. 
Mandlerne  .  .  ristes  paa  en  tør  Pande  (0: 
uden  fedtstof  olgn.).Bagning.72.  tør  Gas  .  .50 
frembringes  af  Kilder,  der  faktisk  ingen 
Olie  indeholder.  IngBygn.  1940. 189.  sp.l.  jf. 
bet.  4.4:  Under  Efterbehandlingen  er  tør  For- 
binding bedre  end  y&&d.Chir.(1845).II.348. 
II  om  luft.  JSneed.Vll.  Ventilatorer  .  .  af- 
fører den  fugtige  Luft  og  tilfører  den  tørre. 
Manufact.(1872).303.  Luften  i  Værelserne 
var  tør.  Bang.SG.37.  Tør  Luft,  i  Fysikken  og 
Kemien  Betegnelse  for  Luft,  der  er  fuld- 
stændig fri  for  Indhold  af  Vanddamp,  i  e'o 
Meteorologien  Betegn,  for  Luft  med  en 
relativ  Fugtighed  mindre  end  QO'/a.Berl 
Konv.XXIV485.  ||  om  damp,  som  (næsten) 
er  uden  vædskeindhold  (vandpartikler).  vAph. 


(1759).  Man  sikrer  sig  tør  Damp  til  Damp- 
fløjten ved  paa  Damprøret  til  den  at  ind- 
skyde en  SeparBitor. SkibsMask.28.  tør  taa- 
ge,  se  I.  Taage  1.3.  ||  tør  dok,  (nu  næppe 
br.)  d.s.s.  Tørdok.  Tuxen.Søfart.471.  \\  tør 
mur,  (jf.  Tørmur;  især  arkæol.)  uden  binde- 
middel sammenstillede  sten(fliser),  som  dan- 
ner en  slags  murværk  (spec.  som  udfyldning 
af  mellemrum  ml.  en  dysses  bæresten).  Johs 
Brøndst.DO.L200.  4.2)  om  fødemidler;  dels 
om  spisevarer  (mad)  i  alm.  (mods.  drikke- 
varer), jf.:  S.  har  kun  en  tør  Madpakke  (0: 
uden  drikkevarer  til).Buchh.UH.168.  spec.  i 
forb.  (hverken)  vaadt  eller  tørt,  se  vaad. 
dels  om  spisevarer  (brød,  kager  olgn.) 
uden  (præg  af)  smør,  fedt  olgn.  ell,  (især 
i  faste  forb.;  se  ndf.)  uden  sul,  paalæg, 
tilmad.  Bedre  er  en  tør  Bid  (1931:  tør  Bid 
Brød;,  og  Ro  derhos,  end  et  Huus  fuldt  af 
slagtet  Kvæg,  med  Trætte.  Ords.i7.i.  Tørre 
Boller.OeconH.(1784).L251.  et  stort  Stykke 
Smørrebrød  med  dejligt,  saltet  Kjød  paa  .  . 
var  faldet  paa  Gulvet,  (men)  paa  den  tørre 
Side.PalleBister.En Juleferie.(  1888). 167.  „Y&r 
det  Creme-Kager?"  .  .  „Nej,  det  var  tørre 
Kager"  (jf .Tørkage) .EBrand.HH.14.  (han) 
æder  sin  Skorpe  tør  (0:  uden  ost  til).CHans. 
F.137.  Skraa  (fremstilles  i)  sovsede  eller 
tørre  Sorter. SaUXXI  11.540.  \\  tørt  brød, 
spec.  om  et  stykke  brød  uden  smør  (fedt)  og 
paalæg.  sommetider  (maatte  jeg)  i  hele  14 
Dage  .  .  lade  mig  nøie  med  et  Stykke  tørt 
Brød.  Prahl.AH.1.11.  VSO.  FritzJurg.nr.78. 
(faa)  prygl  som  tørt  brød,  se  Prygl  3.  (nu) 
især  i  talem.  næppe  have  (til)  det  tørre 
brød  olgn.,  som  udtryk  for  yderlig  fattigdom, 
mangel  paa  det  nødtørftigste  til  livets  ophold. 
FrSneed.I.102.  Dengang  jeg  som  en  fattig 
Examinatus  juris  neppe  havde  det  tørre 
Brød,  saa  følte  jeg  den  meest  brændende 
Lvst  til  at  være  Cavaleer  og  paa  Moden. 
Heib.Syvs.16.  SvGrundtv.FÆ.1.37.  *Han  har 
nu  knap  nok  til  det  tørre  Brød.  KMunk.C.48. 
II  med  særlig  bet.-udvikling,  om  (smørre) - 
brød  med  paalæg,  tilmad  (mods.  varm 
mad),  i  forb.  tørre  fødevarer  (Grundtv. 
Udv.I.21)  ell.  07.  Tørmad;  tør  mad  (LTid. 
1759.380.  Cit.l761.(FStuckenberg.F. 11.227). 
VSO.  MO.  CReimer.NB.52.333)  ell.  (jf.  Tør- 
kost; i  rigsspr.  nu  spec.)  tør  kost,  navn- 
lig i  udtryk  som  holde  sig  selv  med 
tør  kost  (FBra,ndt.SK.305)  olgn.  endnu 
vare  (fiskerne)  ikke  ude,  hun  skulde  først 
bringe  dem  „tør  Usid'\HCAnd.OT.L139. 
(han)  averterede  straks  om  et  smukt  Værelse 
med  tør  Kost  for  45  Kroner.  JakSchmidt. 
SP.14.  (værtinden)  sørgede  for  min  tørre 
Kost.Casse.IE.135.  UnivBU.350.  jf.:  Spise 
tørt,  spise  uden  Suul,  uden  Tilmad.  Item 
Spise  uden  Drik.  Item  Ingen  Søbmad  spise. 
Leth.(1800).  4.3)  om  fysisk  tilstand.  Tør 
Forraadnelse  (jf.  Tøriorraadnelse). TfP.1909. 
130.  II  især  (vet.,  med.,  dial.)  om  sygelig 
tilstand   uden   udskillelse   af   vædske, 


tør 


tør 


82 


Imaferie,  llod  (jf.  let.  4a)  olgn.  Børn  som 
'^^have  den  tørre  Tæring.  Tode.NH.97.  (hestaar) 
Steengalle  .  .  blot  i  røde  Prikker,  kaldes  den 
tøi.  MilTeknO.277.  et  tørt .  .  Saar.  U Hansen. 
Tyvebanden.f  1920).35.  Begge  Ben  var  an- 
grebet af  tør  Kolåhrand.  Lec1cFischer.A.147. 
tør  fnat,  skurv  (1),  spat  (II),  værk,  se 
Fnat  osv.;  spec.  (nu  især  dagl.,  dial.)  i  fori. 
tørre  mavesmerter,  om  mavekneb,  kolik 
olgn.  (uden  diarrhé;  jf.  tørre  lommesmerter  lo 
u.  bet.  3.5).  Aaskow.A.33.  Ugeskr.f.Læger.l931. 
608.2.  UfF.  i  alm.  rigsspr.  nu  især  i  udtr.  tør 
hoste,  hoste  uden  opspyt,  ogs.  (jf.  bet.  6.s): 
med  en  hæs  hostelyd  (jf.  Tørhoste^.  Aloth. 
H270.  Patienten  .  .  bliver  hæs,  faaer  en  tør 
Roste.  LTid.  1738. 190.  Bang.  P. 64.  Præsten 
.  .  fik  i  det  samme  et  af  sine  tørre  Hoste- 
anfald. JaA;Zwtt.LS'.23.  Panum.313.  Hun  tog 
et  Lommetørklæde  frem  og  hostede  tørt  i 
det.  Elfelt.  NB.  30.  jf.:  (han)  rømmede  sig  20 
tørt.  Buchh.Su.1. 241.  4.4)  (jf.  bet.  4.5;  især 
fagl.)  om  virksomhed  olgn.,  der  foregaar 
uden  (anvendelse  af)  vædske,  m.  h.  t.  ting,  der 
ikke  er  fugtige  (vaade)  olgn.  den  saakaldte 
tørre  Forgyldning  .  .  skeer  med  tørrede 
Æggehvider.  Paparbeideren.  (1835).  197 .  tør 
Bleg  (jf.Tørh\eg).Manufact.(1872).232.  den 
„tørre"  Befrugtning  (0:  kunstig  befrugtning 
af  fiskeæg  i  en  si  ell.  et  (tørt)  fad).  SaUVIII. 
144.  Man  kan  (ved  dybdeboring)  bore  tørt  30 
(jf.  Tørboring;.  Tilsk.1930.II.254.  I  Systuer 
skal  Gulvene  daglig  befries  for  Affald  — 
hvorved  tør  Fejning  bør  unåga&s.  Regulativ 
Nr.234'/,>1934.§15.  tør  destillation,  destille- 
ring (OpfB.UU.488),  saltning  (I),  slibning 
(l.i),  se  Destillation  1  osv.  (jf.  Tør-destilla- 
tion,  -saltning,  -slibning^,  fmalmudvinding 
olgn.)  ad  (sj.  ved.  vAph.Chym.III.525)  den 
tørre  vej  ell.  (nu  næppe  br.)  i  tørre  veje 
( Hallager. 211 ) ,  (fagl.)  uden  anvendelse  af  40 
(opløsende  ell.  andre)  vædsker  (men  navnlig 
ved  opvarmning).  Svovlingen  skeer  enten 
ad  tør  Vei  .  .  eller  ad  vaad  Yei.Manufact. 
(1872). 243.  Christ.  Kemi.  174.  Kobber  kan 
udvindes  af  Malmene  saavel  ad  den  „tørre" 
Vej  ved  Udsmeltning  som  ad  den  „vaade" 
Vej  ved  Opløsning  og  Udfældning. /SaZ.  X. 
695.  jf.:  Naar  saadanne  Legemer  virke  chy- 
misk  paa  hinanden,  hvis  sædvanlige  Form 
er  den  faste  (solide),  da  siges  de  at  virke  50 
paa  den  tørre  Vei  (via  sicca).  O  II  31  ynst. 
Pharm.1.76.  jf.  bet.  6.4:  Man  maa  (ved 
smedning)  sørge  for,  at  der  altid  er  Kul 
mellem  Stykket  og  Blæsten,  ellers  faar  man 
„tør  Varme",  som  virker  „forbrændende", 
o:  afkullende,  paa  JdSTnet.Wagn.Tekn.117. 
II  (jf.  bet.  4.3;  spec.  i  forb.  tørre  hug  (Holb. 
Tyb.Y8.  Heib.RD.75.  Goos.I.30.  Feilb.)  ell. 
prygl  (JBaden.DaL.  Ing.L.I.149.  Schand. 
TF. 1. 39.  Bergs.KK.207)  ell.  (dagl.)  tæ(r)sk  eo 
(Steenberg. H.II.175.  HansPovls.RF.57)  olgn., 
egl.  (tidligere  spec.  jur.)  om  hug,  slag  uden 
blodsudgydelse  (navnlig:  med  en  stok,  med  de 
hare  næver  olgn.);  nu  næsten  kun  med  mere 


ubest.  bet.,  om  slag,  prygl,  der  forslaar  noget: 
ordentlige,  læsterlige  prygl;  alvorlig  (legemlig) 
afstraffelse,  jeg  (vil)  til  Overflod  bevise  jer 
over,  enten  I  vil  i  Kaarde  eller  tørre  Hug. 
Holb.Er.IY2.  Nørreg.Privatr.IV202(se  u.  I. 
Slag  1.2;.  „Vi  fik  braadne  Pander  .  .  men 
(vore  modstanderes)  Flænger  var  nok  saa 
drøie."  —  „Saadan  gaaer  det  .  .  man  maa 
nøies  med  vaade  og  tørre  Prygl  paa  begge 
Sider." Ing.L.III.13.  Birgitte  skulde  have 
Prygl,  tørre  Prygl,  naar  hun  kom.  Schand. 
BS. 155.  det  tørre  Lag  Tærsk,  han  .  .  vilde 
i&&.Raage.Frk.Gudrun.(1919).98.  om  (alvor- 
lig) afstraffelse  i  ord:  (de)  fik  .  .  deres  tørre 
Skænd.  BedstemodersManuskript.  Udg.afWied. 
(1897 ).20.  med  videre  anv.,  om  haand  (næve), 
hvormed  kraftige  slag  (tørre  hug)  uddeles: 
Vil  du  her  ud  for  et  par  tørre  Næfver,  Fan- 
den kom  i  mig,  skal  du  icke  finde  Karl  for 
dig.  KomGrønneg. 1 1 1. 206.  (bokseren)  fik  .  . 
J.s  tørre  Højrehaand  at  iø\e.PoVli\1938.8. 
sp.2.  4.5)  (især  talespr.)  som  udtryk  for 
mangel  paa  drikkevarer  (jf.  tørlægge  2), 
til  dels  ogs.  spisevarer,  nu  især  i  udtr.  en 
tør  visit  (se  Visit;  jf.:  Tør  Selskab  .  .  Sel- 
skab, hvori  man  ikke  spiser  eller  drikker. 
Leth.(1800).  sml.  JBaden.DaL.);  navnlig  om 
sted  ell.  forhold,  hvor  (mere  ell.  mindre  fuld- 
stændig) mangel  paa  drikkevarer  raader. 
„kommer  I  fra  ( studenter- )F or eningen?"'  — 
„Nej  Du,  den  er  for  tør!  vi  kommer  fra 
seksten  halve  'Ba,iere."Reinhard.FC.97.  dette 
her  gaar  virkelig  altfor  tørt  til  .  .  Maa  jeg 
ikke  byde  Selskabet  et  Glas  af  et  eller  andet? 
CMøll.PF.50.  Staten  Indiana  er  den  af 
Nordamerikas  Fristater,  der  er  det  tørreste 
af  det  tørre  (0:  har  det  strengeste  spiritus- 
forbud). Og  alligevel  drikkes  der. BerlTid. 
^^/■>1925.Aft.l.sp.4.  II  (i  rigsspr.  især  spøg., 
1.  br.)  om  person:  som  kun  faar  ell.  har  faaet 
lidet  at  drikke;  ogs.  spec:  ædru;  nøgtern  (2). 
Tilforn  gik  jeg  flittig  i  Vertshuse,  dog  altiid 
lige  tør  dertra.  Over s.afHolbLevned.203.  *Paa 
Vagten  vi  sidder  saa  tørre  her,  |  Og  Nytaars- 
Aften  det  dog  er.Cit.l864.(AarbLollF.1946. 
159).  Min  Husbond  er  tør  for  Tiden  og  har 
Arheide.ChrEngelst.EH.109.  han  (lod)  dem 
.  .  ikke  gaa  tørre  Dagene  igjennem;  han  be- 
værtede dem  kongeligt.  Bornh.Samlinger. IX. 
(1915).140.  Feilb. 

5)  uegl.,  om  fysisk  forhold  ell.  tilstand, 
som  minder  om  tørhed  (1).  5.1)  (især  fagl.) 
om  stof,  masse  olgn.;  navnlig  (uden  skarp 
adskillelse  fra  bet.  I.1-2,  2.4,  3.4^  om  (et 
areals)  jordart:  muldløs;  spec:  sandet. 
Schweitz  .  .  har  giort  skarpe  og  tørre  Bierge 
.  .  til  frugtbare  JoTder.OeconT.VI.93.  Tør 
og  skarp  Jord  (sandig,  gruusblandet.)  F/SO. 
LandmB.1.97.  \\  om  malm:  tungtsmeltelig. 
Jernmalme  .  .  ere  i  Ilden  strengflydende, 
og  kaldes  tørre  Malme.  Brilnnich.M. 249.  \\ 
(jf.  bet.  6.i;  fagl.)  om  klid:  uden  iblandet 
mel;  fri  for  mel.  Efter  4 — 6  Skraaninger 
.  .   ere   Kliddene   „tørre"  0:  frie  for  Mel. 


XXV.    Rentrykt  "/„  1948 


83 


tør 


tør 


84 


Sal.  XIII.  102.  5.2)  (i  rigsspr.  især  CP  ell. 
fagl.)  om  levende  væsen:  som  har  Uden 
muskelfylde,  lidet  huld,  lidet  (ell.  intet  over- 
flødigt) fedt  (paa  knoglerne);  mager;  ofte 
(jf.  knokkel-,  skindtør)  med  forestilling  om 
mangel  paa  frodighed,  ungdomfriskhed  olgn.: 
vissen;  indtørret.  Moth.T261.  *I  tynde, 
magre,  tørre  Giække  |  Med  The-Vand  for 
og  Hvidløg  ha,g\ Stub.84.  en  gammel,  tør 
Kjøhmanå.  BalthBang. S. 31.  *Foran  det  glade 
Selskab,  alvorlig  paa  en  Sokkel,  |  Throner 
Apostlen  Paulus,  saa  tør  som  en  Knokkel. 
Drachm.D.42.  et  sydlandsk  let,  tørt  og  fint 
bygget  Legeme,  vel  noget  ligagtig  indfaldent, 
men  egentlig  ikke  mageTt.J Lange. MF. 404. 
Hun  kunde  ikke  døje  Mænd  med  tørre, 
kantede  FmgeTled.LeckFischer.KM.116.  Han 
var  gammel  og  tør  som  en  T?md.  Elkjær.NT. 
165.  jf.  let.  3.6  og  6.i:  hed  og  tør  kom- 
pleksion, (foræld.)  legemsheskaff enhed,  der 
(i  henhold  til  det  af  den  græske  læge  Galenos 
i  2.  aarh.  e.  Kr.  grundlagte  system)  er  præget 
af  stærk  hede  og  tørhed  (og  som  modvirkes 
ved  kolde  og  vaade  midler;  jf.  Harp.Kr.vif.). 
Ew.(1914).IY272(se  KompleksionJ.  HMik- 
kels.D.30.  jf.  let.  6.i:  *Troer  I  ei,  hans  (o: 
Tartuffes)  Andagt  lædsker  |  Sig,  naar  den 
blir  tør  og  'heeå'^ Skuesp.X.15.  \\  (især  fagl.) 
om  dyr  (hest,  hund  ofl.):  (alt  for)  mager;  ogs. 
spec:  uden  overflødigt  fedt.  Hovedet  fint,  tørt 
og  tilsT^idset.  Cit.l832.(Stutteri.91).  LandmB. 
11.97.  Hvordan  kunde  de  gamle  tørre  Kør 
føde  lige  saa  unge  Kalve  som  Kvierne? 
AndNx.PE.1.74.  den  batakiske  Pony  er  spin- 
kel og  „tør"  som  „Araberen".  HelgeKaarsl. 
HM.56.  Feill.  Tør  (Iruges  om)  en  Hunds 
Hoved  for  at  betegne,  at  der  ikke  fin- 
des overflødigt  Yedi.DJagtleks.1325.  5.3)  om 
(hvad  der  fremkalder)  et  vist  sanseindtryk. 
naar  jeg  (o:  en  patient)  svælgede  smagte  det 
tørt  som  af  Støv.  Branner. DK.126.  ||  (efter 
eng.  dry;  sml.  II.  Sekt;  fagl.)  om  vin:  ikke 
sød  (mods.  II.  sød  I.2).  Før  troede  jeg,  at 
Champagne  var  Champagne  og  dermed  ba- 
sta. Nu  véd  jeg,  at  der  baade  er  sød  og  tør 
og  ekstra  tør  Champagne.  iVans.JD.262.  han 
drak  lovlig  tæt  af  den  tørre  Sherry.  CEw. 
DY.125.  Juleroser.1935.31.34.  \\  især  om  lyd: 
uden  fyldig,  tonende  klang  (som  af  (tørre) 
trædele  olgn.);  klangløs,  (i  talespr.  navnlig 
om  stemme,  latter  olgn.).  Hans  (d:  oplæserens) 
Stemme  var  tør,  prækende  og  monoton. 
Gyll.(1849).Y133.  „Her  kan  Du  sidde  for 
det  Førstel"  .  .  vedblev  han  med  en  tør 
(0:  haanlig,  ondskabsfuld)  Latter.  Etlar. Hede- 
manden. (1840).  104.  (kastagnetternes)  ved- 
holdende, tørre  KlaTpren.  Reinhard.  FC.  101. 
Den  lille  Thereses  „franske"  Træsko  klaprede 
tørt  og  s]pidst.Schand.B8.331.  Han  maatte 
le  kort  og  tørt  ved  at  se  dem  med  alle  deres 
Yakker.  Branner.DK.137.  Det  knækkede  tørt 
i  KoksMen.ErlKrist.Dn.20.  5.4)  {jf.  spec. 
let.  3(5)  og  4(2);  til  dels  efter  lign.  anv.  af  ty. 
trocken,    fr.  sec,    ital.  secco;    ogs.   i    videre 


(overf.)  anv.,  uden  tanke  paa  fysisk  tilstand, 
jf.  let.  6)  som  i  beskaffenhed  har  præg  af 
(stærk)  legrænsning  ell.  isolation,  er  uden 
det  ventede  ell.  sædvanlige  tillehør,  optræder 
alene  (isoleret);  (Hot  og)  I  ar.  vi  (maa) 
virckelig  holde  den  (frier)  for  den  beste,  der 
har  meest  Penge.  Kand  Leonard  føde  Lucilia 
og  mig  med  sine  tørre  Meriter?  H oli. Tyl. 
III.l.  tør  Sang  (o:)  uden  Instrumenter.  JJ5a- 

10  den.DaL.  Charlottes  spirende  Utroskab  (i 
„Et  Eventyr  i  Rosenlorg  Have")  er  .  .  et  re- 
parabelt Koketteri,  den  andens  (0:  Leonoras 
eventyr  i  ,,Julestuen")  en  tør  Synd.  Hjort.B. 
1.373.  et  tørt  Rand.  smst.II. 286.  En  inter- 
essant Skik  kom  op  i  det  XIY  Aarh.:  at 
læse  „tør  Messe",  0:  at  bruge  Messetexten 
uden  Offertoriet  og  Canon  som  Bøn  —  til 
Taksigelse,  eller  i  Mangel  af  en  Messe. 
Schindler.  Liturgi.  (1928).  242.    tør   kløft,    se 

20  I.  Kløft  2.4.  II  nu  især  (jf.  let.  4.2;  talespr.) 
om  drikkevarer;  dels:  som  indtages 
(drikkes)  uden  Irød  (ell.  andre  spise- 
varer) til.  en  tør  Kop  Kaffe  uden  Kager. 
Lauesen.S.59.  især  i  forl.  en  tør  snaps  ell. 
dram  (Feill.),  taar  (FynskHjemstavn.1933. 
159)  olgn.  vor  Vært  .  .  skjænkede  en  „Om- 
gang", og  jeg  maatte  atter  drikke  en  tør 
Snaips. ThomLa.RomantiskeSkildringer.(1872). 
49.   JHelms.S.176.   Saa  lod  vi  „den  hvide 

30  Dame  svæve",  hvilket  udlagt  betyder  at 
drikke  tørre  Sna-pse.  Storstaden.^^/»  1926. 3. 
sp.l.  dels  (om  whisky  olgn.):  som  drikkes 
uden  (soda)vand.  Da  der  ikke  var  mere 
Vand  i  Kanden,  drak  man  Cognaken  tør. 
JVJens.D.201.  (han)  gik  ind  for  at  faa  sig 
en  tør  Whisky  eller  to.  Norman-Hans. S B. 
156.  jf.  let.  6.3:  Begivenheden  .  .  skal  fejres 
i  dry  Canadian  Whisky  .  .  Han  tager  sin 
tør.  Meget  tør. GadsMag.1934.238.  ||  T  tør 

40  veksel,  egen  veksel;  solaveksel.  HandelsO. 
(1807).140.  Bank- Aarlogen.1941. 304. 

6)  overf.,  uden  (tydelig)  forestilling  om 
fysisk  beskaffenhed.  6.1)  (jf.  let.  6.2  og  glda. 
tyst  oc  tør,  tavs,  mut  (Rimkr.M.73);  om 
lerøring  m.  overf.  anv.  af  Tørv  se  Tørv  4.3  og 
Tørvetriller  2)  om  en  person(s  sind,  væsen): 
uden  livlighed  (i  sind,  væsen,  tale),  munter- 
hed, humør,  varm,  frisk  følelse  olgn.:  kølig; 
(meget)  nøgtern  (3.i);  gold  (3);  prosaisk; 

50  humørforladt;  kedelig;  mut;  tavs  (og 
tvær).  *Han  staaer  saa  qvær,  saa  taus  og 
tør. Tychon.Vers.293.  Naar  hånd  var  udi 
eenrum  med  mig,  var  hånd  vel  ærbødig  og 
sindig  imod  mig,  dog  derhos  tør  og  but. 
Dumetius.III.35.  jo  mere  jeg  taler,  jo  høiere 
stiger  jeg  .  .  Dog  det  er  kun  et  eneste  Øie- 
blik,  i  næste  Moment  er  jeg  kold  og  tør. 
Kierk.1.333.  det  er  hende  (0:  moderen)  saa 
tungt,  naar  du  er  tør  og  uvenlig  imod  hende. 

60  Hostr.SL.188.  Han  sagde  Intet,  kyssede  sin 
Moder  tørt  paa  Kinden,  nægtede  at  besøge 
Tanterne  og  gik  hen  i  en  Krog  af  Stuen. 
Schand.AE.38.  *en  sand  Professor  (o:  Hol- 
lerg),    tør    og   lukket   tilTomKrist.YR.70. 


tør 


Tøraf 


86 


Feilh.  (jf.  bet.  6.2)  spec.  om  en  forfatterfs 
væsen,  fremstillingsform):  de  Herrer  Sæde- 
lærere, som  man  i  Almindelighed  kalder  de 
tøTTe.Ew.(1914).IV94.  ♦Bliver  (forfatteren) 
undertiden  lidt  tør,  |  humant  I  overbære 
høT.Oehl.Digte.(1803).221.  6.2)  om  (en  Yør 
(6.1)  persons)  virksomhed,  udtryksform 
(jf.  bet.  6.3),  forhold  olgn.:  uden  livlig- 
hed, frisk,  varm  følelse  osv.;  (meget) 
nøgtern  (3.2);  prosaisk;  kedelig.  \\  om  10 
virksomhed,  tilværelsesform  olgn.  (jeg)  kiender 
.  .  intet  koldere,  tørrere  Slidarbeide  end  det 
(at  gøre  vers). Bagges. L.I.172.  Tør  Selskab, 
Selskab  som  ikke  fornøier,  moerer,  gavner. 
Leth.(1800).  (bibliotekaren)  giorde  et  Stu- 
dium, der  af  Mange  betragtedes  som  det 
tørreste  og  ufrugtbareste,  tillokkende  og 
unåerholdenåe.  Molb.F.ll.  *det  er  ei  Kjær- 
lighed I  Som  .  .  gaaer  betænksom  til  et 
Stævnemøde,  |  Liig  Pligtens  Slave  til  en  tør  20 
FoTTetning.PalM.KH.46.  Han  kunde  see  det 
uhyre  Offer,  der  var  bragt  en  tør  Pligt. 
Goldschm.Hjl.il. 283.  det  tørre  Pligtarbejde. 
Bergstrøm.  Ve.  187.  \\  om  tankevirksomhed, 
udtryksmaade,  ytring,  stil  olgn.  tørre  og  ab- 
strakte Speculationer.  £Poni.L.2(?.  et  got, 
tørt,  kraftigt  og  bidende  Biev.PAHeib.Sk. 
III.262.  med  tørre  Ord  erklærede  (han),  at 
han  havde  ikke  Lyst  til  at  age  videre.  Oe/iL 
Prom.IV.9.  Det  er  i  Hast  jeg  maa  skrive  og  30 
det  falder  lidt  tørt.  Grundtv.B. 1. 453.  da  min 
Pen  ikke  egner  sig  saa  godt  for  det  rørende, 
saa  modtag  en  tør  TaklJ Lange. Breve.84. 
*Med  Q  man  ikke  stave  maa.  |  Nu  staves 
Kvinde  tørt  med  K.JVJens.VL.61.  \\  om 
læse-  ell.  lærestof,  litterært  produkt  olgn.  *udi 
Skue-Spil  er  Siælen  Pastorale,  |  Ej  andet 
høres  her  end  mavert  tørt  MoTale.Holb.NP. 
A3^.  J8need.IV.93.  Geographien  synes  de 
Fleste  saa  tør. Ørst.V  1.163.  *da  lukked  vi  40 
bogen,  I  den  blev  os  for  tør.  Hostr.SD.1.63. 
tørre  annalistiske  Optegnelser.  Brandt.  CP. 
137.  noget  saa  knasende  Tørt  som  en  Para- 
graf i  Balles  Læiehog. Schand.Fort.74.  jf.  bet. 
4.2:  (Kbh.s  regnskab)  er  tør  Kost,  godt  1100 
store  Sider  med  TaA.VorByKøbenhavn.1944. 
3.sp.2.  jf.  bet.  6.4  og  flg.  bet.-gruppe:  At  sige 
den  tørre  Sandhed  (reent  ud,  uden  Omsvøb). 
VSO.  II  spec.  med  forestilling  om  (matematisk) 
objektivitet,  om  tal  (i  et  regnskab)  olgn.  uden  50 
Oehlenschlæger  og  Grundtvig  ingen  Bjørn- 
son —  det  er  noget,  Literaturhistorien  med 
tørre  Tegn  kan  bevise.  VilhAnd.K.1.244.  At 
Handelen  ikke  er  stor  i  Sammenligning 
med  Folkemængden  fremgaar  af  de  tørre 
Ta,l.VilhRasm.ÆM.94.  hun  (kunde)  paavise 
med  tørre  Tal,  at  Renter  og  Vedligeholdelse 
oversteg  Leieindteegten.  Soya. FH. 38.  \\  (især 
æstet.)  m.  h.  t.  bildende  kunst  olgn.,  navnlig 
om  lidet  følelsesfuld  ell.  nuanceret,  (noget)  eo 
haard  (5.3)  kunstnerisk  tegne-  ell.  spec.  male- 
maade;  ogs.  om  dertil  svarende  produkt  ell. 
motiv.  (Vermehren)  tegner  fortræffelig,  men 
hans  Pensel  er  noget  tøT.Hauch.Br.89.  den 


tørre  Colorit.  if 0.//.63S.  smaa,  fine,  i  Far- 
ven lidt  tørre  Aquareller.  jBmndes.I)Z).i4(?. 
den  ærværdige,  men  tørre  og  kedelige  Frue 
Kirke.  ESchiødte.Gl.kbh.Huse.  (1894).  52.  At 
dømme  efter  hans  tørre  og  lyse  Kolorit  og 
stærkt  detaillerende  Malemaade  har  han 
maaske  arbejdet  i  Sverige.  Elling.RP.16.  6.3) 
spec.  om  en  person(s  væsen)  ell.  især  (jf.  bet. 
6.2 j  ytringer,  udtryksform  olgn.:  med  præg 
af  stille  lune,  (forholdsvis  uskyldigt)  dril- 
leri, stilfærdigt,  ordknapt  vid,  (mil- 
dere form  for)  spot  olgn.  Hånd  er  en  tør 
hTodeT.Moth.T261.  Ha  ha  ha.  I  er  sommend 
naturlig  Monsieur  Sparenborg,  I  kand  skiemte 
saa  tørt. Holb.Vgs.II.2.  en  i  det  moderne 
Theatersprog  saa  kaldet  tør  Hund,  en  Rai- 
soneur  i  en  holbergsk  Comedie.Rahb.HL. 
111.32.  *Smiler  ikke  skielmsk  og  tørt  |  Mø- 
llere, Plautus  giennem  Holbergs  Maske 
heml  Oehl.Bidr.lI.16.  „Det  (0:  maleri)  er 
netop  bestilt,"  bemærkede  jeg  tørt.  Kofoed- 
Hansen.L.303.  et  tørt  Lune.  Drachm.( Bran- 
des.Br. II. 196).  tørre,  bidende  Sarkasmer. 
Bergs. KK.206.  (i)  rosende  betydning  taler 
vi  om  tør  humor,  navnlig  den,  hvor  der 
ikke  er  for  mange  ord  eller  for  megen  latter 
fra  fortællerens  side,  hvorved  det  morsomme 
let  ioTdærves.Hjortø.OS.117.  Feilb.  UfF. 

III.  tør,  præs.  af  turde. 

Tør-,  i  ssgr.  ['toT-]  (jf.  dog  Tøraf,  Tør- 
klæde, TørvejrJ.  især  af  II.  tør  l(-4);  saa- 
ledes  (foruden  de  ndf.  anførte)  i  forsk,  mere 
tilfældige  ell.  let  forstaaelige  ssgr.,  spec.  ssgr., 
hvis  sidste  led  er  et  af  et  subst.  afl.  adj., 
som  tør-fingret,  -fje(d)ret  (om  fugl),  -hindet 
(om  plante  olgn.),  -hudet;  (fagl.)  til  II.  tør 
4.4 :  Tør-barbering,  -formaling  (jf.  -maling^, 
-fremkaldelse  (fot.),  -galvanisering,  -hug- 
ning  (af  sandsten),  -klæbning,  -kæmning  (af 
uld;  jf.  kæmme  1.2^,  -opklæbning,  -presning 
(af  ler),  -spinding,  -stereotypi,  -sterilisation, 
-sterilisere,  -sterilisering,  -ætsning  ofl.  \\  (jf. 
Tørre-J  af  III.  tørre,  se  Tøraf  og  Tør-cylinder, 
-filt;  jf.  Tørklæde. 

Tøraf,  en  ell.  (især  dial.)  et  (Bregend. 
SmaaKommentarer.(1936).9.  se  videre  u.  bet. 
1).  [tør'aJ]  flt.  (mindre  br.)  d.  s.  (Tode.SJ.I. 
326.  Rahb.Tilsk.1796. 321.  Bregend.  FT.  28) 
ell.  -er  (JHSmidth.Ords.167).  (af  II.  tørre 
(af)  3,  dannet  paa  lign.  maade  som  Hugaf, 
Rivaf  ofl.) 

I)  (især  dial.)  til  II.  tørre  3.1 :  bevægelse 
(hurtigt  strøg,  med  en  klud,  med  haanden 
olgn.),  hvorved  fugtighed,  smuds  olgn.  af- 
tørres; (let,  hurtig)  aftørring,  de  (skulde 
ogsaa)  have  det  vaade  Haar  givet  et  Tøraf 
(i  haandklædet).  Bregend.HB.lOl.  Kaptajnen 
(trak)  sit  Lommetørklæde  frem  og  pudsede 
Næsen.  Ogsaa  Panden,  der  var  bleven  fugtig 
fik  et  Tøraf.  sa.FT.92.  hun  giver  (stolen)  et 
rask  Tør-af  med  sit  Forklæde.  Skjoldb. Per 
Holt.(1912).76.  jf.  (om  støveklud  olgn.;  sml. 
Tørreklud;.-  Tøraf  klud.  Schand.  Fort.  216. 
sa.SB.15.108.    UfF. 


87 


Tørafsvampning 


Tørforraadnelse 


2)  (dagl.,  nu  lidt  gldgs.,  spøg.  ell.  dial.)  til 
IL  tørre  3.4.  2.1)  om  haard  behandling  (med- 
fart, omgang).  ||  (skarp,  uforbeholden)  irette- 
sættelse, skose,  „visker^';  riv  af.  Leth. 
(1800).  Tode.IX.265.  De  Mennesker  kunne 
have  godt  af  en  Tøraf.  En  lille  Visker  er 
her  paa  sit  rette  Sted. Hrz.X.éS.  smst.V.342. 
Han  er  nu  saa  lystig  og  lidt  satirisk  .  .  vi 
fik  Allesammen  en  lille  Tøraf,  —  dog  .  .  i  al 
Godmodighed.  Winth.NDigtn.173.  PalM.IL. 
1.358.  Davids. KK.379.  hun  (gav)  ham  ligeud 
en  Tøraf,  fordi  han  havde  haft  Lars  Trunte 
hos  sig  til  en  J)TSim.ThEw.FD.I.38.  Feilb. 
II  (især  tidligere)  korporlig  tugtelse;  rev- 
selse; prygl;  slag.  *(hans)  stærke  Haand 
med  Glæde  gav  |  .  .  den  Kaade  en  Tøraf. 
Tode.1.301.  Borgemesteren  skulde  bare  have 
følt  den  Drøiert,  han  lagde  mig  over  Lænden 
med  sin  Knortekjep  .  .  den  Tøraf,  jeg  fik 
over  ^d^gxeåQt.Ing.EF.VlI.182.  Jeg  hørte 
.  .  Du  havde  været  oppe  og  slaaes,  og  faaet 
en  Tøraf.  Chievitz. J. 1. 36.  Rask.FynskeBS.65. 
2.2)  (nu  vist  kun  dial.)  om  ublid  skæbnetil- 
skikkelse: uheld;  tab;  smæk  (IL6).  Ventelig 
har  jeg  paadraget  mig  den  Tøraf  (o:  gigt) 
ved  at  arbejde  —  udsat  for  den  barske 
Vaarvind  —  i  E&\en.Cit.l824.(N Dalhoff. 
JBDalhoff. (1915-16). 48).  Han  fik  en  slem 
Tøraf  ved  denne  Kiøbmands  Fallit.  F/SO. 
Rask.FynskeBS.65.  Feilb. 

Tør-af svamp ning;,  en.  (jf.  -bejds- 
ning; landbr.)  afsvampning  (af  korn  olgn.) 
med  et  tørt  (pulverformet)  afsvampnings- 
middel (tørbejdse).  LandbO.'I.21.  jf.  Tør- 
afsvampningsmiddel.r/P.i9S5.357. -ag- 
tig,  adj.  (1.  br.)  i  nogen  grad  (lidt,  noget) 
tør.  (sæden)  bliver  .  .  tøragtig  ved  Roden. 
JPPrahl.AC.55.  UfF.  -batteri,  et.  (fagl.) 
batteri  (2)  med  tørelementer;  tørt  batteri. 
TeknO.  -bejdsning:,  en.  spec.  (jf.  IL 
bejdse  slutn.;  landbr.)  d.  s.  s.  -afsvampning. 
LandbO.'I.23.  jf.:  Tørbejdse  (o:  til  roefrø). 
TfP. 1926.392.  Tørbejdsemaskine.  Ma- 
skinbogLandm.579.  -benet,  adj.  I)  (jf. 
-fodet,  -skoet;  1.  br.)  tør  (ILl.s)  om  benene 
(fødderne).  Søen  (er  her  saa  lavvandet,  at) 
man  næsten  (kan)  gaae  tørbenet  derover. 
Etlar.GE.1.163.  PoV/,l944.12.sp.4.  2)  (jf. 
II.  tør  4.3;  vet.)  uden  sygelig  vædskesamling 
i  benene.  Stambog  over  HesteaflettereRace.V  I. 
(1906).120.  -bleg,  en.  [11.4.4]  (fagl.)  bleg- 
ning af  tørt  tøj  (mods.  blegning  af  nyvasket 
(vaadt)  tøj).  Manufact.  (1872).  240.  -ble- 
ven, part.  adj.  (nu  ikke  i  olm.  rigsspr.) 
tørret;  tør  (II.2-3;  spec.  11.2.2:)  de  (af  saften) 
optagne  og  tørblevne  Qvæder  koges  nu  i 
Saften.Sijltebog.(1795).34.  -bløde,  v.  (ænyd. 
tørbløde,  banke,  prygle,  haane;  vistnok  egl. 
(til  III.  bløde  1):  gøre  blød  (bøjelig)  uden 
anvendelse  af  vand  olgn.,  fx.  m.  h.  t.  (skoma- 
ger)læder,  der  bankes  blødt;  jf.  dog  ogs.  tørre 
hug  olgn.  (u.  II.  tør  4.3;  og  II.  tørre  3.2; 
nu  næppe  br.)  holde  for  nar;  gække;  narre. 
Moth.T261.   han   hår  isinde   at   gecke  dig 


og  tørbløde  dig.  Nysted.Rhetor.l7.  -boring, 
en.  0  tør  (II. 4.4)  (dybde)boring  (mods. 
Skylleboringj.  IngBygn.1940.249 .sp.2.  -bun- 
det, adj.  ((3  ell.  fagl.).  I)  om  ting  (beholder, 
fartøj):  hvis  bund  er  tør.  Til  Linefiskeriet  an- 
vendes tørbundede  Fartøjer  (mods.  fartøjer 
med  dam)  med  Lastrummet  indrettet  til  at 
optage  den  slagtede  og  isede  Fangst. /ngr 
Bygn.l940.51.sp.2.  2)  (nu  sj.)  til  1.  Bund  7 

10  (og  II.  tør  1.3,  2.4,  3.4;,  om  jordstykke  olgn.: 
som  har  tør  jordbund.  JPPrahl.AC.90.  -cy- 
linder, en.  0  d.  s.  s.  Tørrecylinder. 
PapirL.299.  -destillation,  en.  (fagl.) 
tør  (II.  4.4)  destillation.  BerlKonv.VI.319. 
lngBygn.l940.213.sp.2.  -diæt,  en.  [II.4.2] 
(med.)  diæt  med  liden  ell.  ingen  drikke  og 
vædskefattig  kost.  Bl&T.  NatTid.'/ 1^1947. 5. 
sp.4.  -dok,  en.  (jf.  tør  dok  u.  II.  tør  4.i ; 
især  ^)  dok  bestaaende  af  et  udgravet  bassin, 

20  som  kan  fyldes  med  og  tømmes  for  vand  (mods. 
Flydedok  ofl.).  OpfB.Ul.455.  Pont.  H.  113. 
billedl.:  *at  faa  Statens  Skib  i  Tørdok  bragt. 
Drachm.DJ.I.413. 

I.  Tøre,  en.  se  I.  Tørre. 

II.  tøre,  V.  se  II.  tørre. 

III.  tøre,  V.  se  turde. 
Tør-element,   et.  (jf.  -batteri  og  II. 

tør  4.1 ;  fagl.)  element  (4),  hvis  (delvis  stivnede) 
vædske  (fx.  ved  fyldning  med  gips)  er  forhin- 
so  dret  i  at  løbe  ud.  HHolst.Elektr.1.86.  EHol- 
stein-Rathlou.S.1.171.  -farve,  en.  (fagl.) 
tør  (II.4.1)  farve  (fx.  i  pulverform).  8  Træ- 
bøsser til  TøTia.TveT.Dengl.By.1938.94.  Ke- 
misk-tekniskHaandbog.(1938).840.  -ferslc- 
ning,  en.  [IL4.4]  0  ferskning,  hvorved  raa- 
jærnet  kun  bringes  til  at  gløde  (mods.  Smelte- 
ferskning;.  Sal.VII.170.  -filt,  en,  et.  [IL 
4.1]  (fagl.)  d.  s.  s.  Tørrefilt.  PapirL.299. 397. 
•fisk,  en.  {ænyd.  d.  s.  (KancBrevb.1584. 
40  21.  PClaussøn.  Norriges  Bescriffuelse.  (1632). 
78.130);  til  II.  tør  2.2)  tørret  fisk  (jf.  Berg-, 
Klip-,  Plat-,  Rund-,  Stokfisk; ;  nu  spec.  (T) 
om  torsk,  der  er  tørret  uden  saltning  (mods. 
klipfisk).  Holb.DNB.587.  YareL.(  1807). 11.5. 
Krøyer. II.  152.  JPJac.II.158.  VareL.*250. 
(jf.  Stokfisk  3.1  og  IL  tør  6.i;  overf.:  en 
Asket,  en  Kvindehader  eller  en  Tørfisk. 
JacPaludan.FJ.93.  jf.:  Hr.  Liebmann  var 
Holberg  selv,  altsaa  Philemon,  og  saa  vær- 
50  dig  ud.  Men  Rollen  er  en  Tørfisk.  DagfiV«/ft. 
y,1921.5.sp.5.  -foder,  et.  (landbr.)  tørt 
(II.2.3)  foder  (hø,  halm,  hakkelse  olgn.;  mods. 
græs(foder),  grønfoder  olgn.).  Dyrene  sættes 
paa  Stald,  fodres  med  Tløiloder.  MdsskrDyrl. 
LV1.173.  -fodet,  adj.  {jf.  glda.  tørføt  og 
ænyd.  tørfod  ( Ar øboe.  Davids  P salter. ^(1627). 
L16^),  (adv.)  tørfødis,  oZd«.  J)urrfætis ;  jf. -be- 
net 1,  -skoet;  1.  br.)  Agerdyrkningen  efter  de 
nyesteErfaringer.(overs.l772).56.  Stenene  ra- 
gede netop  saa  meget  op  over  Vandet,  at 
man  kunde  komme  tørfodet  igjennem.  jBornA 
HaandvEr.105.  ErlKrist.OM.160.  -for- 
raadnelse,  en.  [II.4.3]  (fagl).  forraadnelse 
(destruktion),  der  giver  de  paagældende  plante- 


m 


tørfiig 


Tørk 


90 


væv  en  tør,  smuldrende  konsistens  (fx.  frem- 
kaldt af  skimmelsvamp  paa  kaal,  kartofler 
ofl.).  TfP.1917.240.  HavebrLMI.3.81. 

tørftig:,  adj.  ['tøfM]  (ænyd.  d.  s.,  oldn. 
J)urftugr;  til  æda.  thyrft,  thurift,  tarv,  lehov 
(Brøndum-Nielsen.GG.I.117) ;  jf.  Nødtørft  og 
tørffcløs;  nu  næppe  Ir.)  d.  s.  s.  nødtørftig  1. 
Moth.T57.  De  Troendes  aandelige  Skat- 
Kammer  . .  oversat  paa  Dansk  til  alle  tørf- 
tige  og  trængende  Sieles  'Nytte.  Prætorius.  lo 
(overs.iogtitel.1750).  tørft-løs,  adj.  (med 
sideiormer  som:  tørfte-.  Moih.T57.  tøfte-. 
Schandrup.XP.  tøvt(e)-.  MDL.624.  Aakj. 
VB.65.  Bregend.HB.30.  Feilb.III.943.  tøY- 
tes-.  MDL.624.  HaandbogtilBibelensForkla- 
ring.  II. (overs.  1860-62). 216.  Frifelt.  Lyng. 
(1918).84.  Feilb.III.943.  jf.  Rahb.Min.1795. 
1.140).  (ænyd.  glda.  tør(f)te-,  tyr(f)teløs;  om 
l.led  se  w.  torftig;  især  dial.)  ufornøden; 
unyttig;  overflødig;  forgæves.  Et  tøvt-  20 
løst  Arbeide.  MDL.624.  han  havde  været  paa 
Højskole  to  Vintre  itræk  .  .  hvordan  skulde 
saadanne  Folk  .  ,  faa  noget  at  købe  Hjem 
for,  naar  de  brugte  Lønnen  til  saadanne 
tørftløse  Tirvg.Bregend.GP.16.  (vi)  ansaa  det 
for  tørftløst  at  prøve  paa  at  staa  som 
Fredsforkyndere  paa  Valpladsen  midt  imel- 
lem de  kæmpende  Lejre. Grænsevagten.1926. 
78.  jf.  Stedn.V.  106. 140. 17 4.219. 

Tør -fylding:,  en.  se  Tværfylding.  30 
-jfser,  en.  [II.2.2]  (fagl.)  den  tørrede  affalds- 
gær  fra  bryggerierne.  Som  Erstatning  for 
Skummet  Mælk  (0:  som  svinefoder)  benyt- 
tedes alm.  en  Blanding  af  V«  Tørgær,  ^U 
Sildemel  og  V4  Kød  og  Benmel.  Bornholms 
Landbrug.  1929. 511.  Kemisk  -  teknisk  Haand- 
bog.  (1938). 806.  -halset,  adj.  (jf. -mun- 
det; mindre  br.)  som  er  tør  (II.3.6)  i  halsen, 
har  en  tør  hals  (er  tørstig  olgn.).  Holst. R. 
faa  en  Drik  Gammeløl.  Du  skal  ikke  gaa  40 
tørhalset  fra  vor  Dør.  Elkjær. HA.121. 

Tørhed,  en.  [it6-r|he?8]  ftt.  (sj.)  -er 
(Ps.32.4(Chr.VI)).  (ænyd.  glda.  d.  s.  (Suso. 
116.  Dom.6.37(GldaBib.));  især  O  ell.  fagl.) 
den  egenskab  ell.  det  forhold  at  være  (i  høj 
grad,  fuldstændig)  tør. 

I)  til  II.  tør  1-4;  spec.  m.  flg.  anv.:  I.i)  til 
II.  tør  1  (og  4{i)).  II  i  al  alm.  Moth.T262. 
VSO.  MO.  II  (jf.  I.  Tørre  I.2;  l.br.)]  til  II. 
tør  1.4:  (periode  med)  tørt  vejr  (mangel  so 
paa  regn);  tørke.  Der  hafde  været  En  stor 
Tørhed  i  det  aar,  fra  mand  først  begyndte 
at  pløye  ioråen.RasmWinth.S.117.  1.2)  til 
II.  tør  2.1,  om  en  ved  særlig  behandling 
fremkaldt  tør  beskaffenhed.  Den  erholdte 
Kobberopløsning  indkoger  man  til  Tørhed. 
Hinnerup.Juv.244.  Koncentratet  kan  ind- 
dampes til  Tørhed  i  YeiCunm.Sal.T.1945-46. 
sp.780.  1.3)  til  II.  tør  3.  ||  jf.  II.  tør  3.5  (og 
b.i):  (den)  forfærdelige  Ørk,  hvor  der  vare  eo 
giftige  Slanger  .  .  og  Tørhed,  hvor  der  ikke 
var  Vand  (1931:  med  dens  .  ,  vandløse 
Ødemarker;.  5ilf  os.  S.  i5.  ||  til  II.  tør  3.6. 
at  fordrive  Tungens  Tørhed.OeconH.(1784). 


III.404.  Slimhosten  er  næsten  borte,  men 
jeg  har  en  ubehagelig  Tørhed  i  Halsen. 
HCAnd.BC.IY240.  hun  og  Søsteren  led  af 
Tørhed  i  lluåen. Bang. L.157.  jf.:  Kan  du 
ikke  slukke  denne  Tørhed  i  min  Sjæl? 
Kofoed-Hansen.  KA  .11.150. 

2)  (nu  mindre  br.)  til  II.  tør  5 ;  spec.  (til 
II.  tør  6.2)  om  magerhed  olgn.  (hans  krops) 
Tørhed  og  Stivhed.  rode.7Z.74.  jf.  Hrz.ST. 
275. 

3)  (overf.)  til  II.  tør  6.  3.()  til  II.  tør 
6.1-2.  Folk  af  Smag  klage  over  Skolens 
Tørhed  og  Grovhed,  naar  dem  paa  hver 
anden  Linie  i  et  Skrift  forekommer  et 
Følgelig. Eilsch.PhilBrev.VJ.  Undskyld  .  . 
disse  Liniers  Tørhed.  Cit.l841.( HCAnd.BCÆ. 
1.181).  han  danner  ved  sin  Tørhed  en  Vold 
mellem  sig  og  de  Vnge.  HWulff.DR.284.  jf. 
bet.  3.2:  Er  det  et  Faar  eller  en  Ko?  .  . 
Drengen  .  .  sagde  med  den  alvorsfulde  Tør- 
hed, hvormed  man  beretter  et  .  .  Faktum: 
Det  er  en  Rest. S chand.TF. 1. 110.  m.  h.  t. 
tegning,  kunstform  olgn. :  Hans  mange  Studie- 
tegninger .  .  har  ofte  en  vis  Tørhed  og  Stiv- 
hed. KMads.SkagensMalere.(1929).3.  Haaret 
(0:  paa  en  figur)  .  .  er  af  en  Liniestrenghed, 
der  nærmer  sig  Tørhed.  FrPoulsen.KGK.96. 
3.2)  til  II.  tør  6.3.  en  ualmindelig  Humor, 
der  .  ,  altid  kom  uden  Pretention  og  med 
stor  Tørhed.  FruHeib.EtLiv.il. 202.  Brandes. 
B.67. 

Tørheds-,  i  ssgr.  ((3  ell.  fagl.)  saaledes 
bl.  a.  til  Tørhed  l.i  (jf.  IL  tør  i.i):  Tørheds- 
grad  ^Tørhedsgraden  faar  Indflydelse  paa 
Koinvægten.  Landbo. III.200.  Dampens  Tør- 
hedsgrsid.PSchrøder.Maskinlære.^II.(1920).9), 
-maaler  ^„Tørhedsmaaler",  er  et  Apparat, 
som  skal  tjene  til  at  maale  Luftens  „udtør- 
rende" Evne.  SaUXXI. 350),  -prøve  (Suen- 
son.B. 11.239),  -punkt  (det  punkt  paa  en 
fugtighedsmaaler,  der  angiver  den  højeste  grad 
af  tørhed.  VSO.).  \\  til  Tørhed  l.i  og  1.3: 
Tørheds-plante  (d.  s.  s.  Tørkeplante.  Warm. 
Bot.lOO.  Ment2O.Bill.2O).  II  til  Tørhed  I.3 
(II.  tør  3.6):  Tørheds -fornemmelse  ^en 
Tørhedsfornemmelse  i  Ganen.  LandbO.  IV. 
652),  -følelse  ^'Appetitmangel  .  .  med  Tør- 
hedsfølelse  og  lidt  Brænden  paa  Tungen. 
Caspari.  Huus-  ogReiselæge.(  overs.  1828). 55). 

tør-hjertet,  adj.  (jf.  II.  tør  6.1 ;  1.  br.) 
uden  frisk,  levende  følelse,  den  tørhjertede 
Yilhtrøsitet.VV ed.BB.436.  EHenrichs.(Tilsk. 
1902.131).  -holdelse,  en.  spec.  (fagl.) 
til  II.  tør  2.4:  det  at  holde  et  (afvandet) 
areal  frit  for  vand.  NordConvLex.*V  1.828. 
Tørholdelsen  af  Kolindsund  og  Tastum  Sø 
(foregaar)  ved  Motorkr&tt. LandbO. IV 536. 
-hoste,  en.  (med.,  nu  næppe  br.)  tør 
(II.4.8)  hoste;  spec.:  kighoste.  Agerbech.FL. 
208.  -is,  en.  [II.4.i]  (fagl.)  en  af  kulsyre 
ved  fordampning  i  fri  luft  dannet  islignende 
masse  (jf.  Kulsyresne^.  IngBygn.  1945.246. 
sp.2.  Tør- Is  Fsihrik.TelefB.1946.1.823. 

Tørk,  en.  se  Tyrk. 


91 


Tørkage 


Tørklæde 


92 


Tør-kage,  en.  (fagl.)  tør  (II.4.2)  kage 
(uden  flødeskum  olgn.).  Gersov.KL.211.  Berl 
Tid.^*/i»1945.M.l.spJ.  -kammer,  et.  0 

rum  (beholder),  hvori  dampen  fra  en  damp- 
kedel gøres  tør  (II.4.i)  (idet  vandpartiklerne 
fraskilles).  GadsMag.1927.359. 

I.  Tørke,  en.  ["toxga]  flt.  (I  ir.)  -r 
langvarige  Tørker.  Buchh.SP. 232.  BerlTid. 
'*/al947.M.6.sp.4).  {psnyd.  d.  s.,  glda.  t(h)yrkæ 
(GldaKrøn.59.133.  Rimkr.M.180),  tørk(æ),  lo 
æda.  thiurkæ  (Harp.Kr.50),  sv.  torka,  no. 
tørk(e),  oMn.  J)urka;  af  II.  tørke  ell.  II.  tør) 
den  egenskab  ell.  det  forhold  at  være  (over- 
maade,  alt  for)  tør;  (overdreven,  skade- 
lig) tørhed  (1).  I)  (nu  1.  br.)  i  al  olm. 
Moth.T263.  (aske  hængte  sig  til)  Hals  og 
Bryst  .  .  som  ellers  formedelst  deres  Kulde 
og  Tørke  neppe  skulde  taget  imod  andet 
end  Tjære.  rorfe.7Z.35«.  *Ingen  Bæk  i  San- 
dets Tørke  rinder. Bagges.DY^ VI. 168.  (ved- 20 
det)  maa  have  Tid  til  at  antage  (en  vis) 
Grad  af  Tørke.  Afhandling  omKulltilvirkning. 
(1799).8.  jt.bet.2:  Luftens  Tørke  og  Væde. 
Tode.Vl.76.  et  gammelt  Muldvarpeskud,  der 
Var  blevet  ganske  lysegraat  af  Tørke.  JPJac. 
11.274.  (vognenes)  Kasser  og  Hjul  var  ved 
at  falde  fra  hinanden  af  Tørke.  Rørd. S. 223. 
2)  (jf.  Tørhed  l.i,  I.  Tørre  I.2;  i  rigsspr.  nu 
især  03  ell.  fagl.)  (periode  med)  en  gen- 
nem længere  tid  varende  tilstand  af  30 
tørt  vejr  (lig),  især:  (varme  og)  regn- 
mangel; i  alm.  med  forestilling  om  dermed 
forbunden  skadelighed  for  afgrøden.  Her- 
ren skal  slaae  dig  med  .  .  tørke  og  brændt 
korn  (1871:  Brand  og  Rust  i  Kornet;  1931: 
Tørke). 5Mos.28.22(Chr.VI).  Anno  1630  er 
i  dette  Land  saadan  Heede  og  Tyrke  paa 
12.  Maaneders  Tid  indfalden,  at  det  ud- 
saadde  Korn  fortørredis.P^Mfif.Z)P.777.  *de 
Søer  og  Sumper,  hvilke  .  .  midt  om  Som-  40 
meren  i  Tørken  ere  tøre.  Clitau.IR.21.  *Gil- 
boas  Bjerge!  |  Tørke  jer  hærge,  |  Saa  at  ei 
Regn  eller  Dug  eder  hløåe.Grundtv.SS.II. 
168.  (man)  vander  i  Tørke  rigelig.  Bredsted. 
Pom.II.165.  *en  Tordenbløde  efter  Tørke  | 
er  som  Guds  Musik  at  lytte  til.  Holstein.Æ.31. 
Feilb.  LollO.  \\  overf.  *l  Trætte  og  Svage  af 
Trængselens  Tørkel Brors.223.  en  tid,  hvor 
der  er  åndelig  tørke  i  s]3slen.Tilsk.l921.II.5. 

II.  tørke,  V.  [^tørgd]  -ede.  vbs.  -ning  50 
(s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  glda.  t(h)yrkæ,  t(h)ørkæ, 
æda.  thyrkæ  (AM.),  sv.  torka,  no.  tørke, 
oldn.  J)urka ;  af  II.  tør  (ell.  af  II.  tørre ;  til 
dels  med  tilknytning  til  I.  Tørke^;  jf.  tørkne) 
I)  (m,  nu  1.  br.  (jf.  VSO.  MO.))  lade  blive 
tør;  gøre  tør;  tørre  (ILl);  til  dels  (med  til- 
knytning til  I.  Tørkej  med  forestilling  om 
skadelig  (udtørrende,  fortørrende)  udvikling. 
f.i)  i  al  alm.  Moth.T263.  *Vi  taler  ey  for 
dem  (0:  de  tobaksrygere)  der  deris  Munde  éo 
tyrcke,  |  At  de  kand  Bacchum  med  dis 
meere  vedske  dyrcke.  Lucopp.TB.B2^.  *Den 
Gud,  som  tørker  Land,  |  Han  det  og  væder. 
JJLund.(SkVid.IX.196).    jf.  bet.  1.2:    ved 


Vinters- Tider,  hvor  det  er  besværligt  at  faae 
Klæderne  (0:  vasketøjet)  tørkede.  CCPflueg. 
ChristiansPleye-Huus.(1773).31.  billedl:  Nu 
maatte  den  vige,  den  Smaasyns  og  Smaa- 
sinds  Aand,  og  dens  fortørrende  Pust  skulde 
ikke  mere  tørke  Kragehusets  Luft,  som  her- 
efter skulde  blive  et  gunstigt  Forplantnings- 
sted  for  Tidens  nye  T&nker.  Skjoldb.KH.llO. 
1.2)  pass.  tørkes,  gøres  tør  ell.  (især)  blive 
tør;  tørres;  ogs.:  udtørres  (fortørres).  Moth.T 
263.  Til  at  ophenge  Tobakket  for  at  tyrkes, 
bruger  mand  Kieppe.  LTid.2727.2S3.  Bre- 
gend.A.9(se  u.  I.  sundej.  1.3)  (uden  skarp  ad- 
skillelse fra  bet.  2)  part.  tørket  brugt  som 
adj.:  tørret;  ogs.:  udtørret  (fortørret).  Poul 
Ped.DP.(1937).30(se  u.  II.  støbe  1.2^.  de 
gamles  (murværk  er)  fuldkommen  tørket,  og 
i  Følge  deraf  fast  og  h.3iardt.OecMag.I.186. 
Rug  .  .  tørket  eller  ntørket.  MR.1810.511. 
der  var  næppe  Kerne  i  Halvdelen  af  de 
smaa,  tørkede  Ak&.  S øiberg.  HK. 87.  2)  (Q) 
ell.  fagl.)  blive  tør;  tørre  (hen,  bort,  ud), 
især  (jf.  fortørke;  med  tilknytning  til  I 
Tørke^  med  forestilling  om  skadelig  (udtør- 
rende, fortørrende)  udvikling.  Dammen  tør 
ker.  EMøller.  Oldmester  oghans  Bog.  (1909).  83 
(planterne)  vandes  saa  meget,  at  de  ikke 
tørker. TidensKvinder.^^/iol925. 28. sp. 2.  overf. 
*Sjæl  og  Sanser,  som  omsider  tørke. Soph 
Clauss.AP.83.  \\  (jf.  II.  tørre  2)  i  forb.  m 
adv.  (hen,  ind,  ud),  man  (sætter)  Roserne  i 
en  kold  Kælder  og  vander  dem  saa  meget, 
at  de  ikke  tørker  \id.TidensKvinder.^^/iol925. 
28.sp.2.  i  regnløse  Sommere  tørker  (prærien) 
hen.Reumert.LT.il. 138.  jf.:  Græd  du  kun 
frit  ud  min  Søn,  det  letter  Sindet!  I  mig 
er  Taaren  tørket  ind  (o:  evnen  til  at  græde 
tabt)  for  længe  siden.  AndNx.PE. 11.266. 

Tørke-,  i  ssgr.  (o  ell.  fagl.)  især  af 
I.  Tørke  2.  -aar,  et.  AStrøm.LV.lO.  I  Tørke- 
aar  er  Storkenes  Føde  .  .  Firben,  Græs- 
hopper o.  l.NaturensV1945.100.  -aaring, 
en.  07. -aar;  l.br.).  Cit.l723.(Vider.III.213). 
-fald,  adj.  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.) 
om  aarstid  olgn.:  som  bringer  tørke,  er  præ- 
get af  (stærk)  tørke.  Borrebye.TF.458.  -pe- 
riode, en.  Kandarius.LP.290.  AaDons.S. 
24.  -plante,  en.  (bot.)  plante,  der  vokser, 
hvor  bunden  er  vandfattig  og  luften  tør;  tør- 
hedsplante;  xerofyt.  Sal.  XVII. 947.  LandbO. 
IV.  651.  -ramt,  part.  adj.  Lov  om  Laan  til 
tørkeramte  Landmænd.  LovNr.  111  "/s  1943. 
-stue,  en.  [ILl]  (jf.  Tørrestue;  nu  næppe 
br.).  LTid.  1759.433. 1762.420.  -tid,  en.  i 
Tørketider.  WesenbL.Ins.  197.  Østrup.AH.  27. 

tørkisk,  adj.  se  tyrkisk. 

Tør-klister,  et.  [II.4.i]  (fagl.)  klister 
i  pulverform  (til  opløsning  i  vand).  Smaa- 
sløjd.131.  -kloset,  et.  [II.4.1]  (fagl.)  kloset 
uden  vandudskylning.  LokomotivT .1944.161. 
sp.l. 

Tørklæde,  et.  [itøj|k}æ(-)&a]  ell.  (gldgs. 
ell.  dial.)  [Itøfkla]  (KNyrop.OL.1.161.  jf. 
Esp.  494.    UfF.    samt   (flt.)    *  Silketørkle'r. 


93 


tørkne 


tørlægge 


94 


PAHeii.Sk.II.SW.TøiklæT.MLorentsen.Jule- 
træet.(1947).ll).  (nu  næppe  Ir.  i  rigsspr. 
Tørreklæde.  Pflug.DP.856.  NvHaven.Orth. 
176.  EPont.Atlas.II.438.III.54.  Krist.JyA. 
III.38.  —  nu  sj.  Tørklæd.  Bagges. Ep. 371. 
Heil.  Poet.  IV.  156).  flt.  -r.  (ænyd.  tør(re)- 
klæd(e),  no.  tørklæ,  tørkle;  af  II.  tørre  3.1 
(ell.  II.  tørke  1^  jf.  Tørreklud  og  sv.  tork- 
klåde)  (tildannet)  stykke  stof  (lærred, 
silke  olgn.)  til  særlig  brug,  egl.:  til  af- 
tørring. 

1)  (nu  1.  Ir.)  svarende  til  (men  nu  uden 
tydelig  forestilling  om)  den  opr.  bet.;  især  (jf. 
Haand-,  Snus-,  Snydetørklæde^  om  lomme- 
tørklæde. Moth.T261.  »Jeg  Tørreklædet  tog 
og  viskede  (hundens)  Been,  |  Som  vare 
sMdne. FrEorn.SomnPoet.37.  „jeg  faaer  Næse- 
blod, mærker  jeg  —  undskyld  mig!"  Derpaa 
holdt  han  Tørklædet  for  Ansigtet  og  gik  ud. 
Ing.EF.II.78.  (vi  er)  færdig  at  briste  af 
Latter;  men  vi  maae  holde  Tørklædet  for 
Munden  og  lade  som  vi  har  Hoste. sa.L.III. 
158.  Her  er  Dit  Lommetørklæde,  min  Pige 
.  .  Du  maa  ikke  saaledes  lade  Dine  Tør- 
klæder ligge  omiiTing.Tops.S.196.  spec.  med 
forestilling  om  aftørring  af  taarer:  Ach,  Ma- 
dame, det  er  jo  slet  intet  at  væde  Tør- 
klæder (o:  græde)  iox.Holb.Bars.il. 12.  sa. 
LSk.IV.4.  Serafine  tørrede  Øinene  og  viftede 
med  Tørklædet. PaZilf.7L.//.i94.  I|  kaste 
tørklædet  (til  en),  egl.  om  den  tyrkiske  sul- 
tan, der  i  sit  harem  kastede  sit  lommetørklæde 
til  den  kvinde,  han  udvalgte;  (1.  br.)  med 
videre  anv.:  faaer  en  Konge  Lyst  til  en  af 
sine  Undersaatters  Koner  eller  Døttre,  siger 
Man  smilende:  „han  kaster  Tørklædet". 
Blich.(  1920).  XIV.  203.  smst.XXVI.138.  jf. 
Tops.J.221.  Feilb.  ||  (bibl.)  om  svededug; 
se  u.  Svededug  1-2. 

2)  vævet  ell.  strikket  (hæklet)  stykke 
stof,  tøj,  klæde,  der  bindes  om  hove- 
det, halsen  olgn.  (jf.  Amager-,  Hals-,  Ho- 
ved-, Malke-,  Over-,  Skuldertørklæde  ofl.). 
hun  kand  ikke  tale  om  sit  Tørklæde  eller 
Skiørt,  uden  hun  siger  med  Permission. 
Holb.Bars.II.3  (jf.  sa.ComediernevedRoos.I. 
(1922).572).  Adr."/il762.sp.9.  Min  Søster  .  . 
tog  et  Tørklæde  af  sin  Hals  og  bandt  det 
om  hans  Iioyeå.Bagges.L.1.36.  det  smukke 
Haar  .  .  krøllede  frem  under  et  lille  Tør- 
klæde. C£em/i.iVF./Y7'2.  Hrz.V186.  et  fransk 
Tørklæde  eller  Frakketørklæde,  som  det 
ogsaa  kaldtes,  til  at  binde  om  Halsen. ^ar6 
Frborg. 1918.163.  jf.  Madtørklæde:  i  Æbel- 
toft  .  .  er  ogsaa  endnu  brugeligt  at  tage 
Steeg  og  Terte  hiem  med  sig  i  Tørklæder. 
Holb.HAmb.1.5. 

CP  tørkne,  v.  [itøygna]  -ede.  vbs.  -ing 
(s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  glda.  thyrknæ  (Kalk.IV 
407.  Bønneb.1.228);  af  II.  tørke  ell.  I.  Tørke) 
I)  (1.  br.)  blive  tør;  tørre  (hen,  bort, 
ud);  tørke  (IL2).  Holst.R.  *Flodens  Sæde- 
marker tøikner.  E Brand. J .48.  Saften  tørkner 
paa  vore  Læhei. AntonNielsen.EtAar.(1919). 


23.  Alle  Nilstrømme  tørkner  (1871:  skulle 
udtørres).  Sach.10.11  (1931).  ||  (uden  skarp 
adskillelse  fra  bet.  2)  part.  tørknet  brugt 
som  adj.:  (ud)tørret.  *Jeg  som  dend  tørkned 
Mark  maae  efter  Naaden  tørste.  S chandrup. 
H3^.  *Ved  .  .  af  tørknede  Oliestammer,  ^poi- 
lonios.Argonavtertoget.(overs.l897).15.  Forsig- 
tigt lagde  han  de  smaa  Isstykker  mellem 
Sarahs   tørknede    Leeher.  O  Rung.  L0.21 5.    2) 

10  (sj.)  gøre  tør;  (ud) tørre;  tørke  (II.l); 
billedl.:  *  Frankrig  .  .  |  hvor  nu  der  kun 
raader  en  tørknende  Yinå.  Drachm.Sk.293. 
Tørkning,  en.  (især  fagl.,  nu  1.  br.)  vbs. 
til  II.  tørke  (ell.  tørkne j;  tørring,  jeg  (blan- 
dede) reen  Gotlands  Kalk  med  .  .  reent 
Vand  .  .  men  dette  blev  efter  Tørkningen 
løes  og  møer.  OecMag. 1.286.  Tobakkets  Tørk- 
ning.  OeconJourn.  1757. 796.  den  fuldkomne 
skarpe  Tørkning  de  (o:  hvalbarder)  bør  have, 

20  forinden  Vægten  bør  være  gyldig.  CPont.HR. 
95.  jf.  Lufttørkning.  HFB.1936.xxxviii. 
Tør-kompas,  et.  [II.4.i]  (især  ^) 
(skibs)kompas  uden  vædske  (mods.  Spiritus-, 
Sprit-,  Vædskekompas^.  Sal.X.812.  -kost, 
en.  tør  (II.4.2)  kost;  især  i  forb.  leve  af 
(  HP  Jaeobsen.Mysteriet  Anderson.  (1940).  101) 
ell.  paa  (AndNx.FL.150)  tørkost,  holde 
sig  selv  med  tørkost  (KSech.MV.15) 
olgn.  Forslag  til  Kbh.s  Budget  1920-21.  (1919). 

30  308.  Børnene  spiser  saa  meget  de  vil  af 
Tørkosten  og  først  derefter  drikkes  Mælken. 
VorVngdom.1937 138.247.  UfF.  -køle,  v. 
[II. 4.4]  0  afkøle  (koks  olgn.)  uden  brug  af 
kølevædske.  IngBygn.1940.207 .sp.2.  -lagt, 
part.  se  u.  -lægge,  -land,  et.  (ikke  i  alm. 
rigsspr.)  tørt  (II.I.2)  land;  landjord.  Moth.T 
261.  UfF.  billedl.:  De  gaar  og  stikker  Ho- 
derne  sammen  paa  deres  Tørland  og  lukker 
ham   ude   i   et   gyngende    Morads.  KBecker. 

40  TK.I.19.  -lægg^f  V.  vbs.  -ning.  i)  (<  MO.; 
„nyt  Ord  (fra  Chr.  IXs  Tid)".  Levin.;  især 
fagl.)  lægge  (en  landstrækning,  en  sø,  sump, 
fjord  olgn.)  tør  (II.2.4)  (ved  afvanding) ;  ud- 
tørre, (navnlig  i  pass.  (spec.  perf.  part.)  ell. 
som  vbs.).  det  sumpige  Mosedrag  Velabrum 
tørlagdes  og  blev  til  Forum.  Bille.Italien.il. 
210.  et  Par  Aktieselskaber  til  Tørlægning  af 
jydske  Fjorde. Bang.S.200.  *Mosen  er  tør- 
lagt, og  Hede  dyrket  o^.Rich.BD.16.  Land, 

50  der  indvindes  ved  Tørlægning  eller  Opfyld- 
ning af  et  Vandareal.  LoviVr.64'/4iS99.^5. 
Hvis  Muren  staar  under  et  udvendigt  Vand- 
tryk, saa  der  siver  Vand  igennem,  lader  en 
holdbar  Puds  sig  ikke  fremstille,  med  mindre 
man  tørlægger  Muren  under  Udførelsen. 
Suenson.B.III.430.  (spøg.:)  saa  tørlaa  vi 
hele  Havskildpadden  (o:  ved  at  drikke  sprit- 
ten, den  opbevaredes  i).StormP.P.12.  2)  (efter 
eng.  dry,  egl.:  tørre,  udtørre;  især  i  avis-spr., 

60  jarg.,  til  dels  spøg.)  i  videre  anv.,  med  til- 
knytning til  II.  tør  4.5,  i  udtryk  for  mang- 
lende forekomst  af  drikkevarer,  spiritus,  (især 
i  perf.  part.).  2.1)  m.  h.  t.  sted,  land  olgn., 
dels:    (næsten)    tømme   for   drikkevarer 


95 


tørlæske 


Tørn 


96 


(spiritus).  *Ud  i  Provinsen  ruller  |  den 
tunge  Bryggervogn  |  fra  Landsby  og  til 
Landsby  |  indtil  et  tørlagt  Sogn.  Bergstedt.IY 
46.  før  nogen  anden  Nordmand  kendte  dette 
Ord,  „tørlagde"  (Arne  Oarhorg)  mit  Hus 
iulåstændig. AHenriques.0Å.161.  jf.:  Vi  har 
tørlagt  en  Del  (o:  drukket  meget)  hernede 
(i  beværtningen).  TomKrist.LA.88.  dels  om 
paalæggelse  af  spiritusforbud  (total- 
forbud). I  hele  Kjøbenhavn  bringes  der  i'o 
ikke  daglig  saa  mange  berusede  Personer  til 
Detentionslokalerne  som  i  det  officielt  tør- 
lagte Helsingfors. PoL"/ii927.7.sp.6.  Nu  er 
alle  Staterne  (o:  de  nordamerikanske  fristater) 
tørlagte,  al  Udskænkning  af  Spiritus  og  01 
strafbar.  Tilsk.1920.1.252.  det  Stridsspørgs- 
maal,  der  i  en  Aarrække  ophidsede  hele 
Landsdelen:  Forsamlingsbygningens  Tarlæg- 
nmg.Larsen-Ledet.LK.I.137.  2.2)  om  person: 
tørlagt,  som  er  (bleven)  afholdende  m.  h.  t.  20 
spirituøse  drikke,  ikke  (længer)  er  drik- 
fældig (drikker).  Ægteparret  fik  et  nyt  og 
pænt  Hus  .  .  og  Manden  drak  sig  langt 
sjældnere  fuld.  For  Tiden  er  han  tørlagt, 
og  de  har  det  udmærket.  Sundhedstid.1918. 
162.  Herpaa  strander  .  .  ethvert  Forsøg  paa 
at  faa  den  kroniske  Alkoholist  tørlagt. 
AWim.(Pol.'/il928.11.sp.4).  -læske,  v. 
vbs.  -ning.  [n.4.4]  (fagl.)  læske  (kalk)  med 
tilsætning  af  den  kun  for  den  kemiske  proces  30 
(læskningen)  nødvendige  vandmængde.  Graa- 
kalken  .  .  knuses  og  tøilæskes.  HF B.1936.55. 
tørlæsket  Kalk  (ell.)  M.e\ka.lk.TeknLeks.I. 
568.  -løber,  en.  [IL4.i]  i^  vandmaaler, 
hvis  øvre  rum  er  uden  vand.  TeknLeks. 1.581. 
-mad,  en.  (især  dial.)  tør  (IL4.2)  mad 
(smørrebrød  olgn.;  ogs.  (mods.  Søbemad^  om 
eftermad  (1),  sulemad).  SjællBond.52.53.143. 
Gravl.Bysens  Bedste.  (1929). 73.  UfF.  -ma- 
ling, en.  spec.  [IL4.4]  0  om  findeling  af  raa-  40 
stoffer  (til  cement)  uden  brug  af  vand  (mods. 
slæmning).  Suenson.B.III.361.  -malt,  en, 
et.  [n.2.2]  (især  bryg.)  d.  s.  s.  Køllemalt. 
Hage.''904.  -mask,  en.  [n.2.2]  (fagl.)  tørret 
mask  (fra  bryggerier,  brugt  som  foder).  Ke- 
misk- teknisk Haandbog.  (1938).  806.  -mid- 
del, et.  [n.4.1]  (især  mal.)  d.  s.  s.  Tørre- 
middel.  D&H.  -mundet,  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  -halset;  talespr.)  (som  sidder,  staar,  gaar 
osv.)  med  tør  (IL3.6)  mund.  I  skal  .  .  ikke  50 
gaae  tørmundet  og  uvederkvæget  herfra. 
HFEw.Fort.189.  Drachm.M.60.  Gribende  var 
det  at  se  disse  to  gamle  Kombattanter  .  . 
sidde  tørmundede  .  .  ved  hint  .  .  Klapbord, 
hvorover  fordum  Vinen  havde  flydt.  Med. 
Fæd.415.  if.:  han  kunde  føle  sig  højt  hævet 
over  en  medbejler,  der  stod  tørmundet  (0: 
forsmaaet)  tilhage.  NMøll.H.80.  -mur,  en. 
(jf.  tørsat  og  tørtbygget  mur  u.  tørsætte  2, 
tørtbygget;  fagl,  spec.  arkæol.)  tør  {ll.å.i)  e'o 
mur.  HavebrL.*II.837.  NationalmusA.1939. 
20.  -mælk,  en.  [IL2.2]  (fagl.)  mælkepulver. 
OpfB.*  1.677.  OlesenLøkk.NH.  111.268.  jf. 
Tørmælkspulver.  Regl.Nr.l42'ysl936.§5. 


Tørn,  en  ell.  (i  rigsspr.  nu  især  fagl.) 
et  (VSO.  MO.  S&B.  jf.  Saahy.'  i  bet.  2: 
Winth.XI.181.  Gjel.M.475.  AndNx.PE.III. 
184.  Bregend.FT.127.  jf.:  det  er  min  eller 
mit  Tørn,  c'est  mon  tour.  Scheller.MarO.  nu 
spec.  (4^)  i  iet.  l.i:  Bardenfl.S0m.II.8O. 
Scheller.MarO.  jf.  Rund-,  Slagtørnj.  [tør'n, 
ogs.  to-in]  flt.  d.  s.  (i  bet.  l(i):  Scheller.MarO. 
KuskJens.Søm.9.  i  bet.  2:  AndNx.BN.138. 
Aakj.HÆ.53)  ell.  (l.br.)  -e  (i  bet.  2:  JVibe. 
Rullesten.(1918).29.  KMunk.OS.158)  ell.  (sj.) 
-er  (i  bet.  l{i):  TunåtøTner.HilsentilMK 
Zahrtmann.(1931).105.109).  (sv.  torn,  no. 
tørn;  (gennem  sømandssprog)  fra  eng.  turn, 
jf.  nt.  torn,  holl.  torn,  stød  (imod  noget);  af 
eng.  turn,  vende,  se  tørne) 

I )  (især  ^)  som  udtryk  for  (en  fra  den  lige 
retning  afvigende,  drejende)  bevægelse  olgn.  I.l) 
(jf.  tørne  1;  1.  br.)  (hurtigt)  omdrejende 
bevægelse;  rotation;  ogs.  med  mere  ubest. 
bet.,  m.  h.  t.  ting,  der  er  i  hurtig  bevægelse: 
sving;  fremdrift;  fart.  (cyklen)  vejede 
halvandet  Hundrede  Pund,  men  saa  var  der 
ogsaa  Tørn  i  den,  og  paa  den  kørte  Jens 
Skærverne  smaa  paa  Landevejen.  JFJens. 
NH.204.  havde  de  kørt  langsommere  var 
de  væltet,  men  med  den  Tørn  Vognen  var  i 
kunde  den  ikke  faa  Overbalance.  sa.Cr.i(?(?. 
De  hvistede  med  Byrden  et  Par  Gange  for 
at  faa  Tørn  i  den. sa.RF. 140.  I.2)  om  sno- 
ning, omvikling,  vinding  olgn.  \\  (anbringelse 
af)  en  bugt  (vinding,  løkke)  af  en  snor 
olgn.,  lagt  (en  enkelt  gang)  om  en  (fast) 
ting;  især  m.  h.t.  tov,  vire,  der  lægges  om  en 
pæl,  en  pullert  osv.,  til  fastholdelse  af  tovet, 
standsning  af  dets  glidende  bevægelse:  slag 
(L7.2);  spec:  rundslag;  rundtørn.  Harboe. 
MarO.  (de)  stak  .  ,  mig  (0:  et  lille  barn)  en 
lille  Stump  Flesk  i  Munden,  til  at  suge  paa, 
og  bandt  den  fast  med  et  Tørn  om  begge 
mine  Øren.  Etlar. S B. 40 3.  tage  Tørn  med  en 
Ende  om  en  KXavm^e.  Scheller.MarO.  tage 
dobbelt  Tørn  med  Trossen  om  Pullerten. 
smst.  tage  et  Tørn  ai.smst.  fire  med  Tørn. 
smst.  der  tages  derefter  Tørn  med  Kab- 
let om  en  Fløk.MeddRytt.73.  \\  ikke  til- 
sigtet (sammen) slyngning  af  tov,  anker- 
kæde, sejl  olgn.,  der  kommer  i  urede  ved  at 
slynge  sig  om  andre  dele  (af  samme  ell.  andre 
tove  osv.).  Løberen  . .  skal  klares  „regulært" 
op,  ellers  kommer  der  Torn  i  Tallierne,  i^r 
Opffer.BV.27.  Skibet  (hang)  dér  (o:  i  kirken) 
saa  støt  og  roligt,  som  om  der  aldrig  havde 
været  Tørn  i  dets  Kæde.  Drachm.SF. 224. 
Peter  var  beskjæftiget  med  at  klare  Flag- 
linen, som  der  var  kommen  Tørn  i.  Baud. 
JS.134.  Kæden  har  Tørn  om  Stokken  paa 
knkeiet. Scheller.MarO.  klare  Tørn,  dreje 
Tørn  Vid.  smst.  jf.:  (han)  dreier  saadan  paa 
Øinene,  at  man  skulde  troe,  der  maatte 
komme  Tørn  i  dem.  W Carstensen.  Den  gamle 
Skole.(1882).272.  1.3)  (jf.  torne  3;  om  (vold- 
somt) (sammen)stød.  Farten  stansedes  af 
et  voldsomt  Tørn.AndNx.D.41.  ||  spec.  (jf. 


97 


Torn- 


tørne 


98 


II.  Stød  4.3^  i  udtr.  tage  tørn  (af),  afværge 
et  (haardt)  sammenstød  (af  fartøj  imod  bol- 
værk, andet  fartøj  olgn,);  tage  stødet  af.  VSO. 
MO.  jf.  S&B. 

2)  om  virksomhed,  udvikling  olgn.  2.1)  (jf. 
tørne  4;  især  ^)  som  udtryk  for,  at  noget 
tilfalder  en  efter  tur,  paa  skift;  især 
om  (de  ml.  forsk,  hold  vekslende  tidsrum 
med)  tidsbegrænset  arbejdsydelse,  tje- 
neste (om  bord);  tur;  jf.  ssgr.  som  Alle- 
mands-, Baks-,  Ror-,  Skildvagtstørn.  det 
var  min  Tørn  idag.VKorfitsen.TO.I.15.  vi 
(delte)  Vagten  ind  i  tre  lige  Hold,  saaledes 
at  de  to  havde  tre  Timers  Frivagt,  medens 
den  ene  gik  med  Sablen.  Jeg  havde  den 
første  TøTn.Drachm.STL.322.  hvem  skal 
have  Tørn  ved  Roret.  S  cheller.M  ar  O.  Buchh. 
FD.66.  jf.  I.  Skift  3:  (fire  mand)  arbej- 
dede nede  i  (lasten).  Det  var  en  Tur,  som 
gik  paa  T ørn. LCNiels.Historier.(1907).168. 
Sportsleks.II.628.  \\  (jf.  Lade-,  Laste-,  Losse- 
tørn^  om  adgang  (for  et  skib)  til  ladning 
ell.  losning.  Dampskibet  har  Tørn  (til  Kul- 
fyldning) førend  os.  Scheller.MarO.  over  hun- 
drede store  Skibe  .  .  ligger  og  venter  paa 
Tørn  til  at  losse  eller  \a.ste.  ErarupNiels. 
G0.32.  2.2)  (jf.  bet.  1.3  og  2.i  samt  Tørning 
2;  især  talespr.)  anstrengende,  besværlig 
virksomhed,  opgave,  skæbnetilskikkelse 
(der  tildeles  ell.  tilfalder  en);  anstrengelse; 
besvær;  strabads;  prøvelse;  spec:  kamp, 
dyst  (med  fjendtlige  angribere  olgn.);  (krige- 
risk) angreb.  MDL.  *  Fader  jeg  blev  til  de 
store,  stærke  Børn,  |  De  skal  staae  mig 
bi  mod  Alderdommens  TøTn.Bagger.II.445. 
♦Det  gj ælder  Folk  at  være!  |  Frisk  frem 
igjen!  hold  ud  en  Tørn  (o:  i  krigen  1864)\ 
Rich.ND.138.  *Jeg  veed.  Du  er  just  ingen 
Kjærring,  |  Du  taale  kan  et  Tørn  (o:  natte- 
vandring i  ondt  vejr ).Winth.XI. 144.  Gaa 
med  i  Baaden,  John!  Du  har  vel  ikke  Noget 
mod  den  Tøm? Bergs.BR.'(1872).231.  han 
(kunde)  høre  hende  hulke  sagte  (o:  efter  en 
ægteskabelig  strid)  .  .  De  havde  taget  saa- 
danne  Tørn  iøx.AndNx.PE.III.85.  Esp.356. 
Feilb.  LollO.  2.3)  (sj.)  som  gradsbestemmelse: 
(en)  grad;  (en)  smule,  deres  Gudsfrygt  var 
en  Tørn  for  stram  efter  hans  Sm&g.E Bertels. 
Kvinder  vedStranden.(  1940). 14. 

Torn-,  i  ssgr.  ['tørn-,  øgs.  ito'rn-]  især 
(4>-)  <^f  Tørn  2.1  (se  dog  ogs.  u.  Tørne-  i 
ssgr.);  saaledes  bl.  a.  om  liste  over  mand- 
skabet efter  dets  fordeling  i  hold  (til  tørn): 
Tørn -liste  (Bardenfl. Søm.  11.164),  -rulle 
(Scheller.MarO.). 

Tør-naals-raderingf,  en.  [n.4.i] 
(fagl.)  radering  med  kold  (II.I.3)  naal.  Tilsk. 
1937.11.70. 

tørne,  v.  ['tørna,  ogs.  'to'rna]  -ede.  vbs. 
-ing  (s.  d.)  ell.  f  -else  (Moth.T265.  VSO.), 
jf.  Tørn.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  torna,  no.  tørne; 
fra  eng.  turn,  vende  osv.  (meng.  turnen,  oeng. 
turnian,  tyrnan^,  holl.  tornen,  mnt.  tornen 
(tornen),  standse  (fx.  en  hest),  tøjle,  fr.  tour- 


ner,  vende  (oldfr.  torner^,  af  lat.  tornare ;  jf. 
sen.  oldn.  turna,  vende  ^rangturna,  vende  (no- 
get) forkert,  umturna,  vende  om);  besl.  m. 
Tournure,  Tur,  Turné,  I.  turnere) 

1)  (fagl.,  især  ^)  som  udtryk  for  ven- 
ding, drejning  (af  en  ting,  et  hjul  olgn.): 
vende  ell.  dreje  (om  ell.  rundt);  spec.  {^) 
m.  h.  t.  motor  olgn.:  dreje  og  derved  gøre  klar 
til  at  starte,  tørne  Maskinen.  TefcnMarO.  de 

10  (havde)  et  Slid  med  at  faa  Baadene  paa 
Land,  tørnet  rundt  med  Kølen  opad  og 
sikret  mod  Stormene.  Knud  And.  HH.9  9.  M. 
mærkede  Trætheden  i  sine  Arme  ved  ustand- 
selig at  skulle  tørne  R3ittet.  BMikkels.TF. 
120.  katten  tørnede  (0:  væltede)  spanden. 
UfF. 

2)  (jf.  bet.  3)  som  udtryk  for  standsning 
af  en  bevægelse  (i  en  vis  retning),  at  tørne 
hesten  (0:  holde  den  an).Moth.T265.  jf.:  *Du 

20  maa  din  Vandre-Stav  omsider  lade  tørne. 
LThura.Poet.331.  ||  nu  kun  (^)  som  udtryk 
for,  at  et  tov,  en  kætting  olgn.  løber  ud  og 
stoppes  (i  sin  bevægelse),  spec.  (med  til- 
knytning til  Tørn  1.2^  ved  at  der  tages  tørn 
(om  en  klampe,  en  spiltromle  olgn.);  i  forb. 
tørne  ^et  tov  osv.)  ell.  (jf.  optørne)  tørne 
op.  SøLex.(1808).  Harboe. MarO.  tørn  Bra- 
serne] Scheller.MarO.  Baghaandsknob  (bør) 
anvendes  ved  Forhaling,  hvor  der  skal  sæt- 

30  tes  fast  eller  tørnes  i  Bøjer  og  Ringe.  Kusk 
Jens.Søm.l4.  spec.  ved  forankring:  tørne  op 
(for  ankeret,  i  kæden),  (lade  et  skib) 
blive  stoppet  af  anker  og  varp  (og  svaje  op), 
(vi)  drev  ind  paa  Flakket  .  .  lod  det  daglig 
Anker  falde  og  tørnet  op.  JensSør.II.27.  Ved 
Indseilingen  (er)  der  ikke  .  .  Rum  nok,  at 
et  Skib  kan  svaie  for  sit  Anker  og  tørne 
op,  uden  at  støde.  IslKyst.36.  *den  stadse- 
lige Seiler  .  .  |  Den  tørner  op  for  Ankeret, 

40  ret  ud  for  Fiskexleiet.ARecke.P.ll.  Scheller. 
MarO. 

3)  ((uden  for  bet.  3.8-4^  nu  spec.  ^)  som 
udtryk  for  (haardt,  voldsomt)  (sammen)- 
stød,  ofte  tillige  med  forestilling  om  deraf 
følgende  standsning  (jf.  bet.  2),  (følelig) 
skade  olgn.;  m.  subj.,  sjældnere  (tillige)  obj. 
(se  bet.  3.3  slutn.),  der  betegner  de  saaledes 
bevægede  ting:  støde(s),  slaa(s)  (haardt) 
imod  noget.  3.1)  i  al  alm.  ♦Skal  min  Fod 

50  end  tørne  |  Midt  paa  Steen  og  Tiørne.  Stub. 
51.  naar  et  Skib,  en  Baad,  etc.  stoder  nogen- 
steds paa  eller  imod,  saa  siger  man,  at  det 
tørner.  Robinson.1. 217.  Noget  efter  tørnede 
y raget.  Drachm.STL.238.  Naar  Baaden  tør- 
ner i  Grunden,  springer  alle  Mand  ud,  lige 
mange  til  hver  Siåe.KuskJens.Søm.263.  der 
.  .  tørnedes  (under  rangeringen)  saa  haardt, 
at  en  Vogn  blev  helt  \invist.LokomotivT. 
1943.49. sp.2.  Qp  om  (hug)vaaben  olgn.:  Øxen 

60  tørnede  i  min  venstre  Anckel  ind  til  Beens. 
Æreboe.44.  ♦De  (0:  pile)  tørner  kuns,  og  ej  | 
Kan  aabne  Blodet  Yey.Tychon.(KbhSaml. 
11.150).  ♦om  det  (0:  spydet)  tørner  kun  lidt, 
paastand  dog  fælder  det  banden.  Wilst.Il. 


XXV.    Rentrykt  "/i,  1948 


99 


tørne 


tørne 


100 


XLv.392.  Il  om  fartøj  ogs.:  berøre  landings- 
stedet, bolværket  (idet  der  lægges  til),  hva' 
er  det  for  en  Kammerat,  I  har  faaet  om 
Bord  hos  Jer?  Vi  svarede  slet  ikke  noget, 
førend  Baaden  havde  tørnet.  Drachm.STL. 
318.  smst.29.  3.2)  m.  obj.,  der  betegner  den 
ting,  som  rammes  (som  man  støder  imod). 
Det  var  et  stort  Skib,  der  tørnede  os. 
Drachm.SS.lOO.  straks  Baadene  tørnede 
Grunden  og  Mændene  sprang  ud  i  den  hvide  lo 
Braad  for  at  hale  den  paa  Land,  blev  der 
Liv  og  'RøTe.Søiberg.L.163.  ved  Gennem- 
sejling af  Oddesundbroen  (havde  skibet)  med 
Masten  .  .  tørnet  Broklappen.  Ugeskr.fRetsv. 
1946.A.220.  3.3)  i  særlige  forb.  m.  præp.  ell. 
adv.  (om  tørne  tilbage  olgn.  se  bet.  S.i).  jf. 
bet.  3.1  slutn.:  Mændene  blev  siddende  ved 
Aarerne,  indtil  Baaden  var  tørnet  til. 
Søiberg.SK.41.  \\  i  forb.  m.  (i)mod  ell.  (især 
tidligere)  paa.  Moth.T265.  *den  Søebevandte  20 
Mand  |  Mod  Bredden  tørned  og  af  Jollen 
sprang  i  Land.  Tychon.Vers.207.  *huul  og 
sørgelig,  som  Bølgens  Lyd,  |  Der  tørner  mod 
en  ensom  Klippes  Fod. Ew.(1914).V151.  (fi- 
sken) løsreves  af  Snoren,  og  tørnede  mod 
min  Ledsagerindes  ene  Fod.  Blich.(  1920). 
XXVIII. 106.  saa  voldsomt  tørnede  (baa- 
den) mod  Bolværket,  at  en  Planke  sprang 
løs  i  dette.  Kofoed-Hansen.KA.1. 307.  Scheller. 
MarO.  Den  13.  Januar  . .  tørnede  et  Godstog  3o 
og  et  Persontog  mod  hinanden.  LokomotivT. 
19 42. 17. sp. 2.  om  en  person(s  legemsdel)  un- 
der (hurtig)  gang,  ved  snubien,  fald  olgn.: 
leg  (faldt)  ned  .  .  og  havde  paa  en  Ligsten, 
som  ieg  tørnede  imod,  nær  knuset  Næsen. 
Langebek.Breve.194.  hans  opsvulmede  Fød- 
der tørnede  haardt  mod  Steenbroen. /ngf. 
KE.I.llO.  (han)  tørnede  med  Ryggen  mod 
den  ormstukne  Dør  .  .  Fyldningen  gik  ud. 
EC And.OT. 11.168.  Folk  tørner  mod  hver-  40 
andre. Jørg.VF. 167.  jf.:  *Da  tørned  Skien 
mod  en  Kampesteen,  |  Og  Palnatoke  faldt. 
Oehl.P.(1809).17.  jf.  bet.  3.4  og  6:  1  det 
Samme  kom  Hans  tumlende  ned  .  .  Han 
tørnede  forover  mod  Bordet,  saa  lang  han 
var. Bergs.BR.218.  om  vaaben  olgn.:  denne 
Mængde  Skud,  som  tørnede  paa  ham  (0: 
en  elefant)  .  .  formaaede  (ikke)  at  kaste 
ham  ned.  Reiser. IV200.  (spydet)  tørner  saa 
stærkt  imod  Balders  Bryst,  at  han  næ-  50 
sten  segner  i  Knæe  derved.  Ew.(1914).III. 
50.  Hauch.TVI.62.  uegl:  *mindste  Hvirvel- 
Vind,  der  os  maa  tørne  paa,  |  Kand  i  et 
Øjeblik  vort  Haab  til  Joorden  slaa.  LThura. 
SA.155.  *En  Bane  (0:  aaben  strækning)  vi- 
ser sig  .  .  I  Imellem  tætte  .  .  Hekke.  |  Den 
tørner  paa  en  Bygning  og  maae  vende. 
Steners.Ode.49.  Hun  vilde  gjærne  se  at  faa 
Orden  i  de  Tanker  og  Fornemmelser,  der  .  . 
tørnede  mod  hverandre.  Schand.BS. 386.  In-  eb 
den  for  Nationen  tørner  de  forskellige  Inter- 
esser imod  hinanden. BerlTid.yiil932.M. 6. 
sp.3.  om  tilfældigt  møde:  *Han  traf  paa  Jen- 
sen ved  et  Gadehjørne  .  .  |  „Det  heldigt  er, 


at  jeg  paa  dig  skal  tørne.^'  PalM.AdamH.I I. 
312.  II  i  forb.  m.  sammen.  Tordenslagene 
gjenlød  saa  voldsomt,  at  det  var,  som  om 
Bjergene  tørnede  sammen.  Goldschm.Hjl.il. 
1154.  (pludselig)  røg  Glasdøren  klirrende  op 
.  .  og  efter  Døren  fulgte  en  Herre  .  .  Lotte 
tørnede  sammen  med  ham.  Schand.SB.66. 
Scheller.  MarO.  billedl.,  m.  h.  t.  modstridende 
parter(s  meninger)  olgn.:  ideligt  tørnede  (vi) 
sammen  i  al  Venskabelighed.  Zo/oed- Hansen. 
L.365.  Goldschmidt  .  .  tørnede  sammen  med 
det  officielle  ^aminnd.  Borchsen.FF.il. 267. 
jf.:  *Vi  snakke  smukt  hinanden  efter  Mun- 
den, I  Og  tørne  sammen  kun  med  vore  Glas. 
Bødt.D.(1856).69.  ||  (1.  br.)  m.  obj.,  der  be- 
tegner den  ting,  som  føres  (stødes)  imod 
noget,  (de)  drej  ed  sig  (under  slagsmaalet)  i 
sejge  .  .  Vendinger  og  tørned  hinanden  opad 
Døre  og  Yægge.JPJac.1.233.  jf.:  »Skipperen 
.  .  greb  den  vægtige  Stang  .  .  og  stødte  den 
voldsomt,  I  Tørnende  fast,  blandt  de  sprag- 
lede Steen.  Oehl.PSkr. 1. 407.  især  (talespr.)  i 
udtryk  som  tørne  hovedet,  panden  imod 
(noget).  Schand.SB.141.  3.4)  (jf.  bet.  4:  og  b) 
i  forb.  tørne  af  ell.  (nu;  især  uegl.)  tilbage, 
om  hvad  der  (støder  imod  noget  haardt,  urokke-, 
ligt  og  derefter)  kastes,  slynges  tilbage.  *Odd 
og  Egg  paa  Fjendens  Vaaben  .  .  |  Tørne 
af  paa  Helgen-Kaahen.Grundtv.DVIII.SSS. 
Oehl.ØS.(  1841). 120.  *  Ulykkens  . .  |  Flyvende 
Pile  .  .  I  Tørne  tilbage  .  .  fra  jordiske  |  Gu- 
ders Sk]o\de.PalM.AP.37.  Slagene  af  et 
Dusin  Trommer  tørnede  tilbage  fra  den 
taarnhøie  Triumphbue .  Goldschm.  (Fra  nord. 
Digtere.  (1869).  94).  (jf.  bet.  5)  om  person: 
Bonden  greb  nu  fat  i  Hanken  paa  Kisten; 
men  da  han  trak  til  .  .  brast  den  —  og  .  . 
han  tørnede  tilbage  med  Grebet  i  Haanden. 
NPWiwel.R.300. 

4)  (især  ^)  som  udtryk  for,  at  en  vis  (for 
et  hold  reglementsmæssigt  tidsbestemt)  virk- 
somhed, en  tørn  (2.i),  skal  finde  sted  (tage  sin 
begyndelse).  4.1)  m.  abs.  anv.:  (begynde 
at)  tage  sin  tørn  (jf.  tørne  til  u.  bet.  4.2 j; 
ogs.:  skifte  (med  et  andet  hold)  m.  h.  t.  tørn. 
Kontrolkommissionen,  der  bestaar  af  en 
Officer  .  .  en  Underofficer  og  en  menig  .  . 
der  tørne  hver  '\]ge.Bardenfl.Søm.II.243. 
jeg  (vilde)  have  lagt  mig  paa  Bænken  .  . 
for  at  „slange"  til  Kl.  2,  naar  Vagten  igen 
tørner.  Kbh.'/»1909.1.sp.6.  4.2)  i  sæÆge  forb. 
m.  adv.  (ell.  præp.);  spec.  (4>)  som  kom- 
mando. II  tørne  ind,  (efter  tur)  begive  sig 
til  sin  køje;  gaa  til  køjs  (ogs.:  i  seng);^  spec: 
falde  i  søvn.  saa  tørnede  jeg  da  ind  i  Kok- 
kens Køie. Drachm.KK.9.  Scheller. MarO.  han, 
der  skulde  have  været  paa  Dækket  ved 
Vagtskiftet  .  .  havde  sovet  hele  Eftermid- 
dagen, under  Diskussionen  havde  (han)  lagt 
Tøjet  og  var  tørnet  ind  igen. AS andemo se. 
Klabavtermanden.(1927).47.  \\  tørne  til, 
1.  (jf.  bet.  4.1  og  Tiltørningj  begynde  (at 
tage)  sin  tørn;  begynde  at  arbejde; 
træde  til.  Styrmanden  tramper  .  .  hen  over 


101 


Tørne- 


Tørplade 


102 


Dækket.  „Saa  tørner  vi  til!"  varsgoer  han. 
Skjoldb.S.191.  Klokken  fire  om  Morgenen, 
naar  Afløsningen  skal  tørne  til,  saa  serveres 
der  K&ne.CarlSør.S.IL16.  Da  jeg  tredie 
Dags  Morgen  tørnede  til  Arbejdet  .  .  kunde 
jeg  ikke  udholde  det  længer.  Buchh.FD.144. 
uegl.:  Saa  tørner  vi  til,  Landsmænd  (o:  be- 
gynder at  drikke).  LCNiels. Historier. (1907). 
176.  Hele  Bopladsen  var  i  denne  Nat  tørnet 
til'  Fest. KnudRasm. Snehyttens Sange.(1930).  ip 
141.  2.  trans.:  kalde  til  arbejde  (tørn). 
tørne  Folkene  til  Aiheiåe.  Scheller.MarO. 
I  det  samme  blev  der  slaaet  Glas.  Regnar 
(3:  baadsmanden)  tørnede  Folkene  til.  Knud 
And.H.131.  II  tørne  ud,  f'^/.  II.  rejse  I.2; 
staa  op  af  køjen  (ogs.:  af  sengen);  uegl.: 
komme  i  gang,  i  virksomhed,  paa  benene;  tage 
fat.  „giv  mig  en  Kop  Caffe  .  .".  „Jo,  God- 
morgen! —  Ikke  førend  De  tørner  uti" 
Dick.S0.62.  De  fleeste  af  Passagererne  tør-  20 
nede  ud,  jeg  forblev  rolig  nede  i  Køien. 
RudBay. EP.  111.173.  CMøll.PF.134.  Tørn 
nt.  Dania. 1 1 1. 110.  Hun  havde  ikke  været 
hjemme  siden  hun  tørnede  ud  om  Morgenen. 
Pont.MH.154.  (vi)  haaber,  at  (fodboldspil- 
leren) kan  tørne  ud  paa  Tirsdag  igen.  PoL'/« 
1941.6.SP.1. 

5)  med  særlig,  især  mere  tilfældig  anv.,  ved 
videreudvikling  af  bet.  (1  og)  3(4)  ell.  4.2, 
som  udtryk  for  (tumlende)  bevægelse  i  en  30 
vis  retning,  (pludselig)  f remdukken  olgn. 
Veyen  ned  ad  Bakkene  (er)  saadan  at  Heste 
og  Slæde  meget  letteligen  kan  tørne  ned  af 
Veyen  .  .  og  ned  i  A3ien.  PNSkovgaard.B.179. 
da  Kreaturet  i  kolde  Efteraarsnætter  idelig 
driver  omkring,  er  det  ikke  sjeldent  at 
Samme  tørner  i  .  .  et  andet  Sogns  Sæd. 
JPhHage.  Kbh.sAmt.  (1839).  187.  Storraaen 
brast  tvært  over  .  .  og  de  nedhængende 
Tømmere  af  den  svære  Raa  tørnede  vold-  40 
somt  omkring  ved  Skibets  Overhalinger. 
FCOls.PM.43.  han  hev  Bogen  og  tørnede 
ud  over  Gulvet.  „Saa  skal  da  den  lede 
annamme  ieiV'AndNx.PE.II.232.  jf.:  *de 
Schyther  selv  i  Verdens  Vinter-Hjørne,  | 
Hos  hvilke  sielden  sees  et  Soole-Glimt  at 
tørne.  LThura.SA.7 .  jf.  III.  tone  3.2:  nu  er 
vi  vores  egen  Herre  .  .  at  sige,  hvis  ingen  af 
Familien  tørner  o^.KMich.H.181.  ASølling. 
Sømandsliv.(  1925) .16.  over  Middag  tørnede  50 
han  .  .  frem  af  sig  selv.  jyJens.J.7i.  om 
mulighed,  chance  olgn.  (efter  eng.  turn  up; 
jf.  Vogel-Jørg.B0.418):  jeg  besluttede  .  .  at 
gøre  et  sidste  Forsøg  paa  at  sælge  (skibet). 
Jeg  laa  nu  i  nogen  Tid  og  ventede  paa  at 
noget  skulde  tørne  o-^.  ASølling. Sømandsliv. 
(1925). 84.  II  ;■/.  bet.  3.3:  Den  største  Ulykke 
tørnede  paa  (0:  ramte)  Øen  da  Gabriel  Mar- 
selius  ankom.  J Paludan.  Møen.  I.  (1822).  379. 

Torne-,  i  ssgr.  (til  dels  vekslende  med  eo 
Tørn-,  se  u.  Tørne-ende,  -talje^.  især  (fagl, 
spec.  ^)  af  tørne  1-3;  saaledes  spec.  (0)  til 
tørne   1    (til   dels   med  tilsvarende    ssgr.   m. 
Dreje-),  i  betegnelser  for  ting  (redskaber,  ma- 


skiner), som  man  drejer,  ell.  hvormed  man 
drejer  (igangsætter)  en  maskine  olgn.;  saa- 
ledes Tørne-apparat,  -kontakt,  -motor,  -skral- 
de (jf.  I.  Skralde  1.2^,  -stang  ofl.  -bed- 
(d)ine,  en.  [2]  bedding,  hvorom  tørnetov 
kastes  (naar  et  skib  løber  af  stabelen).  Harboe. 
MarO.  Funch.MarO. 1. 135. 11.143.  -ende, 
en.  ('Tørn-.  Scheller.MarO.).  [2]  (jf.  -talje, 
-tov)  d.  s.  s.  Stoptov.  Tuxen.Søfart.472.  Bar- 
denfl.Søm.II.44.  -jolle,  en.  [2-3]  (jf.  -tovj 
tov  (jolle  (1.2)),  hvormed  den  ting,  der  hejses 
op  ell.  ned,  holdes  fri  for  stød.  Funch.MarO. 
11.65.  -talje,  en.  ('Tørn-.  Scheller.MarO.). 
[2]  (jf.  -ende,  -tovj.  SøLex.(1808).  Bardenfl. 
Søm.II.141.  -tov,  et.  [2]  (jf.  -ende,  -talje; 
stoptov,  spec.  (jf.  -bedding;  anvendt  ved  et 
skibs  stabelafløbning  til  at  stoppe  det  med 
(faa  det  til  at  tørne  op).  Harboe. MarO.  Sal.* 
XXIY133.  II   [2-3]  d.  s.  s.  -jolle.  VSO. 

Terning,  en.  ['tørnen,]  flt.  -er  (AlbThu- 
ra.Betænkn.C4^.  J MunksLevned.19.  Orundtv. 
Krøn.47.  Holst.R.)  ell.  (sj.)  d.  s.  (Orundtv. 
BrS.276).  (ænyd.  d.  s.)  vbs.  til  tørne,  spec. 
til  tørne  3,  om  (haardt)  (sammen)stød 
olgn.;  spec.  m.  flg.  anv.:  I)  (nu  1.  br.)  som 
udtryk  for,  at  et  fartøj  tørner  (mod  grunden, 
landingsstedet  olgn.).  (skibet)  stødte  .  .  med 
den  ene  Bov  imod  en  .  .  Klippe,  saa  alle 
Mand  paa  Dekket  faldt  ved  Tørningen. 
Prahl.AH.IY39.  *„Ak  du  est  saaret?"  |  .  . 
„Jeg  faldt  ved  Baadens  Tørning,  |  Og  det 
er  &lt.''Ew.(  1914). III. 159.  *ei  eet  Skib  und- 
gik den  rædsomme  Tørning  |  Paa  Skiær. 
Rahb.Kiøbm.68.  Friis-M0ll.Ind.lO8.  2)  (nu 
O,  1.  br.)  (haard)  kamp,  dyst  (med  en 
modstander);  haardt  (krigerisk)  angreb; 
tørn  (2.2).  det  var  en  svar  tørning.  ilfo^/i. 
T265.  Danmark  (kom)  til  at  udstaae  dend 
første  Tørning,  saasom  dend  nærmest  lig- 
gende, og  skulde  afværge  Faren  fra  de 
Swenske.  Slange. Chr IV 39 5.  (jeg)  maa  ud- 
holde den  ene  Tørning  efter  den  anden,  med 
Vægtere,  Kræmmere,  Secretairer.  Falsen.I. 
260.  Som  et  Lyn  vare  Begge  (0:  en  jæger  og 
en  bjørn)  igjen  paa  Benene.  Nok  en  Tør- 
ning, som  den  iørste.Blich.(1920).XVII.104. 
♦Hald-Slot  taaler  mangen  en  Tørning,  |  Før 
den  aabner  Porten  for  Dannerkongen.  Æ^rz. 
XI.22.  vi  har  trolig  deelt  mangen  Tørning 
med  hinanden.  JHugo.HM.Y  65.  hvad  der 
ikke  kan  udholde  denne  Tørning,  hvad  der 
ikke  kan  taale  at  blive  gjort  latterligt,  maa 
fedde.  NMPet.IY22.  spec.  m.  h.  t.  Dannevirke: 
♦Efter  ønske  voxte  volden,  |  Dannevirke 
kaldt,  I  Som  har  mangen  tørning  holden,  | 
Før  dend  slet  iorialdt. LKok.(PSyv.Viser. 
(1695).  586).  Holst.  LHbl.  89.  Aarestr.SS.IY 
158. 

Torp,  en,  et.  se  Torp. 

Tor-plade,  en.  [II.4.i]  (jf.  Tørreplade 
2;  fot.)  fotografisk  plade  med  en  lysfølsom 
( gelatine )hinde  olgn.  (i  modsætn.  til  de  tid- 
ligere anvendte  vaade  plader).  OpfB.'III,3.41. 
BerlKonv.XXII.165. 


103 


Tørre 


tørre 


104 


I. Tørre,  en  ell  (lir.)  et  (Fleuron.VS. 
73 (se  u.  let.l.i).  PoUyil945.7.sf.2 (let. 
1.2jj.  ['tøra]  ell.  (nu  især  gldgs.,  prov.,  dial.) 
['toTs]  (jf.  skrivemaaden  Tøre.  FarumEr. 
18.31.  Tidsskr.f.  Fiskeri.  1873. 142  f.  se  ogs. 
FDyrlund.Uds.51.  UnivBl.  1.360.374.  LollO. 
jf.  Feill.  u.  2.  tørre  og  tøre).  fit.  (1.  Ir.) 
-r.  iglda.  thørræ  (Rimkr.347),  æda.  thyrræ 
(Harp.Kr.58.143),  no.  dial.  tørre  (og  terrej, 
jf.  oldn.  {)errir,  tørke,  tørring;  af  IL  tør  (1-3)  lo 
ell.  III.  tørre  (1-2)) 

i)  (især  fagl.  ell.  dial.)  den  egenskal  ell. 
det  forhold  at  være  (i  høj  grad,  fuldstæn- 
dig) tør;  tørhed  (1);  ogs.  m.  overgang  til 
konkr.let.,  om  hvad  der  er  tørt,  præget 
af  tørhed.  I.l)  (mindre  Ir.)  i  al  alm.  \\ 
til  II.  tør  1.2,  om  jordlund  olgn.;  jf.  Neden- 
tørre.  (konkr.)  om  landstrækning,  der  er 
(ell.  ligger)  tør.  De  ængstede  Sild  flyer  .  . 
mod  Land  .  .  og  ligger  .  .  helt  oppe  i  Tør-  20 
ret  paa  FoTstT&nåen.Fleuron.VS.73.  0  lej- 
ret ved  0,  omgivne  igen  af  .  .  Tørrer  og 
Bløder,  Polde  og  Kalve,  Rimmer  og  Knolde. 
HVClaus.DL.36.  ||  til  II.  tør  3.3;  jf.  Orme-, 
I.  Toptørre:  Grentørre  optræder  i  Top- 
pen (af  rødellen),  hvor  den  foraarsager,  at 
mange  Grene  gaar  ud.  BMøll.  Træer  og  Bu- 
ske. (1916).  81.  1.2)  (jf.  II.  tør  1.4;  om  til- 
stand ell.  forhold  uden  (væsentlig)  fugtighed 
i  luften,  uden  nedbør,  regn.  ||  tørhed  i  luf-  30 
ten;  (periode  med)  tørt  vejr(lig);  tørke 
(2)  (jf.  Oven-,  Sommertørrej.  selv  efter  en 
lang  Tørre  og  Hede  (er)  Sandet  paa  en 
(klitlakke  ikke)  tørt  mere  end  til  4"  Dybde. 
Andres.  Klitf.  107.  RasmHans.M.II.187.  en 
Kratskov  (havde)  skærmet  Jorden  godt  mod 
Blæst  og  TøTTe.Frem.DN.325.  Stenkøbings 
flove  lugt  .  .  var  ens  altid,  både  i  regn 
og  tøiTB.  Hjortø.  GU.  180.  Hvis  Tørren  va- 
rede ved  ret  længe,  saa  blev  der  da  in-  40 
gen  Græs  i  kdiX.Skjoldl.NM.37.  Rietz.775. 
Esp.356.  Flemløse.15.  Brenderup.§59.  LollO. 
Feill.  jf.  let.  2 :  nu  stod  hun  der  med  alt  det 
Vasketøj,  og  det  paa  en  Aarstid,  hvor  der 
ikke  var  Tørre  i  Luiten.CMøll.M.III.13. 
der  var  god  Tørre  i  den  Blæst. Rørd.Va.79. 
II  (nu  1.  Ir.)  i  forl.  i  tørre,  om  tilstand  ell. 
sted  med  værn  mod  regn  olgn.:  i  ly  (mod 
regn);  i  tørvejr.  Graah.PT.1.324.  hver  Gang 
(spaden)  er  brugt,  maae  den  strax  giøres  50 
reen  og  blank,  og  sættes  ind  i  Tørre.  Fleischer. 
HB.26.  Skuur,  i  hvilke  de  Rejsende  .  . 
kunde  staae  i  lLøTTe.Politivennen.1799/1800. 
1257.  Vi  er  snart  i  Tøne.GBehrend.Hedvig 
Holcks  Vandreaar.(1903)  .115. 

2)  (jf.  II.  tør  2  og  III.  tørre  1-2;  tørring 
(af  vaade,  fugtige  ting,  som  skal  tørres  i  luften 
ell.  ved  kunstig  varme);  især  m.  h.  t.  vasketøj, 
vaade  klæder,  fiskegarn  olgn.,  i  forl.  hænge 
('sætte  osv.)  til  tørre.  Naar  Sæden  har  faaet  e'o 
sin  ordentlige  Tørre  paa  Skaar.  JPPra/iL^C. 
73.  Han  hang  sin  vaade  Klædning  til  Tørre 
i  Lufttrækket  ved  en  stor  Kamin.Ing.EF. 
XIII.102.  det  vaade  (tryk-)Ark  .  .  hænges 


til  Tøne.PLMøll.B.US.  Thyreg.BB.III.230. 
den  Snor,  hvori  (flynderen)  hænges  til  Tøre. 
Tidsskr.f.Fiskeri.1873.143.  her  hængte  Ter- 
nerne Tøj  til  TøTxe.Drachm.VD.65.  Værelset 
var  ganske  lille  .  .  Tværsover  hang  Bleer  til 
Tørre  paa  en  Snor.  JVJens.IM.126.  Feill. 
LollO. 

3)  (mal.)  tørremiddel  (i  maling);  tør- 
relse (3).  DSH. 

II.  Tørre,  en.  se  Tørv. 

III.  tørre,  v.  [itøra]  ell.  (nu  især  gldgs., 
prov.  ell.  dial.)  ['toTo]  (jf.:  Ligeledes  siges 
og  skrives  ti-rigtig  .  .  at  tørre  for  tøre. 
Høysg.AG.120.  sml.  UnivBl.  1.360.  Dania. 
IX.39.  Thorsen.105.  LollO.  Feill.  jf.  Eort.50. 
Jesp.Fon.510.  til  dels  spec.  i  let.  3:  Levin. 
Gr.II.47.  især  tidligere  ogs.  skrevet  tøre. 
Høysg.S.112.  spec.  i  let.  3:  Helt.  Poet.  9. 
Holl.Bars.II.8.  FGuldl.I.198.  Oehl.Røver- 
lorgen.(1814).95(Oehl.(1844).VIII.237:  tør- 
le).  PMøll.(1848).I.74.  HCAnd.BCÆ.1.14. 
Drachm.  (Brandes.  Br.  III. 16).  BechNygaard. 
G0.10.16ofl.  jf.:  at  tørre  (eller  skal  der  kun 
et  r?)  et  Stoleben  af.  Wied.( Brøndum-Nielsen. 
GW.35)).  præs.  -er  ell.  (nu  især  dial.)  tør 
(Naar  Herren  .  .  tør  Sveeden  af  sig,  tørrer 
jeg  (0:  Pernille)  med. Holl.Stu.1. 8.  Flemløse. 
175.  LollGr.61);  præt.  -ede,  part.  -et  ell.  (nu 
mindre  Ir.  i  rigsspr.)  -te,  -t  [tøjd  ell.  tohd] 
(Pflug.DP.800.  Oehl.NG.(1819).196.  jf.  Moth. 
T262.  Rask.FynskeBS.85.  Flemløse.  58. 169. 
samt  Thorsen.105.  Feill.  —  spec.  i  let.  3  (og 
til  formen  tøre;  se  Levin. Gr.  11.47):  Oehl. 
PSkr.II.359.  Heil.Poet.I.40.Y.183.  Schand. 
TF.I.89.  Pont.L.11.15.  Stuck.I.26.41.116.190 
(men  tørrede,  smst.  21).  0Rung.PS.19.  tid- 
ligere ogs.  skrevet  tørde.  Oehl.Eventyr.il. 
(1816).  9.  Winth.D. (1828). 150).  vis.  -else 
(s.  d.),  -ing  (s.  d.),  jf.  Tørreri,  I.  Tørre. 
(ænyd.  glda.  t(h)ørre  ofl.,  æda.  thørræ,  thyrræ 
ofl.  (Lund.Ordl.  Harp.  M.  197.  AM.),  no. 
tørre;  jf.  oldn.  perra,  gøre  tør,  ty.  dorren, 
d.  s.,  dorren,  Hive  tør,  holl.  dorren,  lat.  tor- 
rere,  gøre  tør,  lage  olgn.;  til  II.  tør) 

I)  som  udtryk  for,  at  en  ting  lliver  tør 
ved  (naturlig)  fordampning  (i  luften, 
ved  (kunstig)  varme  olgn.;  jf.  luft-,  ovn-, 
røg-,  soltørre  ofl.).  I.l)  trans.:  gøre  tør; 
lade  Hive  tør.  (om  part.  tørret  Irugt  som 
adj.  se  let.  1.^).  \\  (især  til  II.  tør  2)  m.  h.  t. 
ting  (Irugsgenstand  olgn.),  der  indeholder 
naturlig  fugtighed  (vædske,  vand).  1  skal 
skiære  en  Green  af  et  Træe  .  .  hvilken  I  skal 
tørre  ved  en  sagte  Ild,  naar  den  saa  er 
vel  tørret,  skal  I  besmøre  den  med  Gaase- 
fit,  og  dermed  give  jer  Kone  12  dygtige 
slag  om  Morgenen.  Holl. Hex.III.3.  jeg  tør- 
rede Svedskeblommer.  Cit.l790.(  Lyngly-Bo- 
gen.1937.265).  Af  Mangel  paa  Ild,  tørrede 
jeg  Kiødet  i  Solen.  LSmith.DN. 457.  tørre 
Korn  .  .  paa  Tørreovnen.  y/SO.  rigtig  tørret 
er  Lerstenen  et  meget  holdbart  Materiale. 
FrPoulsen.KM.19.  talem.:  holde  af  at  tørre 
sit  krudt,  se   I.  Krudt  1.2.  ||  spec.  m.  h.  t. 


106 


tørre 


tørre 


106 


Irugsgenstand,  som  er  bleven  vaad  (af  regn 
olgn.).  Tørre  Seil.  Efter  Regnveir  at  giøre 
Seilene  los,  for  at  tørre  dem,  Harboe. MarO. 
Scheller.MarO.  navnlig  m.  h.  t.  klæder,  vaske- 
tøj olgn.:  Er  Barnet  blevet  vaadt,  maa  det 
tørre  Klæderne  paa  Kio'pTpen.  Goldschm.BlS. 
11.61.  tørre  Klæder  (o:  ophænge  dem  til  at 
tørres  efter  Vask).  Fj^O.  (han)  tørrer  sin 
Kappe  over  Gløderne.  Gjel.KH. 168.  Det  er 
naturligvis  at  foretrække  at  tørre  Tøj  i  fri  lo 
Luit.Oyldendals Sparebog. (1941).226.  talem.: 
der  er  altid  en  kælling,  der  skal  have  en 
særk  tørret,  se  Særk  2,  jf.  Gaar  sp.554^^: 
Man  er  vel  ikke  født  i  Nat,  Hr.  Toldkon- 
trollør, og  tørret  paa  Kakkelovnenl Wied. 
Thum.132.  Krist.Ordspr.148.  Feilb.  ||  om  sol, 
varme  olgn.  Veyrliget  (kan  være)  meer  eller 
mindre  tønende.  Borreby.PA.51.  Solen  tør- 
rer, har  tørret  Jorden.  i&O,  Et  Par  Graders 
Frost  havde  tørret  Vejene  og  gjort  dem  20 
haarde.Stuck.I.in.  spec.  dels  med  obj.,  der 
betegner  væd  ske  (dug  olgn.),  ofte  (jf.  bort- 
tørre 1^  i  forb.  tørre  bort.  Solen  stod 
op  og  tørrede  Stenenes  'Dugg.Stuck.III.429. 
LandmB.III.250.  Morgensolen  tørrede  Dug- 
gen hoit.  We8enbL.Ins.45.  jf.:  *Solen  tørrer, 
skal  man  se,  hver  Ta,a,re.Drachm.UD.329. 
dels  (til  II.  tør  S)  med  forestilling  om  skade- 
lig virkning  (af  tørke  olgn.),  ofte  i  forb.  m. 
adv.  f'tørre  ud  olgn.):  fortørre  (1);  hen-  30 
tørre  (l.i);  indtørre;  udtørre.  Østenveir 
tørrede  (træets)  FTUgteT.E2.19.12.  en  Lue 
skal  tørre  (1931:  udtørre^  hans  Kvist.  J06. 
15.30.  Naar  Flodvandet  synker,  tørrer  den 
stærke  Sommerhede  Landet  ud  paa  kort  Tid. 
FrPoulsen.GO.6.  jf.  II.  tør  3.6:  „Vil  I  ikke 
drikke  mere?"  . .  „Tak!  Den  megen  Tale  tør- 
rer llalaen.'' EBrand.A.113.  1.2)  intr.:  blive 
tør.  Moth.T262.  Det  tørrer  godt  i  dette  Veir. 
VSO.  Farven  vil  ikke  tørre  i  den  fugtige  40 
Luft.  smst.  Høstakkene,  efterhaanden  som 
de  tørrede,  duftede  landlig  krydret.  DagNyh. 
*U1911.2.sp.l.  (søfolkene)  tørner  ind  i  det 
vaade  Tøj  og  lader  det  tørre  paa  Kroppen. 
B Mikkels. TF.7 3.  talem.:  have  sat  sin  ske  op 
at  tørre,  se  1.  Ske  2.2.  ||  tørrende  olie(r), 
(fagl.)  olie(r),  der  stivner  til  en  fernisagtig 
masse.  OpfBMlI.328.  Christ.Kemi.175.  \\  med 
nærmere  bestemmelse  (af  den  fremkomne  til- 
stand), især  (jf.  hentørre  (I.2),  udtørre  ofl.)  50 
t  forb.  tørre  hen,  ind,  ud  olgn.,  (til  II. 
tør  3)  om  vædske,  der  svinder  bort,  ell.  (vædske- 
holdig)  ting,  der  bliver  (for)  tør,  skrumper 
ind  olgn.  Moth.T262.  (elletræet)  driver  .  .  ei 
nye  Blade  eller  Greene,  men  tørrer  bort  oven 
iia.Fleischer.S.151.  ♦Taarer  tørres  for  at 
rinde,  |  Og  de  tørre  atter  hen.  Mynst.BlS. 
111.377.  Jeg  frygter,  at  Handskerne  vil  tørre 
for  meget  ind  ved  at  hænge  over  Kakkel- 
ovnen. VSO.  Kilden  var  tørret  ud,  en  For-  eo 
dybning  i  Siden  af  Bakken  viste  hvor  den 
havde  været.  JVJens.C.55.  alt  tørrede  hen 
paa  M.arken. Gasse. IE.160.  billedl.:  hans  Sind 
(vilde)  tørre  ind  i  Harm  og  Bitterhed.  Zafc 


Niels.TF.'93.  den  episke  skaberævne  tørrede 
hen.  AOlr.DH. 1. 319.  Med  Alderen  tørrede 
hans  lyriske  Aare  helt  nd.VilhAnd.Litt.il I. 
83.  II  tørre  op,  (fagl.)  om  farve  olgn.: 
blive  tør  (med  en  vis  normal,  ønsket  ud- 
vikling m.  h.  t.  farvetone,  konsistens,  over- 
flade olgn.;  jf.  stentørre^.  At  en  farve  (oftest 
limfarve)  tørrer  dårligt  op,  vil  sige,  at  farven 
forandrer  sig  fra  påstrygningsøjeblikket,  da 
den  er  våd,  til  den  er  tørret.  Elevbladet.( Aarh. 
Malerskole).1930.14.  Paa  Grund  af  sin  Ren- 
hed tørrer  Hammer- Kalken  .  .  op  med  en 
stenhaard  Ska.\.  HFB.1936.56.  1.3)  refl.  ell. 
dep.  Il  tørre  sig,  om  den,  der  er  (bleven) 
vaad  i  regn  olgn.:  lade  væden  fordampe; 
lade  klæderne  tørre  (III.I.2)  olgn.  ♦Ha,  hvad 
kan  de  (o:  fiskerne,  der  har  gjort  et  forgæves 
redningsforsøg)  dog  sysle  med!  De  soer  dog 
I  At  komme  snart.  De  kunde  være  bagte  | 

I  halv  den  Tid,  de  tørre  sig.  Ew.(1914).ni. 
179.  fuglen  sidder  og  tørrer  sig  (i  solen)  j 

II  tørres,  (nu  mindre  br.)  blive  tør;  tørre 
(III.I.2);  ofte  i  forb.  m.  adv.  fbort,  hen, 
ud  olgn.),  især  (til  II.  tør  3^  som  udtryk  for 
uønsket  udvikling  (hvorved  noget  tørrer  hen, 
ind,  ud,  visner  olgn.).  Jordens  OverBade  tør- 
redes (1931:  var  tør).  lMos.8.13.  en  Flod 
tørres  bort  og  bliver  tør  (1871:  svinder  og 
bliver  tør;  1931:  svinder  og  tørres).  Job.14.11 
(Chr.VI).  strax  tørredes  hendes  Blods  Kilde, 
og  hun  (0:  en  blodsottig  kvinde)  . .  var  bleven 
helbredet.  Marc.5.29.  Sæben  tørres  ind  i  An- 
sigtet, hav  Taalmodighed  lidt,  medens  jeg 
rages.  Holb.Stu.1. 6.  endeel  af  disse  Aaer  .  . 
tørres  gemeenlig  ganske  ud  i  hede  Sommers 
Tider.  Thurah.B. 32.  *hastig  Taaren  tørres 
hen.  Rahb.PoetF. II. 101.  Blækket  tørres  be- 
standig op  (0:  i  varmen).  Pennen  ogsLRask. 
Br. 11.19.  Man  lader  .  .  Tøiet  ligge  at  tør- 
res Natten  over.  Manufact.(1872). 53.  Græs- 
set tørres  (1871:  bliver  tørt^,  Blomster  vis- 
ner. Es.40.7(1931).  1.4)  part.  tørret  brugt 
som  adj.  \\  til  bet.  l.i,  om  (konserverede) 
fødemidler  olgn.  Lindser  og  tørrede  Bælg- 
frugter (1931  afvig.).  2  Sam.  17.28.  tørrede 
'Pærer. Fleischer.HB. 416  (jf.  Tørrepære  samt 
I.  Pære  A.h).  en  Skaal  tørrede  Druer.  Berg^- 
strøm.KD.33.  tørret  Fisk  (jf.  Tørfisk;.  Bornh 
EaandvEr.52.  \\  (jf.  bet.  I.2-8  og  II.  tør  3; 
nu  mindre  br.)  som  er  bleven  (for)  tør,  har 
mistet  sin  (naturlige)  saft,  friskhed  olgn. 
*(de  skal)  samle  os  tørrede  Qviste.Riber.il. 
48.  ♦Nedover  tøret  Rod  sig  Axet  bukker  (0: 
i  tørke).FOuldb.II.172.  man  troer  at  for- 
nemme den  store  Pan  langt  borte,  naar  et 
Daadyr  gjør  sit  Spring  i  det  tørrede  Løv. 
Sibb.II.121. 

2)  som  udtryk  for  at  lade  vædske  (især 
vand)  strømme  (flyde)  bort  fra  et  sted 
(ved  afledning):  udtørre,  (hun)  lukker  det 
muntre  Qvæg  ind  i  de  flettede  Horder  og 
tørrer  (0:  tømmer,  ved  malkning)  de  spændte 
Yver.  JBaden.Horatius.1.437.  ||  især  som  ud- 
tryk for  tørlægning  ved  afledning  af  vand 


107 


tørre 


tørre 


108 


fra  et  areal,  nu  i  alm.  i  forb.  tørre  ud.  *Czar 
Peter  tørrer  Moser,  bygger  Stæder. Oehl.XY 
22.  tørre  en  Sø,  en  Eng  ud,  ved  at  aflede 
Vandet.  yj^O.  MO.  MøUesøen  skulde  tørres 
og  de  gamle  Træer  iældes.Schand.BS.116. 
jf.:  Gud  tørrede  det  røde  Hav  for  dem. 
Jud.5.14. 

3)  ved  en  strygende,  gnidende  bevæ- 
gelse (med  en  klud,  en  haand  olgn.)  fjerne 


sten,  teglsten,  se  Graasten  osv.  \\  i  forb. 
m.  adv.,  især  (jf.  aftørre  2)  i  udtr.  tørre 
af.  hun  .  .  tørrede  (Jesu  fødder)  af  (1819: 
aftørrede  demj  med  sit  hoved-haar.  I(Mc.7.38 
(Chr.VI).  (billedet)  er  saa  støvet  jeg  vilde 
tørre  det  lit  a,i.Jacobi.(Skuesp.IY168).  „Me- 
ster! ak.  Mester!  Mutter  ligger  i  Rende- 
stenen." —  „Ei  hvad,  din  Køter!  saa  hjælp 
hende  op  og  lad  hende  tørre  sig  at"  Hrz.I II. 8. 


fugtighed  ell.   smuds,   støv  olgn.   fra  en  lo  ^/sa«^  spurgte  den  gamle  Frue,  om  han  maatte 


ting(s  overflade);  viske  (af,  bort,  ud),  (om 
videre,  uegl.  anv.  se  bet.  3.4j.  3.1)  m.  obj., 
som  betegner  den  (vaade,  fugtige,  tilsmud- 
sede) ting,  der  aftørres.  ♦Den  Gamle  tørde 
Brillerne,  og  satte  dem  Tpa.a..Winth.D.(1828). 
150.  HCAnd.(1919).II.200.  min  gamle  Hus- 
holderske .  .  holder  (bladet  „Den  Frisin- 
dede") for  at  .  .  tørre  Vinduer  med  (det). 
Ploug.  Sylv.  32.    *Pernille    tørrer    Glas.  Olaf 


tørre  hendes  Skoe  at.  HCAnd.(1919). 11.179. 
Brodersen  .  .  tørrede  Fødderne  af  paa  Maat- 
ten  og  ringede.  ELars.GV6.  de  havde  tør- 
ret Talerkener  af  (o:  efter  opvask). Gravl.EP. 
202.  jf.  bet.  3.3  og  efter  19:  Jeg  kan  selv 
tørre  Bordet  efter  med  en  vaad  Klud. 
Leck Fischer. Tedora.(1928). 101.  jf.  overtørre: 
(en)  Opvarter  kom  ind  og  . .  tørte  et  Bord 
over  med  en  snavset  Serviet.  Stuck. 1. 190. 


Hans.  DB.  46.   Moderen   .   .   tørrede   Gulvet  20  ErlKrist.  MM.  74.   3.2)   m.  obj.,  der  betegner 


rent.  LeckFischer.Tedora.(  1928). 20.  \\  m.h.t. 
legemsdel  olgn.,  der  aftørres  med  et  lomme- 
tørklæde, haandklæde,  med  haanden,  m.  h.  t. 
fødder  (fodbeklædning)  ogs.  paa  en  maatte 
olgn.;  i  forb.  som  tørre  ens  ell.  sine  hænder, 
fingre  osv.,  tørre  en  om  hænderne,  fingrene 
osv.  ell.  (refl.)  tørre  sig  ^om  hænderne, 
fingrene  osv.).  (Jesus)  begyndte  at  toe  Di- 
sciplenes Fødder,  og  at  tørre  dem  med  Lin- 


fugtighed  ell.  smuds,  støv  olgn.,  som  fjernes 
(viskes  af,  bort,  ud)  ved  aftørring;  i  forb.  m. 
præp.  ell.  (især)  adv.,  navnlig  i  udtr.  tørre  af 
(jf.  aftørre  i;,  ogs.  bort  (KSech.MY129)  ell. 
væk  (Bergstrøm.KD.l);  saaledes  fx.  tørre 
bio d( et)  af  (Moth.T262)  ell.  af  sin  haand, 
et  saar,  tørre  støv  af  (se  Støv  l.i;  jf.  bet. 
3.3  og  støvtørre^,  tørre  sveden  af  (pan- 
den) (Oehl.ND.397.  Pont.LP.IV.62),  tørre 


klædet.  JoA.i3.5.  *naar  Du  da  er  tvættet  ..  I  30  søvnen  af  øjnene  (se  Søvn  l.i),  tørre 


Skal  blødt  med  Duge  tørres  |  Du  (Oehl.PSkr. 
11.225:  Skal  dine  Lemmer  rives  |  Sødt^ 
af  en  Jomirnfiok.Oehl.Skrifter.I.(1820).149. 
♦Synderinden  . .  |  Lod  og  sine  Taare-Strømme 
I  Herrens  Fødder  oversvømme,  |  Tørred  med 
sit  Ro\ed-B.aar\Grundtv.SS.I.431(jf.  ndf. 
sp.l08'^).  (han)  holder  et  Been  i  Haanden 
og  gnaver  paa  det  . .  „Bie  lidt,  lad  mig  bare 
faae  tørt  mig  om  M.unden."Heib.KS.12.  ♦Da 


sine  taarer  (af  (bort,  væk),  af  kinden, 
øjnene)  (se  I.  Taare  l.i),  CP  tørre  graaden 
af  (øjnene)  (Kingo.SS.V.78.  Riber.II.151. 
VSO.I.472)  ofl.  Hun  tørrede  Sveeden  af  sig 
ti  gange,  og  bad  os  have  Taalmodighed  en 
halv  Times  Tid. Holb.Stu.I.l.  ♦Han  (0:  Niels 
Ebbesen)  drak  lidt  Vand  af  Kulsvierkanden, 
I  Han  tørred  Sveden  af  Heltepanden.  Oe^Z. 
Digte.III.(1823).264.   ♦Kaptajnen  .  .  tørrer 


tørrer  han  sig  om  Skjæget  brat,  |  Mens  Taa-  40  bestandig  Glassenes  Dug  (0:  tørrer  duggen 


ren  paa  Kinden  hrænder.Winth.D.(1832). 
140.  (han)  tørrede  sin  Pande  . .  med  et  stort 
. .  Lommeklæde.  sa.NDigtn.l47.  F.  stampede, 
tørrede  sig  paa  Gnl\maatten.LBruun.SF.4. 
(han)  tørrede  sine  Hænder  i  en  Klud.  KSech. 
MY131.  om  aftørring  efter  forrettelse  af  nød- 
tørft: man  pådrager  sig  sygdom  ved  at  .  . 
besørge  sin  nødtørft  ved  en  hyld  .  .  med 
mindre   man   tørrer   sig   på   et   hyldeblad 


af  kikkertens  glas).  Drachm.SH.54.  Fjerene 
fløj  .  .  saa  Eleven  tørrede  sig  Dunene  af 
Kinderne.  Bang. SG.71.  Vi  tørrer  Savsmuldet 
godt  af  Slæberne.  ErlKrist.  DH.  105.  Kom, 
skynd  jer,  vi  maa  ha'  det  sorte  (0:  soden) 
tørret  atsmst.189.  uegl.:  Saa  hamrede  Dø- 
ren; Frøkenen  tørrede  et  Smil  af  Ansigtet  og 
gik  ned  for  at  eks]^edere.JacPaludan.EY52. 
ErlKrist. 8t. 109.  \\  tørre  op,  (jf.  optørre  1) 


AOlrE.NG.239.   Drengen  havde   Mavekneb  50  især  m.h.t.  vædske  (vand  osv.),  der  er  spildt 

.  .  og  skulde  jævnlig  tørres. Elkjær. RK. 60.       '  •  -     -     ■      '      '      .-...-,  ^^^^   ^x. 

tørre  næsen,  tørre  sig  ell.  en  (JHelms. 

G. 226.  VilhRasm.BU.121)   om  næsen,   se 

Næse  4.8.  tørre  øjnene,  sine  øjne  olgn., 

især  for  at  fjerne  taarer.   Hun  tører  (1731: 

tørrer;   sine  Øjne  og  græder  bitterlig.  Holb. 

Jep.Yl.   Gaae  dog  hen  og  tør  Øinene  paa 

den   stakkels    Enkel  Skuesp.  VI.  129.    (hun) 

tørrede    Øinene   og  søgte   at   opmande  sig. 


(paa  et  bord,  et  gulv  olgn.).  Moth.T262.  ♦De 
drukne  Karle  spilde  Viin  paa  Bordet,  |  Saa 
tør  det  o^.Hauch.DYII.59.  jf.:  jeg  husker, 
hvorledes  Fader  .  .  lagde  den  blaa  luft  paa, 
og  medens  den  var  vaad,  tørrede  de  lette 
Skyer  op,  d.  v.  s.  fjærnede  farven  med  en 
næsten  tør  Tpensel.JoakSkovgaard.(Tilsk.l908. 
312).  II  tørre  ud,  (mindre  br.  i  alm.  rigsspr.) 
(delvis)  fjerne  (slette  ud)  ved  aftørring  (med 


Goldschm.Hjl.il.  112.    tør   saa    Deres    Øjne  eo  en  klud  olgn.);  ogs.:  (ved  en  gnidende  bevæ- 


og  lad  os  .  .  være  Yenner.  ErlKrist  DH, 
81.  Det  sitrede  ved  hendes  Mundvige.  Hun 
.  .  tørrede  sig  over  Øjnene.  swsi.7i.  tørre 
sine  øjne  med  ell.  paa  en  graasten,   mur- 


gelse)  smøre  ell.  tvære  ud  (til  et  tyndere  lag, 
over  en  større  flade),  (kunstmaleren)  sukkede, 
og  tørrede  en  lille  Klat  Smaragdgrønt  ud  til 
en  stor  Plet  paa  sit  Bnkseknæ.  StormP.LK. 


■ 


109 


tørre 


Tørrelse 


110 


58.  (saa)  tørrede  han  med  ærmet  resten  af 
kridtstregerne  nå.MKUtgaard.MS.73.  UfF. 
3.3)  (især  talespr.)  uden  olj.,  navnlig  (jf.  bet. 
3.2)  m.  h.  t.  støv,  spildt  vand  olgn.  ell.  (jf. 
bet.  S.i)  m.  h.  t.  (opvasket)  service.  Moderen 
.  .  puslede,  tørte  og  pillede,  saadan  som  hun 
havde  puslet  og  tørt  og  pillet  Morgen  efter 
Morgen  snart  i  tyve  AsLT.Stuck.1.116.  „Bor- 
det er  nu  støvet!"  sagde  jeg  og  tørrede  henad 
det  med  Fingexs-piåseTne.Soya.HF.20.  jeg  10 
gaar  og  tørrer  af  Vinduerne  i  Styrehuset. 
BMikhels.PP.n2.  II  (jj.  bet.  3.1  og  2  og 
Tøraf  1)  i  forb.  tørre  af.  der  er  feiet  og  tørt 
af  (o:  i  en  stue).NicHolm.OA.28.  Kvinderne 
er  .  .  i  Færd  med  at  vaske  op  .  .  de  staar  og 
tørrer  af  i  hver  sin  Ende  af  samme  Viske- 
stykke. 5'o?/a.fii?'.3i.  II  (jf.  bet.  3.1  og  efter 
19 j  i  forb.  tørre  efter.  Det  gode  Fedt  drev 
ham  ned  over  Hagen.  Britta  stod  og  tørrede 
efter  med  en  Kurkluå.  Elkjær. MH. 163.  TDit-  20 
levsen.BF.8.  ||  (jf.  bet.S.2)  i  forb.  tørre  op. 
Efter  Vandfyldningen  slaas  eller  tørres  op 
i  Lsisten.Bardenfi.Søm.II.139.  Kom,  skynd 
dig!  —  Ja,  men  Blodet  paa  Gulvet.  —  Jeg 
tørrer  op,  skynd  å\g\ErlKrist.DH.197.  3.4) 
(dagl.,  jarg.)  overf.,  som  udtryk  for  at  give 
en  person  en  ubehagelig,  tugtende,  yd- 
mygende behandling,  en  omgang  olgn.,  dels 
(især  dial.)  med  slag,  prygl  (Esp.356f.),  dels 
ved  overlegen,  snedig  ell.  affejende  adfærd  ell.  30 
ytringsform:  irettesætte,  afvise  (haan- 
ligt),  feje  af,  give  en  dukkert,  aale, 
skære  ned  ell.  narre,  snyde,  tage  ved 
næsen;  i  udtr.  tørre  en  ell.  tørre  en  af 
(Drachm.KK.16.  Wied.Silh.49.  AndNx.TPP. 
37.  UfF.)  ell.  (1.  br.)  til  (TrefraLandsholdet. 
(1933). 45)  ell.  (jarg.,  dial.)  tørre  en  om 
trompeten  (se  Trompet  2.2^,  om  tuden 
(UfF.),  faa  tørret  trynen  (se  I.  Tryne  2) 
olgn.  Sikken  en  Vittighed,  sikken  en  Satire  4o 
.  .  Ja,  som  han  (0:  en  fransk  politiker  i  parla- 
mentet) kunde  tørre  (Over  sk. C  om. I II. 19  6: 
tørej  de  Karle  .  .  Han  siger  ganske  ligefrem: 
„Jeg  blæser  Jer  Allesammen  et  Stykke." 
Oversk.&Arnesen.Capriciosa.(1842).18.  Gene- 
ralen .  .  havde  Lyst  til  i  Dag  at  tørre  ham 
(o:  fjenden)  rigtig. Oversk.Com.Y  195.  i  Grun- 
den er  det  en  stor  Lømmel.  Men  jeg  tørte 
ham  da  ogsaa  lidt  ved  Bordet.  Du  har  nok 
aldrig  før  bemærket  mit  Talent  for  den  50 
krakilske  Yittighed?  Hostr.  EF.  III. 6.  VS  O. 
at  tørre  de  dumme  Københavnere  grundig 
ved  Handelen  (morede)  den  unge  Kulsvier. 
ZakNiels.K.'(1893).29.  „Tørre  en  Spiller"  .  . 
Slangudtryk,  d.  v.  s.  at  narre  en  Spiller  (0: 
i  fodbold).Sportsleks.II.628.  LollO.  UfF. 

IV.  tørre,  v.  se  turde. 

V.  tørre,  v.  se  IL  tørve. 
Tørre-,  i  ssgr.  I)  (jf.  Tørrings-;  navnlig 

fagl.)   især  af   IIL  tørre   l(i)  ell.  (til  dels)  60 
af    IL  tør   (se   Tørre-brænde,   -kød,   -pind; 
jf.  dobbeltformer  som  Tør(re)-cylinder,   -filt, 
-plade  samt  Tørrevejr  u.  Tørvejr j;  saaledes 
(foruden  de  ndf.  anførte)  forsk,  let  forstaaelige 


ell.  mindre  br.  (især  fagl.)  ssgr.  som  Tørre- 
anlæg,  -apparat,  -bræt,  -bænk,  -evne,  -gods 
(jf.  Gods  2.i),  -grav  (fx.  til  tørring  af 
hør),  -gulv,  -hus  (jf.  -kammerj,  -indretning, 
-lampe,  -rist,  -stillads,  -tid  ofl.  2)  som  side- 
form til  Tørve-,  s.  d.  -bakke,  en.  bakke, 
hvorpaa  frugt,  krudt  (jf.  Drøgbrædder^  olgn. 
tørres.  HavebrL.*II.986.  -basse,  en.  se  Tor- 
bist (sp.221*^).  -brænde,  et.  (jf.  -pind; 
især  dial.)  tørt  brænde.  Amberg.  *( Abraham) 
selv  bar  Ild  og  Offerkniv,  |  Og  Isak  Tørre- 
brænde.  Grundtv. SS. II.  47.  AntNiels.  FL. II. 
37.59.  UfF.  -centrifuge,  en.  en  (elek- 
trisk dreven)  centrifuge  med  gennemhullet 
sideflade,  hvorigennem  vandet  fra  det  stof, 
som  skal  tørres,  slynges  bort.  HFB.1936. 
XLVii.  TeknLeks.1.568.  -cylinder,  en. 
spec.  (jf.  TørcylinderJ  om  cylinder  i  en 
papirmaskines  tørreparti.  OpfB.^I.340.  Han- 
nover &Smith.Papir. 239.  -filt,  en,  et.  (jf. 
Tørfilt^  filt,  der  holder  papiret  ind  mod  tørre- 
cylinderen.  OpfB.^II.514.  Hannover &Smith. 
Papir. 239.  -hjælm,  en.  et  hovedet  (haaret) 
omsluttende  elektrisk  apparat,  der  paa  dame- 
frisørsalon bruges  til  haartørring.  TDitlevsen. 
BF. 118.  -kammer,  et.  rum  til  tørring  af 
træ,  uld,  tobak  olgn.  VSO.  Wagn.Tekn.480. 
Hannover.Tekstil.il. 383.  -kanal,  en.  en 
(med  varm  luft  opvarmet)  kanal,  hvorigennem 
det  stof,  der  skal  tørres,  føres  (paa  vogne  ell. 
paa  et  baand  uden  ende).  LandbO.IV.401. 
SaUXXIV.134.  -kasse,  en.  spec.  om  en 
ved  luftbad  (2)  anvendt  metalkasse  til  tørring 
af  kemiske  stoffer.  PharmDan.(1933) .7 .  \\  om 
kasse  til  tørring  af  frugt:  HavebrL.*  11.987. 
-klad,  en.  {ænyd.  d.s.;  til  III.  tørre  3(i); 
jf.  Tøraf  klud  (u.  Tøraf  1^  og  Tørrestykke; 
nu  1.  br.  i  rigsspr.)  klud,  haandklæde  olgn.  til 
at  tørre  (af)  med.  vAph.(1759).  VSO.  MO. 
Feilb.  -klæde,  et.  se  Tørklæde,  -kæl- 
der, en.  kælder  til  tørring  af  vasketøj  (jf. 
-loft;.  Ugeskr.fRetsv.l947.A.448.  -kød,  et. 
(1.  br.)  tørret  kød.  KnudRasm.MS.il 1. 238. 
-lade,  en.  bygning  (længe)  til  tørring  af 
mursten,  tobak  olgn.  SKoch.UE.16.  Suenson. 
B.III.329.  Særlig  værdifulde  Frøafgrøder 
(Blomkaal)  ophænges  straks  i  Tørrelader. 
HavebrL.*lI.987.  -loft,  en.  loft  (1.2.2)  til 
tørring  af  vasketøj  (jf.  -kælder^.  Amberg. 
Et  stort,  rummeligt  Tørreloft;  noget  Tøi 
hænger  i  Baggrunden  paa  Snorer  (jf.  Tøne- 
snoT).Hrz.XVIII.140.  Pont.Mi.ll3.  Arkene 
blev  .  .  tørrede  enkeltvis  paa  Snore  paa 
T!øue\oitet.Hannover<&Smith.Papir.284. 

Tørrelse,  en.  (ænyd.  d.  s.  (bet.  1);  vbs. 
til  III.  tørre  (1))  I)  (nu  ikke  i  olm.  spr.) 
det  at  tør  re  (s);  tørring,  (vor  vært)  pleyede 
os  med  Varme,  Tørrelse,  Mad  og  Dricke. 
Æreboe.42.  om  Humlens  Plantning  .  .  Pluk- 
ning, Tørrelse  og  Giemmelse.  OeconJowm. 
1757.34.  jf.  I.  Tørre  2:  *De  stakkels  Torsk, 
der  før  blev  hængt  til  Tørrelse  |  paa  Islands 
Klipper,  skal  ved  Himlens  Førelse  |  nu 
altsaa  tiedes.  DagNyh.'^/sl926.2.sp.l.  om  det 


111 


Tørremaaned 


Tørrestykke 


112 


stadium  af  Jcoppesygdom,  i  hvillcet  udslættet 
tørrer  ind  (Stadium  exsiccationis) :  Tørrelsens 
Termin.  Aaskow.MH. 205.  2)  (nu  l.br.)  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  tør;  tørhed. 
*Han  .  .  sukker,  som  et  Hængsel  j  Sukker  af 
altfor  megen  Tørrelse  (c\d  Smørelse). Winth. 
ED.16.  Hørren  var  udbredt  (over  et  baal) 
for  at  faa  en  passende  Tørrelse.  AarbSorø. 
1924.54.  jf.  I.  Tørre  1.2,  Tørke  2:  Nu  (o: 
om  foraaret)  er  der  ved  at  komme  Tørrelse 
i  Luften,  Solskin  og  Foraarsbrise. Da^iVt/Æ. 
*yil931.8.sp.l.  NatTid.'y^WSS.S.sp.l.  3) 
honkr.  3.1)  (jf.  I.  Tørre  3;  især  mal.)  tørre- 
middel,  -stof  (i  maling).  Levin.  Goethe  .  . 
gjorde  Forsøg  paa  at  pynte  Familien  Brions 
Stadskarosse  med  ny  Maling,  men  havde 
glemt  at  komme  Tørrelse  i,  saa  at  Vognen 
aldrig  vilde  blive  tør.  J  ør  g. V  1.362.  Maler- 
faget.[1935].84.  3.2)  {ved  omtydende  omdan- 
nelse af  Teriak  fTreagelse  ofl.))  folkelig  be- 
tegnelse for  et  lægemiddel:  I  a  tv  ær  g  e  (til 
kreaturer)  ell.  teriak.  FolkLægem.I.66.III. 
113. 

Tørre-maaned,  en.  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  Tormaaned.  Landbo -Vennen.  1798. 
65.  -maskine,  en.  (jf.  -centrifuge^  ma- 
skine til  tørring  af  uld,  tøj,  papir  olgn. 
J Beckmann. Technologie.(overs.l798).255.  Ma- 
nufact.  (1872). 210.  Hannover&  Smith.  Papir. 
132.  -middel,  et.  (jf.  Tør-,  Tørrings-mid- 
del, I.  Tørre  3,  Tørrelse  3.i  og  Tørrestof^ 
tørrende  middel,  især  i  maling  (sikkativ). 
Malerfaget.[1935].131. 

Tør-renser.  en.  [II.4]  0  maskine  til 
rensning  af  gas,  roer  olgn,  uden  anvendelse 
af  vand  (jf.  -vaskerj.  P Schrøder. Maskinlære. 
III. (1918). 161.  MaskinbogLandm.599.  jf. 
Tørrensning.  LandbO.*II.330. 

Tørre-ovn,  en.  ovn  til  tørring  af  ler- 
varer, korn,  frugt,  cement  (jf.  Roterovn^, 
møbeltræ  olgn.  Cit.l775.(J  C  Jessen.  Slagelse 
Herreds Skolehist.(1942). 81).  Amberg.  OpfB."- 
7111.482.  HavebrL.*II.987.  -parti,  et.  (jf. 
-cylinder,  -filtj  en  af  cylindre  olgn.  bestaaende 
del  af  en  papirmaskine.  Hannover  &  Smith. 
Papir.  239.  -patron,  en.  et  i  forb.  m.  et 
køleanlæg  anvendt  filter  (til  absorbering  af  fug- 
tighed i  anlægget).  TeknLeks.1.568.  -pind, 
en.  (jf.  -brænde ;  ikke  i  alm.  rigsspr.).  (han) 
tændte  Ild  i  Kakkelovnen  med  et  Par  Tørre- 
pinde.  i\^PTFiM;d.  JL.  202.  -plade,  en.  I) 
plade  til  tørring  af  frugt  (i  tørreovn)  olgn. 
FrkJ.Sylteb.53.  jf.:  der  er  Tørreplade  over 
Radiatoren.  Pol.^i  1948. 12.  sp.  3.  2)  (jf.  II. 
tør  4.1 ;  fot.,  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Tørplade. 
Stochholm.Foto.14.  -plads,  en.  plads  (2), 
hvor  tørring  foregaar.  Amberg.  en  Tørre- 
plads, hvor  paa  Snore  hænger  den  yndede 
Fisk  B.&a,r.Goldschm.VT.113.  (tørvene)  duf- 
tede hedt  af  sidste  Sommers  Sol  paa  Tørre- 
pladsen. jEdZns^.  ilfilf.  755.  spec.  til  vaske- 
tøj: MO.  Schand.Fort.69.  BerlHaveL.III.209. 
-potte,  en.  potte  (1.2)  til  tørring  af  støbe- 
gods (i  større  forme).  IngBygn.l941.113.sp.2. 


-psere,  en.  (gart.)  pære(sort),  der  egner  sig 
til  tørring;  tørret  pære.  C Matthies.DF.il. 248. 
Tørrer,  en.  fit.  -e.  til  III.  tørre  l.i: 
person  ell.  ting,  der  tørrer  noget.  I)  (1.  br.) 
om  person,  jf.:  (beboere  af)  Nybygninger 
.  .  de  saakaldte  „Lejlighedstørrere"  (o: 
som  bebor  lejligheden,  mens  den  tørrer).  Sorø 
Amtstid.^yd947.8.sp.6.  2)  (jf.  Pennetørrer; 
fagl.)    redskab,    apparat,    hvormed   noget 

10  tørres;  om  apparat  til  tørring  af  korn:  Berl 
Tid.yiol903.M.3.sp.2.  jf.:  Valsetørreappara- 
terne,  der  ogsaa  kaldes  Tyndtlagstørrere. 
IngBygn.l945.3.sp.l.  Tryktørreren  Prac- 
tikon  (o:  til  tørring  af  vasketøj). PoU^/il948. 
3.sp.3. 

Tørre-ramme,  en.  ramme,  hvor  paa 
noget  anbringes  til  tørring.  De  tilberedte 
Grønsager  udbredes  i  et  jævnt  Lag  paa 
Tørrerammerne.HavebrL.*  11.989.    især-  om 

20  ramme  til  udspænding  af  (vaske)  tøj:  MR. 
1833.403.  SyStrikkeB.207. 

Tørreri,  et.  fit.  -er.  vbs.  til  III.  tørre 
(l.i);  især  om  (sted,  bygning,  hvor  tørring 
foregaar  som)  faglig  virksomhed;  i  ssg.  Korn- 
tørreri. 

Tørre-rom,  et.  (jf.  -kammer,  -stue^. 
Scheller.MarO.  TeknLeks.1.568.  Vaskerum, 
to  Tørrerum  paa  Loftet  og  Rullestue.  Ugeskr. 
fRetsv.l946.A.808.  -sal,  en.  (jf.  -loft,  -stue; 

30  sj.).  jeg  løb  da  op  paa  tøre  Sahlen,  samlede 
mit  ( vaske- )Tø\  ud  og  lagde  det  paa  Sneen 
athlege.Cit.l828.(Brøndum-Nielsen.PM.261). 
-salve,  en.  (nu  næppe  br.)  (saar)tør rende 
salve.  HesteL.(1703).C4r.  -skab,  et.  skab 
til  tørring  af  grønsager,  lakarbejder,  ^  kemi- 
kalier olgn.  HavebrL.*II.989.  Kemisk-teknisk 
Haandbog.(1938). 836.867.  -skakt,  en.  (jf. 
-taarn^  lodret  kanal,  hvorigennem  det  stof 
(vasketøj  olgn.),  der  skal  tørres,  føres  op  og 

40  ned  (ved  en  kæde  uden  ende).  Sal.XVII.949. 
-skur,  et.  skur  til  tørring  af  porcelænsvarer, 
urter,  vasketøj  olgn.  Bergs.FD.47.  LovL.VI. 
243.  -snor,  en,  snor  til  ophængning  af  fisk 
(jf.  -plads j,  vasketøj  (jf.  -loft  og  Tøjsnor  1^ 
olgn.,  der  skal  tørres.  Bergs.GF.I.152.  *Fra 
Tørresnorene  smeldede  Moders  (  Vasketøj. 
Pia  Cour.  A.38.  i  sammenligning:  Skyerne 
(hang)  bag  hinanden  i  Rækker,  ligesom  Tøj 
paa    Tørre-Snore. JakKnu.G. 73.    -stativ, 

50  et.  stativ,  hvorpaa  fiskeruser,  (frø)sække,  (fri- 
ske) tryksager,  service,  fotografiske  plader  olgn. 
anbringes  til  tørring.  ErlKrist.MM.177.  Ha- 
vebrL.*II.986.  \\  i  alm.  spr.  især  om  stænger 
ell.  standere  (med  vandret  planke)  til  under- 
støttelse ell.  udspænding  af  tørresnore  til  tøj- 
tørring. JVJens.HF.147.  TeknLeks.1.568. 
-stof,  et.  (jf.  Tørringsstof^  tørrende  stof; 
tørremiddel.  MalTeknik.24.  -stne,  en.  (jf. 
-kammer  samt   Tørringsstue^.  Adr.^yal762. 

60  sp.9.  Funke.(1801).II.681.  I  Fløjen  til  ven- 
stre havde  „Glassererne"  deres  Tørrestue. 
Bergs.FD.46.  Tørrestuer  for  Træ.  Møbel- 
snedkeri.[1937].78.  TeknLeks.1.568.  jf.  Drøg- 
stue:  Drachm.SF.116.  -stykke,  et.  [III. 


113 


Tørretaarn 


tørslukke 


114 


3(i)]  (jf.  -klud;  især  dial.)  om  haandklæde, 
viskestykke  olgn.  Gravl.EB.9.  Feilb.  UfF, 
-taarn,  en.  taarnformet  bygning  (med  tørre- 
skakt  olgn.)  til  tørring  af  pap,  uld  osv.  Luis 
Bramsen.  0. 24.  Hannover  &  Smith.  Papir.  98. 
-tromle,  en.  (opvarmet,  roterende)  tromle 
til  tørring  af  forsk,  stoffer  (uld,  sukker  osv.). 
Hannover.Tekstil.il. 382.  OpfB.*I.653.  -tøj, 
et.  (vaske)tøj,  som  tørres  (er  ell.  har  været 
til  tørring).  LivetsLygtemænd.(1902).161.  Om 
Aftenen,  da  Marie  hentede  Tørretøj  ind. 
Martin AHans. NO.  146.  -valse,  en.  den 
fugtige  Gjenstand  bringes  i  Berøring  med 
ophedet  tør  Luft,  eller  .  .  Tørrevalser.  iVord 
ConvLex.Y636.  ||  spec.  om  valse  til  tørring  af 
tøjtryk.  Manufact.(  1872). 237. 296.  -vejr,  et. 
se  Tørvejr. 

Tørring,  en.  vbs.  til  III.  tørre.  I)  til  III. 
tørre  l(-2).  I.l)  (uden  for  særlige  udtryk  (som 
hænge  til  tørring^  især  fagl.)  det  at  tørre 
(III.l.i)  noget  ell.  (at  udsætte  noget  for)  at 
tørre  (III.I.2).  Moth.T263.  Wilkens.Runkel- 
roer.Nr. 1(1836). 242.  Anviisning  til  Urters  og 
Rødders  Tørring.  VSO.  Træ  .  .  udkræver 
en  fleraarig  Tørring.  Op/5.' F//.33S.  Tørring 
af  ¥xxigt.HavebrL.*I1.987.  t  Tørring  (er)  det 
Slags  Calcinering,  hvorved  man  borttager 
de  flygtige  metalliserende  Substantser,  saa- 
danne  som  Svovlet  og  Arseniken,  der  er  i 
de  metalliske  M.mBXdÅ\ex.vAph.Chym.III.547. 
spec.  til  III.  tørre  I.2:  Xerotin  . .  fremskynder 
Lin  oliens  og  andre  Oliers  Tørring  ved  at 
afgive  eller  overføre  Ilt  til  dem.  Malerfaget. 
[1935J.131.  II  (jf.  I.  Tørre  2)  i  forb.  (hænge) 
til  tørring.  Den  6te  Juli  fik  vi  endelig  godt 
Veir  .  •  da  (bliver  der)  om  bord  i  en  Orlogs- 
mand en  almindelig  Vasken,  Spulen  og  Tør- 
ring .  .  Porte  og  Luger  lukkes  op,  Seil  og 
Klæder  hænges  til  TøTiing.StBille.Gal.1.69. 
Konsulens  tjærede  Port,  der  altid  staar  vidt 
aaben  .  .  med  udspilede  Skind  til  Tørring 
paa  Fløjene.  JPJac.//.25S.  I  Køkkenet  havde 
(pigen)  Bleer  til  Tørring.  JBangi.ZJJ..^^.  Va- 
sken var  hængt  til  Tørring  paa  lange  Snore 
mellem  TTæeTne.Wied.BS.103.  have  Sejl  los 
til  Tøiiing.  Scheller.MarO.  1.2)  (jf.  I.  Tørre 
1 ;  uden  skarp  adskillelse  fra  bet.  l.i ;  mindre 
br.  i  alm.  rigsspr.)  med  overgang  til  at  betegne 
tør  tilstand  ell.  beskaffenhed,  tørhed. 
hele  Nordeuropa  .  .  befinder  sig  under  et 
temmelig  ensartet  højt  Lufttryk,  da  vi  i 
Almindelighed  have  stadig  Tørring  (0:  tørt 
vejr). LandmB.1. 136.  Feilb.  der  er  ingen 
Tørring  i  Luften  i  Bag.Scheller.MarO. 
ErlKrist.K.132.  ||  (jf.  II.  tør  3)  om  (frem- 
kaldelse af)  overdreven,  skadelig  tørhed;  hen- 
tørring. Naar  Humleplanten  er  afskaaren, 
lægges  den  i  Sand  .  .  herved  bevares  den 
for  TøTxing.  Høyelsen.EnHumlehauges  Anlæg. 
(1837 ).14.  Ellen  voxer  (i)  sumpig  Jordbund, 
som  ikke  er  udsat  for  'Yøxxmg.CVaupell.8.72. 
jf.:  Den  glattrampede  Muld-Sti  langs  Mark- 
vejen var  lysebrun  af  Tørring.  JakKnu.R.81. 
2)  (1.  br.)  som  vbs.  til  IIL  tørre  3(i);  jf.  Støv- 


tørring (u.  støvtørre/  Tørrings-,  i  ssgr. 
(jf.  Tøxxe-)  især  (navnlig  fagl.)  af  Tørring 
1.1 ;  saaledes  (foruden  de  ndf.  behandlede) 
bl.  a.  Tørrings-anlæg,  -apparat,  -evne,  -me- 
tode, -proces,  -præparat,  -temperatur,  -tid. 
-middel,  et.  d.  s.  s.  Tørremiddel.  Suenson. 
B.I.211.  Malerfaget.[1935].49.  -station, 
en.  (jærnb.)  jærnbanestation,  der  er  forsynet 
med  særlige  indretninger  til  tørring  af  vaade 

10  presenninger.  DSB. Matr. 11.24.  -stof,  et. 
d.  s.  s.  Tørrestof.  MalTeknik.24.  -stue,  en. 
(1.  br.)  d.  s.  s.  Tørrestue.  LovL.VI.243. 

Tør-salt,  et.  [11.2(2)]  (fagl.)  salt,  der 
anvendes  til  tørsaltning ;  ogs.:  salt,  der  ikke 
suger  fugtighed  til  sig  (som  følge  af  en  sær- 
lig behandling  med  kemikalier).  PoU*/itl940. 
19.sp.6.  -salte,  v.  [II.4.4]  vbs.  -ning  (Const. 
Kogeb.294).  (jf.  tør  saltning  u.  1.  Saltning; 
især  kog.)  salte  (kød,  flæsk  olgn.)  ved  at  ind- 

20  gnide  det  med  salt  m.  m.  (uden  anv.  af  vædske 
(lage)).  Skotøjs  0. 40.  DagNyh.yil928.Sønd. 
16.sp.2.  -sand,  et.  [Il.é.i]  (fagl.)  groft, 
lerholdigt  sand,  der  anvendes  til  metalstøbe- 
forme; masse  (se  Masse  sp.l078^).  Støberi- 
bogen.(1938).188.  -sav,  en.  (fagl.)  stensav, 
der  arbejder  uden  tilførsel  af  vand.  Regu- 
lativNr.l47"U1919.§13.  -serum,  et.  [n.2] 
(med.)  blodvædske,  der  er  tørret  og  konserveret 
til  et  pulver  (til  brug  ved  blodoverføring).  Nat 

30  Tid.^yiil947.10.sp.5.  -skindet,  adj.  som 
ikke  er  (blevet)  vaad  (gennemblødt).  HCAnd. 
SS.V.4.  der  var  et  Uvejr  i  Frembrud  .  .  saa 
han  vilde  blive  nødt  til  at  tage  Benene  paa 
Nakken,  dersom  han  skulde  komme  tør- 
skindet hjem.  Pon<.  LP. F//.  i 75.  -skoet, 
adj.  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  thorskodher;  ;'/.  skoet 
1 )  som  ikke  er  (blevet)  vaad  paa  skoene 
(fodtøjet)  ell.  om  fødderne  (mods.  vaadskoet^. 
(Moses   skulde)   udstrække   sin   Kiep   (over 

40  havet),  da  skulde  Vandene  adskille  sig  indtil 
Israels  Børn  tørskoede  vare  komne  der 
igiennem.  Holb.JH.L125.  Grundtv.SS.II.137. 
(hun  smed)  Brødet  i  Sølen,  for  at  træde 
paa  det  og  komme  tørskoet  ovej.  HCAnd. 
(1919). III. 367.  Es.37.25(1931).  billedl:  Du 
er  kommen  tørskoet  igiennem  det  Mistvivls 
Hav,  Du  vovede  Dig  ud  paa  om  Fruentim- 
mernes Txoeskab.  Biehl.DQ.II. 192.  en  umid- 
delbar Glæde  (o:  ved  motivet),  der  fører  ham 

50  til  en  vis  Grad  tørskoet  over  Vanskelig- 
hedernes Hængedynd.  RMagnussen.Janusla 
Cour. (1928). 22.  \\  (1.  br.)  overf.;  dels  (jarg.): 
ædru.  Han  var  aldrig  helt  tørskoet.  Pmé? 
Lange. Drømme.(1910).27.  dels:  uskadt,  slippe 
tørskoet  fra  noget.  D&H.  -skorpe,  en. 
[II.3.4]  (fagl.)  den  allerøverste  del  af  jord- 
skorpen, der  er  udtørret  p.  gr.  af  solens  og 
vindens  paavirkning.  TeknLeks.II.574.  -slib- 
ning, en.  [11.4.4]   (jf.  tør  slibning  u.  Slib- 

60  ning  1.1 ;  fagl.)  slibning  v.  hj.  af  en  tør  slibe- 
sten olgn.  VærktMask.147.  -slukke,  v. 
[II.4.4]  (fagl.)  slukke  (ild,  gløder  olgn.)  uden 
anvendelse  af  vædske  (vand),  tørslukkede 
Koks. IngBygn.l940.194.sp.2.  jf.:  Tørsluk- 


XXV.    Rentrykt  "/i,  1948 


8 


116 


Tørsot 


Tørst 


116 


ker  .  .  Brandslukningsapparat,  der  inde- 
holder tvekulsurt  Natron  i  Pulverform.  Tekn 
Leks.1.569.  Tørslukningsapparat.  EFB. 
1945.LIX.  -sot,  en.  [II.3.6]  (jf.  Øjentørsot; 
med.,  foræld.)  sygelig  tilstand  forlundet  med 
hentæring  og  udtørring  af  legemet  (organer  ell. 
vævsdele);  atrofi.  Agerlech.FL.45.181.  Wendt. 
LM.102.  -spat,  en.  [11.4.3]  (jf,  tør  spat  u. 
II.  Spat;  nu  næppe  Ir.)  alm.  spat  (henspat), 
i  modsætn.  til  Blodspat  og  Vandspat.  Un-  lo 
derretningomHestes  Anatomi,  (overs. 1784).  311. 
Boers.VetF.92.  -sprit,  en.  [II.2]  (fagl.)  al- 
kohol, der  (fx.  ved  tilsætning  af  sæie)  har 
faaet  fast  (ikke-flydende)  form.   VareL.^1.35. 

I.  Tørst,  en.  [tøfs(i]  (nu  kun  dial.  Tøst. 
Krist.Ordspr.39.  jf.  UnivBl.1.373.  Thorsen. 
15.  Feilb.  Brenderup.§33.  samt  lornh.  to(r)st. 
Esp.358).  (ænyd.  d.  s.,  glda.  t(h)ørst  (Brandt. 
RD.1.149.  GldaKrøn.68),  t(h)yrst  (Brandt. 
RD.II.66.  HellKv.65),  tyst  (Brøndum-Niel-  20 
sen.  GG.  11.222),  thorst  (smst.I.198),  æda. 
thørst  (Earp.Kr.m),  thyrst  (smst.8.128), 
8>J.  torst,  no.  tørst,  ty.  holl.  durst,  eng.  thirst, 
jf.  no.  dial.  torste,  oldn.  J)orsti,  mnt.  dorste 
samt  got.  J)aurstei;  besl.  m.  II.  tør;  jf.  III. 
tørst,  tørste,  tørstig) 

I)  (følelse  af)  mangel  paa  ell.  stærk 
trang  til,  begær  efter  drikke  (vædske); 
ogs.  om  den  herved  fremkaldte  (ubehagelige) 
fysiske  tilstand.  I.l)  *  al  alm.  du  skal  30 
tjene  dine  Fjender  .  .  i  Hunger  og  i  Tørst. 
5Mos.28.48.  De  havde  hver  sin  Vadsæk,  som 
alle  lode  til  at  være  vel  forsynede,  i  det 
mindste  med  indsaltede  Sager,  der  kunde 
hente  Tørsten  to  Miil  Veis  borte.  Biehl.DQ. 
IV.195.  *Da  foer  hun  vild  paa  spæde  Fod  ( 
og  Tørsten  hende  i>la,ged.Oehl.Digte.(1803). 
257.  *forsmædelig  Tørst  ham  drev  mod  den 
hellige  Kilde.  nauch.Lyr.176.  (han)  drikker 
saa  længe  han  har  Tørst.  AndNx.PE. 11.159.  40 
jf.  u.  bet.  1.3:  Kongen  (bad)  sin  Syster  give 
ham  en  Taar  for  Tørsten.  Grundtv.Saxo.I. 
248.  *faa  sig  for  Tørsten  en  Taar  at  drikke. 
Kaalund.232.  i  sammenligning:  Ventetimer, 
der  brændte  som  Tørst.  EChristians.Hj.393. 
1.2)  i  mer  ell.  mindre  faste  forb.  \\  i  forb.  m. 
præp.  efter:  Høysg.S.193.  *Har  Han  Tørst 
efter  Vin,  |  jeg  skal  række  Ham  Vin.  Drachm. 
RR.lOl.  Ij  o  brænde  af  tørst.  TBa- 
den.Suppl.(1833).8.  ||  dø,  forgaa  olgn.  af  50 
tørst,  døe  af  Hunger  og  Tør3t.2Krøn.32.11. 
forkomme  af  tyrst.  Moth.T263.  hvad  nytter 
mig  ald  den  Herlighed  for  Øynene  og  Ørene, 
naar  jeg  skal  døe  paa  nye  igien  af  Tørst. 
Holb.Jep.II.l.  jeg  er  ved  at  forgaa  af  Tørst. 
KMunk.EI.47.  ||  O  lide  tørst.  Indtil  denne 
Time  lide  vi  baade  Hunger  og  Tørst.  2  Cor. 
4.11.  VSO.  8&B.I.583.  j|  læske  fse  IL  læske 
2.1)  ell.  (ud) slukke  (se  I.  slukke  3.1,  ud- 
slukke;, stille  sin  (ens)  tørst  ell.  tørsten,  e'o 
han  drak  saa  længe  (af  teen),  indtil  Tørsten 
var  sti\\eå.Holb.Ep.V^.154.  *Hvor  er  en 
Kilde,  at  min  Tørst  jeg  stiller?  PaiM.Fenus. 
21.  Wied.BS.134.  1.3)  i  talem.  og  ordspr.  (se 


ogs.  Mau.II.484f.).  han  (hun)  er  god  at 
kysse  for  tørst,  se  kysse  1.  ||  i  udtr.  for  at 
drikke  mere  end  nødvendigt  for  at  stille  tørsten, 
at  drikke  saa  meget,  at  man  bliver  (lettere) 
beruset,  drikke  ^lidt  ell.  en  taar  olgn.) 
over  tørsten  (//.  ænyd.  dricke  en  dryck 
øl  offuer  eders  tørst)  hånd  har  drukken  lit 
over  sin  tyrst.  Moth.T263.  Gud  naade  dig, 
ifald  du  drikker  en  Taar  over  Tørsten. 
PAHeib.Sk.III.147.  han  havde  drukket  over 
Tørsten.  Holst.  1 1 1. 30.  en  Skelmsmester,  der 
bestandig  drikker  en  Taar  over  Tørsten. 
Br åndes. V  111.271.  faa  (sig)  ell.  tage  sig 
lidt  ell.  en  taar  over  tørsten  {jf.  ænyd. 
ieg  itt  stob  offuer  minn  tørst  faar;  sml.  u. 
Nødtørft  2.1)  Hånd  har  fåedt  en  tår  over  sin 
tørst.  Moth.T 55.  Vor  Kudsk  havde  faaet  lidt 
over  Tørsten.  Riber.  (Egeria.1,1.  (1804).  200). 
min  gode  Klokker  (havde)  taget  sig  en  Taar 
over  T0rsten.PalM.IL.il. 709.  (det  kan  ikke) 
være  saa  slemt  at  tage  sig  lidt  over  Tørsten, 
siden  en  saadan  Mand  kan  gøre  det.  Pon^.Z^. 
72.  jf.:  drikke  Dig  fuld,  fy!  det  var  da  grimt 
.  .  men  saadan  en  lille  gemytlig  En  over 
Tørsten,  det  kan  jo  da  ikke  gjøre  Noget. 
VBeck.LK.II.53.  (dial.:)  drikke  mere  end 
for  tørsten.  CReimer.NB.359. 

2)  (især  [Q)  m.  h.  t.  planter  ell.  jord  olgn.: 
stærk  mangel  paa  ell.  behov  for  vædske 
(vand).  Potteplanterne  .  .  trængte  til  Vand 
efter  tre  Dages  Tørst.  Buchh.FD.192.  Bedste- 
far velsignede  Regnen,  naar  Markerne  .  . 
om  Sommeren  var  røde  af  Tørst.  KBirk 
Grønb.SF.184. 

3)  (jf.  Hunger  3,  Sult  2;  især  tg)  (til- 
stand, der  er  præget  af)  stærk  trang  til, 
begær  efter,  lyst  til  noget;  især  om  aandelig 
trang,  (ofte  som  2.  led  i  ssgr.  som  fx.  Blod-, 
Guld-,  Hævn-,  Krigs-,  Kundskabs-,  Livs-, 
Penge-,  Sandhedstørst;  sml.:  Cromwels  Rer- 
sketørst.  Bull.(SkVid.  IX.  148).  Marmor- 
tørst (0:  begær  efter  marmor  som  byggemate- 
riale olgn.).  SaVXVI.651).  de  Lysstraaler, 
som  hans  store  Øjne  med  en  ulædskelig 
Tørst  drak  i  sig.Tode.IX.6.  *I  dit  Frelser- 
Navn  her  nede  |  Er  et  Fristed  underfuldt 
.  .  I  Fra  al  Sjælens  Tørst  og  Sult  (jf.  Sjæle- 
tørst). Grundtv.SS.III.93.  den  Mystik,  som 
for  mange  er  den  egentlige  religiøse  Tørst. 
Holstein.GM.72.  jf.  u.  bet.  I.2:  Jeg  har  op- 
holdt mig  8  Dage  i  Dresden  og  har  .  .  faaet 
min  Tørst  efter  at  see  Malerier  .  .  noget 
stillet.  Brandes. Br. 1. 64.  Faust  .  .  vender  sig 
til  Magien  for  der  at  faa  sin  Tørst  stillet. 
CKoch.GF.39.  Mon  han  ikke  ogsaa  fortrins- 
vis dyrkede  afstandsforelskelsen,  tørsten,  der 
ikke  slukkes?  Alf  Henriques. KajMunk.(1945). 
21.  II  i  forb.  m.  obj.  gen.  ('♦Til  en  skiellig 
Udaad  dig  bragte  Guldets  Tørst.Oehl.XXIX. 
193)  ell.  (nu  kun)  præp.  efter.  Tørst  efter 
M^dom.vAph.(1772).III.  *Ei  Helten  er  et 
Rovdyr,  med  Tørst  efter  Blod.  Oehl.  HK. 
(1828). 205.  Han  havde  Tørst  efter  at  opdage 
dette  Dyb  af  Sjæl  .  .  denne  anede,  skjulte 


117 


Tørst 


tørste 


118 


Rigdom  af  Kvindefølelse.  (?o?d!sci^m.7Tr  127. 
Tørst  efter  Ære.  VSO.  (deres)  umættelige 
Tørst  efter  Forbrydelser  kvalte  enhver  bedre 
Følelse  hos  dem..  BalthBang.  S.  96.  Forsker- 
trangen, Menneskets  uslukkelige  Tørst  efter 
at  vide. JohsBrøndst.VK.ll. 

II.  Tørst,  en.  [tøfsd]  (dial.  (ell.  i 
rigsspr.  nu  sj.)  m.  former  som  Tøst.  IJfF. 
Tyst.  CVaupell.S. 93.191.  B  Møll. Træer  og  Bu- 
ske.(1916).277.  SaUXXIV99.  JTusch.198.  lo 
IJfF.  Tyste.  Moth.T254.  VSO. VII. 321. 
Trøst.  Hornemann.OP.'I.270.  HMatthiess.L. 
13.  Feilb.(u.  2.  trøst  2).  Trøstel.  flt.  trøstler: 
Drejer.BotTerm.271.  jf.  hægetrøstel. JTmsc^. 
198.  Trøskel.  Thyreg.UdvFort.il. 294.  Trø- 
sel.  JTusch.198.  AxLange.FP.53.  Trøske, 
Tryske.  Rostgaard.Lex.  T70b).  flt.  d.  s.  (jf. 
ænyd.  trøst  (i  stednavnet  Trøst  mose  Holm. 
Stedn.VII.390),  sv.  toste,  troske  (dial.  ogs. 
torste,  torste,  troste,  to(r)ske  ofl.);  m.  h.  t.  20 
1.  led  se  Tørstetræ)  S?  tørstetræ,  Rham- 
nus  frangula  L.;  ogs.  (dial.)  om  hæg,  Prunus 
padus  L.  (UfF.).  HavebrL.*II.614.  Nytte- 
planter.323.  \\   om  tørstetræets  hær.  UfF. 

III.  tørst,  adj.  [tøfsd]  (ogs.  tøst.  jf. 
Kort.58).  {ænyd.  tørst(e),  glda.  tørste,  no. 
tørst,  SV.  dial.  torst,  torst  (fsv.  thorster^, 
oldn.  pyrstr  (og  J)ystrJ,  jf.  got.  J)aursiJ)s ;  til 
I.  Tørst;  ordet  kan  være  sammenfaldet  med 
en  dial.  form  for  tørstig,  sml.  Kort.130;  dial.)  30 
tørstig  (l.i).  *Een  anden  raabte:  Drik  og 
tie.  Jeg  er  og  tøTst\ChrBorup.PM.12.  Thit 
Jens.D. 1.206.  FDyrlund.Uds.52.  UnivBl.I. 
359.  jf.  ildtørst  (u.  Ildtørst;. 

Tørst-,  i  ssgr.  af  I.  Tørst  1 ;  fx.  (især 
fagl.  ell.  m)  Tørst-fornemmelse,  -følelse, 
-slukkende  (drik),  -stillende  (drik),  -symp- 
tom. 

Tør-stampning,  en.  [II.4.4]  (fagl.) 
tørstøbning.  SaVXX.907.XXIV136. 

tørste,  V.  ['tørsda]  (nu  kun  dial.  tøste. 
Hostr.G.125.  jf.  Feilb.  LollO.  samt  bornh. 
to(r)sta.  Esp.  358).  -ede.  vbs.  jf.  I.  Tørst. 
(ænyd.  tørste,  tyrste,  torste,  glda.  tørstæ 
(2Mos.l7.3(GldaBib.)),  t(h)yrstæ  (Dom.4.19 
og  Ruth.2.9 (GldaBib.)) ,  tyste  (Suso.59),  æda. 
thyrstæ  ( Harp. Kr. 124),  sv.  torsta,  no.  tør- 
ste, oldn.  |)yrsta  (og  J)ysta;,  gøre  tørstig,  ty. 
diirsten,  dursten,  holl.  dorsten,  eng.  thirst; 
afl.  af  I.  Tørst;  jf.  fortørstet) 

I)  til  I.  Tørst  1.  I.l)  inir.:  føle  tørst; 
være  tørstig.  Folket  tørstede  .  .  efter  Vand. 
2M0S.I7.3.  da  Jesus  vidste,  at  Alting  var 
nu  fuldbragt  .  .  sagde  han:  jeg  tørster.  Jo/t. 
19.28.  hånd  (0:  en  krovært)  kommer  Salt  i 
sit  011,  at  de  skal  tørste,  jo  meere  de  dricker. 
Holb.Jep.1.8.  ♦Mærk  derpaa!  |  For  det  første 
I  Skal  du  tørste,  |  Drikke  saa.tFess.25i. 
*Du  kvæger  i  Ørken  den  tørstende  Sjæl. 
Ing.RSE.VII.167.  Han  skal  sgu  først  have  eo 
et  Glas  Punsch  .  .  Han  skulde  dog  aldrig 
være  tøstet  ihjel  for  os.  Hostr.G.125.  *Skænk 
01  for  den  tørstende,  trætte  Plebejer. 
Drachm.V  1.136.  tørste   efter    ell.   (jf.  II. 


paa  5.2;  nu  især  dial.)  paa  (S&B.  se  ogs. 
ndf.)  (en  ret,  et  maaltid),  tørste  efter  at  have 
indtaget  en  ret,  et  maaltid.  Phønixb.FM.1727. 
Nr.5.3(se  paa  sp.255^).  tørste  efter  salt  Mad. 
VSO.  et  Par  Snapse  Brændevin  indtoges,  da 
man  ellers  „vil  tørste  på  Fisken".  UfF.  \\ 
t  upers.:  mig  tørster  (glda.  mik  thyrstær 
( Dom.4.19  (GldaBib.) ) ,  oldn.  mik  {)yrstir,  ty. 
mich  durstet  (diirstet))  jeg  tørster,  er  tørstig. 
tørster  dig  (1871:  tørster  du;  1931:  bliver 
du  tørstig;,  da  gak  til  de  kar,  og  drik.  Ruth. 
2.9(Chr.VI).  *Mig  tørster,  sagde  hånd,  og 
fik  I  Aff  Edike  saa  suur  en  BTik.Kingo.SS. 
IV.477.  Reenb.Æ.42.  Jeg  drikker  naar  mig 
tøTSter.  Biehl. DQ.IV14.  \\  i  ordspr.  (se  ogs. 
Mau.II.484f.).  Jo  mér  man  drikker,  des 
mér  tørster  man.  Mau.1335.  1.2)  (nu  især 
landbr.,  vet.)  trans.:  (gennem  længere  tid) 
ikke  lade  (en)  faa  noget  at  drikke;  bringe 
(en)  til  at,  lade  (en)  tørste  (l.i).  vi  tørstede 
(hesten)  et  Par  Ddige.M adelung. F. 52.  Hun- 
den blev  tørstet  et  Døgn,  hvilket  generede 
den  meget  stærkt.  MdsskrDyrl.LVIII. 199.  \\ 
refl.  I  sultne  Hunde,  som  lader  en  ærlig 
Mand  ligge  og  tørste  sig  ihiel.  Holb.Abrac. 
II. 2.  *Gid  Skam  maae  svede  her  (0:  ved  ar- 
bejdet), og  —  tørste  sig.  ChrBorup.PM. 284. 

2)  (især  (g)  til  I.  Tørst  2,  om  plante 
ell.  jord:  mangle  (tilstrækkelig)  vædske 
(vand);  have  behov  for  vædske.  jorden 
tyrsteT.Moth.T263.  *Ammons  tørstende  Slet- 
te I  Henvisnede.  Evripides.Skuespil.il. (overs. 
1875).205.  da  her  ikke  saa  sjældent  er  Vand- 
mangel .  .  maa  de  stakkels  Blomster  .  . 
tørste.  Vollquartz.P.129.  den  tørstende  Jord. 
VilhAnd.Utt.il. 648. 

3)  (jf.  hungre  2)  Qp  til  I.  Tørst  3:  føle 
stærkt  savn  af,  begær  efter,  heftig  lyst 
til  noget.  Eders  Sjæle  tørste  dog  saa  saare! 
Sir. 51. 33.  *  Enhver  af  Hevn  mon  tørste  |  Ved 
hvad  der  nys  var  hændt.  Oehl.XXIX.8.  *du 
er  den  levende  Kilde,  |  Og  drikke  saa  gjærne 
jeg  vilde  |  For  aldrig  at  tørste  igjen.  Grundtv. 
SS. III. 283.  »Længe  skal  mit  Had  ei  tørste. 
Aarestr.SS.V.184.  Den  tørstende  Menneske- 
hed skulde  i  (bibelen)  finde  den  Guds  Aand, 
der  ikke  er  bundet  af  noget  Bogst&v.P Bille 
Brahe. FløjtespilogKlagesang.(1921).31.  \\  især 
i  forb.  m.  præp.  efter:  Matth.5.6(se  u. 
hungre  2).  (kongen)  tørstede  .  .  strax  efter 
Tempel-Herrernis  Gods.  Pflug.DP.938.  *(de) 
som  brændende  tørste  |  efter  Livets  Liv. 
Oehl.Digte.(1803).80.  *deres  Sjæle  tørster 
efter  Hevn,  |  Som  Tigren  efter  Blod.  Hauch. 
E0.48.  Han  gik  dér  stedse  og  tørstede  efter 
Menneskers  Godhed.  Drachm.VT.  307.  *den 
kødfulde  Bokser,  der  .  .  tørster  efter  at  møde 
sin  Modstander.  JFJens.Di.55.  ||  upers.;  dels 
(sj.)  det  tørster  i  mig,  jeg  tørster.  Det 
tørster  ligefrem  i  En  efter  Toner,  sagde  hun. 
Bang. SG.  144.  dels  (jf.  u.  bet.  l.i^  f  mig 
tørster.  *Mig  tørster,  at  hevne  |  Hvad  de 
har  lidt. Bagges. Danf. 1 1.22.  i  forb.  m.  efter: 
♦Efter  Blodets  Kalk  mig  tørster.  Brors. 150. 


119 


Tørstebær 


tørstig 


120 


Tørste-bær,  et  ell.  (som  plantenavn) 
en,  (ogs.  Trøske-.  Hor  nemann. OP. 522.  CG 
Rafn.Flora.IL372.  Funke.(1801). 11.137).  (jf. 
SV.  dial.  troske-,  trostebår  (om  hær  ell.  om 
plante),  og  troste-,  torskebårstrå  ofl.,  om 
tørstetræ;  om  1.  led  se  u.  Tørstetræ;  nu 
næppe  br.)  bær  af  ulvsrøn,  Viburnum  opulus 
L.;  ogs.  2(  om  selve  planten;  endvidere  om 
(bær  af)  tørstetræ.  Amberg.  -bær-træ,  et. 
(nu  næppe  br.)  S?  kælderhals,  Daphne  L.  (hvis 
højrøde  bær  kan  minde  om  tørstetræets  bær). 
VareL.(1807).III.269.  -dyr,  et.  (til  tørste 
1.1-2;  sj.)  dyr,  som  kan  taale  at  tørste  gennem 
længere  tid.  Kamelen  .  .  er  et  Tørstedyr. 
JVJens.VO.244.  -kor sved,  en.  (om  1.  led 
se  Tørstetræ;  nu  næppe  br.)  ^  tørstetræ, 
Rhamnus  frangula  L.  Funke.(1801).II.133. 
Tychsen.A.1.294.  -kar,  en.  (til  tørste  l.i; 
med.)  kur  (diæt),  ved  hvilken  drikke  er  ude- 
lukket ell.  indskrænket  til  et  minimum.  Pa- 
num.608.  -land,  et.  (til  tørste  l.i  ell.  2; 
jf.Ez.19. 13  (se  u.  tørstig  2);  sj.)  land(stræk- 
ning)  med  et  meget  tørt  klima.  Australieren  .  . 
lever  i  et  Tørsteland.  JF  Jens.  FO.iiP.  smst. 
238.  -træ,  et.  (ogs.  (til  dels  dial.)  m.  former 
som  Tøste-.  JTusch.198.  jf.  FrGrundtv.LK. 
164.  UfF.  Tyste-.  JTusch.198.  Funke.(1801). 
11.133.  VSO.VIL321.  jf.  Dystetræ.  Trø- 
st(e)-.  JTusch.198.  Hornemann.OP.*I.270). 
{ænyd.  tørste-,  tryste-,  tystetræ,  sv.  dial.  tor- 
ste-,  troste-,  troske-,  trosketråd;  af  uvis  op- 
rindelse; 1.  led  er  maaske  egl.  sa.  ord  som 
I.  Trøske  (saaledes  at  navnet  hentyder  til  plan- 
tens mugne  lugt),  sml.  ty,  faulbaum,  oeng.  fule- 
treow  om  sa.  plante;  men  1.  led  kunde  maaske 
ogs.  henføres  til  sa.  stamme  som  I.  Drossel 
og  Trost  (jf.  II.  Drossel j  og  hentyde  til,  at 
drosselen  gerne  æder  bærrene)  ^  tvekønnet 
vrietorn,  Rhamnus  frangula  L.  (Frangula  al- 
nus  Mill.)  (jf.  I.  Hæg  slutn.,  Spregne,  II. 
Tørst,  Tørste-bær,  -korsvedj;  ogs.  om  plan- 
tens ved  (VareL.*896);  (dial.)  om  andre  plan- 
ter, fx.  hæg  (I),  Prunus  padus  L.  (AxLange. 
FP.53.132.  UfF.),  ell.  (jf.  Tørstebær^  ulvs- 
røn, Viburnum  opulus  L.  (smst.).  JTusch.198. 
Lange.Flora.710.  Rostr.Flora.I.'*  (1925).  230. 
Klerken  .  .  mærkede  sig  et  Par  Tørstetræer, 
hvis  Bark  han  vilde  høste  længere  hen  paa 
ysL&TQix.MartinAEans.LK.U.  j|  hertil  Tør- 
stetræ-bark (om  bark  af  Rhamnus  frangula 
L.  ell.  (i  forb.  amerikansk  tørstetræbarkj 
af  det  amerikanske  træ  Rhamnus  purshiana 
DC.  (der  anvendes  i  medicinen  som  afførende 
middel).  BilleGram.Farmakognosi.(1927).168. 
VareL.*150.269).  -ved,  et.  spec.  (nu  næppe 
br.)  om  tørstetræbark.  Apot.(1791).18.  -vejr, 
et.  (til  tørste  l.i;  især  dial.)  varmt  vejr,  i 
hvilket  man  let  kommer  til  at  tørste.  Elkjær. 
HA.122.  jf.  tørstvejr.  Feilb. 

tørstig,  adj.  ['tøfsdi]  (nu  kun  dial. 
tøstig.  MylErich.T.33.  jf.  Feilb.  LollO.  samt 
bornh.  to(r)stuer.  Esp.  358).  {ænyd.  tørstig, 
t(h)ørstugh,  tørste  (Brøndum-Nielsen.GO.II. 
349),  glda.  tørstu,  tirstu,  sv.  torstig,  ty.  dui- 


stig,  holl.  dorstig,  eng.  thirsty;  til   I.  Tørst; 
;■/.  III.  tørst) 

1)  (jf.  I.  Tørst  1)  om  menneske  ell.  dyr: 
som  føler  (stærk)  trang  til  drikke;  som  fø- 
ler tørst,  jeg  var  tørstig,  og  I  gave  mig 
at  dnkke.  Matth.25.35.  jeg  er  saa  tørstig,  at 
mine  Læber  henge  sammen.  Holb.Jep.II.l. 
♦Hist  paa  den  grønne  Jord,  |  Hvor  tørstigt 
Faaret  tripper  |  Ned  mod  den  lille  Fiord. 

10  Oehl.XIX.149.  De  er  vist  tørstig?  Maa  jeg 
ikke  nok  byde  Dem  et  Glas? Heib.Poet.VII. 
186.  Velkommen,  Broderi  Er  du  træt,  ja 
det  maa  du  være  —  er  du  ikke  tørstig? 
JVJens.Vi.2.  en  tørstig  sjæl,  se  Sjæl  6.2. 
(jf.  u.  bet.  3)  i  forb.  m.  præp.  efter:  jeg  kan 
sagte  tænke,  at  I  ere  tørstige  efter  det  dan- 
ske 0lPAHeib.Sk.il. 310.  \\  (m.  overgang  til 
bet.  3;  1.  br.)  om  organ.  *den  Tiger,  (  Som 
efter  skyldløst  Blod  med  tørstig  Strube  higer. 

20  NordBrun.ET.21.  \\  i  sammenligninger,  saa 
tørstig  som  en  hund  (Holb.Tyb.IV6), 
en  krage  (se  Krage  sp.258'^),  en  skær- 
slipper (s.  d.). 

2)  (jf.  I.  Tørst  2;  især  fQ)  om  plante  ell. 
jord  (landomraade) :  som  lider  af  mangel  paa, 
har  behov  for  vædske  (vand);  ogs.  (nu 
næppe  br.):  tør  (II.3.4).  Hånd  giorde  . .  vand- 
løb til  en  tørstig  sted  (1871:  tørre  Steder^. 
P8.107.33(Chr.VI).  i  Ørken,  udi  et  tørt  og 

30  tørstigt  La.nd.Ez.19. 13.  *(han)  vander  tør- 
stig Blomst  saa  gjerne.  FGuldb.I.108.  (luften) 
havde  vugget  sig  frem  over  den  brune  Hede 
og  de  tørstige  Marker.  JPJac./.i.  (drengens) 
knugede  Sind  aabnede  sig  mod  Legen  som 
den  tørstige  Jord  mod  Tordenregnen.  JEfons 
Povls.HF.35. 

3)  (uden  for  (visse)  ssgr.  især  to)  til  I. 
Tørst  3:  som  føler  stærkt  savn  af,  stor 
begærlighed  efter  ell.  lyst  til  noget,  (de) 

40  ventede  tørstigt,  naar  den  ene  Dans  endte, 
for  at  styrte  sig  i  den  anden.  JF  Jens.  J.62. 
i  forb.  m.  præp.  efter  ell.  (sj.)  for:  den  Part 
af  mit  Sind,  der  er  tørstig  for  Daad.  JPJac. 
1.217.  *  Tørstig  jeg  var  efter  Tavshed,  |  de 
ensomme  Stier  jeg  foei.  Rørd.DT.*l.  han 
trængte  til  Mennesker,  var  lige  saa  tørstig 
efter  dem,  som  Ørken  efter  Yanå.EKorne- 
rup.ThøgerLarsen.(1928).20.  ||  om  handling 
ell.  sindstilstand  olgn,,  som  vidner  om  stærk(t) 

50  begær,  lyst  osv.  hun  (tog)  imod  ham  .  .  med 
et  tørstigt  Kys.  EChristians.Hj.304.  med  tør- 
stig begærlighed  vilde  (de)  have  forhørt 
sig  om  hjemlige  ioihold. Hørlyk.UT.115.  en 
tørstig  Lyst  efter  at  nyde  Livet.  Hage.*743. 
II  ofte  som  2.  led  i  ssgr.  som  blod-,  guld-, 
kaffe-,  livstørstig  (s.  d.);  jf.  mere  tilfældige 
dannelser  som:  (han)  talte  sig  ind  i  en  Rus 
af  Oprør  og  frihedstørstig  Voldsomhed. 
JPJac.II.56.  sit  handlingstørstige  (hjer- 

60  te).OGeismar.KajMunk.(1945).39.  Frøkenen 
er  the  tør  s  tig.  J.aZ)ons.Z.27.  jeg  (er)  saa 
forbandet   toh&kstøistig. KBokkenh.U.41. 

4)  (videre  anv.  af  bet.  1;  sj.)  som  frem- 
kalder tørst,  gør  tørstig  (l.i).  Man  havde 


121 


Tør8tig:hed 


Torv 


122 


haft  et  tørstigt  Arbejde  og  havde  æriig  for- 
tjent en  fugtig  Aiten.VilhAnd.K.IIJ72. 

Tørsftig-hecl,  en.  (1.  Ir.;  jf.  Blodtør- 
stighedj  tørst.  Larsen,  den  Vise  .  .  hvori 
Jeppe  giver  en  filosofisk  Begrundelse  af  sin 
bestandige  Tørstighed.  VilhAnd.BT.86. 

Tør-stof,  et.  [II.2]  (fagl.)  den  substans 
(i  et  stof,  en  masse),  som  er  tilbage,  naar 
al  den  indeholdte  (fysisk  bundne)  vædske 
er  fjernet.  LandmB.I.17.  Plantens  Tørstof,  lo 
Warm.Bot.159.  Tørv  med  over  26  pCt.  Aske 
beregnet  paa  Tørstof.  Bek.Nr.75''y2l946. §1,7. 
II  hertil  fx.  Tørstof-bestemmelse,  -indhold, 
-svind,  -tab,  -udbytte,  -støbe,  v.  [II.4.4] 
vbs.  -ning  (SaU XXIV  136.  jf.  Tørstamp- 
ning^.  (fagl.)  forme,  støbe  (noget)  af  mørtel 
med  saa  lidt  vand,  at  dette  ikke  kan  stampes 
frem.  tørstøbt  Klinkeiheton.IngBygn.1940. 
210.sp.2.  -svømning,  en.  [II.4.4]  (gym.) 
svømmeøvelse  (indøvelse  af  svømmetag),  der  20 
foregaar  paa  land  (anv.  som  træning  forud 
for  den  egl.  svømning).  DagNyh.'/»1929.11. 
sp.3.  Indtil  for  nylig  .  .  underviste  (man)  i 
Svømning  i  Gymnastiksalen,  „Tørsvømning" 
hed  det.  SteenEilerRasmussen.EnBog  om  noget 
andet. (1940).  103.  -sætte,  v.  I)  [II.I.2] 
(fagl.)  m.  h.  t.  fartøj:  anbringe  i  tørdok  ell. 
paa  ophalingsbedding.  NatTid.ysl922.M.2. 
sp.6.  2)  [II.4.1]  i  forb.  tørsat  mur,  (mur.) 
tørmur.  Urnehaven  .  .  er  forsænket  og  om-  30 
givet  af  tørsatte  klinkemure.  VoreKirke- 
gaarde.l941/42.91.sp.l. 

tørt-bys:get,  part.  adj.  i  forb.  tørt- 
bygget  mur,  (til  II.  tør  4.1 ;  mur.)  tørmur. 
HavebrL.*II.837. 

Tør-tid,  en.  [II.I.4]  (jf.  Soltid  2;  geogr., 
meteorol.)  periode,  i  hvilken  vejret  er  tørt; 
spec. :  periode  ell.  aarstid  i  tropeegne,  i  hvilken 
det  næsten  uafbrudt  er  tørvejr  (mods.  Regn- 
tid/ Løffler.Geographien.(1876).120.  man  40 
havde  næsten  glemt,  at  der  kunde  komme 
tørtid  (paa  St.  Croix).Hørlyk.GP.15.  -top, 
en.  [II.3.3]  (forst.,  foræld.)  toptørt  træ.  VSO. 
-tryk,  et.  [II.4.4]  (fagl.)  (metode  til)  frem- 
stilling af  mærke,  stempel  osv.  ved  at  trykke, 
præge  det  ind  (i  en  flade  osv.)  uden  anvendelse 
af  tryksværte.  Billetterne  .  .  skal  være  for- 
synede med  Statsbanernes  Stempel  i  Tøi- 
tiyk.  DS B.OrdreM. 91.  -trøske,  en.  [II.4.3] 
(fagl.)  trøske  (i  træ),  ved  hvilken  veddet  er  50 
tørt  og  smuldrende  (mods.  Vaadtrøske/  Suen- 
son.B.II.73.  jf.:  Tortrøsket  kaldes  Træ,  i 
hvilket  Svampeangrebet  som  Følge  af  Ud- 
tørring er  standset  paa  et  saa  tidligt  Tids- 
punkt eller  i  en  saadan  Afstand  fra  Over- 
fladen, at  denne  er  fri  for  Mycelium  og 
Revner,  smst. 

Tørv,  en.  [tør'v]  (0  læses  som  6  i  .  . 
Tørv. Høysg.Anh.23)  ell.  (dagl.  alm.)  [tør'] 
(jf.  Molb.HO.Indl.55.  AaHans.S.37.  samt  ^q 
UnivBl.1. 350.359.  Dania.IX.29.  Brenderup. 
§59.  om  ordspil  med  præs.  tør  se  turde  1.8^ 
ell.  (gldgs.  ell.  dial.)  f'tør'a  olgn.]  („i  Tale- 
spr.  altid  Tor-re".  Levin,  „i  det  almindelige 


TaXes-prog".VSO.VIII.3.  sml.  AaHans.S.114 
samt  Thorsen.  12.  Feilb.  Flemløse.21.  LollO. 
og  skrivemaaden  Tørre.  Tørf  (ell.)  tørre. 
Moth.T264.  Rask.FynskeBS.80.  hertil  (ell.  til 
flt.-f ormen  tørve  ndf.):  *(at)  sælge  Tørre. 
ARecke.P.lO.  (raabe)  med  Tørre,  Rappee. 
1857. 278. sp.l.  Tørvebønderne  .  .  raabte: 
„Tørre!  Tørre  I  TøTTeV'AJeppesen.Fradetgl. 
Kbh.(  1935). 104.  sjældnere  skrevet  Tørve.  se 
u.  Jordtørv;  hertil  (ell.  til  flt.- formen  tørve 
ndf.):  Tørve  som  man  skærer  eller  gra- 
ver. Ordet  udsiges  som  tørre  f.  ex.  tørve- 
røg (osv.).  Nv Haven.  Orth.  176).  (f  Torv, 
Torf.  Pflug.DP.36.  Holb.DNB.33.  Brilnnich. 
M.188.  —  dial.  Torre.  PNJørg.ER.9.  jf. 
FDyrlund.Uds.24.  EHHagerup.132.  Esp.357. 
Feilb.  samt  Thorsen.  12.  sj.  skrevet  Torve. 
Pflug.  DP.  1155.  FarumEr.  49).  flt.  d.  s.  ell. 
(nu  kun  dial.)  -e  (Cit.l736.(JySaml.4R.IIL 
247).  J Baden.  Gram.  70.  HC  Gøtzsche.Anders 
JohansensLevnet.(  1819). 220.  Aakj.HS.328.  jf. 
u.  Flad-,  Græstørv  og  ovf.  1.  5, 10)  ell.  f  -er 
(Falst.  Ovid.  120.  Schousbølle.  Saxo.  28.  vAph. 
Nath.VII.431.  PNSkovgaard.B.20).  (qlda. 
tørff,  tørffue,  torff,  æda.  torf  (DGL.II.501. 
V246),  SV.  no.  torv,  oldn.  torf,  tørv  (i  koll. 
anv.),  ty.  torf,  eng.  turf;  sml,  no.  dial.,  sv. 
torfa,  oldn.  torfa,  stykke  tørv;  jf.  II.  tørve, 
tørvet,  tørvig) 

1)  (i  rigsspr.  især  i  ssg.  Græstørv^  sam- 
menhængende lag,  skorpe  af  græs  og  anden 
tæt  plantevækst  tillige  med  det  af  rødderne 
gennemvævede  øverste  jordlag;  grøn- 
svær (1)  (jf.  ssgr.  som  Flad-,  Græs-,  Hede-, 
Jord-,  Lyng-,  Splittørv/  da  lod  Henrik  Tott 
.  .  først  omringe  det  (0:  Bergenhus)  med 
Volde  og  Skandser,  med  Jord  og  Torv.  Holb. 
Berg. 76.  *Af  Græs-bevoxen  Tørv  han  (al- 
trene) tillave  lod. NKBred.Metam.290.  »Hun 
sætter  sig  .  .  |  Ved  Elverhøien  .  .  |  Da  skiller 
Tørven  sig  hurtig  ad  .  .  |  Ved  Høien  skuer 
hun  Piger  tre.  Oehl.  XXXI.  110.  *Let  han 
finder  begge  Vaaben  |  Under  Græssets  Tørv 
iorwaret.  smst.  XXIV 324.  Ved  at  giennem- 
grave  Tørven  stødte  man  paa  Sandgrund. 
VSO.  II  om  (mindre,  firkantet)  fraskilt  stykke 
af  en  saadan  jordskorpe;  græstørv  (2).  jeg 
giorde  ligesom  en  Muur  .  .  af  Tørve.  jRo- 
binson.I.106.  *  Jagtluren  er  Drottens  Glæde: 
I  Fiskørn  flyver  langt  fra  Søens  Glar,  | 
Knap  Hjort  tør  paa  Tørve  træde.  Bagger. 1 1. 
282.  i  forb.  grøn  tørv,  græstørv.  Moth.T264. 
han  (lod)  Gravene  tildække  med  grønne 
Tørwer. Schousbølle.Saxo.28.  GHMiill.Wb.II. 
483.  i  talem.,  se  nok  sp.l30V\ 

2)  (jf.  fx.  Fyrre-,  Kær-,  Mor-,  Skov-,  Star-, 
Sumptørv j  jordart  (organisk  mineral),  som 
er  opstaaet  ved  en  ufuldkommen  for- 
mul  dnin  g  (en  saakaldt  fortørvning)  af 
døde,  celluloserige  planter,  hvorved  en  stor 
mængde  af  planternes  kulstof  bliver  tilbage; 
ogs.  om  lag  af  denne  jordart,  der  er  strax 
Tørv  i  Overfladen  (af  mosen).  JPPrahl.AC. 
100.  Tørven  i  denne  Mose  er  ikke  meget  dyb. 


123 


Torv 


Torve - 


124 


VSO.  Uss.AlmGeol.75.  en  lille  stenet  Knold 
.  .  hævede  sig  op  i  ret  dyb  Tøiv.SøllerødB. 
1944.44.  i  sammenligning:  hans  Hud  er  brun 
som  TøTY.KrJens.DF.lSO.  \\  død  ell.  le- 
vende tørv,  (nu  næppe  br.)  lag  af  denne 
jordart,  som  ilcke  mere,  henh.  stadig  tiltager  i 
vækst.  Olufs.DB.185.  ||  (m.  overgang  til  bet.  3) 
pludre,  trine,  træde  tørv,  se  II.  pludre 
1.2,  trine  2.2,  III.  træde  9.3. 

3)  en  nu  i  reglen  firkantet  (rektangulær  og  lo 
ret  flad)  klump  af  tørv  (2),  der  er  skaaret 
ud  af  tørvejorden  (jf.  ssgr.  som  Skud-,  5kære-, 
Stiktørv^  ell.  er  fremstillet  af  æltet  og  for- 
met tørvejord  (jf.  ssgr.  som  Form-,  Pludder-, 
Presse-,  Sprøjte-,  Stryge-,  Træde-,  Æltetørvj 
og  anvendes  som  brændsel,  (ofte  i  ent.  m. 
koll.  bet.).  Indbyggerne  brænde  der  i  landet 
(o:  paa  Fyn)  meget  torv. Holb.DNB.34.  et 
Fag  (af  skolehuset)  til  der  at  henlægge  den 
Tørv,  som  om  Vinteren  .  .  kan  behøves.  20 
Cit.l740.(RNielsen.Sejerø.(1923).285).  *han 
Tørvene  o]^h&T.ChrBorup,PM.68.  Naar  ,  . 
Pluddren  er  bleven  tør  og  fast,  saa  at  man 
kan  skille  hver  Tørv  for  sig,  da  reises  hver 
Tørv  op,  og  settes  paa  sin  Kant.  JP Pr ahl. 
AC. 103.  ♦Et  langt  Farvel  man  sige  maa  | 
Til  Kakkelovn,  til  Tørv  og  Brænde.  Winth. 
11.75.  ♦Mosen,  hvor  Tørvene  groe. smst.IY96. 
Det  kneb  stærkt  med  at  faa  bjerget  Tørven. 
Gelsted.  Tibirke.  (1941).  38.  i  sammenligning:  30 
svømme  som  en  tørv,  se  1.  svømme  1.2. 
II  gaa,  være  i  tørvene,  (dagl.)  arbejde  ved 
tørvegravning,  han  vil  ikke  tjene  fast  mere. 
Han  bliver  hjemme  og  gaar  i  Tørvene  til 
bommer. ErlKrist.St.53.  hvorfor  er  han  ikke 
selv  i  tørvene?  —  saadan  en  stor,  stærk 
]prjg\.NisPet.Stynedepopler.(1943).15.  ||  en 
spade  tørv,  se  I.  Spade  3.  ||  i  (faste)  udtr. 
for  at  fremstille  ell.  behandle  tørv.  lave  ell. 
(nu  næppe  br.)  gøre  (Cit.l816.(CChrist.H.  40 
LZXiii))  tørv.  Dengl.KlokkeriFarum.(1928). 
110.  DF.XIY45.  grave  tørv,  dels:  skære 
tørv;  dels  (egl.  til  bet.  2):  af  grave  tørvemasse 
til  fremstilling  af  æltetørv  olgn.  Pflug.DP.482. 
Krist.0rdspr.181.  (han)  var  ude  at  grave 
Tørv.  Oldemors  Erindringer.  (1908).  11.  Feilb. 
DF.XIY45.  skære  tørv,  fremstille  tørv  ved 
at  afskære  tørvemassen  i  passende  (firkan- 
tede) stykker.  Moth.S422.  JPPrahl.AC.102. 
♦see  paa  Bonden  hist,  der  staaer  |  Og  skæ-  50 
rer  Tørv  i  Mosen.  Oe7i?.ZZ/¥294.  SjællBond. 
121.  rejse,  ringe,  røgle,  stable,  stikke, 
stryge,  trappe  tørv,  se  II.  rejse  4.i  (og 
4.3;,  IV  ringe  2.i,  II.  røgle  1,  I.  stable  2.i, 
IL  stikke  2.3,  III.  stryge  3.i,  III.  trappe  2. 
skrue  tørv  op,  se  IV  skrue,  stikke  tørv  af, 
se  II.  stikke  23.2.  sætte  tørv  op,  se  II.  sætte 
49.7.  jf.  trisse  tørv  af  u.  Y.  trisse  1.  rejse 
tørv  i  stak,  en  stak  tørv,  se  II.  rejse  4.3. 
sætte  tørv  i  skruer,  se  I.  Skru  3.  skære  (op)  60 
til  tørv,  se  lY  skære  3.2  slutn.,  26.2.  ||  (nu 
næppe  br.)  i  talem.  som:  lægge  ell.  sætte 
(en)  tørv  til  ens  ild  olgn.,  søge  at  faa  en 
lidenskab,  fjendskab,  had  til  at  blive  stærkere; 


ogs.:  hjælpe  en  til  hans  skade.  Mau.1.483. 
Jeg  skal  sette  en  tørre  til  din  ild,  den  skal 
ryge  ad  dig.  0:  Jeg  skal  sette  dig  en  stol, 
som  du  skal  lit  takke  mig  ior.Moth.^T237. 
Kong  Erich  (havde)  hemmelige  Fiender,  som 
altid  lagde  Tørver  til  denne  Vredes  Ild. 
Borrebye.TF.852.  jf.:  i  skal  vel  legge  god  ild 
til  min  tørre,  siges  på  høflig  måde  til  den, 
som  ikke  taler  vel  for  en,  eller  forklarer  éns 
ord  vrangeligen.  Moth.^T239. 

4)  (jf.  Klodstørv  slutn.)  overf.  anv.  af 
bet.  3.  4.1)  (især  jarg.)  hvad  der  i  form,  ud- 
seende osv.  ligner  en  tørv.  en  Virksomhed, 
hvor  Folk  (indbetaler)  Penge  i  saa  stort 
et  Omfang,  at  Sedlerne  maa  bundtes  i 
Tørv.  Saadan  hedder  det  i  Fagsproget.  Det 
vil  sige,  at  (sedlerne)  tælles  op  i  Bundter 
a  6000  Kroner.  Socialdem.^y 7 1947. 6.  sp.  4.  \\ 
mursten  af  mindre  god  kvalitet.  Spec- 
tator. 1943 j 44.189.  4.2)  (nu  kun  dial.)  nedsæt., 
om  gammel,  slidt  ell.  tarvelig,  daarlig 
hat;  bør  (III.2.3).  Hvad  Pokker  er  det  for 
en  forbandet  Tørv  Du  der  har  anlagt  Dig? 
FlinchsAlmanak.1866.76.  Jeg  fik  ham  .  .  med 
mig  til  en  Hattemager  og  bad  ham  .  .  ende- 
lig ikke  at  tage  den  gamle  „Tørv"  Tpaa.TfF. 
X.8.  UfF.  4.3)  om  person,  en  gammel  Ind- 
født, en  Tørv  af  de  afrikanske  Højlandes 
egen  Mnld.  KBlixen.  AF.  154.  han  (0:  en 
olding)  var  en  runken  Tørv.  Elkjær. HA.64. 
II  især  (vel  ved  tilknytning  til  II.  tør  6.1^ 
d.  s.  s.  Tørvetriller  2.  AntNiels.FL.I.lOl. 
Jeg  troede  først.  Du  var  en  Tørv  .  .  men 
det  er  Du  slet  ikke.  Budde.Smaahistorier. I. 
(1872).71.  Ja  faer  er  jo  en  tørv,  men  han 
er  ganske  god  at  snakke  med,  når  man  er 
blevet  voksen.  Hprtø.Æ.19.  Er  du  ikke  nys- 
gerrig efter  at  høre  noget  om  din  Brud? 
Sikken  en  Tørvl JVJens.Darduse.(1937).50. 
Feilb.  UfF.  i  forb.  m.  karakteriserende  adj.: 
Etatsraaden  .  .  var  en  sær  Tørv.  Bang. HS. 
163.  han  er  dog  ikke  saadan  en  ynkelig 
Tørv  som  de  andre.  EBrand.LB.85. 

Torv-,  i  ssgr.  se  Tørve-. 

Tor- vasker,  en.  [II.4]  spec.  i^  d.  s.  s. 
Tørrenser.  LandbO.UI.330. 

I.  Torve,  en.  se  Tørv. 

II.  torve,  V.  (ogs.  tørre,  se  ndf.;  jf. 
Moth.T264  samt  Feilb.).  -ede.  (jf.  glda. 
tørffuæ,  kaste  jord  olgn.  paa,  æda.  (præt.) 
tyrfda  i  sa.  bet.  (Da.Sprogtekster.I.(l925). 
15),  fsv.  tyrva,  torva  (sv.  torva  till,  slaa  til 
en),  no.  dial.  tyrva,  oldn.  tyrfa,  dække  med 
tørv,  kaste  jord  olgn.  paa;  afl.  af  Torv)  I )  (nu 
dial.,  foræld.)  dække  med  tørv  (l(-2)).  „be- 
legge  bønderhuse  med  grøntørt".  Moth.T264. 
Samme  Længe  at  tørre.Cit. 17 07.(P Jensen. 
Snesere. (1883). 90).  Feilb.  (m.  h.  t.  kulmile). 
2)  t  skære  tørv  (3).  Moth.T264. 

III.  torve,  V.  se  turde. 

Torve-,  i  ssgr.  ['tørva-]  ell.  (dagl.) 
['tøra-J  (ogs.  Torv-;  ofte  veksler  Tørve-  og 
Tørv-,  saaledes  at  Tørv-  nu  er  sj.  (i  rigsspr.), 
delvis  ubrugelig,  se  u.  de  enkelte  ssgr.  ndf.  og 


125 


tørveagtig 


Torvefiber 


126 


fx.  Aniberg.  Jap  Steenstr. Skovmoserne. (1841). 
3ff.  —  som  gengivelse  af  dagl.,  dial.  udtale 
undertiden  skrevet  Tørre-,  se  u.  Tørve-grav, 
-mose,  -triller.  —  sj.  (skrevet)  Torve-,  Tor- 
re-,  se  u.  Tørve-aske,  -mose,  -triller.  —  f 
Torf-,  se  u.  Tørvegrøft^.  især  af  Tørv  2-3; 
saaledes  (foruden  de  ndf.  paa  alfabetisk  plads 
anførte)  fx.  Tørve-arbejde,  -arbejder,  -art, 
-bane,  -bil,  -brændsel,  -bør,  -dannelse,  -egn, 
-fabrik,  -fabrikant,  -fabrikation,  -forkuUing 
(jf.  -kulj,  -fyre,  -grosserer,  -gumling  (se  u. 
Gumling  2),  -handler,  -hæk(ke)  (se  u.  II. 
Hæk  l.z),  -industri,  -jærnbane,  -knald  (se  u. 
I.  Knald  2),  -knuser,  -kusk,  -kælder,  -lag, 
-loft,  -lude  (se  u.  I.  Ludej,  -lugt,  -læs,  -pris, 
-producent,  -produktion,  -raadne  (se  u.  I. 
Raadne^,  -rig,  -rum,  -slæbe  (se  u.  I.  Slæbe 
l.\),  -smag,  (en)  -sort,  -stump,  -tilvirkning, 
-udsalg,  -varer,  -agtig,  adj.  (især  oj  som 
minder  om,  ligner  tørv.  den  sure  tørveagtige 
Zoxå.CVaupell.S.72.  tørv-:  tykke  Rødder 
udbrede  sig  .  .  i  Jorden,  og  giør  den  tet  og 
tøTvaigtig.LSmith.DN.283.  Thyreg.BB.II.318. 
-aske,  en.  (sj.  Torve-.  Cit.l711.(Vider.III. 
99)).  {ænyd.  d.  s.  (Kingo. S  S. 1. 66))  aske,  der 
opstaar  ved  forbrænding  af  tørv.  Bjergene  .  . 
saae  ud  som  rød  Høx\&-k?ke.HCAnd.BCÆ. 
11.238.  LandbO.I.169.  Tørv-:  vAph.(1764). 
JPPrahl.AC.88.  jf.  VSO.  -bad,  et.  (med.) 
sundhedsbad  i  tørvegytje.  Sal.  11.418.  -ba- 
ron, en.  (dagl.)  spøg.  ell.  nedsæt,  betegnelse 
for  person,  der  fremstiller  og  forhandler  tørv. 
BerlTid.^*U1945.Aft.4.sp.2.  -basse,  en.  i) 
se  u.  Torbist.  2)  (jf.  I.  Basse  2.2;  jarg.) 
(stor,  svær,  tijk)  tørvearbejder.  ErlKrist.St.lll. 
-bed,  et.  (sj.)  større  stykke  af  selve  tørve- 
massen i  en  mose,  hvoraf  der  graves  ell.  skæ- 
res tørv.  (han)  jog  den  skarpe  Spade  dybt 
ind  i  Tørvehedet.JVJens.HF.27.  -bille, 
en,  (jf.  -basse  1;  dial.)  betegnelse  for  forsk, 
større  insekter  af  skarnbassernes  og  løbebil- 
lernes familie.  PLiltken.PræstensDatter.(1934). 
13.  -bjorn,  en.  I)  (dial.)  grov  person  ell. 
snavset  barn.  Feilb.  2)  (jf.  tjdlæggerbjørn; 
fagl.)  d.s.s.  -former.  Sorø Amtstid.'/ 7  1947.7, 
sp.l.  -bonde,  en.  (jf.  -gnider;  nu  især 
foræld.)  bonde,  der  driver  erhvervsmæssig  frem- 
stilling af  og  handel  med  tørv;  spec.  om  bonde, 
der  (fremstillede  og)  selv  transporterede  tørv 
til  byen  og  forhandlede  dem  der.  det  ynke- 
lige Raab  af  Tørvebønder,  der  ikke  havde 
faaet  udsolgt. CBernh.X. 20.  Brandes.VIII. 
106.  De  smaa  Tørvebønders  Type  har  jeg 
genfundet  i  Kina..  JV Jens.  VO.  316.  -bri- 
ket, en.  briket,  fremstillet  af  pulveriseret 
og  tørret  tørvemasse.  OpfB. '^111.104.  Nytte- 
planter.425.  -brink,  en.  (især  m)  høj  og 
stejl  (lodret)  side  i  tørvemose.  Tørvebrinkernes 
gamle  Sprækker.  WesenbL. Ins. 190.  ErlKrist. 
(PoU'U1947.9.sp.3).  -brokke,  en.  (ogs. 
-brokj.  (især  dial.)  lille  stykke,  stump,  som 
er  brækket  ell.  slaaet  af  en  tørv;  ogs.:  lille 
klump  tørvejord.  Feilb.  -brok:  UfF.  koll. 
(brugt  billedl):  *Hvis  den  (o:  skypumpen) 


sluger  mig  og  Hjorden,  |  maler  os  til  Tørve- 
brok, I  ser  vi  aldrig  mere  Joiåen.Noe-Ny- 
gård.S.40.  -brug,  et.  (fagl.  ell.  13)  virksom- 
hed, der  gaar  ud  paa  at  udnytte  tørvemoser  til 
fremstilling  af  tørv.  Paa  Farumegnen  er  helt 
fra  gammel  Tid  ved  Siden  af  Agerbruget 
drevet  et  ret  betydeligt  Tørvebrug.  LPPe- 
ter  sen. Minder  fra  Farum.  (1920).  7.  BerlKonv. 
XV.  268.   -brun,   adj.  (især  {g)  af  samme 

10  mørkebrune  farve  som  tørv;  ogs.:  (mørke)brun 
p.  gr.  af  stadig  paavirkning  af  tørverøg.  den 
gamle  .  .  Tjenestepiges  tørvebrune  Ansigt. 
Pont.  FL.  18.  (giraffen)  er  tørvebrun.  ikfLo- 
rentzen.G.63.  tørv-:  KrJens.DF.65.  -bræt, 
et.  (fagl.)  bræt,  hvorpaa  tørvemassen  presses 
ud  af  pressemaskinen.  Sorø Amtstid.^'/a  1944. 
8.sp.4.  -band,  en.  (jf.  -grund^  jordbund,  be- 
staaende  af  tørv  ell.  af  en  tørveagtig  substans; 
ogs.  om  bund  i  mose,  hvor  tørv  dannes.  VSO. 

20  MO.  Landbo. 1. 519.  Kærets  Tørvebund. 
Steensberg.DB.67.  Tørv-:  Amberg.  -bænk, 
en.  I)  (til  Tørv  1)  f  græstørvdækket  jordvold 
(ell.  -afsats).  Tørv-:  vAph.(1764).  2)  (fagl.) 
skillerum  mellem  de  enkelte  tørvegrave,  be- 
staaende  af  tørvemasse.  Skattegraveren.  1888. 
1.54.  UfF.  -danner,  en.  (fagl.)  plante, 
hvoraf  tørv  (kan)  dannes;  tørveplante  (1). 
NordConvLex.V.636.  VareL.*896.  -dans,  en. 
(dial.)  en  slags  dans  mellem  paa  gulvet  lagte 

30  tørv,  som  de  dansende  ikke  maa  berøre.  Griiner- 
Nielsen.ÆF.3.  UfF.  jf.:  Sammenkomsten 
endte  altid  med  en  Tøxve-'Reel.Fang.Sct. 
Jørgensbjerg.(1937).97.  -dige,  et.  (jf.  -gær- 
de; 1.  br.)  dige  af  tørv  (1).  Fund.'*/nl743.IV 
§2.  -dræn,  et.  (fagl.)  drænledning  i  (bun- 
den af)  en  tørvegrav.  LandbO.IV.658.  -dyb- 
de, en.  (fagl.)  dybden  af  tørvemassen  i  en 
tørvemose.  VSO.  OpfB.UI,2.49.  -dynd,  et. 
(fagl.)  dyndlignende  tørvejord;  ogs.  om  færdig- 

40  æltet  tørvemasse  (jf.  DF.XIV.51).  LandbO. 
IH. 590.  Svaleparret  gled  kvidrende  ud  og 
ind  af  Spærhuset  med  Hestehaar  og  Tørve- 
dynd til  Reden.  ErlKrist.MM.  174.  Ugeskr. 
fRetsv.l943.A.675.  -dyrkning,  en.  (for- 
æld.) frembringelse  af  tørv  ved  at  overføre 
tørvedannere  til  en  vandsa7nling.  Tørv-:  Olufs. 
DB.207.  -eng,  en.  (fagl.)  eng,  hvis  bund 
bestaar  af  tørvejord.  Cit.l726.( Hofman.Fun- 
dationer.Vn.(  1761). 200).  LandbO.1. 686.1  II. 

50  590.  Tørv-:  jf.  Sal.V1016.  -faar,  et.  (zool.) 
uddød  form  af  tamfaaret  (Ovis  aries  palu- 
stris),  af  hvilken  rester  kan  findes  i  tørve- 
moser. Aarb.1940.17.  -fakkel,  en.  (sj.) 
fakkel  af  græstørv  olgn.  (grønlænderinderne) 
iførte  sig  hastig  deres  varme  Sælskindspelse 
og  tændte  Tørvfakler  ved  Lampen. /n^* 
EF. IV 8.  -farvet,  part.  adj.  (jf.  -brun« 
-graa,  -sort;  især  O)  af  samme  mørkebrune 
farve  som  tørv  (ell.  farvet  af  tørvejord),  (han) 

60  har  mørkt  Haar  og  mørkt  tørvefarvet  Fuld- 
skæg. Skjoldb.PerHolt.  (1912).  43.  *tørvefar- 
vede  Ænder. Holstein. MM. 9.  tørv-:  Jap 
Steenstr. Skovmoser ne.(  1841  ).7 O .  -fiber,  en. 
(fagl.)  især  i  flt.,  om  plantefibre,  -trævler  i 


127 


Torvefolk 


Torvejr 


128 


tørvemasse.  Hannover. Tekstil.1. 138.  jf.  Tør- 
vefiber-maatte,  -plade.  HFB.1945.Lix. 
-folk,  pi.  (dagl.)  tørvearbejdere.  ErlKrist.S. 
113.  Feill.  -form,  en,  (jf.  -ramme^  ind- 
retning (især:  ramme  med  rektangulære  rum), 
hvori  den  æltede  tørvemasse  formes  til  tørv. 
VSO.  MO.  Kværnd.  jf.  DF.XIV.53.  -for- 
mer, en.  (jf.  -bjørn  2,  -tromle;  fagl.)  tromle- 
lignende  redskab,  der  trækkes  hen  over  tørve- 
massen paa  læggepladsen  og  udskærer  tør- 
vene. CHAndersen&Woel.OmTørv.(1940).17. 
-fræs,  et.  (fagl.)  tørvemasse,  som  er  afskaaret 
ved  fræsning.  IngBygn.l942.25.sp.2.  -fræs- 
ning,  en,  (fagl.)  afskæring  af  tørvejord  i 
lag  V.  hj.  af  en  særlig  maskine.  IngBygn.1942. 
25.sp.l.  -ffas,  en,  (jf.  -kraftgas;  fagl.)  gas 
(2),  fremstillet  af  tørv.  SaUXXIV136.  jf. 
Tørvegasværk.  P Schrøder. Maskinlære.III. 
(1918). 153.  -g^lød,  en.  stykke  glødende  tørv. 
GHMull.Wb.il. 483.  *(ier  ligger  mangen  Stak- 
kel og  venter  paa  sin  Død,  |  mens  Øjet  æng- 
stet følger  den  matte  HøxwQgl&å.Aakj.RS.TS. 
En  Tørveglød  trillede  ud  paa  Kakkelovns- 
pladen.  ÆriZns^.iV^,  262,  Tørv-:  Amber  g. 
-g^nider,  en,  (jf.  II,  gnide  2;  dial.,  foræld.) 
nedsæt,  betegnelse  for  langsomt  kørende  tørve- 
honde;  spec.  om  de  til  Kbh.  kørende  tørve- 
bønder (jf.:  Tørvegnierne  ,  .  Tørvebønder, 
der  paa  Grund  af  deres  Læs  maatte  køre 
langsomt,  hvilket  udtryktes  ved,  at  de  gned, 
Uhrskov.Nordsjæll.Folkeliv.Y(  1924). 206).  en 
kongelig  Kudsk  i  Stue  sammen  med  Tørvegni- 
dere.Kierk.V  11.437.  Kulsvier B.  164.  -graa, 
adj.  (jf.  -farvet;  1.  br.)  af  (mørke) graa  farve 
som  visse  tørv.  (gaardens)  tørvegraa  .  .  'Ege- 
y ægge.  Elkjær. HA.l 63.  -grav,  en.  (skrevet 
Tørre-,  jf.  Moth.T264.  sml.  Feilb.  UfF.). 
{ænyd.  tørre-,  thorffuegrav,  oldn.  torfgrof ;  jf. 
-grøft  2,  -hul,  -pyt  og  Grav  l.i,  Klynegrav) 
(vandfyldt)  fordybning  i  en  tørvemose,  hvor  der 
er  gravet  tørv.  Cit.l718.(Vider.III.469).  (en) 
Mose,  som  .  ,  var  næsten  opskaaren  i  sær- 
skilte Tørvegrave.  Blich.  (1920).  XXIX.  176. 
en  Tørvegrav  eller  et  andet  stilfærdigt  lille 
Yånå.Frem.DN.508.  jf.:  Missionærerne,  der 
som  oftest  er  trukne  lige  op  af  Torvegraven 
og  sat  til  at  TpTæke.Aakj.M.48.  om  bunden  i 
en  saadan  grav,  i  forb.  tørvegraven  slaar  op 
olgn.,  se  u.  III.  slaa  56.8.  Tørv-:  JapSteenstr. 
Skovmoserne.(1841).27.  -graver,  en.  (ænyd. 
torregraver  (HelsingørSundt.I.220)  ;  især  dial.) 
person,  der  graver  tørv;  tørvearbejder.  Rawert 
&Garlieb.Bornholm.(  1819). 206.  Feilb.  Pol.'/io 
1943.9.  sp.l.  Torv-:  Amber  g.  JapSteenstr. 
Skovmoserne.(1841).19.22.  -gravning,  en. 
(især  m)  det  at  grave  tørv  (se  u.  Tørv  3^. 
VSO.  Skjoldb.SM.58.  Tørv-:  OecMag.VI. 
320.  Olufs.DB.185.  -greb,  en.  (fagl.)  greb, 
som  anvendes  til  at  læsse  tørv  (af)  med.  Feilb. 
SorøAmtstid."U1942.12.sp.l.  -grund,  en. 
(nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -bund.  Præsterne  (havde) 
bortskaaret  all  den  Tørvegrund,  der  fandtes 
i  Moser  dertil  (o:  tilhørende  en  fæstegaard). 
LHøyer.G.91.  VSO.  Tøiy.-.Amberg.  -grøft. 


en.  {glda.  tørre-,  tørff-,  torrægryfft  olgn.)  I) 
(jf.  I.  Grøft  1;  nu  dial.)  egl.:  (ret  til)  tørve- 
gravning; tørveskær;  nu  kun:  saa  meget  (saa 
mange  tørv),  som  man  kan  grave  i  et  vist 
tidsrum.  Cit.l704.(DMag.6R.V.  368).  Idelig 
Tørvegrøft  og  Lyngslet.Cit.l759.(HMatthiess. 
SJ. 55).  MDL.183.  Feilb.  2)  f  d.  s.  s.  -grav. 
hyens^toTigTøft.Cit.1709. (Vider. II. 468). 
-gytje,  en.  (fagl.,  især  geol.  og  med.)  tørve- 

10  jord,  som  udrørt  i  mineralvand  fra  badekilder 
olgn.  anvendes  til  sundhedsbad  olgn.  Beretning 
om  Silkeborg  Vandkur  anstalt  1903. 6.  Hedesel- 
skabets Tidsskr.  1908. 81.  -gærde,  et.  (jf. 
-dige;  1.  br.)  gærde  af  tørv  (1).  VSO.  Tørv-: 
JPPrahl.AC.96.  -gorer,  en.  (jf.  -gøring; 
nu  næppe  br.)  person,  der  graver  ell.  for- 
mer tørv.  Tidsskr.f.Landoekonomie.1831.136. 
t  -gøring,  en.  (jf.  gøre  tørv  u.  Tørv  B)  det 
at  grave  ell.  forme  tørv.  VSO.  MO.  -hakke, 

20  en.  (fagl.)  redskab,  hvormed  tørvejorden  hug- 
ges løs  og  smuldres  inden  æltningen.  LandbO. 

111. 592.  UfF.  -hede,  en.  (sj.)  hedestrækning 
med  tørvemoser  ell.  med  tørvejord.  Thyreg.Udv 
Fort.II.238.  -holdig,  adj.  (fagl.)  som  inde- 
holder tørvejord,  tørveholdige  Enge.  LandbO. 
IV.  377.  tørv-:  smst.684.  Aarb.  1943. 181. 
-hul,  et.  (især  dial.)  (mindre)  tørvegrav; 
spec.  om  tidligere  anvendt  tørvegrav.  Bogan. 
1.97.  JakKnu.S.95.  Halleby.56.   -hus,   et. 

30  {oldn.  torfhds;  jf.  Hus  1)  hus  (skur,  rum) 
til  opbevaring  af  tørv.  MR.1786.69.  HCAnd. 
(1919). IV.  151.  Jeg  kom  over  i  vort  Tørve- 
hus, og  saa'  dér  de  brune  Skotørv  stablede 
op  fra  Gulv  til  Tag,  Række  paa  Række. 
JakKnu.LF.99.  Feilb.  Tørv-:  Amberg.  MR. 
1832.256.  -hængt,  part.  adj.  (til  Tørv  1; 
især  m)  om  tag:  dækket  (helt  ell.  paa  rygningen) 
med  græstørv,  tørvhængte  Tåg. KM ads.L. 
69.  -ild,  en,  ild  (i  kakkelovn,  komfur  olgn.) 

40  af  tørv.  CBernh.NF.XIII.320.  (hun)  kogte 
(suppen)  over  en  ganske  svag  Tørveild. 
Halleby.21.  Tørv-:  vAph.(1764).  -jord, 
en.  (ænyd.  tørfve-  (Vider.  III.  581),  torff- 
(smst.V231),  thørrejord;  jf.  -mor  og  Mose- 
jord) jordart  (organisk  mineral),  dannet  ved 
ufuldstændig  formuldning  af  døde,  cellulose- 
rige planter;  tørv  (2);  ogs.  om  lag  af  denne 
jordart,  ell.  om  areal,  som  bestaar  af  ell.  inde- 
holder denne  jordart.  Cit.l700.(Vider.II.398). 

50  (gaarden)  fik  over  V»  Mil  baade  til  Eng  og 
Tørve  Jord.  Cit.l788.(AarbFrborg.l912.126). 
Peberrod  groer  godt  i  Tørvejord.  VSO.  nogle 
Mænd  (gik)  nøgne  til  Bæltestedet  og  æltede 
den  sorte  TøTveioid.  AndNx.DB.57.  LandbO. 

111. 593.  Det  kunde  hænde,  at  Smaafolk 
.  .  ikke  selv  havde  Tørvejord.  fiaHeft?/.  77. 
Tørv-:  OecMag.VI. 319.  Jap Steenstr. Skov- 
moserne.(1841).28. 

Tor-vejr,  et.  ['to-r-  ell.  (dagl.)  "tgr(8)-] 
60  0  læses  som  6  i  .  .  Tørrevejr  (rettere  Tøt- 
yeiT).Høysg.Anh.23.  (ogs.,  spec.  til  den  sp. 
129*  anførte  bet.,  skrevet  Tørre-.  JJuel.431. 
Bagges.III.109.  CBernh.NF.III.6.  Suenson. 
B.  III.  312.   Soya.  LJ.  53.   jf.  Univ  Bl.  1.359. 


129 


Tørvejnmbe 


Tørvemose 


130 


Esp.494.  Feilb.  CReimer.NB.406).  (ænyd.  tor-, 
tør(re)vejr  olgn.)  tørt  vejr  (uden  regn)  (mods. 
Regnvejr^;  ogs.  (til  III.  tørre  1)  om  vejr, 
egnet  til  at  tørre  (vaske) tøj  i;  ofte  i  fori.  det 
er  tørvejr.  Cit.l703.(JemSør.IL42).  *Oven 
paa  Regnen  og  oven  paa  Sorgen,  |  Tør-Veyr 
og  Soelskin  og  Glæde  vi  fik.  Wadsk.134.  Heil. 
Poet.VI.427.  hos  os  var  det  endnu  Tør- 
veir;  og  Regnskyen  trak  op  ad  Elvslugten. 
Bogan.II.120.  Solen  var  fremme.  Der  var  lo 
en  Chance  for  Tøiye]T.Hoffmann.S.18.  ||  det 
holder  tørvejr,  (1.  ir.)  det  undlader  at 
regne,  naar  man  endelig  kommer  paa  en 
udflugt,  kan  det  ikke  engang  holde  tørvejr. 
MKlUgaard.MS.121.  SorøAmtstid."/tl944.4. 
sp.5.  jf.:  1ste  Pense  dag  holt  med  tøre 
verlig  til  mod  aften. FarumEr.91.  ||  i  udtr. 
for  at  komme  i  læ  (i  et  hus)  for  regnvejr. 
„Lad  os  tye  til  .  .  den  blinde  Harpespiller." 
—  „Kommer  du  i  sikkert  Tørre veir  der,  20 
mener  ån?"  Bredahl.II.151.  Kan  vi  faa  Lov 
til  at  komme  i  TøTye]i\ Josef Petersen.Vitus 
Bering.(1941).54,  Han  var  . .  gaaet  i  Tørvejr 
hos  en  Daglejer.  MartinAHans.  JR.  222.  \\ 
overf.,  i  udtr.  bede  om  tørvejr,  (jf.  u. 
Godtvejr;  dagl.)  hede  om  undskyldning,  for- 
ladelse; bede  om  godt  vejr  (se  u.  Vejr^.  Chr 
Borup. PM.361.  han  har  Mænd  ved  sin  Side, 
der,  naar  jeg  bad  om  Tørveir,  nok  kunde 
skaffe  mig  h.øxt.  Grundtv.Snorre.il. 335.  UfF.  30 
II  hertil  bl.  a.  Tørvejrs-dag  (Blich.(1920). 
XXIY.154.  JakKnu.S.205). 

Tør  ve- jambe,  en.  (jf.  -kasse  2;  fagl.) 
lille  tohjulet  køretøj  (kærre),  anv.  til  trans- 
port af  (den  æltede)  tørvemasse.  PoU^/sl941. 
13.sp.5.  -jsern,  et.  (jf.  -kniv;  især  dial.) 
om  forsk,  redskaber,  helt  ell.  delvis  fremstillet 
af  jærn,  som  anvendes  ved  gravning  af  tørv, 
tilberedning  af  afgravet  tørvemasse  olgn.  „det 
jern  mand  danner  tørre  med.'' Moth.T264.  40 
MO.  FrGrundtv.LK.156.273.  jf.  DF.XIY46. 
48.  Tørv-:  JPPrahl.AC.103.  -kakkel- 
ovn, en.  d.  s.  s.  -ovn.  Sal.T. 1941-42.127 4. 
-kammer,  et.  (nu  sj.)  rum  til  opbevaring 
af  tørv.  MO.^  VSO.  -kasse,  en.  I)  kasse  til 
opbevaring  af  tørv  i  stuer,  køkken  osv.  Lunde. 
Midsommerbarnet.  (1898).  20.  Gravl.EP.  203. 
2)  (dial.)  tørvejumbe.  UfF.  -klonet,  et. 
(især  foræld.)  tørvesmuldskloset  (se  u.  Tørve- 
smuld;.  VortHj.II,1.47.  BerlKonv.XY 269.  50 
-klyne,  en.  (1.  br.)  mosetørv;  klyne  (2).  Vor 
Stand.l941.281.sp.2.  -kniv,  en.  (jf.  -jærn; 
dial.)  knivlignende  redskab  med  et  langt  skaft, 
hvormed  tørvene  skæres  ud  af  tørvejorden  ell. 
af  den  æltede  og  i  et  bælte  udbredte  tørvemasse. 
SjællBond.122.  ErlKrist.S.114.  Feilb.  jf.  DF. 
XIV48.53.  -koks,  pi.  (jf.  -kul;  fagl.)  for- 
ædlet tørveprodukt,  der  fremstilles  ved  for- 
koksning.  LandbO.IV661.  IngBygn.1940.214. 
sp.2.  -kove,  en,  (sj.  -kube.  BogenseAvis.  éo 
"^nl885.2.sp.3).  (dial.)  kove  (1.2)  (udhus 
ell.  skur),  til  opbevaring  af  tørv.  Rask.Fyn- 
skeBS.94.  MDL.  H  Zangenberg.  Da.  Bønder - 
gaarde.(1925).77.  Flemløse.103.  -kraftjcas, 


en.  (jf.  -gas;  fagl.)  kraftgas,  fremstillet  af 
tørv.  BerlKonv.  XXII.  167.  -kube,  en.  se 
-kove.  -knl,  et.  (jf.  Klynekul;  fagl.)  især  i 
p.:  d.  s.  s.  -koks.  GHMull.Wb.II.483.  Wagn. 
Tekn.323.  Bonden  gav  Jern  og  Tørvekul 
(til  smeden).  Skovrøy. EF.  148.  Tørv-:  Am- 
berg.  -kurv,  en.  større  kurv  til  opbevaring 
ell.  transport  af  tørv  (i  hjemmene).  VSO. 
JLange.1.276.  store  Tørvekurve  af  Enebær- 
ris.  Skjoldb.SM.49.  Tørvekurven  i  Køkkenet. 
Lauesen.  RV 63.  Feilb.  jf.:  Bruden  havde 
Tørvekurv  paa  (0:  var  frugtsommelig),  som 
vittige  Hoveder  siden  sa.gåe.JVJens.J.91. 
Tørv-:  vAph.(1764).  -lade,  en.  (ænyd. 
torvelade;  fagl.,  især  landbr.)  bygning  til 
opbevaring  af  tørv.  Trap.*IX.500.  Feilb.  jf. 
DF.XIV57.  -land,  et.  (nu  sj.)  omraade 
med  tørvemoser  (som  del  af  en  landsbys  jord). 
Cit.  1841. (AarbFrborg.  1922.46).  -lod,  en. 
(jf.  -maal,  -part,  -skifte,  -stykke;  landbr.) 
del  af,  part  i  tørvemose;  jordlod  bestaaende  af 
tørvemose(r).  Forordn.*/ i»1819.§ 5.  DF.XIV 
45.  -lyng,  en,  (i  bet.  2)  ogs.  et.  I )  (nu  sj.) 
lyngplante,  der  vokser  paa  tørveholdig  jord- 
bund. Moth.T264.  2)  (dial.)  strækning,  som 
er  bevokset  med  lyng  (og  hvoraf  man  skærer 
hedetørv).  Han  har  omtrent  10  Tønder  Land 
Tørvelyng.  FiSO.  ||  tørvemose  (egl.:  bevokset 
med  lyng),  -lung:  Iris.1800.II. 180.  De 
skulde  .  .  ud  til  Fars  Fætter  paa  Tørvelun- 
get.  Rosling.  LilleNønne.[1922J.  57.  DF.XIV 
45.  UfF.  -lægger,  en.  (sj.).  „Arbeider, 
som  former  og  udlægger  Tørven  til  at  tørres 
paa  Marken." MO.  -lægning,  en.  (sj.)  det 
at  lægge  (behandlet)  tørvemasse  ud  paa  en 
mark  og  deraf  fremstille  tørv.  NordsjællF.III. 
134.  -maal,  et.  (dial.)  tørvelod.  Rask. 
FynskeBS.94.  VSO.  Til  min  fødegård  henlå 
to  „tøryemkV\SvendbAmt.l920.10.  UfF. 
-maatte,  en.  (fagl.)  d.  s.  s.  -plade.  HFB. 
1945.XXI.  -maskine,  en.  (fagl.)  maskine 
til  behandling  af  afgravet  tørvejord.  OpfB.* 
III.LVi.  -masse,  en.  (jf.  -%toi)  masse,  be- 
staaende af  tørvejord;  spec.  om  masse  af  af- 
gravet (og  mer  ell.  mindre  behandlet)  tørve- 
jord. Rawert  &  Garlieb.  Bornholm.  (1819).  11. 
Bunden  var  en  svampet,  lysbrun  Tørvemasse. 
Baud.H.178.  Hage.^921.  -mel,  et.  (jf.  -pul- 
ver, -støv;  fagl.)  fint  pulveriseret  og  sigtet 
tør  tørvemasse.  OJilnger.OmTørvsAnvendelse 
som  Staldstrøelse.  (1890).  86.  LandbO.IV.663. 
-mels-kloset,  et.  (foræld.)  tørvesmulds- 
kloset.  Landbo. III. 372.  -mor,  en.  (sj.) 
tørvejord;  mor  (1.2).  *uforsigtig  Haand  hver 
Sø  omskabte  |  Til  nøgen  Tørvemoer.  Jjff 
Smidth.  Haver.  241.  VSO.IVM204.  jf.  DF. 
XIV  51.  -mos,  et,  en.  (jf.  Hætteløs^  2( 
mos  af  slægten  Sphagnum  (Dill.)  Ehrh.,  der 
især  vokser  i  (høj)  moser,  dannende  tætte  tæp- 
per, og  som  i  ufuldstændig  formuldet  form 
udgør  den  overvejende  del  af  tørvejorden; 
hvidmos  (1).  Hornemann.OP.*II.379ff.  Frem. 
DN.67.212.  Rostr.Flora.II.'(1925).446.  -mo- 
se,  en.  (sj.  skrevet  Tørre-,  jf.  Moth.T264. 


XXV.    Rentrykt  »'/it  1948 


9 


131 


Tørvemadder 


Torvesluffe 


132 


samt  Feili.  —  nu  næppe  hr.  Tøry-.  JP 
PrahlAC.ll.  ECAnd.BCÆ. 11.191.  Lange. 
Flora.  121.  —  sj.  TorTe-.  Suhm.  1.105.  jf. 
Esp. 225.  Feilh.J.  {ænyd.  tørff(ve)-,  thørre- 
(Stedn.II.107),  torff(ue)-,  torremose  olgn.) 
mose,  hvis  grund  hestaar  af  tørvejord.  EPont. 
Atlas.III.583.  Bonden  kalder  Tørvemosen 
sin  Gulågrnhe. Junge.  101.  ForstO.  billedl.: 
Fra  Tørvemosen,  titel  paa  en  staaende  artikel 
i  Daghl.,  med  efterretninger  om  almuen  og  lo 
dens  politiske  ledere.  DagM.'U1867.3.sp.l. 
CollO.  jf.  D&H.  (jf.  I.  moset;  sj.:)  (han) 
løb  med  Kalosker  og  Paraply  gjennem 
de  tørvemosede  Gd.åBr.HCAnd.SS.V.55. 
-mudder,  et.  (fagl.)  stærkt  vandholdig, 
dynd-  ell.  slamlignende  tørvejord.  SophMiill. 
VO.550.  -mald,  en.  (1.  ir.)  jordart,  be- 
staaende  af  muld  og  halvforraadnede  plante- 
rester, sort  Tørvemuld  (o:  i  en  skov).Gjel. 
T.261.  -møg,  et.  (dial.)  (stærkt)  vandhol-  20 
dig  tørvemasse;  ogs.  nedsæt.,  om  tørvesmuld. 
Hjortø.IU.55.  NordsjællF.1.141.  UfF.  jf. 
DF.XIY51.58.  -mønnet,  paH.  adj.  (fagl.) 
som  har  tørvemønning.  DanmKirker.XII.948. 
-mønning,  en.  (fagl.)  mønning  (tagryg- 
ning) af  tørv  (1).  Tørvmønninger  i  Kjøb- 
stæderne  ere  ntill&delige.Skr.**/7l834.  -olie, 
en.  (fagl.)  en  slags  let  tjæreolie,  udvundet  af 
tørv.  OpfB.UII.503.  BerlTid.yil947.Sønd.l6. 
sp.2.  -os,  en.  (jf.  -røg).  Pont.F.I.134.  en  30 
svag  Tørveos  fra  Køkkenet.  sa.LP. 7/7.28, 
-ovn,  en.  (jf.  -kakkelovn^  ovn  til  fyring 
med  tørv.  SigfrPed.SS.81.  syrligt  stinkende 
Tøiveovne.  BechNygaard.G0.298.  -part,  en. 
(landbr.)  tørvelod.  Aarb. 1881. 380.  FrGrundtv. 
LK.163.273.  jf.  DF.X1V.44.  -plade,  en. 
(jf.  -maatte;  fagl.)  isoleringsplade,  fremstillet 
af  tørvefibre.  TeknLeks. 1.570.  -plante,  en, 
(nu  1.  br.)  I)  plante,  hvoraf  tørv  (kan)  dan- 
nes; tørvedanner.  Rawert&Garlieb.Bornholm.  40 
(1819).ll.  VSO.  2)  plante,  som  især  vokser 
paa  tørvejord.  Tørv-:  Schouw.Plantegeogra- 
phie.(  1822). 138.  -presse,  en.  0  maskine, 
hvormed  vandet  presses  ud  af  den  afgravede 
og  æltede  tørvemasse.  Ugeskr.fRetsv.l944.A. 
770.  -presser,  en.  0  d.  s.  BerlTid.'-U1942. 
M.13.sp.2.  SorøAmtstid.^''/il944.8.sp.4.  -pol- 
ver, et.  (fagl.)  tørvemel  (anv.  til  fyring). 
Landbo. lY.  662.  Nytteplanter. 425.  -pyt,  en, 
(jf.  I.  Pyt  2;  især  dial.)  mindre  tørvegrav  ell.  50 
i  al  alm.  som  nedsæt,  betegnelse  for  tørvegrav. 
Blich.(  1920). XIV  161.  Aakj.RS.112.  -ram- 
me, en.  (fagl.)  ramme  med  rektangulære 
rum,  hvori  den  æltede  tørvemasse  formes  til 
tørv;  tørveform.  ErlKrist.St.l27.  Tørv-:  For- 
ordn.-'y-,1799.§24(se  u.  Barktørv^.  -reel, 
en.  se  u.  -dans.  -ridser,  en.  (dial.)  red- 
skab, hvormed  tørvene  skæres  ud  af  den  æltede 
og  udbredte  tørvemasse.  FrGrundtv. LK. 27 3. 
DF. XIV 48.53.  -røg,  en.  (jf.  -os)  røg  fra  eo 
brændende  tørv.  Bagges. 1 1.249.  Ploug. Sylv. 50. 
det  lille  Hus  .  .  med  den  lyse  Tørverøg  op 
af  Skorstenen.  Ponf.LP.  777.46.  Himlen  var 
mørk  som  Tøiyeiøg.IsakDin.FF.293.  Tørv-: 


Euusholdn.(1799).L22.  -skib,  et.  (1.  br.) 
fartøj,  der  sejler  med  tørv  som  last.  HMat- 
thiess.SJ.54.  Tørv-:  Amberg.  -skifte,  et. 
(fagl.,  især  landbr.)  tørvelod.  de  Præstegaar- 
den  tilliggende  Tørve-Skifter..Sil7Bet/er.J5;.32. 
Blich.(1920).XIY158.  ErlKrist.St.130.  Feilb. 
-skrue,  en.  (ænyd.  tørre  skrue ;  fagl.,  især 
dial.)  kegleformet  opstabling,  stak  af  tørv,  der 
er  sat  til  tørring  i  mose;  (klyne) skrue.  Blich. 
(1920).XX.47.  Tørveskruernes  utallige,  sorte 
Sma,di,keg\eT.Skjoldb.SM.59.  *  Tørveskruen  saa 
sort  og  stiv. Aakj.RS. 114.  MDL.694.  Feilb. 
UfF.  Tørv-:  Amberg.  MDL.462.  jf.  VSO. 
II  i  sammenligning.  *Hun  sad  saa  støt  som 
en  Tørveskrue  |  og  spandt,  og  spandt,  i  en 
Lergulvs  Stne.JVJens.JB.84.  Hun  er  tyk 
som  en  T0TyeskTue.OlesenL0kk.UG.il.  74. 
-skur,  et.  skur  (ell.  rum)  til  opbevaring 
af  tørv.  VSO.  (u.  Tørvehuusj.  Linnemann. 
NF.61.  -skær,  et  ell.  (sj.)  en  (Forordn. 
^yxl733.§42.  JHLars.HA.I.50.77).  (nu  sj. 
Tørv-.  Amberg.  Gelsted.  Tibirke.(  1941).  30). 
(ænt/d.  tørfve-  (Vider. 1 1. 21),  torffueskier ;  jf. 
-grøft,  -skør  og  II.  Skær  l.i)  I)  (jf.  Klyne- 
skær^  det  at  skære  tørv;  tørveskæring.  Cit. 
1707.  (Vider.  1 1 1. 396).  *Fader  er  ude  paa 
Tørveskær,  |  og  Moder  er  taget  til  Barsel- 
færd. TAor  La,  D.  256.  Arbejdsgivere  .  .  der 
driver  . .  TøTveskssT.Bek.Nr.395'*/tl920.§68. 
2)  konkr.  2.1)  sted  (tørvemose),  hvor  tørv  ud- 
vindes ved  skæring,  ell.  jord(lag),  der  (kan) 
udskæres  til  tørv.  DL.3 — 13 — 12.  Landet  .  . 
fattes  Skov  og  Tørveskiær.OeconJoMrn.2758. 
108.  Aaernes  grønne  Bredder  og  de  sorte 
TøTYeskæT.Rist.FT.165.  de,  der  arbejdede  i 
Tørveskæret  .  .  havde  en  Taar  med  til  de 
tørre  MeUeTaTna.deT.Skjoldb.MM.1.38.  Sjæll 
Bond. 121.  2.2)  (dial.,  1.  br.)  tørv  (fremstillet 
ved  tørveskærirw).  min  Løn,  nemlig  300  Rd, 
aarlig  samt  6  Favne  Brænde  og  noget  Tørve- 
skj  ær,  PRasmussen.Blade  af  mitLiv.  (1862) .  52. 
KulsvierB.98.  -skærer,  en.  {ænyd.  d.  s. 
(Helsingør Sundt.  1. 135 f.)}  I)  (jf.  -stikker^ 
arbejder,  der  er  beskæftiget  med  tørveskæring. 
Ew'(  1914). III. 287.  Drachm.F. 11.283.  Aarb 
KbhAmt.1911.85.  Tørv-:  vAph.(1764).  2) 
(dial.)  redskab  til  at  skære  tørv  med.  UfF. 
-skæreri,  et.  (1.  br.)  det  at  skære  tørv  (se 
u.  Tørv  S)  ell.  konkr.:  sted,  hvor  tørv  skæres, 
(vi  besøgte  ved  Silkeborg)  et  overordent- 
lig storartet  og  interessant  Tørveskjæreri. 
Wors.OB.llO.  -skæring,  en.  (ænyd.  d.  s.; 
især  O)  det  at  skære  tørv  (se  u.  Tørv  3); 
tørveskær  (1).  Forordn.*yil733.§42.  Om  For- 
aaret  tog  Lars  fat  paa  Tørveskæringen. 
JVJens.HF.27.  ForstO.  Tørv-:  JapSteenstr. 
Skovmoserne.(1841).4.  -skør,  en,  et.  (ænyd. 
d.  s.  (Vider.1.59);  jf.  II.  Skør  2.8;  nu  næp- 
pe br.)  d.s.s.  -skær,  Cit.l731.(smst.357). 
-sluffe,  en.  (fagl.)  sluffe  (1.1)  til  trans- 
port af  den  færdigæltede  tørvemasse  (hen  til 
læggepladsen)  ell.  af  skæretørvene.  UfF.  jf. 
DF.XIY51f.  jf.:  (tørveælten)  blev  kørt  op 
medTørvesluppen.  Odsherred.l932.30.sp.2. 


133 


Torveslæde 


TervcTæsen 


134 


-slæde,  en,  (fagl.)  slædelignende  tørvesluffe. 
Cit.1743.  (P Jensen.  Snesere.  (1883). 50).  UfF. 
jf.  DF.XIY52.  -8inal(d),  et.  smaastyhker 
af  tørv  ell.  smuldret  tørvemasse.  Moth.S545. 
EPont.Atlas.L411.  OpfB.'II.376.  (han  har) 
jo  Penge  som  TøTvesmulå.Bregend.HH.I.Sl. 
II  (jf.  Tørv  1;  sj.)  om  smuldret  græstørv. 
Tørv-:  JPPrahl.AC.89.  \\  hertil  Tørve- 
8muld(8) -kloset,  f;/.  Tørve(mels)klosetJ  klo 


traadse  (1.2)  til  æltning  af  tørv.  Ugeskr.fRetsv. 
1920.A.503.    UfF.    -triller,    en.    (skrevet 

Tørre-,  i  bet.  2:  Scharling.Livsminder.(1919). 
383.  K Abell.  D age  faa  en  sky.  (1947).  47.  jf. 
Feilb.  LollO.  —  dial.  Terre-,  i  bet.  2:  PN 
Jørg.ER.lO).  I)  (jf.  u.  I.  TrilleT  1.2;  dial.) 
arbejder,  der  paa  trillebør  transporterer  de 
skaarne  tørv  ell.  den  æltede  tørvemasse  fra 
tørvemosen  til  læggepladsen.  VSO.  MO.   Om 


set,    hvor    en    vis    mængde    særlig    behandlet  lo  Foraaret  gravede  han  Tørv  for  Folk,  han 


tørvesmuld  efter  hver  benyttelse  falder  ned  over 
udtommelserne.  NordConvLex.^VI.823.  SaU 
XXIV  138.  -sort,  adj.  (jf.  -farvet;  især  Q)) 
om  jord(masse)  olgn.:  mørk  p.  gr,  af  ind- 
hold af  tørvejord;  ogs.:  af  mørk  farve  som 
tørv  (e-masse),  tørvesort  Bynd.  BøvP.(Lande 
ogFolk.I.(  1910). 596).  -spade,  en.  (ænyd. 
d.  s.  og  (flt.)  torre  spaar)  spadelignende  red- 
skab, som  anvendes  ved  tørveskæring.  Moth. 


drev  det  til  et  uhørt  Antal  om  Dagen  og 
kunde  endda  med  sit  lyse  Sind  holde  Hu- 
mør i  tre-fire  Tørvetrillere.  </F<7ens.J?F.25. 
EkstrabUy»1906.3.sp.3.  UfF.  jf.  DF.XIY49. 
II  hertil:  Ogsaa  Tørvetrillerarbejde  kræ- 
ver Snille  i  Hoved  og  Hasnder.  JørgenNiels. 
VU. 85.  2)  {opstaaet  ved  tilknytning  af  ud- 
taleformen ['tør8-]  til  tør  (II.6.1);  sml.  KNy- 
rop.OL.III.50;  jf.  Tøndetriller)  kedelig,  tvær, 


T264.  NLund.Tørvemoser.(1809).22.  JVJens.  20  tør  person;  sløvt  og  ligegyldigt  menneske;  død- 


Nn.89.  LandbO.IY 323.  DF.XIY46f.50.  jf 
(arkæol.)  HimmerlKjær. 1947. 139.  -stabel, 
en.  (især  dial.)  tørvestak.  VSO.(u.  -stakj.  Snee- 
dorff-Birch.350  skjæmtsommeOrdsprog.  (1858). 
72.  UfF.  jf.  DF.XIY55.  -stak,  en.  (ænyd. 
tørre  stack,  oi!dn.  torfstakkr;  //.-stabel)  stak 
af  tørv;  dels  om  tørveskrue;  dels  om  større 
(kegledannet  og)  tæt  pakket  stak  af  tørv. 
Ved  Gaardene  seer  Man  istedetfor  Hæsse 
sorte  TøTyestBikke.Blich.(1920).X.53.  Mo- 
sen med  dens  .  .  Masser  af  Tørvestakke. 
AndNx.M.50.  MDL.623.694.  Feilb.  Tørv-: 
JPPrahl.AC.103.  PhRDam.FL188.  -star, 
en.  2f  alm.  star,  Carex  stolonifera  Hoppe 
(Carex  turfosa)  (der  vokser  i  tørvemoser). 
Tørv-:  Lange.Flora.^ (1856-59). 613.  -stik- 
ker, en.  I)  (l.br.)  person,  der  (ud)skærer 
tørv;  tørveskærer  (1).  Bl&T.  ||  til  Tørv  1; 
Tørv-:    vAph.(1764).    2)    (dial.)    redskab. 


bider  (3);  tværdriver;  tørv  (4.3);  ogs.  (dial.) 
om  dum,  klodset  person  (MO.  Feilb.).  Hostr. 
DT.30.  At  det  Menneske  ikke  forstod  at 
gjøre  mere  ud  af,  at  han  havde  været  med 
ved  saadan  en  Lejlighed!  Han  var  og  blev 
dog  en  TøT\etTmer\RSchmidt.HT.232.  jeg 
er  født  TiøTyetnUeT.Schand.PR.154.  (jeg) 
undgik  at  blive  den  fuldkomne  Dødbider 
og  Tørvetriller.  OGeismar.^.22.  Det  er  en 
30  værre  Tørretriller  —  hende.  Soya.HF. 26.  \\ 
hertil:  Han  er  blevet  saa  tørvetriller- 
ag t  i  g  ef  terhaanden.  Norlev. Den  lyse  morgen. 
(1940).46  samt  (sj.):  Tørvetrilleri.  Thor 
La.(DagNyh.*yxol912.Till.2.sp.2).  (de  var) 
som  skabte  for  Livets  Glæde  og  Munterhed, 
ikke  for  Forsagelse  og  Tørvetrilleri.  Fe/rMp. 
KM.30.  -tromle,  en.  (fagl.)  d.  s.  s.  -for- 
mer. C H Andersen  &Woel.  Om  Tørv.  (1940).  42. 
træder,  en.  i)  (nu  næppe  br.)  person,  der 


hvormed  tørvene  skæres  ud  af  den  æltede  og  40  ælter  tørvemassen  ved  at  trampe  rundt  i  den 
udbredte  tørvemasse.  jf.  DF.XIY53.  -stof, 
et.  (sj.)  tørvemasse.  Tørv-:  PhRDam.Fl.52. 
-strøelse,  en.  tørvemasse  (især  fra  høj- 
mosers øvre  lag),  som  tørres  og  sønderdeles  og 
bl.  a.  anvendes  som  strømiddel.  YortHj.II,1.47. 
Suenson.B.IL188.  -stykke,  et.  spec.  (især 
dial):  tørvelod,  -skifte.  ErlKrist.St.131.  UfF. 
•støv,  et.  (især  fagl.)  tørvemel.  Sal.XVII. 
951.  HansPovls.HF.38. 


VSO.  jf.  TøTwetiædeiske.  KMads.NM. 
104.  2)  (dial.)  klodset  person.  Feilb.  -uld, 
en.  (fagl.)  en  slags  uld,  fremstillet  af  trævlet 
tørvemasse.  Bl&T.  -vende,  v.  (til  Tørv 
1;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  grønsvær:  vende 
ved  pløjning,  tørv-:  OecMag.IL324.  -vin- 
ding, en.  (fagl.)  det  at  udvinde  (grave, 
skære)  tørv.  ForstO.  Trap.*IL152.  -vogn, 
en.  vogn  til  at  transportere  tørv  paa;  vogn, 


torvet,  adj.  ['tørve^]   (no.  dial.  torvut;  50  læsset  med  tørv.  Cit.l779.(Vider.III.93).  Cit. 


jf.  tørvig;  nu  især  dial.)  om  jordbund:  be 
staaende  af  tørvejord;  tørveholdig.  Flei- 
scher.AK.17.  (en)  sandet,  tildeels  tørvet  og 
sumpet  Oyeinade.  JHLars.HA.1.4.  1  å  2  Fod 
under  Sandet  ligger  en  tørvet  Jord.  Goldschm. 
VT.226.  Partier  (af  mosen),  der  ikke  ere 
tørvede,  men  dyndede.  Trap.UL188.  Hans 
Henriksen.  Danmarks-Sange.  (1911).  55.  UfF. 
Tørve-tag,  et.  (jf.  -hængt;  1.  br.)  tag 


1830.(Tilsk.l938.IL228).  Der  ere  syv  Tørve- 
vogne paa  Torvet.  FfSO.  PoulHansen.Kam- 
pen  om  Amalienborg.  (1945).  35.  Esp.  357.  jf. 
DF. XIV 52.57.  Tørv-:  PhRDam.FL198. 
BornhHaandvEr.l4.  -vold,  en.  (1.  br.)  I) 
(til  Tørv  1)  vold  (dige  olgn.)  af  græstørv. 
OHMim.Wb.IL483.  VSO.  Tørv-:  vAph. 
(1764).  2)  bælte  af  fast  tørvejord  i  en  mose, 
hvoraf  der  skæres  tørv.  MO.  -vækst,  en. 


beklædt  med  græstørv.  NordBrun.Hellige Ta-  eo  (sj.)  tørvemassens  (dannelse  og)  tiltagen  i 
ler. 11.(1798). 86.  Troels L.* II.  168.  Bulhuse  tørvemosen,  at  frembringe  Tørv væxt.Oiu/s. 
med  TøTvet&g. Elkjær. RK.81.  -tjæ.re,  en.  DB.  185.  -værk,  et.  (fagl.)  anlæg,  hvor 
(fagl.)  tjære,  udvundet  af  tørv.  S&B.  Ing  tørv  udvindes.  OpfB.*II,2.5d.  HimmerlKjær. 
Bygn.l942.153.sp.l.  -traadse,  en.  (fagl.)      1944.198.  f  -væsen,  et.  det  stof,  hvoraf 


135 


Tørveælte 


Tøs 


136 


tørv  lestaar;  tørvejord,  -masse.  Tørv-:  Oec 
Mag.VL317.  Træ  kand  .  .  formuldnes  til 
et  fedt  .  .  TøTY-Yæsen.smsL321.  -ælte, 
en,  et.  æltet  tørvemasse.  PoV*/iol939.11.sp.3. 
jf.  DF.XIV51.  -ælte-,  i  ssgr.  (fagl.)  til 
udtr.  (at)  ælte  tørv,  fx.  Tørveælte-maskine, 
-vogn  (en  Tørveæltevogn,  d.  v.  s.  en  2-hjulet 
Kærre  med  en  roterende  Ælteaksel.  LandftO. 
IY659),  -værk  (Pol."/il940.3.sp.l.  Ugeshr. 
fRetsv.l944.A.158).  -ælter,  en.  (1.  br.)  per-  lo 
son  (arbejder),  som  ælter  tørvemassen.  Erl 
Krist.St.131.  jf.  Feilb.  -æltning,  en.  det 
at  ælte  tørvemassen;  ogs.  konkr.,  om  æltet 
tørvemasse.  Tørv-:  JPPrahl.AC.102. 

t  tørvig,  adj.  (afl.  af  Tørv;  ;/.  tørvet) 
som  indeholder  tørvejord;  ogs.:  tørve- 
agtig.  (multebær)  voxe  .  ,  paa  tørvige  Ste- 
der. Abildg.B.264. 

Tør-vægt,  en.  (fagl.)  vægten  af  et  vist 
stof  i  tørret  tilstand.  LandbO. 11.317.  ||  især  20 
m.  h.  t.  træ:  vægten  af  et  stykke  træ,  bestemt 
efter  luft-  ell.  ovntørring  af  træet.  Sal.XVII. 
952.  TeknLeks.1.569.  f  -værk,  en.  [II.4.3] 
ijf.  dial.  tør  værk  om  gigt  (Feilb.)  samt  sv. 
torrvårk;  med.)  gigt(lignende  sygdom,  spec. 
en  saadan,  der  ikke  er  forbundet  med  hævelse 
ell.  ledsvulst),  (en  mand)  hvis  Onde  havde 
begyndt  med  Tørværk  i  Armene  og  det  ene 
Knæe.  JBang.  S.  1 74.  Metzger.  Medicina  rura- 
lis.* (over  s. 17  97). 69.  -æg,  et.  (fagl.)  [II.2.2]  30 
pulverformet  produkt  af  tørrede  æg  (blommer 
ell.  hvider).  Bek.Nr.l92*/»1934.  -ælter,  en. 
0  maskine  til  æltning  af  pressetørv;  presse- 
maskine.  Sal.'XVII.327.  -æltet,  part.  adj. 
(jf.  Pressetørv;  fagl.)  om  tørv:  fremstillet  ved 
æltning  uden  tilsætning  af  vand.  SaUXVII. 
327.  -æltning,  en.  (fagl.)  æltning  af  tørve- 
masse uden  tilsætning  af  vand.  LandbO.IV 
661.  -øjet,  adj.  som  ikke  græder  (ell.  nylig 
har  grædt);  ogs.  (nu  næppe  br.):  som  har  40 
svært  ved  at  græde  (Moth.T262).  FGuldb. 
(Rahb.Tilsk.1803.194).  »Tørøjet  kun  for  Bal- 
der I  Han  græd  med  megen  Flid  (jf.  tørre 
taarer  u.  I.  Taare  :i.2).Grundtv.PS.VII.103. 
Sad  hun  ikke  tørøjet  og  stiv  uden  at  vise 
SoTg? LeckFiseher.KM.55.  jf.:  han  følte  .  . 
en  Slags  stoisk,  tørøjet  Sorg.  Bønnelycke.Lt. 
328. 

I.  Tøs,  en.  [tøJs]  flt.  -e  ell.  (nu  dial.  ell. 
gldgs.)  -er  ["tø-sar]  (Moth.T265.  Holb.Bars.  50 
Y3.  Ew.(1914). 11.308.  Blich.(  1920). XIII. 
149.  Eeib.Poet.V  1.109.  Drachm.STL.84.  And 
Nx.PE.II.20.  ErlKrist.DH.205.  AarbFrborg. 
1918.167.  jf.  Feilb.  LollO.).  (ænyd.  tø(e)s 
(maaske  ogs.  anv.  som  skældsord  til  en  mand), 
flt.:  tøsser,  sv.  tos  (dial.  ogs.  tosaj,  no.  (dial), 
isl.  taus ;  af  uvis  oprindelse,  maaske  besl.  m. 
no.  dial.  tys  ja,  fjantet  pige,  kvindelig  vætte; 
sml.  ogs.  Arkiv.XLI.132  \\  maaske  egl.  m. 
nedsæt,  bet.  (se  bet.  å),  saaledes  at  bet.  1-3  eo 
er  sekundære  (vel  egl.  spøg.)  anv.  af  denne 
II  jf.  I.  tøse,  tøselig,  Tøseri,  tøset,  Tøsling) 
I)  (i  rigsspr.  nu  især  jarg.,  spøg.  ell.  i 
fortrolig  til-  ell.  omtale;  sml.  Hjortø.OS.59) 


ung  ugift  kvinde;  ung  pige;  ogs.  (nu 
mindre  br.,  jf.  dog  bet.  I.2J  om  kvinde  i  al 
alm.  (uden  hensyn  til  alder  ell.  (og)  ægte- 
skabelig stilling).  I.l)  (jf.  Bondetøs^  i  al  alm. 
Holb.Skiemt.FS^.  (brevene)  ere  skrevne  af  en 
stakkels  Tøs,  som  er  bleven  haardt  med- 
handlet. PameZa.7/.24.  Jeg  kommer  for  at 
begiere  Jeres  Dotter  til  Ægte;  man  har  sagt 
mig,  at  det  er  en  lille  levende  Tøs.  Skuesp. 
V.454.  God  Middag,  lille  Cicilia  (o:  tjeneste- 
pigen), nu  kom  du  som  du  var  kaldet,  min 
søde  TøslWiwet.D.lO.  *„ Wilhelm,  bliv  hos 
os!  hører  du  I"  |  .  .  „Han  er  alt  fløiten! 
Det  er  Fanden  til  Knøs;  |  han  løber  efter 
hver  deilig  Tøs.''Oehl.Digte.(1803).235.  Blieh. 
(1920). XIV.  148.  *Jeg  er  hendes  Kjæreste, 
og  Tøsen  er  min  Brud.  Winth.D.234.  Bregend. 
BU. 157.  et  net  stykke  tøs,  (jf.  bet.  A)  din 
stykke  tøs,  se  I.  Stykke  4.5.  ||  i  udtrykkelig 
modsætning  til  person  af  hankøn:  Pjalte-Ane 
.  .  raabte:  „Jeg  er  vel  en  Tøs,  men  jeg  gaar, 
Fanden  gale  mig,  med  som  en  Kd^xV  Buntzen. 
MB. 120.  1.2)  spec.  om  en  mands  elskede,  kæ- 
reste ell.  ægtefælle.  Til  hans  Tøs  (0:  en  uden- 
landsk eventyrers  kvindelige  rejsefælle)  var 
aldeles  ingen  Anstalt  giort  (0:  der  var  ikke 
sørget  for,  taget  hensyn  til  hende).  Gram. Breve. 
211.  *da  han  (0:  en  grenader)  fandt  sig  ene 
med  sin  Tøs,  |  Saa  gav  han  hende  et  ret 
grenaderisk  Kys.  ChrBorup.PM. 28.  ♦Mutter 
hun  sa'e,  det  var  en  Skam  (  At  gi'  til  Grisen 
og  ta'  fra  ham;  |  Men  Ole  svared  sin  gamle 
Tøs,  I  At  Grisen  høs\Drachm.SH.66.  en  lille 
Vandring  .  .  med  sin  Hjertenskjær  („Tø- 
sen", som  det  hedder  her  ombord  i  dag- 
lig Tei\e).FrOpffer.BY69.  (delvis  til  bet.  S) 
talem.:  skidt  (med)  hvad  det  koster,  naar 
bare  tøsen  morer  sig,  se  II.  koste  1.2.  ||  nu 
især  (efter  poss.  pron.)  i  tiltale.  *AkI  suk 
dog  ei,  min  søde  Tøes  (0:  brud)\Tychon. 
Vers.296.  Klokken  halv  tolv  kom  Manden 
hjem  .  .  „Aah!  Aah!  Har  du  siddet  oppe 
og  ventet,  min  Tøs?" TomKrist.SE.il. 

2)  (jf.  Bårne-,  Tjenestetøs  (1);  nu  dial., 
næsten  foræld.)  ung  pige  i  tjenende  stilling, 
der  hjælper  husmoderen  med  husligt  arbejde; 
tjenestepige;  pige  (1.3);  spec.  om  halv- 
voksen tjenestepige  (paa  en  gaard):  lillepige 
(1),  ell.  om  tjenestepige,  der  er  endnu  yngre 
(og  staar  lavere)  end  lillepigen.  KomGrønneg. 
11.199.  siden  lavede  jeg  en  god  Oxesuppe 
.  .  da  vor  Tøs  ei  er  paalidelig.  Cit.  1827. 
(Brøndum-Nielsen.PM.232).  Hun  havde  ta- 
get „en  Tøs"  til  at  passe  sin  lille  Pige  og  til 
at  gjøre  forskjellige  grove  Arbejder. /ScAawd. 
BS. 203.  *Der  (o:  ved  min  gaard)  vader  de 
Kvier  i  blankeste  Strand  .  .  (  og  Tøsen 
hun  lokker  og  kalder  fra  L&nd.Aakj.RS.85. 
FrGrundtv.LK.56.  Halleby.58(se  u.  Lillepige 
1;.  Feilb.  UfF. 

3)  (jf.  fx.  Skole-,  Tulletøs ;  nu  især  dial.,  i 
rigsspr.  navnlig  jarg.  ell.  spøg.,  men  nu  ret  sj. 
(p.  gr.  af  ordets  nedsæt,  klang,  se  bet.  4);  sml. 
Hjortø. OS. 68)   barn  af  kvindekøn;  pige 


137 


Tøs 


tøseas^if 


188 


(1.5);  pi  g  el  am;  spec.  dels  om  ung  pige  i 
overgangsalderen:  backfisch;  dHs  om  pige- 
barn betragtet  i  forhold  til  forældrene:  datter 
(1);  ogs.  som  kælende,  fortrolig,  uformel  beteg- 
nelse for  (tiltale  til)  en  voksen  datter.  *Een  Tøs 
blef  fød.  Schandrup.OP.  ♦Da  Fikkes  Moder 
var  endnu  en  lille  Tøs,  |  Da  var  Jeronimus 
alt  en  fuldvoxen  Knøs.  Prahl.BJ. 36.  Tøs, 
saaledes  kalde  alle  Bondens  Døttre  sig,  saa- 
længe  de  ere  smaae.  Jeg  er  N.  N.s  Tøs.  Junge,  i'o 
„Hvad?  atten  Børn?  og  alle  Drenge?"  — 
„Nei,  det  halve  Dosin  var  Tøse.'' Oehl.XV 
34.  Tag  en  ung  Pige,  lad  hende  være  fjantet, 
forskruet,  ret  en  pjattet  Tøs.  Kierk.1 1. 240. 
Lad  ham  kun  komme  mellem  Drengebørn; 
han  har  saa  ikke  Godt  af  at  løbe  bestandig 
om  med  Tøse.Goldschm.III.49.  Hostr.G.80. 
vi  kan  .  .  navnlig  i  Hovedstadsbefolkningen 
træffe  Tøse,  der  ikke  blot  ere  helt  legemlig 
udviklede,  men,  ogsaa  i  Væsen  og  Lader  op-  20 
træde  som  fuldtmodne  Figer.KPont.Rets- 
med.I.lOO.  Hilde,  De  ved,  min  ældste  Tøs, 
var  nede  i  Kælderen.  LeckFischer.K.  136. 
Feilb.  UfF.  ||  i  tiltale  (til  datter).  Vil  din 
lange  Tøs  see,  du  kan  gjenne  dine  Ællinger 
i  Huus,  eller  jeg  skal  snakke  med  din  Ryg. 
PMøll.(  1855). 11.71.  *Hvor  bli'er  du  af,  min 
Tøs?  han  raabte  g\2i.d.PalM..V.106.  Naa,  min 
Tøs,  kan  du  saa  godt  lide  den  lille  Pariser- 
korrespondent? JMagnus.EF.108.  30 

4)  anv.  m.  nedsæt,  bet.  4.1)  (især  dagl., 
spec.  anv.  af  drenge  om  pigebørn)  i  al  olm., 
som  nedsæt,  betegnelse  for  en  ung  ugift  kvinde 
ell.  et  pigebarn,  en  tøs  (1-3).  (ofte  som  2.  led 
i  ssgr.,  fx.  Kokke-,  Køkken-,  Opvartnings-, 
Skure-,  Snerpe-,  Trappe-,  Tyvetøsj.  Udaf 
Dørren,  du  uforskammede  Tøøs;  herud  si- 
ger ieg.  Reenb.Æ.28.  der  seer  jeg  Frantzes 
Søster  Abelone  komme  .  .  jeg  kand  icke  lide 
den  Tøs  for  min  bittre  D0d.Holb.Vgs.il. 3.  4o 
Ei,  Du  forbistrede  Tøs!  vil  Du  holde  Mun- 
den. Skuesp.  111,2.48.  Hun  er  den  imper- 
tinenteste  Tøs  i  hele  Institutet.  JETei&.Poei. 
VI.9.  De  Telefondamer  er  . .  nogle  uopdragne 
Tøse,  der  kunde  have  godt  af  at  faa  deres 
lange  Øren  \&Tmede. Nans. Kurrer paaTraa- 
den.(1909).ll.  Jeg  har  .  .  aldrig  kunnet 
udstaa  den  frække  Tøs.  Kirk.  D.  166.  delvis 
til  bet.  4.2:  en  gal  tøs,  skarns  tøs,  snavs 
tøs,  se  IL  gal  2.2,  L  Skarn  3.i,  II.  snavs  50 
2.1.  4.2)  (jf.  Gade-,  Halløj-,  Kippe-,  Slagtøs 
ofl.)  letfærdig,  letlevende  yngre  kvinde; 
tøjte;  skøge;  pige  (1.4).  „et  gement  kvind- 
folk." Mo<A.T265.  *Maa  skee  i  Ungdoms  Aar 
een  Tøs  I  lejet  h3iT.Holb.Paars.270.  Jeg  er 
ikke  af  dem  som  lever  af  Qvindfolk.  At  lade 
sig  underholde  af  Tøser  og  Kierlinger,  det 
er  mestendeels  det  samme  som  at  stiæle. 
Tode.S.22.  *Paa  Trappen  der  en  Tøs,  en 
Skønhed  |  fra  Gaderne,  i  Skørt  og  Slæber,  eo 
Sødb.GD.13.  Kvarterets  løse  Træk,  —  Tælle- 
prinse  og  Tøse. 0Rung.VS.71.  Jenny  er  ingen 
Tøs.  Hun  er  en  ordentlig  Pige. EBertels.MH. 
148.    4.3)   (drenge- spr.)    tøsedreng.    Kæft, 


Tøs !  Branner.  (PoVyil938.  Sønd.5.  sp.l).  jf. : 
Cs/boie^  Kammeraterne  havde  opdaget,  at  (mo- 
deren) hver  Dag  gik  ham  i  Møde,  de 
havde  stiklet  til  ham  og  kaldt  ham  en  Tøs. 
EChristians.Hj.61. 

5)  overf.  5.1)  (især  jarg.)  om  forsk,  hun- 
dyr. *Tæt  ved  er  et  Egern-Boe,  |  Tøsen 
sidder  der  i  Roe,  |  Naar  hun  knækker  sine 
"Nøder.  Clitau.PT.157.  Korch.LL.65 (anv.  som 
slcældsord  til  køer),  (han)  fik  aabnet:  — 
Værsgod,  min  Tøs  (0:  en  kat).LeckFischer. 
HM.  154.  II  om  hoppe.  Goldschm.II.102. 
(han)  gav  sig  til  at  klappe  (hesten)  .  .  — 
Saa,  saa,  saa,  gamle  Tøs\Wied.MB.I.75. 
Buchh.DÉ.lO.  II  om  hunhund.  Så,  så  — 
gamle  Diana  —  hvad  er  der  i  vejen  gamle 
tøs? Raage.DagHrude.(1906).lll.  NatTid.'/* 
1944.7.sp.2.  5.2)  (-^-jarg.)  om  fartøj,  skib. 
Det  bliver  sikkert  den  gamle  Tøs'  sidste 
Rejse. BMikkels.TF.118.  Pol.*/iLl945.Sønd.2. 
sp.l. 

II.  tø«,  adj.  se  II.  tys. 

III.  tøs,  adv.  se  tysser. 

IV.  tøs,  interj.  se  III.  tys. 
Tø-salt,  et.  [II.I.3]  (fagl.)  salt  (blanding) 

til  optøning  af  sne  og  is.  PoU''/il942.16.sp.4. 

I.  tøse,  v.  ['tø'sa]  -ede.  (afl.  af  I.  Tøs; 
sj.)  I)  optræde  (opføre  sig,  handle  osv.) 
saaledes,  som  en  (lille  ell.  halvvoksen)  pige 
plejer;  være  tøset,  tøseagtig.  *Ham  tog 
hun  saa  og  tøsed  for  med  Sukkerord:  |  Naar 
du  bir  dor,  sta  du  dyre  dolt  din  Vogn  til  Bys. 
VilhAnd.  Kransen.  (1934).  22.  (pigerne)  var 
lige  præcis  saa  gamle,  at  de  allerede  tøsede 
lidt  med  Stemmen.  DagNyh."/il934.7.sp.5. 
II  hun  frygtede  for  at  følge  Moden  .  .  Hvad 
vilde  Folk  sige,  om  hun  tøsede  sig  ud  som 
.  .  de  TpvLTunge. HansPovls.JP.8.  2)  gaa  paa 
pigesjov,  tøsesjov.  en  Aften  ved  Fronten 
løb  jeg  paa  et  Par  Kammerater,  der  var  ude 
for  at  tøse  den  lidt;  saa  plumper  vi  ind  i  et 
Dansetelt.  KMunk.DU.66. 

II.  tøse,  adv.  se  tysser. 

Tøse-,  i  ssgr.  ['tø'sa-]  navnlig  (især  dagl., 
ofte  spøg.  ell.  nedsæt.)  til  1.  Tøs  1  og  (ell.) 
3;  spec.  om  hvad  der  legemligt  ell.  aandeligt 
er  ejendommeligt  for  den  unge  pige  ell.  (i 
rigsspr.  især)  for  det  halvvoksne  pigebarn; 
som  eksempler  herpaa  kan  (foruden  de  i  sær- 
lige artikler  medtagne  ord)  nævnes:  Jettes 
Tøse  fnis  skiftede  med  Gines  tørre  Latter. 
FrSkousbo.ES.15.  Konerne  grinede  og  var 
tøsekaade,  da  de  stod  nøgne. Gravl.EP. 
127.  (skolepigernes)  Fnisen  blev  til  en  ren 
T  0  s  e  1  a  1 1  e  r.  Schand.  Ursulas  Uheld.(1901).23. 
desuden  ssgr.  som  fx.  Tøse-alder,  -ben,  -bryst, 
-fjant  (se  u.  I.  Fjant^,  -hat,  -kjole,  -krop, 
-lok,  -pjank,  -sind,  -stads,  -stemme,  -strømpe. 
II  til  I.  Tøs  4.2  fx.  (foruden  de  paa  alfabetisk 
plads  anførte):  De  holdt  Tøsekommers 
paa  Yærelset.  KMunk.E.73.  han  turede  om 
med  det  værste  Tøseslæng.  (rj/rLewc/ie. 
FS.6.  -agtig,  adj.  som  er  ejendommelig 
for  ell.  minder  om  en  (ung  ell.  halvvoksen) 


139 


Tøsebarn 


Tøsennge 


140 


pige.  al  den  tøseagtige  Kaadhed,  der  kan 
findes  hos  femtenaarige  YadseneT.Recke.ST. 
126.  hun  kunde  le  saa  tøseagtigt  lyst. 
KAabye.KA.152.  ||  (ji.  I.  Tøs  A)  nedsæt,  sige 
ham  .  .  hvor  jordisk  lille,  hvor  tøseagtig 
hun  var,  saa  langt  fra  ophøjet,  ak,  saa 
uselig  l&y.  JPJac.IL170.  ofte  m.  h.  t.  en  dreng 
ell.  mand,  om  optræden,  adfærd,  udseende  osv.: 
Der  var  .  .  i  hans  ubeherskede  Kælenskab 
overfor  Moderen  noget  tøseagtigt.  Pont.HK. 
92.  (han  var)  fuldstændig  paa  det  rene  med, 
hvor  taabeligt  han  opførte  sig  —  tøse- 
agtigt, kaldte  han  det  selv.JørgenNiels.D. 
103.  -barn,  et.  I)  barn  af  kvindekøn;  pige- 
(barn);  ogs.  (m.  overgang  til  bet.  2)  som  for- 
trolig ell.  spøg.  betegnelse  for  en  ung  pige  ell. 
voksen  datter.  Eolstein.T.149.  nu  skulde  han 
naturligvis  Resten  af  Dagen  lege  med  det 
Tøsebarn  (o:  en  lille  pige).GyrLemche.S.IY 
26.  Han  brød  sig  ikke  om  Tøsebørn  i  Konfir- 
mationsalderen. LecfcFisc^er.ZM.  63.  UfF.  2) 
(nu  1.  br.)  som  fortrolig,  spøg.  ell.  (jf.  I.  Tøs 
å)  nedsæt,  betegnelse  for  en  ung  kvinde,  hun 
fandt  det  besynderligt,  at  de  fleste  Tøsebørn 
var  saa  opsat  paa  at  blive  giit.PoulSør.BS. 
388.  II  (jf.  I.  Tøs  1.2)  om  ens  kæreste,  elskede. 
CFrim.AS.115.  KMunk.S.35.  ||  (jf.  I.  Tøs 
å.2)  tøjte;  skøge.  „Mon  han  drikker  endnu?" 
—  „Jeg  tror,  det  er  mere  Tøsebørn."  £mi7 
Rasm.F.82.  3)  (jf.  I.  Tøs  4.3 ;  sj.)  tøsedreng. 
Et  Tøsebarn  havde  han  yæietl Bønnelycke. 
Lt.ll2.  4)  (jf.  I.  Tøs  6.2;  sj.)  overf.,  om 
fartøj.  Drachm.  Bonifacius-Skæret.  (1893).  18. 
»dreng,  en.  (jf.  I.  Tøs  4.3  og  Kvinde-, 
Pigedrenge  dreng,  der  er  svag,  fej,  pylret,  for- 
kælet (modersyg)  osv.,  ell.  som  ofte  holder  til 
hos,  leger  med  pigerne  ell.  leger  med  pigelege- 
tøj; ogs.  om  kvindagtig  ung  mand.  Paa  Sko- 
len fik  jeg  vel  en  Del  Prygl  af  Kammera- 
terne, thi  jeg  var  .  .  lidt  af  en  Tøsedreng. 
Schand.  0. 1. 56.  Wied.  LH.  63  (se  u.  Skørte- 
prins^.  AHenningsen.BM.132.  -historie, 
en.  spec.  (til  I.  Tøs  å.2)  d.  s.  s.  Pigehistorie. 
FrSkousbo.ES.21.  jeg  har  været  saa  dum 
engang  at  lade  ham  mærke  min  Forargelse 
over  en  Tøsehistorie,  han  gav  til  bedste, 
6yrLemche.NB.158.  -jæger,  en.  (til  I.  Tøs 
1.1  ell.  4.2^  d.  s.  s.  Pigejæger.  Junge.(UfF.). 
Br  oder  sen.S. 133. 

tøselig,  adj.  J'tø-sali]  (jf.  tøset ;  sj.)  adj. 
til  I.  Tøs;  spec.  (nu  næppe  br.)  til  I.  Tøs  1 
ell.  3:  som  er  af  hunkøn  og  ugift;  pigelig  (2). 
Landmanden  (tilbeder)  Guldkalven.  Opspores 
derfor  et  tøseligt  Subject,  over  hvis  Ufuld- 
kommenhed eller  Fuldkommenhed  Guldet 
udbreder  sin  tillokkende  Glimmer,  da  bliver 
snart  denne  vandrende  Capital  en  Gienstand 
for  .  .  umættelige   Ønsker.  Junge. i 62. 

Tøseri,  et.  [tø-sa'riJ]  flt.  -er.  (til  I.  Tøs 
(1  og  3);  l.br.)  tøseagtig  adfærd  ell.  op- 
træden; pjank;  ogs.:  tale,  der  er  uden  me- 
ning ell.  alvor.  De  vare  hemmelig  forlovede, 
det  var  hvad  Majoren  kaldte  Tøseri  og 
Børnestreger,,  som  ikke  havde  meget  at  he- 


tyåG.CBernh.NF.XIII.66.  Jeg  synes,  det  er 
et  godt  Blad.  —  Nej,  der  er  for  meget  Tø- 
seri og  den  Slags  Væv  i.Stuck.1.226.  tjen 
mig  nu  i  at  holde  op  med  alle  disse  Narre- 
streger. Nu  driver  Du  alligevel  dit  Tøseri 
for  vidt  .  .  Du  (o:  en  ung  ugift  kvinde)  er  jo 
dog  ikke  noget  Pattebarn  lasngere.E Erichs. 
KærUghedogSpekulation.(1914).151.  Det  var 
Tøseri  med  det  Slikken  (o:  at  en  broder  kys- 

10  sede  ham).BerlTid.''U1925.Sønd.l.sp.4. 

Tøse-sjov,  et.  (til  I.  Tøs  4.2^  solderi  og 
omgang  med  letlevende,  letfærdige  kvinder; 
pigesjov.  Nu  skal  vi  ud  paa  Livet  (men) 
vi  vil  ikke  paa  Tøsesjov.  OMods./nga.lSl. 
hendes  Mand  var  en  Bølle,  der  drak  og 
holdt  Tøsesjov.  med.Cilf.i26?.  KMunk.OS. 
117.  -sjover,  en.  (dannet  til  -sjov;  sj.) 
person,  der  deltager  i  tøsesjov.  Herdal. Løg. 
(1935).364.  -streg,  en.  især  i  flt.,  om  paa- 

20  fund,  handlinger,  som  er  karakteristiske  for 
unge  (halvvoksne)  piger.  „Hvorfor  løb  De 
ud  i  Vandet?"  .  .  „Børnestreger  var  det, 
Tøsestreger,  om  De  viV'Schand.F.497.  Pige- 
flokkens mange  Tøsestreger. AlbDam.TS. 145. 
tøset,  adj.  ['tø'sa^]  (afl.  af  I.  Tøs;  ;/. 
tøselig  og  drenget,  L  piget;  især  talespr.) 
ejendommelig  for  ell.  mindende  om  en 
pige,  en  tøs  (1,  3).  naar  Moder  er  med, 
skal  jeg  (o:  en  pige)  altid  ugles  saa  tøset  ud, 

30  som  det  bare  er  muligt.  CBernh.NF. III. 147. 
♦Juliettes  tøsede,  forfløine,  |  Forkeerte  Væ- 
sen. C'Warburg.Romeo&Giulietta.(1843).7.  Jeg 
følte  mig  i  dette  Øjeblik  saa  tosset  og  tøset 
som  en  fjortenaars  Vige. Schand.VV.282.  Hun 
gør  et  pjanket,  tøset,  karakterløst  Indtryk, 
som  om  hun  var  et  stort  'Qz.xvl.  Sundheds 
KollForh.1900.85.  (cirkuspigens)  yngre  halv- 
voksne Søster,  der  med  en  tøset  Figur  pro- 
ducerede sig  som  Slangedame.  JFJens.f'Beri 

40  Tid.'yil943.Sønd.2.sp.4).  jf.  L  Tøs  4.i:  Det 
spillede  ingen  Rolle,  at  Ida  kun  var  en  Pige 
.  .  Hun  var  ikke  Spor  tøset. AaDons.MV89. 
jf.  I.  Tøs  4.2:  hele  Ansigtet  plebejisk  .  .  halv 
uskyldigt,  halvt  raffineret  tøset.VVed.BB. 
259.  i  forb.  en  tøset  latter,  le  tøset:  (hun) 
lo  med  en  tøset  Latter,  som  for  tredive  Aar 
siden  paa  Bsinseskolen.  Bang. UA.124.  sam- 
tidig lo  hun  saa  drillende  kaad  og  tøset. 
EErichs.N.48.  \\   (jf.  Tøsedrenge   om  dreng. 

50  Højt  og  højbaarent  stod  alle  de  andre  for 
Sakse  —  og  selv  var  han  en  tøset  Dreng, 
blot  grimmere  end  nogen  Høs.Gravl.DD.30. 
Han  var  saa  kantet  og  lidt  affekteret,  tø- 
set syntes  Drengene.  SonjaHauberg.SyvAar for 
Lea.(  1944). 207.  -hed,  en.  SophClauss.AP. 
20.  Hun  havde  aldrig  haft  „Veninder",  der- 
for havde  hun  lykkelig  undgaat  det  Tøset- 
hedens  Skær,  som  saa  mange  unge  Køben- 
havnerinder   strander    ipaa,.  Blich  Cl.  Farbror 

60  Frans.(1902).24.  KNordent.JL.I.188. 

Tøse-unge,  en.  (1.  br.)  tøs  (1,  3).  jeg 
(a:  en  kvinde)  illuderede  meget  godt  som 
Tøseunge  (i  en  film).DagNyh."/nl921.10. 
sp.2.  Gravl.EP.62.  AndNx.MR.169. 


141 


Tøsing 


tøve 


142 


Tøsing^,  en.  ['tø'sen,]  flt.  -er.  (glda.  Tø- 
singh  (KrErsl.Rep.2R.II.319.IV.683),  jf.  (?) 
Tosingh.  (afskrift  af)  Cit.l249.(SRD. 1.289); 
afl.  af  Taasing(e);  jf.  NoB.XIV.139;  især 
dial.)  person,  der  er  født  og  (ell.)  hjemme- 
hørende paa  øen  Taasing(e).  FCLund. 
Thorseng.  (1823). III.  Trap.* IV  701.  Sydfyn- 
ske S. 5.22. 

Tø -sjap,  et.  (jf.  -sjask  og  Snesjap; 
dagl.)  (sølet  føre  af)  tøende  sne.  FOAndersen.  lo 
EtBrud.(1891).10.  Om  Middagen  tøede  det, 
og  om  Aftenen  frøs  Tøsjappet  til  Is.  Made- 
lung.SH.24.  hilledl.:  holdt  de  (o:  to  ægtefæller) 
af  hinanden,  eller  var  det  beet  til  Tøsjap 
mellem  dem? AndNx.MR.214.  -sjask,  et. 
(jf.  -sjap  og  Snesjask;  1.  br.).  Nu  er  vi  naaet 
til  Marts  og  foretrækker  Tøsjasket.  PoZ.Vs 
1941.7.sp.2. 

Tøske,  et.  se  I.  Tyske. 

Tøsling,  en.  (dannet  til  I.  Tøs  (m.  en-  20 
delsen  -ling,  jf.  APhS.XVII.99ff.);  vist  kun 
hos  T Bruun)  lille  pige;  lille  tøs.  T Bruun. 
III. 155.157.  *  Pogen,  ifald  han  er  ikke  en 
Træring,  |  Tøslingen  giør  alt  sin  lille  Fot- 
æiing.  smst.VI.195. 

I.  Tø-sne,  en.  sne,  som  falder  ved  en 
temperatur  af  0°  eller  derover  (fra  en  koldere 
luft  ned  i  en  varmere)  og  (i  faldet)  danner 
sammenhængende,  vaade  klumper,  der  hurtigt 
smelter  (mods.  Frostsne^.  Moth.T257.  Rask.  30 
FynskeBS.65.  Efteraaret  kom  med  Slud  og 
Tøsnee.HCAnd.(1919).IV92.  et  Sprøjt  af 
Tøsne  og  Snavs.  JVJens.NH. 84.  II. -sne, 
V.  (1.  br.)  om  nedbør:  falde  i  form  af  tøsne 
(I);  upers.  det  tøsner:  Esm.II.260.  Afveks- 
lende regnede  og  tøsneede  det.  Pol.^/i  1907. 3. 

tøsom,  adj.  se  tødsom. 

tøsse,  V.  se  tysse. 

tøsser,  adv.  se  tysser. 

Tøst,    tøste,  Tøste-træ,  tøstig  4o 
ofl.,  se  I.  Tørst  osv. 

Tø-taa|;;e,  en.  (især  dial.)  taage  i  for- 
bindelse med  tøvejr,  en  tyk  sortgraae  Tøe- 
taage  skjulte  Himlen  og  indhyllede  Jorden. 
Blich.(1920).XIX.114.  Feilb. 

I.  Tøv,  et.  [tøu']  (fra  no.  tøv,  valkning, 
vrøvl,  snak,  til  no.  tøve  (dial.  tøva^,  valke, 
vrøvle,  snakke,  oldn.  J)æfa,  trykke,  presse; 
besl.  m.  (afl.  af)  sv.  tov,  filt,  no.  (dial.)  tov, 
valkning  m.  m.,  oldn.  J)6f,  tryk,  og  sv.  tova,  50 
tot  sammenfiltret  haar  (fsv.  thove,  filt,  uld- 
tot), no.  dial.  tove,  visk  olgn.,  oldn.  j)6fi,  filt; 
m.h.t.  bet.-udviklingen  sml.  vrøvle;  især  Qp; 
1.  br.  (og  følt  som  norvagisme))  i)  tale,  der  er 
tom,  meningsløs,  uden  sund  mening  ell.  alvor; 
snak;  vrøvl;  vaas;  ogs.  om  taabelige,  me- 
ningsløse ell.  ubetydelige  foreteelser,  forhold. 
♦sværtede  Trær,  hvor  Spurvene  kløv  |  for- 
sultne omkring  i  Flokke,  |  drøftende  Døgnets 
Tøv.Blaum.AH.243.  det  (0:  et  litterært  ar-  eo 
bejde)  er  noget  Tøv.  Wied.( Brøndum-Nielsen. 
OW.76).  *Dine  Ord  er  vissent  Løv,  |  og  du 
narrer  med  dit  Tøv  |  ikkun  Fæ  og  Fukser. 
Rode.Moderen.(1920).21.  Hvad  er  det  nu  for 


noget  Tøv,  De  der  staar  og  river  af  Dem? 
KMich.F.17.  ||  i  forb.  m.  ord  af  lign.  bet. 
sligt  noget  regnede  han  aldrig  uden  for  Tøv 
og  Arnesnak.  LBruun.A.II.266.  ♦vorværts  og 
fremad  vi  synger  |  og  føler  det  selv,  det 
er  Pral  og  Tøv.  KBecker.S.III.20.  især  i  forb. 
tøv  og  tant:  *Tant  og  Tøv. E Christians. 
Broder  Rus.  (1888).  192.  VVed.  (DagNyh.  V, 
1935.10.sp.4).  2)  person,  der  fører  tom,  me- 
ningsløs ell.  taabelig  tale;  „vrøvl";  vrøvle- 
hoved, de  har  vel  gaaet  og  betragtet  mig 
som  saadan  et  gammelt  Tøv.LeckFischer. 
M.174. 

II.  Tøv,  et.  [tøJv,  tøu']  {ænyd.  d.  s.  (i 
forb.  give  tøv,  give  tid);  til  tøve;  nu  især 
dial.)  det  at  tøve  (med  noget);  tøven.  Slaa  nu 
lidt  Tøv  i  Jeres  Tanker  og  gaa  lidt.LecA; 
Fischer. Tedora.(  1928). 172.  giv  tøv  en  bitte 
korn  (0:  vent  lidt).  Feilb. 

Tø-vand,  et.  smeltevand  fra  is  ell.  sne, 
der  tør.  De  grønnende  Marker  var  endnu 
fugtige  af  Tøvandet.  Jørgf.fiY25.  OlesenLøkk. 
NH.II.5. 

tøve,  V.  ['tø-va]  (f  tøge.  Moth.S551. 
Rostgaard.Lex.S189c).  -ede.  vbs.  -en  (se 
ndf.),  jf.  II.  Tøv.  {ænyd.  glda.  tøffue,  tøwæ 
(og  tøge),  SV.  tova;  vel  fra  mnt.  toven  (nt. 
toven,  holl.  toeven^,  jf.  glda.  tøffre,  opholde, 
tøve,  ænyd.  glda.  tøffring,  tøwring,  opsættelse, 
fsv.,  no.  dial.  tøvra,  glno.  tøfring,  som  delvis 
kan  være  laant  fra  mnt.  togeren  (nt.  togeren, 
nht.  zogern^;  besl.  er  oldn.  tefja,  forholde, 
hindre;  sml.  fortøve,  tøvsom  samt  tøde; 
i  rigsspr.  især  Qp) 

I)  (P-  fl""'  (^f  overvejelser,  af  forsigtighed 
olgn.)  betænke  sig  paa  ell.  være  langsom 
til  at  gøre  noget  (begynde  ell.  fortsætte  en 
virksomhed);  nøle;  ogs.:  for  en  tid  vente 
med,  opsætte,  foreløbig  undlade  noget. 
I.l)  (jf.  bet.  2.1)  i  egl.  bet.  ♦Hr.  Råbe  ophidzer 
sit  Ancker  saa  kort,  |  Hånd  lod  ikke  tøves, 
ey  Izdntes.  Sort.HS.E3^.  „Vi  vil  strax  slagte 
Øxen  og  Faar  .  ."  —  „Vi  maa  tøve  først,  til 
Chilian  kommer  tilbage,  saasom  intet .  .  maa 
foretages  uden  hans  Ea&d." Holb.Ul.III.3. 
Det  er  kun  i  yderst  sjældne  Tilfælde,  at  man 
ser  (Brandes)  tøve  for  at  sysle  med  Smaa- 
ord.  HBrix.(Tilsk.l912.I.145).  (ægtefolkene) 
drøftede  .  .  den  Mulighed,  at  adoptere  et 
Barn.  Nu  havde  de  en  god  Indtægt  .  .  saa 
det  var  ikke  økonomiske  Betænkeligheder, 
der  fik  dem  til  at  tøwe.Soya.GAM.89.  ude  i 
entreen  .  .  tøver  han  et  seknnd.  M Klitgaard. 
MS. 47.  II  uden  tøven,  uden  nølen;  ufor- 
tøvet. Jag  ham  uden  videre  Tøven  paa  Por- 
ten. Skuesp.  V  59.  her  maa  handles  uden 
Tøven. Pont. HK. 89.  ||  især  i  forb.  tøve 
med,  styrende  inf.  ell.  vbs.  Jeg  hastede,  og 
tøvede  (1931:  tøved j  ikke  med  at  holde 
dine  'Qvid.Ps.119.60.  Han  tøver  med  Hjel- 
pen.  Høysg.S.60.  Da  Forestillingen  var  forbi, 
tøvede  han  med  at  forlade  Hnset.  Gylb. 
Novel.II.174.  O.  tøvede  med  Svaret.  E Bertels. 
M.H.50.  II  (nu  næppe  br.)  m.  inf.  direkte  til- 


143 


tøve 


tøTe 


144 


knyttet,  den  unge  karl  tøvede  ikke  (1871: 
tøvede  ikke  med^  at  giøre  denne  gierning. 
lMos.34.19(Chr.VI).  *Hvi  dvæler  jeg?  — 
Hvi  tøver  jeg  at  holde  |  .  .  min  Eeå? Ew. 
(1914).III.60.  Herre  .  .  hvor  længe  tøver 
du  at  dømme  og  hevne  (Chr.VI:  dømmer  og 
hevner  du  ikke;  1907:  undlader  du  at  dømme 
og  hævne^  vort  Blod  paa  dem,  som  boe  paa 
Jorden? Aah.6.10.  \\  (jf.  bet.  1.2  og  2)  m. 
tings-sul j.;  dels  ved  personifikation,  dels  om 
handling:  udsættes;  staa  hen;  vente,  min 
Frelse  tøver  ikke  (Chr.VI:  skal  ikke  tøve^. 
Es.46.13.  lade  alting  tøve  til  sin  tilbørlige 
og  bekvemmelige  tid  at  monis  (o:  modnes). 
Cit.  1729.  (Vider.  III.  301).  Forglem  engang 
din  Møje ;  lad  din  Gierning  tøve  til  i  Morgen. 
Mynst.Præd.(  1810). 296.  Et  Spørgsmaal  tø- 
vede i  ham.  Han  saa  vist  paa  Pibeslangen, 
der  stak  op  af  den  anden  Karls  Brystlomme. 
—  Hvor  meget  skal  Piben  koste?  spurgte  han 
tihidst.JVJens.HF.50.  (mine)  Forventninger 
(syntes)  at  tøve  med  at  gaa  i  Opfyldelse. 
Bergstrøm.KD.124.  ||  part.  tøvende  hrugt 
som  adj.  han  saae  hende  tøvende  lede  efter 
et  Ord  for  at  bryde  den  overraskende  Si- 
tuation. Zo/oed- Sansen.  Z4. 7.252.  jf.:  Den 
korte  Novemberdag  gik  allerede  ved  Mid- 
dagstid tøvende  og  trøstesløs  ind  i  Hus- 
møiket.  Madelung.EH.122.  spec:  som  vidner 
om  tøven,  usikkerhed  olgn.;  famlende.  ♦Tø- 
vende Omrids  |  af  tunge  Former  |  stiger  i 
Drømme  |  fra  Stenens  Sind.  PerLange.For- 
vandlinger.(1929).10.  de  første  tøvende  For- 
søg, hvor  den  unge  Mand  blot  tænker  paa 
at  redegøre  for  sit  Motiv.  SSchultz.CAJensen. 
1.(1932). 113.  II  (nu  næppe  br.  i  rigsspr.) 
ordspr.  Stakket  Tøven  giver  lang  Løben. 
Mau. 5000b.  Feilb.  1.2)  (jf.  bet.  2)  blive 
(længe)  borte;  lade  vente  paa  sig;  fore- 
løbig undlade  at  komme,  der  Brudgom- 
men tøvede,  slumrede  de  alle,  og  sov  ind. 
Matth.25.5.  *kom,  du  milde  |  Jesus  lille, 
I  Tøv  ej  længe  (Grundtv.  SS.  1.264  afvig.). 
SalmHj.132.4.  ♦Hvor  længe  tøver  han,  den 
ædle  KæmpeT\Ew.(1914).III.36.  PalM.Poes. 
II. 342  (se  u.  nø\Q).  „Hvor  han  dog  tøver 
længe!"  —  „Skulde  der  være  tilstødt  ham 
en  Ulykke."  £Bran<?.lf. 7.  1.3)  (foræld.)  i 
videre  anv.,  om  lyset:  bruge  en  vis  tid  til  sin 
bevægelse  ell.  udbredelse;  i  udtr.  lysets  tø- 
ven, om  (Ole  Rømers  opdagelse  af)  lysets  ha- 
stighed (efter  Rømers  udtr.  le  retardement  de 
la  lumiere,  se  Journaldes  S  javans.  1676.269. 
jf.  AxelVNielsen.OleRømer.(1944).61.172.  Fy- 
siskTidsskrift.1945.19).  Om  Ole  Rømers  Op- 
dagelse   af    Lysets   Tø\en.KMeyer.  (bogtitel. 

2)  forblive  (kortere  ell.  længere  tid)  paa 
samme  sted  (og  (jf.  bet.  1)  forholde  sig 
uvirksom).  2.1)  i  al  alm.  de  have  nu  tøvet 
hos  mig  tre  I>age.Matth.l5.32.  Om  Hr.  Jero- 
nimus vil  tøve  et  Øyeblik,  saa  skal  jeg  kalde 
paa  mine  ¥oTæ\dTe.Holb.Pern.I.4.  Dog  havde 
vi  ikke  tøvet  her  saa  længe,  men  efterhaan- 


den  listet  os  op  ad  med  Floden,  dersom  ikke 
Vinden  havde  blæst  saa  stærk.  Robinson. 1. 13. 
vilt  du  ikke  tøve,  min  elskte?  Bliv,  og  see 
mine  T&SireT.  Blich.(1920). 1. 54.  Der  var  kom- 
men fire-fem  Karle  tilstede,  og  da  de  nu  var 
sammen,  blev  det  til,  at  de  tøvede  lidt  for 
at  snakke. JVJens.HF.104.  jf.:  *0\  hulde 
Ungdom!  kan  du  ikke  |  Hos  dine  Venner 
tøve  lidt?  Tode.//.233.   jf.  bet.  1:    *Foraars- 

10  natten  tøver  |  paa  Tærsklen  til  vor  Dør. 
Ulf  Hoff  mann.Sejle,seogsynge.(1941).18.  den 
faldende  Skumrings  Tøven  paa  Tærskelen 
til  den  lyse  "Nait.  Steenberg. H. 1. 44.  \\  (nu 
dial.)  m.  h.  t.  langvarigt  ophold:  forblive; 
bo.  ♦Hvi  ei  du  tøver  hjemme  nu  |  I  Ro, 
derom  jeg  vilde  s^arge.  Grundtv.Optr.il. 126. 
denne  Mand  (skal)  føre  Eder  ned  til  Præsten 
i  Sønder  Mehrn,  hvor  I  kunne  tøve,  til  Sven- 
skerne drage  bort  fra  Høfdingsgaard.  £<iar. 

20  GH.II.244.  Kor ch.Godtfolk.(  1920). 106.  2.2) 
(delvis  til  bet.  l.i^  imp.  tøv!  dels:  undlad  at 
gaa;  bliv;  dels:  (stands  og)  vent  med  at  gaa 
videre  i  talen,  virksomheden  osv.  tøv  lad  see 
nok  eenga.ng.  Holb. Bars. 1. 4.  ♦Tøv  saa  længe 
til  jeg  sender  'Nogen.Hrz.Lyr.1.24.  ♦dvæl 
et  Øieblik  og  tøv  endnu..  P  al  M.  1 1. 26.  tøv 
lidt!  bi  lidt;  stop  lidt.  Kiære  Per!  tøv  lidt 
her,  jeg  vil  springe  ind  til  Nille,  hun  skal 
give  os  en  Drik  011  her  ud.  Holb. Er. 1. 2.  Tøv 

30  lidt!  Jeg  har  et  Par  Ord  at  sige  dig. Hauch. 
SK.19.  „Tøv  lidt!  tøv  lidt!"  sagde  Spurvene. 
Men  den  (o:  en  graaspurv)  vilde  ikke  tøve 
lidt;  i  Angest  og  Forfærdelse  fløi  hun  hjemad. 
HCAnd.(1919).II.233.  Tøv  lidt  og  giv  mig 
Tid.  JacPaludan.TS. 10.  talem.:  tøv  lidt  og 
lad  os  se  osv.,  se  Ole  2.  tøv  et  (lille)  korn, 
se  Korn  7.2.  ;/.  Feilb. 

3)  (forblive  paa  samme  sted  og)  forholde 
sig  afventende  over  for  en  vis  ventet  begiven- 

40  hed  ell.  situation.  ||  (nu  især  dial.)  m.  h.  t. 
person:  vente,  til  en  kommer;  vente  paa. 
(han)  bad  En  af  Tjenerne,  om  at  melde  ham 
hos  Hertugen.  „Hans  Naade  spiser  Frokost!" 
„Ah,  og  taaler  formodentlig  ingen  Forstyr- 
relse i  sin  Andagt  .  .  saa  kan  jeg  tøve." 
Bagger. 1. 230.  Jeg  tøvede  hele  Dagen;  men 
han  kom  ikke. MO.  Bergs.PS.V.265.  især  i 
forb.  tøve  efter:  Cornelius  tøvede  efter 
(1819:    ventede   paaj    dem. ApG. 10. 24 (Chr. 

50  VI).  VSO.  Korch.Godtfolk.(  1920). 121.  overf.: 
du  (o:  gud)  udfrier  dem,  som  tøve  (1871: 
bie;  efter  dig.Sir.51.13(Chr.VI).  f  tøve  en 
efter  m.  sa.  bet.  Den  Person,  som  forlat  er, 
skal  tøve  den  anden  efter  i  tre  kar. DL. 
3 — 16 — 15 — 2.  —  (nu  kun  dial.)  m.  obj.: 
oppebie.  ♦Hånd  tøver  os  hist  ude,  |  Kom 
lad  os  gaa  og  faa  Beskeed.  Schandrup.R2^. 
tøv  mig]  Uf F.(sdjy.).  \\  (nu  l.br.)  m.h.t. 
ting  ell.  forhold:   afvente;  i  forb.  m.  præp. 

60  efter.  Flaaden  .  .  tøvede  efter  Medbør. 
Molb.DH  11.418.  Ikke  saa  længe  som  du 
maatte  blive  efter  mit  Brev  tøvede  jeg  efter 
Bit. Kierk.(Tilsk.l900.504).  \\  tøv  (du  bare) 
olgn.,  {jf.  ænyd.  tøff  kun,  nt.  tow  man  i  sa. 


145 


Tovejr 


tøvtløs 


146 


anv.;  nu  vist  kun  dial.)  anv.  som  trusel: 
vent  blot  (saa  skal  jeg  nok  ramme  dig, 
hævne  mig).  *Men  tøvl  Men  tøvl Bredahl. 
V.220.  „Tøv  du  bare,"  tænkte  jeg  .  .  Nu 
skulde  Stine  lige  godt  en  Gang  for  alle  have 
at  vide,  hvem  der  havde  Kommandoen. 
Korch.LL.104.  jf.:  Jamen  hvad  skal  vi 
stille  op  med  de  Fruentimmer  .  .  tøv  nu 
bare  til  du  selv  faar  en,  saa  faar  du  det  nok 
at  yiåe.smst.70.  lo 

4)  (nu  kun  dial.)  sinke;  forsinke.  MDL. 
Feilb.  a  skal  ikke  tøve  dig  .  .  du  længes  efter 
at  komme  hiem. Kirk. NT. 6.  \\  talem.:  at 
bede  og  smøre  tøver  ikke  (sml.  u.  VIII. 
sinke  2.ij.  Moth.S551.  Rostgaard.Lex.S189c. 
jf.:  Det  tøver  ikke  hverken  at  bede  eller 
slibe.  Krist.Ordspr.368. 

5)  i  fori.  tøve  tiden,  (jf.  sinke  tiden  u. 
VIII.  sinke   2.2;    sj.)    bruge  tiden  til  noget 
uvæsentligt,  unødvendigt;  spilde  tiden,  staa  20 
ikke  der  og  tøv  Tiden  med  at  spørge.  Steen- 
berg.H.IL249. 

To-vejp,  et.  (ænyd.  tøvær,  -ueder)  vejr 
med  tø  (mods.  Frostvejr^,  paa  samme  Tid 
indfaldt  TøewejT.  Holb.DH.IILélé.  Efter 
stærkt  Tøveir  følger  snart  igien  Frost.  Thiele. 


III.  21.  det  blev  Tøvejr.  GrarZ.  DZ).  29.  bil- 
ledl.:  dette  dunkle,  lunkne  Tøveir,  hvori  vort 
Liv  henslæber  sig,  dette  danske  Phlegma. 
Gylb.Y125.  ||  hertil  bl.  a.  Tøvejrs-aften  (&n 
stille  Tøvejrsaften  i  April.  Goldschm.  VIII. 
346),  -dag,  -nat,  -periode  ofl. 

Toven,  en.  se  u.  tøve  (l.i,  I.3  og  2.i). 

To-vind,  en.  (ta,  1.  br.)  vind,  blæst, 
som  fører  mildere  luft  med  sig  og  derved  frem- 
kalder tøvejr.  Oehl.Bidr.1.324.  Blich.(1920). 
XV 88.  En  råkold  Tøvind  kom  strygende 
\estiT3i.Rørd.KK.142. 

Tovse,  en.  se  I.  Tavse. 

tovsom,  adj.  [•tøU(|)S{om(')]  (til  tøve 
(1);  sml.  tødsom)  I)  f  tilbøjelig  til  at  tøve  (1); 
sendrægtig.  VSO.  2)  (især  dial.)  om  hand- 
ling, virksomhed:  som  udføres  ell.  foregaar 
tøvende,  med  langsomhed  ell.  tager  lang  tid; 
langsom(melig);  i  videre  anv.:  kedsomme- 
lig (Feilb.).  Høstarbeidet  var  meget  tøv- 
somt  i  Aa,T.MDL.  *Forventningsfyldt  jeg 
Haanden  tøvsomt  førte  (  mod  Klinken  for 
at  aabne  Dødens  Dør.  LCNiels.SmS. 84.  jf. 
Tøvsomhed.  BerlTid.^^U  1935. Af t. 2. Udg. 9. 
sp.2. 

tovte(8)-,  tovt-los,  adj.  se  tørftløs. 


XXV.    Eentrykt  »V«  1948 


10 


u 


I.  U,  et  ell.  (no.  ell.  dial.)  en  (Holb. 
Orthogr.120.  Feilb.).  [u?]  Høysg.AG.2.  ftt. 
-'er  ell.  (nu  sj.)  d.  s.  (sa.2Pr.4.  ACHøjberg 
Christensen. LybæksKancellisprog.f  1918). 193). 
I)  navn  paa  sproglyd.  Eøysg.AG.4.  de 
Svenske  sige  frusen  med  langt  n.Rash. 
Retskr.193.  Jesp.MFon.^104.  \\  (delvis  til 
bet.  2)  m.  h.  t.  associationer,  især  farvevisioner, 
der  hos  visse  mennesker  er  knyttet  til  lyden 
(bogstavet).  *Det  gule  I,  der  skinner  som 
Guld,  for  ham  er  dødt;  |  han  føler  ikke  U'ets 
dybe  B\a3i,h.ed.Brandes.XII.307.  u  er  my- 
stisk ,  uudgrundeligt ,  religiøst.  Moltesen.  M. 
107.  Høffd.Psyk.'213.  FBrandt.Psykologi.UI. 
(1943).143.  2)  navn  paa  bogstav.  Moth.Ul. 
Eøysg.2Pr.4.  y  og  v  adskiltes  ikke  fra  i  og  u 
af  de  gamle  selv,  men  Formen  I,  i,  V,  u  var 
den  sædvanlige  både  som  Selvlyd  og  Med- 
lyd.  Rask.Retskr. 87.  (underbevidsthed)  er  den 
vedtagne  psykologiske  Terminus,  hvad  Dr.  N. 
kan  forvisse  sig  om  ved  at  slaa  op  paa  U  i 
SsilmonsensLeksikon.Friis-Møll.EtNarreskib. 
(1936).27.  II  skrive,  sætte  et  x  for  et  u 
olgn.,  se  X.  3)  forkortelse  for  ord,  der 
begynder  med  U  (u);  fx.  s.  u.,  se  Svar 
sp.ll20"^  II  u.  g.,  se  u.  udmærket.  4)  (hvad 
der  har)  form  som  et  (stort,  antikvatrykt)  U. 
jf.:  (vi)  bøjer  en  Blytraad  i  Form  af  et  stort 
IJ.H Holst. Elektr.1. 54.  især  i  ssgr.,  se  u.  U-  4. 

II.  n,  interj.  se  uh. 

U-,  i  ssgr.  I)  (sprogv.)  til  I.  U  1,  fx. 
u-agtig  (lyd)  (SaUXXlV.139),  U-Bryd- 
ning  (Brøndum-Nielsen.GG.1.141.  jf.  Bryd- 
ning 1.5;,  U-Lyd  (Jesp.Fon.468),  U- Om- 
lyd  (Wim.OF.ll.  Brøndum-Nielsen. GG. I. 
129),  U-Stamme  (Wim.NB.73.  Brøndum- 
Nielsen.  GG.  III.  125.  jf.  I.  Stamme  6.1;.  2) 
til  I.  U  2,  fx.  U-Rune  (Wim.23).  3)  til  I. 
U  3  II  {efter  tilsvarende  ty.  udtr.)  som  forkor- 
telse for  ty.  ssgr.  med  unter-:  U-Baad,  (ty. 
U-boot,  0:  untersee-boot)  undervandsbaad. 
BerlTid.^"/!  1919.  M.  7.  sp.  4.  CHeitmann.Den 
kommende  Forsvarsordning.  (1922). 13.  Linne- 
mann.NF.135.  hertil  U-Baads-chef,  -ja- 
ger, -kaptajn,  -krig  (PoUyiil920.1.sp.6. 
den  uindskrænkede  U-Baadskrig.  Verden  GD. 
IV,2.220),  -mandskab,  -net,  -spærring 
ofl.  U-Bane,  (ty.  untergrundbahn ;  1.  br.) 
den  underjordiske  bane  i  Berlin.  Ringsted.Om- 
kring Tysklands Fald.(1945). 134.  jf.:  de  nær- 
mere Detailprojekter  til  U-Banerne  i  Stor- 
københavn, Socialdem.''y 1 1948. 7.  sp.  4.  4)  til 
I.  U  2  o(?  4  II  U-Bjælke,  0  bjælke  af  form 
som  et  meget  fladt  U,  brugt  i  visse  typer  af 
svæveplaner.  Sportsleks.II.629.  \\  U-bøjet, 
(fagl.)  om  glasrør,  jærnplader  olgn.:  bøjet  i 
form  af  et  U.  Christians.Fys.323.  DampLok. 
141.  II  U-Form,  (især  fagl.)  form  som  et 
stort  U.  et  i  U-form  .  .  bøjet  lAøi.SkibsMask. 


62.  Tre  lange  Borde  er  stillet  op  i  U-Form. 
Soya.HF.50.  jf.  ndf.  1. 9:  Gletscherdalen  har 
V -Form.  S teensby.Geogr.  139.  ||  U-formet 
ell.  (1.  br.)  -formig  (BI&T.1546),  (især 
fagl.)  som  har  U-form.  Kromosomer  (der) 
oftest  ere  uregelmæssigt  sløjfe-  eller  U-for- 
met hø\QåQ.Warm.Bot.l47.  (døgnfluelarver) 
graver  sig  u-formede  Gange  . .  ind  i  lodrette 
Flodbrinker.  WesenbL.  Ins.  27.   spec.  (geogr.) 

10  om  dal  (jf.  Trugdai;.-  SaUV443.  \\  U- Jærn, 
0  jærn,  hvis  tværsnit  (profil)  har  form  som 
et  U.  TeknMarO.225.  Hannover. Tekn.106.  \\ 
U-Lask(e),  0  U-formet  lask  (II.2).  Auto- 
mobilO.lOO.  \\  U-Rør,  0  U-bøjet  rør.  Chri- 
stians.Fy  s. 323.  SkibsMask.62.  \\  U-Spant, 
4>-  spant  af  form  som  et  U.  Sportsleks.II. 
643.  II  U- Staal,  0  staal(stang,  -bjælke)  med 
U-formet  tværsnit.  TeknO.359.  \\  U-Søm, 
0  (en)  stumpsøm,  ved  hvilken  svejse  fladerne 

20  begge  er  skaalformet  afskærpet  til  den  ene 
side  ell.  til  begge  sider  (dobbelt  U-Søm). 
Dansk  Stdndard.nr. 315. (1941). 4. 

u-,  præfiks.  [Ou-]  NB.  ved  de  enkelte 
artikler  ndf.  angives  udtale  normalt  ikke,  hvis 
hovedtrykket  hviler  paa  u-  og  efterleddets  ud- 
tale er  uforandret;  udtale  angives  derimod  som 
regel:  1.  naar  efterleddet  (i  nu  brugelige  ord) 
ikke  forekommer  (usammensat)  i  DO.  2.  naar 
efterleddet  faar  stød;   hvis  der  baade  findes 

30  udtale  med  og  uden  stød  (se  ndf.  bet.  b.i-d), 
angives  udtalen  som  regel  ikke.  3.  naar  efter- 
leddet har  hovedtryk  (undt.  ved  adj.  paa  -(e)lig 
og  -(d)ig,  hvis  efterled  begynder  med  tryksvagt 
præfiks,  adv.  ell.  præp.;  det  betragtes  her  som 
normalt,  at  efterleddet  har  hovedtryk  og  stød 
(hvis  der  er  stødbasis)  paa  den  efter  den  tryk- 
svage forstavelse  fig.  stavelse,  fx  uafsættelig, 
uan'stændig,  ube'gribelig  osv.).  Om  de  mange 
tilfælde,  hvor  der  er  vaklen,  henvises  til  bet. 

40  4-6  ndf.  II  (undertiden  (vel  egl.  ved  sammen- 
blanding i  dial.,  hvor  [-6]  er  faldet  bort)  udtalt 
(jarg.,  vulg.)  ell.  skrevet  ud-,  jf.  former  som 
Udmage,  Udtur  for  Umage,  Utur  (s.  d.);  se 
endvidere  u.  ubekendt,  uforskammet.  Uføre, 
Uførm,  uførme  (eksempler  fra  ænyd.  og  glda. 
findes  bl.  a.  u.  ubrødelig,  utreven^;  jf.  at  ud- 
paa  tilsvarende  maade  kan  udtales  og  skri- 
ves u-,  se  ud-j.  II  den  ty.  (ell.  eng.)  form  an- 
endes i  un-befangen   (se  ubefangenj,   -ens 

50  (se  uens^  -fair  (s.  d.),  -gemen  (se  ugemen^. 
(æda.  u-  (fx.  i  ubundæn,  udygd,  ufrith, 
ufræls,  uvinj  og  o-  (i  oræt  (Da.Sprogtek- 
ster. 1.(1925). 14)),  run.  11-  (i  lihémskR,  klog, 
TiniJ)ingR,  ikke-nidding ;  se  ogs.  DRun.sp.731ff.), 
SV.  o-,  no.  u-,  oldn.  6-,  li-,  urnord.  li-  (i  (?) 
uj)arba,  fordærv),  un-  (i  ungandiR,  som  ikke 
kan  rammes  af  hekseri  (se  Seip.Norskspråk- 
historie.(1931).15)),  eng.,  nht.,  got.  un-,  sva- 
rende til  gr.  an-,  a-  (se  Analfabet,  Anarkist, 


149 


150 


amoralsk,  Ateist j,  sanshr.  an-,  a-,  og  lat.  in- 
(se  præfiks  in-  2);  lesl.  m.  den  indoeuropæiske 
partikel  ne,  se  u.  III.  nej) 

A.  orddannelse. 

I)  alm.  lemærkninger  om  præfiksets 
hrugelighed:  u-  har  en  meget  vidtstrakt 
anvendelse  og  er  det  af  alle  præfikser,  der  er 
mest  „levende",  idet  det  stadig  er  alm.  brugt 
til  dannelse  af  nye  ord;  præfiksets  alminde- 
lige Irug  (forskellig  ved  de  forskellige  ord-  lo 
klasser,  se  bet.  B)  er  dog  indskrænket  af  fig. 
forhold:  1.  hvis  sproget  har  særlige  ord  til  be- 
tegnelse af  den  modsætning,  som  angives  ved 
u-,  bruges  afledninger  med  u-  enten  slet  ikke 
Cgammel :  ung;  tyk:  tynd;  stor:  lille;  bred: 
smal;  rig: fattig  osv.)  ell.  bruges  til  at  be- 
tegne en  anden  nuance,  i  reglen  en  mindre 
stærk  modsætning,  et  mellemtrin  ml.  de  to 
hovedmodsætninger  (fx.  skøn  :  uskøn  :  grim ; 
klog  :  uklog  :  dum  ;  jf.  u.  bet.  6.2  slutn.).  2.  20 
undertiden  findes  afiedninger  med  andre  præ- 
fikser af  lignende  betydning  (mis-,  van-,  in-), 
der  helt  ell.  delvis  erstatter  og  overflødiggør 
tilsvarende  afledninger  m.  u-  (jf.  fx.  Misfor- 
nøjelse, Mistillid,  vanhellig.  Vanry,  Van- 
røgt, Vanvid,  Vanære,  illegal,  insolvent  uden 
tilsvarende  (alm.  brugte)  dannelser  med  u-; 
jf.  ogs.  Afmagt,  afmægtig,  der  egl.  indeholder 
en  nægtende  forstavelse  og  overflødiggør  til- 
svarende afledninger  med  n-);  i  visse  tilfælde  30 
findes  dog  afledninger  af  denne  art  side  om 
side,  men  i  reglen  med  større  ell.  mindre  be- 
tydnings- ell.  brugsforskel,  hvorom  henvises  til 
de  enkelte  ord  (fx.  Uheld  :  Vanheld ;  Uger- 
ning: Misgerning;  uf  arvet :  misfarvet^-  i  øv- 
rigt udfylder  de  nævnte  præflkser  hinanden 
derved,  at  mis-,  van-  har  været  alm.  brugt  i 
forb.  m.  verber,  i  hvilket  tilfælde  u-  er  sjældent 
(se  bet.  3.5),  medens  in-  har  sit  særfelt  ved 
(ufolkelige,  lærde)  fremmedord  (undertiden  40 
findes  baade  ord  med  in-  og  u-,  oftest  saaledes 
at  de  sidste  er  de  sjældnere;  som  eksempler 
kan  nævnes  inaktiv: uaktiv  (Georg Christen- 
sen. Litteraturhist.  II.  (1916).  85)  ;  inaccepta- 
bel: uacceptabel  (PoU*lil942.10.sp.l);  in- 
appellabel: uappellabel  (Birckner.Tr.18);  se 
ogs.  in-  sp.  185^*^);  i  modsætning  til  u-  er  de 
nævnte  præfikser  ikke  ell.  kun  i  ringe  udstræk- 
ning anvendelige  til  nydannelser,  og  adskillige 
afledninger  med  dem  er  blevet  fortrængt  af  50 
afledninger  med  u-  (fx.  Mis-aar,  -daad,  -held, 
-heldig,  -lykke,  -orden;  se  ogs.  u.  van-);  og- 
saa  ssgr.  ell.  forb.  m.  ikke  bruges  alm.  i  st.  f. 
afledninger  med  u-,  især  i  en  bestemt  bet.  (se 
bet.  6.1),  men  er  ofte  af  en  temmelig  tilfældig 
karakter  (øjebliksdannelser)  (se  Ikke-  i  ssgr.). 
3.  visse  ord  har  en  saadan  bet.,  at  der  i  alm. 
ikke  er  nogen  brug  for  afledninger  m.  u-;  det 
gælder  især  ord,  der  i  sig  selv  betegner  noget 
negativt  (fx.  bar,  nøgen,  ond,  skaldet;  til  or-  ep 
dene  med  u-  kan  der  ikke  dannes  nye  modsæt- 
ninger ved  tilføjelse  af  et  yderligere  u-),  ell.  som 
ikke  har  nogen  enkelt  modsætning  (fx.  firkan- 
tet, aflang,  blaa,  rød  osv.,  nordlig,  sydlig  osv.). 


2)  bemærkninger  om  efterleddet:  præ- 
fikset u-  taaler  som  regel  ikke  andre  præfikser 
foran  sig;  kun  præfikset  for-  staar  i  nogle 
efter  ty.  forbillede  dannede  verber  foran:  for- 
ulejlige, forulempe  (jf.  ænyd.  uforlempe.  Da 
Viser.),  forulykke,  forurene,  forurense,  for- 
urette (jf.  uforrettej,  foruro(e),  forurolige; 
derimod  kan  det  forstærkende  forled  aller- 
sættes  foran,  fx.  allerudueligst(e),  allerumu- 
ligst (e);  hvor  efterleddet  (som  selvstændigt  ord) 
er  smsat.  m.  gen-,  gennem-,  mod-,  faar  dette 
ofte  i  afledninger  med  u-  formerne  igen-, 
igennem-,  imod-,  ;/.  u.  gen-,  gennem-,  mod-; 
hvor  efterleddet  er  et  smsat.  adj.  med  -dygtig 
som  2.  led,  kan  man  dels  danne  afledninger 
af  helheden  v.  hj.  af  foransat  u-,  dels  (sjæld- 
nere) danne  sammensætninger  med  -udygtig 
som  2.  led,  fx.  uarbejdsdygtig :  arbejdsudyg- 
tig;  ukampdygtig: kampudygtig;  usødygtig: 
søudygtig;  utjenstdygtig:  tjenstudygtig.  || 
undertiden  flndes  efterleddet  (nu  i  alm.  rigs- 
spr.)  ikke  som  selvstændigt  ord  (se  fx.  uhumsk. 
Uhyre,  uhyre.  Utyske^,  hyppigst  ved  adj.- 
afledninger  (se  fx.  uadskillelig,  uafbedelig, 
uafladelig,  uaftvættelig,  uafvendelig,  uan- 
tastelig, ubodelig,  ubrødelig,  ubændig,  ubøn- 
hørlig, udadlelig,  uforskammet,  ufravigelig, 
ugidelig,  umindelig,  umistelig,  unægtelig, 
uophørlig,  uregerlig;  sml.  ogs.  uformelig^  || 
i  et  enkelt  tilfælde  er  efterleddet  ved  lydudvik- 
lingen blevet  ukendeligt  og  hele  ordets  karakter 
af  afledning  gaaet  tabt,  se  ussel.  ||  undertiden 
foreligger  der  mulighed  for  dobbelt  dannelses- 
maade,  se  fx.  u.  uens-;  endvidere  kan  ved 
subst.  paa  -hed  dels  foreligge  en  afl.  v.  hj.  af 
u-  til  et  subst.  paa  -hed,  dels  en  afledning 
V.  hj.  af  -hed  til  et  tilsvarende  adj.  med  u-, 
fx.  U-anstændighed  ell.  Uanstændig-hed,  i 
de  fleste  tilfælde  foreligger  dog  sikkert  sidst- 
nævnte dannelsesmaade;  ligeledes  er  det  under- 
tiden vanskeligt  at  afgøre,  om  et  adj.  paa  -elig 
er  afledt  af  et  tilsvarende  adj.  v.  hj.  af  præfiks 
u-  ell.  afledt  af  et  tilsvarende  subst.  m.  u-, 
fx.  u-behagelig  ell.  ubehag-elig,  jf.  u.  uartig; 
der  er  ogs.  mulighed  for  to  forsk,  dannelser 
m.  to  forsk,  bet.,  fx.  'u-| menneskelig  (o:  ikke 
wewnesA;e%^:u'menneske-lig  (0:  skrækkelig, 
uhyre),  men  i  reglen  er  bevidstheden  om  saa- 
dan forsk,  orddannelsesmaade  ved,  hvad  der 
tilsyneladende  er  eet  og  samme  ord,  ikke 
levende. 

3)  præflksordenes  fordeling  paa  ord- 
klasser olgn.;  præfikset  u-  bruges  ved  flg. 
ordklasser  og  ordgrupper:  3.1)  ved  subst.; 
foruden  ved  afledninger  (især  paa  -hed,  der 
ofte  har  større  tilbøjelighed  til  mere  konkr. 
anv.  (og  flt.-bøjning)  end  tilsvarende  subst. 
uden  U-)  af  adj.  med  u-  flndes  u-  brugt  ved 
et  ikke  særlig  stort  antal  abstrakte  subst.,  for 
største  delen  alm.  gængse  ord  (bl.  a.  Ufred, 
Uheld,  Ulykke,  Umage,  Unode(r),  Uorden, 
Urede,  Uret,  Uro,  Uskyld,  Utak,  Utal, 
Utugt,  Uvejrj;  til  nye  og  af  øjeblikket  skabte 
dannelser  af  denne  art  er  præfikset  nu  kun  li- 


10* 


161 


n- 


U' 


162 


det  Irugt,  og  nydannelserne  har  et  mere  kunst- 
let præg  end  tilsvarende  ssgr.  m.  Ikke-,  der 
i  reglen  foretrækkes,  medmindre  man  vil  ud- 
trykke den  ndf.  u.  bet.  7.1-2  angivne  særlige 
betydningsnuance;  som  eksempler  paa  tilfæl- 
dige dannelser  kan  nævnes:  skulde  ikke  Pro- 
fessoren atter  her  blive  os  et  Beviis  skyl- 
dig; dog  vi  vil  forlade  disse  Forfatterens 
Ubeviser,  og  vende  os  til  det  alvorligere. 
Riegels.SvarpaaCallisensSvar.(1785).ll.  Det 
kg].  Teaters  Historie  som  en  frem  og  tilbage 
bølgende  Strid  mellem  Kunst  og  U-Kunst 
.  .  er  ikke  (skrevet).  EBrand.(PoV/iil921.7. 
sp.3).  (remser)  vænner  til  afliren  uden  tanke 
og  .  .  står  som  en  rest  af  den  gammeldags 
upædagogik.  Jesp.  (S.  104.  Endnu  hviler  jo 
Kritiken  .  .  hos  os  paa  de  møre  Levninger 
af  den  Rahbek-Sanderske  Skoles  Theorier, 
eller  rettere  V-T\ieoneT.Molb.(Hjort.B.I.39). 
ved  rent  konkrete  subst.  er  u-  lidet  brugt  (se 
fx.  Ugræs,  Ukrudt,  Utøj  og  personbetegnelser 
som  Umenneske,  Uven^;  som  eksempler  paa 
tilfældige  nydannelser  kan  nævnes:  Den  nor- 
ske Udigter  Wergeland.  Hauch.  (Hjort.  B.  I. 
237).  Kæmpen  har  været  kuperet,  saadan 
at  forstaa  at  man  har  gjort  ham  til  Umand 
men  ladet  ham  beholde  Kirtlerne.  JFJens. 
AS. 271.  *selv  denne  store  Løgndæmon  | 
Var  mig  kun  til,  som  Uperson,  |  Som  Selv- 
modsigelsen i  Tankens  Rige.Ing.RSE.X.64. 
*Jeg  Upoet  Apollos  Søn? Bagges.DVV 1. 233. 
Rytteren  blev  utaalmodig,  og  jeg  blev  alene 
tilbage:  en  Urider  eller  Søndagsrytter,  hvem 
Alle  ride  h&.Kierk.VI.éSl.  Romanen  „Vor 
Frue  af  Danmark"  (1900)  er  ingen  Roman 
.  .  Om  den  nævnte  U-Roman  „Vor  Frue  af 
Danmark"  dømte  Stuckenberg  med  Rette, 
at  (osv.).  VilhAnd.Litt.IY570.  3.2)  ved  (egent- 
lige) adj.;  m.  ikke -afledt  adj.  som  efterled 
findes  u-  (med  de  u.  bet.  1  givne  indskrænk- 
ninger) i  et  ikke  ringe  antal  tilfælde  (fx. 
ublid,  ublu,  udrøj,  ueffen,  uens  osv.),  som 
regel  olm.  brugte  ord,  sjældnere  tilfældige  dan- 
nelser; som  eksempler  paa  udeladte  dannelser 
nævnes:  u-akkurat,  -aktiv,  -aktuel,  -antik. 
II  m.  afledt  adj.  som  efterled  er  u-  brugt  i 
meget  vid  udstrækning,  saavel  i  gængse  ord 
som  til  mere  ell.  helt  tilfældige  dannelser; 
paa  alfabetisk  plads  ndf.  er  der  kun  medtaget 
herhenhørende  ord  i  begrænset  omfang,  saa- 
ledes  at  kun  de  mest  gængse  ord  og  ord,  der 
fordrede  en  forklaring,  er  medtaget;  i  stor  ud- 
strækning er  afledninger  paa  -sk  af  folke- 
navne, geografiske  navne  og  (især)  person- 
navne udeladt,  fx.:  en  Opfattelse,  der  har 
al  Chance  for  at  være  ugidssk.  StSprO.Nr.l83. 
15.  Hjarlske  Hædersdrømme  i  Strid  med 
u-Hj  arisk  Selvstændighedstrang.  EChristians. 
Hj.126.  (Baggesens)  u-holbergske  Afsky  for 
Keitte.VilhAnd.Ldtt.il. 728.  de  mange  Ord- 
sprog og  den  lige  saa  u-islandske  Bred- 
mundethed  (i  Grundtvigs  oversættelser) .  sa. 
(IslSagaer.III.19).  Jeg  er  kommen  hid  for 
at  studere  typiske  svenske   Træk,   og  saa 


vælger  jeg  den  mest  usvenske  af  de  unge 
Piger,  den,  der  i  ungdommelig  Uforskammet- 
hed minder  mest  om  mit  eget  Lands  Døtre. 
FrPoulsen.F.42.  særlig  alm.  er  u-  i  forb.  med 
et  af  et  verbum  v.  hj.  af  -elig  (hvor  verbets 
stamme  ender  paa  -r  (og  i  visse  tilfælde  -n) 
i  reglen  -lig)  afledt  adj.;  ved  afl.  af  trans, 
verber  er  bet.  alm.  passivisk:  som  ikke  kan 
gøres,  behandles  osv.,  ikke  lader  sig  gøre  osv. 

10  (paa  den  ved  det  tilgrundliggende  verbum 
nærmere  angivne  maade;  fx.  uadskillelig, 
uberegnelig,  udadlelig,  uforsonlig,  ugørlig, 
ulæselig^,  undertiden  aktivisk:  som  ikke  kan 
gøre  det  ved  verbet  angivne  (se  fx.  ubedragelig 
2,  ubegribelig  1);  ved  afl.  af  intr.  verber  er 
bet.:  som  ikke  udfører,  under gaar  (kan  udføre 
osv.)  den  ved  verbet  angivne  handling,  ud- 
vikling osv.  (fx.  ugidelig,  uophørlig,  uvisne- 
lig j;  som  eksempler  paa  udeladte  ord  kan  fra 

20  afsnittets  første  del  nævnes:  u-afbetalelig,  -af- 
bødelig,  -afgrænselig,  -afkastelig,  -afskyllelig, 
-afsluttelig,  -afstaaelig,  -aftagelig,  -aftviste- 
lig,  -aftrædelig,  -afvæltelig,  -anskuelig,  -an- 
slaaelig,  -ansættelig,  -antændelig,  -bearbej- 
delig, -begrundelig,  -beklikkelig.  j|  (spøg.)  i 
dannelser  til  ordforbindelser:  se  uladsiggørlig. 
3.3)  ved  part.  og  part.  adj.  ||  ved  part.  adj., 
fx.  ubeslægtet,  uerfaren;  undertiden  er  efter- 
leddet   sjældent   ell.  forekommer   (nu  i  rigs- 

30  spr.)  overhovedet  ikke,  saaledes  fx.  (u)for- 
skammet  ,(u)fortrøden  ||  m.  perf.  part.  som 
efterled;  dels  (kun  i  et  mindretal  af  tilfælde) 
med  bevarelse  af  den  verbale  egenskab  at 
kunne  tilknytte  et  (forangaaende  ell.  efter- 
følgende) led  V.  hj.  af  (den  ved  verbet  brugte) 
præp.  (fx.  ubeboet  af  mennesker,  ubekymret 
om  noget^  ell.  som  obj.  (fx.:  ""Naar  med 
slibrige  Flugt  stiæler  sig  uformærkt  |  Bort 
de  deilige  Aar,  varer  bestandig  ved  |  Venskab 

40  grundet  paa  Dyden,  |  Uberøvet  sin  Yndig- 
hed./Sceners.  Poes.Sj;  part.  staar  i  dette  til- 
fælde paa  lign.  maade  som  en  præp.  (ell. 
postposition)  ell..  naar  obj.  er  en  bisætn.  uden 
at,  som  en  konj.  (tidligere  rettede  part.  sig 
undertiden  i  tal  efter  det  tilknyttede  foran- 
staaende  led),  se  fx.  u.  u-adspurgt,  -advaret, 
-agtet,  -anset,  -fornærmet,  -fortalt,  -for- 
tænkt, -skadt;  dels  i  adjektivisk  anv.;  i  dette 
tilfælde  er  anvendelsen  af  u-,   dog  kun  ved 

50  trans,  verber,  saare  meget  anvendt,  baade  hvor 
efterleddet  er  alm.  brugt  i  adjektivisk  anv.,  og 
hvor  dette  ikke  er  tilfældet;  af  disse  ord  er  kun 
medtaget  de  almindeligst  brugte,  de,  der  bruges 
i  særlige  forb.  og  udtr.,  samt  ord,  hvor  særlige 
forhold  gør  sig  gældende;  som  eksempler  paa 
udeladte  ord  kan  fra  afsnittets  første  del 
nævnes:  u-aabenbaret,  -accentueret,  -adskilt, 
-afbladet,  -afbrændt,  -afdelt,  -afficeret,  -af- 
fyret, -afgrænset,  -afgæret,  -afhjemlet,  -af- 

60  holden ,  -afholdt ,  -afklaret ,  -afklædt ,  -af- 
kræftet, -afkølet,  -aflaaset,  -afpudset,  -af- 
raget, -afsat,  -afsluttet,  -afsløret,  -afsprængt, 
-afstumpet,  -aftalt,  -aftvungen,  -afvejet, 
-anerkendt,  -angreben,  -angret,  -ansat,  -an- 


163 


n- 


164 


skuet,  -anstrengt,  -ansøgt,  -anvendt,  -anvist, 
-approberet,  -armeret,  -assorteret,  -attraaet, 
-autoriseret,  -bagt,  -bagtalt,  -balanceret, 
-ballastet,  -bearbejdet,  -bebudet,  -bedaaret, 
-bedret,  -bedugget,  -bedærvet,  -befalet,  -be- 
filet, -befolket,  -befordret,  -befragtet,  -be- 
friet, -befrugtet,  -behandlet,  -behugget,  -be- 
klaffet,  -beklaget,  -beklappet,  -beklikket, 
-beklippet,  -bekranset.  ||  m.  præs.  part.  som 
efterled;  dels  m.  (delvis)  bevarelse  af  verbale  lo 
egenskaber  (kun  i  faa  tilfælde),  tilknyttende 
et  led  V.  hj.  af  præp.  ell.  som  obj.  (o:  som 
styret  af  en  slags  præp.)  ell.  knyttet  til  et 
umiddelbart  foregaaende  ord,  der  er  logisk 
subj.  for  participiet  (i  forb.  som  mig  uaf- 
vidende, mig  uvidende^;  dels  i  adjektivisk 
anv.,  men  næsten  kun  i  tilfælde,  hvor  efter- 
leddet  er  alm.  i  selvstændig  anv.  som  adj. 
(fx.  udeltagende,  uformuende,  uforstaaende, 
ufyldestgørende,  upassende,  usammenhæn-  20 
gende,  utiltalende,  uvedkommende,  uven- 
tende, uvidende^,  kun  i  ganske  enkelte  til- 
fælde, hvor  efterleddet  ikke  (alm.)  bruges  som 
adj.  (fx.  umælende^  ell.  slet  ikke  findes  som 
selvstændigt  ord  (fx.  uforvarende^;  som  eks- 
empler paa  sjældne  (ndf.  udeladte)  dannel- 
ser kan  nævnes:  Hvor  kan  man  .  .  kræve 
en  uantastende  Ærbødighed  for  en  Smule 
Vise.  Hjort.  KritLit.  II.  333.  *(piben)  glider 
udampende  ned.  FGuldb.  II.  294.  De  talte,  30 
men  en  underlig,  ulevende  Stumhed  bestemte 
Sa,TavæTet.Bønnelycke.MM.20.  3.4)  ved  (egent- 
lige) adv.;  kun  i  faa  tilfælde,  se  ugerne, 
uvel ;  (sj.,  jarg.,  spøg.)  i  tilfældige  dannelser: 
I  sidste  Akt  har  jeg  tilladt  mig  at  sætte  ud 
over  alle  dramatiske  Krav  for  at  lade  Poe- 
sien alene  bære.  —  Her  forstaar  jeg  alt- 
saa,  at  Skuespillerne  har  slaaet  util.  KMunk. 
(Drewsen  Christensen.Kaj  Munk  paa  Tomands- 
haand.(1947).98).  3.5)  ved  verber ;  kun  i  40 
enkelte  dannelser  (især  til  adj.  og  subst.  med 
u-  ell.  til  tilsvarende  verber  uden  u-),  se 
uførme,  ulejlige,  umage,  uro,  urolige;  jf. 
umuliggøre;  (sj.)  i  tilfældige  dannelser,  fx.: 
at  føre  Kornet  i  Straaet  bort  fra  Bonden  der 
skulde  bruge  samme,  for  at  Præsten  kan  sælge 
Kornet  og  uaf benytte  Foret.  PNSkovgaard. 
B.147.  *Lad  os  dog  ei,  i  en  saa  vigtig  Stund 
I  Uenes  om  et  Ord.  Meisling.(Rahb. S andsig. 
753).  uiorliges.vAph.(1764).  (en)  Pine  at  50 
gaa  her  og  unvtte  det  (0:  livet).  KMunk. 
(Nøjgaard.Ordet'sDystogDaad.(1946).198). 

B.  forhold  m.h.t.  tryk  og  stød. 

4)  trykforhold  (jf.  DGrammat.  11.73. 
Kort.136.  Iiertels.H.254  samt  CFBruun.Om 
Akcenten.(1885).23f.  AaHans.8.128);  præ- 
fikset u-  har  sædvanligvis  hovedtryk,  i  en  del 
tilfælde  dog  svagtryk;  om  alle  disse  sidste  til- 
fælde gælder,  at  det  tryksvage  u-  kan  faa 
stærktryk,  hvor  der  i  en  given  situation  lægges  eo 
vægt  paa  modsætningen  til  efterleddet  brugt 
som  selvstændigt  ord  (modsætningstryk) ;  i  øv- 
rigt gælder  flg.  hovedregler  for  de  forsk,  ord- 
typer: 4.1)  hvor  efterleddet  er  et  alm.  (ikke- 


sammensat  ell.  ikke-afledt)  ord  (ell.  har  form 
som  et  saadant),  har  u-  hovedtryk  (og  hele 
ordet  behandles  trykmæssigt  som  ssg.),  fx. 
'U|aar,  'U|fred,  'Uilempe,  'U|mage,  iU|men- 
neske;  'uiblu,  iU|ens,  'ujmage,  'U|ren,  'u,ædel, 
'U|ægte;  'U| gerne;  ogs.  hvor  efterleddet  nu 
ikke  bruges  som  selvstændigt  ord:  'U|hyre, 
I  U|  tyske,  'U|Vorn.  4.2)  hvor  efterleddet  er  en 
ssg.  (ell.  afledning  hertil)  ell.  er  (har  form 
som)  et  part.,  har  u-  i  reglen  hovedtryk  (og 
hele  ordet  behandles  trykmæssigt  som  en  ssg.), 
fx.  'u(|)arbejds| dygtig,  'u(|)fyldest|gørende, 
'u(|)gæst|fri,  'u(|)kamp|dygtig,  'u(|)maade- 
iholden,  'u(|)navn|given;  'uiaabnet,  'u|sagt, 
'U| solgt;  'uaffek| teret,  'ube| stemt,  'ueri faren, 
'uf or| modet,  'uf or| varende;  i  disse  tilfælde 
sker  dog  undertiden  (ved  visse  ord  temmelig 
alm.),  især  naar  efterleddet  er  paa  3  ell.  flere 
stavelser  (ell.  ved  tilføjelse  af  suffikset  -hed^, 
en  trykændring,  hvorved  bitrykket  (det  første 
bitryk)  bliver  til  hovedtryk  og  u-  faar  svag- 
tryk: u'maade|hoIden  osv.  \\  hvor  efterleddet 
er  et  part.  (en  participialdannelse)  til  et  med 
trykstærkt  adv.,  præp.  ell.  adj.  smsat.  verbum, 
sker  i  reglen  en  undertrykkelse  af  det  tryk, 
som  efterleddets  første  stavelse  normalt  har,  fx. 
'uaf| brudt  (men  'af|brudt^,  'uan|set,  'uind- 
iskrænket,  'upaai agtet,  'usammeni hængende, 
'util|Sløret,  'uud|given,  'uvedikommende.  || 
hvor  efterleddet  er  (har  form  som)  et  part., 
der  ikke  (alm.)  bruges  som  selvstændigt  adj.  i 
tilsvarende  (modsat)  bet.,  er  u-  alm.  tryksvagt, 
se  fx.  u'agtet,  u'vidende;  undertiden  findes 
baade  udtale  med  tryksvagt  og  trykstærkt  u-, 
fx.  'uaf|Vidende:  uafvidende,  ligeledes:  ufor- 
skammet, umælende.  4.3)  hvor  efterleddet  er 
et  adj.  afl.  paa  -(e)lig,  -(d)ig,  gælder  flg. 
hovedregler.  \\  i  ord  med  u-,  der  er  mindre 
brugte  end  efterleddene  anvendt  som  selvstæn- 
dige ord,  ell.  (og)  som  danner  tydelige  mod- 
sætninger til  disse,  har  u-  i  reglen  stærktryk, 
fx.  'U|aandelig,  'U|  adelig,  'ui  broderlig,  'U| fol- 
kelig, iU|kvindelig,  'U|magelig,  'uperison- 
lig;  'U|billig,  'U|kyndig,  'U|kærlig,  'U|naadig, 
iU|Stadig,  'U|tidig;  en  trykændring,  hvorved 
bitrykket  bliver  til  hovedtryk  og  u-  faar  svag- 
tryk, finder  dog  undertiden  sted,  især  hvor  et 
herhenhørende  ord  er  meget  brugt  i  en  særlig 
anv.  ell.  forbindelse,  fx.  ved  ord  som  umyndig, 
unødvendig  (se  fx.  Mohr.L.  u.  disse  og  flere 
ord)  II  hvor  afledningerne  paa  -(e)lig,  -(d)ig 
er  mer  ell.  mindre  uafhængige  (m.  h.  t.  brug, 
betydning)  af  tilsvarende  adj.  uden  u-,  ell. 
hvor  efterleddet  ikke  er  (alm.)  brugt  som 
selvstændigt  ord,  er  u-  normalt  tryksvagt,  fx. 
u'brydelig,  u'dødelig,  u'hjælpelig,  u'rimelig, 
u'sigelig,  u'sædelig,  u'sømmelig,  u'tydelig; 
ubøn'hørlig,  u'endelig,  ufor'bederlig,  u'gør- 
lig,  u'hyrlig,  u'lovlig,  u'raulig,  u'ordentlig, 
u'rolig,  u'saarlig,  u'salig,  u'styrlig,  u'synlig, 
u'tallig,  u'terlig,  u'trolig,  u'vægerlig;  u'artig, 
ubarm'hjertig,  ube'sindig,  u'bændig,  u'enig, 
u'gyldig,  u'heldig,  u'lydig,  u'skyldig;  hvor 
efterleddet  begynder  med  en  tryksvag  stavelse, 


165 


n- 


166 


han  u-  iaa  et  Utryk,  der  undertiden  nærmer 
sig  til  stærktryk,  fx.  (i)uanitagelig  (ell.  'uan- 
'tageligj;  paa  lignende  maade  bl.  a.  ubeboe- 
lig, ufordøjelig,  uforenelig,  uopholdelig,  uud- 
grundelig (jf.  fx.  Mohr.L.  u.  disse  og  flere 
ord);  ved  mange  ord  forekommer  baade  en 
udtale  med  tryksvagt  u-  og  (især  hvor  der  læg- 
ges vægt  paa  modsætningen  til  efterleddet  som 
selvstændigt  ord)  trykstærkt  u-,  fx.  uafhæn- 
gig: iuaf|hængig;  paa  lignende  maade  bl.  a. 
ubelejlig,  ufornuftig,  uforsætlig,  ufrivillig, 
ufuldstændig;  ved  tilføjelse  af  suffikset  -hed 
er  der  ofte  tilbøjelighed  til  at  foretrække  ud- 
talen med  tryksvagt  u-  ||  undertiden  kan  sa. 
ord  have  to  forsk,  slags  trykfordeling  svarende 
til  to  forsk,  betydninger,  fx.  'U|  kristelig  som 
direkte  modsætn.  til  kristelig,  men  u'kristelig  i 
videre  anv.;  paa  lignende  maade  umenneske- 
lig (se  sp.150*'^^);  ved  trykket  (og  stødet)  kan 

0  g  s.  adskilles  to  ellers  enslydende  afledninger 
af  henh.  et  subst.  og  et  verb.,  fx.  'U|  lægelig 
(o:  ikke  hørende  til,  passende  for  en  læge 
olgn.):  u'læ'gelig  (o:  som  ikke  kan  læges). 
4.4)  hvor  efterleddet  er  et  adj.  afl.  med  andre 
suffikser  end  de  u.  let.  4.8  nævnte,  gælder 
fig.:  i  adj.  paa  -som  er  m-  i  reglen  tryksvagt, 
fx.  u'agtsom,  u(be)'hjælpsom,  ube'tænksom, 
u'tvivlsom,  u'vejsom ;  undertiden  vaklen: 
'U| følsom  :u 'følsom,  paa  lignende  maade  bl.  a. 
unøjsom,  uopmærksom,  uskaansom,  uskøn- 
som, uvarsom,  ||  i  adj.  paa  -bar  har  u-  nor- 
malt hovedtryk,  fx.  'U|brugbar,  'U| farbar, 
'U|holdbar,  'Ujmiddelbar,  'U|saarbar,  'U|sejl- 
bar  ell.  (undertiden)  'uhold|bar,  'umiddel- 
|bar  osv.;  her  kan  dog  u-  miste  hovedtrykket: 
u 'brugbar  osv.,  og  dette  synes  tidligere  at 
have  været  alm.  (SvOrundtv.  angiver:  u 'brug- 
bar, u'farbar,  u'holdbar,  u'sejlbar;  CF  Bruun. 
OmAkcenten.(1886).24:  u'brugbar,  u'middel- 
bar,  u'sejlbar;  jf.  ogs.  CAThortsen.Metrik.I. 
(1833).78).  II  i  adj.  med  andre  aflednings- 
endelser har  u-  hovedtryk:  'U|  dansk,  'umo- 
iralsk,  'upari tisk,  'U|høvisk;  i  ord  med  to- 
stavelses  suffiks  kan  tryksvagt  u-  forekomme 
ved  siden  af  det  normale  trykstærke:  'ufordel- 

1  agtig :  ufordel 'agtig ;  'ublu  |  færdig :  ublu 'fær- 
dig; trykforskydning  (som  ovf.  u.  bet.  4.2 j  kan 
ogs.  forekomme,  fx.  'uforholds|mæssig  (ved  si- 
den af  'U|forholds|mæssigj.  4.5)  tryksvagt  u- 
findes  endvidere  i  verberne  u'iejlige,  u'rolige 
samt  i  adj.  u'hyre. 

5)  stødforhold  (jf.AaHans.S.71.120.128): 
præfikset  u-  er  altid  kort  og  stødløst;  efterleddet 
er  i  reglen  uforandret  (som  naar  det  bruges 
selvstændigt)  m.  h.  t.  forekomsten  af  stød;  i 
fig.  tilfælde  faar  et  stødløst  efterled  dog  stød, 
naar  det  forbindes  med  u-:  5.1)  hvor  efterleddet 
er  (ell.  har  form  som)  et  part.  (se  u.  bet.  4.2 j, 
der  i  selvstændig  anv.  er  uden  stød,  faar  det 
ofte  stød  ved  at  forbindes  med  u-,  fx.  'U|aa'bnet, 
'uia'net,  'uimæ'lende,  'U|skre'vet,  'ujæn'set 
ved  siden  af  'u|aabnet  osv.;  dette  sker  altid, 
hvor  u-  er  tryksvagt,  men  i  de  øvrige  tilfælde 
er  der  stor  vaklen  ml.  stød  og  ikke-stød  (fx.  har 


CFBruun.  OmAkcenten.  (1885). 23  uhindret, 
umalet  uden  stød,  Mohr.L.  angiver  som  stød- 
løse fx.  ufalmet,  ugrundet,  ukaldet,  usaaret, 
usleben,  usminket;  se  ogs.AaHans.S.71.128), 
men  i  kbh.-præget  rigsspr.  er  der  tilbøjelighed  til 
stød  i  alle  tilfælde.  5.2)  hvor  efterleddet  er  en 
afledning  paa  -(e)lig,  -(d)ig  (se  bet.  i.s),  gæl- 
der fig.  hovedregler:  i  alle  tilfælde,  hvor  u-  er 
tryksvagt,  faar  efterleddet   stød,   for  saa  vidt 

10  der  er  fonetisk  basis  for  stødet,  fx.  u'bøj'elig, 
u'gu'delig,  u'li'delig,  u'læ'gelig,  u'næv'nelig, 
u'ska'delig,  u'sæ'delig,  u'tæm'melig,  u'tæn'- 
kelig;  u'gø'rlig,  u'mu'lig,  u'sy'niig,  u'tro'lig, 
u'væ'gerlig;  u'ar'tig,  u'bæn'dig,  u'e'nig,  u'ly'- 
dig,  u'tal'lig;  i  nogle  ord  har  vi  stød  i  adj. 
som  i  det  subst.  med  u-,  det  hører  sammen 
med,  men  i  modsætning  til  forholdene  ved  efter- 
leddet brugt  som  selvstændigt  ord:  u'hel'dig 
('Uihel'd,    'heldig),  u'ro'lig  ('U|ro',    'rolig), 

20  u'skyl'dig  ('U|skyrd,  'skyldig)  ||  hvor  u-  har 
hovedtryk,  er  stødløst  efterled  som  regel  uændret 
i  ord,  der  er  sjældnere  end  ell.  danner  tydelige 
modsætninger  til  efterleddene  som  selvstændige 
ord,  fx.  'U|  broderlig,  'U|  kongelig,  'ui  kvinde- 
lig, 'U|legem]ig,  'U| mandig;  i  andre  tilfælde, 
hvor  ordene  har  en  alm.  og  (m.  h.  t.  brug  og 
bet.)  mere  selvstændig  anv.,  ell.  efterleddet  ikke 
er  alm.  som  selvstændigt  ord  (og  hvor  der 
event,  er  vekslen  ml.  trykstærkt  og  tryksvagt 

30  u-^^  er  stødtilkomst  alm.,  fx.  i  ord  (af  hvilke 
fiere  ogs.  kan  have  tryksvagt  u-)  som  ugyl'dig, 
ukyn'dig,  umyn'dig,  uti'dig,  uvil'dig,  uvil'Iig, 
uvær'dig,  uæ'rlig  (ell.  uær'lig^;  i  mange  til- 
fælde er  der  vaklen  ml.  stød  og  ikke-stød, 
fx.  ved  ublodig,  ufarlig,  ufredelig,  ukærlig, 
uvenlig.  5.3)  hvor  efterleddet  er  et  adj.  afl.  m. 
andre  suffikser  (end  de  u.  5.2  nævnte),  sker 
der  i  reglen  ingen  ændring  af  dette  m.  h.  t. 
stødforhold,  kun  ordene  paa  -som  (i  reglen 

40  med  tryksvagt  u.-)  faar  i  reglen  stød  paa  efter- 
leddet (naar  dette  ikke  har  stød  som  selv- 
stændigt ord):  u'fø'lsom  ell.  iU|fø'lsom  (ell. 
'Ujfølsomj,  u'tviv'lsom,  u'vej'som  osv.;  i  or- 
dene paa  -bar  er  stød  nu  sj.  (SvGrundtv. 
(Filologmødet.1876.117)  har  u'hol'dbar;  CF 
Bruun.OmAkcenten.(1885).24  angiver  u'bru'g- 
bar,  u'sej'lbar^.  5.4)  verber,  hvis  efterled  er 
stødløst  som  selvstændigt  ord  ell.  slet  ikke  bru- 
ges selvstændigt,  har  stød:  u'lej'Iige,  'U|ma'ge, 

50  u'ro'lige;  endelig  findes  stød  i  adj.  u'hy're 
(ell.  'u,hy're). 

C.  præfiksets  funktion  og  betydning 
(jf.  Rosell.Prefixet  o-  inord.språk.I.(1942)). 

6)  u-  angiver  i  reglen  en  negativ  mod- 
sætning til  det  ved  efterleddet  betegnede 
begreb;  denne  modsætning  kan  være  af  dobbelt 
art,  nemlig:  6.1)  en  kontradiktorisk  modsæt- 
ning, idet  ordet  med  u-  betegner,  hvad  der  ikke 
hører  ind  under,  ligger  uden  for  det  ved  efter- 

60  leddet  betegnede  begreb,  og  saaledes  sammen- 
fatter alt  (event,  flere  modsætninger  af  anden 
art)  inden  for  det  paagældende  omraade  med 
undtagelse  af  det  ved  efterleddet  angivne,  fx. 
Uadel,  der  omfatter  alle  stænder  minus  adelen 


157 


168 


(o:  gejstlighed,  hor  ger-,  bondestand,  der  hver  for 
sig  (paa  en  anden  maade)  danner  modsæt- 
ninger til  adelen);  som  eksempler  paa  denne 
funktion  af  u-  kan  nævnes:  u-aabenbaret, 
-aabnet,  -adelig,  -adspurgt,  -advaret,  -affek- 
teret, -afgjort,  -arbejdsdygtig;  det  er  især  i 
adj.  (spec.  adj.,  hvis  efterled  er  et  part.),  at 
u-  bruges  i  denne  anvendelse  (se  ogs.  u.  bet. 
3.3 j;  ofte  bruges  et  ord  med  u-  i  forb.  med  til- 
svarende ord  uden  u-  til  at  betegne  alt  (alle)  i'o 
inden  for  det  paagældende  omraade,  fx.  adel 
og  uadel,  fødte  og  ufødte,  lærde  og  ulærde; 
denne  art  modsætning  kan  altid  udtrykkes 
V.  hj.  af  forb.  ell.  ssgr.  med  ikke,  baade  i  de 
tilfælde,  hvor  dannelser  med  u-  (der  for  største- 
delens vedkommende  tilhører  bogsprog  ell. 
fagl.  sprog)  er  gængse,  og  (især)  i  de  tilfælde 
(navnlig  ved  subst.  og  ikke-afledte  adj.),  hvor 
ord  med  u-  ikke  bruges  ell.  har  anden  anven- 
delse (se  bet.  1),  fx.  ikke-accentueret  (uaccen-  20 
tueret),  (sprog  og)  ikke-sprog,  (rødt  og)  ikke- 
rødt,  ligesom  ikke  (ej)  er  eneste  middel  til 
negering  af  et  med  u-  præfigeret  ord:  ikke 
udækket  (jf.  u.  bet.  Q.2).  6.2)  en  kontrær  mod- 
sætning, idet  et  ordpar  med  og  uden  u-  be- 
tegner to  bestemte  modsætninger  inden  for 
et  omraade,  der  omfatter  mere  end  de  to 
betegnede  forhold  og  rummer  muligheder  for 
fiere  andre  lignende  modsætninger,  fx.  Ro :  Uro 
(forsk,  fra:  Ikke-Ro^,  Skyld: Uskyld  (forsk.  30 
fra:  Ikke-Skyld^;  modsætninger  af  denne  art 
har  ikke  den  absolutte,  fast  afgrænsede  ka- 
rakter som  de  kontradiktoriske,  de  faar  mere 
kvalificerende  ell.  følelsesbetonet  betydnings- 
indhold  og  taaler  modificerende  bestemmelser, 
fx.  temmelig,  meget,  lidt,  i  nogen  grad 
udannet,  udansk,  uordentlig;  som  eksempler 
paa  denne  funktion  af  u-  kan  nævnes:  u-al- 
mindelig,  -anselig,  -anstændig,  -appetitlig, 
-artig  (2);  forbindelsen  med  ikke  har  her  40 
anden  bet.,  end  hvor  der  foreligger  kontra- 
diktorisk modsætning,  idet  ikke  her  finder 
udstrakt  anv.  i  (litotiske)  omskrivninger, 
hvorved  man  (paa  en  forsigtig,  diplomatisk 
maade)  er  i  stand  til  at  udtrykke  en  lille  nuance 
i  forhold  til  det  tilsvarende  ord  uden  u-,  nemlig 
at  noget  nærmer  sig  til  ell.  muligvis,  eventuelt 
er  det  ved  efterleddet  betegnede,  fx.  ikke  ueffen, 
ikke  utænkelig,  ikke  uvittig  osv.;  vi  kan  ved 
inddragelse  af  de  litotiske  forb.  m.  ikke  faa  50 
flg.  fire  grader  (fra  positiv  til  negativ):  sand- 
synlig —  ikke  usandsynlig  —  ikke  sand- 
synlig —  usandsynlig.  ||  ogs.  i  tilfælde,  hvor 
et  ords  normale  kontrære  modsætning  udtryk- 
kes ved  et  (etymologisk)  forskelligt  ord,  fin- 
des undertiden  en  afledning  med  u-,  som 
udtryk  for  en  mindre  stærk  (outreret)  mod- 
sætning end  den,  der  betegnes  ved  de  to  forsk, 
ord,  fx.  klog  —  uklog  —  dum ;  Ven  —  Uven 
—  Fjende;  Sandhed  —  Usandhed  —  Løgn;  eo 
ren  —  uren  —  snavset;  skøn  —  uskøn  — 
grim.  6.3)  i  mange  tilfælde  har  u-  i  samme  ord 
baade  kontradiktorisk  og  kontrær  funktion, 
svarende  til  to  noget  forskellige  betydninger, 


der  dog  ofte  er  vanskelige  at  holde  ude  fra  hin- 
anden (som  regel  er  den  kontradiktoriske  bet. 
den  oprindelige,  primære  og  den  kontrære  ud- 
viklet heraf),  fx.  udansk,  dels  (ved  kontra- 
diktorisk modsætning):  ikke-dansk  (0:  om- 
fattende alle  andre  nationaliteter  i  modsætning 
til  dansk),  dels  (ved  kontrær  modsætning) : 
ikke  i  overensstemmelse  med  dansk  skik  og 
brug,  tankegang  osv.;  ved  mange  ord  er  en  opr. 
kontradiktorisk  anvendelse  ved  bet.-udviklingen 
blevet  afløst  af  en  kontrær,  fx.  betegner  Ufred 
egl.  „det,  at  der  ikke  hersker  fred",  men  det 
har  faaet  indskrænket  sit  betydningsomraade 
til  kun  at  omfatte  „tilstand  præget  af  krig, 
stridigheder,  kiv,  uroligheder  olgn."  (danner 
altsaa  en  lignende  kontrær  modsætning  til 
Fred  som  (mere  specielt)  ordet  Krigj. 

7)  mere  specielle  og  videre  anv.  af  bet.  6. 
7.1)  hvor  efterleddet  betegner  noget  paakrævet, 
nødvendigt  ell.  værdifuldt,  kan  u-  (for  en 
moderne  sprogbevidsthed)  faa  den  specielle 
funktion  at  betegne  en  uheldig,  beklagelig 
mangel  paa,  et  savn,  en  fraværelse  af  dette, 
fx.  Uorden,  Utak,  Utugt,  Uære.  7.2)  i  visse 
tilfælde,  hvor  efterleddet  (især  et  subst.)  er 
indifferent  m.  h.  t.  det  positive:  negative,  det 
gode:daarlige,  det  rette: urette  osv.,  kommer 
u-  til  at  negere  ikke  tilstedeværelsen  af  selve 
det,  efterleddet  betegner,  men  dets  gode,  rette, 
fordelagtige  ell.  sædvanlige,  normale  art,  side, 
saaledes  at  ordene  med  u-  betegner  en  daarlig, 
ond,  ugunstig,  uheldig,  ufordelagtig  ell.  unor- 
mal art,  et  daarligt  osv.  tilfælde  af  det,  efter- 
leddet betegner,  fx.  Uaar,  Udaad,  Udyr,  Uger- 
ning, Ugræs,  Uraad,  Uskik,  Utide,  Uting, 
Uvane,  Uvejr,  Uvæsen  (saa  at  modsætningen 
til  ordene  med  u-  kan  blive  ssgr.  med  vel- 
olgn.  ell.  attrib.  forb.,  fx.  uopdragen: vel- 
opdragen; Uvilje  :  Velvilje ;  Uaar :  godt  aar 
osv.);  heraf  kan  (bl.  a.  hvor  efterleddet  ikke 
eksisterer  som  selvstændigt  ord)  udvikle  sig  en 
nedsættende  (pejorativ)  anv.  af  u-,  fx.  i 
Uhyre,  uhumsk.  Utyske,  og  i  tilfælde,  hvor 
efterleddet  ogs.  har  nedsæt,  bet.,  en  forstær- 
kelse af  denne  bet.  (jf.  bet.  l.s),  fx.  i  Ubæst. 
7.3)  fra  tilfælde,  hvor  u-  egl.  negerer  mulig- 
heden af  at  tælle,  maale  noget  (jf.  ty.  unmasse, 
unmenge,  unzahl  ofl.),  kan  præfikset  nærme 
sig  til  forstærkende  bet.,  jf.  Udyb  (2),  Umasse, 
Umængde,  Utal  (og  utallige;  hsraf  kan  u- 
udvikle  sig  til  et  forstærkende  præfiks  ved 
adj.,  angivende  en  høj  grad  (jf.  ty.  dial.  un- 
gross, unlang,  unreich,  untief,  meget  stor, 
lang  osv.,  nt.  unfuul,  uren,  unrusig,  urolig  (til 
rusig,  urolig)  ofl.);  denne  anv.  af  u-  er  i 
rigsspr.  sj.  og  kan  næppe  udnyttes  til  ny- 
dannelser, se  ubeklagelig  2,  unødig  (i  bet.: 
meget  nødig),  ustolt,  jf.  ustyrtelig;  som  eks- 
empler paa  dial.  ord  kan  nævnes  uforfærdelig 
(0:  ganske  forfærdelig.  Hiibertz.Ærø.(18S4). 
253),  ulæsterlig  (o:  læsterlig.  Feilb.). 

8)  (dagl.)  præfikset  bruges  undertiden  selv- 
stændigt (løsrevet),  især  i  forb.  som  rimelig 
osv.  med  u  foran,  som  (især  spøg.)  omskriv- 


169 


aaabenbar 


nadskillelig: 


160 


ning  for  tilsvarende  ord  med  u-.  (være)  før- 
ste Aarsag  til,  at  (en)  kan  kaldes  ulykkelig. 
Med  saadant  et  U  har  den  gode  Mag.  W— 
stemplet  min  Lykke.  [Lyche.jMineHændelser. 
(17 86). 92.  christelig  Kirke -Tidende  med  u 
toTa.n.Grundtv.E.53.  Lykken  er  en  Gudinde, 
man  ikke  skal  stole  paa;  hun  tilkommer 
ofte,  at  man  sætter  et  „U"  foran  hendes 
^^vn.Blich.(1920). XXV  11.76.  Du  er  rime- 
lig med  u  ioiyed.Krist.Ordspr.257.  jf.  bet. 
7.1 :  Han  var  ugift  og  meget  andet  med  u. 
Hjortø.SJ.47. 

u-aabenbar,  adj.  spec.  (især  jur.,  nu 
næppe  br.)  om  misgerning:  som  ikke  er  sikker, 
„oplagt",  fordi  forbryderen  ikke  er  grebet  paa 
fersk  gerning  (jf.  u.  aabenbar  l.i^.  Nørreg. 
Privatr.IY24.235.ASØrsted.(JurArkiv.XXIX. 
183).  (3  -aabnet,  part.  adj.  Moth.AlS. 
Boet  henstaaer  uaabn et.  FS'O.  jf.:  Princi- 
pium  er,  som  Ordet  siger,  det  Første  o:  det 
Substantielle,  Ideen  i  Følelsens,  Begeistrin- 
gens  uaabnede  Foim.Kierk.VIII.94.  især 
om  brev:  et  Par  Breve,  som  han  sendte  uaab- 
nede tilbage,  smsf.7.283.  ErlKrist.MM.95.  \\ 
(jf.  aabne  sp.18*'^;  fon.:)  uaabnet  Vokal  i 
Ord  som  sidst.  Brøndum-Nielsen.GG. 1. 261. 
G)  -aand,  en.  (jf.  ty.  ungeist)  I)  mangel 
paa  aandeligt  liv,  aandelige  interesser,  højere 
stræben  olgn.;  aandløshed;  indstilling,  aands- 
præg,  tendens,  strømning  af  daarlig,  lav, 
uædel,  ofte  spec.  jordbunden,  materialistisk  art. 
trods  Tidens  Uaand  (har  hun)  ikke  .  .  anseet 
det  fornødent  at  tilsidesætte  sit  Hoveds 
Dannelse  for  sine  Fødders. Rahb.Tilsk.1807. 
250.  *  Frihed  for  Uaand,  saa  vel  som  for 
kdi,vi.d.Grundtv.PS.V.521.  Aandens  Krig  imod 
lJa.and.KMunk.FuglFønix.(1939).26.  2)  ond 
aand  (5),  dæmon  olgn.  alle  de  store  Vidner  i 
Oldtidskirken,  som  overvandt  det  romerske 
Rige  og  lærte  alle  de  vilde  Uaander  at  lystre 
deres  Bud.  OMøll.GudstjenesteiSkolen.(1873). 
21.  Naturfolkenes  Frygt  for  Uaander  og 
Hekse.  ZakNiels.Ki.l60.  Historien  om  Jesus, 
der  drev  to  Uaander  ind  i  2000  Svin.Fr 
Poulsen.RK.234.  -aandbar,  adj.  (sj.)  om 
luft:  ikke  egnet  til  at  indaandes.  Gjæringen 
frembringer  en  uaandbar  Luft,  som  ved  sin 
Vægtfylde  samler  sig  paa  lave  Steder.  Ørsi. 
1.112.  uaandbare  G&saTter.  Viborg.(VidSelsk 
Skr.III.233).  Qp  -aandelig,  adj.  som  ikke 
er  af  aandelig  art,  men  aandløs,  verdslig, 
materiel  olgn.  JakKnu.G.166.  Bos  Far  var 
yderst  illitterær,  i  betænkelig  Grad  uaande- 
lig  indstillet.  PoulSør. BS. 205.  hertil:  en  grov 
Uaandelighed  fik  EeTiedømmet. Sibb.Aa. 
1.724.  o  -aar,  et.  (oldn.  liår,  mnt.  unjar) 
ulykkeligt  aar;  aar,  der  er  præget  af  krigs- 
ulykker,  epidemier  ell.  (især)  misvækst,  dyr- 
tid, hungersnød  olgn.  Moth.A156.  lad  end 
nogle  Aar  være  mindre  frugtbare,  lad  dem 
end  synes  Ua.a.T.Rahb.Tilsk.1798.149.  Grundtv. 
PS. VI II. 180.  De  (o:  fattige)  vejrer  Uaaret 
og  oversvømmer  den  velstaaende  Bydel. 
AndNx.PE.III.224.  Byen  begyndte  efter  de 


mange  Uaar  og  efter  den  Stilstand,  som  Kri- 
gen havde  foranlediget,  paany  at  komme 
til  KTæitei.JacAnd.Er.II.265.  -adel,  en. 
{ænyd.  d.  s.,  ty.,  mnt.  unadel ;  hist.,  nu  1.  br.) 
indbegrebet  af  de  personer,  stænder,  der  ikke 
tilhører  adelsklassen;  ogs.:  enkelt  ikke-adelig 
person;  især  i  forb.  adel  og  uadel,  udi  Ro- 
muli  Tiid  .  .  var  det  Romerske  Folk  ikkun 
deelt  udi  2  Classer,  nemlig  Adel  og  U-adel. 

10  Holb.Herod.23.  Molb.DH.I.186.  Alle  bør  af- 
lægge (eden),  adel  og  uadel,  særlig  stæ- 
dernes råd  og  ge\stligheden. AD JørgJII. 33. 
II  (jf.  w.  L  Adel  3  og  IIL  adel;  nu  næppe 
br.)  brugt  som  præd.,  m.  (overgang  til)  adjek- 
tivisk bet.  Holb.DH. 11.99.  Var  dend  døde 
af  adelen,  saa  ringes  der  for  ham  om  mid- 
dagen effter  klocken  12;  men  var  hånd 
u-adel,  saa  klocken  9:  om  morgenen.  Jac 
Bircherod.  R.  95.    Q3  -adeliji;,    adj.  (ænyd. 

20  d.  s.)  Det  høieste  .  .  en  Uadelig  kunde  bli- 
ve, var  BoTgermester.  Engelst.Nat.266.  Hver 
uadelig  Mand  maa  gaae  over  Pladsen  med 
blottet  Roved.  HC And.  (1919).V  106.  D&H. 
-adskillelig,  adj.  [uaS'sgel'eli]  (nu  sj. 
(i  omhyggeligt  spr.)  -adskillig.  Moth.S304. 
Mossin.Term.628.  Steensby.Geogr.90.  AaDons. 
MV102).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (t)  -en  (Moth. 
S304.  EJessen.RI.107).  (ænyd.  uadskil(le)Iig, 
glda.  uatskilliælik(het)  (Fragm.137.148),  uat- 

30  skilieligh,  -skiellæligh,  -skillig  (Bønneb.1.88. 
209))  som  ikke  lader  sig  (adjskille  i  mindre 
dele,  rive  fra  hinanden;  som  danner  en  uop- 
løselig sammenhæng,  enhed;  om  del,  element 
osv.:  som  er  uløseligt  forbundet  med,  ikke  kan 
fjernes  fra  noget  andet.  I  den  Hellige  og 
u-adskillelige  Trefoldigheds  Navn.  Cit.1731. 
( Søkrigs A.^Mmm2r).  (jeg  ved  ikke)  hvorledes 
at  det  Principium  om  de  uadskillelige  Ting 
kand  bestaae  efter  det  almindelige  Begreb 

40  som  man  giør  sig  om  Rnramet.  Kraft.(KSelsk 
Skr.III.257).  Slesvig  er  en  uadskillelig  Del 
af  det  danske  'Rige.Lehm.III.202.  navne- 
rækker og  slagskildring  danner  et  uadskille- 
ligt hele.  AOlr.DH. 1 1. 126.  Leddene  er  som 
Regel  uadskillelige.  PDidencAsew.DG.232.  || 
uegl.,  om  personer:  som  altid  er  sammen,  i 
hinandens  selskab;  (1.  br.)  om  ting:  som  altid 
findes  sammen  med,  er  forbundet  med  nogo-t 
andet.   Hvorfor  skye  (de)  hinanden  ligesaa 

50  ivrig,  som  de  før  vare  uadskillelige? Rahb. 
Tilsk.1791.255.  De  Uadskillelige.  Hei7».|'mMde- 
villetitel.1827).  I  vil  . .  faae  mig  til  eders  uad- 
skillelige Ven  og  Ledsager.  Hrz.F.85.  Man  tror 
at  se  ham  i  den  uadskillelige  slidte  Præste- 
kjole. Bo&^.ffE.S3.  II  i  forb.  m.  fra  ell.  (l.br.) 
med.  Gierninger,  der  ere  uadskillelige  fra  en 
god  kvlsraand.JPPrahl.AC.Ol.  et  med  alle 
voldsomme  Revolutioner  uadskilligt  Anar- 
chie.FrSneed.I.390.  de  adspredelser  og  ud- 

60  skejelser,  som  var  uadskillelige  fra  et  stort 
og  glimrende  hof.  AD Jørg.JE. 61.  Uadskille- 
lig med  Torpedo  er  Udskydningsapparater. 
SaUXXIII.625.  \\  i  forb.  som  uadskille- 
lig(t)  forbunden  med  ell.  knyttet  til 


161 


uadspnrgt 


uafgjort 


162 


(noget).  Uadskilleligt  er  Absalons  Navn  .  . 
knyttet  til  Rigets  .  .  Gienreisnin  g.  ikfoio.DJJ. 
11.469.  Dette  tungsind  er  .  .  uadskillelig 
knyttet  til  letsindet.  ADJørg.JE.59.  Person- 
lig religiøs  Oplevelse  er  hos  Luther  uadskille- 
lig forbunden  med  en  stadig  Kamp  for 
begrebsmæssig  Erkendelse  af  Skriftens  Me- 
ning. Oi^ms.  Li«.  256.  II  hertil:  Uadskille- 
lighed. vAph.(1759).  disse  Forlovede  med 
deres  evige  Vrøvlerier  og  Uadskillelighed.  lo 
Heib.Poet.VI.476.  SHeegaard.O.*I.167.  -ad- 
sparg^t,  part.  adj.  {ænyd.  watspord,  -spurt, 
/sv.  oatspordher;  især  foræld.)  som  ikke  er  ble- 
vet spurgt  (om  tilladelse,  raad,  oplysninger)  ; 
ogs.:  som  ikke  er  blevet  opfordret  til  at  gøre 
noget,  men  gør  det  af  egen  drift.  Man  kand 
sige  Sandhed,  enten  man  er  adspurdt  eller 
u-adspurdt  derom.  Holb.Ep.IY  192.  som  ap- 
pos.  ( tilstandsbetegnelse) :  Hun  var  uadspurgt 
bleven  forlovet  med  (ham).  Engelst.Qvindekj.  20 
113.  *da  vilde  jeg  forbande  |  De  tvende, 
som  i  en  vellystig  Time  |  Gav  mig  Tilværelse, 
og  uadspurgte  |  Mig  kasted  ind  i  denne 
vilde  Strid,  |  Hvor  Dyden  altid  tahei.  Blich. 
(1920). VI. 284.  svare  uadspurgt.  Z)Æ5^.  ||  i 
forb.  som  ham  uadspurgt  (jf.  u.  u-  S.s), 
uden  at  han  er  blevet  spurgt,  saasom  han 
Kongen  u-adspurt  var  bleven  Erke-Bisp,  saa 
meenede  han  ogsaa  Kongen  u-adspurt  at 
kunde  giøre  og  lade  hvad  han  vilde.  Holb.  30 
DH. 1.329.  Alt  dette  gjorde  Rigsraadet  baade 
Folket  og  den  menige  Adel  uadsjtuigt.  Allen. 
1.29.  ogs.  m.  flt.-bøjning :  (ægteskabet)  skulde 
staae  fast,  om  hun  endogsaa  ægtede  no- 
gen, hendes  Forældre  u-adspurgte.  Schous- 
bølle. Saxo. 126.  -advaret,  part.  adj.  {ænyd. 
uadvaret,  -uarit,  -uaaret;  nu  næppe  br.)  uden 
at  have  faaet  ell.  (sjældnere)  givet  underret- 
ning ell.  (ad)  varsel;  uden  forudgaaende  var- 
sel; ogs.:  ganske  uventet,  uanmeldt  olgn.  Jeg  40 
var  uadvaret  om  Faren.  F^SO.  især  som  ap- 
pos.  (tilstandsbetegnelse)  ell.  m.  overgang  til 
adverbiel  brug:  det  Øvrige  (skal)  uformodent- 
ligen  og  uadvaret  overfaldes  og  med  Hosti- 
litet  til  Lands  og  Vands  søges  at  bemæg- 
tiges.Holb.DH.III.300.  Torstenssøn  faldt  .  . 
u-advaret  ind  i  Holsten.  Slange.ChrIV  1322. 
det  hele  .  .  maatte  dratte  ned  i  Hovedet 
paa  den,  der  uadvaret  traadte  ind  af  Døren. 
Reiserer. KG. 102.  Man  lod  mig  gaae,  uadvaret  50 
om  det,  som  forestod  mig.  MO.  \\  i  forb.  som 
mig  uadvaret,  uden  at  jeg  havde  faaet 
underretning  ell.  varsel,  (ærkebiskoppen)  un- 
derstod .  .  sig,  dog  Kongen  u-advaret,  til 
Keyseren  at  udsende  sit  Klagemaal.<Ston5fe. 
ChrIV.681.  t  -af bedelig^,  adj.  {ænyd.  d.  s., 
ty.  unabbittlich,  holl.  onafbiddelijk;  til  af- 
bede) som  ikke  lader  sig  afværge,  sone,  for- 
milde ved  bøn;  ogs.:  ubønhørlig,  oprette  en 
fast  uafbedelig  Forsømmelse.  Langebek.Breve.  60 
14.  *om  strengelig  |  Kritiken  .  .  uafbedelig  | 
Den  friske  Krands  fra  glade  Isse  river.  Zei- 
litz.NH.66.  en  fast  uafbedelig  Nemesis,  som 
uden   Persons   Anseelse,   uoragiængelig   giør 


sin  Ret  gieldende.  Btrc^ner.  Tr.32.  f  ■*'* 
bevislig,  adj.  som  ikke  lader  sig  mod- 
bevise, gendrive,  det  uafbeviislige  Faktum, 
at  (osv.).Schiern.HS.I.77.  -afbrudt,  part. 
adj.  I)  om  bygning  ell.  (nu  kun,  1.  br.)  bro 
olgn.:  ikke  ned-,  sønderbrudt.  Moth.B416.  2) 
(1.  br.)  som  ikke  afbrydes  i  sin  tale;  som  til- 
standsbetegnelse ell.  adv.:  den  Fremmede  fik 
Tid  til  uafbrudt  at  fortsætte  sin  Tiltale. 
Heib.Poet.X.83.  hvorpaa  jeg,  uafbrudt  af 
Dig  .  .  begynder  med  mine  Ord.  PVJac. 
Breve.5.  3)  som  er  uden  mellemrum,  huller, 
lakuner,  gaar  ud  i  eet;  som  sker,  foregaar 
uden  afbrydelser,  standsninger;  stadig.  vAph. 
(1764).  Landet  (havde)  i  lang  Tid  .  .  havt 
en  uafbrudt  Række  af  indfødte  Konger. 
Engelst.Nat.56.  O  hvor  længe  har  dette  Øie- 
blik  været  mit  Hjertes  uafbrudte  Ønske! 
Heib.Poet.V238.  Ingen  Mennesker  bor  her, 
et  uafbrudt  Øde  hersker  til  alle  Sider.  Mt/Z 
Erich.S.166.  den  hidtidige  Verdensrekord  .  . 
for  uafbrudt  FlyYning.Pol.'yil927.10.sp.3. 
disse  uafbrudte  irettesættelser.  Gersov.-KL. 7. 
se  ogs.  u.  I.  Følge  3  slutn.,  Rækkefølge  1. 
II  som  tilstandsbetegnelse  ell.  adv.  Han  ta- 
lede uafbrudt  i  to  Timer.  VS  O.  Uafbrudt 
maatte  vi  rebe  og  stikke  Reb  nd.  Buchh. 
FD.65.  II  hertil:  Enhed  og  Uafbrudthed 
i  Liv  og  Udvikling  (0:  i  naturen) .  Brandes. 
11.152.  tu  -affekteret,  part.  adj.  Hun 
er  en  Dame  af  icke  megen  stor  Anstalt, 
men  desto  mere  yndig,  douce  og  uaffecteret. 
Klevenf.RJ.41.  man  skal  ikke  skrive  flere 
bégståve,  énd  som  man  ti-affectéred  og  tiden 
tvang  kan  hdsige.Høysg.AG.126.  Mørch  er 
af  Forfatteren  ment  som  en  ganske  uaffek- 
teret  Personlighed,  uhøjtidelig,  ærlig.  Bra«- 
des.XIII.505.  ||  f  uaffecterede  Templer  og 
Ruiner  (jeg  mener  hermed:  ægte  og  ei  efter- 
gjorte 'Rmner).RudBay.EP.II.119.  -affor- 
dret, part.  adj.  (emb.,  jur.,  især  foræld.) 
som  ikke  er  krævet  afleveret  ell.  (især)  ud- 
betalt. Moth.  F 272.  Saadan  uaff ordret  Arv 
.  .  skal  giøres  frugtbringende  af  Fonden  ad 
usus  T^\^licos. Forordn.'^U1817.  §7.  Pengene 
staae  endnu  hos  mig  uaffordrede.  V80.  Uaf- 
f ordrede  Arvemidler.  Hylling.  HJ.  449.  uaf- 
fordrede (o:  uhævede)  renter  (i  Overformyn- 
deriet). OrdbS.  -afgjort,  part.  adj.  spec. 
i  flg.  anv.:  I)  om  indbyrdes  mellemværende 
som  kamp,  konkurrence:  som  ikke  er  resulteret 
i  sejr  for  nogen  af  parterne.  En  uafgjort 
KamT^.  Wolfh.MarO.  E.  var  faldet  i  Søvn, 
træt  og  fortumlet  af  Dagens  uafgjorte  Kamp 
med  Sindets  Dæmoner.  HansPovls.HF.31.  [| 
spec.  (sport.)  om  sportskamp.  uafgjort  Kamp 
i  .  .  Cricket,  Fodbold,  Boksning.  Sportsleks.I. 
293.  ogs.  i  substantivisk  anv.:  Uafgjort  havde 
været  retfærdigst  (9:  som  resultat  af  en  fod- 
boldkamp). Pol.*/io  1937. 10.  sp.  2.  (Danmark) 
skal  nu  kun  spille  uafgjort  mod  Finland  .  . 
for  at  erobre  Aarets  ubestridte  Førsteplads 
i  Norden  (0:  i  fodbold).  smst.S.sp.l.  2)  om 
tvist  olgn.:  som  ikke  er  bragt  ud  af  verden  ved 


XXV.    Kentrykt"/,,  1948 


11 


163 


nafgørende 


Uafhængighed 


164 


dom,  mægling  olgn.  (det)  var  (ikke)  tienligt, 
at  samme  Irringer  længere  skulle  u-afgiorde 
hensta,ae.Slange.ChrIV157.  Høieste-Rets  uaf- 
giorte  S&ger.VSO.  jf.  Moth.G363.  3)  om  sag: 
som  har  flere  muligheder,  løsninger,  m.  h.  t. 
hvilke  man  ikke  har  truffet  sit  valg;  om  usik- 
kert forhold:  som  man  ikke  er  naaet  til  klar- 
hed over,  ikke  har  dannet  sig  nogen  sikker 
mening  om.  og  er  det  endnu  hos  mig  en 
u-afgiort  Sag,  om  den  borgerlige  eller  vel- 
baarne  Smag  er  meest  natuTUg.Holb.Ep.IY 
266.  Det  er  .  .  uafgiort  om  Høsten  ikke  er 
nok  saa  behagelig  som  Foraaret.  jBa^^es.L. 
11.88.  Dette  Forslags  Skæbne  er  uafgjort. 
Socialdem."'/il948.2.sp.3.  ofte  i  jorh.  som 
henstille  som  uafgjort  (se  henstille  4.2^, 
lade  henstaa  (se  u.  henstaa  2.2J,  staa, 
være  uafgjort  ell.  lade  uafgjort:  (man) 
lader  det  være  uafgjort,  hvilken  af  Delene 
det  er.  Høysg.S.145.  Hvorvidt  det  vilde 
blive  en  passende  Indledning  skal  jeg  lade 
uafgjort.  Zterfe./.42.  Det  er  ikke  et  ligegyl- 
digt Spørgsmaal  .  .  som  vi  kunde  lade  staae 
xiSi.igioTt.Mynst.Betr. 1. 313.  ||  hertil:  Sagens 
absolute  JJ afgiorthed.  JakKnu.A.146.  (sj.) 
i  fit.:  en  lille  usikker  Student,  der  famlede 
om  paa  maa  og  faa  og  saa  smaat  begyndte 
at  slaa  sig  til  Ro  med  Uafgjortheder. -4ase 
Hans.Vr.72.  4)  i  videre  anv.:  ubestemt;  vak- 
lende; usikker.  4.1)  T  om  hørs,  kurser,  usik- 
ker el.  uafgjort  Tendens;  afvekslende  højere 
og  lavere  Kurser.  Forr 0. 576.  jf.:  Londons 
børs  viste  i  dag  en  hel  del  uafgjorthed. 
Cit.l946.(OrdbS.).  4.2)  ((3',  l.br.)  om  per- 
son: som  ikke  er  naaet  frem  til  et  fast  stand- 
punkt, en  bestemt  indstilling.  Det  gjelder  om 
at  blive  saa  apathisk  og  uafgjort  som  mu- 
ligt. Kierk.V  1. 188.  Ogsaa  Ungdommen  spør- 
ger efter  Livets  og  Tilværelsens  Mening  .  . 
Men  Ungdommen  er  uafgjort  og  uafklaret. 
V or  Ungdom.1937 138.97.  Det  er  ikke  de  store 
Syndere,  men  de  pjattede  og  uafgjorte,  der 
giver  Grobund  for  det  onde  paa  Jorden. 
KMunk.OS.47.  den  uafgjorthed,  hvor- 
med (Adam  af  Bremen)  står  overfor  spørgs- 
målet om  den  nordiske  kirkes  fremtid.  Jz) 
Jørg.I.207.  -afgørende,  part.  adj.  (nu 
sj.).  mod  Baggesen  har  han  (o:  P.  Hjort) 
talt  mangt  et  vigtigt,  værdigt  og  dyrebart 
Ord,  som  .  .  staaer  urokket  og  seirende, 
uagtet  Modpartens  tilsyneladende  Triumph 
paa  den  juridiske,  i  deslige  Forhandlinger 
uafgjørende  Kampplads.  Cit.l818.(Hjort.B.l. 
50).  Krigene  bestod  mest  i  enkelte,  som 
oftest  uafgiørende  Slag.  Molb.DH. II. 235.  O 
-af gørlig,  adj.  [iuau,g6?rli,  uau'goJrli] 
som  ikke  kan  afgøres.  vAph.(1759).  hvor- 
vidt det  Wælske  Rige  .  ,  engang  kan  have 
strakt  sig  .  .  er  uafgjørligt  og  kan  være  os 
det  S3Lmme.Grundtv.HVII.200.  Om  Ranch 
selv  har  givet  Skuespillet  .  .  dets  Form, 
eller  om  han  blot  har  forsynet  det  med 
denne  Sangtekst  .  .  det  maa  siges  at  være 
helt   naigøiligt.  H Brix. AP.V 284.    o  -af- 


hentet, part.  adj.  Moth.H166.  Uafhentede 
Breve  paa  Posthuset.  VSO.  Uafhentede  Bil- 
letter sælges  fra  i  J)ag.Pol.^''U1938.10.sp'.5. 
QP  -afhjjælpelig,  adj.  vAph.(1764).  var 
da  det,  han  havde  at  melde,  saa  sørgeligt, 
saa  uafhielpelig  sørgeligt? Rahb.Fort.II. 263. 
det  Savn,  han  nu  maatte  bære  paa,  var 
uaf h j ælpeligt.  Pont. LP.  VII /. 5.  -af  h æ  n  d  e- 
lig,  adj.  (især  jur.).  en  uafhændelig  Rettig- 

10  hed  at  efterforske  .  .  Sanåheden.  Birckner. 
11.236.  Repertoiret  er  et  Theaters  Tilvæ- 
relse, dets  uafhændelige  'Eiendom.  Hrz.XIII. 
284.  En  stor  Del  af  Frankrigs  Jord  .  .  havde 
ligget  hen  som  uafhændelig  og  gennem- 
gaaende  slet  dyrket.  Fridericia.NH. 1. 53.  \\ 
hertil  Uafhændelighed.  Amberg.  VSO.  jor- 
dens uafhændelighed.  Grønb.  Hellas.  I.  (1942). 
125.  t  -afhængelig,  adj.  d.  s.  s.  -af- 
hængig. Eilsch.Term.21.  sa.PhilBrev. 154.157. 

20  180.  t  -afhængen<le,  part.  adj.  d.  s.  s. 
-afhængig.  Kronen  Portugal  (blev  erklæret) 
frie  og  uafhængende  fra  den  Castiliske. 
LTid.  1760. 189.  Mali.  SgH.  385.  Grækenland 
bestod  paa  denne  Tid  af  adskillige  smaae 
uafhængende  Stater,  som  regieredes  af  Kon- 
ger.JBaden.Horatius.I.61.  -afhængig,  adj. 
[iuau|hæri,'i,  ogs.  uau'hæri'i]  (jf.  -afhængelig, 
-afhængendej.  vAph.(1764).  (de  tre  kedler) 
kunne  anvendes  uafhængigt  af  hverandre. 

30  Ursin.D.78.  Efter  deres  Oprindelse  udgør  de 
saaledes  tre  af  hinanden  uafhængige  Skue- 
spil. OFms.Li7i.i95.  II  i  obs.  anv.:  selvstæn- 
dig; frit  stillet;  ubunden;  om  person:  ikke 
bundet  af  (hensyn  til)  familie  ell.  andre  for- 
pligtelser, bestemte  (fastlagte,  ortodokse)  syns- 
punkter, ell.  som  i  økonomisk  henseende  er 
sin  egen  herre;  om  forhold,  især  plads,  stilling: 
hvori  en  person  er  frit  stillet  m.  h.  t.  arbejds- 
forhold ell.  økonomi,  een  af  disse  uafhængige 

40  og  dybsindige  Engeismænd,  der  .  .  indsee 
Feilene  i  sit  og  andre  Landes  Forfatning. 
FrSneed.1.437.  Jeg  stakkels,  forældreløse 
Barn,  hvorledes  er  jeg  værdig  til  med  Eet 
at  sættes  i  Overflod  og  i  en  uafhængig  Stil- 
ling\Hrz.IV166.  en  uafhængig  og  en  vel- 
havende Mand,  der  selv  holder  Hest  og  Vogn. 
Kierk.V  1 1. 430.  Der  dannedes  1918  „Socia- 
listisk Arbejderparti"  og  „Det  uafhængige 
Socialdemokrati",  der  1919  sammensluttedes 

50  til  „Danmarks  venstresocialistiske  Parti". 
Sal.'XXI.858.  hun  var  økonomisk  uafhæn- 
gig. J.oDons.S'.SS.  jf.:  (han  vil)  overraske  sin 
Søn  med  at  sætte  ham.  i  Besiddelse  af  en 
uafhængig  Formue. Gylb.XI. 260.  \\  (gram.) 
selvstændig  i  syntaktisk  henseende;  især:  ikke 
underordnet  et  led,  en  sætning  ell.  ikke  styret 
af  et  ord.  Lvnd.00.477.  Lefolii.SG.9.  -af- 
hængig-hed,  en.  [iuaU|hæn,'i|heJ6  ell. 
(især)  uau'hæii'i|he'6]  vAph.(1764).  *I  havde 

60  solgt  I  Det  danske  Riges  Uafhængighed  |  Til 
Tydsklands  Keiser.Boye.PS. 1 1. 40.  Tanken 
(har)  aldrig  udfundet  et  skjønnere  Sind- 
billede paa  Uafhængighed  end  Himmelens 
—  fattige  Fugl. Kierk.VIII.268.  Rektor  blev 


165 


nafkortet 


uafsættelig: 


166 


ved  at  tale.  Han  hævdede  sin  Uafhængig- 
hed af  alle  AvtouteteT.Sehand.AE.95.  økono- 
misk Uafhængighed. JesperjEM;.Pi^.P(3.  ||  hertil 
Uafhængigheds-følelse,  -lyst,  -lysten, 
-trang  og  (m.h.t.  en  stats  uafhængighed  af 
en  anden)  Uafhængigheds-bevægelse, 
-dag,  -erklæring,  -kamp,  -krig  (i  hest. 
f.  spec.  om  krigen,  der  førte  til  U.  S.  J..'s 
uafhcengighed  1783),  -parti,  -politik  o/?. 
-afkortet,  part.  adj.  I)  (fagl.)  svarende 
til  afkorte  1.  uafkortet  Brænde.  MC  Bruun. 
GL.8.  et  Miniature- Klaver  (med)  Uafkortet 
K]a\htm.Pol."'/3l938.7.sp.5.\Ja,ikoitetTøm- 
meT.Bek.Nr.665^yitl940.A.I.  2)  O  svarende 
til  afkorte  2.  vAph.(1764).  Renterne  af  den 
store  Kapital  tilflød  hende  uafkortet.  Ba«^. 
F.94.  Det  er  den  Frihed,  det  kommer  an 
paa.  Friheden  til  uafkortet  at  være  Men- 
neske. For  t7ngdow.7945/46.2J.  -afladelig:, 
adj.  [uau'laJbali,  ogs.  'uau|la?63li]  adv.  d.  s. 
ell.  -t  ell.  (t)  -en.  (ænyd.,  glda.  d.  s.,  jf.  oldn. 
liaflåtligr,  uaflåtanligr,  ty.  unablåssig,  ældre 
ty.  unablåsslich,  og  mnt.  unaflatlik,  uudryd- 
delig; 2.  led  afl.  af  I.  aflade  2)  om  virk- 
somhed olgn.:  som  stadig  fortsættes,  drives, 
holdes  gaaende;  som  foregaar,  virker  uophør- 
ligt ell.  uden  standsninger,  afbrydelser;  (nu 
1.  ir.)  om  kraft,  følelse,  tilstand:  som  stadig 
vedvarer,  holder  sig;  ogs.  som  et  (egl.  over- 
drevent) udtr.  for  stor  hyppighed,  hurtig  række- 
følge olgn.  I)  (3  som  adj.  jeg  haver  .  .  en 
uafladelig  Smerte  i  mit  Inderste. i2om.5.2. 
De  hæftige  og  u-afladelige  Forfølgelser,  som 
Telemach  lider  paa  sine  Reyser,  opvækkes 
af  Yenus.Holb.Ep.II.44.  Nu  var  hans  poe- 
tiske Aare,  formedelst  uafladelig  Brug,  noget 
fortørret.  Ew.(1914).1.68.  de  galonerede  Tje- 
nere og  den  uafladelige  Skiften  Tallerkener. 
Pont.LP.VI.30.  Dens  (o:  totems)  Forbindelse 
med  Ægteskabsforhold  .  .  er  saa  uafladelig, 
at  man  ikke  kommer  ud  over  denne  Sam- 
menhæng. SaUXXIII. 649.  (nu  næppe  br.)  i 
slutningsformler  i  breve:  Slutter  med  tienstl. 
Hilsen  til  Hans  Kiære  Fættere,  og  lever  med 
en  uafladelig  Høiagtning  Velædle  .  .  Hr.  Se- 
cretaire  Hans  .  .  ydmygste  tiener.  Lan^e&eA;. 
Breve.54.  Jeg  .  .  forblifver  med  uafladelig 
Troskab  og  Zele  .  .  Deres  Excellences  under- 
danigste Tiener. Gram.Breve.173.  \\  (nu  sj.)  i 
forb.  m.  personbetegnelse:  som  stadig  er  ell.  vir- 
ker som.  Forbliver  stedse  Republiqvens  skyl- 
digste Tiener  og  u-afladelige  Forbedere.  Holb. 
Rpb.II.2.  han  var  i  Stue  med  en  uafladelig 
Bladmand,  hvis  Passion  er  og  bliver  den 
karakteristiske  Anekdote. OGeismar. MM.  127. 
det  var  Ghetto-Mærket,  der  brændte  denne 
uafladelige  Jøde  (o:  Brandes). sa.E. 34.  2)  som 
adv.  De  sloges  uafladelig  i  5  Timer.  Mall.SgH. 
318.  han  kom  til  at  stikke  Piben  ind  . .  og 
det  vilde  .  .  falde  ham  lidt  trykkent;  thi 
han  ryger  uå^addigt. Blich.(1920).XXIY90. 
de  tiene  Gud  uafladeligen  (1907:  uafladeligt; 
Chr.VI:  stedse;  Nat  og  Da.g.ApG.26.7.  jf.: 
*jeg  (hørte)  Søen  rulle  langsom,  uafladelig 


ind  paa  Strandbredden.  J7Jens.Z)f.52.  -af- 
ladende, part.  adj.  (glda,  uaffladhende;  nu 
næppe  br.)  d.  s.  *de  svovlede  Luer  |  Flamme 
ei  længer,  som  da,  med  uafladende  Straaler 
I  Atmosphæren  \giennem.Stoud.T.124.  jf.: 
*Ser  Du  de  haarde  Følger  ej,  som  uafla- 
den t  I  indgravet  røver  Dine  bedste  Aar? 
Wanscher.R.18.  f  -afmaalelig:,  adj.  som 
ikke   kan   (op-,   ud)maales;   umaadelig   stor. 

10  *Tør  vel  den  digtende  Kunst  i  en  mørk 
uafmaalelig  Viide,  |  Nærme  sig  til  dig? Ew. 
(1914).  V66.  -afrystelig:,  adj.  (især  o, 
jf.  dog:  „Figurligt  i  Almuens  Tale."  VSO.) 
som  man  ikke  kan  ryste  af  sig;  næsten  kun 
billedl.,  om  noget  ubehageligt:  som  man  ikke 
kan  befri  sig  for.  en  uafrystelig  Skam.  VSO. 
en  uafrystelig  Tungsindighedstilstand.  Bran- 
des. ¥509.  Uafrystelig  Søvnighed.  i9McM.5'P. 
265.  (du  er)  blevet  uafrysteligt  forelsket  i  en 

20  Kvinde. KMunk. DU. 60.  ||  om  person:  hvis 
ledsagelse,  omgang,  overhæng  man  ikke  kan 
befri  sig  for.  *jeg  har  (o:  ved  bortrejse)  befriet 
mig  for  en  Byrde  |  af  nogle  Skokke  uafryste- 
lige Danskere,  |  der  uden  Nødvendighed  laa 
mig  paa  B.iærte.JVJens.Di.61.  jf.:  Togo's 
tolv  pansrede  Kolosser,  der  fulgtes  uafryste- 
ligt Side  om  Side  med  os.AKohl.MP.III. 
366.  (en  forsikringsmands)  Uafrystelig- 
hed. PoZ.V,i937.9.sp.4.  -af selig:,  ady.  (efter 

30  ty.  unabsehlich,  unabsehbar;  til  afse  3;  nu 
næppe  br.)  som  man  ikke  kan  se  ende  paa  ell. 
danne  sig  et  overblik  ell.  ft/ldstændigt  skøn 
over;  uoverskuelig.  *evig  uforandret  er  din 
(o:  Uranias)  Glæde  .  .  |  En  skjøn,  en  lang, 
en  uafseelig  Kjæde,  (  Af  lige  store  Leed. 
Ew.(1914).V158.  alt  omkring  mig  laae  ud- 
strakt i  en  uafseelig  sortegraae  nøgen  Flade. 
Bagges. L.1. 247.  at  have  reddet  en  Uskyl- 
dig fra  en  uafseelig  Ulykke.  Gylb.IX.182. 

40  den  uafseelige  AUee  af  de  nikkende  Træer. 
Cit.1836.  (Høyen.Breve.lOO).  -afsUjggety 
part.  adj.  (1.  br.)  uden  afskygninger,  nuancer; 
unuanceret.  Man  lever  midt  i  en  holdbar, 
uafskygget,  drøj  Livsglæde.  Rode. It.47.  en 
kraftig  Baryton,  varm  og  vellydende,  dog 
klanglig  set  endnu  noget  uafskygget.  PoZ.*/2 
1925. 14. sp. 6.  t  -af stridelig:,  adj.  (jf. 
uaftrættelig;  som  ikke  kan  bestrides  ell.  fra- 
kendes en;  ubestridelig.  Hvad  jeg  og  Du  have 

50  tilovers  tilhorer  med  uafstridelig  Ret  Den, 
der  ei  har  Det,  hvormed  han  skal  mætte 
og  klæde  sig^  og  Sine.  Rahb.Tilsk.1803.219. 
-afstryg:elig:,  adj.  spec.  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  -aftvættelig.  *  Vorde  det  vil  forsand 
en  uaf strygelig  Skamplet,  |  Hvis  ei  nogen 
Danaer  har  Mod  til  Hektor  at  møde.  Wilst.Il. 
VII.V.97.  jf.  VSO.  03  -afsættelig:,  adj. 
(t  (i  iet.  2)  -afsætlig.  vAph.(1764)).  I)  som 
ikke  kan  afsættes  fra  sit  embede  olgn.  VSO. 

60  i  Fremtiden  tilfaldt  Valget  et  uafsætteligt 
Statsraad. Fridericia.l7 <&18Aarh.l35.  en  uaf- 
sættelig rigsforstander.  Ugeskr.fRetsv.l944.B. 
265.  2)  om  vare:  som  ikke  kan  sælges,  afsættes. 
KiøbmSyst.I.ll.  JySaml.5R.V  11.15.  \\  uegl: 


11* 


167 


naftrættelig 


uagtet 


168 


som  ikke  kan  afsættes  ved  giftermaal.  (der) 
gives  en  stor  Deel  brave  Mænd,  der  har 
.  .  uafsættelige  Bøttre. Rahh.Tilsk.1794.275. 
t  -af trættelig,  adj.  d.  s.  s.  -afstridelig. 
den  tydske  Digtning  med  alle  sine  uaftrætte- 
lige  Skønheder.  Grundtv.fAPhS. XI XJ52).  O 
-aftvættelig,  adj.  (jf.  -afstrygelig,  -af- 
va(d)skelig,  -afviskelig^  som  ikke  kan  vaskes 
af;  især  hUledl.,  om  skam(plet),  skændsel:  som 
ikke  kan  afvaskes,  udslettes.  *du,  som  jeg  i'o 
dræbte,  |  Hvis  brændende  Blod  uaftvettelig 
klæbte,  |  .  .  paa  min  B.&a,nd.  Pram.Stærk.165. 
det  brunrøde  Støv  (trængte)  ind  og  lagde  sig 
i  uaftvættelige  L&g.  Buntzen.MB.68.  en  uaf- 
tvættelig  Skændsel  for  den  tyske  Nation, 
PoUy»1945.6.sp.3.  O  -afva(d)8kelig:, 
adj.  d.  s.  s.  -aftvættelig.  Gulvet  er  sort  af 
uafvaskeligt,  aargammelt  Snavs.  Socialdem. 
^^U1912.3.sp.5.  man  genkender  .  .  den  uaf- 
vaskelige  Bondenatur.  VilhAnd.HP.58.  uaf-  20 
vaskelig  Skam.  KM unk.DU.51.  (j)  -af  ven- 
delig, adj.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.:  urokkelig  i 
sin  tro,  mening)  I)  som  ikke  kan  vendes  bort, 
i  en  anden  retning.  Paa  Fædrelandets  .  .  Bil- 
lede være  Eders  Blik  uafvendelig  fæstet. 
Engelst.Nat.309.  nu  kun  m.  overgang  til  bet.  2: 
Det  var  som  .  .  et  Suk  fra  hans  egen  Livs- 
stræng,  der  skjalv  under  Nornens  uafvende- 
lige Kniv:  Nu  skal  du  dø.SMich.Æb.5.  den 
ITaarige  Dreng,  der  foran  de  uafvendelige  30 
Bøssepiber  i  uvilkaarlig  Gru  raaber:  „Nej, 
^6j,  jeg  vil  ikke  dø.''Jørg.KR.122.  2)  som 
ikke  kan  afværges  ell.  forhindres.  Moth.V123. 
Et  uafvendeligt  T&h.VSO.  den  stolteste  og 
skønneste  Resignation  overfor  det  uafvende- 
lige. Ponf. LP.  Y42.  den  uafvendelige  Ulykke. 
HansPovls.HF.36.  \\  om  skæbne;  dels  til 
Skæbne  I.2:  den  uafvendelige  Skæbne  .  . 
har  fra  Evighed  bestemt  ham  for  Elskov  og 
for  at  dø.JVJens.Sk.13.  dels  til  Skæbne  2.2:  40 
Venindens  uafvendelige  Skæbne.  PEBenzon. 
P.26.  II  hertil:  man  forstaar  (bibelkritikkens) 
Nødvendighed  eller  Uaf  ven  delighed.  Dan- 
nebrog.'/aWlO.S.sp.S.  Alle  smaa  Eventuali- 
teter voksede  for  hende  til  store  Uafven- 
deligheder. AaseHans.  Tordenluft.  (1945).  110. 
-afvidende,  part.  adj.  ['uauiviJSana,  ogs. 
uauiviJQana]  (nu  næppe  br.  -afvidendes. 
JJuel.424.  Slange. ChrIV  118.  Borrebye.TF. 
870).  {ænyd.  uafvidende(s) ;  til  afvide;  jf.  50 
uvidende;  nu  gldgs.,  l.br.)  i)  m.  aktiv  bet: 
som  ikke  ved  af,  er  vidende  om,  har  kendskab 
til  noget;  kun  som  præd.  ell.  tilstandsbetegnelse 
(m.  overgang  til  adverbiel  brug),  (han)  erklæ- 
rede .  .  intet  at  have  havt  i  Rapport  om 
noget  saadant  Skib  og  var  derom  aldeles 
uafvidende.  Cit.  1809.  (MemBr.  XII. 145).  En 
Brøde,  som  begaaes  uafvidende  .  .  er  in- 
gen. Oehl.XXXI. 17.  Halvt  uafvidende  var 
han  naaet  frem  til  Kajen.  Bregend.HH.II.  eo 
76.  Hønnikeæggets  Kraft  øgedes,  hvis  man 
havde  et  saadant  Æg  hos  sig  uafvidende, 
altsaa  hvis  en  Fremmed  lagde  det  i  Ens 
Lomme. Ellekilde.DH.42.  jf.:  Giovanna  havde 


ikke  selv  strakt  blot  en  Finger  ud  mod  den 
farlige  Flamme  (o:  elskov).  Den  var  udefra 
trængt  ind  i  hendes  kyske  Uafvidenhed. 
SMich.Gio.67.  2)  m.  passivisk  bet.  (jf.  Mik- 
kels. Or  df.  376.  FalkT.Synt.216f.):  som  ikke 
vides,  kendes;  ubekendt  ||  sow  præd.  (i  forb. 
være  en  uafvidende^,  jeg  kand  giøre  min 
Eed  paa,  at  det  er  mig  u-afvidende.  5oZ&. 
Stu.III.5.  Hvad  for  Øvrigt  denne  Kasse 
indeholder,  er  mig  uafvidende.  CPerwA.F/J. 
282.  det  er  mig  ganske  uafvidende,  il/0.  || 
knyttet  til  et  (i  reglen  umiddelbart)  foregaaende 
subst.  (substantivisk  ord),  der  er  logisk  subj. 
for  det,  fx.  mig  uafvidende,  uden  at  jeg 
ved  (vidste)  af  det.  hånd  løber  endnu  om, 
og  leeder  efter  dem;  thi  de  flygtede  ham 
u-afvidende  bort  med  en  Bonde- Vogn.  fl^oiJ. 
KR.II1.4.  hans  Oncle  har  formaaet  Ara- 
minte,  at  give  ham  det,  mig  uafvidende. 
Ew.(1914).II.358.  *Sin  Fader  uafvidende  .  . 
I  bar  hun  den  tunge  Livsfrugt,  men  da  Ti- 
den kom,  I  et  Drengebarn  hun  fødte.  T^or 
La.(StSprO.Nr.85.7).  Der  undslap  ham, 
ham  selv  uafvidende,  et  Suk.  JVJens.RF.60. 
O  -afvikl elig,  adj.  (til  afvikle  2.^). 
uaf  viklelige  Retstrætter.  Z)rac^m.FZ).2i5.  for 
denne,  den  klassisk-hellenske  Blomstrings- 
periodes Skyld,  staar  Verden  .  .  i  uafviklelig 
Gæld  til  Grækenland.  Christmas.KongGeor gi. 
(1913). 18.  -af viselig,  adj.  (til  afvise  1; 
især  ig).  *Thi  fra  Hjertets  Dybder  stiger  ( 
Uafviselig  en  Røst,  |  Der  i  tause  Timer 
higer  |  Hen  til  et  beslægtet  Bryst.  Hrz.D. I. 
214.  denne  Fordring  (var)  uafviselig.  ^iZen. 
1.8.  Det  er  ikke  alene  Præstens  Ret  men 
hans  hellige  og  ubrydelige  Pligt  .  .  jeg  siger, 
det  er  Præstens  uafviselige  FUgt.Pont.FL.7. 
-afviskelig,  adj.  (til  afviske  1;  1.  br.) 
d.  s.  s.  -aftvættelig.  Hver  Svaghed,  hver 
umandig  Tvivl  hos  Sti  følte  hun  som  en 
uafviskelig  Skamplet  paa  sig  selv.  JPJac. I. 
246.  t  -afvandet,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
til  I.  afvinde)  ikke  frataget,  fradømt  ved  dom, 
rettergang.  Hvis  Gods  og  Ejendom  nogen 
haver  haft  i  Haand  og  Hævd  i  tyve  Aar 
Ulast  og  Ukært  til  Tinge,  det  beholder  hånd, 
uden  anden  Adkomst  at  fremvise,  angerløst 
og  Uaf  vundet.  Z)L.5 — 5 — 1.  t3  -af  værge- 
lig,  adj.  som  ikke  kan  afværges,  naar  uaf- 
værgelige Hændelser  giøre  dem  uduelige  til 
længere  Tieneste.PAHeib.R.II.83.  tilsidst 
drev  de  .  .  uafværgeligt  ind  mod  Kystens 
Skær.  MylErich. S. 103.  den  naive  Bevidsthed 
forklarede  Elskovs  Pludselighed  og  Uaf- 
værgelighed udaf  Galder  og  Runer.  FFed. 
R.322. 

uagtet,  part.  adj.  [n^agddt;  i  bet.  1  (og 
3)  %agddt]  (nu  kun  dial.  uagt.  Moth.A78. 
Feilb.).  (ænyd.  uact(et),  ty.  ungeachtet,  mht. 
ungeacht(et),  mnt.  ungeachtet  (i  bet.  1);  til 
agte) 

I)  (til  agte  1-2;  nu  sj.)  brugt  i  al  alm.  i 
adjektivisk  anv.  (som  præd.  ell.  attrib.);  dels 
(til  agte  1^;  som  ikke  ænses  ell.  bemærkes; 


169 


uagtet 


Uagtsomhed 


170 


upaaagtet;  ogs.:  uformodet;  uventet;  dels 
(til  agte  2a):  som  ikke  værdsættes,  agtes 
højt;  af  ringe  anseelse  (Moth.A78).  en 
uagted  ulykke,  smst.  de  Hamborger  (fandt) 
sig  nogenlunde  besværede,  men  det  blef 
baade  u-agtet  og  ioiagtet. Slange.ChrIY609. 
alt  dette  giør  en  sammenmænget  og  uagtet 
(eng.  orig.:  neglected^  Dynge.  Lodde. NT. 188. 
han  havde  hele  Tiden  staaet  uagtet  bagerst 
i  Flokken.  GGregersen.KS .146. 

2)  (til  agte  1;  jf.  uanset  1)  knyttet  til  et 
foregaaende  ell.  flg.  led  (ell.  sætn.),  som  er 
logisk  ohj.  for  (verialhandlingen  i)  uagtet; 
egl.:  uden  at  ænse  ell.  agte  paa,  tage 
hensyn  til;  i  videre  anv.:  paa  trods  af; 
til  trods  for.  2.1)  (nu  næppe  hr.)  knyttet  til 
et  (umiddelbart)  foregaaende  substantivisk  ord 
(led)  (ofte  en  attrib.  forb.  m.  alj.  (de)  skulle 
forpligte  sig  altid,  ald  Fare  u-agtet,  at 
være  færdige  imod  Christi  Korsis  Fiender  20 
at  stride.  Pflug. DP.  909.  disse  Protestationer 
uagtet,  vedblev  Kammeraten  . .  med  de  Ord; 
er  du  fra  din  Forstand? Rahh.LB.1. 482.  (han) 
blev,  alle  gæstfri  Tilbud  uagtet,  boende  i 
Kroen.JPJac.il. 315.  adskillige  andre  Ting, 
som  (faderen)  sin  Hensynsfuldhed  mod  Gæ- 
ster uagtet,  kunde  anse  for  sin  Pligt  at  paa- 
t&le.StJørgen.  (1904).  147.  m.  flt.-form  knyt- 
tet til  et  flt.-ord:  hvis  hånd,  alle  Advarseler 
Uagtede,  bliver  i  saadan  Fraholdelse  fremtu-  30 
rendis.Z)L.2— 5— 27.  Mall.SgH.727.  alle  Ma- 
neiser nagtede.PCKierk.(  Mikkels. Ordf. 105). 
II  dette  uagtet  (jf.  desuagtet^.  Han  vilde, 
sagde  han,  dette  uagtet  rejse  med  ham. 
Schousbølle.  Saxo.  427.  Dette  uagtet  vil  jeg 
dog  ind  til  Mines  Confirmation  i  Morgen. 
KMRahb.42.  Kierk.I.182.  2.2)  ((Q,  jf.  dog 
LollO.)  knyttet  til  et  umiddelbart  flg.  substan- 
tivisk led  (styrende  dette  som  en  slags  præp.). 
DL.5 — 2 — 53.  (vi  var)  uagtet  vore  Kaarder  40 
og  vore  academiske  Vidnesbyrd,  kun  .  .  to 
Drenge. Ew.(1914). IV 235.  *Signelil  trives 
uagtet  sin  Sorg,  |  Har,  hvad  hun  ønsker,  en 
Mand  og  en  Borg.  Oehl.  HF. 80.  Uagtet  den 
betydelige  Hurtighed,  hvormed  Togene  nu 
føres  frem,  er  Antallet  af  de  Ulykkestilfælde, 
der  finde  Sted  ved  Kjørslen  paa  Jernbanerne, 
dog  forholdsvis  meget  ringe.  OpfB.^  1 1. 81. 
nu  oftest  styrende  attrib.  forb.  m.  al:  Uagtet 
al  den  Flid  og  fornuftige  Iver,  han  havde  50 
viist,  var  han  dog  bange,  at  noget  skulde 
være  forsømt  paa  hans  Side.  Mali.  SgH.  7. 
Baronen  er  endnu  ganske  naadig,  uagtet  alle 
de  Dumheder,  som  I  have  begaaet  i  hans 
Paasyn. Heib.Poet.Y246.  Fabricius.D.II.237. 
Uagtet  al  Sorg  og  legemlig  Skrøbelighed  op- 
naaede  V.  Simonsen  en  høj  Alderdom.  Jo/is 
Steenstr.HD.93.  \\  f  styrende  en  inf.  en  Qua- 
drille,  som  var  mig  den  favorableste,  som 
jeg  mine  Dage  har  proberet,  da  jeg  uagtet  ep 
at  tabe  i  sidste  Spil  40  Fisk,  dog  vandt  107. 
Klevenf.RJ.llO.  2.3)  (i  rigsspr.  Cp,  jf.  LollO.) 
m.  flg.  sætn.:  til  trods  for  (at);  trods  det  (at); 
skønt  (2.2);  dels  (nu  1.  br.)  styrende  en  at-sætn.: 


Æbler  og  Pærer  (kan),  uagtet  at  Kiernerne 
ere  tagne  af  de  allerbedste  Slags,  slaae  til- 
bage til  deres  gamle  og  vilde  Art.  Fleischer. 
HB.290.  Herman  .  .  var  hver  Søndag  en 
stadig  Gjæst,  og  det  uagtet  at  hans  Gaard 
laae  tre  Mile  borte.  HCAnd.TB.III.llO.  Uag- 
tet at  selve  Sundet  kun  er  knap  500  m  bredt, 
er  Færgeruten  ca.2^U  km.  LokomotivT. 1938. 
llS.sp.l.  dels  brugt  som  konj.:  det  giorde  jeg, 
uagted  det  var  iorhøden.Moth.A78.  Mali. 
SgH.159.  Uagtet  (Chr.VI:  alligevel;  jeg  har 
Ret  (1931:  min  Ret  til  Trods;,  skal  jeg 
staae  som  en  Løgner.  Job.34.6.  Kortet  voldte 
mig  ingen  Glæde,  uagtet  det  kom  uventet. 
EChristians.Mødre.(1935).26.  2.4)  (nu  næppe 
br.)  i  ufuldstændig  sætn.  knyttet  (adverbielt) 
til  et  enkelt  led:  om  end;  skønt  (2.3).  at  hun  — 
uagtet  maaskee  ingen  Skiønhed  —  var  i 
høieste  Grad  indtagende.  Rahb.ProsF.III.73. 
uagtet  .  .  haard  mod  sin  Fiende,  var  han 
dog  .  .  kiærlig  mod  sin  Yen.  Oehl.XXXI. 30. 
Bang  —  uagtet  neppe  fyrgetyve  Aar  — 
havde  en  mere  end  hundredaarig  Erfaring. 
Blich.(1920).XXVII.79.  Imidlertid  gik  han 
dog  hjem,  uagtet  med  Besværlighed.  Hauch. 
11.93. 

3)  (jf-  agte  3;  dial.)  brugt  som  et  slags 
adv.:  uden  at  have  det  i  sinde  ell.  tænke 
over  det;  uforsætlig;  uforvarende.  Man  vil 
snart  spørge  Lig  . .  naar  flere  „uagt"  kommer 
til  at  se  paa  deres  Hænder. Krist.JyF.VI. 284. 

a-agtsom,  adj.  [u'agd(|)S0)m(')]  {cenyd. 
uagt(e)som)  som  ikke  er  (tilstrækkelig)  op- 
mærksom, agtpaagivende  ell.  (især)  paapasse- 
lig,  omhyggelig  ell.  forsigtig;  som  vidner  om, 
skyldes  mangel  paa  paapasselighed  osv.;  skø- 
desløs; ubetænksom;  uforsigtig;  ogs.:  som  ikke 
sker  med  vilje,  forsæt,  men  uforvarende;  nu 
især  (jur.)  om  handling:  som  ikke  er  udført 
med  forsæt,  men  skyldes  tilsidesættelse  af  den 
agtpaagivenhed,  som  retsordenen  kræver  af 
borgerne.  De  havde  Forhaabning  at  finde 
een  eller  anden  Leilighed  at  overrumple 
Staden,  hvilken  de  meente  formedelst  dens 
Fremgang  .  .  skulde  blive  u-agtsom  og  for- 
sømmelig. Holb.  DH.  III.  358.  deres  uforsig- 
tige og  u-agtsomme  Tale.  Schousbølle.Saxo. 
111.  En  uagtsom  Gierning.  Nørreg.Naturr.24. 
Blandt  de  Svingninger,  som  foregaae  i  vort 
Legeme,  undgaae  Aandedrættet  og  Puls- 
slaget end  ikke  den  mest  Uagtsommes  Op- 
mærksomhed. Ørsi.///.  266.  Uagtsom  grov 
Legemsbeskadigelse  straffes  med  Fængsel 
eller  Bøde.  Goos. 1. 92.  et  Vinkelstykke  .  .  for- 
hindrer, at  Hanen  uagtsomt  aabnes.  JIi^i5. 
1936.458.  uagtsomt  manddrab,  se  Manddrab. 
-agtsom-hed,  en.  fit.  -er.  {ænyd.  d.  s. 
(ogs.  i  bet.:  mangel  paa  ærbødighed))  det  at 
være  uopmærksom  ell.  (nu  især)  upaapasse- 
lig;  nu  navnlig  (jur.):  tilsidesættelse  af  den 
agtpaagivenhed,  som  retsordenen  kræver  af 
borgerne.  Præsterne  skulle  flitteligen  .  .  for- 
mane Forældrene  .  .  at  de  med  deris  Børn 
have  god  Varetægt,  at  de  ej  for  deris  For- 


171 


aalmindelig 


nangenem 


172 


sømmelsis,  eller  Uagtsomheds,  Skyld  komme 
til  \]\ykke.DL.2—8—10.  Holi.DH.II.299. 
*Den  ufortrødne  Flid,  Uagtsomheden  |  Imod 
sig  selv,  hvergang  det  Andre  gialdt,  |  Har 
voldet  hendes  alt  for  bratte  Bød.  Oehl. 
XV 1 1 1. 217.  At  vise  Uagtsomhed  i  Lære- 
timen; mod  sine  Foresatte;  mod  sine  Giæ- 
stei.VSO.  Er  det  (o:  at  en  embedsmand  la- 
der en  fange  undslippe)  skeet  af  Uagtsom- 
hed eller  Forsømmelse,  straffes  han  med 
Bøder.  Lov"'/il866. §132.  grov  Uagtsom- 
hed, iyassen.5'0.25.  Har  den  forsikrede  ved 
grov  Uagtsomhed  .  .  væsentlig  bidraget  til 
Ulykkestilfældet,  skal  Erstatningen  nedsæt- 
tes eller  hortiålde.  Lov Nr.  183^^^1933. §3. 
simpel  Uagtsomhed.  Torben  Lund.  Loven 
omForfatterret.(1933).150.  \\  om  uagtsom 
handling,  en  fejl  ell.  (nu  sj.)  en  uopmærk- 
som optræden  olgn.  Man  finder  derudi  (o:  en 
levnedsbeskrivelse)  mange  Huller  og  endnu 
flere  uagtsomheder.  Z/Tid.  2725. 49i.  een  og 
anden  ringe  Feyl  eller  V-agtsornhed.  Høy sg. 
S.a8^.  baade  Bourgeoisi  og  Embedsstand 
lever  af  gjensidige  smaa  Agtelsestegn,  hæves 
ved  smaa  Opmærksomheder,  krænkes  ved 
smaa  Uagtsomheder. Goldschm.IV  141.  \\  her- 
til: Uagtsomheds-fejl  (HCÅnd.BCÆ.LSl. 
Dahlerup.(TfF.3R.XVn.38)),  -forbrydelse, 
-handling,  -almindelig;,  adj.  [<ual- 
imen'ali,  ual'men'alil  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell. 
(t)  -en  (PNNyegaara.S.158).  til  I.  alminde- 
lig 4.  vAph.(1759).  Elisabeth  var  i  Alt  for- 
underlig letnem  .  .  og  forraadte  ualmindelige 
Eyner.HCAnd.TB.II.65.  Zerline  er  en  ual- 
mindelig Fige.Kierk.1.77.  ad  denne  ikke 
længer  ualmindelige  Vej  (o:  gennem  (ægte- 
skabs)annonce  i  dagspressen).  S &B.  Professor 
N.  N.  har  et  .  .  intelligent  Ydre;  man  ser 
straks,  at  han  er  noget  ualmindeligt.  iVans. 
FR.IO.  II  som  adv.  en  Deel  Aar  efter  hver- 
andre, der  ere  ualmindeligt  kolde  eller  ual- 
mindeligt y&rme.  Ørst.lL136.  Jeg  er  just  i 
godt  Lune  idag,  i  ualmindeligt  godt  Lune. 
Hrz.XVin.91.  (Lundbye)  led  af  en  typisk, 
ualmindelig  ren  manio-depressiv  Psykose. 
IbOstenfeld.Lundbye.(1937).9.  \\  hertil:  Ual- 
mindelighed. VSO.  tvende  modsatte  For- 
mer af  kvindelig  Ualmindelighed,  den  hen- 
givelsesfulde  og  den  dumdristige,  firandes. 
RS.337.  der  (var)  ikke  en  eneste  Ualmin- 
delighed at  se  (o:  ved  huset). ErlKrist.NS. 
163.  -anbringelig,  adj.  spec.  (til  an- 
bringe 3;  post.)  om  postforsendelse:  som  ikke 
(af  postvæsenet)  har  kunnet  afleveres  til  adres- 
saten (fordi  denne  ikke  har  kunnet  findes 
olgn.).  Anordn.Nr.l5l'*/»1902.§22,d.  -anet, 
part.  adj.  som  rnan  ikke  har  anet,  haft  anelse 
om;  som  man  ikke  kan  gøre  sig  nogen  fore- 
stilling om.  Det  har  ikke  været  ubekjendt 
.  .  men  det  var  hidtil  uanet,  at  (osv.). 
8chiern.HS.I.126.  (meddelelsen)  faldt  saa 
uanet  over  Enevold,  at  han  rykkede  til- 
bage og  blev  h\eg.  LCNiels.OA.164.  især  i 
attrib.  stilling:    Jeg   har  kjendt  engang  en 


ung  og  uskyldig  Pige,  hos  hvem  Sjælens 
Bund  saaledes  brast,  og  hun  sank  ned  i 
det  skjulte,  uanede  Djh.  Kofoed-Hansen.KA. 
11.24.  et  uanet  økonomisk  Opsving.  Po/."/« 
1907.4. sp.5.  Radioen  har  uanede  Muligheder. 
Tilsk.1932.II.377.  G)  -anfægtelig,  adj. 
(sj.  -anfægtli^,  se  u.  bet.  2).  I)  til  anfægte  2: 
uangribelig;  ubestridelig.  Han  staaer  i  uan- 
fegtelig  Sikkerhed.  7)90.  Hendes  Livs  Pro- 

10  gram  ,  .  bidrog  til  at  gjøre  hendes  Stilling 
fast  og  uaniægtelig.  RSchmidt.HT. 121.  hans 
sikre  tiltro  til,  at  andres  meddelelser  om  en 
indskrifts  udseende  var  uanf æg.telig.  BæA;- 
sted.  Islands  runeindskrifter.  (1942).  64.  Hvad 
det  her  gælder  om  at  bevise,  er  den  juridiske 
Uanfægtelighed  af  Ægteskabet.  Brandes. 
NG.159.  2)  til  anfægte  3.2  og  (især)  4:  som 
ikke  lader  sig  paavirke,  forstyrre,  anfægte  af 
noget;  uforstyrrelig;  urokkelig,  (en)  tryg  og 

20  uanfægtelig  Overbeviisning.  Sibb.  (Iris.  1819. 
192).  den  miskjendte  .  .  Kjærlighed  i  dens 
.  .  indre  Storhed  og  uanfægtelige  Reenhed 
og  B.øihed.Mart.Leilighedstaler.(1884).463.  de 
(vilde)  skride  gennem  Livet  .  .  kyske,  uan- 
f ægtlige,  hævede  over  al  jordisk  Lidenskab. 
AGnudtzm.(Riget.^/il912.4.sp.5).  en  vis  Uan- 
fægtelighed og  Koldblodighed  (o:  hos  den 
flegmatiske).  Sibb.Psychologie.(1843).373.  (po- 
litiofficerernes)   embedsmandsmæssige    Uan- 

30  f ægtelighed.  Pont.  LP.* 1. 225.  -anfægtet, 
part.  adj.  {penyd.  d.  s.;  oftest  brugt  i  stilling 
som  præd.  ell.  appos.)  I)  f  til  anfægte  1:  ikke 
udsat  for  (krigeriske,  militære)  angreb.  Samme 
Seyer-Herre  haabede  ved  de  Christnes  Bort- 
gang at  være  ydermeere  uanfægtet  af  Elen- 
der. iroZi.HA./.i79.  (svensken)  skulde  lade 
Danmark  en  Tiidlang  være  u-anfegtet. 
Slange. Chr IV.  117 2.  2)  (nu  1.  br.)  til  anfægte 
2:  hvis  ret,  berettigelse,  rigtighed,  værdi  osv. 

40  ikke  angribes  ell.  bestrides;  ogs.:  som  ikke 
bekæmpes,  forulempes.  Den  anden  Søn  .  .  lod 
man  være  uanfægted,  efterdi  han  var  vanfør. 
Holb.Hh.1.473.  Jeg  lader  Enhver  uanfegtet 
beholde  sin  Tro.Ing.EF.VIII.69.  Ved  sin 
Flid  .  .  vandt  hun  (o:  en  skuespillerinde)  sig 
en  .  .  uanfægtet  Stilling.  AGnudtzm.(DagNyh. 
*'/»1907.2.sp.3).  3)  til  anfægte  (3.2  og)  4; 
især  om  person(s  optræden,  fatning):  som  ikke 
bliver  paavirket,   bevæget   af  noget;  hvis  ro, 

50  sindsligevægt  ikke  forstyrres  af  noget.  *(hun) 
Kand  fræk  og  uanfægted  see  |  En  Cyclops 
at  iortyile.Holb.Metam.54.  *  Natur,  af  Roes 
og  Dadel  |  Uanfægtet,  sikker  gaaer.  Heib. 
Poet.VIII.167.  den  rent  umiddelbare,  uan- 
fægtede Sikkerhed  paa  sig  selv.  J  Lange. 1 1. 27. 
Hun  bed  Tænderne  sammen  og  lod  uan- 
fægtet, naar  det  isnende  Plask  ramte  hende. 
Raae.TT.40.  (en  generals)  stoiske  Ro  —  en 
ophøiet  Uanfægtethed,  der  er  parret  med 

60  Mildhed.  Brandes. DD.21 3.  Du  bevarer  din 
Sjæls  Uanfægtethed.  JFJens.Z>.27(?.  -ans;e- 
nem,  adj.  {penyd.  d.  s.;  nu  kun  (sj.)  arkais. ) 
ubehagelig.  Holb.Hex.IV2.  Fleischer.HB.405. 
giftige  Tanker  og  uangeneme  Følelser.  Leop. 


M- 


173 


nangribeliff 


uanset 


174 


EB.104.  smst.74.  -angribelig:,  adj.  (jf. 
-anfæ^teligj  som  ikke  kan  angribes.  I)  Cp 
til  angribe  3.  Levin.  Paa  denne  Maade  sik- 
rede Udstillingen  sig  en  Grundkapital,  der 
var  uangribelig.  Poi."/,793«.3.sp.3.  2)  O  til 
angribe  6.1.  vAph.(1759).  En  uangribelig 
Stilling.  FiSO.  (hvælvingerne)  vare  forsynede 
med  svære  Jerndøre,  og  uangribelige  udefra. 
SHeegaard.UT.ll6.  En  almindelig  Stormagts- 
garanti  for  det  øvrige  Tjekoslovakis  Uan- 
giihelighed. Pol.^'/»1938.1.sp.4.  3)  til  an- 
gribe 5.2:  som  ikke  med  rette  kan  kritiseres, 
dadles  ell.  bestrides;  især:  hvis  korrekthed  i 
optræden,  handling,  livsi'ørelse,  moral  olgn.  er 
ubestridelig,  en  uangribelig  Sandhed.  Levin. 
Intet  kunde  være  mere  uangribelig  korrekt 
end  hendes  Optræden.  JPJac.//.27,  den  Poli- 
tiker, der  er  moralsk  uangribelig.  (S'to'ncÅ;e. 
Svovlstikker. (19 41). 102.  \\  om  ting:  absolut 
korrekt  (ren,  proper,  smagfuld  olgn.);  ofte  i 
(litotisk)  forb.  m.  nægtelse,  hans  Linned  er 
ikke  ganske  Vid>TXgx\hé[\gi.Hjemmet.l912.803. 
sp.2.  Han  stod  der  i  Flonelsbenklæder,  der 
ikke  var  helt  uangribelige.  Poi.'%i934.<S'ønd. 
3.sp.2.  II  (forsikr.)  om  f or sikring( s-police): 
m.  h.  t.  hvilken  selskabet  ikke,  efter  at  den  har 
været  i  kraft  i  nogle  aar,  kan  rejse  indsigelse 
mod  at  udbetale  forsikringssummen  fuldt  ud 
(selv  om  dette  ellers  kunde  være  sket  p.  gr.  af 
urigtige  oplysninger  i  forsikringsbegæringen). 
ForsikrO.  4)  to  til  angribe  6.  (isolerings- 
pladen  er)  Uangribelig  af  Svampe  og  Bak- 
terier. ^F5.i536.23i.  Renset  Tøj  i  Mølpose 
er  næsten  uangribeligt  for  Møl.  BerllllTid. 
^"/loWST.S.  -anket,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
nu  næppe  br.)  ikke  paatalt,  paaanket.  Moth. 
A144.  saadan  Ret  (o:  titler)  grunder  sig 
alleene  paa  en  lang  Tids  u-anked  Posses- 
sion.Holb.Ep.il.  165.  VSO.  -anmeldt, 
part.  adj.  (-f  -anmeldet.  Moth.M34.  se  ogs. 
ndf.).  især  til  anmelde  1:  skulde  det  oftere 
skee,  at  han  Noget  lod  uanmeldt,  da  skal 
han  .  .  straxen  hoTti&gcs.  Cit.l722.(CChrist. 
H.71).  Uanmeldte  Papirer  maa  .  .  ikke  sæl- 
ges ved  Tvangsauktion. Poi."'/? 2945. 5.  sp.  6. 
uanmeldt  kasseeftersyn  I  ||  ofte  om  besø- 
g(ende).  Valdemar  sad  .  .  i  sit  Lønkammer, 
da  hans  .  .  Søster,  imod  Sædvane  og  uan- 
meldet,  traadte  ind  til  ha.m.Ing.VS.1.123. 
Schwitt,  der,  foruden  Mikael,  var  den  ene- 
ste, som  turde  komme  uanmeldt.  Ban^.ikft. 
87.  et  uanmeldt  Besøg.  DcfeH.  Bek.Nr.390 
^y*1942.§8.stk.l.  03  -anmodet,  part.  adj. 
Moth.US.  Kongerne  (blandede  sig)  endog 
uanmodede  .  .  i  deres  Undersaatters  Ægte- 
ska.hssa.ger.  Engelst.Qvindekj.240.  (hun)  spiste 
uanmodet  den  sjette  Snegl. SophClauss.R. 
214.  uanmodet  forretningsf øreise, ('^Mr.j 
besørgelse  af  en  andens  anliggender  uden  den- 
nes bemyndigelse.  Lassen. AO.*  85.  ForrO.  t 
-anmwrket,  part.  adj.  ubemærket;  uom- 
talt; unævnt.  Det  bør  ikke  blive  her  uan- 
mærket,  at  (osv.).Mall.SgH.590.  MR.1799. 
946.   -anselig,   adj.   {ænyd.  d.  s.  og  uan- 


sen('t)lig)  især:  I)  til  anselig  l(-2):  som  (alde- 
les) ikke  virker  imponerende,  iøjnefaldende, 
betydelig  ved  udseende,  ydre  fremtræden,  stør- 
relse olgn.  og  derfor  ikke  lægger  beslag  paa 
opmærksomhed  ell.  efterlader  indtryk;  som 
ikke  tager  sig  ud;  som  man  er  tilbøjelig  til 
at  overse  olgn.;  lidet  fremtrædende;  tidligere 
ogs.:  utiltalende  af  udseende;  uskøn  (Moth. 
S84).  *Du  u-anseelige  .  .  |  Indhægnet  lura- 

10  pen  Torp  (o:  Valby).  BDiderichsøn.F riderichs- 
Berg.(1705).A2^.  Holb.DH.III.541.  (en)  lille 
Blomst,  uanseelig  af  Farve  og  ydmyg  af 
Skikkelse.  Winth.Krum.9.  Lærerfruen  var  en 
lille  uanselig  lysblond  Kvinde. Skjoldb.L.146. 
(insektets)  uanselige  Farve  og  plumpe,  lidet 
tiltalende  Skikkelse. WesenbL.Ins.215.  \\  f 
bly;  beskeden.  Moth.S84.  2)  (nu  sj.)  til  an- 
selig 3:  ikke  anset  ell.  fornem.  VSO. 
nanset,  part.  adj.  [^ua.n^se^d]  Høysg.AG. 

20  60.101  (jf.  Bertels.  H.  254).  (ænyd.  d.  s.  (i 
bet.  1),  ty.  unangesehen  (i  bet.  l-2j,  mnt.  un- 
angesen  (i  bet.  1);  til  anse  2  og  4) 

I)  (jf.  uagtet  2,  ubetragtet;  03;  jf.  om 
bet.  1.1-2:  „nu  sjeldnere. "  Lew'n.^  knyttet  til 
et  (umiddelbart)  foregaaende  ell.  flg.  substan- 
tivisk led  (ell.  bisætn.),  som  er  logisk  obj.  for 
(det  verbale  indhold  i)  uanset:  uden  at  tage 
hensyn  til,  ænse;  uden  at  tage  (noget)  i  be- 
tragtning; uden  hensyn  til;  ogs.:  til  trods 

30  for;  uagtet  (2).  I.l)  knyttet  til  et  foregaaende 
led  (som  en  slags  postposition).  *Hver  Saty- 
rist  vil  af  dig  lee,  |  Hver  Skræder  er  din 
Dommer.  |  Men,  vilt  du  dog,  sligt  uanseet,  | 
Dig  hen  paa  Reisen  give ;  |  Da  gak !  Reenb.II. 
175.  Med  Møie  holdt  de,  alle  givne  Forbud 
uanseet,  deres  Forbittrelse  i  Tømme.  Rahb. 
Fort.1.342.  Ethvert  nogenlunde  velforsynet 
Bibliotek,  Ejerens  Livsstilling  uanset,  havde 
.  .  Forfattere  som  Bacon,  Hobbes,  Descartes. 

40  CSPet.IAtt.466.  Kaninskind  .  .  købes  .  .  Race 
\id.nset.Pol.*yitl940.20.sp.l.  \\  f  det(te) 
uanset.  *Men  dette  uanseet,  jeg  tager  hans 
Fartie.  Holb.Paars.279.  Arvingerne  har  .  . 
den  Trøst  der  af,  at  endskiønt  de  følger  i 
alting  deres  kiære  Forældres  Fodspor,  saa 
kand  de  dog,  det  u-anseet  ved  en  liden  An- 
stalt førend  de  døer,  ogsaa  komme  til  at 
staa  med  Palmer  i  Hænderne.  sa.i/S'ifc.//.2. 

1.2)  knyttet  til  et  flg.  subst.  (substantivisk  led) 
50  (som  en  slags  præp.).  vi  lader  ikke  af  at 

elske  hinanden  u-anseet  alle  de  Trudsler 
som  os  ere  giordte.  sa.HAmb.in.7.  Uanseet 
hans  høie  Byrd.  ikf O.  nu  maatte  man,  uanset 
Bernstorff,  finde  en  Ma,nd.  Arup. (TUE Holm. 
(1913).12).  II  t  m.  flt.-form  knyttet  til  et  flt.- 
ord.  u-anseede  alle  de  miraculeuse  Midler, 
Gud  brugte  for  at  holde  dem  udi  Lydighed, 
forfaldt  (de)  dog  .  .  til  Af gndene.  Holb.Kh.3. 

1.3)  m.  flg.  bisætn.  \\  styrende  en  bisætn.,  der 
60  indledes  m.  at  ell.  om.   han   gav  ham  sin 

Dotter  til  ægte,  u-anseet  at  en  anden  Kan 
.  .  havde  anholdet  om  samme  Princesse.  sa. 
Hh.L8.  Den,  som  faaer  et  Embede,  der  er- 
nærer ham,  er  lykkelig,  uanseet  om  hans 


17B 


nanstaaelig 


uansvarlig: 


176 


Stilling  tilfredsstiller  hans  indre  høiere  For- 
nødenheder, eller  ikke.  Gylb.XI. 12.  *Uanset 
om  disse  Penge  nu  var  stjaalne,  i  Blev 
de  brugte.  Sganarel.III. 8.  Rousseau  har  sin 
(plads)  i  Frankrigs  (litteratur),  uanset  at 
hans  Fødeland  er  Schweiz.  CSPet.Litt.417.  \\ 
(nu  sj.)  brugt  som  konj.  u-anseet  de  have  Vin- 
Bierge,  dricke  de  dog  ingen  Yiin.Pflug.DP. 
1032.  U-anseet  Forliig  .  .  forgieves  var  for- 
søgt, vedholdt  dog  'Processen.  Slange.ChrlY  lo 
221.  Vi  skriver  f.  Eks.  g  i  Pige,  sige,  lige, 
Stige,  uanset  ( By  skov.  M. 49:  uagtetj  Tale- 
sproget slet  ikke  har  nogen  Lyd  imellem  de 
to  Selvlyd.  Byskov.M.' (1929). 53. 

2)  (1.  br.)  af  ringe  anseelse  ell.  stand, 
(de)  der  kaldes  de  Ringe,  de  Uanseete  i 
Folket.  MaH.  Prædikener.  II.  (1849).  73.  han 
skal  stille  sig  frem  for  Konger,  han  skal  ikke 
stille  sig  frem  for  uansete  Mænd  (Chr.VI: 
de  uædle;  1931:  Folk  af  ringe  Sta,nd). Ords.  20 
22.29.  det  var  de  i  Verden  Uansete,  de  Fat- 
tige, som  i  Reglen  havde  Rum  for  Jesus. 
VBeck.LK.1.85. 

t  n-anstaaelig:,  adj.  upassende;  usøm- 
melig. LTid.1726.691.  Holb.Hh.I.316.  -&n- 
stsendig;,  adj.  adv.  -t  ell.  (især  i  bet.  S) 
d.  s.  ell.  (t)  -en  (LTid.  17 53.218).  I)  (nu 
kun  m.  overgang  til  bet.  2)  ikke  svarende  til 
ell.  passende  for  en  persons  værdighed,  stilling, 
væsen,  hvad  er  meer  u-anstændigt  end  at  30 
være  udi  høy  Stand,  og  tilligemed  udi  nød- 
liden? IToift.ÆJp.Y  65.  *Det  u-anstendigt  er, 
og  kand  jer  ikke  sømme,  |  At  I  godvillig  ham 
vil  rekke  eders  Raa.nd.KomOr0nneg.III. 295. 
et  ungt  Fruentimmer  .  .  kan  ved  et  slet  og 
uanstændigt  Giftermaal  forspilde  sin  Lykke, 
og  foraarsage  sine  Venner  og  Familie  megen 
Fortred  og  Fornærmelse.  (Stompe.  7.365.  || 
især  i  forb.  m.  for  ell.  i  forb.  m.  et  (af  adjek- 
tivet styret)  foranstaaende  subst.  (substantivisk  40 
ord,  led),  det  er  uanstændigt  (1907  afvig.) 
for  hans  Jomfrue,  dersom  hun  sidder  for 
længe  hen.  iCor.7.36.  jeg  har  giort  min  Eed 
icke  at  giøre  noget,  som  er  Philosophien 
u-anstændigt.Holb.Tyb.1 .6.  Yderligheder,  som 
er  baade  Dem  og  mig  uanstændige.  BieM. 
(Skuesp.IV.414).  det  gamle  Liv!  Hun  er 
Kjæreste  med  den  gamle  tyske  Bager  .  . 
Det  kalder  jeg  nu  uanstændigt  for  saadant 
et  Par  gamle  Snørestøvler  at  lege  paa  den  50 
Manér.  Schand.SB.llO.  2)  ikke  i  overensstem- 
melse med  sømmelighed,  god  tone,  korrekt  op- 
træden. 2.1)  (nu  1.  br.)  i  al  alm.:  ukorrekt; 
upassende;  usømmelig.  Det  er  u-anstændigt 
at  tale  saadant  paa  Raadhuset.  Holb.Kandst. 
(1731).III.5.  Det  er  mig,  som  i  Overilelse 
fornærmede  dig  med  en  uanstændig  Mis- 
tanke. PAHeib.  Sk.  11.77.  *det  er  uanstæn- 
digt, at  I  taaler,  |  En  Slange  næres  dybt  i 
Landets  Barm.  Oehl.V  1.21.  2.2)  (m.  overgang  eo 
til  bet.  2.1 ;  i!,  br.)  uhæderlig;  ikke  respektabel. 
nu  greb  han  til  List,  og  uanstændige  Midler. 
Suhm.Hist.I.185.  Det  var  ikke  mere  uan- 
stændigt at  være  fattig  end  at  have  rigeligt 


udkomme,  om  end  det  var  mindre  behage- 
ligt. Grønb.SY  124.  2.3)  som  støder  an  mod 
morallovene:  umoralsk;  usædelig;  ell.  (nu 
især):  som  ikke  overholder  den  sømmelighed, 
høviskhed,  der  (i  paaklædning,  opførsel,  tale) 
almindeligt  iagttages  m.  h.  t.  visse  legemsdele 
og  -funktioner,  spec.  m.  h.  t.  det  kønslige. 
Solens  Broder  .  .  havde  en  uanstændig  Be- 
gierlighed  til  .  .  sin  deilige  Søster. Kraft.VF. 
366.  jeg  .  .  kunde  (ikke)  andet,  end  tage 
hendes  Gunstbeviisninger  i  den  uskyldigste 
Meening,  og  faldt  ikke  paa  ringeste  Mis- 
tanke om,  at  Kilden  til  denne  Artighed 
skulde  være  en  uanstændig  Tilbøielighed 
(lat.  orig.:  impurus  amor).  Bagges.  NK. 251. 
En  uanstændig  Bands.  VSO.  Bet  er  en  .  . 
paa  sine  Steder  saare  uanstændig  Bog.  Bran- 
des.Vl.260.  *  Gadens  Hunde  ter  sig  |  yderst 
nansteendigt.LCNiels.VLM.41.  ||  om  kvinde: 
letlevende,  der  er  Grader  i  Folks  Omdømme. 
Med  et  uanstændigt  Fruentimmer  menes 
der  alene  et  mere  eller  mindre  offentligt 
Yrnentimmer.JakKnu.In.289.  3)  som  ikke 
findes  antagelig,  rimelig,  nogenlunde  god;  util- 
børlig, de  stakkels  Adjunkter,  der  maatte 
bøde  paa  deres  uanstændige  lille  Gage  ved 
at  have  Elever  i  Kost.  Schand.FrProv.8.  vor 
Literaturs  ypperste  Værker,  der  hidtil  kun 
har  været  repræsenteret  i  tarvelige,  ikke 
sjældent  uanstændige  Exemplarer.  J.ar&ogr/. 
Bogvenner. 1922. 182.  ||  især  som  adv.  Prædi- 
kenen var  uanstændig  kort.  Mynst.  Vis.II.24. 
(billedet)  hænger  uanstændigt  elendigt. Bier- 
freund.  Rembrandt.  (1900).  177.  -anstæn  - 
dig-hed,  en.  fit.  -er.  det  at  være  uanstæn- 
dig; uanstændig  handling,  ytring  osv.;  især 
i  flg.  anv.:  I)  (nu  næppe  br.)  til  uanstæn- 
dig 1,  holdende  det  for  en  Uanstændighed 
at  en  Konge  over  3  Riger  skulde  nego- 
tiere  med  nogle  smaa  ¥ørster.Holb.DH.I.535. 
Stampe.IY187.  2)  til  uanstændig  2.  2.1)  (nu 
1.  br.)  til  uanstændig  2.i.  de  spare  paa  den 
venstre  (haand)  til  Arbeide,  hvorudover  de 
holde  det  for  en  U-anstændighed  at  æde 
dermed.  Reiser. IV.  38.  jf.  Leth.(1800).  2.2)  til 
uanstændig  2.3.  (et  skuespil)  hvis  Uanstæn- 
digheder endnu  .  .  saare  blufærdige  Ører. 
Bagges. DVXI.331.  (Holbergs)  gamle  Uan- 
stændighed om  meritum  —  meretrix.  Bille- 
skovJ.H.I.230.  3)  til  uanstændig  3.  den 
interesserede  akademiske  Problemdrøftelse 
er  blevet  en  JJanstændighed.  HalKoch.Lidt 
afhvert.(1940).13.  -anstødelig,  adj.  (■\ 
-anstødlig.  vAph.(1759)).  I)  f  som  ikke  kan 
rammes  af  ulykke  ell.  genvordighed  (jf.  An- 
stød 1.3J.  den,  som  er  mægtig  til,  at  bevare 
eder  u-anstødelige  (1819:  fra  Faldj  .  .  være 
ære  og  majestæt. Judas.24(Chr.VI).  2)  (Ut, 
1.  br.)  til  anstødelig  2 :  passende,  (brevet  skal) 
ei  .  .  indeholde  andet,  end  det  som  kan 
være  .  .  Dem,  som  Biskop,  uanstødeligt  at 
tilskrives.  Balle.P. 50.  VSO.  -ansvarlig, 
adj.  Uansvarlige  Ministre.  VSO.  Forbrydelser 
mod  uansvarlige  Personers  Sædelighed.  Goos. 


177 


uantagelig 


uartig 


178 


1.311.  det  var  uansvarlige  Nedskrivere  og 
Afskrivere  .  .  der  sammenfattede  og  ordnede 
Love  og  KiønikeT.E Brand. J. XIV.  Uansvar- 
ligt Selskab,  et  Selskab,  hvori  Medlem- 
merne ikke  hæfter  personligt  for  Selskabs- 
gælden,  saaledes  at  Kreditorerne  alene  maa 
holde  sig  til  Selskabsformuen.  i^orrO.  ogs. 
undertiden:  som  ikke  er  sig  sit  ansvar  bevidst, 
ikke  tænker  paa  følgerne  af  sine  handlinger. 
uansvarlige  elementer  lavede  optøjer  >  ||  hertil: 
i  Pengesager  har  (Christiern  I)  været  Uan- 
svarligheden se\v.  DanmKonger.154.  -an- 
tagelig, adj.  I)  13  til  antagelig  1.  saasom 
alle  Speners  Disciple  ikke  have  havt  Speners 
Skiønsomhed,  ere  adskillige  u-antagelige  og 
selsomme  Meeninger  deraf  a.ylede.  Holi.Staat. 
154.  den  af  Boysen  .  .  givne  Forklaring  er 
ua.nt3Lgelig.Brøndum-Nielsen.GG. 1.322.  2)  (nu 
1.  Ir.)  til  antagelig  2.  Hesten  fandtes  uantage- 
lig. VSO.  3)  (sj.)  til  antagelig  3.  det  er  ikke 
uantageligt  .  .  at  de  Tab  .  .  fremskyndede 
den  Katastrophe,  som  inåtrdå.  PalM.IL.I. 
108.  O  -antastelig,  adj.  (jf.  holl.  on- 
aantastelijk,  ty.  unantastbar;  til  antaste 
("2.2  og)  3)  uangribelig;  urørlig;  uanfægtelig; 
sakrosankt  olgn.  Retfærdighedens  Krav  .  . 
haves  for  Øie,  uantastelige  af  en  tøiles- 
løs  Vilkaarligheds  .  .  lndgieh.Sibb.Prov.43. 
(slægtsbegrebet)  var  nu  ikke  længer  en  uan- 
tastelig Helligdom,  men  et  Fænomen,  hvis 
Værdi  var  Tvivl  og  Kritik  underkastet. 
FrLa.S.6.  Staden  syntes  uantastelig,  om- 
given med  et  Skær  af  ældgammel,  ærværdig 
Selvstændighed.  J5randes.F/.377.  saa  liden- 
skabelig var  den  Livsvilje,  som  gemte  sig 
i  ham,  at  den  i  vore  Øjne  gjorde  ham 
uantastelig.  OGeismar.KajMunk.(1945).7 .  De 
anerkjende  Statens  Uantastelighed. GoW- 
schm.NSM.II.168.  tu  -antastet,  part.  adj. 
(til  antaste  (2.2  og)  B).  (de)  rede  saa  .  .  ad 
Rendsborg  til.  Derigjennem  rede  de  uan- 
tastede. Blich.(  1920). XXV  III. 119.  Bølgerne 
bare  Danmarks  Flag  agtet  og  uantastet  over 
alle  }iave.Molb.BlS.2Saml.n.l76.  (politike- 
rens) Magt  og  Anseelse  forblev  .  .  ikke  uan- 
,  tastet.  Soya.  HF.  49.  -anvendelig ,  adj. 
[For  i  det  mindste  at  giøre  denne  falske 
[Maxime  aldeles  uanvendelig  paa  mine  Peber- 
^Bvenå.e.Ew.(1914).II.55.  som  Brændsel  er 
Træet  ganske  nanvenddigt. HusogHjem.1912. 
439.sp.2.  -appetitlig,  adj.  [uaba'tidli, 
ogs.  'uab8|tidli]  I)  egl.  om  mad,  servering, 
maade  at  spise  paa  olgn.:  som  modvirker 
appetitten,  især  ved  at  se  uindbydende  ud.  det 
er  dog  for  uappetitligt  at  spise  de  Nødder, 
som  har  været  i  en  Andens  Mund.  Schand. 
W291.  Landmaaleren  spiste  med  en  Graa- 
dighed  og  paa  en  uappetitlig  Maade  som  et 
Dyr. sa.AE. 114.  \\  i  videre  anv.:  som  virker 
utiltalende,  uindbydende,  især  ved  mangel  paa 
renhed,  properhed,  orden  ell.  takt,  høviskhed, 
tugtighed.  Fruentimrene,  hvis  Bryste  hænge 
ned  paa  en  meget  u-appetitlig  Maade.  Reiser. 
Y.304.  her  (er)  en  Justitsraad  T.  og  hans 


Frue  .  .  Det  er  to  meget  uappetitlige  Folk, 
men  meget  artige  og  godmodige.  FruZ^eift. 
Hjem.258.  dette  uappetitlige  Arbejde  (o:  at 
sortere  gamle  klude). GyrLemche.S.III.66.  en 
uappetitlig  'PeTyeTsitet.Soya.HF.27.  2)  (sj.) 
om  person:  som  føler  væmmelse  (ved).  Alt  dette 
gjorde  mig  mørk  og  uappetitlig  ved  Livet. 
JohsWulff.OU.18.  t  -arbejdet,  part.  adj. 
{ænyd.  d.  s.)  til  IL  arbejde  3:  ikke  tildannet, 

10  forarbejdet  ell.  bearbejdet.  Udi  andre  (celler) 
igien  legger  man  det  raa  og  u-arbeydede 
Vox  for  de  Bier,  som  arbeyde  uden  at  gaae 
ud  af  deres  BoeligeT.  Holb.Ep.1.366.  at  Jor- 
den uarbeidet  ikke  kan  .  ,  eTnæTe.Kraft.VF. 
54.  II  om  levende  væsen:  ufuldbaaren.  Dine 
øyne  saae  mig,  der  jeg  var  endnu  u-arbei- 
det  (1871:  FosteT). Ps.l39.16(Chr.VI).  -ar- 
bejdsdygtig, adj.  (især  o  ell.  fagl.)  især 
til  arbejdsdygtig  1   (jf.  arbejdsudygtigj.   en 

20  Understøttelsesfond  til  Hjælp  for  .  .  svagelige 
og  uarbejdsdygtige  L3iTeTe.LandbO.IY702. 
D&H.  Manden  .  .  havde  været  uarbejds- 
dygtig i  7  a  8  Aa,T.  Da.Missions-Blad.l919. 
455.  om  haand,  maskine  olgn.:  Den  rethaan- 
dede  er  ilde  stedt,  naar  hans  højre  Haand 
bliver  uarbejdsdygtig.  VilhRasm.BU.93.  Ben- 
zinvognen blev  uarbejdsdygtig.  LoJfcomoiwT. 
1938.250.sp.2.  ||  hertil:  Ved  Personskade  er 
det  navnlig  vanskeligt  at  fastsætte  Erstat- 

30  ning  for  Uarbejdsdygtighed. fi^É-nrj/C/s- 
sing. Erstatningsret.  (1937). 171.  f  -art,  en. 
{ænyd.  d.  s.  (i  bet.:  usundhed  i  legemet);  fra 
ty.  unart,  mnt.  unart;  jf.  uartig;  mineral.} 
de  metaller  og  andet  uvedkommende,  uholdigt 
materiale,  der  i  en  malm  (erts)  forekommer 
sammen  med  det  metal,  der  skal  udvindes. 
ved  Afdrivningen  .  .  befrier  Blyet  Kobberet 
for  Svovel,  Jern  og  andre  VaTteT.Briinnich. 
M.215.  PhysBibl.XIX.166. 

40  uartig,  adj.  [nWrdi;  u^vfdi]  barnespr. 
(og  vulg.  ell.  spøg.):  [u'va'rÆ;  u'ver'di  olgn.] 
(Jesp.Fon.538.  jf.  skrivemaaden  uvartig, 
uvardig:  Blækspr. 1891.20.  W ied.( Brøndum- 
Nielsen. GW. 17  6).  StormP.P.53.  Noura,  noura, 
Nate,  nu  er  du  \ artig.  TomKrist.  Overs. af 
Farrell:  Unge  Lonigan.  (1942).  167).  ^uartet. 
dels  t  i  bet.  1.2  (s.  d.J,  dels  (dial.;  jf.  Kort. 
130  f.)  i  bet.  2(3):  Ditte  havde  nok  faaet  et 
Tjat   nu   og  da,  naar  hun  var  uartet,  men 

50  dette  var  første  Gang  hun  rigtig  fik  Prygl. 
AndNx.DM. 1.142).  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f) 
-en  (Moth.A206.  vAph.(  1772). III.  Amberg). 
{ænyd.  uartig  (i  bet.:  ondskabsfuld,  usømme- 
lig) og  uartet  (i  bet.:  vanartet,  mislykket); 
efter  ty.  unartig,  mnt.  unardich;  dels  afl.  af 
ty.  unart  (se  Uartj,  dels  af  artig;  jf.  ogs. 
ty.  ungeartet,  uciviliseret,  udannet) 

i)  t  daarlig,  utilfredsstillende  af  art,  natur, 
væsen.  LI)  om  sygdom:  vanskelig  at  helbrede; 

60  ondartet.  Uartig  syge. Moth.Conv.U  1.  I.2) 
(jf.  \Ja,Tt)  om  malm:  daarlig  m.h.t.  ind- 
holdet af  det  metal,  der  skal  udvindes; 
om  metal:  som  findes  i  uren  tilstand, 
sammen  med  andet  materiale  i  malmen.  Til 


XXV.    Rentrykt  »'/i,  1948 


12 


179 


uartig 


Uartigfhed 


180 


uarted  Jern  (Ferrum  morbosum,)  kan  ogsaa 
henføres  Raaejern  og  Brændtjern.  5rilnmcfe. 
M.256.  1.3)  om  person:  vanartet,  degenere- 
ret, ell.  ond,  tølperagtig,  raa;  ogs.:  uvi- 
dende, uduelig,  doven  olgn.  god  fader  åuler 
ofte  uartig  søn.Moth.A205.  Hånd  er  uartig 
til  sin  gerning,  swisf.  De  Svenske  vare  saa 
uartige,  at  de  sadte  ild  paa  Raadhuuset  (o: 
i  en  erobret  hy).JJuel.437.  Gram.Nucleus.48. 
1.4)  meget  primitiv;  uudviklet;  uuddan-  \o 
net.  Grønlændernes  Sprog  (er)  ikke  u-artig, 
men  har  heel  naturlige  og  beqvemme  Ylx- 
^Tessioner.  Egede.Grønl.(1729).42.  i  den  Musi- 
caliske  Harmonie  ere  de  (o:  malabarerne) 
særdeles  ukyndige,  og  kand  neppe  angive 
en  Tone  i  deres  uartige  Sipiog.  LTid.1740.567. 
Jl  (m.  overgang  til  bet.  2)  som  mangler  (vidner 
om  mangel  paa)  skoling,  øvelse,  uddannelse; 
grov;  upoleret;  klodset,  (jeg)  glæder  mig 
at  see  min  stakkels  uartige,  og  paa  ubeleylig  20 
sted  og  tid,  og  ey  med  tilhørende  apparatu 
udkastede  Præfation  saa  vel  accommoderet. 
Cit.l716.(Falsteriana.94).  Hr.  Johan  Stabel 
.  .  afskildret  .  .  med  en  uartig  og  rystende 
Haand. Tychon.Vers.195.  Gram.Nucleus.150. 
2017. 

2)  m.  h.  t.  optræden,  opførsel  olgn.  2.1)  (nu 
næppe  br.)  i  al  alm.:  upassende;  usøm- 
melig; utilbørlig.  Det  er,  saa  min  Troe, 
uartigt  af  mig,  at  jeg  fører  hende  baade  i  30 
Umage  og  Omkostning.  IToift.F^s./.^.  det  var 
en  grov,  en  uartig  Kierlighed,  for  den  sigtede 
kun  til  mine  VeiagQ.Luxd.FS.26.  En  uartig 
Behandling.  VSO.  2.2)  som  røber  mangel  paa 
levemaade,  takt,  belevenhed;  uhøflig;  takt- 
løs; uopdragen;  uelskværdig  olgn.  Moth. 
A205.  saa  vist  føler  jeg  selv  alt  det  dristige 
og  næsten  uartige  i  mit  Paahæng.  ^t^. 
(1914).IY372.  Det  var  uartigt,  at  jeg  ikke 
fik  sagt  Farvel  til  din  M.oåeT.HCAnd.(1919).  40 
1.247.  Matrosen  er  uhøflig.  Lapsen  uartig. 
VSO.  Hun  kunde  ikke  godt  sige  nej  uden  at 
være  uartig.  Pont.LP.  VI 1. 142.  2.3)  om  barn: 
som  (til  stadighed  ell.  i  et  enkelt  tilfælde) 
ikke  opfører  sig  ordentligt,  som  det  ven- 
tes og  kræves  af  det;  som  forser  sig  i  hand- 
ling ell.  tale;  ofte  spec:  som  ikke  vil  lystre,  er 
genstridig  ell.  balstyrig,  vild,  gør  tossestreger, 
bruger  mund  olgn.  ell.  (jf.  bet.  2.s)  opfører  sig 
uhøvisk;  ogs.  om  et  barns  opførsel,  handlin-  50 
ger.  Fy,  den  slemme  Amor!  Men  nu  kjender 
Du  ham!  veed,  hvad  han  er  for  en  uartig 
'Dieng\HCAnd.(1919).I.75.  *Er  Fritz  uartig 
(Frit2Mrg.(Juleroser.l931.8):  Naar  Fritz  har 
nisset>  i  sin  Seng,  |  saa  prygler  Fa'er  sin 
lille  Dreng.  Vogel-Jørg.  BO.  645.  Selv  mente 
han  vel,  han  stod  med  et  Forbilledes  Glans, 
men  naar  Lily  hørte  det,  lavede  hun  uartig 
Mund  som  en  lille  Skolepige.  JacPoZuda«. 
UR.255.  2.4)  om  dyr:  som  ikke  vil  adlyde  e'o 
ell.  gøre,  som  det  er  afrettet,  dresseret 
til;  ogs.  (jf.  bet.  2.5^;  som  opfører  sig  uhøvisk. 
Hunden  teede  sig  uartig  (0:  slap  en  vind). 
Kielsen. A.l  19.  spec.  (fagl.)  om  hest:  at  kjøre 


og  øve  uartige  Reste.  PW Balle. K.6 5.  2.5) 
som  strider  mod  god  tone  ell.  moral,  velanstæn- 
dighed; uhøvisk;  ofte  brugt  som  et  mildt, 
til  dels  eufem.udtr.  for:  utugtig,  usædelig, 
frivol,  obskøn  olgn.  de  illustrerede  Blade  . .: 
alle  disse  halvnøgne  Kvinder  i  de  mest 
raffinerede  Situationer  og  Texter  under- 
neden saa  uartige,  som  den  slibrigste  Phan- 
tasi  kan  frembringe  dem.  I stedM øller. Tabte 
Tøiler.(1896).163.  Fy,  Villads!  Ved  du  hvad? 
Jeg  tror,  at  du  kun  holder  af  mig  saadan 
uartigt.  BBudtzMUller.Livsspil.(1917).19.  det 
er  et  uartigt  B.ote\l Brodersen.T. 122.  uartige 
E]^\gTa,mmeT.  Billeskov J.H.  1.25.  \\  uartig 
dame  (se  u.  Dame  3^  ell.  pige  olgn.,  let- 
levende kvinde;  skøge.  *ret  en  snavs,  uartig 
Pige,  I  som  har  Lyst  at  gaa  paa  Bimbel. 
Sødb.GD.ll.  med  et  Par  Dages  Varsel  ryd- 
dede (man)  tre  hele  Gader  for  ialt  ca.  4000 
uartige  Pigebørn.  KrarupNiels.EnHvalf anger- 
færd^  1921). 58.  jf.:  en,  lidt  uartig  udseende 
DdiVa.e.AHenriques.TG.6.  ||  et  uartigt  ord 
(jf.  ndf.  1.45),  et  ord,  som  for  sømmelig- 
hedens skyld  ikke  kan  nævnes  i  pænt  selskab. 
Vi  Drenge  gjorde  os  til  af  at  foragte  „Tøsene" 
i  høj  Grad.  Alle  de  uartige  Ord,  vi  vidste, 
serveredes  for  dem,  naar  Lejlighed  gaves.^ 
Schand.0.1.12.  mellem  Bøndergaardenes  mun- 
tre Unge  var  der  ikke  noget,  der  hed  uartige 
Ord.  Alt  blev  nævnt  ved  det  rigtige  Navn. 
FrPoulsen.VN.36.  i  videre  anv.  (især  i  forb. 
være  et  uartigt  ord^  som  udtr.  for,  hvad  der 
ikke  er  velanskrevet,  ikke  tør  bringes  paa  bane, 
ringeagtes.  Der  herskede  intet  Fællesskab 
indenfor  Kontorets  Verden.  Fællesskab  var 
et  uartigt  Ord.  Leck Fischer.  KM.  103.  Nu, 
hvor  dannelse  vel  er  et  uartigt  ord.  Tilsk. 
1937.1.323.  II  som  udtr.  for  noget,  man  ikke 
vil  nævne  ved  det  rette  navn  (fordi  dette  er 
uhøvisk),  det  sted,  hvor  ryggen  begynder  at 
blive  uartig,  se  Ryg  2.i.  om  ekskrementer: 
pludselig  lod  (kanariefuglen)  noget  uartigt 
falde  ned  paa  Dugen.  AndNx.PE. III. 163. 
især  i  forb.  træde  i  noget  uartigt  (Falk 
Rønne.PT.123)  ell.  (oftest)  et  uartigt  ord: 
D&H.  når  den  stjernekiggende  Digter  kom- 
mer til  at  træde  i  et  uartigt  Ord.  Rørd.M. 19. 
*vi  risiker'  at  træde  i  |  et  stygt  uartigt  Ord. 
VillabyernesBlad.'y»1947.3.sp.3. 

Uartig-hed,  en.  flt.  -er.  det  at  være 
uartig;  spec.  i  flg.  anv.:  I)  f  ^^^  uartig  1. 
H)  til  uartig  l.i.  Moth.A206.  1.2)  til  uartig 
1.2.  Oudahls  verk  (har)  nu  paa  nogle  aar 
med  skade  .  .  været  i  drift  formedelst  mal- 
mens u-Sirtighed.  Holb.DNB.44.  1.3)  til  uar- 
tig 1.3.  vores  Boghandlere,  hvis  uartighed, 
uformuenhed  og  derhos  fortrædelighed  jeg 
med  min  store  skade  offte  erid.rer.Cit.17 15. 
(Falsteriana.84).  1.4)  til  uartig  1.4.  ved  vore 
(0:  russernes)  Forfædres  U-artighed  have  de 
(0:  videnskaberne)  ikke  kundet  trænge  sig 
længere  end  til  Polen.  Holb.Hh.1. 313.  2)  til 
uartig  2.  2.1)  til  uartig  2.2.  du  maa  have 
tient  hos  en  Skoeflicker  tilforn;  det  kand 


181 


uartikuleret 


ubarmhjertig: 


182 


mand  let  see  af  din  U-artighed.  sa.F^s./.S. 
jeg  giengieldte  hans  Høflighed  med  fornær- 
mende \]a,Ttigheå.Bagges.L.I.218.  Hun  vil 
holde  mig  skadesløs  for  de  andre  Damers 
\Ja,Ttighed.Heib.Poet.VII.353.  ||  uhøflig,  uelsk- 
værdig handling  ell.  udtalelse,  jeg  maae  fra- 
bede mig  alle  forblommede  Uartigheder. 
Rahb.Fort.I.21.  Det  var  en  Uartighed  ikke 
at  hilse  hende.  VSO.  „Hvor  kan  du  .  .  bruge 
saadan  en  banal  vending!  Naa,  det  er  sandt, 
du  er  jo  præst."  Provsten  lod  uartigheden 
passere.  AnJcerLars.OlsensDaarskab.  (1941).  8. 
2.2)  til  uartig  2.3;  ogs.:  uartig  handling, 
uartigt  udtryk  olgn.  formedelst  overdreven 
Uartighed  var  (jeg)  nødt  til  at  give  ham 
(o:  et  barn)  Sti&mhnx.RudBay.EP.1. 153. 
Moderen  taaler  alle  Barnets  Uartigheder. 
Kierk.IX.212.  2.3)  til  uartig  2.4;  spec.  (fagl) 
om  hest:  efter  nogle  faa  Forsøg  (paa  at  stejle) 
opgiver  Hesten  sin  Uartighed  iglen. PW Balle. 
RD.132.  2.4)  til  uartig  2.5;  ogs.:  uartig  hand- 
ling, fremstilling,  hentydning  ell.  uhøvisk,  slib- 
rigt udtryk  olgn.  de  slemme  U-artigheder; 
for  hvis  skyld  Bogen  af  det  Parisiske  Fruen- 
timmer saa  begiærlig  bliver  opsøgt.  LTid. 
1735.48.  hvis  de  (o:  franske  lystspil)  ikke 
vare  krydrede  med  Uartigheder  og  Uanstæn- 
digheder i  Dialogen,  der  holdt  det  fran- 
ske Publikum  i  Amåe.BerlTid.''/il904.Aft. 
l.sp.5.  Holbergs  Vaitigheåer.  Billeskov J.H. 
1.30. 

u-artik uleret,  part.  adj.  I)  uden  led- 
deling. I.l)  (zool.,  foræld.)  ikke  delt  ved  ell. 
forsynet  med  led;  uleddet;  i  forb.  som  de 
uartikulerede  dyr,  om  de  lavere  dyr  i 
modsætn.  til  leddyr  og  hvirveldyr.  Heib.Pros. 
11.99.  1.2)  (bygn.,  æstet.)  om  bygningsdel, 
statue(del)  olgn.:  som  danner  et  uinddelt  hele, 
er  uden  tydelig  adskilte  enkeltled  ell.  -dele. 
Søjlekapitælerne,  der  allerede  hos  Byzan- 
tinerne  vare  blevne  uartikulerede  Klodser  .  . 
bleve  her  .  .  endnu  simplere. JLUss. (Ved 
ViborgDomkirkesIndvielse.(1877).4).  Med  sin 
uartikulerede  Hals,  de  mægtige  Skuldre  .  . 
minder  Statuen  nærmest  om  et  Stykke  Arki- 
tektur. FrPoulsen.TOK.147.  2)  (sprogv.,  sj.) 
om  ordform:  uden  artikel  (3).  MKrist.(DSt. 
1923.36).  3)  (især  (g  ell.  fagl.)  om  lydfrem- 
bringelse: som  ikke  bestaar  af  (tydeligt  ud- 
talte) sproglyd.  Nogle  taug  af  Undseelse ;  An- 
dre kunde,  for  Harme,  ikkun  fremføre  uarti- 
culerede  Toner.  Blich.(1920).XV  59.  (patien- 
ten) klager  sig,  skriger  af  og  til  højt  op  .  . 
frembringer  kun  uartikulerede  Lyd,  af  og 
til  i  en  syngende  Tone.  KPont.Psychiatr. I. 
104.  denne  uartikulerede  .  .  Rallen,  fiønne- 
lycke.Sp.57.  ||  (sj.)  i  videre  anv.,  om  fore- 
teelse som  leen,  gang:  som  foregaar  paa  en 
uhemmet,  ureguleret  maade.  Hun  grinte  uarti- 
kuleret. ErlKrist.DH.  118.  Hun  gik.  Gan- 
gen var  uartikuleret  og  stødende,  smst.128. 
-avet,  part.  adj.  (cenyd.  d.  s.)  I)  tU  ikke 
tæmmet  ell.  disciplineret;  ogs.:  fri  for  snærende 
baand;  uhemmet.   Uavede  Børn.  750.   *(en) 


bredpandet  Okse,  |  Uavet  (Wilst.Il.:  aldrig 
Avet^,  aldrig  endnu  af  et  Menneske  ført 
under  Aaget.  Gertz.(Wilst.Il.(1909).X.v.293). 
Forud  for  Soldaten  har  Studenten  det 
ubundne,  uavede  Liv.  Brandes. II. 232.  \\  om 
lidenskab,  følelse:  ikke  under  kontrol;  ube- 
hersket. Licentiatens  fine  æstetiske  Natur 
undgik  alt,  hvad  der  var  uavet.  AntAnd.L, 
83.  2)  (nu  næppe  br.)  ikke  straffet,  tugtet; 
10  i  forb.  som:  Skal  den  Gierning  gaae  uavet 
hen?  VSO. 
1J-Baad,  en.  se  u.  U-  3. 
u-baaset,  part.  adj.  (nu  næppe  i  rigsspr.) 
i  talem.  ubaaset  stud  har  godt  ved  at 
slikke  sig.  {jeg  ønskede)  jeg  havde  hørt  det, 
som  Deres  Velbyrdighed  nu  sagde,  førend 
jeg  giftede  mig,  saa  maaskee  jeg  kunde 
sagt  nu:  ubaaset  Stud  har  godt  ved  at 
slikke  sig.  Biehl.  DQ.  III.  197.  Krist.Ordspr. 
20  623.  SjællBond.188.  -balance,  en.  (eng. 
unbalance)  0  mangel  paa  balance  (2),  lige- 
vægt; m.  h.  t.  roterende  maskindele,  naar  cen- 
trifugalkræfterne ikke  afbalancerer  hinanden. 
DaEngTeknO. 
11- Bane,  en.  se  u.  U-  3. 
O  n-banet,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.)  ikke 
gjort  ryddelig,  farbar;  ikke  gjort  anvendelig 
som  færdselsvej,  en  u-baned  vey  giennem  en 
skov.  Holb.DNB.467.  de  (for  en  skiløber) 
30  ubanede  Steder  og  dybe  Huller  i  Klippen. 
Schousbølle.Saxo.286.  de  brave  norske  Heste 
(vidste)  at  sætte  Benene  saaledes,  at  de  kunde 
passere  den  ubanede  smalle  Sti.  Schand.O. 
11.152.  billedl.:  (Tycho  Brahe)  fandt  denne 
Videnskab  (o:  astronomi)  for  (o:  før)  hans 
Tid  kun  lidet  dyrket,  og  Veien  dertil  for 
en  stor  Deel  uh&net.  Mali.  SgH.  603.  Vejen 
er  endnu  lang  og  ubanet  (o:  for  den  gode 
kunst).  JLUss. H.312.  -barberet,  part.  adj. 
40  (vulg.  ell.  dial.  -balberet.  Moth.B32).  (jf. 
-raget^  ikke  barberet;  især:  usoigneret  p.  gr. 
af  for  langt  skæg;  som  trænger  til  at  bar- 
beres; langskægget.  Haaret  sad  filtret  og 
pjusket  om  hans  .  .  ubarberede  Ansigt. 
Schand.TF.II.92.  Doktoren  var  mødt  til 
Stuegang  paa  Sygehuset  —  ubarberet. 
Hjemmet. 1912.566.sp.2.  f -barmelig,  adv. 
(ænyd.  d.  s.,  fsv.  obarmelika;  fra  mnt.  un- 
barmliken,  til  barmelik,  ynkelig)  ubarm- 
so  hjertigt.  *hand  og  ald  hans  Hob  med  fulde 
Hals  tillige,  |  Tog  til  ubarmelig  at  raabe  og 
at  skrige,  |  Og  huje  Manden  ud.  Helt.Poet. 
127.  -barmhjertig,  adj.  [ub'ermij'Bfdi] 
(f  (især  som  adv.)  -barmhjertelig(en). 
Moth.B61.  Slange.ChrIV532.  FruHeib.Hjem. 
209).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Moth.B61. 
NyerupRahb.VI.il).  {ænyd.  ubarmhiertelig, 
adj.,  ubarmh(i)ertelige(n),  adv.,  ubarmh(i)er- 
tig,  adj.,  fsv.  obarmhårtelika,  adv.,  obarm- 
60  hårtogher,  adj.,  mnt.  unbarm(e)hertich,  adj., 
unbarmhertliken,  adv.)  uden  medlidenhed, 
overbærenhed;  meget  haard,  streng,  ubønhørlig 
i  sin  fremgangsmaade  over  for,  behandling  af 
et  væsen,  man  har  i  sin  magt,  ell.  paa  hvis 


12^ 


183 


ubeboelig: 


abefangen 


184 


forhold  man  har  indflydelse;  som  iklce  giver 
pardon;  naadeløs;  skaanselsløs ;  m.  afsvækket 
let.:  streng,  ueftergivende  i  kritik,  bedømmelse; 
ogs.:  som  vidner  om,  er  udtryk  for  saadan 
strenghed,  den  Mægtige  skal  ikke  være  lang- 
modig imod  de  Ubarmhjertige.  Sir. 35.19.  der 
skal  gaae  en  ubarmhiertig  Dom  over  den, 
som  ikke  giør  Barmhiertighed.  Jac.2.i3.  at 
falde  i  ubarmhiertige  Creditorers  Hænder. 
Holh.Pants.1.5.  Han  var  ej  aliene  følesløs, 
men  ubarmhjertig  i  den  Grad,  at  han  glædede 
sig  over  enhver  fremmed  Ulykke.  Blich. 
(1920). XXVII. 50.  Hans  overlegne  Logik 
og  ubarmhjertige  Tunge  vare  ikke  blevne 
mildnede  ved  Modgangen.  Le/im./.73.  Paro- 
dien havde  været  for  ubarmhjertig.  4aZ)ons. 
DU.16.  en  ubarmhjærtig  Skæbnes  Tryk. 
LBruun.BS.Dedik.  \\  uegl.  *Naar  Sneen  fal- 
der, og  det  stærkt  af  Norden  fryser,  |  Da 
haver  Luften  her  en  u-barmhiertig  Magt. 
Falst.0vid.71.  Det  var  bleven  ubarmhjertig 
koldt.  Pont. HK.  187.  *Dagen  blotter  ubarm- 
hjærtigt  |  de  kolde  Skinner  og  al  den  sorte 
Søle.  JFJens.Di.67.  ||  hertil:  Kongens  Be- 
falnings-Mænd  .  .  plagede  Bønderne  med  alt 
for  stor  U-barmhiertighed. i?o?&. Z)jff./. 
569.  Foersom.D.1.58.  Qp  -beboelig,  adj. 
Moth.US.  en  øde  og  aldeles  ubeboelig  KUt^- 
ipe.  Bagges. DYIX.365.  Egnen  er,  formedelst 
mange  Sumpe,  usund  og  næsten  ubeboelig. 
VSO.  Præstegaarden  .  .  var  ganske  ube- 
boelig. AGarioe.Agersø.(1938).151.  -beboet, 
part.  adj.  Moth.  U3.  seyle  til  Ostindien,  i  det 
fromme  Haab,  at  kunde  strande  underveys 
paa  en  eller  anden  ubeboet  Øe.Ew.(1914). 
IV.  250.  Dalen  var  ubeboet  af  Mennesker. 
Hauch.III.216.  Præstegaarden  stod  ubeboet 
en  Tid.  Lauesen.RV  77.  \\  (1.  Ir.)  uden  dyre- 
verden, dyreliv.  Fisk  fandtes  slet  ikke  (i 
søen),  den  syntes  ganske  ubeboet. iJosew- 
krantz.S0.19.  ||  (sj.)  overf.,  om  øje:  tom; 
udtryksløs;  intetsigende,  et  Par  umaadelige, 
kuglerunde,  vandblaa  og  ganske  ubeboede 
Øjne.  CEw.  F.  41.  -bebygget ,  part.  adj. 
(nu  sj.  -bebygt^.  {ænyd.  ubebygget,  ube- 
bøgt,  ubebiugt;  jf.  ubygget)  I)  G)  hvorpaa 
der  ikke  er  opført  bygninger,  den  halve  Deel 
(af  gaden)  er  nbehygt.PEdvFriis.S.120.  (et) 
Ubebygget  .  .  Aresd. AGøtzsche.Bygningsret.^ 
(1937 ).80.  II  om  landejendom:  uden  (be- 
boelses )bygninger.  Dette  Navn:  Stæl  gives 
en  Bondegaard  eller  Gaardspart,  som  er 
ubebygt,  og  dyrkes  enten  under  andre 
Gaarde,  eller  af  Kjøbstædborgere.FT/iaa- 
rup.  Bornholms  Amt.  (1810).  41.  2)  (nu  sj.) 
ikke  koloniseret  ell.  opdyrket,  mange  Pro- 
vintzer  og  Landskaber  der  i  Riget  (ligger) 
gandske  øde,  ubebygte  og  ubeboede.  5orre- 
bye.TF.470.  -beden,  -bedet,  part.  adj. 
se  ubedt.  -bedragelig,  adj.  adv.  d.  s.  ell. 
-t  ell.  (t)  -en  (Eilsch.F.185.  Reiser. 1 1. 454). 
{ænyd.  d.  s.  (om  arbejde:  forsvarlig))  i)  (nu 
næppe  br.)  som  ikke  lader  sig  bedrage,  føre 
hag  lyset.  Moth.B115.  Andres  skiulte  Tanker 


er  det  best  at  overlade  hans  Dom  allene, 
som  ubedragelig  kiender  YHertexne.  Eilsch. 
PhilBrev.108.  en  Mand,  som  jeg  aldrig  har 
set  med  Legemets  skuffende  Syn  —  men 
nys  stod  han  klart  for  mit  indre,  ubedrage- 
lige Øie.Ing.VS.1.48.  2)  O  som  ikke  bedrager, 
fører  en  bag  lyset  ell.  skuffer  en;  om  person: 
Moth.B115.  nu  kun  om  forhold  (især:  tegn, 
kendemærke) :  som  ikke  slaar  fejl;  ufejlbarlig; 

10  helt  sikker.  Historier,  som  ere  Dyders  og  La- 
sters ubedragelige  Si>eyl. Holb.Heltind.I.b7f. 
Min  Medreisende  .  .  tilkommer  et  ubedra- 
geligt Signalement.  BUch.(  1920). XXI  X.104. 
han  veed  ubedragelig  Besked  om,  hvorledes 
Latteren  sniger  sig  ind  .  .  i  et  Menneske. 
Kierk.III.154.  (dette  er)  Halvdannelsens 
ubedragelige  Særkende.  VorUngdom. 1946/47. 
54.  II  t  ægte;  uforfalsket.  Moth.B115.  ||  hertil: 
Ubedragelighed.  smst.U3.  (kæret)  ser  op 

20  paa  det  kølige  Himmeldyb  som  en  lille  Kreds 
af  sammenstrømmet  Ro  og  mild  Ubedrage- 
lighed. Stuck.  (Jørg.  Liv. III. 88).  -bedra- 
gende, part.  adj.  (sj.)  d.  s.  s.  ubedragelig  2. 
Mali.  HG.  38.  f  -bedragsom ,  adj.  d.  s. 
*(bønderne)  med  Veir  og  Vind  begyndte,  |  Om 
den  Vaadhed  og  den  Regn,  |  Som  et  Sole- 
hjul forkyndte  —  |  Ubedragsomt  er  det 
Tegn.  H Mikkels. D. 152.  -bedrelig,  adj.  (til 
IL  bedre;  sj.)  som  ikke  kan  forbedres;  ufor- 

30  bederlig.  Levin.  Larsen,  -bedt,  part.  adj. 
(nu  ikke  i  rigsspr.  -beden,  -bedet},  (ænyd. 
ubeden,  oldn.  obebinn;  til  V  bede;  jf.  (i  sa. 
bet.)  dial.  ubedendes  (UfF.),  ænyd.  d.  s. 
(PTidemand.  Overs,  af  Luthers  Husspostille.  II. 
(1564).120^);  nu  1.  br.)  især  brugt  adverbielt 
ell.  som  appos.:  uden  at  være  bedt,  anmodet 
om  (at  gøre)  noget;  uanmodet;  af  egen  drift; 
ogs.:  uden  at  være  indbudt.  *Rødm  ved  din 
Gave  og  tag,  hvad  der  ubedt  blev  givet. 

40  Tilsk.1919.317.  *Han  sprængte  Døren  og 
gik  ubedt  ind.  Rørd.JH. 1 1. 55.  En  liden  Gave, 
som  een  giør  ubeden,  forbinder  ogsaa 
meere  end  de,  som  ved  Bøn  erhverves. 
Holb.MTkr.584.  han  (gav)  ofte  alleene  sin 
Trang  underhaanden  tilkiende,  saa  at  Parla- 
mentet ubedet  gav  ham  meer  end  han  he- 
hø\ede.  sa.Ep.IV86.  Ew.(1914).IV225.  ube- 
det vilde  Ingen  hjelpe,  og  bede  vilde  Man- 
den ei.PNNyegaard.S.5.  Feilb.  G)  -bedæk- 

50  ket,  part.  adj.  (nu  sj.  -bedækt^.  spec.  (jf. 
-dækket  1;  til  bedække  1.3^  om  legemsdel: 
Moth.D55.  (hun  har  ikke)  turt  lade  sig  see 
med  ubedekt  Ansigt. Holb.Usynl.1 1. 4.  *jeg 
nu  bærer  Pels  og  Hue,  |  (jeg  vandrer)  ikke, 
som  i  Sommer  .  .  ubedækt,  |  Med  Haaret  ;, 
flagrende  for  YestenYinden.Heib.Poet.I.315. 
hver  Qvinde,  som  beder  eller  propheterer 
med  ubedækket  (Chr.VI:  uskiult;  1907:  .Å 
utildækket^  Hoved,  beskæmmer  sit  Hoved. 

60  lCor.11.5.  Giv  mig  din  Haand  ubedækket. 
DagNyh.^yiol912.Till.l.sp.4.  -befangen, 
part.  adj.  (efter  ty.  unbefangen;  jf.  befan- 
gen 1)  ufordærvet,  uskyldig  og  (ell.)  frejdig, 
frimodig,   naturlig.   Kierk.  XIII.  305.    hertil: 


185 


ubefaren 


ubegribelig 


186 


Ubefangenhed.  Rahb.Fort.IY125.  LFrø- 
lich.  Optegnelser  og  Breve.  (udg.  1920-21).  98.  || 
nu  vist  kun  (især  spøg.,  gldgs.)  m.  ty.  form: 
unbefangen.  enten  maatte  jeg  være  et 
sjeldent  unbefangent  Menneske  eller  ogsaa 
den  største  Skjælm  og  FoMticus.  HC And. 
Breve.1.249.  i  naiv  Ynde,  eller  i  unbefangen 
Ro.  Kierk.1. 392.  saare  elskeligt  er  disse  unge 
Piger  opfattede  i  deres  Jomfruelighed  og 
Uskyld,  —  den  ene  aldeles  „unbefangen"  lo 
seende  ud  mod  Beskueren.  EHannover.E. 196. 
Tænk,  der  var  en  filosof  som  .  .  bragte  varer 
paa  torvet  .  .  og  det  sådan  ganske  unbefan- 
gen. Crrøn&.if./.27'5.  -befaren,  part.  adj. 
(1.  br.)  som  ikJce  er  berejst,  vant  til  at  rejse; 
især  om  sømand:  ikke  (hel)befaren;  ogs.:  uer- 
faren (Leth.flSOOJ).  Moth.F74.  Skibets  Be- 
sætning bestod  meest  af  ubefarne  Folk. 
VSO.  Tuxen.Søfart.472.  han  havde  lovet  at 
vise  (verden)  i  videst  mulige  Panorama  for  20 
disse  ubefarne  TmkteT.0Rung.L0.12.  -be- 
faret, part.  adj.  best.  f.  og  fit.  -befarne 
ell.  -befarede  (Thiele. Breve. 129).  I)  (nu  sj.) 
om  vej  olgn.:  ubefærdet.  Stien  selv  var  næsten 
ubefaret  og  derfor  ganske  begroet  med  Græs 
og  VkTuå.Gylb.XiI.109.  *ubefarne  Veje. 
Ploug. 11.117.  2)  (bjergv.)  om  grube:  som  ikke 
er  undersøgt,  inspiceret,  billedl. :  naar  et  norsk 
Maal  drager  Malm  dertil  frem  af  sine  dybe, 
næsten  hidtil  ubefarne  Gruher.  NM  Pet.  Br. 9.  30 
t  -befar(e)lig,  adj.  ufarbar  ell.  usejlbar. 
Sæbye  er  en  lille  Kiøbstæd  ved  en  Aae  af 
samme  Navn,  der  er  ubefarlig.  Thaar.KS.274. 
VSO.  Wors.OE.296.  -befæstet,  part.  adj. 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  1 ;  især  tg)  I )  til  befæste  2. 
ubefæstede  (1931:  aabne^  Byer. 5Mos.3.5. 
Holb.Hh.1.99.  Ålandsøerne  er  for  Øjeblikket 
ganske  ubefæstede. £.T.%oi939.3.sp.4.  2)  til 
befæste  3:  som  endnu  ikke  er  blevet  fast, 
sikker  i  tro,  overbevisning,  principper,  livs-  40 
førelse  olgn.  ell.  (sjældnere)  i  udførelsen  af 
et  arbejde,  i  kundskaber  olgn.  de  Ukyndige  og 
Ubefæstede  (Chr.VI:  ubekræftede;.2Pe<.3. 
16.  Saa  beklemt  som  en  ubefæstet  Student 
ved  Examen.Oylb.XII.98.  Kongen  .  .  var 
ny  og  ubefæstet  i  Regjeringen.ÆZen.7.i56. 
den  pirrende  Duft,  der  .  .  gjør  usædelige 
Bøger  saa  farlige  for  ubefæstede  Læsere. 
Avisen.^^/tl889.2.sp.5.  (vegetaren)  H.  ind- 
rømmer, at  han  i  et  ubefæstet  Øjeblik  har  50 
spist  Andesteg  eng&ng.PoU*/2l942.3.sp.4. 
de  lokke  de  ubefæstede  (Chr.VI:  ubekræf- 
tede; ^\e\e.2Pet.2.14.  Branner.  T MS. 98. 
-beføjelse,  en.  (sj.)  mangel  paa  beføjelse, 
adkomst,  berettigelse.  Beskyldninger  for  Ube- 
føjelse mod  anderledes  tænkende.  Cit.1840. 
(Falst.x).  o  -beføjet,  part.  adj.  I)  uden 
berettigelse  ell.  grund;  uberettiget.  Moth.F437. 
Retten  (skal  have)  Magt  .  .  den  Stevnende 
for  sin  ubeføiede  Trette  vedbørligen  at  ansee.  60 
Forordn.^ya750.§3.  hvis  man  blot  giftede 
sig  i  Haab  om  et  Sølvbryllup  .  .  saa  var  man, 
naar  det  25de  Aar  kom,  ubeføiet  til  at  holde 
Sølvbryllup. ZierA;.//.i29.  EGad.TT.137.  2) 


(1.  br.)  inkompetent.  Beskyldninger  imod  den 
i  hans  Øine  ubeføiede  Criticus.  Heib.Pros.X. 
150.  Anmelderens  Ubeføjethedtilat  fælde 
Dom  over  det  Skrift,  han  nedsætter.  Brandes. 
XIII. 391.  -begavet,  part.  adj.  I)  (ænyd. 
d.  s.;  til  begave  1;  nu  næppe  br.)  som  ikke 
har  faaet  gave(r).  31oth.G166.  Aldrig  gik 
nogen  Fattig  ulaegavet  fra  ham.  VSO.  2)  til 
begavet  2:  som  er  uden  begavelse;  især  som 
et  mildt  udtr.  for  dum  ell.  som  spøg.  udtr.  for 
at  være  uforstaaende,  langsomt  opfattende  i  en 
vis  situation.  JBaden.DaL.  Ubegavede  Børn. 
VSO.  „Tillykke!"  sagde  han  .  .  Skytte  så 
ubegavet  ud.  —  „Hm!  Velkommen!  mener 
iegV Svedstrup.EG.il. 125.  han  .  .  nød  Ry 
for  sin  Ubegavethed  og  sine  utrolige 
Løgnehistorier.  Pont.  LP.  VII.  10.  ||  f  som 
mangler  talegaver.  Moth.G166.  tj)  -begra- 
vet, part.  adj.  (nu  næppe  br.  -begraven. 
Moth.U4.  VSO.  se  ogs.  ndf.).  (ænyd.  d.  s.) 
♦Ørnen  hugge  vil  |  Dit  ubegravne  blege  Liig 
paa  Saxens  Strand.  Oehl.HY. 156.  ofte  i  forb. 
som  ligge  ubegravet:  han,  som  havde 
henkastet  Mange  ubegravede  (Chr.VI:  ube- 
gravnej,  blev  ikke  selv  begrædt. 2Makk.5. 10. 
de  myrdede  hen  ved  12000,  og  lode  de  døde 
Kroppe  ligge  u-hegrayne.Holb.Kh.80.  Eng- 
lænderne lod  længe  hans  Lig  ligge  ubegravet 
til  Str&i. Rønberg.  DE.  58.  Q3  -begrebet, 
part.  adj.  (gldgs.  -begreben.  Moth.  U4.  se 
ogs.  ndf.).  (ænyd.  ubegreben  i  bet.:  ubegrænset 
(jf.  begreben  1)}  som  m.an  ikke  har  begrebet 
ell.  forstaaet.  *(Alfaders)  ubegrebne  Værk. 
Staffeldt.183.  Viden  og  Væren  falde  aldeles 
sammen,  uden  at  nogen  ubegreben  Rest 
bliver  tiVoage.PMøll.(1855).V.72.  *Meget  be- 
greb vi  af  Strindberg,  aldrig  begreb  vi  det 
hele  .  .  I  Ene  og  ubegreben  han  rykked  sin 
Vej  gennem  Nerden.SophClauss.(PoU*U1926. 
7.sp.5).  -begribelig,  adj.  {glda.  d.  s. 
(Fragm.143)  og  ubegrifuælich  (Mand.63)  i 
bet.  2,  mnt.  unbegripelik)  I)  (dial.)  som  ikke 
kan  begribe  noget;  uforstaaende.  Ole  rystede 
ubegribeligt  paa  Hovedet.  Bregend.HH. 1. 73. 
Feilb.  2)  som  ikke  er  til  at  begribe,  fatte;  m. 
afsvækket  bet.:  som  man  ikke  kan  forklare 
sig,  finde  grunden  til;  meget  mærkelig;  ogs. 
(især  som  adv.)  som  udtr.  for  en  meget  høj 
grad:  umaadelig.  Er  det  icke  ubegribeligt,  at 
saadan  Slyngel,  som  Jørgen  Handskemager, 
tør  foragte,  og  kaste  paa  Nacken  af  min 
Ta.le.Holb.GW. IV 3.  de  ubegribelige,  dog 
langt  fra  ikke  ufattelige  Hemmeligheder, 
som  vores  Aabenbaring  indeholder. Ew.(1914). 
1.9.  Gud  er  ubegribelig  .  .  fordi  hans  Kjær- 
lighed overgaaer  al  Forstand.  Kierk. II. 15. 
da  han  havde  spist,  slog  han  i  Bordet  med 
en  hos  ham  næsten  ubegribelig  Livlighed. 
Schand.TF.I.136.  *Han  er  født  i  Hellebæk, 
I  sund  og  frisk  og  triv'lig,  |  men  at  han  er 
født  to  Aar  i  Træk,  —  |  det  er  ubegriv- 
ligt\Cit.l897.(DanmViseb.I.91).  et  af  disse 
forunderlige  Tilpasningsfænomener,  hvorpaa 
Vandinsekternes  Biologi  er  saa  ubegribelig 


187 


Ubesribelis:hed 


ubehagelig: 


188 


T\g.WesenbL.Ins.209.    CP    -begjribelig- 

hed,  en.  flt.  -er.  (glda.  ubegripelighet)  til 
-begribelig  2;  ogs.:  hvad  der  er  ubegribeligt. 
det  guddommelige  Væsens  .  .  U-endelighed, 
Alimagt  og  Ubegribelighed.  i7oZ&.£p./¥503. 
i  hver  Vise  næsten  ere  Uoverensstemmelser, 
Modsigelser  eller  Ubegribeligheder.  H;ori.ZnY 
Lit.IL312.  de  ny  Mænd  forekom  os  at  være 
rene  Ubegribeligheder.  Studenterbogen.(1896). 
140.  Rom  .  .  er  Aastedet  for  al  Ubegribelig-  i'o 
hed.  N  Hoffmeyer. DetMeningsløse.  (1912).  124. 
-begribelse,  en.  (1.  br.)  det  ikke  at  kunne 
begribe  noget;  mangel  paa  forstaaelse.  en  pla- 
netarisk og  totalformørket  Ubegribelse  af 
Grundpunkterne  i  hans  nye  Verdensbillede. 
CarlGandrup.E(tersikkertForlydende.(1935).83. 
HBrix.(BerlTid.'y»1945.M.6.sp.6).  -begri- 
bende, part.  adj.  (jf.  -begribelig  1;  1.  br.) 
ude  af  stand  til  at  begribe  noget;  uforstaaende; 
undertiden  (jarg.):  dum;  enfoldig.  (Hertz)  20 
skrev  en  stor  politisk  Roman*  Stemninger 
og  Tilstande,  et  underligt  hjælpeløst  Værk 
i  digterisk  Henseende,  besynderlig  naivt 
og  ubegribende  politisk  set.  Munch.  0. 52. 
Han  stod  ganske  ubegribende  overfor  en 
saa  koldblodig  Vurdering  af  et  Menneske- 
livs uhyggelige  Undergang.  ^ers.G.i46,  -be- 
grundet, part.  adj.  {ænyd.  d.  s.;  især  (3) 
til  begrunde  3:  uden  (fornujt)grund  ell. 
begrundelse;  ugrundet;  umotiveret.  Larsen.'  30 
(1888).  Den  fremsatte  Formodning  (er)  sik- 
kert ubegrundet.  WanscAer.iE.62.  ubegrundet 
Frygt.  Bl&T.  (der)  herskede  .  .  en  Slags 
Forvisning  om  at  Faren  var  dreven  over. 
Den  var  sandelig  uhegiundtit. Rubow. Napo- 
leonIII.(1948).89.  det  er  ganske  ubegrun- 
det, naar  du  beskylder  ham  for  at  være 
partisk  j  tB  -begrænselig,  adj.  (1.  br.). 
Først  tale  vi  da  om:  at  ville  gjøre  Alt  for 
det  Gode.  Alt  —  dog  bliver  denne  Tale  40 
ikke  let  af  ubegrændseligt  Omfang,  naar 
Alt  skal  nævnes?  Kierk.V  1 1 1. 17  9.  en  ube- 
grændselig  JJdvMing.  F Dreier. FrF. 19.  -be- 
grænset, part.  adj.  I)  (nu  1.  br.)  om 
rum:  uden  afgrænsning,  grænser.  *( fuglen) 
skal  sin  gyldne  Friehed  smage,  (  Glad  ved 
den  ubegrændsede  'Na,tnT.Rahb.PoetF.II.75. 
Et  ubegrændset  Rum.  750.  Synskredsen  er 
ubegrænset  (ude  paa  fjorden).  ErlKrist.OM. 
101.  2)  som  ikke  er  indskrænket;  uindskræn-  50 
ket;  dels  (1.  br.)  i  forb.  m.  af:  (det  evige) 
ubegrændset  af  de  Former,  hvori  vi  .  .  til- 
egne os  Tilværelsen,  opfylder  Liyet.  Molb.F. 
61.  dels  rent  adjektivisk:  ikke  indskrænket 
til  et  vist  maal,  en  vis  størrelse;  uden  græn- 
ser m.  h.  t.  maal,  mængde  osv.  Dersom  du 
.  .  overgav  dig  til  Gud  i  .  .  ubegrændset 
Hengivenhed  .  .  var  det  ikke  et  nyt  Liv? 
Mynst.Betr.I.142.  en  Englænder,  hvis  Rig- 
dom var  ubegrændset.  fio^an. /.  29.  Salt  i  e'o 
ubegrænset  Mængde  (1871:  uden  foreskrevet 
M&a,l).Esr.7.22(1931).  ubegrænset  Kaution. 
Hage.'II.507.  De  ubegrænsede  Muligheders 
Land  —  kaldte  en  fra  Tyskland  udsendt 


Journalist  (i  1902)  De  Forenede  Stater. 
Vogel- J0rg.BO.579.  som  adv.:  Karminfarv- 
ningen er  ubegrænset  holdbar.  UnivProgr. 
1947.1.25.  CP  -behag,  et.  flt.  (sj.)  d.  s. 
{endnu  ikke  i  Holst.R.  og  SvGrundtv.,  jf.: 
Man  siger  .  .  ikke  Ubehag  .  .  men  Mishag. 
VSO.VII.327;  dannet  til  Behag  efter  ube- 
hagelig; jf.  SV.  obehag,  mnt.  unbehach)  I) 
(jf.  Mishagj  det,  at  noget  ikke  behager  en, 
ikke  falder  i  ens  smag,  ell.  den  hermed  for- 
bundne følelse.  Ubehaget  —  saaledes  ville  vi 
kalde  det  Modsatte  af  Behaget  og  Velbehaget. 
Sibb.Psychologie.(1843).351.  for  hvert  Se- 
kund steg  Ubehaget  hos  Generalinden.  Bang. 
S.297.  Paa  Emanuel  .  .  gjorde  hans  Person 
og  Væsen  et  saare  utiltalende  Indtryk.  Og 
denne  Følelse  af  Ubehag  blev  ikke  mindre 
levende. Pon^JPL. 73.  han  finder  noget  ved 
hende,  der  vækker  Ubehag  hos  ham.  5Mos. 
24.1(1931).  2)  forhold,  tilstand,  der  generer, 
irriterer  en,  føles  ubehagelig(t) ;  ubehagelighed 
(2).  De  har  meget  mere  Slid  og  Ubehag,  alle 
de  lastefulde,  af  deres  Taabeligheder  end 
de  fromme  af  deres  Faste.  7 Fed.  Bi3. 359. 
det  lille  forbigaaende  Ubehag,  som  en  Skan- 
dale kan  foraarsage  dig. EBrand.UnderL.185. 
De  (svenske  tropper)  vilde  dog  forsøge  at 
mindske  Ubehaget  ved  deres  Tilstedeværelse 
ved  at  være  behjælpelige  med  Gaardens 
Arbe  j  de.  KLindemann.  Den  kan  velFrihed  bære. 
(1943). 101.  (sj.)  i  flt.:  En  ubehagelig  for- 
nemmelse kan  trække  erindringen  om  andre 
ubehag  med  ?,\g.VVed.(Festskr.VilhAnd.9). 
-behagelig,  adj.  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f) 
-en  (PNNyegaard.S.65).  {ænyd.  d.  s.  og  ube- 
haffuelig,  jf.  ty.  unbehaglich;  sml.  uangenem) 
I)  (sj.)  som  ikke  føler  velvære;  som  føler  sig 
uvel,  ilde  tilpas  ved  forholdene,  endnu  næppe 
rigtig  vaagen,  forfrossen  og  ubehagelig  i  det 
hele  taget,  kom  (jeg)  op  paa  Dækket. 
Drachm.L14.  ?)  (if.  mishagelig  1)  som  ikke 
falder  i  ens  smag,  ikke  gør  et  behageligt  ind- 
tryk paa  en;  ogs.:  lidt  frastødende,  utiltalende 
ell.  (nu  næppe  br.)  uskøn  af  ydre.  saasom 
(Gert  Westfaler)  havde  kun  tree  Materier 
at  tale  om,  saa  syntes  de  fleeste,  at  de 
ofte  Repetitioner  giorde  Comoedien  u-be- 
hagelig. Holb.JJBet.a8f.  Jeg  takker  Gud  for 
en  god  Skabning.  Jeg  har  ellers  ikke  været 
een  u-behagelig  Mand  i  min  Ungdom,  so. 
Pern.II.3.  Dette  slags  Periodi  ere  ofte  u-be- 
h&geUge.  Høysg.AG.l72.  Carl  Elds  berømte, 
men  efter  min  Smag  egentlig  ubehagelige, 
nøgne  Strindbergkolos.  Pol.'^^U  1945. 11.  sp.  6. 
3)  som  volder  en  sjælelige  ell.  legemlige  kvaler, 
bryderier,  uro;  som  berører  en  ilde  ell.  generer 
en  (meget).  Hvad  vil  den  gode  Hr.  Leonard 
sige,  naar  jeg  bringer  ham  saadan  u-beha- 
gelig Tidende. Holb.Masc.III. 4.  Bryllupper 
(kan)  lade  sig  opsætte  .  .  Sagen  kan  have 
sit  ubehagelige  for  Dem  (0:  brudgommen). 
Biehl. (Skuesp.II 1, 3.55).  det  er  grumme  ube- 
hagelige Tider,  vi  leve  i ;  man  er  nær  ved  at 
sulte   i\iie\.Hrz.IlI.5.    En   Daare   vil   gjøre 


189 


Ubehagelighed 


ubehjælpsom 


190 


Bebreidelser  paa  en  ubehagelig  Maade  (Chr. 
VI:  fortrydeligen).  Sir.18.20.  en  ubehagelig 
Overraskelse.  Dd&ir.  vilde  det  være  Dem 
meget  ubehageligt  at  flytte ?sms<.  4)  om  per- 
son: som  ved  sin  ubeherskede  ell.  uelskværdige 
optræden  støder  ell,  generer  andre;  spec:  som 
er  spydig,  skælder  ud,  kritiserer  en  kaardt. 
jeg  vil  troe  hun  ikke  har  Begreb  om  hvor 
ubehagelig  hun  kan  yvsre.HCAnd.BCÆ.I. 
265.  den  Berusede  mister  Herredømmet  over 
sig  selv.  Og  nu  begynder  han  at  blive  ube- 
hagelig. ZPoni.Pst/c^iair.///. 89.  han  er  en 
kedelig  Fisk  og  naar  han  aabner  Munden  er 
det  for  at  være  nhehageligl Rode. EM. 47. 
-behageligf-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s. 
(i  bet.:  mishag,  aversion))  det  at  være  ube- 
hagelig; især  i  flg.  anv.:  I)  (nu  1.  br.)  til 
ubehagelig  2;  ogs.:  (følelse  af)  ubehag  (1). 
(de  fordanskede  kunstord)  kan  ved  Bruggen 
lige  saa  hastig  aflægge  deres  Ubehagelighed 
som  de  \aa,nte.  Høysg.S.aS^.  Behagelighed  og 
Ubehagelighed  i  Eet  føler  den  Forfængelige, 
naar  han  føler  Medlidenhed  .  .  og  i  det 
Samme  føler  Glæde  over  sin  Blødhjertighed. 
PMøll.(1855).III.62.  2)  til  ubehagelig  3-4: 
ubehagelig(t)  forhold,  oplevelse,  behandling, 
(især  i  flt.).  Huusbekymringer,  Gieldqval 
og  andre  Ubehageligheder. 5a3^es.L./.i77. 
Det  paaførte  ham  en  Ubehagelighed.  VSO. 
Her  indlod  han  sig  i  Ubehageligheder  med 
to  svenske  Orlogsmænd,  18  Kanoner  optog  i 
8  Timer  Kampen  mod  94.Etlar.SB.364.  Ita- 
lien .  .  planlagde  alle  mulige  Ubehagelig- 
heder mod  sine  saakaldte  Forbundsfæller. 
Krigen  1939- 1945. 1. (1947). 74.  have  ube- 
hageligheder: hverken  Butler  .  ,  eller 
Boileau  have  havt  Ubehageligheder  af  deres 
comiske  Keltedigte. Heib.Pros.V 1 .94.  vi  gaar. 
Du  skal  ikke  have  Ubehageligheder  for  vor 
Skyld. ErlKrist.DH. 101.  sige  (en)  ubehage- 
ligheder, sige  uelskværdige,  krænkende,  spy- 
dige bemærkninger  (til  en),  (jeg)  ønskede 
(ikke)  at  sige  ham  flere  Ubehageligheder  end 
nødvendigt. Heib.Pros.VII. 380.  det  eneste 
Menneske,  jeg  havde  at  underholde  mig  med 
.  .  sagde  mig  kun  Ubehageligheder.  Gyr 
Lemche.SJ.115.  -beherskelig,  adj.  (1.  br.) 
som  man  ikke  kan  beherske  (I.2).  En  aldeles 
ubeherskelig  Trang  til  Luksus.  KBramson. 
Pengene — .(1908).49.  det  (giver)  et  stort  og 
ubeherskeligt  Sæt  i  mig.  JohsWulff.FA.104. 
-behersket,  part.  adj.  især  til  beherske 
1.2,  dels  om  lidenskab,  følelse,  livsytring:  som 
ikke  holdes  i  tømme,  styres;  som  man  giver  frit 
løb,  spillerum  (spec.  saaledes  at  det  støder  an 
mod  takt  og  tone,  vækker  opsigt  olgn.);  dels 
om  person:  som  ikke  har  herredømme  over  sig 
selv;  som  er  helt  ude  af  sig  selv  (og  lader  sin 
oprevne  sindsstemning  gaa  ud  over  andre). 
Der  var  i  denne  ungdommelige  Leg  .  .  en 
stor,  ganske  ubehersket  Lystighed.  ^os<r. 
Er.98.  han  (for)  ganske  ubehersket  op  og 
sagde,  at  han  —  Svigerfaderen  —  savnede 
al  Berettigelse  til  at  forekaste  andre  deres 


Madstræy.Pont.LP.VIII.234.  *det  gi'r  et 
ubehersket  Kip  i  Søren,  |  da  Kirsten  træder 
ind  med  raske  Skridt. Aakj.RS.  132.  Den 
gamle  Hestesporvogn  .  .  vakte  ubehersket 
Munterhed.  Pol.ys  1936. 3.  sp.l.  ||  hertil:  en 
Pirrelighed  .  .  der  i  sin  Ubeherskethed 
gør  et  vist  Indtryk  af  Svaghed  og  Sygnen. 
Br  åndes. V  1.416.  Onkelen,  der  .  .  med  sæd- 
vanlig Ubeherskethed  (havde)  givet  sin  For- 

10  bitreise  Luft.  Pont.  LP.  III.  55.  -f  -behin- 
dret, part.  adj.  {glda.  d.  s.,  ty.  unbehindert, 
glholl.  onbehindert;  til  ty.  behindern,  (for)- 
hindre)  som  ikke  møder  hindringer  ell.  mod- 
stand; som  man  ikke  lægger  (søger  at  lægge) 
hindringer  i  vejen  for;  som  ikke  (for)hindres 
ell.  hemmes  i  noget,  generes  olgn.;  uhindret. 
der  er  i  den  (o:  visdommen)  en  aand  , .  skarp, 
ubehindret  (1871:  fritvirkende j,  velgiøren- 
des. Visd.7.22(Chr.VI).    Kongen    saavelsom 

20  bemeldte  Arvinger  (skulde)  være  u-behin- 
drede  udi  deres  forrige  B^iet.Holb.DH. 1.581. 
frit  Lejde,  at  de  sikkert  og  ubehindret  igjen 
maae  afsejle.  Blich.(1920).XII.98.  Byen  lig- 
ger høit  og  har  ubehindret  Udsigt.  J^Lars. 
HA.I.88.  de  to  Vandrende  gik  ubehindrede 
med  raske  Skridt. Gylb.1. 301.  Kierk.VI.406. 
-behjælpelig,  adj.  (<«/.  unbehilflich  (-be- 
hiilflich,  -behelflich),  holl.  onbehelpelijk  i 
bet.  1,    jf.  mnt.  unbehelpelik,    unbehulplik, 

30  unyttig,  forgæves)  I )  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -be- 
hjælpsom.  Moth.H189.  Det  tidlige  Klosterliv 
og  min  idelige  Syslen  med  .  .  Bøger  maa  .  . 
have  givet  min  Adfærd  og  udvortes  Om- 
gængelse i  Verden  noget  Ubehjælpeligt  og 
Stuelærdt./w^.yS'./.26.  Jeg  er  nu  engang 
ubehjelpelig  med  at  Qøtte.  HCAnd.BC.IY 
294.  min  Fader,  som  før  havde  havt  en  smal 
Figur,  var  bleven  meget  svær  og  ubehjælpe- 
lig i  sine  Bevægelser.  JFi615rer.Liu.53.  hvor 
.  .  Kaadheden  raader  (i  gamle  skuespil)  kan 
vi  vel  tidt  finde  Vittighederne  tarvelige, 
men  selve  den  gammeldags  og  ubehjælpe- 
lige Form  føjer  noget  vist  snurrigt  til,  der 
forøger  det  ipudsige.TroelsL.VII.llS.  2)  (sj.) 
som  ikke  kan  afhjælpes  ell.  afværges;  uhjælpe- 
lig, han  (kunde)  overfaldes  af  den  ubehjælpe- 
ligste Ejemvé.  Pont.  M.  102.  -behjælpe- 
lig-hed,  en.  flt.  -er.  (nu  1.  br.)  d.  s.  s. 
-behjælpsom-hed.  Hun  smilede  .  .  over  den 

50  kjære  Brudgoms  Ubehjælpelighed  i  alle 
verdslige  Sager. Ing.LB.Il. 17.  TroelsL.VII. 
110.  om  hvad  der  er  ubehjælpsomt  udført: 
Endog  Anders  Arrebos  Vers  frembød  . .  man- 
ge Ubehjælpeligheder.  RichPet. Kingo.  (1887). 
123.  -behjælpsom,  adj.  [alm.  ubeijæl'b- 
som]  (ænyd.  d.  s.  (maaske  i  bet.:  som  man 
ikke  kan  afhjælpe  ell.  værge  sig  imod),  ty.  un- 
behilfsam,  wn<.  unbehulpsem;  7/.  ubehjælpe- 
lig 1  samt  uhjælpsom  2  )  som  er  daarlig  til  at 

60  hjælpe  sig  selv,  klare  alm.  praktiske  ting;  som 
mangler  praktisk  evne,  færdighed,  haandelag; 
upraktisk;  lidt  klodset,  kluntet;  ogs.:  som  vid- 
ner om  manglende  praktisk  evne  ell.  haandelag. 
JBaden.DaL.  Hans  Gebærder  og  hans  Tro- 


191 


Ubehjælpsomhed 


ubekendt 


192 


fasthed  ere  saa  storslaaede,  saa  upraktiske 
og  ubehjælpsomme,  at  man  kunde  fristes 
til  at  spørge  .  .  om  han  blev  gal.Kierk.VI. 
373.  Tilsyneladende  var  han  noget  kejtet, 
et  lidt  ubehjælpsomt  Menneske,  men  i  Virke- 
ligheden var  han  en  meget  snild  Fyr.  Tops. 
III. 124.  skæve,  ubehjælpsomme  Barnebog- 
staver. Bregend.BirgitteBorg.(  1941). 332.  -be- 
hjælpsom-hed,  en.  p.  -er.  Amberg. 
(Ruhezahl)  har  med  naiv  Ubehjælpsomhed 
oftere  spillet  et  Menneskes  Rolle.  FTAisi. 
(Gæa.1847.203).  Brøndum-Nielsen.8F.135.  om 
hvad  der  er  ubehjælpsomt  udført:  et  Værk, 
som  trods  alle  Ubehjælpsomheder  i  Form- 
givningen hist  og  her,  fængsler  Læseren  og 
river  ham  med.  Brandes.1. 402.  f  -behov, 
et.  i  forb.  til  ubehov,  til  ingen  nytte;  over- 
flødigt. F>S'0.(„Nu  sieldent").  -beJfiænde, 
adv.  (sj.)  ubehændigt.  *De  sprunge  paa  Fo- 
len ubehænde;  |  De  monne  hinanden  Ryg- 
gen vende.  Oe/iLzZZ.  73.  -behændig, 
adj.  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Biehl.DQ. 
1 1 1. 269).  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2);  jf.  -hændig) 

1)  som  mangler  legemlig  smidighed,  finger- 
færdighed; som  udfører  noget  paa  en  ufiks, 
lidt  klodset,  ubehjælpsom  maade;  ogs.:  usmi- 
digt, lidt  klodset  udført,  visse  ubehændige 
Skildrere  have  maatt  sætte  Navne  over  de 
Figurer,  de  have  ^ioTt.Holb.Hh.II.448.  de 
ubehændige  Undskyldninger,  hvormed  (hus- 
bonden) søgte  at  besmykke  sin  Adfærd  (mod 
kammerpigen).  Gylb.(  1849 ).IX.20 5.  paa  saa- 
danne  Omraader  er  jeg  det  ubehændigste, 
dummeste  og  mest  upraktiske  Mandfolk, 
man  kan  tænke  sig.  Schand.O.1 1. 346.  Slip- 
set (var)  ubehændigt  bundet.  AlbDam.B.36. 

2)  om  ting:  ubekvem;  upraktisk;  nu  kun 
(dial.)  om  redskab:  som  falder  daarligt  i  haan- 
den  ell.  er  ubekvemt  til  brugen;  upraktisk; 
uhaandterlig.  man  saae  ikke  uden  ubehæn- 
dige og  vanskabte  Bygninger.  Holb.  MTkr. 
481.  Arbejdet,  der  skulde  udføres  med  Meje- 
red og  Slaaskaft,  var  i  Forvejen  strengt  nok 
for  en  Begynder;  var  de  desuden  saa  uhel- 
dige at  faa  ubehændige  Redskaber,  var  det 
jo_  dobbelt  strengt.  Halleby. 141.  -behæn- 
dig-hed,  en.  flt.  -er.  det  at  være  ubehæn- 
dig (1);  ogs.:  hvad  der  er  ubehændigt  udført. 
Moth.H71.  nogle  faa  Ubehændigheder  (i  en 
salme).  P  Severinsen.  Da.  Salmedigtning.  (1904) . 
33.  hans  Udtalelser  .  .  blev  opfattet  som 
en  slem  Ubehændighed.  JacAnd.  Er.  1 1. 104. 
t  -behor,  et.  at  giøre  noget  til  Ubehør 
o:  til  Unytte,  eller  mod  Ret  og  Billighed. 
VSO.  -behørig,  adj.  (nu  kun  jur.).  vores 
gamle  Digtere  have  .  .  foragtet  al  Orden  og 
Konst  i  deres  Fortællelser  .  .  anbragt  paa 
ubehørige  Steder  opsvolmede,  utydelige  og 
uproportionerede  Lignelser.  J-Sneed./. 72.  den 
af  de  Sagsøgte  paaberaabte  i  April  meddelte 
Opsigelse  har  været  ubehørig  som  Følge  af 
manglende  Angivelse  af  Ikrafttrædelsestids- 
punktet. Ugeskr.fRetsv.l940.A.680.  -behøv- 
let, part.  adj.  I)  (foræld.)  som  ikke  er  blevet 


(snedker-,  tømrer)  svend  ved  at  gennemgaa  lavs- 
skikken  ,,behøvling"  (jf.  u.  behøvle,  Behøv- 
ling,  høvle  2.2 j.  de  fleste  (snedkere  i  byen)  ere 
V-behø&ede.Cit.l723.(Hubert2.Aarh.III.128). 
de  danske  ubehøvlede  Svende  bleve  overalt 
foT3igtede. CNyrop.Haandv.5.  2)  (nu  kun  m. 
overgang  til  bet.  3;  ;;/.  uhøvlet^  som  mangler 
kultur,  civilisation  ell.  dannelse,  opdragelse, 
politur;  grov;  plump;  udannet;  simpel;  usleben. 

10  *Sligt  (o:  at  tale  med  to  tunger)  vidste  ingen 
af  i  hin  u-slebne  Alder,  |  Da  Verden  alt  for 
buursk  og  u-behøvlet  var,  |  At  kunde  fatte 
det,  man  Politesse  kalder.  Wadsk.94.  disse 
Mennesker  .  .  vare  ham  alt  for  ubehøvlede 
med  deres  dumme  Penge-  og  Bonde-Stolthed. 
Oehl.XXV  11.60.  hvor  kluntet  og  ubehøvlet 
han  havde  opført  sig.  Blich.(  1920). XXV  III. 
20.  ♦han  (o:  et  murmeldyr)  en  Pastorale  net 
I  I  Græsset  tripped,  fri  og  let.  |  Man  kunde 

20  kalde  det  en  puur,  |  Men  ubehøvlet,  raa 
Natur.  Winth.II.128.  ||  om  ting,  forhold.  Fol- 
cket  .  .  ere  grumme,  Blodgierige  og  af  grove 
og  ubehøflede  Sæder.  Pflug.  DP.  385.  *Eet 
u-behøvlet  Sted,  Naturens  vanskabt  Fo- 
ster (o:  Valby). BDiderichsøn.Friderichs-Berg. 
(1705).A4^.  min  raa  og  ubehøvlede  poesie. 
Langebek.Breve.2.  Den  klassiske  Aand  .  .  op- 
fatter hvad  der  ligger  umiddelbart  bag  den 
som  Barbariets,  det  Ubehøvledes  Tidsalder 

30  (o:  renæssancen). Brandes. Holberg. (1884).137. 
3)  meget  taktløs,  uhøflig,  tølperagtig,  ufor- 
skammet i  optræden  (over  for  andre).  Moth. 
H367.  Religionen  bespottes  paa  en  ubehøflet 
Maade.  LTid.1726.559.  (Man  hører  Støtten 
banke  paa  Døren).  Hvad  kan  det  være  for 
en  ubehøvlet  Gjæst,  som  banker  saa  haardt. 
Heib.Poet.I.109.  Angrebene  (var)  meget  per- 
sonlige og  yderst  ubehøvlede.  MiV^ewendam. 
RS.40.  „Bare  vi  kunde  faa  den  Søn  .  .  Folk 

40  griner  af  mig,  fordi  der  ingen  kommer."  .  . 
Baronessen  .  .  kunde  ha'  slaaet  ham  i  Ansig- 
tet paa  Grund  af  hans  Ubehøvlethed. 
Wied.S.263. 

ubekendt,  adj.  [iube|kæn'<i]  (f  ube- 
kan(d)t.  Holb.Intr.1.29.  LTid.1736.595.  h-be- 
kånt.  Høysg.AG.26.  —  sj.  skrevet  udbekendt. 
Schousbølle.Saxo.345).  (ænyd.  ubekiend,  ube- 
kien(d)t,  ubekand(t),  glda.  vbekent  (Da. 
Folkebøger. I. (1915). 55),   obekend  (smst.63), 

50  (flt.:)  vbekennæ  (Mand.119),  mnt.  unbekant; 
]f.  ukendt) 

I)  i  passivisk  bet.:  som  man  ikke  i  for- 
vejen er  fortrolig  med,  har  kundskaber 
om,  hvis  nærmere  forhold,  egenskaber  ikke 
staar  en  klart,  ell.  som  man  er  helt  uden 
kendskab  til,  helt  uvidende  om;  ogs.: 
hvis  tilstedeværelse  ell.  identitet  ikke  er  kendt, 
ell.  som  ikke  er  opdaget,  udforsket  olgn.  I.l) 
i  al  alm.  du  (gav)  disse  en  gloende  Ildstøtte, 

60  som  ledede  dem  paa  den  ubekjendte  Vei. 
Visd.18.3.  ubekiendte  (1871:  ukjendte^  dyr, 
fulde  med  en  nyskabt  forgift,  smst.  11. 19 
(Chr.Vl).  naar  en  Musicant  eller  Sanger, 
synger  eller  spiller  med  Færdighed  et  ube- 


193 


ubekendt 


nbekendt 


194 


kiendt  Stykke,  tvivler  jeg  ikke  om,  at  han 
jo  er  Mnsicus.  Holb.Ep.II.331.  *Lær  mig,  o 
lille  Trækfugl,  Dul  |  At  svinge  mig  med 
freidig  Hu  |  Til  ubekiendte  Strande.  OeW. 
Digtn.IL241.  Og  Døden  gik  med  hendes 
Barn  ind  i  det  ubekjendte  Land.  HCAnd. 
(1919).  11.301.  Et  ubekiendt  Ansigt.  VSO. 
Det  var  et  tungt  Syn  for  Moderen  saa- 
ledes  at  se  en  ubekjendt  Kummer  tynge 
paa  hendes  Søn  .  ,  Hun  maatte  kjende  den. 
Tops.1.66.  Raceforholdene  i  ældre  Tider  er 
ubekendte. MartinP:nNilsson.PnmitivKvltur. 
(overs.l925).15.  i  forkortede  sætninger:  Ford 
Sedan-Motorvogn  med  Indregistreringsbog- 
stav  Z  (Nr.  nbekendt).  PolitiE.^'/tWBS.é. 
Skipperen  (kan)  gøre  Anmærkning  paa 
Konnossementet  (.  .  f.  Eks.  „Indhold  ube- 
kendt", eller  „Vægt  ubekendt").  Hage.^311. 
styrende  et  (umiddelbart)  foregaaende  led: 
♦hvad  navn  du  helst  vil  bære,  j  Det  er  mig 
uhekiendt.  Helt.Poet.lO.  (brevets)  Indhold  var 
mig  .  .  ganske  ubekiendt. Heib.Poet.VII.lOT. 
i  (litotisk)  forb.  m.  nægtelse:  hans  Anslag  ere 
os  ikke  ubekiendte.  2Cor.2.ii.  (man)  anfører 
bl.  a.,  at  det  ikke  vilde  være  Kommissionen 
ubekendt,  at  der  mange  Steder  i  Statens 
Virksomheder  bydes  Personalet  usunde  Lo- 
kaler. Vor  Stand.  1938.2.  sp.l.  II  om  person: 
hvis  (virkelige)  navn,  data  osv.  ikke  kendes, 
ell.  som  man  endnu  ikke  har  truffet,  lært  at 
kende,  som  er  en  fremmed  for  en;  tidligere  ogs.: 
som  endnu  ikke  er  udpeget,  udfundet  som  ger- 
ningsmand til  noget.  Ingen  Ubekiente  Per- 
soner skulle  tilstædis  at  vidne,  med  mindre 
de  giøre  Rigtighed  for  sig,  hvo  de  ere  (osv.). 
DL.l — 13 — 5.  dersom  nogen  Synd  . ,  af  Ube- 
kient  Menniske  bedrivis.  smsf.2 — 9 — 23.  der 
seer  jeg  en  ubekiendt  Mand  kommer.  Hoift. 
GW.tr  5.  den  ubekjendte,  men  ikke  desto 
mindre  berømte  Forfatter  (o:  fru  Qyllem- 
bourg).PMøll.(1855).VI.46.  (han)  henven- 
der sig  til  den  ham  personligt  ubekendte 
Petrus  'Pa.T\us.OFriis.IAtt.223.  paa  ubesørget 
postsag:  ubekendt  efter  Adressen.  Hvadhedder 
det? (1947). 181.  ubekendt  størrelse,  (jf. 
u,  bet.  1.2-3J  person,  hvis  navn,  identitet  osv. 
man  ikke  kender,  (anonyme)  Breve,  i  hvilke 
ubekjendte  Størrelser  forhaanede  og  spottede 
jnig.HCAnd.ML.lOl.  \\  i  substantivisk  anv. 
hvorfor  vil  du  .  .  omfavne  en  ubekiendtes 
(1871:  en  anden  Kvindes^  bsLrm?  Ords.5.20 
(Chr.VI).  hvor  kunde  jeg  drømme  om,  at 
min  Ubekjendte  fra  Frederiksberghave  var 
en  Datter  af  Capitain  SommeTl Hrz.Y209. 
Til  syvende  og  sidst  bygger  al  vor  Kundskab 
paa  Analogier.  Vi  forstaar  det  ubekendte 
ved  at  henføre  det  til  det  bekendte,  ikfar- 
tinP:nNilsson.PrimitivKultur.(overs.l925).23. 
den  skønne  ubekendte  olgn.:  Min  dejlige 
Ubekjendte  I  deres  Skjønhed  har  noget  Vist, 
som  .  .  maa  gjøre  en  Tilbeder  frygtsom. 
Blich.  (1920).  XXI Y 40.  Hrz.  III.  64.  X.  282. 
Forsigtighed,  min  skjønne  Ubekjendte!  For- 
sigtighed; at  træde  ud  af  en  Karreet  er  ikke 


saa  let  en  S&g.Kierk.I.286.  Engang  var  de 
to  Familier  blevet  enige  om  at  holde  Faste- 
lavnsfest sammen.  Skønt  de  kun  var  fire 
Mennesker,  og  galante  Eventyr  med  skønne 
Ubekendte  altsaa  udelukket,  blev  de  enige 
om  at  møde  maskerede.  JAndersen.Stucken- 
berg.II. (1944). 145.  (1.  br.)  i  forb.  den  store 
ubekendte,  egl.  (vist  efter  Job. 36. 26.  jf.  ogs. 
ApG.17.23)  om  gud.  *Du  (o:  helligaanden) 
10  blev  hos  os  i  Jesu  Navn,  |  I  hans,  som  dig 
udsendte,  |  Er  tit  dog  i  hans  Fødestavn  | 
Den  store  ubekjendte  I  Grundtv.SS.III.315. 
brugt  (ligesom  ty.  der  grosse  unbekannte  og 
eng.  the  great  unknown^  om  berømt  anonym 
forfatter:  dog  —  har  den  store  danske  Ube- 
kjendte (o:  Kierkegaard)  i  disse  Dage  løftet 
Yeairet. PLMøll.KS.II.253.  f.2)  spec.  anv.  af 
bet.  1.1,  om  matematisk  størrelse:  hvis  (nu- 
meriske) værdi  man  ikke  kender.  Cramer. 
20  (1762).23(se  u.  II.  bekendt  l.i;.  overf.:  ♦Fre- 
drik I  du  udregned  ei  |  Danebroegs  og  Hvit- 
felds  Vei  .  .  |  Havde  Nogen  vel  udregnet  | 
Jer,  I  ubekiendte  Tal:  |  Karls  Fald  og  Fre- 
drikshald  ?  Grundtv.RR.159.  Mathematikerne 
søge  at  fremstille  den  ubekjendte  Stør- 
relse i  en  Ligning.  Hauch.III.104.  JPBuch. 
Mathematikken.(1849).83.  finde  den  ube- 
kendte Størrelse,  X.  D&H.II.369.  \\  i  sub- 
stantivisk anv.  saa  lidet .  .  som  man  i  en  Lig- 
so  ning  kan  finde  en  Ubekendt,  om  hvilken 
intet  Forhold  er  opgivet.  Brandes.  F//.  59. 
overf.:  Vil  man  nu  søge  at  opstille  en  Be- 
regning over  (kronologien)  maa  man  i  det 
mindste  regne  med  3  ubekendte;  thi  vi  ved 
ikke  bestemt,  naar  det  italiske  Kar  .  .  blev 
gjort,  ikke  heller  hvor  længe  det  har  været 
om  at  komme  herop,  og  endnu  mindre  hvor 
mange  Aar  det  har  været  i  Brug,  førend  det 
kom  i  Jorden. Aarb.1933.250.  1.3)  som  ikke 
40  kendes  af  andre  (udenforstaaende,  uved- 
kommende) ell.  i  videre  kredse;  især:  som 
ikke  har  gjort  sig  kendt,  har  faaet  ry,  berøm- 
melse, de  enkelte  Hædrede  (krigere)  der  gaae 
iblandt  os,  agte  sig  ikke  for  større,  end  de 
begravede  og  ubekjendteste./ngi.LB./0(?5. 
*om  den  Krænkelse  .  .  |  Var  ubekjendt,  om 
ingen  vidste  den.  Hauch.Æ. 87.  En  ubekiendt 
(ikke  berømt)  Forfatter. F/^O.  i  (litotisk) 
forb.  m.  nægtelse:  en  Borger  af  en  ikke  ube- 
50  kiendt  Stad  i  Cilicia.  ApG.21.39.  en  alminde- 
lig bekendt  Lignelse  af  den  ikke  ubekendte 
Græker  Aristoteles.  Brandes.XIII.410.  (jf.  u. 
bet.l.i-n)  i  forb.  en  ubekendt  størrelse, 
person,  der  ikke  er  kendt  i  videre  kredse. 
Lehm.(HistTidsskr.l0R.IV.301).  I  den  lille 
Søstad,  hvor  denne  Historie  blev  fortalt,  var 
Fortælleren  en  ikke  ganske  ubekendt  Stør- 
relse. Drachm.STL.245. 

2)  (nu  1.  br.)  i  aktivisk  bet.:  som  ikke 
60  har  kendskab  til,  er  inde  i,  fortrolig 
med  noget;  ikke  kendt  (se  III.  kende  9.2^. 
(vejerie  er)  meget  farlige  særdeles  for  fræ- 
mede  og  ubekiendte  reisende.  Cit.l7 32. (Vider. 
11.150).   Herren  er  ubekjendt  her  i  Byen, 


XXV.    Rentrykt  »/i  1949 


18 


196 


Ubekendthed 


ubekvem 


196 


jeg  derimod  kjender  Alle  .  .  vil  Herren  der- 
for nævne  mig  sine  Slægtninges  Navn,  da 
skal  jeg  føre  ham  til  dem.  Hauch.III.6.  især 
i  forb.  m.  med:  (Frederik  Vis)  Ungdom  .  . 
var  ubekiendt  med  Vellyst.  Mall.KF.33.  lidt 
efter  lidt  blev  han  ubekiendt  med  Verden 
og  Menneskene.  Cit.l867.(BalthBang.8.131). 
At  der  var  blevet  indsat  et  nyt  Blad  i 
Kassebogen,  erklærede  H.  at  være  ubekendt 
med.PoZ."/ioi94i.3.sp.5. 

Ubekendt-hed,  en.  (sj.)  det  at  være 
ulekendt  (1);  især  m.  h.  t.  personer  (jf.  ube- 
kendt 1.1  og  l.B).  vAph.(1759).  Lad  Dig 
døbe  .  .  Men  gjør  det  i  al  Stilhed  og  Ube- 
kjendthed,  ei  fordi  Du  skal  skye  Verden  og 
dens  Dom,  men  fordi  Du  desto  vissere  maa 
gjøre  det  i  al  Beskedenhed  og  Ydmyghed. 
Sibb.II.262.  Magt  og  Ry  er  visselig  ikke  alle 
Mænds  Maal  .  .  Det  er  ikke  Tørst  efter  dem, 
der  har  ført  Mænd  som  Spinoza  og  New- 
ton fra  Ubekendthed  til  Hæder.  Brandes.IX. 
300.  -skab,  et.  (f  Ubekendskab  (jf.  Be- 
kendskab.  Kendskab^.  PEMull.Isl.19.  AD 
Jørg.JE.9).  (nu  sj.)  til  ubekendt  2:  mangel 
paa  kendskab  til  noget;  ukendskab;  vist  kun 
i  forb.  m.  med  ell.  til.  formedelst  Ubekjendt- 
skab  med  Naturen  faldt  (man)  paa  at  give 
Gud  en  heel  Hofstat  af  Engle.  Horreb.II.166. 
hans  eget  Ubekjendtskab  til  den  barnlige 
Natur  og  Fatteevne.  i?aMc/i./F25().  holde  os 
i  Ubekjendtskab  med  dem  (o:  tidsalderens 
ideer). Brandes.ForklaringogForsvar.(1872).75. 

u-beklagelig,  adj.  I)  (nu  sj.)  som 
man  ikke  har  grund  til  at  beklage  sig  over; 
upaaklagelig.  Moth.K123.  jeg  ha'de  det . ube- 
klageligt. ZLars.ZF  9.  2)  (jf.  præfikset  u- 
7.3;  sj.)  meget  beklagelig,  daarlig.  Det  torde 
dog  g j  ælde  for  Skuespillerens  første  Pligt 
at  gjengive  Digterens  Ord,  alle  uden  For- 
andring, og  ikke  flere;  Hver  som  gjør  Vane 
af  det  Modsatte,  maa  enten  være  meget 
skødesløs  eller  have  en  ubeklagelig  Hukom- 
melse. T/ieaireide<iyi;Weofirdei*S<ore.25<?6.iV7-.3.2. 
-bekostelig,  adj.  (nu  næppe  br.)  billig. 
Hvor  ubekostelig  den  (o:  toldbodeden)  er, 
kan  sees  deraf,  at  et  Dosin  trykte  Eeder 
koster  kuns  fire  Skilling.  PAHeib.R.  1. 368. 
Det  er  ikke  saameget  ved  høi  Betaling, 
som  ved  en  ubekostelig  Opmuntring,  at 
Digtere  og  andre  Kunstnere  skulle  lokkes. 
Heib.Pros.VI.238.  -bekræftet,  part.  adj. 
(ænyd.  d.  s.)  I)  (nu  næppe  br.)  ikke  bestyrket; 
ubefæstet  (2).  (de)  lokke  til  sig  de  ubekræftede 
(1819:  ubefæstede;  siele.2Pet.2.14(Chr.VI). 
♦Ubekræftet  ved  Dyd  vakler  let  Kierlighed. 
8teners.Poes.10.  2)  ikke  stadfæstet.  Den  Efter- 
retning blev  ubekræftet.  VSO.  Remburs- 
banken sender  Sælgeren  et  Advis  om,  at 
Rembursen  er  aabnet;  denne  Meddelelse 
tjener  ved  den  ubekræftede  ell.  genkaldelige 
Remburs  kun  til  almindelig  Underretning. 
ForrO.501.  et  ubekræftet  rygte  vil  vide  at 
(osv.)  i  -bekvem,  adj.  {glda.  d.  s.  (om 
ord,  tale:  usømmelig,  uhøvisk),    mnt.  unbe- 


queme,  nht.  unbequem;  jf.  ukvem)  I)  f  om 
person:  uegnet;  udygtig;  især  i  forb.  m.  til. 
Impotentia,  naar  nogen  er  Ubeqvem  til 
Egteskab.Z)L.3— 26—25—3.  hun  bliver  udi 
6  Uger  om  Aaret  ubeqvem  til  Forretninger, 
da  derimod  mangen  Mand,  som  intet  Hoved 
har,  er  ubeqvem  det  heele  Aar  igiennem. 
Holb.Hh.II.116.  ved  Dandseøvelse  fik  de  et 
rigtigt  musikalsk  Gehør,  hvortil  de  forhen 

10  syntes  at  være  aldeles  ubeqvemme.  Dawdseifc. 
(1801).7.  II  som  eksamenskarakter  (jf.  u.  be- 
kvem 1  slutn.).  Ei  Ubeqvem,  en  Charakteer 
ved  dansk  juridisk  Examen.  F^'O.  2)  om 
ting,  forhold:  utjenlig;  uegnet;  ikke  passende 
til  et  formaal.  2.1)  (nu  1.  br.)  i  al  alm.  *Min 
hvide  Kjol .  .  |  Paatager  jeg,  skiønt  hvidt  til 
sort  er  w\iQ({\emi.Falst.Ovid.l20.  endnu  pud- 
sigere kan  hans  (o:  Brorsons)  Tekster  komme 
til   at   se   ud,    naar   de    har  været   under- 

20  lagt  en  ubekvem  Tone.  Ludmgs.SS.1.37.  2.2) 
(landbr.)  om  jord:  ikke  egnet  til  dyrkning, 
bearbejdning  olgn.  der  er  .  .  et  Qvarteer  eller 
dybere  ubeqvem  Tørv-Jord,  førend  man 
kommer  til  Tøiv-Å.Tten.JPPrahl.AC.100.  det 
gælder  da  at  vælge  det  Tidspunkt,  hvor  (jor- 
den) er  mindst  \ihekyem.LandmB.I.443. 
2.3)  om  tid,  lejlighed:  ubelejlig.  Moth.KéOl. 
En  ubeqvem  Hiå.VSO.  det  er  mig  vihe- 
kvQvai.D&H.  3)  som  volder  (en)  besvær,  ube- 

30  hag  olgn.  3.1)  især  om  person:  som  er  (en) 
til  besvær,  plage;  som  generer  en;  ildeset; 
uvelkommen,  (tyske  tropper)  bleve  meget 
ubeqvemme  Gii?id?,tex.Molb.DH.I.174.  De  for- 
gude den  slappe  Villie,  fordi  deres  egen  Af- 
magt i  den  ikke  finder  nogen  ubeqvem  Uloå- 
st&nd.  PMøll.(1855).II.62.  Nazisterne,  som 
har  myrdet  saa  mange  ubekvemme  Mod- 
standere. Po?."Ai2939.2.sp.5.  3.2)  om  ting  ell. 
forhold:   besværlig  ell.   ubehagelig;  især:   be- 

40  sværlig  at  arbejde  med,  haandtere,  ell.  (om 
klæder)  som  snærer  en,  hemmer  ens  bevægelser 
olgn.;  nu  oftest  om  bolig,  ligge-,  siddeplads: 
hvor  man  ikke  finder  sig  godt  til  rette  ell.  tilpas; 
hvor  man  ikke  bor,  ligger,  sidder  godt.  Ord, 
der  .  .  falde  noget  ubeqvemme  at  pronon- 
ceTe.nøysg.S.171.  Ubeqvem  FoTfatning.Leth. 
(1800).  Ubeqvemme  Klæder.  VSO.  ubekvemt 
store  Tal  (i  en  beregning).  SkibsMask.201. 
en  ubekvem  Lænestol.  D&H.  4)  (i  rigsspr. 

50  gldgs.)  om  person:  som  har  besvær  med  at 
bevæge  sig,  er  hemmet  i  sin  bevægelighed, 
arbejdsførhed  og  (event.)  føler  sig  utilpas  (fx. 
p.  gr.  af  fedme,  forspisthed,  generende  paa- 
klædning);  ogs.:  magelig  anlagt  ell.  klodset. 
hånd  var  en  gammel,  ubeqvem,  tyck  mand. 
JJuel.223.  *Han  valtred'  som  en  Gaas  af- 
sted; I  Thi  han  var  riig  og  ubeqvem  og 
ieed.Wess.182.  Du  kan  ro  for  mig.  Den 
fordømte    Pote   gør   mig   ubekvem  i  Baa- 

60  den. Drachm. IV 63.  jeg  (o:  en  svanger)  blev 
mere  og  mere  ubekvem  og  kunde  ikke  være 
saa  meget  paa  Færde.  Oldemors  Erindringer. 
(1908). 103.  Christian  var  i  Eksamenstøjet, 
træt  og  ubekvem.  PLevin.FamilieniDanmark. 


197 


UbekTemhed 


Ubelejlighed 


198 


(1911).258.  Feilb.  -bekvem-hed,  en.  flt. 
-er.  (ænyd.  d.  s.)  især  i  flg.  anv.:  I)  f  til 
-bekvem  1.  Acteurernes  Ubeqvemhed  til  at 
forestille  SøTgesipiW.Holb.Ep.VéS.  en  natur- 
lig Sladdervurrenhed,  en  Ubequemhed  hos 
ham  til  at  kunde  tie.  Ew.(1914).IV179.  (ty- 
skernes) Ubeqvemhed  at  lære  et  Sprog. 
Abrah.A.8.  VSO.  2)  (1.  ir.)  til  -bekvem  2. 
Rødderne  .  .  gik  op  oven  over  Jorden,  hvil- 
ket Uheld  ikke  saa  meget  tilskrives  Jor- 
dens og  Luftens  Ubeqvemhed,  som  alt  for 
sildig  SsiSimng.LTid.1753.370.  3)  fl.  Ir.)  til 
-bekvem  3;  ogs.:  besværligt,  ubekvemt  for- 
hold. *Du  vil  befries  fra  mindste  Ubeqvem- 
hed. BredaR  5ilf.  65.  En  Boligs  Ubekvem- 
hed. y^'O.  Rejselivets  Ubekvemheder.  JKmJow;, 
T.124.  4)  (ikke  i  rigsspr.)  til  -bekvem  4: 
klodsethed;  kejtethed,  (jeg)  tog  min  Hat  af 
med  en  Hurtighed,  Forvirring  og  Ubeqvem- 
hed, som  om  jeg  virkelig  havde  stødt  paa 
Rousseau  og  Julie  seW.  Bagges.  DY X.  223. 
-bekvemmelig:,  adj.  (ænyd.  ubequem- 
(me)lig,  glda.  ubequemlig,  upassende,  usøm- 
melig, mnt.  (adv.)  unbequemelik(en) ;  nu 
1.  br.,  jf.  dog  Ubekvemmelighed)  ubekvem; 
d.  s.  s.  ubekvem  2:  de  hedenske  Comoedier 
paaminde  ikke  ubeqvemmeligen,  at  vi  bør 
see  os  i  Speyl  udi  andres  Liv.  LTid. 1750.376. 
Det  er  et  højst  ubekverameligt  Øjeblik,  du 
har  valgt  deTtil.Pont.LP.il. 139.  d.  s.  s.  ube- 
kvem 3:  disse  gammeldags  Bygninger  .  . 
ere  stygge,  nheqvemmelige.Weinwich.Stevns.* 
(1798).vni.  -bekvemimelig:-hed,  en. 
et  "bekvemlig-hed.  Pflug.DP.1052.  VThist. 
RM.394).  flt.  -er.  {ænyd.  d.  s.,  ty.  unbequem- 
lichkeit)  ubekvemhed.  I)  f  svarende  til  ube- 
kvem 2.  denne  Armee  (er)  af  Luftens  Ube- 
qvemlighed  døde.  Pflug.DP.1052.  2)  svarende 
til  ubekvem  3;  ogs.:  hvad  der  gør  et  forhold, 
livet  ubekvemt;  besvær;  ubehagelighed;  spec: 
uheldig  side  af  noget;  ulempe.  Af  de  høye 
og  tæt  ved  hinanden  beliggende  Bygninger 
kand  den  eene  foraarsage  den  anden  en  dob- 
belt Ubeqvemmelighed.LTid.i75S.544.  (kæl- 
derne)  have  den  store  Ubeqvemmelighed, 
at  de  trække  Yand.  Huusholdn.  (1799).  1.4. 
han  havde  .  .  tænkt  paa  at  lade  et  Par 
Manchetter  dingle  om  sine  Haandled  men 
dog  opgivet  denne  Ubekvemmelighed.Cryei.if, 
153.  jeg  forstod,  at  ingen  af  de  Mennesker, 
der  var  født  til  dette  Vejr,  kunde  tage  lidt 
Ubekvemmelighed  højtideligt.  KnudRasm. 
GS.I.151.  Metoden  har  sine  Ubekvemmelig- 
heder.-KM&oM;.Mi<fii&iio<efc.^7945;. 96.  t  -be- 
kvems-ord,  et.  (ænyd.  d.  s.;  vistnok  om- 
dannelse af  glda.  ubeqwemme  ordh  (i  sa. 
bet.)  efter  glda.  uquæthæns  ord,  jf.  Ukvems- 
ord Il  undertiden  brugtes  ubekvems  som  selv- 
stændigt adj.:  *Jeg  seer  den  Snak  dig  siunes 
ubeqvems  (c\d  BTems).Worm.Sat.95)  egl: 
utilbørligt,  usømmeligt  ord,  udtryk;  især:  for- 
nærmende ell.  æ.rerørigt  udtryk;  skældsord; 
injurie;  ukvemsord.  Kalder  mand  anden 
Tyv,  Horesøn,  Forræder,  eller  andre  Ube- 


qvems Oxd.DL.6 — 21 — 6.  Underofficererne 
(maa)  vogte  sig  for  at  bande,  og  bruge 
Ubeqvemsord  til  skadelig  Exempel  for 
Eleverne. MR.1810.272.  Skjelds-  og  Ube- 
qvemsord. Collegial-Tidende.1837 .930.  f  -be- 
kvems-tale,  en.  (jf.  ænyd.  ubeqvem  tale) 
((til)tale,  som  indeholder)  ukvemsord.  Cit. 
17 47.  (Vider.  II.  154).  -bekymret,  part. 
adj.  (ænyd.  ubekumrit,  fsv.  obekymbradher, 

10  obekumbradher  ofl.,  mnt.  unbekummert)  fri 
for  bekymringer,  sorger;  som  ikke  bekymrer 
sig  om  noget,  er  ligegyldig  over  for,  ikke  tager 
hensyn  til  det,  er  ganske  upaavirket  af  det. 
Venlig  imod  folk,  fast,  tryg,  ubekymret 
(1871:  soTgM).Visd.7.23(Chr.VI).  De  vende 
strax  Baaden  om  igien  .  .  og  ere  derved  lige- 
saa  ubekymrede,  som  om  intet  var  skeet. 
Reiser.iy.55.  *Saa  snart  jeg  har  en  ubekymret 
Time,    |    har   I   (o:   en  statsmand)   en   Sag. 

20  KMunk.C.17.  Fremtiden,  som  en  Gang  var 
vor,  men  som  vi  nu  ubekymret  lader  andre 
haste  mod.Howalt.DB.118.  i  forb.  m.  for  ell. 
om:  de  Kæyserlige  . .  vare  u-bekymrede  om 
Yxeden.8lange.ChrIV.881.  *Reent  ubekymret 
for  din  Manddomsære.  OeAZ./.iSi.  som  Præst 
kan  jeg  jo  ikke  være  ubekymret  om,  at  min 
Menigheds  Medlemmer  forlader  deres  Barne- 
tro. m7marPFMi;7.FL.262.  II  hertil:  CJ  Ube- 
kymrethed.  *  Sande  Filosof,  (  Hvis  Ubekym- 

30  rethed  og  Mod  kun  voxer,  |  Jo  meer  sig 
mørke  Fremtidsskyer  optaarne.Paiikf.F///. 
146.  der  var  en  Ubekymrethed  i  denne  hur- 
tige Gang,  en  sorgløs  Lethed.  Leop.HT.25. 
-bekymring;,  en.  (sj.)  frihed  for  bekym- 
ringer; ubekymrethed.  skammelig  Sorgløshed 
og  Ubekymring. /Sporon.  Mod.  227.  Han  op- 
fatter vel  ikke  sit  Ministerembede  som  en 
Ubekymringspost  (o:  sinecurepost),  men 
dog  næppe  som  mere  end  et  Bi-Erhverv. 

40  Pol.^'/tl921.8.sp.5.  -belejlig:,  adj.  (ænyd. 
d.  s.,  ogs.  i  bet.  „daarligt  beliggende"  og  „util- 
bøjelig til")  som  er  forbundet  med,  volder  en 
gene,  besvær;  generende;  ubekvem;  nu  især: 
som  sker,  indtræffer  paa  et  tidspunkt,  der  ikke 
er  bekvemt  for,  ikke  passer  en.  Da  lod  denne 
Konge  see  en  Gierning,  som  han  maaskee 
øvede  noget  ubeleiligt  (orig.:  mal  å,  propos j 
paa  de  Tider,  men  som  er  en  særdeeles  Prøve 
paa    hans    Gudsfrygt.  Holb.DH.*I.139.    den 

50  Svenske  Flode  (blev)  frie  for  denne  saa 
u-beleylige  Canonering  fra  Land-Siden.  »Sian- 
ge.ChrIV.1245.  Løndøren  lukte  sig  efter  ham. 
Fru  Elisabeth  .  .  befalede  .  .  sine  Tjenere  at 
tilspærre  den  ubeleilige  Løndør,  som  Ingen 
før  havde  kjendt./ngf.PO./.267.  En  ubeleilig 
Giæst.FSO.  et  ubelejligt  'Resøg.D&H.  \\ 
oftest  i  forb.  som  det  er  fmig  osv^)  ubelej- 
ligt, komme  ubelejligt  ell.  en  ubelej- 
lig tid.  det  var  for  at  nyde  hendes  Omgien- 

60  gelse,  at  han  midt  om  Vinteren  udi  den  ube- 
leyligste  Tiid  marcherede  tilh&ge.Holb.Helt- 
ind.I.215.  Høysg.S.155.  Det  var  blevet  Mod- 
vind, hvilket  kom  Bispen  meget  ubelejligt. 
CSPet.Litt.499.  -belejlig:-hed,  en.  flt. 


IB* 


199 


abelæst 


aberaad(t) 


200 


-er.  (ænyd.  d.  s.;  nu  i.  br.)  det  at  være  ube- 
lejlig; tidligere  ogs.:  uheldig  side  ved  noget; 
ulempe,  ethvert  Steds  Fordele,  saavelsom 
Ubeleiligheder.(?raw.jBret;e.i(?7.  Mange  ville 
sige,  at  den  Grundsætning,  at  Pressen  skal 
bruges  ærligt,  berøver  Magtens  Modstandere 
en  Fordeel,  som  de  haardt  kunde  trænge  til 
.  .  denne  Ubeleilighed  .  .  afgjør  (intet)  om 
en  Grundsætnings  moralske  Yasrå. Ør st.V II. 
38.  -belæ«t,  part.  adj.  (nu  1.  br.).  Moth.  i'o 
L279.  et  raat  og  ubelæst  Folkefærd.  Goldschm. 
IV.76.  den  ubelæste,  uforstyrrelige  Soldat. 
Billeskov J.E. II. 128.  en  Triumph  over  min 
Ubelæsthed,  det  var  jo  næsten  som  en 
Spot  over  den  Triumpherende.ZierA;.Tr7(?. 
Brandes. VI 1. 489.  -bemidlet,  part.  adj. 
vAph.(1764).  *en  ubemidlet,  ung  Student. 
PalM.IYSO.  Som  ubemidlet  efter  denne 
Lov  kan  en  Lønarbejder  ikke  anses,  naar 
hans  Formue  overstiger  6000  Kr.,  hvis  han  20 
er  ugift,  10000  Kr.,  hvis  han  er  gift.  Lov  AV. 
529**/itl921.§12.  ||  (sport.)  i  videre  anv.,  om 
deltager  i  en  tennisturnering:  som  ikke  tid- 
ligere har  vundet  præmie  i  en  (aaben)  tur- 
nering. Sportsleks.II.629.  ||  hertil  Ubemid- 
lethed.  R Schmidt.  MD.  167.  Ubemidlethed 
i  Sygekasselovens  Forstand.  Be&.iVr.  253  %o 
1932.  -bemærkelse,  en.  (sj.)  ubemærket- 
hed, (hans)  Tilværelse  vilde  sikkert  være 
forløbet  i  graa  Ubemærkelse  —  hvis  ikke  .  .  30 
A.  var  flyttet  ind  i  Pensionatet./S'oj/a.CJ.M. 
106.  -bemærket,  part.  adj.  (nu  næppe 
br.  -bemærkt.  Bagges.Ungd.I.162.  Heib.Poet. 
VI. 11).  som  man  ikke  bemærker,  lægger  mærke 
til;  dels  (nu  sj.)  i  forb.  m.  &t:  Ulf  er  imidler- 
tid kommen,  ubemærket  af  Walter.  Heift. 
Poet.I.208.  dels  brugt  som  adj.  (i  stilling  som 
appos.  ell.  adv.  ell.  (sjældnere)  som  præd.  ell. 
attrib.):  *I  Aftenskumringen  |  Vi,  ubemærkte, 
gaae  hvorhen  vi  \\\\Q.Bredahl.V.166.  en  næ-  4o 
sten  ubemærket  Haandbevægelse.  BalthBang. 
8.36.  Da  stod  David  op  og  skar  ubemærket 
(1871:  hemmelig j  Fligen  af  Sauls  Kappe. 
lSam.24.7(1931).  Zahrtmann  var  på  ingen 
måde  ubemærket  i  løbet  af  disse  ir.EKon- 
stantin-Hansen.Samliv  med  dansk  kunst. (1937) . 
14.  II  lade  noget  være  ubemærket, 
(1.  br.)  ikke  ænse  ell.  fremdrage,  fremhæve 
noget;  ogs.  (til  bemærke  4^;  ikke  omtale, 
nævne,  (noget)  som  jeg  ikke  førend  jeg  50 
slutter  denne  liden  Piece,  bør  lade  være 
ubemærket.  SMfiet/er.jB. 72.  de  fastsatte  .  . 
at  de  ikke  maatte  lade  denne  Dag  (0:  en 
sejrsdag)  være  ubemærket  (Chr.VI:  u-navn- 
kundig;. 2ikfafcfc.i5.36.  ||  hertil  Ubemærket- 
hed, især  om  det  forhold,  at  en  person  ikke  gør 
sig  bemærket  ved  sin  optræden,  sine  hand- 
linger, ikke  er  kendt  i  videre  kredse,  lever  for- 
holdsvis stille  og  ukendt,  (ofte  i  forb.  som 
drage,  træde  frem  af  ubemærketheden^.  60 
Hans  Liv  gik  hen  i  hæderlig  Ubemærket- 
hed, ikke  Mange  vare  vidende  om  hans  Til- 
værelse. ZierAi.Y  226.  Georg  Brandes  drager 
(Nietzsche)  frem  af  Ubemærketheden.  iEoos. 


TL.22.  denne  unge  begavede  Idealist,  som 
det  frisindede  Parti  havde  formaaet  til  at 
træde  ud  af  Ubemærketheden.  JJonsPovis. 
LB.llO.  -benyttet,  part.  adj.  (især  {Q). 
Han  opdyrkede  meget  (0:  jord),  som  hidtil 
havde  henligget  næsten  ubenyttet.  Ci^  Wege- 
ner.^.//. 293.  Tiden  maa  ei  hengaae  ube- 
nyttet. FSO.  det  allerbedste  Samtaleemne, 
det  eneste  jeg  egentlig  regner  for  noget, 
det  ligger  ubenyttet  hen.  Buchh.  UH. 45.  Ube- 
nyttet Tagrumsareal.  HFB.1936.xix.  Dag- 
ligstuen, som  i  sin  pyntelige  Ubenyttet- 
hed  virkede  koldere  end  hele  den  øvrige  Lej- 
lighed. V  Bergstrøm.  GodeDanskere.  (1946). 137. 
-benævnelig,  adj.  (nu  næppe  br.)  som 
ikke  kan  nævnes,  udtrykkes  i  ord;  unævnelig. 
VSO.  -benæTnt,  part.  adj.  (sj.  -benæv- 
net. Krist.Ordspr.626).  {ænyd.  wbeneffnd 
olgn.)  I)  (regn.,  mat.)  i  forb.  ubenævnte 
størrelser  (B&H.II.369)  ell.  tal,  tal- 
(størrelser)  uden  tilføjet  angivelse  af  arten  af 
det  talte  (mods.  benævnte  tal  u.  benævne 
1.2;.  JAWilhelm.Mathematik.(1826).30.  av 
sig  selv  regner  (barnet)  med  ubenævnte  tal. 
Jesp.Sproget.(1941).73.  2)  som  ikke  er  nævnt 
ell.  omtalt.  2.1)  (især  tQ)  hvis  navn  ikke  er 
nævnt  ell.  opgivet,  angivet;  især:  hvis  navn 
holdes  tilbage,  hemmeligholdes;  anonym.  Imid- 
lertid har  en  anden  ubenæfnt  Lausitzer  for- 
søgt at  opliuse  S&gen.Gram.(K8elskSkr.IV 
61).  en  af  Ubenævnte  udsat  Priis  —  de 
samme,  der  udsatte  en  Præmie  for  en  Tra- 
gedie. NyerupRahb.V  1. 310.  et  navnløst  Brev 
til  en  Ubenævnt. /w^.F/S'./7.37.  I  Anledning 
af  en  Artikel  mod  I.,  som  Hjort  efter  Natur 
og  Sædvane  havde  skrevet  anonymt,  blev 
han  pludselig  bange  for,  at  vedkommende 
Redaktør  af  Uforsigtighed  kunde  komme  til 
at  afsløre  hans  JJhenæ\ntheå.HSchwa- 
nenfl.In.395.  \\  velbekendt,  men  ube- 
nævnt, (nu  især  dial.)  som  udtr.  for,  at  man 
sigter  til  en  af  tilhøreren  (tilhørerne)  kendt 
person,  hvis  navn  man  ikke  ønsker  at  nævne. 
Moth.Nl7.  VSO.  Krist.Ordspr.626.  Feilb. 
2.2)  (nu  1.  br.)  som  ikke  er  omtalt  ell.  (ud- 
trykkelig) nævnt;  uomtalt;  unævnt,  i  en  Hast 
.  .  bør  helst  bruges,  naar  man  skal  forestille 
Subjectet  i  en  ubenævnt  Omstændighed, 
som  udfodrer  at  haste.  Høy sg.  S.  128.  For 
Premier-  og  Second-Lieutenanter  .  .  samt 
Fændrikker  .  .  har  enhver  Under- Officeers 
Vagt  at  lade  skuldre;  andre  ubenævnte  til- 
lægges ingen  Honneur.  Cii.l794.(SøhrigsA.* 
liii^).  Ubenævnte  Varer  (Toldtarif).  5a^e.* 
1309.  2.3)  som  mangler  navn;  navnløs;  vist 
kun  (anat.)  i  betegnelser  for  aarer:  ubenævnte 
blodaarer,  to  tykke  venestammer  bag  nøgleben- 
brystbens-leddet  (Venæ  anonymæ),  ubenævnt 
pulsaare,  arterie,  der  afgaar  fra  aorta-buens 
konvekse  side  og  deler  sig  i  to  grene  (Arteria 
anonyma).  Panum.608.  jf.  Anat.(1840).1.546. 
-beraad(t),  part.  adj.  (ænyd.  wberaad(t), 
-berod,  mnt.  unberaden ;  nu  kun  dial.)  uover- 
lagt; uovervejet;  ubetænksom.   Moth.U5.   Et 


201 


nberedt 


uberygtet 


202 


ubetydeligt,  eeneste,  og  uberaadt  Øiekast 
har  ofte  bragt  hiem,  i  det  slaaende  Hierte, 
en  pludselig  Feber,  af  Avind,  Fiendskab, 
eller  ureen  Begierlighed.  Lodde.iVT.225.  Gaa 
til  noget  med  „uberaadt  Mod"  (o:  usikker, 
uforberedt).  Uf F.  Han  giorde  det  med  ube- 
raad  Hu.VSO.  -beredt,  (part.)  adj.  (nu 
næppe  br.  -bered.  DL.2 — 5 — 13).  {ænyd. 
ubered(t),  -berid,  jf.  glda.  vbereth,  ubetalt 
(Molb.&  NMPet.Dipl.77),  mn<.  unbereit ;  dels  i'o 
til  adj.  beredt,  dels  til  berede)  I)  som  ikke  er 
gjort  tjenlig,  færdig  (til  brug);  spec:  l.l)  (jf. 
berede  l.i ;  fagl.)  om  huder,  skind,  u-bereedte 
llxi\iå(iT.Holb.Anh.l28.  Kalveskind,  tørre  ube- 
ledte. Bek.Nr.l98*''/,ol894.tabel.  se  ogs.  Skind 
sp.536*^.  1.2)  (jf.  berede  1.4;  nu  næppe  br.) 
om  vej.  Veien  er  endnu  uberedt.  VSO.  2)  (jf. 
berede  2)  f  ikke  fremstillet,  skabt,  mine 
fatalia  (har)  alle  .  .  været  skrevne  i  Guds 
Bog,  der  endnu  ieg  var  ubcreedt.  Rasm  20 
Winth.S.55.  3)  (jf.  berede  4.2-3  og  beredt;  O, 
nu  1.  br.)  ikke  forberedt  paa  ell.  rede,  parat  til 
noget;  uforberedt;  ofte  i  forb.  være  uberedt, 
finde  en  uberedt.  Macedonierne  .  .  fandt 
Eder  uberedte  (1907:  uforberedte;.  2(7or.9.4. 
Mueligheden  eller  Umueligheden  for  Landet 
og  Hovedstaden  saa  uberedt  at  kunne  for- 
svare sig.  Agre.RK.7.  det  blev  vedtaget  at 
begynde  Klrig  mod  Sverige,  uagtet  Landet 
var  aldeles  \ibQTedt.RichPet.Kingo.(1887).39.  30 
-beregnelig,  adj.  I)  CJ  hvis  størrelse  ikke 
kan  beregnes,  udregnes,  en  Digter  af  ube- 
regnelige Fortienester.  J5a5fg'es.L./.i37.  i  Dio- 
nysosdyrkelsen  er  Musik  et  meget  væsentligt 
Element,  hvad  der  faar  en  uberegnelig  stor 
Betydning  for  mtertiden.  StSprO.Nr.183.18. 
et  uberegneligt  Tal  af  Gemmesteder,  ffons 
Povls.EF.7.  2)  som  ikke  kan  bestemmes,  ud- 
regnes i  forvejen;  især:  hvis  optræden,  hand- 
linger, reaktioner  osv.  ikke  kan  forudbestem-  40 
mes,  ell.  som  er  foranderlig,  varierende,  ustadig, 
uden  at  der  kan  gives  regler,  love  for  forander- 
ligheden olgn.  ♦uberegnelig  er  Hændelsen. 
PalM.V20.  ♦Uberegnelige  Maj  —  |  skal  vi 
atter  i  Ka.v&i?Rich.HD.48.  Vejret  er  noget 
uberegneligt  i  denne  Tid.  LollO.  ||  ofte  om 
person.  Faderen  .  .  var  uberegnelig  og  .  . 
vanskelig  at  omga,a.es.ThomLa.AH.134.  man 
vidste  aldrig,  hvordan  (læreren)  Hr.  C.  vilde 
tage  en  aabenlys  Latter,  han  var  uberegnelig.  50 
AaDons.M.y.121.  -beregnelig-hed,  en. 
flt.  -er.  især  til  -beregnelig  2;  undertiden  om 
hvad  der  er  uberegneligt  (2),  hvad  man  ikke 
har  kunnet  forudse,  (en  forvredet  fod)  hører 
til  de  Uberegneligheder  i  Livet  hvoraf  der 
findes  .  .  Flere.  Cit.l862.(HCAnd.BC. 1 1 1. 77). 
at  sætte  hans  Stemningers  Uberegnelighed  i 
Forbindelse  med  hans  legemlige  Sygelighed. 
Pont.LP.  VIII. 167.  (bilen)  var  et  Unikum  af 
Uberegnelighed  og  Lunefuldhed.  Jac^nd.jEr.  eo 
III.21.  -beregnet,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s. 
(i  bet.  2);  nu  sj.)  i)  (til  L  beregne  1)  ikke 
udregnet.  Hans  Arvepart  er  endnu  uberegnet. 
VSO.  2)  (til  1.  beregne  2;  jf.  -regnetj  ikke 


medregnet,  iberegnet;  foruden;  eksklusive.  2.1) 
knyttet  til  et  foregaaende  led  (undertiden  tal- 
bøjet  i  overensstemmelse  med  dette).  Ingen 
Sædegaard,  som  ikke  i  det  mindste  haver  to 
hundrede  Tønder  hart  Korn,  Hovedgaardens 
Taxt  Uberegnet,  i  Bøndergods.  DL.5 — 3 — 21. 
Summen  af  alt  det,  han  testamenterede  bort, 
beløb  sig,  de  Kostbarheder  uberegnede,  som 
han  skienkede  Klosteret  .  .  til  893000  Mark 
Sølw.  Engelst.Phil.273.  det  var  200  Kr.,  Ren- 
ter uberegnet.  VilhAnd.HP.72.  jf.:  ♦Da  Skræ- 
ping  havde  fældet  fire  Jarler,  |  Og  nogle 
Kongesønner,  uberegnet.  Oe/ii.y/.27i.  2.2) 
knyttet  til  et  flg.  led  (som  en  slags  præp.). 
voris  Pacquet-Baad  hafde  4  Jern-Canoner 
omborde,  uberegnet  Falconetter.  ZZeven/.jR J. 
187.  Uden  at  regne  en  Hær  af  Eftertryk  .  . 
og  uberegnet  de  plattydske  Udgaver:  saa 
besørgede  Luther  selv  .  .  aliene  15  Udgaver. 
Molb.B.6.  2.3)  f  i  videre  anv.  (knyttet  til  flg. 
sætn.):  uden  hensyn  til;  uanset,  en  Dragon 
.  .  skal  tjene  .  .  10  a  12  Aar,  uberegnet 
hvorlænge  En  som  Reserve  kunde  have 
sts.&et.MR.1742.821.  3)  (til  L  beregne  3; 
uforudset;  uventet,  ♦fortryllet  (  Ved  hvert  et 
Eventyr,  som  uberegnet  |  Mig  overrasker. 
Eeib.Poet.I.179.  -berettigelse,  en.  (sj.) 
det  at  være  uberettiget;  mangel  paa  berettigelse. 
S&B.  (en)  levende  Debat  angaaende  be- 
meldte Angrebs  Berettigelse  eller  Uberet- 
tigelse. Kandarius.  BK. 43.  -berettiget, 
part.  adj.  I)  om  person:  som  ingen  ret,  ad- 
komst har  til  noget.  vAph.(1764).  Saa  sagte 
min  Broder.  De  er  uberettiget  at  (nu:  til  åt) 
bruge  Magten  imod  mig.Jaeobi.(Skuesp.IV 
204).  II  (nu  sj.)  i  substantivisk  anv.  Uberet- 
tigede (maa)  ikke  .  .  passere  igjennem  Pal- 
lisade-Portene  ved  Amager  Fort.  MR.1790. 
376.  (hvis)  nogen  Uberettiget  er  optaget 
eller  Berettiget  udeladt  af  Fortegnelsen 
(over  valgberettigede).  Adr."/i  1849. 2.  sp.  1.  2) 
om  forhold:  som  ikke  grunder  sig  paa  en  rettig- 
hed, lov  ell.  retfærdighed,  rimelighed,  denne 
uberettigede  Handel  (bidrager)  til  at  for- 
mindske de  egentlige  Handlendes.  i?aM)er<Æ 
Garlieb.Bornholm.(1819).35.  Er  en  let  Repri- 
mande her  uberettiget?  Brandes. Br.1. 66.  Ind- 
vendingerne var  ikke  uberettigede,  i^emiangfe 
Aar. 125.  -beroende,  part.  adj.  (efter  sv. 
oberoende;  1.  br.)  uafhængig;  dels  i  forb.  m. 
af:  Betragtet  som  et  Selv,  er  dette  Tæn- 
kende uberoende  af  noget  Andet,  selvstæn- 
digt. Ørs<.J//.2(?4[.  Lovene  adskiller  Indivi- 
derne, gør  dem  uberoende  af  hinanden. 
Starcke.VE.lOl.  gennem  en  konsekvent  Neu- 
tralitetspolitik at  vare  Landets  Uafhængig- 
hed og  Uberoenhed  af  alle  Ldinde. BerlTid. 
^U1921.Aft.5.sp.2.  dels  i  selvstændig  anv.: 
nu  var  han  endnu  mere  fri  og  uberoende, 
endnu  mer  ene.JacPaludan.UR.366.  -be- 
rygtet, part.  adj.  (ænyd.  uberøctit,  glda. 
vberuchtet,  mnt.  unberuchtet;  ;"/.  berygtet 
u.  berygte  2.8;  især  jur.)  paa  hvis  rygte  der 
intet  er  at  udsætte;  især:  som  ikke  har  gjort  sig 


203 


aberømmeliff 


nbesindis 


204 


skyldig  i  nogen  i  den  offentlige  mening  van- 
ærende handling;  spec.  om  kvinde:  som  ikke 
er  løsagtig,  ell.  som  har  sin  kønsære  i  behold. 
Dommere  skulle  være  vederhæftige  og  Ube- 
rygtede Dannemænd,  Z)L.2 — 5 — 1.  en  for- 
nemme u-berygtet  JoTnhue.Holb.Masc.II.4. 
Valgret  til  Folkethinget  har  enhver  uberygtet 
Mand,  som  har  Indfødsret,  naar  han  har 
fyldt  sit  30te  Aa.T.Grundl.(1849J.§35.  Den, 
som  ved  Vold  .  .  tiltvinger  sig  Samleie  med  lo 
en  uberygtet  Kvinde. Lov^ytl866. §168.  Goos. 
1.400.  -berømmelig,  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
nu  sj.)  som  ikke  fortjener  berømmelse  ell.  ros, 
ell.  som  ikke  tjener  en  til  berømmelse.  Moth. 
U5.  Denne  for  Hr.  Palle  saa  uberømmelige 
Begivenhed.  Ing.KE.1. 73.  Et  uberømmeligt 
Navn,  Levnet. ilf O.  •berømt,  part.  adj. 
(nu  1.  br.).  Lund.  ED. 20  (se  u.  Kistetræ), 
at  prøve  mit  uberømte  Mod  imod  Eders 
vistnok  langt  berømtere.  CBern/i.¥2i2.  Den  20 
nu  afdøde,  dengang  endnu  uberømte  Billed- 
hugger T&ka.nen.Brandes.II.518.  i  (litotisk) 
forb.  m.  nægtelse:  ♦Vi  har  et  gammelt  Fædre- 
land I  Ej  uberømt  paa  JoTden.Grundtv.PS. 
Y  1.597.  »berørt,  part.  adj.  (især  Qj)  I)  (til 
berøre  l.i^  egl.:  som  der  ikke  er  rørt  ved;  som 
ikke  er  kommet  i  berøring  med  (andre)  men- 
nesker; ikke  betraadt,  befingret  osv.  (og  derved 
beskadiget,  forurenet  osv.).  vAph.(1759).  Man 
bør  lade  Andres  Penge  uberørte  (heller:  3o 
UTøTte).VSO.  Snart  var  Vejens  Overflade 
regn-nubret,  saa  man  kunde  see,  den  var 
uberørt  efter  sidste  Byge.  JakKnu.In.27.  de 
endnu  uberørte  og  tildels  hedenske  Polar- 
eskimoers Jagtomraader.  KnudRasm.DØ.8. 
Smukt  uberørt  Exemplar.  BibliothecaEinar 
Christiansen.I.(1939).30.  et  broget  Tæppe, 
der  triumferende  viste  sin  Uberørthed  af 
Verden  ved  endnu  ikke  at  have  .  .  Folder. 
PHans.KK.14.  ||  om  kvinde:  som  (endnu)  40 
ikke  har  haft  legemlig  omgang  med  en  mand; 
som  har  sin  uskyld,  mødom  i  behold.  Hun  er 
endnu  uberørt.  VSO.  Skyldte  hun  ham  ikke 
at  oplyse  ham  om,  at  hun  ikke  var  den  ube- 
rørte Pige,  som  han  maaske  bildte  sig  ind. 
Nans.M.36.  en  af  disse  . .  interessante  Enker, 
der  ved  at  have  ladet  sig  vie  til  en  gammel 
Mand  paa  Dødsleiet  kunne  forene  Fruenav- 
nets Frihed  og  en  kjøn  Formue  med  Jom- 
fruens l!heTøithed.Fædrel.yiol849.2.sp.l.  50 
VVed.R.26.  2)  (til  berøre  I.2)  ikke  paavirket 
af  noget;  upaavirket.  *her  uberørt  og  rolig  | 
dm  Sjæl  sig  har  oipl&dt.Hostr.(1865).I.334. 
hans  Interesse  for  Børnene  (var)  blevet  min- 
dre, de  tre  sidste  Børns  Ankomst  havde  ladet 
ham  underlig  uhexmi.Søiberg.KK.1.49.  ||  i 
forb.  m.  af.  *  Uberørt  af  Ros  og  Dadel,  |  Vir- 
ked  Du  kun  for  dit  YæTk.Hauch.SD.I.183. 
Hovedmængden  af  de  gammeldanske  Sprog- 
kilder  er  uberørte  af  Udviklingen.  Brøndum-  eo 
Nielsen.GG.II.380.  3)  (til  berøre  3)  ikke  om- 
talt (flygtigt,  i  forbigaaende).  Endelig  kunne 
VI  ikke  lade  uberørt  en  Natur-Egenskab,  som 
Hunden  ene  har  tilfælleds  med  Mennesket. 


Blich.  (1920).  XVI.  143.  Karaktertegningen 
hos  Dostojevski .  .  lader  .  .  paa  Dickensk  Vis 
næsten  det  hele  Kønsliv  om  end  ikke  uberørt 
saa  dog  uskildTet.  Brandes.X.529.  -besat, 
part.  adj.  spec.  i  flg.  anv.:  I)  (til  besætte 
1.2-3^  t  om  klædningsstykke:  ikke  forsynet 
med  prydelser  ell.  besætning  (I.3).  Fisketorvet 
(ved  Gammelstrand),  er  ingen  klosterlig 
Stiftelse,  endskjøndt  en  smækfeed  Kone 
med  en  ubesat  Straahat  paa,  kaldes  Prior- 
inden. JJ5e/irend.ZZ)/i.'ssafmsÅ;-A;omisfce  Fem- 
ser.(1839).14.  2)  til  besætte  2(3):  ikke  besat 
af  tropper.  VSO.  (tyskerne)  erobrede  det  ube- 
satte 'Poxt.FemlangeAar.81.  den  ubesatte 
Zone  af  Frankrig.  5'omMem."/n2947.4.sp.6. 
3)  (til  besætte  3}  om  rum,  siddeplads:  ikke 
optaget;  om  stilling,  embede,  rolle:  ledig;  uden 
indehaver.  Moth.S154.  Julie  er  Elskerinden, 
hendes  Veninde  og  Kammerpigen  ere  endnu 
ubesatte  Roller.  C  Bernh.V  1 1. 23.  Pladsen  (i 
et  auditorium)  ved  hans  Side  var  ubesat. 
Schand.VV32.  Stillingen  som  Viceadmiral 
har  staaet  ubesat  siden  Admiral  R.s  At- 
g&ng.  P ol. *^U19 41. 5. sp. 3.  jf.:  Han  (0:  en  time- 
lærer) har  mange  Timer  ubesatte.  VSO.  -be- 
se jr(e)lig,  adj.  (1.  br.)  som  ikke  kan 
besejres;  uovervindelig,  en  uimodståelig  og 
ubesejrlig  GXdide.  Kidde.  H.  129.  en  Kvinde 
som  De  .  .  hører  blandt  de  lykkelige  og  ube- 
&e\exlige. Søiberg.KK.1. 34.  Begivenheden  gav 
hende  ubesejrelige  Kxseiter.sa.FLP.203.  -be- 
set, part.  adj.  {oenyd.  wbeseedt,  uforudset) 
som  ikke  er  beset  (og  undersøgt);  især  brugt 
adverbielt  ell.  knyttet  til  et  obj.  (i  reglen  uden 
bøjning):  uden  forudgaaende  besigtigelse;  ofte 
i  forb.  købe  noget  ubeset,  jeg  kiøbte  u-be- 
seed  en  halv  Fierding  Smør,  men  da  jeg  slog 
Fierdingen  op,  fandt  jeg  den  fylded  med 
Fæt. Holb.Usynl.I.l.  *Den  første  tog  da  frem 
et  brunt  formænged  Plaster,  |  Men  hans 
Collega  det  strax  ubeseet  forkaster,  i^r Horn. 
PM.142.  Saa  snart  jeg  havde  præsenteret 
(forlæggeren)  den  flotte  Anbefaling  fra 
Dr.  Vedel,  tog  han  ubeset  „Bondens  Søn". 
Aakj.EE.ll.  II  (1.  br.)  i  videre  anv.:  uden 
forudgaaende  undersøgelse,  overvejelse  olgn.; 
uden  videre.  *  Troer  ubeseet  Guds  Ord!  | 
Lykkelig  er  hvo  det  mægter  I  Grundtv.Udv. 
V36.  Treenighedslæren  og  Guds  Menneske- 
vorden antog  man  ubeseet,  paa  Kirkens 
Ord.TroelsL.XIII.135.  -besindig,  adj. 
(■f  -besindet.  Hummer.  J  S. 1 1. 43.  Holb.Jean. 
II.  1.  Reiser.  11.449.  f  -besindelig.  JJuel. 
324).  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f)  -en  (Holb.Pern. 
II.l.  Bredahl.1.151).  (ænyd.  wbesindet,  -be- 
sindig, -besindelig)  som  mangler  (præg  af) 
rolig,  kølig  eftertanke,  overvejelse  m.  h.  t.  en 
handling  og  dens  rækkevidde,  forsvarlighed. 
Jeg  troer  ikke  Vatter  har  været  saa  ubesin-  , 
dig,  at  hånd  har  slaget  sin  Syster?  Holb.Jul. 
8  se.  den  lille  overtroiske  Pige  har  giort  et 
ubesindigt  Løite.Suhm.(SkVid.XII.116).  Jeg 
bringer  Dem  her  den  ene  af  Deres  Hundred- 
daler-Sedler   tilbage.    Den    anden    har   jeg 


% 


205 


Ubesindighed 


ube8keden(t)lig: 


206 


været  ubesindig  nok  til  at  hrnge.  Heib. Poet. 
Y260.  de  Ubesindiges  Hjerte  (Chr.VI:  deres 
hierte,  som  hastede  formeget;  1931:  letsin- 
diges Hjertej  skal  forstaae  Kundskab.  Es. 
32.4.  -besindig-hed,  en.  (ænyd.  d.  s.) 
det  at  være  ubesindig  ell.  ubesindig  handling. 
*I  Leander,  som  for  min  skyld  Sværd  har 
draget,  |  Som  saa  ophidset  har  min  Ubesin- 
dighed. jffoiJ.MeZ.FK?.  Moralen  . .  afhandlede 
Ubesindigheder  hos  unge  Piger  af  Stand. 
CBernh.NP.II.195.  Han  plejer  at  sige  sine  . . 
Ubesindigheder,  ikke  at  gøre  dem.  Brandes. 
XI.  103.  -beskaaret,  part.  adj.  fogs.,  i 
rigsspr.  vist  kun  som  fk.  -beskaaren.  —  sj. 
(i  vers)  -beskaart.  Holb.Paars.32f.).  intk. 
og  adv.  d.  s.  ell.  (til  formen  -beskaaren ;  sj.) 
ubeskaarent  (&t  faae  Alt,  at  faae  Ønsket, 
heelt,  ubeskaarent.  Zier^./7/.97^;  flt.  ube- 
skaarne  ell.  (1.  br.)  ubeskaarede  (Slange. 
ChrIV.976).  (ænyd.  d.  s.  (ogs.  i  bet.:  u(til)- 
dannet,  plump),  glda.  vbeskoren  (i  bet.  2), 
mnt.  unbeschoren,  hvis  haar  ell.  skæg  er 
uklippet)  I)  (til  I.  beskære  l.i^  i  egl.  bet. 
tyve  blanke  Løvdalere.  Alle  randede,  alle 
ubeskaarne  I  Oehl.XIII.300.  ||  (gart.)  om  træ, 
busk.  I  skal  .  .  ikke  indsamle  Druerne  af 
den  ubeskaarne  Yimstok.  3Mos.25.11  (Lind- 
berg), de  gamle,  i  mange,  mange  Aar  ube- 
skaarne Frugttræers  Kroner  var  voxede  sam- 
men til  et  dækkende  Tag  over  den  lille 
B.a,ve.Schand.BS.l72.  \\  om  bog.  Dette  op- 
byggelige Skrifft  sælges  heffted  og  beskaa- 
red,  eller  og  uheffted,  for  fire  Skilling  til 
de  Formuende;  men  ubeskaared  for  en  Skil- 
ling til  de  Fattige.  LTid.i727.i95.  bogen  er 
indbundet  ubeskaaret  og  med  det  originale 
omslag  i  2)  (til  I.  beskære  1.2^  uden  beska- 
digelse, forringelse  ell.  afkortning;  uskadt;  i 
god  behold;  nu  især  om  økonomisk  værdi  (fx. 
indkomst,  løn),  rettighed:  ikke  afknappet,  ned- 
sat ved  fradrag  olgn.,  henh.  indskrænket,  i  visse 
Maader  kand  jeg  kaldes  Jomfrue,  efterdi 
jeg  har  min  Jomfrudom  ubeskaaren  endnu. 
Holb.Pern.III.2.  en  gandske  uomskrænked 
u-beskaaren,  kraftig  og  i  Gierningen  sig  be- 
visende Ami\estie.Slange.ChrIY1181.  Junker 
Erik  nød  til  Gengæld  den  hele  Beretning  ube- 
skaaren. Drachm.VD. 52.  Tjenestemændene 
oppebar  Lønning  ubeskaaret  under  Sygdom. 
VorStand.l938.341.sp.2.  \\  (nu  sj.)  i  udtr., 
der  har  form  som  en  forkortet  sætning:  uden 
at  det  gaar  ud  over  noget,  (faarene)  skal  til 
Vederlag  unde  os  deres  Uld  og  Melk,  dog  de 
smaa  Lam  ubeskaaret,  for  hvilke  vi  ogsaa 
ville  drage  Omsorg.  Eilsch.Philhist.21.  naar- 
somhelst  De  vil  komme  —  Hr.  Holms  Krav 
paa  Dem  ubeskaaret  —  er  De  velkommen. 
Goldschm.Fort.I.220.  jf.:  *(vi)  Elskovs  Viiser 
siunger  frit  |  Ingen  ubeskaaret.Lands%eP. 
V.21.  -beskadiget,  part.  adj.  (f  -beska- 
det. Schousbølle.  Saxo.  155.  Hauch.DY III.4. 
t  -be8kad(t).  Moth.S220.  Brors.33).  {ænyd. 
wbescadigit,  wbeskad(t),  mnt.  unbeschadiget, 
-beschediget)  I )  som  ikke  har  lidt  ydre,  fysisk 


skade.  I.l)  (nu  1.  br.)  om  legemsdel  ell.  (nu 
næppe  br.)  levende  væsen:  uskadt.  Man  kand 
.  .  prise  ham  lyksalig,  og  ansee  ham,  som 
den  .  .  der  ubeskadiget  med  Seyer  er  kom- 
men af  et  YQ\ts\&g.Holb.MTkr.l67.  (hans) 
Legeme  var  friskt  og  ubeskadiget.  »Sc/iows- 
bøUe.  Saxo. 211.  *den  meener  dig  ei  ilde,  | 
Som  saa  vil  leede  dig,  at  Ubeskadet  frem  j 
I  Verden  du  kan  gaae  fra  faderlige  Hiem. 
10  CFrim.AS.31.  jf.:  *Kierlighed,  som  i  sin 
milde  |  Faders  Venskabs  trygge  Havn  |  Mig 
har  vildet  overgive  .  .  |  I  hans  Naade  at 
forblive  |  For  al  Fare  ubeskad.  Brors.  33. 
1.2)  om  ting.  et  hvert  Frugt  trives  lige  godt, 
endskiønt  alle  blive  ubeskadigede  (o:  af  lar- 
ver, insekter).  Holb.  Ep.  III. 7.  5000  Huuse, 
hvilke  saaledis  bleve  tilreede,  at  der  af  den- 
nem bleve  ikkun  130  ubeskadigede.  Borre- 
bye.TF.427.  D&H.  2)  (nu  næppe  br.)  sty- 
20  rende  et  foregaaende  substantivisk  led:  uden 
tab,  forringelse,  skade  (for),  dem  (o:  Dem) 
ubeskadet  kan  De  tillade  ham  at  elske 
Bem.TodeJX.257.  de  kunne  Begge,  hin- 
anden ubeskadiget,  have  Ret,  eller  Begge, 
hinanden  ligesaa  ubeskadiget,  have  Uret. 
Heib.Pros.1.32.  -beskedelig,  adj.  se  ube- 
skeden(t)lig.  -beskeden,  adj.  {ænyd.  d.  s., 
mnt.  unbescheden  (i  bet.  l.i^)  I)  om  per- 
son(s  handlinger,  optræden).  I.l)  (nu  kun  m. 
30  overgang  til  bet.  1.2)  uforstandig;  udannet; 
tølperagtig;  plump;  ogs.:  vanskelig  at  komme 
til  rette  med;  ustyrlig;  uregerlig;  uartig. 
Moth.S262.  ingen  Mandsperson  er  .  .  saa 
ubeskeden,  at  han  drikker  sig  fuld  i  sin 
Kierestes  Nærværelse.  )SMAm.7/.i25.  Piecens 
Indhold  er  . .  saa  plump  og  ubeskeden,  at  jeg 
end  ikke  ville  indlade  mig  i  at  besvare  den. 
PAHeib.II.19.  1.2)  som  mangler  (den  for- 
nødne, passende)  tilbageholdenhed  i  optræden, 
40  nøjsomhed  i  fordringer  olgn.  Hvis  det  ikke 
var  ubeskedent,  turde  jeg  maaskee  spørge 
Dem  om  Maalet  for  Deres  Vandring,  jffetft. 
Poet.X.95.  *Det  er  en  ubeskeden  Gjæst,  | 
Som  fordrer  Glasset  altfor  tidt.  J.ares^r.S'/S'. 
Y287.  Ogsaa  Napoleon  var  til  Tider  ube- 
skeden. BerlTid."/il927.M. 2. sp. 4.  *Elskvær- 
dige  Beskedenhed  |  I  Ubeskedenhedens 
'D3LgeWehl.XXII.157.  Jeg  troer  uden  Ube- 
skedenhed at  turde  regne  mig  til  de  nogen- 
so  lunde  forberedte  Læsere  af  Deres  Bog. 
Schand.(Brandes.Br.III.165).  2)  om  ting  ell. 
forhold:  alt  for  fremtrædende  ell.  flot;  i  (li- 
totisk) forb.  m.  nægtelse:  et  aarligt  Udbytte 
af  en  ikke  ubeskeden  .  .  Størrelse.  PJ/ans. 
KK.211.  -beskeden(t)lig,  adj.  (ogs. 
-besked(o)lig^.  {ænyd.  wbeskedelig,  -beske- 
den(t)lig,  sv.  obeskedlig,  uartig,  fsv.  obe- 
skedhelika,  adv.,  dumt,  mnt.  unbeschede(n)- 
lik)  I )  (nu  ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  -beskeden 
60  1.1.  Forfatteren  .  .  gaaer  (ikke)  sine  Veder- 
parter alt  for  haardt  og  ubeskedentligen 
paa  Klingen.  LTid.274S.7i6.  du  er  it  ube- 
skedeligt Menneske,  narenstid  du  er  blisset. 
PNJørg.ER.ll.   Hun  er  saa  ubeskedlig  og 


207 


ubeskreven 


ubesmittet 


208 


hidsig,  at  ingen  kan  holde  ud  i  hendes 
Tieneste.  F/SO.  2)  (vel  udviklet  af  betl; 
dial.)  om  ting  ell.  forhold:  som  volder  en 
bryderier,  besvær;  især  om  arbejde,  vej,  jord. 
Junge.  Exercitsen  falder  ham  saa  ubeskeen- 
lig.  JHSmidth.Ords.168.  Det  er  en  ubesked- 
lig Sag  at  rede  sig  ndatVSO.  UfF.  -be- 
skreTeU)  part.  adj.  i)  ihhe  forsynet  med, 
opfyldt  af  noget  skrevet;  tidligere  ogs.:  uden 
indskrift.  vAph.(l759).  *En  ubeskrevet  Steen 
I  Skal  skjule  dig  —  og  Børn  opkradse  dine 
Been.Ew.(1914).V24.  Sidste,  i  øvrigt  ube- 
skrevne, side  (af  et  haandskrift).  Palæografisk 
atlas.Da.afd.(1903).xxxvii.  \\  (jf.  bet.  2)  i 
sammenligninger.  *som  et  ubeskrevet  Ark 
I  er  Slettens  hvide  Flade.  Rich.B.  49.  Den 
unge  Konge  (Chr.  V)  var  et  ubeskrevet 
Bla.d.Rosenkrantz.G.1.55.  se  ogs.  u.  I.  Blad 
3.1  og  Vogel-Jørg.BO.579.  en  ubeskreven 
tavle,  se  1.  Tavle  l.i.  2)  (udviklet  af  bet.  1 
slutn.;  (3,  1.  br.)  ikke  opfyldt  af  indtryk,  vi- 
den, erfaring.  Pigebørnene  er  friske  i  Kø- 
det og  ganske  ubeskreyne.  Leop.B.204.  Bar- 
nets Hjerne  er  ubeskrevet  og  følsom.  (Sot/a. 
FH.53.  3)  ikke  skildret  (i  en  beskrivelse). 
nye,  hidtU  ubeskrevne  Dvrearter.  Naturens 
Y  1915.32.  -beskrivelig,  adj.  (sj.  skre- 
vet -beskribelig.  Holb.Ep.1.365.  Borrebye. 
TF. 685).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en.  (ænyd. 
wbescriffuelig,  -beskriflig,  mnt.  unbeschriflik ; 
til  beskrive  (3))  som  ikke  lader  sig  beskrive, 
skildre  i  ord.  et  vist  ubeskriveligt  jeg  veed 
ei  hvad  giennemaandede  det  hele  (o:  hans 
tale  og  væsen).  Bagges. L.I. 17 9.  *for  mit  Øre 
lød  I  Ubeskriveligt  din  Stemme.  Winth.III.4. 
Farveindtrykket  (o:  af  et  maleri)  .  .  er 
temmelig  ubeskriveligt,  —  dekadente  Far- 
ver, betændte,  det  grønne  med  et  Skær  af 
Ra.&dd.  Elling.  RP.  31.  \\  især  som  udtr.  for 
en  meget  høj  grad:  umaadelig;  usigelig;  over 
al  beskrivelse  (se  u.  Beskrivelse  2).  Det 
samme  har  opfyldt  Staden  med  en  ube- 
skrivelig Glæde.  Holb.Plut.1 1. 1.  En  ubeskri- 
velig Smerte. ilf O.  som  adv.:  Fødderne  er 
u-beskrivelig  nætte.  Holb.Mel.1.2.  Jeg  lider 
idag  ubeskriveligen  af  en  rædsom  Ørepine. 
Cit.ca.l825.(Hjort.B.I.90).  »maa  vi  danse 
med  Jerre  Piger,  vil  det  glæde  os  ubeskrive- 
ligt. Bøg7i./.42.  De  to  Søskende  elskede  hin- 
anden ubeskrivelig  høit.  Bang.P.128.  -be- 
skyttet, part.  adj.  (ænyd.  d.  s.)  *du  er 
her  .  .  j  I  denne  lette  Dragt  og  ubeskyttet  | 
Mod  Aftenlniten.  Hrz.Svh.134.  ingen  Engel 
vaaged  ved  hans  Side,  ene  og  ubeskyttet 
dreves  han  om  paa  Mørkets  sælsomt  mum- 
lende Ya.nde.JPJac.II.53.  Landet  laa  ube- 
skyttet hen.D&H.  ||  ikke  forsynet  med  et 
skærmende  lag.  gaa  i  Kamp  med  ubeskyttet 
Rowed.  D&H.  LeckFischer.KM.171.  spec.  4>. 
om  skib(s-skrog) :  Skib  med  ubeskyttede 
Ender.  Wop.MarO.i50.  de  Sagsøgte  (har) 
anført,  at  „Sine",  som  er  et  ubeskyttet  Træ- 
skib .  .  paa  Grund  af  de  ommeldte  Isvanske- 
ligheder  ikke  var  dækket  af  Skibets  For- 


sikringspolice. Ugeskr.fRetsv.l941.A.249.  -be- 
skæftig^et,  part.  adj.  som  ikke  (for  øje- 
blikket) er  optaget  af  arbejde,  sysselsat  med 
noget;  ogs.  undertiden:  arbejdsløs.  Amber  g. 
hvis  De  f.  Ex.  kunde  komme  imorgen  .  .  saa 
traf  De  mig  sikkert  ubeskæftiget.  J5røc7»ner. 
( Brandes. Br.1. 5).  Aldrig  mindes  jeg  .  .  at 
han  en  Vinteraften  sad  ubeskæftiget.  Halléby. 
19.  det  først  fornødne  er  at  faa  saa  mange 

10  Ubeskæftigede  som  muligt  i  Arbejde. Poi. 
'/xl941.12.sp.6.  il  hertil  Ubeskæftigethed. 
Schand.FrProv.282.  JacPaludan.TS.17.  -be- 
slutsom, adj.  (især  w)  som  har  vanskeligt 
ved  at  tage  en  beslutning;  tvivlraadig;  vankel- 
modig. Han  stod  stille,  paa  sin  halvt  udfor- 
drende, halvt  ubeslutsomme  Maade.  Drachm. 
F.I.58.  jeg  er  bange  for,  at  han  gaar  omkring 
og  veed  ikke  rigtig  Besked  med  sig  selv.  Der 
er  noget  ubeslutsomt  over  ham.  Jeg  troer, 

20  han  gaar  her  og  fanger  Griller.  Poni.  FL. 46. 
Han  vendte  sig  for  at  gaa,  men  blev  staaende 
xiheslntsom.ErlKrist.DH.120.  ||  hertil  Ube- 
slutsomhed. Fridericia.NH.  1.212.  Linne- 
mann.NF.50.  O  -besluttet,  part.  adj. 
som  ikke  har  taget  nogen  beslutning;  ogs.:  ikke 
resolut;  ubeslutsom.  vAph.(l759).  Muhamed 
(viser)  sig  her  gennemgaaende  uværdig  og 
ubesluttet.Prandes./7/.i35.  A.  blev  staaende 
ubesluttet    paa    Tærskelen.  Rosenkrantz.  S  G. 

30  193.  hans  Ubesluttethed  blev  snildeligt 
benyttet  af  Bsuhsna.. HFEw.VT.1.225.  hun 
.  .  valgte  efter  nogen  Ubesluttethed  et 
Stykke  rosa  Brevpapir.  J5er s.  G.  234.  -be- 
smittelig,  adj.  (ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  som 
ikke  lader  sig  (be)smitte;  til  besmitte  1.2: 
en  uforkrænkelig  og  ubesmittelig  og  ufor- 
visnelig  kxv.lPet.1.4.  til  besmitte  2:  ♦Tre 
Gange  Sygen  (o:  kvægsygen)  kom;  Tre 
Gange  holdt  den  (o:  en  ko)  sig!  |  Som  den 

40  udi  sin  Baas  var  ubesmittelig.  CftrPJensJ. 
DM. II. 183.  -besmittet,  part.  adj.  (ænyd. 
og  glda.  (Bønneb.  1.299)  d.  s.,  mnt.  unbe- 
smittet;  ;'/.  usmittet;  især  cp  ell.  bibl.)  ikke 
forurenet,  tilsmudset,  plettet,  besudlet;  især: 
ikke  tilsmudset,  plettet  af  laster,  synd,  brøde 
olgn.  II  i  forb.  m.  af.  du  Lyksalige  .  .  hvis 
Liv  er  ubesmittet  af  Misgierning !  If j/nsf . 
Betr.1.358.  Selve  Kirken  (i  Lier)  staaer  .  . 
ganske  frit  og  er  ubesmittet  af  disse  afskye- 

50  lige  op  til  Kirkens  Mure  klinede  Huse,  der 
som  Snylteplanter  klynge  sig  op  ad  og 
skamskjænde  de  fleste  belgiske  Kirker.  JP 
Sick.Chr.IIunderLandflygtigheden.  (1860).  10. 
en  advarsel  om  de  ulykker  som  rammer  en, 
hvis  man  ikke  holder  sine  følelser  rene  og 
ubesmittede  af  \exden.Grønb.H.I.239.  \\  i 
selvstændig  anv.  (som  adj.).  Ægteskabet  være 
hæderligt  hos  Alle,  og  Ægtesengen  ubesmit- 
tet. fieJr.  23.4.  han  handler  aliene  om  et  ube- 

60  smittet  Bemocratie. Holb.Ep.V*. 45.  *For  Pi- 
gen er  et  ubesmittet  Rygte  |  .  .  umistelig. 
Oehl.XXIV.183.  *jeg  stammer  ikke  ned,  | 
Liig  Gengis,  fra  en  ubesmittet  Jomfru. 
Hauch.DYI.99.  De  var  altfor  .  .  ubesmittede 


209 


Ubestand 


ubestemt 


210 


til  at  kunne  lyve  for  hinanden,  ffymmef. 
1912.306.sp.2.  (Jcatolsk-kirk.)  om  Jomfru  Ma- 
rias undfangelse:  kun  et  Øjeblik  dvælede  hun 
ved  Mindet  om  den  eneste  af  alle  Jordens 
Kvinder,  der  havde  undfanget  ubesmittet. 
SMich.Æb.205.  (den)  Ubesmittede  Undfan- 
gelse, det  Dogme,  at  Jomfru  Maria  paa 
Grund  af  den  store  Værdighed,  der  skulde 
blive  hende  til  Del,  af  Gud  fra  sit  Livs 
første  Øjeblik  blev  beskærmet  mod  Arve-  i'o 
syndens  Smitte. KathOrdb.  41.  -bestand, 
en.  {ænyd.  d.  s.,  glda.  d.  s.  i  bet.:  uenighed, 
strid;  nu  sj.)  d.  s.  s.  -bestandig-hed.  *Frygt 
ei  min  UhestaLndlAarestr.SS.Y26.  Gennem 
Verdens  seks  store  Tidsrum  drager  han  .  . 
det  ene  store  Eksempel  frem  efter  det  andet 
paa  Alts  Uhe3tand.VVed.BK.362.  -bestan- 
dig, adj.  (ænyd.  d.  s.  og  wbestendig,  fsv. 
obestandogher,  skadelig,  mnt.  ubestendich) 
I)  t  ow  ting:  uden  holdbarhed,  soliditet;  20 
uholdbar;  usikker.  Mange  holdt  (broen  mel- 
lem København  og  Amager)  for  et  u-mueligt 
og  u-bestandigt  Værk  formedelst  det  dybe 
Svelg  og  dend  stridende  Strøm,  som  der 
igiennem  løber.  Slange. Chr  IV  403 .  2)  (nu 
1.  br.)  om  person:  som  ikke  holder  fast  ved 
sine  løfter,  meninger,  følelser,  men  gaar  fra  dem, 
skifter  dem;  ustadig.  De  allerprægtigste  Kiær- 
ligheds Erklæringer  koster  ham  intet;  men 
jeg  veed  ikke,  om  jeg  kand  fæste  mindste  30 
Troe  dertil,  saa  u-bestandig  er  h&nd.  Holb. 
Vgs.(1731).I.l.  *han  er  god,  men  svag  og 
ubestandig;  |  Han  husker  ikke  meer  sit 
givne  Løfte.  Heib.  Poet.  III. 237.  være  ube- 
standig i  Kiærlighed.  VSO.  Ingenting  er  saa 
ubestandigt  som  Uohen.  Vogd-Jørg.B0.417. 
II  t  m,  hensobj.,  i  forb.  som  være  ell.  blive  en 
ubestandig.  KomGrønrieg.II.7.  den,  du  saa 
høit  har  elsket,  har  været  dig  ubestandig. 
Suhm.1.77.  3)  (nu  1.  br.)  om  ting  ell.  forhold:  40 
som  ikke  er  af  varig  art,  men  forandrer  sig, 
skifter  (nu  og  da),  (han)  har  maat  tage 
Navnene  paa  adskillige  Slags  (fugle)  af 
deres  Farver,  der  dog  som  oftest  ere  meget 
ubestandige.  Lrtd.2747.5S7.  den  ubestandige 
Lykke  selv  syntes  at  være  lænket  til  hans 
Tnnm^hvogn.  Jaeobi.Skr.22.  hans  Følelser 
havde  været  ubestandige.  EBertels.MH.156. 
II  (nu  næppe  br.)  om  vejrlig:  ustadig,  våd  og 
ubestandig  yeirlig.  Cit.  1712.  (Vider.  II.  107).  50 
-bestandig-hed,  en.  (ænyd.  d.  s.  og 
wbestendighed)  I )  (nu  1.  br.)  til  -bestandig  2. 
*For  Ubestandighed  hveranden  man  be- 
skylder. Holb.Mel.II. 5.  Her  klager  Poeten 
over  een  af  sine  Venners  Ubestandighed. 
Falst.Ovid.122.  jf.  u.  bet.  2:  *Hun  kun  be- 
standig var  i  ij-bestandighed.  Holb.Skiemt. 
B6^.  2)  til  -bestandig  3.  Hun  var  eet  af  de 
store  Éxempler  i  Verden  paa  Lykkens  Ube- 
standighed. Slange.  Chr IV 1143.  Den  sidste  eb 
Tilflugt  midt  i  alle  de  menneskelige  Forholds 
Ubestandighed  blev  for  ham  Videnskaben. 
VidSelskOversigt.1946.80.  ||  intet  er  be- 
standigt uden  ubestandigheden  (efter 


fr.  rien  n'est  constant  que  l'inconstance)  alt 
paa  jorden  er  ubestandigt.  Basth.Tale.(1782). 
63.  PEMiill.*137.  -bestemmelig,  adj. 
i)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  2)  som  ikke 
lader  sig  beregne,  fastsætte,  afgrænse  olgn.; 
ogs.  m.  (overgang  til)  bet.:  usikker;  svævende; 
udflydende;  uafgjort;  vag.  Eilsch.Term.29. 
Villien,  der  pludseligen  ikke  mere  vil,  men 
derimod  vil  gjøre  det  Ubestemmelige  til  en 
lidenskabelig  Afg}øTehe.Kierk.IV103.  Ud- 
faldet af  Valget  er  ubestemmeligt.  7*90.  en 
Reise,  der  fortsattes  i  det  Ubestemme- 
lige. PJ5;Mu«.(^i2as/c.fir./Z.55;.  Ulykke  følger 
paa  Ulykke  i  det  Ubestemmelige.  Rowel.Br. 
157.  indenfor  Tvesindetheden  er  (han  ikke) 
i  Overeensstemmelse  med  sig  selv  i  noget 
Bestemt,  men  i  Ubestemmelighed  om- 
tumlet af  enhver  Luftning.  ZterZ;.F///.i67. 
2)  som  ikke  lader  sig  angive,  definere,  fastslaa, 
karakterisere  nøjere,  med  bestemthed,  et  Skørt 
af  mørk  Farve  og  ubestemmeligt  Stof. 
Drachm.UB.81.  (hendes  øjne)  havde  noget 
Ubestemt  og  Ubestemmeligt  i  deres  Udtryk. 
JPJac.II.27.  en  blond  Dame,  ubestemmelig 
mellem  30  og  60.  Thit  Jens. EL. 10.  -bestem- 
met, part.  adj.  (nu  næppe  br.)  som  ikke  er 
nøjere  angivet,  karakteriseret  olgn.;  ogs.  d.  s.  s. 
-bestemt.  vAph.(1759).  de  ^<ids-^  Punkter, 
som  imellem  begge  høre  til  Gjerningen, 
blive  forresten  ubestemmede.  Eøysg.  S.  144. 
Livet  i  Nutiden  er  ikke  uroliget  i  energisk 
Lidenskab  .  .  Tvertimod  det  Hele  er  aaben- 
bart  Ubestemmethed  derved  Trivialitet, 
Formløshed,  Halvstudeerthed,  Ite^exie.Kierk. 
VIII.26. 

ubestemt,  part.  adj.  ['ubcisdæm'd]  (jf. 
ænyd.  vbestampt,  vbestimmig;  sml.  ubestem- 
met) 

I)  som  ikke  er  fastsat,  afgjort,  nøj- 
agtig olgn.;  især  i  fig.  anv.:  I.l)  som  ikke  er 
fastsat,  fastlagt  (især  m.  h.  t.  tid,  varighed 
olgn.);  ogs.:  som  ikke  finder  sted,  indtræffer 
olgn.  til  bestemte  tider,  ubestemt  Hoveri  (maa) 
aldrig  herefter  . .  igien  indføres  eller  forrettes. 
Forordn.*/i»1799.§2.  Ubestemt  opsat  Liv- 
rente .  .  hvor  man  ikke  straks  behøver  at 
fastsætte  Tidspunktet  for  Hævningens  Be- 
gyndelse, men  kan  opsætte  Bestemmelse 
herom  til  senere. ForsikrL.141.  ubestemte 
straffedomme,  (jur.)  domrrie,  der  ikke  fast- 
sætter en  bestemt  straffetid,  men  efter  hvilke 
forbryderen  kan  løslades,  naar  han  er  tilstræk- 
kelig paavirket  af  straffen.  Høffd.E.505.  Uge- 
skr.f Retsv.l947.B.145.  \\  uden  for  fagl.  spr. 
især  i  tids-udtr.  efter  præp.  til  ell.  (navnlig) 
paa  (jf.  u.  II.  paa  6.2).  Til  ubestemte  Tider. 
MO.  Det  skeer  paa  ubestemte  Dage.  F/SO. 
paa  ubestemt  Tid.  S&B.  JVJens.M.I.lO. 
Konsulerne  benyttede  et  af  de  sædvanlige 
Midler  at  suspendere  alt  politisk  Liv  paa 
ubestemt  Tid.  V er denOD. 1. 466.  1.2)  som  ikke 
rummer  nogen  afgørelse,  naar  til  et  (bestemt) 
resultat,  men  lader  fiere  muligheder  aabne. 
Leth.(1800).   Jeg  tør  ikke  strax  med  rene 


XXV.    Kentrykt  Vi  1949 


14 


211 


nbestemt 


abestigelis 


212 


Ord  sige  Nei;  jeg  maa  give  et  ubestemt  Svar, 
for  at  vinde  Tid. Heib.Poet.VI 1. 276.  Det  er 
endnu  ubestemt,  hvo  der  skal  sendes.  FiSO. 
II  (mat.:)  Cramer. (17 6 5). 66 (se  bestemt  sp. 
454^').  Et  ubestemt  Problem  (problema 
indeterminatum)  er  et  saadant  Problem, 
hvis  Betingelser  ikkun  leder  til  saamange 
Grundæqvationer,  hvilke  ere  en  mindre  end 
de  ubekiendtes  Antal.  Bugge.  Mathematiske 
Forelæsninger.II.(1795).163.  i  fori.  som  ube-  lo 
stemte  ligninger,  størrelser,  se  smst.186.  SaU 
XXIY142f.  1,3)  ikke  præget  af  skarpe  træk, 
tydelige  Unier,  konturer,  karakteristiske  egen- 
skaber; udflydende;  vag.  „Nu  skal  jeg  tænde 
Lys"  •  .  „Aa  nej.  Her  er  saa  yndigt  i 
Deres  Stue  i  denne  ubestemte  Dæmring." 
Schand.FrProv.285.  Mundens  ubestemte,  no- 
get træge  LmieT.LBruun.SF.4.  1.4)  præget  af 
utydelighed  ell.  usikkerhed;  som  ikke  er  nøjere 
præciseret,  ikke  rummer  nogen  nøjagtig,  utve-  20 
tydig  karakteristik;  uklar;  svævende,  disse 
tvende,  ofte  saa  vaklende  og  ubestemte  Ud- 
tryk. jBtrcA;ner.Tr.i62,  Riber  (røbede),  hvad 
den  daglige  Tale  temmelig  ubestemt  kalder 
et  godt  B.o\eå.Rahb.&Sander.(Riber.I.ri). 
Maleren  G.,  hvem  Thomas  havde  en  ube- 
stemt Erindring  om  at  have  set.  S chand.TF. 
11.129.  bruge  ubestemte  TalemaadeniScÉjB. 
(1.  br.:)  lede  efter  noget  paa  det  ubestemte 
(o:  paa  maa  og  faa).D&H.  dette  Billede  da-  30 
teres  idetubestemtetil  c.  Ibl^.Wanscher. 
R.21. 

2)  om  person.  2.1)  som  udtaler  sig 
ubestemt  (1),  uklart.  Oehl.EwS.1.34.  2.2) 
(nu  1.  br.)  som  ikke  har  taget  nogen  be- 
beslutning  ell.  er  ubeslutsom,  vaklende. 
II  i  abs.  anv.  Leth.(1800).  Dersom  det  var 
min  Husholderske,  der  var  Tale  om  at  gifte 
mig  med,  saa  vilde  jeg  maaske  ikke  være 
saa  ubestemt,  men  dette  .  .  er  noget  Andet.  40 
Tops.  11.402.  II  m.  flg.  præp.-led,  spørge- 
bisætn.  olgn.  Hun  syntes  dog  ubestemt,  om 
hun  vilde  gaae  eller  blive.  Ing.LB.IY61. 
(han)  gik  igjennem  de  mennesketomme 
Gader,  ubestemt  hvilken  Retning  han  vilde 
give  sine  Skndt.CBernh.Y282.  han  selv  .  . 
var  ubestemt  paa,  hvorhen  (o:  til  hvilket 
studium)  han  skulde  vende  sig.  J Fibiger. Liv. 
loo, 

3)  (sj.)   i  forb.  m.  til:   ikke   beregnet  50 
paa,  bestemt  til.  Nærværende  Samling  af 
lette,  spøgende,  for  det  meste  til  Trykken 
ubestemte  Riimbreve,  Bagges.SkR.Fort.flJ. 

4)  (gram.)  om  det  grammatiske  forhold, 
at  et  udtryk,  en  ordform,  et  grammatisk  ele- 
ment, en  konstruktion  ikke  angiver,  udpeger 
en  vis  ell.  visse  (afgrænsede)  størrelse(r)  ell. 
ikke  angiver  noget  som  i  forvejen  bekendt, 
allerede  nævnt  ell.  nærværende  i  bevidstheden; 
ogs.  om  form,  element  osv.:  som  udtrykker  60 
dette  forhold.  Alle  ubestemte  Adjektiver  tage 
t  til  sig  i  Bveikenkiønnet.  JBaden.Gram.99. 
Et  ubestemt  Navneord  staar  undertiden 
uden    ubestemt    Kendeord.  Mikkels.  Sprogl. 


304.  Ubestemte  sætninger  med  „det",  sa. 
Ordf.l2.  ubestemt  artikel  ell.  kendeord 
(Rask.  Da.Sproglære.  (overs. 1837).9.  Mikkels. 
SproglS.44):  Høysg.S.Y6^.  JBaden.Gram.78. 
VBrøndal.  Ordklasserne. (1928).  171.  (tillægs- 
ordene har)  en  bestemt  og  en  ubestemt 
Form.  Rask.Da.Sproglære.(overs.l837).18.  Aa 
Hans.BUS.23.  ubestemt  henvisningsord 
( Mikkels. SproglS. 56)  ell.  (især)  pronomen 
(FGuldb.GrammaticalskeF  orelæsninger. (1814). 
137.  P Diderichsen. DG. 50)  ell.  stedord: 
Molb.HO.76.  Rask.FS.31.  Byskov.Da.Sprog- 
lære.(1910).82.  den  ubestemte  maade, 
(sj.)  navnemaade;  infinitiv.  SBloch.Sprogl. 
182.  ubestemt  relativt  ell.  tilbage- 
visende pronomen  ell.  stedord,  relativt 
pronomen,  der  ikke  genoptager,  viser  tilbage 
til  et  bestemt  ord  i  hovedsætningen;  ube- 
stemt relativ  ell.  tilbagevisende  bi- 
sætning, relativsætning  med  et  saadant  pron. 
Madv.LatSprogl.90.  MMatzen.Modersmaalets 
Sproglære.(1893).80.82.  ubestemt  subjekt, 
se  II.  Subjekt  3. 

U bestem t-hed,  en.  især  i  flg.  anv.: 
I)  (især  w)  til  ubestemt  1,  fx.  til  ubestemt 
1.1 :  denne  Hoveriets  Ubestemthed  og  den 
dermed  forbundne  Byide.  Nyerup.Tilstanden 
iDanmark.I.(  1803). 371.  Han  maatte  jævn- 
lig vente  paa  den  udenlandske  Posts  An- 
komst, der  var  højst  uregelmæssig,  hvad  der 
formodentlig  hang  sammen  med  Sejlskibes 
Ubestemthed.  fl^aWe6^.45.  til  ubestemt  1.2: 
Leth.(1800).  den  tragiske  Skyld  maa  have 
denne  Ubestemthed.  ZterA;./.i5i.  ti^  ube- 
stemt 1.3:  Man  drømmer  om,  at  man  kan 
sætte  sig  og  Menigheden  tilbage  til  det  old- 
katholske  Standpunct  i  Irenæi  Dage,  hvor 
saa  Meget  endnu  kun  rørte  sig  som  i  en 
Morgendæmrings  Ubestemthed.  Mart.  Forsv. 
80.  Grændsens  Ubestemthed.  ÆJessen.^iVorsA; 
hist.Tidsskr.III.(1875).4).  til  ubestemt  1.4: 
Leth.(1800).  ligeoverfor  Gud  taler  jeg  altid 
med  Ubestemthed  om  mig  selv,  da  han  jo 
er  den  Eneste,  der  med  Bestemthed  veed 
om  mit  Forhold  til  ha.m.Kierk.VII.147. 
Uden  at  klare  sig  Tingen  nærmere,  havde 
hun  i  al  Ubestemthed  glædet  sig  dertil  (o: 
en  tur  paa  landet)  som  til  en  Udenlandsrejse. 
Schand.VY202.  2)  (nu  1.  br.)  til  ubestemt  2. 
(han)  viste  megen  Ubestemthed  og  Vaklen 
i  sine  Beslutninger.  Molb.DH.II.319.  (hun) 
saae  ned  for  sig  med  et  Udtryk  af  Ubestemt- 
hed og  Forlegenhed.  rAowLa.iVL.93.  (sj.) 
om  periode,  præget  af  ubeslutsomhed:  (Molb.) 
kom  dog  endelig  saavidt,  at  han  i  Mellem- 
tiden mellem  to  Ubestemtheder  fandt  Tid 
til  at  lade  sig  bestemme  til  at  tage  til  Paris. 
Brøchner .( Brandes.Br.l .103) .  3)  (gram.)  til 
ubestemt  4.  AaHans.BUS.12. 

G)  u-bestigelig,  adj.  Moth.S809.  Han 
lod  daglig  Isen  bryde  rundt  omkring  sig, 
lod  Skibene  overslaae  med  Vand,  for  at  giøre 
dem  glatte  og  uhestigelige.  Mall.SgH.220. 
„Mallemukfjældets"  c.  400  Meter  høje,  lod- 


213 


ubestikkelig 


ubesværet 


214 


rette  og  ubestigelige  Mut.  Naturens  Y 1914. 
269.  i  Mlledl.  udtr.:  (digtningens)  for  os 
andre  ubestigelige  Tinder.  H jort.KritLit.il. 
285.  O  -bestikkelig:,  adj.  som  ikke  lader 
sig  bestikke  ell.  lokke,  drage  hort  fra,  hvad 
der  er  retfærdigt,  rigtigt,  redeligt,  den  for  sin 
ubestikkelige  Retfærdighed  uforglemmelige 
Dr.  R.  Rahb.&  Sander.  (Riber.  I.  IX J.  Danske 
Embedsmænd  er  hæderlige  og  ubestikkelige. 
Schand.VYléO.  Alt,  hvad  han  sagde,  var  et 
fuldstændig  korrekt  .  .  Referat  af  Et  eller 
Andet,  hvortil  han  havde  været  et  ube- 
stikkeligt og  paalideligt  Øjenvidne.  sa.For<, 
265.  Manden  standsede  og  snakkede  godt 
til  den  lille  (hund),  bøjede  sig  for  at  klappe 
den;  men  Hunden  var  ubestikkelig,  den 
fulgte  ham  i  Hælene  helt  ind  i  Daglig- 
stuen. Lunde.F.21.  -bestridelig,  adj.  I ) 
(nu  næppe  br.)  som  ikke  lader  sig  bekæmpe 
ell.  betvinge,  (fæstningen)  var  ubestridelig. 
Schousbølle.  Saxo.  505.  hendes  standhaftige 
og  ubestridelige  Haardhed.  sms^2S2.  2)  (jf. 
uafstridelig,  uimodstridelig  og  udisputerlig, 
uimodsigelig^  som  ikke  lader  sig  gendrive, 
underkende  ell.  benægte.  2.1)  (1.  br.)  om  per- 
son. (Bayle  var)  dialektisk,  uigendrivelig,  ja 
ubestridelig  i  sine  Angreb.  JSrandes./.22.  || 
ogs.:  hvis  dygtighed  ikke  lader  sig  bestride. 
en  ubestridelig  kender  og  utvivlsom  bog- 
elsker som  Wise.Plesner.B.113.  2.2)  om  for- 
hold, ubestridelige  Fornuftslutninger.  Ørs^./. 
18.  *Stedets  Skjønhed  |  Er  uhestndelig.  Hrz. 
IX.298.  det  ubestridelige  Faktum,  at  han 
sad  her  .  .  i  sin  egen  Vogn,  paa  Vej  til  sin 
Kæreste.  Pont.LP.V  1 1 1. 131.  (den)  ubestride- 
lige Dygtighed  hvormed  (billedet)  er  malt. 
PJohansen.Eckersberg.(1925).17.  \\  som  adv. 
et  saadant  Arbeide  (o:  at  spise)  .  .  er  ube- 
stridelig det  vigtigste  af  alle.  Blich.(  1920). 
XXIY137.  det  var  min  Pligt  at  følge  (ham) 
hjem,  eftersom  han  ubestridelig  har,  hvad 
man  kalder  en  lille  Snitzer.  Homo  S.  F.  60. 
2.3)  (1.  br.)  om  ejendom:  som  ejes  med  uom- 
tvistelig ret.  min  ubestridelige  Ejendom. 
J Lange. Breve.  113.  -bestridt,  part.  adj. 
(f  -bestridet.  vAph.(1764)).  {fsv.  obestrid- 
der  i  bet.  1)  I)  (nu  næppe  br.)  som  ikke  er 
blevet  bekæmpet,  angrebet,  (i  Venedig)  her- 
skede .  .  det  østerrigske  Voldsherredømme 
endnu  aldeles  ubestridt.  Lehm.1. 189.  2)  Q3 
som  ikke  er  blevet  omtvistet,  gendrevet,  under- 
kendt, benægtet.  vAph.(1764).  Det  er  da  ogsaa 
ubestridt,  at  f  havde  denne  dobbelte  Betyd- 
ning. LJac.E^.SO.  Man  diskuterede  det  før 
ubestridte  Dogma,  at  Poesien  skulde  til- 
fredsstille Fornuiten.  Rubow. LK.ll.  som  adv.: 
da  han  ubestridt  var  Sognets  rigeste  Bonde. 
Pont.FL.231.  det  er  jo  ubestridt  sandt,  det, 
som  Manden  siger.  ÉowaU.S.55.  -bestrø- 
get, part.  adj.  spec.  ;j$J  til  bestryge  1.2:  Ube- 
strøgne Funkter.  MilTeknO.  det  ubestrøgne 
rum,  se  I.  Rum  2.i.  -bestukken,  part. 
adj.  {jf.  ty.  unbestochen;  nu  1.  br.)  til  II.  be- 
stikke;  undertiden  i  videre  anv.:   ubestikke- 


lig; ufordærvet;  umiddelbar  olgn.  Moth.S820. 
♦Dybsindig  veier  han  (o:  en  spiller)  et  Pro 
og  Contra;  |  Hans  Siel  nu  svæver  mellem 
Pique  og  Tref,  |  Man  ubestukket  ei  saa  hastig 
xælger.Riber. 1.208.  den  sædelige  Følelse  er 
saa  ubestukken  hos  det  danske  Yolk.HN 
Claus.FY205.  -besvarelig,  adj.  se  -be- 
svarlig.  -besvaret,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s. 
og  wbesuoret;  især  o)  I)  til  besvare  1.  ingen 

10  Materie  er  forbiegaaet,  intet  Spørgsmaal 
ubesvaret.  JSneed.IY 24.  Efter  tre  til  fire 
ubesvarede  Breve  begav  han  sig  til  Ole 
Klausens  Hus.  Schand.FrProv.310.  Hans  Mik- 
kelsens Brev  vakte  stor  Opstandelse  i  Dan- 
mark, men  det  stod  ubesvaret,  indtil  Poul 
Helgesen  brugte  det  som  Anledning  til  et 
Opgør  med  Lutheriet.  OFriis.Litt.240.  ||  (nu 
næppe  br.)  om  kritik,  indvending  osv.:  som 
ikke  er  imødegaaet.   Holb.Ep.IY394.   \\   (nu 

20  næppe  br.)  om  person:  som  ikke  har  faaet 
svar  (paa  sit  spørgsmaal).  den  sure  Mand 
gned  sine  frosne  Hænder  saa  ofte,  at  jeg 
maatte  tilsidst  gaae  bort  lige  saa  misfornøiet, 
som  en  Ubesvaret  fra  I>el]^hos.  AC  Hviid. 
Dagbog. I. (17 87). 286.  2)  til  besvare  2.  Deres 
Hilsen  blev  ikke  ubesvaret.Schand.IF .9.  et 
Sværmeri  for  Datteren  af  en  adelig  Gods- 
ejer blev  ubesvaret.  YilhAnd.Litt.iIL  467. 
-besvarlig,  adj.  (sj.  -besvareligr.  EJes- 

30  sen.RI. 16.52).  (O,  1.  br.)  som  ikke  lader  sig 
besvare  (1).  han  blev  bragt  i  Knibe  ved  det 
eene  ubesvarlige  Spørgsmaal  efter  det  andet. 
Rahb.Fort.U.58.  Br  åndes. Y I  II. 427.  Gjel.Ve. 
434.  II  (nu  næppe  br.)  om  indvending  olgn.: 
som  ikke  kan  imødegaas;  i  (litotisk)  forb.  m. 
nægtelse:  B.s  Indvendinger  ere  heller  ikke  ube- 
svarlige. J Baden.  Horatius.  1. 470.  -besvæ- 
ret, part.  adj.  (tidligere  ofte  skrevet  -be- 
sværget, se  u.  bet.  2-3^.    (ænyd.  ubesuæret, 

40  -besværget,  ty.  unbeschwert,  mnt.  unbe- 
swaret)  I)  (fagl.)  som  ikke  er  gjort  tungere, 
fyldigere;  vist  kun  om  papir,  natur  silke  olgn.: 
ikke  gjort  vægtigere  ell.  tykkere  ved  tilsætning 
af  visse  stoffer.  PapirL.397 .  Ubesværet  Natur- 
silke./S'iem.rezh7.f'i937;.57.  2)  fri  for  plage, 
besvær,  gene.  (svenskerne  vilde)  hafve  den 
(o:  sejladsen  gennem  Sundet)  .  .  u-forhindret, 
u-omskrænket,  u-besværet,  u-opholdet.  »Sian- 
ge.ChrIY1223.   En   Patient   maae   spiise   og 

50  drikke  saaledes  og  saadanne  Ting,  at  han 
altid  befinder  sig  munter,  vel  og  ubesværget 
derefter.  Garboe.  LH.  Fort.  B^.  Ubesværet  af 
Røgen  gik  Lukas  om  i  den  uhyre  Grotte 
efter  Lysets  lunefulde  Kast.  S Mich.Dø. 142. 
II  nu  især:  ikke  hemmet  i  sine  bevægelser, 
sit  arbejde,  sin  (livs)udfoldelse  olgn.;  fri  for 
snærende  baand,  bekymringer  olgn.  *naar 
didop  du  ganger,  |  Hvor  hver  en  Længsel 
faaer  hvad  den  begiered,  |  Til  sidste  Hvalv, 

60  skeer  dig  som  du  forlanger.  |  I  det  er  fuld- 
endt, moden,  ubesværet  |  Al  Sjælens  Attraa. 
CKMolb.Dante.III.182.  den  Tilstand,  der 
.  .  er  den  aandelige  Velmagtsfølelses  ube- 
sværede Stemning.  Brandes.XI 1. 99.  hun  gik 


14* 


216 


ubesøfft 


abetinset 


216 


ved  siden  af  (ham),  sval  og  ubesværet. 
Hjortø.  DK.9.  Det  var  den  Tid  i  mit  Liv, 
hvor  mit  Franske  flød  mest  ubesværet. 
FrPoulsen.(Pol."/tl940.12.sp.3).  3)  (efter  ty. 
unbeschwert;  nu  næppe  br.)  i  spec.  anv.  som 
adv.  ell.  appos.;  dels:  (jf.  lat.  haud  gravanter 
(gravate,  gravatim))  uden  fortrydelse;  uden 
at  gøre  ophævelser,  vægre  sig;  med  fornøjelse; 
gerne;  dels:  hvis  det  ikke  generer,  er  til  ulej- 
lighed; venligst.  Bagoas  .  .  gik  ind  til  hende  i_o 
(o:  Judith),  og  sagde:  den  skiønne  pige  (o: 
du)  vilde  ubesværet  (1871:  maa  ikke  tage  i 
Betænkning  s,t)  komme  til  min  herre.  J««?. 
12.13(Chr.VI).  Nu  nu  Svoger  I  ikke  saa 
hidsig,  lader  os  gaa  Middel-Vejen  og  hør 
u-besværget  min  ringe  Betænkning  om 
Mascsnader.  Holb.Masc.II. 2.  *I  gode  Læsere, 
mig  u-besværget  giver  |  Anviisning  her,  hos 
hvem  jeg  herbergere  k&nd.Falst.Ovid.SO. 
*Siig  ubesværget,  er  det  Sandhed.  Oehl.ND.  20 
216.  -besøgt,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.;  nu 
1.  br.)  som  ikke  besøges  ell.  faar  besøg,  kand 
(de  falske  venner)  ikkun  først  faa  fra  dig, 
hvad  du  har,  siden  lader  de  dig  .  ,  være 
n-hesøgt.Hørn.Moral.1.48.  Alle  superinten- 
denter ere  forbundne  .  .  at  besøge  deres 
stikts  kirker  aarligen  saaledes,  at  ingen 
kirke  inden  3  aar  bliver  u-besøgt,  Holb.DNB. 
524.  det  er  intet  ubesøgt  Hotel,  der  er  hver 
Dag  40  Gæster  til  Bords.  Brandes.  XI.  166.  30 
-besørselig,  adj.  f^/. -anbringelig ;  post.) 
om  brev  olgn.:  som  (p.  gr.  af  tifuldkommen 
adresse  ell.  af  andre  grunde)  ikke  lader  sig 
besørge.  Postvæsenet  (kan)  nægte  at  mod- 
tage (forsendelsen)  til  Postbesørgelse  eller 
.  .  behandle  den  som  ubesørgelig.  LouiVr. 
288  V.  1919.  §3c.  SorøAmtstid.*/ii  1947. 3.  sp.  4. 
-besørget,  part.  adj.  spec:  som  ikke  er 
blevet  besørget  (2.2),  ekspederet,  en  anden, 
ham  vedkommende,  Ting  bliver  af  Sub-  40 
jectet  besørget  ell.  ubesørget.  Høysg.  S.  150. 
nu  (post.)  om  brev:  ubesørgede  Breve.  Joe 
And.Er. 11.91.  -betalelig,  adj.  I)  saa  dyr, 
kostbar,  at  den  ikke  kan  betales  med  penge; 
nu  især  i  videre  anv.:  som  ikke  kan  værd- 
sættes for  højt;  umaadelig  værdifuld,  nyttig, 
dygtig,  interessant,  herlig;  meget  kostelig  (2.i); 
spec.:  fuld  af  de  herligste  kunster,  løjer,  den 
herligste  humor,  morskab;  meget  kostelig  (2.2-3). 
Moth.^  U29.  *Dig  vinker  ubetalelige  Dage.  50 
Easte.BD.7.  en  ubetalelig  Diamant. /nj.ÆF. 
XIII. 140.  Morskaben  er  . .  ubetalelig.  Kierk. 
Stad.34.  Løbebillen  . .  ilede  . .  gennem  Græs- 
set for  at  bringe  den  ubetalelige  Historie 
videre.  JFJens.ilf. 7.32.  Fra  Starten  har  jeg 
haft  den  ubetalelige  Lykke  at  være. født 
i  en  barsk  og  fattig  Egn.  Larsen-Ledet.LK. 
I.IO.  Ȯgteskab  er  ei  usaligt,  |  Naar  man 
med  en  Degn  forenes  ,  .  |  Sligt  et  Held 
er  nheta,Ugt.Oehl.XV49.  \\  om  person.  60 
Hr.  Euphron,  De  er  en  ubetalelig  Mand. 
Jacobi.(Skuesp.IY193).  Når  han  med  sit  op- 
satte Ansigt  spillede  den  Alvorlige,  den  Van- 
tro .  .   o.  lign.,  var  han  ganske  ubetalelig. 


Ejort.KritLit.il. XXXIX.  Viktor  var  en  Ven, 
som  var  ubetalelig  som  fortrolig.  Sorre^aarrf. 
VL.I.296.  II  som  adv.;  ogs.  brugt  i  al  alm.  til 
betegnelse  af  en  meget  høj  grad.  han  skulde  se, 
hvor  ubetalelig  drukken  Præsten  var.  JPJac. 
1.18.  den  Ide  af  den  fjollede  Skomagerdreng 
at  fri  til  hendes  Datter  forekom  hende  ube- 
talelig komisk.  AndNx.M. 107.  2)  (f9,  1.  br.) 
som  ikke  kan  udlignes  ell.  gengældes  ved  be- 
taling; som  man  ikke  er  i  stand  til  at  betale 
(tilbage).  Han  døde,  og  efterlod  til  sine 
Eftermænd  en  ubetalelig  Gield.  Sporon.Mod. 
214.  Han  har  viist  mig  en  ubetalelig  Tiene- 
ste.  VSO.  en  ganske  ubetalelig  Efterregning 
paa  YaTme.Pol.**/nl943.3.sp.l.  -betalt, 
part.  adj.  {ænyd.  d.  s.,  fsv.  obetaladher,  mnt. 
unbetalet)  om  pengesum,  beløb,  gæld  ell.  (i 
alm.  spr.  oftest)  regning.  Saa  meget  kommer 
mig  .  .  til  gode,  o :  saa  meget  er  mig  u-betalt. 
Høysg. S.209.  at  opgive  alle  Fordringer  paa 
de  ubetalte  Løsepenge  for  Kong  Valdemar. 
Ing.VS.III.195.  Hun  havde  .  .  nogle  ube- 
talte Regninger,  som  pinte  hende.  Ponf.LP. 
VIII. 220.  (han)  var  flyttet  .  .  fra  to  Maane- 
ders  ubetalt  Yi.Vis\eie.Soya.GAM.79.  \\  (1.  br.) 
om  købt  ting.  *Paa  mig,  som  meer  ei  Kiole 
har,  I  Og  har  den  ubetalt,  jeg  bar.  TFess. 
255.  *En  Digter  .  .  |  gribende  fro  i  en 
ubetalt  Lyre.  JVJens.Paaskebadet.(1937).58. 
II  (1.  br.)  om  noget,  hvorfor  man  staar  i  tak- 
nemmelighedsgæld til  en.  Den  Tieneste  skal 
ikke  blive  ubetalt.  F/SO.  -betids,  adv.  (nu 
næppe  br.)  i  utide;  især:  for  tidligt.  *Nu  raa- 
ber  hun  et  Es  er  ubetids  udført  (0:  spillet 
ud).Worm.Sat.l03.  *Man  vel  med  den  (0: 
ilden)  fik  bugt,  og  den  betids  fik  slukt;  | 
Dog  ubetids  derved  blev  Trendes  Øyne  lukt. 
ChrFlensb.DM.il. 32.  MO.  jf.  VSO.  -be- 
timelig,  adj.  (jf.  utimelig^  som  indtræder, 
finder  sted  i  utide  ell.  paa  et  upassende,  ube- 
lejligt tidspunkt;  ogs.:  som  ikke  er  nyttig,  for- 
maalstjenlig,  „paa  sin  plads"  paa  nærværende 
tidspunkt.  Moth.T116.  Holb.DH.1.397.  Den 
samme  Tørke,  den  samme  ubetimelige  Regn, 
den  samme  strænge  Vinter,  træffer  alle  Be- 
boere af  en  stor  Landstrækning.  Ørs<./7.48. 
den  Sag,  hvis  Fuldbyrdelse  De  (0:  kongen) 
ikke  har  afvist,  men  kun  erklæret  for  „\x\)q- 
timelig".Lehm.III.144.  Spørgsmaalet  om  rig- 
tigt og  urigtigt  i  Sprogets  Verden  er  i  det 
hele  et  ubetimeligt  Spørgsmaal.5t/sfcoi;.lf.69. 
Det  Spørgsmaal  stiller  du  ofte  og  især  ved 
ubetimelige  Lejligheder.  Howalt.  S.  48.  Man 
forestillede  ham  denne  Fordrings  Ubetime- 
lighed.FS'O.  Ubetimeligheden  af  al  Ar- 
beide  i  frisindet  Retning  herhjemme.  DracÆw. 
(Brandes.Br.II.195).  -betinget,  part.  adj. 
som  der  ikke  er  knyttet  visse  betingelser,  ind- 
skrænkninger, forbehold  til;  uden  for  fagl.  spr. 
især  m.  afsvækket  bet.:  som  gælder  fuldt  ud, 
helt  og  holdent,  uden  afkortelse,  modifika- 
tion, indvendinger  olgn.;  absolut.  I)  som  adj. 
Eilsch.Term.15.  En  Sags  Indladelse  til  Dom 
deeles   i   den   ubetingede   .  ,  hvortil  ingen 


217 


ubetonet 


Ubetydelighed 


218 


Vilkaar  er  lagt,  og  den  betingede,  i^ørreg. 
Pnvatr.VI.193.  *lov  mig  først  .  .  |  En  ube- 
tinget Taushed  mod  Enhver.  Hrz. AG. 6.  Ube- 
tinget, nøiagtig  og  villig  Lydighed.  Læreio^/. 
Hærens  Menige.  For  Constabler.  (1868).  13.  at 
pine  en  Hund,  som  man  selv  har  dresseret, 
som  man  véd  ikke  tør  bide  —  det  har  just 
ikke  min  ubetingede  Beunånng.  Schand.AE. 
227.  Dersom  en  Person,  der  har  Førerbevis, 
idømmes  ubetinget  Fængselsstraf.  BeA;.iVr.6 
''/il944.§55.stk.2.  den  ubetingede  maade, 
(gram.,  nu  1.  br.)  indikativ.  JBaden.Gram. 
118.  II  hertil  (sj.)  Ubetingethed.  Kierk. 
VIII.276.  Hun  var  jomfru  med  en  ubetinget- 
hed, som  vilde  have  taget  modet  fra  den 
mest  magtfulde  og  blodrige  og  altædende, 
NisPet.Dagtyve.(1941).19.  2)  som  adv.  hun 
(var)  Forældrenes  jernfaste  Villie  .  .  ube- 
tinget nnåergiven.  Blich.(1920).X.74.  Hvor 
høit  Kyng  .  .  skattede  sin  lærde  Svigersøn 
og  hvor  ubetinget  han  elskede  sin  Datter. 
Ing.LB.II.31.  Kvinderne  er  ubetinget  det 
bedste,  man  har  af  den  SlagslWied.SK. 
titelblad.  „Ja,"  sagde  jeg,  „ubetinget  1"  Hun 
lo  haanligt.  „Mænd  siger  altid:  Ubetinget. 
Mænd  har  ikke  Sans  for  andet  end  det,  der 
er  ubetinget."  OEttn^.Y.37.  -betonet,  part. 
adj.  I)  (især  jon.,  metr.)  som  har  ringe  efter- 
tryk; især:  som  udtales  med  ringe  tryk,  dyna- 
misk accent;  uaccentueret;  tryksvag;  tonløs 
(2).  ubetonet  e  {9).VilhThoms.Afh.II.9.  De 
har  vist  rejst  meget?  .  .  Jeg  har  været  alle 
Vegne,  —  sagde  Hr.  B.  luftigt  og  ubetonet. 
Det  lød  selvfølgeligt.  ^oDons./S.iS.  betonede 
og  ubetonede  Stav  els  er.  Wilst.  Hexame- 
tret.(1833).57.  Arkiv. XI 1. 330.  2)  (1.  br.)  som 
ikke  er  fremhævet,  understreget.  Han  (o:  en 
figur)  staar  ikke,  han  gaar  ikke  heller.  Ube- 
tonet er  Overgangen  fra  Underliv  til  Bryst.T^'r 
Poulsen.TGK.169.  -betoninjg^«  en.  (fagl.) 
ubetonet  del  af  en  rytme.  Betoninger  og  Ube- 
toninger (i  en  rytme). EAbrah.T.66.  Q)  -be- 
traadt,  part.  adj.  (ænyd.  ubetraad)  vAph. 
(1764).  *ubetraadt  af  daadløs  Niddings 
Fod,  I  hver  Ædlings  Grav  skal  meer  end 
Templet  helligt  \me.FGuldb.II.61.  *Ube- 
traadte  Lande,  |  Som  dog  mit  Haab  bebyg- 
ger I  PoiM.Z7.205.  Solen  laa  over  de  brede  og 
ubetraadte  Gulve.  Bang.SG. 16.  i  billedl.  udtr.: 
Han  har  banet  sig  en  ubetraadt  Vei  (har 
giort,  udført  et  nyt,  uforsøgt  Foretagende). 
VSO.  -betragtet,  part.  adj.  {ænyd.  wbe- 
tract,  ty.  unbetracht(et) ;  nu  næppe  br.)  spec: 
uanset  (1).  al  den  Respect,  som  jeg  var 
en  uafhængig,  souverain  Konge  skyldig, 
ubetragtet  om  han  var  sort  eller  hvid. 
StBille.Gal.III.27.  -betroet,  part.  adj.  (nu 
næppe  br.)  om  person:  som  ikke  nyder  tillid; 
som  man  ikke  kan  betro  noget  (som  laan,  paa 
kredit  olgn.).  vAph.(1764).  Han  var  ubetroet 
i  Huset.  7.S0.  JPJac.I.128.199.  CP  -be- 
tvingelig,  adj.  (ænyd.  wbetuingelig,  ty. 
unbezwinglich;  afi.  af  betvinge)  som  ikke 
lader  sig  undertvinge,  nedkæmpe,  overmande. 


*naar  Overmagten  styrter  frem  |  Og  ube- 
tvingelig omkaster  alting.  Meisling.(Rahb. 
Sandsig.712).  Et  ubetvingeligt  Folk.VSO. 
en  ubetvingelig  .  .  Kiigei.Drachm.D.'Fort. 
||  især  i  videre  anv.,  om  fysiske  ell.  aandelige 
kræfter:  som  ikke  kan  hemmes,  holdes  i  ave, 
beherskes.  *Hun  aabned  sine  Arme,  j  Han 
brød  da  tidt  sin  Pagt,  |  Henreven  af  en 
lønlig,    I    Ubetvingelig    Ma.gt.Winth.HF.46. 

10  Thomas  brast  ud  i  en  ubetvingelig  Latter. 
Schand.TF.II.302.  en  ubetvingelig  Trang. 
SMich.Dommeren.(1921).60.  jf.:  tungen  kand 
intet  menniske  tæmme;  den  ubetvingelige 
(1819:  ustyrlige;  onde  tmg.Jac.3.8(Chr.VI). 
CJ  -betviTlelig,  adj.  (jf.  ty.  unzweiflich; 
til  betvivle;  1.  br.)  som  ikke  kan  drages  i 
tmvl;  sikker;  utvivlsom.  I  et  herværende  .  . 
Huus  er  der  begaaet  et  ligesaa  ubetvivleligt, 
som   uforklarligt  Mord.  Kruse. Fortællinger.I. 

20  (1822). 122.  Else  gik  fra  Doktoren  dybt  knu- 
get af  den  ubetvivlelige  Vished  (o:  at  hun 
var  frugtsommelig).  Rosenkrantz.E. 41.  Livs- 
bevidstheden  er  det  eneste  sikre,  givne  og 
ubetvivlelige.  i2oie.P.57.  -betydelig,  adj. 
I )  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  2-Z)  uden  be- 
tydning; uvæsentlig;  betydningsløs;  ligegyldig. 
Det  er  .  .  ikke  ubetydeligt,  at  vi  i  Christi 
Aabenbaring  undervises  om  de  tre  gud- 
dommelige   Personer    (o:    treenigheden). FL 

30  Bang.FornuftensBegrebomGud.(l782).24.  Græ- 
kerne og  Romerne  brugte  (ikke  pergament) 
til  egentlige  Bøger,  rimeligvis  fordi  Lugten, 
som  forekommer  os  ubetydelig,  faldt  dem 
ubehagelig.  StSprO.Nr.  119. 5.  2)  som  helt 
mangler  fremragende  egenskaber  (evner,  dyg- 
tighed, indflydelse,  indre  værd  olgn.);  af  meget 
jævn,  temmelig  ringe  kvalitet  ell.  vigtighed. 
*vil  du  ei  med  Haan  foragte  . .  |  Den  ubetyde- 
lige   Sang.  Bagges.  JJngd.  II.  5.    To   temmelig 

40  ubetydelige  Havfrue- Viser.  Oi''ms.Li«.2i5.  || 
om  person,  (den)  ubetydelige  Person,  der 
spiller  Hovedrollen  i  denne  labyrintiske  Hi- 
storie.  Bagges. L.I.l.  (en)  som  vi  Mennesker 
grusomt  sige  det,  ubetydelig  Fige.  Kierk.P. 
XI,2.155.  Piero  (Medici)  var  .  .  om  end 
ikke  ubegavet  dog  ubetydelig.  Brandes.if 5. 
38.  3)  af  temmelig  ringe  omfang,  størrelse, 
antal  ell.  grad.  Det  er  ikke  for  den  ubetyde- 
lige   Værdies   Skyld,   at   jeg   forlanger   mit 

50  Armbaand  af  Dem. Heib.Poet.VI.283.  Hun 
er  klædt  med  megen  Elegance  og  god  Smag, 
dog  med  den  ubetydelige  Overdrivelse,  der 
vækker  Opmærksomhed.  J Magnus.  B.  17.  i 
(litotisk)  forb.  m.  nægtelse:  Jeg  vil  her  just 
ikke  tale  om  deres  Heslighed,  som  jeg  da 
kjendte;  endskjønt  denne  virkelig  ikke  var 
uhetyåel\g.Ew.(1914).IV.304.  et  ikke  ube- 
tydeligt Antal  .  .  Studerende.  OFms.Liif. 
207.  II  (1.  br.)  som  adv.:  en  smule.  Fejlen  kan 

60  findes  og  rettes,  hvis  Toget  opholdes  ube- 
tydeligt l^ngere.DSB.Vakbr.l3.  -betyde- 
lig-S««*©?  V.  [-(go'ra]  (sj.)  til  -betydelig 
2:  Menneskene  ubetydeliggjøres  ved  Ægte- 
skabet. Kierk.XIV.256.  -bety delig-hed, 


219 


abetydende 


Ubetænksomhed 


220 


en.  fU.  -er.  I )  (nu  kun  m.  overgang  til  het.  2-3^ 
til  -betydelig  1.  l.l)  betydningsløshed.  almin- 
delig Oplysnings  erkiendte  Ubetydelighed 
(vises)  meest  af  den  øiensynlige  Mangel  paa 
Læselyst.  Pram.(Rahb.Min.l785.I.6J.  Sagens 
Ubetydelighed.  Z)c6If.  1.2)  noget  betydnings- 
løst, uvæsentligt,  ligegyldigt,  beskiæftiges  med 
Ubetydeligheder  og  Smaating.  Bagges.  NK. 
123.  Her  forsamles  de  Morgen  og  Aften, 
sætte  sig  ned  i  en  Kreds,  og  nyde  deres  lo 
største  Fornøielse,  som  bestaaer  i,  at  sladdre 
Ubetydeligheder.  HCLund.Samler.  II.  (1804). 
244.  „Niels  Ebbesen"  er  den  sidste  store 
historiske  Folkevisedigtning  .  ,  Hvad  der 
følger  efter,  er  Ubetydeligheder.  Oi^ms.Lt^i. 
109.  2)  til  -betydelig  2.  2.1)  i  al  alm.  man 
føler  .  .  sin  Ubetydelighed  desto  større,  jo 
mere  Ens  Kone  vinder  i  Betydning./"TAor-- 
na'm.jForspildt.(1858).78.  Penge  plejer  ellers 
at  rette  paa  sin  mand,  og  naar  det  ikke  var  20 
tilfældet  med  Johnsen,  maatte  det  ligge  i 
en  medfødt  uhelbredelig  ubetydelighed,  der 
med  aarene  blev  mere  fremtrædende.  iT^oriø. 
Kærligheds spind.(  1920). 36.  2.2)  hvad  der  er 
uden  fremragende  egenskaber,  af  temmelig 
ringe  kvalitet.  Det  fornøiede  mig  .  .  at  hun 
skjøttede  om  at  høre  mine  Ubetydeligheder. 
Bagges.(ABagges.JB.I.89).  en  ikke  ringe  Del 
af  dette  (0:  nogle  malerier  og  andre  kunst- 
værker) er  rene  Ubetydeligheder.  KMads.  30 
Skagens  Malere.  (1929).  110.  2.3)  ubetydelig 
person,  (hun)  var  en  lille  Pjattegaas  og  en 
stor  JJhetydelighed.VKorfitsen.KF.20.  lap- 
sede, kække  ubetydeligheder  som  konspira- 
torerne Chalois  og  Gmq-M&Ts.VVed.C.l?. 
Tredjelæreren  .  .  var  en  skikkelig  Ubetyde- 
lighed. iV  Jeppesen.  J?.iO.  II  min  ubetyde- 
lighed, (nu  1.  br.)  spøg.  omskrivning  for: 
jeg;  min  ringhed,  send  mig  de  Blade,  hvori 
min  Ubetydelighed  siden  jeg  forlod  Dan-  40 
mark  er  bleven  omtalt.  Bagges.  (Oehl.Br. I. 
40).  Det  vilde  jo  ogsaa  være  besynderligt, 
om  det  skulde  lykkes  min  Ubetydelighed, 
hvad  der  end  ikke  lykkedes  Christendommen. 
Kierk.VII.193.  S&B.  3)  til  -betydelig  3.  paa 
grund  af  beløbets  ubetydelighed  slap  tyven  ! 
II  især  konkr.;  dels:  ubetydelig  ting;  ting  af 
ringe  værdi;  bagatel.  Hils  Deres  Kone  og 
Børn  .  .  Jeg  bringer  dem  hver  en  Ubetyde- 
lighed fra  ltz\.i%n.HCAnd.BCÆ.I.112.  D&H.  50 
dels:  ringe  del,  mængde,  sum,  størrelse;  smule; 
bagatel.  „Vil  De  have  Fløde?"  „Tak,  kun  en 
ren  Ubetydelighed."  DÆi?.  en  Ubetydelig- 
hed af  6000  Kr.  .  .  vilde  gøre  Underværker. 
Elkjær.MH.15.  Kom  en  Ubetydelighed  Salt 
paa  samt  Feber.  ERode.JM. 20.  i  forb.  m. 
ubest.  art.  brugt  adverbielt:  Else  rynkede  bry- 
net en  nhetyåe\ig\\eå.Ejortø.T8.64.  -be- 
tydende, part.  adj.  i)  (nu  næppe  br.) 
som  ikke  er  tegn,  symbol  for  et  indhold;  som  60 
ikke  giver  udtryk  for  en  tanke,  følelse  osv.; 
betydningsløs;  ogs.:  som  ikke  vidner  om  et 
rigt  tanke-,  følelsesliv;  udtryksløs.  Papegoyen 
.  .  giver  .  .  ingen  ubetydende  Lyd  fra  sig; 


men  meget  mere  een,  der  skal  betyde  noget, 
det  er,  den  taler.  Eilsch.PhilBrev.40.  mørke- 
blaae  smaae,  men  ikke  ubetydende  Øine. 
Bagges. L.II. 52.  2)  (nu  1.  br.)  uden  indflydelse 
ell.  vigtighed;  ogs.  d.  s.  s.  -betydelig  1-3. 
Noget,  som  han  .  .  anseer  for  Ubetydende 
eller  Ubetydeligt.  Mynst.f SkandLdttSkr.1814. 
136).  Begyndende  fra  de  ubetydende  Hin- 
dringer vilde  man  naae  et  Punkt,  hvor  .  . 
Alt  blev  anderledes.  ZierÆ.  77.375.  Hun  var 
utvivlsomt  dygtig  .  .  Hun  var  ikke  nogen 
ubetydende  Person.  Bjarnhof.  LE.  58.  -be- 
tyden-bed,  en.  flt.  -er.  (nu  næppe  br.) 
til  -betydende  2:  ubetydelighed;  ogs.:  hvad 
der  er  ubetydeligt  (3);  bagatel,  nu  indtraf  en 
Omstændighed,  der  —  trods  sin  Ubetyden- 
hed  i  sig  selv  —  havde  maaskee  en  stærkere 
Indflydelse  paa  min  Overgang  fra  det  Al- 
vorlige til  det  Spøgende,  end  noget  Andet. 
Bagges.DV.^IX.ll.  man  (vil)  see,  hvad  Be- 
tydenhed  da  tillagdes  deslige  Ubetyden- 
heder  (0:  opløb  paa  gader).  Rahb.E.IV222. 
-betænkelig,  adj.  (glda.  d.  s.  (i  bet.: 
ufattelig),  mnt.  unbedenklich)  I)  t  ubesindig; 
ubetænksom.  Moth.T75.  2)  (nu  1.  br.)  som 
man  ikke  har  betænkeligheder  ved;  som  man 
gør  med  sindsro,  god  samvittighed,  ubekymret. 
Uagtet  jeg  ubetænkeligt  tør  give  mig  selv 
det  Vidnesbyrd,  at  jeg  har  studeret  de 
Videnskaber,  som  jeg  skulde  lære  til  Examen, 
med  sand  Kjærlighed  (osv.).  Ørst.  VI.  134. 
Paa  ikke  ubetænkelig  Maade  kan  denne 
Kolighedstilstand  ansees  iorstjrret.HNClaus. 
OmKirketvang.(1845),16.  naar  Toldkontrol- 
len finder  det  ubetænkeligt,  kan  den  tillade, 
at  .  .  Gods  henlægges  paa  Pladsen,  even- 
tuelt under  Toldvagt.  Samling  af  Cirkulærer 
vedk.Toldbeskatningen.l917.Nr.l3.2.  (3  -be- 
tænksom, adj.  [ube'tæri'gscom]  (ænyd. 
d.  s.)  I)  om  person:  som  handler  uden  omtanke, 
overlæg,  lidt  tankeløst;  rask  (IL2.2);  lidt  ube- 
sindig, den  mægtige  Hovedstad  .  .  blev 
undertvunget  af  et  ringe  foragted  Folk, 
under  en  ung  ubetænksom  Mands  Anførsel. 
Holb.Hh.II.161.  (han)  besad  saa  stor  en 
Snakke  Lyst,  at  han  derved  ofte  blev  ube- 
tænksom, og  tog  sine  Materier  uden  et 
overlagt  Ysilg.Ew.(1914).IV180.  VSO.  D&H. 
2)  om  forhold:  som  ikke  er  (vel)  overvej  et; 
uoverlagt,  et  ubetænksomt  (1931:  uoverlagt) 
Ord,  der  er  undsluppet  hendes  Læber. 
4Mos.30.7.  *En  ubetænksom  Eed  man  ofte 
maa  fortryde.  Wess. 6.  *giv  ham  (o:  tigeren) 
ei  en  ubetænksom  Ret,  |  At  sønderrive  brat 
de  bedste  liierter.Oehl.I.214.  hvor  ofte  har 
et  ubetænksomt,  et  letsindigt  henkastet 
Ord  været  nok  for  at  give  Synden  Anled- 
ning. Zieryfc. /Z.  254.  CP  -betænksom- 
hed, en.  {ænyd.  d.  s.)  det  at  være  ubetænk- 
som (1);  mangel  paa  omtanke;  ogs.:  ubetænk- 
som handling.  Jeg  har  altid  tænckt,  at  det 
var  Ungdoms  Ubetæncksomhed,  som  vilde 
forgaae  med  Alderen,  men  jeg  mercker  at 
det  tar  heller  meer  til. Holb.UHH.I.l.  dette 


221 


nbetænkt 


ubevidst 


222 


var  ikke  en  U-betænksomhed  af  Eleazar, 
men  et  overlagt  Raad  af  den  heele  Phari- 
sæiske  Sect.sa.JH.  11.37.  de  foran  hende 
smækkede  i  Angest  og  Ubetænksomhed 
Døren  i.ECAnd.(1919).V.55.  Udmærkelsen 
bliver  .  .  at  opfatte  som  en  forunderlig  Ube- 
tænksomhed. DagNyh.yil912.A.l.sp.5.  -be- 
tænkt, part.  adj.  {glda.  wbetenkth  (Kern- 
pis.  118),  mnt.  unbedacht)  I)  (nu  1.  br.) 
d.  s.  s.  -betænksom  (2).  *Tag  aldrig  i  din 
Mund  saa  ubetænkte  Orå.  Helt.Poet.112.  ube- 
tænkte  Anslag  vare  mestendeels  skadelige. 
Schousiølle.Saxo.llO.  Og  Sabroe  talte.  De 
snublede,  steg  og  sank  Ordene,  tidt  for- 
vildede, tidt  ubetænkte.  Riget.^/sl913.2.sp.5. 
2)  (nu  kun  dial.)  især  som  præd.,  appos.  ell. 
adv.:  som  ikke  tænker  over  ell.  paa  noget,  ell. 
som  ikke  lægger  mærke  til  noget,  skænker  det 
opmærksomhed;  ogs.:  uforudset;  uformodet; 
uforvarende.  *I  denne  Verdens  Sorger  sænkt 
I  Du  mærker  ej,  hvor  ubetænkt  |  Din  Dag 
til  Ende  skiidei.  SalmHj.  538.1.  *fik  hun 
ubetenkt  et  veldigt  Næse-puf.  PowZPed.DP. 
(1937).68.  Indbydelsen  er  høytidelig,  men 
Stedet  .  .  er  man  ubetænkt  paa.  iVordBmn. 
TT.18.  Feilb.  -bevaagen,  adj.  (nu  næppe 
br.)  ugunstig  stemt  over  for;  ogs.,  i  forb.  m. 
til:  uvillig;  ofte  i  (litotisk)  forb.  m.  nægtelse. 
Moth.^U29.  han  merkede,  at  Raadet  var 
ham  ikke  n-hevaagen.  Holb.DH. 1. 778.  Dron- 
ningen (var)  ikke  u-bevaagen  til  et  Grændse- 
Mode. Slange.ChrlY  1223.  -bevaant,  -be- 
van,  adj.  se  -bevant.  -bevandret,  part. 
adj.  I)  (nu  sj.)  om  strækning:  som  ingen 
har  vandret  gennem;  ubetraadt.  vAph.(1764). 
♦uhyre  Skove,  ubevandrede  |  Lyngheder. 
Lundbye. R.127.  VSO.  2)  O  som  ikke  har 
set  sig  om  i  verden,  ell.  (især)  som  mangler 
erfaring,  indsigt  paa  et  (kundskabs-,  erfa- 
rings) felt;  især  i  forb.  m.  i  til  nærmere  an- 
givelse af  feltet.  *Som  ubevandret  Muus,  jeg 
vilde  I  Først  see  mig  for,  om  Alt  var  stille. 
Winth.II.246.  Kritikeren  (viser)  hvor  ube- 
vandret han  er  i  sin  egen  Teou.Hjort.Krit 
Lit.II.52.  Davids. B. 1. 91.  den  i  Hebraisk  og 
Bibelliteratur  ubevandrede  Læser.  EBrand. 
J.xvii.  -bevant,  adj.  ^-bevan.  Moth. 
V128.  UfF.(sdjy.).  f  -bevaant.  Gram. 
(KSelskSkr.lV.27 6)).  (ænyd.  wbewan(t),  wbe- 
wondh,  mnt.  unbewane,  -bewone(t),  -bewo- 
nen;  nu  kun  dial.)  uvant.  I)  om  levende  væsen: 
som  ikke  er  vant  til  noget.  *  Tøm  men  folgis 
ej  af  ubevandte  Rest.  Rose. Ovid.L32.  *kielen 
Frygt,  som  alt  for  længe  martrer  |  Vort 
ubevante  Bryst.  Ew.(  1914). 1 11. 54.  Beboerne 
ere  ubevandte  ved  Fiskene.  Handels- oglndu- 
strie-Tid.1802.373.  (den)  med  ældre  dansk 
Skriveraaade  ubevante  Læser.  Molb.B.66.  De- 
res Ubevandthed  med  Verden;  tak  De 
Gud  for  deii\KMRahb.(Tilsk.l918.II.348). 
Ubevandthed  i  Krig.  Grundtv.H elligtr ekonger- 
lyset.(1814).17.  2}  om  ting,  forhold:  som  man 
ikke  er  vant  til.  det  var  ham  et  ubevant 
Axheyde. Schousbølle.Saxo.263.    *De    ræddes 


ved  den  ubevante  Leeg.Blich.(1920).IY217. 
talem.:  ubevant  arbejde  trykker  bønder. 
LollO.  jf.  Krist.Ordspr.nr.l36. 

ubevidst,  part.  adj.  ['ube|Vesd]  (ænyd. 
d.  s.,  mnt.  unbewist,  ;"/.  ty.  unbewusst,  mnt. 
unbewust) 

1)  (nu  næppe  br.;  jf.:  „endnu  i  Talespr." 
Levin.)  især  i  forb.  m.  hensobj.,  om  forhold  i 
omverdenen:  som  man  ikke  har  kendskab 

10  til,  er  uvidende  om;  ubekendt.  Strax 
derpaa  spurdte  jeg,  at  hun  var  løben  bort, 
og  dømte  deraf,  at  een  anden  mig  ubevist 
Kiærlighed  maa  have  været  Aarsag  til  denne 
Flugt.  JRPaulli.N.  24.  man  lærte  mig  at 
nevne  ord,  hvis  betydning  var  mig  ubevidst. 
Rothe.  KF.  143.  *Hvo  hidindtil  behersked 
disse  Egne  |  Det  er  mig  ubevidst. /nj.P.^S^. 
VSO. 

2)  TO.  h.  t.  selviagttagelse  ell.  selvbevidsthed. 
20  2.1)  om  egne  sjælelige  tilstande,  følelser  olgn. 

(og  udtryk  for  disse),  egenskaber  ell.  handlin- 
ger: som  man  ikke  har  nogen  klar  be- 
vidsthed om,  ikke  er  vidende  om;  ogs. 
(om  handling):  som  man  ikke  tænker  dybere 
over;  som  foretages  i  tankeløshed,  uden  forud- 
gaaende  klar  bevidsthed  om  handlingen  og 
dens  resultat.  *(saa  var)  mit  første  Ord  i 
Veien  |  For  dette  sidste,  ubevidste  Tilsagn. 
Oehl.I.158.  *Den  hulde  Qvinde  (a:  Yduri)  \ 

30  Med  ubevidste  Ynders  Magt  |  Mon  over- 
vinde I  Selv  Freias  stærke  Pragt.  stos^.ZX/TT 
153.  *Paa  Kinden  ubevidste  Taarer  trille. 
Bødt.6.  *Kun  eengang  svulmer  i  ubevidst 
Lyst  I  Jomfruelig  fuldt  et  qvindeligt  Bryst. 
Hrz.D.IV.144.  det  (var)  en  stor  Nydelse,  rig 
paa  ubevidst  Komik,  at  læse  den  mest 
overlegne  Kritik  af  os  (o:  to  oplæsere),  især 
i  Aviserne  i  de  mindste  Byer.  Schand.O.IL 
94.  I  daglig  Tale  (og  mere  end  tilbørligt  og- 

40  saa  i  den  videnskabelige  Sprogbrug)  bruge 
vi  Udtryk  som  ubevidste  Fornemmelser, 
ubevidste  Forestillinger,  ubevidste  Følelser. 
Men  da  Fornemmelser,  Forestillinger,  Følel- 
ser og  Villen  er  Bevidsthedselementer,  er 
Udtrykket  meningsløst.  Høffd.Psyk.*97.  Naar 
han  havde  spist  gjorde  hans  Haand  et  ube- 
vidst Greb  ned  i  Lommen  efter  Pibe  og 
Tobak  .  .  mens  han  hele  Tiden  saa  ud  ad 
'Vinduet.  Br  anner. DK.93.   \\   som  appos.  ell. 

50  adv.:  uden  (selv)  at  vide  af  det.  *Hun  spilled 
lystig  op  for  den,  som  hende  bad,  |  Og  der 
med  u-bevidst  sin  Pedro  giorde  g\n.d.  Poul 
Ped.DP.(1937).47.  *da  du  laae  i  Løn  |  Bleg, 
og  droges  ubevidst  med  Døden.Oehl.XXIII. 
14.  ♦Alt  under  Hjertet  ubevidst  du  bærer  | 
Et  Barn.  PalM. 11.28.  jf.:  (jeg)  løb  .  .  ube- 
vidst hvorhen,  gjennem  de  snevre,  bug- 
tede Gader. HG And.SS.n.36.  ||  i  forb.  m. 
hensobj.:    mig   ubevidst,   uden  mit  vidende; 

60  mig  uafvidende.  Taarerne  trillede  ned  ad 
hans  Kinder,  ham  selv  .  .  ubevidst.  Gylb.EA. 
203.  dette  Forhold,  som  mulig  os  ubevidst 
kunde  influere  paa  vor  Bedømmelse.  S tBille. 
(DagbU*/tl861.3.sp.2).  ||  (sj.)  substantivisk: 


223 


IJbeTidsthed 


nbeveefeliff 


224 


ubevidsthed.  I  Ottos  Ubevidste  rørte  sig  en 
lille  Ærgrelse  over  den  sejge  Fasthængen 
ved  Livet,  som  .  .  udmærkede  de  allerbedste 
ArveohiakteT.  JacPaludan.UR.45.  2.2)  (l.br.) 
om  person:  som  ikke  tænker,  reflekterer 
over  sig  selv  (sine  følelser,  handlinger  osv.); 
ureflekteret.  PalM.VI.282(se  m.  bevidst  2.2). 
2.3)  (nu  rueppe  hr.)  om  person:  som  midler- 
tidig har  mistet  evnen  til  at  erkende 
sin  (sjælelige)  tilstand  ell.  (i  al  alm.)  lo 
til  at  sanse,  føle,  tænke;  dels  i  forh.  som 
være  sig  selv  ubevidst.  *Stum,  følesløs 
jeg  laae,  mig  ubevidst  (o:  under  en  sygdom). 
Rein.ND.103.  Olines  Afsked  fra  sine  Slægt- 
ninge (var)  saa  bitter,  at  den  grændsede  til 
Fortvivlelse,  at  hun  blev  sig  aldeles  ubevidst. 
RUss.U.177.  dels  brugt  som  adv.  ell.  appos.: 
bevidstløs.  *hun  atter,  udtømt  ved  sin 
Klage,  I  Sank  paa  sit  Leie  ubevidst  tilbage. 
PalM.VII.22.  Hun  laae  en  Tid  ubevidst,  20 
men  kom  efterhaanden  til  sig  selv  igien. 
VSO. 

U-bevidst-hed,  en.  det  at  være  ube- 
vidst (2).  I)  (især  flos.)  til  ubevidst  2.i; 
ogs.  om  tilstand,  i  hvilken  man  ikke  har  op- 
mærksomheden rettet  mod  sine  fornemmelser, 
forestillinger,  følelser,  ell.  om  indbegrebet  af 
de  sjælelige  foreteelser,  der  ligger  under  bevidst- 
hedens tærskel,  naar  Opiat- Rusen  efter  faa 
Timers  Forløb  er  ophørt,  indfinder  sig  Slap-  30 
hed  i  alle  faste  Dele,  Mathed,  Sløvhed, 
Sandsesløshed  og  stundom  aldeles  Ubevidst- 
hed om  det  FoietSigTie.Neerg.B.I.lO.  Høffd. 
Psyk.*97.  „Men  det  er  jo  muligt,  at  man 
blev  for  vigtig  deraf,  og  ikke  kunde  tage 
det  saa  ubevidst  som  hun."  „Hendes  Ube- 
vidsthed er  unægtelig  noget  af  det  aller- 
skjønneste  hos  hende."  JakKnu.0.253.  En- 
hver stor  videnskabelig  Opdagelse  er  vel 
betinget  af  en  .  .  Fornemmelse,  hvis  Ube-  40 
vidsthed  hviler  paa  aarelang  intens  Til- 
egnelse. LJac.l2Epistler.(1928). 23.  den  ve- 
derkvægende Ubevidsthed  om  alle  Ting, 
som  er  Barnets  Naadegave.jBers.C.SgP.  jf.: 
(naturen)  taler  til  Ubevidsthedslivet  i 
03.VilhAnd.AO.III.26.  2)  (nu  næppe  br.) 
til  ubevidst  2.3:  bevidstløshed,  naar  Moderen 
pludselig  har  født,  og  strax  derpaa  er  falden 
i  Tilstand  af  Ubevidsthed.  iEoose.LomweJogf/. 
Læger.(overs.l801).76.  Hun  laae  hen  i  Ube-  50 
vidsthed.  y^O.  -bevislig:,  adj.  (1.  br.  -be- 
viselig. PalM.IL.I.124.  FortNut.XI.43.  jf. 
Saaby.''),  {ænyd.  ubevislig)  som  ikke  lader 
sig  bevise.  Arcesilaus  statuerede,  at  visse 
Ting  vare  gandske  nhexmUge.Holb.Ep.I. 
163.  af  disse  ubeviislige  Meeninger  (Hypo- 
théses)  slutter  man  . .  saa  got  som  man  kand. 
Eilsch.F.150.  Det,  Octavianus  her  har  sagt, 
er  ubevisligt,  allerede  af  den  Grund,  at  han 
ingen  Vidner  h3kT.JakKnu.F.256.  forhastede  60 
og  ubevislige  Paastande.  VindingKruse.E.1.5. 
hertil  Ubevislighed.  Moth.^U29.  EJessen. 
RI. 48.  -bevogtet,  part.  adj.  I)  i  egl.bet.: 
som  der  ikke  holdes  vagt  ved  ell.  over;  som 


ikke  bevogtes  (1-2),  overvaages.  Moth.V7.  ♦Tro- 
skyldig, ubevogtet  der  |  Hun  sidder  i  sin 
B.ytie.Oehl.XX.12.  Ubevogtede  Overkørsler 
og  OyeTga,nge.DSB.Banebygn.(1937).74.  en 
københavnsk  Smedelærling  i  Færd  med  .  . 
at  bemægtige  sig  et  ubevogtet  tysk  Maskin- 
gevær. jPemiangfe4ar.i73.  2)  i  videre  anv.  2.1) 
(1.  br.)  som  man  ikke  viser  tilstrækkelig  agt- 
paagivenhed;  som  man  ikke  er  paapasselig 
med.  *Vanvid  hos  Store  bør  ei  ubevogtet 
gaae.  Foersom.Hamlet.104.  *Mangt  et  flygtigt 
Ord  I  Undslipper  let  en  ubevogtet  Læbe. 
Heib.PI.19.  en  af  de  andre  lod  et  ubevogtet 
Ord  iaÅde.  Bergstrøm.Ve.64.  2.2)  i  forb.  som  et 
ubevogtet  øjeblik,  øjeblik,  hvor  man  ikke 
er  under  opsigt;  ogs.  undertiden:  øjeblik,  hvor 
man  ikke  vogter  paa  sig  selv  (sine  ord,  hand- 
linger). Er  der  Nogen  tilstede,  hvor  det  saa 
end  er,  jeg  er  aldrig  ganske  som  jeg  er.  Bli- 
ver jeg  overrumplet  i  et  ubevogtet  Øieblik, 
da  kan  jeg  ved  at  tale  .  .  fravriste  Enhver 
.  .  dette  Indtryk.  Zierfc.FJ.iS6.  i  ubevog- 
tede Øieblikke  bryder  altid  det  sande  Indre 
frem.  Goldschm.Hjl.1 1.323.  (skovfogeden)  følte 
sig  som  en  Mand  udenfor  Bondestanden.  I 
ubevogtede  Øjeblikke  omtalte  han  de  sjæl- 
landske Bønder  i  meget  foragtelige  .  .  Ud- 
tryk. Schand.SB.2.  Kvinde  .  .  Har  i  et  ube- 
vogtet Øjeblik  tilegnet  sig  Lysedugen,  der 
hang  frit  fremme  i  Forietningen.  Politi E.^U 
1922.3.  jf.:  *( skælmeriet  skal)  i  en  fornøiet 
I  Men  ubevogtet  Stund  |  Skue  dig  dybt  i 
Øiet.Winth.ND.114.  -bevæbnet,  part. 
adj.  I)  som  ikke  har  vaaben  i  hænde,  ikke  er 
udrustet  med  vadben.  Flyer  I  saaledes  for 
et  eensomt  ubevæbned  Fruentimmer?  ffoZft. 
Usynl.II.4.  Rafn  holdt  et  Hugspyd  i  Haan- 
den,  forøvrigt  var  han  ube  væbnet.  5ouc/».  TT 
374.  Borgerne  have  Ret  til  at  samles  ubevæb- 
nede. Gru«dLCiS4S;. ^93.  II  ;ii  om  skib,  flyve- 
maskine olgn.:  ikke  armeret.  FlyvningHær.28. 
2)  ikke  udrustet  med  (dækkende)  indretning  (er), 
der  yder  beskyttelse  ell.  hjælp.  2.1)  (1.  br.)  i  al 
alm.  *Naar  hånd  om  Fæstet  holdt,  da  kunde 
Sværdet  bide  |  Paa  Harnisk,  som  paa  blot 
og  u-bevæbned  Side.  LThura.Poet.303.  Fien- 
dernes  Pile  dandsede  paa  hans  ubevæbnede 
og  bare  Bryst.  Schousbølle.Saxo.212.  2.2)  CB 
i  forb.  som  det  ubevæbnede  øje,  øje,  som 
ikke  tager  briller,  kikkert,  mikroskop  olgn.  til 
hjælp;  det  blotte  øje  (se  u.  II.  blot  l.i).  *Freja 
.  .  ofte  saae  |  Med  ubevæbnet  Øie  meer  | 
End  alle  Guderne  med  deres  Kikkerter. 
Bagges.Ungd.1.72.  Blich.(1920).XVII.21.  fine 
gule  Punkter  .  .  ere  meget  talrige,  men  for 
det  ubevæbnede  Øje  næppe  synlige,  fired- 
sted.Pom.III.298.  -bevægelig:,  adj.(ænyd. 
wbeueg(e)lig,  mnt.  unbewegelik,  -bewechlik) 
I)  (jf.  bevægelig  1)  som  ikke  kan  flyttes  ell. 
bevæges.  I.l)  om  ting:  som  ikke  lader  sig  flytte 
fra  stedet  ell.  (nu  især)  ikke  er  indrettet  til  at 
drejes,  forskydes  olgn.  At  trække  eller  rykke 
paa  en  (ubevægelig)  Steen.  Høysg.S. 58.  Skrue- 
presse med  ubevægelig  Skruemoder.  Op/i5.^ 


226 


ubeTseect 


ubillis 


226 


III.44.  II  (jur.,  foræld.)  om  gods:  som  ie- 
staar  af  fast  ejendom;  urørlig.  Holi.NF.I. 
172  (se  bevægelig  sp.eOP).  Handels  O. (1807). 
140.  1.2)  (jf.  bevægelig  1.2  slutn.;  nu  1.  br.) 
om  visse  af  aarets  højtider,  højtidsdage:  som 
ligger  fast  fra  aar  til  aar.  saadanne  Dage 
(o:  mærkedage  i  aaret)  ere  ligesom  Høi- 
tiderne,  enten  bevægelige  eller  ubevægelige. 
JSneed.V.12.  2)  (jf.  bevægelig  2)  som  ikke 
bevæger  sig  ell.  rører  paa  sig;  om  levende 
væsen  især:  som  ikke  foretager  den  mindste 
bevægelse  med  sine  lemmer,  de  afskaarne 
Stykker  (o:  af  et  dyr)  blive  ubevægelige  og 
iaa,dne.Holb.Ép.I.400.  Spiiret  slingrer  for 
ham,  og  det  staaer  dog  gandske  ubevæge- 
ligt for  mig.  Høysg. S. 156.  *ubevægelig  han 
staaer  ved  Pillen,  |  .  .  med  korsviislagte 
Hænder.  PaZM.  TreZ).  29.  en  lille  Rørhøne 
(sad)  saa  ubevægelig,  at  jeg  først  troede, 
den  .  .  var  frosset  fast  til  Isen.  iVa<rid.*% 
1924.Aft.2.sp.2.  ofte  i  sammenligninger  med 
visse  livløse  ting:  Krigerne  stode  ubevæge- 
lige, som  'Bmedstøttei.Blich.(1920).XI.74. 
*som  en  Blok  (han)  |  Ubevægelig  stod. 
Winth.HF.^270.  ubevægelig  som  en  støtte, 
se  I.  Støtte  2.4.  Solens  Gang  og  Jordens 
\Jhe\ægelighed.Holb.Ep.II.4.  *(den  inde- 
spærrede løves)  daglange  Hvilen  |  I  stum 
Ubevægelighed.  Zaifl'oZft.Zif.Ji.  ||  (nu  sj.) 
om  person:  som  har  svært  ved  at  bevæge  sig 
(p.  gr.  af  svaghed,  fedme,  dovenskab  olgn.); 
ikke  rørig,  mobil,  jf.:  I  sammenligning  med 
Svend  Tjugeskæg  .  .  viser  han  en  mærke- 
lig ubevægelighed  (o:  militær  passivitet). 
AOlr.DH.II.48.  3)  (jf.  bevægelig  B.i)  Qp  som 
ikke  lader  sig  paavirke,  røre  af  noget  ell.  ikke 
lader  sig  rokke  i  sin  mening,  formaa,  overtale 
til  noget;  uimodtagelig;  upaavirkelig ;  fast; 
urokkelig,  (især  som  præd.).  bliver  faste, 
ubevægelige  (1907:  urokkelige^,  frugtbare 
altid  i  Herrens  Gierning.  2Cor.i5.5S.  Paven 
blev  u-bevægelig  i  sit  Forsastt.  Holb.Kh.584. 
Saa  ubevægelig  som  han  var  til  at  giøre  et 
Trin  for  at  udbede  sig  en  Naade,  saa  villig 
var  han  til  at  opofre  alting,  for  at  fornøie 
dem.JSneed.II.5.  ved  sin  Hjemkomst  fandt 
Essex  hende  ubevægelig  imod  alle  Forestil- 
linger. Hjort.KritLit.III.96.  Holst  forestillede 
jeg  det  inhumane  ved  at  berøve  Husaren 
sin  Hest  .  .  Men  nej !  Holst  var  ubevægelig ; 
han  vilde  have  den,  og  fik  åen.  SC Barth. 
Livserindringer. (1900). II. 51.  jf.:  I  alleene 
er  derudi  (o:  m.  h.  t.  kærlighed)  som  en 
u-bevægelig  død  Støtte. Holb.Tyb.III. 2.  \\ 
(nu  næppe  br.)  om  forhold:  præget  af  et 
fast,  urokkeligt  standpunkt.  Lader  os  blive 
ved  haabets  ubevægelige  (1819:  urokkelige^ 
bekiendelse.  Hebr.  10. 23  (Chr.  VI).  Ubevæge- 
lig Beslutning.  Le</i.('iSO(?;.  II  Ubevægelig- 
hed (o:  apati). Eilsch.Term.13.  Ubevægelig- 
hed i  sin  Paastand,  skiønt  den  ey  er  grun- 
det paa  Rett  og  Billighed,  eller  er  ugiørlig 
.  .  kaldes  Paastaaelighed.  Mossw. Term.  325. 
GJ  -bevæget,    part.  adj.   I)   (jf.  bevæge 

XXV.    Rentrykt  »/i  1M9 


1-2^  som  ikke  sættes  i  bevægelse  ell.  bevæ- 
ger sig.  vAph.(1764).  Begge  hans  Hænder, 
der  endnu  holdt  fast  paa  Fløiten,  hvilte 
aldeles  ubevægede  paa  hans  Skjød.  PilføZL 
(1855). 11.90.  den  ubevægede  Jord  i  Univer- 
sets Midte.  OFriis.Litt.  400.  2)  (jf.  bevæge 
3-4,  bevæget  1)  som  ikke  røres,  paavirkes  af 
noget  ell.  (sjældnere)  ikke  er  blevet  omstemt, 
overtalt.    *Altid   eens   og   altid   ubevæget   | 

10  Saae  du  Modgangs  Yink.  Lund.ED. 109.  ikke 
er  mit  Hjerte  ubevæget,  naar  jeg  læser 
Digternes  Sange.  Kierk.  Stad.  30.  jeg  havde 
ikke  kunnet  forandre  min  Beslutning.  Min 
Ubevægethed  hjalp  hende. Kierk.VI. 368. 
-billig,  adj.  [-ibil'i]  ell.  (sjældnere)  [-|bili] 
(Høysg.AG.126.  jf.  AaHans.8.71).  adv.  -t 
ell.  d.  s.  ell.  (t)  -en  (se  bet.  S),  {ænyd.  d.  s., 
rrint.  unbillik)  I)  (jf.  billig  1)  som  strider 
mod  sund  og  naturlig  retsopfattelse  ell.  følelsen 

20  for,  hvad  der  maa  anses  for  moralsk  forsvar- 
ligt, sømmeligt,  rimeligt  (under  hensyntagen 
til  de  foreliggende  omstændigheder);  utilbør- 
lig; uforsvarlig;  urimelig;  uretfærdig;  tidligere 
ogs.:  skændig.  I.l)  om  forhold  \\  (nu  1.  br.) 
i  attrib.  anv.  giøre  I  da  ikke  ubillig  (1907 
afvig.)  Forskiel  hos  Eder  selv,  og  blive  Dom- 
mere efter  onde  Tanker?  Jac.2.2.  En  ubillig 
Gieining.  Nørreg.Naturr.66.  (Cicero)  har  sta- 
digt anset  endog  den  ubilligste  Fred  for  bedre 

30  end  den  retfærdigste  Krig. Brandes.Cæs.II. 
428.  i  (litotisk)  forb.  m.  nægtelse:  Det  er 
ikke  nogen  ubillig  Anmodning.  Blich.(  1920). 
XXVIII.79.  (m.  overgang  til  bet.  2)  om  af- 
gift olgn.:  det  Folk  samler  Penge,  som  skiæl 
ved  Aager  og  ubillig  Hente.  Holb.llJ.1. 5. 
Nørreg.Naturr.243.  \\  som  præd.  (ell.  appos.), 
nu  især  knyttet  til  pron.  i  intk.  (de  har)  ingen 
skreven  Lov,  dog  er  dem  af  Naturen  ind- 
plantet  hvad   billigt   og  u-billigt   ex.Pflug. 

40  DP.1091.  det  er  jo  ubilligt,  at  begiere  saa- 
d&nt.  Holb.Kandst.V2.  *  Ubillig  var  dog  ei 
din  Dom. Aarestr.SS.Y82.  Er  det  saa  ubil- 
ligt, at  Hvermand  saavidt  muligt  selv  nyder 
Frugterne  af  sit  Aiheide? Lehm.III. 125.  Lov 
Nr.l50*y»1946.§l.  1.2)  (nu  sj.)  om  person,  et 
ubilligt  (1871;  uretfærdigt;  vidne.  2ilfos.23.2 
(Chr.VI).  Der  er  dog  en  Hob  ubillige  Folk 
i  denne  Bye.  Holb.Pants.I.l.  det  paagiældte 
Fædernelandets  Forsvar  imod  en  u-billig  og 

50  ofvervoldsk  Fiende.Slange.ChrIY1259.  Han 
var  ubillig  mod  sine  Søskende  ved  Skiftet. 
VSO.  1.3)  som  adv.  *Hvo  Vingerne  paa  Fug- 
len skiær,  |  U-billig  Fuglen  laster,  |  Og,  hvi 
han  icke  flyver  meer,  |  Forgiæves  forekaster. 
Holb.Skiemt.F8^.  den  Uret  og  Forhaanelse, 
der  saa  ubilligen  var  tilføiet  hende.  Biehl. 
DQ.IV205.  denne  Dom  (virker)  ubillig  haard. 
PChristians.CT.12.  i  (litotisk)  forb.  m.  næg- 
telse:  af  Kirkero   bliver  (drengen)   ey  ubil- 

60  ligen  kaldet  Diabolicus  Puer,  fordi  hånd 
haver  den  Frihed,  at  hånd  uden  Forskiel 
maa  ihielskyde  hvem  ham  mødei.Pflug.DP. 
426.  Borrebye.TF.377.  2)  (jf.  billig  2;  l.br.) 
om  pris,   betaling  olgn.;    egl.   (til    bet.  l.ij; 

16 


227 


Ubillighed 


ublivelig 


228 


utilbørlig;  ublu;  dyr.  En  ubillig  Priis.  FiSO. 
i  (litotisk)  forb.  m.  nægtelse:  Vi  boe  „ini  bai- 
rischen  Hof"  meget  godt,  spise  godt,  ere 
vel  opvartede  og  ikke  ubilligt.  Oehl.Er. IV 
212.  O  -billig-hed,  en.  fil.  -er.  {ænyd. 
d.  s.)  det  at  være  ubillig  (1);  ogs.:  ubillig  hand- 
ling, (de  har)  altid  søgt  Aarsag  til  Krig 
mod  Polen,  og  forøvet  mange  U-billigheder. 
Pflug.DP.921.  mange  store  Skribentere  .  . 
have  viset  en  voldsom  Omvendelses  U-billig- 
hed  og  JJ-mueUgheå. Holb.MTIcr.76.  Det  er 
en  grusom  Ubillighed,  at  det  som  er  Ret 
for  andre  ikke  er  Ret  for  ham.  Rode.EM. 
89.  -billig(-)vis,  adv.  (sj.)  ubilligt  (I.3). 
skiøndt  han  i  tidlige  Værker,  ubilligviis, 
spotter  denne  BigtSiTt.  Oehl.Tieck.I.Fort.xi. 
-bindelig,  adj.  [u'ben'ali]  spec.  f  om 
sproglyd:  som  ikke  (kan)  forbindes,  0:  ud- 
tales sammen  ell.  som  en  enhed.  Hvor  der 
er  Tvende  Ubindelige  Vocaler,  der  er  og 
Tvende  St&xeher.PSchuh.DS.lSl.  u-binde- 
lige  Consonånter.  Høysg.AG.124. 

IT-Bjælke,  en.  se  U-  4. 

a-blandet,  part.  adj.  {glda.  wblandet 
(Mand.25),  vblænnet)  uden  iblanding,  til- 
sætning af  andre  ting,  stoffer  olgn.;  som  fore- 
ligger i  ren,  gedigen  tilstand,  ikke  indeholder 
fremmede  elementer,  især  noget  forurenende; 
spec,  om  følelse  olgn.:  som  er  uden  skaar,  ind- 
skrænkninger, forbehold.  I)  (nu  sj.)  m.  del- 
vis bevarelse  af  verbale  egenskaber,  i  forb.  m. 
med.  (ballet)  var  ublandet  med  Kummer  og 
'^vaiXiglBagges.DY.X.lSO.  jeg  hørte  ham  nu 
.  .  tale  Modersmaalet  reent  og  ublandet  med 
danske  Ord.  Blich.(1920).XV139.  2)  som  adj. 
(og  adv.).  2.\)  i  egl.  bet.,  om  ting  (varer). 
*Det  er  endnu  den  samme  Røst,  |  Kun 
Sproget  er  et  andet;  —  |  Forandret  Præg 
kun  Mønten  fik,  |  Metallet  er  ublandet. 
Holsl.IV.144.  *ren  og  ublandet  skjænker  jeg 
min  (vin).Røse.MD.140.  følgende  faste  Pri- 
ser, gældende  for  gode,  sunde,  velrensede, 
ublandede  og  tilstrækkeligt  tørre  Varer  (0: 
korn).Bek.Nr.30V/il942.§7.  2.2)  om  for- 
hold, især  følelser.  *Hvad?  —  eller  haaber 
han  ublandet  Glæde  |  Paa  Jorden?^«;. 
(1914). 11. 42.  Til  Moderens  ublandede  For- 
skrækkelse ilede  hun  hen  og  smækkede  et 
Vindue  op  og  lod  kold  Vinterluft  strømme 
iiid.Tops.US.il. 342.  den  ublandede  Luther- 
dom (havde)  besejret  alle  afvigende  Menin- 
ger. 4DJør3.iVfi.7/.i<?4.  En  ublandet  For- 
nøjelse var  det  at  se  (den  smukke  roning). 
t'ol.**lil944.4.sp.3.  2.3)  som  adv.  (knyttet  til 
et  adj.).  (han)  saae  ublandet  lykkelig  ud. 
Markman.MF.81.  Ryggens  ublandet  skifer- 
graa  .  .  Farve.  NaturensV1914.263.  han  var 
ikke  ublandet  tilfreds  med  disse  Hjælpere. 
EBertels.MH.49.  -bleget,  part.  adj.  (nu 
næppe  i  rigsspr.  -blegt;,  (ænyd.  ublegt)  I) 
(især  fagl.)  i  egl.  bet.,  om  lærred,  papir  olgn. 
ublégt  leTTet.Moth.B214.  En  Bivej  snoede  sig 
som  et  smalt  Stykke  ubleget  Lærred  gjen- 
nem  Agrene.  Schdnd.AE.306.  Papir L.397.  2) 


0  billedl.  *Blandt  hans  (0:  malerens)  Bil- 
leder, staaer  smukt  hans  eget  |  For  vor 
Tanke ,  ynderigt ,  ubleget.  Krossing.  D.  189. 
(Poul  Møller)  synes  .  .  paa  Espe  at  være 
optraadt  som  et  ganske  ubleget  Kraftgeni. 
VilhAnd.PM.1.69.  -blid,  adj.  (glda.  d.  s. 
(Rimkr.  Brandt.RD. 1.35.39),  æda.  (som  per- 
sonnavn) Ublith  (DGP.I.1511),  oldn.  ubli8r; 
især  O)  I)   om  person(s  handlinger,   optræ- 

10  den  over  for  andre):  som  savner  lemfældig- 
hed, varsomhed,  overbærenhed  olgn.;  temmelig 
haard.  I.l)  om  fysisk  behandling.  Lauzun 
havde  tænkt  paa  en  ublid  Maade  at  jage 
Fere  bort  paa  det  nederste  Trin  af  Saint- 
Germains  Élotsterrassie.  Schand.IF.226.  Lidt 
ublidt  frigjorde  Per  sig  tilsidst  for  de  mange 
ivrige  Barnearme.  PonLLP.F///.i72.  Erin- 
dringer .  .  om  da  han  blev  vasket  som  Dreng, 
af   en    Overmagt,    nhlidt.  JV Jens. RF. 6.    jf. 

20  bet.  2.2:  *De  sendte  hid  |  En  Æl  af  Kugler 
heel  ublid.  Blich.(  1920).  XXIV  10.  1.2)  om 
væsen,  karakter  ell.  indstilling  over  for  andre 
og  udtryk  herfor.  *ei  min  Broders  Sindelag  | 
Jeg  ublid  skal  hedørame.SalmHus.529.2. 
hvor  let  udsætter  .  .  ikke  ofte  een  eeneste 
ryggesløs  .  .  Adelsmand  sin  hele  Stand  for 
de  ublideste  Domme.  Sams.(Rahb.Min.l790. 
IV275).  en  ublid  Kvinderøst.  Elkjær.HA.42. 
den  tidligere  Elev  paa  Skolen  havde  maattet 

30  høre  visse  ublide  Ord.  PReumert.Masker og 
Mennesker. (1940). 41.  Ublidhed  i  Charak- 
teren.  VSO.  2)  om  livsomstændigheder  ell. 
ydre  forhold:  som  giver  temmelig  strenge,  bar- 
ske, umilde  kaar,  leveforhold  olgn.  2.1)  i  al 
olm.,  om  tilstand,  levevilkaar  olgn.  *derfor 
Du  ved  Bankens  Fod  |  paa  en  ublid  Forpost 
stod  (0:  i  hampen  for  de  fortrykte).  Rich.1.325. 
*I  blide  og  ublide  Kaar  |  Jeg  altid  dog 
fandt  Gldide.SalmHus.32.2.  hvad  denne  for- 

40  træffelige  Kvinde  .  .  under  blide  og  ublide 
Kaar  maa  have  været  for  sin  Mand.  Bia«m. 
Sk.55.  II  om  skæbne:  ugunstig:  temmelig  haard, 
kontrær;  ogs.  (jf.  bet.  1)  om  skæbne  som  en 
overjordisk  magt  (se  u.  Skæbne  1.2^.  (jeg) 
maatte  have  ønsket,  at  den  ublide  Himmel 
.  .  havde  giort  mig  til  en  Tørveskiærer.  £m). 
(1914). 1 1 1. 287.  han  tabte  .  .  aldrig  Modet, 
hvor  ublid  Lykken  end  var  ham.  i&o?&.Z)ff. 
11.15.    disse    tyve    Individer,    hvis    ublide 

50  Skæbne  har  ført  dem  indenfor  Sindssygdom- 
menes Grænser.  FrLa.S.38.  (byens)  Skæbne 
har  været  ublid.  AarbTurist.1931. 15.  Skjeb- 
nens  Ublidhed. Kierk.XII. 233.  2.2)  om 
vejrlig.  Ublid  Luft.MO.  *for  ublidt  Veir  | 
„Slesvig"  (o:  et  skib)  gled  ud  ved  Fakkel- 
skiær. Recke.BD.8.  Vejret  var  ublidt,  og  i 
rum  Sø  i  Middelhavet  kan  Passagen  være 
haard.  JV  Jens.  RF. 61.  2.3)  om  tid  (m.  barskt, 
umildt  vejr).  *Det  er  den  Efter- Vin  ters  Tid, 

1  Som  Bonden  for  maa  grue,  |  Da  Blide- 
maaned  er  ublid,  |  Og  ham  med  Knug  mon 
true. Tychon.Vers.325.  den  lange  Sørejse  paa 
en  ublid  Aarstid.  JHelms.O.104.  \  -bli ve- 
lig,  adj.  [u'bliWali]  (til  blive  (1))  om  sted: 


229 


ublodig 


nbluelig 


230 


hvor  man  ikke  har  lyst  til  at  blive.  Saa  kunde 
han  ikke  længere  taale  at  være  hjemme. 
Der  var  saa  tomt  omkring  ham  i  Stuen, 
saa  tomt  og  uhliveVigt.  Esm.  Gammel  Gæld. 
(1885). 149.  -blodig:,  adj.  som  ikke  er  for- 
bundet med  blodsudgydelse,  den  seir  var  ublo- 
dig. Moih.B245.  ved  smaa  Fornærmelser  øve 
(grønlænderne)  en  gandske  ublodig  Hævn. 
Basih.  Kundskab  omMennesket.  1.(1803).  280. 
En  ublodig  Revolution.  VSO.  en  ublodig  lo 
'D\ie].Pol.'y»1941.l5.sp.6.  et  ublodigt  offer, 
se  I.  Offer  i.  -blokket,  part.  adj.  {ænyd. 
d.  s.;  jur.,  foræld.)  som  ikke  er  sat  i  fange- 
blok; især  i  forb.  ustokket  og  ublokket, 
ikke  sat  i  stok  (3.6)  og  (ell.)  fangeblok;  i 
videre  anv.:  fri  for  tvang  af  nogen  art.  Op- 
tinger  Mand  for  nogen  Sag  Ustokket,  Ublok- 
ket og  Unødt,  da  er  hånd  pligtig  til  det 
at  efterkomme,  som  hånd  udlovet  haver. 
DL.5 — 1 — 5.  (forlæggeren)  har  ladet  (Palna-  20 
toke)  trykke  .  .  Conditionerne  ere:  32  Rd 
for  Arket  .  .  Han  har  ustokket  og  ublokket 
(som  Juristerne  sige  det)  betalt  mig  100  Rd 
derpaa,  uagtet  han  har  Penge  tilgode  hos 
Dig  (0:  Oehl.).Ørst.(Oehl.Br.III.233).  hvem 
der,  ublokket  og  unødt,  giør  saa  forfærdelig 
store  Løfter  , .  har  gierne  Skielmen  bag  Øret. 
Grundtv.Saxo.1.292.  At  du  har  kunnet  læse 
min  Historie  ustokket,  ublokket  og  unødt, 
glæder  mig  seerddes.sa.Breve.lSO.  30 

ublu,  adj.  ['u|bluJ]  intk.  og  adv.  d.  s.  ell. 
(sj.  i  rigsspr.)  -t  (Holb.Ep.IJ  1.124.  BerlTid. 
"/,  1921.  Aft.  5.  sp.  1.  Martin AHans.  JR.  113. 
LollGr.56);  gradbøjn.  (sj.):  superl.  -est  (Fr 
Sneed.  1. 293.  Birket  Smith.  Leonora  Christina 
på  Maribo  Kloster.(1872). 26).  (ænyd.  wblu(g) 
(og  wbly(g)^,  fsv.  oblygher,  no.  ublu,  no. 
dial,  ubljug;  jf.  II,  blu  samt  Brøndtim- Nielsen. 
GG. 1.334. II. 166)  som  mangler  (ell.  vidner  om 
mangel  paa)  skamfølelse,  takt,  sømmelighed  40 
olgn. 

I)  i  al  alm.:  usømmelig;  skamløs;  util- 
børlig; uforskammet;  fræk.  I.l)  (nu 
næppe  br.)  om  person,  en  ublue  konge  (1871: 
en  Konge,  fræk  af  Ansigt).  Dan.8.23(Chr. 
VI).  adskillige  Undersaattere  ere  ublue  i 
deres  Ansøgninger.  Holb.Herod.a7''.  og  blev 
jeg  tilsidst  saa  ublue  og  overmodig,  at  jeg 
saae  min  kiere  Næste  . .  reent  over  Skuldrene. 
Ew.(1914).III.304.  Rahb.E.II.267.  1.2)  (nu  50 
kun  m.  overgang  til  bet.  2-B)  om  handling, 
optræden,  ytring,  karakteregenskab  olgn.;  og  s. 
undertiden  (ved  ord  m.  nedsæt,  bet.)  m.  (over- 
gang til)  rent  forstærkende  bet.  (jf.  bet.  i): 
grov.  Hvad  vil  I  vinde  med  jer  ublue  Raa- 
hen?  Holb.Abrac. 1 1. 4.  *Hand  meget  ublue 
tog  paa  Philosophen  ia.t.Graah.PT.1.273. 
Det  er  den  meest  ublue  Løgn,  Y&&T\Skuesp. 
11,5.30.  en  ublu  Fordrejelse  (af  et  udsagn). 
Hjort.KritLit.II.74.  jeg  (var)  under  hele  den  eo 
raa  Behandling  .  .  udsat  for  hans  ublu 
og  frække  Gloen.  PalM. I L.1 1. 663.  jf.  bet.  3: 
de  nysgerrige  Bønderkoners  ublu  Nyfigen- 
hed overfor  den  unge   Kvinde,  der  mødte 


til  Bryllup  med  Barn.  Leck Fischer. A.  105. 
1.3)  (sj.)  om  ting:  fæl;  nederdrægtig.  *med 
et  Bulder  den  ublue  (Gertz.(19d9):  skam- 
løse^ Steen  nedruUed  til  Sletten.  Wilst.Od. 
XI.V.598. 

2)  skamløs,  fræk,  utilbørlig  m.  h.  t. 
økonomiske  krav  olgn.  2.1)  om  person. 
Den  katolske  Kirke  var  mindre  ublu  i  sine 
Betalingskrav  end  et  Begravelsesvæsen  i  Nu- 
tiden. TroeisL.Z/O.  Næ,  ved  De  hvad  .  . 
men  saa  halvanden  (krone)  da,  naar  De  vil 
være  saa  ublu  (o:  med  prisen). Søndergaard. 
H.90.  2.2)  om  betaling,  økonomisk  krav.  Har 
jeg  ikke  forud  givet  dig  en  ublu  Betaling? 
PMøll.(1855).II.74.  en  ældre  Plan  om  at 
faa  Løvendal  til  at  træde  i  dansk  Tjeneste 
.  .  strandede  paa  Marskallens  ublu  store 
Yoxåringer.AFriis.BD.I.197.  Hvis  Prisen  er 
altfor  uforholdsmæssig  høj  i  Forhold  til 
det  præsterede,  er  Prisen  uhln. Pol.''/ il921. 
7.sp.l. 

3)  (nu  sj.)  skamløs,  fræk,  utilbørlig 
m.h.t.  moralske,  spec.  kønslige  forhold; 
ublufærdig ;  uanstændig;  letfærdig;  utugtig. 
3.1)  om  person,  ublu  hore.  Moth.B254.  Var 
det  ikke  Viggo,  som  sneg  sig  bort  med 
Hialtes  Signe?  —  og  hende,  den  nhlne? Ew. 
(1914). 1.349.  (hun  er)  hjerneløst  sandselig 
og  uh\u.  Brandes. Br.II.7l.  3.2)  om  ting  ell. 
forhold,  hvilken  ublue  Kiærlighed,  ikke  at 
undsee  sig,  endog  paa  saadan  tid,  som  nu 
er  at  have  fremmede  unge  Karle  hos  sig. 
Holb.Bars.IV2.  *Jeg  skulde  sindig  taale,  | 
At  han  med  ublue  Blik  |  Begjærligt  skulde 
maale  |  Hver  Yndighed,  du  fik?  Winth.ND. 
116.  din  Leir  skal  være  hellig,  saa  at  han  ikke 
skal  see  nogen  ublu  (Chr.VI:  ublueligj  Ting 
(1931:  noget  .  .  der  vækker  Væmmelse^  hos 
dig  og  vende  sig  bort  fra  dig.  5Mos.23. 14. 
den  ublu  Omtale  af  Brudenattens  Hændelser. 
Billeskov  J.DD. 1. 200. 

4)  (især  dial.)  som  adv.,  om  en  overraskende, 
upassende  høj  grad:  vældigt;  gevaldigt. 
Jeg  har  .  .  i  længere  Tid  lagt  Mærke  til,  at 
det  svandt  saa  ublu  i  Kartoflerne  og  i  Kul- 
dyngen .  .  og  jeg  kunde  ikke  forstaa,  at  vi 
virkelig  brugte  saa  meget.  Der  maatte  være 
noget  galt  fat.  Thuborg.A.261.  (han)  krævede 
.  .  ublut  ind  (0:  af  mad-  og  drikkevarer). 
MartinAHans.J  R.113. 

n-blaelig,  adj.  [uJblu^ali]  adv.  d.  s.  ell. 
-t  ell.  -en  (DL.6 — 13 — 8).  (ænyd.  wbluelig, 
-blulig,  -blugelig  og  wblijelig,  -bløyelig, 
-bløwiig,  /sv.  oblygheliker ;  til  ænyd.  hlnelig, 
glda.  blyælig  osv.,  afl.  af  blues;  nu  især  dial. 
(sjæll.))  I)  d.  s.  s.  ublu  1.  Bander  nogen  sine 
Forældre,  eller  dennem  Ubluelig  tiltaler, 
eller  paataler  paa  Ære  og  Lempe,  miste  Arv. 
DL.6 — 5 — 2.  Det  skarnagtige  Menniske! 
skulde  hånd  og  saa  ubluelig  indvælte  sig 
paa  mig\  KomGrønneg.  11.35.  2)  d.  s.  s. 
ublu  2.  en  temmelig  Deel  Mennesker  .  . 
havde  ladet  sig  ubluelig  betale.  Abrah.(Rahb. 
Tilsk.1795.514J.  3)  d.  s.  s.  ublu  3.   Dersom 


15* 


231 


ublufærdig; 


ubrudt 


232 


nogen  befindis  Ublueligen  at  have  skændt 
den  eene  Uberøgtede  Møe,  eller  Enke,  efter 
den  &nåen.DL.6—13—8.  (David)  blottede 
sig  idag  for  sine  Tjeneres  Tjenestepigers 
Øine,  ligesom  En  af  løse  Folk  ubluelig  (1931 
afvig.)  blotter  sig.2Sam.6.20.  Lindgren  .  . 
hviskede  her  de  ubluelige  Replikker  for  ikke 
at  støde  høviske  ØTen.VilhAnd.(Tilsk.l903. 
481).  II  hertil:  Hvad  de  ublueligheder 
angaar,  som  nogle  støde  sig  over  .  .  da  ere  lo 
de  samme  meget  ringe.  Holb.Paars.)()( 5^. 
4)  som  ietegnelse  for  en  høj  grad:  umaadelig; 
uhyre,  en  ubluelig  Masse  Aal.  UfF.  ubluelig 
mange  ^enge.OrdbS.  CP  -blufærdig,  adj. 
(ænyd.  d.  s.  og  wblyferdig)  som  mangler 
skamfølelse,  undseelse,  blufærdighed,  spec. 
m.  h.  t.  det  kønslige  og  hvad  der  har  forbindelse 
hermed,  hengiv  ikke  mig,  din  Tjener,  til 
ublufærdig  A.ttT&ei.8ir.23.8.  du  skal  blive 
straffet  for  din  ubluefærdige  Mund.  Holb.  20 
DR.Yl.  de  Kvinder,  Kammeraterne  .  .  førte 
ham  sammen  med  .  .  frastødte  ham  med 
deres  .  .  ublufærdige  Nøgenhed,  ikf Møiier. 
DererRuner — .(1904).61.  *Jeg  husker  endnu 
denne  Gæst,  |  som  sad  med  ublufærdigt  Smil 
I  ved  min  beskedne  Fest.  TomKrist.P.70.  |j 
hertil:  for  hans  ublufærdigheds  (1819: 
Ubluheds;  1907:  Paatrængenhedsj  skyld. 
Luc.ll.8(Chr.VI).  Folk  .  .  efterskrev  andre 
Folks  Navne  med  den  mest  haarrejsende  30 
Ublufærdighed.  E  Erichs.  I  Knibe.  (1908)  .44.  cP 
-blu-hed,  en.  det  at  være  ublu.  I)  (nu  sj.) 
til  ublu  1.  Ingen  . .  haver  angrebet  Religionen 
med  større  Ubluehed  og  Dristighed.  Holb.Ep. 
11.290.  2)  til  ublu  2.  20,000  Rigsdaler!  og 
iforveien  12,000  —  det  er  jo  en  Ubluhed, 
der  er  uden  'Ka,ge.Hrz.IV.172.  i  ubegrænset 
begær  efter  rigdom  piner  han  naturen  til  det 
yderste;  denne  ubluhed  bliver  skæbnesvan- 
ger. ^Oir.i)H.7.2«6.  3)  til  ublu  8.  Epicurus  40 
er  .  .  anseet  som  en  Patron  for  Ubluehed. 
LTid.1737.302.  MO.  Hun  viser  her  en  vis 
Formløshed  eller  Ubluhed  i  Opførsel.  5mn- 
des.lll.l77.  o  -bodelig,  adj.  [u'boJbali] 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  vbodhelligh  (Rimkr.),  sv. 
obotlig,  fsv.  oboteliker;  jf.  ubødelig)  I)  om 
skade,  ulykke,  mangel  olgn.:  som  der  ikke  kan 
raades  bod  paa;  som  ikke  lader  sig  afhjælpe, 
udbedre,  genoprette  ell.  erstatte,  ubodelige 
Ulykker. St.tEsth.16. 4.  Begges  Død  er  en  50 
ubodelig  Forliis  for  Landet.  Holb.Ep.IY403. 
de  skulle  lide  deres  Samvittigheds  Straf, 
som  er  en  ubodelig  Syge.  CBernh.V359.  Kold- 
sindig saa'  han  Floddet  rykke  og  rykke  .  . 
Engang  havde  han  nær  ubodelig  forhastet 
sig.  Nu  maatte  der  være  sikkert  Bid,  før  han 
halede  oip.SMich.S.45.  som  Kunstværk  har 
denne  Roman  ubodelige  Brist.BilleskovJ.(Hol- 
berg-Blandinger.in.(1946).30).  ||  især  i  forb. 
ubodelig  skade  (ofte  i  forb.  til  ubodelig  eo 
skade;,  got  Folk  .  .  kommer  i  saadan  Vane, 
at  faae  nu  meere  vil  give  10  å  20  Rdlr.  for 
en  Hat,  vores  Handverk  til  ubodelig  Skade 
paa  Reputation  og  Indkomme.  Holb. Kandst. 


Y3.  Følgerne  af  denne  Opførsel  var  ham  til 
en  ubodelig  Sk&de.Ew.(1914).IY217.  Litte- 
ratur af  denne  Beskaffenhed  har  gjort  ubode- 
lig Skade.  WesenbL.Ins.168.  2)  (sj.)  i  videre 
anv.,  om  trang  olgn.:  uimodstaaelig ;  uafhjælpe- 
lig; ustyrlig,  andre  længes  ubodeligt  efter  at 
pleje  og  røre  ved  Dyr.  LeckFischer.( Profiler. 
(1944). 60).  jf.:  til  ubodelig  Latter  for  Con- 
ciergen  og  os  Andre.  N Abrahams. Meddelelser. 
(1876). 111.  -borger,  en.  {ty.  unbiirger; 
sj.)  person,  der  ikke  er  ( stats )bor ger  i  et  sam- 
fund ell.  ikke  opfører  sig  som  god  borger.  Rahb. 
E.Y221.  YilhAnd.SF.218.  O  -borgerlig, 
adj.  I)  svarende  til  borgerlig  1.  I.l)  (1.  br.) 
svarende  til  borgerlig  I.1-2.  YSO.  1.2)  svarende 
til  borgerlig  1.3.  føre  en  uborgerlig  Leve- 
maade.  YSO.  Venner  .  .  som  med  Hengiven- 
hed og  Beundring  søgte  Deres  Selskab  —  selv 
paa  den  „uborgerlige"  Tid  af  Dagen  eller 
Døgnet.  Drachm.F. II. 148.  det  eneste  ubor- 
gerlige, jeg  elsker,  er  dig.AHenningsen.LG. 
165.  2)  (1.  br.)  svarende  til  borgerlig  2 :  som 
ikke  hører  til  ell.  sømmer  sig  for  en  stats- 
borger. Et  uborgerligt  Sindelag.  F^O.  -bort-, 
i  adj.  paa  -(e)lig,  som  er  dannet  til  trans, 
verber,  der  er  smsat.  m.  bort-  ell.  bruges  i 
faste  forb.  m.  bort;  som  eks.  paa  disse  (t3 
og  mere  tilfældige)  dannelser  kan  anføres:  der 
(er)  Et,  som  er  vist  og  ubortdisputer- 
ligt,  det  er  Smerten. Brandes./ ¥394.  hans 
Tanker  .  .  havde  lejret  sig  næsten  ubortdri- 
veligt  om  Marie. RGandrup.Mørket.(1917). 
181.  saasnart  ikke  aldeles  ubortryddelige 
Hindringer  holdt  dem  i  Faris.  Rahb. Fort.I. 
273.  en  ubortryddelig  Volitiker.  EBrand.(Det 
nyAarh.II,2.88).  -bristelig,  adj.  [u'bres- 
dali]  (O,  1.  br.)  som  ikke  kan  briste;  fx.  til 
briste  2.2:  *  Havde  jeg  end  .  .  et  Bryst  af 
Malm  og  en  stærk  ubristelig  Stemme.  Wiisi. 
II.  1 1.  V.  490.  det  store,  ubristelige  Haab. 
ClWilkens.Liv  — Nydelse— Arbejde.I  I.  (1876). 
103.  til  briste  5:  af  en  ubristelig  ægte  Sund- 
hed i  Yæsen.EBrand.(JPJae.Br. Fort. XIV). 
G)  -broderlig,  adj.  Rahb. (Levin.).  En 
ubroderlig  Handling.  FS'O.  D&H. 

ubrudt,  part.  adj.  [iu|brud]  Høysg.AO. 
117.  (nu  sj.  ubruden;  flt.  ubrudne:  Eilsch. 
Philhist.47.  Kort.92).  {ænyd.  w-brudt,  -brø(d)t, 
-brødet,  -brøden,  glda.  vbroten,  fsv.  obrutin, 
oldn.  librotinn;  jf.  IIL  bryde  1-2,  6;  især  O) 

I)  som  ikke  er  brudt,  brækket  op,  itu. 
hvis  saadan  Udskrift  er  icke  paa  Brevet, 
skicker  jeg  det  ubrudt  (nu:  uaabnet;  tilbage. 
Holb.Jean.Y6.  Muren  (i  fængslet)  var  ubrudt. 
Bredahl. 1 1. 152.  (oste)  i  ubrudt  Originalpak- 
ning. 5eÅ;.iVr.3i5"/7i942.^2.  II  om  isdække. 
vi  maatte  følge  Kysten  helt  ind  i  Bunden  af 
(fjorden)  for  at  komme  til  ubrudt  Is.  EMik- 
kels.(Riget.^U1912.4.sp.l).  (isbryderen)  retur- 
nerede .  .  til  Kattegat  .  .  mens  Isen  i  Lim- 
fjorden stadig  ligger  ubrudt.  PoL*/i2937.i. 
sp.2.  II  om  jord:  ikke  taget  under  ploven. 
de  ubrudte  Overdreve  iorswnnde. Rahb. Min. 
1795.1.224.  Af  denne  ubrudte  Jord  havde 


233 


ubrugbar 


ubragt 


234 


han  købt  mangfoldige  Tønder  L&nå.  Skjoldh. 
ISkyggen.(1893).40. 

2)  som  ikke  er  ødelagt,  forstyrret  ell. 
afbrudt.  2.1)  i  al  alm.  *venlig  Aftenrødens 
Krands,  |  ubrudt  af  taaget  Damp,  om  Him- 
len hvilelFGuldb.II.SO.  Naar  man  driver 
langs  saadan  en  Strand,  hvor  Naturen  ligger 
aldeles  ubrudt,  som  den  har  ligget  i  Tusinder 
af  kZiX.JLange.Breve.II.68.  *en  Gud,  som 
ser  —  ser  evigt  |  i  ubrudt  Tavshed,  ubrudt 
Ro  I  paa  dig  og  dit.  Stuck.S. 123.  2.2)  (jf.  III. 
bryde  2.5  slutn.,  6.3 ;  mal.)  om  farve.  Maleriet 
er  her  .  .  en  Omridstegning  udfyldt  med 
ubrudte  FaTyeT.JLange.BM.1.246.  2.3)  om 
(hvad  der  danner)  en  sammenhæng,  række- 
følge: som  er  uden  afbrydelser,  standsninger 
ell.  lakuner,  alle  Tings  ubrudne  Sammen- 
hæng. £t7scA.PMAis^47.  udi  Lésning  eller 
tale  høres  ingen  dobelt  Consonant,  og  det 
er  plat  ti-mueligt  i  et  ii-briidt  ord  at  læse 
den  åohelt.  Høysg.AG.117.  Paven  (staar)  paa 
en  Balkon,  med  store  Fjervifter  holdt  over 
sig  (ubrudt  Tradition  rimeligvis  lige  fra 
Romerkejsernes  Tid).  JFJens.i2F.55.  det  her- 
efter næsten  ubrudt  jfortsatte  Misregimente. 
msPet.SG.434. 

3)  hvis  kraft,  styrke,  gyldighed  ikke 
er  brudt.  Z.\)  om  (fysisk  ell.  aandelig)  styrke. 
utrættelig  Iver  og  ubrudt  KidÅt.ACLHei- 
ber g. Kingo. (1852). 160.  den  polske  Agitation 
.  .  bestaar  i  den  ubrudte  Vilje  til  at  hævde 
Nationalitet  og  Sprog.  Brawdes,Z.62.  3.2)  om 
pligt,  løfte,  forbund  olgn.  man  bør  have  en 
god  Saravittighed,  og  en  ubrudt  Pagt  med 
Ideen.  Kierk.VI. 102.  det  gamle  Venskab  (var) 
nhmdt.  Hans  Povls.  HF.  24.  (sj.)  i  superl.: 
gode  Pige!  min  første,  min  ubrudteste  og 
ubrødeligste  Pligt  mod  Dig  er  Redelighed. 
Rahb.E.V179. 

4)  (sprogv.)  som  er  ell.  indeholder  en 
vokal,  der  ikke  er  undergaaet  bryd- 
ning (1.5).  Ordet  Mælk  er  ubrudt.  LJac.i25^. 
215.  brudte  og  ubrudte  Former.  Brøndum- 
Nielsen.GG.II.314. 

O  u-brag^bar,  adj.  (om  udtalen  se  u. 
præfiks  u-  é.i  og  6.3 j.  som  ikke  er  egnet  til  at 
bruges,  benyttes;  uegnet,  utjenlig  til  anven- 
delse; ogs.  undertiden  d.  s,  s.  ubrugelig.  Cit. 
17 32. (Vider. 11. 150).  *kast  mig  |  Frit  over 
Bord,  som  reent  ubrugbar  'Qa\\d,si.Ew.(1914). 
III. 166.  G.s  Udgave  .  .  er  aldeles  ubrugbar. 
Rask. Br. 1.9.  Jo  mere  Lagene  (af  sandsten) 
strække  sig  imod  Syd  .  .  jo  haardere  blive 
de,  altsaa  og  uhrugharere.  RawertSGarlieb. 
Bornholm.(1819).47.  Om  straf  for  hvem  der 
gør  offentlig  vej  \ihrxigh3ir.JOlr.(DGL.I.503). 
(damp)  Generatorens  Ubrugbarhed.  Ur  sin. 
D.202.  II  (I,  br.)  om  person:  uanvendelig, 
utjenlig  (til  et  arbejde).  W.  havde  skildret 
mig  B.  (o:  en  officer)  som  en  gammel,  pukkel- 
rygget, ubrugbar  Mand,  der  burde  sættes 
paa  Pension.  HBDhlp.III.85.  i  Kandestøbe- 
ren omtales  den  opkommende  Magthavers 
Ubrugbarhed. £fBna;.Z)Z).72.  -brugbar- 


gøre,  V.  [-igo'ra]  (sj.).  den  almindelige  Ud- 
bredelse af  naturvidenskabelige  Kundskaber 
ubrugbargjør  en  Mængde  Forestillinger,  som 
Digterne  tidligere  a-nvendte.  Brandes. Menne- 
skerogVærker.(1883).45.  det  Dilemma,  enten 
at  fornegte  det,  han  bør  sige  —  og  denne. 
Fornegtelse  sløver  og  ubrugbargjør  ham  — 
eller  at  vove  den  aabne  Udtalelse.  sa.RS.563. 
-brugelig,    adj.    [u'bru'qoli]    ti-brhgelig. 

10  Høysg.AG.28(jf.  Feilb.).  (ænyd.  d.  s.)  I)  (jf. 
-brugbar^  som  (slet)  ikke  kan  bruges,  anven- 
des (efter  sit  formaal  ell.  til  et  vist  formaal); 
uanvendelig,  som  den  (o:  synaalen)  ingen 
Hovet  har,  saa  er  den  u-hrngelig.  Holb. 
UHH.I.3.  (kniven  var)  næsten  ubrugelig 
at  skiære  med.  Schousbølle.  Saxo.  320.  deres 
Frugt  vil  være  ubrugelig  (Chr.VI:  unyttig^, 
umoden  til  at  spises  og  ikke  bekvem  til 
Noget.  Visd.4.5.  (hestene)  §var  ubrugelige  af 
.  .  s^at.NisPet.Dagtyve.(1941).73.  \\  om  per- 
son; ogs.  i  videre  anv.:  unyttig;  uduelig.  Han 
følte  sig  som  det  ubrugeligste  Menneske  paa 
Jorden,  en  ulykkelig  Halvmand,  der  el- 
skede Livet  uden  at  kunne  hengive  sig  til 
det.Pont.LP.VIII.232.  jf.  Feilb.  (til  bruge 
1.3^  om  skøge:  hun  har  langt  fra  icke  den 
Næring  nu,  som  hun  havde  de  første  Aar 
efter  hendes  Mands  Chilians  Bortreyse;  thi 
nu  er  hun  fast  gandske  ubrugelig. Holb.Ul. 

30  V2.  2)  som  ikke  er  i  (almindelig)  brug, 
gængs;  som  ikke  tilhører  alm.  sædvane,  skik 
og  brug.  ihvorvel  det  var  ubruugeligt  .  . 
f øjedis  dog  .  .  hans  svaghed.  JJuel^^.  Den 
Skik  er  her  i  Egnen  ubrugelig.  VSO.  \\  især 
(undertiden  delvis  til  bet.  1)  om  sprogligt  ud- 
tryk, de  mange  ubrugelige  ord,  der  giør  deres 
(o:  italienernes)  Vers  dunkle  og  vanskelige 
at  iorstå&e.PoulPed.DP.(1937).10.  at  sige: 
jeg  skriver:  er  det  samme  som  at  sige  paa 

40  u-brugelig  Dansk:  jeg  er  skrivende. Høysg. 
AG.  150.  Bom.  S.  8.  -brugelig-gøre,  v. 
[-igo^ra]  (sj.).  Ifald  en  Stemmeseddel  eller 
Konvolut  .  .  findes  ubrugelig  eller  bliver 
af  Uagtsomhed  ubrugeliggjort.  Lov A^r. 79  *'/4 
1908. §12.  -brugt,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.) 
I )  som  ikke  er  i  (almindelig  ell.  jævnlig)  brug. 
nu,  begyndte  Kongen,  er  jeg  gammel:  Svær- 
det ligger  ubrugt  i  min  Borg.  Blich.(  1920). 
1.45.  de  (gotiske  bogstaver)  exe  (i  Rusland) 

50  næsten  ukjendte  og  ubrugte.  Rask.Br.1 .330. 
den  overmøblerede  Stadsstue  .  .  staar  ubrugt 
Resten  af  Aarets  D&ge.  C  Hans. BK.75.  2) 
som  aldrig  har  været  i  brug,  ikke  ell.  aldrig  er 
blevet  benyttet,  anvendt  ell.  udnyttet;  under- 
tiden m.  bibet.  af  ikke  at  være  forringet  ell. 
svækket  (ved  brug),  men  helt  frisk,  ny.  Jeg 
havde  for  mange  Aar  siden  sat  mig  for  at 
gjøre  et  Udtog  af  mine  løse  og  ubrugte  Blade. 
Høysg.Anh.3.  *imellem  alle  dine  Dage,  |  Ei 

60  een  svandt  ubrugt  .  .  hen.Rahb.PoetF.il. 
128.  Ubrugte  Klæder.  F/SO.  den  umættelige 
Appetit  paa  Kundskaber,  som  ofte  de  ubrugte 
Bondehjærner  ha,r.E Henrichs.MF.il. 17 7.  et 
ubrugt  Frimærke.  D&H.  Med  ét  følte  hun 


286 


ubrydelig 


ubrødelig 


236 


sig  stærk,  hendes  ubrugte  Styrke  svulmede. 
AaDons.S.147.  jf.  bruge  1.3:  Mand  vil  have 
u-briagte  piger  men  ei  u-brugte  (o:  ikke- 
tilrøgpde)  jtiher.  MothMJSé.  -brydelig:,  adj. 
[u'bryJaali]  (glda.  wbrydelich  (Kalk.II.132a''), 
som  adv.:  wbrydclighæ  fFragm.152),  wbry- 
delekæ  (Molb&NMPet.Dipl.35);  7/. -brøde- 
lig; især  CP)  I)  (1.  hr.)  i  egl.  bet.:  som  ikke 
kan  (gennem-,  op-,  itujbrydes.  *Taarnfængs- 
let  .  .  er  uhiydeVigt.  Bredahl.  11.46.  *hen-  10 
des  stængede  Dør  sikrer  ubrydelig  Slaa. 
AxJuel.KF.34.  den  vældige  Hest  Gråne  og 
det  ubrydelig  skarpe  Sværd  Gra-m.  NMøll. 
VLitt.II.198.  jf.:  »ubrydelig  Taage. FGuldb. 
1 1. 5.  II  ofte  om  baand,  lænke  olgn.  (og  hyppigt 
(m.  overgang  til  bet.  2)  i  billedl.  udtr.).  tre 
Kiæder  —  men  lige  saa  ubrydelige,  som 
skiønne  —  bandt  mit  Væsen  tættere  og 
fastere  til  Danmark.  Bagges.  L. 1. 384.  man 
(har)  vidst  at  smede  hende  ubrydelige  Læn-  20 
ker  i  Ægteskabet.  PaiM./L.///.i(?S.  KNyrop. 
(Opuscvlaphilologica.(  1887).  204).  2)  („hos 
Ældre  for:  ubrødelig."  MO.  „forældet,  ubry- 
delig kan  kun  bruges  i  egti.  Betydn."  Levin. 
nu  er  ubrydelig  (i  denne  let.)  (mindst)  lige 
saa  alm.  som  ubrødelig)  overf.;  dels:  som  det 
ikke  er  muligt  at  gøre  brud  paa;  som  aldrig 
lader  sig  nedbryde,  ophæve,  at  lade  Tankerne 
hvile  ud  i  store  Vidders  ubrydelige  Stilhed. 
Pont.F.II.292.  en  Kærlighed  til  Livet  og  en  30 
ubrydelig  Vilje  til  at  skrive  sig  ind  i  dets  Ud- 
vikling. Fi7/iJ.nd.L.//.  267.  (drengens)  Alvor 
var  ubrydelig.  ^aZ>ons. il/ TTP^.  dels  (og  især) 
om  noget  vedtaget,  foreskrevet  ell.  om  forhold, 
der  beror  paa  tillid,  fortrolighed  olgn.:  som 
ikke  maa  ell.  kan  brydes;  som  der  aldrig  (maa) 
gøres  brud  paa;  saa  fast,  absolut,  urokkelig, 
at  krænkelser,  overtrædelser  ikke  forekommer 
ell.  maa  forekomme.  *jeg  Eder  minder  |  Til 
det,  som  Eders  Løfte  dog  |  Ubrydelig  for-  4o 
hmdeT.Reenb.1.19.  det  er  .  .  en  ubrydelig 
Lov  hos  os.  Biehl. Cerv.LF. 1.81.  vi  svor  os 
..  evig  ubrydeligt  Yemkah.Bagges.L.11.335. 
Det  er  ikke  alene  Præstens  Ret  men  hans 
hellige  og  ubrydelige  Pligt  .  .  jeg  siger,  det 
er  Præstens  uafviselige  Pligt.  Pont.FL.7.  naar 
alt  kom  til  alt,  holdt  de  jo  ubrydeligt  sam- 
men. HansPovls.HF. 32.  ubrydelig  tavs- 
hed: Bagges.NK.44.  Stuck.(Tilsk.l894.877). 
en  stiltiende  Overeenskomst,  paa  hvis  Ubry-  50 
d  e  1  i  g  h  e  d  begge  troede.  Hrz.(  UgentligeBlade. 
1858f59.92).  JakKnu.LF.27.  -brænde- 
lig,  adj.  [u'brgn'ali]  (især  fagl.)  som  ikke 
kan  brænde.  Amberg.  Den  ubrændelige  Traad. 
Legeb.II.4.  Cirkus  i  Jernbanegade  (gik)  op  i 
Flammer,  skønt  den  .  .  var  blevet  erklæret 
for  praktisk  talt  uhTænåelig.Muusm.S.128. 
-brændt,  part.  adj.  (ænyd.  ubren(d)t, 
ubrend,  oldn.  dbrenndr;  jf.  IL  brænde  11) 
I)  ikke  fortæret  ell.  ødelagt,  beskadiget  af  ild.  eo 
VSO.  Kulilten  (gaar)  ubrændt  hort.  Skibs 
Mask.  35.  en  egekiste  med  ubrændt  lig. 
AOlrE.NG.85.  jf.  Feilb.  \\  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
billedl.,  om  person:  uskadt.  Han  slap  ubrændt 


derfra.  VSO.  2)  som  ikke  har  været  under- 
kastet ell.  er  blevet  fremstillet  ved  brænding. 
ubrent  Ka\ck.HesteL.(1703).A7v.  Væggene 
vare  af  ubrændt  Leer.  Reiser. II 1. 464.  Kaffe, 
ca.  200  kg.  nhr3sr)dt.PolitiE.Kosterbl.'yn]9i3. 
S.sp.l.  ubrændt  Sten.  Det  samme  som  „Raa 
Lersten",  men  Betegnelsen  „Ubrændt  Sten" 
anvendes  mere  om  det  ufærdige  Produkt, 
man  agter  at  brænde  senere.  TeknLeks.I.570. 
en  Hytte  af  ubrændte  Sten.ErlKrist.OM. 
148.  II  (jf.  bet.  1;  nu  næppe  br.)  talem. 
smøre  en  med  ubrændt  aske,  prygle  med 
en  stok  olgn.  VSO.  3)  (foræld.)  iJcke  mærket 
ved  brænding  med  brændejærn.  ubrændte  Svin 
i  Skovene.  Cit.1782. (AarbHolbæk.  1947. 133). 
-brødelig,  adj.  [u'brøJ5,?li]  adv.  -t  ell. 
d.  s.  ell.  t  -en  (Holb.DH.III.214.  Slange. 
ChrIV.462.  Biehl.DQ.1 1.206).  (ænyd.  d.  s.  og 
udbrødelig  (Vider. 1. 27 8),  glda.  (adv.)  ubrød- 
lige  (KbhDipl.IV.183),  fsv.  obr6t(e)liker;  en- 
ten svarende  til  oldn.  ubreytiligr,  uforander- 
lig (til  breyta,  opbryde,  forandre,  (kausativ) 
til  brjota,  se  IIL  bryde^,  ell.  omdannet  af 
ubrydelig  ved  indflydelse  fra  ænyd.,  glda. 
ubrødelig,  uskyldig  (ell.  maaske  egl.  sa.  ord 
som  dette  m.  bet.- paavirkning  fra  ubrydelig 
og  mnt.  (adv.)  unbrokelik(en),  -brekelik(en)j, 
der  ligesom  glda.  wbrodelich,  fsv.  obrutliker, 
ubrydelig,  uskyldig,  er  afl.  af  IV  Brud,  I. 
Brøde,  jf.  glda.  brotælik,  bruthæligh,  brøde- 
lic,  skyldig,  oldn.  brotligr;  kun  O,  delvis 
lidt  gldgs.,  jf.  ubrydelig,  uforbrødelig)  I) 
(jf.  -brydelig  1)  som  ikke  lader  sig  bryde 
(itu).  Den  Almægtige  stiller  Menneskets 
Hierte  til  det  Tilkommende,  ved  hemme- 
lige og  ubrødelige  Spring-Fiære  (eng.  orig. 
inviolable  springs^;  og  giør  hans  Haab  til 
hans  jordiske  G^æde.  Lodde. NT.208.  \\  nu 
vist  kun  (1.  br.)  om  værn,  forsvar:  som  ikke 
lader  sig  gennembryde,  nedkæmpe,  den  mo- 
ralske Værdighed,  der  .  .  omgav  Danmark, 
og  burde  giort  det  ubrødeligt  for  Voldsfærd 
og  OyeTia\d.Rahb.E.V49.  *Muren  .  .  paa 
hvilken  saa  trvgt  vi  forlod  os,  |  At  den  for 
Snekker  og  Folk  et  ubrødeligt  (Gertz.(1909): 
ubrydeligt^  Værn  skulde  vorde.  Wilst.Il.XIV 
V.56.  2)  (nu  1.  br.)  om  sammenhæng,  hel- 
hed: ubrudt  (2.2);  (nøje)  sammenhængende; 
uadskillelig,  at  forme  den  enkelte  Strofe  til 
et  ubrødeligt  Hele.  Brandes. 11.82.  Selv  i  det 
mest  nøgterne  Dagslys  er  (Stockholms  slots) 
ligelinjede  Silhuet  en  ubrødelig  Enhed. 
EHannover.SvK.14.  første  Mosebog  (dan- 
ner) en  ubrødelig  Helhed  fra  første  til  sidste 
Y eis.  Rubow. T. 206.  3)  (nu  lidt  gldgs.)  d.  s.  s. 
-brydelig  2.  Det  ringeste  Tegn,  som  du  giver, 
er  for  mig  en  hellig  og  ubrødeiig  Ordre. 
Holb.Ep.II.2l7.  (han)  havde  længe  været 
Nero  forhadt  for  sin  ubrødelige  Retskaffen- 
hed. ii;a;i&.rt7sA;.2752.3(?6.  „Tante!  jeg  lover 
det!"  —  Og  hun  holdt  det;  thi  Thereses 
Ord  er  nhrødeligt. Schack.lll.  en  ubrødelig 
grundsætning. ^/)./ør3.///.i3i.  den  ubrøde- 
ligste Ed. Sal.XV 1 1.1028.  en  ubrødelig  og 


237 


ubåden 


«^ys(ge)* 


238 


evig  Ta.\shed. Prahl.AH. I Y47.  han  vedlige- 
holdt en  ubrødelig  Tavshed  ligeoverfor  sin 
Dame  (o:  borddame).  Tops.1. 219.  *De  svore 
hinanden  ubrødelig  Tr o. Thaar.PB.45.  || 
(sj.)  om  personer  (venner),  de  skulde  siden 
blive  ubrødelige  Yennei.JV Jens. (hl Sagaer. 
1.77).  II  ofte  som  adv.;  ogs.  undertiden  i  videre 
anv.:  absolut  sikkert;  usvigeligt,  begge  Kon- 
gerne (sværger)  at  holde  Freden  ubrødelig. 
Reiser.  V 383.  Forinden  Kongen  tiltræder  Re- 
geringen, afgiver  han  skriftlig  i  Statsraadet 
den  edelige  Forsikring,  ubrødelig  at  holde 
Rigets  Gi\xnd\o\. Grundl.(1866).§7.  Vil  du 
da  tie  —  ubrødeligt  tie  —  overfor  alle  — 
hvad  der  saa  sker.  E Brand.  M.  106.  (han) 
faar  Surringen  lagt  paa  .  .  naar  Bevik- 
lingen nu  bliver  tør  vil  den  ligge  ubrøde- 
lig ia.it.JVJens.NG.61.  \\  hertil  Ubrøde- 
lighed.  Amberg.  Tractaternes  Ubrødelighed. 
Blich.(1920).XXL143.  Min  Fader  lærte 
mig  Agtelse  for  Kongedømmet,  for  Religio- 
nen, for  Ægteskabets  Ubrødelighed.  (Sc/iand. 
UM.180.  -baden,  part.  adj.  [iu|bu'6(8)n, 
ogs.  'U|bu5'(8)n]  (ikke  i  rigsspr.  -bøden. 
Moth.L242.  Slange.ChrIV.90.  Prahl.ST.III. 
33.  jf.  Feilb.).  {ænyd.  ubuden,  -bøden,  glda. 
wbwdhen,  oldn.  libobinn;  til  II.  byde)  som 
ikke  er  indbudt;  som  har  indfundet  sig  uden 
at  være  inviteret;  ogs.  undertiden:  uanmodet, 
uopfordret  (til  at  gøre  noget).  I)  (nu  1.  br.) 
som  appos.  Min  Herre  maa  . .  ikke  fortænke 
mig,  om  jeg  ikke  kommer  til  hans  Huus 
nhnden. Holb.Ep.1.311.  (der)  indstillede  sig 
.  .  u-bødne  tvende  Sende-Budde  fra  Staden 
Rostok.  Slange.ChrIV90.  Jeg  opkastede  mig 
ubuden  til  den  unge  Enkes  T&lsvuanå.  Gylb. 
(1849).IX.83.  D&H.  til  sin  ven  skal  man 
komme  buden  i  medgang,  ubuden  i  mod- 
gang, se  Medgang  1.  2)  attrib.  den  hæderlige 
ubudne  Skare  ved  hans  (o:  P.  C.  Abildgaards) 
JoTdeldSTd.Jacobi.Skr.139.  Et  ubudet  Følge. 
MO.  især  i  forb.  ubuden  gæst,  ogs.  brugt  i 
videre  anv.  (egl.  spøg.),  om  væsen,  der  er  trængt 
ind  paa  ens  enemærker  (fx.  for  at  plyndre, 
stjæle).  ♦Saa  kommer  en  ubuden  Gæst,  | 
Den,  som  vi  Døden  kalde. SalmHj.538.2.  da 
jeg  kom  tilbage,  fand  jeg  intet  Tegn  til,  at 
der  havde  været  nogen  ubuden  Giæst.  Robin- 
son.1.87.  ♦Ubuden  Giæst  foragtes.  Oe^i.iV6r. 
(1819). 334.  *I  Øst  og  i  Vest  |  Tidt  kom  jeg 
med  min  Skude  |  Som  ubuden  Gjæst.  Winth. 
HF.129.  Blomsterne  (paa  stinkende  storke- 
næb) indeholder  Honning  og  er  paa  for- 
skellige Maader  godt  beskyttede  mod  ubud- 
ne Gæster. BMøll.VildePlanter.(1900).173.  i 
talem.,  se  Mau.3052.  Feilb.I.451.  \\  (I  br.) 
i  videre  anv.,  om  forestilling  olgn.:  som  træn- 
ger sig  ind  paa  en,  fremkommer  uønsket, 
fremsættes  paa  egen  foranledning  (og  ikke 
efter  opfordring).  (Høy ens  reformforslag  var) 
blevne  afviste  paa  den  Maade,  hvorpaa  saa 
ofte  slige  ubudne  Forestillinger  mødes. JL 
Uss.H.188.  Han  havde  altid  haft  sin  Nød 
med  at  frigjøre  sig  for  disse  ubudne  Tanker. 


KPont.Psychiatr.il. 59.  -bunden,  part.  adj. 
{æda.  ubundæn,  oldn.  libundinn)  I)  i  egl. 
bet.:  ikke  bundet  fast,  sammen  osv.  Omgangen 
med  den  ubundne  Sæds  Aftærskning.  JP 
Prahl.AC.80.  Hofdamer,  med  ubundne,  flag- 
rende Lokker.  C  J Møller.  Kong  Svend.  (1808). 
51.  En  ikke  altfor  velholdt  Gaard  .  .  rige- 
ligt med  ubundne  Dyr  af  mange  Slags.  Jo/js 
Brøndst.RU.56.  \\  ubundne  hænder,  ogs. 

10  (jf.  bet.  2;  nu  næppe  br.)  i  videre  anv.,  som 
udtr.  for  fuld  handlefrihed,  frie  hænder  (se  u. 
I.  fri  2 ;  jf.  u.  binde  2.2  slutn.).  han  f ormeente 
sig  at  have  frie  og  ubundne  Hænder  til 
at  giøre  og  lade  i  hans  Embede  hvad  han 
vilde.  Holb.DH.III.537.  Aghvanerne  ..  finge 
ubundne  Hænder,  streiffede  overalt  og  ind- 
joge  Skræk  udi  omliggende  La.nde.  sa.Hh.II. 
187.  II  (nu  næppe  br.)  om  bog:  som  er  uind- 
bunden ell.  ligger  i  rriaterie  (1.4).  Leth.(1800). 

20  2)  billedl.  2.1)  ikke  hemmet  ell.  indskrænket  i 
sine  handlinger,  sin  livsudfoldelse  olgn.;  fri- 
( gjort)  for  forpligtelser,  afhængighed;  tvang- 
løs; uafhængig;  undertiden:  lovlig  fri;  tvang- 
løs, om  det  Romerske  Rige  blev  angrebed, 
vilde  han  være  Vi-h\mden.  Holb.DNB.436. 
den  ubundene  Frihed,  som  Mennesket  i 
Naturstanden  nyder. Birckner.Tr.45.  Ubun- 
den som  „Moses"  var  af  Ægyptens  Fortid, 
kunde  han  fuldt  tilegne  sig  denne   Tanke 

30  (o:  om  den  usynlige  gud).  Troels L.XI II. 57. 
Satiren  fremtræder  med  det  mest  ubundne 
Lnne.  PHans.H.62.  \\  spec:  CJ  ikke  knyttet 
til  en  anden  ved  forlovelse  ell.  ægteskab;  fri. 
(han)  var  saa  lykkelig  .  .  at  finde  (den  el- 
skede) nh\inden.Rahb.&Sander.(Riber.I.xx).  || 
hertil  Ubunden-  ell.  Ubundet-hed.  en  Ubun- 
denhed, som  .  .  tog  tiltakke  med  de  laveste 
'NydelseT.Mynst.Bispepr.(1850).37.  Ungkarle- 
livets Ubundethed.  OversÅ;.L.i4[.  Manden  .  . 

40  førte  sig  .  .  i  alt  legemligt  med  en  vis  Ubun- 
denhed. ikfarA;man.jif  F.50.  en  Verden,  hvor 
alt  var  Ubundethed  og  tyngdeløs  Svæven. 
Bers.G.30.  2.2)  (jf.  II.  løs  3.1 ;  æstet.)  som 
ikke  er  bundet  af  visse  kunstneriske  ell.  sti- 
listiske, metriske  regler;  især:  affattet  paa 
prosa;  prosaisk;  solut.  ♦paa  Riim,  at  skrive 
I  Det,  som  ubundet  w&r.  Sort.PSkan.60.  Cæ- 
sar's  Feldtslage  .  .  skal  du,  Mæcenas,  bedre 
kunne  beskrive  i  en  ubunden  Historie.  JJ5a- 

50  den.Horatius.1 .171.  En  ubunden  fortælling. 
AOlr.DH.II.88.  især  i  forb.  ubunden  stil: 
Reenb.II.66.  Høysg.AG.3^.  Vers  forblive  og 
i  Erindringen  ganske  anderledes  end  Tale 
i  ubunden  Stil.  Sibb. 1 1. 162.  ubunden  tale, 
se  I.  Tale  3.  -bygd,  en.  (optaget  fra  no. 
ubygd,  SV.  obygd  ell.  oldn.  dbyg5;  især  hist. 
og  hos  sprogrensere,  1.  br.)  ubebygget,  ubeboet 
egn.  Hejdrek  .  .  gik  til  Ubygder  og  var 
længe   i    Skov.  Grundtv.PS.  1. 475.  ADJørg. 

60  N II. 1. 33.  ubygdens  fjælde,  hvor  ondsindede 
og  skadevoldende  væsener  .  .  har  hjemme. 
AOlrE.NG.443.  -byff(g;e)t,  part.  adj.  spec: 
(æda.  ubygd,  oldn.  ubygbr;  foræld.)  udyrket. 
hans  Ubygte  Jord  paa  Marken.  Z)L.5 — 10 — 


239 


ubændig 


ubøjelig 


240 


26.  *Vildsom  var  Ørken,  ubygt  og  gold 
Qrundtv.SS.IV.86.  ubygte  og  øde  Jorder 
Johs  Steenstr.BF.61. 

ubændig,  adj.  [u'bæn'di,  1.  Ir.  lujbæn' 
di]  {ænyd.  ubendig,  sv.  obåndig;  fra  ty.  un 
båndig,  til  mht.  bendec,  fastbundet,  mnt 
bendich,  tam,  til  ty.  band  (se  Baandj;  egl 
om  jagthund:  befriet  for  sit  haand  og  sluppet 
løs;  ved  tilknytning  til  ty.  båndigen,  tæmme 
som  ikke  lader  sig  tæmme,  betvinge  ell.  ikke  er 
tæmmet;  især  CP)  som  ikke  lader  sig  ave, 
styre,  kue,  betvinge;  især  om  (væsen  med) 
stærke  fysiske  ell.  aandelige  kræfter,  voldsomt 
naturel:  som  ikke  kan  holdes  nede,  tilbage, 
ikke  kan  indordne  sig  under  disciplin,  tvang 
ell.  viljens  herredømme;  utæmmelig;  ustyr- 
lig; ukuelig;  balstyrig;  ogs.:  fuld  af 
stærke  kræfter,  der  maa  skaffe  sig  udbrud, 
afløb;  af  et  voldsomt  temperament. 

1)  om  dyr  og  dyrs  handlinger.  *En  arrig 
Oxe  eller  Tyr  |  Er  et  ubændigt,  voldsomt 
DyT.Abc.lB.  *  Ubændig  som  Høstens  |  Den 
kaadeste  Vind,  |  Gik  Hjortens  Flngt.Winth. 
HF. 13.  *Ej  Røgteren  kan  holde  Styr:  | 
Ubændig  stanges  Tyr  med  Tyr.  Kaalund. 
223.  Jord  slæbte  han  (o:  hundehvalpen)  ind 
over  Tæpper  og  Møbler,  og  leddeløs  og 
ubændig  var  han  og  ikke  til  at  have  i  en 
Stue.  Branner.OL.54. 

2)  om  personer  ell.  personers  handlinger, 
optræden,  livsudfoldelse:  uregerlig;  ustyrlig; 
tidligere  ogs.:  præget  af  løssluppenhed,  tøjles- 
løshed i  livsførelse  ell.  af  voldsomhed,  hensyns- 
løshed i  fremfærd,  enhver  (maa)  besætte  sit 
Huus  med  Vagt,  at  han  ikke  skal  røves  og 
omkommes  af  u-bændige  Mennesker.  fioZft. 
NF.(1728).II.54.  *  Ubændige  Voldsmænd 
hver  Egn  oyerskylte. Pram.Stærk.134.  *Hun 
sparer  ei  paa  Fad  og  Krus,  |  Men  holder  lidt 
ubændig  ll\is.Ing.DM.96.  *Jeg  tjente  en 
Herre,  som  nok  holdt  af  Sjov,  |  han  var 
næsten  lidt  for  ubændig.  Hostr.GE.14.  Under- 
tiden drillede  Drengene  hende,  saa  hun  blev 
helt  ubændig  og  Fraaden  stod  hende  om 
Munden.  AKochSchiøler.LF. 64.  jf.:  den  for- 
dærvelige Uafhængighed  og  Ubændighed, 
som  de  gamle  Tydske  ikke  nøde,  uden  fordi 
de  manglede  Loye.LTid.1761. 280. 

3)  om  en  persons  sind  ell.  natur  ell.  aande- 
lige kræfter  (lidenskaber,  følelser  og  deraf 
bestemte  livsytringer),  ubændige  Passioner. 
LTid.1741.348.  *hun,  som  lokket  blev  |  Af 
en  ubændig  Higen  efter  Rigdom  |  I  Fjeldet 
ind.  Hauch.SK.63.  saa  blev  han  grebet  af 
en  ubændig  Glæde. Bang.UF. 106.  (madame 
d'Ora)  stod  fuld  af  ubændig  Kraft  i  sin 
svære  højtrejste  Skikkelse.  JV Jens. MD.24. 
en  ubændig  IdeaMst.PReumert.MaskerogMen- 
nesker.(1940).38.  ||  Ved  denne  Ubændig- 
hed, denne  dæmoniske  Henrykkelse,  hvori 
man  seer  hendes  (o:  Lady  Macbeths)  sjæle- 
lige Ufrihed,  holdes  hun  endnu  indenfor 
Menneskelighedens  Giændser.FruHeib.EtLiv. 
IV.160.  han  var  i  sin  Trods  og  Ubændig- 


hed et  Slag  i  Ansigtet  paa  zXie.AndNx.PE. 
11.216. 

4)  præget  af  ell.  vidnende  om  uhemmet  ud- 
foldelse, voldsomhed,  tøjlesløshed,  delvis  i  videre 
anv.,  m.  overgang  til  betegnelse  af  en  meget 
høj  grad.  Enhver  holder  sig  berettiget  til  at 
tale  sit  eget  Sprog,  at  dømme  efter  sin  egen 
Fornuft,  og  at  følge  sin  egen  Smag.  Folk, 
der  ere  vante  til  saa  ubændig  en  Friehed, 

10  skulde  de  lade  sig  foreskrive,  til  hvad  Tid 
de  skulde  spise? JSneed.III. 436.  Nu  viste 
al  denne  ubændige  Frodighed  (i  Forindien) 
en  ny  og  forfærdende  Side.  Luften  var  Ild, 
Livet  fortærende  Flamme.  TroelsL.'XIII. 40. 
jf.:  *disse  Grunde,  |  . .  som  tilsammen  tvinge 
med  \]hændighed.PalM.Y54.  ||  som  adv. 
*at  ville  hige  |  Saa  ubændig  stærkt  efter 
Himmerige. Heib.Poet.X.237.  kjede  sig  .  . 
ubændigt.  BalthBang.  S.  27.    (han)    klappede 

20  hende  vildt  og  ubændigt.  JP Joe./. i4S.  en 
for  Venstremænd  saa  ubændig  beskeden 
Tanke.  Hørup.III. 223.  Hun  rejste  sig  under 
hede  Taarer,  hun  kom  ubændigt  til  at 
giæde.JVJens.SS.lSl. 

O  n-bærelig.  adj.  [u'bæ'rali]  (ogs.  -bær- 
lig.  Nis  Pet.  SG.  478.  Soya.  Smil  saal  (1944). 
16).  {ænyd.  vbærelig,  oldn.  libæriligr,  utaale- 
lig,  usømmelig)  som  ikke  kan  bæres  ell.  ud- 
holdes. Da  (stykket)  er  skrevet  .  .  alene  for 

30  at  tjene  Penge,  vilde  det  deraf  opstaaede 
Tab  blive  højst  uhæieligt.EBrand.Br.Y176. 
Krig  er  en  ubærelig  Gru.  AKohl.  MP.  III. 
234.  en  Tungsindsstemning,  ikke  haabløs  og 
ubærelig,  men  mild  af  Ye.KMunk.LGD.85. 
-bæst,  et.  {dannet  efter  Udyr;  jf.  eng.  f 
unbeast;  sml.  u-  7.2  slutn.;  1.  br.)  fælt,  skade- 
ligt dyr  ell.  (billedl.)  person  med  umenneske- 
lige egenskaber,  ondt  ell.  forbryderisk  menne- 
ske (nu  dog  ofte  spøg.  og  med  mildere  bet.); 

40  udyr.  min  Svend  har  han  slaaet  ihjel  .  .  det 
JJbæst. G jel.H S. 227.  *dette  vilde  Ubæst  (o: 
en  ber særk).  sa.KH. 198.  I  de  æventyrligste 
Skikkelser  kom  det  (o:  skæret  fra  et  fyr) 
og  forsvandt,  kæmpestore  gloende  Ubæster 
med  flade  flammetakkede  Vinger  i  uophør- 
lig rasende  Jagt  efter  hinanden,  lydløst. 
Rørd.KK.119.  Ventede  du,  at  jeg  vilde  give 
min  Bonde  i  dine  Hænder,  dit  Ubæst !  Vilh 
And.  (Isl Sagaer. III. 254).  -bødelig,   adj. 

50  [u'bøJ53li]  {ænyd.  d.  s.,  oldn.  ubætiligr;  nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  ubodelig.  Ved  at  opoffre  saa- 
danne  Ting  af  liden  Værdie,  forekommer 
man  ofte  et  ubodeligt  Ta,h.Tode.ST.II.50. 
(det  krigeriske  overfald  vilde  have)  tilføyet 
Franckerige  en  u -bødelig  Skade.^oZJ. 
Intr.1.498.  Tode.ST.I.215.  NPWiwel.JL.36. 
-bøden,  part.  adj.  se  -buden.  -bøjelig, 
adj.  [u'boi'oli]  {ænyd.  wbøj(e)lig,  -bøgelig, 
-bøugelig,  glda.  wbøghelig  (Kempis.9),  oldn. 

60  ubeygiligr)  I)  (især  fagl.)  i  egl.  bet.:  som 
ikke  lader  sig  bøje.  Moth.B450.  rette  de  stive 
Lemmer,  der  ved  Ugens  Arbeide  vare  blevne 
ubøielige.  Weinwich.  Stevns.*  (1798).  20.  Ofte 
vare  disse  Støvler  saa  haarde  og  ubøielige, 


241 


U-bøjet 


ad 


242 


som  om  de  vare  af  Tids.  Kloppeniorg.Er. 
214.  en  hvidskaftet  ubøjelig  Kniv.  PoUHE. 
y »1922. 3.  2)  03  som  ikke  lader  sig  bevæge, 
ombestemme  ell.  kue.  2.1)  som  ikke  lader  sig 
bevæge  til  noget,  formilde;  ubønhørlig.  Moth. 
B450.  *Kun  dem,  som  tyede  til  min  (o: 
Jesu)  Barm,  |  Dem,  Dommer,  dem  skal  ei 
din  Harm,  |  Ubøielig  fordømme.  Æw/iSi^^. 
1 1 1. 222.  hun  kunde  hverken  med  det  Gode 
eller  det  Onde  formaae  noget  hos  sin  ubøie- 
lige  Fa.deT.Engelst.Qvindekj.114.  Du  er  streng, 
Astrid!  streng  som  den  ubøielige  Skjæbne, 
der  spotter  vore  Ønsker.  Kofoed-Hansen.KA. 
1.440.  Der  var  et  Udtryk  i  hendes  Øjne 
saa  ubøjelig  besluttet,  at  Skaaningen  opgav 
al  M.oåsta,nd.GyrLemche.S.I.195.  denne  for- 
nedrede .  .  Tilværelse,  hvortil  hans  Ubøje- 
lighed havde  fordømt  hende.  RSchmidt.HT. 
395.  II   t  i  forb.  m.  til:   som  ikke  lader  sig 


EBrand.Br.il. 146.  -bønhør li ff-hed,  en. 
ftt.  (sj.)  -er.  I)  til  -bønhørlig  1.  (en)  elsket 
Kvindes  Ubønhørlighed.  (SÆB.  halvt  ynke- 
lige, halvt  komiske  Figurer,  der  er  teg- 
net (o:  af  Huxley)  med  en  næsten  sadi- 
stisk JJhønhøilighed.Friis-Møll.SB.188.  2) 
til  -bønhørlig  2;  ogs.:  ubønhørligt  forhold, 
(de)  drøftede  .  .  Livets  Ubønhørlighed. 
AGnudtzm.(Riget.^U  1912.4.  sp. 5).  AaseHans. 
10  DG.7(se  u.  -bønhørlig  1/  -bønlige,  adj. 
(jf.  fsv.  obonliker;  sj.)  d.  s.  s.  -bønhørlig  (1). 
*(han)  Selv  alt  var  kaaret  til  Rov  af  den 
ubønlige  I)ød.Holst.D.II.33.  -bør,  en.  (nu 
næppe  br.)  modvind;  modbør.  FiSO.  („Lidet 
brugeligt"),  -børlig:,  adj.  [u'bøJrli,  -'bør'li] 
{ænyd.  d.  s.,  mnt.  unborlik;  sj.)  usømmelig; 
utilbørlig.  *  Finder  af  mig  du  i  Tiden  talt 
uhørligt  Ord.  Evripides.  Skuespil.  II.  (overs. 
1875).  35.    -ciTiliseret,    part.  adj.   dels: 


bevæge,  overtale  til  noget;  vistnok  ogs.:   util-  20  som   er  uberørt  af  civilisationen,  lever  i,  er 


bøjelig  til.  *{dit)  Hjerte  .  .  ubøieligt  til 
Svig.FGuldb.II.80.  Bondens  Ubøielighed 
til  at  antage  nye  Yoislag.  Junge.70.  2.2)  som 
ikke  lader  sig  svække  ell.  kue,  ikke  gaar  paa 
akkord;  ukuelig;  ufravigelig,  med  hvor  ubøie- 
ligt et  Heltemod  de  alle  gik  i  Bøden. Molb. 
DH.I.341.  Konsekvenser.  De  fulgte  med 
ubøjelig  Logik  efter  hver&ndTe.Schand.TF. 
11.362.    Hjem   for   en   Ungdom,    der  vilde 


præget  af  vild,  raa  naturtilstand;  dels:  som 
mangler  (højere)  dannelse  ell.  kultur;  plump; 
ukultiveret,  (seminaristerne  skal)  forblive  al- 
deles uciviliserede  i  alt  det  Ydre.  RasmSør. 
ML.123.  Du  er  forbandet  uciviliseret.  VKor- 
fitsen.ES.40.  uciviliserede  Vaner  (0:  .hos 
Grundtvig).  Vodskov.SS.83.  et  raat  og  ucivi- 
liseret Fo]k.  D&H. 
ud,    adv.    [u?6]    (Høysg.AG.25.72)    ell. 


være  gaaet  nedenom  og  hjem,  hvis  ikke  en  30  (dagl.)  [u6']  (især  ^  og  ^,  i  kommandoer: 


ubøjelig  Energi  .  .  havde  skabt  disse  Hjem. 
BerlTid."/7l919.Aft.5.sp.3.  jeg  har  lært  ikke 
at  stole  altfor  meget  paa  min  Viljes  Ub øje- 
lighed. ffowOiS'.CrL.jJ^.  3)  (jf.  uforanderlig 
2;  gram.)  om  ord:  som  ikke  kan  bøjes  (IIL4). 
Rask. F S. 61.  Bindeord  og  Udraabsord  (er) 
nbøie\vge.Mikkels.SproglS.38.  \\  Ubøjelig- 
hed. Wiwel.177. 
U-bøjet,  part.  adj.  se  U-  4. 


ut  [ud]  Rejs  nt\Cit.l864.(CFWandel.Uvs- 
erindringer.(1923).16)  (jf.  u.  IL  rejse  1.2^. 
Tørn  ut !  Dania. 1 1 1. 110.  (soldaterne)  bad  for 
sig,  men  ut  maatte  di.Wied.Silh.231.  *Ut 
af  mit  Hus.  Bergstedt.  1 1 1. 77.  jf.  herut  (u. 
herud^  samt:  soldaterne  med  deres  lige-ut 
øine. Grønb.SV225).  (glda.  udh,  ut  ofl,.,  æda. 
ut  (AM.  Harp. Kr.  11. 16.23.  Fragm.2.26. 
DGL.I.109.II.44.49.53),  sv.,  no.  ut,  oldn.  lit. 


u-bønhørlig,  ad;',  [ubon'hø'rli, -'hør'li;  40  eng.  out  ^;7.  Lockout j,   ty.  ans,   got.  ut,   jf. 


1.  br.  'ub6n|høJrli,  -|hør'li]  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
ænyd.  wbønhørig,  d.  s.,  til  ænyd.  bønhørig, 
hvis  bøn  bliver  hørt;  jf.  ogs.  ubønlig)  I)  om 
person,  guddom,  skæbne  olgn.:  som  ikke  la- 
der sig  bevæge,  ombestemme  ell.  formilde  ved 
bønner.  *I  rædselfulde  Jubel,  |  Fra  Por- 
tens skarpe  Rand  |  De  ubønhørligt  styr- 
ted I  Mig  i  det  sorte  Vand.  Winth.HF.90. 
Dommeren   var  ubønhørlig.  i)<feH.    Gaar  xi 


sanskr.  (præfiks)  ud- ;  besl.  m.  gr.  (h)ysteros, 
senere;  sml.  ude,  uden  og  ydre,  yderst  || 
formen  ut  stammer  maaske  til  dels  fra  æl- 
dre (tysk-,  holstenskpræget)  kommando- spr., 
jf.  ogs.  APhS.IX.231  ||  om  udi  se  IL  i 
sp. 7'ffi,  om  forb.  som  ind  og  ud  se  ind  7) 
I)  om  bevægelse  fra  nuværende  ell.  hid- 
tidige plads  ell.  opholdssted  ell.  fra  det 
sted,  hvor  den  talende  ell.  den,  det  omtalte  be- 


rundt   med   en  ubønhørlig  Skæbne  i  os?  50  finder  sig  (for  øjeblikket),  hvorfra  omverdenen 


Ikke  med  de  tusinde  Muligheder,  men  med 
de  tusinde  UbønhørlighederP^ase^ans.DG.T'. 
2)  om  forhold:  som  ikke  lader  sig  svække, 
kue  ell.  (til)lempe;  som  ikke  taaler  afvigelser, 
lempelser  ell.  er  præget  af  absolut  strenghed 
ell.  konsekvens;  ukuelig  ell.  ufravigelig,  der 
er  strenge  ubønhørlige  Love,  mod  dem  ere 
selv  de  høieste  Comitéer  magtesløse.  ÆTaMcA. 
VII.  330.    en    vis   indre   ubønhørlig   Tvang 


betragtes,  til  et  sted,  der  ligger  hinsides,  uden 
for  det  første  steds  grænser;  navnlig  (jf.  bet.  2) 
m.  særlig  tanke  paa  det  sted,  hvorimod  bevæ- 
gelsen er  rettet  (ofte  angivet  ved  præp.-led  m.  i, 
paa,  til  ell.  adv.  som  der,  her,  hvor,  ;'/.  bet. 
I.b).  i. i)  i  al  alm.;  uden  nærmere  angivelse 
ofte  om  bevægelse  indefra  (fra  et  hus)  til  en 
anden  (ydre)  stue,  et  andet  hus,  et  sted  uden 
for  huset  (jf.  følge,  kalde  ud,  se  III.  følge  I.7, 


Rowel.Br.407.  den  ubønhørlige  sygdom,  som  eo  kalde  4.12).  Maa  jeg  springe  ud  i  Klokkenet 


ødelagde  hans  legemskTælteT.ADJørg.JE.60 
Matematikken,  en  ubønhørlig  logisk  Viden- 
skab. ilfiVenendam.  i?<S.  70.  jf.:  Du  skriver 
ubønhørligt   „Tartar"!    Det   hedder    Tatar. 


selv,  og  kalde  paa  Kielder-SvendenPZfoift. 
DR.III.6.  (han)  kom  .  .  ud  i  Døren.  Riber. 
(Egeria.I,l.(1804).217).  *Jeg  er  vadet  ud 
i  Fjorden  |  Til  Bæltestedet.  OeÆL 77.292.  vi 


XXV.    Rentrykt »/» 1949 


16 


243 


nd 


nd 


244 


gik  ombord  paa  et  (skib)  og  vi  fore  ud  (1907: 
sejlede  af  Sted).  ApG.27. 2.  Jeg  kunde  ikke 
finde  ud  i  Haven.  VSO.  Om  Sommeren  havde 
^sfcoZe-^ Drengene  det  bedst.  Man  slap  dem 
da  holdvis  ud  i  Gaarden  .  .  et  Par  Gange 
om  Bagen.  Markman.PB.23.  (vejskærven)  fik 
et  spark,  saa  den  raslede  ud  i  rabatten. 
Gersov.KL.7.  ||  (teat.)  i  sceneangivelser  (ofte 
ellipL,  se  bet.  8.3 j,  der  angiver,  at  en  person 
forlader  scenen.  Officeren  skriger  og  løber  lo 
ud.  Holb.Didr.21  se.  Hun  iler  ud  tilhøire.  Re- 
gisse  følger  .  .  efter  hende.  Hrz.VI. 75.  S. 
gaar  ud  til  venstre.  Hostr.KG.1 1 1 .3.  De  gaar 
langsomt  nd.Drachm.1001N.69.  (jf.  sp.252'^; 
spøg.:)  Han  var  gaaet  ud  til  højre  (o:  var 
forsvundet,  død)  og  havde  ikke  efterladt  os 
noget  som  helst  at  gaa  eiter.Cheyney. Mør- 
kets Gerninger,  (overs.  1946).  32.  1.2)  i  udtr., 
der  betegner,  at  en  person  for  kortere  ell.  læn- 
gere tid  forlader  sit  hjem,  sit  faste  opholds-  20 
sted  (ofte  i  forb.  m.  paa  i  udtr.,  der  (jf.  paa 
2.8J  betegner  hensigt,  formaal);  som  udtr.  for 
at  gaa  en  tur,  foretage  en  kortere  udflugt,  ud- 
føre et  udendørs  arbejde  olgn.:  *Til  vor  lille 
Gjerning  ud  |  Gik  vi  Smaa  fuldglade. /n^. 
RSB.VII.244.  *Du,  som  har  Sorg  i  Sinde, 

I  Gak  ud  i  Mark  og  l,nnd.Winth.HF.210. 
jeg  trænger  til  at  komme  lidt  ud  i  det  fri 
(o:  i  frisk  luft,  i  naturen;  jf.  II.  fri  7.2  slutn.)  I 
ud  i  ell.  paa  landet,  se  Land  6.2.  jf.  ud  i  det  30 
blaa,  ud  i  luften  (u.  III.  blaa  3.3,  Luft  6.1/ 

II  som  udtr.  for  besøg  hos  andre,  deltagelse 
i  selskabelighed,  besøg  paa  forlystelsessteder 
olgn.  Han  rider  ud  paa  Frieri.  F^O.  Hans 
Onkel  skulde  mod  Sædvane  ud  til  Aften  .  . 
Han  skulde  været  med  ud,  men  undskyldte 
sig.EJuelHans.TK.312.  først  Kl.  9— 10  sluk- 
ker vi  paa  Kontoret  henne  i  Kompagni- 
stræde, og  saa  driver  jeg  gærne  lidt  ud  sam- 
men med  'P.SvLa.FruG.38.  love  sig  ud  f'til  40 
middag  olgn.),  se  III.  love  1.4.  ud  paa  li- 
vet, paa  sjov,  se  Liv  6,  I.  Sjov  4.i.  ||  i 
udtr.  for  bortrejse;  dels  om  udenlandsrejse, 
dels  om  rejse  til  et  sted,  der  opfattes  som  af- 
sidesliggende (sprogbrugen  er  ofte  vaklende, 
jf.  Hjortø.(BerlTid}*U%1915.Aft.5.sp.l)  samt 
Feilb.).  de  fleeste  her  i  Landet  reise  ud  (0: 
til  udlandet)  i  den  Alder.  Holb.Jean.I.l.  (Chri- 
stian IV)  paatog  .  .  sig  en  Rejse  ud  til 
Tydskla,nd.Slange.ChrIY121.  I  frygtede  for  50 
at  jeg  ikke  skulde  skrive  naar  jeg  kom 
ud.  Oehl.Br. 1. 157.  Da  sendte  Kongen  Tang- 
brand ud  (0:  fra  Norge  til  IslandJ.Grundtv. 
PS.  1. 548.  De  seilede  ud  paa  Vikingetog. 
VSO.  Paany  begiver  han  sig  ud  paa  -Studie- 
rejse. Oi^ms.  Li«.  209.  løvrigt  hed  det  (i 
Vejby):  ud  til  Helsingør,  hen  til  Frederiks- 
borg, hen  til  Fredensborg,  ind  til  Køben- 
havn, ned  til  Esrom  og  ud  til  Frederikssund. 
AarbFrbora.1918.9.  jf.:  Min  Familie  hjemme  60 
i  Danmark,  som  havde  Penge  i  Farmen, 
skrev  ud  (0:  til  Afrika),  at  jeg  maatte 
sælge  den. KBlixen.AF. 318.  ud  i  verden, 
se  Verden.  ||  uegl,  i  udtr.,  der  angiver  for- 


andring af  tilværelsesform;  ofte  i  udtr.  for,  at 
man  kommer  ind  i  noget  farligt  ell.  uheldigt. 
Børnene  ere  komne  ud,  igaar  gik  En  af  dem 
til  Søes.HCAnd.Breve.I.90.  hvorfor  gik  dou 
Niels  yd  i  Krigen?  PNJørg.ER.4.  Man  træ- 
der ud  i  Livet .  .  men  man  gaar  ind  i  Døden. 
Hjortø.(BerlTid.'*/iil925.Aft.5.sp.3).  Hun  vil- 
de jo  nok  vide,  hvad  de  havde  for,  men  selv 
var  hun  sky  for  at  komme  ud  i  noget. 
ThEw.FD.1.82.  komme  ud  i  den  kolde  sne, 
se  1.  Sne  l.s.  styrte,  vove  sig  ud  i  noget,  se 
II.  styrte  6.2  osv.  1.3)  i  stilling  umiddelbart 
efter  et  steds-adv.  (jf.  agter  ud  (u.  agter  2.4^, 
bag  ud  (u.  III.  bag  5.16^,  der-,  didud,  for 
ud  (u.  IV  for  Id),  hen-,  her-,  hid-,  neden-, 
nord(en)-,  oven-,  syd-,  sønderud^  ell.  (især 
^)  en  farvandsbetegnelse  (jf.  Mikkels. Or df. 
101):  den  hele  Flaade,  som  havde  benyttet 
den  længe  ønskede  gode  Leilighed  til  at 
komme  Sundet  ud.  StBille.  Gal.  1.66.  Flaa- 
den  sejlede  fra  Kronborg  den  1ste  Septem- 
ber; men  næppe  var  den  kommen  Katte- 
gattet ud,  førend  den  fik  uafbrudt  Modvind. 
TroelsL.VI.25. 

2)  (jf.  bet.  1)  m.  særlig  tanke  paa,  at  man 
fjerner  sig  fra,  ell.  at  noget  fjernes  fra  et  sted; 
især  m.  tanke  paa,  at  noget  bevæger  sig  ell. 
bringes  fra  et  mindre,  snævrere  omraade 
(undertiden:  hvor  det  hører  til,  har  været 
skjult)  til  et  større,  videre,  mindre  afgrænset 
omraade  (undertiden:  hvor  det  forsvinder,  ell. 
hvorfra  det  ikke  kommer  tilbage);  ofte  i  forb. 
m.  bestemmelse,  navnlig  fra,  der  angiver 
udgangspunktet.  2.1)  om  bortfjernelse;  ofte 
m.  tanke  paa,  at  en  forbindelse,  et  forhold  op- 
hæves. Derfor  gaaer  ud  fra  dem,  og  afsondrer 
Eder. 2Cor. 6. i 7.  *Ud  stormer  Vinden  fra 
Himmelens  Vorte. Oehl.Digte.(1803). 16.  hun- 
den blev  jaget  ud  j  flytte  (en  gaard)  ud,  se 
II.  flytte  1.  lukke  ud,  se  IV  lukke  17.  kaste, 
smide,  støde  ud,  se  II.  kaste  33  osv.  (især 
^)  i  udtr.,  der  angiver,  at  man  staar  (tvinges 
til)  at  staa  op  (af  køjen,  sengen):  purre,  rejse 
ud,  se  III.  purre  3,  II.  rejse  I.2  og  4.2.  (jf. 
bet.  Z.2)  i  udtr.  for  afklædning  som  klæde, 
trække  ud,  se  II.  klæde  2.9,  trække  55.1. 
(jf.  bet.  6.2^  m.  bibet.  af  tab,  ødelæggelse: 
bide  en  tand  ud,  se  I.  bide  1.2.  bære  julen 
ud,  se  Jul  1.  II  i  udtr.,  der  angiver,  at  noget 
løsnes  fra  et  sted,  hvor  det  har  været  fastgjort; 
ofte  om  befrielse  fra  baand,  fængsel.  Øversten 
.  .  befoel  Krigsfolkene  at  .  .  rive  ham  (0: 
Paulus)  ud  fra  dem.  ApG.23.10.  binde  (kvæg) 
ud,  se  binde  2.2.  koble  ^maskine,  maskindel 
olgn.)  ud,  se  I.  koble  1.3.  løse  ud,  se  løse  5.8. 
støde  døren,  (dør)fyldingen,  ruden  ud,  se 
II.  støde  3.1.  II  (jf.  sp.'/5i^*)  om  ophævelse 
af  deltagelse  i  foreningsliv,  leg,  spil;  i  videre 
anv.  (især  sport.)  om  (midlertidigt)  ophør  af, 
udgang  af  spil.  ved  den  endelige  afstemning 
om  nye  medlemmer  af  bestyrelsen  gled 
N.  N.  ud  I  fodboldspilleren  blev  sparket 
over  benet  og  maatte  gaa  ud  (o:  uden  for 
banen  ell.  ud  af  spillet)  \  gribe  ud  (i  kricket), 


245 


ud 


ud 


246 


se  gribe  7.io.  melde  (sig)  ud,  se  II.  melde  6.7. 
træde  ud,  se  III.  træde  31.2.  om  bold  i  forsk, 
spil:  bolden  gik  ud  til  indkast  j  tennis- 
spilleren slog  bolden  ud  |  sparke  (bolden) 
ud,  se  sparke  1.  2.2)  i  udtr.  for,  at  noget  fjer- 
nes fra  et  rum  (en  beholder  olgn.)  (gennem 
en  aabning)  ved  en  vis  anstrengelse,  ved  at 
et  luTcke,  en  spærring  fjernes,  hælde  (vand), 
klemme,  kryste,  presse,  slaa,  tappe  (øl)  ud, 
se  II.  hælde  3  osv.  luften,  vandet  slipper 
ud,  se  II.  slippe  I8.1.  ||  i  udtr.  for  udaanding 
ell.  spytning,  udspyning.  Hunnerne  (hos  heste- 
lungeormen)  lægger  de  embryonerede  Æg 
i  Bronkierne,  hvorfra  de  ophostes  og  .  . 
kommer  ud  i  det  hi.  MdsskrDyrl.LIX.151. 
aande,  hoste,  puste,  spy,  spytte  ud,  se  II. 
aande  6  osv.  (jf.  bet.  2.5;  nu  sj.)  om  frem- 
bringelse af  sproglyd,  tale:  en  hidsig  og  vreed 
Mand  toner  og  aander  sine  Ord  anderledes 
ud,  end  en  koldsindig  og  sagtmodig.  Høj/sgi. 
Anh.13.  endda  er  Vocal  og  Tone  ikke  et; 
thi  en  Vocal  kan  hviskes  ud,  og  da  være 
Tonen  foruden. sms/.i2.  jf.  sige,  tale  noget 
ud  u.  II.  sige  28.1,  II.  tale  26.2.  2.3)  i  udtr. 
for,  at  noget  kommer  ell.  bringes  frem  fra  et 
skjul,  dukker  op,  viser  sig;  ofte  om  vandløbs 
frembrud.  Amerikansk  U-baad  dykker  ud 
(0:  op;  jf.  uddykke)  .Tilsk.l934.II.183.  naar 
man  har  Sidesejlet  borte,  saa  man  kan  faa 
Hovedet  ud.  LokomotivT.1943.61.sp.2.  grave 
(en  skat)  ud,  se  grave  4.  springe,  sprude, 
vælde  ud,  se  springe  5  osv.  \\  om  udfoldelse, 
tilsynekomst  ved  udvikling,  vækst,  gro  ud,  se 
II.  gro  3.1.  træerne  springer  ud,  se  springe  4. 
sygdommen  bryder  ud,  se  Sygdom  1.3.  2.4) 
i  udtr.  for  deling  ell.  (og)  udlevering;  dels 
om  inddeling  ell.  (og)  uddeling,  udstykning  i 
smaapartier:  dele  ud,  se  III.  dele  6.4.  skive, 
skære  ud,  se  II.  skive  1  osv.  sælge  ud,  se 
sælge  2.4.  II  dels  i  udtr.  for  at  give,  skille  sig 
af  med  noget,  efterat  han  (0:  en  røver)  har 
klappet  ham  paa  Buxelommen,  siger  han: 
Kammerat,  jeg  troer,  Du  har  Guld,  kom  ud 
med  detlFrSneed.1.499.  betale  (penge)  ud, 
se  betale  l.i.  forpagte,  laane,  leje  ud,  se  for- 
pagte 1  osv.  rykke  ud  med,  se  I.  rykke  3.4.  || 
dels  i  udtr.  for  ombytning,  udveksling,  bytte, 
skifte  ud,  se  III.  bytte  6.5,  III.  skifte  6.6. 
II  i  udtr.  for,  at  man  udvælger  (og  fjerner) 
noget  af  en  større  helhed,  det  er  det  Alminde- 
lige, han  abstraherer  ud.  ClPet. Dramaturgisk 
Kritik.(1860).166.  jf.  bet.  5.3:  Lad  os  nu  ana- 
lysere ud,  hvad  der  er  i  Yeien.  Børge Mad- 
8en.Komponisten.(  1945). 122.  lede,  pege  ud, 
se  Y  lede  3.1,  II.  pege  l.l.  vise  skov  ud,  se 
vise.  i  videre  anv.:  skrive  ud,  se  skrive  1.3  og 
3.6.  2.5)  som  udtr.  for,  at  noget  indre  (følelser, 
tanker)  skaffer  sig  afløb,  kommer  til  udtryk, 
ell.  som  udtr.  for,  at  noget  bliver  (gjort)  kendt, 
tilgængeligt  for  publikum.  ♦Skam  da  faa  den 
Tærne,  |  hun  gav  ud  det  Raad:  |  „I  faar  ikke 
Havbor  bunden  i  Dag  |  uden  med  stolt 
Signilds  Raar.'' DFU. nr.  1.44.  love  en  Be- 
lønning ud.  VSO.  1779  tog  (Crabbe)  til  Lon- 


don med  nogle  Digte,  han  forgæves  søgte  at 
faa  ud. NMøll.VLdtt.III. 342.  briste,  bryde 
ud  (i  latter,  graad),  sprutte  ud  i  latter  u. 
briste  2.4,  III.  bryde  7.13  slutn.,  II.  sprutte 
3.2.  buse  ud  med,  se  II.  buse  3.2.  kaste  ud 
(0:  gøre  udkast),  se  II.  kaste  33.7.  raabe  ud, 
se  raabe  5.5.  tale  (frit,  rent)  ud,  sml.  II.  tale 
26.1.  II  i  udtr.  for  at  tildele  en  noget,  navnlig 
et  slag,  en  straf,  knalde  (en  lussing)  ud,  lange, 

10  stikke  ud,  se  knalde  3  osv.  2.6)  i  udtr.  m. 
obj. -skifte,  der  angiver,  at  noget  fjernes  fra  et 
sted;  dels  (jf.  bet.  b.i)  i  forb.,  hvor  obj.  be- 
tegner sted,  genstand,  hvorfra  noget  fjernes; 
ofte  i  udtr.  for  rensning,  tømning:  Børste 
Kiolen  ud.  FÅO.  banke  (sin  pibe,  en  kedel) 
ud,  bore  (et  rør)  ud,  drikke  (et  glas)  ud, 
muge,  stene  ud,  se  II.  banke  l.i  osv.  ||  dels 
i  udtr.  for,  at  der  ved  udhuling,  -klipning 
olgn.  dannes  en  figur,  et  billede  olgn.  grave 

20  (bogstaver,  linier)  ud,  klippe,  skære,  snitte, 
stanse  ud,  se  grave  2  osv. 

3)  om  afvigelse  fra  tidligere  fulgt  ret- 
ning, om  forandring  af  stilling  ell.  om- 
fang. 3.1)  om  ændring  af  retning  ell.  stil- 
ling; ofte  som  udtr.  for  tilfældig  ell.  vilkaarlig 
afvigelse,  glide,  skride,  svinge,  vige  ud,  se 
II.  glide  2.1  osv.  \\  i  billedl.  udtr.;  dels  som 
betegnelse  for,  at  man  kommer  paa  afveje, 
udvikler  sig,  opfører  sig  uheldigt,  arte,  skeje 

30  ud,  se  arte  1,  skeje  2.3  og  3.i.  dels  i  udtr. 
for  uenighed:  lægge  sig  ud  med  en,  se  II. 
lægge  46.4.  rage,  skeje  ud  med  (en),  se  III. 
rage  2.2,  skeje  3.1.  rive  ud  (med  en),  se  IV 
rive  7.1.  3.2)  i  udtr.  for,  at  noget  (sammen- 
foldet, -presset,  -snøret)  løsnes  ell.  (og)  stræk- 
kes, saaledes  at  det  tilsyneladende  udvides, 
bliver  lige,  jævnt,  glat.  brede,  folde,  glatte, 
krænge,  pakke,  rette,  spile,  sprede,  spænde 
ud,   se  II.  brede  6  osv.  \\   m.  h.  t.  (dele  af) 

40  legemet,  strække  armene,  lemmerne,  alle  fire 
ud  fra  sig,  se  IL  strække  4.i.  jf.  bet.  4: 
Hun  har  altid  foretrukket  at  ligge  fladt  ud. 
KAabye.KA.7.  spec.  om  bevægelse,  hvorved 
(et  af)  benene  føres  stærkt  frem  ell.  til  siden; 
ofte  i  udtr.  for  rask  gang.  skrabe,  skridte, 
skræve,  slaa,  spjætte,  sparke  ud,  se  IV  skrabe 
6.3  osv.  3.3)  i  udtr.  for,  at  noget  antager  ell. 
bringes  til  at  antage  større  omfang,  strækker 
sig,  svulmer  op.  banke  (guld)  ud,  bulne,  pu- 

50  ste,  røre  ud,  vide  (sig)  ud,  se  II.  banke  l.i 
osv.  koge  ud  (0:  koge  til  mos  olgn.),  se  1.  koge 
1.3  og  2.2.  som  udtr.  for,  at  en  aabning,  revne 
i  tøj  bliver  større,  at  en  (del  af)  en  klæde- 
dragt gøres  rigeligere.  Hans  Skjorte  .  .  har 
et  lille  Hul,  der  blir  flaaet  ud  til  en  Flænge. 
CHans.BK.43.  ringe,  sy  ud,  se  IV  ringe  2,3, 
sy  6.10.  II  i  udtr.  for  tiltagende  fedme,  lægge, 
æde  sig  ud,  se  II.  lægge  46.5,  æde.  ||  i  udtr. 
for,  at  et  rum,  en  hulhed  fyldes.  *den  (o:  maa- 

60  nen)  fylder  |  Sin  hele  Runddeel  ud. Heib. 
Poet.IX.61.  fylde  en  Sø,  en  Dam  ud.  D&H. 
overf.:  han  fylder  sin  Plads  godt  ud  (0: 
gør  god  fyldest  i  sin  plads),  smst.  spække, 
stoppe  ud,  se  spække  2.3,  I.  stoppe  2.2. 

16* 


247 


nd 


ud 


248 


4)  til  bet.  1-2,  uden  (udtryTckelig)  forestil- 
ling om  bevægelse,  angivende  retning  ell. 
stilling.  4.1)  om  retning  for  (en  egentlig 
ell.  tænkt)  bevægelse.  Der  gik  i  gamle  Dage 
et  Vandløb  inde  fra  Landet  og  ud  til  Ise- 
fjord.  GrMnd<i;.Z7dt;.//.62S.  (der)  lød  .  .  Lat- 
ter ud  paa  Ga.ngen.  PH  ans.  KK. 171.  (læreren) 
spør  .  .  ud  i  Klassen.  Cif ons.j5Z.i09.  *Ud 
under  Taget  hvirvler  |  Røgen  af  deres  Tobak. 
KaiHolb.ZH.28.  j|  i  særlige  forb.  m.  præp.  i'o 
ud  fra,  (jf.  bet.  2.i)  til  angivelse  af  udgangs- 
punkt. Ud  fra  alle  Vinduer  skinnede  Lysene. 
HCAnd.(1919).II.207.  det  er  forfærdeligt, 
som  der  lugter  ud  fra  (værelset).  ErlKrist. 
DH.144.  Der  er  Is  et  Stykke  ud  fra  Stran- 
den. JacPaiMdan.fPoZ.ViiP^^.iO.sp.e;.  jf.  bet. 
4.2:  Festsalen,  hvor  Dannebrog  hang  ud  fra 
Yæggeu.e.smst.^*/il942.3.sp.4.  overf.,  om  ud- 
gangspunkt for  virksomhed,  tanke,  ell.  om  op- 
hav, hvorfra  noget  stammer:  (tyskerne)  gjorde  20 
ikke  ringe  skade  i  hele  Nordslesvig  fra  dette 
faste  punkt  (0:  Aabenraa)  nå.ADJørg.IY278. 
Grønland  .  .  var  blevet  koloniseret  ud  fra 
'Norge. OFriis.Litt.517.  høre  efter,  hvad  vi 
læger  siger  ud  fra  mange  aars  erfaringer. 
HNorlev.L.182.  stamme  ud  fra,  se  II.  stamme 
1.2  og  3.  ud  (i)mod,  i  forb.  som  gaa  ud 
(i)mod,  række  ud  (i)mod,  se  VI.  mod  2.i. 
ud  paa,  (jf.  u.  bet.  I.2J  om  virksomhed, 
stræben,  der  er  rettet  mod  et  vist  maal.  gaa,  30 
løbe  ud  paa,  se  gaa  37.9,  II.  løbe  41.3. 
sætte  ud  paa,  se  II.  sætte  55.i  og  12.  ||  (jf. 
bet.  4.3  og  6.1)  om  udstrækning  i  retning  bort 
fra  noget,  en  Udbygning  fra  den  store  Bro 
løber  langt  ud  i  Søen. Hauch.VZ.54.  en  dyb 
Rødme  (skød)  sig  op  over  hendes  Hals  og 
Ansigt  —  helt  ud  i  det  lille  .  .  Øre.  Pont.GA. 
52.  det  dirrer  helt  ud  i  Fingerspidserne  af 
elektrisk  S-pænding.JohsWulff.T.46.  *det  var 
det  samme  |  ud  til  den  allermindste  Enkelt-  40 
}xed.[KMunk.]Pilatus.(1937).55.  i  forb.  som 
fra  .  .  og  ud,  fra  et  punkt  til  yder  spidsen, 
yderpunktet  af  noget:  fra  Albuen  og  ud  havde 
han  ingen  Følelse  mere.  MartinAHans.NO. 
190.  jf.u.  bet.  7.2:  fra  linie  20  og  (stykket) 
ud  j  m.  særlig  forestilling  om  afslutningen 
paa,  resultatet  af  noget,  falde  ud  (0:  faa  et 
vist  udfald),  se  II.  falde  9.22.  løbe  ud  i  san- 
det, se  II.  Sand  1.3.  munde  ud  (i),  se  II. 
munde.  ||  om  retning  for  synet,  med  glad  For-  50 
haabning  skue  vi  ud  i  de  kommende  Aar. 
Mynst.Bl8.lII.60.  *Ud  fra  mit  lille  Huus  | 
Har  jeg  .  .  seet  ået.Winth.lI.241.  stirre  ud  i 
natten,  se  Nat  4.i.  ||  (jf.  bet.  l.z)  efterstillet 
en  retning sangivelse.  Der  (0:  paa  taarnet)  kan 
man  vist  se  vidt  ud.Gjel.H8.17.  man  kom- 
mer til  (stedet),  naar  man  følger  Strandstien 
en  3  Kilometer  videre  nå.  ChrN Brodersen. 
ThøgerLarsen.I.(1942).20.  lige  ud,  se  VIII. 
lige  6,5  (og  ligeud  I.2;.  styrbord  ud,  se  eo 
Styrbord  2.  (paa)  vejen  ud,  der  er  ingen 
vej  ud  olgn.,  se  Vej.  4.2)  om  stilling;  dels 
i  udtr.  for,  at  noget  rager,  springer  frem  fra 
noget  andet,  (han)  sad  skrævs  i  det  aabne 


Vindue,  saaledes  at  det  ene  Been  hang  ud 
i  den  frie  Luft,  det  andet  i  Stuen.  PÅføH. 
(1855).II.80.  krage  ud,  se  IV  krage,  pose, 
strutte  ud,  se  II.  pose  2.i,  II.  strutte  2.  || 
dels  (især  ^)  i  udtr.  for,  at  noget  bringes  paa 
plads  (inden  anvendelsen),  lægge  Aarerne  ud. 
Scheller.MarO.179.  føre  (anker),  hale  (sejl), 
hænge  (flag),  stikke  (reb)  ud,  se  II.  føre 
6.14  osv.  II  om  stilling,  hvorved  noget  lig- 
ger (er  anbragt,  beliggende)  saaledes,  at  det 
er  synligt  udefra  ell.  støder  op  (med  facaden, 
bredsiden  vendt)  mod  noget,  (især  i  forb.  m. 
vende^.  den  gamle  Æske,  her  ligger,  kan 
være  Bagtæppe;  vi  vende  Bunden  nd. HC 
And.(1919).IY345.  PalM.(1909).II.121(se  u. 
ind  1.2^.  En  Paryk  af  Faareskind,  hvorpaa 
Ulden  vender  nd.VSO.VI.361.  vende  det 
hvide  ud  af  øjnene,  det  laadne  ud,  se  hvid 
sp.850^^,  laadden  l.i.  ud  (i) mod:  I  en 
aaben  Dør  ud  imod  Veien  sad  en  Tieneste- 
-pige.  Molb.Reise.III.53.  (villaen)  laa  paa  et 
Højdedrag  ud  mod  Ka,ttegSit.AaDons.MY30. 
de  Steenporte,  der  staae  ved  Sidealleen  og 
Alleegaden  ud  til  den  saakaldte  Ridebane. 
Oehl.Er.L13.  (han)  tog  ganske  flot  .  .  hele 
tre  (værelser),  alle  ud  til  Søen.HCAnd.BC. 
IV.234.  Døren  ud  til  Bryggerset  stod  paa 
Klem.  Elkjær.  NT.  20.  støde  ud  til,  se  II. 
støde  9.1.  den  prægtigste  Have,  som  jeg 
boer  lige  ud  til. P Hans. KK.169.  gaa  ud 
til  bens,  se  Ben  sp.296^\  —  i  videre  anv., 
om  udseende,  se  ud,  se  se  12.  tage  sig 
(godt,  daarligt)  ud,  se  II.  tage  46.io.  4.3) 
(jf.  bet.  1.2)  om  tilstand  (gennem  en  vis  tid). 
ligge,  lægge  ud  til  græsning  olgn.,  se  I.  ligge 
36.3,  IL  lægge  46.6.  især  om  varighed  gennem 
længere  tid  og  ofte  i  udtr.  for,  at  noget  for- 
sinkes, forhales:  fylde  Tiden  ud  (0:  faa  has 
paa,  fordrive  tiden).  D&H.  holde  ud,  se 
II.  holde  46.2-4.  hale  (arbejdet,  tiden)  ud, 
se  II.  hale  5.  drage,  strække,  trække 
ud,  se  u.  III.  drage  14.13,  11.  strække  14.4, 
trække  65.4.  ||  m.  ftg.  præp.,  i  udtr.,  der  be- 
tegner varig  tilstand  ell.  beskaffenhed,  (lige) 
ud  i  eet,  se  II.  en  4.i.  ud  i  een  ell.  eet 
køre,  eet  stræk,  eet  træk,  se  I.  Køre  2 
osv.  komme  ud  paa  eet  (f  paa  eet  ud), 
paa  det  samme,  se  II.  en  3.2,  I.  samme 
1.3.  t  ud  paa  rad  (o:  i  træk).  Moth.U29. 
5)  (jf.  bet.  2.3  og  6)  i  udtr.  for,  at  man 
(under  overvindelse  af  visse  vanskeligheder) 
udfører  et  vist  arbejde  med  et  ønsket  resultat 
for  øje;  især  i  udtr.  for,  at  noget  underkastes 
en  vis  bearbejdelse  ell.  behandling,  hvorved  det 
bringes  i  behørig  stand  ell.  færdiggøres.  5.1) 
i  al  alm.  Dette  Brød  er  ikke  bagt  rigtig  ud. 
VSO.  Maroquin  .  .  taaler  at  arbejdes  tyndt 
nd.VortHj.lV,2.143.  ferske,  gløde,  lufte, 
mure,  rense,  skolde  ud,  se  ferske  2  osv.  rede 
(et  skib)  ud,  se  VI.  rede  l.i.  ruge  (æg)  ud, 
se  II.  ruge  l.i.  sætte  ud  paa  noder  (0:  sættd 
i  musik),  se  Node  1.  ||  i  udtr.  for  iklæd- 
ning, udpyntning,  udstaffering,  fly  (et  lig) 
ud,  klæde  ud,  maje  ud,  pynte  ud,  sy  ud,  se 


249 


ud 


nd 


250 


II.  fly  1.1  osv.  5.2)  om  lehandling  af  person; 
dels  om  udspørgning,  forhør:  fritte,  spørge 
(en)  ud,  se  III.  fritte,  II.  spørge  3.4.  ||  dels 
i  udtr.  for  irettesættelse,  haan,  latterliggørelse 
(især  ved  intr.  verber,  der  ved  denne  forl.  m. 
ud  hliver  trans.),  grine,  hysse,  le,  skamme, 
skælde  (en)  ud,  se  grine  1.3  osv.  5.3)  m.  særlig 
tanke  paa  resultatet,  arbejde  et  Skrift  ud. 
VSO.  bringe  ud,  se  II.  bringe  5.i4.  føre, 
rette  (noget)  ud  (o:  udføre,  udrette),  se  føre  lo 
sp.453*^,  Y.  rette  10.7.  ruge  (unger)  ud,  se 
II.  ruge  1.1.  jf.  bet.  6:  pine  ud,  se  II.  pine  4. 
(nu  næppe  br.)  i  udtr.  m.  nedsæt,  bet.,  om  sju- 
sket arbejde:  jakke,  jaske  ud,  se  II.  jakke  1, 
jaske  2.2.  ||  om  resultat  af  udspørgen,  tanke- 
arbejde olgn.  faa  ud,  finde  (noget)  ud  (nu 
alm.:  finde  ud  af  noget).  *  Livets  Navn  — 
hvor  har  jeg  søgt  det,  |  men  jeg  fandt 
det  aldrig  uå.KMunk.Tempelvers.(1939).7), 
grunde  ud,  regne  ud,  spekulere  ud,  se  faa  20 
sp.595^^^  osv. 

6)  (jf.  bet.  b)  om  ophør,  tilendebrin- 
gelse af  en  vis  virksomhed  ell.  et  vist  forhold. 
6.1)  i  udtr.  for,  at  en  virksomhed  tilendebringes, 
at  noget  gøres  helt  færdigt,  jeg  har  smøget 
Piben  nd. Holb.UUV2.  I  Aften  fortæller  du 
os  dog  Eventyret  nå? Ing.EF.II.57.  Om- 
sider have  de  fegtet  Striden  ud.  VSO.  (kaffe)- 
Møllen  malede  ud  (y:  malede  de  sidste  bønner). 
PoUyitl941.9.sp.3.  jf.bet.Q.2:  Som  Dig- 30 
ter  havde  han  paa  dette  Tidspunkt  næsten 
skrevet  sig  nd. NatTid.'y»1948.4.sp.3.  ||  be- 
tale ud,  (jf.  udbetale^  betale  en  gæld  helt, 
fuldt  ud,  navnlig  m.  h.  t.  prioriteter.  CF  Mor- 
tens.RW.129.  han  har  betalt  prioriteterne  i 
sin  ejendom  ud  ■  høre  (nogen  ell.  noget) 
ud,  se  høre  2.5.  læse  (en  bog  olgn.)  ud, 
blive  færdig  med  læsningen  af.  VSO.  han 
maatte  hellere  læse  sin  Bog  ud  i  Dag.  I  sak 
Din.FF.493.  (hun)  tigger  og  ber  ham  om  40 
at  blie  og  læse  nd. CHans.BK.143.  skrive 
en  bog  ud,  se  skrive  1.3.  strikke  ud,  se 
Y.  strikke  l.i.  jf.  bet.  6.2:  have  stridt  ud 
(o:  være  død),  se  stride  4.  ||  m.  forstærkende 
bet.;  dels  i  forb.  m.  verber,  især  til  angivelse 
af,  at  der  efter  en  anspændelse,  anstrengelse 
kommer  en  lettelse,  hvile:  Men  skulde  Ange- 
ren frem,  saa  maatte  der  først  fortvivles 
tilgavns,  fortvivles  nd.Kierk.XI.171.  Man 
ligesom  aandede  friere,  nu  Jordefærden  var  50 
overstaaet,  man  sukkede  nd.  Jørgen  Niels. 
KB.  122.  (hun)  hulkede  ud  ved  Tantens 
Bryst.  H Severinsen.  D.  32.  (vinderen  i  kap- 
svømningen) svømmede  sig  ikke  engang  ud 
(0:  anstrengte  sig  ikke  til  det  yderste).  So- 
cialdem."U1948.4.sp.4.  græde  (sig),  hvile 
(sig),  le,  puste,  rase,  sove,  spille  (sig), 
tale  (faa  talt)  ud,  se  græde  l.i  osv.  dels 
i  forb.  m.  adv.,  der  angiver  fuldendelse  af 
handling,  spec.  (jf.  bet.  2.5^  at  man  siger  eo 
sin  mening  ligefrem:  bart,  fuldt,  glat, 
helt,  plat,  rent,  rundt  ud,  se  III.  bar 
3.1  osv.  6.2)  i  udtr.,  der  angiver,  at  noget 
bringes  til  at  forsvinde,  ophøre,  ell.  at  noget 


udslettes,  ødelægges;  dels  i  betegnelser  for,  at 
ild,  lys  slukkes:  lorænde,  gaa  ud;  blæse, 
slukke  ud;  se  II.  brænde  26.3  osv.  dels  i 
udtr.  for,  at  virksomhed  ell.  tilstand  (liv)  op- 
hører: dø,  ebbe,  klinge,  tone  ud,  se  dø  3.4 
osv.  jf.:  naar  de  enkelte  fAjognac-^ Mærker 
efterhaanden  gaar  ud  (0:  bliver  udsolgt),  saa 
kommer  der  ingen  ny  Forsyning  hjem.  PoL 
*'^U1934.7.sp.2.  sove  noget  ud,  se  sove  3.2. 
II  i  udtr.  for  ødelæggelse,  udslettelse,  kradse, 
radere,  slette,  strege,  vaske,  viske 
ud,  se  II.  kradse  l.i  osv.  ||  m.  forstærkende 
bet.;  dels  i  udtr.,  der  angiver,  at  man  piner, 
plager  en:  hungre,  magre,  marve,  plyn- 
dre, sulte  en  ud,  se  hungre  I.2  osv.  dels 
(jf.  u.  bet.  2.1^  i  udtr.  for  at  fortrænge  en: 
konkurrere,  købe,  stemme  en  ud,  se 
konkurrere  3.2  osv. 

7)  om  tidsforhold.  7.1)  (jf.  bet.  4.3^  an- 
givende et  fremrykket  tidspunkt  inden  for  et 
længere  ell.  kortere  tidsrum:  efter  at  nogen,  en 
betydelig  del  af  tidsrummet  er  forløbet;  især 
i  forb.  m.  paa,  i  udtr.  som  ud  paa  aaret, 
dagen,  natten.  Lugten  er  sterkere  om 
Morgenen  end  ud  paa  Dagen.  LTid.1725.253. 
Slaget  vedvarede  indtil  ud  paa  Natten. 
Schousbølle.Saxo.321.  De  Andre  kom  først 
noget  ud  paa  Eiteimidd&gen.  Molb.Dagb.225. 
Isflager  møre  af  Tøen  udpaa  Foraaret.  fio- 
senb.III.535.  Ud  paa  Vinteren  blev  det 
.  .  galt  med  at  faa  Smør.  ErlKrist.NS. 100. 
langt  (længere),  midt,  sent,  silde, 
sildig  ud  paa  dagen,  natten  osv.,  se 
lang  4.1  osv.  \\  foran  andre  præp.,  navnlig  i, 
især  i  udtr.,  der  angiver  vedvaren,  bestaaen 
(et  stykke)  ind  i  fremtiden,  fremover.  Æt- 
lingerne (af  storkøbmanden  skulde)  naadigt 
skænke  de  Husarme  deres  Sjælegaver  ud 
gennem  A&rhnndTedeT.0Rung.SM.21.  han 
vilde  have  Lov  til  ogsaa  ud  i  al  Fremtid 
at  være  hendes  Beskytter.  Steenberg. H. 1 1. 95. 
Det  var  ud  (alm.:  hen^  i  September  og 
smældhedt.  M  Lorentzen.  (Pol.'/n  1942. Sønd.  2. 
sp.l).  hans  værk  vil  blive  staaende  langt  ud 
i  fremtiden  j  7.2)  (jf.  bet.  6)  efterstillet  en 
betegnelse  for  et  tidsrum,  i  tilfælde,  hvor  der 
særlig  tænkes  paa  et  tidsrums  afslutning,  om 
varighed  gennem  et  vist  tidsrum  til  dets  op- 
hør; dels  i  mer  ell.  mindre  faste  forb.  m. 
verbet  (og  tidsbetegnelsen) :  jeg  vil  gierne 
holde  den  Tid  nd.Holb.Jean.IV6.  Vi  havde 
ikke  Ro  til  at  være  Tiden  ud  i  det  lille  Fisker- 
leje (i  vor  sommer ferie).AnnaLarssenB jørner. 
TeaterogTempel.(1935).104.  Nærmer  de  sig 
den  Alder,  da  de  kan  faa  Kørekort,  kan 
de  tit  ikke  vente  Tiden  nd.  Duelund.N .149. 
gaa,  ligge,  sidde  sin  tid  ud,  se  gaa  I.4 
osv.  staa  sine  læreaar  ud,  se  Læreaar.  tjene 
(tiden,  tjenesten)  ud,  se  tjene  10.5.  ||  dels 
knyttet  til  en  absolut  brugt  tidsbestemmelse. 
♦Slottet  Fridriksberg  .  .  |  Hvor  denne  Maa- 
ned  ud,  Han  agtet  at  iox\A\ve\ChrFlensb. 
DM.I.4.  Aftenen  og  Natten  ud  bliver  de  hos 
Vennerne.  Jørgf.YD.^S.  saa  blev  der  danset 


251 


ud 


ud 


262 


Natten  ud.  Bregend.  BirgitteBorg.  (1941).  184. 
aar  (dag)  ud,  aar  (dag)  ind,  se  I.  Aar  5, 
Dag  7.n  (og  ind  1a).  ved  uegl.  tidsbestemmel- 
ser: Afhandlingen  ud  eksemplificeres  Tanken 
om  Smagens  Forskellighed.  BilleskovJ.H. II. 
150.  hele  festmiddagen  ud  kedede  jeg  mig  j 
II  (især  foræld.)  i  udtr.,  der  angiver  højtidelig 
ell.  festlig  afslutning  paa  begivenhed,  drikke, 
skyde  (det  gamle  aar)  ud,  se  II.  drikke  4.9, 
skyde  33.2. 

8)  het.  1-2  i  særlig  syntaUisJc  anv.  8.1)  t  til- 
fælde, hvor  et  bevægelsesverbum  kan  tænkes 
udeladt,  især  efter  maadesverberne  maatte, 
skulle,  ville  (jf.  Mikkels. Ordf. 722 f.  samt 
Dania. 1 1 1. 17  6  f. 256  f.)  \\  til  bet.l.i  og  (navn- 
lig) til  bet.  1.2,  i  udtr.  for  foretagelse  af  ud- 
flugt: Den  lystige  Siæl  faar  overhaand,  saa 
skal  jeg  ud  i  Byen  .  .  for  at  skaffe  hende 
CoTmpa.gme.Holb.Vgs.(1731).I.5.  *Ud  maa 
han,  ud  i  Frihed,  ud  af  Staden] PalM.U. 283. 
talem.:  den  maa  du  længere  ud  paa  landet 
(1.  br.  Amager.  Majkatten.1945-46.47)  med,  se 
Land  6  slutn.  \\  (dagl.)  i  udtr.  for,  at  man 
maa  forlade  stuen  for  at  forrette  sin  nødtørft. 
Ud  paa  Natten  vaagnede  jeg  .  .  badet  i 
Sved  .  .  I  næste  Nu  maatte  jeg  op  og  ud. 
Jeg  fik  et  Anfald  af  voldsomme  Brækninger. 
Bjarnhof. LE. 134.  Naar  en  Mand  ser  fra- 
værende ud,  kniber  Øjnene  sammen  og 
mimrer  med  Munden,  skal  han  altid  enten 
„ud"  eller  ogsaa  holde  Tale. PoU''/il945. 
Sønd.4.sp.4.  Il  angivende,  at  man  skal  paa 
besøg,  paa  restauration,  forlystelsesetablisse- 
ment, paa  rejse  olgn.  en  Vogn  (holdt)  uden 
for.  Jeg  bildte  mig  derfor  ind,  at  der  en- 
ten maatte  være  Fremmede,  eller  Jomfruen 
vilde  ud.  PrahlAH. 1. 22.  Vi  skal  ud  i  Tivoli. 
Gylb.TT.205.  det  vilde  være  rart  med  et 
enkelt  Stykke  Smørrebrød  bagefter.  Hun 
vilde  med  andre  Ord  „ud",  men  i  al  Be- 
skedenhed. JacPaludan.KK.4l7.  II  (jf.  bet.  1.2 
slutn.)  om  ændring  af  levevilkaar,  forhold. 
De  to  første  Døtre  maatte  en  Tid  ud  i 
almindelige  Tjenestepigepladser.  KM  Kofoed. 
Bornholmske Særlinge.(  1934). 36.  Vi  vil  ikke 
ud  i  noget,  vi  ikke  kender. SvClaus.ER.9.  \\ 
til  bet.  2.1.  Du  (o:  en  vagt  ved  porten)  skal 
ingen  Modstand  giøre,  men  alleene  vare  mig 
ad,  naar  du  fornemmer,  at  nogen  vil  ud. 
Holb.Masc.1.8.  Da  hun  ikke  har  .  .  nogen 
Nydelse  af  Selskabet  (o:  Musikforeningen) 
.  .  vil  hun  ud  (o:  melde  sig  ud).HCAnd.BC. 
1.270.  Huset  nedrives.  Vi  skal  ud.  Cykler 
og  Cykledele  til  Spotpriser.  Poi.»''/8i933.22. 
sp.3.  *Ud  vil  jeg!  ud!  (o:  om  udlængsel  fra 
snævre,  trykkende  forhold),  brugt  som  bevinget 
ord,  efter  Bjørnson.Arne.(  1858). 132.  \\  (jf. 
let.  2.5)  om  hemmelighed  ell.  skjult  følelse. 
Just  derfor,  fordi  det  er  Magt  paaliggende 
at  tie  . .  just  derfor  maa  det  ud.  Holb.Mel.1. 6. 
Det  skulde  ud,  nu  er  det  sagt.  Grønb.H. 1. 25. 
Det  er  Vitaliteten  i  Trolle  og  mig,  der  presser 
paa  og  vil  ud.  JohsWulff.T. 49.  det  skal  frem, 
om  det  saa  skal  ud  (i)gennem  ell.  af  ens 


side(r),  sideben,  se  I.  Side  l.i.  Sideben.  || 
(jf.  bet.  2.4-5 j  i  forb.  m.  med,  i  udtr.,  der 
angiver,  at  man  fremkommer  med  en  med- 
delelse ell.  udleverer  noget.  *visse  Folk  har 
store  Koren-Banker,  |  Og  vil  ey  ud  dermed. 
ChrFlensb.DM.il. 47.  om  mit  Liv  beroede 
paa  Bekiendelsen,  saa  maatte  jeg  ud  med 
Sandheden.  Biehl.Cerv.LF. 1. 36.  Jeg  skal  skri- 
ve mit  Navn  i  (hotelværtens)  Bog,  jeg  skal 

10  ud  med  mit  Fas.  Hrz.V  1 1. 302.  (han)  bød 
ham  Mad,  men  Brændevin  vilde  han  ikke 
ud  med.AndNx.PE.il. 235.  hun  kan  se  paa 
ham  at  der  er  noget  han  vil  ud  med,  men 
hun  maa  sætte  ham  igang.  HilmarWulff.VL. 
80.  maatte,  ikke  turde,  ikke  ville  ud  med 
sproget,  se  I.  Sprog  2.  8.2)  i  forb.  m.  et  ver- 
bum (sideordnet  ell.  underordnet,  indledet  m. 
at  eller  og  [(o]J,  som  angiver  hensigten  med 
bevægelsen  (jf.  II.  at  lO.i,   II.  og  11. 3 j.   en 

20  Sædemand  gik  ud  at  saae.Matth.13.3.  Nu 
gaar  jeg  ud  og  hjælper  Tante.  Wied. TZ. 
87.  Det  saae  ud,  som  om  Haver  og  Hegn 
og  Huse  og  Træer,  altsammen,  var  kommet 
ud  og  flyve. iJørd. Fa. 7S.  komme  ud  at 
rejse,  se  III.  rejse  l.i.  gaa  (køre,  ride)  ud 
at  spadsere,  se  spadsere  I.1-2.  ||  i  tilfælde 
svarende  til  bet.  8.1.  hun  maatte  ud  og  tage 
Luit.Holb.Masc.III.3.  Jeg  skal  i  Gallop  ud 
til  C.  og  spise  tilaften. Hrz.Y 317.  Jeg  tror 

30  jeg  vil  ud  og  røre  Lufferne  lidt.  AndNx.DL. 
70.  II  i  tilfælde  svarende  til  bet.  8.3.  ud  og  fej 
gaden!  I  i  reklame-slagord  som:  *Ud  og  se  | 
med  D.  S.  B.,  se  Vogel-Jørg.BO.99.  8.3)  uden 
verbum  (ellipt.).  Drengen  ud,  og  han  paa 
Hesten  og  aisted.  Blich.(  1920). XXV  1. 12.  Saa 
ringer  det  paa  Hoveddøren  .  .  Manden  ud. 
Det  var  et  Par  'Naboer.  MLorentzen.AL.43. 
II  især  i  kommandoer,  trusler.  *1  Polske  Mærre 
ud!    Herud   Vestphalske    Swiin.Holb. Paars. 

40  209.  *Hver  Snekke  ud!  |  Hver  Mand  om- 
bord] Boye.  PS.  II.  109.  Politiassistenten  pe- 
gede paa  Døren  og  raabte:  „Ud!"PoJ.''*/i 
1940. 4. sp.3.  Aarerne  ud]  Scheller.MarO. 
169.  ud  paa  Ræerne! sms<.32i.  reb  ud! 
se  II.  Reb.  ruder  ud!  sagde  glarmesteren, 
se  I.  Rude  2.  sabel  ud!  se  I.  Sabel  1.  ||  (jf. 
u.  bet.  1.1 ;  teat.)  i  sceneanvisninger.  Frem, 
Ibn  Aja!  (ud).  Drachm.V  1 1 1. 448.  „Til  Kon- 
gen!"  De  tre   hurtig  nd.smst.XII.12.   Det 

50  ringer.  Pigen  ud  for  at  lukke  oip.  Bergstrøm. 
PD.48.  ud  til  højre  ell.  venstre:  Drachm. 
1001 N. 52.  jf.  (jarg.):  Ud  til  højre  (0:  gaa)] 
Majkatten.  1945-46.85.  \\  i  forb.  m.  med; 
dels  i  opfordring  til,  befaling  om  forsvinden: 
Ud  med  sig] „HørupsValgkreds"  1902.(1892). 
62.  Ud  —  med  —  ham  —  ud  —  med  —  ham. 
Hebo.MD.l5.  dels  i  opfordringer  til  at  frem- 
komme med,  udlevere  noget:  *  Ingen  af  os  her 
sig  skamme,   |   Hvis  hans  Siæl  er  Dydens 

60  Ven,  I  Ved  en  reen  og  ædel  Flamme,  |  Og 
den  Møe,  som  tændte  den.  |  Ud  med  Navnet! 
ingen  svige] Bagges. IV41.  ud  med  tre  Mark. 
Schand.TF.1.89.  ud  med  sproget,  se  I. 
Sprog  2. 


253 


ud 


ud 


264 


9)  i  særlige,  faste  forh.  m.  præp.  og  adv., 
jf.  ud-ad,  -efter,  -omkring,  -over,  -til. 

9.1)  ud  ad.  1.  (nu  sj.)  til  bet.  1  og  4  samt 
ad  A.l,  om  (egl.  ell.  forestillet)  bevægelse  hen 
imod.  Fra  Dom- Kirke- Risten  ud  ad  Mar- 
ken strækker  sig  en  Gade.  Holb.Derg.40.  mod 
Østen  ud  ad  Haugen  er  en  Stue  .  .  paa 
3  F&g.LHøyer.G.Sl.  især  (jf.  udadtilj  rø. 
fig.  adv.  til:  Indtil  1763  .  .  har  den  vestre 
Længde  været  Stuelængde,  som  vendte  ud  lo 
ad  Gaden  til.SMBeyer.E.30.  (borgen)  kunde 
derfra  sees  mange  Mile  ud  ad  Havet  til. 
smst.139.  Han  gik  ud  ad  Marken  til.VSO. 

2.  til  bet.  2  og  ad  A.4,  om  vej,  der  følges  under 
bevægelse  (i  tilfælde,  hvor  der  særlig  tænkes 
paa  bortfjernelse,  er  der  stærk  vaklen  ml.  ud 
ad  og  ud  af^.  kaste  Penge  ud  ad  Vinduet. 
VSO.  Saa  sætter  (hunden)  af  i  Spring  ud  ad 
Børen.  SvGrundtv. FÆ.  1. 102.  (vi  tager)  en 
Vogn  og  kører  lidt  ud  .  .  Ud  ad  Strandvejen.  20 
PLevin.Hjem.(  1919). 135.  lige  ud  ad  lande- 
vejen, se  Landevej  2.4.  gaa  ind  ad  det  ene 
øre  og  ud  ad  (af)  det  andet,  se  Øre.  (jf.  ad 
A.6;  nu  dial.)  om  tidsforhold;  (olm.:)  ud 
paa  (se  u.  bet.  l.i).  Det  var  imidlertid  ble- 
vet noget  ud  ad  Eftermiddagen.  iVPWiwei. 
JL.79.  Ud  ad  Natten  blev  han  mat. sms^. 
200.  Statsradiofonien.Dansk.I V:i7(nordsjæll.). 

3.  (sj.)  ved  sammenblanding  med  ud  af  (1): 
bort  fra.   Det  var  noget  ud  ad  vores  Vej  30 
(0:  en  omvej ).AHenningsen.LGJ. 216.  4.  som 
adv.,  se  udad. 

9.2)  ud  af;  navnlig  i  anv.  svarende  til  af 
A.1.2  og  ud  2:  I.  om  bevægelse  fra  et  sted, 
som  noget  har  været  i  ell.  paa;  ofte  om  bort- 
fjernelse (med  magt),  løsrivelse,  de  grebe 
Paulus,  og  droge  ham  ud  af  Templet  (1907: 
uden  for  Helligdommen).  ÅpG. 21. 30.  Dron- 
ningen (gjorde)  sig  færdig  til  at  reise  udaf 
Syenig.Holb.DH.III.Ué.  ♦Fuglene  flagre  af  40 
Rederne  ud.Ing.RSE.VII.236.  jeg  har  faaet 
hende  paa  et  godt  Sted  og  vel  ud  af  Huset. 
Heib.Poet.VI.46.  i  faste  forh.  (ofte  m.  overf. 
bet.),  fx.  hjælpe  ud  af  (forlegenhed),  komme 
ud  af  (en  knibe,  ud  af  det),  redde  ud  af  (en 
knibe,  en  brand),  rive  ud  af  (haanden  paa), 
rømme  ud  af  (landet),  se  hjælpe  2.4  osv. 
(sætte)  ud  af  indgreb,  ud  af  kraft,  ud  af 
mode(n),  (falde)  ud  af  rollen,  ud  af  sengen, 
ud  af  stedet,  se  Indgreb  1  osv.  \\  i  udtr.  for  50 
at  tabe  noget  af  syne.  sejle  et  skib  ud  af  sigte, 
se  II.  sejle  2.1.  komme  (en)  ud  af  syne,  se 
Syn  2.2.  II  om  ophævelse  af  deltagelse  i  virk- 
somhed, foreningsliv,  leg,  spil.  Han  var  med 
at  agitere  os  to  ud  af  Sogneraadet.  HKaarsb. 
DT.37.  Han  vil  ud  af  sit  Ægteskab.  Lecfc 
Fischer. EnKvinde paafyrre.(1940).180.  s kri ve 
ud  af  skolen,  se  skrive  3.6.  ud  af  spillet,  se 

1.  Spil  6.4.  jf.  gaa  ud  af  sagaen  u.  Saga  3.2. 

2.  (jf.  bet.  2.2)  som  udtr.  for,  at  noget  kommer,  éo 
bringes  frem  fra  et  mindre  rum,  fra  et  sted, 
hvor  det  hører  til,  har  været  fastgjort,  at  noget 
viser  sig,  kommer  til  syne.  ♦Erling!  bløder 
du?   I   .  .   Der  triller  Purpurdraaber  |    Ud 


af  dit  Bryst  imellem  Hoserne.  Oehl.I II. 152. 
(han)  tog  en  lille  Brændevinsflaske  ud  af 
sin  Lomme.  Ing.  LB.  1.41.  *gjennem  Døren 
ind  med  ProtocoUen  |  Saa  let  han  sprang, 
som  ud  af  Flasken  Tollen.  PalM.V257.  Han 
.  .  halede  en  Vinflaske  ud  af  et  Støvleskaft. 
ErlKrist.BT.74.  i  faste  forb.  (ofte  m.  overf. 
bet.):  være  grebet  ud  af  luften,  som  snydt 
ud  af  hans  næse,  se  Luft  6.1,  I.  Næse  4.3. 
stirre  øjnene  ud  af  hovedet  paa  sig,  se  II. 
stirre  1.3.  slaa  noget  ud  af  hovedet,  faa 
noget  ud  af  tankerne,  se  Hoved  5.1,  I.  Tanke 
2.4.  II  (jf.  bet.  2.5)  i  udtr.  for  meddelelse, 
navnlig  af  aabenhjertig,  frimodig  art;  ofte  i 
opfordringer  til  at  tale  tydeligt,  uden  omsvøb. 
Tal  ud  af  Munden  (0:  hørlig  for  Andre, 
tydelig,  forstaaelig).  VSO.  (som)  talt  ud  af 
mit  hjerte,  min  sjæl,  se  I.  Hjerte  3.i,  Sjæl  2.2. 
ryge  ud  af  en,  ryge  en  ud  af  munden,  se 
ryge  4.2.  tale  lige  ell.  rent  ud  af  posen,  af 
skægget,  se  I.  Pose  3.i,  I.  Skæg  1.3.  3.  til 
bet.  3,  om  afvigelse  fra  tidligere  fulgt  retning, 
forandring  af  stilling  ell.  tilstand,  (ofte  i 
forb.  m.  komme,  jf.  II.  komme  63.4  og  \\). 
♦Hjælp  nu,  Gud-Fader  i  Himmerig!  |  Jeg  er 
udaf  min  Led  (o:  faret  vild). DFU. nr.28.58. 
♦Det  og  paa  samme  Tiid  begynte  sterck  at 
blæse,  I  Saa  Skibet  i  en  hast  kom  udaf  rette 
L&ah.  Holb. Paars. 261.  Vi  tjene  dog  Kongen 
saa  godt  vi  kan,  hvorvel  vi  kom  lidt  ud 
af  Veien,  han  sendte  os. Ing. KE.II.149.  jf.: 
Det  vilde  ikke  være  ud  af  hendes  Vej  at  gaa 
hjem  ad  Stien.  Roberts. PilgrimsHytten.(overs. 
1940).74.  ud  af  balance,  kurs,  slag,  spor, 
stil,  takt,  se  Balance  2  osv.  \\  i  udtr.  for  at 
tabe  sindsligevægt.  Et  lille  Ord  .  .  vil,  naar 
jeg  hører  det  fra  Deres  Excellences  Læ- 
ber, bringe  mig  ud  af  mig  selv,  af  lut- 
ter Glæde.  Heib.Poet.V  1 1. 339.  Nøjgaard.Kaj 
Munk.(1945).32.  ud  af  koncepterne,  sit  gode 
skind,  se  Koncept  3.1,  Skind  2.3.  4.  (jf.  bet.  i) 
uden  tydelig  forestilling  om  bevægelse;  om 
retning:  Vinden  blæser  ofte  meget  haardt 
ud  af  Hval-Fiorden,  saa  man  ikke  kan  seile 
den  ind.  I slKyst.33.  Der  er  kun  en  eneste 
Vej  ud  af  dette. OlfRicard.K.129.  \\  om  sted, 
hvorfra  et  sanseindtryk  modtages,  hvorfra  en 
kraft,  virkning  udgaar.  (hun)  læste  mine  Øn- 
sker ud  af  mit  Blik.Schand.O.II.369.  Ud  af 
de  nu  følgende  Linier  i  Grundtvigs  Svar  ta- 
ler en  .  .  alvorlig  Harme.  PHans.H.SS.  lyse 
ud  af  (ens  øjne),  se  lyse  3.4-5.  ;'/.  regne  ud 
af  hovedet  u.  Hoved  6.1.  ||  om  retning  for 
synet.  ♦Tidt  ligevel  til  en  Smule  Trøst  |  Jeg 
ud  af  Fængselet  titter. Blich.(  1920). XX.222. 
(hun)  albuede  .  .  sig  ud  mod  Garderoben, 
mens  hun  ud  af  Øjenkrogene  holdt  Øje 
med  h&m. ErlKrist.DH .8.  jf.:  Han  lægger  an 
og  skyder  ud  af  Scenen.  Oehl.1 11.60.  \\  om 
stilling,  hånd  stak  ham  ind  i  halsen,  at  kar- 
den (o:  kaarden)  sad  ud  af  na,kken. Moth. 
S165.  tåen  sidder  ud  af  skoen.  sms<.  jf.  u. 
II.  sidde  28.1,  II.  stikke  38.io.  5.  (jf.  bet.  Q.i) 
m.  tanke  paa  resultat,  faa  (ell.  h&ye)  noget 


266 


ud 


nd 


266 


ud  af  noget  olgn.,  se  II.  faa  7.2,  lY  have  9.5. 
hitte  ud  af  noget,  se  hitte  4.2.  komme  ud  af 
noget,  se  II.  komme  53.6.  6.  (jf.  af  A.18.2J 
ved  sammenblanding  m.  ud  ad  (2).  ind  ad 
den  ene  Side  og  udaf  den  anden.  J?ø?/s^.)S'. 
133.  Han  springer  op  paa  Reelingen  af 
Baaden,  og  seer  ud  af  (rettet  fra:  ud  ad. 
Ew.  (1914).  VI.  249)  Havet.  Ew.  (1914).  III. 
190.  Blich.(1846).Y129(se  u.  ad  A.4;.  Bogen 
faldt  ud  af  Vinduet.  VSO.  Drengene  piler  ud  lo 
af  Broen  .  .  og  forsvinder  i  Haskgen.  BerlTid. 
yil926.M.7.sp.4.  7.  (fori.  ud  af  udtales  i 
denne  anv.  ofte  tryhsvagt;  især  foræld.,  poet. 
ell.  dial.)  i  tilfælde,  hvor  ud  nu  i  alm.  spr. 
føles  forstærkende  (jf.  let.  Q)  ell.  overflødigt 
(pleonastisk) ;  fx.  svarende  til  af  A.3.i:  *Bar- 
ken  sprak  udaf  Egetræ.  DFZ7.nr.8.22.  ud- 
rydde Troldom  udaf  Staden.  HoZft./f ex. ¥2.  || 
til  af  A.4.2,  om  det,  hvorfra  noget  hidrører, 
spec.  om  kilde  til  viden  olgn.  ♦Det  svared  20 
Dronning  Soffi  udaf  ret  Harm:  |  „Det  var 
og  nok  for  et  Bondebarn  !"DFZ7.nr.28.25. 
man  kand  icke  dømme  om  nogens  Skiønhed 
udaf  Ansigtighed  aUeene. Holb.Ul.Prol.  ♦Han 
lærer  dem  ej  alene  |  Udaf  den  prentede  Bog. 
Blich.(1920).XIY152.  see  den  hele  Begiven- 
hed forklaret  udaf  naturlige  Aarsager.  iJecifce. 
ST.75.  II  til  af  A.5,  om  sted  ell.  (især)  slægt, 
samfund,  hvorfra  man  stammer,  ell.  hvortil 
man  hører;  ogs.  om  oprindelse  i  al  alm.  ♦Jesus  30 
udaff  Na.za.Teth.  Kingo.SS.IY470.  ♦Jeg  er  en 
Skærslibermand  .  .  |  kommen  udaf  fremmed 
Jja,nå.  Børnerim.  III.  10.  ♦Jeg  synger  mine 
Sange  |  Udaf  mit  fulde  Bryst.  Drachm.D.128. 
han  var  udaf  ringe  Slægt.  Gravl. AB. 54.  Fa- 
deren Johan  Grundtvig  .  .  var  ud  af  en  gam- 
mel Præsteslægt.  HalKoch.(Grundtv.(1940).I. 
VIII).  II  til  af  A.6,  om  stof  ell.  materiale. 
♦I  tage  denne  Ring  udaf  Guld  hiin  rød. 
Oehl.XXIV.52.  ♦min  vælske  Rok  udaf  Fils-  40 
ben  smaa.  Gjel.HS.214.  Sin  Fløjte  havde  han 
selv  lavet  udaf  en  IlyldeT^ind.Gravl.EB.47. 
om  forb.  gøre  ud  af,  se  gøre  6.  ||  til  af  7, 
om  grund,  aarsag,  anledning.  *(de  var)  stive 
udaf  Frost.  Holb.  Paars.  21.  jeg  elsker  dig 
udaf  min  inderste  Siæl.JPJac.(1924).I.291. 
„Naa!"  sagde  Thomas  ud  af  sin  store  Vel- 
opdragenhed. Jørge»iVieZs.D.43.  II  til  af  A.8, 
om  person,  hvorfra  en  virkning  udgaar.  (især 
ved  verber  i  pass.).  alle  klæder  forarbeydes  50 
udaf  qvindiol]!..  Holb.  DNB.  31.  Han  kand 
komme  i  Fattigdom  og  Sygdom  .  .  blive  for- 
ladt ud  af  andre  Mennesker.  Mossin.  Term. 
557.  Blich.(1920).VI.297.  \\  til  af  A.9,  om 
middel  ell.  redskab.  Jeg  ved  slet  ikke,  hvor- 
dan jeg  skal  klare  det  altsammen  ud  af  min 
Løn.BechNygaard.T.Ue.  jf.  ud  af  den  kar- 
ske bælg  u.  Bælg  6.2.  ||  til  af  A.  10-11,  om 
mængde  ell.  antal,  hvoraf  noget  udgør  en  del, 
ell.  om  art,  hvortil  noget  hører.  ♦Strømme  ud  eo 
af  Blood. Holb.Paars.103.  ♦Den  tredie  Wil- 
liam af  Cumberland  —  |  Den  bedste  udaf 
dem  Alh. Blich.(1920).X.15.  Ud  af  alle  de 
Lande,  jeg  har  været  i,  synes  jeg  absolut 


bedst  om  Forholdene  i  U.S.A.Strange.NS.39. 
II  jf.  af  A.12  og  14,  som  udtr.  for  henseende. 
en  Ven  og  Patron  udaf  studerende  Folk. 
Gram.Breve.2.  (Chr.I)  var  udaf  Vext  en 
stærk,  høi  .  .  iierre.Grundtv.Udv.il. 646. 

9.3)  ud  efter.  1.  (jf.  efter  I.3  og  2;  1.  br.) 
til  bet.  1.1,  om  retning  for  bevægelse:  ud  imod. 
Veien  løber  derfra  ud  efter  Nord.  FS'O.  L. 
sagde  farvel  og  gav  sig  til  at  traske  udefter 
Snndhj.  MKlitgaard.MS.174.  2.  som  adv.,  se 
udefter. 

9.4)  ud  for.  1.  om  bevægelse  til  stilling  ved 
forsiden  af  ell.  i  nærheden  af:  ud  foran. 
♦Sankt  Oluf  lader  en  Snekke  bygge,  |  han 
skød  den  ud  for  Stra.nd.DFU.nr. 9. 2.  ♦De 
slæbte  som  en  Køter  |  Ham  ud  for  Borgeled. 
Winth.HF.9.  jf.  f:  (jeg)  faldt  .  .  need  ud 
for  (o:  ned  ad)  Brincken. Æreboe.l2.  smst. 
144.  især  (jf.  bet.  SA)  om  uegentlig  bevægelse: 
stirre  ud  for  sig,  se  II.  stirre  l.i.  strække 
benene  ud  for  sig,  se  II.  strække  4.i.  ofte  i 
udtr.  for,  at  man  udsættes  for  noget  ubehageligt, 
kommer  i  vanskeligheder:  komme,  rage  ud 
for,  se  II.  komme  53.13,  III.  rage  2.2.  gaa 
ud  for  fuglestangen,  ud  for  haanden,  se 
Fuglestang  2,  Haand  12.3.  jf.  bet.  8.1 :  Uld- 
tøjet (maatte  ikke)  krympe  eller  blive  haardt 
.  .  det  vilde  .  .  dermed  være  som  ødelagt, 
og  det  gav  .  .  et  føleligt  Tab,  man  ikke  gerne 
vilde  ud  tor.  Strange. MS. 85.  2.  (jf.  bet.  4  og 
IV  for  1.2^  om  stilling;  dels  (dial.):  foran; 
uden  for.  Der  var  .  .  et  bredt  brolagt  Fortov 
udfor  Husene.  BornhHaandvEr. 102.  dels  (og 
især):  tværs  over  for:  lige  for;  paa  højde, 
linie  med.  Moth.  U29.  Københavnerdamperen 
.  .  stoppede  op  udfor  Helsingør.  Ponf.Z).222. 
Pladsen  ud  for  (1871:  over  forj  Davids 
Gr&ve. Neh.3.16(1931).  Jeg  boer  i  Neapel 
ved  Havet  ligeud  for  Yesu\. HCAnd.BCÆ. 
1.305.  Buchh.UH.14.  3.  (jf.  bet.  4.3  slutn.  og 
7.1 ;  1.  br.)  om  uforandret  tilstand,  varighed; 
i  forb.  ud  for  eet,  uafladelig;  ud  i  eet;  i  eet 
væk.  TroelsL.III.30(se  u.  IV  for  3.5^.  D&H. 
Det  var  som  Kæmpehagl  jomede  mod  Glas- 
set. Det  smækkede  og  knaldede  og  trom- 
mede, ud  for  eet. AnnaBloch.FraenandenTid. 
(1930).30.  4.  (jf.  bet.  4.3  og  IV  for  I6.2;  i 
forb.  give  (sig)  ud  for,  se  1.  give  14.2  og  Ib.w. 

9.5)  ud  med,  (nu  dial.)  om  bevægelse  ell. 
beliggenhed  langs  med.  ♦Det  var  Jomfru 
Sølverlad,  hun  fløj  ud  med  den  Strand. 
DFU. nr.  6. 33.  Moth.  U 29.  Cit.  17 15. (Vider. 
1.4).  Esp.367.  jf.  lige  ud  med  u.  VIII. 
lige  6.5. 

9.6)  ud  over;  ofte  omtr.  m.  sa.  bet.  som 
III.  over  A  og  nærmest  forstærkende  dette; 
fx.  i  flg.  anv.:  1.  (jf.  III.  over  1.2-3^  om  be- 
vægelse op  over  ell.  (især)  stilling  oppe  over 
noget  andet.  ♦Dog  hænger  Fjeldet  mørkt 
udover  Livets  Yei.Thaar.ES.457.  ♦Stundom 
skal  vi  Jordens  Tant  forglemme,  |  Froe  os 
hæve  over  Støvet  ud.  Rein.123.  Processions- 
skjorterne  (blev)  trukket  af  ud  over  Ho- 
det.Galsch.SR.22.   hælde,   lude  ud  over 


I 


267 


ud 


ud 


258 


noget,  se  II.  hælde  6.1,  III.  lude  1.3.  2.  (jf. 
III.  over  2)  som  udtr.  for,  at  noget  dækker, 
breder  sig  over  en  flade.  Skummet  for  op 
(af  flasken)  og  ud  over  ham.  Hjort.KritLit. 
II.XII.  Et  Stykke  tæt  Lærred,  afpasset  til 
Saaret  saaledes  at  det  gaaer  1  .  .  Tomme 
ud  over  dets  ^dJvå.PWBalle.R.dl.  brede  et 
tæppe  ud  over  hele  sengen  I  3.  (jf.  III.  over  Z) 
betegnende  bevægelse,  hvorved  noget  gennem- 
krydses ell.  passeres.  *Ud  over  Havets  Mark,  10 
den  øde,  |  Svæver  en  Fugl  i  vildsom  Flugt. 
'Winth.III.21.  *En  Virak  Sommervinden  | 
Ud  over  Dalen  hBx.smst.V.  56.  om  uegl.  ell. 
tænkt  bevægelse:  *Nu  runged  festligt  vidt  ud 
over  Bjerg  og  Skov  |  .  .  Kirkeklokkens  Høi- 
tiåsklan^.  Boye.PS.1.161.  Fra  Bierget  skuer 
man  ud  over  Dalen.  VSO,  i  det  11.-12.  Aarh. 
byggedes  over  2000  (kirker)  ud  over  Landet. 
Brøndum-Nielsen.  DD. 49.  4.  (jf.  III.  over 
3.4-5J  m.  særlig  forestilling  om,  at  et  vist  20 
punkt,  en  vis  grænse  passeres,  (indførelse  af 
første  vognklasse)  vil  ske  i .  .  Kystbanetogene 
udover  'Rungsted. JernbaneT.yil934.10.sp.4. 
se  ogs.  III.  over  3.4.  (jf.  gruppe  7  ndf.)  i 
billedl.  anv.:  *Saa  vist  som  Kirkens  Arm 
med  Vælde  strækker  |  Ud  over  Kongernes. 
Oehl.lV.181.  en  høvdingeslægt  med  magt, 
indflydelse,  anseelse  ud  over  herredet.  Orønb. 
Hellas. I. (19 42). 13.  ikke  kunne  se  ud  over 
sin  egen  næse,  se  Næse  2.3.  komme  ud  30 
over  (et  standpunkt),  sætte  sig  ud  over 
(noget),  se  II.  komme  63.io,  II.  sætte  55.13; 
være  ud  over,  (jf.  bet.  IQ)  være  naaet  over. 
Han  var  for  længe  siden  ud  over  slige  ka.- 
iægtehei.HFEw.JF.II.l74.  Fraser  af  den 
Slags,  som  Fagfolk  forlængst  er  ud  over. 
PDrachm.K.212.  sml.  bet.  8.1 :  Selv  i  Aan- 
dens  .  .  Verden  følger  ham  den  aandelige 
Blødagtighed  .  .  som  han  maa  udover. 
Men  han  forfeiler  ikke  Yeien.Ing.EF.VI.162.  40 
6.  (jf.  III.  over  d)  som  udtr.  for,  at  noget 
ubehageligt  rammer  ell.  truer  en,  at  man  ud- 
sættes for  angreb  olgn.  gaa  ud  over  en,  se 
gaa  37.10.  (jf.bet.8.1)  i  forb.  som  skulle, 
ville  ud  over  en,  altid  (søge  at)  angribe, 
kritisere.  Johanne  .  .:  „Svigerpapa  er  nok 
arriveret."  —  Fruen:  „Ja."  —  Johanne 
(snøfter):  „Jeg  kan  mærke  det.  Luften  er 
fyldt  med  Bankaktier  og  Pengeposer."  — 
Fruen:  „Snak,  Johanne,  du  vil  altid  ud  over  50 
Grosserer  Hohan.''  PRMøll. ES. 41.  Ligner  det 
noget  for  en  rask  Dreng  at  ville  ud  over  En, 
der  er  kommen  i  Ulykke?  Korch.NielsDros. 
(1924).88.  6.  (jf.  III.  over  12.2  og  ud  1)  om 
overskridelse  af  grænse  i  tid.  en  fjærn  Tid, 
der  går  ud  over  EktOTien.Cit.l8o3.(JyLov. 
Fort.l).  man  kan  kun  elske  én,  og  evig,  ud- 
over J)øåen.NMøll.VLitt.II.304.  han  var 
blevet  borte  langt  ud  over  sin  Orlov.  OFriis. 
Ldtt.448.  7.  (jf.  III.  over  12.3-4^  om  overskri-  eo 
delse  af  en  størrelse,  en  norm,  et  maal;  ofte 
betegnende  noget  som  overflødigt,  unaturligt, 
upassende.  Vandet  i  en  Thekjedel  (har)  sit 
Kogepunkt,  ud  over  hvilket  Varmegraden 


ikke  kan  komme,  hvor  meget  Ilden  end  for- 
øges. (ToZd!sc/»n.//.22.  (denne  digter)  besidder 
andre  Herligheder,  som  han  vel  vilde  tabe, 
om  han  stræbte  at  gå  ud  over  sig  selv 
i  denne  Retning.  Hjort.KritLit.III. 215.  Min 
Fader  gav  mig  en  lille  Sum  til  at  kjøbe 
Bøger  for  ud  over  de  af  Skolen  fordrede. 
Schand.0.1.65.  (hun)  var  henrivende  ud  over 
enhver  Beskrivelse. ESkram.EY35.  eders  Tale 
skal  være  ja,  ja,  nej,  nej;  hvad  der  er  ud 
over  (1819:  over^  dette,  er  af  det  onde. 
Matth.5.37(1907).  m.  flg.  inf.  ell.  bisætn.: 
der  .  .  blev  drukket  4880  Potter  Rhinskvin 
udover,  hvad  den  kongelige  Forsyning  selv 
var  beregnet  ipaa.  Troels L.X.42.  han  synes 
at  have  været  en  Mand,  som  havde  Inter- 
esser udover  at  fange  Hval.  E Mikkels. ØE. 28. 
hvad  Gavn  har  Ejeren  da  deraf  (0:  af  sit 
gods),  ud  over  at  (1871:  uden  det,  at^  hans 
Øjne  ser  det?  Præd.5. 10  (1931).  (1.  br.)  m.  flg. 
præp.-led:  Kongen  talte  aldrig  mere  med 
ham  udover  i  rent  tjenstlige  Anliggender. 
Danm Konger. 454.  i  faste  forb.  ud  over 
evne  olgn.:  de  Opvoxendes  Kundskabskreds 
skal  udvides  ud  over  deres  Alder  og  Evne. 
Mynst.Tale.(1843).7.  talem.  (efter  lat.  ultra 
posse  nemo  obligaturj;  ingen  er  forpligtet 
ell.  pligtig  ud  over  evne.Meyer.^925.  Vogel- 
Jørg.BO.583.  ud  over  maal  og  maade,  se 
I.  Maade  3.3.  være  (lidt)  ud  over  det  sæd- 
vanlige, se  sædvanlig  2.  jf.:  Da  hun  .  . 
havde  gjort  blot  et  Par  Trin  og  udsendt  en 
lille  Række  Toner,  forstod  C,  at  dette  var 
meget  udover  det  hverdags.  SophClauss.R. 
141.  man  var  noget  ud  over  det  ordinære, 
naar  ens  Uhr  var  stillet  efter  Raadhusuhret 
i  Aalborg.  JørgenNiels.KB.14. 

9.7)  ud  ved,  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  bet.  9.5. 
Moth.U29.  jf.  bet.  10:  *det  Huus  det  laae 
.  .  tæt  ud  ved  Flodens  Bred.  Helt.Poet.131. 
(kvæget)  gik  og  aad  ud  ved  Strand-Siden. 
Schousbølle.Saxo.245. 

10)  i  enkelte  tilfælde,  hvor  alm.  spr.  nu 
foretrækker  ude.  (hos  Holb.  vist  norskhed,  jf. 
FalkT.Synt.109f.  Mikkels. Or df. 466;  om  for 
ud  (i  bet.  for  udej  se  IV  for  19;.  1 0.1)  til 
bet.  1,  om  ophold  ell.  stilling  paa  et  forholds- 
vis fjernt  liggende  sted,  under  aaben  himmel, 
borte  fra  huset.  ♦Ørnen  han  bygger  i  Fj ældet 
ud.DFU.nr.31.1.  ståe  ud  med  sine  vare. 
Moth.S728.  Ulysses  med  sine  Staldbrødre 
ere  alt  flygtede  .  .  jeg  har  selv  seet  Skibet 
langt  ud  i  Søen.Holb.Ul.IV14(jf.  u.  lang 
sp.34P''o8").  *Der  de  mødtes  paa  Heden 
ud  I  det  gjaldt  som  Tordenens  Gny.  Gjel.HS. 
66.  Esp.368.  10.2)  til  bet.  2,  i  udtr.  for  ude- 
lukkelse, lukke  ud,  se  IV  lukke  17.  smække 
sig  ud,  se  III.  smække  4.i.  10.3)  til  bet.  4, 
om  stilling  ell.  udstrækning  i  retning  bort  fra 
noget,  der  laae  nu  ud  foran  os  det  store  Vand 
(o:  Storebælt). HCAnd.(1919).IV16.  man  top- 
per en  Bakke  (0:  paa  en  biltur),  og  ud  til 
Højre  aabner  Landet  sig  OTp.  JV Jens. Møllen. 
(1944).89.  Han  hae  en  rød  Næse  med  en 


XXV.    Rentrykt '/« 1949 


17 


269 


ud- 


Udaadfiiinand 


260 


stor  Knast  ud  i  Spidsen.  Zorcfe.LL.45.  10.4) 
til  het.  9.2.  det,  som  er  fraværende  og  ud  af 
Aasjn.Holb.EpJ.278.  \\  billedl.  (hun  var) 
ganske  udaf  sin  Fatning.Tode.IX.308.  Halv 
udaf  mig  selv,  greb  jeg  fat  paa  'N.smst.88. 
være  ud  af  stand  til,  se  Stand  4.4.  10.5)  til 
het.  9.4.  Jacob  har  .  .  allerede  været  ud  for 
en  Del  i  sit  unge  Liv.  CChristensen-Ordrup. 
Træ1cfugle.(1905).27.  smst.102. 

ud-,  i  ssgr.  af  ud,  især  i  bet.  1-2  og  5-6. 
II  i  alm.  udtalt  ['ub-]  m.  bitryJc  paa  2.  led  og 
i  verber  (og  afl.  heraf)  stød,  hvor  dette  lyd- 
ligt er  muligt  (jf.  AaHans.S.86;  om  Høysg.'s 
sprogbrug  se  Bertels.H.229);  i  tilfælde,  hvor 
der  kim  foreligger  sammenrykning  ell.  sam- 
menskrivning af  ud  og  en  præp.  ell.  et  adv., 
udtales  ud-  som  det  selvstændige  ord,  se 
ud-ad,  -efter,  -omkring,  -over,  -til  ||  ud- 
er  dialektisk  sammenfaldet  med  u-,  hvorfor 
ud-  undertiden  (især  tidligere)  findes  skrevet 
u-  (fx.  *hans  u-tæred  (o:  udtærede)  Krop. 
PoulPed.DP.  54.  unevnelse.  Cit.1717.  (Vider. 
1.437;  fynsk),  en  Lærge  Unge,  som  vaar 
uliget  (o:  udligget)  dette  foraaer  og  alle- 
rede flyefærdig.  Farum £r.  9.  jf.  u.  udbøde. 
Udstand  samt  Udmarkj,  ligesom  omvendt 
ud-  kan  forekomme  for  u-  (se  u-,  præfiks). 
II  af  ssgr.  er  de  fieste  verber  ell.  subst.  og 
adj.  afl.  af  verber  (jf.  ogs.  Ud-art,  -arv,  -avl, 
-bo,  -ejer);  i  en  del  tilfælde  er  andet  led  et 
subst.,  der  ikke  er  afl.  af  verber  (fx.  Ud-ve, 
-vej^,  ogs.  et  subst.  m.  konkr.  bet.  (som  Ud- 
egn, -ørken;  se  ndf.  u.  bet.  S);  ssgr.  m.  adj. 
som  2.  led  findes  især  til  ud  6  (se  ndf.  u. 
bet.  2.2);  jf.  ogs.  II.  udvortes  ||  i  enkelte  til- 
fælde vekslende  m.  ude-,  jf.  udlade  rudelade 
(2)  samt  Ud-arbejde,  -pige  u.  Ude-arbejde, 
-pige.  II  de  verbale  ssgr.  bruges  ofte  i  overf. 
bet.  ell.  tilhører  især  skriftspr.  (og  anvendes 
ofte  kun  som  vbs.  ell.  i  part.),  medens  usam- 
mensat forb.  mere  tilhører  talespr.  \\  flg.  anv. 
fremhæves: 

I)  til  ud  1  og  2,  især  til  ud  2.i,  i  ssgr., 
som  egl.  betegner,  at  noget  bevæger  sig  ud  af, 
bort  fra,  fjernes  fra  noget  andet;  af  mere  til- 
fældige ssgr.  kan  anføres:  (kaptajnen)  blef 
udbefalet  med  3.  Galeyer  og  2  Pramme  at 
leggesigi  Listei-Byh.  Slange.ChrIV1231.  Pa- 
pirerne (var)  bragt  i  Orden,  og  Skibet  ud- 
buxeret.  Rawert  &  Garlieb.  Bornholm.  (1819).  1. 
Af  Mangel  paa  Dybde  i  Havnen  udbaades 
Lasten. JHSmidth.(V SO),  faae  Sandheden 
udlirket  af  En.  F-SO. 7/7.365.  en  lys,  mild 
Eftermiddag  .  .  med  udtittende  Syrener  paa 
Havens  Bnske.Schand.SB.268.  en  gammel 
(fra  ildebranden)  udbjerget  Skærekiste.  JP 
Jac.  1.254.  endvidere:  udliste  ("sig:  vAph. 
(1764)),  -vrimle  (om  orme:  LTid.1734.335). 
II  til  ud  2.5  fx.:  ud-blamere  ( Strange  ( Aarb 
LollF. 1946.38)),  -bombaste  (Brandes.VIII. 
24),  -deklamere  (Tode.IX.362) ,  -dundre 
(LTid.1733.575),  -hykle  (*(han)  udhykled' 
søde,  vel  veiede  Oxå.Haste.BD.52),  -klynke 
(Bagger.  1. 182),   -kurre   (Weyer.40),   -lispe 


(TBruun.VlI.184),  -sværge  ^*Han  udsvor 
i  sit  Raserie  I  En  mægtig  Éeå.  Bagges. DV 
1.63). 

2)  til  ud  5-6.  2.1)  om  bearbejdelse,  færdig- 
gørelse, tilendebringelse  ell.  forsvinden,  ophør; 
fx.:  *  Indtil  hans  Lykke  tilsidst  fik  udblundet. 
Wadsk.FrV26.  Fortvivlelsen  havde  udstor- 
met. OeW.XZY  62.  Præsten  har  ikke  ud- 
messet (afmesset).  CoUecten  blev  ikke  ud- 

10  messet.  VSO.VII.368.  Naar  (fotografipladen) 
er  udfikséret,  skal  den  skylles  c.  1  Time. 
Haandv.38.  i  ssgr.,  der  angiver  ublid,  af- 
fejende, haanlig  ell.  ødelæggende  behandling; 
fx.:  Den  Maade  at  udstøie  (sit  venia  verbo) 
et  Stykke,  er  noget  af  det  vildeste  og  uædel- 
ste  man  kan  tænke  sig.Tode.Mus.170.  B. 
vandt  (ved)  at  udbokse  M.  L.BerlTid.^y« 
1933.M.2.sp.6.  endvidere:  ud-aagre  (Am- 
berg.),  -ballotere  (Larsen.),  -votere  (smst.). 

20  2.2)  til  ud  6,  m.  (rent)  forstærkende  bet.,  jf. 
fx.  ud-arme,  -ase,  -bombe ;  navnlig  (jf.  lign. 
anv.  i  SV.  og  no.)  i  adj.  (part.  adj.),  se  fx. 
ud-aldret,  -arm,  -blottet,  -fattig,  -gammel, 
-langende,  -mager,  -ældet. 

3)  (jf.  ude-;  til  ud  10  (2.  led  er  oftest  et 
subst.,  jf.  dog  II.  ud  vortes  j;  dels  i  (sj.)  ssgr., 
der  angiver,  at  noget  findes  udvendig,  hører 
til  det  ydre,  vender  udad,  ligger  uden  paa 
noget  andet,   fx.  Ud-bark,   -bo,   jf.  Udlyd; 

30  sml.  ogs.:  et  af  de  Udbjerge,  der  vende  brat- 
test ud  imod  Havet. Hauch.V 352.  dels  i 
ssgr.,  der  betegner,  at  noget  ligger  yderst  i  ell. 
uden  for  et  omraade,  ligger  fjernt,  langt  borte; 
fx.  Ud-by,  -bygd,  -egn,  -land,  I.  -næs,  -sted, 
-ørken,  jf.  Ud-arv,  -arving,  -bygger,  -ejer; 
i  stednavne  om  bebyggelse  i  en  yderkant,  nær- 
mere havet  (sml.  \Jåhøl\ing.Stedn.V7.  \Jå- 
LeiTe.Trap.*II.351),  jf.:  det  barske  Ud- 
Salling.VilhAnd.(Pol."/»1941.10.sp.l). 

U-daad,  en.  flt.  (sj.)  -er  ell.  d.  s.  (Rahb. 
Tilsk.1796.37.39.  sa.  Fort.  1. 363.  sa.E.III. 
369.  AarbLollF. 1943.12).  {sv.  odåd,  no.  udåd, 
oldn.  udå6;  jf.  udædig,  udædisk;  sml.  præfiks 
u-  7.2;  især  højtid.  eU.  poet.)  ond,  skammelig 
virksomhed  ell.  (navnlig)  handling;  slet  hand- 
ling; misgerning;  ugerning,  (ofte  i  forb.  øve 
udaad,  sjældnere  forøve  (BUch.(1920). 
XXVIII.147),  udføre  (PEMull.'166)  ell. 
udøve    udaadj.    JBaden.DaL.    *de,    som 

50  med  Udaad  |  Guds-Barnet  stod  efter  Livet. 
Grundtv.SS.III.99.  *Bring  for  Dagen,  bær 
til  Dommen  |  Daad  og  Udaad,  sandt  og 
Løgn. smst.V  158.  de  store  Forvorpenheds 
Forbrydelser,  som  Sproget  særligt  mærker 
med  Navnet  Udaad.  Hørup.II. 243.  ||  (nu 
sj.)  i  (pleonastisk)  forb.  m.  nedsæt,  adj. 
en  ond  og  skjændig  Udaad.  Horreb. II. 258. 
*en  grum  og  unaturlig  Udaad. Ing.DD.V8. 
Udaads-mand,    en.    (;/.  oldn.  udå5a- 

60  ma&r;  især  poet.  ell.  højtid.)  person,  som  har 
øvet  udaad;  ugerningsmand;  forbryder.  Rein. 
202.  en  fredløs  Udaadsmand  (o:  Niels  Ebbe- 
søn). Ing.PO. II. 17  4.  Tag  dig  vare  for  en 
Udaads-Mand  (Chr.VI:  et  udædiskt  men- 


261 


ndaande 


ndad 


262 


niske).  Sir.11.40.  Sønder  Vinge  Stenen  .  . 
indeholder  en  Forbandelse  over  den  Udaads- 
mand,  der  ved  Vold  og  Svig  dræbte  de  to 
Brødre,  over  hvem  Stenen  er  rejst.  LJac. 
DanskSprog.(1927).26. 

ad-aande,  v.  [-|(on'a]  tidaandes.  Eøysg. 
AG.7.  vhs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ing  (s.  d.). 
(ænyd.  d.  s.,  sv.  utandas,  no.  utånde;  jf. 
aande  (II.5)  ud)  I)  (nu  Lir.)  puste  luft  ud 
af  lungerne;  aande  ud.  I.l)  i  egl.  bet.  Moth. 
U29.  SorøSaml.I.142.  under  strengt  arbejde 
.  .  føler  mennesket  det  som  en  lettelse  at 
udstøde  råb  og  udånde  stærkt.  Jesp.SprU.39. 
jf.:  han  udaander,  det  er,  han  vedbliver 
maaskee  at  leve,  men  aandløst.  Zierfc.ZJ//. 
509.  II  især  m.  obj.  udaande  en  stinkende 
Lugt. F/SO./. 22.  Strubehovedet  er  .  .  et 
gennemgangsrum  for  den  udåndede  luft. 
Jesp.Fon.279.  uegl.:  give   udtryk  for,  med- 


luft.  Moth.Conv.Ul.  lungevirksomheden  (fore- 
gaar)  således,  at  der  efter  en  indånding  strax 
følger  en  udånding  og  derpå  en  pause.  Jesp. 
Fon.351.  Luften  i  Lejligheden  tilføres  Fug- 
tighed fra  mange  Kilder,  f.  Eks.  fra  Vand- 
fordampere, Potteplanter,  Menneskers  Ud- 
aandinger. Poi. "/lo 2942. 6.sp.4.  ||  (1.  br.)  til 
-aande  1.2.  de  omliggende  Naaleskoves  ozon- 
holdige  Udaandinger.  RGandrup.fDanmHVC. 
10  508).  II  hertil  bl.  a.  Udaandings-lutt  (Vore 
8ygd.Il.269),  -lugt  (om  daarlig  aande:  Uge- 
skr.fRetsv.l941.A.29),  -muskel  (Viborg & 
Neerg.HB.34.  Sall  1 1. 847). 

udad,  præp.  og  adv.  [som  præp.  'u?5-, 
'u5'a(5);  som  adv.  'u'6-,  'u6'(|)a6  ell.  (dagl.) 
iu6'(|)a,  'u5'|a?]  (sj.  (skrevet)  udaf.  i  bet.  2.2: 
en  Jakke  med  Foret  vendt  ud&i.B Mikkels. 
Jegvilgørealtfordig.(1945).ll).  (ænyd.  vd  adt 
som  adv.   (PJ  Colding.  Etymologicum.  (1622). 


dele  noget  gennem  tale,  sang  olgn.;  ogs.  om  20  465),  glda.  ud  ath,  fremefter  (Mand.183),  sv. 


kunstnerisk  frembringen.  *jeg  ikke  formaaer 
1  I  Sang  at  udaande  min  Længsel.  Ifei&. 
JN.248.  (hun)  stirrer  hen  for  sig  og  udaander 
derpaa  et  let  Skrig.  HCAnd.SS.X.81.  falske 
Vidner,  der  udaander  Vold  (1871:  aande 
Uretfærdighed;.  Ps.  27. 22  (^2932;.  (fon.,  for- 
æld.) om  dannelse  af  sproglyd:  Disse  Aande- 
lave,  eller  maader  at  ud-aande  Vocåler  påa. 
Høysg.AG.12.  \\  (jf.  bet.  2)  i  udtr.  for  at  dø 


utåt;  til  ud  og  ad  A.4;  jf.  udenad)  I)  som 
præp.,  se  ud  9.1.  2)  som  adv.,  om  bevægelse  ell. 
retning  mod  det  ydre  ell.  den  udvendige  side  af 
noget  ell.  bort  fra  noget  (mods.  indad  2).  Moth. 
U28.  2.1)  til  ud  1.1  og  2.1.  Bøje  sig  ud  ad. 
vAph.(1772).III.  muren  blev  trykket  udad 
ved  eksplosionen  I  (gym.:)  Armstrækning 
udad.  1.  Arme  —  bøj!  2.  Udad  —  stræk! 
PaulPet.  Den  da.  Kvindegymnastik.  (1901-10). 


42   Ulykkelige  udaandede  deres  Liv  i  Bøl-  30  117.  2.2)  (jf.  ud  4.1^  uden  (udpræget)  fore- 


geine. Hauch.VI.216.  *Hans  blegnende  Mund 
det  sidste  Kys  |  Udaander  paa  Gubbens 
}i3sndeT.Holst.D.II.185.  de  udaande  deres 
Sjæl  (Chr.VI:  udgave  deres  aand^. Pegr.2.22. 
udaande  det  ell.  sit  sidste  suk,  sit  døende 
suk,  se  1.  Suk  1.  1.2)  (især  poet.)  overf.,  om 
luftning,  uddunstning,  spec.  m.  h.  t.  plante- 
duft. Stanken,  som  udaandes  af  de  forsmæg- 
tede Legemer  (paa  et  hospital).  Basth.GT. 
251.  *Her  brogede  Blomsterrader  |  Ud- 
aanded  deres  I)nit.Holst.D.I.159.  de  store 
Sumpe  udaandede  Feber.  Poni.  LP.  262.  || 
give  udtryk  for  (egenskab  ell.  følelse);  lægge 
for  dagen,  et  langt  og  kedsommeligt  Ansigt 
.  .  som  helt  igennem  udaandede  Bedrøvelig- 
hed. Rimest.  Overs,  af  France:  Pierres  Barndom. 
(1942).93.  2)  (endnu  ikke  i  MO.^(1833); 
dadlet  som  germanisme  i  MO.;  jf.  bet.  l.i 
slutn.;   især  højtid.)   intr.:   aande   (ud)   for 


stilling  om  bevægelse  (ofte  i  forb.  vende 
udad}.  Moth.S165.  Paa  Vaabenhuus -Dør- 
ren ud  ad  staar  (en  indskrift)  indhugget. 
LHøyer.G.47.  Hænderne  vendes  saaledes,  at 
Tommelfingeren  er  ndad.  PWBalle.R.134.  I 
Fodtøj  fabrikeret  af  Fahlæder  er  Kødsiden 
vendt  udad.  Skomagerbogen.(  1923). 59.  s  veje 
udad,  se  IIL  sveje  1.3.  døren  (porten,  vin- 
duet) gaar  (JBaden.DaL.690.  VSO.  Bjarn- 
40  hof.LE.l70)  ell.  aabner  (TeknLeks. 1.570) 
udad  olgn.,  døren  aabnes  ud  mod  gaden, 
gangen  osv.  —  (jf.  bet.  2.3)  i  udtr.,  der  angiver 
optræden:  vende  kløerne,  det  piggede  udad, 
se  1.  Klo  1.4,  pigget  3.  jf.:  Hvilken  Storm 
i  Dag!  Søen  vender  sit  Hvide  (jf.  hvid 
sp.850^*)  ud  a,d.  HCAnd.(Anderseniana.V,l. 
(1937).lll).  Energisk  var  hun,  hun  vendte 
helt  nye  Sider  udsid.  AndNx.MR.201.  ||  om 
vej,  der  følges  under  bevægelse,  ell.  om  beliggen- 


sidste  gang;  opgive  aanden;  dø.  Det  Bryst,  50  hed  i  forhold  til  et  udgangspunkt.  Dybet  (i 


som  nu  har  udaandet,  hævede  sig  ofte  1 
stærke  Længsler. Mynst.Wilh.8.  Jesus  raabte 
med  høj  Røst  og  udaandede  (1819:  udgav 
Aanden).  Marc.15.37 (1907).  f  -aandelse, 
en.  flt.  -r.  d.  s.  s.  -aanding.  Amberg.  \\  m.  h.  t. 
sproglyd,  høre  .  .  aléneste  efter  Vocålens  ud- 
sigelse, eller  rættere,  efter  dens  ud-aandelse 
uden  at  betragte  lyden.  Høysg.AG.15.  \\  til 
-aande  1.2.  (den  falske  ærens  vej)  beruser 


bugten)  er  1*/«  Fv.  og  2  Fv.  nda,d.  JensSør. 
11.100.  (byens)  Beliggenhed  er  udad  mod 
Klinten.  Weinwich.  Stevns.^  (1798).  102.  Byen 
var  paa  rask  Vandring  udad;  for  hver  Dag 
steg  Grundene  herude  (0:  i  periferien)  i  Pris. 
AndNx.MR.77.  staa  udad,  se  IL  staa  60. 2. 
(sj.:)  der  (opstod)  Tvivl  hos  ham,  om  P. 
var  gaaet  lige  udad  (0:  fra  Esrom;  alm.: 
lige  ud;  til  Rehingør.  JHelms.G.lSO.   \\  om 


ham  med  sine  giftige  Blomsters  Udaandelser.  eo  benenes  (føddernes)  stilling.  Sette  Foden  ud 


Thaar.  (Rahb.Min.1788. 1.68).  -aanding, 
en.  [-|(>)n'eri]  flt.  -er.  (især  fagl.)  vbs.  til 
-aande  1  (ell.  aande  ud^,  om  udpustning  af 
luft  fra  lungerne;  ogs.  om  den  udstrømmende 


a,d.vAph.(l772).in.  (hun)  havde  smukke 
Hænder  og  Fødder,  —  som  hun  gik  lidt 
udad  paa.  Kyrre.(lslSagaer. 1.298).  2.3)  overf., 
om  forhold  til  omverdenen;  dels  om  en  kreds's. 


11* 


263 


ndad- 


ndanlis 


264 


et  samfunds,  et  lands  forhold  til  omgivelserne 
(udlandet);  dels  i  udtr.  for,  at  man  har  et 
vist  forhold  til,  er  optaget  af  den  ydre  ver- 
den; ogs.  i  udtr.  for  en  vis  overfladiskhed. 
Apostelens  Liv  er  vendt  udad,  beskjæftiget 
med  at  udbrede  Christendommen.Zierfc.y//. 
527.  Udad,  paa  Havet,  havde  Danmark 
Herredømmet  (i  1848).OversJc.L.89.  Der  er 
i  Menneskets  Sjæl  en  dobbelt  Strømning. 
Den  ene  er  en  Stræben  efter  at  udvide  i'o 
sin  Synskreds,  arbejde  nda,å.  C Koch.GF. 196. 
stærk  Forbindelse  udad.  Folkeblanding,  Gif- 
termaal  uden  for  Sprogsamfundet.  Brøndwm- 
Nielsen.DD.57.  talem.:  hvad  udad  tabes,  det 
maa  indad  vindes,  se  tabe  2.3  (og  indad 
2.2  slutn.).  ndad-,  i  ssgr.  til  udad  2;  2.  led 
er  som  oftest  et  vhs.  ell.  part.  (jf.  dog  udadtil^; 
fx.,  foruden  de  ndf.  nævnte,  til  udad  2.1-2: 
udadbøiede  Knæei. Gymn.(1828).15.  Bøjning 
og  Strækning  i  venstre  Hofteled  er  fri;  men  20 
Rotation  og  Udadføring  er  stærkt  indskræn- 
ket. Ugeskr.fRetsv.l947.A.651(jf.  Udadførerj. 
Udadgaaende  (0:  som  aabner  udad)  Vinduer. 
Tømrerari.316.  B.'s  udadskelende  Blik.  Bøgh. 
JT.541.  Udadstaaende  Forhen.  Cit.ca.  1804. 
(Stutteri.174).  endvidere:  udad-buet,  -drejet, 
-hvælvet,  -krummet,  -stillet.  ||  overf.,  til 
udad  2.3:  Det  Allerbedste,  det  Inderste  i  03 
er  ikke  skabt  for  det  udadgaaende  Liv,  for 
den  store  Ynmmel.  Hauch.Br.63.  den  udad-  30 
rettede Nntid.VilhAnd.Litt.IY770.  -drejer, 
en.  (anat.,  1.  hr.)  mushel,  der  drejer  et  lem  udad. 
Underarmens  Udaddrejer  (musculus  supina- 
toT).OHamburger.SpecielMuskellære.(1923).29. 

u-dadelig^,  adj.  se  udadlelig. 

Udad-fører,  en.  (anat.,  1.  Ir.)  muskel, 
der  fører  et  lem  udad  (Abductor).  la  Cour. 
Menneskelegemet. (1889). 37.  Menneskelegemet. 
(1943).60. 

G)  a-dadlelis,  adj.  [-'dab'lali]  (1.  br.  40 
-dadelig  [-idaJSali]  Cit.l859.(HCAnd.BCÆ. 
11.201).  Rubow.  LS.  207).  (ty.  untadelich; 
efterleddet  afl.  af  dadle;  if.  Levin:  „daarligt 
Ord" ;  jf.  uklanderlig)  som  ikke  fortjener  da- 
del; ulastelig;  pletfri,  hans  .  .  uegennyttige 
Arbeidsomhed,  og  udadlelige  Forhold.  Rahb. 
Fort.I.390.  Tætsiddende  graa  Hoser  —  udad- 
lelige Ben.  Drachm.  KW. 32.  (de)  vandrede 
udadlelige  (1819:  ustraffelige;  i  alle  Her- 
rens Bnd.  Luc.1.6  (1907). 

ndad-til,  adv.  (endnu  ikke  i  MO.;  sv. 
utåttill,  no.  udadtil;  jf.  ud  ad  —  til  (u.  ud 
Q.i)  samt  udentil)  I)  hen  imod  ell.  paa  den 
udvendige  side  af  noget;  mod  ell.  i  det  ud- 
vendige af  noget.  *Paa  sit  Hængsel  den  (0: 
døren)  sig  rørte  |  Og  sig  aabned  udadtil. 
PalM.VIII.29.  Sophie  Magdalene  lod  .  . 
bygge  et  „Norsk  Hus"  i  Hirschholms  Have 
.  .  Udadtil  optraadte  det  rigtignok  som  et 
normalt  Barokhus  .  .  kun  indadtil  .  .  var  eo 
Bjælkeværket  synligt. Elling. RH. 112.  ||  an- 
givende forhold  til  et  udgangspunkt.  Saavel 
Flaadenes  som  Stenenes  Antal  er  størst  midt 
paa   Vaadet  og  aftage  jevnt  udadtil  mod 


Enderne.  Tidsskr.  f.  Fiskeri.  1873. 141.  OrdbS. 
(sjæll.).  2)  overf.,  om  hvad  der  vedrører  en 
persons,  en  kredses,  et  riges  ydre  forhold  (i 
modsætn.  til  det  indre  liv),  (han)  havde 
været  livlig  baade  indvendig  og  udadtil 
og  var  blevet  saagodtsom  trolovet  med 
Degnens  Batter. Goldschm.VIII. 318.  udadtil 
(1819:  udvortes;  Kampe,  indadtil  Angester. 
2Cor.7.5(1907).  det  er  ikke  blot  indenfor 
Hjemmets  fire  Vægge,  at  en  Kvinde  (0:  i 
Indien)  kan  besidde  denne  myndige  Stil- 
ling; hun  kunde  ogsaa  udadtil  være  den, 
der  styrede  Familien.  UnivProgr. 1944.11. 61. 
sikkerhed  udadtil,  se  Sikkerhed  2.i.  -vendt, 
part.  adj.  I)  til  udad  2.2.  S&B.  Overlægen 
førte  sig  med  megen  Anstand  (under  dansen) 
med  Tæerne  flittigt  udadvendt.  JFJens.Ei^. 
133.  det  skyggefulde,  luftige  udadvendte 
Portrum. FrPoulsen.(Pol.yi2l940.14.sp.2).  2) 
overf.,  til  udad  2.3:  som  beskæftiger  sig  med 
det  ydre;  som  er  rettet  mod  omgivelserne;  ofte 
noget  nedsæt.:  som  ikke  fordyber  sig  i  sig  selv; 
overfladisk.  Kierk. XIII.  440.  Nordboen  ud- 
folder sit  Væsen  i  den  store  udadvendte  Tid, 
Nilångetiden.  A0lr.NA.12.  Barnet  er  udad- 
vendt, opdager  Naturen  meget  før  det  op- 
dager sin  egen  Sissl.  N Bang. O U.l 5.  \\  hertil: 
Barnet  er  ganske  ud  ad  vendt,  dets  Inder- 
lighed Udadvendthed,  og  forsaavidt  lys- 
vaagen.  Kierk.X.113.  Pont.FL.452. 

ud-af,  præp.  og  adv.  I)  som  præp.:  se 
ud  9.2.  2)  som  adv.:  se  udad.  -ag^e,  v. 
[-la'qø]  -ede  ell.  f  -te.  vbs.  -ning  (Cit.1777. 
(Lyngby-Bogen.1937 .238).  VSO.).  (ænyd.  d.s.; 
nu  næppe  br.)  fjerne  ell.  udbringe  ved  kør- 
sel; køre  ud.  Moth.U29.  (herregaarden)  har 
maattet  opføres  paa  udagt  Gruusfyldning 
fra  de  nærliggende  Bakker,  midt  ude  i  Sum- 
pene. Blich.(  1920). XXVII  1. 142.  Om  Efter- 
aaret  rispes  Jorden,  Gjødningen  udages  og 
tilharves.  Rawert  &  Garliéb.  Bornholm.  (1819). 
158.  f  -agere,  v.  (sv.  utagera;  jf.  lat.  ex- 
igere,  undersøge  helt  ud  (sml.  eksakt^;  til 
agere  2  )  m.  h.  t.  (procedure  i)  retssag:  føre 
til  ende;  afslutte.  Efterat  Processen  var  ud- 
ageret, lod  han  indkalde  Varterne.  Holb . 
MFbl.36.  II  i  videre  anv.:  uddebattere.  EPont. 
Men.III.418.  Jeg  havde  ikke  ventet  mere 
fra  Dem  i  den  længe  omtvistede  Sag;  den 
var  fra  min  Side  udageret,  og  kunde  an- 
sees  som  optaget  til  I)oms.Blich.(1920) .XV 
204.  -akkordere,  v.  (jf.  udiasste;  foræld.) 
faa  til  at  opgive  noget  ell.  til  at  flytte  ved 
overenskomst.  Rentekammeret  .  .  udaccorde- 
rede  (mølleren)  mod  en  Erstatning.  CjFWc- 
gener.A.II.263.  CChrist.H.188.  f  -aldret, 
adj.  (sv.  utåldrig;  jf.  -gammel,  -ældet;  til 
ud-  2.2  )  udlevet;  ældgammel.  *een  udaldret 
Mand  i  Gifte-Griller  gik.Seehuus.24. 

\  n-danisk,  adj.  (vel  omdannelse  af 
t  udannis  (Moth.^U37)  efter  III.  dansk)  som 
ikke  følger  vedtagne  regler;  usømmelig;  urid- 
derlig, (han  huggede)  hedningagtig  og  udanisk 
(med  køllen). Gjel.HS.229.  f -danlig,  adj. 


265 


ndanneli^ 


udarbejde 


266 


(ænyd.  d,  s.  i  let.  2 ;  jf.  -dannelig ;  „usædvan- 
lig." Jlf  O.)  I)  som  iklce  svarer,  f  asser  til 
noget  andet;  som  ikke  har  de  rette  forholds- 
upassende;  uoverensstemmende.  Moth. 1)30.  jf.: 
♦Velskabte  Q vinder  tidt  Udyd  vanskaber, 
I  Sindet  er  knortet,  hvor  Skindet  er  glat. 
I  Dyden  ved  Karrets  Udanlighed  ta- 
ber I  Ofte  den  halve  Deel  af  sin  Eclat;  | 
Ligesom  Diur-Steeg  giør  mindre  Parade  j 
Paa  u-anselige  Duge  og  Fa.åe.Wadsk.128. 
2)  som  mangler  form;  formløs;  uformelig. 
Uden  (bevægelse,  motion)  bliver  det  menniske- 
lige  Legeme  til  en  lige  saa  usund  som  udan- 
lig  Klump  eller  Kiøå-Sæk.EPont.Men.III. 
131.  den  udanlige  Chaos,  hvoraf  (alle  ting) 
ere  skahte.  S choushølle. Saxo. 221.  -danne- 
lig, adj.  [u'dan'ali]  I)  (nu  næppe  Ir.,  jf. 
dog  Feilb.)  d.  s.  s.  -danlig  1.  M esnard.  Jorde- 
moder- Skole.(overs.l749). 84.  2)  (nu  dial.) 
som  ikke  har  ell.  lader  sig  tildanne  til  den 
rette  form;  uformelig;  ogs.:  klodset;  uegnet 
til  brug.  Næglen  voxer  alletider  kun  ufuld- 
kommen og  udannelig  igjen,  og  ligner  en 
hornagtig  Knude.  Æskulap.  (overs.  1799).  30. 
MO.  Feilb.  3)  (nu  næppe  br.)  om  person: 
som  ikke  er  modtagelig  for  dannelse  (3);  som 
ikke  lader  sig  paavirke  af  opdragelse,  ud- 
dannelse, mit  sære,  ubehændige,  udannelige 
'Væsen.Molb.Breve.2.  jf.:  *man  bandt  hen- 
des (o:  danskhedens)  Tunge,  |  Sværger  i 
Danemarks  Skoler  end  paa,  |  Hun  er  udanne- 
lig ra.a.  Grundtv.PS. VI. 635.  -dannet,  part. 
adj.  [-|dan'8<]  I)  (jf.  dannet  1;  nu  næppe  br.) 
som  endnu  ikke  er  (til)  dannet,  formet;  som 
mangler  form  ell.  skikkelse.  Moth.US.  endnu 
(i  fjerde  svangerskabsuge)  er  Embryon  (o: 
fosteret)  stedse  et  udannet  Væsen  der  har 
intet  tilfælles  med  en  menneskelig  Skabning. 
Gynæol.II.97.  en  fremspirende  Lysverden, 
omgivet  af  den  udannede  Materie  som  af  en 
dunkel  Tuage.  Hauch.  1 1 1. 236.  |j  om  sted: 
ikke  gjort  anvendeligt  til  bebyggelse,  beboelse 
olgn.  mange  Stæder  vare  øde,  tomme  og 
udannede,  og  nu  er  cultiverede,  folkerige 
og  beboelige.  S MBeyer.E.lv.  2)  som  mangler 
dannelse  (3);  uciviliseret;  ukultiveret;  navnlig: 
som  mangler  dannelse  (3.2),  almindelig  kultur; 
simpel;  uopdragen;  ubehøvlet.  Hvor  saare  be- 
sværlig er  den  (o:  undervisning)  dog  for  de 
Udannede  (Chr.VI:  ulærde)] Sir. 6. 22.  „Udan- 
nede" Menneskers  Ordforraad  er  ofte  lige  saa 
stort  som  dannedes.  S aU XXII .79.  -dansk, 
adj.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  „fremmedartet,  barba- 
risk'') dels:  tilhørende  en  anden  nationalitet 
end  den  danske;  dels:  ikke  i  overensstemmelse 
med  dansk  skik  og  brug,  tankegang,  indstilling; 
tidligere  ogs.:  som  man  ikke  kan  stole  paa; 
lumsk,  uærlig  ell.  fejg;  ogs.  om  sproglig  ud- 
tryksmaade:  som  er  fremmedartet,  støder  an 
mod  det  danske  sprogs  regler.  *  Vraget  synker, 
1  .  .  Er  ingen  da  .  .  |  Som  føler  Ynk?  — 
Udanske,  kolde  Hierter!  |  Har  Frygt  .  . 
forstenet  a,lle?Ew.(1914).III.192.  det  er  ikke 
Dansk  at  finde  Lyst  i  Noget  .  .  den  hele 


Vending  er  stiv  og  udansk.  Grundtv.LSk.l4. 
*Jeg  er  de  danske  Musers  Præst  |  I  Eidoras 
udanske  Have  (a:  i  Holsten).  Heib.Poet.IX. 
469.  Den  bare,  højtidelige  Alvor  er  udansk. 
Patos  er  udansk.  Brandes.XY65.  han  (lod 
sig)  gribe  af  Begejstring  for  fremmede, 
udanske  Metoder.  HistTidsskr.lOR.IY269.  \\ 
(jf.  IL  Dansk^  som  subst.;  dels  (sj.)  om 
sprogligt  udtryk,  som  er  fremmed  for  dansk, 

10  er  uoverensstemmende  med  det  danske  sprogs 
regler:  et  Værk  i  adskillige  Dele,  paa  euro- 
pæisk, eller,  om  man  vil,  paa  tydsk  og 
udansk.  Bagges. L.I. XXXI.  dette  skrækkelige 
Udansk  .  .  disse  hinkende  og  halsende  Ryt- 
mer (o:  i  Liittichaus  digt  mod  P.A.  Heiberg). 
HSchwanenfl.H.255.  dels  (nu  næppe  br.)  om 
handling  ell.  tale,  der  er  uværdig  for  danske: 
Leth.(1800).  II  (nu  næppe  br.)  i  forb.  som 
den  udanske,  om  fremmed  ell.  person,  der 

20  ikke  er  dansksindet.  Ew.(1914).V185.  disse 
Udanske  (o:  herværende  tyskere). Abrah.A.6. 
NyerupRahb.VI.241. 

I.  Ud-arbejde,  et.  se  Udearbejde. 

II.  adarbejde,  v.  ['u6«r|bai'da,  -|bai'- 
69]  ud  -  arbejde. //øi^s^.JLG.  i24.  -ede.  vbs. 
-else  (s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s. 
(i  bet.  3  og  å.s),  mnt.  utarbeiden) 

1)  t  bringe  ell.  faa  noget  frem  ell.  ud 
ved  et  vist  arbejde,  den  stakkels  Glut  maa 

30  udarbeide  sit  slette  Brødvand  af  en  Patte- 
Qaske.Frank.SM. 1807. 202.  \\  udvinde  (malm, 
mineral)  ved  bjergværksdrift.  KSelskSkr.XI. 
101.  3  tynde  Kullag  .  .  hvoraf  der  udarbei- 
dedes  saa  meget  som  man  kunde  faae. 
Rawert&  Garlieb.Bornholm.(  1819). 148. 

2)  frembringe,  tilvejebringe  ved  arbejde; 
forfærdige;  lave;  tilvirke.  2.1)  (fagl.)  om 
manuel  (haandværksmæssig,  industriel)  virk- 
somhed; nu  især:  forarbejde  ved  udskæring, 

40  udhugning  olgn.  et  Slag-Uhrverk,  som  var 
meget  konstigen  udarbejdet.  Holb.DH.II.380. 
(altertavlens)  Figurer  ere  støbte  og  udarbei- 
dede  i  Malm.  Molb.Dagb.211.  min  Fætters 
Tjener  .  .  udarbeidede  Flitsbuer  og  Geværer 
af  Træ  til  mig.  Hauch.1. 286.  I  bløde  Sten 
udarbejder  man  .  .  Render.  Suenson.B.III. 
314.  2.2)  m.  h.  t.  mundtlig  ell.  (navnlig) 
skriftlig  fremstilling,  jeg  finder  Skriftet  vel 
udarbeydet.  Holb.  Ep.  II.  87.    det    blev    mig 

50  overdraget  alene  at  udarbeide  det  første 
\Jdkast. Mynst.Levnet.280.  udarbejde  (en) 
prædiken,  se  Prædiken  1.2.  ||  f  *  præs. 
part.  m.  pass.  bet.  mine  herefter  udarbeidende 
Skrivter.  [Lyche.J  Mine  Hændelser.  (1786).  77. 
2.3)  f  om  naturlig  dannelse,  jeg  er  udarbeidet 
(1871:  blev  dannet^  til  kiød  i  moders  liv. 
Visd.7.2 (Chr.VI).  Naturen  .  .  udarbeyder 
og  afskiller  i  Moderens  Bryste  en  Melk.  Oec 
Mag. VI  1. 333. 

60  3)  (nu  sj.)  bearbejde;  forarbejde;  til- 
danne. Dette  ælter  man  til  en  fast  Dei, 
udarbeider  det  godt,  og  danner  smaa  Krandse 
derai.Kogek.(1829).80.  Trinenes  Antal  ind- 
deles,   for    derefter    at    udarbeide    det    til 


267 


Udarbejdelse 


udarte 


268 


Trappen  fornødne  TidSi.ForhlTømrere.??.  || 
overf.:  uddanne;  forædle;  udvikle,  intet 
er  lettere  for  Mennesket  at  udarbeide  end 
Talen;  siden  adskillige  vilde  Folks  Sprog 
give  i  ingen  Henseende  de  meest  udarbeidede 
af  vore  noget  etteT.Kraft.VF.90.  han  følte 
dunkelt,  at  vi  vel  bedst  værgede  vor  Nationa- 
litet ved  at  udarbejde  vor  Kultxir.  S chand. 
TF. 1 1. 31.  m.  h.  t.  levende  væsen:  en  rigtig 
udarbeidet  (o:  afrettet)  Eest. PWBalle.R.163.  lo 
refl,.:  et  enkelt  Individs  Bestræbelse  for 
at  udarbeide  sig  selv  til  et  Dydsmønster. 
Kierlc.II.215.  Mart.Levnet.II.77. 

4)  (jf.  ud  6.2j  i  udtr.  for  ophør,  forringelse 
ell.  ødelæggelse.  4.1)  (jf.  II.  arbejde  1.3^  t 
om  ophør  af  gæring  olgn.  processer.  Naar 
Kalk  har  udarbeidet,  bliver  den  til  Mørtel. 
VSO.I.193.  4.2)  (jf.  bet.  1  slutn.;  sj.)  m.h.  t. 
mine:  bearbejde  og  tømme,  (de  stykker  jord, 
hvor  vi  havde  ret  ttl  at  søge  guld)  vare  alle  20 
udarbeidede,  saa  at  vi  ikke  kunde  tjene  Mere 
end  3  å  4  DoU.  om  Bagen.  PJustesen.En  da. 
MandsHændelser.(1863).44.  4.3)  (især  i  perf. 
part.;  nu  dial.)  udmatte,  ødelægge  ved  arbejde; 
opslide;  udslide.  Hesten  .  .  hafde  løbet  sig 
tret,  og  var  uåa.Theydet.Wing.Curt.31.  (he- 
sten) maatte  jo  en  lille  Trip  til  Byen  engang 
imellem,  men  det  ku'  jo  datte  udarbejde 
h.iane.Wied.Silh.115.  Han  ser  noget  ud- 
arbejdet ud.  sa.Da.297.  30 

Udarbejdelse,  en.  flt.  -r.  (jf.  Udar- 
bejdningj  vbs.  til  II.  udarbejde.  vAph.(1759). 
VSO.  især  i  flg.  anv.:  I)  til  II.  udarbejde 
2:  forfærdigelse;  fremstilling.  Holb.Ep.VlW. 
To  barokke  Ideer  havde  dog  (maleren)  havt 
under  sit  Stykkes  Udarbeidelse.  JBagges.L.//. 
112.  II  navnlig  om  affattelse  af  skriftlig  frem- 
stilling. Prædikeners  Udarbeydelse.  Holb.Ep. 
Y.150.  til  Udarbejdelsen  af  den  skriftlige 
10- Timers  Opgave  anvises  et  Lokale,  hvor  40 
de  paakrævede  Hjælpemidler  er  tilgængelige. 
Anordn.Nr.l79''y7l936.§4.  (nu  sj.)  konkr.: 
skriftligt  arbejde.  Jeg  har  meget  travlt  med 
Examen  Artium,  da  jeg  paa  faa  Dage  maa 
gjennemlæse  .  .  36B  ijdsnbeidehei. Cit.1830. 
(Hjort.B.1.273).  mine  i  et  Tidsrum  af  26 
Aar  offentliggjorte  mindre  Udarbejdelser  af 
kultur-,  litteratur-  eller  personhistorisk  Ind- 
hold. Bo&^.ii,7.  2)  (nu  næppe  br.)  til  II.  ud- 
arbejde 3:  bearbejdelse;  især:  uddannelse;  50 
udvikling,  deres  eget  Sprogs  Udarbeidelse. 
LTid.1756.294.  Personlighedens  Udarbei- 
delse. jS:ierA;.7/.i4i.  3)  (jf.  II.  udarbejde  1  og 
4.2J  f  om  bjergværksdrift.  Om  Bergverkers 
Udarbeidelse  og  Nytte.  LTid.1724.599.  Ud- 
arbejdning, en.  flt.  -er.  vbs.  til  II.  ud- 
arbejde. Amberg.  især  i  flg.  anv.:  I)  (nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  Udarbejdelse  1.  Mariæ-Billedets 
Tegning  og  Uå3iiheyåmng.Slange.ChrIY927. 
TeknO.  ||  (nu  næppe  br.)  om  skriftlig  frem-  eo 
stilling;  ogs.  konkr.  i  hans  Udarbeidning,  saa- 
vel  som  i  alle  andre  Bøger  af  dette  Slags. 
LTid.1746.477.  give  Underviisning  i  Forst- 
videnskaben . ,  skrivtlige  Udarbeidninger  og 


deslige.  MR.1785.53.  2)  (nu  sj.)  d.  s.  s.  Ud- 
arbejdelse 2.  Merians  Omarbeidning  eller 
rettere  Udarbeidning  af  Lamberts  lettres 
cosmologiques.  Bagges.  (ABagges.  JB.  1. 136). 
(der  er  ikke)  tale  om  en  udarbejdning  af 
idéen,  men  om  en  fuldstændig  omdefinering. 
ABlinkenherg.Renan.(1923).79.  3)  (jf.  Ud- 
arbejdelse 3)  t  om  bjergværksdrift,  en  slags 
Guld-Aare  .  .  af  saa  liden  Betydning,  at 
Udarbeidningen  ikke  fantes  at  være  Bekost- 
ningen værd.  Thurah. B.83. 

nd-arm,  adj.  (ænyd.  d.  s.,  sv.,  no.  ut- 
arm; til  ud-  2.2  ell.  dannet  til  -arme;  jf. 
-fattig;  sj.)  meget  fattig;  ludfattig,  (jeg  er) 
saa  fattig,  at  jeg  maa  lade  min  Moder  leve 
i  en  Fattigstiftelse  .  .  saa  udarm  er  jeg. 
JPJac.(1924).II.47.  -arme,  v.  [-i^r'ma, 
-la'rma]  -ede.  vbs.  -ning  (Grønb.  Hellas.  I. 
(1942). 123).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  utarma,  no. 
(part.)  utarmet,  isl.  litarmast,  blive  forarmet; 
2.  led  til  II.  arm;  nu  sj.,  jf.:  „s]e\d." Levin, 
samt:  „Udarmet  .  .  sielden".  MO.)  bringe  i 
armod;  gøre  meget  fattig;  forarme  i  bund  og 
grund;  ogs.:  udpine;  udsuge.  Krigen  udar-mer 
et  ^nge.Dumetius.in.60.  vi  slæber  os  træt, 
og  udarmer  os,  ved  at  oprette  Daarligheds 
Monumenter,  som  dog  snart  vil  forgaae. 
Mossin.Term.495.  Jylland  skulde  .  .  grun- 
digt udarmes  ved  fire  fjendtlige  Hærgninger. 
TroelsL.1.55.  \\  (jf.  -armj  i  perf.  part.  som 
adj.  ved  store  Skatte  og  Paalægg  vare  (de) 
blevne  udarmede.  Holb.DH. III. 195.  de  fat- 
tige .  .  Adelsmænd  paa  deres  udarmede 
BoTge.VVed.BB.273.  jf.:  Jorden  forbedres 
ved  den  Sæd  (0:  graaærter),  naar  den  ikke 
saaes  paa  tilforn  udarmet  Jord.OecMag.IV 
249.  -art,  en.  (ty.  ausart;  nu  næppe  br., 
jf.:  „Bruges  undertiden  for  Afart."  VSO.) 
afart  (af  ringere  værdi).  Maane-Rude;  Denne 
Art  vises  her  med  2  Udarter.  LTid.276i.37«. 
Vil  man  dyrke  Vaarhvede  bør  man  ikke 
betjene  sig  af  de  meget  fordærvede  Udarter, 
som  findes  her  i  L&ndet.Olufs.Landoecon.l92. 
billedl.:  Rahb.Sandsig.1.28.  -arte,  v.  [-la'rda, 
-\vfdd]  vbs  .-ning  (s.  d.)  ell.  (nu  næppe 
br.)  -else  (Mynst.Betr.I.175.  CPalM.0.393). 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  „frembringe,  ordne"  (sml. 
arte  2.2^;  efter  ty.  ausarten  (og  entarten);  jf. 
arte  (I.3)  ud)  udvikle  sig  paa  en  fra  arten 
(slægten)  forskellig  maade;  navnlig:  udvikle 
sig  afvigende  paa  uheldig  maade;  degenerere; 
vanslægte,  -arte.  Moth.A204.  Den  menneske- 
lige Slegt  udarter  Dag  for  Bag.Tullin.II. 
193.  Da  det  tamme  Faar,  som  Huusdyr, 
fører  et  unaturligt  Liv  .  .  saa  er  det  en 
almindelig  Erfaring,  at  de  Mdaxte.  Abildg.& 
Viborg.F.35.  Merovingerslægten  var  udartet 
mere  og  meTe.OBang.EK.I.150.  Gamle  Frugt- 
elskere tale  ofte  om,  at  Reine-Claude  er  ud- 
artet og  ikke  mere  har  sin  tidligere  Velsmag. 
Bredsted.Pom.il 1. 267.  \\  uegl.  Frieheden  .  . 
skal  kunne  virke  uden  at  udarte.  Mall.KF. 
38.  (i  det  byzantinske  rige  fortsattes)  i  det 
Hele  Oldtidskulturen  .  .  om  end  i  en  for- 


269 


Udartning 


udbanke 


270 


finet  og  delvis  udartet  Skikkelse.  JohsSteenstr. 
H.64.  ofte  i  forb.  m.  til  ell.  (nu  sj.)  i  (PA 
Heil.R.1.158.  Jomtou.CM.18.  Bobé.HE.142). 
Mismodigheden  udartede  .  .  til  Misfornøielse. 
Mall.SgH.402.  Da  blev  Byen  kaldt  „Odin- 
see",  hvilket  Navn  siden  ved  daglig  Tale 
er  udartet  til  Odense.  HCAnd.  SS.  III. 261. 
Begejstringen  (for  Omar  Khajjam)  er  sær- 
lig i  Amerika  ved  at  udarte  til  Hysteri. 
ArthChrist.DT.157.  ||  (1.  br.)  refl.  ell.  (nu 
næppe  br.)  i  pass.  (JPPrahl.AC.51).  det 
langt  fra  i  et  Land,  indførte  Korn,  Ud- 
arter sig  det  2  eller  3  A&T.LTid.l728.629. 
Dette  her  skulde  jo  ikke  gerne  udarte  sig 
til  en  fæl  Rejsebeskrivelse.  CHans.  F.  21 7. 
-artning:,  en.  [-|a'rdneix,  -i'er'dnen,]  flt. 
-er.  vbs.  til  -arte  (ell.  arte  ud^.  I)  i  egl. 
anv.  Græsgang  og  stærk  Høefodring  foraar- 
sage  Udartning  ved  at  giøre  Hesten  mere 
\Aoåi\Aå.Viborg.EY.5.  Blot  Far  nu  ikke 
paany  opgiver  Stamtavlen  af  Skam  over 
min  \]ddt,xtmxig.JacPaludan.TJR.195.  Havebr 
L.*II.989.  2)  (nu  1.  br.)  om  resultatet  af  ud- 
artning (1);  især:  væsen,  som  er  udartet.  Paa 
denne  Strækning  (af  Marokko)  finde  vi  den 
sletteste  Udartning  af  Mennesker,  der  leve 
.  .  af  Handel  og  Søeiøyeiie. Schytte.Polit.480. 
Parforcejagt,  Harehedsning,  Myndejagt  .  . 
ere  Udartninger  af  Jagt.Blich.(1920).XVI. 
41.  (kvindelige  studenter)  var  Udartninger 
fra  sand  Kvindelighed.  (r?/rLerøcfee.T.7.256i. 
-arv,  en.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.:  arv  til  udskiftede 
børn,  udarvinger  (1),  no.  utarv,  jf.  glno. 
uterfb;  sml.  ud-  3;  jur.,  foræld,  ell.  om  no. 
forhold)  arv,  som  tilfalder  en  ikke  fra  arve- 
laderen nedstammende  person;  arv,  der  til- 
falder en  udarving  (2);  arv  efter  en  fjernere 
slægtning,  „arf,  som  falder  til  side  linene." 
Moth.Al75.  Med  Tiden  engang  arver  Gyl- 
lenb.  nok  noget,  men  naar?  Desuden  er  det 
Udarv.  De  nærmeste  ere  —  nærmest.  Pram. 
(VorFortid.I. (1917). 408).  MO.  -arving, 
en.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  2,  æda.  wt  aruing 
(DGL.II.42;  var.:  vtæ  aruing^  i  bet.  1,  no. 
utarving;  sml.  ud-  3;  jur.)  I)  (foræld.)  ar- 
ving, som  ikke  var  i  fællig  med  arveladeren 
ved  dennes  død;  især  om  børn,  der  var  udskiftet 
af  boet,  gifte  og  hjemfarne  børn.  DL.5 — 2 — 54 
(efter  JyLov.1.10).  DGL.Overs.I.209.  2)  arve- 
berettiget slægtsarving,  som  ikke  er  livsarving; 
arving,  der  er  i  slægt  med,  men  ikke  nedstammer 
fra  arveladeren.  DL.5 — 4 — 7.  KomGrønneg. 
III.  142.  Ugeskr.fRetsv.l945.A.l.  -ase,  v. 
[-|a?so]  vbs.  (1.  br.)  -else  (MylErich.S.lOl. 
Sønderby.  DekoldeFlammer.  (1940).  129).  (su. 
dial.  (part.)  utasad,  no.  (part.)  utast;  jf.  nt. 
utasen,  sh^lde  dygtig  ud,  samt  ase  sig  ud 
(u.  ase  3.1^;  sml.  -asne;  næsten  kun  i  perf. 
part.  anv.  som  adj.;  talespr.)  udmatte,  trætte 
ved  besværligt  arbejde,  man  (kunde  ikke)  for- 
svare yderligere  at  udase  vort  alt  haardt 
medtagne  Mandskab  i  Dannevirke-Stillin- 
gen. Da^W.iVjise^.s.spJ.  refl.:  (saa)  stærk 
en  Strøm,  at  selv  Dyr,  som  ellers  godt  kan 


svømme,  dog  .  .  udase  sig  og  forgaae. 
Grundtv.Saxo.il .2.  \\  part.  udaset  anv.  som 
adj.:  dødtræt;  udmattet;  ogs.:  forslidt;  foraset, 
(hestene  havde)  gaaet  to  Dage  i  Plougen,  og 
vare  saa  udasede,  at  de  knap  kunde  slæbe 
dem  sel\.  Rahb.Tilsk.1805.670.  han  (kom)  en 
Aften  aldeles  udaset  .  .  fra  nogle  Musæer 
og  Slotte.  IICAnd.ML.121.  det  forfrosne  og 
udasede  Mmåska,h.FædreU*/2l864.2.sp.l.  Al- 

10  ting  hang  og  daskede  paa  hende  som  paa 
et  udaset  Byi.  Lauesen. MF. 68.  Esp.lO.  Feilb. 
-asne,  v.  vbs.  -else  (Amberg.).  (jf.  asne 
samt  jy.  udæslet,  forslidt  af  arbejde  (Feilb.), 
nt.  uteseln,  skælde  ud  (for  en  æsel),  hty.  aus- 
eseln;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -ase.  Er  Jorden 
for  tør,  kand  man  ikke  beholde  Ploven  i 
den,  og  bUver  den  for  vaad,  gaaer  den  kun 
op  i  Kløser  og  Klumper  .  .  og  i  begge 
Fald  udasner  man  sine  Heste.  Borreby.PA.30. 

20  Amberg.  \\  part.  udasnet  anv.  som  adj.  Ind- 
bydes (bonden)  af  en  .  .  skyggefuld  Bænk 
til  Hvile,  sætter  han  sig,  uden  just  at  være 
udasnet  (et  desværre  alt  for  passende  Uå- 
txy^X). Bagges.L.II.15.  sa.Danf.II.317.  Am- 
berg. -avl,  en.  (dannet  til  Indavl;  jf.  ud-  3; 
især  biol.)  avling  af  planter  ell.  opdræt  af 
(hus)  dyr  ved  krydsning  ell.  parring  med  andre 
varieteter  ell.  racer;  krydningsavl.  Indavlens 
og  Udavlens  Virkning  hos  Majsen.  Gartner-Ti- 

30  dende.l934.572.sp.2.  DJagtleks.968.  -baan- 
de,  v.  [-|b(i)n'8]  (jf.  -binde  2.2;  bødk.,  nu 
næppe  br.)  m.  h.  t.  tønde:  forsyne  med  baand; 
baande  (l.i).  Trantønderne  (bør)  udbaandes 
med  de  saa  kaldede  hollandske  Pilebaand. 
CPont.HR.92.  -bage,  v.  [-[baJqa]  vbs.  -ning 
(NutidsMad.'(  1936). 319).  I)  (især  bag.)  bage 
(dej  til  brød),  navnlig  saaledes  at  dejen  er 
hævet  og  brødet  gennembagt.  Af  hver  Tønde 
Rug  leveres  37  Brød,  vel  og  forsvarlig  ud- 

w  h&gte.  MR.1794.669.  i  Felten  skal  Brødet 
udbages  i  flad  og  rund  Form.  smst.1824.88. 
kom  Dejgen  i  en  smurt,  flad  Form  og  udbag 
den  i  Ovnen,  til  Kagen  er  brun  og  bagt. 
TidensKvinder."'/iol928.34.  2)  (kog.,  nu  næp- 
pe br.)  indbage  (1).  Dei  til  at  udbage  aUe 
Slags  Frugter  .  .  man  (maa)  have  Frugter 
ved  Haanden,  hvilke  man  dypper  i  Deien 
og  bager  i  flydende  Smør.  C  Maller. Koge-Bog. 
(1785).  30.    Udbagte    Kalvefødder.  sms<.  245. 

50  3)  t  intr.;  om  bagværk:  blive  ujævnt,  bulne 
ud  under  bagningen.  Moth.BW.  -banke, 
V.  [-ibaii'g'a]  vbs.  -ning  (vAph.(1759).  PW 
Balle. R. 57.  DSB.OrdreK.49).  I)  (nu  sj.). 
fjerne  ved  bank,  gentagne  slag;  (olm.:)  banke 
ud.  vAph.(1759).  udbanke  Støvet  af  en  Kiole. 
MO.^  udbanke  (en)  Sukkertop  af  Formen. 
S&B.  II  (jf.  II.  banke  2;  sj.)  overf.:  for- 
drive, som  Adelsmand  ser  (han)  sig  udban- 
ket  af  det   offentlige  Liv.  VilhAnd.VT. 116 

60  (efter  Tops.II.260:  vi,  mine  Standsfæller,  er 
eller  var  bankede  ud  af  det  offentlige  Liv^. 
2)  bearbejde  ved  gentagne  slag;  banke  ud;  fx.: 
banke  noget  for  at  rense  det.  Sengeklæderne 
.  .  bringes  i  frisk  Luft  og  udbankes.  ikfiJ. 


271 


Udbark 


udbene 


272 


1793.567.  (vatmasTcinens  slagel)  udbanker 
Bomxdåen.  Manufact.(1872).113.  (han)  ud- 
bankede sin  lange  Pibe  paa  Rækværket. 
Pol*ytl944.11.sp.2.  li  m.  h.  t.  fish,  kød:  gøre 
mør  ved  'bankning,  udbanket  Mørbrad.  £Zien 
Carlsen.RaasyUning.*(1934).75.  den  tørrede 
Torsk,  „Stokfisk",  udbankes  og  udblødes  i 
'Ka]k\d,-nå.AJep'pesen.Fradetgl.Kbh.(1935).96. 
II  Et  udbanket  Blad  er  et  nydeligt  Bogmærke 
.  .  Man  lægger  Bladet  paa  en  Avis  med  lidt 
Underlag  og  banker  derpaa  med  en  .  . 
Klædebørste  .  .  alle  „Køddelene"  forsvinde, 
og  kun  det  fri  Spindelvæv  af  Aarer  og  Rib- 
ber bliver  tilbage.  Le5fe6.//.i02.  ||  m.  h.  t. 
metal:  hanke  i  or  at  gøre  flad,  tynd,  for  at 
fjerne  huler  olgn.;  m.  h.  t.  ujævnhed:  fjerne 
ved  hankning.  man  udbanker  Kaabber,  Blik 
.  .  giør  hule  Kugler  deTa.i.Ruge.FT.14.  en 
Buble  (o:  hule)  .  .  som  kunde  udbankes. 
Argus.n71.Nr. 46. 3.  Guldring  .  .  gi.  For- 
lovelsesring, der  er  udbanket,  med  en  blaa 
Sten.PomE.KosterhUyil925.1.sp.l.  ||  (jf. 
II.  banke  2;  sj.)  spøg.:  gennemprygle.  i  Ber- 
lin .  .  godtede  (man)  sig  over,  at  .  . 
Østerrigerne  .  .  var  blevet  „dygtig  udban- 
kede". ikfPonf.J.23.25.  -bark,  en.  (wo.  ut- 
bark;  jf.  ud-  3  og  Indbark;  hot.,  foræld.) 
den  yderste  hark  paa  et  træ;  yderhark.  vAph. 
Nath.I.188.  MO.  -basnne,  v.  -ede  éll. 
(sj.)  -te  (Bagges.(PersonalhistT. 1938.86). 
PalM.AdamH. 11.70).  vhs.  -ing  (Høyen.R. 
286.sp.l.  VSO.).  (holl.  uitbazuinen,  hty. 
ausposaunen,  jf.  lat.  ebuccinare;  sml.  ba- 
sune  ud  (u.  basune^;  nu  1.  hr.,  alm.  hruges 
udbasunere)  forkynde,  meddele  ved  hasun- 
toner.  *(halsalen)  Hvor  Fløiten  fulgte  Fio- 
linens  Luner,  |  Og  Glæden  udbasuntes  af 
Basuner.  PalM.AdamH.  II.  70.  PJohans.DB. 
89.  jf.:  *  Alting  toner  ret,  din  Almagt  ud; 
I  Alt,  i  evig  andre  Harmonier,  |  Sam- 
menudbasuner Gud.  Bagges.IV155.  ||  især 
overf.:  udraahe  med  høj  røst;  navnlig:  frem- 
hæve som  udmærket;  rose  stærkt  (og  over- 
drevent); udhasunere.  LTid.1750.88.  Mange 
giøre  Almisse,  og  selv  udbasuner  det,  for 
at  indlegge  sig  et  stort  'Nayn.Argus.l77l. 
Nr.30.3.  Meget  ringere  Bedrifter  blive  ud- 
basunede rundt  i  alle  Tidender.  Hauch.  I. 
190.  De  særlig  mærkelige  Værker  lod  de 
udbasune  ved  Udraabere.  Rønherg.  Giordano 
Bruno.(1915).199.  -basunere,  v.  vhs.  -ing 
(D&H.  Harry Jacohsen.  Digteren  og'Fantasten. 
(1945).147).  (jf.  basunere  ud  w.  basunere^ 
d.  s.  s.  udbasune  i  overf.  anv.  (lægen)  havde 
udbasuneret  (Brandes.TJT.451:  udbasunetj 
et  Lønmiddel  mod  (kolera).  Brandes.VI.611. 
Morsing  .  .  udbasunerer  .  .  Gabler  som  den 
ny  Græker.  OFriis.Litt.225.  ||  (sj.)  i  anden 
anv.:  gøre  tyk  og  rund  (som  en  hasun- 
kind).  hans  timelige  Lykke  havde  udbasu- 
neret hans  M&ye.  Johs  Wulff.  Det  gode  Land. 
(1931).22.  -bede,  v.  [-|beJ59,  dagl.  -,be?] 
(fBnyd.  d.  s.  i  het.:  „hede  en  fri  af  fængsel", 
ty.  ausbeten,  hede  færdig,  og  ausbitten,  mnt. 


utbe(i)den)  I)  fremsætte  en  høn  ell.  anmod- 
ning om;  hede  om.  (om  tidligere  sprogbrug  se 
PEMiilUUOf.).  I.l)  i  al  alm.  Moth.B104. 
saa  skulle  vi  ikke  undlade  at  communicere 
Sligt,  og  tillige  udbede,  dette  at  bekjendt- 
gjøres  Commandanten  i  Citadellet.  MÆ. 2 788. 
161.  jeg  udbeder  den  Ære  af  Deres  behage- 
lige Selskab  i  Aiten.Cit.l836.(Studenterkom. 
39).  nu  kun  i  pass.  i  forh.  som:  kvittering 

10  udbedes!  >  svar  udbedes,  se  I.  Svar  l.i. 
II  (jf.  Y.  bede  2.4^  f  om  bøn  til  gud.  vi  (bør) 
udbede  af  Gud,  at  han  vil  bevare  det  Gode, 
som  han  har  gi\et. Ruge.FT.339.  jf.:  (de) 
sang  Hymner  .  .  for  at  udbede  Staten  de 
Guders  Beskyttelse,  hvilke  man  ved  de  be- 
skrevne Ceremonier  havde  hædret.  J Baden. 
Horatius.I.501.  ||  (emb.,  foræld.)  i  præs.  part. 
m.  pass.  het.  635  Rd.  87'/io  Sk.  som  herved 
indbetales   til   Skifteretten   i   N.  Kjøbstad, 

20  mod  udbedende  Tilsteia,ehe.  Hylling.HJ .238. 
smst.354(jf.  DSt.1922.135.139).  1.2)  (især  i 
mere  formelt  spr.)  m.  refl.  hensohj.  Høysg.S. 
89.  Her  er  en  Regning,  som  min  Hosbond 
vil  udbede  sig  hetalt.Wiwet.D.S.  *Da  udbad 
Frederik  sig  af  Keiser  Henrik  |  At  maatte 
stride  for  sin  .  .  Fader.Oehl.VII.330.  den 
gamle  brøstfældige  Hestehaarssofa,  den  han 
har  udbedt  sig  som  Arv  efter  Vli.Drachm. 
F. 11.289.   Etatsraad  N.  N.   og  Hustru  ud- 

30  bede  sig  Æren  af  Hr.  Kaptajn  X.  og  Frues 
Nærværelse  til  Middag.  VortHj. IV, 1.115.  \\ 
(nu  sj.)  i  forh.  som  have  sig  noget  ud- 
bedt. Skuesp.IX.220.  naar  Doctoren  kom- 
mer til  Middag,  saa  vil  jeg  kun  have  mig 
udbedet,  at  du  behandler  ham  høfligt  og 
artigt. Hrz.V 97.  2)  f  i^de  (Y2)  til  ende. 
vAph.(1764).II.68.  3)  (gldgs.)  indbyde  som 
gæst;  invitere;  (nu:)  hede  (Y4)  ud;  oftest  i 
pass.:  være  udbedt.  Atter  og  atter  hænder 

40  det  mig  i  Selskabslivet  —  og  jeg  er  hver 
Dag  udbedt  —  at  Folk  (roser  Dem). Brandes. 
Br.I.360.  jeg  tror  nok  hun  er  i  Selskab  i 
Aften  —  hun  er  jo  saa  frygtelig  udbedt! 
Soya.FritValg.(1948).46.  -bedre,  v.  [-|bæ6'- 
ra,  ogs.  -|bæ?9r8]  vhs.  -ing  (Moth.U29.  Gold- 
schm.Hjl.1.29.  LandbO.IVSO).  (jf.  bedre  ud 
(u.  II.  bedre  l.ij  samt  ty.  ausbessern;  CP, 
især  i  forh.  som  udbedre  skaden)  bringe 
i  bedre  tilstand;  navnlig:   afhjælpe  mangler 

50  ell.  skader;  istandsætte;  reparere;  tidligere 
ogs.:  forbedre  (Leth.(1800).  VSO.).  Moth.U29. 
Cit.l746.(Vider.II.313).  (han)  lod  .  .  alt 
hvad  der  var  .  .  brøstfældigt  omhyggeligen 
udbedre  og  styrke.  Engelst.Forsv.292.  Veien 
skulde  udbedres,  det  gamle  Træ  maatte 
bort.  HCAnd.SS.IV49.  Joab  udbedrede  (Chr. 
VI:  forbedrede;  1931:  genopførte^  det  Øv- 
rige af  Byen.lKrøn.11.8.  Naar  man  saa- 
ledes  straks  passer  at  udbedre  alle  de  smaa 

60  Skader  øjeblikkelig,  undgaar  man  tit  de 
store.  Vort  Hj.III, 1.120.  Skaden  kan  udbed- 
res med  Venge.  LindskovHans.NH.15.  -be- 
kendt, part.  adj.  se  ubekendt,  -bene, 
V.  [-ibe'na]   -ede.  vhs.  -ing  (Bl&T.).   (no. 


273 


udbetale 


adblege 


274 


utbe(i)na,  <?/.  ausbeinen ;  til  I.  Ben  1.2 ;  kog.) 
fjerne  lenene  (fra  fisk);  rense  for  ben;  m.  h.  t. 
fjerkræ  ogs.:  fjerne  dele  af  skroget.  Fasanen 
udbenes  som  Kalkun  .  .  spækkes  og  fyl- 
des med  en  god  Kalvekødiars.FrkJ.Kogei. 
250.  Udbenede  ^M.PoUya9S8.Sønd.24.s'p.2. 
-betale,  v.  vis.  -(n)mg  (se  -betaling^ 
ell.  (nu  næppe  Ir.)  -else  (Rask.Br.1.453). 
(jf.  betale  ud  (u.  betale  l.i  og  ud  ^.\)) 
m.  h.  t.  pengesum:  erlægge;  udrede;  betale  lo 
(1.1 );  ogs.  m.  h.  t.  gæld,  nu  især  prioritet: 
betale  helt  og  holdent;  afvikle  ved  betaling. 
Moth.U29.  *Thi  dømmer  jeg  dig  til  at  ud- 
betale I  To  Trediedele  strax  af  din  Formue  | 
Til  dine  BTødTe.Oehl.XVI.218.  de  udbetalte 
(1871:  g&ve)  dem  (o:  pengene)  til  Tømrerne. 
2Kg.l2.11(1931).  jf.  (spøg.):  (eders)  fromme 
Mellemhandler  hos  Kongen  har  jeg  ladet 
Sold  og  Løn  udbetale  med  Hundepidsken. 
Ing.Y8.II.90.  \\  f  m.  person-olj.:  letale  (1.4).  20 
(man  forespørger)  om  bemeldte  Tømmer- 
svende  (o:  som  har  assisteret  ingeniørkorpset) 
.  .  kan  vorde  udbetalt  af  Stadens  Kasse. 
at.  1807.  (HistMKlh.1.113).  -betaling, 
en.  (-f  -betalning.  vAph.(1764)).  flt.  -er. 
vis.  til  -betale  (ell.  betale  udj;  ogs.  om  den 
sum,  som  erlægges;  spec.  om  (letaling  af)  en 
større  ell.  mindre  del  af  en  kølesum  umiddel- 
bart efter  kølet.  Amlerg.  det  omtalte  Han- 
delshuus  (havde)  standset  sine  Udbetalinger.  30 
Hauch.IV.401.  jeg  havde  taget  (pengene) 
med,  fordi  jeg  havde  en  Udbetaling  at  be- 
sørge. Heib.PoetS.(1848).VI.161.  Udmærket 
Hus  .  .  sælges  billigt.  Udbetaling  800  Kr. 
BerlTid.^y-,1927.M.16.sp.4.  livsforsikring  med 
udbetaling,  se  Livsforsikring.  ||  hertil  II.  a. 
Udbetalings-bevis,  -dag,  -frist,  -kasse  (i 
sparekasse:  JesperEw.PF.45),  -kort  (post.; 
ved  udbetaling  fra  girokonto.  Posthaandbogen. 
1923.1.64),  -liste,  -maade,  -ordre,  -post-  40 
hus  (Bl&T.),  -sted,  -storm  (foræld.;  run 
paa  bank  olgn.  S&B.),  -tid.  -betinge,  v. 
{efter  ty.  ausbedingen ;  nu  næppe  Ir.)  m.  refl. 
hensol j.:  betinge  sig  (i  forvejen);  forbeholde 
sig.  Ew.(1914).IY.81.  Det  var  (lærerens)  frie 
Dag  i  Dag,  thi  saaledes  havde  han  udbetinget 
sig  det,  hans  ugentlige  lille  Ferie.  Sibb.1. 14. 
biskop  Sven,  som  udbetingede  sig  og  sine 
efterfølgere  det  nævnte  gæsten.ADJørg.II. 
133.  t  -betle,  V.  (ty.  ausbetteln)  tiltigge,  50 
tiltrygle  sig  (noget).  Sort.PSkan.97.  faae  en 
Gave^  et  Privilegium,  udbetlet.  76^0./. 35(?. 
I.  -bide,  V.  [-|bi?69]  vis.  -ning  (Amlerg.). 
I)  {jf.  bide  (I.I.2)  ud  samt  ty.  ausbeissen; 
nu  sj.)  fjerne  ved  et  lid;  spec.  m.  h.  t.  tand: 
miste  ved  at  lide.  Moth.  U29.  VSO.I.362.  ud- 
bide en  Tand  paa  noget.  MO.  DJacolson.DP. 
266.  2)  (sj.)  faa,  skaffe  sig  ved  at  lide  i,  spise 
af  noget.  Idunna  .  .  gemmer  nogle  Æbler 
hvoraf  Guder  udbide  en  evig  Ungdom.  60 
Grundtv.Mytologi.(1808).28.  II.  t  -bide,  v. 
(efter  ty.  ausbeizen;  jf.  IL  bide  og  VIIL 
bede)  behandle  noget  med  lud,  ætsende  stoffer 
for  at  rense  det.  det  uldene  Garn,  som  man 

XXV.    Rentrykt '/,  1949 


vil  farve,  udbides  i  A\l\va.-Ya.nd.JPaulli. 
Urte- Bog.  (1761).  233.  \\  om  ætsende  stof: 
bortfjerne,  -æde  noget,  kom  Spansgrøn  eller 
Mercurium  der  udi  (o:  en  byld  hos  hesten), 
og  naar  det  haver  vel  ud  biddet,  tag  saa 
Linsen- Pulver  og  kom  i  Skaden.  SesfeL. 
(1703).Blr.  t  -bilde,  v.  vbs.  -ing  (Baden. 
VA.137).  (ty.  ausbilden;  jf.  bilde  ud.  VSO. 
1.369)  I)  udføre  et  billede  af;  afbilde,  udbilde 
Schweitz  en  relief  paa  en  Ring  eller  Snuus- 
tobaksdaase.fia5f3es.DYX.67.  2)  udforme,  den 
Groupe  af  Billeder,  som  ,  .  enhver  af  mit 
Inderstes  Evner  .  .  har  sysselsatt  sig  med  at 
forme,  at  ordne,  at  udhMe.Ew.(1914).V164. 
Denne  Knop  . .  bestaaer  af  vandagtige,  endnu 
ikke  udbildede  smaa  Tiædeele.  Fleischer.HB. 
325.  VSO.  1. 369.  ||  overf.:  uddanne.  Som 
Skolelærer,  arbeyder  han  med  Flid  .  .  til 
sine  Disciples  Nytte,  hvis  Tænkemaade  han 
tillige  bestræber  sig  for  at  danne  og  udbilde 
ved  sunde  Formaninger.  BaWe.^/nmewomw 
PetriEstrup.(1919).9).  sa.Bib.  1.158.  -bin- 
de, v.  [-jben'a]  vis.  -ing  (i  let.  2.i:  Selmar.^ 
407.  TypogrOrd.116.  i  let.  2.2:  vAph.(1764). 
se  ogs.  bet.  I.2)  ell.  f  -ning'i(i  bet.  2.2:  vAph. 
(1759).  Amlerg.).  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  2.2,  ty. 
ausbinden;  jf.  binde  (2.3)  ud)  I)  løse  af 
laand;  binde  løs;  fx.  i  flg.  anv.:  I.l)  (jf. 
-bænde^  ^  ^  m.  h.  t.  ankertov:  løsne  fra 
ankerringen.  VSO. 1. 37 6.  1.2)  (landlr.)  m.  h.  t. 
kreatur:  sætte  paa  græs  om  foraaret;  linde 
(2.3)  ud.  S&B.  D&H.  II  især  som  vis.  Ud- 
binding. CollO.  lade  Kreaturerne  straks 
om  Foraaret  efter  Udbindingen  .  .  i  Løs- 
drift gaa  over  Græsmarkerne.  LandmB.//. 
416.  MdsskrDyrl.LVII.356.  jf.  Udbindings- 
tid.  Riget.^ytWll.e.sp.l.  MdsskrDyrl.LVII. 
10.  2)  samle  ell.  sammenholde  v.  hj.  af  laand; 
fx.  i  flg.  anv.:  2.1)  (logtr.)  sammensnøre  sats 
(kolumne  i  skil)  med  snor.  OpfB.^1.438.  Ty- 
pogrOrd.116.  2.2)  (lødk.)  f  d.  s.  s.  -baande. 
vAph.(1759).I.611.sp.l.880.sp.2.  Øllet  an- 
nammes i  justerede  og  brændte  Fade,  som 
bør  være  vel  udbundne  og  til  Spundset 
opfyldte.  Cit.1794.  (SøkrigsA.'  ZzzzSr).  Am- 
lerg. f  -blabre,  v.  meddele  ell.  røle  ule- 
tænksomt;  sladre,  sludre  om;  udplapre.  Moth. 
U29.  VSO.I.387.  Leth.(1800).  f  -bladre, 
V.  (ænyd.  udblad(de)re ;  2.  led  er  jy.  bladre, 
snakke,  ænyd.  bladre,  sv.  dial.,  no.  dial. 
blad(d)ra,  oldn.  blaQra,  lalle,  som  kan  være 
sa.  ord  som  bladre,  sideform  til  pladre  ell. 
lydord;  jf.  udpladre)  d.  s.  Moth.U29.  Høysg. 
S.75.  t  -blafre,  v.  (jf.  blafre  og  blavre^ 
d.  s.  Aabenmundet  er  den,  som  udblafrer 
a.\tmg.Sporon.EO.II.57.  Amlerg.  -blande, 
V.  [-|blan'a]  (jf.  sv.  utblanda;  sj.)  gøre  en 
llanding  tyndere;  fortynde;  opspæde.  Larsen. 
II  ogs.:  skåle  virvar  i  noget  ved  at  blande  det 
paa  en  uordentlig  maade.  Han  har  udblandet 
i  et  uhyre  Kaos  hvad  H.  havde  samlet  i  sine 
bestemte  Fag  og  I>e\e.Rask.Br.I.66.  -blege, 
V.  [-|blai'a,  ogs.  -|ble?q,3]  vbs.  -ning.  (ty.  aus- 
bleichen;  1.  Ir.)   gøre  helt  lleg  ell.  farveløs; 

18 


276 


Udblik 


udblæse 


276 


Uege  (III.l).  Billedet  udbleges  (idet  det  kom- 
mer i  en  kemisk  opløsning),  saa  at  der  intet 
Spor  er  tilhage.  Cit.l947.(OrdbS.).  jf.:  Er  der 
noget  om,  at  vor  demokratiske  Tid  udbleger 
dem,  der  skulde  staa  hævet  over  alt  Folket 
.  .  og  gør  Typerne  mere  ferske  og  flove? 
CHClemmensen.  MitEøhenhavn.  (1939).  72.  \\ 
fjerne  (urenhed  olgn.)  ved  blegning.  VSO. 
-blik,  et.  (efter  ty.  ausblick ;  ;/.  -blikke ;  nu 
1.  br.)  det  at  haste  et  blik  ud  over  noget;  udkik;  lo 
udsyn;  ogs.:  mulighed  for  at  se  ud  over  noget; 
udsigt,  denne  Gaardsplads  .  .  med  Udblikket 
til  Havens  tilsneede  Træer..  JLange.J.  226, 
den  prægtige  gamle  Bygning  og  de  ene- 
staaende  Udblik  fra  dens  Vinduer.  A'^af Tid. 
^^/iil917.Aft.4.sp.6.  (den  nyankomnes)  første 
Udblik  over  det  fattige,  flade  Land.  EBertels. 
MH.141.  II  overf.,  om  opfattelsesmaade.  Han 
kritiserede  .  .  sine  yngre  (litterære)  Venner 
og  opfordrede  dem  .  .  til  ikke  at  syssel-  20 
sætte  Publikum  med  hvad  dette  i  Forvejen 
kendte  til  .  .  men  at  aabne  det  nye  Udblik 
(PoU*/il894.1.sp.7:  give  det  nye  Inter- 
esser). Brandes.II. 223.  Dette  Udblik  fremad 
i  Tiden  .  .  var  en  sand  Froieti.  SophMiilLN. 
88.  (hans)  Afhandling  (gav)  et  Udblik  over 
Tyskernes  Indsats.  PARosenb.  Erindringer.  I. 
[1934].155.  t  -blikke,  v.  vbs.  jf.  -blik. 
(efter  ty.  ausblicken)  se  ud  over  noget;  skue  ud. 
*saa  vidt  udblikkende,  som  Øiet  |  Fra  Top-  30 
pen  af  et  eensomtField.jBagi^es. ¥101.  -blok- 
ke, V.  vbs.  -ning.  (si;,  utblocka,  jf.  no.  ut- 
blokking)  i)  udvide  ved  hjælp  af  blokke  ell. 
andet  materiale;  især  (sko.,  hat.)  m.  h.  t. 
fodtøj  ell.  hovedbeklædning:  blokke  (2)  iid. 
Støvlerne  skulle  udblokkes.  F/SO.  At  „leve 
paa  en  stor  Fod"  og  gaa  med  .  .  „Sko  Nr.  48, 
godt  udblokket".  Berl  Tid.  ^n  1934.  Sønd.  26. 
sp.4.  II  (med.)  m.  h.  t.  gang,  kanal  i  legemet: 
udvide  (kunstigt).  Udblokning.  Panum.  40 
163.  2)  (1.  br.)  presse  ell.  narre  for  noget, 
især  penge;  blokke  (3).  En  Enke  .  .  var 
værgeløs  falden  i  de  store  Juristers  Kløer 
og  var  bleven  udblokket  af  dem.  VVed.BB. 
365.  Afladskræmmerens  frække  Udblokken 
Folk  for  Penge.  sa.B.266.  3)  (gart.)  m.h.t. 
planter:  udhugge  (en  blok  (6.3)  planter)  af  en 
række  som  en  første,  grov  udtynding.  LandbO. 
IY.622.  4)  (fågl.)  give  materialet  (jf.  Blok 
sp.849")  den  første,  grove  tildannelse  ved  50 
billedskæring.  Udblokning.  Haandgern.292. 
-blomstre,  v.  [-jblmm'sdra]  vbs.  -ing 
(s.  d.).  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  l.i  og  2 ;  jf.  blomstre 
(3.4)  ud)  I)  udfolde  sig  i  blomst;  springe  ud; 
fremblomstre.  I.f)  (nu  sj.)  i  egl.  bet.  Blom- 
sterne ,  .  ligne  den  vilde  Rose,  naar  samme 
neppe  haver  uåh\omstret.  Reiser. lY  167.  MO. 

1.2)  (jf.  Blomst  4   samt  udvitre   2;   kern.) 
om  pulverlignende  masse:  afsondre  sig  og  af- 
sætte sig  paa  en  flade.  Brunnich.M.125.  man  eo 
finder  (salpeter)   at  udblomstre  paa  gamle 
Mure. Tychsen. A.II. 281.  Suenson.B.III.322. 

1.3)  (sj.)    billedl.:    udfolde    sig   (frit).    Den 
mørke  Stue  genlød  af  . .  den  rigtige  menings- 


løse Hjærtenslyst,  der  er  som  en  Udblom- 
stren  af  Helbred  efter  Ilyile.JVJens.NH. 
110.  2)  (nu  næppe  br.)  holde  op  at  blom- 
stre; afblomstre.  Rostgaard.  Lex.  U32  b.  Vaa- 
rens  Skiønhed  er  den  unge  Rose,  som  vi  i 
Dag  maa  glæde  os  ved,  fordi  den  i  Morgen 
er  uåhlomstret.  Molb.Dagb.9.  Rosenhækkerne 
vare  til  Aars  og  ganske  udblomstrede.  5(7 
And.SS.Vl.6.  -blomstring,  en.  [-|bl(i)m'- 
sdren,]  fit.  -er.  vbs.  til  -blomstre  (ell.  blom- 
stre ud).  VSO.  II  især  (kern.)  til  -blomstre 
1.2,  om  afsondring  af  salte  (mursalpeter)  paa 
murværk,  beton  olgn.;  ogs.  konkr.  Suenson.B. 
III. 322.  SaVXXiy.147.  t  -blottet,  part. 
adj.  (ænyd.  d.  s.,  sv.  utblottad;  jf.  fsv.  ut- 
blotter  samt  ud-  2.2)  i  forb.  m.  for  ell.  fra 
(LTid.1734.472):  fuldstændig  manglende;  helt 
blottet  for.  Staden  .  .  findes  meget  udblottet 
for  Indbyggere. LTid.2734.2S4.  -blusse,  v. 
{ænyd.  (part.)  vdblusit;  jf.  blusse  (1)  ud; 
nu  næppe  br.)  brænde  hastigt  ud;  slukkes 
hurtigt.  Moth.VSO.  \\  (jf.  blusse  3.2 j  overf., 
om  begejstring,  lidenskab.  Manddoms  Ilden 
er  .  .  udblusset  (0:  hos  en  80aarig).Mall. 
SA.3.  Skuesp.X.296. 

udblæse,  v.  ['u5|blæ2s8]  præt.  -te;  part. 
-t  ell.  t  -et  (Holb.Hh.I.120).  vbs.  -ning 
(s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  utblasa,  mnt.  ut- 
blasen  (ty.  ausblasenj;  jf.  blæse  (2.4-5  og 
4)  ud) 

1 )  (nu  sj.)  udstøde  (luft,  røg)  gennem  mun- 
den; (alm.:)  blæse  ud.  han  vendte  Hovedet 
til  den  anden  Side  for  at  udblæse  Røgen. 
Kierk.VI.81.  jf.:  (solen)  udblæser  gloende 
d3imip.Sir.43.5(Chr.VI).  \\  (sml.  bet.  S.2)  f 
m.  h.  t.  meddelelse,  et  falsk  Vidne  udblæser 
(1931:  farer  medj  Løgne.  Ords.24.5.  *Hvert 
Aandedræt  de  Ord  hånd  syntes  at  udblæse: 

I  Jeg  er  fornøyet,  jeg  min  Frokost  faaet 
har.  Holb.Paars.'259. 

2)  (sj.)  tildanne  ell.  fremstille  ved  at 
blæse;  m.  h.  t.  glas:  Lysekroner  fra  Vene- 
dig i  kunstfærdigt  udblæst  Glas.  N Hoffmeyer. 
RomerskeDage.(1927).28.  \\  (jf.  blæse  2.3; 
gøre  større  ved  at  blæse;  puste  op.  en  stor 
udblæst  Svineblære.  Heib.( Brevevedr.JLHei- 
berg.I.(1946).5).  S&B. 

3)  forkynde  v.  hj.  af  blæseinstru- 
menter. 3.1)  (foræld.)  i  egl.  bet.  Kongen  (lod) 
ved  Trompeter  udblæse  at  ingen  maatte  gaa 
ud  af  sit  Yi.\ixis.Eolb.DH.II.73.  Efterfølgende 
Dag  blev  Freden  offentligen  udraaben  til 
Lybek,  og  af  alle  Kirkerne  udblæst,  smsi.735. 

II  forkynde  ophør  af  ved  blæseinstrumenter; 
afblæse,  siden  lode  de  ved  offentlig  trompet- 
skrald .  .  udblæse  Landdagen,  og  den  til 
en  anden  tid  oTpsætte.sa.DNB.439.  3.2)  (jf. 
bet.l  slutn.;  „Talesipr.'' Levin.;  nu  næppe  br.) 
m.  h.  t.  meddelelse:  udsprede  offentligt; 
proklamere;  udbasunere,  det  (kan)  maa- 
skee  være  et  falskt  Rygte,  udspreeded  af 
Sultan  Suyahs  Tilhængere,  for  at  udblæse 
hans  'Dyåer.Holb.Hh.II.260.  Sallustius  .  . 
forestillede  .  .  Livia,  at  man  ikke  burde  ud- 


277 


Udblæsning; 


udbløde 


278 


blæse  Familiens  Hemmeligheder.  J5aden.Ta- 
cit.1.14.  da  Almuens  Yndlingsblad  „Basuni- 
sten"  i  Dag,  just  i  det  afgj ørende  Øieblik, 
har  udblæst  hans  Roes  i  de  allermeestbasuni- 
stiske  ToneT.Oversk.EY 9. 

4)  (især  0)  fjerne  noget  fra  et  sted  ved  at 
Uæse  (med  munden  ell,  ved  mekanisk  Uæst); 
blæse  ud;  ogs.  m.  ohj.-skifte:  rense  ell.  tøm- 
me ved  Hæs  en.  det  indvendige  Damptryk 
vil  .  .  udjage  eller  udblæse  Vandet.  Ursin. 
D.80.  udblæse  en  Kedel.TeknMarO.  (jeg) 
lukkede  Varmetrækkene  og  udblæste  Led- 
ningen i  de  (for  rejsende)  tømte  Vogne. 
JernianeT.^yil942.7.sp.2.  jf.  udtr.  som  blæst 
(u.  blæse  3.2^;  Som  om  han  var  udblæst 
for  Forfængelighed  .  .  levede  han  et  flit- 
tigt, nøjsomt,  stilfærdigt  Liv.  TroelsL.BS. II. 

'       303.   II   m.  h.  t.  æg:   puste  indholdet   ud  af 

skallen.  Reiser. 1 1 1. 50.  3  udblæste  Æg  af  (en 

maageart). AcMonFriis.DØ.III. 304.  jf.:  hans 

Hjærne  (var)  tom  som  et  udblæst  Æg.  Emil 

I       Rasm.DødensAarhundrede.(1930).25.  \\  ^  dels 

I       om  affyring  af  skydevaaben,  især  for  at  rense 

det  (jf.  blæse  (4)  udj.  Kanonerne  paa  Skand- 

serne  vare  blevne  „udblæste"  med  løst  Krudt. 

PVGrove.Fra  Dannevirke  til  Dybbøl.  (1864).  21. 

naar  (kuglen)  var  affyret,  tændtes  den  næste 

o.  s.  V.  indtil  hele  Ladningen  var  udblæst. 

SvendbAmt.1921.65.    dels   (foræld.)    m.  h.  t. 

mine:  sprænge.   Udblæse   en  fiendtlig  Mine. 

MilTeknO.  \\  (jf.  blæse  aanden  ud  u.  blæse 

I      2.4;  bibl.)  f  i  forb.  udblæse  sjælen,  (lade) 

i      dø.  jeg  haver  .  .  udblæst  Sjælen  fra  dens 

Eiermænd  (1931:  udslukt  dens  Ejeres  Liv^. 

Job.  31. 39.  hun  haver  udblæst  hendes  siel 

(1871:  udaander  sin  S]æ\).Jer.l5.9(Chr.VI). 

5)  (nu  sj.)  m.  h.  t.  lys  olgn.:  slukke  ved  at 
blæse;  blæse  (2.4)  ud;  puste  ud.  saa  megen 
Vind  .  .  som  et  dobbelt  Vox-Lys  kand  ud- 
blæse. LTid.1733.768.  Vinden  havde  udblæst 
Lyset,  Ilden.  Lewn.  billedl.:  *Hvis  Døden 
havde  udblæst  Murmolls  Li\s\ys.  Bredahl. 
VI.52.  Gid  Verden  aldrig  med  sin  kolde 
Aande  maa  udblæse  denne  llå\Gylb.(1849). 
III.165.  ^ 

IJd-blæeining:,  en.  [-iblæ'sneq,]  flt.  -er. 
vbs.  til  udblæse  (ell.  blæse  ud^.  MO.  D&H. 
især  i  flg.  anv.:  I)  (foræld.)  til  udblæse  3.1, 
om,  forkyndelse,  meddelelse  v.  hj.  af  blæseinstru- 
menter. ChrVsKrigsArt.189.  de  ved  offent- 
lig Udblæsning  og  Omslag  kundgiordte  Bud. 
ChrVsKrigsrInstr.33.  Arnberg.  2)  (især  0)  til 
udblæse  4:  rensning  ell.  udtømmelse  af  noget; 
især  om  udstødelse  af  vand,  damp  fra  kedel, 
af  gas  fra  motor;  ogs.  om  den  udstødte  damp, 
gas  osv.  Ursin.D.80.  Lokomotivføreren  skal 
•  .  foretage  en  Udblæsning  af  hele  Vakuum- 
ledningen. Z)S'B.yaÅ;&r.4.  den  hede  Lyd  fra 
Vognens  Udblæsning  kom  tilbage  som  en 
Halsen  i  Genlyden  fra  Husmurene  i  Gaderne. 
JVJens.G.132.  Der  var  en  utrolig  Larmen, 
Klimten,  Ringen,  Udblæsning  af  Motor- 
cykler. Jo/»sFmJ^.OZ7.24.  fri  udblæsning, 
om   det   forhold,   at  forbrændingsprodukterne 


fra  en  motor  gaar  direkte  ud  i  luften,  uden  at 
den  derved  opstaaede  støj  dæmpes.  Motorkør.' 
(1927).30.  (motorcyklisten)  raser  paa  Vejene. 
Æder  dem  med  fri  Udblæsning,  ilfartinj. 
Hans.N0.172.  (spøg.)  billedl.:  Negeren  .  . 
skubber  og  skubber,  medens  .  .  den  sød- 
lige Sveds  fri  Udblæsning  hænger  som  en 
stram  Duftstribe  i  Ozon-Luf ten.PoZ."/7i934. 
ll.sp.l.  de  svulmende  Heste  .  .  løftede  Ha- 

10  lerne  til  fri  og  taktfast  Udblæsning.  Jo/is 
Brøndst.(PoUyil940.9.sp.6).  \\  (bogtr.)  rens- 
ning af  sættekasser  for  støv  med  en  puster 
ell.  støvsuger.  Sal.'XXIV148.  ||  ^  rensning 
af  skydevaabens  løb  ved  affyring  af  en  løs 
ell.  skarp  patron,  smst,  \\  hertil  bl.  a.  beteg- 
nelser ang.  udblæsningen  fra  kedler,  motorer 
som  Udblæsnings-aabning  (AutomobilO.), 
-damp,  -gas  (Motorkør.34) ,  -hane  (Ur- 
sin.D.80. Buchh.UH.184),   -ledning,   -luft, 

20  -pumpe  (Larsen.),  -rør  (Ursin.D.83.  Auto- 
mobilO.), -vand,  -ventil  (Scheller.MarO. 
IngBygn.l943.185.sp.2).  I.  -bløde,  v. 
[-|bløJ89]  vbs.  -ning  (vAph.(1759).  Bødkeri. 
18.  HavebrL.*II.989).  (ænyd.  d.  s.;  især  i 
perf.  part.  ell.  som  vbs.)  fjerne  stivhed  ell. 
haardhed  ved  at  lægge  i  blød;  blødgøre;  bløde 
(in.l.i)  ud.  Moth.U30.  derpaa  kom  Verten 
frem  med  denne  ilde  udblødte  og  endnu 
værre  afkogte  Stokåsk.  Biehl.DQ.1.16.  Byg- 

30  get  skal  .  .  staae  i  Støb  indtil  det  er  til- 
strækkelig nåhløåt.Olufs.Ny  Oec.I.140.  Disse 
Ballastemner  (o:  grus  og  skærver)  udblødes 
ikke  i  Regn.  DSB.Banebygn.9.  udblødte  Abri- 
koser. Bagning. 20.  jf.:  (den)  gamle  Vasker- 
kone slog  de  udblødte  Hænder  sammen. 
Rist.J.204.  II  (garv.)  m.h.t.  hud.  JF  Bergs. 
6.124.  II  (fagl.)  m.  h.  t.  beholder  (flaske): 
blødgøre  ell.  løsne  deri  siddende  urenheder. 
Bødkeri.19.  i  Midthallen  (i  bryggeriet)  bliver 

40  (flaskerne)  udblødte  og  rensede.  JohsSteenstr. 
JLG.76.  II  overf.;  ofte  nedsæt.:  berøve  kraft, 
styrke;  udvande;  blødagtiggøre.  Æventyret 
„Gockel,  Hinkel  und  Gackeleia",  hvilket 
(Brentano)  først  nedskrev  i  fast,  kortfattet 
Form,  men  i  sine  sidste  Leveaar  udblødte 
med  Vievand.  Br åndes. lY 413.  Kroppens  For- 
mer er  i  Kopien  svampede  og  udblødte. 
KMads.( KunstmusA.1926.68) .  *Hvem  gaar 
i  Rette  med  ham,  der  skildrer  Achilles  blød- 

50  agtig,  I  Og  i  elegiske  Vers  udbløder  Heltens 
Bedrift?  Rubow.  Overs,  af  Ovid:  Ver  s. (1944).  37. 
jf.:  den  Salmeudblødning,  som  i  to  hun- 
drede Aar  har  fundet  Sted.  TorøZnsf.fPoi. 
*°U1944.9.sp.5)  samt:  Hvi  forekaster  Sel- 
skabet ikke  alt  hvad  denne  Autor  .  .  denne 
Psalmeudbløder  har  bidraget? Tode.^/m. 
1793.III.328).  II.  -bløde,  v.  [-,blø?59]  {jf. 
ty.  ausbluten;  med.)  miste  alt  sit  blod;  for- 
bløde helt.  Hj  ærtet  (standser)  atter  og  trods 

60  .  .  kunstig  Respiration  dør  den  udblødte 
Patient.  Ugeskr.  f.  Læger.  1928. 741.  sp.  2.  smst. 
1940.624. sp.2.  \\  (jf.  IV  bløde  2;  sj.)  om 
plantesaft;  sml.:  traadte  man  end  paa  mig, 
da   udblødte   vel   Saften,   men  ikke   derfor 


18* 


279 


Udblødning: 


udbrede 


280 


Kraften  med  åen.Søtoft.fJournalf.Literaturog 
Kunst.I.(  1843). 201).  -blødning,  en.  vis. 
til  I. -bløde  (s.d.)  \\  hertil  bl.  a.  (fagl.)  Ud- 
blødnings-hjul  (o:  blødehjul.  Bødkeri.19), 
-rand  (vand,  hvori  noget  ligger  i  blød.  Pol. 
yiol939.Sønd.24.sp.4).  -bo,  et  ell.  (nu  næppe 
br.  i  rigsspr.)  en  (Moth.^USS.  Blich.(1920). 
XVI. 27.  jf.  VSO.).  (jf.  ud-  3  og  I.  Bo  2; 
oftest  uden  art.;  især  jur.)  de  rørlige  ejendele, 
der  findes  paa  en  (land)  ejendom  uden  for 
huset  (jf.  Indbo j;  især  om  vogne,  redskaber, 
maskiner.  Moth.^U38.  C atalogus over v. Scheels 
Ind- ogVdboe.(  1814). titelblad.  Avl,  Udbo  og 
Besætning  .  .  mQiiolgQx.BornholmsTidende. 
*y-,1922.2.sp.7.  -bolle,  -bolne,  v.  se  ud- 
bulne, -bombe,  v.  [-ibom'ba]  vbs.  -ning. 
(//.  ty.  ausbomben;  især  avis-spr.)  gøre  en 
person  hjemløs,  ødelægge  hans  bolig  ved 
bombeangreb  (under  krig);  egs.:  gøre  bygning 
ubeboelig,  uanvendelig  ved  bombning.  Bespis- 
ning (paa  restauranter)  af  en  Del  af  Stor- 
Aalborgs  Beboere,  i  Tilfælde  af,  at  de  ud- 
bombes fra  deres  Riem.  Pol.^yiil943.2.sp.l. 
den  udbombede  Rheinmetall-Fabrik.  smsi.*/? 
1945.2. sp.l.  -bore,  v.  [-|boJra]  vbs.  -ing 
(Amberg.  Hannover.  Tekn.  245)  ell.  f  -ning 
(VSO.).  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  2;  jf.  bore  (11.4.6) 
ud;  især  fagl.,  navnlig  i  part.  og  som  vbs.) 

1)  fjerne,  udtage  ved  boring.  Helt.Poef.211. 
Underboret  Hasperne  i  et  Vindue  med  et 
10  mm  Centrumsbor  .  .  udboret  Laasen  i  en 
Skrivebordsskuffe  med  samme  Bor.  PolitiE. 
^"/t  1923. 4.  2)  ved  boring  danne  en  hulhed  i 
noget;  navnlig:  udvide  (et  allr.  boret  hul)  ved 
boring;  ogs.:  udhule  ved  boring,  samtlige  i 
Arsenalerne  værende  Metal- Kanoner  af  gam- 
mel Vægt,  maae  Tid  efter  anden  udbores  til 
nye  Yægt.  MR.1805.27.  udbore  de  lokkede 
Hnller.  S cheller.M ar  O.  ||  billedl.  Bjærge  .  . 
som  under  Aartusinders  Forløb  .  .  udbores 
og  flosses.  MCoAn.Fjff.2S.  De  gamle  „Helte"- 
ro  maner  .  .  med  tilhørende  psykologiske  \Jå- 
hoiingeT. Bomholt. MS. 7.  jf.:  (en  hernhuter 
sagde)  „Ordet  er  endnu  ikke  udboret  i  mig". 
J Lundbye.  Herrnhutismen.  (1903).  109.  -bo- 
re-, i  ssgr.  0  til  -bore  2;  fx.  Udbore- 
maskine (Hannover.Tekn.245),  -staal  (bo- 
rende del  i  udboremaskine.  TeknO.),  -værk- 
tøj (Thaulow.M.1.347).  -borge,  v.  [-|b(or'- 
qa]  {ænyd.  d.  s.,  mnt.  utborgen  (ty.  aus- 
borgen^)  I)  (nu  sj.,  jf.  MO.)  lade  faa  (varer) 
paa  kredit;  levere  paa  kredit.  Hvilken  Kiøb- 
mand.  Kræmmer,  Vinhandler  . .  som  handler 
i  Gros  med  Vin,  Humle,  Salt,  Fisk  .  .  og 
deslige  Vare,  og  dem  udborger  til  nogen. 
DL.5~14—49.  Stampe.VI.84.  TroelsL.V.113. 

2)  t  udløse  (af  fængsel)  mod  kaution;  m.  h.  t. 
(indtaget)  kvæg:  Cit.1707. (Vider.  III. 258). 
-bralle,  v.  [-ibrBl'a]  (ænyd.  d.  s.;  sj.)  bralle 
(1),  plapre  ud  med  (noget,  der  burde  hemme- 
ligholdes). VSO. 1. 486.  hvad  (herren)  muligen 
tænker  .  .  det  forstørrer  og  udbraller  hiin 
(o:  tjeneren)  paa  alle  Torve. HegermL.DFort. 
169.  -bramme,  v.  se  u.  III.  bræmme  2. 


udbrede,  v.  ['uftibreJSa]  præt.  -te  ell. 
(tidligere  (skrevet))  -de  (Ps.105.39  og  Sir.51. 
27(Chr.VI;  1871:  udbredte^.  LTid.1734.315. 
Schousbølle.  Saxo.  103.  VSO.  1. 494)  ell.  (nu 
sj.)  -ede  (Holb.Kh.310.  LTid.1729.8.  Argus. 
l771.Nr.34.2.  jf.  Molb.HO.  (MO."^  og  MO. 
kun  -te));  part.  -t  ell.  f  (jf-  dog  Feilb.)  -bred 
(LTid.1743.720  (udbræd))  ell.  (nu  sj.)  -et 
(2 Cor. 6. 11  (Chr.VI).  Borrebye.  TF. 691. 710. 
i>  Gylb.IV223.V14).  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ning 
(s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  utbreda  (fsv.  ut- 
bredha^,  no.  utbre;  til  II.  brede;  talespr. 
foretrækker  i  reglen  brede  ud  (i  egl.  bet.)  \\ 
ofte  i  forb.  som  udbrede  vidt  (og  bredt), 
videre,  ell.  (nu  navnlig;  se  især  u.  bet.  Q{3)) 
vidt(-)udbredt) 

1)  (jf.  II.  brede  5.i)  give  udstrækning 
til  alle  sider;  udsprede;  brede  ud.  1.1)  i 
al   olm.    Cherubim   skulle   udbrede    Vinger 

20  ovenover  (o:  over  naadestolen;  1931:  brede 
deres  Vinger  i  Yejiet). 2Mos.25.20.  træet 
udbreder  sine  grene.  Moth.B338.  *forgiæves 
jeg  udbreder  |  De  længselsfulde  Arme  efter 
Eåer.Rahb.PoetF.II.169.  Jeg  havde  kjøbt 
en  nydelig  Kurv  og  paa  det  Smagfuldeste 
udbredet  Blomsterne  i  den.  Gylb.V14.  Ca.  10  g 
af  Melprøven  udbredes  paa  en  Glasplade, 
glattes   ud   (osv.).Anordn.Nr.l84*U1936.§2. 

1.2)  (jf.  II.  brede   1.2J    lægge,    anbringe 
30  noget  (et  dække,  tæppe  olgn.)  helt  udfoldet, 

a åbent  (ofte:  for  at  tildække,  beskytte  noget), 
(fiskeren  maa)  ingenlunde  drage  sit  Garn  op 
paa  anden  Mands  Jord  .  .  eller  sit  Garn 
udbrede,  eller  ophænge.  Z)L.5 — 10 — 42.  Jeg 
havde  udbredt  Lommetørklædet  for  ikke  at 
smudske  mine  Beenklæder  ved  Knæfaldet. 
Kierk.VII.86.  \\  m.  h.  t.  noget  (be)skrevet, 
trykt,  fx.  dokument,  (land)kort  ell.  (nu  næppe 
br.)  bog:  udfolde;  opslaa.  de  udbredte  (Chr. 

40  VI:  opsloge^  Lovens  Bog.lMakk.3.48.  Henne 
paa  Skrivebordet  laa  en  Del  (spille)Kort 
Må\)reåt.Socialdem.^^U1948.Sønd.2.sp.l.  han 
udbredte  et  stort  landkort  foran  sig  >  ||  (især 
bibl.)  billedl.  (gud)  udbreder  (1931:  spænder 
.  .  ud^  Himmelen  som  et  Telt  (Chr.VI:  gox- 
åin).  Ps.104.2.  (gud)  udbreder  sit  Lys  (1931: 
breder  sin  Taagej  om  sig.  Job. 36. 30.  jf.  bet. 
1.3:  *den  høitidsfulde  Nat  udbreder  |  Al 
sin    Pragt    over    Skabningen.  Lund.  ED.  33. 

50  en  Klarhed,  liig  den.  Middagssolens  Straaler 
udbredte  over  Naturen,  giennemlyste  mit 
Indre. Molb.U VI 30.  se  ogs.  u.  I.  Skygge  1.2. 

1.3)  med  tanke  paa,  at  noget  (uhaandgribe- 
ligt),  der  udsendes,  udspredes  til  alle  sider, 
opfattes,  opfanges,  fornemmes  af  nogen  (spec. 
m.  h.  t.  hvad  der  paavirker  sanserne).  Lurerne 
udbredte  deres  Toner  over  Field  og  Dal. 
Oehl.XXXII.79.  den  knittrende  Ild  .  .  ud- 
bredte  en   behagelig   Y&rme. Winth.Nov.95. 

60  Skarnkasserne  udbreder  en  bedøvende  stank. 
MKlitgaard.MS.98.  Ved  Soldaterne  .  .  kan 
Smitten  ogsaa  uåhreåes.Cit.l797.(EEh- 
lers.  Folkesyphilis  iDanmark.  (1919).  75) . 

2)  overf.  2.1)  (især  bibl.)   lade  faa  frem- 


281 


udbrede 


udbrede 


282 


gang;  gøre  større;  udvide,  hvad  de  (ugude- 
lige) have  erhvervet,  skal  ikke  udbredes 
(1931  afvig.)  i  La.nået.Joi.15.29.  af  Hun- 
ger og  ald  slags  Mangel  tiltvungen,  udbre- 
dede (generalen)  sine  Qvartere  i  Meklen- 
horg.Slange.ChrIV889.  for  at  udbrede  sit 
Rige,  paaførte  (kongen)  Østerlandene  Krig. 
Schousiølle.Saxo.40.  (krigerne)  vare  vante 
til  at  udbrede  Rigets  Grændser.sws^ 
187.  Bagges.NK.Z03.  VSO.I.494.  ||  m.  h.  t. 
magtudfoldelse,  -udøvelse,  udbrede  sit  herre- 
dømme (Argus.mi.Nr.34.2.  jf.  Moih.B338), 
sin  magt  (over  nogen,  noget)  j  ||  m.  h.  t.  per- 
soner(s  afkom),  folkeslag,  gruppe  af  personer: 
give  øget  plads,  (magt)omraade.  (gud)  ud- 
breder Folkene  (1931:  udvider  Folkeslags 
Grænser).  Jol.  12.23.  Gud  udbrede  Japhet 
(Chr.VI  afvig.;  1931:  skaffe  Jafet  Plads;. 
lMos.9.27.  2.2)  (især  (g)  udsprede  i,  for- 
plante til  videre  kredse,  over  større 
omraader;  bringe  til  fleres  kundskab 
ell.  i  fleres  eje;  (ud)sprede;  navnlig  m.  h.  t. 
ry,  lovprisning  (i  forb.  som  udbrede  (ens, 
nogets)  ros,  ry,  ære^  ell.  rygte  olgn.  (Zoro- 
aster)  begav  ,  .  sig  mod  de  Persiske  Grænd- 
ser,  hvor  han  .  .  udbreedede  sin  Lærdom. 
Eolb.Hh.II.15.  (kongen)  lod  .  .  mere  for  at 
udbrede  Religionen,  end  for  sin  egen  Be- 
giærligheds  Skyld  .  .  fornye  (krigen). Schous- 
bølle. Saxo. 334.  *Før  .  .  I  Udbredte  (vi)  Nor- 
dens Roes  og  Ære,  Sprog  og  Sæder  overalt. 
Oehl.XII.17.  Folk  .  .  udbredte  over  hele 
Byen,  at  vi  vare  iorloweåe.  PMøll.( Brøndum- 
Nielsen.  PM.  159).  Bogtrykkerkunsten  ,  , 
gjorde  det  muligt  at  udbrede  den  Enkeltes 
Viden  mellem  \JtSillige.Goldschm.NSM.I.19. 
de  gik  ud  og  udbredte  (1819:  udspredte^ 
Rygtet  om  ham  i  hele  den  Egn.  Matth.9. 31 
(1907).  (han)  gik  og  udbredte  Hanses  Ry, 
hvor  der  var  til  at  f aa  et  Ord  indført.  Gravl. 
VF.134.  jf.:  „Hvad  siger  De?"  —  „Intet 
uden  hvad  Rygtet  udbreder.'' Biehl. ( S kuesp. 
111,3.123).  II  (nu  l.br.)  i  forb.  som  ud- 
brede (o:  forvolde,  sprede)  forfærdelse, 
(skræk  og)  rædsel,  død  og  ødelæggelse. 
Dette  Budskab  udbreder  Skrek  og  Forfær- 
delse allevegne.  Kampm.Chr II 1. 166.  en  For- 
brydelse havde  fundet  Sted  .  ,  som  udbredte 
Rædsel  over  hele  Landsbyen. /n^.Let^neM. 
155.  hine  flydende  Fæstninger  (o:  krigs- 
skibe) beredte  til  rundt  omkring  at  udbrede 
Død  og  Ødelæggelse.  Rawert&Garlieb.  Born- 
holm. (1819). 1.  II  m.  overgang  til  bet.  1.3.  at 
udbreede  sin  Lærdom  ideligen  udi  Sælskab, 
er  det  samme,  som  at  rose  sig  selv.  Holb. 
Ep. IV  94.  ved  at  udbrede  sine  Hensigters 
Kedelighed,  ved  at  opregne  de  Vanskelig- 
heder, han  havde  maattet  overvinde  (imøde- 
gik han  kritik).  Evo.(  1914). III. 232. 

3)  (jf.  IL  brede  5.2;  1.  br.)  give  (større) 
udstrækning  til  siderne,  i  bredden,  udefter; 
brede  ud;  vide  ud;  uden  obj.:  tyndere  Val- 
ser (strækker)  stærkere  og  udbrede  mindre 
til  Siden  end  ty)skere.Sal.XVin.26.  \\  spec. 


(>^,  foræld.):  opstille  tropper  i  en  bred(ere) 
formation;  udvikle  (2.2).  udbrede  en  Slagt- 
orden. VSO.I.494.  (hæren  steg)  i  tætsluttede 
Colonner  ned  af  Bakkerne  og  udbredte  mere 
og  mere  sin  Front.  Engelst.Wien.392.  OKjær. 
Da.-lat.  Ordbog.  (1870). 

4)  (jf.  II.  brede  3)  refl.  4.1)  (især  Q}) 
svarende  til  bet.  1 :  udstrække  sig  til  alle  sider; 
brede,  (ud)sprede  sig.  Af  det  høyre  Næse- 

10  Hul  skal .  .  en  hvid  Materie  have  frembrødt, 
hvilken  dog  ikke  videre  udbredde  sig.  LTid. 
1734.315.  (der)  maae  bruges  Agtsomhed,  at 
ikke  Ilden  formeget  udbreder  sig.  Borreby. 
PA.18.  et  Træ  udbreder  sig  af  sig  selv,  og 
lader  den  ene  Gren  fremskyde  af  den  anden. 
Heib.Pros.VIII.399.  Et  veltilfreds  Smil  ud- 
breder sig  over  (ansigtet).  VKorfitsen.TO.I. 
13.  Skabet  haver  udbredt  (Chr.VI:  udgivet; 
sig  videre  i   Huden  (1931:   Udslættet  har 

20  bredt  sig  paa  }inden).3Mos.l3.8.  Lyden  ud- 
breder sig  med  en  Hastighed  af  V«  km  pr. 
Sekund.  Cit.l947.(OrdbS.).  (sj.)  udvide  sig: 
♦Snart  snerped  han  (o:  en  dværg)  sig  ind,  | 
Snart  vidt  han  sig  udbredte. Oehl.ND.81. 
II  (jf.  bet.  4.2;  uden  forestilling  om  forøgelse 
af  omraade:  strække  sig  (vidt  og  bredt);  have 
(vid)  udstrækning,  (især  om  flade).  Over  os 
udbreder  sig  Himmelens  høie  .  .  Hvælving. 
Mynst.BetrJ.227.   den  store  vestlige   Hede 

30  udbredte  sig  nu,  som  et  Hav,  foran  dem. 
Blich.(1920).X.97.  jf.:  de  talede  om  den 
lykkelige  Fremtid,  der  udbredte  sig  for  dem. 
CBernh.VI.294.  4.2)  overf.;  dels  (jf.  bet.  2.1;.- 
vokse  i  tal  ell.  omfang;  vinde  udbredelse; 
forøges,  det  (kvæg),  som  du  havde,  før  jeg 
kom,  var  lidet;  men  nu  har  det  udbredt 
sig  mangfoldigt  (Chr.VI:  er  det  mangfolde- 
ligen  udbredt;  1931  af  vig.  ).l  Mos. 30. 30.  især 
om  folk(e-stamme),  sammenhørende  gruppe  af 

40  personer:  sprede  sig  over  et  større  omraade 
end  forhen  (især:  ved  folkevandring,  erobring 
olgn.).  en  Adelig  og  Friherlig  Familie  i  Schle- 
sien  og  Lausnitz,  som  ellers  har  udbredet 
sig  i  Polen,  Preusen,  og  i  andre  Lande.  Thu- 
rah.B.118.  du  (0:  menigheden)  skal  udbrede 
dig  (Chr.VI:  udbryde;  1931:  brede  dig;  til 
Høire  og  til  Yenstre.  Es.54.3.  de  Erobrere, 
som  .  .  satte  sig  fast  paa  de  danske  Øer  og 
successivt   udbredte   sig   over   hele   (riget). 

50  APhS.XX.219.  jf.:  (aalekragerne)  flyve  .  . 
afsted,  og  udbrede  sig  over  Søen.  Kielsen.A. 
151.  (nu  næppe  br.)  om  enkelt  person:  ♦da 
skal  Manden,  som  den  (o:  gaarden)  faaer  | 
Til  Eye,  sig  udbrede  |  Paa  Vester- Kanten, 
blive  stor. Reenb. 1. 416.  jf.:  Jeg  (o:  en  person, 
der  føler  stærk,  sværmerisk  udlængsel)  maa 
udbrede  mig  over  den  hele  vide  Verden, 
for  at  skaffe  mit  beklemte  Hjerte  léUit.Heib. 
Poet.I.163.  II  dels  svarende  til  bet.  2.2.  Berøm- 

60  melsen  af  hans  besynderlige  Lærdom  ud- 
breedede sig  inden  kort  Tid.  LTid.l7 50. 89. 
*Alt  mere  den  christne  Tro  sig  udbreder. 
Oehl.Digte.(1803).17.  den  Guldbergske  Psal- 
mebog  .  .  udbredte  sig  i  Kjøbstæderne.Ci<. 


283 


udbrede 


Udbreder 


284 


1827.(Kingo.xiii).  Efterretningen  om  Kon- 
gens Underskrift,  som  med  en  utrolig  Hur- 
tighed udbredte  sig  over  hele  Staden.  Le/iw. 
(HistTidsskr.10R.lv 284).  Humanismen  .  . 
udbreder  sig  til  de  forskellige  europæiske 
La,nåe.OFriis.Litt.202.  4.3)  (jf.  II.  brede  3.3; 
til  bet.  3 ;  nu  sj.)  opnaa  (større)  udstrækning 
i  Iredden,  til  siderne;  blive  bredere;  vide 
sig  ud.  andre  meener  denne  Udbredelse 
(o:  Nilens)  ogsaa  at  skee  in  Martio,  og  i"o 
saaledis  2.  gange  om  Aaret  sig  udbreder. 
Pflug.DP.987.  \\  ^  om  troppe-,  flaadeafde- 
ling:  sprede  sig;  udstrække  sin  front.  Haabet, 
at  kunne  udbrede  sig,  og  da,  tryggere  mod 
Ilden,  nærme  sig  Skandsen,  slog  feil  (for 
hæren).  Molb.DK.120.  Da  der  allerede  øinedes 
femten  Skibe,  lod  han  sine  egne  udbrede 
sig  mere  for  at  spærre  Kåynen.  S chiern.H S. 
1.154.  4.4)  (lidt  nedsæt.)  overf.:  udtrykke  sig 
vidtløftigt,  (trættende)  bredt;  omtale  vidt  og  20 
bredt;  ogs.:  gøre  ophævelser  over;  beklage  sig 
over.  (især  i  forb.  udbrede  sig  om  (MO.^ 
osv.)  ell.  over  nogetj.  Her  maatte  en  Elsker 
af  Vidtløftighed  finde  Anledning  nok  til  at 
udbrede  sig.  LTid.l7 59. 102.  1  en  anden  Skri- 
velse udbredte  hun  sig  vidtløftig  over  Emilies 
store  ^eligiensitet.  Hauch.  lY  434.  Ida  ud- 
bredte sig  i  Lovtaler  over  hende.  Tops.//. 
109.  Goethe,  der  ellers  udbredte  sig  om  sin 
Faust,  har  været  meget  tilbageholdende  på  30 
dette  punkt.  Grønb.Goethe.lI. (1939). 281. 

5)  (jf.  II.  brede  4;  højtid.,  nu  sj.)  i  pass. 
m.  sa.  bet.  som  bet.  4,  især  4.2.  siden  udbre- 
dedis Sygen  ogsaa  hos  de  andre.  RasmWinth. 
S. 146.  *  Himle  forsamles  omkring  ham  (0: 
digteren);  og  Lyst  |  Udbredes  i  Menniskets 
Bryst.  Ew.(  1914). 1 1 1. 89.  *En  Taushed  ud- 
bredes. Rein.345. 

6)  part.  udbredt  brugt  som  adj.  6.1)  (især 
til  bet.  1  og  4.i j  i  dl  alm.  udbredte  Vinger.  40 
Es.8.8.  *Mød  ham  (0:  Thorvaldsen)  med  ud- 
bredte Armel  |  Favn  ham  med  moderlig 
Y&xvae.  Orundtv.PS. VI. 195.  (hun)  sidder  og 
læser  bedægtigen  i  sin  udbredte  Bog.  Sibb. 
11.280.  disse  Sommerfugle  .  .  sidder  (altid) 
med  Vingerne  lodret  sammenlukkede,  aldrig 
fladt  udbredte.  iVaiMrens ¥29/8.3/4.  jf.  bet.  3: 
vi  (saa)  ret  forud  et  Lys  saa  udbredt,  at 
det  maatte  komme  fra  flere  end  eet  eller 
to  YiaåvieT.Blich.(1920).XXIX.3.  \\  (jf.  u.  50 
bet.  A.i)  om  flade,  fra  den  høie  Bakke  over- 
seer (jeg)  den  vidt  udbredte  Egn.  Birch.I I. 
19.  En  stor,  aaben  Slette  laae  udbredt  for  os. 
MO.  JohsBrøndst.(PoV'zl948.9.sp.l).  uegl.: 
en  høiere  Magt,  som  vel  selv  ikke  er  tilsyne, 
men  hvis  Gierninger  dog  ligge  synligen  uå- 
hxeåte.  Mynst.Præd.(1815).195.  I  (udgaven) 
„Danmarks  gamle  Folkeviser"  finder  vi  den 
hele  Visebestand  overskueligt  udbredt  for 
os.  OFriis.Ldtt.88.  6.2)  (jf.  udspærrej  i  nogle  eo 
naturv.  (anat.,  bot.;  til  dels  nu  1.  br.  ell. 
foræld.)  forb.  Overarmknoklen  (hos  hesten) 
inddeles  i:  .  .  Den  øverste  Ende  forsynet 
med  .  .  den  udbredte  Knude.  Viborg&Neerg. 


HB.20(jf.  I.  Knude  3.3;.  (grenene  er)  Ud- 
bredte .  .  naar  de  danne  en  ret  Vinkel  med 
Stammen  eller  hænge  horizontal  ud  fra 
Stammen  eller  Stængelen.  Tj/c/isen.^./.  90, 
Almindelig  Ask  .  .  Roden  udbredt,  jfforwe- 
mann.OP.lO.  Underlæben  (hos  tandbæger) 
er  udbredt. -Sai.Zy//./59.  6.3)  (jf.  bet.  2  og 
å.2)  som  har  forgreninger,  repræsentanter  vi- 
den om;  som  forekommer,  er  alm.  over  et 
stort  omraade;  gængs;  ogs.:  af  betydelig  stør- 
relse; anselig;  omfattende,  i  forrige  Tider 
har  (biavlen)  været  drevet  med  .  .  udbredt 
'^yiiQ.Fleischer.B.38.  Dr.  Johnson,  bekjendt 
for  sin  udbredte  LdSTdom.Blich.(1920).I.ll. 
Ildens  udbredte  Ødelæggelse.  RudBay.  EP. 
III.13.  (Holbergs)  Mor  tilhørte  en  udbredt 
Viæsteslægt.  HBrix.HK.9.  Det  er  en  ud- 
bredt Tro,  at  man  ved  at  øve  sig  kan  for- 
bedre sin  RukoTamelse.EdgRubin.H.7.  (me- 
teorol.:)  sydøstlig  Vind  med  mere  udbredt 
Regn. SorøAmtstid.^yil948.1.sp.l.  ||  vidt- 
udbredte  Kunåskaher. Schiern.HS.I.12.  to 
vidtudbredte  æventyrmotiver.  A  Olr.  DH.  I. 
302.  II  hertil  (o)  Ud  bredt  hed.  den  alm. 
menneskelige  Sværtedrifts  store  Udbredt- 
hed.Hjort.B.1.275.  Kierk.XIV48.  Bom.8.33. 
Ud-bredelse,  en.  [-|breJ6als8]  flt.  (især 
fagl.)  -r.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2:  Kingo. SS.IV 
7. Vil);  jf.  -bredning)  vbs.  til  udbrede  ell. 
brede  (II.5)  ud;  navnlig  i  flg.  anv.:  1)  (især 
m)  til  udbrede  1  og  4.i.  (af)  de  Keyserlige 
Troppers  Udbredelse  udi  Pomern  .  .  rejste 
sig  een  nye  Krig.  Slange.ChrIV628.  hindre 
Flammens  videre  Udbredelse.  (Sporon.  Mod. 
222.  Lydens  Udbredelse.  Ørs<.///.i/3.  Ud- 
bredelse af  epidemiske  Sygdomme.  LouiVr. 
32Vlil945.§l.  i  flt.:  (radiumvirkningen)  er 
magtesløs  overfor  de  fjernere  Udbredelser 
af  Kræften  i  Bækkenet.  JensNielsen.Hvorf or 
MillionvoUrøntgenrør?(1940).l7.  2)  (især  (3) 
til  udbrede  2  og  4.2.  (ofte  i  forb.  som  faa, 
finde,  skaffe,  vinde  udbredelse^.  Moth. 
B339.  Seiladsens  Udbredelse  ved  Hielp  af 
Gom^a,sset.  JSneed.IVlOS.  Eginus  var  Bisp  i 
Lund  i  Begyndelsen  af  Christendommens 
Udbredelse  i  Norden.  Mali.  SgH. 441.  Hvis 
Skriftet  finder  Udbredelse,  er  det  (forfatte- 
rens) Hensigt,  paany  at  udgive  det.  BerlTid. 
*lil846.2.sp.4.  Den,  der  udbreder  Rygter, 
som  er  egnede  til  at  skade  Landets  Interesser 
i  Forhold  til  Udlandet,  straffes,  selv  om 
Udbredelsen  ikke  sker  offentligt.  LouiV^r./4 
"A/94/.^/.  (bladet)  har  international  IJd- 
hredelse.Socialdem."^/il948.5.sp.l.  \\  hertil 
bl.  a.  (Q)  ell.  fagl.)  Udbredelses-centrum, 
-evne,  -mulighed,  -omraade,  -tid,  -vej 
f Runeskriften,  hvis  Udbredelsesveje  (kan) 
kaste  Lys  over  Folkebevægelserne.  J-P/j/S. 
XX.220).  3)  (nu  sj.)  til  udbrede  3  og 
4.3.  Pflug.DP.987(se  m.  udbrede  4.3^.  kon- 
kr.:  Synsnervens  Udbredelse.  Ponww.  642.  QJ 
-breder,  en.  [-|breJ69r]  flt.  -e.  især  til  ud- 
brede 2 :  person,  der  virker  for  en  meddelelses, 
tros,    idés   osv.    udbredelse.    Lutheranismens 


286 


lldbredninfi: 


ndbrinse 


286 


første  Udbredere  i  Bånma.ik.  Nyerup.LittM, 
493.  Politiet  var  paa  Spor  efter  Udbre- 
derne  af  falske  Meddelelser.  Brandes.  F//.15. 
-bredning,  en.  [-|breJ6nen,]  flt.  (især  i 
konkr.  anv.)  -er.  (jf.  -bredelse;  især  O  ell. 
(nu)  fagl.  (naturv.))  vbs.  til  udbrede  ell. 
brede  (II.5)  ud.  ThBncka.AP.9.  Hørrens 
}]dhTeåmTig.ManufacL(1872).32.  \\  m.  h.  t. 
udstrækning,    udiredthed,    forekomst   over   et 

vist  omraade.   De  vildtvoxende  Træers  Ud-  i'o  betle  (bliver)  igjen  til  Jiadegaarden 
bredning   i   Danmark.  CFawpei?.  S".  2S.    (rør-  ~ 

høgen)  er  nær  ved  i  Danmark  at  have  Nord- 
og  Vest-Grændse  for  sin  Udbredning.  Frem. 
DN.404.  de  danske  Blade  (hvis)  Udbred- 
ning  i  Nordslesvig  overgaar  de  tyskes.^Sønder- 
jylland.l908J8.sp.2.  \\  (især  til  bet.  3  (og 
4:.3))  konkr.,  om  noget  udbredt,  udfladet,  plant. 
den  tynde,  sparsomme  Hud  paa  Siderne  (af 
panden)  vilde  neppe  være  tilstrækkelig  til 
blot  at  dække  Halvdelen  (af  næsen),  end- 
ogsaa  med  en  ganske  flad  Udbredning.  C/iir. 
(1845).1.383.  Senehinde  .  ,  den  tynde,  flade, 
senede  Udbredning,  hvormed  nogle  Muskler 
må(iT.SaUI.874. 

udbringe,  v.  ['u8|bren,'a]  præt.  -bragte; 
part.  -bragt.  vbs.  -else  (især  i  bet.  1 :  vAph. 
(1764).  RegulativNr.l84*'>/iil891.§l.  TfP. 
1926.159.  t  til  bet.  2:  Consumtionens  høiere 
Udbringeise  (o:  udbytte)  vilde  i  en  kort  Tid 
erstatte  (udgiften  til  belønninger ).Suhm.V I.  30  Fragment,  som  det  har  kostet  megen  Møje 


vLåhragt. Socialdem.*/iil947 .5.sp.3.  \\  (nu  sj.) 

m.  h.  t.  meddelelse,  efterretning  (især:  rygte): 

fremføre;  bringe  til  torvs;  udsprede,  er  det 

Rygter,  som  krænke  min  .  .  Ære,  saa  er  det 

Løgnere   og    Æreskjændere,    som   udbringe 

dem.  Ing.EM. 1. 68.    (jeg   vil)    udbringe    det 

erfarede  (i  mit  liv)  til  den  store  Offentlighed 

(0:  gennem  bogen).VillEans.NT.2.  ||  m.h.t. 

person.  Ladegaardslemmer,  som  befindes  at 
.     .     ._-.         .  .         -  -    -  -  ud. 

bTa,gte.MR.i735.610.  Raadet  maatte  ud- 
bringe (Hans  Tavsen)  til  Folket.  Wand. 
Mindesm.I.312.  uegl.:  paa  det  at  Faderen 
kunde  udbringes  af  denne  Forlegenhed.  Mi?. 
1799.932.  nu  næsten  kun  (emb.)  m.  h.  t.  person 
(udlænding),  som  udvises  af  riget:  efter  ud- 
staaet  Straf  bliver  (en  udlænding)  at  ud- 
bringe af  Riget. LovNr.l26''/il930. §76. 
2)  (jf.  IL  bringe  3)  bevirke,  at  noget  kom- 
20  mer  i  en  vis  tilstand;  behandle  noget  saaledes, 
indvirke  saaledes  paa  noget,  at  der  (jf.  bet.  S) 
opnaas  et  vist  resultat.  2.1)  i  al  alm.  (værket) 
bestaaer  udi  4  store  Folianter,  som  udi  an- 
dre ordinaire  Characterer  (0:  alm.  bogstaver, 
typer)  kunde  udbringes  udi  8.Holb.Ep.I.191. 
Skoveierne  handle  .  .  feil,  naar  de,  i  den 
Tanke  at  udbringe  deres  Træer  til  større 
Dimensioner,  lade  disse  staae  over  Tiden  for 
deres    Modenhed.  J-rcftw/Søvæsen.  17. 374.    et 


387.  (nu  sj.)  til  bet.  3:  Metallernes  Udbrin- 
geise af  deres  Eitsei.JF Bergs. HK.lv.  Hin- 
nerup. Juv.ll.  (1.  br.)  til  bet.  4:  Udbringeise 
af  en  Skaal.D&H.)  ell.  (nu  næppe  br.) 
-ende  (til  bet.  2-3:  BriXnnich.M.249.  sa. 
Kongsberg Sølvbergverk.(  1826). 184)  ell.  -ning 
(især  i  bet.l:  FrOls.Postv.IV.  375.  Udbring- 
ning af  Ya.Tei.Socialdem.^*/7l947.8.sp.2;  til 
bet.  4:  Udbringning  af  Æiesskaale.  Kultur- 
minder. 1945-47.7 8).  {ænyd.  d.  s.  i  bet.:  ud- 
sprede (et  rygte),  bevirke,  sv.  utbringa,  no. 
utbringe;  jf.  IL  bringe  5.14) 

I)  (især  m)  bringe,  føre  ud;  bevirke,  at 
noget  kommer  ud,  bort.  der  vare  Bomme  uden 
for  .  .  saa  at  Skibet  ey  kunde  udbringes. 
J  Munks  Levned. 12.  hvordan  at  udbringe 
deri  (0:  i  svælget)  siddende  Ting.  Lægen.reg. 
Cc4.  Bohavet  fra  en  Suite  Værelser  blev  ud- 
bragt (under  branden).  Reiserer. KG. 6.  (kunst- 


at  udbringe  i  den  rette  Form  af  en  usæd- 
vanlig vildsom  Opskrift.  VilhAnd.PM.II.238. 
jf.  bet.  2.2:  Naar  Eege-Træer  fældes  .  .  da 
bør  de  hugges  i  .  .  saa  store  Stykker,  at  de 
kunne  udbringes  til  saa  stor  Nytte  som  mue- 
ligt. Forordn.^ytl781.§7.  ||  navnlig  (nu  l.br.) 
m.  h.  t.  kapital,  rettighed  olgn.:  faa  et  vist 
udbytte  af.  andre  Handelsstæder,  hvor  enhver 
seer,  hvor  høit  (0:  til  hvilken  kurs)  han  kan 
40  udbringe  sine  'Penge.Schytte.IR.II.253.  At 
faae  en  Tiende  vel  udbragt.  FiS'0./.5(?2.  en 
Capitalforbrydelse  .  .  er  den  Forbrydelse, 
en  Capitalist  begaaer,  naar  han  ikke  kan 
udbringe  sin  Capital  til  mindst  20  pCt. 
Davids. B.1. 148.  Han  er  en  ypperlig  Ad- 
ministrator, under  hvis  Haand  de  ofte  smaat 
tilmaalte  Pengemidler  synes  at  kunne  ud- 
bringes i  det  usandsynlige. DagNyh.*''/il933. 
3.sp.l.   II   (jf.  bringe  sin   alder  højt  u.  IL 


gødningen)  Bør  udbringes  (o:  udkøres  og  ud-  50  bringe  S)  f  m.  h.  t.  levetid,  det  (var  ved  brug 


strøs  paa  jorden)  i  det  tidlige  F0raar.P0i.V4 
1934.4.sp.2.  uegl.:  en  Overdaadighed,  som, 
ved  at  forbruge  fremmede  Sager  . .  udbringer 
til  Fremmede  Landets  Formue.  Porordn.'% 
1783.  jf.bet.3:  Det  var  en  dannet  Samtale 
.  .  O.  var  dragen  ind  i  den ;  han  følte  en  dyb 
Glæde  .  .  for  dette  Selskab,  han  var  det  tak- 
nemlig for  de  Ord,  det  udbragte  af  ham,  for 
den    Følelse,   det   hemkaldte.  Goldschm.I II. 


af  teriak)  og  et  ordentligt  Levnet  han  ud- 
bragte sin  Alder  til  60  kar.Eolb.Herod.114. 
RasmWinth.S.28.  \\  (sj.)  m.  h.  t.  person.  Han 
har  faaet  sine  Sønner  og  Døttre  høit  udbragte 
(0:  godt  anbragte,  vel  forsørgede).  VSO. 1.502. 
2.2)  (i  rigsspr.  nu  især  Y)  w.  h.  t.  hvad  der 
afhændes,  gøres  til  genstand  for  handel,  salg: 
afsætte;  realisere,  de  militaire  Heste,  som 
bringes  døde  til  Veterinairskolen  (skal)  ud- 


167.  II  m.  særlig  tanke  paa  en  modtager:  til-  eo  bringes  til  Fordeel  for  sammes  Kasse.  MÆ 


bringe;  ogs.:  fordele;  distribuere.  Kaper,  den 
lokale  Avis  .  .  blev  udbragt  om  Aftenen. 
Pont.D.152.  en  Forhøjelse  af  Sødmælks- 
prisen  .  .  fra  45  til  47  Øre  pr.  Helliter- Flaske 


1811.204.  II  især  i  forb.  udbringe  i  en  vis 
sum,  i  penge  ^et  Huus  eller  Gaard  (har 
undertiden)  neppe  paa  offentlig  Auction  .  . 
været  at  udbringe  i  Halvdelen  af  den  Summa, 


287 


ndbriste 


Udbrud 


288 


det  var  vurderet  iox.  Stampe. 1. 227.  (koen) 
var  ikke  meget  værd  i  denne  Tid,  hvis  den 
skulde  paa  Markedet  og  udbringes  i  Penge. 
AndNx.DM.1.181)  ell.  (navnlig)  udbringe 
til  en  vis  pris,  sum,  værdi.  Indkomsterne 
forøges  ved  at  udbringe  Landets  overflødige 
Producter  til  den  høist  muelige  Værdie. 
Tullin.III.135.  han  havde  kjøbt  (huset)  til 
en  Priis,  der  var  mange  Gange  høiere,  end 
det  under  de  heldigste  Omstændigheder  lo 
kunde  udbringes  til.  CBernh.  XII.  13.  den 
fulde  Værdi,  som  Arbejdsproduktet  til  sin 
Tid  kan  udbringes  til.  Hage.*42. 

3)  (jf.  het.  2)  m.  h.  t.  resultat,  produkt  af 
virksomhed,  bestræbelse:  tilvejebringe;  præ- 
stere; skabe;  opnaa;  ofte  i  forb.  m.  af: 
faa  et  vist  udbytte  af;  ogs.:  udvinde,  (de) 
forsømte  intet  til  en  vel  udmonderet  Flode 
at  ndhringe. Slange.ChrlVrOO.  Midt  af  Uor- 
den at  udbringe  den  mueligste  Fuldkommen-  20 
heå.OGuldb.AT.232.  (fabrikken)  er  bestemt 
til  at  udbringe  Olie  af  Oxeiødder.Ørst.Br.I. 
151.  Brandes.XII.71.  \\  nu  især  m.  h.  t.  øko- 
nomisk udbytte.  PAHeib.(Rahb.E.IY301).  At 
udbringe  meget  af  en  Eiendom  o :  skaffe  sig 
megen  Indtægt  ai.MO.  for  hver  Kommune 
(opgøres),  hvilket  Nettoudbytte  de  kom- 
munale Ejendomsskatter  .  .  vilde  udbringe. 
LovNr.84'y,1937.§l.  \\  (nu  sj.)  m.  h.  t.  resul- 
tat af  undersøgelse,  granskning,  beregning:  30 
udfinde;  konstatere.  LTid.1726.28.  Jeg 
har  (ved  benyttelsen  af  haandskriftet)  havt 
den  Fordeel  at  kunne  udbringe  den  rette 
Læsemaade  paa  et  Par  Steder.  Cit.1827. 
(GDLove.Yxxxiii).  Indskriften,  af  hvilken 
han  i  10  Maaneder  forgæves  havde  søgt  at 
udbringe  et  eneste  forstaaeligt  Oxd.CSPet. 
Stenalder,  Bronzealder,  Jernalder.  (1938).  93. 

4)  (sv.  (fra  da.)  utbringa  en  skål;  fra  ty. 
udtr.  som  einen  becher,  toast  ausbringen,  40 
egh:  tømme  (jf.:  i  faa  vel  valgte  Ord  udbrin- 
ger jeg  et  Glas  for  vort  elskede  gamle  Dan- 
mark. iScAond.BiS.24iJ,  ogs.:  ein  hoch  (o:  et 
leve)  ausbringen)  i  udtr.  for  at  yde  nogen  sin 
hyldest  ved  at  (rette  hædrende  ord  til  vedk. 
ved  en  festlighed,  højtidelighed  olgn.  og)  op- 
fordre de  tilstedeværende  til  at  istemme  hurra-, 
lever aab  for  vedk.  der  blev  udbragt  et 
ironisk  Hurra  for  „Slagtermo'r".  (ScAand. 
BS.171.  Bl&T.  de  mange  Talere  .  .  ud-  so 
bringer  de  mange  Le\eT.Jørg.(DagNyh. 
"/»1911.2.sp.3).  D&H.  se  ogs.  u.  II.  Leve. 
II  især  (jf.  frembringe  2.2  slutn.)  i  forb.  som 
udbringe  en  skaal  ell.  (nu  sj.)  toast 
(Hostr.SpT.II.3.  Brandes.  Br.IY 70),  holde 
skaaltale,  proponere  en  skaal  (med  paaføl- 
gende tømning  af  glassene,  event,  klinkning, 
skaalsang  olgn.).  »tillader  I,  at  jeg  |  Ud- 
bringer næste  Skaal  i  L&get?  Rahb.FrI 1. 41. 
Hovedmanden  for  Oppositionen  udbragte  .  .  eo 
Danmarks  Skaal  med  ni  Hurraer.  G^oWsc/im. 
IV 367.  *For  Frihed  |  er  denne  Skaal  ud- 
bragt!  JIosir.iSpT./.i. 

nd-briste,   v.  (f  (jf.  brøste;    -bryste. 


se  ndf.  jf.:  „Ud-bryster  rectius  (0:  rettere) 
ud-brister."  Rostgaard.Lex.U32c).  vbs.  -ning 
(VSO.  jf.:  dybe  Latter-Udbristninger. 
SophClauss.AP.55).  {penyd.  d.  s.,  glda.  vt- 
bryste;  nu  sj.;  i  olm.  spr.  nu  briste  (ud)) 
I)  (jf.  briste  1)  (pludselig)  briste,  gaa  itu, 
skilles  ad  (og  derved  (delvis)  styrte  ud  (efter)). 
VSO.I.503.  II  næsten  kun  billedl.;  upers.  (jf. 
briste  2.2  slutn.):  det  vilde  udbriste  til  Krig 
og  Feyde.  Slange.ChrlY 304.  især  (jf.  briste 
2.4  slutn.)  om  person:  pludselig  give  en  sinds- 
stemning udtryk  i  tale,  latter,  graad  olgn. 
♦Dronningen  .  .  |  Udbrast  i  Sukke.  NKBred. 
Metam.353.  *Blaamand,  der  paa  Blaamand 
seer,  |  Udbryster  udi  Latter. Holb.Skiemt. 
F7v.  2)  (jf.  briste  A)  især  om  vædske:  plud- 
selig bryde  frem,  komme  i  bevægelse,  bane 
sig  vej.  hvo  bedækkede  havet  med  døre; 
der  det  udbrast  (1871:  brød  fremj.  Jo&. 
38.8(Chr.VI).  *Sveden  udbrast  saa  kold. 
Rein.359.  overf.:  deres  Latter  (smerter)  mig, 
naar  den  udbrister  ved  slige  Anmærkninger. 
PAHeib.R.II.84.  -brodere,  v.  (jf.  -sy; 
1.  br.)  (udsmykke  ved  at)  frembringe  figurer 
olgn.  i  broderi,  en  rød  Reisesæk,  hvorpaa  var 
kunstigen  udbroderet  en  Mand  paa  en  Hest 
i  G&llo]^.  RudBay.  EP. 1 1 1. 1.  \\  nu  især  (jf. 
brodere  2)  overf.:  udsmykke,  „pynte  paa" 
en  fremstilling;  ogs. :  skildre,  udføre  vidtløftigt, 
vidt  og  bredt;  udpensle,  det  positive  i  den  hele 
Agitation  (er)  lige  saa  spinkelt  som  det 
negative  er  omfattende  og  udbroderet. /Støw- 
gerup.K.I.108. 

Udbrud,  et.  [Iu6,bru6]  Cf  Udbryd.  [Sin- 
tenis.J Hallo denAnden.  I.  (overs.l798).95).  flt. 
d.  s.  ell.  t  -de  (AWHauch.Naturlæren.(1794). 
637).  vbs.  til  udbryde  og  bryde  (III.7.13)  ud 
(jf.  Ud-brydelse,  -brydende,  -brydning^. 

1)  (nu  næppe  br.)  til  udbryde  1.  (Høje- 
rup  kirke)  trues  med  Undergang  formedelst 
de  aarlige  Udbrud  og  Udstyrtninger  af  Klin- 
ten. SAbildgaard.StevensKlint.(l759).10.  Der 
maa  giøres  et  Udbrud  paa  Muren,  for  at 
indsætte  et  Nindwe.V SO. 

2)  til  udbryde  2  (m.  h.  t.  ting  ell.  forhold 
ofte  i  forb.  som  komme,  staa,  være  i  ud- 
brud ell.  bringe,  komme  til  udbrud^. 
2.1)  til  udbryde  2.1.  (han  var)  ved  Nattens 
Udbrud  (nu:  Frembrud^  redet  til  Kjøben- 
h&\n. Gylb.Y241.  \\  (nu  l.br.)  om  organisk 
(frem)vækst.  Ofte  skeer  Tændernes  Udbrud 
uden  at  volde  den  mindste  Forstyrrelse  i 
Børnenes  Velbefindende.  Diæt  Lex.  II.  244  (jf. 
Tandudbrud;,  ranke  (bøge)St3iva.mer  .  .  lyde- 
fri i  Barken,  som  om  de  er  løbet  op  i  et 
eneste  Udbrud  af  Vækst.  JFJens.G.i93.  i| 
(især  geol.)  om  det  forhold,  at  en  vulkan  (et 
krater)  træder  i  virksomhed,  udsender  aske, 
lava  olgn.;  eruption  (ofte  i  forb.  vulkansk 
(s.  d.)  udbrud;.  AW Hauch. Naturlæren. 
(1794).637.  Jorden  skjælver  ved  Vulkanens 
Udbrud.  Zierfc.  7/7. 467.  Vesuv  i  Udbrud. 
Uss.V  ulkaner  og  Jordskælv.(1904). 6.  (jf.  næste 
gruppe  og  bet.  2>)  i  sammenligning  og  billedl.. 


289 


Udbrng 


udbryde 


29a 


navnlig  om  voldsomme  stemningsudslag :  Bran- 
des. IV.  135  (sa.E. 199:  Eruption;.  *Som  ved 
Udbrud  af  et  Krater  |  fyldtes  vore  sjunkne 
Grave  (o:  ved  Dybbøl)  \  med  de  prøjsiske 
SoldeiteT.Rørd.GK.23.  \\  (jf.  bet.  S)  om  (hvad 
der  er  udtryk  for)  aandelige  forhold  (liden- 
skaber, følelser,  sindsstemninger),  der  (hef- 
tigt, spontant)  lægger  sig  for  dagen,  finder 
udløsning,  hvor  Lidenskaberne  .  .  gære  og 
ideligen  søge  '[]åhTnd.Mynst.Tale.(1853).4. 
(da)  kom  Smerten  til  mhTud.HCAnd.(1919). 
IV 205.  O.  døjede  med  at  styre  sin  Mor- 
skab, saa  den  ikke  kom  til  Udbrud.  jBJSer- 
tels.MH.46.  2.2)  til  udbryde  2.2.  ||  om  det 
forhold,  at  personer  (fanger,  en  indesluttet 
militærafdeling  olgn.)  søger  at  skaffe  sig  ad- 
gang til  friheden,  bryde  indespærringen.  Ud- 
brud af  Fængsel.  Baden.JurO.  et  Udbrud  fra 
Slaveriet  ved  Ndittetidei.  MR.1837.190.  S&B. 
nu  vist  især  i  ssgr.  som:  fangens,  den  om- 
ringede hærgruppes  udbrudsforsøg  blev 
forpurret  •  uegl.:  Sveriges  Udbrud  af  Kalmar- 
unionen. ytii^J.nd.iV.iiO.  II  (sport.)  om  det 
forhold,  at  en  ell.  flere  cykelryttere  uventet  kø- 
rer fra  løbets  øvrige  deltagere  („feltet"),  „bryder 
ud":  (cykelrytteren)  hentede  S.  ind  i  et  langt 
Udbrud. BerlTid.'/sl940.M.4.sp.2.  Sportsleks. 
11.629.  2.3)  til  udbryde  2.8.  Sygdommens 
VdhTnd.OLBang.Tale.(1840).8.  der  stod  en 
Upasselighed  i  Udbrud  i  det  lille  Legeme. 
IliaFibiger.Magdalene.(1862).28.  Tordenvej- 
rets pludselige  Udbrud.  PoZ."/«  2935. 2.  sp.  3. 
Ildens  Udbrud.  LPPoulsen.Balle-Lars.(1939). 
59.  billedl.:  denne  Taushed  var  et  Symp- 
tom af  en  Hykleriefeber,  der  maatte  staae 
i  Udbrud  hos  mig.PAHeib.R.II.290.  \\  He- 
rodes (kunde)  ved  denne  Efterretning  frygte 
et  Udbrud  af  Uroligheder,  ikft/nsi.  ^ispepr. 
(1852).10.  *Et  Oprør  er  i  Udbrud,  om  ei 
ndhTudLBredahlVlO.  Krigens  Udbrud. Fem 
lange  Aar. 111. 

3)  til  udbryde  3:  (pludselig,  overraskende) 
ytring  af  et  vist  stemnings-,  følelsesindhold. 
visse  bittre  Udbrud  i  mine  .  .  fortrolige 
Breve.  Bagges.L.I. XXXV.  I  de  vildeste  Ud- 
brud forbandede  han  Tilværelsen.  Zier/i;.///. 
180.  Vi  hørte  et  Udbrud  af  Skræk.  Jer.30.5 
(1931). 

Ud -brug,  en,  et.  spec.  (jf.  -bruge; 
landbr.,  foræld.):  det  at  udnytte  den  tilovers- 
blevne kraft  i  jorden  ved  slutningen  af  et  sæd- 
skifte ved  dyrkning  af  visse  (nøjsommere)  af- 
grøder; vist  ogs.  om  selve  disse  afgrøder.  Paa 
Græsfuld  Jord  .  .  giør  Jordmarven  (d:  mer- 
gelen) allene  .  ,  herlig  Virkning,  og  det  til 
\Jdhing.  BiblNyttSkr.l2.  Andet  Aar  (saaedes) 
Rug;  derefter  Byg;  i  det  fjerde  Aar  Havre  til 
Udbrug,  undertiden  Blandkorn  til  Udbrug. 
Begtr.Sjæll.II.77.  -brage,  v.  [-[bruJqa]  vbs. 
jf.  -brug.  (i  rigsspr.  nu  især  O  ell.  fagl.)  ud- 
nytte fuldt  ud;  især:  berøve  enhver  værdi, 
ødelægge  ved  brug;  udpine;  udmarve.  Moth. 
B395.  det  gælder  om  at  udbruge  Jordens  Her- 
ligheder. H  Rasmussen.  Drageride  Egrie.  (1900). 


54.  D&E.  II  især  i  part.  udbrugt  anv.  som 
adj.  Moth.B397.  (de  har)  nedslagted  deres 
udbrugde  Mej  erie-  Køer.  KiøbmSyst.III ,2.193. 
Udbrugt  Myremalm.  Parti  brugt  Rensemasse 
til  Salg  (fra  gasværk).  BerlTid.V,  1944.  M. 9. 
sp.4.  Feilb.  jf.:  Den  sædvanlige  Formel: 
„Hjertelig  Lykønskning"  maa  siges  at  være 
saa  banal  og  udbrugt,  at  man  ikke  kan 
være  bekendt  at  benytte  den.  EGad.TT.131. 

10  -brumme,  v.  [-ibrom'a]  {ænyd.  udbrom- 
me,  om  bi:  komme  frem  af  kuben  under  brum- 
men, jf.  ænyd.  udbrumle,  udsige  brummende; 
sj.,  jf.:  „Talespr."  Lew'n.)  fremføre  (sang,  nyn- 
nen, ytring)  med  brummende  tonefald.  Præ- 
sten (sang)  med  sin  dybe  Basstemme;  men 
inden  han  endnu  havde  udbrummet  den  sid- 
ste Stavelse,  begyndte  hun  paa  Ouverturen 
til  Don  Jna.n.  Blich.(1920).XX.19.  „Forstaae 
mig?"    udbrummede  han,  „tænker  Du  jeg 

20  selv  forstaaer  mig?" smst.XXIX. 83.  D&H. 
-brunstet,  part.  adj.  [-|bron'sda<]  (jæg). 
om  (hjorte)  vildt:  som  ikke  længere  er  brun- 
stigt. DJagtleks.1326.  -bruse,  v.  [-ibru^sa] 
vbs. -ning  (VSO.).  (til  IL  bruse;  nu  sj.).  I) 
strømme,  vælde  frem  (med  brusen),  ♦mit  Blod 
af  tusind  Saar  udhrnser.  MCBruun.PF.I.181. 
D&H.  2)  trans.:  give  følelse  olgn.  udtryk  med 
lidenskab,  varme.  Han  blev  ved  at  tale  med 
denne  bølgende   Henriven,  hvormed  (han) 

30  udbruser  sit  ædle  Kierte.  Bagges.(ABagges. 
JB. 1.144).  *hun  (o:  kvinden)  \  Udbruser 
ikke  med  sin  Følelse,  |  Den  tier,  og  slaaer 
dybe  Hierterødder.Oe/ii.  F/.212.  jf.Ing.RSE. 
VIII.195.  -bryd,  et.  se  -brud. 

udbryde,  v.  ['u6|bry'69]  præt.  -brød; 
part.  -brudt  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  -brødt 
(Holb.Heltind.1.4.  Brors.  230.  Overs,  af  Holb 
Levned.  158).  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ning 
(s.  d.),  jf.  Udbrud,  Udbrydende,  (glda.  udh- 

40  brydhe,  sv.  utbryta,  no.  utbryte;  sml.  ud- 
brække og  III.  bryde  7.13) 

I)  (nu  især  fagl.)  fjerne  noget  ell.  frem- 
bringe hul  olgn.  ved  at  bryde.  I.i)  løsne, 
løsrive,  fjerne  ved  at  bryde,  brække  noget 
ud  af  et  hele.  runde  Stene,  (som)  udbrydes  af 
Marmoren. Thurah.B.95.  Hesteprangerne  .  . 
udbryde  .  .  de  Føltænder,  som  først  staae 
for  Tour  at  skiites.  PWBalle.R.8.  Indbruds- 
tyveri (med)  Gentrumsbor  boret  21  Huller 

50  .  .  i  Butiksdør  og  udbrudt  Midterstykket. 
PolitiE.^y*1924.4.  1.2)  frembringe  aab- 
ning,  hul,  hulning  i  noget  ved  at  bearbejde 
det,  bryde  dele  deraf  løs;  ogs.  m.  h.  t.  aabning: 
frembringe  ved  at  bryde  noget  løs,  itu.  (klip- 
perne) blive  (af  bølgerne)  saaledes  udbrudte, 
at  de  ofte  .  .  nedstyrte  i  Søen.LTid.1733. 
781.  Vester-Søen  (voksede)  saa  høyt,  at  den 
udbrød  næsten  alle  Digerne.  Slange.  ChrlY 
788.  at  foretage  Forandringer  .  .  som  f .  Eks. 

60  at  udbryde  en  J)øra.a,hning.Gnudtzm.Husb. 
29.  II  (jf.  III.  bryde  sp.l243'^^;  dial.  (sdjy.)) 
m.  h.  t.  (uopdyrket)  jord:  tage  ind  til  (op)- 
dyrkning  (ved  at  bearbejde  den  med  spade, 
plov);  opbryde  (2.2  slutn.).  (især  i  part.). 


XXV.    Kentrykt '/,  1949 


19 


291 


ndbryde 


Udbryder 


292 


EHHagerup.il.  jf.:  *0  søde  Naade-Stand!  .  . 
I  Guds  nye  og  udbrødt  La,nd.  Brors.230. 

2)  (med  kraft,  pludseligt)  trænge  sig,  bane 
sig  vej  frem,  ud  (og  derved  komme  for  da- 
gen, hlive  synlig,  aabenhar,  fri(gjort)).  2.1)  (nu 
kun  i  enkelte  anv.,  se  spec.  l.37ff.)  i  al  alm.: 
bryde  frem;  komme  frem;  vise  sig.  en  Stank, 
ligesom  den,  der  udbryder  af  lukte  Begravel- 
ser. J/S  weed./i. 289.  *I  Østen  af  Bjergskovens 
sortnende  Graner  |  Udbryde  Danens  ildskin-  lo 
nende  Faner.  C J Møller. KongSvend.(  1808). 90. 
*den  gyldne  Soel  udbryder  (Kingo.8S.IV. 
513:  frembryder^  |  Giennem  den  kulsorte 
Sky. Grundtv.S S. 1. 28.  \\  om  vædske  (navn- 
lig: i  naturen;  spec.  f  om  vandløb:  ud- 
springe). Stemmer  mand  Mølledam,  eller  an- 
det Vand,  højere  end  lovligt  er,  og  det 
siden  udbryder  og  giør  Skade.  Z)L.5 — 11 — 9. 
Der  udbryder  en  bæk  hos  dem,  som  der 
hoe.  Job.  28. 4(Chr.  VI).  (han)  kastede  sig  20 
med  udbrydende  Taarer  paa  Sophaen.  Winth. 
VIII.no.  II  om  noget  fremvoksende,  frem- 
spirende, udspringende.  *af  den  grønne  Jom- 
fru-Vang, I  Ny  Lilier  udbrøde.  Æ^oi&.Metom. 
43.  *hver  Knop,  der  i  Blomster  udbryder. 
FGuldb.n.83.  Efter  ,  .  10  Maaneder,  udbryde 
de  4  sidste  Skæietænder.  PWBalle.R.6.  Paa 
Gæsts  Ansigt  var  der  udbrudt  Skæg,  han 
var  bleven  Mand.  JFJens.iVG.i93.  jf.  bet. 
2.3 :  (udslættet)  udbryder  sædvanlig  hver  4de  30 
J)a,g.SEngelsted.Klin.Meddelelser.(1864).17.-f 
reft,.:  ♦Hvor  Viinen  voxer,  der  sig  Knoppen 
alt  udbryder.  i^ais^Owd. 77.  ||  (m.  subj.-skifte) 
om  vulkan:  udsende  udbrudsprodukter;  være 
virksom,  i  udbrud.  Ildsprudende  Bierge  tude, 
førend  de  udbryde.  Lodde.iVT.69.  Hauch.IV 
402.  II  om  følelse,  sindsstemning  ell.  (nu 
især;  O)  ytring,  tilkendegivelse  deraf.  *Saa 
falte  hendes  Ord,  saa  udbrød  hendes  Klage. 
Holb.Paars.246.  den  Andagt,  som  udbryder  40 
i  en  brændende  Bøn. JSneed.V 1. 443.  den 
længe  skjulte  Følelse,  som  nu  med  gjensidig 
Styrke  var  udbrudt  imellem  dem.  Ing. EF. 
11.244.  der  udbrød  jubel  i  forsamlingen  I 
2.2)  om  levende  væsen,  de  Æg  .  .  hvoraf 
Hånd-  og  Hun-Slaget  (o:  -kønnet)  skal  ud- 
bryde. LTid.2738.4S5.  nu  især  (navnlig  om 
person,  i  perf.  part.):  med  magt  trænge  ud 
fra  et  sted,  hvor  man  holdes  indespærret,  fan- 
gen; sætte  sig  i  frihed,  om  fæed  indkommer  50 
(i  folden)  eller  udhrydeT.  Cit.l715.(Vider.II. 
146).  Næste  Dag  vare  de  .  .  udbrudte  af 
Fængselet  og  sporløst  ioisynndne.  I ng.EF. 
VII.79.  to  udbrudte  Sla\eT.Hostr.EF.II.17. 
en  udbrudt  'Fsbnge.JHelms.G.182.  menage- 
riets folk  jagede  den  udbrudte  løve  ■  ||  (jf.  u. 
Udbryder^  uegl.:  (p.  gr.  af  et  modsætnings- 
forhold, uenighed)  udskille  sig  fra  et  fælles- 
skab, en  gruppe  (kolleger),  en  institution 
olgn.;  „udvandre",  (skuespilleren)  er  én  af  eo 
de  mange  udbrudte  fra  Théåtre  franijaise. 
PoU'/iil927.Till.5.sp.2.  2.3)  (især  O;  talespr. 
foretrækker  i  reglen  bryde  ud^  om  noget 
skadeligt,    forstyrrende,    ødelæggende; 


dels  om  (natur) foreteelser  som  uvejr,  sygdom, 
ildløs:  Ilden  udbrød  med  stor  Heftighed. 
GHMUll.Wb.  Fædrel.l844.sp.l3942(se  u.  In- 
tensitet^. Christiern  Pedersens  Sygdom  .  . 
udbryder  i  ibU.OFriis.Litt.299.  jf.:  Med 
Heftighed  udbrød  nu  den  Ild  (0:  et  oprør), 
som  længe  havde  ulmet  under  Asken.  Wand. 
Mindesm.I.186.  \\  dels  om  ufred,  fjendtlighed, 
krig  olgn.  (i  ældre  spr.  ofte  m.  angivelse  af 
den  indtraadte  tilstand  udtrykt  v.  hj.  af 
præp.-led  m.  i  ell.  tilj.  Tycho  Brahe,  hvis 
Forfølgelser,  som  udbrøde  dette  Aar,  han 
(0:  kongen)  ikke  kunde  hindie.Holb.DH.il. 
572.  Tvistighederne  udbrøde  omsider  til 
aabenbare  Krig.  W and. Mindesm.1. 37 8.  det 
fjendtlige  Sindelag  mod  Jøderne  .  .  var  (nu) 
udbrudt  i  aabenbare  Voldsgjerninger./ngr. 
EF. 11.194.  der  er  udbrudt  strejke  i  maler- 
faget i  t  up^i^s-'  I^6t  vil  udbryde  .  .  til  en 
Krig.  Høysg.S. 127. 

3)  CP  pludseligt,  spontant  give  ud- 
tryk for  tanke,  følelse,  sindsstemning 
i  ord,  latter,  graad  osv.  (ofte  m.  præp.-led 
styret  af  i  ell.  (nu  1.  br.)  med  til  angivelse  af 
ytringens,  tilkendegivelsens  form,  art),  udbryd 
(1907:  bryd  \xd)  og  raab  du,  som  ikke  havde 
Fødsels  -  Smerte  !(?aZ.  4. 27.  *A1  Verden  nu 
burde  sig  fryde,  |  Med  Psalmer  mangfoldig 
udbryde.  Brors.ii.  udbryde  i  Lovtaler.  Fr 
8need.I.471.  han  maatte  gjøre  Vold  paa  sig 
selv  for  ikke  .  .  at  udbryde  i  Taarer.  T/iom 
La.AH.69.  Tusinder  af  Tilskuere  .  .  udbrøde 
i  Jubel  ved  at  se  Ballonen  hæve  sig.  OpfB.^ 
1 1 1. 399.  II  som  ytring  sverbum.  *0  hør  mig. 
Drot,  du  kjære!  |  Udbrød  da  Peder  glad. 
Grundtv.SS.IV405.  PalM.IL.II.308.  Mikkels. 
Ordf.558.  jf.  (sj.):  Digteren  .  .  udbrød  et 
hjærteligt:  „AhV SvLa.HjG.26. 

Ud-brydelse,  en.  ftt.  -r.  (ænyd.  d.  s.; 
nu  næppe  br.,  jf.  MO.  u.  Udbrud)  vbs.  til  ud- 
bryde (ell.  bryde  (III.7.13)  nd)  (sml.  -bry- 
dende, -brydning  samt  Udbrud^;  især  til  ud- 
bryde 2:  LTid.1724.447.  (det)  ildspyende 
Bierg  .  .  er  siden  Ildens  Udbrydelse  voxet. 
Reiser. 1 1. 540.  Børne- Koppernes  Udbrydelse. 
LTid.1753.286.  Udbrydelse  af  Ild,  Krig.  CF 
Ingerslev.Da.-Lat.Ordbog.(1850).  \\  konkr.  en 
critisk  Udbrydelse,  kaldet  de  røde  Hunde, 
lader  sig  see  paa  Huden.  Lodde.  (SH.  70.  f 
-brydende,  et.  (jf.  -brydelse,  -brydning 
samt  Udbrud^  vbs.  til  udbryde  (ell.  bryde 
(III.7.13)  udj;  til  udbryde  2:  Koppernes 
Udbrydende.  LTid.  1737. 630.  smst.  1738.  685. 
-bryder,  en.  [-jbry-bar]  flt.  -e.  vist  kun 
til  udbryde  2.2:  levende  væsen  (person),  der 
bryder  ud,  gør  sig  fri.  Udbryderne  fra  Sla- 
gelse Ajiest.SorøAmtstid.^''/ »1948.2.  sp. 3.  jf. 
Udbryderkonge,  (i  cirkus-spr.)  artist,  der 
er  dygtig  til  at  bryde  ud  af  en  kasse,  tønde, 
hvori  han  har  ladet  sig  indespærre,  befri  sig 
for  lænker  olgn.;  ogs.  (jarg.)  om  ell.  som  til- 
navn til  forbryder,  der  ofte  har  vist  evne  til 
at  bryde  ud  af  arrest,  fængsel.  Martinson. 
KapFarvel.  (overs.  1936).  112.   ||  især  sport.; 


293 


Udbrydning 


udbrænde 


294 


dels  om  cykelrytter,  der  pludselig  Iryder  ud 
fra  „feltet":  Idrætsbladet."'/il935.3.sp.4.  dels 
om  væddeløbshest,  der  har  tilbøjelighed  til  un- 
der et  løb  at  dreje  bort  fra,  bryde  ud  af  ba- 
nen; i  ssgr.  som:  (et  punkt  paa  banen)  hvor 
(travhesten)  tidligere  har  vist  Udbryder- 
nykkei. Socialdem.y7l947. 3. sp.l.W  (1.  br.) 
person,  der  bryder  med  sine  tidligere  kam- 
merater ell.  meningsfæller,  sine  hidtidige  an- 
skuelser olgn.;  rebel,  han  (o:  en  mand,  der 
hidtil  har  tilhørt  missionen)  er  blevet  fuld  af 
Humør  .  .  Men  denne  Forandring  forarger 
enkelte  af  de  missionske.  De  begynder  at 
betragte  ham  som  Udbryder.  Moriin^ff ans. 
N0.99.  jf.:  hjemme  blev  han  straks  stilfærdig 
og  velopdragen  .  .  Naa,  Udbrydernatur 
havde  han  vel  alligevel  ikke  været,  ^ase 
Hans.S.lOl.  -brjdning,  en.  [-|bry?6nen,] 
flt.  -er.  (jf.  -brydelse,  -brydende  samt  Ud- 
brud; nu  navnlig  i  enkelte  fagl.  anv.  (jf. 
VSO.))  vbs.  til  udbryde  (ell.  bryde  (III.7.13) 
ud).  vAph.(1764).  I)  til  udbryde  1.  Høge- 
rups  Kirke  (paa  Stevns  klint  staar)  Fare 
for  at  falde  ned  formedelst  de  Udbryd- 
ninger,  som  skeer  ved  Snee  og  lisløsningen 
om  Foraaret.Lr*d.i755.228.  ||  konkr.  Ad- 
gangen (til  taarnet  er)  udvendigfra  gj  en- 
nem  en  senere  Udbrydning  (i  taarnmuren). 
HJHolm.BK.3.sp.2.  2)  til  udbryde  2;  spec. 
(rid.):  form  for  ulydighed  hos  hesten,  hvorved 
den  løber  uden  om  en  forhindring  ell.  paari- 
der, vælter  dennes  afgrænsningsmateriale  olgn., 
se  8portsleks.il. 636.  -bryste^  v.  se  -briste. 
-bræge,  v.  [-ibræ'qa]  (sj.)  fremføre  med 
brægen.  *Din  Rigdoms  Ros  udbræge  tusind' 
Fa&T.  Sagen. D. 111.  \\  (jf.  bræge  ud  u.  bræge 
2 ;  nedsæt.)  billedl.  *( prædikanten,  som  præker 
efter  en  postil)  udbræger  det,  som  han  af  an- 
dres tav.  FrHorn.SomnPoet.29.  En  forbidra- 
gende Lirekasse  udbræger  den  sidste  Revy- 
melodi./Soi/a.LJ.  23.  -brække,  v.  vbs. 
-ning  (VSO.;  se  ogs.  u.  bet.  l.i^.  (sml.  ty. 
ausbrechen;  jf.  brække  (5.14)  ud  og  ud- 
bryde) I)  trans.  I.l)  (især  i  perf.  part.  brugt 
som  adj.)  udtage,  fjerne  ved  at  brække;  (alm.:) 
brække  ud.  han  udbrækkede  Bredderne  (o: 
brædderne)  af  Siderne  paa  Skibene.  Schous- 
bølle. Saxo.116.  (de)  tilmurede  Vinduer  .  .  ud- 
brækkes. MR.1812.313.  MO.  nu  især  m.  h.  t. 
tænder:  J Baden.  DaL.  udbrække  Tænderne 
af  en  Ka.m.S&B.  Hvalroskranier  .  .  med 
udbrækkede  Stødtænder.  PNørlund.N.  94.  \\ 
(gart.:)  Udbrækning  er  Fjernelse  af  over- 
flødige eller  uheldigt  siddende  Skud  eller 
KnoipTper. HavebrL.^681.  Gartner-Tidende.1930. 
38.  II  f  m.  obj.-skifte,  m.  h.  t.  slagtet  dyr 
(fjerkræ):  udtage  indvoldene  af;  brække  op 
(3);  udtage.  En  udbrækket  Kalkun  bestrøes 
indvendig  med  lidet  SzXt.  C  Muller. Koge-Bog. 
(1785).93.  Huusm.(1793).224.  1.2)  (nu  næppe 
br.)  give  fra  sig  ved  opkastning;  brække  op. 
JBaden.DaL.  2)  intr.:  (med  kraft)  bane  sig 
vej  ud;  bryde  ud.  2.1)  f  om  ting;  fx.  om  vand- 
samling, dam:  udtømme  sig,  udtørres  ved  at 


bryde  ud  gennem  sin  begrænsning  (dæmning 
olgn.).  Dammenes  \Jd\)Tækning.vAph.(1764). 
11.69.  (dammen  er)  udbrækket  og  tør.  Farum 
Er.95.  II  om  blomsterknop:  springe  ud.  Blom- 
sterne paa  (træerne)  vare  udbrækkede. (Su/im. 
VI.368.  II  om  sygdom:  bryde  frem,  ud.  Rott- 
bøll.S.41  (se  u.  II.  Pynt  3.2).  2.2)  om  levende 
væsen;  spec.  (jf.  Brækker  2,  Skruebrækker; 
nu  næppe  br.):   bryde   ud  af  et  fællesskab, 

10  sammenhold  olgn.   Det  var  aldeles  enestaa- 
ende,  at  en  „udbrækket"  Svend  kunde  „nære  * 
sig",  og  gennemføre  sit  Aiheide.  KGBrøndst. 
B.180.  jf.:  Skruebrækkere,  Udbrækkere  og 
ikke-socialistiske  Arbejdere. smst.181. 

udbrænde,  v.  ['uSibrBn'a]  præt.  -te; 
part.  -t  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  -brunden 
(Cit.  ca.  1763.  (Danm Kirker.  XII.  417)).  vbs. 
-ing  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.,  sv.  (og  fsv.)  ut- 
brinna  og  utbrånna  (jf.  u.  II.  brænde^,  no. 

20  (part.)  utbrent;  sml.  brænde  (11.26)  ud  og 
udgløde) 

I)  (nu  især  i  perf.  part.  brugt  som  adj.) 
intr.:  brænde  til  ende;  ødelægges,  for- 
tæres ell.  omdannes  under  paavirkning 
af  ild,  hede.  I.l)  i  egl.  bet.  Træet  var  ud- 
brændt til  Gløei.  Holb.Berg.237 .  (han)  kastede 
sin  udbrændte  Cigar  paa  Gulvet. Hauch.VII. 
423.  en  udbrændt  Yulkan.  HCAnd.SS.IY277. 
han  (sad)  ved  det  udbrændte  Baal.  JFJens. 

30  Br.48.  m.  subj.-skifte:  *et  udbrændt  Ildsted. 
Soya.  Min  høje  Hat.  (1939).  35.  udbrændte 
kul,  se  u.  III.  Kul  1.2,  jf.:  (disse  kul)  ud- 
brænde .  .  med  en  klar  Lue.  Rawert&Garlieb. 
Bornholm.(1819) .148  samt:  (ved  stegning)  be- 
høves en  vel  udbrendt  (o:  klar)  Ild. C Miiller. 
Koge-Bog. (1785). 208.  \\  (landbr.)  om  gød- 
ning: sammenbrænde.  Gjødsken  (føres  ikke) 
ud  (paa  marken)  inden  den  er  godt  ud- 
brændt. Oluf s.NyOec.1. 184.  DanmHavebr.519. 

40  II  som  udtr.  for,  at  noget  ved  et  uheld,  mod 
ens  ønske  ødelægges,  gaar  til  grunde  ved  paa- 
virkning af  ild,  hede  olgn.  en  udbrændt  Prop  • 
(o:  overbrændt  elektrisk  sikring).Pol.^^/tl945. 
Sønd.9.sp.2.  (jf.  u.  bet.  2.1 ;  ^,  nu  næppe  br.:) 
enkelte  Fænghuller,  som  . .  udbrænde  førend 
de  øvnge.  MR.1834.256.  —  navnlig  om  (del 
af)  bygning  olgn.  (alm.:  nedbrænde;  nu  især 
avis-spr.  ell.  fagl.,  efter  ty.  ausbrennenj ;  (bo- 
dens) ene  Væg  var  udhrændt. C Bernh.V 286. 

50  ca.  200  m"  Tagrum  udbrændte.  Kbh.s  Brand- 
væsen.l946/47.[47J.  1.2)  i  billedl.  udtr.,  som 
betegnelse  for  udslukkelse,  hendøen,  visnen. 
han  (skal)  have  ført  et  meget  vildt  Liv 
i  sin  Ungdom,  og  han  seer  da  ogsaa  ud 
som  en  udbrændt  Yulkan. Hauch.VI.  152. 
*Haabet  slukkes,  liig  en  udbrændt  Kjerte. 
CKMolb.SD.69.  *Nu  knejser  i  Hækker  og 
Haver  |  Skarntydernes  udbrændte  Taver 
(jf.  II.  Tave  3).  N  Jeppesen.  Sange  og  Salmer. 

60  (1927 ).20.  II  om  følelse,  lidenskab  olgn.  Den 
flygtigste  Kierlighed  maae  dog  .  .  have 
nogen  Tid  til  at  udbrænde.  J^Sneed.  ¥752. 
♦Mindes  den  (o:  kampen)  maa,  til  den  danske 
Ild  I  Rent  er  udslukket,  udbrændt  til  Aske. 


19^ 


296 


udbrænde 


Udbud 


296 


Grundtv.PS.VII.285.  efter  Jakob  Knudsens 
Død  (1917)  har  Grundtvigianismen  været 
saa  at  sige  viåhTændt.BomholLMS.212.  i 
videre  anv.,  om  person  (s  væsen,  udtryk): 
den  hule,  udbrændte  Natur  (hos  en  leve- 
mand), fra  hvem  alt  Skjønt  og  Helligt  bort- 
vender sig.Ing.LB.III.68.  *  Udbrændt  var 
Øiets  Morgenlue  (hos  en  ældet,  skuffet). 
Winth.X.185.  (provenfolerne)  ere  støiende  i 
deres  Tone  og  Adfærd  —  en  Ild,  som  let  ud-  lo 
hT3sndei.Estrup.Saml.Skrifter.III.(1851).192. 
man  (o:  en  midaldrende  kvinde)  var  vel  ikke 
helt  udbrændt  endnu  (o:  i  erotisk  henseende). 
LeckFischer.HM.116. 

2)  (især  fagl.)  trans.:  behandle  med  ild. 
2.1)  ødelægge,  beskadige  ell.  fjerne  v.  hj. 
af  ild,  hede.  Paa  (sønnerne)  lod  hånd  Øynene 
ndhienåe.  Pflug.  DP.  854.  Bankboxens  Dør 
forsøgt  aabnet  ved  Hjælp  af  Autogensvejse- 
apparat,  hvormed  Laasen  er  udbrændt.  Der-  20 
efter  forsogt  at  udbrænde  Bøien.  PolitiE."U 
1924.4.  (automobil)'D3sk  .  .  udbrændt  Nr. 
Pol.yil947.16.sp.5.  (foræld.:)  udbrænde  Bi- 
kube (0:  dræbe  bierne  med  brændende  svovl 
for  at  kunne  tage  honningen). S &B.  ||  (jf.  u. 
Udbrænding  2  samt  u.  bet.  l.i  j  ^JsJ  om  krudt- 
(gas) :  beskadige  (dele  af)  en  kanon  ved  at  frem- 
bringe ell.  udvide  huller,  lidelig  skyden,  hvor- 
ved f enghullet  var  udbrændt.  JJMeL73.  at 
formindske  Udbrændingen  ved  fortrinsvis  at  30 
benytte  Skydebomuldskrudt,  der  udbrænder 
mindre  end  Nitroglycerinkrudt.  5'aL*ZZIF 
149.  II  (vist  kun  i  perf.  part.;  især  (3)  om 
naturgenstand,  -omraade:  udtørret,  afsvedet, 
gjort  ufrugtbar  af  solhede.  Bjergene  .  .  vare 
udbrændte  og  saae  ud  som  rød  Tørve-Aske. 
HCAnd.BCÆ.II.238.  Middelalderens  Tro, 
at  Egnen  mellem  Vendekresene  var  en  Ør- 
ken, udbrændt  af  So\en.GBang.EK.II.84. 
II  billedl.  Grundtv.SS.IY140.  han  (havde)  40 
grundig  udbrændt  af  sin  Hjerne  alle  Fore- 
stillinger om  Kærlighed  og  Lykke.  ZakNiels. 
GY132.  2.2)  (1.  br.)  forme,  tildanne  ved 
at  brænde  visse  dele  bort.  (kanoen)  er  ud- 
brændt af  en  Træstamme.  WMariboe.Skizzer. 
(1860).26.  2.3)  (nu  næppe  br.)  tilberede, 
færdigbehandle  v.  hj.  af  ild.  \\  m.  h.  t. 
teglsten  olgn.:  gennembrænde.  V SO. 1. 482.  De 
i  saadan  Ovn  brændte  Teglsteen  ere  .  .  let- 
tere, da  de  ere  udbrændte  ved  en  jævn  50 
Hede  og  have  tabt  al  deres  Fugtighed. 
Phy  s  Bibi.  XIII.  99.  \\  (jf.  bet.  2.i)  m.h.t. 
(rød)vin:  d.  s.  s.  afbrænde  4.2.  Paméla.1.258. 
VSO.II.408.  II  (jf.  bet.  2.5)  behandle  noget 
med  ild  for  at  udvinde  noget  deraf.  Den  7de 
var  Spækket  udbrændt;  Productet  af  disse 
tre  smaa  Hvaler  var  omtrent  20  Tønder 
fiin  Tran.  Thomas  Sødring.  Anden  Verdensom- 
seiling.(1847).6.  i  forb.  m.  til:  Spæk,  ud- 
brændt til  Tran.  Bobé.HE.  58.  2.4)  rense  bO 
v.  hj.  af  ild;  især:  fjerne  sod  fra  en  skor- 
sten, et  kakkelovnsrør  olgn.  ved  at  tænde  en 
(stærk)  ild.  »Skal  Piben  blive  reen,  den  maa 
i  Ud  nåhiendes.  Helt.Poet.229.  vAph.(1764). 


11.69.  Jeg  lod  .  .  de  paa  Reisen  tømte  Øl- 
fade udbrænde  og  fylde  med  Nand.  StBille. 
Gal.I.81.  Skorstenene  .  .  maa  (ikke)  ud- 
brændes, men  skal  renses  . .  hyppigt.  DSB. 
Ordre K.52.  ||  m.  h.  t.  saar.  S&B.  jf.:  der- 
som det  har  været  Østerrigs  Hensigt  (at) 
give  Italienerne  et  Dødssaar  .  .  maa  man 
vente,  at  de  itide  ville  udbrænde  Saaret, 
inden  det  har  grebet  om  sig.  Dagbl.^'/ 7 1866. 
l.sp.l.  II  hertil  vel  (billedl.):  *naar  man  er 
.  .  I  —  Død,  borte,  glemt  —  i  Graven  vel 
forvaret  —  |  I  Skiærsild  udbrændt  (o:  lu- 
tret?) reent  til  Aand  —  |  Og  frie  for  alle 
Kiødets  Ba.a,nd.  Bagges. III. 103  (jf.  Kierk.P. 
XI,2.45).  2.5)  udvinde  v.  hj.  af  ild.  Tiære, 
(som  udbrændes  af  Træ).  vAph.Nath.1 .308. 
Udbrændt  Sølv  kaldes  det  Sølv,  som  ud- 
bringes af  brændte  Guld-  og  Sølvtraade. 
VSO.I.482.  udbrænde  det  (i  myremalmen) 
indeholdte  Jern.  JohsBrøndst.DO.III.84. 

IJd-brænding^,  en.  [-ibr'gn'er],]  ftt.  -er. 
(ænyd.  d.  s.,  m.  h.  t.  pestbyld)  vbs.  til  udbrænde 
(ell.  brænde  (11.26)  ud;.  I)  til  udbrænde  1; 
vist  kun  t  konkr.:  brand-,  pestbyld.  Pest- 
Bylder,  Udbrændinger,  Helspetter.  Underret- 
ning omPræservationimodPesten. (1709).15.  2) 
(fagl.)  til  udbrænde  2.  ||  ^  beskadigelse  af 
visse  dele  af  en  kanon(s  mekanisme)  forvoldt 
af  krudtgassen,  idet  denne  under  passagen 
gennem  fine  huller  udvider  disse;  ogs.  konkr., 
om  saaledes  opstaaet  skade,  hastig  udbren- 
ding  af  fængehullet  (paa  kanoner ).JJuel.7 4. 
MilTeknO.  SaUXXIV148.  hertil:  Udbræn- 
dings-plade, d.  s.  s.  Rekylplade.  OrdbS.  || 
om  rensning  v.  hj.  af  ild.  S&B.(m.  h.  t.  saar). 
en  Udbrænding  (o:  af  skorsten  for  sod)  med 
'PaTpir.Pol.'yil941.16.sp.3.  Behandling  af  Træ- 
værk med  svampeforebyggende  Midler  samt 
Udbrænding  af  mulige  Svampedannelser. 
Ugeskr.f Retsv.l948.A.313.  \\  om  udvinding 
(af  olie,  metaller).  LTid.1759.85.  vort  Bræn- 
derie  (viste  sig)  ved  denne  Udbrænding 
.  .  at  være  i  god  Orden  og  at  trække 
godt.  Den  lille  Fisk  gav  os  3  å  4  Tønder 
god  Olie.  Thomas  Sødrings  Dagbog.  (1841).  19. 
Sølvets  Udbrænding,  VSO.  mange  af  de 
kostbare  ( guld)  Biodenei  gjordes  i  Penge 
ved  „'[Jdhiænding''.VortHj.III,1.38.  -brød, 
-brødt,  se  udbryde,  -brøle,  v.  [-ibroUa] 
{ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  om  dyr  ell.  mennesker: 
fremføre,  fremsige  med  brølende,  rungende 
røst;  udraabe  brølende;  (alm.:)  brøle  ud. 
LTid.  1752. 131.  *I  Dybet  selv  udbrøltes 
Lammets  Boes.Ew.(1914).I.132.  *(skal)  det, 
vi  burde  hviske  sagtelig  |  Udbrøles  .  .  i 
Luftens  Øre  (ved  kanonsalut)? Bredahl.V79. 
-bud,  et.  iglda.  wthbuth  i  bet.  1,  no.  utbud, 
oldn.  litbob  i  bet.  1)  vbs.  til  udbyde  (og  II. 
byde  8.9^.  I)  (hist.)  til  udbyde  1:  ordre  til 
de  ledingspligtige  om  at  møde  ell.  stille  mand- 
skab til  krigstog  (i  udlandet);  udskrivning  af 
ledingshær;  opbud  (2).  Moth.B477.  næsten 
aldrig  undslog  (nordboerne)  sig  for  at  følge 
Kongens    Udbud   til    Krigstog.  Molb.DH.  I. 


297 


ndbne 


IJdbanins 


298 


464.  VSO.  Der  udgik  .  .  almindeligt  Udbud 
af  hele  Ledingen.  KvBVy, 1912.1. sp.3.  (der) 
kom  Krigsudbud  til  Kveldulf.  J F Jens. 
(1  si  Sagaer. 1. 26).  \\  konkr.,  om  leding sstyrke, 
-hær.  Befaling  til  at  opbyde  Landets  Ud- 
bud .  .  afgik  til  Gottorp.  TABecker.  Claus 
Limiek.(1855).255.  Embedsmanden  .  .  førte 
Udbudet  i  Krig.  JohsSteenstr.SU. 42.  ||  hertil 
bl.a.  Udbuds-brev  (o:  brev  med  paabud  om 
at  stille  til  krigstjeneste;  ogs.:  fejdebrev),  -folk 
(d:  udskrevne  soldater),  -løsen  (o:  skat,  penge- 
afgift, som  svaredes  af  dem,  der  fritoges  for  at 
møde  ved  udbud;  jf.  I.  Løsen  2),  -mand  (jf. 
-folk^  -penge  (d.  s.  s.  -løsen^,  se  fx.  Moth. 
B477.  310.  VSO.  SaVXXIV.149.  2)  (jf.  Op- 
bud 4;  især  emb.,  Y)  til  udbyde  3:  tilkende- 
givelse af,  at  man  agter  ell.  er  villig  til  at  af- 
hænde noget;  (salgs)tilbud;  især  (i  national- 
økonomisk spr.)  m.  videre  anv.,  m.  h.  t.  den 
mængde  af  en  vis  ting  (en  vare,  arbejdskraft 
olgn.),  der  paa  et  givet  tidspunkt  staar  til 
raadighed  for  omsætningen,  markedet,  (ofte  i 
forb.  udbud  og  efterspørgsel/  Cit.1853. 
(MO.).  Der  har  intet  Udbud  været  af  Aktier. 
PoU%1907.3.sp.6.  Den  frie  Prisdannelse  .  . 
forudsætter,  at  Udbud  og  Efterspørgsel 
regulerer  hinanden.  GadsMag.1942.464.  ||  (jf. 
Opbud  4.2 ;  især  hos  sprogrensere)  om  licitation 
olgn.  ADJørg.IV.284.  For  Tiden  er  Nedbryd- 
ningsarbejdet  til  Udbud.  Det  er  et  Ord,  som 
vi  benytter  i  Stedet  for  Licitation,  jeg  tror 
ikke,  at  det  har  været  brugt  iør.Pol.^U1907. 
3.sp.7.  NatTid.*/i2l912.M.Till.l.sp.l.  -bue, 
V.  [-|bu'a]  vbs.  -ning  (s.  d.).  danne  en  udad- 
vendende,  udadhvælvet  bue;  bue  (ILS)  ud. 
Rødvinsglas  .  .  udbuende  Mundkant.  PolitiE. 
Kosterbl.^''/il923.1.sp.2.  \\  næsten  kun  som 
vbs.  (se  -buning^  ell.  i  perf.  part.  brugt  som 
adj.:  konveks,  hvorvidt  udbuede  Vinduer, 
eller  saakaldte  Karnapper,  maae  anbringes 
i  Huse  og  Gaarde  i  Køhenhsi\n. Pl."/tl811. 
Paa  hans  udbuede  Kjolebryst  hang  .  .  Me- 
d3i\]en.  RSchmidt.HT.406.  CHans.F.212.  16 
(fkekkeskrabere  har)  indbuet,  23  udbuet,  8 
lige  og  2  skraa  Æg.  HistMKbh.4R.I.150. 
-bage,  V.  [-|bu'c[8]  vbs.  -ning  (s.  d.).  give 
ell.  have  en  udadhvælvet  form.  Amberg.  Tom- 
meljernet, der  i  hver  Arms  Ender  har  en 
ophøiet  Kuglerunding,  der  tjener  til  at  ud- 
buge  optrukne  Arbeider,  som  Kaffekander. 
Hinnerup. Juv.477.  Bl&T.  ||  næsten  kun  som 
vbs.  (se  -bugning^  ell.  (navnlig;  især  O)  i 
perf.  part.  brugt  som  adj.  (jf.  -bue/  Amberg. 
udbugede  (orig.1.78:  svairyggede^  Skabe. 
Bergs.GF.''I.(1895).63.  Ladbyskibet  (har  ikke 
været)  saa  bredt  udbuget  som  de  norske  Vi- 
kingeskibe. Pol.*yil935.9.sp.2.  -busnins« 
en.  [-|bu^nen,]  fli.  -er.  (vbs.  til  udbuge,  jf. 
ogs.  bugne  (3.i)  ud;  1.  br.)  det  at  være  ud- 
buget. Amberg.  især  (fagl.)  om  hvad  der  dan- 
ner, bestaar  af  noget  buget,  hvælvet;  udbuget 
parti.  MilTeknO.  den  .  .  umærkelige  Ud- 
hugning, som  enhver  Colonne  (o:  søjle)  etter 
Regelen  bør  ha,\e.Molb.Arch.73.   Kindernes 


.  .  Vdhugningei. JohsWulff.OU.71.  -bast, 
en.  (jf.  -bugtet;  sj.)  udbugtning.  Brienzer- 
Søen  er  omringet  .  .  af  otte  Alper,  der  .  . 
afgive  ligesaa  mange  fortryllende  Prospecter, 
som  Udbugter.  J5agrgres.Z>¥Z/.41.  -bastet, 
part.  adj.  (1.  br.)  som  har,  danner  en  ell.  flere 
bugter  udefter  (jf.  -bugt,  -bugtning/-  især  om 
linie(s  forløb).  Én  udbugtet  Kyst.  Af  O.  JLan- 
ge.I.396(se  u.  indbugtet/  Paa  bægge  (ben) 

10  findes  uregelmæssig  udbugtede  (saardannel- 
ser).D Jacobsen. DP. 232.  spec.  (bot.,  foræld.): 
rundbugtet.  Hornemann.  OP. 15.  Drejer.  Bot 
Term. 35.  -bugtning,  en.  flt.  -er.  (jf. 
-bugt,  -bugtet;  især  fagl.)  det  at  være  ud- 
bugtet; ofte  konkr.:  hvad  der  danner  en  udad- 
vendende  bugt;  udadbugtet  parti.  Prosch.Dyre- 
rigetsNaturhist.(  1851). XII.  Meget  sjældent 
hjælper  det  •  .  at  lave  særlige  Udbugtninger 
udfor  Ligtornene.  Skomagerbogen.  ( 1923) .14. 

iQJSMøll.MB.154.  -buldre,  v.  hbul'ra] 
(højtid.,  nu  sj.,  jf.:  „høj  Stil".Lewn.^  frem- 
sætte, fremføre  med  buldren;  udtordne.  *Man 
hør  Vesuvius  udbuldrer  her  sin  Yrede.  Chr 
Flensb.DM.I.120.  *  Tordner  udbuldre  hans 
(o:  guds)  Bomme. FGuldb.P.123.  Stamherren 
.  .  udbuldrede  endeel  drøie  danske  Kraft- 
ord om  det  skammelige  Folkefærd,  de  vare 
komne  til.  Ing.LB.III. 95.  -bule,  v.  [-ibuUa] 
vbs.  -(n)ing  (se  -huling/  hvælve  sig  udad;  bule 

30  (III)  ud.  Bl&T.  navnlig  som  vbs.  (se  -buUngj 
ell.  i  perf.  part.  brugt  som  adj.  E  Christians. 
Hj.326.  LokomotivT.1948.64.sp.l.  -buling, 
en.  [-ibuHen,]  (især  dial.  -hulning,  der  er 
en  stor  udbulning  paa  laaget  af  daasen. 
Cit.l947.(OrdbS.).  BornhOS.).  flt.  -er.  (især 
fagl.)  vbs.  til  -bule  (ell.  bule  (III)  ud/-  ogs. 
konkr.:  udbulet  sted;  bule.  LSal.XII.103. 
TeknO.  -bulne,  v.  [-ibol'na]  (tidligere  ogs. 
skrevet   -bolne,   se   ndf.  —   nu   næppe   br. 

40  -bolle.  Hock.VeneriskeTilfælde.(overs.l792). 
77).  vbs.  -ning  (se  II.  -hulning),  (jf.  bulne 
(1)  ud ;  m.  h.  t.  formen  -bolle  sml.  lign.  jy. 
former  (Feilb. 1.141),  bulle  (Moth.B228),  nt. 
(slesvigsk)  bollen  samt  glda.  forbulle  (Kalk. 
1.601))  bulne  ud.  TeknMarO.  -bolne:  Moth. 
TJ30.  VSO.I.441.  II  især  i  præs.  part.  (de  ud- 
bulnende svære  Læber.  Schand.BS. 24.  Marv- 
lagets i  Vand  stærkt  udbulnende  Celler. 
PharmDan.(  1933). 141.    (vaabenhusets)    lave 

50  og  udbulnende  ilbxre.DanmKirker.XII.926) 
ell.  (navnlig)  perf.  part.  (anv.  som  adj.). 
VSO.  Pigen  med  de  .  .  runde  Øjne  og  det 
udbulnede  Pandebjærg.JP Jac,//.227.  Hve- 
den (laa)  i  store  Dynger,  vaad  og  udbulnet 
af  Salty&ndet.AndNx.PE.  1.287.  I.  -bul- 
ning,  en.  se  -huling.  II.  -bulning,  en. 
[-ibol'nen,]  flt.  -er.  (i  skrift  undertiden  ikke 
til  at  skelne  fra  I.  -hulning;  især  fagl.)  vbs. 
til  -bulne  (og  bulne  (1)  ud/-  ogs.:  sted,  hvor 

60  noget  er  opsvulmet,  udbulnet.  Warm.Bot.* 
(1886).322.  Udbulning.  Udvidelse  af  et  Træ- 
materiale som  Følge  af,  at  Materialet  op- 
tager (opsuger)  Fugtighed.  TefcnLeits./.57<?. 
-buning,   en.  [-|bu?nen,]   flt.  -er,  vbs.  til 


299 


ndbntre 


ndhjgge 


300 


-bue  (og  bue  (III)  ud^;  især  konkr.:  noget 
udadbuet,  konvekst;  udadhvælvet  parti,  (hans) 
underlige  Udbuninger  over  Brynene  op  imod 
Tindingen.  G/d.i2.49.  Vaser  .  .  med  Ud- 
buninger paa  Halsen.  Fortegnelse  over Frohnes 
Antikviteter. (1910). 21.  f  -bil*re,  v.  (fra 
/i<«/.  ausbuttern  (ell.  nt.  nthottein)  (egl.:  ud- 
vinde (smør)  ved  at  kerne,  til  ty.  butter,  smør 
(jf.  Butterdej^^,  i  forh.  som  er  hat  ausgebut- 


udbyde  sine  Varer,  ikf O.*  Kongen  udbød  da 
sin  Datter  og  det  halve  Rige  til  hvem,  der 
kunde  fri  ham  for  at  holde  sit  Løfte  til 
Ravmanden.  KlBerntsen.Æ. 1 .60.  Blev  Foder- 
korn udbudt  i  fri  Handel. FemlangeAar.153. 
II  ofte  i  forh.  som  udbyde  (noget)  til  salg(s) 
(Mægleren  .  .  udbød  til  Salg  Sukkeret  .  .  og 
nævnede  Fnsen.Goldschm.NSU.VII.177.  So- 
cialdem.^^/nl947.14.sp.2),  udbyde  aktier 


tert,  han  er  kaput,  det  er  ude  med  ham)  (gøre  lo  til  en  vis  kurs  (JurFormulariog.^639),  ud- 


det  af  med  en  ved  at)  herøve  en  hans  penge, 
„plukke",  „plyndre"  en;  udplyndre.  „Jeg  (o: 
fruen,  der  heder  om  penge  til  husførelsen) 
tager  det  saa  knapt  og  napt  som  muligt; 
jeg  forlanger  ikke  mere  end  20  Rdlr."  .  . 
„Men  naar  jeg  (o:  ægtemanden)  nu  ikke  har 
dem?  Du  har  udbuttret  mig,  saa  at  — ." 
Oversk.Com.IY6.  -by,  en.  (fsv.  utbyr;  jf. 
glda.  udbys  man,  udenbys  mand,   samt  æda 


bydeetlaan  (PNyhoeAndersen.Laanerenten. 
(1947). 280.  Socialdem.^ytl947.1.sp.6),  ud- 
byde (et  arbejde,  en  leverance)  i  akkord 
(S&B.),  til  (D&H.)  ell.  ved  (Tjenesteregi. 
275.  AarhHolhæk.1937.31)  ell.  (navnlig)  i 
licitation  (jf.:  Naar  et  Bygningsarbejde  .  . 
agtes  udbudt  i  KonkuTience. LovNr.294*/7 
1942. §2).  II  uegl.  det  næste  Konversations- 
æmne  blev  ndhndt.  C Møll.PF. 459.  den  Tro, 


stednavn  Viby  (OrdhS.);  jf. -hygd;  hos  sprog- 20  som   I   Teologer   udhydei.  Wied.  MH.  II.  34. 


rensere  (jf.  D&H.)}  by,  som  ligger  fjernt,  af- 
sides i  forhold  til  en  anden  (ældre,  større) 
by;  ogs.  om  udfiytterby  (torp)  ell.  forstad  olgn. 
„en  bonde  by,  som  ligger  langt  fra  kirken." 
Moth.B467.  De  ny  Udbyer  fik  Navne  paa 
-rød  eller  -ryd. Ottosen.VH. 1. 324.  en  af  Lon- 
dons vestlige  Forstæder  eller  Udbyer,  som 
man  maaske  snarere  kunde  sige.  FraBeihesda. 
1896.650. 


Hvad  er  det  .  .  som  købes  dyrt,  derefter  ud- 
bydes gratis,  og  da  som  oftest  bliver  vraget? 
Det  er  .  .  de  Gamles  Erianng.IsakDin.FF. 
118.  (Harlekin)  udbydes  (alm.:  udleveres^ 
.  ,  ikke  direkte  til  Latter  en.  TKrogh.(St 
SprO.Nr.171.26).  sa.Da.Teaterhilleder.(1932). 
200. 

4)  opfordre,  invitere  til  at  indfinde 
sig    (som    gæst)    paa    et    fremmed    sted; 


udbyde^  v.  ['u8|byJ59]  præt.  -bød;  part.  30  hede  ud.  vil  (sognefolkene)  høre  en  præst 


-budt  ell.  (især  som  fk.;  gldgs.)  -buden  (se 
bet.  4j.  vhs.  (nu  især  i  bet.  S)  -else  (Moth. 
B474  (i  bet.  2).  VSO.  (i  bet.  1).  Tilbud,  der 
indkommer  ved  Udbydelsen  af  Arbejdet. 
LovNr.294y-,1942.§2)  ell.  -ning  (Hjort.Krit 
Lit.II.xiv.  (den)  forargelige  Handel  mellem 
(fyrsten)  og  Paven  om  Udbydning  af  Pienar- 
aflad.  Ferden  (?2).J//.S7;,  ^7.  Udbud,  iænyd. 
udbyde,  -biude  i  bet.  1-4,  glda.  part.  wth  bo- 


I  nabolaget,  så  skulde  man  indbyde  ham 
til  sig  og  ikke  udbyde  dem  til  ham.  Edv 
Lehm.  Præstevalg  og  præstedannelse.  (1906).  53. 

II  næsten  kun  (gldgs.,  jf.:  „Talespr.?" Levin. j 
i  part.  -buden  (-budet):  indbudt;  inviteret. 
ACHviid.Dagbog.I.(1787).220.  Igaar  var  jeg 
udbudet  til  et  mig  ganske  fremmed  Huus. 
Grundtv.E.150.  jeg  er  mere  udbuden,  end 
jeg   kan   oyeTkomme.  HG  And.  BC.  1. 234.    vi 


thin  i  bet.  1,  æda.  part.  ut  buj)it,  vt  bothet  40  (er)  stadigt  udbedte,  have  i  2  Uger  været 


(DGL.I.138)  i  bet.  3,  sv.  utbjuda,  no.  utby; 
jf.  byde  (II.8.9)  ud) 

I)  (hist.)  om  krigsherre:  indkalde,  opfordre 
til  deltagelse  i  krigstog;  kalde  under  vaahen; 
opbyde  (I.3).  Kommer  der  Fejde  paa  Riget 
.  .  og  Kongen  udbyder  al  Almue  til  Land- 
hielp,  eller  til  Skihs.DL.6—4—5.  *Fjenden 
sig  til  Strid  bereder  |  Og  udbyder  (Brors.206 
afvig.)  al  sin  Magt.  SalmHj.570.1.  udbyde  til 


udbudne  hos  4  Familier.  Brandes. Br.III. 210. 
D&H. 

Ud-byg,  et.  {vel  sa.  ord  som  bornh. 
udbyjggje  (Esp.  369),  sv.  utbygge;  ;/.  I. 
Bygge  1;  sj.,  nu  næppe  br.)  udbygning.  Det 
vestre  Hus  (paa  Silkeborg  slot  havde)  et  li- 
det Udbyg  ved  den  vestre  Side.  Cit.  1726. 
(Aarb.1885.339).  -hjgd,  en.  {efter  no.  ut- 
bygd,  jf.  fsv.  vtbygd;  især  fagl.  (i  folklori- 


Krigstieneste.  VSO.  Endog  Bønderne  udbød  50  stisk,  etnografisk  spr.)  ell.  hos  sprogrensere; 


(kongen)  trods  Ledingsafløsningen.  F  to  Cour. 
DH.I.218.  udbyde  leding,  se  I.  Leding  1. 
II  m.  obj.-skifte.  Aaret  efter  udbød  Kongen 
det  sidste  vendiske  Tog,  som  han  oplevede. 
Molb.DH.II.403. 

2)  (jf.  opbyde  I.2;  arkais.,  sj.)  udfordre, 
æske  til  (tve)kamp.  udbyde  for  Haanden  (jf. 
Haand  12.3  beg.).  vAph.(1764). 11.70.  han 
udbyder  alle  Phæakerne  til  Tvekamp.  Jo/i 
Petersen.LivetiOldtiden.(1874).270. 

3)  (jf.  opbyde  3.1 ;  især  emb.,  T)  stille 
(nogen)  et  forslag  om  at  modtage  noget;  til- 
kendegive om  noget,  at  man  agter  ell.  er  villig 
til  at  afhænde  det;  tilbyde;  spec:  falbyde. 


jf.  -by,  -sted  samt  -bygger)  fjernt,  afsides 
liggende  hygd,  egn.  IdeVirkl.1870.II.499.  den 
fjærne  Udbygd  Island.  G  S  chiitte.  Oldsagn  om 
Godtjod.(1907).51.  Agnsø  (o:  en  lokalitet  i  en 
tyndtbefolket  skovegn)  danner  en  lille  „Ud- 
bygd". Via  Cour. SjællandsældsteBygder. (1927). 
63.  -bygge,  v.  vhs.  -ning  (s.  d.).  {ænyd. 
d.  s.,  SV.  utbygga  (fsv.  utbyggia),  no.  utbygge ; 
især  CJ  ell.  fagl.)  I)  m.h.  t.  bygværk  olgn. 
60  (især:  hus,  ( menneske )bolig).  I.l)  (næsten 
kun  i  perf.  part.)  hygge,  opføre  saaledes,  at 
det  hyggede  faar  udstrækning  udefter,  rager 
frem  ell.  ud;  m.  h.  t.  bro,  dæmning  olgn.: 
fra  begge  Sider  (af  fjorden  er)  udbygte  lange 


301 


Udbygger 


Udbytning 


302 


Broer  eller  Dæmninger  af  store  Steene. 
EPont.  Atlas.  11.319.  V SO. 1. 545.  \\  navnlig 
m.  h.  t.  bygning  ell.  (nu  vist  kun)  udragende 
del  deraf  (fx.  kvist,  karnap,  balkon),  der 
springer  frem  fra  murfladen,  ikke  gaar  i  flugt 
med  den  øvrige  husrækkes  facader  olgn.  Ud- 
bygged .  .  kaldes  det  huB  som  enten  gand- 
ske,  eller  til  en  del,  er  bygt  uden  for  lin- 
nen  (o:  linien). Moth. B489.  I  de  Kiøbstæder, 
hvorigiennem  Hoved-Landeveien  gaaer,  maae  lo 
ingen  herefter  lade  bygge  Karnapper  eller 
sætte  udbyggede  Vinduer  til  Gaden.  Forordn. 
'^111793. §83.  det  Mørke,  som  den  stærkt 
udbyggede  Qvist  .  .  foraarsagede.  Winth.IX. 
139.  Højt  oppe  paa  væggen  .  .  spillede  or- 
kestret paa  en  udbygget  balkon.  KDahle- 
rup.Mandfolk.(1934).13.  ||  (skræd.)  m.  h.  t. 
skulderparti  paa  klædningsstykke.  Sports-Ko- 
stume .  .  med  Bælte  og  udbyggede  '&\iw\.- 
die.EkstrabU*/ 31934.3. sp.5.  Udbyggede  Ki- 20 
monoærmer  (paa  en  damekjole) .  SorøAmtstid. 
^y»1947.4.sp.5.  (.2)  fuldføre  et  bygværk  ell. 
(nu  især)  udvide  et  allerede  bestaaende  byg- 
værk ved  tilbygning;  ogs.:  udføre  et  (solidt, 
forsvarligt)  byggearbejde,  (trappen)  er  anlagt, 
men  ikke  nahygget.EPont.Atlas.il. 102.  det 
(vil)  antagelsesvis  være  nødvendigt  .  .  at 
udbygge  Hospitalet  i  fuld  Størrelse.  BerZTiti. 
"/il907.M.2.sp.4.  Fortiden  .  .  har  kendt 
fast  udbyggede  \eie.HMatthiess.H.39.  \\  ;x<  30 
(Gamleborg)  var  i  den  tidligste  Middelalder 
blevet  udbygget  til  et  Fæstningsværk.  Born/i. 
Samlinger. X.(1916).  127.  Flankestillingen  paa 
Dybbøl  var  langt  fra  færdig  udbygget  ved 
Krigens  UåhTud.Stavnstrup.DT.lOS.  ||  (jf. 
bet.  2)  m.  h.  t.  vandkraftanlæg,  talrige  store 
Fosser  venter  paa  at  blive  udbyggede  til 
Kraftanlæg. AndNx.  MD. 67.  DaEngTeknO. 
2)  O  billedl.  anv.  af  bet.  I.2:  udvide;  forbedre; 
konsolidere;  give  fast  grund  under  fødderne.  40 
en  Voldgiftsordning  er  dog  skabt.  Bestræ- 
belserne maa  saa  .  .  rettes  paa  at  søge 
den  udbygget  i  fuld  Overensstemmelse  med 
Retstanken  og  Retskravet.  Poi.%  1909. 3. sp.2. 
Ofte  undfanger  de,  som  i  Ungdoms  Leg,  de- 
res Systemer.  Bagefter  bliver  de  Videnskabs- 
mænd for  at  udbygge  og  bevise  Systemerne. 
SophClauss.L.177 .  Maaske  havde  der  i  1926 
været  en  Mulighed  for  at  udbygge  det  radi- 
kale Venstres  Politik  paa  en  bredere  Grund.  50 
GFog-Pet.RR.28.  udbygge  Kontakten  mel- 
lem Skolerne,  Skolemyndighederne  og  For- 
ældrene. VorUngdom.1944l45.120.  3)  (fagl.) 
m.h.t.  (bys,  kommunes)  areal:  bebygge  fuldt 
ud.  Frederiksberg  snart  udbygget.  Kommu- 
nen selv  har  kun  15  ha  ledig  Grund  til- 
bage. PoU*/2 1942. 8.  sp.  2.  Socialdem.y*  1947. 
Till.31.sp.3.  -bygger,  en.  flt.  -e.  {ænyd. 
d.  s.  i  bet.  2  slutn.  (Vider. 1. 226);  af  ud  og 
bygge  i  bet.:  „bo"'  (se  II.  bygge  \))  I)  (i  rigs-  e'o 
spr.  især  fagl.,  1.  br.)  person,  der  bor  paa  et 
afsides,  fjernt  sted  olgn.  (jf.:  „den,  som  b6er 
uden  herred,  sogn,  eller  hy.'' Moth.B 490). 
Baden.JurO.  Flaader  (styrede)  mod  vest  for 


at  kue  de  nordiske  Udhyggere.  TroelsL.Detre 
nord.Brødrefolk.(1906).5.  jf.ndf.l.l2f.  2)  per- 
son, som  bor,  har  sin  bedrift  (som  fæster,  lejer) 
paa  et  areal,  der  (opr.)  tilhører  en  anden. 
Rostgaard.Lex.U32 c.  \\  nu  vist  kun  (bornh.): 
husmand.  Thurah.  B.  122.  Udbyggerne  ere 
Huusmænd  paa  Kongens  eller  paa  Privates 
Jord.  Rawert  &  Garlieb.  Bornholm.  (1819).  250. 
Udmarksjord,  der  bortfæstedes  til  Udbyg- 
gerne. Bornh.Samlinger.XIII.(1920).87.  Esp. 
369.  II  hertil  bl.  a.  Udbygger-gaard  (Rawert 
&Garlieb.Bornholm.(1819).250.  VSO.;  om  ud- 
flyttergaard:  UfF. (Langeland)),  -lod  (VSO.). 
-bygning,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.  og 
-biugning)  vbs.  til  -bygge  (og  bygge  ud,  se 
ndf.).  I)  som  egl.  vbs.;  fx.  til  -bygge  l.i: 
Bygger  ud  . .  forlænger  ved  Udbygning.  VSO. 
1.545.  II  især  i  videre  anv.,  til  -bygge  I.2 
slutn.  (de  større  Vandkræfter,  der  enten  er 
under  Udbygning  for  Tiden,  eller  som  det 
har  været  paatænkt  at  udhygge.  NaturensY 
1920.195.  DaEngTeknO.)  og  2.  man  (har) 
kunnet  fortsætte  med  Inkunabelsamlingens 
systematiske  \}dhygning.  Aarbogf .Bogvenner . 
1921.138.  en  videre  Udbygning  af  Fyrvæse- 
net. LwmW.ZF.280.  2)  konkr.  2.1)  (jf.  -byg; 
til  bet.  1)  fremspringende,  udragende  bygning  (s- 
del)  ell.  (navnlig;  jf.  bet.  2.2)  (senere)  tilbyg- 
ning (især:  paa  hus),  „kaldes  den  bygning, 
som  er  uden  for  den  rette  linne  (0:  linie). '^ 
Moth.B490.  Bieslage,  Staketer,  Kielderhalse 
og  dislige  Udhygninger.  Holb.DH.  1 1 1. 603. 
(broen)  er  af  Steen  .  .  med  Udbygninger, 
hvorpaa  der  ligger  K&noner.  Bagges. L.H. 111. 
en  Udbygning  fra  den  store  Bro  løber  langt 
ud  i  Søen.Hauch.n.58.  Faxe  Kirke  har  en 
Udbygning  mod  1^ ord.  Both.D.L232.  Hvad 
hedder  det?  (1947). 199.  spøg.:  paa  denne  meest 
pralende  Deel  af  Legemet  (0:  næsen)  (havde 
han)  mange  Udbygninger  .  .  den  lignede 
fuldkommen  en  lille  Høi,  fuld  af  Muldvarpe- 
skud. fiagfges.^^Bagfges.JB.J.?^^.  II  i  videre 
anv.;  dels  om  lille  tilbygning  paa  fartøj: 
Fisker. S øO. 139.  Udbygninger  paa  Siderne 
ud  for  Masterne  kaldes  Røst.  KuskJens. Søm. 
73.  spec.  (jf.  I.  Patte  4.2J  ^  til  anbringelse 
af  skyts:  KLars.Soldatspr.31.  Scheller.MarO. 
dels  0  om  fremspringende  del  paa  et  gear: 
DaEngTeknO.  2.2)  (til  dels  til  ud  (4)  og 
Bygning;  især  fagl.  (bygn.))  den  del  af  et 
bygningskompleks  (fx.  slot,  bondegaard) ,  der 
ligger  uden  for  hovedbygningen  (men  under- 
tiden er  sammenbygget  med  denne;  jf.  Ud- 
længe); ogs.  om  udhus  olgn.  Hauch.L412(se 
u.  Hovedbygning/  alle  Udbygninger,  Folke- 
boliger, Stalde  osv.  vare  anbragte  et  langt 
Stykke  fra  Slottet.  C Bernh.NF.  XI IL  167. 
Gisselfeld  Hovedgaard  .  .  laa  i  Nærheden 
af  MøUebækken  .  .  tæt  herved  dens  Ud- 
bygninger. OFC  Rasmussen.  Gisselfeld.  (1868). 
48.  TeknO.  LollO.  -bytning,  en.  vbs.  til 
II.  -bytte  (jf.  I.  -bytte/  især  i  flg.  anv.: 
I )  (nu  sj.)  til  II.  -bytte  2.  ingen  Udbytning 
af  Folk  maa  skee,  undtagen  for  Gaardfæste 


303 


Udbytte 


udbytte 


304 


eUer  Udygtighed.  ^5.2777.659.  Beboerne  i 
Grændselandskaberne  . .  vedligeholdt  levende 
Samqvem  .  .  med  Udbytning  af  hverandres 
Ya.Tei.Allen.1.251.  2)  (især  C3  ell.  fagl.)  Hl 
IL  -bytte  4.1  (slutn.).  den  Udbytning,  den 
arbejdende  Klasse  er  iprhgiyet.GBang.S.12. 
Slægtens  Udbytning  af  den  store  Mand  er 
et  fristende  Emne  (for  digtere).  VVed.f Dag 
Nyh^*/nl913.1.sp.4).  den  skamløse  Udbyt- 
ning af  de  dengang  værgeløse  Arbejdersker.  lo 
HomoS.VD.16.  j|  hertil  bl.  a.  Udbytnings- 
objekt  (om  turist:  JLHeib.It.14),  -politik, 
-teori  (den  socialistiske  „Udbytningsteori". 
Hage.'42).  I.  -bytte,  et  ell.  f  en  (Moth.B 
500.U30).  flt.  (i  konkr.  bet.;  if.  MO.  uden  flt.) 
-r  (WSchwanenfl.TF.127.  HistTidsskr.lOR. 
VI. 422).  {penyd.  d.  s.  i  bet.  2;  til  dels  efter  ty. 
ausbeute;  jf.  II. -bytte,  -bytning)  I)  (jf.  II. 
-bytte  1)  t  fordeling;  uddeling.  Moth.BSOO. 
2)  (næsten  kun  CJ  ell.  t)  fordel,  nytte,  gavn,  20 
som  man  har  af  noget;  spec.  T  om  afkastning, 
gevinst  i  produkter  ell.  penge,  som  et  for- 
muegode (et  handels-  ell.  industriforetagende, 
en  forretning,  afgrøde,  aktie  osv.)  yder;  pro- 
venu; m.  h.  t.  (aktie) selskaber  olgn.  ogs.  om 
den  samlede  nettofortjeneste  (jf.  Netto-,  Ren- 
udbytte^  ell.  om  den  fordringshaverne  til- 
kommende part  heraf  (angivet  i  procent  af 
aktiekapitalen;  jf.  Dividende  2);  endvidere 
om  bonus,  tantieme  olgn.  (ofte  i  forb.  som  30 
have  udbytte  (af  noget)  ell.  (nu  næppe  br.) 
gøre  (Winth.VIII.84.  det  antiqvariske  Ud- 
bytte, jeg  har  gjort  i  Jylland.  HCAnd.Breve. 
1.41)  ell.  (1.  br.)  vinde  (LovNr.l02'U1906. 
§18)  udbytte;  om  (formue) godet:  afkaste, 
give  ell.  yde  udbytte,  kaste  udbytte  af 
sig,  ell.  i  præp.-forb.  som  (læse  en  bog)  med 
(stort,  fuldt)  udbytte^.  *Der  ey  til  dette 
Aars  Termin  Udbytte  bliver  (i  et  handels- 
kompagni). Prahl.ST. 1 1 1. 91.  Et  Udbytte  af  40 
Striden,  overlevende  denne  selv.  Heib.Pros. 
III.194.  Harboe.MarO.(om  prisepenge),  en 
Art  af  historisk  Udbytte,  som  vore  Viser  ere 
istand  til  at  yde.  SvGrundtv.(DgF.I.ix).  naar 
Udbyttet  . .  er  deklareret.  JB/arne.Bo^AoWm. 
(1921).71.  lettere  aandssvage,  som  med  Ud- 
bytte kan  modtage  Undervisning  og  Ud- 
dannelse. 4Z<omfiøm.Ci942;.378.sp.i.  II  hertil 
(især  Y)  bl.  a.  Udbytte-andel,  -begræns- 
ning, -beregning,  -bestemmelse,  -beta-  50 
ling,  -bevis,  -deklaration,  -fond,  -for- 
deling, -forsøg  (med  afgrøde),  -forøgelse, 
-garanti,  -givende,  -konto,  -kvotient, 
-løs,  -ordning,  -oversigt,  -papir,  -procent, 
-rate,  -regulering(s-fond),  -restance,  (en) 
-ret,  -selskab,  -skat,  -tabel,  -tal,  -ud- 
betaling, -udligning(s-fond). 

II.  adbytte,  v.  ['ubibyda]  præt.  -ede; 
part.  -et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  udbyt  (Cit. 
1760.(Vider.II.576)).  vbs.  (1.  br.)  -else  (D&H.  60 
Da.Postblad.1924.56)  ell.  -ning  (s.  d.).  (ænyd. 
d.  s.  i  bet.  1,  SV.  utbyta;  til  III.  bytte  (5.5); 
jf.  I.  -bytte  og  -skifte,  -veksle) 

I)  (jf.  III.  bytte  1)  t  fordele,  uddele  (blandt 


flere).  Moth.B499.  *Naar  Prisen  (0:  beløn- 
ningen) bliver  saa  gemeen  |  Ved  Blindebuk 
(0:  i  blinde)  udhyttet.  Falst.107.  (kongen  lod) 
Penge  udbytte  iblant  Berg-Gesellerne.  Slange. 
ChrIV812.  *  Tiden  endes  med  en  Hast,  | 
Kronerne  (jf.  I.  Krone  6.1  slutn.)  skal  snart 
udhyttes.  Brors.208. 

2)  (jf.  III.  bytte  2;  nu  1.  br.)  give  fra 
sig,  skille  sig  af  med  mod  at  faa  noget  andet 
(af  tilsvarende  værdi)  i  stedet;  ombytte  (II. 1). 
vAph.(1764).  udbytte  varer  med  hinanden. 
HjælpeO.  Sognene  blev  hvert  Aar  „udbyt- 
tet", som  det  hed,  mellem  de  ældste  Elever 
(der  fungerede  som  løbedegne);  de  gik  paa 
Omgang  for  at  alle  kunde  faa  Del  i  Indtæg- 
terne derfra.  Lollesgaard.  Nykøbing  Katedral- 
skole.(1932).33.  man  udbytter  (udfører)  Va- 
rer, som  man  har  specielle  Betingelser  for 
at  producere,  imod  Varer,  som  man  har 
mindre  gode  .  .  Betingelser  for  at  producere. 
ØkonO.132.  jf.  f:  (byens  markdirektion)  skal 
.  .  bestræbe  sig  at  få  alle  pågrændsende  lods- 
eyere  af  (nabobyerne)  udbytted  fra  byens 
mark  .  .  (de  bør  give)  dem  ligeså  beqvem, 
god  og  beleilig  jord  igien,  som  de  have  ind 
mellem   byens  B,gre.Cit.l769.(Vider.IV264). 

3)  (jf.  III.  bytte  3;  nu  især  O  ell.  fagl.) 
erstatte  med  noget  andet;  kassere,  vrage  til  for- 
del for  noget  andet;  ombytte  (II.2);  udskifte 
(2.1).  karakteristiske  Ord  og  Vendinger  .  . 
udbyttes  med  almindelige  og  traditionelle  (i 
folkevisernes  mundtlige  overlevering).  O  Friis. 
Litt.85.  derved  (kan  man)  lettere  .  .  udbytte 
knækkede  Stigrør.  Ugeskr.  f.  Læger.  1937. 307. 
sp.l. 

4)  (jf.  III.  bytte  é)  m.  h.  t.  (især:  økono- 
misk) gevinst,  udbytte  (1.2),  4.1)  (efter  ty. 
ausbeuten;  „nyere  Udtryk  for:  „exploitere"." 
CollO.  jf.  S&B.  samt:  „udbytte  er  umuligt 
Avisdansk  for  udnytte.'' Brandes.  XV  305; 
især  o)  drage  fordel,  nytte  af  noget;  skaffe 
sig  udbytte  (1.2)  af;  udnytte,  det  gamle  Skov- 
fogedhus .  .  blev  revet  ned.  Dets  Plads  blev 
udbyttet  paa  en  mere  indbringende  Maade 
af  den  nye  Skoyioged.Schand.SB.268.  den- 
gang, da  Agerbruget  gav  mindre  Næring, 
vidste  man  at  udbytte  Søen  hedie.  Rist.FT. 
214.  hvad  (Goethes  elskede)  Charlotte  Buff 
angaar,  da  var  hin  Sommers  stormfulde  Op- 
levelser udbyttede  i  (hans  roman)  Werthers 
Leiden.  J Borup. Litterære  Udkast.(1910).12.  jf. 
næste  gruppe:  denne  Sag  . .  udbyttes  (i  pole- 
mikken) paa  en  Maade,  som  maa  være  os 
begge  lige  ubehagelig.  Cit.l868.(PersonalhistT. 
1937.79).  II  nu  især:  udnytte  paa  en  haard- 
hændet,  hensynsløs  maade,  med  anvendelse  af 
ufine  ell.  brutale  midler  olgn.  (næsten  kun 
m.  h.  t.  den  økonomisk  svage  part  i  et  tjeneste-, 
arbejdsforhold  olgn.).  (de  holstenske  riddere) 
udbyttede  .  .  deres  Stilling  hensynsløst  og 
brutalt.  KrErsl.  (DanmRigHist.  IL  270).  jeg 
vil  ikke  risikere,  at  hun  lader  sig  udbytte 
(af  sine  nye  bekendte).  GyrLemche.FS.364.  Bet 
skarpe  Skel  er  Modsætningen  mellem  Bour- 


306 


Udbytter 


nddampe 


306 


geoisi  og  Proletariat,  mellem  dem,  der  ud- 
bytter ved  Hjælp  af  Kapitalen,  og  dem,  der 
udbyttes  af  åen.GBang.S.8.  Da  han  kom  ud 
(af  fængslet),  havde  Husejeren  udbyttet  hans 
Kone  og  sat  hende  .  .  op  i  Leie. Pol^'/tlOSO. 
6.sp.5.  4.2)  (sj.)  give  som  udbytte  (1.2);  kaste 
af  sig.  Saa  længe  en  Gaard  paa  30  Tønder 
Land  .  .  ikke  udbytter  lige  saa  meget  som 
Lønneskov  (o:  en  herregaard)  nu  .  .  er  der 
ingen  Grund  til  at  spaa  Tilbagegang. /ngu 
Bond.  UR.  1.97.  -bytter,  en.  flt.  -e.  ((3, 
især  nedsæt.)  til  II.  -bytte  4.1 :  person,  der 
udnytter  noget  (paa  haardhændet,  hensynsløs 
maade).  Han  syntes,  at  dette  spæde,  ube- 
kymrede Væsen,  der  laa  der  og  sugede  til 
sig  (o:  diede  moderen),  var  en  Udbytter,  en 
¥\enåQ.AGnudtzm.SR.14.  Som  saa  mange 
amerikanske  Millionærer  er  han  en  besynder- 
lig Blanding  af  en  Udbytter  og  en  Filantrop. 
Cavling. A.1. 27 8.  AndNx.PE.III.42.  Middel- 
alderens Embeds  jægere  og  andre  Udbyt- 
tere. P/9et;ennsen.FoiÆefcirÅ;ensJB;en«!oms/iis<o- 
rie.(1920).9.  jf.:  Penge,  som  en  Arbejds- 
udbytter  har  pint  ud  af  os  Arbejdere. 
„HørupsValgkreds"1902.(1892).13.  G)  -byt- 
te-rig, adj.  (til  I.  -bytte  2)  som  giver 
(stort)  udhytte;  givende  (I.8.1).  Reiser  .  .  ville 
bestandig  blive  udbytterigere,  altsom  et 
bedre  og  almindeligere  Overblik  over  Livet 
nåhTedes.F Dreier. FFr.32.  Saaledes  maa  man 
. .  læse,  om  Læsningen  skal  blive  udbytterig. 
Rubow.KS.32.  et  udbytterigt  Fiskeri.  PoZ."/„ 
194:1.4. sp. 4.  t  -bænde,  v.  (jf.  bænde  1). 
^  m.  h.  t.  anhertov:  løsne  fra  ankerringen;  ud- 
binde (l.i).  VSO.I.376.  -bære,  v.  hbæ^ra] 
vbs.  -In  g  (se  ndf.).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  fsv.  ut- 
båra,  jf.  æda.  (præt.)  wt  baar  (DGL.II.502); 
nu  især  (jj)  bære,  transportere  ud  (ofte:  for 
at  tømme  noget,  skille  sig  af  med  noget).  DL. 
6 — 19 — 6.  Møget  udbæres  (af  stalden). Cit. 
1720.(Stutteri.306).  Indbrudstyveri  .  .  Kasse- 
apparat udbaaret  fra  Butikken.  Politi  E.*/» 
1925.4.  sml.:  *Ingen  kunde  sige  |  Mig  af 
det  svundne  Par,  |  Fra  hver  en  Port  mit 
Øre  I  Jeg  lige  tomt  \iåh&T.Winth.HF.77. 
(jf.  Jul  sp.S57"ffi;  sj.:)  »Udbære  vor  Jul 
ei  nænner  I  .  .  |  O,  ganger  dog  ei  vor  Dør 
toThi.Orundtv.SS.I.401.  \\  som  vbs.  VSO. 
(brevet)  var  blevet  bragt  ved  den  sidste 
Udbæring  af  Breve  om  Af  tenen.  Tops. //. 
168.  udbæring  af  vandfade  (paa  et  hospi- 
tal). UNorlev.L. 32.  jf.  Rosudbæring.  ||  spec. 
m.  h.  t.  Ug.  da  blev  en  Død  udbaaren  (1907: 
baaren  nd).Luc.7.12.  Døde,  hvilke  han  selv 
.  .  maatte  ndhære.  JJ Lund. Hans  Egedes  Lev- 
net.(1778).55.  TroelsL.XlV.149.  -bøde,  v. 
[-|bø?63]  (sj.  (sml.  art.  ud-  sp.259^*^)  skre- 
vet U-.  (en)  ubødt  Soe.  EPont.Atlas.IY 37). 
vbs.  -ning  (i  bet.  2:  Buchw.( KSelsk8kr.il. 
450).  LandbO.IV.665).  {ænyd.  d.  s.  i  bet.:  yde 
som  bøde,  fsv.  utbøta,  udrede  (som)  bøde; 
til  II.  bøde)  I)  (nu  1.  br.)  reparere;  istand- 
sætte; bøde  ud  (se  II.  bøde  sp.249**);  udbedre, 
"(man)   Udbøder   Taget   og  kliner   Vægge, 


Schaldem.SkB.72.  Nogle  gamle,  revne  og  ud- 
bødte  Lædeifi3i,skeT.Jos.9. 4 (Lindberg),  (kry- 
stallen kan)  bevare  .  .  sin  Evne  til  at  vokse 
og  udbøde  de  Tab,  den  har  lidt.  Brandes. 
(Pol.*yiil904.1.sp.3).  Svend  (lod)  nogle  Skibe 
udhøde.  LBruun.A.L282.  2)  (jf.  II.  bøde  4; 
vet.,  landbr.)  kastrere  et  hundyr  (ko,  lam  ell. 
(navnlig)  so(gris))  ved  at  udskære,  fjerne 
æggestokkene;  snitte  (III.4.2).  Moth.U30(jf. 
10  smst.B279).  Abildg.&Viborg.F.76.  Mansa.D. 
117.  SaVn.938.  UfF.  Feilb.  -bødling, 
en.  (til  -bøde  2 ;  nu  næppe  br.)  kastreret  hun- 
dyr (so);  snitte  (I.l).  Viborg.S.58.  -bøje,  v. 
[-ibcoi'a]  vbs.  -ning  (s.  d.).  (næsten  kun  i 
perf.  part.,  jf.:  „sjeld." Lewn.J  give  ell.  have 
en  bøjning  udefter,  udad.  Moth.B450.  (fug- 
lenes vinger  er)  oven  til  noget  udbøiede,  for 
destomindre  at  imodstaae  Luften. (SuTim.//. 

73.  et  Qvadrat,  som  paa  Midten  af  hver 
20  Side  er  udbøiet  i  en  Halvmaane-Form,  Heib. 

Pros.IX.210.  (et  kar)  med  udbøjet  kort  og 
tyk  Mundingsrand.  Nationalmus A.  1944. 101. 
-bøjning,  en.  [-|b(oi'neri,]  flt.  -er.  (nu  1.  br., 
jf.:  „usædv."  Levtn.^  vbs.  til  -bøje  (og  bøje 
(III)  ud^.  VSO.  (skinnen  yder)  stor  Modstand 
mod  Udbøjning  til  Siden.  TeknLeks.IL321.  || 
især  konkr.,  om  noget  ud(ad)bøjet,  -buet;  krum- 
ning udefter.  Endnu  hersker  (i  arkitekturen) 
det  lige  og  slette  (0:  glatte),  og  Konstnerens 
30  Haand  frygter  for  Krumheder  og  Udbøig- 
ninger. OGuldb.VH.L1003.  paa  hver  af  sine 
Sider  havde  (volden)  i  Midten  en  halvcirkel- 
formig  Udbøining  eller  en  Halvmaane.IfeiJ. 
Pros.IX.199.  de  romerske  Basilika'er,  aflange 
Bygninger  .  .  med  en  Udbøjning  (Apsis) 
i  den  (ene)  Ende.GBang.EK.L221.  -bør- 
ste, V.  (jf.  ty.  ausbiirsten;  nu  næppe  br.) 
fjerne  ved  at  børste;  børste  ud.  man  udbørster 
Vandet,  og  lader  (klædet)  tørres  langsomt. 
40  CVarg.Farve-Bog.(1773).34.  Amberg.  -bøs- 
se, V.  (jf.  III.  bøsse  1^  0  forsyne  med  (ny) 
bøsning.  TeknMarO.  -dampe,  v.  [-|dam'6a] 
vbs.  (nu  næppe  br.)  -else  (Eilsch.Term.23) 
ell. 'Hing  (s.d.).  (jf. -dunste).  I)  (nu  sj.) 
intr.  I.l)  udsende  damp  (II.l.i)  (spec:  saa- 
ledes at  al  tilstedeværende  fugtighed  forsvin- 
der); om  sveddamp  (1):  man  (lader)  den  Syge 
ligge  i  Sengen  og  læmfældig  uddampe. 
SchlUter.Mavekrampe.(overs.l797).34.  jf.  Sved- 
so  damp  2 :  lægge  (sæden)  løselig  i  Laden,  (saa) 
den  paa  nogle  Dage  uddam^er.  JPPrahl.AC. 

74.  1.2)  (jf.  dsim^e  3)  om  vædske:  forsvinde 
(helt  ell.  delvis)  ved  fordampning;  fordampe. 
JCLange.NV.33.  ||  billedl.  han  raadte  mig: 
at  skiule  os  i  et  Par  Aar,  til  hans  Herres 
Vrede  var  udda.m'pet.Skuesp.VII.351.  enhver 
Ruus,  selv  den  aandigste,  uddamper  i  Støvet. 
Grundtv.DV.IL211.  2)  trans.  2.1)  udskille, 
udsende  i  dampform.  LTid.1725.298.  Vinen 

60  har  uddampet  sine  Dunster  i  min  Hierne. 
Eilsch.PhilBrev.253.  Naar  (havvandet)  i  disse 
(bassiner  i  saltværket)  har  uddampet  de 
vandagtige  Dele  indtil  en  mineralsk  Styrke 
af  30— 40  Grader,  bringes  det  i  det  sidste 


XXV.    Rentrykt  V«  1949 


20 


307 


Uddampnins 


Uddannelse 


308 


Bassin,  (hvor  der)  bliver  tilbage  en  Salt- 
skorpe af  1 — 2  Tommers  Tykkelse.  Estrup. 
Saml.Skrifter.III.f  1851). 174.  billedl:  lad  mig 
være  i  Ro,  at  jeg  kan  faae  uddampet  min 
Galde. Meisling.MK.271.  *Det  (o:  et  suk)  er 
en  Taage  kun,  uddampet  af  |  Det  unge 
Blod,  ved  Elskov  bragt  i  Gjæring.  Breda^Z. 
V.197.  Forelskelse  (var)  en  blot  tom  Grille 
(og  burde)  uddampes  og  retledes  ved  behørig 
Brug  af  FoTnuit.TroelsL.IX.38.  \\  nu  især  lo 
(jf.  u.  II.  Damp  1.2^  m.  h.  t.  (tobaks)røg. 
Atter  uddampedes  nogle  vældige  Røgskyer. 
Bergs.BR.91.  2.2)  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
(flydende)  stof,  masse:  befri  (helt  ell.  delvis) 
for  fugtighed,  vædske;  inddampe,  man  ud- 
damper Gummi-Extrakten  til  den  fornødne 
Tykkelse.  CGRafn.  (Phys  Bibi.  XXI.  93).  2.3) 
(jf.  dampe  6;  fagl.)  rense,  desinficere  med 
damp.  Arrestlocalerne  (blev)  uddampede  med 
Edike  og  Gangene  med  Tiæie.  I C  Magnus.  20 
Kbh.underCholeraepidemien.(1853).26.  Senge- 
tøj, Madrasser  m.  m.  uddampes  og  desinfi- 
ceies.SadelmagerogTapetsererlaugetsFest-Avis. 
"/»1936.5.  -dampning,  en.  [-jdam'bnen,] 
flt.  (se  bet.  1  slutn.)  -er.  vbs.  til  -dampe  (ell. 
dampe  ud^.  I)  (nu  sj.)  til  -dampe  l.i.  Prahl. 
ST.in.46.  Sæden  (bør  have)  Luft  til  sin 
Uddampning.  JPPra/iL^C.7<?.  ||  især  konkr.: 
uddunstning,  „kaldes  det  umerkelige  udskud 
af  overflødige  vedsker  i  kroppen,  som  skeer  30 
igennem  alle  lægemets  svédhuUer."  Moi/i. 
Conv.Ul.  Uddampningerne  af  en  forgiftet 
Handske  eller  Brev.  LTid.1752.10.  (nødde- 
træets) Blades  JJådamTpningeT. vAph.Nath.Y 
601.  2)  (til  -dampe  2.3;  fagl.)  desinfektion 
V.  hj.  af  damp;  damprensning.  Uddampning 
af  Sengetøjet  foregaar  ved  Damp  varme  i  en 
.  .  OYn.Riget.^y7l911.8.sp.3. 
uddanne,  v.  [>ud|dan'8]  -ede.  vbs.  -else 

(s.  d.).  40 

1 )  (ofte  m.  overgang  til  bet.  2 ;  nu  især  fagl. 
(naturv.))  fremstille  (i  færdig,  fuldt  ud- 
formet skikkelse)  med  en  vis  form;  danne  (2). 
Naar  vi  .  .  kunne  udtænke  og  uddanne 
hvad  vi  ville  ioiedi&ge.  Mynst.Taler.(  1840). 
11.28.  en  kvinde,  der  havde  uddannet  sig  en 
s]?ecia.litet.AarbKbhAmt.l920.28.  \\  (jf.  næste 
gruppe)  perf.  part.  anv.  som  adj.  Man  har 
ofte  seet  den  (o:  en  taagestribe)  vedligeholde 
sig  i  den  uddannede  Skypompe.Ørsi.F///.  50 
45.  uddannede  Qy&Ttskiystaller.Rawert&Gar- 
lieb.Bornholm.(1819).49.  \\  nu  især  refi.  ell.  i 
pass.  ('Ikke  en  Gang  Kimrod  uddannes  hos 
disse  PlanteT.  NaturensY  1915.137) :  fremkom- 
me; opstaa;  udvikle  sig.  Hjertet  og  Hjernen 
uddanne  sig  .  .  allerførst  (i  fosteret).  Hallager. 
16.  JapSteenstr.F.9.  Stødtonen  .  .  havde 
næppe  endnu  uddannet  sig.  DanmRigHist.I. 
716.  hos  tre  (patienter)  har  der  uddannet  sig 
en  epileptisk  lAdelse.FrLa.S.37. 

2)  (jf.  danne  4j  give  (noget  allerede  eksi- 
sterende) en  færdig,  endelig  form;  ud- 
forme, tildanne  i  en  fuldendt,  færdig  ell. 
bearbejdet,  højtudviklet  skikkelse,   (navnlig  i 


perf.  part.  brugt  som  adj.  og  ofte  i  forb.  m. 
( grads- )adv.  som  fuld(t),  mere).  Den  fran- 
ske Grammatik  er  særdeles  uddannet,  men 
mere  som  en  ny  Samling  af  Vedtægter  end 
som  en  Videnskab.  Ørs<.jBr./.i35.  „Marsti" 
er  den  i  Folkemunde  uddannede  Form  for, 
hvad  paa  Samtidens  Latin  hed  „Stigotus 
mareschalcus".  SvGrundtv.(DgF.III.386).  m. 
obj.-præd.:  (hun  havde)  saa  ugunstige  Fore- 
stillinger om  denne  Herre,  at  hun  havde  ud- 
dannet sig  Billedet  af  hans  Udseende  saa 
afskyeligt  som  mvLligt.Ing.EM.I.205.  ||  (i 
perf.  part.)  m.  h.  t.  (del  af)  legemet:  (fuldt) 
udviklet,  udvokset.  Børn  sove  længere  end 
fuld  uddannede  Mennesker.  Tode.SS. 26.  (en 
ung  pige)  med  fuldvoxen  og  uddannet  Figur. 
Heib.Poet.1.478.  Hendes  Træk  vare  endnu 
ikke  uddannede.  VSO.  ||  nu  især  (fg  ell.  fagl.; 
jf.  bet.  3)  om  bibringelse  af  menneskelige  fær- 
digheder, udvikling  af  evner  olgn.  Enhver,  der 
har  en  noget  uddannet  poetisk  Sands.  Ørsi. 
Br. 1.276.  Hendes  Stemme  havde  et  stort 
Omfang  og  var  usædvanlig  uddannet.  jffaMc/». 
1.45 (jf.  u.  1.  Stemme  I.2  beg.),  uddanne  sit 
Legeme;  uddanne  ens  Talent,  kand.D&H. 

3)  (spec.  anv.  af  bet.  2 ;  jf.  danne  6)  m.  h.  t. 
person:  (søge  at)  udvikle  vedk.s  aand  ell. 
evner  i  en  vis  retning;  give  (en  vis)  ud- 
dannelse (2).  3.1)  om  faglig  uddannelse: 
oplære  (navnlig  m.  tanke  paa,  at  oplæringen 
foregaar  inden  for  faste  undervisning sr ammer 
og  afsluttes  med  en  prøve,  eksamen  olgn.,  og 
ofte  i  forb.  som  være  uddannet  som  ell. 
uddanne(s)  som  ell.  til  smed,  læge  osv., 
i  et  vist  fag).  Drengene  (kan)  uddannes  til 
Kokke. AltomBørn.(1942).373.sp.2.  de  unge 
(blinde)  uddanner  man  til  et  eller  andet 
Erhverv.  smst.382.sp.2.  dette  haandværksfag 
har  i  flere  aar  uddannet  alt  for  faa  svende 
(ell.  lærlinge^  j  i  perf.  part.  som  adj. :  uddan- 
nede Talelærere.  AltomBørn.(1942).382.sp.2. 
II  refl.  hun  skulde  uddanne  sig  til  Sypige 
eller  Modeh.andlerinde.Goldschm.II. 296.  ud- 
danne sig  i  en  Kunst  .  .  til  en  Prøve  .  .  til 
Taler.  iS'ÆB.  Han  uddannede  sig  først  som 
Meierist.SorøAmtstid.^*/tl947.1.sp.6.  3.2)  (sva- 
rende til  danne  6.2;  nu  sj.)  om  erhvervelse 
af  kultur,  almendannelse  olgn.  den  levende 
Omgang  med  flere  Nationer  (bidrager)  til 
at  uddanne  den  unge  Mand.  Abildg. Minde- 
tale overAPBernstorff.(1797).20.  Blich.(1920). 
XXIX.84(se  u.  overdannet^. 

Ud-dannelse,  en.  [-idan'alsa]  flt.  (i 
bet.  2;  især  fagl.;  if.  MO.  uden  flt.)  -r  (Lo- 
komotivT. 1945. 121. sp.2).  I)  (især  fagl.)  til 
-danne  1  og  (især)  2.  nu  har  man  ved  Ma- 
thematikens  større  Uddannelse  bragt  det 
derhen,  at  man  forud  kan  beregne  alle 
hine  Ujevnheder  (i  maanens  gang).Ørst.II. 
32.  Skovvæxten  har  (i  denne  egn)  naaet 
sin  høieste  Uddannelse  i  Hertugdømmet.  JiV 
Schmidt.SlesvigsLandogFolk.(1852).7.  Viljens 
Uddannelse  i  Barnealderen.  JakKnu.LF. 122. 
den  praktiske  Uddannelse  af  en  Række  auto- 


309 


uddanse 


uddele 


310 


matiske  periodiske  AihTjdeTe.JulHartmann. 
NyeEnsrettere.f  1918).5.  ||  f  Jconkr.  (hjerne- 
bjælkens) ydre  Ender  udbreder  sig  i  en 
straalef ormet  Uddannelse.  BiblLæg. 1820. 122. 
2)  til  -danne  3.1  og  (nu  1.  hr.)  3.2.  (ofte  i  forb. 
som  give  (AltomBørn.(  1942). 381. sp.2)  ell. 
taa  (smst.373.sp.l),  O  modtage  fallerede 
i  sit  15de  Aar,  forsynet  med  de  fornødne 
forberedende  Kundskaber,  kunde  (han)  ved 
Tydsklands  berømteste  Høiskoler  modtage 
den  fuldkomnere  JJååannehe.Abildg. Minde- 
tale over  AP  Bernstorff.  (1797).  14.  AltomBørn. 
(1942).378.sp.l)  uddannelse  ^i  et  fag,  som 
smed  osv.),  en  højere,  videre(gaaende) 
uddannelse  (Schand.SB.232.  AltomBørn. 
(1942).  370.  sp.l)).  hans  moralske  Uddan- 
nelse .  .  holdt  Skridt  (med  hans  intellektuelle). 
Olufs.NyOec.1.35.  Foreningen  for  Lærlinges 
Uddannelse  i  Haandværk  og  Industri  .  . 
stiftet  17.  Novbr.  I87å.  Krak.1876.22.  Selv- 
stændighed viste  den  unge  Kunstner,  da  han 
kom  til  Rom,  hvor  Uddannelsen  ellers  bestod 
i  at  tegne  efter  de  antike  St&tneT.  HarNiels. 
Goya.(1928).20.  Essayisten  Holbergs  litte- 
rære Uddannelse.  BilleskovJ.H.II.34.  faglig, 
huslig,  kommerciel  osv.  uddannelse  •  ||  hertil 
bl.  a.  Uddannelses-anstalt,  -lejr  (især  ^), 
-tid.  -danse)  v.  [-[dan'sa]  {cenyd.  d.  s.  i 
bet.:  bevæge  sig  dansende  ud,  frem)  I)  (nu 
sj.)  danse  (en  enkelt  dans)  til  ende.  saa  snart 
hånd  havde  uddantzed  en  Polsk  Dantz  .  . 
kom  (han  hen)  til  Figen.  Holb.UHH.  1. 5. 
vAph.(1764).  VSO.  jf.  Levin.  2)  f  fordrive, 
bortjage  ved  dans.  Bliv  du  kun  .  .  ved  at 
dandse,  Troe  og  Kjerlighed  lade  sig  ikke  ud- 
dåndse.Tullin.III.331.  3)  (sj.)  i  perf.part.: 
udmattet  ved  at  danse.  Larsen.  CJ  -debat- 
tere, t;.  (jf.  -diskutere,  -drøfte  2)  debattere, 
drøfte  til  ende;  især  i  perf.  part.,  om  problem, 
emne:  færdigdiskuteret;  udtømt,  den  Sag  er 
tilstrækkelig  forhandlet  imellem  dem.  Den 
har  længe  været  nddehsLtteret.  Hostr.E.III.9. 
dette  Spørgsmaal  var  mellem  Fagfolk  for- 
længst uddehateiet.  HKaarsb.M.  1. 171.  de 
søgte  at  uddebattere  dette  Spørgsmaal  (o: 
kristendom  kontra  darwinisme).  Georg Christen- 
sen.JPJacobsen.(1910).28. 

uddele,  v.  [iu6|de'b]  -te  ell.  (nu  næppe 
br.)  -ede  (Sir.17.6.  Holb.Hh.I.l7l.  Thurah. 
B.88).  vbs.  -else  (Holb.  Hh.  11.416.  JSneed. 
IV37.  Ing.EM.III.llO)  ell.  (nu  især)  -ing 
(Holb.Plut.V.l.  lng.LB.II.114.  2Krøn.  31.15 
(1931))  ell.  (nu  dial.)  -ning  (vAph.(l759). 
Tode.DenDanskeLæge.(l776).110.  BornhOS.). 
{ænyd.  d.  s.,  jf.  glda.  æda.  (DGL.V212)  ut- 
delæ,  berøve  (medlems)rettighed,  ejendom  ad 
lovens  vej  (jf.  IV  dele,  II.  opdele  2)) 

I)  fordele  blandt  flere  (personer,  grup- 
per); lade  noget  blive  flere  til  del;  ogs.  (mindre 
br.):  tildele  en  enkelt  noget  (formanden  ud- 
delte sejrsprisen  til  løbets  vinder  j).  Kongen 
tog  mange  forskjellige  Gaver  og  uddeelte  til 
dem,  som  han  vilde  bevise  Na.a.de.2Makk.l. 
35.  Hans  Kone  .  .  uddelede  Brødet  til  fire 


fattige  Børn.  JSneed. 1 1 1. 364.  Directionen  ha- 
ver i  alle  den  betroede  Skoler  at  indføre  pas- 
sende Skolelove,  som  i  trykte  Exemplarer 
Vidde\es.Forordn.yiil809.§48.  Bøsser  bleve 
uddeelte  til  det  talrige  Mandstyende.  Biic/i. 
(1920).XXIX.77.  foreningen  uddeler  ved 
juletid  gavepakker  til  værdige  trængende  ■ 
teat.:  At  uddele  Rollerne  i  et  Stykke,  der  skal 
opføres.  MO.  II.  590.  PoVU  1948. 6.  sp.  4.  jf. 

10  (m.  obj.- skifte):  „Magt  og  List"  (o:  et  skue- 
spil) blev  nu  uddeelt  og  indstuderet.  Jffeift. 
Pros.IY318.  II  (jf.  flg.  gruppe;  kirk.)  m.  h.  t. 
sakramentet  (den  hellige  nadver).  DL.2 — 4 — 4. 
(guds)tienisten  (endtes)  med  brødets  .  .  ud- 
deeleIsze.JJMei.395.  Sacramentets  Uddelelse. 
Ing.PO.lI.296.  Præsten  uddeler  Nadveren. 
D&H.  II  om  tilskikkelse,  gave  fra  gud,  skæb- 
nen olgn.  Naturen  er  meget  bizarre  i  at 
uddeele   sine    Gaw  ex.  Holb. Pants. 1 1. 6.   *Vore 

20  Kaar  uddeeles  ei  i  Blinde.  Rahb.PoetF .II .106. 
*Han,  som  Liv  og  Lys  uddeler.  Grundtv.S S. 
III.414.  han  har  ikke  staaet  bag  døren, 
da  næserne  blev  uddelt,  se  I.  Næse  1.  ||  i 
videre  (uegl.)  anv.,  fx.  m.  h.  t.  gunstbevisning, 
hverv,  ros,  dadel,  kritik,  ordre.  Kysse,  som 
en  Mands-Person  uddeeler  til  en  anden  af 
samme  Kiøn.  Holb.Ep.III.71.  Ham  skulde 
det  tilkomme  at  uddele  Arbeidet  imel- 
lem Selskabets  Lemmer  efter  sit  Gotbefin- 

30  dende.  Ew.(1914).IV120.  de  akademiske  Gra- 
ders Uddelelse. Ørst.VII. 161.  uddele  Ordrer. 
Schand.F.151.  uddele  Advarsler.  »SoaaMem. 
^'/iol947.1.sp.3.  uddele  præmier,  se  Præmie  2. 
—  m.  h.  t.  prygl,  korporlig  revselse:  Holb.DH. 
11.171.  Legemlige  Straffe  eller  Hug  .  .  maae 
aldrig  uddeles  af  Læverne.  Egeria.1, 2.(1805). 
333.  (læreren)  uddelte  et  Ørefigen  til  et  Par 
Drenge,  som  sloges.  Schand.AE.85.  der  ud- 
deltes Stokkeprygl  og  Øretæver  i  Mængde. 

40  SvendbAmt.1921.14. 

2)  bet.  1  i  særlige  anv.  2.1)  f  m.h.  t.  per- 
soner: fordele,  placere  forsk,  steder,  m. 
forsk,  opgaver.  Resten  (af  de  i  Kbh.  paagrebne 
tiggere  fra  provinsen)  skulde  Sognene  lette- 
ligen  forsørge,  naar  de  iblandt  dem  blev  ud- 
delt. Cit.l705.(KbhDipl.V  794).  Jeg  vil  ud- 
dele (de  unge  mænd)  imellem  Retfærdighed, 
og  Landets  Forsvar,  og  Videnskaber.  Ew. 
(1914). 1 1. 112.    reft.:    Holb.\DH.II.7l8(se  u. 

50  Dorpj.  2.2)  f  m.  h.  t.  areal,  land(omraade): 
fordele  ml.  forsk,  ejere,  magthavere. 
Ægypten  .  .  var  uddeelt  imellem  Kongen, 
Præsterne  og  Kngsiolket.Schytte.IR.il.  18. 
II  spec:  udskifte  (1.2).  Begaaer  en  Land- 
maaler  (nogen)  Misregning  ved  Opmaalin- 
gen,  Uddeelingen  eller  udstedende  Regning 
for  Arbejdet. Forordn. "/s 2776.^70.  jf.:  faa 
sine  Jorder  uddeelt  af  Fælledskabet.  Ci<. 
1777. (Lyngby- Bogen.  1937. 236).   refl.:  samt- 

60  lige  Byemænd  vedtoge  at  uddeele  sig  af 
Fælledskabet  med  hinanden.  Cit.l777.(smst. 
237).  2.3)  (1.  br.)  m.  h.  t.  helhed  bestaaende  af 
en  række  elementer:  opdele;  udspecialisere. 
I  alle  store  lande  med  stor  uddeling  af  ki- 


20* 


311 


Uddeler 


nddrase 


312 


rurgien  (i  dens  forskellige  grene)  kunde  dette 
(o:  uddannelse  af  specialister)  gøres.  Ugeskr. 
i. Læger. 1940 .49. sp. 2. 

Ild-deler,  en.  [-ide^lar]  fit.  -e.  {ænyd. 
uddeeler(e);  uden  for  den  1.17 ff.  nævnte  anv. 
nu  især  CO)  person  (ell.  institution,  jf.  Pris- 
uddelerj,  som  uddeler  (1),  fordeler  noget. 
Moth.Ddl.  Salighedens  Uddeler  (o:  gud). 
Tullin.II.317.  den  høie  mægtige  Uddeler  af 
det  Helligste  (o:  en  biskop). Ing. VS. II. 56. 
Ideen  i  alle  disse  Lege  var  Uddeling  af 
Prygl  med  saa  liden  Risico  for  Uddeleren 
som  muligt.VKorfitsen.TO.I.ll.  han  var 
Undersøger  og  Uddeler  ved  en  meget  stor 
Velgørenhedsforening.4n(ZiVx.Z)J5.33.  jf.:  Rid- 
derens „Dame",  Sejrsprisens  Uddelerske. 
TroelsL.(KvBVU1912.2.sp.l).  \\  nu  spec.  Y 
(uden  for  Kbh.):  person,  der  forestaar  vare- 
udleveringen til  en  forbrugsforenings  med- 
lemmer og  bestyrer  dennes  butik.  Maanedsblad 
f.  Danmarks  Brugsforeninger.  Dec.  1884. 7.  Jok 
Knu.OP.25.  Hertel.A.66.  -destillere^  v. 
vbs.  -ing.  {ænyd.  uddistillere ;  fagl.)  udvinde 
ved  destillering;  ogs.  refi.,  om  produktet:  til- 
vejebringes, fremkomme  ved  destillering.  Da 
EngTeknO.  O  billedl.:  Her  er  intet  falsk 
Forsøg  paa  at  uddestillere  den  rene  Sand- 
hed ved  Analyse.  Rubow. P. 95.  Sandheden 
om  dem,  der  nu  plager  ham,  (vil)  uddestil- 
lere sig  i  ætsende  T)Ta.a,heT.JacPaludan.IH. 
46.  -differentiere,  v.  vbs.  -ing.  (fagl. 
(naturv.)  ell.  is)  differentiere;  nuancere,  svig- 
tende evne  til  at  uddifferentiere  de  enkelte 
bogstavlyde  i  en  given  ordklang.  For  Z/ngf- 
dom.1942/43.239.  de  levende  celler  .  .  ele- 
menter for  alt  højere  uddifferentieret  liv. 
UnivProgr.l947.I.10.  1.  -dige,  et.  (jf.  II. 
-dige;  nu  næppe  br.).  I)  (jf.  -gærde^  dige, 
gærde  om  en  bymark.  Cit.  1761.  (Vider.  II. 
274).  2)  yderdige.  Amberg.  II.  -dige,  v. 
vbs.  -ning.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  I.  -dige ;  nu  næppe 
br.)  lukke,  spærre  ude  med  diger.  Amberg. 
O  -diskutere,  v.  (nu  1.  br.)  uddebat- 
tere. AS  Ørsted.  (H  Bech.  GunniBusck.  (1869). 
132).  denne  Sag  maa  betragtes  som  ud- 
discuteret.  Lehm.  (Rigsdagst.  L.  1857.  sp.  823). 
-distancere,  v.  (efter  eng.  outdistance; 
sport.  ell.  (i  overf.  anv.)  CP)  om  vædde- 
løbsdeltager:  besejre  konkurrenterne  overlegent. 
Spectator.1946.275.  -dorne,  v.  [-(dcor'na] 
vbs.  -ing.  0  opdorne.  uddorne  et  Hul.  Da 
EngTeknO.  jf.  Uddorningshammer.  smst. 
-dras,  et  ell.  f  en  (Moth.DlU).  (dial. 
-drav.  Aakj.VF.46.  Feilb.).  flt.  d.  s.  {ænyd. 
d.  s.  i  bet.  4,  sv.  no.  utdrag;  ;/.  -træk;  til 
-drage  og  drage  (III.14.i3)  ud;  i  bet.  4  fra 
mnt.  utdrach)  I)  (1.  br.)  til  -drage  3:  ud- 
træk (4);  ekstrakt  (1);  essens  (1).  Meyer. ^199. 
et  Uddrag  af  Lægeplanters  Kraft.  Z)  ÆH.  ;/. 
Kraftuddrag.  2)  til  -drage  4.  2.1)  T  til  -drage 
4.1 :  udtræk  (af  pengeinstitut).  HLBisgaard. 
Sparekassen  f.Kbh.  og  Omegn.  (1920) .  206.  jf. : 
Capital- Uddrag.  Cit.l844.(smst.284).  2.2) 
O  til  -drage  4.3:  udtog,  udskrift  ell.  forkortet 


fremstilling,  resumé,  ekstrakt  (2)  af  en  (litte- 
rær) fremstilling,  et  regnskab,  et  aktstykke 
olgn.  (ofte  i  forb.  give,  gøre  (MO.  DTidsskr. 
1898.697)  uddrag  (af  noget),  bringe, 
meddele  i  uddrag  (Cit.l929.(PNNyegaard. 
S.v).  ^7.  uddrags vis^^.  Rostgaard.Lex.U32c. 
en  Samling  af  tilhørende  Uddrag  (1.  udg.: 
Excer]^teT).Grundtv.HV.''I.(1867).x.  her  (er) 
ikke  .  .  Plads  til  at  give  et  Uddrag  af  alle 

10  FoTia.tmngeTne.Goldschm.NSM.1.117.  Der- 
efter gives  der  et  kort  Uddrag  af  Ansøg- 
ningen, T^ewesierefifL22<?.  Ludv.  II  hertil:  Ud- 
drags-bog, se  Lando. Bankpraksis. (1926). 
40.  Hage.^1151.  3)  (dial.)  til  -drage  6(i);  især 
i  forb.  i  uddraget,  i  det  lange  løb.  (tjeneste- 
folk) er  jo  altid  saa  virme  paa  Sokkerne  den 
første  Tid  (de  er  i  tjeneste) ;  blot  det  nu  maa 
holde  i  \JådTa.\et\Aakj.VF.46.  Sandhed  .  . 
skal  nok  stå  sig  i  æ  ndåT&g.Krist.Ordspr.269. 

20  Feilb.  4)  f  afgørelse;  udfald;  ophør,  (kongen 
har)  forlængst  begyndt  at  bygge  et  prægtig 
slot,  som  til  Krigens  uddrag  staar  saa  ufor- 
tæTåiget,JJuel.435.  \\  især  om  afgørelse  af 
retssag,  tvistemaal,  „affære"  (ofte  i  forb.  (ind)- 
til  sagens  uddrag),  stille  Borgen,  at  hånd 
til  Sagens  Uddrag  skal  blive  tilstæde.  DL. 
1 — 21 — 4.  (han)  bød  sit  Folk  at  holde  inde 
med  meere  Fientlighed,  indtil  man  fik  at 
høre,  hvad  Uddrag  Sagen  vilde  fa.a.e.  Holb. 

30  DH.I.210.  stille  Caution  indtil  Sagens  Ud- 
drag. Stampe.1.5.  Qrundtv.Saxo.III.40. 

uddragne,  v.  [iu6|dra^qa]   præt.  -drog; 
part.  -draget,  vbs.  (især  O  ell.  fagl.)   -else 
((kvadrat)lÅoåens  Vååxdi.gelse. Cramer. (17 62). 
46.    Hovedcharakterernes    Uddragelse.  Ørst. 
VI. 142.  Fremmede  Legemers  Uddragelse  af  i 
den   ydre    liøiegang.Chir.(1845).I.21)    eU.\ 
(nu  navnlig)   -ning  ^Uddragningen  (af  en' 
blæresten) .  J PBlich.Chir.1 .355.  Uddragningen 

40  af  .  .  Resultater.  Brandes.  ¥227.  Kapitalens 
Uddragning.  BeLiVr.  229  "A.  25 W.  jf.  Rod- 
uddragning^, sml.  Uddrag,  {ænyd.  d.  s.,  glda. 
utdrage,  -draue  (Kalk.IV550.  Bønneb.1.95. 
287)  i  bet.  2  og  i  bet.:  udstrække,  udspile  (jf. 
bet.  5),  SV.  utdraga,  no.  (vbs.)  utdra(g)ing; 
jf.  III.  drage  14.i3  og  udtrække) 

I)  (jf.  III.  drage  2;  nu  især  O,  højtid.) 
rykke,  hale  frem,  ud  ved  et  træk.  drag  først 
Bielken  ud  af  dit  Øie,  og  da  kan  du  see  til 

50  at  uddrage  Skæven  (1907:  tage  Skæven  ud^ 
af  din  Broders  &ie.Matth.7.5.  (en)  Operation, 
som  gjordes  nødvendig  for  at  uddrage  Kug- 
len, der  var  trængt  dybt  ind  i  Legemet. 
Gylb.Novel.II.139.  det  hvidlakerede  Toilet- 
møbel med  to  Sæt  Skuffer  at  uddrage  ved 
snirklede  Ranke.  GyrLemche.  S.  IV  46.  —  f 
m.  h.  t.  fjernelse  af  gifte  olgn.  fra  legemet: 
Uddragende  midler  .  .  kaldes  de  lægedomme, 
som  .  .  trekker  det  onde  ud  af  kroppen. 

60  Moth.Conv.U29.  en  Urt,  hvilken,  naar  den 
strax  bliver  paalagt  .  .  uddrager  Giften. 
Reiser. 1 1 1. 492.  ||  f  »«•  ^-  <•  i<^*^d.  Wadsk.74. 
*hvo,  som  uddrager  den  hule  Tand,  (  Skal 
vorde  Drot  i  det  halve  Lanål Oehl.XIVSl. 


313 


addras:e 


uddrage 


814 


Uddragning  af  Tænder. S&B.  \\  (haandarb., 
dial.)  i  forb.  uddragen  syning,  om  stolpe- 
syning, dragværk  (hvori  visse  traade  trækkes 
ud;  sml.  u.  II.  stolpe  3;.  Cit.l921.(OrdbS.). 
BerlHaandarb.1.193.  \\  m.  h.  t.  sværd.  DFU. 
nr.32.20.  •Rask  uddrog  den  Gamle  sit  blin- 
kende Sværd. Bagges.Ungd.il. 104.  ♦Ved  Hof- 
ten bære  vi  korsfæstet  Værge;  |  Uddrager 
det.Boye.PS. II. 57.  S&B.  sml:  (han)  ud- 
drog Sværdet  mod  Stæderne.  Sir. 46. 4.  \\  (jf. 
bet.  4:)  uegl.  At  opreise  et  aldeles  forfaldet 
Rige,  ved  at  uddrage  dets  adskilte  Dele  fra 
mange  Ilænder.  Mali.  SgH.  696.  et  Forslag, 
hvor  det  sydslesvigske  Spørgsmaal  uddrages 
af  den  øjeblikkelige  De\iai,t.SorøAmtstid.*/» 
1947.1.sp.5.  II  (jf.  III.  drage  2.4^  f  '>'^fl->  om 
person:  fjerne  sig  fra;  forlade;  uegl.:  (tømmer- 
mændene) uddrage  sig  dog  ikke  ganske  af 
Bondestanden.  I  Høstens  Tid  tage  de  Deel 
i  Mark- Arbejde.  Aagaard.Thye.(1802).19. 

2)  (jf.  III.  drage  4:)  f  i  udtr.  for  afklæd- 
ning: afføre  sig.  *sin  nys-uddragne  Skoe 
(o:  skoen,  han  just  har  afført  sig).PoulPed. 
DP. (1937). 68.  jf.  klæde  (11.2.9)  nøgen  ud,, 
udklæde  1:  (de)  haver  dem  nøgne  uddraget. 
Pflug.DP.1059. 

3)  (jf.  III.  drage  6;  nu  især  fagl.  (kern.)) 
opnaa  som  resultat  (ved  at  underkaste  noget 
(et  stof)  en  vis  behandling) ;  udvinde.  Ind- 
byggerne staae  i  den  Tanke,  at  der  var  Sølv 
og  Guld  derudi  (o:  i  sand  og  sten),  men  de 
vide  ikke,  hvorledes  de  skulle  uddrage  det. 
Reiser. 1 1. 561.  *(bien  kan)  Af  Blomsterstøvet 
Vox  og  Honning  .  .  uddrage.  Storm. FF. 26. 
de  fleste  af  disse  Olier  uddrages  ved  Af- 
dampning af  den  raa  J ordoiie.  SkibsMask.l4. 
II  (jf.  bet.  4.3)  billedl.  ♦af  de  gamle  Skriv- 
ter  I  Uddrager  (Morten  Borup)  den  søde 
Sait.Blich.(1920).XIV152.  Otto  kunde  af  al 
denne  Mæsk  (o:  anekdoter  og  vittigheder)  ikke 
uddrage  en  Draabe  af  Ironiens  Spiritus. 
Goldschm.Ejl.il. 224.  \\  f  tiltrække  (3).  jeg 
(har)  ladet  forskellige  unge  Træer,  der  var 
uddragne  af  Kærner,  ^ode.  Cit.l7 90. (Lyngby- 
Bogen.1937.264). 

4)  (jf.  III.  drage  3^  særlige  (videre,  uegl.) 
anv.  af  bet.  1  o^  3  (jf.  u.  bet.  1  slutn.,  bet.  3 
slutn.).  4.1)  (nu  1.  br.)  Y  wi.  h.  t.  indestaaende 
i  pengeinstitut,  værdipapir  olgn.:  udtrække. 
Studerende  ved  Universitetet  have  ved  de- 
res Ankomst  her  til  Staden  gjort  Indskud, 
som  de  siden  Tid  efter  anden  uddr&ge. Cit. 
1821.(HLBisgaard.  Sparekassen  f.Kbh.  og  Om- 
egn. (1920). 41).  Kapitalen  kan  kun  uddrages 
i  OhUg&tioncr.Bek.Nr.l29^yitl901.§3.  4.2) 
(jf.  III.  drage  1 ;  O,  nu  sj.)  m.  h.  t.  person: 
udrive  (af  vildfarelse,  en  vis  (ulykkelig) 
(sinds) tilstand  olgn.).  ♦af  Elendighed  (han) 
den  arme  Mand  uddrog.  Helt. Poet.176.  Ing. 
LB.IY  54.  så  havde  just  måske  grundet 
Dadel  uddraget  ham  af  (hans)  grændseløse 
^a.iYetet.njort.KritLit.II.162.  4.3)  CJ  gøre 
et  udtog  af  ell.  give  en  forkortet  frem- 
stilling af  et  (større)   litterært  værk,   akt- 


stykke olgn.  denne,  her  paa  Rim  satt  Hi- 
storie, uddragen  af  en  gammel  Pergament 
Krønnik.  Eolb.Metam.)(2^.  Jens  Munks  Livs 
og  Levnets  Beskrivelse,  Til  største  Deels 
af  Hans  egenhændige  Journaler,  og  Resten 
af  andre  troeværdige  Documenter  uddragen. 
Cit.l723.(JMunksLevnedJ).  Dramatiske  Sce- 
ner, uddragne  af  et  ældgammelt  Haandskrift. 
Bredahl.(bogtitel.l819).  Resten  (af  bogen)  er 

10  uddraget  af  forskellige  .  .  Skriiter.  LNielsen. 
Danmarks  middelalderligeHaandskrifter.(1937) . 
156.  uddrage  regie(n)  af  et  skuespil,  se  Regie 
1.  4.4)  G)  opnaa,  udfinde,  udlede  som  re- 
sultat af  en  tankevirksomhed,  ikke  saa  meget 
for  at  uddrage  almindelige  Begreber  og  Sæt- 
ninger .  .  som  for  at  giøre  disse  .  .  klare. 
JSneed.III.161.  (hvis)  jeg  havde  skreven 
saa  utydeligt,  at  man  kunde  uddrage  en 
saadan  Tanke  af  mine  Ord.  Hjort. KritLit.I. 

20  125.  Hun  havde  altid  forsøgt  at  uddrage  det 
smukke  af  TiWærehen.  HSeverinsen.D.169. 
ofte  i  forb.  som  uddrage  en  lærdom  (Holb. 
Hh.II.12.  Goldschm.NSM.1.287.  EGad.TT. 
131),  lære  (MO.  SorøAmtstid.'/iol948.2.sp.6), 
moral  (CSPet.Litt.440),  regel  (Høysg.lPr. 
22.  MO.),  slutning  (se  Slutning  8^,  teori 
(JVJens.(PoUy»1934.13.sp.6))  (af  noget).  || 
(mat.)  i  udtr.  for  at  foretage  visse  udreg- 
ninger (især:   af  kvadratrod,   mellempropor- 

30  tional).  naar  man  .  .  uddrager  .  .  Middel- 
tallet./SMfiei/er.Æ.  72.  Middelværdierne  .  .  er 
uddragne  af  lange  Aarrækker.  Frem.Di^.275. 
en  Fælleskarakter,  der  uddrages  af  de  2  Ka- 
rakterer i  mundtlig  Kemi  og  i  Fysik  ved 
at  dividere  med  2.Anordn.Nr.219*'/*1936. 
§2.  uddrage  roden  af  noget,  se  I.  Rod  6.2. 
5)  (jf.  III.  drage  1)  i  forsk.  udtr.  for  ud- 
strækning (ud  over  en  vis  grænse),  stør- 
relse.   5.1)   (nu  sj.)    m.  h.  t.  tidsforhold; 

40  dels  m.h.t.  periode  (levetid):  forlænge;  ogs.: 
give  varighed,  (han)  blev  saa  gammel,  at 
han,  efter  Saxos  Ord:  „uddrog  sin  Alder- 
dom til  det  menneskelige  Livs  yderste 
Grændse."  Molb.DH.I.271.  Kan  I  uddrage 
Menneskelivet  over  dets  naturlige  Grænd- 
ser? Ing.KE.lI.215.  ||  dels  m.h.t.  tidspunkt: 
udskyde;  forhale,  ♦en  Leilighed,  du  søgte  | 
Til  at  uddrage  Bryllupstiden  (Ing.DD.IV28: 
faae  dit  Bryllup  udsa.t). Ing. LR.39.  han  søgte 

50  at  uddrage  sin  Henrettelse  så  længe  som 
mueligi.  Hjort. KritLit.I  1 1. 135.  den  endelige 
Af gj øreise  uddroges  .  .  længe.CFWegener. 
LK.144.  5.2)  f'„Nu  sjeld."Lewn.;  f  »»•  ^-  <• 
fremstilling,  fortælling:  trække  i  langdrag; 
gøre  vidtløftig.  ♦Jeg  vil  ei  alt  for  langt  Histo- 
rien uddrage.  TFess.ii^.  Dette  er  Slutningen 
af  mine  Hændelser.  Jeg  kunne  gierne  ud- 
draget dem  yidtløitigere.[Lyche.]  Mine  Hæn- 
delser.(17  86). 86.  5.3)  f  m.  h.  t.  (tal) størrelse: 

60  beløbe  sig  til;  andrage  (2);  udgøre,  efterdi 
(urets)  Afvigning  fra  Pendul- Uhret  .  .  i  8 
Dage  ey  har  uddraget  meere  end  19  Secun- 
der.LTid.1727. 175.  ChrBorup.PM.*(1785).7. 
refl.:  Revenuerne  af  det  gandske  Japan  (sti- 


315 


nddragsvis 


addrikke 


316 


ger)  aarlig  til  en  Summa  af  2328  Mans,  og 
6200  Koffs,  hvilket  i  alt  uddrager  sig  i  Penge 
til  mange  Millioner.  LTid.  2  732. 22.  5.4)  (jf. 
III.  drage  d)  f  m.  h.  t.  linie:  trække.  Plov- 
mændene pløyede  paa  min  ryg;  de  uddroge 
(1871:  droge;  deres  furrer  langt.  Ps.229.3 
(Chr.VI). 

6)  (jf.  III.  drage  13;  især  O,  højtid.,  nu 
sj.)  bevæge  sig,  begive  sig  ud,  bort  fra  et 
sted.  Hæren  var  uddragen  (1931:  rykkede 
ud;  i  Slag-Ordenen. 2*S'am.27.20.  med  hvilke 
Gaardmænd  vi  uddrog  i  Marken,  for  at  besee 
Markernes  Situation  (ved  udskiftning).  Cit. 
1777. (Lyngby-Bogen.1937. 235).  de  unge  Rid- 
dere (var)  uddragne  til  Lystriddet  og  de 
daglige  Vaabenøvelser. /ngf.  F/S". /.  223.  *Fra 
Tyskland  uddrog  en  flok  spillemænd.  Jørgen 
Pedersen.  Sange  for  småbørn.(1867). 31.  S&B. 

ud-drags-vis,  adv.  ell.  adj.  (til  -drag 
2.2;  Cp,  l.br.)  i  uddrag;  udtogsvis.  den  hid- 
til brugte  uddragsvise  Offenliggørelse  (af 
fredskonferencens  forhandlinger) .  Dannebrog. 
"U1899.1.sp.l.  (daglogen)  offentliggjordes 
uddragsvis  .  .  af  N.  N.  BiogrL.UX.316. 
-drav,  et.  se  -drag.  -dreje»  v.  [-idrai'a] 
vbs.  -ning  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  2) 
I)  (især  fagl.,  1.  br.)  give  (ell.  have)  en  drej- 
ning udefter;  dreje  udad.  MO.^  uddreie  en 
Skrue. FÅO.  jf.:  Uddrejehjulet  (paa  en 
haspe). Hannover.Tekstil.II.275.  ||  f  billedl. 
(jf.  dreje  sp.927*^):  uddrage  ved  en  spids- 
findig, skæv,  fordrejet  fortolkning,  hvad  Pø- 
belen .  .  uddrejer  af  disse  Blade,  kommer 
ikke  Forf.  ved.  MCBruun.JSR.144.  2)  0 
bevirke  ell.  frembringe  ved  at  dreje  (4);  dels 
om  tildannelse,  formning  af  genstand:  Ud- 
dreye  et  Fad.  vAph.(  1764).  VSO.  Af  Perle- 
mor kan  Perler  ikke  uddrejes.  VareL.^II.245. 
II  dels  om  frembringelse  af  hulning,  hulhed 
i  cylinder  (formet  legeme)  olgn.:  S&B.  D&H. 
jf.  u.  -drejning:  Indvendig  uddreie. G HMilll. 
Wb.  dels:  uddrage  ell.  fjerne  ved  at  dreje. 
S&B.  II  hertil  (jf.  Drejestaal,  Uddrejnings- 
staai;^  Uddreje  -  Staal.  S&B.  Sal.V.477. 
-drejnings,  en.  [-|drai'ner[,]  vbs.  til  -dreje 
(og  dreje  ud);  især  ^  til  -dreje  2:  handlingen 
at  frembringe  ell.  udvide  en  hulhed  (navnlig: 
i  det  indre  af  en  cylinder  olgn.);  ogs.:  til- 
dannelse af  genstande  ved  drejning  ^Uddrej- 
ning  af  Knapbrikker.  Oj9/B.'y//.372;.  Kugle- 
formernes JJddTeining.  MR.1840.37.  Ved  Cy- 
linderdrejningen bevæger  Staalet  sig  parallelt 
med  Værkstykkets  Omdrejningsaxe  .  .  sker 
dette  paa  en  indvendig  Flade,  kaldes  Drej- 
ningen Uddrej  ning.  Tf  agrn.  TeA;n.  222.  Udbo- 
ring („indre  Uddrejning")  af  store  Cylindre. 
OpfBMll.76.  II  konkr.,  om  en  saaledes  frem- 
bragt hulhed.  Minuthjulet  ligger  i  en  Uddrei- 
ning  i  Storpladen.  £7mn.Z7/jre.('2S43;. 65.  jf. 
Pandeuddrejning.  ||  hertil:  Uddrejnings-staal. 
Hvadhedder det? (1947). 447;  jf.  Uddrejestaal. 
-drift,  en.  flt.  (i  bet.  1  slutn.,  om  arealer) 
-er  fsmaae  Børn  bruges  til  at  vogte  Krea- 
turer  i  Uddrif ter.  LBrinck-Seidelin.  Hjørring 


Amt.(1828).8).  {ænyd.  uddrift,  -dreft  (bet.  1); 
vbs.  til  uddrive  (og  drive  (II)  ud^;  jf.  -dri- 
vende, -drivning)  I)  (landbr.  ell.  dial.)  til 
-drive  2.i:  det  at  drive  kvæg  ud  (paa  græs- 
ning); ogs.:  lejlighed  til  at  foretage  uddriv- 
ning; adgang  (for  kvæget)  til  et  græsningsareal. 
Gaardene,  Marken  og  Engene  ligger  saadant, 
at  enhver  Beboere  ingen  egne  Uddrift  kand 
faae  til  sit  IoTd.Cit.l769.(RibeAmt.l942.459). 

10  Husdyrenes  Stemmer  lode  sig  høre  ved  Ud- 
drivten (o:  fra  gaarden).Blich.(1920).XX.31. 
Malkekvæget  (er)  færdig  til  Uddrift.  Fleuron. 
K0.118.  Feilb.  \\  i  videre  anv.;  dels  om  (drifts- 
form baseret  paa)  kvægets  græsning  i  løsdrift 
paa  fælleder,  i  udmarker  olgn.  u  (op)  dyrkede 
steder:  Øslev  og  Husby  Beboere  .  .  har  haft 
fri  Uddrift  i  denne  Hede  .  .  med  deres  Faar. 
Cit.l773.(AarbVends.l939.131).  den  hidindtil 
brugelige  Markernes  Hvile  og  Brakliggende 

20  samt  Fæets  Uddrift  paa  Græsmarken  (afskaf- 
fes). Hielmkrone.  Det  Danske  Landbrug.  (1783). 
30.  (hedebondens)  Brug  var  .  .  fortrinsvis 
baseret  paa  Uddrift  over  Lyngarealer.  HMat- 
thiess.SJ.64.  dels  om  areal  (fælled,  udmark), 
som  (kun)  benyttes  til  græsning  i  løsdrift: 
Moth.D149.  (den  blottede  skovgrund)  laa  hen 
som  en  plyndret  Ruintomt,  brugt  som  Ud- 
drift for  Omegnens  Kreaturer.  HMatthiess. 
DetgamleLand.(1942).75.    Feilb.    2)    (mods. 

30  Hjemdrift;  O  længsel,  higen  efter  at  komme 
ud,  opleve  verden;  udve;  rejselyst;  ogs.:  eks- 
pansionstrang.  En  bestandig  Uddrift  mod 
Verdens  og  Tankens  nye  Egne.  EdvLehm. 
(NatTid.^ya898.M.Till.3.sp.2).  Der  havde 
altid  været  Uddrift  i  B.,  og  han  var  nu  bo- 
sat paa  Borneo. EJuelHans.HM.73.  -drik- 
ke, V.  vbs.  (sj.)  -else  (Markman.Fort.87) 
ell.  -ning  (D&H.).  (fsv.  utdrikka;  nu  især 
(g,  højtid.)   drikke   ud;  dels  m.  h.  t.  vædske, 

40  drikkevarer:  drikke  alt,  hvad  der  forefindes 
(i  bægeret  osv.);  ogs.  (1.  br.):  indtage,  nyde 
en  del  af  noget  drikkeligt  (*0,  Bacchus!  vær 
mig  naadig,  du!  |  Og  lad  mig  aldrig,  til  min 
Gru,  I  En  Draabe  Vand  uddrikke  IWinth. 
ND.13).  Cit.l725.(Vider.I11.156).  Da  Vinen 
var  uddrukket,  skulle  min  Herre  betale  den. 
PAHeib.R.I.162.  S&B.  \\  dels  (og  især) 
m.h.t.  drikkebæger  (glas,  flaske  osv.):  (ud)- 
tømme.    (ofte  i  billedl.  udtr.  ell.  i  udtr.  for 

50  skaaldrikning).  Holb.Skiemt.F3^  (se  u.  Rej  1). 
Han  havde  for  længe  siden  uddrukken  Vel- 
lystens Bæger.Bagges.L.  1.349.  jeg  uddrak 
Bægeret  tilbunds. Winth.V III. 224.  min  (o: 
herrens)  Vredes  Bæger  skal  du  (o:  folket) 
ikke  fremdeles  uddrikke  (Chr.VI  og  1931: 
drikke).  Es. 5 1.22.  Livet  er  saa  hult  og  tomt 
som  en  uddrukken  Flaske.  Roos.  TL.  15.  se 
ogs.  u.  Skaal  3.2.  ||  (nu  næppe  br.)  i  forb. 
som  faa,   have   uddrukket,   om   person: 

60  være  færdig  med  at  drikke.  Naar  de  have 
uddrukket,  skilles  de  fra  hver  andre.  Pflug. 
DP.1105.  Torstenson  .  .  slog  de  faa  Danske, 
førend  (general  G.,  der  var  kendt  som  dranker) 
hafde  faaet  uddrukket.  Gmrø.J5ret?e.235. 


317 


addrive 


ud  drøfte 


318 


uddrive,  v.  ['u6|dri'va]  præt.  -drev; 
part.  -drevet,  vbs.  -else  (LTid.1732.476. 
VSO.  Brandes. XI. 457)  ell.  -ning  (s.  d.),  jf. 
Ud-drift,  -drivende,  (glda.  (i  bet.  2.2)  vth 
driffue  (Rirnkr.  GldaKrøn.67 .130 ,  jf.  vbs.  wt- 
åri^VLQhe.  Glda  Bib. 463),  sv.  utdriva;  sml.  ty. 
austreiben) 

1)  (jf.  II.  drive  1.2-3;  fagl.)  om  behand- 
ling med  stød,  slag  olgn.  1.1)  (jf.  II.  drive 
1.2)  m.  h.  t.  bestanddel  af  noget  ell.  (fast-  lo 
siddende)  redskab  (fx.  kile):  drive,  tvinge, 
støde  ud  ved  behandling  (stød,  slag)  med 
et  stykke  værktøj,  uddrive  en  Kile.DaEng 
TeknO.  1.2)  (jf.  II.  drive  1.3^  ved  hamring, 
punsling  frembringe  ophøjet  arbejde  i 
tyndt  metal.  S&B.  næsten  kun  i  perf.  part. 
brugt  som  adj.  (jf.  I.  drevet/-  (sølvhuer)  med 
uddrevne  billeder  Tpa,a,.  JJuel.160.  et  mægtigt 
Crucifix  .  .  beklædt  med  uddrevet  Metalblik. 
Høyen.AD.956.sp.3.  Vaser  prydede  med  .  .  20 
Fuglehoveder,  der  ere  tegnede  med  indenfra 
uddrevne  Punktlinier.  SophMUll.  V0.343. 

2)  (jf.  II.  drive  3)  tvinge  (nogen  ell.  noget) 
til  at  bevæge  sig  bort  fra  et  sted  (ved  magt, 
vold,  trusler,  paabud  olgn.).  Moth.USl.  *Haa- 
bet  (om  vaaren)  |  Uddriver  paa  Marken  den 
furende  Flov. Grundtv.Poet.IY461.  hvem  var 
den  Umættelige  (0:  om  kulden)  der  kom  fra 
Nord  og  lagde  Skoven  øde  og  uddrev  Dyrene. 
JVJens.Br.23.  jf.  Cit.l742.(Vider.II.48).  —  30 
især  i  flg.  anv.:  2.1)  (jf.  II.  drive  3.1 ;  nu 
sj.)  m.  h.  t.  husdyr,  som  føres  (i  flok)  bort 
fra  et  sted.  ♦Pan  .  .  begynder  at  uddrive  | 
Sit  Faar  og  Lam.  Clitau.PT.22.  Qvæget  blev 
uddreven  .  .  igiennem  Hyrde-Porten.  P£<ii; 
Friis.S.204.  S&B.  ||  spec.:  drive  bort  fra  en 
egn,  et  land  som  salgsvare,  (de  solgte  svin) 
uddrives  til  Førstendømmene  Slesvig  og  Hol- 
sten. EPont.Atlas.IV172.  alene  i  Aaret  1556 
havde  (hun)  ladet  uddrive  af  Riget  1325  40 
Stnåe.  NRasmSøkilde.B.71.  2.2)  (jf.U.  drive 
3.3;  nu  især  O)  m.  h.  t.  personer:  udjage; 
spec:  forstøde  ell.  forjage  (fra  en  magtstil- 
ling, fra  (fædre)  landet).  Jesus  .  .  uddrev 
alle  dem,  som  solgte  og  kiøbte  i  Templet. 
Matth.21.12.  Saa  uddrev  hånd  (0:  gud)  dem 
(o:  Adam  og  Eva)  af  Famdih. EEwald.Den 
BibelskeConcordantz.I.(1748).29.  Flere  arre- 
steredes og  mange  uddreves  (af  teatret). 
Hjort.KritLit.il. L.  Bismarck  uddrev  .  .  af  50 
Prøjsen  en  halvhundred  Tusind  Polakker. 
Br åndes. X. 50.  ||  m.  h.  t.  overnaturligt  væsen 
(djævel,  ond  aand),  som  tænkes  at  have  sit 
sæde  i  et  menneske.  (Jesus)  helbredte  mange 
. .  og  uddrev  mange  Dievle.  Marc. 1.34.  Havde 
Pastor  B.  virkelig  troet,  at  han  kunde  ud- 
drive (den  afsindiges)  onde  Aandei?  AaDons. 
MV35.  talem.  (efter  Matth.12.24):  uddrive 
djævelen  med  Belzebub  (Belzebul),  for- 
drive ondt  med  ondt.  Vogel-Jørg.BO.580.        eo 

3)  (jf.  II.  drive  i)  videre,  overf.  anv.  af 
iet.  2.  3.1)  (jf.  II.  drive  4.i ;  nu  1.  br.)  m. 
(abstr.)  tings-obj.:  udjage;  tvinge  bort.  Holb. 
11J.IY2.  Han  stræbte  .  .  at  uddrive  denne 


Lidenskab  af  Siælen.  ilfO.  uddrive  Fremmed- 
ord. ffø;sfcBZ.iS97.S69.  3.2)  (jf.  II.  drive  A.3-i) 
i  udtr.  for,  at  et  stof  drives  ud  af,  frigøres 
fra  sit  sted;  dels  (nu  sj.)  m.  h.  t.  hvad  der 
udskilles  af  legemet:  (træets  saft)  haver  og 
den  Kraft,  at  den  purgerer  og  uddriver 
IJnnen.  Pflug.DP.llll.  *Arbeidet  Sveed  ud- 
dhwer. NordBrun.Jon.71.  ristede  agern  synes 
at  være  givet  modersyge  (?)  kvinder  ind  som 
et  uddrivende  middel.AOlrE.NG.362. 
S&B.  II  dels  (fagl.  (naturv.))  om  udvinding, 
frigørelse  af  stoffer  (luftarter)  ved  kemisk  ell. 
fysisk  proces.  I  .  .  glødende  Ovne  uddrives 
Gassen  af  Steenknl.  Thiele. Breve.145.  Natu- 
rensV.  1921. 116. 

4)  (jf.  II.  drive  7.6;  nu  kun  dial.)  m.  h.  t. 
jord:  udpine  (ved  for  intensiv  drift),  ud- 
drive ageren.  Moth.D142.  Herligheden  med 
at  faa  Præstegaardens  Jorder  nogenlunde 
nærbeliggende  betaltes  dyrt  nok  af  (prov- 
sten) ved  at  faa  uddrevne  Jorder.  Cit.ca.l780. 
(SvendbAmt.1923.189).  Feilb. 

Ud-drive-maskine,  en.  (jf.  -drive- 
vogn ;  reb.)  d.  s.  s.  -drivnings-maskine.  Han- 
nover. Tekstil.  II.  516.  Uddriver-:  UfF.  f 
•drivende^  et.  vbs.  til  uddrive  (og  drive 
ud/-  til  uddrive  2.2:  (efter)  adskillige  Re- 
genters ud-dri vende  kom  China  i  B,oe.  Pflug. 
DP.534.  -driver-maskine,  en.  se  -drive- 
maskine, -driver-tand,  en.  (skol).  Her 
(o:  ved  udlægning  af  en  metalsav)  er  der 
mellem  en  højre-  og  en  venstrebøjet  Tand 
indskudt  en  lige  Tand,  den  saakaldte  Ud- 
renser- eller  Uddrivertand.  Dens  Opgave  er 
dels  at  renskære  den  midterste  Del  af  Sav- 
sporet og  dels  at  fjerne  Savspaanerne.  Dansk 
Skolesløjd.1943.114.  -drive-vogn,  en.  (jf. 
-drive  -  maskine ;  reb.)  d.  s.  s.  -drivnings- 
maskine.  Hannover.  Tekstil.  II.  518.  -driv- 
nin£^,  en.  [-|dri-vnwx]  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -drift, 
-drivende ;  tg  ell.  fagl.)  vbs.  til  uddrive  (og 
drive  (II)  ud/-  især  i  flg.  anv.:  til  uddrive 
1.1,  m.h.t.  kile  olgn.:  DaEngTeknO.  hertil: 
Uddrivnings -kile,  -stift  (til  bor:  smst.). 
II  til  uddrive  2.  D&H.(u.  Uddrift/  Ud- 
drivningen af  Far&diset.  FrPoulsen.MD.306. 
Studeeksporten  .  .  kunde  løbe  op  til  60,000 
Stykker  (0:  i  1591),  og  mod  Uddrivningens 
sidste  Dage  i  1860erne  regnede  man  endnu 
med  et  tilsvarende  Antal.  HMatthiess.H.25. 
II  til  uddrive  3.2.  Gasarternes  Uddrivning  (0: 
under  kuls  forbrænding). SkibsMask.2.  DaEng 
TeknO.  \\  (reb.)  slaaning  af  dugter  v.  hj.  af 
en  uddrivning smaskine.  OpfB.^  VI 1. 500.  Es- 
bjerg Towærk.(  1930). 9.  UfF.  hertil:  -driv- 
nings-maskine, en.  (jf.  -drive-maskine, 
-drive-vogn  samt  Slaamaskine  1;  reb.)  ma- 
skine, hvormed  et  antal  garn  slaas  til  dug- 
ter; dugtlægningsmaskine.  Rebslagertidende. '^/t 
1917. 8. sp. 2.  UfF.  -dræne,  v.  [-,dræ?n8] 
(fagl.)  tømme,  tørlægge  ved  dræning.  Sumpe 
kan  uddrænes. NaturensV1913.316.  nogle  Kil- 
der kan  være  uddrænede. Aug FSchmidt.Dan- 
marks Helligkilder.  (1926).  111  \  -drøfte,   v. 


319 


nddnfte 


addyrke 


320 


(jf.  drøfte  2j.  I)  (sj.)  udfinde  ved  undersøgelse. 
enhver  Erfaring,  som  kan  bidrage  til  at 
uddrøvte  S&nåheden.Blich.(1920J.IV113.  2) 
(1.  ir.)  uddebattere;  uddiskutere.  Der  er  .  . 
blevet  talt  saa  meget  om  Optantspørgs- 
maalet,  saa  Emnet  næsten  kunde  synes  ud- 
drøftet. Sønderjyden.l904.Nr.9.3.sp.2.  -duf- 
te, V.  vbs.  -ning  (MO.).  (jf.  dufte  (1)  ud; 
højtid.,  nu  sj.)  udsende  (som)  duft.  *(en) 
Have  .  .  I  Udduftende  k.mbx3..Pram.Stærk. 
308.  efter  sit  eget  Udsagn  var  (den  tyske 
teolog  Hamann)  sat  til  at  være,  „en  Lilie  i 
Dalen,  bestemt  til  i  Stilhed  at  uddufte  Er- 
kjendelsens  DuW. Mart.Mynst.II.lO.  Bl&T. 
jf.:  *her  skal  jeg  (o:  en  rose)  ende  min 
Bane,  (  Her  skal  udduftes  mit  lAv.Bødt. 
170.  -dunste,  V.  [-|don'sda,  sj.  -jdun'sda] 
vbs.  -(n)ing  (se  Uddunstning^  éll.  f  -else 
(LTid.1748.66S).  (jf.  dunste  (1-2)  ud  samt 
ty.  ausdunsten,  ausdiinsten;  nu  1.  br.  i  alm. 
spr.)  I)  om  genstand  (fast  legeme,  vædske): 
udsende  (som)  dunster  (damp,  røg,  duft  osv.); 
om  (flygtige  bestanddele  af)  vædske,  fast  gen- 
stand ogs.:  delvis  ell.  helt  (jf.  bet.  2)  gaa 
over  i  dunst-,  luftform;  bortdunste.  Karret 
.  .  maa  være  overalt  tilsluttet,  at  intet 
af  Vandet  kand  uddunste.  LTid.1725.10.  in- 
tet Menneske  .  .  kunde  forblive  sund,  der- 
som det  ikke  stedse  og  ubehindret  uddun- 
stede. iZM^e.i^T.  277.  Det  graa  Salt  .  .  an- 
sees  ikke  tjenlig  til  Udsalg,  førend  det  i 
det  mindste  i  to  Aar  har  lagt  paa  Salt- 
loftet, og  derved  er  uddunstet.  StephJørg.L. 
70.  Ved  den  tørre  Lufts  Indvirkning  ud- 
dunste (klitplanterne)  stærkt. Andres.  Elitf. 
360.  Bl&T.  li  m.  obj.  Brunkullene  (bruges)  til 
Brændsel,  hvortil  det  dog  ikke  er  meget 
skikket,  da  det  under  Brændingen  uddun- 
ster Svovl.  Rawert&  Garlieb.  Bornholm.  ( 1819). 
136.  2)  om  dunst  (damp,  røg,  duft  osv.):  ud- 
sendes, udskilles,  strømme  ud  (fra  et  legeme), 
(de)  af  Havet  uddunstende  saltagtige  og 
kolde  Ta,&geT.Thurah.B.28.  Hvad  der  ud- 
dunster af  Træerne  om  Natten.  MO.  Bl&T. 
3)  fordampe;  bortdunste;  billedl.:  Naar  den 
første  Kierlighed  er  uddunstet. Skuesp.VII. 
332.  4)  („usædv."  Levin.)  om  ydre  paavirk- 
ning  (paa  noget  fugtigt,  vædskefyldt) :  faa 
vædske  til  at  fordampe;  (ud)tørre.  (man) 
plantede  Træer  (om  møddingerne),  for  at 
hindre,  at  Solen  og  Luften  ikke  for  meget 
skulde  tørre  og  uddunste  dem.  Schytte.IR. 
11.102.  II  nu  vist  kun  (dial.):  udlufte  (senge- 
tøj), at  faa  sengeklæderne  uddunstede.  Feilb. 
-dnnstning,  en.  [-jdon'sdnen,,  sj.  -|dun'sd- 
neq,]  (f  -dunsting.  LTid.1725.636).  flt.  -er. 
vbs.  til  -dunste  (og  dunste  udj;  nu  især 
(fagl.):  det  at  udsende  dunster  (spec:  ved  for- 
dampning); ofte  konkr.:  dunst.  LTid.1750. 
371.  den  beperlede,  den  skummende  Christal 
(o:  vinglasset),  hvis  balsamiske  Uddunst- 
ninger, forvandlede  sig  til  lutter  høye  og 
salige  Tanker. Ew.(1914).IV270.  Planternes 
Uddunstninger   kunne   med   f ralands   Vind 


bemærkes  i  flere  Miles  Mst&nd.  PMøll.(1855). 
11.233.  Luften  (paa  markedet)  var  tyk  og 
qvalm  af  \Jddunstn\nger.  EC  And. S  S. I II. 241. 
( bil )M.otor ens  almindelige  Olieuddunst- 
ninger. PoZ."/ii935,2.sp.5.  II  f  om  inddamp- 
ning (jf.  -dampe  2.2J.  ved  Saltværker  bruger 
(man)  Blvepander  til  Uddunstning.Olufs.Ny 
Oec.1.118'.  smst.132.  -dybe,  v.  [-|dy?b9]  vbs. 
-else  (i  bet.  2:  OFriis.Litt.202.  KUhle.Pa- 

10  ludan-MUller.I. (1941). 104)  ell.  -ning  (s.  d.). 
I )  (især  fagl.)  gøre  dybere  (især  m.  h.  t.  sejl- 
løb, havnebassin  olgn.).  Amber  g.  (Horsens) 
Havn  er  udvidet  og  uddybet  til  samme  Dybde 
som  (fjordrenden).  Both.D. II. 377.  Trap.*Y 
73.418.530.  II  i  pass.  ell.  (nu  næppe  br.)  refl., 
om  noget  hult,  dybt:  blive  dybere.  (Thyborøn- 
kanalen) har  uddybet  sig  til  27  Fod.  Falk- 
man.FraDanmarksFar-West.(1879).27.  Efter 
Haanden  som  Hjulsporene  uddybedes,  frem- 

20  kom  der  en  Kam  i  Midten  af  Vejen.  PAfi 
Dam.FI.151.  2)  uegl.;  fx.  i  flg.  anv.:  2.1) 
(meteorol.)  refl.  ell.  i  pass.,  om  lavtryk.  Cen- 
tret uddyber  sig,  d.  v.  s.  Lufttrykket  bliver 
lavere  og  lavere.  Cit.l947.(OrdbS.).  lavtryk- 
ket uddybes  j  2.2)  Qj  gøre  til  genstand  for  en 
nøjere,  (mere)  dybtgaaende,  indtrængende  be- 
handling, undersøgelse;  ogs.:  udvide,  forøge, 
skærpe  ell.  forbedre  noget  (allerede  eksiste- 
rende), (jeg  har)  sygelig  svælget  i  Sorgen, 

30  uddybet  den.  S chand. 0. 1.7 7.  Modsætningerne 
skulde  dog  snart  uddybes  yderligere.  Pnde- 
ricia.NH.II.53.  uddybe  Kløfterne  (mellem 
partierne). FemlangeAar. 86.  \\  refl.  Rivnin- 
gerne imellem  dem  vokser  i  Tal,  Konflikterne 
uddyber  sig.  CHans.BK.71.  -dybning,  en. 
[-idyJbneix]  flt.  -er.  vbs.  til  -dybe.  I)  (fagl.) 
til  -dybe  1.  Amberg.  Uddybningen  af  nogle 
Grøiter.Pont.LP.VIII.134.  Sundets  Uddyb- 
ning ved  Drogdens  Genne  mgravning.OiEttn^. 

40  VS.204.  II  (1.  br.)  konkr.  En  flad  Uddybning 
. .  i  Jordsmonnet . .  danner  Reden.  NaturensV. 
1914.261.  II  hertil  bl.  a.  Uddybnings-arbejde, 
-damper,  -fartøj,  -maskine  (o:  mudder- 
maskine). 2)  (jf.  -dybe  2)  uegl.;  fx.  i  flg. 
anv.:  2.1)  (meteorol.)  om  lavtryk,  et  Lavtryk 
. .  bevæger  sig  mod  Sydøst  under  Uddybning. 
BerlTid.^y,1932.M.12.sp.5.  Udviklingen  — 
Uddybningen  —  af  Lavtrykket.  Lt/sgraard. 
Lufthav,VejrogKlima.(  1943). 121.  2.2)  OP  til 

50  -dybe  2.2.  (en)  uddybning  af  heltens  karak- 
ter. ^.Oir.Dff./.  2  75.  Hendes  Kræfter  (øgedes) 
til  stadig  fortsat  Udvikling  og  Uddybning 
af  den  skønne  (musikalske)  Gave,  hun  ejede. 
KvBVU1913.1.sp.3.  -dykke,  v.  vbs.  -ning 
(SaVXXIY260).  (jf.  dykke  ud  u.  ud  2.3; 
især  i  perf.  part.)  4>-  om  under vandsbaad: 
dykke  op.  Hag.'lX.279.  en  uddykket  Under- 
vandsbaad.  Pol."/il943.Sønd.ll.sp.4.  -dyr- 
ke, V.  vbs.  -else  (i  bet.  2 :  Langebek.(DMag. 

60  1.5).  NyerupRahb.IV.363)  ell.  -ning  (s.  d.). 
(ænyd.  d.  s.  i  bet.  2)  I)  (sj.,  jf.  Levin.)  m.  h.  t. 
jord:  (op)dyrke.  en  vel  uddyrked  iord.Rost- 
gaard.Lex.U33b.  *Med  Mod  han  jaged'  bort 
de  onde  Dyr,  |  Uddyrked  Marken.  Meisling. 


321 


Uddyrkning 


Uddør 


322 


(Rahb.Sandsig.718).  2)  (nu  sj.)  overf.,  m.  h.  t. 
evne,  forstand,  sprog  m.  m.:  udvikle;  opdyrke 
(2.2);  forædle;  kultivere.  ♦Jeg  seer  ham  Dag 
fra  Dag  sin  Hierne  at  uådyike.Anti-Specta- 
tor.113.  dersom  deres  Sprog  var  ikke  ud- 
dyrket og  poleret,  men  grov  eller  u-regelræt. 
Høysg.lPr.4.  den  lærte  Usædelighed  (maa) 
ikke  ved  Lokkeiser  og  Selskaber  videre 
uddyrkes.  Johs  Boye.  Ind.  30.  RichPet.  Kingo. 
(1887).10.  II  (jf.  u.  opdyrke  2.2;  nu  næppe  lo 
Ir.)  i  perf.  part.  som  adj.:  civiliseret;  kulti- 
veret, et  talrigt  og  uddyrket  Selskab  (s:  sam- 
fund). Junge.  14.  -dyrkning ,  en.  spec. 
{som  gengivelse  af  ty.  abbau;  bot.)  om  det 
forhold,  at  en  bestemt  kulturplante  degenere- 
rer, ikke  længere  trives,  lykkes  paa  et  vist 
areal;  udartning.  Kartoflens  BladruUesyge  er 
i  mange  Lande  Hovedaarsagen  til  „Uddyrk- 
ning".  Tidsskr.f.  Landøkonomi. 1935. 70.  LSal. 
XII.  103.  -d»,  v.  part.  (nu  l.br.)  -døet  20 
(Holb.GW.1.3.  Mall.8gH.258.  Mynst.Præd. 
11.350.  Linvald.KF.64;  i  adjektivisk  anv.  (nu 
bruges  alm.  (former  af)  -dodj;  Naturen  syn- 
tes saa  got  som  uddøet.  Mall.SgH.252.  Alt 
(var)  som  uddøet  omkring  (ham).Etlar. 
GH.I.70)  ell.  (jf.  DO. III. sp. 1262^«-)  -død 
(efter  fk.-subj.:  Holb.Heltind.il.  376.  Molb. 
DH.I.443.  Schand.BS.219;  efter  intk.-subj.: 
Jos.5.6(1931  afvig.).  Boye.KS.139.  MKrist. 
GN. 15)  ell.  (undertiden  paa  grænsen  til  30 
sammenfald  m.  intk.  af  -død^  -dødt  (efter 
intk.-subj.:  Molb.F.164.  Rask.Hermod.1825- 
26.100  („migtigV Levin.).  G Schatte. (Aarb 
Hards.1928.157);  (nu  næppe  br.)  efter  fk.- 
subj.:  den  halve  by  er  uddødt  af  -pest.  Moth. 
D210);  som  hjælpeverbum  bruges  nu  altid 
være,  tidligere  ogs.  have:  Suhm.II.64 (se  u. 
bet.  2).  {glda.  wtdø,  sv.  utdo,  no.  utdø;  jf. 
-død  og  dø  (3.4)  ud)  I)  (navnlig  C3  ell.  fagl. 
(naturv.))  om  gruppe  af  individer  (især:  fa-  40 
milie,  folkestamme,  -samfund,  dyreart  olgn.): 
ophøre  at  være  til  derved,  at  de(n)  sidste  repræ- 
sentant (er)  dør;  dø  ud.  Israels  Børn  vandrede 
fyrretyve  Aar  i  Ørken,  indtil  alt  det  Folk 
.  .  som  udgik  af  Ægypten,  var  uddød  (1931: 
var  dode).  Jos.5.6.  den  albertinske  Mands- 
linie (vil)  uddøe  med  de  nu  levende.  FrSneed. 
1.130.  Finantskassen  paatager  sig  at  udrede 
60000  Rd.  aarlig  til  en  Deel  .  .  Pensionister, 
indtil  de  successive  nddøe.  MR.1790. 365.  50 
♦Uddøet  af  Jorden  |  Er  altsaa  nu  den  hele 
gilske  (0:  Harald  Gilles)  Slægt.  OehUY247. 
paa  Døre  og  Porte  vare  skrevne  Kors,  der- 
inde var  Soten,  eller  Folk  vare  uddøde. 
HCAnd.(1919).Y176.  Kun  to  Familier  .  .  er 
nu  tilbage  af  Søkøernes  gamle  Orden;  en 
tredie  uddøde  nær  op  til  vore  Bage.  Brehm. 
DL.*  1 1 1, 3. 41.  Slægten  Marsviin  uddøde  1768. 
Cit.l930.(Blieh.(1920).XXVI.276).  ||  om  be- 
boelsessied,  omraade  (m.  tanke  paa  samtlige  60 
indbyggere),  det  Huus  er  uddøed  ved  Pest. 
vAph.(1764).I1.80.  ♦Er  Klost'ret  uddød? 
Boye.KS.139.  Petrograd  uddør. Pol.yiil920. 
l.sp.4.   jf.  ovf.  1. 35.   2)   om  plante;  dels  (jf. 


bet.  1;  naturv.)  om  planteart,  -slægt:  De  fleste 
.  .   Planter  ere   Hermaphroditer,  thi  havde 
den  alvise  Skaber  ei  indrettet  det  saaledes, 
saa  vilde  disse  Planter  .  .  ei  have  formeret 
sig  tilstrækkelig,   ja  tilsidst  have  maaskee 
reent  uddøet.  Suhm.1 1. 64.  den  sjældne  Najade 
(Najas  marina)  .  .  som  nu  er  saa  godt  som 
uddød.  NaturensY1916.46.  \\  dels  om  enkelt(e) 
plante(r)  (plantesamfund):  visne  bort;  gaa  ud; 
dø  bort.  (ukrudtet  kan)  efter  en  jevn  og  god 
Forharving  ordentlig  falde  under  Furen  ved 
den  anden  Pløyning,  og  derved,  om  ey  gand- 
ske  uddøe,  saa  dog  tildeels  standses  kien- 
delig  i  sin  Yext.JPPrahl.AC.35.   Uddøende 
Skov.  i^^a^urens  ¥2526. 46.   3)  O  overf.:  op- 
høre helt;  forsvinde;  dø  ud.   (ofte  om  noget 
dbstr.  som  følelse,  egenskab,  ry,  sprog),  fra 
den  Tid  uddøede  all  Fortroelighed  mellem 
Dannemark    og    de    Holstenske    Hertuger. 
Holb.DH.lII.166.   Er  .   .  al  Længsel  efter 
Gud  uddøet  hos  dig?  Suhm.II.162.  Tillægget 
for  de   Ældste   (permitterede)   uddøer  med 
Tiden.  MR.1789.290.  »Mens  Nordens  Harpe 
klinger,  |  Din  (0:  Dannebrogs)  Roes  skal  ei 
uddøe.Ing.RSE.II.188.   På   Åbo  lens  vest- 
kyst er  svensk  nu  uddød.  MKrist.N. 2.   jf.: 
christelig  gives  der  to  Arter  Uorden.  Den 
ene  er  Tumulten,  Udvorteshedens  Spektakel. 
Den  anden  Uorden  er  Dødsstilheden,  Ud- 
døetheden.   Kierk.XII.311  (jf.  DSt.1938. 
73 ff.).  -død,  adj.  intk.  -t  ell.  (nu  sj.)  d.  s. 
(et  uddød  Sprog.  Høysg.lPr. 19.  Huset  laa  .  . 
som  uddød.  „Hørups  Valgkreds''  1902.  (1892). 
146.    (et)    uddød    Yandløh.Tretow-Loof.Paa 
JagtiRumænien.(  1904). 121).  {sv.  utdod,  no. 
utdødd;  egl.  omdannelse  ell.  særlig  anv.  (efter 
IL  dødj    af   part.  af  -dø  (hvorfra  det  ikke 
altid  skarpt  kan  skilles);  især  Q]  ell.  fagl.) 
som  har  ophørt  at  leve,  være  til.  I)  svarende 
til  -dø  1-2.  Uddød  Slægt.vAph.(l764).  Mu- 
sene (havde)  afgnavet  Barken,  saa  at  Stam- 
merne   nu    stode    uddøde.  Rawert&Garlieb. 
Bornholm.(1819).53.  den  nu  uddøde  Gejrfugl. 
Brehm.DL.*II, 3.144.   ||   (spøg.)  billedl.;  ff.: 
(de  to  turister  var)   som  lammede   af   den 
pansrede  Uddødhed  (0:  ubevægelighed)  hos 
disse  Krybdyr  (0:  krokodillerne).  SophClauss. 
R.55.  II  om  omraade,  der  tjener  som  bosted, 
opholdssted  for  levende  væsener,  ♦en  uddød 
Klode.  Drachm.GG. 61.  Det  er  Middagstimen 
.  .  Byen  som  uddød.  sa.BK.51.  Haven  syn- 
tes uddød  baade  paa  Dyr  og  Mennesker. 
GyrLemche.T.1.35.   2)  (svareride  til  -dø  3^ 
overf.  oprippe  en  forældet  og  uddød  Sag. 
Holb. Ep. 111.176.   hun   underholdt   en   ikke 
just  levende,   men   dog  ikke   heller  uddød 
Brevvexling  (med  hende).Gylb.XII.128.  alle 
Endelighedens  Lidenskaber  (maa)  være  ud- 
døde, al  Selviskhed  udryddet. Kierk.VII .410. 
II  uddøde  sprog.  Slange. ChrIV 438.  Dah- 
lerup.SprH.l.    -dør,   en.   {no.  utdyr,  oldn. 
ut(i)dyrr;  nu  især  dial.)  dør,  som  sidder  ud- 
vendigt i  et  hus  ell.  fører  ud  til  andre  dele 
af  en  ejendom;  yderdør  (jf.  dog:  „forsk,  fra 


XXV.    Eentrykt  '/«  1949 


21 


823 


vde 


ude 


324 


Yderdør".  Lertn.;.  Moth.D231.  udhugge  Hul- 
ler til  de  nye  \]ddøTe.Cit.l731.(NRasmSø- 
kilde.B.166).  Man  .  .  slæbte  ham  (o:  Dam- 
ley)  gjennem  endeel  Værelser  til  en  Uddør, 
hvor  man  (drælte  ham).IllTid.l864/65.184. 
sp.l.  hun  skød  Klinken  fra  Uddøren  og 
tændte  Lys  i  Forstuen. Drachm.UB. 29.  hun 
aabnede  Uddøren  til  Stalden.  sms<.27(?.  And 
Nx.PE.1.252.  BornhOS. 


midt  1.1.  ;/.:  ude  midt  paa  Fjorden,  hvor 
Sommerbrisen  blæste  fnsk.  Rosenkrantz.E.21. 
Isbryderne  .  .  laa  og  kæmpede  ude  midt 
i  Bæltet. PoU'/il942.6.sp.5.  \\  efterstillet  et 
steds-adv.:  bag-  (se  III.  bag  6.17^,  der-,  did-, 
for-  (se  TV.  for  Id),  her-,  hist-,  nord-,  syd-, 
sønder-,  vester-,  østerude.  1.2)  til  ud  1.2, 
uden  særlig  angivelse  af  sted.  (ofte  i  mod- 
sætnings-forh.   m.  hjemme,   se   III.  hjemme 


ude,   adv.   ['u*6a]   Høysg.AG.170.    {æda.  lo  I.1-2J.  ||  om  ophold,  virksomhed  uden  for  en 


utæ  (DGL.II.49  var.  53  var.  11.199.  Y.108.  VI 
208.  Harp. Kr. 50. 69.  AM.),  run.  uti  (DRun. 
sp.733),  SV.,  no.  ute,  oldn.  titi,  jf.  oeng.  ute, 
oht.  uze,  got.  uta ;  ajfl.  af  ud ;  om  vaklen  ml. 
ud  og  ude  jf.  ud  10  ) 

I)  svarende  til  ud  1,  om  sted,  der  ligger 
hinsides  grænserne  for  ell.  horte  fra 
nuværende  ell.  hidtidige  plads,  opholds- 
sted ell.  fra  det  sted,  hvor  den  talende 
befinder  sig  (for  øjeblikket),  hvorfra  om- 
verdenen betragtes;  ogs.  om  sted,  der  ligger 
(forholdsvis)  fjernt  i  forhold  til  et  centrum, 
om  sted  i  yderkanten  af  et  omraade.  (ofte  i 
modsætnings-f orb.  »w.  inde,  se  II.  inde  6). 
i.l)  i  al  alm.,  oftest  i  forb.  m.  præp.-led  ell. 
adv.,  som  betegner  stedet.  Henrich  klamrer 
ude  i  Gangen  og  kommer  ind  paa  sit  Hoved, 
efterfuld  af  en  Kielling.  Holb.Kandst.Y 2. 
(hun)  kom  ind  i  et  tredie  Værelse  .  .  i  det 


stue,  et  hus,  borte  fra  ens  hjem,  i  det  fri.  Her 
er  Manden  ude  .  .  som  skal  have  Penge. 
Holb.Kandst.1.6.  hvad  er  det  koldt  ude. 
Nysted.Rhetor.56.  MDL.248.  *Her  er  koldt 
og  ude  Stormen  tiuei.  H C And.S S. XI 1. 6.  Der 
havde  .  .  været  Snekastere  ude  hele  Natten. 
PalleBister.EnJuleferie.(1888).7l.  en  Sam- 
ling gamle  Frøkener,  der  vare  ude  i  Blæst. 
EChristians.Hj.390.  »Ingen  Fugl  var  ude,  | 
20  og  de  stod  og  sov  de  gamle  Træer.  Rørd.F. 88. 
være  ude  i  (tjeneste),  ude  paa  (jagt)  olgn., 
se  bet.  1.4.  i  udtr.  for,  at  kreaturer  gaar  paa 
marken  (i  det  fri)  for  at  græsse  og  ikke  er  i 
stald:  qvæget  gaaer  uåe.NvHaven.Orth.180. 
Herved  maa  dog  iagttages,  at  Hesten  ei 
gaaer  for  længe  ude  om  Efteraaret.  PW Balle. 
R.42.  (køerne)  er  ude.  C  Reimer.  NB. 225.  i 
udtr.  for,  at  ting  henligger  i  det  fri,  ikke  er 
bragt  i  hus:  Mange  (bønder)  havde  endnu 


samme  hørte  (hun)  Larm  og  Mennesketrin  30  Byggen  eller  Havren  ude.  ThøgLars.FB.118 


ude  i  de  andre  Yærélser.  MWinther.Da.Folke- 
eventyr.(1823).55.  Ude  i  Skoven  stod  der 
saadant  et  nydeligt  Grantræ.  HCAnd.(  1919). 
11.70.  Skjørtfolket  har  nok  taget  Flugten. 
Der  staaer  de  ude  i  K]økkenet.  Bøgh.DA.I. 
45.  Der  rullede  en  Vogn  forbi  ude  paa  Vejen. 
EChristians.Hj.420.  Det  var  rigtignok  hur- 
tigt. De  er  blevet  ked  af  at  danse  .  . !  Endnu 
har  jeg  ikke  set  Dem  ude  paa  Gulvet.  Soya. 


vasketøjet  hang  ude  i  tordenskyllen  !  ligge, 
staa  ude,  se  I.  ligge  37.1,  II.  staa  6I.2.  || 
i  udtr.  for,  at  en  person  for  en  kortere  tid 
er  borte  fra  sit  hjem,  ikke  træffes  hjemme; 
ofte  i  betegnelser  for  at  forrette  (by)ærinder, 
være  bedt  ud,  opholde  sig  paa  restaurant  olgn. 
Fra  Klokken  2  til  5  om  Eftermiddagen  er 
jeg  ude  i  Forretninger. Holb.Bars.Y 6.  om 
Aftenen    modtager   jeg    Ingen   uden    mine 


LJ.38.  (overfarten  til  Amerika)  var  en  for-  40  nærmeste  Venner,  for  enhver  Anden  er  jeg 


færdelig  Sejlads,  flere  Emigranter  døde  ude 
paa  Havet.  Poi.Vii942.S.sp.5.  Ude  i  Øst  trak 
sorte,  truende  Skyer  oip.HSeverinsen.SM. 
195.  ude  omkring  (ogs.  til  bet.  1.^-b),  se 
II.  omkring  9.2.  ||  om  sted,  der  ligger  noget 
borte  i  sideretningen  ell.  i  yderkanten  af  et 
omraade.  Ændringer  og  Rettelser  skreves 
med  Blyant  ude  i  Marginen.  C  S  Pet.(PalM. 
(1909). II. 529).  Munden  var  kommet  til  at 


ude. Hauch.V 1. 317.  »Fast  hver  en  Middag 
ude  spiste  ]eg.PalM.(1909).II.55.  sove  ude 
(0:  tilbringe  natten  uden  for  hjemmet;  jf.  ligge 
(I.37.1)  ude). 8i&B.  „Var  Du  ude  i  Aftes?" 
—  „Tivoli." £sm./.2i5.  han  arbejdede  ude 
som  Tømrer.  Halleby.7 3.  Pengene  havde  hun 
forbrugt  sammen  med  en  Veninde,  som  holdt 
af  at  leve  ude. PoUU1940.4.sp.3.  jf.:  Ons- 
dagen d/  23  var  Betty  og  Rikke  ude  i  Bou- 


sidde  lidt  ude  paa  den  ene  Kind.JohsWulff.  50  tik  at  kiøbe  smaadt.  Cit. 1828. (Brøndum-Niel- 
"* "     "  sen.PM.245).    en    Mand,   der   har   to    Hus- 

holdninger ude  i  Byen  foruden  sin  rigtige. 
Goldschm.IV.326.  talem.:  naar  katten  er  ude, 
spiller  musen(e)  paa  bordet,  se  I.  Mus  2.3. 
II  i  udtr.  for  bortrejse  for  længere  tid,  længere 
ophold  paa  et  fremmed  sted,  især  i  udlandet; 
ogs.  i  udtr.  for  ændrede  levevilkaar.  Han  havde 
.  .  lagt  sig  efter  Boglige  Kunster,  medens 
han  var  ude  (0:  udenlands).  S ehousbølle. Saxo. 


T.7.  bilerne  .  .  tvang  mig  til  at  gaa  helt  ude 
i  vejkanten.  lfZ%aard.Gikf.2i6.  Styrmand 
H.  stod  igen  ude  i  Luxsiden.  BMikkels.TF. 
49.  II  i  forb.  m.  en  afstandsangivelse.  *lang- 
vejs  ude  hvide  Sejl  |  mod  grønne  Øer  bovner. 
Aakj.FriFelt.(1905).4.  fjernt  ude  stryger  .  . 
en  vildsom  Snebyge  af  Sted.  Norman-Hans. 
DegladeSmilsBoplads.(1909).5.  (skibet)  sej- 
lede langs  med  Kysten  en  Sømil  ude.  Isak 


Din.FF.337.  jf.  bet.  1.3:   De  tvivlede  aldrig  eo  325.  *Jeg  sang  den  (o:  en  vise)  ude,  og  da 


pa  en  underretning  om  Ny  Zealand,  men 
når  det  gjaldt  Nørreherred  en  mil  ude,  trak 
de  gerne  på  det.Grønb.SY268.  langt  ude 
(i  ell.  paa),  se  lang  3.2.  midt  ude  (paa),  se 


var  det  for  mig,  |  Som  sad  jeg  hos  Dig  i 
mit  kjære  Danmark.  HCAnd.SS.X.284.  Bør- 
nene vare  ude  (0:  borte  fra  hjemmet,  i  egne 
hjem)  for  længe  siden.  PEBenzon.P.42.  „Det 


325 


ude 


ude 


326 


kgl.  Teater"  var  ude  (o:  paa  tourné)  med 
en   FoTestillmg.Skjoldb.MMJI.44.   jf.:  Alt 
Arbejdet  med  ^6ro-^  Pillerne  skal  være  dansk 
Arbejde,  undtagen  naturligvis  det  Jern,  som 
vi  nødvendigvis   maa  købe  i  Udlandet  .  . 
Muligvis   maa  der  ogsaa  købes  noget  Gra- 
nit nåe.Pol.''^/i2l928.8.sp.3.  spec.  som  udtr. 
for  fart,  togt  til  søs.    Paa   denne    Reise   er 
han  ude  som  Styrmand.  F^SO,  Wied.A.163. 
jf.:   Fregatten   er  ude  paa  Beseiling  (sml. 
Besejling  1  slutn.),  paa  Krydstogt.  VSO.  (jf. 
bet.  1.1    og   l.s)   i  forb.  m.  stedsbestemmelse: 
Goldschmidt   følte   sig   hjemme  ude   i   det 
store  F.Yxo^a.Borchsen.HI.86.  Intetsteds  fø- 
ler man  mere   end  ude  i   det   Fremmede, 
at   den  danske  Nation   .  .  i  Kraft  af  sin 
Natur,  sit  Sprog  og  sin   Kultur   er  noget 
for  sig  sély.WesenbL.Ins.ix.    ude  i  ver- 
den,  se  Verden,   i  udtr.  m.  overf.  bet.  som 
ude  i  livet:  Herrens  Svende  (en  Variant  af 
Herrens  Venner,  som   O.   paastod  at  have 
hørt  ude  i  Livet).  KLars.GHF.138.  opfør  jer 
(o:   nybagte  studenter)  nu   ordentligt  ude  i 
Livet.  AaDons.MYlGl.  1.3)  i  angivelser  af  et 
steds   (geografiske)   beliggenhed  i  forhold  til 
et  andet,  hvorfra  det  betragtes,  ell.  i  forhold 
et  lands,  en  egns  midtpunkt;  ogs.  i  angivelse 
af  befolkningskreds  i  forhold  til  midtpunkt  for 
administration,  kultur  ell.  udgangspunkt  for 
bevægelser,  strømninger.  Min  Morbroer  ude  i 
Holsteen  er  død  ugi\t.Blich.(1920).XIV50. 
Syvspring,  vi  dandse  ude  hos  os  til  Høst- 
gilderne. CAtm<2.i^(7.i26.    ude    i    Helsenør 
(sagt  af  en  bonde  fra  Esbønderup-kanten). 
JHelms.G.40.  jeg  var  Dreng  ude  i  Provinsen. 
Roos.Vi.7.  ude  i,  paa  landet,  se  Land  6.2. 
om  beliggenhed  i  forstad,  i  en  bys  udkant: 
Ude   paa    Christianshavn,    paa    Hjørnet   af 
Strandgade    og    Torvegade,    ligger   en    stor 
gammel  Gaard.  CBernh.NF.XIYv.  Det  hed- 
der: inde  i  byen,  og:  ude  på  Broerne;  lige- 
sådan: inde  på  Østergade,  men:  ude  i  den 
anden  ende  af  Bredgade.  Hjortø.ST.27.  J|  i 
særlige  forb.  m.  præp.;  i  forb.  m.  ad  ell.  (ved 
sammenblanding;  sj.)  af:  helt  langt  ude  ad 
Frederiksbergkanten.  P/^ans.ZZ.i4L  jeg  hår 
allerede  set  paa  en  lille  Villa  ude  af  Strand- 
vejen. Soya.  30 Aars  Henstand.  (1944).  99.  helt 
ude   mod  øst  lynede  det  \   i  forb.  m.  ved, 
om  stilling  tæt  op  ad  noget;  ofte  om  stilling 
ell.  beliggenhed  ved  udkanten  af  noget,  borte 
fra  et  omraades  midte,  ude  ved  verdsens  ende. 
Moth.U42.  Ude  ved  Grændsen  (modsat  inde 
i  Landet).  F/SO.  Det  er  .  .  heelt  ude  ved 
Skoven,  sjnsi.    ||    ved   uegl.  stedbestemmelser. 
Parring  i  Flæng  .  .  er  en  gammel  kendt  Ting 
ude   mellem    de   danske   Bønder.  Pon<.  ^Po/. 
''/iil887.2.sp.2).  hvad  tror  De  bliver  Følgen 
derude  —  ude  i  Folket? EGad.GB. 44.  Tuber- 
kulosen  er  i  Tiltagen   ude   i  Befolkningen. 
PoV*/zl942.3.sp.3.    1.4)   overf.  anv.  af  bet. 
1.1-3;   især  i  forb.  m.  være,  navnlig  i  udtr. 
for  at  være  i  virksomhed,  være  paa  færde,  have 
noget  for  (egl.:  uden  for  hjemmet);  ofte  noget 


nedsæt.,  om  uheldig,  lyssky  virksomhed:  være 
paa  spil.  man  er  for  tidlig  ude,  naar  man 
allerede  nu  vil  opstille  den  Teori,  at  Sta- 
ten har  overtaget  Sindssygeforsorgen.  Vort 
Hj.III,3.94.  *Dag  og  Nat  er  Rovdyr  ude. 
Rørd.F.66.  Han  (o:  en  gadesælger)  hænger  i, 
han  er  allerede  ude.  MartinAHans.JR.205. 
i  forb.  m.  tings-subj.:  Naar  Fjendens  Luft- 
flaade  var  ude,  blev  Gardinerne  rullet  ned 

10  i  de  fleste  Hnse.  JesperEw.AP.241.  m.  abstr. 
tings-subj.  (i  mer  ell.  mindre  faste  forb.): 
Hvis  Ulykken  er  ude,  kan  du  nemt  få  en 
Kugle  eller  to  i  Livet.  Rørd.SF. 17.  nu  var 
Uheldet  for  Alvor  nde.Pol.*/iil938.7.sp.2. 
hvad  er  et  Menneske,  naar  Synden  er  ude! 
Soya.LJ.25.  have  nogen  ude,  have  nogen  i 
arbejde,  virksomhed.  Skam  faae  Hollænderen, 
Hånd  haver  sine  Spioner,  ude  allevegne. 
Holb.Tyb.II.l.  Det  var  kun  om  Natten,  vi 

20  havde  Forposter  ude.  Dengl.KlokkeriFarum. 
(1928). 73.  i  forsk.  udtr.  efter  præp.:  være 
ude  efter,  for,  se  bet.  5.2-3.  efter  i:  være 
ude  i  tjeneste  (fx.  om  jærnbanemand:  gøre 
togtjeneste)  '<  være  ude  i  praksis,  se  Praksis 
2.2.  være  ude  med:  Sander  foruden  flere 
Anonymer  var  ude  med  Epigrammer.  Fi7A 
And.Litt.II.788.  I  1781  var  Regeringen  ude 
igen  med  en  Forordning  for  Snedkersvendene. 
GSchUtte.FL.m.  N.  N.  er  idag  ude  med  et 

30  angreb  paa  X.  i  provinspressen  1  være  ude 
om,  over,  se  bet.  5.5-6.  være  ude  paa  (jf. 
II.  paa  1.6^;  Være  ude  paa  Jagt.  Høysg.S. 124. 
min  Fader  er  ude  paa  Forretninger.  jRasm 
Sør.ML.145.  hun  .  .  var  ude  paa  noget  ulov- 
ligt. Bergstrøm.KD.73.  Manden  er  kun  ude 
paa  at  gøre  Grin  med  Dem.  LindskovHans. 
G.42.  ude  paa  opmaaling,  snekastning,  spej- 
deri,  se  Opmaaling  osv.  \\  i  udtr.  for  at  leve 
under  visse  forhold,  visse  vilkaar;  ofte  m.  ned- 

40  sæt.  bet.,  om  uheldige,  mislige  forhold.  Bro- 
læggerforbundet i  Aarhus  er  for  Tiden  ude 
i  en  KonQikt. DagNyh.^^/7l921.4.sp.6.  man 
(kan)  være  ude  i  metafysiske  spekulationer. 
Hjortø.ST.Sl.  Han  har  aldrig  været  ude  i 
Ting,  man  ikke  frit  kan  tale  om.  KAabye. 
PT.IOO.  langt  ude,  se  lang  3.2.  1.5)  (jf. 
ud  8.2  samt  IL  at  lO.i,  II.  og  11.3 j  i  (side- 
ell.  underordnet)  forb.  m.  et  verballed,  der  ind- 
ledes m.  at  ell.  (sjældnere  skrevet)  og.  ♦Det 

50  er  jo  norske  Kæmper,  som  er  ude  |  At  søge 
deres  Konge\Boye.PS. 1. 260.  ♦de  var  ude 
at  sejle,  |  og  de  var  ude  at  ride.  Rørd.GD. 
64.  (han)  er  ude  og  sælge  Smedekram. fi^oZ- 
stein.(IslSagaer.I1.59).  han  var  ude  at  lege. 
Jørgen  Niels. D. 97.  være  ude  at  spadsere, 
tjene,  se  spadsere  l.i,  tjene  3.2.  billedl.: 
være  ude  at  svømme,  se  I.  svømme  8.2-3, 
II  (1.  br.)  m.  tidsforskydning  i  det  tilknyttede 
verballed.  der  var  en   Mand   ude   og  friede 

60  til  Emilie.  Goldschm.III.122.  jf.  PDiderichsen. 
DG.72. 

2)  svarende  til  ud  2,  m.  særlig  tanke 
paa  borteværen,  fjernelse,  udelukkelse 
fra  et  sted.  2.1)  i  al  alm.  blive  ude  (ofte 


2V 


327 


ude 


ude 


328 


m.  overgang  til  bet.  I.2),  se  blive  7.5.  staa 
ude,  se  II.  staa  6I.1.  ||  i  udtr.  for  at  holde 
borte,  udelukke,  formene  adgang  til  et  sted. 
holde  ude,  se  II.  holde  47.  lade  ude,  dels 
(jf.  TV.  lade  4.2;  poet.  ell.  arkais.):  lade  blive 
udenfor;  udelukke.  ♦Kan  du  lade  mig  ude, 
mens  Duggen  driver  ya3i,å?Gjel.HS.152.  her 
lades  alt  haab  ude,  (som  cit.  efter  Dante,  se 
Vogel-Jørg.BO.236)  her  er  intet  at  haabe  paa; 
det  er  haabløst.  dels:  forbigaa;  udelade;  se  lY 
lade  2.3.  lukke,  spærre,  stænge  ude, 
se  lY  lukke  18  ost'.  ||  i  udtr.  for  udelukkelse 
fra,  ophævelse  af  samvær  med  andre,  deltagelse 
i  virksomhed;  spec.  (jf.  bet.  3.3;  især  sport.) 
i  udtr.  for,  at  man  (midlertidig)  er  gaaet  ud 
af  spillet,  legen,  at  ens  parti  er  i  marken,  har 
uleg.  Cit.ca.l700.(NkS4°820b.219).  (kricket- 
spilleren) gjorde  184  Points  ej  uåe.Biogr. 
Haandleks.I.(  1920). 258.  Medlem  af  Hoved- 
bestyrelsen blev  han  i  1902,  var  ude  mel- 
lem 1902  og  1907,  hvor  han  atter  indvalgtes. 
JernbaneT.^U19S9.S.sp.l.  Rejsebureauerne  .  . 
ligger  bogstavelig  talt  helt  døde,  og  næsten 
alle  de  Folk,  vi  havde  beskæftiget  her,  er 
ude  (0:  arbejdsløse).  Socialdem."/ii  1940. 14. 
sp.2.  jf.  bet.  4.2:  *han  (0:  den  døde)  var 
ankret  ned  |  og  ude,  i  al  Evighed.  J 7 Jens. 
JB.25.  talem.,  se  u.  Aaleruse  2.  —  i  videre 
anv.,  om  kort,  bold  olgn.:  det  er  vigtigt  at  vide 
Trumfernes  Antal,  hvor  mange  der  er  ude 
(o:  faldet),  og  hvor  mange  der  er  tilbage. 
Spillebog.(l786).15.  bolden  er  ude  (0:  i  fod- 
bold, tennis  olgn.:  ikke  i  spil)  '<  2.2)  i  udtr., 
for,  at  en  forbindelse  er  ophævet,  at  noget  er 
løsnet,  fjernet  fra  sin  plads.  Vinduerne  var 
ude.  Loftsbjælkerne  for  en  Del  nedstyrtede 
og  Taget  brudt.  TroeZsL.7//.52.  Tagene  .  . 
er  raadne,  og  Væggene  er  nåe.  KBirkGrønb. 
SF.141.  II  spec.  (=^)  om  elektrisk  afbryder: 
ikke  i  funktion.  DaEngTeknO.  2.3)  (jf.  ud 
2.2^  i  udtr.  for,  at  noget  (skjult)  er  kommet 
frem,  til  syne.  Onde  Aander  stod  sikkert  paa 
Spring  med  Kløerne  nde.ThøgLars.FB.23. 
(faarene)  gik  i  nogen  Tid  (efter  klipningen), 
saa  den  ny  Uld  var  ca.  en  Tomme  ude,  før 
de  blev  slagtet.  DSt.i942.237.  Lastbilen  skul- 
de svinge  til  venstre  og  havde  Afviservingen 
vide.PoU*/itl947.9.sp.4.  ||  (især  dial.)  om 
himmellegeme:  til  syne;  oppe.  Der  var  ingen 
Maane  ude,  men  det  islagte  Tjærn  lyste. 
JVJens.M.1.113.  Feilb.(u.  stjærnej.  2.4) 
overf.;  dels  til  ud  2.4,  i  udtr.  for,  at  man  har 
udlaant,  udsat  noget,  har  noget  paa  spil.  der 
er  saa  mange  Penge  ude  paa  den  Hest.  Trav- 
TidendesJulenummer.l930.64.sp.3.  Kommune- 
biblioteket .  .  har  for  Tiden  ikke  én  eneste 
af  Dostojefskis  Bøger  nåe.Pol.*U1940.Sønd. 
ll.sp.4.  staa  ude,  om  kapital,  fordring:  se 
II.  staa  51.3.  II  dels  til  ud  2.5,  som  udtr.  for, 
at  noget  kommer  til  almindelig  kundskab, 
meddeles,  publiceres.  Den  første  Halvpart 
af  mit  Forfatterlexicon  er  ude  in  Publico. 
Nyerup.(Rask.Br.  1.338).  Han  .  .  erfarer 
med  Sindsro,  at  Skandalen  allerede  er  ude. 


Raage.  Venustoget  i  Norden.  (1918).  125.  spec. 
som  udtr.  for,  at  et  kort  er  udspillet  (GlSpil. 
70),  en  lotteriseddel  olgn.  er  udtrukket:  den 
fioitmj seddel  har  ikke  været  ude  i  flere 
aar  I 

3)  videre  anv.  af  bet.  1-2.  3.1)  i  udtr.  for, 
at  noget  er  anbragt  paa  plads,  er  i  brug. 
alle  Skibene  laa  med  deres  Vimpel  og  fløy 
ude. LMFasting.VT.34.  Skuden  har  Ankeret 

10  ude.  MylErich.S. 93.  Maaske  burde  Aarerne 
alligevel  have  været  ude.  E Bertels.  MH.  5. 
have  garn  ude  olgn.:  (fiskerne)  har  Garn 
ude. PoV/il942.9.sp.5.  i  overf.  anv.,  se  Garn 
2.2.  der  er  rød  lygte  ude,  tre  plader 
ude  olgn.,  se  I.  Lygte  1.6,  I.  Plade  1.2.  3.2)  i 
udtr.  for,  at  noget  henligger,  ikke  er  i  brug; 
om  jord,  i  forb.  ligge  ude,  se  II.  ligge  37.2. 
3.3)  (jf.  u.  bet.  2.1^  i  visse  lege,  spil  som  udtr. 
for,  at  et  parti  spiller  i  marken  (og  ikke  ved 

20  gærdet,  maalet).  Det  andet  Parti  (i  langbold) 
stod  spredt  .  .  og  det  var  „ude'\  Krist.BRL. 
263.  i  tennis  om  den  deltager,  der  ikke  har  be- 
gyndt servningen  i  vedk.  parti,  i  forb.  som 
fordel  ude  (jf.  II.  Fordel  2.3J.  Sportsleks.I. 
394.  <fk  der  er  endnu  tre  trumfer  ude  (0: 
paa  modspillernes  hænder;  alm.:  indej  !  3.4) 
overf.;  dels  om  maal  for  tanken:  Stillingen 
.  .  bebuder  maaske  langt  ude  den  Stilling, 
en  anden  Drabsmand,   David,  vil  indtage. 

30  Brandes. MB.120.  Yderst  ude  har  Tanken  om 
Slaveriets  Afskaffelse  dæmret.  PoL"/i 2942. 9. 
sp.2.  langt  ude  beslægtet  olgn.,  se  lang 
3.2.  II  dels  (jf.  ud  7)  om  tidsforkold.  langt 
(længere)  ude  paa  natten,  ude  paa  aaret, 
sommeren,  se  lang  4.i.  især  m.  h.  t.  noget 
fremtidigt:  (gennemførelsen  af)  Det  sidste 
^^adej Stykke  ligger  . .  ude  i  en  fjern  Fremtid. 
Pol.*''il941.1.sp.4.  naar  saa  Døden  en  Gang 
langt  ude  i  Aarene  træder  ind  til  hende, 

40  møder  hun  den  med  de  samme  klare  Øjne. 
BerlTid.^*/i»1946.Aft.8.sp.6. 

4)  til  ud  6.  (næsten  kun  i  forb.  m.  være). 

4.1)  (nu  sj.)  i  udtr.  for  tilendebringelse,  færdig- 
gørelse. Bogen  er  ude  (0:  fuldført).  J Baden. 
DaL.  jf.  bet.  4.2:  ude  med  (de)  fyrre,  se  fyrre. 

4.2)  til  ud  6.2,  i  udtr.  for  ophør,  tilintetgørelse: 
til  ende;  forbi  (6);  omme;  ovre;  dels  som 
udtr.  for,  at  ild,  lys  er  slukket,  udbrændt:  Lyset 
var  saa  nær  ude,  at  det  begyndte  at  brænde 

50  hende  i  Fingrene. Schousbølle.Saxo.192.  (hun 
gik)  med  Køkkendøren  for  at  se  efter,  om 
Ilden  var  ude.  JPJac.II. 174.  Feilb.(u.  ud), 
jf.:  Piben  stoppes  igjen,  og  naar  den  er  ude, 
gaaer  man  tilkøis.  RudBay.EP.II.62.  Palle 
Bister.  En  Juleferie.  (1888).  434.  \\  dels  som 
udtr.  for,  at  et  forhold  ikke  længer  eksisterer. 
Gud  bedre  mig  arme  Menniske,  nu  seer  jeg 
ald  Forhaabning  er  ude.  Holb.Kandst.IV3. 
„Alt  kan  blive  godt  endnu."  —  „O  hvor  kan 

60  du  sige  det?  Nu  først  er  Alting  ude." Heib. 
Poet.V.328.  hvor  Jesus  er,  er  alt  Haab  aldrig 
ude.  K  Munk. O  S. 6.  talem.:  naar  barnet  er 
død(t),  saa  er  fadderskabet  ude,  se  Fadder- 
skab 1.  jf.  (sj.):  naar  Konen  er  død,  er  Svo- 


329 


ude 


ude 


330 


gerskabet  nde.D&H.  sml.  Mau.481.  ||  i  udtr., 
der  angiver,  at  et  vist  tidsrum  er  udløbet,  at  en 
handling  er  forbi.  Hvilket  Huus  mand  lejer, 
det  beholder  .  .  hånd  som  sit  eget,  indtil 
Lejemaal  er  ude,  og  Leje  gaar  for  Eje,  til 
Fardag  er  ude  (jf.  u.  ¥a.ida.g).DL.5—8—13. 
Stykket  er  (dermed)  uåe.NyerupRahb.VI. 
249.  Trøstesløshedens  frygtelige  Øieblik,  naar 
der  ikke  mere  er  Tale  eller  Tanke  om  nogen 
Eftersætning,  men  Meningen  menneskelig 
talt  er  uåe.Kier7c.X.197.  naar  Verset  er 
\ide.DanmSanglege.l53.  (1.  Ir.  uden,  for  dial.) 
i  sætn.  m.  tids -udtr.  som  subj.:  ugen  var 
ude.  Matth.28.1(Chr.  VI).  Børs -Tiden  er  ude. 
Holb.llJ.III.6.  (skole)Timen  var  ude  og 
Børnene  borte.  Riber.  (Egeria.1,1.  (1804).223). 
♦Brusende  Stormkast,  plaskende  Byger,  | 
Somren  er  ude.Rørd.GD.WO.  Feilb.  hans 
tid  er  ude,  spec:  han  skal  dø.  S&B.  LollO. 
II  (1.  br.)  om  noget  konkr.;  dels  som  udtr. 
for,  at  noget  er  ødelagt,  ikke  mere  eksisterer. 
længe  efter  at  Træet  er  morsk  og  ude.  JPJac. 
1.62.  Frisørens  Krøller  ude.  Slipset  opløst. 
Bang.F.193.  dels  om  beholder,  forraad:  tømt. 
♦Hans  (o:  bondens)  Ildebrand  (o:  brændsel) 
er  hart  ad  brændt,  |  Hans  Lade  hart  ad 
ude  (o:  ved  kyndelmisse).  Tychon.Vers. 325. 
Tønden  er  ude.  ikfO.^  S&B.  (nu  næppe  br.) 
om  person:  være  død.  Hånd  er  rent  nde.  Moth. 
U42.  jf.  ovf.  sp.328*'':  Hånd  er  ude,  som 
et  lyQ.smst.U42.  I  kan  .  .  betænke  jer  paa, 
om  I  har  meere  end  et  Liv  at  miste  .  .  der- 
som I  tager  denne  Forræder  til  jeres  Sviger- 
søn: saa  er  I  ude  som  et  Lys. Skuesp.IY466. 
II  i  faste  forb.  saa  er  den  bøtte  ude,  se 
1.  Bøtte  1.1.  (jf.  u.  Herlighed  sp.l263*:)  ♦nu 
er  Herligheden  ude  —  |  Knud  Vidfadm 
synker  med  sin  Skude !  Bagges.III.264.  Hjort. 
KritlÅt.II. XXVIII,  nu  er  hundrede  og  eet 
ude,  se  u.  IL  hundrede  l.i.  potten  er  ude, 
se  I.  Potte  6.2.  spillet  er  ude,  se  I.  Spil  6.1. 
i  afslutning  paa  fortælling,  opremsning  olgn.: 
(snip,  snap,  snude,)  nu  er  eventyret,  historien 
ude,  jf.  u.  Historie  2.2,  lY  snip  1.  nu  er  visen 
ude,  se  Vise.  ||  i  upers.  udtr.  det  er  ude, 
det  er  forbi,  endt.  Moth.U42.  Ordsprogs-viis 
siger  (man):  Conclamatum  est;  det  er:  det 
er  ude,  eller  er  given  over  som  en  desperat 
Ting. LTid.  1741.457.  især  i  forb.  m.  med, 
det  er  forbi  med.  Jeg  heeder  N:  Studenstrup, 
men  nu  burde  jeg  heede  Niels  Udenstrup, 
thi  det  er  gandske  ude  med  mig  (o:  jeg  har 
mistet  alt).Holb.llJ.V.ll.  Bliver  det  .  .  ei 
mueligt,  med  alt  dette  at  holde  Ballance  .  . 
saa  er  det  ude  med  .  .  Danmark. /SwAm.//. 
178.  dør  en  Mand,  er  det  ude  med  ham 
(1871:  er  hans  Kraft  forbi).  Job.l4.10(  1931). 
lige  indenfor  Døren  blev  hun  staaende  bom- 
stille, som  var  det  nu  ude  med  hendes  Kiæi- 
teT.  JørgenNiels.FL.7.  jf.  flg.  gruppe:  ♦Hvis 
I  bar  Paryk,  (  Da  var  det  ude  med  os  (o: 
var  min  forelskelse  forbi).  Oehl.XI.320.  (1.  br.) 
i  forb.  w.  (i)mellem,t  udtr.  for  ophævelse  af 
et  venskabsforhold.   Mellem   min   Svoger   og 


mig  er  det  nde\ Hrz.X.71.  Rønberg. GK. 67.  || 
blive  ude,  se  blive  7.5  slutn. 

5)  i  særlige  forb.  m.  præp.  og  adv.  (om 
ude  ad  se  bet.  l.z;  om  ude  med  se  bet.  4.2; 
om  ude  paa  se  især  bet.  1). 

5.1)  ude  af,  især  til  bet.  2.i:  borte  fra; 
uden  for.  Dorinde  gaaer  bort,  og  er  ude  af 
Theatro,  saa  længe  Drontes  taler.  JRPaulli. 
SB.62.  I.  har  .  .  kun  een  Gang  i  Aar  været 
10  ude  af  Euset.Cit.l841.(HCAnd.BCÆ.I.166). 

I  næste  Øjeblik  var  han  ude  af  Køjen. 
EBertels.MH.46.  \\  i  udtr.  m.  uegl.  ell.  overf. 
bet.  Jeg  smiggrer  mig  med,  at  jeg  ikke  er 
ganske  ude  af  hans  Erindring.  CitJ843.(HC 
And.BCÆ.I.194).  (bogen)  er  .  .  for  længe 
siden  ude  af  Boghandelen  (o:  udsolgt). PV 
Grove.Densjæll.Øgruppe.(1870).i.  inden  Hen- 
læggelsen har  (manuskriptet)  været  ude  af 
Poul  Helgesens  'Eie.OFriis.Liitt.233.  i  faste 

20  forb.  ude  af  betragtning  (D&H.  jf.  u. 
IV  lade  2.z),  brug  (Ursin.D.119.  Skautrup. 
SprH.1.56),  drift  (Galsch.H.200.  Socialdem. 
*/il945.1.sp.3),  hørevidde,  mode  (Gjel.T. 
226),  rækkevidde,  sagaen  (se  Saga  3.2), 
spil(let)  (se  I.  Spil  4.i,  6.4^,  syne  (se  Syn 
2.2),  øje  (s. d.)  II  i  udtr.,  der  angiver,  at  nogen 
ikke  er  i  rigtig  øvelse,  form,  har  opgivet,  er 
ophørt  med  noget:  en  Høne  viser  Tegn  paa, 
at  den  er  ude  af  Lægning.  Kalundborg Folke- 

30  blad.*fiol944.8.sp.3.  Ude  af  Haand,  kaldes 
en  Hønsehund,  naar  den  under  sit  Søg  ikke 
respekterer  Førerens  Kommdindo.  DJagtleks. 
1326.  løberen  N.  N.  er  helt  ude  af  form  for 
tiden  j  ude  af  kondition,  slag,  stand 
(til),  stødet,  øvelse,  se  Kondition  3  osv. 

II  i  udtr.,  der  angiver,  at  man  bliver  forvirret, 
nedslaaet  ell.  ophidset,  kommer  ud  af  sig  selv: 
Nu  er  jeg  .  .  ude  af  min  Tankegang.  VSO. 
Maa  jeg  ikke  se  paa  Dig?  Han  var  hdt  ude 

40  af  Ligevægt.  LeckFischer. HM. 49.  (han  var) 
utilpas  og  ude  af  Hnmør.EBertels. Kvinder 
vedStranden.(  1940). 153.  (jarg.)  i  forb.  som 
ude  af  flippen  (Bønnelycke.Lt.94.  JVJens. 
OmSproget.(1942).95.  jf.  Vogel- Jørg.BO.625), 
jaketten  (AHenningsen.Lekun.(  1935). 138. 
jf.  ovf.  1.34:  først  vil  jeg  (o:  en  arbejdsløs) 
gerne  have  et  Sæt  brugt  Tøj  til  at  søge  i, 
der  er  ingen,^  der  ser  til  En,  naar  man  ser 
saadan  ud,  jeg  er  helt  ude  af  Jaketten.  B.T. 

50  'yiil930.12.sp.2).  være  (1.  br.  blive.  S&B. 
Bl&T.)  ude  af  sig  selv:  jeg  er  ude  af  mig 
selv  af  'Forhittre\?,e.Jacobi.(Skuesp.lV.254). 
han  er  som  ude  af  sig  selv  af  Yrede.Hrz.F.76. 
den  unge  Brud  var  ude  af  sig  selv  af  For- 
nøiehe. Oylb.TT.115.  Maalløs  og  ude  af  sig 
selv  af  Rædsel  styrtede  Marie  nd.  JPJac. I. 
89.  vi  Børn  var  ude  af  os  selv  af  Spænding. 
Buchh.FD.19.  være  ude  af  det  ell.  (jarg.) 
den  (BMikkels.PP.57),  d.  s.  Ing.VS.I.90. 

60  mine  (nerver)  er  gode  . .  Men  bare  mine  Børn 
hjemme  tumler  lidt  rigeligt,  saa  kan  jeg 
blive  helt  ude  af  det.  Duelund.N. 181.  jf.  ovf. 
l.26ff.:  Naar  én  er  arbejdsløs  og  hverken 
har  Penge  eller  Tøj,  siger  man,  at  han  er  ude 


831 


ude 


ude 


332 


af  den.  Flonan.Br.l2.  \\  til  lel.  2.3  (og  Z.\), 
som  udir.  for  at  være  fremme,  synlig,  den 
dertil  udfordrende  Kapital  (udbetales),  naar 
Bygningerne  ere  ude  af  Grunden  og  Kielder- 
etagen  opført.  MR.1805.96.  Naar  Kyllingerne 
har  været  2  Dage  ude  af  Æggene,  saa  giv 
dem  lidt  af  de  fiineste  Havregryn.  Huusholdn. 
(1799).III.6.  hele  Knæet  var  ude  af  Strøm- 
pen. PoL""/!.  2941. 24.  sp.  4.  II  (jf.  let.  3.i;  i 
udtr.  for  urigtig,  gal  stilling;  sml.  II.  Lod  3.3 : 
Der  er  Murværk,  som  er  13-14  cm  ude  af 
LQd.Socialdem.^y9l947.3.sp.4.  \\  (jf.  bet.  å) 
i  udtr.  for,  at  man  er  færdig  med,  har  over- 
staaet  noget,  er  fri  for  noget.  Endeligen  ere 
vi  ude  af  Fa.ien.Ørst.Br.1.219.  Jeg  er  snart 
ude  af  Bogen,  af  den  første  Deel  (o:  har 
udlæst  åen).VSO.  I  ka'  være  helt  ude  af  al 
Gæld  i  Løbet  af  faa  AaT.Soya.AY43.  nu  er 
vi  ude  af  Oktober.  Pol.yiil942.13.sp.2.  \\  om 
ude  af  for  ude  ad  se  bet.  1.3. 

5.2)  ude  efter,  til  bet.  1  og  efter  2.1-2 ; 
næsten  kun  i  forb.  w.  være;  dels  (jf.  bet.  l.'n) 
i  egl.  bet.:  i  byen,  borte  fra  sit  hjem  for  at 
hente,  købe  noget  olgn.  Jeg  var  ude  efter 
Fruens  Søster  (o :  for  at  hente  hende).  VSO. 
Pigen  er  ude  efter  Fisk.DÆS.  ||  dels  (jf. 
bet.  1.4^  som  udtr.  for,  at  man  forfølger  nogen 
ell.  noget,  efterstræber  nogen  ell.  noget;  ofte  i 
udtr.  for  at  angribe  med  kritik.  Tode.S.83(se 
u.  Krydser  l.\).  Det  er  din  Fremtid,  det  gæl- 
der; man  er  ude  efter  den,  man  vil  tage  den 
fra  å\g\SvLa.M.160.  Naturligvis  var  Pressen 
dengang  som  nu  hyppigt  ude  efter  Banerne. 
Disse  Angreb  forstod  Etatsraad  R.  at  tage 
ret  koldsindigt.  Ft7/»J5rans.J.5.  det  er  intet 
mindre  end  en  ny  dansk  rekord,  løberen 
N.  N.  er  ude  efter  \  der  er  ikke  noget  at 
gøre,  naar  uheldet  er  ude  efter  en  I 

5.3)  ude  for;  næsten  kun  i  forb.  m.  være; 
dels  (talespr.,  1.  br.j  til  bet.  1.4,  som  udtr.  for 
hensigt,  maal:  Hvem  sparer  du  Penge  sam- 
men til?  .  .  Til  alle  andre  du,  der  er  ude  for 
at  plyndre  og  rane,  med  eller  mod  Loven. 
Howalt.S.7.  folk,  der  var  ude  for  at  øve  stor- 
bedrift, nemlig  intet  mindre  end  redde  hele 
verden  ved  at  kristne  den  (o:  om  Oxford- 
bevægelsen) .  Drewsen  Christensen.  Kaj  Munk  paa 
Tomandshaand.f  1947).93.  \\  dels  svarende  til 
bet.  3  og  ud  for  1-2  (se  u.  ud  ^.i),  som  udtr. 
for  at  befinde  sig  i  nærheden  af  noget.  De  gik 
ind  paa  AUeenberg,  og,  da  de  vare  ude 
for  Karruselbanen,  slog  Lisbeth  et  Slag  hen 
mod  Ti&p^en.  3 chand.SF. 249.  især  uegl.,  som 
udtr.  for,  at  man  møder  noget  ubehageligt, 
udsættes  for  vanskeligheder,  ubehageligheder; 
ogs.  uden  nedsæt,  bet.,  som  udtr.  for,  at  noget 
hænder  en,  at  man  træffer  paa  noget.  Han 
havde  været  ude  for  et  Par  knyttede  Næver 
før  og  lod  ham  . .  forstaa,  at  han  aldeles  ikke 
var  bange  for  ham.Pont.LP.il. 23.  Maria 
græd.  Jeg  har  været  ude  for  Kvindegraad 
før.  Den  lader  mig  oftest  kold  og  ligegyldig. 
Nans.M.48.  meget  ondt  har  du  været  ude 
for  —  godt  har  du  egentlig  aldrig  haft  det. 


AndNx.DM.Y229.  Læreren,  et  af  de  vittigste 
Mennesker,  jeg  har  været  ude  ior.Fr Poulsen. 
W.81.  det  store  Opsving,  Byen  var  ude  for 
i  de  følgende  kar.JernbaneT.^/ial942.6.sp.4. 
II  (nu  sj.)  til  bet.  4.2,  i  udtr.  som  det  er  ude 
for  ham,  det  er  forbi  for  ham.  nu  er  alting 
ude  for  mig,  nu  tør  jeg  intet  ved  at  leve 
lengere  i  Yexåen.  Kom  Grønneg. 1, 133.  *Men 
han  (o:  den  døde)  der  ligger  bag  blændet 
10  Rude,  I  med  brustne  Øjne,  for  ham  er  det 
\xåe.JVJens.VL.76. 

5.4)  ude  fra;  dels  om  bevægelse  fra  et  sted, 
der  ligger  uden  for  et  andet.  Jeg  kommer  i 
dette  „Øjeste  Blik"  ude  fra  Byen.  JPJac. 
( Brandes. Br. II. 248).  (folk)  kom  her  i  Gaar- 
den  ikke  blot  fra  Urslev,  men  ude  fra  Verup 
og  omme  fra  Stihy.  Gravl.AB.93.  en  frisk 
Blæst  ude  fra  Havet.  Elkjær. MH.28.  ude  fra 
landet,  se  Land  6.2.  (jf.  fra  1.3^   uden  (ud- 

20  præget)  forestilling  om  bevægslse:  *  Hyldene 
dufter  i  Stuen  ind  |  ude  fra  Danmarks  Haver. 
ThøgLars.ST.lO.  Møllevognene  kunde  ogsaa 
ses  ude  fra  Baaåen.Elkjær.MH.8.  \\  dels  om 
fraværelse  fra  sted,  tilstand  olgn.:  borte  fra. 
i  ald  dend  Tid  mine  Høyst-kiere  Sønner  vare 
ude  fra  mig  (o:  bortrejst). RasmWinth.S. 135. 
Vel  ude  fra  Japan  sigtede  det  (o:  skibet)  mod 
Sydøst.  JVJens.  RF.  147.  Manden  klappede 
Bob  (o:  hunden)  og  forsøgte  samtidigt  at 

30  holde  hunden  ude  fra  sig.  Gersov.KL.118.  f  i 
forb.  ude  fra  sig  selv,  ude  af  sig  selv.  Argus. 
1771.Nr.24.1.  *(de)  Ham,  ude  fra  sig  selv, 
udfrier  af  Dødens  Vavn.Riber.II.269.  \\  som 
adv.,  se  udefra. 

5.5)  ude  om;  næsten  kun  i  forb.  m.  være; 
til  bet.  1.2  og  (især)  1.4:  være  borte  ell.  (især) 
paa  færde  for  at  faa  fat  i  noget;  søge  at  faa 
ell.  opnaa;  være  opsat  paa;  ofte  noget  nedsæt., 
som   udtr.   for  stærk  iver  ell.   paagaaenhed. 

40  Moth.U42.  Pigen  er  ude  om  Fisk  fo:  for  at 
kiøbe  Fisk).  FS'O.  (han)  var  ude  om  at  tjene 
Penge  paa  enhver  Maade.  Bier freund. Shake- 
speare.(189  8). 2.  Æg  blev  der  heller  ikke 
mange  af,  fordi  Hønsene  maatte  selv  være 
ude  om  Y aden.  Egeberg. ( Holger Danske.1911. 
Okt.lO).  „Naa,  Gert  I  Hvad  er  du  saa  ude 
om?"  .  .  „Ja,  det  var  jo  lidt  Arbejde." 
ErlKrist.S.30.  være  ude  om  en  skilling  som 
fanden  om  en  sjæl,  se  Skilling  3.i.  i  videre 

50  anv.,  som  udtr.  for,  at  man  selv  er  skyld  i 
noget,  der  rammer  ell.  vil  ramme  en  (ofte  i 
forb.  være  (selv)  ude  om  det^.  jeg  vil  ikke 
mere  tale  med  dig.  Du  gør  ondt  værre,  og 
det  er  ondt  nok,  som  det  er  .  .  Gaa  nu 
med  digl  —  Du  har  selv  været  ude  om  det. 
Rode.  Moderen.  (1920).  57.  Folk  ved  da,  at 
Rasmus  ikke  uden  videre  giver  sig  i  Lag 
med  nogen.  Naar  han  staar  stille  paa  Ga- 
den og  vinker  efter  hende,  ved  alle,  at  hun 

60  har  været  ude  om  det.  Lauesen. MF. 65.  Pøh, 
Vigtigpraasl  Han  er  vist  ude  om  en  Ende- 
fuld. 4ndiVx.Mi2.272.  II  være  ude  om  sig, 
(især  dial.)  d.  s.  s.  være  om  sig  (se  lY.  om 
1.4j.  KnudAnd.HH.199.  (han)  er  ude  om  sig 


333 


nde- 


UdebliTelsesdom 


334 


efter  Penge.  LPPoulsen.Balle-Lars.(1939).14. 
selv  være  ude  om  sig,  om  selvforskyldt 
skade.  B Mikkels. PP. 66. 

5.6)  ude  over;  dels  svarende  til  III.  over  2, 
betegnende,  at  noget  naar,  rager  ud  over  en 
vis  grænse:  (hatten)  sad  ude  over  det  ene 
0ie.JacPaludan.UR.265.  især  (jf.  III.  over 
12^  uegl.;  navnlig  om  overskridelse  af  grænse 
i  tid,  som  udtr.  for,  at  man  har  lagt  noget 
lag  sig:  Sligt  gjør  ingen  Virkning  meer,  det  i'o 
er  Noget,  som  vor  Tid  er  ude  over. Rauch. 
IV.16.  vi  er  ude  over  den  Alder,  hvor  man 
digter  Æventyr  om  sit  Liv.  Schand.IF. 68. 
den  Slags  Kællingeri  var  han  ude  ovei.  El- 
kjær.RK.183.  han  er  nu  ude  over  sin  bedste 
alder  j  (jf.  III.  over  12. s j  om  overskridelse  af 
maal:  en  menneskeskikkelse  (o:  Grundtvig) 
som  er  ude  over  det  almindelige  mål.  Rønning. 
G. IV, 2.150.  II  dels  svarende  til  III.  over  l.i 
og  3,  som  betegnelse  for,  at  noget  befinder  sig,  20 
er  udbredt  over  et  omraade.  Ude  over  Kattegat 
blev  Stormen  saa  stærk,  at  (flyveren)  blev 
tvunget  ind  mod  Jylland.  PoL"/ai943.3.sp.2. 
rygtet  var  ude  over  hele  byen  kort  efter  \ 

ude-,  i  ssgr.  ['u'ba-]  m.  bitryk  paa  2.  led 
og  (ved  verber  ell.  af  verber  afl.  ord)  stød, 
hvor  dette  er  lydligt  muligt  \\  af  ude,  især  i 
bet.  1-2  II  af  ssgr.  er  de  fleste  verber  ell.  subst. 
og  adj.  afl..  af  verber,  jf.  dog  Ude-billede,  -fra, 
-liv,  -maal,  -mand  ||  ved  siden  af  verbale  30 
ssgr.  m.  ude-  findes  som  regel  usammensat 
forb.  af  verbum  m.  flg.  ude ;  ssgr.  tilhører  især 
skriftspr.  (og  bruges  ofte  kun  i  part.  ell.  som 
vbs.),  medens  usammensat  forb.  mere  tilhører 
talespr.;  jf.  fx.  blive  ude:  udeblive,  lukke 
ude:  udelukke  ||  om  vekslen  ml.  ud-  og  ude- 
se  u.  ud-  II  ofte  i  ssgr.,  der  angiver  væren  i 
det  frie  ell.  fraværelse  fra  ens  hjem  ell.  sæd- 
vanlige opholdssted  (mods.  Hjemme-,  Inåe-); 
fx.  af  mere  tilfældige  ssgr.:  (fodboldklub-  40 
ben)  vandt  paa  Udebane.  B.T.y»1936.12.sp.3. 
Udefodtøj.BitfeT.  Atelier  og  Udefotografe- 
ring.  TelefB.1946.sp.5997.  Udefrisering.  smst. 
1934.  sp.  3845.  Hjemme-  og  Udef ødsler  (0: 
paa  klinik,  hospital).  Socialdem.^*U1947. 14. 
sp.5.  Klima  og  Naturforhold  er  lidet  lykke- 
lige for  \Jdekunst.KunstmusA.1918.169.sp.2. 
den  kolde  }JdeMt.IngBygn.l943.285.sp.2. 
Udete  mperatur.  smst.  1940. 128.sp.l.  Ugeskr. 
fRetsv.l943.A.1036.  Udevadsk  (mods.  Hjem-  50 
mev&dak).  VortHj.III,1.119.  smst.lll,2.51.  J| 
(jf.  u.  ud-^  som  1.  led  i  stednavne,  angivende 
beliggenhed  ude  ved  hav,  fjord,  fx.  Ude-Sundby 
(Stedn.II.116).  -arbejde,  et.  (især  jy. 
Ud-.  MDL.  Skjoldb.KH.36.  sa.A.130.  Hede- 
bogen. (1909).  44.  Feilb.  jf.  FrGrundtv.LK. 
241).  (sml.  -syssel^  arbejde  uden  for  hjemmet, 
uden  for  ens  sædvanlige  arbejdssted  (mods.  I. 
Hjemmearbejde^;  navnlig:  udendørs  arbejde; 
arbejde  i  det  fri  (i  marken);  i  dial,  ogs.  om  60 
arbejde  i  udhus  (mods.  arbejde  i  stuen,  (dat- 
teren maatte)  deltage  i  alt  Udearbejde,  baade 
i  Lo  og  La.de.  BornhHaandvEr.208).  F Stu- 
ckenberg.F. 1 1. 49.  Frosten  hindrede  alt  \Jåe- 


arheide.  Skjoldb.SM.60.  ofte  blev  jeg  fra  Fa- 
brikken sendt  paa  Udearbejde,  der  varede 
Natten  over.  Cavling.RS.121.  Esp.497.  CRei- 
mer.NB.419. 

nd-ebbe)  v.  [6.2]  (sj.)  være  i  aftagende; 
ophøre;  svinde;  (atm.:)  ebbe  (II.2)  ud.  *Det 
lyner  imod  Høst,  de  lyse  Nætter  |  udebber 
blegnende  i  denne  Nat.  KLyhne.Digte.(  1925). 
38.  den  udebbende  Bogsæson.  >S'odaldew.*/» 
1946.10.SP.3. 

Ude-billede,  et.  (mal.,  fot.)  billede 
malet  ell.  optaget  udendørs,  i  det  fri  (og  ikke 
indendørs,  i  atelier).  Af  Ude-Billeder  malede 
han  nogle  Studier  fra  Byen.  AlbaSchwartz. 
Skagen.I.(1912).62.  Medens  Udebillederne  i 
Filmens  Barndora  var  de  almindeligste  . .  har 
den  moderne  Filmsinstruktør  mere  og  mere 
slaaet  sig  paa  Indehilleder.  DagNyh.^^/iol921. 
12.sp.3.  -bliTC,  V.  [-ibli^va]  vbs.  -else  (DL. 
1—9—10.  Holb.GW.IVlO.  Wess.22.  Kierk. 
IY350.  Udeblivelse  med  Renter.  JurFor- 
mularbog.^441)  ell.  (nu  næppe  br.)  -ende 
( Slange.  Chr IV.  1001).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  ute- 
bli(va),  no.  utebli(ve),  jf.  ty.  ausbleiben,  mnt. 
utbliven;  sml.  blive  (7.5)  ude;  især  ts}  blive 
borte  fra  et  sted;  navnlig:  ikke  indfinde  sig 
(til  et  aftalt  møde,  paa  et  aftalt  sted,  ved  til- 
trædelse af  en  stilling);  ikke  give  møde;  spec. 
(jur.):  ikke  møde  i  retten,  (ofte  i  forb.  w.  af 
ell.  (nu)  iia).  *Den  som  hver  Bede-Dag  af 
Kirken  ndehliyeT.Helt.Poet.168.  Faldsmaals- 
Bøder  .  .  have  Sted  som  Tvangsmiddel  imod 
dem,  der,  efterat  være  indstævnte  som  Vid- 
ner til  en  Ret,  derfra  ndehlive.  Cirk.*/d800. 
jeg  udeblev,  skjøndt  jeg  havde  lovet  at 
komme. Kierk.V 1. 280.  Bedrageri.  Mandsper- 
son .  .  blev  af  en  Fragtmand  .  .  sendt  i  Byen 
med  550  Kr.  .  .  men  udeblev  med  Pengene. 
PolitiE.'/i  1923.4.  \\  i  videre,  uegl.  anv.;  især 
m.  tings-subj.:  ikke  komme  ell.  vise  sig;  ikke 
indtræffe.  For  at  fylde  Maalet  af  min  Ulyk- 
salighed udeblev  endnu  bestandig  de  Breve 
jeg  ventede  fra  Kiøhenh.3i,'vn.Bagges.L.I.332. 
(hun)  passede  .  .  sit  Huus  og  sine  Børn; 
de  var  nær  ved  Dusinet,  hele  elleve,  den 
Tolvte  ndehlev.HCAnd.(1919).V290.  (mine 
forældre)  flyttede  fra  Sted  til  Sted  for  at 
prøve  Lykken,  som  imidlertid  udeblev.  Frw 
Heib.EtLiv.*I.13.  Himmelen  lukkes,  saa 
Regnen  ndehlivei.  1  Kg.  8. 35  (1931).  ||  part. 
udebleven  anv.  som  adj.  de  store  ude- 
blefne  Summer,  som  Frankerige  og  Engel- 
land vare  blefven  (kong  Christian)  skyldige. 
Slange.ChrIV.744.  udeblevne  Storke  .  .  16 
Reder  stod  tomme  i  1943,  men  havde 
Storkepar  baade  lige  før  og  eitei.NaturensV. 
1945.103.  jf.:  Naar  Tjenestetyender  i  Utide 
og  uden  lovlig  Aarsag  forlade  deres  Tjeneste, 
da  bør  de  bøde  2  Mark  for  hver  udebleven 
Dag.  Olufs.NyOec.I.l7.  -blivelises-doin, 
en.  (jur.)  dom,  hvorved  en  udeblivende  part 
(udeblivende  stævnet)  idømmes  bøde  ell.  erstat- 
ning; ogs.:  dom,  hvorved  en  sag  p.  gr.  af  en 
parts  udebliven  afvises.  Nørreg.Privatr.V 371. 


886 


udefra 


udeksperimentere 


336 


Sag,  i  hvilken  der,  hvis  Citanten  ikke  giver 
Møde,  vil  gaa  Udeblivelsesdom  (ved  højeste- 
ret). BerlTid?''/il920.M.2.sp.4.  -fra,  præp.  og 
adv.  (jf.  oldn.  litifrå,  desforuden,  samt  uden- 
Ira,  udvendigfra  og  indefra)  I)  som  præp., 
se  ude  6.4.  2)  som  adv.,  om  ievægelse  ell.  ret- 
ning fra  et  sted  uden  for  noget.  At  komme 
ude  fra  (fra  Marken,  fra  Gaden,  fra  Gaarden, 
eller  fra  et  andet  Sted  udenfor  Huset  eller 
Stuen),  y^'O.  ^M.  ud^.  Døren  (i  jærnbanevog-  i'o 
nen)  var  aflaaset  \iåeiTa.AStrøm.0.257.  Chauf- 
før D.  har  .  .  forklaret,  at  han  med  Motor- 
vognen, en  3  Tons  Lastvogn,  kom  kørende 
med  en  Hastighed  af  20-26  km  i  Timen 
ude  fra  ind  mod  Bven  (o:  det  indre  Kbh.). 
Ugeskr.fRetsv.l946.Å.521.  (jf.  ude  1.2  slutn.) 
fra  udlandet.  Et  lille  Land  som  vort  ligger 
aabent  for  Indflydelse  \iåeha..Høffd.DF.l. 
det  udefra  optagne  Byggeæmne  (o:  sten)  be- 
gyndte at  afløse  det  hjemlige  (o:  træ).  20 
Mackeprang.L.15.  \\  i  videre  anv.:  fra  om- 
verdenen, andre  mennesker,  længselsfulde, 
magelige  Naturer,  der  venter  Alting  udefra 
(Brandes. KP. 56:  udenfra^,  haaber  paa  Æven- 
tyi.Brandes.il. 240.  Jo  ældre  han  (0:  hoved- 
personen) bliver,  des  mere  betragter  For- 
fatterinden ham  udeiTa.PoVU1934.10.sp.l. 
nd-efter,  præp.  og  adv.  ['u^S-,  iu8'(|)æf- 
dar]  I )  som  præp.,  se  ud  9.3.  2)  (jf.  efter  12.3 
samt  udad  2)  som  adv.  2.1)  (jf.  ud  1-2^  om  30 
bevægelse  mod  et  udenfor  ell.  længere  fremme 
liggende  punkt;  ofte  (^J^)  om  sejlads  (kurs, 
retning)  bort  fra  land.  (vi)  arbejdede  os  ud 
efter  (gennem  isen).  Drachm.1. 293.  Da  Bøs- 
ningen først  var  fri,  fulgte  den  udefter  med 
Stempelstangen.  Æa7n&Msc/j.L.i25.  Tog  63,  det 
sidste  Tog  udefter  (0:  bort  fra  Kbh.). Ohlsson. 
S.17.  Esp.368.  staa  udefter,  se  IL  staa 
60.2.  2.2)  (jf.  ud  å)  uden  (udpræget)  fore- 
stilling om  bevægelse,  om  retning  ell.  beliggen-  40 
hed.  Forgrunden  tilvenstre  er  afdelt  ved  et 
Skillerum:  en  midlertidig  Tegnestue,  aaben 
udefter.  Drachm.DD.136.  Undertiden,  naar 
Krydsbjælken  har  været  taget  ud  .  .  har 
den  været  sat  ind  igjen  med  den  forkerte 
Side  uåeitei.Rambusch.L.60.  Guldarmlænke 
.  .  flade  Led,  svære  midtpaa,  tyndere  ud- 
efter. PolitiE.  KosterbU*/!  1925.  l.sp.l.  (han) 
vendte  Spejlet  med  Glasset  udefter.  ErlKrist. 
Ler. (1930). 144.  døren  gaar  udefter  olgn.:  50 
Kierk.I.7(se  u.  efter  I2.3;.  e.  br.  \\  om  fødder- 
nes stilling,  (børnelammelsespatientens)  ven- 
stre Fod  var  kommen  til  at  vende  helt  ud- 
ettei. SorøAmtstid.y i  1944.4.  sp.2.  2.3)  overf., 
om  retning  for  synet  ell.  tanken;  ofte:  mod 
omverdenen,  yderverdenen  (og  ikke  mod  det 
indre,  sjælelige  liv).  Kierk.li.l01(se  u.  efter 
12.3/  om  Driften  i  ham  ikke  er,  hvad  en 
Drift  i  Aand  aldrig  bør  være,  en  udefter 
reflekteret.  smsi.TT  44.  Af  Helsingør,  Kron- eo 
borg  og  alle  de  mange  kommende  og  af- 
gaaende  Skibe  modtager  den  vordende  Dig- 
ter stærke  Indtryk,  der  bringer  hans  Længsel 
ud  efter  til  at  svulme.  ZLars.SCJ..59. 


nde-fødty  part.  adj.  (sj.,  nu  næppe  br.) 
som  ikke  er  født  (har  indfødsret)  et  sted; 
fremmed.  *af  slig  en  Ude  fød  at  være,  er 
I  Du  (0:  en  dansk  pige  i  Ditmarsken)  ganske 
vakker. Rahb.Skuesp.il.  116.  jf.  Indfødsret: 
Han  var  ved  sin  Ankomst  til  Leipzig  bieven 
kiændt  med  en  saakaldet  Litteratus,  der  i 
Følge  sin  Udefødsret  havde  .  .  været  Hov- 
mester i  et  høifornemme  Huus  her  i  Landet. 
sa.E.II.70.  -glemme,  v.  [-|glæm'a]  vbs. 
-else  (VSO.II.404.  Damds.B.1.266).  (ænyd. 
d.  s.,  SV.  uteglomma;  jf.  glemme  (II.l)  ude 
samt  udglemme;  mest  i  perf.  part.;  nu  sj.) 
udelade  ell.  forbigaa  ved  en  forglemmelse; 
glemme.  Moth.U42.  min  Gage  som  Doktor 
ved  samme  Hospital  (er)  ikke  .  .  tagen  i 
Consideration  men  udeglemt  i  det  nye  Regle- 
ment. Cif.i772.^£/n3ersZetJ.Ma</ims>S'aa;iorpfe. 
(1913).79).  jævnlig  (er)  udeglemte  bogstaver 
skrevne  over  linien.  KKålund.(Laxdæla  saga. 
(1889-91). XIII).  GSchiitte.AltyskeAnnexions- 
lærdomme.(1909).48. 

Ud-egn,  en.  (jf.  ud-  3;  sj.)  afsides- 
liggende egn;  udkant,  det  i  saadanne  Udegne 
herskende  Sladdersystem.  Rahb.Fort.II.385. 
herude  i  Byens  Udegn.  ORung.L.60.  -egne, 
V.  [-|ai'na]  vbs.  -ing.  (jf.  egne  l.i,  opegne; 
foræld.)  sætte  (en  hjord)  paa  græs  paa  fælle- 
den. Hver  By  havde  sin  Hyrde,  der  sam- 
lede Hjorden  om  Foraaret  til  „Udeigning". 
ChrNicolaisen.AmagersHistorie.III.  (1915) .  7. 

nde-holde,  v.  [-ihml'a]  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
udholde  1 ;  nu  næppe  br.)  hindre  i  at  komme 
ind;  sørge  for,  at  nogen  ell.  noget  holdes  i  en 
vis  afstand;  (olm.:)  holde  (11.47)  ude.  det 
kunde  hænde  sig,  at  Vandet  (i  aaen  ell.  grøf- 
ten) ikke  staar  saa  højt,  at  det  andris  Qvæg 
kand  værge  og  af  Marken  udeholde.  Z)L.3 — 
13 — 41.  *  Endnu  staaer  Kiøbenhavn  og  kand 
dem  udeholde,  |  Som  har  i  Tanker  at  bestiige 
hendes  Nolåe.J Friis. 192.  Hvor  elendige  dog 
de  Franskes  Anstalter  ere  til  at  udeholde 
Kulden  af  deres  \?Bxe\?,er.Bagges.DYX.287 . 
0rst.III.194. 

Ud-ejer,  en.  (ænyd.  d.  s.;  sml.  ud-  3; 
nu  dial.)  person  (bonde),  som  bor  uden  for 
en  landsby,  et  sogn,  men  har  jord  deri.  Moth. 
U31.  Cit.l728.(Vider.III.75).  Cit.l747.(Ribe 
Amt.1944.114).  Feilb. .  -eksaminere,  v. 
(sv.  utexaminerad,  no.  uteksaminere ;  1.  br.) 
udsende  (fra  skole  olgn.)  efter  afgangseksamen; 
dimittere,  det  første  Hold  Dyrlæger,  som 
udeksamineredes  fra  Den  Kgl.  Veterinær- 
skole {1119).MdsskrDyrl.LVII.lll.  i  perf. 
part.:  S&B.II.537.  Larsen,  -ekspedere, 
V.  vbs.  -mg  ell.  -ekspedition  (Larsen.). 
f4>  ell.yi;  l.br.)  m.h.t.  skib:  afsende;  ud- 
klarere. S&B.II.537.  i  1816  er  de  fleste 
Baade  fra  Aren  dal  og  Nedeneskysten  ud- 
ekspederet til  Hjørring,  Tisted  og  Løkken. 
Hist Tidsskr.  10R.V.634.  -eksperimen- 
tere, V.  (fagl.)  udfinde  ell.  fastslaa  v.  hj.  af 
eksperimeriter.  man  (havde)  ved  talrige  For- 
søg og  Sammenligninger  .  .  allerede  omkring 


337 


udelade 


Udeliv 


338 


Aaret  1800  udeksperimenteret  de  for  de 
danske  Farvande  bedst  egnede  Rokrigs- 
fartøjer.  OrZogst;oBr/<.67'.  jf.:  ny  Giftgas,  som 
bliver  „udeksperimenteret"  paa  Byi.JacPa- 
ludan.UR.234. 

nde-lade,  v.  [-ilaJSa]  ndelkdes.Høysg. 
AG.  130.  vbs.  -else  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.  i 
let.  1)1)  (jf.  lade  ude  u.  lY  lade  2,3^  ikke 
medtage;  forUgaa;  navnlig:  ikke  medtage 
i  skriftlig  ell.  mundtlig  fremstilling;  over-  lo 
springe  (med  forsæt).  Cit.l720.(Bruun.Hol- 
bergsPederPaars.(1862).82)  (se  u.  Skæmt  i;. 
det  kaars,  som  i  gamle  dage  var  lagt  til 
Elephanten  (o:  elefantordenen),  blev  da  ude- 
ladet.//oZ&.Z)i^J5.69(?.  *Af  samme  Aarsag  har 
jeg  kaut  I  Indblandet  i  mit  Brev  lidt  Flaut, 
I  Og  udeladt  .  .  en  Mængde  Vittigheder. 
Bagges.Fl.42.  Ved  det  første  Middagsselskab 
efter  Juleferien  udelod  Rektor  ^rik.Schand. 
AE.166.  Franskmændene  (ynder)  i  høj  Grad  20 
forkortede  Ord,  idet  de  som  Regel  udelader 
Ordenes  Slutningsstavelser.  KNyrop.OL.III. 
108.  2)  (jf.  ud  10;  nu  sj.)  udlade  (I).  2.1) 
(jf.  lade  ude  u.  ude  2.i^  lukke,  slippe  ud. 
mand  (lader)  mange  hun  Elephanter  blive 
udeladte  til  en  Sko\iy.Pflug.DP.624.  93  vare 
Reconvalescentere  (0:  paa  hospitalet),  112 
bleve  tilbage;  een  blev  udeladt  (0:  udskrevet) 
som  ulægelig,  og  ikkun  6  døåe.FrSneed.I. 
534.  II  især  m.  h.  t.  vædske,  damp:  udtømme.  30 
De  holde  Munden  for  noget  hesligt,  saa- 
som  den  stedse  udelader  opstigende  Dampe. 
Reiser. II. 404.  Mængden  af  Blodet,  som 
udelodes  (ved  aareladning).  Annaler  f.  Læge- 
videnskabensYndere.(  1810). 124.  den  udeladte 
Damps  Buldren  og  sydende  Hvæsen.  Tops. 
11.25.  2.2)  (jf.  IV  lade  6.2  og  ude  2.4^  refl.: 
udtale  sig;  ytre  sig;  udlade  sig.  *Sær  ude- 
lader sig  den  Gamle  tidt  |  Paa  en  utydelig 
forblommet  Maade  |  Om  Olafs  Baad.Oehl.  40 
III.llO.  sa.Sk.295(Oehl.VIII.282:  udlader^. 
(han)  udelod  sig  med,  at  det  var  dog  en 
løjerlig  Maade  at  gaa  i  Skole  ^a,a.  Schand. 
UM.65.  -ladelse,  en.  [-,  la? Salsa]  flt.  -r. 
vbs.  til  -lade  (ell.  lade  ude^.  I)  til  -lade  1: 
forbigaadse;  overspringelse;  ogs.:  hvad  der  er 
udeladt,  (accenttegnets)  udeladelse  i  visse  6rd. 
Høysg.AG18.  PDiderichsen.DG.153.  optrykke 
noget  uden  udeladelser  og  forkortelser  j  2) 
(nu  næppe  br.)  til  -lade  2.2 :  udtalelse;  ytring.  50 
Bagges.  DV.  XI. 369.  han  hørte  nogle  Ude- 
ladelser, der  .  .  angik  ham  &Q\Y.Winth.IX. 
113.  UegermL.(Hjort.B.I.392).  -ladelses- 
te  j;n,  et.  (til  -ladelse  1;  gram.,  1.  br.)  apo- 
strof. Meyer.^39.  Mikkels.SproglS.127.  jf.  Sel- 
mer.F0.II.51. 

n-delagtig^,  adj.  (ænyd.  udelactig,  uad- 
skillelig, jf.  ty.  unteilhaftig;  Qp,  1.  br.)  som 
ikke  har  del  ell.  andel  i  noget;  uden  lod  og 
del  i  noget.  Ingen  af  os  være  udeelagtig  i  e'o 
vor  Lystighed.  718^.2.9.  den  Ene  (stod)  for 
den  Anden  som  Minde  om  Barndommens 
lykkelige  Tid,  hver  udelagtig  i  den  Vemod 
eller  Smerte,  han  bidrog  til  at  vække  hos 

XXV.    Rentrykt  *U  1849 


den  Anden.Goldschm.il 1. 188.  jf.:  England 
var  sunket  i  Vanry  blandt  Folkene;  man 
haanede  dets  Udelagtighed  i  Europas  Po- 
litik. Brandes.IX.523.  II  især:  uden  medskyld 
ell.  ansvar;  uansvarlig.  NyerupRahb.VI.280. 
D&H.  jf.:  det  gælder  om  at  bevare  Skinnet 
af  Udelagtighed  i  al  Udaad. Brandes. F///. 
156.  -delbar,  adj.  [uideU|ba?r]  {jf.  ty.  un- 
teilbar;  nu  næppe  br.)  udelelig,  ora  en  over 
al  mulig  Erfaring  fortsat  Deelning  endeligen 
skal  føre  til  udeelbare  Smaalegemer  af  be- 
stemt Figur,  uendelig  Haardhed. Ørs<.//.2S(?. 
MO.  jf.:  *  Gives  der  |  Et  stærkere  Beviis  paa 
Siæls  og  Legems  |  UdeelbarhedPOefti.F/. 
108.  II  {vist  ved  misforstaaelse  af:  de  ere  tre, 
som  vidne  i  himmelen.  Faderen,  Ordet  og 
den  Hellig  Aand;  og  disse  tre  ere  eet.lJoh. 
5.7(Chr.VI);  jf.  Hebr.4.12  samt  Joh.14.24} 
\  om  guds  ord:  evigt  og  uforanderligt.  *Din 
Jesus  dig  kiærligt  bespiser  |  Alt  med  sit 
udeelbare  Ord.  Oehl.  XIX.211.  -delelig:, 
adj.  [u'de'lali]  {ænyd.  d.  s.,  mni.  unde(l)lik; 
især  G))  ikke  til  at  dele;  ikke  delelig;  uadskille- 
lig. At  Siælen  . .  siges  at  være  udeelelig,  kom- 
mer alleene  deraf,  at  den  ved  intet  naturligt 
Middel  kand  deeles.  Holb. Ep. 11.188.  (hun  er) 
lidt  indesluttet,  lidt  ubehjælpsom,  men  saa 
udelelig  hel HBrix.(GadsÅlag.l930.24).  jf.: 
Rigets  Udelelighed. Le/im.///.iS5.  Sønder- 
jyllandsHistorie.il. (1940).  169.  ||  udelelig 
ydelse,  (jur.)  mods.  delelig  (s.  d.)  ydelse. 
Lassen.A0.*6.  -delet,  part.  adj,  se  udelt. 
-delikat,  adj.  I)  utiltalende,  utilfredsstil- 
lende m.  h.  t.  (god)  smag.  I.l)  om  spisevarer: 
ulækker.  Maden  er  udelikat  og  nsnnd.Watt. 
PF.28.  S&B.  1.2)  (1.  br.)  i  videre  anv.  Fester 
har  forresten  for  min  Følelse  noget  uhygge- 
ligt, noget  ndeMkat.FruHeib.B.1. 180.  Drachm. 
KK.33.  2)  QJ  uden  finfølelse;  taktløs.  ASØrsted. 
For  søg. (1801). 10.  Din  Moder  er  .  .  fordømt 
udelicat  i  sine  Udtryk.  J?rz.  ¥77.  Det  fore- 
kommer mig  næsten  udelikat  mod  Familien 
at  vise  Gjæsterne,  at  den  har  en  Jøde  til 
Svigersøn. GoMsc/tm.J.255.  jf.:  et  langt  og 
udelikat  ETpigT&m.  Billeskov J.H. 1. 109.  Saa- 
danne  udelicate  Spørgsmaal  gjør  man 
ikke  en  anstændig  Yige.Gylb.(1849).IX.173. 
-delikatesse,  en.  (ta,  1.  br.)  især  til 
-delikat  2:  mangel  paa  hensynsfuldhed,  fin- 
følelse; taktløshed.  Rask. Br. 1.13.  en  Frem- 
med, som  hun  med  en  paafaldende  Udelica- 
tesse  havde  indviet  i  sine  egne  Hemmelig- 
heder. GyZ&.Z/.  79.  smst.123. 

Ude-liv,  et.  dels  (1.  br.):  friluftsliv. 
Rødme  i  Kinderne,  som  Sommerens  Udeliv 
havde  lokket  frem.  KvBl.yi,1904.2.sp.2.  || 
dels  (mods.  Hjemliv^;  liv,  ophold  uden  for  ens 
hjem;  især  i  udtr.  for,  at  man  gaar  meget 
ud,  gør  restaurationsbesøg,  deltager  i  forlystel- 
sesliv olgn.  DagNyh."/al924.9.sp.4.  Menne- 
skers .  .  Udeliv  og  Forlystelses] ageri.B/arn- 
hof.LE.39.  Tilbagegangen  (i  bogudlaan)  har 
mange  Aarsager,  bl.  a.  det  genopstaaede 
Udeliv.  NatTid."/io  1946.4.sp.5. 

22 


339 


udelt 


ndelakke 


340 


n-delt,  part.  adj.  (nu  næppe  Ir.  -delet. 
FOuldb.I.197).  (ænyd.d.s.  i  M.  1)  I)  ikke 
adskilt  i  dele;  ikke  delt;  hel.  Moth.US.  I.l) 
i  egl.  iet.,  m.  h.  i.  rumlig  adskillelse  i  dele. 
Høysg.S.326.  brede,  udelte  Kæbe-Tandbaand. 
Naturforskeren Johs.  Schmidt.  (1947).  140.  \\ 
(hot.)  om  plantedel;  dels  om  stængel,  stamme: 
uden  grene.  Hornemann.  OP.  9.  (palmernes) 
udelte  Stamme.  NaturensY1914.254.  dels  om 
blad:  uden  (dybere)  indskæringer.  Hornemann. 
OP. 16.  Drejer. BotTerm.160.  1.2)  som  ikke  er 
adskilt  i  dele  ved  skillelinier,  grænser,  ell.  som 
ikke  er  fordelt  ml.  flere;  hvori  intet  mangler; 
hvorfra  intet  er  frataget;  fuldstændig;  hel. 
♦dette  heele  |  Udeelte  Hierte  skal  tilhøre  dig. 
Rahb.PoetF.II.79.  Formuen,  som  udelt  til- 
faldt Anna..  AaDons.S. 47.  Disse  forskrevne 
lande  (o:  Slesvig  og  Holsten)  lover  vi  .  .  at 
de  bliver  evig  udelte  sammen  (.  .  dat  se 
bliven  ewich  tosamende  ungedelt).  Haandbog 
i  detnordslesvigske  SpørgsmaalsHist.(1901)  .95 . 
1.3)  overf.,  dels  om  sindet:  ikke  splittet;  sam- 
let; dels  om  opfattelse:  ublandet;  uforstyrret; 
ogs.  om  mening:  enstemmig,  det  (er)  vig- 
tigt .  .  at  Opmærksomheden  strax,  udeelt 
samles  heel  paa  det  Væsentlige  og  det  Af- 
giøienåe. Kierk.IX.93.  Hun  fik  et  udeelt  Bi- 
fald. F/SO.  De  der  holdt  udelt  med  Morten 
var  ikke  ma.nge.AndNx.MR.155.  Stilen  er 
mærkelig  og  ikke  udelt  behagelig.  Alf Hen- 
riques.KajMunk.(  1945).89.  2)  (nu  næppe  br.) 
som  ikke  deles  med  andre;  som  kun  tilhører 
en  selv.  den  allerhøieste  Magt  er  udeelt  alene 
i  dens  Haand,  som  har  Majesteten.  J/Sneed. 
VII. 67.  *  Atter  til  din  Ven  du  henrykt  iler; 
I  Udeelt  Fryd  er  ingen  Fryd  for  dig.  Riber. I. 
114.  FGuldb.I.197.  -deltagelse,  en.  (jf. 
-deltagen-hed ;  1.  br.)  det  at  være  udeltagende; 
mangel  paa  deltagelse  (2-3),  interesse,  med- 
følelse, sympati;  ligegyldighed;  apati.  Hun 
viste  ingen  genkendelse  og  røbede  heller  ikke 
nogen  ligegyldig  høflighed  .  .  Var  der  i 
denne  udeltagelse  en  mening,  hun  ønskede 
at  give  til  kende? Hjortø.UFS. 171.  Nationen 
(maatte)  rives  ud  af  sin  Udeltagelse  og  tage 
sin  Plads  i  det  politiske  Liv.  HAPaludan.Sp. 
195.  -deltagende,  part.  adj.  som  ikke 
viser  interesse  ell.  medfølelse,  sympati;  lige- 
gyldig; ufølsom;  apatisk.  Gylb.Novel.II.227. 
Hendes  Omgivelse  er  ikke  udeeltagende,  den 
føler  med  hende  hendes  Smeite.Kierk.I.158. 
Guderne,  der  udeltagende  og  med  kolde 
Øjne  ser  Livets  Strøm  passere  forbi,  fioos. 
(UnivProgr. 1941.11. 15).  -deltagen-hed, 
en.  (til  u-deltagende,  jf.  dog  deltagen;  sj.) 
udeltagelse,  der  (var)  en  Udeltagenhed  over 
ham,  som  vedrørte  Gaardens  Liv  ikke  længer 
ham.  Søiberg.FLP.201.  sa.HK.63. 

I.  \  Ude-lnkke,  et.  (til  IL  udelukke 
1.2;  jf.  Indelukke)  udelukkethed;  afsondret- 
hed; isolation.  Kierk.Y239. 

II.  udelukke,  v.  ["u-bajloga]  Høysg.AG. 
100.  -ede;  part.  -et  ell.  (nu  1.  br.)  -t  (Moth.L 
219.  Holh.DH.1.448.  JSneed.IY125.  Grundtv. 


SS.III.289.  JVJens.JB.46.  Gravl.E.13.  jf. 
MO.).  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  (sj.)  -ning  (i  bet. 
1.2:  Udelukning  fra  Nadveren.  Moltesen.M. 
110).  {penyd.  udelukke,  -lykke,  glda.  ude- 
løkkæ;  sml.  ty.  ausschliessen,  lat.  excludere 
(se  ekskludere^;  jf.  lukke  (IV 18)  ude  samt 
udlukke) 

I)  egl.:  hindre  i  at  faa  adgang  til  et  sted 
(ved   hjælp    af   afspærringer   olgn.);    lukke 

10  ude.  I.l)  (nu  1.  br.)  i  al  olm.  Moth.L219. 
Dersom  vi  ikke  skynde  os,  blive  vi  udelukte. 
MO.^  Jeg  blev  udelukket  af  mit  eget  Huus. 
smst.  Som  en  udelukket  Hund  staar  jeg  her, 
hysende. Pont.LP.VIII.65.  jf.  bet.  1.2:  Jeg 
staaer  udenfor  paa  Gangen,  jeg  læner  mig 
op  til  det  Skillerum,  der  udelukker  mig 
fra  Tilskuernes  Fladse.Kierk.1.99.  \\  (l.br.) 
m.  h.  t.  fysiske  paavirkninger  som  lys,  kulde, 
blæst:  hindre  i  at  trænge  ind  (især  i  hus). 

20  *Epheus  Væv  som  Tag  |  Oven  udeluk- 
ker Dug  og  Dag.  Staffeldt.D.1.345.  Husenes 
umaadelige  Høide  .  .  udelukker  Solen.  Molb. 
Reise.III.23.  jf.:  (han)  lagde  Haanden  over 
(øjnene),  som  for  at  udelukke  det  Syn, 
der  bedrøvede  ham.  E  Martens. Hvad  er  Livet? 
(1855). 209.  1.2)  især  i  forb.  m.  fra  ell. 
(sjældnere)  af:  holde  borte  fra  (et  sted);  ikke 
give  adgang  til  et  sted,  (deltagelse  i)  forsam- 
ling olgn.;  ofte:  ekskludere;  i  videre  anv.: 

30  nægte  adgang  til,  formene  en  rettighed  olgn. 
De  skulle  udelukke  Eder  af  Synagogerne. 
Joh.16.2.  han  havde  lovet  dem  at  udelukke 
Hollænderne  fra  Farten  igiennem  Sundet. 
Holb.DH.II.246.  den  Vedtægt  at  udelukke 
Qvinde-Kiønnet  fra  Regieringen.  sa.Æp.777. 
419.  *vi  indgaa,  hvor  udelukt  |  Er  Synden 
med  sin  beske  Yxngt.Grundtv.SS.III.289. 
Edmund  selv  havde  udelukket  sine  Brødre 
fra  Arveret  til  Higet.  Molb.DH.I.403.  (kon- 

40  gen)  boede  spedalsk  udi  et  særskilt  Huus, 
thi  han  var  udelukket  (Chr.VI:  fraskilt^  fra 
Herrens  Runs. 2Krøn.26.21.  et  Medlem,  der 
har  været  kaldt  til  Orden,  (kan)  udelukkes 
fra  Tingets  Uødei. ForrFolketing.§31.  refl.: 
Ved  at  være  Bonde  eller  Haandværker  ude- 
lukker ingen  sig  fra  at  være  Menneske.  Mali. 
(1795).359.  Kierk.VII.534.  \\  i  videre,  spec. 
anv.;  dels  (nu  næppe  br.):  (lands)forvise. 
Blich.(1920).VI.47.  dels  (nu  1.  br.):  lockoute. 

50  Jærnmændene  gjorde  fælles  Sag  med  Fa- 
brikken Danmark  og  udelukkede  Maskin- 
smedene.AndNx.PE.III.267.  de  udelukkede 
Arbejdere  .  .  søger  nu  Beskæftigelse  i  Pro- 
vinserne. 6'am/Mwdei."/8iP00.2.sp.  7.  1.3)  (nu 
næppe  br.)  ikke  medtage  i  opregning,  samling, 
sammenhæng,  fremstilling;  overspringe; 
udelade;  forbigaa.  Hvi  skal  da  vor  Faders 
Navn  udelukkes  (1931:  udslettes j  af  hans 
Slægt ?41fos.27.4.  *Vær  viB  paa,  naar  mand 

60  skal  en  Krønick  derom  skrive,  |  At  aldrig 
Dette  da  vil  udelukket  hlive.  Holb.NP.B2r. 
enten  man  vil  beholde  Præpositionen  og 
Artic.  Relativus,  eller  man  vil  udelukke  dem 
hegge. Høysg.S.161.  refl.:  den,  der  siger  saa 


341 


udelukke 


udelukke 


842 


(o:  Man  fortæler^,  vil  have  det  forstaaet  om 
sig  selv  og  andre  tillige.  Thi,  naar  han  ude- 
lukker sig  selv  .  .  bør  det  hede:  De  fortæle 
eller  der  f ortæles.  srøsf.  25P.  1.4)  ihTce  tage 
hensyn  til,  udelade  ved  beregning  ell.  over- 
vejelse; se  bort  fra;  fraregne;  undtage; 
nu  navnlig  (jf.  bet.  l.t)  m.  h.  t.  mulighed: 
afvise,  (adverbier)  hvfirvéd  man  udelukker 
og  nægter  ét,  da  man  tilståaer  et  andet,  saa- 
som:  al-éneste,  khn.  Høysg.AG.lOO.  Mit  En-  i'o 
ten-Eller  .  .  betegner  det  Valg,  hvorved  man 
vælger  Godt  og  Ondt  eller  udelukker  dem. 
Kierk.II.153.  Jeg  vil  selvfølgelig  ikke  ude- 
lukke, at  kendskab  til  Bjarkemåls  Hjalte 
kan  have  medvirket  til  at  gøre  navnet  yndet 
på  Island.  40Zr.  Di?.  7.239.  (jf.  bet.  1.2;  nu 
1.  br.)  i  forb.  rw.  fra:  nogle  vil  udelukke  dette 
(koncilium)  fra  de  andre  6  store  almindelige 
Conciliis  Æcumemda.Borrebye.TF.758.  Det 
er  .  .  kun  i  et  Mindretal  af  (paternitetssager)  20 
at  Lægerne  kan  „udelukke"  en  Mand  fra 
at  være  Y^å&i.BerlTid.^^U1930.Aft.l0.sf.5.  \\ 
i  perf.  part.  i  særlig  anv.  ingen  udelukket 
(0:  alle  uden  undtagelse).  JBaden.DaL.  Ude- 
lukkende Ret  (jf.  bet.  3.ij,  Ret  som  man 
har  for  Sig  allene;  alle  andre  uåelnkte.  Leth. 
(1800).  især  i  forb.  som  det  er  udelukket 
(at),  som  udtr.  for  afvisning  af  mulighed: 
det  er  umuligt;  det  kan  ikke  ske;  det  maa 
lades  ude  af  betragtning,  det  var  slet  ikke  30 
udelukket,  at  den  omtalte  Bladartikel  skrev 
sig  fra  \is,m.Pont.LP.VI1.60.  *Jeg  beder  Jer, 
Far.  —  Benaadning?  Udelukket.  KMunk. 
C.75.  Gennemførelsen  af  en  saadan  Tanke 
(maatte)  paa  Forhaand  .  .  betragtes  som 
udelukket.  Vor  Stand. 19  39. 218. sp.l.  Biologien 
og  Juraen  arbejder  ikke  med  ensartede  Be- 
greber. Naar  Biologien  siger  „udelukket", 
betyder  dette,  at  der  hverken  teoretisk  eller 
praktisk  er  nogensomhelst  Mulighed  for,  at  4o 
et  Forhold  nogensinde  kan  indtræde,  me- 
dens Ordets  Betydning  i  almindelig  Sprog- 
brug, og  saaledes  som  Juristerne  bruger  Or- 
det, ikke  er  nær  saa  absolut.  Ugeskr.fRetsv. 
1945.B.71.  1.5)  m.  tings-subj.:  bringe  til  op- 
hør; ophæve;  hindre,  at  noget  sker  ell.  ind- 
træffer; umuliggøre  fremkomsten  ell.  tilstede- 
værelsen af  noget;  nu  især:  være  uforenelig 
med.  *din  Aand  er  ey  tilrede,  (  Og  din 
Hielp  er  \ide\ukt.Kingo.SS.III.l7.  *  Syn- 50 
dernes  Forladelse  |  Rosen  (SalmHj.512.1: 
SelvrosJ  udelukker.  Grundtv.SS. 1.685  (efter 
Rom.3.27).  Hos  Kvinderne  udelukker  i  Reg- 
len stærk  Sympati  skarp  Kritik.  Brandes. 
I II. 700.  (jf.bet.S.i;  log.:)  Et  saadant  For- 
hold mellem  to  Begreber  kaldes  et  kontra- 
diktorisk Forhold  .  .  det  vil  sige:  ikke  blot 
udelukke  de  to  Begreber  hinanden,  men 
naar  det  enes  Gyldighed  er  udelukket,  maa 
det  andet  gdslde.Høffd.Logik.21.  \\  i  forb.  eo 
m.  nægtelse,  „elskværdig."  —  „Ærekier!"  — 
„Det  ene  udelukker  ikke  det  andet."  TBruun. 
(Skuesp. 1,1.7).  en  saadan  Uforanderlighed 
udelukker  jo  ikke  al  Forandring,  Zier&./Y 


240.  At  de  fleste  Forbrydere  ikke  bliver 
straffet,  udelukker  ikke  .  .  at  de  fleste 
straffede  er  Forhiydeie.Steincke.Tegnestifter. 
(1938).117. 

2)  (ved  sammenblanding  m.  udlukke;  sj.) 
lukke  ud;  lade  slippe  ud;  lade  gaa  ud.  Ef- 
ter Forstanderens  Tilsigelse  udelukker  (syge- 
passeren daarekistelemmerne)  i  den  uden  for 
værende  Gang,  for  at  de  kunne  spadsere. 
Cit.l826.(RibeAmt.l924.145). 

3)  (vel  til  dels  efter  ty.  ausschliessend,  jf. 
ty.  ausschliesslich  samt  eksklusiv)  part.  ude- 
lukkende brugt  som  adj.  og  adv.,  i  anv. 
svarende  til  bet.  I.4-5  (i  tilfælde,  hvor  ord  som 
(alt)  andet,  (alle)  andre  kan  tænkes  under- 
for staaet  som  obj.).  3.1)  (nu  1.  br.  i  alm.  spr.) 
som  adj.:  som  er  forbeholdt  ell.  tilkommer  en 
enkelt  ell.  enkelte  med  udelukkelse  af  alle  an- 
dre; som  forhindrer  andre  muligheder;  som 
kun  omfatter  en  særlig  udvalgt;  ene  og  alene. 
vAph.(1759).  Udelukkende  Hyldest  (0:  til 
Seline  alene).  Bagges. IV.  109.  Bøndernes  .  . 
temmelig  udelukkende  Indflydelse  paa  Re- 
præsentationens Sammensætning  formind- 
skes noget.  Bornholms  Tidende.''/ sl866.2.sp.l. 
den  Skyldige  maa  have  Tingen  i  sin  ude- 
lukkende Varetægt.  (?oos.//.35<?.  udeluk- 
kende ret  ^rettighed.  MO.^),  (jur.)  ene- 
ret. JBaden.DaL.  Navneretten  maa  opfattes 
som  en  Eneret,  en  udelukkende  Ret  for  Fa- 
miliens Medlemmer  til  at  bære  dennes  Navn. 
Borum.Familieretten.I.(  1936). 167.  Forfatter- 
retten, Kunstnerretten  og  andre  „udeluk- 
kende Erhvervsrettigheder"  eller  Enerettig- 
heder. HenryUssing. Erstatningsret.  (1937). 41. 
II  som  kun,  ene  og  alene  er,  hvad  subst.  betegner; 
ogs.:  ensidig.  Alle  de  kristelige  Religioner 
lære  Sjælens  Udødelighed,  og  .  .  tjene  til  at 
drage  Mennesket  fra  den  udelukkende  Ny- 
delsessyge. Gjengangeren.(  1844). 361.  Det  vil 
da  næppe  undre  Dem,  Hr  Professor!  at  jeg 
ikke  kan  underskrive  Deres  udelukkende 
Lovtale  over  den  tyske  Historieskrivning. 
TroelsL.OmKulturhistorie.(1894).43.  (i  skødes- 
løst spr.)  i  tilfælde,  hvor  ordet  egl.  hører  til 
et  flg.  præp.-led  som  adverbiel  bestemmelse  til 
det:  I  Anledning  af  H.  C.  Andersens  lOOaarige 
Fødselsdag  er  der  lagt  et  særligt  Fest- 
Program  med  udelukkende  Kompositioner 
til  den  gamle  Digters  Yærkei.  Aarhus Amts- 
tidende.yil905.3.sp.l.  en  stærk  og  udeluk- 
kende Fodring  med  ren  Lucerne  eller  Hvid- 
kløver (hører)  ikke  .  .  hjemme  i  rational 
Fodring.  BornholmsLandbrug.l931.395.sp.2.  \\ 
(sj.)  om  sted:  aflukket  for  andre,  uvedkom- 
mende; reserveret  for  faa  udvalgte;  eksklusiv. 
Saa  afsides,  den  (0:  en  stad  i  helvede)  ligger, 
og  saa  udelukkende,  den  end  er,  maa  der 
dog  vist  gives  Folk,  som  vide  alminde- 
lig Besked  deTom.Rowel.Br.552.  jf.:  (digtet) 
havde  noget  af  hint  udelukkende  (Brandes. 
DD.204:  exclusive^  Præg,  som  den  person- 
lige Henvendelse  til  en  enkelt  giver.  Brandes. 
11.38.  3.2)  som  adv.:  med  udelukkelse  af  alle 


22* 


343 


IJdelakkelse 


uden 


344 


ell.  alt  andet;  ene  og  alene;  kun.  (ofte  foran- 
stillet som  en  art  præp.).  JBaden.DaL.  Det 
tilkommer  udelukkende  ham  som  Husets 
BehoGi. VSO.  man  frigjør  sig  ikke  altid, 
fordi  man  kan  det,  men  udelukkende  fordi 
man  vil  det.  Kofoed-Hansen.L.223.  jeg  har 
levet  i  fortrykte  Kaar,  og  véd,  at  de  Mæg- 
tige og  Rige  ikke  bør  regjere  udelukkende. 
Schand.F.135.  Der  var  ikke  mange  Passa- 
gerer ombord,  udelukkende  Italienere.  EChri- 
stians.NT.59. 

Ude-lukkelse,  en.  flt.  (1.  Ir.)  -r  (Gram. 
Breve.76.  LTid.1738.145.  MO.).  (jf.  fsv.  ute- 
lykkilse)  vbs.  til  II.  udelukke  (ell.  lukke  nde), 
især  i  flg.  anv.:  I)  til  II.  udelukke  1.2:  for- 
hindring af  adgang;  især:  forhindring  af  del- 
tagelse; eksklusion.  Prindsen  af  Vales  ude- 
lukkelse fra  Thxonen.Holb.Anh.177.  Sver- 
riges  Udelukkelse  af  R&ndelen.Slange.ChrlY 
971.  en  Dommers  Udelukkelse  eller  Fri- 
tagelse formedelst  Inhabilitet.  LovNr. 90  ^^t 
1916.§46.  II  (l.br.)  lockout.  Hørup. 1 1 1. 309. 
I  Formen  begyndte  saaledes  denne  Arbejder- 
strid .  .  som  en  Udelukkelse;  men  i  Virke- 
ligheden var  den  en  Strejke.  (Sam/unde^"/! 
1901.2.sp.2.  2)  (nu  næppe  br.)  til  II.  ude- 
lukke 1.3:  udeladelse;  overspringelse.  Ude- 
lukkelser af  saa  mange  vigtige  Ting,  som  er 
Synd  og  Haanhed  at  fortie  i  en  Historie. 
Oram.Breve.76.  Herforuden  skal  næppeligen 
findes  een  eeneste  Elision  eller  Bogstavs  Ude- 
lukkelse. Clitau.PT.Fort.3.  Rahb.LB.I.iii.  3) 
til  II.  udelukke  1.4:  ikke -medtagelse;  und- 
tagelse; især  i  forb.  som  med  udelukkelse 
af,  eksklusive.  Ruge. FT. 341.  Leth. (1800). 
e.  br.  4)  (log.)  til  II.  udelukke  1.5.  Ifølge 
Sætningen  Nr.  3  (Contradictions-Principet) 
bliver  Udelukkelsen  nu  paa  det  bestemte- 
ste udtrykt  saaledes:  Enhver  Ting  er  enten 
mulig  eller  umulig.  Heib.  Pros.  1.221.  hertil 
Udelukkelsesprincip  (se  Kierk.XY.756). 
t  -iakkelses-vis,  adv.  til  -lukkelse  3: 
med  udelukkelse  af  alt  andet;  udelukkende. 
det  (o:  finere  madlavning),  som  man  saa  ofte 
udelukkelsesviis  kalder  Huusholdning.  Rahb. 
Fort.II.413.  Han  sætter  .  .  Kilden  for  denne 
Død  udelukkelsesviis  i  Hjertet,  og  hidleder 
de  øvrige  Organers  Død  blot  fra  den  Man- 
gel paa  Blod,  de  derved  lide.  PhysBibl.XX. 
377.  JFBergs.G.235. 

Ude>maal,  et.  (1.  br.)  i  langbold:  bag- 
maal  (mods.  Hovedmaal  I.2).  Gymn.Il.34. 
-mand,  en.  (1.  br.)  i  boldspil,  lege:  deltager, 
spiller,  som  er  ude,  har  uleg.  SaUXXIV155. 

uden,  adv.,  præp.  og  konj.  [iu*5(a)n,  dagl. 
'u&(8)n]  liden.  Høysg.AG.24.  (æda.  utan,  utæn 
som  adv.,  præp.  og  konj.  (i  bet.  7.1  og  8), 
SV.  utan,  no.  uten  (uta),  oldn.  litan,  adv., 
præp.  og  konj.  (i  bet.  8),  oeng.  utan(e),  ty. 
aussen  (jf.  daraussenj,  got.  utana,  adv.;  egl. 
adv.  m.  bet.  „udefra" ;  afi.  af  ud;  jf.  foruden 
samt  kun  ||  mods.  inden) 

A.  som  adv. 

I)  uden  forb.  m.  præp.  i.l)  som  udtr.  for,  at 


noget  ikke  omsluttes  af  noget  andet,  men  fin- 
des hinsides  en  grænse,  et  omraade  ell.  paa 
ydersiden;  især:  paa  ell.  ved  den  udvendige 
side  af  noget;  ud  en  paa;  udenfor;  navnlig  i 
forb.  som  inden  og  uden  (ogs.  overf.),  se 
inden  l.i  samt  II.  krank  2.  ||  (sj.)  i  anden 
anv.  vi  (bemærkede)  en  Brig,  der  .  .  havde 
sin  Jolle  uden  (alm.:  ude^,  ligesom  han  ogsaa 
havde  Communication  med  Landet  (Africa). 

10  Cit.l836.(WJWulff.DaGuineavardansk.(1917). 
78).  1.2)  {glda.  widhæ  udhen,  kunne  udenad; 
sml.  oldn.  utan  bokar,  boekr  (se  nærmere 
SNF.XXXI-XXXII,9.1ff.);  jf.  foruden  (8), 
udenad  (1),  udvendig  6  og  inden  I.2;  nu 
kun  dial.)  i  forb.  som  læse  uden,  fremsige 
udenad.  Feilb. 

2)  styret  af  præp.  (jf.  ogs.  foruden^;  i  forb. 
fra  uden  anv.  som  adv.,  (1.  br.)  udvendig 
fra;  fra  det  ydre;  udefra;  navnlig  i  overf.  anv., 

20  om  hvad  der  ikke  vedrører,  staar  i  forbindelse 
med  et  lands,  en  nations  indre  forhold  ell, 
(især)  en  persons  indre,  sjælelige  liv.  PalM. 
IV.  194  (se  u.  inden  2).  *  Hvert  et  Indtryk 
han  fra  Uden  fik  .  .  hans  Hjerte  haardt 
berørte.  sa.AdamH.  1. 196.  VilhAnd.  GD.  130. 
II  (jf.  af  B.2.2^  m.  flg.  af.  Sproget  blev  .  . 
fordærvet,  hvilket  .  .  maa  tilskrives  Tiden 
og   Paavirkning  fra   uden   a,L  Hiibertz.Aarh. 

l.VII. 

30  3)  i  faste  forb.  m.  flg.  præp.  ell.  adv.  (jf. 
ogs.  uden-ad,  -fraj.  3.1)  uden  for  som  præp. 
(og  adv.,  se  udenfor^.  I.  som  udtr.  for,  at  noget 
skilles  fra  et  (afgrænset)  omraade  ved  en  af- 
grænsning (dør,  mur,  væg,  skel,  grænse)  og 
befinder  sig  paa  den  udvendige  side  af  denne; 
ofte  som  udtr.  for  udelukkelse.  Fienden  var 
uden  for  Yolden.  Holb.Bars.I.l.  Strax  uden 
for  Vester- Port,  paa  venstre  Haand  (er) 
en  Grund  som  bestemmes  til  Tømmerhand- 

40  lernes  'Qxug.EPont.Atlas.il .116.  *saa  sprin- 
ger jeg  uden  for  Mur  og  for  Yæg.  Skjoldb. 
US.I.l.  danske  Ingeniørfirmaers  Virke  uden- 
for vort  Lands  Gxænsex. A.T.Y  1946/47.6. 
uden  for  døren:  Peder  stod  udenfor  Bø- 
xen.Joh.18.16.  Da  hendes  Fader  spurgte 
hende,  hvor  hun  havde  faaet  (blomsterne), 
sagde  hun,  hun  havde  kjøbt  dem  udenfor 
(alm.:  vedj  I)øxen.Tops.I.181.  (ikke)  komme 
uden  for  en  dør  olgn.,  se  I.  Dør  3.3.  sætte 

50  uden  for  døren  olgn,,  egl.:  vise  (et  barn) 
ud  af  et  værelse  (som  straf);  billedl.,  som 
udtr.  for,  at  noget  tilsidesættes,  forsømmes. 
I  et  Hjørne  af  Tychos  Forfatterskab,  næsten 
sat  uden  for  Døren,  finder  vi  hans  eneste 
Forsøg  paa  at  fremstille  et  naturvidenskabe- 
ligt-filosofisk  Emne  paa  Dansk.  OFriis.Litt. 
387.  uden  for  porten,  se  Port  l.i.  vekse- 
lerer uden  for  snoren,  se  I.  Snor  1.4.  || 
i  udtr.,  der  betegner,  at  noget  springer  frem 

60  foran,  ikke  er  i  række  med  noget,  et  Træ,  som 
Grænene  ere  afhugne  paa,  noget  uden  for 
Bullen.  S chousbølle. Saxo. 44.  Udenfor  Linien. 
VSO.  jf.:  Alle  igjennem  Øresund  seilende 
Skibe  (skal)  stryge  deres  Seil  .  .  Saluten 


346 


uden 


nden 


846 


(skal)  skee,  imedens  den  nordligste  Kirke  i 
Helsingøer  gaaer  ind  .  .  bag  Slottet  (o:  Kron- 
lorg)  .  .  Strygningen  .  .  er  skeet,  førend  Kir- 
ken kommer  uden  for  Slottet  igjen.  ilfii. 
1756.161.  sml.  Feilb.  2.  m.  styrelse,  som  le- 
tegner  en  afgrænset  plads,  et  begrænset  om- 
raade.  de  førte  ham  ud  og  lode  ham  blive 
udenfor  (Chr.VI  og  1931:  uden  for^  Staden. 
lMos.19.16.  den  Høflighed  .  .  som  dette  Folk 
baade  i  og  uden  for  Landet  viser  mod  Frem- 
mede. JSneed.VIII. 237.  hun  havde  aldrig 
været  uden  for  Fyhn.HCAnd.BCÆ.I.21. 
en  nerveus  Tilbøjelighed  til  at  helde  det 
meste  af  Punscheskeens  Indhold  udenfor 
Glasset.  PHans.  KK.  133.  ||  (nu  1.  ir.)  om 
menneskets  forhold  til  omverdenen,  den  ydre 
verden.  En  viis  Mand  .  .  er  den  .  .  som  er 
uden  Sorg  .  .  anseende  alle  Kendelser  som 
uden  for  sig.  Eolh.MTkr. 537.  Synet  kaldes 
den  Evne,  at  fornemme  Legemerne  som  ere 
uden  for  os  selv,  formedelst  det  Indtryk, 
disse,  ved  Hielp  af  Lyset,  giøre  paa  vore 
Øine. AWHauch.(1799).333.  Enhver  Synd, 
som  Mennesket  giør,  er  udenfor  (Chr.VI: 
udenj  Legemet;  men  hvo  som  bedriver 
Skiørlevnet,  synder  mod  sit  eget  Legeme. 
lCor.6.18.  3.  (jf.  gruppe  1)  som  udtr.  for,  at 
noget  ikke  er  underkastet  begrænsning,  at  en 
virksomhed  udføres,  et  forhold  vedvarer  ud 
over  et  vist  maal  ell.  punkt;  ogs.  som  udtr. 
for  at  være  fri  for  noget.  Dette  er  udenfor 
Sagen,  o:  kommer  ikke  Sagen  ved.Høysg.S. 
301.  uden  for  Priisopgaven  (var)  indleveret 
Balders  Død  (o:  værket  var  ikke  indleveret 
som  prisopgave).  NyerupRaKb. VI. 346.  C.  var 
udenfor  al  Fare.  Hauch.PF. II. 60.  Brunius 
(er)  i  sit  Skrift  om  Bornholm  ikkun  meget 
sjældent  .  .  gaaet  udenfor  den  jævne,  ædru 
Beskrivelse  af  Bygningsværkerne.  HJHolm. 
BK.l.sp.2.  Det  var  uden  for  Reglerne.  PoL 
**U1945.6.sp.6.  uden  for  dagsordenen  drøf- 
tede man  forskellige  mindre  spørgsmaal  \ 
uden  for  censur,  sammenligning,  tvivl 
olgn.,  se  Censur  3.2  osv.  uden  for  lands  lov 
og  ret,  se  Land  4.3.  uden  for  det  sæd- 
vanlige ^almindelige.  Bl&T.  Cit.l940.(Bran- 
des.Br.III.xxxiv).  normale.  Pol."/»1942.13. 
sp.4),  se  sædvanlig  2.  i  forb.  som  uden  for 
en  vis  grænse:  (hundens)  Angst  var  nu 
uden  for  alle  Grænåser.  Kielsen.A.44.  uden 
for  mulighedens  grænse,  se  Mulighed  l.i. 
uden  for  høre-,  række-,  skud-,  syns- 
vidde, se  Hørevidde  osv.  (falde)  uden  for 
rammen  ell.  rammerne,  se  III,  Ramme 
2.2.  4.  (jf.  gruppe  2)  m.  styrelse,  der  betegner 
et  forestillet,  afspærret  omraade;  især  i  udtr., 
der  angiver  mangel  paa  forbindelse  med,  ikke- 
deltagelse  i  noget,  (ofte  i  udtr.  som  holde  sig, 
staa,  stille  sig,  være  uden  for  noget^.  Hånd 
var  uden  for  den  stempling  (o:  sammen- 
sværgelse). Moth.U  43.  lad  mig  blive  uden  for 
den  Ting. Heib.Poet.V 1. 256.  Jeg  stod  ganske 
udenfor  den  parvise  eller  flokkevise  For- 
trolighed, som  mine  Kammerater  dyrkede. 


KLars.AH.25.  Præsten  (berettede)  K.  .  .  og 
sang  en  Altergangssalme  .  .  A.  .  .  sang  med. 
J.  var  uden  for  det  hele.  Elkjær. NT. 17 3. 
staa  uden  for  Partierne.  J5ZcéT.  (nu  næppe 
br.:)  Frosten,  som  var  utrolig  stærk,  satte 
mig  uden  for  den  Stand  (nu:  ud  af  stand  tilj 
at  gaae  ud  i  alle  hellig  Bagene.  Klevenf.RJ. 
115.  uden  for  gevær,  nummer,  tur,  se 
Gevær  4.1  osv.  \\  m.  h.  t.  tid.  („Don  Juan" 

10  gør  Mozart)  til  en  classisk  Componist  .  .  Ved 
Don  Juan  træder  han  ind  i  hiin  Evighed, 
der  ikke  ligger  udenfor  Tiden  men  midt  i 
denne,  der  ikke  ved  noget  Forhæng  skjules 
for  Menneskenes  Øine.  Kierk.1. 35.  fra  den 
Tid  har  jeg  faa  Erindringer  om  mine  For- 
ældre sammen  uden  for  Maaltiderne.  4ndiVa;. 
DB.19.  uden  for  Kontortid.  Lwdu.  5.  (jf. 
gruppe  4;  nu  sj.)  i  forb.  som  blive,  komme, 
være   uden   for   sig   selv,    blive   ell.   være 

20  stærkt  optaget  ell.  grebet  af  noget;  blive  ell. 
være  ude  af  sig  selv.  Folket  .  .  var  af  Glæde 
saa  aldeles  uden  for  sig  selv,  at  de  glemte 
at  indskrenke  Kongens  M&gt.  LTid.1725.630. 
(han)  kyste  mig  med  saadan  Heftighed,  at 
jeg  kom  snart  uden  for  mig  selv  derover. 
Prahl.AE.I.llO.  han  (begyndte)  at  blive  som 
uden  for  sig  selv,  og  bævede,  og  zittrede. 
Rahb.Tilsk.I.139.  C.  driver  for  alle  Tilfæl- 
digheder idag  .  .  Han  er  udenfor  sig  selv. 

30  P Levin. LN.  102.  bringe  (PAHeib.Sk.III. 
106)  ell.  sætte  uden  for  sig  selv:  Deres 
Stemme  .  .  henrykker  mig  og  sætter  mig 
uden  for  mig  selv.  NKBred.Zem.60.  Biehl. 
DQ.II.113.  6.  (jf.  bet.  b)  med  udelukkelse, 
fradrag  af;  foruden  (2);  dels  f:  med  und- 
tagelse af;  undtagen,  naar  hånd  (o:  Kri- 
stus) siger,  at  alle  ting  ere  ham  underlagte, 
da  er  det  aabenbare,  at  det  er  uden  for  ham 
(o:  gud)  (1819:  ham  undtagen^,  som  haver 

40  underlagt  ham  alle  ting. ICor. 15.27 (Chr.VI). 
II  dels  som  udtr.  for,  at  der  yderligere  kommer 
noget  til  foruden  det  allerede  nævnte  ell.  almin- 
delige. Om  Runernes  Brug  til  Skrift  udenfor 
det  monumentale.  PGThorsen.(bogtitel.l877). 
Forslag  om,  at  der  paa  den  aarlige  General- 
forsamling skulde  vælges  —  udenfor  de  sted- 
valgte Repræsentanter  —  tre  Medlemmer  til 
at  tiltræde  Repræsentantskabet.  »Sorø^w<sh'd. 
^*/iol908.3.sp.l.    3.2)   uden    om   (sjældnere, 

50  især  anv.  i  egl.  bet.  uden  omkring.  Cit.1772. 
CiHder.IV55).  K Aaby e.PT. 147)  som  præp.  (og 
adv.,  se  udenom  2);  dels  om  bevægelse  langs 
den  udvendige  side  af  noget;  navnlig  om  be- 
vægelse, hvorved  man  undgaar  at  komme  in- 
den for  et  omraade,  ell.  hvorved  man  undgaar 
at  støde  paa,  ramme  nogen  ell.  noget;  ogs. 
som  udtr.  for  at  ramme  ved  siden  af  noget. 
uden  om  hyen. Moth.U 44.  *De  store  Torve 
gik   han    nåenom.PalM.AdamH.I.lOl.   Jeg 

60  .  .  omfavnede  den  leddeløse  Oprører  bag- 
fra, udenom  hans  Arme.  Hjort.B. 1. 92.  Da 
Redningsbaaden  var  naaet  ind  under  den 
frelsende  0  styrede  de  den  udenom  et  Næs. 
J  V Jens. RP. 202.  (gærdespilleren)  slog  uden- 


347 


uden 


uden 


348 


om  en  af  (kasterens)  Bolde.CncJcet.1935.71. 
sp.l.  II  dels  som  udtr,  for,  at  noget  omgiver 
noget  andet,  en  .  .  fordærvende  Magt,  hvis 
Kraft  vi  fornemme  allevegne  udenom  os, 
men  ogsaa  i  vort  lndTe.Mynst.Betr.1.280. 
Om  Luftlaget  udenom  Dyret  er  atmosphæ- 
risk  Luft  eller  kun  forbrugt  Respirations- 
luft,  vides  ikke.  WesenbL.Ins.125.  (nu  1.  ir.) 
om  klædningsstykke  olgn.:  uden  paa  et  an- 
det klædningsstykke;  over.  Han  har  en  Vest  i_o 
uden  om,  eller  over  (men  ikke  udenfor) 
Tiøjen.Høysg.S.301.  V80.  D&H.  \\  i  overf. 
anv.,  i  udtr.,  der  angiver,  at  man  søger  at 
undgaa  ell.  omgaa  noget,  ikke  har  forbin- 
delse med  noget.  Arbejdsgiverne  opgav  al 
videre  Tanke  om  at  sætte  Virksomheder  i 
Gang  uden  om  Oiga,nisa,tionen.  AndNx.PE. 
III.318.  Højtidelige  Personer  .  .  levede  i 
Grunden  saa  besynderligt  udenom  det  virke- 
lige Li\.SKoch.Digteren.(1907).73.  Land- 20 
brugs  ministeriet  har  ganske  uden  om  Rigs- 
dag og  Finansudvalg  indført  en  Omsætnings- 
afgift. PoL'A  1942. 5.  sp.  2.  der  er  ingen  vej 
uden  om  det  olgn.,  se  Vej.  især  i  forb.  som 
gaa  uden  om  noget.  Grundtv.DV.  lY  149. 
ord  der  hører  til  sprogets  mest  daglige  brød 
.  .  dem  går  de  gængse  ABC'er  udenom  i  en 
lang  hue.  Jesp.MFon.*9.  Det  var  ikke  noget 
Spørgsmaal,  man  kunde  gaa  udenom. J.a 
Dons.MV192.  gaa  ell.  luske  uden  om  noget  30 
som  katten  om  den  varme  grød,  se  Grød  1, 
luske  1.1.  komme  uden  om  noget,  især  i 
forb.  m.  nægtelse:  ikke  kunne  undgaa;  ikke 
kunne  slippe  for.  selve  Tingen  kunde  han 
ikke  komme  udenom.  AndNx.PE.II.202.  Sta- 
ben (0:  stabssergenten),  han  var  ikke  til  at 
komme  udenom,  hans  Øjne  var  .  .  paa  En 
Dag  og  'N&t.PLevin.RF.lll.  se  ogs.  komme 
sp.lOSS*".  jf.:  vi  kommer  ikke  udenom  (0: 
maa  indrømme),  at  langt  Haar  er  absolut  40 
det  Bmu^^e%te.TidensKvinder.^*/il929.10.  \\ 
(1.  br.)  uden  for  (3) ;  ud  over.  I  Skoletiden 
læste  han  ogsaa  meget  uden  om  Skolefagene. 
MKrist.(BiogrL.'VI.161).  Gennemsnitstyske- 
ren  i  den  amerikanske  Zone  fik  mindst  260— 
300  Kalorier  om  Dagen  udenom  Ratione- 
rmgen.DettredjeStandpunkt.1947.25.  3.3)  uden 
over  som  præp.  (og  adv.,  se  udenover^;  spec. 
(nu  1.  br.)  i  udtr.  for,  at  et  klædningsstykke 
tages  over  et  andet.  Høysg.S.301(se  u.  bet.  50 
3.2^.  Hans  Habit  .  .  trak  han  uden  over 
sin  grønne  Kiole.Riber.(Egeria.1, 2.(1805). 84). 
(en  mand)  med  høie  Støvleskafter  uden  over 
Benklæderne. /np.  £2^.  y/.  79.  hun  trækker 
(arbejdstøjet)  paa  uden  over  sit  eget  Tøj. 
BMikkels.PP.97.  Feilb.III.952.  3.4)  uden 
paa  som  præp.  (og  adv.,  se  udenpaaj,  paa 
den  udvendige  side  af;  paa  ydersiden  af.  slaae 
een  .  .  inden  og  uden  paa  Laaiet.  Høysg. 
8.135.  Paa  Strækningerne  København  H. —  eo 
Østerport  og  Hellerup— Charlottenlund  maa 
Personalet  ikke  bevæge  sig  uden  paa  To- 
gene. DS'B.Ordrelf. 147.  jf.:  4  af  (munkene) 
vare   let  lystige  Personer,  som  man  kunde 


see  Dovenskaben  uden  pa.a..  Riber.  (Egeria. 
1, 2. (1805). 86).  m.  h.  t.  klædedragt  olgn.: 
Gehænget  bæres  udenpaa  Frakken  men  in- 
denfor J&kken.  Scheller.MarO.  Skaftestøvler 
udenpaa  BenklædeTue. PolitiE.^*/il922.3.  ofte 
om  udskrift  paa  brev  olgn.:  Holb.DH.III. 
100.  Flaskebrevet  .  .  Uden  paa  Flasken 
(staar  osv.).Bagges.II.245.  Rosman.HansDat- 
ter.(overs.l933).90.  3.5)  uden  til  som  præp., 
(dial.)  uden  for.  De  stod  her  i  gamle  Dage 
med  Hatten  i  Haanden,  gjorde  Gaardmæn- 
dene,  her  udentil  Butiksdøren.  JaA;ZnM.i2.9. 
Feilb.III.952.  \\   som  adv.,  se  udentil. 

B.  som  præp.;  egl.  styrende  gen.,  jf.  ssgr. 
som  uden-bords,  -bys,  -lands  osv.  og  adver- 
bielle forb.  som  uden  des  (u.  bet.  6.2^  ell.  forb. 
(hvor  der  foreligger  gi.  gen.  flt.)  som  uden 
borde  pinden  eller  uden  Skibs  Borde.  Cit. 
1798.(HistMKbh.2R.I.139)),  uden  døre  (se 
u.  bet.  4.1),  uden  gaarde  (Mau.4246),  uden 
huse  (se  Hus  3^. 

4)  (uden  for  enkelte  faste  forb.  (m.  over- 
gang til  bet.  &)  nu  især  bibl.,  højtid,  ell.  arkais.) 
egl.  m.  h.  t.  sted:  uden  for.  4.>)  m.  styrelse, 
der  betegner  afspærring  (især  ved  subst.  som 
Dør,  Port,  Voldj.  Der  bleve  mange  slagne 
baade  inden  og  uden  Yoldeue.  Høysg.S.299. 
Vi  spadseerte  sammen  uden  Vesterport  for 
at  see  den  der  opreiste  Frieheds-Støtte. 
HHans.PD.87.  \\  m.  Dør  som  styrelse: 
Moth.U43.  hvi  staae  i  Qvinder  her  paa 
Gade  uden  Børen? PVJac.Trold.21.  A  maa 
ett  komme  uden  en  Dør. Aakj.PA.lOO.  UfF. 
uden  døre:  Høysg.AG.155.  Der  kunde  slet 
ikke  være  Tale  om  Haven  eller  noget  An- 
det uden  Børe.  JPJacII. 167.  Feilb.III.951. 
uden  porten,  se  Port  l.i.  uden  vejen, 
se  Vej.  4.2)  m.  styrelse,  der  betegner  en  af- 
grænset plads,  et  aflukket  rum:  uden  for  (2). 
(ofte  i  forb.  som  uden  byen,  herredet,  landet, 
riget,  jf.  uden-bys,  -herreds,  -lands,  -rigs^. 
Fanger  mand  Saar  i  Horeseng  .  .  da  ligger 
hånd  paa  sine  egne  Gierninger  . .  Men  dræbis 
hånd  uden  Horeseng  .  .  da  gaais  derom, 
som  om  andet  Br&h.  DL.6 — 12 — 5.  jeg  troer, 
vi  ere  de  eeneste,  som  ere  kloge  baade  uden 
og  inden  St&den. Holb.Ul.II.9.  *(de)  som  | 
Vil  uden  Landet  drage.  Falst.48.  *Der  var 
Begravelse  her  uden  Byen  |  Paa  Kirke- 
gaarden. Oe/jiI./.55.  det  fastsloges,  at  de  (0: 
riddere  og  væbnere)  ikke  var  pligtige  til  at 
tjene  uden  Riget. DanmRigHist.il. 244.  \\ 
uden  huset  olgn.  *  Denne  Svend  skal  holde 
Vagt  I  Uden  Huset,  kige  Stierner  paa  den 
kølige  Alta.n.Oehl.1.164.  ofte  som  modsætn. 
til  hjemme,  i  huset:  Min  beste  Profit  bestaar 
derudi,  at  jeg  skiencker  for  Folk,  som  kom- 
mer i  mit  Huus.  Jeg  selger  vel  en  hob  011 
uden  Huset,  men  baader  icke  saa  meget 
derved.  Holb.GW. III.  3.  uden  Huset  søgte 
(hun)  at  undflye  .  .  de  Bekymringer,  der 
hiemme  vare  hendes  eneste  Selskab.  i2a^&. 
Fort.I.415.  (kongen)  lod  ham  opfostre  uden 
Huset. Orundtv.PS. 1. 51 3.    uden    huse,    se 


i 


349 


uden 


uden 


350 


Hus  3.  ligge  uden  kirken,  se  Kirke  2,2. 
II  f  om  menneskers  forhold  til  den  ydre  ver- 
den. lCor.6.18(Chr.VI;  se  u.  bet  3.i;.  4.3) 
om  en  virksomheds  ell.  et  forholds  begræns- 
ning: uden  for  (3).  *denne  Dag  og  Nat  | 
Mig  forekomme  som  et  Eventyr,  |  Der  lig- 
ger uden  Mulighedens  Giænåser.Oehl.XYW. 
uden  indskrænkning,  maade,  maal, 
se  Indskrænkning  1.2  osv.  ||  i  udtr.  m.  over- 


over  ham,  ingen  Lyd  uden  Insekternes  evige 
Summen.  Jørg.  LT.  3.  jf.:  Replikken  frem- 
kaldet slet  ingen  Virkning  uden  comisk. 
Kierk.1.92.  talem.:  der  er  ingen  tilsammen 
viet,  uden  munken  og  hans  kappe,  se  I. 
Munk  1.  foran  pron.,  der  viser  kasus:  Jeg 
har  ingen  ven  uden  h.a,m.Moth.U43.  Ingen 
kan  gøre  det  uden  mig  (olm.:  jeg). Mikkels. 
Ordf.239.  \\   (jf.  kun;  efter  foreg,  ikke  (ell. 


gang    til    bet.  6.    uden    fare,    se    I.  Fare.  lo  ej^;   ofte   sammenrykket:  ikke   uden.    *Jeg 


uden  sammenligning,  se  Sammenligning 
3.  uden  tvivl,  se  Tvivl  4.4.  4.4)  d.  s.  s. 
uden  for  4  (se  u.  bet.  B.i).  Andet  Forord, 
til  Læserne  uden  Langet. FGuldb.S. 8.  uden 
ægteskab,  uden  ægtestand,  se  Ægteskab, 
Ægtestand.  ||  i  forb.  m.  overgang  til  bet.  6. 
være  uden  kontakt  med,  se  Kontakt  1.5. 
være  uden  redning,  se  I.  Redning,  komme, 
sætte  uden  stand,  se  Stand  4.4.  ||  f  m.  h.  t. 


har  otte  Ulivssaar,  |  de  er  baade  dybe  og 
onde;  |  havde  jeg  ikke  uden  eet  af  dem,  | 
jeg  kunde  ikke  leve  en  Stunde.  Z)FZ7.nr.2. 
17.  han  lever  af  Roer  og  Jord -Æble,  spi- 
ser ikke  Kiød  uden  to  gange  om  Ugen. 
JSneed.1.49.  Det  vilde  Menneske  (firider) 
alt  hvad  det  bruger,  fordi  det  ei  behøver 
uden  liåei.Kraft.VF.ål.  man  kunde  kiøre 
i  siede  den  13de,  dog  ikke  uden  til  Nød. 


tid.  (kongen)  gaf  hannem  (o:  hamborgernes  20  Farum Er.71.    ikke    en    Lyd,    uden    Aarens 


udsending)  at  forstaae,  det  (0:  at)  slige  nye 
Forsiage  og  Paastand  vare  nu  uden  Tiden. 
Slange.ChrIY1379. 

5)  (jf.  uden  for  6  u.  bet.  3.1^  med  ude- 
lukkelse af;  med  fradrag  af;  foruden  (2). 
5.1)  (nu  navnlig  dagl.  ell.  i  folkeligt  spr.  og 
især  i  forb.  ikke  uden,  se  ndf.)  indskrænkende 
en  angivelse,  navnlig  en  absolut  (størrelses)- 
angivelse  fal  ell.  (se  ndf.)  ingen,  intet; ;  med 


Pladsken  i  Vandet,  høTtes.  HCAnd.SS.II. 
290.  et  Navn  .  .  som  ikke  kunde  nævnes 
uden  i  den  højtidelige  Stil.  Bergstedt.A.210. 
Feilb.  FrGrundtv.LK.226.  anv.  overflødigt 
(pleonastisk):  det  (kan)  i  det  høieste  ikke 
have  været  uden  en  Dragdukke.  VTess.LJF. 
83.  (jf.  kun  1  slutn.  samt  bet.  6.3  og  1)  be- 
stemmende inf.  ell.  bisætn.  Vi  ere  .  .  Kongens 
Undersaattere,  ikke  uden  saalænge  han  kand 


undtagelse  af;  naar  bortses  fra;  undtagen.  30  beskytte  os. Holb.DH.III. 189.  giøTikkeuåen, 


hvo  som  skiller  sig  fra  sin  Hustru,  uden  for 
Hoers  Sag,  giør,  at  hun  bedriver  Hoer. 
Matth.5.32.  Vindene  —  Bølgerne  —  alting  er 
roeligt,  uden  mit  EieTte.PAHeib.Sk.I.307. 
Alle  gaae  uden  Storveziren.  Oehl.I.152.  Hvem 
skulde  jeg  her  først  møde,  uden  Annette? 
Blich.(1920).X.175.  foran  pron.,  der  viser 
kasus:  Da  Bluhme  og  (Her sleb)  holdt  tysk 
og  dansk  Ligtale  over  Christian  den  Sjette, 


hvad  jeg  raader.  Horreb.II .247 .  Han  .  .  brød 
sig  ei  om  Comedie  eller  om  at  kjøre  i  Skoven, 
uden  alene  for  at  vise  sine  nye  Klæder. 
HCAnd.(1919).I.142.  De  tænker  ikke  uden 
paa  at  hugge  sig  et  Embede  med  stor  Gage. 
CEw.F.47.  II  efter  andre  ord  m.  rwegtende  ell. 
indskrænkende  bet.  I  veed  jo  (jf.  jo  lO.i; 
uden  (1742:  ikke  udenj  af  hans  egne  Ord, 
at  han  er  Baron.  Holb.HAmb. 1 1. 5.  den  høye 


græd  ingen  uden  Bluhme,  da  Bluhme  prædi-  40  mayestetiske  Glantz,  som  giør  dem  (0:  fyr- 


kede,  men  da  Hersleb  prædikede,  græd  alle 
uden  ham.  VilhAnd.  Litt.  IL  260.  (jf.  bet.  7 ; 
1.  br.  i  rigsspr.)  i  forb.  uden  det,  at,  indle- 
dende en  bisætn.:  bortset  fra,  at.  KomGrønneg. 
1.265.  hvad  Fordeel  er  der  da  for  dem, 
som  eie  det,  uden  det  (Chr.VI:  uden;  1931: 
ud  over;,  at  deres  Øine  see  derpaa? Præ<i. 
5.10.  han  er  Parcellist  og  ejer  sit  eget  Sted 
og   sidder   rigtig   godt   i   det  uden  det,   at 


stelige  personer)  saa  . .  skinnende,  og  forbyder 
de  sig  Nærmende  at  see  uden  med  nedbøyede 
og  rædselsfulde  Ansigter.  Klevenf.RJ. 91.  Vi 
havde  sjælden  uden  vore  Slægtninge.  Endog 
de  kom  kun  sammen  visse  Tider  om  Aaret. 
OGuldb.(HistMKbh.L32).  navnlig  efter  al- 
drig: Hånd  besøger  aldrig  gode  Venner  eller 
Slægtninge  uden  paa  de  Tider,  naar  hånd 
veed  at  de  har  Giester.Holb.Vgs.IL3.  foran 


han   jo   nu   er   bleven  syg.  Pont.SM. 110.  ||  50  pron.,  der  viser  kasus:  jeg  har  aldrig  elsket 


efter  foreg,  ingen  (ikke  nogen)  ell.  intet 
(ikke  noget),  (ofte,  især  i  forb.  som  ingen 
uden  mig  ("dig,  ham  osv.)  vanskeligt  at 
skelne  fra  bet.  d.i,  jf.  Mikkels. Ordf.239 ff.). 
Skue-Brødene  .  .  hvoraf  det  dog  ikke  er 
Nogen  tilladt  (Chr.VI:  ingen  er  tilladt;  at 
æde,  uden  Præsterne  alene.  Luc.  6.4.  Her- 
rens heele  Legeme  er  intet  uden  Fyr  og 
Flamme.  Holb.Tyb.1 1.2.   Ingen  uden  en  Af- 


uden  dig.  Gylb.(  1849). IX. 238.  5.2)  som  udtr. 
for,  at  noget  ikke  medregnes;  ud  over;  ikke 
medregnet;  dels  (i  folkeligt  spr.):  foruden 
(2.2).  vi  var  6  i  vognen  uden  chaufføren  j 
II  dels  i  forb.  uden  des,  (jf.  desuden;  nu 
næppe  br.)  ud  over  det  (nævnte);  foruden 
dette;  ydermere;  ogs.:  paa  forhaand;  i  og  for 
sig.  Slange.ChrIV954.  Ved  ethvert  Hof  gives 
udendes  nok  af  .  .  nedrige  Siele.  Tullin.IIL 


sindig  tragter  efter  Umuligheder.  fin^eZsf.A^ai.  60  364.  ♦Brudgommen  for  sin  Brud  tre  Tom- 


265.  de  saae  intet  uden  Død  eller  Slaveri 
ior  Øine.  Molb.DH.1. 175.  Meubler  var  der 
.  .  ingen  af,  uden  en  stor,  bred  Kasse,  han 
brugte  til  Seng.  HCAnd.SS.II.8.   Om  ham. 


mer  forud  har,  |  Det  endda  Lykke  er,  han 
ikke  mindre  var  |  Thi  Konen  uden  des  vil 
gierne  Høyden  tage.  Prahl.ST.III.39. 

6)  som  udtr.  for,  at  noget  ell.  nogen  ikke  er 


361 


uden 


nden 


352 


til  stede,  ikke  forefindes,  at  der  er  mangel  paa 
noget,  at  man  ikke  har  noget. 

6.1)  m.  styrelse,  som  betegner  ting  ell  for- 
hold (ofte  i  forl.  som  staa  (se  IL  staa  éA), 
være  uden  noget^;  som  udtr.  for,  at  noget 
ikke  er  forsynet,  udrustet  med  noget;  ofte: 
manglende  noget,  som  ellers  forefindes  (og  som 
derfor  savnes);  ogs.  (jf.  ndf.  1. 48)  sorn  udtr. 
for,  at  noget  udføres  uden  de  sædvanlige  red 


barligen  havde  lagt  ham  i  Giayen.  Blich. 
(1920). VIII. 136.  Uden  denne  Indfedtning 
vilde  Karteulden  .  .  blive  stikkende  i  (ma- 
skinerne). Manufact.(1872).136.  i  faste  forl. 
(hvorom  som  regel  henvises  til  vedk.  subst.): 
uden  aarsag,  uden  betænkning,  uden  blin- 
ken, uden  ende,  uden  forbehold,  uden  for- 
bindende, uden  frase,  uden  grund,  uden 
hensyn  (til),  uden  kny,  uden  lov  (og  dom). 


skaber,  ikke  gøres  med  de  sædvanlige  hjælpe-  lo  uden  naade  (og  barmhjertighed),  uden  op 


midler,  om  det  var  paa  sin  Parisk  at  gaa 
lyse  Dagen  paa  Gaden  uden  Buxer  .  .  saa 
giorde  hånd  det  og.Holb.Jean.il.  3.  Koge 
uden  Ild.  Høysg.  S.  299.  *du  maae  |  Som 
Brudgom  da  i  Dag,  om  uden  Strømper  staae. 
Wess.lS.  ♦Uden  Vaaben  og  Skiold  er  frem- 
med Mand,  |  Hvad  Biørn  er  uden  Klo,  og 
hvad  Ulv  er  uden  T&nå.OehlXXX.lll. 
Disse  store  Kloder,  som  have  .  .  Maaner, 


hold,  uden  ophør,  uden  pas  (og  rest),  uden 
ens  samtykke,  uden  sværdslag,  uden  til- 
ladelse osv.  uden  videre  omstændigheder, 
uden  videre  proces  olgn.,  se  Omstændighed 
4.2,  Proces  3.3.  ogs.  (ellipt.):  uden  videre, 
se  vid.  II  styrende  en  betegnelse  for  en  pligt, 
ubeliagelighed  olgn.:  med  frihed  for;  fri  for. 
♦Aldrig  er  jeg  uden  Ya&de. Kingo. SS.III. 
188.  ♦Tænk,  naar  engang  jeg  uden  Synd  skal 


der  ikke  sees  af  os  uden  Kikkerter. Ørs<.///.6.  20  \e\e.8almHj.650.5.  ♦Vor  Død  er  uden  Brod 


Mon  han  nogensinde  har  set  en  ung  Pige 
uden  noget  T^aa.?  LBruun.SF.31.  Herreuld- 
trøjer .  .  dels  med  lange  Ærmer  og  dels  uden 
ÆTmeT.PolitiE.KosterbUyi»1924.2.sp.l.  nden 
hoved  og  hale,  se  I.  Hale  6.  talem.:  ingen 
rose(r)  uden  torne,  se  I.  Rose  1.4.  i  oprems- 
ninger, (vrøvle) remser  olgn.:  ♦En  Syenaal 
uden  Øie  .  .  |  en  Daase  uden  Laag.TFess.43. 
en  bladløs  kniv  uden  skaft  j  se  ogs.  Arlaud. 


Grundtv.SS.IY406.  (saa)  forlod  hun  .  .  Jor- 
den, som  det  syntes,  uden  Kamp  og  Smerte. 
Gylb.TT.239.  Hendes  Stemme  var  uden 
Angst.  KnudAnd.HH. 133.  i  faste  forb.  (hvor- 
om som  regel  henvises  til  vedk.  subst.):  uden 
ansvar  (Stampe.1.27.  Henstilling  af  Cykler 
forbudt.  Fjernes  uden  Ansvar. PolitiE. Ko- 
sterbVU1925.3.sp.l),  uden  besvær,  uden 
lyde,  uden  møje,  uden  pletter,  uden  skyld. 


328 f.  samt  u.  Skaft  sp.l58'*^  ||   i  udtr.  for  30  uden  tvang.  ||  forstærket  ved  foreg.  adv.  (som 


mangel  ell.  savn;  ofte  i  udtr.  for  mangel  paa 
visse  egenskaber  (evner,  følelser).  Legemet  er 
dødt  uden  Aanå.Jac.2.26.  mine  Dage  vare 
uden  Fred,  mine  Nætter  uden  Rwile.  Rahb. 
Fort.1.437.  ♦Lys  uden  Varme  |  Er  Helvedes 
K\al.Grundtv.NM.21.  Jeg  er  ganske  uden 
Efterretninger  fra  dem,  Brøchner. (Brandes. 
Br.I.145).  De  uden  F3såTeland.Bang.(bog- 
titel.1906).  jeg  har  nu  i  over  to  Uger  været 


aldeles,  ganske,  helt,  rent,  ;/.  VSO.  D&II.) 
ell.  ved  flg.  adj.  ell.  pron.  som  al  (jf.  II.  al 
2.1  slutn.),  en,  nogen,  mindste,  ringeste, 
hånd  erbyder  sig  at  tage  hende  (0:  min 
datter)  uden  nogen  M.Qdg\it.KomGrønneg.I. 
67.  uden  mindste  Kamp,  og  altsaa  uden 
mindste  Seier,  ingen  Friehed.  Bagges.  L.  I. 
234.  Derfor  er  Armeen  bleven,  som  den 
uden  al  Disciplin.  S chand. AE. 200.  jeg 


uden   Tændstikker.  AStrøm.  0.214.    en   pige  40  gik   uden  et   Ord   mere.  AaseHans.  DG.  172. 


uden  midler  {  jf.  bet.  6.2 :  Dette  Rige  var  nu 
uden  Konge  og  uden  Forsvar.  Molb.DH.I. 
374.  i  faste  forb.  (hvorom  som  regel  henvises 
til  vedk.  subst.):  uden  betydning,  uden  inter- 
esse, (en  konge)  uden  land,  uden  penge,  uden 
smag,  uden  værd(i);  uden  lige,  mage,  side- 
stykke, tal,  undtagelse;  uden  grundsæt- 
ninger, karakter,  samvittighed.  ||  i  udtr. 
for  manglende  virksomhed  ell.  deltagelse;  ogs 


uden  al  fortjeneste,  opdragelse,  se  Fortje- 
neste 3.1,  Opdragelse  2.2.  jj  (jf.  bet.  6.1^  i 
forb.  m.  nægtelse;  dels  som  udtr.  for  en  abso- 
lut betingelse:  kun  med;  kun  under  visse 
omstændigheder.  Præsten  maa  ikke  uden  sit 
Kalds  Fortabelse  aabenbare  hvad  nogen 
for  hannem  i  lønlig  Skriftemaal  bekient 
haver.  DL.2 — 5 — 20.  Hun  kan  ikke  leve  uden 
Snus-tobak,  og  han  ey  heller  uden  Brende- 


i  udtr.  for,  at  visse  forhold  ikke  indtræder,  50  xiin.  Høysg.S.300.    ♦uden    Hjælp    jeg    arme 


at  visse  betingelser  ikke  opfyldes,  de  Viin- 
druer,  som  voxe  uden  dit  Arbeide  (1931 
afvig.).  3Mos.25.5.  Dersom  .  .  Herren  er 
ingen  Liebhaber  af  Omsvøb,  saa  kand  han 
holde  Bryllup  uden  disse  foregaaende  hocus 
ipocus.Holb.Masc.il. 4.  Forrætte  sine  Sager 
uden  Orden.  Høysg.S. 300.  Uden  Guds  Bi- 
stand er  al  Konst  og  al  Møye  forgjæves. 
smst.27.    ♦Den   brusende   Bølge   sprang   ud 


Mand  |  Min  Nødtørft  ei  forrette  kan.  PalM. 
TreD.302.  uden  mad  og  drikke  duer  helten 
ikke,  se  I.  Drikke,  dels  som  (litotisk)  udtr. 
for  en  vis,  ret  høj  grad:  med  nogen.  *(han) 
er  en  Mand  |  Ei  uden  Tapperhed,  men  uden 
Ære.Oehl.XII.37.  Forbindelsen  (var)  hver- 
ken uden  Glands  eller  uden  Gavn  for  Dan- 
mark. Molb.DH. 11.457.  Ikke  uden  Hjerte- 
banken fulgte  han  efter  hende.  Aa Hermann. 


fra  grønne  Høj ;  |  Med  Eet  saa  blev  det  stille,  eo  PH.21.    \\   efterstillet  ell.   (især  dagl.)   uden 


den  flød  uden  Støi.Heib.Poet.III.364.  Uden 
Vederlag  maa  man  ikke  give  sin  Kiæreste 
'^oget.Thiele.III.74.  i  hypotetisk  sætn.:  en 
Feber  .  .  som  uden  Kulsvierens  Pleje  ufejl- 


styrelse.  ♦være  Livet  uden,  |  Det  er  langt 
værre  dog,  end  være  sort  paa  Jluden.Oehl. 
XIII.193.  Ingen  taler  mig  noget  til  uden 
Ulrik  Frederik,  det  jeg  helst  var  uden  (0: 


353 


uden 


uden 


364 


fri  for).JPJac.(1924)J.31.  Alle  gik  ud  paa 
Vejen.  Een  med  Hue  paa,  en  anden  uden. 
KaiEolb.FC.IV.Ul.  Er  den  (o:  maden)  ikke 
færdig?  .  .  Saa  kan  jeg  gaa  uden.  TomZnsf. 
SE. 7.  Det  kan  være,  bedre  Folk  endnu  har 
lidt  Mel,  der  er  godt  gemt.  Andre  maa  klare 
sig  uåQn.  MartinAHans.A.43.  jf.  let.  6.3:  man 
behøver  heller  ikke  at  være  rigtig  gift  for 
at  være  gift.  Det  kan  gaa  udmærket  uden. 
KMunk.OS.124.  \\  (dagl.,  især  spøg.)  m.  foreg,  {o 
(pleonastisk)  med.  en  lille  Mand  med  uden 
U&t.M Lorentzen. AL.20.  jf.  ovf.  sp.352'\-  et 
stykke  med  leverpostej  og  et  med  uden  \ 

6.2)  m.  styrelse,  som  betegner  person. 
Jether  døde  uden  Børn  (1931:  barnløs^. 
lKrøn.2.32.  døe  uden  Arvinger.  MO.  ||  navn- 
lig: ikke  fulgt,  ledsaget  ell.  hjulpet  af  nogen; 
ikke  med  følge  ell.  listand  af.  Arius  mødte 
for  Lande-Mode  uden  Viocui&toT.  Holl.GW. 
1.3.  Hun  faaer  Børn  uden  Mand.  Høysg. 8. 300.  20 
Jeg  er  ene  i  Verden,  uden  Paarørende,  uden 
Yennei.  Heil.TR.nr.34.2.  Hvad  er  et  Hjem 
uden  Fader?  (0:  formanende  inskription  paa 
broderede  stykker,  platter  olgn.,  se)  Vogel-Jørg. 
B0.255.  uden  paahæng,  se  Paahæng  2.2. 
taleni.:  gøre  regning  uden  vært,  se  Regning 
5.3.  (jf.  ndf.  1.36)  m.  pron.  som  mig,  dig  som 
styrelse  (undertiden  m.  overgang  til  let.  d.i): 
♦Uden  dig  er  alting  øde  .  .  |  Alting  uden 
dig  er  Trang  .  .  |  Ach!  hvad  er  dog  her  i  30 
Live  I  Andet,  uden  dig,  end  Nød.  Brors.70. 
*Men  da  de  Ingen  fandt  der,  |  Saa  red  de 
uden  ham.  Winth.HF.185.  \\  i  forl.  m.  næg- 
telse, (man  maa)  erindre  .  .  at  Kongen  med 
Folket  formaaer  Meget  og  uden  det  In- 
tet. Monrad.FPB.Nr.1.15.  (jf.  ovf.  1. 27)  m. 
pron.  som  mig,  dig  som  styrelse  (undertiden 
m.  overgang  til  let.  9.i):  uden  mig  kunne  I 
slet  intet  giøre.  Jo/i.75.5.  *Jeg  gaaer  ikke 
uden  dig.  Boye. PS. II. 84.  Ingen  kan  gøre  det  40 
uden  mig  (=  uden  min  hjaåip).  Mikkels. Or df. 
239. 

6.3)  m.  inf.  som  styrelse.  Brød  er  en  uskyl- 
dig Spise,  som  styrcker  Legemet  uden  at 
føde  Sygdommen.  Holl.Bars.III.6.  de  agte 
sig  selv  uden  at  foragte  a,ndTe.JSneed.VIII. 
237.  den  store  Mængde,  som  pleier  at  sandse 
uden  at  tænke,  dømme  uden  at  prøve.  fiiV 
Claus. Read. 6.  Uden  at  sige  et  eneste  Ord, 
forlod  han  Selskabet.  ilfO.^  *Han  kan  .  .  | 
gaa  paa  Hænder  uden  at  deise.  IngvBond. 
(  Myr ebogen.Nr. 1.(1908). 103).  i  faste  forl. 
(hvorom  som  regel  henvises  til  vedk.  verlum): 
uden  at  betænke  sig  ( Mikkels.  Ordf.  130), 
blinke,  forhaste  sig,  kny,  nyse,  regne,  rose 
(sig  selv),  tale  om,  vække  opsigt  (se  Opsigt 
2.S).  m.  indskudt  lestemmelse  (adv.,  præp.-led) 
ml.  uden  og  infinitiven:  Han  forstod  at  .  . 
hylde  og  nævne  Fortienester,  uden  hverken 
at  fremhæve,  eller  at  tilsløre  Manglerne,  eo 
Molb.NTidsskr.lv.  47 9.  Resterne  af  det  gam- 
melnordiske  Bøjningssystem  bliver  sjældnere 
og  sjældnere  uden  dog  at  forsvinde  helt. 
Dahlerup. SprH. 36.   Han  gik  bort  uden  så 


meget  som  at  sige  farvel  (o:  uden  endog  Hot 
at  sige  farvel).  Mikkels.Ordf. 142.  m.  urigtig 
tilknytning  til  et  andet  led  end  sulj.  (jf. 
FalkT.Synt.205.  Mikkels. Ordf. 756 f.) :  De 
tvende  Principia,  som  han  meener  at  kunde 
være  antagelige,  uden  at  giøre  Skaar  udi 
Guds  Eene\o\ds-M.iigt.noll.Ep.III.193.  For- 
udsætning af  et  Subject,  som  ikke  existerer 
(maa  regnes  for  en  sprogfejl).  F.  Ex.:  „De 
Mennesker,  som  Himlen  borttog  fra  Jorden, 
uden  at  føle  (o:  uden  at  de  følte)  Dødens 
Ængstelser" ;  men  her  bliver  Meningen : 
uden  at  Himlen  følte  etc. Heil. Pros.VIII. 
416.  Uden  egentlig  at  have  skæmmet  sig, 
mærkede  man  dog  i  hendes  Ansigt  Sporene 
af  den  store  Sorg.  Drachm.PY156.  \\  i  forl. 
m.  nægtelse  (undertiden  m.  overgang  til  let. 
5.1).  Man  kan  ikke  leve  uden  at  tænke. 
Tullin.II.166.  Man  bør  ikke  dømme  herom, 
uden  nøie  at  undersøge  alle  Omstændigheder. 
MO.^  Takt  —  tal  ikke  derom.  De,  som  ikke 
kan  sidde  ved  et  Tebord  uden  ved  Deres 
uforsynlige  Bevægelser  at  vælte  alle  Kop- 
perne paa  Gulvet.  Birkedal.O.1. 198.  jf.  ovf. 
1.2:  Det  kan  ikke  skee,  uden  først  at  søge 
om  Tilladelse.  Af 0.^  Uden  at  vove  fattes  der 
ingen  Beslutning.  Kierk.  VI. 111. 

C  som  konj. 

7)  uden  alene  ell.  i  forl.  m.  anden  konj., 
især  (navnlig  i  let.  7.2 ;  jf.  ERehling.Skriftlig 
Form.(1948).55)  at,  Irugt  som  indleder  af 
lisætn.  7.1)  svarende  til  let.  5:  lort  s  et  fra; 
undtagen  ||  indledende  nægtende  letingelses- 
lisætn.:  hvis  ikke;  medmindre,  jeg  døer, 
uden  jeg  faaer  Hevn,  førend  Soelen  gaar 
ned.  Holl.Tyl.IVlO.  i  ordspr.  som  hittet  er 
halvt  stjaalet,  uden  det  er  lovligt  oplyst  (se 
u.  hitte  2).  især  efter  nægtende  (ell.  spørgende) 
oversætn.:  Værge  maa  ej  Børnepenge  føre 
af  det  Herret,  Birk,  eller  Bye,  som  Arven 
er  falden  udj,  uden  hånd  agtis  af  Øvrig- 
heden fuldkommen  vederhæftig.  Z)L.3 — 17 — 
25.  hvorledes  skulle  de  høre,  uden  der  er 
Nogen,  som  prædiker?  i2om.iO.24.  Det  er 
vel  ikke  nok  at  kiende  Sandhed,  uden  man 
elsker  og  følger  den  tillige.  Eilsch.PhilBrev. 
331.  Kjærestefolk  .  .  ere  aldrig  fornøiede, 
uden  de  ere  a.lene. Heil. Poet.VI. 363.  Gaden 
(gik)  Folk  sjældent  .  .  igennem,  uden  de 
skulde  ud  paa  KiTkega.a.Tden.Søilerg.KK.1. 
123.  (sj.)  i  forl.  m.  overflødig  nægtelse:  det 
kand  jeg  sige,  at  faar  hånd  hende,  saa  faar 
hånd  sexten  Lykker  og  U-lykker  om  Dagen; 
Ikke  uden  hånd  er  saa  lærd,  at  hånd  kand 
mane  nogle  af  de  onde  Siæle  nd. Holl.Vgs. 
(1731).1.6.  Erfaringen  skal  have  lært,  at 
Rugen  ikke  vil  trives  paa  Bornholm,  uden 
at  den  ligger  i  Læ  af  Møget. Rawert&Gar- 
liel.Bornholm.(  1819). 237.  Det  var  mærke- 
ligt at  se  den  store  .  .  Mand  liggende  paa 
den  korte  Divan,  der  ikke  var  lang  nok 
til  hans  Krop,  uden  at  en  Stol  blev  sat 
til.  LeckFischer.A.142.  han  er  saa  dum,  at 
han  ikke  kan  skrive  et  brev,  uden  (at)  jeg 


XXV.    Kentrykt  •/,  1949 


23 


356 


nden 


aden- 


356 


hjælper  ham  j  udennaar  indledende  tids- 
Usætn.:  Jeg  drikker  . .  ikke  Brænde viin,  uden 
naar  jeg  har  ont  i  M&yen.Holb.Er.I.é.  Saa- 
ledes  bærer  man  sig  .  .  ikke  ad,  uden  naar 
man  har  alvorlige  .  .  Eensigtei.  Hrz.KY  164. 
JVJens.(PoU*U1941.10.sp.5).  uden  saa  er 
(var),  se  VI.  saa  l.i.  uden  som  at,  se  som 
8.8.  II  indledende  indskrænkende  betingelses- 
iisætn.:  lortset  fra;  med  den  indskrænkning, 
at.  mange  af  hans  Undersaatter,  der  til-  i'o 
samen  vare  nøgne,  uden  at  der  hængde 
Abehude  eller  Skiul  af  Palmeløv  ned  fra 
deres  Lssnder.  Reiser. 1. 30.  især  efter  næg- 
tende (ell.  spørgende)  over-sætn.:  „Hvad  fei- 
ler  Dem?"  .  .  „Intet;  intet!  .  .  uden  De 
rører  mig  usigelig.'^  Kruse.Æsthet.1 1. 167.  jeg 
kunde  ikke  uden  jeg  maatte  lade  dem  see 
det. H C And.Breve.1. 20.  dette:  „han  opfoer", 
hvad  er  det,  uden  at  han  og  først  nedfoer 
til  Jordens  lave  Egne.  Ephes.4.9.  Jeg  for-  20 
langer  intet  af  ham,  uden  at  hånd  vil  have 
Indseende  med  Folckene.  Holb.  Kandst.  1. 5. 
Hvorfra  denne  Brusen,  uden  fordi  det  koger 
i  Byhet.Kierk.VI.åSS.  *en  Pige,  |  der  er 
mig  uvedkommende,  uden  for  saa  vidt 
som  jeg  elsker  henåe.JVJens.Di.55.  \\  ind- 
ledende en  sætn.,  der  angiver,  at  noget  altid 
finder  sted  under  de  i  foreg.  sætn.  (negativt 
udtrykte)  forhold:  der  gik  ikke  et  Aar,  uden 
der  indtraf  Ulykker  derude.  Søiberg.KK.1.94.  30 
Dér  var  ikke  den  Handelsgren,  uden  at  dette 
Handelshus  til  Tider  kastede  sig  over  den. 
Pol.^'/2l942.7.sp.l.  7.2)  svarende  til  bet.  6, 
angivende,  at  en  ventet  ell.  normal  følge  ikke 
indtræder,  at  en  normalt  ledsagende  omstæn- 
dighed ikke  findes,  hele  Byen  sagde,  han  var 
forelsket,  uden  den  dog  var  i  Stand  til 
at  opdage  Gienstanden  for  hans  .  .  Eleilig- 
hed. Kruse.f For Sandhed.V 1. 112).  Uden  han 
vidste  det,  foldede  han  Hænderne.  ErlKrist.  40 
BT.73.  (hun  havde)  pyntet  et  Juletræ,  uden 
han  vidste  det.  AlbDam.B. 149.  een  kand 
meget  vel  være  rød  i  Ansigtet,  uden  at 
mand  drikker.  IIolb.Bars.II.4.  en  lille  .  . 
Mand  (som)  nogle  Gange  havde  bukket 
ydmygt  for  Dronningen,  uden  at  hun  havde 
bemærket  lia.m.Ing.VS.II.47.  flere  Dage  gik 
hen  uden  at  man  sporede  til  noget  Mis- 
tænkeligt, jffrg.  JJ. //Z.  77.  (den  kagstrøgne) 
joges  af  By,  uden  at  man  .  .  undede  den  50 
mishandlede  Frist  til  at  faa  Saaret  lægt. 
HMatthiess.DK.78.  uden  at  en  finger  rører 
sig,  se  III.  røre  7.2.  jj  efter  foreg,  nægtende 
sætn.,  angivende  at  det  i  sætn.  m.  uden  angivne 
altid  finder  sted,  hvis  det  i  den  overordnede 
sætn.  angivne  sker,  foreligger,  mig,  hvilken 
hånd  aldrig  nevner,  uden  hånd  kalder  mig: 
Din  liiderlige  gemeene  Slyngel.  Holb.Kandst. 
1.2.  nu  kand  man  ikke  gaa  3  Skrit  uden 
man  skal  have  en  Dagdriver  bag  i  Hælene,  e'o 
sa.Masc.1.4.  i  forb.  uden  at  .  .  jo  ell.  (nu 
sjældnere)  uden  .  .  jo.  Jeg  taler  aldrig  med 
Bønder,  uden  jeg  jo  lærer  noget  af  dem. 
Eolb. Ep. 1.159.  Der  er  .  .  ingen  Uret,  uden  at 


den  jo  skal  komme  for  'Ly?,et.Mynst.Betr.I. 
396.  Den  lille  Mand  vilde  ikke  have  .  .  talt 
for  eller  talt  med  saa  mange  forskellige  Per- 
soner, udenat  jo  Tidens  fælles  Brist  under- 
tiden spejlede  sig  i  hans  Tale.  Drachm.LK.29. 

8)  (æda.  utan  (se  APhS.XY125))  som  side- 
ordnende konj.;  vist  kun  (nu  især  dial.,  jf.: 
„undertiden  i  daglig  tale."  Mikkels.Ordf.478) 
efter  nægtelse,  som  udtr.  for  et  modsætnings- 
forhold: men  (Y2-3).  Adelen  lader  deris  Fruer 
ey  saa  gaa,  uden  i  Respect  til  Hendis  Edle 
Forældre  beholder  hende.  Pfiug.DP.588.  naar 
der  tales  om  Byer  paa  Bøygden  hertillands, 
forstaaes  derved  ikke  slige  Bønderbyer,  som 
i  Danmark  haves  i  saa  svar  Mængde,  uden 
kuns  visse  Gaarde  der  ligge  hver  for  sig 
adspredte.  PN Skovgaard.  B.  239.  Bogen  har 
egentlig  ingen  Fortale  uden  et  temmelig  ud- 
førligt lndhold%register.  Rask.  1. 289.  Grethe 
svarede  .  .  intet,  uden  hun  blot  strøg  sig 
med  Bagen  af  den  lille  .  .  Haand  under 
sin  sorte  Næsestump.  Poni.i/.96.  Man  kendte 
ham  jo  ikke  saadan,  uden  tænkte,  at  han 
nok  var  frygtelig  rig.  KMich.PG.96.  Esp.368. 
UfF. 

9)  i  sammenligningsled  (uden  gentaget  ver- 
bum). 9.1)  (til  bet.  5  og  ofte  vanskeligt  at  skelne 
herfra  og  fra  bet.  6.2 ;  navnlig  i  mere  korrekt 
spr.)  i  spørgende  ell.  (især)  nægtende  sætn., 
tilknyttende  et  ligestillet  sammenligningsled: 
bortset  fra;  naar  undtages;  undtagen.  Her- 
ren han  er  Gud,  Ingen  uden  han  alene  (1931: 
Herren  og  ingen  anden  er  Gud).  5Mos.4.35. 
ingen  maa  kiøre  paa  Konge- Veiene,  uden 
de,  som  forundes  Nøgler  til  Veiene.  i^^orJud 
'^»1718.  hvem  er  her  vel  i  Byen  der  kunde 
gjøre  saadant  noget  uden  jeg?  Jeg  er  jo  den 
fornemmeste  Mand  her.  PAHeib.Sk.il 1. 348. 
Ingen  har  kjendt  hende  uden  vi.Hauch.VI. 
442.  Det  er  mit  Rum,  og  ingen  kommer  dér 
uden  Anders  Andersen  (0:  den  talende)  og 
jeg  selv.  Drachm.STL.93.  der  er  ingen  Gud 
uden  jeg  (Chr.VI:  uden  mig  er  ingen  Gud; 
1931:  uden  mig  er  der  ingen  Gud). Es.45.5. 
Hvem  uden  vi  mindes  vel  nu  denne  gamle 
Hædersmand. iEeMmerf.LT./.72.  uden  som, 
se  som  2.3.  9.2)  (om  oprindelse  og  brug  jf. 
DF.XIV79;  dial.)  efter  komp.  ell.  (i  næg- 
tende sætn.)  anden,  tilknyttende  det  under- 
ordnede af  to  ulige  sammenligningsled:  end 
(II).  en  Dagdriver  .  .  der  aldrig  har  gidt 
bestilt  andet  uden  slaa  Vla^der.  Bergstedt.A. 
201.  Esp.368.  UfF. 

uden-,  i  ssgr.  (ssgr.  m.  adv.  som  2.  led 
skrives  ofte  i  to  ord;  om  den  nuværende  offi- 
cielle skrivebrug  (som  adv.  i  eet  ord,  som 
præp.  i  to)  se  Glahder.Retskr.§35).  I)  til  uden 
A  (bet.  1);  dels  i  ssgr.  m.  adv.,  se  uden-ad, 
-for  (2),  -fra  ||  dels  (i  sjældnere,  undertiden 
efter  ty.  aussen-  dannede,  ssgr.)  i  ssgr.  m. 
subst.,  hvor  uden-  nærmer  sig  adjektivisk  anv., 
se  fx.  Uden-gaard,  -gerning,  -land,  -luft, 
-varme,  -verden,  -værk.  2)  til  uden  B  (bet.  4); 
2.  led  er  oftest  et  subst.  i  gen.  ent.,  se  uden- 


357 


udenad 


udenbys 


368 


bords,  -bys  osv.  \\  om  forb.  som  uden  borde, 
døre  se  uden  4.  -ad,  adv.  [1]  {ænyd.  uden- 
ad(t)  i  let.  1,  no.  utenat;  jf.  ad  A  4  samt 
udentil  og  indenad)  I)  (jj.  uden  1.2  samt 
kunne  noget  foruden  (u.  foruden  8^  og  ud- 
vendig b)  som  udtr.  for,  at  man  (efter  at  have 
indprentet  sig  noget  læst  grundigt)  kan  huske 
det  og  kan  gengive  det  efter  hukommelsen  uden 
at  se  i  teksten;  i  videre  anv.  dels  som  udtr.  for, 
at  man  har  lært  noget  mekanisk,  uden  at  fæste  lo 
sig  videre  ved  indholdet,  dels  som  udtr.  for, 
at  man  kender  noget  ud  og  ind,  at  noget  ikke 
har  nyhedens  interesse  for  en.  (ofte  i  fori. 
som  kunne,  lære  ell.  (nu  sj.)  vide  noget 
udenad^,  (han  lærte)  at  læse  (det  latinske 
vielsesritual)  færdig,  til  hånd  det  kunde 
meest  uden  a.d.  JJuel.299.  hvor  han  kan 
staae  og  præke,  man  skulde  snart  tænke, 
at  han  havde  lært  det  uden  ad,  eller  at  han 
stod  og  læste  det  op  af  en  Bog.  Lodde. ( Skuesp.  20 
IY271).  Den  Ene  kunde  udenad  hele  det  la- 
tinske Lexicon  og  Byens  Avis  for  tre  Aar, 
og  det  baade  forfra  og  hdigha..HCAnd.(1919). 
III.130.  Naar  et  Menneske  veed  Alt,  men 
veed  det  udenad.  Kierk.V  1 1. 224.  Han  bad 
Marie  om  at  spille  .  .  „Vil  du  ikke  have 
Lys?"  .  .  „Nei,  jeg  kan  godt  spille  udenad." 
Gjel.GD.lll.  Dermed  mener  min  kone  ikke, 
at  hun  ikke  fatter  mig;  hun  kan  mig  tvært 
imod  uden  ad.  Hjortø. UF  S. 120.  læse  uden- 30 
ad,  (nu  dial.)  fremsige  noget  uden  at  se  i 
en  bog;  opremse  noget  udenadlært;  ogs.:  lære 
en  lektie  efter  en  bog.  *En  Skolefux  .  .  | 
Som  rigtig  uden  ad  kand  læse  mangen  Bog. 
Worm.Sat.33.  *At  stave  |  Vi  lærte  (i  sko- 
len), læse  udenad.  Oehl.XX.174.  Feilb.  CRei- 
mer.NB.llO.  stave  udenad,  se  III.  stave 
1.  jf.:  Det  er  .  .  tiennligt  at  øves  uden  ad 
i  at  stave,  snart  med  Consonanten  forved 
Vocalen,  snart  med  den  samme  bagved.  40 
PSchuh.DS.131.  2)  (dial.)  vel  egl.:  borte  fra 
ell.  uden  for  et  midtpunkt,  holdepunkt,  den 
rette  vej  olgn.;  dels  i  forb.  blive,  være 
udenad,  (jf.  blive,  være  uden  for  sig  selv 
u.  uden  3.iJ  blive,  være  ude  af  sig  selv. 
AchtonFriis.DSØ.II.174(nordsjæll.).  \\  dels  i 
forb.  som  snakke  udenad,  føre  meningsløs, 
usammenhængende  ell.  usandfærdig  tale.  JH 
Smidth.Ords.168.  VSO.  AarbFrborg.1920.98. 
-ad-,  i  ssgr.  (vist  kun  i  udenad-Iært.  uden  50 
ad  lærte  Talemaader.  Hersl.TT.II.llO.  de 
udenadlærte  Forklaringer  til  Katekismen. 
VorUngdom.1941142.118.  jf.  (sj.):  de  kjed- 
sommelige,  udenadlærte  Personnager.  FJ^or- 
fUsen.F.27)  ell.  -ads-,  i  ssgr.  til  udenad  1; 
fx.  Udenads-lektie  ('lære  af  Lærebogen  og 
udenads  Lectiex.  Kier k. VI. 243.  jeg  (havde) 
det  første  Bud  i  Katekismussen  til  Udenads- 
\ekt\e.BornhHaandvEr.5.  Feilb.),  -lærdom 
(Molb.EL.7.  gøre  den  menneskelige  Hjerne  60 
til  et  Pulterkammer  for  Udenadslærdom. 
SMich.Dommeren.(1921).43),  -lære  (1.  br.; 
(børnene)  lærte  Kristendom  at  kende  som 
kedsommelig    Udenadslære.  SorøAmtstid.^'/i 


1939.3.sp.6),  -læren  (MCBruun.JSR.279. 
hun  .  .  skulde  konfirmeres.  En  Præst  kom 
og  forberedte  hende  .  .  Det  var  en  kold, 
skriftklog  Mand,  som  kun  forlangte  Uden- 
adslæren. JVJens.EE.120),  -læring  (Schand. 
VM. 178.  EdgRubin.H.83),  -læsning  (nu 
dial;  LT  id. 17  38.344.  i  Barne-Underviisnin- 
gen  gjør  man  jo  Forskjel  mellem  „Udenads- 
Læsning"  og  „Forstands-Øvelse". Zier^.F//. 
223.  AndNx.DM.II.156.  se  ogs.  u.  II.  pjece;, 
-regning  (skol,  foræld.:  hovedregning.  Rasm 
Sør.ML.107),  jf.  mere  tilfældige  ssgr.  som: 
at  kalde  hine  Udenadshoveder,  der  sige 
frem,  hvad  de  hverken  føle  eller  forstaae. 
Skuespillere,  det  er  en  Pasqvil  mod  Standen. 
Rahb.B.130.  Af  al  den  Udenadspjat  havde 
Frederik  ei  anden  Nytte,  end  at  hans  Hu- 
kommelse blev  skiær]pet.Grundtv.(1940).I.3. 
Kæmpeviserne,  som  vor  ferske  Tid  nu  .  . 
ramser  op  og  traller  løs  paa  i  alle  Skoler  .  . 
Tankeløst  V denadsy æik. Drachm.E0.144. 
-amts,  adv.  og  (i  bet.  2)  adj.  [4]  (især  emb.) 

1)  som  adv.:  uden  for  et  amts  omraade;  uden 
for  amtet;  i  forb.  m.  fra:  slige  Reqvisita  skal 
hentes  udenamts  fra.  Cit.  1751.  (  C Christ.H. 
156).  Cit.l756.(smst.l31).  2)  som  adj.:  boende 
uden  for  (ikke  hørende  til)  amtet,  en  vejled- 
ning for  udenamts  Te]sende.HVClaus.H.l. 
(N.  N.)  Overlæge  v.  Kbh.'s  Amt  Sygehus  .  . 
Udenamts  Patienter  kan  indlægges  paa  Syge- 
huset. reZe/B.i93(?.sp.44i9.  -birks,  adv.  og 
adj.  [4]  (emb.)  uden  for  et  vist  birk.  Auktion 
, .  Udenbirksboende  maa  medbringe  Veder- 
hæmghedsattest.NatTid.*/,1913.M.Till.l.sp.4. 
nogen  Udenbyes-  Birks-  eller  Herrets- 
Mand,  i)L.2 — 21 — 8.  -bords,  adv.  og  (i 
bet.  2)  adj.  [4]  (/sv.  utan  bordhz,  oldn.  tltan- 
borbs;  jf.  uden  borde  (u.  uden  B)  samt 
inden-,  ovenbords;  især  4>-)  O  som  adv.:  paa 
den  udvendige  side  af  et  skib,  fartøj;  ogs.: 
bort  fra  skibet  ell  (i  forb.  som  falde,  ryge, 
springe  udenbords^;  over  bord.  Harboe. MarO. 
Robaad,  brun  udenbords,  lysegrøn  inden- 
bords. PolitiE.KosterbUyil924.2.sp.2.  (jung- 
manden) blev  skyllet  udenbords.  MKlitgaard. 
GM.50.  II  i  videre  anv.;  fx.  m.  h.  t.  flyve- 
maskine: en  Kalesche  .  .  hindrer  ham  (0: 
eleven)  i  at  se  udenhoids.FlyvningHærM. 
II  uden  for,  borte  fra  et  fartøj.  Paaklæd- 
ning  ved  Tjeneste  udenbords.  (S^c^eiier.ilfarO. 

2)  som  adj.  (ell  1.  led  af  ssgr.).  Ploug.I. 
269.  Bardenfl.Søm.I.18(se  «.  indenbords  2). 
udenbords  Fartøjer.  Scheller.  MarO.  jf.  ovf. 
1.49:  udenbords  Tjeneste. smsf.  ||  hertil  bl.a. 
Udenbords -klædning  (Holst.R.;  jf.  Klæd- 
ning 2.1;,  -vand  (saltvand;  søvand.  Cit.1890. 
(OrdbS.)).  -bys,  adv.  og  adj.  [4]  {ænyd.  d.  s., 
glda.  (adv.)  vdenbyis,  no.  utenbys;  til  By 
(I.2);  jf.  indenbys)  I)  som  adv.:  uden  for 
en  bys  omraade;  uden  for  byen.  Høysg.S.205 
(se  u.  indenbys  1).  ♦Spidsborgeren,  som 
udenbys  |  var  trippet  efter  Luft  og  Lys. 
Ploug.I. 83.  Bl&T.  jf.:  Bønder  og  Uden- 
by e  s  b  o  e  n  d  e .  PL  "/,  iS2  0.  Sorø  Amtstid.  *U 


23* 


udenbysk 


udenforstaaende 


360 


1944.6.sp.2.  om  de  ere  udenbyes  fra.  Cil 
1789. (Vider. III. 526).  2)  som  adj.:  boende 
uden  for  (ikke  hørende  til)  byen.  DL.l — 21 — 8 
(se  u.  -birks^.  ingen  udenbyes  maatte  i 
Kiøbstæderne  sælge  eller  falholde  nogen 
slags  Y&hie.  Thurah.B.48.  en  udenbyes  (te- 
lefon) Samtale.  Leck  Fischer.  Ka.  89.  udenbys 
brev  i  II  (jf.  uden  byen  u.  By  1.2J  spec.:  som 
hører  til  den  del  af  Kbh.,  der  ligger  uden  for 
den  gamle  ly,  uden  for  voldene.  Stadens  uden- 
byes Ginnde.  JurFormulariog.*286.  De  uden- 
bys Jorder.  VilladsChristensen.  Københavnl840- 
57.(1912).87.  se  ogs.  u.  Klædebod  2.  -bysk, 
adj.  (sj.)  udenbys  (2).  *Dog  maa  jeg  tilføje 
dette,  I  som  undrer  en  udenbysk,  |  at  Frøk- 
nen trods  alt  er  kysk.  SophClauss.T.25. 

t  Ud-ende,  en.  yderste  ende;  yderende. 
vAph.(  1772). III. 

nden-deS)  adv.  se  uden  5.2.  -digs,  adv. 
[4]  [-|di(-)qs]  {ænyd.  udendigis  (Hvitfeldt. 
Danmarckis Rigis Krønnicke.II. (1 600). 225) ;  jf. 
hty.  aussendeich,  yderdige,  samt  nt.  buten- 
dick,  yderdige  (butendieks-gras,  -heu),  holl. 
buitendijks,  adv.;  sj.)  uden  for  et  dige  (diget, 
digerne).  Sand  Fænøje  (Poa  arenaria)  .  . 
voxer  i  stor  Mængde  i  Marsken  udendigs  paa 
den  opskyllede  .  .  Klæg  af  Iia,\et.  Viborg. 
(PhysBibl.III.370).  MO.  jf.:  Alle  disse  Øer 
.  .  ere  virkelige  Marsklande  og  have  deres 
Diger  og  Udendigslande.lfoZZ».jBeise./.2S. 
-dørs,  adv.  og  (i  bet.  2)  adj.  [4]  {no.  uten- 
dørs;  jf.  uden  døre  (u.  uden  å.i)  samt 
indendørs)  I)  som  adv.:  uden  for  hjemmets, 
husets  døre;  udenfor;  ude;  uden  døre.  Molb. 
HO.  Bysvalen  . .  holder  ogsaa  til  ved  Husene, 
men  udendørs.  Bogan.  1. 128.  Familiefædre, 
der  ere  gnavne  hjemme  og  lystige  ude  og 
kun  tænke  paa  .  .  at  nyde  Livet  udendørs. 
VortHj.I,1.50.  Fuldfør  din  Gerning  udendørs 
(1871:  deTude).Ords.24.27 (1931).  2)  som 
adj.  (ell.  1.  led  af  ssgr.):  som  foregaar,  hører 
til  uden  for  huset,  hjemmet.  Molb. HO.  (kvin- 
derne maatte)  gaa  Mændene  til  Haande  med 
forefaldende  udendørs  Arbejde.  ForiJI^',///, 
2.5.  Udendørs  Personale  betegner  hos  For- 
sikringsselskaberne hele  Akkvisitions-  og 
Incassopersonalet  i  Modsætning  til  Kontor- 
personalet (det  måendøis). Forsikr L.142.  (der 
bør)  i  Fritiden  gives  (fangerne)  Adgang  til 
udendørs  Ophold  under  friere  Former.  J.«- 
ordn.Nr.l39*Ul936.§31.  \\  (sj.)  overf.:  uden- 
forstaaende; uindviet.  Hvad  skal  saa  en  uden- 
dørs Iagttager  hegiihe? DagNyh.^y 3 1922. 2. 
sp.l.  II  hertil  bl.  a.  Udendørs -arbejde 
(MDL.  PoUyil941.3.sp.4),  -arbejder  (Ek- 
strabUyil946.8.sp.l),  -belysning  (HFB. 
1936.294),  -besætning  (dial;  kreatur  og 
redskaber.  MDL.  92),  -dragt  (HaandarbF. 
1939.312),  -gerning  (Rostgaard.Lex.U45 c 
(„Jydsk  Ord").  VSO.),  -liv  (Affaldsdynger fra 
Stenalderen.(  1900). 177.  Sneen,  der  om  Vin- 
teren ligger  højt  og  tæt,  forhindrede  næsten 
alt  Udendørsliv.  Dag Nyh.*/yt  1932. 14. sp.  1), 
-pige   (dial.;  udepige.   Rostgaard.Lex.U45c 


(„Jydsk  Ord").  MDL.92),  -sport  (JVJens. 
RF.92),  -syssel  (i  flt.:  PoVUl946.7.sp.6). 
-egnS)  adj.  [4]  {vel  dannet  efter  -bys,  -lands; 
sj.)  som  ikke  hører  til  egnen;  som  kommer 
udefra,  det  kunde  have  været  en  udenegns 
Gjerningsraand. Rosenkrant2.MV.23.  -euro- 
pæisk, adj.  [4]  (1.  br.)  som  hører  til  uden 
for  Europa.  Chr Reventlow. Krigen  og  vi. (1916). 
4.   Produktionsomkostningerne   i   de   uden- 

10  europæiske  Lande  .  .  bestemte  Kornpri- 
serne. VerdenGD.IV,1.21.  -fjords,  adv.  (og 
adj.)  [4]  (oWn.  utanfjar6ar(-ma6r);  ^7.  inden- 
f jords;  1.  br.)  uden  for  en  fjord.  Forordn.yt 
1797.§14.  Sundbo.FS.1.13.  der  maa  .  .  sej- 
les paa  Fjorden,  men  ikke  uden  for  denne. 
Saa  snart  der  bliver  sejlet  udenfjords,  vil 
Tilladelsen  blive  inddraget.  NæstvedAvis.^''/i 
1945.6. sp.3.  -for,  præp.  og  adv.  (f  i  bet.  2 
-fore.  Cit.1743. (Vider. II. 367)).  [1]  {ænyd. 

20  uden  faare,  glda.  (som  præp.)  vdhen  foræ 
(Rimkr.),  sv.  utanfor,  præp.,  utanfore,  adv., 
no.  utenfor;  jf.  foruden  samt  indenfor)  I) 
som  præp.,  se  uden  3.i.  2)  som  adv.;  dels 
om  beliggenhed,  stilling  paa  den  udvendige 
side  af  ell.  hinsides  en  afspærring;  spec.  som 
udtr.  for,  at  man  ikke  opholder  sig  i,  er  lukket 
ude  fra  et  hus;  dels  om  bevægelse  ud  af  noget 
(et  hus  olgn.).  (ofte  i  forb.  som  staa,  sætte, 
være  udenfor^.    2.1)   i  egl.  bet.  han  førte 

30  ham  udenfor  (1931:  ud  i  det  M).lMos.l5.5. 
Peder  sad  udenfor  i  Gaa,iden.Matth.26.69. 
saalænge  Professoren  (0:  H.  C.  Ørsted)  ikke 
faaer  Bugt  med  Ham  (o:  gud),  kan  han 
skyde  en  hvid  Pind  efter  mig;  naar  det 
kniber,  søger  jeg  mit  Smuthul  og  lader  ham 
staa  udenfor  med  en  lang  'Naise.  Grundtv. 
Imod  denlille  Anklager.  (1815). 16  (jf.  PMøll. 
(1855). II. 221).  Jeg  vil  følges  med  Dig  (op 
til  herregaarden)  og  bie  udenfor,  mens  Du 

40  er  inde.  Blich.(  1920). XXVI. 5.  Drengen  blev 
sat  udenfor  (0:  uden  for  døren).  DS H.  (ski- 
bet) lå  udenfor  (0:  uden  for  havnen)  i  tykvejr 
om  morgenen  og  tudede.  Grønb.SV196.  (teat.) 
i  sceneangivelse:  Krigerisk  Musik  udenfor. 
Drachm.1001N.114.  2.2)  overf.;  især  som 
udtr.  for  udelukkelse  fra  et  samfund,  ikke- 
deltagelse  i  en  vis  virksomhed.  Omgaaes  vise- 
ligen  med  dem,  som  ere  udenfor  (0:  uden 
for  menigheden).  Col.4.5.   Jeg  mærker  at  al- 

50  ting  her  i  Huuset  bliver  verre.  Gierne  vilde 
jeg  være  uden  iox.Jacobi.(Skuesp.IV.195).  det 
være  nu,  at  han  som  Troende  .  .  er  uende- 
ligt interesseret  i  Christendommens  Sand- 
hed .  .  eller  at  han,  .  .  som  Ikke-Troende, 
staaer  xidenior.Kierk.VII.12.  Andre  Klostre 
søgte  Optagelse  i  (Maribo  klosters)  Søster- 
skab .  .  og  flere  fornemme  Mænd  og  Kvinder 
lod  sig  udnævne  til  „Brødre  og  Søstre  uden- 
for". Trap.*/Yi9.  Skulde  hun  være  i  Gang 

60  med  noget,  saa  de  blev  sat  udenfor?  £ri 
Krist.NS.121.  -for-staaende,  part.  adj. 
[•u-&(8)nf(i)r|Sdå?3n9]  {sv.  utanforstående,  no. 
utenforstående;  især  CP)  som  staar  uden  for 
noget;  især  (jf.  udenfor  2.2):  som  ikke  tager 


361 


ndenfra 


udenlandsk 


362 


del  i,  er  udelukket  fra  noget;  uinteresseret; 
uvedkommende,  naar  der  ikke  .  .  var  Noget, 
der  .  .  vakte  hendes  .  .  Interesse,  saa  smut- 
tede hun  straks  ned  i  sin  egen  lille  Verden 
og  saa'  derfra  ligegyldigt  ud  paa  de  Uden- 
forstaaende.jp Jac./.i73.  Hvad  er  Frimureri? 
Vejledning  for  den  udenforstaaende  Søger. 
bogtitel.1926.  -fra,  adv.  [1]  (i  alm.  spr.  nu 
sjældnere  end  udefra^  fra  ydersiden;  fra  uden 
(se  M.  uden  2);  udefra.  Cit.l705.(KbhDipl. 
V.793;  se  u.  indenfra^.  Idet  hun  nærmede 
sig  til  Døren,  aabnedes  den  uå^vdr^.  Hauch. 
III.31.  Fodspidsen  maa  indstikkes  i  Bøilen 
udenfra  og  ind&å.PWBalle.R.lSS.  Blottet 
for  enhver  architectonisk  Skjønhed  .  .  ligner 
(kirken)  udenfra  et  'P&khnus.  StBille.Gal.III. 
51.  skære  Brasen  udenfra  og  indefter. /Sc^ei- 
ler.MarO.  ||  i  videre  anv.;  navnlig  m.  h.  t. 
omverdenen,  det  ydre,  i  modsætn.  til  det  indre, 
sjælelige  liv.  ♦Had  og  Jammer  |  Tidt  os 
rammer  |  Udenfra  i  Støvets  lja,nd.  SalmHus. 
541.4.  *Digterens  Blik  .  .  ei  blot  gaaer  uden- 
fra ind  ad,  |  Men  fornemmelig  først  inden- 
f ra  straalerigt  ud.  Oehl.  XIX.  109.  æstetisk 
Kritik  efter  udenfra  givne  'Regler.  Brandes. 
XIII.392.  der  skulde  en  Kraft  udenfra,  en 
Oplevelse  til  for  at  bringe  ham  ud  derover. 
CKoch.GF.lll.  -gaardf  en.  [1]  (vel  dannet 
efter  -værk;  sj.)  ydre  gaard;  forgaard.  Han 
sad  højt  nok  til  at  overse  hele  Taget  paa  sin 
Genbos  Palads,  til  at  kunne  udspejde  alt, 
hvad  han  tog  sig  for  i  sin  Udengaard. 
SMich.Gio.l4.  -gaards,  adv.  [4]  (ænyd. 
uden  gaards,  fsv.  utan  gårds,  oldn.  litan- 
gar&s  (og  utangarba^;  jf.  uden  gaarde  (u. 
uden  B^;  nu  sj.)  uden  for,  bort(e)  fra  en 
gaard.  VSO.  naar  han  saa  var  udengaards, 
blot  kørt  til  Byen  en  Eftermiddag,  hævedes 
Trykket  straks.  Wied.Fæd.  20.  'gerningf 
en.  [1]  (nu  næppe  br.)  udendørs  arbejde.  Sla- 
verne vare  sysselsatte  .  .  med  Markarbeide, 
og  anden  Udengierning.  Engelst.Qvindekj.306. 
-gilds,  adj.  [-igil's]  [4]  (arkais.,  sj.)  som 
ikke  hører  til,  staar  uden  for  et  gilde.  *Er 
udengilds  Mand  i  vort  Lav  (o:  i  et  st. 
Knuds-gilde)  tilstede? Ing.VSt.63.  sa.VS.I. 
90.  -gærdnf  adv.  (og  adj.)  [4]  {ænyd. 
(no.)  uden  gierdes  (Paus.Gl.Forordningerf. 
Norge. (1751). 747),  /su.  utan  går J)is;  foræld.) 
uden  for  et  gærde,  hegn;  spec.:  uden  for 
skellet  mellem  bondejord  og  udmarker.  Born- 
holmsAvis'U1829.4.sp.l.  Den  Deel  af  Krat- 
skoven, som  ligger  udengierds.  MO.^  VSO. 
BornhOS.  -gærdes:  Cit.l764.(NkS4°333. 
91  ff.).  -hegns,  adv.  [4]  (jf.  -gærds;  sj.). 
D&H.  -herreds,  adv.  (D&H.)  ell.  (især) 
adj.  [4]  (æda.  utæn  hærætz  (DGL.V338), 
oldn.  utanhera6s(-ma6r);  jf.  -amts,  -birks 
osv.;  især  emb.)  som  bor  uden  for,  ikke  hører 
til  i  et  herred.  Er  hånd  uden  Herrets  Mand, 
da  skal  hånd  antvorde  det  (fundne)  til  een 
Mand  i  Herredet  boesat.DL.J — 9 — 4.  For- 
strandsauktion  .  .  Udenherreds  Købere  maa 
medbringe  Soliditetsbevis.  Pol.*/nl940.4.sp.2. 


II  (folk)  der  kom  udenherredsfra.  JJ7Zars. 
HA.I.lll.  -land,  et.  [1]  (?/.  ty.  aussenland, 
holl.  buitenland;  sj.)  I)  i  best.f.:  fremmede 
lande;  udlandet  (2).  Sibb.Grundlovsforhand- 
lingerne.(1866).3.  2)  afsides  liggende  land; 
yderkant  af  større  landomraade.  GSchiXtte.Al- 
tyskeAnnexionslærdomme.(1909).46.  i  Evro- 
pas  Udenlande  som  Danmark.  KFabricius.G. 
50.  -lands,  adv.  og  (i  bet.  2)  adj.  [4]  (glda. 
10  uden  lands,  adv.  (Rimkr.)  og  adj.  (Kalk. 
V.1107),  jf.  æda.  utanlanz,  uden  for  landet 
(o:  provinsen),  oldn.  utanlands;  sml.  -landsk, 
-rigs  samt  indenlands)  I )  (lidt  gldgs.  ell.  dial.) 
som  adv.:  uden  for  et  lands  grænser;  i  ell. 
til  udlandet,  (ofte  i  forb.  som  rejse,  være 
udenlands^,  siden  (har  jeg)  reist  3  gange 
udenlands,  først  med  en  Moscovitisk  Edel- 
mand. ifoi6.Bn;.35.  *Langt  kjønnere  Egne, 
^nl  gjærne  vi  tro,  |  Kan  fremmede  udenlands 
20  ^nde. Grundtv.PS. V.64.  *En  Bondeknøs,  som 
hedde  Hans,  |  Der  havde  været  udenlands  .  . 
I  Kom  hjem  til  Faders  Fæstegaard.  Wilst.D. 
II 1. 9.  *  Udenlands,  paa  et  fremmed  Sprog, 
I  blev  jeg  spurgt  om  Navn  og  Stand.  iS^opA 
Clauss.P.3.  II  (dial.)  uden  for  vedk.  landsdel, 
egn.  vor  store  Købmand  paa  Hannæs  .  . 
havde  to  Jagter  til  at  besørge  sine  Fragter, 
indenf jords  og  udenlsinds.SIcjoldb.MM.I.lS. 
Feilb.  OrdbS.(bornh.,  sjæll.).  |j  i  forb.  uden- 
30  lands  fra  (ogs.  skrevet  udenlandsfra^.  Holb. 
KR.III.9.  tilforn  vare  disse  fire  Bispe-Sæder 
forsynede  med  Lærere  udenlands  fra.  Schous- 
bølle.Saxo.293.  vi  maa  have  en  dansk  Viden- 
skab . .  vi  har  jo  altid  kun  bearbejdet  Strøm- 
ninger udenlands  ira..Schand.TF.II.147.  2) 
(1.  br.  i  rigsspr.)  som  adj.:  d.  s.  s.  -landsk. 
Vi  vil  gjøre  en  udenlands  Rejse.  Tode.iZ. 
311.  hun  (o:  en  svensker)  var  af  udenlands 
Folk.  Elkjær.HF.53.  Feilb.  (1.  br.)  substanti- 
40  visk:  de  Udenlands  (o:  de  polske  roearbejdere). 
HilmarWulff.VL.141.  jj  (dial.)  som  er  fra  en 
anden  egn,  landsdel.  Elkjær.EF.6.  \\  hertil 
bl.  a.  (jf.  Udlands-^  ssgr.  som  Udenlands- 
arbejder  (spec:  person,  der  under  besættelses- 
tiden 1940-45  arbejdede  i  udlandet  (Tyskland). 
FemlangeAar.279),  -farer  (Skautrup.SprH. 
1.187),  -fart  (Drachm.(Brandes.Br.III.118)), 
-færd  (Rahb.NF.II.372.  TroelsL.VIII.140), 
-rute  /"Statsbanernes  Udenlandsruter.  Jern- 
so  baneT.ytl935.1.sp.3),  -studium  (OFriis.Litt. 
415),  -tur  (Rosenkrantz.SG.84)  og  i  alm. 
spr.  kun  -rejse  (Holb.LSk.II.2.  AndNx.M. 
228).  -landsk,  adj.  [-|lan's^]  (nu  kun 
arkais.  -lændisk.  Gjel.KII.178.  -iændsk. 
JJuél.372).  (ænyd.  udenlændisk,  no.  uten- 
landsk;  dannet  til  -lands;  jf.  udlandsk,  ud- 
lænd(i)sk  samt  indenlandsk)  I)  som  har 
hjemme  i,  hører  til,  frembringes  i  udlandet, 
fremmede  lande,  udenlandske  (1819:  frem- 
60  mede;  stæder.  Ap  G.  26. 11  (Chr.  VI).  Uden- 
landske Medlemmer  (o:  af  kunstakademiet). 
Charlottenb.  1794.28.  *du  est  kun  forgabet 
I  I  hvad  der  fremmed  er  og  udenlandsk. 
Oehl.IX.68.  7  udenlandske  Mønter  (engelske, 


863 


Udenlandsklied 


udenom 


364 


tyske,  1  italiensk,  1  c&n&disk).  PolitiEJ*li 
1924.3.  II  (jf.  u.  -lands  2;  dial.)  som  er  fra  en 
anden  egn,  frovins.  Det  er  udenlandske  Folk, 
fra  Fyen  eller  Sy\\ajxå..AntNiels.LL.146.  jf.: 
Svenske-Britta  .  .  Hav-Jenses  udenlandske 
Kone.  Elkjær. HF. 29.  \\  (1.  Ir.)  i  substantivisk 
anv.;  i  ent.  intk.,  dels  om  fremmed  sprog: 
paa  Herregaarden  taler  han  nok  enslags 
Udenlandsk  med  Frøkenen.  Rørd.H. 127.  Pol. 


vendige  side  af  noget;  navnlig  om  bevægelse, 
hvorved  man  undgaar  (at  støde  paa,  ramme) 
nogen  ell.  noget,  (ofte  i  fort.  gaa  udenom^, 
han  førte  mig  .  .  omkring  udenom  hen  til 
den  ydre  Vort.  Ez.å7. 2.  Vi  andre  gik  igiennem 
Mosen,  men  han  foretrak  at  gaae  udenom. 
MO.^  De  kan  ikke  høre  ham  fra  Stuelængen: 
Han  maa  uden  om,  gjennem  Haven,  til 
Sovekammervinduet.  HZoors&.Z)T.45.  jf.  (ef- 


'/»1933.2.sp.2.    dels  (i   hest.  anv.)    om   ud-  lo  ter  EIisen.PeerGynt.(1867).80):   I  kommer 


landet,  fremmed  skik  og  brug:  de  Danske  have 
altid  været  Narre  efter  det  Udenlandske. 
PalM.IL.II.471.  han  vilde  til  det  uden- 
landske./S'<Z)reM;sen.Z.S5.  i  flt:  udlændinge. 
Nogle  Udenlandske  mene,  at  Unitets-Artik- 
len  er  vel  et  Ord  men  ingen  Artikel  i  noget 
Sprog. Høysg.S.YG^.  de  Udenlandske. sws^. 
ah.  2)  (nu  1.  br.  uden  for  forb.  som  uden- 
landsk handel^  som  angaar,  staar  i  forbin- 


ikke,  I  fromme  Krystere,  for  naar  alt  kom- 
mer til  alt,  hylder  I  dog  den  store  Bøjgens 
Løsen:  „Gaa  nåenoml" ZakNiels.Maagen.64. 
jf.  Yogel-Jørg.B0.195.  \\  som  udtr.  for  at 
ramme  ved  siden  af.  *Det  jevne  Middel-Spor 
kan  kaldes  Dydens  eget:  |  Man  treffer  uden 
om  forlidet  og  iormeget.  Stub. 106.  (han)  greb 
en  Skammel  og  kylede  den  efter  ham.  Men 
han    ramte   udenom.  OSchutte. OK. 137.    det 


delse  med  udlandet;  som  er  rettet  mod  udlandet;  20  første  egentlige  Skud  paa  Sveriges  Maal  kom 


spec.  (polit.,  foræld.):  udenrigsk,  et  alminde- 
ligt udenlandsk  (0:  til  brug  i  udlandet)  Pas 
paa  La.tin.Rask.Br.1.318.  Med  Hensyn  til 
den  udenlandske  Politik  kan  Ministeriet  ind- 
skrænke sig  til  den  Udtalelse,  at  (osv.).Rigs- 
dagst.F. 1854.22.  departementet  for  uden- 
landske affærer,  det  udenlandske  de- 
fiartement,  se  Departement  2.i.  uden- 
andsk  handel,  T  handel  (handelssamkvem) 


fra  S.  .  .  Det  gik  imidlertid  udenom.  Pol. 
*Uol937.8.sp.5.  spec.  i  kricket,  som  udtr.  for, 
at  en  bold  er  kastet  saaledes,  at  slaaeren  ikke 
kan  naa  den  med  boldtræet;  ogs.  som  subst.: 
en  udenom,  om  en  saadan  bold,  ell.  om 
points,  der  gives  herfor.  Kricket.l930.7l.sp.l. 
Sportsleks.II .630.  2.2)  som  udtr.  for,  at  noget 
omgiver  noget  andet.  Moth.U44.  Stedet  selv 
havde  udenom  (o:  rundt  om)  saa  meget  ma- 


ud  over  et  lands  grænser.  Holb.Anh.123.  Spec- solerisk.HC And.  ML.  308.    Krejlerne   (var)    et 


tator.368(se  u.  II.  Handel  4.i;.  Hage.' 510 
udenlandsk  rejse,  (nu:)  udenlandsrejse. 
Holb.LSk.II.2.  Oehl.ND.237.  udenlandsk 
told,  toldkontor,  toldskriver,  se  I.  Told 
1.1  osv.  II  (sj.)  om  person:  som  har  rejst  i 
udlandet  og  er  paavirket  af  udenlandsk  skik. 
Jeg  har  kiendt  mange  af  vore  udenlandske 
unge  Herrer,  der  længe  har  været  uden 
Fødder  og  ladet  sig  age  og  bære,  men  si- 


Forbindelsesmiddel  mellem  vor  lille  afsides 
Halvø  (0:  Hannæs)  og  Verden  udenom. 
Skjoldb.MM.I.40.  Pudebetræk  .  .  med  Tun- 
ger udenom.  PolitiE.KosterbU''lnl923.1.sp.l. 
II  spec.  om  et  steds  nærmeste  omgivelser,  et 
hus^s  ydre  rum,  udbygninger.  Tops. III. 48. 
Der  blev  aldeles  stille  i  Huset  og  udenom, 
det  laa  aisides.  JV Jens. HF.5.  Sikken  Masse 
Plads    De   har   udenom    .  .    Spisekammer, 


den  har  gaaet  paa  to  Beene  ligesom  andre  40  saadan  et  rigtig  et  til  at  gaa  ind  i  —  og 


gemeene  Borgere.  Holb.Hex.  1. 8.  -landsk 

ned,  en.  (sj.)  udenlandsk,  fremmed  oprin- 
delse ell.  væremaade,  skik.  Bagges. L.1. 148. 
at  Struensee  ikke  blot  var  en  Udlænding  .  . 
men  og  paa  en  stødende  Maade  lod  Nationen 
denne  sin  Udenlandskhed  føle,  ved  at  tildele 
den  .  .  Kongebud  i  sit  udanske  Siprog.Rahb. 
E.I.85.  -lænd(i)sk,  adj.  se  -landsk.  f 
-mark-mand,   en.  [4]  (æda.  (flt.)  vtæn 


Brændselsrum  og  et  dejligt  Loft.  BerlTid.^yt 
1924.Sønd.5.sp.5.  jf.:  De,  Mester  (0:  Jonas 
Lie),  som  .  .  kun  sér  Deres  Mennesker  i 
Handlen  .  .  faar  ikke  Tid  til  at  sé  alt 
dette  skæbnesvangre  Udenom  (0:  møbler, 
tapeter  osv.).  Bang. UA.17.  2.3)  overf.,  i  udtr., 
der  angiver,  at  man  søger  at  omgaa  ell.  und- 
gaa  noget,  (ofte  i  forb.  gaa  udenom/  Jeg 
skal   .  .   ikke   holde   Jomfruen  oftere  med 


markæ  mæn  olgn.  (DGL.II.478);  jf.  æda.  50  Snak,  og  gaae  uden  om,  men  strax  lige  til. 


utæn  markis  (smst.Y.231f.)  samt  f  uden  marks 
(MO.))  person,  som  ikke  er  medejer  af  mar- 
ken (vangen),  fange  de  (der  ejer  vangen) 
Skade  af  Uden  mark-Mands  Gierder  (0:  hvis 
et  gærde,  der  halvt  ejes  af  nogen  uden  for 
fællesskabet,  ødelægges).  DL.3—13—37. 

udenom,  præp.  og  adv.  [iu-5(8)n,(om'] 
(nu  især  dial.  udenomkring.  Rostgaard.Lex. 
U46b.  Goldschm.VI.46l.  Esp.246).  [1]  (ænyd. 


Holb.GW.(1724).13sc.  for  hver,  der  søgte 
et  Præste-  eller  Degnekald,  hed  det:  denne 
Enke,  eller  Du  faar  ikke  Kaldet  .  .  Intet 
Under,  at  den  vordende  Gejstlighed  søgte 
at  slippe  udenom.  Man  kunde  jo  i  Tide 
ægte  en  Præsts  Batter.  Troels  L.  XII.  118. 
Hver  Gang,  der  var  Lejlighed  til  aaben 
Strid,  veg  hun  udenom. AaDons.S. 199.  kni- 
be,   smutte,    smyge    udenom,    se    III. 


^^en  om  i  bet.2  (Kingo. S 8. IV 337.  PSyv.I.  eo  knibe  6  osv.  snakke  udenom,  (jf.  Uden- 


172),  no.  utenom,  oldn.  litan  um;  jf.  uden 
oms  samt  indenom) 

1)  som  præp.,  se  uden  3.2. 

2)  som  adv.  2.1)  om  bevægelse  langs  den  ud- 


omssnakj  prøve  at  bortforklare  ell.  undgaa  at 
drøfte  noget;  ikke  holde  sig  til  sagen.  Grundtv. 
S  S. 1. 112.  Hidtil  havde  de  snakket  udenom, 
han  gik  aldrig  lige  til  Sagen.  AaDons.MV.162. 


366 


udenoms 


ITdenomsbysniiis 


866 


II  i  udtr.  for,  at  noget  er  uundgaaeligt;  især  i 
fori.  som  der  er  ingen  vej  udenom,  se  Vej. 
;/.•■  Det  gik  forbløffende  let  (at  samle  køerne) ; 
det  var,  som  om  Dyrene  mærkede,  at  der 
ikke  var  noget  udenom  Iddnger.AndNx.AH. 
123.  J.  forlangte  .  .  Markfred,  ubetinget;  der 
var  ingen  udenom.Aari  Thisted.  1925. 47.  \\ 
(jf.  u.  III.  ekstra  1;  dagl.  ell.  dial.)  i  udtr. 
for  ægteskabelig  utroskab  ell.  forbindelse  uden 
for  ægteskab.  *Keent  bandsat  mod  sin  Mand  lo 
var  Kierlingen  .  .  |  (han)  gik  saa  uden  om  ( 
Og  favned'  smukke  Piger  tidt  i  Armen.  CAr 
Boruf.PM.63.  ♦Hun  blev  ei  ved  sin  Eene,  | 
Men  elsked'  uden  om.smst.113.  givt  havde 
han  aldrig  været,  men  havde  dog  saa  uden 
om  havt  en  Søn  med  en  Negerinde.  PJ.ffet7». 
11.67.  jeg  skulde  tage  et  Pigebarn,  som  man 
.  .  mente,  at  han  saadan  havde  udenom. 
RSchmidt.MD.55.  redaktøren  „gik  udenom", 
holdt  sig  en  kæreste  ved  siden  af  den  legi-  20 
time. Gersov.KL.99.  løbe  udenom,  se  II. 
løbe  42.  2.4)  overf.j  som  udtr.  for,  at  noget 
overskrider  det  almindelige  ell.  reglementerede: 
ude  over;  ekstra;  ved  siden  af.  Den  der 
faaer  Kløver-Knægt  (0:  i  et  kortspil),  faaer 
ogsaa  Pistolen ;  og  vil  De  holde  noget  aparte 
uden  om  paa  sort  eller  rødt  .  .  saa  er  jeg  til 
.  .  T]eneste.PAHeib.Sk.II.212.  Mit  Arbeide 
for  P.  bringer  mig  saa  godt  som  Ingenting 
ind.  Jeg  maa  see  at  tjene  Noget  udenom.  30 
Heib.Poet.VI.158.  Hjemmet  har  næppe  været 
billigt,  og  han  brugte  mange  Penge  udenom. 
NMøll.VLitt.III.209.  \\  (nu  sj.)  i  udtr.  for 
at  læse,  opgive  mere  til  eksamen,  end  der  for- 
langes. Blandt  Andet  fik  man  da  Etatsraad 
Obelitz's  Dictata  over  Jus  naturæ  et  gen- 
tium  til  mig,  at  jeg  kunde  .  .  give  den  an 
nåenom.Rahb.E.I.177.  jeg  forekommer  mig 
selv  som  et  Menneske,  der  vilde  underkaste 
sig  examen  artium  og  havde  læst  udenom  4o 
for  syv  Andre,  men  havde  ikke  læst  det 
Beia.\eåe.Kierk.Stad.l69.  MO. 

udenoms,  adv.  og  (i  bet.  2)  ubøjeligt 
adj.  (til  udenom  ell.  efter  ssgr.  m.  Udenoms-; 
jf.  indenoms)  I)  (talespr.  (1.  br.)  ell.  dial.) 
som  adv.:  udenom  (2.3).  (min  kone  tror)  fuldt 
og  fast,  at  jeg  gi'r  Sølv  udenoms  (0:  forærer 
sølvgenstande  til  andre). Jesper Ew.(Pol.^*^i 
1941.Sønd.8).  \\  især  i  udtr.  for  ægteskabelig 
utroskab  ell.  usædelighed,  vi  (0:  et  ægtepar)  50 
havde  Ord  for  begge  at  gaa  udenoms. Fr 
Poulsen.R.235.  Anes  Datter  .  .  var  kommen 
hjem  med  (to  børn)  saadan  udenoms  som 
en  siger,  og  hun  havde  da  ingen  Mand  endnu. 
GGregersen.KS.133.  2)  som  adj.  2.1)  (talespr., 
nu  1.  br.)  svarende  til  udenom  2.2:  som  er, 
befinder  sig  rundt  om,  omgiver  noget  andet. 
deres  Koner  og  .  .  Afkom  dannede  et  tak- 
nemligt udenoms  Fuhliknm.BerLiisb.S.lOl. 
det  forekom  Valdemar,  at  der  slet  ikke  var  60 
andet  til  end  hende  og  ham.  Alt  udenoms 
tystJiede.KarlChristensen.Mand.(1909).136.  || 
som  ikke  hører  til  det  indre  af  et  hus;  som 
befinder  sig  uden  for  huset.  Udenoms  (0:  uden- 


dørs) Aiheiåe.  JHSmidth.Ords.158.  udenoms 
Beqvemmeligheder  ved  en  Leilighed.  Lewn. 
de  lejer  nogle  af  de  udenoms  Værelser  ud. 
Raae.DegoldeDrømmere.(1944).80.  jf.  bet.  2.2: 
Udenoms  Folk  kaldes  i  et  Huus  de  Personer, 
som  ei  høre  til  Husets  sædvanlige  Folk,  eller 
som  ei  høre  til  Huusbondens  eget  Bord. 
JHSmidth.Ords.168.  2.2)  (især  dagl.)  sva- 
rende til  udenom  2.3-4:  som  ikke  hører  til 
det  sædvanlige  ell.  reglementerede;  ekstra;  ofte: 
ligegyldig;  uvæsentlig.  *udenoms  Betragtnin- 
ger. rBrMMn.F/.566.  naar  ellers  et  Menne- 
ske blot  har  en  lille  udenoms  Anstrængelse, 
forstyrrer  den  ham,  medens  han  klæder  sig 
paa  til  Selskab,  og  han  kommer  for  sildig. 
Kierk.VII.413.  han  var  et  udenoms  Be- 
kjendtskab,  han  hørte  ikke  officielt  til  Sel- 
skabet. GoWscAm.7//.26.  udenoms  Indtægter. 
Levin,  de  vigtigste  Spørgsmaal  (afgjordes) 
ved  udenoms  Forhandling  mellem  Udenrigs- 
ministeren og  den  almægtige  Overhofmarskal 
A.  G.  Moltke.  AFriis.BD.II.7.  Sig  ren  Besked 
.  .  Jeg  kan  ikke  taale  mere  udenoms  Snak. 
Elkjær. MH.151.  \\  om  barn:  født  uden  for 
ægteskab;  vægte.  Hun  er  eneste  Barn  .  .  Ja, 
det  vil  altsaa  sige  „ægte";  de  udenoms  spil- 
ler jo  ingen  'R\iU.e.Wied.PS.266.  han  .  .  var 
bleven  udlagt  som  Fader  til  en  lille  udenoms, 
der  .  .  maatte  fores  med  sex  maanedlige 
Kroner.  SMuus.Astasminde.(1905).155.  Hvis 
en  Mand  skal  forsørge  sine  udenoms  Børn, 
kan  det  blive  dyrt  for  h&m.  PoUyil935.14. 
sp.5. 

Udenoms-,  i  ssgr.  (no.  utenoms-;  til 
udenom)  dels  svarende  til  udenom  2.2,  dels 
(og  især)  til  udenom  2.3,  om  hvad  der  er 
mindre  væsentligt  ell.  ret  ligegyldigt:  bi-;  ek- 
stra-; side-;  fx.  (foruden  de  ndf.  anførte): 
Udenoms-anliggende,  -arbejde,  -bemærkning, 
-beskæftigelse,  -erhverv,  -forklaring,  -hverv, 
-indtægt,  -kundskab,  -oplysning,  -sag,  -slad- 
der, -sludder,  -spørgsmaal,  -studium,  -syssel, 
-udgift,  -vidtløftighed,  -vrøvl,  -barn,  et. 
[2.8]  (jf.  -unge;  dagl.)  uægte  barn.  D&H.  KNy- 
rop.  OL.  IL  164.  GyrLemche.  Bedeslag.  (1936). 
48.  -bekvemmelighed,  en.  [2.2]  (jf. 
-lampe,  -lejlighed,  -plads,  -rum  samt  Be- 
kvemmelighed 3)  næsten  kun  i  flt.,  om  de 
dele  af  en  ejendom,  et  hus,  en  lejlighed,  der 
ikke  tjener  til  beboelse  (som  køkken,  gange, 
skab  svær  eiser,  gaardsrum,  udbygninger,  have 
m.  m.);  ofte  (eufem.):  retirade;  wc.  en  Mez- 
zaninetage, som  syntes  at  være  bestemt  for 
Tjenerskabet  og  for,  hvad  vi  Kjøbenhav- 
nere  ville  kalde  Udenomsbekvemmeligheder. 
Bergs. PP.550.  Døren  til  Udenomsbekvemme- 
ligheden (0:  wc'et).  Esm.Ll57.  Udenoms- 
bekvemmelighederne i  Gaarden  havde  mistet 
Døre  og  La&g.  AndNx.PE.IIL226.  en  hygge- 
lig fem  Værelsers  Lejlighed  . .  med  ualminde- 
lig gode  Udenomsbekvemmeligheder.  A/^Las- 
sen.  Erindringer.  IL  (1919).  89.  -bygning;, 
en.  [2.2]  (sj.)  udhus  (som  ladebygning,  stald 
olgn.).  et  Par  Udenomsbygninger  (af  klo- 


367 


IJdenomsklæde 


udenrigs 


368 


sirene)  i  Esrom  og  Eerie\Si.d.  Mackeprang. 
(Pol.'/ioWn.lé.sp.S).  -klæde,  et  [2.2] 
(jf.  -tørklæde;  dial)  stort  halstørklæde  (irugt 
til  overfrakke).  Gravl.0en.24.  UfF.  -lampe, 
en.  [2.2]  (jf.  -bekvemmelighed,  -lejlighed; 
nu  næppe  ir.).  Køkken-,  Borgestue-  og  andre 
Udenomslamper.  VortHj.  IV, 4. 20.  -lejliff- 
hed,  en.  [2.2]  (gldgs.)  udenomsiekvemmelig- 
heder.  CChrist.H.265.    Udenomslejligheden, 


skrive  udenpaa  olgn.,  især:  skrive  adresse 
paa  en  forsendelse  olgn.  vAph.(1759).413.  vil 
De  .  .  skrive  paa  engelsk  uden  paa  (o:  paa 
pakken):  Til  Mistris  M.  E.HCAnd.BC.II.16. 
en  Bog,  beskrevet  indeni  og  udenpaa  (1819: 
uden). Aab.5.1  (1907).  \\  om  det  udvortes  i 
modsætn.  til  det  indre,  aet  sjælelige,  da  maa 
eders  Prydelse  ikke  være  den  uden  paa. 
lPet.3.3(OGum.).  *Smyk  Dem  med  Guld 


som   Køkken,   Spisekammer,    Fadebur   etc.  lo  og  Perler  uden  paa,  |  Og  Glæde  inden,  som 


Casse.IE.40.  -læsning,  en.  [2.4]  (nu  sj.) 
ekstralæsning  ell.  ekstraopgivelser  ved  en  eks- 
amen. Levin.  D&H.  -plads,  en.  [2.2]  (jf. 
-bekvemmelighed^.  Const.Kogeb.332.  Hus  .  . 
med  god  Have  og  Udenomsplads.  S'orøJ.wis- 
tid."/il944.9.sp.4.  -mm,  et.  [2.2]  (jf.  -be- 
kvemmelighed;. HFB.1936.614.  Stald  og 
Lade  og  andre  UåenomsxuTn.SydfynskeS.63. 
•snak,    en.   [2,8]    (jf.  snakke  udenom  u. 


en  Brud  det  sømmei  \  I ng.D. II. 240.  -raads, 
adj.  [4]  spec.  (hist.)  m.  h.  t.  forhold  i  16.- 
17.  aarh.,  om  adelsmand:  som  ikke  er  med- 
lem af  rigsraadet.  indenraads  og  udenraads 
Lensmænd.  KrErsl.KL.xxviii.  OskAnd.(Hist 
Tidsskr.llR.I.401).  -retlig,  adj.  se  uden- 
retslig, -rets-,  i  ssgr.  [4]  (jur.)  i  ssgr., 
der  betegner  handlinger,  som  foregaar  uden 
for   retten,    uden   en  rets   medvirkning;    fx. 


udenom  2.3;  talespr.)  nedsæt.,  om  tale,  der  20  Udenrets- bekendelse  (nu:  udenretstilstaa- 


ikke  vedkommer  sagen;  uvedkommende  snak. 
Rahb.Fort.II.318.  Afhandlingen  .  .  er  sandt 
at  sige  lutter  Udenoms-Snak.  Brandes.Goe. 
11.331.  han  var  fri  for  Udenomssnak,  han 
var  klar  og  præcis  i  hele  sit  Væsen.  4ase 
Hans.Vr.ll.  -tale,  en.  [2.8]  (1.  Ir.)  d.  s. 
den  uforstandige  og  tåbelige  udenomstale 
om  teaterspørgsmål.  J.Z)<7ør5f.J£.2i6.  Børsen. 
^'/il942.4.sp.l.  -ting,  en.  [2.8]  (I  br.)  lige- 


else. Nørreg.Privatr.V405),  -forsikring  (bl.a. 
om  toldbodeder.  HSchwanenfl.H.l54),  -stæv- 
ning (stævning  udfærdiget  af  sagsøgeren  selv. 
Nørreg.Privatr.Y.332.  SaUXXII.516;  jf. 
Kaldseddel;,  -tilstaaelse  (tilstaaelse  for  an- 
dre myndigheder  end  retten  ell.  for  privat- 
personer. Nørreg.Privatr.Y405.  S  al.*  XXIV 
155).  -retslig,  adj.  (ogs.  -retlig.  Danne- 
brog.*Ul910.3.sp.l.  Ugeskr.fRetsv.l941.A.275). 


gyldig  sag;  biting.  Han  var  faamælt  og  spildte  30  (jf.  -rets- ;  jur.)  som  finder  sted  uden  en  rets 


ikke  mange  Ord  paa  JJdenomsting.  PRMøll 
Mellem  levendeHegn.  (1901).  212.  Gads  Mag. 
1933.586.  -tørklæde,  et.  [2.2]  (dial.) 
udenomsklæde.  TidensKvinder."'/al928.4.  UfF. 
-unge,  en.  [2.3]  (dagl.)  nedsæt,  om  udenoms- 
barn.  LeckFischer.HM.202.  Lis  Elkjær.  Man- 
den der  aldrig  traadte  paa  noget  levende.  (1944) .  22. 
-vand,  et.  [2.2]  (1.  br.)  vand  fra  nedløbs-, 
udløbsrør  olgn.  Tagvand  og  andet  Udenoms 


medvirken.  Kierk.VI.lll.  Man  arbejder  paa 
en  udenretslig  Ordning  (af  fallitboet),  og  For- 
retningen fortsættes  foreløbig.  Pol.  %  1907.4. 
udenrigs,  adv.  og  (i  bet.  2)  adj.  [iu'6(a)n- 
iriqs,  ogs.  (især  i  ssgr.)  -(i)ris]  [4]  (;/.  f  uden 
riges  ^fremmede  og  uden  Riges  Stæder. 
Slange. Chr IV.  206) ,  nogen  uden  Rigets  Ar- 
ving. Z)L.  5 — 2 — 78,  ænyd.  udenrigens,  æda. 
utæn  rikis,  no.  utenriks ;  jf.  uden-lands,  -rigsk 


vand  bør  .  .  ledes  udenom  (o:  møddingen).  40  samt  indenrigs;  nu  især  som  1.  led  af  ssgr.,  se 


HavebrL.'II.380.  -værk,  et.  (l.br.)  I)  [2.2] 
udenværk,  disse  Ting  (0:  lader  olgn.)  er 
Udenomsværker  for  Boligen.  Steensberg.DB.8. 
2)  [2.3]  ligegyldig  sag;  biting.  BerlTid.^^Ua 
1906.Aft.l.sp.3.  -væsen,  et.  [2.3]  (1.  br.) 
d.  s.  s.  -værk  2.  Dette  udenomsvæsen:  for- 
mer foruden  indhold  . .  er  tidens  hiøst.  Kold. 
B.38.  JPJac.II.86. 
uden-over,  præp.  og  adv.  [1]   ()  som 


Udenrigs-)  I)  som  adv.:  uden  for  rigets  græn- 
ser; udenlands  (1).  (de)  havde  forhen  været 
udj  Verden,  enten  uden  eller  inden  Rigs. 
Æreboe.78.  Skiøndt  denne  Stat  ikke  var 
stor,  var  den  dog  udenrigs  almindelig  agtet. 
Rahb.Tilsk.1798.435.  saafremt  vedkommende 
ikke  er  draget  udenrigs.  DGL.  Overs.  J.  245, 
II  fremmede  betlere,  som  komme  uden 
rigs  fia,.Cit.l708.(KbhDipl.VIII.40).  2)  som 


præp.,  se  uden  3.3.  2)  (nu  sj.)  som  adv.:  50  adj.:  udenrigsk.  Udenrigs  Skribentere. LTid 


udenpaa;  ovenover.  *Til  Herrens  Tempel  skal 
Du  gaae  |  Med  tykke  Jydestrømper  paa  | 
Og  Silkestrømper  uden  over.  Faye.LitArb.I. 
160.  MO.  -paa,  præp.  og  adv.  [1]  {ænyd. 
d.  s.  (HMogens.),  sv.  utanpå,  no.  utenpå) 
I)  som  præp.,  se  uden  3.4.  2)  som  adv.:  paa 
den  udvendige  side,  paa  ydersiden  af  noget; 
ofte  mods.  indeni  (2).  Moth.U44.  Tdag  har 
jeg  ,  .  lidt  ondt  i  Halsen  uden  ip&a,.  HCAnd. 


1737.432.  en  uforsørget  Enke,  der,  efter 
længe  i  sit  Fædreneland  at  have  forgieves 
budet  Fyrsters  og  lærdes  Nationalstolthed 
den  (o:  en  haandskriftsamling)  fal,  endelig  i 
denne  udenrigs  Mand  .  .  fandt  en  Lærdoms 
Skiønner.  Rahb.  Min.  1798. IV 209.  „Dagbla- 
det" er  dejligt  i  denne  Tid  med  sin  udenrigs 
Volitik.  JPJac.(Brandes.Br.II.253).  Som  ung 
Sømand  blev  min  Bror  „stoppet  til  Orlogs", 


(Anderseniana.V, 1.(1937).  132).    Et   Stykke  60  han  maatte  ikke  gaa  i  udenrigs   Fart,  før 


Meteorjernsten  .  .  med  en  smeltet  Kruste 
udenpaa.  jyjens.i?F.43.  Jeg  (0:  en  togfører) 
skulde  billettere  udenpaa  og  holdt  mig  i 
Haandtaget.  PoWi  1934.  (DSB-Nr.)  33.  sp.  2. 


han  havde  aftjent  sin  Værnepligt. SÆ^oWS. 
MM.I.95.  udenrigs  handel,  (nu  sj.)  uden- 
rigshandel. JSneed.V24.  VSO.  3)  som  subst.; 
dels  (sj.)   som  forkortelse  for  Udenrigs  mini- 


369 


Udenrigs- 


ndentil 


370 


ster:  vores  Udenrigs  er  en  sikkren  Hund; 
han  la'er  sig  inte  gaae  i>adi,lFritzJurg.nr.64. 
Socialdem."/itl947.12.sp.5.  \\  dels  f  i  fori. 
fra  udenrigs,  fra  udlandet.  ChrFlensb.DM. 
11.124.  *Han  kommen  var  fra  Udenrigs  til- 
bage. S7nsf.i54.  Udenrigs-,  i  ssgr.  (især 
emb.  ell.  polit.)  fx.  (foruden  de  ndf.  anførte): 
Udenrigs-anliggende,  -fart,  -ledelse,  -ophold, 
-politik,  -politisk,  -rejse,  -sag,  -styre,  -trafik, 
-væsen,  -departement,  et.  dels  (for-  i'o 
æld.)  om  departementet  for  udenlandske  af- 
færer (se  Departement  2.\)  ell.  udenrigsmini- 
steriet. Linvald.( BiogrL.'^II .521).  dels  om  det 
svenske  og  norske  udenrigsministerium.  Sal. 
XVIII. 964.  II  (jf.  Udenomsbekvemmelig- 
hed; gldgs.)  spøg.  betegnelse  for  retirade,  wc. 
Nathans. MP. 47.  -folk,  pi.  (jf.  -mand;  nu 
næppe  br.)  udlændinge;  fremmede.  Amberg. 
•handel,  en.  (jf.  udenlandsk  (2),  udenrigs 
(2)  handel)  T  handel,  vareudveksling  med  20 
andre  lande.  S&B.  Munch.S.^*(1938).l73. 

uden-rigsk,  adj.  [-\n(q)sg]  (no.  uten- 
riksk;  til  -rigs;  jf.  -landsk)  som  ikke  har 
hjemme  i  ell.  hører  til  et  rige  (riget);  uden- 
landsk; nu  især:  som  angaar  et  lands  for- 
bindelse ell.  samkvem  med  udlandet.  Mit  andet 
Øiemeed  .  .  var  at  smage  et  vis  udenrigsk 
0\.  Bagges. L.1. 187.  (damperen)  kan  tage  344 
Passagerer  i  udenrigsk,  900  i  indenrigsk  Fart. 
Pol.'^/il936.3.sp.2.  Danmark,  hvis  uden- 30 
rigske  Omsætning  pr.  Indbygger  er  langt 
storre  end  de  fleste  andre  La.ndes.Hage.*II. 
671.  udenrigsk  handel,  T  udenrigshandel. 
Ludv.  udenrigsk  told,  se  I.  Told  l.i.  || 
om  et  riges  ydre  politiske  forhold.  Historien 
vil  .  .  vise,  i  hvilken  Forvirring  (ministeren) 
havde  bragt  Englands  udenrigske  Forhold. 
Mynst.Levnet.170.  den  udenrigske  Politik. 
Brandes. Br.1 .305.  Ledelsen  af  vore  uden- 
rigske Sager  kom  til  at  ligge  i  Kronprinsens  40 
(o:  den  senere  Fr.VPs)  H&anå.  Via  Cour. 
DH.II.255.  det  udenrigske  departe- 
ment, (jf.  Udenrigsdepartement;  foræld.) 
departement  for  udenlandske  affærer  (jf.  De- 
partement 2.i).  Schand.UM.216.  Linvald. 
(BiogrL.UI.511). 

Udenrigs-mand,  en.  (jf.  -folk;  nu 
næppe  br.)  udlænding.  Rostgaard.Lex.U46b. 
Nørreg.  Privatr.  VII.  240.  Amberg.  -mini- 
ster, en.  (jf.  -ministerium/  Departements-  50 
tidenden.1848.479.  Munch.S.'*(1938).6.  -mi- 
nisteriel, adj.  til  -minister(ium).  denne 
udenrigsministerielle  Efterretning.  Cit.  1879. 
(Bmndes.Br.III.294).  SaUXXIV158.  -mi- 
nisterium, et.  (jf.  -departement^  om  da. 
forhold  siden  1848:  ministerium,  hvorunder 
udenrigske  anliggender  henhører.  Departe- 
mentstidenden.1848.479.  Munch.S.^*(1938).4. 
-tjeneste,  en.  spec.  i  best.  f.,  om  den  gren 
af  statsforvaltningen,  der  varetager  statens  e'o 
udenrigske  anliggender;  dels  om  udenrigs- 
ministeriet, dels  om  gesandter  og  konsuler  i 
udlandet.  LovNr.257V,1921.§l. 

Uden-skel,    et.    [1]    (dial.)    en   land- 

XXV.    Rentrykt  »/4  1949 


ejendoms  grænse  mod  en  naboejendom.  Cit. 
1853.(JBKrarupSSTuxen.LandbrugetsUdvik- 
ling.VI.(1912).95).  UfF.  -skrift,  en.  [1] 
(dial.)  udskrift  paa  brev  olgn.  et  Brev  med  en 
Damehaands  Udenskrift.  Bergstrøm.  Ve.  150. 
UfF.  -skærs,  adv.  og  adj.  [4]  {efter  no. 
utenskjærs;  4>->  om  sv.  og  no.  forhold)  I)  som 
adv.:  uden  for  skærene;  uden  for  skærgaarden. 
Slange.ChrIV.959.  (han)  løb  udenskiærs  .  . 
med  sine  ^^\hQ.Grundtv.8norre.I.105.  den 
planlagte  Rute  gik  meget  udenskærs.  PomJ 
Sør.BS.254.  2)  som  adj.  (ell.  1.  led  af  ssgr.). 
Udenskærs  Seilads.  S  cheller.M  ar  O.  -sogns, 
adv.  og  (i  bet.  2)  adj.  [4]  (no.  utensokns,  jf. 
oldn.  utansoknarmabr;  sml.  -birks  osv.;  1.  br.) 
I)  som  adv.:  uden  for  et  sogn  (sognet),  (sogne- 
boernes) uundgaaeligt  forøgede  Udgifter  paa 
Grund  af  deres  Forhold  ndensogns.Rigsdagst. 
1854.sp.869.  Kirsten  havde  været  sendt  af 
By  og  haft  Plads  som  Pige  Udensogns. 
Bregend.(Tilsk.l927.I.91).  \\  i  faste  forb.  ell. 
som  1.  led  af  ssgr.  Af  Sagens  Oplysninger 
fremgaar  det  .  .  at  Foreningens  Virksom- 
hedsomraade  kun  er  Sjelle  Sogn  .  .  og 
at  der  ikke  optages  udensognsboende 
som  Medlemmer.  Ugeskr.  f  Retsv.  1945. A.  538. 
det  (skulde)  være  Pligt  for  en  Præst  uophol- 
delig at  døbe  et  sygt  Barn,  der  blev  bragt 
ham  udensogns  fTa,.FrNiels.KH.II.460. 
PoVU1934.Sønd.30.sp.4.  2)  som  adj.  (ell. 
1.  led  af  ssgr.):  som  ikke  bor  i,  ikke  vedkom- 
mer et  sogn.  udensogns  betlere.  Cit.1707. 
(Vider. 1 1 1. 258).  udensogns  Bønder.  Egeria. 
1, 2. (180 5). 361.  de  Personer,  der  holde  sig 
til  ham  som  udensogns  Vræst.  Rigsdagst.L. 
1854. sp. 640 (smst. sp.653:  Udensognspræstj. 
L.  var  en  udensogns  Mand,  men  han  kendte 
ham  godt  af  OmtaÅe.  Buchh. DE.  100.  en 
Udensogns  -  Gaardmand.  Egeberg.  M.  73.  sub- 
stantivisk: spredte  efterretninger,  som  en 
udensogns  har  uhyre  svært  ved  at  finde  sig 
tilrette  i.  FortNut.XI.183.  -staaende,  part. 
adj.  [1]  (jf.  ty.  aussenstehend  samt  II.  ude- 
staaende;  sj.)  som  staar  udenfor.  Jeg  ilede 
strax  ned  (gennem  kirken  til  døren)  til  de 
udenstaaendes  Bistand.  Blich.  (1920).  XX.  5. 
-stifts,  adj.  [4]  (jf.  -birk  osv.;  sj.)  som 
ikke  hører  til  et  stift.  Nikæamødet  havde 
forbudt  Bisperne  at  blande  sig  i  uden- 
stifts  Sager.  Fr Niels.  KH. 1.710.  -tagen, 
part.  adj.  se  undtagen,  -til,  præp.  og  adv. 
[1]  (glda.  (adv.)  uden  til  (Mand.37.50),  sv. 
utantill;  sml.  indentil)  I)  som  præp.,  se  uden 
3.5.  2)  (nu  1.  br.  uden  for  dial.)  som  adv. 
2.1)  paa  den  udvendige  side  af  noget;  udad- 
til; udvendig,  (ofte  i  modsætn.-forb.  m.  inde, 
indeni,  indentil/  beg  den  (0:  arken)  inden 
og  uden  til  (1931:  udvendig^  med  Beg. 
lMos.6.14.  Vest  og  Buxer,  som  vare  lodne 
uden  til.  Robinson.1. 209.  Indeni  er  Kirken 
ikke  mindre  skiøn  end  ndentil.  Molb.Dagb. 
126.  J ørg. Breve fraAssisi.(  1924). 17 (se  u.  in- 
dentil 2.1/  II  i  videre  (billedl.)  anv.;  ofte  om 
optræden.  *viise  udentil  lidt  tvungen  Munter- 

24 


371 


adentingliff 


ndenvæltsk 


372 


hed.  WaisA;. 75.  *Jeg.  hvem  ny  Tørst  end 
trued  at  fortære,  |  Taug  udentil,  men  indeni 
jeg  mæleå.CKMolb.Dante.IIJ25.  2.2)  uden- 
for. *han  reiste  sig  fra  Puden.  |  Og  det  reg- 
ned  udentil,  |  Og  han  hørte  Pladsk  paa  Ku- 
den.Bagger.il. 421.  Den  Tid  kommer  maaske, 
at  vi  nok  maa  købe  vor  Spiritus  her  inde 
i  Butikken,  men  skal  gaa  udentil  og  drikke. 
MylErich.S.76.  Det  er  nu  endelig  ikke  saa 
mørkt,  tror  jeg,  naar  man  er  kommet  rig-  lo 
tig  udentil. EansPovls.HF.5.  Feilh.  jf.:  Han 
holder  her  ud  en  til  og  vil  ind.  Søiierg.L.64. 
2.3)  (dial.)  udenad  (1).  læse  ndentil.Kold.B. 
57.  Feilb.  -tinglig:,  adj.  (sj.)  udentings. 
PoUy»1903.1.sp.7.  -tings,  adv.  og  adj.  [4] 
(oWn.  utanj)ings(ma6r);  y/.  indentings;  især 
polit.)  (som  foregaar)  uden  for  tinget  (rigs- 
dagen); ogs.:  uden  om  tinget.  Pol.*^/iol912.5. 
sp.3.  Sagen  kan  ordnes  ved  udentings  For- 
handling, Forhandling  mellem  Regeringen  20 
og  Venstre. BerlTid.y7l934.M.9.sp.4.  ||  hertil 
bl.  a.  Udentings-aftale  (D&H.),  -beslut- 
ning (Hørup.I.SO),  -politik  (BiogrL.^VIIl. 
395).  -vagt,  en.  [1]  f;^,  foræld.)  vagt(post) 
i  en  fæstnings  udenværker  (som  ikke  besættes 
i  fredstid).  MilTeknO.311.  -varme,  en. 
[1]  (sj.)  omgivelsernes  (den  omgivende  lufts) 
varme  (mods.  Legemsvarme/  Krybdyrene 
var  her  afhængige  af  Udenvarmen.  JFJens. 
DF.119.  -vejs,  adv.  [4]  (jf.  uden  vejen  w.  30 
Vej;  nu  næppe  br.)  i  forb.  gaa  udenvejs, 
gaa  uden  for  det  lovlige,  rette;  spec:  være  utro 
i  ægteskabelig  henseende.  Moth.V82.  *Du  (o: 
en  ung  mand)  gaaer  lidt  uden  veys,  det 
giør  dit  heede  Blood.  Helt.Poet.46.  en  Mand 
(der)  seer  sig  ikke  at  kunne  hindre  sin  Hustru 
fra  at  gaae  JJdenveys.Holb.NF.(1728).II.5. 
jf.:  Hånd  er  giort  uden  vejs  (0:  avlet  uden 
for  ægteskab). Moth.Y 81.  -verden,  en.  [1] 
{efter  ty.  aussenwelt;  nu  sj.)  den  ydre  verden;  40 
omverden;  yderverden.  NTreschow.OmGud.il. 
(1831).32.  Jøderne  . .  forvente  deres  Messias, 
som  en  mægtig  Konge  i  Udenverdenen. 
Hauch.VII.379.  Landposten  (er)  vor  eneste 
Forbindelse  med  Udenverdenen. PoL"/7i926. 
8.sp.6.  -vold,  en.  [1]  (nu  næppe  br.)  borg-, 
fæstningsvold,  der  ligger  foran  en  anden  vold 
(den  egl.  vold,  hovedvolden);  ydervold.  Vedel 
Sim.B.1.33.  Molb.Dagb.109.  -volds,  adv. 
(og  adj.).  [4]  {ænyd.  d.  s.  (MO.);  jf.  uden  50 
volden  u.  uden  4.i ;  sml.  indenvolds ;  nu  1.  br.) 
uden  for  volden(e).  Bardenfl.Søm.I.54(se  u. 
indenvolds/  ||  som  adj.  Nørre  Allé  anlægges 
1744,  Jagtvejen  1760,  og  den  tiltagende 
Trafik  i  Forbindelse  med  en  udenvolds 
ukontrolabel  Bebyggelse  gjorde,  at  Uved- 
kommende efterhaanden  tog  sig  den  Frihed 
at  benytte  de  nye  Alléei.  DagNyh.">/»1926.7. 
sp.5.  -vælts,  ubøjeligt  adj.  og  (især  i  bet. 
2.2)  adv.  [-ivæl'ds,  nu  sjældnere  -ivæl's]  [4]  60 
rt  -væltes.  Politiske Spille-Regler. (177 4). 21). 
(2.  led  til  Vælt  i  bet.  „trumf' ;  jf.  f  u-valt 
(Moth.  S 897),  t  u-velt  (Moth.'S634),  no. 
dial.  uveltes,    adj.,   uvelt,   m.,   styrvolt   (3), 


fus;  sml.  ogs.  f  valt  ^de  valte  .  .  konger. 
Moth.S897),  t  velt  (de  velte  esser.  Moth.^S 
634),  bornh.  valts  (de  valts  esser.  BornhOS.)  \\ 
bet.  2.2  skyldes  vel  tilknytning  til  vælsk  sarnt 
maaske   til    ty.  aussenwelt,   se  Udenverden) 

1)  ^*^^  ****  *^^^  dial.)  om  kort  i  spil  som 
styrvolt,  Vhombre:  som  ikke  er  trumf;  som  er 
af  lav  værdi;  ogs.  i  substantivisk  anv.:  fus; 
styrvolt  (3).  Rostgaard.Lex.U46b.  De  Uden- 
velts-Kort  (i  styrvolt)  gielde  efter  deres  natur- 
lige Orden,  saa  at  Esset  stikker  Kongen, 
Kongen  Damen,  Damen  Knegten,  o.  s.  v. 
Spillebog.(1786).164.  to  Gange  efter  hin- 
anden fik  (jeg)  Hiertersyv;  den  eene  Gang 
var  den  Trumf  .  .  den  anden  Gang  var  den 
udenvelts,  og  maatte  altsaa  tage  til  Takke 
med  nederste  Sted.  Rahb.Tilsk.1798.131.  Da- 
nia.III.35.  Spadille,  Manille,  Ponto  fjerde 
i  Rødt  og  en  udenvelts  Konge.  S pillebog. 
(1900).35.  Feilb.  Esp.497.  C  Reimer.  NB. 356. 
LollO.  jf.  bet.  2.1:  Hendes 'Høimodighed  er 
en   aldeles   udenvelts    TTnmi.Kierk.VI.296. 

2)  overf.  (jf.  -væltskj.  2.1)  (nu  næppe  br.) 
som  ikke  er  i  vælten;  som  ikke  nyder  agtelse, 
anseelse;  ogs.:  udenoms;  ugyldig;  uvedkom- 
mende, naar  de  ere  i  Velten,  forfølge,  og  for- 
klaffe  (de)  hvad  de  i  deres  udenvelts  Dage 
selv  sagde,  og  giorde.  Rahb.Tilsk.1799.284. 
(den  franske  sprogundervisning)  blev  givet 
af  en  udenvelts  Lærer  (0:  ikke  af  klasse- 
læreren). sa.E. 1. 114.  Opdrag  Pigebørnene  .  . 
til  at  bære  (idealet)  i  deres  egen  frie  Bevidst- 
hed, i  Stedet  for  i  Hensyn  til  Urtekræmmer, 
Grosserer,  Justitsraad  med  Tilbehør  af  Ma- 
damer, Fruer  og  Frøkener  —  Paa  de  Fleste 
af  dem  udøve  jo  disse  udenvelds  Hensyn  en 
.  .  Magt.Goldschm.il 1. 242.  Hørup.  II.  189. 
II  i  substantivisk  anv.  Han  er  af  de  Uden- 
vælts o :  han  f ormaaer  lidet  eller  intet.  VSO. 
de,  der  iforvejen  vare  de  Aristokratiske  og 
Exklusive,  kunde  maaske  se  med  en  let 
Ringeagt  paa  adskillige  Udenvælts,  der  og- 
saa  var  med  i  Selska.het.Tops.US. II. 370. 
2.2)  (ofte  lidt  nedsæt.)  fremmed;  udenlandsk; 
ogs.  (jf.  u.  -lands  1;  især  dial.):  fra  en  anden 
egn.  ADJørg.NK.390.  »Vi  elsker  vort  Land, 
I  og  med  Sværdet  i  Haand  |  skal  hver  uden- 
vælts Fjende  beredte  os  kende.  Drachm.FÆ. 
196.  Skal  vi  nu  føre  fremmede  Folk  her  ind 
i  Sognet  . .  Begynde  vi  gamle  Slægter  først 
at  lade  udenvælts  Folk  komme  ind  mel- 
lem os,  hvordan  tror  Du  saa,  at  det  gaar 
med  de  andre?  NHancke.N  ordfor  Limfjorden. 
(1873).127.  Det  var  først  og  fremmest  i 
by  og  på  borg,  det  udenvælts  sprogstof 
trængte  ind.  Skautrup.SprH.il.  102.  ||  som 
adv.  *udenvælts  .  .  |  der  venter  ham  ved 
Kunsten  Guld  og  iiæder.  Drachm.M.l73. 
Er  vor  By  Dig  ikke  god  nok?  .  .  Er  det 
saadan  noget,  man  lærer  der  udenvelts! 
Wied.  BSt.  141.  Jørg.  Danimarca.  (1921).  117. 
Handelsexperter  udenvælts  fra  (under  mer- 
kantilismen). Tilsk.  1939.1.148.  UnivProgr. 
1944.1.53.  UfF  -væltsk,  adj.  (og  adv.). 


373 


Udenværk 


ndestaa 


374 


,  [-|Vær(d)s5f]  (ogs.  skrevet  -vælskj.  (afl.  af 
-vælts;  ofte  lidt  nedsæt.)  d,  s.  s.  -vælts  2.i 
og  (især)  2.2.  hans  Comik  er  udenvelsk,  thi 
den  mangler  Tilhold  i  nogen  Sphære.  ZierA:. 
VII.453.  Om  man  blot  med  et  Tov,  som 
I  droges  igjennem  Rummet  (ved  et  vælger- 
;  møde),  skilte  de  Udenvæltske  fra  Kredsens 
Vælgere,  vilde  der  .  .  opnaaes  .  .  meget. 
Ejort.Valg.30.  den  stærkt  betonede  For- 
argelse over  egne  Landsmænd,  der  adop-  lo 
terer  det  ■aåQnyddhkQ.Roos.(EistTidsskr.lOR. 
1.217).  rejsende  stormænd  og  udenvældske 
handelsfolk.  FortNut.IX.25.  CReimer.NB.93. 
II  (sj.)  som  adv.  ♦Oh,  kun  een  Elskerinde  til 
en  Konge  |  det  regnes  udenvæltsk  for  næsten 
hondsk.  KMunk.C.lO.  -værk,  et.  [1]  flt. 
-er  ell.  f  -e  (Holb.Ep.III.227.  Bagges.III. 
194).  (efter  ty.  aussenwerk;  jf.  Udværk  samt 
Indenværk)  I)  anlæg,  værk,  som  ligger  uden 
for,  fremskudt  foran  et  hovedanlæg  ell.  central-  20 
anlæg.  Det  ved  Stadens  Vandvæsen  .  .  fore- 
faldende Kjørselsarbeide,  saavel  ved  de  saa- 
kaldte  Udenværker,  som  ved  Indenværkerne. 
Adr.'y»1849.1.sp.3.  \\  især  (^,  foræld.):  del 
af  fæstningsværk,  der  ligger  uden  for  fæst- 
ningens hovedvold  (men  inden  for  glaciset); 
fremskudt  værk  (som  halvmaane,  horn-,  kron- 
værk).  MR.1710.191.  Voldene  ere  tykke,  og 
Graverne  brede  og  dybe,  saavelsom  Uden- 
verkerne  iaste.LTid.  1734.342.  *De  svære  30 
Ravelins,  de  langt  |  Fremskudte  Udenværker 
I  Og  stærke  Bastioner. Eolst.lYlOS.  TroelsL. 
III. 21.  jf.:  *Der  staaer  en  Portner  ved  dets 
(o:  himmeriges)  Udenværker.  J?ei&.  Poef.  Z. 
187.  2)  hilledl.  (hun)  har  en  Kammer-Piige, 
som  har  saa  meget  at  sige  hos  Jomfruen. 
Hun  er  Uden-Vercket,  som  skal  bestormes, 
førend  man  kand  komme  til  Festningen. 
Eolh.Tyb.1.6.  jeg  opholder  mig  noget  længe 
ved  mine  Udenværker,  førend  jeg  kommer  40 
til  Uoxed-S&gen.  Ew.(1914).IYlll.  Digteren 
vil  beholde  sin  Følelse  for  sig  selv.  Læ- 
seren faar  kun  Adgang  til  Sjælens  Uden- 
yærker. Brandes. III.627 .  det  europæiske  Syd- 
øst (indføjes)  i  det  Udenværk  af  venligt 
sindede  Lande,  som  Sovjetten  bygger  op  i 
sine  Grænselande.  ErikMøH.  (  GadsMag.  1947. 
171).  II  (nu  næppe  br.)  om  del  af  kvinde- 
dragt. Hele  Halsens  og  Brystets  Bedækning 
er  endnu  befæstet  med  et  Udenværk  af  et  50 
stort  Silketørklæde  (eller  et)  Shawl.  Pram. 
Forsøg  om  Dragten.  (17 91).  299.  om  smykker, 
pynt  olgn.:  Alle  Udenværkerne  af  Commen- 
dantens  Frue,  skikker  jeg  som  et  Seyers- 
Tegn  til  min  Arendse.  Ew.(1914).IY 289. 
-værts,  adv.  [-[Veyds]  (vel  omdannelse  af 
ænyd.  ndvertes,  se  IL  udvortes;  jf.  udværts 
samt  indenværts;  arkais.)  udenfor,  (brænde) 
Til  Corps  de  Garder  (0:  vagtstuer)  inden  og 
udenværts  (0:  i  og  uden  for  Kastellet  i  Kbh.).  éo 
MR.1713.233.  \\  udenlands.  Ingenting  har 
(svenskerne)  at  sætte  Tænder  i  naar  de  er 
hjemme  og  kommer  de  saa  .  ,  udenværts, 
saa  helmer  de  aldrig  medj^Bælgen  og  Svæl- 


gen.JPJac.(1924).I.43.  -øs,  adv.  og  adj. 
[4]  (jf.  -birks,  -bys  osv.;  1.  br.)  uden  for  øen. 
Det  er  dog  ikke  Smaating,  vi  (o:  bornhol- 
merne) har  ofret  paa  Propaganda  udenøs. 
Pol.*U1935.Sønd.4.sp.l.  \\  som  adj.:  ikke  hø- 
rende til,  stammende  fra  øen.  der  (blev)  ikke 
gjort  Alimentationskrav  gældende  mod  den 
Skyldige,  hvis  han  var  af  udenøes  Familie. 
JVJens.A.II.148.  Ligesom  R.  rejste  Lund 
(o:  en  samsøbo)  ofte  til  udenøs  Møder.  J.ari 
Eolbæk.1945.62. 

Ude-penge,  pi.  (jf. -tillæg;  fagl).  Bl,  a. 
var  man  enig  om  .  .  Afrunding  opad  af 
Dagpenge,  Timepenge,  Udepenge  og  Tære- 
penge  (0:  for  telefonarbejdere). PoUUl930.3. 
sp.3.  -pige,  en.  (ogs.  Ud-.  Moth.  U36.  Blich. 
(1920). XIY 176.  MDL.  Sundheds KollForh. 
1881.561.  EPEanss.T.1.60.  Feilb.).  (jf.  Uden- 
dørs-, Udhuspige  samt  Indepige^  om  (ældre) 
forhold  paa  landet:  pige,  der  skal  tage  del  i 
udendørs  arbejde  (markarbejde  olgn.),  i  vask, 
brygning  olgn.  NatTid.^yiil884.Aft.l.sp.6. 
Bang.EH.70.  Kokkepigen  og  Marie  Udepige 
raslede  og  klirrede  allerede  med  Opvasken 
ude  i  Køkkenet.Rønberg.GK.SS.  C  Reimer. 
NB.157.  Kulturminder. 1940-41. 106.  -slut- 
te, V.  {jf.  ty.  ausschliessen ;  nu  næppe  br.) 
udelukke  (1).  man  (maatte)  været  aldeles  ude- 
sluttet  endog  fra  det  allermindste  . .  Kiend- 
skab  til  ^xih.m.Rahb.Suhm.8.  -spærre, 
V.  [-isbBr'a]  vbs.  -ing  (Brandes. IV.  170. XI I. 
53.  HBrix.Nis Petersen.  (1947).  55).  (ty.aus- 
sperren;  jf.  spærre  (IILI.5)  ude;  tU,  1.  br.) 
holde  udenfor  ved  afspærringer  olgn.;  lukke 
ude;  navnlig:  hindre  i  deltagelse,  samkvem 
olgn.;  udelukke,  (en)  Legations-Secretair  .  . 
indespærret  .  .  i  sin  lille  Samfundsrubrik, 
udespærret  endog  af  det  høiere  Selskab. 
Brandes.E.56.  (folket)  var  aldeles  udespærret 
fra  Delagtighed  i  St&tsstjrelsen.  sa.Eolberg. 
(1884). 236.  8chand.SD.151.  \\  {jf.  ty.  åus- 
sperrung)  som  vbs.;  spec:  lockout.  Arbejds- 
nedlæggelser og  Udespærringer  fra  Arbejde. 
Brandes.(PoUyitl903.1.sp.4).sa.(Tilsk.l919. 
1.381).  -staa,  v.  {jf.  staa  (11.61)  ude  og  ty. 
ausstehen;  sml.  I. -staaende  og  udenstaaende, 
udstaa)  I)  alm.:  staa  ude.  I.l)  f  opholde  sig 
i  det  fri;  være  ude;  spec:  staa  et  sted  for  at 
sælge  varer,  (politimesteren)  skal  ikke  til- 
stæde, at  nogen  udestaar  med  feede  eller 
ædende  vare  .  .  andenstæds.Cit.l701.(Kbh 
Dipl.VlI.649).  Amberg.  1.2)  (1.  br.)  om  ka- 
pital: være  anbragt,  indsat  hos  andre;  om 
fordring  olgn.:  ikke  være  afviklet,  indbetalt. 
Amberg.1.266.  Der  udestaaer  meget  af  Boets 
Tilgodehavende.  F/SO.  ||  overf.:  staa  tilbage; 
restere.  Mens  den  atlantiske  Periodes  Klima 
og  Vegetation  skitseredes  (ovenfor),  udestaar 
endnu  en  Omtale  af  Tidens  Fanna.  Johs 
Brøndst. DO.  1.113.  2)  part.  udestaaende 
anv.  som  adj.  2.1)  ^;7- udenstaaende;  l.br.) 
svarende  til  bet.  l.i.  den  Gamle  var  sprun- 
gen til  Døren,  og  ud  af  den,  hvor  man 
hørte  ham  give  en  Udestaaende   Beskeed. 


24* 


376 


Udestaacnde 


Udfald 


376 


Blich.(1920). XXVIII. 29.  ||  fjf.  staa  ude 
2)  om  afgrøde,  en  Mand  har  sildig  nao- 
den  Sæd  ndestaaenåe.FThaarup.  Bornholms 
AmL(1810).33.  LPPetersen.MinderfraFarum. 
(1920). 18.  2.2)  svarende  til  bet.  1.2.  at  in- 
cassere  eller  indrive  Sterboens  udestaaende 
Gielå.  Stampe.  1. 305.  Her  ligger  Obligatio- 
nerne. Her  nogle  udestaaende  Regnings- 
krav.  JJr3./FiS(?.  Staten  .  .  maatte  overtage 
mere  end  halvtredsindstyve  Godser  for  ude- 
staaende Renter  og  Skatter.  Frem.DN.301. 
denne  Forretning  med  Varelager,  Inventar 
og  udestaaende  FordnngeT.  JurFormularbog.^ 
74.  II  iilledl.  Mine  udestaaende  litterære 
Forpligtelser  begynde  snart  at  gøre  mig 
det  for  broget.  JLange.Breve.73.  den  vagt- 
havende Toldbetjent  paa  Kysten  kunde  han 
aldeles  ikke  forliges  med.  Han  havde  en 
gammel  udestaaende  Strid  med  ham.  Drachm. 
PV36.  II  (jf.  I.  -staaende^  i  forb.  m.  have: 
have  pengemidler  anbragt  et  sted;  ogs.:  have 
noget  til  gode.  han  er  intet  mindre  end 
riig,  han  har  saa  meget  udestaaende.  Jaco&i. 
(Skuesp.VII.4).  have  Penge  udestaaende. 
Ludv.  i  videre  anv.,  især  i  forb.  m.  med: 
have  et  uopgjort  mellemværende  med;  være 
uvenner  med.  Paa  Bergthorsvold  har  man 
Blodhævn  udestaaende  med  en  anden  Slægt. 
VVed.H.288.  (vanskeligt  at  skelne  fra  I. 
-staaende^  i  forb.  som  have  intet,  noget 
udestaaende:  Holb.DH.1.844.  vi  hilste  paa 
hinanden  som  gamle  Bekjendte,  der  intet 
Udestaaende  ha,\de.  Krøyer.  Er.  153.  Forso- 
ning? Med  hvem?  Jeg  véd  ikke,  at  jeg  har 
noget  Udestaaende  med  'Nogen. Schand.F. 
181.  2.3)  (til  bet.2.2)  \  i  forb.  være  ude- 
staaende med,  være  paa  kant  med;  være 
uvenner  med.  hvor  de  andre  saa  ha'de  travlt 
med  at  fortælle  og  rakke  ned  .  .  men  der  er 
jo  det,  at  Madam  S.  er  udestaaendes  med 
alle  Beboerne. GBehrend.DeEnsommesStræde. 
(1922).79.  I.  -staaende,  et.  [-jsdåJana] 
flt.  (1.  br.)  -r.  (til  part.  udestaaende,  se  ude- 
staa  2.2 j  I)  (nu  sj.)  tilgodehavende;  ude- 
staaende fordring.  Amberg.  1.261.  Han  vil 
nu  have  sit  Udestaaende  indkrævet.  F^O. 
D&H.  2)  mellemværende;  uenighed;  tvist,  man 
har  gamle  udeståender  med  (Gustav  Vasa) 
for  skattepålæg  og  drab  af  hans  fogder. 
VVed.FF.95.  En  Mand  .  .  havde  et  lille 
Udestaaende  med  ?o\itiet.BornholmsAvis.^*/» 
1925.1.sp.3.  II  om  overgangstilfælde  ml.  adjek- 
tivisk og  substantivisk  anv.  se  u.  -staa  2.2. 
II.  -staaende,  part.  se  u.  -staa  2.  -stæn- 
ge, V.  [-jsdærv'a]  vbs.  -else  (Schand.8B.143. 
Frit  Ordskifte.  1900. 103)  eH. -ning.  (sv.  ute- 
stånga;  jf.  stænge  (III.I.5)  ude;  CP,  især 
poet.  ell.  højtid.)  hindre  i  at  komme  ind  i  ell. 
hen  til;  lukke  ude;  især  i  billedl.  anv.  Grev 
Gert  .  .  har  sagtens  villet  udestænge  denne 
(0:  junker  Otto)  fra  Jylland.  Bar/od.  DJ?. /. 
91.  den  vidunderlige  Kyst  .  .  hvor  Na- 
turens Skjønhed  udestænger  al  Uro  og  al 
Mislyd.  Tops.  Z/.  324.    H.  søger   han   .  .    at 


udestænge  og  holde  nede,  til  Tab  for  Anato- 
mien og  ¥Ar\irgien.JulPet.L.294.  en  Skygge 
saa  mørk  og  mægtig,  at  den  udestængte 
hver  Solstraale  af  hans  Tilværelse.  ZMic/i. 
(PoW  11935.16. sp.l).  refl.:  det  enkelte  Folk 
.  .  vil  forfeile  sin  Opgave  ved  at  ude- 
stænge sig  selv  fra  den  almindelige  Cultur- 
strømning.  Mart.EthikS.il. 345.  -»j»»el,  en. 
(sv.  utesyssla;    sj.)   udendørs   arbejde;   ude- 

10  arbejde.  Endnu  var  det  ikke  helt  Aften. 
Egnens  Folk  havde  ikke  sluttet  Udesyslen. 
Bregend.  Den  blinde  Rytter.  (1927).  25.  -til- 
læg, et.  (emb.)  opholdstillæg.  LovNr.126 
'y»1927.§105.  LovNr.l66"/,1945.§ll.  -væ- 
relse, en.  (nu  næppe  br.,  jf.:  „usædvan- 
ligt". MO.)  væren  borte  fra  et  sted;  ophold 
uden  for  hjemmet  ell.  landet,  hånd  er  allar- 
mered  over  deris  Udeværelse  (Holb.KR.III.3: 
Udeblivelse;  i  'N&t.Holb.KR.III.2.  ved  deres 

20  Udeværelse  af  Landet  øvede  (mandskabet) 
sig  mere  til  Soldaterlevned  end  fattede  Fliid 
til  Bondearbeid  e.  Cit.  1 736.  (Jy  Saml.  4R.  III. 
259). 

Udfald,  et  ell.  f  en  (LTid.1724.7 1.1725. 
287.  jf.:  saadan  Udfald,  Holb.HP.III.13). 
[iu8,fal']  flt.  d.  s.  ell.  "f  -e  (Slange.ChrIV 
1249).  (ænyd.  d.  s.,  oldn.  litfall  (i  bet.  2); 
vbs.  til  udfalde  (og  falde  (II.9.22)  udj) 

1)  til  udfalde  1.  I.l)  (nu  1.  br.)  til  udfalde 
30  1.1  i  egl.  bet.  Udfald  af  Tænder.  DcfeH.  ||  om 

f remfald  af  organ  (jf.  Moderudf ald^ ;  Briandde 
Crevecoeur.  Underretning  omBlod-Soot.[ca.l7  50  ] . 
21.  Havde  ikke  denne  Bristning  lettet  Fød- 
selens Besværlighed,  og  tilendebragt  den, 
kunde  man,  siden  Modermunden  ej  lod  sig 
udvide,  let  have  befrygtet  hele  Moderens 
(0:  livmoderens)  \]dia.ld.PhysBibl.I.26.  I.2) 
til  udfalde  1.3 :  bortfald;  udstødelse.  Men- 
neskets Fald  (kan  umulig)  være  et  totalt 

40  Affald  fra  Gud  eller,  tydeligere  udtrykt,  et 
Udfald  ud  af  Guddommen,  en  Sønderriveise 
af  vor  Sammenhæng  med  Gud.  Jens  Palu- 
dan-Muller. Efterladte  Papirer.  (1868).  122.  \\ 
(sprogv.)  dels  (1.  br.) :  udstødelse,  bortfald  af 
lyd:  Udfald  af  n  foran  ustemt  spirant.  iS'^ 
SprO.Nr.142.14.  dels  (sj.)  om  brud  paa  sæt- 
ningskonstruktionen (anakoluti)  ved  udeladelse 
af  ord  olgn.:  et  Udfald  af  Konstruktionen. 
D&H.  II    (efter  ty.  ausfall;  fagl.)  udebliven, 

50  bortfald  af  noget,  hvorved  der  opstaar  mangler, 
lakuner.  I  Løbet  af  nogle  Maaneder  tager 
Muskelkraften  til  —  der  er  ingen  Udfald 
af  enkelte  Grn^Tper. Ugeskr.f. Læger. 1939.745. 
sp.l.  Et  Udfald  af  40  pCt.  ved  Rosentiltræk- 
ning vil  saaledes  betyde,  at  kun  60  pCt.  af 
Planterne  er  lyWedes.HavebrL.^II .990. 

2)  (nu  kun  dial.)  til  udfalde  2:  ebbe. 
Vandet  er  i  udMd.Moth.F42.  MDL.  Feilb. 
UfF. 

60  3)  (nu  1.  br.)  til  udfalde  3:  det,  at  en 
(vand)  strøm  løber,  springer  frem  (af  jorden) 
ell.  (især)  flyder  ud  fra  et  sted,  ud  i  et  større 
vand;  udspring;  afløb;  udløb;  ogs.:  (aa-, 
flod)munding.  grave  Canaler,  hvorved  Van- 


377 


Udfald 


adfalde 


378 


det  kunde  have  \JdMå.Holh.JH.L94.  Reshr. 
''/il789.2  (se  u.  I.  Fletj. 

4)  til  udfalde  4.  4.1)  (skræd.,  haandarl., 
1.  Ir.)  til  udfalde  4.i.  Benklæderne  med  62  cm 
Udfald  (o:  vidde  forneden)  og  opsmøgede  iox- 
neåen.PolitiEytl922.2.  4.2)  (fys.)  det,  at 
lysstraaler  olgn.  kastes  udad  fra  en  flade; 
i  ssgr.  som  Udfalds-linie,  -vinkel  (s.  d.).  4.3) 
til  udfalde  4.3:  det  at  hælde  (ell.  være  ved 
at  falde)  udad;  vist  kun  (dial.)  i  talem.  m. 
Indfald,  se  Indfald  7  slutn. 

5)  (jf.  udfalde  h)  om  frivillig  udadrettet  le- 
vægelse;  ogs.  (jf.  Udfalds-arm,  -jærn^;  det,  at 
en  del  af  redskab,  apparat  osv.  kan  bevæges 
udad.  5.1)  (gym.)  bevægelse,  hvorved  den 
ene  fod  sættes  frem,  knæet  bøjes  og 
kroppen  faar  en  skraat  fremadliggende 
stilling.  Gymn.L125.  \\  ogs.  (sport.)  om  en 
art  nedfartsstilling  i  skiløb,  hvorved  den 
ene  ski  skydes  en  skridtlængde  frem  foran  den 
anden.  8portsleks.il. 6 30.  5.2)  i  fægtning  og 
hugning:  bevægelse,  hvorved  man  søger 
at  ramme  modstanderen;  især:  bevægelse, 
hvorved  den  ene  fod  sættes  et  skridt  frem  og 
bageste  knæ  hurtigt  strækkes,  samtidig  med  at 
den  væbnede  arm  fører  stødet.  Baronen,  som 
den  Fordrede,  har  første  UdMå.  Blich.(1920). 
XXIY.160.  Som  en  Fægter,  der  bliver  lig- 
gende i  Udfaldet,  saaledes  blev  mit  Øie 
uforandret  .  .  i  den  engang  antagne  Retning. 
Kierk.1.295.  Han  trækker  sin  Kaarde  .  . 
slaar  lynsnart  Hjul  med  Klingen  og  gennem- 
borer i  hastige,  præcise  Udfald  Kortbladet. 
Drachm.BK.119.  Scheller.MarO.  5.3)  (især  ^^i) 
en  militær  styrkes  (pludselige)  frembrud  fra  et 
sted  for  at  angribe;  især  om  pludseligt 
fremstød  af  besætningen  i  belejret  fæstning 
olgn.  med  angreb  paa  den  belejrende  fjende; 
ofte  i  forb.  gøre  udfald.  General  Holopher- 
nes  selv,  som  for  3  Aar  siden  saa  ulyckelig 
omkom  i  det  store  Udfald.  HoZ6.Z7/.///,6. 
De  Beleirede  havde  gjort  hyppige  Udfald. 
Ing.PO.II.172.  Scheller.MarO.  \\  (ty.  ausfall 
i  sa.  bet.;  foræld.)  om  (skjult,  hemmelig)  pas- 
sage, ad  hvilken  en  fæstnings  besætning  kan 
gøre  udfald.  MilTeknO.305.  Rendsborgs  Fæst- 
nings Over-Eider-Udfald.Mii;.iS42.29.  5.4) 
billedl.  anv.  af  bet.  6.2 (-3):  mundtligt  ell. 
skriftligt  angreb  paa  nogen  ell.  noget,  især 
udført  pludseligt  ell.  i  forbigaaende,  i  anden 
sammenhæng,  flygtigt;  tidligere  ogs.  om  pludse- 
ligt vredesudbrud  olgn.;  især  i  forb.  m.  mod 
ell.  (nu  næppe  br.)  paa.  alle  de  Udfald,  som 
skee  paa  Pitt,  baade  i  Parlamentet  og  i 
Oppositions -Bladene.  FrSneed.1.493.  (han) 
brød  ud  i  hæftige  Udfald  imod  det  danske 
^o\k.Rask.Br.I.397.  Cordia  spandt,  under 
idelige  Udfald  over  Lisettes  lange  .  .  Vde- 
hlixehe.CBernh.II.lOO.  var  der  noget,  han 
ikke  ønskede,  var  det  Martyriet  paa  Grund- 
lag af  stumpsindige  Udfald  mod  Regeringen. 
NisPet.S0.133. 

6)  til  udfalde  6:  den  maade,  hvorpaa 
en  udvikling,  et  foretagende  (fx.  kamp. 


konkurrence,  prøve,  forhandling,  undersøgelse) 
ell.  en  overvejelse  olgn.  ender  m.  h.  i. 
resultat,  afgørelse,  afklaring,  bedøm- 
melse som  god  ell.  slet  olgn.,  ell.  om  selve 
resultatet  osv.;  ofte  i  forb.  m.  gen.  ell.  præp.- 
led  w.  af  (tidligere  ogs.  paa^  samt  i  forb, 
faa  et  vist  udfald.  Krigens  JJdiald. Holb. 
Ul.III.2.  Folk  dømmer  hverken  efter  det 
nye  og  usædvanlige  i  et  Forslag,  ikke  heller 

10  efter  Udfaldet,  men  efter  Tingenes  Natur, 
JSneed.V  11.70.  (Vedels  Tragica)  Indeholder 
de  isolerede  Romancer,  som  faae  et  sørgeligt 
Vdia\d.Heib.Pros.IlI.50.  Udfaldet  (o:  hel- 
tens endelige  skæbne)  er  man  nysgjerrig  efter, 
som  efter  Udfaldet  paa  en  Bo^.Kierk.III. 
113.  paa  Ovnens  gode  „Pakning"  beroer  Ud- 
faldet af  den  forestaaende  Bi&nd.  Bergs.FD. 
54.  jeg  havde  bestaaet  min  Erabeds-Prøve 
med  godt  Udi&ld.  Birkedal.O.1. 172.  Kun  om 

20  een  Ting  udtaler  Brødrene  sig  ikke  .  .  om 
Rejsens  mulige  \Jdiald.JVJens.C.126. 

adfalde,  v.  ['u&ifal'a]  præt.  -faldt;  part. 
-faldet,  vbs.  jf.  Udfald,  iglda.  vtfallæ,  ;/.  mnt. 
utvallen  og  falde  ud  (u.  II.  falde  9.22J) 

1)  falde  ud  fra  sin  plads,  især  som 
følge  af  uheld,  ulykke,  ødelæggelse,  forskyd- 
ninger olgn.  I.l)  i  egl.  bet.  Da  (vandet)  stiger 
op  over  Breddene  og  slaaer  an  mod  Biergenes 
(o:  Møns  klints)  Fod,  saa  løsnes  denne  og 

30  udfalder  i  temmelig  store  Stykker.  E Pont. 
Atlas. 1 1 1. 157.  nu  kun  i  præs.  ell.  perf.  part.: 
Store  og  let  udfaldende  døde  Knaster.  HjPB. 
1936.630.  II  i  videre  anv.:  blive  drevet,  kastet 
ud.  de  frygtede,  at  de  skulde  udfalde  i  syr- 
ten  (1819:  kastes  ind  paa  en  Sandbanke^. 
ApG.27.l7(Chr.VI).  1.2)  (nu  næppe  br.)  om 
ord:  undslippe;  falde  en  ud  af  mun- 
den, et  ubetænksom  ord  udfalder  af  hen- 
des læber  (1871:  der  er  undsluppet  hendes 

40  Læhei). 4Mos.30.7(Chr.VI).  (han)  lod  ud- 
falde adskillige  u-besindige  Ord  imod  Kon- 
gen. Slange. Chr  I Y  266.  1.3)  (nu  kun  i  perf. 
part.)  udgaa  ell.  udstødes  af  en  sam- 
ling, sammenhæng,  forbindelse  ell.  et 
system.  Hvad  der  giælder  om  fremmede 
Ord,  giælder  og  om  slige  Ord,  som  enten 
endnu  ikke  ere  optagne  i  Sproget,  eller  ere 
—  saa  at  sige  —  udstødte  eller  udfaldne 
deraf.  Rahb.Stiil.3.   om   skrevet  bogstav,   ord, 

50  linie  osv.:  mangle,  være  udeladt  ved  en  fejl- 
tagelse, forglemmelse,  overspringelse  olgn.  Ri- 
meligvis er  baade  Linjer  og  Vers  udfaldne. 
EBrand.J.33.  Holberg  .  .  har  indsat  det 
udfaldne  „nec  sit".  Bille  skov  J.H.  1. 269.  \\ 
(sprogv.,  1.  br.)  om  udvikling,  hvorved  lyd- 
( forbindelse)  er  forsvundet,  elimineret  i  et  ord, 
udtryk:  falde  bort.  StSprO.Nr.142.32. 

2)  (nu  næppe  br.)  i  forb.  udfaldende 
vand,  ebbe  (jf.  Udfaldsvande^.  EPont.Atlas. 

60  IIL170. 

3)  (nu  1.  br.)  om  vandløb:  udmunde; 
løbe  ud.  I  Bugten  udfalder  en  lille  Bæk. 
JHLars.HA.I.107. 

4)  have  retning  udad;   strække  sig  ell. 


379 


Udfaldevande 


Udfaldsvinkel 


380 


løje  sig,  hælde  udad  (oftest  i  part.  ud- 
faldende^;  især  i  fig.  anv.:  4.1)  om  del  af 
klædningsstykke,  især  krave:  lægge  sig,  falde 
i  en  linie  ell.  hue  udad.  Fra  den  lange,  blot- 
tede Hals  udfaldt  en  bred,  udtakket  Lærreds- 
krave  over  Bryst  og  Sknldre.Ing.EF.XIII.é. 
en  ganske  ung  Mand  i  sort  Kjole  med  hvid 
udfaldende  Kiaye.GyrLemche.S.lII.35.  \\  ogs. 
(fagl.)  om  rand,  krave  paa  vase,  krukke  olgn. 
Blomstervase  .  .  buet  paa  Midten  og  med  i'o 
\idf&låendeAabnmg.PolitiE.KosterU."/d925. 
l.sp.2.  Kar  med  tynd,  udfaldende  Mundings- 
rand.  Ea«.C4ar&.iP3«.i45;.  4.2)  (l.br.)  rage, 
stikke  frem.  inde  under  de  bredt  udfaldende 
Tagskæg  hænger  yndefulde  Svalegange.  Pont. 
F.L331.  II  om  øje:  være  fremstaaende.  Øjnene 
(var)  udfaldende  og  porcellænsblanke.  i2ew- 
hard.FC.122.  4.3)  især  (4^)  om  spant,  skiis- 
side,  bov,  stævn  olgn.:  danne  en  linie,  der 
opadtil  skraaner  udad.  Udfaldende  Skibsside.  20 
Wolfh.MarO.l70.  udfaldende  Stæyn.  S cheller. 
MarO.  Agterenden  (paa  en  yawl)  er  flad  og 
temmelig  udfaldende,  men  Forstævnen  er 
ret.  KuskJens.S0m.i2i. 

5)  t  føre  et  angreb  ud  fra  et  sted; 
især:  gøre  et  udfald  (6.3).  nogle  tropper  af 
Syrien  vare  udfaldne  (1871:  havde  gjort  et 
Udf&lå). 2Kg.5.2(Chr.VI).  Den  Danske  Be- 
sætning i  Wardberg  udfaldt  ofver  Grændsen. 
Slange.ChrlY.1259.  Leth.(1800). 

6)  t  om  fremtræden  ell.  udvikling  med  en  vis 
virkning  ell.  et  vist  resultat.  6.1)  fremtræde, 
vise  sig,  forekomme  med  en  vis  farve- 
virkning, (forsteningernes)  Couleur  udfalder 
paa  graat,  hartad  som  det  Florentinske  Mar- 
mor. LTtd.i724.272.  (asbest)  er  dannet  som 
Haar,  og  udfalder  somme  Tider  hvid,  andre 
Tider  Aske-graa. sms<.2729.606.  6.2)  udvikle 
sig,  føre  til,  ende  med  noget;  ogs.  om  plan, 
resultat:  vise  sig  (at  være);  blive,  saa  ud-  40 
falder  dit  Raad  lykkelig.  Hørn.Morai!./.  73. 
det  kand  være  dem  lige  gyldigt,  hvorledes 
en  Commissions-Dom  udia.ldeT.Holb.Ep.il. 
280.  Som  Contoirets  Fuldmægtig  havde  han 
aarlig  en  Udsigt  over  den  hele  Status  at 
bringe  Rentekammerchefen;  Udsigten,  som 
hidtil  var  stedse  udfaldet  fyldestgj ørende, 
begyndte  med  eet  at  blive  paafaldende  ufor- 
deelagtig.Rahb.E.I.S.  ||  ofte  i  forb.  m.  til. 
man  (kunde)  nok  see,  at  det  vilde  udfalde  50 
til  kng.Holb.DNB.503.  Forskreckelsen  .  . 
udfaldt  til  Latter.  Seidelin.42.  Søetatens  reg- 
lementerede Fond  er  den,  der  .  .  udfalder 
meest  til  Fordeel  for  de  Danske  Finantser. 
PAHeil).(ForSandhed.II.57). 

Udf  alde-vande,  et.  se  Udfaldsvande. 

Udfalds-,  i  ssgr.  [luSfals-]  af  Udfald; 
foruden  de  ndf.  medtagne  kan  til  bet.  4.1 
nævnes  (skræd.,  haandarh.)  Udfalds -krave, 
-ærme,  til  bet.  5.3  ^  Udfalds-barriere,  -basis,  eo 
-hær,  -kommando,  -arm,  en.  [6]  (bygn.) 
d.  s.  s.  -jærn.  HFB.1936.79.  -dør,  en.  [6.3] 
(jf.  -port;  1.  br.).  *Er  alle  Porte  1  Og  Udfalds- 
døre  lukked'?5r2.Z///.222.   -grøft,   en. 


[3]  (1.  br.)  grøft,  der  danner  afløb  for  noget. 
AarbThisted.1926.192.  -jærn,  et.  [5]  (jf. 
-arm ;  fagl.)  beslag  paa  udf aidsvindue,  beregnet 
paa  at  stoppe  vinduet  i  en  bestemt  stilling, 
naar  det  aabnes.  TeknLeks.I.570.  -linie,  en. 
[4.2]  (fys.)  linie,  der  angiver  en  lysstraales  ell 
et  legemes  bevægelse  ved  tilbagekastning  fra 
en  flade.  D&H.  -port,  en.  [6.3]  I)  (jf.  -dør; 
;j<J,  foræld.)  port  i  fæstning,  kastel  olgn.,  hvor- 
igennem besætningen  kan  gøre  udfald  (6.3). 
Amberg.  MilConv.VIII.383.  TroelsL.III.34. 
2)  O  billedl.  2.1)  om  sted,  der  er  gunstigt  som 
udgangspunkt  for  et  angreb  mod  andre  lande 
ell.  for  ekspansion,  handel,  rejser  olgn.  paa 
fremmede  lande,  nye  omraader  ell.  for  den 
videre  udbredelse  af  en  kultur,  lære  osv.  Kbh. 
^U1913.1.sp.4.  Banegaarden  .  .  var  Udfalds- 
porten til  Provinsens  nye,  ventende  Verden. 
JacPaludan.IH.61.  Hedeby  .  .  var  Nordens 
Udfaldsport  mod  Yestemo^a.  OFriis.Litt.33. 
En  tysk  Besættelse  af  Norge  vilde  kunne  .  . 
give  den  tyske  Flaade  Udfaldsporte  mod 
At\anteT}i&vet.Krigenl939-1945.I.(1947).275. 
2.2)  forhold,  der  danner  basis,  udgangspunkt 
for  en  virksomhed,  hvorved  en  person  søger  for- 
bindelse med  ell.  retter  angreb  paa  andre.  Køns- 
livet, den  anden  Udfaldsport  overfor  Om- 
verdenen. FrLa.5'.5.  i  Skolen  var  Omgivel- 
serne ikke  saa  velvillige  som  hjemme. 
Skjul thed  blev  da  (Kierkegaards)  faste  Borg, 
Sansen  for  det  Pudsige  hans  Udfaldsport. 
TroelsL.BS.III.57.  Pont.MH.147.  -prøve, 
en.  [6]  T  prøve  af  et  vareparti,  der  seti- 
des  til  køberen  efter  købets  afslutning ;  især 
om  prøve  af  en  vare,  der  er  solgt,  før  den 
er  produceret  (hvilken  prøtie  sendes  køberen, 
for  at  denne  kan  konstatere,  hvorledes  partiet 
er  „faldet  ud").  Lassen.SO.88.  Udfaldsprøve 
.  .  sendes  af  vedkommende  Papirfabrik  til 
Kundens  Godkendelse,  forinden  Fabrika- 
tionen afsendes.  Typogr Ord.  336.  -rør,  et. 
[3]  0  rør,  der  danner  afløb  for  noget.  DSB. 
Banebygn.96.  -slnse,  en.  [3]  (nu  1.  br.) 
sluse  ved  udløbet  af  en  strøm  i  hav  med 
vekslende  vandstand.  MO.  VSO.  -stillings, 
en.  især  [5.1-2]  (fægt.,  gym.):  stillingen  ved 
udfald  skraat  fremad  ell.  til  siden.  Gymn.I. 
121.  Fægter  i  TJ dMdsstiUing.  Hvad  hedder  det? 
(1947).329.  -symptom,  et.  [I.2]  (med.) 
symptom,  der  skyldes,  at  et  organ  olgn.  er 
(helt  ell.  delvis)  ophørt  at  fungere  ell.  er  fjer- 
net; bortf aidssymptom.  J Lindhard.  Den  alm. 
Gymnastiktheori.  I.  (1915).  19.  Vore  Sygd.  IL 
367.  -vande,  et.  (jf.  udfaldende  vand  u. 
udfalde  2;  til  Udfald  2;  l.br.)  ebbe.  CollO. 
jf.:  Liner  som  udsættes  paa  Sandrevlerne 
naar  der  er  lavt  eller  udfalde  \ ånde. Han- 
dels- ogIndustrie-Tid.1802.373.  sp.2.  smst.383. 
sp.2.  -vindue,  et.  [6]  (jf.  -arm,  -jærn; 
bygn.)  vindue,  der  aabner  sig  udad  omkr. 
hængsel  i  bundfladen.  FLESmith&Bladt.Den 
da. Lægestand.'^ (1872). 251.  -vinkel,  en. 
[4.2]  (fys.)  ti  bagekastningsvinkel.  Paulsen.I. 
523. 


381 


Udfang 


ndfeje 


382 


Ud-fang,  et.   I)   (jf.  Fang  2.4;   iJcke  i 
rigsspr.)  et  i  forhold  til  ejerens  øvrige  jorder 
I    afsides  liggende  overdrev.  VSO.  2)  (dial.)  kan- 
I    ten  af  tøj.  TJfF.  f  -fange,  v.   (glda.  d.  s., 
I    jf.  æda.  utfa  (DGL.Y308J)  faa,  tage  (noget) 
i    ud,  bort.  DL.5 — 13 — 5.  -fare^  v.  [-|fa'r8] 
1    {glda.  d.  s.)    I)    (især    gldgs.)    rejse,    drage 
j    (vandre,  køre,  sejle)  ud  fra  et  sted.  du  skal 
udfare  med  al  din  RæT.Jud.ll.lS.  (ligtoget) 
t    standsede  ved  Fjorden,  hvor  strax  efter  et 
Skib  udfoer  for  fulde  SeilIng.EM.III.213. 
de  udfarende  (o:  korstogsdeltagere,  der  rejser 
'    hjemmefra). DanmRigHist.1. 695.  jf.:  *Jeg  nø- 
,    gen  kom  til  Verden  ind,  |  Jeg  nøgen  skal  uå- 
ia,Te.Grundtv.SS.Y374.  2)  bevæge  sig  hurtigt 
(styrte,  flyve  osv.)  ud.  2.1)  (gldgs.)  i  al  alm. 
der  udfoer  Ild  (1931:  Ild  slog  op^  af  Klippen. 
Dom.6.21.  *da  udi  Noæ  Ark  |  En  Løve  engang 
nøes,  strax  af  dens  Næseboere  |  To  spæde 
Katte   og  vel  dannede  udfore:   |    Saaledes 
Katternes   Stamfader   Løven   ei.Holb.MpS. 
274.  ♦Naar  Røsten  sig  hæved,  |  Som  Stormen 
uåfoT. Grundtv.PS. V 185.  2.2)  i  forb.  den  ud- 
'    farende  kraft,  (jf.  den  fremfarende  kraft 
u.  fremfare  2.2)   kraft,   hvormed  noget  farer, 
slynges   ud;    slyngkraft   olgn.;   især   billedl.: 
kraft  til  at  handle,  virke,  iværksætte  noget; 
initiativ.    D&H.    Kvindeligheden   (har)    en 
afgørende  Betydning  for  mange  af  de  Mænd, 
(Jakob  Knudsen)  skildrer  .  .  Kvindelighed 
.  .  som  det  Hinterland,  der  ligger  bag  ved 
Mandens  udfarende  Kraft.  Roos.  JakobKnud- 
sen.(1918).31.  Initiativet  og  den  udfarende 
Kraft  tillægges  Brodeien. HBrix.AP.IV137. 
have  den  udfarende  kraft,  (dagl.)  som 
udtr.  for,  at  det  er  ens  ret  ell.  tur  at  begynde 
ell.  {^)  spille  ud.    Det  er  dig  der  har  den 
udfarende  Kraft,  siger  han  til  Medspilleren, 
naar  det  er  ham  der  skal  spille  ud.JVJens.G. 
208.  -fare-kraft,  en.  (sj.)  den  udfarende 
kraft  (se  -fare  2.2).  D&H.  -fart,  en.  flt. 
-er  ell.  t  -e  (Jud.1.5  (Chr.VI)).  gen.  -s  ell. 
t -es  (Reiser. 1 1. 388).   {ænyd.  d.  s.)   I)  (nu 
1.  br.  i  rigsspr.)  bevægelse  til  fods  ell.  (oftest) 
med  et  trafikmiddel  ud  fra  et  sted,  især  fra 
hjemstedet  ell.   hjemlandet;   tur  ell.   rejse  ud 
fra  et  sted;  udfærd;  udrejse;  udtur;  ogs.:  ud- 
flugt, trip,  bortrejse  olgn.  hans  anslag,  og  ud- 
fart  (1871:  Togj   var  ioTgie\es.lMakk.9.68 
(Chr.VI).    Jeg    havde    rent   tilfældig    gjort 
denne  Dames  Bekendtskab  kort  efter  Hjem- 
komsten fra  min  lange  \J afart.  S chand.O. II. 
368.   Paa  Udfarten  havde  hun  villet  købe 
enhver  \illa.  Drachm.F.1. 251.   ofte   om   sej- 
\    lads:   Skibene   betale  her  Ti   af   Hundrede 
I    saa  vel  ved  deres   Indfart  som  Udfart  (af 
'    havnen).  Reiser.  III.  185.   hans   første    Rejse 
var  en   Udfart   med  en  lille   Slup.  Drac/im. 
VI. 463.  II   (dial.)  i  videre  anv.:  begravelse. 
Esp.369.  II   (sj.)   om  sted,  hvor  der  er  pas- 
sage ud.  skulde  flåden  overhoved  samles,  da 
måtte  det  vel  være  her  (o:  i  Limfjorden), 
hvad  enten  der  så  var  en  udfart  mod  vest 
eller  f>\.ADJørg.I.185.  2)  (sj.)  hurtig,  skynd- 


som bevægelse  ud  fra  et  sted;  det  at  styrte,  ile 
ud.  Blich.(1920).XXIX.132.  3)  (især  fagl.) 
tings,  masses  glidende,  flydende,  strømmende 
bevægelse  i  udadgaaende  retning  ell.  ud  gen- 
nem en  aabning.  (aabne  bylden.)  at  Materien 
kand  faa  sin  rette  Udfart.  Underretning  om 
PræservationimodPesten.(l709).33.  *han  (gav) 
en  Sæk  mig  af  Hud  .  .  |  Hvori  de  susende 
Vinde  han  tvang,  og  spærred  dem  Udfart. 

10  Wilst.Od.X.v.20.  Retningen  (for  raketten  brin- 
ges) til  at  vise  godt  til  Luvart  af  Skibet, 
da  Linen  under  Udfarten  stadig  bringes  ad 
Læ  til.  Bardenfl.Søm.1.283.  Gasarter  i  Maven 
og  deres  brølende  Udfart  gennem  Bagpar- 
ten. Aurelius. Præster. (1934). 10.  -farve,  v. 
["if^rVa,  -jfaJrva]  vbs.  -ning  (i  bet.l:  BOlsen. 
Farvebog.  (1858).  60.  Manuf aet.  (1872).  270.  i 
bet.  2:  Bergs. MS. ^11. 204).  I)  (farv.)  v.hj.  af 
en  farvestofopløsning  give  et  stof  (tøj  olgn.)  en 

20  ny  farve  efter  event,  bejdsning  og  inden  efter- 
behandlingen, hvidt  Klæde  (maa)  udfarves 
med  Spaand  (jf.  Spaan  l.i  slutn.).MR.1838. 
32.  Man  beitser  Silken  .  .  og  udfarver  med 
BXaatrm. Manuf act.(1872). 27 5.  jf.:  I  denne 
Tid  .  .  bliver  Varmkyperne  udfarvede  Dag 
og  Nat.  Dengl.By. 1927. 41.  2)  (zool.)  refl.  ell. 
i  pass.,  om  dyr:  antage  en  ny  farve;  især  om 
unge  fugle:  antage  det  udvoksede,  kønsmodne 
individs  fjerdragt  og  farver;  ogs.  om  hjorte- 

30  vildt:  gaa  over  fra  vinterdragt  til  sommerdragt 
(ogs.  undertiden  om  det  omvendte,  jf.  affarve 
2).  De  nyfødte  Gambusia- Unger  (o:  akvarie- 
fisk) er  ensfarvede  gullige  og  først  efter  2 — 3 
Maaneders  Forløb  begynder  Hannerne  at 
udfarve  sig.  Hjemmet.l907.678.sp.l.  1  Løbet 
af  faa  Timer  sker  Udfarvningen  (hos  guld- 
smede). NaturensV  19 15. 46.  II  oftest  i  part. 
udfarvet  brugt  som  adj.  De  gamle,  udfar- 
vede  Hanner  (o:  tornskadehanner)  vise  sig 

40  gjerne  først.  Kjærbøll.211.  VigMøll.HJ.189. 
(havørnen)  er  ligesom  Kongeørnen  først  helt 
udfarvet  omkring  6- Aars  Alderen.  Seier.Born- 
holmsFugle.(1932).63.  -faste,  v.  [-,fa?sda] 
vbs.  -ning.  I)  (sj.  uden  for  dial.)  faste  længe 
(et  tidsrum  til  ende,  til  udmattelse  olgn.); 
vist  kun  i  part.  udfastet  og  som  vbs.  ♦Ma- 
ven huul,  I  Som  hos  udfasted'  Jøde.  TFess. 
Gr.l9.  Feilb.  2)  (sj.)  tvinge  en  til  noget, 
fremtvinge   noget  ved  at  nægte  at  tage  føde 

50  til  sig  ell.  hindre  en  anden  i  at  faa  føde. 
JohsSteenstr.FN.69.  (i  Indien)  var  .  .  den 
mærkelige  Skik  i  Gjældssager  at  „udfaste" 
en  Skyldner.  GBang.  Marco  Polo.  (1895).  145. 
t  -fattig,  adj.  {sv.  utfattig;  jf.  -arm  samt 
ud-  2.2)  meget  fattig;  ludfattig,  en  ikke  just 
udfattig  men  heller  ikke  riig  Selvejerbondes 
^øn.MCBruun.F.37.  -feje,  v.  [-ifai'a]  vbs. 
-else  (s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.),  jf.  Udfejsel. 
{ænyd.  d.  s.,  mnt.  utvegen)    1)   (især  fagl.) 

60  i  egl.  bet.:  feje  ud.  I.l)  fjerne  ved  fejning. 
Naar  Ilden  er  udtagen  (af  bagerovnen),  maae 
et  Menneske,  som  kand  taale  Heede,  krybe 
derind  og  udfeye  hver  Gnist.  Borreby.PA.61, 
1,2)  rense  (et  rum)  ved  fejning.  Spiltougene 


383 


Udfejelse 


udfinde 


384 


raaae  .  .  renses  og  udfeies.  PWBalle.  R. 48. 
Afsendelsesstationerne  skal  grundigt  udfeje 
og  aftørre  Bremsekupéer  i  Godsvogne.  D/SB. 
OrdreM.24.  2)  billedl.  2.1)  (nu  næppe  br.) 
udrense  maven  (ved  afføringsmidler),  ikke 
det  heftigste  Vomitiv,  ikke  det  stærkeste 
Laxativ  kunde  virke  saa  ndieienåe.  Kierk. 
VI. 55.  2.2)  (især  foræld.)  fjerne;  bortrydde 
(hvad  der  er  unyttigt,  skadeligt,  overflødigt, 
uvedkommende),  jeg  vil  .  .  udfeye  den  (o:  lo 
Babel)  (1871:  feie  den  bortj  med  forder- 
velsens  kost.Es.l4.23(C}ir.VI).  Jeg  holder 
.  .  for,  at  man  bør  udfeige  (af  historien) 
u- nyttige  og  vidtløftige  Ting.  Éolb.  Ep.  II. 
349.  *  Satan  er  saa  glad,  |  Han  haaber 
mig  at  eje,  |  Men,  sode  Jesu!  lad  |  Mig 
Ondskaben  udieie.Grundtv.SS.Y374.  hans 
Madonna  (o:  samleverske)  bør  udfeies  (o: 
jages  ud  af  sognet)  og  han  tilpligtes  at 
tage  Tjeneste  som  Rygter.  Cit.  1823.  (Aarb  20 
Præstø.1924.105).  udfeje  Fremmedord.  Bi7Ze- 
skovJ.(Holb.MTkr.(  1943).  545).  i  forb.  m. 
Surdej,  se  Surdej(g)  2.2.  2.3)  (jf.  feje  ud  u. 
IL  feje  2.4;  nu  næppe  br.)  skille  sig  af  med 
noget,  især  ejendel,  for  enhver  pris;  gøre  i 
penge;  ogs.  m.  h.  t.  penge:  give  daarligt  ud; 
bortødsle.  Han  udfeyede  Penge  for  alt  det 
udenlandske,  han  kunde  opfinde.  J.r^ws.2772. 
Nr.29.2.  *Som  om  jeg  ikke  .  .  med  Lyst  ud- 
feied  |  Hver  Trevl,  jeg  eier,  eller  eied,  |  Fra  30 
Støvlehæl  til  Ea.tte-puld.Bagges.Y256.  2.4) 
(foræld.)  m.  h.  t.  brik  i  gnavspil:  omhytte 
(med  en  anden),  jf.  Udfejer,  -fejelse,  en. 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.:  fejeskarn;  nu  næppe  br.) 
vbs.  til  -feje;  især  til  -feje  2.  den  gamle  Sur- 
dejs 'Udieiehe.Nyerup.LittM.466.  ||  hertil 
Udfejelses-fest  ^Han  holder  en  Udfeielses- 
Fest:  Talemaade  om  En,  der  rydder  op  hos 
sig.  V SO.),  -karl  (0:  person,  der  lever  et 
lystigt  liv  og  skaffer  sig  midler  dertil  ved  at 
sælge,  pantsætte  sine  ting.  KbhAftenp.1784. 
Nr.l7.4.sp.l),  -skilling  (betaling  for  pantsatte 
ell.  solgte  ejendele.  [ Lyche.] MineHændelser. 
(17 86). 39),  -system  (0:  det  at  skille  sig  af 
med  sine  ejendele  for  at  rejse  penge,  især  til 
fornøjelser.  Rahb.E.I.197).  f  -fejer,  en, 
(til  -feje  2.2^  person,  der  i  gnavspil  ombytter 
en  brik  med  en  af  modspillerens.  En  Gnav- 
spiller, der  er  gaaet  frem  med  sin  Tidsalder 
feier  ud.  Feier  han  sin  Brikke  ud,  og  faaer  50 
en  ringere  for  den  af  sin  Naboe,  da  bekiendt- 
giør,  denne,  at  Udfeieren  er  ikke  rigtig,  eller 
feier  for  høit  ud.Rahb.Tilsk.1797.747.  -fej- 
ning, en.  [-|fai'neri]  (ænyd.  d.  s.  i  bet.: 
fejeskarn)  I)  til  -feje  1.  I.r)  (især  fagl.)  som 
vbs.  VSO.  Udfejning  af  Vogngulvene.  ZftA.s 
Sporveje.(1936).i01.  1.2)  (nu  1.  br.)  fejeskarn. 
Moth.Fl21.  VSO.  2)  til  -feje  2.  2.1)  (især 
foræld.)  til  -feje  2.2.  (den  lutherske  reforma- 
tion) betød  .  .  Byoplysningens  Udfejning  af  e'o 
alle  de  meningsløse  .  .  Tilvækster,  som  ,  . 
havde  overgroet  den  oprindelige  Kristen- 
dom. FFed.  BB.  2S5.  Spoils- Systemet,  Ud- 
fejnings-Systemet,   hvorved   en   Række 


Embedsmænd  erstattes  af  andre,  naar  et 
nyt  Parti  kommer  til  Magten  ved  Præsident- 
valg i  De  Forenede  Statei.  BerlKonv.XXI I. 
174.  2.2)  (nu  næppe  br.)  til  -feje  2.3.  ved 
Laan  paa  Aager  eller  endog  ved  Udfeining 
af  Ting  søge  (de)  de  Skillinger  tilveiebragde, 
der  skulle  offres  paa  det  grønne  Teppe.  CH 
Holten.0.201.  t  -fejsel,  subst.  (ænyd.  d.  s.; 
egl.  vbs.  til  -feje)  fejeskarn.  Gulv-Udfeisel  og 
Sammensky vling  i  Gaardene.  OecMag.  1. 46. 
-ferske,  v.  vbs.  -ning  (LandmB.I.35l. 
FortNut.XIII.87).  (fagl.  ell.  dial.)  gøre  noget 
mindre  salt.  Moth.U31.  ||  m.  h.  t.  ting,  især 
fødemidler:  udvande;  udbløde.  Levin,  („hos 
Landalmuen"),  de  skoldede  og  udferskede 
denne  lange  Uld  (af  faar,  der  var  drevet 
i  land  ved  havoversvømmelser).  KThuborg. Det 
gl.Harboøre.(1928).32.  ||  m.  h.  t.  vand  ell. 
landstrækning,  der  har  staaet  under  vand 
fra  havet:  gøre  mindre  saltholdig.  Løffler. 
Geographien.(1876).ll(se  u.  Efterlever  1^. 
en  gammel  Havbugt,  der  efterhaanden  er 
bleven  udfersket  og  nu  kun  ved  et  Af- 
løb, en  Aa,  staar  i  Forbindelse  med  Ha- 
vet. JJessen.ØV  139.  -file,  v.  [-|fi-J9]  vbs. 
-ing  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.)  I)  fjerne,  udjævne 
ved  filing.  Moth.^U46.  Rustpletten  er  saa 
godt  udfilet,  at  den  ikke  kiendes.  FS'O. 
(cykelsmeden)  har  udfilet  Numrene.  Po?."/, 
1942.11. sp.6.  II  ogs.:  udhule  ved  filing.  MO. 
2)  ^  tildanne  ell.  fremstille  ved  filing  (især 
paa  lignende  maade  som  ved  udskæring).  Mil 
TeknO.304(se  u.  L  Tøj  2.i;.  en  Uhrmager 
eller  Kleinsmed  .  .  opfandt  en  lille  Maskine, 
som  Tandhjulene  kunde  skjæres  ud  i.  Før 
skulde  hver  enkelt  Tand  (Tagg)  udfiles  med 
Haand^len.  BornhHaandvEr.122.  3)  (nu  sj.) 
give  et  arbejde  en  sidste  ell.  i  enkeltheder  gaaende 
gennemgang,  afpudsning;  polere;  affile  (2). 
Leth.(1800).  de  have  Vane  til  at  gjøre  deres 
Arbeide  flygtigt  uden  at  udfile  det  .  .  i  det 
^n]s.e\te.PMøll.(1855).III.92.  4)  (maaske  ud- 
viklet af  bet.  1  slutn.;  ikke  i  rigsspr.)  m.  h.  t. 
agerjord:  udmarve;  udpine.  Udfile  Jorden. 
Junge,  -filing,  en.  [-ifiUen,]  flt.  -er.  (fagl.) 
vbs.  til  -file,  især  i  bet.  1-2 ;  ogs.  om  sted,  hvor 
noget  er  fjernet  ved  filing,  ell.  om  en  ved  filing 
dannet  fordybning,  udskæring,  Amberg.  Tin- 
Cigarkasse  .  .  i  Laagets  Kant  16  smaa  3-kan- 
tede  Udfilinger.  PolitiE.  Kosterbl. » V3 1925. 1. 
sp.l.  Selmar.^109. 

O  udfinde,  v.  ['uSifen'a]  vbs.  -else 
(LTid.1741.357.  Heib.Pros.II.409.  PolitiE.^U 
1925.4)  ell.  t  -ing  (Holb.Ep.IV389.  Heitm. 
Physik.l6).  {jf.  ty.  (her)ausfinden) 

I)  ved  søgen,  gennem-,  eftersyn  ell.  (sjæld- 
nere ved  et  tilfælde  naa  frem  til  at  ud- 
pege, fremdrage  noget  (især  det  eftersøgte) 
af  en  samling,  sammenhæng.  I.l)  m.h.t.  le- 
vende væsen  ell.  ting.  *Da  kom  den  gode 
Christian  (0:  Chr.VII,  indfødsrettens  giver) 
.  .  I  Hans  Øye  søgte  .  .  i  Sit  Folk  —  og 
blant  et  fremmed  Vrimmel  |  Udfandt  hans 
Hierte  CimhTerne.  Ew.(1914).III.134.  De  to 


385 


ndfindelig 


ndflaade 


386 


femføddede  Hexametre,  som  jeg  til  min  Ærg- 
relse har  udfundet,  vil  jeg  rette  i  Kbhavns- 
Tposten.  Hauch.(Hjort.B.1. 218).  hvis  Ejerman- 
den (a:  af  uafhentet  rejsegods)  ikke  kan 
udfindes  (o:  ved  at  sagerne  aabnes),  er  Jern- 
banen berettiget  til  at  sælge  Sagerne  offent- 
ligt. LoviVr.24P==V4iS34.^26.  II  t  rn.h.t.  hid- 
til ukendt  omraade:  opdage,  dend  store  Øe 
uden  for  Herculis  Columnas  .  .  henhører  til 
dend  nye  siden  udfundne  Yeiden.LTid.1724. 
70.  1 .2)  (m.  overgang  til  bet.  2)  m.  h.  t.  for- 
hold: naa  frem  til  at  konstatere ,  fastslaa 
(identiteten  af)  noget  (ved  at  undersøge,  be- 
dømme de  forsk,  muligheder).  Ligesaalidet 
stod  det  .  .  til  at  udfinde  .  .  Skibets  Navn 
og  }iiemsta\n.Blich.(1920).XIX.191.  Det, 
at  man  ei  kunde  udfinde,  hvem  Forfatteren 
var,  gjorde  det  endnu  mere  piqvant.  jEC^WfZ. 
ML.104.  den  oprindelige  Kystlinie  (ved  søen) 
er  blevet  forandret  en  Del  i  Tidens  Løb. 
Det  vilde  ved  en  Udfindeise  af  Søomraadet 
have  været  rigtigere  at  gaa  ud  fra  den  op- 
rindelige Kystlinie,  men  denne  er  upaaviselig. 
Ugeskr.fRetsv.l947.A.151. 

2)  ved  beregning,  forskning,  tænkning, 
undersøgelser  naa  frem  til  at  konstatere  en 
(hidtil  ukendt)  kendsgerning,  sandhed,  natur- 
lov, sammenhæng  osv.  ell.  naa  frem  til  en 
afgørelse  af  et  spørgsmaal;  udgranske;  faa 
rede  paa;  finde  ud  af.  adskillige  Folk 
udi  Roskild  spender  alle  deres  Hoveds  Sce- 
ner an,  paa  at  udfinde  saadan  Siuns  (o:  en 
gloende  drages)  Bemærkelse.  Holb. Bars. II. 8. 
Naturens  Love  grundede  paa  Erfarenhed 
og  udregnede  ved  Mathematiqve,  udfandt 
den  store  'Newton. Suhm.YdO.  Videnskabens 
Magt  til  at  udfinde  Alt.  Schand.BS. 352.  Det 
herved  (o:  ved  en  foretagen  beregning)  ud- 
fundne Beløb  benævnes  Kommunernes  Ud- 
giftstal.  LovNr.84*yzl937.§2. 

3)  komme  i  tanker  om  ell.  ved  forsøg,  spe- 
kulation naa  frem  til  (at  opstille,  konstruere, 
bestemme)  noget  nyt  ell.  (i  vedk.  situation) 
nyttigt,  formaalstjenligt;  optænke;  finde, 
hitte  paa.  Det  Middel,  som  jeg  har  ud- 
fundet at  befodre  en  almindelig  Fred  .  . 
er  dette  (osv.).Holb.Rpb.II.2.  Ingen  Nation 
i  Verden  har  .  .  været  saa  opfindsom  i 
at  udfinde  de  mest  pinefulde  Legemsstraffe. 
Molb.F.70.  de  skulde  hjælpe  med  til  at  ud- 
finde og  optænke  alle  mulige  Festligheder 
og  Optog,  som  .  .  skulde  gaa  for  sig,  naar 
Churfyrsten  af  Sachsen  kom.  JPJac. 1. 157. 
Udklædningen  (var)  saa  styg,  som  den  kunde 
udåndes.  BornhHaandvEr. 97.  \\  (nu  næppe 
br.)  m.  h.  t.  teknisk  opfindelse:  opfinde,  en 
Machine,  som  hånd  har  udfunden  for  at 
afmaale  Vinden.  LTid.l722.Nr.l3.5. 

ud-findelis:,  adj.  [uS'fen'ali]  (nu  sj.) 
som  kan  udfindes;  til  -finde  2:  En  udfinde- 
lig Størrelse.  F.SO.  til  -finde  3:  Vilde  derfor 
allerunderdanigst  ønske  et  saadant  Middel 
at  blive  udfindeligt  (o:  til  gratis  uddeling 
af  de  nye  salmebøger).  Cit.l7 87. (UnivProgr. 


1895.11.28).  -fine,  v.  [-ifi'na]  (sj.)  udarbejde 
ell.  udvikle  til  større  finhed.  En  saadan  Fri- 
hed (i  sproget)  giver  naturligvis  ofte  Midler 
i  Hænde  til  at  udfine  Tanken.  Jesp.(Tilsk. 
1905.26).  I  de  to  andre  Digte  .  .  træffer 
man  samme  (psykologiske  fortolkningsevne), 
men  yderligere  udfinet  næsten  til  Subtilitet. 
HarNiels.TT.I.165.  -fiske,  v.  vbs.  -ning 
(VSO.  Frem.DN.538).  iglda.  d.  s.  i  usikker 

10  bet.)  I)  (fisk.)  i  egl.  bet.  I.l)  m.  h.  t.  fiske- 
vand: tømme  for  fisk  (ved  fiskeri).  Cit.1728. 
(CChrist.H.81).  April-  og  October-Maaneder 
ere  de  beste  at  udfiske  Damme  udi. Oecon 
Journ.1757.339.  at  man  ved  en  fortsat  skaan- 
selløs  Fangst  af  den  opgaaende  Lax  i  for- 
holdsvis meget  kort  Tid  kan  udfiske  en 
Flod. BMøll.DyL.III.153.  1.2)  m.  h.  t.  fisk: 
udrydde  ved  fiskeri.  Alle  Kutterfiskerne  er 
nu  enige  om,  at  de  store  Rødspætter  prak- 

20  tisk  talt  er  ud&sket.  DagNyh.'/il924.5.sp.l. 
2)  (nu  næppe  br.)  ved  udfritten,  list  olgn. 
fravriste  (en)  oplysninger;  faa  noget  listet  ud 
af  en.  Ruge.FT.271.  Han  er  nok  i  Stand 
til  at  faae  det  udfisket  af  dem.  VSO.II. 87. 
-flaad,  et.  (ofte  skrevet  -flod^.  {ænyd.  ud- 
flod,  fk.  (i  bet.:  udløb,  udspring),  /sv.  utfiott, 
jf.  mnt.  utvlote)  I )  udflyden,  udløb  af  vædske. 

1.1)  (med.,  vet.)  om  udflyden  af  vædske  (især: 
materie)  fra  legemet;  ogs.:  afløb  for  vædske. 

30  Maden,  som  var  udi  Maven  .  .  fuldte  strax 
efter  Materiens  VdRod.  LTid.1738.684.  Man 
maa  .  .  stedse  sørge  for,  at  der  er  et  tilbør- 
ligt Udflod  for  Pus  nedad.  ThBricka.AP.50. 
Udflaad  af  materieblandet  Slim.  LandbO.'II. 
627.  II  uegl.,  om  afløb  for  lidenskab.  Fruens 
Raseri  .  .  fik  Udflod  i  følgende  Harangue. 
Schand.SF.64.  1.2)  (jf.  -flød;  nu  næppe  br.) 
om  vandløbs  udflyden  ell.  udspring  fra  et  sted 
ell.  udløb  i  hav,  i  andet  vandløb,  denne  Flods 

40  første  Udspring,  dens  Løb,  Vandfald  og  Ud- 
flod. LTid.i736.457.  Alle  andre  Vande  have 
deres  Udflod  derfra  (fra  Verdens-Havet)  og 
Tilflød  dextil.Eilsch.F.llO.  Efter  Schwen- 
tinens  (o:  en  flods)  Udflod  fra  Eutins  Søe 
driver  den  en  Mølle.  Thaar.KS. 484.  2)  ud- 
flydende strøm  ell.  hvad  der  flyder  ud.  2.1) 
(især  med.,  vet.)  om  (strøm  af)  vædske,  slim 
olgn.,  der  afsondres  fra  legems-  ell.  plantedel; 
flaad  (3).   hustruer;  hvilkes   kiød  var  som 

50  åsenes  kiød ,  og  deres  udflod  som  hestes 
udflod. E2.23.20(Chr.Vl).  det  Udflod,  som 
mange    svangre    lider    af.  VoreSygd.IV158. 

2.2)  (nu  næppe  br.)  hvad  der  straaler  ud  fra 
noget;  udstraaling;  i  egl.  bet.:  (dette)  Lys  har 
sin  Grund  i  de  electriske  Udfloed  af  Glasset. 
KSelskSkr.VI.169.  \\  billedl:  hvad  der  er  ud- 
slag af,  affødt  af,  har  sin  kilde  i  noget.  Hellige 
Fred,  Udflod  af  Guddommen] Haste.( Iris. 
1793.1.162).  Som  den  udøvende  Magt  saa- 

60  ledes  var  ogsaa  den  højeste  dømmende  Magt 
blevet  et  Udflod  af  Konventet  (o:  national- 
konventet 1792-95),  et  Organ  for  dets  Vilje. 
Fridericia. (Verdenskult.VI. 468).  -f laade, 
V.  [-|flåJ6a]  (ænyd.  udflaade,  -flo(e)de;  l.br.) 


XXV.    Rentrykt  "/«  1949 


26 


387 


Udflade 


IJdflogt 


388 


flaade  (tømmer)  ud.  Stampe.IY  192.  VSO. 
D&E.  I.  -flade,  en.  (sj.)  udadvendende 
flade;  yderflade,  (for  snævre)  Skoe  .  .  van- 
skaber Foden,  formindsker  Udflåden,  og 
Føddernes  EyileTpunct.vAph.BO.Ué.  Den 
(o:  en  hjernehlødhed)  indtog  næsten  alene 
den  graa  Substans,  som  beklædte  Udflåden 
af  de  herværende  Gyn.DJacolson.DP.266. 
II.  -flade,  V.  [-|flaJ59]  (1.  Ir.  -fladige. 
Brandes.Br.IY134.  LieberMnd.DYXII.177). 
vis.  -ning  (s.  d.).  (især  fagl.)  udbrede  noget, 
saa  det  faar  større  (grund)flade;  rette  noget 
krumt,  buet  ud  til  noget  helt  fladt.  Rør,  som 
er  udfladede  i  Enderne,  maa  kun  benyttes, 
naar  den  udfladede  Del  forstasrkes.  Lovtid. 
1920.A.1619.  de  radiært  stribede  Sugeskaale 
(paa  han-vandkalvens  forben)  kan  udflades 
ved  Tryk  uden  at  gaa  i  Stykker. WesenbL. 
Ins.230.  II  billedl.:  forfladige,  hin  Overbevis- 
ning om  den  gode  Poesis  .  .  Ensartethed  .  . 
førte  (Wordsworth)  til  .  .  snart  stærkt  at 
selvbegrænse,  snart  rent  at  udflade  (Brandes. 
NE.107:  trivialisere^  sin  i  saa  mange  Maader 
mønsterværdige  .  .  Stil. Brandes.Y331.  Vi 
havde  længe  med  en  vis  Ringeagt  betragtet 
de  rigtige  Sangforeningsmennesker,  der  havde 
udfladet  de  Hostrupske  låealeT.Studenter- 
bogen.(  1896). 159.  -fladning:,  en.  [-|fla?6- 
neq,]  I)  (især  fagl.)  vbs.  til  -flade;  ogs.:  ud- 
fladet parti,  del  af  noget,  de  lettere  Grader 
(af  platfod),  hvor  det  endnu  ikke  er  kommet 
til  Udfladning.  Ugeskr.f.Læger.l930.7l3.sp.2. 
( slaggeblokken)  maalte  60  cm  i  Bunden  og 
havde  en  76  cm  bred  Udfladning  foroven 
(flydt  ud).  Jy Saml.  5 R.  IV, 2. 121.  \\  billedl. 
For  Tiden  er  det  her  i  Norden  .  .  Udbredel- 
sen (o:  af  kultur)  og  Udfladningen,  hvorpaa 
der  fremfor  Alt  lægges  z,n.  Brandes. XI 1. 17. 
Fordeling,  Omlægning  og  Udfladning  af  en 
begrænset  Arbejdsmængde  vil  intet  have  at 
sige  overfor  saa  store  Vanskeligheder  som 
Danmarks  i  0\Qb\ikkQt.EKaper. De  fremmede 
iLandet.*(1940).Till.8.  2)  (flyv.)  flyvemaski- 
nes glidning  umiddelbart  før  landing,  indtil 
den  er  nede  i  svævehøjde.  HC Jacobsen.  Saa 
fiyvervi.{1934).64.76.  -f  laknins,  en.  (1.  br.) 
d.  s.  s.  I.  Flakning.  CollO.  -flamme,  v. 
[-iflam'a]  (højtid.)  I)  slaa,  straale  ud  (som) 
i  flammer.  *giennem  Portene  sees  udflamme 
den  tærende  Lue. Bagges.NblD.182.  *Naar 
Vreden  udflammer  fra  Tordnerens  Blink. 
Ing.P.213.  2)  (sj.)  udbrede  v.  hj.  af  flammer, 
straaler.  *  Udflam  hans  (o:  guds)  Roes!  Utalte 
Solehæi]  Tro jel.1 1. 35.  -flette,  v.  vbs.  -ning 
(JernbaneT.yi^l937.7.sp.l.  jf.  Udfletnings- 
anlæg.  TeknLeks.II.575).  {ænyd.  d.  s.  i  bet.: 
fremstille  ved  fletning;  fagl,  især  jærnb.)  ud- 
rede noget  sammenflettet  ell.  hvad  der  er  ind- 
viklet i  hinanden;  især:  (om)lægge  to  jærn- 
banespor  ell.  veje  saaledes,  at  de  skærer  hin- 
anden ude  af  niveau.  Stationen  (o:  Fredericia) 
kan  afvikle  en  meget  intensiv  Trafik,  da 
alle  Persontogvejene  er  indbyrdes  „udflet- 
tede" .  .  ved  fire  store  Broanlæg.  Jern&aneT. 


^'■U1935.7.sp.l.  Udfletning  af  Færdselskate- 
goriexue.  NatTid.^yil937.8.sp.3.  -fli,  se  II. 
-fly.  -flikke,  v.  vbs.  -ning  (s.  d.).  {ænyd. 
d.s.,  <?/.  ausflicken ;  nu  sj.)  udbedre,  reparere  M 
(ved  flikning).  Naar  det  gamle  Huus  bliver  m 
ret  udflikket,  faaer  det  dog  nogen  Anseelse. 
VSO.II.IOO.  -flikning:,  en.  (nu  sj.)  vbs. 
til  -flikke;  ogs.:  det  reparerede  sted,  ell.  hvad 
der  er  indsat  ved  reparation.  Amberg.  Brændte 
10  Sten  findes  ikkun  ved  langt  senere  Til- 
bygninger, Udflikninger  og  Reparationer.  HJ 
Holm.BK.2.sp.2.  -flining,  en.  se  -flyning. 
-flise,  V.  [-|fliJs8]  vbs.  -ning  (s.  d.).  (fagl.) 
hugge,  sønderdele  i  fliser  ell.  (især)  spalte  sig, 
skalle  af  i  fliser;  især  i  perf.  part.  ell.  som  vbs. 
man  kan  forstaa,  at  en  Runolog  kan  fanta- 
sere Runer  ind  i  en  ujævn  udfliset  Overflade. 
LJac.  Svenskevældets  Fald. (1929). 155.  -f  lis- 
ning:,  en.  [-|fliJsnen,]  flt.  -er.  (fagl.)  vbs. 
20  til  -flise  ell.  (konkr.)  afskallet  parti,  det  var 
Udflisninger  (o:  paa  en  runesten),  det  drejede 
sig  om.  LJac.  Svenskevældets  Fald.  (1929). 103. 
jf.:  En  .  .  Udflisning  af  Følelseslivet  gennem 
den  fortsatte  Analyse  er  let  at  iagttage  som 
ejendommelig  for  Realismen  herhjemme.  Har 
Niels.ML.253.  -flod,  et.  se  -flaad. 

Udflngt,  en.  [iu6|flogd]  flt.  -er,  {ænyd. 
udfluc(h)t,  mnt.  utvlucht,  jf.  ty.  ausflucht  (og 
ausflug^) 

I)  om  bevægelse  i  al  alm.  bort  fra  et  sted. 
I.l)  (nu  kun  fagl.)  flyvning,  flyvetur  ud 
fra  et  sted.  Naar  Storkens  Unger  begynde 
deres  Udflugt.  F/SO.  om  bier:  Tidsskr.f. Bi- 
avl.1949. 10. sp. 2.  jf.  Renselsesudflugt. 
smst.  1.2)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  et  flydende 
ell.  luftformigt  stofs  bevægelse  ud  fra  et  sted; 
af-,  udløb.  Luften  i  Stuen  er  saa  fordær- 
vet, at  vi  q valtes,  hvis  den  ikke  fik  Ud- 
Rugt. Bagges.DYX.3.  jf.  bet.2.i:  Lavaen  fore- 
40  kom  mig  ej  endnu  at  have  en  tilstrækkelig 
Vdfiugt.Abildg.(PhysBibl.VII.23).  ||  billedl. 
„Det  er  ligegodt  underligt  at  tænke  .  .  om 
vi  saadan  ligefrem  skulde  ud  i  Felten  1" 
„ .  .  en  Gang  imellem  skal  der  saadan  en  Op- 
rensning til,  ellers  kan  Sagerne  ingen  Ud- 
flugt t&a."Skjoldb.KH.163.  1.3)  tur,  rejse 
bort  fra  et  sted  (hjemstedet,  et  fast  udgangs- 
punkt) til  et  andet;  nu  om  kortere  tur  (for  at 
besøge  et  sted)  med  tilbagevenden  til  udgangs- 
so  punktet  samme  dag  ell.  i  løbet  af  faa  dage; 
ofte  i  forb.  foretage,  gøre  en  udflugt 
ell.  tage  paa  udflugt.  At  jeg  forresten  ikke 
har  gjort  mange  Udflugter,  jeg  mener  Ex- 
cursioner,  kan  De  let  forestille  Dem.  Ørst. 
Br. 1.304.  han  har  glædet  sig  til  denne  store 
Udflugt  (o:  en  rejse  til  Japan). HCAnd.BC. 
III.272.  Vi  rejste  .  .  ikke  til  Byen,  men 
gjorde  en  Udflugt  og  tog  saa  ind  paa  Hotel- 
let hernede. Rode.EM.103.  jf.  Ferieudflugt. 
60  Brandes. Br.1. 69.  \\  billedl.  De  Udflugter,  som 
Oehlenschlæger  foretog  paa  Operaens  Om- 
raade,  har  saavist  ikke  øget  hans  Lavrbær- 
krans  med  et  eneste  grønt  Blad.  Skuepl.106. 
spec.  (nu  sj.)    om  afstikker  (4)  i  talen,  di- 


389 


rdflngt 


ndfly 


390 


gression,  ekskurs:  Efter  denne  Udflugt  om 
Opdragelse  og  Levned  .  .  vender  Digteren 
til  Slutning  tilbage  til  Tyrens  Skjæbne.Sicft 
Pet.  Kingo.  (1887). 79.  det  jeg  har  søgt  at 
godtgøre  ved  den  udflugt  jeg  har  tilladt  mig, 
DSt.1906.lS0.  1.4)  (jf.  let.  l.i;  nu  næppe  Ir.) 
det  at  komme  bort  fra  hjemmet,  ud  i 
livet,  verden;  ofte  i  forb.  den  første  ud- 
flugt, dette  (o:  den  unge  Knud  d.  stores 
tog  mod  venderne)  var  hans  første  Udflugt. 
Schousbølle.Saxo.298.  Naar  et  Pige-Barn  ha- 
ver været  til  Confirmation,  opsøger  hun  sig 
en  Tieneste  hos  skikkelige  Borgere  .  .  i 
dette  Tilfælde  seer  Directionen  til,  at  hun 
ved  sin  første  Udflugt  ikke  kommer  ind  i  et 
slet,  liderlig  eller  berygtet  Huns.  CCPflueg. 
ChristiansPleye-Huus.(l773)  .45.  Det  var  hen- 
des første  Udflugt  i  Verden.  VSO.  \\  billedl, 
om  udsendelse,  udgivelse  af  et  skrift;  ogs.  om 
det  udsendte  skrift,  som  det  er  min  første 
Udflugt,  og  jeg  ikke  tilforn  har  ladet  noget 
komme  for  Lyset. Hørn.Moral.1. 11.  *Hvor 
mangt  et  skrift  er  dyrt  i  første  udflugt  holt 
(o:  er  holdt  højt  i  pris  ved  udsendelsen),  \ 
Hvoraf  dog  siden  Vers  i  Punde-Tal  er  solt 
(o:  som  senere  sælges  i  pundevis  som  maku- 
latur). Worm.Sat.83. 

2)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  videre  anv.  af  bet.  1 
m.  konkr.  bet:  passage,  ad  hvilken  noget 
kan  komme  ud.  2.1)  (jf.  bet.  I.2)  om  passage 
ell.  aabning,  gennem  hvilken  luft  ell. 
vædske  kan  strømme  ud.  Vandet  maa  have 
rummelig  Udflugt.  F*SO.  2.2)  passage  for 
levende  væsener  ud  fra  et  sted;  spec.  om 
udkørselsvej  fra  gaard.  Mads  Mogensen  har 
paa  Jørgen  Arristsens  Udflugt  ...  1  (vejr- 
mølle).Cit.ca.l755.(NkSå°726b.Till.87).  der 
gaar  Kirke-  og  Byvej  og  Udflugt  og  Drift 
fra  Nabogaarden  over  samme  Stykke  .  . 
(Aratsregnskab  1800).  Bornh.Samlinger.XV. 
(1924).63. 

3)  (nu  næppe  br.)  flugt  ud  af  (bort  fra) 
et  sted  (et  rum,  omraade);  undertiden  m. 
(overgang  til)  bet.:  vej,  ad  hvilken  man 
kan  flygte  bort,  ell.  mulighed  for  flugt. 
Hans  Udflugt  af  Yrankiig.  Gram.Breve.210. 
*Her  er  ingen,  ingen  Udflugt.  |  Hvorhen 
jeg  gaaer,  er  Veien  alt  besat  |  Af  disse  fæle 
Trolde  rundt  omknng.Heib.Poet.1.282. 

4)  videre  anv.  af  bet.  3.  4.1)  (nu  næppe 
br.)  mulighed  for  at  undgaa,  slippe  ud  af  en 
vanskelighed,  kniie;  udvej,  der  (var)  ingen 
anden  Udflugt  for  Indbyggerne  udi  Auxerre, 
for  at  frelse  deres  Helgens  Reputation.  jffoiJ. 
Kh.359.  Hvoraf  kommer  det  vel  .  .  at  Sø- 
manden har  mere  Gudsfrygt  end  Indvaaneren 
i  Kjøbstaden,  hvoraf  vel  uden  deraf  at  hine 
opleve  Noget,  og  opleve  det  saaledes,  at 
der  ingen  Udflugter  eT.Kierk.VI.353.  En 
Udflugt,  som  man  i  sin  Uvilje  mod  Europas 
frie  Videnskab  i  den  senere  Tid  har  grebet 
til  herhjemme. Brandes.XIII. 439.  4.2)  paa- 
fund,  paaskud,  hvorved  man  søger  at 
slippe  ud  af  en  vanskelighed;  nu  kun: 


forklaring,  undskyldning  uden  vægt  ell. 
reelt  grundlag,  hvorved  man  søger  at  bort- 
forklare, komme  uden  om  noget,  slippe 
fri  for  (at  sige,  røbe)  noget  (ubehageligt). 
Den,  som  antager  Vexelen,  er  skyldig  uden 
nogen  Udflugt,  eller  Indvendning,  til  den  af 
hannem  satte  Tid  at  betale.  Z)L.5 — 14^-15. 
(han)  fortrød,  at  han  ikke  modig  havde  sagt 
Nej  til  Touren,  var  misfornøjet  med  sig  selv, 

10  fordi  han  end  ikke  i  sidste  Time  havde 
„Fantasi"  nok  til  at  finde  paa  en  Udflugt. 
Schand.BS.478.  Han  havde  ikke  svaret  no- 
get direkte,  (men)  var  kommet  med  en 
utydelig  Udflugt.  Nisser. Hunger.(overs.l943). 
168.  II  nu  næsten  kun  i  flt.  Holb.HP.III.il. 
Efter  nogle  Udflugter  fortalte  hun  mig  ende- 
lig, at  hun  efter  hver  forløben  Dag  ned- 
skrev Betragtninger  over  sit  Levnet.  PikføW. 
(1855). III. 11.  komme  med  Udflugter.  D&H. 

20  de  sagde:  „Udflugter!  Sig  os  det  nu!"2Zgr. 
9.12(1931).  II  tom(me)  udflugt(er),  se  IL  tom 
4.3.  II  (delvis  til  bet.  4.1 ;  nu  næppe  br.)  i 
forb.  søge  udflugt  (er),  paa  den  Maade 
kunde  hverken  Hoer  eller  Mord  blive  straf- 
fet, enhver  skulde  søge  saadane  Udflugter, 
og  sige,  at  det  var  giordt  i  Druckenskab. 
Holb.Jep.IY6.  Skuesp.II,3.46.  *„mine  Vaa- 
ben  vige  maae  for  Deres  —  |  Om  ogsaa  jeg 
har  Retten  paa  min  Side."  |  —  „De  søger 

30  Udflugt."  £rrø.Z//.16. 

udilngte,  V.  [iu6|flog<i8]  (afl.  af  Ud- 
flugt 1.8;  især  avis-spr.)  foretage  en  ud- 
flugt; tage  paa  udflugt.  Hele  Familien  ud- 
flugter til  Skovene  med  Madkassen  fra  Mor- 
genstunden af.  Frit  Ordskifte.  1901. 151.  sp.  2. 
de  udflugtende  Københavnere. PoZ.V«i935.2^. 
sp.5.  de  Fremmede  „udflugter"  til  Mont- 
martre, medens  de  bor  paa  venstre  Seine- 
bred. Pw&ow.^smsi.^/io  2943. 9.  sp.5j.   t  ud- 

40  f Ingtisk,  adj.  (efter  ty.  ausfliichtig,  mnt. 
utvluchtich)  adj.  til  Udflugt  4.2 :  undvigende. 
(han)  spurte  ham,  i  hvor  lang  en  Tid  Sa- 
turnus  absolverede  sin  Circle,  som  med  ud- 
flugtisk  „nescio"  blef  hesYaret.  Klevenf.RJ. 
194.  Udflugts-,  i  ssgr.  især  af  Udflugt 
1.3,  bl.  a.  Udflugts-bane,  -damper,  -gæst  (0: 
person,  der  tager  paa  udflugt  til  et  sted.  Pol. 
^*U1938.2.sp.4),  -rejse,  -rejsende,  -restaurant, 
-sted,  -tog,  -trafik. 

50  I.  t  Ild-fly,  V.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  Udflugt 
3)  flygte  ud  (bort),  medens  de  Pavelige  Lega- 
ter vare  paa  Veyen  til  Dannemark,  udflydde 
Erke-Bispen  af  Søborg  Taain.  Holb.DH.I. 
366.  vAph.(l764).  II.  -fly,  v.  (-m.  Moth. 
F222).  vbs.  -ning  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  glda. 
uthfliæ,  udstille  varer  (til  salg),  mnt.  utvli- 
(g)en;  jf.  fly  (II)  ud;  nu  ikke  i  rigsspr.)  I) 
give  et  udstyr;  udstyre  ell.  pynte  (med  noget). 
Efter  .  .  Rigens  Raad  gik  .  .  en  Pukken- 

60  Slager  .  .  og  16  Trompetere  alle  klæde  og 
udflyede,  ligesom  de  9  (0:  trompetere)  til- 
ioxTxe.  Slange.  Chr IV.  94.  Brudepigerne  (var) 
saaledes  udflyede  .  .  at  den  ene  bestandig 
var  styggere  end  den  ånden.  Rahb.Tilsk.1805. 


26* 


391 


adflyde 


udflytte 


392 


436.  spec:  give  hrudeudstyr,  medgift.  Moth. 
F222.  2)  overrække;  udlevere.  Visse  bestemte 
Huusholdere  vare  denne  Gasses  Forstandere, 
som  udflyede  til  enhver  hvad  han  behøvede. 
Eilseh.PMlhist.102.  -flyde,  v.  [-|fly?68]  vbs. 
-else  (s.  d.)  ell.  -mng  (s.  d.).  (glda.  vdhflydæ 
(Bønneb.1.237),  vflyde  (Suso.WJ)  I)  om  be- 
vægelse af  ell.  paa  overfladen  af  en  vædske. 
I.l)  O  i  al  olm.,  om  vædske:  komme,  glide  ud 
i  en  strøm;  ogs.  om  blod:  blive  udgydt,  (han)  lo 
som  lod  Vand  udflyde  (1931:  vælde  frem) 
til  dig  af  en  haard  Steenklippe.  5Mos.S.i5. 
*Det  Ungdoms  Blod,  som  her  udflød,  |  De 
Skotske  Piger  begræde.  Storm.  SD.  145.  nu 
vist  kun  i  part.:  et  Persontog  kørte  ind  i  et 
Olietog  .  .  Tankvognene  eksploderede  .  . 
Den  udflydende  Olie  ødelagde  alle  Telegrai- 
ledningeme.  Vor Stand.l939.327.sp.2.  1.2)  (nu 
sj.)  om  (vand  i)  vandløb:  strømme  ud,  frem 
af  noget  ell.  løbe  ud  i  et  større  vand.  denne  20 
lille  Søe  kommer  af  den  Flod  Mincio,  efter 
at  den  af  den  Søe  Lacus  Benacus  er  ud- 
fløden.P/(MSf.Z)P.263.  Mølle-Søens  Vand  .  . 
udflyder  i  (en)  liden  Yiig.Repholtz.Stampen- 
borg.(1820).12.  1.3)  (nu  næppe  br.)  drive, 
sejle  ud  (paa  overfladen  af  vand),  (byens) 
Havn  er  meget  slet,  saa  at  neppe  en  Fisker- 
Baad  kand  udflyde.  OeconJowm.775S.223.  2) 
(nu  sj.)  komme  ud,  frem  som  i  en  strøm.  2.1) 
m.  h.  t.  fysiske  forhold.  Der  var  en  ilds-strøm,  30 
som  udflød  (1871:  brød  hem).Dan.7.10 
(Chr.VI).  Straaler,  som  ideligen  udflyde  af 
Solen.  Suhm.1 1. 91.  2.2)  om  tænkt  bevægelse 
ell.  udspring  fra  noget  (en  kilde).  *Bugtet, 
fra  dybe  Strøm,  udflød  den  levende  Vellyd 
(0:  violintoner).  Riber. 1 1. 19  3.  om  pengestrøm: 
Author  (søger)  at  viise  igiennem  hvad  Canal 
de  Engelsk  Penge  .  .  ere  udflødte.  LTid.2725. 
553.  han  lod  sin  Rigdoms  Kilder  udflyde 
til  Anåie. AC LHeiberg.  Kingo.  (1852).  221.  ||  40 
i  forb.  m.  af  ell.  fra:  stamme,  hidrøre  fra 
ell.  være  et  resultat  af.  Alle  Misgierninger 
udflyde  af  een  Kilde,  nemlig  af  Last.Zfo/J. 
MTkr.154.  Forøgelsen  af  Universitetets  Mid- 
ler er  .  .  ikke  udflydt  af  selve  Statskassen. 
Fædrel.  1844.  sp.  13973.  Indbegrebet  af  alle 
disse  Forhold,  som  direkte  eller  indirekte 
udflyder  fra  den  forhaandenværende  Arbejds- 
maade.  GBang.  Den  materialistiske  Historieopfat- 
telse. (1915).  14.  3)  fortone  sig;  forflygtiges;  50 
blive  udvisket,  uklar.  *jeg  lod  hvert  Billed  | 
fra  Jordens  Hjem,  |  som  skarpt  sig  stilled  | 
for  Øjet  frem  .  .  |  atter  udflyde  |  i  Lystaage- 
disen.  Schand.SD.168.  man  kan  vel  tænke 
sig  Ida  Brun  har  haft  saadanne  slørede,  for 
ikke  at  sige  udflydte,  interessante  Øjne. 
JVJens.TB.49.  ||  især  i  part.  udflydende 
brugt  som  adj.:  som  mangler  skarpe,  klare 
omrids,  linier,  træk.  Alt,  hvad  hun  optog, 
fik  taagede  og  udflydende  Omrids  i  hen-  eo 
des  OT^fattelse.  Schand.F.144.  HAhlmann.DP. 
24.  Grænsen  mellem  de  forskellige  Arter  af 
Ejendomme  er  stærkt  udflydende.  A^j/sirøm. 
0.7.  4)  t  trans.:  afsondre,  afgive,  udsende  en 


vædske  (i  en  strøm),  man  (finder)  Svampe, 
som  udflyde  en  Sait.0FMull.Svampe.l8. 
-f lydelse,  en.  [-,flyJ8als8]  flt.  -r.  (glda. 
vtflydhels  (Suso.49),  -flidelse  (Bønneb.I. 
206);  nu  næppe  br.)  vbs.  til  -flyde;  især  i  flg. 
anv.:  I)  til  -flyde  I.2;  ogs.:  udløb  ell.  udmun- 
ding (af  vandløb),  en  Sandbanke  ,  .  tvinger 
(floden)  Sanaga  at  løbe  sex  Mile  ved  Land- 
kanten, førend  den  kan  aabne  en  Udgang 
i  Søen.  Dette  skeer  endelig  ved  to  Udfly- 
delser,  som  ere  to  Sømile  fra  hinanden. 
Reiser. 1 1 1. 520.  2)  til  -flyde  2:  det  at  udgaa 
som  en  strøm  fra  noget;  udstraaling  (emana- 
tion) fra  en  fysisk  kilde,  et  højere  væsen;  ogs.: 
virkning,  resultat,  der  udgaar  fra,  er  en  følge 
af  noget.  Alle  Tings  Udflydelse  af  Gud.  LTid. 
1724.489.  Soelstraalerne  ere  Udflydelser  af 
Solen.  PSøeborg.SC.25.  en  Udflydelse  af  den 
evige  Godheds  Kilde.  N Treschow. Denphilos. 
Sædelære.  (1824).  235.  I.  -flydning,  en. 
[-|flyJ6nen,]  flt. -er.  vbs.  til  -flyde;  især  i  flg. 
anv.:  I)  (nu  næppe  br.)  til  -flyde  l.i;  ogs. 
d.  s.  s.  -flaad  2.i.  Udflydningen  kommer  af 
Sliimkirtlerne,  er  blot  Sliim. Hock.Veneriske 
Tilfælde.(overs.l792).l7.  En  almindelig  Regel, 
til  at  bevare  sig  for  hvad  Smitte,  den  end 
er,  vil  da  følgelig  være  denne,  saa  meget  som 
mueligt  at  vogte  sig  for  Berørelsen  af  saa- 
danne Udflydninger.  Harpers  diætet.  Lomme- 
Bog. (over  s. 17  9  5). 45.  2)  (1.  br.)  til  -flyde  3. 
E  Christians.  NT.  423.  (tæpper  er)  ødelagt 
ved  Farvernes  Udflydning  og  Forgængelig- 
\ied.PWestermann.ÆgteTæpper.(1945).27.  II. 
-flydning,  en.  se  -flyning.  -flyning, 
en.  (sj.  skrevet  -flydning.  LTid.l720.Nr.23.6. 

se  ogs.  ndf. flining.  Moth.F222.  Cit.1746. 

(SvendbAmt.1918.32)).  {ænyd.  udfly(e)ning; 
foræld.)  vbs.  til  II. -fly  1  (ell.  fly  (II)  ud^; 
især  konkr.:  udrustning;  udstyr,  alle  Nationer 
(har)  observeret  .  .  deres  Kongers  og  Print- 
zers  Kroning  og  Udvelgelse  med  Ceremonier, 
og  Udflydninger,  som  sigte  alle  til  det  samme 
0yemeed.LTtd.i727.746.  spec.:  brudeudstyr 
(jf.  Bryllupsudflyning;.  Moih.F222.  Slange. 
ChrlV.373.  Penge  til  Datterens  „Udflyning". 
TroelsL.X.27.  -flytte,  v.  vbs  -ning.  (ænyd. 
d.  s.)  I )  trans.  At  udflytte  sit  Tøy,  siger  kun, 
at  Eyermanden  fører  det  bort,  men  ikke 
just,  at  han  selv  tillige  flytter  med.  Høysg.S. 
323.  flere  Folkeslag  .  .  blive  deelagtige  i  vor 
Cultur,  hvis  Grændser  bestandig  udflyttes 
YideTe.Hauch.1.223.  ||  spec.  (landbr.,  hist.) 
m.  h.  t.  gaard:  flytte  fra  sin  oprindelige  plads 
i  landsbyen  ud  paa  en  til  landsbyen  hørende 
jordlod  (ved  udskiftningen).  Trolleborgs  ud- 
flyttede Gaarde.  Bagges.DV I X.206.  Udflyt- 
ningen gik  sin  raske  Gang  .  .  i  Aaret  1801 
(var)  i  Sjælland  .  .  udflyttet  ikke  mindre 
end  6000  Bøndergaarde.  EHolm.(DanmRig 
Hist.V507).  2)  tD  intr.  Udflytning  paa  Lan- 
det. VSO.  Boligen  bliver  først  ledig,  naar 
den  nuværende  Beboer  udflytter.  Vingehjulet. 
1943/44. 12.  sp.l.  II  (1.  br.,  jf.  u.  bet.  1)  om 
gaard.  om  det  absolutte  er  fornøden  at  6 


II 


393 


Udflytter 


udfolde 


394 


Gaarde  skal  ndQøtte.Cit.l777.( Lyngby-Bogen. 
1937.238).  -flytter,  en.  flt.  -e.  person,  der 
er  flyttet  ud,  lort  fra  sit  (oprindelige)  hjemsted 
(en  by,  et  land  osv.);  især  (landbr.,  hist.)  om 
bonde,  der  er  flyttet  ud  fra  landsbyen  og  har 
bosat  sig  ude  paa  marken;  ogs.  (1.  br.)  om 
udflyttet  gaard  ell.  bebyggelse.  Cit.1800. (Vider. 
Ilf.223).  En  Udflytter,  der  selv  har  bygget 
sin  ensomme  Gaard  og  selv  kan  raade  for 
Driften  af  sin  Jord.  HBegtr.DF.  1. 35.  Man  lo 
kunde  gisne,  at  Slangerup  (Byen  eller  Sognet) 
.  .  muligvis  er  en  Udflytter  fra  Jørlunde. 
Sundbo.FS.1.61.  (de)  to  nye  S-Tog  .  .  er 
beregnet  paa  de  mange  Udflyttere,  som 
holder  Week-end  og  skal  hjem  om  Etter- 
middiigen.Pol.y»1944.3.sp.4.  ||  hertil:  Ud- 
flytter-bonde, -(lands)by  (jf.  Torp  1),  -folk, 
-gaard,  -gaardmand,  -hus,  -jord,  -lod, 
-mark,  -sted.  -flyve,  v.  [-ifly'va]  vbs. 
-ning,  jf.  Udflugt  (l.i).  (ænyd.  vdflyffue,  20 
-fliufve,  -fly(g)e,  fsv.  utflygha)  flyve  ud.  I) 
om  fugle,  insekter.  I.l)  (nu  især  i  perf.  part. 
ell.  som  vbs.)  i  al  olm.  Moth.F247.  *  Fuglen 
glad  i  Skov  og  Vang  |  Udflyver  med  sin 
iHoTgQnsaMg.Grunåtv.SS .iy.364.  gamle  Fugle 
ledsagede  af  deres  nylig  udfløjne  Unger. 
NaturensY  1914.204.  smst.272.  jf.:  Bernhard 
saae  i  sin  Barndom  .  .  op  til  ham  og  ud  til 
ham  (0:  den  ældste  broder)  som  til  den  ud- 
fløine,  store  Broderfugl  i  den  fremmede  30 
Yeiden.Ing.Levnet.I.Sl.  1.2)  (1.  br.)  i  udtr. 
for  at  flyve  sig  træt,  være  udmattet  af  at  flyve. 
I  Almindelighed  sætter  saadanne  forkomne 
Stakler  (o:  trætte  trækfugle)  sig  til  Rette, 
hvor  de  nu  tilfældigvis  havner  .  .  De  sover, 
siger  Sømanden;  de  kan  ikke  mere,  de  er 
udQøiede.Kbh.'Vtl910.3.sp.2.  D&H.  2)  (flyv.) 
om  (fører  af)  flyvemaskine;  spec:  tilbagelægge 
(en  distance)  ved  flyvning.  Ved  Aktions- 
radius i  militær  Betydning  forstaas  en  Di-  40 
stance,  som  rundt  regnet  er  '/»  af  den 
Distance,  Luftfartøjet  kan  udflyve  paa 
Marchfart  ved  Hjælp  af  den  medførte  Benzin- 
beholdning. PoZ."/i29Mi(?.sp.l.  II  udtjene  (en 
tid)  som  flyver.  Jeg  blev  sendt  (til  Canada) 
fra  Skotland  i  Juni  1944  efter  at  have  ud- 
fløjet min  „Tid"  i  Europa.  sms<.Viji945.i3. 
sp.l.  3)  (1.  br.)  bevæge  sig  hurtigt  (fare,  ile 
osv.)  ud.  »Knap  Ordet  var  udfløiet  |  Af  Hel- 
tens Mund,  I  Før  Hyldingsraabet  toned'.  50 
Kaalund. H S. 127.  -flække,  v.  (især  ar- 
kæol.)  danne  ved  at  flække  noget;  hugge  ud 
(af  noget)  ved  flækning.  Rostgaard.Lex.tj33 c. 
9  stk  grønd  udflakt  Aassketræ  (0:  asketræ). 
FarumEr.86.  udflakte  Dæksteen  af  Kamp. 
JHLars.HA.I.165.  de  fleste  Pilespidser  ere 
tildannede  af  Flintstykker,  som  de  forstode 
at  udflække  af  større  Stene.Wors.DO.W. 
t  -flod,  en.  (glda.  udflødt,  udflaad,  jf. 
ænyd.  flød,  udflyden,  udflaad,  æda.  flød,  fløde  to 
(se  u.  I.  Fløde;,  fløt,  fedt  (AM.);  jf.  -flaad 
1.2)  udløb;  udmunding.  Rosetta  .  .  er  lig- 
gende ved  Nili  udflød  i  R&vet.Pflug.DP. 
989.  -fløj,  en.  (jf.  -længe ;  sj.)  en  fra  hoved- 


fløjen udgaaende  fløj  af  større  bygning.  Blich. 
(1920). XIV.  63.  -f nasse,  v.  vbs.  -ning 
(Ugeskr.f.Læger.l930.53.sp.2).  (kem.)  udskil- 
le (s),  udfælde  (s)  i  form  af  fnug.  Udfnugges 
elier  fældes  Kolloiderne,  bortfalder  natur- 
ligvis deres  beskyttende  Egenskaber,  ilfdssfcr 
Dyrl.LVlII.408.  -foder,  et.  (1.  br.)  fo- 
der, som  kreaturer  skaffer  sig  ved  græsning 
ude  (paa  marken).  Blich.(1920).XXII.84.  I. 
-fodre,  V.  [-ifo'ra,  ogs.  -|fo?6r9,  -|fo6'ra]  vbs. 
-ing  (VSO.).  (ænyd.  udfore;  landbr.  ell.  dial.) 
I)  gøre  velnæret  ved  foder;  bringe  i  god  foder- 
stand. Moth.F270.  Neerg.LT.1.26.  En  ud- 
fodret, stærk  toaars  Kvie  .  .  blev  ført  frem. 
VThist.TVI.150.  2)  opbruge  sit  foder.  I  Marts 
Maaned  havde  han  alt  ndfoiet.VSO.   UfF. 

II.  -fodre  ell.  -fore,  v.  [-ifo'ra]  vbs.  -ing 
(s.  d.).  (især  fagl.)  beklæde  noget  paa  hele 
inderfladen  med  et  foder  (II).  Amberg.  Han 
lod  Pelsen  udfore  med  Svanebai.  F5^0.  en 
blødt  udforet  Rede  af  Mos,  Yiei.Frem.DN. 
457.  Indvendig  er  Røret  udforet  med  ild- 
faste Sten  eller  Cement.  Suenson.B. III. 363. 

III.  -fodre,  V.  se  -fordre,  -fodring  ell. 
-foring,  en.  [-|fo?ren,]  (især  fagl.)  vbs.  til 
II.  -fodre  (-fore) ;  ogs.  konkr.  om  selve  beklæd- 
ningen. Amberg.  „Glacépapir"  .  .  tager  sig 
fortrinligt  ud  som  Forsatspapir  i  Bøger  samt 
til  Udfodring  af  fine  Æsker.  Haandgern.366. 
Brønde  forsynes  sædvanlig  med  en  Vd- 
iodimg.SaUIV180.  Udforing  .  .  kaldes  i 
Bogtrykfaget  Skriftkassernes  Belægning  i 
Bunden  med  et  Lag  Papir.  sms<.ZXIT^i59. 

adfolde,  V.  [lubifcol'a]  -ede.  vbs.  -else 
(s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.).  (glda.  vtfolle;  jf. 
folde  ud  u.  II.  folde  2  j|  ordet  (og  de  til- 
hørende vbs.)  synes  ikke  at  have  været  i  brug  i 
18.  aarh.  (fx.  ikke  i  vAph.s  ordbøger)  og  bli- 
ver først  almindeligt  i  1.  halvdel  af  19.  aarh., 
muligvis  under  indflydelse  fra  ty.  entfalten) 

I)  m.  h.  t.  hvad  der  er  lagt,  viklet,  bøjet 
sammen  ell.  danner  folder  olgn.:  strække, 
brede  ud  i  dets  fulde  omfang  (især:  saa 
at  det  danner  en  jævn  flade);  m.  h.  t.  ting, 
hvis  dele  er  bøjet  tæt  mod  hinanden  ell.  dan- 
ner lukke:  aabne.  I.l)  i  al  alm.,  især  m.  h.  t. 
sejl,  flag,  vifte,  fuglevinge  ell.  (især  tidligere) 
avis,  bog  (jf.  aabne  i. 3).  *Viisdoras  udfol- 
dede Bog.  Rein.ND.  49.  en  Mængde  Skibe 
udfolde  Seilene.  Raioert  &  Garlieb.  Bornholm. 
(1819). 210.  Bojaren  greb  (viften)  hurtig,  ud- 
foldede den  hedvt.  C Bernh.l. 48.  Fuglen  ud- 
folder sine  Vinger.  VSO.  rundt  om  paa  Sto- 
lene opslagne  Bøger  og  udfoldede  Aviser. 
Schand.F.187.  Hver  Plante  (der  skal  tørres) 
udfoldes  pænt  og  lægges  imellem  to  Styk- 
ker Plantepapir.  Le^e6.//.2iO.  refl.:  Orlogs- 
flaget  .  .  udfoldede  og  .  .  sænkede  sig  for 
den  lette  'NoTdenvind.Goldschm.VII.255.  \\  i 
billedl.  udtr.  *Natten  udfolder  sit  Klædebon. 
Staffeldt.  D.  II.  190.  *du,  som  Nattens  Slør 
udfolder  |  Og  Lysets  Eerlighed. PalM.U.199. 
1.2)  m.  h.  t.  plantes  blade  ell.  blomster:  ud- 
brede, aabne  fra  sammenlukket  tilstand  ell.  ved 


396 


udfolde 


Udfoldelse 


396 


udvikling  fra  knopstadiet,  (træet)  udfolder 
Blade  og  Blomster  og  Fmgter.  Mynst.Betr. 
1.89.  især  refl.  ell.  i  perf.  part.:  *Sig  Blom- 
ster vel  udfolde  (Kingo.SS.IV.220  afvig.)  \ 
Men  Axene  er  golde.  SalmHus.  185. 5.  en- 
kelte Træer  havde  udfoldede  Blade  og  de 
fleste  var  i  Kno^phixiå.NaturensY  1918.233. 
i  sammenligning  ell.  Ulledl.  udtr.:  hun  lig- 
nede en  ung  Rose,  der  nylig  har  sprængt  sin 
Knop  i  Foraarssolen  og  ikke  ganske  har  ud- 
foldet sig. Hauch.VII.442.  Arense  var  en  pige 
på  halvsextende  år,  en  næsten  helt  ud- 
foldet blomstrende  skønhed. AD Jørg.JE. 26. 
1.3)  m.  lihet.  af  at  noget  lægges  (her  og  der) 
udbredt  over  en  flade.  *Palmer  vi  for  ham 
udfolde !  C  Pram  Gad.  Skolen,  Kirken  og  Kirke- 
gaarden.(1837).19.  „Han  bad  mig  levere 
Dem  Pengene"  .  .  den  nye  Skovrider  udfol- 
dede en  anselig  Mængde  Sedler  af  sin  Tegne- 
hog.Schand.F.152.  lA)uegl.;  dels  (æstet.)  refl. 
ell.  i  perf.  part.,  som  udtr.  for  at  et  legeme 
ell.  en  legemsdel  er  gengivet  (paa  hillede,  i  et 
iilledhuggerarbejde)  i  fuld  udstrækning  (set 
forfra),  (den)  til  Berlin  indkøbte  Statuette 
af  Apollo  (er)  Frontfigur  og  alle  Former 
udfoldede  reliefagtigt.  Brandes.XI.140.  selve 
den  Maade,  paa  iivilken  Overkroppen  ud- 
folder og  forskyder  sig,  er  i  vort  Billede 
grundigt  rettet  og  forhedTet.  KMads.BR.28. 
en  kvindelig  Profilfigur  mod  en  udfoldet 
Mandsfigur  (o:  paa  et  maleri). Beckett.Kræ- 
sten  Iversen.  (1931).  8.  ||  dels  (fagl.)  m.h.t. 
(længden,  arealet  af)  krum,  løjet  genstand  ell. 
genstand,  som  er  sammensat  af  fiere  længder, 
flader:  udbrede  i  een  længde,  een  samlet  flade; 
især  (jf.  udfoldelig^  m.  h.  t.  flade:  brede  ud 
paa  en  plan,  uden  at  nogen  paa  fladen  tegnet 
bue  forandrer  sin  længde.  Skruens  udfoldede 
Areal. SkibsMask.lOl.  de  krumme  Overflader 
af  en  ret  cirkulær  Cylinder  eller  en  ret  cir-. 
kulær  Kegle  vil  .  .  udfoldes  som  henholdsvis 
et  Rektangel  og  et  Cirkeludsnit.  ^ai.*ZZ7¥ 
159.  udfoldet  Længde.  DaEngTeknO.  \\  dels 
(}^)  m.  h.  t.  formation:  sprede.  Gruppe  (ud- 
foldet Deling).  Evadhedderdet?  (1947). 46. 

2)  (især  o)  overf.  2.1)  i  udtr.  for,  at  noget 
viser  sig,  fremtræder  for  ens  øje,  aaben- 
barer  sig  som  et  tæppe,  billede,  pano- 
rama, der  rulles,  bredes  ud.  Endt  er 
Asadramet,  udfoldet  ligger  Gudelivet  for 
vort  Øie.Grundtv.Mytologi.(1808).140.  ♦Jor- 
den, greben  af  Solens  Magt,  |  Udfolder  nu 
sm  ypperste  Tiagt.  Hrz.D. I Y 147.  \\  især  refl. 
*ved  Arnos  .  .  Bred,  |  En  yndig  og  blom- 
strende Dal  sig  udfolder.  iJew.325,  det  Syn, 
der  udfoldede  sig  for  dem,  var  .  .  storartet. 
CBernh.Y.263.  Den  lunefulde  Julihimmel  ud- 
foldede sig  .  .  saa  festlig  blaa.  Ponf.i^L.427. 
2.2)  lægge  noget  for  dagen,  vise  noget  i 
dets  fulde  glans,  i  hele  dets  rækkevidde, 
%  al  dets  dygtighed,  i  stort  omfang  ell. 
paa  virksom  maade;  ogs.:  udøve  en  akti- 
vitet ell.  lade  en  lyst,  trang,  stemning  faa  frit 
løb.  en  Dands,  hvori  hun  udfoldede  sit  Le- 


geme i  de  mangfoldigste  StiUinger.  Hauch. 
III.356.  hun  udfolder  en  Elskværdighed,  jeg 
veemodigt  'beundieT.Kierk.YI.293.  (de)  For- 
mer, under  hvilke  Væsener  kæmpe  den  store 
Kamp  med  Verdensforholdene  og  i  denne 
Kamp  udfolde  deres  'N&tni.  Høffd.Psyk.29. 
Han  udfolder  en  flittig  litterær  Virksom- 
hed. OFriis.Litt.209.  \\  refl.  (sjælens)  Kræfter 
skulle  udfolde  sig  i  fri  Virksomhed,  ilfi/nsf. 

10  Præd.II.lO.  Driften,  der  ikke  fik  Lov  at 
udfolde  sig  i  Realiteten,  har  hævnet  sig 
ved  at  besætte  FantSksien.  Roos.  Nietzsche. 
(1937).80.  om  person:  lægge  sin  sande  natur, 
sine  evner  for  dagen;  vise  (i  gerning,  op- 
træden), hvad  man  formaar  ell.  indeholder; 
optræde  helt  frit,  naturligt  og  uhemmet;  vise 
initiativ,  være  virksom  (paa  et  vist  omraade, 
i  en  vis  egenskab).  Schand.TF.II.295.  Denne 
mand,  der  er  juridisk  professor,  men  mest 

20  udfolder  sig  som  populær  moralist.  EdvLehm. 
Ombibelen.(1906).5.  i  abs.  anv.:  T,  nød  Li- 
vets Glæder  i  stærke  Drag  og  udfoldede  sig 
det  mest  mulige.  Han  .  .  blev  tyk  og  rød, 
brutal  og  larmende.  EBrand.  UB.  50.  Græ- 
kerne fik  saa  dejligt  Lov  til  at  udfolde  sig, 
skøndt  det  kun  var  et  lille  Folk.  Zahrtmann. 
M.489.  Det  kunde  jo  ikke  nægtes,  at  Fru 
Jensen  ikke  rigtig  turde  udfolde  sig  i  den 
fine  Lægefrues  Nærværelse.  2^rPow?sen.  ilfZ). 

30  42.  2.3)  (nu  især  m.  overgang  til  bet.  2.2) 
bringe  til  større  fuldkommenhed;  lade  vokse; 
udvikle.  Tiden  udfoldede  mine  Evner. H C 
And.ML.23.  Patristikens  Tid  udfolder  Dog- 
met i  væsentlig  Fuldstændighed  til  en  sam- 
menhængende, christelig  Lærebygning.Brøc^i- 
ner.TYl7.  2.4)  (nu  1.  br.)  aabenbare  ell. 
fremlægge  noget  i  skrift  ell.  tale;  især: 
give  en  bred,  fyldig,  grundig  beskri- 
velse, redegørelse,  udredning  af  noget. 

40  *En  Trang  hel  dyb  jeg  i  mit  Indre  fandt  ( 
Til  at  udfolde  Tiderne,  som  svandt,  |  For 
Samtids  og  den  fjærne  Fremtids  Øie.Grundtv. 
PS.I.163.  udfolde  sit  Hiertes  Inderste.  YSO. 
Stykket  udfolder,  hvorfor  og  hvorledes  deres 
Forsæt  strander.  jBrandes.Z/.3i4. 

ud-foldelig,  adj.  [ub'fcol'ali]  som  kan 
udfoldes.  1)  (fagl.)  til  udfolde  1.  Fotografi- 
apparat (med)  udfoldelig  Søger  foroven  paa 
Apparatet.  Politi  E.  Kosterbl.  "/4 1925. 3.  sp.  1 . 

50  spec.  til  udfolde  1.4:  Nord  ConvLex.^Y  834. 
udfoldelige  Fl3ideT.SaVXXIY159.  2)  (sj.) 
til  udfolde  2(2).  jf.:  (Chr.  Molbech  havde) 
ikke  ret  .  .  Sans  for  Poesiens  Udfoldelig- 
hed i  hidtil  ukj  endte  Former.  JohsSteenstr. 
HD.205.  o  .foldelse,  en.  [-ifcol'alsa]  flt. 
-r.  (jf.  -foldningj  vbs.  til  udfolde  (ell.  folde 
(II.2)  udj;  især  i  flg.  anv.:  I)  (l.br.)  til  ud- 
folde 1  II  til  udfolde  1.2.  billedl.:  Hun  maa 
den  Gang  have  været  16  Aar  og  stod  saa- 

60  ledes  i  Udfoldelsens  første  Skønhed.  HSchwa- 
nenfl.CarlBagger.(1907).26.  2)  til  udfolde  2 
II  til  udfolde  2.2-3.  Nydelsen  søges  i  dette 
Talents  Udfoldelse.  ZierA;.//.J65.  det  højfor- 
nemme Selskab,  som  snart  vilde  opfylde  den 


397 


Udfoldning 


udfordre 


398 


stille  Vig  med  sine  brogede  og  larmende  Vå- 
folåeher. GyrLemclie.S.II.180.  det  er  i  disse 
aar  (o:  omkring  1800),  at  vor  moderne  ver- 
den kommer  til  ndfo]åelse.  N Krarup. Dan- 
marh  1801 -1814. (1940).  11.  jf.  flg.  gruppe: 
Chancen  for  skriftlig  Udfoldelse  paa  Tysk 
i  det  praktiske  Liv  vil  for  den  almindelige 
nysproglige  Student  sikkert  blive  en  Del 
mindre  end  før.  Gymnasieskolen.1945.221.  han 
bestræbte  sig  for  at  skjule  dette  (o:  sin  {o 
deprimerede  tilstand)  under  Udfoldelsen 
af  en  eksalteret  Munterhed. Riget.^*U1913.5. 
sp.7.  Solen  gaar  i  denne  Tid  ned  under  Ud- 
foldelse af  den  mest  æventyrlige  Pragt  (jf. 
Fr&gtuåioldehe).Buchh.UH.20.  \\  (Ibr.)  til 
udfolde  2.4.  (bogen)  giver  en  .  .  nøjagtig 
Udfoldelse  af  Tildragelserne  i  Paris  fra  Repu- 
bUkens  Indstiftelse  .  .  til  Kommunens  Fald. 
Brandes.  1 1 1. 204.  -foldning,  en.  [-ifcol'- 
neix]  (f  -folding.  MO.)  flt.  -er.  (jf.  -foldelse^  20 
vis.  til  udfolde  (ell.  folde  (II.2)  udj;  især  i 
flg.  anv.:  I)  (især  fagl.)  til  udfolde  1.  ||  til 
udfolde  1.1.  (han)  kunde  (ikke)  finde,  hvor 
i  Brevet  det  stod,  før  efter  en  Mængde 
Udfoldninger  og  Sammenlægninger  og  Ven- 
dinger af  F&T^iiet.  Tops.  III. 238.  \\  til  ud- 
folde 1.4.  I  Indledningskunsten  havde  Foden 
altid  været  tegnet  i  dens  største  Udfold- 
ning, fra  en  af  Profilsiderne.  JLan^e.JBikf.J. 
251.  Ij  (fagl.)  til  udfolde  1.4  slutn.  NordConv  30 
Lex.*Y834.  Udfoldninger  af  cirkulære  Keg- 
ler bliver  Cirkeludsnit.  Bildsøe.  Smedébogen. 
(1928). 274.  2)  G)  (nu  Ibr.)  til  udfolde  2 
II  til  udfolde  2.2-3.  paa  et  vist  Punkt  af 
Evnernes  Udfoldning  gjør  han  (0:  en  ung 
mand)  andre  Fordringer  til  sig  selv.  Ørst.I I. 
119.  gamle  Forestillinger  og  Traditioner,  der 
hidtil  havde  ligget  som  en  .  .  beherskende 
Magt  over  Livet  i  dets  forskelMge  Udfold- 
ninger. FrLa.iS.fi.  hans  Energi  var  hæmmet  40 
i  sin  lSdMdnmg.H8chwanenfl.EW.21.  \\  til 
udfolde  2.4.  (forfatteren  af  en  mindetale)  maa 
give  et  falsk  Billede,  istedetfor  en  sand  histo- 
risk Udfoldning.  Ørsf. 7772.268.  Ingen  maa 
i  (den  hebræiske  poesi)  søge  rolig  Formkunst 
eller  gradvis  Udfoldning  af  en  Grundtanke. 
Brandes.XI.405.  -for,  præp.  se  ud  9.4.  f 
-forderlig,  adj.  adv.  -en  (MR.1783.892). 
{til  udfordre  efter  ty.  erforderlich)  som  (maa) 
fordres,  kræves;  nødvendig;  paakrævet,  de  der-  50 
til  udforderlige  KræfteT. LTid.1732.804.  de 
for  en  Stodderkonge  udforderlige  Egenskaber, 
Armod,  Nøjsomhed  og  Iver  i  sine  Bestillinger. 
Blich.(1920).XXVII.155.  JFBergs.G.564. 

udfordre,  v.  ['ubifmr'dra]  (f  -fodre. 
Holb.  Bars.  V  7.  Gram.  (K  Selsk  8kr.  III.  304) . 
Høysg.S.15).  vbs.  -ing  (s.  d.).  (ænyd.  vd- 
fordre,  -fod(de)re,  -førdre,  mnt.  utvorderen, 
jf.  ty.  ausfordern  (-fodern,  -fordern)) 

I)  t  (i^-  overgang  til  bet.  2)  kræve  noget  60 
udleveret,  udbetalt  ell.  fremlagt,  frem- 
stillet. Beviislighedeme,  som  udfodres  for 
Retten  ere   alt  for  sterke.2foZ6.Bars.Tr7.    || 
♦   De  3  første  Matadorer  kan  ikke  udfor- 


dres (0:  trækkes)  af  nogen  ringere  Trumf; 
men  Ponto  maae  falde.  Spillebog.  (1786).  46. 

2)  om  en  (et)  i  tingenes,  forholdenes  na- 
tur liggende  trang  ell.  behov,  der  tilfreds- 
stilles ved  tilstedeværelse  ell.  opnaaelse,  be- 
siddelse af  noget;  kræve;  fordre;  og  s.:  have 
som  en  nødvendig  forudsætning  ell.  følge; 
nødvendigt,  uomgængeligt  være  forbundet  med; 
nødvendiggøre;  gøre  paakrævet.  2.1) 
(gldgs.,  nu  1.  br.)  i  al  olm.  der  udfodres  af 
en  Comoedie-Skriver,  først  at  hånd  er  Philo- 
?,o^la\x^.Eolb.JJBet.a,4<'.  *Det  er  ey  nogen 
Konst  at  prædike  mod  andre,  |  Fordi  de 
ikke  just  paa  samme  Vey  vil  vandre,  |  Som 
vi,  naar  vor  Natur  udfordrer  ikke  det,  | 
Som  vi  hos  andre  ey  vil  agte  Regel-ret.  J.n<i- 
Spectator.143.  Det  Enkelte  viiser  (lader  se) 
udfodrer  altiid  Dativum.  F.  E.  Han  viiste 
mig  en  Bog.  Høysg.S. 68.  Konsten  er  ikke 
løbet  til  .  .  Den  udfordrer  Studering.  JBiic^. 
(1920).IY25.  At  fremstille  alle  .  .  Extremer 
og  Contraster  .  .  i  Gothes  lyriske  Production, 
kunde  udfordre  en  heel  Bog.  Heib.Pros.IY 
472.  Hostr.(1865).II.162.  \\  især  (i  pass.)  i 
forb.  m.  til.  *Af  en  politisk  Bog  mand  kand 
I  Vel  lære  raisonnere  |  Men  til  at  forrestaa  et 
Land  |  Udfordres  andet  meere.  Holb.Kandst. 
Y.8.  Til  at  faae  Laasen  fra,  udfordredes 
Brækjern  og  'Ra.mmex.Blich.(1920).X.84. 
Kongens  Samtykke  udfordres  til  at  give  en 
Rigsdagsbeslutning  'Lo\^'kx&it.Grundl.(1849). 
§29.  Anvendelse  af  Maskiner,  af  Fabrikker 
og  af  dertil  udfordrede  Kapitaler.  2^ndenaa. 
17&18Aarh.561.  2.2)  f  i  part.  udfordrende 
m.  pass.  bet.  (jf.  FalkT.Synt.216.  Mikkels. 
Ordf.375):  paakrævet;  nødvendig.  Stænderne 
maatte  tilstaae  de  til  slig  Forhandling  ud- 
fodrende OmkostningeT.  Slange.ChrlY 894.  de 
til  slige  Qvarterer  udfordrende  Værelser. 
MR.1788.159.  Cit.l816.(Aarb.l895.159). 

3)  (jf.  bet.  4)  t  opfordre  til  at  give  møde; 
stævne;  indkalde.  Nu  begyndte  Amt- 
manden tillige  at  udfordre  og  organisere  sin 
Kystmilice  .  .der  udfordredes  (paa  samme 
tid)  en  Mængde  ridende  Mennesker  til  som 
Sognebud  at  befordre  alle  (de)  utallige 
OidTes.  Agre.RK.8. 

4)  (jf.  fordre  ud  u.  fordre  3.2  samt  udbyde 
2)  opfordre  en  til  at  møde  sig  i  tve- 
kamp, duel,  især  for  at  faa  et  mellemværende 
afgjort,  for  at  en  forurettet  kan  skaffe  sig  op- 
rejsning, satisfaktion;  ogs.  (sport.):  opfordre 
til  at  konkurrere,  udkæmpe  en  sportskamp 
med  sig.  Den,  som  udfordris  og  ikke  møder, 
skal  aldelis  være  frj  for  al  ond  Eftertale. 
DL.6 — 8 — 5.  een  af  Giesterne  .  .  udfodrede 
Verten  til  Buell  Holb.  Hh.  1 1. 498.  Greven 
havde,  som  den  Udfordrede,  det  første  Skud, 
Gylb.Novel.II.138.  Ønsker  en  Spiller  (i  en 
badmintonklub)  at  avancere,  udfordrer  han 
Spilleren  placeret  over  ham  (0:  paa  en  for- 
tegnelse over  spillerne,  ordnet  efter  dygtighed) 
til  en  Udf ordringskamp.  Sportsleks.  II.  630. 
udfordre  en  paa  kaarde  (se  u.  I.  Kaardej, 


399 


Udfordrer 


Udformer 


400 


pistoler  (MO.  jf.  paa  sp.262^),  for  spidsen 
(se  I.  Spids  l.io;. 

5)  videre  anv.  af  bet.  4:  ved  sit  væsen,  sin 
optræden,  sine  handlinger  virke  æggende 
ell  irriterende  (paa).  5.1)  (1.  Ir.)  ægge  en 
til  at  kappes,  prøve  kræfter  med  en,  reagere 
olgn.  *  Naturen  s  Underværk  udfordrer  mig 
til  Sa,ng.Btill.Dovrefield.(l784).5.  lader  os  .  . 
lytte  til  Stormens  Musik  .  .  dens  dristige 
Udfordren,  og  Havets  trodsige  Brøl.  Kierk. 
1.146.  5.2)  vise  ringeagt  ell.  trods  over  for  en 
magt  og  event,  nedkalde  dens  hævn  over  sig; 
i  videre  anv.,  som  udtr.  for  at  optræde  meget 
uforsigtigt,  dumdristigt.  Hvorfor  vil  du  ud- 
fordre (1871:  hvi  søger  du^  Ulykken  og 
udsætte  baade  dig  selv  og  Juda  for  Fald? 
2Kg.l4.10(1931).  en  brav  Jæger  bør  ikke 
udfordre  Skæbnen.jBogfaw.7/J45.  det  er 
at  udfordre  Skæbnen  at  give  sig  ubetinget 
hen  til  sin  Glæde.  T Ditlevsen. BF. 22.  \\  i  vi- 
dere anv.  m.  h.  t.  latter,  smil:  fremkalde  ved 
sit  væsen,  sin  optræden.  Det  paatagne  mar- 
tialske Væsen  hos  adskillige  Officerer  bidrog 
ogsaa  til  at  udfordre  Latteren.  Davids. KK. 
239.  de  (havde)  med  deres  Vildmandsvæsen 
'udfordret  Smilet  i  den  københavnske  Kres. 
VilhAnd.Litt.III.6.  5.3)  ved  sit  væsen,  sin 
optræden  osv.  fremkalde  kritik  ell.  irri- 
tation; ogs.:  vise  sin  ringeagt  for  andre 
ell.  andres  meninger,  smag  ell.  gængse 
sømmelighedsbegreber.  Jødernes  Fejl  ble- 
ve  omtalte,  og  som  Exempel  blev  nævnet 
En,  der  etsteds  udfordrede  de  Kristne  med 
sin  Rigdom,  altid  vilde  trænge  sig  frem. 
Goldschm.VIII.29.  Ogsaa  medens  Manden 
levede,  havde  Enkefru  B.  udfordret  til 
Folkesna.k.Søiberg.KK.1.29.  5.4)  part.  ud- 
fordrende brugt  som  adj.  (til  bet.  6.2-3J. 
der  (var)  i  (Studenterforeningens)  Frem- 
træden ikke  Spor  af  .  .  det  udfordrende 
Standshovmod.  Lehm.  1. 42.  det  morsomme 
lille  Hus  (er)  en  malerisk  Levning  fra  det 
gamle  Kjøbenhavn,  som  med  udfordrende 
Holdning  har  trodset  Tidernes  Ødelæggelses- 
lyst.  E  Schiødte.  GI.  kbh.  Huse.  (1894).  72.  Hun 
følte  sig  ilde  stødt  af  hans  struttende  Huld 
.  .  en  udfordrende  Velskabthed.  fiansPot^is. 
HF.57.  II  om  klædedragt,  (en  kvinde)  klædt 
i  overdaadig ,  udfordrende  Dragt.  Drachm. 
DD.21.  (den)  snævertsluttende  .  .  Ridedragt, 
som  lidt  for  udfordrende  fremhævede  hans 
kraftige  Muskelbygning.  Pont.  LP.  VIII.  230. 

Ud-fordrer,  en.  [iu5|f{or'dr8r]  flt.  -e. 
(til  udfordre  4)  person,  der  udfordrer  en  an- 
den til  tvekamp,  duel  ell.  (sport.)  til  sports- 
kamp,  -konkurrence  (jf.  Pokaludf ordrer j. 
vAph.(1764).  Naar  et  Træe  (o:  en  potuaner) 
udfordrer  et  andet,  mister  Udfordreren  for 
bestandig  sin  Ret  til  at  bruge  Vaaben. 
Bagges.NK.118.  den  italienske  Fjervægts- 
bokser  Q.  .  .  er  anerkendt  som  Knud  Larsens 
Udfordrer. Pol.*yil929.6.sp.2.  -fordring, 
en.  [-,f(or'dren]  /'t  -fodring.  Moth.  F  273. 
Skuesp.VI.164).  flt.  -er.    {ænyd.  udfordring. 


-fordring)  vbs.  til  udfordre;  især  i  flg.  anv.: 
I)  t  til  udfordre  2:  behov;  krav.  Man  pløyer, 
harver  (osv.),  alt  efter  Sædarternes,  og  Jor- 
dens \]dioTdnng.JPPrahl.AC.26.  2)  til  ud- 
fordre 4;  ogs.  mere  konkr.,  om  den  mundt- 
lige ell.  skriftlige  opfordring  til  duel.  Hvo 
som  lader  sig  bruge  til  at  ankynde  Udfor- 
dringen, enten  muntligen  eller  ved  aaben 
Cartel,   bøde   tre   hundrede   Lod   Sølv.  DL. 

10  6 — 8 — 3.  Hos  os  .  .  ansees  Udfordringer  som 
Beviser  paa  Heltemod.  Bagges. NK.118.  Sal.' 
VI. 487.  uegl.:  Istedenfor  at  flye,  som  Hun- 
den vel  havde  ventet,  blev  Tyren  staaende 
og  modtog  Udfordringen.  jffaMc^./.293.  her- 
til (jf.  Kartel  1)  Udfordrings-brev  (vAph. 
(1759).  Biehl.DQ.1.4),  -skrivelse  (Kaper.). 
II  (sport.)  m.  h.  t.  sportskampe.  Sportsleks. 
11.630.  hertil  Udfordrings -ansøgning  (o: 
ansøgning  om  at  maatte  faa  en  kamp  om  en 

20  mesterskabstitel),  -kamp,  -præmie  (o:  vandre- 
præmie,  som  skal  vindes  et  vist  antal  gange, 
før  den  bliver  ejendom),  -tavle  (o:  en  paa  en 
tavle  opført  fortegnelse  over  en  klubs  spillere, 
ordnet  efter  spilledygtighed) ,  se  især  Sportsleks. 
11.630.  -fore,  -foring,  se  II.  -fodre,  -fod- 
ring. I.  -forme,  v.  [-|f(or'ma]  vbs.  -(n)ing 
(se  -formning^,  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.:  skabe  ved 
formning  af  en  masse,  et  stof),  jf.  ty.  aus- 
formen,  mlat.  efformare  ||  ordet  bliver  først 

30  alm.  i  2.  halvdel  af  19.  aarh.  (ikke  i  MO. 
VSO.);  især  O)  forme  ved  udvikling  ell.  ud- 
arbejdelse; give  (et  materiale,  stof  ell.  noget 
tænkt,  planlagt,  skitseret)  fast,  afsluttet  form 
ved  udarbejdelse,  bearbejdelse;  give  noget  en 
mere  bestemt,  nøjagtig,  udpræget  ell.  mere 
grundig,  detailleret  form  ved  (yderligere)  be- 
arbejdning, gennemarbejdning,  uddybning  ell. 
udvikling.  Ordet  (er)  den  udformede,  hør- 
lige  Ta.nke.  HNClaus.Leil.87.   at  tyde,   ud- 

40  forme  og  anvende  Aabenbarings-Indholdets 
. .  Rigdomsdyb.sa./S'0.7.  smst.50.  udforme  sin 
Personlighed.  Bmwdes.//.^^^?.  at  Hans  Tavsen 
. .  saa  langt  fra  at  afskaffe  den  gamle  Djævle- 
besværgelse,  endogsaa  skærpede  og  udfor- 
mede den  til  en  trefoldig  Bortmaning  og 
Uddrivelse  af  „den  ledige  Djævel".  TroeZsL, 
V1II.120.  Forligsnævnets  Opgave  skal  være 
at  lette  Stridens  Løsning  ved  .  .  at  udforme 
Forslag   til   Stridens   l,øsmx\g.Bek.Nr.l03^U 

50  1934. §6.  (en)  senromansk  Bygning  med  lige 
afsluttet  Kor  med  en  overordentlig  fin  og 
smukt  udformet  Gavl.  Mackeprang.L.  101. 
refl.:  Jo  mere  dette  Billede  (o:  erindrings- 
billedet af  Oehlenschlåger)  udfolder  og  ud- 
former sig,  desto  betydningsfuldere  bliver 
Mindet  os.  HNClaus.(0ehlMinde.4).  \\  part. 
udformet  brugt  med  prægnant  bet.:  ud- 
præget; markant,  hun  havde  deres  (o:  Bli- 
dernes) stærkt  udformede  Næse.JPJac.Il.l. 

60  det  stærke,  udformede  Landskab. NHedin. 
HH.171.  II.  -forme,  v.  se  uforme,  -for- 
mer, en.  [-|f(or'm8r]  flt.  -e.  ^CP,  1.  br.) 
person,  der  udformer  noget.  Sin  blivende 
.  .   Betydning   har  (Goldschmidt)   dog  som 


401 


Udformning 


udfritte 


402 


den  første  Udformer  af  en  moderne  dansk 
Kunstprosa.  Brandes.  II.  468.  C  S  Pet.  Litt.  52. 
O  -formning,  en.  [-|f(or'mneii,]  (sj.  -for- 
ming.  Høffd.DF.72).  ^<. -er.  vbs.  til  -forme; 
ogs.  om  den  ved  udarbejdning  skabte  form. 
den  Kraft  .  .  han  anvendte  paa  Udform- 
ningen af  sine  Yers.Brandes.II.ééO.  de  en- 
kelte Digte  (i  middelalderen)  var  Udform- 
ninger og  Sammenarbejdelser  af  de  af  navn- 
løse Skjalde  digtede  Y\seT.GBang.EK.I.17l.  {o 
Blomster  gengives  i  utallige  Udformninger: 
stiliserede,  naturalistiske.  PWestermann.Ægte 
Tæpper. (1945). 28.  -forskammet,  adj. 
se  uforskammet,  -forske,  v.  vbs.  -ning 
(Pflug.DP.1139.  Brandes.V.120)  ell.  (nu  næppe 
br.)  -else  (EPont.Atlas.il. 197).  {ænyd.  d.  s., 
ty.  ausforschen  (og  erforschen);  jf.  forske  ud 
M.  forske)  I)  m.  obj.,  der  angiver  genstand 
for  undersøgelse:  skaffe  sig  (grundige)  oplys- 
ninger om  noget  ved  at  anstille  undersøgelser,  20 
ved  videnskabelig  forskning  ell.  (tidligere)  ved 
udfritten,  udspejdning,  udspørgen  olgn.  Him- 
lene hero  ventil  kunne  maales,  og  Jordens 
Grundvold  hernedentil  kan  udforskes  (1931: 
udgTiinskes).  Jer. 3 1.37.  alle  saadanne  Sager 
(0:  angaaende  kirke  og  skole)  .  .  skulle  af 
eenhver  Herreds  Proust  udforskes  og  ud- 
giandskes.  Slange.ChrIY402.  enhver  fordoms- 
fri Udforskning  af  Menneskesjælen  trænges 
tilh&ge.  Brandes. VI 20.  ||  m.  h.  t.  sted:  ud- 30 
spejde;  nu  især  m.  h.  t.  ukendt  landomraade: 
undersøge  dets  naturforhold  m.m.  paa  forsk- 
ningsrejser, i  Nat  ere  der  komne  Mænd  hid 
af  Israels  Børn  for  at  udforske  (1931:  ud- 
spejde j  Landet.  Jos.  2.2.  Jeg  saae  en  viC 
NæBviis  i  Gaar  snage  omkring,  og  som 
mig  siuntes,  nøye  udforske  dette  Sted.  Zom 
Grønneg.III.136.  at  udforske  de  inden  for 
Polarkredsen  .  .  liggende  Lande  og  Have. 
SaUXVIII.6.  2)  (nu  sj.)  m.  person- obj.;  40 
dels  (jf.  bet.  1):  skaffe  sig  klarhed  over  en 
persons  planer,  indstilling  til  noget  olgn.; 
skaffe  sig  viden  om  en  person  (ad  indirekte 
vej,  ved  udspejden  olgn.);  dels:  faa  (listet) 
oplysninger  ud  af  en  ved  samtale,  spørgsmaal; 
udfritte,  jeg  udforsker  min  Fader  ved  den 
Tid  i  Morgen  (1931:  vil  .  .  udforske  min 
Faders  Sindelag;.  i/S'am.2(?.22.  Min  Avlskarl 
har  tjent  der  i  tre  Aar:  jeg  skal  dog  saa  li- 
stelig udforske  ham,  hvorledes  hun  er  imod  50 
Folkene.  Blich.(1920).XIV158.  Endnu  i  For- 
middag har  hun  udforsket  Herman.  Hun  har 
frittet  gamle  Marie.  Esm.III. 115.  3)  m.  obj., 
der  betegner  resultat  af  undersøgelse:  finde  ud 
af,  finde  frem  til  noget  ved  undersøgelse,  ud- 
spejden ell.  (nu  især)  videnskabelig  forskning 
(undertiden  m.  overgang  til  bet.  1).  du  skal 
agere  en  Spion  og  udforske,  hvad  Leanders 
Folck  iorretteT.Holb.Mel.III.3.  alle  Passa- 
gerer gik  omkring  paa  Dækket  og  talte  sam-  eo 
men.  Den  Ene  søgte  nu  at  udforske,  hvem 
den  Anden  y&r.Heib.Poet.V  11.348.  Han  gior- 
de  sig  Umage  for  at  udforske  det  af  Fol- 
kene  i   Huset.  F/SO.   »Saa   vil  vi   udforske 


Skæbnen  ved  Terningekast.  4a; J«eZ.XF.7S. 
-forskeli^:,  adj.  [uS'forsgali]  {jf.  ty.  aus- 
forschlich;  især  i  ssg.  uudforskelig)  som  kan 
udforskes.  Moth.F332.  Den  Sag  vil  være  let 
udforskelig.  VSO.  D&H.  -forsker,  en.  flt. 
-e.  (1.  br.)  person,  der  udforsker  noget,  man 
.  .  har  udsendt  lærde  og  agtsomme  Ud- 
forskere .  .  til  Hottentotterne  paa  Cap, 
Eilsch.PhilBrev.259.  tre  hver  paa  sin  Vis 
højt  fortjente  Udforskere  af  vor  Folke- 
kultur. NationalmusA.1946.12.  -fragt,  en. 
4>.  fragt  med  et  udgaaende  skib  (bestaaende 
af  varer,  der  udføres  fra  vedk.  havn);  ud- 
gaaende fragt.  VSO. III. 84.  Scheller.  MarO. 
-fragte,  v.  (^,  l.br.)  udleje  et  skib  til 
fragtfart  paa  fjernereliggende  steder;  bortfragte. 
MO.  Briggen  er  udfragtet  til  Middelhavet. 
VSO.  -fragter,  en.  4^  bortfragter.  Schel- 
ler.MarO.  -frelse,  v.  [-iffBl'sa]  (glda.  vth- 
frælsæ;  nu  sj.)  frelse  ud  af  en  vanskelig 
situation,  af  nød  olgn.  Moth.F351.  De  to 
gamle  Damer  saa'  hen  til  hinanden  og  nik- 
kede, som  om  de  skjulte  over  en  mærke- 
lig og  hemmelighedsfuld  Kriminalhistorie, 
af  hvilken  Ministeren  havde  udfrelst  dem. 
EBrand.UB.56.  -fri,  v.  vbs.  -else  (s.  d.). 
(ænyd.  d.s.;  jf.  fri  en  ud  u.  IIL  fri  1;  især 
højtid.)  hjælpe  ud  af  fangenskab  ell.  befri  for 
et  aag,  en  tvang,  afhængighed  ell.  nød,  træng- 
sel; (nu  næppe  br.)  befri  en  for  en  truende 
fare.  Daniel  blev  .  .  udfriet  fra  Løvernes 
Ga.b.lMakk.2.60.  *Udfri  min  Sjæl  fra  evig 
Bød.  SalmHj. 588.4.  *han  havde  ..  |  Ud- 
friet af  Fiendens  Vold  indtagne  Stæder.  Bag- 
ges.NblD.239.  det  København,  som  (Bran- 
des) aandeligt  vilde  udfri  fra  de  National- 
liberales Formynderskab.  Drachm. D.^xiii: 
jætten  fældes  i  sin  hule  og  kongedatte- 
ren vidlx\e^.AOlr.DH.II.292.  -frielse,  en. 
(ænyd.  d.  s.;  især  højtid.)  det  at  udfri  en 
anden  ell.  (især)  det  at  blive  udfriet,  jeg  .  . 
bad  om  Udfrielse  fra  Døden.  Sir.51.14.  MO. 
det  var  en  let  Død,  en  JJdixiehe. Elkjær. 
MH.104.  -frier,  en.  (gym.)  den,  der  i 
langbold  er  den  sidste  paa  partiet,  og  som, 
hvis  han  er  ene  tilbage  paa  hovedmaalet,  har 
ret  til  eet  ell.  to  ekstra  slag;  indfrier.  Sal." 
XXIV159.  -fritte,  v.  vbs.  -nIng  (vAph. 
(1764).  VThist.RM.121.  VilhAnd.Litt.IV54) 
ell.  (l.br.)  -else  ( Slange. Chr IV 189.  Ing. 
EF. VII. 142).  (ænyd.  vdfrit(t)e;  jf.  fritte  ud 
u.  IIL  fritte)  I )  O  m.h.t.  person:  ved  ud- 
spørgen søge  at  faa  oplysninger  ud  af  en, 
især  m.  h.  t.  hvad  man  er  nysgerrig  efter  at 
faa  at  vide,  hvad  den  udspurgte  gemmer  paa, 
holder  hemmeligt  olgn.  Ved  Ankomsten  vel 
udfrittet,  efterdi  mand  ey  vidste  enten  jeg 
var  en  Kramsfugl  (0:  ringe,  ubetydelig  per- 
son) eller  en  Englænder.  Klevenf.  RJ.  157. 
*(hun)  skiemtende  udfritter  mig,  |  .  .  til 
hvem  den  Sang  kan  være? Rahb.PoetF. 11.79. 
Efter  Maaltidet  gik  vi  Børn  i  Køkkenet  eller 
Rejsestalden  og  lod  os  udfritte  af  Piger  og 
K&ile.Buchh.FD.16.    uegl,  om  blik   (jf.  II. 


XXV,    Rentrykt  "/i  IM« 


26 


403 


ndfrynse 


udfylde 


404 


spørge  3.1  slutn.):  „hvis  der  nu  alligevel 
skulde  eksistere  en  saadan  Bog  (o:  Cypria- 
nus)  — ?"  Her  holdt  Anders  Andersen  inde, 
og  saa'  atter  meget  udfrittende  paa  mig. 
Drachm.STL.106.  udfrittende  Blikke.  »Søi- 
ierg.KK.I.20.  2)  (nu  1.  Ir.)  m.  h.  t.  forhold: 
skaffe  sig  viden  om,  faa  noget  oplyst  ved  at 
udfritte  (1)  en.  man  (fik)  Lyst  til  at  udfritte 
Sandheden  af  hende.  Holb.Ep.III.155.  Den 
Hemmelighed  fik  han  dog  udfrittet  af  hende,  lo 
VSO.II.287.  Manden  .  .  søger  at  udfritte, 
hvad  der  saa  nøie  angaaer  hans  egen  Vel- 
færd. Pi/øZZ.  ^2555;.  J7.  2ii.  -frynse,  v. 
[-|frøn's8]  vis.  -ning  (s.  d.).  (haandarb.) 
danne  frynser  paa  noget  ved  udtrækning  af 
traade.  Dugen  sømmes  pænt,  Servietterne 
udfrynses.  LefireJ.//.  45.  -frynsning,  en. 
[-|fjøn'sneq,]  fit.  -er.  (haandarb.)  vbs.  til 
-frynse;  ogs.  konkr.,  om  frynset  ell.  flosset 
parti,  billedl.:  Det  af  ( dialekt-)omT&deTne,  20 
som  bedst  falder  sammen  med  de  politiske 
Grænser,  er  næsten  det  sydskandinaviske  .  . 
Dog  er  også  her  små  udfrynsninger.  ilf jBLnsf. 
N.31.  -fryse,  v.  [-ifyy'sa]  vbs.  -ning  (Sal' 
XVII. 708).  (ænyd.  d.  s.,  jf.  ty.  ausfrieren) 
uddrive  ved  frysning,  frost.  vAph.(l764). 
♦ætherisnende  Træk,  der  udfrøs  al  |  ung- 
blodig Varme  i  de  spekulative  |  Ordfilosofers 
luftige  Søjlehal.  Gjel.Aander  og  Tider.  (1882). 
73.  II  især  (fagl.):  udvinde,  uddrage  noget  af  30 
et  stof  ved  at  udsætte  det  for  frysning.  Sal.' 
XVII.708.  -frænde,  en.  (sj.)  frænde  i  ud- 
landet, ude  i  verden,  ell.  (maaske)  fjernt  be- 
slægtet person.  Grundtv.(KbhSkild."'/il810.1. 
sp.2).  -fræse,  v.  [-jffæ^sa]  vbs.  -ning  (s.  d.). 
0  danne  noget  ved  ind-,  udskæring  med  en 
fræsemaskine.  Udtrækkeren  (paa  haandskyde- 
vaaben)  er  forsynet  med  en  Hage  .  .  der  er 
udfræset  efter  Patronens  Kia,ve.Sal.XVII. 
975.  to  Skaale  med  udfræsede  Kløer,  der  40 
griber  afvekslende  ind  mellem  hverandre. 
IngBygn.l942.251.sp.l.  -fræsning,  en. 
[-ifjæ^sneri]  flt. -eT.  0  vbs.  til  -fræse;  ogs. 
konkr.,  om  udskæring,  rille  olgn.,  dannet  ved 
fræsning,  ell.  om  genstand,  fremstillet  af  et 
stykke  metal  ved  fræsning.  Udfræsning  af 
ovale  Rammer.  Op/B.»/Z/,2.63.  Bagtil  har 
(pistol)^ihen  .  .  Udfræsninger  for  Patronens 
Krave  og  Udtrækkerens  Knast.  MeddRytt. 
108.  Her  skal  blot  nævnes  Arbejder  som  50 
Udfræsninger  i  Metal  (f.  Eks.  Sænkeværk- 
tøj, Sprøjtegodsforme).7«3%grw.i942.255.sj?.2. 
-fuge,  V.  [-,fu?(q)8]  vbs.  -ning  (s.  d.). 
(mur.)  udfylde  fugerne  ml.  mursten  ell.  (sjæld- 
nere) revner  olgn.  i  en  mur  ved  fugning,  en 
Sum  til  at  lade  Hullerne  og  Fugerne  (i  byg- 
ningen) rense  og  udfuge  med  Cement.  Mon- 
rad (Rigsdagst.F.1862.sp.2166).  han  havde 
opført  sit  Hus  af  røde  Mursten,  udfuget 
med  graa  Gement.  HPHanss.T. II. 266.  -fug-  eo 
ning,  en  [-|fu?(q)nen]  (mur.)  vbs.  til  -fuge; 
ogs.  om  det  i  fugerne  paasmurte  materiale 
(mørtel,  cement  olgn.).  Distriktslægens,  af 
pæne,    gule    Flensborgersten    opførte,    med 


hvid  Udf ugning  .  .  forsynede  Facade.  Sehand. 
TF.I.156.  gule  og  røde  Mursten,  som  med 
den  friske  Udfugning  staar  .  .  smukt  til 
hinanden. Dannebrog.yiil905.1.sp.4.  -fure, 
V.  [-ifu'ra]  vbs.  -ing.  1)  ^  m.h.t.  læsejlsspir: 
skyde  (fra  deres  plads  langs  ræerne)  et  stykke 
længere  udad,  saa  de  danner  en  fortsættelse 
af  ræerne.  Harboe.MarO.  SaVXXIV.159.  2) 
(sj.)  jage  ud  fra  et  sted,  en  stilling;  fure 
(III.2).  en  Udfuring  af  Embedsstandens  gode 
og  frisindede  Elementer  vilde  være  meget 
skadelig  saavel  for  denne  som  for  Fædrene- 
landet.Monrad.(EFibiger.Tidsbilleder.(1904). 
289).  -fuse,  V.  [-|fu's9]  (1.  br.)  strømme, 
vælde  hurtigt,  voldsomt  (og  sydende,  brusende) 
ud.  Moth.U32.  *Jeg  troer  .  .  |  At  man  paa 
Himlen  kan  sætte  Sluser,  |  Af  hvilke  Van- 
det som  Fos  udfnsei.  TBruun.Skr.l2.  Som 
en  udfusende  Blodstrøm  randt  en  uafbrudt 
Minderække  forbi  ham.  Sehand. BS. 154. 

udfylde,  v.  ['ubifyPa]  præt.  -fyldte;  part. 
-fyldt.  vbs.  -(n)ing  (se  Udfyldning)  ell.  (1.  br.) 
-else  (Ing.EF. XIII. 198.  Brøchner. (Brandes. 
Br.1.180).  Scherfig.  Fu.  116).    (glda.  xtiylle) 

I)  om  handling,  hvis  resultat  er  fyldning, 
udligning  af  et  tomt  rum,  afhjælpning  af  en 
mangel  ell.  en  fuldstændiggørelse.  I.l)  fylde 
(en  hulhed,  et  tomt  rum)  helt,  fuldstændig 
med  noget  (og  saaledes  udligne  den  (det), 
gøre  den  (det)  til  et  fast  parti).  Rummet 
under  Stenen  var  udfyldt  med  Jord.  fia- 
wert&Garlieb.Bornholm.(1819).15.  udfylde  et 
Hul,  en  Grøft,  en  ¥uge.D&H.  \\  (meteorol.) 
m.  h.  t.  lavtryk:  ophæve,  lavtrykket  udfyldes 
nu  hurtigt  j  1.2)  (1.  br.)  m.  h.  t.  tom(t), 
ledig (t)  sted,  plads  (jf.  bet.  2.ij;  dække, 
besætte  med  noget.  De  tomme  Pladser  paa 
Væggene  vare  udfyldte  med  Skilderier. 
Winth.Nov.87.  1.3)  m.  h.  t.  lakune,  fx.  i  tekst, 
overlevering,  ell.  m.  h.  t.  hvad  der  rummer 
lakuner:  skaffe  erstatning  for  det  mang- 
lende og  indsætte  det;  restituere,  det 
Manglende  (i  aktstykkerne)  maae  vi  da  see 
at  udfylde  ved  Hielp  af  élntmngei.Engelst. 
Phil.31.  hvor  der  fandtes  Huller  i  Beret- 
ningen, der  .  .  udfyldte  (han)  det  Mang- 
lende ved  egen  Betragtning.  Molb.F. 242.  jf.: 
de  sædvanlige  Haandskrift-Forkortninger  ere 
udfyldte  (0:  i  en  udgave).  Cit.l846.(DPs.I. 
Viii).  1.4)  m.  h.  t.  skema,  blanket  olgn.:  ind- 
føre de  krævede  oplysninger ,  nødven- 
dige bemærkninger  i  rubrikker,  udfylde 
et  Skema.  DÆTf.  Ghekbogen  (laa)  foldet 
aaben  for  den  Check,  han  lige  havde  ud- 
fyldt, og  paa  Foden  stod  hans  eget  Navn. 
O  Rung. Nov.  1. 207.  blanke  eller  urigtigt  eller 
ufuldstændigt  udfyldte  Stemmesedler.  For- 
retningsorden  f.  Landstinget.  (1926).  §39.  1.5) 
uegl.,  m.  h.  t.  savn,  mangel  olgn.:  erstatte; 
raade  bod  paa.  *Hvert  Ord,  som  af  din 
Mund  udgaaer,  |  Udfylder  Savn,  jeg  ei  for- 
staaeT.Ing.RSE.VII.66.  hvad  der  fattes  i 
Kristi  Trængsler,  udfylder  (1819:  opfylder j 
jeg  i  mit  Kød  for  hans  Legeme,  som  er  Menig- 


I 


405 


Udfyldning 


Udfyldning 


406 


heden.  Col.  1.24 (1907).  disse  have  udfyldt 
(1819:  erstattet;  Chr.VI:  opfyldt;  Savnet 
af  eder.lCor.  16.17 (1907).  1.6)  uegl:  gøre 
noget  fuldstændigere,  mere  komplet,  fyldest- 
gørende ved  at  tilføje  noget,  udhygge  det 
forhaandenværende;  kompletere;  supplere. 
Det  er  .  .  et  Bidrag  mere  til  at  .  .  udfylde 
Trækkene  af  hans  Billede.  Molb.EL.xvi.  Hvis 
min  Fremstilling  i  noget  Mon  kan  bidrage 
til  at  udfylde  eller  ændre  den  tidligere  Op-  lo 
tattelse.J Lange.  ST. 74.  Rødt  og  grønblaat 
kaldes  .  .  komplementære,  fordi  de  udfylder 
hinanden  til  hyidt.Sal.^VII.775.  ||  i  part. 
udfyldende  brugt  som  adj.  der  bliver  .  . 
Leilighed  til  rettende,  bødende,  udfyldende 
Eiteihiæl]^.  HNClaus.React.2.  en  sand,  ud- 
fyldende (Brandes. E.  12:  supplerende^  og 
irettesættende  Reaktion  er  Fremskridt.  Bran- 
des. I Y  4.  Dyrene  deres  Liv  og  Arbejde, 
lagttagelsesopgaver  og  udfyldende  Læsning  20 
for  Mellemskoleundervisningen.  ADitlevsen. 
(bogtitel.1926).  (gram.:)  Udfyldende  Navne- 
maade  efter  Genstandsord  (0:  objekt)  sættes 
ved  .  .  se,  høre,  føle,  lade  og  hede.  Mikkels. 
Sprogl.282.  1.7)  (nu  'i^^ppe  br.)  kunstigt 
forøge  antallet  af  kronblade  paa  blomster; 
gøre  dobbelt  (3.2).  LTid.1745.603.  1.8)  uegl, 
m.  h.  t.  pause,  ledig  tid  olgn.:  faa  til  at 
gaa;  lade  blive  optaget  af  noget,  at  frem- 
stille, hvad  et  almindeligt  Menneske  ud-  30 
fylder  en  Dag  med  i  Dagligstuen.  JTierA;. 
VI 1. 404.  Nu  kom  der  en  Pavse  (0:  i  guds- 
tjenesten), som  Degnen  skulde  udfylde  ved 
at  synge  en  'Ps&lme.  S chand.TF. 1. 57.  ud- 
fylde Tiden  med  Snak.  D&H. 

2)  om  tilstand,  hvori  noget  helt  optager  et 
rum,  en  plads,  et  tidsrum  olgn.:  helt  lægge 
beslag  paa;  helt  optage;  fylde,  besætte 
(paa  tilfredsstillende  maade).  2.1)  m.  h.  t. 
rum,  plads.  Ved  Retningen  af  Pistolen  til  40 
denne  Indskydning,  maa  nøie  iagttages  .  . 
at  Retningen  .  .  skeer  saaledes,  at  Kjerven 
.  .  i  Viseret  netop  udfyldes  af  Kornet.  M/2. 
1824.96.  (hvis)  Plantens  Rødder  have  ud- 
fyldt Potten,  er  det  nødvendigt  at  omplante 
den.  Bent2.Stg.19.  Visens  anden  Halvdel  ud- 
fyldes helt  af  Skildringen  af  det  pragtfulde 
'Biy]luTp.OFriis.Litt.94.  udfylde  en  plads, 
et  embede  olgn.,  (jf.  bet.  I.2)  være  indehaver 
af  ell.  bestride  en  vis  stilling,  især  paa  fyldest-  50 
gørende  maade;  være  stillingen  voksen.  Mænd 
.  .  som  med  Ære  udfyldte  deres  Plads  i 
Sa,miundet.Mynst.BlS.III.61.  *Hans  sidste 
Suk  gjaldt  Fædrelandets  Ret  .  .  |  See  her  er 
Nok,  der  vil  udfylde  Pladsen!  |  See  her  er 
Nok,  der  kæmpe  vil  som  han.  Holst.I VI 30. 
Han  udfylder  sit  Embede  med  Mxe.D&E. 
2.2)  (nu  1.  br.)  optage  al  ens  interesse, 
alle  ens  tanker  olgn.  Dette  Arbeide  havde 
han  kastet  sig  ind  i  med  Kjærlighed  .  .  Det  eo 
syntes  ogsaa  .  .  at  have  udfyldt  hara.lng. 
LB.III.56.  Hun  har  stundom  følt  sig  lykke- 
lig, sjældent  følt  sig  ndiyldt.Brandes.1.190. 

Udfyldning,    en.    ['u5|fyrnen,]    (nu 


næppe  br.  Udfylding.  Moth.F406.  MO.).  flt. 
-er.  vbs.  til  udfylde,  især  i  bet.  1 ;  spec.  i  flg. 
anv.:  I)  (fagl.)  til  udfylde  l.i  (og  2.\);  spec. 
(meteor ol.):  Det  lave  Lufttryk  .  .  synes  nu 
at  være  under  langsom  Udfyldning,  hvor- 
ved Chancen  for  mere  Regn  her  i  Landet 
%\\ndex.BerlTid.''ytl933.M.26.sp.2.  \\  konkr., 
om  hvad  der  er  fyldt  i  en  hulhed,  ell.  hvad 
der  optager  hele  rummet  i  en  hulhed.  Moth. 
F406.  Crypten  var  opfyldt  med  Mudder, 
Jord  og  Stene  .  .  Denne  hele  Udfyldning 
lod  jeg  da  ligeledes  kaste  ud.  Heib.Pros.IX. 
215.  Dette  pragtfulde  Stykke  er  støbt  af 
meget  lidet  Metal  over  en  Kjærne  eller  Ud- 
fyldning af  LeeT.Wors.DO.32.  Vejen  gik  .  . 
gennem  et  Par  Smaaskove,  over  Udfyldnin- 
ger med  Sideblik  ind  i  sumpede  Dalstrøg. 
Drachm.VT.281.  hertil  bl.  a.  Udfyldnings- 
beton,  -masse  (OForchh.DG.25.  TeknLeks. 
11.575),  -mur(værk),  -sten,  -stykke,  -væg. 
II  (med.)  om  hvad  der  unormalt,  sygeligt  fyl- 
der et  rum.  en  betændelsesagtig  Udfyldning 
i  JJndeTliyet.Cit.l920.(OrdbS.).  2)  (1.  br.) 
til  udfylde  I.2  og  2,i.  Indtræder  flere  Va- 
kancer (0:  i  konsistorium),  kan  Udfyldning 
af  de  ledige  Pladser  .  .  højst  udsættes  i  3 
Maaneder  efter  den  anden  Vakances  Ind- 
træden. Anordn.Nr.223^/iol936.§10.stk.2.  her- 
til (forst.):  Beskæring  af  Lætræer  gaar  ud 
paa  at  bevare  de  bedste  og  i  Tide  fjerne 
Udfyldningstræerne,  inden  de  generer 
BlivetTseeine.Hjemmet.y »1929.38.  3)  til  ud- 
fylde 1.3;  ogs.  konkr.,  om  det  i  en  lakune  ind- 
satte, teksten  er  stærkt  medtaget;  med  en 
del  foreløbige  udfyldninger  ,  .  lyder  den: 
(osv.).AOlr.DH.I.218.  4)  til  udfylde  1.4;  ogs. 
om  det  paaskrevne.  8chand.VV216.  I  de  fleste 
Tilfælde  udstedes  trykte  Indbydelseskort, 
som  .  .  kan  købes  færdige  til  Udfyldning. 
EOad.TT.98.  5)  til  udfylde  1.5.  (der)  staaer 
en  Vei  aaben,  ad  hvilken  der  .  .  maatte 
kunne  søges  Udfyldning  for  den  Tomhed, 
der  er  ladt  tilhage.  HNClaus.(Da.Folkeblad. 
yiol846.119.sp.2).  6)  til  udfylde  1.6 :  kom- 
pletering; supplering;  ogs.  mere  konkr.:  sup- 
plement, er  ei  det  hele  Skoleliv  .  .  en  Fort- 
sættelse og  Udfyldning  af  Barnets  Opdra- 
gelse? Mo?&.TaZe.CiS37;.  25.  En  Udfyldning 
af  den  positive  Lovgivning  ved  subsidiær 
Retsdannelse,  Analogi  og  Forholdets  Natur, 
kan  .  .  være  udelukket  ved  positive  Bestem- 
melser herom  i  selve  Loven.  JurO.(1934).153. 
II  hertil  bl.  a.  (især  hos  sprogrensere  som 
erstatning  for  ssgr.  m.  Supplerings-  ell.  Sup- 
plements-J  Udfyldnings-bind  (D&H.),  -dag 
(om  hver  af  de  dage  i  den  franske  revolutions- 
kalender,  der  maatte  tilføjes  for  at  bringe  det 
borgerlige  aar  i  overensstemmelse  med  sol- 
aaret.  8&B.),  -mand  (0:  suppleant.  Pol.^"/ 
1908.4.  FlensbA.*'/xol920.1.sp.5),  -valg  (Le- 
vin. E Henrichs.MF.il. 19.  Anordn.Nr. 223  ^/lo 
1936.§9.stk.6.  nu  næppe  br.:  Udfyldings-. 
KjøgeAvis.^U  1876. 2.  sp.  1);  endvidere  (fys.) 
Udfyldnings-farve  (0:  farve,  der  ved  blan- 


26* 


407 


ndffæg:te 


Udfærdigelse 


408 


ding  med  en  (Ustemt)  anden  farve  giver 
hvidt;  komplementærfarve.  0rst.III.187.  Paul- 
sen.1.723). 

nd-tægte,  v.  (1.  hr.)  kæmpe  (en  kamp) 
til  ende;  udkæmpe.  *skal  en  Strid  udfæg- 
tes I  Imellem  To  og  To,  |  Forsvar  Dig 
ufoTiæiå.et.Winth.HF.127.  de  mange  Ord- 
kampe  som  udfægtedes  mellem  Shakespeare 
og  den  lærde  Ben  ( Jonson). Brandes. Shake- 
speare.I.(1895).353.  -fælde,  v.  [-ifæl'a] 
vis.  -ning  (s.  d.)  ell.  (1.  hr.)  -else  (Hatt. 
(Aari.1938.122)).  f)  (dial.)  skifte  alle  sine 
tænder.  Feilb.  2)  (kem.)  udvinde  ell.  fraskille 
et  stof  ved  fældning  (I.I.2);  spec:  faa  et  stof 
til  i  selve  udskilningsøjeblikket  at  afsætte  sig 
(fx.  paa  karrets  vægge,  en  neddyppet  elektrode) 
som  en  fast,  sammenhængende  masse,  idet 
nemlig  Kulsyren  ved  den  høiere  Temperatur 
fuldkomment  udjages  (af  vandet),  maa  ogsaa 
al  Kalken  udfældes,  og  den  afsætter  sig  da 
som  et  fast  Overtræk  (Steen).  Brændeviinsir. 
54.  Man  foretrækker  derfor  Udfældning  (paa 
metaller)  ved  den  elektriske  Strøm  .  .  ved 
dynamiske  Maskiner,  ved  Grammes  kan  man 
saaledes  udfælde  over  1  'tS  Sølv  i  Timen. 
Wagn.Tekn.282.  Ved  Hjælp  af  Berørings- 
elektriciteten  („Galvanismen")  kan  man  af 
det  i  Vand  opløste  Blaasten  .  .  atter  ud- 
skille Kobberet  i  en  fast,  sammenhængende 
Metalflade,  og  man  kan  faa  dette  til  at 
„udfælde"  sig,  paa  hvilken  Form  man  vil. 
Haandgern.490.  \\  (fagl.)  overtrække  en  i  en 
opløsning  nedsænket  negativ  form  med  et  metal- 
lag ved  galvanoplastisk  fremstilling  af  tryk- 
plader, kopier  olgn.  denne  negative  Plade 
blev  .  .  udfældet  til  Afgivelsen  af  en  positiv 
Plade.  Thiele.LA.UI.119.  3)  G)  hilledl.  anv. 
af  het.  2:  faa  til  at  udskille  sig,  afsætte  sig, 
danne  sig,  koncentrere  sig;  især  i  pass.  ell. 
refl.  Duggen  begyndte  at  udfældes  paa 
det  mørke  Græs.  J 7 Jens. Si^. 2 7.  Aartusin- 
ders  udfældede  Erfaringer.  NaturensV.1916. 
209.  (hans)  Bortgang  .  .  har  .  .  i  mang- 
foldige Sind  udfældet  Billedet  af  en  Mand, 
der  var  som  et  Kraftcenter  for  utrættelig, 
ideel  Stræben.  CSonne.MinLivsmelodi.(1938). 
157.  4)  (sko.)  groft,  rigeligt  udskære  det  til 
fremstilling  af  en  sko,  støvle  nødvendige  af 
et  stykke  læder,  skind  v.  hj.  af  en  skomager- 
ell.  stansekniv  efter  modellen,  (man)  skal  ud- 
fælde et  Par  Støvler  af  . .  ChevTesin.  Skomager- 
bogen. (1923).  28.  t  -fældig,  adj.  {ænyd. 
d.  s.;  til  -fald)  som  er  ved  at  ell.  tilbøjelig 
til  at  falde,  styrte  udad;  brøstfældig.  Moth. 
F47.  -fældning,  en.  [-ifæl'nea]  flt.  -er. 
spec; I )  (kem.)  vbs.  til  -fælde  2;  ogs.  om  det 
udfældede  stof,  lag.  Brændeviinsbr.54.  Iagt- 
tagelser af  de  i  Daniell's  Elementet  fore- 
gaaende  Kobberudfældningers  Egenskab  nøj- 
agtig at  gengive  Overfladen  af  den  Metal- 
elektrode, de  er  udfældet  ^s,&.SaUIX.389. 
II  heHil:  Udfældnings-tank,  (fagl.)  tank  (1) 
t  et  dieselmotoranlæg,  hvori  vand  og  andre 
urenheder  fra  daarlige  brændselsolier  kan  ud- 


fældes. SkibsMask.68.  2)  (sko.)  til  -fælde  4. 
Om  Udfældning  af  Skind  og  Læder. /Sifco- 
magerbogen.(1923).28.  -fælled,  en.  (for- 
æld.) fælled,  der  ligger  langt  fra  byen.  VSO. 
-færd,  en.  flt.  (1.  br.)  -er  (AntAnd.L.60). 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  vdfærdh  (Fragm.182)  og 
vdferdh,  utfærdh,  ogs.  i  bet.:  begravelse,  oldn. 
utf er6 ;  ;'/.  -fart  1 ;  især  arkais.  ell.  hos  sprog- 
rensere)  færd,   tur   ell.   rejse  ud  fra  et  sted 

10  (hjemstedet) ;  udtur;  udrejse;  ogs.:  rejse  ud 
fra  hjemlandet  til  fremmede  egne,  (krigs)  togt 
til  fremmed  land  olgn.  Rahb.NF.I.153  (oldn. 
orig.:  nt&nieib).  De  kjørte  da  med  hende  ud 
af  Staden  og  gjennem  en  stor  Skov  .  .  Den 
unge  Ridder  saa'  fra  sit  Herberge  Prinsessens 
JJdiæid. SvGrundtv.DF.1.87.  Samtidig  med 
den  krigeriske  Udfærd  i  Vest  og  Syd  gjorde 
Nordmændene  en  fredelig  Landvinding.  i2J 
Holm.Danmarks  Hist.I.(1884).23.  Jeg  havde 

20  . .  altid  min  Botaniserkasse  med  mig  .  .  Ved 
Udfærden  pakket  fuld  med  Smørrebrød,  ved 
Hjemturen  fyldt  af  .  .  grønne  Planter. ^afc;. 
DK.107.  -færdige,  v.  [-|fBr'di(q)8]  vbs. 
-else  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  mnt.  utverdigen) 
I)  t  udlevere  ell.  udsende  (i  færdig  stand). 
Herforuden  er  der  i  Aar  udf erdiget  fra 
Pressen  (osv.).LTid.l723.371.  Den,  som  .  . 
udfærdiger  Lægemidler  af  Apotheket,  bør 
paa  en  vedhæftet  Seddel  antegne  sit  Navn, 

30  for  i  paakommende  Tilfælde  at  være  ansvar- 
lig. Oi^ilfi/nsf.P/iarm.  7.233.  2)  (især  emb.) 
affatte,  udarbejde  noget  (især  skrivelse,  for- 
tegnelse, kortere  fremstilling)  skriftligt  (i  fær- 
dig stand);  spec.  om  embedsmæssig  affattelse 
af  et  dokument  og  event,  udsendelse,  ekspedi- 
tion deraf  ell.  om  udstedelse  af  dokument  ved 
udfyldelse  af  en  særlig,  dertil  anvendt  blan- 
ket olgn.;  ogs.:  affatte  ordlyden  af  en  trykt 
blanket,   skrivelse  osv.   Geleyds-Brefvene   og 

40  Passerne,  som  .  .  skulde  udfærdiges.  Slange. 
ChrlV.906.  Disse  Forklaringer  forøgede  vel 
Regjeringens  Mistanke;  men  alligevel  blev 
der  i  Rom  ikke  udfærdiget  nogen  Befaling 
til  at  fængsle  den  Afdødes  Paarørende.  Rolst. 
V.255.  at  der  .  .  maatte  blive  udfærdiget  en 
kort,  skriftlig  Fremstilling  af  de  Ændringer, 
der  ønskedes  ioTeta,gne.Pont.LP.VIII.134. 
Under  12.  August  er  der  gennem  Ministeriet 
for  Industri,  Handel  og  Søfart  ad  mandatum 

50  udfærdiget  en  Bevilling  for  N.  N.  som  Trans- 
latør og  Tolk  i  Engelsk.  BerlTid.^y»  1927. Af t. 
5.  sp.  1.  Anmeldelsen  sker  paa  Blanketter, 
der  udfærdie-es  af  Ministeriet  for  Landbrug 
og  Fiskeri. Bek.Nr.l63^yil936. §4.  -færdi- 
gelse, en.  [-|f'Br'di(q)8ls8]  flt.-T.  vbs.  til  -fær- 
dige. I)  t  iil  -færdige  1.  LTid.1727.663.  2) 
(især  emb.)  til  -færdige  2.  (han)  haver  u-mag 
med  Værsenes  udi3iTdigelse.Cit.l722.(Falste- 
riana.80).  Documentets  Udf ærdigelse.  ZierÆ. 

60  VI.251.  de  paagældende  Institutioner  fore- 
tager det  fornødne  med  Hensyn  til  Udfærdi- 
gelse og  Fordeling  af  Registreringsmærker. 
LovNr.352^y7l945.§55.  \\  konkr.,  om  det  ud- 
færdigede dokument,  skrivelsen  osv.  Udskrifter 


409 


ndfæste 


udføre 


410 


og  lignende  Udfærdigelser  af  Politiprotocol- 
len.Hylling.HJ.182.  Formanden  modtager 
alle  Meddelelser  til  Folketinget  og  forestaar 
dets  IJ åiær digeher.  F or r Folketing. §45.  ||  her- 
til: Udfærdigelses -dag,  -gebyr,  -ordre, 
-sted  ofl.  t  -fjeste,  v.  vis.  -ning  (VSO.J. 
{ænyd.  ud(t)feste,  wfeste,  sætte  en  fæster  ud 
af  gaarden,  jf.  fsv.  utfåsta,  forpligte  sig  til 
at  udbetale;  jf.  -akkordere)  faa  en  til  mod 
betaling  at  flytte  ud  af  en  (lejet)  bolig,  det  lo 
(maa)  ei  .  .  tilstædes  Stabs-Officererne,  at 
tilegne  sig  flere  Værelser  ved  at  udfæste 
Officererne,  og  benytte  sig  af  de  dem  til- 
deelte  Kåmmeie.  MR.1791.406.  VSO.II.20. 
-føle,  V.  [-|føJla]  I)  (fagl.)  undersøge  (et 
dyr)  ved  at  beføle  det  overalt.  Jeg  fangede 
nogle  enkelte  Høns,  saa  dem  godt  efter,  og 
udfolte  dem.  De  var  alle  i  god  Foderstand. 
AStrøm.0.49.  2)  (sj.)  uddrage,  faa  kendskab 
til  noget  gennem  sine  følelser,  fornemmelser.  20 
Alt  dette  udfølte  jeg  af  min  sachsiske  Maler, 
og  jeg  gjorde  ham  til  Gjenstand  for  mit 
Stndi\im.AVLæssøe.Erindr.fraenReise.(1843). 
16.  3)  (sj.)  i  forb.  være  udfølt,  være  af- 
stumpet paa  sine  følelser.  Der  er  nok  af  tørre, 
udbrændte,  udfølte  og  udlevede  Siele  i  vor 
Tid.  Cit.  1842.  (Breve  fra  og  til  Hostr.  (1897). 25) . 
-følge,  V.  [-iføl'qa]  vbs.  -ning.  (jf.  ty.  aus- 
folgen)  følge  (III.I.7)  ud;  spec.  (emb.):  følge 
en  tiltalt  ud  til  gerningsstedet  for  at  lade  ham  30 
paavise,  hvorledes  en  forbrydelse  er  sket;  som 
vbs.:  PoU*/iol913.2.  f  -f»r,  et.  (jf.  ty.  aus- 
fuhr,  eksport)  vbs.  til  II.  udføre:  udførelse  (5). 
MR.1810.520.  Tjenestens  Udfør  ved  Regi- 
mentet bliver  dog  .  .  den  første  Vligt.Cit. 
1812.(Rist.OR.7).  -førbar,  adj.  [uS'føJr- 
|ba'r]  (ty.  ausfuhrbar;  1.  br.)  udførlig  (J). 
CNDavid.ArbeideogCapital.(1848).19.  Et  For- 
søg paa  at  tilveiebringe  et  udførbart  Finants- 
forslag  .  .  førte  ikke  til  Maalet.  CPalM.  40 
GrevensFeide.I.(1853).8.  gode  og  letudfør- 
bare  Metoder  til  Bedømmelse  af  Skim- 
melvækst og  Vandfordeling  i  Smør. A.T.Y 
1946/47.11. 

I.  Udføre,  et.  se  Uføre. 

II.  adføre,  v.  ['uaifø'ra]  udføre.  Høysg. 
AG.63  (jf.  Feilb.).  præt.  -te  (tidligere  ogs. 
skrevet  -de.  2Mos. 32.11  (Chr.VI).  Grundtv. 
SS.I.303);  part.  -t.  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ing 
(s.  d.),  jf.  Udfør,  Udførsel,  (ænyd.  d.  s.,  glda.  50 
vt(h)føre,  eksportere,  ogs.:  afklæde,  oldn.  ut- 
færa,  udvide,  mnt.  utvoren ;  jf.  føre  ud  u.  IL 
føre  6.14;  sml.  indføre) 

I)  om  bevægelse,  flytning  ud,  bort  fra  et 
sted.  I.l)  (bibl.,  foræld.)  lede  et  levende  væsen 
ud  fra  et  sted.  Herre,  hvorfor  skal  din  Vrede 
optændes  imod  dit  Folk,  som  du  udførte 
(Chr.VI:  udførde;  1931:  førte  udj  af  Ægyp- 
tens L&nd.  2 Mos. 32.11.  *Saa  blev  af  Staden 
Paars  udført  med  Pragt  og  Ære.  Holb.Paars.  eo 
318.  Grundtv.SS.II.82.  jf.:  *Din  Engel  vel 
udføre  I  Dig  af  denne  Fsnlighedl Storm.FF. 
130.  1.2)  f  bevirke,  at  noget  flyder,  strøm- 
mer ud  ell.  udskilles  (fra  legemet),  hånd 


udførde  flydende  vande  (1871:  lod  Bække 
strømme  frem^  af  en  klippe.  Ps.7S.i6fO/ir. 
VI).  Ved  enhver  Feber  har  Naturen  den 
Hensigt,  at  den  vil  udføre  noget,  som  er 
Legemet  skadeligt  og  besværligt.  PFeisJac/is 
Cuur.(overs.l755).439.  Udførende  (nu:  af- 
førende;  WidUx.Tode.ST. 11.92.  1.3)  bringe 
med  sig  ell.  v.  hj.  af  et  transportmiddel 
føre  ud  fra  et  sted  til  et  andet.  \\  (nu 
sj.)  i  al  alm.  Du  skal  udføre  (1931:  bringe 
nd)  megen  Sæd  paa  Marken.  5ikf os.  25. 55. 
Gjødningen  blev  udført  om  Sommeren,  og 
nedfældet.  Begtr.  Sjæll.  II.  77.  det  er  en  af 
Møntens  mandlige  Arbejdere,  der  har  fore- 
taget Tyveriet,  og  .  .  Pengeposen  er  udført 
af  en  kvindelig  Arbejder,  der  har  narret 
Kox\.ixo\\m.BerlTid.^ytl917.M.3.sp.4.  \\  ^ 
m.  h.  t.  anker,  varp:  i  en  baad  bringe  det  ud 
fra  skibet  til  et  sted  og  der  lade  det  falde;  i 
forb.  som  udføre  et  anker,  varp(anker),  se 
I.  Anker  l.l  osv.  \\  transportere  ud  af  et  land, 
et  omraade;  nu  kun:  sende,  transportere  varer 
ud,  der  er  solgt  til  et  fremmed  land,  omraade; 
eksportere,  hvert  Land  har  sine  visse  Pro- 
ducter  .  .  som  udføres  til  fremmede  Steder. 
Holb.Ep.V\98.  Alene  i  Ribe  blev  Antallet 
af  udførte  Heste  paa  Valdemar  Sejrs  Tid 
anslaaet  til  8400  Stykker  pr.  AarlF/a  Cour. 
DH.I.168.  t  part.  udførende  brugt  m.  pass. 
bet.:  som  udføres,  dog  maatte  nøie  .  .  paasees 
.  .  at  Indførselen  heraf  (0:  af  silkevarer)  ei 
steeg,  i  det  mindste  ei  kom  ud  af  Proportion, 
med  de  udførende  og  andre  indførende  Vare. 
Suhm.VI.406.  \\  m.  h.  t.  person.  Ingen  Skip- 
per .  .  maa  Kongens  Baadsmænd  .  .  af  Riget 
og  Landene  udføre.  DL.3 — 11 — 9.  Vi  bleve 
een  efter  den  anden  af  Kammerraaden  selv 
udført  i  Baaden,  og  afsatte  hver  paa  sit 
respective  Stillads.  Blich.  (1920). XIII. 144. 
spec.  dels  f  om  transport  af  dødsdømt  til 
retterstedet:  skulle  de  (o:  barnemordersker)  til 
Retterstedet  udføres  paa  Natmandens  Sluffe. 
S  tampe. VI. 271.  jf.  flg.  gruppe:  Livsfangens 
døde  Legemer  skal  af  Natmanden  til  Retter- 
stedet ndiøTes.Reskr.(MR.)'y»l778.  dels  (for- 
æld.): føre  en  afdød  ud  af  hjemmet  (til  begra- 
velsesstedet).  Hånd  fik  en  Tienner  til  ogsaa 
at  udgive  sig  for  Død,  og  lade  sig  med  Statz 
udføre  til  samme  Sted,  hvor  den  Syge  laae. 
Holb.Jep.II.3.  Mad.  Bartholin  blev  udført  til 
Soderup  Kirke.  Luxd.Dagb.II. 167.  (en  dør) 
som  aldrig  aabnes  uden  .  .  naar  et  Liig  nd- 
iøTes.PNNyegaard.S.127.  1.4)  f  udførende 
muskel,  muskel,  der  bevæger  et  lem  udad; 
abduktor.  Viborg&Neerg.HB.33. 

2)  om  mundtlig  ell.  skriftlig  virksom- 
hed. 2.1)  (jf.  føre  ud  3;  mods.  indføre  3; 
l.br.)  slette  af  en  fortegnelse  olgn.  Bliver 
den  Fremstillede  kasseret  som  „for  stedse 
udygtig  til  al  Krigstjeneste",  hjemsendes 
han  og  udføres  af  Stambogen.  T^enesieregfi. 
54.  2.2)  f  bringe  til  videre  kredses  kundskab; 
udbrede,  udsprede  (nyhed,  rygte  osv.);  ogs.: 
røbe  ell.  sladre  om  noget;  m.  h.  t.  person:  om- 


411 


udføre 


udføre 


412 


tale;  spec:  gøre  berygtet;  Iringe  i  vanry,  om 
(de)  noget,  som  hemmeligt  er,  udføre.  DL. 
2 — 9—26.  Naar  en  mand  tager  en  hustru 
.  .  og  udfører  et  ont  rygte  (1871:  fører 
ondt  Rygte  ud;  om  \iQnåG.5Mos.22.U(Chr. 
VI).  Hånd  er  vidt  udført  for  fylderi.Moi/i. 
F449.  ♦Jeg  haaber  .  .  I  ikke  vil  udføre 
I  Vort  Huuses  'M.singel.Wadsk.Skuepl.172.  at 
(skibsfolkene)  desto  tydeligere  kunde  udføre 
hende  (o:  Sigrid  Storraade)  for  et  gemeent 
og  løsagtigt  Gemyt,  saa  hvinede  de  efter 
hende.  S chousiølle. Saxo. 29 5.  jf.  let.  2.3:  *en 
Sang,  hvis  Toner  |  Udføre  værdig  hendes 
Lov. Bagges.IY87.  2.3)  f  udtale;  udsige; 
give  sprogligt  udtryk.  *Tit  paa  mit  Mo- 
ders Maal  jeg  nogle  Ord  udiøxer.  Falst.Ovid. 
82.  de  Uskiønsomme,  som  fra  deres  stolte 
og  ugudelige  Hierte  udføre  saa  mange  ugrun- 
dede og  fordærvelige  Tvivl  imod  saa  stort 
et  Saligheds  Ra,a.h.  FLBang.FornuftensBegreh 
omGud.(1782).24.  jf.:  Nogle  Adjectiva  kan 
ikke  udføre  Graderne,  uden  ved  at  tage 
mere,  mest  eller  allermest  fdrvéd.  Høysg.AG. 
56.  II  anføre;  citere,  det  er  modbydeligt  at 
høre  daglig  Snak  udført  i  Vers.  Holb.  Ep. 
III.122.  en  Vexel-Obligation,  i  hvilken  en- 
ten Debitors  Navn,  eller  Datum,  ved  dens 
Modtagelse  ikke  tilfulde  har  været  udført. 
Stampe. 1. 220.  jeg  forudsætter,  at  De  har  et 
Exemplar  af  Deres  Bog  at  disponere  over, 
saa  at  jeg  kan  nøies  med  at  henvise  til 
den  istedenfor  at  udføre  Citaterne.  Srøcftner. 
(Brandes. Br. 1.99).  2.4)  (gldgs.)  beskrive, 
behandle  (skriftligt  ell.  mundtligt);  oplyse, 
gøre  rede  for  noget  (især:  grundigt,  detail- 
leret, udførligt);  og  s.:  give  en  vider  egaaende, 
udførligere  behandling,  udredning  af  noget; 
udvikle  (nærmere),  den  første  (anklager) 
skulde  udføre  de  Forseelser  han  (o:  Sokrates) 
havde  begaaet  imod  det  heele  Folk.  Holb. 
Hh.II.509.  det  vilde  blive  en  lang  og  træt- 
tende Tale,  om  den  Tanke  skulde  heelt  ud- 
føres. Grund<v.Br(S.33S.  Det  Comiske  ligger 
altid  i  Modsigelsens  Kategori,  hvad  jeg  ikke 
her  kan  udiøie.Kierk.Vl.36.  nu  især  i  forb. 
som  udføre  noget  nærmere,  nøjere,  vi- 
dere: (hollænderne)  leverede  dennem  (o:  dan- 
skerne) et  skriftligt  Forslag,  hvilket  de  og- 
saa  mundtligen  videre  ndløide. Slange.ChrlY 
1343.  Jeg  fortalte  ham  endnu  kortere  min 
Historie  end  han  havde  fortalt  mig  sin  — 
han  udførte  derpaa  nølere  hvad  han  alt 
havde  sagt  mig.  Bagges.L.1. 254.  Nærmere  at 
udføre  det,  er  ikke  min  Sag;  men  er  en 
Opgave  for  ^hysio\ogien.Kierk.IY334.  Det 
er  ikke  nødvendigt  nærmere  at  udføre,  hvor- 
ledes .  .  de  tre  Hovedlove  for  etisk  Udvik- 
Ung  lægge  sig  for  'D&gen.Høffd.E.342. 

3)  (m,  især  æstet.)  videre  anv.  af  bet.  2.4: 
give  noget  en  fuldstændig  ell.  videre- 
gaaende,  (mere)  detailleret  ell.  udfør- 
lig udformning.  3.1)  om  mundtlig  ell.  (nu 
kun)  skriftlig,  litterær  udformning:  udarbejde 
(fuldt);  fuldføre;  udforme,  jeg  havde  ud- 


ført og  sluttet  min  Afhandling,  ja  oplæst 
den  samme  i  vores  Foisamling.  Gram.(KSelsk 
Skr.II.lOO).  „hvis  jeg  ikke  fejler  .  .  har  jeg 
engang  tilforn  — "  med  et  dybt  Buk  udførte 
og  bekræftede  ha,nS-pøigsma.aÅGt.Blich.(1920). 
XIX.115.  jeg  .  .  har  nu  til  min  store  For- 
undring opdaget  et  Brudstykke  af  mit  Brev 
trykket  .  .  havde  det  kundet  falde  mig  ind, 
skulde  det  være  blevet  mere  ordnet  og  ud- 

10  iøTt.HCAnd.Breve.I.14.  „Ulykkelig  Kærlig- 
hed" udførte  Kierkegaard  umiddelbart  efter, 
at  „Enten-EUer"  var  udkommen.  F Brandt. 
SK.411.  udføre  en  findgaaende  osv.)  skildring 
af,  se  Skildring  2.  3.2)  (m.  overgang  til  bet.  b.i) 
m.  h.  t.  bildende  kunst.  *  Skuespilleren  for- 
staar  at  blande  |  de  Farver,  der  behøves,  for 
at  danne  |  af  Tegningen  et  udført  Maleri. 
Ploug.II.240.  Krøyer  forærede  mig  Skizzen, 
som  han  siden  udførte  i  stor  Maalestok,  det 

20  dejlige  Billede  fra  Skagens  StTa.nd.  S chand. 
O.II.360.  (det  ufuldendte  hoved)  har  en  egen 
smilende  Ynde  over  sig.  Mest  udført  er  Næse 
og  Mund,  men  begge  staar  endnu  med  skarpe 
KeLntei.Glypt.1.23. 

4)  tage  sig  af,  varetage  en  sag.  4.1) 
(jur.)  om  varetagelse  af  (en  persons)  sag  for  en 
domstol:  føre  (II.3.2);  ogs.:  procedere.  Døer 
Sagsøgeren,  imens  Sagen  er  i  Proces,  da  maa 
hans  Arvinger  blive  ved  at  udføre  den.  DL. 

30  1 — 24 — 37.  Saasnart  Sagen  fra  begge  Sider 
er  bleven  lovligen  udført,  skal  Dommen  .  . 
afsiges.  Forordn.*/9l796. §33.  Jeg  maatte  i 
mindre  end  3  Aar  udføre  300  Prosesser  imod 
Grevskabets  Beboere  og  Andre.  PRasmussen. 
Blade  af  mitldv.  (1862)  .50.  H  øj  ester  etss  agf  ør  er 
H.  B.,  der  har  udført  Sagen  for  Sagsøgeren. 
Ugeskr.fRetsv.l948.A.910.  4.2)  (nu  sj.)  m.  h.  t. 
rettighed,  fordring  olgn.:  forfægte;  gøre  gæl- 
dende; ogs.:  skaffe  opfyldt;  sætte  igennem. 

40  Da  vilde  du  høre  af  himmelen  deres  bøn, 
og  deres  ydmyge  begiering ;  og  udføre  (1871 : 
skaffe  dem^  deres  xet.lKg.8.45.  Kongen 
vilde  . .  med  Sværdet  udføre  sin  Ret  til  dette 
mge.Molb.DE.U.29. 

5)  omsætte  i  handling,  arbejde,  reali- 
teter; foretage  det  for  gennemførelsen, 
fuldførelsen  af  noget  nødvendige  arbejde. 
5.1)  m.  h.  t.  noget  planlagt,  besluttet,  befalet 
ell.  (tidligere)  ønsket  olgn.:  gøre  til  virke- 

50  lighed;  realisere;  føre  ud  i  livet;  m.  h.  t. 
hverv,  pligt,  tjeneste:  forrette;  T  (m.  over- 
gang til  bet.  b.i)  m.  h.  t.  ordre,  bestilling: 
effektuere.  Gud  give  (at  mennesket)  ikke 
kunde  udføre  sit  Had  ved  fremmede  Kræfter! 
Eilsch.P.33.  *Du  est  snild  |  Til  at  udføre, 
hvad  du  har  i  Sinde.Oehl.ND.247.  Hun  ud- 
førte nu  med  stor  Undseelse  en  Tjeners 
'PligteT.Gylb.Novel.II.221.  Da  fik  P.  pludse- 
lig den  Idé,  som  vi  saa,  at  han  udførte. 

60  Schand.F .204.  jeg  udførte  (Chr.VI:  giorde 
efter;  1931:  har  holdt;  dine  Bud. Ps.119.166. 
Bestillingerne  bliver  udført  efter  TuT.Ludv. 
se  ogs.  u.  Hverv  2.1,  I.  Plan  3.  ||  (nu  1.  br.) 
m.  h.  t.  straf (fedom) :  fuldbyrde;  eksekvere. 


413 


ndførelig 


Udførelse 


414 


de  udførte  (1931:  fuldbyrdede;  Straffe- 
dommene over  Joa,s. 2Krøn.24.24.  ♦Sværd  og 
skarpen  Øxe  |  Bør  bruges  nu,  flux  at  udføre 
Bommen.  Blich.(  1920).  VI.  277.  jf.  bet.  6.2: 
et  svensk  Straffespark,  udført  af  N.  N.  Pol. 
*/iol937.8.sp.2.  5.2)  m.  h.  t.  numre,  der  frem- 
føres for  et  publikum,  ell.  præstationer,  hvortil 
kræves  særlige  færdigheder,  særlig  øvelse.  Ikke 
desmindre  syntes  de  Udførende,  mellem 
hvilke  var  en  usædvanlig  brillant  Sopran  .  . 
at  lægge  stor  Præcision  og  Sikkerhed  for 
D&gen. Heib.Pros.VII.446.  Udføre  en  Evo- 
lution, en  M.a,nø\Te.Scheller.MarO.  Mozarts 
Musik  er  overordentlig  vanskelig  at  forstaa 
fuldtud  og  derfor  endnu  vanskeligere  at  uå- 
iøTe.CarlNiels.LM.17.  operationen  er  van- 
skelig at  udføre  j  m.  h.  t.  rolle  ell.  (1.  br.) 
figur  i  et  skuespil:  en  ung  smuk  Mand  udførte 
Jesus,  med  en  saadan  Tro  og  Fromhed,  at 
der  ikke  var  noget  Forargeligt  åexi.HCAnd. 
BH.23.  han  vil  udføre  Doktorens  Rolle. 
Larsen.  5.3)  m.  h.  t.  arbejde,  gerning  i  al  alm., 
især  dog  m.  h.  t.  fysisk  arbejdsydelse  ell.  (jf. 
bet.  6.1)  gerning,  bag  hvilken  ligger  en  plan, 
beslutning,  befaling  osv.,  ell.  som  er  ens  hverv, 
bestilling  olgn.,  dl.  som  er  usædvanlig  (en 
bedrift,  daad):  gennemføre;  faa  fra  haanden; 
udøve,  han  (vil)  danne  sig  selv  til  en  Ar- 
beider,  som  kan  udføre  sit  Arbeide  med  Be- 
rømmelse. Mynst.Tale.(1843). 9.  heller  ikke 
denne  Morder  havde  fundet  Leilighed  til  at 
udføre  den  blodige  GieTning.  Molb.DH.II. 
382.  Løfter  man  en  Vægt  eller  spænder  en 
Fjer,  udfører  man  et  AThejde.AKrogh.Fy- 
siol.l.  udføre  udaad,  se  Udaad.  5.4)  m.  obj., 
der  betegner  resultatet,  produktet  af  et  ar- 
bejde: fremstille,  især  ved  manuelt  arbejde, 
haandværksmæssigt,  fabriksmæssigt,  kunstne- 
risk osv.  paa  begge  (trætavler)  er  en  Op- 
tegnelse med  forgyldte  Bogstaver  udført. 
Thurah.B.104.  udføre  en  Statue  i  Marmor. 
Bl&T.  alle  Sammenføjninger  .  .  udføres  fuld- 
stændig tætte. Bek.Nr.263yiil936 .  se  ogs.  u. 

I.  Snor  1.5,  Støbning  3. 
ndførelig,  adj.  se  udførlig. 
Udførelse,    en.    ['ubifø^relsa]    flt.  -r. 

{ænyd.  d.  s.;  jf.  Ud-føring,  -førsel;  bet.  6  er 
nu  hovedbet.)  vbs.  til  II.  udføre;  især  i  flg. 
anv.: 

I)  til  II.  udføre  1.  I.l)  (bibl,  foræld.)  til 

II.  udføre  1.1.  Apostelen  sammenligner  Ud- 
førelsen af  Ægypten  ved  Moses  med  vor  Ud- 
førelse af  Mørkets  Magt  ved  Jesus  Kristus. 
HBegtr.  GrundtvigsSyn  paa  GudsOrd.  (1 933)  .39. 
1.2)  t  til  II.  udføre  I.2;  ogs.  konkr.,  om  hvad 
der  udtømmes,  udskilles  af  legemet.  Lægen.I. 
65.VIII.250.  Dette  bliver  i  den  Hensigt 
tilraadt  .  .  for  at  fremme  og  vedligeholde 
Blodets  Omløb  i  de  faste  Deele,  og  alle  Af- 
sætninger og  UdiøTeher.Tode.Overs.afCado- 
gan:Gigt.(1796).96.  1.3)  (nu  sj.)  til  II.  ud- 
føre 1.3.  Forbryderens  Udførelse  til  Retter- 
stedet, ilf  O.  Ligenes  Udførelse.  F-SO.  ||  eks- 
port;   udførsel,    vore    Produkters    Udførelse 


.  .   til  det  store  Verdens  -  Marked.  Grundtv. 
Dansk. 11.25. 

2)  til  il.  udføre  2.  2.1)  (1.  br.)  til  II.  ud- 
føre 2.1.  De  i  Pkt.  1  nævnte  Myndigheder 
.  .  træffe  Afgørelse  med  Hensyn  til  kassa- 
belt Skydemateriels  Udførelse  af  Inventa- 
riet. S'Jfcj/t^eregri.PS.  2.2)  t  til  II.  udføre  2.2,  om 
udspredelse  af  rygter,  bagtalelse  olgn.  vAph. 
(1759).  2.3)  t  til  II.  udføre  2.3.  de  Modifica- 

10  tioner,  som  en  Vocal,  eller  Luften  ved  en 
Vocals  Udførelse,  kan  tage  imod.  Høysg.Anh. 
12.  2.4)  (jf.  bet.  3;  gldgs.)  til  II.  udføre  2.4, 
om  behandling  af,  redegørelse  for  et  emne.  det 
maa  tilstedes  den,  som  gjør  et  Udtog  deraf 
.  .  at  tilsidesætte  den  fuldkomne  Udførelse 
af  Historien. 2MoM. 2.32.  Heib.Pros.II.280. 
(bogen)  er  en  detailleret  Udførelse  af  den  Op- 
fattelse, Brøchner  har  gi\et.Siesbye.( Bran- 
des.Br. 1.245). 

20  3)  G)  til  II.  udføre  3  ||  til  II.  udføre  3.1-2, 
om  litterær  ell.  kunstnerisk  udformning,  en 
skæmtsom  Udførelse  (i  et  digt  af  Wadskiær) 
af  Typen  B&ck&schen.VilhAnd.Litt.II.200. 
Rafael  .  .  havde  Raad  til  at  trække  Ud- 
førelsen af  et  Billede  i  Langdrag.  TFansc/ier. 
R.2.  II  i  videre  anv.  Med  alle  Uligheder  har 
dog  (den  forhistoriske  tids)  Djt-  og  Væxtrige 
en  saadan  Grundlighed  med  den  nærværende, 
at  de  vise  sig  som  forskjellige  Udførelser  af 

30  een  stor  Tanke.  Ørst.1. 15. 

4)  (nu  sj.)  til  II.  udføre  4,  om  varetagelse, 
gennemførelse  af  (rets)sag.  (de)  skulde  over- 
lade Hevnen  og  deres  Sags  udførelse  til 
Gnd.  Eilsch.Philhist.53.  bringe  en  Rettighed 
til  Vdiørehe.S&B. 

5)  til  II.  udføre  5.  5.1)  til  II.  udføre  6.1. 
Jeg  har  ofte  havt  i  Sinde,  at  udgive  dette 
Værk  i  Trykken ;  men  adskillige  vigtige  Aar- 
sager  have  hindret  mig  fra  denne  Beslut- 

40  nings  VSdtøielse.  Bagges.NK.394.  Da  du  saa- 
ledes  har  taget  din  Beslutning,  saa  lad  os 
ikke  opsætte  Udførelsen  af  den.  Heib. Poet. 
V.332.  overtage  Udførelsen  af  en  Bestilling. 
Ludv.  jf.:  Det  verdslige  Regimente  i  aande- 
lige  Sager  vil  i  Udførelsen  ikke  kunne  taa- 
les.  Mart. Levnet.III.57.  \\  (l.br.)  administra- 
tion, haandhævelse  ell. .  iværksættelse  af  lov 
olgn.  En  streng  Udførelse  af  Krigslovene. 
Cit.l855.(MO.).   Artikel  Vs   Tilblivelse   og 

50  Forhandlingerne  om  dens  Udførelse. ^Fms. 
DR.1.3.  5.2)  til  II.  udføre  6.2.  Erik  spurgte 
ligefuldt  sig  selv,  om  Mozart  havde  villet 
kalde  denne  Udførelse  af  sin  Komposition 
for  •a\asté[ig.Schand.AE.92.  TorbenLund.Lo- 
venomForfatterret.(1933).140.  5.3)  til  II.  ud- 
føre 5.3.  MO.  at  give  sig  i  Lag  med  Udfø- 
relsen af  ATheidet.2Mos.36.2(1931).  5.4)  i 
særlige  forb.  m.  præp.  (til  bet.  b.1-3).  \\  bringe 
til  ell.  (nu  næppe  br.)  i  (S&B.)  udførelse. 

60  smst.  Den  store  Beskæftigelsesplan,  som  Re- 
geringen er  i  Færd  med  at  bringe  til  \ld- 
iøTelse.Pol.'/il941.13.sp.4.  \\  komme  til  ell. 
(nu  næppe  br.)  i  (Heib.Pros.VI.70)  udfø- 
relse, dump  Gæring  .  .  kom  til  Udførelse  i 


415 


TJdførelses- 


rrdførscl 


416 


nogle  Gaåe-Optøier. Mynst.Levnet.262.  Denne 
Plan  kom  jo  aldrig  til  Udførelse.  CAriVBro- 
dersen.ThøgerLarsen.I. (1942). 153.  5.5)  (jf.  II. 
udføre  f'S.a  og)  5.4)  den  skikkelse,  form,  hvori 
noget  er  fremstillet.  1  Prøveklud  med  Navn 
i  6  forskellige  Udførelser.  fiaondar&F.2937. 
143. 

Udførelses-,  i  ssgr.  især  (fagl.)  til 
Udførelse  5,  fx.  Udførelses-eksempel,  -fejl, 
-form,  -plan,  -ret  (til  komposition  olgn.); 
spec.  (^,  gym.)  til  Udførelse  6.2,  bl.  a.  Ud- 
førelses-flag, -kommando,  -ord  (i  gymnastik), 
-signal.  Udfører,  en.  flt.  -e.  (ænyd.  udfø- 
rerne), eksportør,  person,  der  udspreder  slad- 
der) person,  sjældnere  ting,  der  udfører  noget; 
især  i  flg.  anv.:  I)  til  II.  udføre  1.3.  ||  (dial.) 
om  person,  der  fører  et  lig  ud.  Esp.369.  \\  0 
om  apparat(del),  der  transporterer,  flytter  no- 
get ud.  jf.:  Ved  Stopcylindermaskiner  . .  bli- 
ver Arkene,  efter  at  de  er  trykte,  ledet  til 
Udførervalsen  og  BænåleTne. Bogtrykke- 
ren.l934.Juli.4.sp.2.  2)  (1.  ir.)  til  II.  udføre 
5;  til  IL  udføre  5.1 :  vAph.(1759).  Disse  .  . 
behøve  Udførere  af  de  Forretninger,  som  de 
selv  fattes  Kundskab  til  at  udføre.  ikf«/ns^ 
(MO.).  Sultanen  fremstillede  sig  selv  som 
den  lydige  Udfører  af  Kalifens  Befalinger. 
0strup.AH.84.  \\  til  II.  udføre  5.2.  Udtryk 
er  Sjælen  i  Musiken  .  .  saavel  Komponi- 
sten som  Udføreren  maa  studere  det  paa 
det  omhyggeligste.  MusikL.  (1801).  274.  jf.  : 
et  Par  .  .  Historier  fra  Hverdagslivet,  hvori 
Udførerinderne  af  Hovedrollerne  have 
viist  .  .  Talent.  Watt.PF.259.  \\  til  II.  ud- 
føre 5.3.  de,  der  levede  af  Arbejde,  en- 
ten som  Givere  eller  Udførere,  maatte  sørge 
for  at  finde  hinanden.  EBrand.(PoU'>/iil927. 
ll.sp.3).  Udføring,  en.  flt.  -er.  {ænyd. 
d.  s.;  jf.  Ud-f øreise,  -førsel;  bet.  1(3)  er  nu 
hovedbet.)  vbs.  til  II.  udføre  (og  føre  udj. 
I)  til  II.  udføre  1.  I.l)  (med.)  til  II.  udføre 
1.2:  udtømmelse,  afsondring  fra  legemet.  Ud- 
føringer, Legemets,  at  befordre.  Lcegren.  regi. 
II  nu  især  i  ssg.  Udførings-gang  (-f  -gænge. 
smst.VII.282).  Anat.(  1840).  11.226.  Taare- 
kirtelens  Udføringsgange.5'd.ZyJ/.227.  1.2) 
(fagl.)  til  II.  udføre  1.3.  hyppig  Udføring 
(fra  stalden)  af  selve  Gjødningen.PTFBaWe. 
R.24.  II  især  bogtr.  Udførervalsen  ligger  sær- 
lig tæt  ved  Trykcylinderen  for  at  give  Ar- 
kene en  bedre  '[Jdiønng.Bogtrykkeren.1934. 
Juli.5.sp.l.  hertil  Udførings  -  bændel  ofl. 
1.3)  (fagl.)  det  at  føre  ledning,  vej,  bane  osv. 
ud  fra  et  sted  eller  længere  ud;  ogs.  om  det 
sted,  hvor  ledning  osv.  føres  ud.  spørgsmaalet 
om  sporvejenes  udføring  til  Lyngby  og  Hare- 
skoven. Pol.  "/s  1934. 9.  sp.  4.  smst. ' V,  1937. 6. 
sp.4.  hertil  Udførings-daase,  0  daase  (1.2), 
der  danner  overgang  fra  indvendig  rørinstalla- 
tion til  en  udvendig  lampet.  2)  f  til  IL  udføre 
2.4:  (udførlig)  fremstilling;  udredning.  Mand 
finder  derudi  ey  alleene  en  reen  og  artig 
Stiil,  men  endog  fornemmelig  en  grundig  Ud- 
føring  af   mange   udvaldte    Materier.  LTid. 


1724.128.  denne  Sags  Udføring  kunde  behøve 
et  heelt  Yolumen.  smst.1754.294.  3)  f  tH  IL 
udføre  5(3);  om  udførelse,  fremstilling  af  ar- 
bejder: det,  som  fortiener  den  største  Be- 
rømmelse, bestaaer  ingenlunde  .  .  saa  meget 
i  de  Ting,  som  ere  malede,  som  .  .  i  Ud- 
føringens Artighed  og  Sandhed.  LTid.1746. 
396.  II  i  forb.  krigs  udføring,  (jf.  u.  Ud- 
førsel b)  krigsførelse.  Slange. ChrIV.7 55.  ud- 
lo førlig,  adj.  [ub'føJrli,  u5'før'li]  tidførlig. 
Høysg.AG.130  (jf.  Bertels.H.255).  (sj.,  i  bet.  1 
udførelig.  VSO.).  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f)  -en 
(Kyhn.PE.6.  Bagges.NK.bP.  jf.  Moth.U32). 
{ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2);  fra  ty.,  ænht.  ausftihr- 
lich)  I)  (nu  især  i  aft.  uudførlig;  jf.  udfør- 
barj  som  lader  sig  udføre;  gennemførlig;  rea- 
lisabel. Estrups  Forslag  er  ikke  udførligt. 
Cit.l835.(Hjort.B.IL208).  det  er  fuldstæn- 
dig udførligt,  da  den  eneste  vanskelige  Del 
20  deraf  .  .  allerede  er  iværksat.  Brandes./Z. 
456.  Pensling  af  enkelte  Kolonier  (af  uldlus) 
med  Kogesprit  er  et  let  udførligt  Husraad. 
Ernst  Gram.  Haveplanternes  Sygdomme.  (1927). 
26.  II  (han)  havde  stærke  Tvivl  med  Hensyn 
til  Udførligheden  af  Fultons  Fla.n. Hauch. 
RF.II.123.  2)  (til  II.  udføre  2.*;  om  frem- 
stilling: som  behandler  emnet  paa  en  fyldig 
maade,  uden  at  forbigaa  noget  (væsentligt), 
undertiden  m.  bibet.  af  bredde  og  omstændelig- 
30  hed  i  fremstillingen,  jeg  skal  ogsaa  give  ham 
en  udførlig  Beretning,  hvordan  du  har 
skicket  dig  i  din  Amhassa,de.Holb.Mel.III.6. 
jeg  faaer  Leylighed  nok  .  .  at  snakke  udfør- 
lig om  Caspar.  £M;.('i9i4j./Tr269.  Hvad  (Poul 
Møllers)  Filosoferen  angaar,  er  der  især  én 
Kreds  af  Tanker,  der  .  .  betegner  hans  vig- 
tigste Indsats  i  dansk  Tænkning.  Ved  den 
maa  vi  dvæle  lidt  udiørligeie.  Høffd.DF .122. 
Mine  Læsere  faar  undskylde  denne  noget 
40  udførlige  Forklaring  af  dette  tilsyneladende 
yderst  specielle  Bygningsforhold.  WesenbL. 
Ins.275.  se  ogs.  u.  Skildring  2.  ||  i  videre  anv., 
om  person:  som  fremstiller  noget  udførligt. 
Da  jeg  i  den  foregaaende  §  har  været  saa 
udførlig,  kan  jeg  her  fatte  mig  desto  kortere. 
Kierk.VII.470.  Ofte  maa  Skribenten  være 
mere  udførlig  (end  den  talende). E Rehling. 
Skriftlig  Form.  (1948).  3.  jf.:  Hun  var  en  i 
den  lille  By  meget  frygtet  Dame  paa  Grund 
50  af  .  .  den  skarpe  og  udførlige  Tunge,  hvor- 
med hun  forvaltede  sit  Livs  Hovedinteresser 
(0:  sladder). BerlTid.yiil925.Sønd.l.sp.l.  \\ 
hertil:  Udførlighed.  LTid.  1741.47.  Bille- 
skovJ.H.1.78. 
Udf ørm,  ndf ørme,  se  Uf ørm,  uførme. 
Udførsel,  en.  [iu5|føfs(3)l]  flt.  -førsier 
ell.  (nu  næppe  br.)  -førseler  (se  u.  bet.  1.2^. 
{ænyd.  d.  s.,  jf.  oldn.  litfcersla;  sml.  Udfø- 
relse, -føring;  hovedbet.  er  nu  bet.  I.3)  vbs. 
60  til  II.  udføre;  især  i  flg.  anv.: 

\)  til  IL  udføre  1.  I.l)  f  Hl  H.  udføre  l.i. 
Israeliternes  Udførsel  af  Ægyipten.  LTid.1720. 
Nr.48.7.  1.2)  til  II.  udføre  I.2:  det,  at  noget 
(især:  legemsvædske,  sekret)  flyder,  strøm- 


417 


Udførsel 


adgaa 


418 


mer  ud  af,  udskilles  af  legemet  ell.  et 
organ;  ogs.  konkr.,  om  hvad  der  udtømmes, 
udskilles.  Alle  Slags  Løg  befordrer  .  .  Uri- 
nens Udførsel.  Sundheds  Magazin.  (1763).  57. 
alle  Afskillelser  og  Udførseler  .  .  udi  Lege- 
met gaar  slet  for  sig.  smst. 11.  \\  nu  vist  kun 
(anat.)  i  ssgr.  Udførsels-aabning  (Bl&T.), 
-gang  ^Kjertlens  Udførselsgang.  Coscfe.S.S. 
de  hunlige  Udførselsgange  for  Æggene  (hos 


.  .  at  formindske  .  .  Bekostningerne  ved  en 
Sags  Drift  og  Udførsel  for  Underretterne  paa 
Landet.  Stampe. 1. 262. 

5)  t  til  IL  udføre  6.  „Det,  jeg  talede  om 
(o:  et  overfald),  sættes  i  Værk."  —  .  .  „Men 
Anstalterne  ere  dog  vel  saaledes  — "  — 
„Som  de  nogensinde  kan  være.  —  Udførse- 
len er  betroet  til  Folk,  jeg  kan  forlade 
mig  ]^aa,."  Biehl.(Skuesp. III, 3.63).  hver  Stads 


gedehamse). WesenbL.(Pol.^y »1941. 13. sp.2)),  lo  Politimester  .  ,  skulle  vaage  over  (instruk 


-kanal  (de  mindre  Galdegange  .  .  forener 
sig  til  en  større  Kanal;  denne  optager  Ud- 
førselskanalen  fra  Galdeblæren.  Fore  (Sj/^d./. 
115).  1.3)  til  IL  udføre  1.3  ||  (nu  1.  br.)  i 
al  alm.,  om  transport  ud,  bort  fra  et  sted. 
Hun  havde  derved  et  dobbelt  Sigte  .  .  At 
bringe  egen  Handel  udi  Flor,  og  hindre 
Penges  'Uåtøisel.Holb.Ep.Y62.  ingen  Skip- 
per var  at  formaae  til  at  imodtage  Slaverne 


sens)  promte  \]diøTsel.Politivennen.l801.2615. 
Molb.BfS.1.72.  II  krigs  udførsel,  (jf.  u. 
Udføring  3^  krigens  førelse  (og  afslutning). 
Ved  denne  Kriigs  lykkelige  Udførsel  bleve 
Romerne  Mestere  over  heele  Spanien.  £foZ&. 
Herod.78.  Slange. ChrlY.  619. 

ndgaa,  v.  [iu5|gå']  (arkais.  udgange. 
Blich.(  1920). XIV.  153).  præt.  -gik,  p.  (ar- 
kais.) -ginge  (Hauch.II.293);  part.  -gaaet 


H.  og  Z.  til  Udførsel  af  'LsLnået.Skr.( MR.)  20  (hvortil  hest.  f.  og  flt.  (nu  især  som  attril.) 


^ysl771.  Udførselen  (Chr.VI  og  1931  afvig.) 
af  Heste  skete  for  Salomo  fra  Ægypten. 
lKg.10.28.  (han  blev)  dømt  til  at  hensættes 
paa  Vridsløse,  og  ved  Udførslen  hertil  var 
det,  at  han  løb  hoit.  „HørupsValgkreds"  1902. 
(1892).88.  Udførselstid  for  Kaligødning. 
TfP.reg.I.217.  \\  det  at  eksportere  varer 
ell.  indbegrebet  af  hvad  der  eksporteres  i  et  vist 
tidsrum.  Moth.F454.  en  frie  Udførsel  af  Lan- 


-gaaede^  ell.  (nu  kun  dial.)  -gaaen  (som  fk.: 
Jon.4.5 (Chr.VI).  KomGrønneg.1.272.  Eøysg. 
S. 248.  Bagges.DVX.28.  Esp.  369.  Kort.175 
(sdjy.).  som  intk.:  et  udgaaen  Træ. PEdv 
Friis.S.197;  hvortil  (best.  f.  og)  flt,  -gaaene. 
at.  1734.  (DMag.  6R.V231).  Clitau.  PT.  135. 
PEdvFriis.S.197)  ell.  (især  som  fk.;  nu  kun 
bibl.)  -gangen  (Ps.19.5.  Æreboe.36.  Ing. 
EM.  1 1. 171.   best.  f.  og   flt.  -gangne.   2  Mos. 


dets  Fioånktei.JSneed.IVUl.   LandhTUgs-  30  19.1(1931  afvig.).  4Mos.ll.20  (1931  afvig.)) 


produktionen  .  .  dominerer  i  Udførselen 
Hage.*438.  toldfri  udførsel,  se  toldfri  2. 
købe  paa  udførsel  olgn.,  (told.)  om  sø- 
folk, skibsfører  (reder):  købe  varer,  der  skal 
bruges  paa  et  skibs  udenrigsfart,  toldfrit  ell. 
med  nedsættelse  i  tolden,  (tolderen  til  skibs- 
kaptajnen:)  Har  De  en  Liste  over,  hvad  De 
ønsker  paa  Udførsel?  Woldiderich.T.85.  hertil 
bl.  a.  Udførsels-afgift,  -agent,  -angivelse. 


vbs.  (sj.)  -else  (jf.  Hersl.TT. 11.201),  jf.  I. 
Udgaaende,  Udgang,  {glda.  wtga,  utgangæ 
(Kalk.IV.  557 .  GldaKrøn.86.  Fragm.132);  jf. 
gaa  ud  u.  gaa  37) 

I)  om  levende  væsen:  gaa,  vandre  ell. 
rejse  bort,  ud  fra  et  sted  (især:  hjem- 
stedet, det  faste  opholds-,  tilholdssted)  ell.  ud 
til  et  (andet)  sted.  I.l)  (nu  i  rigsspr.  kun 
højtid.,  især  bibl.)  i  al  alm.  et  Folk  er  ud- 


-artikel,  -attest,  -forbud,  -forbudt  f'vare.  40  gaaet  af  (1931:  udvandret  ha.)  Ægypten 


BerlTid.yxil918.M.13.sp.5.  PoUU1919.10.sp. 
3),  -godtgørelse  ("y/.  Toldgodtgørelse;,  -han- 
del, -kontrol,  -konvention,  -overskud, 
-præmie,  -regulering,  -sted,  -tilladelse, 
-told  (jf.  Udgangs-,  Udtold^,  -vare,  -værdL 
II  t  ^^i  ^'  /^^^  ei  lig  ud  af  hjemmet  til 
begravelse.  Esp.369.  1.4)  (fagl.)  det  at  føre 
en  ledning,  vej  osv.  ud  fra  et  sted;  ogs. 
om  sted,  passage,  der  danner  udgang,  udløb. 


4Mos.22.5.  De  maa  have  været  udgaaet 
'EfteTmidnat.Holb.Masc.II.l.  *Agnete  mon 
atter  til  Stranden  udgaae  (0:  efter  at  have 
været  i  kirken).  Oehl.XXIV  163.  *Fattig  Kone 
maa  |  Til  sin  Dont  udgSia,e.Ing.RSE.VII.238. 
der  udmeldtes  et  Antal  Mænd,  som  udgik 
af  Tinget  og  raadslog  og  derefter  kom  ind 
igen  og  afgav  deres  Erklæring.  PJJørgr.S.2i. 
Esp.369.  Kort.175  (sdjy.).  \\  (jf.  bet.  2.z)  m. 


Det  kan  tillades  at  forene  flere  Faldrør  til  50  bibet.  af  at  være  udsendt  som  sendebud  olgn 


en  fælles   Udførsel  gennem  Taget.  Afløb.l2 

2)  f  til  II.  udføre  2.4:  behandling  af  et 
emne;  udredning,  samme  Sujets  gode  Vd- 
iøTsel.LTid.1723.98.  Hånd  indlader  sig  der- 
hos i  en  omstendelig  Udførsel  af  adskillige 
vigtige  Bedrifter,  saa  at  dette  virkelig  er  et 
af  de  curieuseste  Stykker  udaf  hans  Bog. 
smst.1728.174. 

3)  t  til  udføre  3.  Planen  til  denne  Tale 


jeg  er  udgangen  (Chr.VI:  udkommen;  1907: 
udgaaetj  fra  Gud.  Joh.16.27.  han  kan  ,  . 
paatage  sig  at  udgaae  til  andre  Verdensdele 
paa  Handels- Vegne.  BornholmsAvis.^^U1844. 
4.sp.2.  II  m.  bibet.  af  befrielse,  løsrivelse  fra 
en  tvang,  et  fangenskab  olgn.  Naar  du  kjøber 
en  hebraisk  Tjener,  da  skal  han  tjene  sex 
Aar,  og  i  det  syvende  skal  han  udgaae  fri 
(1931:    frigives;    for    Intet. 2 Jlfos.22. 2.    den 


er  beqvem,  og  Udførselen  smuk  og  levende,  eo  betydelige  Løsningssum,  der  maatte  udredes 


LTid.1760.131 

4)  t  til  IL  udføre  4.1.  General-Fiscalen 
var  tillagt  2000  Rdl.  for  denne  Processes 
Vdi01scl.CPRothe.MQ.il. 700.  Loven  har  søgt 


inden  .  .  den  unge  Kong  Valdemar,  kunde 
udgaae  af  sit  Fasngsellng.VS.III.WO.  I.2)  i 
uegl.  anv.  \\  QJ  forlade  en  skole  (efter  bestaaet 
eksamen),  en  stilling  olgn.  ♦Den  Skole  kom- 


XXV.    Rentrykt 'V*  19*9 


27 


419 


ndgaa 


ndgaa 


420 


mer  i  Rye,  |  .  .  deden  udganger  |  Saa  mangen 
en  dygtig  Student.  Blich.  (1920).  XI Y 153. 
Seksualundervisningen  paa  Seminariet,  som 
skulde  sætte  de  unge  Mennesker  i  Stand  til 
at  overtage  saadan  Undervisning  i  Børne- 
skolen, naar  de  udgaar  fra  Seminariet.  For 
Ungdom.  1937/38. 163.  jf.  let.  3.i:  Fra  den 
Skole  var  Biskop  Balle  og  Jens  Baggesen 
udga,aet.Ing.Levnet.I.205.  1 1  t  *  ^^^'■'  /o**  at 
fødes  ell.  dø.  indtil  han  ved  Døden  udgik. 
LHøyer.G.lOO.  jf.  bet.  3.1 :  blandt  saadanne 
Mennesker  udgik  Ossian  til  Lyset  (o:  fødtes 
O.).Blich.(1920).I.1.  1.3)  i  fart.  udgaaende 
II  i  adjektivish  anv.;  især  (jf.  bet.  2.1 ;  fagl.) 
om  arbejde,  virksomhed,  der  bestaar  i  ell.  er 
forbundet  med  ture  ud  til  folk  (fx.  kunder 
olgn.).  Til  det  udgaaende  Arbejde  var  Kaj 
(a:  en  herreds  fuldmægtig)  flink.  Han  holdt 
Auktioner,  der  satte  Liv  i  det  hele  Herred. 
Rosenkrantz.RH.25.  (lægen)  havde  haft  en 
betydelig  udgaaende  ^Taksis.  Pol.^"/ s  1920. 6. 
sp.4.  En  betydelig  „udgaaende"  Forretnings- 
branche  omfatter  udelukkende  Smørrebrød. 
PoV/d934.Sønd.9.sp.2.  jf.:  han  kan  ha'  væ- 
ret til  Prokurator.  Han  er  udgaaendes  hele 
Dagen.  Sv  Claus.  Forensiske  Skuespil.  (1920). 
145.  II  GJ  i  substantivisk  anv.  Da  nu  de  .  . 
ankommende  Rejsendes  Passer  ikke  fore- 
vises .  .  saaledes  som  det  .  .  skeer  med 
alle  Udgaaendes  Yasser. Skr.(MR.)"/al780. 
de  nærmeste  mandlige  Slægtninge  staar  op- 
stillet ved  Kirkedøren  (urider  en  begravelse) 
og  bringer  alle  de  Udgaaende  en  Tak  for 
Tilstedeværelsen  ved  et  E.aa,ndtijk.  E  Gad. 
TT.227. 

2)  om  ting  (ell.  forhold):  bevæge  sig,  komme 
ud,  frem.  2.1)  (især  fagl.)  om  trafik  (mid- 
del): afgaa,  starte  og  køre,  sejle  osv. 
ud  fra  et  sted;  ogs.  (m.  overgang  til  bet. 
6.2):  have  et  sted  som  startpunkt,  udgangs- 
punkt for  en  rute;  om  vare  olgn.:  befordres, 
sendes  ud  af  havn,  land  (med  et  trafik- 
middel), et  Skib  .  .  som  da  igien  skulde 
giøres  færdigt  at  ndgaae.  Gram. Breve. 267. 
Vinduesgardinerne  (maa)  ikke  trækkes  for 
Vinduerne  .  .  før  Toget  er  udgaaet  fra 
Udgangsstationen.  DSB.  OrdreM.  165.  Hav- 
nen. Udgaaet:  M/S  „Frem"  til  Masnedsund. 
Sorø Amtstid.*y ■71947. 5.  sp.4.  Strandvejsbilen 
.  .  udgaar  i  Helsingør  og  Hornbæk  fra 
Stationerne. Rejseliste^/iol947. 16.  \\  part.  ud- 
gaaende brugt  som  adj.  alle  fra  Rys- 
land  til  vands  ved  Archangel  udgaaende 
skiihe.J Juel.365.  Paa  Lyngbyvejen  var  der 
en  meget  stærk  udgaaende  Trafik.  PoL'Vu 
1939.3.sp.3.  udgaaende  fragt,  (4^  ell. 
Y)  udfragt.  Fisker. Fr.-Da.Sø-Ordbog.(  1843). 
113.  Scheller.MarO.83.  udgaaende  hyre, 
ladning,  se  IL  Hyre  2.2,  IL  Ladning  2.i. 
udgaaende  told,  (emb.)  told  paa  varer, 
der  udføres  fra  et  land.  Cit.l712.(Hiibert2. 
Aarh.III.65).  LVBirek.  Told  og  Accise.  (1920). 
143.  udgaaende  toldbog,  se  Toldbog  1. 
udgaaende   toldseddel,    (emb.)    toldsed- 


del for  udgaaende  varer.  Instr.^*/iol797.§43. 
Samling  af  Bestemmelser  vedr.  Toldbehandling. 
(1925).23.  udgaaende  varer,  (nu  1.  br.) 
varer,  som  udføres.  JJuel.365.  se  ogs.  indgaa 
sp.313''^^  2.2)  (3  komme  frem  (fra  et  lukket, 
utilgængeligt  sted)  og  blive  synlig;  glide, 
vælde,  strømme  ud  (som)  i  en  strøm, 
straale,  et  pust  olgn.  der  skal  udgaae 
(1931:  vælde  fremj   en   Kilde  fra   Herrens 

10  Rus.  Joel. 3.23.  *der  udgik  (o:  af  Æolus's 
sæk)  slige  Vinde  .  .  |  Saa  hver  Mand  troede 
fast,  det  var  den  sidste  Dag.  Holb.  Paars. 
113.  *med  Guds  Sol  udgaaer  fra  Øst  |  En 
himmelsk  Glands  paa  Jord.  Ing.  RSE.  VII. 
237.  Himlen  .  .  aabnede  sine  Porte  og  lod 
en  Storm  udgaae,  der  knækkede  Egnens 
Stolthed  (o:  et  gammelt  egetræ).  Schack.  1. 
den  Charme,  der  udgaar  fra  ham.  Bl&T. 
udgaaende  strøm,  se  Strøm  1.2.  ||  om  frem- 

20  komst  af  lyde.  en  stærk  Røst  udgik  fra 
Templet  i  Himmelen.  Aab.  16.17.  naar  han 
blev  ivrig,  udgik  der  Lyde  fra  den  store 
Næse,  som  var  den  en  Skarntydefløjte. 
Buchh.FD.66.  især  i  forb.  m.  Læbe,  Mund 
i  udtr.  for  at  udtale  ord:  Mennesket  lever  ikke 
alene  af  Brød,  men  ved  hvert  Ord,  som  ud- 
gaaer igiennem  Guds  Mund.  Matth.4. 4.  hvad 
der  er  udgaaet  (1931:  udgik^  af  mine  Læber, 
det  er  for  dit  Ansigt.  Jer.27.i6.  *Ordet  udgik 

30  af  Kongens  Mund,  |  Som  haver  Alt  at  raade. 
Grundtv.SS.II.46.  2.3)  GJ  blive  udbragt  til 
en  (ved  sendebud  olgn.).  Posten  udgaar  i 
Helligdagene  med  Morgenombæringen.  Berl 
Tid.^'/il927.Aft.2.sp.l.  \\  (undertiden  m.  over- 
gang til  bet.  1  og  3.3J  om  bud,  indbydelse,  for- 
ordning olgn.:  blive  udsendt  (mundtligt  ell. 
skriftligt);  blive  bekendtgjort,  udstedt;  ofte  i 
forb.  lade  udgaa.  en  Befaling  udgik  fra 
Keiser  Augustus.  Lmc.S.I.  *Dankonning  lader 

40  Bud  udgaae  |  Til  Hexen  hist  i  Hyttens  Vraa. 
Oehl.XXX.61.  Indbydelsen  (til  at  spille  kort 
med  dronningen)  plejede  at  udgaa  fra  den 
tjenstgj ørende  Kammerjunker.  Schand.  IF. 
137.  den  Ordre,  som  udgik  om,  at  enhver 
Borger  Fredag  den  15.  Januar  om  Morgenen 
skulde  møde  paa  Torvet  med  sine  Heste. 
RibeAmt.1913.551.  \\  om  straf  (fe-dom) :  blive 
(afsagt,  bekendtgjort  og)  iværksat,  eksekveret. 
Om  nogen  Tyv  bliver  greben  .  .  skal  ingen 

50  Bloddom  udgaae  (Chr.VI:  gaae;  1931  afvig.) 
for  hans  Skyld.  2Mos. 22. 2.  Da  vil  Israels 
Folk  indtage  den  Plads  der  tilkommer  det, 
som  alle  Folks  Ypperste,  medens  en  frygte- 
lig Straffedom  udgaaer  over  dets  Fjender.  ^B 
Drachm.  Christendommens  Oprindelse.(1919).24. 
Christoffer  .  .  er  her  faldet  over  Bønderne, 
har  erobret  deres  Vognborg  og  ladet  en  haard 
Straf  udgaa  over  dem.  Danm  Konger.  149. 
2.4)  (især  f)  spec.  anv.  af  bet.  2.3,  om  ud- 

60  sendelse  af  et  færdigt  produkt  (arbejde, 
vare)  fra  produktionsstedet  (især:  fabrik, 
værksted),  disse  Uhre  .  .  ere  udgaaede  i 
Mængde  til  stedse  lavere  og  lavere  Priser 
fra   Fabrikerne  i   Ya.Tis.Ursin.  Uhre.  (1843). 


421 


adgaa 


udgaa 


422 


179.  „Det  er  ikke  saa  let  at  leje  ud  i  disse 
Tider."  —  „Sludder,  Mutter!  Med  de  Møbler, 
som  er  udgaaet  fra  Thorvald  Holsts  Etablisse- 
ment, lejes  Værelset  ud  til  bedre  Folk  i  eu 
Svu^.''EBrand.HH.91.  \\  om  bog  olgn.  (nu 
især  avis,  tidsskrift):  blive  udsendt  fra  pres- 
sen, trykkeriet;  udkomme;  blive  udgivet;  ofte 
i  forb.  lade  udgaa.  en  gammel  Bisp  i  Jyl- 
land, som  heeder  Arius,  hvilken  blev  for- 
fuldt for  en  Bog,  han  lod  ndga.a,.  Eolb.GW. 
(I724).lsc.  Ingen  Bøger  kunne  udgaae,  uden 
at  være  prøvede  (o:  censurerede). Molb.F.lOl. 
Kingo  (har)  selv  ikke  ladet  det  (o:  digtet)  ud- 
gaa for  Offentligheden.  RichPet.Kingo.(1887). 
52.  (de)  tre  Smaabøger  .  .  er  udgaaet  fra 
Povl  Ræffs  Presse.  OFriis.Litt.170.  Bladet  ud- 
gaar  hver  Søgnedag. /Sorø^misitd.*'/?  2947.2. 
3)  (især  (JJ^  i  udtr.  for,  at  noget  har  sin 
oprindelse,  kilde,  sit  ophav  ell.  grund- 
lag i  noget  andet;  især  i  forb.  m.  af  ell.  (oftest) 
fra.  3.1)  i  udtr.  for,  at  noget  oprindelig  hører 
hjemme  et  sted,  i  en  samling,  en  kreds  af  per- 
soner, hvorfra  det  har  udskilt,  fjernet  sig,  er 
blevet  udtaget,  løsrevet,  udviklet.  Den  Wessel- 
ske Familie  er  .  .  udgaaet  fra  Bergen.  CtY. 
1832.(Wess.Saml.Digte.(udg.l832).xix).  hans 
Hustru  .  .  var  udgaaet  fra  et  velhavende 
Hjem  i  den  høje  Embedskreds  i  Kobenhavn. 
ESkram.GC.72.  Maskinmestrene  udgaar  fra 
Maskinunderofficererne.  Scheller.  MarO.  Der 
vil  aldrig  mer  .  .  udgaa  en  Konge  af  dette 
¥o\k.KMunk.EI.ll7.  3.2)  af  stamme,  ned- 
stamme fra.  Pathruser  og  Casluher,  fra 
hvilke  Philisterne  udgik  (Chr.VI:  hvoraf 
komme  de  FhiListeT).lMos.l0.14.  i  de  fleste 
tilfælde  udgår  Awe,  Awo  sikkert  fra  Aghi. 
MKrist.GN.32.  jf.:  to  forskellige  Folk  skulle 
udgaae  (Chr.VI:  skille  sig;  1931:  gaa  ud^ 
af  dit  (d:  Rebekkas)  Liv. lMos.25.23.  3.3) 
fremkomme  af,  fra  noget,  som  er  kilde, 
ophav  til  det;  have  sin  første  begyn- 
delse, sit  udspring  ell.  sin  aarsag  et 
sted;  spec:  være  skabt,  frembragt,  fremkaldt 
ell.  foranlediget  og  paabegyndt,  sat  i  værk. 
Bevar  dit  Hjerte  .  .  thi  fra  det  udgaaer 
(1931:  udspringer;  LiYet.  Ords.4.23.  *Glæde 
skal  af  Sorg  \idsei&e.Ing.RSE.VII.91.  Det 
var  (umuligt)  at  sige  fra  hvem  Ideen  egent- 
lig var  udgaaet.  (j/ei.r.6.  I  det  hele  er  alle 
intrakranielle  Lidelser  udgaaende  fra  Næ- 
sens Bihuler  langt  alvorligere  end  dem,  der 
udgaar  fra  Øret.  Ugeskr.f.Læger.l940.86.sp.l. 
rn.  overgang  til  bet.  2.2:  en  vidunderlig  Mu- 
sik, der  snarere  syntes  at  udgaae  fra  over- 
jordiske Aander  end  fra  levende  Mennesker. 
Haueh.Y247.  m.  overgang  til  bet.  2.3:  Han 
mente,  at  den  Art  Forslag  skulde  udgaa  fra 
Ministeriet  og  ikke  fra  Tinget.Schand.O.II. 
165.  alt,  hvad  der  er  udgaaet  fra  en  Avtors 
iia.&nd. ChKjerulf.FE.13.  3.4)  (l.br.)  frem- 
gaa  som  følge,  resultat  af  givne  for- 
udsætninger. Vel  kunde  det  synes  heraf 
at  raaatte  udgaae:  at  Bindetøjernes  Priis 
skulde   bestemmes  fornemmeligen  ved   Ul- 


dens. Blich.(1920).XXII. 147.  Jeg  fremhæver 
.  .  udtrykkelig  .  .  at  den  Sætning,  jeg  op- 
stiller, aldeles  er  udgaaet  af  Erfaring  og 
prøvet  gennem  den.  JLange.1 1. 157. 

4)  CP  om  person:  begynde  ell.  opbygge 
et  ræsonnement,  en  tankeudvikling,  en 
undersøgelse  olgn.  med  noget  som  grund- 
lag, basis,  forudsætning.  Fra  dette  falske 
Synspunkt  er  han  udgaaet  i  sit  sidste  umo- 

10  tiverede  ÅJigTeh.Heib.Pros.X.570.  han  ud- 
gaaer fra  et  Princip,  den  højere  Fornuft. 
Goldschm.VI.410.  det  (var)  ved  at  udgaa  fra 
Koppeindpodningen  (at)  Forsøg  paa  Fore- 
byggelse af  .  .  Sygdomme,  ved  Indpodninger 
.  .  af  svækkede  Bakteriekulturer  .  .  bleve 
gennemførte.  VortHj.II,1.10. 

5)  som  udtryk  for  retning,  linieføring. 
5.1)  rage,  stikke  ud  (frem);  have  retning 
udad;  være  udadrettet.  Landflakket,  som 

20  .  .  fra  Landet  udgaar  1  god  Mil.  Jens -Sør. 
11.102.  II  nu  kun  i  part.  udgaaende.  Am- 
ager, hvorved  er  en  god  Rhed,  beskyttet 
ved  udgaaende  HitFThaarup.BornholmsAmt. 
(1810).38.  (en  lille  pige)  havde  det  Uheld, 
ved  at  falde  mod  en  Busk  i  Frederiksberg 
Hauge,  at  støde  en  udgaaende  Hasselgreen  . . 
igjennem  det  høire  underste  Øienla&g.  Bibi 
Læg.IY130.  En  skovrand  .  .  med  ud-  og  ind- 
gående tnngei.HV Claus. H. 204.  i  fagl.udtr.: 

30  den  flade  udgaaende  Gilling  (se  Gilling  2) 
agter  under  Skihet.Wigandt.D.188.  udgaa- 
ende Aksel. DaEngTeknO.  udgaaende  vin- 
kel, (geom.,  nu  1.  br.)  vinkel  (i  en  retliniet 
figur),  der  er  mindre  end  180°.  NordConvLex. 
V.640.  5.2)  (jf.  bet.  2.\)  især  i  forb.  m.  fra: 
begynde  sit  løb,  sin  linie,  udstrækning  et  sted 
(især:  ved  et  befæstelsespunkt,  en  hovedlinie, 
hoveddel);  begynde;  udspringe,  de  sex  gre- 
ne, som  udgaae  af  (1871:  gaae  ud  fra;  1931: 

40  udgaar  fra^  lysestagen.  23fos.25.35^C)ir.F/;. 
foruden  denne  Linie  udgaa  fra  hver  Vinkel- 
spids to  andre.  JuliusPetersen.Elementær Plan- 
geometri.(1870).17.  sidestillet  (lateralis)  (kal- 
des) ethvert  Organ,  der  udgaar  fra  Siderne 
af  Axedele.  Lange.Flora.xxxv.  Spiserøret  .  . 
udgaar  i  omtrent  en  ret  Vinkel  fra  Svælget. 
NaturensY  1915.333.  jf.  bet.  2.i :  (kontoret)  er 
forsynet  med  fem  indgaaende  Telefonled- 
ninger og  en  udgaaende.  PoL*%i2942.6.sp.6. 

50  6)  (nu  sj.)  som  udtr.  for  udstrækning, 
rækkevidde:  naa,  udstrække  sig  (til). 
Deres  (o:  himlenes)  Maale-Snor  er  udgangen 
over  al  Jorden  (1931  afvig.). Ps.19.5.  jeg 
forklarede  ham  den  Ærefrygt,  vi  havde  for 
vores  Professorer,  som  endog  udgik  til  slavisk 
Yxygt.EHans.pt). 34.  jeg  anser  det  dog  for 
ønskeligt,  om  Forfatteren  (af  en  bog  om 
Japans  kunst)  efter  denne  langt  udgaaende 
Expedition  vilde  vende  tilbage  til  Opgaver, 

60  som  i  et   europæisk   Land  ligge   mere  for 
Yldkai.nden.JLange.lII. 188.   jf.:   Højres   mest 
udgaaende  (o:  yderliggaaende)  Blad  „Avisen". 
Muusm.FirsernesgladeKbh.(  1920). 143. 
7)  forsvinde,  bortfalde  fra  en  sammen- 


2V 


423 


adgaa 


IJdgaaende 


424 


hæng,  et  milieu,  en  samling  (fx.  ved  at  ude- 
lades, kasseres,  gaa  i  glemme,  gaa  af  brug); 
ofte  i  forb.  m.  af.  Cit.l734.(DMag.6R.Y231). 
det  forrige  Grevskab  Delmenhorst  .  .  er  ud- 
gaaet  af  Hs.  Maj.  TitnlMRJ777.701.  Foder- 
heste, der  ere  anskaffede  istedetfor  saadanne, 
som  under  deres  Tjeneste  ved  Regimentet 
ere  udgaaede  af  Nummer,  smsf.i553.i33.  Dog 
er  denne  Art  af  Udtryk  heller  ikke  udgaaet 
af  den  bedre  Kunst  i  vor  Tid  —  der  vilde 
være  en  Mængde  at  nævne.  JLange.II.135. 
Udgaa  af  Flaadens  TaA.Scheller.MarO.  en 
bestemt  Sag  skal  udgaa  af  Dagsordenen. 
ForrFolketing.§34.  jf.  bet.  I.1-2:  Udgaa  af 
Løbet  .  .  Bortset  fra  Forfølgelsesløb  paa 
Bane,  hvor  den  eller  de  passerede  Ryttere 
skal  udgaa,  er  det  frivilligt,  om  en  Rytter 
vil  fuldføre  eller  ndga,a.Sportsleks.II.630.  \\ 
(jf.  bet.  10.3^  i  udtr.  for,  at  en  vare  ikke  frem- 
stilles mere  ell.  er  udsolgt,  den  Artikel  er  ud- 
gaaet for  mig.  Ludv. 

8)  O   miste  livs-,  virkekraft;  gaa  ud. 

8.1)  især  om  plante  (ell.  plantedel):  miste 
grokraft  og  visne,  dø.  mand  (maa)  sette 
andre  Planter  i  deres  sted  som  dagligen 
ndga,ae.LTid.l727.281.  er  Skaden  saadan, 
at  Træet  udgaaer  deraf. i^orordw."/4i7Si.^33. 
II  nu  kun  i  perf.  part.  (en)  gammel,  udgaaen 
Eg.  at.  1710.  (Aarb  Frborg.  1911.60).  *Skyde 
hvert  udgaaet  Træ !  |  Glatte  sig  hver  Rynke ! 
Grundtv.  SS.  1.293.  en  udgaaet  Gren.  Wied. 
MB.1I.102.  (sj.)  i  anden  anv.:  de  tidligere 
ved  Jægerspriis  anlagte  Østersbanker  .  . 
vare  aldeles  \idga.aede.CFWegener.A.II.148. 

8.2)  om  (beholder  med)  ild,  lys:  ophøre  med 
at  brænde.  Han  skal  lade  nøje  eftersee,  at 
intet  befaled  Fyr  udgaaer  og  slukkes. /Sø- 
krigsA.(1752).§706.  dets  (0:  lysets)  Udgaaen 
var  .  .  en  skrækkelig  Begivenhed  for  den 
lille  Dreng,  der  nu  laa  alene  i  Mørket.  ZG 
Brøndst.F.3.  i  billedl.  udtr.:  *Hvad  vi  har 
lovet  med  Hjerte  og  Stemme,  |  Ærlige 
Brødre!  det  aldrig  vi  glemme,  |  Selv  udi 
Graven  ei  Flammen  \idga.aelWinth.I.3.  ||  nu 
næsten  kun  i  perf.  part.  den  udgaade  Ild. 
HCAnd.F.80.  (han)  sad  tavs  .  .  med  Ciga- 
ren udgaaet  og  forglemt  imellem  Fingrene. 
Stuck.FO.20.  en  udgaaet  Vihe.Baud.JS.3. 

9)  afsluttes;  ende.  9.1)  (jf.  gaa  sp.549^^^ 
og  Udgang  4.1 ;  metr.)  om  verselinie.  3x4 
trisyllabler  (kvindeligt  ndgaaende).  S tSprO. 
Nr.199.48.  9.2)  (nu  sj.)  om  tid:  forløbe;  gaa 
til  ende.  Kongen  (fik)  førend  Aaret  udgik  ,  . 
Svar  fra  Eeitngen.  Slange.Chr I Y 147.  Næt- 
terne længedes  med  sporløse  Fjed,  men  fat- 
tet i  Uger  føltes  det,  at  Midsommer  var  ud- 
ga.ngen.Madelung.Forførelse.(1943).23.  Aaret 
udgik  med  et  ISndeisknd.  Bobé.HE.190.  || 
især  i  præs.  part.  den  Indsigt,  Menneskeheden 
erhvervede  sig  i  den  udgaaende  Middel- 
alder. OBang.Den  materialistiskeHistorieopfat- 
telse.(1915).34.  Den  nyklassiske  Retning  var 
den  dominerende  i  det  udgaaende  attende 
Aarhundredes    Aa,ndsliv.  Rubow.  BB. 8.    ud- 


gaaende balance,  T  om  statusopgørelse, 
der  danner  den  sidste  konto  i  aarsr egnskabet. 
LandbO.HI.479. 

1 0)  særlige  anv.  af  part.  udgaaet  brugt  som 
adj.  (især  som  præd.).  lO.i)  (jf.  bet.  9;  ur.) 
om  ur:  som  er  gaaet  i  staa  (fordi  det  ikke 
er  blevet  trukket  op);  som  er  løbet  ud.  Feilb. 
III.954.  10.2)  (dial.)  som  er  blevet  træt, 
udmattet,  afkræftet  (vel  egl.  af  at  gaa); 
o  slemt  medtaget  af  sult,  tørst,  lidelser  olgn. 
det  er  en  rejsende  Haandværkssvend,  der 
er  udgaaet  og  syg. JV Jens. FD.  119.  Puh, 
lad  os  faa  noget  at  drikkel  Men  i  en  Fart, 
for  jeg  er  morderlig  udgaaet. 4ndiV^a;.Z).i35. 
Desværre  var  (den  gi.  daglejer)  nu  næsten 
udgaaet.  Zr Jens. Di^. 43.  UfF.  jf.:  Maalti- 
derne  var  Lyspunkterne  i  vor  Tilværelse; 
vi  saa  hen  til  dem  fra  Gang  til  Gang,  for  den 
Hvile  de  bød  paa,  og  den  Fryd  de  beredte 

20  et  udgaaet  Sind. AndNx.F L.29.  10.3)  som 
mangler,  er  blottet  for  noget;  især  i  forb. 
m.  for,  med,  paa  (T  ogs.  i).  Pelle  var  godt 
forslaaet  (efter  et  slagsmaal)  og  helt  udgaaet 
for  YeiT.AndNx.PE.I.281.  Hans  tandløse 
Ord  formaaede  ikke  at  bide  sig  fast  .  .  og 
efter  et  Sekund  var  han  aldeles  udgaaet  paa 
Lyd.  Buchh.CvH. 9.  Nu  har  jeg  vaaget  i  2 
Nætter,  saa  jeg  er  helt  udgaaet  for  Søvn. 
UfF.  jf.:  Aviser  ser  vi  sjælden;  naar  vi  føler 

30  os  altfor  udgaaede,  laaner  vi  af  Naboen, 
der  har  en  hel  Aargang  liggende.  J^ndiV^a;. 
(Pol.^y^Wll.ll).  II  især  (dagl.)  m.  h.  t. 
fornødenheder,  forraad  ell.  (jf.  bet.  7;  f) 
varer,  som  er  sluppet  op,  udsolgt  olgn.  Efter 
en  Marsch  gennem  et  frygteligt  Uføre  .  . 
sled  de  sig,  næsten  udgaaede  for  Proviant, 
frem  til  et  .  .  Be^ot.  AchtonFriis.369.  Noget 
Tøj  maatte  hun  .  .  have,  hun  var  næsten 
udgaaet  for   Kio\ei.AaDons.S.29.   man  har 

40  ikke  hamstret  nær  nok  .  .  for  du  skal  se,  det 
bliver  meget  værre,  vi  bliver  nok  udgaaede 
med  en  M.a.sse.  AaseHans.  RB. 25.  i  videre 
anv.:  (teatret  var)  udgaaet  .  .  paa  Direktør- 
emner. ilfMMSw.»S.i3<?.  Naar  (han)  kom  til- 
bage fra  en  af  sine  lange  Jagtekspeditioner, 
var  han  .  .  udgaaet  paa  Samtale  og  Dis- 
kussion. KBlixen.  AF. 161.  10.4)  (1.  br.)  om 
ting:  som  er  blevet  slidt  ell.  forældet, 
antikveret   ved  (lang)   brug.   Hans  egen 

50  lyse  Paletot  var  jo  nok  lidt  ndgaaet.  O  Rung. 
PS. 31.  jf.  bet.  7:  forfaldne  Fabrikker,  for- 
faldne Tømmerpladser,  Brandtomter  og  ud- 
gaaede og  rustne  fritstaaende  Maskiner. 
ERode.MM.25. 

I.  Ud-gaaende,  et.  [-igåJana]  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  I.  Indgaaende;  især  ^)  I)  i  forb. 
som  for  udgaaende,  som  udtr.  for  udsejling 
af  havn,  fjord,  hjemligt  farvand;  især  i  forb. 
som  være  for  udgaaende,  om  skib  (sømand): 

60  paa  vej  ud  af  havn  osv.;  ogs.  om  tog,  flyve- 
maskine olgn.  Hvor  mange  ligne  ikke  den 
Søemand,  som  ligger  for  udgaaende  og 
nøler  i  L&nd.  NordBrun.(Theol.Maanedsskr. 
1804.1.702).    Skyerne    trak    ud    efter    som 


426 


ndgaaende 


Udganfi; 


426 


Sejlere,  der  havde  Ordrer  for  Udgaaende. 
Drachm.PV37.  han  er  for  Udgaaende. >S'c^eZ- 
ler.MarO.  \\  i  udtr.,  der  angaar  varer  paa  ud- 
gaaende skibe,  saavel  ved  Udgaaende,  som 
ved  Indgaaende  (o:  af  toldpligtige  varer), 
(var  der)  beregnet  et  lidet  Tillæg.  S ponneck. 
T.II.47.  især  i  fori.  som  fragt  (Scheller. 
MarO.),  havneafgift,  told  (Slange.ChrlV. 
59  (se  Indgaaende  sp.314*^^)),  toldklare- 
ring for  udgaaende,  o:  af  (for)  udgaaende 
varer,  henh.  skibe.  OrdbS.  ||  (dagl.)  i  videre 
anv.  m.  h.  t.  person:  i  færd  med  at  gaa  ud  til 
et  sted;  paa  vej  ud.  om  Foraaret,  naar  han 
(o:  en  vagabond)  var  for  Udgaaende  paa  sin 
første  Vandring,  og  om  Efteraaret,  naar  han 
var  for  Hjemgaaende  til  sit  Vinterhi.  LG 
Niels.VLM.6.  (han)  iførte  sig  .  .  Pels  og 
Skindhue  for  Udgaaende.  Nathans. MP.127. 
2)  (forkortelse  af  udgaaende  hyre  (se  u.  II. 
Hyre  2.2))  forskud  paa  hyre.  Letmatrosen 
havde  endda  faaet  en  Halvmaaneds  Ud- 
gaaende. Skjoldb.  S.  7  4.  OscJens.SL.103.  II. 
-gaaende,  part.  adj.  se  u.  udgaa  (især 
bet.  1.3,  2.1,  6.1,  d).  -g:aard,  en.  (i  bet.  3 
ogs.VdgåTå,  Tjig&(a)Tå).  (oldn.  utgaibT)  I) 
(dial.)  indhegning  til  svin  uden  for  huset.  UfF. 
2)  (dial.)  gaard,  der  ligger  langt  fra  lands- 
byen; spec.:  udflyttergaard.  VSO.  Heliodoros. 
Pigen fraÆthiopien.( overs.1893) .19 .  Feilb.  3) 
{efter  oldn.  utgarbr,  flt.  utgar6ar)  i  nord. 
mytologi  navn  paa  de  fjernt  fra  Midgaard 
liggende  egne  og  den  derværende  borg,  hvor 
jætten  Loke  (Udgaardsloke)  bor.  *  Lokes  Gift 
af  Udgaard,  |  Er  paa  din  Tunge.  Ew.(1914). 
in.29.  Æventyret  om  Thors  Besøg  i  Ud- 
gaard. Grundtv. Vdv.Y.627.  NMPet.Myth.306. 
Udgard:  Ew.(1914).in.84.  Utgard:  Oehl. 
XXIX.50.  Utgaard.  Ew.(1914).1.280.  \\ 
hertil  navnet  paa  Loke  {ænyd.  V(r)gatiloch 
(Kalk.IY.686),  glda.  Wgartilok  (smst.V.1142), 
mlat.  Ugarthilocus  (Saxo.GestaDanorum.I. 
(1931).245),  oldn.  Utgarbaloki):  Udgaards- 
(Grundtv.Udv.Y702.  NMPet.Myth.361)  ell. 
(nu  sjældnere)  Udgaarde-  (smst.307),  Ut- 
garde-  (Oehl. IH. 178.  Grundtv. Mytologi. 
(1808). 33.  Fabricius.  D.L121),  U t gaard e- 
(Ew.(1914).1.296)  Loke.  -gade,  en.  (sj.) 
gade  i  udkanten  af  en  by  ell.  en  gade,  der 
fører  ud  af  en  by.  Bagges. L.H. 280.  -gam- 
mel, adj.  (ænyd.  d.  s.,  sv.  utgammal,  fsv. 
utgamal,  no.  utgammal,  -gammel;  jf.  ud- 
aldret;  ikke  i  rigsspr.}  egl.:  saa  gammel  at 
man  er  udlevet,  udslidt  olgn.;  meget  gammel; 
ældgammel.  Moth.G77.  „Bruges  kun  om  Men- 
nesker og  CreatvLTer.''  JHSmidth.Ords.168. 

Udgang,  en.  ['uSigaq,']  flt.  -e.  (æda. 
wt  gang  (DGL.II.124),  oldn.  utgangr;  vbs. 
til  udgaa  (og  gaa  ud^) 

I)  til  udgaa  1  (og  gaa  ud^;  det  at  gaa 
ud;  gang  ud  fra  et  sted  (især:  hjem-,  til- 
holdsstedet); i  ssgr.  ogs.:  det  at  opholde  sig 
uden  for  huset,  ude  i  det  fri  (se  Udgangs-  1.2 
samt  Udgangs-mand,  -pige^.  I.l)  til  udgaa 
1.1.   II   (foræld.)  om  udvandring  fra  et  sted 


(land).  Jødernes  Udgang  af  Ægypten.  Nyerup 
Rahb.1.90.  OMøll.GK.65.  \\  det  at  gaa  ud  af 
et  hus,  tilholdssted;  ogs.  (jf.  bet.  6.i^;  lejlighed 
til  at  forlade  et  hus;  (nu  sj.)  tur  ud  til  et  sted 
(mods.  hjemturen).  Høysg.S.244.  Det  er  ikke 
godt  for  Dig,  at  trine  anden  Gang  ind  ad 
min  Port,  (jeg  kunde  sigte  bedre,  saa)  at 
Benene  ikke  vilde  staae  Dig  bi  til  Udgang. 
PMøll.(1855J.II.20.  Bygningen  staar  i  Lue 

10  paa  alle  Kanter.  Flose,  Mordbrændernes  An- 
fører, træder  hen  til  Døren  og  tilbyder  Njal 
Udgang.  Goldschm.L352.  (hun)  kom  . .  jævnlig 
over  til  dem  på  sin  Udgang  eller  Hjemgang. 
Hjort.KritLit.il. XVI.  jf.  bet.  1.2:  Tanken  om 
Lig  og  deres  Udgang  af  Grave.  Ing. Levnet. 
1.210.  især  i  forb.  din  indgang  og  din  ud- 
gang, (bibl.,  kirk.)  hele  din  færden;  alle  dine 
veje.  han  er  kommen  for  at  bedrage  dig,  og 
for  at  vide  din  Udgang  (1931  afvig.)  og  din 

20  Indgang,  og  at  vide  alt  det,  du  giøx. 2Sam. 
3.25.  Herren  skal  bevare  din  Udgang  og  din 
Indgang  fra  nu  af  og  indtil  evig  Tid.  Ps.121.8 
(jf.  Alterbog.  437  samt  Troels  L.Y  I  IL  67).  || 
(videre  anv.  af  foreg,  gruppe)  det  at  forlade 
sit  hjem,  tilholds-,  opholdssted  for  at  gaa  tur, 
aflægge  besøg,  besørge  ærinder,  gaa  ud  at  more 
sig  olgn.  ell.  (især  i  forb.  have,  tage  udgang^ 
det  at  forlade  et  arbejdssted,  fængsel  olgn.  med 
tilladelse  og  være  fri  for  tjeneste  osv.  en  vis  tid. 

30  Der  løber  Victor  derover,  hver  anden  Aften 
han  har  Udgang  fra  A-potheket.  S Mich.S. 159. 
Der  var  intet,  der  interesserede  hende  som 
detailleret  Beretning  fra  den  (sygeplejerske), 
som  havde  haft  „Udgang".  Bang. L.192.  Georg 
holdt  sig  godt;  fraregnet  et  enkelt  lille  Til- 
fælde var  der  aldrig  noget  i  Vejen  med  ham. 
Han  tog  Udgang  en  Dag;  Ditte  opdagede 
det  ved  at  hendes  pæne  Dug  var  forsvundet. 
AndNx.DM.IY183.  \\  (teat.,  1.  br.)  det,  at  en 

40  skuespiller  forlader  scenen  efter  at  have  fuld- 
ført en  scene;  sortie;  afgang  (l.i);  ogs.  billedl. 
ved  Teppets  Fald  eller  ved  en  Skuespillers 
Udgang  fra  en  Scene.  neib.Pros.YI.310.  naar 
(en  fransk  taler)  kan  afslutte  en  Frase  med 
en  fiot  Runding  og  ligesom  paa  et  Theater 
„tage  en  god  Udgang",  førend  han  gjør  en 
Pause,  klappes  der  atter.  Watt.PF.148.  Pol. 
*ytl908.4(se  Indgang  sp.SlS").  ||  (m.  over- 
gang til  bet.  6.3 ;  jf.  Udløb  l.i ;  jæg.)  det,  at 

50  vildtet  kommer  frem  fra  sit  tilholdssted  (om 
aftenen).  vAph.(l772).III.  være  paa  ud- 
gang: DJagtleks.1326.  sidde,  skyde,  staa, 
stille  sig  paa  udgang,  om  jagtform,  hvor- 
ved jægeren  anbringer  sig  paa  de  steder,  hvor 
vildtet  gaar  ud  af  tykningen,  rævegrave  osv. 
VigMøll.HJ.25.  Frem.^'/il927.omslag.2.  1.2) 
til  udgaa  1.2  ||  (undertiden  m.  overgang  til 
bet.  4.3)  det  at  forlade  en  skole  (især:  efter 
endt   undervisning,  eksamen)    ell.   en   klasse 

60  (for  at  oprykkes  i  den  næste).  De  enkelte 
Prøver  afholdes  ved  Udgangen  af  de  Klasser, 
hvor  Undervisningen  i  det  paagældende  Fag 
ahlutte5.Bek.Nr.45*/il941.§7.  \\  (undertiden 
m.  overgang  til  bet.  4;  1.  br.)   om  udløsning, 


427 


Udsaii;^ 


lldfi^ang; 


428 


befrielse  ell.  udvej  af  nød,  tvang,  vanskelig- 
heder; (bibl,  hirk.)  om  opstandelse  fra  de 
døde  ell.  bortgang  fra  verden,  død.  to  Mænd 
talede  med  ham  (o:  Jesus),  hvilke  vare  Moses 
og  Elias  .  .  og  talede  om  hans  Udgang,  som 
han  skulde  fuldende  i  Jerusalem.  LMc.9.3i. 
Visd.7.5(se  u.  Indgang  I.2).  *Een  Udgang 
af  al  Trængsel!  |  Eet  Liv  i  Jesu  Christ! Zngi. 
RSE.VII.141.  *End  kan  en  Udgang  paa 
min  Nød  jeg  see.PalM.AdamH.I.205.  Han  10 
gik  i  denne  Tid  i  en  Slags  stille  Henrykkelse 
.  .  En  Stemning,  der  maaskee  ikke  var  saa 
meget  forskjellig  fra  den  Tilstand,  hvori 
religiøse  Martyrer  forventer  Udgangen  af 
dette  Liv.  JakKnu.S. 180.  \\  (nu  næppe  br.) 
om  udtræden  i  livet  (som  voksen),  (min  søns) 
nærforestaaende  Udgang  i  Yeråen.PNNye- 
gaard.S.161.  ||  (jf.bet.2;  relig.)  i  forb.  som 
aandens  udgang  fra  faderen,  om  heUig- 
aanden  som  stammende  fra  ell.  udsendt  af  20 
gud.  Moth.G55.  Mart.Dogm.395.  man  brugte 
.  .  ogsaa  (føniksbilledet)  om  Aandens  Ud- 
gang fra  Faderen.  C Koch.FF. 46. 

2)  (nu  1.  br.)  til  udgaa  2  (og  gaa  ud^.  2.1) 
til  udgaa  2.i.  Udgang  af  en  B.a.vn.  Fisker. 
SøO.  2.2)  til  udgaa  2.2:  det,  at  noget  træder 
frem  fra  et  (især:  lukket,  skjult)  sted  (og 
bliver  synligt);  det,  at  noget  (ligesom)  glider, 
vælder,  strømmer  ud;  udtræden;  udstrøm- 
ning; udløb.  Giv  ikke  vand  udgang  (1871:  30 
Tilsted  ikke  Vand  GiennemhTud).  Sir. 25. 27 
(Chr.VI).  *0  hvilke  slemme  Flatus!  .  .  Hvis 
de  ey  Udgang  faar,  |  Da  giør  de  meget  ont. 
Holb.Paars.121.  Ende-Tarmens  Udgang  (nu: 
f  remfald  j .  Mesnard.  Jordemoder  -  Skole,  (overs. 
l749).Fort.B2r.  Jeg  søgte  at  .  .  befordre  Ma- 
teriens Udgang  af  Saaret  ved  at  forbinde 
samme  saa  let  som  muligt.  BiblLæg.XV  1.13. 
jf.  udgaa  2.3:  (vi  vil)  være  betænkt  paa  at 
forekomme  Penges  Udgang  af  Landet.  ikfjK.  40 
1776.673.  sjælen  faar  en  snavset  udgang  af 
kroppen,  se  Sjæl  2.i.  ||  om  udløsning  (af  en 
indre  trang)  i  lyd,  tale.  hendes  Hoved  bøjede 
sig  tilbage,  som  om  hun  kun  i  denne  Stilling 
kunde  skaffe  Udgang  for  det  lange,  dybt- 
hentede  Snk.Blich.(1920). VI  11.78.  Den  gamle 
Smed  brummede  igjen  noget  uforstaaeligt 
Tøjeri,  der  dog  fik  en  artikuleret  Udgang  i 
Ordene:  —  Det  er  Fruentimmer,  der  volder 
det  A\tsa.mmen.Schand.TF.II.375. 

3)  om  sted,  punkt  ell.  basis,  grundlag, 
hvorfra  noget  udgaar  ell.  udspringer. 
3.1)  (nu  kun  i  ssgr.,  se  Udgangs-^  punkt, 
sted,  hvorfra  noget  begynder  en  bevæ- 
gelse, gang  olgn.,  ell.  hvor  noget  egentlig 
hører  hjemme,  sølvet  haver  sin  udgang 
(1871:  sit  Sted,  hvorfra  det  kommer;  1931: 
sit  Leie).Job.28.1  (Chr.VI).  jf.:  Dens  (0:  so- 
lens) Udgang  er  fra  Himmelens  ene  Ende 
(1931  afvig.).Ps.l9.7.  3.2)  (til  udgaa  3.2;  nu  eo 
næppe  br.)  afstamning;  udspring;  op- 
rindelse. Bethlehem  Ephrata  .  .  af  dig  skal 
udgaae  mig  En  til  at  være  Hersker  over 
Israel,  og  hans  Udgange  (1931:  Udspring) 


ere  fra  fordum,  fra  Evigheds  Dsige.Mich.5.1. 
3.3)  (til  udgaa  3.3-4  og  i;  1.  br.)  grundlag, 
hvorfra  noget  udvikles,  tager  sin  begyndelse; 
basis,  hvor  paa  der  arbejdes  videre,  den  Ud- 
vikling, der  saaledes  foregaar,  tager  ikke 
sin  Udgang  fra  et  enkelt  Punkt  i  Sjælen  for 
derfra  at  brede  sig  til  det  øvrige  Sjæleliv. 
Høffd.DF.lOO.  Komitéen  bestemmer  at  lave 
et  kunstigt  sprog,  hvis  udtale  nogenlunde 
bogstavret  er  som  den  skrives.  Komitéen 
sidder  i  København,  hvor  alle  mennesker 
taler  gammelkøbenhavnsk,  men  det  sprog 
kan  der  ikke  være  tale  om  til  udgang  for 
det  ny.  Ejortø.SL.24. 

4)  afslutning,  ende  olgn.  4.1)  i  al  olm., 
om  afslutning  paa  en  handling  ell.  et  forhold; 
nu  især  (m.  overgang  til  bet.  l.\)  i  forb.  som 
spille  til  udgang,  (^  ell.  kirk.)  spille 
postludium,  medens  menigheden  forlader  kir- 
ken. Amberg.349.  OrdbS.  4.2)  (jf.  gaa  ud  u. 
gaa  sp.549^^^)  slutning  ell.  sidste  del  af 
ord  ell.  (især)  af  skriftlig  ell.  mundtlig 
fremstilling  ell.  (metr.)  verselinie.  Ud- 
gangens svage  Lyd  i  eet  af  Virgils  (vers). 
Carst.(SkVid.V221).  Han  berørte  det  først 
i  Talens  Udgang.  MO.  Dronningens  Skikkelse 
behersker  Digtets  Vdgang.  Brandes.  XV  51. 
Versets  Vdgang.  Billeskov J.H. 1. 45.  kvinde- 
lig, mandlig  udgang,  se  kvindelig  4.8,  mand- 
lig 3.3.  II  (bogtr.)  et  afsnits  slutlinie,  der 
ikke  udfylder  hele  formatbredden.  Am- 
berg.I.230.  (bogens  indhold)  er  fordelt  med 
et  lille  Hundrede  Ord  paa  hver  Side,  med 
Masser  af  Udgange  og  Tankestreger.  Ægre- 
berg.P.102.  enhver  „Udgang"  i  Satsen  ærg- 
rede ham,  og  derfor  fyldte  han  den  ud  med 
runde,  graa  Klatter.  Bogtrykkerbladet.  1934. 
116.sp.2.  4.3)  (til  udgaa  9)  det,  at  et  tids- 
rum er  ved  at  afsluttes,  gaa  til  ende; 
det  tidspunkt,  da  et  tidsrum  udløber, 
ell.  sidste  del,  slutningen  af  et  tidsrum. 
en  Beleyring,  hvilcken  havde  sin  Anfang 
udi  Udgangen  af  Augusto.  Holb.Intr.1.495. 
en  ordentlig  Gasse-Beregning  .  .  skal  ind- 
sendes ved  hvert  Aars  Udgang.  Ordre.^ikf^.^ 
^*U1767.  (disse)  Creditbeviser  .  .  due  jo  ikke 
længer  end  til  Udgangen  af  l%^%.HCAnd. 
BC.IV.l.  Lov  .  .  om  Regulering  af  Svine- 
produktionen forlænges  til  Udgangen  af 
August  Maaned  IdSl.  LovNr. 86'/*  1936. §1. 
stk.l.  4.4)  (videre  udvikling  af  bet.  4.2,  jf.  ogs. 
ty.  ausgang)  CP  afslutning  paa  en  fore- 
teelse, der  udvikler  sig  ell.  forløber  gennem 
nogen  tid,  især  betragtet  m.  h.  t.  arten  ell.  re- 
sultatet, afgørelsen.  Dræber  mand  anden  af 
Nødværge,  og  dog  af  frygt  for  Sagens  Udgang 
undviger.  I)L.6 — 12 — 8.  mine  Folck  staaer 
og  venter  paa  Udgangen  af  Slaget. Holb.Ul. 
1 1.9.  *  Hvilken  Udgang  |  Fik  min  Moders 
Kjærlighed?  PaZM.Poes./.70.  en  herlig  Ud- 
gang paa  den  møisommelige  Vandring.  Kierk. 
V.120.  I  Gaar  sluttede  den  smukke  Udstil- 
ling af  Biler  .  .  Den  fik  en  værdig  Udgang. 
PoU/al926.1.sp.6.  en  Ulykke,  som  fik  døde- 


429 


Udgane 


Udgangsdas: 


430 


lig  lJåg&ng.JernhaneT.^'^/»1942.4.sp.4.  4.5) 
(til  gaa  ud  u.  gaa  37.4  slutn.)  ^  det  at 
vinde  en  af  de  regnskalsmæssige  af- 
delinger (å  et  bestemt  antal  points)  i  bridge 
(„game'^J,  hvoraf  der  skal  to  til  en  rubbert; 
egs.  spec.  om  erobringen  af  det  andet  ,,game" 
(og  dermed  rubbert);  ofte  i  forb.  som  faa 
(l.br.  gøre.  HKoppel.AuMionsbridge.(1923). 
72)  udgang,  spille  til  udgang  (o:  spille, 
indtil  en  af  parterne  faar  udgang),  melde  lo 
til  udgang  (o:  afgive  en  melding,  der,  hvis 
spillet  vindes,  er  tilstrækkelig  til  at  sikre  ud- 
gangen), den  ægte,  uforfalskede  Auktions- 
Bridge  uden  alle  Dikkedarer,  uden  de  100 
for  første  UågdkUg.  H Koppel. Auktionsbridge. 
(1923). 9.  Da  jeg  (o:  Johs.  Warburg)  i  sin 
Tid  oversatte  de  første  Love  om  Auktions- 
Bridge,  valgte  jeg  at  oversætte  Game  ved: 
Udgang.  Berl  Tid. "/,  1929.  Sønd.  2.  sp.  3.  han 
gik  lige  til  Udgang  med  tre  Sa.ns.  Branner.  20 
DK.20. 

5)  (sted,  hvorigennem  der  er)  lejlig- 
hed til,  mulighed  for  at  gaa,  komme 
ud.  5.1)  (jf.  bet.  l.ij  lejlighed,  adgang  til 
at  gaa  ud  fra,  forlade  et  sted  ad  en 
vis  (dertil  beregnet)  passage,  dør  osv. 
Imellem  Søllerne  er  Udgang  til  Haven.  Heib. 
Poet.VII.201.  Den  unge  Mand  .  .  vilde  slaa 
ind  paa  en  Sti,  der  førte  til  en  Laage 
med  Udgang  til  M.a,iken.Schand.F.117.  Bre-  30 
den  af  (portene)  var  fyrretyve  Alen,  til  Ud- 
gang (Chr.VI:  udfartej  for  hans  mægtige 
Hære.Jud.l.S.  5.2)  vej,  gang  olgn.,  der  er 
anlagt,  bygget,  beregnet  til  passage  ud 
fra  et  sted;  port,  dør  olgn.,  gennem  hvil- 
ken man  kan  passere  ud.  Ingen  maa 
have  enten  Port,  Dør,  eller  Udgang,  eller 
Vinduer,  eller  Udsigt  der,  som  hånd  ingen 
Fortog  haver.  Z)L.5 — 10 — 56.  Huuset  havde 
en  hemmlig  Udgang  til  en  Gade,  som  var  40 
langt  fra  den  rette  Port  og  Ordentlige  Ind- 
gang. Paus.CU.II.204.  (Loke)  skiulte  sig  paa 
et  Fjeld,  og  havde  fire  Udgange  paa  sit  Hus. 
Grundtv.Mytologi.(  1808). 127 .  et  Værelse  med 
kun  een  Vdg&ng.  ErlKrist.DH.213.  en  klog 
ræv  har  flere  udgange  olgn.,  se  I.  Ræv  2.2. 
r>^,  foræld.:)  Udgang  eller  Udfald  .  .  Com- 
munication  fra  den  indadgaaende  Vaaben- 
plads  med  Værkerne;  den  lukkes  ved  Ud- 
gangsbarrieren.  MilTeknO.  5.3)  (1.  br.)  m.  h.  t.  50 
naturforhold:  en  af  de  givne  forhold  be- 
stemt, muliggjort  passage,  vej  ud  fra  et 
sted;  ogs.  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  4:) 
om  det  sted,  hvor  man  forlader  et  vist 
omraade  (især  en  skov),  hvor  omraadet 
holder  op.  Dalen  har  Udgange  mod  Syden 
og  Norden.  Bagges. L.1. 359.  *I  Skovens  Ud- 
gang paa  en  gammel  Sten  |  Jeg  satte  mig. 
Grundtv.PS. 1. 327.  hun  reiste  sig  og  .  .  nær- 
mede sig  Udgangen  af  Stien.  fng.LB.1 1. 98.  éo 
Man  er  saa  (o:  ved  Vallekilde)  naaet  til 
Udgangen  af  Odsheiied.  AarbTurist.1931.29. 

6)  (jf.  bet.  4  og  6.3;  bibl.,  foræld.)   sted, 
der  danner  den  yderste  grænse  for  en 


linie  ell.  et  omraade.  Manasse'  Lande- 
mærke er  Norden  for  Bækken,  og  dets  Ud- 
gang (Chr.VI:  udgange^  er  (1931:  Grænsen 
ender)  ved  Havet.  Jos.  27. 9.  fordi  det  er 
en  Skov,  skal  du  hugge  den  af,  og  dens 
Udgange  skulle  høre  dig  til  (1931:  det 
(skal)  tilfalde  dig  med  Udløberne  derfra^. 
smst.17.18. 

adgange,  v.  se  udgaa. 

Ildgangs-,  i  ssgr.  ['ubgaris-]  foruden 
de  ndf.  særligt  behandlede  ssgr.  kan  nævnes 
flg.:  I)  af  Udgang  1.  I.l)  i  betegnelser  for 
hvad  der  angaar  ture  ud  fra  hjemmet,  op- 
holdsstedet for  at  spadsere,  more  sig,  aflægge 
besøg  olgn.,  fx.  Udgangs-kammerat,  -vejr  og 
betegnelser  for  paaklædning,  der  bruges  ved 
saadanne  lejligheder  (mods.  hjemme-,  daglig-, 
arbejdstøjet),  som  Udgangs  -  dragt ,  -jakke, 
-kluns,  -klædt,  -paaklædning,  -puds,  -tøj; 
spec.  i  betegnelser  for  hvad  der  angaar  saadanne 
ture,  foretaget  af  personer,  der  (ellers)  er  for- 
pligtet til  at  opholde  sig  i  et  hus,  fx.  Udgangs- 
fange  ogr  Udgangs-aften, -søndag.  1.2)  (landbr., 
især  foræld.)  i  betegnelser  for  husdyr,  der  til 
stadighed  opholder  sig  ude  i  det  fri,  fx.  (foruden 
Udgangs-øg,  se  ndf.)  Udgangs-bæst,  -dyr, 
-faar,  -hest,  -krikke.  2)  til  Udgang  2  i  fagl. 
betegnelser  for  hvad  der  angaar  udstrømning, 
udstraaling  olgn.,  fx.  Udgangs-aabning,  -løb, 
-retning,  -tap,  -ventil.  3)  til  Udgang  3. 
3.1)  i  betegnelser  for  hvad  der  angaar  start- 
punktet for  en  bevægelse,  rute,  ledning  olgn., 
fx.  Udgangs-havn,  -lejr,  -sted  og  Udgangs- 
hastighed,  -spænding  ofl.  3.2)  (især  fagl.)  til 
Udgang  3.2,  om  hvad  der  danner  grundlag  for 
ell.  begyndelsen  til  en  udvikling,  proces,  et  ar- 
bejde, en  fabrikation  olgn.,  fx.  Udgangs-farve, 
-form,  -legering,  -materiale,  -meridian,  -stof, 
-størrelse,  -substans,  -tilstand.  4)  (1.  br.)  til 
Udgang  å,  om  hvad  der  danner  afslutningen 
paa  noget,  fx.  Udgangs -aar,  -aarhundrede, 
-stavelse,  -billet,  en.  [1]  billet,  der  tillader 
en  udgang  ell.  bortrejse  fra  et  sted;  billet,  der 
giver  en  ret  til  at  gaa  ud  og  komme  ind  igen 
uden  at  løse  ny  billet.  Amberg.  Udgangs- 
billetter uddeles  ikke. Adr.^y3l843.1.sp.2.  \\ 
nu  kun  (spøg.)  i  forb.  som  tage  udgangs- 
billet, fjerne  sig,  stikke  af,  løbe  bort  fra  et 
sted,  især  et  sted,  hvor  man  har  forpligtelse 
(til  at  være,  arbejde);  ogs.  (især  tidligere): 
forlade  verden;  dø;  tage  billetten.  Bøgh.DD. 
1866.186.  *Gedalia  .  .  |  Har  endelig  taget  en 
Udgangsbillet.  |  .  .  han  er  stukket  a'.  VKor- 
fitsen.PE.75.  han  mistede  . .  saadan  en  Bunke 
Blod,  at  han  .  .  nær  havde  taget  Udgangs- 
billetten med  det  Samme.  C Møll.Turistkom- 
pagniet.(  1889). 185.  nogle  Plage  havde  taget 
Udgangsbillet,  men  blev  indfanget.  Poi."/« 
1934.Sønd.20.sp.2.  -bon,  en.  [4.i]  (kirk.) 
bøn,  som  afslutter  gudstjenesten.  Martin A 
Hans.JR.12.  -dag,  en.  [1]  dag,  hvor  en 
person  har  udgangstilladelse;  ogs.:  fridag.  Pi- 
gen .  .  havde  havt  Udgangsdag.  Tops. ///. 
398.  (et)  Lem  fra  Arbejdsanstalten  . .  besøgte 


431 


Udgangsdør 


Udgangs  vinkel 


432 


hende  paa  sine  Udgangsdage.Po»i.jP.7.34. 
-dør,  en.  [1,  6]  (jf.  -portj.  *Her  var  hun 
inde.  Alle  Udgangs-Døre  |  Var  lukket  af. 
Hrz.II.281.  *En  daarlig  Svend,  som  søger 
Udgangsdøren  |  i  muntert  Lag  og  under 
lystig  Skæmt.  Drachin.DD.83.  -forbud,  et. 
[1]  forbud  (under  undtagelsestilstand  olgn.) 
mod,  at  indbyggerne  i  en  by  forlader  deres 
huse  (især:  i  envis  del  af  døgnet).  Linne- 


mer,  har  sin  oprindelse,  udspringer,  ell.  om 
punU,  hvor  et  arbejde,  en  udvikling,  tanJce- 
rælcke,  undersøgelse,  fremstilling  osv.  begynder, 
sættes  i  gang,  ell.  om  hvad  arbejdet  osv.  har 
som  basis,  grundlag;  ofte  i  forb.  m.  f  or.  ♦Endt 
er  Kredsløbet.  Aaret,  der  hviled',  |  Til  Ud- 
gangspunktet igjen  er  ilet.  |  —  Naturen  fødes 
igjen  hvert  A&r.Hrz.D.IY155.  ved  at  gjøre 
sig  til  det  egentlige  Udgangspunkt  for  Ver- 


mann.NF.108.  -hnl,  et.    I)  [1,6]  (1.  br.)  lo  denshistorien,  ved,  hvis  det  lod  sig  gjøre, 


hul,  der  danner  udgang  fra  et  dyrs  hule. 
(billedl.:)  Der  er  ikke  Tvivl  om  at  (Rasmus) 
Nielsen  aldeles  har  tabt  Slaget,  alle  hans 
Udgangshuller  ere  blevne  forsigtigt  stop- 
pede, brandes.  Br.  7. 265.  2)  [2]  (jf.  Udskud 
1.2,  Udslag  2.1 ;  jæg.)  det  hul  paa  et  skudt 
dyr,  hvorigennem  projektilet  er  passeret  ud. 
DJagtleks.1328.  3)  [2]  (fagl.)  hul,  hvorigen- 
nem vædske,  damp  olgn.  kan  strømme  ud. 
Ursin.D.139.  -hætte,  en.  [2]  (jærnb.)  ud- 
gangsrørets  (-rørenes)  øverste,  i  skorstenen 
udmundende  parti  paa  lokomotiv;  udgangs- 
potte. SaVXY.990.  -kolamne,  en.^  [4.2] 
(bogtr.)  spidskolumne.  Selmar.^137.  -linie, 
en.  [4.2]  (bogtr.).  Udgangslinjerne  udfyldes 
med  K\a,dT&teT.Selmar.^55.  Bogvennen.1928. 
28.  -lov,  en.  [1]  d.  s.  s.  -tilladelse,  de  ær- 
værdige Fædre  (fra  klosteret),  der  havde 
Udgangslov,  sværmede  .  .  ned  ad  Bjerget. 


med  sig  at  begynde  den  positive  Tidsregning. 
Kierk.XIII.53.  Frankrig  .  .  er  Udgangs- 
punktet for  alt  Aandsliv  i  Middelalderen 
siden  Aar  1000. Rubow.  (Tilsk.  1928. 1. 355). 
Plan  Fugeflade,  der  .  .  anvendes  som  Ud- 
gangspunkt for  Stenens  Kugmng.  Priskurant 
f. Stenhuggerfaget. (19 38). 12.  Bogen  tager  sit 
Udgangspunkt  i  den  klassiske  Teori  om 
.  .  Tankelivet.  PoL^%294i.9.sp.4.  -replik, 
20  en.  [1]  (teat.).  Saa  forlangte  Helten,  at  hele 
hans  Rolle  skulde  kun  være  Udgangs- 
repliker,  for  dem  klappede  man  a,LHCAnd. 
(1919). IV.  110.  Schand.F.336.  -rør,  et.  [2] 
(fagl.)  rør,  hvorigennem  en  vædske,  damp 
olgn.  kan  strømme  ud;  spec.  (jærnb.):  det  rør, 
der  fører  spildedampen  fra  cylindrene  ud  i 
skorstenen  paa  et  lokomotiv.  DampLok.58. 
-salme,  en.  [4.i]  (kirk.)  salme,  der  afslutter 
gudstjenesten.  P Severinsen. Da.  Salmedigtning. 


Bille.  Italien.  1 1. 164.    en    Strejfer    oppe    ha,  30  (1904). 77. -»pilf  et.  [4t.i]  (ænyd.  d.  s.)  spec. 


Fattiggaarden  har  faaet  Udgangslov.  KrJens. 
DF.44.  »mand,  en,  (jf.  Udgangs-  I.2  samt 
Skovgangsmand;  sj.)  person,  der  er  hjemløs, 
lever  som  omstrejfer,  vagabond,  røver.  *To 
Mænd  kom  der  imod  mig;  de  saae  ud  |  Som 
hungrige,  forkomne  Udgangsmænd.  Pecfce. 
DE.76.  *Vi  foer  til  Bys,  vi  Udgangsmænd,  | 
og  Sol  saa  Blod  paa  vore  Økser.  M adelung. 
ipyreham.(1921).65.    -ord,   et.   (1.  br.)    I) 


J^:  efterspil  (3);  postludium.  ÉAbrah.(Biogr 
L.HV.382).  -station,  en.  [3]  (fagl.)  station, 
hvorfra  tog  (forbindelse)  ell.  anden  trafikrute  ell. 
telefon-,  telegrafforbindelse  udgaar.  DSB.Tog- 
regl.32.  MeddRytt.72.  -stilling,  en.  [3]  spec. 
om  den  legemsstilling,  en  person  indtager  ved 
paabegyndelsen  af  visse  sportsøvelser,  signa- 
lering olgn.  Idrætsbladet.''/3l935.3.sp.l.  Medd 
Rytt.118.  -tal,  et.  [2.2]  spec.  (fys.):  det  antal 


[3.3]  udtalelse,  citat  olgn.,  der  danner  grund-  40  kilogramgrader,  der  pr.  time  og  pr.  kvadrat- 


lag, udgangspunkt  for  en  udredning,  frem- 
stilling. Hørup.I.212.  2)  [4.2]  det  sidste  ord  i 
en  passus,  verselinie  olgn.  Billeskov J. HI. 46. 
-pige,  en.  [1]  (nu  kun  dial.)  (tjeneste)  pige, 
der  er  besheftiget  ved  arbejdet  i  marken, 
stalden  osv.  Bagges. DV.XI. 336.  Feilb.  TJfF. 
-pille,  en.  [4.2]  (jf.  I.  Pille  2.2 ;  bogtr.,  nu 
sj.).  S&B.  -port,  en.  [1, 6]  (jf.  -dørj.  Ud- 
gangsporten mod  Nytorv  blev  lukket  med  en 


meter  ved  straaling  og  luftberøring  fraføres 
overfladen  ved  1°  temperaturforskel  ml.  denne 
og  luften.  Suenson.B.II.203.  -tilladelse, 
en.  [1]  (jf.  -\o\)  tilladelse  til  at  forlade  et  hus 
(hvor  man  har  pligt  til  at  opholde  sig).  Drachm. 
F. 11.214.  Lemmerne  i  en  Stiftelse  kan  have 
.  .  Udgangstilladelse  en  Gang  om  Ugen.Sv 
Claus.ER.24.  -told,  en.  [1]  (foræld.)  told  af 
udgaaende  varer;  udførselstold.  vAph.(l759). 


forsvarlig  Sl&a,. Riget."/i2l912.4.sp.2.   -pot-  50  MO.  -tur,  en.  [1]  (frihed  til  at  gaa)  en  tur 


te,  en.  [2]  (jærnb.)  d.  s.  s.  -hætte.  Sal.XI. 
956.  -protokol,  en.  se  u.  Protokol  4. 
-punkt,  et.  [3]  det  punkt,  hvor  en  bevægelse 
(fx.  vandring,  rejse)  begynder,  starter,  ell.  det 
sted,  hvorfra  en  linie,  ledning,  forgrening, 
redskabsdel  osv.  udgaar.  *Som  tvende  Strøm- 
me har  vi  hidtil  søgt,  |  Hver  fra  sit  eget 
Udgangspunkt,  at  mødes.  Hrz.D. III. 209. 
Drejer.BotTerm.139.  istedenfor  at  komme  op 


ud  fra  et  sted,  hvor  man  har  pligt  til  at  opholde 
sig;  ofte  i  forb.  have  udgangstur.  de  to 
(bager) JomiineT  .  .  besøgte  ham,  hver  Gang 
de  havde  Vdgangstom. VKorfitsen.GM.  127. 
*jeg  gik  paa  Livet  med  Amanda,  |  hver 
engang  hun  havde  Udgangstur.  Harper  i  Luf - 
ten.Yinterrevyen.1893. 17 .  tage  (sig  en)  ud- 
gangstur, stikke  af;  tage  udgangsbillet.  KG 
Brøndst.F.129.  Bavianerne  .   .  havde  taget 


i  Vognen,  dumpede  ^A«n)  ned  til  sit  Udgangs- 60  Udgangstur  til  Skoven  (0:  fra  en  zoologisk 


punkt,  nemlig  3oxden.VKorfitsen.EV.  6.  en 
Forsinkelse  i  Storkerejserne  helt  ned  til  Ud- 
gangspunktet i  '^a.tSi\.NaturensV.1945.100.  \\ 
i  videre  anv.,  om  sted,  hvorfra  noget  stam- 


have).Pol.yil941.3.sp.2.  jf.:  med  d'Herrer 
derinde  til  at  kriges  og  regere,  ha'de  Hu- 
møret snart  ta'et  sig  en  Udgangstur.  Ztrfc. 
B.106.  -vinkel,  en.  [2]  spec.  ^^  den  vin- 


433 


JJdgsing»øg 


Udgift 


434 


kel,  som  projektilets  retning  ved  udgangen  af 
hiets  munding  danner  med  et  vandret  plan 
gennem  mundingen.  MilTeknO.  Skydeinstr.7. 
•Øgf  et.  [1]  (glda.  vdgangs  øck ;  jf.  no.  dial. 
utganger,  gammel  hest,  og  Rakker-,  Skovøg 
samt  Helmisseøg  og  Helmisse  2;  dagl.)  gam- 
mel hest,  som  maatte  gaa  ude  i  mark  og 
skov  hele  aaret  (da  man  ikke  vilde  ofre  foder 
paa  den);  derefter  i  al  olm.,  om  gammel, 
udslidt,  elendig  hest,  krikke.  Junge.75.  *Paa  i"o 
Bakken  græsser  et  Vdgangsøg.  Kaalund.179. 
Halleby.179.222.  i  sammenligninger:  Jeg  seer 
ud  som  et  gammelt  Udgangsøg,  der  har 
havt  fri  Kost  Vinteren  over  i  Skoven. 
Winth.Vin.80.  ThorLa.MF.34.  \\  Ulledl, 
om  gammel,  alder domssvækket  person  ell.  om 
udueligt,  nytteløst  menneske.  JHSmidth.Ords. 
168.  Det  var  interessant  nok,  hvis  man 
kunde  faae  et  eller  andet  litterairt  Udgangsøg 
til  at  tælle  op  i  Eventyr,  Sagn,  Folkeviser,  20 
Mythologier,  om  det  oftere  er  en  Pige  der 
er  troløs  eller  en  'M.a.nd.Kierk.1.348.  Gyr 
Lemche.S.IV.264.  (sjældnere)  om  ting  ell.  for- 
hold: mine  Udtryk  (i  Saxo-oversættelsen  er) 
bedre  .  .  end  (recensentens)  høitravende, 
stivbenede,  angbrystige  Udgangsøg,  som 
gaae  paa  Næsen,  saasnart  de  støde  paa  en 
Smule  Brink  (0:  vanskeligt,  knudret  sted). 
Grundtv.LSk.26(jf.  PM0ll.II.8O).  (han)  hav- 
de siddet  .  .  ude  paa  en  frederiksbergsk  30 
Sangerindeknejpe  og  hamret  paa  et  gammelt 
Udgangsøg  af  et  Instiument.  Pont. HK.IO. 

IJd-gB.'ve,  en.  (efter  ty.  ausgabe ;  vbs.  til 
udgive)  I)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  2) 
det  at  udgive  et  skrift  olgn.;  udgivelse,  (hans) 
høie  Alder  .  .  maae  (man)  ønske  ikke  skal 
standse  Udgaven  af  de  betydelige  Arbeider, 
han  har  for.  FrSneed.1. 142.  Grundtv.Breve.94. 
min  Fader  var  mest  i  Kiøbenhavn,  hvor  han 
sørgede  for  vores  Ophold  ved  nogle  Skrivters  40 
Udgave.  PNNyegaard.  S. 6.  2)  (jf.  Edition^ 
trykning  og  udsendelse  af  et  værk  (i  eet  ell. 
flere  bind)  i  en  bestemt  tilrettelægning,  typo- 
grafisk opsætning,  bestemt  format,  udstyr  osv. 
i  et  vist  antal  eksemplarer  (ad  een  eU.  flere 
gange,  jf.  Oplag  4);  konkr.:  indbegrebet  af 
alle  de  saaledes  trykte  eksemplarer  ell.  et  en- 
kelt eksemplar  heraf;  ofte  spec.  om  saadan 
publikation,  der  besørges  af  en  anden  end  for- 
fatteren, ell.  som  (op)trykker  en  ældre  tekst  i  50 
bearbejdet,  kommenteret  form.  Texten  i  denne 
Udgave  er  Uptons,  men  kritisk  behandlet 
efter  Yanånter.  FrSneed.I.513.  Deres  versi- 
ficerede Udgave  af  mine  Eventyr.  HCAnd. 
Breve. 11.593.  Der  er  .  .  planlagt  en  samlet 
Udgave  af  alt,  hvad  Nietzsches  Haand  har 
nedskrevet:  Værker,  Udkast,  Breve. Eoos. 
Nietzsche.  (1937).  18.  Dansk  Retskrivnings- 
ordbog .  .  Tredje  Udgave,  femte  Optryk. 
Glahder.( bogtitel. 19 46).  han  ejer  en  sjælden  e'o 
udgave  af  „Peder  Paars"  j  ||  om  hvert  af  de 
indholdsmæssigt  forskellige  tryk  af  en  avis, 
et  tidsskrift,  der  udgives  paa  forskellige  tids- 
punkter af  dagen,  ell.  enkelt  eksemplar  heraf. 

XXV.    RcDtrykt  "/^  1949 


nyheden  er  ikke  kommet  med  i  avisens  før- 
ste udgave  i  morges  \  Evadhedder det? (1947). 
400.  alle  er  fordybet  i  Bladenes  Aften- 
udgave. JFJens.  OM.  i<?4.  3)  (jf.  Lomme- 
udgave 2)  overf.  anv.  af  bet.  2,  især  om 
eksemplar,  form,  skikkelse,  varidtion  olgn.; 
ofte  efter  præp.  i:  Stativer  til  at  anbringe 
Cycler  i  findes  i  forskellige  Udgaver.  Cyclehb. 
94.  (Senecas  ord)  der  i  hans  (0:  Holbergs) 
Udgave  lyder:  (osv.). Billeskov J.H. 1. 202.  Fars 
Bryllupskjole  gaar  ikke  mere  igen  i  grønlig 
Udgave  ved  Sølvbryllupet.(SociaWem."/»2946. 
12.sp.6.  i  forb.  m.  flg.  af:  Den  sneebedækte 
Vold  syntes  mig  en  stereotyp  Udgave  af 
Alperne.  HCAnd.F.38.  den  deiligste  og  meest 
fortryllende  Udgave  af  menneskelig  For- 
nemhed. Zierfc.P.Z/,2.287.  Niels  lignede  .  . 
en  ganske  lille  Udgave  af  en  Gaardmand. 
JVJens.NH.l7.  -gUt,  en.  flt.  -er  ell.  (ikke 
i  rigsspr.)  -e  (jf.  Høysg.AG.47  og  Feilb.). 
iglda.  d.  s.,  fsv.  utgipt;  efter  mnt.  utgift; 
vbs.  til  udgive;  jf.  -gave)  i)  f  udgivelse  af 
skrift  olgn.;  ogs.  udgave  (2).  nærværende 
Skriftes  Udgiit.  LTid.  1738.285.  Af  denne 
Bog  har  mand  siden  seet  8  Udgifter.  sms<. 
414.  2)  (mods.  Indtægt  2;  om  forb.  m.  Ind- 
tægt se  u.  Indtægt  2)  egl.:  det  at  udrede, 
præstere  en  ydelse  (af  økonomisk  værdi);  ud- 
redelse; udbetaling;  ogs.:  penge  til  betaling  af 
noget.  Andre  krympe  sig  ved  alle  slags  Ud- 
gifter, som  de  selv  maa  see  eller  udtælle. 
Holb.Ep.V'.103.  *(Juppiter,  der)  uden  at 
det  kosted  ham  |  En  Skillings  Udgivt,  giorde 
tam  I  Den  hele  Vildpark  af  Gndindex.Bag- 
ges.II.241.  *Begeistret  Udgift  af  den  sidste 
Hvid,  I  For  hvilken  expansivt  man  fast  har 
pantsat  Skioiten.  Heib.Poet.IX.386.  De  Ud- 
gifter, som  vare  nødvendige  ved  denne  Lei- 
lighed,  kunde  hun  reqvirere  paa  hans  Contor. 
Gylb.XII.80.  II  nu  næsten  kun:  det  at  have 
en  bekostning,  give  penge  ud  ell.  (især)  (det 
regnskabsmæssige  indbegreb  af)  de  summer, 
der  i  et  vist  tidsrum  udredes  til  bestridelse  af 
(ved  husførelse,  en  virksomheds  drift  osv.) 
paaløbende  omkostninger;  ogs.  om  hver  enkelt 
af  disse  summer,  regnskabsposter;  (dial.)  spec. 
om  skatter  og  afgifter  (Feilb.).  Har  du  reen- 
skrevet  Copien  af  forrige  Uges  Udgifter? 
Holb.Stu.1 .4.  det  nye  Bind  (o:  til  en  salmebog) 
var  en  aldeles  overflødig  Vdgiit.Kierk.VII. 
416.  Videre  fortalte  han  om  sin  store  Ud- 
gift med  den  sorte  Silkehat.  (S'c/iand.B*S'.3^7. 
afholde,  bestride  en  udgift,  se  afholde  2 
slutn.,  bestride  2.2;  faste  (Bl&T.),  løbende 
(se  løbe  sp.515^),  staaende  (PEdvFriis.S. 
277),  uforudsete  (Wolfh.MarO.554)  udgifter; 
have  udgift(er)  af  ell.  (1.  br.)  med  en,  have 
bekostninger  for  ens  skyld.  Det  manglede  blot, 
at  De  skulde  have  Udgifter  med  mig.  Knud 
And.HH.159.  sidde  (se  II.  sidde  b.\),  sætte 
sig  for  (0:  forpligte  sig,  binde  sig)  for  store 
udgifter:  Republiken  selv  har  sat  sig  for 
en  betydelig  Række  uproduktive  Udgifter. 
Østrup.T.245.  sætte  en  ell.  sig  i  udgift(er), 

28 


435 


IJdgift- 


ndgive 


436 


bevirke,  foranledige  at  en  anden,  henh.  en  selv 
maa  bekoste  noget,  give  penge  ud.  Schand.BS. 
315.  Jensen  vilde  godt  ofre  lidt  paa  at  ligge 
og  sidde  godt,  de  to  eneste  Fornødenheder 
han  satte  sig  i  Udgift  ioT.FrPoulsen.MD.31. 
han  (vilde)  ikke  .  .  sætte  Familien  i  Udgift. 
OThyreg.B.252.  føre  til  udgift,  Y  bogføre  som 
udgift,  paa  udgiftssiden.  Moth.F448.  Høysg. 
S.42.  Bl&T.  II  billedl,  især  m.  h.  t.  hvad  der 
forbruges  i  og  udskilles  af  legemet.  Legemets 
Indtægt  og  Udgift.  PawMTO.295.  Hvilken  Ud- 
gift .  .  er  det  ikke  for  Hjortens  Organisme 
hvert  Aar  at  ansætte  saadan  et  Par  kæmpe- 
mæssige OTpsatser.  NaturensV1914.91.  se  ogs. 
Indtægt  sp.534^^  -gift-,  i  ssgr.  se  Udgifts-. 
I.  -gifte,  et.  (mods.  I.  Indgifte;  sj.)  det 
at  gifte  sig  med  en  person  uden  for  ens  slægt, 
kaste  osv.  EdvLehm.(GadsMag. 1927 .302).  II. 
-jgifte,  V.  (penyd.  d.  s.,  fsv.  utgipta;  jf. 
gifte  ud  u.  II,  gifte  l.i ;  nu  sj.)  bortgifte;  i 
pass.  ogs.:  udtræde  af  et  fællesskab  ved  gifter- 
maal.  Matth.22.30(Chr.VI;  se  u.  bortgifte^, 
nu  havde  Kong  Olav  udgiftet  (origJ.304: 
giftet j  alle  sine  Søstre. Grundtv.Snorre.'242. 
Om  Børn,  der  er  udgiftet  af  Fælliget.  Z)(?L. 
Overs.1.8. 

Udgifts-  i  ssgr.  fUdgift-,  se  u.  Udgifts- 
side^, (især  Y,  emb.)  af  Udgift  2,  foruden  de 
ndf.  medtagne  bl.  a.  Udgifts-afholdelse,  -be- 
regning, -besparelse,  -bilag,  -budget,  -dag, 
-fordeling,  -journal,  -konto,  -liste,  -ordre, 
-overslag,  -post,  -restance,  -stigning,  -bog, 
en.  {ænyd.  d.  s.;  nu  1.  6r.)  regnskabsbog  for 
udgifter.  Moth.G161.  Holb.DH.II.25.  Skuesp. 
XII.12.  MO.  se  ogs.  u.  Indtægtsbog.  f  -sed- 
del, en.  {ænyd.  d.  s.,  om  udleveringsseddel) 
seddel  med  angivelse  af  udgifter,  der  er  betalt 
ell.  skal  betales.  Graah.PT .11.162.  at  tage 
(husbestyrerindens)  Vifte,  eller  hendes  Ud- 
GiftsSedler  op,  naar  .  .  hun  tabte  dem. 
Ew.(1914).IY306.  -side,  en.  (ogs.  Ud- 
gift-, KFabricius.(Tilsk.l938.I.315)).  side  i 
en  kassebog  olgn.,  hvorpaa  udgifterne  opføres; 
ogs.  (især  i  best.  f.)  som  fællesbetegnelse  for 
alle  udgifterne  i  en  regnskabsmæssig  opstilling, 
opgørelse.  VVed.BB.154(se  u.  Indtægtsside). 
Forrentningen  af  Statsgældens  c.  130.000.000 
Rdlr.  slugte  c.  6.750.000  af  Budgettets  c. 
14.260.000  Rdb-.,  og  Følgen  var  naturligvis, 
at  der  ivrigt  spejdedes  efter  Reduktions- 
muligheder  paa  Udgiftssiden.  y^aCoMr.DIf. 
11.305.  II  billedl.  Enten  et  Menneske  sulter 
eller  indtager  Føde,  ere  Udgiftssidens  Hoved- 
poster de  summe.  Panum.195.  -tal,  et.  (især 
emb.)  tal,  der  angiver  størrelsen  af  en  række 
udgifter;  spec.  (jf.  Pristal;  om  et  aarligt  be- 
regnet tal  for  udgifter  til  føde,  klæder,  bolig 
osv.  paa  et  normalbudget  (hvorefter  bl.  a.  re- 
guleringstillæg for  tjenestemænd  fastsættes). 
det  nu  konstaterede  Udgiftstal  (indeholdt) 
en  . .  Stigning  paa  77  Kx.JernbaneT.yil9 34. 
l.sp.2.  LovNr.84*y,1937.§2. 

ud-gille,  V.  (efter  ty.  ausgillen,  til  holl. 
gillen  (se  u.  I.  GilUng;;  4>.,  sj.)  skære  (et 


sejl)  skrå  at  af,  saa  det  bliver  bredere  for- 
neden end  foroven.  Kryssejlet  udgilledes,  da 
det  forhen  ej  kunde  staa  k&nt.MKZahrt- 
mann.CCZahrtmann.(1927).30.  Da  Sejlfla- 
derne fandtes  for  smaa,  overdroges  det 
Zahrtmann  at  udregne  og  tegne  højere  og 
bredere,  mere  udgillede  Bramsejl  for  Brig- 
gen. smst.26. 
udgive,    V.   ['u5|giJv9,   talespr.  'u6|giJ, 

10  'u5|gi]  præt.uåga,\;  pari.  udgivet  ell.  (især 
gldgs.  ell.  jy.)  udgiven  (Moth.G159.  Lange- 
bek.SA.31.  Feilb.J;  best.  f.  og  flt.  udgivne 
ell.  (sj.)  udgivede  (Viborg StiftsFolkeblad.^''/» 
1919.1.sp.3.  Bogvennen.1942.111).  vbs.  -else 
^s.  d.)  ell.  (sj.)  -ning  (jf.  Avisudgivning. 
Stolpe.  D.  1 1 1. 23),  sml.  Udgave,  (glda.  ud- 
giwe  (Bønneb.I.91),  vt  gewa  (DGL.VII.36); 
jf.  give  ud  u.  I.  give  I6.19) 

I)   o   udsende  ell.  (især)  give,  levere 

20  fra  sig  og  i  andres  hænder.  I.l)  m.  h.  t. 
økonomiske  værdier;  især:  udrede  ell.  forbruge 
(et  beløb)  som  betaling  for  noget  ell.  (m.  h.  t. 
pengestykke,  -seddel  olgn.)  bruge  som  beta- 
ling ell.  betalingsmiddel,  alt  det  som  ud- 
gaves (1871:  gik  med;  1931:  alle  Udgifterj 
til  huset,  til  at  færdige  det.2Kg.l2.12(Chr. 
VI).  hvad,  som  udgives  med  een  Haand, 
tabes  (fejl  for:  tages j  igien  med  en  anden 
Ra,md.Holb.Ep.IV143.   Man  bør  ikke  ud- 

30  give  mere,  end  man  har  i  Indtægt.  VSO.II. 
397.  Storreklamen  (er)  i  Virkeligheden  en 
overordentlig  rentebærende  Udgiven  af  Fen- 
ge.GBang.EK.il. 422.  en  Hundredkronesed- 
del, som  det  er  lykkedes  en  Falskmøntner 
at  udgive.  PoL"/iii54i.5.sp. 2.  se  ogs.  u.  ind- 
tage 3.2.  II  m.  overgang  til  bet.  3;  dels  (nu 
næppe  br.)  om  seddelbank  olgn.:  sætte  (møn- 
ter, sedler)  i  omløb,  det  blev  tilladt  Banken 
at  udgive  flere  Sedler. Goldschm.NSM.1. 50. 

40  dels  (jur.)  m.  h.  t.  veksel  olgn.:  udstede.  Naar 
Vexelbrev  er  antaget,  da  er  baade  den,  som 
det  antaget  haver,  saa  og  den,  som  det  ud- 
givet haver,  begge  forbundne  at  svare  den, 
som  Vexelen  skal  betalis  til,  til  al  Skade. 
DL.5 — 14—17.  Staaende  Obligationer  .  .  i 
Modsætning  til  de  for  kort  Tid  udgivne 
Gjældsbre ve.  Lassen. /SO.  265.  1.2)  (nu  sj.) 
m.  h.  t.  afgift,  ydelse:  udrede;  erlægge; 
betale.  Have  de  ej  Formue  at  udgive  Bø- 

50  derne,  da  straffis,  som  Formuen  er  til.  DL. 
6 — 6 — 13.  paa  det  han  skulde  være  desto 
villigere  til  at  udgive  den  aarlige  Ska.t.  Ew. 
(1914).1.273.  Hvad  denne  Skat  indbragte, 
vides  ikke;  mange  skubbede  sig  ved  at  ud- 
give den. KrErsl.KL.66.  HistTidsskr.lOR.VI. 
101.  1.3)  (nu  næppe  br.)  give  til,  fordele  blandt 
et  antal  personer;  uddele;  udlevere.  *Et 
Kort  hånd  monne  gribe,  |  Og  lærer  strax  . .  | 
At  blande  og  udgifve  (0:  give  kort).Sort.Poet. 

60  39.  alle  Billetterne  vare  udgirne.  FrSneed.I. 
329.  Udgive  Extrabrændeviin.  Sar&oe.ilf arO. 
uegl.,  m.  h.  t.  slag  olgn.:  Hverken  Skiolde 
eller  Hielme  kunde  staae  imod  de  drøye 
Slag,  han  udgav.  Schousbølle.Saxo.59.   1.4)  f 


437 


udgive 


Udeivelse 


438 


bortgifte.  Udgiv  (1871:  Bortgift;  din  daat- 
ter  .  .  og  giv  en  forstandig  mand  hende. /Sir, 
7.26(Chr.VI).  *Gid  du  med  første  og  din 
Datter  maa  udgive,  |  At  du  ved  hende  snart 
en  Sviger-Søn  kand  ia.Si.Falst.Ovid.97. 

2)  (nu  kun  arlcais.,  sj.)  om  hvad  der 
rummer,  indeslutter  ell.  frembringer  noget: 
lade  slippe  ud,  komme  frem;  give  fra 
sig.  2.1)  m.  h.  t.  afgrøde,  frugt,  udstrøm- 
mende vædske,  lugt  olgn.:  give  fra  sig.  Gud  lo 
sagde:  Jorden  udgive  (1871:  lade  frem- 
voxe;  Græs,  Urter,  som  give  Ssdå.lMos. 
l.ll(Chr.VI).  som  mine  øyne  stode  aabne, 
udgave  (1871:  kastede^  de  spurrer  varmt 
skarn  i  mine  øjne.Tob.2.11(Chr.VI).  (Kir- 
sten Pils  kilde)  udgiver  sit  Vand  saa  tykt 
som  en  Arm  igiennem  et  kort  "Røi.JCLange. 
NVSS.  det  første  Æbletræ  blomstrede  og 
udgav  Duft  .  .  i  det  første  Menneskepars 
første  lia,Ye.JVJens.A.I.112.  2.2)  m.  h.  t.  20 
lyd,  ord:  lade  høre;  udstøde,  udtale  olgn.; 
ogs.  (m.  h.  t.  følelse,  mening):  give  udtryk 
(i  ord),  vilde  nu  enhver  udgive  sin  mening 
om  Dansk  orthographie,  da  skulde  vi  see 
langt  flere  orthografiske  secter,  end  der  for- 
dum fandtes  philosophiske.  Høysg.2Pr.3.  Ud- 
gav den  (0:  digter  sjælen)  sine  Følelser  med 
samme  lynende  „Pludselighed",  som  den 
modtager  dem.  Bagges.  (ABagges.  JB.  1. 163). 
♦med  sin  forreste  Mund  udgav  han  (0:  Janus)  30 
følgende  Ord.  Høeg&Rubow.Overs.af  OvidsFa- 
sti.(1945).9.  udgive  (et)  suk,  se  I.  Suk  1. 
udgive  sin  røst  olgn.,  (bibl.,  foræld.)  lade 
sin  røst  høre;  oplade  sin  røst.  Herren  tordnede 
fra  Himmelen,  og  den  Høieste  udgav  (1931: 
lod  høre;  sin  'Røst.2Sam.22.14.  Hånd  (0:  en 
nyfødt)  .  .  mægtede  (ikke)  at  udgive  sin 
første  Røst  gTdS)åenåe.RasmWinth.S.132(jf. 
Visd.7.3).  2.3)  i  forb.  udgive  aanden,  op- 
give aanden;  nxdaande;  dø.  Jakob  (tog)  sine  40 
fødder  til  sig  op  paa  sengen;  og  udgav 
(1871:  opgav;  sin  aand,  og  blev  samlet 
til  sine  Mk.lMos.49.33(Chr.VI).  *i  hendes 
Arm  sank  du  og  udgav  din  Aand.  Oehl.PSkr. 
1.240.  *ingen  Anden  som  Hustru  |  Vilde  jeg 
favne  naar  hun  udgivet  havde  sin  Aand. 
Høeg&Rubow.Overs.  af  Ovids  Fasti.  (1945).13&. 
se  ogs.  u.  Aand  1. 

3)  udsende  noget  til  efterretning  ell. 
læsning  for  en  gruppe  personer  ell.  et  større  50 
publikum.  3.1)  (især  emb.)  udsende  et 
mundtligt  ell.  skriftligt  budskab;  især 
om  autoritet,  myndighed:  lade  en  befaling, 
ordre,  forordning  olgn.  udgaa;  udstede, 
(paa)  Ulovlig  maade,  enten  at  have  udgivet 
Kaldsbrev,  eller  Kaldsbrev  annammet.  Z)L. 
2 — 3 — 8.  Kongl.  Told-Ordonancer,  som  for 
rum  Tid  siden  ere  udgivne.  Holb.Samt.31. 
den  Addresse,  dette  Selskab  har  udgivet  til 
det  engelske  Folk.  FrSneed.1.492.  Ved  Regi-  60 
mentet  udgives  den  daglige  Befaling  ordent- 
ligvis .  .  til  Bataillonsskriverne.  T^'enesieregi. 
122.  se  ogs.  u.  Parole  l.i,  I.  Patent  1,  II.  Re- 
vers  1.   3.2)   lade   udgaa  paa  tryk,   ud- 


komme; spec:  foranstalte  en  publikation  ell. 
(og)  tilrettelægge,  bearbejde  ell.  kommentere 
den  og  overvaage  dens  trykning.  Edda,  som 
han  af  en  gamel  Codex  der  i  Biblioteket  agter 
at  någive.  Langebek.Breve.234.  (han)  har  be- 
sluttet at  udgive  et  Ugeblad,  for  at  hjelpe 
sine  Financer  paa  Fode. Heib.Poet.VI.153. 
(bogen)  som  først  udgaves  helt  i  vort  Aar- 
hundTede.  Rubow.  BB. 79.  udgive  for  lyset, 
som  ell.  i  manuskript,  paa  (i)  subskription, 
se  I.  Lys  1.4,  Manuskript,  Subskription  2. 
II  (nu  næppe  br.)  part.  udgivende  brugt  m. 
pass.  bet.:  som  udgives,  det  udgivende  Værk. 
Hjort.KritLit.il. 337.  \\  ogs.  (fagl.)  m.  h.  t. 
træsnit,  kobberstik,  platter  olgn.,  der  fremstilles 
og  sælges  i  et  vist  antal  eksemplarer.  Platten 
udgives  kun  i  et  Antal  af  500  Eksemplarer, 
paa  hvilke  der  nu  modtages  Subskription. 
BerlTid.^*U1922.Aft.5.sp.3.  det  lykkedes  kun 
(kunstneren)  at  faa  udgivet  ganske  faa  Kob- 
berstik. PoVyi»1940.12.sp.5. 

4)  i  forb.  m.  for  ell.  (1.  br.)  som:  angive, 
erklære,  lade  gaa  for  at  være  noget;  nu 
især:  uden  ret  ell.  sandhed  ell.  som  et  falskneri 
foregive  noget  at  være  (noget  angivet);  give 
skin  af  at  være.  *  Endeel  opdigtet  Tøy  for 
Sandhed  de  (0:  mine  vers)  udgiver.  Foisf. 
Ovid.l4.  Een  og  anden  vil  udgive  den  Skade- 
lighed jeg  tilskriver  Seltser  Vand  for  over- 
dreven. Tode.ST.11.8.  en  fransk  Professor  .  . 
udgaves  for  kyndig  i  Sanskrit.  jRasA;.jBr./.327. 
Mirjam  udgives  .  .  som  et  enestaaende  godt 
'iledmm.SvLa.Litteratur.(1929).28.  Sigtede  . . 
var  i  Følge  med  en  Dame,  som  han  ud- 
gav for  sin  Hustru. Poh'h"£."/,i924.2.  ||  refl. 
Hånd  fik  en  Tienner  til  .  .  at  udgive  sig  for 
Død.  Holb.Jep.II. 3.  „han  er  jo  en  Spanier." 
—  „Nei,  Madame,  undskyld,  at  jeg  har  ud- 
givet mig  derfor.  Jeg  er  D&nsk."  Heib. Poet. 
VII.244.  ingen  af  dem  er  den  ufeilbare 
Førerske,  som  hun  udgiver  sig  ioi.Høyen.S. 
lllO.sp.3. 

5)  t  refl,.:  udvide,  udbrede  sig.  plagen 
haver  ikke  videre  udgivet  sig  (1871:  udbredt 
sig;  paa  huden.  3Mos.l3.5(Chr.VI). 

tJd-givelse,  en.  [-|giJvels9]  flt.  -r. 
(ænyd.  d.  s.)  vbs.  til  udgive  (og  give  (I.lS.io) 
ud;,-  især  i  flg.  anv.:  I)  til  udgive  l(i);  dels 
(nu  næppe  br.):  udsendelse,  ved  Patrollernes 
Udgivelse. MR.1702.101.  dels  (1.  br.):  det  at 
give  penge  ud,  sætte  penge  i  omløb.  Udgivelse 
af  eftergjorte  eller  forfalskede  Penge. Goos. 
11.180.  2)  (emb.,  jur.)  til  udgive  l.i  slutn. 
og  3.1.  Befalinger,  der  indløbe  efter  Regi- 
ments- eller  Bataillonsbefalingens  Udgivelse 
. .  omsendes  ved  Løbesedler.  Tjenesteregl.123. 
manglende  Udgivelse  af  .  .  Kvittering.  Ifewri/ 
Ussing.Da.Obligationsret.(1935-37).421.  3)  tfl 
til  udgive  3.2:  det  at  udsende  et  trykt  skrift, 
det  at  et  skrift  udkommer,  ell.  (nu  næsten  kun) 
det  at  lade  noget  trykke  ell.  besørge  en  udgave 
af  noget,  at  (haandskriftudgiverne)  ikke  af 
Frygt  for  at  begaae  smaa  Feil  i  Udgivelsen 
eller  Oversættelsen,  lode  vigtige  Verker  ligge. 


28" 


439 


Udgiver 


udgløde 


440 


JSneed.V.130.  Forlæggeren  blev  utaalmodig, 
fordi  Udgivelsen  af  den  allerede  for  længe 
siden  trykte  Bog  ioxsvakeåes.Eeib.(Gylb.Sk. 
iii).  Han  kunde  neppe  oppebie  Statstiden- 
dens Udgivelse  samme  Aften.  Brandes.  F/. 
362.  Il  konkr.:  hvad  der  udgives;  publikation 
ell.  udgave.  (Wielandts)  Bestræbelser  for  at 
skaffe  Alt,  hvad  der  henhører  til  periodiske 
Udgivelser,  Indgang  mellem  sine  Lands- 
mænd./S'<o?pe,Z).///.23.  den  Udgivelse,  som 
vi  har  bevaret  (o:  af  en  farce)  .  .  har  beregnet 
Farcen  til  Folkebog.  H Brix. AP. 1. 101.  \\  her- 
til: Udgivelses-aar,  -dag,  -dato,  -maade, 
-pligt,  -princip,  -sted,  -tid  ofl.  -giver, 
en.  [-igi'var]  flt.  -e.  person,  der  udgiver  noget. 
I)  (sj.)  til  udgive  l.i;  dels  om  person,  der 
udgiver  penge.  Iforgaars  Aftes  fandtes  . .  en 
falsk  Tokrone  i  en  Manufakturforretning  .  , 
Udgiveren  er  \ihekendt.Pol."/tl904.2. sp.6. 
dels  om  hver  af  det  parti,  der  er  „inde"  i 
langbold.  DSt.  1940.48.  2)  (jf.  ty.  {hex)a.ns- 
geber,  holl.  uitgever,  mlat.  editor)  person,  der 
foranstalter  offentliggørelsen  af  et  trykt  skrift; 
især  om  person,  der  tilrettelægger  og  udgiver 
et  skrift,  som  er  forfattet  af  en  anden  (andre), 
er  optryk  af  en  ældre  tekst  olgn.  (bogen  er)  for- 
meeret  med  nogle  Noter  af  Udgiveren.  LTid. 
1739.501.  Udgivere  af  priviligerede  Aver- 
tissementstidender. ResoU^/iol846.  Forfatte- 
ren, Udgiveren,  Forlæggeren  eller  Kommis- 
sionshandleren.(700s.///.2(?3.  Kort  derefter  er 
ifølge  Udgiverindens  Forord  ogsaa  Brev- 
skriverinden  død.  Brandes.  X.  407.  HFRørd. 
(KirkehistSaml.3R.III.43).  \\  hertil:  Ud- 
giver-ansvar, -arbejde,  -honorar,  -kors- 
baand  (se  Korsbaand  S),  -navn,  -princip, 
-virksomhed  ofl.  -gjort,  part.  adj,  se  ud- 
gøre 9.  ij)  -glatning,  en.  fit.  -er.  vbs.  til 
-glatte  (ell.  glatte  (III.2)  udj.  Amberg.  MO. 
II  (fagl.)  m.  h.  t.  spænding  i  elektrisk  strøm: 
det  at  borttage  spidserne  i  spændingskurven, 
saa  at  spændingen  bliver  fuldstændig  konstant. 
DaEngTeknO.  \\  billedl.,  især  om  (forsøg  paa) 
udjævning  af  modsætninger;  ogs.  om  handling, 
tale,  hvorved  dette  sker.  (man)  ønsker  en  Ud- 
glatning af  Modsætningerne.Da5fA'^?/i^."/ai9i2, 
l.sp.l.  Han  havde  den  vanskelige  Opgave 
at  være  det  fælles  Talerør  for  et  splidagtigt 
Parti  og  løste  den  saaledes,  at  det  blev  til- 
fredsstillende for  os  alle,  uden  at  Talen  blev 
til  Almindeligheder  og  Udglatninger.  A^eer- 
gaard.Er.l85.  qp  -glatte,  v.  vbs.  -ning 
(s.  d.).  {ænyd.  d.  s.;  jf.  glatte  ud  u.  III. 
glatte  2)  gøre  (noget)  glat  ved  at  fjerne  fol- 
der, rynker  olgn.  (dækkenet)  udglattes  . .  efter 
^åalægningen.  PWBalle.R.125.  (man)  udglat- 
ter de  ved  Rulningen  (af  servietten)  frem- 
komne Ujævnheder.  Bor  detsDæhning.(  1890). 
9.  II  m.  h.  t.  hav,  bølgegang,  den  ene  Bølge 
efter  den  anden  sank  og  udglattedes.  PaZlf.* 
VIII. 259.  ved  Troldom  at  fremkalde  en 
Storm  og  udglatte  Havet  efter  den.  Bran- 
des.lX.227.  \\  billedl.,  især  som  udtr.  for  at 
bringe  noget  i  en  korrekt,  reglementeret  form, 


fjerne  noget  skæmmende,  mildne  (indtrykket 
af)  en  stødende  optræden,  bemærkning,  søge 
at  udjævne  (3)  et  modsætningsforhold  olgn. 
Han  er  jo  bleven  opdraget  .  .  formeget  som 
en  rig  Mands  Søn  .  .  Sporene  ville  kunne  ud- 
viskes, udglattes  idetmindste.  Drac^w.EO. 
296.  „Nu  —  jeg  mener  ikke  saadan  bogstave- 
ligt!" sagde  han,  idet  han  med  et  udglat- 
tende Smil  og  en  Haandbevægelse  fortsatte 

10  sin  (jdi.ng.Pont.FL.47.  Med  smilende  Smidig- 
hed og  et  Skuldertræk  .  .  udglattede  han 
Modsætningerne.  Dag A^?//i."/i29i2.  i.  sp.  2.  I 
Almindelighed  synges  den  djærve,  jublende 
Salme  desværre  i  en  pæn  og  udglattet  Gqtl- 
gi-velse.Ludwigs.SS.il. 18.  f  -glemme,  v. 
(jf.  udeglemme^  glemme  at  gøre,  nævne,  med- 
tage noget.  Moth.G184.  (Fr.  IIPs  femte  barn 
var)  Frideric,  fød  1661,  og  døde  strax  der- 
efter, hvorudover  han  i  Historien  gemeen- 

20  ligen  bliver  udglemt.  Eolb.DH. 1 1 1. 7  00.  som 
noget  nødvendigt  maatte  her  ikke  udglem- 
mes, at  Hunde  har  maat  holde  Vagt  over 
Fa&T.LTid.l740.602.  O  -glide,  v.  [-,gliJ63] 
vbs.  -ning  (vAph.(l764).  Gymn.1.161).  {jf. 
glide  ud  (u.  II.  glide  2.i)  samt  ty.  ausgleiten) 
glide  ud  fra  et  sted  ell.  miste  fodfæste  p.  gr.  af 
underlagets  glathed  og  falde  omkuld.  Vi  maae 
i  saa  Fald  ansee  Fiskeriet,  som  et  Stykke 
Land,  der  vil  udglide  i  Søen.LTid.1761.79. 

30  Udgliden  paa  det  .  .  glatte  Gulv.  Ugeskr. 
fRetsv.l945.A.730.  jf.  (sj.):  I  Bøgeskoven  er 
Vejen  glat  og  udglidende.Jørgr.  0^.235.  || 
billedl.  Med  Brynjolfur  Sveinssons  Udgliden 
(o:  da  han  standsede  sit  virke)  døde  Tanken 
om  Oldlitteraturens  Udgivelse  paa  Island 
selv  hen  ioieløhigt.  CSPet.Litt.603.  især  (i 
præs.  part.  og  som  vbs.)  som  udtr.  for,  at  noget 
forflygtiges,  bliver  uklart,  vagt,  ubestemt,  (or- 
dens-jDekorationer  skal  .  .  bøde  paa  de  med 

40  Alderen  udglidende  theologisk«  Kundskaber. 
(C Knudsen.)  F astrupbogen  „Klaps".  (1911). 26. 
den  før  saa  faste  og  stærke  Haandskrift 
(bliver)  ndgliående.  EllenJørg.  HH.  80.  Han 
var  et  sammenrodet  Paradoks,  udglidende, 
ikke  til  at  gøre  Ansvar  gældende  overfor. 
HansPovls.HF.171.  -gløde,  v.  [-iglø^aa] 
Us.  -ning  (vAph.Chym.II.470.  OpfB.*III. 
141).  {ænyd.  d.  s.;  jf.  gløde  ud  (u.  gløde  2.1^ 
samt  -brænde)  I)  (sj.)  intr.:  ophøre  med  at 

50  gløde.  *den  korte  Middags  Mai  |  Hastigt 
vil  udgløde. Staffeldt.98.  jf.:  Han  var  henne 
at  se  paa  Tomten  (o:  efter  ildebrand)  .  .  Den 
store  Mødding  af  sammensunkne  Feltsenge 
dannede  ligesom  et  Forvirringens  Fletværk 
af  Udglødethed  og  nedslaaet  Mod.  JV Jens. 
EE.79.  2)  (jf.  -varme;  fagl.)  trans.:  under- 
kaste, udsætte  for  ell.  fremstille,  rense  ved 
glødning;  nu  især:  opvarme  og  derefter  lang- 
somt afkøle  metal  for  at  udligne  egenspæn- 

60  dinger,  ophæve  virkningen  af  koldstrækning. 
Umbraen  kan  udbrændes  ved  stykkevis  at 
gløde  den  i  Ilden,  men  den  taber  derved 
det  Halve  i  Vægt;  det  er  derfor  bedre  at 
udgløde  den  i  en  .  .  Jernkasse  med  Laag. 


441 


nd^nave 


udgravere 


442 


MR.1837.165.  Af  og  til  mellem  Træknin- 
gerne maa  den  udtrukne  Traad  udglødes. 
Hannover.Telcn.ll7.  ||  (nu  hun  dial.)  m.  h.  t. 
vin:  afbrænde  (4.2).  Udgløt  Brændevine,  og 
Krydervine  ere  i  Begyndelsen  meget  skade- 
lige, og  skulle  heller  slet  ikke  bruges.  JBang. 
S.143.  VSO.II.408.  jf.Feilb.  -gnave,  v. 
[-igna'va]  vhs.  -ning  (Amberg.  EdErslev.Jyl- 
land.(1886).214).  (1.  Ir.)  borttage,  fjerne  ved 
gnavning;  ogs.  billedl.  Moth.U32.  mange  rus-  i'o 
siske  Floder  skulle  skifte  Leje  saaledes,  at 
de  udgnave  mere  i  deres  højre  end  i  deres 
venstre  Bred.  Ed  Erslev.  Jylland.  (1886).214. 
-gnide,  v.  [-igni-ba]  vbs.  -ning.  (ca  ell.  fagl.) 
udbrede  over  en  flade  ell.  sønderdele  ell.  fjerne 
ved  gnidning.  Moth.U32.  (naar)  Maltet  har 
nogenledes  jævn  tørret  og  sammenbundet 
sig  maae  man  .  .  agtsom  udgnie  de  sam- 
mengroede  Korn  fra  hverandre.  OecMag'.y/. 
12.  Pletternes  Udgnidning  af  Tøiet.  VSO.  20 
Et  vandigt  Præparat,  fremstillet  ved  Pul- 
verets Udgnidning  under  let  Tryk  paa  Dæk- 
glasset, skal  vise  et  ret  rigeligt  Antal 
.  .  Santoninkrystaller.  PAamZ)an.Ci933;.235. 
-goldet,  fart.  adj.  (nu  næppe  br.J.  „Si- 
ges om  Koen,  naar  den  har  holdt  op  at 
give  Melk,"  VSO.  f  -gråne,  v.  vbs.  -ing. 
{maaske  no.,  jf.:  „At  udgrane  .  .  bruges  i 
Norge  paa  sine  Stæder  for  at  udgranske." 
Sorø  Saml.  1. 138;  sml.  no.  dial.  granna,  tage  30 
det  nøje,  og  sv.  granna,  betragte  nøje)  ud- 
granske ell.  udfinde,  udrede,  man  .  .  søger 
at  udgrane  de  Fortræfligheders  Mængde, 
som  alle  Deres  Handlinger  hemyuse.  Biehl. 
Haarkl.55.  til  særdeles  Følelser  behøves  sær- 
deles Talemaader,  og  de  fiine  Vdgraninger 
udfordres  kun  af  Kunst-Dommere,  smsi.^i. 
03  -granske,  v.  [-igren'sga]  vbs.  -ning 
(s.  d.J.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  granske  ud  u.  gran- 
ske) undersøge  ell.  (nu  især)  finde  ud  af,  40 
frem  til  noget  ved  granskninger.  Høysg.S.115. 
man  bør  ei  alene  idelig  forfremme  Viden- 
skaber, men  endog  ei  forsømme  nogen  af  de 
allerede  uågia,ndskede.Suhm.V86.  hvad  jeg 
har  udfunden  .  .  om  disse  Sprog  har  jeg  .  . 
maattet  udgranske  af  nogle  gamle  Skruller 
paa  Finsk.  Rask.Br. 1. 117.  lad  os  udgranske 
(1871:  vælge;,  hvad  der  er  Ret.  Job.  34. 4 
(1931).  03  -granskning,  en.  [-igrBu'sg- 
nerx]  flt.  -er.  vbs.  til  -granske  (ell.  granske  50 
ud;.  Jeg  kunde  .  .  anføre  u-tallige  abstracte 
Ting,  paa  hvis  Udgrandskning  man  i  nogle 
tusinde  Aar  haver  anvendet  alle  Kræfter. 
Holb.MTkr.143.  PIveen,  engang  Stedet  for 
dybsindige  Udgråndskninger. Rawert&Garlieb. 
Bornholm.(1819) .2.  andre  Menneskesjæle,  der 
kræver  Opdagelse  og  Udgranskning. Fort/ wgf- 
dom.  1897. 537.  -grave,  v.  [-igra^vo]  vbs. 
-ning  (s.  d.)  ell.  -else  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.; 
jf.  glda.  (part.)  vt  granen  (Bønneb.  1. 87)}  ép 
•)  (jf.  grave  ud  m.  grave  l.aj  m.  h.  t.  hule, 
'.Fdv,  fordybning  i  jorden:  frembringe,  danne 
ved  fjernelse  af  jord.  Fitgæssene  (0:  pingvi- 
nerne) bygge  deres  Reder  i  Huler,  som  de 


udgrave  paa  Stranden.  Cuvier.Dyrhist.I.306. 
Naar  man  vil  plante  nye  Frugttræer,  plejer 
man  jo  at  udgrave  større  eller  mindre  Plante- 
huller. iVa«MrensTri5i3.3i6.  smst.1914.44.  m. 
tings-subj.:  *Naturen  udgrov  .  .  disse  Huler. 
Bredahl.1.37.  Studier  over  det  nedstyrtende 
Vands  udgravende  Kraft  i  fast  Fjæld.iVa- 
tur ens V.  1922.245.  \\  ogs.:  uddybe  (et  til- 
sandet løb),  lade  udgrave  et  gammelt  Løb, 
som  nu  var  sat  til  med  8eiTid.Grundtv.Saxo. 
111.354.  Scheller.MarO.  2)  (jf.  grave  ud  u. 
grave  2  samt  udgravere;  nu  kun  dial.)  danne 
(bogstaver,  linier,  billeder,  figurer)  ved  ud- 
skæring ell.  gravering.  Med  Steenskjærer-Ar- 
beide,  saaledes  som  man  udgraver  (1931: 
som  ved  Gravering  af;  et  Signet.2Mos.28.11. 

I  Sverrig  veed  Bønderne  at  udgrave  de  net- 
teste Skeer  af  Rødderne  (af  ahorn).  JPaulli. 
Urte-Bog.(1761).5.  en  bred  Guldring,  hvor- 
paa  hans  Navnetræk  stod  udgravet.  TFinf/i. 
VIII.56.  Sølv-Skaaler  af  udgravet  Arbeide 
(Chr.VI:  udgravne  sølv  skaaler;  1931  afvig.). 
Ords.25.11.  Feilb.  3)  (jf.  grave  ud  u.  grave 
4)  optage  ell.  frigøre  (noget  i  jord  olgn.  lig- 
gende) ved  gravning,  alt  det  Guld  og  Sølv, 
som  kand  skrabes  sammen  i  Europa,  ud- 
graves af  Biergene  i  America,.  Holb.Samt.20. 
Snart  var  hele  Liget  udgravet.  BUch.(1920). 
XIV.174.  udgrave  en  boplads  fra  oldtiden  I 

II  billedl.  Endnu  den  Dag  idag  udgraves  der 
.  .  Citater  af  Kriegers  Taler.  HWulff.DR.422. 
4)  (jf.  grave  ud  u.  grave  4;  nu  1.  br.)  tømme 
for  indhold  ved  gravning.  4.1)  m.  h.  t.  grube, 
tørvegrav  olgn.:  udtømme  ved  opgravning.  En 
.  .  Mose,  ligger  ikke  langt  fra  Allinge  .  . 
Den  er  nu  næsten  Mdgr&Yet.Rawert&Garliéb. 
Bornholm. (1819).  188.  (billedl.:)  „Kan  Du 
ikke  trække  paa  Din  Søster?  det  er  jo 
en  reen  Guldgrube."  —  „Som  er  udgravet. 
Hun  er  aldeles  hlankl" Oversk.Com.III. 173. 
4.2)  tørlægge  (sø,  mose)  ved  bortledning  af 
vandet  gennem  gravede  grøfter;  ogs.  m.  h.  t. 
vand:  bortlede  gennem  grøfter.  Kiærene  eller 
Moserne  (maa)  udgraves.  OeconJ ourn.l7 58. 
92.  udgrave  og  udlede  Vandet  (fra  mar- 
kerne). SM  Beyer. E. 65.  udgrave  en  Sø.  F^'O. 
-gravelse,  en.  (nu  næppe  br.)  vbs.  til 
-grave ;  spec.  i  flg.  anv. :  I )  til  -grave  2 ;  ogs. 
konkr.  om  det  graverede,  de  fire  rader  stenes 
udgravelse  (1871:  de  fire  Rader  udskaarne 
Stene).  Visd.18.24  (Chr.VI).  2)  til  -grave  4. 
det  ferske  Vands  Udgravelse  eller  Afledelse. 
SMBeyer.E.74.  -graver,  en.  [-igra'var] 
{ænyd.  udgraffuere)  person,  der  udgraver;  især 
i  flg.  anv.:  1)  (nu  næppe  br.)  til  -grave  2. 
udgraveres  gierning  i  steen  (1871:  Steen- 
skjærer-Arheide). 2Mos.28.11(Chr.VI).  vAph. 
(1759).  2)  til  -grave  3;  især  (fagl.)  om 
person,  der  udfører  udgravning  af  fortids- 
levninger, (pengekisterne)  var  .  .  tømte  af 
Udgravere  fra  Oldtiden.  HMygind.Pompeji. 
(1923). 107.  JohsBrøndst.VK.13.  -gravere, 
V.  vbs.  -ing  (LTid.1744.33.  VSO.).  (jf.  -grave 
2;   fagl.)  gravere  (II);   undertiden  spec.   om 


443 


UdgraTcrer 


ndgrnnde 


444 


gravering,  hvorved  der  dannes  ophøjet  ar- 
•bejde.  Et  Par  udgraverede  Guld  Erme- 
kn&^pei. Ådr.''/il762.spJ5.  Bordspejl  .  .  i 
Foden  udgraveret  en  lille  Skaal.PolitiE. 
KosterU:'%1922.2.s'p.2.  lilledl:  ♦Om  nogen- 
tid en  Tour  jeg  (o:  en  aand)  har  spoleret,  | 
Og  en  Coqvettes  Ansigt  udgraveret.  BJicÆ. 
(1920).Y161.  -graverer,  en.  (I  hr.)  d.  s.  s. 
-graver  1.  vAph.(l759J.  -gravning,  en. 
[-igra^vneq,]  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.)  vbs.  til  lo 
-grave ;  især  i  flg.  anv. :  I )  til  -grave  1 ;  ogs. 
om  den  gravede  fordybning.  MilTeknO.  Hav- 
nen .  .  er  ved  Udgravning  ført  nærmere  ind 
til  Byen.  TrapMI.435.  en  lille  Pumpemølle, 
som  kunde  holde  en  Udgravning  tør.  Pont. 
LP. VI 1 1. 138.  jj.:  Arbejdet  for  Grund  ud- 
gravningen vil  blive  paabegyndt.  DapiV^jt/fe. 
^y2l913.Till.l.sp.3.  II  (jf.-gT&ve  sp.442*«-) 
om  naturkræfters  virksomhed.  Ved  denne  Ud- 
gravning, som  med  et  fremmed  Ord  kal-  20 
des  Erosion,  er  det  ikke  nødvendigt,  at  den 
sker  ved  det  fra  Indlandsisen  eller  Gletsje- 
ren faldende  Vand.  Frem.  DN.  480.  2)  (nu 
næppe  br.)  til  -grave  2:  udgravering.  den,  som 
skærer  Udgravninger  i  Signeter.  (Sir.SS.SO. 
alle  de  derudi  indbefattede  Inscriptioner  og 
Udgravninger.  LTtd.i734.237.  3)  til  -grave  3. 
Karlene  vare  blevne  udgravne  af  Rugen  og 
Loftets  Ruiner  .  .  Fader  havde  under  Ud- 
gravningen stødt  sit  Skinneben  mod  en  30 
Bjælke.  OoWscftm.FJ.5<).  han  beskrev  disse 
Udgravninger  (af  oldsager)  med  stor  Skarp- 
sindighed og  l,dixååom.Éolst.III.285.  Man 
kan  sige,  at  Udgravning  snarere  er  en  Tek- 
nik end  en  Videnskab.  TasÅ;.1937.//.356.  4) 
(nu  1.  br.)  til  -grave  4.i  éll.  4.2.  Underviisning 
om  et  almindeligt  Hjælpe-Middel  (til)  En- 
gens Forbedring,  nemlig  Udgravninger.  J.n- 
leedning  tilAgerdyrkningensForbedring.(l  757) . 
163.  (afvandingen)  har,  ved  Søens  Udgrav-  40 
ning,  forskaffet  Kongens  Kasse  en  betyde- 
lig aarlig  Indtægt,  ved  Salget  af  det  Hø- 
slet,  som  den  udtørrede  Søbund  yder.Æa- 
wert&Garlieb.Bornholm.(1819).27.  -grene, 
V.  [-igre'na]  vbs.  -ing  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.; 
G)  ell.  fagl.)  især  refl.  ell.  i  perf.  part.  éll. 
(sj.)  intr.  ([Lyche.jMineHændelser.(1786).96): 
danne  grene;  forgrene  sig.  *Hiorten  med  sine 
udgrenede  Takker.  Wadsk.l 33.  Halvøer,  der 
geologisk  og  terrænmæssigt  danner  en  umid-  50 
delbar  Fortsættelse  af  Kontinentet,  har  man 
kaldt  udgrenede  Halvøer.  Steensby.Oeogr.123. 
billedl.:  det  tabte  . .  indoeuropæiske  Ursprog, 
hvorfra  Nordindisk,  Iranisk  (osv.)  have  ud- 
grenet sig. EJessen.EtymO.  6.  JV Jens.  (Pol. 
*'/iil946.8.sp.4).  -grening,  en.  [-,  greenen] 
(sj.)  vbs.  til  -grene;  ogs.  konkr.:  forgrening 
(2.2).  hans  Kundskab  .  .  maa  omfatte  ikke 
blot  Hovedsætningerne,  men  ogsaa  alle  deres 
Udgreninger.  Ørs«. ¥157.  -grine,  v.  [-igriJng]  eo 
(jf.  -le  1 ;  „plat."  Levin.)  gøre  nar  af,  haane 
ell.  faa  en  til  at  trække  sig  tilbage,  ved  at  man 
griner  ad  vedk.  Moth.G260.  *hvad  man  præ- 
ker, hvad  man  taler  herudi,  |  Udgrines  dog 


kun  den  som  laster  Fegteiie.  FrHorn.Somn 
Poet.103.  man  udgrinede  Djævelen  i  de  gamle 
KomedieT.  VilhAnd.AD.  156.  (1.  br.)  m.  h.  t. 
ting,  forhold:  (den  gi.  kunstners)  store  Billede 
.  .  blev  udgrint  af  de  Unge.  Rimest.(PoUy 7 
1936.10.sp.5).  II  (sj.)  udtale,  sige  grinende. 
Blich.(1920).XXIX.47.  -gro,  v.  (jf.  -vokse 
1;  især  fagl.  ell.  dial.)  gro,  vokse  ud,  frem; 
naa  sin  fulde  vækst,  udvikling;  især  i  perf. 
part.  Isopen,  der  udgroer  i  Væggen,  fiørn. 
Moral.II.47.  Tre  eller  fire  Dage  efter  at 
Frøet  er  udsaaet,  maae  mand  se  til  .  .  om 
Frøet  er  ndgroet.LTid.  1727.279.  UfF.  \\ 
spec.  om  skind.  Skindene  af  det  voksne 
Fåar  .  .  benævnes  „skallede",  „udgroede" 
og  „Studsinger"  efter  Uldresternes  Længde. 
VareL.'319.  Bek.Nr.237'/,1942.BilagII.  jf.: 
Studsinger  eller  Klippinger,  saaledes  kaldet 
fordi  de  en  Gang  er  klippede,  og  der  igen  er 
udgroet  nogle  Studser  af  \Jld.Cit.l784.(Aarb 
Præstø. 1931. 85).  -gruble,  v.  (jf.  gruble 
ud  (u.  gruble  slutn.)  samt  ty.  ausgriibeln; 
nu  1.  br.)  finde  ud  af,  udfinde  ved  grublen; 
udspekulere;  udtænke;  udgrunde.  *jeg  .  .  | 
Udgrubled  i  mit  pande-sted,  (  Hvad  dette 
skulde  være. Sort.(SamlDanskeVers.^VI.162). 
Vi  ville  . .  med  vores  liden  Forstand  udgruble 
Guds  store  Gierningers  Sammenhæng.  ^iZscA. 
PhilBrev.175.  vor  Ukuelighed  i  Retning  af 
at  udgruble  Vid  paa  hinandens  Bekostning. 
JVJens.NY130.  -grand,  en  ell.  (bornh.) 
et  (BornhOS.).  (oldn.  utgrunn,  flt.;  især 
dial.)  grund,  der  ligger  ude  i  havet,  uden 
forbindelse  med  land  (sml.  -0);  fiskegrund, 
der  ligger  langt  ude  fra  land  (BornhOS.); 
vistnok  ogs.:  yderste  parti  af  en  i  havet  ud- 
gaaende  grund  (Levin.).  Thaar.KS.315.  LH 
Bing.  Lesøe.(  1802).  80.  (paa  Læsø)  indtræf- 
fer Strandingerne  .  .  ofte  paa  de  flere  Mil 
fra  Fastlandet  liggende  Vdgiunde. Aftenp.^^/? 
1910. 4. sp. 4.  I.  -grunde,  v.  [-igron'a]  (i 
bet.  1  ogs.  -grundte.  [-igron'da]  FagOSnedk. 
se  ogs.  ndf.).  vbs.  -ing  (TeknLeks.I.570),  i 
bet.  1  ogs.  Udgrundtning  (FagOSnedk.).  I) 
(jf.  grunde  ud  u.  I.  grunde  1  samt  nedgrunde ; 
snedk.)  d.  s.  s.  I.  grunde  1;  ogs.:  lave  udstæm- 
ning  i  vangerne  til  trappetrinene;  især  i  perf. 
part.  og  som  vbs.  Bliver  sammensat  eller  ud- 
grundtet  Fodpanel  samlet  med  Indfatnin- 
gen. ^r&eydsZøn.33.  TeknLeks.I.570.  2)  (jf.  I. 
grunde  2.i ;  sj.)  finde  bund  med  lod  olgn.;  jf. 
II.  -grunde:  en  uendelig  Mængde  Mudder, 
hvis  Dybde,  uagtet  anstillede  Forsøg,  dog 
ikke  har  været  at  udgrunde.  JZ/Lars.^J../. 
18.  II.  -grunde,  v.  [-igron'a]  vbs.  -else 
(Sibb.PK.1.33.  Kierk.V.46)  ell.  -ing  (LTid. 
1727.4.1735.176).  (ænyd.  udgrunde,  -gronde; 
jf.  grunde  ud  u.  II.  grunde  slutn.;  især  O) 
udfinde,  finde  frem  til  noget  ell.  naa  til  klarhed 
over  noget  ved  at  grunde,  tænke  derover;  tidligere 
ogs.:  undersøge,  studere  (et  emne)  til  bunds. 
Hånd  vil  udgrunde  hvad  folk  der  boer  i 
månen,  siges  om  den  som  har  dårlige  og 
umuelige   tanker.  Moth.  G  280.    de   naturlige 


445 


ndgrnndte 


adgyde 


446 


Aarsage  (til  vægelsind),  som  jeg  efter  lang 
Speculatz  har  någmnået. Holb.Vgs.(l731). 
1.6.  *  Retfærds  Gaade  |  Blev  udgrundet:  | 
Frelsens  Vei  er  seet  —  er  fnndet.  Ing.RSE. 
VII. 95.  *Hvo  kan  udgrunde  |  Det  qvinde- 
lige  Hierte?  Bredahl.  1 1. 161.  L.s  Mine  var 
ikke  til  at  udgiunde.  Søilerg.KK.1.99.  \\  (sj.) 
blive  færdig  med  at  grunde  over  noget,  hvor 
meget  endog  Mennesket  grunder,  han  faaer 
dog  aldrig  ndgiundet.Mynst.Fr1}.6.  -grund-  lo 
te,  V.  se  I.  -grunde.  O  -græde,  v.  [-igræ'ba] 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  2  ( Hegelvnd. Susannaog 
Calumnia.(udg.l888-90).254);  jf.  græde  (Li) 
ud)  i)  give  udtryk  for  noget,  give  noget  afløb 
i  graad;  ogs.  (1.  br.):  fremsige,  fremsætte  græ- 
dende; skaffe  lindring  for,  overvinde  (en  sorg) 
ved  at  græde.  *Derpaa  begynte  een  .  .  at 
qvæde,  |  Og  drikke -Viiser  heel  harmhiærtig 
at  xidgvæde.Worm.Sat.26.  *Lad  snart  mig  i 
din  Favn  |  Udgræde  al  min  Veemods  søde  20 
Smerte.  Winth.1. 144.  jeg  har  elsket  Lieute- 
nant  H.  .  .  men  jeg  troer,  at  jeg  .  ,  har  ud- 
grædt denne  K]33rlighed.Gylb.(1849).VIII. 
263.  Fo  svajede  som  en  fuld  Mand  op 
ad  Gaden  og  udgræd  sit  skoldede  Hjerte. 
JVJens.SN.17.  2)  (1.  br.)  udgyde  under 
graad;  dels  m.  indholds-obj.:  (drengen)  havde 
udgrædt  de  første,  hede  Ta.arer.FJ Hans. 
Novel.II.23.  II  dels  m.  h.  t.  øje  (jf.  græde  sine 
øjne  ud  u.  græde  l.i^;  *Dog  vil  jeg  ved  min  30 
Elsktes  Bryst,  |  Udgræde  Øiets  Lys.  Bredahl. 
11.124.  3)  refl.  ell.  intr.:  ophøre  med  at  græde; 
falde  til  ro  efter  graad;  ogs.:  blive  medtaget, 
forgræmmet  af  graad.  Mand  faer  snart  ud- 
grædt for  en  fremraed.  Moth.G287.  Lad  Pau- 
Kne  kun  udgræde  sig  i  Ro.Ing.EF.VIII. 
239.  Da  han  havde  udgrædt  og  faaet  Øinene 
tørrede. Goldschm.Hjl.1. 30.  ||  part.  udgrædt 
brugt  som  adj.  *Imorges  vore  Kvinder  gik  | 
Til  Jesu  Grav  at  græde,  |  Og  kom,  som  det  40 
er  Kvindeskik,  |  Udgrædte  hjem  med  Glæde. 
Grundtv.SS.II.263.  Mona  sidder  ved  et  af 
Vinduerne  .  .  Ansigtet  er  blegt  og  stramt, 
ligesom  ndgr ædt.  E Christians. F. 17.  -græn- 
se, en.  (jf.  -kant;  1.  br.)  grænse  udadtil; 
ydergrænse.  (Viborg  kan)  betragtes  som  et 
Centralpunkt,  mod  hvilket  det  tilhørende 
Land  fra  Udgrænserne  hæver  sig.  Blich. 
(1920). XXI. 201. '(skuespillet  foregaar)  Ved 
Udgrænsen  af  en  stor  By.  O Mads.Grænsefolk.  50 
(1897). 4.  billedl.:  det  paa  Livets  Udgrændser 
omvankende  Spøgelse  (0:  om  en  dødsmærket 
mand). Blich.  (1920).  XI.  123.  -græsning, 
en.  I)  (landbr.)  vbs.  til  -græsse  (ell.  græsse 
ud^;  det,  at  kvæg  er  paa  græs,  græsser  ude; 
ogs.:  det  at  flytte  kvæg  ud  paa  græs.  Halthed 
af  Spat  kan  undertiden  hæves  .  .  ved  Hvile 
eller  'Udgræanmg.Stockfleth.S.39.  I  Søndags 
fandt  Udgræsningen  Sted  paa  Sundby  ¥æl- 
]ed.Amagerbladet.^'/il940.6.sp.5.  Dyrene  maa  eo 
ikke  —  bortset  fra  Tilbageførsel  efter  Ud- 
græsningens  Ophør  —  fjernes  fra  Græs- 
gangen uden  Kredsdyrlægens  Tilladelse.  Befc. 
Nr.77Vzl946.§4,3.  2)  (nu  næppe  br.)  græs- 


land, græsning  (2),  der  ligger  langt  fra  gaar- 
den.  VSO.  Fleuron.STH.188.  -græsse,  v. 
vbs.  -ning  (se -græsning  1).  I)  (landbr.)  lade 
(dyr)  græsse  ude.  Haltheden  tager  til,  efter 
at  Hesten  er  bleven  udgræsset.  Stockfleth.S. 
39.  FLunn.CDLunn.(1884).96.  2)  (ikke {i 
rigsspr.)  m.  h.  t.  hø:  d.  s.  s.  græsse  ud  (se 
græsse  3j.  Alt  Høet  er  blevet  udgræsset  i 
Morges.  VSO.  -grøfte,  v.  vbs.  -ning  (s.  d.). 
(jf.  grøfte  ud  u.  IL  grøfte  1;  landbr.)  af- 
vande og  udtørre  (mose  olgn.)  ved  gravning 
af  grøfter,  (et)  Hængedynd  .  .  kunde  ud- 
grøftes. CDalgas.  RibeAnit.  (1830).  54.  Bøgen 
kan  ikke  taale  denne  Jordbund  (o:  leret), 
saalænge  den  ikke  er  udgrøftet.  CF«Mpe/Z.6'. 
69.  -grøftning,  en.  flt.  -er.  (landbr.)  vbs. 
til  -grøfte;  ogs.  konkr.  om  afvandingsgrøfter. 
Levin,  der  er  ikke  Noget  i  Veien  for  ved 
Udgrøftning  at  kunne  sænke  Grundvandets 
OverQ&de.  Baud.H. 354.  Vandstanden  (i)  alle 
Søer  er  bleven  noget  lavere  paa  Grund  af 
Agerbrugets  Udgrøftninger  og  Vandregule- 
ringer. Frem.  DA''.  455.  -grønne,  v.  [-igron'a] 
vbs.  -ing  (Den gi. By. 1927. 47).  (farv.)  hænge 
garn,  der  har  været  i  indigobad  med  grøn  farve, 
op  i  luften,  for  at  det  (ved  iltning)  kan  faa 
den  blaa  farve.  Lundb.  -gurgle,  v.  (nu 
næppe  br.)  rense  mund  og  svælg  ved  gurgling. 
♦Gid!  Aoninderne  (0:  aoniderne,  muserne)  i 
deres  Skialdre -Kilde  |  Mig  min  forrustet 
Hals  udgurgle  lade  wilde.Wadsk.il.  vAph. 
(1764). 

adgyde,  v.  ['ubigy'ba]  præt.  -gød  ell. 
t  -gydede  (se  ndf.);  part.  -gydt  ell.  f  -gydet 
(Job.  10. 10  (Chr.  VI).  NyerupRahb.  VI.  271. 
Gylb.IV.203).  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  (nu  især 
fagl.)  -ning  (Amberg.  VSO.;  se  ogs.  u.-  bet. 
1.1^.  (glda.  vtgydhæ,  -giudhæ  ^-giyda.  SjT. 
41)  olgn.;  højtid,  ell.  (i  visse  bet.)  spøg.  ell. 
fagl.) 

I)  lade  strømme  ud.  I.l)  i  al  alm.  han 
.  .  imodtog  hornet,  men  udgydede  vinen, 
som  var  deri  paa  jorden.  Holb.DNB.198.  hun 
udgød  (Chr.VI:  udslogj  denne  Salve  paa  mit 
liegeme.Matth.26.12.  *Vand  til  Hændernes 
Tvæt  udgyder  en  Terne  fra  Ka,nden.  PMøll. 
(1855). 1. 142.  man  (kan)  udgyde  et  tyndt 
Lag  Cement-MørteinFB.1936.61.  \\  (fagl.) 
som  vbs.  (i  formen  Udgydning^  om  udfyld- 
ning af  mellemrum  i  et  komprimeret  skærve- 
lag, en  gulvbelægning  af  fliser,  mursten  olgn. 
V.  hj.  af  et  stof,  som  gydes  ud  derover.  Tekn 
Leks.1. 570.  Vejkomiteens  Skrift  Nr.  2.*  (1945). 
58.  II  refl.;  oftest  om  vandløb,  -mængde:  falde, 
løbe  ud  i.  Doesen  og  Fadet  smal  i  et  Øye- 
blik  i  sønder,  og  Vandet  udgydede  sig  over- 
alt. LTtU  1 726.454.  de  andre  Vener  fra  Liv- 
moderhalsen og  Sidedelene  udgyde  sig  v  i 
V  hypogastrica  paa  begge  Sider.  S chleisner. 
BarselfeberensPathologie.(1846).3.  De  to  Elve 
.  .  udgyder  sig  i  Markarfljot.  Sal.' XI. 162. 
1.2)  m.  h.  t.  blod.  Moses,  efterat  Slagtofferet 
var  frembaaret,  udgydede  den  halve  Deel 
af  Blodet  over  Alteret.Holb.JH.I.191.  »alle 


447 


ndgryde 


Udgæld 


448 


Slægters  Blod  (  er  udgydt  i  dets  (o:  det 
danske  sprogs)  Skål:  |  Vort  Sprog,  vort 
MoåeismaU  Rørd.GK.219.  spec.  i  videre  anv.: 
begaa  drab;  slaa  ihjel;  udgyde  sit  blod,  Uive 
dræbt,  ofre  livet  (især:  i  kamp).  Ach  I  gode 
Herrer  I  haster  icke  med  at  udgyde  Chri- 
sten Blod. Holb.UlIII. 2.  (kongen)  udgav 
derpaa  sin  Aand  ,  .  og  tilsidst  udgydede 
sit  Blod.  Schousbølle.  Saxo.  344.  se  ogs.  Blod 
sp.833^'^  1.3)  m.  h.  t.  taarer:  græde;  fælde,  i'o 
de  gamle  udgydede  Taare,  da  Grundvold 
blev  lagt  til  det  andet  Tercnpel.Holi.JH. 
1.524.  Kongen  udgjød  hede  Taaie.HCAnd. 
BCÆ.  1.231.  ♦Miau!  Miau!  tuder  Mis,  | 
Miau!  Miau!  hyler  Kis.  |  De  Taarer  ud- 
gyde. Bastian.Nr.6.8.  II  t  P^^^'  udgydende 
brugt  m.  pass.  bet.  Da  Liget  var  nedsat  i 
Graven,  afsang  Børnene,  saa  godt  Følelsen 
af  deres  lidte  Tab  og  deres  med  Føje  ud- 
gydende Taarer  kunde  tillade  det,  følgende  20 
Sang.  Cit.1813.  (Bårens.  Biografie.  (1813).  50). 
1.4)  (zool.)  om  fisk:  udtømme  rognen;  gyde 
(3).  Ruge.FT.57.  \\  part.  udgydt  brugt  som 
adj.,  om  fisk:  som  har  udtømt  sin  rogn.  D&H. 
Brehm.DL.*II,1.72.  1.5)  m.h.t.  (strøm  af) 
partikler,  lys,  ild,  luft,  duft  olgn.  Det  i  Gj  se- 
ring  værende  Kiever  og  Græs  udgydede  .  . 
en  næsten  utaalelig  stærk  Lugt.  Olufs.  Ny 
Oec.1.5.  duftende  Røgelse- Kar  udglød  de- 
res krydrede  Damp.  Grundtv.Saxo.1.293.  gyl-  30 
dent,  rundelig  udgydt  Sollys.  Gjel.T. 113.  \\ 
refl.  *Igiennem  Mark  og  Eng  og  Skov  |  Sig 
Balsamlugt  udglød.  Riber. 1. 9.  (hun)  vendte 
Bunden  ivejret  paa  (spanden)  og  lod  en 
Hagl  af  Smaasten  og  Grus  udgyde  sig. 
PHans.KK.272. 

2)  billedl.  2.1)  lade  noget  udbrede  sig 
(over  noget),  (jeg  vil)  udgyde  (1931:  jeg 
.  .  udøser^  Velsignelse  over  Eder.  Mal.3.10. 
Ynde  er  udgydt  (Chr.VI:  udøst^  paa  dine  40 
Læhei.Ps.45.3.  jf.  (spøg.):  Bakchos  ligger 
blødt  udgydt  paa  sin  Pantherhud,  hensunken 
i  et  saligt  Biømmesniil.Schand.TF.I.218. 
II  refl.  *Hil  dig,  o  Fred,  som  taus  udgyder 
dig. FGuldb.1. 268.  jf.  bet.  2.2:  Glæden  udgød 
sig  over  hans  Aasyn.VSO.  2.2)  lade  strøm- 
me ud  fra  sit  indre.  *At  min  Siæl  din  Kys 
maa  nyde,  i  Naar  Jeg  skal  min  Aand  udgyde. 
Kingo.SS.IV.47 4.  \\  især:  lade  en  følelse, 
stemning  olgn.  faa  luft,  udslag;  give  ud-  50 
tryk  for  noget  i  ord,  tale;  lade  ord,  tale 
vælde  frem;  ogs.:  udsige;  fremsætte;  tale; 
synge;  ofte  i  forb.  som  udgyde  sin  galde  (se 
I.  Galde  I.2;,  harm  (Ørst.Br.1.46),  sit  hjerte, 
sin  sorg,  vrede,  sin  vredes  skaaler  (se  Skaal 
B.2).  Mine  Læber  skulle  udgyde  Lovsang 
(1931:  synge  din  Vxh).Ps.ll9.l7l.  (han) 
tog  (ikke)  i  Betænkning  at  udgyde  haanlige 
og  haarde  Ord  imod  Kongen.  Schousbølle. 
Saxo.424.  i  disse  Træk  (0:  et  brev)  har  den  eo 
bortdragne  Sjæl  udgydet  sit  elskelige  Hjerte. 
Gylb.XI.74.  Individet  (inddysses)  i  en  vis 
behagelig  Mathed,  i  hvilken  det  finder  en 
Vellyst  i  at  udgyde  sin  Sorg. Kierk.1. 152. 


al  den  Vrede,  De  i  Lidenskab  deri  (0:  i  bre- 
vet) havde  udgydet.Cit.l834.(HCAnd.BCÆ. 
1.109).  en  Mængde  Livsvisdom  vilde  hun 
udgyde  over  h&ra.  LindskovHans.G.61.  \\  refl. 
(jf.  gyde  sig  ud  u.  IL  gyde  i);  dels  (nu  især 
spøg.)  om  person:  Du  kan  let  forestille  Dig 
min  Uformuenhed  i  en  saadan  Forfatning 
(0:  en  glædesrus)  at  udgyde  mig  for  Dig  og 
at  skrive  Noget,  som  der  var  nogen  Mening  i. 
Cit.l806.(Oehl.Br. 1.264).  *Det  hele  Huus 
var  i  Tumult  og  Røre  (0:  i  anledning  af  en 
fødselsdag),  \  Høit  i  Lykønskninger  man  sig 
udgød.  PalM.  IV.  100.  K.  blev  ved  med  at 
gaa  og  skumle  .  .  og  at  udgyde  sig  til  alle, 
der  gad  høre  paa  ham.  GSchiitte.OK.128.  dels 
m.  tings-subj.:  *i  Strøm  af  hede  Taarer  |  Ud- 
gyder Hiertets  bittre  Kummer  sig.Zetlitz. 
Poes.7.  For  første  Gang  udgjød  mit  sammen- 
krympede  Hjerte  sig  i  Henrykkelse.  Gw^ft. 
KV  5. 

TJd-gydel»e,  en.  [-igyJBalsa]  flt.  -r. 
{glda.  vtgiwdhels)  vbs.  til  udgyde  (og  gyde 
(II)  udj.  I)  (især  højtid.)  til  udgyde  1.  I.l) 
til  udgyde  l.i.  *0p  Muse!  .  .  |  Og  syng  om 
.  .  Blæks  Udgydelse  (o:  i  en  litterær  pole- 
mik) !  Storm.  (Rahb.Min.l797.III.211).  Van- 
dets Udgydelse.  MO.  det  er  .  .  nødvendigt, 
at  Udgydelsen  af  Olien  (0:  for  at  dæmpe 
søgang)  vedblivende  holdes  i  Gang.  Bardenft,. 
Søm.II.22.  II  konkr.,  om  hvad  der  udgydes, 
fx.  om  udtømmelser  af  legemet.  Hos  de  fleeste 
paakomme  disse  Udgydelser  (0:  pollutioner) 
i  Søvne,  stedse  naar  de  ligge  paa  Ryg- 
gen. Gynæol.III.132.  Fra  en  Bordskuffe  dæk- 
ket af  en  gammel  Avis  og  oversaaet  med 
Insektudgydelser,  Orme  og  Spindelvæv,  ta- 
ger hver  sin  Ske.  Pol."Ul934.17.sp.  3.  1.2) 
til  udgyde  I.2 ;  m.  overgang  til  ssg.  (se  Blods- 
udgydelsej.-  uden  Blods  Udgydelse  skeer 
ikke  FoTla.delse.Hebr. 9. 22.  Marius  og  Sylla 
fangte  an  een  stoer  Trætte,  som  kostede 
meget  Blods  Udgydelse.  Holb.Intr.1. 86.  1.3) 
til  udgyde  1.8.  mine  Veninder  og  Lege-Søstre 
(kan  ikke)  ansee  mig  uden  Taares  Strømme- 
viis  Udgydelse. sa.Ul.1. 8.  2)  til  udgyde  2. 
2.1)  (højtid.)  til  udgyde  2.1.  Den  Hellig- Aands 
Udgydelse  over  Apostlene.  F^SO.  2.2)  til  ud- 
gyde 2.2.  min  Vrede  stilles  ikke  ved  mange 
unyttige  Ords  Udgydelse.  Lodde.(Skuesp.IV 
280).  den  ligefremme  Udgydelse  af  Følelse 
er  slet  ikke  Beviis  for  at  man  har  den. 
Kierk.VII.219.  \\  især  (nu  i  reglen  spøg.  ell. 
nedsæt.)  om  skriftligt  ell.  mundtligt  udtryk  for  m 
hvad  der  bevæger  en  (jf.  Hjerteudgydelse^  ell.  " 
i  al  alm.  om  (følelsespræget,  omstændelig) 
udtalelse,  tale.  Timerne  henfløde  som  Minuter 
under  disse  indbyrdes  Udgydelser  (0:  beret- 
ninger om  to  venners  modgang  og  sygdomme). 
Bagges. L.I. 337.  (Kamma  Rahbek)  gav  sig 
hen  i  sine  brevlige  Udgydelser.  JohsSteenstr. 
HD.199.  Han  sank  sammen  under  et  apo- 
plektisk Slag  paa  en  vestjydsk  Talerstol,  da 
han  for  100.  Gang  var  oppe  i  nogle  hvasse 
Udgydelser  mod  mig.Aakj.EE.53.  -gæld. 


449 


Uds:»rde 


nds:øre 


450 


en.  (ænyd.  d.  s.,  oldn.  litgjald;  jf.  glda.  ut- 
gielde,  udbetale;  jur.)  et  los  økonomiske  for- 
pligtelser (gæld,  passiver).  DL.  5 — 4 — 20 (se 
u.  II.  Gæld  2.i;.  Stampe. 1. 302.  LovNr.155 
*ynl874.§60.  -gærde,  et  ell  (sj.)  en  (Cit. 
1704.(AarsierOeheim.VI.Till.34)).  (æda.  ut- 
gærthæ,  jf.  oldn.  utgerSi,  indgærdet,  afsides- 
liggende jordstykke,  samt  oldn.  litgarSr,  gærde 
mod  udmark;  jf.  I. -dige,  -hegn;  hist.)  gærde 
langs  yderkanten  af  jordlod,  mark,  mod  udmar-  lo 
ken.  Cit.l775.(Bornh.Samlinger.XVI.(1925). 
216).  smst.XY(1924).32.  -gære,  v.  [-igæ^ra] 
vbs.  -ing  (HNClaus.Præstefr.39.  VSO.).(fagl.) 
gære  færdig,  tilstrækkelig  længe  ell.  ophøre 
med  at  gære  (jf.  afgære/  Øllet  (hør)  fades, 
eller  fyldes  paa  Tønder,  hvor  det  maae  ligge 
med  aabent  Spunds  i  24  Timer  .  .  for  at 
uågiæie.  Oluf s.NyOec.1. 159.  de  udvalgte  og 
dejligt  udgærede  „Grundvine",  der  benyttes 
(til  fremstilling  af  sherry).  Juleroser. 1935.33.  20 

udgøre,  V.  ['uSigo^ra]  præt.  -gjorde  (sj. 
skrevet  -gjorte.  Suhm.VI.416);  part.  -gjort. 
(glda.  wd-,  wtgøræ;  jf.  gøre  ud  u.  gøre  13.13) 
I)  (nu  dial.,  se  Feilb.  u.  udgjort  2)  naa 
frem  til  en  opgørelse,  afgørelse,  afslutning,  et 
resultat  i   en   (omtvistet,   usikker,   indviklet) 
sag;  opgøre;  afgøre;  klare;  finde  ud  af. 
S.  Bernhardus,  som  da  var  tilstæde,  (blev) 
udseet  til  at  foreskrive  dem  en  vis  Regul, 
[og    udgjøre    (0:    bestemme,    fastsætte)    deres  30 
iDragt  og  Klæder.  LTid.1727. 602.  (skiftefor- 
ivalterne  skal)   ved  deres   Decision  udgiøre, 
s  om  Fordringen  skal  betales  eller  ei.  Stampe. 
[7.7.  „Nægter  De  mig,  at  omfavne  Dem,  og 
i'at  tilkiendegive  Dem  min  Glæde?"  —  „Ja. 
Vi  have  først  noget  at  udgiøre  med  hin- 
anden.'' Lodde.(Skuesp.XI. 172).  Ved  endelig 
Afregning  blev  det  saaledes  udgiort,  at  den 
anden,  som  fordrede  ham,  blev  ham  Penge 
sky\dig.VSO.II.387.    \\    pari.  udgjort,    i« 
forb.  som  en  udgjort  sag,  en  afgjort  sag.  det 
er  en  gandske  udgiort  Sag,  at  saadant  (0: 
tiltrækning    mellem    de    to    køn)   icke    skeer 
per  attractionem  men  per  impulsionem.  ZfoZJ. 
\Tyb.lII.4.  sa.Ep.lV.211. 

2)  (nu  kun  dial.,  jf.:  „obs.  men  endnu  hos 
Iden  Udannede." Lewn.^  arrangere,  ordne 
\éll.  (jf.  bet.  d)  udvirke,  sætte  igennem. 
|det  fik  Bispen  udgjort  i  Rigens  Raad,  at 
{(Hans  Tavsen)  skulde  Sjælland  forvises.  50 
\prundiv.Udv.II.650.  Om  Eftermiddagen  fik 
|hun  det  udgjort,  at  man  tog  over  til  hendes 
jFader,  to  Mile  hoTte.Sibb.II.157.  en  ældre 
jKarl  (skulde)  betale  en  saadan  Ægteskabs- 
[mægler  en  Tønde  Rug,  for  at  han  skulde 
ludgøre,  at  han  fik  en  Enke,  der  havde  en 

loTdlod.Halleby.47.    ||    udrette;   udføre,    der 

(o:  i  bogen,  Holbergs  Jac.  v.  Tyboe)  stod  da, 
j|at  de  vare  over  sex  Hundrede  imod  ham. 
f—  Det  var  nok  ovre  i  Holland,  at  det  skete ;  eo 

men  det  var  da  ellers  en  dansk  Mand,  som 

udgjorde  det.  S chack.22. 

3)  (nu  næppe  br.)  bevirke  fremkomsten  af 
noget;  skabe;  frembringe;  danne;  lave. 


Jeg  har  tilladt  vore  gode  Venner  at  forklæde 
sig  og  udgiøre  et  lidet  Ball. Skuesp.Y407. 
Spatten  kommer  deraf,  at  man  lader  en  Hest 
trække  og  slæbe  for  stærkt  .  .  Denne  Feil 
kan  siden  fortplantes  og  udgiøre  et  forder- 
vet  Eesteslags.OeconH. (1784). III. 146.  den 
ulærde  Bademand  paa  Friderichs  Hospital, 
som  udgiør  sig  en  Indkomst  af  800  Rdlr. 
om  Aaret,  tilegnede  sig  disse  Iglers  Sæt- 
telse,  som  et  Fiiyileginm.GHLund.KA.145. 

4)  repræsentere,  ækvivalere,  være  lig, 
ensbetydende  med  noget  andet.  4.1)  (dial.) 
i  forb.  m.  for:  gøre  det  ud  for;  erstatte.  Den 
paagældende  Dag  skulde  Forkarlen  møde 
meget  tidligt  i  Smedien  med  rigelig  Mad,  01 
og  Brændevin,  der  skulde  udgøre  for  baade 
„Davre"  og  „ Halvgaaenmiddav".J.ar JS'orø. 
1925.22.  4.2)  (jf.  gøre  5.s)  som  udtryk  for, 
at  noget  for  en  bestemt  betragtning,  under 
en  vis  synsvinkel  kan  bestemmes  som,  reg- 
nes for  at  være  noget  (ofte  om  hvad  der  be- 
tragtes samlet,  i  en  sum,  som  en  helhed); 
være;  danne;  m.  h.  t.  sum  olgn.:  beløbe 
sig  til.  *Omsonst  den  kiere  Mand,  som 
havde  Panden  deelt  (0:  kløvet  hundens  hoved), 
I  Ham  vilde  forestille:  |  To  halve  Hoveder 
udgiør  et  heelt.  Wess.81.  ( Bolingbrookes  vær- 
ker) udgiorde  fem  store  Q vartanter. /SwAm. 
y.23.  (apokalypsen)  udgør  det  Ny  Testa- 
mentes Grundvold.  Brandes.  J.  87.  Faktura- 
beløbet udgør  Mark  .  .Ludv.  (han  kunde) 
skelne  Stenene,  der  udgjorde  Gangens  Loft 
og  Sider.  Da.Folkesagn.(1933).49.  se  ogs.  u. 
Modsætning  2.  Q3  ogs.  i  pass.  i  forb.  m.  af 
(tidligere  usædvanlig,  jf.:  „Den  passiviske 
Form  bruges  ikke."ilfO.  „kan  ikke  siges." 
Levin.):  Derimod  udgiøres  det  hele  juri- 
diske Facultet  af  to  Froiessorer.Molb.BfS. 
1.244.  (et)  Rum,  hvis  Møblement  hoved- 
sagelig udgjordes  af  en  Sofa  .  .  et  Bord  .  , 
og  et  Par  smaa  Ska.he.  MM  Lund.  En  fremmed 
Fugl.  (1899).  55.  \\  (1.  br.)  bestaa  af.  2  „Par" 
Kaniner,  hvilket  .  .  har  vist  sig  at  ud- 
gjøre 4  Hunner.  Rattel.TA.  33.  den  uhyre 
Bylt  Tørklæder  og  Skørter,  som  (kagekonen) 
udgjorde  baade  Sommer  og  Yinter.  Galsch. 
H.146. 

5)  t  udrede;  udbetale,  den  heele  Boes 
visse  og  beholden  Formue,  naar  al  Gielden 
er  udgiort.DL.1—25—24.  smst.5—14—37. 

6)  (nu  næppe  br.)  især  i  forb.  m.  i:  faa 
en  vis  indtægt  af  noget  ved  udnyttelse  ell. 
salg  deraf;  gøre  i  penge;  udbringe  (2.2).  de 
nye  Eiere  som  med  Skaansomhed  agte  at 
bruge  Skoven,  udgiøre  ved  at  holde  Træe- 
skoe- Karle,  en  Bøg  i  60  til  70  Edr.  HMHoff. 
MinVirkekreds.(1810).80.  en  gammel  og  feed 
Bjørn  kan  stundom  udgjøres  i  40  til  60 
Rbdlr.  Blich.(1920).XVII.110.\ 

7)  t  (ud)pynte,  forsire  (især  ved  sy- 
ning, brodering  olgn.);  ud  sy.  4  karle  i  røde 
klæder,  med  hviidt  ndgiordt.  JJuel.446.  *Her 
gaar  det  løs  paa  Hug  og  Stik,  |  Her  er  Skri- 
benter-Faner I   Udgjort  med  Vaaben  udaf 


XXV.    Rentrykt  "/«  1949 


29 


461 


adhage 


udhale 


462 


Pik,    I    Af   Prygl,   og   Partisaner.  jPaZsi.255. 
NvHaven.Orth.180. 

8)  t  udstøde,  udelukke  ell.  tilintet- 
gøre, bringe  ud  af  verden.  Hånd  er  ud- 
giort  i  (o:  udelukket  fra)  det  li\iQ.Moth.G358. 
Betienterne  .  .  kand  gaa  ind  i  Kammeret, 
og  med  vaade  Visker  .  .  fuldkommen  ud- 
giøre  de  tilbage  blevne  Gmstei.LTid.1725.75. 
jf.  let.  9:  det  er  udgiort  (o:  ude,  forhi)  med 
ham. Moth.G358.  \\  spec:  slette  i  en  for- 
tegnelse, det  er  udgiort  i  bogen,  srøsf.  Holb. 
Brv.lll. 

9)  (kun  i  pari.  udgjort;  nu  kun  dial.) 
udtømme  for  kræfter ,  midler.  9.1)  i  forb. 
have  ell.  (jf.  bet.  9.2J  være  udgjort,  fx.  om 
høne:  have  ophørt  med  at  lægge  æg.  MDL. 
625.  FrGrundtv.LE.102.  Feilb.  om  person: 
være  udtømt,  lens  for  midler  olgn.  smst.  UfF. 
9.2)  part.  udgjort  brugt  i  mere  selvstændig 
anv.  (som  adj.):  udtømt  for  ressourcer,  kraft; 
udmarvet  (legemligt  ell.  aandeligt);  udmattet; 
udaset.  Naar  Manden  er  udgiort,  giør  Konen 
Nar  ad  ham.  (Siges  blandt  gemeen  Mand.). 
VSO.II.388.  de  mærkede,  at  det  hoftede 
med  den  Jernregn,  og  at  Fienden  var  ud- 
gjort. GrMwdto.S'oxo.I.SJ.  disse  usigeligt  ud- 
gjorte Mandfolk  (i  Venezia),  hvis  Konver- 
sation er  værre  og  dummere  end  Skøgernes. 
Drachm.  (Rubow.  Holger  Drachmanns  Ungdom. 
(1940).93).  Han  laver  saadan  et  Halløj,  at 
Forsamlingen  glemmer  alt  andet  for  denne 
springende,  svedende  og  aldrig  udgjorte 
Gummimand.  Holger  Rasmussen.  „  LilleVorher- 
re".(1907).62.  Feilb.  u.  udgjort  1.  jf.:  „Kø- 
benhavn er  aldeles  udgjort."  —  „Udgjort?" 
—  „Ja.  Litterært  udgjort.  Der  er  bogstave- 
lig ingen  Emner  mere  i  København."  ZG 
Brøndst.Fu.67. 

nd-hage,  v.  [-iha^qs]  (y/.  <?/.  aushaken ; 
mods.  indhage  1;  fagl.)  gøre  fri  af  en  forbin- 
delse med  hage(r);  hage  (lYl.i)  løs.  Ved  Af- 
tømningen  udhages  først  Kindkjæden.  PW 
Balle.K.20.  -hak,  et.  (sj.)  udskæring,  ind- 
snit af  form  som  et  hak  (2).  E Bertels. Kvin- 
der ved  Stranden.  (1940). 19.  O  -hakke,  v. 
vbs.  -ning  (vAph.(l759).  OrnitholFT.XXXI. 
42).  {glda.  vth  hackæ)  udtage,  fjerne  noget 
ved  at  hakke  det  løs.  Duens  Hierte,  som 
Uglen  udhakker  tverts  igiennem  Ryggen. 
vAph.Nath.VIII.272.  Den  som  haaner  sin 
Fader  .  .  hans  Øje  udhakker  (1871:  ud- 
hugge; Bækkens  RaynG.  Ords.30.17 (1931).  || 
(sj.)  uddybe  ved  hakning.  Vigen  (blev)  ud- 
gravet eller  rettere  sagt  udhakket  en  Del. 
BornhHaandvEr.91. 

udhale,  v.  [iu6|haJla]  -ede;  part.  -et  ell. 
{4A  -t  (StBille.Gal.I.66.  Drachm.VT.154. 
Scheller.MarO.).  vbs.  -(n)ing  (se  Udhaling^. 
(ænyd.  d.  s.  i  bet.  6  (Lyschander.Slectebog. 
(1622).279),  nt.  uthalen,  hoU.  uithalen  (glholl. 
utehalenj,  jf.  ty.  ausholen;  sml.  Udhaler) 

I)  (jf.  hale  ud  u.  II.  hale  1.3;  især  4>.  og 
i  perf.  part.  brugt  som  adj.)  hale  længere 
ud  ell.  hale  frem  (fra  et  skjul);  ogs.:  hale 


ud  paa  plads  ell.  (m.  h.  t.  tov  olgn.)  hale 
stramt.  Amberg.  Kanonerne  paa  2det  Dæk 
staae  stedse  udhalede  (med  Mundingerne 
udenfor  'PoTtenei).Funch.MarO.1 .95.  Nu  faldt 
Underseilene,  Læseilene  bugnede  fra  de  ud- 
halte Spire,  og  rask  gled  Gaiathea  frem. 
StBille.Gal.I.66.  udhale  et  Heb.VSO.  || 
m.  h.  t.  fartøj  (jf.  bet.  i.i).  I  Dag  bliver  Ski- 
bet udhalet  af  Bommen.  MO. 

10  2)  (;■/.  hale  ud  u.  II.  hale  1.3 ;  vel  udviklet 
af  bet.  1,  snarest  ud  fra  det  forhold,  at  et  skib, 
der  er  halet  ud  af  havnen,  ogs.  er  udrustet, 
klar  til  rejsen  (sml.:  I  det  aabne  Vand  laa 
begge  Skibe  udhalede  og  rede  til  at  gaa 
under  Seil.  Etlar.SB.358);  om  en  anden  mu- 
lighed se  hale  sp.72P''^)  udstyre;  udruste; 
ekvipere  (især  i  perf.  part.  brugt  som  adj.). 
2.1)  4>-  in.h.  t.  fartøj:  udstyre  med  staaende 
og  løbende  redskaber  m.  m.  Udhale  et  Skib 

20  godt. Scheller.MarO.  \\  især  i  part.  udhalet. 
Skibet  er  kun  faa  Aar  gammelt  .  .  er  com- 
plet og  godt  udhalet.  BornholmsAvis.*^/ tl844. 
4.sp.2.  et  daarligt  udhalt  Skib.  Scheller.MarO. 
veludhalede,  velbemandede  og  velseilende 
Fartøier. BornholmsAvis.^*U1844.4.  sp.l.  Myl 
Erich.S.115.  2.2)  (dagl.,  ofte  spøg.)  m.  h.  t. 
person  (egl.:  sømand):  udstyre  m.  h.  t.  paa- 
klædning;  næsten  kun  i  part.  udhalet:  paa- 
klædt, udstyret,  ekviperet  (især  paa  en  paa- 

30  faldende,  prangende,  flot  maade).  Hele  Mand- 
skabet var  „udhalt",  som  det  hed,  paa 
det  Allereleganteste.  7ii:or/i<sen.TO.//.2S.  det 
gamle  Ægtepar  .  .  som  udhalede  i  komiske 
gammeldags  Dragter  vandrer  sammen  hjem 
efter  Gudstjenesten.  KMads.  Skagens  Malere. 
(1929). 45.  Rentieren  .  .  passede  sit  vel  ud- 
halede Legeme  med  den  største  Omhu. 
Markman. S. 20 8.  *disse  Damer  .  .  |  så  vel- 
udhalet    mond3sne.Rørd.K.48.    2.3)    (1.  br.) 

40  m.  h.  t.  udstyr  af  anden  art;  især  i  part. 
udhalet.  Paa  intet  Tidspunkt  i  dette  Aar- 
hundrede,  siger  (krigsministeren),  har  vi 
været  saaledes  krigsmæssigt  udhalede  som 
i  dette  hellige  Øjeblik.  Hørup.III. 123.  Det 
indre  Rum  .  .  gjorde  aabenbart  Fordring 
paa  at  være  udhalet  som  Værelse,  ilfar&man. 
Fort.221. 

3)  (jf.  hale  ud  u.  II.  hale  6;  nu  sj.)  trække 
(en  sag)  i  langdrag;  trække  (tiden)   ud; 

50  udsætte;  forhale.  Informationen  skal  skee 
alle  Søgnedage,  uden  at  der  maae  ferieres 
paa  nogen  Tid  af  Aaret  .  .  paa  det  Skolarer- 
nes Tid  ikke  skal  udhales.  Reskr.(MR.)^''/it 
1750. §4.  man  (var)  enig  om  at  udhale  Af- 
gjørelsens  Stund. PalM.IL.II.704. 

4)  intr.  4.1)  (jf.  hale  ud  u.  II.  hale  2.1^ 
t  ^  intr.,  om  skib:  bevæge  sig  ud  fra  et 
sted  ved  varpning.  *Toe  Skibe,  blir  den 
(o:  avisen  „Den  Danske  Mercurius")  vaer, 

60  fra  Graven  at  udhale,  |  —  Fra  Compag- 
niets  Gray. ChrFlensb.DM.il.  180.  4.2)  {jf. 
ty.  ausholen  samt  hale  sp.  72P^^-;  1.  br.)  fore- 
tage store  bevægelser  med  arme  ell.  ben;  lange 
ud;  strække  ud.  de  langt  udhalende  Be- 


463 


Udhaler 


udhamre 


454 


vægeiser  ere  ganske  særlig  mykeniske  Træk. 
JLange.BM. 1.186.  4.3)  {vel  dannet  Hl  Ud- 
haler 3,  jf.  dog  holl.  uithalen,  sætte  sig  i  store 
udgifter,  være  overdaadig;  sj.)  føre  et  meget 
frit,  udsvævende  liv.  Han  havde  tilbragt 
en  Deel  af  sit  udhalende  Ungdomsliv  i  Sel- 
skab med  Varianter  af  sig  seW.Thiele.LA. 
263. 

5)  {maashe  egl.:  som  har  udtømt  sine 
kræfter  ved  at  hale;  nu  næppe  br.)  part. 
udhalet  irugt  som  adj.  m.  iet.:  meget  ud- 
mattet, anstrengt.  Naar  han  (o:  en  lille 
dreng)  kommer  derfra  (o:  fra  gymnastik), 
seer  han  bleg  og  udhalet  ud  som  han  var 
hængt  og  gaaer  saa  strax  i  sin  seng.  Cif. 
1804.(PersonalhistT. 1940. 181). 

Udhaler,  en.  ['u5|haUar]  flt.  -e.  i)  {holl. 
uithaler,  ty.  ausholer,  eng.  outhauler;  til  ud- 
hale) 4>-  iov,  hvormed  noget  (fx.  et  sejl)  hales 
ud  paa  plads.  Rostgaard.  Lex.  U35  b.  vAph. 
(1759).  Klyverbøilen  har  paa  flere  mindre 
Fartøjer  et  enkelt  Toug,  som  tjener  den  til 
\JdhaÅeT.Funch.MarO.II.143.  Naar  Klyve- 
ren  skal  ned,  kastes  Udhaleren  los,  Ringen 
rovser  ind  til  Stævnen,  og  Sejlet  hales  ned 
paa  Fordækket.  KuskJens.Søm.122.  \\  hertil: 
Udhaler-bøjle,  -jolle  (jf.  I.  Jolle  2),  -ring, 
-skinne,  -strop,  -talje,  -tov  ofl.  2)  (holl. 
uithaler,  person,  der  er  rask  til  sit  arbejde;  jf. 
udhale  4.2  og  hale  ud  u.  IL  hale  2.3;  sml. 
ogs.  skaansk  halare,  stærk  mand  (Rietz.236); 
nu  kun  dial.,  jf.:  „i  daglig  Ta.\Q.''VSO.I1.504. 
„Talespr."  Levin.)  person  ell.  dyr,  der  gaar  ell. 
løber  hurtigt;  person,  der  er  dygtig  til  sport, 
idræt,  leg,  spil  olgn.,  ell.  som  kan  udføre  haardt 
arbejde;  ogs.  om  hurtigtsejlende  skib.  VSO.IL 
504.  de  unge  Karles  og  Drenges  Leeg  og 
Underholdning  gik  for  sig  udenfor  Gaar- 
den:  med  Keglespil,  Klinkspil,  Springen  over 
Snor  o.  s.  v. ;  thi  her  i  Huset  vare  de  mange 
og  skrappe  Udhalere  til  alt  Sligt.  RasmSør. 
ML.28.  „jeg  havde  .  .  ikke  ventet,  at  Aurora 
var  saadan  en  „Udhaler"  (eng.  orig.:  clip- 
per^."  „Smith  siger,  hun  er  en  af  de  hur- 
tigste Baade  paa  hele  Floden."  ConanZ)o?/ie. 
DeFires  Tegn.(overs.l894).144.  Johs  Olsen.Fra 
Sydsjælland.(1913).52.  Feilb.  3)  (vist  udviklet 
af  bet.  2,  jf.  VSO.IL 504;  sml.  udhale  4.3; 
især  dagl.)  egl.:  person,,  der  er  brutal  i  sin 
optræden,  en  slagsbroder,  ell.  fører  et  vildt  liv, 
er  en  svirebroder;  vistnok  ogs.:  slubbert,  be- 
drager (Tode.IX.62);  nu  kun:  person,  der 
fører  et  erotisk  løssluppent  liv,  en  libertiner 
olgn.  Jeg  skal  før  leie  tvende  af  Byens  bed- 
ste Udhalere  til  at  slaae  Arm  og  Been  i  tu 
paa  ham,  naar  han  vil  nærme  sig  til  Huset 
i  Aften.  Wiwet.D.105.  han  er  raget  ind  i  det 
med  nogle  af  sine  Kammerater,  Udhalere, 
der  har  faaet  deres  Hyre,  og  ikke  kan  gaae 
til  Køis  saa  længe  de  har  Knapper.  Overse. 
Com.lIl.244.  Kierk.1.91.  han  var  en  Even- 
tyrer og  Udhaler,  som  en  ærbar  Pige  slet 
intet  kunde  have  med  at  g\øxe.Rowel.Br. 
299.  Den  gamle  Udhaler  (orig.II.156:  Denne 


lystne  Kavaler j  forsømte  sjælden  nogen 
Lejlighed,  hvor  han  kunde  komme  til  at 
beskue  sine  Niecer  i  stort  Toilette.  Ponf.LP.* 
1.241.  TomKrist.LA.12.  4)  (dagl.)  til  udhale 
2.2:  flot  klædt,  lapset  person.  OrdbS.  5)  (jf. 
udhale  3;  nu  næppe  br.)  person,  der  træk- 
ker en  sag  i  langdrag.  At  være  god  Sag- 
fører var  efter  den  offentlige  Meening  eens- 
betydende  med  at  være  en  Udhaler  og 
10  'Rænkem&gei.  MCBruun.  JSR.  166.  Udha- 
ling, en.  (nu  dial.  Udhalning.  VSO.  MO. 
BornhOS.).  vbs.  til  udhale  (ell.  hale  ud^. 
I)  (1.  br.)  til  udhale  1.  Udklemning,  Ud- 
haling, Punktering  af  (oksebremse)La,TveTne. 
MdsskrDyrl.LVII.il.  m.  h.  t.  skib:  Roding. 
Under  Udhalningen  sprang  det  ene  Toug. 
VSO.  2)  til  udhale  2.  2.1)  4>  ^  udhale  2.i; 
ogs.  konkr.:  udstyr;  udrustning.  Udhaling. 
Vulgairt  Udtryk  for  et  Skibs  Eqvipering. 
20  Harboe.  Mar O.  SaU XXIV  161.  2.2)  (dagl, 
ofte  spøg.)  til  udhale  2.2;  især  konkr.:  dragt; 
paaklædning.  (han)  snoede  sig  kavallerflot 
i  sin  sportsmæssige  Våh&lmg. EChristians.O. 
11.139.  Kammerherre  K.  .  .  i  højtidelig 
Aiten-JJåha.ling.PoUyiil904.1.sp.8.  2.3) 
(1.  br.)  til  udhale  2.3:  udstyr.  Hvorfor  .  . 
stadig  ved  (socialdemokratiske)  Partimøder 
denne  Udhaling  (o:  brug  af  røde  flag)  som 
renlivede  røde  InteTn&tionaÉsteT?Berlin.(Dag 
30  Nyh.yil935.15.sp.6).  3)  (nu  sj.)  til  udhale  3. 
en  farlig  Udhaling  af  Tidens  store  Spørgs- 
maal.  Cit.1846.  (PLaurids.  S.  VIII.  124).  med 
Hensyn  til  Konfliktens  Ophør  var  den  læng- 
ste Udhaling  ham  det  bedste.  ÆifenncAs. 
MF.I.168. 

ud- hamre,  v.  [-iham'ra]  vbs.  -ing 
(JPPrahl.AC.59.  SkotøjsO.48).  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  hamre  ud  u.  hamre  1)1)  fjerne  ujævn- 
heder, buler  olgn.  i  en  genstand  ved  ham- 
40  ring.  Leerne  .  .  slibes  ikke,  men  udhamres 
og  stryges  med  en  Spaan.  Rawert&Garlieb. 
Bornholm.(  1819). 239.  Herrecykle  .  .  Mærke 
efter  et  gi.  Nr.  der  er  udhamret.  PoZtYtÆ. 
Kosterbl.'/sl922.1.sp.2.  2)  gøre  (tyndere  og) 
fladere,  bredere  ved  hamring.  udhamredt  tin. 
Moth.H46.  De  skal  udhamre  (1871:  slaae^ 
dem  (o:  røgelsepander)  til  Plader  til  Over- 
træk paa  AlteTet.4Mos.l6.38(1931).  Sterm. 
Textil.(1937).76.  3)  udløse  af  noget  ved  ham- 
so  ring  ell.  (især)  fremstille  af  metal  ved  ham- 
ring ell.  danne  hamrede  forsiringer  paa  (en 
metalgenstand).  *En  Krone,  som  ey  er  ud- 
hamret af  Metal.  Helt.Poet.90.  *Paa  haarde 
Ambolt  snart  |  Af  Jernet  jeg  skal  røde  Guld 
\iåh.amTe.Grundtv.Optr.I.56.  *Hvor  vittige 
Dværge  |  Udhamre  af  Bjerge  |  De  Gothiske 
Sværd.  sa.Krøn.97.  Sølvblomstervase  .  .  ud- 
hamret med  glatte  Udhævninger  paa  langs. 
PolitiE.KosterbVysl923.1.sp.l.  4)  (sj.)  spille 
60  en  melodi  højt  (og  ukunstnerisk)  paa  kla- 
ver olgn.  hendes  Rosenfingre  begyndte  at 
udhamre  en  Bonded&ns.  Blich.(  1920).  XX. 
21.  5)  O  billedl.  anv.  af  bet.  3-4:  udarbejde, 
udforme  kunstnerisk,  litterært  (paa  en  akku- 


29* 


455 


adhandle 


Udhold 


456 


rat,  detailleret  maade)  ell.  udtale  med  vægt, 
eftertryk,  paa  en  indterpende  maade.  Er  det 
dog  ikke  trist  at  se  denne  fuldendte  Dia- 
lektiker nøjes  med  at  udhamre  den  Trivia- 
litet, at  den  bestaaende  Kristendom  ikke 
er  den  oprindelige.  FodsA;oti.*S'(S'.27.  Hans  (o: 
en  malers)  mest  fremragende  Evne  var  den 
at  se  rigtigt,  men  i  Kraft  heraf  opnaaede  han 
ogsaa  .  .  en  udhamret  Personfremstilling. 
LTuxen.EnMalersArbejde. (1928).  191.  (poli-  i'o 
tikerens)  Stemme  er  kraftig.  Sætningerne 
udhamrede,  han  har  sikkert  ofte  fra  Tribu- 
nen gentaget  de  samme  Argumenter.  PoL**/3 
1934. 13.  sp.  4.  Sætningerne  udhamres  som 
Vers,  Perioderne  som  Sonetter.  Rubow.P.106. 
-handle,  v.  [-jhan'le]  vhs.  -ing.  (jf.  ty. 
aushandeln)  Y  sælge  varer  paa  Grønland  til 
indbyggerne  gennem  „Grønlandske  HandeV's 
forretninger.  Alt,  hvad  der  af  hver  af  Kom- 
pagniets Folk  blev  ind-  og  udhandlet,  skulde  20 
komme  Interessentskabet  tilgode.  Bobé.HE. 
160.  II  som  vbs.  Ved  (udstederne)  er  an- 
sat „Udliggere",  „Underbetjente",  som  be- 
sørger den  daglige  Ind-  og  Udhandling  paa 
Stedet.  Sal.*X.303.  //.  Ud  handlings  varer. 
Statsregnskab  for  1918 1 19. 380.  -harke,  v. 
vbs.  -ning  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe 
br.)  opharke;  udspy.  Rostgaard.Lex.U35b. 
♦Surtur  opstiger  |  Udharkende  Ild  af  den 
brændende  Ba,Tm.  Pram. Stærk.  155.  VSO^.  30 
-harkning,  en.  (nu  næppe  br.)  vbs.  til 
-harke;  ogs.  konkr.,  om  det  opharkede.  Især 
maa  de  vogte  sig  for  at  berøre  hans  Spyt 
og  Udharkning  med  de  blotte  Hænder. 
DiætLex.II.282.  VSO.  -hav,  et.  (oldn.  lit- 
haf;  1.  br.)  stort,  aabent  hav  (mods.  Ind- 
havj;  især:  verdenshav;  ocean.  JVJens.NG. 
215.  jf.:  en  Ud  hav  s  0  ved  Grønlands 
øde  Kyster. EBluhme.Fraet Opholdi Grønland. 
(1865).29.  -havn,  en.  {ænyd.  udehaffn,  sv.  40 
uthamn,  no.  uthavn ;  især  CP  ell.  fagl.)  min- 
dre havn  direkte  ved  havet  (mods.  havn  inde 
i  fjord,  vig  osv.)  ell.  fjernt  fra  (større)  køb- 
stad, toldsted  olgn.;  ogs.:  havn  for  en  inde 
i  landet  liggende  by  ell.  udførsels-,  udskib- 
ningshavn for  et  omraade.  ei  heller  (maa) 
nogen  Udenbyesmand  kjøbe  nogen  Vare 
af  Skiberumme  paa  Fjorde  eller  Udhavne. 
MR.1702.103.  Holb.Berg.214.  Udhavnen  ved 
Karrebæksminde.  VilhAnd.(DanmHVC.192).  50 
Alexandria  (blev)  Nildalens  Vdhayn.  Vilh 
Rasm.ÆM.104.  billedl:  Danmark  .  .  var 
en  Udhavn  for  tysk  Knltm.VilhAnd.Litt. 
IV.818.  II  ^  nødhavn;  tilflugtshavn.  Fisker. 
SøO.  Scheller.MarO.  -hede,  en.  (nu  næppe 
br.)  afsides,  fjernt  liggende  hede.  Cit.1717. 
(Hiibertz.Aarh.III.85).  -hegle,  v.  (ænyd. 
udhægle;  nu  næppe  br.)  I)  bearbejde,  findele 
ved  hegling,  den  Fiinhed  hvortil  Hørren 
er  udheglet.  PL "/t  1793.  2)  (jf.  hegle  ud  eo 
«.  II.  hegle  2.2)  dadle,  kritisere  grundigt, 
ubarmhjertigt  (offentligt,  for  et  publikum,  i 
samtale  med  andre  mennesker),  her  (findes 
folk)   i  Byen,   der  saa  snart   et   Menniske 


er  falden  udi  en  Skrøbelighed,  giør  sig  en 
Fornøyelse  at  udhegle  det  samme.  Holb.LSk. 
III.5.  saadanne  Medici  .  .  blive  jammerlig 
udheglede  og  som  rette  Menniske-Mordere  he- 
skTeYne.LTid.l7 34.47.  Leth.(1800).  -hegn, 
et.  (jf.  -gærde ;  1.  br.)  hegn  langs  yderkanten 
af  et  omraade  (en  gaards  marker  olgn.;  især 
mods.  hegn  ml.  to  marker).  Forordn.^^/i.6l794. 
§13.  Blich.(  1920).  XXII.  89.  billedl:  Fyen 
er  en  stor  Have,  hvis  Udhegn  er  Bølger. 
smst.XXVII.36.  -hekse,  v.  ^  udløse  ell. 
skille  en  kæde  ad  ved  at  aabne  en  heks  (II). 
VHansen.Sømandskab.I.(1875).128.  Bardenfl. 
Søm. 1. 150.  -hele,  v.  [-ihe^la]  vbs.  -ing, 
(med.)  især  om  saar,  beskadigelse,  sygt  sted: 
heles;  læges.  Smaa,  overfladiske  Abcesser 
kan  man  ofte  uden  Fare  overlade  til  deres 
Skæbne;  de  bryder  da  som  Regel  gennem 
Huden  og  udheler. /S'd.''/.iii.  Hvis  der  ikke 
kommer  Udheling  efter  10-12  Udskylninger, 
foretages  der  som  Regel  en  .  .  Operation. 
Ugeskr.f.Læger.l940.91.sp.2.  -herred,  et. 
(ænyd.  d.  s.,  jf.  ænyd.  wdherritziord,  jord,  lig- 
gende i  et  andet  herred,  oldn.  litheraSsmaBr, 
mand  fra  et  andet  herred;  foræld.)  især  i  flt.,  om 
de  herreder  i  Koldingegnen,  som  i  Fr.  IFs  tid 
laa  uden  for  det  kgl.  jagtdistrikt  (indherre- 
derne).  JySaml.VI.2.  Trap.* VI 1. 517.  -hive, 
V.  [-|hiJv9]  vbs.  -ning.  (især  ^)  hale  ud; 
ogs.:  kaste,  kyle  ud.  Larsen.  Tretow-Loof.Paa 
JagtiRumænien.(1904).83.  Ved  den  Pæl  eller 
Bøje,  hvori  man  har  gjort  Udhivnings- 
V arp  et  fast,  maa  man  have  et  Fartøj  lig- 
gende for  at  kaste  Varpet  los.  Bardenfl. Søm.I. 
247.  -hjælp,  en.  (jf.  -hjælpe  samt  ty.  aus- 
hilfe  (-hiilf e) ;  sj.)  hjælp  ud  af  en  vanskelighed; 
udvej;  nødhjælp;  redning;  ogs.:  (midlertidig) 
assistance,  den  piemontesiske  Konge  vilde 
da  maaskee  være  kaldet  ganske  anderledes 
som  Udhjelp  .  .  end  det  nu  var  skeet.  Sibb. 
Aa.1.552.  Denne  Tanke  .  .  var  den  eneste 
Vd^iæl^.RSchmidt.DH.eS.  Paa  Grund  af 
Sygdom  søger  Biblioteket  en  midlertidig 
Udhjælp.  FlensbA.^y  12 1942. 5.  sp.  2.  -hjæl- 
pe, V.  [-ijæl'fta]  vbs.  jf.  -hjælp.  (ænyd.  d.  s., 
ty.  aushelfen;  nu  næppe  br.)  hjælpe  (at 
komme)  ud  af  noget.  LTid.1732.360.  er  der 
Bund  i  Slæben  (0:  et  redskab,  hvorved  dam-  ; 
men  tømmes  for  dynd),  da  er  Gavlen  ind- 
rettet til  at  trække  op,  og  da  maae  Dyn- 
den udhielpes  med  en  SkuEe.  JPPrahl.AC. 
93.  II  reft.:  klare  sig;  hjælpe  sig.  Hvo  som 
ikke  allerede  er  en  indsigtsfuld  og  øvet  Læge, 
han  vil  ingenlunde  kunne  udhjelpe  sig  for- 
medelst Browns  dunkle  og  vaklende  Angi- 
\ehex.PhysBibl.VII.308.  -hjørne,  et.  (nu 
kun  dial.)  afsides,  fjernt  liggende  hjørne,  kant; 
udkant;  afkrog.  Cit.l765.(Vider.II.249).  VSO. 
Det  var  i  et  Udhjørne  af  Landet,  at  Th.  M. 
henlevede  sin  Manddomstid.  AarbVends.1937. 
30.  Feilb.  -hold,  et.  I)  (landbr.)  det  at  en 
hest,  et  kreatur  græsser,  faar  sit  foder  ude 
hos  en  anden  mand  end  ejeren,  jf.  Udholds- 
penge,  afgift,  en  mand  betaler  en  anden  for 


457 


udholde 


ndholdeliff 


458 


at  have  hvæg,  heste  græssende  paa  hans  jord. 
SorøAmtstid}yd947.1.sf.l.  2)  (sj.)  vis.  til 
udholde  3.  Jeg  forblev  da,  i  Mangel  af  bedre 
Emploi,  i  min  havende  Post,  opmuntret  til 
Udhold  af  min  oftnævnte  Velynder  Moe. 
TMørch.MitLevnet.I.(1831).76.  3)  (jf.  ud- 
holde 4.2;  nu  næppe  Ir.;  „i  daglig  Tale." 
MO.)  det  at  komme  godt  ud  af  det,  leve  i  god 
forstaaelse  med  en  anden;  udkomme.  Der  er 
intet  Udhold  med  ham.JlfO.  4)  J^  vis.  til  \o 
udholde  5:  forlængelse  af  en  tones  ell.  pauses 
varighed.  Amlerg.  Paa  den  Node  maa  der 
giøres  et  Udhold.  F/SO.  Meyer. *S69.  \\  hertil 
Udholds-tegn,  tegn,  der  anlringes  over  en 
node  ell.  pause  for  at  angive,  at  denne  skal 
holdes  en  vis  (ikke  nærmere  lestemt)  tid  ud 
over  dens  egl.  værdi  og  varighed;  fermat.  Mu- 
sikL.(  1801). 119.  MusikL.1.223. 

udholde,  v.  ['u8|h(ora]  præt.  -holdt  ell. 
(nu  næppe  Ir.)  -holdte  ( VSO.II.627);  part.  20 
-holdt.  vis.  (sj.)  -else  (Bagges.DYIX.81), 
jf.  Udhold,  (ænyd.  d.  s.;  jf.  holde  ud  u.  IL 
holde  46  og  udholdende) 

1)  (jf.  udeholdet  -f  holde  ude,  udenfor. 
Man  afskrækkes  ogsaa  fra  at  spilde  Jord  til 
et  dobbelt  Dige,  efterdi  det  dog  uden  Gierde 
ikke  kan  udholde  VaaTene.  Aagaard.  Thye. 
(1802). 131.  jf.:  Man  stod  .  .  i  den  Tanke, 
at  Fæstningen  Cronborg  kunde  udholde  en 
Orlogs-Flaade  fra  at  gaae  igjennem  Øresund.  30 
CVHertel.C.95. 

2)  (nu  næppe  Ir.)  intr.,  m.  tings-sulj.:  le- 
staa,  holde  sig  i  god,  Iruglar  ell.  usvæk- 
ket stand;  holde  (11.25).  Sielens  umiddel- 
bare Organer  i  Legemet  kan  ikke  udholde 
indtil  Mderåommen.  JohsBoye.1.75.  for  be- 
meldte Handsker  (fastsættes  terminen)  saa- 
ledes :  .  .  at  Kraverne  udholde  i  4  Aar,  men 
efter  de  første  2  Aars  Forløb,  erholde  nye 
Hæmler.  MR.1819.69.  den  ovenmeldte  Over-  40 
kiole  har  udholdt  %  Deel  af  den  for  dette 
Munderingsstykke  reglementerede  Termin. 
smst.1834.28. 

3)  (nu  næsten  kun  i  part.  udholdende  (se 
udholdende  1))  intr.,  om  levende  væsen:  for- 
llive  paa  et  sted,  i  en  stilling  ell.  (have  kraft 
til  at)  fortsætte  med  et  arlejde,  en  virksomhed 
trods  de  dermed  forlundne  anstrengelser,  gen- 
vordigheder olgn.;  holde  stand;  holde  ud. 
(flyvefisk)  flyve  undertiden  150.  Trin  over  50 
Vandet,  mens  kunde  i  Lengden  ikke  nå- 
holde.  Pflug.  DP. 49  4.  Læreren  .  .  er  nu  tem- 
melig aflægs  .  .  Hielpelærer  menes  ikke  at 
kunne  udholde  her  formedelst  Konens  Arrig- 
skab. Ifj/ns^.Fis./.gi.  Kjerlighed  giver  Kraft 
baade  til  at  virke  og  til  at  udholde.  Sill.Om 
Elskov.(1819).45. 

4)  m.  h.  t.  noget  ulehageligt,  anstrengende 
olgn.  4.1)  (nu  især  m.  overgang  til  let.  å.2) 
være  underkastet,  gennemgaa,  lide,  ep 
være  udsat  for  noget  ubehageligt,  (øen)  var 
af  Naturen  stærk  befæstet,  og  derhos  havde 
en  stor  Overflødighed  paa  de  Ting,  som  ud- 
kræves til  at  udholde  en  Belejring.  5'c/wms- 


l0lle.Saxo.475.  Han  udholdt  Pinebænken 
uden  at  angive  sine  Medforbundne.  Ci^TFe- 
gener.A.II.226.  udholde  Fængsel  paa  Vand 
og  Blød.  MR.1825.151.  »Meget  i  Livet  jeg 
led  og  meget  jeg  alt  haver  udholdt  |  .  . 
i  Krig.  PMøll.ES. 1. 318.  Vi  maatte  udholde 
megen  Nød,  Kulde,  Mangel  paa  denne  Reise. 
MO.  4.2)  (ofte  i  forl.  m.  kunne^  have  til- 
strækkelig styrke,  modstandskraft  til  ikke  at 
skades,  ødelægges,  Iryde  sammen  under  an- 
strengelser, lelastning,  indvirkning  af  fysisk 
ell.  aandelig  art;  taale;  udstaa;  m.  afsvæk- 
ket let.:  finde  sig  i,  forsone  sig  med 
(noget  ulehageligt)  \\  om  levende  væsen.  Holl. 
Ep.IY.284.  De  kunde  ei  udholde  Søen  læn- 
gere: de  maatte  søge  til  Land.  Mali.  SgH. 
252.  Ædle  Heste  .  .  udholde  svært  Ar- 
heide.Yilorg.HY.il.  Skuespil,  som  Ingen 
kunde  udholde  enten  at  see,  eller  læse.Moll. 
NTidsskr. 1.171.  jeg  kan  ikke  udholde  den 
Tanke,  at  (osv.).D&H.  se  ogs.u.  l.VM?,t  2, 
I.  Skud  2.2,  Strabads  1.  paa  dette  elendige 
Loftkammer  kan  jeg  ikke  længer  udholde 
det  (alm.:  holde  det  ud). Ing.EF.n.l38. 
HKaarsl.F.72.  m.  h.  t.  (en  anden  persons) 
Hik  ell.  synet  af  noget:  *Skal  ei  Abel  see  | 
Sin  Broders  Liig?  Troer  Du  maaskee,  at  jeg 
I  Udholder  ei  (Oehl.YII.341:  ei  |  Udholde 
kan;  hans  Aasyn?  Oehl.(  1831). Y203.  Dren- 
gen udholdt  det  (0:  faderens  ufravendte  Hik) 
en  Tid,  saa  gav  han  pludselig  helt  Slip  paa 
Skeen,  det  trak  i  Ansigtet  paa  ham.Bran- 
ner.OL.182.  \\  (nu  sj.)  om  modstandsdygtig- 
hed hos  ting.  De  Javaner  .  .  bruger  dem  (a: 
nogle  rør)  til  Anker-Tov,  hvilke  de  tungeste 
Anckere  kunde  udholde.  Pflug.DP.484.  Ski- 
bene var  saa  lidt  i  Stand  til  at  udholde  Bøl- 
gerne i  aaben  Sø.Moll.DH.II.320.  ||  (nu 
næppe  Ir.)  i  forl.  udholde  en  prøve  (Ørst. 
1.6.  Rask. Br.  1.384.  MO.),  en  sammen- 
ligning (Rawert&Oarliel.  Bornholm.  (1819). 
38.  Hjort.KritUt.il. 57). 

5)  (især  J^)  m.  h.  t.  lyd,  tone:  lade  lyde, 
klinge  (forholdsvis)  længe;  spec.  m.  h.  t. 
tone  ell.  pause:  holde  forholdsvis  længe  (ud 
over  det  sædvanlige);  maaske  ogs.  (jf.  ud- 
holdende 2)  intr.,  om  lyd,  tone:  lyde  længe. 
Udholdte,  giennem  alle  Tonearter  henrul- 
lede,  Vocaler,  og  Stavelsen  li  udgiøre  det 
meste  af  disse  Ryidesange.  Bagges. DYX.22. 
den  melancholske,  tidt  gjentagne,  længe  ud- 
holdte Lyd  af  Ordet  CoTSk<iao.Blich.(1920). 
X1.190.  Af  den  akkompagnerende  Cembalist 
forlanger  Quantz,  at  han  i  en  Adagio  aldrig 
maa  .  .  spille  melodiøst.  Kun  naar  Solisten 
havde  lange  udholdte  Toner  eller  Pauser 
kunde  det  tillades.  Aarlo g  f. Musik. 1923. 102. 

udholdelig,  adj.  [ub'hml'ali]  (til  ud- 
holde 4.2;  oftest  i  ssg.  uudholdelig]  (s.  d.)) 
som  man  kan  udholde  (4.2).  *  Tantalisk  Smerte 
I  Mig  vilde  være  der  udholdelig.  JSo^gres.///. 
233.  der  kunde  jo  blive  ganske  udholdeligt, 
naar  der  blev  bygget  om.  Bang. L.221.  Erfa- 
ringen viser,  at  (verden  er)   meningsløs  og 


459 


udholdende 


udhugge 


460 


kaotisk  og  kun  gøres  udholdelig  ved  den  (me- 
ning), som  Mennesket  selv  lægger  ind  i  den. 
Roos.  Nietzsche.  (1937).  75.  udholdende, 
part.  adj.  ['uSihcorona]  I)  (til  udholde  3j 
som  er  stadig,  bestandig  (og  taalmodig)  i  sit 
arbejde,  sin  stilling,  sit  forhold  til  andre;  som 
har  styrke,  energi  til  at  kæmpe  mod  vanske- 
ligheder, trængsler  ell.  til  at  udføre  et  arbejde, 
vedblive  med  en  virksomhed  gennem  længere 
tid,  uden  at  trættes  ell.  blive  ked  af  det;  ogs.:  lo 
som  vidner  om  saadan  styrke,  energi.  Min 
første  Politik  var  .  .  at  trække  Sagen  i  Lang- 
drag, i  det  Haab  at  hun  imidlertid  skulde 
døe  af  Alderdom;  men  det  lader  til,  at  hen- 
des Politik  er  at  leve,  og  at  den  er  ligesaa 
udholdende  som  min. Heib.Poet.VII. 23.  Klog- 
skab byder  nemlig,  ikke  at  arbeide  altfor 
ivrigt  og  altfor  udholdende:  saa  troer  dumme 
Mennesker,  at  det  er  Jadskværk.Zierfe.F//. 
242.  værer  . .  udholdende  (1819:  taalmodige^  20 
i  Trængselen.  Rom.l2.12(  1907).  2)  (til  ud- 
holde 5;  1.  hr.)  om  tone:  som  lyder  ell.  holdes 
længe,  alle  Instrumenter  med  udholdende 
Toner,  f.  Ex.  Orgelet  og  Blæse-Instrumen- 
teine.  Heib.Pros.IX.523.  der  lød  en  Tone, 
saa  udholdende,  som  den  klinger  fra  Damp- 
Locomotivet.  EC  And.  (1919).  III.  30.  Ud- 
holden-hed,  en.  ogs.  udtalt:  [u&'h(Dr(9)n- 
iheJ6]  det  at  være  udholdende  (1).  han  har 
kunnet  glemme  sin  første  Kone.  Der  er  ikke  30 
Udholdenhed  hos  m&ndio\k\HCAnd.(1919). 
IV.50.  Hun  kniplede  og  syede  den  ganske 
Dag  med  en  usædvanlig  Udholdenhed.  JP 
Jac.I.71.  det  (0:  sædekornet)  i  den  gode  Jord, 
det  er  dem,  som,  naar  de  have  hørt  Ordet, 
beholde  det  i  et  smukt  og  godt  Hjerte  og 
bære  Frugt  i  Udholdenhed  (1819:  Taal- 
modighed).Luc.8.15(1907).  ||  hertil  Udhol- 
denheds- i  ssgr.,  bl.  a.  (spec.  sport.)  Ud- 
holdenheds-konkurrence, -løb,  -march,  40 
-præmie,  -prøve  (jf.  ndf.  1.47),  -rekord, 
-ridt,  -svømning;  endvidere  ^  Udholden- 
heds-evne (0:  den  vejlængde,  et  skib  ved 
forsk,  hastigheder  kan  tilbagelægge  ved  nor- 
malt kulforbrug),  -fart,  -hastighed  (0:  den 
største  fart,  et  skib  kan  opnaa  og  vedligeholde 
i  et  længere  tidsrum),  -prøve  (o:  prøve  til 
undersøgelse  af  maskinmateriellets  holdbarhed), 
jf.  AH  MRasmussen.Vejledning  for  Afholdelse  af 
Dampprøver. (1892). 17. 

Ud-holm,  en.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  I.  -klippe, 
-0;  især  -^)  holm,  der  ligger  langt  fra  land. 
EPont.Atlas.il. 430.  Hauch. II. 377.  Søkort 
8tedn.73.  -hore,  v.  [-|ho?ra]  {ænyd.  d.  s. 
(Judas.7(1550)),  jf.  ty.  aushuren;  nu  kun 
vulg.)  intr.  ell.  refl.:  faa  sin  kønsdrift  helt 
tilfredsstillet  ell.  blive  træt  af  at  hore:  vAph. 
(1764).  nu  kun  i  perf.part.:  Sodoma  og  Go- 
morra,  og  de  stæder  omkring  dem,  der  de 
havde  udhoret  (1819:  vare  henfaldne  til  eo 
Utugt).  Judas.7(Chr. VI).  MO.  D&H.  -ho- 
ste, V.  [-ihoJsda]  vbs.  -ning  (Buchhave. Nel- 
liker odens  Kræfter.  (17  84).  139).  (ænyd.  d.  s.; 
nu  næppe   br.)   bringe   (slynge)    ud   ell.   op 


ved  hoste;  især:  ophoste.  *Du  (0:  den  tand- 
løse) aldrig  efterdags  udhooster  nogen  Tand. 
LThura.Poet.151.  VSO.  -hndle,  v.  se  -hutle. 
-hug,  et.  vbs.  til  I.  udhugge  (og  hugge  (I) 
ud^.  I)  (1.  br.)  til  I.  udhugge  2:  fordybning 
(fodfæste),  dannet  ved  hugning.  sæt  saa  Fød- 
derne paa  disse  Udhug  her  i  Træet.  Scharling. 
N.53.  2)  (forst.)  til  I.  udhugge  4.2.  2.1)  det 
at  udhugge  skov,  træer;  næsten  kun  (konkr.) 
om  de  omhuggede  træer,  især  de  ved  udtyn- 
ding fremkomne  skoveffekter;  udhugst.  mindre 
Skoveffecter,  saasom  af  Fagotter,  Udhug, 
'BsiTk.JHLars.HA.1.147.  ForstO.  2.2)  en  ved 
borthugning  af  træer  dannet  lysning  i,  aab- 
ning  gennem  skov.  ude  i  Skoven,  ved  et 
Udhug  ned  til  Søen.  Nans.JD. 243.  Højen, 
hvor  Udhug  gennem  Træerne  skar  Synet 
Vej  over  Vang  og  Vænge  mod  det  blaa- 
nende  Bælt.  OGeismar.E.139.  jf.  MO. 

I,  udhugge,  v.  [iu6|hog9]  præt.  -ede 
ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  -hug  (Oehl.PSkr. 
11.28);  part.  -et  ell.  (især  som  fk.;  nu  1.  br. 
i  rigsspr.)  -en  (Thurah.B.131.  Blich.(1920). 
XIY.155),  hvortil  best.  f.  og  ftt.  -hugne  (Holb. 
Berg.56.  Hauch.MfB.352.  GyrLemche.T.1.25. 
IsakDin.FF.171).  vbs.  -nlng  (s.  d.),  jf.  Ud- 
-hug,  -hugst,  iglda.  (præt.)  vthugh  (Glda 
Bib.316)  samt  (som  vbs.)  wthwggælsæ) 

1)  (jf.  hugge  ud  M.  I.  hugge  2.2;  1.  br.) 
udtage,  fjerne  (fra  sin  plads)  ved  hug- 
ning, hakning;  ogs.:  udslette  noget  ind- 
hugget, da  ofte  strax  efter  Træet  er  fældet, 
Stedet  udhugges,  hvorpaa  Stemplet  er  slaget. 
Forordn.*yil733.§14.  Vaulundur  udhuggede 
nu  en  stor  Guldklump  (af  klippen).  Oehl. 
PSkr.II.30.  at  udhugge  (udrense)  en  bedær- 
vet Knast  eller  en  anden  Feil  i  et  Træ. 
Funch.  MarO.  11.144.  Ords.  30. 17  (se  m.  ud- 
hakke j.  overalt,  hvor  der  fandtes  Billeder 
af  Thebens  gamle  Gud,  blev  de  tilintetgjort, 
og  hans  Navn  udhugget,  hvor  det  stod  at 
læse.  OKoefoed-Petersen.  ÆgyptensKætterkonge. 
(1943).20. 

2)  m.  h.  t.  hul,  fordybning  olgn.:  danne 
ved  at  borthugge  noget.  Han  byggede  og 
Taarne  i  Ørken  og  udhuggede  mange  Brønde. 
2Krøn.26.10.  Er  Pillerne  mellem  Vinduerne 
brede  nok  .  .  udhugges  Skydehuller.  i^eW- 
arb.l9. 

3)  tildanne  ell.  forme,  fremstille  ved 
hugning  med  økse,  mejsel  olgn.  i  sten, 
marmor,  træ  olgn.;  især  om  sten-,  billedhugger- 
arbejde ell.  (især  tidligere)  træskærerarbejde 
(ofte  i  forb.  m.  af  ell.  i  til  angivelse  af  materia- 
let). Herren  sagde  til  Mose:  udhug  (1931: 
Tilhug;  dig  to  Steentavler.  2Mos.34.i.  ud- 
vortes (paa  raadhuset)  Forgyldning,  Mar- 
mor, udhugget  Arbeyde  og  andre  Zirather. 
Holb. Ep. 1. 120.  Johannes  den  Døbere  af  Træ 
nåla.nggen.Thurah.B.131.  *De  lagde  en  Steen 
paa  Graven  (o:  rektorens  grav),  \  Paa  den  var 
udhuggen  at  see  .  .  |  En  Ferle,  et  Riis  og  en 
Lee.Blich.(1920).XIV155.  *en  Engel,  |  Ud- 
hugget i  Steen.  Winth.  HF. 321.   I  den  store 


461 


udhugge 


UdhngskTas 


462 


Stue  staar  et  Egebord  med  udhugne  Fødder. 
SvendbAmtJ918.29.  Ulledl:  En  Granskovs 
fjerne,  skarpt  udhugne  Silhuet. Raae.TT.180. 

4)  ved  (lort)hugning  danne  aabning, 
passage  olgn.  gennem  noget.  4.1)  (nu  næppe 
Ir.)  i  al  alm.  Hånd  lod  udhugge  (1871: 
gjennembryde^  en  rag  klippe  med  iein.  Sir. 
48.23  (Chr.  VI).  4.2)  (ff.  hugge  ud  u.  I.  hugge 
1.3;  forst.)  fælde,  hugge  en  del  af  træerne  i 
en  skov  og  sadledes  formindske,  udtynde 
træbestanden;  danne  lysning  ell.  gen- 
nemhugning  i  skov  ved  fældning  af  en 
gruppe,  henh.  række  træer;  ogs.  (jf.  bet.  1) 
m.  h.  t.  træer  i  en  bevoksning:  omhugge  og 
fjerne.  Almindingerne  . .  ere  blevne  udhugne 
og  ødelagte.  Stampe.  lY 99.  Den  tilhørende 
Skov  blev  paa  adskillige  Steder  udhugget, 
hvorved  man  vandt  nogle  .  .  smukke  Ud- 
sigter til  det  omliggende  Land.  Hrz.JJ. III. 
193.  ForstO.  de  udhuggede  Træer  skal  op- 
skoves  i  Salgsvarer.  Sai.'ZZ7Yi6i.  ||  (l.br.; 
jf.  bet.  2)  m.  obj.,  der  betegner  lysning  i,  frit 
bælte  gennem  bevoksning:  danne  ved  fældning 
af  træer,  en  udhugget  Lysplet  i  Skoven. 
Schand.IF.132. 

5)  udskære  i  en  vis  form  ell.  (jf.  bet.  2) 
danne  udskæringer,  huller  olgn.  i  et  mate- 
riale V.  hj.  af  særlige  redskaber;  især  i  flg. 
anv.:  5.1)  0  udskære  i  en  vis  form  ved 
stansning  ell.  danne  huller  i  metal, 
læder  olgn.  ved  lokning,  v.  hj.  af  hugge- 
pibe  olgn.;  især  som  vbs.  (se  Udhugning 
b.i).  CollO.  5.2)  (oftest  i  part.  udhugget  brugt 
som  adj.)  danne  (forsirende)  udskærin- 
ger, tunger  olgn.  ell.  en  række  smaa- 
huller  i  et  stof;  ogs.  m.  obj.,  der  betegner 
udskæringerne  osv.;  dels  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
m.  h.  t.  sko:  *Der  gaar  Dantz  paa  Riber  Bro: 
(  Der  dantze  Riddere  met  vdhuggen  Sko. 
DgF.  III.  407.  Vadum.  Første  Station.  (1892). 
198.  (han)  så  hendes  Fod  .  .  lille  og  høj- 
vristet  i  den  brune,  udhugne  Sko.  Kidde.AE. 
11.197.  dels  (jf.  hugge  sp.586'^;  haandarb., 
delvis  foræld.)  m.  h.  t.  tøj,  klædningsstykke: 
udhuggen  trøie.  Moth.H298.  Piquere-Jern  til 
Taft  og  Sørge-Tøy  at  ndhugge.Adr.'y»l762. 
sp.ll.  (da  den  syge  var  død)  klædte  de  ham 
i  hvid,  udhugget  Linsk]oTte.JVJens.HF.22. 
Gardiner  .  .  graat  Lærred  med  udhuggede 
Tnnger.  PolitiÉ.KosterbUViil924.2.sp.l. 

6)  (fagl.)  sønderdele  ved  hugning; 
partere;  ophugge.  Brænde,  udhugget,  ca. 
75  kg.PolitiE.Kosterbl.*/iil925.3.sp.2.  m.  h.  t. 
kød,  steg:  udhugge  Kiødet  af  en  Oxe.VSO. 
Gaasekraaser,  Gaaseskrog,  udhugget  Gaas. 
BerlTid.'ynl928.Aft.9.sp.6. 

7)  (fægt.)  gøre  et  udfald  under  hug- 
ning; hugge  ud  (se  u.  1.  hugge  l.i).  D&H. 

8)  (sj.)  bet.  5-7  i  forsk,  billedl.  anv.  Her- 
rens røst  udhugger  (1871:  slaaer  ned  med^ 
ildsluer.  Ps.  29. 7 (Chr.VI).  Soldaterne  nær- 
mede sig,  de  sang,  —  det  var  en  Melodi 
med  udhugget  Rytme,  god  at  marchere 
eiter.AaDons.S.190. 


II.  nd-hagge,  v.  ^  løsne  en  (taljes) 
hage  fra  den  kovs  ell.  ring,  hvori  den  hæn- 
ger; hugge  ud  (se  IL  huggej.  Fartøjer  fires 
i  Vandet  med  Slæber  forfra;  den  agterste 
Talje  udhugges  iøist.  Bardenfl.Søm.1.242. 

Ud-hugge-,  i  ssgr.  0  til  I.  udhugge 
6.1,  i  betegnelser  for  redskaber  til  udhugning 
af  huller  i  metalplader,  som  Udhugge-jærn 
(Værkt.48;  jf.  Udhugsjærn^,  -maskine  (Sal. 

10  XV.514).  -hugger,  en.  {glda.  wthwger(e), 
stenhugger,  gravør)  spec.  (0):  redskab  til  hug- 
ning af  huller  i  tynde  metalplader;  nu  især 
om  blikkenslagerværktøj.  Amberg.  TeknLeks.I. 
570.  -hugning,  en.  flt.  -er.  vbs.  til  L  ud- 
hugge (og  hugge  (I)  ud^;  især  i  flg.  anv.: 
I)  (1.  br.)  til  1.  udhugge  1.  D&E.  2)  (fagl.) 
til  I.  udhugge  2;  ogs.  konkr.,  om  den  ved 
hugning  dannede  hulhed.  Udhugning  .  .  Ud- 
gravningen  af  Minebrøndene   og   Gangene. 

20  MilTeknO.  Udhugning  for  Jernbjælker.Pns- 
kurantf. Stenhuggerfaget. (1898). 8.  3)  (fagl.) 
til  L  udhugge  3;  ogs.  konkr.,  om  de  udhug- 
gede tegn,  biUeder,  forsiringer  osv.  Moth.H298. 
Nu  lidt  Jord  i  Udhugningen  at  det  (o:  det 
indhuggede  navn)  kan  se  brav  gammelt  ud. 
Oehl.PSkr.1.5.  Modellen  .  .  støbt  i  Gips,  gav 
den  .  .  sikkreste  Veiledning  til  Udhugningen 
i  Ma.TTCiOT.Høyen.Thorv.12.  Kanter  og  Ud- 
hugninger (paa  kors). Priskurant f.Stenhugger- 

30  faget.(1938).36.  4)  (forst.)  til  I.  udhugge  4.2. 
4.1)  som  vbs.  Forordn.'*/il733.§7.  Udhugning 
foretages  dels  for  at  udtynde  Plantebestan- 
den, dels  for  at  tilvejebringe  Udsigter  gen- 
nem eller  Indblik  i  Plantningerne.  HaveftrL.* 
11.990.  II  hertil:  Udhugnings-drift,  -grad, 
-maade,  -masse,  -periode,  -plan,  -træ, 
-udbytte  ofl.  4.2)  (1.  br.)  om  de  udhuggede  træ- 
effekter; udhug  (2.i);  udhugst.  der  forundtes 
en  Enke  fri  Værelse  og  Udhugning  af  Sko- 

40  \en.Both.D.I.137.  UfF.  4.3)  en  ved  udhug- 
ning (i.i)  dannet  lysning  i  ell.  aabning  gen- 
nem skov.  det  Perspectiv,  der  dannedes  af 
en  Udhugning  igjennem  Lnnden.C Bernh.X. 
255.  Parken  med  dens  lange  Udsigter  gen- 
nem de  gamle  Alléer  og  Udhugninger.  Z)anm 
Havebr.137.  5)  til  I.  udhugge  6.  5.1)  (fagl.) 
til  I.  udhugge  6.i :  udskæring  ved  stansning 
ell.  dannelse  af  huller  ved  lokning.  Den  gamle 
Maade  at  slaa  Øje  i  Naalen  indbefatter  to 

50  Arbejder,  Mærkningen  eller  Granuleringen 
og  Udhugningen.  Op/JS.'F//.  222.  Stanseri 
(Udhugning  af  Ldsdeiet). Pol.yil935.Sønd.lO. 
sp.2.  Udhugning  af  Flåder.  S  mede  Maskinarb. 
486.  5.3)  (1.  br.)  til  I.  udhugge  6.2 ;  ogs.  om 
de  dannede  udskæringer,  huller  osv.  Udhug- 
ning paa  Klæder,  Piqvering,  Fryndser.  Oram. 
Nucleus.1592.  jf.:  Dameremmesko  .  .  7  Ud- 
hugningshuUer  i  Overlæderet. PolitiE.Ko- 
sterbUU1925.1.sp.2.  6)  (fagl.)  til  I.  udhugge 

60  6.  det  var  en  ærlig  Mand,  men  han  havde 
ikke  været  forsigtig  med  Kødets  Udhugning. 
Oldemors  Erindringer.  (1908).  150.  -hugs- 
jærn,  et.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -hugge-jærn.  Lar- 
sen, -hugs-kvas,  et.  (forst.)  kvas,  frem- 


463 


Udhugst 


ndhungre 


464 


kommet  ved  de  første  udhugster  i  et  ungt  træ- 
samfund  (bestaaende  af  stammer,  hvis  tvær- 
maal  er  under  10  cm.).  NatTid.'/,1911.2Till. 
l.sp.2.  SaVXXiy.162.  -hugst,  en  ell.  (sj.) 
et  (Rigsdagst.L.1898.sp.211).  flt.  -er.  (vhs.  til 
I.  udhugge  4.2;  forst.)  d.  s.  s.  -hugning  4.i. 
VSO.  (der  blev)  foretaget  Udhugst  i  Træplant- 
ningerne. DawjwffaveJr.  2  7S.  li  konkr.,  d.  s.  s. 
-hugning  4.2.  en  afstævnet  Poppel  giver  .  . 
gode  Humlerafter,  endnu  bedre  er  det  der- 
som man  kan  faae  Udhugst  af  Fyr  eller 
Gran.  Jens  Chr  Jensen.  Et  velindrettet  Landbrug. 
(1842).331.  li  hertil:  Udhugst-drift,  -kon- 
trakt (o:  kontrakt,  der  giver  en  ret  til  træer, 
som  skovejeren  har  mærket  til  hugst),  -kvas, 
-periode,  -træ  ofl.  -huje,  v.  [-[hui'a]  I) 
(sj.)  udraabe;  udtale  hujende,  jf.:  *Paa  Avinds 
Slot  hørtes  |  Seiers  Skrig,  og  denne  Røst 
udhujedes  af  hendes  Terner:  |  Mandslist  be- 
hænde vel  er,  men  Qvindelist  er  uden  Ende. 
Storm.Br.35.  2)  (nu  1.  br.)  huje  ud  (se  huje  1 
slutn.);  udhysse,  den  Mand,  der  lader  see 
sit  Hierte,  bliver  udhuyet  for  sine  Nøgen- 
heder, og  haanligen  foragtet.  Lodde.iVT.276. 
han  blev  udhujet  og  udhysset  (i  studenter- 
foreningen), AHenriques.SD.199.  -huk,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  nu  kun  dial.)  odde;  pynt.  Jens 
Sør.  11.35.  PN Skovgaard. B.  228.  BornhOS. 
-hnle,  V.  [-ihuUa]  vbs.  -(n)ing  (se  -huling^. 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  wt  holæ,  fjerne,  udstikke 
(øjne)  fra  øjenhulerne  ( Glda  Krøn.  109);  jf. 
hule  ud  u.  II.  hule  1-2)  I)  frembringe  en  hul- 
hed inden  i;  gøre  hul  (indvendig);  grave  hule(r) 
i;  frembringe  fordybning  (er)  i.  De  spille  for 
(kongen)  paa  et  udhulet  stykke  Træ.  Pflug. 
DP.1185.  *Hans  (o:  Tommelidens)  Hielm 
var  hvælvet  og  hvid  og  reen,  |  Det  var  en 
udhulet  KiisehæTsteen.  Oehl.XIY30.  det  var 
ikke  lidt,  der  blev  fortæret.  Antallet  af  ud- 
hulede Grødfade  var  legio. AWilde.Erindrin- 
ger.(1885).17.  udhule  (=  rifle)  en  Søjle. 
D&H.  tagdryp  udhuler  sten,  se  Tagdryp  1. 
jf.:  Vandet  udhuler  Stene  (Chr.VI:  hen- 
smuler stenene).  Job.14.19.  \\  m.h.t.  legems- 
del (jf.  bet.  3.2).  Jeg  (o:  en  tuberkulosepatient) 
indrettede  mig  uden  Spræl  paa  at  fylde  mine 
udhulede  Lunger  med  evig  Salighed.  AndNx. 
TPP.8.  gamle  Folk,  som  kendes  paa  de- 
res hvide  Haar  og  udhulede  Ansigtstræk. 
Romains.  Den  6.  Oktober. (overs.  1941).  122.  \\ 
m.  h.  t.  flade  legemer:  gøre  tyndere  (paa  visse 
steder)  ell.  lave  en  bule,  indbugtning  i.  Tych- 
sen.A.1.106.  en  udhulet  Kobberskilling,  som 
deres  Klinkspil  havde  sendt  hen  paa  hendes 
hvide  StTømTpe.Schand.SF.139.  (sko.)  skærfe 
(II.l).  SkotøjsO.53.  2)  danne  (et  hulrum,  en 
fordybning)  ved  udgravning  i  jord,  klippe 
olgn.;  (til)  danne  (en  genstand)  af  et  mate- 
riale ved  at  lave  indskæringer,  fordybninger 
i  det.  deres  Senge  ere  udhulede  i  Jorden, 
LTid.1743.375.  Man  kan  .  .  tænke  sig  saa- 
danne  Fartøier  udhulede  af  en  enkelt,  heel 
TTæstSimme.Molb.DH.I.164.  Vigen  er  et 
Tungebækken,  som  de  fremadskridende  Is- 


masser har  udhulet.  HVClaus.DL.27.  3)  Cp 
billedl.  anv.  af  bet.l.  3.1)  i  billedl.forb.  *Din 
Grav,  Erindring!  .  .  |  Udhules  først,  naar 
Tankens  Grav  udhules. Bredahl.Y222.  Grun- 
den var  udhulet  under  Griffenfelds  Fødder. 
RichPet.Kingo.(  1887). 180.  3.2)  overf.:  ned- 
bryde (den  indre)  styrke,  værdi,  livskraft,  mod- 
standsdygtighed i  noget  (og  gøre  det  usolidt, 
upaalideligt) ;  svække;  undergrave.  Sort.(DSt. 

10  1909.37).  Intet  udhuler  Sjelen  saameget  som 
Forstillelse.  Wilst.  (NyeHygæa.I.  (1823).  121). 
er  en  Mønts  Købekraft  først  udhulet,  er  det 
meget  svært  .  .  at  give  den  dens  Værdi  til- 
bage. Pol.'/il941. 13.  sp.  6.  II  m.  h.  t.  person. 
♦Udhulet,  jeg  kun  leged  med  Ideer,  |  Som 
med  et  aandeligt  FyTvæikeii.  Ing.RSE.X.64. 
Forhold,  der  vilde  udhule  og  nedbryde  rin- 
gere Aa.ndeT. Brandes.X.460.  ogs.  (jf.  bet.l): 
gøre  legemlig  svækket  (og  afmagret,  indfalden). 

20  Kirsten  kom  tilbage  .  .  stum  og  udhulet  af 
Sorger.  JVJens.EF. 30.  (hun  var)  udhulet  af 
Overanstrengelse.  M Lorentzen.  FG.  52.  -hu- 
ling, en.  [-|huUen,]  (ogs.  -hulning.  S&B. 
Mackeprang.D.39.  jf.  VSO.).  vbs.  til  -hule 
(ell.  hule  (II)  udj.  I)  vbs.  til  -hule  1-2;  ogs. 
om  den  dannede  hulhed  ell.  fordybning;  end- 
videre om  konkavt  parti,  indbugtning.  Naar 
de  (o:  forsteninger,  der  ligner  meloner)  slaaes 
i  stykker,   finder  mand   de  samme   Udhu- 

30  linger  derudi,  som  i  dend  rette  Frugt.  LTid. 
1724.270.  Disse  (blomster)  bestaae  af  fem 
Blade,  som  i  Enderne  ere  runde,  og  giore 
en  vid  Udhuling.  Reiser. I II. 320.  Bagved  var 
der  en  Slags  Alkove,  en  Udhuling  i  Mu- 
ren, der  engang  havde  tjent  til  Bager - 
ovn.  Pont.  SM.  15.  Raaliget  og  de  staaende 
Lig  ere  nærlig  retlinede,  men  Underliget 
har  en  Udhuling  opefter,  Gillingen.  Bardenfl. 
Søm.1.95.  2)  (1.  br.)  til  -hule  3(2).   Forbin- 

40  delsen  mellem  Kristendommen  og  Skolen 
har  været  stærk,  men  en  vis  Udhuling 
har  efterhaanden  fundet  Sted.  Den  tog  sin 
Begyndelse  med  Rationalismen.  For £7ngdow. 
1946/47.144.  -hulke,  v.  [-|hul>]  -ede 
ell.  t  -te.  (nu  sj.)  udstøde,  udtale  hulkende. 
Sort.Poet.66.  *„Hevn!  Hevn!"  udhulkte  den 
Fromme.  Bagges.  DV  VII.  434.  jf.:  paa  én 
Gang  hulkede  han  —  som  skulde  han  ud- 
hulke alt  sit  Liv.  Bang. DuF. 130.  -hulle, 

50  V.  [-ihol'a]  vbs.  -ning.  (fagl.)  slaa,  bore  hul- 
ler i  noget  (v.  hj.  af  hullemaskine  olgn.). 
SaVXXIV.105.  -hungre,  v.  [-,hori'ra]  vbs. 
-ing  (Brandes.VII.404.  D&H.).  {ænyd.  d.  s.; 
jf.  udsulte;  især  O)  udmatte,  afkræfte  en, 
nedbryde  ens  modstandskraft  ved  at  lade  vedk. 
lide  sult  (oftest  i  part.  udhungret;  sml.  for- 
hungretj;  spec.  (jf.  hungre  ud  u.  hungre  1.2^ 
m.  h.  t.  belejret  fjende,  fæstning:  tvinge  til 
overgivelse  ved  at  hindre  tilførsler  af  føde- 

60  midler  og  saaledes  fremkalde  hungersnød,  de 
(satte)  sig  fore  at  udhungre  Besætningen. 
Eolb.DH.1.567.  hvorledes  ville  Eders  ube- 
dækte  Hoveder,  Eders  udhungrede  Legeme 
.   .   beskytte   Eder   mod  saadant   et   Veirl 


465 


Udhus 


adhyre 


466 


Bagges. L.L164.  udhungret  som  en  Fisk,  der 
har  levet  i  et  Ilyttefa,å.Kierk.III.216.  Som 
de  kom  fra  en  udhungret  By  ser  de  ud, 
Kinderne  er  hule  paa  dem  .  .  der  er  ingen 
Blod  i  deres  LæheT.JPJac.II.379.  \\  billedl. 
En  af  Tvivlen  udhungret  Bevidsthed  har  al- 
drig kunnet  frembringe  en  Dogmatik,  ikfarf. 
Dogm.6.  Selv  det  almindeligste  antager  et 
Skær  af  eventyrlig  Kostelighed,  hvis  man 


udhvilet  hrugt  som  adj.  Gaa  hjem  og  sov 
og  mød  i  Morgen,  udhvilet  og  Msk.  KMunk. 
S.  33.  om  jord  (jf.  II.  hvile  2.2):  De  rige 
Bønder  vidste  ogsaa  herlig  at  opbryde  store 
Stykker  gammel  udhvilet  Jord,  paa  et  stort 
OyeTåTev.PAHeib.R.1.351.  VSO.  2)  (1.  Ir.) 
trans.  (jf.  ogs.  bet.  1):  lade  noget  hvile  til- 
strækkelig længe,  indtil  det  har  samlet  nye 
kræfter,  ved  bestandigen  at  trænge  paa  tillod 


er  udhungret  netop  paa  det  'Pnnkt.  Jørgen  lo  (hærføreren  ikke  fjenderne)  at  udhvile  deres 


Niels. D.31.  -hus,  et.  {ænyd.  d.  s.,  oldn. 
tithiis)  et  til  en  beboelsesbygning  hørende  (i 
nærheden  liggende  ell.  dermed  sammenbygget) 
hus,  der  som  regel  ikke  er  beregnet  til  beboelse, 
men  fx.  til  opholdssted  for  dyr,  opbevarings- 
sted, værksted  osv.;  især  (mods.  Ind-,  Stuehus^ 
om  de  til  en  landejendom  (gaard  osv.)  hørende 
bygninger,  der  rummer  stald,  lo,  lade,  brænd- 
selsoplag  osv.  Rostgaard.Lex.U35c.  alle   Ud- 


trætte Legemer. Schousbølle.Saxo.414,  vi  holdt 
omtrent  midt  imellem  Freja  og  Slesvig  for 
at  skaffe  og  udhvile  de  udmattede  Folk. 
Cit.1848.  ( RigmorBendix.CarloDalgas.  (1901). 
76).  -hvirvle,  v.  [-ivir'vb]  (1.  br.)  ud- 
sende (som)  i  hvirvler.  Han  udhvirvlede  en 
hæftig  Forbandelse.  Blich.  (1920).  XXIV.  29. 
Fabriker  .  .  udhvirvle  deres  sorte  Røg- 
masser fra  taarnhøie  Skorsteenspiber.  Thiele. 


huse,  ja  endogsaa  mange  Gade-Huse  vare  20  Breve.135.   -hviske,    v.   {ænyd.  d.  s.;  nu 


tækkede  med  B.aXm-'Y^.g.EPont.Atlas.II.xiv. 
der  var  et  Udhus  med  Rum  til  en  Ko  og  et 
Par  Fa.&i.Ing.LB.I.29.  Kusk  og  Ridesvende 
var  gaaet  til  Hvile  i  Udhusene  (i  kroen). 
JPJac.(1924). 1.252.  overalt  om  Stuehuse 
og  Længe  som  om  fattigste  Udhus  forkyn- 
der Døvnælder  og  Mælkebøtter  den  livsalige 
Ya,SiT.Fleuron.K0.54.  ||  hertil  Udhus-gavl, 
-længe,  -pige  (LTid.1748.788.  jf.  Udepige^, 


sj.)  udsige  (noget)  hviskende;  hviske  (I.2)  ud. 
Rostgaard.Lex.U35c.  man  begynder  at  ud- 
hviske Meninger,  Formodninger.  T^regf.BB. 
IY338.  DSH.  -hvisle,  v.  {ænyd.  udhvisle, 
-huitzle;  nu  sj.)  udsige  (noget)  hvislende.  En 
Araber  .  .  udpiber  og  udvisler  sine  Ord  med 
andre  af  de  til  Talen  bestemte  Redskaber, 
end  Europæerne.  Eilseh.  Phil  Brev.  35.  Blich. 
(1920).  XIII.  141.   D&H.    -hviste,    v.    se 


rum  ofi.  -haslig:,  adj.  (sj.)  som  hører  til,  30  hviste    sp.913^''^    -hvivte,    v.    se   -vifte 


angaar  udhusene.  I  det  samme  kom  begge 
Søstrene  ind  fra  deres  udhuuslige  Sysler. 
Blich.(1920).XXIX.50.  f  -hutle,  v.  (ogs. 
-hudle.  Rahb.Tilsk.1798.656.  sml.  Rostgaard. 
Lex.U35c).  (jf.  hutle  ud  u.  hutle  2.2)  ud- 
skælde; skamme  ud;  gennemhegle.  Hvor  kand 
du  udhutle  mig  for  en  Ringe  Ting!  Er 
Ulycken  da  saa  stor,  at  den  ey  kand  opret- 
tes igien?  Kom  Grønneg  J. 250.  TBruun.I.421. 


CJ  -hvælve,  v.  [-ivæl'va]  vbs.  -ning  (s.d.). 
(faa  til  at)  hvælve  sig,  bue  udad;  især  i  part. 
udhvælvet  brugt  som  adj.:  som  danner 
et  hvælv,  en  bue,  runding  udad;  spec.  (især 
hos  sprogrensere) :  konveks.  Ørst.Naturensalm. 
Love. (1809). 243.  hans  røde,  knoklede  Hæn- 
der, med  .  .  brede,  udhvælvede  Negle. 
Schand.F.217.  Brandes.  XI.  171  (se  u.  ind- 
hvælve 2.1  j.  oftest  om  øje(æble):  som  træder 


Aldrig    er    han    saaledes    bleven    udhutlet,  40  stærkt  frem;  hvis  runding  fortil  er  synlig,  (et) 


som  af  denne  giftige  Qvinde.  VSO. 11.666.  I. 
-hvile,  en.  (sj.)  det  at  hvile  ud;  tid,  i  hvilken 
man  hviler  ud.  Hovedsagen  maa  være  at 
unde  Sind  og  Constitution  Ro,  indtil  man, 
efter  fornøden  Udhvile,  igjen  kan  naae  til 
(osv.).Sibb.P.II.229.  (hun)  længtes  kun  efter 
Ro  og  Udhvile,  inden  hun  atter  bragte  sit 
Liv  ind  i  nye  BeLner.  Nathans. MP. 270.  jf. 
VSO.  II.  -hvile,  v.  [-iViUa]  vbs.  (sj.)  -else 


Fruentimmer  med  .  .  store,  lyse,  udhvæl- 
vede Øine.  Pont.Muld.40.  Frøerne  vil  stirre 
rædselsslagne  frem  for  sig  med  deres  ud- 
hvælvede ligesom  basedowsksyge  Øjne.  Knud 
Pouls.BD.lSl.  jf.:  hendes  Øjenlaag  var  ud- 
hvælvede og  tunge.AHenningsen.LGJ.186. 
-hvælvning,  en.  [-ivæl'vnen,]  (1.  br.)  vbs. 
til  -hvælve;  ogs.:  hvad  der  hvælver  sig  udad. 
Ved   Brystundersøgelsen    fandtes    der    (en) 


(VSO.),  jf.  I.  -hvile.   {ænyd.  d.  s.;  især  o)  50  Udhvælvning    af   Brystkassen,    der    strakte 


I)  intr.  ell.  refl.:  hvile,  indtil  man  har  faaet 
sine  kræfter  igen,  ikke  trænger  til  mere  hvile; 
hvile  ud  (se  u.  II.  hvile  l.ij.  Rostgaard.Lex. 
U35c.  *Paa  tørret  Løv  min  Krop  udhvilte 
sig.  Bagges. NblD.46.  *Der  sad  i  fordums  Tid 
I  De  harniskklædte  Kæmper,  |  Udhvilede 
(vistnok:  og  hvilede  sig  ud)  fra  Strid.  Oe^i. 
XX.245.  Kongen  har  lagt  sig  til  at  sove,  for 
at  udhvile  efter   Reisen.  Heib.Poet.  III.  393. 


sig  ud  i  Sideegnen.  FTrier.DentyphoideFebers 
Udbredning.(  1860). 167.  -hyle,  v.  [-|hyJb] 
(nu  sj.)  udtale  ell.  give  udtryk  for  noget 
under  ell.  ved  hyl.  Rostgaard.Lex.U35c.  *Alt 
myrdet  Bespottelser  han  end  udhyler.  Pram. 
Stærk.  70.  *I  Skoven  hun  laae  og  udhy- 
led'  sin  Ila.Tm.Rein.343.  D&H.  -hyre,  v. 
[-|hy?r8]  vbs.  -ing  (Amberg.  MO.).  (nu  1.  br., 
jf.  dog  Feilb.)  leje  ud.  Enkelte  (har)  brænde- 


Søfolkene  laa  og  udhvilede  sig  i  Solen,  ilf t/i  60  mærket  sig  .  .  ved  at  udhyrc  deres  Haand 


Erich.S.152.  Naar  (Drachmann)  udhvilede 
fra  Arbejdet  paa  sine  Digterværker,  gen- 
optog han  undertiden  Malerkunsten.  ZJfarfs. 
SkagensMalere.(1929).173.  \\  nu  oftest  i  part. 

XXV.    Rentrykt  "/i  19*9 


rækning  .  .  til  overdrevne  Fliser.  Rahb.Tilsk 
1795.397.  en  Vognmand,  der  udhyrede  eller 
udlejede  Kareter.  A  Jeppesen.  Fra  det  gi.  Kbh. 
(1935).152.  II  m.  h.  t.  sømand:  hyre  til  tje- 

80 


467 


ndhysse 


Udhængsark 


468 


neste  (paa  oversøisk  rejse).  Han  har  ladet 
sig  udhyre  til  Vestindien.  VSO.  (D  -hysse, 
V.  vis.  -ning  (MCBruun.(Svada.(l796).155). 
VilhAnd.LitUII.529).  (jf.  -huje  2)  om  pu- 
blikum: tilkendegive  sit  mishag  over  for  en 
(noget)  ved  hyssen.  Man  opførte  .  .  Operaen 
Armida  .  .  og  gik  der  det  Sagn,  at  den  var 
bestemt  at  udpibes,  eller  i  det  mindste  ud- 
hysses og  udtrampes.  Æa/i&.  £.  7. 364.  Heil. 
Intel.I.200.  Studenterne  ,  .  havde  udhysset  lo 
ham  paa  Grund  af  hans  Tilslutning  til 
Kejserdømmet.  5ranies.F/ .254.  f  -hæk- 
ke, V.  (efter  ty.  aushecken,  jf.  Y.  hække) 
udruge;  udklække;  lilledl.:  Nu  udhækkede 
dette  foragtelige  Rakkerkram  den  ondskabs- 
fuldeste og  skiændigste  Behandling  mod  mig. 
Frank.SM.1806.167.  Det  Utøj,  der  udhækkes 
i  alt  for  lang  Fred:  Egennytte,  Misundelse, 
Bagtale,  List,  Vellyst  .  .  og  den  grumme 
Feisheå.Oehl.XXXII.82.  Q)  -hælde,  v.  20 
[-ihæl'a]  vbs.  -ning  (Amberg.  VSO.).  I)  hælde 
ud  (se  II.  hælde  3).  VSO.  udhælde  .  .  Asfalt- 
emulsion overSkærverne.L5'aLZ/.656.  (spøg.) 
om  udskænkning:  (der  blev)  drukket  alt  det 
01  og  den  Punsch,  som  der  (0:  paa  traktør- 
stederne) kunde  \iåhdsldes.Cit.l853.(ECAnd. 
BCÆ.II.76).  2)  intr.:  hælde  (II.6)  udad; 
især  i  præs.  part.  *Til  Hvile  sig  Morderen 
lagde  I  nær  udhældende  Unm.FGuldb.S.147. 
-hæng,  et.  (ænyd.  d.  s.;  vbs.  til  udhænge  30 
og  hænge  ud)  I)  (1.  br.)  som  vbs.:  det  at  hænge 
noget  ud  (fx.  for  at  stille  det  til  skue).  *(en 
plakat)  byder  Slagterne  at  giøre  Ret  og  Skiel, 
I  I  Udheng,  Salg  og  Yegt.Prahl.ST.il. 33 
(jf.  Pl.(Kvartudg.)yd764).  2)  hvad  der  hæn- 
ger uden  for  noget,  ud  over  en  linie;  især  i  flg. 
anv.:  2.1)  (1.  br.)  om  del  af  legemet  ell.  brink, 
kant  paa  fordybning  olgn.,  der  hænger  frem. 
de  tørre  Jordbrønde  med  Udhæng  langs 
Overkanten,  hvori  et  stormvæltet  Stortræ  40 
har  st&a,et.  Fleuron.HFR.125.  Det  Udhæng 
(0:  de  store  bryster)  var  hendes  Svaghed,  gav 
hende  en  Overbalance.  JFJens.G.Ii.  2.2)  om 
del  af  bygning,  der  hænger  ud  over  muren 
ell.  er  bygget  ud  oppe  paa  muren,  fx.  halv- 
tag, karnap,  altan,  murtag  olgn.  Moth.H162. 
Leth.(1800).  1  Kirketaarnet  indrettedes  saa 
(til  vægteren)  et  lille  Kammer,  og  et  Ud- 
hæng med  Gelænder  anbragtes  i  det  østre 
Ljåh\il.AarbThisted.l924.111.  Relieffet  paa  50 
Husene  .  .  er  meterdybt,  Forsiringer,  Kar- 
napper, Udhæng,  af  en  ganske  særlig  .  .  an- 
massende Virkning.  JVJens.  (PoU*/?  1934. 9. 
sp.4).  II  især  (jf.  Tagudhæng;  bygn.):  det, 
at  taget  gaar  et  stykke  ud  over  murene  (ved 
siderne  og  gavlene),  ell.  selve  det  fremsprin- 
gende stykke  af  taget.  PV  Jensen  Klint.  Byg- 
mester skolen.(  1911). 50.  2.3)  (nu  næppe  br.) 
det,  at  siderne  af  et  stengærde  har  hældning 
udefter,  ell.  det  stykke,  overkanten  rager  ud  eo 
over  foden.  LMWedel.SamlingeromAgerdyrk- 
ning.I.(l792).103.  2.4)  (fagl.)  om  frem-,  ud- 
staaende  del  af  andre  ting.  Forenden  (af 
færgeklappen)  er  ophængt  i  Tove  eller  Kæ- 


der, men  bæres  under  Vognenes  Ind-  og 
Udsætning  af  et  Udhæng  paa  Færgeenden. 
DSB.Banebygn.116.  \\  0  om  den  lige,  ud- 
staaende  ende  af  ambolt  (i  modsat  side  af 
ambolthornet).  OpfB.*III.116.  UfF.  3)  hvad 
der  er  anbragt  hængende  uden  paa  ell.  uden  for 
noget.  3.1)  (foræld.)  dække,  tag  og  forhæng, 
omhæng  paa  „hængende  karm"  (se  hænge  14); 
ogs.  om  vognkassen  ell.  karmen.  Brasch.Gamle 
Eiere  af  Bregentved.  (1873).  64ff.  TroelsL.1. 87. 
jf.  Moth.H162.  3.2)  (bogtr.)  d.  s.  s.  Udhængs- 
ark.  Ludv.  -hænge,  v.  [-ihærx'e]  vbs.  -ning 
(Amberg.  Manufact.  (1872). 285.  EkstrabUh 
1934.4. sp.4)  ell.  (nu  næppe  br.)  -else  (JJuel. 
294.  Bøgh.DD.1871.52).  (ænyd.  d.  s.,  fsv. 
uthængia)  I)  (jf.  hænge  ud  u.  hænge  8.s) 
intr.:  hængende  rage,  stikke  frem,  udenfor, 
ell.  (fx.  om  gren,  klippe,  bygningsdel)  springe 
frem  ell.  hælde,  lude  frem.  (landet)  haver 
et  udhengende  Bierg  i  Søen.  Pflug. DP. 1005. 
(han)  indstoppede  hans  (0:  den  haardt- 
saaredes)  udhengende  Indvolde.  Schousbølle. 
Saxo.  168.  den  over  Giærdet  udhængende 
Green.  Oehl.Tieck.1. 309.  de  udhængende  Tag- 
flader. Ugeskr.fRetsv.l935.A.819.  2)  (jf.  hæn- 
ge ud  u.  hænge  I6.2J  trans.:  anbringe  noget 
hængende  uden  for  noget  ell.  ude  i  det  fri; 
især:  ophænge  noget  uden  for  et  hus,  en  butik, 
fx.  som  tegn,  skilt,  til  alm.  beskuelse.  Stadens 
Skarpretter  .  .  lod  udhenge  hans  (o:  ærke- 
bispens) Billede  for  sine  Yinduei.  Holb.MTkr. 
215.  Alt  er  bedækket  med  Skildte  og  ud- 
hængte Varer.  Thiele.Breve.266.  Tørresnore  . . 
paa  hvilke  Gjenbohusene  udhængte  deres 
renvaskede  Klædningsstykker.PJ?ans.ZZ.74. 
Overfrakken  var  udhængt  som  Skilt  uden- 
for en  Herreekviperingsforretning.  PolitiE.^U 
1923.3.  ordspr.:  god  vin  behøver  ingen  ud- 
hængt krans,  se  Krans  2.6.  ||  (sport.)  ved 
trav-,  galopløb:  hænge  en  hests  nummer  ud  i 
dommertaarnet  som  tegn  paa,  at  hesten  er 
diskvalificeret  (jf.  u.  Taarn  I.4J.  den  toaarige 
(travhest)  „Styrmand"  .  .  blev  hængt  ud  .  . 
Paa  samme  Maade  udhængte  man  ,  .  en 
Hest  som  „'Rozetta.".Ekstrabl.'/7l934.4.sp.4. 
(jarg.)  i  videre  anv.:  gøre  til  genstand  for 
(offentlig)  fordømmelse,  dadel,  spot.  (bladet) 
udhænger  Statsministerens  Parti  for  en  ska- 
delig og  sovjetfjendtlig  Kurs.  Dannevirke. 
^^10 1945. 2.  sp.l.  3)  (fagl.)  trans.,  m.  h.  t. 
kæde:  løsne,  gøre  fri  fra  et  forbindelsesled, 
hvori  det  er  fastgjort.  Kindkjæder  udhænges. 
PWBalle.R.lll.  -hænge-ark,  et.  se  Ud- 
hængsark. 

Udhængs-,  i  ssgr.  ['uShærts-]  af  Ud- 
hæng, især  i  bet.  2-3.  -ark,  et.  (ogs.  Ud- 
hænge-. SvDahl.Ordbogf.  Bogsamlere.  (1919). 
114.  Topsøe -Jensen.  Mit  eget  Eventyr.  (1940). 
11).  (jf.  Udhæng  3.2  samt  ty.  aushångebogen; 
bogtr.)  om  hvert  af  de  første  rentryk  af  et  ark, 
som  sendes  til  forfatteren,  udgiveren  og  event, 
flere  (betegnelsen  skal  hentyde  til,  at  disse  ark 
hængtes  ud  til  tørring  for  hurtigt  at  kunne 
afleveres).  Amberg.  HCAnd.BC.V.421.  Typogr 


F 


9        Udhængsekiseinplar 


Udhævning; 


470 


Ord.336.  -eksemplar,  et.  (bogtr.)  bog- 
eksemplar, bestaaende  af  udhæng  sar  kene.  (for- 
fatteren) forskaanes  for  at  give  Udhængs- 
Exemplaria  til  Folkene  (o:  trykkeriets  per- 
sonale). LTid.l754.204.  BIST.  -skab,  et. 
et  paa  muren  uden  for  en  forretning  ophængt 
(glas)  skab,  hvori  varer  udstilles;  og  s.  om  lig- 
nende skab  med  fotografier,  avertissementer, 
avissider  olgn.  MO.  „Jeg  saa'  Dem  i  Deres 
fulde  Skønhed,  elegant  retoucheret  .  .  sidde  lo 
midt  i  Skabet."  —  „I  Skabet?"  —  „Ja,  i 
mit  (o:  en  fotografs)  Uåhængss^ah." Bøgh.I I. 
131.  Butikerne  med  .  .  deres  Flitter  af  Skilte 
og  Udhængsskabe.  JFJens.D.i^i.  (vulg.:)  er 
der  noget  ell.  dukker  i  udhængsskabet  (o: 
venter  hun  sig)?  \  Borries. P. 123.  -skilt, 
et.  et  uden  for  en  (haandværks-,  forretnings)- 
virksomhed  (i  reglen  paa  muren)  ophængt 
skilt  (1.2.2).  et  nyt  Fjælebod -Theater  med 
et  uhyre  stort  Udhængsskilt./n^.LS.///.  20 
195.  Han  var  kommen  ind  i  Store  Kongens- 
gade, uden  at  tænke  derved,  og  pludselig 
saae  han  sin  Skrædders  Udhængssskilt.  Jafc 
Knu.A.36.  billedl.:  (et  lovforslag)  udgav  sig 
for  at  handle  om  almindelig  Værnepligt, 
men  .  .  havde  (kun)  Retfærdighed  til  Ud- 
hængsskilt,  men  ikke  til  Indhold.  Le^w.//7. 
225.  -taarn,  et.  [2.2]  (1.  br.)  taarnlignende 
karnap.  Troels L.III. 25.  -tag,  et.  [2.2] 
(bygn.)  tag  med  udhæng;  ogs.:  et  fra  en  byg-  30 
ning  udgaaende  halvtag.  De  børstede,  buskede 
Øjenbryn  skyggede  over  de  smaa,  vandblaa 
Øjne,  som  et  Udhængstag  over  et  Par  Vin- 
å\ieT.HKaarsb.Me.51.  Bek.Nr.irVil935.§3,b. 
-tavle,  en.  (jf.  -skab ;  1.  br.)  udhængt  tavle, 
hvorpaa  er  opsat  avissider,  avertissementer 
olgn.  AndNx.PE.III.145. 

ad-hærde,  v.  [-^h■efå9]  I)  (l.br.)  gøre 
tilstrækkelig  modstandsdygtig,  haardfør.  Am- 
berg.  MO.  ||  jf.  III.  hærde  2.i:  de  fleste  Guld-  40 
smede  vil  vistnok  falde  som  Bytte,  saalænge 
de  ikke  er  fuldt  udhærdede.  WesenbL.Ins.91. 
2)  (nu  næppe  br.)  taale;  udstaa;  udholde. 
Altsaa  haver  vi  udi  Egens  Ringe  .  .  en  Op- 
tegnelse .  .  paa  de  haardeste  Vintre  den  har 
udhærdet.  JPaulli.  Urte-Bog.  (1761).  348.  *at 
udhærde  Skræk  din  Feighed  ei  formaaer. 
NordBrun.Jon.163.  -hseve,  v.  [-|hæ'v8]  vbs. 
-else  (s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.).  (efter  ty.  aus- 
heben;  jf.:  „moderne  Germanisme". Levin.)  50 
I)  løfte,  tage  ud  (af  noget).  VSO.  nu  kun  (jf. 
Udhævespaan ;  bogtr.) :  udtage  af  vinkelhagen. 
TypogrOrd.116.  2)  (nu  sj.)  fremdrage  af  ube- 
mærkethed ell.  af  en  samling  for  at  lade  det 
komme  til  sin  ret  ell.  til  ære;  især:  fremdrage, 
udpege  noget  (et  punkt,  moment),  som  ikke 
har  været  (tilstrækkelig)  paaagtet,  ell.  (og)  som 
man  selv  tillægger  stor  betydning,  vægt;  gøre 
opmærksom  paa;  fremhæve,  at  udhæve  den 
gamle  næsten  forglemte  Nordiske  Poesie,  eo 
til  Ære  for  Fædrelandet.  OeW.  Br.  7. 99.  jo 
strengere  Religiøsitet,  jo  mere  giver  man  Af- 
kald paa  Musik  og  udhæver  OråQt.  Kierk.I. 
54.  Han  har  udhævet  hende  frem  for  alle 


andre  Kvinder,  og  en  skønne  Dag  vil  han 
hos  hende  høste  Lønnen  åerior. ESkram.UB. 
111.  II  refl,.  netop  den  . ,  Maade,  hvorpaa  (læ- 
ren om  solaaret)  udhæver  sig  af  denne  Be- 
retning, antyder,  at  den  har  hørt  til  den  op- 
rindelige Tradition.  Heib.  Pros.  II.  392.  Over- 
for den  populære  og  traditionelle  Poesi  ud- 
hæver Trubadursangen  sig  .  .  som  aristokra- 
tisk og  individuel  Kunst.  VVed.R.102.  3)  O 
bevirke,  at  noget  træder  tydeligere  frem  for 
sanserne;  gøre  mere  iøre-  ell.  (især)  iøjne- 
faldende; fremhæve;  understrege.  Øjnene,  lys- 
graa,  store  og  klare,  udhævedes  ikke  af 
Brynene.  JPJac./Z.  26.  Hermes  har  Halv- 
støvler paa  Benene,  oprindelig  udhævede  ved 
Bemaling. FrPoulsen.KGK.212.  jf.:  den  fjerde 
(klasse)  havde  en  stærkt  udhævet  Carricatur 
til  Lærer.  Ing.Levnet.II.9.  \\  nu  især:  udtale 
ell.  skrive  noget  paa  en  saadan  maade,  at  det 
kommer  til  at  virke  stærkere,  mere  emfatisk, 
falder  mere  i  ørene  (fx.  ved  stærkere  efter- 
tryk, særlig  ordstilling,  tone),  henh.  i  øjnene 
(ved  anvendelse  af  større  typer,  spærret  skrift, 
kursivering  olgn.).  Forf.  vil  have  Ordet  „jeg" 
udhævet  med  stærkere  kcaent.Heib.Pros.IV. 
205.  I  den  knappe  Tekst  er  .  .  de  allervig- 
tigste Ord  udhævet  med  fede  Typer.  For 
Ungdom.1944l45.183.  udhævet  skrift.  Vilh 
And.Litt.II.283.  -hævelse,  en.  [-|hæ'valsa] 
flt.  -r.  I )  (efter  ty.  aushebung)  f  udvælgelse, 
udtagelse  af  personer  (til  et  arbejde  olgn.). 
Dr.  K.  paastaaer,  at  Cholera  saa  hastigen 
forplantedes  i  Indien  formedelst  de  engelske 
Troppe- Udhævelser,  Troppemarscher  og  Kri- 
ge. BiiZLæ^.Z¥32S.  2)  (1.  br.)  vbs.  til  -hæve  2. 
Fyren  troer,  at  der  er  een  jydsk  Dialekt! 
og  hans  Udhævelser  hvori  han  paastaaer  at 
det  hedder  det  og  ikke  det  er  fejlagtige  i 
enhver  jydsk  Dialekt.  JPJac.( Brandes. Br.II. 
277).  der  er  lagt  vægt  paa  udhævelsen  af 
visse  forhold,  som  har  den  største  interesse 
for  den  praktiserende  læge.Maanedsskr.for 
praktisk  Lægegerning.  1940. 13.  3)  O  vbs.  til 
-hæve  3 ;  ogs.  om  den  maade,  hvorpaa,  de  mid- 
ler, hvormed  ord  fremhæves.  Udhævelsen  er  af 
os.  Det  samme  gælder  om  de  følgende  Udhæ- 
velser, særlig  i  det,  som  anføres  af  Jammers- 
mindet. JLange.1.367.  Tidsbesparende  er  Ud- 
hævelsen af  de  Gloser,  der  bør  læres.  VorUng- 
dom.  1940/41. 123.  jf.:  bekiendtgiøre  noget 
med  Udhævelser,  paa  en  larmende  Maade. 
MO.II.1370.  -hæve-spaan,  en.  (til  -hæve 
1  og  hæve  ud  (u.  I.  hæve  I.2J;  bogtr ) 
d.  s.  s.  Hævespaan,  Sættelinie.  TypogrOrd. 
116.  -hævning,  en.  [-|hæ?vneri]  flt.  -er. 
I)  (til  -hæve  1  og  hæve  ud  (u.  I.  hæve  l.i); 
bogtr.)  satsens  flytning  fra  vinkelhagen  til 
satsskibet;  ogs.  om  satsformens  udtagning  af 
maskinen  efter  endt  trykning.  Selmar.^80.  2) 
(fagl.)  forsirende  ophøjning  paa  smedet  ar- 
bejde olgn.  Hængsler  paa  Døre  og  Vinduer 
.  .  var  udarbejdet  med  Snirkler  og  Udhæv- 
ninger. BornTiT^aandv^r.^/.  3)  CD  til  -hæve  3. 
saaledes  modsatte  hinanden  og  med  disse 

30* 


471 


rdhøj 


IJdjord 


472 


Udhævninger  og  Afskygninger  fremtræder 
Literaturens  Personligheder  .  .  kun  for  en 
personlig  Betragtningsmaade.jBra«des.y/.6S2. 
;■/..•  De  liturgiske  Trykskrifter,  Kanon  og 
Missal,  som  i  det  16.  Aarhundredes  Begyn- 
delse blev  meget  hyppigt  anvendt  i  dan- 
ske Tryk  baade  som  Brød-  og  Udhæv- 
ningsskrift.  LNielsen.  Boghistoriske  Studier. 
(1923).25.  -høj,  en.  (sj.)  høj,  der  er  ud- 
løber af  en  anden.  Rahb.Sandsig.450.  -h.ø- 
ker*  en.  (jf.  -høkrer;  sj.)  person,  der  ud- 
høkrer varer.  Argus.l771.Nr.36.3.  -høkre, 
V.  [-ihøJ^ra]  vbs.  -ing  (vAph.(1759).  VSO. 
S&B.).  (ænyd.  d.  s.,  mnt.  uthokeren ;  nu  sj.) 
sælge  i  mindre  partier,  i  detailsalg;  høkre 
ud.  alle  Slags  ædendes  og  drikkendes  Vare, 
som  ndhøkTes.Forordn.fKvartudg.)  '^101701. 
IX. §2.  fremmede  Kjøbmænd,  som  kom  til 
de  norske  Søstæder  .  .  maatte  tage  Ud- 
førselsvarerne hos  Hansekjøbmændene  .  . 
og  overlade  dem  den  medbragte  Ladning, 
hvilken  Hansekjøbmændene  saa  igjen  ud- 
høkrede. ^iZen.  7.37.  m.  h.  t.  teaterbilletter: 
Der  var  . .  nogen  Risiko  forbunden  med  at 
kjøbe  en  Loge  i  den  IJensigt  at  udhøkre 
Fhdseine.Davids.KK.U.162.  \\  Ulledl.  han 
(skrev)  i  fuld  Henrykkelse  et  meget  vidt- 
løftigt seraphisk  Brev,  hvor  i  han  udhøkrede 
alt  sit  Yid.LTid.  1762. 149.  Bredahl. VI.  7 3. 
-høkrer,  en.  (sj.)  d.  s.  s.  -høker.  S&B. 
-høre,  V.  [-ihøJra]  {ænyd.  d.  s.)  I)  (nu  sj., 
jf.:  „TalcsTpi." Levin.)  høre  (nogen,  noget)  til 
ende;  høre  ud  (se  u.  høre  2.5J.  de  Danske 
hafde  med  Taalmodighed  udhørt  denne  Tale. 
Slange.ChrIV.1341.  Bagges.NbW.141.  2)  (jf. 
høre  en  ud  u.  høre  9.i ;  nu  næppe  br.)  ud- 
fritte; udspørge.  EomGrønneg.V175.  Han  for- 
staaer  saaledes  at  udhøre  Vidner,  at  han 
altid  faaer  Sandheden  iiem.  VSO.II.613. 
-høvle,  V.  [-ihou'la]  vbs.  -ing.  {ænyd.  ud- 
høfle,  -heffle;  især  fagl.)  tildanne  ell.  frem- 
stille (som)  ved  høvling;  ogs.:  udglatte  ell. 
dele  i  smaapartikler  (som)  ved  høvling.  Rost- 
gaard.Lex.iJ35c.  *Snedkren  den  Bane  ud- 
høvler dig  net,  |  Hvor  sidst  du  henglider  saa 
stille  og  let.Blich.(1920).XII.18.  (han)  sam- 
menrørte  (jævningen)  med  en  Blanding  af 
Klid,  Skraa  og  udhøvlede  Gulerødder.  Ponf. 
FL.174.  alle  (spor)TungeT  (er)  udhøvlede 
af  særlige  TnngeskinneT. DSB. Banebygn.25. 
-høvler,  en.  [-ihou'ler]  (bødk.)  høvl,  brugt 
til  (ud)høvling  indvendig  i  kar.  Hvad  hedder 
det?  (1947). 448. 

udi,  præp.  se  IIL  i. 

nd-ile,  v.  [-,i?l8]  (poet.).  *En  Fader  ud- 
iler fra  grædende  Sma.Bi,e.FGuldb.I.46.  Jørg. 
St.l62.  II  billedl.  *Lyksalighed  udiler  fra 
hans  Ea,a.nd.FGuldb.II.155.  jf.:  *dette  (o: 
et  velkomstvers)  .  .  |  Som  min  Poete-Pen 
udiiler  j  en  Hast.  Tychon.Vers.53. 

a-disciplineret,  part.  adj.  (jf.  disci- 
plinere 2  slutn.;  JsJ  ell.  O),  et  raat  og  u-disci- 
plinered  Folk.  Holb.JH.1.697.  Skolen  var  i  en 
yderst  udisciplineret  Tiht&nd.  NMPet.IV273. 


nd-ise,  v.  [-[i'sa]  vbs.  -ning  (Amberg. 
MO.).  (jf.  ise  (et  skib)  ud  u.  ise  3.2;  4^ 
Amberg.  nogle  af  de  der  (o:  i  Goteborg)  inde- 
frosne engelske  Skibe  (var)  blevne  udisede 
af  Havnen. Schiern.HS.1.6. 

a-dispnterlig:,  adj.  {ænyd.  d.  s.;  nu 
næppe  br.)  hvis  rigtighed,  sandhed  osv.  ikke 
kan  bestrides,  omtvistes;  uomtvistelig;  ube- 
stridelig; ogs.:  som  man  besidder  med  fuld  og 

10  uangribelig  ret,  ell.  som  maa  overholdes  fuldt 
ud,  i  alle  tilfælde,  uvægerligt,  jeg  (kender) 
min  troe  mange  Doctere  uden  Hoved,  som 
dog  u-disputerlig  ere  Mennisker.  Holb.Hex. 
1.8.  Dynkerkernes  mangfoldige  Røverier  udi 
Kongelig  Majestæts  u-disputeerlige  Hafne 
og  Strømme  .  .  blefve  exemplarisk  straffede. 
Slange.ChrIV1033.  denne  Yttring  .  .  har  den 
sjeldne  Fordeel  at  være  udisputeerlig  sand. 
Heib.Pros.X.465.  Kierk.XIII.146. 

20     \ttdi-saer,  adv.  se  især. 

ad -jage,  v.  [-ija-cia]  vbs.  -else  (Cit. 
1705. (KbhDipl.V 802).  Brandt. CP. 247.  CS 
Pet.Litt.232)  ell.  -ning  (Ugeskr.fRetsv.l947.A. 
640).  {ænyd.  udiage,  -iege)  I )  (1.  br.)  m.  h.  t. 
omraade:  jage  saa  længe  paa  det,  at  jagten 
ikke  giver  udbytte;  tømme  for  vildt.  Befolk- 
ningen .  .  bliver  sjældent  ved  en  Boplads 
længere  end  en  Maanedstid.  Saa  er  Isen  i 
nærmeste  Omegn  udjaget,  og  man  .  .  flyt- 

30  ter  Leiren. EnudRasm.GS.il. 137.  2)  O  jage, 
drive  ud  (fra  et  sted),  jeg  vil  sende  Gede- 
hamser for  dit  Ansigt,  som  skulle  udjage 
Heviterne  (1931:  drive  .  .  hoit).  2Mos.23.28. 
Det  lykkedes  ham  at  smutte  ind  i  den  mørke 
Port  . .  medens  Drengene  bleve  udjagne./w^. 
EF. VII. 147.  den  udjagende  Engel.  PJoftans. 
DB.55.  3)  (1.  br.)  udmatte  (dyr)  helt  ved  at 
jage,  drive  paa  det.  Endelig  standser  den  ud- 
jagede Hest  og  synker  død  til  Jorden.  PZoc/i 

40  Suhr. ÆS. 1 1 1. 296.  4)  O  stikke  (noget)  hurtigt 
ud,  frem.  (uhyret)  havde  .  .  udjaget  Brodden 
af  ilalsen.Schousbølle.Saxo.27.  5)  (sj.)  eks- 
pedere, udføre  noget  i  huj  og  hast.  Idag  har 
jeg,  saa  haaber  jeg,  et  behageligt  Budskab, 
og  derfor  seer  De  disse  Par  udjagne  Linier. 
Cit.l816.(Grundtv.B.I.418).  -jamre,  v. 
["ijam'ra]  (1.  br.)  fremsætte  (noget)  jamrende 
ell.  (intr.  ell.  refl.)  udtømme  sig  i  klage,  be- 
klagelser olgn.  *Hun  hopper  .  .  paa  Grenen 

50  hen  I  Udjamrende  sin  Klage.  TBruun.S.182. 
den  gamle  Herre  .  .  havde  udjamret  sig  over 
sin  Voddi.gx&.'Winth.IX.52.  Udjamret  og  ud- 
aset —  ogsaa  af  Sult  —  tog  han,  henimod 
Aften,  ind  paa  et  lille  Hotel.  E  Christian  s. O. 
11.238.  -jord,  en.  (æda.  ut  iorj),  oldn. 
litjorb;  hist.  ell.  dial.)  jord,  der  ligger  afsides 
ell.  forholdsvis  langt  borte  i  forhold  til  gaarden, 
landsbyen  (jf.  -lod,  -markj.  Hver  Mand  skal 
.  .  aarlig  sætte  een  Favn  Steengierder  for 

60  sine  VSd-Joider.  Oluf s.NyOec.1. 103.  (de)  nye 
Avisgaarde  .  .  ere  oprettede  .  .  af  Udjord 
fra  'Lydingga.a.Tde.NRasmSøkilde.B.171.  (der 
fandtes)  Udjord  i  Lyng,  som  kun  toges  i 
Brug  for  en  enkelt   Grøde  og  derpaa  laa 


473 


ndjable 


IJdkaarelse 


474 


hen  et  halvt  Runåreda&T.  HMatthiess.SJ.60. 
-juble«  V.  [-|iu(')bl8]  (nu  sj.)  juhlende  ud- 
tale ell.  give  udtryk  for  noget,  selv  omgav  han 
sig  med  en  talrig  Skare  .  .  som  kunde  .  .  ud- 
juble hans  Fms.Mynst.Bispepr.(1850).10. 
Kierk.Vn.489.  Alle  Snobber  vil  udjuble 
deres  BiMd. EkstraU.^/uWSS.S.sp.l.  -jæv- 
ne, V.  [-ijæu'na]  vis.  -ing  (Amberg.  Holst. 
FF.47.  NaturensV.19U.81).  (især  tg  ell.  fagl.) 
Moth.U33.  I)  (jf.  jævne' ud  u.  II.  jævne  l.i,3^  lo 
gøre  en  flade  jævn;  planere;  glatte;  ogs.  m.  h.  t. 
forhøjninger  ell.  fordybninger:  fjerne;  bringe  i 
niveau  med  omgivelserne;  (1.  br.)  m.  h.  t.  byg- 
ninger olgn.:  jævne  med  jorden;  nedbryde. 
Grundtv.SS.1.41.  (formindske  gnidningsmod- 
standen) ved  at  udjævne  Fladen.  Ursin.D. 
117.  Banekolonnerne  udjævner,  river  og  ren- 
holder den  egentlige  Sporplads.  DS'B.OrdreJS!. 
44.  te  lave,  udjævnede  Gravhøje.  Trap.*///. 
398.  2)  gøre  (noget)  mere  ensartet  ved  en  lige-  20 
ligere  fordeling,  ved  formindskelse  ell.  op- 
hævelse af  forskelligheder,  ved  at  lade  yderlig- 
heder opveje  hinanden  olgn.  (den)  Udjevning, 
Varmen  .  .  faaer  ved  de  mangfoldige  Vind- 
strømme. Ørs^J.iV./.i22.  (Rousseaus)  tredie 
.  .  Grundsætning,  at  „alle  Mennesker  er 
lige",  kan  føre  til  Udjævning  istedenfor  til 
Retfærdighed.  Srondes.¥6i.  ||  (bogtr.)  om  ar- 
bejdet med  tilretning  inden  trykningen  (se 
u.  I.  tilrette  l.ij,  bl.  a.  med  at  bringe  de  30 
forsk,  maskindele  og  skriftsatsen  i  plan  ell. 
gøre  mellemrummene  ml.  versalierne  lige  store. 
Selmar.'275.  BibliotH.*  1.452.  \\  (mat.)  om  en 
paa  fejllæren  grundet  bearbejdelse  af  en  række 
værdier  (tal).  Sal.VI.419.  Udjævning  kaldes 
i  Forsikringsmatematiken  og  Statistiken  en 
.  .  foretagen  Bearbejdelse  af  en  Talrække, 
hvorved  man  bortfjerner  forskellige  „Ujævn- 
heder" i  Rækkens  Forløb.  ForsilcrL. 142.  \\ 
(sprogv.)  om  udvikling,  hvorved  forskellen  ml.  to 
to  ell.  flere  former  formindskes  ell.  forsvinder; 
assimilation  olgn.  VilhThoms.Afh.1.92.  For- 
bindelsen Kop  og  Pande  blev  i  Tidens  Løb 
ved  en  foregribende  Assimilation  udjævnet 
til  Pot(te)  og  Fandie.KNyrop.OL.III.13.  3) 
m.  h.  t.  skillelinier,  forskelle  olgn.:  fjerne;  ud- 
ligne; m.  h.  t.  uenighed,  stridsspørgsmaal  olgn. : 
bringe  ud  af  verden;  bilægge  (ved  mægling, 
forsonende  optræden  olgn.);  udglatte.  ♦Hun 
havde  gjerne  ham  tilbage  kaldt,  |  Og  ved  et  50 
Ord,  et  Smiil,  udjævnet  A.lt.PalM.IV168. 
naar  vi  ikke  lader  vor  Huslærer  spise  mellem 
Tjenerne  og  Kammerjomfruerne,  saa  er  det, 
fordi  han  mindst  har  samme  Dannelse  som 
vi  andre;  og  det  udjævner  den  Forskjel,  der 
ellers  kan  yæTe.Schand.UM.l72.  han  (plejede) 
at  kunne  udjævne  Modsætningerne. E Bertels. 
MH.77.  4)  (1.  hr.)  gøre  tyktflydende,  jævn 
( 1.3.5).  man  skal  tygge  sin  Mad  til  den  mest 
fuldkomne  —  man  kunde  sige:  rismelsgrød-  60 
artige  —  Udiæynethed.VortHj.11,1.76. 
^jaevnelig,  adj.  [u6"jæu'n9li]  (afl.  af  ud- 
jævne 3;  jur.)  om  fordringer:  af  en  saadan 
art,  at  de  kan  bringes  i  modregning  mod  hin- 


anden (komputable).  LovNr.90^yil916.§280. 
-kaare,  v.  [-ikå^ra]  Mkaire. Høysg.AG. 
140.  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ing  (D&H. 
OGeismar.  Kaj  Munk.  (1945).  36).  (glda.  vdh 
koræ  (Brandt.RD.I.280),  wt-,  wdkaræ  (Glda 
Krøn.64.7 5.128);  jf.  kaare  ud  u.  IV  kaare 
2.1)  I)  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  forhold:  frem- 
drage ell.  foretrække  efter  et  valg  ml.  flere 
muligheder.  Ogsaa  tilbyde  nogle  Episoder  en 
Afvexling  .  .  Saaledes  den  Vens  Historie, 
som  fra  en  anden  Bestemmelse  pludseligen 
udkaarer  Skolelivet. Mynst.( Sibb.I.vill).  || 
part.  udkaaren  brugt  som  adj.;  ogs.:  valgt 
med  ell.  præget  af  særlig  omhu;  udsøgt;  i 
videre  anv.:  udmærket;  ypperlig.  Moth.K46. 
(julelegene)  vare  bleven  forestillet  paa  dend 
dertil  udkaarne  Maade,  udpyntede  baade 
med  Musiqve  og  anden  Ziirli^ed.  JRPaulli. 
JM.3.  Skrivemaaden  er  reen  levendes  og 
udkaaren.  LTid.i742.52i.  Digter- Kran ds.  En 
Samling  af  udkaarede  ældre  og  nyere  Sel- 
skabssange.&ogf<ifeZ.i526-27.  i  supert.:  Hånd 
bestyrker  sine  Svar  med  de  udkaarenste 
Grunde. LTid.l7 42.638.  2)  (især  højtid.)  især 
m.  h.  t.  person:  vælge  af  en  samling,  gruppe 
og  give  vedk.  fortrin,  forrang.  2.1)  i  al  olm. 
(oftest  i  forb.  m.  til).  Naar  nogen  til  no- 
gen Bestilling  udkaaris,  da  maa  den  Ud- 
vælgelse hverken  begyndis,  eller  endis,  med 
Drik,  eller  Giestebud.  DL.S— 4— i2.  Israeli- 
terne  .  .  udkaare  khsvAon.NyerupRahb.il. 
183.  *Derpaa  greb  begge  Damer  hver  sin 
Aare,  |  Og  højt  til  Styrmand  de  vor  Helt 
udkatare. PalM.V47 .  \\  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
forhold  i  oldtidens  Grækenland  og  Rom: 
adoptere.  Endog  Qvinder,  som  havde  mistet 
deres  Børn,  tilstod  Øvrigheden  til  en  Trøst 
i  deres  Sorg  at  udkaare  et  fremmed  Barn. 
Schytte.IR.V133.  2.2)  part.  udkaaret  brugt 
som  adj.;  spec:  valgt  til  brud  (gom);  som  er 
ens  kæreste;  ogs.  (relig.):  troende,  udvalgt  til  at 
arve  det  evige  liv.  „Adieu  dydige  Jomfrue! 
.  ."  —  „Adieu  udkaarne  Junker  l"^  Holb. HP. 
11.7.  min  Sjæls  udkaarede  Brud.  Blich.(1920). 
XI.178.  *tolv  udkaarede  Tyre  |  Offre  vi  vil 
til  Foseidon.Wilst.Od.XIII.v.l81.  Den  ud- 
kaarede Efterfølger  (0:  til  Fyns  bispesæde). 
RichPet.Kingo.(  1887). 200.  substantivisk,  of- 
test i  best.  anv.  (og  nu  som  regel  i  formen 
udkaarne^;  de  Udkaarede  (Holb.DH.lI.591: 
de  Udkaarne^  af  Borgerskabet.  ^oi&.Z)^.//. 
590.  ♦Saligt  vidne  de  Udkaarne:  |  Christus 
er  den  Guds  Eenbaarne. /ng.i?S£.y//,i22. 
Naar  en  Bonde  frier,  saa  tager  han  to  andre 
Bønder  med  sig;  og  saa  gaae  de  ind,  hvor 
den  Udkaarede  boer. Blich.(  1920).  XXV  17. 
Nationens  Udkaarne  .  .  i  Rigsdagen. Ponf. 
MH.37.  (han  maa)  sikkert  have  følt  sig  som 
en  af  Lykken  særlig  \J  dka.aret.  J  ae  And.  Er. 
1.18.  (drengene)  holdt  Stævnemøder  med 
deres  Hjærtes  \}  dk&ar  ede.  Reiser  er. KG. 1. 
Uffe  og  Thyre  Danebod  (er  Svend  Aagesens) 
Hjærtes  udkaarne. CSPet.lÅtt.72.  -kaarel- 
se,  en.  [-,kåJr9lsa]  flt.  -r  (LTid.1734.501). 


476 


ndkalde 


Udkast 


476 


iænyd.  d.  s,;  højtid.)  vhs.  til  -kaare  2  (ell. 
kaare  (IV)  ud^;  og  s.  om  guds  forudiestemmelse 
(prædestination)  ell.  (nu  næppe  br.;  m.  h.  t. 
forhold  i  oldtidens  Grækenland  og  Rom)  om 
adoption.  I  annammede  en  sønlig  Udkaarelses 
(1907:  en  Sønneudkaarelses^  A&nd.Rom.8.15. 
Efter  Solons  Love  om  Udkaarelsen  kunde 
enhver  frie  Mand  vælge  sig  en  Søn  og  Ar- 
ving. Schytte.  IR.  Y 132.  min  Skiebne,  eller 
rettere  sagt,  min  Udkaarelse  .  .  bragte  mig  lo 
til  at  forelske  mig  i  Casildea  af  Vandalien. 
Biehl.DQ.III.llO.  (Olafs)  Udkårelse  (o:  til 
konge).  Hjort.KritLit.il. 49.  D&E.  C)  -kal- 
de, V.  [-ikal'a]  vis.  -else  (vAph.(l759). 
DSB.OrdreK.67).  (ænyd.d.s.;  jf.  kalde  ud 
u.  kalde  4.i3;  1.  Ir.;  ordet  kritiseres  Høysg. 
S.  311)  fortryd  icke  paa,  at  vi  har  ud- 
kaldet dig  af  din  Boelig.Holb.UUII.2.  *Vi 
vil  .  .  Dronningen  udkalde  |  Til  Fuglesang 
paa  Qvist.  Oehl.XXX.124.  i  denne  ventesal  20 
udkaldes  ikke  til  togene  I  ||  (sj.)  frem-, 
tilkalde.  Den  26de  Octobr.  holdtes  Retten 
igien;  da  bleve  nogle  udkaldede,  for  med 
Eed  at  bekræfte,  hvad  de  tilforn  havde 
vidnet.  Holb.Heltind.il. 167.  \\  (^7/.  III.  tytte 
2;  nu  næppe  br.)  om  bier  i  kube:  frembringe 
en  særlig  lyd,  der  varsler  sværmning.  Dette 
Stade  har  endnu  ikke  udkaldet.  FfSO.  -kant, 
en.  (jf.  I.  Kant  6(2)  samt  Ud-grænse,  -hjørne) 
egl.  (nu  1.  br.):  hver  af  de  kanter  ell.  linier,  30 
der  begrænser  noget  udadtil;  fremstaaende  kant 
paa  ydersiden  af  noget;  yderkant.  Amberg. 
Han  har  kun  indhegnet  Udkanten  af  sin  Lod. 
VSO.  jf.:  kun  halv  synlig  paa  Skue-Pladsen, 
sees  en  forhøyet  Udkant,  et  lille  Forbjerg. 
Ew.(1914).VI.142.  billedl.:  afslebne  ere  .  . 
alle  Egoismens  Udkanter  og  Ujævnheder  af 
den  raae  ^tQen.Rahb.Metis.21.  \\  nu  næsten 
kun:  omraade,  parti  langs  ydergrænserne  af 
noget;  de  fra  centrum  fjernest  liggende  dele  4o 
af  noget;  nu  især  om  del  af  (land)  omraade; 
ogs.  mere  ubestemt:  afsides  liggende  sted.  *Ve(i 
Skovens  lyse  Udkant  |  Paa  en  vidtaaben 
Plet.  Winth.XI.164.  Det  er  et  Flyt  fra  en  af 
Europas  Udkanter  . .  midt  ind  i  et  larmende 
og  pulserende  Verdenscentrum  (0:  fra  Kø- 
benhavn til  Berlin). Ipsen.Br.II.7.  billedl.: 
den  geologiske  Videnskabs  Sidegrene  eller 
Udkanter.  i*/aiurens¥29i 5.229.  j|  ofte  i  forb. 
som  i  ell.  (tidligere)  paa  udkanten  (af  50 
noget),  (ufortoldede)  Vahre  kommer  gemeen- 
lig  i  Land  paa  JJåka.nteT.Argus.l77l.Nr.20.2. 
han  (købte)  en  lille  Gaard  paa  en  Udkant  af 
Sæll&nd. Blich.(1920).XXX.200.  Skuepladsen 
forestiller  en  Gade  i  Udkanten  af  Byen. 
Heib.Poet.VII.7.  Studier  i  saa  godt  som  alle 
Europas  store  Kunstsamlinger,  endog  dem, 
som  ligge  mere  paa  Udkanten,  som  St.  Pe- 
tersborg, Madrid  og  Athen.  J Lange. BM. 1. 8. 
en  serie  fine  rynker  i  øjnenes  udkant.  Gersot;,  e'o 
KL.46.  billedl:  En  Strid  med  Røverstaten 
Algier  laa  . .  i  Udkanten  af  (JHE  Bernstorff  s) 
Politik. AFriis.BD. II. 176.  (han)  bevægede 
sig  i  Udkanten  af  Problemerne.  Z/S'ec/i.ilfK' 


120.  t  -kape,  v.  \  kapre  et  skib,  som  sejler 
sammen  med  andre.  En  Nat  i  December,  da 
vore  danske  Kapere  udkappede  flere  Priser 
af  en  fiendtlig  F\a,a,de.  Born.MineHændelser. 
(1834).76.  I.  -kappe,  v.  vbs.  -ning  (Lar- 
sen, se  ogs.  ndf.).  (fagl.,  især  j^)  udtage, 
fjerne  ved  overskæring,  -savning  olgn.  han 
udkappede  Nagler  af  Dækket  paa  et  .  .  Skib. 
Arb.forsikr.1907 .Bilag 1 .18.  Sideplanke  for  en 
Opbygning  . .  med  Udkapning  for  udragende 
B\?R\]s.ehoved.AarbKronb.l944.128.  II.  -kap- 
pe, V.  se  -kape.  -karve,  v.  [-ik^rVa; 
-|kaJrv8]  (1.  br.)  udskære;  udgravere.  vAph. 
(1759).  Tiden  opæder  Menneskets  Værker, 
med  mindre  han  .  .  udkarver  dem  i  Kliip- 
peine.  RiderHaggard.Hun.(overs.l888).277. 

Udkast,  et  ell  f  en  (LTid.1723.403. 
PSøeborg.SC.x),  ['u5|kasd]  flt.  d.  s.  {ænyd. 
d.  s,  (i  bet.  å),  fsv.  utkast  (i  bet.  S))  vbs.  til 
udkaste  (og  kaste  udj;  især  i  flg.  anv.: 

1)  til  udkaste  1;  især  om  det  enkelte  kast. 
I.l)  til  udkaste  l.i.  mange  forgæves  Udkast 
af  Makrel  og  Sild  (0:  ved  tunfisker  i).  Pol*/ i 
1938.12.sp.6.  Udkast  (fra  flyvemaskine)  af 
en  ToiT^edo.  LSal.XI. 665.  (sport)  kast,  hvor- 
med maalmanden  i  haandboldspil  sætter  spillet 
i  gang  ved  maalkast  olgn.:  Sportsleks.II .631. 
om  kast  af  fiskeredskab:  *han  drager  i  Hast 
sine  Garn  til  et  Udkast.  ilfeisJingr.  Owrs.  a/ 
Theocrit.(1825).9.  om  kast  ved  saaning:  skal 
derimod  saaes  tyndere,  tages  længere  Skridt 
og  stærkere  Udkast  i  bredere  Sædekast. 
JPPrahl.AC.55.  ||  (nu  næppe  br.)  om  op- 
kastning af  slim  olgn.  Hoste  med  Udkast. 
Agerbech.FL.208.  1.2)  (fagl)  til  udkaste  I.2; 
fx.  ii^  om  mekanisk  udstødning  af  patron- 
hylster efter  affyringen  (jf.  Udkaster).  Min 
Pistol  har  svigtende  Udkast,  og  inden  jeg 
faar  gjort  den  i  Orden,  vælter  seks  Mand 
over  mig.SorøAmtstid.y 6l945.4.sp.4.  om  op- 
slyngning  af  jord  ved  eksplosion,  skud  olgn, 
ell  om  selve  den  opslyngede  jord  (jf.  Mine- 
udkast j;  Springer  Projektilet  som  Ricochet, 
er  Sprængskyen  kun  sjældent  blandet  med 
Jordudkastet.  Skydeinstr.41. 

2)  (I  br.)  til  udkaste  3.1 ;  ogs.  om  hul 
olgn.  efter  udgravning,  der  laa  ti  Pund  Guld 
i  Storhøj,  hvorfor  den  var  blevet  gennem- 
skaaret  af  Udkast  og  Løbegrave.  J.aA;;.Br. 
132. 

3)  (jf.  II.  kaste  8;  haandarb.)  syning,  be- 
staaende  af  tre  over  seks  traade  gaaende  sting. 
Tidsskr.f.Kunstindustri.1898.94.  De  retvink- 
let bøjede  Baand  paa  Korsklædet  .  .  er  ud- 
ført i  tæt,  efter  Traad  talt,  Syning,  som 
kaldes  JJdk&st.  Amagerdragter. 180. 

4)  (jf.  ty.  entwurf  samt  (m.  h.  t.  bet.-udvik- 
ling)  Projekt)  til  udkaste  6;  ofte  i  forb.  m. 
til  ell.  t  af  samt  i  forb.  gøre  et  udkast. 
4.1)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  4.2-3 j  til 
udkaste  6.1:  planlæggelse  af  noget;  plan, 
projekt  til  et  foretagende.  Mahomed  .  .  be- 
gyndte at  giøre  et  Udkast  til  en  nye  Reli- 
gion. Holb.Hh.lI. 30.  Da  han  nøie  havde  over- 


477 


adkaste 


udkaste 


478 


seet  alting,  gik  han  til  Valdemar,  bad  ham 
angribe  jo  før  jo  hellere,  og  giorde  Udkastet 
til  Angrebet.  Mall.SgH.402.  Saa  var  det  Ud- 
kast, Kongen  giorde.  Vi  ville  nu  see,  hvor- 
ledes han  satte  sin  Plan  i  Værk.  Engelst.Phil. 
161.  4.2)  til  udkaste  6.2:  løseligt  henkastet 
tegning  ell.  maleri,  især  tænkt  som  for- 
studie, skitse  ell.  forslag  til  det  ende- 
lige arbejde;  ogs.  undertiden  om  tegning,  der 


II  m.h.  t.  fisker edskaher.  paa  dit  Ord  vil  jeg 
udkaste  Garnet  (1907:  kaste  Garnene  udj. 
Luc.  5.5.  Han  lod  .  .  udkaste  en  Fiske- 
krog med  Mading  paa.Goldschm.BlS.IY52. 
II  m.  h.  t.  sædekorn,  den,  som  langsom  udka- 
ster (1871:  udsaaer;  Sæden. Am.9.13(Chr.VI). 
Jo  finere  Kornet  er,  jo  videre  udkaster 
Sædemanden  hver  Raanåiulå.  Schytte.IR.II. 
109.  Ulledl.:  ved  sin  hele  kraftige  Virksom- 


tjener  som  mønster,  model  for  et  arbejde.  Chri-  10  hed  .  .  udkastede  (Kingo)  mangt  et  Sæde- 


stian  4.  (havde)  med  egen  Haand  .  .  giort 
Udkast  til  de  største  Skihe.  Holb.Ep.III.186. 
Silke-Tapeter,  til  hvilke  Udkastet  siges  at 
være  giort  af  Carl  von  Mander.  EPont.Atlas. 
11.310.  „Det  (0:  et  maleri)  er  ikke  mere  end 
lige  lagt  an."  —  „De  har  ikke  noget  færdigt 
Billede?"  —  „Nej,  det  er  mest  saadan  Skitser 
og  Udkast  — ."  Bergstrøm.  DT.  11.  i  Ulledl. 
udtr.   (m.  overgang  til  bet.  4.3 j;   det  er  dog 


korn,  der  .  .  grønnedes  og  bar  Frugt.  ^CL 
Heiberg.Kingo.(1852).226.  ||  (delvis  til  bet.2\ 
nu  sj.)  m.  h.  t.  opkastning  ell.  afføring,  (læge- 
midlet) driver  undertiden  Urinen,  under- 
tiden laxerer  det:  saa  at  den  Materie,  som 
forvolder  Sygdommen,  paa  een  eller  anden 
Maade  udkastes  af  Legemet.Tode.ST.il. 81. 
jeg  (kunde  næppe)  tale  formedelst  det  meget 
Blod,  som  jeg  udkastede  gjennem  Munden 


kuns  et  Udkast  (o:  en  flygtig  karakteristik)  af  20  og  Næsen. Schand.RP.469.    1.2)  om  ting.  et 


hans  Person:  Penselen  skulde  meere  bruges, 
om  hans  Portrait  skulde  bringes  til  Fuldkom- 
menhed. Lodde.  (Skuesp.  17.266).  Pal  M.  IV. 
195.  hertil  muligvis  ogs.:  En  usynlig  Haand, 
som  styrer  alle  Ting;  af  hvis  Glands  du  kun 
er  et  svagt  Billede!  af  hans  Herlighed  et 
usselt  Vdka%t\Suhm.II.221.  4.3)  til  udkaste 
6.3:  kortfattet  ell.  foreløbig  fremstilling;  over- 
sigt; rids;  skitse;  ogs.:  (mindre)  afhand- 
ling, kort  Bibelsk  Projekt  eller  Summarisk  30 
Udkast  af  dend  heele  Bibel  LTid.l7 25. 6.  Et 
kort  Udkast  af  de  betydeligste  Afvexlinger, 
Staten  og  dens  forskiellige  Dele  har  havt, 
kan  bedst  vise  os  dens  Stiftere,  Forsvarere 
og  Velgiørere.  Mall.SgH.665.  i  følgende  Time 
giver  (jeg)  et  Udkast  over  Dampmaskinens 
Historie.  t/^rsw.Z).2(?3.  |j  nu  især  (jf.  II. 
Kast  6^;  foreløbig  (i  reglen  skriftlig)  ud- 
formning af  tale,  aktstykke,  litterært 


Bierg,  som  Ild  og  Steen  udkaster.  P/?«^. DP. 
1149.  om  tilbagekastning  af  lys,  straaler,  bil- 
leder osv.:  Nu  udkaster  imidlertid  hvert 
Objektiv  (i  et  fotografiapparat)  et  Billede, 
som  med  Hensyn  til  oven  og  under,  højre  og 
venstre  er  omvendt.  Stochholm.Foto.62.  ud- 
kaste straaler,  se  I.  Straale  l.i.  uegl.:  det  er 
de  Billeder,  med  hvilke  (fantasien)  er  bleven 
opfyldt,  som  den  udkaster.  Brandes.X.244. 
2)  skille  sig  af  med  noget  (overf 


unyttigt,  generende)  ved  at  kaste  det  bort. 
2.1)  m.  h.  t.  ting.  (hajen)  sluger  hvad  hånd 
kand  faa,  og  hvad  fra  Landet  eller  af  Skibe 
udkastis.  P^M(?.  DP.  iii  7,  der  er  Tid  (for 
blomsten)  til  at  blive  pleiet  med  Omhu  og 
Tid  til  at  blive  udkastet  med  Foragt.  ZierJfc. 
Y III. 122.  Før  du  ganske  rolig  til  Bogs: 
„Udkastet  af  Vinduet  (o:  givet  unyttigt  ud) 

100  Rgdlr."  StSprO.Nr.60.13.  2.2) 

arbejde  olgn.,  der  er  et  forslag  til,  en  arbejds-  40  m.  h.  t.  person,  io  meere  vi  græd,  io  stivere 


plan  for  ell.  en  forstudie  til  (brug  ved)  den 
endelige,  i  enkeltheder  gaaende  udarbejdelse; 
koncept  (2).  Leyde-Brefvene  (skulde)  blifve 
det  Kæyserlige  Partie  tilsendte  til  Udfær- 
digelse, efter  det  hannem  (0:  kong  Christian) 
tilsendte  Udkast. Slange.ChrIY802.  han  be- 
høvede Sorten  Dage  til  et  Udkast  af  den 
allermindste  Forordning.  Bagges. NK.63.  Ud- 
kast   til    Vilkaar    for    Tvangsauktion    over 


raabte  de,  at  icke  alleene  Kufferten,  men 
ogsaa  vi  self  maatte  udkastis  i  Havet.  Pasm 
Winth.S.65.  uegl.:  bortjage;  udstøde;  forstøde. 
Rigets  Børn  skulle  udkastes  (1907:  kastes 
ud)  i  det  yderste  Mørke.  Matth.8.12.  hvis 
nogen  da  klippede  med  Øinene,  eller  trak 
paa  Øienbrynene,  blev  han  strax  udkastet 
fra  HoHet.Suhm.  Hist.  1.484.  hans  omflak- 
kende Liv  synes  at  antyde,  at  hans  eget 


københavnske  Ejendomme.! ur F or mularbog.^  50  Folk  allerede  tidligere  med  Foragt  har  ud- 


268.  Manuskriptet  .  .  rummer  endnu  tre 
Slutningsstrofer  i  Udkast.  ChrN Brodersen. 
Thøger  Larsen.I.(  1942). 194. 

udkaste,  v.  ['ubikasda]  -ede.  vbs.  -else 
(s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.),  jf.  Udkast,  {glda. 
vtkastæ;  jf.  kaste  ud  u.  II.  kaste  33;  især  o) 

I)  i  al  alm.:  slynge  ud  fra  et  sted,  bort 
fra  sig.  I.l)  om  levende  væsen,  (de)  udkastede 
(1871:  udskødej  stakkede  spyde  paa  folket 


kastet  ham  af  sit  Skjød.  Hauch.  DY  1 1. 7. 
(jur.,  foræld.)  udsætte  af  bolig  olgn.  ved  foged- 
forretning: RegWU1830.§23.  Regl.*y»1836. 
§22. 

3)  tømme  for  indhold  ved  skovling, 
gravning  olgn.  3.1)  (1.  br.)  m.  h.  t.  hvad 
der  er  tildækket  ell.  fyldt  med  jord,  sne  olgn.: 
udgrave.  Cit.l765.(Vider.II.493).  (gravhøjen) 
var  let  at  udkaste,  men  Ejerinden  .  .  vil 


lMakk.l0.80(Chr.VI).  *Den  rige  Købmand  60  ikke  tillade,  at  man  kommer  til  Kundskab 


vil  i  Dag  igien  udkaste  |  Tre  Pomerantser 
her  i  Gramsetag.  Oehl.1.86.  uegl.  (jf.  Handske 
sp.849**f^):  Fra  dansk  Side  optog  man  den 
Handske,  der  var  udkastet.  KrErsl.AA.155. 


om  dens  Indhold.  SvGrundtv.DF. 1. 170.   3.2) 
(fagl.)   m.  h.  t.  fyrsted,  esse:  udrense.  DSB. 
Banebygn.(  1937). 161. 
4)  (jf.  udværf e  1 ;  mur.)  egl.  (til  bet.  1) : 


479 


udkaste 


Udkastning 


480 


med  murske  kaste  mørtel  olgn.  paa  en  flade 
(væg  olgn.).  Ved  Fremstilling  af  Mellem- 
vægge udspændes  Maatten  mellem  Træ- 
stolper, og  Mørtelen  udkastes  ikke,  men 
trækkes  paa  med  et  Trækkebrædt.  <S«enson. 
B. II. 165.  i  videre  anv.  m.  h.  t.  fladen:  be- 
klæde, (be)rappe  med  et  lag  mørtel 
olgn.,  der  kastes  paa.  Den  asfalterede  Væg 
udkastes  med  Cement  og  pudses  derpaa  paa 


fremstille  mundtlig  ell.  skriftligt  til  foreløbig 
orientering  ell.  som  foreløbig  karakteristik;  nu 
især  m.  h.  t.  skriftligt  ell.  litterært  arbejde: 
forfatte,  nedskrive  i  sine  hovedtræk,  løseligt, 
i  ubearbejdet,  ufærdig  skikkelse  ell.  lave  en 
kladde,  koncept  til  noget;  koncipere;  skitsere; 
ogs.  (jf.  bet.  6.1  j;  planlægge  udformningen  af. 
Stævninger  til  Under-  eller  Over-Retter  at 
udkaste.  Z)L.2 — 9 — 12.  Vi  ville  kun  først  ud- 


sædvanlig Maade. Gnudtzm.Husb.QS.  at  tjære  lo  kaste  et  almindeligt  Begreb  om  Handelens 


Murene  og  saa  udkaste  dem  med  Cement- 
mørtel (o:  mod  fugt).  Jernbane T.*U1915. 2. 
sp.l. 

5)  udtale  ell.  fremsætte  noget.  5.1)  (nu 
næppe  br.)  m.  h.  t.  skældsord  olgn. :  udslynge. 
(de)  udkastede  (1871:  udslyngedej  usømme- 
lige OTå.2Makk.l0.34(Chr.VI).  give  sig  af 
med  at  udkaste  Grovheder  mod  Heiberg. 
PVJac.Breve.151.  5.2)  o  m.  h.  t.  spørgsmaal 
(se  Spørgsmaal  i)  ell.  (jf.  bet.  6.ij  idé,  tanke: 
fremsætte  til  besvarelse,  henh.  drøftelse,  over- 
vejelse, eftertanke,  (jeg  skal)  ikke  kunde  und- 
slaae  mig  for  her  at  udkaste  mine  aller- 
ringeste Tanker,  til  hans  nærmere  Betænk- 
ning og  andres  høie  Kiendelse.  OeconT.F//. 
40.  Man  kan  ikke  vise  (socialismens)  ud- 
kastede Problemer  fra  sig  som  noget,  der 
ikke  kommer  En  \ed.Schand.0. 11.70.  Fa- 
deren .  .  havde  udkastet  den  Tanke,  at  (søn- 


A[meenh(id.KiøbmSyst.I.286.  naar  han  med 
kiække  .  .  Træk  udkastede  sine  livsfriske 
Scener.  Molb.(Holb.Com.(1843).xii).  jeg  greb 
Pennen  for  at  udkaste  de  Træk,  som  .  . 
ere  voxede  op  til  et  Omfang,  der  forundrer 
mig  selv.  HFRørd.Arrebos  Levnet  og  Skrifter. I. 
(1857).8.  Han  har  udkastet  nye  Bøger,  men 
er  ude  af  Stand  til  at  fuldføre  dem.  Bran- 
des.(Pol.^/f,1920. 5. sp. 5).  (eventyret)  Bedste- 
20  moder,  som  først  udkom  1846,  men  maa 
være  udkastet  længe  forinden.  Rubow.  H C A. 
89.  udkaste  en  skildring  (se  Skildring  2) 
ell.  (jf.  bet.  6.2 j  et  billede  af  noget:  udkaste 
et  .  .  sanddru  Billede  af  jordbundent  Liv. 
Blaum.Sk.l36.  Paa  sit  Livs  Middagshøjde 
udkastede  Grundtvig  et  storladent  Billede 
af  det  jævne  og  muntre  og  virksomme  Liv. 
OGeismar.(DagNyh.^'/d934.2.sp.3). 
IJd-kaste-hjnl,  et.  (til  udkaste  I.2)  fx. 


nen  havde)  en  Dobbeltgænger.  PoL* Vi, 2944.  30  (landbr.):  hjul  i  saakassen  (paa  saamaskine), 


4.sp.4 

6)  {jf.  bet.  5.2,  IL  kaste  33.7,  henkaste  3.2 
samt  ty.  entwerfen)  om  foreløbig  ell.  skitse- 
mæssig udarbejdelse  af  noget.  6.1)  m.  h.  t. 
plan:  skabe,  udarbejde  i  sine  hovedtræk,  i  om- 
rids ell.  som  foreløbigt  arbejdsgrundlag  (i  en 
tegning  ell.  en  (mundtlig  ell.  skriftlig)  frem- 
stilling); ogs.  (delvis  til  bet.  5.2 j;  fremsætte, 
fremstille  en  saadan  plan  (til  overvejelse,  drøf- 
telse), han  (var  hverken) 
kaste  eller  udføre  nogen  .  .  Tlan.Mall.SgH 
700.  den  i  det  nye  Reglement  .  .  ansatte 
Summa  overstiger  hvad  i  det  forrige  Regle- 
ment .  .  har  været  udkastet.  MR.1790.315. 
Grev  Leo  .  .  udkastede  ganske  andre  Pla- 
ner for  min  Fremtid.  Gylb.(1849). I X.67.  den 
Plan,  som  det . .  maa  overlades  vedkommende 
Bygmester  .  .  at  udkaste  og  f uldføre.  i?ø?/en. 
Thorv.26.  6.2)  tegne  (noget)  som  et  løseligt 


der  kaster  saasæden  ud.  Sal.^XX.731.  \\  paa 
kartoffeloptager.  Hvad  hedder  det  ?  (1947) .  206. 
-kastelse,  en.  flt.  -r.  {ænyd.,  glda.  (Po- 
stil.118)  d.  s.)  vbs.  til  udkaste  (og  kaste  udj; 
især  i  flg.  anv.:  I)  (nu  sj.)  til  udkaste  1. 
Spyttens  Udkastelse.  LTid.274i.573.  (seltser- 
vand)  kan  ogsaa  tiene  til  at  betage  en  suur 
Viin  endeel  af  sin  Skadelighed  og  befordre 
dens  hastige  Udkastelse.  Tode.ST.II.8.  2)  til 
i  Stand  til  at  ud-  40  udkaste  2.  2.1)  (nu  sj.)  i  al  alm.  naar  .  . 
nogen  blev  befunden  i  Udkastelse  ^a/ a//oWj 
paa  Gaden,  skulde  de  tilstrækkelig  bøde. 
Argus.l771.Nr.l9.2.  2.2)  (jur.,  foræld.)  det, 
at  en  person  af  fogeden  sættes  ud  af  bolig  olgn.; 
udsættelse  (1).  RegUyal814.§55.  S&B.  i  ssg. 
Udkastelsesforretning,  udsættelsesforret- 
ning. Jacobi.(Skuesp.IY127).  Prom.^ytl796. 
3)  t  iil  udkaste  6:  udkast  (4).  adskillige  Ud- 
kasteiser, som  til  een  fuldkommen  Lovbog 


ell.  foreløbigt  rids;  tegne  ell.  male  en  skitse  50  vare  giorte.  DL.Fort.  -kaster,  en.  (fagl.) 


af  noget;  fremstille  skitsemæssigt;  ogs.:  tegne 
som  model,  mønster,  hvorefter  noget  skal  ud- 
arbejdes. Han  udkaster  den  Tegning,  som 
skal  broderes.  Hallager.104.  De  Salige  .  .  har 
han  (0:  en  maler)  kun  udkastet  løseligt  med 
KulOehl.XXV132.  En  Tegning  til  den  dej- 
lige Sibylle  Lybica  i  Sistina  viser,  at  endog 
denne  unge  Kvinde  fra  første  Færd  har 
været  udkastet  efter  mandlig  Model.  Bran- 


de? af  redskab,  maskine,  der  udkaster,  ud- 
støder noget,  bl.  a.  om  den  mekanisme  i  skyde- 
vaaben,  kanon,  der  udstøder  patron-,  ladnings- 
hylstret  efter  affyringen.  MilTidsskr. 1891.34. 
Sal.'XIX.188.XXIV163.  -kastnine,  en. 
flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.)  vbs.  til  udkaste  (og 
kaste  udj;  især  i  flg.  anv.:  I)  til  udkaste 
1;  ogs,  konkr.,  om  det  udkastede.  Moth.K69. 
Liisen   maa  alleene  tilskrives   Rødens   Ud- 


des.MB.112.  (maleriet  var)  blevet  udkastet  eo  kastning   af   Saaret.LTid.l7 38.224.    Sædens 


allerede  i  1S21.  EIlannover.E.256.  billedl. 
dette  høist  ufuldkomne  Skilderie,  (forfat- 
teren) har  prøvet  at  udkaste.  Rahb.Tilsk, 
1795.437.  6.3)  m.  h.  t.  (hoved)træk  af  noget: 


Udkastning  for  Vinden,  som  kaldes  Sæde- 
hør. JPPrahl.  AC. 54.  hensigtsmæssige  Ind- 
retninger for  at  forhindre  Udkastning  af 
Gløder  gennem  Skorstenen  (paa  lokomotivet). 


481 


udkejse 


Udkiff 


482 


Be1c.Nr.64**U1896.§n.  2)  til  udkaste  2(i). 
Udkastning  i  (sejl-)Løhet  af  Last,  Ballast, 
Aske  eller  lignende  .  .  er  forbudt.  Bek.Nr.222 
*y -,1927. §12.  3)  (1.  hr.)  til  udkaste  3.i ;  ogs. 
om  den  dannede  adbning,  passage,  (han)  kom 
ind  bag  Snedriver  og  gennem  en  stor  Ud- 
kastning foran  Rnset.  OlesenLøkk.  KB.  179. 
4)  (mur.)  til  udkaste  4.  Ved  Udkastning 
skal  Mørtelen  stænkes  paa  Fladen  tyndt  og 
]2evnt.  Mur Jernbeion.27 5.  5)  f  H^  udkaste  6: 
det  at  udkaste  (6)  ell.  d.  s.  s.  Udkast  4.  5.1) 
til  udkaste  6.1  (jf.  Udkast  4.i/  Hvilken  en 
skammelig  Udkastning  havde  han  her  giort 
over  min  øvrige  elendige  Levetid  IPameZa. 
1.204.  (de  nyforlovede)  giorde  allerede  Ud- 
kastning til  deres  tilkommende  Leve-Maa- 
åes-?lein.PraU.AH.III.87.  5.2)  til  udkaste 
6.2  (jf.  Udkast  4.2^.  Moth.K69.  En  rigtig 
Afbildning,  Afritsning,  Aftegning,  Udkast- 
ning, af  ell.  paa  et  Slot.  Høysg. S. 201.  Spec- 
tator.312.  5.3)  til  udkaste  6.3  (jf.  Udkast  4.3^. 
denne  ufuldkomne  og  blotte  Udkastning  om 
Ordenes  Opholds-Tone.  P5c7»«te.Z)S^.i02.  Au- 
thor  .  .  skulde  forfatte  en  kort  Udkastning 
paa  disse  dyre  Bekienderes  Liv  og  Levnet. 
LTid.  1730. 470.  Udkastninger  til  Skrifter, 
Excerpta  og  deslige.  Langebek.Breve.113.  Ud- 
kastningen af  Brevet.  Høysg.S. 192.  -kejse^ 
V.  (ænyd.  udke(i)se,  glda.  udhkeese,  vdtkiese, 
mrit.  utkesen;  ikke  i  rigsspr.)  udvælge;  ud- 
kaare.  Cit.l720.(Vider.I.228;  hornh.).  Læse- 
ren kan  .  .  selv  udkeyse  hvilken  (hypotese) 
der  maatte  finde  meest  Bifald.  PN Skovgaard. 
B.l.  Bornh.Samlinger.XIY(1922).8.  -kele, 
V.  [-|ke'la]  (t  -kæle),  vbs.  -ing  (s.  d.).  {ty. 
auskehlen;  tøm.,  snedk.)  forsyne  med  (hul)- 
kel;  især  i  part.  udkelet  brugt  som  adj. 
Een  stærk  sammenstemt  og  udkiælet  Frie- 
staaende  (skabs-)¥oed.  Cit.l7 81. (Kulturmin- 
der.1939. 123).  et  Monument  .  .  i  Form  af  en 
Liigkiste,  udkælet  paa  Siåeme.J Paludan. 
Møen.I. (1822). 321.  udkehlede  Plankestyk- 
ker. TeÅ;nLeA;s./.552.  -keling)  en.  [-|keUen,] 
(nu  næppe  br.  -kæling^.  (tøm.,  snedk.)  vbs. 
til  -kele;  ogs.  konkr.  (jf.  Kel  2,  Kelingj. 
brystlehn  med  dukker  (o:  paa  trappe),  detz 
udsveif  og  ViÅ\i^liag.Cit.l723.(KbhDipl.Yin. 
563).  Amber  g.  jf.  (?):  Kisten  .  .  var  giort  af 
Fyrre  Bræder  i  en  6- Kantet  Figur  uden 
VåkæwUng.Cit.l782.(DSaml.2R.II.184). 
-kende,  v.  [-|kæn'a]  vbs.  -else  (se  bet.  2). 
I)  t  (gen)kende  en  blandt  flere  (v.  hj.  af 
kendetegn).  Sandhed  bør  være  en  Biskops 
rette  Caracteer,  hvormed  han  meere  skal 
prydes  og  bedre  udkiendes,  end  paa  hans 
Bisipe-Ka&he.Hersl.TTJI.llO.  2)  (foræld.) 
tilkende  (en  gaard)  som  arv.  BornhSEft.167. 
Udkende  Ises  forretninger,  betræffende 
bornholmske  Selvejergaarde.  LovL.  VI.  256. 
I.  -kerne,  v.  [-ik'gr'na]  vbs.  -ing.  (fagl.) 

1)  udtage  kernerne  af  frugt.  Skræl  Melonen 
.  .  udkærn  og  udskær  den  i  passende  .  . 
Stykker.  Ellen  Carlsen.Raasyltning.(1933).  31. 

2)  udtage   det  indre  af  noget  (og  gøre  det 


hult,  tomt).  Fosfor-Bronze  Stænger  —  kokil- 
støbte  og  med  udkærnet  Hul.  IngBygn.1946. 
288a.  jf.:  Oprindeligt  var  det  Hensigten  at 
foretage  en  Udkerning  (ved  en  sanering  af 
boligkarreer),  det  vil  sige  fjerne  Bagbyg- 
ninger, Skure  o.  1.  og  i  Stedet  for  indrette 
aabne  Arealer  til  Legepladser.  iV^af  Tid.  */» 
1946.5.SP.5.  II. -kerne,  v.  [-|kBr'na]  (1.  br.) 
fjerne,  uddrage  ell.  fremstille  ved  kerning, 
10  Der  udkiernes  ikke  meget  Smør  af  den  tynde 
Fløde.  y*SO.  Alle  Smørdelene  ere  udkiernede 
af  Fløden.  MO. 

VdkiK  ell.  IJdkik,  et  ell.  en  (ofte  i 
bet.  6  (s.  d.)  samt  undertiden  jærnb.  i  bet.  1 : 
PoUysl931.Sønd.l0.sp.l.  se  ogs.  ndf.  1. 31). 
['u5|kig]  fit.  d.  s.  (holl.  uitkijk;  egl.  vbs.  til 
udkige  og  kige  ud) 

1)  det  at  kigge  ud  (fra  et  (højt)  sted,  hvor- 
fra man  har  overblik)  for  at  holde  øje  med 

20  noget  ell.  (især)  for  i  tide  at  blive  opmærk- 
som paa  noget  kommende  ell.  mødende; 
ogs.:  vagttjeneste  (fx.  om  bord  paa  skib,  paa 
lokomotiv,  i  vagttaarn),  bestaaende  i  saadan 
spejden.  Moth.U34.  Til  Udkik  efter  ankom- 
mende Skibe,  have  nogle  Huse  smaa  Taarne 
og  Pavillons  paa  Taget.  E  Pont.  Atlas. 1 1. 283. 
I  Mørket  og  Taagen  og  under  skjødesløst 
Udkig  vare  de  løbne  i  et  andet,  temmelig 
stort  Skib.  Tops.II.25.  naar  Billetteringen  er 

30  tilendebragt  (kan  togbetjenten)  faa  Sæde  ved 
Siden  af  Føreren  og  deltage  i  Udkiggen. 
JernbaneT.^/nl936.3.sp.3.  \\  have  (Blich. 
( 1920).  XY 222.  MylErich.S.37.  Buchh.FD. 
65)  ell.  holde  udkig  (med  noget);  ogs.  i 
videre  anv.:  holde  opsyn,  øje  med;  passe  paa 
(noget),  at  holde  godt  Udkik. SøLex.(1808). 
De  Svenske  toge  Kjende  af  ham  og  holdt 
Udkig  med  hans  'Reisei.Allen.1.369.  den 
unge  Mand,  som  holdt  Udkig  (1871:  stod 

40  paa  Vagt;,  saa  ud.2Sam.l3.34(1931).  Fru 
A.  holdt  Udkik  med,  hvad  Martin  spiste. 
AaDons.S.197.  ||  paa  udkig  (oftest  i  forb. 
staa,  være  paa  udkigj.  *Du  (o:  sømanden) 
skal  ey  nu  som  før  (o:  under  krigen)  paa 
Udkik  mere  tiine.  JFriis.124.  (en)  Abekat 
(kom)  løbende  imod  mig,  fra  et  høit  Sted, 
hvor  den  .  .  havde  staaet  paa  Udkik,  som 
man  siger.  Ew.(1914). I  II. 297.  Astronomen  er 
en  Mand,  der  sidder  paa  Udkig  med  stærke 

50  optiske  Apparater.  I?aZ>.Pros./Z.2S.  jeg  kan 
hvert  Øieblik  vente  Bud  fra  Daniel,  der  er 
paa  Udkig  efter  Proprietairen.  JJrz.///.99. 
sende  en  Topsgast  paa  Udkig  paa  Stænge- 
salingen. Scheller.MarO. 

2)  (især  H),  jf.  dog  Feilb.)  mulighed  for  at 
kigge  ud  og  se  et  (forholdsvis  smalt)  udsnit  af 
omgivelserne;  udsigt  gennem  aabning,  pas- 
sage olgn.;  ogs.  om  det  sadledes  beskuede  ell. 
(jf.  bet.  3)  om  sted,  hvorfra  man  har  udsigt  til 

60  et  (smalt)  omraade.  *intet  Udkig  Øiet  fik 
(o:  fra  huset  i  skoven),  \  Saa  Tanken  ei  paa 
Vandring  gik.Winth.V199.  Kom  da  Huuset 
til  at  ligge  omtrent  midt  paa  Marken,  da 
havde  De  det  store  Udkig  til  Stranden,  som 


XXV.    Rentrykt  "/i  1949 


31 


483 


ndkige 


ndklappe 


484 


Veien  da.niieT.FruHeib.B.1.187.  Til  højre  i 
Baggrunden  et  Udkig  til  Foraarsenge. /Sop/i 
Clauss.A.59. 

3)  (især  fagl.)  plads,  sted,  hvorfra  ell. 
aabning,  hvorigennem  der  kan  holdes 
udkig  ell.  haves  (god)  udsigt,  den  ved 
Fæstningens  Udkik  nuværende  Opsynsmand. 
MR.1813.257.  Kappen  paa  —  Stok  i  Haand 
—  op  til  mit  Udkig,  det  nøgne  Fjæld  oven- 
over Fiskerens  Hus.  Drachm.  HI.  213.  Saa  lo 
kravlede  man  .  .  op  paa  „Udkiggen"  —  det 
øverste  Loft,  hvorfra  der  blev  spejdet  ud, 
om  der  var  Skibe  .  .  med  Lodsflag  oppe. 
J  ør  g. Liv. 1.9  å.  Man  kender  aldrig  et  Loko- 
motiv, før  man  har  staaet  ved  Udkigget. 
KAalye.PT.153. 

4)  (sj.)    udskæring    paa    klædnings- 
stykke,  der   lader  et   legemsparti   til   syne. 
ikkun  nu  først  tør  nogle  Enkelte  af  vort 
Kiøn  begynde  at  bruge  Udkik  paa  Kiolerne.  20 
Junge.365. 

5)  (især  ^)  person,  der  holder  udkig;  ud- 
kigsmand. Udkikket  paa  store  Taarn  ob- 
serverede en  Seilei. MCBech.U. 134.  *De  (0: 
soldaterne  i  skansen)  spiller  og  ler,  |  Mens 
Udkig'et  over  Traversen  ser:  |  Dæk,  Kam- 
merater. i)rac/iTO.Z)(T.S7.  Søndag  Morgen  .  . 
paa  Dagvagten  varskoede  Udkigget  fra  For- 
remers,  at  Jylland  var  i  Sigte.  FrOpff er. BV 
104.  som  fk.  (maaske  ved  indflydelse  fra  Ud-  30 
kigsmand);  Fisker. SøO.  Udkiggen  paa  Bak- 
ken .  .  Udkiggen  paa  Hytten.  Scheller.MarO. 
henne  paa  Bakken  sang  Udkiggen  Tiden 
ihjel.  OscJens.5'L.6i.  ||  som  præd.,  i  forb.  som 
gaa  (se  gaa  sp.483"),  staa  udkig.  Han 
ladede  og  lossede,  stod  Udkig  og  fik  Land- 
lov. £;iA;?ær.ffF.ii8. 

ad-kig:e  ell.  -kikke,  v.  vbs.  jf.  Ud- 
kig, (ænyd.  udkige  i  bet.:  komme  til  syne, 
vise  sig,  AoiL  uitkijken;  smi.  kige  (L2)  ud)  40 
I)  (nu  sj.)  kige  ud  fra  et  sted.  vAph.(1764). 
Amberg.  2)  (sj.)  skaffe  sig  viden,  oplysning 
om  noget  ved  at  kige.  *Ret  som  mand  af  en 
Horse-Mund  |  Udkige  kand  dens  Alder. 
Schandrup.K4^.  3)  (1.  br.)  udvælge  efter  gen- 
nem-, eftersyn;  udse  sig.  (folk)  fik  hurtig  ud- 
kikket deres  Yndlinge,  Fa voriterne.  PoLVj 
1943.10.sp.l.  -kiger  ell.  -kikker,  en. 
{holl.  uitkijker;   1.  br.)   d.  s.  s.   -kigs -mand, 

I  Daggry  bemærkede  .  .  Udkigerne  en  Trop  50 
.  .  nærme  sie.Blich.(1920).XXX.155.  Etlar. 
SB.302. 

Udkigs-  ell.  Udkiks-,  i  ssgr.  (fagl., 
især  ^)  af  Udkig  1,  fx.  (foruden  de  ndf. 
medtagne)  Udkigs-tjeneste,  -tørn,  -vagt,  -væ- 
sen og  betegnelser  for  steder,  hvorfra,  ell.  aab- 
ninger,  hvorigennem,  ell.  indretninger,  v.  hj. 
af  hvilke  der  kan  holdes  udkig,  som  Udkigs- 
aabning,  -altan,  -bro,  -gren,  -hul,  -hus,  -mast, 
-rude,  -rum,  -skærm,  -spejl,  -station,  -vindue.  60 

II  (1.  br.)  af  Udkig  2,  fx.  Udkigs-bænk,  -høj. 
-kasse,  en.  (jærnb.)  en  paa  en  pakvogn 
anbragt  udbygning  med  spejle,  v.  hj.  af  hvilke 
pakmesteren  kan  se  langs  togstammen.  Ohlsson. 


S. 98.  -mand,  en.  (jf.  Udkig  5)  person, 
vagt,  der  holder  udkig,  spec.  paa  et  skib.  Har- 
boe.MarO.  man  synes  (paa  Dybbøl)  at  høre 
den  danske  Udkigsmands  monotone  Raab: 
Broager,  åækl Drachm. DG.49.  Der  var  (ved 
snepløjningen)  en  særlig  Udkigsmand,  som 
stod  paa  Tenderen.  Rambusch. JE. 193.  Schel- 
ler.MarO.  -post,  en.  I  Krigstid  forekomme 
Lytteposter  og  Udkigsposter,  hvilke  Poster 
altid  bestaa  af  flere  Mand,  og  som  have 
de  til  Benævnelsen  svarende  Opgaver.  »SaL 
XIY566.  Scheller.MarO.  -skib,  et.  ^  for- 
postskib. Scheller.MarO.  -taarn,  et.  taarn, 
hvorfra  der  holdes  udkig;  ogs.:  taarn,  hvorfra 
der  er  god  udsigt;  udsigtstaarn.  fra  et  Udkigs- 
taarn  havde  man  et  godt  Syn  ud  over  hele 
det  ryddede  Stykke  Land.  AErslev. De  stjaalne 
Børn. (1902). 4.  JVJens.RF.lll.  -tønde, 
en.  en  i  masten  af  visse  skibe  (fx.  polarfarere, 
hvalfangerskibe)  anbragt  tønde,  hvori  udkigs- 
manden har  plads.  BornhHaandvEr.38.  Schel- 
ler.MarO. 

nd-kile,  v.  [-|ki?la]  vbs.  -ing  (Amberg.). 
(fagl.)  indsætte,  indføje  kiler  i  noget.  Am- 
berg. Ærmet  skal  udkiles.  VSO.  Indisk  Aske- 
træsramme  (paa  en  ketcher),  udkilet  til  om- 
trent midt  paa  Skaftet.  Varehus.  1935. 75. 
sp.l.  II  spec:  udfylde  mellemrummene  ml. 
stenene  i  stensætning,  brolægning  olgn.  med 
mindre  (kileformede)  sten;  kile  ud  (se  u. 
IL  kile  1.1;.  Forordn.'yi^  1793.  §53,3.  Sal' 
XV.  342.  -kippet,  part.  adj.  {jf.  X.  kippe 
samt  ty.  auskippen,  veje  (paa  møntvægt); 
foræld.)  om  mønt:  forringet  ved  beklipning. 
Wilcke.S.71.  -klafning,  en.  [-|kiafneri] 
flt.  -er.  (2.  led  af  ty.  dial.  klaffen,  skære, 
hugge  ind  i;  stenhugger- spr.)  indhug  i  en 
(sand)stens  hjørne  ell.  flade,  fx.  for  at  gøre 
plads  til  anbringelse  af  jærnbjælke,  en  anden 
sten  olgn.  Priskurant f.Stenhuggerfaget.(  1938). 
50.  CP  -klang,  en.  {jf.  ty.  ausklang  samt 
-klinge)  den  klang,  hvormed  en  tone,  ell.  de 
toner,  hvormed  musik  dør  hen,  klinger  ud  (se 
II.  klinge  2.\);  billedl.,  om  hvad  der  er  de 
sidste  udtryk  for  en  døende  (aands-,  kunst)- 
retning,  ell.  om  afslutning  paa  festlighed,  dig- 
terisk arbejde  olgn.  ikke  en  Tone  bar  i  sit 
Anslag  eller  i  sin  Udklang  Bud  fra  andre 
eller  Bud  om  andre  Toner.  Nathans.HD.IV 
61.  Af  den  livsuduelige  bliver  en  Livs- 
bekræfter.  I  hvert  Fald  maa  Bogens  lidt 
uklare  Udklang  vist  forstaas  saadan.  PoL 
^yul937.6.sp.3.  en  Tid,  der  oplevede  Sen- 
romantikkens Udklange  (i  musikken).  Biogr 
L.'XII.488.  -klappe,  v.  I)  {ænyd.  d.  s.; 
jf.  klappe  en  ud  u.  III.  klappe  2.4  samt  ty. 
ausklatschen ;  nu  næppe  br.)  vise  sit  mishag 
over  for  en  person  ved  at  klappe  ad  ham  (og 
faa  ham  til  at  fortrække).  Hånd  bléf  ud- 
klå^T^edt.  Moth.K131.  Hvilken  Urimelighed 
at  øve  sin  Daarlighed  paa  et  Sted,  hvor  man 
just  kommer  sammen  for  at  udlee  og  ud- 
klappe Ba&rer? Eilsch.PhilAnm. 10.  jf.:  Saa- 
dant  et  Beviis  bliver  udklappet  i  alle  Verds- 


485 


adklare 


Udklippe 


486 


lige  Viises  Skoler. sa.PMlBrevJ  16.  2)  (l.hr.) 
slaa  noget  sammenklappet  ud.  en  udklappet 
(klap)stol  }  jf.:  to  fra  hinanden  ud  klap- 
pe lige  La.vethen.LSal.XI.92.  -klare,  v. 
[-ikja'ra]  vbs.  -ing.  (jf.  ty.  ausklåren,  holl. 
uitklaren)  I)  (især  fagl.)  klare  (en  vædskej 
ved  at  afsi,  tilbageholde  urenheder,  grums 
olgn.;  gøre  (en  passage)  klar  ved  udrensning 
olgn.  Bryg.(1941).20.  jf.:  Med  Snak  ødslede 
Anders  .  .  ikke,  og  han  skulde  ligesom  lo 
trækkes  op  først,  inden  han  sagde  noget; 
med  megen  Rømmen  sig,  Hiven  og  Udkla- 
ring  af  Ralsen.  JV Jens.  J. 42.  2)  O  udrede 
af  en  (forvirrende,  uklar)  sammenhæng;  faa 
til  at  fremtræde  klarere,  renere,  lutret;  især 
i  pass.,  refl.  ell.  i  perf.  part.  samt  som  vbs. 
Forholdet  er  langtfra  fuldkommen  udklaret. 
VThist.TYII.149.  I  sin  korte  Blomstrings- 
tid .  .  udklarer  Ridderromantiken  sig  paa 
sine  Højdepunkter  til  .  .  en  Art  ideal  Hu-  20 
manisme.  VVed.R.442.  M.  blev  —  ved  den 
endelige  udklaring  af  sine  tanker  —  påvirket 
af  T.A0lrE.NG.21.  -klarere,  v.  vbs.  -ing 
(i  bet.  2:  VSO.  Scheller.MarO.).  I)  (dial.) 
m.  h.  t.  økonomisk  mellemværende:  ordne; 
udligne;  betale.  Hvor  meget  har  du  tænkt, 
at  du  vil  have  til  Barnet!  jeg  vil  helst 
udklarere  strax. Lunde.( Paadetjævne.(1884). 
211).  2)  (4>  ell.  T)  klarere  (4)  udgaaende  skibe 
ell.  varer;  klarere  ud.  Harboe.MarO.  vi  kom  30 
i  Havn,  indklarerede,  lossede  og  udklarerede 
i  største  lia.st.Drachm.KK.66.  Damperen  er 
i  Dag  udklareret  til  RavTe.  Scheller.MarO. 
Il  hertil:  Udklarerings -bevis,  -papir(er). 
-Klatte,  v.  (1.  br.)  utydeliggøre  ell.  dække, 
tilsøle  ved  udtværing,  udflydning  af  blæk. 
(han)  brugte  den  sidste  Dagslysrest  til  at 
skælne  de  udklattede  Typer  fra  de  gule, 
tilsvedte  Blade  (i  romanen).  Vadum. Første 
Station.(1892).57.  o'et  er  udklattet  og  skal  40 
muligvis  læses  ø.Cit.l939.(DGL.VIII.117).  tu 
-klemme,  v.  [-jkjæm'a]  vbs.  -ning  (EPon- 
toppidan.Hudsygdommene.(1885).33.  Ugeskr. 
fÉetsv.l946.A.959).  klemme  ud  (se  IL  klemme 
3.8 j.  *Med  eet  glubende  Bid  den  (o:  kat- 
ten) Musen  Livet  uåklemmei.TBruun.V228. 
I  ("maier-^  Kassen  ved  hendes  Fødder  laa 
tæt  med  udklemte,  tomme  Tnher. ORung. 
VS. 99.  Dyr  med  udklemte,  knuste,  af- 
revne eller  bortskaarne  Testikler.  3Mos.22.24  50 
(1931).  billedl.:  Jeg  skal  nok  faae  en  Til- 
staaelse  udklemt  af  ha.m.  VSO.  -kline,  v. 
[-ikJiJna]  vbs.  -ing.  (fagl.)  udfylde,  overdække 
ved  Mining.  Udklining  med  Beton  (0:  for- 
nyelse af  betonen  med  stærkere  og  tykkere 
beton).  Kbh.s Sporveje.  (1936).  69.  CP  -klin- 
ipe,  V.  [-ikjerx'a]  vbs.  jf.  -klang,  om  musik, 
toner:  ende;  dø  hen;  billedl.:  munde  ud; 
klinge  ud  (se  IL  klinge  2.1  j.  *  Røsten,  som 
i  Julesang  |  .  .  udkla.n^.Grundtv.DVII.53.  eo 
Med  „Fortsættelse"  .  .  udklinger  saa  Bagge- 
sens Maanedsskrift  i  bløde  Toner.  Arentzen. 
BO. VI.  230.  -klinke,  v.  [-ikjeii'f^a]  vbs. 
-ning  (s.  d.).   (tøm.,  snedk.)    klinke  ud  (se 


VII.  klinke  i;.  Forkl Tømrer e.7.  FagOSnedk. 
-klinkning,  en.  [-,kjen,'gnen,]  flt.  -er. 
I)  (tøm.,  snedk.)  vbs.  til  -klinke;  især  konkr.: 
udskæring  i  træmateriale,  hvorved  der  skaffes 
plads  for  andre  ting,  fx.  rør,  fremspring  i  væg- 
gen, liste.  Forkl Tømrere.l7.  FagOSnedk.  2) 
(mods.  Indklinkning  2)  0  standsning  af  en 
klinkbevægelse  ved  at  bringe  klinkhagen  ud  af 
forbindelse  med  klinkhjulet,  jf.  Udklinknings- 
knast,  -punkt.  TeknO.  -klip,  et.  vbs.  til 
II. -klippe;  næsten  kun  konkr.:  hak,  indsnit, 
dannet  ved  bortklipning  af  noget,  ell.  parti, 
stykke  af  noget,  udtaget,  fjernet  ved  klipning; 
spec.  om  udklippet  stykke  af  avis,  tidsskrift 
osv.,  indeholdende  billede,  artikel,  avertisse- 
ment osv.;  ogs.:  figur,  silhouet  olgn.,  klippet 
ud  af  papir  olgn.  S&B.  et  Udklip  af  en  .  . 
Ayis.  Brandes.X.123.  Forbind  Punkterne  med 
Linjer  og  klip  den  indvendige  Firkant  ud, 
Udklippet  kan  bruges  til  Lomme  (0:  paa  et 
forklæde).  Haandv.107.  tyve  mærkedes  med 
et  udklip  i  øret.  Kalk. IV.  407 V^.  Morsomme 
Figurer  til  \]åk\vp.PoVyA943.2.sp.4.  (sj.) 
biUedl.,  om  hvad  der  minder  om  et  udklippet 
skaar:  en  Slugt  .  .  mundede  ud  i  Strand- 
vejen .  .  fra  Altanen  kunde  man  se  Cyklister 
.  .  smutte  forbi  i  Udklippet  dernede.  AndNx. 
MR.208.  II  hertil  bl.  a.  Udklips-hedebo,  (jf. 
Udklipningssyning  og  udklippet  syning  u. 
II.  udklippe  2 ;  haandarb.)  hedebosyning,  ved 
hvilken  figurer  er  tegnet  paa  stoffet,  klippet  ud 
langs  konturerne,  kantede  og  udfyldt  med  knip- 
lingssyede  grunde.  BerlHaandarb.il 1. 314;  til 
bet.:  avisudklip  olgn.  findes  (fagl.)  ssgr.  som 
Udklip-  ell.  (nu  især)  Udklips-arkiv,  -bog 
(jf.  Scrapbog^,  -bureau,  -roman  (1.  br., 
feuilletonroman.  S&B.),  -samling,  -klip- 
ning, en.  vbs.  til  II.  -klippe  (ell.  klippe 
(III.I.5)  ud;.  I)  til  II.  -klippe  1.  ved  Vin- 
dyrkning i  Hus  benyttes  (udtynding)  syste- 
matisk ved  Udklipning  (med  Saks)  af  Vs — Vg 
eller  flere  af  Bærrene  i  hver  enkelt  Klase. 
Landbo. IV.  67 3.  \\  (nu  sj.)  konkr.,  om  avis- 
udklip olgn.  Send  mig  .  .  en  Udklipning  af 
hvad  der  fortælles  i  et  .  .  af  Bladene  om 
Festen  for  mig. HG And.BC. IV 18.  Udklip- 
ninger  af  Vossische  Zeitung  om  Olympia  og 
Efesos.  Cit.  1878.  (Brandes.  Br.  III. 286).  her- 
til (jf.  Udklip-)  Udklipnings-feuilleton 
(Schand.AE.83),  -roman  (S&B.).  2)  til  II. 
-klippe  2;  ogs.  konkr.,  om  udklippet  figur, 
silhouet,  pynt  olgn.  (juletræet)  med  tændte 
Lys,  forgyldte  Æbler  og  Udklipninger.  HG 
And.(1919).IV131.  Staalblikkets  Udklipning 
(0:  ved  fremstilling  af  penne).  OpfB.^  VII. 
249.  Udklipning  af  H.  C.  Andersen.  J^nder- 
seniana.V, 1.(1937). 27.  ||  hertil  (haandarb.) 
Udklipnings- syning  (o:  udklippet  syning, 
udklips-hedebo.  Sal. XI.  149).  3)  (1.  br.)  til 
II.  -klippe  3;  ogs.  om  den  ved  beklipning  dan- 
nede form.  Buxbom-Hækker  med  hele  deres 
\Jdk\i^ning.HCAnd.(1919).V 278.  I.  -klip- 
pe, en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -holm;  nu  sj.)  klippe, 
der  danner  en  udløber  af  landet  ell.  ligger  ude 


31* 


487 


udklippe 


Udklækningsanstalt 


488 


i  havet.  Udklipperne  (ved  Mar strand).  Cit. 
1703.  (Jens Sør.  II.  43).  Sandvig.  Edda.  1. 139. 
CPalM.(IllTid.l864/65.79.sp.l).  II.  -klip- 
pe, V.  vis.  -ning  (s.  d.),  jf.  Udklip,  (jf. 
klippe  ud  u.  III.  klippe  Ls^.  Moth.U34.  1) 
fjerne,  udtage  ved  klipning.  MO.^  udklippe  et 
Blad,  et  Kobber  af  en  Bog.  VSO.  fragmen- 
tarisk p.  gr.  af  udklippet  imtidA.  Cit.1945. 
(Bønneb.I.133).  2)  klippe  (et  materiale)  i 
stykker  af  en  vis  form;  fremstille  noget  (især:  lo 
figurer,  silhouetter,  pynt)  af  et  materiale  ved 
klipning,  (damerne)  sminke  sig  og  sette  ad- 
skillige Skiønpletter  i  Ansigtet  udklippede, 
som  Heste,  Træer,  Carosser  og  deslige.  LTid. 
1725.688.  Fra  sin  Barndom  af,  da  man  .  .  af 
et  Stykke  Papir  udklippede  en  Mand  og  en 
Kone.  Kierk.I II. 197.  Hun  tog  den  kunstig 
udklippede  Skærm  fra  Lampens  Kuppel. 
Schand.VY2.  uegl.:  Figurerne  (paa  maleriet 
er)  flade  og  udklippede. EZiingi.i2P.24.  ud-  20 
klippet  syning,  (haandarb.)  d.  s.  s.  Ud- 
klips-hedebo,  Udklipnings-syning.  BerlHaand- 
arb.III.314.  3)  (1.  br.)  tildanne,  forme  ved 
beklipning.  De  pyramideformig  udklippede 
Ta.xtT33er.Schand.IF. 4.  Sølvmønt  .  .  udklip- 
pet, fra  omkr.  Aar  IQlO.PolitiE.KosterU.^'U 
1922.2.sp.2.  -klit,  en.  (1.  br.)  klit,  der  lig- 
ger yderst  ude  mod  havet.  Skjoldb.KH.107. 
-Uloåsnrngf  en.  (jf.  II.  klodse  1.3 ;  møl.) 
udhugning  i  møllesten,  fin  Bildning  (af  mølle-  30 
stenen)  (tynde  Straaler)  f.  Ex.  1  Tomme  med 
•/,  Tm.  Straalekam  og  %  Tm.  Udklosning. 
Da.Mølleri-Tidende.'*U1886.2.sp.3.  tg  -klæ- 
de, V.  [-ikJæ'Sa]  vbs.  -ning  (s.  d.).  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  klæde  ud  u.  II.  klæde  2.9)  I)  f  klæde 
af.  Disse  udklædede  Bønderne  nøgne.  Schous- 
bølle.  Saxo.  421.  J Baden.  DaL.  2)  paaklæde 
paa  en  usædvanlig  ell.  iøjnefaldende  maade; 
især:  iføre  en  forklædning,  et  teater-,  maskerade- 
kostume olgn.  »Hun  sad  her  paa  en  Vogn,  40 
udklædt  i  Gylåen-Stykke.  Helt.Poet.55.  (han) 
udklædede  sig  i  Bonde-KlædeT.  Schousbølle. 
Saxo.215.  En  gammelagtig  Kone,  høi  og 
stærk,  som  var  hun  et  udklædt  Mandfolk, 
sad  ved  Ilden.  H  C  And.  (1919).  1. 239.  Hun 
fjærnede  i  Hast  de  Garderobestykker,  som 
hun  .  .  havde  samlet  til  at  udklæde  T.  med. 
Schand.TF.il. 354.  \\  t  m.  7i.  t.  rum:  beklæde; 
udpynte;  drapere.  JBaden.DaL.  jf.:  *  Cæsar 
selv  sit  Rom  .  .  |  Har  seet  udklæd  i  sort,  at  50 
sørge. SamlDanskeVers.^VI 1. 265.  3)  (fagl.) 
danne  et  dækkende  lag  over;  beklæde;  især 
(anat.)  om  hinde  olgn.  Indsiden  af  hele  den 
benede  Labyrinth  er  udklædt  med  en  tynd 
Benhinde.  PanMm.663.  Epithelet,  der  udklæ- 
der Tarmkanalen.  Boas,ZooL*34.  cp  -klæd- 
ning:, en.  [-,k|æJ6nert,  -ikjæb'nen,]  flt.  -er. 
vbs.  til  -klæde;  især  i  flg.  anv.:  I)  til  -klæde 
2 ;  ogs.  konkr.,  om  usædvanlig  paaklædning  ell. 
(især)  paaklædning,  der  tjener  som  forklæd-  eo 
nirig,  teater-,  maskaradedragt  olgn.  Amberg. 
altid  smuk!  det  var  hun  igaar  som  Amager- 
pige, det  var  hun  som  Marketenderske  .  , 
som  Maritana!  det  er  for  hendes  Skyld  dog 


alle  disse  Feste,  disse  Udklædninger.  EC  And. 
SS.XI.56.  Kongens  udklædning  som  tigger. 
AOlr.DH.II.136.  Jeg  har  altid  syntes,  at  du 
har  været  vældig  smagfuldt  klædt  paa.  Og 
nogen  ekstra  Udklædning  behøves  absolut 
ikke  paa  Gr&nd.  PoulSør.BS.425.  2)  (fagl.)  til 
-klæde  3;  ogs.  konkr.,  om  det  beklædende  lag. 
1  Stedet  for  Papir  kan  ogsaa  (i  kasser  til  fyr- 
værkerisager) anvendes  Udklædning  med 
tynd  Zinkipl&de.  Lovtid.l928.A.1193.  Udklæd- 
ningen af  Agterstavnen  (paa  Ladby-skibet) 
med  Jernpigge.  PoL*V,2935.9.sp.3.  -klæk- 
ke, V.  vbs.  -ning  (vAph.(l764).  Huusholdn. 
(1799).III.3.  LandbO.IV.668.  se  ogs.  u.  kun- 
stig 5).  (ænyd.  d.  s.;  jf.  klække  ud  u.  I. 
klække  2  )  1)  m.h.t.  unge,  yngel:  faa  til  at 
fremkomme  af  æg  (ell.  faa  til  at  udvikle  sig 
fra  tilsvarende  stadium)  ved  rugning,  varme, 
kunstig  behandling  olgn.  hvor  lang  Tid  den 
imprægnerede  og  udgydede  Rogn  behøver, 
førend  Ungen  deraf  udklækkes,  vide  vi 
aldeles  intet.  PMgfe.PT.57.  Man  kan  nok  ved 
hurtigt  at  bringe  Æggene  hjem  og  lægge 
dem  under  en  Rugehøne  faa  udklækket 
nogle  Kyllinger.  Po^a«.//.95.  Man  kan  ogsaa, 
foruden  at  fange  de  udviklede  Insekter, 
samle  paa  Larver  og  Pupper,  som  man  op- 
fodrer og  udklækker.  Legeb.1 1. 108.  i  billedl. 
udtr.:  *du  Gæsling  i  Athenes  Æg  (0:  P.  Hjort), 
I  som  til  en  Gase  hun  nok  vil  udklække. 
Grundtv.PS. IV.27 8.  en  Snog,  som  han,  uden 
at  kjende  den,  havde  udklækket  i  sin  Barm. 
Hauch.IlI.155.  2)  (poet.)  faa  blomst,  frugt 
olgn.  til  at  vokse  frem,  udfolde  sig,  udvikle  sig. 
(ogs.  i  billedl.  udtr.).  *giftig  Sump  udklæk- 
ker ofte  herligst  Frugt  |  Af  Jordens  rene 
ModeTskiød.Oehl.XXX.189.  »Solens  Blink 
udklække  |  Blomster  i  broget  'Ra.d.Winth. 
ND.112.  de  første  Foraarsblomster,  som 
det  barske  Klima  havde  udklækket.  Pran- 
des.III.46.  3)  (jf.  udruge  3;  nu  oftest  spøg. 
ell.  nedsæt.)  om  foreteelse,  hvorved  noget  (ved 
gunstige  omstændigheder,  kunst,  opøvelse,  ud- 
dannelse, tænkning)  udvikles,  skabes,  frem- 
bringes; ofte  m.  h.  t.  tanke,  plan  olgn.:  ud- 
tænke; udspekulere.  Dette  falske  og  in  Praxi 
meget  ilde  applicerte  Begreb  af  Nødvendig- 
hed har  udklækket  det  Fatum,  som  jeg  kal- 
der Mahumedansk.PM^e.Pr.347.  Vindskibe- 
lighed har  (i  fredsperioder)  Roe  til  at  virke 
indvortes  Styrke:  Videnskaber  til  at  ud- 
klækkes, og  Borgervel  til  at  stige.  Mall.SgH. 
733.  de  Planer,  dit  kløgtige  Hoved  har  ud- 
klækket. Heib.Poet.V  1. 81.  Se  til  vor  nye 
Amtmand  I  Frisk  udklækket  fra  Ministerial- 
\iygningen\Ho'walt.DB.9.  -klæknings-,  i 
ssgr.  af  Udklækning  (se  u.  -klækkej,  især 
(fagl.)  i  bet.  1,  i  betegnelser  for  hvad  der  an- 
gaar  kunstig  udklækning  af  unger  af  fjerkræ 
ell.  (fisk.)  af  fiskeyngel,  fx.  Udklæknings-appa- 
rat, -bord,  -hus,  -kar,  -kasse,  -ovn,  -rende, 
-rum,  -tid,  -trug.  -klæknings-anstalt, 
en.  (fisk.)  anstalt,  etablissement,  hvor  fiske- 
yngel udklækkes.  LovNr.56^U1888.§56.  Frem. 


489 


ndklænge 


Udkomme 


490 


DN.541.  iilledl.:  de  store  Kollegier,  som  nu 
ikke  vare  andet  end  en  Udklækningsanstalt 
for  Kameraderi.  Gigas. Spanien  omkring  17  89. 
(1904).184.  de  store  Badepladser  blev  Ud- 
klækningsanstalter for  Døgenigte  og  Dri- 
verter./^rPowZsen.ÆZ.i^S.  -klænge,  v. 
[-|k|æn,'8]  se  M.  klænge.  -kløve,  v.  [-ikjø'va] 
vbs.  -ning  (Gnudtzm.Husb.V.  Aarb.1934.197J. 
(fagl.)  m.  h.  t.  brænde  ell.  sten:  dele  i  mindre 
stykker  ved  kløvning;  ogs.:  udtage,  udhugge  lo 
ell.  fremstille  ved  kløvning.  VSO.  to  Dæk- 
stene eller  to  Bærestene,  som  ere  udklø- 
vede af  een  stor  'Rullesten.  S ophMiilLV O. 
76.  Industriklov  .  .  maa  ikke  udkløves  i 
mindre  Stykker  end  11  cm. Pol.*/il942.13. 
sp.5.  II  billedl.  de  to  Viser  .  .  er  opstaaede 
ved  Udkløvning  af  en  ældre  Viseform.  JoAs 
Steenstr.(HistTidsskr.9R.I.358).  Hunden  som 
Art  er  udkløvet  i  .  .  mange  Variationer. 
JVJens.(PoU^litl943.13.sp.5).  -knibe,  v.  20 
[-ik^iJba]  vbs.  -ning.  spec.  (fagl.):  tildanne 
fliserne  omkr.  bolt,  rør  olgn.,  der  skal  gaa  gen- 
nem flisevæg,  -gulv.  TeknLeks.I.571.  -knop- 
pe,  V.  (især  gart.)  dep.:  sætte  knop.  *vel  kan 
Aarons  Kiep  .  .  |  Udknoppes,  blomstres. 
Wadsk.Bruc^v.IYBP.  Skuddene  udknoppes 
som  Regel.  EavebrL.*!. 331.  -kuækning:, 
en.  (bygn.)  det,  at  en  søjle  olgn.  knækker,  saa- 
ledes  at  der  dannes  et  brud  i  retningen  udad. 
S  al*  XXI  1. 992.  -koble,  v.  vbs.  -ing.  1)30 
(landbr.)  m.  h.  t.  kreatur:  løse,  udtage  af  et 
kobbel.  Udkoblingen  af  Køerne  gik  forbløf- 
fende let  fra  Haanden.  For  hver  ny  Ko,  Per 
trak  frem,  saa  han  .  .  hen  mod  Vinduerne. 
Aakj.VB.78.  2)  0  m.  h.  t.  maskine,  maskin- 
del  ell.  elektrisk  svingningskreds:  løse  ud  af 
forbindelsen  med  noget,  hvortil  det  er  koblet; 
koble  ud;  frakoble,  det  (er)  muligt  i  Løbet 
af  faa  Sekunder  at  udkoble  Turbinen  og  igen 
indkoble  den.Pol."/il927.14.sp.2.  IngBygn.  40 
1942.80.sp.2.  -kofi^,  et.  (1.  br.)  vædske,  hvori 
noget  er  kogt  ud,  ell.  afkog  (2),  dekokt  af  noget. 
MO.  D&H.  -koge,  v.  [-ikåJqa]  vbs.  -ning 
(vAph.(1759).  TeknO.),  jf.  Våkog,  (jf.  koge 
ud  u.  I.  koge  1.3  og  2.2;  især  fagl.).  I)  ud- 
drage, uddrive,  udvinde  ved  kogning,  udkoge 
Fedtet.  Af 0.^  Herved  udkoges  den  kostbare 
Olie  af  TøT\ene.PoU*/iil942.14.sp.l.  ||  bil- 
ledl. Holb.LSk.I.6(se  u.  I.  Galde  l.n)  2)  rense, 
desinficere  ved  kogning,  udkoge  nye  Leer-  50 
kar.iifO.^  udkoge  Sølvtøi.  smsi.  Emaillerede 
Dørslag  .  .  kunne  let  udkoges  i  Sodavand. 
FrkJ.Sylteb.95.  3)  koge  noget  saa  længe,  at 
kraften  er  uddraget  deraf,  ell.  det  er  blevet  op- 
løst, udflydende;  ogs.  koge  noget  for  længe  og 
gøre  det  kraft-,  smagløst,  for  blødt  olgn.  ud- 
koge Væxterne  til  Lssge-mdler.LTid.1760. 
183.  En  anden  Maade  at  behandle  (abri- 
kosen) paa  er  at  flække  den,  udtage  Ste- 
nene og  fuldstændig  udkoge  Fiugien.  FrkJ.  eo 
Sylieb.46.  4)  intr.  4.1)  (fagl.)  være  i  kog 
tilstrækkelig  længe.  Kjedlen  bestilles  med 
reent  Vand,  udkoger  IV,  Time.  B Olsen. 
Farvebog.  (1858).  125.    jf.:    I   saa   lang    Tid 


synes  mig  at  eders  hidsige  Blod  burde  have 
ndkasLget. Holb.Pants.II.2.  4.2)  (kog.)  om  mad- 
varer: koge  for  længe  og  miste  kraft,  smag, 
rette  konsistens.  VSO.  5)  part.  udkogt  anv. 
som  adj.;  især  i  anv.  svarende  til  bet,  1,  3 
og  4.  (man)  lader  det  kaage,  indtil  Risen  er 
vel  udkaaged.  Kyhn.PE.56.  2,000  g  Mælke- 
syre opløst  i  20  cm*  udkogt,  afkølet  Vand. 
PharmDan.(1933).30.  som  al  Mad  i  Østen 
smagte  den  udkogt  og  kraftløs.  VCavling. 
JeggikmigoverSøogLand.(1942).79.  jf.:  en 
langvarig  Sygdom,  hvorved  de  onde  og 
usunde  Vædsker  ere  uåka.a,gede.Holb.Ep. 
V'.18.  II  billedl.  Naar  .  .  en  national  Vækker 
som  Wergeland  behandlede  de  danske  Dig- 
teres Lavrbærkrans  som  en  udkogt  Suppe- 
visk og  sparkede  den  hen  i  Skarnkassen, 
var  det  berettiget  Nødværge.  Ponf.f^F 32. 
Huden  (0:  paa  et  portrætmaleri)  er  porøs, 
næsten  udkogt.  Elling.  RP. 29.  -kolke,  v. 
[-|k(org3,  -|kor<73]  vbs.  -ning.  (vel  til  (m)nt. 
kolk,  vandhul,  hvirvel  (se  I.  Kulk^;  fagl.) 
om  strøm:  danne  huller  i  et  vandløbs  bund; 
udhule.  Nord Conv Lex.  V 392.  TeknLeks.II. 
576.  f  -kom,  et.  (ænyd.  d.  s.)  d.  s.  s.  I.  Ud- 
-komme  2.  *Naar  den  forladte  Dyd  omsonst 
om  Udkom  giæder.  Zetlit2.Poes.157.  -kom- 
mandere, V.  (ænyd.  d.  s.  og  udcommen- 
dere)  J^  om  militær  myndighed:  beordre  til 
at  drage  ud  for  at  udføre  et  militært  hverv. 
KomGrønneg.III.90.  Der  er  sluttet  Fred  .  . 
de  Udkommanderede  har  faaet  Hjemlov. 
Hauch.SK.54.  han  er  udkommanderet  med 
Fregatten.  Scheller.MarO.  Rockstroh.Hær.III. 
56.  billedl.:  Han  udkommanderede  sit  sæd- 
vanlige 'H.øåigheds-Smil.Gjel.Mi.454.  -kom- 
mando, en.  ^  en  af  en  militær  myndig- 
hed udstedt  befaling  til  en  militærperson  om 
at  drage  ud  og  forrette  tjeneste  et  sted;  (jærnb.) 
om  befaling  til  person  inden  for  jærnbane- 
etaten  om  at  forrette  tjeneste  paa  et  andet  sted 
end  det  sædvanlige;  ogs.  om  sadledes  beordret 
tjeneste  ell.  ophold  ude.  Jeg  var  telegrafisk 
bleven  beordret  til  Afløsning  paa  en  lille 
Station  ved  Grænsen  .  .  Jeg  .  .  rejste  der- 
ned, meget  fornøjet  over  denne  lille  Ud- 
kommando. OAZsson.(S.66,  Enhver,  der  oppe- 
bærer Lønning  m.  m.  om  Bord,  kan  un- 
der Udkommando  afstaa  Penge  til  Familien 
(Trækkepenge).  Bardenfl.S0m.il. 230.  han  har 
faaet  sin  Udkommando. /ScfteWer.3farO.  Rock- 
stroh.Hær.III.57. 

I.  Udkomme,  et  ell.  (nu  kun  dial., 
jf.  dog  ingen  udkomme  u.  bet.  Z)  en  (vAph. 
(1759).  Skuesp.V272.  Tode.S.20.  Esp.497). 
['u6|k(i)m'a,  ogs.  'u6|k(om8]  udenflt.  (no.  d.  s.; 
vel  efter  ty.  auskommen;  til  IL  udkomme 
ell.  komme  ud  (se  IL  komme  63.7, 10, 12^; 
jf.  oldn.  titkoma,  -kvåma,  det  at  komme  ud 
fra  et  sted  ell.  ud  til  Island  østfra;  sml.  I.  Ind- 
komme) 

I)  (sj.)  det,  at  et  skrift  udkommer  i  tryk- 
ken; udgivelse,  give  sin  Tilladelse  til  Bo- 
gens Udkomme.  NatTid.^*/nl878.2.sp.4. 


491 


ndkomme 


udkomme 


492 


2)  det  at  klare  sig  m.  h.  t.  livsfornø- 
denheder,  ell.  hvad  der  maa  anvendes 
til  (opnaaelse  af)  livsfornødenhederne, 
sikrer  livets  ophold;  især  om  en  persons 
(sædvanlige,  normale)  indkomster,  løn,  leve- 
brød, betragtet  m.  h.  t.  tilstrækkeligheden  over 
for  de  til  livets  ophold  og  andre  fornødenheder 
udkrævede  udgifter;  ofte  i  forb.  som  et  godt, 
knapt,  rigeligt,  sikkert,  sorgfrit,  sorgløst  (se 
sorgfri  2,  sorgløs  2),  tarveligt  udkomme,  lo 
vAph.(1759).  med  et  Tusende  Rigsdaler  er 
der  .  .  aldrig  at  tænke  paa  et  skikkeligt  Ud- 
komme. Skuesp. VI  1. 301.  Renterne  heraf  .  . 
ere  meer  end  nok  til  et  rigeligt  Udkomme 
for  mig  og  Mine.  Gylb.Novel.II. 5.  jo  sværere 
vi  har  det  med  Udkommet,  des  lettere  har 
vi  ved  at  finde  Vej  til  Naaden.  ZirA;.Z).9. 
jf.:  (katten  var)  trods  sit  gode  Udkomme 
alligevel  .  .  slem  til  at  stjæle. Søiberg.KK.I. 
115.  det  daglige  udkomme,  (nu  1.  br.)  20 
det  daglige  brød  (se  I.  Brød  2.ij.  skulde  hans 
daglige  Udkomme  endog  være  nok  saa 
kn&^.  Mall.HG.94.  Horreb.II.169.  ||  i  forb. 
som  erhverve  (se  erhverve  1) ,  finde 
(Rahb. Forti. 261.  Goldschm.VI.239),  have, 
(dial.:)  se  (NSvends.H.32.  UfF.  jf.  Feilb.), 
søge  sit  udkomme.  Har  jeg  ikke  mit  Ud- 
komme paa  meer,  end  et  AeiT?Ew.(1914).IV 
293.  jeg  har  .  .  Lidt  tilbedste,  og  dertil  mit 
gode  aarlige  JJåkomme. Heib.Poet.VII.281.  30 
den  solide  Arbejder,  der  hade  sit  faste  om 
end  knappe  JJåkomme. AndNx.MR.155.  \\ 
slid  for  udkommet,  se  I.  Slid  3.  angst 
(AndNx.MR.166),  bekymringer  (Kierk. 
VIII. 262.  Soya. HF. 25),  sorg  (HCAnd. 
(1919). V 294)  for  udkommet,  nærings- 
sorger. 

3)  (dagl.)  i  forb.  som  der  er  intet  (in- 
gen) udkomme  med  en,  det  er  umuligt  at 
faa  en  til  at  forstaa,  indse,  indrømme  noget,  40 
handle  paa  rette  maade,  foretage  sig  noget  for- 
nuftigt ell.  nyttigt;  det  er  umuligt  at  komme 
til  forstaaelse,  enighed  med  ell.  samarbejde 
med  en;  der  er  ikke  noget  at  stille  op  med  en. 
„Kunde  Du  ,  .  ikke  bestikke  een  af  Tie- 
nerne?" —  „Jeg  har  giort  alt,  hvad  der  var 
mig  mueligt,  Herre!  men  der  var  ingen  Ud- 
komme med  de  Slyngler.''  Skuesp.XI. 84.  der 
var  ingen  Udkomme  med  de  Raadgivere, 
thi  naar  den  Ene  vilde  frem,  vilde  den  50 
Anden  tilhage.  Grundtv.Snorre. 11.258.  der  er 
intet  Udkomme  med  S.  Han  har  ikke  Be- 
greb om  en  Embedsmands  Fligterl  Buchh. 
UH.IOO.  Kristian  var  der  ingen  Udkomme 
med.  Han  lovede  hverken  Bod  eller  Bedring. 
Gravl.T.42.  \\  (1.  br.)  som  udtr.  for,  at  der  ingen 
mulighed  er  for  at  slippe  ud  af  en  vanskelig- 
hed, at  der  ingen  udvej  er.  jeg  fortrød  snart 
den  Tid,  jeg  spildte  paa  ham  (0:  en  jæger); 
men  der  var  intet  Udkomme,  jeg  maatte  e'o 
følge  ham  fra  den  ene  Mose  til  den  anden. 
CBernh.XII.131.  Verdenshist.VI.151. 

II.  adkomme,    v.    ['ubikcom'a]    præt. 
-kom;  part.  -kommet  ell.  (især  som  adj.  i 


fk.)  -kommen,  vbs.  jf.  Udkom,  I.  Udkomme, 

Udkomst.   (gfWa.  vthkommæ;  7/.  komme  ud 
u.  II.  komme  63) 

1)  (højtid,  (gldgs.)  ell.  dial.)  om  levende 
væsen:  forlade,  komme  ud  af  et  opholds- 
sted ell.  komme  ud  til  et  andet  sted.  da 
udkom  (1871:  kom  .  .  ud^  to  biørne  af 
skoven.  2 Kg.  2.24  (Chr. VI).  han  fornam,  at 
.  .  Raadsherrerne  nyeligen  vare  udkomne 
af  Dronningens  Ga,hinet.Holb.DH.III.124. 
Bejlede  .  .  nogen  „god  Mand"  til  hende  og 
erholdt  hendes  Værges,  Slægts  og  Venners 
Samtykke,  skulde  hun  have  Lov  at  ud- 
komme af  Klosteret  og  ægte  ham.TroelsL. 
XI 1. 183.  II  part.  udkommen  brugt  som  sub- 
stantiveret adj. :  fremmed  person  (fra  en  anden 
egn).  MDL.  Feilb. 

2)  (nu  næppe  br.)  flyde,  strømme  ud 
(fra);  ogs.  om  strøm:  udgaa,  udspringe 
(fra),  tvende  skiønne  Kilde- Væld,  hvis  Vande 
endnu  overgaaer  de  andre  som  begge  ud- 
kommer fra  høie  Bierge.PEdv Friis.  8.251. 
Sæben  og  Smudsigheden  gaaer  derud  af,  og 
Vandet  udkommer  klart.  CVarg. Farve-Bog. 
(1773).26.  jf.:  der  udkomme  (1931  afvig.) 
og  Ild  fra  Mændene  i  Sichem  .  .  og  fortære 
Abimelech  !Z)om.9.20. 

3)  (nu  næppe  br.)  komme  til  syne; 
vise  sig;  komme  frem;  udvikle  sig.  før 
du  udkom  (1931:  kom  nå)  af  Moders  Skjød, 
helligede  jeg  dig.  Jer.1.5.  hvor  Loddet  ud- 
kommer (1931:  falder^  for  ham,  der  skal 
det  høre  ham  til.  4Mos.33.54.  Blomstrene 
udkomme  om  Sommeren  paa  Toppene  og  i 
Bladstilkenes  UnUer.vAph.Nath.VlSS.  (syg- 
dommen) fik  Navn  af  Sprinkel  efter  nogle 
udkomne  røde  og  blaae  Fletter.  Cit.l7 84. 
(AarbVejle.1925.111). 

4)  (nu  næppe  br.)  om  herkomst  fra  et  op- 
hav, en  kilde:  udgaa,  stamme  fra.  han 
udkom  (1907:  var  udgaaet^  fra  Gud.  Joh. 
13.3.  Gideon  havde  halvfjerdsindstyve  Søn- 
ner, som  vare  udkomne  af  hans  Lænd  (1931: 
var  avlede  af  ham).  Dom.8.30.  af  Hjertet 
udkomme  (1907:  ud  fra  Hjertet  kommerj 
onde  Tanker.  Matth.15.19.  Basth.Phil.170. 

5)  (nu  næppe  br.)  brede  sig  (fra  en  per- 
son, kreds)  til  større  kredse;  udbredes;  ud- 
spredes; ogs.:  blive  bekendt,  dersom  Kok- 
ken det  fortier,  og  ikke  vil  aabenbare,  og 
det  siden  udkommer.  Z)L.4 — 1 — 17.  Hvad  en 
Prophet  siger  om  Jerusalem,  nemlig,  at  der- 
fra udkom  Hyklerie  over  det  gandske  Land, 
det  kand  man  sige  om  Faris.  EPont.Men. 
11.70.  der  kunde  udkomme  onde  Rygter 
derom  (o:  om  spektakler). Cit.l832.(HPlovg. 
CP.24). 

6)  om  mundtlig  ell.  skriftlig  udsendelse, 
offentliggørelse.  6.1)  (nu  næppe  br.)  om  mundt- 
lig ell.  skriftlig  bekendtgørelse:  udstedes; 
fremkomme;  offentliggøres.  Da  man  .  , 
kunde  befrygte  Mangel  paa  Levnetsmidler 
i  Staden,  udkom  en  Opfordring  til  Indbyg- 
gerne fra  en  agtet  Militair,  der  formanede 


493 


Udkomst 


udkradse 


494 


dem  til  ]<iøisoi3ihed.Gylb.IV137.  6.2)  frem- 
komme som  trykt  skrift,  (bogen)  er  (aldrig) 
udkommen.  Cit.  1717.  (Falsteriana.  100).  der 
udkommer  til  Julen  af  Hr.  H.  C.  Andersen 
en  ny  Bog.  HCAnd.Breve.1. 96.  (man)  kon- 
staterer en  overdreven  Surhed  i  Argumenta- 
tionen. Men  den  (o:  den  forfatter(s  arbejder)), 
der  bestandig  maa  nøjes  med  at  udkomme  i 
de  obligate  1200  Eksemplarer,  skal  vel  have 
Udløb.  J Andersen.  Stuckenberg.  II.  (1944).  40.  lo 
udkomme  paa  (i)  subskription,  i  trykken, 
se  Subskription  2,  Tryk  5.i. 

7)  tJJ  fremkomme,  opstaa  som  resul- 
tat, følge  af  noget  (nu  næsten  kun:  som 
resultat  af  udregning).  Paa  denne  Maade  er 
jeg  vis  paa,  at  der  kunde  udkomme  en  .  . 
stor  Ca.Tpita,l. LTid.l7 57 .53.  Naar  man  altsaa 
adderer  vore  modsatte  Bestræbelser,  saa  ud- 
kommer en  Sum,  der  ikke  er  mindre  end 
den  hele  væsenlige  menneskelige  Stræben  her  20 
paa  Jorden.  Heib.Poet.II. 147.  Man  dividerer 
med  en  Brøk  ved  at  multiplicere  med  Næv- 
neren og  dividere  det  udkomne  med  Tæl- 
leren. fiegne&ilfeW.  1. 25.  de  Indkomstskatte- 
beløb, der  udkommer  ved  Paaligningen  i 
Henhold  til  Lov  (osv.).LovNr.86yil936.§2. 

8)  t  i  forb.  m.  med:  klare  sig;  komme 
over  visse  vanskeligheder;  især:  klare  sig 
m.  h.  t.  livsfornødenheder,  indtægter,  (solda- 
terne kan)  ei  .  .  udkomme  med  de  Forspand,  30 
som  er  dem  tildeelt;  thi  deres  Rustvogne 
ere  saa  opfyldte  med  Viin,  01  og  sligt, 
saa  derfor  skaane  de  deres  Heste.  Cit.1709. 
(CChrist.H.58).  saa  lod  hånd  forfærdige  ved 
sine  Mathemathicis  tvende  Cyclos  udi  dend 
Tanke,  at  hånd  dermed  rigtig  kunne  ud- 
komme (0:  bestemme  naar  paaskefuldmaane 
indtraf).  LTid.1723.1 17.  unge  Recruter,  som 
ved  deres  stærke  Væxt  ej  formaae  at  ud- 
komme med  det  sædvanlige  Brød,  kan  .  . 
godtgjøres   noget   mere   Brød.  MR.1783.882. 

Udkomst,  en.  ['u&|k(»m'sd]  flt.  (sj.) 
-er  (i  bet.  3.i:  LTid.1728.415).  (jf.  ty.  aus- 
kunft,  mn<.  utkumpst;  vbs.  til  II.  udkomme 
ell.  komme  ud)  I)  (nu  næppe  br.)  til  II.  ud- 
komme 1.  I.l)  i  egl.  bet.:  udgang;  udrejse. 
Moth.K278.  skulde  Storm  og  Uvejr  forhindre 
Udkomsten,  saa  at  Skibet  .  .  maa  sættes 
paa  Stranden,  da  skal  Indbyggerne  .  .  an- 
vise Skipperen  Plads,  hvor  beste  Grund  er  50 
til  Skibet  at  strande.  Forordn. 'V3  i  7(?5.  ^4. 
Medens  Hoffet  laa  paa  Fredensborg  og  vi 
var  mindre,  bestod  vor  hele  Udkomst  om 
Sommeren  i  en  Rejse  dertil  paa  8  Dage. 
Gude.0.25.  1.2)  det  at  slippe  ud  fra  et  sted, 
undslippe;  ogs.:  udvej;  redning.  *Fra  dend 
(o:  evigheden)  ej  nogen  Udkomst  ei.LThura. 
Poet. 174.  *her  er  ingen  Udkomst  meer  (af 
værelset). Molb.DC.32.  2)  (nu  l.br.)  til  II.  ud- 
komme 6.  2.1)  til  II.  udkomme  6.1:  udste- 60 
delse;  offentliggørelse.  Efter  udkomsten  af  for- 
ordn. 31  jan.  1194. FDyrlund.TN. 228.  CEF 
Reinhardt.  OrlaLehmann.(  1871).  64.  2.2)  til 
II.  udkomme  6.2:  det  at  udkomme  paa  tryk. 


som  trykt  skrift,  den  første  Tomes  udkomst. 
Langebek.  Breve.  414.  Subscriptionen  staaer 
aaben,  til  næste  Deels  Udkomst.  Bagges. L. 
1.419.  der  var  gaaet  to  Aar  efter  Bogens 
Udkomst.  Aakj.EE.ll.  3)  f  til  II.  udkomme 
8.  3.1)  d.  s.  s.  I.  Udkomme  2.  Moth.K278. 
en  Sum,  som  kunde  være  tilstrækkelig  til 
de  Efterlevendes  skikkelige  Udkomst.  ^o?&. 
MTkr.28.  vi  kand  tæncke  at  have  vor  ri- 
gelig Udkomst  og  leve  iornøyet.  JRPaulli. 
N.66.  *Gid  Le  ve-Midlers  Priis  ey  trykke 
Borger-Mand  |  Som  knap  med  daglig  Slæb, 
sin  Udkomst  vinde  kand\Prahl.ST.III.12. 
Gud  give  mig  min  daglig  Vdkomstl Holb. 
MTkr.31.  OeconT.IY.75.  3.2)  d.  s.  s.  L  Ud- 
komme 3.  der  er  ingen  Udkomst  med  en 
YsM9.t\co.Holb.MTkr.80.  Eilsch.PhilBrev.132. 
CP  nd-konkurrere,  v.  konkurrere  ud 
(se  konkurrere  3.2J.  BerlTid.^yil920.Sønd.5. 
sp.4.  Ordene  er  grove  nok,  men  ikke  ude- 
lukkende Udtryk  for  en  udkonkurrerets  Ha- 
sen. Stangerup. R.44.  det  „Solhvervs"-Pjank, 
der  har  været  udfoldet  herhjemme  i  visse 
Kredse  for  at  udkonkurrere  kristne  Traditio- 
ner. £  Frederiksen.Fra  Saxo  tilGullberg.(l  944) . 
131.  -kopiere,  v.  (^  -kopie.  PoulPed.DP. 
(1937 ).86).  vbs.  -ing  (se  bet.  2).  (ænyd.  ud- 
kopiere, -kopie)  I )  (jf.  kopiere  ud  u.  kopiere 
1)  t  afskrive  noget  ell.  foretage  en  udskrift  af 
noget,  uddrage  noget  af  et  skrift.  Jeg  lod  ud- 
copiere  det  (0:  et  vers),  gav  hende  Copien, 
og  beholt  Originalen,  som  er  skreven  med 
hans  egen  B.aa,nd.  Holb.LSk.III.il.  (læggerne) 
udcopierede  Recepter,  og  lærte  dem  uden 
ad,  og  brugte  dem  uden  Skiønsomhed, ^.rgws. 
1771.Nr.50.3.  Hans  hele  Afhandling  er  ud- 
copieret,  saa  at  intet  deraf  tilhører  ham  selv. 
VSO.I.571.  2)  gengive,  kopiere  en  tegning,  et 
billede  olgn.  Hans  og  min  Aftegning  med 
Bogstaverne  komme  ikke  overens,  saa  jeg 
ei  kan  vide,  enten  paa  hans  eller  paa  min 
Side  i  Udcopieringen  er  skeet  Forseelse. 
Thurah.B.56.  nu  kun  i  ssg.  Udkopierings- 
papir  {efter  ty.  auskopierpapier ;  fot.)  lysføl- 
somt papir,  der  ikke  behøver  at  fremkaldes, 
men  kun  tones  og  fikseres  i  tonfikserbad.  Foto 
Leks.56.  3)  (nu  næppe  br.)  efterligne;  kopiere 
(4).  Jeg  saae  .  .  en  Junker,  som  nyelig  var 
kommen  fra  Frankerig,  ham  ud-copierede 
jeg  meget  nøye,  undtagen  at  jeg  ikke  vil 
snakke  igiennem  Næsen.  Holb. HP.I.l.  LTid. 
1753.366.  -krabbe,  v.  (holl.  uitkrabben; 
//.  II.  krabbe  2)  4>  t^dkradse.  paa  større 
Dybder  anvendes  et  tungere  Dybdelod  af 
samme  Form  som  Haandloddet,  i  dets 
Underende  er  udkrabbet  en  Hulning,  der 
fyldes  med  T&\g.Sal.XI.935.  -krads,  et. 
(til  -kradse  og  kradse  ud^  hvad  der  er  kradset 
ud,  især  af  en  pibe;  pibeudkrads.  SvOrundtv. 
Retskrivnings-Ordbog. (1870).  Skjoldb.IM.28. 
jf.:  Et  Røgefad  med  Ud  krads  naal.Zttnsf- 
udstill.(1879).270.  -kradse,  v.  vbs.  -ning 
(s.  d.),  jf.  Udkrads,  (ænyd.  d.  s.;  jf.  kradse 
ud  u.  II.  kradse  l.i)  I)  03  rive  ell.  skrabe  ud 


496 


Udkradser 


Udkrydsnins 


496 


(af  noget);  især  m.  h.  t.  (indholdet  af)  udrøget 
pibe.  Udkradse  Øin(ine.vAph.(l772)JII.  den 
korte  Pibe,  som  han  .  .  gav  sig  til  at  ud- 
kradse, stoppe  og  tænde.  Drachm.  SS.  102. 
Ved  Opførelsen  af  en  Mur,  som  er  bestemt 
til  at  fuges,  blive  Fugerne  udkradsede,  saa 
at  de  ligge  noget  tilbage  for  Stenenes  Yder- 
flade.  Gwudtem.jffusft.SS.  2)  ta  radere  ud;  ud- 
slette (ved  kradsning,  radering),  den  Tids 
vankundige  Græker  udkratzede  de  gamle  lo 
Manuskripters  Skrifft  af  Pergamentet.  LTtd. 
1730.478.  de  vare  Breve  givne  Skomagerne 
i  Trundhiem,  og  .  .  disse  havde  udkradset 
Trundhiem,  og  i  Steden  derfor  skrevet  Ber- 
gen. CPRothe.MQ.II. 20.  det  udkradsede  Tal 
menes  at  være  4.  Rubow.HL.86.  3)  (nu  næppe 
hr.)  i  videre  anv.:  fjerne,  udiage  (en  sætning, 
et  ord)  af  et  skrift( stykke);  stryge,  hun  skulde 

fiøre  Ansøgning  om  at  faae  Fredagen  ud- 
radset af  alle  Almanakker.  iroi6.MTfcr.5i9.  20 
♦Med  Ulvekløer  udkradse  (falske  præster) 
Herrens  Ord  |  Af  Confessionen.JBredaW.F/. 
108.  -kradser,  en.  (1.  br.)  pibekradser.  VSO. 
Feilb.  -kradsninc,  en.  vbs.  til  -kradse 
(og  kradse  udj.  I)  til  -kradse  1.  Naar  Ta- 
len drejer  sig  om  Arbejdsheste,  indskrænker 
man  sig  gerne  til  en  flere  Gange  om  Ugen 
foretagen  Udkradsning  af  Hovens  Under- 
flade. GrMniA.Besi.i25.  Ved  Blank-Murs  Fla- 
der foretages  en  Udkradsning  af  Fugerne  til  30 
ca.  1  cm  fiyhåe. TeknLeks.1 .174.  \\  uden  for 
fagl.  spr.  især  konkr.,  om  pibeudkrads  (ning) 
(bl.  a.  brugt  som  skraatobak).  PMøll.(Hjort. 
Kritldt.II.LXZViiJ).  Skraa-Stine  .  .  der  efter 
Morgenkaffen  begynder  Dagen  med  at  tage 
sig  en  Haandfuld  Udkrasning.i^'ieMron.ZO. 
110.  II  hertil  bl.  a.  Udkradsnin^s-skraa  og 
betegnelser  for  beholder,  hvori  pibeudkradset 
udtømmes,  som  Udkradsnings-kasse,  -kum- 
me, -skuffe.  2)  CP  til  -kradse  2;  ogs.  (konkr.)  40 
om  udraderet  bogstav,  ord  osv.  vAph.(l759). 
et  Brev,  fuldt  af  Udkradsninger  og  Rettelser. 
Br  åndes. X. 487.  Paa  de  ophængte  (opslags)- 
Tavler  .  .  er  alle  Paabud  forvandlede  til 
det  stik  modsatte  ved  Udkradsning  eller 
OveTsmønng.„HørupsValgkreds"  1902.(1892). 
67.  -krage,  v.  [-(kya^qa]  vbs.  -ning  (s.d.). 
(jf.  krage  ud  u.  IV  krage;  bygn.)  om  mur- 
skifte, stokværk  olgn.:  rage,  springe  frem  over 
det  underliggende  parti;  ogs.:  bygge,  mure  50 
noget,  saa  at  det  danner  et  saadant  fremspring 
(ved  at  lade  det  ene  skifte  rage  frem  over  det 
underliggende).  Skorstene  (skal)  udkrages 
fra  BT&nåm\iTen.Forordn.^y7l799.§6.  man 
bruger  .  .  ofte  at  danne  en  Modvægt  mod 
Gesimsen  ved  ogsaa  at  udkrage  Muren  paa 
lnåeTsiåen.Gnudtzm.Husb.76.  \\  oftest  i  præs. 
ell.  perf.  part.  brugt  som  adj.  NordConvLex.  V 
640.  gjordbuepillerne  med  deres  udkragende 
l?Tofi\eT.Aarb.l918.20.  det  øverste  Stokværk  eo 
er  forsynet  med  en  udkraget  Svalegang. 
Frilandsmus.32.  -kragninf,  en.  [-(kjaJq- 
nei\]  flt.  -er.  (bygn.)  vbs.  til  -krage;  ogs. 
konkr.,  om  det  fremspringende  parti,  de  flade 


Halvpiller  .  .  ende  sig  i  en  lille  Udkrag- 
ning ovenfor  Lavkirkens  Buerad.  Høyen.(Hist 
Tidsskr.2R.I.259).  Fremspringet  (af  hoved- 
gesimsen) eller  „Udladningen",  der  ofte  kan 
være  anselig,  tilvejebringes  ved  Udkragning. 
Onudtzm.Husb.75.  Renæssancetiden  har  haft 
Blik  for  Udkragningernes  og  Knægtenes  de- 
korative Nzixåx.  Stilart. 218.  -kramme,  v. 
[-ikfBm'a]  vbs.  -ning  (Amberg.  S&B.).  (ud- 
pakke og)  lægge  frem  (som)  paa  en  butiks- 
disk.  I)  (nu  l.br.)  i  egl.bet.  J Baden. DaL. 
(han)  havde  paa  et  stort  Bord  . .  udkrammet 
en  Mængde  Efteraars- Planter.  Winth.NDigtn. 
206.  I  en  Chan  —  Kro  —  hvilede  vi  om  Mid- 
dagen og  udkrammede  vort  Mundforraad. 
CLilth.FA.122.  2)  (især  Qj)  billedl;  især 
m.  h.  t.  kundskaber,  nyheder  olgn.  to  Timers 
Samtale,  hvori  han  efterhaanden  udkram- 
mede sin  Theologie,  sin  Philosophie,  sin 
M.0Ta,l.Bagges.DYIX.158.  et  anseeligt  For- 
raad  af  Anekdoter,  der  blev  udkrammet, 
baade  hvor  det  passede  og  ikke  passede. 
Davids. KK.423.  Det  hellige  i  Livet  er  kas- 
seret, det  gaadefulde  ligger  udkrammet 
og  illustreret  paa  enhver  Boghandlerdisk. 
KMunk.OS.124.  udkramme  sin  lærdom 
(Ew.(1914).IY130.  NMøll.B.lO),  visdom 
(Winth.IX.43.  Davids.  B.  1.258).  -krepe- 
r(e)t,  part.  adj.  (jf.  krepere  1.3 ;  dial.) 
stærkt  udmattet,  afkræftet;  ødelagt,  den  Vaga- 
bonder, der  .  .  saa'  saa  udkrepert  nd.  Pont. 
K.89.  UfF.  -kreppet,  part.  adj.  (1.  br.) 
om  haar:  kreppet  (2),  saa  det  staar  ud  i  krøller. 
en  middelhøj  Herre  med  . .  udkræppede  graa- 
lige  Haar  under  en  sort  Kalot.  Sehand.IF.82. 
-kriget,  part.  adj.  [-|kp?q8<]  (nu  næppe 
br.)  om  kjole  olgn.:  udringet.  MO.  VSO. 
-krog^,  en.  (nu  sj.)  afsides  liggende,  fjern 
krog;  ogs.:  sted,  der  ligger  afsides,  ucentralt; 
afkrog,  denne  (fra  Landeveien)  Udkrog  (0: 
Mariager).  Cit.1738.  (Hubertz.Aarh.  III.  259). 
en  Udkrog  af  B.&ven.Ojel.OL.72.  RiisCarst. 
0VS.141.  D&H.(u.  Udhjørne;.  -kroge,  v. 
[-|kfåJq_8]  vbs.  -ning.  (jæg.)  udtage  indvol- 
dene af  fuglevildt  (straks  efter  at  det  er  skudt) 
V.  hj.  af  en  krog.  DJagtleks.1326.  -krud, 
et.  se  Ukrudt,  -krumme,  v.  [-ikpm'a] 
(nu  sj.)  krumme  udad;  ogs.  refl.:  krumme 
sig  udad;  især  i  part.  udkrummet  som 
adj.  (elefantens)  udkrummede  Ryg.Reiser.IY 
197.  VSO.  -krybe,  v.  hkyyJba]  vbs.  -ning 
(Wilkens.Tr.98.  WesenbL.Ins.30).  (ænyd. 
d.  s.,  fsv.  utkrypa)  der  bliver  nat ;  i  den  ud- 
krybe (1871:  krybe  .  .  frem^  alle  vilde  dyr 
i  skoven. Ps.l04.20(Chr.VI).  *Boeidion,  som 
laae  imellem  Frygt  og  Længsel,  |  Omsider 
fatter  Mod,  udkryber  af  sit  Yængsel.Holb. 
Metam.64.  nu  næsten  kun  (især  zool.)  i 
præs.  og  perf.  part.  samt  som  vbs.:  Sommer- 
fuglen, engang  udkrøben  af  sin  Puppe,  har 
Intet  meer  at  gjøre  med  denne. Heib.Pros. 
VIII.404.  de  (af  æggene)  udkrybende  Or- 
me. Manufact.  (1872).85.  NaturensV.1915.34. 
•krydsning,   en.   0  udskæring  med  en 


497 


udkrystallisere 


adkvælde 


498 


krydsmejsel.  Smede Maskinarh.  263.  -kry- 
Stallisere,  v.  vbs.  -ing  (VerdensMst.VI. 
235)  ell.  Udkrystallisation  (SaVXIY.801). 

1)  (fagl.)  intr.  ell.  refl.:  udskille  sig  i  krystal- 
form; ogs.  trans.:  faa  til  at  danne  krystal- 
ler, en  skjøn  hvid,  i  mangfoldig  Dannelse 
udkrystalliseret,  Kalkspath.  Rawert&Garlieh. 
Bornholm.(1819).85.  Menthol  .  .  udkrystal- 
liserer   af    Pebermynteolie.  Cftnsf.Zemi.i65. 

2)  (jf.  krystallisere  2)  O  overf.;  intr.,  refl.  ell. 
i  pass.:  udvikle  sig,  udskille  sig  og  antage  en 
fast,  klar,  koncentreret  form;  trans.:  Iringe  i, 
udvikle  til  en  saadan  form.  Vreden  søgte  alle 
Paaskud  .  .  og  arbejdede  sig  op  til  sammen- 
bidt Had.  En  eller  anden  Tilfældighed  kunde 
saa  udkrystallisere  Ondskaben.  JFJens.jE^?. 
86.  Af  det  Kaos,  der  efter  den  russiske  Re- 
volution opstod  i  Kaukasuslandene,  ud- 
krystalliserede sig  efterhaanden  to  Repu- 
bliker, Georgien  .  .  og  Azerbeidjan.  BerZTtd. 
*yiol921.Aft.l.sp.l.  Det  Tilfælde  kunde  let 
indtræffe,  at  der  i  visse  Spørgsmaal  ud- 
krystalliseredes en  Folkemening,  som  Rege- 
ringen fandt  det  klogest  at  tage  Hensyn  til. 
VlaCour.DH.II.302.  -kryste,  v.  vbs.  -nlng 
(S&B.).  {ænyd.  d.  s.,  fsv.  utkrysta,  -krista; 
jf.  kryste  ud  «.  II.  kryste  3)  trykke,  presse 
(en  vædske)  ud  (ved  haandkraft).  da  trykkede 
han  Uldskindet  ud  og  udkrystede  (1931: 
pressede^  Dug  af  Uldskindet.  Z)o»n.6.3S.  Æb- 
let selv  er  meget  rigt  paa  en  astringerende 
og  behagelig  Saft;  naar  man  udkryster 
denne,  bliver  kun  et  svampagtigt  Legeme 
t\lh3Lge.HCMonrad.Guinea-Kysten.(1822).196. 
MO.  II  nu  næsten  kun  (m)  billedl.  (Hei- 
bergs) Figurer  er  udkrystede  af  Datidens 
levende  Køhen}ia,yn.VilhAnd.(Skuepl.96).  fø- 
lelserne udkrystes  til  sidste  dråbe.  Orønb. 
Goethe.II.(1939).241.  f  -kræfte,  v.  {jf. 
mnt.  utkreftigen)  nedbryde  ens  kræfter;  af- 
kræfte (1);  svække  stærkt,  om  han  end  und- 
gaaer  den  (o:  en  kønssygdom),  udkræfter  han 
dog  sit  eget  Legeme.  Ruge.FT.231.  Slange. 
Chriy.846.  tu  -krænge,  v.  [-[kfeix'o]  vbs. 
-ning  (Bl&T.).  (jf.  krænge  ud  m.  II.  krænge 
Z).  Hovedet  understøttes  af  en  bagved 
staaende  Medhjælper,  som  ved  et  Tryk 
udvendigtfra  udkrænger  det  Øielaag,  hvor 
Svulsten  Mdes.  Chir.(  1845).  II.  122.  Lom- 
merne .  .  hang  halvt  eller  helt  udkrængede. 
DagNyh.^yitl912.2.sp.2.  Billedet  .  .  fore- 
stillede en  ung  .  .  Mand  .  .  med  udkrængede 
'P\\^^ex.ORung.DenlangeNat.(1913).25.  \\  bil- 
ledl. (jf.  II.  krænge  3.8^.  han  oplyser  om 
hvad  der  tiltrænges,  uden  at  udkrænge  sin 
Bedreviden,  og  afstemmer  sine  Noter  efter 
Texten.  Rubow.  Smaa  kritiskeBreve.  (1936).  92. 
O  -kræve,  v.  [-ikfæWa]  vbs.  (nu  sj.)  -else 
(Amber g.  VSO.).  (glda.  wtkræwæ)  I)  (nu 
1.  br.)  kræve  udredet,  udleveret,  hvi  fik  du  ikke 
mine  penninge  til  vexle-bordet?  og  naar  jeg 
var  kommet,  havde  jeg  udkrævet  (1819: 
krævet;  dem  med  aager. Luc.l9.23(Chr.VI). 
*hvor  længe  skal  Dommen  forhales,  |  Inden 


vort  Blod  udkræves  af  dem,  som  bygge  paa 
Jorden.  Grundtv.S S. Y 590.  udkræve  .  .  skat. 
AOlr.DH.II.241.  2)  stille  krav  om;  opstille 
som  en  fordring;  kræve;  forlange;  i  videre 
anv.:  have  som  nødvendig  forudsætning;  nød- 
vendiggøre tilstedeværelsen  af;  behøve;  nu  of- 
test i  pass.:  behøves;  forlanges.  I  Øvrigt 
udkræves  (1907:  kræves^  af  Huusholdere, 
at  de  maae  findes  tioe.lCor.4.2.  at  trekke 

10  en  Jøde  op,  udkræver  meere  end  menniske- 
lig  Rieine.  Holb.Didr.I.l.  Mit  Embede,  min 
Pligt  udkræver  det.  ilf O.  Han  var  en  ærlig 
Personlighed,  der  besad  dét  Mod  .  .  der  ud- 
kræves her  i  Landet  for  at  være  sig  selv 
—  uden  al  Krigsmaling  og  Opforgyldning. 
EKaarsb.M.  1.171.  Baandlæggelse  af  Arv, 
som  ikke  er  Tvangsarv,  kan  ske  ved  Testa- 
ment,  uden  at  kgl.  Konfirmation  udkræves. 
JurFormularbog.''121.  \\  f  part.  udkrævende 

20  brugt  som  adj.,  især  m.  pass.  bet.  Derefter 
tilharves  og  ruides,  efter  udkrævende  Nød- 
vendighed. JPPrahl.AC.32.  substantivisk:  en 
smuk  durabel  Chaise  .  .  med  fiin  grøn  Be- 
klædning og  Mahling,  samt  videre  udkræ- 
vende. J.dr."/i2762.sp.9.  t  -kundskabe, 
V.  vbs.  -ning  (LTid.1747.80).  {ænyd.  d.  s., 
jf.  ty.  auskundschaften)  udforske;  udspejde. 
Slange. Chr I Y 285.  Foretog  man  Reiser, 
for  at  udkundskabe   Landet,   da   var  han 

30  gierne  kniøxer.Mall.SgH.267.  Leth. (1800). 
•knnstle,  v.  [-jkon'sdla]  (efter  ty.  aus- 
kunsteln;  nu  sj.}  udforme,  fremstille,  skabe 
paa  en  (overdreven)  kunstig  ell.  unaturlig, 
søgt,  konstrueret,  raffineret  maade.  hver  Perio- 
dus  eller  Sententz  er  saaledes  udkonstlet,  at 
den  kand  passere  for  et  Epigramma.  ^oift. 
Ep.IY366.  Det  er  i  Menneskets  naturlige 
Drift,  og  ikke  i  den  udkunstlede  Fornuft,  vi 
skal   søge   Staternes    Oprindelse.  ;S'c%«e./i2. 

40  I'l-  Jeg  indseer  ikke,  hvi  man  skal  udkonstle 
slemme  Aarsager,  naar  man  paa  en  natur- 
lig Maade  kan  finde  gode.  Bagges.  DY IX. 
390.  den  Lære,  man  bagefter  udkunstlede, 
om  Trosbekendelsen  som  „Ordet  af  Her- 
rens egen  Mund". MPont.DK.39.  -kviide, 
V.  se  -kvælde,  -kvulne,  v.  se  kvulne. 
-kvæde,  v.  [-[kvæ^da]  (ænyd.  d.  s.)  I) 
(højtid.)  (ud)synge;  udtrykke  i  sang.  *  Ingen 
Tunge  kand  dend  Glæde  |  Med  tilbørlig  Lov 

50  ndqvæde. Kingo. SS. I Y 513.  Oehl.XIX.210. 
♦Engle  hist  i  Kæde  |  Om  Himmeltronens 
Glans  I  Gud  Herrens  Pris  ndkvside.  Brandt. 
(SalmHj.12.4).  2)  (nu  næppe  br.)  kvæde  til 
ende.  *Mand  paa  Regierings  Regler  maa  | 
Og  Rigers  Interesse  |  Vel  mercke,  om  mand 
skal  forstaa  |  En  half  udqvædet  Messe. 
Sort.Poet.29.  Y SO. Y II.  372.  -kvælde,  v. 
[-(kvæl'a]  f't  -kvældne.  Diæt  Lex.  II.  228. 
t  -livilde.  Leth.(1800)).  vbs.  -ning  (Ugeskr. 

60  f. Læger. 1941. 218.  TeknLeks.II.303).  (ænyd. 
udquelle,  have  sit  udspring  (Arøboe. Davids 
P salter. ( 1623 ).a9^),  ty.  ausquellen,  -quillen, 
mnt.  utquelen;  ;/.  kvælde  ud  u.  IV  kvælde 
1-2)  I)  (nu  næppe  br.)  flyde,  strømme,  vælde 


XXV.    R«ntrykt  "/«  1949 


82 


499 


ndkæbe 


lldkørsel 


500 


ud;  ogs.  (om  kilde  olgn.):  udspringe,  jeg 
(maatte)  om  Aftenen  KL  10  .  .  give  Saaret 
et  frisk  Anstrøg  af  Pulveret,  og  da  Vandet 
udqvellede  af  samme,  blev  jeg  ved  at  puddre 
det,  indtil  det  holdt  Vandet  tilbage.  OHLund. 
KA.136.  *  Fuglen  .  .  skal  .  .  ham  fortælle, 
I  Hvor  Træet  staaer,  hvor  Kilden  mon  uå- 
kvælde.Ing.RSE.1.81.  MO.IL1355.  billedl: 
Manglerne  udqvælde  af  selve   Forfremmel 


Falder  Sædegaard  i  Arv  imellem  andre  Ar- 
vinger, og  de  ej  ville  blive  i  Fællig,  og  dog 
ej  kunde  om  Kiøbet  sig  imellem  foreene, 
at  den  eene  den  anden  udkiøber.  Z)L.5 — 2 — 
64.  Holb.DH.1.754.  Kongen  (maatte)  ud- 
kiøbe  sine  2de  Gisler  med  nogle  1000de 
I)a\eTe.Sciiytte.UR.I.26.  (han)  fik  Stadfæ- 
stelse paa  Landets  Besiddelse  ved  at  ud- 
kjøbe  Grev  Johan  af  Holsten,  hvis  Pant  det 


sernes   Fied.TBruun.Pr.569.    ||   trans.:   lade  lo  va,T.KrErsl.DM.21.  3)  (sj.)  tilkøbe  sig;  skaffe 


udstrømme.  Som  Kilden  udkvælder  sit  Vand, 
saaledes  udkvælder  hun  sin  Ondskab.  Jer. 
6.7  (Lindberg).  2)  (fctgl.,  især  apot.)  svulme 
op,  bulne  ud  (ved  at  ligge  i  en  vædske).  (ker- 
nerne maa)  have  ligget  i  Blød  for  at  udqvelle. 
Fleischer.HB.285.  Green.  UR.  117.  Ugeskr.f. 
Læger. 1941.218.  -kæbe,  v.  [-jkæ^ba]  vbs. 
-ning  (s.  d.).  {holl.  uitkepen;  jf.  I,  Kæbe 
4.5  og  kæbet;  ^,  foræld.')  udskære,  udhule 


sig  (ved  køb),  (en  prædikant)  ville  gierne  ud- 
kiøbe  hver  Leylighed  til  at  sige  denne  Herre 
det,  der  tiente  til  hans  Fxeå.EPont.Men. 
I II. 292.  -køre,  v.  [-jkøJra]  vbs.  (l.br.)  -ing 
(VSO.  AJeppesen.Fra  det gl.Kbh.  (1935).  39), 
jf.  -kørsel,  iglda.  vtkøræ,  uddrive;  jf.  køre  ud 
u.  II.  køre  26  samt  udkørt)  I)  (nu  næppe 
br.)  drive,  jage  ud.  Moth.K457.  *Nykkerne 
af  Lise-Moer  I    Kand  ey  saa  let  udkiøres. 


paa  midten;  forsyne  med  kæbe.  Sadel  .  .  Et  20  Wadsk.39.  VSO.  jf.:  *Mange  kjøre  (0:  paa 


udkiæbet  Stykke  Træ,  der  er  fastgiort  oven- 
paa  Bugsprydet,  og  hvori  Blinde-Hænge- 
reeb  hyiler.VSO.VI.lS.  -kæbning,  en. 
[-|kæ'bneri]  flt.  -er.  {holl.  uitkeping;  4>-> 
foræld.)  vbs.  til  -kæbe;  ogs.  konkr.:  kæbe 
(1.4.5).  VSO.I.614.  -kæle,  -kæling,  se 
-kele,  -keling.  -kæmme,  v.  [-|kæm'a]  vbs. 
-ning  (Amberg.  VSO.).  (ænyd.  udkiemme; 
jf.  kæmme  ud    u.  kæmme  l.i;    især  fagl.) 


livets  bane)  som  i  Veddeløb,  |  Og  overkjøre 
ofte  da  paa  Vejen  |  Fodgængeren;  indtil  de 
selv  omsider  |  Udkjøres  eller  væltes  midt 
paa  Banen.  Blich.(  1920).  XV 233.  2)  (uden 
for  dial.  (BornhOS.)  især  O  ell.  fagl.)  be- 
fordre, transportere  ud  i  et  køretøj,  det  (er) 
best  til  Jordens  Sammenblandelse  med  Gjød- 
selen,  strax  efter  Indhostningen  at  udkjøre 
og    udbrede    den.  Anleedning  til Agerdyrknin- 


Rompen  og  Mahnen  (skal)  uåkiemmes.  Cit.  30  gens  Forbedring. (17  57). 123.  Croldschm.VI.441. 


17 20.  (Stutteri.  305).  de  udkæmmede  lange 
Trevler.  Manufact. (1872).  116.  Haararb. 38. 
billedl.:  den  skal  være  Mæster  (i  sproget), 
der  kan  udkæmme  os  alle  Marelokker,  som 
usus  har  giort.Eøysg.S.128.  H)  -kæmpe, 
V.  [-ikæm'ja]  vbs.  (1.  br.)  -else  (Larsen.),  (jf. 
ty.  auskåmpfen  og  kæmpe  ud  u.  II.  kæmpe 
2.1)  I)  kæmpe  (en  kamp)  til  ende.  Paa  Kir- 
kens   Enemærker    udkæmpedes    først    den 


For  Brændet  udkørt  af  Skoven  og  opstillet 
i  Skovrummeter  ved  fast  Vej  aftaltes  en 
Pris  pr.  rm  af  31  Kr.  Ugeskr.f Retsv.l946.A. 
770.  3)  (fagl.)  m.  h.  t.  vejlængde:  tilbagelægge 
i  køretøj,  slæde  olgn.  Distancen  blev  kun  paa 
3.  km,  men  som  bekendt  maa  man  ikke  blot 
maale  et  Arbejde  efter  den  udkørte  Længde. 
KnudRasm.G.427.  Bangsted.  EV 110.  4)  O 
intr.:   køre  ud  (fra  et  sted).  Rostgaard.Lex. 


svære  Ka,m^.  HNClaus.Leil.88.  Heftigst  blev  40  U36b.  *da  maae  man  tit  udkiøre  (  For  Por- 


dog  den  Bladfejde,  han  .  ,  maatte  udkæmpe 
med  „det  litterære  Yenstie^.BiogrLex.XIII. 
177.  se  ogs.  u.  I.  Strid  3.1-2.  2)  intr.:  ophøre 
med  at  kæmpe  (mod  fjender,  for  livets  ophold 
olgn.).  *Jeg  har  udkæmpet  .  .  see!  der  ligger 
I  Mit  knuste  Sværd. Ing.DD.V72.  Hine  Men- 
nesker have  udkæmpet  for  Aarhundreder, 
for  Aartusinder  siden;  endnu  raaber  deres 
Smerte  til  Eimlen.VThist.RM.399.  -kæv- 


ten.Graah.PT.II.132.  Baade  .  .  hvortil  ud- 
kjøres med  Nogne.JHLars.HA.1.46.  nu  især 
i  præs.  part.:  Ind-,  ud-,  gennem-  og  forbi- 
kørende Tog.DSB.Sign.III.161.  LokomotivT. 
1942.184.  sp.l.  -kørsel,  en.  (ænyd.  d.  s.) 
vbs.  til  -køre  ell.  køre  ud.  I)  O  til  -køre  2. 
Glødningens  JJdkiøTsel.JPPrahl.AC.8.  Ud- 
kørslen af  Mergel.  Jydske  Tidende.^/«  1936.  6. 
sp.4.  2)  (fagl.,  spec.  jærnb.)  til  -køre  4.  (de) 


lins,  en.  se  -keling.  -køb,  et.   I)  (1.  br.)  50  Haver,  vi  ved  Udkiørselen  af  Manheim  kom 


vbs.  til  -købe  1:  køb,  hvorved  jord  frikøbes 
og  udskilles  af  et  gods;  ogs.:  ekspropriation. 
HjælpeO.  Fridericia.A.482.  2)  f  bortsalg; 
udsalg.  Slange.  ChrIV  183  (se  u.  Indkøb  1). 
•købe,  V.  [-ikøJba]  vbs.  (1.  br.)  -ing  (Berl 
Tid.yi2l908.M.l.sp.l)  ell.  -ning  (Amberg. 
HjælpeO.),  jf.  -køb.  I)  (1.  br.)  m.  h.  t.  ejen- 
dom: ved  køb  udløse  af  et  gods,  af  godsejerens 
besiddelse:  ogs.:  ekspropriere.  HjælpeO.  Fri- 


igiennem.  Bagges.L.II.289.  Tog  927  var  for 
Udkørsel  fra  Fredericia  St&tion. JernbaneT. 
^/il915.4.sp.2.  jf.  bet.  1:  Igaar  kjørte  vi  til 
Dyrehaven  .  .  Jeg  takker  dig  .  .  for  den 
store  Godhed  I  have  viist  mig  med  disse  Ud- 
k]øTsleT.Gylb.(Heib.Fam.l30).  ||  vej,  passage, 
ad  hvilken  der  køres  ud  fra  et  sted.  Neden  for 
Huset,  paa  begge  Sider  af  Udkiørselen,  ere 
nye  Bygninger.  EPont.Atlas.il. 228.  Remisen 


dericia.Polit.Hist.fral848.I.(1905).57.  2)  (jf.  eo  fik  Udkørsel  baade  til  Nørrebrogade  og  Rosa 


-løse  3.3^  m.  h.  t.  person:  afkøbe  (ham)  en 
ejendom  ell.  rettighed  (saa  han  udtræder  som 
ejer,  parthaver);  købe  en  ud  (se  u.  købe  2.3;; 
tidligere    ogs.:    løskøbe    af    fangenskab    olgn. 


g&de.  Kbh.sSporveje.(1936).55.  \\  (jærnb.)  til- 
ladelse for  et  tog  til  at  køre  ud  fra  en  sta- 
tion; udkørselstilladelse.  der  var  givet  Udkør- 
sel for  dette   Tog. JernbaneT.yal935.7. sp.l. 


501 


udkørt 


ndlade 


502 


„Skriftlig  Udkørsel"  maa  kun  anvendes,  naar 
alle  Sporskifter  i  Udkørselstogvejen  kan  be- 
tjenes .  .  fra  Centralapparatet.  Vingehjulet. 
1943144.48. sp.2.  ||  hertil  bl.  a.  Udkørsels- 
port og  (jærnb.)  betegnelser  for  hvad  der  an- 
gaar  et  togs  udkørsel  fra  en  station,  som  Ud- 
kørsels-signal, -(signal)mast,  -spor,  -til- 
ladelse, -kørt,  part.  adj.  perf.  part.  af 
-køre  brugt  i  spec.  og  videre  anv.  (sml.  op-, 
tilkørt^.  I)  (nu  næppe  br.)  om  vej,  hjul- 
spor olgn.:  udhulet,  opkørt  af  vognhjul.  saa 
sank  jeg  sammen  og  sov  øjeblikkeligen, 
hvad  enten  jeg  var  falden  i  en  Tjørne- 
hække eller  i  et  udkjørt  Hjulspor  paa  Vejen. 
JPLaurent.  lAvet  i  Felten.  (1849).  48.  jf. :  der 
er  da  ogsaa  enkelte  Borgere,  som  indser, 
at  de  Handelsveje,  paa  hvilke  deres  Fædre 
indsamlede  deres  Rigdom,  nu  er  ligesom 
udkøTte.Cit.l838.(Galsch.H.47).  2)  (talespr.) 
egl.  om  trækdyr  ell.  kørende  person:  udmattet, 
afkræftet  af  kørsel.  Hestene  de  vare  smaa 
og  udkjørte,  og  midt  for  Porten  gik  de 
reent  ista,a,e.Blich.(1920).XXVI.5.  (en  træ- 
ner) har  sin  Force  i  at  kunne  puste  nyt 
Liv  i  tilsyneladende  udkørte  Reste.Trav-Ti- 
dendes Julenummer. 1920. 33. sp. 3.  (han)  havde 
kørt  en  Times  Tid  for  en  af  (cykle-)'Ryt- 
terne,  der  havde  været  udkørt  efter  Nattens 
vilde  Jagter  (o:  i  et  6dagesløb).Pol."/il935. 
5.sp.2.  i  videre  anv.:  udmattet,  stærkt  medtaget 
af  anstrengelser,  strabadser.  Man  ventede,  at 
(bokseren)  efter  den  12.  Omgang  vilde  være 
udkørt.  DagNyh.yiol921.4.sp.2.  Man  er  helt 
udkørt.  Man  kan  nok  trænge  til  noget  neive- 
styik.enåe.JørgenNiels.VU.91.  ||  (1.  br.)  om 
maskine:  saa  medtaget,  at  den  ikke  kan  virke, 
anvendes  mere.  Er  Diegelen  udkørt  . .  kan  der 
alligevel  ikke  skaffes  en  ny.  Bogtrykkerbladet. 
1934.112.sp.l.  3)  (1.  br.)  manglende,  blottet 
for  noget  (nødvendigt);  udgaaet  (for).  Folk, 
der  efterhaanden  er  ganske  udkørt  for  Fod- 
tøj./SociaWem.*"/!!  7945. 24.  sp.  i.  jf.  køre  en 
film  u.  II.  køre  4.i  slutn.:  Af  (elefantens) 
lange  Næse  .  .  havde  jeg  al  den  Film,  jeg 
turde  tillade  mig,  for  ikke  at  staa  ud- 
kørt, naar  Hjorden  brød  o]p.Rørd.AM.193. 
-laan,  et.  I)  (jf.  Laan  2)  det  at  udlaane 
noget  (at  noget  udlaanes),  navnlig  (mods. 
Freralaanj  m.  h.  t.  ting,  som  tilhører  den  per- 
son (ell.  institution) ,  der  udlaaner  den.  Moth. 
U34.  MO.  VSO.  spec.  dels  (r,  jur.)  m.  h.  t. 
pengemidler  (mods.  Indlaan^.  Udlaan  i  Konto- 
Kurant.  ^a5fe.*7(?2.  Udlaan  mod  Haandpant. 
Lando.BanJcpraksis.(  1926). 125.  dels  (bibliot.; 
jf.  bet.  2.1^  m.  h.  t.  (et  biblioteks)  bøger.  leg 
har  selv  haft  piecen  meget  smukt  conditio- 
neret,  men  den  er  ved  et  Udlaan  aldeles 
hortkommet.Langebek.  Breve.  503.  (en)  Ud- 
laansbog  er  opslidt  .  .  efter  ca.  76  Udlaan. 
BibliotE.HI.470.  \\  ogs.  (i  politi-spr.)  m.  h.  t. 
arrestant,  der  midlertidig  overføres  til  en  anden 
politiafdeling.  OlufPedersen.DenpolitiskeMod- 
stand.  (1946). 125. 209.  2)  med  overgang  til 
konkr.  bet.  2.1)  (bibliot.)  den  afdeling  (ell.  det 


lokale)  i  et  bibliotek,  hvorfra  udlaan  (1)  fore- 
gaar.  BibliotH.'II.308f.  jf.  VilhAnd.Utt.IY 
12.  2.2)  (jf.  Laan  1;  1.  br.)  udlaant  ting 
(pengebeløb).  Dette  Udlaan  staar  ikke  sikkert. 
VSO.  -laane,  v.  [-|lå?n8]  vbs.  (l.br.)  -ing 
(Kalk.V.1112.  S&B.  jf.  Udlaanssal:  Runde- 
tårns Udlåningssal.  H jort.KritLit.il. xxxiv), 
jf.  -laan.  {ænyd.  d.  s.  (ogs.  i  bet.:  modtage 
som  laan);  jf.  ænyd.  glda.  udlæ(ne) ;  især  Qj 

10  ell.  fagl.)  laane  noget  (især:  som  tilhører  en 
selv)  (ud)  til  en  anden.  Udlaaner  nogen  sine 
Vaaben  (osv.)  til  anden  Mand  .  .  da  bøder 
den,  som  dem  udlaante,  half  saa  meget  som 
den,  der  Skaden  gioiåe.  DL.6 — 10 — 1.  spec. 
dels  m.  h.  t.  pengemidler:  en  Creditor,  som  ud- 
laanede  Fenge.Holb.Kh.416.  en  Mand,  som 
udlaante  Penge  (Chr.VI:  havde  laant  sine 
penninge  udj,  havde  to  Skyldnere. Luc.7.4i. 
udlaane  Penge  mod  Renter.  Ludv.  dels  m.  h.  t. 

20  bøger:  PAHeib.E.53.  i  vore  Biblioteker  faar 
(man  ofte)  Svaret:  „Udlaant",  naar  man 
spørger  efter  en  Bog.  Gads  Mag.  1932.626. 
laane -gods,  et.  (jf.  UdlaansgodsJ  4j- 
gods  (tovværk  olgn.),  som  fra  magasinerne  ud- 
laanes til  et  krigsskibs  ekvipering.  Harboe. 
MarO.  -laaner,  en.  [-ilå'nar]  (jf.  Laaner 
1;  især  UJ,  jur.;  nu  mindre  br.)  person,  der 
udlaaner  noget  (mods.  Laaner  2);  spec.  (jf. 
LaangiverJ  om  pengeudlaaner  (kreditor),  (ren- 

30  ten)  hvormed  baade  Udlaaneren  og  Laa- 
neren  vare  tiente.Schytte.IR.il. 57.  Es. 24.2 
(Lindberg),  jf.:  Der  levede  for  en  Del  Aar 
siden  en  Enkefrue  .  .  der  var  berygtet  som 
Udlaanerske  (a:  pengeudlaaner). DagNyh. 
^/nl921.3.sp.5.  II  (sj.)  om  den  (bibliotekar), 
der  i  et  bibliotek  besørger  (bog)udlaan.  Hjort. 
B.I.74.  -laan 8-,  *  ssgr.  (især  fagl.)  saaledes 
bl.  a.  Udlaans-gods  (^  d.  s.  s.  Udlaanegods. 
Sal.VI.832);  spec.  dels  T  ell.  jur.:  Udlaans- 

40  konto,  -kurs,  -tilladelse,  -virksomhed 
(LovNr.l56ya934)  ofl.;  dels  bibliot.  (emb., 
jur.):  Udlaans-af deling,  -forbud,  -karto- 
tek, -kvittering,  -lokale,  -protokol,  -sal 
(BibliotH.^  11.398.  jf.  Udlaaningssal  ovf.  u. 
udlaanej,  -skranke,  -station  (sted  ell.  insti- 
tution, hvorfra  udlaan  fra  et  (fjernereliggende) 
( centralbibliotek  ekspederes.  BibliotH.*lI.282 
308)  ofl. 
I.  adlade,  v.    ['udila'da]   præt.  udlod 

50  part.  udladt  ell.  (nu  kun  i  tilfælde,  der  ogs 
kan  opfattes  som  hørende  til  II.  udladej  ud- 
ladet (Jac.2.25(Chr.VI).  Slange. Chr IV 1052 
LTid.1737.503).  vbs.  -else  (s.  d.),  -ning  (se 
I.  Udladningj.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  æda.  ut  latæ 
til  dels  efter  mnt.  utlaten,  hty.  auslassen ;  jf. 
udelade  2;  til  lY  lade) 

I)  i  al  alm.,  især  til  IV  lade  4.  I.l)  (nu 
(1.  br.)  især  højtid.,  bibl.  ell.  i  tilfælde,  der 
ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  II.  udlade^ 

60  lade  (noget)  komme,  slippe  ud  (af  en  be- 
holder, et  indelukke  olgn.);  lade  (noget)  ud. 
II  (jf.  lY  lade  i.i)  m.  h.  t.  vædske  olgn.  (gud) 
holder  Vandene  tilbage  .  .  og  han  udlader 
dem  (1931:  slipper  . .  løs^,  og  de  omvælte 


32* 


503 


udlade 


adlade 


604 


L&ndet.  Jol.12.15.  2de  Haner,  hvoraf  dend 
Badende  udlader  koldt  og  varmt  Y&nd.Sei- 
delin.91.  Jeg  aabnede  strax  en  Aare  paa  Fo- 
den og  udlod  nogle  og  tyve  Unzer  BXoå.Nye 
Hygæa.III.(1824).91.  (sikkerhedsventilen  vil) 
betimeligen  udlade  den  overflødige  Damp. 
Ursin.D.24.  jf.  lY  lade  3.i:  En  60-aarig 
Mand  .  .  udlod  med  Urinen  en  Mængde 
rødt  Grnus.  BiblLæg.1814.101.  ||  (jf.  lY.l&åe 
4.2)  m.  h.  t.  en  (indelukket,  fængslet)  person, 
der  føres,  lukkes,  slippes  ud.  den,  som  saa- 
ledis  vorder  indsat  (o:  i  gabestokken),  bør  at 
give  Byesvennen  fire  Skilling,  før  end  hånd 
igien  udladis.  i)L.6— 2— 2.  At  udlade  (1907: 
sætte^  de  Plagede  i  Frihed.  Luc.^.IS.  Pa- 
tienten blev  derfor  omsider  udladt  af  Syge- 
huset. Barclay.  De  i  Vestindien  herskendeSygdom- 
me.(  1830). 168.  De  indlodes  en  efter  en  (o: 
i  kontoret)  .  .  udiodes  en  anden  Ye].Hjort.B. 
1.97.  II  (jf.  lY  lade  4.3;  m.  h.  t.  dyr,  der 
føres,  lukkes,  slippes  ud  (spec:  fra  stalden 
olgn.).  Qvæg,  som  gaar  paa  Græs  (maa) 
udladis  og  indiadis  igiennem  Portene.  Z)L. 
6 — 3 — 5.  Noah  .  .  udlod  (o:  fra  arken)  en 
Ravn  (1931:  sendte  en  Ravn  nd).lMos.8.7. 
Qvæget  kan  man  udlade  paa  Græs  .  .  midt 
i  Ma.lBegtr.Sjæll.II.269.  ||  (jf.  lY  lade  4.5; 
uden  skarp  adskillelse  fra  II.  udlade^  m.  alm. 
tings-obj.  Kan  du  (o:  Joh)  udlade  Lynene 
(1931:  Sender  du  Lynene  nå)?  Joh. 38. 35.  En 
Daare  udlader  (1931:  slipper  .  .  løs^  al  sin 
Hidsighed,  men  en  Viis  skal  omsider  stille 
åQn.Ords.29.11.  alle  Baade  og  Joller  ved 
Dragøe  .  .  skal  ligge  inden  for  bemeldte 
Bom,  og  derigjennem  udlades.  MÆ.2750.75. 
1.2)  {jf.  ty.  auslassen;  s;'.)  udelade;  und- 
lade at  nævne.  Præsten  .  .  begynte  .  .  at 
udlade  mig  af  den  sædvanlige  Kirke-bøn. 
Holb.(Museum.l891.II.186).  den,  som  havde 
faaet  (efterretningerne)  fra  saadant  et  Men- 
neske, kunde  ikke  udlade  de  mange  Om- 
stændigheder, som  den  anden  har.  ^orrej. 
11.358. 

2)  {ænyd.  d.  s.,  ty.  sich  (iiber  etwas)  aus- 
lassen; jf.  het.  1.1  slutn.  og  TV.  lade  6.2  samt 
Udladelse  2,  I.  udladende ;  til  dels  uden  skarp 
adskillelse  fra  II.  udlade  (2);  O,  nu  især  i 
mere  formelt  spr.  ell.  (lidt)  gldgs.,  ogs.  spøg.) 
refl,.  udlade  sig,  lade  en  viden,  mening, 
følelse  komme  til  udtryk  i  ord,  ofte  med  fore- 
stilling om  en  vis  udførlighed  (i  forh.  m.  nær- 
mere, videre  olgn.),  en  vis  (efter  nogen  til- 
bageholdenhed følgende)  aahenhjertighed  olgn.; 
udtale  sig,  ytre  sig  om  ell.  med  noget;  ofte 
i  forb.  udlade  sig  (for  en)  om  ( Balle. Bib. 
I. XIV.  Gylb.(1849).IX.14.  S&B.)  ell.  (nu 
næppe  hr.)  over  noget  (Ruge.FT.129.  Gylh. 
(1849). XI  1.181)  ell.  (nu  især)  med  angivelse 
af  ytringens  indhold  (ofte  i  form  af  en  at- 
sætn.):  udlade  sig  (for  en)  med  (noget), 
nu  skal  jeg  faa  Leylighed  uden  hinder  at 
udlade  mig  for  Hænde  med  ald  det  jeg  har 
Lidt  for  hændes  Skyld.  KomGrønneg.1. 308. 
Videre    vilde    Oxenstierne    ey   udlade    sig. 


Slange. ChrlY. 856.  „Nu!  hvorledes  udlod  han 
sig."  —  „Hvad  vil  De  sige  dermed?"  —  „Jeg 
meener:  hvad  Deres  Formynder  sagde?" 
Skuesp.VII.350.  vi  tør  ikke  udlade  os  mere 
med,  hvad  vi  mene. Blich.(1920).XV28.  Hun 
førte  ham  ind  til  sin  Søster,  der,  som  hun 
udlod  sig,  i  flere  Dage  havde  ventet,  at  Hr. 
Doctoren  skulde  erindret  sig  hendes  Til- 
værelse. Gj/i&.Z/.SS.   spøgende  udlod   (fade- 

10  ren)  sig  med  at  nu  kom  de  knagerne  til  at 
have  Tolk,  naar  hun  var  paa  Besøg.  JVJens. 
G. 150.  en  skønne  Aften  udlod  (han)  sig 
med  Injurier  for  flere  Hundrede  Kroner 
mod  Mænd,  som  jeg  højagtede.  OGetsmor. 
KajMunk.(1945).33.  ||  som  ytrings-verbum 
m.  obj.  (især  i  form  af  en  at-sætn.  ell.  (nu 
navnlig)  en  direkte  anførelse).  Nu,  da  jeg  vil 
elske  ham,  saa  mishager  jer  mit  Forsæt,  og 
I  udlader  Jer  at  være  derimod.  KomGrønneg. 

20  11.33.  *Den  Tiener  sig  udlod,  |  At  Herren 
færdig  stod  |  Til  Bords  at  gaae.IFess.165. 
„Man  har"  —  udlod  han  sig  tilfældigviis  — 
„ikke  villet  antage  mig  som  Tømmermand". 
Blich.(1920).XV153.  Folket  morer  sig,  ud- 
lod Kommunekassereren  sig  aandfuldt.  Bro- 
dersen. L.  65. 

II.  nd-lade,  v.  [-ilaJSa]  præt.  -ladede 
ell.  (sj.)  -lod  ( Broder sen.T.o);  part.  -ladet. 
vhs.  -ning  (se   II.  Udladning^,    (til  Y  lade, 

30  til  dels  efter  ty.  ausladen ;  især  fagl.  ell.  O) 
især  som  udtryk  for,  at  en  beholder  olgn.  (del- 
vis) tømmes  for  sit  (opsamlede)  indhold.  I) 
(jf.  Y  lade  1-2;  i  al  alm.,  m.  h.  t.  (indhold  i) 
en  beholder,  et  transportmiddel  olgn.;  især 
(^  ell.  jærnh.)  m.  h.  t.  fartøj  (jf.  udlosse^ 
ell.  jærnhanevogn;  m.  obj.,  der  betegner  trans- 
portmidlet ell.  (nu  især)  indholdet.  vAph. 
(1764).  Tuxen.  Søfart.  472.  ud-  og  indlade 
Rejsegods.  DSB.  Banebygn.  75.    (mandskabet) 

40  havde  alle  Hænder  beskæftigede  med  at  ud- 
lade Kasser,  Baljer  og  F&de.SophClauss.RB. 
39.  udlade  et  Skib.Ludv.  2)  ^tscer  fys.)  til 
Y  lade  4(i),  som  udtryk  for,  at  et  legeme  (del- 
vis) tømmes  for  elektricitet  (elektrisk  spæn- 
ding); m.  obj.,  der  betegner  vedk.  legeme  ell. 
den  deri  værende  elektricitet  (elektriske  spæn- 
ding); ofte  i  pass.  ell.  refl.  m.  tings -subj. 
AWHauch.(1799).584.  en  Tordensky  udlader 
sig  ved  Lynild.  MO.  (det)  er  vanskeligt  ved 

50  Synet  alene  at  afgøre,  fra  hvilken  af  Kug- 
lerne den  positive  eller  negative  Elektricitet 
udlades.  Paulsen.  II.  346.  (naar)  Leidnerfla- 
sken  .  .  skal  „xidlsides".HHolst.Elektr.I.30. 
jf.:  Trykket  udlades  af  CyUndrene. Skibs 
Mask.132.  hilledl.:  de  mange  .  .  Factorer  .  . 
der  have  maattet  støde  sammen  for  at 
Uveiret  kunde  udlade  sig  i  hele  sin  Magt 
over  vore  Hoveder.  HNClaus.React.6.  to  Mil- 
lioner Menneskers  udladede  Energi.  Poni. LP. 

60  IV.5.  som  om  al  hendes  Fortvivlelse  udladede 
sig  i  Raseri  mod  den  fremmede  og  kron- 
ragede Mand  —  skreg  hun  en  Strøm  af  vild- 
somme Forbandelser  .  .  frem  imod  Præsten. 
Bang.DuF.24.  Passér  Gaden  I  Bundtvis  drev 


505 


IJdladclse 


Udland 


606 


Betjente  .  .  ad  de  befærdede  Strøg,  hvor 
den  elektriske  Spænding  hvert  Øjeblik  ud- 
lod Gnister.  Brodersen.  T.  5.  3)  (efter  ty.  aus- 
laden;  jf.  Udladning  3;  især  bygn.)  (lade  en 
bygningsdel)  springe  frem,  rage  frem  (i  for- 
hold til  en  flade);  se  II.  udladende,  -la- 
delse^  en.  [-jlaJbalsa]  flt.  -r.  (penyd.  d.  s. 
fbet.l);  vbs.  til  I.  udlade)  i)  (nu  1.  br.)  til 
I.  udlade  l(i).  Vandets  Udladelse  af  Søen. 
Cit.l704.(AarbFrborg.l911.52).  Faarenes  Ud-  i'o 
ladelse  om  Vinteren.  Lrid.i757.37S.  jf.  VSO. 
2)  (jf.  Udeladelse  2;  O,  wm  især  i  mere  for- 
melt spr.  ell.  (lidt)  gldgs.,  ogs.  spøg.)  til  I.  ud- 
lade 2:  hvad  man  udlader  sig  med  (ofte  spec: 
i  vrede,  ophidselse  olgn.);  ytring;  udtalelse, 
(især  i  flt.).  Dronningen  var  ustadig  i  sine 
Udladelser  om  Ulfeld.  Snart  talede  hun  vel, 
snart  ilde  om  ha.m.  Mall.SgH.490.  de  i  Bre- 
vet brugte  .  .  haarde  og  hadske  Udladelser. 
Rahb.Fort.1.363.  Ing.VS.II.164.  han  (kunde)  20 
være  streng,  især  naar  Nogen  havde  tilladt 
sig  en  fornærmelig  Udladelse  over  dem,  han 
høiest  elskede.  Hauch.  MfB. 28.  Hylling.HJ. 

75.  Bluhme  sank  sammen  og  blev  askegraa 
i  Ansigtet  over  denne  Udladelse  af  Sand- 
hedsvidnet Siegfred  Fonhen. FrPoulsen.VN. 
49.  I.  -ladende,  part.  adj.  [-|laJ6ana]  (sj.) 
til  I.  udlade  2:  være  udladende  olgn., 
være  rede  til  at  udtale  (udlade)  sig,  vise 
sig  aabenhjertig,  fri,  uforbeholden  i  ytrings-  30 
form,  væsen,  adfærd.  Siden  Marie  havde  med- 
deelt  mig  sin  Historie,  var  hun  i  sin  Opførsel 
langt  mere  fri  og  udladende  end  iør.Tyroler- 
familien.(1840).89.  Franz  var  under  denne 
Saratale  livligere  og  mere  udladende,  end 
han  pleiede  at  yæTe.smst.27.  II.  -ladende, 
part.  adj.  [-ila^bana]  (især  bygn.)  til  II.  ud- 
lade 3 :  ragende  (stærkt)  frem;  fremspringende. 
naar  Gesimsen  er  svær  og  stærkt  udladende 
i   Forhold  til   Mnrtyklielsen.  Gnudtzm.Husb.  40 

76.  det  bredt  udladende  Sadeltag.  Elling. 
RH.114.  DanmKirker.III.399.  I. -lader, 
en.  [-|la'63r]  ftt.  -e.  {til  I.  udlade  l.i  (mulig- 
vis med  tilknytning  til  II.  Udlader^;  fagl.") 
redskab,  indretning,  hvorved  noget  lades  (fø- 
res, ledes)  ud;  især  i  ssgr.  som  Vandudlader 
(s.  d.).  Luftudlader.  IngBygn.l940.Nr.lO. 
omslag.l.  II.  -lader,  en.  [-ila^dar]  flt.  -e. 
{til  il.  udlade  2;  fys.)  indretning,  hvormed 
en  elektrisermaskine  (s  elektricitet)  udlades.  50 
AWHauch.(  1799). 583.  Bergs.PP.59.  jf.  Ud- 
ladertang.  Bl&T.  \\  billedl.  for  alle  sine  .  . 
Fadæser  søger  han  en  Udlader  i  moralise- 
rende Foredrag  for  hende.  FOAndersen.En- 
sommeFyre.(1888).173.  I. -ladning,  en. 
[-|laJ6nen,,  -i^^^'^^n,]  (f'^9^-)  vis.  til  1.  udlade 
(l.i).  Udladning  (af  Lnit).  DaEngTeknO. 
Canal-Opsyns-Commissionen  .  .  afbenytter 
(denne  sluse)  som  Udladnings-Sluse  fra 
Overeideren.  MR.  1831. 35.  II.  -ladning,  eo 
en.  [-|la?aneix,  -ilaa'neq,]  flt.  -er.  vbs.  til  II. 
udlade.  I)  (fagl,  især  4^  ell.  jærnb.)  til  II. 
udlade  1.  JBaden.DaL.  Scheller.MarO.  Ud- 
ladning af  .  .  Gods.  JernbaneT.yil935.5.sp.4. 


Tørvenes  Udladning  (Aflæsning)  paa  Mod- 
tagelses stedet.  Bek.  Nr.  75  "/.  1946. §3,2.  2) 
(især  fy  s.)  til  II.  udlade  2,  om  det  forhold  at 
udlade  (en  elektrisermaskines)  elektricitet,  at 
(en  elektrisermaskines)  elektricitet,  en  elektrisk 
spænding  udlader  sig.  Udladningen  (kaldes) 
det  elektriske  Slag. AWHauch.(1799). 583. 
Paulsen.II.346.  hertil  (fagl.)  ssgr.  som  Ud- 
ladnings -  kolbe  (IngBygn.  1939. 135.  sp.  2), 
-nøgle  (Oulstad&Albertus.Maalings  -Teknik. 
(1915).54.  jf.  Ladningsnøgle^,  -rør  (Klinisk 
Ordbog.*(1937).506.  I ngBygn.19 39.136. sp.l), 
-spole  (EHolstein-Rathlou.S.II.402).  \\  bil- 
ledl., især  om  pludseligt,  spontant,  voldsomt 
udbrud  af  en  følelse,  lidenskab  olgn.  (hun) 
kaldte  ham  „ein  Schafskopf  und  ein  prosa- 
ischer  Holzklotz";  efter  en  saadan  Udlad- 
ning gav  hun  sig  til  at  græde.  Schand.TF. I. 
24.  der  var  noget  Ondt  og  Fjendtligt  i  ham, 
som  trængte  til  Udladning.  RSchmidt.FO.206. 
I  Løverne  (0:  i  den  assyriske  kunst)  impo- 
neres vi  af  den  mægtige  Udladning  af  Liden- 
skab. JLawgre.BM. 7.243.  en  Mand,  hos  hvem 
Tankerne  med  abnorm  Lethed  fremkalder 
Affekt,  og  hos  hvem  Affekten  med  lige  saa 
stor  Lethed  fremkalder  en  kraftig  Udlad- 
ning. HS^eHi^ejf.  (rrMndiwgs  »Sindssygdom,  f  2925^ . 
39.  3)  konkr.,  til  II.  udlade  3.  3.1)  (især 
bygn.)  m.  h.  t.  (del  af)  bygning,  søjle,  møbel 
olgn.:  fremspring  (1-2),  et  Brædt  .  .  med  to 
Tommers  Udladning  over  Bjelkehovedet. 
PhysBibl.XIY.142.  Høyen.Thorv.30.  Den 
Ulykkelige  omklamrede  Snirklerne  i  Ræk- 
værket .  .  støttende  sine  Knæ  paa  Udlad- 
ningen af  Gesimsen. Etlar. DV 229.  Gnudtzm. 
Husb.75.  FagOSnedk.  3.2)  0  afstand  mellem 
en  buesavs  klinge  og  ryg  (stellets  bageste  side) 
ell.  mellem  en  maskines  midte  og  dens  arbej- 
dende del  (det  sted,  hvor  der  arbejdes).  Wagn. 
Tekn.216.  Sal* XXIV  164.  DaEngTeknO. 
t  -las,  6t.  {ænyd.  d.  s.,  oldn.  litlag)  udlæg 
(2.1);  udgift.  LTid.1737.287.  -lafft,  part. 
(adj.),  se  udlægge  (spec.  bet.  2.5  slutn.). 
-lalle,  V.  [-ilal'o]  (nu  næppe  br.)  (ud)sige 
(noget)  lallende;  lalle  (VI.2).  ♦du  snart  skal 
.  .  udlalle  Faders  Nåyn.Thaar.ES.51.  Blich. 
(1920). XI  1. 57. 

Udland,  et.  ['uSjlan']  flt.  -e.  {ænyd.  d.  s. 
(bet.  1 :  Huitfeldt.  CanutiVI.Hist.(1600).222), 
æda.  utland  (bet.  2),  sv.  no.  utland,  jf.  isl. 
ritlSnd  (flt.)  samt  (til  bet.  1)  æda.  utlænde, 
et  en  gaard  tilhørende  jordstykke  uden  for 
toften,  fsv.  utland,  d.  s.;  i  bet.  2  (først  alm.  i 
19.  aarh.;  jf.  „nyt  Ord".  MO.^)  dels  efter  ty. 
ausland,  dels  efter  ud-lands,  -landsk,  -læn- 
ding  ofl.;  jf.:  Vi  bruge  Ordet  Udlænding, 
hvorfore  da  ikke  VJdl&ndet?  PolPhysMag. IX. 
550) 

I)  ^„sjeld.  ell.  foræld." Levin.;  nu  O,  især 
hist.  ell.  hos  sprogrensere;  jf.  Indland  1) 
ydre  ell.  fjernere  liggende  del  af  et 
land  (rige)  ell.  en  landsdel,  (ved  Stege) 
har  man  .  .  en  Udsigt,  hvis  Lige  jeg  ikke 
havde  fundet,  siden  jeg  forrige  Sommer  var 


507 


ndlandisk 


adlede 


608 


paa  den  modsatte  Kant  af  dette  Siællands 
sydligste  Udland  (o:  ved  Vordingborg). Molb. 
UV.llO.  Skjoldb.A.28.  \\  især  om  land,  der 
ligger  uden  for  hovedlandet;  spec:  bi- 
land; koloni,  kong  Sven  .  .  gav  (Adam  af 
Bremen)  oplysninger  fra  Danmark,  Sverig 
og  Vendland  .  .  Vanskeligere  var  det  at  få 
pålidelige  efterretninger  fra  Norge  og  ud- 
landene. ADJørg.NK.715.  Ude  i  det  vidt- 
strakte Riges  (o:  romerrigets)  fjærne  Ud-  i'o 
lande  havde  der  .  .  ofte  været  Vio.  GBang. 
EK.I.130.  De  britiske  Udlande  har  i  det  hele 
ikke  ydet  meget  til  den  moderne  engelske 
UtteT&tm.NMøll.VLitt.III.660.  det  tredje 
af  Monarkiets  Ud  -  Lande  Island.  VilhAnd. 
IAtt.II.670. 

2)  (mods.  Indland  2;  jf.  Udenland  1)  om 
fremmed(e)  land(e).  vi  (kan)  ingenlunde 
.  .  beundre  det  samtidige  Udlands  .  .  Skik, 
Molb.F.318.  hvis  (Danmark)  var  nedsjunket  20 
til  en  Provinds  af  et  for  Øieblikket  mæg- 
tigere Udldkud.  Bagger. 1.289.  *Hvis  I  for  os 
(0:  Valdemar  Atterdag)  vil  kæmpe  og  være 
Landets  Skjold,  |  Da  skal  vi  det  vel  frelse 
fra  Udlandets  Yold.HaucJi.LDR.174.  Det  var 
Amsterdam.  Og  her  spiste  man  Frokost  .  . 
midt  i  et  Udland,  hvor  alt  var  fremmed. 
JVJens.G.74.  sj.  i  flt.:  Kort  forinden  Gaar- 
den  blev  stillet  til  Auction,  var  jeg  afrejst 
til  Udlandene.  HKaarsb.Me.241.  ||  i  alm.  spr.  30 
nu  kun  (især  i  best.  anv.)  uden  (tydelig)  fore- 
stilling om  et  enkelt  (bestemt)  fremmed  land, 
om  hvad  der  ligger  uden  for  hjemlandets  græn- 
ser, i  forh.  som  være  i,  rejse  til  udlandet, 
skrive  (brev)  fra  udlandet  (se  skrive  4.2) 
ell.  (især  (3)  det  fjerne  (Buchh.UH.75), 
store  (CHans.F.331),  sydlige  (se  sydlig 
l.ij  udland  olgn.  foranførte  Anordning  bru- 
ger Udtrykket  „Udlandet",  der  alene  synes 
at  indbefatte  de  Hans  Majestæt  Kongen  40 
ikke  undergivne  Lande  (og  ikke)  Hertugdøm- 
mene  Slesvig  og  Holsten.  Kane  Skr.y 61821. 
At  giøre  en  Reise  i  Udlandet.  il/O.*  Doku- 
menter oprettede  i  Udlandet.  Skr.^%1849. 
jeg  (spurgte)  om  vi  ikke  kunde  ordne  det 
saaledes,  siden  jeg  nu  engang  var  i  Udlan- 
det, at  de  ogsaa  gjorde  en  Udenlandsreise. 
Goldschm.Fort.III.248.  Efter  et  Par  Aars 
Ophold  i  Udlandet  rejste  han  tilbage  til 
Danmark.  Tf ied.CM.99.  forskrive  Varer  di- 50 
rekte  fra  Udlandet.  Ludv.  (man)  var  stærkt 
inde  paa  Tanken  i  toldpolitisk  Henseende 
at  gøre  Bornholm  til  Udland  0:  give  Øen 
fuldstændig  Frihandel.  Linvald.  KP.  455  (jf. 
Toldudland;.  ||  (jf.  Udlands-leder,  -rubrik; 
i  dagblads-spr.:  journalistik  ell.  (dagblads)- 
artikel  med  udenlandske  (politiske)  forhold 
som  emne.  VilhAnd.VT.34.  „Flensborg  Avis" 
med  sit  gode  Udland  var  efterspurgt. 
Muusm.S.56.  OGeismar.E.45. 

ud-landisk,  adj.  se  -landsk.  -lands, 
adj.  (jf.  glda.  utlandæs  (GldaKrøn.29),  ut- 
lændæs  (smst.28.30.31),  utlendis  (Kalk.IV. 
569),  oldn.  litlendis,    udenlands,   samt  ud- 


lands-, -landsk;  nu  næppe  br.)  udenlandsk; 
udenlands-.  *den  udlands  Ma,nd.  Poul  Ped. 
DP. 68.  een  udlands  Teyse.Cit.l718.(Falste- 
riana.lll).  -lands-,  i  ssgr.  (især  tjj;  af 
^-lands  ell.)  Udland  2;  saaledes  bl.  a.  (i 
de  fleste  tilfælde  nu  alm.  Udenlands-;  Ud- 
lands-dansker (dansker,  som  bor  i  udlandet. 
Pol.yiil942.16.sp.6.  Sal.T. 1947. 405),  -færd 
(HOlr.KP.1.34),  -handel  (JohsBrøndst.DO. 
11.132),  -rejse  (Alle  kan  faa  Valuta  til  Eng- 
lands-Rejser. Men  kun  een  Udlands-Rejse 
om  Aaret.  BerlTid.^y4l948.Aft.2.  ;/.  udlands), 
-tur  (OlesenLøkk.  (Pol.  Vio  1934.  C.  7.  sp.  1)); 
spec.  (jf.  Udland  2  slutn.)  i  dagblads-spr.: 
Udlands-leder  (Stangerup. K. II.  144.  jf.  I. 
Leder  B) ,  -rubrik  (Jørg.Liv.II.55)  ofl. 
-landsk,  adj.  [-|lan's^]  (nu  næppe  br. 
-landisk.  LTid.1725.88).  (sideform  til  ud- 
lænd(i)sk;  jf.  Ud-land  (2),  -lands;  nu  sj.) 
udenlandsk,  de  Ud-landske  l^ationei.  LTid. 
1723.211.  ind-  (og)  udlandske  Træer.  smst. 
1730.684.  udlandske  Yærker.EllenJørg.HH. 
41.  -langende,  adj.  (jf.  sv.  dial.  utlång 
(i  tilsvarende  udtryk)  og  for  langen  tid  (u. 
lang  2.1;  samt  adv.  langen  (jy.  langende;; 
med  tilknytning  til  III.  lange  1;  jf.  ud-  2.2 
og  udlængende;  nu  kun  dial.)  i  forb.  den 
hele  udlangende  dag  (nat)  olgn.,  hele 
dagen  (natten)  igennem;  hele  den  udslagne 
dag.  NKBred.Skov.20.  Biehl. DQ. III.  101. 
MDL.  UfF.  jf.  Feilb.  -lappe,  v.  (fagl.) 
udbedre  (bøde)  ved  lapning  (med  papir,  træ 
olgn.).  Reparationer,  saasom  Udlapning  og 
'Eiter\\.]æl^ning. Arbejdsløn.72.  Udlapning  .  . 
med  større  og  mindre  Papirlapper. /S'aZ.*///. 
565.  -last,  en.  (sj.)  (et  fartøjs)  last  paa 
udrejsen  (mods.  Hjemlast;.  JHSmidth.(VSO.). 
MG.  -le,  V.  (ænyd.  d.  s.  (bet.  1))  I)  (jf. 
-grine  samt  bele;  især  (g)  le  (III.I.4)  (en) 
ud.  Hvor  ofte  og  af  hvor  Mange  vil  han 
dog  blive  udleet  (Chr.VI:  hvor  mange  skal 
udlee  'h.am)\  Sir. 20. 17.  de,  som  komme  ef- 
ter, blive  fixerede  og  udieede.  Pflug.DP.629. 
vandt  Helge  .  .  udloe  han  den  Overvundne. 
Sams. 1.6.  *tit  hovmodigen  han  mig  udleer. 
Ing.D.I.108.  Enkelte,  som  førte  et  mere 
maadeholdent  Sprog  .  .  bleve  udlete.  Lehm. 
11.170.  MO.  S&B.  II  (sj.)  m.  tings-obj.  (nogle) 
begyndte  .  .  at  udlee  hans  Spørsmaal  og 
Truseler .  Schousbølle.  Saxo.  477.  Ing.  Levnet.  I. 
19.  2)  (jf.  afle;  nu  mindre  br.)  le  (III.I.2) 
ud;  især  i  perf.  part.  Da  han  havde  ud- 
leet, sagde  han  til  Don  (Quixote.  Biehl. DQ. 
III.289.  Ing.D.II.33.  Nans.M.81.  (hun)  fin- 
der (oplevelsen)  saa  morsom,  at  hun  aldrig 
kan  faa  udleet.  CHans.BK.24.  I.  -lede,  v. 
[-|leJ5a]  udleder.  H0ysg.AG.lO6.  vbs.  -else  ell. 
(nu  alm.)  -ning  (se  spec.  bet.  2).  (ænyd. 
glda.  d.  s.;  til  IV  lede)  I)  i  egl.  bet.:  lede  ell. 
føre  (en  ell.  noget)  ud.  l.l)  ((3  (nu  l.br.),  især 
højtid.)  til  IV  lede  1,  m.  h.  t.  levende  væsen, 
især  en  person,  det  Fængsel,  hvor  af  St.  Peder 
af  Engelen  blef  udleedet.Pflug.DP.888.  Alle- 
helgens Aften  iførte  Værten  sig  sine  bedste 


509 


udlede 


udleve 


610 


Klæder,  oplukkede  Gaardsdøren  og  stod 
med  blottet  Hoved,  medens  Aanderne  drog 
ind.  I  Stuen  var  Bordet  dækket  for  dem  .  . 
Efter  passende  Tids  Forløb  udledede  Værten 
dem  igen  med  megen  Ærbødighed.  TroelsL. 
V  11.198.  overf.:  Hvad  kand  da  være  alle 
Mennesker  tienligere,  end  .  .  at  udledes  af 
disse  YMisiTelser.Eilsch.PhilBrev.342.  *Fra 
Satans  Magt  og  List  |  Du  naadig  mig  udlede. 
Grundtv.SS.V373.  ||  m.  h.  t.  dyr  (i  stald). 
EPont.Atlas.III. 122.  1.2)  &  til  lY  lede  2, 
m.  h.  t.  vædske  (vand)  olgn.;  spec.  (især  tid- 
ligere) om  afledning  af  vand  fra  sumpe  olgn. 
Forordn.^^U1790.§5.  at  udgrave  og  udlede 
Vandet  (fra  agrene). 8 MBeyer.E.65.  fra  Fa- 
briker er  det  forbudt  .  .  at  udkaste  eller  ud- 
lede Stoffer  af  saadan  Beskaffenhed  .  .  at 
Fiskeriet  derved  kan  tilintetgjøres.  LoviVr.56 
^U1888.§52.  Vand  maa  ikke  udledes  og  ud- 
skylles over  offentlig  Gade.  Politivedtægt  f. 
Khh.l913.§101.  II  (sj.)  m.  h.  t.  sump:  tømme 
for  vand;  tørlægge,  unyttige  Moser  (lør)  ud- 
ledes og  tøxxe?,.Argus.l77l.Nr.41.2.  2)  (især 
O  ell.  fagl.)  til  IV  lede  6:  henføre  (noget)  til 
en  vis  oprindelse,  et  udspring,  en  aarsag;  be- 
stemme som  udgaaende  fra  noget;  aflede  (2); 
derivere;  i  pass.  ogs.:  udgaa  ell.  stamme  fra 
noget.  JSneed.VII.20.  (hans)  Farmoder  var 
en  Gantzel,  der  udledte  sin  Herkomst  fra 
Reformatoren  Morten  Luther.  Blich.(  1920). 
XXV  83.  Forf.  .  .  har  udledet  store  Virk- 
ninger af  smaa  Aa,rsager.Heih.Intel.I.233. 
Han  finder  Udledningen  af  Forstandens  rene 
Former  utilfredsstillende  hos  Kernt.  Høffd. 
DF.37.  Mønsterretten  indtræder  ikke  .  .  naar 
Anmelderen  ikke  .  .  lovligt  udleder  sin  Ret 
fra  den,  der  har  frembragt  det. LovNr. 193^9 
1936.  §4.  II  spec.  sprogv.  Ordet  Hustru  (vil 
jeg)  saameget  mindre  forbigaa  .  .  her,  som 
den  neppe  rigtige  Udledelse  af  Hus  og  tro  .  . 
er  optagen  i  den  danske  Oråhog. RasJc.Udv. 
1.36.  en  falsk  Udledning.  sms<.35.  at  udlede 
Agerup  af  Ager.  JohsSteenstr. DS. 14.  jf.  aflede 
2.2:  (nægtelsen)  ni  med  de  deraf  udledte  (o: 
afladte)  Former.  Bredsdorff. Afh.49.  (1.  Ir.)  refl. 
udlede  sig  fra,  om  sprogform:  være  at  ud- 
lede fra;  udgaa  ell.  stamme  fra.  JohsSteenstr. 
DS. 79.  II.  -lede,  v.  [-|le?68]  (ænyd.,  glda. 
d.  s.;  til  V  lede  (3);  (g,  nu  1.  br.)  bestræbe 
sig  for  at  finde  (en  ell.  noget,  som  er  skjult, 
Uandet  med  andre  ting  olgn.);  lede  (en  ell. 
noget)  frem;  f remlede  (II);  finde  frem.  du 
haver  udledt  (1871:  udsøgt;  en  god  lod 
ioTå.8ir.26.22(Chr.VI).  ♦O!  er  der  ingen 
Præst  .  .  der  for  min  Siæl  kand  bede;  | 
Strax  Peder  Paars  befoel  man  skulle  een 
udlede  |  Som  Bog-lærd  var,  og  som  ham 
trøste  kunde  hest.  Holb.Paars.67.  man  maa 
conferere  et  Skriftens  Sted  med  et  andet, 
for  at  udlede  dens  rette  Meening.  sa.MTkr. 
366.  Tryllekunstneren  udleder  først  af  et 
Spil  Kort  Klør  Konge  og  Klør  Dame.  Legeb. 
11.40.  udlede  hveden  blandt  klinten,  se  u. 
I.  Hvede  1.  -leg,  en.  se  Uleg.  -lege,  v. 


[-jle'qa,  -ilai'a]  {ænyd.  d.  s.;  til  III.  lege  3) 
om  fisk:  afkaste  (og  befrugte)  æggene;  nu  vist 
kun  (fagl.,  dial.)  i  part.  udleget  anv.  som 
adj.:  som  har  afkastet  æggene  (rognen;  jf. 
Nedfalds -fisk,  -laksj.  S  al.  XI.  359.  Brehm. 
DL.HI,1.69.  UfF.  I.  -leje,  en.  (især  fagl, 
jur.,  avis-spr.)  det  forhold,  at  noget  udlejes; 
udlejning.  VSO.  Udleje  af  Films.  LovNr. 117 
^yil938.§18,l.  Ved  første  Udleje  af  (ejen- 
10  dommen)  skal  Lejesummen  godkendes  af 
Indenrigsvainisteren.LovNr.l53^yil938.§35. 
især  i  forb.  staa  ell.  være  til  udleje  olgn. 
talrige  af  Byens  Huse  .  .  var  indrettet 
til  Udleje  om  Sommeren.  Nystrøm.  Lyngby 
Sogn. (1934).100.  SorøAmtstid.ya945.8.  sp.l. 
II.  -leje,  V.  [-ilai'a]  vbs.  -ning  (s.  d.),  jf. 

I.  Udleje,  {glda.  d.s.  i  bet.:  trænge  en  lejer 
ud  ved  at  leje  hans  bolig  til  en  anden  (Kbh 
Dipl.1.277);    især    O,  emb.,  jur.,  avis-spr.) 

20  leje  (VI)  (noget)  ud.  Moth.^U58.  (svejtserne) 
udleiede  deres  Arm  (o:  som  lejetropper)  til 
den  høistbydende  'M.si,gt.HNClaus.Ref.85.  hun 
udlejede  et  lille  Yærelse.  Schand.  O.  II.  323. 
Biler  udlejes  uden  Fører.  TelefB.  1946.  II. 
4884.  jf.  (sj.):  Jeg  skulde  have  6  Mand 
i  Indqvartering,  men  har  faaet  dem  ud- 
lejet i  Byen,  da  her  ikke  er  Lejlighed  til 
dem.GGraae.48og64.(1886).42.  -lejer,  en. 
[-ilai'ar]  flt.  -e.  (især  CP,  emb.,  jur.)  person, 

30  der  (spec.  i  erhvervsøjemed)  udlejer  noget 
(der  tilhører  ham).  Nørreg.Privatr.III.2i9. 
„Lad  os  faae  to  Mulæsler,"  sagde  Hr.  Al- 
bert .  .  til  \Jdleieren.Goldschm.EJ.349.  den 
gamle  Udlejer  af  Baade  .  .  havde  sit  Stade 
paa  Kjøbenhavns-Siden  af  Langebro.  IfarA;- 
man.S.276.  Lassen. SO.  137.  jf.:  Værelsets 
Udlejerske.  Ugeskr.fRetsv.1901. 820.  -lej- 
ning,  en.  [-ilai'neri]  (især  m,  fagl.)  vbs.  til 

II.  -leje.  Arbøl.Næringsloven.  (1940).21.  Ud- 
40  lejning  af  Automobiler  uden  Fører.  TelefB. 

1946.11.4882.  \\  hertil  ssgr.  som  Udlejnings- 
(automo)bil,  -forretning  (forretning,  der 
udlejer  møbler,  service,  klæder  olgn.,  spec.  til 
selskabsbrug.  Krak.  1942.  II.  3960),  -kontor 
(kontor,  der  anviser  ledige  lejligheder,  værelser 
olgn.  TelefB.1946.II.8861),  -mægler  (mægler 
(2),  der  anviser  ledige  boliger  olgn.  Krak.1942. 
11.3960),  -vogn,  -værelse  (T Ditlevsen. BG. 
173)    ofl.    t  -lem,    et.    (ænyd.  d.  s.)   ydre 

50  legemsdel  (arm,  ben  olgn.);  ekstremitet  (2); 
yderlem.  Rottbøll.S.64.  Funke.(1798).2. 

udleve,  v.  ['u6|le'v9]  -ede.  vbs.  -else 
(s.  d.).  {ænyd.  d.  s.) 

I)  (nu  sj.)  som  verbum.  I.l)  (jf.  III.  leve 
8.6^  m.  h.  t.  tidsrum,  levetid:  leve  (et  tids- 
rum) til  ende  (især  med  forestilling  om  der- 
med udebbende,  ophørende  livskraft);  leve  (sin 
tid)  ud.  *Min  Fader  havde  nu  sin  Le  ve- 
Tid  udlevet.  Falst.Ovid.107.  *nu  har  du  Skif- 

60  ting  udlevet  din  Alder.  Grundtv. Saxo. 1. 237. 
Allerede  har  (digtet)  udlevet  sit  første  Aar- 
hundrede.  Cit.l823.(Holb. Paars. (1823). Fort. 
[8]).  Kierk.IX.201.  jf.:  vel  er  jeg  (o:  Lu- 
ther) ikke  meget  gammel,  men  dog  har  jeg 


511 


Udlevelse 


udlevere 


612 


snart  paa  det  nærmeste  tre  Gange  ud- 
levet og  overlevet  .  .  fire  Stifter,  hvor 
baade  Biskop,  Domherrer  og  Vikarer  alle 
ere  døåe.TroelsL.XlL78.  1.2)  refl.:  leve  sin 
tid  ud.  Vegetationerne  udleve  sig  selv  og 
give  Plads  for  andre.  DagiUyi  1869. 2.sp.l. 
(jf.  Udlevelse^  med  forestilling  om  opnaaelse 
af  en  vis  modenhed,  livsudfoldelse:  Virkelig- 
heden (faar)  sin  Gyldighed,  ikke  som  en 
Skjærsild;  thi  Sjælen  skal  ikke  saaledes  i'o 
luttres,  at  den  ligesom  nøgen  .  .  skulde 
løbe  ud  af  Livet,  men  som  Historie,  hvori 
Bevidstheden  successivt  udlever  sig.  Kierh. 
XIII.392. 

2)  part.  udlevet  brugt  som  adj.,  (jf.  aflevetj 
som  (næsten)  har  levet  sin  tid  ud  (til  ende), 
især  med  forestilling  om  udebbende,  ophørende 
livskraft;  som  (næsten)  har  opbrugt  sin  livs- 
kraft; svækket  af  alder(dom);  affældig; 
især  (i  egl.  bet.)  om  levende  væsen,  en  person.  20 
(ofte  i  (forstærkende)  forb.  m.  gammel  olgn.). 

I  ere  udlevede  (1871:  bedagede^  mænd.  Joft. 
32.6(Chr.VI).  min  Gamle  udlefvede  og  ud- 
mattede Fdi,åeT.Dumetius.III.77.  *Her  boer 
en  arm  udlevet  Bager.  Wess.137.  Karl  d.  2den 
af  Spanien  .  .  der  ved  Fødselen  var  saa  svag, 
at  han  maatte  lægges  i  Bomuld  for  at  trives, 
gik  nu  —  næppe  40  Aar  gammel  —  paa 
Gravens  Rand  som  en  udlevet  Olding.  FJ. 
Bloch.Læreb.iEistorien.Il .(1874) .48.  Schand.  30 
8B.44.  FBrandt.SK.286.  Feilb.  LollO.  om  et 
folk  olgn.:  Er  da  nu  det  danske  Folk  ud- 
levet, da  har  det,  som  Folk,  levet  for  intet. 
Grundtv.DYI.24.  paa  Grund  af  Ulydighed 
i  Barndommen  (bliver)  Slægten  .  .  gammel 
og  udlexet.  JakKnu.R.287.  \\  om  dyr.  *en 
udslidt  udlevet  Fl0ug3tud.Rahb.Skuesp.il. 
115.  ErlKrist.Ler.(1930).35(se  III.  Reve  i;. 

II  om  træ,  brugsgenstand  olgn.  Man  leiede 
en  gammel,  udlevet  K&rieet.  HCAnd.KS .II .  ao 
72.  et  Par  gamle,  udlevede  Pære-  og  Æble- 
træer. Winth.NDigtn.216.  Lundberg,  nu  iført 
en  udlevet  Kjole.  Esm.1. 132.  CMatthies.DF. 
1.211.  II  hertil  (jf.  Udleveise;  Udlevethed 
ell.  (sj.)  Udlevenhed  (ZakNiels.GY'(1883). 
252).  den  bestaaende  Forfatnings  Udlevet- 
hed kunde  (rigsraadet)  ikke  .  .  raade  Bod 
paa.  Fridericia.  (BiogrLex.V.  297).  Alderdoms- 
tilstanden vil  svare  godt  til  den  Tilstand  af 
Svaghed  og  Udlevethed,  han  synes  at  be-  50 
finde  sig  i.IbOstenfeld.Lundbye.(1937).205. 

Ud-levelse,  en.  [-,leJv9ls8]  (sj.)  vbs.  til 
-leve:  tilstanden  at  være  udlevet;  (jf.  -leve  I.2) 
med  forestilling  om  vunden  modenhed,  livs- 
udfoldelse: (dette)  viser  .  .  hvilken  Udleveise 
der  er  Betingelse  for  ret  at  antage  Christen- 
dommen. ZierÆ.Fi7.250.  -leven-hed,  en. 
se  udleve  2  slutn. 

udlevere,  v.  ['ubleiveJra]  -ede  ell.  (nu 
især  gldgs.)  -te  (LT id. 17 26. 64.  KLars.UR.  eo 
129).  vbs.  -else  (Nørreg.Privatr.Y416.  MR. 
1810.467)  ell.  (i  alm.)  -mg  (LTid.l722.Nr. 
14.2.  PoulAnd.F.487).  (ænyd.  d.  s.) 

I)  til  levere  1.  I.l)  (jf.  levere  I.4;  især  tu 


ell.  fagl.)  som  udtryk  for,  at  man  (især:  efter 
anmodning  af  en  anden  person,  paa  vedtægts- 
ell.  kontraktmæssig  maade,  ogs.:  paa  et  dertil 
indrettet  sted)  lader  en  ell.  noget,  som  man 
raader  over  (har  i  sin  besiddelse  ell.  varetægt, 
m.  h.  t.  varer  spec. :  har  paa  lager,  til  salg) 
blive  overladt  (bragt,  overrakt)  til  vedk. 
anden  part  \\  m.  h.  t.  en  person  (spec.  om 
overgivelse  til  en  anden  stat  af  en  person, 
som  er  dømt  ell.  anklaget  for  en  forbrydelse, 
der  er  begaaet  uden  for  det  lands  territorium, 
i  hvilket  vedk.  opholder  sig):  J Baden. DaL. 
staa  ei  paa  Veiskjellet  for  at  ødelægge  dem, 
som  ere  undkomne  . .  og  udleveer  ei  (Chr.VI: 
Du  skulde  ikke  overantvordet ;  1931:  At  .  . 
prisgive;  de  Overblevne.  OJ.24.  Ploug. NS. 
174.  Udlevering  (af)  almindelige  Forbrydere. 
LovL.VI.260.  Du  maa  ikke  udlevere  (1871: 
overantvorde;  en  Træl  til  hans  Herre,  naar 
han  .  .  søger  Tilflugt  hos  dig.5Mos.23.15 
(1931).  jf.  Udleverings-ret,  -traktat  ofl. 
(Sal.'XXIY164).  \\  m.  h.  t.  ting  (som  vedk. 
anden  part  har  krav  paa,  ønsker  at  købe 
olgn.,  som  postsager,  fragtgods,  handelsvarer 
osv.):  Slange.ChrIY.1290.  ingen  Apotheker 
(maatte)  understaae  sig  at  udlevere  noget 
Brænde viin  uden  efter  Medicinernes  .  . 
skriftlige  'Recepter.  Suhm.YI.379.  jeg  var 
paa  et  Lager;  men  det  var  bare  (at  sætte) 
mit  Navn  paa  de  Sedler,  vi  udleverte  efter 
(jf.  Vd\e\exiugssedde\). KLars.TJR.129.  (bo- 
gen) er  helt  (0:  med  samtlige  eksemplarer) 
udleveret  fra  (forlaget),  og  et  nyt  Oplag  er 
sat  i  Arbejde.  Poi.'Vio2925.5.sp.l.  (en  kunde 
bestiller  paa  et  apotek)  Opodeldokfrø  —  Der 
udleveres  Semen  ^SuhadiWae.  FolkLægem.III. 
80.  Eage.^1009.  (spøg.)  uegl.:  Engang  udle- 
veredes der  mig  17  —  sytten  —  Lussinger  i 
eet  Stræk. 0Geismar.E.17.  jf.  ofre  3.8  slutn.: 
nogle,  som  havde  spiist  Frokost,  maatte 
øieblikkelig  udlevere  den  igjen  (0:  paa  grund 
af  søsyge).  Rud  Bay. EP. 1. 10.  \\  hertil  (spec. 
Tj  ssgr.  som  Udleverings-bevis,  -blanket, 
-dag,  -kontor,  -liste,  -ordre,  -provision 
(provision  ved  kommissionshandel.  Lassen.SO. 
761.  Hage.'^ 548) ,  -seddel  (dokument,  der 
giver  en  køber  ret  til  at  faa  udleveret  visse 
(solgte,  oplagte)  varer.  Baden.JurO.  Bergs. 
GF.I.188.  Bank-Aarbogen.1941.279),  -sted, 
-tid  ofl.  1.2)  (især  o)  overf.,  som  udtryk 
for  at  give  en  ell.  noget  i  andres  vold.  Hun- 
den kaster  sig  ned  foran  sin  Herre  for  der- 
med at  udlevere  sig  selv. Østrup.(  UnivProgr, 
1927.1.39).  i  stadig  stigende  Grad  udleve- 
rer Kongemagten  sig  til  den  storgodsbesid- 
dende Adel.  JohsBrøndst.RU. 73.  \\  især:  ved 
uforbeholdenhed  udsætte  for  andres  beskuelse 
ell.  især  vurdering,  kritik,  spec.  som  gen- 
stand for  munterhed,  latter,  spot  olgn.;  pris- 
give; stille  blot;  ofte  refl.,  som  udtryk  for 
(afslørende)  aabenmundetned  olgn.  medens 
Digteren  altid  udleverede  Maleren,  forsva- 
rede denne  ham  til  det  Yderste.  Tops.N.140. 
Han  havde  i  hende  det  Væsen,  han  kunde 


513 


udleTet 


Udli£|;er 


614 


.  .  betro  Alt  uden  Fare  for  nogensinde  at 
misforstaas,  endsige  forraades  eller  udleve- 
res. Brandes.  ^T.  723.  JVJens.NH.13.  naar 
hun  ler,  synes  jeg,  hun  udleverer  sig  til 
mig. Buchh.UH.129.  sa.Su.1.225 (se  Skjorte 
sp.607'').  alle  Reaktionens  førende  Mænd  .  . 
blev  ironisk  beskrevet  og  udleveret  til  det 
frisindede  Publikums  Latter.  Schyberg.  DT. 
305.  m.  tings-subj.:  Den  orangegule  Silke- 
kjole, der  kun  udleverer  Hals  og  Skuldre, 
slutter  stramt  om  og  strængt  om  Kroppens 
modne  Former.  EmilRasm.MallorcasParadis. 
(1936).15. 

2)  t  d.  s.  s.  levere  2.2.  100  pd.  Ertz,  som 
hånd  opdagede  paa  26  Faune,  udleveerte  3 
Untzer  sølv.  LTid.1726.64. 

nd-levet,  part.  adj.  se  udleve  2.  -lici- 
tere, en.  vbs.  -licitation  (HistTidsshr. 
10R.VI.721).  (fagl.)  overdrage  ved  licitation; 
bortlicitere.  Arbejdet  (vil)  blive  udliciteret. 
PoUU1944.1.sp.2.  der  skal  udliciteres  to 
Hovedledninger.  Socialdem.  "A 1948. 12.  sp.  4. 
(9 -lide,  V.  [-|li?68]  (l.br.)  lide  (lYl)  til 
ende.  (især  i  perf.  part.).  Forbryderen  har  ud- 
lidt (o:  udstaaet)  sin  Straf.ilfO.  ||  især  abs.: 
lide  sine  smerter,  sit  livs  lidelser  til  ende; 
udstride.  Vor  gamle  Ven  .  .  har  udliidt. 
OHMynst.(AWent2el.OHMynster.(1928).67). 
*Saa  udled  Renen  under  hans  Næver.  (?yeZ. 
Rø.222.  *Udlidt,  udstridt,  Paul  Verlainel  | 
Død  i  Gud  og  død  med  FTedlJørg.D.46. 
'ligCf  v.[-  |li'(q,)8]  ?^&s.  -ning  ell.  (sj.)  -else. 
(ænyd.  d.  s.;  til  VIL  lige  (1);  jf.  -ligne;  fagl., 
især  bygn.)  gøre  lige;  afrette  (2).  (grundsten-) 
Lagets  ujevne  Overflade  bliver  nu  udliget 
med  mindre  Sten  eller  Murstensbrokker, 
som  lægges  i  Mørtel.  Gnudtzm.Husb.67.  smst. 
105.  i  de  allerfleste  Tilfælde  udliges  disse 
Vækstfejl  (o:  skævhed  i  rygraden  olgn.)  ved 
Naturens  Hjælp  alene,  under  den  videre 
Yaskst.VortHj.il, 1.186.  (uden  sikker  adskil- 
lelse fra  IIL  Udligning;  jf.  ligne  8.4^  som 
vbs.:  Gnudtzm.Husb.61.  Udligning  (er)  Af- 
retning af  en  ujævn  Gulv-  eller  Loftflade 
ved  Paaføring  af  et  M.øTtellag.TeknLeks.1. 
571.  jf.  Sal.IX.963.  hertil  Udlignings-beton 
(lngBygn.l940.200.sp.l),  -lag  (TeknLeks.I. 
571)  ofl.  II  (sj.)  overf.,  om  nivellering.  Der 
maae  .  .  foregaae  store  Udligelser  i  Folkets 
. .  indre  Væren,  førend  den  rette  . .  Egnethed 
til  Fristatsforfatningen  kan  koTCiTae.Sibb.Aa. 
1.650.  -ligge,  V.  part.  -ligget  ell.  (nu  ikke 
i  rigsspr.)  -liggen  ell.  (ved  sammenblanding 
med  (-)lægge;  -lagt  (Blich.(  1920). XVI. 153). 
vbs.  -ning  (se  u.  bet.  l.ij.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet. 
V)  o  (f9  ell.  fagl.)  til  I.  ligge  A;  vist  kun  i 
part.  udliggende  (anv.  som  adj.)  ell.  som 
vbs.  (se  u.  bet.  l.i^.  l.l)  indtage  en  liggende 
stilling  (udstrakt)  ud  fra  noget  (understøt- 
tende); ligge  (gaa)  vandret  ell.  skraat  ud  fra 
noget,  en  fra  Skibet  i  skraa  Retning  ud- 
liggende Raa  ell.  Stang. JlfO.^  (gym.:)  Ud- 
liggende Stilling.  Legemet  vandret  ud- 
strakt i  Luften  med  Siden  nedad  (og)  Hæn- 


derne (fattende)  Ribbevæg  eller  Pindstolpe. 
Gymn.I.125.  Udligning  (o:  (øvelse  med 
indtagelse  af)  udliggende  stilling),  smst.129. 
Sportsleks.II.631.  1.2)  (til  L  ligge  9.1 ;  l.br.) 
om  lokalitet:  ligge  i  den  ydre,  fjerneste  del  af 
et  stedligt  omraade.  Londons  udliggende  Di- 
strikter. DTidsskr.1904.283.  Jyllands  afhæn- 
gige Stilling  i  Kongeriget,  som  udliggende 
YTOYms.JVJens.Hamlet.(1924).21.  2)  (Q)  ell. 

10  fagl.,  nu  mindre  br.)  til  I.  ligge  14  og  36.1, 
m.  h.  t.  æg  ell.  (fugle)unger:  ligge  ud;  udruge, 
(især  i  perf.  part.),  (krokodillerne)  giør  60.  JEg 
.  .  som  Hunnen  i  60.  Dage  udligger.  P^wg. 
DP.495.  (skildpadderne)  begrave  deris  Eg  i 
Sanden,  som  af  Solens  Virkning  blive  uå- 
ligne.  smst.1065.  Kanskee  der  havde  aldrig 
bleven  Kyllinger  af  Æggene,  var  de  blevne 
udliggede  i  hans  egen  Gaard.  KbhAftenp. 
1784.Nr.65&66.1.sp.2.  UfF.  uden  obj.:  Blich. 

20  (1920). XV 1. 153.  (hønsepigen  maa)  naar  Hø- 
nen har  udligget,  sørge  for  de  smaa  Kyl- 
linger. VortHj.IV,4.32.  \\  (jf.  lægge  (æg,  un- 
ger) ud  u.  L  ligge  36.1^  ved  sammenblanding 
med  (ud)lægge  (og  udklække^,  (slan- 
gen) skal  giøre  rede  der,  og  legge  æg  og 
udlegge  (1871:  udklække)  unger.  i^s.  34.25 
(Chr.Vl).  den  Fugl  Phænix  .  .  opbrender 
sig  self  saa  snart  hun  udlegger  en  Unge. 
Holb.Jul.12sc.  De  efterfølgende  Kejserinder 

30  anvendte  stor  Fliid  paa  at  udlegge  Silke- 
Orme.  sa.  Ep. ///.  246.  Om  Ægenes  Udlæg- 
gelse. LTidi759.352.  Ew.(1914).II.85(se  1. 
Snog  i;.  CVHertel.C.44. 

Udligger,  en,  ['ubjlegar]  flt.  -e.  {ænyd. 
udligger(e),  sv.  utliggare,  no.  utligger;  til 
dels  fra  mnt.  utligger  (hty.  ausliegerj;  i  bet.  1 
og  2.1  vekslende  med  Udlægger  (2)) 

I)  (jf.  udligge  1.1 ;  især  fagl.)  ting  (red- 
skabsdel  olgn.),  der  ligger  (gaar)  vand- 

*o  ret  ell.  skraat  ud  fra  noget  (redskabets 
hoveddel  olgn.);  udliggende  stang  olgn.  paa 
(taget)  ere  Sde  Qvister,  og  befindes  en  Ud- 
ligger i  hver,  og  een  i  Gavlen  med  sine  be- 
hørige Vinde-Toug  og  Kroge.  Cit.l780.(Herm 
Andersen.Kbh.s Toldbod.(1915).73).  Udligger 
(er)  en  fra  Skibet  i  skraa  Retning  udliggende 
Raa  ell.  Stang,  hvortil  Seil  (f.  E.  Fok  og 
Klyver)  giøres  fast  (jf.  Udliggerbom^.MO.* 
Udligger  paa  Salingen.  TeÆnlfarO.  Udligger 

50  (er)  den  Tap  paa  Springstøtterne,  hvor 
Overliggerne  di,nhhnges.Sportsleks. 11.631.  Ud- 
ligger for  Køreledningen  paa  elektriske  Ba- 
ner. Er  en  fra  en  Mast  mod  Spormidten 
fremspringende  Bærekonstruktion  for  Køre- 
ledningen. TeÆnLefcs.  77. 576.  d.  s.  s.  Kran- 
udligger: TeknMarO.  jf.  Flyder  2:  (flyve-) 
Maskinens  ene  Ponton- Udligger. Poi."/42935. 
6.sp.3.  II  paa  en  (udligger)baad  (kano  olgn.): 
let   bjælke,   som   anbragt  udenbords   parallelt 

60  med  baadens  længdeakse  og  hvilende  paa  van- 
det tjener  til  at  hindre  kæntring.  HKjær.VO. 
26.  (i)  det  indiske  Hav  kommer  et  Fartøj 
ud  imod  os  .  .  det  er  hulet  ud  af  en  Træ- 
stamme, med  en  Udligger  pløjende  Bølgen 


XXV.    Rentrykt "/.  1949 


33 


616 


lldliffser 


Udligning 


616 


i  Læ. JV Jens. A. 1. 24.  jf.:  (vandløber ens)  4 
bageste  Ben  .  .  virker  som  lange  Udliggere. 
WesenbL.Ins.99. 

2)  (jf.  udligge  1.2)  egl.  om  hvad  der  ligger 
(befinder  sig)  (forholdsvis  langt)  ude  ell.  borte 
fra  et  vist  udgangspunkt,  cerUralsted  olgn.  2.1) 
(især  hist.)  udsendt  person,  der  gør  tje- 
neste som  vagtpost,  spejder  olgn.  (navn- 
lig ude  paa  havet),  ell.  (i  alm.)  om  (or- 
logs)skib,  der  ligger  (krydser  om)  ude  paa  lo 
havet  og  gør  vagttjeneste,  ogs.:  øver  sørøveri 
olgn.;  sørøver;  fribytter  (jf.  Amberg.). 
Spanske  Udliggere  fra  Dynkirken  .  .  hafde 
anfaldet  Hollandske  Skibe  og  Goå^.  Slange. 
ChrIY.735.  de  Svenske  Udliggere  lode  sig  .  . 
ikke  nøje  med  at  opbringe  de  Skibe,  som 
fore  paa  samme  Steder,  men  foruroeligede 
de  Danske  Skibe  ogsaa  paa  deres  egne  Strøm- 
me. Ifoi6.Z)fl.//.622.  (han)  forespurgde  sig 
hos  Udliggerne,  om  der  var  Vikinger  i  Far-  20 
vandet.  Grundtv.  Saxo.  III.  319.  Arup.  H.  34. 
2.2)  erhvervsdrivende,  der  øver  sin  virksomhed 
borte  fra  hoved-  ell.  centralstedet;  fx.  om  ud- 
flytter: JHSmidth.(VSO.).  \\  især  (jf.  I.  Lig- 
ger 1;  navnlig  foræld.)  om  handelsmand, 
der  i  længere  tid  driver  virksomhed  paa 
en  fjernt  liggende  plads,  som  kom- 
missionær (for  en  udenlandsk  forretnings- 
virksomhed), som  faktor  (l.i),  bestyrer 
af  en  filialforretning  (jf.  Pebersvend  2),  nu  30 
spec.  (m.  h.  t.  grønlandske  forhold)  som  le- 
der af  et  udsted.  EPont.OH.33.  Pl.'^/, 
1786.§13.  Lybekkerne  holdt  deres  Udlig- 
gere i  alle  Kjøbstæder,  hvilke  besveg  Ind- 
byggerne paa  Landet  med  falsk  Maal  og 
\ægt.PNSkovgaard.BS.l5.  Disse  fremmede 
Handelsbetjenter  eller  saakaldte  Udliggere 
vare  gjerne  aldrende  ugifte  Karle.  Ing.KE. 
11.112.  de  tydske  Handelssvende  eller  Ud- 
liggere .  .  havde  deres  Udsalg  af  Peber  og  40 
andre  KTjåeTieT.CBernh.NF.XII.53.  Rink. 
G.I.20.24.  AaIbs.F.56.  8aVXXIV.172.  2.3) 
^CP,  nu  1.  br.)  med  videre  (uegl.)  anv.  (af  bet. 
2.1-2^,  især  om  en  person,  der  (paa  et 
fjernere  sted)  virker  for  en  vis  sag,  som 
udsending,  forpost,  forkæmper,  ell.  som 
staar  uden  for  en  vis  central  kreds,  det 
kjøbenhavnske  Oligarki  med  dets  Udlig- 
gere af  Embedsmænd  havde  regeret  Lan- 
det. S  chand.TF. 1 1. 391.  I  vort  Folkeliv  blev  50 
Købstæderne  kun  Forposter  og  Udliggere 
for  Køhenhdk\n.Hørup.II.357.  Mynster  lod 
sig  .  .  ikke  imponere  af  .  .  Trompetstødene 
fra  Tiibingernes  danske  Udliggere.  ES chwa- 
nenfl.M.1.95.  (Bermuda-øerne)  er  .  .  en  tro- 
pisk Udligger  i  det  nordlige,  tempererede 
Bælte.NaturensY  1915.345.  jf.  Outsider  1: 
Grundtvigs  Tilhængere  var  (bl.  a.)  enlige 
ældre  Udliggere,  der  .  .  forstod  at  skatte 
en  knortet  Særmening.TroelsL.BS.I.164. 

Udligger-,  i  ssgr.  I)  (især  fagl.)  til 
Udligger  1;  fx.  Udligger-baad  (baad,  der  er 
forsynet  med  afbalancerende  udliggere.  Natu- 
rensY.  1918. 106),   -bom   („Bom,   der  bruges 


paa  Smaaskibe  til  at  udspile  en  Bredfok 
med,  naar  der  seiles  rumt  eller  plat."  Ifar- 
boe.MarO.),  -kano  (KrarupNiels.G0.98)  ofl. 
2)  (især  foræld,  ell.  fagl.)  til  Udligger  2,  om 
hvad  der  ligger  borte  fra  central-  ell.  hoved- 
stedet, det  centrale  omraade;  fx.  Udligger- 
gaard  (MO.),  -hus,  -jord  (YSO.),  -væ- 
relse (jærnb.,  om  værelse  for  togtjenestemænd, 
der  opholder  sig  borte  fra  deres  bopæl.  Jern- 
baneT.^y»1946.9.sp.3),  spec.  til  Udligger  2.3: 
Udligger -havn  (MO.),  -sted  (om  under- 
ordnet handelsplads,  filial,  udsted.  Pl.*yil807. 
§4.  autoriserede  Udliggersteder  paa  Island. 
PUyi»1836.§l.  RiisCarst.OVS.271)  ofl. 

ad-ligne,  v.  [-|liJ(q)n8,  -|liq'na]  vbs. 
-ing  (se  III.  Udligningj.  I)  jfjf.  ligne  6.1)  f 
fremstille  i  billedgengivelse  (der  ligner);  af- 
bilde. *I  Allebasten  Steen,  du  (0:  dronning 
Margrethe)  Ligger  her  (0:  paa  kisten  i  Ros- 
kilde domkirke)  ud  lignet.  Jernskæg.D. 38.  2) 
(jf.  ligne  8  og  udjævne;  især  o  ell.  fagl.) 
bringe  et  (tilstedeværende)  ulige  forhold  (en 
forskel,  en  modsætning  olgn.)  til  ophør;  bringe 
et  lige  forhold,  balance,  ligevægt  til  veje;  op- 
hæve en  (tilstedeværende)  forskel;  m.  obj.  (der 
betegner  forskel  olgn.)  ell.  (især  fagl.)  m.  abs. 
anv.  Staten  kan  .  .  øve  en  udlignende  Ind- 
flydelse paa  de  sociale  Modsætninger  gennem 
Ordningen  af  .  .  Skatteysesenet.IIøffd.E.369. 
(den  tidligere)  Mangel  paa  Majs  i  Forhold  til 
(olie-)KageT  .  .  er  fuldt  udlignet  ved  efter- 
følgende Indførsel.  O  Rode.  KY 154.  Forskellen 
mellem  priviligeret  og  upriviligeret  Hart- 
korn udlignedes.YlaCour.DH.il. 348.  Kirke- 
gaarden,  hvis  bratte  Fald  nær  Kirken  er 
udlignet  med  høje  Terrasser,  er  udvidet  til 
flere  Sider.  DanmKirker.III.825.  ||  (jf.  ud- 
jævne; bogtr.)  m.  h.  t.  (ord)mellemrum  i  en 
linie.  Selmar.*64.  \\  (især  ^)  m.  h.  t.  regn- 
skab, forholdet  mellem  debet  og  kredit;  ogs. 
(m.  h.  t.  regning,  gæld) :  betale.  Hvis  Debet- 
og  Creditsiden  ere  lige  store  .  .  siges  Kon- 
toen at  være  salderet  (udlignet).  jffflgfe.*225i. 
udligne  (betale)  en  Regning.  Ludv.320.  ForrO. 
II  (sport.)  (ved  maalscoring)  bringe  to  par- 
tier til  at  staa  lige.  med  et  jrpperligt  fladt 
Skud  udligner  han  (0:  en  fodboldspiller). 
Pol.'"/iol939.4.sp.6.  II  0  ophæve  en  forskel 
m.  h.  t.  tekniske  kræfter,  tryk  (og  modtryk), 
elektrisk  spænding  olgn.  DSB.Matr.I.30.  der- 
efter udlignes  Vacuum  ved  at  aabne  for 
IJd^gningsventilen.  LokomotivT .1933.85.sp.2. 
TeknO.  I.  -ligning,  en.  vbs.  til  -lige  (s.  d.). 
IL  -ligning,  en.  vbs.  til  -ligge  (se  udligge 
1.1;.  III.  -ligning,  en.  [-|UJ(q)neii,  -iHq.'- 
neq,]  (især  Qp  ell.  fagl.)  vbs.  til  -ligne  (2). 
den  sociale  Udligning  (er  vidt)  fremskre- 
den i  Danmark.  DTidsskr.1902.325.  Lov  om 
økonomisk  Udligning  m.  v.  mellem  Køben- 
havns Kommune  og  Frederiksberg  og  Gen- 
tofte Kommuner. LovNr.84*y, 1937.  ||  (fot.:) 
Udligningsfremkalder  (er  en)  Fremkal- 
der, der  er  i  Stand  til  under  Processen 
at  mildne  Overbelysninger,  fremkalde  sart. 


617 


Udlinie 


adlosse 


618 


FotoLeTcs.56.  \\  (jf.  Udjævning;  hogtr.:)  Sel- 
mar.*  68.306.  \\  Y  til  Udligning  af  min 
Konto  sender  jeg  Dem  (osv.J.Ludv.  Fonds 
.  .  til  Udligning  af  T&h.  HandelsTekn.421. 
jf.:  man  (bruger)  hyppig  at  angive,  hvor 
langt  Salderingen  rækker,  ved  at  trække 
Udligningsstreger  i  Kontoens  to  Sider. 
Hage.^1126.  \\  (sport.:)  (haandboldholdet)  fik 
Chance  for  Udligning  ved  et  Frikast.  PoZ. 
^yiil936.12.sp.5.  II  (jf.  Spændingsudligning; 
0  Ligesom  ved  Vakuumbremsen  findes  en 
Ventil  til  Udligning  af  Bremsen.  DS B.Matr. 
1.34.  jf.  Ud  lignings  ven  til.  DaEngTeknO. 
om  forsk,  andre  (0)  ssgr.  se  navnlig  TeknO. 
EHolstein-Rathlou.S.I.195.II.51.219.247. -li- 
nie, en.  (jf.  eng.  outline;  nu  1.  Ir.)  ydre 
linie.  \)  i  al  alm.:  (en  tings,  en  figurs)  ydre 
linie;  grænselinie;  kontur,  Bøndergaardene 
have  i  Almindelighed  det  største  Areal  lig- 
gende omkring  sig,  dog  saaledes  at  Ud- 
linierne gaae  i  uendelige  BngteT.FThaarup. 
BornholmsAmt.(1810).32.  De  fjerne  Skove 
.  .  traadte  frem  med  Udlinjer,  der  gjorde, 
at  hver  Trætop  kunde  skælnes  for  sig. 
RSchnidt.SS.21.  De  dobbelte  Udlinier  i  Dy- 
rets KTO^.SophMull.VO.680.  Havet  blom- 
strer. Det  antager  brudte  Udlinier:  Tin- 
der, minaretagtige  Taarne,  KnpleT.AndNx. 
8D.19.  II  overf.  Ew.(1914).Y165.  Rahb.HL. 
1.200.  leg  slutter  nu  (o:  i  et  brev)  disse 
Udlinier  af  vore  Begivenheder.  At  udfylde 
dem,  naar  vi  .  .  sees,  vil  forskaffe  os  alle 
mangen  herlig  'Nydelse.  PNNyegaard.S. 148. 
(han  var)  aabenmundet  og  ligetil,  tydelig 
i  alle  Ildlinier. AndNx.MR.r.  2)  (sj.)  til 
I.  Linie  4.1 :  Perserne  (har)  neppe  troet,  at 
slige  Udlinier  kunde  arve.  OGuldb.VH.II. 
183.  -lob,  et.  se  -løb.  -lod,  en.  (landbr., 
dial.)  en  i  større  afstand  fra  gaarden  ell.  byen 
liggende  jordlod  (mods.  Indlod;  jf.  Oplod  2); 
(lod  af)  udjord,  udmark.  Cit.l790.(CChrist.H. 
207).  CFWegener.LK.33.  Endelig  lykkedes 
det . .  at  faa  solgt  en  Udlod  paa  30  Tdr.  Land. 
Zak Niels.  Maagen.  143.  Pont.  EY 35.  Feilb. 
UfF.  jf.:  Belgien,  denne  Østerriges  fede  Ud- 
lod. Blich.(  1920). XXV  1. 177.  I. -lodde,  V. 
[-ilrnb'a]  vbs.  -ning  (MO.  VSO.  Lassen.SO. 
443.  HandelsTekn.477).  I)  (sj.)  til  IL  lodde 
1.1 :  uddele  (tildele)  ved  lodkastning  ell.  lod- 
trækning; bortlodde.  VSO.  jf.  bet.  2:  naar  I 
udlodde  Landet  til  Arv  (Chr.Vl:  lade  Lan- 
det falde  til  arv;  1931:  udskifter  Landet 
ved  Lodkastning;,  skulle  I  forlods  udtage 
en  Gave  til  Herren.  Ez. 45.1.  2)  (^  ell.  emb., 
jur.)  til  II.  lodde  2:  uddele  ell.  tildele  (noget) 
i  lodder  ell.  parter;  lodde  ud.  \\  m.h.t.  jord, 
der  udstykkes.  Cit.l763.(AarbVends.l926.322). 
Gaardene  (blev)  udflyttede,  Markerne  bleve 
\idloddede.LandmB.I.206.  Herregaardene  .  . 
udloddes  i  Sma!i.hrug.NordiskKultur.V(1939). 
77.  II  m.h.  t.  pengemidler,  et  bos  midler  (der 
udbetales  til  arvinger  ell.  kreditorer),  aktionær- 
udbytte  (dividende),  bonus  olgn.  Lassen.AO.* 
707.  Jur 0.(1934). 153.  m.  subj.,  der  betegner 


pengemidler  olgn.:  Petersens  Konkursbo  kan 
forventes  at  udlodde  en  Dividende  af  ca. 
80  pCt.  til  de  simple  Kreditorer.  Ugeskr.  f 
Retsv.l942.A.283.  II.  -lodde,  v.  [-jlmS'a] 
vbs.  -ning  (VSO.).  (Q),  nu  1.  br.)  til  III. 
lodde  2(i):  (ud)maale  (havets  dybde)  med  lod; 
lodde.  *  Havets  Dyb  udloddes.  FGuldb.S. 191. 
VSO.  overf.:  FGuldb.P.221.  -lokke,  v.  vbs. 
-ning  (Amberg.  VSO.).  (ænyd.  d.  s.;  G),  nu 

10  1.  br.)  lokke  (IV)  ud  (ell.  frem).  1)  i  al  alm., 
m.  h.  t.  levende  væsen,  især  person.  Ertz-Bi- 
skopen  var  udi  Mening,  at  de  .  .  skulde  søge 
Vrangel,  og  hvis  hånd  ey  lod  sig  udlokke, 
da  at  anfalde  hans  Leyr.Slange.ChrIV1294. 
♦Engens  Ambra,  Fuglens  Sang  .  .  |  Udlok- 
ked  Skialden  . .  fra  qvalme  Stæder.  Rein.43. 
Hunden  blev  udlokket  (lokket  ud)  af  Huset 
ved  et  Stykke  Brød.F^O.  billedl:  *Yil  os 
Verdens  Aand   udlokke    |    Paa  den  rosen- 

20  strø'de  Vei.  Grundtv.  SS.  1. 495.  »hvi  skulde 
hendes  Brudgom  |  Udlokkes  af  den  stille 
Lykkes  R&yn?  Blich.(1920).VI.164.  2)  uegl, 
m.  h.  t.  ting.  *den  Almægtige  ved  Solens  Ild 
I  Af  Jordens  Skiød  udlokker  spæde  Planter. 
Weyer.32.  *Udlokket  af  Flinten  |  Er  levende 
Gnist. Grundtv. NM.118.  3)  overf.,  m.  h.  t.  ud- 
tryk for  tanker  ell.  følelser.  Andres  Taare  ud- 
lokke mine.  Suhm.1. 156.  *  Vennens  Sang  .  .  | 
udlokker  Bifald  af  de  Ædles  Bryst.  Haste. 

30  BD.  108.  Rahb.  Poet-F.  1.23.  \\  især  (jf.  IV 
lokke  2.4  slutn.)  m.  h.  t.  en  (ubetænksomt, 
modstræbende)  fremført  ytring  (bekendelse, 
hemmelighed):  lokke  (noget)  ud  (af  en),  de 
lurede  paa  ham,  og  søgte,  om  de  kunde 
udlokke  (1819:  søgte  at  opfangej  noget  af 
hans  mund.  Luc.  11. 54 (Chr.Vl).  hans  for- 
nemmeste Ærende  var,  at  udlokke  af  Ge- 
santerne  hvad  deres  Forebringende  kunde 
\ære.Holb.DH.III.294.  Jeg  vil  see,  om  jeg 

40  ikke  kan  faae  udlokket  noget  af  Tøsen. 
Skuesp.XI.107.  Bagges. (ABagges.JB.I.165). 
MO.  VSO.  -losse,  v.  vbs.  -ning  (Slange. 
ChrIV.973.  Ing.KE.II.96.  Hage.'300).  \\  som 
hjælpeverbum  bruges  i  alm.  have:  Da  vi 
havde  udlosset,  kom  strax  en  stor  Mængde 
Skader  tilflyvende.  Bagges.  NK.  266.  Buchh. 
FD.62.  undertiden  (uden  skarp  adskillelse  fra 
pass.  konstruktion;  især  ^;  ogs.  være,  med 
forestilling  om  et  (begivenheds) forløb  ell.  en 

50  derved  fremkommen  tilstand:  Saa  har  jeg 
slettet  dig  af  Bemandingslisten  .  ,  Jeg  sender 
din  Afregning  ,  .  naar  vi  er  udlosset.  Znud 
And.HH.180.  B Mikkels. PP. 69.  {ænyd.  d.  s.; 
jf.  losse  ud  (u.  III.  losse  B.2)  og  aflosse; 
især  ^,  jærnb.,  T)  udtage  (hele)  ladningen 
af  et  skib  ell.  en  jærnbanevogn  ell.  (især  uden 
for  fagl.  spr.)  et  andet  transportmiddel;  losse 
(færdig);  m.  obj.,  der  betegner  ladning  ell. 
transportmiddel,    de    af    Skibene    udlossede 

60  Krigs-Hær  og  Rustning.^ Slange.  ChrIV  563. 
Betalingen  skulde  skee  . .  førend  endnu  noget 
af  Vårene  blev  udlosset.  Reiser. 1 1. 441.  Skibs- 
Folkene  .  .  udlossede  Skibene.  Schousbølle. 
Saxo.245.  En  lille  Jagt  af  Kjøbmandens  laae 


33* 


619 


udlove 


udlufte 


620 


just  udlosset  ved  Skihshioen.  HCAnd.OT.I. 
166.  være  under  Udlosning.  Ludv.  Erstatning 
for  Manko  paa  det  udlossede  Antal  Sække. 
UgesJcr.fRetsv.l947.A.349.  jf.  BUch.(1920). 
XXIY173.  II  (jf.  III.  losse  1;  til  dels  spøg.) 
m.  subj.,  der  betegner  transportmidlet.  Man 
ankom  til  Kirkegaarden,  og  Kareten  ud- 
lossede sin  ByTde.Goldschm.EJ.478.  danske 
Skibe  .  .  anløb  franske  Havne  uden  at  ud- 
losse deres  Lskdningei.  Ldnvald.KF. 193.  en  lo 
Sporvogn  .  .  holdt  for  at  ind-  og  udlosse 
'PassageTeT.8oya.FH.200.  -love,  v.  [-ilå'va] 
vbs.  03  -ning  (Larsen.  Bl&T.)  ell.  (1.  br.) 
-else  (Ludv.).  {ænyd.  glda.  d.  s.;  til  III, 
love  (1))  I)  som  udtryTc  for  ved  et  løfte  at 
stille  en  noget  i  udsigt,  give  en  forventning  om 
noget:  love  en  noget.  I.l)  i  egl.  bet.,  især  m.  h.  t. 
ejendel  (penge),  der  overlades  en  anden,  spec. 
til  eje;  næsten  hun  m.  h.  t.  (penge) ydelse,  der 
loves  som  løn  (belønning)  for  en  vis  (frem-  20 
tidig)  hjælp,  tjeneste  olgn.;  især  i  udtr.  ud- 
love en  dusør  (PolitiE.^''U1922.3),  finde- 
løn (VSO.  Lassen.SO.866)  olgn.  Penge,  som 
i  Havs-Nød  og  i  andre  Maader  udloves. 
Lavsartilcler^^/il707 .§23.  Han  udlovede  en 
anseelig  Belønning  til  den,  som  kunde  op- 
dage det.  MO.^  At  udlove  en  Præmie.  VSO. 
jf.  Feilb.  1.2)  (sj.)  refl,.  udlove  sig,  love  at 
(ville)  komme  (som  gæst);  love  (III.I.4)  sig 
ud.  *du  tør,  mig  uadspurgt,  |  Udlove  dig?  30 
Jacobi.Skr.246.  1.3)  (nu  sj.)  med  videre 
(uegl.)  anv.;  jf.  belove:  for  des  mere  at  stad- 
fæste (den  fremførte  paastand)  vil  jeg  .  . 
anføre  400  ord  (som  eksempler)  .  .  Hold  nu! 
her  er  allerede  god  tilgivt,  for  at  have  nogle 
ord  at  slaae  vrag  paa,  det  udlovede  tal 
u  -  formindsket.  JEfø!/sgr.  2  Pr.  28.  2)  (jf.  love 
sig  selv  noget  u.  III.  love  I.3  samt  III.  love 
3.2 ;  nu  vist  kun  dial.)  m.  inf.,  at-sætn.  olgn. 
som  obj.;  som  udtryk  for  en  (højtidelig)  40 
erklæring,  forsikring,  beslutning  vedrørende 
fremtidig  adfærd  olgn.  2.1)  i  forb.  m.  en 
nægtende  inf.  ell.  bisætn.:  afgive  det  løfte,  det 
tilsagn,  den  forsikring  (ikke  at  osv.);  love 
(ikke  at  osv.).  Hun  udlovede,  end  og  under 
Eed,  aldrig  at  lade  sig  ægte-binde  til  Hr.  H. 
RasmWinth.S.128.  Rask.Br.L5.  Han  har  ud- 
lovet, ikke  at  drikke  Brændeviin  mere.  MDL. 
(jeg)  har  udlovet,  at  jeg  ikke  vil  derhen 
(o:  til  gudelig  forsamling)  tieTe.AntNiels.  50 
FL.  III.  147.  2.2)  i  forb.  m.  inf.  ell.  bisætn. 
uden  nægtelse:  forsværge  (2).  Jeg  har  udlovet, 
at  gaae  i  Borgen  for  nogen.  MDL.  Levin.(G.). 
UfF.  I. -lude,  V.  [-,lu?63]  vbs.  -ning.  (fagl.) 
ved,  behandling  med  en  vædske  (især  vand) 
skille  visse  opløselige  bestanddele  (soda,  salt, 
salpeter,  alun,  garvestof  (i  bark)  olgn.)  ud 
af  et  stof  (en  blanding);  ogs.:  udbløde  (fisk)  i 
lud;  lude  (II)  ud;  m.  obj.,  der  betegner  det 
sammensatte  stof  (blandingen)  ell.  de  udskilte  éo 
bestanddele.  vAph.(1759).  Ved  Opløsningen 
kan  af  denne  Kalk  udludes  en  Vitriol.  Briin- 
nich.M.301.  Udludning  (Elixivatio)  fore- 
tages   med    Legemer    der   indeholder   salt- 


agtige Dele,  naar  man  vil  udlude  dem,  som 
f.  Ex.  naar  man  luder  Asken  ud,  for  at  ud- 
trække Ludsaltet  deTal.Tychsen.A.II.48.  En 
Udludning  .  .  gør  man  Brug  af,  hvor  man 
før  Opfodring  af  Lupinfrø  vil  fjerne  de  i 
disse  værende  bitre  og  skadelige  Alkaloider. 
LandbO.^224.  Man  kan  udlude  Træ  ved  at 
lægge  det  i  rindende  Y and.  TeknLeks. 1. 571. 
overf.:  nu  er  (Swift)  Børnenes  Forfatter, 
saadan  har  Tiden  udludet  ham  der  var  barn- 
løs og  ikke  kendte  Forsoning.  JFJens.ikfin- 
detsTavle.(  1941). 140.  II.  -lude,  v.  [-,luJ6a] 
vbs.  -ning  (D&H.).  (m,  især  højtid.,  poet.) 
til  III.  lude  1:  hænge,  rage  (hældende)  ud. 
*Hist  høit  paa  Fieldet  brat  |  En  gammel 
Borg  nd\udeT.Oehl.PSkr.I.170.  Skure  med 
langt  udludende  Tage  til  Modtagelse  af  Styk- 
gods. Goldschm.NSU.  VII.  173.  MO.  VSO. 
-lufte,  V.  vbs.  -ning  (vAph.(1759).  VSO. 
Scheller.MarO.).  I)  (især  CP  ell.  fagl.)  ud- 
sætte for  paavirkning  af  (en  frisk)  luft(strøm), 
for  saaledes  at  bringe  (frisk)  luft  til  veje  (i  et 
rum),  udsætte  for  luftens  fordampende,  tør- 
rende paavirkning  olgn.  vAph.(1759).  (ved) 
Udluftning  .  .  fjerner  (man)  de  sidste  Re- 
ster af  den  indtørrede  Cellesaft  i  Træ. 
FagOSnedk.  m.  h.  t.  (nymalket)  mælk: 
Landbo. IV.  669.  m.  h.  t.  tør,  fast  jord  (græs- 
plæne olgn.),  der  gennemstikkes  med  en  greb 
for  at  skaffe  luft  til  (træ) rødderne:  BerlHaveL. 
1.286.  II  m.  h.  t.  (hengemt,  støvet,  vaadt)  tøj, 
sengklæder  olgn.  Alle  Stole  og  Borde  vare 
tilligemed  Sengen  fulde  af  .  .  Shawler  (og) 
Peltsværk  .  .  Sagerne  trængte  til  at  ud- 
luftes. iJoM^ei.jBr.  i  2  4.  udlufte  Seilene.  8 cheller. 
MarO.  Naboerne  fulgte  de  to  aarlige  Ud- 
luftninger (o:  af  sengetøj)  med  megen  In- 
teresse. J.Jeppesen.Frade<5ri.Z&/i.f'i955j.24.  II 
især  som  udtryk  for  (fornøden)  luftfornyelse: 
lufte  (I.2)  wd;  ventilere.  Udluftning  (af) 
'PaldTøT.TeknLeks.1.571.  Udluftning  .  .  under 
Stnegvdy.HFB. 1945. XXI.  navnlig  m.  h.  t.  op- 
holdsrum: en  Leerkrukke  med  Gløder  .  .  ud- 
bredte en  bedøvende  Kuldamp  .  .  Da  Sove- 
værelset tilstrækkelig  var  udluftet,  var  han 
fuldkommen  Yel.Ing.L.III.145.  (han)  havde 
.  .  udluftet  Stuen  for  Tobaksrøg.  HKaarsb. 
DT.91.  renholde  og  udlufte  Skibet.  Bardenfl. 
Søm.  11.114.  II  overf.  en  Regent  (griber) 
undertiden  brutalt  til  Krig  med  en  anden 
Stormagt,  der  muligvis  trænger  til  samme 
Udluftning.  EBrand.Fra  85  til  91.(1891). 3.  (i 
malerkunsten)  som  udtryk  for  anvendelse  af 
lyse(re),  lette(re)  farver:  Overalt  i  Europa  har 
Impressionismen  .  .  tjent  til  at  udlufte  FaT- 
yen.Beckett.VK.287.  Glypt.1.116.  (jf.  lufte 
ud  u.  lufte  1.2 ;  spec.  forst.)  m.  h.  t.  beplant- 
ning: skaffe  (mere)  lys,  plads  ved  fældning, 
rydning.  Præstegaardshaven  er  gammel  og 
meget  tilgroet  og  trænger  til  betydelig  Ud- 
Mtning.SvendbAmt.1926. 17 6.  der  (bør)  ud- 
luftes noget  mere  omkring  Grøndalssletten. 
B.T.'/il934.7.sp.3.  2)  (sj.)  bortfjerne  ved  en 
luftstrøm  (ved  aandedrættet) .  Organismen  kan 


621 


udlage 


IJdlæff 


522 


oplagre  en  Del  af  Kulsyren  i  Blodet  og 
Vævene,  og  ved  en  senere  Lejlighed  kan 
større  eller  mindre  Mængder  af  dette  La- 
ger „uåluites".AlfrLehm.8U.L70.  -luse,  v. 
[-|luJ(q)8]  vbs.  -ning  (Amberg.  MO.  VSO.). 
{ænyd.  d.  s.;  nu  1.  ir.)  luge  op  ell.  iort;  bort- 
luge. Man  maa  .  .  udluge  alt  Ukrud,  der  op- 
voxer.  OeconJourn.1757.56.  Rawert&Garlieb. 
Bornholm.(1819).U.  MO.  VSO.  jf.:  Paulus, 
Læreren,  den  virksomme  og  nidkære  Ud- 
luger af  den  onde  Sæd.  Beckett.(Aarb.l908. 
125).  -lakke,  v.  vbs.  -ning  (VSO.).  {glda. 
d.  s.)  I)  (nu  ikke  i  olm.  spr.)  lukke  (iyi7.i) 
ud.  VSO.  2)  (jf.  lY.  lukke  (ud)  17.2 ;  nu  næppe 
br.)  lukke  (IY18(2))  ude;  udelukke,  hun  var 
udlukket  fra  Regienngen.  Holb.DH.II.529. 
sa.Ep.V*.46.  -latre,  v.  v&s. -ing  (VSO.). 
{ænyd.  d.  s.;  nu  sj.,  højtid.)  lutre  noget  ved 
fraskillelse  af  visse  (urene,  uædle)  bestanddele; 
(ud)rense;  især  m.  obj.,  der  betegner  det  (ved 
lutring  vundne)  rene  (rensede)  stof.  LTid. 
1734.765.  *Sølvet  og  Guldet,  |  Udluttret  fra 
Muldet  I  I  Smelterens  gloende  Ovn.Grundtv. 
NM.32.  (et)  med  anatomisk  Konst  ud- 
luttret Skelet.  NPWiwel.NS.151.  Reent,  ud- 
luttret Sølv.  VSO.  il  (jf.  lutre  2)  overf.  den 
Samaritanske  Religion  .  .  blev  siden  meere 
og  meere  udlutred  og  renset  fra  al  Afguderie. 
Holb.Kh.104.  *Udlutret  dit  Tilsagn  er:  din 
Tjener  højt  det  elsker.  EBrand.S. 229.  m.  h.  t. 
noget  urent:  der  vare  .  .  endnu  nogle  Pletter 
tilbage  i  Hendes  Siel  .  .  de  skulde  ogsaa  ud- 
lnttTes.Basth.Tale.(1782).35.  -lyd,  en.  ^„for- 
søgt af  Nogle."  VSO.;  sprogv.,  fon.)  et  ords 
(i  ssgr.  som  Stammeudlyd  olgn.  ogs.  en  ord- 
stammes, en  stavelses)  sidste  lyd;  ogs.  om  en 
sætnings  slutning  (sidste  lyd  ell.  ord;  jf.  Sal. 
IX.422)  ell.  (i  forb.  i  udlydj  om  en  saadan 
stilling  i  ell.  del  af  et  ord  (en  lydgruppe,  en 
sætning):  udlydsstilling.  Madv.KS.132.  Vilh 
Thoms.GS.26.  Jesp.MFon.^21.  \\  hertil  ssgr. 
som  Udlyds-konsonant  (Brøndum- Nielsen. 
OG.II.357.III.143),  -stilling,  -vokal  ofl. 
-lyde,  V.  [-|ly'5a]  part.  udlydende  brugt 
som  adj.,  (sprogv.,  fon.)  især  om  (enkelt) 
sproglyd  (udlydskonsonant,  -vokal):  som  dan- 
ner udlyd,  staar  i  udlyd,  bortkasteisen  af  den 
udlydende  selvlyd  er  betinget  af,  at  rod- 
stavelsen er  lang.  VilhThoms.  GS.  25.  Brøn- 
dum-N ielsen.GG. 1. 306.  II  ogs.  om  (del  af)  en 
ordform:  som  har  udlyd  af  en  vis  (angiven) 
art.  en  vokalisk  udlydende  Afledningsendelse, 
smst.III.143.  -lyne,  v.  [-ilyJna]  (sj.,  højtid.) 
udsende  (ligesom)  i  form  af  lyn.  ♦Friderich 
og  Carl  (o:  Fr.  IV  og  Karl  XII)  udlynet 
deres  vreede  |  Udi  en  torden  strid.  Saml 
DanskeVers.^III.186.  selv  fra  Videnskaber- 
nes og  Kunsternes  Templer  udlynedes  Ban- 
straaler  mod  alle  (tilhængere  af  læren  om) 
Magnetismen.  Kluge.  Den  dyriske  Magnetisme. 
(overs.l817).10.  -lyse,  v.  [-|ly?s8]  vbs.  -ning 
(VSO.).  (ænyd.  glda.  udlyse,  -liuse,  kundgøre, 
forbyde  ved  kundgørelse  olgn.)  I)  (sj.)  til  lyse 
(l-)2(3):  lyse  ud.  Han  blev  udlyst  af  Stuen. 


VSO.  2)  (Q),  nu  sj.)  til  lyse  8(4-5):  fremlyse 
(1);  i  forb.  m.  præp.  af.  2.1)  f;/.  fremlyse  l.i ; 
med  overgang  til  bet.  2.2)  om  indre  egenskab, 
følelse  olgn.:  lyse  (3.4)  ud  (af).  *  Uskyld  og 
Oprigtighed  |  Udlyser  her  af  Øiets  Blaa. 
Oehl.  Helge.  (1814).  158.  Hvad  betyder  den 
Vildhed,  som  udlyser  af  Deres  Ord  og  kd- 
iæTd.Oylb.IV320.  2.2)  O/- fremlyse  1.2^  om 
mening,  sandhed,  faktiske  forhold:  lyse  (3.5) 

10  frem  ell.  ud  (af).  Udlyser  ikke  denne  Mening 
af  alle  hans  Ord  og  Sange?  Gylb.IV 242.  At 
jeg  ikke  skriver  til  Dem  ,  .  af  tør  Pligt, 
dette  udlyser  dog  vist  af  mine  Breve  og 
trænger  ikke  til  at  f orsikkres.  i^rwIirei6.B./. 
50.  AHude.Danehoffet.(1893).21.  3)  til  lyse 
8-9,  som  udtryk  for  (offentlig)  bekendtgørelse. 
en  almindelig  Fred  udlystes  over  hele  Riget. 
Allen.I.192.  \\  især  (jf.  lyse  ud  u.  lyse  9;  nu 
navnlig  dial.)  i  udtr.  der  er  udlyst  olgn., 

20  der  er  lyst  (til  ægteskab)  for  sidste  gang. 
der  var  udlyst  for  dennem  til  Egteskab. 
Cit.l738.(AarbKbhAmt.l922.100).  der  skulde 
være  udlyst  for  de  unge  Folk  inden  Novem- 
ber, for  at  de  kunde  blive  gifte,  saasnart 
hun  havde  Vidtient.AntNiels.FL.il. 62.  Rasm 
Hans.  M.  II.  6.   Gravl.S.44.    UfF.    jf.  Feilb. 

0  -lyst,  en.  lyst  (trang)  til  at  komme  ud 
(bort  fra  hjemmet  olgn.);  udlængsel.  Tidens 
Krav.^yi2l897.1.sp.6.  Hans  Udlyst  næredes 

30  af  hans  Trang  til  at  spille  Komedie.  E Chri- 
stians. NT. 291.  -lytte,  V.  ((3,  1.  br.)  op- 
fatte, komme  til  erkendelse  af,  udforske  ved 
at  lytte  (2.4);  lytte  sig  til.  *Min  Speider  skal 

1  Udlytte  Mængdens  Yin.  Boye. PS. 1 1.70.  jeg 
(vil)  bestandig  opspore  det  Musikalske  udaf 
Ideen,  Situationen  (0:  i  Mozarts  „Don  Juan") 
.  .  udlytte  det.  Kierk.1. 68. 

IJdlæg,    et  ell.   (dial.)    en    (jf.  Feilb.; 
spec.    i    bet.  2.2:    Begtr.Fyen.690.   LollO.). 

40  ['u8|læ'gf]  (dial.  Udlægge  (en),  i  bet.  2.2: 
Cit.l760.(Vider.III.456;  fra  Lolland).  Loll 
Gr.43.108.  UfF.).  flt.  d.  s.  ell.  (nu  ikke  i 
rigsspr.)  -ger  (DL.5 — 7 — 7.  Nørreg.Privatr. 
II 1. 327).  (ænyd.  d.  s.;  vbs.  til  II.  udlægge 
ell.  lægge  ud)  det  at  udlægge  (noget)  ell. 
(konkr.)  noget,  som  udlægges  (jf.  Udlæg- 
ning;. 

I)  ((3  ell.fagl.)  til  II.  udlægge  1.  I.l)  til 
II.  udlægge  1.1 ;    saaledes   (konkr.)   om  ud- 

50  lagt  (portion  af)  rottegift  olgn.  Udlægene 
blive  jævnligt  eftersete,  og  naar  de  ikke 
længere  fortæres,  fjernes  Kasser  eller  Rør 
med  den  tilbageværende  Gift.  SundhedsKoll 
Forh.1895.246.  \\  (jf.  Udlægning  l.i ;  1.  br.) 
om  det  at  lægge  (II. 46.9)  ud  fra  en  havn  olgn. 
Alt  (maa  være)  kant  og  klart,  inden  jeg 
lader  blæse  til  Ud-Læg.  Orundtv.Snorre.il. 49. 
1.2)  (landbr.,  dial.)  til  II.  udlægge  1.2.  || 
(lag  af)  korn,  der  til  tærskning  lægges 

60  ud  over  lo  gid  v  et.  Moth.L99.  Hubertz.Ærø. 
(1834). 254.  MDL.  saa  tarsk  han  løs  .  .  Han 
smed  det  ene  Udlæg  ud  efter  det  andet. 
SvGrundtv.FÆ.II.56.  Bregend.HB.19.  Halle- 
by.115.  Feilb.   UfF.   \\   (til  dels  til   bet.  2.2, 


Udlæs 


II.  udlægge  2.b)  om  et  jordstykkes  tilsaa- 
ning  med  (udlægs)frø  (græsfrø,  kløver, 
lucerne  olgn.);  og  s.  (konkr.;  til  dels  som  for- 
kortelse af  ssgr.  Udlægs-frø,  -kløver  olgn.) 
om  det  saaledes  anvendte  (udlægs)frø  ell. 
den  heraf  udviklede  afgrøde.  Gradet  Byg,  hvis 
korte  Væksttid  bedst  tillader  Udlæg  med 
passende  Giæsartei.LandmB.I.SéS.  At  have 
Udlæg  af  Kløver  eller  Lucerne  i  Hveden 
gaar  ikke  a.n.NaturensY.1920.87.  UfF.  1.3) 
til  II.  udlægge  l.i  og  1.8 ;  med  overgang  til 
at  letegrie  en  afstand,  et  maal  olgn.  ||  (fagl.) 
det  at  føre  et  dige  efter  et  digebrud  i  en  hue 
udad  (mod  havet),  uden  om  brudstedet  og  den 
der  dannede  fordybning.  TeknLeks.II.243. 
II  (jf.  Udlægning  1.4  slutn.)  0  en  kran(ud- 
lægger)s  bevægelse  ell.  spændvidde  (radius). 
Scheller.MarO.  \\  (jf.  II.  udlægge  1.3 ;  jæg.) 
den  største  vandret  maalte  afstand  mel- 
lem stængerne  paa  et  gevir.  DJagtleks. 
1327. 

2)  til  IL  udlægge  2.  2.1)  (jf.  Udlag;  især 
O  ell.  Y)  til  II.  udlægge  2.i:  udbetaling 
(udredning)  af  et  vist  beløb;  især:  foreløbig, 
midlertidig,  navnlig:  paa  en  andens  vegne 
udbetalt  beløb;  i  forb.  som  udlæg  til  porto, 
diverse  ell.  kontante  udlæg,  faa  sit  udlæg 
dækket  ofl.  (Ludv.),  især  tidligere:  gøre 
udlæg  (Holb.DH.II.35.  Oversk.Com.III.174. 
Arup.H.30),  ogs.:  gøre  (et)  udlæg  for 
(Holb.UHH.Prol.lsc)  ell.  af  (Oversk.Com. 
1.222)  et  beløb  ell.  (mindre  br.)  staa  i 
udlæg  for  (o:  p.  gr.  af  udlæg  staa  i  for- 
skud for)  et  beløb  (ORung.PS.134).  Moth. 
L99.  En  halv  Louisdor  til  hver  i  Drikke- 
penge. Dersom  du  ikke  har  nok,  saa  giør 
Udlægget  saa  længe  (o:  foreløbig).  Skuesp. 
XI.339.  af  min  Løn  (vil  jeg)  efterhaanden 
tilbagebetale  Dem  Deres  store  Udlæg.  Hrz. 
III. 265.  Hvor  hjælpsom  De  end  er,  vær 
alligevel  ikke  for  ivrig  efter  at  tilbyde  at 
lægge  ud  .  .  lad  de  Andre  om  Udlægget. 
EOad.TT.60.  ||  (tidligere)  spec.  (med  overgang 
til  bet.  2.s)  om  fyldestgørende  betaling, 
fyldestgørelse  af  en  (kreditors)  gælds- 
fordring, (kirkepatronerne  skal)  udgive  saa- 
danne  Penge,  efter  som  Kirkerne  af  Alders 
Tid  udgivet  have,  med  mindre  de  kunde  be- 
vise, at  derfor  tilforn  er  skeet  fyldist  og  Ud- 
læg. Z)L.2 — 22 — 51.  Arvingerne  (maa)  giøre 
een  hver  Creditori  .  .  Udlæg  af  Boen  for 
hvis  (o:  hvad)  hånd  bevisligen  og  billigen 
ioiåxQx.smst.5~2—14.  naar  alle  Creditorerne 
have  faaet  fuldkommen  Udlæg  for  deris  'Eox- 
åiinger.  smst.5— 14—44.  2.2)  til  II.  udlægge 
2.3.  en  Formindskelse  af  (bøndergaardenes) 
Hartkorn  (er)  fremkaldt  ved  Udstykning  og 
Udlæg  af  „Ruse'\LandmB.I.244.  \\  især  (jf. 
bet.  1.2  slutn.;  landbr.,  dial.)  om  (et  jord- 
stykkes henliggen  som)  græs-  ell.  brak- 
mark, udlægsmark.  Romerne  lode  nogle 
af  deres  Jorder,  især  hvor  Jorden  var  leret, 
vexelviis  ligge  i  Udlæg  .  .  Brak  var  til  den 
Tid  meget  d.\muiåe\ig.Begtr.(PhysBibl.XXIY 


udlægge 


524 


151).  Man  sørger  .  .  under  Korndyrkningen 
for  at  Græsrødderne  ikke  ganske  udryddes, 
paa  det  at  Marken  ved  Udlægget  dessnarere 
kan  faae  Græsskiold.  Oh*/s.iV?/Oec./.49.  Ung- 
qvæget  gaaer  paa  IJdXæg&t.JHSmidth.Ords. 
168.  Et  forhen  knollet  Hedekjær  .  .  er  ved 
Opdyrkning  og  Udlæg  blevet  til  god  Eng. 
JHLars.HA.1.79.  Feilb.  LollO.  UfF.  2.3)  (jf. 
bet.  2.1  og  Indførsel  4;  jur.)  til  II.  udlægge 

10  2.4:  lovmæssig  fyldestgørelse  af  en 
kreditors  (en  domhavers)  krav  (ved 
eksekution  i  domfældtes  formue);  ekseku- 
tion; især  i  udtryk  for,  at  (en  kreditor  gen- 
nem) rettens  repræsentant  (kongens  foged) 
foretager  en  saadan  eksekution,  i  forb.  som 
gøre,  foretage  udlæg  hos  (en),  i  (et 
bo)  olgn.  (Stuck.III.475.  Ludv.  LovNr.90^yt 
1916. §509);  ogs.  om  debitor  (den  domfældte), 
der  yder  denne  fyldestgørelse:  gøre   udlæg 

2o(DL.5—6—9.  Lassen.S0.831).  da  skal  (o: 
skal  der  til)  Fogden  .  .  ske  Udlæg  efter 
J)ommeJX.DL.l—24—l7.  *Saa  fremt  Hans 
.  .  ey  skal  derfor  Udleg  tage  |  Og  giøre  sig 
betalt  i  deris  Boe  og  Gods. Schandrup.Tl^. 
Lov  om  Udpantning  og  Udlæg  uden  Grund- 
lag af  Dom  eller  Forlig. LovNr.36**/,1873. 
Fogeden  .  .  giver  Domhaveren  Udlæg  til 
Forauktionering  i  Domfældtes  rørlige  eller 
urørlige  Gods. LovNr.90^yil916. §503.  JurO. 

30  (1934).39.  II  ogs.  d.  s.  s.  Arve-,  Skifteudlæg. 
LovNr.l55*ynl874.§47. 
3)  se  Uleg. 

Udlæg-,  i  ssgr.  se  Udlægs-. 
I.  Udlægge,  en.  se  Udlæg. 
IL  adlsegge,  v.  [iu6|læga]  præt.  ud- 
lagde; part.  udlagt,  vbs.  -else  (s.  d.),  -ning 
(s.  d.),  jf.  Udlæg.  {ænyd.  glda.  d.  s.,  jf.  æda. 
ut  læggæ,  udlevere,  udrede;  til  dels  efter  mnt. 
utleggen,  hty.  auslegen ;  jf.  lægge  ud  u.  IL 

40  lægge  46) 

I)  (o  ell.  fagl.)  som  udtryk  for  at  bringe 
noget  til  at  ligge  paa  et  (andet)  særligt  sted, 
paa  en  særlig  maade.  (om  sammenblanding 
med  (ud)ligge  se  u.  udligge  2;  jf.  ndf.  bet. 
1.4^.  I.l)  i  al  alm.:  lægge  (II.46.i)  ud. 
her  (o:  i  et  kroværelse)  giorde  jeg  mig  ret 
tilgode  .  .  med  at  udpakke  min  Vadsæk, 
udlægge  Skidentøi  etc.  Høyen.Breve.93.  Lær- 
redet (bliver)  banket  .  .  vredet,  udlagt  (o: 

50  paa  bleg),  tørret.  Manufact.(1872). 239.  over 
det  endnu  aabne  Stykke  (af  en  ufuldført  bro) 
er  udlagt  en  Træbro,  over  hvilken  Adgan- 
gen til  Broen  sker.  JernbaneT.^^/il934.8.sp.4. 
Il  spec.  (^,  fisk.)  som  udtryk  for,  at  far- 
tøjer, sømærker,  kabler,  miner,  fiskeredskaber 
olgn.  anbringes  (paa  deres  sted)  ude  paa  ell. 
i  vandet  (havet,  strømmen);  ogs.  (mods.  ind- 
lægge 1.2 j  med  fartøjet  som  subj.:  sejle  ud. 
Galioten   Jægeren   udlagde   igennem   Bom- 

60  men  paa  Københavns  Red.  Jens  Sør.  II.  18. 
SøkrigsA.(1752).§232  (se  m.  indlægge  1.2/  sine 
Gjeddekroge  .  .  havde  (han)  udlagt  i  Vold- 
graven. ThomLa.DelyseNætter.(  1875). 102.  at 
udlægge  et  Skib,  er  at  sejle,  varpe  eller  bug- 


626 


udlægge 


adlægge 


526 


sere  det  ud  af  Håwnen.Tuaxn. Søfart. 472. 
Sædvanlig  modtager  Chefen  gennem  „Kund- 
gørelse for  Søværnet"  Ordre  til  efter  Kom- 
mandoens Hejsning  at  udlægge  Skibet.  Bar- 
denfl.Søm.II.207.  Udlægge  Torpedoer,  Tøn- 
der . .  et  Fyrskib  .  .  et  Telegraf  kabel.  Scheller. 
MarO.  Valentin  (havde)  altid  sin  Ruse  ud- 
lagt foran  Dæmningen.  GyrLemche. S. II. 12. 
1.2)  lægge  noget  udbredt  over  en  flade; 
brede  noget  ud,  saa  at  det  dækker  ell.  ligger  lo 
spredt  over  en  flade.  Kortene  udlægges  paa 
Bordet  i  en  lang  ^ække.Legeb.I.c.iO.  en 
Blanding,  der  udlagt  giver  en  udmærket 
Gulvbelægning  for  Varerum.  5^5.2936.225. 
Asfaltbeton  .  .  udlægges  i  varm  Tilstand. 
GyldendLeks.94.  ||  (fagl.)  m.  obj.,  der  betegner 
den  dækkede  flade.  For  at  hindre  Hesten  i 
at  bide  og  gnave  i  Trækrybberne,  udlægges 
Bunden  med  Muursteen.PWBaHe.jB.26.  de 
elegante  Caminer,  udlagte  med  blankt,  po-  20 
leret  Messing.  Piøj/ew. £. 22.  1.3)  gøre  vi- 
dere, rummeligere;  give  større  omfang, 
større  afstand  mellem  de  forsk,  dele;  lægge 
(II.46.5)  ud.  udlægge  Klæder.  vAph.  (1759). 
jf.  bet.  2.3 :  Kongen  (tænkte)  paa  Kiøbenhafn 
baade  vildere  at  udlegge,  saa  og  Hafnen 
at  toihedTe.Slange.ChrIY392.  jf.bet.1.2:  en 
Mythe,  der  .  .  udlægger  Cirkelen  i  en  lige 
Linie.  Kierk.IY304.  \\  nu  spec.  (0)  m.  h.  t. 
en  sav(s  tænder).  Haandgern.30.  Tømrerarb.  30 
364.  ||  (jf.  lægge  sig  ud  u.  II.  lægge  46.5 ; 
nu  dial.)  part.  udlagt  brugt  som  adj.,  om 
levende  væsen:  svær(ere);  velnæret;  ved  godt 
huld.  Moth.L102.  UfF.  iA)(sj.)  til  II.  lægge 
6.2:  have  udlagt,  have  tilendebragt  æglæg- 
ningen. PolPhysMag.II.379. 

2)  med  videre  (uegl.)  anv.,  som  udtryk  for, 
at  noget  overføres  til  et  andet  sted,  en  anden 
tilstand,  et  andet  ejendomsforhold  olgn.  2.1) 
(jf.  II.  lægge  (ud)  46.7^  m.  h.  t.  pengebeløb:  40 
betale,  udrede,  nu  spec:  paa  en  andens 
vegne,  til  senere  refundering;  lægge  ud.  Bø- 
der skulle  paa  det  Stæd,  som  dømt  er, 
udleggis  og  betalis.  DL.  i — 24—3.  han  (tog) 
to  Penge  .  .  gav  Verten  dem,  og  sagde  til 
ham:  røgte  ham  (0:  den  syge),  og  hvad  du 
udlegger  (1907:  lægger  ud)  mere,  vil  jeg 
betale  dig.  Luc.10.35.  Item  skyldig  til  Richert 
for  fem  Aars  Løn,  Kostpenge,  Husleje,  ud- 
lagte Penge,  &  cætera.  374  Rdlr.  3  j/"  9  p.  50 
Kom  Grønneg. 1 1 1. 64.  (han)  spurgte  .  .  hvad 
han  havde  udlagt  for  ha.m.  Hauch.GM.90. 
Paa  Lørdag  skulde  hun  faa  sine  udlagte 
Skillinger  igen. AndNx.PE.II.249.  Billetsæl- 
geren . .  skal  udlægge  Beløbet  af  egen  Lomme. 
VorStand.l938.331.sp.l.  2.3)  (jf.  II.  lægge 
(ud)  46.8;  sj.)  m.  h.  t.  slag,  tugtelse:  lange 
ud;  give.  det  (var)  Sædvane  i  Toulouse 
offentlig  at  give  en  Jøde  en  Ørefigen  paa 
Paaskedag  .  .  Hugues  .  .  udlagde  Jøden  eo 
Ørefigenen  med  en  saadan  Kraft,  at  han 
knuste  hans  E.oved.Schand.RP.590.  et  efter- 
trykkelig udlagt  ØTe&gen.sa.B8.6.  jf.:  Han 
fik  sine  udlagte   Prygl.  CoHO.    2.3)    (jf.  II. 


je  (ud)  46.6;  især  CJ,  jur.,  emb.)  m.h.t. 
areal:  lægge  ud  til  en  vis  brug.  (ofte  i  forb.  m. 
præp.  til).  Ved  enhver  Gaard  er  .  .  to  Tøn- 
der Land  udlagt  til  Køkkenhave.  Molb.Bf S. 
1.173.  MøllH.1.244.  De  talte  om  alle  Mar- 
tens' Foretagender,  om  Køb  og  Salg  og  ud- 
lagte Byggegrunde.  Ban^.iS.^y.  JurFormular- 
bog.^343.  Følgende  Vejstrækninger  udlægges 
som  Hovedfærdselsaarer  og  betegnes  „  Ho  ved- 
ve  je".BeA;.iVr.  74  "/a  2937.^2,1 .  spec.  (jf.  Ud- 
læg 2.2^  i  forb.  udlægge  til  græs  olgn.: 
Jorden  udlægges  til  Hvile.  Olufs.NyOec.I.184. 
Tidslerne  .  .  bedækkede  den  efter  Rug  ud- 
lagte Græsmark.  Rawert  &  Garlieb.  Bornholm. 
(1819).100.  den  største  Deel  af  Haven  (var) 
udlagt  til  Gvæs.Blich.  (1920).  VIII.  44.  at 
udlægge  med  Græs.  LandmB.1. 339.  \\  (med 
overgang  til  bet.  2.4^  som  udtryk  for  (ret- 
mæssig) tildeling  (spec:  af  et  vist  udmaalt 
areal),  fornævnte  Provincier  vare  ham  ud- 
lagde af  hans  Broder  Kong  Friderik  til 
Vederlag  for  sin  Fædrene  Arv  udi  Holsten. 
Holb.DH.II.425.  Grevskabet  paatog  sig  .  . 
at  opføre  en  ny  Præstegaard,  og  til  samme  at 
udlægge  en  Bondegaards  Jorder.  Mynst.Vis. 
1.133.  laar  faaer  nu  hvert  gift  Par  (0: 
fabriksarbejdere)  udlagt  sin  lille  Havelod. 
Goldschm.Hjl.  III.  170.  DanmRigHist.  II.  93. 
2.4)  (jf.  bet.  2.8  slutn.;  især  jur.)  m.  h.  t.  ejen- 
dele, spec  et  bo(s  midler):  tillægge,  tildele 
(som  ejendom);  især  (nu  navnlig  i  pass.) 
som  udtryk  for  at  gøre  udlæg  (2.3),  dels  om 
debitor  (den  domfældte),  der  under  eksekutions- 
forretningen  fyldestgør  kreditor  (domhaveren) 
ved  at  overdrage  ham  visse  ejendele,  dels  (nu 
kun)  om  rettens  repræsentant  (kongens  foged), 
der  (ved  eksekution)  skaffer  kreditor  lov- 
mæssig fyldestgørelse  (idet  der  gives  ham 
panteret  i  godset  med  ret  til  at  lade  det  bort- 
sælge ved  tvangsauktion).  Stampe.II.357.  (vil 
De)  anviise  mig  noget,  hvori  jeg  kan  ud- 
lægge Fordringen,  siden  der  ikke  er  Penge 
ved  lla,a,nden?  Falsen.D.85.  hvis  det  ende- 
lige Bud  ikke  oversteg  28,000,  da  var  det 
sandsynligt,  at  Auktionsrekvirenten  frafaldt 
Hammerslag,  og  begj ærede  sig  Ejendom- 
men udlagt  som  ufyldestgjort  Panthaver. 7aA; 
Knu.S.90.  Bortsalg  af  udlagt  Løsøre.  Instr. 
Nr.98*/*1937.III.§1.  \\  m.h.t.  arve-,  skifte- 
udlæg, enhver  af  de  andre  Arvinger  have 
Ret  til  at  faa  sin  Arvelod  udlagt  i  Boets 
Løsøregenstande.  VortHj. 111,3. 151.  JurFor- 
mularbog.^140.  2.5)  (jf.  II.  lægge  (ud)  46.4 ; 
nu  O,  1.  br.)  m.  h.  t.  en  person:  lægge  ud. 
En,  som  til  Rytter  er  udlagt.  ikfjB.i742.52S. 
spec.  (jf.  II.  sætte  65.1^  med  forestilling  om, 
at  vedk.  overlades  til  en  uvis  skæbne  (som 
hittebarn  olgn.).  der  hånd  (0:  Moses)  var 
udlagt  (1819:  udsat^,  tog  Pharaos  daatter 
ham  o^.ApG.7.21(Chr.VI).  Alle  Byens  kloge 
Madammer  slog  sig  sammen  for  at  udfinde, 
hvem  der  kunde  have  udlagt  (hitte-)'Ba,rnet. 
Bergs.Hvh.41.  \\  som  udtryk  for,  at  en  person 
bringes  i  et  fjendtligt  forhold  til  andre, 


627 


ndlæcee 


Udlæggelse 


528 


idet  disse  bryder  (forbindelsen)  med  ham,  for- 
viser ham  af  deres  kreds  olgn.  *Hin  rige 
Markgreve  vil  jeg  gæste,  |  enddog  jeg  er 
udlagt  baade  af  Venner  og  Frænder.  Z)i^t7. 
II. nr. 18.1.  fra  det  Øieblik  af  (o:  saa  snart) 
Skiebnen  udlagde  ham  med  det  nu  her- 
skende (parti).  Bagges.L.I.XXV. 

3)  {til  dels  efter  lat.  exponere  (egl.:  stille, 
sætte,  lægge  ud  ell.  frem),  explicare  (egl.: 
folde,  lægge  ud  ell.  frem);  jf.  II.  lægge  (ud)  lio 
46.3)  overf.,  som  udtryk  for  en  i  ord  udtrykt 
bestemmelse  ell.  forklaring.  3.1)  udpege,  an- 
give en  som  havende  en  vis  egenskab,  som 
værende  noget  (den  rette  vedkommende, 
spec:  den  skyldige);  ofte  med  nærmere  be- 
stemmelse ved  som  olgn.  da  skal  Herrets- 
fogden  dem  alle  tiltale  .  .  til  saa  længe  de 
dem  udlegge,  som  det  giort  have.DL.5 — 10 — 
47.  Dronningen  føyede  da  strax  Anstalt 
til  at  arrestere  de  udlagde  YeisoneT.  Holb.  20 
Heltind.II.199.  Mall.SgH.370.  (man)  vil  ud- 
lægge mig  som  Forfatter  (0:  af  en  række 
artikler).  Kierk.  XIII.  399.  Da  en  Boplads- 
fælle bliver  syg,  udlægger  han  en  anden 
Aandemaner  som  Biæleianer. KnudRasm.MS. 
1.366.  II  nu  især  (navnlig  jur.,  emb.)  i  udtr. 
udlægge  (en)  som  (ell.  for,  til^  (barne)- 
fader,  se  Barnefader  og  Fader  1.  ogs.  i  sa. 
bet.  abs.:  udlægge  (en).  Fruens  Pige  har 
bekommet  sig  en  liden  Søn.  Hun  har  udlagt  30 
en  Kniplingskræmmer.  Blich.  (1920). VII.  26. 
ErlKrist.K.27.  3.2)  (især  ts)  m.  h.  t.  en  per- 
sons adfærd,  handlemaade  olgn.:  (opfatte 
og)  forklare,  (ud)  ty  de  paa  en  vis  maade; 
lægge  en  vis  mening,  betydning  i  noget; 
i  forb.  som  udlægge  noget  ilde  (Prahl.AH. 
IV.lll.  Rask.Br.1.4),  i  en  ond,  en  god  me- 
ning (I.3),  i  (den)  bedste  mening  (Katek. 
(1909).§38),  til  det  bedste  (MO.^),  det 
værste  (smst.  Schand.8B.136),  udlægge  40 
noget  som  hovmod,  kejtethed  osv.,  (tid- 
ligere) ogs.  udlægge  en  noget  til  hovmod 
osv.  (Holb.DH.I.415.  Oehl.F.(  1816). 201.  sa. 
ØS. (1841). 37).  (kræmmeren)  gav  mig  et 
Ørefigen  .  .  som  jeg  kunde  udtolke  at  det 
skulde  hede:  Hils  dit  bedragerske  Herskab! 
Siden  tog  han  min  Hat  fra  mig,  hvilket  jeg 
udlagde  saaledes:  Betal  først  hvad  du  er 
skyldig.  Holb.DR.III.2.  (hun)  afslog  .  .  i 
lang  Tid  alle  (ægteskabs-)Tilhnd  (for  ikke)  50 
at  skilles  fra  sin  Frue.  Denne  Handlemaade 
blev  imidlertid  udlagt  som  Stolthed  af  hen- 
de. Hauch.  S  R.  1 1. 227.  Lieutenanten  udlagte 
(2.udg.(  1852). 326:  udlagde;  denne  Nuance  i 
Tonen  til  sin  Fordel  og  svarede:  „Jeg  (kunde) 
ikke  nægte  mig  den  Glæde  at  spørge  til 
Deres  Be&ndende.''  Goldschm.  EJ.  329.  (dit) 
Spørgsmaal  (i  et  brev)  kræver  et  Svar  .  .  for 
at  du  ikke  skal  udlægge  min  Tavshed  som 
en  stiltiende  Indrømmelse.  Pon<.LP.7i/.i27.  e'o 
spurgte  man  Ilden  om  man  maatte  tage 
en  Bid  sagde  den  Ingenting,  hvilket  man 
udlagde  for  Ja,.JVJens.TL.165.  3.3)  (især 
højtid.,  relig.)   m.  h.  t.  ord,   beretning,   tekst- 


( stykke),  ogs.  drøm,  varsel  olgn.:  forklare 
(spec.  med  redegørelse  for  de  enkelte  leds  be- 
tydning (i  helheden),  paa  en  detailleret,  grun- 
dig maade);  fortolke;  (ud)  ty  de.  de  (skal) 
forfare,  hvorledis  Præsten  prædiker,  udleg- 
ger  Børnelærdommen.  Z)L.2 — 16 — 3.  i  Een- 
rum  udlagde  han  sine  Disciple  det  altsam- 
men, ilfarc.4.34.  *hendis  Liige  ej  var  at  ud- 
legge Drømme.  Holb.  Paars.  236.  Hvorledes 
dette  Varsel  skal  udlægges,  maa  Tiden  lære. 
Molb.Dagb.157.  Disse  Gaader  ere  vanskelige 
.  .  og  kunne  vel  udlægges  paa  flere  Maader. 
Hauch.TVI.78.  »Skriftens  Ord  .  .  skal  ud- 
lægges, I  Skal  af  Præsterne  forklares.  Paiilf. 
ND.198.  CKoch.JL.308.  (spøg.:)  Hvor  man 
var  begyndt,  maatte  man  fortsætte  —  „har 
man  sagt  Kaffe,  maa  man  ogsaa  sige  Cog- 
nac," udlagde  L.  det.  Jac  Paludan. UR.  239. 
II  spec.  m.  h.  t.  (et  enkelt)  ords  betydning 
(i  henhold  til  en  vis  (gældende,  fastslaaet) 
tolkning).  I  at  udlegge  de  Tydske  Navne,  er 
Author  ey  saa  aldelis  lykkelig.  LTid.1725.412. 
Rabbi  udlægges  (0:  betyder)  Masster.  Høysg, 
S. 40.  Fæt  . .  udlægges  her  (0:  i  det  u.  I.  Fæt 
anførte  ordspr.)  af  Peder  Syv  som  et  „laad- 
dent  SkarW.HøjskBl. 1898.495.  navnlig  (efter 
Matih.27 .33  ofl.;  ogs.  anv.  spøg.)  i  forb.  det 
er  udlagt,  ofe<  betyder  (if.  gældende  tolkning). 
de  kom  til  et  Sted,  kaldet  Golgatha,  det  er 
udlagt:  E.ovedipsinde-Sted.Matth.27.33.  smst. 
1.23.  Se  nu  er  Brandes  en  Mand,  det  er 
udlagt:  han  elsker  Sandhed.  JFJews.D.i25. 
„Ejder"  er  udlagt  „'H.a\dør"'.JohsBrøndst. 
VK.124. 

Udlægge-,  i  ssgr.  (jf.  Udlægger-,  Ud- 
lægnings-, Udlægs-;  fagl.)  af  II.  udlægge 
1(1).  -apparat,  et.  (bogtr.;  jf.  Udlægger- 
bord,  -pind;.  TypogrOrd.116. 

Udlæggelse,  en.  fit. -t.  {ænyd.d.s.; 
jf.  Udlægning)  vbs.  til  II.  udlægge;  spec.  m. 
flg.  anv.:  I)  (1.  br.)  til  II.  udlægge  2(8-4). 
Stadens  Udlæggelse  som  Patrimonium  for 
Kong  Abel  PEdvFriis.S. 36.  Udlæggelse  af 
et  Stykke  af  Fællesj orden  til  Missionshuset. 
ErlKrist.K.131.  2)  til  bet.  3.  2.1)  (især  jur., 
emb.)  til  II.  udlægge  3.1  (slutn.).  falsk  Ud- 
læggelse af  Barnefader. /Sa?.*F/J.72<?.  Disse 
udlæggelser  kan  (ikke)  altid  anses  for  paa- 
Me\ige.HistTidsskr.llR.I.302.  2.2)  (o,  især 
højtid.,  relig.)  til  II.  udlægge  3.(2-)3,  spec.  om 
forklaring,  fortolkning,  udtydning  af  en  (bi- 
belsk) tekst;  udlægning;  ofte  i  forb.  m.  af 
ell.  (nu  næppe  br.)  paa  (LT id. 17 37. 37 9. 
Høysg.S.201)  ell.  (objektiv)  gen.  Gideon  hørte 
Fortællingen  og  Udlæggelsen  (1931:  Tyd- 
ning; af  Drømmen.  Dom.  7.  i5.  lCor.14.26 
(1907:  Udlægning;.  Skriftens  grundige  Ud- 
leggelse.  LTid.  1755. 101.  Mynst.Betr.II.80. 
Kierk.X.234.  pludselig  tænkte  hun  paa  en 
af  Konfessionarius'  Prædikener.  Udlæggel- 
sen havde  været  om  Troskaben  og  Dag- 
værket. Pan^.L.37S.  jf.  II.  udlægge  3.2:  en 
mere  æventyrlig  udlæggelse  af  dette  for- 
hold. AOlr.DH. 1. 154. 


529 


lldlcesgemaskine 


Vdlægning 


680 


Udlaei^ge-iiiaskine,  en.  Fra  Kabel- 
tankene i  Skibet  føres  Kablet  .  .  op  til  en 
Udlæggemaskine  og  derfra  over  en  uden- 
bords befæstet  Rulle  ned  i  Vandet.  Op/B.' 
111,2.91. 

Udlægger,  en.  [Iu5|læg8r]  flt.  -e.  {ænyd. 
udlægger(e),  sv.  utlåggare,  no.  utlegger;  til 
dels  fra  mnt.  utlegger;  jf.  Udligger) 

1)  (jf.  bet.  2;  især  fagl.)  til  II.  udlægge 
l(l-3).  I.l)  til  II.  udlægge  1.1-2,  om  person 
ell.  ting  (redskab),  der  lægger  noget  ud;  jf. 
Mineudlægger.  ||  (jf.  Udlægger-bord,  -pind 
ofl.;  bogtr.)  om  redskab  (indretning),  der  læg- 
ger de  trykte  ark  ud  (paa  udlæg  gerbor  det). 
TypogrOrd.116.  \\  (^  ell.  i  leg)  deltager, 
der  (i  rambus,  kabaler,  klinkspil,  boccia  olgn.) 
først  lægger  et  kort,  en  (klink) skilling 
ell.  kugle  ud;  ogs.  om  vedk.  kort  ell.  (klink)- 
skilling,  kugle.  Spillebog.(1900).91.  Legeb. 
I.a.38.  II  d.  s.  s.  Udlæggerbjørn.  SorøAmtstid. 
^''/il944.11.sp.5.  1.2)  til  II.  udlægge  1.3,  spec. 
(0)  ^-  s.  s.  Savudlægger  (jf.  Udlæggertangj. 
Patentudlægger,  til  ^&\e.PolitiE.Kosterbl.^^/\o 
1924.2.sp.2. 

2)  (til  II.  udlægge  1 ,  som  sideform  til  Ud- 
ligger 1  og  2.i)  om  hvad  der  lægges  ud  ell. 
ligger  ud  (ell.  ude)  fra  noget  olgn.  2.1)  (jf. 
Udligger  1;  fagl.)  en  ud  fra  ell.  ud(e)  til 
siden  for  en  ting  liggende  (skraa  ell.  vandret) 
stang,  bjælke,  bom.  \\  (især  foræld.)  en  fra 
den  øvre  del  af  en  bygning  udgaaende  bjælke 
med  hejseværk.  Udlæggere  af  Træ  tillades, 
naar  .  .  Udlæggeren  er  i  Brug  til  Varers  Op- 
eller Nedhidsning.PL"/3  2796.^3.  Politiven- 
nen. 1801. 2368.  MO.  V80.  EMatthiess.KG. 
62.  II  -<3>  (løst)  bovspryd  (paa  ro-  ell.  mindre 
sejlfartøj).  Robinson.!. 16.  Funch. MarO.II. 
144.  IdrætsB.I.380.  Esp.369.  ogs.  om  en  bom 
til  udspiling  af  et  sejl  ved  rumskøds  sejlads. 
Sal. XVII. 970.  8portsleks.II. 632.  \\  d.  s.  s. 
Kranudlægger  (-udligger).  DSB.Banebygn. 
96.  SkibsMask.272.  \\  udligger  paa  udligger- 
baad.  StBille.Gal.1.446.  \\  (væv.,  dial.)  træ- 
stang  (i  hver  side  af  en  væv),  hvorpaa  væver- 
bommen lægges  ud  (ved  slætning).  Rask.Fyn- 
skeBS.66.  UfF.  2.2)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
Udligger  2.i.  de  Svenske  Capitainer  og  Ud- 
læggere hafde  tilføyet  (den  danske  konges) 
Undersaatter  .  .  Vold  og  Overhst.  Slange. 
ChrIV.212.  nogle  faa  Skibe  og  Udlæggere 
(blev)  befalet  at  holde  sig  .  .  omkring  Øe- 
land  og  Ca,lmeiT.smst.323.  Reiser.III.331. 

3)  ( skol.-jarg.)  til  II.  udlægge  2.i :  lærer 
(paa  kostskole),  der  lægger  penge  ud  for 
eleverne,  udbetaler  deres  lommepenge  osv. 
HKaarsb.M.1.87.  Rosenkrantz.H.14.  ENeer- 
gård.8kolesprogetpåHerlufsholm.(1922).62. 

4)  (især  03,  relig.)  til  II.  udlægge  3.3:  per- 
son, der  udlægger  en  tekst,  en  drøm  olgn. 
(jf.  Tegnsudlægger^;  fortolker;  tyder  (I.l). 
ICor.  14.28.  Alcorans  Udlæggere.  Kyhn.PE. 
25.  dette  Guldhorns  Udlæggere.  (?ram. Breve. 
53.  som  allegorisk  Udlægger  har  han  gaaet 
i  Skole  .  .  hos  Stoikere.  FrNiels.KH.1.69. 

XXV.    Eentrykt  "/,  1949 


Udlægger-,  i  ssgr.  (jf.  Udlægge-,  Ud- 
lægnings-, Udlægs-;  fagl.)  saaledes  til  Ud- 
lægger 1.1,  fx.  i  betegnelser  for  (dele  af)  red- 
skaber til  udlægning  af  de  færdigtrykte  ark 
(i  en  bogtrykkerpresse),  som  Udlægger-bord 
(OpfB.*III.533),  -bænk  (Dengl.By.1928-29. 
54.  jf.  Udlægsbænk^,  -pind  (træpind,  der 
svinger  arket  ud  af  pressen.  TypogrOrd.116), 
-stav  (d.  s.  Bogtrykkeren.  1934.  Juli.  4.  sp. 2). 
10  II  til  Udlægger  J.i  slutn.:  Udlægger-bjørn 
(d.  s.  s.  Tørvebjørn  2.  BerlTid.ya942.M.13. 
sp.l).  II  til  Udlægger  1.2:  Udlægger-tang 
f'Udlæggertang  eller  Savudlægger.  TefcwLe^s. 
1.571.  jf.  Udlægge-  og  Udlægningstangj.  || 
til  Udlægger  2.i :  Udlægger-arm  (paa  vand- 
kran. DSB.Banebygn.  97.  TeknLeks.II.590). 
Udlægge -tang,  en.  (fagl.)  d.  s.  s. 
Udlæggertang.  Møbelsnedkeri.f  1937 J. 135. 
Udlægning,  en.  [iu&|lægneri]  flt.  -er 
20  (se  spec.  bet.  B).  (ænyd.  d.  s.;  jf.  Udlæg,  Ud- 
læggelse) vbs.  til  II.  udlægge;  spec.  m.  flg. 
anv.:  I)  (især  fagl.)  til  II.  udlægge  ].  I.l) 
til  II.  udlægge  l.i.  Udlægning  af  Rottegift. 
PolitiE.yi.1925. 3.  \\  (sport.)  om  en  fodbolds 
placering  fra  den  indre  til  den  ydre  del  af 
banen,  (fodboldspilleren)  havde  .  .  mange  .  . 
gode  Udlægninger. B.T.yel934.18.sp.2.  (maa- 
let  blev  scoret)  af  Wing  efter  Udlægning  fra 
Centreforward. Idrætsbladet.^^/il935.9.sp.4.  \\ 
30  ^  m.  h.  t.  sømærke,  kabel,  fartøj  osv.,  der 
lægges  ud  paa  ell.  i  vandet;  m.  h.  t.  far- 
tøj ogs.  (jf.  II.  lægge  46.9 J  om  udsejling 
fra  havn  olgn.  (det  at  lægge  ud).  Flaadens 
Udlægning.  Efterretninger  om  den  Da.  Søe-Etat. 
(17 90).  2 95.  Udlægning  og  Bjærgning  af 
Torpedonet.  Bardenfl.  Søm.  II.  72.  være  klar 
til  Udlægning  inden  for  4  Gange  24  Timers 
Forløb  efter  Ordrens  Udstedelse,  srøs^-i^??". 
Udlægning  af  Flaadens  Leie.smst.207.  Ud- 
40  lægning  fra  Orlogsværitet.  Scheller.MarO.  Ud- 
lægning af  en  Tønde.Wolfh.MarO.434.  ||  (jf. 
Udlæg  I.3J  om  en  (kran)udlæggers  bevægelse 
(drejning)  ell.  spændvidde  (radius).  Bardenfl. 
Søm.I.121.  8aVXIY.605.  I.2)  (1.  br.)  til  II. 
udlægge  1.2.  Udlægningen  (af  kabalekortene) 
foregaar  i  Yiiter.PoUy»1941.TilU3.sp.4.  \\ 
(konkr.)  om  noget  (over  en  flade)  udlagt,  ud- 
bredt. Gelee,  som  næsten  er  kold  .  .  dryppes 
sagte  over  Udlægningen  (o:  ansjoser,  per- 
so  siUe,  æggeblommer,  som  er  lagt  i  mønster  paa 
et  stykke  kød),  til  den  bliver  nogenledes  be- 
dækket. Kogek.(1829).19.  spec.  (landbr.,  dial.) 
om  udlæg  (I.2)  ved  tærskning.  UfF.  1.3)  til 
II.  udlægge  1.3;  spec.  m.h.  t.  en  sav(s  tæn- 
der). Wagn.Tekn.216.  FagOSnedk.  2)  til  II. 
udlægge  2,  spec.  (jur.,  emb.)  til  II.  udlægge 
2.8.  Udlægning  af  Jorder  til  øget  Faareavl. 
VerdenGD.III.76.  et  Omraades  Udlægning 
som  Yildtreserv&t.  Lov Nr.94yil936.§9.  3) 
60  (især  O,  navrlig  relig.)  til  II.  udlægge  8(3): 
forklaring;  fortolkning;  udtydning;  udlæggelse. 
Moth.LlOO.  Udlægningen  af  disse  Indskrifter 
(syntes)  at  udfordre  .  .  Lærdora.Ing.EM.II. 
14.  dine  Sange  og  Ordsprog  og  Lignelser  og 

84 


631 


Udlægnin^:«- 


ndlændic 


632 


Udlægninger  (Chr.VI:  \idlegge\seT).Sir.47.23. 
Slige  Udlægninger  snart  af  Æventyr,  snart 
af  Viser,  snart  af  Ordsprog  hører  jo  til 
Grundtvigianismens  faste  Foredragsæmner. 
Hørup.I.195.  ICor. 14.26 (1907;  se  u.  Udlæg- 
gelse 2.2).  med  største  Grundighed  fordybede 
han  sig  i  tykke  Bind  (isologiske)  Kommen- 
tarer og  Udlægninger.  Tt7sÅ;.i930.//.35(?.  jj. 
II.  udlægge  3.2 :  Selv  vilde  han  have  prote- 
steret mod  den  Udlægning;  han  vilde  helst  lo 
have  tilskrevet  sin  Tøven  en  mere  dæmo- 
nisk-overlegen  Grund.  Schand.SB.165. 

Udlægnings-,  i  ssgr.  spec.  (fagl.)  til 
Udlægning  1  (jf.  Udlægge-,  Udlægger-,  Ud- 
lægs-); dels  til  Udlægning  l.i:  Udlæg- 
nings-grejer (se  I.  Greje  B.2),  -plads  (fx. 
til  tørv  (jf.  Udlægsplads;.-  Skjoldb.SM.59); 
spec.  bogtr.:  Udlægnings-bord  (d.  s.  s.  Ud- 
lægger-, Udlægsbord.  Typogr  Ord.  116.336), 
-ramme  (smst.117);  dels  til  Udlægning  1.2 :  20 
Udlægnings  -  tang  (d.  s.  s.  Udlægge(r)tang. 
ForstO.)  ofl. 

Udlægs-,  i  ssgr.  [iu5(|)læ(J)gs-]  især  af 
Udlæg  1.1.  -aar,  et.  (landbr.)  det  aar,  da 
udlæg  (1.2  (og  2.3^)  af  et  jordstykke  finder 
sted  (da  en  mark  lægges  vd  (til  græs)). 
LandmB.III.153.  TfP.  1912. 395.  -banke, 
en.  (fagl.)  ( øster s)banke,  hvor  unge  østers  ud- 
lægges (til  avl).  AarhThisted.1927.245.  Spårck. 
(AarbTvrist.1944.151).  -bord,  et.  (bogtr.)  30 
udlægger-,  udlægningsbord.  Sal.' XXIV  166. 
-brev,  et.  (jf.  -skøde;  jur.)  dokument, 
hvorved  der  gives  (en  kreditor)  udlæg  (2.3)  i 
noget  (et  bos  midler).  KancSkr.'/i»1827.  MO. 
VSO.  -byg,  en,  et.  (landbr.)  byg  anvendt 
som  udlægskorn  (-sæd).  UfF.  -bænk,  en. 
(bogtr.)  udlæggerbænk.  Cit.  1792.  (Den  gi.  By. 
1928-29.46).  -forretning,  en.  (jur.)  for- 
retning (II.3.1),  hvorved  der  foretages  udlæg 
(2.3);  eksekution.  Forordn.''U1793.II.§5,l.  Lov  40 
Nr.90^ya916.§541.  -frugt,  en.  (landbr.) 
udlægskorn  (som  dækfrugt).  LandmB.IIL300. 
-fro,  et.  (jf.  -kløver;  landbr.)  frø  (græsfrø 
ell.  (blanding  af  græsfrø  og)  bælgsæd),  der 
saas  (ofte  sammen  med  dæksæd)  ved  udlæg 
(1.2  og  2.2)  af  et  jordstykke  (til  græs).  LandbO. 
IV.151.  8aVXXIY167.  -haver,  en.  (jf. 
-tager;  jur.)  den  person  (kreditor,  rekvirent), 
hvem  der  er  anvist  fyldestgørelse  ved  udlæg 
(2.3)  (i  et  bos  midler).  Kanc8kr.^U1830.  Lov  50 
Nr.90^yil916.§560.  -havre,  en.  (landbr.) 
havre  anvendt  som  udlægskorn  (-sæd).  UfF. 
-kløver,  en.  (landbr.)  (første  aar  s)  kløver 
af  det  (i  det  foregaaende  aar)  saaede  udlægsfrø. 
den  kolde  og  klamme  Sommer  .  .  fremmede 
Ukrudtet  og  Udlægskløveren,  der  er  gaaet 
i  Hoved.  Bo^an./.i2i.  TfP.X.215.  -korn, 
et.  (jf.  -byg,  -frugt,  -havre,  -sæd;  landbr.) 
korn,  der  anvendes  (som  dæksæd)  i  udlægs- 
rnark.  LandmB.1.494.  -mark,  en.  (landbr.)  60 
jordstykke  (mark),  der  (i  udlæg saaret)  ligger 
i  udlæg  (2.2),  besaaet  med  udlægsfrø  (og  dæk- 
sæd). Cit.l721.(Vider.IY143).  LandmB.III. 
151.173.  UfF.  -plads,  en.  (jf.  Udlægnings- 


plads^.  Mændene  hiver  Tørvene  op  af  Gra- 
ven, Knøsene  og  Kvinderne  triller  dem 
til  Udlægspladsen.  Skjoldb.PerHolt.(1912).96. 
-skøde,  et.  (jf.  -brev;  jur.).  Udfærdigelsen 
af  et  Udlægsskøde  paa  en  fast  Ejendom. 
Skr.Nr.l55''/a895.  Nystrøm.S.180.  -sæd, 
en.  (landbr.)  d.  s.  s.  -korn.  LandmB.1.388. 
-tager,  en.  (jur.)  den  kreditor  (udlægs- 
haver),  der  lader  foretage  udlæg  (2.8)  (i  et  bos 
midler).  MO.  VSO. 

ud -lække,  v.  vbs.  -ning  (Amberg.  m 
Sponneck.T.II.263.  Sindballe.Søret.(1936-38).  M 
515).  (ænyd.  d.  s.;  fagl.)  lække  (II.2)  ud.  ^ 
SøkrigsA.(1752).§319.  VSO.  (der)  var  ud- 
lækket 17  Potter  Brændevin  af  Fadet.  Pol. 
yil927.7.sp.l.  -lænder,  en.  [-jlæn'ar]  flt. 
-e.  (ænyd.  d.  s.;  jf.ty.anslmåeT;  nu  ikke  i 
alm.  rigsspr.)  (mods.  Indlænder  \)  d.  s.  s.  Ud- 
lænding 1.  paa  sine  Reyser  var  (han)  ble- 
vet bekjendt  med  nogle  Udlændere,  som  for  ' 
nærværende  Tid  opholdt  sig  i  Kjøbenhavn. 
Ew.(1914).IV119.  Rask. Retskr. 301.  uvante 
nationale  Ting,  der  forekomme  Udlænderen 
phantastiske.  Oehl.  U.  1. 62.  Vogel-Jørg.  Mare- 
ridt. (1916).  61.  Flere  af  de  gamle  mestre 
havde  jo  også  engang  været  fremmede  uå- 
Iddndeie.  Svedstrup.EG.il. 8.  jf.  Udlænding  1 
slutn.  (og  Sønderlænder/-  (den,  som)  har 
nedsat  sig  iblandt  (nordsjællænderne),  kaldes 
(hvis  han  er)  kommen  fra  de  andre  Pro- 
vindser  .  .  ligesom  alle  Fremmede,  en  Ud- 
lænder.  Junge.llO.  -lændig,  adj.  [-|læn'di] 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  utlænnig;  fra  mni.  utlen- 
dich,  udenlandsk;  jf.  elendig  og  udlænd(i)sk; 
nu  i  alm.  rigsspr.  1.  br.,  især  højtid.)  I )  som 
har  hjemme  i,  stammer  fra,  hører  til  udlan- 
det; udenlandsk.  MO.^  „Hille  den  slemme 
Jøde,"  hviskede  den  før  saa  fornærmede 
Landsbytømrer  til  en  Nabo,  „saadan  Hande- 
lav  lærer  man  kun  i  de  udlændige  Lande." 
Schand.UM.263.  (han)  var  Søn  af  en  svensk 
Arbejdsmand,  den  udlændige  Herkomst 
kunde  forklare  hans  Ukyskhed,  mente  Folk. 
JVJens.EE.5.  En  Arving  til  Embedet  .  . 
vrages  for  en  ukendt  og  udlændig  Mand. 
KMunk.EI.9.  \\  tidligere  især  som  subst.: 
udlænding  (1).  baade  Udlændige  og  hans 
egne  La.ndsmænd. Holb.Staat.2.  (de  danske 
er)  et  Folk,  der  endog  hos  Udlændige  have 
erhvervet  sig  velfortjent  .  .  Rædei.  Blich. 
(1920). XIV.  102.  2)  (jf.  elendig  1)  som  lever 
(langt)  borte  fra  sit  land  (og  derfor  føler  sig 
som  fremmed,  i  en  ulykkelig  tilstand  olgn.); 
spec:  landflygtig;  landsforvist  (Moth.^U58); 
og  s.  om  hertil  svarende  ( sinds )tilstand  olgn. 
*Med  Æsger  og  Ødbert  .  .  (  I  Norden  ind- 
vandred den  Christne  Tro,  |  Udlændig 
i  Hedninge -Vrimlen.  Gmnd<t).5'5.//.  332.  En 
dyb  Hjemvee  betog  ham  .  .  Han  følte  sig 
saa  udlændig  og  hemmQd.Jørg.HV.22.  den 
hellige  Familie  .  .  havde  en  streng  Tid,  me- 
dens den  maatte  flygte  for  Herodes's  Sværd 
og  være  udlændig  i  Ægypten.  MPont.S K.50. 
♦vor  blideste  Vind   |   hjemfavner  inat  mit 


633 


Udlændighed 


Udlænesel 


634 


udlændige  Sind.  Rørd.IH. 145.  de  udlændige 
Jøder  (o:  jøderne  i  Babylon).  Verden  OD. I. 
123.  -lændig-hed,  en.  ['u5|læn'di|heJ6 
ell.  u6ilæn'di|heJ6]  (ænyd.  d.  s.;  især  højtid., 
bibl.,  poet.)  den  tilstand,  det  forhold  at  være 
udlændig  (1  ell.  (især)  2).  (ofte  i  forb.  i 
udlændighed^,  ved  den  Babyloniske  ud- 
lændighed (1819:  Udlændigheds  Tiid;  1907 
afvig.). Matth.l.ll(Chr.VI).  (Corfitz  Ulfeldt) 
var  død  i  TJålændighed. Birket  Smith. Leonora  i'o 
Christina  få  M  aribo  Kloster. (187  2 ).l.  Jøderne 
derne  i  Udlændigheden.  Pr  Niels.  KH.  1. 87. 
Det  var  Baggesen,  der  engang  efter  en  af 
sine  mange  Udlændigheder  nær  havde  kysset 
Matroserne  paa  Skibet  i  Kiel,  fordi  de  talte 
Bsinsk.  Byskov. M. 8.  En  gammel  Sømand  .  . 
der  er  vendt  hjem  til  sit  Land  efter  mange 
Aars  Udlændighed. Buchh.FD.7.  \\  (relig.) 
uegl.,  om  det  jordiske  liv(s  forhold),  der  lader 
den  troende  føle  sig  som  en  fremmed,  en  ud-  20 
tænding  (3).  min  Udlændigheds  Aars  Dage 
ere  130  Aa,T.lMos.47.9.  ♦Saa  skal  jeg  hjem 
til  Herrens  Bolig  vende,  |  Naar  min  Udlæn- 
dighed engang  faaer  Ende.  SalmHus.27. 3. 
»Udlændigheds  Dage  |  Til  Suk  og  til  Klage  | 
Kun  røre  vort  Sind.  Grundtv. S  S. 1. 40.  \\  her- 
til ssgr.  som  Udlændigheds  -  aar  (JPJac. 
II.5),  -stand  fdet  Mythiske  .  .  er  Ideens 
Udlændighedsstand,  dens  Udvorteshed,  o: 
dens  Timelighed.  Kierk.XI II. 189),  -tid  ("den  30 
evige  Jøde  repræsenterer  sit  Folks  Aand  .  . 
i  dets  Udlændighedstid.  Ing.  RSE.  VI.  vii. 
Steder,  hvor  Schou  i  sin  Udlændighedstid 
levede.  JensPedersen.PASchou.(1929).7),  -til- 
stand ofl.  -laending,  en.  [-|læn'eix]  iid- 
lafending.  E0ysg.AG.l6.  (■\  -lændinge.  Cit. 
17S5.(Aarb Skive.  1923.63).  f  -lændinger. 
LTid.1731.605).  fit. -e  (Holb.Intr.(l728).I. 
495.  Mall.SgH.295.  Grundtv.Udv.III.291. 
Molb.HO.  Gylb.IVlOl.  Saaby.^-*)  ell.  (nu  w 
1.  br.)  -er  (Høysg.lPr.4.  Mali. SgE. 649. 
Grundtv.MM.412.  Gylb.IV.68.  VSO.  Drachm. 
F.L162.  HolgPed.SN.65).  (glda.  utlænding, 
-lænning  (Skraaer.II.59.  GldaKrøn.206.213. 
Rimkr.M.53.  Kalk.  IV  569),  æda.  utlændin- 
g(æ),  -lænningæ  (DGL.V346),  sv.  utlånning, 
no.  utlending,  oldn.  titlendingr;  jf.  -lænder 
og  Indlænding)  I)  person,  der  er  hjemme- 
hørende i  et  andet  (fremmed)  land  (i  ud- 
landet). Vær  en  Udlænding  (1931:  bo  som  50 
fremmedø  i  dette  La.nd. lMos.26.3.  »Langt 
større  Bedrifter  for  Ære  og  Sold,  |  Maa- 
ske  saa'  man  Udlænding  øve.Grundtv.PS.V 
64.  Hendes  Tale  røbede  Udlændingen,  fiitci^. 
(1920). XXIV  134.  Ingen  Udlænding  kan  her- 
efter erholde  Indfødsret  uden  ved  Lov. 
Grundl.(1849).§54.  Vore  Damer  interesserer 
sig  altid  for  Udlændinger,  især  for  Svenskere, 
tænker  ieg.  Bøgh. DA.  1.277.  Mandsperson, 
Udlænding,  form.  Polak  eller  Russer.  PolitiE.  60 
*^U1925.4.  heller  stryge  sine  landsmænds 
sko  end  udlændingers  fod,  se  III.  stryge  1.4. 
il  ^i/.  Udlænder;  nu  ikke  i  alm.  rigsspr.)  til 
Land  3,   om  person  fra  en  anden  provins. 


her  (0:  paa  Lolland)  ere  adskillige  .  .  Ud- 
lændinge, i  sær  af  mine  Landsmænd,  Jyder. 
Dyssel.(0ecMag.II.6).  2)  (1.  br.)  om  ting 
olgn.  af  udenlandsk  oprindelse.  Nogle  enkelte 
Ordsprog  har  jeg  optaget  af  det  tydske  Sprog; 
dog  har  jeg  betegnet  disse  som  Udlændinge. 
Bresemann.Da.Ordsprog.(1843).iv.  3)  (jf. 
Udlændighed;  relig.)  uegl.,  omlden  troende, 
der  her  i  jordelivet  er  ell.  føler  sig  som  en 
fremmed,  de  vare  Gj ester  og  Udlændinge 
paa  ioxden.Hebr.11.13.  Du  er  en  Fremmed 
og  Udlænding  i  Verden.  Zierit.//. 76.  Sjælen 
maa  aldrig  glemme,  at  den  her  (paa  jorden) 
er  som  en  fremmed  og  Udlænding,  en  rej- 
sende Pilgrim  for  en  stakket  Stnnd.Graver- 
sen.Kingo.  (1911).  42.  jf.  Udlændighedsstand 
ofl.:  *Du  (o:  gud)  er  mig  nær  i  min  Udlæn- 
dingsstand.  Ing.  RSE.  VII.  49.  -lændisk, 
adj.  [-ilæn'dis^]  (jglda.  d.  s.;  jf.  -lændsk  og 
-landsk  samt  mnt.  utlendisch ;  nu  mindre  br. 
(jf.  MO.  VSO.),  især  højtid.,  arkais.)  uden- 
landsk. Holb.MTkr.95  (se  m.  indlændisk^.  Vin 
og  anden  udlændisk  Drik.  Grundtv.  Kvædl. 
113.  *Alt  er  det  engang  hændet,  og  det  kan 
skee  igjen,  |  At  Danmarks  Konge  fanges  af 
udlændiske  Mænd.  Hauch.LDR.178.  En  ud- 
lændisk Delegation.  BerlTid.Vya925.Aft.Till. 
6.sp.4.  fremmede  og  udlændiske  Vækster. 
Hee  And.  AH. 90.  jf.  udlændig  2:  (natmæn- 
dene) exe  Fremmede  i  deres  Fædreland;  og 
de  ere  mere  udlændiske  end  selve  Jøderne. 
Blich.(1920).XX.116.  udlændisk  told,  se 
I.  Told  1.1.  II  anv.  som  subst.:  udlænding  (1). 
DL.FoH.(se  m.  indlændisk;.  Holb.DH.II.19. 
Oravl.DD.106.  -lændsk,  adj.  [-|læn'sgp] 
{ænyd.  glda.  d.  s.,  sv.  utlåndsk,  oldn.  lit- 
lenzkr;  jf.  -land(i)sk,  -læn dig,  -lændisk  og 
indlænd(i)sk;  nu  sj.)  udenlandsk.  Moth.U35. 
LTid.l724.510(se  «.  indlændskj.  intet  Slags 
Staal  .  .  fra  fremmede  og  udlændske  Stæ- 
der .  .  maae  herefter  indføres  i  Norge. 
AdrJ"-/il762.sp.6.  KarmeUterhuset  (i  Hel- 
singør var)  Hospital  for  udlændske  Skibs- 
folk. VilhAnd.(DanmHVC.226).  -længe, 
en.  (nu  sj.  -længde.  Mynst.Vis.II.51.  Hyl- 
Ung. HJ. 121).  længe  (af  flerlænget  (bonde)- 
gaard),  der  ikke  er  indrettet  til  beboelse 
(lade-,  staldlænge  olgn.;  mods.  Stuelænge;  jf. 
Ud-bygning  2,  -fløjj.  JHSmidth.(VSO.).  Han 
førte  (kapellanen)  rundt  gennem  alle  Ud- 
længer og  Udhuse.  Pont.  Muld.  262.  Rørd. 
KK.9.  AarbFrborg.1918.31.  -længende, 
adj.  (jf.  IV  længe  2.i ;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
-langende,  den  gandske  udlængende  Nat 
staaer  han  i  dybe  Tanker,  og  ubevæge- 
lig. Lodde.iVT.i26.  Hun  har  ikke  seet  mig 
den  hele  udlængende  'i'i&t.  Skuesp.II,1.23. 
Q)  -længsel,  en.  (jf.  -lyst,  -trang,  -ve^ 
længsel  efter  at  komme  ud  (bort  fra  hjemmet 
olgn.,  spec.:  til  fjerne,  fremmede  egne).  Alt 
i  en  ung  Alder  røbede  han  Udlængsler.  For< 
Land.^y-i  1898.1. sp.3.  i  hendes  Sind  fæstede 
den  bitre,  stærke  Udlængsel  Bo.  Breum.HH. 
129.  Folkets  gamle  Udlængsel  .  .  havde  alle- 


34« 


686 


udlære 


ndlæske 


636 


rede  1096  ført  mange  Daner  til  at  følge  den 
første  store  KoTshm.Ottosen.VH.I.176.  And 
Nx.PE.II.270. 

udlære,  v.  [Iu8|læ'ra]  præt.  -te;  part. 
•t  ell.  (i  let.  2;  jf.  lærd;  nu  næppe  hr.  i 
rigsspr.)  -d  (Moth.L273;  men  smst.276:  -t), 
især  i  flt.-de:  Højs.3.8(Chr.Vl).  Holb.DNB. 
570.  Schousbølle.Saxo.222.  {ænyd.  d.  s.)  som 
udtryk  for  fuldførelse  (tilendebringelse) 
af  en  vis  grundlæggende,  til  en  gældende  norm 
svarende  uddannelse  ell.  dygtiggørelse 
(af  skole-  ell.  fagmæssig  art,  spec.  inden  for 
erhvervslivet,  et  haandværk  olgn.,  jf.  Udlær- 
Ung;. 

1)  (især  fagl.)  som  verbum.  I.()  (jf.  lære 
en  ud  u.  III.  lære  2.5J  om  den  (mester),  der 
forestaar  uddannelsen.  Enhver  Principal,  der 
udlærer  Trykkere.  Bogtrykkerbladet.  1937.154. 
Skræderlærling  som  har  staaet  1 — 2  Aar  i 
Lære,  kan  udlæres  hos  dygtig  Mester.  S ocial- 
dem.ya945.11.sp.4.  1.2)  (jf.  lære  ud  u.  III. 
lære  5.5J  om  den  (lærling),  der  gennemgaar 
en  uddannelse;  næsten  kun  i  forb.  have  ud- 
lært. Vel  skulle  vi  alle  lære,  saalænge  vi 
leve,  Ingen  har  udladit.Mynst.Talev. Præste- 
vielse.^*/a  1835. 8.  (han)  synes  at  have  ud- 
lært som  Bogtrykker  i  Riemmet.  Thiele. LA.l . 
de  er  jo  Svende,  og  jeg  har  ikke  udlært 
endnu. AndNx.MR.244.  Feilb.  \\  (nu  næppe 
br.)  m.  obj.  svend  (er  den)  handverks  dreng, 
som  har  udlærdt  sit  handyeTk.Moth.S954. 
Et  Menneske  kand  i  sin  Livs  Tid  neppe 
udlære  een  Videnskab  ret  til  gavns.  LTid. 
1752.157.  MO.n.l072. 

2)  (af  bet.  l.\-2)  part.  udlært  brugt  som 
adj.  2.1)  i  egl.bet.:  som  er  færdiguddan- 
net (i  et  fag),  har  staaet  sin  læretid  ud; 
ofte  med  nærmere  bestemmelse  i  forb.  som 
udlært  som  mekaniker  (LollO.),  til  et 
haandværk,  i  snedkerfaget  osv.  De  .  .  ere 
udlærde  (1871:  oplærte^  til  khig.Højs.3.8 
(Chr.VI).  *(han)  lærte  .  .  |  Den  hele  høiere 
Theologie,  |  Historie,  Geographie,  |  Latin 
især  .  .  før  et  Aar  var  omme  |  Han  fandtes 
udlært  .  .  I  Men  udlært  i  Corsøer  ei  vilde 
sige  meget.  Bagges. Ungd.1.35.  jeg  har  været 
i  Helsingør  i  syv  Aar  for  at  lære  Skræder- 
professionen  .  .  nu  er  jeg  udlært.  Hostr.SpT. 
1.7.  Jeg  er  Ven  af  en  Rabbi,  der  paa  tre 
Maaneder  vil  erklære  Eder  for  udlært  (o: 
som  rabbi).  Goldschm.K.  91.  Mad.  Montaigu, 
den  eneste  udlærte  Skuespillerinde  mellem 
Grønnegadeteatrets  Dilettanter.  VilhAnd.HB. 
42.  jf.:  denne  tyske  Geseli  med  sit  Scheni 
forUdlærthedi  Papirmageriet. (r^/rLewcfee. 
8. III. 34.  2.2)  ^„Talespr."Z/ewn.;  nu  næppe 
br.)  uegl.,  som  udtryk  for  en  paa  øvelse,  erfa- 
ring, kløgt,  snildhed  hvilende  dygtighed,  spec. 
til  noget  dadelværdigt:  erfaren  (og  snild, 
snedig);  (durk)dreven;  forfaren;  ofte  i 
forb.  m.  paa  (med  et  subst.  ell.  en  inf.  som 
styrelse),  (negrene)  vare  saa  udlærde,  at 
ingen  kunde  sælge  dem  Hollandske  stoffe 
for   ^nge\s\ie.Holb.DNB.570.   At   være  ud- 


lært paa  Skjelmstykker.J?øj/s^.5'.75i.  (sæl- 
hundene) ere  saa  udlærte  paa,  at  æde 
Laxene  paa  Krogene,  at  de  ikkuns  lade  det 
Stykke  af  Hovedet  tilbage,  hvor  Krogene 
sidde  udi.  Thurah.B. 24.  ikke  den  udlærteste 
Aagerkarl,  som  har  udregnet,  at  hans  lille 
Arving  skal  blive  den  Rigeste  i  sin  FødeBye 
.  .  kan  anlegge  (saa  god)  en  V\an.Ew.(1914). 
IV.  7.  Denne  Mand  har  selv  ført  en  udlært 

10  Forfører  ind  i  sin  Kones  U.\em.Hauch.CB. 
144.  ♦man  har  kun  Plage  |  Af  Tyendet,  naar 
det  er  klogt  og  udlært. Hrz.XV  127.  jf.:  de 
meest  spidsfindige  og  meest  udlærte  For- 
sigtigheds midler.  Zierfe.F//.4(?3.  udlært  paa 
tiktak,  se  I.  Tiktak  2. 

Ud-lærling,  en.  (fagl.)  udlært  svend, 
der  (i  det  første  aar)  endnu  ikke  har  fast 
arbejde  som  udlært  og  endnu  ikke  faar  fuld 
svendeløn.   CNyrop.Haandv.99.   Arbejdsgive- 

20  ren  kan  lade  .  .  de  saakaldte  Udlærlinge 
arbejde  for  en  lavere  Løn  end  Minimal- 
lønnen.PoUyil902.1.sp.6.  Socialdem.^ya945. 
14.sp.6.  -læse,  v.  [-|læ?s8]  præt.  -læste; 
part.  -læst  ell.  f  -læs(s)et  ^-lesset;  se  bet. 
l.ij.  vbs. -ning.  (ænyd.  d.  s.)  I)  (jf.  I.  læse 
1 ,  fsv.  utlåsa ,  mnt.  utlesen ,  hty.  auslesen) 
t  udsøge,  udvælge  (som  det  bedste).  Author 
(har  muligvis)  meere  .  .  andført  alt  det 
hånd   vidste,   end  at  hånd  vel  og  fornuf- 

30  tig  skulle  have  udsøgt  og  udiesset  Sagerne. 
LTid.1728.287.  \\  især  part.  udlæst  brugt 
som  adj.:  udsøgt,  udvalgt  (som  det  bedste); 
ogs.:  ypperlig;  udmærket,  hosf øjede  af  for- 
nemme Scribentere  udlæste  Oplysninger.  Ci<. 
1700.  (Kyhn.  PE.  a 6 r).  LTid.  1722. Nr.  11. 2. 
som  adv.:  Udlæst  (o:  i  høj  grad)  got.Moth. 
L279.  2)  (fagl.)  til  II.  læse  2.i  og  6:  op- 
fatte, tyde  noget  skrevet,  med  fremhævelse  af, 
at   man   tager   (fortolker)    teksten(s   ord  ell. 

40  skrifttegn)  som  udtryk  for  en  vis  mening  ell. 
en  vis  sprogform  (lydværdi).  Noget  saadant 
kunde  man  vel  ogsaa  udlæse  af  Ordene.  Zr 
Ersl.AA.14.  (runerne)  sati  kan  jo  udlæses  på 
forskellige  måder. Ger m.namnstudiertillågnade 
Lidén.(1932).283.  Af  hans  Dom  om  Doktor- 
disputatsen i  1870  kan  man  udlæse  en  vis 
Skuffelse.  Cit.l939.( Brandes.  Br.  I. xv).  (for- 
mer som)  „søde"  .  .  „baade"  .  .  med  luk- 
ket d   .  .   er  Overforbedringer   .  .   navnlig 

50  Skoleundervisningen  har  fremkaldt  adskil- 
lige (saadanne)  falske  „Udlæsningsfor- 
mer". Brøndum-Nielsen. DD. 56.  3)  Qp  læse 
(en  tekst)  til  ende;  læse  ud.  (især  i  forb.  som 
have  udlæst  ell.  være  udlæst j.  Holb.Ep.IV 
328.  Udlæst  heele  Xenoiph.on.Luxd.Dagb.II. 
184.  Da  Brevet  var  udlæst,  lagde  Cancellie- 
raaden  det  sammen.  Gylb.XI. 225.  Cit.1848. 
(HCAnd.BCÆ.II.18).  -læske,  v.  (ænyd. 
d.  s.)   I)    (nu  kun  dial.)    til    II.  læske   l.i, 

60  m.  h.  t.  ild  olgn.:  udslukke.  Røgen  udaf  et 
udlæsket  Ljys.  LTid.  1729. 150.  jf.  PoulPed. 
DP.(1937).54.  II  uegl.:  udslette;  tilintetgøre. 
dend  anholdne  (præst)  skal  vorde  givet  det 
første  Biskopsdømme  .  .  for  at  udleske  dend 


637 


adlæsse 


adløbe 


638 


Spot  ham  ved  saa  uskyldig  Fengsel  er  til- 
tøyet.ExtrReUy»1722.3.  Feilb.  jf.  Hubertz. 
Aarh.III.407.  2)  (nu  1.  br.)  Hl  II.  læske  1.2, 
m.  h.  t.  kalk:  læske  (fuldstændig),  vel -ud- 
læsket K&lk.LTid.  1737.286.  Heitm.Physik. 
49.  -læsse,  v.  (jf.  læsse  2;  fagl.)  bringe 
(fragtgods  olgn.)  ud  af  et  transportmiddel 
(jærnbanevogn  olgn.).  Beholdere,  som  maatte 
blive  beskadigede  under  Transporten  (med 
godstog),  skal  straks  udlæsses.  Lo^J<^d.792S. 4. 
1207.  II  vbs.  Udlæsning.  Jernbane!. '/ilOSS. 
2.sp.l.  jf.:  Ilgodsvogne  med  Udlæsnings- 
gods  til  Mellemstationerne.  sws<.^V6i935.2. 
sp.l. 

Udløb,  et.  (f  Udlob.  Moth.L292.  Holb. 
DH.I.557).  fit.  d.  s.  {ænyd.  d.  s.;  vbs.  til 
udløbe  ell.  løbe  ud;  især  cp  ell.  fagl.) 

I)  til  udløbe  1:  det  at  løbe  ud;  ogs.: 
mulighed  for,  lejlighed  til  at  løbe  ud; 
med  overgang  til  konkr.  bet.,  dels  om  det, 
som  løber  ud  (se  fx.  u.  bet.  I.2),  dels  om 
stedet  for  bevægelsen  (se  spec.  bet.  l.s).  I.l) 
til  udløbe  1.1.  Fuglehandleren  (0:  i  en  leg) 
sidder  .  .  med  sine  Fugle  et  eller  andet  Sted, 
hvorfra  der  er  frit  Vdløh.Gymn.II.12.  her 
(0:  i  et  glasdækket  rum)  kunne  .  .  Kyllinger 
fra  en  kunstig  Moder  have  \Jå\øh.  VortHj. 
111,4.40.  II  (mods.  Indløb  I.2;  jæg.)  med 
overgang  til  konkr.  bet.:  sidde,  staa  paa 
udløb  olgn.,  d.  s.  s.  paa  udgang  f'l.i  slutn.). 
skyde  Harer  paa  Vdløh.  Blich.(1920).XVII. 
42.  VigMøll.HJ.  185.  \\  (jf.  II.  Løb  2.i ;  nu 
næppe  br.)  om  en  lille  vandring,  tur, 
afstikker.  Vi  gjorde  et  Udløb  fra  Vejen 
til  (en)  Landsbyepræst  et  Sted  i  Østergøth- 
la.nå.  JKHøst.Erindringer.(1835).55.  Der  kan 
være  Tid  nok  til  et  lille  Udløb  i  Byen.  VSO. 
overf.,  om  digression  olgn.:  Betragtningerne 
(over)  Videnskaberne  kunde  ikke  skrives 
uden  at  giøre  nogle  Udløb  i  deres  Historie. 
Sporon.Breve.il. 251.  1.2)  til  udløbe  1.2.  || 
om  skib.  (han  havde)  ført  Skibene  ud  i  den 
aabne  Søe,  paa  det  at  ikke  Fienderne  skulde 
komme  i  Forvejen  og  forbyde  dem  Udløbet. 
Schousbølle.Saxo.458.  (jeg  har)  hafft  adskil- 
lige Taler  at  holde  ved  Orlog-Skibes  Ud- 
løb af  Staihe]en.Cit.l788.(KirkehistSaml.6R. 
1.81).  Molb.DH.II.347.  jf.  bet.  I.3:  i  Liim- 
Fiorden,  hvor  man  dengang  havde  et  nemt 
Udlob  til  Vester-E.a.vet.Grundtv.Saxo.II 1 .36. 
II  om  (strømmende)  vædske,  damp  olgn.  *Det 
Kilde  Veld  (0:  Kirsten  Piils  Kilde),  som 
her  sit  Udløb  (0:  udspring)  haver  taget. 
Cit.l750.(Trap.*II.296).  (ved  behandling  med) 
Kjelderhalsbark  (maa)  Patienter  .  .  finde 
sig  i  den  Ulejlighed  af  det  idelige  Udløb 
(0:  fra  et  saarj.  Tode.NH.211.  han  (aab- 
nede)  en  Ventil,  hvorved  flere  af  Dam- 
pene fik  Udløb  i  L\iiten.Hauch.RF.II.187. 
med  overgang  til  konkr.  bet.,  om  udløbende 
vædske:  naar  (gadekæret)  har  for  meget,  gi- 
ver (det)  Udløb  fra  sig  tvert  over  Gaden. 
LHøyer.0.17.  Forkjølelsesfeber  med  .  ,  vand- 
agtigt Udløb  af  1^  men.  HM  Randrup. Strube- 


hosten. (1819).  8.  jf.  Udløbsmængde.  ||  om 
andre  ting  i  bevægelse,  en  forsvarlig  Op- 
sejsning,  der  kan  stoppe  Kædens  IJdløb. 
Bardenfl.Søm.1 .151.  ||  uegl.,  om  hvad  der  ud- 
gaar  fra,  strækker  sig  (løber)  ud  (til  siden) 
fra  noget;  se  Rodudløb.  ||  (jf.  Afløb  I.2) 
overf.  Trangen  til  Kamp  (maatte)  skaffe  sig 
Udløb  i  lapset  Sport.  Schand.  AE.  303.  et 
Overflod  af  Kraft,  som  dog  skulde  have  Ud- 

10  løh.  G jel.R.114.  Utilfredsheden  havde  .  .  ikke 
faaet  Udløb  endnu.  JySaml.5R.VII.132.  1.3) 
(jf.  Afløb  2.2^  konkr.,  om  sted  (aabning, 
rende  olgn.),  hvor  noget  løber  ud.  \\  (jf. 
III.  Os  1  samt  Udspring  2.ij  sted,  hvor  et 
vandløb  strømmer  ud  (i  et  gennem  sand,  jord 
olgn.  dannet  leje),  især  ud  i  havet,  en  sø,  et 
andet  vandløb;  munding,  (et)  Kongerige  .  . 
ved  udløbet  af  den  Flod  Ganges.  P/^wgr. DP. 
753.  den  Flod  Niger  i  Afrika,   Ingen  veed 

20  dens  Udspring,  Ingen  veed  dens  Udløb,  kun 
dens  Strækning  er  bekjendt.ZierL F//.299. 
Landemærket  Øster  paa  er  Salthavet  indtil 
Jordanens  Udløb  (Chr.VI:  ende). Jos.15.5. 
En  Bæk  .  .  har  boret  sig  et  Udløb  gjennem 
Klitten.  Bogan.  1.44.  \\  (jf.  III.  Os  2)  om 
mundingen  af  en  fjord,  en  havn  (jf.  Ud- 
sejling 2)  ell.  en  gade,  vej  olgn.  Limfiordens 
Vdløh.  S uhm.Hist.1. 328.  Harboe.MarO.  i  beg- 
ge Strøgets  Gadesider  Udløb  af  bælgmørke 

30  Gyder,  dybt  ind  til  Byens  Bagland.  O  Rung. 
(DanmHVC.44).  \\  særlig  indrettet  aabning 
ell.  rende,  hvorigennem  vand,  ogs.  korn, 
mel  olgn.,  løber  ud  (af  en  beholder,  en  ma- 
skine osv.).  Udløbet  fra  (vasken)  maae  ind 
ad  være  forsynet  med*  en  Jernrist.  Hmms- 
holdn.(1799).T.7.  Vandkloset  .  .  med  Udløb. 
VortHj. 1 1, 1.47.  Tærskeværker  .  .  Udløb  til 
venstre.  Sorø  Amtstid.^/i2l943.11.sp.3-4. 

2)  (m  ell.  fagl.)  til  udløbe  3.  ||  jf.  udløbe  3.3 : 
40  Vognstyreren  .  .  var  100  Meter  fra  Stoppe- 
stedet og  kørte  paa  „Udløb",  d.  v.  s.  uden 
Strøm.  Pol.yiol941.12.sp.6.  ||  især  til  udløbe 
3.4,  i  forb.  m.  gen.  ell.  præp.  af;  dels  som  ud- 
tryk for  det  tidspunkt,  da  en  vis  tidsperiode 
udløber  (er  afsluttet,  til  ende);  især  i  forb. 
som  inden,  ved,  efter  periodens  udløb  osv. 
vAph.(1764).  (dette)  kunde  skee,  hvis  I  med 
Taalmod  vilde  oppebie  de  ni  Aars  Udløb. 
Oehl.PSkr.II.15.   De  vil  saa  kunne  komme 

50  til  at  disputere  inden  Maanedens  Udløb. 
Brøchner.  ( Brandes.  Br.  1. 83).  efter  Udløbet 
af  de  ti  Aar  (Chr.VI.  og  1931  afvig.). IMos. 
16.3.  ved  Udløbet  af  et  Nævnsmedlems 
Funktions])eriode.Bek.Nr.l04y3l934.§5.  dels 
som  udtryk  for,  at  et  (kontrakt) forhold  olgn. 
udløber  (ophører  at  gælde).  Vexelens  Udløb. 
(Forfald.)  Jf  O.  Udløb  af  Forsikring.  PorsiÆrO. 

3)  (snedk.)    udadgaaende    (konveks) 
krumning   i   en   profileret   liste,   en   keling 

60  olgn.   Glatte   Indfatninger  og   Knagbrædder 
.    .    med    indtil    6    Kehlinger    eller    Udløb. 
Arbejdsløn.70.  Prisliste  og  Overenskomst  f.  Byg- 
ningssnedkerarbejde  .K.(1936).50. 
udløbe,  v.  [iu6|løJba]   præt.  -løb;  part. 


639 


udløbe 


Udløber 


640 


-løbet  ell.  -løben  (især  som  fk.;  efter  være 
m.  subj.  i  intk.:  Moth.L288.  Hallager. 261). 
vbs.  -ning  (se  bet.  2.i^,  jf.  Udløb.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  løbe  ud  u.  II.  løbe  41;  især  O  ell. 
fagl.) 

I)  bevæge  sig  (i  løb)  ud  ell.  bort  fra  et 
sted;  løbe  ud.  I.l)  (nu  1.  br.)  om  levende 
væsen.  Naar  nogen  af  disse  døer,  lade  de 
af  den  Dødis  Huus  en  Hane  udløbe.  P^wgr. 
DP.843.  at  gribe  og  fængsle  det  udløbne 
Da.a.Teldste\em.Ing.EF.VII.148.  ||  (jf.  Ud- 
løb 1.1  slutn.)  overf.  Digteren  .  .  tager  fat 
paa  sin  Gienstand,  og  .  .  lader  den  fare  igien 
for  at  udløbe  i  Betragtninger  som  kun  ved 
en  svag  Traad  henge  sammen  med  hans 
Uoxedæmne.  Adr.MaanedligeTill.1767  .l.sp.2. 
1.2)  (nu  især  i  part.)  om  ting  (i  bevægelse). 
II  om  skib:  løbe  (sejle)  ud  (fra  en  havn); 
ogs.  spec:  løbe  af  stabelen.  Slange. Chr I Y. 223. 
Orlogs  -  Skibet  Carolina  Mathilda  udløb  af 
Stabelen.  Cit.l766.( KirkehistSamL6R.I.110). 
det  bedste  Skib,  der  nogensinde  er  udløbet 
fra  vort  Skibsværft.  (??/i&.  Z.  75.  m.  person- 
subj.:  dersom  Skipperen  udløber  udj  Søen, 
og  .  .  nødis  til  at  løbe  tilbage  udj  Havn 
igien.  DL.4 — 1 — 32.  \\  om  (strømmende)  væd- 
ske.  den  vand-brønd,  som  udløber  (1871: 
springer  frem^  neden  af  hieTget.Jud.7.10 
(Chr.VI).  inderst  i  Bugten  udfore  som  (o: 
ud  for  det  sted,  hvor)  Aaen  udløber  (o:  ud- 
munder). Cit.  1703.  (Jens  Sør.  1 1. 57).  hver  af 
(englene)  holder  et  Beger  i  Haanden,  hvor- 
udi, fra  begge  Christi  Hænder  udløber  en 
Strøm  Blod.  Thurah.B. 151.  det  (igennem  en 
kanyle)  udløbende  Blod.  Ugeskr.f.Læger.l940. 
1147. sp.2.  II  (med  overgang  til  bet.  2)  uegl., 
som  udtryk  for,  at  noget  (udgaar  fra  et  vist 
punkt  og)  har  et  vist  forløb,  strækker  sig  i 
en  vis  retning,  fra  (urinblærens)  Hals  ud- 
løb JJuniøiet. PhysBibl.VII .2.  især  part.  ud- 
løbende brugt  som  adj.:  udløbende  Døt- 
traT^-peT.FThaarup.  Journal  f.Kjøbenhavnere.I. 
(1797). 373.  Haarnet  med  udløbende  Snore 
til  at  fastbinde  det. SophMUll.VO.244.  en  i 
Søen  spidst  udløbende  Odde.  KMads.Skagens 
Malere.  (1929).  1.  \\  (jf.  Udløber  3.3;  1.  br.) 
overf.,  i  forb.  m.  af:  udgaa  fra;  være  frem- 
kaldt af.  Ofte  udløber  disse  uhyggelige  (svul- 
ster) af  rene  Bagateller.  PoZ."/«  2S25.S.  sp.3. 

2)  (jf.  II.  løbe  (ud)  41.2^  som  udtryk  for, 
at  noget  bevæger  sig  (løber,  føres,  udbreder 
s4g)  ud  til  siden,  ud  over  en  flade  olgn. 
2.1)  om  noget  flydende  (der  løber,  flyder  ud), 
jf.:  Hun  saa  paa  ham  med  Øjne,  der  var 
udløbne  blaa  som  Forglemmigej 'er.  ZLtw- 
demann.Altlevendelyser.(1938).95.  \\  især 
(bygn.)  trans.:  fylde  (et  mellemrum,  en  fuge) 
med  en  lind  cementmørtel  (som  flyder  ud  og 
fylder  rummet).  Naar  ( gulv- )¥l{?,erne  lægges 
1  Sand,  udløber  man  ofte  Fugerne  med  Ce- 
ment for  at  tsstte.  Gnudtzm.Husb.103.  Fu- 
gerne i  Brolægningen  (er)  gjort  tætte  ved 
Udløbning  med  Cementmørtel.  DS'P.Pane- 
bygn.(1937).137.  2.2)  (I  br.)  om  noget  sam- 


menrullet olgn.,  der  folder  sig  ud,  ell.  (jf.  løbe 
sp.527^*;  trans.,  om  person)  som  man  folder 
(løber)  ud.  Trawlerne  med  deres  svære  Red- 
skaber slæber  ofte  hen  over  de  fra  de  danske 
Kuttere  udløbne  Snurrevod  og  ødelægger 
dem  derved.  Berl Tid.^^f.  1934. Sønd.  17. sp. 2. 
2.3)  (jf.  II.  løbe  (ud)  41.2  slutn.;  nu  næppe 
br.)  Udløben  .  .  kaldes  den,  som  er  lit 
fnattedt  med  små  bleiner  .  .  Hun  er  udløben 

10  i  munden.  Mofh.L292. 

3)  (jf.  II.  løbe  (ud)  41.4J  som  udtryk  for 
fuldendelse,  tilendebringelse,  afslut- 
ning, ophør.  3.1)  (jf.  udsejle  3;  især  4>j 
om  skib:  gennemløbe  en  distance  (i  dens 
fulde  udstrækning).  Tuxen.Søfart.472.  Bar- 
denfl.Søm.I.231.  udløben  Distance  i  et  Et- 
msia,l.  S  cheller.M  ar  O.  Naar  Skibet  .  .  har 
udløbet  30  Sømil,  skal  Kaptajnen  varskos. 
SkibsMask.109.  3.2)  (nu  1.  br.)  om  noget  fly- 

20  dende,  der  udtømmes  helt  (til  sidste  draabe). 
Naar  Blækket  er  udløbet  af  Pennen,  kan 
den  ikke  skrive  Mere.  Goldschm.EJ. 204.  (jf. 
bet.  B.s)  om  (sand  i  et)  timeglas,  se  Timeglas 

I.  3.3)  om  en  mekanisme,  spec.  (fjeder  i)  ur- 
værk, som  udtryk  for,  at  drivkraften  er  op- 
brugt. Biehl.(Skuesp.III ,4.4).  Hallager. 261  (se 

II.  Lod  2.2).  naar  Uhret  er  udløbet,  gaaer 
det  ista.a.Ing.EF.ni.40.  Bergs. GF. II. 27 8. 
en  næsten  udløben  Fjeder.  JacPaludan.L.21. 

30  3.4)  m.  h.  t.  tid  (især  i  perf.  part.:  være  ud- 
løben, -løbet^.  II  om  tidsrum  (periode):  gaa 
til  ende;  være  forbi  (omme,  ude).  J Baden. 
DaL.  uimodstaaeligen  drives  (jeg)  til  at  see 
tilbage  paa  den  udløbne  Tid.  Molb.Breve.36. 
det  første  Aar  efter  hans  Afreise  var  udløbet. 
Ing.EF.VI.112.  Beleiringens  Dage  ere  ud- 
løbne (Chr.VI:  fulde;  1931:  omme). Ez.5.2. 
Før  de  vidste  af  det,  var  Tiden  (o:  for  et 
sygebesøg)   udløben,   og  Lægen  stod  i  Dø- 

40  ren.  Pont.  HK.  125.  Terminen  udløber.  Ludv. 
II  om  tidsbestemt  (kontrakt) forhold,  naar  hans 
Konstitution  (som  adjunkt)  er  udløben. 
Schand.AE.201.  jf.:  der  stod  .  .  skrevet  paa 
deres  Ansigter,  at  Gæstfriheden  var  ud- 
løbet. Buchh.FD. 182.  spec.  om  veksel,  for- 
sikringspolice olgn.:  forfalde  (til  betaling,  til 
fornyelse);  ophøre  at  gælde  (have  gyldighed). 
Naar  Vexel-Obligationen  efter  3  Maaneders 
Forløb    .  .   er  udløben.  Stampe.1. 140.  VSO. 

50  (se  IL  løbe  41 .4J.  ForsikrO.  Hvornaar  ud- 
løber dit  (jærnbane-)KoTt? LindskovHans.G. 
56.  3.5)  (1.  br.)  om  andre  forhold.  ||  om  vers- 
linie: ende,  slutte  (paa  en  vis  maade).  leoniske 
Vers  .  .  er  et  Heksameter,  hvis  to  Halvdele 
udløber  i  kvindelige  Bim.  Billeskov J. DB. I. 
19.  II  (jf.  II.  udløbe  4.3  slutn.)  om  en  udvik- 
ling (s  forløb),  m.  præp.  til:  falde  ud  (til); 
ende  (med),  nogle  Viderverdigheder,  som  dog 
fcil  det  beste  Vdløb.  Pflug.DP.137. 

Udløber,  en.  ['ubiløJbar]  I)  (jf.  Løber 
1.2;  nu  sj.)  person,  der  sendes  ud  i  et 
ell.  andet  ærinde,  som  bud  olgn.  JllSmidth. 
(VSO.).  Han  var  en  stærk  Person  og  me- 
get godmodig;  han  brugtes  mest  som  Ud- 


641 


Udløbs- 


udløse 


642 


løber  fra  Fattighuset,  hvor  han  opholdt  sig. 
HRMagnus.EngainmelLægesLiv.(1920).31.  2) 
(tidligere)  om  (orlogs)sJcib,  der  løier  ud  i 
rum  sø,  ud  fra  hovedflaaden.  nogle  faa  Skibe 
og  Udlæggere  (blev)  befalet  at  holde  sig  .  . 
omkring  Øeland  og  Calraar,  for  at  oppasse 
de  Svenske  Udløbere.  Slange.ChrlY 323.  3) 
til  udløbe  3.2  slutn.  (og  2),  om  hvad  der  ud- 
gaar  fra,  løber  ud  fra  et  centralt  parti.  3.1)  (jf. 
Løber  3;  især  bot.)  en  fra  en  -plante  ud- 
gaaende  sidegren,  dels  om  overjordiske,  ud- 
løbende skud,  der  ved  leddene  er  rod- 
slaaende  (jf.  Jordudløber  og  IL  Ranke  I.2), 
dels  (jf.  Rodudløber^  om  underjordiske 
sidegrene  fra  stængelens  nedre  del  ell. 
rodstokken  (Stolones).  (jordbærplanter  kan 
tages)  af  de  saa  kaldte  tSdløhere.Fleischer. 
HB.494.  Planten  (0:  havtorn)  udskyder  Ud- 
løbere omtrent  V«  Alen  under  Overfladen, 
hvorfra  der  i  Mellemrum  af  2  å  3  Fod  op- 
skydes  Rodskud,  og  saaledes  udbreder  Plan- 
ten sig  bestandigt  videre.  Andres. Klitf. 172. 
Lange.Flora.LV.  Warm.Bot.85. 510.  3.2)  om 
hvad  der  ved  lignende  forgrening  udgaar  fra 
et  centralt  parti.  Initialer  .  .  med  snørklede 
Udløbere,  som  undertiden  udstrækkes  til 
næsten  at  danne  'Ra.ndlister.LNielsen.Dan- 
marksmiddelalderligeEaandskrifter.(  1937). 124. 
(en)  Udløber  fra  Nørrebrogade,  ^.airermann. 
PH. 15.  jf.  Nerveudløber:  Nervevæv  bestaar 
af  Nerveceller  med  deres  Udløbere.  LandftO. 
111.686.  II  især  (tg  ell.  fagl.)  om  de  fra  et 
bjerg-  ell.  bakkeparti,  ogs.  et  skovland  olgn., 
udgaaende  (mindre  fremtrædende)  forgrenin- 
ger. 5Mos.3.17  (Wolff),  en  Bugt,  som  er  ind- 
rammet af  lave  Klipper,  hvis  Udløbere  brat 
rejser  sig  af  Søen. EChristians.F. 149.  Vore 
sogn  er  en  udpræget  skovegn,  en  udløber 
fra  de  store  Silkeborg-skove.  MJS'ns^.fiVoJS. 
XVI.108).  en  lyngklædt  Udløber  af  Mølle- 
bjærg.  S^edn.F///.  96.  3.3)  (især  [3)  med 
videre  uegl.  anv.,  navnlig  om  kulturfænomen, 
kunstform,  aandsretning  olgn.,  der  er  udgaaet 
fra  og  (især  i  omdannet,  afsvækket  form) 
har  lighed  med  noget  andet  (i  ældre  tid). 
Henrik  Wergelands  Forhold  til  de  dansk- 
norske Poeter  fra  det  18de  Aarhundrede, 
som  man  undertiden  vil  gjøre  ham  til  en 
Udløber  dA.H8chwanenfl.HW.78.  Palmyras 
Kunst  tør  vel  betegnes  som  en  sen  Udløber 
af  den  .  .  klassiske  Kunst.  DSimonsen.Skulp- 
turerfraPalmyra.(1889).2.  I  den  sidste  Del 
af  det  19de  Aarhundrede,  da  Empirestilens 
sidste  Udløbere  døde  bort  (hos  os  den  saa- 
kaldte  Chr.  VIII  Stil).  Foriff;./ 7,2.235.  Ar- 
bejdernes Majdag  er  ogsaa  en  Udløber  af 
den  gamle  folkelige  Majfest  „til  Aar  og 
Fred".  Ellekilde. DH. 54. 

Udløbs-,  i  ssgr.  ['uSløbs-]  (jf.  Afløbs-^ 
især  (navnlig  fagl.)  af  Udløb  I.2-3;  saaledes 
(foruden  de  ndf.  anførte)  i  forsk,  let  forstaae- 
lige  ell.  mindre  br.  ssgr.  som  Udløbs-aabning, 
-grøft,  -hane,  -hastighed,  -højde,  -hul,  -ka- 
nal,  -kant   (jf.   -flade^,   -munding,   -rende, 


-rist,  -rør,  -skod(de),  -studs,  -tap,  -tud, 
-ventil  ofl.  -bur,  et.  til  Udløb  l.i,  om  (fri- 
lufts)bur  til  kyllinger.  Falk  Rønne.  I  Sol  og 
Blæst.(  1936). 130.  -flade,  en.  spec.  m.  h.  t. 
en  turbines  løbehjul:  den  omdrejning sflade, 
som  dannes  af  de  roterende  løbeskovles  (ud- 
løbs)kant.  PSchrøder.Maskinlære.*III.(1924). 
506.  -kasse,  en.  spec.  om  den  kasse,  hvori 
den  flydende  papirmasse  løber  ud.  Hannover 

10  &Smith.Papir.221.  -line,  en.  (jf.  udløbe 
1.2  slutn.)  om  de  nederste  (løse)  ender  af 
et  ballon-net.  Luftfart.64.  -mængde,  en. 
mængden  af  udløbende  vand  olgn.  PSchrøder. 
Maskinlære.^IIl  (1924).449.  -roset,  en.  ro- 
set olgn.,  hvori  de  faste  installationsledninger 
udmunder  og  de  bevægelige  elektriske  ledninger 
tilsluttes.  TeknLeks.I.571.  -tid,  en.  fx.  til 
Udløb  1.2:  Uhrets  Udløbstid.  Jlf O.  til  Ud- 
løb 2:  En  Vexels  Udløbstid  (Forfaldstid.) 

20  smst. 

udløse,  V.  [iu6|løJs8]  -te  ell.  (nu  næppe 
br.)  -ede  (Cit.1740. (Vider. III. 127)).  vbs. 
-ing  ell.  (alm.)  -ning  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s., 
jf.  æda.  ut  løsa,  løskøbe,  indløse  (DGL.I.137. 
245),  samt  løse  ud  u.  løse  5.8) 

1)  til  II.  løs  1:  gøre  løs  ell.  fri  af  (en 
sammenføjning,  omvikling  med  ell.  af)  baand 
olgn.;  løse  ud.  I.l)  ^CP,  især  højtid.,  poet.) 
m.  h.  t.  levende   væsen,    navnlig   (med  over- 

30  gang  til  bet.  3.ij  en  fangen,  lænket  person, 
med  forestilling  om  befrielse  olgn.  *(gud) 
laaner  Huus  til  hver  Forladt,  |  Af  Lænker 
Han  udløser  hrat.Orundtv.SS.1.428.  udløse 
En  af  Snaren.  V80.  udløse  en  Mand  af  Bøjen. 
Scheller.MarO.  m.  h.  t.  dyr,  der  slippes  ud  [af 
stalden:  *Naar  gode  Qvæg  udløses  skal  |  Af 
mørke  Ymter-Stvie.CFrim.AS.146.  \\  billedl. 
♦Udløs  vor  Tro  af  Frygtens  Baand. Boye. 
AD.Y53.  Er  det  ikke  ligesom  salige  Sjæle, 

40  der,  udløste  af  Støvets  Lænker,  drage  over 
til  Evighedens  Land.  Rowel.Br. 5 30.  1.2)  (især 
fagl.)  gøre  (et  baand  olgn.)  fri  af  sammen- 
føjning, fastsurring;  løse  (I.2).  udløse  en  Kob- 
ling. TeknMarO.  udløse  Slæbewiren.  FlyveO. 

2)  til  IL  løs  2:  gøre  løs  ell.  fri  af  en  (meka- 
nisk, stoflig)  forbindelse  mellem  fast  ell.  tæt 
sammenhørende  dele.  2.1)  (fagl.)  m.-h.  t.  (del 
af)  et  redskab,  der  (af  en  anden  del)  fast- 
holdes i  en  vis  stilling  (ell,  bringes  i  en  vis 

50  (afhængig)  bevægelse):  gøre  fri;  spec.  (jf. 
bet.  4:):  ved  ophævelse  af  en  hemmende  paa- 
virkning  give  (mulighed  for)  fri  bevæ- 
gelse, ved  hvert  andet  Sving  (af  pendulet) 
gaaer  altsaa  en  Tand  forbi  Hagen  eller  ud- 
løses.'Ursin.Vhre.(1843). 12.  ved  at  udtage 
Stempelstangens  Kile  i  Muffen  har  (man) 
udløst  Dampstemplet  af  Forbindelsen  med 
Tumpen.  SkibsMask.  104.  I  Sejlskibe  med 
Hjælpemotor  til  Fremdrivning  kan  Skruen 

60  udløses  fra  Maskinen,  naar  Skibet  gaar  for 
Sejl  alene. KuskJens.S0m.75.  Jævnlig  var 
(muldvarpene)  gaaet  igennem  Saksen,  uden 
at  den  var  udløst,  i  andre  Tilfælde  var  Sak- 
sen udløst,  uden  at  Dyret  var  ianget.  Haven. 


543 


udløse 


ndløselig 


544 


yiol927J52.sp.2.  en  Fjeder  udløses  og  sæt- 
ter Grammofonen  i  G&ng. Alf rChristensen.V or 
Tid.(1934)Jl.  han  havde  anbragt  et  Ka- 
mera, der  udløstes,  idet  Tyven  trængte  ind. 
Pol.*yil935.10.sp.3.  jf.  bet.  1.2:  udløse  Fald- 
skæimen. Fly veO.  2.2)  GJ  udtage,  fraskille 
(af  en  helhed)  som  noget  selvstændigt,  det 
Bind  i  Angers-Biblioteket,  hvoraf  Saxofrag- 
mentet er  udløst.  V Madsen.  Et  Saxoproblem. 
(1930).23.  Uterus  er  fast  kontraheret  om-  10 
kring  Fosteret,  men  det  lykkes  dog  uden 
større  Besvær  at  udløse  det.  UgesJcr.f.  Læger. 
1947. 888. sp.l.  uegl.:  den  kun  halvvejs  af 
Marmorblokken  udløste  Bozza  (0:  blok,  figur) 
til  Evangelisten  M.a.tihæ\is.  Brandes. MB. 166. 
Fra  Peder  Paars'  fjerde  Bog  udløser  Holberg 
Figuren  Gert  Westphaler.  H5nx.DD.  72. 

3)  til  II.  løs  3,  som  udtryk  for  ophævelse  af 
(ell.  frigørelse  fra)  et  forpligtende,  bindende 
forhold.  3.1)  (især  CP  ell.  jur.)  navnlig  m.  h.  t.  20 
en  person:  løse  (3.4)  ud  af  en  ufri,  bunden 
tilstand;  frigøre;  udfri;  spec:  løskøbe. 
II  m.h.  t.  fange,  slave,  (hvervet)  soldat  olgn. 
Efter  adskillige  . .  Klagemaal  tilstedede  Græv 
Hans  Erke -Bispen  af  Lund  at  udløse  be- 
meldte Eggert  Brockdorp  for  6000  Mark. 
Holb.DH. 1.419.  Bliver  nogen  fangen  .  .  han- 
nem ville  Vi  efter  Sædvane  fra  Fienden  lade 
udløse,  eller  nd\ex\e.SøkrigsA.(  1752). §936. 
den  Udløsende  (o:  soldat)  skal  (ikke)  tjene  30 
længere  end  den  Udløste  havde  at  tjene. 
MR.1786.71.  *Af  Kirkens  Band  er  du  ud- 
løst. (rrMwdto.i2fi.44.  (hun)  udløser  sin  Fa- 
der af  Fangenskabet,  ved  selv  at  indtage 
hans  'Pla,ds.Heib.Intel.II.254.  \\  som  udtryk 
for  udfrielse  af  et  af  tvang,  sorg,  ulykke  olgn. 
præget  forhold,  spec.  (relig.)  udfrielse  ell.  for- 
løsning af  syndens  vold  ell.  jordeUvet(s  læn- 
ker). *  Udløs  mig  af  al  Vaade  |  Til  Himme- 
riges Sa,UFrHamm.(SalmHj.461).  Han  følte  40 
sig  som  udløst  af  sit  Livs  Mørke.  Ko foed- 
Hansen.DL.lll.  Spørgsmaalet  om  det  skal 
lykkes  Staten  .  .  at  udløse  Almueskolen  helt 
af  Geistlighedens  }i3i,a,nd.  Brandes. Br.1. 203. 
den  Engel,  som  udløste  mig  (Chr.VI:  mig 
haver  igienløstj  fra  alt  Ondt. iMos.4S.26. 
spec.  i  forb.  m.  Aand,  som  udtryk  for  døden: 
♦Døren  (o:  til  dødens  hjem)  aabnes  stille  | 
For  en  udløst  k&nd. PalM.Poes.il. 390.  *En 
Digter  og  en  Drømmer  .  .  |  udløste  nu  sin  50 
A&nd.Pont.(IllTid.l913jl4.332).  jf.:  give  kun 
Gud,  han  var  udløstl KMunk.0.69.  \\  (jf. 
bet.  4  og  Udløsning  3.1,  Udløsetøjle;  rid.) 
som  udtryk  for,  at  en  ridehest  bringes  til  at 
bevæge  sig  fremad  uden  unaturlig  spænding  i 
muskulaturen,  faa  Hesten  til  at  udløse  sig. 
Sportsleks.II.632.  3.2)  (o,  jur.)  m.  h.  t.  be- 
slaglagt, pantsat  gods  olgn.:  løse  (3.4)  ud; 
indløse  (jf.:  udløse  (bruges)  med  nærmest 
Hensyn  til  den  Person,  fra  hvem  man  ud-  eo 
løser,  indløse  med  Hensyn  til  den,  som  giør 
sin  Løsningret  gieldende.lfO.j.  (man)  skal 
.  .  udløse  (sit  jordegods)  med  saa  mange 
reede    Penge,    som   det    er   udlagt   for.  DL. 


5 — 3 — 22.  hvis  de  (optagne  svin)  ikke  inden 
tre  Dage  .  .  udløsis,  da  beholder  hånd  dem 
angerløs.  smst.  5 — 10 — 22.  (oppebørselsbetjen- 
ten)  havde  ikke  kundet  faae  sin  Bestalling 
udløst  (0:  overdraget  som  gyldig),  førend  han 
maatte  stille  Borgen  for  sin  redelige  For- 
valtning. P4JEfei&.fi./.44.  P.  foreslog  ham  at 
tage  vort  endnu  ikke  udløste  Tøj  i  Pant. 
Madelung.JagtpaaDyrogMennesker.(1908).10. 
3.3)  (jur.)  m.  h.  t.  pant-  ell.  (økonomisk) 
parthaver:  løse  ud;  udkøbe.  Haver  den  af- 
satte Skipper  nogen  Part  i  Skibet,  da  skulde 
Reederne  ham  . .  udløse.  DL.4 — 1 — 34.  (han) 
samlede  Godset  ved  at  udløse  sine  Med- 
arvinger.  Trap.*/.S59.  ved  at  udløse  en  hol- 
stensk Panthaver  fik  han  selve  Kjøbenhavn 
tilligemed  det  omliggende  Land  i  sine  Hæn- 
der. KrErsl.DM.21.  JurO.(  1934). 153. 

4)  (jf.  bet.  2.1J  som  udtryk  for  frigørelse 
af  en  (ikke  mekanisk)  kraft  ell.  virksomhed. 
4.1)  (tD  ell.  fagl.)  m.  h.  t.  fysiske  forhold. 
svære  Skyer  trak  op  .  .  og  udløste  sig  med 
ToTdeTi.KnudAnd.HH.74.  \\  spec.  (fysiol): 
ved  sansepaavirkning  ell.  pirring  (irritation) 
fremkalde  en  bevægelse  ell.  en  livsvirk- 
somhed (i  en  organisme).  H0ffd.Psyk.l8O. 
Sandseindtrykket  kan  direkte  .  .  udløse  en 
Bevægelse.  AKrogh.  Fysiol.  86.  Med  Navnet 
Pirring  (Irritation)  kan  man  betegne  alle 
udløsende  Virkninger  paa  Plantens  Livsvirk- 
somhed. TFarm.Boi.  436.  4.2)  (jf.  ioTløse  3; 
især  m)  m.  h.  t.  (udslag  af)  en  sindstilstand, 
følelse,  stemning  olgn.  Sangen  ejer  Magt  til 
.  .  at  udløse  den  Stemning,  der  under  .  . 
Modgang  kan  gribe  et  Folk.  Hø jrebladet.^*/i 
1908.3. sp.4.  hun  (var)  en  Personlighed,  hos 
hvem  Kærligheden  til  Mand  og  Børn  ud- 
løste store  Egenskaber.  Pont. HK.18.  Teatret 
var  Tribunen,  hvor  han  i  sin  Ungdom  havde 
drømt  om  at  udløse  sit  hemmede  og  hemme- 
lighedsfyldte  Sind.  Nathans.GB.81.  Det,  hun 
saa,  udløste  Graaden  i  hendes  eget  Sind. 
ErlKrist.DH.159.  Fascismens  Sejr  i  Italien 
udløste  hurtig  en  Række  reaktionære  Be- 
vægelser i  Landene  omkring  Middelhavet. 
Frisch.PE.225.  \\  pass.  ell.  refl.  Latteren  ud- 
løser sig  ved  Scenens  Slutning  .  .  i  et  Bifald 
.  .  som  en  Styrteregn. BerlTid.^yitWOS.M. 2. 
sp.4.  naar  først  Jesus  havde  faaet  Hjerterne 
gjort  levende  og  varme,  ja  saa  vilde  med  det 
samme  alle  gode  Kræfter  udløses.  MPonf. 
SK.3. 

Udløse-,  i  ssgr.  (jf.  Udløser-,  Udløs- 
nings-j  spec.  (fagl.,  0)  til  udløse  2.1,  i  ssgr. 
som  Udløse-kontakt,  -spole,  -strøm  (Ing 
Bygn.l943.333.sp.l.l946.8.  sp.2.1942.80.  sp.l) 
ofl.  II  (rid.)  til  udløse  3.1  slutn.:  Udløse- 
tøjle, hjælpetøjle,  som  anvendes  under  til- 
ridning. Sportsleks.II.632. 

nd-løselig,  adj.  [iu5|løJsali,  ubiløJseli] 
som  kan  udløses.  vAph.(1764).  ||  især  (0) 
til  udløse  2(1).  Plandrejningen,  der  udgaar 
fra  Ledskruen  og  sker  gjennem  koniske 
og   cylindriske   Hjul,   er  momentant  udlø- 


545 


Ildløser 


Udmaaling^ 


646 


selig.  VærktMaslc.  15.  PSchrøder.  Mashinlære. 
1.(1914). 121.  -løser,  en.  [-,løJs9r]  /?«. -e. 
•person  ell.  ting,  der  udløser;  til  udløse  3.1 : 
♦Saa  siger  jer  Udløser,  Israels  Helgen. 
EBrandJ.119.  til  udløse  4.2:  (elskovens) 
Drivkraft  som  Udløser  af  en  Handling. 
OFriis.Litt.29.  ||  nu  især  (fagl.,  spec.  0)  til 
udløse  2,1,  om  indretning,  der  udløser  en  me- 
kanisme, lader  den  træde  i  funktion.  OpfB.^ 
III.496.  (han)  trykker  paa  Udløseren,  Uret  i'o 
spiller  en  Yals.OlesenLøkk.UG.I.70.  trække 
i  Udløseren  (paa  en  røgbombe). PoVUl940. 
S.sp.l.  (jf.  Selvudløser)  paa  et  fotografi- 
apparats objektiv:  FotoLeks.57.  \\  hertil  (jf. 
Udløse-,  Udløsnings-j  ssgr.  som  Udløser- 
line  (FlyveO.),  -pal  (AutomobilO.),  -ring 
^Faldskærms-Udløserring.i^/?/t;e0.j,  -tast  (Da 
EngTeknO.)  ofl.  -løsning,  en.  [-|løJsneii,] 
f't  -løsing.  Reiser.  IV 278).  flt.  -er.  vbs.  til 
udløse.  I)  (i3,  1.  br.)  til  udløse  l(i);  saaledes  20 
m.  h.  t.  kreaturer  (i  stald):  LandbO.*I.804. 
jf.:  Kreaturudløsningsapparat  tjener  til 
med  et  enkelt  Haandgreb  at  udløse  en  hel 
Række  Køer  af  Bindsierne,  sws^  2)  (fagl., 
spec.  0)  til  udløse  2(i);  ogs.  m.  overgang  til 
konkr.  bet.,  om  indretning,  der  tjener  til  ud- 
løsning af  virksomheden  (jf.  Udløser^.  Ursin. 
Uhre.(  1843). 213.  Den  Løfteindretning,  ved 
hvilken  Uhrets  Gangværk  hæver  Ifalderen 
i  Vejret,  kaldes  Udløsningen.  Urmageri.81.  30 
automatiske  Udløsninger  (f.  Eks.  Indkørsels- 
signaler,  der  først  viser  „fri  Bane"  ved  en 
vis  Stilling  af  S-poret).  Hage.*946.  Udløsning 
.  .  kaldes  i  Pianofortemekanismen  den  Ind- 
retn.,  der  bevirker,  at  Hammeren,  naar  den 
har  ramt  Strengen,  øjeblikkelig  falder  til- 
bage i  sit  Leie.  HPanumB.ML.^688.  3)  (især 
fS  ell.  fagl.)  til  udløse  3.  3.1)  til  udløse  3.1. 
samle  Almisser  til  de  Christelige  Slavers  Ud- 
løøsning.  LTid.1736.595.  Udløsning  af  Land-  40 
soldater.  Linvald.KF.444.  4Mos.  3. 46  (1931). 
II  om  udfrielse  fra  sorg,  ulykke  olgn.,  spec. 
(relig.)  fra  syndens  vold  ell.  fra  jordelivet  (s 
lænker),  (den  dødssyge  Kingo)  laa  .  .  endnu 
en  Uge  hen,  stadig  ventende  sin  Udløsning. 
RichPet.  Kingo.  (1887). 406  (jf.  Feilb.).  Dren- 
gen (græd)  under  Følelsen  af  Udløsning  fra 
disse  Tanker,  som  havde  pint  ham  saa  frygte- 
ligt, og  som  han  nu  fik  uåtaÅt.JakKnu.G. 
100.  Han  sendte  sit  Folk  Udløsning  (1871:  50 
¥oT\øsnmg).Ps.lll.9(1931).  ||  (rid.:)  Ud- 
losning er  en  Forudsætning  for  al  videre 
Tihidning. S portsleks. II. 632.  3.2)  (jur.)  til 
udlose  3.2.  Holb.DH.II.427.  HistTidsskr. 
10R.VI.6.  3.3)  (jur.)  til  udløse  3.3.  Hvor 
flere  have  Pant  i  samme  Ejendom,  hjem- 
ler vor  Ret  Adgang  til  Udløsning.  Torp. 
678.  4)  til  udløse  4.  4.1)  (fysiol.)  til  udløse 
4.1.  Warm.Bot.437.  Ugeskr.f. Læger. 1938. 1000. 
sp.l.  4.2)  (især  (9)  til  udløse  4.2.  en  Stræben  eo 
.  .  efter  forøget  Udløsning  af  Energi.  ifø/Jd. 
Psyk.180.  Gennem  Kunstværket  faar  Man- 
nesket Udløsning  for  det  dunkelt  rugende  i 
Sjælen. jBoos.TL.65.   Den  stadige   Spænding 

XXV.    Rentrykt  >'/,  1949 


mellem  Fyrsterne  af  Theben  og  deres  Lens- 
herrer fandt  omsider  Udløsning  i  Krig.  OKoe- 
foed-Petersen.ÆgyptensKætterkonge.  (1943).  8. 
-løsnings-,  i  ssgr.  især  (jf.  Udløse-,  Ud- 
løser-; fagl.,  spec.  0)  af  Udløsning  2,  i 
ssgr.  som  Udløsnings  -  anordning,  -appa- 
rat (se  ogs.  u.  Udløsning  1),  -arm  (Ursin. 
Uhre.(1843).35.213),  -fje(de)r  (smst.93), 
-greb,  -haandtag,  -hjul,  -kobling,  -krog, 
-mekanisme  ofl.  jj  (jur.)  til  Udløsning  3.8: 
Udløsnings-ret,  (en  panthavers)  ret  til  at 
udløse  (andre)  panthavere.  Baden.JurO.  Jur  O. 
(1934).  153.  -maal,  et.  (ænyd.  d.  s.)  I) 
(nu  sj.)  udmaaling  (af  noget).  MO.  VSO. 
2)  konkr.  2.1)  (bjergv.)  om  udmaalt  rum: 
d.  s.  s.  Grubefelt.  Sal.VII.1071.  2.2)  (jf.  Op- 
maal;  nu  ikke  i  rigsspr.)  overmaal;  topmaal. 
Moih.M38.  Feilb.  -maale,  v.  [-|må'lo]  vbs. 
-(n)ing  (s.  d.),  jf.  -maal  (1).  {ænyd.  d.  s. 
(og  udmælej)  I)  ((3  ell.  fagl.)  maale  (den 
fulde  størrelse,  udstrækning  af)  noget.  Moth. 
U35.  *herlige  Soell  .  .  |  Høieste  Aand  ei 
din  Bane  (kan)  udmadile.  Rein.ND.89.  Jeg 
vil  .  .  udmaale  (1871:  opmaalej  Sukkots  Dal. 
Ps.60. 8(1931).  udmaalt  mil,  4^  d.  s.  s. 
maalt  mil  (se  I.  maale  I.2J.  Wolfh.MarO.224. 
II  m.  subj.,  der  betegner  maaleredskab  olgn. 
Centrum  Osciilationis  i  Perpendiculen  ud- 
maalede  en  større  Deel  i  Zirklen.LTid.2735. 
428.  hiin  Hud,  der  udmaalte  Carthagos  Om- 
iång.Kierk.VI.llO.  jf.  bet.  2:  Tagdryppet 
udmaalte  ham  Evigheden.  JVJens.  OM.  99. 
II  uegl.,  m.  h.  t.  grad,  værdi  olgn.  *(du)  udi 
Alne-Tal  paa  Maale-Konstens  Viis  |  Ud- 
maaler  din  Fornuft  for  en  civile  Fiiis.Anti- 
Spectator.98.  Heib.Poet.IX.107(se  tankefastj. 
Hvo  haver  udmaalt  (Chr.VI:  haver  styret; 
1931:  leder;  Herrens  Aand.  Es.40. 13.  Vi  kan 
ikke  udmaale,  hvor  langt  en  Præsts  For- 
kyndelse rækker.  AxRosendal.SP.180.  (jf.  Ud- 
maaling 1.1;  jur.)  med  overgang  til  bet.  2: 
udmaale  straf,  fastsætte  en  straf  (af  en 
vis  strenghed).  Pol.^^/\ol941.7.sp.4.  2)  (især 
(Q)  bet.  1  med  særlig  forestilling  om  maaling 
af  og  deling  i  ensartede  portioner  (der  uddeles 
til  ell.  tildeles  vedk.);  maale  (1.1. s)  ud.  ♦Lad 
Kræmmeren  sin  Kram  ved  Vegt  og  Maal 
uåmaale.  Helt.Poet.224.  Naar  Sygekosten  ud- 
vejes og  udmaales,  maae  en  Officier  beor- 
dres at  være  iihiæåe.Cit.l794.(SøkrigsA.* 
Mmmmi").  „Bol",  Navnet  paa  den  jævnstore, 
udmaalte  Lod. JohsBrøndst.RU. 22.  \\  uegl.: 
uddele,  tildele  (portionsvis).  *Solen  som  med 
et  og  samme  Blik  udmaaler  |  Liv  til  den 
stolte  Eeg  og  til  den  ringe  'Rod.Storm.SD.63. 
(han)  udmaaler  sit  Veltalenheds  Forraad 
snart  med  Stryg-  snart  med  Top-Maal. 
Kierk.VI.17.  *  Karrigt  ei  Kongen  udmaalte 
sin  Gsive.Ploug.VVlI.32.  -maaling,  en. 
[-i  mailen,]  (nu  næppe  br.  -maalning.  vAph. 
(1764).  Kielsen.A.viii.  jf.  VSO.).  flt.  -er. 
vbs.  til  -maale.  I )  (især  tj)  ell.  fagl.)  i  al  alm. 
I.l)  til  -maale  1.  Land-Maalerie  og  andre 
Geometriske  Udmaalinger.  LTid.1733.23.  Ud- 

35 


547 


Udmagre 


udmale 


548 


maalingen  af  Lysets  Hastighed  skyldes  Ole 
Rømer.  750.  (taagen)  umuliggjorde  enhver 
Udmaaling  i  Marken.  Ponf.LP.  77/7.223.  //. 
Straf  ud  maaling:  Straffens  Udmaaling.  Lou 
^"Z »1866. §57.  Goos.II.381.  1.2)  til  -maale  2. 
en  Officier  fmaa)  være  tilstede  ved  Pro- 
viantens Udvejning  og  \Jdm&a\ing.Cit.l794. 
(SøkrigsA.* Mmmm^).  „Rebning",  Udmaa- 
ling af  Lodderne  med  Reh.JohsBrøndst.RU. 
22.  Laanefonden  yder  Laan  inden  for  de 
Grænser,  som  gælder  for  Udmaalingen  af 
Laan  hos  Kredit-  og  Hypotekforeninger. 
LovNr.l51*y,1946.§6,l.  2)  f  udstrækning; 
dimension,  (kirtlen)  syntes  at  være  ind- 
skrympet  i  alle  sine  Udmaalinger.  Fi&or^r. 
(PhysBiU.VI.124).  Mansa.QS.324.  -mage, 
en.  se  I.  Umage,  -mager,  adj.  (jf.  ud- 
2.2  samt  indmager;  sj.)  i  høj  grad  mager; 
radmager;  udmagret.  D&H.  -magre,  v. 
[-ima'qra,  -imaq^'re]  (nu  dial.  -mavre.  Moth. 
U35.  LTid.1757.54.  Olufs.NyOec.1.55.  UfF.). 
vis.  -else  (Mansa.D.40)  ell.  (i  alm.)  -ing 
(Amberg.  MO.  VSO.  EBrix.EK.98).  {ænyd. 
d.  s.;  især  O  ell.  fagl.,  spec.  landbr.)  gøre  i 
høj  grad  (i  overdreven,  skadelig  grad)  mager; 
udtære;  især  i  pass.,  spec.  (jf.  -mager^  perf. 
part.  II  m.  h.  t.  levende  væsen.  Vildtet  .  .  be- 
gyndte at  udmavres  af  Mangel.  Praw.F7. 22. 
Skuldrene  hængte  som  paa  en  udmagret  01- 
åmg.Blich.(1920).XVIII.207.  udmagres  (Chr. 
VI:  fortæres j  af  Hunger.  51fos.32.24.  Schand. 
TF. 1 1. 37.  KMunk.ND.20.  UfF.  \\  m.  h.  t. 
jordbund  olgn.  Sommerbygget  .  ,  udmagrer 
meget  JoTåen.Schytte.IR.II.113.  Blich.(1920). 
XXII.37.  naar  Skoven  mishandles  saaledes, 
at  Jordbunden  udmagres,  griber  Espen  om 
sig.  CV aupell.  S.  50.  \\  (jf.  magre  2  slutn.) 
overf.  Det  er  uheldigt,  naar  en  toneangivende 
litterær  Stil  .  .  uniformerer  Litteraturen  .  . 
Litteraturen  udmagres.  KLars.  (Rimest.  DF. 
87).  Brix.EK.98.  -maje,  v.  [-[mai'a]  vbs. 
-else  (Amberg.  MO.),  -ing  (SorøSaml.II. 
49.74)  ell.  (nu)  -ning  (8chand.lF.280).  I) 
pynte,  smykke  med  maj  (L2.i);  maje  (ILl); 
især  (jf.  IL  maje  I.1-2,  bemaje;  navnlig  for- 
æld.) m.h.t.  kirke.  SorøSaml.II. 74.  NBlich. 
VP.79.  jf.  TroelsL.VI.40.  ||  (poet.,  sj.)  refl., 
d.  s.  s.  IL  maje  1.3.  *De  frydefulde  Egne  j 
Sig  nu  med  dobbelt  Lyst  udmaj'er  aXle- 
Yegne.ChrFlensb. DM. 11.130.  2)  uegl.,  især 
m.  h.  t.  en  person:  pynte,  smykke,  udklæde, 
rmvnlig  paa  en  iøjnefaldende  ell.  (nu)  over- 
dreven, smagløs,  latterlig  maade;  maje  ud. 
det  (hjalp)  ikke,  at  Kajen  havde  udmajet 
sig  med  Paafuglens  Fiedre.PN Skovgaard. 
BS.103.  *Der  sidder  en  iisgraa  Qvinde  .  .  | 
Den  r5Tikne  Hals  udmaler  hun  smukt,  j 
Og  nikker,  naar  Kjæder  klingre.  7ng.  Dilf.^ 
147.  Kierk.VI.70.  de  Vilde  . .  synger  og  musi- 
cerer og  udmajer  sig  med  Masker  og  Fjær. 
VVed.E.58.  (jf.  -pynte  2,  -smykke^  overf.: 
de  yndede  Historier  om  Rakke  og  Snio,  der 
yderligere  udmajes.  Ellen  J  ør  g. Middelalderlig 
hist.  Litteratur. (1930).  13.   \\    især   part.  ud- 


majet brugt  som  adj.  (da)  Sancho  .  ,  saae 
disse  to  saaledes  udmayet,  kunde  han 
umuelig  bare  sig  for  La,tteT.Biehl.DQ.II.78. 
Seilene  .  .  var  meget  stadselig  udmalede  med 
Silke- Tøi.  Qrundtv.  Snorre.  III.  199.  Damerne 
ere  udmeiede  paa  den  latterligste  Maade,  som 
om  de  skulde  til  Bal,  og  ikke  til  Skoven. 
Eeib.Pros.VIII.476.  Jeg  traf  (ved  et  karne- 
val) en  udmalet  Moeilil.  EC And.Imp.1. 131. 

10  Pont.EK.94.   \\    som  vbs.,  med  overgang  til 
konkr.  bet.:  Husets  Herre  gik  piberygende  .  . 
i  sin  Fløjels  Ridedragt  . .  han  (lo)  højt,  hver 
Gang  han  (i)  et  Spejl  .  .  saå  sin  trivelige      _ 
Skikkelse   i   den   „JJåmaining".  Schand. IF.     å 
280.  I.  -male,  v.  [-[maUa]  vbs.  -ing  (Sal.     1 
XVIII. 26).  (til  I.  male;  især  fagl.)  I)  male 
noget  ud  ell.  bort  (fra  et  sted);  spec.  til  I.  male 
2.1 :  Han  lod  .  .  inddige  et  temmeligt  Stykke 
af  Stranden,  og  Vandet  deraf  udmale  ved 

20  en  .  .  NQy^Tvae\\G.EPont.Atlas.III.114.  At 
udmale  en  Tørvemose.  MO.  SundhedsKoll 
Forh.1894.550.  en  Vindmølle  .  .  til  Udmaling 
af  Vandet  fra  Yei\en.AarbEolbæk.l937.33. 
2)  ved  knusning  (med  en  kværn),  valsning 
olgn.  udskille  mindre  dele,  fremstille  gryn  osv. 
Kornet  males  først  mellem  de  riflede  Valser 
(i  en  valsestol),  og  den  frasigtede  Kerne  ud- 
males derefter  paa  Glatvalsestolene.  S'ai.* 
XXIV.473.  jf.:  (hvedemelet)  havde  gennem- 

30  gaaende  en  Udmalingsprocent  paa  ca.  70, 
d.  V.  s.  at  af  100  kg  renset  Hvede  fik  man 
70  kg  m.Q\.PoUytl942.4.sp.6.  Melets  Udma- 
\iTigsgr&di.Sal.T.1943-44.72.  uegl:  I  Dan- 
mark har  Kvartærtidens  Ismasser  „udma- 
let" Flinten  af  Kridtlagene.  ^.Pangi./Z.  28. 
II.  -male,  v.  [-imaHa]  vbs.  -ing.  (til  II. 
male^  I)  (især  mal.,  bygn.)  male  en  flade 
olgn.,  saaledes  at  den  fremtræder  med  sit  fulde 
(og    færdige)    maleriske,    dekorative    udstyr; 

40  dds  med  særlig  forestilling  om  fuldførelse  (af 
alle  enkeltheder):  de  livagtige  Farver  (bliver) 
strax  paa  Kaaber- Pladen  paa  stærk  og  fiint 
Papiir  .  .  af  trykkede,  og  siden  med  Fliid 
udmalede.  LTtd.  2734. 745.  alle  Enkeltheder 
er  udmalede  paa  Helhedens  Bekostning. 
EEannover.E.161.  (jf.  bet.  2)  billedl.:  *( sag- 
net) forvandles  for  mit  Øie  til  |  Et  Skuespil 
.  .  Jeg  maa  udmale  hvert  |  Henkastet  Om- 
rids, til  det  Hele  staaer  |  Med  stærke  Farver. 

50  Boye.PS. 11.162.  dels  som  udtryk  for  (gennem- 
ført, fuldstændig)  dekorering  af  en  murflade 
olgn.:  et  Palads  (som)  han  indvendig  (vilde) 
lade  udmale  efter  Tegninger  af  Carstens. 
Eøyen.Thorv.8.  Udkastene  viser  .  .  at  Abild- 
gård har  tænkt  sig  loftet  helt  udmalet. 
Kunstmus A.1916. 100.  I  Tuse  kirke  ved  Hol- 
bæk har  den  saakaldte  Vallensbækmaler 
udmalt  hvælvene.  Ti7sL2933. 7. 396.  jf.  illu- 
minere 3:  haandskrevne  Bøger,  paa  det  skøn- 

60  neste  udmalede  i  Middelalderen.  (9op/iMM?i. 
N.99.  II  vbs.  Udmaling,  ogs.  med  overgang 
til  konkr.  bet.  Udmalingen  af  det  Sixtinske 
Kapels  Hvælving.  JLang^e.777.42.  Puvis  de 
Ghavannes'    mange    og    store    Udmalinger 


649 


udmalke 


Udmark 


650 


(Olje  paa  Lærred).  Tilsk.l928.1. 398.  2)  CP 
overf.,  som  udtryk  for  at  udforme  en  fore- 
stilling, en  følelse  olgn.  til  en  fyldig,  levende, 
i  lyd  (ord)  ell.  tanker  formet  helhed.  2.1)  i  al 
alm.,  især  som  udtryk  for  udførlig,  levende 
skildring,  (han)  vedblev  at  tale,  og  udmalte 
Omstændighederne  ved  denne  .  .  Tildragelse. 
Gytt.(1849).IX.197.  Jesu  Kval  skildres  mere 
udmalende  (hos  Kingo  end  hos  Pjeturson). 
Rosenb.III.o44.  skjalden  har  udmalt  Hjort-  i'o 
hallens  bygning  og  det  herlige  kongeliv. 
AOlr.DH.1.16.  Digteren  udmaler  sin  Sorg. 
OFriis.Litt.169.  jf.  Tonemaleri  (1):  Slagets 
Tummel  og  Trængsel  udmales  i  en  Sympho- 
nie  af  Beethoven. F5'0.  ||  vbs.  Udmaling, 
ogs.  med  overgang  til  konkr.  let.  det  Store 
(hør)  ikke  .  .  forbigaaes  over  vidtløftig  Ud- 
maling af  det  '&m&dk.Molb.Indl.80.  (Oehl.s) 
Rigdom  på  Billeder  og  Udmalinger.  fi/or<. 
KritLit.1.36.  I  Vognen  havde  de  overbudt  20 
hinanden  i  Udmaling  af  glimrende  Frem- 
tidsudsigter. »Sc/iand./F.g^fi.  den  gyselige  Ud- 
maling af  Judas'  Endeligt.  JLHeib.  CG.  44. 
2.2)  m.  refl.  hensobj.,  som  udtryk  for  tanke-, 
fantasivirksomhed,  jeg  kan  ikke  tidtnok  ud- 
male mig  den  hele  romantiske  Begivenhed. 
Heib.Poet.VII.348.  Han  vilde  virkelig  op- 
leve .  .  hvad  Fætteren  i  Præstegaarden  kun 
fandt  Morskab  i  at  udmale  sig  som  luftige 
Eventyr.  Ing.Levnet.1. 149.  JPJac.1.262.  i  de  30 
første  Dage  udmalede  hun  sig  alt  det,  hun 
kunde  faa  for  Fengene. KBirkGrønb.KD.192. 
3)  (jf. -skrive  3.2;  l.br.)  i  forb.  som  være 
udmalet,  om  maler:  have  udtømt  sit  stof, 
sin  kunstneriske  opfindsomhed  ell.  evne  ved 
at  male  (for  meget).  De  fleste  Kunstnere 
vilde  være  udmalede,  naar  de  havde  ud- 
ført et  Værk  som  Dekorationen  af  Viborg 
Domkirke.  Bogvennen.1927. 40.  -malke,  v. 
[-^m&Vgd]  vbs.  -ning  (Amberg.  Stockfleth.S.  40 
104.  MdsskrDyrl.LVI.575).  (m  ell.  fagl.) 
malke  mælk  (en)  ud.  Moth.USo.  I)  m.  obj., 
der  betegner  mælken,  den  Melk,  som  udsues 
eller  udmalkes  af  et  Legeme.  22M5fe.FT.255. 
Oehl.(1831).VIII,2.70.  Udmalkning  af  Mælk. 
MdsskrDyrl.LVin.219.  2)  m.  obj.,  der  beteg- 
ner bryst  ell.  yver  ell.  (især)  mælkegivende 
dyr  (ko):  malke  tom  ell.  gold  (2.i);  afmalke 
(1);  spec.  perf.  part.  ud  malket  brugt  som 
adj.  (om  en  ko),  de  hovne  og  betændte  Bry-  50 
sters  Udmalkning.  Tode.^T.  77. 72.  Kalven 
opdrættes  ved  at  patte  Moderen  .  .  Men 
Koen  maae  reent  udmalkes  efter  hver  Gang, 
Olufs.Landoecon.429.  naar  en  Ko  er  udmal- 
ket, leverer  Gaardens  Ejer  os  en  anden. 
Cit.l849.(AarbSorø.l928.75).  MO.  UfF.  bil- 
ledl.:  Grundtv.Dansk.1.46.  ||  overf.  de  (blev) 
stedse  mere  og  mere  uvillige  til  at  lade  sig 
saa  ubarmhjertigen  udmalke  af  Svenskerne 
(o:  ved  skattepaalæg).  PN Skovgaard. BS. 52.  e'o 
i  de  gode  Aar  .  .  har  (Venstre -partiet) 
udmalket  Landets  materielle  Hjælpekilder. 
BerlTid.-'Va903.Aft.l.sp.5.  Qp  -mane,  v. 
[-ima^na]    vbs.  -ing    (VSO.).     (ænyd.  ud- 


ma(a)ne,  ogs.  i  bet.:  kræve  udbetalt  (DMag. 
3R.V256))  mane  ud;  især  til  IIL  mane  3. 
Moth.U35.  Kunde  jeg  udmane  disse  ureene 
Aander  af  plagede  Brødre.  Nord  Brun.  Hel- 
ligeTaler.I.(1797).9.  MO.  VSO.  \\  (1.  br.) 
til  III.  mane  1,  om  tilsigelse,  stævning  (til 
møde)  olgn.  (de)  bleve  udmanede,  først  til 
Flensborg,  og  siden  til  Kiel.  LTid.l7 26. 354. 
-march,  en.  ^f  -mårs.  Moth.U35.  jf.  VSO. 
-marsk,  se  ndf.).  (især  ii^)  det  at  udmarchere. 
Slange.ChrIV.1387.  VSO.  \\  billedl.  Koliken 
har  .  .  overbevlist  mig  om,  at  mit  Legeme 
allerede  er  noget  indvalide,  og  at  min  Siel 
snart  skal  tiltræde  sin  JJdmarsk.  Skuesp.XI. 
444.  -marchere,  v.  (f  -marsere.  Moth. 
U35).  vbs.  -ing  (Amberg.  VSO.),  jf.  Ud- 
march, (ænyd.  d.  s.;  især  ^,  l.br.)  om 
hær  (af  deling):  marchere  ud  (af  en  fæstning, 
imod  fjenden  olgn.),  (de)  overgave  Fæst- 
ningen, under  de  Vilkor,  at  de  med  fuld 
Gevehr  og  Bagage  derfra  skulde  ud-mar- 
schere.  LTid.1734.283.  Corps,  som  .  .  allerede 
vare  udmarscherede  eller  maatte  udmar- 
schere  fra  deres  Garnisoner.  MR.1844.265. 
om  Aftenen,  naar  vore  udmarcheerte  Trop- 
per kom  tilbage  (0:  til  den  belejrede  hoved- 
stad). Gylb.  IV 136.  VSO.  II  billedl.  et  Hul, 
hvorigennem  Sygdommen  med  det  onde  Blod 
kand  udmarschere.  LTid.i737.627.  -mark, 
en.  (ænyd.  d.  s.  (jf.  glda.  wdemarck  (Due- 
holms Diplomatarium.(  1872). 75)),  SV.  (fsv  ), 
no.  utmark  (jf.  ogs.  no.  u-,  o  mark,  vildmark; 
sml,  Esp.  374);  (om  danske  forhold)  især 
landbr.,  dial.  ell.  foræld.)  jordstykke  (mark; 
jf.  Ud- jord,  -lodj,j  der  ligger  (langt)  borte  fra 
vedk.  gaard  ell.  by  (mods.  Hjemme-,  Ind- 
markj;  spec.  (navnlig  i  fællesskabets  tid)  om 
udyrket,  med  krat,  lyng  osv.  ell.  til  græsning 
henliggende  jord,  overdrev  olgn.  Heder  findes 
hisset  og  her  endeel,  som  kaldes  Ud-Marker, 
hvorpaa  voxer  smaat  Lyng  og  Ene-Riis. 
Thurah.B.38.  Jeg  seer  den  Tid  imøde,  i 
hvilken  Udmarkerne  ville  ligne  de  vel  giø- 
dede  Toiter.Rahb.Min.1788.IV2.  Her  hand- 
les om  Grændseskiellet  i  det  Overdrev,  som 
støder  til  dine  og  Baronessens  Udmarker. 
Skuesp.IX.368.  i  Sommerens  Begyndelse 
blev  (i  Norge  kvæget)  sluppet  ud  af  Stal- 
den for  at  græsse  i  ijdmarken.  Hauch.MfB. 
123.  Hageise  og  Strølille  Udmarker.  iS^PTFi- 
wel.R.257.  en  Sti  .  .  gik  over  en  Række 
øde  Udmarker  ud  imod  E}orden.  Pont. Muld. 
107.  *den  kommende  Slægt,  |  der  fostres  i 
Udmarkens  Bytter. Skjoldb.SM.ii.  Esp. 37 4. 
Feilb.  billedl.:  Anvendelsen  af  Modersmaalet 
stemplede  (reformationen)  som  en  folkelig 
Bevægelse,  der  inddrog  nye,  store  Udmarker 
under  Kultur.  TroeZsL.  77.52.  HMatthiess.N. 
93.  jl  hertil  ssgr.  som  Udmarks-folk  ^Ud- 
marksf olkene.  Skjoldb.  (bogtitel.1912).  Martin 
AHans.JR.218),  -hus  f'Der  var  .  .  en  lige- 
frem Rædsel  for  at  flytte  fra  Byen  og  bo 
i  et  saakaldt  Vdmarkshns.  Aarb  Sorø.  1924. 
104),  -jord  (Nørreg.Privatr.II.26.  MR.1843. 


35* 


661 


udmartre 


Udmattelse 


562 


265.  Esp.374)  ofl.  -martre,  v.  iænyd.  ud- 
mart(e)re;  nu  næppe  hr.)  martre  (næsten)  til 
den  yderste  grænse,  paa  en  ødelæggende  maade; 
udpine.  *Med  Sult  (han)  sin  visne  Krop  | 
Vdma.rtTGT.  Reenh.1 1. 168.  Siden  blev  Offeret 
enten  brændt  .  .  eller  pidsket  til  døede,  eller 
osr  paa  anden  græsselig  Maade  ud  martred 
og  tagen  af  I)&ge.LTid.l744.295.  VSO.  G) 
-marve,  v.  [-^m'Br've,  -ima'rva]  vis.  -else 
(MO.  VSO.),  -ning  (JHSmidth.Haver.269. 
HBrix.DD.233).  (jf.  ty.  ausmergeln  i  sa.  bet.; 
sml.  -mergle;  især  O)  lidt  efter  lidt  lerøve 
noget  den  for  dets  sunde,  normale  tilstand  ell. 
funktion  nødvendige  egenskab  ell.  beskaffen- 
hed, dets  (væsentlige)  kraft,  frodighed,  virke- 
evne; marve  (II.3)  ud;  især  i  pass.,  spec.  perf. 
part.  (brugt  som  adj.).  \\  (jf.  -matte  (I.2), 
-pine  (2),  -pirke  (2),  -piskej  m.  h.  t.  jord- 
(bund):  gøre  lidet  ydedygtig,  ufrugtbar,  ved  at 
udmarve  og  udpidske  Grunden,  qvæler  (ved- 
benden) enhver  anden  Yeext.  Rahb.Sandsig. 
29.  *Hvad  har  vel  udmarvet  Jorden,  |  Saa 
den  er  ufrugtbar  v orden.  Grundtv.Saga.84. 
Andre  Jorder  var  bleven  udmarvet  som 
Følge  af  slet  Sædskifte.  Linvald.KF. 252.  || 
m.  h.  t.  (økonomiske  forhold  i)  et  land,  en  be- 
folkning, de  Danske  (hævdede),  at  de  umue- 
ligen  kunde  underholde  de  Skaanske  Besæt- 
ninger .  .  efterdi  Landet  var  gandske  ud- 
m&x\ed.Holb.DH.ni.267 . 1  Tiden  efter  Chri- 
stoffer I's  Død  udmarvedes  Landet  i  Striden 
mellem  Kirken  og  den  verdslige  Magt.  J.ar& 
Frborg.1944.171.  \\  m.  h.  t.  et  levende  væsens 
fysiske  tilstand  (huld,  fysisk  kraft),  den,  som 
af  Sygdom  eller  Alder  er  udmarved,  kand 
heller  siges  død  end  levende.  Holb.MTkr. 
113.  *Af  Døden  Hr.  Baronen  er  udmarvet, 
I  Og  Mille  nu  har  Baroniet  arvet.  Pa?M. 
AdamH.II.216.  Synet  af  den  gamle  udmar- 
vede Kone  pinte  ha.m.  JohsWulff.EM.102. 
jf.  IL  marve  1:  *Fienderne  dine  faae  Døden 
i  Sold,  I  Deres  Been  dine  Pile  udmarve! 
0rundtv.S8.il. 121.  ||  m.h.  t.  sjælelige  kræf- 
ter, aandsevner,  karakter,  personlighed  olgn. 
saaledes  fortærer  Vellysten  ikke  blot  Lege- 
mets Kræfter,  men  den  udmarver  ogsaa 
Sie\en.Mynst.Betr.II.328.  Hvorledes  skulde 
aandeligt  udmarvede  .  .  Modedamer  kunne 
leve  i  Ro  en  halv  B&g? SHeegaard.FG.405. 
I  En  Sjæl  efter  Døden  har  Heiberg  (givet) 
en  vittig  Satire  over  den  indre  Udmarv- 
ning, som  RoUeslidet  (for  en  skuespiller)  kan 
medføre  for  Personligheden.  fl^JBna;.DZ).233. 
jf.:  i  Skikkelse  af  hjertelig  Deeltagelse  (op- 
naar  den  kirkelige  retning  kun)  at  udmarve 
den  egentlige  Alvor  af  S&gen.Kierk.XIY 
234.  -mase,  v.  [-|ma'sa]  (mindre  br.)  mase 
(IILl)  ud.  VSO.  (man)  laver  en  Jævning  af 
Smør,  Mel  og  Fiskesuppe  samt  tre  udmasede 
Sa.Tde\leT.ERode.JM.26.  \\  (jf.  -tværej  bil- 
ledl.  Naar  man  taler  frit,  udmaser  man 
uvilkaarlig  sine  Tanker  for  at  gøre  dem  ind- 
lysende. JLange.Breve.294.  -matte,  v.  vbs. 
-else  (s.  d.).    {ænyd.  d.  s.;   jf.  af  matte)    I) 


(især  [Q)  lidt  efter  lidt  gøre  i  høj  grad  ell. 
helt  mat  (IY2);  matte  (ILl.s)  ud.  I.i)  (til  lY. 
mat  2.1  (-2 )J  m.  h.  t.  et  levende  væsen,  navn- 
lig et  menneske(s  sjælelige  ell.  især  (tillige) 
legemlige  kræfter,  evner  olgn.).  (de)  holde  60 
Dages  faste,  hvilket  dem  saaledis  udmatter, 
at  de  derefter  i  lang  tid  ey  faar  krafter  dem 
at  røre.  Pflug. DP. 1030.  de  Svenske  .  .  lode 
sig  alleene  nøje  med  at  giøre  blind  Aliarm 

10  for  at  udmatte  Besætningen  (0:  i  Kbh.  1660). 
Holb.DH.III.417.  *0!  styrk  min  Siel,  naar 
den  vil  tænke  dig  (0:  Jesus),  \  Omsonst 
den  ellers  kun  udmatter  sig.  Storm.SD. 180. 
(hun)  blev  et  Bytte  for  en  mørk  og  udmat- 
tende GTnhlen.Hrz.JJ.I.308.  Naar  Phanta- 
sien  saaledes  ene  kommer  til  at  raade,  ud- 
matter og  bedøver  den  Siælen.  Kierk.XIII. 
362.  en  udmattende  Hoste.  E Bertels.  MH. 
111.    1.2)  (jf.  bet.  2.2  og  -marve;  1.  br.)  til 

20  lY  mat  2.3  slutn.,  m.  h.  t.  jord(bund).  Deels 
udmatter  Hvede -Sæden  Jorden,  deels  er 
Halmen  ey  saa  behagelig  for  Kreaturene. 
JPPrahl.AC.44.  2)  part.  udmattet  (-^  nd- 
mat.  FrHorn.SomnPoet.19)  brugt  som  adj.: 
som  er  (bleven)  i  høj  grad  ell.  helt  mat  (IV  2). 
2.1)  til  bet.  1.1.  (bøndernes)  afkjørte  og  ud- 
mattede }leste.Cit.l709.(CChrist.H.58).  Jeg 
er  udmattet  af  Alder.  Holb. 111.111.2.  naar 
hånd  kommer  fra  en  liden  Reyse,  er  hånd 

30  saa  udmattet,  at  hånd  maae  have  3  Dages 
Roelighed  igien.sa.KR.1.2.  Esau  (kom)  ud- 
mattet (1871:  træt^  .  .  hjem  fra  Marken. 
1  Mos. 25. 29 (1931).  Feilb.  jf.  Udmattelse: 
Udmattethed.  D&H.  \\  jf.  IV  mat  2.2: 
Det  lo  de  af,  men  det  var  en  udmattet 
Latter.  Egentlig  en  dækkende  og  lidt  mis- 
troisk Smule  Latter.  MartinAHans.T.96.  jf. 
bet.  2.2:  man  ser  det  i  Forvejen  fattige 
Land  fuldstændig  udmattet  som  Følge  af 

40  Shahens  haardhændede  Teknificeringsmeto- 
der.  VidSelskOversigt.1946.75.  \\  (jf.  IV  mat 
3.1J  uegl.  alt  var  syet  i  Guld  og  prægtige 
Farver,  hvoraf  flere  havde  bevaret  deres 
fulde  Styrke,  skønt  .  .  Kjolen  var  meget 
gammel,  slidt  og  udmattet  af  mange  Aars 
Vask  og  Renlighed.  HaandarbF. 1945.1.  2.2) 
(mindre  br.)  til  bet.  1.2.  en  Jord  saa  gandske 
udmattet,  at  den  ikke  uden  tilstrækkelig 
Gjodning  kan  faae  Kræfter  ig]en.  Fleischer. 

50  AK.97.  JPPrahl.AG.39.  -mattelse,  en. 
(især  Cp  ell.  fagl.)  det  at  udmatte  en  ell.  at 
udmattes  (blive  udmattet)  ell.  (nu  især)  om 
den  derved  fremkomne  tilstand  af  (fuldstændig) 
mathed.  I)  til  -matte  l(i).  (de  svenske  vaaben 
var)  til  intet  andet  .  .  blefven  brugte,  end 
til  de  Evangeliskes  Undertrykkelse,  Øde- 
læggelse og  Udmattelse.  Slange.  Chr IV 934. 
Halv  død  af  en  i  fem  Aar  bestandig  til- 
tagende  Udmattelse.  Bagges. L.1. 4.   Træthed 

60  og  Udmattelse  havde  han  hele  Dagen  Intet 
mærket  til.Ing.EF.VI.86.  den,  som  lider  af 
Sygdom,  der  længe  har  tæret  paa  hans 
Kræfter,  dør  stundom  af  Udmattelse.  OBloch. 
D.''1.189.    2)   (jf.  IV  mat  2.3-5;   0  en  ved 


553 


ndmavre 


ndmnnde 


554 


overhelastning  fremkaldt  svækkelse  af  et  mate- 
riale, en  maskindel  olgn.;  træthed  (3.3).  ved 
stadig  at  blive  udsat  for  Rystelser  og  Stød 
.  .  lider  (jærn  og  staal)  en  kendelig  Svæk- 
kelse, almindelig  kaldet  Udmattelse.  jBtMsøe. 
Smedelogen. (1928). 25.  MaskinlogLandm.21. 
jf.:  Udmattelsesbrud.  Suenson.B.I.135. 
SaVXXIII.861.  Udmattelsesforsøg  med 
svejste  Prøvestænger  og  Bjælker.  J..T.Yi945. 
Nr.1.68.  -mavre,  v.  se  -magre,  -mejsle,  i'o 
r.  [-|mai'sla]  vbs. -ing  (Larsen.).  I)  (Qj  ell. 
fagl.)  udhugge  med  en  mejsel;  som  udtryk 
for  fraskilleise:  necrotiske  Beenstykkers  Ud- 
saugning  eller  '[]dmeislmg.Chir.(1845).I.44. 
som  udtr.  for  uddybning,  udhuling:  Efterat 
Revnerne  var  blevet  udmejslet,  opvarmedes 
Hjulet  ved  Hjælp  af  Blæselampe. /ngiB^/grn. 
1939.188.sp.2.  II  (jf.  bet.  2)  som  udtryk  for 
(formende,  afsluttende)  tildannelse,  han  til- 
huggede og  udmeislede  smaa  Baade.  Hauch.  20 
MfB.118.  jf.  bet.  2:  Jeg  mindes  et  mørkt, 
ædeltformet  Ansigt  med  Træk,  som  Sorgen 
syntes  at  have  udmeislet  af  Bronce.  Dick. 
S0.225.  2)  o  overf.,  som  udtryk  for  (om- 
hyggelig, kunstnerisk,  korrekt)  tildannelse  ell. 
udformning,  især  (jf.  udpensle^  af  stil,  vers 
olgn.  (Hertz)  udmejsler  Ordene  .  .  han  po- 
lerer dem.  Brandes.}. 514.  de  kjonne,  origi- 
nale Rim  og  de  sirlig  udmejslede  Skjøn- 
hedeT.Schand.TF.il.  390.  korte,  knappe,  ud-  3_o 
mejslede  YeTs.Vodskov.SS.144.  -melde,  v. 
[-imæl'a]  vbs.  -elso  (Holb.DNB.737.  MO. 
VSO.  HandelsTekn.461),  -ing  (Moth.U35. 
KvBV'/,'1913.1.sp.2).  (ænyd.  d.  s.  (bet.  1)) 
I )  (især  jur.,  emb.)  udvælge,  udtage,  udnævne, 
beskikke  til  et  vist  hverv  (besigtigelse,  vur- 
dering, syn  og  skøn  olgn.).  Landsdommerne 
(skal)  udmælde  . .  af  Landstinget  Ridemænd, 
som  skulle  giøre  Sagsøgeren  Udlæg  i  den 
Skyldigis  lliddel.DL.1—24—42.  Under  Juris-  40 
dictionen  henhøre  .  .  udmældelse  til  Stadens 
bestillinger.  Holb.DNB.737.  Skadens  af  kyn- 
dige ved  Retten  paa  lovlig  Maade  udmeldte 
Mænd  befundne  Størrelse. Forordn.^''/tl805. 
§19.  MO.  VSO.  Enhver,  der  er  pligtig  at 
vidne,  er  ogsaa  pligtig  at  modtage  Udmel- 
delse som  Syns-  eller  Skønsmand.  LouiVr.9(? 
^'U1916.§198.  Sjæll  Bond.  154.  de  ledende 
Banker  havde  ønsket  udmeldt  en  Konsulent 
med  Fuldmagt  til  at  gennemgaa  en  Række  50 
¥oTet3igendeT.ORung.VS.19.  2)  som  udtryk 
for  udtræden,  fratræden  olgn.:  melde  ud  (se 
IL  melde  b.i);  især  (mods.  indmelde  2): 
(paa  vedtægtsmæssig  maade)  anmode  om  ell. 
anmelde  (en  persons)  udtræden  ell.  afgang 
(som  medlem  af  en  forening,  elev  i  en  skole 
olgn.);  ofte  refl.  (jf.  L  udsige  4  slutn.).  Han 
har  udmeldt  sig  af  Foreningen.  MO.  Faderen 
udmeldte  ham  af  Skolen.  Lmn.  Disciplenes 
Forældre  .  .  truer  mig  (o:  en  skolebestyrer)  60 
med  Udmeldelse  af  deres  Børn,  hvis  der  ikke 
statueres  et  Exempcl  til  Advarsel  for  de 
Lærere,  der  giver  Forargelse.  6'c^and.4^.22. 
Sagsøgeren  (afhændede)    Hesten  d.  V,  1945 


og  udmeldte  den  af  Forsikringen  d.  13.  s,  M. 
Ugeskr.fRetsv.l947.A.387.  jf.:  det  (var)  vir- 
keligt min  alvorlige  Beslutning  at  opgive 
Theatret  (0:  medvirken  ved  et  dramatisk  sel- 
skab) .  .  en  Udmeldelses-Billet  til  Direc- 
tionen  var  alt  skrevet.  Hrz.Lsp.73.  \\  (jf.  IL 
melde  3.2  og  5.7;  ^,  foræld.)  refl.,  i  frans- 
fus: erklære,  at  man  har  det  fornødne  an- 
tal points.  Under  Spillet  har  man  Lov  til 
at  udmelde  sig  .  .  For  Udmelding  faaes 
i  Honneur  4  Voints.  Spillebog:(1900).  109. 
-mergle,  v.  [-\rmr\h]  {efter  ty.  ausmer- 
geln,  udmarve,  udpine  (se  udmarve j,  afl.  af 
mark  (se  Marvj,  men  med  senere  tilknytning 
til  ty.  mergel,  mergeln,  da.  Mergel,  mergle; 
især  landbr.,  nu  sj.)  udmarve,  udpine  (jf. 
VSO.),  spec.  m.  h.  t.  jord,  hvis  ydeevne  for- 
ringes ved  overdreven  mergling  (uden  for- 
nøden tilførsel  af  gødningsmidler),  (merg- 
lingens)  alt  for  ofte  Igientagelse  udmærg- 
ler  eller  udmagrer  Ageren.  E Pont.  Atlas.  I. 
456.  SMBeyer.E.76.  Drewsen.Landoecon.Be- 
tragtninger.(1834).71.  -midle,  v.  [-[miS'Ia] 
{efter  ty.  ausmitteln;  jf,  udmidtle  og  midle; 
sj.,  nu  næppe  br.)  udfinde  (en  forklaring 
af).  HVClaus.Catholicismenog Protestantismen. 
(1825). 212.349. 815.  Hvad  der  har  foran- 
lediget dette  Besøg,  kan  alene  udmidles  ved 
Gisnmger.VThist.(Gæa.l847.203).'midtle, 
V.  [-imidla]  -ede.  {efter  ty.  ausmitteln,  ud- 
finde, bestemme  (midten),  se  udmidle;  tøm.) 
bestemme  (og  ved  projektion  indtegne)  skæ- 
ringslinien  (-linierne)  mellem  en  bygnings 
tagflader;  som  vbs.:  Ud  midt  lin  g.  TeknLeks. 
1.571.  jf.  Udmidtlingslinie.  Tømrerarb. 
218.  Udmitlingslære.  AHMarcher.(bogtitel. 
1882-83).  -mudre,  v.  [-|mo6'r9,  -|mu6'ra] 
vbs.  -ing  (Amberg.  D&H.).  rense  (vandløb 
olgn.)  ved  fjernelse  af  mudder;  (olm.:)  op- 
mudre.  vAph.(1764).  Both.D.II.545.  Larsen. 
-mumle,  v.  [-|mom'la]  {ænyd.  d.  s.;  nu 
sj.)  fremmumle,  (troldmanden)  ud  mumler 
visse  Ord.Reiser.lV395.  under  nogle  Ords  Ud- 
mumlen.smst.V323.  -munde,  v.  [-|mon'a] 
vbs.  -ing  (s.  d.).  {jf.  IL  munde  (ud)  og  ind- 
munde samt  ty.  ausmiinden;  „hos  Nyere". 
Levin.  (<  MO.^);  især  Qp)  munde  ud.  I)  om 
vandløb,  fjord,  ogs.  vej,  gade  olgn.  Paa  et 
Sted,  hvor  den  smalle  Sti,  som  han  havde 
fulgt,  udmundede  i  en  mere  betraadt  Fod- 
sti, stod  en  halvvoxen,  kjøbstadklædt  Pige. 
Goldschm.Hjl.il. 262.  (en)  Park,  der  til  den 
ene  Side  umærkelig  gik  over  i  Have,  til 
den  anden  Side  gjennem  et  Led  udmun- 
dede i  en  Allee.  smst.  III.  8.  Grøften  ud- 
munder endelig  i  en  stor  Vandsamling.  3f O. 
Hovedgaden  .  .  udmundede  i  en  .  .  aaben 
Tla.ds.ThomLa.NL.13.  Et  kort  Stykke  mod 
Øst  udmundede  der  en  lille  Flod.RiisCarst. 
OVS.175.  billedl.:  det  aabne  Hav  (0:  evig- 
hedens rige),  hvor  alle  Jordlivets  Floder  ud- 
munde. PalM.IL.III.593.  II  (nu  næppe  br.) 
refl.  Christiansborgs  Latriner  udmunde  sig  i 
Gammelstr&nd.ICMagnus.Kbh.underCholera- 


B6B 


udmnndere 


admærke 


666 


epidemien.(1853).34.  Denne  Bugt  .  .  udmun- 
dede sig  i  B.iøTlunde-Sø.ECarstensen.Hjør- 
lunde.(1878).l.  2)  overf.  De  „Opbyggelige 
Taler"  .  .  udmunde  i  en  Skildring  af  den 
Forhaanelse  og  Forfølgelse,  for  hvilken  Sand- 
hedens Vidne  er  nås&t.  Brandes. Kierkegaard. 
(1877).244.  Det  dejlige  Digt  begynder  med 
Aftenstemningen  i  Bøgeskoven,  hæver  sig  i 
stedse  højere  Flugt  .  .  og  udmunder  .  .  i 
( Brandes. DD.156:  culminerer  .  .  medj  en  lo 
Bøn  til  Gnd.  Brandes. II. 8.  den  Konklusion, 
hvori  hans  Referat  .  .  uåmnndeT.  Rubow. BB. 
249.  -mundere,  v.  vbs.  -ing.  {ænyd.  d.  s.; 
jf.  mundere  (ud);  nu  ikke  i  alm.  rigsspr.) 
udruste,  udstyre,  forsyne,  spec.  med  krigs- 
udstyr,  udrustning,  ogs.  („i  dagl.  Tale/'F/SOJ 
med  rejseudstyr,  klæder,  pynt  olgn.  Den  til 
Krig  veludmonderede  Jyde. titelpaaskillings- 
trykl729,  se  Gldgs Skæmt. 49.  (de)  forsømte 
intet  til  en  vel  udmonderet  Flode  at  ud-  ao 
hrirvge. Slange.ChrIV.700.  (han  maatte)  vige 
for  et  grovt,  ringe  og  meget  slet  udmunderet 
Folk.  Schouslølle.  Saxo.  265.  (bjergbestigerne) 
udmunderede  sig  med  en  Overkiortel,  en 
Cannifas  Trøye,  Stiveletter,  en  god  Hirsch- 
fenger  ved  Siden.  S eidelin.9 5.  vor  Orsine  har 

—  i  det  mindste  saa  tit  jeg  har  seet  Stykket 

—  været  udmunderet  med  den  gyldne  Kiole, 
hvormed  man  ligesaa  upasselig  skaber  Ce- 
liante  ud.  Rahb.E. 1 1. 44.  Blich.(1920).XY.202.  30 
HCAnd.F.71.  \\  (jf.  sjæll.  udmandere  i  sa. 
anv.  (OrdbS.))  med  mere  ubest.  bet.:  skaffe 
til  veje.  Jomfrue  Charlotte  er  saa  forbandet 
kræsen  i  sit  Valg  .  .  man  (kunde)  dog  vel 
sagte  have  faaet  udmonderet  en  eller  anden 
Nar,  der  kunde  have  stukket  hende  i  Øjnene. 
PAHeib.Sk.II.243.  ||  vbs.  Udmundering, 
med  overgang  til  konkr.  bet.:  udrustning;  ud- 
styr, jeg  forklæder  mig  .  .  og  gaar  ham  i 
i  Forveyen  .  .  i  et  Øyeblick  skal  jeg  have  ald  40 
min  Udmundering  færdig.  KomGrønneg. 1 .299. 
Slange.Chriy.176.  VSO.  -mnnding:,  en. 
[-imon'en,]  (O  ell.  fagl.)  vbs.  til  -munde;  især 
konkr,,  om  det  sted  (parti),  hvor  noget  ud- 
munder (jf.  Indmundingj.  Udmunding  af  et 
Skruehul,  Stifthul,  Taphul  eller  Øie  .  .  den 
Mundingen  eller  Indgangen  modsatte  Ud- 
gang. ilft7TeA;n  O.  I  Byomraader  anbringes 
Tavlen  .  .  ved  Sidegadens  Udmunding  i 
B.oyedyeien.Bek.Nr.74'y,1937.§2.B.  Banens  so 
Udmundingspunkt.  Ji/(S'arøL5iE.  y//.4i6. 
-nmiistre,  v.  se  -mønstre,  -mur,  en. 
(1.  br.)  udvendig  (side  af  en)  mur;  ydermur. 
♦Fører  saa  Ternerne  .  .  |  Ind  mellem  Huus- 
geraadsskuret  og  Gaardens  forsvarlige  Ud- 
TCi\i\ir.Wilst.Od.XXII.v.442.  Den  smalle  ita- 
liænske  Gyde,  som  gaaer  bag  ved  Udmure 
og  B&ghuse.  Høy  en.  Moltke.  32.  -mare,  v. 
[-\m\ihd]  vbs.  -ing  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
mure  (ud)  3.6 ;  fagl.)  spec.  m.  h.  t.  mellemrum  eo 
i  bindingsværk,  en  brønds,  en  kakkelovns  ind- 
vendige flade:  forsyne  med  udfyldende  mur- 
værk, et  Vaabenhuus  af  Bindingsværk  med 
udmurede   Fag.  MR.  1825. 40.    Brønden   bør 


altid  udmures  med  Cement.  Struer. Bedømmel- 
sen af  Drikkevand.  (1881) .  30.  Onudtzm.  Husb. 
145.  Kakkelovne,  Komfurer  renses,  pudses, 
udmures.  Pol.y*  1926. 16.  sp.  3.  Bek.  Nr.  26  "/, 
1944.§2.stk.3.  -muring,  en.  [-|  murren,]  fii- 
-er.  (fagl.)  vbs.  til  -mure;  ogs.  konkr.  om  det 
saaledes  anvendte  murværk.  V2  Stens  Murtyk- 
kelse forekommer  som  Udmuring  i  Bindings- 
værksvægge.  Gnudtzm.Husb.  71.  TeknLeks.I. 
572.  II  ogs.  om  murværk,  der  springer  frem 
uden  for  den  plane  murflade.  Otfe  forekom- 
mer der,  især  paa  Fasader,  Udmuringer. 
Gnudtzm.  Husb.  44.  -mæle,  et  ell.  (dial.) 
en  (Feilb.).  (jf.  ænyd.  udmæle,  (at)  udtale; 
nu  ikke  i  rigsspr.)  den  maade,  hvor  paa  en 
person  taler  (udtaler  ordene,  bruger  stemmen); 
udtale;  ogs.:  stemme;  røst;  mæle.  Moth.U35. 
(prædikenerne  udgives)  at  Guds  Børn  nu  her 
ved  har  det  klarere  .  .  for  deris  Øyen,  end 
de  da  ved  mit  svage  udmæle  kunde  høre  det 
med  deris  Øren. HTrojel.Vor Frelsers Kirchis 
Jubel- Aar.(l 718) . Fort. B3r.  Luxd.Dagb.1. 422. 
MDL.  Feilb.  I.  -mærke,  et.  (fisk.,  dial.) 
sømærke,  hvorefter  man  kan  bestemme  kursen 
fra  kysten  ud  til  en  fiskeplads  (jf.  Lang-, 
Tværmærke;.  Stibolt.SF.38.  DF.VI.24. 

II.  udmærke,  v.  [•u5|m'Bygfa]  -ede.  vbs. 
-else  (s.  d.)  ell.  (1.  br.)  -ning  (vAph.(l764). 
VSO.  Forstø,  (se  u.  bet.  l.ij).  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  III.  mærke  og  udmærket  samt  ty.  aus- 
zeichnen) 

I)  som  udtryk  for,  at  noget  faar  ell.  har 
(faaet)  et  vist  (synligt)  mærke,  et  særligt  præg. 
I.l)  (nu  QP  ell.  især  fagl.  (forst.))  gøre  ken- 
delig ell.  tydelig  ved  et  (anbragt)  mærke; 
(af)mærke;  markere,  de  Bøger,  som  ieg 
selv  gierne  vilde  have,  hvilke  ieg  var  saa 
forsigtig  at  udmerke,  førend  ieg  gav  Catalo- 
gum  til  Greven.  Langebek.Breve.472.  det  aller- 
vigtigste (er  paa  krokier)  at  udmærke  tyde- 
ligt, om  Terrainet  er  tilgjængeligt  eller  ikke. 
MR.1823.141.  Til  at  udmærke  Inddelinger 
og  Afsnit  i  Haandskrifter  brugte  Romerne 
at  lade  det  nye  Stykkes  Begyndelse  mærke 
med  rød  Fa.rYe.JohsSteenstr.SD.39.  jf.  bet. 
2.2:  (han)  slængte  over  i  en  Busk  .  .  den 
øverst  liggende  løse  Pakke  (hvorved  han 
havde)  udmærket  sig  Stedet,  hvor  vi  forlode 
Mognen.  Agre.RK.64.  ||  spec.  (forst.)  om  ud- 
visning af  træer  (til  fældning);  udvise  (2.3). 
Alle  Egetræer  i  denne  Deel  af  Skoven  ere 
blevne  udmærkede  (mærkede  ud)  til  fore- 
staaende  Auction.  750.  Udmærkning  (ell.) 
Udvisning.  ForsiO.  1.2)  (jf.udipræge  2;  nu 
næsten  kun  (o)  med  overgang  til  bet.  S.2)  som 
udtryk  for,  at  noget  faar  ell.  (af  naturen)  har 
faaet  et  særligt  præg,  en  særlig  markerende 
beskaffenhed:  præge  paa  en  særlig  (især 
heldig,  tiltalende)  maade;  kendetegne;  sær- 
mærke; især  tidligere  ofte  i  forb.  m.  fra 
ell.  fremfor.  ♦At  vandre  mod  Syden  .  . 
I  Med  stærke  Bedrifter  |  Udmærke  sin  Van- 
dring .  .  I  Det  havde  Normanner  for  Skik. 
Oehl.Regn.(1849).117.  jf.  flg.  bet.-gruppe:  en 


udmærke 


Udmærkelse 


658 


større  Pengestraf  (vil)  være  et  tilstrække- 
ligt Middel  til  at  udmærke  dem  (o:  peber- 
svendene) fra  alle  a,ndTe.Ew.(1914).I1.88.  \\ 
især  om  (særmærkende)  egenskab  olgn.  (dron- 
ningen) var  aldrig  udmærkende  prægtig 
klædt,  og  mindst  til  daglig.  Riegels. HS.III. 
47.  den  Hiertets  Varme,  som  udmærker 
den  Viise  fra  den  Læiåe. Bagges. L.II. 138. 
kun  Askedynger  og  rygende  Gruusehobe  ud- 
mærker den  øde  . .  Egn.  Blich.(  1920). XXV  II.  {o 
6.  den  uformelige  Figur,  som  ofte  udmærker 
de  Aar,  der  skille  Barnet  fra  den  voxne 
Jomhn.Gylb.(1849).I.63.  (den)  Hovedfor- 
skjel,  der  udmærker  Nutidens  Demokrati  fra 
Fortiåens.  JohsSteenstr.  BF. 6.  den  iøjnefal- 
dende Livslyst,  det  Lærkesind,  der  udmærker 
Amerikaneren.  JFJens.iVY 35.  ||  refl.  „den 
indbildte  Hæder  trænger  jeg  ikke  til."  — 
„Sætter  De  da  en  Ære  i  at  udmærke  Dem 
fra  alle  andre  Mennesker?"  PAHeib.Sk.I I.  20 
259.  en  Guldklump,  som  udmærkede  sig, 
fremfor  de  Øvrige,  i  Fiinhed  og  Ypperlighed. 
Oehl.PSkr.II.5.  Hauch.PF.1.72.  Oversættel- 
serne i  Troens  rare  Klenodie  udmærker  sig 
ikke  fra  Gennemsnittet  af  den  pietistiske 
Masseproduktion.  VilhAnd.  Litt.  II.  234.  1 .3) 
(nu  næppe  br.)  m.  obj.,  der  betegner  det  sær- 
mærkende, der  kommer  til  udtryk:  vise  (tyde- 
ligt); udvise;  lægge  for  dagen;  ogs.: 
røbe.  *Verker,  |  Hvor  Faders  (0:  lands-  30 
faderens)  Sindelav  sin  Omhu  ret  udmærker. 
Bull.(SkVid.VII.19).  Repetenterne  skulle 
ved  alle  Leiligheder  udmærke  en  god  Con- 
duite  og  et  sat  Ydssen.  MR.1798.903.  Ikke 
alene  udmærker  Agnetes  hele  Forhold  saa 
umiskiændelig  Elskerinden.  Rahb.EwaldsHar- 
leqvinPatriot.(1806)  .24. 

2)  som  udiryk  for,  at  der  ved  vurderende 
iagttagelse  (skøn),  karakteriserende  omtale  ell. 
behandling  (adfærd)  gives  noget  en  vis  (frem-  40 
hævende)  særstilling.  2.1)  ved  særlig  ad- 
færd (behandling)  ell.  omtale  give  en  ell. 
noget  en  (især  fordelagtig)  særstilling; 
spec.  m.  h.  t.  genstand  for  omtale:  fremhæve 
(som  noget  særligt);  gøre  (i  særlig  grad) 
opmærksom  paa.  (nu  tQ  ell.  med  overgang 
til  bet.  S).  CPRothe.JN.70.  Iblant  denne 
Sværm  (0:  af  tidsskrifter)  fortiener  et  Maa- 
nedskrift  .  .  at  udmærkes.  Fr»Sneed./.7.  Du 
skal  faae  at  see,  at  vores  Fætter  altid  har  50 
udmærket  mig  fra  Resten  af  sin  Familie. 
PAHeib.Sk.III.295.  Han  udmærker  (o:  ud- 
peger) M.  de  skumleste  Steder  i  Lundens 
Skygger,  hvor  Bjergskotterne  bør  lægge  sig  i 
Baghold.  C J Møller. KongSvend.(  1808). 36.  Je- 
sum  af  Nazareth,  en  Mand,  af  Gud  udmær- 
ket (1907:  godtgjort;  Chr.VI:  beviist;  for 
Eder  ved  kraftige  Gierninger.^pG.2.22.  jeg 
(behøver)  ikke  at  udmærke  disse  Fragmen- 
ters Yærd.  Molb.EL.185.  Det  var  nu  bare  60 
saadan  et  Par  Ord,  men  de  gjorde  et  godt 
Indtryk  ved  at  udmærke  hver  enkelt  (0:  af 
selskabet).  Branner. O L.50.  2.2)  (jf.  III.  mærke 
2.2;  nu  sj.)   m.  refl.  hensobj.:  efter  et  skøn 


fremhæve  (noget)  i  sin  bevidsthed;  mærke 
sig  (noget).  Jeg  udmærkede  mig  .  .  fortrin- 
ligen  følgende  Stykker.  Molb.  Reise.  III.  98. 
de  Vilde  (bragte)  adskillige  brogede  Fugle. 
Blandt  disse  udmærkede  jeg  mig  een,  paa 
Størrelse  med  en  Ska.de.PMøll.E^.III.154. 

3)  med  prægnant  (kvalitetsbestemmende) 
bet.:  ved  ord  ell.  handling  bringe  (en)  til  at 
indtage  en  fortrinsstilling,  til  at  staa 
som  særlig  hædret,  begunstiget,  aner- 
kendt, „han  gjorde  Cour  til  dig."  —  „Saa- 
ledes  vil  jeg  ikke  kalde  det,  men  han  ud- 
mærkede mig  fremfor  alle  Andre,  —  kort 
sagt:  han  elskede  mig." Heib.Poet.Y 87.  (bar- 
net) kunde  lære,  hver  Gang  det  blev  ud- 
mærket, ikke  at  blive  stolt,  hver  Gang  det 
blev  irettesat,  at  ydmyge  sig  under  For- 
maningen. Kierk.III.28.  Brandes.  U.14.  han 
havde  udmærket  (1871:  ophøietj  ham  frem 
for  Fyrsterne.  Esth.5.11  (1931).  ||  spec.  (jf. 
udmærket  3,  Udmærkelse  2  og  indkalde  3)  i 
ældre  skole-  og  universitets-spr.:  blive  ud- 
mærket, blive  indkaldt;  faa  udmærkelse, 
Nyerup.Levnet.8.  Ved  Examen  Artium  blev 
jeg  udmærket,  og  den  anden  Examen  bestod 
jeg  ogsaa  med  Mre.Gylb.IV.62.  Hauch.MfB. 
221.  II  nu  især  refl.:  udmærke  sig,  ved 
dygtighed  olgn.  gøre  sig  i  særlig  grad  bemærket, 
vinde  særlig  anerkendelse,  beundring,  berøm- 
melse, uagtet  han  baade  ved  sine  Kund- 
skaber og  sin  Opførsel  har  udmærket  sig, 
ere  dog  en  Officeers  Udsigter  kun  maadelige. 
Gylb.(1849).IX.193.  (vi)  stræbe  med  be- 
sindig Ærgjerrighed  at  udmærke  os  blandt 
vore  Medborgere.Goldschm.Hjl.il. 781.  Da- 
niel udmærkede  sig  fremfor  (1871:  overgik^ 
de  andre  Rigsraader.Daw.6.4f'293i^. 

Udmærkelse,  en.  (It.  -r.  vbs.  til  II.  ud- 
mærke. I )  til  II.  udmærke  l(-2) ;  ogs.  om  det 
(tegn  olgn.),  hvorved  noget  udmærkes  (nu  især 
(o)  med  overgang  til  bet.  2).  Amberg.  Ordenes 
Udmærkelse  (0:  fremhævelse  ved  spatiering 
olgn.)  i  Skriften  finder  Sted.  tilbedste  for 
Accentuationen  i  det  mundtlige  Foredrag. 
Heib.Pros.VI.321.  saaledes  vises  os  .  .  en 
Udmærkelse  (1871:  vi .  .  udmærkes^  fremfor 
alle  andre  Fo\kes\sig.2Mos.33.16 (1931).  \\ 
(med  overgang  til  bet.  2)  om  stands-,  ordenstegn 
olgn.  den  gamle  Mand  .  .  tog  sig  godt  ud 
imellem  alle  de  bestjernede  . .  Diplomater,  i 
den  ziirlige  sorte  Dragt,  uden  den  ringeste 
Udmærkelse. CBernh.NF.V148.  (en  lille  dreng) 
havde  en  Appelsinskrælling  om  Halsen,  det 
var  hans  Udmærkelse.  HCAnd.SS.'XXIV71. 
VSO.  2)  til  II.  udmærke  3;  især  om  udtryk 
for,  vidnesbyrd  om,  at  en  person  udmærkes, 
(min  fader)  var  den  incarnerede  Fornemhed 
.  .  det  betragtedes  som  en  stor  Lykke  og 
Udmærkelse,  naar  han  engang  imellem  hen- 
vendte et  Par  Ord  til  os.  Holst.1 1 1. 284.  In- 
spektor .  .  gik  (rektor)  med  under  Armen  og 
talte  fortrolig  hviskende  til  .  .  Hans  Ud- 
mærkelse af  Inspektor  havde  sin  (særlige) 
Grnnd.  Schand.Fort.242.  det  livsbekræftende 


669 


Udmærkelsesteøn 


udmærket 


560 


jødiske  Folk,  for  hvem  Børn  var  og  er  en 
Guds  JJåmæikelse.KMunk.OS.SS.  ||  spec. 
(jf.  Præ  2;  univ.,  skol.)  om  særlig  (højeste) 
anerkendelse  (ved  eksamen),  karakteren  ud- 
mærket (godt),  ug;  især  (mods.  ug,  se  ud- 
mærket S)  som  angivelse  af  samlet  eksamens- 
resultat, en  Styrmand  (havde)  med  Udmær- 
kelse .  .  bestaaet  alle  Lære-Prøver.  ZierA;. Tf 
199.  „hvad  vil  det  Ord  indkaldt  sige?"  „Det 
betyder  .  .  at  Bendixen  er  bleven  Student 
med  Udmærkelse,  at  han  endog  har  faaet 
mere  end  første  Characteer."  GoWsc/jm.^J. 
165.  I  Religion,  Bibelhistorie  og  dansk  Stiil 
fik  jeg  (o:  i  latinskolen)  altid  Udmærkelse. 
HCAnd.ML.64.  en  glimrende  Sejr  for  Exami- 
nanden  og  hans  gamle  Lærer.  I  alle  Grabows 
Fag  faldt  det  ud  til  ren  Udmærkelse.  JoA; 
Knu.G.249.  VorUngdom.1941/42.236.  O  Ud- 
mærkelises-tesii,  et.  til  Udmærkelse 
1-2,  spec.  om  stands-,  ordenstegn.  MR.1827.83. 
Drachm.LK.127.  Smykker  vare  Udmærkel- 
sestegn  alene  for  Kngeren. SophMiill.VO.230. 

udmærket,  part.adj.  ['ubim^f^a^]  ogs. 
(emfatisk,  dagl.)  ['uS'mBf^af]  olgn.  (Heib. 
Pros.VIII.412.  jf.  Jesp.Sproget.(1941).194). 
{perf.  part.  af  IL  udmærke ;  jf.  ty.  ausgezeich- 
net) 

1)  til  IL  udmærke  (l-)2.  i.l)  (nu  sj.)  i 
al  alm.:  som  er  (gjort)  paa  særlig  maade 
kendelig;  tydeligt  (og  paa  særlig  maade) 
fremtrædende;  ogs.:  særegen;  karakteri- 
stisk. Især  vare  deres  Dandse  udmærkede 
ved  de  geileste  Legemsbevægelser.  JBaden. 
Horatius.1.248.  et  Par  Ord  maa  jeg  lægge 
til  om  Geistlighedens  udmærkede  Dragt. 
Birckner.IV.108.  saadanne  udmærkede  Fa- 
milietræk, at  de  endogsaa  hos  et  lidet  Barn 
vare  kjendelige.Crt/i6./. 254,  Hoved-  eller 
Adelgaden,  der  i  Grunden  ikke  behøver  no- 
get udmærket  Navn,  eftersom  den  egenlig 
er  Byens  eneste  Gade. Goldschm.Hjl.1.22.  || 
(fagl.)  om  bladribbe,  knoglekam  olgn.:  frem- 
springende, fremtrædende  fra  den  plane 
flade;  ophøjet.  Buchhave. GP. 51.  Træearter. 
(1799).336.  Viborg.HY.30.  \\  om  skrift:  frem- 
hævet ved  spatiering,  kursivering  olgn.;  i 
forb.  som  udmærket  skrift  (Rahb.E.V401. 
Heib.Pros.VI.320),  stil  (PVJac.Breve.2. 
Hjort.KritPol.291),  tryk  (Heib.Pros.IV205). 
et  Avertissement,  aftrykt  med  udmærkede, 
hæslige  ildespaaende  Bogstaver.  Gyli.  1. 52. 
1.2)  (nu  O,  i  mere  formelt  spr.)  med  overgang 
til  bet.  2,  om  hvad  der  ved  grad,  kvalitet, 
styrke  olgn.  gaar  (langt)  ud  over  det 
almindelige;  fortrinlig;  især  i  forb.  som 
i  udmærket  grad  (Gylb.Xl.221),  i  ud- 
mærket betydning  (HFRørd.tlnivH.L 
343)  ell.  forstand  (Kierk.IV107.  ADJørg. 
IV.  210),  vise  en,  behandle  en  med  ud- 
mærket ringeagt  (Grundtv.Udv.VIII.212) 
ell.  (især)  forekommenhed  (Ørst.Br.I. 
281),  opmærksomhed  (Gylb.I.191),  til- 
lid (Allen.DS.II.89)  olgn.  snart  følede  han 
en  udmerket  Svækkelse,  og  Mathed  i  Knæet. 


Frank.8M.1805.747.  ingen  af  disse  (nyheder) 
har  gjort  nogen  udmærket  Lykke,  jffetft. 
Pros.VII.236.  Modtag  Hr.  Minister,  For- 
sikringen om  min  udmærkede  Højagtelse. 
Bek.Nr.294'^yiol934.  \\  som  grads-adv.:  i 
høj(este)  grad;  overmaade.  en  udmærket 
høi  Skovbakke.  jBagr^es.L./.57.  Parterret  var 
denne  Aften  udmærket  slet  besat. so.Z)TrZ/. 
297.  Det  skal  have  været  en  udmærket  deilig 
10  og  god  og  forstandig  KQTie.Winth.Fort.183. 
Frøkenen  har  vel  tilbragt  en  udmærket  for- 
nøjelig Vinter  i  Kiøhenhavn? Hostr.T. 20. 
en  udmærket  smuk,  blomstrende  ung  Pige. 
Brandes.XIII.472.  nu  især  i  forb.  udmær- 
ket god  ell.  (italespr.  navnlig)  udmærket 
godt  (om  særlig  anv.  som  (eksamens)karakter 
se  bet.  3).  Maden  var  udmærket  god.  I  sak 
Din.FF.147.  den  sang  kender  jeg  (jo)  ud-  i 
mærket  godt  j 

2)  (jf.  II.  udmærke  3)  med  prægnant  bet.: 
som  har  fremragende,  usædvanlig  gode  (øn^ 
skelige)  egenskaber;  ypperlig;  fortrinlig; 
fremragende,  (om  udmærket  som  (eks- 
amens)karakter  se  bet.  3).  et  Par  .  .  Ynd- 
lingsord,  som  nu  (o:  1834)  anvendes  paa 
Alt  hvad  man  har  isinde  at  rose,  nemlig 
udmærket  og  iortnnlig. Heib. Pros.VIII. 412. 
Det  er  .  .  priseligt,  at  De  .  .  gjerne  i  en  ud- 
mærket Mand  ogsaa  vil  forudsætte  et  ud- 

30  mærket  Menneske.  Winth.Nov.73.  det  er  til- 
fældigt, at  Homer  i  den  trojanske  Krigs  Hi- 
storie fik  det  meest  udmærkede  episke  Stof, 
der  lader  sig  tænke.  Kierk.1. 32.  Det  Skjønne, 
det  Udmærkede,  Mandens  Daad  skyldes 
Q vinden.  sms^.F/.59.  Miri  Elskede  er  hvid 
og  rød,  udmærket  fremfor  (Chr.VI:  som  bær 
bannere  fremfor;  1931:  herlig  blandt^  ti  Tu- 
sinde.-ffø;s.5.2(?.  Du  skal  drikke  Fløde,  Hen- 
rik!   Her  kan   du   faa   saadan  en   udmær- 

40  ket  Fløde  endnu.  Rode.EM. 25.  en  udmærket 
Uest.LollO.  (han  er)  et  udmærket  hoved, 
se  Hoved  6.1.  ||  som  adv.:  paa  udmærket 
maade;  ypperligt;  storartet;  brillant,  med  Be- 
undring mindes  (jeg  det)  udmærket  Præste- 
rede . .  de  med  sjelden  Lærdom  og  Grundig- 
hed udstyrede  SkulteT.Kierk.VII.34.  kjere 
Thomas,  kom  med  et  Ordsprog;  Du  kan 
saa  ndmæTket\Frit2Jurg.nr.63.  jeg  sidder 
udmærket.  Zorc/i.LZy.55.  det  gaar  udmærket. 

50  LollO.  spec.  (talespr.)  som  udtryk  for,  at  der 
ikke  er  noget  (ikke  er  det  mindste)  til  hinder 
for,  i  vejen  for  noget;  meget  ell.  særdeles  vel. 
Han  forstod  udmærket  at  gøre  sit  Blik 
isende  koldt.  PEBenzon.H. 119.  en  Læge  kan 
saa  udmærket  være  i  Ledtog  med  Patienten. 
ErlKrist.DH.l52. 

3)  bet.  1.2  (og  2)  med  særlig  anv.  som 
(højeste)  (eksamens)  karakter  (jf.  god  3.1^." 
udmærket  godt  ell.  (som  subst.)  et  Ud- 

60  mærketgodt,  ftt.-eT  (D&H.)  (nu  næppe  br. 
udmærket  god:  Naar  en  Examinat  har  2  ud- 
mærket gode.MR.1810.262);ogs.  forkortet  ud- 
mærket (BlochSuhr.ÆS.1.19)  ell.  især  ug  (et 
Ug),  undertiden  u.  g.,  udtalt  ['U|ge2,  'u^'ge'] 


561 


Udmserkethed 


udmønte 


562 


hvortil  flt.  -'er  (KBecJcer.VVI.243.  Holger  .  . 
mødte  hver  Sommerferie  med  blanke  ug'er 
fra  La,tinslio\en.  AHenningsen.LOJ.75);  især 
i  forb.  som  faa,  give  (en)  u(dmærket) 
g(odt),  staa  til  u(dmærket)  g(odt) 
olgn.  (mods.  Udmærkelse  2  til  dels  spec. 
m.  h.  t.  det  enkelte  fag),  ell.  med  nærmere  be- 
stemmelse ved  forhøjelses-  ell.  (m.  egl.  anv.  nu 
kun)  formindskelsestegn:  ug  X  (ug-|-),  ug? 
ell.  nu  (jf.  Bek.Nr.l28y»1871.  Anordn.Nr.91 
**U1904.§5)  ug^  f  udmærket  godt  ell.  ug 
(med)  kryds  (plus),  spørgs,  minus;  se  Kryds 
(1.1.3)  osv.)  ell.  et  blankt  (VorUngdom. 
1938/39.78.  AaDons.MV149.  jf.  blank  2.2 
slutn.)  ell.  rent  (JacPaludan.F.51.  VorZJng- 
dom.1938/39.4)  ug,  især  spøg.:  udmærket 
(godt)  ell.  ug  med  kryds  og  slange  (og 
spadserestok)  (se  I.  Kjyds  1.3,  I.  Slange 
2.7,  Spadserestok/  udm.  godt. Engelst.UnivA. 
1806.1. 108. tvl.  som  Pog  havde  (jeg)  min 
Lectie  .  .  i  Campes  Ledetraad,  og  fik  .  .  mit 
Ug+  åeif0T.PMøll.ES.III.178.  Oehl.Er.III. 
83 (se  megen  3.2J.  For  min  „Opførsel"  var 
det  en  staaende  Characteer,  at  jeg  hver 
Maaned  fik  hos  alle  Lærerne  „Udmærket 
Godt'\  HCAnd.ML.64.  Kierk.XIV41(se  god 
3.1^  Kunde  han  i  Virkeligheden  Græsk  til 
ug-^?  han,  som  havde  glemt  at  repetere  de 
uregelmæssige  Yexhei.Stuck.1.47.  uegl.:  de 
borrebyske  (julebrød)  ere  .  .  ganske  ypper- 
lige —  ug-f-  med  Slange.  CBernh.(HSchwa- 
nenfl.Be.l29).  Heib.Poet.X.378(se  I.  Plus  2). 
Brandes. Br. III.  121.  jf.:  Hun  skriver  et 
nydeligt,  velovervejet  lJg-Dansk.iS'c/j?/&er^. 
(Pol.'/iol943.10.sp.3).  Han  var  den  typiske 
\Jg-'DTeng.DagNyh.*/iil924.4.sp.5.  selv  om 
jeg  en  Dag  var  et  rent  ug-Menneske, 
hvad  saa  mere? ERode.JP.130.  ||  f  om  en 
meget  lav  karakter:  udmærket  slet  (jf. 
III.  slet  3.1^  yderst  slet  ell.  daarlig.  Karakter- 
bog f.  Thonboes  Institut. (1801). 6. 

Ildmærket-hedy  en.  flt.  (1.  br.)  -er. 
(især  ta)  det  forhold  at  være  udmæ.rket  ((1-)  2) ; 
udmærket  egenskab,  ogsaa  Lidelser  kan  .  . 
tages  forfængeligt  som  en  Udmærkethed, 
der  drager  Andres  Opmærksomhed  paa  sig. 
Kierk.VIII.235.  Drikkevarernes  Udmærket- 
hed  opvejede  Madvarernes  Mangler.  S chand. 
IF. 323.  jeg  blæser  paa  al  Deres  Dygtighed 
og  alle  Deres  Dyder  og  Udmærketheder. 
FalkRønne.K.128. 

ud-maeske,  v.  (nu  sj.).  I)  m.h.  t.  svin 
olgn.:  gøre  meget  fed  (ved  fodring  med  mask); 
rrweske  (II.l).  Et  vel  udmæsket  Sviin.MO. 
VSO.  2)  til  IL  mæske  2:  blande  (malt)  med 
vand  (til  urt,  mæsk);  (ind) mæske.  Hallager. 
73.  -møblere,  v.  (nu  næppe  br.)  forsyne 
(et  værelse)  med  udstyr  (møbler,  tilbehør); 
møblere  (fuldstændigt).  LTid.1733.297.1754. 
277.  II  vbs.  Udmøblering,  ogs.  konkr.,  om 
udstyr,  møbler.  Pamela.III.4.  -mønstre, 
V.  [-imøn'sdra]  ^f  -munstre.  Pflug.DP.943. 
Oram.(KSelskSkr.I.213)).  vbs.  -ing  (Moth. 
U35.  Gram.(Werl.  Bibi.  137).    se   ogs.  ndf.). 


{ænyd.  udmønstre,  -munstre,  sv.  (og  fsv.) 
utmonstra;  jf.  ty.  ausmustern,  fioll.  uit- 
monsteren)  I)  som  udtryk  for,  at  en  del  af 
et  hele  udskilles,  udskydes,  vrages.  I.l)  J^  ud- 
skyde, slette  (ikke  egnede  værnepligtige)  af 
rullen.  MilTeknO.  jf.  afmønstre  2:  Mand- 
skabet kalder  udmønstre,  naar  man  møder 
den  sidste  Gang  til  Specialreviien.  swsi.  || 
nu  spec.  om  mønstringskommission,  der  ud- 

10  skiller  de  heste,  man  ikke  har  brug  for  hele 
aaret  rundt,  og  anbringer  dem  hos  foder- 
værter: udstationere;  udsætte  (2.3).  smst.  Sal.* 
XXIV168.  1.2)  (jf.  mønstre  (3.3)  ud;  nu  ta, 
mindre  br.)  med  videre  anv.:  (efter  kritisk 
prøvelse)  udskille,  udskyde,  fjerne  (som 
uegnet,  uønsket).  *(Chr.  III)  mynstred  Kir- 
kens Folk,  og  lod  den  Munke-Lære  |  Udmyn- 
stre  af  sit  Land  til  Meenighedens  Gavn. 
JFriis.73.  Naar  (hønen)  har  ligget  sin  halve 

20  Tid,  begynder  den  at  udmynstre  og  opæde 
de  mistænkelige  Æg.  LSmith.  DN.  234.  det 
(var)  Saxo  umueligt  at  .  .  udmønstre  det 
Falske,  og  oprede  det  Forvirrede.  6rrwndto. 
Saxo.I.xxvi.  Balle  havde  .  .  været  med  til 
at  udmønstre  Brorsons  „Den  yndigste  Rose 
er  funden"  af  Evangelisk-kristelig  Salmebog. 
VilhAnd.Litt.il 1. 43.  der  sker  en  stærk  Ud- 
mønstring af  Eleverne  til  den  højere  Skole 
ved  en  virkeligt   effektiv   Optagelsesprøve. 

30  Vor  Ungdom.  1943 1 44.236.  2)  (jf.  mønstre 
3.1 -2 j  som  udtryk  for  udvælgelse  og  godkendelse. 
de  (skulde)  af  de  der  værende  Regimenter 
udmunstre  saa  mange  . .  som  til  et  Regiment 
.  .  at  oprette  kunde  være  tilstrækkelig. 
Slange.  Chr IV 682.  jj  nu  spec.  (^):  (efter 
prøvelse)  optage  i  el  skibs  rulle;  paamønstre 
(1);  forhyre  (2).  VSO.  Scheller.MarO.  Til- 
talte blev  udmønstret  med  D/S  „Lifland"  . . 
til  en  maanedlig  Hyre  af  130  Kr.  Ugeskr.f 

40  Retsv.l940.A.213.  ||  (jf.  mønstre  4.2)  4^  om 
matros,  der  lader  sig  forhyre,  jeg  fik  H3rre 
som  Matros  i  Skonnertbriggen  „Line"  .  .  og 
udmønstrede  med  den  til  Stettin.  AS ølling. 
Sømandsliv. (1925). 29.  3)  (1.  br.)  til  mønstre 
7:  forsyne,  udstyre,  udsmykke  med  mønster, 
(tæpperne)  er  udmønstret  som  Sennés  Luv- 
tæpper. P  Westermann.  Ægte  Tæpper.  (1945). 
115.  II  vbs.  Udmønstring,  m.  (overgang  til) 
konkr.  bet.,  om  (udsmykning  med)  mønster. 

50  Tæppernes  høje  Luv  og  relativt  grove  Knyt- 
ning .  .  forhindrer  den  klare  og  præcise  Ud- 
mønstring. sms<.  i26,  Bidjar- Kurderne  bru- 
ger (o:  i  deres  tæpper)  alle  gængse  Felt- Ud- 
mønstringer, sms^.i  73.  -mønte,  v.  [-|møn'- 
<fe]  vbs.  -ning  (vAph.(1764).  Sal'XVII. 
589).  (jf.  -præge  1;  fagl.  ell.  Q})  give  (ædelt) 
metal  præg  som  mønt;  fremstille,  slaa  (mønt) 
af  (metal);  mønte  (ud).  Moth.M202.  (kongen 
nedsatte)  dend  Myndt,  som  udi  forrige  Krigs- 

60  Tiid  var  nåmyntet. Slange.  Chr IV 685.  En 
Mark  fint  Sølv  udmyntes  til  18V,  danske 
Rigsdalere.  VSO.  af  et  kg  fint  Guld  udmøntes 
124  Tyyekronestykker.Sal.*XVII.589.  ||  (jf. 
mønte  2)  billedl.  hun  har  for  megen  Agtelse 


XXV.    Rentrykt  "/,  1949 


36 


563 


ndnerve 


udnævne 


564 


for  de  Skatte,  der  ere  nedlagte  i  hendes 
Sjæl,  til  at  ville  udmynte  dem  i  Penge. 
Holst.UH.191.  dagbogsmæssigt  at  udmønte 
hver  enkelt  Aftens  Indtryk  i  særskilte  Ord. 
Drachm.DO.UO.  de  Slagord,  der  af  (Georg 
Brandes)  og  hans  Tilhængere  var  udmøntede 
i  lO'eine. VlaCour.DH.II.455.  \\  (riu  næppe 
Ir.)  m.  præp.  paa:  d.  s.  s.  mønte  3.  Det 
(anslag)  var  alene  udmyntet  .  .  paa  Be- 
drageri. F^SO.  -nerTe,  v.  [-inBr'va]  (dannet 
efter  ty.  entnerven  samt  udmarve  og  enervere; 
sj.)  afkræfte;  udmarve.  *Det  (skoleherre- 
dømme)  var  i  Bund  og  Grund  fordærvet,  | 
Og  (Sancho  Parnas  forventede  kongerige) 
Sobradise  selv  er  ikke  meer  udnervet  |  Af 
Politikens  Utugt,  end  det  \a,T.Bagges.Ungd. 
1.50.  -nivellere,  v.  1)0  bringe  i  (samme) 
niveau  ell.  vandret  plan.  Støbeskabelonerne 
(o:  til  høj  spærring  smaster)  blev  først  ud- 
nivelleret og  forankret  paa  i  den  nøjagtige 
Pla.ds.IngBygn.l943.273.sp.2.\2)  -KJ  overf.: 
udjævne;  nivellere  (2).  I  Italien,  hvor  Intet 
forandres.  Intet  udnivelleres,  bliver  Alt  et 
Mindesmærke  om  en  Tid.  Drachm.KK.148. 
JPJac.( Brandes.  Br.  III.  135).  -nynne,  v. 
[-inøn'a]  Ct  -nyne.  Clitau.PT.130.  Prahl.ST. 
1.171).  (t9,  nu  1.  hr.)  fremsige  nynnende; 
nynne.  PoulPed.DP.(1937).39.  »Selv  med  et 
Suk  vist  over  Barnets  Vugge  |  Udnynner 
Engelen  et  ømt  ¥&Tyel.Grundtv.DYIY155. 
Ing.EF,IY156.  -nytte,  v.  vbs.  -ning  (Fri- 
dericia.l7&18Aarh.312.  VilhAnd.8.41)  ell. 
(især)  -else  ( Brandes. RF. 229.  Hage.*  150). 
(jf.  ty.  ausniitzen  og  IL  nytte  1 ;  især  o  ell. 
fagl.)  (til  fulde,  i  fuld  udstrækning)  benytte, 
bruge  noget  (saaledes  at  man  har  fordel, 
(fuld)  nytte  deraf);  drage  (fuld)  nytte  af; 
nufisær  m.h.t.  (arbejds)materiale,  (aande- 
lige)gevner,  mulighed,  tid  olgn.,  med  fore- 
stilling om  klog,  (forstandigt)  beregnende, 
energisk  adfærd.  Tøiet  er  udnyttet  (o:  op- 
slidt) til  sidste  TTæyl.JHSmidth.(VSO.). 
(Balzae)  kom  paa  den  Idee,  at  Romerne  i 
Oldtiden  langtfra  ikke  havde  udnyttet  deres 
Sølvminer  paa  Sardinien.  Brandes.  RF.  229. 
Saa  begyndte  Fru  Merite  at, udnytte  sine 
Kundskaber.  Først  førte  hun  .  .  Proces'mod 
Hoch-Kitzwalde  —  og  vandt  (nogle)  om- 
stridte JoTåloååeT.Drachm.KW.93.  udnytte 
den  gunstige  Konjunktur.  Z>Mdv.  Jo  mere  af 
Næringsstoffet,  der  findes  i  Ekskrementerne, 
desto  daarligere  siges  den  paagældende  Føde 
at  være  nånyttet.  AKrogh.Fysiol.22.  Goethe 
var  altid  jernflittig  og  udnyttede  altid  Tiden 
til  det  yåeTste.Roos.Ooethe.(  1932). 124.  ud- 
nytte sit  pund,  se  Pund  3.2.  ||  (jf.  nytte 
ud  M.  II.  nytte  1.3)  især  (nedsæt.)  m.  h.  t. 
en  (underlegen)  person(s  vilkaar  olgn.),  med 
forestilling  om  snedig,  hensynsløs  adfærd,  en 
gammel,  af  alle  udnyttet  og  af  alle  forladt 
VigQ.Brandes.Mennesker  ogVærker. (1883)  .467 . 
(en)  koldblodig  Udnytten  af  en  døendes  Svag- 
hed. Ponf.Lfi.63.  Udnyttelse  af  andres  Nød. 
Lasten. A0.*9 5.  Havde  Nerup  ladet  sig  ud- 


nytte?  LeckFischer.SidsteSommer.(1943).126. 
-nyttelig,  adj.  [uS'nødali]  (1.  br.)  som 
kan  udnyttes.  Amerikanerne  vil  forstaa  at 
gøre  de  nyopdagede  Rigdomme  udnyttelige, 
og  .  .  de  vil  blive  udnyttede  i  stor  Stil. 
Naturens  Y  1915.302.  en  væsentlig  Del  af 
Fosforet  i  Kornprodukter  forekommer  i  en 
ikke  udnyttelig  Form. A.T.Y Beretning Nr. 6. 
(1946). 9.   CP  -nytter,  en.  person,  der  ud- 

10  nytter  noget.  Det  var  (kun)  min  Mening  at 
optræde  .  .  som  Historiefortæller  —  som 
Udnytter'af  den  Evne,  jeg  i  sin  Tid  .  .  som 
Højskolemand  havde  faaet  opøvet.  MPonf. 
M0.214.  II  især  nedsæt.  Udnyttere,  som  ere 
komne  for  at  drage  Fordel  af  (Tolstojs) 
Menneskekj ærlighed.  Brandes.  IR.  471.  (han) 
var  en  hensynsløs  Egoist  og  en  brutal  Ud. 
nytter  af  sine  Bønder.  BiogrL.*VIII. 603 
-nses,  et.  (sv.  utnås,  no.  utnes,  oldn.  litnes ;. 

20  ;/.  -pynt;  O,  1.  br.)  et  (i  havet  langt)  ud- 
løbende næs  (som  ligger  fjernt  fra  et  centralt 
omraade).  sorrigfuld  ganger  med  Hjalmar 
Konningens  Datter  .  .  standser  paa  Udnæs 
og  stirrer,  saalænge  hun  Masten  kan  øine. 
Grundtv.Idunna.(1811).16.  de  Tider,  da  vi 
(o:  islænderne)  var  Herrer  over  alle  Udnæs 
(paa  Grønland) .  Norman-Hans.IJøklensFavn. 
(1912).19.  Teglstenskirker  (findes)  i  Udkan- 
terne af  Landet,  paa  Udnæs  og  Smaaøer. 

30  Mackeprang.L.35.  -nævne,  v.  [-luæu'na] 
-ede  (Holb.Mel.Y.4.  Stampe.1.226.  Grundtv. 
Snorre.1 1.163.  jf.  MG.)  ell.  (nu)  -te  (Moth. 
U36.  Stampe.1.227.  YSO.  S&B.).  vbs.  -else. 
{ænyd.  d.  s.;  jf.  nævne  4)  bestemme,  udpege, 
udvælge  til  en  vis  virksomhed  ell.  stilling. 
I)  f;/.  nævne  4.i  og  udmelde  1)  m.h.t.  en 
person;  især  (emb.)  om  overordnet  instans 
(et  raad,  staten,  kongen^\(jf.  kongelig  ud- 
nævnelse   u.  II.  kongelig   2)    olgn.):    (efter 

40  gældende  regler)  udpege  f.éll.  beskikke  til  at 
udføre  et  (embeds)hverv,  et  kald  (som  embeds-, 
tjenestemand  olgn.);  især  i  forb.  som  udnævne 
en  præst,  en  efterfølger  (i  kaldet)  osv.  ell.  m. 
(person-obj.  og)  præp.  til  (Paus.CU.II.173. 
MG.  YSO.  Scheller.MarO.).  da  bør  Dom- 
meren derudi  uden  Sandemænds  udnævnelse 
at  dømme.  DL.i — 16 — 7.  Menighedens  Fyr- 
ster, Udnævnte  (1931:  udvalgtej  blandt  For- 
samlingen. 4Mos.i6.2.  herskabet  .  .  skal  ud- 

50  næfne,  hvo  oldermanden  skal  \3dTe.Cit.l719. 
(Vider. 1 1 1. 280).  Kongen  udnævner  og  af- 
skediger sine  UinistTe.Grundl.(1849).§19. 
Naar  .  .  Gjenstridighed  omsider  har  ført  til 
Afskedigelse  og  Udnævnelse  af  en  Efter- 
følger. fliV^CZa«s.Z)a<S'pr.33.  Niels  Bryde  var 
allerede  udnævnt  som  Underlæge.  5CJ.nd. 
AV.191.  han  har  modtaget  sin  Udnævnelse. 
Scheller.MarO.  jf.:  Du  skal  af  egen  fri  Villie 
udnævne  mig  til  din  Fætter,  til  din  Valg- 

60  iætter. CBernh.Noveller.il. (1836).93.  ||  ogs. 
som  udtryk  for  tildeling  af  en  æresgrad,  en 
orden.  Lars  Kruse  (blev)  uden  Indstilling 
udnævnt  til  Dannebrogsmand.  Udnævnelsen 
.  .  stod  nogen  Tid  efter  at  læse  i  „Regerin- 


665 


Udom 


ndparte 


566 


gens  Blad".  Drac/iw.LZ.227.  Under  24.  No- 
vember er  (N.  N.)  udnævnt  til  Kommandør 
af  Dannebrog  af  2.  Grad. BerlTid.'yiil947. 
AiL2.sp.5.  2)  (jf.  nævne  4.2;  nu  ikke  i  alm. 
spr.)  m.  olj.,  der  betegner  ting,  tid,  sted. 
♦Strax  Tiid  og  Sted  blev  til  en  Eene-Kamp 
udnævnet.  H oli. Mel.Y 4.  Skibene,  som  skal 
udrustes,  ere  nu  udnæ\nede.  Langebek. Breve. 
27.  Vogelius. Lovt. 56.  udnævne  trumf  (se 

I.  Truinf  2.2)  ell.  til  trumf:  Er  det  den,  der 
sidder  i  Forhaanden,  som  spiller  sans  pren- 
dre,  saa  udnævner  han  Farven  til  Trumf. 
Spillebog.(l786).ll. 

U-dom,  en.  (jf.  u-  7.2,  Misdom  samt 
ty.  unurteil;  sj.)  urigtig,  uretfærdig  dom  ell. 
bedømmelse,  det  (var)  ikke  ganske  at  undres, 
om  (Rosing)  i  nysanførte  Udom  over  den 
danske  Skueplads,  troede  i  Særdeleshed  at 
finde  Staven  brudt  over  sig.  Rahb.E. II 1. 312 
(smst.  ovf.:  Misdomj. 

ud-omkring,  adv.  ['uJ6(om|kyei\',  'u5'-] 
(sv.  utomkring;  1.  br.  i  rigsspr.)  som  betegnelse 
for  en  bevægelse  ud  ell.  bort  fra  et  sted  til 
forsk,  steder  i  omraadet  udenfor,  vi  gik  ud- 
omkring  paa  Klipperne  Arm  i  Arm.  Drachm. 
KK.113.  Esp.368.  f  -operere,  v.  til  ope- 
rere 3,  om  lægemiddel  olgn.:  fuldbyrde,  af- 
slutte sin  virkning;  holde  op  med  at  virke 
ell.  være  i  virksomhed.  Imidlertid  har  Dvale- 
Dricken  ud-opereret,  og  Jeppe  vaagner  op 
igien.fioZ6.Jep.Tfi.  Hans  Velgiører  .  .  hvis 
Ædelmodighed  .  .  forlænge  siden  havde 
ndo'peTeTet.PAHeib.R.1.49.  -ordne,  v. 
[-|(or'dn8]  vbs.  -ing.  (sj.)  mods.  indordne  1: 
udskille  (en  del  af  et  (ordnet)  hele).  Dan- 
mark (havde)  kun  Valget  imellem  en  Op- 
givelse af  Fællesforfatningen  .  .  og  en  Ud- 
ordning  af  'H.ohteen.Krieger.D.1.240.  -ose, 
V.  [-lO^sa]  udsende  os  (VSO.);  især  (til  I. 
Os;  fagl.)  om  træ,  hø  olgn.:  (ved  fordamp- 
ning) afgive  (hele)  sin  fugtighed,  (rafteloftet) 
skal  være  barket  og  udoset.  SorøAmtstid. 
^'/tl944.7.sp.6.  -over,  præp.,  adv.  ['uJ6- 
|(0u'9r,  'u&'-]  {ænyd.  d.  s.  (H Mogens.))  I) 
som  præp.,  se  u.  ud  9.6.  2)  (1.  br.  i  alm. 
spr.)  som  adv.,  for  at  udtrykke  en  bevægelse 
ell.  retning  bort  ell.  hen  (ud)  over  en  flade, 
en  (grænse)linie  olgn.  lange  dejlige  Som- 
mernætter, hvor  alt  var  stille,  vide  Enge 
MdoyeT.EBrand.UB.167.  Vandet  er  endnu 
mere  blankt  end  før,  er  som  grønt  Glas 
nærved,  som  blaa  Lapislazuli  udover.  Jør^. 
JF.II.90.  staa  udover  (til  Søs).Bl&T.  jf. 
krænge  over  u.\ll.  krænge  2.2:  (havaristen) 
krængede  langsomt  udover.  Knud  And.  HH. 
228.  jf.  udlude(nde):  revnede  Steenmasscr 
og  udoverhængende  Lunde. Bagges. DV X. 
267.  cp  -pakke,  v.  vbs.  -ning  (Moth.  U36. 
Bagges.  DV  VI. 281.    Ludv.).    pakke    ud   (se 

II.  pakke  l.\o);  især  m.  obj.,  der  betegner 
det  indpakkede.  Moth.U36.  Her  udpakkede 
de  deres  Y&re.  Reiser. III.375.  ♦Nu  skulde 
vi  snart  vel  udpakke  vor  M.&d.Oehl.Digte. 
(1803).273.  Ludv.  Udpakning  af  det  lejede 


Service.  ErlKrist.NS.127.  \\  m.  obj.,  der  be- 
tegner beholder  olgn.  Høyen.  Breve.  93.  Den 
lille  Kuffert,  .  .  er  ikke  udpa.kket.  Rode.EM. 
125.  -pakker,  en.  (især  Y;  I-  br.)  per- 
son (handelsbetjent) ,  der  foretager  udpakning. 
Amberg.  S&B.  -pante,  v.  [-ipan'da]  vbs. 
-ning  (s.  d.).  {penyd.  d.  s.;  spec.  jur.)  paa 
retsgyldig  maade  (med  ell.  uden  foregaaende 
dom)  skaffe  fyldestgørelse  af  et  pengekrav  ved 

10  at  gøre  udlæg  i  skyldnerens  formuegoder; 
pante  (2).  Moth.U36.  udpante  hos  Een,  for 
Skatter.  MO.  VSO.  \\  (jf.  pante  2.2^  m. 
person-obj.  en  udtrællet,  udsuet,  udpantet 
Almue.  Rahb.  Fort.  II.  63.  MO.  Don  Bosco 
skulde  udpantes  for  Skat.  Det  var  ikke  en 
stor  Sum  —  300  Lire.  Jørg.DB.179.  \\  (jf. 
pante  2.3)  m.  tings-obj.  SøkrigsA.(1752).§848. 
De  (har)  i  Dag  .  .  ladet  Herr  Blunt  udpante 
hos    mig   de  1000  Pund,  som  jeg  skylder 

20  I)em.PAHeib.Sk.III.109.  Bøder  (der)  bleve 
udpantede  i  din  Søndagskaabe.  FaZsen.Z).i4. 
Bortsalg  af  udpantet  Løsøre. Instr.Nr.98*U 
1937. III. §1.  -pantning,  en.  [-|pan'dnciil 
fit.  -er.  (spec.  jur.).  vbs.  til  -pante.  Udpant- 
ning hos  den  Fattige. JLr^us.i77i.iVr.  39.3. 
En  Mængde  Processer  bleve  begyndte  imod 
hende  og  en  Mængde  Udpantninger  .  .  fandt 
Sted.  Goldschm.Hjl.I.40.  LovNr.36  "/,  1873.1. 
§1.  Pont.DR.II.103.  Det  offentlige,  der  har 

30  Fordring  paa  Skatter,  vil  søge  Dækning 
hos  Sælgeren  ved  Udpantning  i  Ejendom- 
men. JwrFormuior&oj.'iSP.  II  hertil  bl.a.  Ud- 
pantnings-dag, -dom,  -forretning  (Las- 
sen.AO.*862),  -kendelse,  -ordre,  -ret  ofi. 
-parcellere,  v.  vbs.  -ing  (LovLPet.V807. 
ForrO.).  (emb.,  landbr.)  udstykke  (i  parcel- 
ler); parcellere  (ud),  et  Par  (selvejere)  har 
udparcelleret  deres  Marker  i  mindre  Lodder. 
LMWedel.WordingborgAmt.(1818).5.    Retten 

40  til  at  udparcellere  Frederiksbergha ve. DrocAm. 
VT.51.  Il  uegl.  (hun  var)  ikke  en  trind,  but- 
tet, struttende  Malkepige  .  .  der  uden  Kni- 
berie lader  sig  udparcellere  i  to  Frøkener! 
Blich.(  1920). XIII. 130.  vær  Piat,  gjør  Dig 
selv  til  Flere,  eller  udparcelleer  Dit  Selv, 
hav  een  Anskuelse  anonymt  en  anden  med 
Navn.  ZierÅ;.Z/¥33i.  den  store  Mængde  af 
Kunstnere  (vedblev)  at  udparcellere  Livet, 
at  tage  hver  sit  Stykke  deraf  i  Besiddelse. 

iQ  EHannover.NA.329.  -parre,  v.  [-ipBr'e] 
vbs.  -ing.  (fagl.)  refl.  ell.  i  pass.  (perf.  part.) 
som  udiryk  for,  at  fugle  slutter  sig  parvis  sam- 
men (han  og  hun),  søger  mage.  Flokken  (af 
knortegæs)  holdt  sig  samlet  uden  nævne- 
værdig Udparring  lige  til  kire\sen.Orniihol 
FT.XXX.49.  vore  ynglende  Skalleslugere 
. .  udparrer  sig  i  det  sene  Efteraar  og  i  Vin- 
ter maanederne.  smst. XXXI 1. 125.  udparrede 
¥ug\e.  smst. 140.  DJagtleks.1328.  -parte,  v. 

60  [-ipa'rda;  -ip'cr'da]  (nu  sj.  i  rigsspr.)  d.  .<t.  s. 
-partere.  Rostgaard.Lex.U38 c.  Stammen  i 
hvis  Lod  Slagtningen  (o:  af  en  mammut) 
var  falden  fik  mest,  medens  Resten  bier 
udpartet   efter   Slægtskabsforholdene   indtil 


36* 


667 


adpartere 


udpibe 


668 


hver  eneste  Familje  paa  Øen  havde  faaet 
en  Del  af  Byttet.  JVJens.Br.l56.  overf.:  Hvi 
ville  vi  udparte  vor  Siels  Evne,  og  saaledes 
faae  mange  adskillige  Evner?  Rothe. Ph. 1. 185. 
-partere,  v.  vis.  -ing.  (især  fagl.)  dele 
(og  fordele)  i  parter  ved  gennemskæring  (jf. 
partere  ud  u.  partere^.  G)  -paissage,  en. 
vbs.  til  -passere,  et  Hjemsendelsespas,  der 
tillige  tjener  som  Passerseddel  ved  Udpas- 
sagen  fra  Yæritet.  Bardenfl.Søm.II.260.  Krak. 
1940.11.2693.  om  udrejse  af  landet:  Rigsdagst. 
A.1948149.3119.  -passere,  v.  vbs.  jf.  -pas- 
sage, (ænyd.  d.  s.;  især  tU)  passere  (1)  ud 
(mods.  indpassere  1),  spec.  forbi  et  vist  kon- 
trolsted, (saltet  skulde)  fri  for  ald  Told  og 
Kongelig  Rettighed  udpassere  af  Spanien. 
8lange.ChrIV.1085.  de  Rejsende,  som  vare 
udpasserede  gjennem  Svinesund.  Bøj/^.DJ.. 
III.339.  Antallet  af  ind-  og  udpasserende 
SkiTpj^ere.  HistMKih.3R.1. 204.  \\  om  ting,  der 
passerer  gennem  en  snævring  olgn.  Tarme- 
hullet .  .  hvorigjennem  Gjødningen  udpas- 
serer. PWBdie.JS.i5.  -patte,  V.  (nu  landbr., 
dial.)  udsuge  diende,  pattende;  især  m.  obj., 
der  betegner  den  diegivende  (s  bryst,  yver;  jf. 
II.  patte  (ud)  1.2J;  tømme  for  mælk.  Føllene 
fra  Hopperne  bør  optages  ved  October- 
Maaneds  Udgang,  paa  det  de  ikke  skal  ud- 
patte Hopperne.  OecowJowrn.i757.i78.  Feilb. 
billedl.:  ♦skal  jeg  udpatte  dit  (o:  vellystens) 
giftige  Bryst? Sort. PSkan.71.  -pe^e,  v. 
f-ipeJqa;  ogs.  -ipai'a]  vbs.  -tiiBg(Oehl.Svar. 
57.  BilleskovJ.H.I.183).  (især  o)  pege  (II. 
1.1 )  ud  (som  den  ell.  det,  man  (i  det  fore- 
liggende tilfælde)  særlig  ell.  netop  tænker  paa, 
søger,  ønsker  olgn.).  VS  O.  Levin.  Han  satte 
sig  paa  den  Stol,  Assessor  Fiirst  udpegede 
liara.GyrLemche.S. 11.221.  billedl.:  *lad  For- 
bittrelsen  med  blodig  Finger  |  Udpege  blandt 
de  Skyldige  sit  OfieT.  Bredahl. Y 124.  ||  i  alm. 
overf.:  (ved  ord)  betegne,  bestemme,  frem- 
hæve som  indtagende  en  særstilling,  som  den 
ell.  det  paagældende;  s^ec.:  anvise;  udvælge. 
Leth.(1800).  Hvis  vi  har  drevet  Strengheden 
med  Udpegen  af  slige  (sproglige)  Pletter  i 
vore  Bedømmelser  af  Hugo  von  Rheinberg 
og  Røverborgen  til  pedantisk  ladende  Pu- 
risme, er  det,  fordi  de  her  .  .  beskyggedes 
af  endnu  støiie. Bagges.DV XI. 420.  *Udpeg 
blandt  Jordens  Millioner  .  .  |  Een  Støvets 
Søn,  med  Brøde  ei  hehasitet. Bredahl. III. 
169.  Som  Lovenes  Hovedforfatter  udpegede 
Samtiden  Borgemester  Hans  Mikkelsen  i 
Malmø.  PJJørg.R.81.  Voldgiftsretten  bestaar 
af  tre  Medlemmer.  To  Medlemmer  .  .  ud- 
peges af  Den  faste  Voldgiftsret.  Lot;iVr.i2i 
"U1934.§2.  li  (jf.  pege  (ud)  sp.623''';  min- 
dre br.)  som  udtryk  for  foragt,  spot  olgn.: 
pege  fingre  ad;  spotte  (offentlig).  De  sættes 
til  Skue,  som  underlige,  som  egensindige 
Hoveder,  udpeges,  torh&a,nes.  Nor dBrun.H el- 
ligeTaler.L(1797).175.  i  Halvfjerdsernes  Be- 
gyndelse kunde  en  Præst  ikke  vedligeholde 
Forbindelsen  med  en  saa  udpeget  Person- 


lighed som  mig.  Brandes.II.489.  -penne, 
V.  [-ipæn'o]  vbs.  -ing.  (fagl.)  penne  (ud). 
Larsen.  Leen  .  .  kunde  skærpes  ved  Ham- 
ring —  Udpenning  af  Æggen.  LandbO. III. 
374.  -pensle,  v.  [-ipæn'sla]  (f  -pensele). 
vbs.  -ing.  I)  (i3  ell.  fagl.)  til  pensle  1:  ved 
pensling  bortfjerne  (smaadele  fra  et  hulrum 
olgn.)  ell.  (m.  h.  t.  rum)  befri,  rense  for 
(saadanne  smaadele);  pensle  ud.  (man)  ud- 
lo penseler  Næsen  med  denne  Yæåske.  Frank. 
KL.186.  Ved  forsigtig  Udpensling  kan  Ret- 
ning og  Stilling  (af  den  døde)  tydelig  ses. 
JohsBrøndst.DO.I.219.  2)  (især  GJ  ell.  æstet.) 
d.  s.  s.  pensle  2.i  (jf.  Moth.  U36)  ell.  (nu  kun) 
2.2  (jf.  I.  -pirke  2).  vore  Theatertepper  .  . 
ere  saa  nydeligt  udpenslede,  at  man  seer 
dem  ikke,  hvis  man  ikke  gaaer  .  .  nær 
ind  paa  åem.  Bagges. L.1. 291.  Nærsynet  ud- 
pensles hvert  Haarstraa  i  et  Skæg  eller  en 
20  Pelsbræmme  eller  hver  Fold  i  Huden.  VVed. 
BB.171.  jf.  Drachm.EO.66.  ||  overf.,  som  ud- 
tryk for  (overdrevent)  detailleret,  minutiøs 
(skriftlig)  udformning  af  en  tanke,  en  beret- 
ning olgn.  Hverken  Lazarus's  Elendighed 
eller  den  Riges  Overdaadighed  er  (i  evan- 
geliet) videre  udpenslet  og  skildret.  ZierA;. 
IX.308.  Rektor  .  .  oversatte  fra  Latin  med 
Lethed,  endog  med  en  vis  sirlig  Udpensling. 
Schand.Fort.241.  Replikkerne  udpensledes 
30  og  udtY3dTedes.  SvLa.(Skuepl.82).  -perke, 
V.  se  -pirke,  -perse,  v.  vbs.  -ning  (Moth. 
U36.  VSO.).  (ænyd.  d.  s.;  nu  O,  1.  br.)  perse 
(III.l)  (ud);  udpresse;  især  m.  obj.,  der  be- 
tegner (den  udpressede)  vædske.  De  udperse 
(1931:  presse^  Olie  .  .  de  træde  Viinperserne. 
Job.24.11.  Slangerne  .  .  snoe  sig  om  Men- 
neskets Liv  .  .  og  ved  at  klemme  det  ud- 
perse Sveden.  Th Bartholin. Sygdommes Over- 
plantning.(overs.l794).48.  De  udpersede  Druer 
40  komme  i  Giæring. F/SO.  billedl.:  under  Fat- 
tigdommens Perse  udperses  (hjertet)  for  alle 
sine  sorteste  og  bitreste  S&tter.Jørg.Liv.V 
137.  II  overf.  *Sommerdagen  .  .  |  udperser 
stræbsom  Hyrdes  Sveed.  Pram.  (Ivers.  1785. 
27).  *Det  røre  maatte  selv  Staal  og  Steen,  | 
Af  Øiet  udperse  Taaren.  Grundtv.SS.II.67. 
(sj.)  med  videre  anv.:  udpine,  udmarve  (jor- 
den). Hesbons  Marker  ere  udpersede  (1871: 
henvisnede). Es.l6.8(Chr.VI).  I.  -pibe,  v. 
50  [-ipi'ba]  vbs.  -ning  (Amberg.  Hrz.XIlI.297. 
Davids.  KK.  147. 170).  {ænyd.  d.  s.;  til  II. 
pibe)  I)  (sj.)  frembringe,  udtale  (lyd,  ord) 
paa  en  pibende  maade.  en  Lyd  .  .  hvilke  de 
ndY>ihe.Eilsch.PhilBrev.36.  2)  (jf.  11.  i^ibe 
2.2)  som  udtryk  for  mishag,  spot  olgn.;  m. 
obj.,  der  betegner  en  person  (spec.  en  skuespil- 
forfatter, en  skuespiller),  et  teaterstykke  olgn.: 
pibe  ud.  (især  i  pass.  ell.  som  vbs.).  (med- 
ansøgeren, der)  var  en  fremmed  hidfløyen 
60  Tysk  .  .  blev  paa  Auditoria  udpeben  og 
heleet.  LHøyer.G.64.  alle  brave  Adelsmænd 
burde  gjøre  Parti  om  at  udpibe  dette  Stykke. 
Gylb.Novel.II.179.  HCAnd.BUB.45.  „Digte- 
ren sætter  han  (0:  Plato)  i  Klasse  med  Ty- 


adpibe 


rannerne."  —  „Ja,  men  var  det  ikke,  fordi 
Plato  selv  havde  faaet  et  Stykke  udpebet?" 
Goldschm.Hjl.il. 209.  AlfHenriques.KajMunk. 
(1945).U9.  II.  -pibe,  v.  hpi'ba]  (fagl, 
1.  Ir.)  til  III.  pibe  1 :  forsyne  med  pihelæg; 
gøre  pilet  (1.3);  især  i  perf.part.  hrugt  som 
adj.  En  fiint  udpibet  Krave.  VSO.  Manufact. 
(1872). 384.  -pige,  en.  se  Udepige.  -pik- 
ke, V.  vis.  -ning  (VSO.).  I)  (nu  sj.)  pikke, 
hakke  (smaadele  olgn.)  ud  (af  et  (hul)rum)  i'o 
ell.  lort;  ogs.  m.  h.  t.  rum,  flade:  lehandle, 
rense  paa  denne  maade;  ell.  m.  h.  t.  en  les  æg: 
skærpe  ved  pikning,  hamring  (VSO.  jf.  -pen- 
ne^. Moth.U36.  en  ældre  .  .  Kalkgrund,  der 
er  bleven  udpikket  for  ,  .  at  holde  paa 
den  nye  Vuds.  Høyen.(DMdskr.IV174).  den 
underliggende  flade  er  nåipigget.  PNørlundS 
E Lind.  Kalkmalerier. (1944).  28.  2)  (jf.  holl. 
uitpikken  i  lign.  anv.)  f  overf.:  opsamle  (jf. 
III.  pikke  1.2  og  b),  udsøge,  udfinde  (llandt  20 
flere);  ogs.:  udpege,  fremhæve  (som  mangel- 
fuld, urigtig  olgn.).  ♦Han  dog  Mistanke  til 
ham  (0:  ræven)  faaer,  |  Og  sagde,  jeg  skal 
nok  udpikke,  |  Det  fremmede  ukiendte  Faar, 
I  Han  gav  sig  derpaa  til  at  klippe  |  Et  Mærke 
paa  de  andres  'Ry^.  Bie.  Fabler. (1765).  56. 
Hermannus  Conringius  .  .  fortiener  at  ud- 
pikkes (Academice  loqvor)  naar  han  (skriver) 
mod  Qvercetanum.i2Mgfe.FT.55.  -pille,  v. 
[-ipel'a]  vis.  -ing  (VSO.)  ell.  (oftere)  -ning  30 
(Amlerg.  VSO.  PolitiE.^y »1923.3).  (ænyd. 
d.s.;  jf.  lY  pille  2.2;  især  tg)  pille  ud.  I)  i 
egl.  let.  faae  Græs-Rødderne  udpillede  (af 
jorden).  Borrely.  PA.  22.  Ved  Landet  mod- 
tager Qvindfolket  Garnet,  og  udpiller  Sildene. 
Rawert&Garliel.Bornholm.(1819).264.  to  Faar 
udpiller  Græsstraa  mellem  Lyngen.  KMads. 
Skagens M åler e.(  1929 ).7 4.  2)  overf.:  udtage, 
udvælge  (enkeltvis)  af  en  helhed,  en  samlet 
mængde  (til  Irug  ell.  til  lortfjernelse).  *Hver  40 
fik  et  Ord,  hvortil  et  Smiil  der  spilled,  | 
Men  kun  med  nogle  Faa,  som  han  udpilled, 
I  Gik  dybt  han  ind  paa  Konst  og  paa  Natur. 
PalM.AdamII.il 1. 55.  (denne)  Udpillen  og 
Dræben  af  et  Antal  Storke  umiddelbart 
før  den  store  Sydrejse  tihtræhes. NaturensV 
1915.126.  II  spec.  m.  h.  t.  fejl  olgn.:  frem- 
drage; udpege,  alle  disse  Mangler  ville  blive 
udpillede  og  f remtrukne  for  Dagen.  PAHeib. 
1.3.  Altid  samme  smaalige  Lyst  til  at  ud-  50 
pille  mine  Feil  og  Svagheder  (0:  som  for- 
fatter), kun  dvæle  ved  disse.  HG  And.  ML. 
96.  Brandes. DD. 73.  -pinde,  v.  [-ipen'a] 
vis.  -ing  (D&H.).  (ta  ell.  fagl.)  udhugge, 
ophugge  til  pinde(lrænde) ;  pinde  (1. 6.4)  ud. 
VSO.  VareL.^128.  udpindet  Brænde.  Bek.Nr. 
58* U1910. tabel.  ^/.'Udpindingsbrænde  (0: 
optænding  sir ænde).  D&H.  \\  overf.  en  Græ- 
ker, der  disputerede  og  udpindede  en  Sag 
i  skarptskaarne  Smaaudtryk.TroeZsL.X///.  eo 
98.  tygge  Drøv  paa  Aristoteles's  Tanker 
og  med  stadig  snævrere  og  ringere  For- 
staaelse  .  .  udpinde  dem  i  tekniske  Reg- 
ler og  Il&Sid.Paludan.(Edda.X.(  1919). 188). 


adpirke 


570 


-pine,  v.  [-ipiJna]  vis.  -ing  (vAph.(1759). 
LandmB.  1.469).  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -piske  og 
pine  ud  u.  IL  pine  4)  I)  ^Qp,  nu  1.  Ir.) 
fremtvinge  ved  pinsler;  pine  ud  ell.  frem. 
(ofte  i  forl.  m.  præp.  af^.  jeg  skal  nok  fe»ae 
(pengene)  udpiint,  naar  det  Ostindiske  Skib 
skal  hoit.  Holl.llJ.III.2.  Det  er  .  .  umue- 
ligt,  at  udpine  mindste  Mening  af  denne 
.  .  Bnkkevise.  Bagges. Danf. 1. 453.  ♦Ei  ud- 
lokke, ei  udpine  |  Lader  sig  af  søde  Vine  | 
Slig  en  Kraft  med  nogen  Konst.  Grundtv. 
SS.I.75.  *Udpin  hvert  Ord,  man  skjuler,  | 
Med  Saug  af  splintret  Træ  (0:  ved  tortur). 
Ing. DM.141.  Endelig  fik  han  udpiint  det 
Løfte  af  ham.VSO.  2)  (jf.  -martrej  pine  ell. 
(mis)lruge,  udnytte  (næsten)  til  den  yder- 
ste grænse,  paa  en  fordærvende,  ødelæggende 
maade;  udmarve,  (især  part.  udpint  Irugt 
som  adj.).  \\  m.  h.  t.  et  levende  væsen,  dets 
legemlige  ell.  aandelige  kræfter  og  evner,  huld, 
sundhed  osv.,  en  persons,  en  lefolknings  øko- 
nomiske tilstand  olgn.  Landet  var  udpiint 
med  Skatter. Schytte.UR.1. 224.  han  (lefandt) 
sig  af  Hunger  og  Arbeide  saa  udpinet,  at 
han  neppe  kiendte  sig  selv.  Reiser.  III.  53. 
angrebet  ved  det  overanstrengende  Selskabs- 
liv (var  jeg)  saa  lidende  og  udpiint,  at  jeg 
aldeles  ikke  følte  mig  istand  til  at  gjøre 
Reisen  derhen.  HCAnd.ML.448.  han,  der  ud- 
piinte  (Chr.VI:  fortærer;  1931:  var  ond  mod^ 
den  Ufrugtbare  .  .  og  ikke  vilde  gjøre  en 
Enke  Godt.  Jol.24.21.  han  saa  .  .  sit  Mod 
vissent  og  ud-pint.  Stuck.  1 1 1. 156.  Hænge- 
maven slyngede  under  (koens)  udpinte  Krop. 
AllDam.B.52.  ||  m.  h.  t.  jord(bund):  udmarve. 
den  Jord,  som  Præsterne  havde  udpiint  og 
\xds\?é\it.LHøyer.G.91.  *Kjrken  sank  i  Kirke- 
gaarden  .  .  |  Tidsler  blomstre  paa  de  magre, 
I  Rent  udpinte  Klrke-kgre.  Grundtv. SS. Y 
646.  magre  udpiinte  Sandjorder.  Tidsskr.f. 
Landoekonomie. 1833.367 .  „Udpining"  af  Jor- 
den. LandmB. 1. 469.  II  m.h.t.  fødemidler,  der 
udnyttes  med  (overdreven)  sparsomhed.  Ingeh 
M0ll.KH.47.  Pensionatsmaden  blev  .  .  mere 
og  mere  udpint. AaseHans.Vr. 21,  jf.:  (hus- 
bonderne) udpiner  alting  i  knappeste  Maa- 
der  til  (tjenestefolkene).  Hørn.Moral. 1 1. 51.  \\ 
med  videre  (uegl.)  anv.  saa  snart  I  (0:  slette 
komponister)  kand  . .  paa  en  Flauto  Traverso 
.  .  martre  og  udpine  en  Concert.  T/JieJo.ilf . 
10.  hele  Aandslivet  (var)  udpint.  EHenrichs. 
MF. II. 5.  jf.  I.  udpirke  2:  Jeg  nenner  ikke 
at  myrde  dette  indvortes  levende  vellystige 
Billede,  ved  voldsomt  at  udpine  det  stykke- 
viis  paa  "Papiret.  Bagges. DYX.69.  -pippe, 
V.  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  Ir.)  spec.  d.  s.  s. 
frempippe.  *Nu  Skægget  først  udpipper. 
Reenl.II.57.  vAph.(1764).  I.  -pirke,  v. 
(til  I.  pirkej.  I)  (sj.)  pirke  (1.1)  ud  ell.  lort. 
med  Skeen  .  .  udpirker  hun  det  lille  svært- 
bevæbnede Insekt  (0:  en  ørentvist,  der  er 
faldet  i  smørret).  Soya.  EnGæst. (1941). 5.  2) 
(jf.  I.  pirke  2  og  udpensle ;  fagl.)  tegne,  ud- 
arlejde  (overdrevent)  pillent,  detailleret,  mi- 


671 


ndpirke 


adplatte 


B72 


nutiøst.  OrdbS.    II.  -pirke,    v.   ^-perke. 

Junge.398.  MDL.  Pont.N.218).  (til  II.  pir- 
ke (1);  især  dial.)  udpine  (2);  udmarve.  \\ 
m.  h.  t.  jord  (bund).  Junge.398.  Pont.N.218. 
Feilb.  II  m.  h.  t.  levende  væsen,  spec.  hest. 
MDL.  Et  Par  udpirkede  Heste  halede  i  de 
stivfrosne  B.eh.  Rist.  FT.  6.  UfF.  -piske, 
V.  vbs.  -ning  (Borreby.PA.lO.  Amberg.  VSO. 
se  ogs.  u.  bet.  I.2).  (ænyd.  d.  s.)  I)  til  II.  pi- 
ske 1-2.  I.l)  (is,  1.  br.)  piske  ud  ell.  bort 
(fra  et  sted).  *en  som  burde  været  strøgn  | 
Til  Kagen  og  JJdT^idsket.Schandrup.PS^.  Han 
blev  udpidsket  af  Byen.  MO.  m.  obj.,  der  be- 
tegner resultat  af  piskning:  de  Moscovitiske 
Koner  .  .  elske  ikke  deres  Mænd,  uden  de  af 
dem  brav  blive  pryglede.  Men  .  .  saadan  ud- 
pisked  Kierlighed  er  ikkun  en  simulered 
KieiUgheå.Holb.MTkr.490.  (hvad  har  de 
gamle)  Borge  (ikke)  kostet  af  .  .  udpisket 
Sved? PoUyt,1934.Sønd.l5.sp.l.  1.2)  gennem- 
piske. Rostgaard.Lex.U38 c.  \\  nu  næsten  kun 
(især  kog.)  som  udtryk  for  at  slaa,  omrøre 
olgn.,  saa  at  delene  af  et  hele  adskilles  ell. 
blandes  olgn.  (især  i  pass.  ell.  som  vbs.). 
Siden  opløses  Baandene  som  udpidskes,  og 
hver  Neeg  vel  adskilles.  JPPrahl.  AC.  79. 
Æggeblommerne  maae  udpidskes.  FSO.  As- 
faltemulsion fremstilles  ved  Udpiskning  af 
den  smeltede  Asfaltbitumen  i  en  varm  van- 
dig Opløsning  af  EmnlgSitOTen.  GyldendLeks. 
94.  2)  (nu  næsten  kun  dial.)  gøre  til  genstand 
for  haard,  ødelæggende  behandling  (spec.  ud- 
nyttelse); udpine  (2);  piske  (II.4.4)  ud.  (bøn- 
derne) ere  brav  udpiskede  ved  strængt  Ho- 
veri. Argus.  1771.  Nr. 28.1.  jeg  (var)  gien- 
nemvaad  og  udpidsket  af  tree  Nætters  og 
Dages  B,eise.Rahb.E.III.262.  jf.  bet.  I.2: 
tohjulede  Kabrioletter,  trukne  af  .  .  et 
udpidsket  Muulæsel.  VThist.Neap.Aquar eller. 
(1855).26.  II  især  m.  h.  t.  jord(bund).  Jor- 
derne VLdpidskes.Schytte.IR.il. 132.  (havre- 
afgrøder)  udpiske  Byg- Jorden  formeget.  Bor- 
reby.PA.5l.  Jorderne  bleve  aldeles  udpiskede. 
CChrist.H.206.  Feilb.  ||  m.  h.  t.  fødemidler, 
(man)  gav  den  ene  Hund  blot  Suppen,  den 
anden  derimod  det  i  Suppen  udpidskede 
Kiød.Frank.SM. 1805.688.  \\med  videre  (uegl.) 
anv.,  om  (fortærsket)  emne.  Jeg  vil  intet  vi- 
dere skrive  herom,  saasom  ingen  Materie 
er  meere  Vidpisket.Eolb.Ep.III.130.  De  (vil) 
vist  ikke  glemme,  hvor  udpidsket  det  op- 
givne Æmne  er.Blich.(1920).XXXI.64.  CEF 
Reinhardt.Detkbh.KommunitetsHistorie.(1869). 
63.  -placere,  v.  (sport.)  placere  en  bold 
(i  tennis)  saaledes,  at  modparten  ikke  kan 
naa  (og  især:  returnere)  den.  Sportsleks.II. 
632.  II  m.  h.  t.  fodboldspiller  (maalmand) ,  der 
under  spillet  kommer  til  at  indtage  en  saa- 
dan position,  at  han  ikke  kan  vogte  sit  maal. 
Maalmanden  udplaceret.  Socialdem.^*U1933. 
Sønd.8.sp.6.  -pladre,  v.  [-ipJaS'ro]  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  -bladre;  nu  sj.)  sige,  fortælle  paa 
en  snaksom  ell.  ubetænksom  maade  (i  utide); 
pladre  ud  med.  Moth.U36.   en   Sag,   der   .  . 


ikke  maae  siges  eller  udpladres  til  enhver. 
Eilsch.Philhist.77.    -planere,    v.    (fagl., 

I.  br.)  gøre  (grund,  vejbane)  plan;  planere. 
ChrFlensb.DM.III.6.  Da  .  .  Amager-Flyve- 
pladsen skulde  anlægges,  maatte  en  Del 
Oldtidshøje  udTplaneies. JohsBrøndst.V K. 32. 
II  overf.  nivellere,  udplanere  Forskellene  gen- 
nem en  Slags  sproglig  Tilpasning.  iVat  Tid. 
^''/il943.13.sp.3.    -plante,    v.  [-,plan'da] 

10  vbs.  -ning  (s.  d.).  plante  (ud)  paa  et  til 
vækst  (og  formering)  beregnet  sted.  i)  (især 
gart.,  forst.)  til  II.  plante  l.i,  navnlig  m.  h.  t. 
de  i  drivbænk  ell.  planteskole  (saaede  og)  op- 
komne vækster.  Cit.l791.(Lyngby-Bogen.l937. 
266).  Af  de  store  Planteskoler  (er)  mange 
hundrede  tusinde  Træer  udplantede.  Molb. 
Dagb.25.  det  Træ  .  .  fra  hvilket  vi  have 
udplantet  Stiklinger  og  Frø  i  vor  egen  lille 
B.a.\e.HCAnd.0T.I.112.  Efterat  (gyldenlak- 

20  planterne)  have  rodfæstet  sig,  udplantes 
hver  i  sin  lille  lPotte.Bentz.Stg.36.  ForstO. 
udplantede  Sommerblomster.  HeeAnd.AH.77. 
billedl.:  ♦Lærde  Blomster  at  udplante  |  Af 
mit  Tempels  Over-'PræsteT. Grundtv.Krøn.78. 
2)  (fagl.)  til  II.  plante  2,  m.  h.  t.  fiskeyngel 
olgn.  udplante  Østers.  Frem.DN. 139.  For  at 
øge  Fiskebestanden  i  Vandløb  og  Søer  ud- 
sættes (eller  udplantes)  ofte  kunstig  klækket 
Fiskeyngel.  SaU XXIV  174.   -plantning, 

30  en.  [-ipjan'dneri]  flt. -er.  vbs.  til  -plante.  I) 
(især  gart.,  forst.)  til  -plante  1;  ogs.  konkr., 
om  (jordstykke  med)  udplantede  vækster. 
Amberg.  buksbomindfattede  Udplantninger. 
DanmHavebr.  127.  Udplantning  af  Roer. 
Landbo.*  11.317.  \\  hertil  bl.  a.  Udplant- 
nings-plante (MøllH.Vl.117.  Udplantnings- 
planter (er)  fieraarige  Væksthusplanter,  som 
efter  en  passende  Forkultur  egner  sig  til 
i    dekorativt    Øjemed    at    plantes    frit    ud 

40  i  Haven  om  Sommeien.  HavebrL.*  11.991), 
-sag(er)  (d.  s.  F JC Jensen. DenlilleGartner. 
(1873).65),  -tid  (LandbO.IY121).  2)  (fagl.) 
til  -plante  2.  Udplantning  af  Rødspætter. 
Korsør Avis.^iWOS. 2.  sp.^.  Qp  -plapre,  v. 
vbs.  -ing.  (snaksomt,  i  utide)  plapre  ud 
(med)  (jf.  -blabre^.  Amberg.  snaksom  Ud- 
plappren.Zierfc. 77.325.  Med  en  mærkværdig 
Indiskretion  udplaprer  de  deres  Smule  Ind- 
hold  allerede   i   de   første    Samtaler.  ^JtteZ 

50  Hans.UD.165.  *dersom  I  udplaprer  mine 
Planer  for  Farao,  |  saa  nægter  jeg  hver 
Stavelse,  |  og  sigter  Jer  for  Løgn.  »Soj/a. Min 
højeHat.(1939).92.  -platte,  v.  vbs.  -ning 
(NordConvLex.Y641.  DSB.Banebygn.(1937). 
23).  platte  (II)  (ud),  (især  i  pass.,  spec.  perf. 
part.  brugt  som  adj.).    I)  (navnlig  fagl.)  til 

II.  platte  1.1.  Han  havde  et  Slags  udplattet 
Franklins  -  Hoved.  Markman.  PB.  35.  \\  især 
m.  h.  t.  metalgenstand.   Kobber  .  .   udplattes 

60  til  Huustækning,  Kar  og  adskillig  mere  Brug. 
BriXnnich.M.235.  Haandv.220.  Skinneenderne 
(blev  ved  kørsel)  let  ndplattede.  DSB. Bane- 
bygn.(1937).20.  2)(sj.)  d.  s.  s.  II.  platte  2.  Ud- 
trykket for  det  Høje,  det  Frygtelige  og  Vilde 


673 


Udpluk 


udpresse 


574 


udplattes  (o:  i  en  oversættelse). Brandes.  B. 
58.  Reginas  Indflydelse  gaaer  just  i  Retning 
af  at  udjplatte  Kurts  Geni. BerlTid.VilSSS. 
Aft.l.sp.5.  -pluk,  et.  ftt.  d.  s.  (<  S&B.; 
især  talespr.)  noget  (tilfældigt)  udplukket  ell. 
sammenplukkei  (spec:  af  ringe  værd);  især 
uegl.  et  ganske  tilfældigt  udpluk  af  folket. 
N Krarup.  Danmarkl801-1814.  (1940).  35.  || 
navnlig  om  udplukket  del  (citat,  uddrag  olgn.) 
af  en  (litterær)  fremstilling:  pluk  (I.2);  sam- 
menpluk. Af  det  omfattende  Foredrag  skal 
her  meddeles  nogle  Udpluk.  2^ZensJ^.V,2905. 
l.sp.5.  Rørd.SL.7.  „Klassekampen"  (udkom) 
med  hele  Forsiden  fuld  af  Udpluk  af  det 
Materiale,  som  Professor  B.  har  skaffet  til 
Yeie.DagNyh."/»1923.1.sp.2.  -plukke,  v. 
vhs.  -ning  (vAph.(l764).  MO.  VS  O.),  jf. 
Udpluk,  {ænyd.  d.  s.;  især  (3)  plukke  ud; 
udpille.  De  smukke  Blomster  ere  allerede 
udplukkede  af  den  hele  Flor.  VSO.  (rede-  20 
materialets)  Udplukning  fra  Planternes  'Uld- 
depoter.  NaturensY1916.358.  II  (jf.  Udpluk; 
tiegl.  (recensenten)  udplukker  enkelte  Vers 
(af  Snorres  tekst  og)  giver  en  vilkaarlig  Over- 
sættelse. Orunito.Z«S'^.  75.  Fra  de  andre  Digte 
kan  udplukkes  lignende  Partier.  Brøndwm- 
Nielsen.PM.147.  -plyndre,  v.  hpjøn'- 
ra,  1.  ir.  -jpjen'dra]  vis.  -ing  (Moth.U36. 
OBang.S.47).  (ænyd.  udplyndre,  -plundre; 
jf.  plyndre  ud  u.  plyndre  2.8 ;  især  ig)  30 
plyndre  (2.1 )  (helt,  fuldstændigt);  m.  h.  t.  en 
person,  en  iy,  et  skii,  et  land  olgn.,  ofte 
i  fori.  m.  for  (Levin.)  ell.  (tidligere)  fra 
(Basth.AaT.114).  mit  Huus  blev  udplyndret 
af  Tyrkerne,  og  mit  Folk  bortført  i  Slave- 
rie. jB'o?6.Z)t<?r.i5  se.  Roms  Erobring  og  Vd- 
plyndhng.  sa.Kh.341.  Landet  (Hev)  tilgavns 
hærget,  og  fra  Grunden  af  udplyndret.  Moli. 
DH.II.434.  du  har  udplyndret  (Chr.IV: 
røvet;  1931:  plyndret;  mange  Folkefærd. 
Hai.2.8.  Udplyndring  af  Lig.  Goos.  77. 333. 
udplyndre  (ind)til  skjorten,  se  Skjorte  1.2. 
(spøg.)  uegl:  Jeg  blev  ret  udplyndret  i 
Aftes  (i  Kort-Spil).  VSO.  \\  (nu  sj.)  '.d.  s.  s. 
plyndre  2.2.  Fienden  (iragte)  det  udplyn- 
drede Gods  til  deres  Skihe.Thurah.B.230.  Qj 
•plyndrer,  en.  (-f  -plyndere.  Biehl.DQ. 
1.15).  person,  der  udplyndrer.  vAph.(1764). 

0  -pløje,  V.  hplwi'a]  vis.  -ning  (Amierg. 
VSO.).    {ænyd.  d,  s.)   I)  ^;7.  af  pløje  1;   sj.)  50 
fraskille  ved  pløjning.  *Gefion  (sagde:)  \  Jeg 
har  fra   Fastland   .   .   udpløiet  disse    Øer  | 

1  gamle  Dage.  Oehl.Er.IV123.  2)  (1.  ir.)  ind- 
tage til  pløjning;  oppløje  (1);  ogs.:  udjævne 
ved  pløjning.  Lnøyer.G.83.  Udpløjningen  af 
Seborg  Mose.  DagNyh.^'/il912.A.l.sp.6.  Der 
er  flere  Højgrupper  i  Sognet  .  .  af  hvilke 
Størsteparten  dog  nu  er  udpløjede  eller  ai- 
gr&vede.  NationalmusA.1933.9.  -polere,  v. 
vis. -Ing  (Moth.U36).  {ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  eo 
gøre  (helt)  glat,  Hank  ved  polering;  spec.  (jf. 
polere  2.2;  m.  h.  t.  sprog,  stil:  ♦en  Poet,  som 
Sproget  udpolerer.  Graa;i.Pr.7.246.  Udarbei- 
delsens    og    Udpoleringens    Trængsler.  7?ei&. 


Pros.V  1.133.    O  -polstre,   v.  [-ipOTl'sdre] 

udstoppe  med  (fast,  indsyet)  polstring  ell. 
(uegl.)  med  (løse)  puder  ell.  andet  (Mødt) 
materiale;  polstre  (ud),  en  mægtig  Lænestol, 
som  han  .  .  udpolstrer  med  Puder  og  Nakke- 
pøller. iVans.J7).7(?i.  II  part.  udpolstret 
(irugt  som  adj.).  (hun)  sank  ,  .  med  det  ene 
Knæ  ned  paa  en  udpolstret  Stol.JPJac.II. 
213.  (han  kom)  kørende  i  sin  udpolstrede 
Wienervogn.Tft  Graae.GamleMinder.  (1917). 66. 
uegl.:  forsynet  med  et  fyldigt  fedtlag,  (det 
iredhalede  faars)  Hale,  der  i  Enden  er  ud- 
polstret med  et  Fedtlag.  Manufact.(  1872).66. 
jf.  Pont.SV.95.  II  vis.  Udpolstring,  ogs. 
konkr.  S&B.  Til  den  indre  Udpolstring  (af 
rederne)  bruges  Græs.  AlwinPedersen.Mygge- 
næs.(1935).65.  Dronning  Margerita  af  Ita- 
lien .  .  gav  Tegnet  til  Tournurens  Afskaf- 
felse. Hun  mødte  nemlig  til  en  Hoffest 
med  alle  sine  Damer  helt  uden  Udpolstring. 
EllenAndersen.  Som  man  klædte  sig.  (1939).  36. 
-pose,  V.  [-ipo^sa]  vis.  -ning  (s.  d.).  (især 
QJ)  til  III.  pose  2.i(-2):  pose  ud.  Benklæder- 
nes udposende  KndsstykkeT.Schand.AE.53. 
II  (jf.  poset;  part.  udposet  irugt  som  adj. 
(en)  hofte-vid  Nederdel,  ophæftet,  udposet, 
knudeslynget  haigtil.Drachm.VI.254.  udposet 
Skioitehryst.  Nathans. MP. 292.  Celle  med  pa- 
pilløst  udposet  Yzeg.PharmDan.(1933).239. 
•posning,  en.  [-ipoJsneq,]  flt.  -er.  (især 
fagl.)  vis.  til  -pose  ell.  pose  ud;  især  konkr., 
om  parti,  der  poser  ud,  er  udposet  (mods. 
Indposning;.  Stortarmen  er  .  .  forsynet 
med  flere  Udposninger.  LandmjB.77.35.  Boas. 
Zool.*658.  -post,  en.  f;/. -vagt;  ^  ell.  (nu) 
o;  fremskudt  post  (II.  1-2).  KomGrønneg. 
V119.  belave  sig  paa  et  Angreb,  ved  at 
inddrage  sine  'Ud]^oster.  Rahi.  Fort.  1. 317. 
VSO.  II  uegl.  (en)  fremragende  Forretnings- 
mand, særlig  benyttet  paa  alle  Udposter. 
HFRørd.  UnivH.III.690.  O  Geismar.MM. 82. 
•praktisere,  v.  {ænyd.  d.  s.;  nu  sj.) 
praktisere  (2.2)  ud  ell.  iort  (mods.  indprak- 
tisere;, hvid  Caneel,  som  de  Hollænder  og 
Brandenburger  ud  practicerer.  P^wgr.TJP. 77 73. 
det  Gods  og  Prætiosa,  som  den  unge  Baron 
har  udpractiseret  af  sin  Faders  Sterbboed. 
Wiwet.D.82.  O  -pramme,  v.  [-jpfBm'e] 
føre  ud  paa  pram(me);  pramme  (II.l)  ud 
(mods.  indpramme;.  Both.D.1.299.  -pran- 
ge, V.  [-ippri'a]  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  ir.) 
(ud)sælge  (i  smaa  partier),  udhøkre  og  ud- 
prange sine  Vahre.7'orordn.'%o7722.^7.  Holh. 
DH.III.594.  -pres,  et.  (især  fagl.)  ud- 
presset stof  (vædske).  med  Udpres  fra  deres 
(o:  aiers)  syge  Spytkirtler  kan  man  overføre 
Sygdommen  til  andre  Aber.  NatTid.^yiol941. 
9.sp.l. 

udpresse,  v.  ['u5|pfes9]  -ede.  vis.  -ning 
(Moth.U36.  Fleischer.B.i55.  MO.  VSO.),  jf. 
Udpres,  {ænyd.  d.  s.;  jf.  udperse  og  afpresse; 
CP  ell.  fagl.)  '.  I* 

I )  som  udtryk  for  udøvelse  af  et  (pressende) 
tryk.  Papirets  skarpe  Folder  kunne  ei  ud- 


676 


ndprikke 


ndpræse 


676 


presses  (o:  udglattes,  fjernes  ved  presning). 
VS  O.  S&B.  II  især:  presse  et  (flydende)  stof 
ud  af  noget;  dels  (jf.  II.  presse  Z)  m.  ohj., 
der  betegner  det,  som  presses  ud  af  en  ting. 
de  have  udpresset  Saften  (af  frugten). Reiser. 
IV388.  Kraftoliens  Udpresning  gennem  fine 
Knllei.  SkiisMask.149.  (offerduens)  Blod  skal 
udpresses  (1871:  udkrystes^  mod  Alterets 
Side.  3M0S.1.15  (1931).  jf.  bet.  2.2:  *trykte 
Luft  udpresser  sorgfri  Graad  (o:  kulden  faar  i'o 
øjnene  til  at  løbe  i  vand).  Zetlitz.Poes.il.  dels 
(jf.  II.  presse  2)  m.  obj.,  der  betegner  den 
ting,  hvoraf  noget  presses  ud  (som  tømmes  for 
vædske  olgn.).  (især  part.  udpresset  brugt 
som  adj.).  Druerne  udpressedes  ved  Fød- 
dernes ÉiadlT^.Hauch.MfU.lOO.  (jeg)  spiste 
.  .  til  tørt  Brød  Skallen  af  en  Citron,  der  var 
bleven  udpresset  til  Fader. Goldschm. Fort. 
111.83.  *friske  Saar,  |  som  ingen  udpresser, 
ingen  forbinder.  EBrand.J.2.  i  sammenligning  20 
(se  videre  u.  Citron  1,  Pomerans  1^;  HAMall. 
E.47.  de  forekomme  mig  Alle  som  udpres- 
sede Citroner.  R  Goldschmidt.  En  Kvindehisto- 
rie.(1875).56. 

2)  (jf.  III.  presse  é)  overf.:  frembringe, 
tilvejebringe  ved  haard  behandling,  stærk  fø- 
lelsespaavirkning  olgn.  de  Svenske  . .  udpres- 
sede den  for  dem  fordeelagtige,  men  Dan- 
mark meget  fornermelige  Roskildske  Fred. 
C  P  Rothe.  MQ. 1 1. 461.  Medarbejderne  ved  den  30 
store  franske  Encyclopædi  bestræbte  sig 
ogsaa  for  at  udpresse  af  Historien  alle- 
haande  Regler  til  praktisk  Brug  i  Tiden. 
JohsSteenstr.H.114.  især  m.  flg.  anv.:  2.1) 
som  udtryk  for,  at  pengeydelser  olgn.  frem- 
tvinges; dels  (jf.  Pengeudpresning^  m.  obj., 
der  betegner  pengemidler.  Agathe  har  .  .  med 
en  synderlig  Snedighed  vist  at  faa  disse  100 
contante  Luvidorer  af  Albert  udpresset. 
Kom  Grønneg. II 1. 183.  Med  koldt  Blod  ud-  40 
presser  han  den  sidste  Skilling,  han  finder 
hos  den  fattige  ATheideT.Schytte.IR.II.34. 
Hauch.  TV. 1. 36.  VSO.  dels  m.  person-obj.: 
Slange.ChrIV.568.  Udpresningen  af  Folket  .  . 
var  godt  begyndt  af  de  indfødte  Aristokrater. 
KrErsl.DM.9.  jf.:  (Poul  Helgesen)  skildrer 
(Chr.  II)  som  Almuens  store  Udpresser 
og  Sksi.ttetYian.OFriis.Litt.229.  2.2)  m.  obj., 
der  betegner  følelsesudtryk,  ytring  (tilstaaelse, 
bekendelse,  løfte).  Jeg  formaner  eder,  at  I  50 
bekiender  frivillig  eders  Ondskab,  og  nøder 
os  ikke  til  .  .  at  udpresse  Sanheden  ved 
piinlig  FoihøT.Holb.Hex.Y 2.  En  foragtelig 
Smiil  ,  .  var  det  eneste,  som  jeg  kunde  ud- 
presse af  ham.  JSneed.III.217.  *aldrig  skal 
hun  mere  |  Udpresse  Suk  og  Graad.  Winth. 
HF.95.  en  Undersøgelsesdommer,  der  i  en 
Strafferetssag  anvender  ulovlige  Tvangs- 
maader  for  at  udpresse  Tilstaaelse  eller  For- 
klaring. (?oos.///.2P2.  II  m.  (obj.  og)  hensobj.:  eo 
afpresse  (2).  Et  høit  Skrigen,  som  den  heftige 
Smerte  udpressede  den  (0:  hunden). Kielsen. 
A.20. 

ad-prikke»  v.  vbs.  -ning  (Amberg.  Vort 


Hj.in,1.54).  I)  i'y/. -punktere  1 ;  t3  ell.  fagl.) 
til  II.  prikke  l.i :  fjerne  (noget)  ved  at  prikke; 
prikke  ud  ell.  bort.  Udprikning.  Fjernelse  af 
Urenhed  eller  Prikker  i  Negativ  eller  Billede. 
FotoLeks.57.  2)  (jf.  -punktere  2)  til  IL  prikke 
5.  2.1)  CP  afmærke  ved  en  ell.  flere  prikker; 
prikke  (II.6.2)  af.  det  lykkedes  ham  at  sam- 
mensætte de  udprikkede  Bogstaver  til  det 
Ord:  Midnat. CBernh.NF.Y225.  (en  knappe- 
naal)  havde  Rahbek  altid  hos  sig,  endogsaa 
paa  Komedien,  for  at  udprikke  de  Steder, 
han  vilde  „anmserke'WilhAnd.S.114.  2.2) 
(især  fagl.)  d.  s.  s.  II.  prikke  (ud)  6.3;  m. 
obj.,  der  betegner  den  frembragte  figur  ell. 
den  flade,  hvorpaa  prikkerne  anbringes.  Rost- 
gaard.Lex.U38c.  VortHj.III,1.54.  det  ud- 
prikkede Stykke  Yapir.Legeb.il.  16.  Efter 
disse  Skitser  blev  der  saa  udført  Arbejds- 
tegninger, som  enten  blev  udprikkede  eller 
omdannede  til  Skabeloner.  J Møller  Jensen. 
Minder  og Maal.(  1928). 44.  jf.  Udprikke- 
maskine.  NordConvLex.Y641.  2.3)  4>-  d.  s.  s. 
II.  prikke  (af)  6.4.  Cit.l864.(OCHammer. 
Vesterhavsøernes  For  svar.  (1865).  26).  3)  (jf. 
II.  prikke  6;  gart.)  d.  s.  s.  -prikle.  NFr Las- 
sen. Blomster-Gartner  en.(1828). 15.  Landoecon. 
Optegnelser. I. (over s. 1861). 159.  -prikle,  v. 
vbs.  -ing  (ForstO.  SaVIII.107).  (jf.  -prikke  3; 
gart.)  (udplante  ved  at)  prikle  (3).  De  bedste 
og  kraftigste  Udløbere  (af  jordbær)  optages 
i  August  og  udprikles  paa  et  Bed.  Lawdm 
B.III.186.  Frem.DN.340.  A.T.Y1946I47. 
195.  jf.  Udpriklingsbed.  LandmB.III.224. 
-proppe,  V.  (1.  br.)  proppe  ell.  stoppe  helt 
fuld.  Moth.U36.  (disse  vægge)  staae  sig  godt 
for  Regnslag,  naar  de  tilbørligen  udproppes 
med  Kalk  og  Grnus. LMWedel.Wordingborg 
Amt.(1818).47.  VSO.  -proviantere,  v. 
vbs.  -ing.  (ænyd.  d.  s.  (vbs.);  1.  br.)  udstyre 
(et  skib)  med  proviant;  proviantere.  Kom- 
pagniskibets heldige  Hjemfart  og  .  .  Ud- 
proviantering  til  et  nyt  Togt.  Etlar.SB.242. 
S&B.  -pryde,  v.  [-|Pry'58]  vbs.  -else  (Rei- 
ser.11.262).  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.)  ud- 
styre med  noget  prydende;  udsmykke;  pryde. 
Verket  .  .  bliver  med  snart  100  vel  teg- 
nede Kaabberstykker  udprydet.  LTid.1735. 
524.  sex  rigeligen  udprydede  Sadelheste. 
Reiser. 1 1. 254.  -prædike,  v.  [-ipræJ(8i)g'8] 
{ænyd.  udpredicke,  udbrede  ved  prædiken;  sj.) 
i  forb.  faa  udprædiket  (VSO.VII.348), 
være  ell.  blive  udprædiket.  Det  er  en 
falsk  Forestilling,  at  man  med  tiltagende 
Alder  bliver  uskikket  til  at  prædike,  at  man 
bliver  udtømt  eller,  som  det  hedder,  ud- 
prædiket. ilfar^.Lefwei.///.i57.  -præge,  v. 
[-ipyæ'qa]  vbs.  -ning  (Amberg.  MO.  VSO. 
VVed.C.9.30).  I)  ^;7. -mønte  l.i;  fagl.)  til 
II.  præge  l(i):  (ud)forme  (metal,  møntstykke) 
med  et  vist  præg  (1);  præge.  vAph.(1764), 
Lov'U1856.  MO.  jf.bet.2  og  IL  præge  I.2: 
herved  udprægede  Bogstaverne  sig  særdeles 
skiønt. PLMøU.B.150.  billedl.:  Det  forekom 
(Borne)  som  om  Livets  Værdier  i  Tyskland 


677 


udpræg^et 


udpampe 


678 


bleve  udprægede  under  Jorden  .  .  saadan 
som  Falskmøntnere  -præge.  Brandes. UT.33. 
2)  (jf.  -præget j  ca  overf.:  (ud) forme  med  et 
vist  præg  (2);  lade  fremtræde  med  sit  særlige 
præg;  give  sig  ell.  faa  udtryk  i  (karakteren  af); 
m.  obj.,  der  betegner  noget,  som,  faar  ell.  (af 
naturen)  har  faaet  et  vist  præg  (jf.  IL  præge 
2),  ell.  (især  i  pass.  ell.  refl.)  et  (sær)præg, 
en  egenskab  olgn.,  der  faar  udtryk  i  ell.  præger 
(II. 2)  noget,  det  Øieblik  en  skjøn,  befriet  i'o 
Sjæl  vil  gaa  over  i  en  høiere  Tilværelse  og 
ligesom  først  vil  udpræge  Billedet  af  sit 
sande  inderste  Væsen  i  en  Skikkelse,  fuld  af 
.  .  himmelsk  FTeå.Ing.EF.VIII.155.  Kvin- 
den paa  tredive  Aar  .  .  en  Type,  som  .  . 
George  Sand  udprægede  .  .  i  en  hel  Række 
af  sine  Homaner.  Brandes. IY88.  Wolfram  er 
ret  en  Germaner,  der  bærer  sin  Hat,  som 
han  vil,  og  trodsig  udpræger  sin  Egenart. 
VVed.R.428.  jf.  udmærke  1.2 :  det  er  nemlig  20 
dét,  der  udpræger  Amerikanerne  —  naar  de 
har  sat  sig  en  Ting  for,  saa  skal  den  gennem- 
føres. »StormP.P.JP.  II  i  pass.  ell.  refl,.  *en 
Idee,  I  Næst  Gudernes  den  største,  (  Ud- 
præges i  et  Folkeliv  |  Med  Billedskrift  af 
Aanden.  Grundtv.  Udv.  X.  409.  den  Dobbelt- 
hed, som  er  i  os  Mennesker,  og  som  vistnok 
ogsaa  udpræger  sig  i  vore  Ansigtstræk.  Gylb. 
IX.37.  den  nationale  Aands  Eiendommelig- 
hed  udpræger  sig  (i  litteraturen).  FDreier.  30 
FFr.10.  Nederlandene  var  . .  bleven  spaltet  i 
to  Brødrefolk,  hvis  Fysiognomi  under  forskel- 
lige Skæbner  udprægedes  .  .  mærkeligt  ulige. 
KMads.NM.46.  \\  vbs.  Udprægning,  ogs. 
med  overgang  til  at  betegne  det  fremkomne 
resultat  (præg).  Tilskuerne,  der  naturligviis 
søgte  deres  Tids  Mennesker  .  .  fandt  (i  skue- 
spillet) ikke  disse  i  nogen  bestemt  Udpræg- 
ning. Oversk.L.449.  den  (kristendom)  som  fra 
c.  1640  fik  sin  udprægning  i  „Port  Royal".  40 
VVed.C.30.  -præget,  part.  adj.  [-\'præ-qdt] 
især  til  -præge  2:  som  i  fremtrædende  grad 
har  et  vist  (særegent,  spec.  typisk)  præg; 
(med  visse  egenskaber)  stærkt  fremtrædende; 
ogs.:  særpræget;  markeret.  Amber  g.  *Her  (0:  i 
Friederike  Bruns  hus)  saae  man  Mænd  og 
Qvinder,  Unge,  Gamle  .  .  |  Udpræget  Aand 
med  dem,  som  endnu  fa-rah. Heib.Poet.VIII. 
395.  en  ung  Mand  med  udprægede  jødi- 
ske Ansigtstræk. S chand.TF. 1. 244.  Birckner  50 
(fremtræder)  som  udpræget  Ka.ntia,ner. Høffd. 
DF.29.  (Ibsen)  skildrede  i  Peer  Gynt  og 
Brand  Nationen  gennem  udprægede  Typer. 
Nathans.  P.  13.  (en)  storlemmet  Skikkelse 
med  et  skægløst,  kødfuldt,  lidet  udpræget 
Ansigt.  Skjoldb.A.  44.  (æblets)  Ribber  (er) 
store,  til  Bugen  udprægede,  siden  flade, 
spores  dog  helt  ind  til  Stilkhnlen.  C  Matthies. 
BF. 1.7 9.  II  som  adv.:  paa  udpræget  maade; 
i  udpræget,  fremtrædende  grad.  udpræget  bor-  eo 
gerlige  Elementer  smelter  ind  i  de  gejstlige 
VVed.BB.29.  Kl.  T/2  Ankomst  til  Sanato 
riet.  Oluf  magrere,  mere  udpræget  sygdomS' 
mærket.  Jørg.Liv.VII.31.  saa  udpræget  gejst 

XXV.    Rentrykt  "/,  1949 


lige  Slægter  som  den  Rørdam'ske.  Friis- 
Møll.SB.36.  -præparere,  v.  vbs.  -ing 
( Nationalmus A.  1935. 45).  (fagl.)  præparere 
(I.2)  (ud),  fysiologiske  Forsøg  med  udpræ- 
parerede Dyremuskler.  Stimulanser. (1945). 
135.  -pudse,  v.  vbs. -ning.  (ænyd.  d.  s.) 
I)  (især  fagl.)  pudse  (I.l.i)  (helt);  bringe  i 
(fuldstændig)  orden,  i  god,  pæn  stand;  ogs.: 
fjerne  (hvad  der  skæmmer  ell.  skader  noget), 
(kanonen)  har  og  ikke  nødig  at  udpudses. 
LTid.1724.124.  SkotøjsO.46.  Borttagning  af 
overflødige  Kronkviste  bliver  til  en,  først 
aarlig  senere  med  Aars  Mellemrum  foretagen 
lempelig  „Udpudsning"  af  for  talrige  Kviste 
i  Kronens  Indre.  ABruun.Frugthaven.(  1921). 
63.  jf.  II.  pudse:  Rosenborg  Slot  var  før 
1860  blevet  spoleret  ved  Udhugning  af  alle 
Fuger  .  .  og  ved  en  derefter  foretagen  Vå- 
puåsning. BerlTid.yil899.Aft.l.sp.4.  2)  (nu 
næppe  br.)  til  I.  pudse  2:  (ud)pynte.  *her 
axler  hånd  sit  skind  og  sig  |  paa  karle-viis 
ud-pudszer.  Cit.  1708.  (SprKult.  II,  18).  (der) 
kom  60  Drabanter  stadseligen  udpudsede. 
8lange.ChrIV.782.  Ved  Stikningen  gaaer  Bro- 
deringen igjennem  begge  Sider  af  Tøiet,  og 
udpudses  .  .  i  Guld  og  Sølv  med  Pletter 
og  Q,di,nti\\er.  Rallager. 10 5.  m.  h.  t.  beretning: 
de  Lærde  .  .  udputzede  deres  Skrifter  med 
afgesmagt  ^kiemt.LTid.l7 24.871.  Den  heele 
Tildragelse  blev  bekiendt,  udbreedt,  nå- 
pviåset.Tode.ST.II.68.  -pukle,  v.  (ænyd. 
d.  s.  (DanmKirker.  III.  1016);  fagl.)  d.  s.  s. 
pukle  1.1.  JJuel.260.  vAph.(l759).  jf.  V80. 
II  især  (jf.  puklet  l.ij  part.  udpuklet  brugt 
som  adj.  ♦En  Kande  mon  ieg  skue,  |  Ud- 
pukled,  dreven,  stærk  iorgyldt. Tychon.Vers. 
362.  Høyen.(Molb.NTidsskr.I.597).  Danm 
Kirker. XI  1.7 91.  -pumpe,  v.  [-|pom'5a] 
vbs.  -ning  (Mall.HG.67.  VSO.).  (især  ta  ell. 
fagl.).  I)  til  II.  pumpe  1,  som  udtryk  for, 
at  vand,  luft  olgn.  pumpes  ud  af  en  behol- 
der. Moth.U36.  II  m.  obj.,  der  betegner  vædske 
olgn.  hule  Kugler  (hvoraf  man)  udpumper 
Luften.  Ruge. FT.14.  En  Dampmaskine  .  . 
tiener  til  Udpumpning  af  Vandet,  naar 
Skibe  lægges  op.  Thiele. Breve. 40.  en  Pompe, 
af  hvilken  man  kan  udpompe  Yiin.  Hauch. 
GM. 357.  det  udpumpede  Yand.  SkibsMask. 
49.  II  m.  obj.,  der  betegner  beholder  olgn.  (ma- 
skinen) var  anvendt  til  at  udpumpe  Bjerg- 
værker. Ursin.D.227.  Udpompning  af  Kjæl- 
dersumpe  maa  .  .  kun  finde  Sted  mellem 
Kl.  11  Aften  og  Kl.  6  Formiddag  .  .  dog 
skal  det  være  Vandvæsenets  Folk  tilladt 
ogsaa  til  andre  Tider  at  udpompe  Kjælder- 
sumpe.PolitivedtægtforKbh.1869.39.  2)  til  II. 
pumpe  2.  2.1)  til  II.  pumpe  2.i,  spec.  ()ii, 
jæg.)  m.  h.  t.  gevær  (løb):  pumpe  ren  (med  en 
pumpestok  (2)).  MR.1792.524.  Flere  end  .  . 
sexten  Skud  bør  ikke  gjøres,  inden  Ud- 
pumpning foretages.  Blich.  (1920).  XVI.  188. 
VKorfitsen.KF.83.  2.2)  (især  spøg.)  overf.  anv. 
af  bet.  1,  især  m.  h.  t.  person:  pumpe  (II.2.2) 
for  meddelelser,  pengemidler  olgn.   Meisling. 

37 


679 


udpunktere 


udpønse 


680 


MK.169.  Han  faar  Lyst  til  at  standse  en 
eller  anden  Person  og  udpumpe  ham  med 
snedige  Spørgsmaal.  MartinAHans.  NO.  173. 
m.  obj.,  der  betegner  viden  olgn.:  den  fornøje- 
lige Udpumpning  af  Ungernes  Viden  (o:  ved 
eksamen). Egeberg. M. 83.  \\  spec.  (jarg.,  sport.) 
part.  udpumpet  brugt  som  adj.,  om  person, 
(væddeløb s )hest:  som  (under  heftig  anstren- 
gelse, voldsomt  løb)  helt  har  tabt  vejret  (og 
kræfterne);  udmattet  (af  anstrengelse).  Ud- 
pumpet, siger  man,  at  en  Hest  er,  naar 
den  er  saa  anstrengt,  at  den  ikke  længere 
er  i  Stand  til  at  præstere  sin  bedste  Fart. 
Vædløb.74.  Gabende  efter  Luft,  fuldstændig 
udpumpet,  lagde  jeg  mig  tilbage  i  Vognen. 
JVJens.LB.31.  Det  vældige  Ansigt  .  .  er  nu 
udpumpet  af  Anstrængelse  og  Græmmelse. 
Nathans.P.167.  -punktere,  v.  vbs.  -ing 
(Amberg.  SaUXXIY168).  I)  O/. -prikke  1; 
fagl.)  til  punktere  1-2. i :  fjerne  ved  at  punk- 
tere; spec:  ved  underprikning  angive,  at  et 
bogstav,  en  rettelse  olgn.  skal  udgaa  (slettes). 
Cit.l862.(ErLov.4.5.7ofl.).  2)  (';/. -prikke  2; 
især  fagl.)  til  punktere  2.2;  dels  om  punk- 
tering af  en  figur  paa  et  kobberstik,  skulp- 
tur olgn.  VSO.  ;/.  punktere  3.3:  (stenhugger- 
mesteren) har  arbejdet  for  en  Mængde  Bil- 
ledhuggere og  udpunkteret  et  stort  Antal 
Skulj)tmer.PoU*/io  1944. 5.  sp.  2.  dels  (bogtr.) 
om  udfyldning  af  en  linie  (i  regnskab,  re- 
gister olgn.)  med  en  række  punkter.  Typogr 
Ord.  117.  3)  (nu  næppe  br.)  til  punktere 
2.8:  udfinde,  bestemme  ved  punktering;  forud- 
sige; ogs.:  (ud)tyde.  *Kom!  tegn  mig  Eders 
Navn,  jeg  skriver  til  Cojet,  |  Om  han  mig 
den  Destin  (o:  eders  skæbne)  kan  udpunk- 
tere net. Tychon.Vers.264.  Blade  (o:  aviser), 
hvis  Indhold  den  allermeest  øvede  Læsere 
ofte  ikke  er  i  Stand  til  at  udpunktere,  da 
de  ere  trykkede  med  det  allerlumpneste 
Udskud  af  Skrifter  og  Papiir.  PAHeib.  R. 
11.41.  TMørch.MitLevnet.I.(1831).42.  VSO. 
-pun8(l)e,  V.  [-|pon's(l)a]  (fagl.)  puns(l)e 
(ud  ell.  bort).  \\  vbs.  Udpunsling  ell.  Ud- 
punsning,  spec.  (bogtr.)  konkr.,  paa  en 
støbt  skrifttype:  hulrum  (tomrum)  inden 
for  skriftbilledets  indre  konturer.  Selmar.^39. 
-purre,  v.  [-ipor'e]  spec.  (især  4>j  til  III. 
purre  3:  purre  ud.  Harboe.MarO.320.  \\  især 
som  vbs.  Udpurring.  Scheller.MarO.  Det 
varlige  før  Udpurring  Kl.  &Te.KnudAnd.H. 
64.  -puste,  V.  [-|pu(J)sda]  vbs.  -ning  (Am- 
berg. VSO.).  (ænyd.  d.  s.)  I)  (især  Qj)  trans.: 
puste  ud  (se  IL  puste  2.i,3-4J;  spec.m.fig. 
anv.:  I.l)  m.  obj.,  der  betegner  luftstrøm  olgn. 
Glitau.PT.86.  (i  lokomotivet)  udpustes  Dam- 
pen hver  Tolvtedeel  Secund.  Ursin.D.144. 
(han)  udpustede  en  enorm  Røgsky.  Martin 
AHans.JR.179.  uegl.,  m.  h.  t.  ytring:  Kongen 
smilede  med  sammenbidte  Læber,  men  ud 
fra  den  ene  Mundvig  udpustede  han:  — 
„Godset  Fargeau  —  megen  Kapital."  (Sc/iand. 
IF. 225.  1.2)  fylde,  udspile,  udspænde  (faa 
til  at  svulme)  ved  at  puste,  (en)   Skov  af 


Master  .  .  med  Seilene  udpustede  af  en  rask 
Sydostvind./n^.y(S'.//Z.39.  en  udpustet  Urin- 
blære af  en  Remmesæl.  KnudRasm.GS .II . 
337.  1.3)  (ud)rense,  tømme  ved  blæsning. 
S  al. '^  XXIV.  168.  udpustede  Strudseæg. /Soaoi- 
dem.yil947.3.sp.5.  Et  almindeligt  .  .  Ud- 
tryk for  en  Luftdouche  er  Udpustning  af 
Øret.  Borries. P.51.  udpustning  af  et  klaver  j 
billedl.:  Figurerne  (i  skuespillet)  er  helt  ud- 

10  pustede  til  Symbol  og  Allegori.  jBmndes. /. 
512.  1.4)  m.  h.  t.  lys,  flamme  olgn.:  blæse, 
puste  ud;  slukke.  Ing.P.46.  billedl.:  *Hvad 
var  mit  Liv?  —  en  let  udpustet  Flamme. 
CFrim.SE.18.  fra  hendes  Kinder  og  . .  Læber 
havde  Smerten  forlængst  udpustet  det  fri- 
ske LiwsskjæT.  Winth.NDigtn.161.  2)  ((3,  nu 
1.  br.)  intr.:  puste  ud  (se  II.  puste  1.3  slutn.). 
vi  bedde  ikke  (længer)  end  til  Hestene  kunde 
faae  ret  uå\)\istet.Prahl.AH.I.97.  (i  kroen) 

20  lod  han  Hesten  udpuste  lidt  i  Laden.  Ing.L. 
11.38.  -pynt,  en.  (jf.  -næs  og  Pynt  2.2 ;  rø, 
1.  br.).  Stolt  svømmer  Kronborg  paa  Ud- 
pynten  af  Siddll3knå.Molb.BfS.I.5.  Brandes. 
E.49.  -pynte,  v.  [-ipøn'da]  vbs.  -else  (LTid. 
1745.666.  Reiser.  1 1 1.64)  ell.  (nu)  -ning 
(s.  d.).  (ænyd.  d.  s.;  især  CP)  I)  pynte  (paa 
en  iøjnefaldende,  især  overdreven,  smagløs 
maade);  udmaje  (2);  spec.  (jf.  IL  pynte  1.2 j 
m.  h.  t.  en  person(s  klædedragt  olgn.);  især 

30  i  pass.  (spec.  perf.  part.  brugt  som  adj.). 
*(hun)  paa  stand  udpyntet  som  en  Dukke  | 
I  Salen  træder  ind.  Helt.Poet.68.  Biehl.DQ. 
IV353(se  Majgrevej.  Baldamerne  vare  .  . 
yderst  let  klædte  .  .  Paa  nogle  af  dem  saae 
man  tydeligt,  at  de  vare  udpyntede  Tjeneste- 
piger./ng'.L.//.55.  ved  Morgengry  blev  vor 
Vogn  udpyntet  med  Grønt.  HC And.Breve. I . 
80.  Med  disse  Marengs  udpyntes  Kagen. 
Fuldstændig  Koge-  og  Syltebog.  (1861).  380.    2) 

40  (jf.  -pudse  2  og  IL  pynte  1.3^  m.  h.  t.  ud- 
tryksform: pryde,  smykke,  forsire  med  kunst- 
færdige, sirlige  udtryk  ell.  vendinger;  ogs.: 
besmykke,  adskillige  nye  Skribentere  .  . 
konstle  saa  meget  paa  Stilen,  og  udpynte 
deres  Portraits  og  Be&nitioneT.  Holb.Ép.IV 
366.  jeg  (havde)  her  den  ønskeligste  Lej- 
lighed til  at  udpynte  min  Fortælling  med 
de  kraftigste  Eder. Blich.(  1920). X.61.  (han) 
betragtede  G.s  Fortællinger  som  opdigtede 

50  eller  udpyntede. Bøgh.UF. 1 1.188.  Bobé.HE. 
204.  jf.:  Man  har  for  nogle  Aar  siden  ud- 
givet Carl  Baggers  samlede  Skrifter  og  i  en 
Biographi  meget  udpyntet  ham.HAMall.E. 
37.  -pyntning:,  en.  [-ipøn'dneq,]  p.  -er. 
(især  [Q)  vbs.  til  -pynte ;  ogs.  med  overgang  til 
konkr.  bet.,  om  hvad  der  tjener  til  at  udpynte 
noget.  vAph.(1759).  Den  hele  Udpyntning 
var  smagløs.  VSO.  \\  til  -pynte  2.  LTid.1725. 
516.    Maaden,    hvorpaa    denne    Begivenhed 

60  fortælles  .  .  er  vel  ikke  fri  for  fabelagtig  Ud- 
pyntning. Engelst.Phil.195.  retorisk  Udpynt- 
ning. OFms.Lii^.  73.  -pønse.  V.  [-ipøn'sa] 
vbs.  (1.  br.)  -ning  ell.  (sj.)  -else  (jf.  Sibb. 
Aa.II.254).    (ænyd.  d.  s.;  jf.  -pønske;  især 


581 


udpønske 


udraabe 


582 


CP)  udfinde  ved  overvejelse,  spekulation;  ud- 
grunde; udspekulere.  vAph.(1759).  MO.  ud- 
pønse en  harmløs  S^pas.  JPJac.D.37.  Russi- 
ske Digtere  finder  hun  kedsommelige;  de  .  . 
forstaar  ikke  at  udpønse  noget  Interessant. 
Brandes.  X.  610.  udpønse  Forfatningsregler. 
DagNyh.^yil919.1.sp.2.  jf.:  *Med  en  Til- 
skuers hele  Ild  |  Jeg  hendes  Blikke  tidt  ud- 
pønser (o:  udforsker). Winth.D.fl828).58.  || 
part.  udpønset  brugt  som  adj.  det  fra-  lo 
stødende  Tvungne  og  Udpønsede  (Brandes. 
Kierkegaard.(1877).157 :  Raffinerte)  som  Jo- 
hannes' mange  Breve  og  Billetter  (i  Kierk.s 
„Enten — Eller").  Brandes.  1 1.  SåO.  (jf.  bereg- 
net (u.  beregne  3.2^,  udspekuleret^  om  per- 
sonfs  adfærd):  han  var  saa  beregnet  og  ud- 
pønset i  sine  Bevægelser,  som  kun  potenseret 
Dumhed  kan  gøre  en.JVJens.D.103.  -pøn- 
ske,  V.  [-ipøn'sga]  vbs.  (sj.)  -ning  ell.  -else 
(se  ndf.).  (jf.  pønske  samt  Museum.l894.I.  20 
192.  NatTid.'ynl937.13.sp.4;  nu  især  spøg., 
efter  Holb.(Usynl.II.6))  d.  s.  Cit.ca.l730. 
(NMPet.IY603).  *Det  Harleqvin  han  øn- 
sker, I  Af  Hiertens  Grund  udpønsker.  If oZZ>. 
UsynUI.6.  TBruun.I.373.II.166.  onde  Ol- 
dinge, der  var  kommet  sammen  i  Smug  for 
at  udpønske  (orig.(1872).135:  aftale^  en 
eller  anden  hæslig  Bedrift.  VilhMøll.Overs.af 
Turgénjev: Rudin.^ (1886). 145.  Aakj.VB.171. 
din  rare  Fader  Vorherre  (har)  nok  .  .  ud-  30 
pønsket  en  eller  anden  ny  lille  cadeau  til 
miglWied.Kna.293.  jf.:  naturligvis  maatte 
hele  Armadaen  kunne  høste  enorm  Nytte 
af  hans  dybe  UåTaønskelsei.AKohl.MP. 
III.336. 

Udraab,  et.  ['u6|rå?6]  flt.  d.  s.  (ænyd. 
d.  s.  (i  bet.  3);  jf.  ty.  ausruf)  vbs.  til  udraabe 
ell.  raabe  ud;  især  i  flg,  anv.: 

1)  (jf.  udraabe  1)  højlydt  raab;  især 
om  raab  (en  uartikuleret  lyd,  et  ord  (jf.  Ud-  40 
raabs-lyd,  -oxå),  en  simplere  ordforbindelse  ell. 
en  sætning  (jf.  Udraabssætningj^,  der  frem- 
sættes (pludseligt)  for  at  paakalde  andres  op- 
mærksomhed, som  advarsel  ell.  som  udtryk  for 
en  vis  følelse  ell.  stemning  (jf.  Forundrings- 
udraab).  vAph.(1764).  Midt  i  en  Mening  i 
den  Bog,  hvori  vi  læste  .  .  bleve  vi  afbrudte 
ved  hendes  \]åx&&h.Gylb.(1849).IX.18.  *Naar 
I  med  et  Udraab  en  Seiler  h&hnåc.Hrz.D.I. 
197.  Rigsdagens  hele  højre  Side  .  .  gave  ved  50 
Udraab  og  Støj  tilkjende,  at  Liebknechts 
Anke  mødte  deres  .  .  Misbilligelse.  Brandes. 
B.320.  Den  knappe  Sætning  kan  formes  som 
et  Udraab,  der  kalder  til  samlet  Beslutning. 
MNeiiendam.KajMunk.(1945).34.  ||  (gram.) 
om  udraabsord  ell.  -sætning.  Ak,  Ha,  Haha, 
O,  Uh  er  Udraab.  F-SO.  Mikkels. S  pr  ogl  S. 97. 

2)  (jf.  udraabe  Z)  højlydt  mundtlig  be- 
kendtgørelse, meddelelse,  hvorved  noget 
bringes  til  almindelig  kundskab,  især:  paa  60 
en  formel  ell.  højtidelig  maade.  Kongens  Død 
blev  forkyndt  ved  offentligt  Udraab.  FaSO. 
il  nu  især  (emb.):  det  at  opraabe,  udraabe 
varer  ved  auktion  olgn.;   opraab  (2).   (der 


skal)  om  (tvangs-) Auktionen  foregaa  offent- 
ligt Udraab,  forsaavidt  saadant  paa  Auk- 
tionsstedet er  sædvanligt  ved  frivillige  Auk- 
tioner. 7nsfr.A^r.9SV4l937.//7.^i.  holde  ud- 
raab, (nu  næppe  br.)  holde  auktion.  Moth. 
H234.  jf.  vAph.(1759). 

3)  (jf.  udraabe  4;  nu  kun  arkais.)  om- 
tale; omdømme;  ry;  især  m.  prægnant  bet.: 
daarligt  omdømme;  vanry,  den  Spot  og 
Udraab,  som  de  (ved  deres  klage)  har  .  . 
forvoldt  over  mig.  Cit.ca.  1700.  (CChrist.H. 
66).  8lange.GhrIV.161.  især  i  faste  forb.  som 
komme,  staa,  være  i  udraab  (for):  jeg 
skulde  komme  i  udraab  for  et  af  de  ufor- 
skammeste  Mennisker,  om  jeg  giorde  mig 
saa  'Næseviis.  Holb.Bars.II 1. 2.  Som  han  var 
lykkelig  i  alle  sine  Krigs-Foretagender,  saa 
var  han  i  Udraab  for  at  være  en  Hexe- 
mesteT.Suhm.Hist.I.216.  Det  Udraab,  hvori 
de  Schweitzerske  Landfogder  stode  selv  i 
forrige  Seculo  for  deres  misbrugte  Magt. 
FrSneed.I.212.  m.  vedføjet  (karakteriserende) 
adj.:  (byen)  var  .  .  udi  slett  Udraab,  i 
Henseende  til  Indbyggernes  Ondskab.  H0Z6. 
JH.II.401.  de  kom  i  slemt  Udraab  derfor 
(0:  for  deres  modstand  mod  parykken),  og 
bleve  overalt  lastede,  som  ukyndige,  smag- 
løse og  uduelige. Bagges. NK. 244.  bringe, 
føre,  sætte  (en  eiL  noget)  i  udraab  (for): 
føre  hende  i  Lande-Ry  og  \JdT&a.h.Cit.l705. 
(ACLHeiberg.Kingo.(1852).240).  De  stræbte 
at  bringe  den  experimentale  Naturviden- 
skab i  Udraab  for  at  være  død  og  uden 
sand  Kraft  til  at  opfatte  Naturen.  ØrsL7i.7<?. 
VilhAnd.Litt.il.  1035.  jf.  ovf.  1.22:  kan  du 
underhaanden  skille  ham  ved  sin  Kredit, 
sætte  hans  Vahre  i  slet  Udraab,  og  berøve 
ham  sin  Næring.  PAHeib.R.1. 118.  \\  under- 
tiden spec.  m.  rosende  bet.:  godt  omdømme 
ell.  ry;  berømmelse.  Haugen  er  det  meeste, 
som  kand  have  sat  dette  Slot  (0:  Versailles) 
i  Udraab,  thi  den  har  (ej)  sin  Lige.  EPont. 
Men.ll.98.  den  der  værende  Sundheds- Kilde 
som  frem  for  mange,  haver  været  og  deels 
endnu  er  i  Udraab.  sa.Æias.///.36S.  En  god 
Opvartning  bringer  altid  et  Huus  (0:  værts- 
hus) i  Vdiaah. Skuesp.XI.115.  jf.  ovf.  1.22: 
♦Elias  var  i  stort  Udraab,  |  En  Seer  af  de 
sjeldne.  Grundtv.SS.II.171. 

udraabe,  v.  ['u6|råJba]  præt.  -te  (tid- 
ligere ogs.  skrevet  -de :  Mall.SgH.445.  Grundtv. 
SS.II.354)  ell.  t  -ede  (Holb.JH.1.288);  part. 
-t  ell.  (nu  næppe  br.)  -et  ell.  f  (som  fk.)  -en 
^Efterfølgende  Dag  blev  Freden  offent''>en 
udraaben  til  Lyhek.Holb.DH.il. 735).  vbs. 
-ning  (s.d.)  ell.  (nu  sj.)  -else  (Moth.U36. 
ChrFlensb.DM.I.18.  Cit.l863.(GadsMag.l934. 
^^))>  jf-  Udraab.  (ænyd.  d.  s.  og  wdhrobbæ, 
(f)sv.  utropa,  ty.  ausruf  en;  jf.  raabe  ud  u. 
raabe  5.5) 

I)  (jf.  udskrige  1;  sml.  bet.  3;  nu  især 
højtid.)  raabe  højt;  meddele,  forkynde 
ved  raab.  Baruch  sagde  til  dem:  hånd  ud- 
raabte  (1871:  foresagde^   alle  disse  ord  af 


37* 


683 


ndraabe 


Udraaber 


584 


sin  mund  til  mig;  og  jeg  skrev  med  blekket 
i  bogen. Jer.36.18(Chr.Vl).  *paa  den  Elsk- 
tes  Læber  døde  |  Det  neppe  heelt  udraabte 
l!ia,yn. Bagges.Ungd.il. 45.  ♦Gid  .  .  |  Vi  med 
Halleluja  |  Lovprise  kan  den  Magt  |  Og  med 
vor  Gud  i  Pagt  |  Udraabe:  Herren  lever! 
Ing.RSE.VII.40.  Alle  udraabte  med  een 
Røst,  at  han  var  en  Forræder.  MO.  Ved  Togs 
Ankomst  til  Endestationer  .  .  skal  der  for- 
uden Stationens  Navn  udraabes,  at  alle 
rejsende  skal  stige  ud.DSB.OrdreM.il.  jf. 
let.  3:  gode  Gud  .  .  Din  Kierlighed  .  .  var 
det,  som  udraabte  det  første  almægtige  Bliv. 
JSneed.VI.446.  \\  udraabende  sætning, 
(gram.,  sj.)  udraabssætning.  Lollesgaard.Syn- 
taktisTce  studier. (1920). 31. 

2)  kalde  ud  (af  et  lokale)  med  raai 
ell.  høj  røst;  (alm.:)  raabe  ud  (se  raabe 
sp.25P^).  jf.  Udraabning  2. 

3)  (sml.  iet.  1)  egl.:  meddele  med  høj  røst, 
offentlig,  for  en  forsamling,  offentligheden;  lade 
komme  til  almindelig  kundskab;  bekendt- 
gøre; forkynde.  3.1)  (især  CPJ  rn.  h.  t.  ny- 
heder olgn.;  især  om  formel  ell.  højtidelig 
kundgørelse  (fra  myndighederne);  ogs.:  ud- 
sprede, udbrede  noget  ved  at  fortælle  det  til 
folk.  I  skulle  udraabe  Frihed  i  Landet. 
3Mos.25.10.  (du  skal)  udraabe  denne  Lov 
(1931:  læse  denne  Lov  højt^  for  al  Israel, 
for  deres  ØTen.5Mos.31.11.  D.  8  Martij  blev 
Krigen  i  samme  Kierke  imod  Tyrken  høy- 
tidelig  når&di,ht.  Æreboe.141.  Landets  Fader 
lod  da  ud-raabe  .  .  En  Aldvorlig  Faste  for 
alt  La,ndet.RasmWinth.S.106.  *Udraab  fra 
Taget,  Rygte  tusindmundet:  |  Død  tabde 
Sla.get.Grundtv.SS.1.457.  det  faldt  næsten 
aldrig  en  Skovbonde  ind  at  lade  sin  „Af- 
lysning" (o:  forhud  mod  nøddeplukning)  ud- 
raabe paa  Kirkestævne.  P^^Z)aw.F/.6i.  det 
blev  udraabt  fra  Skænken,  at  nu  blev  den 
sidste  Fjerding  anstukket.  Galsch.H.206.  (jeg) 
Har  12  Karle  .  .  til  at  gaa  rundt  til  alle 
Israels  Stammer  og  udraabe  Davids  .  . 
Brøde. KMunk.DU.7 8.  \\  CJ  m.  tings-subj.: 
vidne  om.  *Hver  en  Draabe  |  Herrens  Her- 
lighed udraabe.  Brors.67.  *Fast  hele  Jordens 
Kreds  udraaber  Vaarens  Pragt.  Wess.  244. 
3.2)  (emb.)  m.h.t.  varer:  raabende  ell.  med 
høj  røst  udbyde  til  salg.  Udraabe  paa 
knction.vAph.(1759).  Kierk.V44(se  u.  Ud- 
raaber 3^.  som  vbs.:  al  Udraaben  og  Syn- 
gen paa  Gaden  med  Viser,  Bøger  .  .  skal 
aldeles  være  forbuden. PZ.'Vioi5(?5.  LovL.VI. 
286.  3.3)  m.  h.  t.  person:  erklære  offentlig 
(for  at  være  noget);  proklamere;  i  forb. 
udraabe  til  ell.  f  for.  Cromwel  blev  ud- 
raabt for  Protector  af  Enge\a.nd.  Holb.GW. 
(1724). 25 se.  (de)  udraabede  ham  for  Konge. 
sa.JH.1.288.  (han)  blev  udraabt  til  Bacca- 
laureus  af  den  da  værende  I)eca,no.JSneed. 
IV.54.  1604  blev  Svante  Nielsøn  Sture  ud- 
raabt til  Rigsforstander  paa  Stokholm  Slot. 
Fabricius. D. II. 74.  en  korsikansk  Artilleri- 
Løjtnant   udraabte   ( Brandes. E. 57:   procla- 


meredej  sig  selv  til  Revolutionens  Arving. 
Brandes. IV. 40.  \\  ogs.  m.  h.  t.  statsform:  Repu- 
bliken  blev  ndr&SiU.VerdenGD.IV, 1.168.  \\ 
(m.  overgang  til  bet.  A)  uegl.  den,  der  tager 
sig  for  at  pege  paa  de  Fejl  og  Mangler, 
Sovjetstaten  utvivlsomt  lider  under,  (bli- 
ver) uvægerlig  .  .  udraabt  til  Antibolchevik, 
Holstein.Ts.9.  Forfatteren  af  „Røverne"  og 
„Kabale  og  Kærlighed",  der  af  Samtidens 
10  Kritik  udraabtes  til  Tysklands  Shakespeare. 
Roos.Goethe.(1932).83. 

4)  (jf.  Udraab  3 ;  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  ved 
almindelig  omtale  ell.  med  stærke,  opsigts- 
vækkende ord  betegne  (karakterisere)  en 
ell.  noget  paa  en  vis  maade;  lade  faa  ord 
for  at  være;  nu  især:  bringe  i  daarligt  ry 
ved  almindelig  omtale;  nedsætte  i  folks 
omdømme;  ogs.:  lade  faa  et  vist  ry  med 
urette,  du  skal  blive  udraabt  for  folk.  »Sir. 

20  42.17 (Chr.VI).  det  er  best,  at  Hosbond 
slaaer  sig  smukt  til  Roelighed,  thi  hånd 
vinder  intet  andet  dermed,  end  blir  udraabt 
i  Byen. IIolb.Bars.V2.  han  er  slem  til  at  ud- 
raabe folk.  Z7/F.  ofte  i  forb.  udraabe  (en 
ell.  noget)  for  ell.  som,  bringe  i  ry  ell.  vanry 
for  ell.  som.  Pflug.DP.264.  *Per  Iversen  jeg 
har  hørt  kalde  ham  en  Taabe,  |  Og  for  en 
usel  Giek  ham  ofte  at  udiSi&he.Holb. Paars. 
225.  Deres  Gudsfrygt  var  udraabt  for  den 

30  reeneste  og  iyrigste.Eilsch.Philhist.il.  Schiel- 
schiør  Kald  er  udraabt  for  et  stort  Kald. 
PEdvFriis.S.292.  Paven  udraabde  ham  .  . 
som  Kietter.Mall.SgH.15.  Aly  (blev)  ud- 
raabt af  Alle,  som  kiendte  ham,  for  et  Møn- 
ster paa  et  ungt  Menneske.  Oehl.XXV4.  De 
udraabte  Kongen  som  en  Forræder,  der  havde 
kjøbt  Ruslands  Yenskah.Allen.I.200.  Hver 
Uge  udraabes  jeg  i  (kommunisternes)  Sprøjte 
som  Fro\et3i,riorræder.  Howalt.DB.23.  \\  part. 

40  udraabt  anv.  som  adj.  en  riig  men  uret- 
færdig og  ilde  udraabt  M.a,nd.  EPont.Men. 
III.362.  den  saa  overordentlig  udraabte  og 
forroeste  Komedie,  de  Vonner  og  Vanner. 
PAHeib.E.vn.  VSO. 

5)  (nu  næppe  br.)  ophøre  med  at  raabe. 
Nu  har  Vægteren  udraabt.  VSO. 

Udraaber,  en.  flt.  -e.  (ænyd.  udraa- 
ber(e))  person,  der  udraaber;  især  i  flg.  anv.: 
I)  (sml.  bet.  2;   1.  br.)   til  udraabe   1.   *Aa, 

50  Hvalfangerens  Fryd!  Aa,  jeg  gør  mit  gamle 
Kryds  om  igen!  .  .  |  Jeg  hører  igen  Udraa- 
beren  synge  fra  Mastetoppen:  Dér  — ■  dér 
blæser  han  (o:  hvalen).  JV Jens. Di.91.  2)  (jf. 
Opraaber;  sml.  bet.  1;  nu  især  foræld.)  til 
udraabe  3.i :  person,  der  ved  raab  bekendtgør 
noget,  spec:  en  meddelelse  fra  en  øvrighed. 
Statholderen  .  .  udsendte  en  Udraaber  i  Sta- 
den, som  meldede  hans  Ankomst.  i2eiser.//. 
533.  den  offentlige  Udraaber,  hvis  Tromme- 

60  hvirvler  han  hørte.  PorU.LP. I V48.  Engang 
havde  han  været  Øvrighedens  Udraaber  og 
gaaet  med  Trommen,  naar  noget  skulde  for- 
kyndes for  Borgerskabet.  Søiberg.KK. 1. 117. 
3)  til  udraabe  3.2  (jf.  Torveudraaber/-  per- 


585 


Udraabning 


adrage 


586 


son,  der  raabende  ell.  med  høj  røst  udbyder 
varer  til  salg,  ell.  (jf.  Rekommandør^  'paa 
markeder  olgn.  anbefaler  en  forestilling  ell,  en 
forevisning.  Chor  af  Udraaberne  (mens  de  .  . 
søge  at  drage  dem  hen  til  Boutiquerne). 
♦„Kommer  og  kjøberl  Her  kan  I  faae  |  Alt 
hvad  Hjertet  begjærer."JEfr2.ZF//.i25.  lige- 
gyldig som  en  Udraaber,  der  blot  er  bekymret 
for  at  udraabe,  bekymret  for  at  blive  af 
med  sin  Y&TQ.Kierk.Y44.  G.  snøvlede  som  en  i'o 
Udraaber  paa  et  M&iked.  Bang.S. 17.  „Værs'- 
artigl  Kun  ti  Øre.  Værs'artig !"  brølede  .  . 
en  XJdra&hei.  Høm.HT.72.  \\  person,  som  paa 
en  auktion  raaber  de  varer  op,  der  skal  sæl- 
ges. Wied.Fæd.410.  jf.:  Udraaberne  ere  ikke 
existerende  Tænkere,  de  vare  det  maaskee 
engang,  indtil  de  fandt  Resultatet;  fra  det 
Øieblik  existere  de  ikke  længer  som  Tænkere, 
men  som  Udraabere  og  Auctionsholdere. 
Kierk.VII.66.  \\  (sj.)  uegl.:  person,  der  op-  20 
træder  som  forkynder  af,  talsmand  for  noget 
under  anvendelse  af  store,  opsigtsvækkende  ord. 
mange  af  disse  Dyds  og  Gudsfrygts  Udraa- 
bere føre  selv  et  Levned,  som  aldeeles  ingen 
Overeensstemmelse  haver  med  deres  Læi- 
dom.Eolb.Eh.il. 461.  Udraabning,  en. 
fit.  -er.  vbs.  til  udraabe  ell.  raabe  ud.  vAph. 
(1764).  spec.  i  flg.  anv.:  I)  (1.  br.)  til  ud- 
raabe 1;  ogs.  konkr.:  hvad  der  raabes  ud, 
meddeles,  hver  Time  skal  (vægteren)  raabe  30 
den  sædvanlige  lJdTaa,hmng.Cit.l862.(Vægter- 
Versene.'(1862).13).  2)  (jærnb.)  til  udraabe 
2.  Udringning  eller  Udraabning  i  Vente- 
salene. »S/æZZJern&./S^i^nairegfiemew^.fiSyS^. 7. 

Udraabs-,  i  ssgr.  ['u8(|)råbs-]  især 
(gram.)  til  Udraab  1.  -fald,  et.  (sj.)  ka- 
sus, der  bruges  ved  tiltale;  vokativ.  D&E. 
-form,  en.  I)  (sj.)  d.  s.  Rask.NSO.214. 
Eolst.R.  2)  stilform,  karakteriseret  ved  (hyp- 
pig) anvendelse  af  udraab.  UllaAlbeck.  Da.  40 
Stilistik.  (1939).  141.  -lyd,  en.  (sj.)  (uar- 
tikuleret) lyd,  der  anvendes  som  udraab.  MO. 
VSO.  -ord,  et.  (jf.  Mellemord  3)  ord  ell. 
ordlignende  lyd,  hvormed  man  giver  sin  mening 
ell.  stemning  udtryk  i  st.  f.  at  betjene  sig  af 
sammenhængende  tale;  interjektion.  Amberg. 
Rask.FS.33.  Mikkels.SproglS.37.  PDiderich- 
sen.DG.75.  jf.:  (han)  gav  mig  under  nogle 
Udraabsord  .  .  et  dygtigt  Stød.  Tode.IX.62. 
-sætnings,  en.  (jf.  udraabende  sætning  u.  50 
udraabe  1)  sætning,  der  anvendes  som  udraab. 
Hvor  du  er  doven!  .  .  En  saadan  Sæt- 
ning kaldes  en  Udraabssætning.  Le/oiM.»S'G. 
46.  Mikkels. S  pr  oglS. 113.  -tesn,  et.  I)  (jf. 
Forundrings-punkt,  -tegn  2,  Interjektions-, 
Raabstegn^  tegnet  !,  der  anbringes  efter  et 
udraab  (et  udraabsord  ell.  en  udraabssætning). 
jeg  er  mig  bevidst,  at  have  udtømt  den 
sidste  Draabe  af  Bitterhed  i  det  Udraabs- 
tegn  ved  Enden  af  den  foregaaende  Periode,  e'o 
Bagges. L.1. 221.  Mikkels.  SproglS.  127.  i  sit 
Eksemplar  af  Bogen  havde  han  .  .  sat  saa 
mange  Streger  og  Udraabstegn  og  Spørgs- 
maalstegn  .  .  at  dens  Sider  blev  en  Række 


stille  Bekendelser.  KLars.  (Tilsk.  1920. 1. 56). 
2)  billedl.  ell.  i  sammenligning.  *  Julen  er  et 
Udraabstegn,  |  En  Rosin  i  Pølsens  Ende. 
Winth.1.24.  Drachmann  blev  ofte,  ved 
Drikkelagene  og  under  Disputterne,  saa 
kaad  og  balstyrig,  at  han  maatte  bruge 
Skyts.  Engang  røg  f.  Ex.  Osteklokken  ud 
ad  Vinduet  for  at  give  det  rette  Udraabstegn 
og  „Fanden  lyne  mig"  efter  en  Sætning. 
Alba Schwartz.Skagen.I. (1912). 109.  \\  om  over- 
rasket ansigtsudtryk  olgn.  jeg  ser  et  stort  Ud- 
raabstegn i  dit  Ansigt.  Hvorfor  fortæller  hun 
mig  alt  dette?  spørger  dn.Pont.LP.VIII.lll. 
II  figur  (ting  ell.  levende  væsen),  der  minder 
om  et  udraabstegn.  *  Korset  er  et  Himmel- 
tegn .  .  I  Udraabs-Tegn  for  den  Guds  Fred, 
I  Som  i  Kristi  Menighed  |  Sjæl  og  Hjærte 
frydes  yed.Grundtv.SS.IV167.  lidt  fjernere 
stode  som  Udraabstegn  de  slanke  Cypresser. 
ECAnd.SS.VIII.259.  et  langt,  smalt  Ud- 
raabstegn af  et  KatrUolk.  Bregend.EE.I.158. 
-tegens  -  ngle ,  en.  (zool.)  natsværmeren 
Agrotis  exclamationis  (med  en  om  et  udraabs- 
tegn mindende  plet  paa  forvingerne).  LSal. 
VII. 14.  -vis,  adv.  (sml.  spørgsmaalsvis ;  O, 
sj.)  i  form  af  udraab.  Kierk.XIII.172. 

nd-raadne,  v.  [-jrmd'ns]  vbs.  -ing 
(IngBygn.l943.59.sp.l)  ell.  (nu  næppe  br.) 
-else  (vAph.(1764)).  (ænyd.  vdraadne  (Kalk. 
IV.578),  perf.  part.  wtrøtneth  (smst.VllU); 
fagl.)  gaa  (helt)  i  forraadnelse;  raadne  (helt) 
op.  vAph.(1764).  Den  udraadnede  faste 
Slam  .  .  har  Gødningsværdi  som  Hestegød- 
ning./«^J5?/grn.i942.27'<?.sp.i.  -radere,  v. 
vbs.  -ing  (s.  d.).  (især  fs)  m.  h.  t.  skrift,  skre- 
vet med  blæk,  olgn.:  fjerne,  udslette  v.  hj.  af 
rader  gummi,  -kniv  olgn.;  radere  ud.  vAph. 
(1759).  Leth.(1800).  den  udraderede  skrift. 
KKålund.  (Gull-Påris saga.  (1898). vii).  Skole- 
progr. Aalborg. 1926. 8.  \\  billedl.  Det  Spørgs- 
mål var  en  Ubetænksomhed.  En  tyk  Streg 
slog  hun  over  det.  Det  stod  der  alligevel, 
lod  sig  ikke  udxdkdexQ.  Rørd.KK.182.  Coventry 
—  den  første  engelske  By,  det  tyske  Luft- 
waffe  prøvede  paa  at  udradere.  .S'octaWerø."/, 
1948.6.sp.4.  -radering;,  en.  flt.  -er.  ^0  ell. 
fagl.)  vbs.  til  -radere ;  ogs. :  sted  i,  mærke  paa 
papir,  hvor  radering  er  foretaget.  vAph.(1764). 
I  tidens  løb  har  udseendet  lidt  ved  mar- 
ginal-tilføjelser og  udraderinger.  Pateogira^sifc 
atlas. Da.afd. (1903). Nr.iii.  Papir L. 375.  jf. 
Leth.(1800).  I.  -rafle,  v.  vbs.  -ing  (s.  d.). 
(bogtr.)  udtage  typer  af  sættekassens  rum 
(hvis  disse  bliver  for  fulde);  rafle  (II)  ud. 
TypogrOrd.117.  II.  -rafle,  v.  se  II.  rable 
sp.303*\  -rafling,  en.  flt.  -er.  (bogtr.) 
vbs.  til  I.  -rafle;  ogs.  konkr.  (i  flt.),  om  de 
typer,  der  tages  ud.  Selmar.'86.  TypogrOrd. 
117.  I.  -rage,  v.  [-ira^qa]  vbs.  -ning  (Am- 
berg. Rambusch.  L.  70).  (ænyd.  d.  s.;  fagl.) 
rage  (II.l)  ud  (af  beholder  olgn.);  (jf.  rage 
sp.336^*)  m.  h.  t.  gløder,  aske  osv.:  vAph. 
(1764).  (hun  fik)  af  Asken  udraget  en 
Tørveglød.  FM  Lange. Criminelsager.  V.(1839). 


687 


adrage 


Udrede 


688 


184.  Brændende  eller  glødende  Brændsel, 
som  udrages  af  Fyret  .  .  skal  straks  slukkes 
med  Y&nd. Bek.Nr.280"/Bl946.§4.  ||  m.h.t. 
rum,  beholder  olgn.:  tømme,  rense  ved  at  rage 
indholdet  ud.  Askerummet  kan  .  .  ikke  ud- 
rages fra  Siderne,  men  maa  tømmes  inde  fra 
Sporet.  DSB.  Banehygn.  102.  II.  -rage,  v. 
[-ira?q9]  vbs.  -ning  (s.  d.).  ((9  ell.  fagl.)  rage 
(lYl),  stikke  frem.  Kaper.^  især  i  præs.  part. 
anv.  som  adj.:  en  udragende  Klippe.  D&H.  lo 
udragende  Gesimser. JVJens.(Pol.^*/il934.9. 
sp.4).  det  langtudragende  Baghoved.  sa.JL. 
35.  I.  -ragning,  en.  se  I.  -rage.  II.  -rag- 
ning,  en.  [-|ra'qner\,]  flt.  -er.  (Gi  ell.  fagl.) 
vbs.  til  II. -rage  (ell.  rage  ud^;  ogs.  konlcr.: 
hvad  der  rager,  stikker  frem.  Last  med  5  Me- 
ters Udragning.  Bl&T.  -ralle,  v.  [-^reVo] 
(sj.)  I)  om  døende:  opgive  aanden  rallende. 
det  eneste  levende  Bryst,  der  paa  Marken 
.  .  udrallede  sin  udødelige  ka,xiå.Oehl.Øen.  20 
(1824).III.73.  2)  udtale  med  rallende  stemme. 
♦Der  var  det  du  blev  myrdet  af  din  Søn  | 
Og  over  ham  Forbandelsen  udralled.  Jn^.Lii. 
128.  -rande,  v.  [-ir^n'a]  vbs.  -ing  (s.  d.). 
frembringe,  forsyne  med  indsnit  i  randen. 
VSO.  en  fint  udhugget,  udrandet,  udtakket, 
broget  Træpavillon  til  Czaren.  ZLars.LF. 
109.  II  især  i  part.  udrandet,  (jf.  u.  ud- 
skære 2.1  slutn.;  bot.)  brugt  om  plantedel 
(blad):  som  har  en  afrundet  spids  med  et  30 
lille  indsnit  (emar ginatus).  Hornemann.OP. 
XXIX.  Lange.Flora.LV.  Rostr.Flora.il. '^(1925). 
239.  -randing,  en.  [-iren'en,]  flt.  -er.  vbs. 
til  -rande;  især  (bot.):  indsnit  i  en  udrandet 
plantedel.  Drejer.BotTerm.161.  -rangere, 
v.  vbs.  -ing  (Riget.^*/il913.5.sp.6.  JernbaneT. 
^fil935.4.sp.l).  I)  (især  fagl.)  udtage,  ud- 
skyde af  en  samling,  en  ordnet  række,  et 
system  olgn.;  især:  fjerne  p.  gr.  af  ringe(re) 
værdi;  kassere.  \\  m.  h.  t.  ting.  Ipsen.LP.29.  40 
udrangere  et  Skib.  Scheller.MarO.53.  værdi- 
løse .  .  Portrætter  burde  udrangeres  (0: 
paa  Frederiksborgmuseet). 8 Schultz. C AJensen. 
I.(1932).54.  II  m.  h.  t.  levende  væsener:  ud- 
rense; udskyde,  jeg  var  en  stemplet,  mærket, 
udrangeret,  min  Kvinde  havde  erklæret  mig 
for  ugyldig,  ubrugelig.  Zidde.B.365.  Det  var 
hendes  stolte  Plan  at  udrangere  de  daarlige 
'E\QmQntQx.AndNx.PE.IV.79.  (i  byen)  ud- 
rangeres de  svagere  ubarmhjertigst.  J.xi2osen-  50 
dal.  S P. 26.  2)  (jf.  bet.  3;  jærnb.)  m.  h.  t. 
vogn(e)  i  togstamme:  udtage;  frakoble;  af- 
hænge. JernbaneL.58.  DSB.Matr.1.34.  3)  (jf. 
bet.  2 ;  jærnb.)  rangere  (en  jærnbanevogn  ell. 
en  togstamme)  hen  paa  et  sidespor  ell.  ud  fra 
en  jærnbanestations  sporomraade.  Toget  skal 
udrangeres  eller  have  skriftlig  Udkørsels- 
tilladelse.  Z),SB.5'igfn.7//.266.  Sidespor  med 
udrangerede  Togstammer.  Branner.  DK.  268. 
-ranke,  v.  [-\rer\!gd\  (jf.  Y  ranke  I.2;  eo 
gart.)  m.  h.  t.  jordbærplanter :  bortskære  ud- 
løberne. Husmandsbladet.III. (1886).  253.  f 
-ransage,  v.  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  utransaka) 
underkaste  en  grundig  undersøgelse;  udgran- 


ske; udgrunde,  deres  gierninger  kand  ikke 
udrandsages  (1871:  er  ikke  til  at  findej. 
Bar.3.18(Chr.VI).  IPet.l.lO(Chr.VI).  (pa- 
ven havde)  ham  tilladet  denne  Sag  ved  ræt 
og  ordentlig  Inqvisition  videre  at  udrand- 
s&ge.Pflug.DP.942.  LTid. 17 36.647.  -rappe, 
V.  vbs.  -ning  (Larsen.  LandbO.IY.670).  (jf. 
rappe  ud  w.  VII.  rappe;  mur.)  d.  s.  s.  be- 
rappe. S&B.  Bygningsvedtægt  for  Frederiks- 
havn.(1925).16.  -rase,  v.  [-|ra?sa]  (ænyd. 
d.  s.)  I)  (uden  for  O  især  i  forb.  have  (ell. 
faaj  udraset;  jf.  VSO.)  blive  færdig  med, 
ophøre  at  rase  (1-2);  rase  ud.  I.l)  om  levende 
væsen,  især  person;  navnlig  svarende  til  rase 
sp.443'"ffi  Det  er  unge  Mennisker,  som  kand 
blive  til  noget,  naar  de  har  ndr&set.  Holb. 
Tyb.Y.8.  Biehl.Brev.L44.  Han  blev  siden,  da 
han  havde  udraset,  en  taalelig  brav  Mand. 
Blich.(1920).XX.53.  VSO.  \\  (1.  br.)  til  rase 
2.1.  JSneed.II.117.  MO.  da  han  har  faaet  ud- 
raset ovenpaa,  skynder  han  sig  ned  igen. 
CHans.BK.158.  1.2)  om  ting  (virksomhed, 
tilstand).  Ved  Midnat  havde  .  .  Ildebranden 
.  .  udraset.  Lewn.  ||  om  naturforhold,  især 
uvejr,  storm,  (undertiden  i  billedl.  udtr.).  Giv 
dig  tilfreds,  Henrik,  det  bliver  nok  got,  naar 
Stormen  har  udraset  (o:  vreden  har  lagt  sig). 
Holb.LSk.IL3.  et  frygteligt  Tordenveir,  der 
imidlertid  snart  ndT&s(ide.Bagges.DYIX.23. 
Stormene  have  udraset,  og  jeg  er  i  Havnen. 
Blich.(1920).XIX.147.  Etlar.0H.IL181.  UfF. 
II  om  sygdom,  lidenskab  olgn.  nu  har  Syg- 
dommen (0:  en  forelskelse)  udraset  hos  mig, 
Holb.Masc.IL4.  Jo  stærckere  det  er,  jo 
snarere  vil  det  udrase,  lad  os  føle  Herrens 
Vuh.  sa.Jep.IL3.  Nu  haaber  jeg  Feberen 
har  ndTaset.Oehl.Øen.(1824).III.88.  JySaml. 
4R.IIL442.  II  t  *  pass.  m.  sa.  bet.  *Saa  snart 
den  elskovs  Ild,  som  først  i  dig  optændes,  | 
Udrases,  man  skal  see  hvor  Bladet  strax 
omvendes. Holb.Skiemt.D5f.  2)  f  m.  obj.: 
udtale,  udsige  ell.  give  udtryk  for  (en  følelse 
olgn.)  under  stærkt  sindsoprør,  ophidselse, 
med  anvendelse  af  ophidsede,  vrede,  vold- 
somme ord;  udøse.  *De  Ord,  Han  sidst  ud- 
rasede iorhitiet.  SkVid.L43.  Græde  kan  jeg 
ikke.  Lad  mig  udrase  min  Harme. /Sander. 
(Skand.Museum.1798. 1.250).  jf.:  Det  var 
Sophocles's  Philoctetes  .  .  der  blev  spillet, 
eller  rettere  udraset  af  en  Kongelig  Skue- 
spiller fra  Faiis.  Bagges.DVX.284.  -redde, 
V.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  III.  udrede  3.1 ;  nu  næppe 
br.)  udfri  af  (livs)fare,  nød,  trængsler  olgn.; 
især  i  forb.  m.  af  ell.  fra.  der  ieg  nu  var 
Fem  Aar,  udreddede  Herrens  Høylovede 
Haand  min  arme  Siæl  af  ilden.  RasmWinth. 
S.58.  Ingen  kan  udredde,  hvo  ei  vil  redde 
sig  selv.  JHSmidth.( VSO.).  \\  refl.  Høm. 
Moral.ILllO.  Den  Forstand,  hånd  besad, 
til  at  udrædde  sig  af  stoor  Fare,  giorde,  det 
hånd  af  sine  egne  Staldbrødre  blev  udvalt 
til  deres  Anf øiere. LTid.l7 36. 666.  *Hvo  kan 
udredde  sig  af  disse  Bitterheder?  iV^ordjBrMn. 
Zar. 28.    I.  -rede,    en.    {til  III.  -rede;    jf. 


689 


Udrede 


udrede 


690 


II.  -rede;  sj.)  forklaring,  udredning  af  et  for- 
hold; redegørelse;  i  forb.  gøre  udrede  for, 
forklare,  hvorledes  det  forholder  sig  med  noget; 
gøre  rede  for.  (hun)  kand  slet  ingen  udrede 
giøre  mig  for  nogen  ting  (o:  i  et  regnskab). 
Cit.l776.(AarbFrborg. 1908.51).  II.  -rede, 
et.  (til  III.  -reåe;  jf.  I. -rede;  l.lr.)  udrust- 
ning; tilbehør;  udstyr.  Der  skulde  fiskes  godt, 
for  Udredet  var  åyxt.  Gravl.0en.82. 

III.  udrede,  v.  ['u6|reJ69]  præt.  -te  ell.  i"o 
-ede;  part.  -t  (tidligere  og  dial.  ogs.  udred. 
se  u.  bet.  l.i.  jf.  Feilb.  og  Esp.497)  ell.  -et. 
vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.),  jf.  I-II. 
Udrede,  Udrederi,  Udredsel.  (ænyd.  d.  s., 
glda.  wt  rethæ  (DGL.II.363  var.),  (part.) 
vtred  (smst.V.S57  var.) ,  fsv.  utredha,  mrit. 
utreden;  til  VI.  rede  og  (i  bet.  l.\)  delvis  til 
VII.  rede) 

1)  gøre  færdig,  parat,  klar  til  at  træde 
i  virksomhed  olgn.  I.l)  (jf.  rede  ud  u.  VI.  20 
rede  l.i;  uden  for  den  1.24  anførte  spec. 
(fagl.)  anv.  især  foræld.)  m.  h.  t.  ting,  især  et 
fartøj:  bringe  i  orden  til  sejlads;  udruste; 
spec.  (jf.  VII.  rede^;  udruste  et  koffardiskib 
og  afholde  rejsens  udgifter  mod  at  faa  (del 
i)  udbyttet.  *En  Jagt  med  takkel-tov  i  Hav- 
nen at  udreede.  Holb.  Paars.  233.  1548  .  . 
blev  udredet  en  stattelig  Flode,  hvilken 
førtes  af  Peder  Skram  som  Amiral.  ^Pon^ 
(KSelsk8kr.il. 126).  en  udreed  og  besat  30 
Flode. S chousbølle. Saxo. 27 8.  Kong  Olav  (lod) 
sine  Skibe  udrede  (orig.II.189:  tilredej,  sei- 
lede  saa  .  .  sønåeTTpaa^.Grundtv.Snorre.'^éOB. 
En  Ostindiefarer,  som  .  .  Handelsmænd 
havde  udredet,  var  i  October  afgaaet  fra 
Kiøhenhdi,vn.Gylb.VI.80.  Ved  Reder  forstaas 
den,  som  til  sin  Fordel  udruster  (udreder) 
et  Skih. Hage.*285.  jf.:  (nogle  bønder)  haver 
udredet  Fiskerredskab  og  tvende  Havbaade. 
Cit.l736.(JySaml.4R.III.250).  \\  i  videre  ao 
anv.:  forsyne  (et  koffardiskib)  med  (udrust- 
ning og)  ladning.  DL. 4 — 1 — 26 (se  u.  bal- 
laste 1).  1.2)  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  person: 
forsyne  med  det  til  et  vist  formaal  nødvendige. 
*Hand  (o:  Augustus)  dig  med  Vinger  kand 
og  Flye-Vogn  udrede;  |  Og  siiger  hånd; 
Kom  hiem!  strax  har  du  Vinger  p&a.Falst. 
Ovid.68.  At  udrede  En  med  Alt  til  en  Reise. 
VSO.  II  især  m.  h.  t.  soldater:  udruste. 
Moth.R43.  Hele  Hæren  var  vel  udredet.  50 
VSO. 

2)  (jf.  rede  ud  u.  VI.  rede  2.2 ;  især  fagl.) 
m.  h.  t.  noget  indfiltret  olgn.:  faa  de  enkelte 
dele  (traade,  haar  osv.)  til  at  ligge  frit 
ell.  lige,  glat.  Silke  .  .  i  Bundter,  som  Man 
skulde  tro  det  umuligt  at  udrede  i  enkelte 
Traade.  Thiele.  Breve.  164.  m.  h.  t.  (hoved)- 
haar:  Man  udreder  først  Damens  tynde, 
naturlige  B.eia,T.Haararb.61.  \\  i  billedl.  udtr. 
(m.  overgang  til  bet.  S),  (det)  møisomme  Ar-  60 
beide,  at  udrede  det  Forvirrede  i  den  danske 
llistone.  Molb.BlS.1.256.  Et  forsøg  på  at 
udrede  en  sådan  kurre  er  stykket  om  Åge- 
gruppen  (0:  om  personnavnet  Aage  og  beslæg- 


tede navne).  MKrist.GN.9.  udrede  et  spind, 
se  Spind  4.1. 

3)  videre  anv.  af  let.  2.  3.1)  (jf.  rede  ud 
u.  VI.  rede  4.1 ;  maaske  sammenblandet  m. 
udredde;  nu  sj.)  i  forb.  udrede  sig  (af), 
bringe  sig  ud  af  en  ubehagelig  tilstand,  en 
vanskelighed,  en  klemme,  knibe  olgn.  Spot 
ikke  Madame,  see  kun  vel  til,  at  I  kand 
udrede  eder  af  denne  B.exe-Sa.g.Holb.Hex. 
IV.4.  de  hafde  ald  deres  Fornuft  fornøden 
til  at  udreede  sig  af  den  Fortræd,  de  bleve 
indviklede  nåi.Slange.ChrlV361.  (det  har) 
været  dem  umueligt,  naar  de  eengang  vare 
geraadede  i  nogen  Gield,  sig  deraf  igien  at 
udrede.  Stampe J. 219.  Greven  var  kommen 
.  .  ind  i  Trængslen,  og  arbejdede  .  ,  for  at 
udrede  sig.  Blich.(  1920).  XIX. 22.  3.2)  (jf. 
rede  ud  u.  VI.  rede  4.2 ;  især  (3)  m.  h.  t. 
indviklet  sag,  forhold:  finde  ud  af;  løse  og 
gøre  forstaaelig  for  andre;  klarlægge;  for- 
klare, (han)  forvirrer  meer  end  han  ud- 
reeder.  Mall.SgH.479.  Hvad  hans  Aand  havde 
giennemskuet  .  .  det  stræbte  han  at  udrede 
og  hemstille.  Molb.NTidsskr.IY480.  at  ud- 
rede Aarsagen  til  sin  Forstemthed.  Pont. 
LP. VII. 9.  Da  vilde  jeg  udrede  Sagen  (1871: 
lægge  Sagen  fremj  for  ham  og  fylde  min 
Mund  med  Beviser.  Job.23.4 (1931).  3.3)  (sj. 
i  rigsspr.)  m.  h.  t.  arbejde:  overkomme; 
passe  ordentligt;  klare;  udrette,  jeg 
havde  paataget  mig  mere  (0:  arbejde),  end 
jeg  kunde  udrede.  PNNyegaard.S. 45.  Feilb. 

4)  ^CP  ell.  emb.)  skaffe  til  veje,  hvad  der 
er  nødvendigt  til  et  vist  formaal,  hvad  man 
har  pligt  til  at  yde,  og  stille  det  til  disposition 
for,  overlade  det  til  andre;  nu  især  (jf.  rede 
ud  u.  VI.  rede  5)  m.  h.  t.  pengebeløb,  spec. 
afgift  (skat,  bøde  osv.):  (ud)betale;  er- 
lægge; præstere.  Enhver  Bonde  .  .  motte 
giøre  Leding,  eller  udrede  af  Eyedommen 
sin  ansatte  Deel  til  Ledingen.  Gram.(KS elsk 
Skr. 11.275).  Embedsmænd  .  .  maae  lønnes 
og  dertil  udfordres  Omkostninger,  hvilke 
maae  udredes  af  \Jndersa,atterne.  Hallager. 
45.  (han)  eiede  (ikke)  Penge  til  at  udrede 
Udgifterne  for  at  blive  (mester). Gylb. EA. 
90.  Landet  maatte  udrede  Alt,  hvad  Hæ- 
ren behøvede.  MO.  den  Sum  af  ti  Millioner 
Pund,  som  aarlig  krævedes  til  „stedlige  For- 
maal" .  .  udrededes  af  Landbesiddelsen. 
Brandes.IX.462.  Fyrsten  skal  det  paahvile 
at  udrede  (1871:  bringe^  Brændofrene,  Af- 
grødeofrene og  Drikofrene  paa  Højtiderne. 
Ez.45.17  (1931).  udrede  sagens  (processens) 
omkostninger,  udrede  skat,  tyvetønden,  se 
Omkostning  2,  II.  Skat  2,  Tyvetønde.  || 
(foræld.)  m.  overgang  til  bet.  I.2  slutn.,  m.  h.  t. 
soldater,  krigsfolk:  (udruste  og)  stille  (IV3.8). 
(han  formanede)  alle  Adelsmændene  selv  at 
stige  til  Hest,  og  tage  med  sig  saa  mange 
bevæbnede,  som  de  vare  i  Stand  til  at  ud- 
rede. Mall.SgH.103.  II  i  videre  anv.,  m.h.t. 
ydelse,  præstation.  Bogen,  som  hans  konge- 
lige  Højhed   krævede   (0:    ønskede   skrevet) 


591 


IJdredeise 


Udregning 


592 


af  mig,  og  jeg  heller  end  gjærne  udredte. 
Grundtv. Breve. 209.  m.  tings- subj.:  skænke. 
♦Fædrelands  ringe,  foragtede  Jord  |  Kun 
sparsomste  Nødtørft  for  Trællen  udreder, 
Pram.Stærk.48. 

Udredelse,  en.  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.) 
vbs.  til  III.  udrede;  især  i  flg.  anv.:  I)  f  tH 
III.  udrede  1.  (de)  declarerede  hverandre 
Krig,  til  hvis  Udredelse  og  Foranstaltning 
de  accorderede  hverandre  syv  AaiV.  Schous-  i'o 
bølle. Saxo.  217.  2)  O  til  III.  udrede  3(2). 
en  nærmere  Udredelse  af  Digtets  Indhold. 
Ludwigs.  S  S.  1 1. 106.  Jac  Paludan.  UR.75.  3) 
(QJ  ell.  emb.)  til  III.  udrede  4;  ogs.  konkr., 
om  hvad  der  udredes,  erlægges  (jf.  tJåiedsel). 
Lægdsudrednings- Penge  og  andre  smaa  Ud- 
redelser, der  maatte  blive  paabudne.  ilf i2. 
1750.58.  Henning Jensen.Ord  og  Daad.(1893). 
68.  FlensbA.'/nl926.5.sp.5.  Udreder,  en. 
flt.  -e.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2))  person,  der  ud-  20 
reder  noget;  spec.  i  flg.  anv.:  I)  (fagl.,  nu  sj.) 
til  III.  udrede  l.i :  person,  der  lader  fartøjer 
udruste  (for  egen  regning),  andre  Stadebøger 
.  .  er  medtagne  af  .  .  at  vandre  fra  den 
ene  Udreders  eller  Fiskers  Hænder  til  den 
andens. HimmerlKjær.1925. 289.  jf.:  Fiske- 
Udrederne  og  Fiskerne  holde  ikke  .  .  no- 
gen ordentlig  Journal  over  Indtægt  og  Ud- 
gift. Be^<r.J?/H.  77.252.  Udrederselskabet 
i  Reykjavik.  Berl  Tid. "/?  1921.  M.  1.  sp.  3.  2)  30 
(nu  sj.)  til  III.  udrede  4.  Det  hedder  (0: 
siges),  at  Skatten  oprindelig  betaltes  med 
3  Mark,  men  at  dens  Udredere  senere  have 
faaet  den  iorhøiet.  SvGrundtv.(DgF .III .554). 
jf.  Udrederi:  de  Udredere,  som  ej  præsen- 
tere tjenstdygtige  Heste  i  Stedet  for  de  cas- 
sQxtQ.Resol.( MR.)^/il775.  Udrederi,  et. 
flt.  -er.  spec.  (^i^,  foræld.):  det  at  (ell.  pligt 
til  at)  stille  heste  til  hærens  disposition;  ogs. 
konkr.,  om  gaard,  paa  hvilken  en  saadan  40 
pligt  hvilede,  de  i  Kongeriget  Danmark  .  . 
værende  Udrederier  af  Districtsheste  til 
Brug  for  Hæren.  MR.  1851. 198.  Udred- 
ning, en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.)  vbs.  til  III. 
udrede;  fx.  i  flg.  anv.:  I)  til  III.  udrede  1. 
I.l)  (uden  for  den  1.53  anførte  fagl.  anv. 
især  foræld.)  til  III.  udrede  l.i ;  især  om  ud- 
rustning af  fartøjer;  ogs.  konkr.,  om  det  til 
et  skibs  anvendelse  nødvendige  udstyr.  Ski- 
bet, der  med  Udredning  havde  kostet  2000  50 
Rixdaler  . ,  undergik.  JMunksLevned.8.  Fri- 
bytter-Skibes Ud -redning.  Holb.DH.I.116. 
Harboe.MarO.  Udrustning  (ogsaa  kaldet  Ud- 
redning) omfatter  alt,  som  er  bestemt  til 
Brug  paa  en  enkelt  Rejse.  ForsikrL.143.  1.2) 
(nu  sj.  uden  for  den  1. 62  anførte  anv.)  til 
III.  udrede  I.2 ;  ogs.  konkr.,  om  det,  hvormed 
en  person  udstyres  til  et  vist  formaal.  JSneed. 
11.307.  Udredning.  En  Mands  Eqvipering 
med  Klæder  og  Fornødenheder  til  en  Sø-  60 
leise.  Harboe.MarO.  Den  hele  Udredning  til 
Brylluppet.  MO.  ||  spec.  (jf.  III.  udrede  4; 
i  marinen):  beløb,  som  forskudsvis  udbetales 
et  skibs  besætning  til  udrustning  ved  et  togts 


begyndelse.  Harboe. MarO.451.  Scheller.MarO. 
hertil  ssgr.  som  Udrednings-gage  (Harboe. 
MarO.),  -penge  (ResoUyd735).  2)  (fagl.) 
til  III.  udrede  2.  (igennem  heglen)  trækkes 
Hørren,  hvorved  .  .  Udredning  opnaas. 
LandmB.III.105.  3)  (især  o)  til  III.  udrede 
3.2:  det  at  flnde  ud  af  og  forklare,  gøre  rede 
for  en  indviklet  sag;  forklaring;  redegørelse; 
ogs.  om  tale,  skrift  olgn.,  hvori  en  indviklet 
sag  klarlægges.  Brandes. VI 1. 19 8.  Udrednin- 
gen af  hele  dette  Forhold,  af  hvad  der  er 
modtaget  fra  Udlandet,  og  hvorledes  de  .  . 
hjemlige  Former  .  .  ere  fremkomne,  lader 
sig  endnu  ikke  toietage.SophMiill.VO.HO. 
hans  Udredning  af  SpøTgsmaalene.E Bertels. 
MH.79.  lange  Udredninger.  SicfeT.  4)  (for- 
æld.) til  III.  udrede  4:  d.  s.  s.  Udredelse  3. 
Dragoun- Hestes  Udreedning  i  Danmark. 
Luxd.Dagb.1.375.  jf.  HistTidsskr.lOR.VI. 
612.  Udredsel,  en.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.:  af- 
gift, udrustning,  glda.  vdresel,  afgift  (Kalk. 
17.842);  til  III.  udrede;  nu  sj.)  hvad  der  ud- 
redes (III.4);  afgift;  ydelse.  Frihed  for  Skat 
og  Udredsel ,  frem  for  andre  Bønder  og 
Landboer.  Gram.(KSelskSkr.II.275).  Kors  og 
Stjærne.1903.51. 

I.  nd-regne,  v.  [-irai'na]  (sj.)  I)  om 
jordmasse  olgn.:  skylles,  føres  væk  af  regn. 
JPPrahl.AC.96.  2)  ophøre  at  regne  (I.l). 
VSO.  II.  -regne,  v.  [-irai'na]  vbs.  -ing 
(s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  utråkna;  jf.  regne 
ud  u.  II.  regne  3.2,  5.3;  især  (3,  jf.  dog  bet.  2 
slutn.)  I)  udfinde  størrelse,  værdi  (ell.  beskaf- 
fenhed) af  noget  ved  regning;  fastsætte  ell.  be- 
stemme ved  regning;  beregne  (I.l. 2).  (han) 
kand  udregne  baade  med  Griffel  og  Blians- 
pen  hvor  mange  Draaber  der  er  i  Pebling 
Søen.Holb.Stu.I.ll.  Mr.  Euler  .  .  har  og  ud- 
regnet denne  Cometes  Paraboliske  Bevægelse, 
saa  man  ey  meere  bær  derpaa  Tviyl.  Kraft. 
(KSelskSkr.III.269).  At  udregne  Bestikket. 
Wolfh.MarO.414.  et  stort  Folk,  som  ikke  kan 
tælles  eller  udregnes  (1871:  beregnes).  1  Kg. 
3.8(1931).  2)  ved  overvejelser,  slutninger  ud 
fra  visse  kendsgerninger  olgn.  blive  klar  over, 
finde  ud  af  noget,  man  (kunde)  lett  udregne, 
at  Levnets-Midler  inden  kort  Tid  vilde 
ma.ngle.Holb.DH.III.328.  *Betlehem,  Kong 
Davids  Stad,  |  Af  Skriften  blev  udregnet 
(0:  som  Jesu  fødested).Grundtv.SS.III.109 
(jf.  Kingo.SS.IY152).  *FredrikI  du  udregned 
(0:  forudsaa)  ei  |  Danebraags  og  Hvitfelds 
Yei.Grundtv.RR.158.  Kløgtig  er  Du  .  .  derfor 
vil  Du  selv  kunne  udregne,  hvad  der  er 
meest  værd,  dit  Liv  eller  din  Ta,us\ieå.  Etlar. 
GH.  11.207.  II  (dial.)  part.  anv.  som  adj.: 
udregnende,  beregnende.  UfF.  udregnet, 
udspekuleret;  fiffig,  jeg  er  udregnet  .  .  det  er 
ikke  for  ingenting  man  har  tjent  paa  en 
Rerregaarå.AntNiels. Bondeliv. III.(1869).21. 
-regning,  en.  [-irai'neq,]  flt.  -er.  (ænyd. 
d.  s.)  (især  o)  vbs.  til  II.  -regne  (ell.  regne 
nd);  ogs.  konkr.:  skreven  ell.  trykt  beregning. 
I)  til  II. -regne  1.  LTid.1729.95.  Udregning 


593 


UdregningSTægt 


udrense 


694 


paa  Jordens  Omkreds  og  cubiske  Indhold. 
Høysg.S.19S.  „Der  ligger  Fejlen,"  sagde  han 
og  stødte  Kridtet  ind  et  Sted  midt  i  Udreg- 
ningen (o:  paa  tavlen). ArthChrist.ST. 20.  2) 
til  II.  -regne  2.  (man  kunde  ikke)  giette  sig 
til  hvad  udgang  Krigen  vilde  have,  uden 
at  man  vilde  giøre  sig  en  Udregning  af 
forrige  Lykke  og  JJ-lykke.Holb.DH.1.169. 
et  ret  forelsket  Hierte  giør  sig  Udreigning 
over  hundrede  smaae  Ting  og  uroliger  sig  i'o 
overmaade,  paa  hvilken  det  er  lyckelig. 
KomGrønneg.1.181.  (hans  sorgløshed)  var 
ikke  en  Frugt  af  Udregning  (orig.I.281:  Be- 
TegningJ.HFEw.VT.^ (1912).  190.  Træk  af 
Beregning,  Udregning  og  Taktik  farver  Fy- 
siognomiet. Nathans.  OB.  137.  -regnings- 
Tægt,  en.  Y  d.  s.  s.  Prisudregningsvægt. 
Ugeskr.fRetsv.l946.A.1092.  I. -rejse,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  jf.  -tur  1;  CP  ell.  fagl.)  rejse  bort 
fra  et  sted,  især  hjemmet  (hjemlandet),  hen  20 
til  et  andet  sted;  hen-  (I),  tilrejse  (I)  (mods. 

I.  Hjem-,  I.  Tilbagerejse^,  nogle  smaa  ud- 
reyser  paa  L&nået.Cit.l718.(Falsteriana.ll2). 
Skibet  (havde)  paa  sin  Udreise  .  .  saa  got 
som  ingen  Sygdom  inden  Borde.  Mali. HG.73. 
Der  skulde  for  (Poul  Møller)  —  som  senere 
for  Johs.  V,  Jensen  —  en  Udrejse  til,  før 
han  opdagede  Skønheden  i  Danmark.  OFriis. 
(Biogr.Haandleks.II.(1923).7l5).  returbillet- 
ten er  klippet  paa  udrejsen  j  ||  i  forl.  m.  30 
Hjemrejse  ell.  Tilbagerejse.  Hjemrejsen 
gik  for  sig  i  samme  Orden  som  Udrejsen. 
Blich.(1920).XVIII.204.  om  det  var  paa 
Udreisen  eller  Hjemreisen,  vidste  Flasken 
ikke  saa  nøie.HCAnd.(1919).III.158.  Hørup. 
111.290 ^se  u.  I.  Tilbagerejse;.  Scheller.MarO. 

II.  -rejse,  v.  [-irai'sa]  {ænyd.  d.  s.,  sml. 
ænyd.  udreisning,  udrejse  (I);  jf.  I.  -rejse; 
(3  ell.  emb.)  begive  sig,  rejse  fra  et  sted,  især: 
hjemmet  (hjemlandet),  hen  til  et  andet  sted.  40 
*Vil  Dronningen  for  Lyst  udreyse  nogen 
Sted.  Helt.Poet.28.  Han  var  neppe  udreist  af 
Byen,  førend  en  uventet  Begivenhed  kaldte 
ham  tilbage.  VSO.  Personer  .  .  som  udrejser 
af  Landet  uden  om  Paskontrollen,  straffes 
med  Bøde. LovNr.l58'y»1946. §3.  ||  ofte  i 
part.  udrejst,  dels  i  forb.  være  udrejst,  dels 
anv.  som  adj.  (ell.  subst.).  naar  hånd  er 
hiemme,  og  ikke  er  udreist  at  besøge  Kir- 
kerne. I>L.2 — 17 — 25.  *(jeg)  Kommer  dog  50 
med  Kvad  tilbage,  |  Som  en  udrejst  Unger- 
svend. Grundtv.PS. VI  1. 507.  Politiet  .  .  af- 
stempler Passet  „Indrejst"  eller  „Udrejst". 
Hvadhedder det?  (1947). 264.  ofte  m.  bet.:  fra- 
værende paa  en  rejse;  bortrejst.  Oehl.1.276. 
Jeg  var  alene  hjemme,  min  Broder  .  .  var 
udrejst.  DanmHV C.  604.  -rejse-,  i  ssgr. 
(især  emb.)  til  I.  (ell.  II.)  -rejse;  fx.  Ud- 
rejse-afgift, -dag,  -forbud,  -paategning 
(paa  pas  olgn.),  -station  (jærnb.:  den  jærn-  éo 
ianestation,  hvor  en  rejse  paabegyndes.  Bek. 
Nr.l3VVa936.§19,6),  -tilladelse  (Berna- 
doUe.8idsteAkt.(overs.l945) .44) .  -rende,  v. 
[-ir^n'e]    I)  (sj.)   løbe  ud  (fra  et  sted),  bort 


olgn.  Moth.U37.  VSO.  jf.:  Munkene  udren- 
der (0:  forlader  klostrene)  og  gifter  sig.TAt^ 
Jens. SK. II. 9.  ||  m.  obj.:  naa  ved  at  løbe. 
„Han  fik  udrendt  sit  Maal"  (ved  Fastelavns- 
løben).  JH<Smi<i</i.Cy-SO.j.  2)  (l.br.  i  rigsspr.) 
part.  udrendt  anv.  som  adj.,  om  (træk)- 
dyr:  udaset  af  at  løbe.  det  giver  et  Ryk  i 
en  Vogn,  naar  den  udrendte  Hest  faaer  et 
Smæk  af  Visken.  Bogan. II.  160.  Hun  blev 
ved  at  kæle  for  det  udrendte  Dyr.  Elkjær. 
RK.143. 

udrense,  v.  ['uSirgn'sa]  -ede.  vbs.  -else 
(Amberg.  VSO.)  ell.  (nu  alm.)  -ning  (s.  d.). 
(ænyd.  d.  s.,  fsv.  utrensa ;  ;'/.  rense  ud  u.  IL 
rense  3.3  samt  udlutre) 

1)  (især  GJ  ell.  fagl.)  rense  (grundigt, 
helt)  ved  bortfjernelse,  udskillelse  af 
noget  urent,  skadeligt  olgn.  (ogs.  i  billedl. 
udtr.).  Pflug.DP.212.  Sukkeret,  som  voxer 
efter  disse  nye  Ompløyninger,  (er)  meere 
let  at  udreense.LTid.i732.430.  Jordsmonnet 
maa  udrenses  og  tilberedes,  førend  Tiden 
er  der  til  Vdsæd.  HNClaus.(Fædrel.l852.405. 
sp.2).  (kedlen)  udrenses  og  efterses.  Ursin.D. 
78.  udrensede  Autotypier.  Bogvennen.  1926. 
34.  jf.  bet.  3:  udrense  den  gamle  surdej(g), 
se  Surdej(g)  2.2  ||  (1.  Ir.)  rense,  udtømme 
(mave  og  tarmkanal)  v.  hj.  af  afførende  mid- 
ler. MO.  udrensende  (=  afførende)  Midler. 
D<&H. 

2)  bortfjerne,  udskille  noget  urent, 
skadeligt  olgn.  Tobaks-Bladene  udrense  .  . 
mange  skarpe  og  usunde  Vædsker  i  de  skidne 
Legemer.  LTid.1745.48.  man  (maa)  ofte  .  . 
kiøre  i  sterk  Trav  og  Galop  med  Harven, 
paa  det  at  Rødderne  desto  bedre  kan  ud- 
renses fra  Jordmu.lden.JPPrahl.AC.38.  || 
(forst.)  tynde  ud  i  ungskov  (fx.  for  at 
skaffe  lys).  ForstO.  \\  (tøm.)  m.  h.  t.  knast 
ell.  anden  fejl  i  tømmer:  udhugge.  Archiv Sø- 
væsen.  11.379.  Funch.  MarO.  II.  144.  \\  (nu 
næppe  br.)  m.  h.  t.  (skade)  dyr :  udrydde 
(fuldstændigt)  fra  et  omraade.  jo  før  vi  kan 
faae  de  skadelige  Dyr  udreenset  af  Landet, 
jo  bedre  er  det.  Argus.l771.Nr. 39.1. 

3)  bet.  1-2  i  videre  anv.,  især  m.  h.  t. 
aandelige,  moralske,  æstetiske  forhold.  3.1) 
(især  relig.)  m.  h.  t.  følelse,  sind,  tanke  olgn. : 
lutre;  forædle;  spec.  (relig.):  befri  for 
synd,  ondskab  olgn.  *Fra  Synd  udrends 
vort  Sind.  H  C  Christensen.  Rimet  Evangeliebog. 
(1841).57.  (han  var)  revset,  men  dog  ud- 
renset i  Sjælen.  Jesper Ew.PF. 88.  3.2)  O 
m.h.t.  sprog(s  ordforraad):  befri  for  uhel- 
dige, lave,  fremmedartede  elementer;  spec: 
fjerne  (udprægede)  fremmedord.  Christen 
Pedersen  .  .  giorde  sig  Umage  for  at  ud- 
rense de  tydsko  Blandinger  af  Sproget.  Mali. 
SgH.610.  (Brandes)  udrensede  sine  Skrifter 
for  Fremmedord.  Rubow. BB.89.  3.3)  (æstet.) 
m.  h.  t.  skriftlig  (ell.  mundtlig)  fremstilling, 
stilpræg,  videnskabeligt  system  olgn.:  befri 
for  indblandede  fremmedartede  ell.  uheldige 
elementer,  det  (har)  ikke  været  (Grundt- 


XXV.    Eentrykt  "/,  1949 


88 


596 


Udrenser 


udrette 


596 


vigs)  Maal  at  fremstille  en  udrenset  Form  af 
Salmen.  HBrix.  TH.  52.  Ornamentiken  (er) 
mere  behersket  og  \iåTQn?,et,  Elling.  (TJ niv 
Progr. 1944. 1.75).  Den  sidste  (udgave)  er 
udrenset  for  de  voldsomste  'D'igtQ. Rubow. 
HL.58.  II  ogs.:  fjerne  indblandede  fremmed- 
artede ell.  uheldige  elementer,  den  viden- 
skabelige Astronomi  (har)  i  sin  Tid  maattet 
udrense  uvidenskabelige  Elementer.  Steensby. 
Geogr.19.  Tendens  er  udrenset  af  Engelstofts  lo 
Produktion.  JVJens.  (Chr. Engelstof t  fortæller. 
(1936). 10).  3.4)  i  udtr.  for  fjernelse  af  uøn- 
skede, uheldige  ting  ell.  fer  soner.  \\  m.  h.  t. 
ting.  Frilandsmuseet,  hvor  Interiørerne  i  den 
lollandske  Ørslevgaard  og  en  anden  Bygning 
blev  gennemgaaede  og  uåTensede.FortNut. 
XVII.133.  II  (bibl.)  i  al  alm.  m.  h.  t.  per- 
soner, jeg  vil  udrense  (1931:  fraskille^  de 
Gjenstridige  fra  Eder. E2.20.38.  \\  (især  polit.) 
om  forholdsregler,  hvorved  man  berøver  per-  20 
S07ier  embede,  hverv  olgn.  ell.  visse  økonomiske 
ell.  sociale  rettigheder  p.  gr.  af  uheldige  egen- 
skaber ell.  handlinger;  spec.  m.  h.  t.  tysk- 
venlige ell.  -orienterede  elementer  efter  tysker- 
nes kapitulation  1945.  De  mest  fremragende 
Mænd  blandt  Malmøs  evangeliske  Lærere 
fik  man  Brug  for  i  det  udrensede  Ærke- 
sæde.Brandt.CP.313.  Amtmand  L.  N.  Scheele 
stilledes  i  Spidsen  for  den  udrensede  Provins- 
regering. PLaMnds.(S.F//.95.  Er  der  noget  at  3o 
udrense  indenfor  Socialdemokratiet,  vil  vort 
Parti  selv  vide  at  besørge  det.  Socialdem.^'U 
1945.6.sp.3. 

Udrenser,  en.  flt.  -e.  I)  (1.  br.)  person, 
der  foretager  udrensning;  fx.  til  udrense  3.1 : 
(Alberti)  førte  Bønderne  til  Korstog  mod 
Intelligensens  Nihilisme,  mod  Hovedstadens 
Fordærvelse  og  Urenhed.  Han  var  den  store 
Vdienserl Madelung.Opbrud.(1909).78.  til  ud- 
rense 3.8 :  Laub  var  .  .  ikke  purist  i  den  nega-  40 
tive  betydning  av  gold  udrenser,  men  i  den 
positive:  elskeren  av  det  pure.  Vor  Ungdom. 
1942/43.184.  2)  (fagl.)  redskab,  hvormed  ud- 
rensning udføres,  en  6-løbet  Revolver  (og) 
en  Udrenser  til  Revolweren. Riget.'^''/il912.4. 
sp.6.  II  (skol.)  i  ssg.  Udrenser-tand,  særlig 
tand  paa  sav,  hvormed  savspaanerne  fjernes; 
uddrivertand.  DanskSkolesløjd.1943.114.  Ud- 
rensning, en.  flt.  -er.  (især  CP  ell.  fagl.) 
vbs.  til  udrense  (ell.  rense  udj;  fx.  i  flg.  anv.:  50 
I)  til  udrense  1.  vAph.(1759).  den  ugentlige 
Udrensning  hos  Svinene.  ÆJDam.B.l 55.  2) 
til  udrense  2;  ogs.  konkr.,  om  hvad  der  bort- 
fjernes, udrenses.  Branden  (0:  paa  Lillebælts- 
broen) maa  skyldes  Udrensning  fra  et  af  de 
Lokomotiver,  der  .  .  havde  passeret.  Beri 
Tid.*U1944.Aft.l.sp.3.  ||  (forst.)  til  udrense 
sp.594*^.  Udrensning  kaldes  i  Skovbruget  de 
allerførste  Hugster  i  de  unge  Bevoxninger. 
M0llH.VI.ll8.  ForstO.  m.  konkr.  bet.:  Lade-  eo 
fogden  (lovede)  paa  Fruens  Vegne,  de  skulde 
faa  en  stor  Udrensning  i  Skoven  af  Eg  og 
Bøg.RasmHans.M.II.123.  hertil  fx.  Udrens- 
nings-hugst, -kniv,  -saks  (se  ForstO.).  \\ 


(tøm.)  til  udrense  sp.594'*.  „Herved  forstaaer 
Skibsbyggeren  et  Hul,  som  er  fremkommet 
i  et  Skibstømmer,  ved  at  udhugge  (udrense) 
en  bedærvet  Knast  eller  en  anden  Feil  i  et 
Træ."  Funch.MarO.1 1. 144.  3)  til  udrense  3. 
der  kunde  hentes  .  .  værdifuld  Hjælp  til 
Opbyggelse  fra  katolsk  Fromhedsliv,  i  alt 
Fald  naar  visse  „Udrensninger"  foretoges. 
OskAnd.(Kingo.Siunge-Koor.(  1931). XXVIII). 
Ideen  om  en  Udrensning  af  Religionen,  om 
en  Tilbagevenden  til  dens  oprindelige,  simple 
Form  kom  flere  Gange  frem  ogsaa  i  Islam. 
Østrup. AH.93.  \\  spec.  (især  polit.)  til  ud- 
rense 3.4.  Robespierre  (holdt)  en  stor  Tale, 
der  endte  med  at  forlange  en  Udrensning 
af  selve  Velf ærdsud valget.  i^n'dencia.iV^fi./, 
107.  Udrensning,  Koncentration  i  Forvalt- 
ningen og  Besparelser  var  de  første  paa- 
trængende Oj)gei\er. ArthChrist. FF. 66.  Ud- 
rensningen, der  omfattede  70000  Personer, 
som  ved  Landets  (o:  Belgiens)  Befrielse  var 
blevet  interneret,  og  180000  Værnemager- 
sager, var  endnu  ikke  tilendebragt  ved 
Aarets  \Jdg&ng.Sal.T.1945-46.551.  Vi  er  Til- 
hængere af  Udrensning  .  .  til  Tops  og  til 
Bunds.  Blækspr.1945.2. 

Ud -retning,  en.  ^f -retting.  LTid. 
1728.389).  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.)  vbs.  til 
-rette  (og  rette  udj.  I)  (fagl.)  til  -rette  1. 
Bearbejdning  af  Skildpadde  bestaar  i  en 
Udretning  ved  Presning  af  de  opvarmede 
Plader. /S'aLZF/.65.  Udretningen  af  et  Ye]- 
sving. PoUytl934.7.sp.l.  jf.:  Frontudret- 
ninger: tysk  Kliché  for  Tilbagetrækning  af 
militære  Styrker  eller  Opgivelse  af  frem- 
skudte Støttepunkter.  lOOOOråfraHitler-Kri- 
gen.(1945).29.  \\  (med.:)  Denne  Udretning 
finder  navnlig  Anvendelse  ved  Brud  af  Laar- 
benet  eller  Skinnebenet.  Foriff;.//,  2. 224. 
Sal.VII.368.  2)  (nu  næppe  br.)  til  -rette  2. 
2.1)  til  -rette  2.i ;  ogs.  om  resultatet  af  arbejdet. 
trdretning  .  .  det  som  er  giort  og  bestilt. 
Moth.^U66.  Denne  Indianer  .  .  gav  tilkiende 
ved  Udrettingen  af  sin  sidste  Villie,  at  havde 
hånd  kundet  komme  40  Faune  dybt,  var 
Ertzen  der  meget  rigere. LTid.1728.389.  jf.: 
man  ønsker  at  gjenvinde  den  Hastighed  i 
Modstandens  Bevægelse,  som  tabtes  under 
den  større  Kraft- Udretning.  ^rc7jit;5'ø- 
væsen.II.161.  2.2)  (jf.  -rette  2.2J  virkning; 
følge;  resultat.  Undersøge  vi  nu  hvad  Over- 
daadigheds  Udretning  er  i  Verden.  OecowT. 
11.14.  De  Engelske,  som  længe  have  indseet 
disse  Skatters  og  Taxters  skadelige  Følger 
og  Udretninger.  sms<.7Y23.  -rette,  v.  vbs. 
-ning  (s.  d.)  ell.  (sj.)  -else  (jf.  MO.).  (ænyd. 
d.  s.,  glda.  vdh-,  vthrætt(h)æ,  sv.  utråtta; 
efter  ty.  ausrichten  (mnt.  utrichtenj;  jf.  rette 
ud  u.  V  rette  IO.7  )  I )  (fagl.)  fjerne  krum- 
ninger, bøjninger,  buler,  ujævnheder  fra;  gøre 
lige;  rette  ud;  ofte:  gengive  den  oprinde- 
lige ell.  naturlige  lige  form.  alle  Sømmene 
bleve  udrettede.  Lew».  man  saae  Enkelte 
med    udrettede    Leer    paa    Skafte ,    Andre 


597 


udreven 


ndrigrse 


698 


havde  RytteTsa.h\eT.Etlar.GH.I.95.  (uldgarn 
skal  efter  limning)  ophænges  udstrakt  og 
udrettet  i  vandret  Linie.  VæverB.65.  en  ud- 
rettet HkTnal.StDrewsen.K.lSO.  Landeveje 
udrettes.  JacPaludan.(NatTid.^yil947.4.sp.4). 
II  (med.)  m.  h.  t.  dele  af  legemet  (organ,  lem, 
Irækket  knogle).  VortHj.II, 2.225.  Vore  Sy  gd. 
11.450.  Ligets  Lemmer  maa  (ved  ohduk- 
tionen)  ikke  udrettes  med  'M.a,gt.Instr.Nr.446 
*/ul942.  2)  (jf.  IIL  udrede  3.3;  bringe  (en  lo 
virksomhed  ell.  (især)  en  opgave,  et  hverv 
olgn.)  i  orden  ell.  til  afslutning  paa  tilbørlig 
maade;  udføre;  forrette;  besørge;  gøre;  præ- 
stere. 2.1)  i  al  alm.  Salomo  saae  den  unge 
Kari,  at  han  udrettede  (1931:  udførte^ 
Gjerningen  yel.lKg.11.28.  ved  Vindskibelig- 
hed kand  mand  udrette  Alting.  Holb.Intr.I. 
10.  de  Evangeliske  Gesandtere  protesterede 
hæftig  nok  der  imod,  men  udrettede  ikke 
noget  dermed. Borrebye. TF. 7 49.  ♦Kan  du  20 
udrette  Alt,  hvad  jeg  het3Aer?Oehl.I.231. 
Det  at  udrette  er  .  .  identisk  med  at  gjøre 
sin  Gierning.Kierk.il. 266.  (der  var)  meget 
at  udrette  for  en  energisk  Styrer.  KrErsl. 
DM.10.  jf.  u.  Fædreland  slutn.  ||  udrette 
ens  bud  ^*Befal,  og  vi  dit  Bud  udrette  skal. 
Hauch.SK.63.  Kaalund.VG.6)  ell.  et  ærinde. 
Jeg  vil  sætte  stor  Priis  derpaa,  om  du 
udretter  dette  Ærinde  iornuftigt.Heib.Poet. 
VII.82.  CBernh.11.177.  LollO.  2.2)  m.  tings-  30 
subj.:  bevirke;  udvirke;  sætte  igennem. 
*Jeg  skulde  vise  dig,  hvad  Bønner  kan  ud- 
rette I  Naar  man  er  heed  som  jeg,  og 
ikke  kold  som  Mette.  Wess.27.  jeg  seer,  at 
mine  Ord  intet  kan  udrette  hos  Dig.  Lodde. 
(Skuesp.IV.338).  Derfor  var  hans  Magt  .  . 
saa  svag,  at  den  intet  kunde  udrette  mod 
Almuens  Mængde.  Molb.DH.II.126.  Dampen 
udretter  Arbejde  ved  Hjælp  af  Maskinens 
Mekanisme.  SkibsMask.  33.  2.3)  i  nægtende  io 
forb.  som  der  er  intet  at  udrette  med 
(en),  (nu  næppe  br.)  der  er  intet  at  stille 
(IV 23.5)  op  med  (en).  Dersom  det  nu  virke- 
lig var  Din  Alvor,  saa  var  der  Intet  med 
Dig  at  udrette,  man  maatte  lade  Dig  gaae 
for  hvad  Du  \ar.Kierk.II.145.  MO. 

u-dreven,   part.  adj.   {ænyd.  d.  s.;  nu 
næppe  br.)  som  er  uden  øvelse  ell.  erfaring  i 
noget;  uøvet;  uerfaren.  Moth.  Dl  50.  udi  Skrif- 
ning  og  detz  Consepering  er  (jeg)  en  udreven  50 
M&nd.Cit.ca.l731.(Bobé.HE.l77). 

Ud-rid,  et.  (nu  næppe  br.)  vbs.  til  -ride: 
d.  8.  s.  -ridt.  VSO.  -ride,  v.  [-|ri?53]  vbs. 
-ning  (vAph.(1764)),  jf.  Udrid,  Udrldt. 
(ænyd.  d.  s.,  glda.  (præt.)  wdhredh ;  jf.  ride 
ud  «.  IL  ride  6.11)  I)  (nu  sj.)  ride  ud,  bort 
fra  et  sted.  Posten  .  .  var  udreden  her  fra 
Byen.Gram.Breve.157.  (kilden)  blev  først  .  . 
funden  af  Keyser  Carl  TV.  som  var  udridt 
paa  i  agt.  Borrébye.TF. 47.  han  var  udreden  eo 
at  jage  Dyr.  Grundtv.PS. 1. 447.  *Jeg  vilde 
mig  udride  |  Alt  for  min  Kjærestes  Dør. 
Aarestr.SS.V197.  2)  (rid.,  nu  næppe  br.) 
under  ridning  naa  helt  hen  til  en  grænse  (af 


ridebanen)  olgn.  Den  Dresserende  bør  (ikke) 
fordre  en  for  nøiagtig  Udriden  af  Hjørnerne. 
PWBalle.RD.27.  -rider,  en.  (ogs.  skrevet 
-ridder.  Hjortø.  O  S.  169).  (ænyd.  vdrider(e) 
(Kalk.VllU.  ChrPed.V.232),  fsv.  utridhare) 
I)  (jf.  I.  Rider  l.i;  især  foræld.)  bereden  per- 
son, der  var  ansat  paa  et  gods  (en  herregaard) 
og  red  ud  for  at  tilsige  bønderne  til  hoveri- 
tjeneste olgn.,  ell.  som  var  ansat  hos  en  øvrig- 
hedsperson og  red  rundt  med  breve,  besked, 
paabud  olgn.  fra  denne  ell,  (undertiden)  ud- 
øvede en  slags  polititjeneste  (jf.  Feilb.);  ogs. 
(dial.,  nu  delvis  foræld.)  om  bereden  person, 
der  tilsiger  folk  til  at  møde  i  tilfælde  af  ilde- 
brand, en  Karl,  der  tjente  mig  for  Udrider. 
Cit.1704.  (Bobé.Roskilde  Jomfrukloster.  (1899). 
10).  Naar  en  Sort  købte  noget  .  .  og  blev 
derover  greben  af  de  portugisiske  Fiskaler 
eller  Udridere,  saa  bleve  Vårene  .  .  bort- 
tagne.  i2etser.Tri(?4.  Junge.212.  Tilsigelse  med 
Udridere  eller  Ombud  .  .  til  Sognefogderne. 
MR.1804.507.  de  to  „Udridere"  .  .  vare  nær- 
mest knyttede  til  Amtstuen  .  .  men  gjorde 
iøvrigt  ogsaa  Tjeneste  som  ridende  Bud 
for  Administrationen  i  det  Hele.JHelms.G. 
94.  Herregaardens  „Udrider" .  FrGrundtv.LK. 
279.  UfF.  II  (foræld.)  om  strandrider.  JKinch. 
Ribe.  II.  (1884).  857.  \\  (foræld.)  om  bereden 
soldat,  der  rekognoscerer,  er  spejder,  (da)  kom 
hans  Udrider  farende  ind  i  Gaarden,  og 
meldte,  at  der  kom  .  .  Krigsfolk.  Grwwdiv. 
Snorre.1.64.  Speidere  tilhest  eller  saakaldte 
Udridere,  som  skulle  udforske  Egnen. 7n^. 
PO.I.150.  II  Udriderpenge,  (foræld.)  penge- 
beløb, som  tilstodes  visse  øvrighedspersoner  til 
at  dække  udgifterne  ved  at  holde  udridere. 
VSO.  2)  (foræld.)  arbejdsmand,  som  gjorde 
tjeneste  ved  et  hestesporvejsselskabs  stalde  og 
red  hestene  ud  til  udskiftning  paa  visse  ste- 
der af  ruten.  Pol.*ytl944.5.sp.l.  -ridse,  v. 
vbs.  -ning  (i  bet.  2:  Sy  Strikke  B. 398).  (jf. 
ænyd.  vdritzett,  udskaaret  (?) ;  sml.  ridse  ud 
u.  II.  ridse  l.i ;  1.  br.)  I)  m.h.  t.  skrift  olgn.: 
fjerne,  udslette  v.  h.  af  raderkniv  olgn.;  ud- 
radere, en  ny  Haand  har  udridset  Overstreg- 
ningen.OiM/iVieis.fCodea;£?srow»ensw.('iS5(?-Si). 
III).  2)  med  en  spids  genstand,  en  pen  olgn. 
tegne  figurer,  indskrive  (bogstav)  tegn  olgn. 
paa  noget,  jeg  maatte  .  .  med  Staven  ud- 
ridse mine  Kjærlighedsord  i  det  flygtige 
Sand.  Ing.P.  194.  Et  Par  udridsede  Figu- 
rer (0:  paa  en  gravsten). Oehl.Er.III. 139.  CP 
-ridt,  et.  (jf.  -rid,  -ride^  ridt  ud,  bort  fra 
et  sted.  ♦munter  han  blev,  og  sieldnere  bleve 
hans  Udridt.  Bagges.Skudd.58.  polske  Rytter- 
skarers Udridt.  Brandes.  X.  224.  NMøll.Fire 
ballader. (1934). 24.  -rigge,  v.  vbs.  -ning 
(s.d.).  I)  4^  fn.h.t.  fartøj,  del  af  takkelage 
olgn.:  rigge  (1)  (ud).  D&H.  \\  udrigget 
baad,  udrigger  (1).  Larsen.  2)  (jf.  rigge  ud 
u.  rigge  2)  billedl.  2.1)  (uden  for  fagl.  spr. 
især  nedsæt.)  m.  h.  t.  ting:  udstyre,  forsyne 
med  noget;  ogs.:  bringe  i  orden,  i  stand; 
fremstille.  (Heises  sangcyklus)  udrigget  med 


38* 


699 


Udrigger 


adringe 


600 


en  Mængde  Flitterstads  i  Form  af  Tempo- 
angivelser og  Foredragsbetegnelser.  PoZ. "/ii 
1928.2. sp.5.  Bomhuller  (i  taarnet),  ved  Hjælp 
af  hvilke  man  i  urolige  Tider  kunde  udrigge 
et  hængende  Skyttegalleri  af  Tiæ.Danm 
Kirker. 1 1 1. 17  6.  2.2)  m.  h.  t.  person:  udstyre, 
forsyne  med.  Selv  en  arktisk  Ødemark  bliver 
næppe  et  „frostigt"  og  „idéløst"  Landskab 
for  den  .  .  der  møder  udrigget  med  aandelige 
Afsender-  og  Modtagerapparater.  KnudPouls.  i"o 
Va.l32.  II  især:  udsmykke;  udpynte;  ofte 
nedsæt.:  pynte,  maje  ud;  i  part.  udrigget 
anv.  som  adj.:  halvnøgne,  kostbart  udriggede 
KxinåQi.PDrachm.D.90.  de  mest  malede  og 
udriggede  unge  Piger.  MarieLange.EnPilgrim 
skriver paaMaskine.f  1941). 37.  -rigger,  en. 
(1.  br.  -rækker.  Kusk  Jens.  Søm.  121. 182). 
{efter  eng.  outrigger)  I)  ^  (kapronings)baad, 
hvis  aarer  under  roningen  hviler  paa  et  stativ 
udenbords.  D&H.  2)  4^  kort,  lille  rundholt,  20 
der  tidligere  anvendtes  ved  skødning  af  spiler 
ell.  (en  slags)  fok.  Sportsleks.II.632.  jf.  8&B. 
II  ogs.  d.  s.  s.  Buttelur.  Kusk  Jens.  Søm.  182. 
3)  (fagl.)  bom  ell.  udligger  oven  over  en  luge 
i  et  pakhus  med  trisseværk  til  ophejsning  af 
varer.  D&H.  \\  ogs.  ^  om  (hver  af)  de  to 
bomme,  som  rager  ud  over  hækken  paa  smaa- 
skibe  og  bruges  til  ophejsning  af  skibsjollen. 
KuskJens.S0m.i2i.  -rigger-skrue,  en. 
^  fremdrivningsskrue,  anbragt  under  en  paa-  30 
hængsmotor,  der  er  fastgjort  over  en  baads 
agterende.  IngBygn.l940.50.sp.2.  -rigle,  v. 
[-|riJ(q)la,  -|ric['l8]  (fagl.)  udskære  et  hulrum 
(i  en  staalkarm  olgn.),  som  passer  til  rigel  og 
falle  i  en  laas.  HFB.1936.67.  -rigning,  en. 
vbs.  til  -rigge;  ogs.  konkr.,  om  det,  hvormed 
nogen  ell.  noget  udrigges;  fx.  (især  spøg.  ell. 
nedsæt.)  til  -rigge  2.2  slutn.:  Damens  Korpus 
og  megen  Udrigning  af  Tøj  bredte  sig  ind 
over  (ham).  Thuborg. Mads Sivkjær.(  1940). 68.  40 
Børnene  morer  sig  dejligt  i  deres  fanta- 
stiske og  primitive  Karnevals -Udrigning, 
PoU*/tl942.7.sp.3. 

n-drikkelig,  adj.  [u'dregali]  I)  (sj.) 
som  findes  i  saa  store  mængder,  at  det  ikke 
kan  drikkes,  der  maatte  kunne  laanes  en 
udrikkelig  Mængde  Brændevin  paa  dette 
Pelsværks-Oplag. Bøgr;i.t7i?'.7,2i7.  2)  (mods. 
drikkelig^  som  er  uegnet  til  at  drikkes  (p.  gr. 
af  daarlig  smag,  urenhed  olgn.).  Moth.D134.  50 
Vandet  var  udrikkeligt.  HawcA. /.  23i.  den 
sidste  Sjat  (kaffe)  er  uåxi^^Qlig.  Lindskov 
Hans.NH.234. 

nd-rinde,  v.  [-iien'a]  //.  part.  tdrtinden. 
H0ysg.AG.88.  vbs.  (1.  br.)  -else  (i  bet.  3: 
NaturensV.1914.374)  ell.  (sj.)  -ing  (D&H.). 
iænyd.  d.  s.,  glda.  (præt.)  wdrand,  (part.) 
vtrunnen,  jf.  vbs.  vtrinnels ;  jf.  rinde  ud  u. 
III.  rinde  6.3;  O,  især  højtid.)  I)  om  løst 
sammenhængende  masse  ell.  vædske:  flyde,  eo 
strømme  ud  (af  beholder  olgn.),  især:  langsomt 
og  stille.  *Jesu  Blod  for  dig  udrandt  (Brors. 
79  afvig.).  SalmHj. 594.5.  (de)  piskede  sig 
self,  at  Blodet  uåid.nå.Pflug.DP.912.  ♦Van- 


dene klare  |  Udrinde  saa  snare  |  Fra  hellige 
\é[å.Grundtv.Kvædl.93.  hver  Draabe  var 
udrunden  (0:  af  karret).  Tidsskr.f. Landoeko- 
nomie.  1833. 364.  VSO.  \\  om  sand  olgn.  i 
timeglas  ell.  især  (m.  subj.-skifte)  om  selve 
timeglasset;  ofte  i  forb.  som  timeglasset  er 
udrundet,  se  u.  Timeglas  1.  ;/.;  Glasset  er 
tidTi1nden.H0ysg.AG.88.  2)  om  tidsbestemt 
handling,  proces,  tilstand  ell.  (især)  om  tid 
(tidsrum,  tidsafsnit  olgn.):  forløbe;  gaa  til 
ende;  henrinde;  rinde  ud.  *før  en  Time  kand 
udrinde,  |  Skal  jeg  mig  her  igien  med  tvende 
Vogne  &nde.Holb.  Paars.  42.  *  Udrundne  er 
de  gamle  Dage,  |  Som  Floder  i  det  store  Hav. 
Grundtv.SS.IV.362.  *De  Glæder,  som  ud- 
runde,  |  Alt  finder  du  \g\en\FrHamm.TB.53. 
dette  Ur,  der  samvittighedsfuldt  ringede 
over  hver  udrunden  Time. Pont.LP.VIII. 30. 
Istiden  naaede  dog  ogsaa  sin  Afslutning,  da 
dens  Maal  var  udrundet.  Frem.DiV.62.  det 
da  udrindende  Aarhundrede.  KMads.Skagens 
Malere.(1929).64.  3)  have  sin  kilde  i;  være 
opstaaet  af;  stamme,  hidrøre  fra;  udspringe 
af;  i  forb.  m.  præp.  af  ell.  fra.  Tydske  og 
nordiske  Folkefærd  ere  .  .  udrundne  af  een 
Rod  og  Sta,mm.e.Molb.DH.I.13.  Deraf  ud- 
rinder ofte  Misforstaaelse  og  Uenighed.  VSO. 
sagnene  om  Vigge  (er)  udrundne  af  det 
virkelige  livs  hiTdioTliold.AOlr.DH.I.134. 
JohsSteenstr.su. 82.  I.  -ringe,  v.  [-ireii'a] 
vbs.  -ning  (Amberg.;  i  bet.  1:  s.  d.;  i  bet.  2: 
MO.  Levin.),  (jf.  ringe  ud  u.  III.  ringe  I.2, 
2.1 ;  mods.  indringe j  I )  (nu  især  som  vbs.) 
kalde  ud  ved  klokkeringning.  Ved  Brand  i 
Byen  udringes  almindeligvis  hele  Linien  .  . 
og  kun  ved  Storbrand  e.  1.  udringes  Reser- 
ven (0:  af  brandkorpset). Frederikshavns  Avis. 
'ysl928.2.sp.6.  Udringning  eller  Udraab- 
ning  i  YentesaÅene.S  jællJernb.Signalreglement. 
(1876). 7.  JacPaludan.UR.334.  2)  (især  for- 
æld.) ved  klokkeringning  give  tegn  til,  at  en 
fest,  et  marked  olgn.  afsluttes,  ell.  (jf.  bet.  1) 
at  en  offentlig  park  olgn.  lukkes  (saaledes  at 
folk  maa  forlade  denne).  Viborg  Snapsting  .  . 
indringes  aarlig  den  13de  Juni,  og  udringes 
den  30te  s.  M.  StephJørg.L.177.  MO.  Mar- 
kedet var  udringet.  Lmn.  Efter  at  der  var 
udringet,  gik  Vagten  ind  i  Haven.  swsf. 
billedl.:  ♦naar  Gravklokken  gaar,  |  Da  først 
udringes  mine  Skoleaar. Grundiv.PS. IV 235. 
II.  -ringe,  v.  [-|reri,'8]  vbs.  -ning  (s.  d.). 
I)  (sj.)  udskære  ell.  udklippe  noget  saaledes, 
at  det  faar  en  rund  form,  forsynes  med  tun- 
ger i  randen  olgn.  S&B.  Spyttebakkerne 
med  Sandet  i  udringet  Fa^^ii.  KLars.GHF. 
1.49.  2)  (jf.  nedringe,  udkriget,  udskære  2.i ; 
fagl.)  ved  bortskæring  ell.  ombøjning  af  en 
(ringformet)  strimmel  (kant)  gøre  en  aabning 
større,  videre;  ringe  (IV2.3)  ud.  Jeg  kommer 
til  at  udringe  Ærmegabet  lidt  mere.  Levin. 
Du  har  udringet  Særken  alt  for  meget. smst. 
VortHj. 111, 1.101.  II  især  i  part.  udringet 
anv.  som  adj,;  dels  om  klædningsstykke  (især 
damekjole):  som  har  en  (ringformet  ell.  (foran) 


601 


Udringning 


ndriTe 


602 


spidst  nedløbende)  halsudskæring  (saa  at  en 
del  af  bryst  (ryg  og  skuldre)  blottes);  øgs.  om 
person,  som  bærer  et  saaledes  udskaaret  klæd- 
ningsstykke. MO.  Kjolen  er  altfor  meget 
udringet  i  Halsen.  Lmn.  Der  kom  en  Stue- 
pige imod  dem  .  .  Hun  var  udringet  og  bar 
KoT&llar.  Bang.  DuF. 203.  Damer  med  ud- 
ringet KioMiy.  Baud.  H.  202.  *Slank  stod 
hun,  bleg,  i  blødt  udringet  Kiole.  Rørd.JH. 
1.305.  dels  om  sko:  som  ikke  gaar  op  over  ell.  lo 
til  vristen.  Ing.Levnet.II.46.  stærkt  udringede 
couleurte  Skoe.  Winth.  IX.  209.  et  Par  ud- 
ringede, revnede  Laksko.  TDitlevsen.BG.33. 
II  (sj.)  i  videre  anv.:  det  (er)  godt  at  Moden 
endnu  ikke  har  bragt  os  til  de  udringede 
Skinnebeen,  og  saa  kommer  det  jo  Ingen 
ved,  hvad  Farve  Deres  har  (o:  efter  et 
slag).  Cit.l868.(HCAnd.BC.IV64).  I.  -ring- 
ning, en.  se  I.  -ringe.  II.  -ringning, 
en.  [-irert'neq,]  flt.  -er.  vbs.  til  II.  -ringe  (jf.  20 
II.  Ringning  2.2J;  ogs.  (jf.  Hals(ud)ringning^ 
konkr.,  om  selve  udskæringen.  Kjolens  spidse 
Udringning.  JPJac.//.69.  en  mørkerød  Slæb- 
kjole med  Udringning.  Bangf.  AS' (7. 52.  JacPa- 
ludan.KK.159.  -risle,  v.  (ænyd.  vdritzle; 
jf.  ty.  ausrieseln;  sj.)  om  vand:  risle  (1)  ud, 
frem.  VSO.  *En  Kilde,  skjult  i  Strømmens 
dybe  Skjød  |  Udrisle  lod  de  grumset  mørke 
Y&nde. Drachm.DM. 8.  i  billedl.  udtr.:  *det 
ømmeste  Farvel,  |  Som  kan  udrisle  af  en  30 
Hjerte- Kilde.  Grundtv.DYIV156. 

adrive,  v.  [iu8|ri?val  præt.  -rev;  part. 
-revet.  vbs.  -ning  (s.  d.)  ell.  (sjældnere) 
-else  (Larsen,  i  bet.  2.i:  AaseHans.Vr.45. 
Rigsdagst.F. 1945146. sp.2775).  {ænyd.  d.  s., 
so.  utriva) 

I)  (jf.  rive  ud  u,  lY  rive  I.2;  Cp  ell.  fagl.) 
adskille  noget  sammenhængende  ved  at  rive; 
rive  løs  fra,  ud  af;  ogs.  (jf.  lY  rive  2): 
fremkalde  rifter,  revner  i  (overfladen  af)  noget;  40 
flænge.  \.l)  i  al  olm.  naar  et  Menneske  for- 
andrer denne  Ting  (0:  denne  bestemmelse), 
saa  skal  der  af  hans  Hus  udrives  en  Bjelke 
(1931:  skal  en  Bjælke  rives  uå).Esr.6.11. 
♦Lyd,  som  Stormens,  |  Naar  den  udriver 
Klippens  Eg.Ew.(1914).III.63.  jeg  (havde) 
nedskrevet  nogle  Vers  paa  et  udrevet  Blad 
af  en  Stilebog.  S chand.F. 409.  Af  Kahytsdøren 
udrevet  den  Krampe,  hvori  Hængelaasen 
var  anbragt. PoUtiE.^ysl922.3.  1.2)  m.  h.  t.  50 
(del  af)  klædningsstykke  olgn.;  især  i  part. 
udreven  anv.  som  adj.,  spec.  om  adbning  i 
tøj,  hvis  rand  er  flænget,  (hun)  følte  paa  hans 
Ærme,  og  .  .  hun  saa',  at  det  var  udrevet  og 
j  Mansketten  dænget.  JPJac.1. 155.  at  bøde  en 
I  Flips  udrevne  Kna.])hn\[er. Schand.SB. 208. 
I  (hundens  ejerinde)  havde  ikke  megen  trøst 
i  til  overs  for  drengen  med  den  udrevne 
buksebag.  Gersov.KL.193.  Feilb.  1.3)  m.  h.  t. 
legemsdel,  organ  olgn.  om  det  havde  været  60 
mueligt,  havde  I  udrevet  Eders  Øina. Gal. 
4.15.  han  udriver  en  Oldings  Skiæg.  Bredahl. 
11.100.  (han)  lod  hendes  Tunge  udrive.  Ci<. 
1851. (ChrPed.lI.  508).   \\    ofte  i  part.  ud- 


reven anv.  som  adj.;  spec.  om  naturlig  aab- 
ning,  spalte  i  legemet,  hvis  rand  er  flænget, 
revet  itu.  Børsprekken  .  .  udreven  (0:  om 
fejl  hos  en  hest).  Viborg&Neerg.HB.73.  (han) 
lagde  de  udrevne  indvolde  atter  i  leje.  J.OIf. 
DH.II.61.  ValdMadsen.Hysterosalpingografi. 
(1942). 14.  1.4)  m.  h.  t.  citat,  tekststykke: 
fjerne,  udskille,  tage  ud  af  sammen- 
hængen (ofte:  paa  en  uheldig,  menings- 
forstyrrende maade).  vi  gjøre  disse  Linier 
Uret,  ved  saaledes  at  anføre  dem  udrevne 
af  deres  Sa,mmenhgang.NyerupRahb.VI.228. 
Cit.l842.(Lehm.III.141).  dette  litterære  Før- 
steessay, som  her  er  udrevet  af  Epist.  tertia. 
Billeskov  J.H. 1 1. 102. 

2)  (jf.  rive  ud  u.  IV  rive  3.8 ;  CP,  især 
højtid.)  i  udtryk  for  (pludselig,  voldsom)  for- 
andring af  tilstand,  forhold  olgn.  2.1)  udfri 
af  nød,  trængsler  olgn.;  befri.  \\  m.  h.  t.  per- 
son ell.  (befolkning  i)  landomraade:  befri  af 
fangenskab;  udfri  af  tvang  olgn.  hun 
(bad  mig)  med  væbnet  Haand  at  ud-rive 
hende  af  de  Trojaners  Hænder  igien.  Holb. 
Ul.1.5.  Vestdanmark  og  Øerne  paa  lidt  af 
Fyn  nær  var  udrevet  af  Holstenernes  Hæn- 
der. KrErsl.DM.7.  II  (relig.)  om  gud;  især: 
udfri  af  syndens  vold;  frelse  (fra  fortabelse). 
hans  Miskundhed  .  .  udrev  (1931:  friede^  os 
fra  vore  Fienåex. Ps.136.24.  *Han  vil  udrive 
I  Min  Sjæl  af  Syndens  B&a.nå. SalmHus.44.2. 
♦hans  Haand  udrev  dig  af  hver  Fare.  Lund. 
ED.46.  II  drage  ud  af  ell.  (især)  frelse  fra, 
udfri  af  en  truende  (livsfarlig)  situation 
ell.  en  ulykkelig,  uheldig  tilstand,  gen- 
vordigheder, vanskeligheder  olgn.  Prahl.BJ .2. 
man  (bør)  ikke  pludselig  .  .  udrive  Almuen 
af  dens  velgjørende  Overtro. Heib.Poet.IlI. 
419.  (hun)  gjorde  .  .  Intet,  som  kunde  ud- 
rive mig  af  mine  lykkelige  DrøxaTae. Schack. 
140.  jeg  er  Dem  taknemmelig  fordi  De  ud- 
rev mig  af  en  utaalelig  Spænding.  J5randea. 
Br. III. 298.  m.  tings-subj.:  (en)  blussende 
Lidenskab  .  .  udrev  den  femtenaarige  Yng- 
ling fra  Livets  jævne  Hverdagsgang.  ilf oift. 
EL.21.  ♦din  Kjærlighed  |  Fra  Undergang 
mig  har  udrevet.  Winth.  III.  86.  refl. :  en 
Kritik,  hvor  Skarpsindighed  og  Vittighed 
forgjæves  søge  at  udrive  sig  af  de  Lænker, 
som  Bornerthed  har  pålagt  dem.  Hjort.Krit 
Lit. II. 136.  2.2)  drage,  føre  bort  fra  et  sted,  en 
beskæftigelse  olgn.,  ud  af  et  forhold  til,  fælles- 
skab med  andre.  Carl  var  ikke  til  at  udrive 
fra  sine  V?t.^irer.Ing.EF.VIII.61.  ♦Jeg  har 
elsket  dig;  nu  est  du  |  Udreven  af  mit 
'ii\erte\Boye.PS. 1. 249.  naar  alle  disse  (o:  til- 
skuerne) om  nogle  Minuter  vende  tilbage 
(o:  gennem  Amagerport),  da  er  man  (o:  for- 
bryderen) død,  er  udreven  af  det  hele  Sam- 
fund. HC4nd.F.64.  Ved  utrættelig  trofast 
Leden  har  hun  endelig  fundet  Valfreds  Op- 
holdssted; —  hun  udriver  ham  nu  derfra. 
Schack.65. 

3)  (fagl-)  findele  et  stof  ved  at  rive 
(IV4.3).  de  tørrede,  til  Pulver  udrevne  Blade, 


603 


UdriTnine 


udruste 


604 


ManufacL(1872).259.   Farvestoffer,  som  er 
udrevet  i  Unolie.OpfB.*IV,1.110. 

4)  0  udvide  (et  hul)  v.  hj.  af  et  særligt 
værktøj,  en  rival;  oprive  (1.4);  oprømme 
(2);  især  som  vis.  (se  Udrivning^. 

lid-rivning,  en,  [-iri^vneq,,  -jriu'neri] 
flt.  -er.  vis.  til  udrive  (ell.  rive  (IV)  ud). 
vAph.(l759).  fx.  i  flg.  anv.:  I)  til  udrive  1. 
II  (især  fagl.)  til  udrive  l.i.  Udrivning  af 
hele  Fibre.  HF B.1936.627.  jf.:  I  maadelige  \p 
Høraar  hegles  den  ringere  Hør  slet  ikke; 
men  spindes  ligesom  den  kommer  fra  Skage- 
haanden.  Dette  kaldes  „Udrivning",  fiiic/i. 
(1920). XXII. 168.  II  (vet.)  til  udrive  1.3. 
MdsskrDyrl.LVI.540.  2)  (fagl.)  til  udrive  3; 
ogs.  konkr.,  om  det  findelte  stof.  S  al.' XXIV 
168.  PharmDan.(1933).230.285.  3)  0  til  ud- 
rive 4.  V/agn.Tekn.253.  -rogn,  en.  (fagl.) 
rogn,  som  kreisdyr  iærer  udvendig  (under 
iugen  ell.  paa  halen).  Holst.  R.  Fiskeriudv.  20 
(1874).Bilag.VL51.  f  -rotte,  v.  (ænyd.  d.s., 
SV.  utrota;  fra  ty.  ausrotten;  jf.  lY  rotte)  ud- 
rydde; nediryde.  Chr Borup. P M. 485. 

n-dru,  adj.  {ænyd.  udru(g),  wdrow, 
glda.  wdrw;  sideform  til  udrøj,  sml.  III.  dru; 
dial.)  udrøj;  som  ikke  varer  længe  ell.  er  uden 
kraft,  soliditet.  Moth.U8.  *Timeligt  Gods, 
det  er  Rigdom  udru,  |  Kaldes  Urettens 
Mammon  af  Adinåen.Grundtv.SS.III.394. 
♦Denne  Verdens  Vold  er  meget  udru.  so.PiS.  30 
VIII.263.  AariFriorg.1920.98.  Nyt  brød  er 
,MinV\StevnsBjev.l8.   TJfF. 

ud-ruge,  v.  [-|ru?(q)8]  vis.  -ning  (Am- 
ierg.  MO.  MøllH.III.232.  Lieierkind. DY 
VII. 39)  eii.  t-else  (LTid.1755.86).  I)  (jf. 
ruge  ud  u.  II.  ruge  l.i  samt  udklække  1) 
m.  h.  t.  unge,  yngel:  faa  til  at  fremkomme  af 
æg  (ell.  udvikle  sig  fra  tilsvarende  stadium) 
ved  rugning;  ogs.  m.  h.  t.  æg  (jf.  udligge  2): 
(ligge  paa  og)  varme,  indtil  ungerne  kommer  40 
ud.  (skildpadderne  gaar)  i  Land,  for  at  legge 
deres  Eg  i  Sandet,  og  at  lade  dem  udrues 
af  Solen.Reiser.il. 492.  Høns  maa  finde  sig 
i,  at  de  Ællinger,  de  have  udruget,  svømme 
fra  dem.  Gyli. KV 224.  udruge  Kyllinger  i 
Ovne.F-S'O.  De  udruge  (Chr. VI:  udlegge; 
Basilisk- Æg  (1931:  Slangeæg  ruger  de  ud^. 
Es.59.5.  jf.:  Reden  med  de  2  uudrugede 
Æ.g  blev  iorladt.NaturensV  1945. 102.  (jf. 
iet.  3)  iilledl.:  den  Fryd,  der  kunde  udruges  50 
i  den  varmt  tindrende  YoTaa.Tsso\.Schand. 
AE.  280.  II  hertil  (sml.  tilsvarende  ssgr.  m. 
II.  ruge;  fagl.)  ssgr.  som  Udrugnings- 
anstalt,  -apparat,  -gaard  ^Udrugnings- 
gaarde  for  Strudser.  NCRom.Læseiog.^II. 
(1888). 236),  -maskine  (d.  s.  s.  Rugema- 
skine. Hjort. Krit Lit.  11.75.  M0llH.VI.ll8), 
-ovn  (8&B ).  2)  (med.)  m.  h.  t.  for  tidligt 
født  iarn:  iehandle  med  varme  (i  et  særligt 
varmeapparat).  KPont.Retsmed.I.122.  3)  (jf.  60 
ruge  ud  u.  II.  ruge  4  samt  udklække  3; 
især  m)  fremiringe,  udvikle  i  ievidstheden 
(ved  tankeariejde) ;  især:  udspekulere;  ud- 
tænke, han  (har)  udruget  en  ny  Religion. 


LTid.1750.70.  Aldrig  har  .  .  Menneske- 
Slægtens  Fiende  udruget  en  Løgn,  saa  for- 
dærvelig som  den,  at  Klarhed  skulde  være 
Lysets  . .  Fødsels-Mærke.  Grundet).  C/d«.  ¥394. 
Det  er  .  .  til  ingen  Nytte  at  udruge  et 
saadant  Had.  Riget.*/iil913.2.sp.4.  \\  især 
m.h.t.  (ond,  slet)  plan.  Blich.(1920).VI.212 
(se  u.  I.  Plan  3).  I  udruge  en  eller  anden 
Plan,  som  jeg  ikke  maa  vide.  Heii.Poet.III. 
414.  Stavnstrup.(DanmKonger.496).  -rulle, 
V.  [-fTuVd]  vis.  -ning.  (jf.  rulle  ud  u.  IV 
rulle  4.11^  i)  (sj.)  flytte,  transportere  ud,  iort 
fra  et  sted  paa  en  vogn.  *En  Vogn  udruller  os 
af  Østerport  |  Til  lMsmgøi.Oehl.XI.373. 
2)  (sj.)  m.  h.  t.  noget  sammenrullet:  rulle  op, 
ud;  udfolde;  udirede.  *Naar  Natten  udruller 
sit  sorte  Slør,  |  Naar  Dagen  døer.  Oehl.XIX. 
34.  udrulle  et  Landkort,  ilf O.  Saltsyren  er 
kommet  paa  Tæppet,  medens  det  har  ligget 
i  udrullet  Tilstand.  Ugeskr.fRetsv.l948.A.775. 
II  i  videre  anv.,  m.  h.  t.  menneskemængde: 
udirede  (over  et  omraade).  man  saa  en  Hær 
udrullet,  hvis  Mage  .  .  aldrig  havde  væ- 
ret kendt.  JLange.BM.I.135.  3)  (især  iag.) 
m.  h.  t.  dejg  olgn.:  v.  hj.  af  en  (kage)rulle  pres- 
se, glatte  ud  til  en  tynd  plade;  rulle  ud.  Naar 
Dejgen  har  været  udrullet  3  Gange,  er  den 
iærdig.  Bagning. 55.  vis.  Udrulning:  Const. 
Kogei.235.  4)  forme,  fremstille  ved  at  rulle 
ell.  trille  (V  I.4) ;  især  (apot.)  m.  h.  t.  pille: 
Udrulning  af  mier.  PharmDan.(  1933).  404. 
jf.:  det  Vandindhold,  Jordarten  er  i  Besid- 
delse af,  naar  den  netop  lader  sig  udrulle 
til  ca.  3 — 4  mm  tykke  Traade  uden  at  briste. 
TeknLeks.II.36.  5)  (sj.)  udtale  med  rundende 
stemme,  (derpaa)  udrullede  min  Torden- 
stemme Følgende.  Bredahl.1. 214.  -rum,  et. 
(1.  ir.  i  rigsspr.)  rum  i  udhus  olgn.;  rum 
i  ioligens  ydre  dele,  som  ikke  er  ieregnet 
til  ieioelse.  En  Gaard  med  .  .  Udrum.  J.dr. 
*^iil815.Till.2.sp.l.  Gaardens  Vdinm.  Eriks- 
holm.  S.  59.  Der  er  både  koldt  og  mørkt 
i  dette  udrum  til  dyrene. N AJensen.Vente- 
tider. (1926). 197.  -runde,  v.  [-iron'a]  vis. 
-ing.  (sj.)  fremiringe  en  rund(agtig)  udhu- 
ling i  noget;  udhule;  ogs.:  give  en  rund- 
(agtig)  form  ved  tildannelse.  vAph.(1764). 
et  dybt,  til  Siderne  udrundet  Rul.  Archiv 
Søvæsen.II.379.  MO.  VSO.  //.  Udrunding, 
(fon.)  om  runding  af  læierne,  der  samtidig 
skydes  stærkt  frem,  saa  at  de  næsten  danner 
et  rør.  Jesp.Fon.632.  -runge,  v.  [-|ron,'e] 
{ænyd.  d.  s.;  sj.)  m.  indholds-oij.:  lade  klinge, 
runge  (Il.l.i).  *Tusind  Kirkeklokkers  Tun- 
ger I  Hult  kun  Sorgens  Vægt  udrunger. /ngi. 
RSE.IX.65. 

udruste,  v.  [iu5|rosda]  (-f  udryste. 
Kyhn.PE.87.  Holi.Intr.I.61.  f  udrøste.  Cli- 
tau.PT.87.  CPRothe.MQ.1.463).  -ede.  vis. 
-ning  (s.  d.)  ell.  f  -else  (Langeiek.Breve.24). 
(ænyd.  d.  s.  og  udryste,  sv.  utrusta,  ty.  aus- 
riisten ;  jf.  ruste  ud  u.  IV  ruste  1  og  S) 

I)  (jf.  III.  udrede  1^  forsyne,  udstyre 
med  noget,  især:  med  de  til  et  vist  formaal 


605 


udruste 


Udryd 


606 


nødvendige  ell.  ønskelige  ting  olgn.;  ruste 
(lYl).  I.l)  (især  fagl.)  m.h.t.  ting.  de  med 
Slamudskiller  udrustede  Lokomotiver.  Damp 
Lok.80.  jf.  bet.  1.2 :  Turø  er  et  eget  Sogn  med 
Kirke,  Skoler,  Kro  .  .  kort  sagt  alt,  hvad 
der  hører  til  et  fuldt  udrustet  Landsogn. 
Sydfynske  S. 14.  ||  m.  h.  t.  skib:  forsyne  med 
det  til  sejlads  nødvendige  udstyr;  især  m.  h.  t. 
krigsskib:  sætte  i  krigsberedskab,  disse  Penge 


Udrustning,  en.  (f  Udrystning.  Holb. 
Mel.  IV 8.  Borrebye.TF.318.  f  Udrøstning. 
JensSør.I.ll.  sj.  Udrusting.  Holb.Anh.131). 
fit.  -er.  (ænyd.  d.  s.  og  udrystning,  -røstning; 
vbs.  til  udruste;  jf.  IL  Rustning)  I)  det  at 
udruste  (1);  og  s.  konkr.,  om  samling  af  de 
ting,  hvormed  nogen  ell.  noget  udrustes.  1.1) 
svarende  til  udruste  l.i.  Ballonens  Udrust- 
ning maa  udføres  med  stor  Omhyggelighed. 


(blev)  anvendte  til  at  udruste   Krigsskibe,  lo  OpfB.^III.149.  Vognenes  mekaniske  og  elek 


2Makk.4.20.  Folk  og  Materialier  skulde  føres 
did;  Skibe  skulde  udrustes  og  Cargo  an- 
skaffes. OeconT.l//.6S.  Harboe.MarO.  Den, 
der  udruster  Skib  til  Negerhandel,  straffes 
med  Strafarbejde.  (joos./.364.  Torpedobaaden 
„Sværdfisken"  .  .  har  været  udrustet  siden 
Oktober  ii]oT.BerlTid.'/il922.M.5.sp.4.  1.2) 
m.  h.  t.  levende  væsener,  især  personer.  Hun 
udrustede   Sønnen  rigeligt  ved  hans  Bort- 


triske  Udrustning.  Kbh.s Sporveje.  (1936).  86. 
il  (if-  Udredning  l.i^  især  m.  h.  t.  (krigs)- 
skib.  Holb.Heltind.1.87.  Scheller.MarO.  Ud- 
rustning .  .  omfatter  alt,  som  er  bestemt  til 
Brug  paa  en  enkelt  lÅeise.  ForsikrL.143.  1.2) 
svarende  til  udruste  1.2;  især  m.  h.  t.  sol- 
dater; ogs.  (nu  næppe  hr.)  om  udrustede  sol- 
dater, tropper.  Holb.  Mel.  lY  8.  Aid  Resten 
af  dend  heele  Neder-Saxiske  Udrustning  .  . 


Teise.VSO.  jf.:  der  er  ikke  Dialektik  skabt  20  bestod  kun  i  3366  Mand  til  Hest  og  Fods 


i  hans  med  2  uhyre  Bakkenbarter  udrustede 
Koweå.Brandes.Br.I.SS.  \\  især  m.h.t.  sol- 
dater: forsyne,  udstyre  med  uniformsgenstande, 
vaaben  olgn.;  gøre  rede  til  krigsførelse.  Kon- 
gen saae  de  Svenske  vel  udrustede  komme 
paa  msingen.Holi.DH.II.254.  ♦Al  Verden 
til  Feide  nu  udruster  sig,  |  Blandt  Konger 
og  Fyrster  og  Lærde  er  Krig.  Rahb.PoetF. I. 
112.  *udrust  dig  mod  din  Fiende.  Oehl.IV 


Slange. ChrlV.7 59.  Carl,  som  ei  havde  ventet 
at  finde  Modstand  ved  Eideren  .  .  maatte 
nu  giøre  store  MåmstmngQx.  Mall.SgH.242. 
MilConv.VIII.384.  hans  Udrustning  .  .  var 
splinterny,  lige  fra  den  blanksorte  Tornyster 
til  den  lange  Oiåcerssahel.  Rist. ER.3.  Sol- 
dat i  feltmæssig  Uårnstning. Hvadhedder det? 
(1947). 44.  2)  svarende  til  udruste  2;  ogs.: 
det  at  væ.re  udrustet  med  noget  ell.  de  egen- 


172.  Den  danske  Hær  var  daarligt  udrustet.  30  skaber,  evner,   kundskaber  osv.,   hvormed  en 


Bregend.BirgitteBorg.(1941).8.  jf.:  Græshop- 
pernes Skikkelser  lignede  Heste,  udrustede 
(Chr.VI:  beredte;  1907:  rustede^  til  Kriig. 
Aab.9.7.  (jf.  bet.  2.z)  billedl:  »Udrust  dig. 
Helt  fra  Golgatha\Ew.(1914).III.316. 

2)  fta  ell.  højtid.)  overf.  2.1)  tildele,  udstyre 
med  en  vis  myndighed,  magt  olgn.  *(du)  Ud- 
ruster dem  (o:  disciplene)  med  Myndighed 
(Kingo.  S  S. IV.  533  afvig.).  SalmHj.429.2.    en 


er  udrustet.  2.1)  (1.  br.)  til  udruste  2.i.  Kvin- 
dens Udrustning  med  almindelig  Stemmeret. 
Brandes.XII.54.  2.2)  (fagl.  ell.  to)  til  ud- 
ruste 2.2.  de  til  Islam  overtraadte  Kristne, 
der  følte  sig  kaldede  til  at  forsvare  deres 
nye  Religion  mod  deres  tidligere  Trosfæller 
og  nu  overførte  deres  aandelige  Udrustning 
paa  den.  Buhl.Muhammedanismen.(1914).31. 
Baade  i  Henseende  til  Karakteregenskaber 


mægtig  med  arvelige  Særrettigheder  udrustet  4o  og  intellektuel  Udrustning  ragede  Prins  Vil- 


Adel.  J.Zien.7.22.  2.2)  forsyne,  udstyre  med 
aandelig  kraft,  med  de  til  en  aandelig  kamp, 
til  udførelsen  af  et  aandeligt  arbejde  nød- 
vendige evner,  kundskaber  osv.;  især  m.  h.  t. 
hvad  der  tildeles  af  skæbnen,  naturen  osv.: 
give;  skænke,  andre,  som  med  dyb  lærdom 
og  stor  forfarenhed  har  udrustet  sig  imod 
prejudicer  og  falske  hegreh.Høysg.2Pr.24. 
(digteren)   var  .   .   af  Moder  Natur  bleven 


helm  op  blandt  hin  Tids  danske  Statsmænd. 
Stavnstrup.(  DanmKonger.485).  aandssvage, 
der  paa  Grund  af  deres  mangelfulde  aande- 
lige Udrustning  ikke  formaar  at  skaffe  sig 
Indhold  i  Tilværelsen.  Stimulanser.  (1945). 
32.  Udrustnings-,  i  ssgr.  (især  fagl.) 
til  Udrustning  1,  fx.  Udrustnings-genstand, 
-havn,  -omkostning(er),  -udgift(er).  -aar, 
et.  (i  marinen).  Udrustningsaaret  regnes  fra 


udrustet   med   ikke   ringe    Talenter.  Nyerup  50  den  Dag  i  Juni  Maaned,  paa  hvilken  Kom- 


Rahb.VI.5.  *  Udrust  dem  med  din  Sandheds 
ka.nd.Grundtv.SS.IV332.  Derpaa  udrustede 
han  sig  med  den  nødvendige  Taalmodighed, 
for  at  oppebie  Ministerens  SvdiT.Heib.Poet. 
X.92.  det  Maal,  den  saakaldte  formelle  Op- 
dragelse sigter  mod,  nemlig  at  udruste  In- 
dividet til  at  løse  Opgaver,  som  ikke  di- 
rekte er  indøvede.  Ax  Dam.  FO.  81.  \\  part. 
udrustet  anv.  som  adj.  tænkende  og  med 


mandoen  hejses  i  de  store  Skibe  .  .  og  indtil 
den  tilsvarende  Dag  for  det  paafølgende  Aars 
Udinstning. Bardenfi.Søm.II. 105.  -hjælp, 
en.  (emb.)  pengebeløb,  som  i  særlige  tilfælde 
tilstaas  en  embedsmand  til  anskaffelse  af  for- 
skelligt udstyr.  LovL.VI.287.  LovNr.286'y, 
1922. §9.  -kaj,  en.  paa  et  skibsværft:  den 
kaj,  ved  hvilken  nylig  søsatte  skibe  ligger, 
mens  udstyret,  udrustningen  installeres.  Pol. 


tilstrækkelige  Kundskaber  udrustede  Mænd.  60  ^yil940.11.sp.4.  Hvadhedder det? (1947). 285 


Horreb. II. 411.  Byron  (var)  i  mange  Maader 
netop  .  .  udrustet  til  at  fremstille  en  Don 
3nd,n.Kierk.I.86.  (drengen)  var  udrustet  med 
en  god  k^^etii.AaDons.MV.91. 


Udryd,  et.  (til  udrydde;  jf.  I.  Ryd, 
Uryd;  sj.  i  rigsspr.)  hvad  der  er  fjernet  (ell. 
fjernes)  ved  oprydning.  En  Dynge  af  Udryd. 
JHSmidth.(VSO.).  (stærdroslen)  var  .  .  sys- 


607 


udrydde 


Udrydning^ 


608 


selsat  med  at  skrabe  i  en  Dynge  Udryd  fra 
Haven.  JyllP."/»1875.2.sp.l.  jf.  Udryds- 
k  am  mer.  Amberg.  (kirken)  bruges  nu  til 
Archiv  og  Udrødskammer,  den  er  fuld 
af  gamle  Borde,  gamle  Bænke  gamle  Senge 
og  Stole  og  andet  Skrabmlene.  Bugge. Reise. 
(1800).267. 

udrydde,  v.  ['u5|ry6'8]  (tidligere  ogs. 
udrødde.  Pflug.DP.586.  Holb.DR.IV5.  Oehl. 
VIII.ll.  NRasmSøkilde.B.37.  jf.  Holh.Or- {q 
thogr.lll).  -ede.  vis.  -else  (s.  d.)  ell.  -ning 
(s.  d.),  jf.  Udryd,  (ænyd,  d.  s.,  sv.  utrodja; 
jf.  rydde  ud  u.  I.  rydde  3.2   samt  udrotte) 

1)  (sj.)  rydde  (1.1-2).  1.1)  (jf.  I.  rydde  l.i 
slutn.  og  2.\)  m.  h.  t.  rum:  rømme,  tømme 
(for  noget)  og  derved  frembringe  orden,  til- 
børlig tilstand,  han  lovede  .  .  at  lade  Kam- 
meret udrydde  (o:  tømme  for  brænde). Ing. 
EF. II. 144.  1.2)  m.  h.  t.  det,  der  ønskes  fjernet: 
(opbryde  og)  bortfjerne;  skaffe  af  vejen;  20 
(jf.  bet.  2.3 j  i  billedl.  udtr.:  her  er  saa  mange 
Steene  i  Vejen,  som  ikke  uden  med  stor 
Møje  kand  udTydåe3.Holb.Masc.III.2. 

2)  overf.  anv.  af  bet.  1(2),  som  udtryk  for 
fuldstændig  bortfjernelse  ell.  tilintetgørelse  af 
nogen  ell.  noget  (inden  for  et  vist  omraade 
olgn.):  gøre  det  af  med  noget,  saa  at 
intet  bliver  tilbage  deraf;  skaffe  sig  af 
med;  tilintetgøre;  bringe  ud  af  verden.  2.1) 
m.  h.  t.  (gruppe,  samling  af)  levende  væse-  30 
ner  (mennesker  ell.  dyr).  Jeg  (o:  gud)  vil 
slaae  dem  med  Pestilentse  og  udrydde  dem. 
4Mos.l4.12.  slige  Atheister  skulde  udryddes 
af  Landet.  5oZ5.Bafs. ¥2.  Større  Flid  burde 
anvendes  paa  at  udrødde  Skade-Dyr,  Ræve, 
Biørne,  \]\\e.Suhm.VI.419.  *det  er  skiulte 
Hedninger,  |  Der  vel  fortiente,  man  ud- 
rødded  dem.Oehl.VIII.il.  han  udryddede 
(1819:  udslettede^  syv  Folk  i  Kanaans  Land. 
ApG.13.19(1907).  II  (jf.bet.l;  nu  næppe  w 
br.)  forskyde;  støde  fra  sig  olgn.  jeg  er  udryd- 
det (1931:  bortstødt;  fra  dine  0ine.Ps.31. 23. 
har  du  end  udryddet  mig  af  dit  Hierte,  skal 
jeg  dog  ikke  lade  af,  at  sveve  dig  for  Øynene. 
KomOrønneg.III.335.  2.2)  m.  h.  t.  planter 
(ukrudt  olgn.).  Sorgen  har  hæfted  for  faste 
Rødder,  di  lar  sig  icke  saa  let  udrydde. 
smst.1.267.  Græsset  og  Ukrudtet  .  .  bliver 
udryddet.  Mi2. 1525.253.  ved  flittig  Lugning 
og  Efterlugning  maa  .  .  Ukrudsarter  .  . 
udry  ddea.Landoekonomiske  Tidende.1840.  Till. 
37.  LollO.  2.3)  m.  h.  t.  ting  ell.  forhold,  at 
udrydde  Troldom  udaf  Staden,  som  maa- 
skee  har  grebet  videre  om  sig,  end  vi  tæn- 
ker. ffoZ&.Hex.Yl.  (den)  smitsomme  Syge  var 
.  .  ikke  gandske  udryddet.  Slange.ChrIV  162. 
Det  Onde  kan  ikke  overskylle  alle  Ting,  og 
aldeeles  udrydde  det  Gtode.OGuldb.Br.304. 
en  Feil  (o:  hiat),  som  deres  Forgængere  have 
udrøddet.jffe{&.Pros.Tr35.  ofte  i  mer  ell.  min-  éo 
dre  spøg.  ell.  jarg.  udtr.:  Theresa  havde  købt 
meget  rigeligt  ind,  syntes  hun,  men  sad  dog 
med  Hjertet  i  Halsen,  mens  Russeren  ud- 
ryddede alt  ST[>ise\igt.  FrPoulsen.MD.129.  min 


Moder  sagde,  at  nu  skulde  vi  gerne  have 
udryddet  det  -i-  (0:  -^  i  ug-^).ERode.JP.ll. 
Vers  13  udrydder  han  .  .  en  Tiykle]\.  Bille- 
skov J.H. 1. 37.  II  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  byg- 
ning: nedbryde,  ødelægge  fuldstændigt.  Klo- 
steret har  i  krigstider  tvende  gange  været 
udryddet  og  er  siden  atter  opbygt  paa  nye. 
JJuel.447. 

Udrydde-krog,  en.  (til  Udryd  (jf. 
Udrydskammer  u.  Udrydj  ell.  udrydde  1; 
sj.)  krog,  hjørne,  hvor  noget,  som  er  ryddet 
bort,  henlægges,  paa  Sognets  Kirkegaard  .  . 
fandt  han  henne  i  Udryddekrogen  en  lille 
frisk  Gia.y.Drachm.VT.297.  Drachm.Vl.6. 
udryddelig)  adj.  [uB'ryS'ali]  (nu  næppe 
br.  uden  for  ssg.  uudryddelige  som  kan  ud- 
ryddes (2).  Moth.U37.  en  almindelig,  og  som 
jeg  troer,  aldrig  udryddelig  Fordom.  Ew. 
(1914). 1 1. 53.  Udryddelse,  en.  vbs.  til 
udrydde.  I)  (1.  br.)  til  udrydde  1(2).  jf.: 
Stolen  .  .  forsvandt  ved  den  haardhændede 
Inventaromflytning  og  -udryddelse  1939. 
DanmKirker.III.833.  2)  (især  cs)  til  udrydde 
2.  2.r)  til  udrydde  2.i.  du  skal  see  paa  de 
Ugudeliges  Udryddelse  (1931:  Undergang^. 
Ps.37.34.  LTid.1747.636.  De  vilde  Stammers 
Udryddelse  i  Amerika.  VSO.  Jer.51.62(1931). 
m.  h.  t.  skadedyr:  LTid.1737.288.  Udryddelse 
af  natter. LovNr.  116'y 31938.  2.2)  til  ud- 
rydde 2.2.  LTid.1759.110.  e.  br.  2.3)  til  ud- 
rydde 2.3.  Petrarcha  .  .  banede  Vey  til  det 
forrige  Barbaries  Udrøddelse.  Holb.  Kh.  II. 
850.  Oehl.U.1.85.  Andersen  var  .  .  imod  Ud- 
ryddelse af  gode  gamle  Tyskheder  i  det  dan- 
ske Si)Tog.  Rubow.  HCA.  214.  Udryddel- 
ses-, i  ssgr.  (især  (3)  til  Udryddelse  2,  fx.  Ud- 
ryddelses-felttog, -forsøg,  -lyst  ofl.  -kamp, 
en.  I  1830-erne  førte  Øvrigheden  Udryd- 
delseskamp  mod  Skikken.  Aarb  Turist.  1933. 
160.  Udryddelseskampen  mod  Gedehamse. 
WesenbL.(PoVyil941.13.sp.4).  -krig,  en.  de 
Udryddelseskrige,  Mennesket  fører  mod  de 
stakkels  Dyx.Hauch.VII.473.  det  tyrkiske 
Politi  foranstaltede  .  .  en  formelig  Udryd- 
delseskrig mod  den  armeniske  Befolknings- 
del.  ØsirMp.r.(55.  Udrydder,  en.  flt.  -e, 
I)  (m,  nu  1.  br.)  person,  der  udrydder  (2) 
nogen  ell.  noget.  vAph.(1764).  Ew.(1914).I. 
253.  *Vel  har  han  taget  Deel  i  Krigen  mod 
I  Vort  arme,  undertrykte  Folk,  men  ikke  | 
Af  Had  og  som  Udrydderen.  J?r2.Z///.67. 
den  skaanske  Biskop  Knud  Hahn,  den  be- 
kjendte  Udrydder  af  det  danske  Sprog. 
BiogrLex.XIII.544.  2)  (til  udrydde  l)  om 
ting.  2.1)  (dial.)  pibekradser.  Feilb.  2.2)  (nu 
næppe  br.)  en  slags  harve,  hvormed  (ukrudts)- 
planter  rives  op;  ekstirpator.  vAph.(l759). 
Oluf s.NyOec.1. 197.  Udrydning:,  en.  flt. 
-er.  I)  (l.br.)  vbs.  til  udrydde.  I.i)'  til  ud- 
rydde 1.  paa  Loftet  .  .  laa  (der)  en  stor 
Dynge  Bøger  og  Papirer.  Præsten  havde 
holdt  Udrydning  fra  sit  Studereværelse. 
Drachm.VT.308.  1.2)  til  udrydde  2.  vAph. 
(1764).    Udrydning   af    Rotter   i   et    Skib. 


609 


ITdrydskaminer 


IJdrykning 


610 


Scheller.MarO.  2)  konkr.;  især  (til  udrydde 
1;  jf.  Udrygning  2;  dial.)  om  pibeudkrads- 
ning.  (han)  tiggede  Udrydning  af  Tobaks- 
piber, det  brugte  han  til  at  skiaa,.  Etlar. 
SkrifterJI.(1888).47.  Feilb.  UfF.  jf.:  (han) 
tyggede  .  .  paa  Udrydningsskraaen,  saa 
ny  Proviant  stadig  maatte  hentes  op  af  den 
dybe  Vestelomme.^aZ(;^".FF.2i.  Feilb.(u.  Ud- 
rydning^. Udryds-kammer,  et.  se  u. 
Udryd. 

ud-ryge,  v.  [-|ry2(q)a]  vbs.  -ning  (s.d.). 
(jf.  -røge ;  part.  udrøget  kan  ikke  skilles  fra 
part.  af  -røge^.  Moth.U37.  I)  (jf.  ryge  2.i^ 
t  om  vædske:  ophøre  med  at  afgive  dampe, 
at  ryge.  Vandet  er  .  .  ret  Spiritueus,  men 
sætter,  naar  det  har  udryget,  en  tyk  Gier 
paa  (bunden).  LTid.  1735. 187.  smst.362.  2) 
(fagl.)  m.  h.  t.  rum  olgn.:  rense  for  smitstof, 
desinficere,  ved  antændelse  af  røgfrembringende 


Kobling).  TeknMarO.70.  TeknO.  ||  hertil  Ud- 
rykke-stang,  d.  s.  s.  Udrykkerstang  (u.  Ud- 
r ykker-j .  F er d Jensen . Mølleindustrien .(1893). 
195.  1.3)  (l.ir.)  m.h.t.  vindue  olgn.:  aabne 
udad  ved  at  rykke.  PolitiE.*/il922.3.  2)  (sj.) 
opsætte,  udsætte  til  et  senere  tidspunkt,  i  Vin- 
terens Løb  udrykkede  han  .  .  Terminen  .  . 
fra  Maaned  til'Meia.ned. HNClaus.Eft.64.  3) 
(især  yi^)  intr.,  om  person  ell.  (navnlig)  om 
10  gruppe  af  personer,  især:  afdeling  af  en  hær 
ell.  af  et  militært  ordnet  korps  (fx.  politi-, 
brandkorps):  rykke  ud  fra,  forlade  sit  op- 
holdssted. vAph.(l764).  Troppernes  Udryk- 
ken. MO.  Han  lod  hele  Hæren  udrykke  .  . 
paa  engang.  VSO.  Styrken,  hvormed  der  ud- 
rykkes til  Skarpskydning,  (bør  være)  saa 
fuldtallig  som  muligt.  Skyderegl.65.  -ryk- 
ker, en.  flt.  -e.  (til  -rykke  I.2)  0  maskin- 
del,  som  ved  at  rykkes  ud  af  en  vis  stilling 


materiale,  ved  hjælp  af  dampe  olgn.   Kjøres  20  bringer  andre  maskindele  ud  af  forbindelse 


(en  koppepatient)  ind  i  Hospitalet,  udryges 
Vognen,  førend  Kudsken  faaer  Lov  at  kjøre 
tilbage.  Pema.i505.34S.  at  udryge  Værelser. 
OHMynst.Pharm.II.274.  S&B.  3)  (især  jæg.) 
(søge  at)  fordrive  ell.  dræbe  (levende  væse- 
ner) ved  frembringelse  af  kraftig  røg;  ryge 
(3.2)  ud.  *(indvaanerne)  Forlader  Staden,  ret 
som  de  udrøget  hlev.ChrFlensb.DM. 11.138. 
Weismann.Jagt.  4)  ryge  (3.3)  færdig;  især  i 


med  hinanden;  især  om  maskindel,  som  ofte 
har  gaffelform  og  fatter  om  en  del  af  en  kobling 
ell.  (jf.  Remudrykker^  en  drivrem,  og  ved 
hvis  flytning,  bevægelse  i  en  vis  retning  en 
aksel  ell.  maskine  sættes  i  staa  ell.  (ved  be- 
vægelse i  andre  retninger)  sættes  i  gang  ell. 
omstyres  (se  SaUXXlV.168).  Wagn.Tekn. 
184.  TeknMarO.  Tærskeværker,  Kværne  og 
Hakkelsemaskine   med    Udrykker.  KBecker. 


part.  udrøget   anv.  som  adj.  (jf.  -smøge^,  30  TK. 11.116.   \\    hertil  ssgr.  som  Udrykker- 


Cigaren  var  udløget.  Kierk.  VI i.  155.  den 
udrøgne  Fihe.  ZakNiels.Fort.7.  KLindemann. 
Alt  levende  lyser.  (1938).  9.  -rygning,  en. 
[-iryJ(q)nen,,  -iryq'neq,]  I)  vbs.  til  -ryge;  fx. 
(fagl.)  til  -ryge  2.  Udrygning  af  Damperen. 
BerlTid.*'U1928.M.l.sp.3.  ||  (jæg.)  til  -ryge  3. 
DJagtleks.449.  2)  (jf.  -ryge  4;  dial.)  konkr.: 
pibeudkradsning ;  udrydning  (2).  Jeg  følte 
til  Posen  med  \Jdijgningen.ErlKrist.NS.13 


aksel,  -anordning,  -apparat  (VærktMask.7 . 

PSchrøder.Maskinlære.I.(1914).reg.v),  -arm 
(stang,  hvormed  selve  den  gaffelformede  ind- 
retning bevæges.  Scheller.MarO.  DaEngTekn 
O.),  -bevægelse  (spec.  d.  s.  s.  -arm.  Skibs 
Mask.271),  -bøjle,  -gaffel  (Scheller.MarO. 
Automobile.),  -haandtag,  -indretning  (Opf 
B.^1.168),  -kobling  (TeknO.),  -muffe  (Skibs 
Mask.271),    -stang    (d.  s.  s.    -arm.   Tekn 


-ryk,  et.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.:  udfald  olgn.;  40  MarO.   OpfB.*I.168;  sml.  Udrykkestang  u. 


nu  næppe  br.)  som  vbs.  til  -rykke  3  ell.  rykke 
(L3.2)  ud:  rykud.  her  i  Wertshuuset  .  . 
er  et  Ud-  og  Indryck  af  fremmede  kiøb- 
mænd  og  &ndie.Cit.l780.(AarbAarh.l938. 
116).  -rykke,  v.  vbs.  -ning  (s.  d.),  jf. 
Udryk.  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  utrykkia)  I )  ved  et 
ell.  flere  ryk  rive  noget  løs  fra  det  sted,  ell. 
føre,  flytte  noget  ud  af  den  stilling,  hvor(i)  det 
befinder  sig,  hænger  sammen  ell.  staar  i  for 


udrykke  I.2J,  -tøj  (om  hele  indretningen, 
hvorved  udrykning  foretages.  VærktMask.7. 
en  Hovedkobling,  som  er  en  udløselig  Kob- 
ling {\Jdxyk^s.e.xtø]).SkibsMask.l55).  -ryk- 
ning, en.  vbs.  til  -rykke  (ell.  rykke  udj; 
fx.  i  flg.  anv.:  I)  til  -rykke  1.  I.l)  (isæ.r  tj) 
ell.  fagl.)  til  -rykke  l.i;  ogs.:  det  at  (rive 
noget  ud  ell.  løs  ved  ryk  og)  flytte  det  hen 
til  en  ny  plads,  længere  bort  fra  udgangs- 


bindelse  med  noget  andet,    i.l)  (1.  br.)  i  al  50  punktet,  den  oprindelige  stilling.  vAph.(l759). 


alm.  Udrykke  \]]<iiud.vAph.(l764).  ||  m.h.t 
(skæg)haar,  tænder  olgn.  (da  løven)  med  de 
Vilkor  havde  faaet  Tilsagn  paa  Jomfruen, 
lod  han  sine  Tænder  udrykke.  Holb.MFbl.99. 
♦Oldingen  sit  hvide  Skjæg  udrykker. »Sto/- 
feldt.D.II.287.  Egentlig  burde  hvert  enkelt 
Haar  udrykkes  for  ikke  at  komme  igen. 
TroelsL.lV.146.  \\  (sj.)  billedl.  (vi)  stræbe 
.  at  udrykke  don  (0:  ærgerrigheden)  af  vore 


1  denne  Udvidelse  af  Filologiens  Arbejds- 
om raade  (ligger)  en  mægtig  Udrykning 
af  alle  GxdsaseyiZile.Norvin.FraHellastilFrue 
Plads.(  1941). 199.  jf.:  Bolværket  .  .  rykkes 
noget  ud  i  Kanalen,  den  største  Udrykning 
er  4:  m.PoWf  1^1941. 3.sp.5.  1.2)  0  til  -rykke 
1.2.  TeknMarO.  Udrykning  af  en  Tand- 
kobling. PSchrøder.Maskinlære.  I.  (1914).  124. 
Thaulow.M.n.475.516.  2)  til  -rykke  3.   || 


Hierter,  hvor  Naturen  har  plantet  den  til  de  eo  (gym.)  om  gymnaster,  opstillet  i  række:  det, 


ædelste  Hensigter. Lodde.iVT.2iS.  I.2)  (fagl.) 
m.  h.  t.  maskindel;  spec:  bevæge  en  maskindel 
ud  af  en  vis  stilling  og  derved  ophæve  for- 
bindelsen ml.  andre  maskindele.  udrykke  (en 


ai  visse  (forud  nævnte)  paa  kommando  træder 
et  ell.  flere  skridt  til  siden,  ud  af  rækken. 
Oymn.I.81.  Sportsleks.II.632.  \\  (jf.  rykke 
ud  u.  L  rykke  S.i)  om  det  forhold,  at  en  person 


XXV.    Kentrykt "/.  1949 


39 


611 


ndrymme 


adrække 


612 


ell.  (navnlig)  en  gruppe  af  personer  (sam- 
tidig) rykker  ud  og  begiver  sig  til  stedet  for  en 
vis  (fælles)  virksomhed;  spec.  (og  især)  som 
udtr.  for,  at  tropper  ell.  (dele  af)  militært 
ordnede  korps  forlader  kvarteret  i  tjenstligt 
øjemed.  MO.  han  sad  beredt  til  Udrykning 
mod  den  formodede  Fjende  der  nede,  tæt 
indpakket  og  med  en  Hue  paa  Hovedet. 
Schand.BS.261.  paa  en  .  .  Klapjagtsdag, 
da  alle  Gjæsterne  var  samlede  i  Borggaar-  lo 
den  til  Udrykning.  Bogan.II. 155.  Fuldmægtig 
(hos  Falck)  J.  K.  J.,  der  førte  Ambulancen 
.  .  var  under  Udrykning  til  Kommunehospi- 
talet. £7^esfcr./i2efsi).i946.4.2(?6>.  jf.:  Det  var 
Lørdag  Aften,  og  man  hastede  derfor  ikke 
med  at  komme  i  Seng  som  ellers,  naar  der 
var  tidlig  Udrykning  næste  Morgen.  ^.ndiVa;. 
M.53.  hurtig  udrykning.  NatTid.*yil948. 
lO.sp.l.  (især  spøg.)  i  uegl.  anv.  En  cache- 
désordre  (uorden-skjuler)  var  en  slags  æske  20 
e.  1.,  som  hang  på  væggen  eller  stod  på 
ben,  og  hvori  man  puttede  alle  overflø- 
dige småting  ved  hurtig  udrykning.  Cit.1912. 
(CStampe.Thorv.343).  Bankerne  var  nødt  til 
at  holde  sig  likvide  til  hurtig  Udrykning 
med  Pengene,  saa  snart  der  bliver  Brug 
for  dem. PoU''/il942.8.sp.5.  ogs.  om  udryk- 
ningsflag (og  Irug  af  udrykning  s  signal) ,  i 
forb.  som  ambulancen  kørte  med  udryk- 
ning i  II  (talespr.)  konkr.,  om  de  udrykkende  30 
personer,  lidt  efter  kom  Udrykningen  fra 
Politistationen  farende.  Duelund.N.53.  \\  her- 
til ssgr.,  der  navnlig  bruges  om  forhold  m.  h.  t. 
politi;  brandkorps  olgn.,  som  fx.  Udryk- 
nings-bil, -flag  (særligt  flag  (paa  ambulance 
olgn.)  til  advarsel  for  den  øvrige  trafik.  Social- 
dem.yil938.3.sp.l.  Ugeskr.fRetsv.l946.A.200), 
-horn  (særligt  signalhorn  til  advarsel  for  den 
øvrige  trafik.  DagNyh.'/i  1936.2.  sp.  4),  -ko- 
lonne, -køretøj,  -ordre,  -signal  ^Brand-  40 
bilernes  stakaandede  Udrykningssignal  lød. 
Bers.G.104),  -vogn  (Motorkor. 37.  Betjentene 
steg  op  i  udrykningsvognene.  Linnewann. 
NF.51).  -rymme,  v.  -rømme.  I.  -ryste, 
V.  vbs.  -ning  (s.  d  ).  {ænyd.  d.  s.  og  vdriste) 
I)  (if-  ryste  ud  u.  lY  ryste  4;  nu  1.  br.) 
ryste  (noget)  for  at  tømme,  befri  det  for  ind- 
holdet, urenheder  olgn.  Jeg  udrystede  (1931: 
rystede^  ogsaa  min  Kjortelflig.  iVe^.  5. 23. 
Nogle  Sække  med  Brænde  stode  i  en  Krog;  50 
dem  udrystede  lia,n.Ing.EF.II.l54.  Kølerne 
skulle  udrystes  og  børstes  hver  8de  Dag. 
MR.1832.85.  \\  (jf.  bet.  2)  m.  h.  t.  halm,  korn 
olgn.  de  aftærskede  Straaer  optages.  Sæden 
.  ,  udrystes.  JPPraW.J.C. 79.  2)  (nu  næppe 
br.)  faa  frem,  ud  af  en  beholder  (en  sæk  osv.) 
ved  at  ryste  denne,  (de)  udryste  guld  (1871: 
ryste  Guld  \xd)  af  ^\ingen.Es.46.6(Chr.YI). 
vAph.(1764).  udryste  Melet  af  Posen,  if  O. 
II  overf.:  udøse,  udryste  sin  vrede  på  en.  eo 
Moth.  R 161.  3)  (fagl.)  m.  h.  t.  uensartet 
(sammensat)  masse:  blande  bestanddelene  ved 
at  ryste  dem.  Tjærevand  .  .  fremstilles  ved, 
at  man  udryster  Trætjære  med  varmt  Vand. 


VareL.^1059.  Der  udrystes  .  .  5  Gange,  hver 
Gang  med  25  cm'  Kloroform.  P^arm  Dan. 
(1933). 541.  4)  (sj.)  overf.  anv.  af  bet.  2: 
paa  voldsom  maade  ell.  pludselig  bringe  ud 
af  en  vis  tilstand,  du  faaer  taget  fat  paa  jor- 
dens vinger;  at  de  ugudelige  skulle  ud- 
rystes (1871:  rystes  bortj  af  den.  Job.38.13 
(Chr.VI).  Da  blev  jeg  .  .  udrystet  af  min 
Dvale  ved  et  tordnende  Bulder.  Kofoed- Han- 
sen.LD.186.  II.  -ryste,  v.  se  udruste.  I. 
-rystning:,  en.  flt.  -er.  vbs.  til  I.  -ryste. 
Moth.U37.  VSO.  II  især  (fagl.)  til  I.  -ryste 
3;  ogs.  m.  (overgang  til)  konkr.  bet.,  om  den 
ved  rystning  fremkomne  blanding.  Blandingen 
rystes  kraftigt  i  1  Minut  .  .  Udrystningen 
gentages  endnu  tre  Gange.  PharmDan.(1933). 
165.  Der  udrystes  .  .  5  Gange  .  .  De  samlede 
Kloroformudrystninger  (omtrent  125  cm*) 
rystes  2  Ga,nge.smst.541.  II.  -rystning, 
en.  se  Udrustning. 

u-dræbelig,  adj.  [u'dræJbali]  (sj.) 
som  ikke  kan  dræbes;  udødelig,  (han)  bærer 
.  .  et  gammelt  rustet  Søm  fra  Golgatha  paa 
sit  Bryst,  der  .  .  giør  udrashelig.  Bagges. DY 
XI.436.  vort  Folks  udræbelige  Frihedskær- 
lighed.  Stavnstrup.DS.96. 

nd-række,  v.  vbs.  (nu  næppe  br.)  -else 
(Høysg.S.55.  Amberg.)  ell.  -ning  (vAph. 
(1759).  VSO.  se  ogs.  u.  bet.  I.2).  (ænyd.  d.  s., 
glda.  vth  recke  (Bønneb.I.171),  præt.  wt- 
ræktæ,  vdracthæ,  (vbs.)  utrækkels(e)  olgn. 
(Kalk.V.1115.  8uso.107.l77),  fsv.  utråkkia; 
jf.  række  ud  u.  III.  række  5.6  )  I)  give  (større) 
udstrækning  i  længden;  strække,  l.l)  (sj.) 
m.  h.  t.  legemsdel;  refl,.:  *Han  (0:  jætten)  var 
vel  stærk  og  stor,  |  Hans  Krop  sig  vidt 
udrakte  |  Langs  ad  den  nøgne  J ord.  Oehl. 
ND.26.  1.2)  (fagl.,  nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
metal:  behandle,  saa  at  der  dannes  stænger 
ell.  plader.  PhysBibl.XIX.200.205;  som  vbs.: 
Jernets  Udrækning  til  Stænger  er  aldeles 
mekanisk,  smsf.  2^6.  2)  (især  H  og  oftest  i 
perf.  part.)  bevæge,  føre  hen,  ud  imod  ell. 
til  noget;  udstrække.  2.1)  m.  h.  t.  legemsdel. 
imod  hvem  udvide  I  munden,  udrekke  tun- 
gen langt  (1871:  række  Tungen  langt  udj? 
Es.57.4(Chr.VI).  *  (Tantalus)  udrækker  ofte 
Munden  |  Efter  Vand,  men  faar  kun  Vind. 
Clitau.PT.lOl.  han  (saa)  Peer  Jæger  sidde 
ved  Bordenden  med  Armene  udrakte  over 
Bordet  og  det  sorte,  krusede  Hoved  halvt 
skjult  i  dem.  Goldschm.  VIII. 334.  Tungen 
udrækkes  lige.  SEngelsted.  Klin.  Meddelelser. 
(1864).172.  II  udrække  haanden  (hæn- 
derne), ofte  som  tegn  paa  forsoning,  imøde- 
kommenhed ell.  bønfalden,  tryglen;  ogs.  (især 
bibl.)  som  tegn  paa  befaling,  paabud  ell.  ind- 
griben, jeg  (0:  gud)  skal  udrekke  (1871:  ud- 
strækkej  min  Haand  og  ramme  Ægypten. 
2Mos.3.20(Chr.VI).  *Føl  stolt  dit  Kald,  og 
udræk  kierlig  |  En  hielpsom  .  .  Haand. 
Storm.SD.149.  Tyven  udrækker  sin  Haand 
efter  fremmed  Gods.Mynst.Betr.il. 73.  jeg 
udrækker  min  Haand  for  .  .  at  byde  ham 


613 


Udrækker 


ndsaa 


614 


Fa.Tyel.CKMolb.Span.127.  han  udrakte  sin 
Haand  mod  (Chr.Vl:  lagde  sin  haand  paa^ 
Jøderne  (1931:  stod  Jøderne  efter  Livet/ 
Esth.8.7.  Er  det  saadan,  du  modtager  mit 
kongelige  Tilbud,  behandler  min  udrakte 
B.&and?KMunk.El.l05.  2.2)  (sj.)  m.  h.  t. 
ting.  Holb.Herod.385.  *Da  skal  evig  Viis- 
dom  .  .  udrække  |  Trøstens  rige  Bæger  til 
sin  Yen. Lund.  ED.  105.  Pakken  blev  ham 
udrakt  giennem  Vinduet. y/SO.  jf.:  Vilde  da  lo 
vor  svage  Formue  (o:  evne)  udrække  sig  til 
enhver  uden  Forskiel;  tabdes  den  i  en  Hast. 
Mall.SgH.29.  -rækker,  en.  se  -rigger. 
■rødde,  v.  se  -rydde,  -røgre,  v.  [-irøJqa] 
vbs.  -ning  (Amberg.  i  bet.l:  STcibsMaslc.304). 

1)  (fagl.,  nu  især  som  vbs.)  d.  s.  s.  -ryge  2. 
SøkrigsA.(1752).§280.  I  samme  Tidsrum 
ere  51  Værelser  blevne  hvidtede  og  mange 
flere  udrøgede  paa  Institutets  Bekostning. 
BiblLæg.IÆ.  2)  (især  jæg.,  nu  næppe  br.)  20 
d.  s.  s.  -ryge  3.  vAph.(1764).  MO.  3)  (jf. 
-smøge;  nu  sj.  undt.  i  part.  udrøget,  se  u. 
-ryge)  d.  s.  s.  -ryge  4.  Moth.  R 174.  vAph. 
(1764). 

n-drøj,  adj.  (jf.  udruj  om  produkter, 
især  levnedsmidler :  som  der  ikke  er  forslag 
i  (mods.  drøj  1).  Moih.U8.  Halmen  er  .  . 
udTøy.JPPrahl.AC.92.  *Det  Stiaalne  er 
udrøyt,  det  s\iiideT.ZetUtz.BS.21.  Nyt  Brød 
er  udrøit.ilfO.  Tørvebriketterne  er  udrøje.  30 
VorStand.l938.252.sp.2.  Esp.489.  Feilb.  jf. 
Udrøj  hed.  Amberg.  en  lækker  Gang  lol- 
landske Duer  af  stor  Udrøjhed. PoZ.VuiP^i. 
4.sp.2. 

nd-rømme,  v.  [-irom'a]  ^f  -rymme. 
Bøssel.  Jordemoderkunsten.  (1754)  .153).  vbs. 
-ning  (s.  d.)  ell.  (nu  næppe  br.)  -else  (Am- 
berg. VSO.).  {ænyd.  d.  s.  og  udrymme;  jf. 
rømme  ud  u.  rømme  l.i)  I)  rydde  (I.l(-2)). 
I.l)  m.  h.  t.  (hul)rum  olgn.;  dels  (nu  sj.)  40 
m.h.t.  (beboelses-  ell.  oplags-)rum  (lokale): 
rømme,  tømme  (for  noget).  Butiken,  som  var 
udrømmet  og  laennesketora. RUss.U. 121.  den 
lille,  blaae  Stue  maa  jeg  udrømme  til  ham. 
Ing.EF.II.195.  Han  udrømmede  hele  Huset. 
MO.  ogs.  om  evakuering  af  bygning  ell.  bydel: 
Vortnord.modersmal.lv.  (1948). 129.  \\  dels 
(med.)  m.  h.  t.  hulhed  i  legemet:  rydde;  tømme. 
OrdbS.  II  dels  (;^)  m.  h.  t.  fænghul:  rømme. 
S&B.  II  f  gøre  mere  rummelig;  udvide.  Bøssel.  50 
Jordemoderkunsten.(  1754). 153.  1.2)  (især  ar- 
kæol.)  m.h.t.  ting  (i  et  rum)  olgn.:  (bort)- 
fjerne;  rydde  af  vejen.  S&B.  Desværre  var 
alt  udrømmet  (af  graven)  før  Museets  Under- 
søgehe.Aarb.1936.156.  JohsBrøndst.DO.I.206. 
II  ogs.  om  evakuering  af  personer  fra  en  byg- 
ning ell.  bydel,  man  udrømmede  de  syge  fra 
sygehuset.  Vortnord.modersmål.IV(  1948). 129. 

2)  (nu  næppe  br.)  som  udtr.  for  at  forlade  et 
sted.  2.1)  om  tropper:  forlade,  trække  ud  af  eo 
kvarteret,  et  besat  omraade  olgn.  Slange.ChrlV. 
607.  2.2)  flygte;  rømme  (bort).  Han  var  ud- 
rømt .  .  af  Landet.  Jf  O.  -rømning,  en. 
[-|rora'nei\]  flt.  -er.  vbs.  til  -rømme  (1).  MO. 


VSO.  JohsBrøndst.DO.I.206.  om  evakuering: 
Ordre  til  Udrømning  bliver  givet,  naar 
truende  Sammenstyrtninger,  Forsagere  m.  v. 
medfører  Fare  for  Personer,  der  opholder 
sig  inden  for  et  nærmere  afgrænset  Om- 
raade. <SaLT.2943-44.ii56.  II  (l.br.)  m.  konkr. 
bet.,  til  -rømme  I.2 :  hvad  der  er  ryddet  ud  (af 
et  rum  olgn.).  Lejligheden  lignede  mest  af 
alt  en  fikst  sammenstillet  Udrømning  fra  en 
stor  Del  første  Klasses  Udstyrs-  og  Galanteri- 
magasiner. ZLars.^jff.  53.  -røre,  v.  [-iroJra] 
vbs.  -else  (Amberg.  VSO.)  ell.  (nu  især)  -ing 
(Saaby.'')  ell.  f  -ning  (s.d,).  I)  (fagl.,  især 
kog.)  faa  noget  til  at  opløse  sig  og  optages  i 
noget  andet  ved  omrøren;  røre  ud  (se  IIL 
røre  11).  en  simpel  Sauce  af  koldt  udrørt 
Smør  til  (artiskokkerne).Gylb.(Heib.Fam.ll9). 
Man  anvender  (ved  oliemaling)  Farvestoffer, 
som  er  udrevet  i  Linolie,  og  udrører  dem  .  . 
med  Fernis.  OpfB.' IV, 1.110.  man  udrørte 
Honning  i  Brændevin  i  en  Kop  eller  Tin- 
skaal  og  drak  deiai.  BornhHaandvEr.117. 
Mel  og  Mælk  udrøres  til  en  Jævning,  Bag- 
ning.70.  2)  (nu  sj.)  røre,  rage  om  i.  der- 
som Byg-Sæden  endnu  for  første  Kastning 
ikke  er  bleven  af  med  Avnen,  saa  maae 
man  igien  kiørne,  udrøre  og  omkaste  den. 
JPPrahl.AC.82.  hertil  (?):  hans  01,  og  især 
den  Fjerding,  han  selv  drak  af,  var  ud- 
rørt, hvilket  han  mente,  var  foraarsaget 
a.t^T:ioldene.SvGrundtv.DF.I.172.  f  -rør- 
ning^,  en.  vbs.  til  -røre  (2);  ogs.  konkr.,  om 
(sæd)  masse,  som  omrøres.  JPPrahl.AC.81. 
de  korte  Straaer  og  halv  tærskede  Ax  (læg- 
ger) sig  gandske  øverst  paa  Udrørningen. 
smst.82.  -røste,  v.  se  -ruste,  -saa,  v.  vbs. 
-ning  (vAph.(1764).  F Thaarup. Bornholms 
Amt.(1810).17.  LovNr.53'y,1937.§l),  jf.  Ud- 
saad.  Udsæd.  {ænyd.  d.  s.)  I)  (jf.  saa  ud 
u.  IV  saa  1.4;  landbr.)  saa  (frø),  den  Sæd 
I  udsaaer,  løber  snarere  op  i  Straa  end  i 
Ax.Holb.Samt.l2.  derpaa  beroer  Sædens  .  . 
ordentlige  Vext,  saa  at  Sæden  ey  bliver  ud- 
saaet  for  tykt  eller  alt  for  tyndt.  JPPrahl, 
AC.53.  I  Aar  havde  han  udsaaet  7  Skjep- 
per  Hørfrø.  Rawert&Garlieb.Bornholm.(1819). 
156.  udsaaede  Kirsehasrstene.  Andres.  Klitf. 
249.  Nytteplanter. 33.  m.  obj.,  som  betegner  selve 
den  plante,  afgrøde,  der  dyrkes:  Udsaaening 
af  slige  fremmede  .  .  Træer  og  Buske.  Olufs. 
Landoecon.373.  \\  i  videre  anv.,  m.  h.  t. 
kunstgødning  olgn.  Udsaaningen  af  Kainit 
og  andre  ^sXte.LandmB. 1.530.  jl  (jf.  bet.  2; 
O,  især  højtid.)  i  billedl.  udtryk,  »din  (0: 
guds)  Lære  |  Din  Sæd,  Dit  reene  Ord,  |  .  . 
udsaaes  til  din  Ære  |  I  Folke-Hierters  Jord. 
Kingo.8S.IV.264.  Du  vil  kunne  udsaae  man- 
gen god  Sæd  i  de  Unges  Yiiexter.Mynst.Taler. 
(1840). II. 84.  udsaa  dragesæd,  se  Drage- 
sæd. 2)  (jf.  bet.  1  slutn.  og  IV  saa  2;  CP,  især 
højtid.)  overf.,  om  den  handling  at  lægge 
grunden  til,  skabe  betingelser  for  udviklingen 
af  noget,  ell.  i  al  alm.  som  udtr.  for  at  skabe, 
frembringe   ell.   foraarsage,   fremkalde   noget. 


39^ 


615 


IJdsaad 


Udsalss- 


616 


*en  Fe,  som  .  .  Lykken  med  Smil  udsaade. 
Grundtv.PS.VIII.366.  jeg  udsaar  Fieå-Sach. 
8.12(1931).  II  især  m.h.t.  uenighed,  ufred 
olgn.  Der  blev  .  .  før  sidste  Valg  udsaaet 
megen  Mistænksomhed  imod  mig.HPHanss. 
T. ni. 110.  udsaa  ^^M.CSPet.Utt.316.  ud- 
saa  tvedragt,  se  Tvedragt,  -saad,  en. 
(ogs.  -saat.  UfF.).  (nu  dial.)  udsæd.  Cit. 
1728. (Vider.  IV.  49).  Kan  saaes  til  Præste- 
Gaarden  udi  et  Vænge  .  .  halvtredie  Pund  lo 
.  .  dog  differerer  noget  i  Udsaaeden.  PjEiu 
Friis.S.289.  UfF. 

Ild-sagn,  et.  flt.  d.  s.  ell.  f  -e  (LTid. 
1732.74).  {ænijd.  d.  s.  (i  bet.  svarende  til 
I.  udsige  B);  jf.  I.  udsige)  I)  (jf.  Sagn  l.i; 
t3  ell.  fagl.)  vhs.  til  I.  udsige  1:  udsigelse 
^Udsagnet  af  dette  0iiske.Grundtv.PS.  IV 
232);  nu  kun:  hvad  der  fremsættes  i  talt  form; 
udtalelse;  ytring;  bemærkning;  især  om  kortere 
ytring;  ogs.  om  hvad  der  fremsættes  i  skriftlig  20 
form  (jf.:  skriftlige  Uds&gn. Elling. H. 7) ;  spec. 
om  udtalelse,  som  fremsættes  over  for  en  dom- 
stol olgn.  (af  vidne).  Moth.S190.  hun  (kunde) 
ikke  taale,  at  hendes  Udsagn  skulde  drages 
i  TvM.  Rahb.Fort.II.326.  (hun)  skal  være 
smuk  —  ifald  hendes  Moders  Udsagn  staaer 
til  at  txoQ.Heib.Poet.VII.182.  efter  to  eller 
tre  Vidners  Udsagn  (Chr.VI  'afvig .).nebr. 
10.28  (jf.  Yiåne\iååa.gn).  et  Udsagn,  som 
ved  sin  Korthed  og  Skjønhed  er  blevet  et  30 
0iåspT0g.Kierk.IV9.  Det  vrimler  i  hans 
Bøger  .  .  af  almindelige  Udsagn  om  Na- 
tioner, hvis  Sprog  han  ikke  var  hjemme  i. 
Brandes.VI.227.  \\  om  bibelord,  skriftsted. 
Ingen  af  dem  aner,  hvad  det  Nye  Testa- 
mente er  eller  indeholder;  de  kender  ikke 
dets  mest  berømte  Udsagn  eller  Legender. 
imst.XI.43.  II  om  lovbestemmelse,  retskendelse 
olgn.  ♦Vidunderlig  .  .  |  Er  denne  Dom,  hvis 
Udsagn  Livet  true,  |  Hvis  Straf  som  Frelse  40 
dog  udlægges  høi. PalM.VII.225.  tag  hende 
til  dig  fra  denne  Tid  af  efter  Lovens  Udsagn 
(Chr.VI:  efter  Retten^;  du  er  hendes  Bro- 
der, og  hun  er  din.  Tob.7.12.  2)  (nu  1.  br.) 
den  del  af  en  sætning,  der  udgøres  af  et  (fi- 
nit) verbum  og  dettes  (eventuelle)  udvidelser; 
prædikat  (2.i);  omsagn  (2).  PDiderichsen.DG. 
296.  jf.  Madv.GB.I.l7.  IJdsasns-,  i  ssgr. 
især  (gram.)  til  Udsagn  1.  -bindeord,  et. 
konjunktion  (som  atj,  der  indleder  en  ud-  50 
sagnsbisætning.  Mikkels.Sprogl.243.  -bisæt- 
nings, en.  substantivisk  bisætning  af  rent 
fremsættende,  fortællende  indhold  (ofte  ind- 
ledt med  at;.  Mikkels.Sprogl.390.  -led,  et. 
det  sætningsled  (finit  verbum),  der  udsiger 
noget  om  subjektet;  verballed.  FrIngerslev.Da. 
Sproglære.(1902).8.  Sal.XVIII.175.  -ord, 
et.  (efter  ty.  aussageworfc  (jf.  Levin.  Gr.  II. 
53);  sml.  Gernings-,  Hoved-  (2.3),  Livs-  (1), 
Sige-,  Tidsord  (2)  samt  u.  Ord  I.2  )  ord  af  en  eo 
ordklasse,  der  betegner  forhold  (saavel  det  at 
have  et  vist  forhold  til  noget  andet  som  det 
at  fremtræde,  vise  sig  paa  en  vis  maade), 
og  som  inden  for  sætningen  udsiger  noget  om 


subjektet;  verbum.  Madv.LatSprogU(184l). 
105.  MO.  Lefolii.SG.3.  De  kan  alle  de  græske, 
uregelmæssige  Udsagnsord.  Schand.  SB.  238. 
PDiderichsen.DG. 59.  ægte,  uægte  sammen- 
satte udsagnsord,  se  sammensætte  5.1.  til- 
bagevirkende, iifuldstændigt,  uselvstændigt 
udsagnsord,  se  tilbagevirke,  ufuldstændig, 
uselvstændig,  -psykologi,  en.  (fagl.)  den 
side  af  psykologien,  der  beskæftiger  sig  med 
menneskers  evne  til  at  fastholde  sanseindtryk 
og  senere  reproducere  dem  og  fremstille  dem 
i  mundtlig  form.  OHans.Pædagogik.II.(1920). 
180.  ArthOhrist.ST.17. 

Ud-salg,  et.  egl.  vbs.  til  -sælge.  I )  (mods. 
Indkøb  1;  det  at  (ud)sælge  noget,  især:  i 
mindre  partier,  en  detail.  saafremt  (køb- 
manden) ej  er  i  Stand  til  strax  at  skaffe 
sig  andre  Varer  i  de  stjaalnes  Sted,  og  hans 
Udsalg  følgelig  lider  ved  Tyveriet  (saa  osv). 
ASØrsted.T.93.  De  holstenske  kjøbe  vel  de 
fleste  (heste),  men  til  videre  Udsalg  ad 
Tydskland.  Blich.  (1920).  XXII.  105.  Forret- 
ninger, der  har  Udsalg  for  større  Fore- 
tagender. Ha^e.*  5i9.  Nordsørejer  til  9 — 10 
Kr.  pr.  kg  i  VdseÅg.  Pol.'/i  1944. 2.  sp.  6.  \\ 
spec.  (jf.  ssgr.  som]  Ophørs-,  Oprømnings- 
udsalg^:  det  at  (bort)  sælge,  realisere  (en  ell. 
flere  dele  af)  et  forhaandenværende  varelager 
til  nedsatte  priser  (om  ordets  omstridte  bet.- 
afgrænsning  se  Ugeskr.f  Retsv. 1912. B. 137 ff., 
spec.145).  der  var  Udsalg  af  Dækketøj.  Banj. 
L.313.  Udsalg  .  .  til  Realisation  af  beska- 
digede Ya.xeT.  LovNr.98*y»1924.§  5.  A  ar  ligt 
Udsalg.  PoZ.Vi7525.3.  ||  i  forb.  som  holde 
udsalg  (af)  (jf.  IL  holde  9.i;.  DSH.  (det 
var)  Slagterne  forment  at  holde  Udsalg  fra 
deres  Bolig. HMatthiess.KG.82.  LollO.  købe 
(noget)  paa  ell.  under  (jf.  u.  købe'2.i;  ud- 
salg (1.26).  (kaffestellet)  har  vi  jo  Gudskelov 
købt  paa  Uds&lg.  K Abell. M. 24.  \\  (sj.)  om 
det  forhold,  at  en  vare  er  udsolgt,  ikke  mere 
findes  paa  lager.  Ved  Udsalg  af  det  eller  de 
Oplag,  som  Kontrakten  omfatter,  ophører 
Kontrakten  .  .  Udsolgt  er  Oplaget,  naar 
Forlaget  ikke  længere  har  disponible  Eksem- 
plarer i  Behold.  J Hartvig Jacobsen.O phavsret- 
ten.f  1941). 242.  2)  (jf.  Fedevare-,  Kød-,  Rø- 
geri-, Skotøj  sudsalg  ofl.)  virksomhed,  hvor 
varer  sælges,  især:  i  smaapartier,  en  detail; 
ell.  om  de  hertil  benyttede  lokaler:  butik  (1); 
spec,  om  forretning,  der  er  oprettet  af  en 
(større)  virksomhed  og  udelukkende  sælger 
dennes  produkter  en  detail.  VSO.  *Jeg  saa' 
i  et  Udsalg  forleden  |  et  rørende  gammelt 
Bilhd.  Drachm.SB.93.  Blaum.AH.175.  først 
og  fremmest  forsyner  (vi)  vore  egne  ud- 
salg (med  sæbe).  M Klitgaard. Den guddomme- 
ligeHverdag.(1942) .15.  jf.:  Og  saa  faar  De 
et  af  de  fineste  Udsalg  ved  Bazaren,  godeste 
Yma.  Schand. SF. 45.  Udsalgs-,  i  ssgr.  til 
Udsalg  1;  spec.  til  Udsalg  1  1.26  ssgr.  som 
Udsalgs-dag,  -tid  og  (især  nedsæt.)  beteg- 
nelser for  varer,  købt  under  udsalg,  som  fx. 
Udsalgs-kjole  (AaDons.S.115),  -skjorte 


617 


Udsalgsibod 


Udseende 


618 


(IISevennsen.SM.240),  -vare  ^Sikken  en 
Nederdel  og  sikken  en  Sweater!  Udsalgs- 
varer fra  Vesterbrogade  1 5'o«/a.(?J.M. 66.  Det 
er  nu  slet  ikke  noget  fint,  men  bare  en  Ud- 
salgsvare. PoM?5'ør.BiS.36j.  -bod,  en.  (nu  sj.) 
(mindre,  primitiv)  butik.  ChrFlensb.DM.il. 52. 
en  lang,  lav  Havemur,  i  hvilken,  med  regel- 
mæssige Mellemrum,  fandtes  smaa,  grund- 
murede Udsalgsboder.  JaA;iLnM.^.5.  -pris, 
en.  den  pris,  en  vare  koster  i  udsalg;  især 
(mods.  Indkøbspris j;  den  pris,  som  forhand- 
leren tager  for  en  vare  ved  salg  en  detail;  ogs. 
(til  sp.616"):  nedsat  pris.  ASØrsted.T.93. 
S&B.  SvLa.SD.8.  -sted,  et.  sted,  hvorfra 
noget  udsælges  (en  detail).  FThaarup.  Born- 
holms Amt.(1810). 85.  Udsalgsstederne  i  "^y- 
hodei. Resol."/iol846.  Lov^yi2l857.§34.  kom- 
munens udsalgssteder.  MKlitgaard.MS.73. 

ud-salte,  v.  [-isal'tfe]  vbs.  -ning.  (fagl.) 
udskille  (et  stof)  af  en  opløsning  ved  tilsæt-  20 
ning  af  salte.  IngBygn.l944.132.sp.l.  som  vbs. 
Udsaltning:  OpfB.^VI.255.  Kemisk-teknisk 
Haandbog.(  1938)  .592.  -sande,  subst.  i  flt. 
(1.  br.)  sandstrækninger  ude  i  havet  langs  med 
en  kyst.  Strandskaller,  som  opgravedes  ved 
Udsandene  paa  La.\va.nde.Cit.l771.(NMKro- 
mann.FanøsHist.III.(1934).8).  -sanke,  v. 
[-isan'pa]  vbs.  -ning  (Moth.S55.  VSO.).  (nu 
kun  dial.)  samle  sammen  ved  at  udvælge,  ud- 
tage af  en  mængde.  Moth.U37.  VSO.  MO.  30 
IJfF.  -sat,  perf.  part.  til  -sætte  (s.  d.). 
-save,  V.  [-|SaJv9]  vbs.  -ning  (Amber g. 
Chir.(1845).L44.  UnivProgr.l947.I.16).  (især 
fagl.)  I)  skille  (en  del  af  noget  fra  helheden) 
ved  at  save;  save  ud.  Amberg.  (jeg)  udsaugede 
den  største  Deel  af  Overkjæben.  Chir.(1845). 
1.866.  Altertavlen  . .  solgtes  til  Pave  Pius  VI, 
der  lod  de  bedst  bevarede  Dele  udsave. 
Wanscher.R.89.  Den  meget  lette,  gulgraa 
Sten  (0:  rinsk  tuf)  .  .  udsavedes  i  Blokke  4o 
af  noget  forskellig  Støiiélse.  Mackeprang.L. 
33.  II  ogs.:  frembringe  ved  at  save  noget  ud 
af  noget  andet,  udsave  en  Fiirkant  i  Isen. 
Levin.  S&B.  2)  fremstille  ell.  tildanne  ved  at 
save.  Udsavede  Ornamenter,  ilf O.  et  Lang- 
bord med  udsavede  Fødder.  FortNut.  VI I. 
220.  -schenkle,  v.  se  u.  schenkle  2. 

udse,  v.  [iu5|Se2]  præt.  udsaa;  part.  ud- 
set, vbs.  jf.  I.  Udseende,  (ænyd.  d.  s.,  jf.  ty. 
aussehen)  50 

1)  t  vende  blikket  udad,  ud  mod  om- 
verdenen; se  (2)  ud.  Siseræ  Moder  udsaae 
(1871:  saae  ud)  af  vinduet.  Dom.5. 28  (Chr. 
VI).  vAph.(  1772). III.  billedl:  *Han  aner 
ikke  den  Kamp,  saa  svar,  |  Og  Seiren,  som 
straaler  i  Øiet  klar,  |  Mens  rolig  Sjælen  ud- 
seer af  Tiden  |  Og  øiner  Palmen  for  Verdens- 
striden.  Ing.  VSt.41. 

2)  t  ?««  wd  paa;  tage  sigte  paa.  Aidt 
det,  som  ieg  her  antegner,  bør,  udsee  paa  at  eo 
priise  .  .  Herrens  Miskundhed.  RasmWinth. 
S.119. 

3)  (jf.  se  ud  u.  se  11. is  samt  ty.  ausersehen; 
især  Qj)  (efter  kritisk  betragtning,  vurdering) 


(ud) vælge  nogen  ell.  noget  til  en  vis  virk- 
somhed, anvendelse  olgn.;  ogs.:  bestemme 
en  vis  anvendelse  ell.  virksomhed,  et  vist  maal 
for  (en  person  ell.  ting)  olgn.;  ofte  i  forb. 
udse  til.  3.1)  m.  h.  t.  levende  væsener,  lad 
hende  da  være  den,  som  du  haver  udseet 
(0:  som  hustru)  til  din  Tjener  lsaa.k.lMos. 
24.14.  ♦Og  var  jeg  lykkelig,  om  skæbnen, 
til  Poet  I  Til  min  Fordervelse  ei  havdft 
mig  udseet.  TForm.(Sa<.i5.  (han)  var  den^ 
som  Kongen  selv  havde  udseet  og  bestemt 
til  den  høiesto  geistlige  Værdighed,  ilfoifr. 
DE.  II. 153.  Fris  var  fra  Barn  udset  til 
Vxdist.AndNx.PE.I.143.  \\  (bibl,  nu  sj.)  ud- 
vælge, bestemme  til  en  vis  skæbne,  han  er  ud- 
seet (1931:  opsparet^  til  at  omkomme  ved 
Sværdet.  J0&.25.22.  ||  m.  refl.  hensobj.  Salm 
Hus.394.1.  (kongen)  skulde  udse  sig  et 
Sendebud  til  Danmark  for  at  bejle.  JLan^e. 
1.319.  Kongen  (vilde)  give  ham  en  Ride- 
hest og  bad  (ham)  selv  udse  sig  en.  ElBernt- 
sen.Æ.I.12.  ||  part.  udset  anv.  som  adj.: 
udvalgt.  Italienere,  disse  Naturens  fødte  og 
udseete  Musici.  RudBay.EP.I.173.  at  give 
hende  de  syv  udsete  (Chr.VI:  skiønne;  1931: 
dertil  udsetej  unge  Piger  af  Kongens  Huus. 
Esth.2.9.  Lidelsen  kan  være  en  Udmærkelse, 
ved  Hjælp  af  hvilken  Gud  vil  naa  et  sær- 
ligt Maal  med  den  Udsete.  KMunk.OS. 25. 
3.2)  m.  h.  t.  ting.  Kongen  beskikkede  (nogle) 
til  at  udsee  og  udsøge  visse  Pladser  udi 
Jydland,  som  skulde  befæstes  til  at  være 
Riget  til  Værn  og  Yoxsvzj. Slange.ChrIV.685 . 
Vær  ikke  alt  for  overflødig  i  at  anføre  Bi- 
belske Sprog,  men  udsee  de  allerkraftigste, 
der  kand  passe  sig  paa  Sagen.  Spectator. 
402.  Dette  Sted  havde  han  forlængst  .  . 
udseet  til  sit  sidste  Il-vilested.Ing.EF.1.18. 
Gud  havde  udseet  (Chr.VI:  foreseet^  noget 
Bedre  for  os.  Hebr.11.40.  J  Lange. 1 1. 206.  ||  m. 
refl.  hensobj.  han  udsaae  sig  den  første  Lod. 
5Mos.33.21.  de  Ord,  hvilcke  Hånd  hafde 
udseet  Sig  til  lAi^-text. RasmWinth. S. 38. 
Hjortø.  Kv.  122.  \\  f  fastslaa,  afgøre  efter 
besigtigelse,  undersøgelse.  Naar  Sandemænd 
have  udseet  Markeskiellet,  da  skulle  de  det 
stable  med  Stok,  eller  Steen.  DL.2 — 16 — 13. 

4)  t  rumme  udsigter  (af  en  vis  art); 
give  grund  til  at  vente;  se  (12.8)  ud.  ♦Da  for 
den  store  Helt  det  udsaa  meget  ga\t.  Holb. 
Paars.307.  (der)  reysde  sig  .  .  en  Trette  og 
Proces,  som  til  en  stor  Langdrag  og  Vit- 
løftighed  udsa.a.e. Slange.ChrIV221. 

I.  Udseende,  et  ell.  (nu  næppe  br.; 
jf.  dog  Feilb.)  en  (Slange.ChrIV.150.  Biehl. 
DQ.IV.34.  Suhm.II.96.  NyerupRa.hb.II.81). 
[iu5|SeJan8]  flt.  (sj.;  jf.  „Uden  ?lui."  VSO.) 
-r  (i  bet.  4:  BerlTid.^Vtl945.Aft.4.sp.6). 
(ænyd.  d.  s.,  jf.  sv.  utseende,  ty.  (das)  aus- 
sehen; til  se  ud  (se  især  se  12);  jf.  II.  ud- 
seende) 

1}  f  det  (fra  et  højtliggende  sted)  at  se  ell. 
(navnlig)  at  have  mulighed  for  at  se  frit  ud 
over  noget;  udsigt  (l.i);  udsyn.  Moth.S83. 


619 


Udseende 


Udseende 


620 


Paa  Land-Siden  ligger  ikkun  2.  Casteller, 
som  have  frit  udseende.  Pflug.DP.552.  \\  sted, 
hvorfra  man  har  fri  udsigt.  Moth.S83. 

2)  t  (omstændigheder,  der  giver)  forvent- 
ning om,  mulighed  for,  at  noget  finder  sted; 
udsigt  (3).  Regentsianerne  (Mev)  vrede,  saa 
der  blev  stor  Uenighed  og  Udseende  til 
en  akademisk  borgerlig  Kiig.  PVJac.Breve. 
42.  il  have  (et)  langt,  vidtløftigt  ud- 
seende (med)  olgn.,  have  lange  udsigter  lo 
(med),  (det)  hafver  saa  langt  et  Udseende 
med  Fieds-Eandelen.  Slange.  Chr IV 1004.  i 
Begyndelsen  havde  (det)  noget  vidtløftigt 
Udseende  med  Smagens  .  .  Gienfødelse. 
NyerupRahi.Y209.  for  at  det  ikke  skulde 
have  for  langt  Udseende  med  min  Embeds- 
examen,  lod  jeg  mig  privat  indskribere.  Oe/iL 
Br.1.36.  II  vidt  udseende,  langtræk- 
kende, uoverskuelig  følge,  den  såg  hår 
et  vidt  udseende.  Moth.883.  vAph.(1772).III.  20 

3)  t  hensigt;  formaal.  Moth.S83.  Her- 
tugens Ærinder  (havde)  ingen  anden  Ud- 
seende, end  at  udspeyde  .  .  hvad  Sigismundi 
Udskikkede  . .  hesm\ede.Slange.ChrIY150.  \\ 
m.overgangtil  bet. 2  ell.i-b:  have  udseende 
til,  (muligvis)  sigte  til;  se  ud  til  at  betyde, 
tilsigte  ell.  medføre;  muligvis  ell.  sandsynlig- 
vis ville  føre  til.  nogle  Bøger  .  .  som  kunde 
have  Udseende  til  noget  Oprør,  eller  imod 
Kongens  Højhed,  eller  anden  Ulempe  for-  3_o 
aarsage.  Z)L.2 — 21 — 4.  Hvis  saadan  Tale  og- 
saa  haver  Udseende  til  Opsettelse  imod 
Kongen,  smst.6 — 4 — 9. 

4)  (jf.  se  (12)  ud,  Skikkelse  1,  Syn  6, 
Udsigt  b)  ydre  fremtrædelsesform,  ydre 
beskaffenhed  ved  nogen  ell.  noget  (som 
bestemmende  for  iagttagerens  (sy ns) indtryk); 
ydre.  4.1)  om  levende  væsens,  især  persons, 
ydre;  nu  ofte  (til  dels  mods.  Skikkelse  1.2^ 
m.  særlig  tanke  paa  vedk.s  ansigt  og  ansigts-  40 
udtryk  (jf.  Leth.(1800).  MO.),  til  dels  ogs. 
holdning  og  paaklædning,  samt  hele  det  præg, 
vedk.  herved  faar,  det  indtryk,  vedk.  gør  paa 
iagttageren,  (de  vil  let)  slutte  sig  til  vore 
Omstændigheders  svindsottige  Forfatning  af 
mit  afpillede  \]dseende.Skuesp.X.240.  Biør- 
nen haver  et  plumpt  \5dseende.LSmith.DN . 
136.  Hans  lange  Skiæg,  tilligemed  et  mar- 
qyeret  Physiognomie,  giver  ham  et  ærvær- 
digt Udseende.  FrSneed.1. 452.  (hun)  var  50 
rund  og  fyldig  og  havde  et  meget  blidt,  god- 
modigt Udseende.  Goldschm.Hjl.  III.  58.  Jo- 
seph var  smuk  af  Skikkelse  og  smuk  af  Ud- 
seende (Chr.VI:  anseelse;  1931:  saa  godt  ud/ 
lMos.39.6.  Han  er  mere  omhyggelig  med  sit 
udseende  end  han  plejer  at  være.MKlit- 
gaard.MS.163.  Jeg  har  mit  Udseende 
imod  mig. LeckFischer.Ka.lll.  kasseret  (o: 
ved  session)  paa  Grund  af  komisk  Ud- 
seende. Larsen-Ledet.LK.III.243.  \\  (sj.)  m.  eo 
prægnant  bet.:  godt,  tiltalende  ydre.  naar  en 
Pige  er  saa  blank  for  Medgift  og  Udstyr  .  . 
saa  gør  hun  bedst  i  at  nytte  Tiden,  mens 
hun    er    ved    Ungdom    og    Udseende.  Mart/ 


Skotte.  Lille  Inger.  (1925).  19.  \\  kende  (en) 
af  udseende,  (jf.  u.  Anseelse  2.ij  kende 
(en)  ud  fra  vedk.s  ydre  uden  at  være  per- 
sonlig bekendt  med  vedk.  S&B.  næsten  Alle 
kjendte  de  ham  af  Udseende.Gjel.T .8.  efter 
udseendet  (at  dømme)  olgn.  Efter  Ud- 
seende er  han  sund  og  frisk.  F^S'O.  S&B.  4.2) 
(nu  1.  br.)  om  tings  ell.  forholds  fremtrædelses- 
form, ydre  beskaffenhed.  Himlen  var  klar; 
Luften  reen;  hver  Ting  for  sig  havde  en  glad 
Udseende.Biehl.DQ.lv.  34.  kun  deres  Di- 
stance giver  (stjernetaagerne)  saadan  en  mørk 
Udseende.Suhm.il. 96.  Danmarks  Øer  have 
et  saa  yndigt,  venligt,  fredsælt  Udseende. 
Blich.(1920).X.52.  Sagen  vil  nu  faae  et  an- 
det Udseende,  ilf O.  Som  Udseendet  (Chr.VI 
og  1931  afvig.)  af  Regnbuen,  naar  den  er  i 
Skyen  paa  Regnens  Dag,  saaledes  var  Ud- 
seendet af  Glandsen  trindt  omkring.  Ez. 1.28. 
Den  fuldstændige  indførelse  af  kristendom- 
men havde  givet  det  sociale  liv  i  Norden  et 
helt  nyt  udseende.  VilhThoms.Afh.1. 381.  jf. 
bet.  2 :  Her  ere  vi  ikke  lidet  bange  for  Vin- 
terens Udseende  (0:  hvorledes  vinteren  vil 
forløbe).  Gram.Breve.182.  jf.  bet.  4.i :  Andre 
stode  paa  begge  Sider  fra  een  Ende  af  Gal- 
leriet til  den  anden,  hvilket  giorde  en  god 
Udseende.  i2mer.//.63.  omsider  var  (øjeblik- 
ket) kommet,  da  Verden  skulde  skifte  Ud- 
seende. SHeegaard.UT.  378.  Viser  det  sig 
da,  at  Ondet  ikke  har  skiftet  Udseende 
(1871:  er  uforandret^  eller  bredt  sig  paa 
Huden,  skal  Præsten  igen  lukke  ham  (0:  en 
spedalsk)  inde  i  syv  'D&ge.3Mos.l3.5(1931). 
(nu  næppe  br.:)  de  Lokker,  som  .  .  nu 
havde  mere  Udseende  efter  den  Riim, 
der  falder  paa  Marken. PMøll.(1855). II. 4. 
f  Cement-Stenen  er  til  Udseende  en  gan- 
ske mørkeblaae  tæt  Kalksteen.  2^T/iaarMp. 
Da.MonarkiesStatistik.'(1794).33.  \\  (bot., 
nu  næppe  br.:)  Udseende  (Habitus)  kaldes 
Planternes  udvortes  Dannelse,  i  Henseende 
til  Størrelsen,  Bladenes  Figur  og  Stilling, 
Maaden  at  blomstre  paa  m.  m.  CGRafn. 
Flora.1.69.  \\  (jf.  bet.  4.i ;  1.  br.)  om  en  per- 
sons optræden  olgn.  min  Opførsel  fik  et  for- 
hadt Udseende.Gylb.Novel.il. 200. 

5)  videre  anv.  af  bet.  4,  om  et  levende 
væsens,  en  tings,  et  forholds  ydre,  udseende 
(4)  som  noget  blot  tilsyneladende  i  modsæt- 
ning til  den  virkelige  beskaffenhed,  den  sande 
natur,  virkeligheden;  ogs.  som  udtr.  for  en 
vis  grad  af  mulighed,  sandsynlighed  olgn.; 
skin  (L3-4).  Struensees  Indretninger  .  .  ere 
blevne  fulgte  og  vedligeholdte  af  dem,  som 
Egennytte  og  Fordeele  forbandt  til  at  give 
al  hans  Foretagende  den  afskyeligste  Ud- 
seende. Biehl.  Interiører  fra  Chr.VIIsHof.  (udg. 
1919).  78.  (ved)  figurlige  Udtryk  (kan)  en 
Nedrighed  .  .  let  faae  et  uskyldigt  Ud- 
seende. Rahb.  Fort.  1.22.  at  give  Sagen  et 
andet  Udseende  (1871:  vende  Sagen). 2Sam. 
14.20(1931).  II  især  i  forb.  som  give  ud- 
seende af:  Jeg  mener,  at  De  .  .  i  sin  Tid 


621 


udseende 


adsende 


622 


vovede  at  give  det  Udseende  af,  at  De  be- 
kæmpede vor  fælles  allernaadigste  Konge. 
Schand.IF.88.  han  vilde  give  sig  udseende 
af  at  forstå  låndv3Ssenet.Krist.Ordspr.455. 
han  handlede  i  Overensstemmelse  med  Kon- 
gen, skønt  denne  gav  det  Udseendet  af,  at 
han  intet  ■nåste.Frisch.PE.227.  have  ud- 
seende af:  det  maa  have  Udseende  af  at 
Personerne  tale,  medens  Musikken  over- 
dover deres  Ord.  Heib.Poet.V  1 1. 211.  denne 
pludselige  Afreise,  der  har  alt  Udseende  af 
en  Flugt.  sa.  TR.  nr.  96. 10.  han  (vilde)  dog 
ikke  have  Udseende  af  at  holde  med  Ole. 
Schand.TF.1.252.  ||  (lir.:)  paalidelige  Op- 
lysninger (om  dommerens  politiske  anskuelse) 
liar  deres  Interesse,  særlig  om  Dommeren  er 
aktiv  Politiker  .  .  Dette  Forhold  .  .  anses  i 
Nutiden  ikke  for  heldigt  i  politisk  betonede 
Sager  —  for  Udseendets  Skyld.  Reelt 
behøver  det  ikke  at  betyde  noget.HistTidsskr. 
11R.I.502. 

II.  udseende,  part.  adj.  ['u&ise'ana] 
I)  (jf.  udse  1  slutn.)  f  om  person:  som  ser 
frem  i  tiden  og  tager  hensyn  til  fremtiden; 
forsynlig,  han  var  meget  udseende  i  Tiden. 
OGuldb.OF.169.  2)  {ænyd.  d.  s.  (i  fori.  m. 
ell.  sammenskrevet  m.  vidt^;  vel  efter  ty.  (weit) 
aussehend;  jf.  I.  Udseende  2)  f  i  fori.  langt 
ell.  vidt  udseende,  som  (endnu)  ligger  langt 
ude  i  fremtiden,  er  langt  fra  virkeliggørelsens- 
tvivlsom;  usikker;  ogs.:  som  har  vidtrækkende, 
langvarige  følger,  deres  alt  for  vidt  udseende 
Anslag.  Slange.ChrlVOSl.  det  ene  (er  ikke) 
som  jeg  ønsker  det,  og  det  andet  er  langt 
udseende  og  uvist.  Ew. (1914).  II. 110.  jeg 
frygter,  at  dette  haver  nogen  anden  og 
længere  udseende  Hensigt.  8 tampe.IV 95.  et 
saa  langt,  saa  vidt  udseende  Forehavende. 
Moli.F.18.  Kierk.1.146.  3)  {til  se  (12)  ud; 
jf.  I.  Udseende  4;  især  O)  som  har  et  vist 
(nærmere  iestemt)  udseende  (1.4).  3.1)  om 
person.  JBaden.OrtO.  Jonas  fandt  Dem  over- 
ordentlig flink  og  vel  udseende.  Cif.  1574. 
(HCAnd.BC.IV.S19).  en  høj,  lidt  fint  ud- 
seende Alvorsmand. /S'c/iand.^J5.69.  (hun  var) 
altid  ledsaget  af  en  striks  udseende  Tante. 
Pont. D. 189.  to  magre,  ynkeligt  udseende 
Skimler.  S øiierg. HK. 150.  3.2)  om  ting.  natur- 
ligt udseende  Afføring.  Ugeskr.f. Læger. 1939. 
750.sp.l. 

Ud'Sejlads,  en.  (1.  ir.)  sejltur  bort  fra 
et  sted;  udtur  til  søs.  Saratalen  gaar  ikke  saa 
trægt  som  paa  Udsejladsen.  PoL"/,  2907.7. 
-sejle,  V.  [-|sai'la]  vbs.  -ing  (s.  d.),  jf. 
-sejlads,  (ænyd.  udsegle,  -seyle,  jf.  æda. 
vt  sighlænd,  udsejling)  I)  (nu  1.  br.)  sejle  ud 
(paa  vandet,  ud  af  en  havn);  stikke  til  søs. 
vi  udseylede  (1819:  seilede  .  .  ud^  .  .  fra 
?hili^^en.ApG.20.6(Chr.VI).  Vi  letted  med 
Skibet,  udsejlede  af  Fjorden  uå.JensSør.II. 
35.  Baaden,  vi  havde  seet  udsejle  fra  hiint 
'Lsind.BUch.(1920).XVIII.163.  det  rige  Bil- 
lede af  Havnen  og  af  udseilende  og  ind- 
seilende   Skihe.  Hauch.  Br.  67.    2)   (især    CO) 


trans.:  føre,  transportere  ud  paa  vandet.  Idag 
udsejledes  og  anbragtes  det  næstsidste  Bro- 
fag paa  Pillerne  til  Oddesund-Broen.  Jern- 
bane T.^/t  1938. 6.  sp.l.  3)  4>-  tilbagelægge  til 
søs;  udløbe  (3.1 ).  Tuxen.Søfart.472.  Til  Søs 
er  Distance  Udtryk  for  det  Antal  Kvartmil, 
der  er  udsejlet  enten  fra  et  vist  Klokkeslet 
til  et  andet  eller  fra  et  bestemt  Punkt  i 
Søkortet;  den  kaldes  derfor  ogsaa  „den  ud- 

10  sejlede  Distance".  »S'aLY3(?7.  det  Antal  Knob, 
som  løber  af  Logrullen  i  28  Sekunder,  svarer 
til  det  Antal  Sømil,  som  Skibet  udsejler  i 
en  Time.  Hage.*  956.  -sejler,  en.  flt. -e. 
(jf.  Udligger  2.i ;  foræld.,  sj.)  (fører  af  en) 
kaper;  friiytter(skii);  sørøver  (skii).  Orlogs- 
skibe (til)  at  forsvare  og  leedsage  (Ber- 
gens) Skibsfart  paa  Nordlandene  og  Find- 
marken,  for  de  Spanske  og  Dynkerkeske  Ca- 
pere og  Vdseylere. Slange.ChrlV 686.  -sej> 

20  ling^,  en.  [-isai'leri]  flt.  -er.  (glda.  vtseyling 
(Fyenske Aktstykker. I. (1841). 89),  oldn.  litsig- 
ling)  I)  (især  4>j  som  vis.  til  -sejle  (1)  ell. 
sejle  ud.  *Ved  Flodens  (o:  flaadens)  Udsey- 
ling  fuld  mangen  stolt  Møe,  |  .  .  randt  Taa- 
rer  paa  Kinde.  Sort.HS.GP.  (engang)  kæn- 
trede Redningsbaaden  .  .  lige  i  Udseilingen. 
ThomLa.EL.105.  Scheller.MarO.  (skiiet)  gled 
.  .  ud  fra  Kajen  og  begyndte  Udsejlingen 
gennem  det  lange  .  .   Indløb. Pol.^*/iol934. 

30  Sønd.l5.sp.l.  2)  konkr.:  sted,  hvor  man  sej- 
ler (kan  sejle)  ud  (fra  land,  en  havn  osv.); 
især:  udløi  fra  en  havn.  Marbo,  fast  midt 
i  Landet  beliggende,  haver  sin  Udsejling 
V2.  Miil  derha..Pflug.DP.69.  Sovjet  (kunde) 
ikke  med  nogen  Tilfredsstillelse  .  .  se  Ud- 
sejlingen fra  Østersøen  paa  tyske  Hænder. 
FemlangeAar.102.  SorøAmtstid.^U1947.7.sp.2. 
iilledl.:  „jeg  forstaaer  Dem  ikke  rigtig", 
sagde  endelig   Olsen,  efter  paany  at  have 

40  forvisset  sig  om,  at  Udseilingen  til  Døren 
var  fuldstændig  blokeret.  Bergs.GF. 1. 182. 

udsende,  v.  ['u6|sæn'9]  -te.  vis.  -else 
(s.  d.)  ell.  -ing  ell.  f  -ning  (Slange. ChrIV 
1308).  (ænyd.  d.  s.,  glda.  wtsænde,  oldn.  ut- 
senda;  jf.  udskikke) 

I)  lade  (en)  gaa,  rejse  osv.  et  sted  hen  for  at 
udføre  et  ærinde,  hverv  ell.  med  et  andet  be- 
stemt formaal;  sende  (1)  ud.  I.l)  i  egl.  bet. 
Josva  udsendte  (1931:  sendte^   Mænd  fra 

50  Jericho.  Jos.7.2.  Mol.E.(1723).B10r.  en  Com- 
raando  .  .  udsendes  fra  Garnisonen,  for  at 
rekognoscere. MR.1790. 343.  ♦Imidlertid  skal 
jeg  .  .  udsende  Folk  til  alle  Sider. Hauch. 
Æ.70.  Ekspeditionen  udsendtes  .  .  i  1846. 
NaturensV  1945.129.  ||  part.  udsendt  anv. 
som  adj.  udsendt  konsul,  se  Konsul  2. 
til  Korrespondent  3:  fra  vor  udsendte 
Korresj)ondent.Bl<&T.I.720.  Hvadhedder 
det? (1947). 398.  (l.br.)  i  substantivisk  anv.: 

60  udsending,  (kongen  havde)  lovet  Stændernes 
Udsendte  Alt,  hvad  de  fordrede. /n^.PO.//. 
171.  NPWiwel.NS.37.  I.2)  (især  bibl.)  om 
gud,  skæbnen  ell.  andre  overjordiske  magter: 
lade  udgaa,  sende  til  menneskene,  verden,  der 


623 


udsende 


Udside 


624 


Tidens  Fylde  kom,  udsendte  Gud  sin  Søn. 
Gal.4.4.  *Du  blev  hos  os  i  Jesu  Navn,  |  I 
hans,  som  dig  udsendte.  (?rM«dto./S'/S'./J/.3i 5. 
jf.  sende  1.3 :  du  skal  tjene  dine  Fjender,  som 
Herren  skal  udsende  fChr.VI:  udskikke; 
1931:  sende;  imod  dig.  5Mos.28.48.  \\  (1.  Ir.) 
part.  udsendt  i  substantivisk  anv.  Sorgens 
Fee  og  Lykkens  lJdsendte.HCAnd.(1919). 
1.194.  1.3)  (jf.  sende  1.4^  m.  h.  t.  (beman- 
det) fartøj,  vogn  olgn.  (disse)  Chaloupper  .  .  lo 
kunne  ikke  bruges  som  Kapere,  og  følgelig 
ei  heller  udsendes  paa  Kaperie.MR.lSlO. 
485.  ♦Hvert  Aar  udsender  (folket)  Handels- 
skibe I  I  Hundredviis  til  KimbuUama's  Kj- 
steT.Bredahl.il 1. 84.  ||  (jærnb.)  m.h.t.  (vogn 
i)  jærnbanetog  olgn.:  lade  udgaa  (fra  en  sta- 
tion). Sovevognen  udsendes  fra  Helsingør. 
Jernbane  T.ytl935.6.sp.4.  de  rejsende  blev 
viderebefordret  til  Aarhus  i  et  Motortog 
udsendt  fra  Aalborg.  VorStand.l938.44.sp.l.  20 

2)  (især  UJ  ell.  fagl.)  sørge  for,  at  noget 
bliver  bragt,  ført,  transporteret  et  sted 
hen;  sende  (2).  2.1)  i  al  alm.,  m.  h.  t.  levende 
væsener  ell.  ting.  Tvende  exemplarer  af 
Hr.  B.s  Psalmebog  .  .  skal  med  første  ud- 
sendes. Langebek.  Breve.  63.  Overflødigheden 
som  fanges  (0:  af  torsk),  er  saa  stor,  at  Ind- 
byggerne .  .  Aarlig  udsender  omtrent  100. 
Tønder  saltede,  til  Forhandling  andensteds 
bort.  Thurah.B.26.  Den,  der  ikke  er  i  Besid-  30 
delse  af  Indfødsret,  kan  .  .  udsendes  eller 
udvises,  naar  hans  Forhold  dertil  maatte 
give  Anledning. LovNr.l58*y»1946. §2.  2.2) 
m.  h.  t.  (hvad  der  indeholder)  meddelelser  ell. 
brevskaber  olgn.:  lade  overbringe,  tilstille  ved 
hud  ell.  pr.  post  osv.;  sende  (2.2)  ud.  CPalM. 
0.451  (se  u.  Opraab  1).  udsende  Cirkulærer 
Ludv.  udsende  indbydelser  til  middag  j  2.3) 
i  videre  anv.,  m.  h.  t.  bog,  værk:  publicere; 
udgive,  (bøgerne)  udsendtes  i  Aaret  1614.  40 
OFriis.Litt.170. 

3)  (især  dJ  ell.  fagl.)  om  handling,  hvor- 
ved noget  kastes,  slynges  ud  i  en  vis  ret- 
ning. 3.1)  i  egl.  bet.:  kaste,  slynge,  skyde 
ud.  *Naar  Skytten  udsender  den  hvasse 
Piil,  I  Maa  Fuglen  i  Luften  ddle.Hauch.8D. 
1.54.  Udsend  (1819:  udstræk;  din  Segl  og 
høst. Aab.l4.15(  1907).  3.2)  uegl:  lade  ud- 
gaa, fremkomme  (i  en  vis  retning).  Fra 
den  nederste  Del  af  Mellemstokken  .  .  ud-  50 
sender  (skælrod)  lange,  hvide  Rødder.  jiVa- 
turensV.1913.45.  udsende  en  føler,  se  Fø- 
ler 2.  II  m.  h.  t.  lyd(bølger),  lys(straaler)  olgn. 
(om  forb.  udsende  straaler  se  I.  Straale 
1.1;.  *Jeg  vilde  gjerne  fra  høien  Sky  |  Ud- 
sendt de  gladere  Sange.  Blich.(  1920). XX.221. 
jf.  bet.  2:  Han  udsendte  Forbandelser  over 
sine  Fiender.  FS'O.  ||  om  andre  fysiske  ud- 
straalinger;  især  m.  h.  t.  elektriske  gnister, 
strømme;  spec.  (jf.  radioudsendej  om  frem-  eo 
bnngelse  af  elektromagnetiske  bølger  til  over- 
førelse af  signaler  ell.  tale  ved  radiotelegrafi 
og  radiofoni;  ogs.  m.  h.  t.  meddelelser,  tale,  mu- 
sik osv.:  radiotelegraf ere;  radio fonere;  rund- 


kaste (2).  Talerne  ved  det  højst  interes- 
sante 3  Statsministermøde  i  Hamar  blev 
udsendt  i  Radio  i  Sverrig  og  Norge,  hvor 
hundrede  Tusinder  lyttede.  Blækspr.1931.40. 
PoV*/a937.12.sp.4.  II  m.  h.  t.  lugt.  plumpe 
Reoler  langs  den  ene  Væg  udsendte  en  mug- 
gen, fedtet  lMgt.Schand.TF.I.139.  Som  be- 
kendt udsender  Tægerne,  naar  de  gribes, 
en  stærk,  ofte  modbydelig  iMgt.WesenbL. 
Ins.128. 

Udsendelse,  en.  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.; 
vbs.  til  udsende)  I)  (især  (3)  til  udsende  1. 
vAph.(1759).  fx.  til  udsende  l.i :  MO.  VSO. 
udsendelse  af  gesandter  •  2)  (især  C3  ell. 
fagl.)  til  udsende  2;  fx.  (emb.)  til  udsende 
2.1:  Udsendelse  af  Udlændinge.  Lot;L.y/.2S7. 
LovNr.85>y»1938.§10.  ||  til  udsende  2.2; 
ogs.  (1.  br.)  konkr.,  om  den  udsendte  med- 
delelse osv.  en  Udsendelse  af  2.  Sept.  1943 
fra  Socialdemokratisk  Forbund  til  Social- 
demokratiets Hovedbestyrelse.  OlufPedersen. 
DenpolitiskeModstand.(  1946). 176.  ||  til  ud- 
sende 2.3.  Sandsynligvis  er  han  død  kort 
efter  Udsendelsen  af  sit  sidste  Skrift.  OFms. 
Litt.229.  3)  til  udsende  3;  fx.  (jf.  Presse-, 
Prøve-,  Radiofoni-,  Radioudsendelse;  til  ud- 
sende 3.2  (sp.623'^'');  ogs.  konkr.,  om  de(n) 
gennem  radio  udsendte  meddelelser,  tale,  mu- 
sik osv.  AarbRadio.1926.24.  (der  er)  Udsen- 
delse for  Børnene.  Blækspr.  1931.24.  Stem- 
men (meldte)  sig  som  en  fremmed  Station, 
der  bryder  ind  i  en  Udsendelse.  Tandr.Pro- 
fetenJonas.(1937).l73.  ||  hertil  ssgr.  som  fx. 
Udsendelses-station,  -tid.  Udsending:, 
en.  ['ubisæn'eq,]  (\  Udsendinge.  Kierk.Y 
119).  flt.  -e  ell.  (nu  sjældnere)  -er  (Nyerup 
Rahb.I.146.  Aakj.M.12).  (jf.  Sendebud  2, 
Sendemand;  især  tg)  person,  der  udsendes 
for  at  overbringe  et  budskab,  en  besked,  ell. 
person,  der  er  udsendt  i  en  vis  mission,  for 
at  forhandle  paa  ens  vegne  olgn.;  spec.  om 
person,  der  er  udsendt  i  en  officiel  mission, 
som  repræsentant  for  en  stat  olgn.;  gesandt; 
ambassadør;  ell.  person,  der  er  (valgt  som) 
repræsentant  ell.  delegeret  for  en  kreds  af  per- 
soner. Kierk.VI.80.  Sekterervæsenet  blom- 
strede omkring  Hospitalets  Senge,  de  for- 
skellige „Udsendinger"  reves  om  Patienterne. 
Drachm.VI.469.  det  daværende  Ministeriums 
.  .  Udsendinger  i  London.  Tidens Krav.^'^/» 
1897.2.sp.5.  ser  hen  til  vor  Bekendelses  Ud- 
sending (1819:  Apostel;  og  Ypperstepræst, 
Jesna.Hebr.  3.1  (1907).  "Valgbestyrelsen  (be- 
staar)  af  Udsendinge  fra  de  til  Opstillings- 
kredsen hørende  Kommuner.  LoviV^r.  139 'V* 
1920.§18.  Udsendinge  fra  Folket  beder  om 
at  faa  jer  i  Tale.  K Munk. E 1. 10. 

Ud-side,  en.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  2)1)  den 
side  af  en  genstand,  som  vender  udad;  ud- 
vendig side;  yderside.  I.l)  (1.  br.)  i  egl.  bet. 
Hovet-Bygningen  selv  haver  paa  Udsiderne 
tvende  Taarne  .  .  og  ind  til  Slots-Gaarden 
endnu  tvende  noget  mindre  Taarne.  £Pon^ 
Atlas.  II.  306.  visse   Legemers   Udside  eller 


625 


udsige 


udsige 


626 


OyQTfLsiåc.vAph.Nath.VI.521.  give  Husene 
en  mod  Gaden  pyntet  JJåsiåe.  Moli.Arch.75. 
Kar,  med  raa,  uglattet  Udside.  SophMull. 
Y 0.144.  *(fjældets)  nøgne  Udsider.  Blaum. 
AH.187.  II  om  udadvendende  side  paa  legems- 
del, organ  olgn.  C  Muller.  Koge-Bog.f  1785). 
87.  venstre  Underarms  Udside.  S undhedsKoll 
Forh.1902.119.  Hjærneskallens  Udside.  4ar6. 
1935.114.  1.2)  (nu  sj.)  overf.:  udvortes;  over- 
flade (2).  Der  gives  .  .  Tilfælde,  hvor  man  fra 
Menneskets  Udside  kan,  og  tør  slutte  til 
hans  Indvortes.  i2a7ii.ri7sJt.i795. 742.  Meget 
af  det,  han  anførte  mod  Tieck  .  .  berørte 
kun  den  yderste  Udside  af  hans  Digte. 
Hauch.MfB.282.  Foretagendet  har  en  meget 
lovende  Udside.  VSO.  2)  (m.  overgang  til 
let.  1;  nu  dial.)  den  yderste  del  af  et  lokalt 
legr ænset  omraade  (fx.  en  by,  mark,  skov); 
udkant,  paa  Grændserne  eller  Udsiderne  af 
Regimenternes  Rytter- Districter.  Forordn.'/* 
1721.  Forend  .  .  Avret  i  Nyemarcken  op- 
gives om  Efteraaret  .  .  skal  alle  Udsiderne 
af  Underskoven  hesigtiges.  F Bagger. Bye-Lov. 
(1773).14.  Blich.(  1920). XXI. 237.  Henne  ved 
en  Udside,  der  gaaer  en  Knægt  med  de 
to  daarligste  Heste.  Ant  Niels.  Bondeliv.  III. 
(1869). 58.  Til  en  Seng  var  der  slaaet  en 
Fjæl  op  i  den  ene  Udside  paa  Stuen.  KGraves. 
EnAlmuekvindesLiv.(  1927). 239.  Feilb.  UfF. 
billedl.:  sette  (de  folkeslag)  ved  Udsiderne, 
som  mindst  have  formaaet  i  Yeiden. OGuldb. 
VH.I.*8r.  3)  (sj.)  den  (halv)del  af  noget 
(langstrakt),  som  ligger  længst  fra  et  (for  tan- 
ken nærværende)  udgangspunkt,  ligesom  han 
(o:  der  kom  inde  fra  borgen)  naaede  Vinde- 
broen, betraadte  Broder  J.  den  fra  Udsiden. 
HFEw.UdenKirsten.(1896).187. 

I.  adsige,  v.  ['u6|Si?(q)8]  udsiges.  Høj/sg. 
A0.9(jf.  smst.126  og  AaHans.S.126).  præt. 
udsagde;  part.  udsagt,  vbs.  -else  (s.  d.),  jf. 
Udsagn,  Udsigende,  (ænyd.  d.  s.,  sv.  utsåga, 
ty.  aussagen;  jf.  sige  ud  u.  II.  sige  28) 

I)  (især  højtid.)  m.  h.  t.  følelse,  tanke- 
indhold olgn.:  give  udtryk  (for)  i  ord; 
udirykke,  meddele  i  ord,  tale;  berette; 
forklare;  nævne;  m.  h.  t.  ytring:]  fremsætte 
i  tale,  i  talt  form;  udtale;  især:  meddele, 
fremføre  paa  en  højtidelig,  formel  maade.  I.l) 
om  person.  *Før  hun  fik  udsagt  sin  Sorrig 
og  Kvide,  |  da  laa  hun  død  ved  Dronningens 
Side. i>Ff7.nr.i5.33.  Holb.Ep.IY  192.  Præst- 
inden i  Delphis  .  .  udsagde  Oracula.fi'cAoMs- 
bølle.  Saxo.  9.  Grundtv.  SS.  I.  675  (se  u.  Tals- 
mand 2.1^.  jeg  vil  forsøge  .  .  at  udsige, 
hvad  der  rører  sig  dybest  i  mit  Inderste. 
Mynst.Betr.1.64.  Med  Frygt  og  Bæven  ud- 
sagde Pigen,  at  hendes  Frøken  .  .  havde 
med  stort  Hastværk  ladet  sig  klæde  om. 
Gylb.VII.325.  Sætningen  er  først  ude,  naar 
de  (o:  4  verber)  er  udsagte  alle  ^re.Lefolii. 
SG.ll.  Jeg  vil  udsige  en  Spaadom,  Deres 
Naade.  isaA;i){n.i^i^.2'45.  ||  i  udtr.  for,  at 
noget  er  saa  stort  osv.,  at  man  ikke  kan  finde 
(de  rette)  ord  derfor.  Hvo  kan  udsige  (1931: 


opregne,^  Herrens  vældige  Gjerninger?  Ps. 
106.2.  (han)  trykkede  ham  til  sit  Bryst,  og 
kunde  ikke  udsige  sin  Henrykkelse.  BircA. 
1.17.  Sagføreren  (forsikrede)  mig,  at  den 
Glæde,  det  var  ham  at  gøre  mit  nær- 
mere Bekendtskab,  slet  ikke  lod  sig  udsige. 
RGandrup.JD.91.  \\  fremsætte  en  udtalelse, 
afgive  forklaring  til  en  overordnet,  en  myndig- 
hed ell.  (nu  især)  over  for  en  domstol,  nogle 

10  Chaldæiske  mænd  (gik)  frem;  og  udsagde 
(1871:  reistej  beskyldinger  imod  Jøderne. 
Dan.3.8(Chr.VI).  h vorlænge  Standsningerne 
(af  vandtilførsel)  varede,  har  Sagsøgeren 
ikke  kunnet  udsige,  da  han  ikke  har  ført 
Bog  deiovei.  Ugeskr.fRetsv.l940.A.728.  jf. 
VSO.  II  (jf.  II.  udtale  3.1 ;  I  br.)  refl.:  give 
fuldt  udtryk  for,  hvad  der  rører  sig  i  ens  indre. 
Han  er  ene  opfyldt  af  sin  iver  efter  at  få  sig 
selv  helt  og  fuldt  udsagt. Grønb.KM.l 5.  jf.: 

20  Der  er  Mennesker  der  har  ligesom  udsagt 
deres  Sjæl  i  et  Citat.  Billeskov J.H. 1.71.  1.2) 
m.  tings-subj.  \\  om  taleorgan,  ♦noget,  som 
ej  Tunge  kand  udsiige.  Holb.Sat.I.A2*'.  ♦Jeg 
saae,  hvad  Læber  ei  nævne  kan  |  Og  Tunger 
ret  aldrig  udsige. /n^.i?5'£.Fi.27(?.  (vore  læ- 
ber) skulle  udsige,  hvad  vort  Inderste  føler. 
Mynst.Præd.I.415.  Min  Mund  skal  udsige 
(1871:  udtale;  Herrens  Vris.Ps.l45.21(1931). 
II  om  ytring,  meddelelse  olgn.:  give  udtryk  for; 

30  aflægge  vidnesbyrd  om.  Tvende  Gange  har 
jeg  modtaget  Brev  fra  Dem,  som  udsagde 
Troe  paa  den  Lærdom,  jeg  efter  de  hellige 
Skrifter  ioTkyndex.Grundtv.B.1.396.  en  gam- 
mel Talemaade  udsiger,  at  en  Mands  egenlige 
.  .  Kald  her  i  Livet  er  at  blive  Fader.  Pon<. 
AG.116.  en  Frase,  der  lød  flot  .  .  men  ikke 
rigtig  udsagde  noget  ^xsitist.Raae.TT.lOO. 
2)  (jf.  prononccro  2;  sprogv.,  nu  sj.)  m.  h.  i. 
lyd,  ord  olgn.:  frembringe  (paa  en  vis  maade) 

40  V.  hj.  af  taleorganerne;  udtale  (II.2.3).  de 
kunde  ey  udsige  den  Bogstav  H.Pflug.DP. 
500.  man  skal  ikke  skrive  flere  bågståve, 
énd  som  man  ti-affectéred  og  dden  tvang 
kan  \xds\ge.Eøysg.AG.126.  Nogle  (kan)  ikke 
udsige  det  bløde  d.  Bredsdorff .Afh.lO.  At  ud- 
sige et  Ord  urigtigt.  FiSO.  jf.:  den  forskjel- 
lige  Betoning,  med  hvilken  vi  vilde  udsige 
.  .  det  Svar:  det  maa  vor  Herre  vide.Zterfc. 
77.57. 

50  3)  (nu  dial.)  erklære,  at  man  ønsker,  at 
nogen  (især:  en  lejer)  skal  flytte  fra  et  sted; 
opsige;  sige  ud  (se  II.  sige  28.2;.  Vil  nogen 
ej  flytte  af  Lejehuus,  naar  hånd  lovlig  ud- 
sagt er,  til  rette  Fardag.  DL.6 — 14 — 7.  vAph. 
(1764).II.68.  Penia.1812.160.  det  synes  at 
give  Bestyrelsen  Mod  til  at  udsige  Jomfruerne 
af  deres  Bolig.  Fædrel.  1857. 908.  sp.l.  Feilb. 
II  refl.:  udmelde  sig  (af  forening  osv.).  Min 
tiltagende  Alder  .  .  gjør  mig  uskikket  til 

60  længere  at  deltage  i  de  ærede  Herrers  (o: 
staden  Kbh.^s  32  mænds)  Deliberationer  og 
derfor  tillader  jeg  herved  at  udsige  mig  af 
dette  Gollegium.Friborg.EU.102. 
II.  nd-sige,  v.  [-tsi^qe]]  (ænyd.  d.  s.  og 


XXV.    Eentrykt  "/•  1949 


40 


627 


ndsifi^elis 


Udsigt 


628 


vdsi;  jf.  III.  sige  og  udsive;  nu  næpjpe  br.) 
om  vædske:  sive  ud.  ud  af  Tandkiødet  voxte 
Bylder  .  .  hvoraf  en  stinkende  Fugtighed 
udsiegede.  Garboe.LH.46. 

ndsigeliS)  adj.  [uS'siJqali]  (ænyd.  d.  s.; 
nu  næsten  kun  i  uudsigelig)  som  kan  ud- 
siges (I.l),  udtrykkes  i  ord.  Moth.S188.  Erin- 
dringen vil  .  .  sikkre  ham,  at  hans  jordiske 
Tilværelse  bliver  uno  tenore,  eet  Aande- 
drag,  og  udsigeligt  i  Eet.Kierk.VI.16.  Ud- 
sig^else,  en.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.:  udtale), 
glda.  wdsigels  (i  bet.:  udsagn);  vbs.  til  I.  ud- 
sige) I)  (nu  sj.)  det  at  udsige  (I.l)  noget, 
fremføre  noget  i  talt  form;  ogs.  (jf.  Udsigende) 
konkr.:  hvad  der  siges,  fremføres;  udsagn 
(1).  Moth.S188.  effter  Bøndernis  udsigelse 
.  .  schuUe  (fjenden)  være  i  M.a.Tch.Cit.lTlO. 
(DSaml.2R.I.265).  Tiden  paa  hvilken  dette 
tildrog  sig  (bliver  her)  med  de  ældste  Skri- 
benters Udsigelse  stadfæstet.  LT{d.i759.i3(?. 
Udsigelsen  af  en  Siindhed.PMøll.(1855).III. 
59.  saaledes  bliver  der  .  .  i  Fortrolighed  et 
Uudsigeligt,  istedenfor  at  man  skulde  troe, 
at  Fortrolighed  var  Udsigelsen.  jfiLierfc./Z. 
145.  POPedersen.Barndomsminder.(1937).33. 
2)  (sprogv.,  nu  1.  br.)  til  I.  udsige  2.  vi  haver 
4  Aandelave  eller  Ord-toner,  hvoraf  de  tu 
gjør  Vocalernes  udsigelse  kort,  og  de  tu  gjør 
den  \a.ng.Høysg.AG.186.  læbemusklerne  .  . 
skal  bruges  ved  udsigelsen  af  b  og  m.Jesp. 
Børnesprog. (1923). 17 .  3)  (nu  sj.  (i  rigsspr.)) 
til  I.  udsige  3.  DanmRigHist.IY 335.  IJd- 
sigende,  et.  ['ubisi'qana]  flt.  (nu  næppe 
br.,  jf.  MO.)  -r  (LTid.1747.460.  Junge.241). 
(sv.  utsågande ;  egl.  vbs.  til  I.  udsige ;  jf.  Ud- 
sigelse; nu  kun  arkais.  (sj.))  hvad  man  si- 
ger, fremfører  i  mundtlig  form;  udsagn;  be- 
retning; fortælling;  spec.  om  udsagn,  forkla- 
ring afgivet  for  en  domstol  olgn.  Moth.S188. 
Greven  (blev)  den  4  Decemb.  1722  confron- 
teret  med  Berneck,  og  den  5.  med  Frahm, 
hvis  Udsigende  hånd  benegtede.LTtd.2727, 
568.  vi  (kan)  sige,  og  gotgiøre  vores  Ud- 
sigende med  mange  Exempler  af  Historien, 
at  (osv.).Eilsch.Philhist.7.  Jeg  besvær  der- 
for Deres  Velbyrdighed  .  .  at  giøre  et  Ud- 
sigende for  dette  Steds  Notarius:  at  Deres 
Velbyrdighed  aldrig  i  Deres  Levetiid  har 
seet  mig  førend  i  B&g.  Biehl. DQ.IY348.  man 
kan  ikke  ret  sætte  Lid  til  hans  Udsigende. 
Hjort.KritLit.il. 306.  af  ell.  (især)  efter  ens 
udsigende:  efter  deris  udsiigende  (skulde) 
over  160  mennisker  være  henrettet.  JJuel.22. 
Herr  Panthakak,  som  jeg  .  .  kun  kjendte 
af  min  Contubernals  og  andre  logerendes 
l!å3igenåe.Ew.(1914).IY  105.  (han)  havde 
efter  sit  Udsigende  været  i  den  polske  Kong 
Sigismund  III's  Tjeneste.  Nystrøm.K0.15. 

Udsigt,  en  ell.  f  et  (JJuel.26).  ['uO- 
isegd]  flt.  -er  ell.  f  -e  (LTid.1745.554). 
{ænyd.  d.  s.  (Helsingør Sundt.  1. 117);  til  se 
ud;  vel  efter  ty.  aussicht;  jf.  I.  Udseende, 
Udsyn  samt  I.  Sigt) 

I)  i  egl.  bet.,  m.h.t.  synsforhold.    I.l)  det 


at  (kunne)  se  ell.  mulighed,  lejlighed  til  at  se 
ud  fra  et  sted  og  betragte  (en  del  af)  omgivel- 
serne; især:  mulighed  for,  lejlighed  til 
(fra  et  højtliggende  punkt)  at  se  ud  over 
ell.  ud  til  noget  i  det  fri  (landskab,  parti 
af  by  osv.),  uden  at  blikket  møder  hin- 
dringer, han  gjorde  paa  Huset  Vinduer, 
med  snever  Udsigt  (1931  afvig. ).lKg. 6.4. 
(fra  iaarnet)  havdes  en  meget  vitløftig  og 

10  lang  Udsigt  til  Søen.  Thurah. B. 108.  Paa  et 
af  de  beste  Steder  i  Henseende  til  Udsigt, 
er  i  anden  Etage  tre  Værelser  .  .  til  Leye  at 
hekomme.Adryil762.sp.l2.  den  yderste  Pynt 
af  Byen,  hvorfra  man  har  en  Udsigt  langt 
over  Ravet. Hauch.II. 53.  Dørene  stode  aabne, 
en  lille  Have  foran  Huset  begrændsede  Ud- 
sigten. ZierA;./.357.  Min  Ven  boede  med  Ud- 
sigt over  SøeTne.SMich.S.119.  Vandet  fra 
Pumpen  straalede  ud  og  dækkede  ganske 

20  Udsigten  fra  Lokomoti\et.Pol.^*U1942.5.sp.2. 
(jeg  gik)  op  paa  runde  Taarn,  for  en  Gang 
at  faae  frie  Udsigt  til  Himmelen. Argus. 
l770.Nr.4.2.  *Jeg  maa  bestige  Taarnet  for 
at  have  |  Fri  Vds\gt.0ehl.VI.81.  Bli&T.  || 
(jf.  bet.  1.2J  i  forb.  m.  adj.  der  er  en  treflig  og 
angenem  nåsxgt.  Pflug.DP.180.  hvilken  viid 
og  vexelfuld  Udsigt  over  .  .  Enge,  Skove  og 
Landsbyer.  Bagges. L.II. 39.  Udsigten  er  skiøn 
til  Kahlenberg.Oe/iLZ!;r.///.276.  Himlen  hvæl- 

30  ver  sig  mere  blaa.  Udsigterne  ere  blevne 
videre  (o:  ved  bjergbestigning). Hauch.iy.286. 
smukke  Udsigter  over  Søen  fra  og  til  Slottet 
skabtes  ved  forskellige  Udhugninger.  Danm 
Havebr.193.  f  i  forb.  m.  præp.  af:  C3slin, 
hvor  der  er  det  deiligste  udsigt  af  skov,  eng, 
kornland,  mangfoldige  kircker  og  landsbyer. 
JJuel.26.  1.2)  (jf.  bet.  l.i^  hvad  der  viser  sig 
for  ens  blik,  naar  man  (især:  fra  et  højt- 
liggende punkt)  ser  iid  over  det,  der  er  inden 

40  for  ens  synsvidde;  især:  afgrænset  omraade, 
landskab,  som  man  (fra  et  højtliggende  punkt) 
kan  se  ud  over,  har  overblik  over;  prospekt 
(2.i);  vue;  skue  (III.l.s).  da  vi  besteg  Fjel- 
det, var  det  igjen  det  herligste  Solskin,  saa 
at  alle  Udsigter  laae  for  os  i  en  Klar- 
hed, der  overgik  vor  dristigste  Forventning. 
Hauch.Br.ll8.  italienske  Landskaber,  blandt 
hvilke  især  flere  Udsigter  fra  Omegnen  af 
Floients. Winth.VIII.  175.   fare  rundt  i   en 

50  Automobil  for  at  se  paa  Udsigter  og  sluge 
Lande\e]sstøy.  Leop.GH .5.  1.3)  om  sted,  hvor- 
fra man  ser  ud  over  noget;  dels  (nu  især  som 
navn  paa  lokalitet;  jf.  Trap.*II.299)  om  sted, 
punkt,  hvorfra  man  har  udsigt  (l.i)  over 
ell.  til  noget,  at  reise  hele  Norge  igiennera 
paa  langs  og  paa  tverts,  og  i  alle  Kroge  og 
Udsigter,  at  giøre  Observationer.  G'mrø.Brew. 
45.  Paa  de  mærkelige  Udsigter  ser  man 
(turisterne)  med  Øjnene  fæstede  paa  (rejse- 

60  haandbogen),  idet  de  indprente  sig  Beskri- 
velsen. 5'cftand.EP.497.  (hun)  faldt  .  .  ned 
af  en  Udsigt  i  Schweiz  . .  og  brækkede  Halsen. 
Wied. Fæd.  105.  dels  (nu  1.  br.):  aabning 
olgn.,  hvorigennem  man  kan  se  frit  ud 


629 


[Jdsist 


Udsigt 


630 


over  (en  del  af)  omgivelserne.  Ingen  maa 
have  enten  Port,  Dør,  eller  Udgang,  eller 
Vinduer,  eller  Udsigt  der,  som  hånd  ingen 
Fortog  haver.DL.5— i(? — 56.  der  vare  tre 
rader  udsigter.  1  Kg. 7. 4  (Chr. VI).  hånd  (lod) 
hugge  en  Udsigt  igiennem  et  Krat  .  .  til 
en  EøY.Pamela.III.102.  Kierk.XII.402. 

2)  overf.  anv.  af  het.  l.i.  2.1)  O  i  al  alm. 
han  var  .  .  den,  som  aabnede  os  Udsigten 
i  en  hidtil  ukjendt  Yeråen.  Haiich.M fB.223. 
Vide  Udsigter  havde  aabnet  sig  for  (Goethe) 
ved  Indlevelsen  i  den  anlike  Verden  og  ved 
Naturforskningen.  CZoc/i.GF.  239.  ;/.  bet.  3: 
*0,  hvilken  Udsigt  aabner  du  mig,  Herre  I 
I  Din  Naadesstrøm  med  sine  høie  Bølger  | 
Mig  overskyller  som  et  Rav.  P al M.  VI. 44. 
2.2)  (nu  næppe  br.)  om  (grænsen  for  ell.  om- 
fanget af)  en  persons  aandelige  syn,  forstaa- 
else  osv.;  synskreds;  horisont  (I.2).  Disse 
(mennesker)  have  kun  s  maa  Siele  og  meget 
korte  Udsigter. Ew.(  1914). II. 86.  de  forstaae 
mig  neppe  —  Thi  lille  er  Kredsen  af  deres 
Udsigter,  smst.80.  (verdens  riger)  hvor  de 
fremragende  Hoveders  Udsigter  neppe  kan 
være  saa  indskrænkede  .  .  som  her  paa 
Heden  og  Skov-Sletten,  hvor  baade  Høi  og 
Lav  i  Regelen  vil  være  fornøiet  med  Fri- 
hed til  at  dyrke  sin  Gud,  fortjene  sit  Brød 
(osv.).Grundtv.Udv.V68.  2.3)  GJ  det  at  have 
et  helhedsindtryk  af,  klarhed  over  noget  sam- 
mensat, indviklet,  vidtløftigt;  overblik  (2); 
oversigt  (2);  især  i  forb.  m.  over.  (han) 
maatte  nu  .  .  gjennemgaae  forskjellige  Pa- 
pirer og  faae  en  Udsigt  over  Godsernes 
Bestyrelse.  For  end  mere  at  opklare  sine 
Begreber  med  Hensyn  hertil,  red  han  ofte 
.  .  om  i  Egnen.  Hauch.1. 41.  (Zoega)  dan- 
nede sig  en  udsigt  over  den  hele  viden- 
skab. 4^Jørg.(j2.7i.  II  mundtlig  ell.  skriftlig 
fremstilling,  der  giver  et  overblik,  en  plan 
over  en  sag;  kortfattet  sammenfattende  (mundt- 
lig ell.  (især)  skriftlig)  fremstilling  af  hoved- 
indholdet af  noget.  Efter  Bogens  Titel  venter 
man  en  Udsigt  over  Catholicismens  og  Pro- 
testantismens Kirkeforfatning,  Lære  og  "Ki- 
tViS.Grundtv.Udv.lv.  402.  Dette  Blad  .  .  gav 
en  sammentrængt  Udsigt  over  de  Urolig- 
heder, der  alt  i  længere  Tid  havde  fundet 
Sted  i  Provindserne.//aMc/i.F//.94.  Han  øn- 
skede .  .  at  give  en  læselig  udsigt  over 
landets  historie.  Piesner.B.72.  i  bogtitel:  Ud- 
sigter over  Menneskets  Bestemmelse.  iEo^e. 
(bogtitel.1779-81).  Udsigt  over  Verdens-Krø- 
niken. GrMnd^v.^6og<i<eJ.iSi  7^.  Udsigt  over 
den  politiske  Historie  fra  1848  til  Nutiden. 
Fridericia.(bogtitel.l905). 

3)  (jf.  I.  Udseende  2)  om  (forhold,  omstæn- 
digheder, der  giver)  anledning  til,  begrundet 
forventning  om,  at  noget  (godt  ell.  daar- 
ligt,  gunstigt  ell.  ugunstigt)  vil  ske,  blive  til 
virkelighed,  lade  sig  gøre;  hvad  man  kan 
vente  sig  i  fremtiden;  i  forholdene  be- 
grundet (ret  sikker)  mulighed,  (uden  for 
faste  forb.  især  i  fit.).  skiønsomme  Erindringer 


i  det  Forbigangne,  og  en  haabefuld  Udsigt  i 
det  Tilkommende.  JiSneed.///.^.  tilintetgjort 
af  Græmmelser  af  Frygt,  af  de  skumleste, 
skrækkeligste  Udsigter,  i  min  ventelig  korte 
Yremtid.Ew.(1914).IV378.  *Den  Udsigt  er 
just  ikke  rosenrød.Oehl.XV.43.  alle  tre  (0: 
forlovelser)  kunde  give  Anledning  nok  til 
Bekymring  .  .  for  de  uendelige  Udsigter, 
der    vare    deres    sikkreste    Udsigt. CBernh. 

10  XII.68.  Skulde  hun  da  dø?  Hvordan  var 
Udsigterne  for  hende?  JørgenNiels.D.8.  \\  om 
de(n)  af  en  persons  evner,  uddannelse  osv.  og 
af  de  ydre  forhold  betingede  mulighed  (er)  for 
at  opnaa  en  livsstilling,  et  embede  osv.  det 
(synes)  Mig  splittergalt  at  forlove  sig  med 
en  fattig  Pige  i  min  Alder  og  med  mine 
Udsigter.Grundtv.Udv.I.71.  Da  der  ikke 
aabnede  sig  Udsigter  for  ham  i  det  davæ- 
rende Prøjsen,  gik  han  .  .  til  Wien.  Brandes. 

20  IV386.  Husk,  hvor  ung  jeg  var  den  Gang, 
uden  Stilling,  uden  Udsigter.  Drac/tm.T.iW. 
II  om  vejrudsigt.  Udsigt  gældende  for  hele 
Landet. BerlTid."/tl948.M. 14.  sp.l.  jf.  ndf.: 
Udsigt  til  bedre  Ye]r.  Scheller.MarO.  \\  i  forb. 
udsigt  til.  den  klare  og  behagelige  Udsigt 
til  at  kunne  undgaae  (faren). Prahl.AH. IV 
47.  skal  jeg  efter  et  strabasiøst  Liv  give 
Slip  paa  alle  Udsigter  til  en  sorgfri  Alder- 
dom? Zros^r.G.247.    alle    var    oplivede    over 

30  Udsigten  til  den  store  Vinding,  som  laa  her. 
S0iberg.8K.l8.  II  have  udsigt  (sjældnere 
udsigter^  til  ell.  f  af  ((jeg)  har  bedre  Ud- 
sigter af  Lykke,  end  jeg  nogen  Tid  før 
har  hawt  Ew.(1914).IV350).  det  nydannede 
Kongerige  .  .  vilde  kunne  have  Udsigt  til  at 
hestaa. Fridericia.NH.il. 144.  Frøkenen  hav- 
de Udsigt  til  at  arve  Doktoren.  Ber^s^røwi. 
KD.lOl.  alle  var  da  glade  for  at  laane,  naar 
de  da  mente  at  have  Udsigter  til  at  betale 

40  tilhage. Anesen.JG. 188.  have  lange  udsig- 
ter fmed  ell.  (sj.)  til^  olgn.,  (kunne)  vare 
længe,  inden  noget  gaar  i  opfyldelse,  lader 
sig  ordne  ell.  udføre.  En  theologisk  Stu- 
dent har  .  .  vidtløftige  Udsigter  til  et  taale- 
ligt  LevéhTød.Gylb.VII.7.  Jeg  havde  lange 
Udsigter  til  at  gifte  mig.  Kierk.1. 214.  især 
upers.:  det  kan  have  lange  Udsigter  med 
min  Tilhagereise.  Hrz.ST.lO.  det  havde  lange 
Udsigter   med   en   ny   Universitetsbygning. 

50  Davids. KK. 14.  han  var  tyve  Aar  .  .  Det 
kunde  have  lange  Udsigter  med,  at  han 
kunde  forsørge  nogen.  J ør genNiels.FL.54.  \\ 
have  i  udsigt,  kunne  vente  at  faa;  have  i 
vente,  han  havde  følt  en  virkelig  brændende 
Kjærlighed  til  hende,  der  havde  250  Tønder 
Land  i  Udsigt.  Schand.BS. 308.  have  et  godt 
Job  i  Udsigt. KnudAnd.TordnendeRøg. (1946). 
201.  II  stille  i  udsigt,  (jf.  IV  stille  i.3) 
vække  begrundede  forhaabninger  (hos  en);  skabe 

60  mulighed  for;  spec.  (m.  person- subj.):  ud- 
tale sig  paa  en  saadan  maade,  at  der  opstaar 
berettiget  forventning  om  noget  (godt);  give 
(en)  haab  om.  jeg  husker  ikke,  hvad  man 
stillede  mig  i  Udsigt  hos  U.  LuisBramsen.O. 


40« 


681 


Udsigts- 


ndsire 


632 


64.  Stormen  .  .  stillede  Damerne  nogle  Ti- 
mers Søsyge  i  Udsigt.  Brøndum-Nielsen.PM. 
213.  Hvad  mener  De  om  den  Mand,  der 
stiller  Dem  saadan  en  Fremtid  i  Udsigt. 
ErlKrist.DE.Sl. 

4)  t  opfattelse,  anskuelse,  plan  olgn., 
der  ieskæftiger  sig  med,  sigter  til  noget  frem- 
tidigt, et  (for)maal  olgn.  Snart  (o:  under  læs- 
ningen af  en  skriftlig  ordre)  mærkede  han 
Ordrens  Hensigt  —  især  da  samme  skal 
tillige  have  yttret  fjendtlige  Udsigter  paa 
Bornholm  i  Fremtiden,  naar  man  først  havde 
taget  Ertholmene  i  Besiddelse.  CV Eertel.C. 7. 
Min  Udsigt  er  denne:  enten  maatte  blive 
en  staaende  Underofficeerskole,  der  kunde 
afgive  et  ligesaa  stort  Antal  som  Højskolen; 
eller  og  kunde  de  nærværende  Underoffice- 
rer .  .  danne  de  tilkommende.  Blich.f  1920). 
XXIII.1S9.  II  have  udsigt  til,  have  for 
øje,  til  hensigt.  *Til  Landets  Opkomst  de 
(o:  tre  forordninger)  har  Udsigt  alle  Tre. 
ChrFlensb.DM.III.é. 

5)  (dial.)  udseende  (I.4(i)).  (hun)  er 
temmelig  blufærdig  af  Udsigt.  Cit.l740.(Aarb 
KbhAmt.1922.104).  Feilb. 

Udsigts-,  i  ssgr.  (sj.  Udsigt-,  se  Udsigts- 
sted^,  især  til  Udsigt  l.i  (jf.  Udkigs-/;  saa- 
ledes  (foruden  de  ndf.  anførte)  fx.  Udsigts- 
hus,  -rampe;  (se  u.  I.  Rampe  I.2),  -terrasse. 
-altan,  en.  (hygn.)  altan  (1),  hvorfra  man 
har  fri  udsigt.  Galsch.H.74.  Hovedbygningen 
var  i  to  Etager  med  en  Udsigtsaltan  paa 
Taget.  Nystrøm.  (SøllerødB.1942.13).  -bak- 
ke, en.  (jf.  -høj ;  1.  Ir.).  Schand.TF.II.68. 
I  min  Barndom  var  Udsigtsbakken  øst  for 
Hulvejen  (0:  ved  Ørholrn)  tilgængelig  for 
&\le.HoUeJule-Blad.l922.2.sp.3.  -bænk,  en. 
bænk  (ofte  anbragt  paa  et  udsigtspunkt),  hvor- 
fra der  er  fri  (og  smuk)  udsigt.  VKorfitsen. 
T0.II.19.  Naturen,  saadan  som  man  ser  den 
fra  Udsigtsbænke  og  Bakker  med  Trapper 
o^a,d.JPJac.II.317.  det  fordringsfulde  og 
opstillede  —  Udsigtsbænke  og  Promenader. 
VilhAnd.AD.106.  -fri,  adj.  (1.  br.)  om  sted: 
hvorfra  der  er  fri  udsigt,  et  udsigtsfrit  Punkt. 
PoV*Ul902.2.sp.7 .  *Højden  bar  og  udsigts- 
hi.  Blaum.StS. 38.  »høj,  en.  (jf. -bakke)  na- 
turlig forhøjning  i  terrænet  ell.  kunstig  dan- 
net høj,  hvorfra  der  er  fri  (og  smuk)  udsigt. 
Han  næsten  løb  op  imod  Udsigtshøjen  (0:  i 
en  have).Leop.HT.l7.  (han  sidder)  paa  en 
Udsigtshøj  ved  Kysten.  VilhAnd.Litt.il. 419. 
Udsigtsmanien  i  det  18.  Aarhundredes  Slut- 
ning (bevirker  at)  Udsigtshøjenes  Glans- 
periode OTpTinder.EUing.RH.38.  -kikkert, 
en.  (fagl.)  kikkert,  som  paa  udsigtssteder  olgn. 
stilles  til  raadighed  mod  en  mindre  godt- 
gørelse. PoV*'il942.l5.sp.3.  Prisme-Udsigts- 
kikkert  paa  Jernsøjle  sælges,  smst.**/!  1944. 
IS.sp.l.  Qp  -løn,  adj.  [3]  I)  om  forhold:  som 
ikke  har  udsigt  til  (at  føre  ell.  udvikles  til) 
et  gunstigt  resultat,  den  unge  Prinses  uvisse 
og  udsigtsløse  Kærlighed.  J5rondes./Z.23.  fra 
denne  Side  viser  det  sig,  hvor  udsigtsløse 


metafysiske  og  teologiske  Spekulationer  ere. 
Eøffd.DF.13.  At  forsøge  at  skovle  Sne  fra 
Vejene  var  ligesaa  udsigtsløst  som  at  laane 
Penge  til  en  Skuespiller.  JacPaludan.  UR.357. 
han  trøster  sig  over  Virkelighedens  Haab- 
løshed  og  Udsigtsløshed  ved  at  bygge 
Luitka.stelleT.Brandes.il. 33.  2)  (1.  br.)  om 
person:  som  ikke  har  udsigt  til  at  skaffe  sig 
ell.  forbedre  sine  eksistensmuligheder,  et  be- 

10  siddelsesløst  og  udsigtsløst  Proletariat.  jSfem- 
cke.Kulturbetragtninger.(1912).19.  Rubow. HL. 
54.  -plads,  en.  (jf.  -bakke,  -høj,  -punktj. 
en  højtliggende  Udsigtsplads  i  Marienlyst 
Yia.ve.  Elling. RH. 7 4.  -punkt,  et.  (jf.  -plads 
ofl.)  højtliggende  punkt  (1.4),  hvorfra  der  er 
fri  (og  smuk)  udsigt.  Winth.IX.162.  Selskabet 
.  .  fordelte  sig  paa  Bænke,  i  Lysthuse  og  ved 
Udsigtspunkter  over  Søen. Schand.UM. 246. 
De  tog   Plads  paa  et   Udsigtspunkt,  hvor 

20  man  havde  et  frit  Blik  vest  ind  over  Lan- 
det.Qjel.QD.49.  JacPaludan.L.45.  billedl.:Yi 
søger  nu  ikke  mere  en  Definition  af  Genren 
som  saadan,  men  et  Udsigtspunkt,  hvorfra 
vi  kan  overskue  Holbergs  Epigrammer  .  . 
Til  dette  Udsigtspunkt  fører  Herder  os. 
Billeskov J.H. 1. 20.  -ret,  en.  (jur.)  ret,  der 
haves  af  (ejeren  af)  en  fast  ejendom  over  en 
anden  ejendom,  og  som  gaar  ud  paa,  at  der 
fra   den  førstnævnte   ejendom   skal   være  fri 

30  udsigt  over  den  sidstnævnte.  LovL.VI.287.  At 
(naboen)  ikke  har  opført  høj  Bebyggelse, 
kan  ikke  skabe  nogen  Udsigtsret./Hum.iS'er- 
vituiter.(1943).94.  -rig,  adj.  (1.  br.)  I)  om 
landskab  olgn.:  rig  paa  udsigter  (l.i  ell.  I.2). 
den  deilige,  bakkede,  udsigtsrige  Landsbye. 
Bagges.DVVIII.412.  2)  [3]  (mods.  -løsj  om 
forhold:  som  har  udsigt  til  at  føre  til  et  gun- 
stigt resultat,  en  ihærdig,  men  ikke  meget 
udsigtsrig  Kamp  for  politisk  Frihed.  Brandes. 

40  (Pol."/i»1903.1.sp.6).  -rude,  en.  (jærnb.) 
særlig  stor  vinduesrude,  hvorigennem  der  er 
fri  udsigt  til  omgivelserne;  ogs.:  rude,  hvor- 
igennem der  kan  holdes  udkig;  udkigsrude. 
de  svære  Jernstænger  (0:  paa  lokomotivet) 
(var)  bøjede,  Udsigtsruderne  knuste.  Ohlsson. 
S.144.  PoU*U1941.13.sp.l.  -sted,  et.  sted, 
hvorfra  der  er  fri  og  vid  udsigt.  Fra  Udsigts- 
steder  ses  i  Danmark  altid  et  Mangetal  af 
KiTkeT.HVClaus.DL.91.  Udsigt-:  (isfuglen) 

50  sidder  rolig  spejdende  paa  et  godt  Udsigt- 
sted, som  en  Gren,  der  hænger  ud  over 
Ya,ndet.Frem.DN.403.  -taarn,  et.  taarn 
(fx.  paa  en  udsigtshøj),  hvorfra  der  er  fri 
og  vid  udsigt.  Kaper. ^/Évadhedder det? (1947). 
218.  -tønde,  en.  (sj.)  udkigstønde.  Paa 
forreste  Mast  af  (skibet)  fandtes  en  Udsigts- 
tønde.  JFJews.i^i'.T'^?.  -vogn,  en.  (jærnb.) 
jærnbanevogn  udstyret  med  særlig  store  vin- 
duesruder.  Sal.  IX.  1087.  Hjemmet.  1913. 823. 

60  sp.2. 

ud-sire,  v.  [-isi're]  vbs.  -else  (s.  d.) 
ell.  -ing  (s.d.).  (efter  ty.  auszieren;  nu  kun 
arkais.  (sj.))  I)  forsyne  med  prydelse(r),  ud- 
smykning; ofte  i  forb.  m.  præp.  med.    l.i) 


1 


633 


IJdsirelse 


adskeje 


634 


t  egl.  bet.:  udsmykke  (1).  ||  m.h.t.  ting,  især 
lokalitet,  een  Marmor  Tavle,  med  forgylte 
Bogstaver  uåziiret.  Æreboe.161.  de  Vilde  .  . 
forstaae  .  .  at  udzire  deres  Læder- Klæder. 
Kraft.VF.197.  en  med  Lys  og  Blomster  ud- 
airet  Løxhytte.Gylb.XII.242.  et  Værelse  til 
Oldsagerne  ganske  i  gammel  Stiil  med  ud- 
jirede  Gibslofter  og  Egetræspaneler.  Wors. 
OB.95.  II  m.  h.  t.  person,  man  havde  begyndt 
at  udzire  sin  'Person. Kraft.VF.197.  Q vinden  i'o 
var  .  .  udziret  (Chr.VI:  forgyldt;  1907: 
straalede^  med  Guld.  Aab. 17. 4.  1.2)  i  uegl. 
anv.,  om  kunstfærdig  stilistisk  udformning 
olgn.:  udsmykke  (2);  smykke  (ILl.a).  (hans) 
paa  Latin,  Fransk  og  Tysk  udsirede  Jyde- 
navn Tycho  de  Hofman.  VilhAnd.Litt.il. 346. 
2)  virke  forskønnende  paa;  være  en  prydelse 
for;  pryde  (2);  smykke  (n.2).  *Siunger  I  So- 
rge  udzirende  UøeilWadsk.lSS.  -sirelse, 
en.  [-[Si-ralsa]  flt.  -r.  (nu  næppe  br.)  vbs.  til  20 
-sire;  ogs.  konkr.,  om  hvad  der  pryder  ell. 
smykker  noget;  forsiring;  udsmykning.  LTid. 
1758.143.  -siring,  en.  [-,siJreii]  flt.  -er. 
vbs.  til  -sire  (jf.  -sirelse^.  I)  (nu  næppe  br.) 
til  -sire  l.i;  ogs.  konkr.,  om  hvad  der  pry- 
der ell.  smykker  noget;  forsiring;  udsmykning. 
LTid.1726.397.  gjøres  Forsøget  i  en  stor  Sal, 
eller  udi  et  vidtløftig  Bibliothech,  kand  mand 
blive  alle  Udziringerne,  og  de  paa  begge 
Sider  omkring-staaende  Bøger  .  .  yar.smst.  30 
1727.480.  2)  (nu  sj.)  til  -sire  I.2;  ogs.  m. 
konkr.  bet.:  udsmykning  (af  beretning  olgn.). 
Folk  (hører)  evindeligen  det  samme,  som 
bibringes  dem  fra  alle  Sider,  i  alle  mue- 
lige  Gestalter,  Indklædninger  og  Udziirin- 
ger.  Balle.Bib.I.xiii.  med  mange  Tillæg  og 
Udziringer  i  sin  Beretning,  beklagede  hun 
sin  Bettys  Ulykke.  Gylb.1 1. 60.  \\  J^  d.  s.  s. 
Figur  6.2,  Forsiring  (slutn.).  Cit.l925.(Holb. 
PederPaars  og  Skæmtedigtene,  (udg.1925) .  425) .  40 
-sive,  V.  [-|Si^va]  vbs.  -ning  (Mansa.QS.79. 
Ugeskr.f. Læger. 1940. 339. sp.l).  (jf.  IL  -sige; 
især  fagl.)  sive  ud.  (især  i  part.  udsivende 
anv.  som  adj.).  Moth.U38.  Den  udsivende 
Yæåske.  MO.  den  gennem  Utætheden  ud- 
sivende Ba,mp.  SkibsMask.137.  ||  billedl.  fra 
de  hemmelige  Synder  udsiver  Frivoliteten, 
de  pirrende  Skildringer  af  alt  det  Forbudte. 
Drachm.EI.242.  om  lys:  det  fra  Kjøkken- 
døren  i  Gaarden  udsivende  svage  Lys.  50 
Schand.IF.302.  -sjunge,  v.  se  udsynge. 
-skaar,  et.  (jf.  Indskaar;  nu  ikke  i  olm. 
spr.)  I)  udskæring;  udsnit;  skaar.  Kjerven 
eller  Udskaaret  i  Yheret.  MR.1824.96.  JH 
Smidth.fVSO.).  jf.:  Christiansand  Stift  er 
ikke  uliig  et  Cirkel  \Jd5ka.a,T.Thaar.KS.62. 
2)  (haandarb.)  en  slags  amagersyning  (jf.  u. 
udskære  2.1^;  i  ssgr.  Enkelt-,  Dobbelt- 
ud skaar.  Amagerdragter. 175. 178. 180.238. 
-skaaren,  perf.  part.  af  -skære,  -skabe, 
V.  I)  t  ^9^'-  danne,  skabe  (til  en  vis  form 
ell.  skikkelse);  udforme  (jf.  I.  skabe  2.1^; 
udkrystallisere.  Svovllugt  kom  En  overalt 
imøde,  naar  man  kom  ned  i  Kjelderrum- 


mene,  og  af  udskabt  Svovl  fandt  og  sara- 
lede man  en  Mængde. Sibb.Aa.1. 95.  vbs.  Ud- 
skabning  m.  (overgang  til)  konkr.  bet.:  (ud)- 
krystallisation.  Alt  .  .  var  bedækket  med 
Svovludskabninger.  sws<.73.  2)  (nu  dial.)  til 
1.  skabe  4.3  ell.  5.1 :  udpynte  (paa  en  iøjne- 
faldende, latterlig  maade);  udmaje,  (i  pass. 
ell.  refl.).  Hun  havde  udskabt  sig  paa  en 
latterlig  Maade.ilfO.  VSO.  UfF.  3)  (sj.)  i 
forb.  som  have  udskabt,  være  færdig  med 
at  skabe;  have  udtømt  sine  muligheder  ell. 
evner  for  kunstnerisk  skaben  (jf.  -male  3, 
-skrive  3.2^.  S&B.  -skat,  en.  (fagl.)  yderste 
del  (kant,  skal)  af  tømmer;  spec.  (jf.  Ud- 
skallingsbræt  (u.  -skalle^,  -skinke,  -skær 
(II),  -skør;  d.  $.  8.  I.  Skal  2.6.  Harboe.MarO. 
Wagn.Tekn.470.  Udskallerne  skæres  op  til 
Forskalningsbræder,  Lægter.  LandmB.III. 
347.  -skalle,  v.  [-isgal'a]  vbs.  -ing  (Am- 
ber g.),  (nu  sj.)  Ibringe  (pille)  ud  af  skallen 
(jf.  afskalle  i;.  Udskalledo  Ærter.  VSO.  jf. 
I.  Skal  2.1 :  Svulsten  udskalles  lidt  efter  lidt 
af  den  Cellevævsskede,  hvori  den  inde- 
holdtes. ilfansa.Q5^.325.  II  jf.  Udskal:  Ud- 
skallingsbræt.  S&B.  -skamme,  v. 
[-|Sgam'a]  vbs.  -ning  (Amberg.).  (jf.  ænyd. 
udskammet,  skamløs,  udskæmme,  spotte; 
især  ta)  skamme  {2)'ud.  vAph.(1764).  (han) 
bliver  udskammet,  naar  han  sidder  .  .  og 
hænger  over  en  Bog.  Rahb.Tilsk.1801.71.  Lad 
Disciplen  fortjent  blive  udskammet,  eller 
fortjent  blive  udmærket.  Zierfc.IX.236.  Elek- 
tras harmfulde  Udskammen  af  Klytemne- 
stT&.Brandes.XVIII.58.  OMøll.GK.85.  jf.:  i 
„Morgenbladet"  .  .  savner  jeg  Dig  (0:  Georg 
Brandes)  daglig  som  Leder,  Opflammer, 
Udskam  mer.  jBBmnd.B?-.//,227.  -skatte, 
V.  vbs.  -ning.  {ænyd.  d.  s.,  fsv.  utskatta;  nu 
ikke  i  rigsspr.)  I)  udpine  ved  skattepaalæg. 
(Tilly)  foruroliger  og  udpresser  de  .  .  Lu- 
therske Qvarteerer  med  Udskatninger,  Ind- 
qvarteeringer  og  deslige.  Slange.  Chr IV  568. 
smst.365.  BornhOS.  2)  udrede  som  skat.  (Ba- 
bylon) har  udskattet  Vi  deel  til  den  Persiske 
Konges  Staats  og  Armees  Underholdning. 
LTid.1734.275.  (greven)  hafde  vel  ventet  sig 
feede  Qvarteerer,  og  Penges  godvillig  Ud- 
skatning  til  hans  Troppers  Besolding.  Slange. 
ChrIV.483.  -skave,  v.  [-jsga^va]  vbs.  -ning 
(Amberg.  VSO.).  (sj.)  skrabe  ell.  skære  mær- 
ker paa  noget;  m.  obj.,  der  betegner  saadanne 
mærker  (jf.  skave  sp.3l7*^)  ell.  vedk.  ting. 
Jakob  tog  sig  Kjeppe  .  .  og  udskavede 
hvide  Streger  paa  dem  (1931:  afskrællede 
Barken^  .  .  Og 'han  lagde  Kjeppene,  som 
han  havde  udskavot  (1931:  de  afskræl- 
lede Grenej  .  .  i  Vandtrugene. iilfos.30.37/. 
-skeje,  V.  [-[sgai'a]  vbs.  -else  (s.  d.), 
-(n)ing  (s.  d.).  (jf.  -skejte^  skeje  ud.  (især 
m.  person-subj.).  I)  QJ  til  skeje  2.  I.l)  (nu 
1.  br.)  til  skeje  2.i(-2),  m.  h.  t.  beretning  olgn. 
*Skumle-Ly3t  .  .  |  Giør,  at  jeg  alt  for  vidt 
udskeier.TFcss.90.  Jeg  vender  nu  tilbage  til 
den  rigtige  Orden  (i  fortællingen)  for  dog. 


636 


Udskejelse 


adskifte 


636 


maaskee  endnu  een  eller  to  Gange  at  ud- 
skeye.  PAHeib.E.271.  man  vil  maaskee  .  . 
frygte  for,  at  af  mange  følgende  Reiser  maa 
disse  Blade  udskeie  i  Besknyehei.HCAnd. 
ML.140.  Der  er  imidlertid  Intet,  for  hvilket 
selv  den  meest  udskeiende  Phantasi  viger 
hurtigere  end  den  kolde  Virkelighed.  J5ergrs. 
PP.685.  1.2)  til  skeje  2(3),  især  som  udtryk  for 
moralsk  forkastelig,  letsindig,  udsvævende  leve- 
vis. *Hvor  lit  til  Siderne  den  (o:  dyden)  end 
udskeje  vil,  |  Den  taber  strax  sit  Navn. 
ChrFlensl.DM.L151.  Udskeie  maae  han  ikke, 
det  forstaaer  siglSkuesp.VIII.18.  et  specielt 
Politiopsyn,  der  vaagede  over,  at  (teatret) 
ikke  udskeiede  for  meget. Heib.Pros.VI.lSl. 
(præsten  sørgede  for)  at  afværge,  at  de  øvrige 
læsende  Børn  udskejede  i  Læsning,  der  ikke 
vedkom  'Eksa.men.  Egeberg. M.99.  den  ube- 
gavede, plumpe  og  udskejende  Adelsmand. 
BiogrL.^VI.297.  (jf.  udarte^  m.  præp.  til: 
de  kaade  Drengestreger  udskeiede  ikke  siel- 
den  til  Nederdrægtigheder  og  Skarnagtighed. 
Oehl.Er.1.70.  2)  til  skeje  3.  2.1)  (dial.)  til 
skeje  3.1,  som  udtryk  for,  at  en  deltager  i 
en  leg  ikke  er  med  (leger  med)  længer,  ud- 
skejet, helle  (VII.2)  for  mig.  Feilb.  2.2)  (jf. 
skejning  2;  især  ^)  til  skeje  3.2,  m.  h.  t. 
arbejde,  udskeje  med  Arbejdet.  TeÆnilfarO. 
-skejelse,  en.  [-isgai'alsa]  flt.  -r.  (jf.  Ud- 
skejtelse  «.  udskejte^  vbs.  til  -skeje.  I)  (ta, 
nu  1.  br.)  til  skeje  l.i,  især  om  digression. 
NTreschow.GudsTilværelse.(1794).98.  jeg  beer 
om  Forladelse  for  denne  Udskeielse.  JBiicA. 
(1920).XXVIII.68.  Ingen  Overvejelser  eller 
Udskejelser  (Brandes.RS.359:  Reflexioner 
eller  Digressioner^,  streng  Nøjagtighed  og 
Fasthed  i  Fremstillingen  af  det  Faktiske. 
Brandes. VI. 2 17.  jf.  skeje  2.2:  hvor  vi  til- 
fældigt kan  controUere  Severus  som  Gen- 
fortæller .  .  viser  det  sig,  at  hans  Fantasi  .  . 
fører  ham  til  Udskejelser.  JPJacoSs. Mane«. 
III.109.  2)  til  -skeje  1.2,  om  det  at  skeje  ud 
i  adfærd,  levevis;  spec.:  udsvævelse(r).  (især  i 
flt.).  »Nu  kom  da  hendes  Mand  og  Fader  | 
Og  alle  Slægtninge.  |  De  nedrev  Konen  fælt 
for  sin  'Uskeiehe.Chr Borup. PM. 318.  Vor  Søn 
er  bleven  forlovet  .  .  Han  er  saa  elskelig 
barnlig  og  Forlovelse  holder  ham  fra  Ud- 
^'keiehex.HCAnd.(1919).IV.138.  Efter  i  nogen 
Tid  at  have  bekæmpet  det  foregaaende  Tids- 
rums Udskejelser  (Brandes.E.12:  Excesser^ 
.  .  optager  en  følgende  Periode  den  fore- 
gaaendes  værdifulde  Elementer.  Brandes.IVé. 
Hans  Helbred,  der  længe  havde  været  svæk- 
ket af  Udskejelser  i  alle  mulige  Retninger. 
JPJac.1.74.  Pont.LP.VIII.132(se  «.  kønslig 
1).  -skejning,  en.  [-|sgai'nen,]  (f  -skej- 
ing.  vAph.(1772).III).  flt.  -er.  vbs.  til  -skeje. 
I)  (1.  br.)  til  -skeje  1(2).  Sorø Saml.1. 82.97. 
Prahl.ST.I.154.  2)  (især  4^)  til  -skeje  2,  om 
det  at  holde  op  med  et  arbejde  (tilladelse  til 
hvile,  landgang  olgn.).  Vi  fik  Udskejning  med 
hele  Besætningen  for  Eftermiddagsarbejde, 
da  det  var  Kaptajnens  Geburtsdag.  DracAm. 


PV.115.  saa  snart  der  var  Udskajning,  gik 
Peter  i  Lamd.  BerlAisb.S. 108.  det  er  Tid  til 
Våskeining.  Scheller.MarO.  UfF.  f -ske jte, 
v.  d.  s.  s.  -skeje  (I.2);  vbs.  (jf.  -skejelse  2): 
unge  Mennesker  kan  der  (0:  paa  maskerade) 
lettelig  vennes  til  Udskeytelser,  og  faae 
Kiexe?,tex.FruentTid.l770.nr.3.3.sp.2.  OeconH. 
(1784). III. 29.  Qp  -skelne,  v.  [-isgærne] 
(jf.  II.  skelne  2;  vist  kun  hos  Brandes)  skelne, 
o  skille  (fra);  abstrahere  (fra).  Hos  Winther 
er  de  Elskende  ikke  afsondrede  eller  ud- 
skelnede (Brandes.  DD.  180:  abstraherede^ 
af  Sammenhængen  med  den  øvrige  Natur. 
Brandes. 1 1. 23.  den  udskelnende  (sa.RF.17: 
abstractej  og  ræsonnerende  Aandsretning. 
Brandes. VI.  12.  -skenkle,  v.  vbs.  -ing. 
se  u.  schenkle  (2).  -skibe,  v.  [-isgi'ba]  vbs. 
-ning  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.;  jf.  skibe  ud  u. 
skibe  2  0^  3;  især  Y  og  .^J^)  I)  bringe,  føre 

20  (passagerer  (især  tropper)  ell.  navnlig  varer) 
fra  borde,  i  land  (mods.  indskibe j;  spec: 
losse.  DL.4 — 2 — 4.  (tropperne)  blefve  .  .  ud- 
skibede paa  den  Pommerske  Kiist.  Slange. 
ChrIV.871.  Harboe.MarO.  en  lille  By,  hvor 
vi  skulde  udskibes  for  at  overnatte.  Bai/A 
Bang.  S. 78.  Ludv.  billedl:  Kierk.XlV226. 
2)  udføre,  afsende  pr.  skib.  En  Kiøbmand  be- 
viiser  sig  at  have  udskiibet  udj  dette  aar 
for  1000  nnhler.  JJuel.366.  *( dalens)  Skatte 

30  trygt  udskibes  kan  |  Til  fjerne  Strande. 
Holst.BU.20.  Scheller.MarO.  jf.:  en  anda- 
lusisk Udskiber  (har)  sendt  et  Parti  Vin 
til  en  Købmand  Nord  ]^a,3i.AndNx.SD.152. 
-skibning,  en.  [-isgiJbneri]  flt.  -er,  (ænyd. 
d.  s.;  især  T  og  ^)  vbs.  til  -skibe.  I)  til 
-skibe  1.  Varers  Vdskihmng.  EPont.Atlas.il. 
356.  VKorfitsen.TO.1.73.  Scheller.MarO.  2) 
til  -skibe  2.  LTid.  1729. 103.  alle  Udskib- 
ninger til  America,  Australien  o.  s.  v.  Kierk. 

40  XIV226.  For  længere  Tid  tilbage  foregik 
her  ud  for  Risegaard  en  ret  stor  Udskib- 
ning af  Cementsten.  PThorsen.FraSydborn- 
holm.(1934).32.  -skibnings-,  i  ssgr.  (især 
T  og  ^)  til  -skibning  1  ell.  (især)  2,  fx. 
Udskibnings-bro  (Levin.  Scheller.MarO.), 
-havn  ( HandelsTekn.313) ,  -plads  (JHLars. 
HA.I.115.  KrarupNiels.G0.98),  -sted  (JH 
Lars.HA.1.77.  Pont.LP.Vll.  Scheller.MarO.) 
ofl.   -skide,   V.    [-|sgi'5a,   -(sgiS'a]   (vulg.) 

50  udskille  (tarmindhold)  gennem  endetarmen, 
(især  i  perf.  part.).  vAph.(l764).  (svanen) 
var  både  ædt  og  nåskidt.Krist.JyA.II.64. 
især  i  talem.  ligne  udskidt  æblegrød,  se 
Æblegrød.  ||  part.  udskidt  i  videre  (overf.) 
anv.  1.  {jf.  -gjort  og  sv.  dial.  utsketen,  nt. 
verscheten;  nu  l.br.)  mat  (spec:  efter  svir). 
Kalk.IV.581.  2.  (nu  næppe  br.)  udvist,  for- 
vist (fra  et  hus).  Moth. S 293.  jf.  (?)  gldgs. 
talem.:    udskidt    af    skrædderlavet.    OrdbS. 

60  -skifte,  V.  vbs.  -clse  (Moth.S296)  ell. 
(alm.)  -ning  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.;  jf.  skifte 
ud  u.  III.  skifte  6.6)  I)  (især  d  ell.  fagl.) 
som  udtryk  for  deling,  fordeling,  uddeling: 
skifte   (111.1(2))   noget  ved  fordeling   mellem 


637 


udskiftelig 


adskille 


638 


fiere.  I.l)  i  al  alm.  (alt)  Krigsbytte  .  . 
skulde  bæres  sammen  fog)  udskiltes.  Molb. 
DH.I.327.  Hauch.TYI.169.  m.  h.  t.  arv:  Vort 
Hj.III,3.80.  jf.:  At  udskifte  de  efterladte 
Kvindeskikkelser  .  .  imellem  de  to  (kunst- 
neriske) Hovedskoler  .  .  falder  langt  vanske- 
ligere end  Udskiftningen  af  de  mandlige. 
JLange.BM.II.113.  ||  (jf.  III.  skifte  l.aj 
overf.,  om  tildeling  af  en  vis  lod,  part,  gave 
olgn.  ♦Den  Naade,  Gud  udskifted  (Kingo.SS. 
IV.271:  har  skiftet^  .  .  |  Med  mig  udi  min 
D&&h.SalmEj.l72.1.  med  Sandheds  Kiærlig- 
hed skal  Roes  og  Daddel  udskiftes.  Grwndiv. 
DYI.76.  1.2)  m.  h.  t.  landomraade,  jord,  spec. 
(jf.  -skiftning  1 ;  landbr.,  hist.)  som  udtryk  for 
jordfællesskabets  ophævelse  i  tiden  fra  slutn. 
af  18.  aarh.  (jf.  -dele  2.2;.  Cit.l701.(Vider.II. 
398).  det  (skal)  være  enhver  Lods-Eier  til- 
ladt, paa  Forlangende  at  faae  sine  i  Fællig 
liggende  Jorder  udskiftede  og  for  sig  selv 
.  .  samlede.  Forordn.^yil781. §2.  Han  lod  .  . 
Jorderne  udskifte  og  indhegne,  Gaardene 
udnytte.  Ploug.(Folkekal.l841.114).  om  En- 
gene er  udskiftet  eller  læWes.JakKnu.S. 184. 
din  Jord  skal  udskiftes  (1871:  delesj  med 
Snor. A7n.7. 17 (1931).  \\  m.  obj.,  der  betegner 
en  enkelt  saadan  part.  hvorledes  en  ud- 
skiftet Bondelod  bør  inddeles.  Oluf  s. NyOec. 
1.179.  Landbo. IV.  670.  billedl.:  »Gud!  Dan- 
mark, lukt  med  Bølgen  blaa  .  .  |  Udskifted 
du  fra  Oldtid  graa  |  Til  os  og  vore  Fædre. 
Grundiv.SS.IV.358.  1.3)  (jur7)  udskille  (en 
person,  en  arving)  af  et  fællesskab  (ved  til- 
deling af  den  ham  tilkommende  pari).  Ud- 
arvinger  .  .  som  ere  udskifte  af  Fællig.  DL. 
5—2—54.  smst.57.  2)  til  III.  skifte  3-4.  2.1) 
(jf.  II.  -bytte  3,  -veksle  3;  især  fagl.,  spec. 
Øj  lade  (noget)  blive  erstattet  med  noget  an- 
det. Understellets  forskellige  Dele  maa  let 
kunne  demonteres  og  udskiftes.  Loviid.l 920. 
A.1622.  Blot  for  et  Par  Aar  siden  udskif- 
tede man  sin  Vogn  (o:  automobil)  hvert- 
andet  A&t.  BerlTid.*/sl933.M.8.sp.3.  Man 
udskifter  i  stigende  Grad  Assistenter  paa 
Landstationer  med  Overportører.  Jern&aneT- 
^Iil936.4.sp.3.  Rullefilmens  store  Fordel  be- 
staar  i,  at  den  uden  nogensomhelst  Risiko 
kan  udskiftes  i  D&gslys.  Foto  Leks.  47.  2.2) 
(sj.)  med  forestilling  om  gensidighed:  (ud)- 
veksle.  et  politisk  Ungdomsblad,  hvor  den 
vaagne  Ungdom  .  .  kan  mødes  og  udskifte 
Meninger.  FriiOrdskifte.1900.4.  -skif  teligr, 
adj.  [ud'sgifdali]  spec.  (fagl.,  især  0)  til 
-skifte  2.1 :  som  kan  udskiftes.  Ringbøger 
(med)  udskiftelige  Blade.  Papir  Haandbog. 
(1934).115.  Udskiftelig  Optik.  I  visse  Ka- 
meratyper kan  Standard -Objektivet  ud- 
skiftes med  et  andet  Objektiv  med  kor- 
tere eller  længere  'Bxddndvidde.FotoLeks.57. 
-skiftning,  en.  vbs.  til  -skifte.  I)  til 
-skifte  1,  især  til  -skifte  1.2,  m.  h.  i.  land- 
omraade, jord,  spec.  (landbr.,  hist.)  om  den 
i  tiden  fra  sluin.  af  18.  aarh.  foretagne  op- 
hævelse af  jordfællesskabet  (se  S  al*  XXIV  169). 


forinden  nogen  speciel  Udskiftning  foretages 
(bør)  Byens  Marker  ved  Skiel  og  lovlig 
Mærke  adskilles  fra  de  tilstødende  Byers 
Marker. Forordn."/il781. §2.  Siden  Udskift- 
ningen har  .  .  Kornavlen  tiltaget.  Oluf  s. Ny 
Oec.1.56.  efter  at  Udskiftning  har  fundet 
Sted  (for  40  Aar  siden),  ere  Husene  adspredte 
over  hele  Øen.Heib.Pros.IX.l71.  nogle  Bøn- 
der .  .  mente  sig  forurettede  ved  Udskiftning 

10  af  Klitlodder. Ooldschm.VT. 134.  LandbO.IV 
670.  II  hertil  ssgr.  som  Udskiftnings-forret- 
ning (Forordn.^yil781.§25.  Min Skr.V,  1861. 
§4),  -kommission  (Lov''U1857.§l),  -kort 
(Andres.Klitf.75.  Cirk.Nr.l3^^U1900),  -plan, 
-sag  ofl.  2)  (fagl.,  spec.  0)  til  -skifte  2(i). 
Udskiftning  af  Motoranlæg  i  Fiskerfartøjer. 
LovNr.ll3'ysl943.§l.  Udskiftning  af  Løb 
kan  ske  paa  Bøsser  .  .  til  hvilke  flere  Løb 
(med  forskellig  Boring  eller  Kaliber)  er  sam- 

20  menpasset  til  samme  Laas.  DJagtleks. 1328. 
II  (sport.)  afløsning  af  en  spiller  med  en  anden 
(som  holdes  i  reserve).  Sportsleks.II.632.  her- 
til Udskiftnings-spiller  (smst.).  3)  (jf.  I. 
Skifte  6,  I.  Skiftning  4;  tøm.)  af  skiftning 
(2)  af  skiftespær.  TeknLeks.I.17.  -skikke, 
V.  -else  (Holb.Bars.II.7)  ell.  (sj.)  -ning 
(Amberg.)  (ænyd.  d.s.;  nu  Qp,  l.br.)  I)  skikke 
ud  (især  m.  h.  i.  person,  sendebud  olgn. :  med 
et  vist  hverv,  i  et  vist  ærinde);  udsende,  du 

30  skal  tiene  dine  fiender,  som  Herren  skal  ud- 
skikke (1871:  udsende;  1931:  sendej  imod 
dig.5Mos.28.48(Chr.VI).  *Han  det  kun  nø- 
dig holt  Spioner  at  udskicke,  |  Som  kunde 
Fiendens  Magt  udforske.  HoZ6.Paars.99.  Deu- 
calion  .  .  udskikte  en  'Due.Cliiau.PT.l56. 
(han)  blev  ligesom  Einar  Tambeskielfver 
fristet  af  Haralds  Udskikkede  (d:  sendebud); 
men  han  var  ligesaa  kiek,  og  svarede  dem 
i  samme   Tone.  Mall.SgH. 62.   *som  al  Ver- 

40  dens  Frelsermand  |  Bud  han  udskikker 
trindt  om  Land  |  Med  alle  Hedningers  Tun- 
ger.Grundiv.Festps.l72.  den  af  Kongen  ud- 
skikkede Tilsynsmand.  O  Friis.  Liii.  280.  jf. 
skikke  3.4:  *  Solen  aabner  sine  lyse  Blikke  | 
.  .  Og  de  gyldne  Strømme  trindt  udskikke  | 
Over  Jorden  Liv  og  Kjærlighed.  C KMolb. 
SD.22.  2)  sende  (en  ell.  noget)  bort  (fra  et 
sted).  Befindis  og  Penge  og  Gods  tilforn  af 
Riget  at  være  udskikket.  DL.5 — 2 — 77.  Begge 

50  (sønnerne)  udskickede  ieg  fra  mig  Ao  1741. 
RasmWinih.S.135.  hans  Eksellence  Gylden- 
leu  .  .  havde  udskikket  sin  Hustru,  Marie 
Grubbe  af  Aggershus  og  givet  hende  til  Pris 
for  Vejr  og  Yind.JPJac.I.220.  -skille,  v. 
[-isgel'a]  vbs.  -else  (s.  d.),  -ning  (s.  d.). 
(ænyd.  d.  s.,  glda.  d.  s.  (Fragm.l78))  i)  (især 
Cp;  i  al  alm.,  som  udiryk  for,  at  noget  skilles 
(ell.  skiller  sig)  ud  fra  noget  andet  (en  helhed), 
kommer  til  at  indtage  en  særstilling,  spec.  som 

60  noget  bedre  (noget  udvalgt)  ell.  noget  ringere 
(noget  udskudt,  vraget).  I.l)  m.  alm.  iings-obj. 
Naar  Herren  din  Gud  haver  udryddet  Hed- 
ningerne, hvis  Land  Herren  din  Gud  giver 
dig  .  .  da  skal  du  udskille  (Chr.VI:  fraskille; 


639 


Udskillelse 


udskramme 


640 


1931:  udtage;  dig  tre  Stæder  midt  udi  dit 
L&nå. 6 Mos.19. 2.  Er* der  sendt  for  meget 
(af  en  vare),  har  Kjoberen  Beføjelse  til 
at  udskille  og  beholde  det,  der  tilkommer 
ham.  Lassen.SO.74.  Jeg  vil  i  Dag  gaa  hele 
dia  Hjord  igennem  og  udskille  (1871:  skille 
derfra^  alle  spættede  og  blakkede  Dyr. 
1  Mos. 30. 32 (1931).  biMedl.:lEn  Præst,  der 
er  gjennemdannet   og  forstaar  at   udskille 


indskrænkes  ogsaa  dets  Udskillelse.  Panwm. 
194.  Over  hundrede  (kolerasyge)  laa  i  Kram- 
petrækninger, tilsølede  af  deres  Udskillelser. 
Madelung.SH.168.  -skiller,  en.  [-isgel'ar] 
flt.  -e.  (fagl.)  den  (ting),  der  udskiller,  tjener 
til  at  udskille  noget;  især  i  ssgr.  I)  om  le- 
vende væsen.  Bacilbærer  ogBaciludskiller, 
MdsskrDyrl.LVIII.340.  2)  om  ting.  Sko- 
tøjs 0. 59.    jf.   Slam-,   Tjære-,   Vandudskiller 


Religionens   Kjærne  fra  dens  Skal. /Sc/iand.  lo  samf;  Olieudskiller.  Z>ompLoA;.233. -skil 


VV.292.  II  som  udtrykjfor  stedlig 'adskillelse, 
afvigelse  m.  h.  t.  retning  olgn.  Hvor  der  fra  et 
Spor  skal  udskille  sig  et  andet,  indlægges  i 
Forgreningspunktet  et  bevægeligt  Sporskifte. 
OpfB.*IL69.Ae  2  Trafikaarer  .  .  bliver  ud- 
skilt fra  hinanden  ved  Viadukter.  JernlaneT. 
^^/tl937.1.sp.2.  1.2)  m.  h.  t.  person,  især  som 
udtryk  for  afbrydelse  af  samkvem,  af  (følt) 
fællesskab  olgn.  du  skal  udskille  (Chr.VI:  ad 


ning,  en.  [-isgel'nen,]  flt.  -er.  vbs.  til  -skille. 
I)  (især  f3)  til  -skille  1.  Udskilning  af  Avls- 
gaarden  Hillerodsholm  fra  Stutterigaarden. 
Stutteri.137.  ^7. -skille  I.2:  Udskilnings-løb, 
(sport.)  løb  (II.2.2),  hvorved  i  hver  omgang 
en  deltager  (cyklist)  udskilles  og  udgaar  af 
konkurrencen.  Sportsleks.II.632.  2)  (især 
fagl.)  til  -skille  2:  udskillelse  (2).  Udskilnin- 
gen  af   Vævenes   Affaldsstoffer.  PanMm.296. 


skille^  Le  vi  terne  midt  ud  af  (1931:  udskille  20  ved  svag  Opvarmning  (af  citronsyre,  tilsat 


h&)  Israels  Børn.4Mos.8.14.  Folkets  vel- 
villige Holdning  .  .  mod  de  sig  ved  Dragt 
og  Sprog  .  .  udskillende  Jøder  løste  Spørgs- 
maalet  om  de  sidstes  Ligestilling.  iSrondes. 
X.43.  Herren  vil  udskille  (1871:  fraskille; 
ham  af  alle  Israels  Stammer  og  bringe 
Ulykke  over  lia.m.5Mos.29. 21(1931).  1.3) 
uegl.,  som  udtryk  for  fremhævelse  af  en  vis 
dels  afvigende  karakter.  Jeg  har  udskilt  nogle 


forsk,  stoffer,  fremkommer)  en  hvid,  skyet 
Udskilning.  PharmDan.  1933. 25.  -skinke, 
en.  (jf.  Skinke  2.3 ;  dial.)  d.  s.  s.  -skal.  MDL. 
CollO.  -skive,  v.  [-isgi^va]  (fagl.)  skive 
(II.l)  ud.  et  udskivet  Løg.Cit.l928.(OrdbS.). 
Fisken  .  .  udskives  i  fingertykke  Ski- 
ver. Hyemme<."/i2933.34.sp.i.  -skolde,  v. 
[-isgcDl'a]  vbs.  -ning  (Amberg.  Bl&T.).  (fagl.) 
skolde   (i.2)  ud.  Amberg.  Morteren  var 


Træk  (0:  i  en  digtsamling),  der  synes  mig  30  udskoldet  i  kogende  Y&nå.  Levetzow.SH. 17. 


mere  eiendommelige  end  de  andre.  jBmwdes. 
Br.III.107.  (sj.)  m.  obj.,  der  betegner  hel- 
heden, som  udtryk  for  inddeling,  opdeling: 
Wolf  har  udskilt  Homer  i  Rhapsodier. 
HSchwanenfl.M.1.94.  2)  (især  fagl.)  med 
særlig  forestilling  om  en  organisk,  spec.  ke- 
misk udvikling,  hvorved  en  del  skilles  ud: fra 
noget  (en  helhed).  \\  m.  subj.,  der  betegner 
den  person,  som  fremkalder  udviklingen  (pro- 


AarbPræstø. 1927. 119.  -skole,  v.  [-isgoUa] 
(gart.)  udplante;  skole  (II.2).  Tidsskr.f.Have- 
brugets Fremme.  1929 -30. 141.  -skOT,  en. 
(1.  br.)  skov,  der  ligger  adskilt  (i  større  ell. 
mindre  afstand)  fra  en  større  skovstrækning. 
MO.  VSO.  Fleuron.DTN.lll.  -skrab,  et. 
(især  med.)  til  -skrabe  1:  udskrabet  masse, 
stof.  Udskrab  fra  Vterns.  SundhedsKollForh. 
1903.240.  Ugeskr.f.Læger.1937.3.  -skrabe, 


eessen),  ell.  den  ting,  hos  hvilken  udviklingen  40  v.  [-[SgraJba]  vbs.  -ning,  jf.  Udskrab.  {ænyd. 


foregaar  (jf.  udsondre;.  JC Lange.Haandbog 
iModersmaalet.(  1832). 146.  At  udskille  Sølv 
fra  Blyet.  Jf  O.  Planten  .  .  optager  og  ud- 
skiller Stof,  voxer  og  forplanter  sig.  Hø ffd. 
Psyk.42.  (jeg)  renser  ud  dine  Slagger  i 
Ovnen  og  udskiller  alt  dit  Bly  (1871:  jeg 
vil  ..  borttage  alt  dit  Tin). Es.l.25(1931). 
billedl.:  »Malm  har  han  (0:  Madvig)  hakket 
i  Hellas  og  Rom  |  og  udskilt  (0:  renset)  og 


d.  s.;  jf.  skrabe  ud  u.  IV  skrabe  3.6)  I) 
skrabe  noget  ud  af  et'rum,  en  beholder;  m.  obj., 
der  betegner  rummet  (som  skrabes,  renses) 
ell.  det,  som  bringes  ud  ved  skrabning.  Gryden 
maa  vel  udskrabes.  F^SO.  Lerkærnen  i  Døl- 
len  var  ikke  ganske  udskrahQi.  JohsBrøndst. 
DO. 11.94.  II  spec.  (jf. -skisih;  med.)  om  skra- 
bende behandling  (rensning)  af  livmoderen  (s 
slimhinde),  (især  som  vbs.).  Sal.V.1008.  Vore 


smeltet  den  nø]e.Rich.BD.160.  \\  i  pass.  ell.  50  Sygd.IV143.  hun  (har)  faaet  en  Udskrab 
--^  ^  ■    ■  '    "      '  •"        -"•"       •     ^'       ning. ErlKrist.DH.145.  2)  (især  Q)  ell.  fagl.) 

spec.  m.  h.  t.  skrift  paa  pergament,  papir 
olgn.:  fjerne,  udslette  ved  skrabning;  radere 
ud  (bort).  vAph.(l759).  nogle  Skjelmere  .  . 
fik  af  hans  Messebog  udskrabet  Stavelsen 
Fa  af  Famnlns.  Nyerup.LittM.233.  Den  sta- 
tistik, der  lader  sig  uddrage  af  Liber  daticus 
.  .  er  på  grund  af  udskrabning  usikker. 
HOlr.KP.I.155.   Guldring  .  .  indvendig  gra- 


refl,.,  om  det  stof,  der  skilles  ud  (skiller  sig  ud) 
Salt  og  Gips  udskilles  i  Laguner.  Uss.AlmGeol. 
57.  Lavendelkamfer  .  .  udskiller  sig  af  La- 
vendelolie. Christ.Kemi.163.  -skilleise,  en. 
[-isgel'alsa]  flt.  -r.  vbs.  til  -skille.  I)  (især  Cp; 
til  -skille  1.  Lassen.SO.74.  \\  især  til  -skille 
1.8.  Udskillelsen  af  Holsten  var  det  mod- 
satte af  Indlemmelsen  af  Slesvig.  Hørup./. 
185.  en  Udskillelse  og  Selvstændiggørelse  af 


visse  Funktioner,  som  forhen  faldt  indenfor  eo  veret  N.  N.,  der  muligt  er  udskrabet. PoWiB. 


Handelens  eget  Virkefelt.  Hage.^575.  2)  (især 
fagl.)  til  -skille  2,  om  det  forhold,  at  et  stof  ud- 
skilles (udsondring) ;  ogs.  konkr.,  om  udskilt 
stof.  Er  der  Mangel  paa  Kogsalt  i  Føden, 


KosterbV/i  1923.1. sp.l.   -skramme,   v. 

[-isgrem'a]  gøre  et  (dybt)  indhug  (i)  ved  at 
skramme  (III).  I)  (bjergv.)  til  III.  skramme 
1,  s.  d.  2)  (tøm.)  til  III.  skramme  2;  vbs. 


641 


ndskramiiierere 


ad8kri|;e 


642 


Udskramning,  med  overgang  til  honkr. 
let.:  HFB. 1936.263.  -skrammerere,  v. 
^-skrammere,  Bøgh.JT.637.  Bergstedt.Sange 
fra  Babel.  (1929).  114).  (1.  Ir.)  udmaje  (2); 
udpynte.  VSO.  -skred,  et.  (1.  br.)  vbs.  til 
-skride  (2),  med  overgang  til  konkr.  bet.,  om 
udskreden  masse.  VSO.  JernbaneT.yd940.6. 
sp.4.  -skride,  v.  [-|sgriJ53]  vbs.  -ning, 
jf.  Udskred.  {ænyd.  glda.  d.  s.)  især  til 
skride  2.  (navnlig  som  vbs.  ell.  i  part.).  I) 
(især  ta)  til  skride  2.1,  især  om  befordrings- 
middel, der  skrider  (ud)  paa  en  glat,  fedtet 
bane.  (riflede  cykeldæk  skal)  forhindre  Ud- 
skridning. Cyclehb.  39.  Udskridning  (af  Bil 
etc).  DaEngTeknO.  2)  (især  is)  til  skride 
2.2-3:  forskyde  sig  (glide,  styrte)  fra  sin 
(rette)  plads.  VSO.  Graner,  der  med  nøgne 
knudrede  Rødder  famle  efter  den  udskredne 
Giunå.Tolderl.F.I.125.  Bolværkets  Udskri- 
den.VorStand.l938.340.sp.l.  Fare  for  Ud- 
skridning (ved  udgravninger).  TeknLeks.I.204. 
billedl.:  Vi  maae  .  .  ansee  Fiskeriet,  som  et 
Stykke  Land,  der  vil  udglide  i  Søen,  men  hvis 
Udskriidning  der  staaer  i  vor  Magt  at  for- 
hindre. LTtd.i76i.79.  3)  (landbr.)  skride  (2.4) 
(fuldstændigt),  paa  et  .  .  Tidspunkt,  naar 
Planterne  nærme  sig  Udskridningen.  Landm 
B.I.464.  UfF.  -skrift,  en  ell.  (i  bet.  1; 
l.br.)  et  (Eolb.U synl.lll .1.  Langebek.Breve.4. 
VorStand.1937 .305.sp.2.  jf.:  et  Domsudskrift. 
Skovrøy.EF.102).  fit.  -er.  {ænyd.  d.  s.  (bet. 
1),  glda.  wtscrefft  (Sydrak.  24))  I)  vbs.  til 
-skrive  (1).  ||  (teat )  jf.  Rolle  (af  )skri  ver: 
Stykket  er  antaget  (og)  gaar  .  .  til  „Ud- 
skrift". Alle  Rollerne  skrives  ud  med  Stik- 
ord og  Parenteser.  Poi!."/4i505. 5.  ||  især 
konkr.,  om  hvad  der  er  udskrevet  i  (spredte) 
uddrag  (citater)  ell.  (nu  især)  som  en  helhed, 
et  sammenhængende,  fuldstændigt  afsnit,  ud- 
skrevet af  en  større  helhed,  spec.  (emb.,  jur.) 
af  en  protokol  (retsprotokol,  kirkebog  olgn.); 
tidligere  ogs.:  (fuldstændig)  afskrift  (af  en 
helhed).  Han  lovede  mig  et  Udskrift  af  sit 
poetiske  Yeis. Holb.Usynl.III.l.  Udskrifter 
af  Auctions- ProtocoUen. Forordn. ^'/lilSOO. 
§195.  Man  tilgive  denne  lange  Udskrift  af 
mig  selv,  da  den  .  .  indeholder  min  ufor- 
andrede .  .  iToeshekiændehe.  Rahb.E.IV  57. 
(man)  kunde  faae  Udskrifter  tilleie  af  de 
Forelæsninger,  Professorerne  holdt.  CLStrøm. 
U.29.  En  Udskrift  af  Forhørene  gik  til  Amtet. 
Goldschm.SF.361.  Ansøgningen  skal  bilægges 
med  en  Udskrift  af  den  paagældende  Dom. 
JurFormularbog.^42.  2)  hvad  der  (som  en 
kort  angivelse)  er  skrevet  uden  paa  noget;  paa- 
skrift. Leth.(1800).  (testamentets)  Indhold  var 
mig  ,  .  ganske  ubekjendt,  thi  .  .  Udskriften 
lyder:  „At  aabnes  efter  min  Død.'' Heib.KH. 
72.  (han)  havde  en  Svaghed  for  „Bryst- 
draaber",  o:  Smaaflasker  med  denne  Ud- 
skrift paa  Etiketten. KBokkenh.U. 103.  ||  i 
alm.  spr.  (jf.  Udenskrift,  Opskrift  2.2)  spec. 
om  paaskrift  paa  brev  olgn.:  (navn  og)  adresse. 
Udskriften  paa  Brevet  maa  være  saadan: 


A  Monsr.  Monsieur  Jean  de  France.  Holb. 
Jean.V.6.  D.  tager  Brevet,  lægger  det  sam- 
men, skriver  Udskriften  og  forsegler  det. 
Heib.TR.nr.45.3.  Her  fremtog  han  en  lille 
Pakke  Papirer  med  Udskrift  til  Dig.Winth. 
Nov.60.  Udskriften  (Adresseringen)  paa  Brev- 
forsendelserne (skal  være)  tydelig.  Anordn.Nr. 
59^y>1871.IIl.§4,ll.  Hage.' 1191.  -skrif- 
te, V.  (landbr.,  nu  næppe  br.)  skaffe  sig,  ud- 
lo vinde  (sædekorn)  ved  at  skrifte  (II.3)  korn- 
(neg).  (han)  udskriftede  sæderugen  af  det 
h]emkøTtekorn.Barfod.LUlaCour.(1877).168. 
-skrige,  v.  [-|SgriJ(q)8]  part.  -skreget  ell. 
(som  fk.)  -skregen,  i  best.  f.  ell.  fit.  -skregne 
ell.  (1.  br.)  -skregede  fDen  udskregede  (Ego- 
isme. S Mich.Va.39).  vbs.  (l.br.)  -ning  Am- 
berg.).  (ænyd.  d.  s.)  I)  skrige  (II.2)  (no- 
get) ud.  I.i)  ^03,  1.  br.)  i  egl.  bet.:  udraabe 
skrigende;  skrige  ud.  en  stor,  grøn  Poppe- 
20  gøie,  som  .  .  vedblev  at  udskrige  For- 
fatterens fulde  Navn.  Heib.  (Gylb.  Sk.  Fort. 
XXVIII).  Hun  havde  Lyst  til  at  udskrige 
et  f orhaanende  Ord.  Schand.AE.  147.  (den 
tunghøre  dame)  levede  sine  sidste  tredive 
Aar  imellem  vildt  udskregne  Trivialiteter. 
IsakDin.FF.289.  1.2)  (jf.  omskrige  og  skrige 
ud  for  u.  IL  skrige  2;  især  Qjj  med  stærke, 
opsigtvækkende  udtryk  betegne  (karakterisere) 
en  ell.  noget  paa  en  vis  (overdrevent  berøm- 
30  mende  ell.  nu  især  dadlende)  maade;  udraabe 
(for  ell.  som);  ofte  med  nærmere  bestemmelse 
ved  for  ell.  (nu  især)  som.  Underhuset 
udskreeg  denne  Opførsel,  som  en  Fornær- 
melse mod  den  heele  i^ation. Schytte.UR. 
1.153.  ♦Han  eiede  en  Morian,  |  Som  han  ud- 
skreg for  Verdens  største  Svømmer.  Wess. 
192.  *Meget  |  Er  Daarskab  og  Tant,  |  Som 
Verden  har  udskreget  |  For  Stort  og  for 
Sandt.  Kaalund.  SD.106.  George  Sand  (var) 
40  vant  til  at  see  sine  Romaner  udskregne  ai 
Journalisterne  som  lige  saa  mange  skamløse 
Forsvarsindlæg  for  Usædeligheden.  Brande*. 
RS.190.  af  sine  Modstandere  blev  (Omar 
Khajjam)  udskreget  som  en  Fritænker  og 
DiåteriaMst.  ArthChrist.  DT.161.  \\  perf.  part. 
m.  obs.  anv.  (som  adj.);  dels  om  noget,  som  be- 
rømmes: den  bekjendte  og  mere  end  noksom 
udskregne  Jordart,  Mergel.  PNSkovgaard.B. 
21.  hvad  Fortjeneste  har  denne  vidt  ud- 
50  skregne  Dolk  indbragt  Dig? Faye.LitArb.il. 
231.  dels  om  noget,  som  omtales  nedsættende, 
dadlende:  Den  Lyneborgske  Hede  (hvis)  gan- 
ske nye  Natur  her  —  saa  udskregen  den  for 
Resten  er  —  fristede  mig  til  nølere  Bekiend- 
ska.h.  Bagges. L.1. 246.  De  husker  sikkert,  at 
han  netop  i  det  Efteraar  var  særlig  udskre- 
get, paa  Grund  af  en  atheistisk  Roman.  G^ei. 
R.160.  Forfængelighedens  højt  udskregne 
L&st.  Pont.  LP.  VII.  63.  2)  (l.br.)  som  ud- 
60  tryk  for  (langvarig,  højlydt)  skrigen,  der  ud- 
tømmer ens  trang  ell.  evne  (til  at  skrige); 
spec:  skrige  (sig  ell.  sin  stemme)  hæs.  At 
have  udskreget.  MO.  de  udskregne  Røster. 
RSchmidt.For.127.  en  udskregen  Tenorsan- 


XXV.    Bentrykt "/,  1949 


41 


643 


udskrive 


udskrive 


644 


ger.  D&E.  jf.:  de  enkelte  Personer  udtale  de- 
res Følelse  . .  med  saa  stor  Uforbeholdenhed, 
at  de  derved  ligesom  udskrige  sig,  og  i  figur- 
lig Forstand  blive  hæse.  Heib.Pros.III.271. 

adskrive,  v.  ['uSjsgriJva]  prcet.  ud- 
skrev; part.  udskrevet,  vis.  -else  (s.  d.), 
-ning  (s.  d.) ,  jf.  Udskrift,  (ænyd.  d.  s. 
(glda.  d.  s.,  i  bet.:  beskrive,  udmale)) 

1)  skrive  noget  ud  af  ell.  efter  noget  skre- 
vet ell.  trykt;  afskrive  (fuldstændigt  ell.  del-  lo 
vis);  citere  (i  skriftlig  form);  især  med  fore- 
stilling om  særligt  formaal,  dels:  skrive  (styk- 
ker) ud  af  (en  forfatters)  bog  (spec:  uden 
kildeangivelse,  som  plagiat,  litterært  tyveri; 
jf.  MO.  VSO.),  dels  (jf.  Udskrift  1;  især 
fagl.)  spec.:  (af) skrive  et  sammenhængende, 
fuldstændigt  afsnit  ell.  forsk,  sammenhørende 
partier  (regnskabsposter,  replikker  i  en  rolle 
olgn.)  som  (nøjagtig,  spec.  retsgyldig)  kopi  af 
(dele  af)  en  bog,  en  (rets)protokol  olgn.  „Læs  20 
kun  dette  Brev"  ,  .  „Det  er  jo  Begyndelsen 
af  en  Roman,  Madame!  .  .  Hånd  har,  min 
Troe,  udskrevet  et  Blad  af  Astrea  eller  Ama- 
dis,  ha!  ha!  \ia.V' Holb.Vgs.(l731).Il.n.  De 
(tilsendte)  Manuscripter  .  .  mener  ieg,  at 
min  Tiener  med  det  første  faaer  udskrevet. 
Langébek.  Breve.  55.  At  udpege  alle  dette 
Mesterværks  Skjønheder  (0:  et  daarligt  skue- 
spils tadbeligheder),  var  at  udskrive  det. 
Blich.(1920).XII.21.  en  Forfatter,  som  kom-  30 
pilerer  og  udskriver  efter  andre.  J Lange. BM. 
1.255.  udskrive  en  'Regning.  Ludv.  Enhver 
(skuespiller)  er  ansvarlig  for  Bøger,  udskrevne 
Roller  (osv.)  som  han  modtager  til  sit  A.T- 
he]de. Regl.Nr.463^''/nl942.§42.  Fra  Aarhun- 
drede  til  Aarhundrede  .  .  udskriver  den  ene 
Forfatter  (af  lægebøger)  den  anden.  OFriis. 
Litt.394.  II  (fagl.,  sj.)  m.  h.  t.  (væve)møn- 
ster:  aftegne  (efter  en  samling  af  mønstre). 
VæverB.50. 

2)  (jf.  skrive  3(6);  især  fagl.  ell.  o)  ud- 
færdige ell.  udstede  en  skriftlig  med- 
delelse, (der  har  karakter  af)  en  befaling, 
en  ordre,  en  attest  olgn.  2.1)  som  udtryk  for, 
at  en  vis  pligt  (paa  ordinær,  lovmæssig  maade) 
paalægges  en.  ||  (jf.  sammenskrive  3.1^  som 
udtryk  for  indkaldelse  til  militærtjeneste 
(hvervning,  indkaldelse  af  værnepligtige) ;  i 
forb.  udskrive  soldater  (Slange.ChrIV 
275.  MO.  VSO.),  udskrive  (en)  til  soldat  so 
(Moth.S599.  Høysg.S.42.  MO.),  til  krigs- 
tjeneste (Cirk.Nr.28*'/*1925.§l.  jf.:  ud- 
skrive Folk  til  Kongens  Tieneste.  iV^ørregi. 
Privatr.I.302),  til  hæren  (Anordn.^*/ »1848. 
§9),  marinen  (Scheller.MarO.)  olgn.  der 
skal  udskrives  af  Jøderne  til  Kongens  Hære 
henved  tredive  tusinde  Masnd.  lMakk.10.36. 
Harboe. MarO.  de  vare  udskrevne  og  tjente 
hver  i  sin  Fødestavns  Hær.  Goldschm.  Hjl. 
11.1159.  jf.  flg.  bet.-gruppe:  udskrive  leding,  60 
se  I.  Leding  1.  ||  (paa  ordinær,  lovmæssig 
maade)  foreskrive  (en  bys,  et  lands  befolk- 
ning) en  vis  (pligtmæssig,  borgerlig)  ydelse, 
spec.   skat;   kræve  (ydelse  af);  paalægge. 


(jf.:  Udskrive  (og)  paalægge  . .  have  omtrent 
lige  Betydning;  undertiden  bruges  udskrive 
for  at  undgaae  det  mere  følelige  i  Ordene 
paabyde,  paalægge,  ikf O./  Udskrive  Skatter. 
vAph.(1759).  han  havde  .  .  udskrevet  Lev- 
netsmidler  og  Heste  til  sin  RieT.Molb.DHI. 
384.  Han  skulde  udskrive  en  Krigsskat  paa 
6  MiWioner.  Brandes. RS. 302.  det  Kvantum 
Korn,  der  udskreves  til  Industrien  og  til 
Heste  udenfor  L&ndhTnget.FemlangeAar.226. 
(tidligere)  og  s.:  udskrive  (en)  til  skat. 
(Augustus)  udskrev  ald  Verden  til  Skat. 
Holb.GW.III.2.  *vi  udskrive  Bønderne  til 
Skat  I  Og  Tiende.  Oehl.XI.36.  \\  m.  h.  i.  (lov- 
mæssig, officiel)  borgerlig  handling,  spec.  del- 
tagelse i  en  (raad-  ell.  lovgivende)  sammen- 
komst: indkalde  (til),  det  Polske  Rigens 
Raad  forlanger  at  en  Rigsdag  skal  udskrives. 
ExtrRelVi  1722.5.  Molb.DH.II.380.  I  April 
1563  udskrev  Kongen  sammen  med  sine  to 
Farbrødre  en  Landd&g.  Kr  Er  si.  AA.4.  (polit.) 
jf.  bet.  2.8:  udskrive  valg  ftil  rigsdagen 
osv.).  Lov^y-,1867.§23.  Hørup.III.258.  2.2) 
som  udtryk  for,  at  en  person  udgaar  (slet- 
tes) i  et  register,  en  liste  ell.  en  dertil  svarende 
afdeling  olgn.  For  al  Af-  og  Tilgang  af  Mand- 
skab skal  (proviantforvalteren)  af  Chefen 
gives  skriftlige  Ordres,  i  Følge  hvilke  han 
udskriver  eller  indskriver  dem  i  sit  Regn- 
skab til  ^kih^'ko^t. Cit.l794.(SøkrigsA.*Cccce 
3f).  Saafremt  Dele  af  Besætningen  paa 
Grund  af  Landlov  eller  af  andre  Aarsager 
ikke  kunne  nyde  de  reglementerede  Maal- 
tider,  skulle  de  saa  vidt  muligt  udskrives 
af  Skibskost  saa  betimeligt,  at  denne  kan 
hes-pa.Tes.  Bardenfi.Søm.II.223.  jf.  optere  2: 
lade  sig  „udskrive",  som  man  kaldte  det  at 
optere  for  Danmark  efter  Wienerfredens 
Artikel  19.  Skovrøy.Fort.126.  \\  især  (jf. 
skrive  (ud)  S.q)  m.  h.  t.  skoleelev  ell.  hospitals- 
patient.  ♦Med  Ære  Du  tilvisse  .  .  af  Skolen 
(0:  livets  skole)  skal  ndskiives.  Blich.(1920). 
XV.229.  (vægteren)  kom  paa  Hospitalet  .  . 
Samme  Dag  blev  han  udskrevet  (HCAnd. 
Eventyr  ogHistorier.I .(1862)  .159 :  udskreven^ 
igjen,  men  Kaloskerne  bleve  paa  Hospitalet. 
HCAnd.Tre  Digtninger.  (1838).  23.  Drengene 
gik  i  Skole  herinde,  og  Else  som  var  ud- 
skrevet gik  til  Præsten.  AndNx.DM.IY  172. 
Er  en  (sindssyge-)'Peitient  helbredet,  skal 
den  behandlende  Læge  udskrive  ham.  Lou 
Nr.ll8'*U1938.§7.  \\  (foræld.)  m.  h.  t.  ud- 
lært (haandværks)lærling.  Cit.1737 .(CNyrop. 
Haandv.16).  Skrivelse  fra  (f elber ederlavet  i 
Kolding)  at  man  ikke  havde  noget  imod,  at 
de  brugelige  Ceremonier  saasom  Kroning 
o.  desl.  bleve  afskaffede,  og  at  Drengen  blot 
blev  udskreven,  naar  han  havde  udstaaet 
sin  Lære.  Hiibert2.Aarh.il. 302.  2.3)  som  ud- 
tryk for  udformning  af  en  vis  (officiel) 
meddelelse  ell.  beslutning  (bestemmelse), 
hvorved  noget  udbydes,  overdrages  til  en  olgn. 
Bestyrelsen  (i  travselskabet)  turde  (ikke)  ud- 
skrive  særlige   Løbsbestemmelser  for  disse 


645 


UdskriTelse 


Udskad 


646 


unge  Heste.  Trav-TidendesJulenummer.1930. 
4.sp.l.  Klublederne  betænker  sig  .  .  paa  at 
udskrive  (o:  udstede)  den  nødvendige  Check. 
IdrætsUaaet.*'/sl934.7.sp.l.  (pantet)  er  ud- 
skrevet til  Auktion. Bek.Nr.l86*/»1936.§l. 
jf.  let.  2.2 :  mange  af  (de  lettere  aandssvage) 
kan  (senere)  udskrives  i  den  saakaldte 
kontrollerede  Fdkm.i\ie-p\eie.AltomBørn.(1942). 
378.SP.1. 


Ryes  Bataillon  .  .  bestod  af  Udskrivning  fra 
Kjøbenhavn  og  Nordsjælland.  fiisi.OiJ.M  || 
(jf.  het.  3)  m.  h.  t.  skat,  se  Skatteudskrivning. 
2.2)  til  udskrive  2.2.  (gøre)  Udskrivningen 
af  Skolen  til  Vilkaar  enten  for  Værnepligten 
eller  for  Valgretten,  eller  for  Valgbarheden. 
Grundtv.(Kirketid.l849/50.2).  Overlægen  .  . 
bestemmer  det  for  Udskrivningen  betimelige 
T:idsi^nnkt.KPont.Retsmed.I.43.  2.3)  (1.  Ir.) 


3)  med  het.  af  fuldendelse,  tilendebringelse,  lo  til  udskrive  2.3.  Den  prøjsiske  Stat  har  for 


3.1)  (jf.  skrive  (ud)  1.3^  skrive  (en  bog,  et 
Uad,  en  linie)  helt  (fuldt)  ud,  til  ende. 
(især  i  pass.,  spec.  perf.  part,  hrugt  som  adj.). 
„Nu  skal  jeg  strax  være  hos  jer  Børnlille. 
Jeg  har  kun  nogle  faae  Liiner  tilbage"  .  . 
„Hillement!  jeg  seer,  at  han  alt  har  ud- 
skrevet." Eoll. Stu. II. 8.  T Baden. Suppl.  80. 
navnlig  trængte  jeg  haardt  til  Papir,  da 
mine     Lommebøger    var     udskrevne.  jS^nwd 


handlet  med  Bankhuse  i  Ny  York  om  et 
Laan  paa  30  Millioner  Dollars  .  .  Imidlertid 
er  Udskrivningen  foreløbig  bleven  opsat. 
FlensbA."/tl927.1.sp.l.  3)  (som  uegl.  anv.  af 
het.  2.1 ;  især  talespr.)  større  (samlet)  penge- 
beløb, som  skal  udredes;  større  (samlet)  ud- 
gift, „nu  kan  han  holde  hele  Indsatsen  mod 
os  Andre"  .  .  „Otte  Daler!"  udbrød  Boldt. 
„Det   er   en   svær   Udskrivning."  J5ergrs.  PP. 


Rasm.GS.I.450.  Bogen  skal  opbevares  mindst  20  384.  jeg  vilde  have  været  (villig)  til  at  fri- 


1  Aar,  efter  at  den  er  uåskieyet.  Bek.Nr.469 
*''/i<,1943.§5,2.  II  spec.  (især  fagl):  skrive  (et 
ord  olgn.)  uforkortet  (med  opløsning  af  for- 
kortelse stegn)  olgn.;  skrive  fuldt  ud.  Cit.1882. 
(Mand.  XLVlll).  KKålund.  (Gull- Paris  saga. 
(1898). IV).  3.2)  O  refi.  ell.  pass.  (perf.  part.), 
som  udtryk  for,  at  en  forfatter  opbruger 
sit  stof,  sin  opfindsomhed,  sin  skrivelyst, 
udtømmer   sig  ved  at  skrive  (for  meget). 


købe  mig  for  hans  Selskab  med  en  langt 
større  Udskrivning  end  de  faa  Dalere,  et 
Loftskammer  kunde  koste  i  Leje.  Bøgh. JT. 
236.  TroelsL.VIII.93.  -stkriTnings-,  i 
ssgr.  især  (spec.  ^,  emb.)  til  -skrivning  2.1, 
m.  h.  t.  udskrivning  af  værnepligtige  (se  dog 
-pas  2);  saaledes  bl.  a.  Udskrivnings-aar, 
-alder,  -chef  (chef  for  en  udskrivning  skreds. 
Lov "/,  1851. § 4.   Cirk. Nr. ire^Vn  1925. § 4) , 


(han)  staaer  Fare  for  at  udtømme,  og  snar-  30  -distrikt,  -fri  (KancSkr."/»1819),  -kommis- 


iigen  udskrive  sig  ved  tidligt  og  hyppigt 
Forfatterskab.  Rahb.Tilsk.1796.36.  især  i  perf. 
part.  brugt  som  adj.:  (bladmanden  er)  maaske 
ogsaa  nåskre\en.Watt.PF.110.  Skriver  (en 
digter)  om  sine  gamle  Støvler  nu,  siger  Folk: 
Han  er  udskTeven.  Bønnelycke.(PoU*/iol926. 
14.sp.l).  (Holberg)  er  udskrevet  i  Historien. 
VilhAnd.Litt.il. 121. 
IJd-skrivelse,  en.  [-|sgri' valse]  (ænyd. 


sion,  -kontor,  -kreds,  -myndighed,  -om- 
raade,  -pas  (1.  en  til  en  værnepligtig  af  en 
udskrivning smyndighed  udfærdiget  meddelelse 
om  (forhold  vedrørende)  hans  indkaldelse. 
Min8kr."/iol852.  Cirk.Nr.24*Vil901.§2.  2. 
[2.2]  (sj.)  skrivelse  (bevis)  fra  et  hospital, 
hvorved  en  patient  udskrives  (som  helbredet). 
*  Udskrivningspas  han  fik  af  sine  Læger,  |  og 
fra  den  Stund  I  paany  han  søger  Alt  hvad 


d.  s.)  vbs.  til  udskrive  (2).  Faren  (for  et  fjendt-  4o  Hjærtet  kyæger. Drachm.UD.326),  -pligtig, 


ligt  indfald)  var  ikke  saa  stor  at  der  behøve- 
des saadan  u-gemeen  Udsknwelse.  Holh.DH. 
11.183.  Land-Folkenes  Udskrivelse  og  Ud- 
rustning (blev)  ioTOidnet. Slange.ChrIV752. 
vAph.(1764).  nu  især  (fagl.)  til  udskrive  2.2: 
(patienten)  døde  kort  efter  Udskrivelsen. 
Ugeskr.f.Læger.l940.968.sp.2.  -skrivning;, 
en.  [-|SgriJvner\,]  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.)  vbs.  til 
udskrive;   ofte  med  overgang   til   konkr.  het. 


-tid,  -væsen  (virksomhed,  institutioner  olgn. 
vedrørende  udskrivning  (af  soldater,  værne- 
pligtige). PV''U1813.  LovNr.96"/»1924.§22). 
-skrue,  v.  [-|Sgru?8]  (f  -skruve.  vAph. 
(1764)).  vbs.  -ning  (Amberg.  IngBygn.1941. 
145.sp.2).  (især  fagl.)  skrue  ud  (fra  sin  stil- 
ling); skrue  løs  og  udtage,  (navnlig  i  pass.). 
MO.  Udtrækkeren  (paa  et  gevær)  kan  ud- 
tages ved  at  udskrue  den  Skrue,  som  fast- 


I)  (især  fQ)  til  udskrive  1.  vAph.(1759).  det  50  holder    den.  Gymn.II.148.    (tændpropperne) 


nye  Stykke  .  .  er  idag  sendt  til  Udskrivning 
(o:  af  rollerne). Heih.Hjem.248.  m.  bibet.  af 
plagiat  olgn.:  de  Forsøg,  Forfatteren  har 
gjort  paa  at  tilegne  sig  Kjæmpevisens  Tone 
(bestaar)  blot  i  en  Udskrivning  af  de  meest 
iøjnefaldende  Phraser,  som:  „at  sidde  ved 
breden  Bord"  (osv.).PMøll.ES.II.24.  2)  til 
udskrive  2.  2.1)  til  udskrive  2.1 ;  især  (spec. 
^,  ■^)    TO.  h.  t.  soldater,   værnepligtige,    ud- 


kan  MdikxviQs.  Skibs  Mask.  152.  -skrælle, 
V.  [-isgrBl'a]  vhs.  -ning.  (især  med.;  jf. 
-skrabej  skrælle  ell.  (lagvis)  skære,  skrabe 
noget  ud  af  et  rum;  m.  obj.,  der  betegner  rum- 
met (som  skrabes,  renses)  ell.  det,  som  skilles 
fra  ved  skrælning.  Ved  det  første  Snit  med 
Saxen  aabnes  ^toare-^ Sækken  og  falder  sam- 
men, hvorved  man  vinder  Plads  til  at  ud- 
skrælle den.  Chir.(1845).II.134.  Efterbyrdens 


skrifning  (er)  det,  at  mand  tager  høndei- eo  Vdskigslning.  Stockfleth.S. 93.    Behandlingen 


karle  til  soldater.  Moth.  S 362.  Udskrivnin 
gen  af  de  Reserver,  som  i  Lægderne  op- 
dages. Prom.*yiol795.  Cirk.Nr.28*'''il925.§4. 
m.  konkr.  het.,  om  udskrevet  mandskab:  Olaf 


bestaar  i  (indsnit  i)  Huden  og  Udskrælning 
af  den  uaabnede  Cyste.  Rasch.  Hudens Syg- 
domme.(1905).472. 

Udskud,  et.  ['u5|sgud]  flt.  d.  s.  (ænyd. 


41* 


647 


Udskud 


IJdskuds- 


648 


d.  s.,  SV.  utskott,  no.  utskott  og  (i  let.  %) 
utskudd,  oldn.  titskot,  udbygning,  jf.  ty.  aus- 
Æchuss;  vbs.  til  udskyde) 

1)  til  udskyde  l.i.  I.l)  som  vis.:  udskyd- 
ning. Torpedoens  Drivmaskine  sættes  i  Gang 
under  Udskuddet.  <Sai.*ZX///.627.  Torpedo 
i  mskuå.Hvadhedderdet?(1947).49.  1.2)  (jf. 
Udskudsside;  jæg.)  udgangshul  paa  et  med 
kugle  skudt  stykke  vildt.  Weismann.Jagtleks. 
i/.  Udskuds a åbning.  Ugeskr.f.Retsv.l948. 
Å.1103. 

2)  til  udskyde  l.(2-)3,  om  udskydende  ting, 
del,  parti  (af  noget).  2.1)  (nu  næppe  Ir.)  fra 
en  stamme,  en  rod  udgaaende  skud  (I.6.2); 
sideskud;  rodskud,  (paa  de)  nedrige  Palme- 
Træ,  som  haver  mange  udskud,  som  sig  ud- 
breder bliver  udskudet  altid  afhugget,  at  de 
andre  des  bedre  kand  voxe.  Pflug.DP.lllO. 
ID  Just.  Havevæsenet.  IL  (1774).  119.  Stiklin- 
gen har  alt  et  Udskud.  F-SO.  billedl:  *Er 
Danmark  ei  din  (0:  britens)  Moder?  .  .  | 
Hvad  est  du  med  dit  Sværd,  dit  Skaft?  j 
Et  Udskud  af  den  danske  KTaitlOehl.XX.ll. 
2.2)  (jf.  Ud-skur,  -sæt  2 ;  bygn.,  dial.)  en  fra 
en  bygnings  væg  udskydende  (lavere)  bygning; 
udbygning;  spec.  (jf.  1.  Lude^  om  en  fra 
(en  del  af)  væggen  udskydende  udbygning, 
hvorover  bygningens  tag  forlænger  sig  ned; 
rummet  mellem  (de  stolper,  der  bærer)  høj- 
remmen og  ydervæggens  stolper.  Moth.S400. 
Vaaningshuset  .  .  med  Udskud  ved  2de  Fag 
paa  Søndre  Side.  Cit.  1796.  (Himmerl  Kjær. 
1918.54).  MDL.  det  Udskud  (i  herberget), 
som  tjente  til  Sygerum.  Elkjær.  RK.  104. 
FortNut.Y.35.  HZangenberg.Da.Bøndergaarde. 
(1925).26.  DF.XI.43.  Feilb.  UfF.  2.3)  (fagl.) 
udløb  stud.  TeknLeks.1.572. 

3)  til  udskyde  2.1 ;  som  vbs.:  Varenes  Be- 
sigtigelse, og  ved  visse  Vare,  Udskud  eller 
Yi!igmng.KiøbmSyst.II.168.  jf.  MDL.503.  \\ 
i  alm.  spr.  nu  kun  m.  konkr.  anv.:  3.1)  (nu 
næppe  br.)  om  personer  der  udtages  ell.  udvæl- 
ges til  et  vist  formaal.  \\  gruppe  af  personer,  der 
optræder  som  (raadgivende,  besluttende)  repræ- 
sentanter; udvalg;  kommission;  komité, 
(ordet  dadlet  i  Rahb.Tilsk.1794.260  og  i  Hist. 
Calender.l814.272(se  Udvalg  2.4;,-  „Tilforn 
brugtes  det  hvor  vi  nu  bruge  Udvalg." 
Molb.HO.  i  rigsdagen  foreslaaet  1848  som 
afløser  af  Komité,  se  Beretning omForhand- 
lingernepaaRigsdagenl848-49.sp.82,  men  for- 
kastet til  fordel  for  Udvalg,  se  smst.sp.l94f. 
og  Grundl.(1849).§57).  det  særdeles  Udskud 
af  Stænderne  (0:  de  svenske). Slange.ChrlY. 
1196.  JBaden.DaL.  Leth.(1800).  Ethvert  en- 
kelt Samfund  kunde  da  vælge  et  Medlem 
i  sin  Kreds  til  Deputeret  .  .  og  disse  igjen 
et  mindre  Våskvid.Blich.(1920).XXIII.172. 
smst.XX.91.  CPalM.GrevensFeide.I.(1853).4. 
Forfatningsudvalgets  Udskud  (blev)  igaar 
imod  al  Forventning  .  .  enig  om  at  anbefale 
Nævningers  Iaåføielse.Krieger.D.1.94.  jf.: 
med  Svalen  seer  (bonden)  et  Slags  Vel- 
færds-Udskud (o:   tiggere)   krybe   ud   af 


Stæderne.  Junge.90.  ||  (foræld.)  om  tropper; 
spec.  om  mandskab  udskrevet  blandt  land- 
befolkningen (i  Slesvig-Holsten);  landmilits, 
(et)  med  behørig  Rustning  vel  forsiunet  Ud- 
skud af  Landiolket.  Slange.ChrIV894.  smst. 
555.1448.  Rockstroh.Hær.1.269.  jf.:  de  Ind- 
rouUerede  som  i  6  Åar  have  staaet  i  Nummer 
skulle  udslettes  af  Udskuds-Tienesten. 
MR.1769.335.  3.2)  hvad  der  (ligesom)  ud- 
10  skydes  som  ringere,  mindre  værdifuldt  ell.  vra- 
ges som  værdiløst,  daarligt.  \\  (især  tO)  som 
fællesbetegnelse  for  personer,  der  ikke  ag- 
tes for  ell.  duer  til  noget;  ros  (VI.2.2);  pak; 
ogs.  (især  m.  ubest.  art.)  om  en  enkelt  per- 
son af  denne  art  (Moth.S400.  Oehl.XIY232. 
Kierk.XII.114.  Drachm.STL.178),  ogs.  i  ftt. 
f slige  '[Jd^kud.  Stub. 105);  spec.  i  forb.  som 
(et)  udskud  i  verden  (lCor.4.13(Chr. 
VI  og  1907  afvig.)),  af  menneskeheden 
20  (Kierk.VI.171.  PHans.KK.19),  af  menne- 
skeslægten (Ing.EM.II.121),  (et)  men- 
neskehedens udskud  (Blich.(1920).III. 
67.  Kierk.XIY.49)  olgn.  Jeg  veed  ikke  hvor- 
for vi  skal  være  meere  Udskud  end  andre 
Folk  i  Byen.Holb.Jul.il  se.  Afskummet  og 
Udskuddet  af  Nationen,  denne  foragtelige 
Hob,  som  i  Samling  med  andre  Nationers 
Skrab  og  Krimskrams,  udgiør  en  egen  Na- 
tion for  sig  selv.  Bagges.L.I.380.  det  er  Deres 
30  Udskud  af  Broder,  der  igjen  er  paa  Spil  I 
Han  har  frastjaalet  Dem  Alt,  Navn,  Frem- 
tid og  FædTene&iv.  Holst.III.302.  Troer  Du 
Dine  Forældre  koste  saa  meget  paa  Dig  for 
at  Du  evigt  skal  volde  dem  Kummer  og 
blive  et  Udskud  af  det  menneskelige  Sam- 
fund? Fritz  Jurg.nr.7  5.  Moderen  er  et  rigtigt 
Udskud,  af  Taterslægt,  vistnok  baade  tyv- 
agtig og  foidinkken.  Pont.SM.138.  Til  Ud- 
skuddet i  Menneskeheden  var  Kristendom- 
40  men  dumdristig  nok  til  at  sige:  I  skal  være 
som  Gud.  KMunk.OS. 156.  ||  (især  fagl.)  om 
ting  af  ringe  værdi  ell.  kvalitet,  spec.  (ud- 
skudte, frasorterede)  varer,  der  ikke  har  den 
normale  beskaffenhed;  ragelse;  skrab  (sam- 
men); sekundavare.  Moth.S400.  (bladene) 
exe  trykkede  med  det  allerlumpneste  Ud- 
skud af  Skrifter  og  Ya^\h.PAHeib.R.II.41. 
Udskud,  ubrugeligt  Papir,  som  efter  Sor- 
teringen gaar  i  Æltemaskinen  for  at  benyttes 
50  som  Tilsætning  til  ny  lignende  Papirmasse. 
PapirL.397.  Udskud  (af  træ)  maa  have  ube- 
grænset Vankant,  dog  skal  Saven  have 
berørt  Veddet  i  Brættets  fulde  Længde  paa 
alle  fire  Sider.  Tømrerarb.43.  alle  Cigarer  med 
uklar  Farve  sælges  under  Navn  af  „Udskud". 
OpfB.*III.295.  jf.  (billedl):  Havanna- 
Udskud.  Wied.CM.129. 

Udskuds-,  i  ssgr.  især  (navnlig  fagl.) 
af  Udskud  3.2;  saaledes  (foruden  de  ndf.  an- 
to  førte)  forsk,  let  forstaaelige  ell.  mindre  br. 
ssgr.,  fx.  til  Udskud  2.2:  Udskuds-bygning, 
-fag,  -hus,  -sparre,  -væg;  til  Udskud  3.2, 
spec.  om  frasorteret  vare,  der  kasseres  ell. 
sælges  til   billigere  pris:    Udskuds-brædder, 


I 


649 


IJdskadsbog 


ndflkyde 


650 


-cigar  (jf.  Udskud  3.2  slutn.),  -glas,  -gods, 
-hamp,  -kop,  -papir  (jf.  -bog  2),  -silke,  -ting 
ofl.  -hogy  en.  I)  Hl  I.  Bog  2.i.  Antikvarernes 
\JdskndshøgeT.Érøndum-Nielsen.6W.9.  2)  den 
yderste  hog  (1.5)  papir,  der  frasorteres  som 
smudsig,  ikke  brugelig.  CollO.  D&E.  -eks- 
emplar, et.  (jf.  -bog  1).  spec.  (tg,  1.  Ir.) 
om  person:  udskud  (3.2).  Tops. N. 334.  O 
-folk,  pi.  (jf.  Udskud  3.2 j.  det  er  Herre- 
gaards-Ross  og  Udskudsfolk  de  fleste  af  dem.  lo 
Skjoldb.ML.16.  AndNx.DM.1.116.  -side, 
en.  (jceg.)  til  Udskud  1,  om  den  side  (paa 
vildt),  hvor  skuddet  er  gaaet  ud  (mods.  Ind- 
ekudssidej.  VigMøll.HJ.110(se  u.  Indskud 
i),  -tjeneste,  en.  se  u.  Udskud  3.i.  -nid, 
en.  spec.  om  (smaatotter  af)  uld  fra  den 
nederste  del  af  dyrets  ben.  Manufact.(1872). 
80.  Hage.*  923.  -vare,  en.  (især  f).  En 
begyndende  Detaillehandler  (maa)  see  sig 
for,  at  han  ikke  lader  sig  Udskuds -Vare  20 
p&SLbyrdQ.KiøbmSyst.II.132.  MO.  VVed.BB. 
186.  ForrO. 

O  Ud-skne,  et.  udblik;  udsyn.  Grønb. 
LN.73.  fra  Møllebakken  .  .  tog  (han)  Ud- 
skue over  Aa\hoig.HVClaus.(  Lande  og  Folk. 
I. (1910). 441).  overf.:  literaturhistorikeren  og 
religionshistorikeren  (faar)  samlingssynet  fra 
et  stort  fælles  udskue.  Grønb. KM. 29.  jf.: 
•den  Aand  |  Indviklet  saa  i  Mørkets  Baand, 
I  At  ei  engang  paa  lyse  Bue  |  Sin  Skabers  30 
Navn  den  kan  udskue  ^a;  øjne,  se).Grundtv. 
RR.255.  -sknmme,  v.  [-jsgom'a]  vbs. 
-ning  (SkibsMask.123).  (ænyd.  d.  s.;  fagl. 
ell.  (1.  br.)  O)  fjerne  skum  olgn.  fra  en  vædske; 
spec:  fjerne,  aftappe  (kedelvand)  gennem 
skummehanen.  SkibsMask.123.  ||  (efter  Judas. 
13)  billedl.:  frembringe  (skam,  løgn)  ligesom 
skum  ell.  fraade.  onde  Tunger  ophidBede  du 
at  udskumme  Løgn  om  ha,m.Cit.l756.(NkS 
4°2070d.[6.]).  den  haandgribelige  Taabelig-  40 
hed,  der  udskummer  sin  egen  Skam,  ved 
at  kalde  sig  NmåomlGrundtv.ChristelPræd.I. 
358.  sa.Udv.IV.695.  jf.:  Havets  vilde  Bølger, 
som  udskumme  deres  egen  Skam.  Judas.i3. 
-sknr,  et.  {cenyd.  d.  s.;  ikke  i  alm.  rigsspr.) 
udbygning;  spec.:  udskud  (lude),  hyggelige 
Vaaninger  .  .  sirede  med  Udskur,  der  ligne 
• —  og  stundom  ere  virkelige  Skibsruffe  og 
BækskahYtteT.Blich.(1920).XIX.135.PChri- 
stensen.Smaatræk.(1896).12.  et  lille  Hus  med  50 
kun  to  Fag  til  Beboelse.  Køkken  og  Bryggers 
i  JJdskuTet.Skjoldb.MM.1.95.  jf.  Feilb.(u. 
udskud/  om  bislag:  Moth.S385. 

ndistkyde,  v.  ['uSisgy^ba]  præt.  -skød; 
part.  -skudt  ell.  (nu  kun  dial.)  -skødt 
(LTid.1737.381.  Feilb.).  vbs.  -else  (i  bet.  l.i : 
Holb.Ep.V.49.  i  bet.  2.1-2:  S&B.  Brøndum- 
Nielsen.(VidSelskOversigt.l935.85))  ell.  -ning 
(s.  d.),  jf.  Udskud,  (ænyd.  d.  s.,  glda.  uth- 
skiudhæ,  -skydhæ  (Mand.63.  Kempis.155.  e'o 
Pragm.136);  jf.  skyde  ud  u.  skyde  33) 

I)  (især  is  ell.  fagl.)  som  udtryk  for  bevæ- 
gelse ell.  retning:  skyde  ud;  spec.  m.  fig.  anv.: 
I.l)  trans.  *(han)  sin  Baad  udskyder,  |  Og 


byder  Trods  til  Strøm  og  Yind.Blich.(1920). 
XI 1. 25.  billedl:  Naar  Haabet  . .  |  Udskyder 
i  Havet  den  dristige  Snekke.  Grundtv.DY III 
88.  jf.  bet.  2.1 :  Træng  dig  ikke  ind,  at  du 
skal  ikke  udskydes  (1871:  stødes  tilbage). 
Sir.  13.13 (Chr.VI).  ||  til  skyde  4.2.  Hun 
(kom)  stram  og  fornem  med  kalkunagtig 
udskudt  'BTyst.Schand.IF.230.  »En  Frem- 
gangs-Type. Munden  mut,  |  med  selvisk  ud- 
skudt JJndeilsshe.  Blaum.StS.il.  ||  til  skyde 
5.4,  om  plante  olgn.  Aarons  kiep  .  .  havde 
udskudt  (1871:  skudtj  knopper.  4iJfos.i7.S 
(Chr.VI).  Figentræet  haver  udskudt  sine 
smaa  Figen  (1931  afvig.). Højs.2.13.  billedl.: 
Jydske  Aas  . .  udskyder  . .  Grene.  Goldschm. 
VT.217.  II  til  skyde  5.5.  ubekiendte  dyr 
.  .  udskyde  (1871:  lynede  med^  forferde- 
lige  gnister  af  øynene.Visd.  11.19 (Chr.VI). 
♦dend  Gyldne  Sool  .  .  sin  straale-Glands 
udskyder.  Kingo.SS.IV513.  ||  til  skyde  7, 
m.  h.  t.  projektil  olgn.  ♦Cupido  sin  beste  Piil 
udskiød.  Holb.  Paars.  104.  PalM.  IL.  III.  152 
(se  I. Kugle  2  slutn.).  Udskyde  et  Projektil 
. .  en  Toi'pedo.  Scheller.MarO.  (dronning  Ben- 
gerd) falder  for  den  første  Pil,  der  udskydes. 
OFriis.Litt.103.  \\  (bogtr.)  ordne  kolumnerne 
paa  maskinens  fundament  (som  forberedelse 
til  trykning);  skyde  ud.  Selmar.*140.  1.2) 
refl.  II  til  skyde  ll.i.  (dyret)  kunde  .  .  ud- 
skyde sig  saa  langt,  at  det  var  vanskeligt 
at  tage  sig  i  Agt.  Argus.l771.Nr.26.3.  jj  til 
skyde  11.2 ;  uegl.:  *(jeg)  satte  mig  i  Mag,  | 
Hvor  Klippen  over  Søen  |  Udskjød  sig  som 
et  'Iag.Winth.HF.91.  \\  til  skyde  11.3,  om 
plante  olgn.  af  disse  (grene)  udskyder  sig 
andre  smaa,  hvorpaa  Bladene  sidder.  P^uy. 
DP.486.  en  Urte-Potte,  hvoraf  et  Blomster 
udskyder  sig. Holb. DH.III.47.  jf.:  »Man  saae 
hvor  Vinger  sig  udskiød  af  Fingrene.  NKBred. 
Metam.367.  1.3)  intr.  \\  til  skyde  15.i,  som 
udtryk  for  udstrækning,  retning,  mod  NV 
udskyder  den  smalle  Landtunge.  Tmp.*//. 
564.  især  i  part.  udskydende  brugt  som 
adj.:  DendanskeLods.(  1843). 131.  Korsør  .  . 
er  anbragt  paa  et  i  Store  Belt  udskydende 
ØTe.Both.D.I.156.  en  smuk  gammel  Bin- 
dingsværksbygning med  udskydende  Tag  og 
udsvejfede  S^dsr.  Nathans. MP. 20 5.  \\  til  sky- 
de 16,  som  udtryk  for  vækst  ell.  blomstring, 
et  viit  udskydende  (1871:  sig  udbredende^ 
yiin-tTds.Ez.l7. 6  (Chr.VI).  Udskudt,  ud- 
sprungen, v^p^.  ^2764/  Bakkerne  faae  et 
violet  Skjær  af  den  nu  (0:  om  efteraaret) 
først  udskydende  Lyng.Blich.(1920).VII.74. 
Smaaknuder  .  .  der  snart  forlænge  og  for- 
tynde sig,  og  tilsidst  udskyde  .  .  i  fire  lange 
Tentakler  eller  Arme. JapSteenstr.F.3.  bil- 
ledl.: Siden  opkom  flere  Stænder,  som  ud- 
skiøde  ligesom  Greene  af  de  to  forrige. 
JSneed.V102.  *en  Knop  udskjød  |  Af  Hjer- 
tets golde  Stengel.  Krossing.D.120. 

2)  (jf.  skyde  ud  u.  skyde  33.i)  bet.  l.i  m. 
uegl.  anv.,  uden  (tydelig)  forestilling  om  be- 
vægelse olgn.  2.1)  udtage,  lade  udgaa  af 


661 


adskydelis 


Udskylning 


662 


en  vis  gruppe,  fra  en  vis  stilling  ell.  funktion, 
spec:  som  ikke  (længer)  brugelig,  anerkendt; 
især:  ikke  (længer)  godkende;  vrage; 
forskyde.  Han  følte,  hvor  han  løj,  da  han 
tænkte  dette  —  løj,  som  naar  man  ud- 
skyder, nedsvælger  et  afgørende  Ord  i  en 
Sætning.  Drachm.F. 1. 279.  Pave  Gregor  den 
13de  (besluttede)  sig  til  .  .  at  fastslaa  den 
1ste  Januar  som  Aarets  Begyndelsesdag  .  . 
at  udskyde  de  ti  Dage,  som  man  efter-  lo 
haanden  var  sakket  agterud  for  Virkelig- 
heden. TroeZsL.F//.2^.  Efter  endt  Telegra- 
fering udskydes  Telegrafapparaterne  af  Led- 
ningen. DS  B.OrdreK.l59.  II  (jf.  Udskud  2.2) 
med  særlig  forestilling  om  vragen,  forkastelse; 
dels  m.  h.  t.  person:  Har  vi  ikke,  enhver  i  sit 
Parti,  været  med  til  at  udskyde  en  eller 
anden  fremragende  Dygtighed,  fordi  hans 
Selvstændighed  var  os  iveien?  Rørd.DL.19. 
Samfundets  V  dskuåte.  CH  ans.  F. 323.  Feilb.  20 
jf.:  Udskydelsesret:  en  Ret  for  Anklage- 
myndigheden og  Tiltalte  til  under  Udtræk- 
ningen af  Nævninger  at  forkaste  et-  vist 
Antal  af  disse.  JurO.(  1934). 154.  dels  m.h.t. 
ting  (ell.  dyr):  vAph.(l764).  (faareejeren  bør) 
indsætte  noget  om  ikke  bedre,  saa  dog  lige- 
saa  got  som  det,  der  udskydes.  Abildg.& 
Viborg. F.80.  En  Del  Sager,  der  var  udskudt 
af  Domkirken,  kom  til  offentlig  Auktion. 
SophMull.N.88.  2.2)  (<  VS0.1863)  (beslutte  30 
at)  lade  (tidspunktet  for)  en  vis  virksomhed 
(et  foretagende,  en  afgørelse  olgn.)  forskydes 
til  et  senere  (ubestemt)  tidspunkt  (ved  ell,  for 
midlertidig  at  skyde  sagen  (afgørelsen)  fra  sig); 
skyde  ud.  S&B.  Hvordan  skulde  han  alt- 
saa  under  saadanne  Forhold  kunne  trække 
sig  tilbage?  Men  ogsaa  at  udskyde  Sagen 
(o:  et  giftermaal)  var  vanskeligt. Gjel.M. 424. 
Saa  lod  han  foreløbig  Spørgsmaalet  (0:  an- 
modningen om  et  laan)  hvile  indtil  Afrejsen,  40 
og  denne  udskød  han  fra  Dag  til  Bag.  Pont. 
LP.Vn.56.  han  udskød  kun  det  store  Slut- 
spørgsmaal  til  bedre  Tider  —  han  glemte 
det  ikke.  V  la  Cour. DH. 1. 99. 

3)  (især  ^,  jæg.)  m.  h.  t.  skydevaaben(s 
løb  olgn.):  ved  gentagen  skydning  gøre 
uegnet  til  videre  brug  (op-,  udslide);  især 
i  part.  udskudt  brugt  som  adj.  Fænghullet 
er  udskudt  og  Dækkelstedet  forslidt.  Mi?. 
1823.191.  en  Jernkanon  .  .  udholder  langt  50 
flere  Skud  end  en  Broncekanon  uden  at 
blive  ndskndt.DMdskr. 1856.11. 192.  Udskudt 
Løb.  DJagtleks.1328. 

ndskydelig,  adj.  [især  ua'sgyJbali]  (ta 
ell.  fagl.)  som  kan  udskydes  (skydes  ud);  især 
til  udskyde  l.i:  Insectlarver,  som  (vende- 
halsen)  fanger  ved  Hjelp  af  sin  udskydelige, 
klæbrige  Tnnge.NordConvLex.V701.  Larsen. 
Udskyder,  en.  person  ell.  ting  (redskab), 
der  udskyder  noget;  spec.  (til  udskyde  l.i;60 
fagl.)  i  ssgr.  Udskyder -jærn  (beslag  til 
aåbning  og  fastholdelse  af  et  vippevindue. 
TeknLeks.1.572),  -stang  (stang,  hvormed  et 
vippevindue   aabnes   og   lukkes.    Tømrerarb. 


319).  Udskydning,  en.  flt.  -er.  vbs.  til 
udskyde  ell.  skyde  ud.  I)  (især  fagl.)  til  ud- 
skyde 1.  vAph.(l764).  VSO.  jf.  skyde  ll.i 
og  33.1:  Udskydnings-stige,  stige,  der  kan 
skydes  ud  fra  brandkøretøj.  NatTid.*^/i<>1936. 
6.sp.2.  II  til  skyde  (ud)  33.4.  ( solstraalernes) 
Udskydning  eller  Ejakulation  fra  Solen. 
P80eborg.8C.v1i.  jf.  skyde  sp.l257**:  ved 
sværere  Skorstene  (maa  man)  undersøge,  om 
den  fornødne  Modstand  mod  en  .  .  Udskyd- 
ning (af  de  to  skorstene,  som  danner  en  spids- 
bue) er  tilstede.  Gnudt2m.Husb.85.  ||  især  dels 
m.  h.  t.  projektil  olgn.:  Udskydning  af  Torpe- 
doer. (Sc/jeZier.JlfarO.  Udskydning  med  kom- 
primeret Luft  (med  Krudt),  smst.  jf.  Ud- 
sliydnings-afstand,  -apparat,  -Iiastighed, 
-liedel,  -kraft,  -ramme,  -rør,  -station, 
-tryk,  -øvelse  ofl.  smst.  —  dels  (bogtr.)  til 
udskyde  l.i  slutn.:  8elmar.^l03.  Papir L.397. 
2)  (især  CPJ  til  udskyde  2.  ||  til  udskyde  2.1. 
Høffd.E.68.  Som  modvægt  mod  tilgangen  til 
den  danske  afdeling  (i  kunstmuseet)  er  der 
bestandigt  blevet  foretaget  udskydninger. 
Tilsk.1933.1.89.  \\  til  udskyde  2.2.  Arbejder- 
demonstrationer  .  .  foranledigede  .  .  Ud- 
skydning af  det  lovede  Tidspunkt  for  Ar- 
bejdernes Optagelse  af  Arbejdet.  C8onne.Min 
Uvsmelodi.l  1938). 210. 

nd-skylle,  v.  [-isgøl'a]  vbs.  -(n)ing 
(s.d.).  (ænyd.d.s.)  I)  (sj.)  til  IL  skylle  1, 
om  vand  olgn.:  skylle,  strømme  ud.  udskyl- 
lende Yædske.LTid.1735.360.  2)  (især  Q)) 
til  IL  skylle  2,  om  (strømmende)  vandmasse: 
føre  (skylle)  ud  (med  sig),  adskillige  Banker 
af  Sand,  som  Floden  haver  udskyllet. /Keiser. 
III.520.  et  halvt  udskyllet  Vrag  i  Strand- 
kanten. Pon<.L.7i.  disse  Oldsager  er  Kultur- 
rester fra  Bopladser  paa  Kysten,  som  er 
blevne  udskyllede  og  .  .  bortførte  af  Havet. 
LFlaCour.Korsør.(1926).14.  3)  (især  m  ell. 
fagl.)  til  II.  skylle  3.  ||  jf.  II.  skylle  3.1 : 
Vand  maa  ikke  udledes  og  udskylles  over 
offentlig  Gade.  Politivedtægtf.Kbh.l913.§101. 
Il  især  (jf.  II.  skylle  3.3J  som  udtryk  for  rens- 
ning: skylle  (ud),  hånd  har  beredt  et  Maal- 
tid  af  adskillige  Retter,  og  udskylt  sine 
Kruse.  Kyhn.PE.56.  Naar  nu  Garnet  .  .  er 
blevet  udskylt  i  Luden,  saa  hænger  man 
det  op  igien  at  tøTTes.  CVarg.  Farve- Bog. 
(1773).95.  (man  giver  hesten)  en  liden  Slurk 
til  at  udskylle  Munden  med.  PWBalle.R.47. 
Stationer  med  Vognvaskningsanstalt  skal  al- 
tid udskylle  Bremsekupéerne  . .  med  varmt 
Yand.D8B.  Ordre  M. 24.  -skylling  (MO."^ 
Scheller.MarO.  jf.  8&B.)  ell.  (nu  alm.) 
-skylning,  en.  [-|sgør(n)en,]  flt.-eT.  vbs. 
til  -skylle,  især  (fagl.,  spec.  med.)  til  -skylle 
3.  Amberg.  V80.  Vore  8ygd.IV  146.  \\  hertil 
ssgr.  som  Udskyllings-  (Kirurglnstr.67)  ell. 
(alm.)  Udskylnings-apparat  fTil  Vandlave- 
ment benyttes  en  Irrigator  (Udskylnings- 
apparat). VoHHj.II, 2.247.  jf.  Wied.Fæd.70), 
-dal  ('Udskylningsdale  (Erosionsdale),  der 
er  frembragte   af   de  ved  Istidens  Slutning 


663 


Udskæld 


Udsikær 


664 


under  Isens  Afsmeltning  opstaaede  Floder. 
Frem.  DN. 64),  -yentil  (IngBygn.  1942.282. 
sp.2).  -skseld,  suhst.  (jf.  lY  Skæld;  l.br. 
i  rigsspr.)  udskældning;  skældud;  slcældsord. 
(hans  tale)  spækkedes  .  .  med  mærkelige 
Kraftord  og  .  .  JJåskælå. Rutzeb.VedHoksør 
Fjord.fl902).67.  (hun)  skældte  som  en  Fono- 
graf med  en  hel  Valse  JJåskælå.  Thit  Jens. 
Ørkenvandring. ( 1907 ) .252.  Her  gaar  jeg  og 
slider  som  et  Bæst  evig  og  altid,  og  faar  lo 
ikke  andet  end  Udskæld  for  å^i.Rørd.Va. 
173.  Brodersen.T.37.  UfF.( Lolland),  jf.  Ud- 
skældsord.  UfF.(Sjæll.).  -skælde,  v. 
[-isgæVd]  vis.  -ning  (s.  d.),  jf.  Udskæld. 
(ænyd.  d.  s.;  især  t3)  skælde  (en)  ud  (se 
VII.  skælde  4(2)^.  *  Græsk  Trojanske  Helte, 
I  Der,  før  de  sloge  til,  hinanden  sterkt  ud- 
skiælte.  Holb.  Paars.  185.  han  maatte  hel- 
ler have  .  .  udskieldt  mig  saameget,  han 
lystede;  thi  Enhver  har  Lov  at  skieide  20 
mig  Må. Hauch.  PF. 1. 130.  *For  Niding  han 
udskieldte  dig  i  Frænders  Kreds.  Oehl.  KG. 
(1848).142.  han  laver  sig  til  at  udskjælde 
mig  i  Aviserne.  EBrand.Br.II.302.  Udskæl- 
der (1819:  skiælderj  du  Guds  Ypperste- 
præst? J.pG.2<3.4^i907).  den  meget  udskældte, 
med  tusinde  Advarsler  bagtalte,  som  ren 
Bømand  personificerede  Aa  .  .  som  ingen 
Magt  fik  lært  En  at  holde  sig  h&.JVJens. 
LB.17.  -skældnin^,  en.  [-|sgærneix]  flt.  30 
-er.  (især  (o)  vbs.  til  -skælde  ell.  skælde  ud; 
ogs.  (jf.  -skæld^  om  de  anvendte  udtryk:  ud- 
skældende ytring;  skældsord.  Amberg.  liden- 
skabelig Udskældning  i  Awisei.Brandes.VII. 
478.  Da  Betjenten  opfordrede  ham  til  at 
feje  Gaden,  svarede  han  med  grove  Ord 
og  Udskældninger  mod  VoUtiet.Howalt.S.lS. 
-skæmme,  v.  [-|sgæm'a]  vbs.  -else.  (ænyd. 
d.  s.  (bet.  1),  SV.  utskåmma,  no.  utskjemt,  for- 
dærvet, ødelagt)  I)  ^CP,  nu  1.  br.)  til  skæmme  40 
(l-)2:  gøre  til  genstand  for  dadlende,  nedsæt- 
tende ytringer  (p.  gr.  af  noget  upassende, 
utilbørligt);  skamme  ud;  dadle,  spotte  (paa 
vanærende  maade).  vAph.(1759).  (han)  vilde 
snart  udpeges  til  at  vorde  Gjenstand  for 
almindelig  Udskjæmmelse.(S'iJ6.4a.  7.676.  I 
Satiren  udskæmmer  denne  gode  Mand  Mid- 
dagsherrerne.Fi7ft4n<J!.Homis./.52.  2)  (nu  sj.) 
til  skæmme  3(2-3):  (paa  en  ødelæggende 
maade)  forringe,  skade  (især  m.  h.  t.  ydre,  50 
udsende  olgn.);  vansire;  (i  høj  grad)  skæmme, 
virke  skæmmende  paa.  *Et  deyligt  Ansigt  af 
en  lumpen  Fusker  tit  |  Udskiæmmes,  naar 
hans  Haand  og  Pensel  duer  lidt.  Graa^.PT. 
1.136.  hvor  manges  Helsen  er  ikke  ved 
(mæslingerne)  bleven  udskæmmet IJCLaw^e. 
B.135.  et  Skrift,  hvor  udanske  Udtryk  ud- 
skiæmrae  det  meget  Sunde  og  Goåe.  Rahb. 
Stiil.4.  at  hindre  den  Udskjæmmelse  og  Be- 
sudling,  for  hvilken  det,  der  maa  henregnes  eo 
til  det  Skjønne  .  .  i  vor  Stad,  dagligdags 
er  uåsiit.HNClaus.(Da.Folkeblad.l842/43.213. 
sp.2).  han  kunde  faa  saa  smukt  et  Udtryk 
over   sine    magre,    udskæmmede    Tiddk.Otto 


Larssen.Eventyr  paa  Stillehavsky sten.(1908). 7 3. 
-skænk,  en.  (især  emb.,  nu  mindre  br.)  det 
at  udskænke  drikkevarer.  Han  staaer  for  Ud- 
skienken,  rettere  vel:  Udskienkningen. 'FS'O. 
II  især  i  forb.  holde  udskænk,  om  krovært 
olgn.:  (have  ret  til  at)  udskænke  (servere) 
drikkevarer  (spirituosa  olgn.).  MO.  Ingen 
maa  holde  Udskienk  uden  Magistratens  Til- 
ladelse. "75^0.  Smedene  paa  Landet  holdt 
dengang  Udskjænk.  RichPet.Kingo  (1887 ).79. 
PhRDam.FI.l77.  -skænke,  v.  [-isgæiiVa] 
vbs.  -ning  (s.  d.),  jf.  Udskænk,  (ænyd.  d.  s. 
i  bet. :  uddele  (jf.  skænke  3.1^  og  i  bet.  2  (Kbh 
Dipl.III.82))  I)  (jf.  skænke  I.1-2  og  1.4; 
især  (D  ell.  emb.)  skænke  (drikkevarer)  ud; 
(lade)  servere  (drikkevarer).  vAph.(1764).  en 
ualmindelig  fin  Bourgogne,  som  min  Onkel 
havde  udskænket  til  Middagen.  DJaco&son. 
KK.149.  li  (jf.  skænke  1.2^  spec.  om  beværter. 
Restauration  „Kienl",  en  lille  Bondegaard, 
hvor  der  udskænkedes  en  duftende,  hvid 
Muskateller  af  egen  A\l.  S  chand.0. 1 1. 304.  at 
udskænke  alle  Slags  Drikkevarer. -SaL*///. 
158.  2)  (e/^er  <?/.  ausschenken ;  7/.  indskænke 
2;  haandv.,  foræld.)  give  (en  svend)  en  (cere- 
moniel) afskedsdrik  ved  hans  bortrejse  fra 
arbejdsstedet;  tage  afsked  med  (en  svend)  ved 
drikkeceremonier.  I  Aaret  1831  fik  Hr.  Luno 
Privilegium;  han  blev  den  4.  Juni  s.  A.  ud- 
skjænket  fra  det  Qvist'ske  Bogtrykkeri  og 
reiste  Ugen  efter  til  Tydskland  for  at  bestille 
Presse  og  Skrifter  til  Anlæggelse  af  et  Bog- 
trykken.  J  C  Lund. Er. 20.  jf.  CNyrop. Haandv. 
72.215.  -skænker,  en.  [-isgært'grar]  flt.  -e. 
(især  Cp  ell.  emb.)  person,  der  udskænker 
drikkevarer;  spec.  om  beværter  olgn.  (han) 
gjorde  sin  Bestilling  som  Udskjænker  Ære; 
men  sad  ej  heller  selv  med  tør  Mund. 
Blich.  (1920).  XIX.  62.  Kbh. "/,  1904. 4.  sp.  5. 
uegl.:  Kierk.XIY.122.  -skænkning^,  en. 
[-isgæn,'gneri]  flt.  -er.  (især  Qp  ell.  emb.)  vbs. 
til  -skænke.  vAph.(1764).  jf.  staa  for  (ud)- 
skænken  (u.  II.  Skænk  l.i  og  Udskænk  1): 
(han  tog)  Brændevinsflasken  frem  og  fore- 
stod Udskænkningen  i  de  to  Blikstobe;  der 
var  en  svingende  Snaps  til  hvert  Mandfolk. 
JakKnu.LS.13.  \\  spec.  om  beværtervirksom- 
hed. Udskænkning  af  stærke  Drikke.  (Sai!.* 
I II. 158.  jf.:  Han  fik  nu  en  Øludskjænk- 
ning  i  Alhambras  B.a,ye.VKorfitsen.GM.28. 
II  hertil  ssgr.  som  Udskænknings-bevilling, 
-lokale,  -sted,  -tilladelse  (GyrLemche.S.II. 
146),  -vært  (Dannebrog.yiil910.2.sp.l).  I. 
-skær,  et.  (ænyd.  d.  s.,  oldn.  tisker ;  især 
03)  skær,  som  ligger  langt  ude  i  havet  (fjernt 
fra  et  vist  centralomraade) .  POWalløe.Dagb. 
115.  de  sidste  (gejrfugle)  der  ere  fundne  le- 
vende, opholdt  sig  paa  Klipper  af  Islands  Ud- 
skjær.  Prosch.DyrerigetsNaturhist.  (1851). 195. 
Jeg  er  en  ringe  Mand,  født  paa  et  Udskær 
fjernt  ude  i  Havet.  Scharling.  Sverre  Præst. 
(1888).293.  Drachm.HI.213.  II.  -skær,  et. 
(fagl.,  dial.)  til  -skære  1 :  udskaaren  (udsavet) 
del  af  tømmer.  Planke  kaldes  Udskær  af  Tøm- 


666 


adsksere 


udskære 


656 


mer.  Landbo.  I  II.  807.  ||  spec.  d.  s.  s.  -skal. 
Gyldendals  Sj)arébog.(  1941).  31.  LollO.  UfF. 
if.:  100  Rummeter  Granudskær.PoL"/ii 
1941.20.sp.2.  samt:  Udskærsbrædder  kal- 
des de  4  halvrunde  Affaldsbrædder,  som 
Ramsaven  afskærer.  Suenson.B.II.148. 

adskære,  v.  [iu6|sgæ-ra]  prcet.  -skar; 
part.  -skaaret  ell.  (især  som  fk.)  -skaaren 
(attrib.  ved  ord  i  intk.  ell.  fit.:  Nyerup.LdttM. 
452.  Feilb.)  ell.  (sj.)  -skjaaren  (Skomageren. 
(1832).  82).  vhs.  -else  (Moth.S428.  LTid. 
1725.297)  ell.  (nu)  -ing  (s.  d.)  ell.  (nu  næppe 
Ir.)  -ning  (se  Udskæring^,  jj.  Ud-skaar, 
-skær  (II),  -skør.  (ænyd.  glda.  d.  s.;  jf. 
skære  ud  u.  lY  skære  31) 

1)  (jf.  lY  skære  31.i;  især  Q)  ell.  fagl.) 
skære  en  del  ud  af  en  helhed.  I.l)  i  al  olm., 
m.  oij.,  der  betegner  den  del,  som  udtages. 
DL.6—l—7(se  I.  Tunge  3.i;.  (han)  udskar 
6  (læg)  for  i  Bogen.  Brandt.  CP.  124.  Ind- 
brudstyveri .  .  Med  en  Diamant  er  udskaa- 
ret  et  Hjørne  af  Ruden  i  Verandadør.  PoK<i 
E."U1925.3.  jf.  bet.  1.2:  Kalve-Filet  (kan) 
købes  udskaaren  hos  Sl&gteine.FrkJ.Kogeb. 
204.  udskære  struben,  se  Strube  l.i.  || 
udskaaren  skrift,  (ænyd.  glda.  d.s.;  efter 
lat.  chaita.  excisa;  foræld.)  (halvdel  af  et)  do- 
kument med  to  enslydende  udfærdigelser,  delt 
ved  afskæring  efter  en  bølgelinie  (til  kontrol 
af  delenes  opr.  sammenhørighed).  Eolb.NF. 
(1728 ).1. 216.  SaVIV.790.  \\  {efter  eng.  cut 
out;  <!>.,  især  foræld.)  uegl.,  m.  h.  t.  del  af 
en  flaade,  en  konvoj:  fraskille  og  opbringe 
(ved  entring;  jf.  Sal.V.1141).  I  Storebelt  laa 
en  Nat  en  Klynge  engelske  Handelsskibe 
i  Stille  og  Taage,  og  man  gled  ud  for  at 
„udskjære"  et  eller  flere  ^kihe.Goldschm.L.I. 
117.  Drachm.STL.247.  Fra  en  Konvoj  ud- 
skar (kaperen)  den  britiske  Brig  „The  Wi\- 
U&m".IsakDin.FF.283.  1.2)  skære  ud  i  min- 
dre stykker,  til  fordeling,  salg;  ogs.  m.  h.  t. 
de  enkelte  dele:  afskære  til  fordeling,  salg.  de 
hamrede  guldet  i  plader,  og  udskare  det 
(1871:  skare  det  udj  til  traader,  at  virke 
iblant  det  blaa  \ilåen.2Mos.39.3(Chr.VI). 
især  m.  h.  t.  kød  olgn.:  Der  serveres  kold, 
udskaaren  Flæskesteg.  AarbKbhAmt.1938-39. 
374.  Bekendtgørelse  om  Mærkning  af  ud- 
skaaret  Kød.  Bek.Nr.390"/i,  1944. 

2)  som  udtryk  for  særlig  (skærende)  be- 
handling, tildannelse,  (ud)formning. 
2.1)  m.  h.  t.  ting,  der  (ved  indsnit)  faar  en 
særlig  form,  tildannes  paa  en  vis  maade  (jf. 
udsnittet;  skære  (IY31.2)  ud;  ogs.  m.  obj., 
der  betegner  det  fremkomne  resultat  (indsnit, 
mønster  olgn.);  især  i  part.  udskaaren  brugt 
som  adj.  Bakken  (neden  for  Frederiksberg 
slot)  . .  er  udskaaren  i  Terrasser  eller  Afsæt- 
ninger. FThaarup.Da.HavekultursHist  (1843) 

44.  m.  tings-subj.,  om  strøm:  udgrave,  en 
Rende,  som  "Vandet  .  .  havde  udskaaret. 
Naturens  Y  1913.4.  \\  (haandv.)  m.  h.  t.  en 
ting,  især  af  træ,  som  er  tildannet  (skaa- 
ren) paa  en  særlig  (dekorativ)  maade,  især 


(paa  sin  flade)  er  forsynet  med  (et  system,  et 
mønster  af)  indsnit  (udskæringer).  Du  skal 
ikke  gjøre  dig  udskaaret  Billede  eller  nogen 
Lignelse  efter  det,  som  er  i  Himmelen 
OYentil.2Mos.20.4.  de  gamle  udskaarne  Ædel- 
stene. SwAm.  ¥75.  *Der  havde  tvende  unge 
Syndefulde  |  Udskaaret  deres  Navne.  OeW. 
AV. (1810). 115.  *et  stort  Maleri  |  i  udskaaren 
Egetræesramme.  ZakNiels.  EM.  7.  Baud.  JB. 

10  98 (se  u.  Stolpeskabj.  ||  (især  fagl.)  m.  h.  t.  be- 
klædningsgenstand, der  (til  pynt)  er  forsynet 
med  et  ell.  flere  indsnit  (udskæringer),  især 
i  kanten,  (kvinderne)  bruge  guule  viit-ud- 
skaarne  Klæder,  at  mand  deris  Legeme  des- 
bedre  kand  see.Pflug.DP.618.  (en)  Jakke, 
som  var  udskaaren  nedenfor  Knæerne.  Ing. 
EM.III.203.  Overstykke  .  .  2  udskaarne 
Stiklommer  (o:  dannede  ved  gennemskæring  af 
stoffet). PolitiE.KosterU.*/io  1923.2.  sp.l.  part. 

20  udskaaren,  spec.  (jf.  II.  udringe  2)  brugt 
dels  om  sko  olgn.  (nu  spec:  hvis  overlæder 
ikke  gaar  op  over  ell.  til  vristen).  De  kongelige 
Pagers  Støvler  ere  .  .  ikke  meget  udskjaarne 
(o:  paa  skaf  terne).  Skomager  en.(  1832). 82.  de 
udskaarne  Sko  paa  den  højvristede  lille  Fod. 
KLars.AH.35.  Feilb.  dels  (jf.  nedringe  2, 
nedskære  2.ij  om  damekjole,  vest  olgn.:  som 
har  stor  (foran  spidst  nedløbende)  halsudring- 
ning  (udskæring).  Hun  havde  .  .  helt  bare 

30  Arme,  og  den  gule  Kjole  var  udskaaren  i 
Halsen.  JakKnu.G. 147.  har  (du)  lagt  Mærke 
til  de  udskaarne  Bluser,  hun  gaar  med.  Tror 
du,  jeg  har  kunnet  faa  hende  til  at  lægge 
blot  saa  meget  som  en  Smule  Tyll  over?  Poni, 
A.56.  AaseHans.Vr.8.  om  person  (kvinde),  der 
bærer  en  saadan  (udskaaren)  kjole:  en  mørk 
Kvinde,  atlaskklædt,  i  gult,  stærkt  udskaaren. 
Bang.ExcentriskeNoveller.(1885).5.sa.S.124.  \\ 
(haandarb.)  om  syning  (hvidsøm),  hvorved  der 

40  ved  overklipning  og  udtrækning  af  traade  dan- 
nes aabninger,  som  fyldes  med  et  traadmon- 
ster.  udskaaren  syning,  en  slags  hedebo- 
syning.  BerlHaandarb.III.315.  perf.  part.  anv. 
som  subst.:  udskaaren,  d.  s.  s.  Udskaar 
2.  Kunstudstill.(1879).216.  enkelt  (VortHj. 
111,1.22),  dobbelt  udskaaret  (Tidsskr. 
f.Kumtindustri.1898.94).  ||  (bot.,  nu  næppe 
br.)  i  forb.  udskaaret  blad  olgn.,  d.  s.  s. 
udrandet  blad  osv.  (se  u.  udrande).  CGRafn. 

50  Flora.1.69.  Drejer.BotTerm.350.  2.2)  (jf.  IV 
skære  (ud)  31.4  slutn.;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
sø,  sump  olgn.:  skaffe  afløb,  afvande  (ved 
en  gravet  rende).  Cit.l720.( AarbFrborg.1911. 
82).  han  (lod)  Floden  udskiære  i  adskillige 
Bønder.  S chousbølle. Saxo. 28.  For  en  tredive 
Aar  siden  blev  en  Mose  her  til  Byen  udskaaren 
til  Tørveskiær.Oecon JoMrn.275S.343.  HC Mon- 
rad. Guinea-Kysten.  (1822).  138.  2.3)  (jf.  IV 
skære  (ud)  31.3 ;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  (men- 

60  neske  ell.)  (hus)dyr:  gilde;  kastrere.  (Nur- 
sias)  Indvaanere  lade  sig  meest  bruge  til  at 
udskiere  Mennisker  og  Fæe.Pflug.DP.209. 
ingen  Hengster  maatte  gaae  løse  paa  Mar- 
ken .  .  efter  Paaske,  undtagen  de  vare  ud- 


657 


Udskærekniv 


ndslaa 


658 


skaarne.  Vitorg.  (Phys  Bibi  XVIII.  267).  jf.  : 
Ingen  maa  lade  Uudskaaren  Hest  løbe  løs 
paa  Fælledet  efter  Paaske.  DL.5 — 12 — 3. 

3)  (jf.  IV  skære  (ud)  31.4;  mods.  ind- 
skære 3;  især  ^)  m.  h.  t.  tov  (ende):  tage 
(hale)  ud  af  en  bloh.  Udskjære  en  Ende 
eller  en  Løher.  Funch.  MarO. II. 144.  Wolfh. 
MarO.346.  at  udskære  Talien.  Fæstningsart 
Mat.(1914).5. 

Udskære-kniv,  en.  [l.i]  (hogtr.).  lo 
Uregelmæssigheder  i  Trykket  .  .  maa  af- 
hjælpes; med  Udskære-  eller  Tilretnings- 
kniven  udskæres  det,  som  træder  for  skarpt 
frem. Dengl. By. 1928-29. 52.  -presse,  en. 
[2.1  ]  0  Udskjærepressen  er  .  .  en  Mynt- 
maskine,  der  bruges  til  mindre  Presninger 
og  alle  Slags  Udskjæringer  .  .  i  Metalblik. 
Hinnerup.Juv.440.  Udskærer,  en.  flt.  -e. 
(ænyd.  udskærere ;  1.  br.)  person,  der  udskæ- 
rer; spec.  til  udskære  2.i,  om  billedskærer  20 
olgn.  Høyen.S.2.sp.3.  Udskær -finne, 
en.  (til  udskære  I.2 ;  slagt.)  finne  (IV)  (fedt- 
ansamling) paa  et  kreaturs  bov.  Slagterbogen. 
(1942).40.  Udskæring:,  en.  (nu  næppe  i 
rigsspr.  Udskærning.  Phys.Bibl.III.27).  flt. 
-er.  (især  o  ell.  fagl.)  I)  handlingen  at  ud- 
skære (paa  en  vis  maade).  Amber  g.  Under 
. .  Tilpasningen  foretages  . .  den  til  Leje  for 
Skoens  Optog  nødvendige  Udskæring  i  B.ov- 
raiSiåQn.Cfrunth.Besl.77 .  Svinehovedet  skilles  30 
fra  Kroppen  ved  et  Snit  bag  ved  .  .  den  ba- 
geste Kæberand  .  .  Alle  andre  Udskæringer 
af  Svinehoveder  .  .  er  forbudt.  PoL^*/u254i. 
15.sp.5.  II  til  udskære  2.i,  især  (jf.  bet.  2.ij 
om  billedskærerarbejde  olgn.  (jf.  Udsnitning^. 
VSO.  han  var  en  Mester  i  Udskæring  (Chr. 
VI:  til  at  udhugge;  1931:  som  udførte  Ud- 
skæringsarbejdetj.2ilf os.38.23.  Øvelse  i  Ud- 
skdsnng.  Haandgern.304.  \\  (jf.  udskære  2.2; 
med.,  vet.)  om  operativ  behandling  af  byld,  40 
svulst  olgn.  PhysBibl.III.27.  Chir.(1845).I. 
282.  Skaffes  der  ikke  .  .  ved  Udskæring  .  . 
Afløb  for  Materien  (0:  i  hestens  hov),  baner 
denne  sig  selv  Vej  udad.  Sal.  XVI.  682.  \\ 
uegl.,  om  bølgeslagets  nedbrydende,  udhulende 
angreb  paa  en  kyststrækning.  Sal.XI.223.  2) 
konkr.,  om  det  ved  udskæring  (1)  frembragte 
resultat.  2.1)  ved  udskæring  (1)  (i  træ  olgn.) 
dannet  (dekorativ)  figur,  mønster,  billede;  ud- 
skaaret  arbejde;  udskaaren  ting.  Otto  udskar  50 
.  .  af  den  grønne  Melonskal  en  Mand  .  .  Hele 
Selskabet  fandt  Udskæringen  meget  net. 
HCAnd.OT.II.88.  Indfatningen  (o:  af  alter- 
tavlen) er  prydet  med  smukke  Udskjæringer 
af  T:T3d.Trap.^II.404.  ESchiødte.Gl.khb.Huse. 
(1894).28.  2.2)  et  ved  udskæring  (1)  dannet 
adbent  (mellem)  rum  (hul,  aabning);  spec.  i 
kanten  af  en  ting:  indsnit;  hak.  (de  gik)  forbi 
en  Udskæring  i  Budskadset.Bøgft.TAea^er- 
nissen.(  1864). 146.  Æselhovedet  —  et  svært  60 
Stykke  Træ,  der  er  forsynet  med  et  rundt, 
genne  mgaaende  Hul  og  en  firkantet  Udskæ- 
ring, der  passer  over  Mastetoppen.  Barden/?. 
Søm.I.81.  gennem  Maskens   Udskæring  ses 


et  Par  menneskelige  og  varme  Øjne.HAhl- 
mann.DP.70.  Nøgle  med  kløverformet  Ud- 
skæring i  'Nøglegrehet.  PolitiE.^y 71925.4.  \\ 
spec.  m.  h.  t.  beklædningsgenstand,  som  dame- 
kjole (jf.  Brystudskæring^,  (herre)  vest,  en 
sko  (s  overlæder)  olgn.  Foden  .  .  tegnede  sig 
tydelig  .  .  i  den  fine  Sko  med  de  store  Ud- 
skæringer i  Overlæderet. /S'c^an<?.Z7ilf.  737. 
Henriette  løftede  utaalmodig  paa  den  ene 
Skulder,  saa  hendes  ene  Bryst  højnede  sig 
stærkt  op  over  Kjolens  Udskæring.  sa.T^'.//. 
183.  Sigrids  Kjole  .  .  havde  Udskæringer  paa 
Halsen  og  ved  Albuerne,  Silken  tittede  ud. 
JVJens.SS.37.  den  bløde,  hvide  Skjorte 
posede  ud  over  Vestens  Udskæring.  PLewn. 
RF.17.  ærlig  talt,  hun  har  nu  ikke  Ryg  til 
den  Udskæring.  BerlTid.yd936.Sønd.22.sp.3. 
Udskærings-,  i  ssgr.  af  Udskæring  1-2; 
saaledes  (især  fagl.)  bl.  a.  Udskærings- 
arbejde  (se  u.  Udskæring  1),  -blad  (bogb., 
især  i  flt.,  om  blade  (med  titel,  register  olgn.), 
der  skal  udskæres  af  vedk.  (sidste)  ark  og 
indsættes  paa  deres  plads.  CollO.  D&H.), 
-jærn,  -kniv  (til  billedskærerarbejde  olgn. 
FagOSnedk.),  -læbe  (paa  et  urs  cylinder  (jf. 
Læbe  3.3).  Sal.XVII.1069),  -torsk  (fisk., 
kog.,  om  (stor)  torsk,  der  sælges  udskaaren 
(parteret).  B.T.yil937.2.sp.l). 

ud-skølpe,  v.  [-isgøl'fca]  (^  ell.  dial.) 
udhule  (med  skølp);  skølpe  (1).  ||  som  vbs. 
Udskølpning,  m.  konkr.  bet.  en  svær  Bom 
med  Udskølpning  i  'Enderne.  Bardenfl.Søm. 
1.149.  Udskølpninger  i  Sneen.  Dag  Nyh.**/!« 
1920.7. sp.3.  1. 1  -skønne,  v.  til  IL  skønne 
(2):  (efter  et  skøn)  udpege  og  mærke  (træer) 
til  fældning  (uden  egl.  stempling;  jf.  stemple 
1.3  slutn.);  udvise  (2.3).  de  i  bemeldte  Skov 
til  Pallisader  .  .  deels  stemplede  og  deels 
udskjønnede  Eegetrsder.  MR.1817.76.  II.  f 
-skønne,  v.  vbs.  -ing  (JFBergs.HK.974). 
(jf.  ud-pynte,  -smykke  ofl.)  til  III.  skønne: 
gøre  skøn(nere),  smuk(kere);  give  (skind)  en 
smuk(kere)  farve.  Derpaa  blive  Vårene  lid- 
skiønnede,  som  bestaaer  deri,  at  man  lader 
dem  koge  en  tilstrækkelig  Tid  i  Vand,  hvori 
der  hænger  en  Pose  med  Klie  og  sætter  noget 
Sæbe  og  Potaske  til  Vandet,  for  at  give  det 
Røde  en  rosenrød  eller  carmoisinrød  Skat- 
tering. sms<.  -skør,  en  (Moth.S430)  ell.  et 
(JHSmidth.Ords.168.  MDL.  VSO.).  ^-skøre. 
TeknLeks.  1.572.  jf.  UfF.).  flt.  d.  s.  (Fr 
Grundtv.LK.249).  (ænyd.  udskør(d),  udskæ- 
ring, noget  udshaaret,  udskaaren  syning;  jf. 
II.  Skør  2.2;  fagl.,  dial.)  udskær  (II);  udskal. 
Sognefogden  ravede  sig  over  Loftet,  traadte 
i  Halm  og  Emter  over  Stængetræer  og 
knastede  \JdskøT.Nordkild.SF.95.  Feilb.  jf. 
Halleby.79. 

udslaa,  V.  [ludislå!]  præt.  -slog;  part. 
-slaaet  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  -slaaen 
(som  adj.  (i  fk.):  Moth.S462.  jf.  Esp.466) 
ell.  (i  rigsspr.  nu  O,  spec.  højtid.,  poet.) 
-slaget  (Kom  Grønneg. 1 1 1. 285.  Slange.ChrlV. 
1148.   Schousbølle.  Saxo.  509;   især   (navnlig 


XXV.    Rentrykt  'V,  1949 


42 


669 


udslaa 


ndslaa 


660 


som  intk.)  i  forb.  m.  være,  spec.  som  adj.: 
Gude.O.20.  Schand.FrProv.270.  ved  subst. 
af  fk.:  Bøgh.V  er  s  og  Prosa.  (1861). 29  (se  ndf. 
1.32);  se  videre  ndf.,  spec.  bet.  2.2)  cll.  -sla- 
gen (især  som  adj.  (i  fk.) :  Moth.S469.  vAph. 
(1759).  jf.  Feilb.;  se  videre  ndf.,  spec.  bet.  2.2, 
2.4  og  3),  hvortil  best.  f.  og  flt.  -slagne  ell. 
(nu  næppe  br.)  -slagene  (i  bet.2.4::  *To  smaa 
Billeder  .  .  |  Som  han  betragtede  siden  med 
Lyst  udslagene  Timer.  Bagges.  Danf.  II.  34. 
den  hele  udslagene  Bag.  Blich.(  1920). X. 164. 
(formen)  Den  udslagene  Dag  kan  benyttes 
som  Lydsymholik.EJessen.  Gram.  117).  vbs. 
-slaaning  (Larsen.  IngBygn.1944.81  .sp.l), 
t  -Slagelse  (LTid.1730.710)  ell.  (nu  oftest) 
-stagning  (s.  d.),  jf.  Udslag,  Udslæt,  {ænyd. 
glda.  d.  s.  (part.  udslaget.  Da.  Folkebøger.  I. 
(1915).59.  flt.  vdh  slagne. Bønneb.1. 17 3);  jf. 
slaa  ud  u.  III.  slaa  61;  især  i  perf.  part.  anv. 
som  adj.) 

I)  (især  m)  som  udtryk  for,  at  noget  (ved 
slag)  fjernes  fra  sin  plads  (i  et  rum, 
en  beholder,  en  indfatning  olgn.).  I.l)  i 
egl.  bet.,  med  forestilling  om  virkning  af  et 
slag,  et  stød  olgn.:  slaa  (noget)  ud.  \\  jf. 
III.  slaa  (ud)  61.3:  Vindeverne  (o:  ruderne) 
vare  udslagne. Slange.ChrIV  123.  (en)  saa- 
kaldet  Zinkstoel,  hvorfra  Zinken  ved  enhver 
Smeltnings  Slutning  udslaaes.  Briiwmc^.lf. 
274.  (hans)  høyre  Øye  .  .  blev  udslaaet.  Ci<. 
1784.(KirkehistSaml6R.II.107).  den  niende 
(rude)  havde  i  Mandsminde  været  udslaget. 
Bøgh.V  ers  og  Prosa.  (1861). 29.  de  var  begge 
af  dem  der  gik  med  en  lomme  fuld  af  deres 
egne  udslaaede  tænder.  Nis  Pet.  Spildtmælk. 
(1934).145.  udslaa  smørtanden,  se  Smør- 
tand, jf.  lækker  1.2  (og  Hæld(n)ing  3/-  ♦Naar 
Gjæsterne  er  borte,  kan  |  I  drikke  01  af 
Hælding,  |  Udslaa  den  dyre  lækre  Tand  | 
Og  æde  Æhle-Skiælling.  Falst.34.  \\  (jf.  III. 
slaa  (ud)  61.4;  med  overgang  til  bet.  2)  m.h.  t. 
en  beholder(s  indhold)  olgn.  (offerdyret)  skal 
opbrændes  der,  hvor  Asken  udslaaes  (1931: 
oven  paa  Askedyngen^.  3ilfos.^.i2.  (præsten) 
havde  taget  den  gamle  Viin  og  udslaget  den 
som  et  Drik-Offer  for  Afgudens  Fødder. 
Schousbølle.8axo.509.  Sygevogterne  .  .  ud- 
slaae  og  udvaske  Pøsene,  saa  ingen  Ureen- 
lighed  bliver  staaende.  Cit.l789.(SøkrigsA.'^ 
CcccSf).  spec.  (jf.  III.  slaa  (ud)  61.4  slutn.) 
i  forb.  udslaaede  æg.  Maaltidet  bestod  af 
udslaaede  Æg  og  Skinke.  Hrz.JJ. II. 194.  Et 
Æg  med  Skal  er  et  temmelig  holdbart  Føde- 
middel, medens  et  udslaaet  Æg  hurtigt  bliver 
ioidæTyet.MdsskrDyrl.LXIII.52.  \\  (jf.  bet. 
1.3  og  III.  slaa  (ud)  61.6J  som  udtryk  for 
(ved  slag)  at  besejre  en  modstander.  Tyrken 
blev  .  .  med  største  Forliis  udslagen.  Lilf 
Fasting.VT.52.  de  enlige,  (i  parringskamp) 
udslaaede  (moskus-)Tyre. AlwinPedersen.Po- 
lar dyr. (1934). 19.  1.2)  (jf.  III.  slaa  (ud)  6I.3; 
t  m.  h.  t.  kreaturer:  løse  og  føre  ud  af  stal- 
den til  græsning  olgn.;  slaa  ud  (paa  græs). 
den  Tiid,  at  han  sine  egne  Kjoer  udslaaer 


og  igjen  indtager. Cit.l712.(SvendbAmt.l918. 
73).  Cit.l734.(JacBircherod.FF.44).  1.3)  f 
overf.,  m.  h.  t.  mulighed,  tilbud  olgn.:  vægre 
sig  ved  ell.  undlade  at  benytte;  afslaa 
(4).  *Foragter  hånd  sin  Bruud,  der  saa  be- 
standig var,  I  At  hun  en  Throne  for  hans 
Skyld  udslaget  har?  Kom  Grønneg.  1 1 1. 285. 
han  udslog  .  .  dette  fordeelagtige  Tilbud. 
Eilsch.PhilBrev.137.  (han)  raadte  mig  icke 

10  at  udslaae  Leyligheden.Seidelin.261.  m.  per- 
son-obj.:  (studenten)  vilde  udslaae  en  Kone 
med  Penge,  men  vel  imodtage  den  Pige  han 
troede  at  giøre  lykkelig.Tode.(Iris.l792.IV. 
333).  jf.  undslaa  (sig  for):  Du  anfører  saa 
mange  Beviiser  .  .  at  man  ikke  kan  udslaae 
sig  for  at  sande  med  Dig.  Biehl.DQ.III. 283. 
2)  (jf.  III.  slaa  (ud)  61.2^  som  udtryk  for 
bevægelse  ud  til  siden,  udbredelse, 
udstrækning,  udfoldelse  olgn.  2.1)  (fagl.) 

20  *  egl.  bet.,  som  udtryk  for  slag  med  et  redskab, 
en  hammer  olgn.  ||  (jf.  III.  slaa  (ud)  61 .2 
slutn.)  m.  h.  t.  metal  olgn.:  udhamre,  udbanke 
(til  en  større  flade),  (en  kalk)  af  meget  tyndt 
udslaaet  Søly.HBruun.Gl.da.Minder.I.(1869). 
254.  II  som  udtryk  for  udstykning,  (for)- 
deling:  udhugge  (i  smaadele).  Udslaaet  Granit- 
sten til  Salg.  Frederikshavns  Avis.*"/ 6 1946. 7. 
sp.6.  II  (foræld.)  som  udtryk  for  (ved  slag) 
at  forsyne  (noget)  med  et  dækkende  lag.  Gul- 

30  vet  er  sjælden  belagt  med  Bræder,  men  ud- 
slaaet med  en  faststampet  Leermasse.LBei- 
mann.Erindringer.(  1833).  129.  spec.  (jf.  bet. 
2.2)  som  udtryk  for  at  betrække,  beklæde  (et 
værelses  vægge,  en  vogns  sæde  olgn.):  J Baden. 
DaL.  Denne  sal  .  .  var  udslået  med  gylden- 
læder og  udstyret  med  16  gyldenlæders  stole. 
ADJørg.IV307.  2.2)  uden  (tydelig)  forestil- 
ling om  slag,  som  udtryk  for  (udfoldende,  ud- 
bredende) bevægelse.  (David)  beredte  et  Sted 

40  til  Guds  Ark  og  udslog  et  Paulun  til  den 
(1931:  rejste  den  et  Telt).  IKrøn.l 5.1.  ud- 
slagne Faner.Holb.DH.il. 289.  udslaae  en 
Rul  Klæde.vAph.(1759).  den  hvide  Fugl  ud- 
slog sine  Vinger  og  fløi .  .  hort.  Ing.EF.I.172. 
„det  drypper  endnu  fra  Træerne."  —  „Vi 
maae  holde  Parapluierne  udslagne."  Heii. 
Uadsk.67.  hans  mørke  Haar  faldt  ned  over 
den  udslaaede  Ralskray e.  Etlar.DV33.  et  ud- 
slaaet Bord.  Levin.  Den  udslaaede  Vifte.  Poi. 

50  ^'M940.13.sp.l.  udslaa  et  telt,  se  Telt  2.i. 
m.  h.  t.  et  dyrs  (udstrakte)  ben:  (dyret)  rager 
stiv  som  en  Pind  med  udslaaede  Forben  ud 
i  Vandet.  WesenbL.Ins.lll.  jf.  Feilb.  jf.  III. 
slaa  (ud)  61.8:  Overkrigskommissæren  gjorde 
en  lille,  udslaaende  Haandgestus,  som  om 
han  vilde  holde  et  intimerende  Foredrag. 
Schand.SF.55.  JakKnu.A.297.  \\  spec.  m.  h.  t. 
(en  kvindes)  hovedhaar:  løse  (fletningerne) 
og  lade  (det)  falde  frit  ned  (ad  ryggen,  over 

60  skuldrene  olgn.).  derpaa  udslaaer  hun  sit 
Haar  over  Ansigtet.  LTid.1729.232.  Pigerne 
(klædte)  sig  af,  og  udsloge  deres  Haar.JL 
Rasm.lOOlNat.7.  især  i  forb.  (med)  udslaget 
(Reenb.I.216.  JLange.MF.142.  AxJuel.KF. 


W  1 


661 


udslaa 


Udslag 


662 


25)  ell.  udslaaet  (Heib.Elv.v.  Bierfreund. 
FN. 11 8)  ell.  (i  hest.  /.  ell.  flt.)  (det)  ud- 
slagne (JSneed.Y132.  Kaalund.F.116)  ell. 
udslaaede  haar  ( Brandes. RF. 51.  Ger  sov. 
KL.19),  tidligere  ogs.  udslagen  (Moth.S469. 
Holb.Mel.Y.5)  ell.  udslaaen  haar  (Moih.S 
462).  *Der  gaaer  Dands  i  Borgegaard,  |  Der 
dandser  Dronning  Helvig  med  udslagne 
(P Syv.  Viser.  (1695).  610:  udslagen;  Haar. 
AbrahNyerRahi.il. 248.  »Vildt  udslaget  flag- 
grer  E.a.&iet.Rahi.PoetF.II.140.  hendes  brune 
Haar  .  .  hang  .  .  meget  zirlig  kæmmet  og 
udslaget  til  begge  Sider  af  hendes  Leie. 
Hauch.PF.II.107.  Det  dunkle  Haar  var  ud- 
slaaet og  laa  over  Skuldren.Drachm.F.1.277. 
2.3)  (nu  sj.)  om  plante:  udfolde  (sine  blade, 
blomster  osv.);  ogs.  intr.:  udfolde  sig;  springe 
ud.  et  Træ  .  .  udslaaer  sine  Blomster  og  bær 
Frugter  efter  Aarets  TiåeT.LTid.1740.295. 
Saasnart  de  unge  forplantede  Træer,  som 
endnu  ingen  Krone  have,  ere  udslagne, 
maae  man  ey  lade  dem  beholde  meere  end 
de  øverste  GTeea.e.OeconJourn.1757.104.  Træ- 
erne og  Planterne  .  .  faaer  nyt  Liv,  Knoppes, 
udslaaer,  grønnes  og  hlomstTei.JPaulli.Urte- 
Bog.(l761).Fort.7.  den  fuldtudslagne  Skov, 
de  grønne  Enge. Pram.V1.128.  en  bredt  ud- 
slagen Blomsterkalk.  i2øri.(S'G'.47.  2.4)  overf., 
i  udtryk  for,  at  noget  ligger  (ligesom)  ud- 
foldet, aabent,  udstrakt,  kort  sagt,  den  hele 
brede  Landevei,  som  fører  til  Fordærvelsen, 
laae  udslagen  for  mig.  Gylb. IV.  63.  i  Alt  hvad 
han  siger  .  .  synes  hans  hele  Sjæl  at  ligge 
udslagen  og  \?R?,e\ig.Erz.ST .201.  *Deres  Indre 
laae  for  mig  som  udslaaet.  sa.iV^in.6(?.  Pelle 
.  .  ejede  Fattigmands  udslagne  ^{nå.AndNx. 
PE.II.79.  jf.  let.  3:  *Naar  Sorgen  qvæles, 
kand  et  Hierte  let  formastes,  |  Og  Sorgen 
nødes  da  sig  meere  at  uås\a,a..  Falst.Ovid.lll. 
Ij  især  i  part.  udslagen  anv.  (attrib.)  som 
udtryk  for  et  stedligt  omraades  ell.  (nu  kun) 
et  tidsrums  fulde  udstrækning  („fra  ende 
til  anden"),  der  (var)  hverken  .  .  Skræder 
eller  Mode  paa  den  hele  udslagne  Øe.Ew. 
(1914). I II. 295.  jeg  (fik)  ikke  .  .  Blund  paa 
mine  Øine  den  hele  udslagene  Prædiken 
i;?iennem.  Wess.J.nno.69.  nu  næsten  kun  i 
forb.  (hele)  den  udslagne  (ell.  (tidligere) 
udslagene,  se  ovf.  sp.659')  dag,  ogs.  nat 
(Heib.Poet.VIII.58.  Stuck.III.450),  aften 
(Larsen-Ledet. LK. 1. 67),  eftermiddag  (Jak 
Knu.LU.67),  sommer  (Tode.R.13)  olgn., 
nu  1.  br.  en  hel  udslagen  dag  olgn.  (Olufs. 
OD. 170.  Gylb.II.256) ,  (jf.  III.  slaa  38.4 
alutn.  og  udlangende^  i  udtryk  for  uafbrudt 
virksomhed  ell.  tilstand  et  vist  (langt)  tidsrum 
igennem,  (i  alm.  anv.  som  adverbiel  tids- 
bestemmelse). *Odin  .  .  sad  i  en  udslagen 
Time  der,  |  Han  sad  i  to,  han  sad  i  tre. 
Bagges.ComF.6.  Jeg  har  et  Par  Gange  fulgt 
en  saadan  (sjakker-) Jøde  en  udslagen  halv 
Dag  paa  sin  Jagt.  sa.L. II. 126.  Men  siig  mig 
nu,  hvad  du  har  taget  dig  for  her  i  et  ud- 
slaget A&i?  PMøll.ES.III.56.  *(i  Amerika) 


Man  gynger  den  hele  udslagne  Dag  |  I  deilige 
Y\iggesto\e.Winth.ND.7S.  Vi  sidde  lange, 
udslagne  Timer  hos  hinanden  som  et  uad- 
skilleligt Ya.T.Rowel.Br.606.  Schand.FrProv. 
247.  En  skøn  udslagen  Søndag  var  optaget 
af  det  store,  aarlige  Friluftsskolemøde  i 
\emh.Aakj.DK.41.  LollO.  UfF. 

3)  (jf.  III.  slaa  (ud)  61. lo;  i  rigsspr.  nu 
mindre  br.)  intr.,  om  hvad  der  træder  frem 

10  indefra,  kommer  til  syne:  slaa  ud  (om  fug- 
tighed, indre  sygdom  olgn.).  den  udslaaende 
Fugtighed  op  ad  Murene. Drachm.VT. 3.  \\ 
især  i  part.  udslaaet  ell.  (nu  ikke  i  alm. 
rigsspr.)  udslagen  (Moth.S469.  Gude.O.20. 
jf.  Esp.466.  Feilb.  UfF.),  om  en  person  (s 
legemsdel):  som  har  synligt  fremtrædende  mær- 
ker af  en  (indre)  sygdom,  spec.  udslæt  (p.  gr. 
af  forkølelse  olgn.),  udslag  (2.3).  udslåen 
(er)    den   som   har  fnat.  Moth.  S 462.    Naar 

20  Børn  have  udslaaede  eller  flydende  Hoveder. 
OeconH.(l784).III.7.  Han  er  udslaaet  om 
Munden.  F/SO.  Se  hvor  det  (o:  et  barn)  er 
udslaget  i  Ansigtetl Schand.FrProv.270.  hun 
oplyser  at  have  været  udslaaet  med  Pletter 
paa  Kroppen.  Z)Jaco&son.DP.234. 

Udi^lag:,  et.  ['u6|SlaJq,  -|Slaq]  flt.  d.  s.  ell. 

t  -e   (i  bet.  2.3:   llududslage.  Ty chsen.A.I I. 

531).  {ænyd.  d.  s.;  vbs.  til  udslaa  og  slaa  ud) 

I)   (især  O  ell.  fagl.)  som  udtryk  for  en 

30  (personlig)  virksomhed,  hvorved  noget 
slaas  ud;  ogs.  m.  overgang  til  konkr.  bet.  I.l) 
(jf.  udslaa  1)  som  udtryk  for  fjernelse  fra 
plads  i  et  rum  olgn.;  bl.  a.  m.  flg.  anv.:  \\ 
(jf.  III.  slaa  (ud)  61.i ;  1.  br.)  m.  h.  t.  bold 
olgn.  Udslaget  kendes  .  .  i  alle  Slagboldspil. 
Men  i  de  fleste  .  .  giver  Slaaeren  ikke  selv 
Bolden  o^^.DSt.1940.33.  \\  (jf.  Mineudslag; 
^,  foræld.)  om  udskydning  af  projektil  olgn.; 
jf.:  Udslag  eller  Udslagsladning  .  .  en  lille 

40  Krudtladning  (i  en  Pose)  til  at  udkaste 
Brandroret  af  hule  Projectiler.ikfi7TeA;nO. 
II  (bjergv.)  om  udtømning  af  (en  smelteovns) 
masse  af  smeltet  malm;  ogs.  konkr.,  om  massen. 
naar  den  tilvejede  Beskikning  var  smeltet, 
skede  Udslag  og  Forhærden  ved  Udstiknin- 
gen, da  den  smeltede  Masse  nedrandt  i  Stik- 
hærden.  Top J Norge.  25  H.  62.  VSO.  IVM92. 
Udslagets  Farve  viste,  at  det  forholdt  sig 
med  Grafit-  og  Svovlgehalt  som  det  burde. 

50  Kidde.J.28.  ||  (dial.)  til  udslaa  1.2,  konkr., 
om  den  flok  kreaturer,  der  slaas  ud  (til  van- 
ding olgn.).  MDL.  Feilb.  ogs.  om  (større) 
græsmark  til  udslaaede  kreaturer.  Feilb.  \\  (jf. 
III.  slaa  (ud)  61.3  slutn.;  nu  dial.,  foræld.) 
om  udvisning  af  træ  (til  fældning,  fordeling). 
Skov-Førsterne  ere  knappe  og  sparsomme  i 
deres  Udslag.  PEdvFriis.S. 293.  spec.  konkr., 
om  træ,  som  (aarlig)  anvistes  bønderne.  Junge. 
NordsjællF.V.45.   1.2)  O  til  udslaa  2(2);  (jf. 

60  III.  slaa  (ud)  61. 8^  om  udslaaende  haand- 
bevægelse.  Auktionarius  svarede  med  et  af- 
visende Udslag  med  Haanden  og  en  rystende 
Hovedbevægelse.  S'c/iawd.  Ti*'./.  244.  DJacob- 
son.DP.200.  jf.:  Rektor  . .  gjorde  et  Haand- 


42* 


663 


Udslac 


lldslasninc 


664 


udslag  hen  mod  Erik  Holmberg  og  sagde: 
—  Maa  jeg  præsentere  .  .  Hr.  Cand.  theol. 
Holmberg.  Schand.AE.60. 

2)  (til  III.  slaa  (ud)  61.9-ioj  som  udtryk 
for  en  tings  (pludselige)  bevægelse,  en 
udvikling  olgn.;  og  s.  med  overgang  til 
konkr.  bet.  2.1)  (jæg-)  udgangshul  paa  et 
med  kugle  skudt  stykke  vildt  (jf.  Udskud  1.2 ). 
DJagtleks.1329.  2.2)  et  (svingende)  legemes 
(spec.  en  maalervisers,  en  vægttunges)  be- 
vægelse (udsving)  ud  fra  den  normale 
(hvilende)  stilling,  især  med  forestilling 
om  denne  bevægelse  som  udtryk  (maal) 
for  paavirkningens  styrke.  Vægten  maae 
være  saa  fiin  og  accurat,  at  endog  et  eneste 
Sandskorn  maae  kunde  give  den  Udslag. 
KiøbmSyst.II.66.  BerlTid.^*/2l886.M.2.sp.l. 
Penduls  .  .  Udslag.  Sal.V  959.  Udslag  af 
en  M.a.gnetna,a.l.  Scheller.MarO.  jf.  Rulnings- 
udslag:  Vognenes  Udslag  (i  kurver).  DSB. 
Banebygn.(1937).72.  (jf.  bet.  B.i)  i  sammen 
ligning  ell.  billedl.,  nu  især  i  forb.  gøre  ud- 
slag(et);  Det  er  jo  dog  Dig  (o:  handelen), 
som  skal  holde  os  i  Ligevægt  med  andre 
Nationer?  Hvor  staaer  det  til  med  Balan- 
cen? Giør  vore  egne  eller  fremmede  Vahre 
Vdslsiget? Argus.l770.Nr.7.1.  Dyvekes  Tunge 
.  .  er  jo  dog  den,  der  nu  giør  Udslaget 
paa  Vægtskaalen  i  dette  L&nd. Hauch.VZ!95. 
(han  talte)  som  En,  der  ikke  kan  rive  sig 
ud  af  en  Tankegang,  men  stadig  maa  til- 
bage som  Pendulet  efter  sit  Udslag.  Drachm. 
T.193.  *du  kunde  muligt  kaste  j  Det  Lod 
i  Skaalen,  som  tilsidst  gjør  Udslag.  jRecÆe. 
KL.  173.  il  T  d.  s.  s.  Godvægt,  Overvægt 
(1.2).  Moth.S467.  Tillæg  i  Vægten,  som  Godt- 
gj  øreise  for  den  under  Vægningen  muelig 
indløbne  Forseelse  .  .  kaldes  Udslag,  Over- 
vægt. Ztø&m%s<.n.i22.  Hage.ni09.  2.3)  til 
udslaa  3.  ||  (jf.  Nælde-,  Skarlagensudslag; 
med.  ell.  nu  især  dial.)  ydre  spor,  mær- 
ke (r)  (paa  huden)  af  indre  sygdomstilstande- 
udslæt.  JGErichsen.Medicinsk  Underviisning. 
(1749).49.  hidsige  Udslag,  saasom  mange 
Finner  i  Ansigtet.  SundhedsMagazin.(1763). 
61.  Man  giør  Forskiel  imellem  Udslag  og 
Udslæt.  Det  sidste  er  det  samme,  som  Fnat 
eller  Skab;  men  Udslag  er  det  som  kommer 
ud  paa  Huden  med  Feber,  og  derfor  ellers 
kaldes  lJdslagshhTe.Apot.(1791).463.  Feilb. 
UfF.(sdjy.).  II  (fagl.)  d.  s.  s.  Salpeterudslag. 
Suenson.B.III.462.  TeknLeks.1.572. 

3)  overf.  anv.  af  bet.  2.2-3.  3.1)  udvik- 
lingsforløb' (m.  h.  t.  tankegang,  stemning, 
skæbneudvikling  olgn.),  der  betegner  en 
(væsentlig)  ændring  (svingning,  om- 
slag), især  af  afsluttende,  afgørende 
art;  (en  overvejelses,  en  sags)  udgang  ell. 
udfald;  afgørelse;  beslutning;  resultat. 
Udslag  .  .  kaldes  udgang  på  noget.  Moth.S 
467.  *for  et  Udslags  Skyld  jeg  tæller  mine 
Knapper.  Jaco&t./S'fer.244.  Jeg  blev  altsaa 
efter  Loven  ført  op  paa  Torvet,  med  en 
Strikke  om  Halsen,  for  at  vente  paa  Raadets 


Udslag.  Bagges. NK. 211.  den  af vexlende  Lyk- 
ke ..  fik  endelig  sit  Udslag  ved  et  forrædersk 
jyxa.h.Molb.DH.1.319.  Tværtimod  foregik  der 
et  bestemt  gunstigt  Udslag  i  Damernes 
Stemning  mod  Busldsiexen. S chand.UM. 112. 
Jeg  tænkte  over  det  og  kom  til  det  Udslag, 
at  han  nok  vilde  afstaa  sin  Gaard.  TAt/regf. 
UdvFort.1.264.  ZakNiels.Maagen.50.  det,  der 
førte  Kronj uristerne  til  deres  endelige  Ud- 

10  slag,  var  Tildragelser  fra  Tiden  efter  1848. 
KrErsl.AA.l75.  \\  i  olm.  spr.  nu  næsten  kun 
(især  m.  h.  t.  skæbneudvikling)  i  forb.  gøre 
udslaget  (JSneed.VII.46.  Birckner.Tr.46), 
især  tidligere  ogs.  (jf.  udslaggivende^  give 
udslag(et)  (Adr.UT.1767.nr.l3.L  Stampe. 
1.422.  MO.  VSO.)  ell.  bringe  udslag  (Bag- 
ges.L.II. 394).  Themistocles  synes  .  .  at  have 
JEaaet  Folkets  Øre,  og  givet  Udslaget  i  dets 
FoTSSimlingei.  O  Guldb.VH. 1 1. 451.  1  vor  Tid 

20  troer  man,  at  Viden  gjør  Udslaget,  og  naar 
man  blot  faaer  det  Sande  at  vide  .  .  saa 
er  man  h']u\]^en. Kierk.VII.255.  Norge  (for- 
øgede) kun  Unionstidens  Forvirring,  uden 
at  gjøre  noget  Udslag.  Allen.1. 50.  hvad  kom- 
mer det  an  paa  en  Vise!  Det  er  Næverne, 
som  gør  Udslaget.  Drachm.DO.78.  Hvis  to 
eller  flere  Grupper  er  lige  store,  gør  Lod- 
trækning Udslaget  mellem  dem.  Forr Folke- 
ting. §3.    3.2)    (<   VSO.  1863.    jf.  Festskr. 

30  Sdderw.357f.)  forhold  (især  virksomhed,  ad- 
færd), der  fremtræder  som  (aarsagsbestemt) 
udtryk  for  ell.  (naturlig)  ytring  ell.  resul- 
tat af  noget  (indre),  en  beskaffenhed,  evne, 
kraft  olgn.;  især  i  forb.  m.  præp.  af  ell.  (O) 
gen.  ell.  i  udtr.  give  sig  udslag  (i)  (AndNx. 
PE. II  1.56.  JohsWulff.T.lO),  faa  udslag 
(i)  (PJohans.DB.92).  Thiers  har  skildret 
(Napoleon)  som  Udslaget  af  det  franske 
Folks  ved   Revolutionen  frigjorte   Kræfter. 

40  IdeVirkl.1872.1.523.  Thomas  bukkede  med 
et  Forsøg  paa  Ironi,  men  hvis  rette  Udslag 
stoppedes  af  Forlegenheden,  saa  hans  Buk 
blev  klodset  og  lorceret.Schand.TF. 11.64. 
„Er  der  noget  Ondt  i  at  skrive  Vers?"  — 
„Ja!  Naar  de  er  forbandet  daarlige  som  de, 
der  var  Udslaget  af  min  Børnesygdom." 
sa.IF.270.  i  Familien  er  Magten  ikke  kaaret 
ved  Valg,  men  et  Udslag  af  (Brandes.RF. 
106:  resulterer  af^  Tingenes  Natur.  Brandes. 

50  V.62.  (hun)  arrangerede  .  .  rideture  (og) 
soiréer  —  ikke  som  udslag  af  ungdommelig 
livsglæde  —  men  som  en  selvfølgelig  maade 
at  leve  livet  paa.  Hørlyk.GP. 94. 

Ud-slag-,  i  ssgr.  (jf.  Udslags-^  spec.  (txi) 
til  Udslag  3.1 :  udslag-givende,  som  giver  ell. 
gør  udslag(et);  (absolut)  afgørende,  der  (er) 
al  Chance  for,  at  det  radikale  Parti  bliver 
det  udslaggivende  Parti  (o:  ved  valget). Pol. 
**iul926.7.sp.4.  udslaggivende  ved  den  ende- 

60  lige  Dom  er  i  alle  Tilfælde  egne  Fordomme 
.  .  om,  hvad  Historieskrivning  .  .  skal  være. 
Kehler.  Overmennesker. (1929). 31.  VerdenGD. 
IV,1.21.  -»Inggef  V.  0  rense  (en  ovn) 
for  slagger.  Bille-Top.23.  -slagnins,   en. 


665 


Udslags- 


Udslettelse 


666 


[-islaJqnen,,  -|Slaq'nen,]  (m  ell.  fagl.)  vis.  til 
udslaa  ell.  slaa  ud;  spec.  m.  flg.  anv.:  I) 
til  udslaa  l(i).  Ved  Udslagningen  (extractio 
ferri)  .  .  støbes  det  flydende  Jern  til  de  saa- 
kaldte  G3inse.Brv,nnich.M.251.  Udslagning 
.  .  Tyndt  Gods  bør  slaas  ud  kort  Tid  efter 
Støbningen.  Herved  faar  man  lettest  Godset 
ud  af  FoTmen.Støberibogen.(1938).365.  ||  om 
tømning  af  beholder  med  (skylle)vand,  urin 
olgn.  Du  maa  slaa  ud  (o:  tømme  klosetter)  ip 
hos  Inspektørens  i  Aften  .  .  Mon  du  ikke 
skulde  .  .  besørge  Udslagningen  nu  med  det 
samme?  AndNx.PE.  1 1. 108.  hertil  Udslag- 
ningskumme  (TeknLeks.L572.  jf.  Udslags- 
kummej,  -va(d)sk  („til  Udslagning  af  snav- 
set Vand  efter  Gulvvask."  sms<J.  2)  til  ud- 
slaa 2,  (tidligere)  spec.  (især  konkr.)  om  le- 
klædning,  betræk.  Puder  og  Udslagning  (paa 
en  vogn  skal  være)  i  proper  Tilstand.  PTFBoWe. 
K.81.  smst.9.  3)  (I  br.)  til  slaa  (ud)  61.9.  20 
det  (vil)  være  tilstrækkelig  at  lade  Ventila- 
torerne fungere  . .  hver  Gang  en  Udslagning 
(af  røg  i  kedelrummet)  finder  Sted.Pol."/il942. 
6.sp.6.  -slags-,  i  ssgr.  (jf. -sla,g-;  især  fagl). 
I )  til  Udslag  1.1 ;  fx.  Udslags-dorn  (MR. 
1832.178),  -hul  (i  støbeovn:  fra  Udslagshullet 
(flyder)  Metallet  .  .  ned  i  Støberenden  eller 
i  Skeen.Wagn.Tekn.lOl),  -ladning  (se  u. 
Udslag  1.1^,  -stift  fTil  en  Bøssemager- Karre 
henhører  følgende  Værktøi:  .  .  1  Udslag  30 
Stift.  Mii. 2795.692;.  ||  jf.  Udslagnings- 
kumme:  Udslags-kumme  (Bl&T.  Lokomo- 
tivT.1947.103.sp.l).  2)  til  Udslag  2.2:  Ud- 
slags-vinkel (TeknO.).  3)  (med.,  foræld.)  til 
Udslag  2.3:  Udslags-feber  (Apot.(1791).464. 
Stockfleth.  S.  69) ,  -  sygdom  (C  F  Simonsen. 
AnstikkendeStoffe.(1820).10.  Udslag-Syg- 
domme (morbi  exdi,nthema,tici).  Rottbøll^. 
Fort.5).  -slamme)  v.  [-|slam'a]  vbs.  -ning. 
(jf.  -slæmme ;  fagl.)  d.  s.  s.  slamme  2.  Loko-  40 
motivT. 1934.207. sp.2.  -slemme,  -slet, 
se  -slæmme,  -slæt. 

adslette,  v.  [>ud|Slæd9]  -ede.  vbs.  -else 
(s.  d.)  ell.  (1.  br.)  -ning  ^Udsletning  af 
^iamruWen. Scheller.MarO").  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
slette  ud  (u.  II.  sletteø  samt  uudslettelig; 
især  o  ell.  fagl.)  slette  ud;  næsten  kun  til 
II.  slette  3: 

I)  d.  s.  s.  II.  slette  (ud)  3.1.  *End  sees  paa 
Rosenborg  Klædet,  |  Som  kongeligt  (o:  so 
Chr.IVs)  Blod  haver  vædet;  |  To  Hundrede 
Aar  ej  udsletter  |  De  kostbare  purpurne 
Fletter.  Blich.(1920).XXIII.32.  jf.  bet.  2  og 
II.  slette  1(2):  *  Udsletter,  udjevner,  |  Saa 
lod  det  (0:  ved  babyloniernes  indtagelse  af 
Jerusalem),  og  levner  |  Ei  Steen  over  Støvl 
Grundtv.SS.IAl.  (ved  en  fødsel)  udvides  den 
udvendige  Modermund  mere  og  mere,  (indtil) 
den  er  fuldstændig  udvidet  („udslettet"). 
Sal.VII.365.  *et  udslettet  Spor.  JF  Jens.  Di.  60 
26.  II  især  m.  h.  t.  skrifttegn,  indførsel  i  en 
(regnskabs)bog,  en  (rets)protokol,  et  register 
olgn.;  U.  a.  i  forb.  m.  præp.  af:  udslette  af 
pantebogen    (Jur  Formularbog. ^123),    rullen 


(Lov^*/il849.§17.  jf.  I.  Rulle  4.2^  ofl.  (over) 
Ciceronis  Bade  .  .  er  et  Skrift,  hvor  af  nogle 
Bogstaver  ere  udslettede.  P/?m^.Z)P.22S.  Tab 
og  Gevinst  bestaaer  alleene  derudi,  at  en 
Streg  udslettes  eller  sættes  paa  Spillebordet. 
Holb.MTkr.223.  Jeg  har  Haab  om  at  blive 
udslettet  af  EmigT&ntlisten.PAHeib.Sk.l.l06. 
den  Udslettelsesmaade,  som  bestaaer  i,  at 
Skriveren  i  Margen  af  Protokollen  tegner 
„udslettet".  KancSkr.^'>/,1834.  LovNr.520  "/i. 
1942.§6.  II  (jf.  bet.  2)  billedl.  kom  mine  Bud 
ihu,  og  lad  dem  ikke  udslettes  af  dit  Hjerte. 
Tob.4.28.  Oehl.XXIY133(se  u.  Regnebræt^, 
han  var  .  .  hærjeren  og  ødelæggeren,  den  der 
udslettede  sporene  af  den  gamle  kongetid. 
AOlr.DH.II.45. 

2)  d.  s.  s.  II.  slette  (ud)  3.2.  Kand  saadan 
Undskyldning  ikke  frikiende  mig,  saa  skal 
mit  Lif,  mit  Blod,  udslette  ald  Mistanke. 
Holb.Usynl.III.3.  disse  Bedrifter  (kan)  aldrig 
blive  udslettede  af  Folkes  Minde.  Suhm.Hist. 
1.95.  *Gale  Hundes  Bid  |  Udsletter  man 
med  hede  Jern  i  Tide,  j  Og  uforsigtig  Aaben- 
hed  —  med  kolåe.Oehl.F.(  1816). 194.  Tiden 
jævner  Meget  .  .  den  udsletter  Meget,  kun 
ikke  Venskab.  Kofoed-Hansen.KA.I.129.  en 
Glæde,  som  ingen  Skuffelse  formaar  at  Md- 
slette.Johs  Wulff. T. 33.  spec.  (relig.)  m.  h.  t. 
synd:  udslet  mine  Overtrædelser  efter  din 
store  Barmhjertighed. Ps.5i.3.  Ing.RSE.VII. 
90.  *0  Herre,  udslet  min  (0:  Davids)  Synd 
saa  s\aT\CFBalslev.Bibelhist.(1844).30.  \\ 
m.  h.  t.  levende  væsen,  især  person;  dels:  til- 
intetgøre (totalt);  udrydde.  Herren  sagde:  jeg 
vil  udslette  Mennesket,  som  jeg  haver  skabt, 
af  Jorden,  i  Mos.  6. 7.  (Muhammed)  siger: 
slaaer  dem  (0:  de  kristne)  ihiel,  udsletter  dem. 
Holb.Hh.II.48.  Tyskerne  (havde)  udslettet 
den  polske  llddx.Pol.*U1945.9.sp.l.  dels  (især 
refl.;  jf.  selvudslettende^  som  udtryk  for,  at 
en  person  mister  sin  legemlige  ell.  aandelige 
kraft  (og  sundhed),  undlader  at  hævde  sig, 
gøre  sig  gældende  (paa  naturlig  maade).  An- 
sigtsfarven var  mat.  Og  man  kunde  se,  at 
de  satte  Pris  paa  et  træt,  enerveret  Ud- 
seende .  .  Instinktmæssig  hadede  Buris  disse 
udslettede  Mænd.  JVJens.  D.  38.  han  vilde 
gøre  sig  nyttig,  gøre  sig  lille,  udslette  sig, 
være  tjenstvillig.  Leck  Fiseher.  HM.  62.  jf. : 
Danmark  udsletter  sig  (efter  fr.  le  Danemark 
s'effacej.  Vogel- Jørg.BO.354. 

Ild-slettelse,  en.  {ænyd.  d.  s.;  især  o 
ell.  fagl.)  vbs.  til  udslette.  I)  til  udslette  1; 
især  emb.,  jur.:  Skriveren  (skal)  bevidne 
hver  slig  Udslettelse  (i  panteprotokollen)  med 
sin  Haands  Underskrift.  Forordn. '/,773S.^5. 
Udslettelse  af  Eullcn.  MR.1798.896.  Aflæs- 
ning og  Udslettelse  af  et  tinglæst  Dokument. 
LovNr.lWU1922.§16.  hertil  bl.  a.  Udslet- 
telses-gebyr ( Forordn.''! tl7 38. §5.  MinSkr. 
'/s  1866),  -kvittering  ( Kane Skr."/,  1834), 
-paategning  (LovL.V  1.303),  -vedtegning 
( Min Cirk.'"/ »1858).  2)  til  udslette  2.  *Stig 
op  af  Graven,  du  Slægt,  som  døde!  .  .  | 


667 


adslibe 


udslide 


668 


Advar  os  for  Udslettelsens  Dom,  |  Og  viis 
os  hvorfra  din  Frelse  kom\Ing.VSL(1824).3. 
i  (sin)  Eneboer-Hytte  (vil  han)  belære  Men- 
neskene om  Livets  Intethed  .  .  fuldkommen- 
gøre sig  til  den  store  endelige  Udslettelse  — 
den  absolute  Fred.  Drachm.  HI.  283.  denne 
Myte  .  .  burde  reddes  fra  Udslettelsen.  Ge^ 
sted.JV Jensen.(1938) .43.  jf.  udslette  2  slutn. 
og  Selvudslettelse:  ilsomt  og  lidt  duknakket 
(gled  han)  langs  Husmurene,  præget  af  tid- 
ligere Tiders  Hang  til  Udslettelse  gennem 
Vhemæiketliied.  Nathans.GB.68.  -slibe,  v. 
[-|Sli'ba]  vis.  -ning.«  (ænyd.  d.  s.;  især  fagl. 
ell.  GJ)  I)  ved  slibning  frembringe  fordybnin- 
ger, figurer  olgn.  i  en  ting(s  flade);  m.  obj., 
der  betegner  fordybningerne  olgn.  ell.  den  saa- 
ledes  tilslebne  ting;  ogs.:  ved  slibning  tildanne 
(noget)  af  et  (raa) materiale  (ved  afrunding 
olgn.).  I  Begyndelsen  knustes  Kornet  mel- 
lem to  Sten  ,  .  Den  underste  laa  fast  og  blev 
ved  Brugen  dybt  udslehen. SophMull.N.19. 
Tællekamre  .  .  bestaaende  af  1  Stk.  ud  slebet 
Glas  med  2  Inddelingei.  Glastehnik.ll.  Spind- 
len kan  ogsaa  udslibes  i  (o:  dannes  som  en  del 
af)  Spindeldokken.  Ing  Bygn.  1944. 127.  sp.  2. 
i  sammenligning:  det  glasklare  Prisme,  til 
hvilket  Leibniz  havde  udslebet  sin  Livs- 
anskuelse. Høffd.DF. 3.  II  vbs.  at  slibe  Glas- 
sene, er  endnu  det  allervanskeligste,  Ud- 
slibningen  er  meget  tung. LTid.l7 29. 357.  m. 
konkr.  bet.,  om  fordybning  olgn.:  i  det  faste 
Bjerg  (kan  man)  finde  Udslibninger  af  større 
eller  mindre  Dybde,  hvor  da  det  styrtende 
Vand  har  slidt  KliipTpen.  Frem.DN.479.  2)  (jf. 
slibe  (ud)  1.2^  ved  slibning  fjerne  fremspring, 
fordybninger  olgn.  paa  en  tings  overflade  (m. 
obj.,  der  betegner  ujævnhederne  ell.  selve  tin- 
gen); afslibe.  Jeg  ønsker,  at  der  blev  satt 
en  straé  over  dem,  som  .  .  lader  andres  liig- 
steene  udsliihe.  JacBircherod.FF.70.  de  sid- 
ste Linier  af  Kobberpladen  ere  blevne  ud- 
slebne  af  den  nye  Forlægger.  Cit.l867.( Brors. 
337).  Den  derved  fremkomne  lille,  ujævne 
og  matte  Plet  paa  Glasset,  Glasnavlen, 
maa  senere  udslibes  i  Slibenet.  Bille-Top.31. 
-slid,  et.  (fagl.)  det  at  udslide(s);  udslid- 
ning;  (indvendigt)  slid  (L2);  m.h.t.  gevær: 
Udslidet  paa  Grund  af  Skydningen  vil  for- 
dele sig  ujævnt  i  Viben.  ES  ætter- Lassen.Skyt- 
ternesHaandbog.  (1928). 60. 

udslide,  v.  ['ubisliJba]  præt.  -sled;  part. 
-slidt.  vbs.  -ning  (vAph.(1764).  Amberg. 
Vingehjulet.l944l45.42.sp.l) ,  jf.  Udslid. 
{ænyd.  d.  s.;  uden  for  perf.  part.  brugt  som 
adj.  (spec.  i  bet.  S)  nu  fagl.  ell.  O) 

1)  (jf.  slide  1.2  og  8.5;  nu  sj.)  slide  (rive, 
bryde)  ud  (af  et  rum,  en  masse).  *Af  Fiel- 
det  udslide  |  De  Marmoret  h\ide.  Grundtv. 
Kvædl.44. 

2)  (jf.  slide  2  ogr  8 .5)  m.  h.  t.  ting,  der  paa- 
virkes af  slid.  (især  i  perf.  part.  (brugt  som 
adj.)).  2.1)  som  udtryk  for,  at  et  synligt 
mærke  (en  fure  olgn.)  helt  ell.  delvis  for- 
svinder ved  slid:  slide  bort  ell.  ud.  Pinde- 


tangen .  .  maa  aldrig  benyttes  som  Knib- 
tang, da  Rillerne  derved  let  udslides. -SAro- 
magb.l8.  \\  spec.  m.  h.  t.  (indhuggede)  figurer, 
skrifttegn  olgn.,  der  (i  aarenes  løb)  bliver  (del- 
vis) ukendelige,  ulæselige,  (paa  en  sten  i) 
Sielløe  Kirke  .  .  stood  i  forrige  Tider  med 
Rune  Bogstaver  et  Skrift,  der  er  saa  aldeles 
udslidt,  at  ingen  har  i  nogle  Aar  kundet 
læse  den. LTid.1732.56.  Wim.VR.68.  Relief- 
10  ferne  er  forvitrede  og  udslidte.  GBang.EK.I. 
47.  2.2)  som  udtryk  for,  at  noget  (fuldkommen) 
opslides  ved  brug,  spec.  (især  0)  udhules, 
opslides  indvendig  i  et  hulrum.  Udslidt  .  . 
som  Skoe  og  Støwler. vAph.(1764).  Udslidt 
.  .  siges  om  et  Taphul,  som  ved  megen  Brug 
er  bleven  for  stort.  MilTeknO.  Kjærnens  Ud- 
slidning  (i  hestetænder).  PW Balle. R.8.  gamle, 
udslidte  Møhlei. EBrand.EF.7.  udslidte  Lejer. 
Bek.Nr.233"/iol936.§6.  \\  (jf.  udslæbe  2.i; 
20  nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  jord:  udmarve;  ud- 
pine, en  Ager  mand  merker  at  hans  Jord 
er  bleven  saa  maver  og  udslidt,  at  den  ikke 
vil  bære  Korn  meex.Holb.Ep.Y68.  OecMag. 
VII. 40 (se  u.  L  Dængj.  ||  (nu  mindre  br.) 
overf.,  især  m.  h.  t.  (forslidt,  til  trivialitet  mis- 
brugt) emne  olgn.,  der  efterhaanden  taber  sin 
interesse,  betydning,  værdi,  denne  Materie  er 
meget  forslidt,  men  den  bør  .  .  endnu  ikke 
være  udslidt.  PAHeib.R.II.268.  vi  leve  i  Ti- 
so der,  hvori  Verden  skifter  Afguder  .  .  og  hvori 
et  berømt  Navn  kan  udslides  ligesaa  hur- 
tig som  en  halvgammel  K]ole.  Hauch.Æ.76. 
Sandheder,  som  forlængst  ere  blevne  til  ud- 
slidte Trivialiteter.  Lehm.  III.  2.  egennavne 
som  Jens  eller  Jensen,  hvor  det  spesielle  er 
så  udslidt  at  navnene  er  fælles  for  mange. 
Jesp.SprU.l55. 

3)  (jf.  udslæbe  2.2^  m.  h.  t.  levende  væsen: 
opslide;  betage  kraft,  arbejdsevne  olgn. 
40  (din  opførsel)  pinte  mig  forfærdeligt  —  ud- 
sled mig.  Ingeb  Thorup.Hvo  som  bliver  i  Kærlig- 
hed^.(  1924). 138.  \\  isæ,r  (jf.  slide  4)  refl.  ell. 
pass.:  slide  sig  op  ell.  opslides  ved  (alt 
for)  langvarig,  anstrengende  virksom- 
hed; (før  normal  tid)  miste  sin  duelighed, 
kraft,  arbejdsevne  ved  overdrevent  slid. 
(han)  har  udslidt  sig  i  sin  .  .  Slavefogeds 
Tieneste.Bredahl.E.29.  Man  har  udslidt  sig 
paa  Børsen  eller  i  Fabriken.  JFJens.f'Poi. 
50  ^'/il939.13.sp.6).  (med  personifikation)  intr.: 
Da  i  Bjerglande  alle  de  gamle  Kj  øretøj  er, 
der  have  udslidt  paa  den  almindelige  Jord, 
maa  begynde  en  Tilværelse  forfra,  var  det 
ogsaa  et  aldeles  udlevet,  udslidt,  fortrykket, 
sprængt  og  sammenlappet  Stykke  gammel 
Kaleschevogn. Tops.iS'.275.  ||  part.  udslidt 
brugt  som  adj.  Rahb.Skuesp.il. 115 (se  ud- 
leve 2).  Jørg.D.46.  en  Droskekusk  (piller) 
ved  Hovedtøjet  paa  en  af  de  udslidte  Heste. 
60  VilhAnd.AD.25.  jeg  ligesom  føler  mig  helt 
udslidt  —  ikke  legemligt  .  .  men  sjælelig 
udslidt,  udslidt  i  mit  Hjerte. SvLa.FruG.51. 
(han)  døde  udslidt  før  sit  tresindstyvende 
Aa,T.PChristians.CT.35.  jf.:  der  fandtes  man- 


669 


adslidse 


udslukke 


670 


ge  yderligt  radikale  mellem  de  ældre  .  .  der 
maa  en  vis  Grad  af  Udslidthed  til  for 
at  blive  rigtig  inderlig  forbitret.  Jfarfcman. 
HD.128.  Svækkelse  og  Udslidthed.  TidssÆr./. 
Tunghøre. 1920. 57. s  f.l. 

ud-slidse,  v.  (fagl.)  slidse  (ud),  (jf. 
II.  slidse  2)  som  vbs.  m.  konkr.  bet.:  i  Bunden 
af  Udslidsningen  (ved  et  vindue). Tømrer- 
arb.316.  I.  CP  -slippe,  v.  vbs.  -ning  (vAph. 
(1764).  om  Vaaren  ved  Kvægets  Udslipning. 
AOlr.NA.27).  (ænyd.  d.  s.  (bet.  1)  og  ud- 
sleppe  (bet.  2);  jf.  II.  slippe  (ud)  18)  slippe 
ud.  I)  intr.,  især  til  II.  slippe  2  (og  18.2^. 
(spec.  i  perf.  part.  uden  skarp  adskillelse  fra 
pass.  af^  bet.  2,  se  bet.  3).  han  (blev)  paa- 
greben  og  i  Fengsel  indsat,  og  maatte, 
førend  hånd  kunde  derfra  igien  udslippe  .  . 
frasige  sig  fra  sin  Geistlige  Stands  Dignitet. 
LTid.1726.573.  Skal  Loven  da  være  .  .  en 
Snare,  hvoraf  man  lader  udslippe  mange 
hundrede ,  som  man  ynder.  Birckner.  1. 37. 
2)  trans.,  til  II.  slippe  4-6  (og  18. 4-5 J.  disse 
Duer  .  .  bebindes  med  Breve  under  Vingerne, 
og  siden  udsliT^^es.Kyhn.PE.73.  vAph.(l764). 
VSO.  Disse  Ventiler  udslippe  meget  hurtigt 
al  Damp  over  Normaltrykket.  Æaw&Mscft.L. 
16.  3)  i  perf.  part.  (brugt  som  adj.),  til  bet.  1 
(ell.  2).  Naphthali  er  en  udsluppen  (1871: 
frit  løbende;  1931:  løssluppen^  hind. lilf os. 
49.21  (Chr.VI).  *Som  Fuglen  |  Udsluppen 
af  det  snevre  Buur,  jeg  lod  |  Mig  lokke,  fange 
alt  for  t&Sihe\igt.Oehl.EA.(  1820). 163.  Lunger 
(manglede)  hos  de  lige  udslupne  (frø-)La,T- 
xer.NaturensY  1922.79.  II. -slippe,  v.  (jf. 
-slæbe  2  og  III.  slippe  2-3;  dial.)  I)  om 
(malke)ko:  udslippet,  udmalket;  sen.  Feilb. 
2)  m.  h.  t.  jord:  udpine;  udmagre.  Jorden 
udslippes  ved  idelig  Biug.OecMag.VII.39. 
MDL.514.626. 

udslukke,  v.  ['u5|Sloga]  (nu  ikke  i 
rigsspr.  udstykke.  JRPaulli.JM.19.  Brors. 
275.  Feilb.).  -ede  ell.  (især  poet.  ell.  i  bet. 
2.3,  spec.  i  part.  udslukt^  -te.  vbs.  -else 
(Reiser. 1 1. 300.  vAph.(l759).  UnivProgr.1942. 
11.34)  ell.  -nlng  (LTid.  1725.254.  vAph. 
(1759).  MO.  VSO.  Drachm.F.II.287.  AOlr. 
DH.I.286).  (ænyd.  udslykke,  -slukke,  glda. 
utslykk(i)æ,  -slukkæ  (SjT.98.  Fragm.178. 
Bønneb.1.288);  jf.  uudslukkelig;  især  O  (jf. 
dog  Feilb.))  slukke  (ud). 

I)  til  slukke  1.  I.l)  til  slukke  l.i;  især 
m.  h.  t.  lys.  De  have  .  .  udslukt  (1931:  de  .  . 
slukkede^  Lamperne.  2Zrøw.29.7.  Waldemar 
.  .  undkom  udi  Faveur  af  Natten,  eftersom 
han  udslukkede  alle  Lys  i  Stuen  (o:  i  Ros- 
kilde 1156).Holb.DH.I.227.  *En  Trækvind 
Lyset  i  hans  Haand  udslukkeå.PalM.AdamH. 
11.83.  II  m.  h.  t.  glans:  bringe  til  at  svin- 
de, aftage.  Taarerne  have  ikke  udslukket 
Øiets  Gl&Tids.  Kierk.  1.172.  \\  (sj.)  m.  h.  t. 
skrift:  udslette.  Hånd  kand  ikke  være  i 
Gield  for  Hånds  Død,  om  det  er  kuns  2 
skilling  for  een  Pott  011,  saa  siger  Hånd 
strax,  see  der  Maren  der  er  Penge,  see  nu 


til  at  det  bliver  udslykket  paa  Tavlen.  Ji2 
Paulli.JM.19.  *intet  Ord  undslap  hans  kyd- 
ske  Pen,  |  Han  kunde  døende  attraae  ud- 
slukt igien.  Rahb.Poet  F.l  1. 155.  1.2)  til  slukke 
1.2,  m.h.t.  ild,  brand,  glød  olgn.  (syndernes) 
Orm  skal  ikke  døe,  og  deres  Ild  skal  ikke 
udslukkes  (1931:  slukkes). Es.66. 24.  Han 
skal  ikke  sønderbryde  det  knusede  Rør,  og 
ei  udslukke  (1931:  slukker  ej)  den  rygende 

10  Ta.a.nde.  Es.  42. 3.  *Den  grueligste  Ild  ud- 
slukkes kan  med  Ynnd.  Biehl.(PoetSaml.I. 
116).  Dampen  .  .  vil  udslukke  Ilden.  Ursin. 
D.136.  Feilb.  1.3)  (jf.  slukke  1.3;  pass.  ud- 
slukkes, gaa  ud  (af  sig  selv).  Naar  der  intet 
Ved  er  mere,  udslukkes  Ilden  (1931:  gaar 
Ilden  ud).  Ords. 26. 20.  giver  os  af  Eders  Olie, 
thi  vore  Lamper  udslukkes  (1907:  slukkes^. 
Matih.25.8.  *jeg  er  med  blandt  deres  Tal,  | 
Som  engang  Vidner  være  skal,  |  Naar  Stjer- 

20  ners  Lys  udslukkes.  S almRus. 567.1.  *  Lam- 
pen udsluktes. Rein.ND. 139.  jf.:  en  Flammes 
stille  \]dslukma.g.Wanscher.R.108.  jf.bet.l.n: 
udslukte  kul,  se  III.  Kul  1.2  slutn.  1.4)  (jf. 
bet.  2.3)  billedl.  hendes  Nærværelses  Tønder 
har  anstukket  mit  Hiertens  Svovelstikker, 
og  sat  mit  hele  Legeme  udi  saadan  Ilde- 
brand, som  hele  Pebling  Søes  iis-kiølende 
Vande  ikke  kand  udslukke. Holb.Usynl.II.l. 
♦Den  Gnist,  som  fænger  altfor  let,  |   Ud- 

30  slukkes  let. Oehl.Helge.(  1814). 161.  *Idag  (o: 
langfredag)  er  Verdens  Lys  udslukt  (o:  Je- 
sus død  paa  korset). Ing.RSE.VII. 79. 

2)  til  slukke  2  (og  S);  med  videre  (uegl.) 
anv.  2.1)  til  slukke  2.i,  m.  h.  t.  dagslys 
olgn.  ♦Nu  er  Dagens  Lys  udslukt;  |  Lukt 
er  snart  vort  Øie.Ing.H.199.  2.2)  til  slukke 
2.2,  m.  h.t.  øje,  blik,  synsevne,  ogs.  (jf.  bet. 
2.3)  øjets  livfuldhed  olgn.  Qvinder  .  .  med 
dødblege  Ansigter  og  næsten  udslukte  Øine. 

40  Hauch.CB.364.  HCAnd.KjendteogglemteDigte. 
(1867). 23  (se  slukke  2.2;.  2.3)  til  slukke  2.3 
(og  3).  II  m.  h.  t.  kraftig  livsvirksomhed, 
(levende)  følelse,  forestilling  (erindring)  olgn. 
min  Vrede  (skal)  optændes  imod  dette  Sted 
og  ikke  udslukkes  (1931:  slukkes ).2Kg. 22. 
17.  ♦Naar  Farer  vil  udslukke  |  Hvert  Haab 
i  Sorgens  ^t&nd. S almHus. 437. 4.  ♦Da  Folket 
var  frelst,  og  udslukt  det  bittre  Had,  |  Hans 
Tausen    i    Ribe    paa    Bispestolen    s&d.  Ing. 

50  (Folkekal.1843.100).  slige  Følelser  (for  et 
barn)  kan  muligvis  erstatte  Elskoven,  naar 
Alderen  udslukker  den.  Schand.IF. 175.  Hjer- 
nen er  Sædet  for  Bevidstheden;  naar  Hjer- 
nen dør,  da  udslukkes  Bevidstheden.  OBloch. 
D.'1.47.  Mange  Vande  kan  ikke  udslukke 
KæTligheden.IsakDin.FF.237 (jf.  Højs.8.7,  se 
u.  slukke  2.3;.  (jf.  slukke  3.i ;  1.  br.)  m.  h.  t. 
tørst;  overf.:  ♦Kalken,  som  Tørsten  udsluk- 
ker ICrrwndto.S/S^./ ¥332.    II   spec.   som  udtryk 

60  for  død(ens  indtræden),  i  forb.  udslukke 
ens  liv  olgn.  Min  Aand  er  brudt,  mine  Dage 
ere  udslukkede  (Chr.VI:  udslukte;  1931: 
slukt;.  Gravene  vente  mig.  Job. 17.1.  ♦Tak 
for  Aanden,  Du  os  gav,  |  Som  ei  Nat,  ei 


671 


udsluse 


ndslæbe 


672 


Død  vLåsiukkeTlIng.RSE.VILSl.  et  Under, 
at  ikke  en  af  os  eller  vi  begge  i  den  Stund 
udslukte  vore  Liv  i  E\\en.EhrencrKidde.S. 
88.  Buddhismen  .  .  opfatter  Livets  fuld- 
stændige TJdslukning  som  Livets  Maal.iV^a- 
tionalmiisA.1941.91.  hans  lys  udslukkes,  se 
I.  Lys  8.  II  (især  i  mere  højtid,  spr.)  i  til- 
svarende anv.  m.  person-ohj.  olgn.,  spec.  som 
udtryk  for  en  slægts  uddøen,  (hedningerne)  ere 
udslukte  (1931  afvig.)  som  Ild  i  Torne.  Ps. 
118.12.  naar  den  Kongelige  Familie  gandske 
er  udslukt.  Holb.DH. II 1. 4.  *Ei  bør  med  Jer 
udslukkes  |  Den  adelige  Æt!  |  Jeg  har  Jer 
valgt  en  Hustru,  |  Som  vil  passe  Jer  ret. 
Winth.HF.135.  hans  vælde  brydes  og  hans 
slægt  udslukkes. AOlr.DH. 1. 150.  \\  (mindre 
hr.)  m.  h.  t.  (organ  for)  virksomhed  (ydre 
handling),  en  (ydre)  tilstand  olgn.  (kongens) 
store  Fliid,  Attraae  og  Bevaagenhed  .  . 
baade  til  Krigen  at  forekomme,  og  siden 
den  at  udslukke  og  aihiel^^e.Slange.ChrlY 
853.  *Fra  Dronningen  et  Øiekast,  |  Vel  sin- 
digt, men  saa  kold  og  hvast,  |  Udslukked 
hendes  Tale  brat,  I  Som  Faklens  Blus  en 
regnfuld  Nat.  Wtnm.iVD.26i.  Kongen  har 
villet  lade  Raadet  udslukkes  af  sig  selv  ved 
blot  at  undlade  Besættelse  af  de  ledige 
Pladser.  CPa?M.0.472.  KrErsl.KL.78.  \\  (jf. 
slukke  2.3  slutn.)  part.  udslukt,  om  en  per- 
son(s  ansigtsudtryk,  sindstilstand,  væsen): 
som  er  præget  af  mathed,  dyh  nedslaaethed, 
fuldstændig  mangel  paa  Uv( fuldhed).  *dig 
kunde  jeg  nu  uden  Spor  af  Ruelse,  |  høflig 
og  udslukt  bede:  |  Gaa  væk,  Flab.  JFJews. 
Di.60.  Frantz,  der  sad  stor  og  fed  og  udslukt 
paa  en  Stol  inde  paa  Kontoret  .  .  nikkede 
sløvt  til  alt.  Wied.Fæd.93.  „Min  Mor  er  død." 
„Død?"  Det  graa  Ansigt  blev  fuldkommen 
udslukt. Brawner.rM(S'.273.  jf.:  hvis  der  end- 
nu var  nogen  Gnist  af  Godhed  for  hende  i 
hans  forresten  udslukte  B-ieitQ.  Hauch.RF. 
11.203. 

ud-i|luse,  V.  [-islu^sa]  vbs.  -ning.  (fagl.) 
sluse  (11(1.2))  ud,  spec.  m.  h.  t.  en  under- 
vandsiaads  mandskab  (jf.  IL  sluse  1.2  slutn.). 
BerlTid.  »V,  1939.  M.  8.  sp.  6.  Ulledl. :  (fange- 
lejren) karakteriseres  som  en  Gennemgangs- 
lejr,  hvorigennem  de  Mistænkte,  mod  hvem 
Sigtelse  ikke  kan  rejses,  efterhaanden  ud- 
sluses paa  fri  Fod.  PoVyil946.1.sp.3.  ||  her- 
til Udslusnings-kammer  (d.  s.  s.  Slusekam- 
mer 2.  BerlTid.'''/,il939.M.8.sp.5),  -taarn 
(taarn  m.  udslusning  skammer.  Hvad  hedder 
det? (1947). 50).  -slutninff,  en.  flt.  -er. 
vis.  til  -slutte  og  slutte  ud,  spec.  (bogtr.)  til 
-slutte  2:  I)  som  vbs.:  justering  (af  satsens 
linier).  NordConvLex.V.  641.  for  stram  lige- 
som ogsaa  for  løs  Udslutning  giver  Anled- 
ning til  at  danne  S^^ieser.  Bogtrykkeren.1934. 
Juni.6.sp.2.  2)  typelegeme,  hvormed  udslut- 
ning (1)  iværksættes;  udslutning  s  type.  Et 
Brædt  med  Mittel  brudne  Cifre  og  Udslut- 
ninger,  i  Tutter.  Bogtr. (17 81). 14.  Selmar.^24. 
-slutnings-,  i  ssgr.  (bogtr.)  til  -slutning 


1  og  især  2,  fx.  Udslutnings-højde,  -kasse, 
-kile,  -materiale,  -materiel,  -steg,  -tast 

(paa  sættemaskine),  -type  ofl.,  se  Selmar.^15. 
Papir Haandbog. (1934). 26.  TypogrOrd.ll7f. 
-slutte,  v.  vbs.  -ning  (s.  d.).  I)  -j-  ude- 
lukke, (ofte  i  forb.  m.  af  ell.  fra/  Moth.S507. 
en  Fred  mellem  Polen  og  Moscovien,  hvoraf 
Sverrig  blev  udsluttet.Holb.DH.II.615.  man- 
ge .  .  vare  for  (o:  før)  Tiden  udsluttede  af  de 

10  Levendes  Tal.  S pectator. 326.  de  vare  derved 
ligesom  udsluttede  fra  det  menneskelige  Sel- 
skab. iV^r&o.ii!adest/^en.('i7i>2;.S(?.  2)  (jf.  IL 
slutte  2.1  og  10.8  samt  udspile  1  slutn.;  bogtr.) 
justere  (satsens  linier);  slutte  ud.  (linien)  ud- 
sluttes, d.  V.  s.  udlignes  i  Mellemrummene 
mellem  Ordene  indtil  Liniens  Længde  er  ud- 
fyldt. PapirL.386.  Bogtrykkerbladet.1934.100. 
sp.2.  -slykk:e,  v.  se  -slukke,  -siynfe,  v. 
[-isløri'a]  vbs.  -ning.  (især  fagl.  ell.  (spec.  i 

20  bet.  2)  ts)  slynge  (II.2)  ud.  I)  i  egl.  bet.  Am- 
berg.  *Stridsøxen  først  udslynger  han  rask. 
Ing.DM.^144.  Vulkanen  udslyngede  Stene. 
MO.  Bolden  (blev)  under  IJdslyngningen 
grebet  i  Luften.  VKorfitsen.GM.43.  Giftslan- 
ger kunde  udslynge  deres  Gift  paa  flere 
Meters  Afstand.  NaturensY1915.340.  \\  spec. 
(biavl.)  m.  h.  t.  (vokskager  med)  honning: 
slynge  ^II.2.i  slutn.).  Honning  bør  ikke  ud- 
slynges,  før  Bierne   have   lukket   Cellerne. 

30  MøllH.VI.121.  Udslyng  altid  to  Tavler  paa 
een  Gang. Biavl.72.  jf.  Udslynger  2:  Ud- 
slynge- (Larsen.)  ell.  Udslyngnings -ma- 
skine (MøllH.VI.121).  2)  (jf.  II.  slynge 
(ud)  2.i)  overf.,  m.  h.  t.  (kraftig,  hidsig) 
meningsytring  olgn.  uagtet  han  (o:  Oehl.)  vel 
kunde  udslynge  poetiske  Funker  af  og  til, 
saa  var  han  ligesom  aandelig  døv.  Hauch.Br. 
85.  (de)  udslyngede  (Chr.VI:  udkastedej 
usømmelige  Oid.2Makk.10.34.  Kornehussen 

40  sluttede  sin  højt  udslyngede  Frase  med  en 
sonor  'Ed.Schand.BS.23.  Man  kunde  ogsaa 
paatale,  at  han  udslynger  sine  Domme  paa 
et  Felt,  hvor  han  bestemt  ikke  er  hjemme. 
BerlTid.**/il947.Aft.4.sp.2.  udslynge  trusler  j 
vbs.  m.  konkr.  bet.,  om  (udslynget)  ytring: 
hvad  er  Poesi?  Disse  klingende  Udsl)aig- 
ninger  af  Følelser  og  Tanker,  den  er  kun 
Nervernes  Svingninger  og  Bevægelser.  ITC 
And.(1919).IY174.  -»Ijnger,  en.  [-isløri'ar] 

50  flt.  -e.  I)  (o,  1.  br )  person,  der  udslynger 
noget,  (en)  guddom  som  udslynger  af  tor- 
denstenen. AOlrE.NG.58.  2)  ting,  redskab, 
der  udslynger  noget;  spec.  (jf.  Udslynge-, 
Udslyngnings  maskine  u.  udslynge  1;  biavl.) 
om  honningudslynger.  Biavl.  65.  -slsebe, 
V.  [-|Slæ2ba]  vbs.  -ning  (Amberg.  Forst  O.), 
(ænyd.d.s.)  I)  ((3  ell.  fagl.)  slæbe  (II.l)  ud. 
den  beskienkede  Mand,  hvilken  I  udslæbede. 
Holb.Plut.III.9.  hånd  lod  de  Hedenske  Af- 

60  guder  .  .  udslæbe  af  staden.  Borrebye.TF. 7 06. 
Gylb.X.282.  \\  (forst.)  om  (slæbende)  transport 
af  tømmer  (ad  særlige  veje  ell.  spor).  ForstO. 
55  Spand  Heste  med  Kuske,  vant  til  Udslæb- 
ning  af  Stammer  fra  Skov. SorøAmtstid.''*/* 


673 


adslsemme 


udsmelte 


674 


1948.8.sp.4.  jf.  Udslæbningsspor.  ForstO. 
2)  (jf.  II.  slæbe  S)  som  udtryk  for  overdreven 
udnyttelse,  overanstrengelse  olgn.  (især  i  perf. 
part.  brugt  som  adj.J.  2.1)  (jf.  -slide  (2.2), 
-slippe  (II);  nu  dial.)  m.h.t.  jord:  udpine; 
tidmagre.  ♦Jordens  Kraft  den  snart  forgaaer, 
I  Naar  den  udslæbes  Aar  fra  A&r.  Helt. Poet. 
124.  LHøyer.G.91(se  u.  -pine  2).  jf.  Ud- 
slæb, den  sidste  afgrøde,  som  tages  af  mar- 
ken (ud  over  hvad  den  egentlig  kan  yde). 
'  Feilb.  m.  lign.  anv.:  .Udslæbningshavre. 
AndelsUadet.  1928. 1124. sp.l.  jf.  Udslæb- 
jord.  Blich.(  1920). XXI. 253.  2.2)  (nu  især 
dial.)  m.  h.  t.  levende  væsen:  (over) anstrenge 
ved  langvarigt,  haardt  arbejde  (slid  og  slæb); 
udslide.  Udslæbe  sine  béster.  Moth. S 510. 
Bonden  kan  ikke  opdrage  anden  Slags  Bæ- 
ster end  til  Udslebning.  Cit.l736.(JySaml.4R. 
111.254).  (han)  udslæber  maaske  sine  He- 
ste, lader  Kvægbesætningen  forfalde  o.  s.  v. 
Blich.(1920).XXII.190.  At  udslæbe  sig  i 
Eens  Tieneste.MO.  y/.  Udslæbshest,  (gam- 
mel) udslidt  hest.  Molb.HO.  Neerg.Hestens 
Exterieur.(1837).l.  ||  perf.  part.  brugt  som 
adj.  Jeg  (kørte)  herfra  byen  med  udslæbte 
heste.  JJuel.381.  de  arme  Enker,  de  ud- 
slæbede  Gamle  .  .  Almisser  til  disse  har  Jesus 
behov.  N or dBrun.TT. 62.  (slaverne)  ere  saa 
gamle  og  udslæbte,  at  de  ikke  kunde  tiene 
meere. Biehl. DQ. III. 224.  PNJørg.Bondenidet 
russiskeDampbad.(1840).13.  Feilb.  -slæm- 
me« V.  [-|Slæm'9]  vbs. -ning.  I)  (fagl.)  ud- 
skille (fraskille)  ved  slæmning;  slæmme  ud. 
D&H.  SophMull.(Aarb.  1919.37).  \\  (jf.  I. 
Slam  1.2  slutn.;  sj.)  vbs.  m.  konkr.  bet.,  i  overf. 
anv.  som  nedsæt,  betegnelse.  *0  du  Helvedes 
Udslemning  (oo  Dæmning;  ty.  orig.:  Aus- 
geburt  der  HoUe; !  VilhAnd.OD.92.  2)  (jf.  II. 
slæmme  1  (og  2);  mur.)  udfylde  fuger  (mel- 
lem væg  fliser)  med  mørtel;  fuge.  TeknLeks.I. 
572.  -slænge,  v.  [-islæix'o]  (nu  sj.)  slænge 
(kaste)  ud.  de  døde  Aadsler,  som  laae  ud- 
slengte  paa  GaåeTne.LTid.1727.168.  den 
brogede  Pøbelmasse  .  .  griber  efter  det  (i 
lotteriet)  udslængte  'Nummer.  Bagges.(ABag- 
ges.JB.1.33).  -slæt,  et  ell.  (nu  ikke  i 
rigsspr.)  en  (LT id. 17 37. 7 67.  Agerbech.FL.88. 
HCAnd.F.77).  (ofte  skrevet  -sletj.  flt.  (1.  br.; 
jf.  MO.  VSO.)  d.  s.  (AchtonFriis.DØ.III.420) 
ell.  t  -ter  (NArbo.Radesygen.(1792).122). 
(vbs.  til  udslaa  (og  slaa  ud^;  jf.  Slæt  og  Ud- 
slag (2.3);  især  med.  (og  vet.))  egl.  om  ydre 
spor  af  indre  sygelig  tilstand;  i  alm.  om  syge- 
lige (spec.  mindre  alvorlige,  mere  forbigaaende) 
dannelser  paa  huden  (blegner,  finner,  (min- 
dre) saar  olgn.),  fremkaldte  af  en  indre  syge- 
lig tilstand  (jf.  Koppe-,  Nælde-,  Skarlagens- 
udslæt,  hos  dyr:  Boghvede-,  Bærmeudslæt 
ofl.)  ell.  som  en  hudsygdoms  symptomer  (jf. 
Bager-,  Lys-,  Pelsværksudslæt  ofl,.);  ogs. 
som  betegnelse  for  den  saaledes  fremtrædende 
STjgdom.  Udslet  . .  Er  ina.t.Moth.S471.  I  Skab 
og  Skurv  er  den  (o:  dekokt  af  rosmarin) 
god  at  toe  Udslætten  dermed. Apot.(l791). 


96.  hans  Hænder  sad  i  en  Kage  af  den 
fæleste  Udslet.  Tauber.Dagb.27.  Herren  skal 
slaae  dig  med  ægyptiske  Bylder  .  .  og 
med  Skurv  og  med  Udslet  (Chr.VI:  klaae; 
1931:  med  Bylder,  Skab  og  Skurvj,  for 
hvilke  du  ikke  skal  kunne  læges.  5Mos. 
28.27.  da  (barnet)  var  vasket  og  hæget  .  . 
saa  man  ikke  synderlig  til  Kirtelsygens  Ud- 
s\æt.Schand.FrProv.273.  LandbO.IY670.  Vore 

10  Sygd.ll.89.  \\  (nu  1.  br.)  om  (sygelige)  dan- 
nelser (barkknuder,  bevoksning  med  lav  olgn.) 
paa  træers  bark.  (kvædestammer)  begroes  af 
Moos  og  Udslet.  Fleischer.HB.295.  Der  stod 
nu  en  gammel  Bøg  med  et  mægtigt,  knudret 
Udslet.  OGeismar.E. 139.  ||  (især  m)  i  sam- 
menligninger ell.  med  videre  (billedl.)  anv.  Alt, 
hvad  der  hedder  jordisk  Forfængelighed, 
Selviskhed,  fuselagtigt  Mandsmod,  kritisk 
Udsl3S)t.Kierk.VI.156.  man  (øjner)  Grupper 

20  af  .  .  røde  Huse  .  .  Pletter  der  ser  ud  som 
et  begyndende  Udslet  i  Landskabet.  JVJens. 
HH.114.  i  dybe  Grøfter  slumrer  de  sidste 
Rester  af  Foraarets  store  Vande,  dækkede 
af  stygt,  slimet  Udslet.  FrPoulsen.OD.271. 
jf.:  en  af  de  Retskrivningsfejder,  der  er 
et  Udslag  eller  Udslæt  af  Kærligheden  til 
ModeTsma.a,let.VilhAnd.S.21.  ||  hertil  ssgr. 
som  Udslæts-feber  (feber,  der  er  ledsaget  af 
udslæt.  Metzger.MedicinaruraUs.*(overs.l797). 

30  112.  MøllH.V  1.121),  -sygdom  (Tode.HM. 
145),  -tyfus  (plettyfus.  Panum.607).  -sme- 
de, V.  [-|smeJ6a  ell.  (1.  br.)  -jsmeS'a]  vbs. 
-ning  (LTid.1762.63.  OpfB.^VII.57).  (penyd. 
udsmede,  -smidde;  fagl.)  forarbejde,  tildanne 
(metal)  ved  smedning  (udbankning,  strækning). 
berede  og  udsmedde  adskillige  Slags  . .  Staal. 
Forordn.(Kvartudg.)*/il702.  udsmede  Sabel- 
klingen. ilfiiTefcnO.  Bronzen  lader  sig  med 
Lethed   vLdsmede.8ophMilll.VO.406.    Han- 

40  nover.Metalbearbejdning.AutograferedeForelæs- 
ningstegninger. (1894-1911). Plan40f.  (jf.  IV. 
smede  i)  overf.:  Han  har  udsmedet  (oftere: 
smedet j  dette  Anslag.  7(S0.  ||  hertil  ssgr.  som 
Udsmednings-evne  (SaUXXI.790),  -grad 
(Thaulow.M0.412),  -prøve  (VareL.*565). 
-smelte,  v.  [-ismæl'da]  vbs.  -ning  (Am- 
berg.  Christ.Kemi.51).  (jf.  smelte  ud  u.  III. 
smelte  Ib).  I)  trans.  I.l)  (fagl.)  udskille  ved 
smeltning;  især  m.  obj.,  der  betegner  det  (fra 

50  en  masse)  udskilte  stof,  navnlig  det  ønskede, 
værdifulde  stof,  som  bringes  til  veje  i  ren  form. 
vAph.(1764).  Den  reene  Spidsglas  .  .  bliver 
aliene  til  fornøden  Brug  i  Chymiske  Værk- 
steder .  .  udsmeltet  af  den  raae  Spidsglas. 
Briinnich.M.284.  Skovene  forsvandt,  fordi 
Træet  brugtes  til  Udsmeltning  af  Myremalm. 
Baud.H.172.  et  Trankogeri .  .  hvor  det  hjem- 
forte Sælhundespæk  blev  udsmeltet  i  en 
meget  stor   Kiedel.BornhHaandvEr.138.  \\ 

60  billedl.  jeg  (o:  gud)  vil  atter  vende  min 
Haand  imod  dig  (o:  Israels  folk),  og  udsmelte 
(1931:  renser  ud;  dine  Slagger  (Chr.VI: 
lutre  dig  fra  dit  sk\im).Es.l.25.  det  person- 
lige stof,  der  kan  udsmeltes  af  A.  D.  Jørgen- 


XXV.    Rentrykt  "/.  1949 


43 


676 


Udsmid 


Udsmyknins 


676 


seTissknfteT.AFrus.(Letterst.tids1cr.l900.314). 
1.2)  (1.  br.)  forme,  tildanne  ved  smeltning, 
(m.  præp.  tilj.  udsmeltet  til  tykke  Barrer  og 
Betalingsringe  opgraves  (guldet)  i  vore  Dage 
som  Ba.nefæ.SophMull.N.S.  2)  (lir.)  intr.: 
Uive  flydende  (og  udskille  sig)  ved  smeltning. 
*Naar  Ertsen  i  Strøm  udsmelter,  |  Han  (o: 
mesteren  ved  smeltediglen,  d.  v.  s.  gud)  stirrer 
dybt  i  dens  GTunå.Ing.H.154.  -smid,  et. 
[-|smiJ6,  -|smi5]  (især  talespr.  (mindre  Ir.)  lo 
ell.  arkæol.)  egl.  vis.  til  -smide;  konkr.:  no- 
get udsmidt,  udkastet  (kasseret);  udkastet  af- 
fald. Der  blev  ogsaa  ved  denne  Jættestue 
gravet  efter  „Udsmid"  uden  for  Gangen. 
Nationalmus  A.  1939. 27.  han  havde  fundet 
(et  Irev)  i  udsmidet  bagved  huggehuset. 
NisPet.Stynedepopler.(1943).97.  Naar  vi  in- 
tet Udsmid  fandt  i  det  afsøgte  Bækstykke, 
synes  det  mig  .  .  sandsynligt,  at  .  .  man  slet 
ikke  (har)  brugt  at  kaste  Potter  m.  m.  i  20 
Bækken.  JySaml.  5R.  VI.  118.  -smide ,  v. 
[-|SmiJ53,  ogs.  -ismib'a]  (især  spøg.,  nu  1.  Ir. 
-smitte.  Oehl.Er.1.49.  Cit.l873.(Brandes.Br. 
1.289).  jf.  Udsmitter  u.  Udsmider^,  vis. 
-else  (Oversk.L.61.  LindskovHans.NH.227) 
ell.  (nu  især)  -ning  (Amberg.  HKaarsl.M.I. 
151.  JesperEw.PF.63),  jf.  Udsmid,  (jf.  Y. 
smide  (ud)  2.6 ;  mindre  Ir.)  m.  h.  t.  (daar- 
ligt  anvendte)  penge,  (udjaget,  udvist)  person 
olgn.:  smide  ud.  Amlerg.  under  mange  Suk  30 
over  de  sandsynligvis  udsmidte  Penge  havde 
(kunstneren)  betalt  ham  100  Mark.  DagNyh. 
y*1913.Till.2.sp.3.  -smider,  en.  [-jsmiJaar, 
-|Smi6'3r]  (især  spøg.,  gldgs.  -smitter,  i  let. 
1.1 :  PLMøll.(SpøgogAlvor.II.(1855).50).  Da- 
vids.B. 1.267).  I)  den,  der  smider  (kaster)  ud; 
især  i  flg.  anv.:  I.l)  (jf.  Dansemester  3^  per- 
son, der  (i  et  offentligt  danselokale,  en  levært- 
ning  olgn.)  har  det  hverv  at  fjerne  (udsmide) 
lesværlige,  opsætsige,  lerusede  gæster.  Dodt.R.  40 
99.  han  har  i  sin  grønne  Ungdom  været  Ud- 
smider i  Føniks.  OMads.EnVaage.(1890).181. 
han  var  Ansøger  om  en  Plads  som  Udsmider 
paa  en  Sømandsknejpe.  PoL^/s  2905. 9.  om 
natligt  ordenspoliti  paa  Regensen:  PLMøll. 
(8pøgogAlvor.II.(1855).50).  1.2)  (jæg.)  grav- 
hund, der  er  god  til  at  drive  vildt  (ræv  olgn.) 
ud  af  hulen.  DJagtleks.1329.  Gravhunde- 
hvalpe til  Salg.  Moderen  god  Udsmider.  (Sorø 
Amtstid."U1948.7 .sp.4.  2)  (flsk.,  sport )  un-  50 
dervægtig  fisk,  som  (lør)  kastes  ud  i  vandet 
igen.  Lystfiskeri -Tidende.  1928.2058.  3)  ;«J 
anordning  (paa  visse  geværer),  der  ved  aal- 
ning  af  vaalnet  automatisk  kaster  et  afskudt 
patronhylster  ud;  ejektor.  DJagtleks.1329. 
-sminke,  v.  [-|Smert'gfo]  (ænyd.  d.  s. 
(Kingo.SS.IV220);  nu  1.  Ir.)  (paa  en  over- 
dreven, daarlig  maade)  forskønne  ved  smink- 
ning; opsminke.  (især  overf.).  Afguderiet 
blev  ikke  ophævet,  men  uåsminket.  OGuldl.  éo 
VH.L429.  Rahl.E.1.300.  EChristians.LH.52. 
-smitte,  -smitter,  se  -smide,  -smider. 
-smai^le,  v.  [-|SmuJ(q)l8,  -,smuq'la]  vis. 
-ing  (BerlTid.*/,1919.M.12.sp.5).  (jf.  smugle 


2;  især  tQ)  smugle  ud.  VSO.  (grossereren 
Hev)  idømt  en  Bøde  paa  15,000  Kr.  for  at 
have  udsmuglet  klavsulbehæftede  Medicinal- 
varer. Poi.*'/s79i9.4.sp.6.  uegl.:  denne  elsk- 
værdige Beriderske,  som  har  udsmuglet  af 
Kjøbenhavns  Fæstning  saa  mangt  et  Hjerte. 
Heil.Poet.VL149.  -smuldre,  v.  [-ismul'ra] 
(jf.  -smule;  især  tg)  smuldre  (1);  part.  ud- 
smuldret Irugt  som  adj.:  BornhHaandvEr. 
122.  Parkens  .  .  Fugle  lod  til  at  være  mætte, 
de  lod  det  udsmuldrede  Brød  li^ge.Social- 
dem.*/il935.8.sp.6.  -smule,  v.  [-ismuMa] 
(jf.  II.  smule  1 ;  nu  næppe  Ir.)  d.  s.  VSO. 
-smykke,  v.  vis.  -else  (s.  d.),  -ning  (s.  d.). 
(ænyd.  udsmykke  (og  udsmukkej;  jf.  udsire; 
især  O)  I)  (jf.  II.  smykke  I.1-2)  udstyre 
med  noget  smykkende,  forskønnende;  smykke 
(ud),  (især  m.  h.  t.  ting).  vAph.(1759).  ♦Far- 
vel, I  Piger  smaa!  som  huldt  hver  Morgen  .  . 
I  Udsmykte  mig.Oehl.Helge.(1814).lll.  *Mit 
Skib  .  .  jeg  vil  med  festlig  Pragt  udsmykke. 
Mynst.BlS.III.386.  Den  saakaldte  Majolika 
.  .  udsmykkes  med  farvede  Glasurer.  Op/B.* 
n.390.  2)  (jf.  II.  smykke  I.3;  uegl.,  m.  h.  t. 
leretning  olgn.:  udforme  paa  en  forskønnende 
maade  (med  stilistiske  forsiringer  ell.  (spec.) 
tilslørende,  falske  udvidelser  ell.  omdannelser); 
forsire;  forskønne;  udpynte;  lesmykke.  paa 
alle  muelige  Maader  udsmykker  (han)  sin 
Meening.  Balle. Bil.Lxiii.  Dette  (er)  den 
nøgne  Sandhed,  og  jeg  veed  ikke,  hvorfor 
jeg  skulde  have  tilhyllet  eller  udsmykket 
denne.  Heil. Pros.X.7l.  Nestors  i  det  hele 
vist  meget  udsmykkede  beretning. yt7/i Thorns. 
Afh.L256.  jeg  maa  tage  virkeligheden,  som 
den  er,  uden  at  prøve  paa  at  udsmykke  den 
ved  løgnagtig  Tpoesi.AnkerLars.KL.87.  jf. 
Udsmykningsfigur  (u.  Udsmykning  2):  Tid- 
ligere var  det  overladt  den  Syngende  eller 
Spillende  at  udsmykke  den  simple  Melodi 
efter  eget  Forgodtbefindende.  MusikL.II.414. 
-smykkelse,  en.  flt.  -r.  (især  o ;  nu  Z.  Ir.) 
vis.  til  -smykke ;  ogs.  (spec.  i  let.  2)  m.  over- 
gang til  konkr.  let.,  om  det,  hvormed  noget 
udsmykkes.  I)  til  -smykke  1.  Brudekamme- 
rets kjærlige  Udsmykkeise  (CBernh.TV.131: 
Udsmykning;.  CBernh.NF.XI.89.  Høyen. 
(Moll.NTidsskr.I.370).  2)  til  -smykke  2. 
Grundtvig,  Ingemann  og  andre  . .  optoge  ad- 
skillige ældre  Ord  til  deres  Digtes  Udsmyk- 
keise. fl/or^Zn<Li<.//.12i.  II  spec.  m.  ned- 
sæt, let.,  om  overdreven  ell.  falsk  udformning 
ell.  tildigtning.  Afklæd  dine  Forestillinger  om 
Tingenes  Væsen  .  .  al  den  .  .  Udsmykkeise, 
som  du  kalder  Voesie.Ing.KE.il. 90.  smag- 
løse Udsmykkelser.PLMøi!LP.  7.  VilhBang. 
LS.288.  -smyknin^:,  en.  flt.  -er.  (især  Q)) 
d.  s.  I)  til  -smykke  1.  endeel  Udsmykning 
kan  forhøye  (kvindernes)  Skiønhed.  LTtd. 
1759.210.  Værelsets  .  .  Udsmykning,  navnlig 
med  Mulener.  Høyen.R.27 8. sp.l.  russiske  Ud- 
smykninger fra  Oldtiden,  der  forestiller 
Dyre-  og  Flanteiormer.  Brandes.X.410.  hertil 
Udsmyknings-liunst,  -sten  ofl.  2)  til  -smyk- 


677 


adsmøge 


udsondre 


678 


ke  2.  *  Tvekampen  .  .  kunde  vorden  en  Ud- 
smykning høit  I  For  min  Bedrift  (o:  drabet), 
ei   nogen   Hielp   for   ham   (o:   den  dræUe)\ 

1  Og  jeg  forsmaaede  denne  Pyntekaabe. 
Oehl.P.(1809).174.  Foredragets  Udsmykning 
med  de  retoristiske  YigUTer.OFriis.Ldtt.ééd. 
hertil  Udsmyknings-flgur,  J^  musikalsh  for- 
siring. NordConvLex.^Y835.  MusikL.ll.414. 
-smøge,  V.  [-|sm(oi'a,  -|smøJqa]  vbs.  -ning 
(Holb.Ep.III.372.  Amberg.).  (jf.  III.  smøge 

2  samt  -ryge  4,  -røge  3;  nu  sj.)  smøge  (en 
pibe)  til  ende;  ryge  ud.  Naar  jeg  har  ud- 
smøget min  Pibe,  spadserer  ieg.  Holb.Philos. 

IV.  4.  MFLieb.(Rahb.Tilsk.l803.260J.  VSO. 
-smøre,  v.  [-ismo'ra]  vbs.  -ing.  I)  (især 
fagl.)  til  III.  smøre  1:  smøre  (en  tyktflydende 
masse)  ud  (over  en  flade).  vAph.(1759).  ud- 
smøring  af  (tandlæge)gips  olgn.  j  2)  (nu 
næppe  br.)  til  III.  smøre  6.2,  m.  nedsæt,  bet.: 
udskrive  dele  af  et  skrift  (og  udgive  det  for 
sit  eget).  JBaden.DaL.  jf.:  (en)  Udsmører. 
smst.  Udsmører,  Een  som  udsmører,  com- 
pilerer.  En  Sknyttyv.  Leth.(  1800).  -snak- 
ke, V.  (ænyd.  d.  s.;  nu  1.  br.)  snakke  færdig; 
snakke  ud.  (især  i  udtr.  faa  udsnakket 
olgn.).  Kom  Grønneg.  1. 183.  TMtJens.SK.il. 
110.  II  m.  obj.:  snakke  færdig  om;  gennem- 
drøfte (paa  en  vidtløftig,  overfladisk  maade). 
Der  kan  neppe  fremføres  noget  egentlig  Nyt 
om  et  saa  udsnakket  Emne  som  Dobbelt- 
scenen. Rode.(BerlTid.VA922.Aft.l.sp.l).  Be- 
givenhederne naaede  knapt  nok  at  blive 
kolde  og  udsnakket,  saa  stærkt  som  de 
kom  vdd\tenåQ.EilmarWulff.YL.7.  -snar- 
re,  V.  [-isnBr'a]  (jf.  lY  snarre;  fagl.,  nu 
næppe  br.)  udciselere  med  et  snarjærn.  Naar 
man  har  udsnarret  alle  de  Dele,  man  ønsker, 
glødes  ATheidet.Hinnerup.Juv.5l6.  -snige, 

V.  [-|sni?c(,a]  vbs.  -else  ('Varers  Indsnigelse 
eller  Våsmgehe.Forordn.'/»1797.§107.  Spon- 
neck.T.Il.lll)  ell.  -ning  (Amberg.).  {ænyd. 
d.  s.;  nu  sj.)  I)  til  snige  l(i):  hemmeligt,  ved 
list  bringe  (varer  olgn.)  ud.  DL.3 — 11 — 11. 
dend  Danske  Mynt,  som  var  af  dygtigere  og 
vigtigere  Gehalt  (o:  end  den  tyske),  blef  for 
ringere  Priis  udsnegne  og  ndtrokne.  Slange. 
ChrIV.475.  MO.  VSO.  2)  (jf.  snige  2)  refl.: 
snige  sig  ud.  (om  løsgængere)  her  af  Ri- 
get sig  ville  udsnige.  Z)L.3 — 19 — 16.  Slange. 
ChrIV584.  jf.  MO.  -snit,  et.  (jf.  -snitte^. 
I)  snit,  hvorved  der  (fra  en  yderside,  en  kant) 
skæres  et  stykke  ud  af  noget;  især  konkr.,  om 
saaledes  frembragt  udskæring  (indsnit)  ell. 
(uegl.)  om  fordybning,  der  ser  ud,  som  om 
den  er  fremkommen  ved  saadan  udskæring; 
ogs.  om  saaledes  udskaaret  stykke,  del  af 
noget  (jf.  VSO.).  vAph.(1764).  Indsnit,  Ud- 
snit, Udklinkning  .  .  en  Udskæring  i  Træ, 
hvori  et  Jernbeslag  eller  deslige  skal  anbrin- 
ges. MtiTeÆnO.  For  tilbørligen  og  hurtigt  at 
kunne  gjonnemskjære  Korsbaandene,  brin- 
ger man  Knivens  Spids  nedenfra  opad  ind 
i  det  dybe  V!dsmt.Chir.(1845).II.810.  hen- 
des nye  blegrøde  Sommerkjole  med  det  fixe. 


trekantede  Udsnit  foroven,  hvor  den  hvide 
.  .  Nakke  tittede  skinnende  hem.  Bergstrøm. 
Ve.  177.  Udsnit  for  Rorh&gen.  TeknMarO. 
II  (mat.)  om  kugle-  eller  (især)  cirkeludsnit. 
Geom.67.  FagOSnedk.  \\  (jf.  bet.  2;  spec.  bogh.) 
del  af  et  skrift,  foreliggende  som  et  selvstæn- 
digt hele  (paa  lign.  maade  som  et  særtryk). 
2)  uegl.,  om  en  (for  et  vist  formaal,  som  gen- 
stand for  iagttagelse  ell.  beskrivelse  olgn.)  af- 

10  grænset  del  af  et  hele.  de  rige  Kornmarker, 
de  mangfoldige  Frugthaver  dannede  et  stort 
Udsnit  af  et  Rundraaleri,  hvis  Ende  tabte 
sig  i  den  omgivende  Hoxizorxi.Hauch.SR.I. 
47.  et  løsrevet  Kapitel,  et  tilfældigt  Ud- 
snit af  en  underforstaaet  Historie.  Vodskov. 
SS.169.  det  (var)  den  kvindelige  Sværmer- 
skes  Syn  paa  Virkeligheden,  som  (George 
Sand)  gengav.  Det  Udsnit  (Brandes. RS. 185: 
Segment j,   hun   saa,   var   et   Stykke   Jord 

20  med  Himmel  over  sig.  Brandes. VI. 119.  Til- 
ligemed Bordet  .  .  og  en  hvid  Porcellæns- 
ovn  .  .  udgjorde  han  et  skarpt  begrænset 
Udsnit  af  det  store,  højloftede  Rum.  Pon^ 
LR.24.  Sin  virkelige  debut  havde  Johs.  V. 
(Jensen)  med  Danskere  1896.  Det  er  et  ud- 
snit af  datidens  studenterliv  i  København. 
Gelsted. Johs  VJensen.(1913).7.  (vagtparadens 
tilskuere  er)  et  fyldigt  og  fornøjet  lille  Ud- 
snit af  Byens  Folk.  JesperEw.K.24.  -snit- 

30  ning,  en.  (især  tO  ell.  fagl.,  nu  mindre  br. 
end  Udskæring^  vbs.  til  -snitte;  ogs.  konkr., 
om  udskaaret  (udsnittet)  arbejde,  udskæring. 
vAph.(l764).  Fodstykket  (paa  sengen)  var 
ægte  Mahognitræ  med  Udsnidning  (EC 
And.SS.'IV96:\]dsnitning).HCAnd.TB.II.9. 
VSO.  -snitte,  v.  vbs.  -ning  (s.  d.),  jf. 
Udsnit,  (især  CP  ell.  fagl.,  nu  mindre  br.  end 
udskære^  snitte  ud;  udskære  (spec.:  dekora- 
tivt). vAph.(1759).  ♦Saa  vil  jeg  flætte  Kurve 
.  .  I  Udsnitte  Æsker,  Skeer,  Legetøi.OeW. 
Robins.lll.  en  Egetræsdør  . .  med  konstruk- 
tive Plankekryds,  der  ere  udsnittede  i  Kan- 
ten. HJ  Holm.  BK.  3.  sp.l.  En  Træpibe  med 
stærkt  udsnittet  Roved.  G jel.M. 202.  -sogn, 
et.  (især  hos  sprogrensere;  1.  br.)  fjernere 
liggende  sogn;  anneks  (sogn).  HjælpeO.  (præ- 
sten) kom  træt  hjem  fra  Udsognet.  P^fien- 
zon.8.16.  ZakNiels.Minder.82.  -sondre,  v. 
r-,s(on'dro]  vbs.  -ing  (Kierk. VI. 301. V  11.489. 

50  507.  GBang.EK.II.388).  ('„Nyt  Ord."MO.;. 
I)  (især  [g)  fraskille,  udskille  en  del  af  en 
helhed  (som  udgørende  en  selvstændig  del, 
noget  fra  det  øvrige  afvigende,  spec.  noget  ud- 
skudt ell.  ikke  medhørende);  sondre  ud  ell. 
fra.  (de  betydelige  forfattere)  bleve  .  .  i  den 
offentlige  Mening  udsondrede  fra  den  Mængde 
af  Forfattere,  der  kun  gientage,  hvad  Andre 
have  sagt.  Mynst.Bl8.il 1. 39.  (kunstværker) 
udsondre  sig  i  store  Classer  eller  Afdelinger, 

60  Høyen.S.1109.sp.3.  Det  er  smukt  .  .  at  Ar- 
stoteles  fra  det  Latterlige  vil  udsondre  Det, 
der  vækker  Medlidenhed.  Kierk.  VII.  447. 
Miillenhoffs  udsondring  af  kildernes  forskel- 
lige \)est&ndde\e.AOlr.DH.II.28.  jf.  Udson- 


43^ 


679 


udsone 


udspare 


680 


drings-ret,  (jur.)  sælgerens  aUive  stands- 
ningsret (1).  Lassen.S0.113.  \\  (jf.  afsondre 
1 ;  1.  hr.)  som  udtryk  for  ydre,  rumlig  adskil- 
lelse, saa  legede  de  med  Skarnbasser  (som  de 
fangede).  De  fik  udsondret  to  store,  tykke 
Skarnbasser,  som  de  dømte  til  at  være  meget 
gamle,  ud  fra  de  øvrige  (og  fik  dem  til)  at 
spadsere  den  ene  Basse  op  over  den  andens 
B,yg.Drachm.PV78.  Ved  en  lav  Skranke 
er  der  fra  det  egentlige  Ekspeditionskontor  lo 
udsondret  et  særligt  „Venteværelse"  for 
de  ministerielle  Embedsmænd,  ilfmsien'erwes 
Maanedsllad.l938.66.sp.2.  2)  (fagl.,  især 
fysiol.)  udskille  vædske  olgn.;  afsondre  (3). 
en  tør  og  harsk  Lugt  som  den.  Padder  og 
andre  Krybdyr  udsondrer.  JFJens.S'S'.  227. 
(bladlus)  udsondrer  sukkerholdige  Excre- 
menter.  ErnstGram.HaveplanternesSygdomme. 
(1927). 8.  -sone,  v.  [-|SoJna]  vbs.  -else 
(Ing.  VS.  II.  55)  ell.  (oftere)  -ing  (vAph.  20 
(1764).  Ing. VS. 1 1 1. 236.  MO.  V80.).  I)  (m, 
især  højtia.,  relig.)  m.  h.  t.  synd  olgn.:  sone 
(II.1)  helt,  fuldt  ud.  *Jeg  vil  min  Skyld 
med  Lidelser  udsone.  TBn<Mn.(S'.27.  *Christ 
.  .  1  Udsoned  Alles  Brøde.  Grundtv.  Krøn. 
122.  Ved  Miskundhed  og  Sandhed  udsones 
(Chr.VI:  forsones;  1931:  sones^  Misgjerning. 
Ords.16.6.  den  tornefulde  Bodsgang,  hvor- 
med Fortidens  Forsyndelser  skulde  udsones. 
Pont. LP.VII. 172.  II  (sj.)  d.  s.  s.  afsone  2.  3o 
Kan  jeg  ikke  strax  komme  til  at  udsone  min 
StT&i.Schand.BS.405.  2)  a  med  særlig  fore- 
stilling om  et  forhold  mellem  to  parter,  af 
hvilke  den  krænkede  bringes  til  at  lade  sig  for- 
milde: helt,  fuldt  ud  forsone  (i  forhold  til  en 
anden);  helt,  fuldt  ud  forsone  (en  ell.  sig) 
med  en  anden,  (især  i  forb.  m.  præp.  med^. 
Han  (ønskede)  at  tale  med  Voltaire  og  ud- 
sone sig  med  ham,  før  han  forlod  denne  N&x- 
den.  Bagges.Skudd.l9.sp.2.  *Jeg  vil  udsone  40 
dig  I  Med  mig  og  Yeiden.  Ing. TB. 69.  Han 
tænkte  paa  en  Udsoning  med  den  Gamle, 
hvis  Tillid  han  saa  ubesindig  havde  skuffet. 
sa.EF.II.245.  Han  græd  tilsidst  om  hendes 
Hals,  og  de  vare  fuldkomment  udsonede,  da 
han  Dagen  efter  døede  med  hendes  Haand 
i  sin.  Sibb.1 1. 138.  1566  blev  .  .  Peder  Oxe 
udsonet  med  kongen.  HVClaus.H. 70.  \\  (jf. 
IL  sone  4;  1.  br.)  m.  h.  t.  strid,  tvist:  (fuldt  ud, 
helt)  bilægge,  udjævne.  Margrethe  udsonede  .  .  50 
Faderens  lange  Strid  med  Roskilde  Bispe- 
stol ved  at  skjænke  Bispen  Næbbe  Slot.  Kr 
Ersl.DM.55.  3)  (jf.  forsone  1.3,  IL  sone  3; 
bibl.)  m.  h.  t.  noget  (ved  synd)  besmittet:  til- 
vejebringe soning  for;  rense  (ved  sonevand 
olgn.).  I  syv  Dage  skulle  de  udsone  (Chr.VI: 
forsone;  1931:  fuldbyrde  Soningen  for^  Al- 
teret og  rense  det.  Ez.43.26.  -sortere,  v. 
vbs.  -ing  (JacAnd.Er.I.216).  (o  ell.  fagl.) 
udskille,  fraskille  ved  sortering;  sortere  ud.  eo 
Vor  Udvikling  hviler  for  Tiden  paa  Ang- 
sten for  det  sorte  Faar,  som  skal  udsorteres. 
DagNyh.^*/tl912.1.sp.6.  (rangerryggene)  hvor- 
fra Godsvognene  udsorteres  til  de  forskellige 


Opsti\\ingssTiOT.LSal.XI.94.  m.  h.  t.  postsa- 
ger: JacAnd.Er.I.216.  -8ot(t)else,  en.  (jf. 
-sotet;  dial.)  (voldsom)  diarrhé.  Dieterichs. 
Dyrlægebog,  (overs.  1837).  110.  PDFaber.  Dyr- 
lægebog.(1839). 162. 204.  MDL.  UfF.  -sotet, 
(Moth.S623.  jf.  VSO.)  ell.  -sottet,  part. 
adj.  {ænyd.  d.s.;  til  sot(t)e  (ud);  7/. -sotelse 
og  æda.  ut  sot,  diarrhé,  blodgang  (Harp. 
Kr.l86),  SV.  utsot,  oldn.  litsott;  nu  ikke  i 
rigsspr.)  plaget,  udtæret  af  sygdom;  sot(t)et 
ud.  *hun  med  Væemod  saae,  |  I  hans  ud- 
sottet  Bryst  det  matte  Hierte  s\aa,e.PoulPed. 
DP.(1937).49.  (byen)  var  afbrændt  og  ud- 
sottet.PEdvFriis.8.51.  MDL.544.  BernhOS. 
-sove,  V.  [-|S(ou'a,  højtid.  -isåJva]  {ænyd. 
d.  s.;  jf.  sove  (ud)  2.3  og  3.2;  uden  for  perf. 
part.  nu  O,  1.  br.)  vAph.(1759).  Høysg.S. 
219.23.  II  især  (til  sove  (ud)  2.3;  i  forb. 
som  have,  faa  udsovet,  være  udsovet. 
Hvad  Pocker  er  det  for  Snak,  Torben? 
du  maa  icke  have  vel  udsovet  i  ]<ia.t.Holb. 
Vgs.1.2.  har  du  intet  kundet  faae  udsovet 
endnu,  dit  Bughcest.  Kom  Grønneg.  1 1 1. 14. 
SvGrundtv.FÆ.II.136.  CMøll.PF.441.  Hen- 
rik var  .  .  godt  udsovet  og  i  muntert 
Lune.  KLars.MH.  142.  Feilb.  \\  (især  (S) 
m.  obj.  *Hvad  er  slig  Kiærlighed  vel  andet 
end  en  Ruus?  |  Som  glæder  Hierte,  Sind, 
men  naar  den  er  udsovet,  |  Man  raaber: 
Væ  min  Hyg.  IIolb.Skiemt.D5^( se  videre  u. 
I.  Rus  1.2).  *Lad  mig  udsove  denne  Skræk, 
I  Og  pille  mig  i  Morgen  vælil Bagges.Ungd. 
1.186.  (han)  havde  udsovet  Syiien.  C Bernh. 
NF.X.282.  Ynglingen,  der  .  .  rigtig  grundigt 
udsover  Sørejsens  Møje  og  Besvær.  J Lange. 
MF.120.  udsove  rusen,  se  I.  Rus  1.2. 
-spalte,  V.  [-isbal'da]  vbs.  -ning  (s.  d.). 
(især  CJJ  spalte  i  to  ell.  fiere  dele.  (m.  obj., 
der  betegner  helheden  ell.  den  fraskilte  del). 
Spaan,  tyndt  udspaltede  og  bøjede  Uræ- 
^\fkdex.JVJens.(PoUya941.11.sp.4).billedl.: 
et  græsk  fællessprog  .  .  hvorav  de  moderne 
dialekter  er  udspaltede.  Jesp.ilf. 54.  der  er 
Tale  om  sygelige  Anlæg,  der  udspaltes  stærkt, 
idet  to  Søskende  .  .  faar  lutter  raske  Børn. 
Ib  Ostenfeld.  Lundbye.  (1937).  193.  -spalt- 
nings, en.  [-isbal'dneri]  flt.  -er.  (især  &) 
vbs.  til  -spalte.  Flækkeudspaltningen  var  det 
vanskeligste  af  alt  Flintarheide.  SophMiill. 
V0.168.  II  konkr.,  om  udspaltet  del;  billedl.: 
den  græske  og  romerske  (havgud)  sees  at 
være  Udspaltning  af  Overguden.  £  Jesse«. 
RI. 27.  jf.:  Tobaksfrø  .  .  der  var  saa  stærkt 
hybridiseret,  at  de  Tobaksmarker,  til  hvis 
Beplantning  dette  Frø  var  benyttet,  viste 
en  broget  Blanding  af  Udspaltninger,  hvoraf 
de  fleste  var  \æTdi\øse.A.T.V1946/47.195. 
-spande,  v.  [-isban'a]  vbs.  -ing.  (efter  ty. 
ausspannen,  ?}oli.  uitspannen;  ;'/.  VI.  spande 
og  udspænde  2;  sj.)  d.  s.  s.  spande  ud,  se 
u.  VI.  spande,  -spare,  v.  [-isba^ro]  (ogs. 
-sparre.  Suenson.B.III.330.  HMatthiess. 
(AarbKbhAmt.  1931. 172)).  vbs. -ing  (s.d.). 
{efter  ty.  aussparen,  opspare,  reservere;  se  II. 


681 


Udsparins 


udspekulere 


682 


spare  (ud)  4.4;  fagl.)  spare,  reservere  en  vis 
del  (af  et  rum,  en  flade  olgn.),  saaledes  at 
denne  del  ikke  gøres  til  genstand  for  samme 
behandling  ell.  brug  som  det  øvrige;  især 
dels  (ved  skulptur  arbejde,  billedskæring  olgn.) 
m.  h.  t.  et  vist  parti,  der  ikke  fjernes  (ikke 
hugges  af  ell.  slåeres  bort),  dels  m.  h.  t.  en 
vis  del  af  en  flade,  et  rum  (murværk  olgn.), 
der  ikke  udfyldes  (med  farve,  murværk  olgn.). 
Mærker  (sættes)  ved  hvad  man  vil  have  lo 
udsparet;  det  øvrige  hugges  hoxt. MHamm. 
Thorvaldsen.(1870).28.  paa  den  mærkelige 
lille  Trækirkedør  fra  Valthiofstad  paa  Is- 
land .  .  er  der  udskaaret  (eller  „udsparet") 
en  Ormknude,  bestaaende  af  fire  Drager. 
JLange. 1.285.  Hule  Mure  ere  saadanne,  i 
hvilke  der  ved  Muringen  udspares  Hulheder. 
Gnudtzm.Husb.41.  Den  gotiske  Blænding  er 
et  i  Murfladen  udsparet  Felt.  Mackeprang. 
U(1920).116.  Et  forgyldt  Bæger  af  Sølv  20 
med  punslet  Grund,  hvori  er  udsparet  tre 
Medaljoner.  E Hannover. Kunstindustrimuseets 
Virksomhed.  1920 -21.35.  -sparing ,  en. 
[-isbaJreri]  flt.  -er.  (fagl.)  vbs.  til  -spare;  ogs. 
konkr.,  om  den  udsparede  del  af  en  flade,  et 
rum.  en  muret  Hærd  eller  Arne,  som  .  . 
forneden  har  en  Udsparing  .  .  til  Kulrum. 
Wagn.  Tekn.  116.  flere  Detailbilleder,  bl.  a. 
nogle  store  Epitafier,  (er)  gengivet  i  Ud- 
sparing, d.  V.  s.  alle  Omgivelserne  er  fjernet.  30 
Aarbogf. Bogvenner. 1924. 162.  Hvidt  mangler 
(0:  i  en  farveæske).  Hvidt  faas  ved  Udsparing 
af  Fni^iret. Folkeskolen.  1925. 307. sp.2.  For- 
inden Udstøbningen  (af  betonstøbte  huse) 
maa  alle  Udsparinger  for  Luftrør,  Sanitets- 
og  Varmerør  være  paa  ^Idbds.  Mur  Jernbeton. 
417.  -spartle,  v.  vbs.  -ing.  (mal.)  udfylde, 
udjævne  ved  spartling.  MalPrisl.27.  Fugerne 
maa  udspartles  med  Gibsgiød.  HFB.1936. 
179.  -specialisere,  v.  (jf.  særdele,  ud-  40 
dele  2.3;  især  (3)  specialisere  (ud);  se  specia- 
lisere 1  slutn.  II  ogs.  refl.:  Ordet  har  .  .  ud- 
specialiseret sig.  Spectator.1945.293.  -spej- 
de, V.  [-|sbai'd8]  vbs.  -ning  (vAph.(1759). 
VSO.  S&B.).  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -spionere;  især 
(9  ell.  ^,  ogs.  spøg.)  I)  (spejdende,  hemmeligt) 
(søge  at)  udforske  (en  persons  adfærd,  et 
(fjendtligt)  landomraade  olgn.;  spec.  som  ud- 
tryk for  en  spejders  (hemmelige)  virksomhed 
under  (tidligere  tiders)  krigsførelse).  Moth.  50 
S643.  Endel  Udridere  .  .  vare  fulgte  med 
Svend  Trøst,  for  at  udspeide  og  bringe  lil- 
bud  om  Fjendens  .  .  Bevægelser. /wgr.PO. 
11.43.  Nu  kommer  det  især  an  paa  at  ud- 
speide Localiteterne,  thi  det  bliver  ikke  let 
at  komme  ind  i  llnset.Heib.Poet.Y332.  Hun 
udspejder  og  udspionerer  mig,  som  om  jeg 
var  en  FoThryder.  Wied. S. 253.  jf.  bet.  2: 
♦Snart  havde  hun  udspeidet  |  De  Tvendes 
Løndom  alt.  |  Hun  havde  seet  dem  mødes.  60 
Winth.HF.72.  2)  (nu  mindre  br.)  ved  (ivrig, 
hemmelig)  spejden  ell.  efterforsken  (søge  at) 
finde  ell.  opdage  (noget),  blive  klar  over  (noget). 
Der  er  nogle  onde  Mennisker,  som  har  ud- 


spejdet, at  jeg  var  40  Aar  g&mmel.  Holb. S tu. 
11.8.  *Alt  som  en  tørstig  Vandringsmand  j 
Et  Kildevæld  (  Udspeide  vil  i  gule  Sand. 
Grundtv.Kvædl.326.  liig  Høgen,  naar  han 
har  udspejdet  et  Bytte.  Blich.(1920).XX.63. 
m.  h.  t.  gunstig  lejlighed:  *  Jeg  (tænkte)  først 
.  .  \  At  I  (0:  Noureddin)  nok  var  en  Tyv, 
en  Kieltringknægt,  |  Som  kom  for  at  ud- 
speide (Oehl.PSkr.lt. 103:  see  paa;  sa.Skrif- 
ter.I.(1820).27:  speidej  LeiUgheden.  OeW. 
(1844). VI. 29.  Hauch.TVI.243.  da  udspejded 
han  et  gunstigt  Øjeblik  til  at  liste  sig  ind  i 
Edeles  Værelse  og  kyssed  .  .  det  lille  Tæppe 
foran  hendes  Seng.  JPJac.II. 35.  -speku- 
lere, v.  vbs.  (1.  br.)  -ing  (Amberg.).  (ænyd. 
d.  s.)  I)  udflnde,  udtænke,  udpønse,  udregne 
ved  at  spekulere  (vedholdende,  indtrængende, 
opfindsomt,  snildt);  spekulere  (I.5)  ud.  Author 
forsikrer  at  disse  Tolv  af  ham  udspeculerede 
Inventioners  Rigtighed  er  hewiist.  LTid.1724. 
11.  i  anledning  af  (enslydende  ord)  kan  (man) 
ud-speculére  en  tvé-tydig  tale.  Høysg.AG.107. 
med  sveden  sjællandsk  Fiffighed  havde  (de) 
udspekuleret,  at  .  .  Kjoleskjøder  kun  var 
et  Forhæng,  man  havde  øget  bag  i  Trøjen 
for  at  dække  en  eller  anden  Defekt  i  Been- 
kldsdeine.  Bøgh.DD.1862.113.  inden  han  faar 
udspekuleret  et  bidende  Svar,  er  Budet  i 
Roskilde.  Soya.Smilsaa .1(1944). 22.  2)  (især 
talespr.)  part.  udspekuleret  ell.  (spec.  i  bet. 
2.2)  udspekulert  brugt  som  adj.  2.1)  (jf.  op- 
tænkt u.  optænke  2.i,  studer (e)t  u.  studere 
b.2)  om  tanke,  (særlig  konstrueret)  ting  olgn.: 
som  er  udtænkt,  udspekuleret  (1)  paa  en  (lidt 
for)  beregnende,  opfindsom,  kunstfærdig  maade. 
Alting  var  saa  udspeculeret  i  Keiserens  Have. 
HCAnd.(1919).II.34.  smst.III.132.  Brevene 
(fra  Kierkegaard)  har  meget  smukke  Par- 
tier; men  de  er  oftest  ligefrem  udspekulerede 
—  ikke  et  naturligt  Udtryk  for  en  ung 
Mand  overfor  sin  Brud.  DagNyh.*/sl913.Till. 
l.sp.4.  hertil  Udspekuler (e)thed,  om 
egenskaben  ell.  (konkr.)  om  noget,  der  er  ud- 
spekuler(e)t.  De  Træk,  der  er  opbevaret  fra 
hans  Tragediestil,  er  afskyelige  i  deres  affek- 
terte Udspekulerthed.  Mantzius.SH.V  199. 
(han  brugte)  ikke  blot  smaa  decente  sgu'er, 
nej,  som  Regel  lange  og  tungt  rullende  Eder 
som  „den  Onde  nivellere  mig"  eller  „Fanden 
brække  og  brodere  mig"  og  lignende  Ud- 
spekuleretheder.  Børge  Madsen.  Komponisten. 
(1945).75.  2.2)  (jf.  optænkt  (u.  optænke  2.2), 
indspekuleret,  spekuleret  (u.  spekulere  3), 
udpøns(k)et  (u.  udpøns(k)ejj,  om  person: 
som  er  i  stand  til,  dygtig  til  at  udspeku- 
lere (snilde,  snedige)  paafund;  beregnende; 
snild;  snu;  durkdreven;  forslagen,  den  slemme 
Amor  .  .  narrede  dem  alligevel,  for  han  er 
saa  udsi^eculeret\HCAnd.(1919).I.74.  en  liv- 
fuld, behagelysten,  smuk,  i  Ordets  egenlig- 
ste  Forstand  udspeculeert,  af  Verden  feteret 
I)a.ine.  Goldschm.Hjl.il.  696.  Svend  Gjønge 
veed  Raad  for  Alt,  han  er  saa  klog  og  saa 
udspeculeret.  Mar.  GIf. //.  229.  en  udspeku- 


adspidse 


udspile 


684 


leret  Ga.\tyy.  S chand.  Fort.  36.  Wied.MB.II. 
132.  LollO.  UfF.  jf.:  Du  har  fortjent  to  og 
en  halv  (o:  snaps)  for  Din  Listighed  og  Ud- 
sTpeknleifheå.Schand.Fort.lSS.  Ve  Eder  .  . 
I  som  ikke  er  belastet  med  Beregningen,  Ud- 
spekulérethedcn.  Bønnelyche.  Li.  252.  -spid- 
se, V.  I)  (nu  sj.)  gøre  spids(ere);  lade  løbe 
ud  i  en  spids  ell.  i  spidser.  Moth.S656.  Vi  stege 
i  Baaden,  og  roede  .  .  til  Forbierget  Næsen, 
som  man  kalder  disse  udspidsede  Klippe- 
tunger. Bagrgies.DYZ/.  72.  II  (jf.  II.  spidse 
2.3)  overf.:  skærpe;  anspænde.  *(de)  Ud- 
spidse Hiernen,  tvinge  Ord,  |  Udgrunde  dybe 
Klygter,  |  Saa  høyt,  at  ingen  det  forstaaer, 
(  Ey  den  som  Verset  digter.  jReen?).//.32. 
2)  {ænyd.  d.  s.;  efter  ty.  ausspitzen,  egl.: 
bruge  en  spids  (skarp,  bagtalerisk)  tunge 
imod  en;  ikke  i  alm.  spr.)  røbe  (en).  En 
Gang  var  hele  Flokken  (af  smuglere)  bleven 
„udspidset"  af  en  eller  anden  Forræder,  og 
ligesom  Solen  var  kommen  op,  mødte  Her- 
redsfoged og  Toldbetjente  mandstærke  i 
Kroen.  Feilb.BL.217.  -spil,  et.  vbs.  til  ud- 
spille (l.i)  og  spille  ud  (se  III.  spille  ll.ii^, 
om  det  at  spille  (et  kort)  ud  ell.  (efter  spille- 
reglerne) at  have  ret  til  (først)  at  spille  ud 
(ved  spillets  begyndelse);  saaledes  i  forb.  som 
sidde  for  (MO.  VSO.)  ell.  i  udspillet 
(Spillebog.(1786).31),  være  i  udspil(let) 
(vAph.(l764).  Spillebog.(  1786). 147)  ell.  (nu 
alm.)  have  udspillet  (MO.  VSO.  LollO.); 
ogs.  om  det  udspillede  kort  (fx.  i  forb.  m.  gen.). 
SAJørgensen.Cassino.(1802).29.  Hvis  er  dette 
Udspil?  Jlf O.  Præstens  Makker  .  .  gjorde  sig 
skyldig  i  et  Udspil,  som  ingenlunde  kunde 
bestaa  med  den  grundige  jydske  Skoles  For- 
skrifter. Markman.Fort.167.  VoriHj.  IV, 1.44. 
49.61.  en  af  Spillerne  anstrængte  sin  taagede 
Hjærne  for  at  finde  den  bedste  Løsning 
under  et  vanskeligt  Våsipil.Aakj.VB.248.  \\ 
(jf.  spille  ud  u.  III.  spille  ll.il^  overf.,  i  ud- 
tryk for  (at  være  den  første  til)  at  fremkomme 
med  noget,  have  ell.  tage  initiativet  olgn.  (han) 
Passer  paa,  forstaaer  sig  paa  Udspillet  o :  er 
opmærksom  paa  sin  Fordeel,  har  Forstand 
åeitil.JHSmidth.  Ords.  169.  Sverig  sidder  i 
Forhaanden.  Vi  (o:  Norge)  afventer  Udspil- 
let. Poi.%o2S(?7'.4.  især  i  udtryk  som  passe 
paa  (LTid.1749.237.  Biehl. DQ. II. 20)  ell. 
passe  udspillet  (Lunde.F.84.  UfF.)  ell. 
(i  rigsspr.  nu  alm.)  have  udspillet,  have 
initiativet;  være  den  første,  den  bestemmende 
olgn.  den  Franske  Gesandt  .  .  passede  paa 
Udspillet,  han  tog  Tiden  i  agt,  da  Kongen 
trængde  til  Penge,  og  inden  et  Aar  forgik, 
var  Kiøbet  sluttet.  LTid.1749.237.  Paa  den 
ene  af  ( Marstrands  Holberg-)SkitseT  .  .  har 
Montanus  .  .  Udspillet,  han  er  med  spil- 
lende Øjne  .  .  ved  Enden  af  sit  Bevis  for 
at  Degnen  er  en  llsine.VilhAnd.HB.88. 

udspile,  V.  ['u&|SbiJlo]  -ede  ell.  (nu  sj.) 
-te  (Reiser. IV 219.  Kaalund.  FD.  76).  vbs. 
-else  ( Broder sen.T. 149)  ell.  (i  alm.)  -ing 
(Amber g.   MO.   DaEngTeknO.)   ell.   (1.  br.) 


-ning  (vAph.(1759).  Myol.(1791).69).  {ænyd. 
d.  s.;  (uden  for  perf.  part.)  især  GJ)  spile 
(IIL2-3)  ud. 

I)  (jf.  ud-spænde  1,  -spærre,  -stramme^ 
i  egl.  bet.,  m.  h.  t.  ting,  der  strækkes,  spændes, 
rækkes,  bredes  ud.  udspile  (en  metaltraad)  paa 
et  egal  'Rret.LTid.1757 .63.  denne  Damp  bli- 
ver ,  .  ikke  mættet;  men  kun  stærkt  ud- 
spilet. Ursin.D.200.    Andre   bleve   udspilede 

10  (Chr.VI:  udstrakte^  til  Pinsel  (1907:  lagte 
paa  Vinehænk). Hebr.11.35.  jf.:  *giennemføle 
I  Det  grumme  Slag  i  hver  udspilet  Nerve. 
Ew.(1914).III.189.  II  m.h.t.  (flade  af)  skind, 
klæde  olgn.  Skindet  (bliver)  udspillet  og  paa 
en  lang  Stage  o^sat.  Pflug.DP.398.  *begge 
(skibene)  Seylene  for  gunstig  Vind  udspiler. 
Prahl.ST.I.188.  billedl:  *Et  Bjerg,  hvor 
hele  Verdens  Herlighed  skulde  (  Ligge  ud- 
spiilt  som  et  Landkort  for  vore  Øine.  Blich. 

20  (1920). IV.  156.  spec.  m.  h.  t.  en  fugls  vinger 
(ved  (kraftig)  flugt):  Oehl. Digte. II. (1823). 
186.  *I  mægtige  Kredse  (ørnen)  svinger  | 
Udspiilte  Tinger. Kaalund. FD.7 6.  \\  m.h.t. 
beholder,  et  en  hulhed  omsluttende  organ  olgn. 
du  ædle  Drue-Saft  .  .  skal  fordærves  i  en 
Vom,  der  ligesaagot  kunde  udspilles  ved 
Moose-Vand.Ew;.  (1914). IV.  264.  Mellemgul- 
vet (kan)  trænges  i  Vejret  af  udspilede 
H&rme.KPont.  Retsmed.  1. 177.    spec.  m.  h.  t. 

30  kinder  ell.  (jf.  II.  spile  S)  næsebor,  navnlig 
i  udtryk  for  kraftigt  aandedræt  (pusten), 
stærk  affekt  olgn.:  *Du  skulde  staaet  .  .  |  I 
Maleriet  med  udspiilte  Kæber,  |  Og  pusted 
ad  den  syge  Alterlue.Bredahl.1.127.  liig  den 
ædle  arabiske  Hest  begynde  (de)  at  stønne 
og  puste,  medens  deres  udspilede  Næseborer 
vidne  om  den  Aandens  Fnysen,  der  er  i  dem. 
Kierk.III.200.  „det  kan  jeg  aldrig  tro," 
sagde  Jens  Knudsen  med  et  Grin.  Birgitte 

40  kunde  paa  Stemmen  mærke  den  stærke  Ud- 
spiling  af  'Kinåerne.Schand.BS .64.  den  Vrede 
trækker  Vejret  hastigt,  og  hans  udspilede 
Næseboer  „spille".  OBloch.D. ^1.147.  (mindre 
br.)  jf.  opspile  2  og  ^spile  op  u.)  II.  spile  3: 
Morgenrøden  blev  sendt  foran  at  man  nu 
smukt  skulle  udspile  Øjnene.  LTid.1756.134. 
en  gruelig  Løve  (kom)  springende  hende 
imøde  med  udspilet  Gsih.Oehl.Digtn.I.304. 
Charlotte  gav  et  lille  Skrig  og  flygtede  paa 

50  Stedet  med  virrende  Hænder  og  udspilede 
Øjenbryn.  Branner.  DZ.  55.  jf.:  den  Møie, 
(fo^f-)  gii^r  sig  for  at  udspile  vore  Øren  (o: 
faa  os  til  at  lytte  opmærksomt).  C  ar  st.(SkV  id. 
V216).  II  m.  h.  t.  legemsdel(e),  der  strækkes 
frem,  ud  til  siden  (bort  fra  hinanden),  han 
stillede  sig  med  vidt  udspilede  Ben  tæt  op 
mod  Agenten.  Ing. L.I. 47.  Karl  sad,  med  ud- 
spilede Ben  og  bed  i  sit  Overskæg.  Bangr.L. 
185.  jf.:  Hun  satte  sig  i  Stolen  .  .  bredt  ud- 

60  spilet,  med  sit  store,  nøgne  Bryst  skudt  højt 
op.  Schand.  IF.  27.  spec.  m.  h.  t.  en  persons 
fingre  ell.  et  dyrs  (fremstrakte)  kløer:  *Ved 
Pynten  af  en  Skov,  den  (o:  en  ulv)  kryber, 
gaaer,  og  hviler,   |   Og,  rovbegiærligen,  de 


686 


udspille 


udspinde 


686 


hvasse  Kløer  udspiler.  i2ein.25.  Blich.(1920). 
XI.167.  Karens  Hænder  faldt  udspilede  ned 
i  hendes  Skød.  Bang.  Udv.54.  (jeg)  stak  begge 
Hænder  med  udspilede  Fingre  ivejret.  Buchh. 
UH.17.  II  udspilet,  (iot.)  om  en  blomsts 
bæger  ell.  blade:  med  stift  udstaaende,  til  dels 
(i  spidsen)  ombøjede  flige.  CGRafn.Flora.I. 
70.  Rostr.Flora.I.^*(1925).75.  i  navne  paa 
planter  med  bæger  ell.  blade  af  denne  art: 
Udspilet  Star  (C  ar  ex  extensa  Geod.).  Lange. 
Flora.  145.  Udspilet  Svovlrod  (Peucedanum 
oreoselinum  (L.)  Moench).  smst.^(1851).179. 
II  d.  s.  s.  II.  spile  2.4;  spec.  (jf.  udslutte  2; 
bogtr.)  m.  h.  t.  sats  (linie):  (ved  udslutning, 
justering)  gøre  mellemrummene  større  for  at 
tilvejebringe  den  rette  formatbredde.  Selmar.* 
67.  SaUXXlY172. 

2)  overf.  af  Kierlighed  til  hans  Kiereste  ,  . 
udspilede  han  al  sin  Forstand  for  at  hevne 
sig.Reiser.II.387.  en  bred,  udpyntet  Kone 
af  Middelalder  og  et  ganske  udspilet,  vel- 
villigt Yæsen.  SophClauss.  RB.  68.  spec.  (jf. 
bet.  1  slutn.)  m.  h.  t.  (bred,  vidtløftig,  udtvæ- 
rende) fremstillingsform:  et  af  Dagens  Flyve- 
blade .  .  havde  udspilet  paa  tre  Ark,  hvad 
der  .  .  kunde  have  faaet  Rum  paa  halvandet. 
Rahb.Tilsk.1796.233.  Heib.Pros.III.288.  han 
(fik)  sig  en  længere  Passiar  med  Værten  og 
nød  (sin)  overlegne  Beherskelse  af  Ord  og 
Associationer  .  .  Juraen  havde  lært  ham 
den  Udspiling  af  det  foreliggende,  der  kaldes 
Fortolkningskunst.  JacPaludan.  UR.284. 

ad-spille,  v.  [-isbel'a]  vbs.  (til  bet.  l.i^ 
;■/.  Udspil,  {ænyd.  d.  s.;  jf.  spille  ud  «.  III. 
spille  11.11 )  1)  til  III.  spille  6.  I.l)  <j>  spille 
(et  kort)  ud.  FrHorn.SomnPoet.77.  vAph. 
(1764).  udspille  trumf,  se  I.  Trumf  2.2.  især 
i  perf.  part.  (brugt  som  adj.):  naar  man  ingen 
Kort  har  af  den  udspilte  Farve,  er  man  ikke 
forbunden  at  sette  Trumf  deiTp&a.  Spillebog. 
(1786).14.  Hj ærter  udspillet  !LMnde.F.97.  1.2) 
(sport.)  til  III.  spille  6.1-2:  i  (bold)  spil  berøve 
(modstanderen)  muligheden  for  at  gøre  sig  gæl- 
dende, være  (ham)  absolut  overlegen,  (næsten 
sætte  (modstanderen)  ud  af  spillet,  (det  tyske 
fodboldhold)  udspillede  det  danske  Lands- 
hold fra  først  til  sidst  og  lavede  .  .  fire  Maal 
i  hver  EåMeg.  PoVU937.6.sp.2.  2)  (især 
ta,  æstet.,  teat.)  til  III.  spille  7.  2.1)  (jf.lU. 
spille  7.3)  som  udtryk  for,  at  en  handling  (i  et 
teaterstykke)  foregaar  paa  en  vis  maade  (paa 
et  vist  sted,  en  vis  tid  olgn.);  ofte  m.  uegl. 
anv.  Blichers  Noveller  .  .  udspiller  deres  Be- 
givenheder i  den  jyske  Hjemegn. ^tangrerup. 
Ij.55.  især  i  pass.  ell.  refl.:  Handlingen  ud- 
spilles mellem  disse  tie.  StellanRye.Løgnens 
Ansigter. (1906). 6.  Et  frygteligt  Skinsyge- 
Drama  har  Natten  til  i  Gaar  udspillet  sig 
i .  Han  kom  ikke  længere  (i  læsnin- 
gen af  avisen).  J ør genNiels.D. 114.  2.2)  med 
særlig  forestilling  om  tilendebringelse,  afslut- 
ning. II  spille  (et  teaterstykke,  en  scene  olgn.) 
til  ende.  man  (maa)  have  seet  Stykket  ud- 
spille til  Enden.  Bagges. L.1. 374.  Dekorationer 


blev  baaret  ud  før  Scenen  var  udspillet. 
UnivProgr. 1942.1. 32.  \\  om  teaterstykke:  være 
udspillet,  være  spillet  saa  mange  gange,  at 
det  ikke  (med  fordel)  lader  sig  opføre  mere. 
Inden  en  Nyhed  er  udspillet,  maa  Direc- 
tionen,  for  de  graadige  Abonnenters  Skyld, 
see  at  JEremdrage  en  anden. Heib.Pros.V 1. 207. 
EChristians.NT.137.  ||  have  udspillet  sin 
rolle,  se  I.  Rolle  3.2.  3)  (nu  næppe  br.)  til 

10  III.  spille  9:  spille  (Ill.é.i);  lade  lyde;  uegl.: 
♦Horatii  hans  Vers,  hvor  hånd  udspiller 
dennem,  |  Og  siunger  saa  derhos,  tiit  mig  i 
Øret  k\sing.Falst.Ovid.l06.  -spiller,  en. 
[-isberar]  flt.  -e.  «jk  til  -spille  l.i.  I)  person, 
der  spiller  ud  (spec.  ved  spillets  begyndelse). 
VSO.  VortHj.IV,1.61.  2)  kort,  der  udspilles; 
især  i  styrvolt  om  kort  af  anden  (laveste) 
trumfklasse  (mods.  Stikker  2.2 j.  Spillebog. 
(1786).163.CHøegh-Guldberg.NyesteSpillebog. 

20  (1868).154.  -spinde,  v.  [-jsben'a]  vbs.  -ing 
(Molb.NTidsskr.1.181.  Larsen,  jf.  Udspind- 
ning.  Amberg.).  (ænyd.  d.  s.;  især  CD)  I)  ved 
spinding  udtrække,  forme  til  en  traad;  spinde 
ud  (jf.  II.  spinde  1.3^;  ogs.:  spinde  (en  vis 
mængde  uld,  hør)  færdig  (VSO.).  (de)  skal 
lære  at  kiende  .  .  hvor  groft  eller  flint  enhver 
(hør-)  Sort  taaler  at  udspindes.  P^*/gi75(?, 
§3,4.  Den  Hør  kan  udspindes  til  10  Alen 
paa   Pundet.  FaSO.   Den  udspundne   Traad. 

30  HaandarbF. 1945.24.  til  II.  spinde  2(2): 
Æderkoppen  (kan)  udspinde  alle  disse  præg" 
tige  YigViXex.JSneed.il. 110.  jf.:  *  Livets  Ska- 
ber, der  lig  Edderkoppen  |  Udspinder  Alting 
af  sit  eget  Yæsen.PalM.TreD.190.  jf.  IL 
spinde  2.3  slutn.:  Her  var  der  nok  af  strit- 
tende Skud  og  Kviste,  hvorimellem  et  Næt 
kunde  udspindes.  Og  Edderkoppen  gav  sig 
til  Arbejdet.  Jørgi.L.23.  ||  (jf.  II.  spinde  I.2; 
mytol.,  poet.)  m.  h.  t.  livstraad,  skasbnetraadi 

40  Clitau.PT .127 .  Pareerne  have  udspundet  min 
ulyksalige  Livstraad  til  en  for  Mennesker 
.  .  usædvanlig  'Ldingåe.Gylb.1.294.  2)  (jf. 
II.  spinde  4^  overf.,  som  udtryk  for  aandelig 
ell.  legemlig  virksomhed,  udvikling  olgn.  2.1) 
m.  h.  t.  tanke  (forestilling,  plan  olgn.)  ell. 
ytring  (jf.  bet.  2.2  slutn.):  udtænke  ell.  forme  i 
ord,  især  m.  bibet.  af  vidtløftighed,  (overdreven) 
snildhed,  opfindsomhed,  fri  fantasiudfoldelse 
(uden  reelt  grundlag).  ♦De  (vantro)  lære  idel 

50  Tant  og  Svig,  |  Af  egen  Kløgt  udspundet. 
SalmHj.340.2.  *(min)  Hiærne  har  et  klygtig 
Værk  udspundet.  Holb.  NP.  Bl  ».  mig  fore- 
kommer det  (0:  Baggesens  „Thora  fra  Havs- 
gaard")  smagløst  .  .  og  langt  udspundet.  Cit. 
1817.(Hjort.B.I.44).  det  (er)  snurrigt,  at 
sligt  (0:  løse  rygter)  kan  udspindes.  PFJac. 
Breve.162.  paa  samme  Tid  udspandt  (jeg) 
en  Passiar  med  Theeselskabet.  Xierfc./.304. 
(man)    nøjes    med   langt    udspunden,    træt 

60  Ræsonneren.  iEoos.Tiy.3i.  2.2)  m.  h.  t.  livs- 
forhold, udvikling,  hændelse  olgn.:  tilveje- 
bringe; iværksætte;  (ud)forme  (paa  en  vis 
maade).  Alt  det,  der  ellers  pleier  lidt  efter 
lidt  at  udspinde  og  væve  et  fortroligt  Sam- 


687 


adspionere 


adsprede 


688 


liv,  var  fjernet  mellem  dem.  Winth.Nov.27. 
jf.  bet.  2.1 :  *lad  os  .  .  ei  denne  Stund  |  Ud- 
spinde til  vor  Qval  (o:  tale  længe  om  noget 
smerteUgt)\Bredahl.Y232.  ||  især  refl.  ud- 
spinde sig,  f;//.  udspænde  (sig)  1  slutn.)  om 
gensidig  aktivitet  (kamp,  strid,  ordveksling 
olgn.):  udvikle  sig  (fremkaldt  af  omstændig- 
hederne); opstaa;  finde  sted.  En  ganske  for- 
trolig Samtale  udspandt  sig  mellem  ham 
og  Fiedenkke.Gylb.KY74.  Dodt.R.235 ( se  u. 
Skændsmaal/  Her  udspandt  sig  nu  et  rask 
Replikskifte  mellem  hende  og  Kold.  Schand. 
FrProv.39.  Derved  udspandt  der  sig  en  me- 
get blodig  Ka.rmp.NPJensen.Napoleon.(1904) 
136.  -spionere,  v.  vbs.  -ing  (Skuesp.IX 
286.  Amber  g.),  (jf.  spionere  (ud)  2;  især  Q)) 
I)  (som  spion)  (søge  at)  udforske  noget  (en 
persons  adfærd,  et  (fjendtligt)  landomraade 
olgn.);  udspejde  (1),  spec.  paa  en  meget 
ivrig,  hensynsløs,  nærgaaende  maade.  Nu  har 
jeg  udspioneret  Byens  Tilstand.  Holb.  Ul.II.2. 
Min  Herre  har  .  .  sendt  mig  forud,  at  jeg 
skal  ud-spionere  dette  La,nd.  Kom  Grønneg. 
III.145.  Jeg  vil  udspionere  dem  saa  nøie, 
at  end  ikke  det  mindste  Skridt,  de  giør, 
skalundgaae  mig. Skuesp.Y26.  Kierk.VI.196. 
Wied.S.253(se  udspejde  1^.  et  opmærksomt, 
lurende  Blik,  der  udspionerede  den,  han  talte 
med.  I sakDin.FF. 367.  2)  (nu  mindre  br.) 
(som  spion)  (søge  at)  finde,  opdage,  blive  Iclar 
over  (noget);  udspejde  (2).  jeg  har  udspione- 
ret, at  den  skiønne  Helene  just  ved  denne 
Tid  skal  komme  spatzerende  med  sin  Terne. 
Holb.Ul.I.l.  jeg  haver  udspioneret  hvem 
I  elsker.  sa.Usynl.  1. 1.  Schousbølle.Saxo.129. 
-spire;  V.  [-isbi^ra]  vbs.  -else  (Langebek. 
(Bruun.FR.I.441))  di. -ing  (vAph.(l764). 
VSO.).  (ænyd.  d.s.;  nu  sj.)  I)  om  plante(del) 
olgn.  I.l)  (jf.  spire  ud  u.  IL  spire  1)  spire 
frem  ell.  ud  (af  et  frø,  en  stamme  olgn.); 
fremspire;  skyde,  vokse  frem  (ud,  op).  *Mit 
Hierte,  der  var  før  som  Marmor,  Flinte- 
steen, I  Bevæges,  bøyes  nu  som  nye  udspiret 
Green.Holb.Mel.IY3.  Derpaa  udspirer  Stæng- 
len .  .  og  skyder  i  YeiTet.Suhm.II.66.  jf.: 
en  Knude,  fra  hvilken  de  Nervi  udspiire, 
som  komme  til  de  nederste  Parter  af  Sneg- 
lens Kroi>.KSelskSkr.YL246.  1.2)  om  frø, 
plante:  udvikle  spirer;  (begynde  at)  skyde  nye 
skud.  De  slags  Frøe,  som  ikke  uden  med 
Vanskelighed  kand  udspiire,  maa  sættes  lidt 
i  Støh.OeconJourn.1757.82.  Det  Korn,  som 
er  udspiret  førend  det  ssia.es.  Schytte.IR.I I. 
108.  Daglig  gik  min  Moder  ud,  for  at  græde 
under  de  nys  udspirende  Cypresser.  BiVcft./. 
158.  jf.:  Noget  (sølvmalm)  er  udspirende, 
(germinans).  Briinnich.M.198.  2)  billedl.  anv. 
af  bet.  l(i):  opstaa  (af);  udvikle  sig  (af); 
udspringe  (fra);  have  sin  oprindelse  (af  ell. 
fra);  fremspire.  *Vort  Huus  udspiirer  af  en 
stolt  fornemme  Roed.  Holb.Paars.173.  „Maa- 
skee  det  er  een  af  de  nye  Prinzer?"  —  „Ney, 
det  er  een  af  de  ældste  i  Verden,  der  ud- 
spiirer fra  Dronningen  af  Sa.ha..'' sa.DR.IY6. 


Af  saadan  en  Attraae  udspirede  aldrig  no- 
gen ædel  GieTning.JSneed.Y268.  Suhm. 1.347. 
-spise,  V.  [-(sbiJsa]  vbs.  -ning  (se  u.  bet.  1). 
{ænyd.  d.  s.  (bet.  1),  sv.  utspisa ;  jf.  spise  ud 
u.  II.  spise  3.5)  I)  (foræld.)  uddele,  udlevere 
levnedsmidler,  mad  (fx.  i  en  større  hushold- 
ning). Moth.^U77.  vbs.  Udspisning.  MR. 
1739.665.  TroelsL.Y26.  2)  ^„usædv."Lmn.; 
nu  især  (3)   m.  h.  t.  forraadskammer,  land- 

10  omraade  olgn.:  ved  spisning  (forbrug)  tømme 
for  madvarer;  spise  tom,  lens.  Nykjøbing 
Slot,  der  var  en  Hovedstation  for  dem,  som 
kom  fra  .  .  Tydskland,  blev,  skjøndt  forud 
rigelig  forsynet,  næsten  udspiist.^Men.//, 
206.  Den  betydelige  fjendtlige  Styrke,  som 
var  rykket  ind  i  Nørrejydland  .  .  havde  saa 
at  sige  udspist  de  Egne,  hvor  den  kanton- 
nerede. F Holst  &  ALarsen.  Felttogene  1848  -  50. 
11.(1888). 132.  Byen  er  udspist!  Hun  løber 

20  fra  Købmand  til  Bager  .  .  Intet  Smør,  ingen 
Mælk] Buchh.Kornmod.(1930).  138.  jf.  opspise 
1:  da  de  har  udspist  (grønlænderens)  fattige 
Forraad,  fører  (han)  dem  til  en  større  Bo- 
pla.ds.Rørd.DL.48.  -splitte,  v.  vbs.  -else. 
(ænyd.  d.s.;  jf.  splitte  ud  u.  II.  splitte  2.3; 
G),  1.  br.)  splitte,  rive  i  stykker;  (sønder)- 
fiænge.  Mellemkiodet  bliver  og  undertiden 
udsplittet  (o:  ved  en  f ødsel). Bøssel. Jorde- 
moderkunsten. (17  54). 107.   til  II.  splitte  2.3: 

30  udviklingen  bærer  i  retning  af  universitetets 
udsplittelse  i  en  lægeskole  .  .  en  præsteskole 
(osv.).Studenterbladet.y»1935. 4.  sp.  1.  -spo- 
re, V.  [-(SboJra]  I)  (^y.  <?/.  ausspiiren ;  nu  sj.) 
finde  ved  at  følge  et  spor;  opspore;  udforske. 
hvo  kand  udspore  (1871:  udforske^  hans 
(o:  guds)  mægtige  ting.Sir.18.5 (Chr.VI). 
Tullin.II.283.  *Der  er  .  .  en  skarp,  en  mæg- 
tig Sands,  |  Som  kan  udspore  hvert  et  løn- 
ligt Sk]ul.Blich.(1920).VI.202.  Figurerne  (o: 

40  paa  græske  vaser)  udsporedes  i  det  sorte  Over- 
træk. DagNyh.ytl922.10.sp.5.  2)  (jf.  spore 
ud  (ell.  a,i)  u.  II.  spore  2.2;  sj.)  (bringe  til 
at)  løbe  af  sporet;  afspore;  part.  udsporet 
(brugt  som  adj.),  med  videre  (uegl.)  anv.: 
som  er  bragt  ud  af  sin  rette  (livs)bane,  har 
mistet  sin  egentlige  værdi  ell.  betydning;  af- 
sporet. I  Ferietrafiken  er  (cyklen)  nu  for 
længe  siden  slaaet  af  Marken  af  Ford-Auto- 
mobilen. Den  er  udsporet.  VilhAnd.S.69.  Paa 

50  Seminariet  (fik  Erik  Bøgh)  ved  Omgang 
med  et  Par  udsporede  Studenter  det  højere 
Sving  og  den  Svaghed  for  Latinen,  som  han 
heyeirede.  sa.Litt. I Y 40.  -spotte,  v.  vbs.  ^ 
-ning  (Amber g.),  (nu  næppe  br.)  spotte  paa 
en  nedrivende,  udslettende  maade;  forhaane 
(spottende).  vAph.(1764).  Religionen  blev  an- 
greben, dens  Lærdomme  ndspottede.  Mali. 
SgH.8. 
udsprede,  v.  ['u5|sbreJ5a]  (f  udspræde. 

60  LTid.1727.446).  præt.  -te  ell.  f  -de  (Jud.7.3 
(Chr.VI).  NyerupRahb.YI.292)  ell.  f  -ede 
(Holb.  Kh.  7 99.  Suhm.  Y  42)  ell.  f -spridde 
(Pfiug.DP.375);  part.  -t  ell.  f  -et  (Holb.DH. 
11.699.  Slange. ChrlY 394. 1312)  ell.  (i  flt.)  1 


689 


udsprede 


Udspriuff 


690 


t  -spridde  fPflug.DP.594).  vbs.  -else  (Slan- 
ge.ChrlV.  1147 .  vAph.(1759).  VSO.)  ell.  (nu 
1.  Ir.)  -ning  ( Slange. Chr IV.  593.  Amberg. 
MO.).  (ænyd.  glda.  d.  s.;  jf.  sprede  ud  u. 
sprede  1;  uden  for  enkelte  forb.  som  ud- 
sprede rygter  (bet.  2.^)  nu  især  O  og  min- 
dre br.) 

1)  m.  h.  t.  ting,  masse  olgn.:  sprede  (ud). 
I.l)  til  sprede  l.i  (og  2.i-2J.  naar  (plov- 
manden) haver  jævnet  (jordens)  Overflade,  i'o 
da  udspreder  (1931:  saarj  han  Dild.j5s.25. 
25.  de  (skal)  kaste  Judas  Kongers  Been  .  . 
ud  af  deres  Grave,  og  udsprede  (1931: 
sprede^  dem  ior  Solen.  Jer.  8. 2.  man  ud- 
spreder Møget  allevegne  lige.  Agerdyrkningen, 
(overs.  1772).  30.  *Den  lille  Jomfru  af  sin 
Skaal  I  Udspredte  Korn.  Winth.SS.121.  Paa 
et  Bord  laae  udspredte  .  .  mange  skjønne 
Foiænnger.  Gylb.  XII.  276.  \\  (jf.  Spreder  1 
slutn.)  m.  h.  t.  penge,  gaver  olgn.:  han  ud-  20 
spredte  (1907:  spredte  nå),  han  gav  de  Fat- 
tige. 2  Cor.  S. 9.  1.2)  til  sprede  I.2-3.  det  er 
f  orgie  ves,  at  udsprede  (1871:  forgjeves  ud- 
spændes^ garn  for  alle  slags  fugles  øyne. 
Ords.l.n(Chr.VI).  Udspredte  Grene  (Rami 
divergentes)  naar  de  blot  i  Toppen  staae  ud 
fra  \nnsi.ndien.CGRafn.Flora.I.70.  de  saa  ham 
vende  Ryggen  til  det,  han  malede,  udsprede 
Benene  og  bøje  sit  svære  Korpus  for  gennem 
dem  at  se  sit  Motiv.  KMads.SkagensMalere.  30 
(1929). 84.  jf.  udspile  1:  han  rakte  haanden 
op  med  udspredte  fingre  j  m.  h.  t.  en  fugls 
vinger  (under  flugt):  en  Hane  af  puurt  Guld 
med  udspridde  Yingei.  Pflug.DP.594.  Ew. 
(1914).III.259.  Buchh.FD.93.  udspredt  mi- 
lie(græs),  se  Milie(græs).  1.3)  til  sprede  1.4. 
sammentrykt  Luft,  hvilken  slappes  jo  meer 
den  vLdsT[)Tedes.  IIolb.Ep.V^.26.  *  Rosen  .  .  ud- 
spreder I  Sin  søde  I>ult.Bagges.SY286.  1.4) 
(jf.  sprede  2.2)  m.  h.  t.  samlet  skare  ell.  40 
flok,  der  fordeler  sig  over  et  større  omraade. 
(især  refl.).  de  leyrede  sig  i  dalen  .  .  og 
udspredde  sig  (1871:  strakte  sig^  i  breed- 
heden,  over  Dothain,  indtil  Belthem.  J«d. 
7.3(Chr.VI).  (derpaa)  udspredde  Engelæn- 
derne sig  .  .  for  at  indsamle  (byttet).  S chous- 
bølle.Saxo.35. 

2)  uegl.:  udbrede.  2.1)  til  sprede  1.6  (og 
2.i).  *Kun  Naade  du  (o:  gud)  udspreder. 
SalmHj.31.4.  Kejseren  .  .  udspredde  sin  50 
Magt  over  heele  Tyskl3ind.Holb.DH.il. 67 6. 
Den  store  Qvæg-Syge,  som  har  udspredet 
sig  over  de  fleestc  Europæiske  Lande.  sa. 
Qvægs.385.  2.2)  til  sprede  1.5.  Denne  Meening 
siger  Author  er  særdeles  udsprædt  og  gjemt 
hos  de  Nordiske  Folk.  LTid.1727. 446.  Man 
vil  samle  det  Spredte  og  udsprede  den  paa 
altfor  faa  Hænder  opsamlede  Cultur.Bran- 
des.RT.28.  udspred  det  (1871:  bringer  det 
udj  lige  til  Jordens  Ende,  sig:  „Herren  har  eo 
genløst  Jakob,  sin  Tiener.'' Es.48.20(  1931). 
II  spec.  m.  h.  t.  rygte.  Matth.28.15(se  L  Ryg- 
te 1).  Rygter  .  .  raaatte  ingen  udsprede 
i  'Borgen.  Molb.DH. 1. 327.   (han)  udspreder 


(1871:  fører  .  .  ud)  ondt  Rygte  om  hende. 
5Mos. 22.14(1931).  \\  m.  bisætn.  som  obj. 
(han)  udspridde  at  hånd  var  den  rette  De- 
meinviS.Pflug.DP.375.  *Hun  lod  i  Fogdens 
Gaard  heel  listigen  udsprede,  |  At  der  ved 
stranden  gick  et  Spøgels,  Nat  og  Dag. 
Holb.Paars.235.  PAHeib.II.14.  Hun  forsvin- 
der derfor  paa  Landet  og  lader  udsprede,  at 
hun  er  dad.YilhAnd.Utt.il. 928. 

Udspring,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
en  (Pflug.DP.754.  Clitau.lR.17.  Biehl.DQ. 
11.251).  [luaisbrerx'J  (f  Udspryng.  i  bet.  4.i: 
LTid.1741. 364.800.  f  Udsprung.  i  bet.  f2.i 
og)  4.1:  Pflug.DP.1139.  Holb.Paars.160.  sa. 
DH.I.40).  flt.  d.  s.  (ænyd.  ud-spring,  -spryng, 
-sprung,  glda.  uth  sprj'ng  ( Bønneb.  1.306) ; 
jf.  ty.  aussprung;  vbs.  til  udspringe  (og 
springe  udj;  især  Cp  ell.  fagl.) 

1)  til  udspringe  1:  et  spring  ud  fra  et 
(højere)  sted.  \\  (gym.,  sport.)  spec.  ved 
svømning:  spring  ud  i  vandet  (fra  bro, 
vippe  olgn.).  Gymn.II.193.  Kølerfigur,  fore- 
stillende en  nøgen  Kvinde,  klar  til  Udspring. 
PolitiE.Kosterbl.*y>1925.2.sp.2.  hertil  bl.  a. 
Udsprings-bro  (Bl&T.),  -taarn  (JVJens. 
RF.57),  -vippe  (Poul  S  ør. BS. 241),  -øvelse. 
II  (jf.  Dyre-,  Vildtspring;  jæg.)  mods.  Ind- 
spring: Udspring,  Anordning  i  Vildthegnet 
(der)  letter  Udjagningen  af  Vildt  i  Kul- 
turen. DJagtleks.1329. 

2)  til  udspringe  2,  om  en  bevægelses  ell.  et 
retningsforløbs  begyndelse.  2.1)  især  om  en 
strømmende  vædskes  fremvælden  (af 
jorden)  ell.  (konkr.;  mods.  Udløb^  om  sted 
(kilde  olgn.),  hvor  et  vandløb,  en  strøm 
vælder  frem  (begynder)  ;  alm.  (jf.  bet.  4.1^ 
i  forb.  m.  gen.  ell.  poss.  pron.,  spec.  i  udtryk 
som  have  (Pflug.DP.881.  VSO.  S&B.)  ell. 
(CP)  tage  (Suhm.II.60.  S&B.)  ell.  (poet.) 
lede  (Riber. II. 256)  sit  udspring  (ofte  i 
forb.  m.  præp.  fra,  (tidligere)  ogs.  af:  Pflug. 
DP.881).  Holb.Paars.197.  Kan  da  Bækken 
.  .  glemme  Kilden,  glemme  sit  Udspring? 
Kierk.I.187.  Rhonen,  der  med  voldsom  Fart 
jog  fra  sit  Udspring  under  den  grønne  Glet- 
scher. HC  And. (19 19). IV  237.  han  (gik)  ud 
til  Vandets  Udspring  (Chr.VI:  vand-sprin- 
get; 1931:  Kildevældet). 2Kg.2.21.  ordspr.: 
i  udspringet  skal  aa(en)  stæmmes,  se  IL 
stæmme  l.i.  2.2)  uden  (egl.)  forestilling  om 
bevægelse,  om  det  forhold,  at  noget  ud- 
springer (udgaar,  forgrener  sig)  fra  noget, 
ell.  især  om  sted,  parti,  hvorfra  noget 
udspringer.  Underbladet  Biblad  .  .  naar 
det  staaer  lidet  neden  for  Bladets  Udspring. 
CGRafn.Flora.I.71.  Figuren  (0:  paa  et  relief) 
.  .  ender  i  en  stor  Palmette  .  .  omskrevet  af 
et  Baand  .  .  hvor  der  saa  dannes  Knuder, 
der  ere  Udspring  for  mindre  Palmetter. 
JLange.BM.I.124.  Det  Sted  paa  Skelettet, 
der  ved  Bevægelser  synes  ubevægeligt,  kaldes 
Musklens  Udspring  (Origo,  Punctum  fixum) 
i  Modsætning  til  Tilheftningspunktet  .  .  der 
sættes  i  Bevægelse  ved  Musklens  Sammen- 


XXV.    Rentrykt "/.  1949 


44 


691 


Udspring 


udspringe 


692 


dragning. Panum. 478.   jf.:   Arteriernes   Ud- 
springssteder.  MdsskrDyrl.LVII.263. 

3)  til  udspringe  3,  om  bladenes  ell. 
hlomsternes  (knoppernes)  udfoldelse 
(spec.-  ved  foraarstid);  olm.  i  udtr.  staa 
(Ing.KE.'II.(1833).89.  HeeAnd.AH.56)  ell. 
være  ( Estrup. HistBl. 29)  i  udspring  ell. 
udspringet  (Branner. DK.  138).  Alt  stod 
i  det  første,  feireste  Udspring.  Ahornene 
hang  med  de  rødliggrønne  Bl&åe.  Bergs.GF. 
11.178.  Skovene  .  .  var  paa  Vej  mod  Ud- 
spring, det  kendtes  paa  det  levende  gyldent- 
graa  Lys. AaseHans.Vr. 47.  Bøgens  gennem- 
snitlige Udspringstid  i  Danmark  .  .  er 
den  10de  MsLi.TroelsL.'I.eO.  billedl:  den 
Retfærdige  Død  (er)  kun  det  andet  Udspring 
til  en  skjønnere  Blomstring  i  et  nyt  Liv. 
Winth.Krum.22.  spec.  m.  h.  t.  en  ung  pige 
(jomfru):  Adé  stod  i  Udspring.  Ida  ventede 
endnu  paa  det.  EChristians.O.I.218.  \\  (jf. 
let.  5 ;  nu  næppe  br.)  konkr.,  om  frembrydende 
skud,  fremskydende  knop,  kvist  olgn.  vAph. 
(1759).  de  fine  Grene  og  Udspringene  (Tu- 
riones)  af  Granetræ  .  .  og  FyiietTæ.  HZetlitz. 
Huus-  ogBonde-Raad.(l  789)  .86. 

4)  til  udspringe  4,  som  udtryk  for  aarsags- 
bestemt  forhold,  udvikling.  4.1)  om  (første) 
fremtræden,  opstaaen,  tilblivelse,  op- 
rindelse, begyndelse;  ogs.  om  den  hertil 
hørende  (tidlige,  oprindelige)  tilstands- 
form ell.  om  det,  hvorfra  noget  udgaar  (ud- 
springer): ophav  (4);  alm.  (jf.  bet.  2.i^  i 
forb.  m.  gen.  ell.  poss.  pron.,  spec.  i  udtryk 
som  have  sit  udspring  fra  (Holb.Hh.I. 
403.  CKoch.GF.92)  ell  (sjældnere)  i  (Østrup. 
AH. 77)  ell.  (især  tidligere)  af  (Holb. Paars. 
140.  Hjort.KritLit.I.llO),  sjældnere  tage 
(sit)  udspring  fra  (EBrand.A.73)  olgn. 
*En  good  Samvittighed  .  .  er  en  Udspring, 
ja  en  uopøslig  Kilde  |  Til  al  Fornøyelse. 
Clitau.IR.17.  Bjerge  af  .  .  vulkanisk  Ud- 
spring. Z&fe»Sfci?d.2S29.sp.l374.  Du  min  Sjæls 
Elskede,  Du  alle  mine  Lidelsers  Udspring. 
Sibb.1.24.  *Torn  og  Rose  begge  |  Et  fælles 
Udspring  tør  man  vel  tillægge.  Paiilf. Adam 
H.I.258.  en  Individualitet  (der)  strider  til- 
bage for  at  vinde  hiin  Oprindelighed,  der 
var  hans  evige  Udspring.  Zierfc.y//.226.  de 
palæstinenske  politiske  Institutioners  Ud- 
spring fra  den  babyloniske  Kulturkreds. 
Østrup.  (UnivProgr.  1927. 1. 16).  Ved  denne 
Lejlighed  var  det  muligt  at  følge  et  Rygte 
fra  dets  mørke  Udspring.  MartinAHans.NO. 
169.  II  spec.  om  en  persons  ophav  (afstam- 
ning), den  Skaber,  som  vi  inderlig  føle,  at 
være  vort  sande  JJdsTpring.  Ew.(1914).IY327. 
Blich.(1920).1.64.  *Hun  (o:  gudens  datter) 
eier  fra  sit  Udspring  |  Den  frygtelige  Magt. 
Winth.HF.94.  Roos.HS.83.  m.  præp.  af:  en 
italiensk  Patriotinde,  af  Udspring  en  fattig 
Gadesangerske.  Brandes.lX.498.  højtstående 
embedsmænd  af  borgerligt  udspring.  AFms. 
(Letterst.tidskr. 1943.241).  \\  til  (LTid.1741. 
510)   ell.  (nu)  i  sit  (første)  udspring,  i 


sin  oprindelse  (begyndelse);  oprindelig;  fra 
først  af.  I  sit  Udspring  er  (rokokoen)  fuldt 
og  helt  Eoikunst. Elling.RP.5.  4.2)  (jf.bet.b; 
1.  br.)  om  hvad  der  er  udsprunget  af,  et 
resultat  af  noget,  du,  under  hvis  Hierte 
dette  gustne  Barn  engang  hvilede,  og  du, 
af  hvis  Legeme  det  er  et  Udspring  (o:  bar- 
nets moder  og  fader).  Junge. 335.  Selvmords- 
forsøget maa  ses  som  Udspring  af  et  stadig 

10  tiltagende  Tungsind.  Riget.^^U1911.6.sp.6. 
5)  (jf.  bet.  3  slutn.  og  4.2;  fagl.)  til  ud- 
springe 5,  om  fremskydende,  fremsprin- 
gende del  af  noget;  fremspring.  Klippe- 
Strandskrænter  med  forskellige  særegne  Ud- 
spring og  Indskænngei.Bornh.Samlinger.IX. 
(1915).l.  især  paa  en  bygning:  Naar  man 
bygger  af  Mursten,  ligger  det  i  Materialets 
Natur,  at  Udkragningen  maa  ske  i  forholds- 
vis smaa  Udspring  for  de  enkelte  Sten  eller 

20  L&g.  Gnudtzm.Husb.76.  Hovedbygningen  . 
var  paa  22  Fag  med  et  Udspring.  Nystrøm 
S.IOO.  Vinden  hujede  om  Hushjørnerne  . 
Domskriveren  gik  i  Læ  bag  et  Udspring 
Woel.D.113. 

udspringe,  v.  ['u5|Sbren,'9]  (ofte  skan 
deret  ud'springe^.  præt.  udsprang;  part.  ud 
sprunget  ell.  (især  som  adj.  i  fk.)  -sprun 
gen.  vbs.  (1.  br.)  -ning  (i  bet.  3:  Sal.XVI. 
1073),  jf.  Udspring,  {ænyd.  glda.  d.  s.  (part 

30  vt  sprungen.  JBønnei!>./.305j;  uden  for  perf. 
part.  (brugt  som  adj.),  spec.  i  bet.  3,  nu  o ; 
;'/.  springe  ud  u.  springe) 

1)  (nu  sj.)  til  springe  I.1-2,  om  levende 
væsen:  springe  ud  (fra  et  højere  sted).  Dan 
skal  være  som  en  løve-unge,  som  udspringer 
af  (1871:  springer  frem  ir&)  Basan.  5Mos.33. 
22(Chr.VI).  Een  af  Hestene  blef  uregierlig 
og  ud-sprang  (fra  færgen)  i  Havet.  Æasm 
Winth.S.139.  *Med  hellig  Skræk  udspringer 

40  han  (0:  i  vandet),  \  Klenodiet  at  hente. 
'Staffeldt.59.  jf.  springe  2:  de  (kastede)  alt 
hvad  de  fandt  der  inde  ud  paa  Gaden,  saa 
at  endog  Papirer,  Documenter  og  Regen- 
skaber maatte  med  udspringe.  LTid.1733.29. 

2)  til  springe  2.2,  som  udtryk  for  en  be- 
vægelses ell.  en  udstræknings  begyndelse;  især 
om  (strømmende)  vædske:  bryde,  strømme, 
vælde  ud  ell.  frem;  springe  ud  ell.  frem. 
*Saa  sang  hun  .  .  |  Til  Dødsduggen  iiskold 

50  paa  Panden  udsprang. Bagges.lJngd.il. 101. 
♦vrid  du  dine  Hænder,  til  dig  Blodet  |  Ud- 
springer af  din  '^^eglerod. Oehl.VIII.207 .  spec. 
om  flod,  bæk,  kilde  olgn.:  Denne  Flod  Vit- 
sogda  udspringer  af  (nu:  paa  ell.  ha)  det 
Bierg  lugoria.Pfiug.DP.347.  *l  Bjerget  .  .  | 
Udspringer  .  .  saa  klart  et  YaiXd.Grundtv. 
Kvædl.376.  *Saa  myrded  de  den  Herre  from, 
I  Det  Gud  tilstæde  vilde,  |  Til  Vidne  om 
hans   Helligdom,   |    Udsprang    saa  klar  en 

60  Kilde.  smst.  126.  Der  udsprang  en  Flod  i 
(1871:  gik  en  Flod  ud  ira)  Eden  til  at 
vande  Eawen.  lMos.2.10  (1931).  \\  (jf.  Ud- 
spring 2.2)  m.  h.  t.  udstrækning  (s  begyndelse). 
Ofte  udspringe  disse  (brede)   Muskler  med 


693 


ndsprinse 


Udsprænsning 


694 


en   Række   Takker,   Tænder   (Dentationes). 
Panum.'(  1895). 447. 

3)  til  springe  4,  om  en  plante  (s  blom- 
ster, Uade):  udfolde  sig;  springe  ud;  ogs. 
(om  skud  olgn.):  skyde  ell.  vokse  frem  ell. 
ud;  Iryde  frem.  naar  ny  Blade  udspringe, 
da  tørres  de  anåie.Pfl,ug.DP.1112.  »Naar 
Bøg,  som  Figen  og  alle  Træ'r,  |  De  knop- 
pes og  uås^T'mge.Grundtv.Festps.58.  *Giv 
Tid!  og  hver  en  Qvist  faaer  Blad;  |-  Giv  lo 
Tid!  —  hver  Blomst  uås^nngei.Ing.Huldre- 
Gaverne.(1831).214.  Ud  over  Vandet  ludede 
en  snart  udspringende  Guldregn-  og  Syren- 
busk. Schand.AE.  77.  Bøgeskoven  udsprang 
.  .  ikke  for  det  iørste. Boeck.L.22.  pari  ud- 
sprungen (brugt  som  adj.):  *åe  Rosen- 
knoppe  smaae  |  Om  udsprungen  Rose  staae. 
Rahb.PoetF.1.68.  Skovene  vare  lige  ud- 
sprungne. 5'c7iand.?7M.35.  jeg  havde  plukket 
min  eneste  udsprungne  Pæon  dÅ.KBlixen.  20 
AF.206.  II  billedl.  *Siælens  Mai  saa  grønt, 
paa  Englevinger,  |  I  Kirkens  Skyggehvæl- 
vinger udspringer.  Oeft?.XX//.47.  *Hvad  ud- 
sprang af  disse  Fjelde  (o:  det  haarde  hjerte), 
I  Navnet  værdt,  til  at  giengiælde  |  Frelser- 
Mand  ,  din  Kiærlighed  ?  Grundtv.  SS.  1. 455. 
hvorfor  skal  Hustruen  da  være  et  Væsen  i 
en  Slags  .  .  Barnetilstand,  naar  Elskerinden 
kan  være  den  fuldt  udsprungne  Kvinde? 
ESkram.HV.9.  jf.:  *den  Orm,  der  svinger  |  30 
Sig  paa  nysudsprungne  Yinger. Heib.Poet. 
IV.  8.  Hvad  vilde  man  ikke  give  for  blot 
et  eneste  Minut  at  kunne  se  det  gamle, 
kendte  Slot  med  (et  barns)  nysudsprungne 
Øjne.  FrPoulsen.Rejserog  Rids.(1920).165. 

4)  til  springe  5.1,  som  udtryk  for  udviklings- 
bestemt  fremkomst,  opstaaen,  tilblivelse,  op- 
rindelse: udvikle  sig  ell.  have  sin  op- 
rindelse (af  ell.  fra  noget);  fremkomme; 
opstaa.  ♦Vort  Løsen  er  vor  Tro  og  Daab  . . 
I  Deraf  udspringer  alt  vort  Haab,  |  Op- 
rinder al  vor  Glæde. Grundtv.SS.IY152.  ♦kun 
af  Frygt  |  Vil  Lydighed  udspringe.  Biic/i. 
(1920).VI.174.  jeg  raaatte  angive  mig  som 
Forfatter  til  alle  de  Digte,  man  troede  ud- 
sprungne fra  Gustavs  Pen.  Hauch.PF.II.141. 
Deres  gamle,  af  saaret  Forfængelighed  ud- 
sprungne. Animositet  mod  ^. Brøchner. (Bran- 
des.Br.1.53).  (bevægelsen)  udsprang  blandt 
Handlende  og  Haandværkere.  LindsfcouJJans.  50 
G.82.  II  som  udtryk  for  en  persons  herkomst, 
afstamning.  De  første  (0:  af  to  slags  adel)  .  . 
ere  udsprungne  af  gammel  Dansk  byrd  og 
h\od.  Holb.DNB.511.  disse  tre  nordiske  Ri- 
gers Beboere  ere  udsprungne  fra  een  Folke- 
stamme. ilfoZ6.Z)5.J.i2.  ♦Hr.  Strange  var  ud- 
sprunget I  Af  den  mægtigste  Æt.Winth.HF. 
59.  Han  var  folkelig,  fordi  han  selv  ud- 
sprang fra   Folket.  HarNiels.Goya.(1928).28. 

5)  (nu   1.  br.)    til  springe   6.2:   rage  ell.  eo 
springe  ud  ell.  frem;  især  part.  udsprin- 
gende brugt  som  adj.  en  udspringende  Steen 
som  danner  en  GTotte.  Falsen. Idda.60.  hans 
Blik  drages  .  .  til  een  i  Søen  udspringende 


ll&\\øe.Blich.(1920).XIX.125.  et  Stakit,  der 
i  en  Halvcirkel  forenede  begge  udspringende 
Sidefløie  (af  herregaarden).Winth.T F .12.  spec. 
^•.  Udspringende  Vinkel  .  .  kalder  man 
ved  Befæstninger  de  Hjørner  eller  Vinkler, 
som  vende  deres  Toppunkt  mod  Angrebs- 
terrainet,  men  Benenes  Aabning  mod  Be- 
fæstningens Indre.  Mil  Conv.  VI II. 385. 
Ud-springer,    en.   [-jsbrer^'er]  flt.  -e. 

1)  (fagl.)  til  udspringe  1  ell.  springe  (l.i) 
ud:  person,  der  springer  ud  (fra  et  højere 
sted),  tidfører  udspring,  jf.  Faldskærms- 
udspringer. Flyvning  Hær.  180.  \\  spec. 
(sport.)  om  (sports) svømmer,  jf.:  Udsprin- 
gersken N.  N.Blækspr.  1935.26.  2)  0  til 
udspringe  2  ell.  springe  (5.2)  ud:  rør,  som  fra 
tagrenden  gaar  ud  over  gesimsen  hen  til  ned- 
løbsrøret. OrdbS.  -sprude,  v.  [-isbru'ba] 
(■f  -SfTyåe.  Falst.Ovid.lOO).  vbs. -elsQ  (Uå- 
sprydehe.LTid.  1756. 118)  ell.  -ning  (Am- 
berg.).  (jf.  -sprudle,  -sprøjte;  nu  sj.)  sprude 
ud.  I)  (jf.  IL  sprude  2(i)^  intr.,  om  strøm- 
mende vand  olgn.  LTid.1730.77.  Jeg  har  seet 
mange  Vandspring  udsprude  med  en  for- 
holdsviis  langt  større  Kraft,  saa  at  de  ad- 
splittes i  langt  finere  Draaber. Ørs<./.5(?.  2) 
(jf.  II.  sprude  3(i)^  trans.,  om  vulkan,  fabel- 
dyr olgn.  (dyret)  udsprudede  en  græsselig 
stor  Ild  af  sin  Hals.  Schousbølle.  Saxo.  145. 
♦Vesuv  sin  forfærdende  Regn  |  Af  Dybet  ud- 
spruder. Pram.Stærk.286.  Mine  Næseborer  ud- 
sprude Dødens  Yind.Blich.(1920).I.56.  Hjort. 
KritLit.II.vii.  billedl.:  ♦Ondskab  frit  udspru- 
dede sin  Galde.  TBruun.S. 99.  -sprudle,  v. 
[-isbru5'b]  (jf.  -sprude,  -sprøjte;  CP,  1.  br.) 
sprudle  ud.  I)  (jf.  sprudle  1^  intr.  Kilden, 
fra  hvilken  al  det  Vand  er  udsprudlet.  jBre- 
dahl.IV.146.  VSO.  billedl.:  fra  Sprængningen 
af  den  Granat  (0:  et  digt)  skal  der  udsprudle 
ljjnglimt.Schand.TF.II.188.   2)  (jf.  sprudle 

2)  trans.;  billedl.:  ♦Hans  Sjæl  udsprudler 
Væld  og  Straaler.  Holstein.SB.69.  -sprung^, 
en,  et.  se  Udspring,  -spryde,  v.  se  -sprude. 
-spryng,  en,  et.  se  Udspring,  -spræde, 
V.  se  udsprede,  -spraenj^e,  v.  [-isbrBii'a] 
vbs.  -ning  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.;  O  ell.  jagl.) 
især  til  sprænge  4(2),  som  udtryk  for  at 
sprænge  (dele  bort  af)  en  (klippe)  masse;  m. 
obj.,  der  betegner  massen  (helheden)  ell.  den 
bortsprængte  del  ell.  det  ved  sprængningen 
frembragte  hulrum  (minegang,  vej  olgn.). 
Leth.(1800).  den  udsprængte  Blok  styrtede 
ud  fra  sit  gamle  Leie.  Thiele.Breve.121.  en 
dyb  Vei,  der  synes  at  være  udsprængt  i  en 
Klippegrund.  sms<.272.  OpfB.HII.79.  (spec. 
polit.)  overf.:  den  af  det  forenede  Venstre 
udsprængte  Bergske  Gruppe.  Gaisc/i.S'ii.i36. 
II  (;/.  ænyd.  udsprænge,  udsprede  (et  rygte 
olgn.),  efter  ty.  aussprengen;  jf.  sprænge  3 
(og  4.3J)  t  udbrede  (over  et  større  omraade). 
ingen  kunde  uden  Lifs-Fare  reyse  til  Bremse- 
broe formedelst  Pesten,  som  sig  over  ald 
Bleginde  hafde  nds^iengt. Slange.ChrIV186. 
-sprængninii;,  en.  [-isbrgrx'neri]  flt.  -er. 


44-' 


696 


udsprøjte 


udspænde 


696 


f'Gl  ell.  fagl.)  vbs.  til  -sprænge;  ogs.  (konkr.) 
om  det  herved  fremkomne  resultat  (hjergparti, 
hvor  saadan  sprængning  er  udført,  ell.  bort- 
sprængte klippeblokke  olgn.).  De  naturlige 
Sten  vindes  .  .  i  Stenbruddene  ved  Ud- 
kløvning  eller  Udsprængning.  6rnwdi3w.jff tf s&. 
7.  (terrænet  er)  en  vild  Blanding  af  Bjerg- 
kløfter, Udsprængninger,  Højdedrag  og  en- 
lige KU-pipeT.Hornaday.FraNaturensVidunder- 
lande. (overs.  1926). 70.  (især  polit.)  overf.: 
Udsprængningen  af  N.  N.  Linvald.KF.80. 
•sprøjte,  V.  [-jsbrmi'da]  vbs.  -ning  (MO. 
S&B.).  sprøjte  ud;  især  m.  flg.  anv.:  I)  ((3  ell. 
fagl.)  til  II.  sprøjte  l(i-2),  m.obj.,  der  betegner 
vædske.  vAph.(l764).  Naar  Hvalen  er  saaret 
.  ,  udsprøiter  (den)  Blodstraaler.Xterfc.y/. 
222.  Desserten  dækkes  med  udsprøjtet  Fløde- 
skum. Poi.Vu2942.,Sønd.26.sp.3.  2)  (fagl.)  til 
II.  sprøjte  2:  udskylle,  rense  ved  sprøjtning, 
(lægen  havde)  udsprøjtet  hans  Øren.  Sundheds 
KollForh.1901.20.  3)  intr.,  til  II.  sprøjte; 
især  i  part.  ell.  som  vbs.;  spec.  (fagl.)  om 
den  proces  i  fremstillingen  af  champagne, 
hvorved  det  under  gæringen  dannede  bund- 
fald som  følge  af  kulsyretrykket  slynges  ud  af 
flasken,  naar  proppen  fjernes.  OpfB.*I.700. 
-spy,  V.  (•\  -spyde.  Schousbølle.Saxo.259. 
FrederikVl.(HistMKbh.2R.I.ll)).  vbs.  -ning 
(vAph.(1764).  SvLa.(PoUyiil919.11.sp.l)). 
{ænyd.  d.  s.;  jf.  -spytte)  spy  (noget)  ud. 
I)  (Q),  især  højtid.,  bibl.)  til  lY  spy  1(3), 
om  levende  væsen.  Herren  bød  Fisken,  og 
den  udspyede  Jonas  (1931:  spyede  Jonas 
ud^  paa  det  tørre  L&nd.  Jon.2.11.  Ords.23.8. 
(slangerne)  udspyede  deres  Forgift  paa  han- 
nem. (S'c7ioMs6ø??e.5'axo.259.  (jeg)  havde  ud- 
spyet det  meget  salte  Vand,  jeg  havde  faaet 
i  mig.  Robinson. 1. 109.  jf.  bet.  2.2,  udspytte 
og  spytte  (ud)  3.1 :  efterdi  du  er  lunken,  og 
hverken  kold  eller  varm,  vil  jeg  udspye  dig 
af  min  Mund.  Aab.3.16.  2)  (især  Q})  til  lY 
spy  2.  2.1)  til  IV  spy  2.2,  om  vulkan  olgn. 
Biergene  i  dette  Land  ere  Chimæra,  som 
udspyer  Ild.  Pflug.DP.959.  Schønheyder.1.37. 
MO.  jf.:  han  er  eet  af  de  skjændigste  Uhyrer, 
som  Helvede  nogensinde  har  udspyet.  PJ. 
Heib.(FruHeib.HG.276).  2.2)  til  lY  spy  2.3-4, 
med  forestilling  om,  at  noget  ligesom  udkastes 
i  mængde  ell.  som  noget  værdiløst,  afskyeligt. 
Landet  er  blevet  ureent  .  .  og  Landet  skal 
udspye  sine  Indbyggere.  3ilfos.i8. 25.  Sum- 
men og  Susen,  Trampen  og  Rullen  fra  den 
fra  Toget  udspyede  Menneskestimmel./Sc/iawd. 
SB.61.  (han)  udspyede  i  en  Aarrække  det 
ene  Skrift  efter  det  andet.  Roos.HK.187.  2.3) 
til  TV.  spy  2.5,  m.  h.  t.  (onde,  giftige)  ytringer. 
JBaden.DaL.  VSO.  Fru  Agerlin  udspyede 
et  kunstlet  Ba.-Ua.-'H.a,.  Soya.FH.l50.  -spyt- 
ning, en.  (især  tg)  vbs.  til  -spytte;  ogs. 
konkr.,  om  det  udspyttede.  LTid.l7 38.224.  I 
Udspytningen  var  der  noget  Blod.  VSO.  (vet., 
landbr.:)  LandmB.II.385(se  IV  Skraa  slutn.; 
jf.  -spytter^,  -spytte,  v.  vbs.  -else  (Under- 
retning om  Præservation  imod  Pesten.  (1 709).  7) 


ell.  (nu)  -ning  (s.d.).  {ænyd.  d.s.;  ?"/. -spy; 
især  CO)  (han)  udspyttede  det  Stykke  (kød) 
han  havde  faaet  i  Wvinden.Holb.Hh.il. 72. 
♦Den  plumpe  Hvalfisk  der  .  .  |  Sit  Blod  ud- 
spytter i  de  kolde  'Qa\gex.Hauch.DY.^I.154. 
(hun)  svælgede  i  udspyttet  Tobak  (o :  cigaret- 
stumper).StDrewsen.K.151.  jf.  -spy  1  slutn. 
og  spytte  3.i:  *jeg  vil  ham  udspytte  af  min 
Mnnd.  Bredahl.Y 92.  jf. -s-py  2.2-3:  *Du  strax 

10  Poet  og  Riimer  er,  |  Og  idel  Vers  udspytter. 
Reenb.II.llO.  -spytter,  en.  (vet.,  landbr.) 
hest,  der  (spec.  p.  gr.  af  tandfejl  ell.  tand- 
sygdom) udspytter  (halv)  tygget  foder  (jf.  tygge 
skraa  u.  IV  Skraa).  Ugeskr.f.Landmænd.4R. 
II.  (1871).  581.  Mørkeberg. Veterinærkirurgi.  I. 
(1922).181.  -spæde,  v.  [-|Sbæ?68]  (sv.  ut- 
spåda;  nu  sj.)  (op) spæde;  fortynde,  en  ud- 
spædet lunken  Sanse.  Tode.KD.238.  billedl.: 
♦den  kun   Naturen  bedaarer,  |   Som  maler 

20  de  store  Coulisser  med  Blod,  |  Og  udspæder 
Blodet  med  Ta.a.TeT.Oehl.XX.131.  -spæk- 
ke, V.  vbs.  -ning.  (ænyd.  d.  s.)  spække  (ud); 
især  m.  flg.  anv.:  I)  (mur.)  til  spække  2.3. 
ieg  lod  heele  Huusets  Udvegge  til  Gaden 
og  Torvet  udspecke  og  med  Olie-Farve  he- 
maXe. Seidelin.193.  Green.UR.321.  en  plastisk 
Masse  til  Udspækning  af  Revner.  HF B.1936. 
385.  2)  O  til  spække  3.  det  store  Sølvfad, 
der  sendes  mig  hver  Morgen  ombord  med 

30  veludspekkede  Ka,ger.Cit.l796.(TOppermann. 
Thorvaldsen.I.(1924).87).  \\  især  (jf.  spække 
3.2^  m.  h.  t.  (litterær)  fremstilling  olgn.,  navn- 
lig med  forestilling  om  overdreven,  daarlig  ud- 
fyldning (med  uheldige  motiver  ell.  udtryk). 
Brevet  vil  jeg  skrive  paa  Danske  .  .  og  til 
Udspæchning  for  Stadtz  Skyld  blande  noget 
Frandskt  og  Latin  imellem.  Cit.l732.( Kirke- 
hist Saml. 6R.  III.  587).  Andre  have  pyntet 
paa  Sproget  .  .  ved  at  udspække  det  med 
..  selvgiorte  Ord.  JSneed.IX.245.  Heib.Pros. 
1 1 1. 77. 291.  Naa,  det  passer  sig  ikke  for  mig 
at  udspække  denne  Samtale  .  .  med  Lyrik. 
Drachm.F.1.499. 

udspænde,  v.  ['udisbæn'o]  -te.  vbs. 
-else  (Amberg.)  ell.  (olm.)  -ing  (Biehl.DQ. 
11.319.  Udspænding  af  Legemet  ved  Hjælp 
af  Luft,  saaledes  som  det  foregaar  hos  Guld- 
smedene. WesenbL.  Ins.  254.  jf.  Udspænd- 
ning.  vAph.(1764).  Tode.ST.II.39).  (ænyd. 

50  d.  s.) 

I)  (jf.  ud-spile,  -spærre  1,  -stramme  og 
II.  spænde  9.i3;  især  fn)  navnlig  til  II. 
spænde  1  og  4:  spænde,  stramme,  spile 
ud.  II  m.h.  t.  snor  olgn.  ♦Han  Harpen  i  min 
skielvend'  Arm  |  Selv  lagde,  og  de  bange 
Fingre  bøied  |  Til  skarpe  Greb  paa  den  ud- 
spendte  T  arm.  S  tener  s. Ode.5  3.  Saa  fælder  han 
Træer,  udspænder  (1871:  udstrækker^  Maale- 
snoren.  Es.44.13  (1931).   \\  m.h.t.  fiskegarn, 

60  net  olgn.  De  udspende  midt  i  Floden  store 
G&rn. Reiser. IV. 57.  billedl.:  ♦mod  Udskyldig- 
hed  selv  udspendtes  de  farligste  Snarer. 
Storm.Br.43.  De  Hovmodige  .  .  have  ud- 
spændt (Chr.VI:  udstrakte)  et  Garn  (1931: 


697 


adspærre 


ndstaa 


698 


breder  et  Net  for  min  Fodj  ved  Siden  af 
Yeien.Ps.140.6.  \\  m.  h.  t.  (flade  af)  stof  olgn. 
de  kom  med  udspendte  Seil  mod  Havnen. 
Reiser. 1 1. 439.  jeg  vilde  .  .  forsøge  at  efter- 
skabe  (naturens)  skiønne  Optrin  paa  det 
udspændte  Læiieå.  Birch.II.81.  (hun)  listede 
sig  med  Solskærmen  udspændt  ned  ad  den 
brede  Stentrappe.  Cr?/rLemc/ie.BD.26.  billedl.: 
*(gud)  som  ved  et  Vink  Firmamentet  nå- 
s]?ænåte.Rein.ND.121.  *Umaaleligt  sig  Him-  lo 
lens  Telt  udspænder.  PaiM.Lw/fsfc.  23.  mine 
(o:  guds)  Hænder  udspændte  (1871:  ud- 
bredte; Himlen.  £8.45.22(^2932 J.  ||  (jf.  II. 
spænde  6.2)  m.  h.  t.  noget  omsluttende,  der 
strammes  ud  (udspiles)  ved  et  pres  indefra. 
Melken  som  samler  sig  for  stærk,  udspænder 
BTystet.Tode.Vl.269.  »Fryd  udspænder  hvert 
Bryst.  MC  Bruun.  PF.  1. 138.  En  udspændt 
Blære.  F50.  Maven,  der  stor  og  rund  ud- 
spændte K]ohn. Søiherg.KK.II .37 .  jf.:  (mer-  20 
gel  har)  god  Virkning  i  at  løsne  ved  sin 
dilaterende  og  udspendende  Kraft,  de  leer- 
agtige  alt  for  faste  Ginnde.  EPont.Atlas.III . 
247.  II  (jf.  II.  spænde  4.i  og  6.1 ;  mindre  Ir.) 
m.  h.  t.  en  fugls  vinger,  en  persons  arme, 
fingre:  udstrække;  udspile,  en  Sølf-Ørn  med 
udspente  \mgeT.Pflug.DP.342.  *Kom  med 
vidt  udspendte  Arme,  |  At  forbarme  |  Dig  dog 
over  mig  igien.jBrors.222.  ♦sine  Hænder  |  .  . 
Svømmeren  til  Svømning  udspænder.EBrand.  30 
J.66.  II  (jf.  II.  spænde  4.3^  overf.  Organisa- 
tionen var  da  udspændt  over  alle  Sogne 
nordfor  den  nuværende  Grænse  paa  Ud- 
bjerg nær.  HPHanss.T.II.25.  (sj.;  ved  sam- 
menblanding) d.  s.  s.  udspinde  (sig)  2.2 :  (en) 
fortrolig  Samtale  udspændte  sig  .  .  af  denne 
Læsmng.Gylb.TT.119. 

2)  (jf.  udspande;  fagl.,  mindre  br.)  spænde 
(noget,  især:  en  del  af  et  træk-  ell.  ridedyrs 
seletøj)  ud  (fri)  af  en  forbindelse;  ogs.:  40 
fraspænde  (et  trækdyr).  Udspænder  .  .  Tøi 
af  B&mmen.J Baden.DaL.  Optømningen  efter- 
sees  .  .  herved  er  det  rigtigst  at  udspænde 
Sta,n^en.  PWBalle.R.72.  Hestene  stode  med 
paalagte  Kandarer  og  udspændte  og  ud- 
hagede Stang  og  Bndonhid.  S  C  Barth.  Livs- 
erindringer. II.  (1900) .  95.  jf. :  Indhegningen 
om  Oksernes  Udspændingsplads.X^BKxen. 
AF.230. 

3)  0  d.  s.  s.  III.  spande  2.  Hinnerup.Juv.  50 
483. 

ad-spærre,  v.  [-isbiBr'a]  (ænyd.  d.s.;  O 
ell.  fagl.)  til  III.  spærre  3,  som  udtryk  for, 
at  de  enkelte  led  ell.  dele  faar  en  vis  (større) 
indbyrdes  afstand.  vAph.(l759).  med  udspær- 
ret  Ga.h.JLange.MF.78.  jf.:  Fodens  Bygning, 
med  de  skarpe  og  udspærrelige  Klove, 
viser,  at  Faarene  oprindelig  er  Bjærgdyr. 
BMøll.DyL.I.219.  \\  (1.  br.)  m.h.t.  skrift- 
( typer):  spatiere  (2);  spærre.  De  udspærrede  eo 
Ord.  VilhAnd.Litt.1 1. 506.  \\  udspærret,  (jf. 
udbrede  6.2,  udsprede  I.2;  bot.)  om  gren, 
smaa-aks  olgn.:  som  (fra  grunden)  bøjer  sig 
stærkt  udad  (fra  stammen  osv.).  Udsperrede 


Grene  (Rami  diva.rica.ti).CGRafn.Flora.I.70. 
Smaaaksene  (paa  skærmaks)  er  ved  Grunden 
omgivne  af  lange,  udspærrede  Børster.iEos^r. 
Flora.I.^*(1925).32.  hertil  forsk,  navne  paa 
planter  med  udspærrede  grene,  smaa-aks  olgn., 
som  udspærret  (dværg)bunke  (Aira  ca- 
ryophyllea  L.  Viborg. Pl.(1793). 24.  Lange. 
Flora..' (1851). 66.  MentzO.Bill.384),  sød- 
græs (Olyceria  distans  (L.).  Lange.  Flora.' 
(1851).70.  LandmB.1.352)  ofl.  -spøle,  v. 
[-isbøUa]  f-spylle.  Reskr.^^lil789.2(se  I.  Flet;. 
jf.  part.  udspylt.  DL.4 — 3 — 13).  (ænyd.  d.  s.; 
nu  næppe  br.)  skylle  (spøle)  ud  (bort,  af). 
Theeblade,  som  ellers  i  Mængde  udspøles, 
kunde  .  .  naar  de  bleve  tørrede  og  blandede 
med  Tobakken,  give  en  behagelig  Lugt  og 
Smag. ^dr.=Vi2762.sp.r.  VSO.  -spørge,  v. 
[-isbør'qa]  ell.  (sj.)  [-|Sbør'a]  (jf.  skrivemaaden 
udspørre.  Holb.Didr.1.8).  vbs.  -else  (Sibh. 
Aa.I.160.  EBrand.(PoVyzl922.7.sp.4))  ell. 
(oftere)  -ning  (Amberg.  Tilsk.  1934.  L 101). 
(ænyd.  d.  s.)  (søge  at)  skaffe  sig  en  vis  vi- 
den (forstaaelse,  oplysning)  ved  (indgaaende) 
undersøgelse,  eftersporing  (jf.  II.  spørge  1) 
ell.  (nu  kun)  ved  at  rette  (mange  og  ind- 
gaaende, detaillerede)  spørgsmaal  til  en  an- 
gaaende  en  vis  sag  (jf.  spørge  ud  u.  II.  spørge 
3.4^.  I)  ((3,  nu  mindre  br.)  m.  obj.,  der  be- 
tegner sagen  (der  efterforskes)  ell.  (især)  den 
(ved  udfritten)  erhvervede  viden  (oplysning, 
forstaaelse).  de  have  giort  deris  .  .  Flid  til 
at  udspørge  Sandhed.  DL.2 — 16 — 10.  lands- 
herren .  .  havde  spurt,  af  hvad  land  hånd 
var?  og  havde  udspurt  (1819:  erfaretj,  at 
hånd  var  af  Cilicia.^pG.23.34('C;ir.y/;.  Ach 
vilde  Himmelen  være  mig  saa  gunstig,  at 
jeg  kunde  udspørre,  hvor  min  kiære  Datter 
var  i  Yerden.  Holb.Didr.1.8.  Albret  Skeel 
(blev  udsendt)  med  600  Ryttere  for  at  ud- 
spørge (0:  udforske,  udspejde)  Fienden.Slange. 
ChrIV298.  Goldmann  udspurgde  snart,  hvem 
den  smukke  Pige  wa,T.  Blich.(  1920).  XXIV 
107.  Han  havde  faaet  udspurgt,  at  Reisen 
skulde  gaae  for  sig  om  Morgenen.  MO.  m. 
refl.  hensobj.:  Han  udspurgte  sig  en  om- 
stændelig Beskrivelse  af  Mikael.  AlbDam.B. 
77.  2)  (især  Cp;  m.  h.  t.  en  person:  spørge 
(en)  ud;  udfritte  (en);  ofte  i  forb.  m.  præp. 
om  (bl.  a.  med  en  (spørge)bisætn.  som  sty- 
relse; sjældnere  med  spørgebisætn.  uden  om: 
man  udspurgte  hende,  hvorledes  hun  .  . 
kunde  være  faldet  i  Bnsken.  Winth.NDigtn. 
219).  han  har  raadføert  sig  med  mig  .  .  og 
udspurdt  mig  om  de  fornemmeste  Spanske 
Familier.  Holb.  DR.  IV  7.  (han)  var  bleven 
anholdt  og  udspurgt  af  de  eftersættende 
nyttere.  Blich.(  1920). X.107.  da  min  Bedste- 
moder .  .  under  fire  Øine  udspurgte  mig, 
bekjendte  ieg.Gylb.Novel.il. 49.  Palle  Dyre 
udspurgte  hende  .  .  om  hvorledes  det  Hele 
var  gaaet  til.  JPJ ae. 1. 280. 

adstaa,  v.  ['u5|Sdå2]  præt.  udstod; 
part.  udstaaet  (sj.  skrevet  udstaad.  Kolb. 
Paars.69)    ell.  (nu   dial.)    udstaaen   (brugt 


699 


ndstaa 


Udstaaelse 


700 


som  adj.  i  fk.:  efter  nogen  udstaaen  Møie. 
ABagges.JB.IA2.  ogs.  efter  have:  Moth.P167. 
Feilb.)  ell.  (sj.)  udstandet  (efter  have:  DL. 
2 — 5 — 18.  irugt  som  adj.  (i  intk.):  efter  ud- 
standet Aiheyde.  Holb.Ep.1. 177)  ell.  (nu  o, 
især  højtid.)  udstanden  (brugt  som  adj.  (i 
fk.);  se  u.  let.  4.1  j,  hvortil  hest.  f.  og  flt.  ud- 
standne  (se  u.  bet.  4.i;  jf.:  sine  udstan- 
de n  e  Besværligheder.  PRøn.  Tausan.  (1757). 
2).  vbs.  -else  (s.  d.),  jf.  Udstand.  {ænyd.  lo 
glda.  ud-staa,  -stande;  jf.  staa  ud  (og  uåe) 
u.  II.  staa  60  (og  61)  samt  udestaa) 

1)  (penyd.  glda.  d.  s.,  mnt.  utstan)  f  staa 
ude  paa  gade  ell.  torv  for  at  falbyde 
noget,  ingen  være  tiistæt  med  nogen  Kram- 
vare at  omløbe  fra  een  Kiøbstæd  til  een 
anden,  eller  og  nogen  Stæd  dermed  at  ud- 
staa,  og  i  Alne,  Lod,  eller  Pund,  at  sælge. 
DL.3 — 8 — 1.  (det)  blev  hende  (o:  en  kvak- 
salverske) tilladt  i  samme  Stad  offentlig  at  20 
udstaae,  og  sin  Kundskab  til  en  hver  frem- 
byde. LTid.i733.745.  PU%1807. 

2)  (især  dial.  ell.  (tidligere)  emb.,  jur.) 
som  udtryk  for,  at  en  sag,  et  mellemværende 
henstaar  som  uafgjort,  er  udsat  (indtil 
videre).  Saaledes  udstaaer  Sagen.  Cit.1817. 
(OrdbS.).  II  spec.  i  forb.  som  have  noget 
udstaaende  med  en,  se  udstaaende. 

3)  (være  i  stand  til  at)  gennemgaa,  under- 
kaste sig,  udholde,  gennemføre  noget.  3.1)  (jf.  30 
staa  ud  u.  II.  staa  50.4;  i  rigsspr.  nu  (3  og 
1.  br.  uden  for  enkelte  særlige  udtryk,  spec. 
forb.  m.  perf.  part.  brugt  som  adj.)  m.  h.  t. 
alvorlig,  farlig,  anstrengende  skæbnetilskik- 
kelse: gennemgaa,  døje  (II.2),  lide  (IY3.3), 
taale  (uden  at  gaa  til  grunde  ell.  svigte, 
kues  olgn.,  før  enden,  afslutningen  er  naaet); 
(standhaftigt)  udholde.  *Af  een  og  an- 
den hånd  maa  udstaae  mange  plager.  fl^o?&. 
Paars.276.  Værer  barrahiertig  mod  mig,  jeg  4o 
er  af  en  svag  helbred,  og  kan  ikke  udstaa 
saadan  Medfart.  so.£r.  ¥4.  Samme  Tiid  ud- 
stoed  ieg  .  .  dend  største  Fristelse  af  et  vist 
Fruentimmer.  ÆreJoe. 32.  Somme  Tider  havde 
(Augustus)  Ont  i  Halsen,  saa  hånd  ikke 
kunde  udstaae  at  tale  til  folket. ThSchmidt. 
S. 27 3.  *Det  er  meer  end  Mænd  kan  udstaae. 
Ew.(  1914). III. 192.  jeg  maatte  udstaae  me- 
get for  Lærdommens  SkyXå.Oehl.Erl.S.  Du 
kan  troe,  vi  have  uå?,t&a>et\PMøll.( Hjort.  50 
KritUt.II.LXX).  Folk,  der  have  udstaaet 
en  stærk  sjælelig  Kamp  og  seiiet.  Goldschm. 
Hjl.1.124.  Feilb.  LollO.  udstaa  et  pust,  stra- 
badser, se  I.  Pust  2,  Strabads  1.  spec.  som 
udtryk  for  at  lide  (afsone)  straf,  i  udtryk  som 
udstaa  kirkens  disciplin  (Aakj.SP.35. 
jf.  Disciplin  4.1  J,  sin  ret  (se  1.  Ret  B.t) 
ell.  især  (spec.  emb.,  jur.)  sin  straf  (jf. 
Udstaaelse  1).  (han)  havde  udstaaet  Straf 
nok  for  sin  Yoiseehe.  Schousbølle.Saxo.328.  eo 
(man)  tillod  en  Synder,  før  han  udstod  sin 
Straf,  at  faae  et  uskyldigt  Ønske  opfyldt. 
HCAnd.(1919).I.17.  Lov^'>U1866.§13.  JurFor- 
mularlog.H2.  ||  perf.  part.  brugt  som  adj.  (se 


ogs.  ovf.  sp.699^^-).  efter  saadan  Bestandig- 
hed og  udstanden  Livs-¥siTe. Holb.Usynl.1 .1. 
*(han)  Glemmer  hver  Skræk  og  udstanden 
Kummer.  Rein.  ND.  164.  mine  mangfoldige 
udstandne  Fataliteter.  Blich.  (1920).  VII.  36. 
vore  udstandne  Lidelser.  Gylb. 1. 114.  Mindet 
om  udstaaede  Genvordigheder.  Brandes. Br. 
1 1 1. 460.  de  udstandne  Kvaler.  VorUngdom. 
1943/44.20.  3.2)  (uden  for  enkelte  udtryk  nu 
ikke  i  alm.  rigsspr.)  m.  h.  t.  (frivilligt)  hverv, 
(selvvalgt)  opgave,  prøve  olgn.:  (være  i  stand 
til  at)  gennemføre,  føre  til  ende  (paa 
fyldestgørende  maade);  (kunne)  holde  til 
(noget);  (kunne)  magte,  om  (kirkevær- 
gerne) for  Besværings  Skyld  det  (o:  em- 
bedet) ikke  udstaa  kunde,  maa  de  hver  tre- 
die,  eller  fierde,  Aar  f orandris.  DL.2 — 9 — 2. 
vi  (vil)  gierne  udstaae  den  besværing  (1871: 
paatage  os  denne  Møie). 2Makk. 2.28  (Chr. 
VI).  nu  har  vi  kvægnet  os  lidt,  nu  kan  vi 
nok  udstaa  noget  igen. FrGrundtv.LK.212. 
jf.  staa  i  lære  (u.  II.  staa  2.b)  og  staa  ud 
(u.  II.  staa  50.4/-  udstaa  sin  lære,  sine 
læreaar,  se  I.  Lære  I.2,  Læreaar.  ||  (nu 
næppe  br.)  m.  h.  t.  (eksamens)prøve  olgn.: 
bestaa.  Naar  du  har  gaaet  saa  længe  i  Skole 
som  jeg,  og  udstaaet  dine  Examina,  saa 
kandst  du  ogsaa  give  dig  et  Latinsk  Navn. 
Holb.Er.II.2.  jeg  udstod  disse  Prøver,  og 
endte  det,  som  man  kalder  det  Academiske 
Løb  .  .  i  to  kdiX.JSneed.il. 49.  (Kingo)  ud- 
stod sine  Examina  med  Berømmelse.  JL CL 
Heiberg. Kingo.(1852).ll.  \\  (nu  næppe  br.) 
m.  h.  t.  økonomisk  ydelse:  (være  forpligtet 
til  at)  yde,  udrede,  (dersom)  Geistlige  .  . 
befindis  (nogen)  borgerlig  Næring  .  .  at  bruge, 
da  skulle  de  al  Kongelig  og  borgerlig  Tynge 
udstaa.  DL.3— 6— 2.  jeg  vil  udståe  ald  be- 
kostningen. Moth.S722.  Slange.ChrIV1267. 

4)  (af  bet.  3;  m.  h.  t.  bet.-udviklingen  sml. 
II.  døje  2  slutn.,  fordrage  3.3,  lY  lide  4; 
især  talespr.)  som  udtryk  for  at  nære  visse 
usympatiske  følelser,  i  nægtende  forb.:  (ikke 
kunne)  døje,  fordrage,  (i  alm.  spr.  især  m. 
person-obj.).  De  er  hende  en  Torn  i  Øinene. 
Hun  kan  ikke  udstaae  Dem.  Skuesp.X.155. 
♦Det,  som  Mange  synes  om,  |  Kan  jeg  ei 
udstaae  for  min  bittre  Død,  |  Reen  Himmel, 
for  Exempel,  Morgenrøde  |  Og  Solskin,  hader 
jeg,  som  'Pestilenz.Oehl.PSkr.II.390.  Han 
var  besvimet  ved  det  gruelige  Syn  og  kunde 
i  lang  Tid  derefter  ikke  udstaae  at  see  Blod 
eller  raat  K\øå.Ing.Levnet.I.l57 .  Hun  kan 
ikke  udstaae,  at  man  roser  Andres  Skiøn- 
h.eå.MO.  IIC And.  (1919).  IV  78.  Schand.TF. 
11.184.  »fløjtende  Pøbel  |  og  fulde  Folks 
Palaver  —  |  er  Støj  jeg  ikke  udstaar.  JF  Jens. 
Di.n37.  LollO.  UfF. 

Udstaaelse,  en.  I)  vbs.  til  udstaa  3(i), 
især  (emb.,  jur.)  m.  h.  t.  straf  (jf.  Straf- 
udstaaelsej.  Straffens  Udstaaelse  er  nok  for 
den  Ulyksalige.  Biehl.DQ.IV80.  (der)  er  for- 
løbet 6  Aar  efter  Udstaaelsen  af  den  sidste 
Stmi.  Lov  Nr.  250 '/iol932.§780.    2)    (jf.  ud- 


701 


udstaaende 


udstaffere 


702 


staa  2,  udstaaende  2.2,  Udstand;  dial.)  Jcon- 
flikt;  uenighed;  udestaaende.  vi  vil  ikke  ha' 
nogen  Udstaaelse  med  hinanden.  Lunde. HG. 
154.  UfF.  udstaaende,  part.  adj.  (til 
udstaa  ell.  staa  ud^.  I)  til  staa  (11.50. 3)  ud: 
som  rager  ud,  træder  (stærkt)  frem  (i 
forhold  til  en  flade  ell.  til  den  normale  stilling; 
mods.  indstaaendej.  Udstaaende  Blade,  Grene 
.  .  naar  de  gaae  saaledes  ud  fra  Stenglen,  at 
de  dermed  giøre  en  spids  Vinkel.  CGi^a/n.  10 
Flora.I.70.  (han)  satte  sig  op  mod  et  ud- 
staaende Klippestykke.  Bagges.  DY IX. 437. 
en  stor  mørk  Træbygning,  med  Høienlofts- 
Svale  og  to  udstaaende  Stokwærk.Ing.VS.I. 
42.  sorte,  glansløse  Ruder  .  .  stirre  frem 
under  det  udstaaende  Spaantags  Bryn.  JP 
Jac.II.353.  spec.  (jf.  fremstaaende  u.  frem- 
staa  2.1)  om  legemsparti,  især  i  forh.  ud- 
staaende kindben  (Schand.AE.241.  VVed. 
BB.416),  øjne  (Schand.BS.344.  GyrLemche.  20 
BD.ll),  øren  (vAph.Nath.IV.248.  Hjemmet. 
1913. 543. sp. 3).  A.  paastaaer,  at  hun  har 
smukke  Øine,  mig  forekomme  de  hæslige; 
de  ere  stærkt  udstaaende.  flaMc^.>Si2./.i92. 
(han  har)  en  flagrende  Kappe  omkring  de 
høie,  udstaaende  Skuldre.  NPWiwel.R.41. 
kraftige,  stærkt  udstaaende  hvide  Bakken- 
barter. fiTFuZ/7.Di?.i5S.  II  (sj.)  overf.  (han) 
nedskrev  kun  saadanne  Begivenheder,  der 
(var)  alment  forekommende.  Han  holdt  sig  30 
med  Vilje  fjernt  fra  enkelte  udstaaende  (o: 
afvigende,  isolerede)  Tiliælde. KMich.(PoV*/ia 
1930. 13. sp. 4).  2)  til  udstaa  2,  (nu  olm.:) 
udestaaende.  2.1)  f  om  kapital,  penge- 
beløi:  anbragt,  indsat  hos  en  anden;  om 
gældsfordring:  ikke  betalt  ell.  afviklet,  de 
havde  megen  udstaaende  Gield.  Holb.DH.I. 
818.  af  hver  Tusinde  Rixdalr.  som  paa  Rente 
hafdes  udstaaende,  skulde  udredes  i  en 
Penge -Hielp  4  ndh.  Slange.  Chr IV  868.  De  40 
veed,  hvilke  anseelige  Fordringer  min  Familie 
endnu  har  ndsta.a,ende.Skuesp.VII.83.  2.2) 
(nu  l.br.  i  rigsspr.;  jf.:  „Talespr." Lewn.^  i 
forb.  som  have  noget  udstaaende  (med 
en),  have  et  uafgjort  mellemværende  (med 
en);  være  uenig,  uvenner  (med  en).  I  har 
jo  intet  udstaaende  med  ham,  men  hånd 
har  haft  en  Process  med  dend  Barbeer,  i 
ved  vel  seW.Holb.Bars.III.5.  hånd  .  .  haver 
(ikke)  havt  noget  ondt  udstaaende  med  ham.  50 
FrHorn.Proc.B2^.  Jeg  spurgte  ham,  om  han 
havde  noget  udstaaende  med  den  unge 
Schliker,  og  hvorledes  de  kunde  forliges. 
Ew.(1914).IV168.  enhver,  hvem  jeg  per- 
sonlig agtede,  og  imod  hvem  jeg  kun  havde 
litterarisk  Udstaaende.  Rahb.(Hjort.B.II.433). 
(gud)  er  evig  uforanderlig,  betænk  det  vel, 
hvis  Du  har,  som  det  siges,  noget  Ud- 
staaende med  h&m.  Kierk.XIV290.  saa  kom- 
mer der  med  Guds  Hjælp  nok  en  lang  Krig  60 
paa,  Kong  Karl  kan  ikke  bevare  godt  Nabo- 
skab længe  .  .  Dansken  har  ogsaa  lidt  Ud- 
staaende, der  gjerne  skulde  klares  fra  den 
Tid  de   tog   Ska.a.ne.Etlar.SB.243.   i  Aaret 


1883,  da  De  og  jeg  ikke  havde  det  ringeste 
udstaaende.  J5randes.J3r./.35i.  de  havde  vel 
aldrig  haft  noget  udstaaende  sammen.  Gravl. 
VF.127. 

ud-staffere,  v.  vbs.  -ing  (s.d.).  (ænyd. 
d.  s.)  I )  (nu  foræld.,  arkais.  ell.  i  tilfælde, 
der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2) 
til  staffere  1:  bringe,  sætte  i  god,  tilbørlig 
stand,  med  passende  tilbehør  ell.  udstyr;  ud- 
styre (godt,  paa  rette  maade);  istandsætte. 
Dumetius.III.39.  (adelsmændene)  skulde  lade 
sig  indfinde  til  den  forestaaende  Kroning  og 
Hylding,  vel  udstafferede  med  Heste  og 
Fo\k.CPRothe.MQ.II.718.  Forhen  hed  (slot- 
tet) Krogen,  men  siden  .  .  Kongen  har  ladet 
det  helt  ombygge  og  herligt  udstaffere,  saa 
hedder  det  Kronborg.  Baud.KK.13.  2)  til 
staffere  2.  2.1)  (især  fagl.)  til  staffere  2.i, 
m.  h.  t.  ting:  udstyre  med  prydelser  af  for- 
skellig art;  udsmykke.  ||  m.  h.  t.  bygning, 
møbler  olgn.  Hendes  Værelser  ere  udstaf- 
fered  som  en  Græxindes.  Holb.HP. 1 .6.  Deres 
Skiolde  vare  og  vel  udstafferede  og  ior- 
gyldte. Suhm.Hist.1.339.  gamle  Bindingsværks 
Kjøbmandsgaarde,  vel  udstafferede  med  ud- 
skaarne  Zirater  paa  alle  Bjælkerne.  HøJ/en. 
Breve. 43.  udstaffere  en  Bygning,  et  Mø- 
bel med  Billedskærerarbejde.FagrOS^nedfc,  || 
m.  h.  t.  klædningsstykker  olgn.  klæder  og  hatte 
udstafferede  med  ædelsteene  og  &ære.Holb. 
DNB.692.  en  rigelig  udstafferet  Sommerpels, 
kantet  med  røde  Skindlapper  og  udsyet  med 
farvet  Senetra.a,d.  Ing. EF. IV52.  (en)  Klædes- 
hue  .  .  der  var  udstaferet  med  Guldgaloner 
og  sorte  Plumager. JPJac./. 2 7i.  (foræld.:) 
Kancelliet  (kan  ikke)  tillægge  Udtrykket 
Udstafferebod  den  af  Supplikanten  an- 
tagne udstrakte  Betydning,  saa  at  derunder 
skulde  forstaaes  alle  Sorter  Silke-  og  Bom- 
ulds-Modevare. 5A;r.«%i25i6.  under  Udstaf- 
ferehandel  kunde  kun  forstaaes  Falhol- 
delse  af  Sysilke,  Traad,  Kameelgarn  og  grovt 
Foderlærred,  som  behøves  til  Foder  eller 
Mellemfoder  og  Syning,  det  er  Udstaffering 
af  Klædningsstykker,  smst.  2.2)  (i  rigsspr.  nu 
især  gldgs.  ell.  (lidt)  nedsæt,  ell.  spøg.)  til 
staffere  2.2,  m.  h.  t.  levende  væsen,  især  en 
person:  staffere  (ud);  spec:  maje  ud.  (navn- 
lig i  perf.  part.  brugt  som  adj.).  en  Russisk 
Madame,  udstafferet  paa  det  prægtigste  i 
Damask  og  Galoner.  PvHaven.RR.102.  Kroe- 
konen udstafferede  Præsten  paa  en  Maade, 
der  var  værdt  at  see.  Han  fik  et  Klædes 
Skiørt  paa  .  .  og  en  grøn  Fløiels  Kiol.  Biehl. 
Dq.II.77.  »Stolt  blev  hun  (0:  en  brud)  ud- 
stafferet I  Med  røde  Si\ke?,krxLd.Winth.HF. 
110.  nogle  red  paa  broget  udstaferede  Æsler. 
Drachm.KK.177.  Oppe  paa  Vejen  kom  Ane 
løbende.  Hun  var  udstafferet  som  til  Alter- 
gang i  Vejle  Kirke.  Bang.DuF. 78.  Feilb.  UfF. 
2.3)  (nu  især  nedsæt,  ell.  spøg.)  til  staffere 
2.3,  med  videre  (uegl.)  anv.,  navnlig  m.  h.  t. 
(udpyntet,  forsiret)  fremstilling,  stil  olgn.  en 
saa  lang  udstafferet  Forklaring.  Crmm.jBreve. 


703 


Udstaffering 


udstede 


704 


186.  Jeg  udstafferede  .  .  min  Fortælling 
med  mange  characteristiske  Smaatræk.OeftL 
XXVII.272.  (Holbergs)  straalende  humør- 
fyldte Lejlighedsstykke:  Den  danske  Ko- 
medies Ligbegængelse,  som  Aktørerne  .  . 
havde  udstafferet  med  overdaadige  Paafund. 
Nystrøm. (Skuepl.  12).  -staffering,  en. 
(ænyd.  d.  s.;  nu  især  fagl.  ell.  (lidt)  nedsæt, 
ell.  spøg.)  vbs.  til  -staffere  (2);  ogs.  konkr., 
om  hvad  der  tjener  til  udsmykning,  udmaj- 
ning olgn.  det  skiønne  Kongelige  Slot  (med) 
skiønne  Gemaker  og  anseelig  Udstaffering. 
Pfiug.DP.70.  i  denne  Udstaffering  saae  (han) 
ud  som  det  forunderligste  S-pøgelse.  Biehl. 
DQ.IY128.  de  saakaldte  Astrakstene  .  . 
bi\iges  til  Udstafering  paa  Bygninger.  Rawert 
&Garliéb.Bornholm.(1819).45.  Udstaferingen 
og  det  blanke  Messing  (o:  paa  en  lampe) 
stak  ham  i  Øjnene. /S&/oW&.ZJ?.3S.  -stalde, 
V.  f-isdal'a]  (fagl.,  nu  sj.)  d.  s.  s.  stalde  ud 
(u.  I.  stalde  2.4J.  forinden  Stutteriet  om 
Foraaret  bliver  udstaldet.  Cit.l776.(Stutteri. 
312).  I.  -stamme,  v.  [-isdam'a]  (jf.  jy. 
udstam,  oprindelse;  nu  ikke  i  olm.  rigsspr.) 
til  II.  stamme:  (ned)stamme  (fra);  ogs.:  ud- 
gaa,  hidrøre  (fra).  Churct  (Hev  flyttet)  fra 
dend  gamle  nærmeste  og  rette  udstammede 
Rudolphinske  Chur-Linie,  paa  dend  længere 
frastammede  Ludvigske.  Slange.  ChrIV.537 . 
Numa  (var)  Hoved  for  den  Røverbande, 
hvoraf  Romerne  udstammede. TMihn.//I.344. 
En  heel  Lund  udstammer  .  .  stundom  fra 
et  eneste  Træ.  H  C  Monrad.  Guinea  -  Kysten. 
(1822). 193.  *  Kirken  er  Moder  .  .  |  Fra  hen- 
des Lunde  er  Spiret  udstammet,  |  Værn  har 
Marken  kun  i  hendes  Mxur.Grundtv.RS.x. 
II.  -stamme,  v.  [-isdam'e]  (jf.  stamme 
ud  u.  lY  stamme  2.2;  O,  især  poet.;  nu  sj.) 
stamme  (noget)  ud  ell.  frem;  fremsige  stam- 
mende, usikkert;  fremstamme.  *Et  simpelt 
Tak  han  kunde  knap  udstamme.  PFess.iSP. 
♦Udstammer  da  ved  Himlens  Dør  |  Vor 
Herres  Priis,  I  ?>^diåQ\Grundtv.SS.I.36.  *Han 
(o:  apostelen  Peter)  atter  dyre  Ed  udstam- 
mer, I  Og  Hanen  galer  anden  Gang./ngf. 
RSE.VII.74.  sa.  Levnet.  1. 136.  -stampe, 
V.  [-|Sdam'j9]  vhs.  -niug  (Amberg.).  især 
(fagl.)  til  III.  stampe  1:  underkaste  noget  en 
behandling  ved  stampning;  sadledes  til  III. 
stampe  l.i,  m.  h.  t.  rum,  der  fyldes  med 
en  stampet  masse  (MilTeknO.222);  til  III. 
stampe  1.3,  om  knusning  ved  stampning 
(SkandLittSkr.1806.1.62) ;  til  III.  stampe  1.4, 
om  frembringelse  af  huller  ved  stampning 
ell.  stansning  ( Ribe Amt.1925. 261).  -stand, 
en.  (ogs.  Ustand.  OGuldb.VH.II.514.  Rask. 
FynskeBS.  66.  Krist.  Skjæmtesagn.  (1900). 16. 
Thuborg.A.267.  HansPovls.RF.201.  jf.  MDL. 
Feilb.).  {penyd.  d.  s.  (og  udestandj;  jf.  ud- 
staa  2,  -staaelse  (2),  -staaende;  nu  dial.) 
konflikt;  uenighed;  udestaaende.  Siællands- 
farerne  .  .  havde  havt  stor  Udstand  med  de 
'FidsteTske.Schousbølle.Saxo.449.  Engelst.Wien. 
314.  Gammelengland  og  Unge  America  .  . 


havde  faaet  Udstand  med  hverandre.  Biic/i. 
(1920). XXVI. 159.  Aakj.PA.66.  Pastor  B. 
(maatte)  i  Lærer  N.  se  en  Mand,  der  havde 
været  i  Ustand  med  Gud  og  ikke  havde 
søgt  at  blive  forligt  med  Gud.  (det  var)  ind- 
lysende, at  Lærer  N.  var  i  Ustand  med  Gudl 
BerlTid.^'U1934.Aft.4.sp.6.  \\  gen.  udstands 
brugt  som  adj.:  uenig.  Almueskolen.l856.Nr. 
18.Till.l8(sjæll.).  Jeg  er  ellers  udstands  med 
10  Olga,  som  det  hedder  paa  Sjælland. Aase 
Hans.  Et  Par  Huse.  (1930).  81.  UfF.  -stan- 
se, V.  [-|Sdan'sa]  vbs.  -ning  ( Papir L.381. 
SmedeMaskinarb.483).  (jf.  -stampe)  %  ved 
stansning  frembringe  et  vist  mønster,  særlige 
(udskaarne)  figurer,  huller  olgn.;  m.  obj.,  der 
betegner  figurerne,  de  udhuggede  dele  olgn. 
ell.  det  saaledes  behandlede  materiale  (metal- 
plade, læder  osv.).  Skindene  (til  handsker) 
lægges  sammen  i  flere  Lag  og  udstanses 
20  med  skarpe  Staalforme  i  passende  Forme. 
Sal.VIII.451.  Perforeringsmaskiner,  hvor  de 
smaa  Huller  i  Filmens  Kanter  udstanses. 
UGad.Filmen.(1919).64.  Blanketten,  som  ud- 
stanses af  en  tyk  Illade.  OpfB.*III.231.  hertil 
Udstanse-jærn,  -maskine  ofl.  -stanser, 
en.  [-jsdan'sar]  fit.  -e.  0  person  ell.  ma- 
skine, der  udfører  udstansning,  (hun)  lod  Ud- 
stanseren hugge  med  rasende  Fart.  Sønder- 
gaard.ÆT.199.  -stationere,  v.  vbs.  -ing 
30  (HKaarsb.F.64.  Tjenesteregl.134).  (især  fagl.) 
stationere  (især:  en  person,  et  dyr)  paa  et  sted 
(til  midlertidigt  ophold),  navnlig  med  en  vis 
virksomhed  for  øje.  Selmer.Nyebidrag.(1867). 
77.  der  indkøbtes  og  udstationeredes  4  Tyre. 
Landbo. IV.  671.  det  er  nødvendigt,  at  det 
Offentlige  udstationerer  Sundhedsplejersker 
hele  Landet  oxei. GadsMag.1933.498.  Nogle 
Bifamilier  .  .  sælges  eller  evt.  udstationeres. 
SorøAmtstid.^^U1945.11.sp.6.  tyske  U-Baade, 
40  som  laa  udstationerede  omtrent  alle  Vegne. 
Krigenl939-1945.I.(1947).247.  spec.  (jf. -møn- 
stre; ^)  m.h.t.  militærheste:  Tjenesteregl.l4. 
134  (se  M.  indmønstrej,  EFoss. Frapassiv  til 
aktiv  Modstand.  (1946). 131.  -sted,  et.  fjer- 
nere liggende  (mindre)  bebyggelse  (hus  ell. 
samling  af  huse),  (jeg)  gik  i  Almueskolen 
sammen  med  Bønderbørnene  . .  fra  de  smaa 
Gaarde  og  Udsteder.  J  F Jens.  ÆTff.  95.  Jeg 
søgte  absolut  alt,  lige  fra  store  fede  Em- 
so  beder  og  ned  til  Udsteder.  OGeismar.E.104. 
II  især  (jf.  Udligger (sted)^  om  mindre  grøn- 
landsk handels-plads,  der  forsynes  fra  og  af- 
leverer produkter  til  den  koloni,  hvorunder  den 
sorterer.  Rink.G.1.25.  AaIbs.VE.161.  Stats- 
regnskabfor 1918/19.234.  hertil  Udsteds-be- 
styrer,  -bod  ofl. 

udstede,  v.  ['u5|Sdæ'6a]  (tidligere  ogs. 
skrevet  udstæde.  Moth.U40.  CPRothe.MQ.I. 
222.11.33.  Bagges.L.I.5.14.  Oehl.(1831).II. 
60  109.  udstedde.  Moth.U39.  Holb.DH.III.25). 
præt.  -te  (Nyerup.LittAI.399.  Goldschm.R. 
131.  jf.  MO.  Holst.R.  tidligere  ogs.  (skrevet) 
-de.  Holb.Kh.708.  Thurah.B.204)  ell.  (nu 
mindre  br.)   -ede  (Holb.DH.II.60.  Thurah. 


II 


705 


udstede 


Udstik 


706 


B.209.  jf.  MO.  Holst.R.);  part.  -t  (jf.  MO. 
Holst.R.  samt  flt.  udstæte.  DL.1~6~U)  ell. 
(nu  næppe  ir.)  udsted  (PEdvFriis.8.28. 
vAph.Nath.VI.509.610.  flt.  udstedde:  Stampe. 
IV.241)  ell.  (nu  mindre  br.)  -et  (Holb.Ep. 
11.66.  Thurah.B.259.  Gylb.VII.lOl.  jf.  MO. 
Holst.R.).  vbs.  -else  (Holb.NF.(1728).II.80. 
Slange.ChrIV.1013.  Heib.Pros.III.35.  Ludv.). 
{ænyd.  d.  s.,  no.  utstede,  mnt.  utsteden  (i 
bet.:  give  fra  sig);  jf.  udstedige  og  stede  ud 
u.  stede  1.4  ) 

1)  (jf.  stede  1.1-2^  t  som  udtryk  for  at  an- 
bringe noget  paa  et  sted,  paa  en  særlig  maade. 
I.l)  m.  egl.  steds-bet.:  anbringe;  placere; 
stille  ud.  »Jeg  speidere  i  Skov,  i  Lunde 
maa  nattede.  Holb.Metam.25.  1.2)  med  af- 
svækket steds-bet.,  som  udtryk  for,  at  noget 
bliver  (anbragt  saaledes,  at  det  er)  udsat  for 
en  vis  (især  fysisk)  paavirkning:  udsætte 
(for),  (især  i  forb.  m.  præp.  toi).  Armod  ud- 
steder (landet)  som  et  Rov  for  alle.Tullin. 
III. 103.  naar  denne  (blyaske)  udstedes  for 
Luften,  bliver  den  gun\.vAph.Nath.I.406. 
Bønner,  Erter,  Lindser  .  .  ere  udstedde  for 
at  blive  fordærvede  af  disse  smaa  Dyr  (o: 
snudebiller ).smst.V  1 1. 426.  Man  maae  i  denne 
Sygdora  aldrig  .  .  udstæde  sig  for  en  stærk 
Kulde.  JBang.S.144.  Ølbrygn.(l796).54. 

2)  (jf.  stede  ud  u.  stede  1.4  samt  udstille 
2;  cp  ell.  fagl.,  især  emb.,  t)  (paa  vedtægts- 
mæssig maade)  lade  en  meddelelse,  et  gyldig- 
hedsbevis  olgn.  fremtræde  (udfærdiges,  med- 
deles, overdrages  en)  med  alment  (officielt) 
gældende  kraft  ell.  med  (retslig)  gyldighed  (til 
bedste)  for  den  person,  hvem  det  meddeles 
(udfærdiges  til,  overdrages);  lade  udgaa; 
(lade)  udfærdige;  i  forb.  som  udstede  en 
anvisning  (4),  attest,  befaling  (Slange. 
ChrIV.211.  Grundl.(1849).§47),  billet  (HC 
And.  Breve.  1. 51.  Vor  Stand.  1939. 224.  sp.  2), 
check,  dom  (DL.1—6—14.  S  tampe. 1. 261), 
forordning,  kvittering,  lov  (Grundt. 
(1849). §30.  Brandes.XII.152),  ordre  (L2.i), 
et  pas  (Bagges.L.I.5.14.  PolitiE.'*/,1923. 
1),  patent  (LI),  (en)  revers  (ILl),  (et) 
skøde  (III),  en  veksel  (s.d.)  ofi.;  spec.  om 
statsmyndigheds  fremstilling  af  pengesedler: 
udstede  (penge)sedler  olgn.  (Goldschm. 
NSM.I.50.  Ludv.).  I  gamle  Dage  .  .  fandt 
man  Forskrivelser,  som  en  og  anden  havde 
udstedet  til  Fanden. Holb.Ep.II. 66.  »Jeg 
hørte  Kongen  høit  i  Kirkedøren  |  Udstæde 
til  sin  Munk  Beialinsen.Oehl.(1831).II.109. 
Jeg  har  selv  seet  begge  Vielses -Attester, 
begge  udstedede  samme  D&g.Winth.NDigtn. 
273.  Da  denne  udstedte  sin  store  Indby- 
delse, blev  Oberstlieutenanten  som  en  af- 
skediget Officier  ioThiga.a.et.Goldschm.R.131. 
det  er  forbudt  Stationerne  (o:  private  radio- 
sendestationer) at  anvende  falske  Kaldesig- 
naler samt  at  udstede  Nødkalden  og  ^ød- 
iiigna\eT.Bek.Nr.290'yil946.§6.  \\  (tidligere) 
med  videre  anv.:  udpege,  anordne  olgn.  at 
udstedde  Fuldmægtige  for  at  raadslaae  om 


et  Konge-Vall.  Holb.DH.III.25.  \\  (nu  næppe 
br.)  i  præs.  part.  m.  pass.  bet.  og  ville  Vi  det 
(o:  at)  Vores  udstedende  Ordres  promptere 
bliver  efterlevet.  Cit.l724.(CChrist.H.63).  de 
for  Medlemmerne  udstedende  Valgbreve.  »SÆr. 
^*'il853.  II  hertil  m.  h.  t.  forordninger,  veksler 
olgn.  ssgr.  som  Udstedelses-aar,  -dag,  -dato, 
-kurs,  -pris,  -sted,  -tid  ofi.  (Ludv.  Haqe.^ 
1309). 

Ildsteder,  en.  flt.  -e.  (m  ell.  fagl.,  især 
emb.,  t)  person,  der  udsteder  (2)  noget,  spec. 
et  retsgyldigt  bevis  (skøde,  veksel  olgn.).  vAph. 
(1759).  Skjødets  Udsteder. Ing.EF.V73.  En 
paa  ubestemt  Tid  given  Befaling  er  gjæl- 
dende,  indtil  den  ophæves  eller  forandres 
ved  en  ny  Befaling  af  dens  Udsteder.  T/e- 
nesteregl.60.  jeg  har  været  oppe  at  skjændes 
med  Udstederen  af  Invitationen.  Cifø/Z.F. 
242.  Udstederen  af  Yekselen.  Ludv. 

t  ud-8tedige,  v.  (af  udstede  ved  til- 
knytning til  udfærdige  olgti.)  d.  s.  s.  udstede 
2.  et  Befrielses  Brev  var  bleven  udstedigct. 
Holb.Heltind.II.19.  sa.DH.II.259. 1,  -stem- 
me, v.  [-[Sdæm'a]  (jf.  I.  nedstemme  2;  „nyt 
Ord".LeOTn.;  især  polit.,  1.  br.)  til  III.  stemme 
1.3:  stemme  (en  ell.  noget)  ud;  fjerne  ell.  for- 
kaste ved  afstemning,  det  blev  fra  et  Mindre- 
tals Side  foreslaaet  at  udstemme  Bevillin- 
gen. DanmHavebr.315.  II.  -stemme,  v.  se 

30  -stæmme.  -stemple,  v.  [-|sdæm'bb]  vbs. 
-ing.  (fagl.)  I)  til  stemple  l.i:  fjerne  ved  at 
støde  med  et  stempel,  tidligere  .  .  udstemplede 
(man)  Tænderne  (o:  hestens)  fra  Roden  ved 
Hjælp  af  et  Stempel  og  en  Kølle.  |[7^esA;r. /. 
Landmænd.4R.II.(  1871). 582.  2)  til  stemple 
1.3:  udvise  (et  træ)  ved  at  stemple  et  mærke  i 
det.  ♦de  tvende  Træer  .  .  |  Til  mig  i  dette 
Aar  udstemplede. Cit.l728.( JCJessen.Slagelse 
Herreds Skolehist.(  1942). 57).    -stene,    v. 

40  [-isde'na]  vbs.  -ing  (HBjerg.HusogHjem's 
Syltebog.(1935).l5).  (fagl.)  stene  (4.2)  ud; 
af  stene.  200  Gram  udstenet  Oliven.  TieZews 
Kvinder. ^'/i\1928. 34.  Sveskerne  udstenes.Bagi- 
ning.82.  -stige,  v.  [-|Sdi?q8,  ogs.  -|Sdi?a] 
vbs.  -ning  (vAph.(1764).  MO.  VSO.).  {ænyd. 
d.  s.)  en  Raket  udsteg  af  Ymdnet.BerlTid. 
*''U1749.Till.[9J.  de  af  Vognene  udstegne 
Balgjæster.<S'cftand.fiiS'.76.  Kroppen  vred  sig 
af   Kulde   og   Ildebefindende   efter   Udstig- 

50  ningen  af  Sengen.  sa.TF .II .92.  \\  nu  især 
(fagl.)  som  vbs.,  om  passagerer  i  sporvogn 
olgn.  Udstigning  ad  Yox'pexxonen.Kbh.s Spor- 
veje. (1936).  84.  jf.  Udstigningsstation 
(station,  hvor  en  passager  stiger  ud,  spec: 
midlertidig  afbryder  sin  rejse).  Jernbane T. 
''■/■,  1947. 5. sp.l.  -stik,  et.  I)  (jf.  II.  Stik  5.3 
og  udstikke  1.2  samt  Udstikning  1.2 ;  landbr.) 
gravet  rende,  der  skal  føre  vand  bort  fra 
en    ager   (over   for  pløjningen ,   til   en   grøft). 

60  LandmB.1.445.  UfF.  2)  (jf.  udstikke  2.i ; 
fagl.,  ^)  hul,  hvorigennem  noget  langes  (stik- 
kes) ud  (og  ind),  spec.  paa  et  skib(s  side).  Over- 
enskomst ml. Havnearbejdernes  Fællesforbund  og 
Tømmerhandlerforeningenf.Kbh.1915.3. 


XXV.    Kentrykt  "/,  1949 


46 


707 


udstikke 


Udstikning; 


708 


udstikke,  v.  ['ubisdega]  præt.  -stak, 
fit  (nu  arkais.)  -stukke  (Oehl.NG.(1819). 
5)  ell.  (sj.)  -stakke  (Holb.Intr.(1728).337); 
part.  -stukket  (f  -stukt.  EPont.Atlas.il. 
308)  ell.  (især  som  fk.,  spec.  anv.  som  adj.) 
-stukken  (sjældnere  efter  have  (LTid.1744. 
19)  ell.  i  pass.  m.  subj.  af  intk.:  Pflug.DP. 
1088),  hvortil  best.  f.  og  flt.  -stukne  ell.  (sj.) 
-stukkede  ^hans  Øyne  bleve  udstukkede. 
Holb.Hh.II.19I).  vbs.  -stikning  (s.  d.),  jf.  ip 
Udstik,  {ænyd.  glda.  d.  s.;  jf.  udstinge  og 
IL  stikke  (ud)  38) 

I)  (især  O  ell.  fagl.)  til  II.  stikke  1-2,  om 
brug  af  et  stikkende  redskab.  I.l)  i  al  alm.: 
ved  stik  løsne  (frigøre)  og  fjerne  (ud- 
tage) en  del  af  noget;  m.  obj.,  der  betegner 
det  bortfjernede  (udtagne,  udhuggede  olgn.). 
udstikke  og  undersøge  en  Prøve  paa  tværs 
af  Osten.  FareL. "587.  Madkirsebær,  hvoraf 
Stenene  udstikkes  og  knuses.  FrÆJ-Zog^eft.  20 
286.  jf.  II.  Stik  2.1  og  II.  stikke  2.1 :  det 
(rum  i  en  masovn),  hvor  det  smeltede  Me- 
tal udstikkes  (af  ovnen).VSO.IY.  M92.  ||  (jf. 
IL  stikke  38.3^  spec.  m.  h.  t.  øje.  hans  Øyne 
bleve  af  Seyer-Herren  udstukne.  iZoi&.Bergi. 
19.  BredaU.(OThyreg.B.189).  JOlr.(DGL.II. 
559).  1.2)  (jf.  bet.  1.4  samt  Udstik  1  og  II. 
stikke  (ud)  38.2;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
(vandsamling  paa)  et  jordstykke:  afvande 
(en  mark),  aflede  (vand)  ved  gravede  ren-  30 
der  olgn.  Giersing.Landoeconomien.I.(1825). 
542  (se  u.  Lavfald^.  m.  subj.- skifte:  Hoved- 
grøvter  giennemskiære  Moserne,  Landgrøvter 
udstikke  Agre  til  hine.Blich.(1920).Y  186. 
1.3)  (jf.  II.  stikke  (ud)  38.3^  skære  (stikke) 
dele  af  en  vis  form  ud  af  en  masse;  fx. 
(bag.)  udstikke  dejgen  i  ell.  til  (runde)  kager 
olgn.  Const.Kogeb.256.  Bagning.27.  \\  0  om 
fremstilling  af  en  blanket  (2)  ell.  frembringelse 
af  et  hul  ved  drejning  i  metal.  jf.  Udstikke-  4o 
sta.a\.Thaulow.M.II.131.  1.4)  (jf.  IL  stikke 
(ud)  38.4:)  ved  en  række  (med  et  særligt  red- 
skab frembragte)  fordybninger  ell.  mærker 
(stik)  danne  figurer,  linier  i  en  masse(s 
overflade).  ||  (nu  1.  br.)  som  udtryk  for 
gravering,  udskæring,  udhugning.  Skantede 
Stykker  Kaabber,  som  paa  den  ene  Side 
have  udstukne  Figurer  eller  Meiker.  Kyhn. 
PE.24.  mand  har  ladet  hende  i  Kaabber  ud- 
stikke. LTid.l7  36. 462.  Holb.DH.II.792.  Fra  50 
Gothikens  Tid  har  man  enkelte  rigere  Grav- 
mæler: udstukne  Messingplader  (og)  støbte 
Bronzefigurer.  JLanjfe./.  i  5.  ||  ved  landmaa- 
ling,  vejanlæg  olgn.  udmaale  og  afmærke, 
afstikice  (4),  en  linie  (en  vej,  et  jordstykkes 
omkreds)  ved  visse  med  mellemrum  anbragte 
mærker.  MilTeknO.  Naar  Linien  (0:  for  et 
klitanlæg)  er  afstukket  .  .  bruges  i  Praxis 
at  udstikke  den  med  Stokke  i  nogen  Afstand 
fra  hxexsjiåre. Andres.  Klitf.  282.  i  Jylland,  eo 
hvor  jeg  i  1798  udstak  en  ny  Landevei  mel- 
lem Viborg  og  Ua.xi&gex.CHHolten.0.25.  at 
optage  Kort,  udstikke  Afløbslinjer,  rette 
Raamærker.  Pon(.LP.F/7/.ii5.  Maalinger  af 


Kirker  (har)  godtgjort,  at  Planerne  ikke  er 
udstukne  paa  maa  og  i&a,.  Mackeprang.L.46. 
II  (haandarb.;  1.  br.)  til  II.  stikke  2.5,  om 
syning  (med  stikkesting)  ell.  brodering,  ud- 
stukne (=  udsyede,  baldyrede)  Tæpper. 
D&H.II.509.  Overfrakker  .  .  udstukne  Lom- 
mer. PoitYi^ZosferiZ.^/sii/^^.i.sp.l. 

2)  CCP  ell.  fagl.;  uden  for  bet.  2.4  nu  1.  br.) 
som  udtryk  for  en  (hurtig)  bevægelse  ell. 
en  (dertil  svarende)  retning  ell.  anbringelse 
(plads).  2.1)  føre,  stikke  (II.7.i)  (en  stang 
olgn.)  ud.  et  hvidt  Casteel  med  .  .  Canoner 
.  .  udaf  Muuren  udstnckne.  LTid.1724.17. 
Naar  noget  Skib  nærmer  sig  til  Fæstningen 
for  at  komme  der  i  Havn,  udstikke  de  Flag. 
Thurah.B.280.  billedl:  *Med  Suk  jeg  op  paa 
Vognen  sprang,  |  Da  Solen  udstak  sin  Kjerte. 
Winth.D.(1828).48.  sa.D. (1832). 115.  2.2) 
4>-  d.  s.  s.  II.  stikke  (ud)  38.8.  SøkrigsA. 
(1752). §184.  Tuxen.Søfart.472.  udstikke  reb, 
se  IL  Reb.  2.3)  m.  h.  t.  drikkeglas  olgn.: 
d.  s.  s.  II.  stikke  (ud)  38.9.  *han  Glas  paa 
Glas  udstikker.  Rein.185.  *De  største  Horn 
udstukke  |  De  understærke  Masnd.  Oehl.NG. 
(1819).5.  ved  Bordet  næsten  strede  (de)  om 
eet  og  samme  Glas,  for  graadigt  at  udstikke 
den  ene  halve  Pot  01  efter  den  a.ndeii. Gylb. 
1.176.  VortHj.I,2.7l.  2.4)  (jf.  II.  stikke  13.i 
og  38.10)  intr.,  om  noget  fremstaaende,  frem- 
springende: rage  ud;  stikke  ud;  især  part. 
udstikkende  brugt  som  adj.  langt  udstik- 
kende Odder.  JohsSteenstr. IS. 108.  han  ma- 
sede sig  Vej  mellem  udstikkende  Albuer  og 
skrævende  Lsiar.Brodersen.T.182. 

3)  (jf.  II.  stikke  (ud)  38.5 ;  nu  næppe  br.) 
overf.:  overvinde,  fortrænge,  overgaa 
(en);  stikke  (en)  ud.  Stub.82.  Oehl.F.(1816). 
138.  een  og  anden  prøvede  vel  paa,  at  ud- 
stikke den  taabelige  Major;  men  (deres) 
Galanterier  bleve  .  .  med  Kulde  afviste. 
Blich.(1920).XIII.91. 

Ud-stikker,  en.  (ænyd.  d.  s.)  I)  om 
person.  I.l)  (fagl.,  dial.)  ved  tækning:  den 
medhjælper,  der  indefra  stikker  naalen  ud  til 
tækkemanden.  Feilb.  UfF.  1.2)  f  til  udstikke 
1.4:  stikker  (I.2);  gravør;  kobberstikker.  Moth. 
S819.  jf.  Stenudstikker.  OGuldb.VH.I. 
1032.  2)  (fagl.)  redskab,  hvormed  noget  ud- 
stikkes; saaledes  dels  (jf.  Kerne-,  Kirsebær- 
udstikker^  til  udstikke  l.i :  Vg  kg  Oliven  ud- 
stenes med  en  Udstikker.  TidensKvinder.'^^U 
1929.33.  jf.:  Stenene  (i  kirsebær)  udtages 
med  et  Udstikker] er n.  Consi.Zo^e&. 277. 
dels  (jf.  Sandwichudstikker^  til  udstikke  I.3 ; 
jf.:  Udstikkerforme  (til  smaa kager)  af 
alle  mulige  eventyrlige  ¥a(^ons.  sa.  G H.  66. 
(franskbrød-)  Skiver  kunne  dannes  i  for- 
skellige Figurer  (med)  et  Udstikkerjærn. 
FrkJ.Kogeb.124.  3)  (kurv.)  kniv,  hvormed 
fremstikkende  spidser  i  kurvefletningen  af- 
skæres; pudsekniv.  Lundb.  -stikning:,  en. 
flt.  -er.  {ænyd.  d.  s.;  tU  ell.  fagl.)  vbs.  til  ud- 
stikke og  stikke  ud;  især  m.  flg.  anv.:  I)  til 
udstikke  1.   I.l)  til  udstikke  l.i.   ved  Ud- 


709 


udstille 


Udstillings 


710 


stikningen  (løi)  den  smeltede  Masse  (ned) 
i  Stikhærden.  Top  J Norge.  25H.  62.  1.2)  til 
udstikke  1.2 ;  spec.  flandbr.,  dial.)  Iconkr., 
d.  s.  s.  Udstik  1.  FrGrundtv.LK.243.  1.3)  tU 
udstikke  1.3 ;  fx.  0  m.  h.  t.  metaldrejning. 
Thaulow.M.II.131.  1.4)  til  udstikke  1.4.  || 
(tidligere)  om  gravering,  udskæring  olgn.  (ogs. 
m.  overgang  til  honkr.  bet.).  Moth.S819.  med 
fiine  Udstikninger  i  Træe.  LTid.1758.35.  Ud- 
stikning i  Staal.JlfO.  VSO.  ||  ^;/.  Linie- i'o 
udstikning^  ved  landmaaling,  vejanlæg  olgn.: 
udmaaling  og  afmærkning;  afstikning.  OpfB.^ 
11.81.  Udstikning  af  Bane  eller  Yej.Tekn 
Leks.II.576.  2)  ^  til  udstikke  2  (og  stikke 
ud^.  2.1)  til  udstikke  2.2.  Bardenfl.Søm.I. 
253.  2.2)  til  II.  stikke  (ud)  38.7  slutn.:  for- 
deling af  mandskab  til  forsk,  arbejder.  Cit. 
1939.(OrdbS.).  -stille,  v.  [-isdel'a]  -ede 
ell.  (sj.)  -te  (part.  udstilt.  Bredahl.1.9.  Bran- 
des.V.låi).  vbs. -in^  (s.d.).  I)  (især  O  ell.  20 
fagl.)  med  en  vis  hensigt  stille  (lYl)  noget  (ud) 
paa  et  sted.  vAph.(1764).  spec.  m.  flg.  anv.: 
I.l)  m.  h.t.  en  person,  et  redskab  olgn.,  der 
skal  gøre  tjeneste  (fungere)  paa  en  vis  til- 
sigtet maade;  saaledes  m.  h.  t.  vagtpost,  sig- 
nal, (vildt) snare  olgn.  Bevar  mig  fra  Snaren, 
som  de  have  udstillet  (1931:  stiller^  for  mig. 
Ps.141.9.  Udstille  ForYiOster. Scheller.MarO. 
Rovvildtet  skal  finde  Sporet  og  lokkes  hen 
til  de  udstillede  Sakse  og  Fælder.  Frem.'/4  30 
1927 .omslag. 3.  Bliver  en  Strækning  af  Banen 
ufarbar  .  .  skal  der  .  .  udstilles  Faresignaler. 
Regl.Nr.76^yil934.§2.  1.2)  stille  noget  paa  et 
tilgængeligt,  synligt  sted,  for  at  det  kan  falde 
i  øjnene;  stille  til  skue.  (Knud  Lavards)  Liig 
blev  .  .  optaget  af  Graven,  og  udstillet  paa 
Alteret.  Molb.DH.IL239.  ||  spec.  m.h.t.  ting 
(salgsvarer,  spec.  en  kunstners  arbejder),  der 
anbringes  i  et  (udstillings)  lokale  olgn.  med 
adgang  for  offentligheden  (publikum,  købere).  40 
*Et  herligt  Maleri  i  Oliefarve  |  Er  udstilt 
her  (0:  i  hovedstaden)  til  Skne.  Bredahl.1.9. 
et  Magasin,  hvor  lutter  ny  Ting  er  udstillede 
til  Sa\g.Schand.VV168.  Maleren  Claude  skal 
udstille  for  første  Gang,  vel  at  mærke  paa 
Udstillingen  af  de  forkastede  Billeder.  Bran- 
ches. y//.i5i.  Far  udstillede  stadig  paa  Char- 
lottenborg. UDahlerup.GT.77.  man  anmodes 
om  ikke  at  berøre  de  udstillede  genstande  j 
II  uegl.,  ofte  med  forestilling  om  afslørende,  50 
hensynsløs  tilskuestillen.  det  Skjønne  ..  ud- 
stiller sig  ikke,  men  skjuler  sig  beskedent. 
Goldschm.NSM.il. 36.  (kongen)  kunde  med 
Rette  (paapege)  at  han  .  .  aldrig  havde  ud- 
stillet Landets  Ulykker  for  at  bringe  deres 
Styre  i  M.hkreåit.HAPaludan.Sp.236.  2)  {ef- 
ter ly.  ausstellen)  f  d.  s.  s.  udstede  2.  Giorte 
Vexclbreve,  ere  saadanne,  som  allerede  ere 
udstillede  af  en  anden,  og  som  ved  Forhand- 
lingen ikkun  blive  endosserede.  £fandeZsO.  eo 
(1807).72..  udstille  revers,  se  IL  Revers  1. 
-stiller,  en.  [-isdel'ar]  flt.  -e.  (især  Q})  til 
-stille  1.2:  person,  der  udstiller  (varer,  malerier 
olgn.)  paa  en  udstilling.  IllTid.1887f88.411. 


*Alle  Udstillerne  (0:  i  Kbh.  1888)  gjør  et 
Staahei  —  |  De  vil  ha'e  første  Medaille. 
Rantzau.D.Nr.24.  nu  er  han  Udstiller.  Jens 
Pedersen. PASchou. (1929). 74.  -stilling, 
en.  [-isdel'en,]  flt.  -er.  vbs.  til  -stille.  ||  til 
-stille  1,  ogs.  konkr.,  spec.  ^  om  udstillet  for- 
post. I  Lindelse  Landsbye,  hvor  Kystmilitsert 
var  paa  Benene  .  .  bemærkede  (vi)  span- 
ske Udstillinger  paa  biin  Side  Landsbven. 
TMørch.  Mit  Levnet.  II.  (1831).  79.  ||  (i  alm. 
spr.)  især  til  -stille  I.2,  dels  om  arrangement 
af  (særlig  valgte)  varer  i  en  forretning(s  vin- 
duer olgn.)  ell.  (konkr.)  om  de  saaledes  arran- 
gerede varer,  en  Sæbebutik  havde  Udstilling 
paa  Fortovet  af  Spande  og  Trævarer. /^ec/<; 
Fischer. KM. 212.  Udstilling  i  Vindue.  DaEng 
TeknO.  jf.  Jule-,  Vinduesudstilling,  dels  (og 
især;  delvis  som  overs,  af  fr.  exposition^  om 
arrangement,  hvorved  kunstgenstande  (male- 
rier osv.),  industriprodukter,  (race)dyr  olgn. 
udstilles  (med  adgang  for  publikum),  i  et 
(særligt)  lokale,  i  en  bygning  ell.  en  samling  af 
bygninger,  ofte  med  (sagkyndig)  bedømmelse 
(præmiering)  af  de  udstillede  genstande;  ogs. 
(konkr.)  om  de  saaledes  udstillede  genstande 
ell.  om  bygningen,  bygningskomplekset,  plad- 
sen, hvor  genstandene  udstilles,  (jf.  ssgr.  som 
Fje(de)rkræ-,  Have(brugs)-,  Hunde-,  Hus- 
flids-, Industri-,  Kunst-,  Maleri-,  Plante- 
avls-, Verdensudstilling  ofl,.).  Amberg.  Jeg 
var  paa  Udstillingen  den  samme  Dag,  jeg 
var  kommen  til  Byen,  thi  jeg  er  en  stor 
Ven  af  at  see  M.diXerier.Heib.Poet.VI.257. 
vore  Samlinger  og  Udstillinger  ere  ,  .  ikke 
tilgængelige  nok.  Høyen.Thorv.  32.  Vi  reise 
til  Udstillingen  i  Paris  (0:  1867).  EC  And. 
Dryaden.  (1868).  7.  Denne  nye  Skole  (af 
kunstnere)  dannede  . .  fra  1891  at  regne  den 
saakaldte  „frie  Udstilling",  der  afholdes 
askrlig.  JLange.I.85(jf.  I.  fri  1.3J.  da  (male- 
ren) hængte  sin  Udstilling  op,  lod  han  alle 
Vægge  male  om.  Tilsk.1923. 1 1. 37  7.  En  Ud- 
stilling adskiller  sig  fra  en  Messe  derved,  at 
den  ikke  som  Hovedformaal  har  direkte 
at  sælge  de  udstillede  Varer,  men  forst  og 
fremmest  at  lave  Propaganda  for  dem  og 
gøre  dem  kexiåte.  Max  Kjær  Hansen.  Salg  og 
Reklame.(1930).69.  I|  med  videre  (uegl.)  anv., 
ofte  nedsæt.,  iron.  (det)  røber  .  .  Mangel  paa 
Blufærdighed  .  .  at  gjøre  Jagt  paa  Bifald 
ved  en  Udstilling  af  Hjertets  ædle  Beskaffen- 
hed. Pilfø?LjE;-S'.///.3i  7.  der  skulde  være  en 
Udstilling  af  Moppens  Grav  og  det  for  Alle 
fra  Strædet.HGAnd.(1919).III.16.  han  væm- 
medes ved  denne  Udstilling  af  Kjød  (0:  et 
balletoptrin  i  en  revu).EChristians.Hj.286.  \\ 
hertil  ssgr.  som  Udstillings  -  aar  ^Udstil- 
lingsaarct  1888.  AnnaLarssenBjørner. Teater  og 
Tempel.(1935).24),  -arbejde,  -be8øg(ende), 
-bygning  (HCAnd.BCÆ.II.268.  TeknLeks. 
1.572),  -forsikring  (forsikring  af  udstillede 
genstande.  F  or  sikr  L. 143),  -genstand  ^en  ud- 
stoppet Leopard  . .  havde  i  mange  Aar  staaet 
nede  i  Butiksvinduet  og  tjent  som  Udstil- 


46'' 


711 


udstinse 


Udstraaler 


712 


lingsgenstand  for  (buntmager-JForretmnQcn. 
Søiberg.KK.1.92.  TeknLeks.1.572),  -gæst, 
-hal  (DagU*yil885.1.sp.3.  Udstillingshallen 
Forum  (i  Klh.).Krak.l943.sfA0l7),  -ko- 
mité (Watt.PF.135),  -lokale  (Lov^'-'ilSSd. 
§20),  -medaille  (Tops.SF.39),  -montre, 
-præmie  (Brandes.  XI. 52)  ,  -rum,  -sal, 
-skab,  -stand  (HFB.1945.lix.  jf.  Stand 
3.2;,  -Tindue  (TehnLeks.1.572)  ofl.  -stin- 
ge,  V.  [-isdeti'a]  {ænyd.  d.  s.,  æda.  part.  ut 
stungæn,  ut  stungæt;  nu  (1.  br.)  højtid., 
arkais.)  udstikke;  spec.  (jf.  udstikke  l.ij 
rn.  h.  t.  øje.  hånd  (blev)  greben,  og  hans  Øyen 
uåstungen.Holb.Intr.I.195.  (han)  lod  ham 
castrere  og  hans  Øjne  nåstinge. Sehousbølle. 
Saxo.393.  Hauch.FH.6.  SvGrundtv.(DgF.III. 
64).  -stopning,  en.  flt.  -er.  (især  HJ  ell. 
fagl.)  vbs.  til  -stoppe;  ogs.  (konkr.)  om  det, 
hvormed  der  udstoppes  (fyld  olgn.).  vAph. 
(1759).  II  i  pude,  sæde  olgn.  en  beqvem 
Reisevogn,  der  blev  forsynet  med  fornodne 
Puder  og  VåstojpningeT.  ABagges.JB.IV439. 
Græstang  til  Udstopning  (af  madrasser  og 
stolehynder) .  Rawert  &  Garlieb.  Bornholm.  (1819). 
7.  (i  provstens  kirkestol  var)  baade  Rygpude 
og  Fodskammel,  Puder  og  Udstopning.  Leop. 
HT. 41.  II  i  klædedragt,  (en)  Brud  .  .  hvis 
Skiønhed  var  fabriqveret  af  Puder,  Krøl- 
haar.  Kork,  alle  slags  Udstopninger.  P4 
Heil.R.II.13.  en  let  og  dog  tilstrækkelig 
skudfast  Udstopning.  Magazinf.militairVi- 
denskab.IV(1821).3l9.  Fuld  af  Udstopning 
under  sin  store  Rejseulster  sad  Tante  Ebba 
der. Poul Sør. BS. 264.  \\  m.h.t.  dyr(s  skitid); 
ogs.  (fagl.)  om  udstoppet  dyr.  en  sjelden 
Fugl,  som  man  vil  have  til  Udstopning. 
Bogan.II.88.  DJagtleks.1331.  \\  (med.:)  Ud- 
stopning .  .  kaldes  en  Legemshules  Tilstop- 
ning med  Tampons.  Po«Mm.58i.  -stoppe, 
V.  vbs.  -ning  (s.  d.).  {penyd.  d.  s.;  (uden  for 
perf.  part.,  brugt  som  adj.)  især  tjj  ell.  fagl.) 
til  I.  stoppe  2  (-3):  stoppe  (fylde)  ud;  især 
(til  I.  stoppe  2.3^  som  udtryk  for  en  særlig 
behandling,  hvorved  en  ting  gøres  fyldig  og 
blød,  udfyldes,  udspændes  (paa  hensigtsmæssig, 
ønsket  maade).  den  sædvanlige  Slentrian  .  . 
at  udstoppe  alle  Mellemrummene  i  Strøe- 
karrene med  gammel  Ba,Tk.JFBergs.G.149. 
Væggen  .  .  er  udstoppet  med  Bomuld  under 
det  K\ædeshetTæk.Ing.EF.VlI.33.  ||  (jf. 
polstre j  m.  h.  t.  (stole)  sæde  olgn.  En  Pude, 
et  Stolesæde,  udstoppet  med  Krølhaar.  Jf  O. 
4  å  6  Stole,  dels  med  Træsæde,  dels  med 
udstoppede  Sæder,  overtrukne  med  Skind 
eller  Tø].  BornhHaandv Er.  125.  \\  m.  h.  t. 
klædedragt  olgn.  Holb.Ep.III.142.  udstop- 
pede Fægtehandskcr,  uden  Kraver,  til  Brug 
ved  Bajonetfægtning.  Mi2.2S27.55.  Mandens 
spinkle  Overkrop  stod  i  stort  Misforhold  til 
de  fyldige  Laar  og  Lægge,  hvilket  Velunder- 
rettede ogsaa  paastode  vare  udstoppede. 
Blich.(1920).XX.78.  mellem  hver  Akt  maatte 
den  korpulente  Mand,  der  jo  endda  i  denne 
Rolle  (som  Falstaff)  var  vældig  udstoppet, 


skifte  alt  sit  lndeTtai.Schand.O.II.83.  ud- 
stoppede Skuldre. GyrLemche.S.IY  149.  \\  (jf. 
skindlæggej  m.  h.  t.  præparerede  dyr  (i 
zoologisk  samling  olgn.).  Et  udstoppet  Rens- 
dyr. Cit.l777.(UnivProgr.l945.I.30).  DJagt- 
leks. 11.1331.  II  (med.)  om  middel  til  blod- 
standsning (tamponade).  I  mere  haardnak- 
kede  Tilfælde  (af  næseblod)  kan  man  ud- 
stoppe Næsegangen  med  sterilt  Yat.  DagNyh. 

10  ^''Iil921.10.sp.4.  -stopper,  en.  spec.  (fagl.) 
om  den,  der  foretager  udstopning  (skindlæg- 
ning og  opstilling)  af  dyr.  8&B.  UnivProgr. 
1945.1.54.  -straale,  v.  [-isdråHa]  vbs. 
-(n)ing  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.;  jf.  straale  ud 
u.  II.  straale;  især  Qp  ell.  fagl.)  I)  intr.: 
udgaa  (lige)som  straaler  (fra  noget);  straale 
ud  (fra).  I.l)  til  II.  straale  1;  især  (jf.  II. 
straale  l.s)  overf.  En  eneste  Straale  af  dine 
(0:  guds)  Egenskaber  ere  nok  til  at  giore 

20  (min  aand)  blind,  og  hvorledes  skulde  den 
da  tydelig  kunde  fatte  alle  dem,  som  hvert 
Øieblik  udstraale  af  din  godhedsfulde  Al- 
magt? JSneed.IY156.  *barnlig  Fromhed  ,  .  | 
Udstraalede  de  Elskende  af  Øiet.  Kaalund. 
SD.112.  Hver  Gang  han  saa  over  mod 
Skolen,  syntes  han,  at  der  udstraalede  noget 
ondt  fra  dens  hWde  Mure.  ZakNiels. NT. ^ 
f  1881 J. 102.  1.2)  til  II.  straale  2,  om  linie, 
ting,  bevægelse  med  en  vis  retning  ud  fra  noget. 

30  (især  part.  udstraalende  brugt  som  adj.). 
andre  Sporveie  (vil)  fra  denne  Hovedlinie  .  . 
udstraale  til  alle  Byens  I)ele.DagbU*''»1857. 
l.sp.3.  udstraalende  Smerter  i  Armen.  Nat 
Tid.*y7l946.Sønd.ll.sp.3.  \\  (jf.  Straale- 
blomst,  -blomstrende;  bot.)  i  forb.  udstraa- 
lende blomsterkurv  olgn.,  blomsterkurv, 
hvis  randblomster  (mods.  de  indre  blomster) 
har  tungeformede  (straaleformigt  udbredte) 
kroner.  Drejer. BotTerm.59.143.  Lange. Flora. 

40  Liii,  1.3)  til  II.  straale  3,  om  vædskcstraale 
olgn.  tilledes  Stangens  Hulhed  Damp,  vil 
denne  udstraale  i  kraftige  Straaler,  iS/a'&s 
Mask.69.  2)  trans.:  udsende  (ligesom)  straa- 
ler; lade  udstraale  (1);  især  til  II.  straale  1. 
♦Lampen  med  de  syv  Guld- Arme  .  .  (  Ud- 
straaler  baade  Lys  og  Y  arme.  G  rundtv. S  S.  Y 
406.  raa  Støbejerns  Plader  som  hurtig  blive 
opvarmede  og  have  en  godt  udstraalende 
Overflade.  Manufact.(  1872). 303.    Tropehave- 

50  nes  Overflade  .  .  vil  fra  hver  Kvadratcenti- 
meter udstraale  omtrent  0,01  kal.  (0:  kalo- 
rier) i  SekvLndet.Sal.*XXlI.400.  \\  (jf.  II. 
straale  I.3J  overf.  *Dets  (0:  et  erindrings- 
billedes) Blik  udstraaler  en  anden  Glands  | 
End  den  som  boer  i  dit  Øie.Heib.PoetS. 
(1848).  VII.  43.  Ethvert  Skriftstykke  fra 
Bernstorffs  Haand  udstraaler  Aand  og  Klog- 
skab. AFriis.BD.II. 72.  Hans  Ansigt  udstraa- 
lede   lutter   Velvilje.  Kirk.  B.  44.    3)   (poet.) 

60  refl.  udstraale  sig,  udgyde  sig  (ligesom)  i 
form  af  straaler;  udsende  sine  straaler;  jf. 
II.  straale  3:  *Tonekunstens  Væld  af  rigen 
Aare  |  Udstraaler  sig  den  vide  Verden  ora. 
Winth.D.(1832).32.  -straaler,  en.  [-jsdrå?- 


713 


Udstraaling 


udstrække 


714 


ler]  flt.  -c.  (fys.)  til  -straale  2 :  legeme,  som  ud- 
straaler  (energi,  varme);  straalegiver.  en  fuld- 
kommen VdHtTSLeileT.Sal.XVI.787.  -straa- 
ling,  en.  [-|sdrå'len,]  (1.  ir.  -straalnin^. 
OpfB.^III.  8.  Skovrøy.  Hundevagten.  (1913). 
126).  flt.  -er.  (især  cg  ell.  fagl.,  spec.  fys.) 
vhs.  til  -straale  (1-2),  om  det  forhold,  at  noget 
"ddstraaler  ell.  udstraales  af  ell.  fra  noget; 
ogs.  om  hvad  der  udstraaler  ell.  udstraales 
(fra  noget).  MO.  Efter  at  nu  Jorden  ved 
Udstraaling  var  bleven  afkølet  noget.  JPJac. 
( 1924). Y 335.  Anlæg,  der  er  saaledes  afskær- 
met, at  Udstraaling  af  Radiobølger  til  Om- 
givelserne er  udelukket. LovNr.279^^/il946. 
§1.  II  overf.  dersom  vi  ikke  ere  Andet,  end 
Dele  eller  Udstraalinger  af  Guddommens 
Aa.nd.Mynst.Betr. 1.71.  Familien  er  en  evig 
Grundlov  i  Menneskelivet,  en  umiddelbar 
Udstraaling  af  Menneskets  evige  Natur. 
FDreier.CR.48,  dødssagnet  må  være  det 
ældste.  Bersærksagnet  må  være  den  svagere 
udstråling  af  dette  højst  ejendommelige 
motiv. AOlr.DH.II.69.  \\  hertil  (især  fys.) 
ssgr.  som  Udstraalings-evne  (Paulsen.II. 
108),  -flade,  -kraft,  -lov  (Sal.XVI.786), 
-punkt  (D&H.),  -varme  ojl.  -strabad- 
sere, V.  (nu  næppe  i  rigsspr.)  udmatte  ved 
strabadsering;  i  fori.  som  udstrabadsere 
sig,  være  udstrabadseret.  Cit.l848.(Rig- 
morBendix.CarloDalgas.(1901).76).  Cit.1759. 
(AarbKbhAmt.1922.92).  -strakt,  perf.part. 
af  udstrække  (se  spec.  udstrække  1.1-3,  2.2, 
3.2^.  03  -stramme,  v.  [-isdrBm'a]  vbs. 
-ning  (Amberg.  Grunth.Besl.22).  (ænyd.  d.  s.) 
stramme  (ud)  ved  træk,  udspænding  olgn. 
et  Skind,  som  er  saa  langt  udstrammet,  at 
det  seer  ud  som  et  TimcgleiS.  Reiser. Y 29 5, 
Bændlet  (skal  være)  udstrammet  langs 
^tdM^en.  MeddRytt.134.  Gaffelbaandet  og  den 
overfladiske  Bøjesene  udstrammes  stærkere 
end  ndÅ,UT\\gt.Grunih.Besl.44.  -strege,  v. 
[-isdrai'a]  v6s. -ning  (s.d.).  (jf. -stTyge  2; 
især  Qj)  (ud)  slette  ved  overstregning;  strege 
ud;  udslette,  stryge,  lade  udgaa  (af  en  for- 
tegnelse, et  regnskab  olgn.).  Moth.U40.  efter- 
følgende Endossementer  ere  udstregede. 
Lassen.SO.298.  Naar  et  Selskab  udslettes  af 
Registeret,  udstreges  Navnet  i  Navneregi- 
stcret,  dog  saaledes  at  Navn  og  Registre- 
ringsnummer fremdeles  er  lassclige.  Bek.Nr. 
282yiol934.§9.  -stregning,  en.  [-,sdrai'- 
neq,]  flt.  -er.  vbs.  til  -strege;  ogs.  konkr.,  om 
herved  anvendt  streg  olgn.  (over  det  skrevne) 
ell.  om  udstreget  ord(forbindelse).  Amberg.  paa 
Side  3  (i  kontrakten)  er  foretaget  en  Udstreg- 
ning med  Blæk.  Ugeskr.fRetsv.l945.A.1157. 
(den  trykte  kontrakts)  Bestemmelse:  „Leje- 
maalet  vedvarer  (osv.)"'  (er)  ved  Udstreg- 
ning paa  Maskine  ændret  til  (osv.).smst. 
1946.A.300.  -stride,  v.  [-isdriJba]  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  overstride;  i  rigsspr.  CD,  især  højtid.) 
stride  (en  strid)  til  ende.  den  sidste  Kamp, 
som  Rolvs  Mænd  udstrcd  for  deres  Drot. 
HOlr.(AarbFrborg.l912.37).   jf.:   de    Fattige 


(ønskede  krigen)  for  at  udstride  (o:  faa  ud- 
løsning for)  deres  fleersidige  Harme,  Sorg 
og  Savn  i  denne  nye  Bravallastrid.  ii^PTFi- 
wel.R.192.  II  spec.  (jf.  I.  Strid  4  og  udlide; 
i  udtryk  for  dødens  indtræden  (efter  livets 
møje,  sygdom,  dødskamp) ;  især  abs.  i  udtr. 
han  har  udstridt  olgn.  Nu  har  Du  ud- 
stridt den  lange  . .  ^tTiid.  Mynst.Tale.(1830). 
10.   udstridt   havde  Anne   Lisbeth.  i/C^n^. 

10  (1919). 1 1 1. 410.  Jørg.D.46.  AndNx.PE.II.266. 
UfF.  -stryge,  v.  [-|sdry?(q)8]  vbs.  -else 
(JBaden.DaL.),  -ning.  (ænyd.  d.  s.)  stryge 
ud  (se  III.  stryge  13.13;;  især  m.  fig.  anv.: 
I)  (især  fagl.)  til  III.  stryge  1,  l.l)  glatte, 
jævne  ud  ved  en  strygende  (glidende)  bevæ- 
gelse. VSO.  Opløsningen  . .  udstryges  i  tyndt 
Lag  paa  .  .  Porcelænsplader.  P/ia}mZ)an. 
(1933). 145.  jf.:  Taggavlens  Inderside  (er) 
helt  af  Kamp  med  Kvaderridser  i  de  bredt 

20  udstrøgne  Fuger.  DanmKirker.III.844.  \\  her- 
til Udstrygnings-præparat,  (med.)  præpa- 
rat, som  ved  mikroskopiske  undersøgelser  ud- 
stryges paa  objektglasset.  Lovtid.l916.A.173. 
Klinisk  Ordbog.*  (1937).  507.  1.2)  (jf.  bet.  2) 
fjerne  ved  en  strygende  bevægelse  (med  et  red- 
skab); stryge  ud  ell.  bort;  hertil  (fagl.)  Ud- 
stryg- (vAph.(1759))  ell.  Udstrygs-fil,  lille 
fil,  fx.  til  efterfiling  af  et  (slidt)  tandhjuls  tæn- 
der. Urmageri.58.  2)  (nu  mindre  br.)  til  III. 

30  stryge  ^1.4  ell.)  7:  udviske  ell.  udstrege  (over- 
strege) noget  tegnet  ell.  skrevet;  ogs. :  annullere, 
(ud)  slette,  lade  udgaa,  stryge  (af  en  forteg- 
nelse, en  (anført)  rækkefølge  olgn.).  Papisterne 
.  .  ere  skyldige  udi,  at  det  ikke  findes  iblandt 
hans  trykte  Skrifter,  saasom  de  denne  Pas- 
sage haver  udstrøget.  LTid.i 725.202.  de  an- 
dre unge  Mandskaber  .  .  ere  befriede  fra  at 
enrouUeres  som  Soldater,  og  udstrvges  af 
unge  Mmdska.hs-'Roullen.MR.l787.109.  Di- 

40  rektionen  foreslog  c.  9 — 10  Stykker  (som 
medlemmer  af  en  kommission)  og  deriblandt 
Engelstoft  og  David;  men  disse  sidste  ud- 
strøg Kongen  og  valgte  de  øvrige.  PFJac. 
Breve. 196.  Acceptanten  .  .  kan  (ikke)  ud- 
stryge sin  en  Gang  tegnede  Accept. //agre.* 
665.  II  (jf.  -stregning;  vbs.,  ogs.  m.  konkr.  bet. 
Ud  strygning.  Moth.U40.  Hage.^665.  f  Ud- 
strøgning.  Bagges. L.l. 175.  Udstrygelser, 
Rettelser  og  Tilføininger  tillades  ikke.  ikfP. 

50  1810.266.  3)  f?/.  stryge  sp.469'*^)  f  udmale, 
beskrive  (paa  en  rosende  maade);  berømme; 
rose.  Han  udstrøg  saa  godt  han  vidste  og 
kunde.  Don  Quixotes  Tapperhed.  Pte^LDQ. 
111.148.  smst.229.  J  Baden.DaL.  -stræde, 
et.  (ænyd.  d.  s.;  sj.)  stræde  i  udkanten  af  en 
by  (førende  ud  af  byen),  (strædet)  har  utvivl- 
somt oprindelig  været  Byens  Udstræde  mod 
Nord.  Helsingør  Sundt.1. 143. 
adstrække,    v.    ['ubisdrgga]    præt. 

60  -strakte  ell.  (nu  næppe  br.)  -strækkede 
(Blich.(1920).X.60)  ell.  -strækte  (Clitau. 
PT.93);  part.  -strakt  ell.  (nu  næppe  br.) 
-strækket  ( Slange. Chr I Y 508).  vbs.  -else 
(LTid.  1730.414.  Amberg.)    ell.  (nu)   -ning 


716 


udstrække 


udstrække 


716 


(s.  d.).'  (ænyd.  d.  s.;  jf.  II.  strække  (ud)  14; 
uden  for  perf.  fart.  (brugt  som  adj.;  spec.  i 
het.  1(2)^  mi  O  ell.  fagl.)  strække  ud. 

I)  som  Ildtryk  for,  at  noget  (bøjet,  krummet 
olgn.)  bringes  til  at  indtage  en  lige 
stilling,  at  have  (pege  i)  en  lige  retning 
(bort  fra,  ud  fra  et  punkt  olgn.),  ofte  spec. 
en  (omtrent)  vandret,  fremstrakt,  (fladt) 
liggende  stilling.  I.l)  m.h.t.  legemsdel 
(haand,  arm  olgn.).  Herren  skal  udstrække  10 
(1931:  udrækker^  sin  Ra&nd.  Es.31.3.  Hun 
udstrækker  (1931:  rækker^  sine  Hænder  til 
'Rokken.Ords.31. 19.  *Gak  hen,  udstræk  dit 
Been,  og  lad  dig  slaae  en  kare.Holb.Skiemt. 
D5v.  *kierligt  (moderen)  \  Udstrakte  mod 
ham  sine  hulde  ATme.Oehl.ND.279.  *en  Rov- 
fugl, der  udstrækker  Kloen  |  Kun  efter  Liig. 
Hauch.DY.Ul. 126.  MO.  VSO.  S&B.  ||  ud- 
strækkende muskel,  (jf.  Udstræknings- 
sene  u.  Udstrækning  1 ;  anat.,  nu  næppe  br.)  20 
strækkemuskel.  Viborg&Neerg.HB.35.  jf.:  Bag- 
benenes V  åstrækkemuskleT.  PWBalle.K. 
4.  II  part.  udstrakt  brugt  som  adj.  (hun) 
sad  .  .  med  Fødderne  udstrakt  paa  en  pol- 
stret Skammel.  I Bentzon.GH. 16.  Gaderne  (er) 
saa  smalle,  at  man  næsten  .  .  kan  spænde 
fra  det  ene  Hus  til  det  andet  med  udstrakte 
Arme. ^a Dons. MY 23.  udstrakt  haand, 
ofte  spec.  om  haand,  der  rækkes  en  som  hilsen, 
(overf.)  som  udtr.  for  hjælp,  imødekommen-  30 
hed,  venskab  olgn.  (jf.  u.  Haand  2.2^.  *Nu 
saae  man  (i  haandgemæng)  udstragt  Haand, 
nu  saae  man  knyttet  'i^æxe.Holb.Paars.Sl. 
Ing.RSE.VII.180.  „Sonderfuhrer"  S.  .  .  be- 
klagede sig  over,  at  en  Ingeniør  ved  Havne- 
væsnet havde  fornærmet  ham  ved  ikke  at 
ville  modtage  hans  udstrakte  Haand,  da 
han  blev  præsenteret  for  ham.  Ugeskr.fRetsv. 
1947. A.19.  1.2)  m.h.t.  legemet  som  helhed, 
spec.  med  forestilling  om  liggende  stilling.  Af  40 
Hynder  og  Puder  redtes  snart  en  Søster- 
seng, paa  hvilken  vi  fem  fidele  Brodre  ud- 
strakte os.  Blich.(1920).XVIII.180.  j|  part. 
udstrakt,  især  i  forb.  ligge  udstrakt.  *Er 
jeg  udstrakt  paa  Smertens  Leie  |  .  .  Raad 
kun  Lægen  yeed.Jacobi.Skr.249.  *Abel  ud- 
strakt laa  paa  græsblød  Seng.  PalM. Tre D 
243.  den  lange  smalle  Jordgrav  med  Liget  ; 
udstrakt  Stilling  har  været  Ertebøllekultu 
rens  GTa.yskik.JohsBr0ndst.DO. 1.162.  LollO 
jf.  (sj.):  en  blid  Opvågningstid,  —  en  kvæ 
gende  Udstrakthed  i  bløde  YuåeT. Kidde 
AE.1 1.370.  1.3)  med  videre  anv.  ||  (jf.  bet 
1.2;  især  bibl.)  m.h.t.  en  person  (under 
tortur),  de  andre  ere  blevne  udstrakte  (1819 
udspiledej  ved  ]}unse\.Hébr.ll.35(Chr.VI). 
de  havde  udstrakt  ham  (1819:  lod  ham 
spænde;  for  Syøherne. ApG.22.25  (1907).  \\ 
m.  h.  t.  ting,  der  (holdes  i  haanden  og)  ræk- 
kes frem.  udstræk  (Chr.VI:  slaa  til  med;  e'o 
1907:  Udsend;  din  Segel  og  høst.  Aab.14.15. 
i  al  Mag  kan  (man)  udstrække  Medestæn- 
gerne. Thiele.  Breve.  63.  \\  (nu  mindre  br.) 
m.  h.  t.  reb  olgn.,  der  udspændes,  de  udstrakte 


(1871:  have  udspændt;  et  garn  ved  siden 
af  en  yey.Ps.140.6 (Chr.VI).  den  (væver), 
som  ikke  har  Plads  .  .  til  under  Tag  at 
udstrække  en  saadan  Kjæde  (0:  limet  uld- 
garnsJcæde)  for  at  faa  den  tørret.  VæverB. 
65.  II  part.  udstrakt  brugt  som  adj.;  spec. 
(bot.)  om  stængel,  der  ligger  vandret  hen  ad 
jorden  (uden  at  slaa  rødder):  (frem-,  ned)- 
liggcnde  (procumbens).  CGRafn.  Flora.  1.70. 
Drejer.  Bot  Term.  13. 146.  nu  især  i  plante- 
navne som  udstrakt  kløver,  Trifolium 
procumbens  L.  (Viborg.Pl.(l793).150.  LandbO. 
III.122),  skedeknæ  (Viborg.Pl.(1793).79. 
Lange. Flora.* (1864). 27 8)  ell.  pileurt,  Po- 
lygonum  aviculare  L.  (LandbO. 11 1. 802)  ofl. 
2)  som  udtryk  for  øget  (ell.  betydelig) 
længde  ell.  fladedimension.  2.1)  som  Jtd- 
tryk  for  dimensionsforøgelse  (især  i  længde- 
retningen) ved  vækst,  (elastisk)  udvidelse,  til- 
føjelse af  nye  dele,  udhamring  olgn.  Aftenens 
Skygger  udstrække  sig  (1931:  længes;.  Jer, 
6.4.  den  Herre  Gud  .  .  udstrakte  (1871:  ud- 
bredte; jorden,  og  dens  grøde.  Es.42.5(Chr. 
VI).  Denne  Dæmning  (o:  ml.Kbh.  og  Ama- 
ger) blef  udstrekket  til  Enden  .  .  af  Kiøben- 
hafns  S\ots-V\aiz.Slange.ChrIV.503.  han  (lod) 
sætte  sin  Krigshær  i  Slagtordning,  udstræk- 
kende den  saa  meget,  som  mueligen.  Paus. 
CU. 11.175.  da  (han)  havde  ladet  Huden 
skære  i  småle  Remmer,  udstrakte  den  sig 
saa  vidt,  at  han  fik  .  .  Land  (til  en  fæstning). 
Schousbølle.Saxo.271.  udstrække,  strække  og 
gjore  tyndere  ved  Smedning.  MUT eknO.  \\ 
(jf.  II.  strække  (sig)  6.3)  refl.,  som  udtryk  for 
beliggenhed,  forløb:  strække  sig.  Dannevirke  .  . 
udstrakte  sig  8  til  9  Miile  udi  Lengden.  Holb. 
DH.I.89.  til  begge  Sider  udstrækker  sig  et 
El\ekTat.Blich.(1920).XX.47.  ||  (l.br.)  part. 
udstrækkende  brugt  som  adj.  forskiellige 
vidt  udstrækkende  GTunde.DendanskeLods. 
(1843).56.  smst.96.  ||  (jf.  bet.  3)  som  udtryk 
for  stedlig  udvidelse  af  en  virksomheds  om- 
raade  olgn.  Saadant  Privilegium  udstrakte 
ogsaa  denne  Pave  til  det  Slesvigske,  ^oift. 
DH.  1.761.  *Har  ikke  jeg  udstrakt  mit 
Herredømme  |  Til  Christenhedens  Ender? 
PalM.TreD.338.  *Gid  (Rom)  maa  længe 
bestaa,  udstrække  sin  Magt  over  Verden. 
Høeg&Rubow.Overs.  af  Ovids  Fasii.(1945).  114. 
2.2)  (til  bet.  2.1;  part.  udstrakt  brugt  som 
adj.,  især  uden  forestilling  om  bevægelse  ell. 
forandring:  som  har  en  betydelig  længde  ell. 
(især)  et  betydeligt  flademaal;  vid;  vidt(ud)- 
strakt.  (især  om  landstrækning  olgn.).  Gud 
sagde:  der  vorde  en  udstrakt  Befæstning 
(1931:  en  Hvælving;  midt  i  Vandene.  21f os. 
1.6.  alt  omkring  mig  laae  udstrakt  i  en  uaf- 
seelig  .  .  nøgen  Flade.  Bagges. L.1. 247.  *Du 
(0:  Knud  d.  Store)  tvang  det  stolte  Nords 
udstrakte  Lande.  |  Ustraffet  Ingen  tør  dit 
Bud  modstande.Oehl.PSkr.I.166.  *o  Dan- 
mark! .  .  Dit  udstrakte  Hav  |  Med  ilende, 
blaalige  Yandc.Hrz.FN.163.  nu  er  jeg  (0: 
grantræet)  høi  og  udstrakt,  som  de  Andre, 


717 


ndstrækkelis 


udstrø 


718 


der  førtes  afsted  sidste  Aax.HCAnd.(1919). 
11.73.  Vi  kører  forbi  udstrakte  Gartner- 
haver —  store  Diiyhnskultur er.  Jørg. O F.l 4. 
jf.  Udstrækning:   Udstrakthed.  Amber  g. 

3)  (jj.  let.  2(i)  og  IL  strække  6j  uden 
(tydelig)  rumsf orestilling,  som  udtryk  for  en 
udvidet  ell.  meget  letydelig  virkning,  gyldig- 
hed, varighed,  (nu  ofte  spec.  m.  h.  1.  noget 
ønskeligt,  gunstigt  olgn.).  3.1)  i  al  olm.:  give 
udvidet  (ell.  meget  iety delig)  virkning,  gyldig-  lo 
hed,  varighed;  udvide;  forlænge;  strække 
(ud).  *Maanen  .  .  sin  Kraft  udstrekker,  ( 
Og  med  en  selsom  Magt  de  store  Vande  trek- 
ker. Helt.Poet. 19.  Undersaatterne  bevægedes 
deraf  heller  at  udstrække  end  indskrænke  de 
Kongelige  Regalier.  Holb.Ep.IY  86.  lader  os 
.  .  ikke  udstrække  Fordringerne  for  vidt. 
Mynst.Frb.8.  jeg  var  mangen  Gang  nær  ved 
at  udstrække  min  Skinsyge  og  Heftighed 
ogsaa  til  Dig.  Sibb. 1. 47.  dersom  ikke  den  20 
Gunst,  som  blev  viist  mod  En  ogsaa  blev 
udstrakt  til  de  Andre.  Hauch.CB.372.  jeg  nød 
saa  mange  Begunstigelser,  at  jeg  kunde  ud- 
strække Opholdet  langt  udover  den  oprinde- 
lige Bestemmelse.  Pont.  H.  87.  Beskyttelsen 
(af  et  mønster)  (kan)  ikke  udstrækkes  over 
et  længere  Tidsrum  end  15  Aar  fra  Anmel- 
delsen. Lod  2Vr.  193  V,  2936.  ^  6.  il  refl.  disse 
Mænds  Embedsvirksomhed  udstrækker  sig 
(0:  varer,  strækker  sig)  giennem  et  heelt  Aar-  30 
hundrede.  Mynst.Frb. 18.  har  da  Minutterne 
udstrakt  sig  og  ere  blevne  til  Timer?  Hauch. 
PF.1I.300.  3.2)  part.  udstrakt  brugt  som 
adj.:  i  høj  grad  omfattende;  vidtrækkende; 
vidtspændende,  en  saa  vidt  udstrakt  Skrive- 
trihed.  Birckner.Tr. 171.  Nødvendigheden  for 
mig  af  en  Frihed,  en  Eensomhed  i  en  saa- 
;  ledes  udstrakt  Betydning  af  dette  Ord.  Gylb. 
11.35.  denne  udstrakte  Kredit.  Cit.l848.(Jy 
\Saml.3R.V.91).  „Havevæxtl"  sagde  (gaard-  40 
ihanen)  til  Agurken,  og  i  det  ene  Ord  fornam 
i  hun  hele  hans  udstrakte  Dannelse.  HC And. 
[(1919). IV. 38.  En  ugift  Onkel  .  .  som  drev  en 
!. udstrakt  Tømmerhandel.  JPJac.//.333.  ved 
udstrakt  Godgørenhed  (havde  den  katolske 
præst)  allerede  .  .  vundet  en  Del  Tilhængere 
blandt  Byens  fattige. Pont.D.82.  nogen  ud- 
f  strakt  anvendelse  fik  (silke)  ikke  (0:  som 
' skrivemateriale).JohsPed.AB.45.  i  udstrakt 
grad  ell.  maal  (EllenJørg.HH.lOO)  olgn.  ||  50 
(især  tidligere)  i  superl.:  udstraktest(e). 
de  udstrakteste  Kundskaber.  P^^ei&.J?.//. 
66.  vi  ere  Protestanter  i  den  udstrakteste 
iBetydning.  Heib.Poet.I.351.  HeqermL.DFort. 
235. 

od-strækkelig,    adj.    [ubisdrBgali] 
}  (1.  br.)  som  kan  udstræ.kkes,  lader  sig  udstrække; 
lisær  til  udstrække  2.i:  strækkelig  (1).  vAph. 
\(1759).  (løvfrøen  fanger)  Insekter  .  .  ved  at 
:  slynge  sin  i  høj  Grad  klæbrige  og  udstrække-  eo 
lige   Tunge   ud   efter   dem.BM0ll.DyL.il I. 
87.  ://.Udstrækkelighed.  ConvLex.XVIII. 
329.  -strækning,  en,  flt.  -er.  vhs.  til  ud- 
strække.  Moth.U40.    I)   (især  o,  l.br.)    til 


udstrække  1.  ||  til  udstrække  l.i.  den  Kiær- 
lighedens Fylde  i  den  matte  Haands  Ud- 
strækning til  et  erkiendtligt  Haandtryk. 
Pram.JESch.324.  hertil  fx.  Udstræknings- 
sene,  (jf.  udstrækkende  muskel  olgn.  u.  ud- 
strække 1.1 ;  anat.,  nu  næppe  br.)  strækkesene. 
Funke.(1798).6.  \\  til  udstrække  1.3.  (uld- 
garnskæden  kan  igen)  hænges  til  Tørring 
(dersom  den)  ikke  blev  fuldt  tørret  i  første 
Udstrækning.  Væver B.  66.  2)  til  udstrække 
2-3.  2.1)  (sj.)  som  egl.  vbs.;  til  udstrække 
(sig)  3.1:  den  almindelige  Lærdom  om  den 
guddommelige  Forudseelses  Udstrækning  til 
Hændelser  og  saadanne  Ting,  som  flyde  af 
Menneskets  fri  Yillie.  Holb.  Ep.  IV  71.  2.2) 
(især  CP  ell.  fagl.)  det  forhold,  at  noget  ud- 
strækker sig  efter  en  ell.  flere  dimensioner 
(spec:  har  en  vis  længde  ell.  et  vist  flademaal); 
ogs.  om  (en  af)  disse  retninger  ell.  om  den 
dertil  svarende  størrelse:  dimension;  omfang. 
en  Materie  .  .  haver  sine  3  Dimensioner  eller 
Udstrækninger.  Holb. Ep. 1. 417.  Alt,  hvad  som 
haver  Grændser,  maa  og  have  Udstrækning. 
smst.II.186.  Udstrækningen  (efter  dens  tre 
Dimensioner)  er  at  betragte  som  en  Kva- 
litet, ligesaa  vel  som  de  specielt  saakaldte 
Sansekvaliteter.  Høffd.Psyk.^261.  Omverde- 
nens Ting  .  .  har  rumlige  Egenskaber:  Ud- 
strækning (Længde,  Bredde,  Højde,  Areal, 
Rumfang)  og  Form.  SaUXX.489.  ||  i  forb. 
m.  præp.  i,  ogs.  af  ofl.,  ofte  m.  attrib.  adj.  som 
fuld  ( Brøndum-Nielsen. GG. II. 272),  stor 
(smst.1.347),  hel  (JBaden.DaL.),  vid  ofl., 
især  (overf.)  til  udstrække  3:  omfang  (3); 
rækkevidde,  denne  ene  Videnskab,  hvor  viid 
er  den  i  sin  Udstrækning.  Basth.Tale.(  1782). 
15.  Malm  følte  Nederlaget  i  hele  sin  Ud- 
strækning. Bergs.  PP.  133.  Jerusalem  (skal) 
gienoprettes  og  bygges  i  vid  Udstrækning 
og  efter  bestemt  Maal  (Chr.VI  og  1931  af- 
vig.). Dan.  9.25.  i  ikke  ringe  Udstrækning 
(benyttedes  tidligere)  seje  Græstørv  til  Ryg- 
ning. MøllH.V.  121.  en  Kredit  af  en  saa- 
dan  Udstrækning  kan  vi  desværre  ikke  give 
dem.  Ludv.  Prygl  anvendtes  i  de  Tider  i  en 
Udstrækning,  som  Nutiden  knap  kan  fore- 
stille sig.  Buchh.FD.26.  Gyklestativerne  paa 
Københavns  Hovedbanegaard  (synes)  i  vid 
Udstrækning  .  .  at  blive  anvendt  af  Gæ- 
ster .  .  i  Tivoli.  Pol.y»1942.5.sp.3.  2.3)  (nu 
næppe  br.)  konkr.,  om  ting,  der  er  ell.  ligger 
udstrakt,  strækker  sig  ud  ell.  hen  som  en  flade 
olgn.  en  Odde  og  Udstrækning  i  Havet,  hvis 
Navn  endnu  er  et  Ness.EPont.Atlas.il. 5. 
disse  store,  solbelj'ste  grønne  Enge  midt 
inde  i  Skoven,  disse  grønne  Udstrækninger 
hvor  Hjort  og  Raa  s]^ringe.  HCAnd.BC.II.21. 
Goldschm.VT.53.  (anat.)  om  den  flade  (hjælm- 
formede)  isse-sene  Galea  aponeurotica,  sene- 
hætten: den  seenige  Udstrækning.  Æoose.Lom- 
mebogf.Læger.(overs.l801).15.  -strø,  v.  vbs. 
-else  (VSO.)  ell.  (i  alm.)  -ning  (vAph. 
(1764).  VSO.  FlensbA.'U1926.5.sp.3).  (ænyd. 
d.  s.;  især  ©)  strø  (III.I.2)  ud.  i)  i  egl.  bet. 


719 


lldstrøm 


udstudere 


720 


(fjenderne)  havde  .  .  udstrødt  dette  Guld. 
Scl1ousl0lle.SaxQ.S6.  Sædemanden  bør  .  . 
udstrøe  (sæden)  langs  ad  Furerne.  JPPm/iL 
AC.54.  *Grønt  og  Guult  og  Rødt  for  Øiet 
svæver,  |  Det  er  Blomster  Engeion  udstroer! 
HCAnd.D.l7.  Jorden,  hvorover  (guldsme- 
dene) udstrør  deres  Æg.WesenbL.Ins.56.  || 
hilledl.  *Du  lod  jo  her  udstrøe  (Kingo.SS.IY 
219:  har  jo  ladet  strøe^  |  Dit  Ords  det  rene 
Frø. SalmHus.185.2.  Ing.RSE.VII.59.  udstrø 
kritisk  ell.  satirisk  salt,  se  I.  Salt  2.2.  2)  overf., 
nu  især  med  forestilling  om  rundhaandct, 
ødsel,  flot  (overlegen)  uddeling  olgn.  De  Vises 
Læber  udstrøe  Kundskab.  Ords.  15. 7.  Ere 
endnu  Fru  og  Frøken  P.  derude,  da  udstrøe 
ogsaa  for  disse  mine  Hihenev.  HCAnd.BC. 
IV  153.  De  udstrøede  med  rund  Haand  deres 
Vittigheder  til  alle  Sider.  Schand.TF. 1. 110. 
hans  i  private  Udtalelser  rundhaandet  ud- 
strøede Glose  JioHet'\Rubow.BB.178.  jf.flg. 
bet.-gruppe  og  IV  saa  2.i  slutn.:  (en  recensent) 
gjør  sine  Landsmænd  kun  en  ringe  Tjeneste 
ved  .  .  at  udstrø  en  Mistanke,  der  lige  så  let 
vækkes,  som  den  vanskelig  igjen  neddysses. 
Hjort.KritLit.il .105.  \\  tidligere  alm.  m.  h.  t. 
hvad  der  (især  paa  hemmelig  maade,  i  ond 
hensigt)  bringes  ud  (udspredes)  til  vide  kredse, 
til  offentligheden.  *  Erasmus  biider  nu  og 
udstrøer  beedske  Skrifter.  Holb.  Paars.  284. 
hemmelige  Skrifter  og  Brefve,  som  .  .  udi 
Tryk  bleve  ndstrødde. Slange.Chr I Y 436.  spec. 
m.  h.  t.  (falske,  ondsindede)  meddelelser,  ryg- 
ter, løs  snak  olgn.:  I  Fortalen  udføres  hvor 
ugrundet  det  udstrødde  Rygte  har  været, 
at  Missions -Verket  .  .  var  gaaet  over  styre. 
LTid.1726.651.  nogle  udstrøede  falskeligen, 
at  han  ikke  var  Kong  Hanses  rette  Søn. 
Holb.DH.II.129.  •strøm,  en.  (1.  br.)  udad- 
gaaende  strøm;  ogs.:  (et  vandløbs,  en  fjords) 
udløb  (munding).  Nissumfjordens  Udstrøm 
ved  ThoTsminde.  Myl Erich.  NS.  123.  naar 
(aalene  i  en  sø)  kommer  i  Nærheden  af  Ud- 
løbet, har  (de)  en  Chance  for  at  mærke  Ud- 
strømmen. Ugeskr.f  Retsv.l944.A.803.  jf.  Ud- 
strømningsaabning:  Udstrøms-aabning  (paa 
reaktionsdreven  flyvemaskine.  Hvadhedderdet? 
(1947).53).  -strømme,  v.  [-isdrom'a]  -edo 
ell.  (sj.)  -te  (Bredahl.VI.26.  8 Mich. Portugi- 
siske Sonetter.  (1927).  18).  vbs.  -nlxkg  (s.d.). 
{ænyd.  d.  s.;  jf.  strømme  (ud)  6.7;  især  o) 
i)  ftyde,  strømme  ud.  strax  udstrømmede  et 
Væld  af  den  nuværende  'Qxønd.Both.Det 
nordostlige  Sjælland.  (1865).  37.  jeg  vil  væde 
Landet  med  hvad  der  udstrømmer  af  dig, 
med  dit  Blod  (Chr.VI  og  1931  afvig.). Ez. 32. 6. 
tre  Personer  blev  syge  af  udstrømmende  Gas 
fra  en  (gas-)  Radiator.  Socialdem."'/*  1948. 3. 
sp.2.  II  (jf.  strømme  2.3^  uegl,  om  toner, 
tale,  følelser  olgn.  Af  et  saadant  Hierte  ud- 
strømraede  de  Toner,  vi  nys  heite.  Mynst. 
4Præd.42.  det  Instrument  (0:  et  klaver)  hvor- 
fra Tonerne  udstrømraede.  HCAnd.  DB.  19. 
*mit  Hjerte  udstrømmer  i  Digt.  S  oph  Claus  s. 
Heroica.(1925).25.   2)  (nu  sj.)   lade  (noget) 


strømme  ud;  bringe  til  at  strømme  ud;  udgyde  \ 
strømmevis.  *Graadens  klare  Vand,  |  som  beg-  ' 
ges  Øjne  i  een  Flod  ndstrømte.  S Mich.Por- 
tugisiske Sonetter.  (1927).  18.  \\  uegl.,  m.  h.  t. 
toner,  tale,  følelser  olgn.  ♦Solen  udstrommcde 
Ild  i  Til  at  fortære  al  J orden.  J S need.V 87. 
*Hans  Blik  udstrømmer  Munterhed  og  Trøst. 
Oehl.AV(1810).36.  *Kun  en  liflig  Natter- 
gal I  Udstrømmede  sin  Veemod  |  I  den  lyt- 

10  tende  Da.1.  Winth.Digtn.177.  Honad  Aften  .  . 
synes  al  denne  brune  Jordsubstans  at  ud- 
strømme rosa  og  lila  Kulører.  JacPaludan.L. 
22.  -strømning:,  en.  [-|sdrom'neii,]  flt. 
-er.  (især  m  ell.  fagl.)  vbs.  til  -strømme  (1); 
ogs.  konkr.,  om  det  udstrømmende.  I)  i  egl. 
bet.,  m.  h.  t.  fysiske  forhold,  kun  Kilden  er  for 
Alle,  den  enkelte  Udstrømning  er  for  Enkelte. 
Heib.Pros.VII.299.  (Vesuvs)  fortærende  Ud- 
strømning  har   tilintetgjort   deres    Bopæle. 

20  Hjort.KritPol.9.  Ind-  eller  Udstrømning  af 
\did^ker.SkibsMask.l3.  jf.  strømme  2.2:  den 
electriske  Udstrømning.  AW Hauch.  {17 99). 
562.  II  hertil  (især  fagl.,  fys.,  0)  ssgr.  som 
Udstrømnings -aabning  (FlyveO.  jf.  Ud- 
strømsaabning  u.  Udstrøm^,  -damp,  -gang 
(SkibsMask.72.  jf.  -kanalø,  -hastighed,  -hul, 
-kanal,  -kant  (paa  en  glider  (2).  SkibsMask. 
77),  -port  (Schellcr.MarO.),  -rør  (Ur sin. 
D.195),   -tab   ^Dampens   Nedslag   og  paa- 

30  følgende  Fordampning  giver  Anledning  til 
et  betydeligt  Varmetab,  Udstrømningstabet 
(exhaust  waste).  SkibsMask.50),  -ventil  ofl. 
2)  (jf.  strømme  2.3J  m.  h.  t.  sjælelige  forhold, 
følelser  olgn.  det  var  en  Melodie,  hans  Hjertes 
Udstrømning  den  sidste  Nat  paa  dette  Sted. 
HCAnd.SS.^VII.l54.  hvo  vilde  ikke  .  .  føle 
sig  gjennemtrængt  af  en  Udstrømning  fra 
den  Bedendes  Andagt.  Kierk.1 1 1. 176.  Det 
synes  .  .  væsentligt  at  være  tanken,  der  op- 

40  fattes  som  en  udstrømning  eller  udstråling. 
Hjortø.ST.48.  den  menneskelige  Personlig- 
hed som  en  transcendent  Virkelighed,  en 
Udstrømning  af  Verdenssjælen. Eoos.J'aÅ;o& 
Knudsen.(1918).86.  -studere,  v.  (jf.  ty. 
ausstudieren)  I)  (nu  1.  br.)  gennemforske, 
-granske;  især:  studere  ell.  undersøge  noget, 
indtil  man  er  blevet  klar  over  dets  inderste 
væsen,  sammenhæng,  blevet  helt  fortrolig  med 
det;  i  alm.  ikke  om  noget  egl.  (videnskabeligt) 

50  (fag) studium,  men  om  granskning,  udforsk- 
ning, grundig  undersøgelse  ell.  (navnlig)  efter- 
tænkning  af  et  ell.  andet  bestemt  forhold  som 
led  i  ell.  forberedelse  til  en  foranstaltning, 
handling,  fremgangsmaade,  plan  olgn.  der  ud- 
fodrcs  af  en  Comoedie-Skriver,  først  at  hånd 
er  Philosophus,  og  har  nøje  udstuderet  det 
som  kaldes  Ridiculum  udi  det  Menniskelige 
Kiøn.  Holb.JJBet.a4v.  han  . .  havde  øvet  sig 
udi  mathematiske  videnskabe  og  udstuderet 

60  søemands-konsten.  sa.D NB.  442.  Gesandter- 
ne, der  bestandigen  opholdte  sig  ved  frem- 
mede Hoffer,  udstuderede  hverandres  Hen- 
sigter. S  chytte.  UR.  1. 9.  noie  havde  jeg  ud- 
studeret   Husets    og    Familiens    Indretning. 


721 


udstykke 


Udstyr 


722 


Heii.Poet.X.lO.  Vi  maa  udstudere  hans 
Natur,  se,  hvilken  Kvindetype  der  kan  faa 
Magt  over  h&m.KMunh.Chrll.lS.  2)  (nu 
kun  i  perf.  part.,  se  bet.  4.2J  m.  obj.,  der  be- 
tegner handling,  foranstaltning,  fremgangs- 
maade:  finde  frem  til,  især  ved  eftertanke,  spe- 
kulation; finde  paa;  spekulere  ud.  *Hvad  kand 
dog  Q vinde  List  i  Hast  ej  ud-studere?//oi&. 
Paars.238.  (jeg)  skal  ved  Tilfælde  udstudere 
nogen  Erkiendtlighed  for  Min  Vens  kiære 
Broder.  Langebek.  Breve.  462.  *Hvad  Kunst- 
greb maae  man  da  ey  vente  practicert  (  Af 
større  Tyve,  som  har  Kunsten  udstudert. 
ChrFlensb.DM.1.94.  3)  (1.  br.)  i  forb.  have 
ell.  faa  udstuderet,  være  ell.  blive  færdig 
med  at  studere;  afslutte  et  studium,  man  faaer 
aldrig  udstuderet.  JBaden.DaL.  jf.:  at  ud- 
holde en  god  Tørning  hver  Tiisdag  og  Løver- 
dag, naar  vi  har  udstuderet  Aviserne,  (rraw. 
Breve.225.  4)  part.  udstuderet  brugt  som 
adj.  4.1)  („i  dagl.  Tale."  MO.;  nu  især  gldgs. 
ell.  dial.)  videnskabelig  uddannet,  lærd  ell. 
(nu  især)  meget  klog,  snu;  udspekuleret.  ♦Nei 
vil  man  bare  see,  hvor  udstudeert  hun  er. 
Heib.PoeLXI.80.  En  udstuderet  Gavtyv. 
MO.  Kunsthaandværkere,  som  udførte  den 
Slags  Ting,  vare  udstuderede  Mythologer  og 
Dogmatikere.  JLange.II. 403.  en  meget  intel- 
ligent og  udstuderet  tysk  Officer  (o:  v.  Schlief- 
fen).  Krigenl939- 1945.1.(1947).  141.  Feilb. 
111.621.  4.2)  fdJ,  lidt  gldgs.)  omhyggeligt  ud- 
tænkt, indstuderet  ell.  udarbejdet;  ofte  nedsæt.: 
meget  kunstlet;  tillært;  paataget;  affektert; 
ogs.:  spidsfindig;  udspekuleret,  det  feylede 
ikke  de  lærde  Jøder  paa  Listigheder  og  ud- 
studerede Intriguer.  LTid.  1723.315.  Lange 
udstuderte  Taler  havde  han  en  vis  Gru  for. 
Ing.LB.IY27.  Hver  Bevægelse  og  Gebærde, 
hvert  Fald  og  hver  Lussing  (o:  paa  Tivolis 
pantomimeteater)  er  .  .  omhyggelig  indstu- 
deret. Indstuderet,  ikke  udstuderet!  —  thi 
alt,  hvad  der  sker,  beror  paa  Tradition. 
Roos.Harlekin.(1927).5.  Alle  rejser  sig  (for 
præsten)  i  udstuderet  Ærefrygt.  CHans.BK. 
113.  et  meget  udstuderet  Portræt  af  .  .  en 
frigjort  Kvinde  (o:  hos  S allust). Høeg. Cicero. 
(1942). 132.  (sj.)  gradbøjet:  Midt  i  Italiens 
udstudeerteste  Konst  beholder  hun  det  dan- 
ske 'NditurUge.Tode.V296.  -stykke,  v. 
-ning  (Moth.S894.  se  ogs.  ndf.).  (ænyd.  som 
vbs.  udstyckelse ;  //.  stykke  ud  u.  II.  stykke  1 ) 
•  )  i  egl.  bet.:  dele  i  stykker;  især:  dele  i  styk- 
ker og  uddele,  fordele,  bortsælge  disse;  uddele, 
bortsælge  stykkevis,  dersom  man  foretog  sig 
. .  at  udstykke  det  store  Samfund  i  flere  min- 
dre. HNClaus.  Leil.  50.  (tyren)  slagtedes  og 
udstykkedes  blandt  Folket.  ^a«c/j.//.i3i.  || 
m.  h.  t.  samling,  kollektion:  bortsælge  stykke- 
vis (til  forskellige  kunder),  hele  den  specielt 
islandske  og  oldnordiske  Del  af  Samlingen 
var  .  .  solgt  til  en  Boghandler  i  Reykjavik, 
som  har  udstykket  den  paa  Island.  ^Fms. 
B.164.  Samlingen  udstykkes  ikke. Bl&T.  || 
især   m.  h.  t.   landomraade   ell.  jordejendom; 


spec.  om  deling  af  landbrugsejendom  i  to  ell. 
flere  dele,  parceller;  (ud) parcellere.  Det  heelc 
erobrede  Land  blev  udstykket  til  Armeen. 
Schytte.IR.II.452.  Godset  (blev)  under  for- 
skjellige  Eiere  meget  forringet  og  udstykket. 
Heib.Poet.Y92.  Lov  om  Jords  Udstykning 
og  Sammenlægning. LovNr.l08'U1925.  Af  det 
store  Jordegods  skal  Tusind  Tønder  Land 
udstykkes  til  Husmands-  og  Gaardmands- 

10  hrug.  Olesen Løkk.NH. 1.124.  ogs.  m.h.t.  par- 
cel: danne,  udskille  ved  deling  af  en  ejendom.. 
*man  maaler  en  Vigne  med  Snor  og  Stav  | 
for  at  udstykke  Lodder  og  Skæl  at  sætte. 
Gjel.Br.205.  \\  hertil  (især  emb.)  bl.  a.  Ud- 
styknings-areal, -forening,  -frihed,  -kort 
(o:  kort  over  de  parceller,  hvori  en  ejendom 
deles  ved  udstykning),  -lov(givning),  -plan, 
-tilladelse.  2)  billedl.:  dele  ell.  opløse  i  par- 
tier, afdelinger,  enkeltheder;  fordele  (et  arbejde 

20  olgn.)  ml.  flere;  behandle  (noget)  stykkevis, 
delt  i  afsnit;  ogs.  (nu  l.br.):  udrede,  forklare 
detailleret,  vi  kom  i  Snak  .  .  om  min  Afskeds- 
Ode.  Hun  udstykkede  nølere  hendes  Ideer 
om  Sproget  og  Følelsen  deri.  Bagges.DV.X. 
182.  Det  er  sandt,  at  Naturvirkningerne  i 
vore  Lærebøger  have  et  Skin  af  Udstykning 
og  Mangel  paa  Sammenhæng,  der  foraarsager, 
at  Mange  deri  ikke  finde  Eenheden.  Ørsf.//. 
187.    hvor   omfattende   end   hans    Lærdom 

30  var,  var  den  dog  paa  ingen  Maade  spredt 
eller  udstykket.  JLan^e./i/.223.  Carls  egen 
Kærlighed  (er)  aldrig  .  .  udstykket  i  Smaa- 
mønt.Borregaard.VL.III.87.  Flyverafdelings- 
chefen udstykker  de  forskellige  Opgaver  til 
Eskadrillerne.FlyvningHær.127.  -stykker, 
en.  (ænyd.  d.  s.:  (ud)deler;  sj.)  person,  der 
udstykker  jord.  Bl&T.  KrarupNiels.GØ.lOl. 
Udstyr,  et  ell.  (nu  næppe  br.,  jf.  dog 
Feilb.)  en   (Holb.DH.I.630.  KomGrønneq.I. 

40  86.  Mall.SgH.645.  Cit.l809.(PersonalhistT. 
1943.26)).  nu5,sdy:r]  (f  Udstyre.  Gram. 
(DMag.6R.l.377)).  (ænyd.  vdstyre,  udrust- 
ning, jf.  ty.  aussteuer;  sml.  I.  Styr,  II.  ud- 
styre) 

i)  (jf.  II.  udstyre  2.i^  klæder,  udrust- 
ningsgenstande  og  andre  paakrævede  ting, 
hvormed  en  person  forsynes,  især  til  en 
rejse,  en  vis  virksomhed,  optræden  olgn.;  ofte 
spec.  om  (hvad  der  hører  til)  klædedragten. 

50  med  hvad  Udstyr  han  lagdes  paa  Baal  .  . 
stod  han  op  i  Ya\hald.Grundtv.Snorre.I.12. 
(Pelle)  skaffede  .  .  Karl  det  nødvendige  Ud- 
styr .  .  og  tingede  ham  i  Lære  hos  en  Hand- 
lende. ^«<?A^x.P£;.///.227.  hun  havde  travlt 
med  Udstyret  (o:  til  konfirmationen). Raae. 
GL.152.  Til  Styrkens  Udstyr  var  der  6 
Maskinpistoler,  50  Karabiner  og  66  Pistoler. 
PoulHansen.KampenomAmalierd)org.(1945).9. 
II  spec.  om  hvad  der  (i  reglen  fra  hjemmet) 

60  gives  et  barn,  der  skal  giftes,  stifte  eget  hjem; 
især  om  de  ting  (klæder,  sengetøj,  dækketøj, 
event,  service,  møbler,  køkkensager  olgn.),  som 
gives  en  datter,  der  skal  giftes;  brudeudstyr; 
ogs.  (jf.  bet.  2)  i  al  alm.  om  hvad  der  er  nød- 


XXV.    Rentrykt  "/,  1949 


46 


723 


Udstyre 


Udstyrelse 


724 


vendigt  ved  indretning  af  et  nyt  hjem.  „har 
du  hørt  om  hånd  agter  at  give  nogen  Ud- 
styr med  sin  Datter?"  —  „Ja  jeg  troer  nok, 
at  hånd  styrer  hende  vel  ud."  Holb.Er.1 1. 2. 
Jeg  er  en  fattig  Pige,  vor  Fader  kan  kun  give 
mig  lidet  til  Udstyr.  Hauch.SK.7.  Nu  skal 
Du  i  Sommer  sye  paa  dit  Udstyr.  HC^nd. 
(1919).1.66.  de  to  Kvinder  .  .  syede  Navne 
paa  ijdstyTet.AndNx.M.233.  jf.:  jeg  giver 
Sorgens  Datter  i  Udstyr  Smertens  Medgift,  i'o 
Kierk.1.130.  se  ogs.  u.  sy  2.2.  tidligere  ogs. 
om  medgift  ell.  brudeskat:  Holb.DH.II.18.  en 
Kone  .  .  der  er  tarvelig  og  kand  samle  Penge, 
det  er  saa  got  som  .  .  en  Udstyr  paa  etlige 
Tusinde.  KomGrønneg.1.86. 

2)  (jf.  II.  udstj're  2.2)  hvad  der  hører 
til  noget  (en  indretning,  et  redskab,  apparat, 
rum,  en  bygning  osv.)  som  (nødvendigt) 
tilbehør,  udrustning,  udsmykning  olgn. 
vort  nuværende  Theaters  hele  udvortes  Ud-  20 
styr,  nemlig  Maleriet,  Belysningen,  Maskine- 
riet, Costumevæsenet  o.  s.  v.Heib.Pros.III. 
250.  at  henføre  Templets  plastiske  Udstyr 
til  (Skopas)  eller  hans  Skole.  J Lange. MF. 35. 
den  halvmaaneformige  (vifte)  kunde  foldes 
sammen  og  frembød  iøvrigt  rigere  Lejlighed 
end  nogen  af  de  tidligere  til  kosteligt  Udstyr. 
TroélsL.IV.l55.  de  ældre  Vognes  elektriske 
Udstyr. Kbh. s Sporveje.(1936).89.  jf.: Bisperne 
og  Kiøbstæderne  bleve  satte  for  Udstyr,  30 
naar  en  Flode  skulde  ndrustes.Holb.DH.il. 
253.  II  om  en  bogs,  tryksags,  et  haandskrifts 
fremtræden  m.  h.  t.  papir,  tryk  (skrift),  illu- 
strationer olgn.  (og  event,  indbinding);  ogs. 
om  den  maade,  hvorpaa  en  artikel  er  opsat  i 
en  avis  olgn.  JohsSteenstr.Valdemars Jordebog. 
(1874). 297.  (bogen)  udgaves  .  .  i  et  festligt 
Udstyr.  VilhAnd.Utt.IIl.428.  Bladet  „Tele- 
graaf"  bringer  i  stort  Udstyr  en  Meddelelse 
om,  at  (osv.).Pol.*lzl940.2.sp.3.  \\  de  til  en  40 
teaterforestilling  hørende  dragter,  dekorationer, 
rekvisitter  osv.  S&B.  D&H. 

3)  (jf.  II.  udstyre  2.3J  CP  hvad  noget  er 
forsynet  med  fra  naturens  haand;  især 
om  et  levende  væsens  legemlige  ell.  aandelige 
egenskaber,  det  danske  Folk  .  .  kan  behøve 
et  bedre  og  smidigere  legemligt  Udstyr, 
Dagbl.*'"il878.1.sp.2.  (rovfuglenes)  Legems- 
bygning og  Udstyr  karakteriserer  dem  som 
de  Røvere  og  Dræbere,  de  er.BøvP.I.173.  50 
Den  spejdende  Musvaage  højt  over  Sko- 
vens Toppe  med  sin  sejlende  Kredsflugt 
hører  mange  Steder  til  Landskabets  faste 
Udstyr.  HeeAnd.MS.127. 

I.  Ud-styre,  subst.  se  Udstyr.  II. 
-styre,  v.  [-|SdyJra]  vbs.  -else  (s.  d.),  -ing 
(s.  d.),  jf.  Udstyr,  {efter  nt.  utstiiren,  mnt. 
utsturen;  jf.  styre  ud  u.  III.  styre  1;  egl.: 
udsende,  dernæst:  udruste  til  rejse  olgn.)  I)  f 
udsende;  delegere.  Hvert  District  eller  Canton  eo 
udstyrede  visse  Deputerede  (0:  til  det  fælles 
raad).Holb.Hh.I.506.  2)  forsyne  med  udrust- 
ning, tilbehør  olgn.;  især  i  forb.  m.  præp. 
med.  2.1)  m.  h.  t.  person,  der  skal  rejse  bort. 


forlade  hjemmet:  forsyne  med  klæder  og  andet 
nødvendigt;  spec.  m.  h.  t.  barn  (især:  datter), 
der  skal  giftes:  give  (brude)udstyr ;  ogs.  i  al 
alm.:  give,  hvad  man  har  brug  for;  i  forb.  som 
være  udstyret  med  noget  ogs.:  være  i  besid- 
delse af,  have  noget  (paa  sig,  til  sin  raadighed). 
(han  har)  stiftet  en  Gave,  af  hvilken  Øvrig- 
heden .  .  maa  udstyre  fattige  Borger-Piger. 
LTid.1728.360.  han  havde  .  .  udstyret  mig 
med  Klæder  og  de  nødvendige  Fenge.Blich. 
(1920).XX.58.  han  havde  tredive  Sønner, 
og  tredive  Døttre  udstyrede  han  (Chr.VI: 
gav  hånd  ud;  1931:  giftede  han  hort). Dom. 
12.9.  den  stakkels  Fyr  var  saa  slet  udstyret 
med  Penge,  at  han  var  halvdød  af  Sult. 
Rode.EM.76.  hun  var  klædt  i  almindeligt 
europæisk  Tøj,  medens  Landsbyens  faste  Be- 
boere var  udstyrede  med  deres  særlige  Folke- 
dragt. Buchh.Mennesker  vil  være  Guder.  (1935). 
261.  udstyret  med  et  Monopol.  BiÆT.  uegl.: 
jeg  tænker  mig  en  Listig,  en  Rænkefuld,  en 
Hjdder;  jeg  gjør  mig  en  Fornøielse  af  at 
udstyre  ham  .  .  med  alle  forføreriske  Gaver. 
Kierk.lX.229.  refl.:  Udstyr  dig  atter  som  en 
HyrdelSach.  11.15 (1931).  udstyre  sig  med 
Klæder. Bl&T.  2.2)  m.  h.  t.  ting:  forsyne  med 
tilbehør,  udsmykning  olgn.  du  skal  udstyre 
det  (0:  et  brystskjold)  med  en  Besætning  af 
Sten.2Mos.28.17(1931).  udstyre  sit  Hjem. 
Bl&T.  Det  var  et  stort  .  .  Hus,  spartansk 
udstyret.  JesperEw.De  grønne  Aar.  (1 945)  .146. 
(spøg.:)  min  Afhandling  (er)  .  .  udstyret  med 
over  30  svære  Trykie]l.Hauch.(Hjort.B.I. 
244).  uegl.:  de  med  sjelden  Lærdom  og 
Grundighed  udstyrede  Skriiter. Kierk.VII. 
34.  II  m.h.  t.  teaterstykke:  iscenesætte  m.  h.  t. 
dekoration,  dragter,  rekvisitter  osv.  S&B.  || 
m.  h.  t.  bog,  manuskript  olgn.:  lade  fremtræde 
i  en  vis  form  m.  h.  t.  papir,  tryk  (skrift),  illu- 
strationer m.  m.  (og  event,  indbinding),  rigt 
udstyret  Udgave.  5" <feJ5.  smukt  udstyret  Bog. 
Bl&T.  2.3)  i  udtr.  for  at  have,  være  forsynet 
med  noget  fra  naturens  haand;  især  i  forb. 
være  udstyret  med.  de  Egne,  Naturen 
udstyrede  med  alle  sine  Gaver  og  Tillok- 
kelser. £»ge?s<.iVa<.29.  jeg  følte  hvor  begavet, 
hvor  rigt  udstyret  af  vor  Herre  han  var. 
HCAnd.BCÆ.II.34.  Gravningen  gaar  meget 
let  for  (løg frøen),  idet  dens  Forben  er  ud- 
styrede med  en  Graveknude.  2^reOT.DiV.554. 
(spøg.:)  (Baudelaire)  var  udstyret  med  en 
Stedfader,  som  han  engang  gjorde  et  Forsøg 
paa  at  kvæle.  Hoff mann.BlaanendeDanmark. 
(1919). 63.  III.  -styre,  v.  [-,sdyJra]  (sj.) 
styre  (IY1(3)),  sejle  ud  (fra  et  sted).  *Dane- 
Snækken,  fordum  Fjenders  Rædsel,  |  Fra 
Kyst  udstyrede  som  Fjende- Rov  (0:  efter  vi- 
kingetiden). Grundtv.PS. II. 503.  -styrelse, 
en.  [-isdyJralsa]  ftt.  -r.  vbs.  til  II.  -styre  2; 
ogs. :  den  maade,  hvorpaa  noget  er  udstyret,  eU. 
hvad  noget  er  udstyret  med,  udstyr.  I)  til  II. 
-styre  2.1.  Det  mærkeligste  ved  denne  Dreng 
var  hans  stolte  Holdning  og  Bevægelser,  der 
ligesom  sejrrigt  trængte  igennem  Udstyrel- 


725 


Udstyring 


Udstød 


726 


sens  Bonåea.gtigheå.KGBrøndst.B.22.  mine 
Skindbukser  .  .  og  min  Persons  øvrige  grøn- 
landske Udstyrelse. ^a/6s.T.7'2.  |i  (nu  l.hr.) 
om  en  datters  (bortgiftelse  med)  udstyr.  JBaden. 
DaL.  2)  til  II.  -styre  2.2.  et  stort  Toiletspejl, 
der  stod  i  underlig  Modstrid  til  Værelsets 
forøvrigt  saa  lurvede  Udstyrelse.  ;S'c^awd..S'7^. 
178.  Hvorfor  var  man  ikke  gaaet  et  Skridt 
videre  og  havde  .  .  sørget  for  en  Dekoration, 
der  stemmede  overens  med  den  øvrige  Ud-  i'o 
styrelse  (o:  af  et  teaterstykke)? EBrand.H.50. 
den  Indpakning  og  Udstyrelse,  hvori  Varen 
almindeligvis  fremtræder.  Hage.'232.  -sty- 
ring, en.  [-|sdy?ren,]  (nu  1.  ir.)  d.  s.  s.  -sty- 
relse. Molb.HO.  svarende  til  -styrelse  1:  alt, 
hvad  der  hørte  til  (herrernes)  militaire  \Jå- 
styrin^.NPWiwel.JL.Sl.  svarende  til  -sty- 
relse 2 :  der  var  anvendt  utrolige  Summer  paa 
(biilioteksværelsets)  Udstyring.  CBernh.XI. 
353.  Parthenons  oprindelige  Udstyring  med  20 
Billedkunst.  J Lange.  BM.  II.  76.  den  anden 
(kirke)  er  nu  temmelig  tarvelig  i  Udstyring. 
Scharling.Livsminder.(1919).203.  -styrs-,  i 
ssgr.  [iu5(|)sdy(')rs-]  af  Udstyr;  fx.  til  Udstyr 

I  (især  i  den  spec.  bet.:  brudeudstyr)  Udstyrs- 
artikel,  -forretning,  -forsikring  (0:  forsik- 
ring, hvis  sum  er  beregnet  til  køb  af  udstyr), 
-kiste  (foræld.,  om  dragkiste,  hvori  udstyr 
opbevaredes.  Villads  Christensen.  Vedbygaard. 
(1939). 99),  -legat  (0:  legat,  der  er  beregnet  30 
til  indkøb  af  udstyr),  -møbel  (møbel,  der  er 
del  af  et  brudeudstyr.  Oldemors  Erindringer. 
(1908).24),  -vare(r);  til  Udstyr  2  s2mc. 
(teat.)  i  betegnelser  for  teaterstykker,  der  er 
sat  op  med  stort,  flot  (teater)udstyr,  som  Ud- 
styrs-forestilling, -revu  og  (især)  -stykke 
(Brandes.XI.283.  Pont.HK.26).  -styrte,  v. 
vbs.  -else  (vAph.(1764))  elL  -ning  (se  ndf.). 
{ænyd.  udstyrte,  -st(i)ørte  i  bet.  1,  mnt.  ut- 
storten  i  bet.  1  )  I )  (nu  1.  br.)  trans. :  lade  40 
styrte  ud;  styrte  (en,  noget)  ud.  hin  henret- 
tede Piges  Tilstand  efter  Døden  og  hendes 
Væsens  mulige  Forbindelse  med  den  Verden, 
hun  voldsom  var  udstyrtet  ix&.Ing.LB.II. 
46.  (en)  Aabning  i  Rækværket,  hvorigennem 
man  udstyrtede  de  til  Drukning  domfældte. 
HMatthiess.DK.130.  ||  lade  en  masse  ell. 
mængde  falde  ud  af  en  beholder  (ved  at  hælde, 
vende  beholderen  olgn.).  udstyrte  korn  af 
sekkcne.  Moth.S900.  ♦med  en  Saamands  aab-  50 
nede  Haand  udstyrted'  han  Øer  |  Langt  i 
Storhav  mod  Polernes  lis.JMHert2.Isr.194. 

II  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  vædske:  udgyde; 
udøse;  spec.  m.  h.  t.  blod,  i  udtr.  for  at  dræbe. 
det  var  meget  forgiæfves,  at  raade  Kongen 
til  at  ligge  stille,  og  intet  Blod  udstyrte. 
Slange.ChrIV.127 3.  En  Konge,  som  udstyrter 
saa  mange  Menniskers  Blod.  Dumetius. 1 1 1.61. 
jf.  Blodsudstyrtning:  forsøge  at  forekomme 
Vitløftighed  og  Blods  Udstyrtning.^tøn^e.  e'o 
ChrIV.1273.  \\  (nu  næppe  br.)  i  videre  anv., 
m.  h.  t.  vrede,  forbandelser  olgn.  Herren  (vilde) 
icke  udstyrte  over  mig,  dend  vrede  ieg  var 
væiå.RasmWinth.S.145.  ♦Hør  en  Cracowisk 


Bisp  udstyrte  slige  Yieder.ChrFlensb.DM.I. 
95.  2)  O  intr.  2.1)  falde  ell.  vælde  hurtigt, 
pludseligt  ud.  (Højerup  kirke)  trues  med 
Undergang  formedelst  de  aarlige  Udbrud 
og  Udstyrtninger  af  KMtAqw.  S  Abildgaard. 
StevensKlint.(1759).10.  en  Taarestrøm  ud- 
styrtede over  hans  brændende  Kinder.  Ing. 
P0.I.131.  Hun  skottede  igen  til  Kommando- 
broen, vendte  sig  derpaa  med  Ryggen  til 
den  og  saa  pludselig  som  i  en  Udstyrtning 
ned  paa  sin  venstre  Ringfinger.  BucM.(rT. 
136.  Resterne  af  den  udstyrtede  Vestvæg. 
8teensberg.DB.61.  \\  uegl.,  om  ordstrøm,  han 
taler  i  Underhuset  med  en  saa  udstyrtende 
Hurtighed,  at  det  er  vanskeligt  for  en  Ind- 
fod at  forstaae  hava.FrSneed.1.494.  (en) 
over  alle  Bredder  uden  Maal  og  Maade  ud- 
styrtende Ordstrøm. Rahb.E.IV79.  2.2)  (sj.) 
løbe,  fare  ud  med  voldsomhed,  hovedkulds,  ♦jeg 
saae  den  rædde  Skare  |  Udstyrte  nys  af 
Kirkedøren.  Oehl.IV220.  -stæde,  v.  se  ud- 
stede, -stæmme,  v.  [-isdæm'a]  vbs.  -ning 
(s.  d.).  (snedk.,  tøm.)  fjerne  noget  ell.  danne 
en  udskæring  med  et  stæmmejærn  olgn.;  ogs. 
m.  h.  t.  tømmer  stykke  olgn.:  danne  en  udskæ- 
ring i  med  et  stæmmejærn.  Hvis  .  .  Spids- 
klammen (ikke)  skal  ligge  udenpaa  Træet 
med  Jærnets  Tykkelse,  udstæmmer  man 
først  en  Fordybning,  som  den  kan  gaa  ned  i. 
Gnudtzm.Husb.118.  Gerningsmanden  (har) 
skaffet  sig  Indgang  i  Forretningens  Lager- 
kælder ved  med  et  .  .  Stemmejern,  at  ud- 
stemme en  Dørfylding.  PolitiE.'"/ »1922.3. 
-stæmning,  en.  [-jsdæm'nen,]  flt.  -er. 
(snedk.,  tøm.)  vbs.  til  -stæmme;  ogs.  konkr., 
om  den  dannede  udskæring,  disse  Rundstave 
(er)  indføjede  i  Murens  nederste  Del  ved 
Udstemning  af  de  tilgrænsende  Partier. 
JLange.I.330.  Udstemning  for  Trin  i  Trappe- 
vanger. refcnLefcs./.570.  -støbe,  V.  [-|sdø'- 
ba]  vbs.  -ning  ( 8chytte.IR.il. 219.  Hannover. 
Tekn.32).  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2))  I)  (bryg.) 
opbløde,  udbløde  korn  (byg).  Bryg.(1941).  2) 
j^  hælde  støbemassen  (flydende  metal,  cement 
osv.)  i  en  støbeform;  ogs.:  forme,  fremstille  ell. 
overtrække,  udfylde  (aabninger  i)  noget  ved 
saadan  støbning.  Smelterens  Forretning  er  at 
smelte  det  .  .  legerede  Guld  (og)  at  udstøbe 
det  i  Teene.Schytte.IR.il. 227.  andre  Steder 
have  Overhvælvingerne  mere  Karakteren  af 
at  være  udstøbte  paa  en  Buestilling.  fl^J 
Holm.BK.2.sp.2.  Beton,  der  blot  udstøbes 
uden  at  stampes,  maa  ogsaa  være  meget 
vaad,  for  at  den  skal  lejre  sig  tæt  uden  Hul- 
rum./S'Menson.B.///.42i.  Metallaget  udstøbes 
med  et  Lag  letsmelteligt  Metal.  PapirHaand- 
bog.(1934).45.  uegl.:  de  saakaldte  Cylindre 
.  .  skyldes  Udstøbning  af  Nyrekanalerne 
med  den  udfældede  Æggehvide.  fi'aL*ZF///. 
303.  II  overf.,  om  formning  af  en  persons  ka- 
rakter, livsførelse  olgn.  et  saadant  fuld- 
stændig udstøbt  'Peisonliv.  HN Claus. Højsk. 
11.  -stød,  et.  flt.  d.s.  I)  t  tidfald  i  fægtning, 
hvorunder  man  retter  et  stød  mod  modstan- 


46' 


727 


udstøde 


ndstønne 


728 


deren.  Moth.S908.  2)  ^  den  stødvise  uddriv- 
ning af  spildegassen  i  en  motor.  SkibsMasJc. 
146.  II  hertil  bl.  a.  Udstøds-aabnin^,  -gas, 
-kanal,  -ledning,  -port,  -rør,  -samler 
(o:  samlerør  for  udstødsrørene  fra  de  enkelte 
cylindre),  -samlerør,  -slag,  -studs  (jf.  II. 
Studsj,  -ventil.  3)  (sj.)  bortkastning  af  en 
lyd  i  en  lydforbindelse.  På  fransk  er  sådanne 
udstød  ikke  så  talrige  .  .:  excuse  [æskyz]. 
Jesp.Fon.503.  Udstød  af  en  Kons.  i  en  Kon- 
sonantgruppe. LJac.RH.167. 

udstøde,  v.  ['ubisdøJSa]  pass.  iidstø- 
des.  Høysg.AG.130.  vbs.  -else  (vAph.(1759). 
KPont.Retsmed.1.154.  i  bet.  3:  Ez.45.9(Clir. 
VI).  OFriis.Litt.243)  ell.  -ning  (vAph.(1764). 
Scheller.MarO.  se  ogs.  u.  bet.  2,  4.1-2,  5),  jf. 
Udstød,  (penyd.  d.  s.,  jf.  mnt.  utstoten) 

1)  (nu  næppe  br.)  intr.,  i  fægtning:  gøre 
et  udfald  og  støde  ud  efter  modstanderen. 
vAph.(1759). 

2)  om  handling,  hvorved  der  (med  en 
genstand)  rettes  stød  mod  noget;  bl.  a.  om 
handling,  hvorved  noget  fjernes,  fraskilles  ved 
stød:  Udstøde  Bundet  (o:  bunden)  i  en  Tønde. 
vAph.(  1772). III.  udstøde  sit  Øie.DSH.  || 
0  m.  h.  t.  kedelrør  olgn.:  rense  det,  fjerne 
noget  tilstoppende  i  det  ved  stød  med  et  redskab 
(jf.  u.  II.  støde  3.3;.  Scheller.MarO.  \\  0 
udstrække  ell.  udglatte  et  (tøj)stof,  læder  olgn. 
ved  at  støde  det  med  et  redskab,  den  færdige 
Filt  udstødes  over  Formene  til  Hatte,  for- 
synes med  Skygger.  IIallager.82.  (en  slags 
stump  kniv)  bruges  til  at  udstøde  (afskave) 
Overlæderet  paa  Kiødsiden,  det  er  at  sige, 
til  at  rense  de  svagere  Steder  paa  Huden, 
som  den  skarpere  Skavekniv  og  Falsen  vilde 
svække  for  meget.  JFBergs.G.36.  Udstød- 
ning (af  overlæder)  paa  Bord  i  halvtør  Til- 
stand med  Sten  eller  „Slikkert"  .  .  for 
at  gøre  det  plant  og  gla.t.  Skomagerbogen. 
(1923). 23. 

3)  to  m.  h.  t.  person:  drive  ud,  bort  fra 
et  sted  ell.  (især)  bortvise  fra,  udelukke 
af  et  fællesskab;  tidligere  ogs.:  forstøde  fra 
en  stilling,  (han)  udstøder  dem  af  Menig- 
heden. 3  Joft.i(?.  Saa  udstødte  (1931:  af  satte  j 
Salerno  Ab-Jathan  fra  at  være  Herrens 
FTæst.lKg.2.27.  et  Slagsmaal,  under  hvilket 
han  i  en  ophidset  Tilstand  i  en  meget  kold 
Vinternat  blev  udstødt  paa  Gaåen.  Hauch. 
¥11.405.  I  maa  se  Solformørkelsen,  sagde 
jeg  gavmildt.  —  Men  Hjalmar  og  Niels  maa 
ikke.  —  De  to  udstødte  konfererede  noget. 
Buchh.UH.6.  Saa  sløjfede  hun  denne  Gud 
af  sin  Tilværelse  og  havde  det  ikke  bedre 
af  den  Grund,  men  følte  sig  heller  ikke  som 
en  ndstøåt.TDitlevsen.BG.207.  Forbrydel- 
ser, der  medfører  .  .  Udstødelse  af  Kasten. 
UnivProgr.1944.II.95. 

4)  slynge,  kaste,  puffe  ud  ved  en 
mekanisk  ell.  naturbestemt  bevægelse. 
4.1)  (især  fagl.)  i  al  ahn.  om  udkastning 
V.  hj.  af  en  mekanisme  ell.  foraarsaget  af  en 
naturkraft,  (det  forraadnende  blod)  udstødte 


en  stærk  Ammoniaildugt.  S chleisner.  Bar sel- 
feberensPathologie.(1846).107.  Denne  Udstød- 
ning af  Vand  fra  Plantens  Indre  (naar  den 
fryser).  NaturensV.  1914.190.  Vulkanen  ud- 
støder .  .  Dampmasser.  swzs^.i5i5.2S<?.  jf. 
Udstød  2:  Hun  hørte  en  fJaad-jMotors 
hostende  Udstødning.  Erl  Krist.  Ler.  (1930) . 
248.  jf.  Udstøds-ror,  -ventil  (u.  Udstød  2): 
Udstødnings-rør  (PSchrøder.Maskinlære.III. 

10  (1918).138.  Motorens  Udstødningsrør  skal 
være  af  Jern  med  tætte  Samlinger.  fiefc.iVr.2i 
^^11935. §3),  -ventil  ofl.  4.2)  (jf.  u.  II.  støde 
6.4;  bryg.)  om  opbrusning  og  udflydning  af 
øl  ved  (af)gæring.  Udstødning  (af  Øl).  Bryg. 
(1941).  4.3)  lade  udslippe  af  munden,  luft- 
vejene med  kraft,  i  stød.  Han  tog  en  Pibe, 
satte  sig  ned  og  udstødte  lange  Røgskyer. 
Goldschm.EJ .239.  \\  frembringe  lyd(e)  ell.  ord 
pludselig  og  med  kraft;  ogs.:  udtale  stødvis. 

20  udstøde  ord.  Moth.  S  906.  »Skal  et  usaligt 
Mundsveir,  |  Udstødt  af  Raserie,  skal  det 
fordømme  (mig)?Ew.(1914).III.204.  „Mit 
Hjerte  og  min  Haandl"  udstødte  han:  „Du 
har  lovet  at  svare  mig  alvoiligt."  Blich. 
(1920). XIV.  146.  Nogle  Brokfugle  . .  udstødte 
deres  melankolske  Fihen.  Kofoed-Hansen.LD. 
7.  (han)  udstødte  ærerørige  Beskyldninger 
mod  ham.  Siesbye.  ( Brandes.  Br.  1. 248).  han 
udstøder  Ordene.  i)<Éi?.  (hun)  udstødte  et 

30  Hvin. ErlKrist.DH .193.  ofte  i  forb.  udstøde 
ened(Bl&T.),ioxh&nÅe\sex(Leth.(1800). 
Bredahl.III.106.  2Sam.l6.5(1931)),  klager 
(Bl&T.),  skrig,  suk  (se  I.  Suk  1),  trusler 
(se  Trusel  1^.  *hielp  mig  at  udstøde  Fryde- 
Skrig.  Wess.i 2.  Da  udstødte  hun  et  eneste 
knivskarpt  Skrig,  som  trængte  ind  paa  alle 
Stuerne  (paa  hospitalet). Pol."/»1938.1.sp.2. 
II  (sj.)  m.  h.  t.  følelse:  give  udtryk  for  i  en 
pludselig,  kraftig  lyd  ell.  ytring,  ♦nu  forsva- 

40  rede  de  hende,  |  Og  mod  den  arme  Mand 
udstødte  al  sin  Yieåe.ChrBorup.PM.318. 
5)  (sprogv.):  lade  en  lyd  bortfalde, 
ud  falde  i  en  lydforbindelse;  især  om  et  ved 
lydudvikling  opstaaet  bortfald.  Nåar  et  e  udi 
Danske  Vers  Udstødes,  bør  dér  i  stéden  f6r 
ståae  en  Apostio^phe.  IIøysg.AG.130.  Udstød- 
ning af  t  i  Trekonsonantgruppe./S'iedn.//. 
153.  I 

t  Ud-stødende,  et.  vbs.  til  udstøde;  I 
til  udstøde  4.3:  Luftens  indtrædende  og  ud-  ■ 
stødende  (0:  i  lungerne).  LTid.  1730. 414. 
-støder,  en.  [-isdøJQar]  (fagl.)  mekanisme, 
der  udstøder  (4.1 )  noget;  fx.  om  indretning,  der 
udstøder  patronhylsteret  paa  en  omdrejnings- 
pistol:  Scheller.MarO.  ||  maskindel  paa  sætte- 
maskine, der  presser  den  færdigstøbte  linie  ind 
mellem  de  to  knive,  som  tilskærer  linien,  og 
videre  til  opsamlingsstedet  (skibet).  DaEng 
TeknO.  hertil  Udstøder-plade,  -slæde.  Ty- 

60  pogrOrd.118.  -stønne,  v.  [-isdon'a]  {ænyd. 
d.  s.;  jf.  stønne  ud  u.  stønne  1.3  samt  ty.  aus- 
stohnen;  højtid.,  nu  sj.)  I)  udaande  (noget), 
udstøde  (lyde)  ell.  udtale  (ord)  stønnende;  ogs.: 
give  udtryk  for  følelse  i  stønnen,  udstønne  et 


729 


adstøve 


udsulte 


730 


dybt  Snk.  Pamela.1 .460.  alle  Tilstædeværende 
troede,  at  Siælen  udstønnedes  ved  et  hvert 
kandeåTæt.Biehl.DQ.III.19L  Dyret  sin  Glæ- 
de udstønner  i  Lsi,rm.lng.P.259.  *sosyg  han 
udstønnede  sit  Ak.  PalM.AdamH.ILl4.  jf.: 
(H.  Bang)  kan  (ikke)  beskrive  et  Meuble- 
ment,  uden  at  udstønne  Gulvtæpperne  og 
fremhulke  Spejlene.  yods/cov.S^J 72.  2)  op- 
høre med  at  stønne.  Den  Syge  har  nu  udstøn- 
net og  sover.  MO.  -støve,  v.  [-|sdø?v3]  vis. 
-uing.  (jf.  støve  ud  u.  II.  støve  3.3;  jagl.) 
Moth.U40.  I)  rense  for  støv.  (slagelen  i  slag- 
maskinen) løsner  og  udstøver  (r aabomulden). 
Manufact.(  1872). 113.  2)  opløse  i  støv  ell. 
blæse,  puste  ud  i  støvform;  ogs.:  opløses  i, 
smuldre  hen  i  støvform.  denne  sidste  Elek- 
tricitet er  det,  at  Hexemeel,  som  udstøves 
gjennem  fiint  Flor  eller  løstvævede  Toier 
erholder.  Ør st.  III.  141.  Jernbanen  er  ikke 
ansvarlig  .  .  for  Gods,  som  efter  sin  ejen- 
dommelige, naturlige  Beskaffenhed  er  særligt 
udsat  for  .  .  Udtørring  eller  Udstøvning. 
LovNr.l49^''/il934.§38.  -sug,  et.  spec.  (jf. 
Dragsug;  især  dial.)  om  det  sug  fra  stranden 
udefter,  som  skyldes  de  tilbagestrømmende 
bølger.  Kvolsgaard.FiskerliviV esterhanherred. 
(1886). 47.  Feilb.  -SU^e,  v.  [-|SU?(q)8]  vbs. 
-else  (i  bet.  1-2:  LTid.  1754.386.  Viborg. 
(PhysBibl.V.130).  nu  især  i  bet.  3:  EPont. 
Men.III.17.  Allen.1.38.  VerdenGD.1.476)  ell. 
-ning  (i  bet.  3:  Tode.S.^97.  Brandes. XI. 227. 
FrPoulsen.RK.l56.  nu  især  i  bet.  1-2:  OpfB.^ 
VI. 364.  Centralvarme. 470.  se  ogs.  u.  bet.  l-2j, 
jf.  Udsug.  {ænyd.  udsu(g)e,  wdtsuffue)  I)  ud- 
drage, udvinde  ell.  fjerne  ved  sugning.  I.l)  om 
levende  væsen,  (planten  er)  fuld  af  sød  Saft, 
som  Indvaanerne  udsue.  Pfiug.DP.485.  ♦dit 
Hierteblod  jeg  (o:  ellepigen)  varmt  udsuger 
I  hvis  nu  du  ikke  med  i  Hulen  følger.  Oe^L 
Digte.(1803).59.  Udsuger  Giften  af  Saaret. 
VSO.  i  billedl.  udtryk:  at  udsue  den  sødeste 
Honning  af  de  store  og  uendelige  Evangeliers 
salige  Blomster.  LTid.  1724.795.  at  længes 
det'  udsuger  mit  Illertehlod.Gylb.(1849).V 
43.  udsuge  marven  af  noget,  se  Marv  4.2. 
1.2)  om  ting;  især  om  fjernelse  af  luft,  væd- 
ske  olgn.  ved  hj.  af  en  mekanisk  indretning. 
1  de  underste  Etager  virke  disse  Ventiler 
(paa  skorstenen)  udmærket  til  Udsugning  af 
Værelsernes  daarligc  Lnit.VortHj.il, 1.50. 
Vanddampe  og  Mados  .  .  udsuges  gennem 
Skorstenen.  Pol."/ii  1941. 17.  sp.  3.  2)  tømme 
for  indhold,  næring  olgn.  ved  sugning.  Danse- 
myg .  .  leve  af  at  udsue  andre  Insekter. 
Cuvier.Dyrhist.il. 295.  udsuge  et  Saar.  ikfO. 
Lille  Georg  var  en  rigtig  Ædedolk.  Han 
hang  ved  Dittes  Bryst  Natten  igennem,  saa 
hun  var  helt  udsuget  om  Morgenen. ^ndiVx. 
DM.V.73.  i  billedl. udtryk:  Forskrækkelses  og 
Ødelæggelses  Bæger  er  din  Søsters,  Sama- 
rias,  Bæger.  Og  du  skal  drikke  og  udsuge 
det  (1931  afvig.).  Ez.23.34.  ||  om  tømning  ad 
mekanisk  vej,  ved  naturkraft  olgn.  Vandets 
vekselvise  Synken  og  Stigen,  den  fuldstæn- 


dige Udsugning  af  Strømleiet.Pont.F.1.287. 
efter  Operationen  foretoges  Bronchoscopi 
med  Udsugning  af  Bronchierne.  U geskr.f. Læ- 
ger.1936. 515.  sp. 2.  3)  overf.  (jf.  suge  ud  «. 
suge  8.2J.  3.1)  (nu  sj.)  overf.  anv.  af  bet.  1, 
m.  h.  t.  værdi,  kraft:  uddrage,  udvinde  ell.  skaffe 
sig  paa  en  haardhændet  maade,  ell.  saaledes 
at  indehaveren  derved  svækkes,  forarmes,  denne 
Materie   finder   en    Modstand,    som   udsuer 

10  nesten  alle  dends  Kræiier.LTid.1724.446. 
*Giv  som  Zachæus  hen,  hvad  I  udsuet  har. 
Wiwct.( LTid.  1754.221).  i  Stæden  for  at 
(tropperne)  skulle  nøycs  med  Tag  og  Fag, 
blefve  af  Landet  nogle  Millioner  Rixdaler 
\ids,uede.  Slange. Chr I Y 607.  3.2)  overf.  anv.  af 
bet.  2,  m.  h.  t.  personer;  især:  berøve,  fratage 
en  økonomiske  værdier  ved  haarde  udskriv- 
ninger, skatter,  afgifter  olgn.  i  en  saadan  grad, 
at   udrederen   forarmes,    udsuer   ingen    med 

20  owervold. Luc.3.14(Chr.Vl).  den  fattige  Al- 
mue blev  udsuet.  Holb.JH.1.565.  naar  Aager- 
karlen  ey  udsugede  sin  Næste  med  ulovlige 
Henter.  Argus.  1770.  Nr.1.2.  de  uduelige  og 
cgenraadige  Lehnsmænd,  der  havde  udsuget 
Landet  paa  det  skammeligste.  i^aJnctMs.Z). 
11.237.  udsugende  Loye.Bl&T.  \\  om  liden- 
skab olgn.:  udtære;  udmarve,  (misundelsen) 
udpiner,  udsuer  eller  udtærer  .  .  hannem. 
Clitau.PT.102.    \\    (talespr.,    l.br.)    i   forb. 

30  være  udsuget  for  noget,  være  helt  blottet, 
lens  for  noget.  Tanken  om  at  komme  ind  til 
København  fuldkommen  udsuget  for  Penge 
. .  stak  ham  med  glødende  Naale. Brodersen.^. 
15.  -suger,  en.  [-|su?(q)ar]  ((f)  -su(g)ere). 
{ænyd.  udsu(g)er(e))  I)  (især  (S)  person,  der 
udsuger  (3.2)  folk.  en  Haardhierted,  en  Ud- 
suere,  en  Tyrm. Ew.(1914).II.64.  VSO.  Di- 
rektøren var  en  Slyngel  og  en  Udsuger. 
Bers.G.107.   2)  t  (bot.)   d.  s.  s.  Safttrækker. 

40  Olufs.Landoecon.366.  -sugnings-,  i  ssgr. 
(fagl.)  til  -suge  1-2,  i' betegnelser  for  indret- 
ninger til  udsugning  af  luft  olgn.,  som  Ud- 
sugnings-anlæg, -apparat,  -hætto  (Tekn 
Leks.1.573),  -maskine  (SaVXIV853),  -or- 
gan, -skorsten,  -ventiL  -sukke,  v.  -ede 
ell.  (sj.)  -te  (Holb.Metayn.65).  {ænyd.  d.  s.; 
højtid.,  nu  sj.)  udaande  ell.  udtale  sukkende; 
ogs. :  give  udtryk  for  (følelse)  i  suk.  min  Herre 
er  dødelig  forlibt  i  Din  Frue  Julie,  og  .  .  i 

50  dette  Øieblik  udsukker  (han)  sine  forlibte 
Lidelser  for  hendes  Fødder.  Jacobi.(Skuesp. 
VII.380).  jeg  vil  blive  meget  søsyg  .  .  men 
der  er  nu  Intet  at  snakke  om,  Intet  at  ud- 
sukke i  Breve,  jeg  maa  (rejse  til  søs)l  og 
saa  maa  iegl HCAnd.BC.III.330.  |j  i  udtr. 
for  at  dø,  opgive  aanden.  ♦Maa  jeg  da  ey 
med  Fred  min  matte  Siæl  udsucke PPowZPea. 
DP. 19.  ♦vil  du  Vennen  see  .  .  |  Sin  Aand 
udsukke  paa  det  visne  Straa,. Ing.DD.V128. 

60  -sulte,  V.  [-|Surdo]  vbs.  -ning  (Amberg. 
VSO.  se  ogs.  ndf.).  (jf.  sulte  en  ud  u.  sulte 
1.2  samt  udsvelte^  nedbryde  ens  kraft,  ud- 
matte helt  ved  mangel  paa  føde;  udhungre; 
ogs.:  fan  (en  indesluttet  fjende)  til  at  bryde 


731 


udsvede 


udsveje 


732 


sammen,  overgive  sig  p.  gr.  af  sult.  Moth.  U40. 
Vi  kand  bedre  udsulte  end  bekrige  denne 
Yiende.  Schous'bølle.Saxo.27.  Udsulte  .  .  en 
Fæstning. MUT eknO.  \\  især  i  part.  udsul- 
tet irugt  som  adj.:  svækket,  nedbrudt  af  sult. 
den  udsultede  Mand  .  .  havde  længtes  efter 
noget  at  sipise.  G  Keller.  Klæder  skaier  Folk. 
(over s. 19 19). 12.  (knortegaasen)  var  saa  ud- 
sultet og  mat,  at  den  ikke  kunde  flyve. 
Seier.BornholmsFugle.(1932).48.  jf.:  udsul-  lo 
tede  gamle  Plæner  (o:  som  mangler  gødning). 
JELange.VildePlanter.(1922).10.  ||  uegl:  ikke 
forsyne  (tilstrækkeligt)  med  noget.  1838  var 
en  dansk  Bog  en  Sjældenhed  i  Aabenraa. 
De  faa  Dansktimer,  som  Borgerskolen  gav, 
afhaspedes  ved  Læsning  i  Bibelen  eller  i 
Mallings  „Store  og  gode  Handlinger",  og 
under  den  danske  Gudstjeneste  sang  Me- 
nigheden tyske  Salmer.  Denne  Udsultning 
maatte  først  og  fremmest  hæves.  PLownds.  20 
S.II.IO.  Højre  wing  .  .  blev  næsten  kon- 
sekvent udsultet  .  .  men  spillede  Bolden 
fornuftigt,  naar  han  kunde  komme  til  det. 
ldrætsUadet.yiil934.4.sp.3.  \\  hertil  M.  a. 
Udsultnings-blokade,  -krig.  -svede,  v. 
[-isve'&3]  vhs.  -ning  (s.  d.).  {ænyd.  udsvede, 
-svæde)  I)  intr.  I.l)  (fagl.)  udskilles,  afson- 
dres som  (en  slags)  sved.  Der  udsveder  en 
Vædske  af  Træerne.  VSO.  Vokset  udsveder  i 
varmt  Vejr  af  Biens  Bagkrop. Biavl.9.  I.2)  30 
(fagl.)  om  plante(dele) :  skille  sig  af  med  sin 
ftcgtighed;  tørre  under  udskillelse  af  fugtighed. 
Siden  legger  man  Frugten  i  et  tørt  Værelse, 
at  den  faaer  ndsvedet.  HaveD.(l762).164. 
Før  hen  i  Fasten  bruges  den  (0:  en  surkaal, 
som  er  lagt  under  pres  med  krydderier)  ikke, 
at  den  kan  være  ret  igiennemtrukken  og 
udsvedt. CMiiller.Koge-Bog.(1785).274.  om 
korn:  Naar  Sæden  er  vel  uddampet  eller 
udsvedet  i  Laden,  saa  begyndes  med  at  40 
aftærske  åen.JPPrahl.AC.77.  (sædekorn)  som 
ikke  •  .  haver  ud  seedet.  FarumEr.41.  1.3) 
(1.  br.)  om  person:  ophøre  med  at  svede  (p.  gr. 
af  feber).  Hun  bør  blive  i  Sengen,  indtil  hun 
har  udsvedt.  F<SO.  den  syge  har  snart  ud- 
svedt. Z)ÆH.  2)  trans.  2.1)  (fagl.)  afsondre, 
udskille  i  form  af  ell.  som  en  slags  sved.  Moth. 
S949.  Zephyrs  kiølende  Aande-Pust  blandet 
med  Floræ  udsvedede  Balsam,  skienkede 
Lugten  og  Følelsen  Vellystfulde  Fornemmel-  50 
ser.  JSneed.II.135.  *Jeg  hellere  der  (0:  i  hel- 
vede) vil  udsvede  mit  Blod.  Bagges.  NblD. 
262.  jf.  bet.  1.1:  Rav  er  .  .  forstenet  Har- 
piks, som  er  udsvedt  af  Naaletræer  for  Aar- 
tusinder  siden.  Haandgern.511.  ||  m.  h.  t.  syg- 
dom: fordrive  ved  svedekur.  Han  kom  i  en 
stærk  Damp  og  fik  derved  Forkølelsen  ud- 
svedt. FSO.  II  billedl.  (jf.  bet.  2.2).  at  leve 
poetisk  vil  ikke  sige  at  blive  sig  selv  dunkel, 
at  udsvede  sig  selv  i  en  modbydelig  Lummer-  eo 
hed,  men  det  vil  sige,  at  blive  sig  selv  klar. 
Kierk.XIII.368.  dennne  (jydens)  Evne  til 
ligesom  at  udsvede  Enfold  (er)  i  Virkelig- 
heden . .  et  Beskyttelses-Middel  i  Lighed  med 


Blækspruttens  eller  Stankdyrets  Udsondrin- 
ger. VilhAnd.N.81.  2.2)  (talespr.,  nu  1.  br.) 
egl.:  faa  (tanke,  følelse  olgn.)  til  at  forsvinde 
(fordufte)  ved  haardt  arbejde,  ophold  paa 
varmt  sted  olgn.;  nu  især:  lade  noget  gaa  i 
glemme;  slet  ikke  huske;  svede  ud  (se  IL  svede 
5.1).  har  I  da  saa  reent  udsvedt  det,  at  jeris 
Fader  er  Skoemagei.  Kom  Grønneg.  1 1 1. 320. 
Hans  Allerchristeligste  Majestæt  vilde  saa- 
danne  Sværmere  didhen  (0:  til  Sibirien) 
skikke,  at  lade  dennem  deres  Drømme  og 
Aabenbaringer  der  udsvede.  LTid.  1734. 14. 
(han)  har  ,  .  dog  ikke  ganske  udsvedt  sin 
Romandannelse.  ZterL  1.223.  det  har  han 
for  længe  siden  udsvedt.  D&H.  2.3)  (fagl.) 
udbytte  (en  arbejder)  ved  udsvedning  (3)  olgn. 
De  allerede  tidligere  oprettede  Børser  til 
Arbejdsanvisning  og  Kontrolmyndigheder  til 
at  regulere  de  „udsvedtes"  Lønkaar,  op- 
traadte  med  Nirkning.V erdenshist.V.  73.  Bog- 
trykkerbladet.l934.138.sp.l.  Hvis  Forfatterne 
sælger  Oversættelsesrettighederne  til  den 
højestbydende,  vil  den  Forlægger,  der  ud- 
sveder sine  Oversættere,  rende  med  Kagen 
hver  Ga.ng.PoV/il946. 11. sp.3.  -sveder, 
en.  [-isve'bar]  flt.  -e.  (efter  eng.  sweater;  fagl.) 
person,  der  som  mellemmand  ml.  fabrikant  og 
arbejder  udbyder  fremstillingen  af  visse  masse- 
artikler i  akkord  til  udførelse  i  hjemmet  ell. 
paa  mindre  værksteder  (til  lav  arbejdsløn); 
ogs.  i  al  olm.  om  person,  der  udbytter  arbejdere. 
Folk,  der  kom  til  at  indtage  en  lignende 
Plads  som  „Udsvederne"  i  den  moderne  Hus- 
industri.  GBan^.  C  9i.  (arbejdsgiveren)  var 
egenlig  en  Udsveder  .  .  der  havde  sat  sig  paa 
Toppen  af  hele  Historien  og  sugede  Profitten 
til  sig.  AndNx.PE.  III.  47.  Droskechaufføren. 
1935.25.sp.2.  -svedning:,  en.  [-|sve?6nen„ 
ogs.  -|Sve6'nen,]  flt.  -er.  (fagl.)  vbs.  til  -svede. 
i)  til  -svede  l.i  og  2.1 ;  ogs.  konkr.,  om  det, 
der  afsondres,  udskilles.  Amberg.  Fra  Sliim- 
hinderne  skee  ogsaa  Udsvedninger  af  Pus. 
ThBricka.AP.3.  artritiske  Udsvedninger  i  Ar- 
tikulationerne og  Aflejringer  i  Muskelsyste- 
met. FrLa./S.  66.  2)  til  -svede  1.2.  Hvor  lang 
Tid  behøver  Sæden  til  Udsvedning?  —  Der- 
til regnes  almindelig  3  Uger.  JPPrahl.AC.78. 
3)  (efter  eng.  sweating)  til  -svede  2.3 :  arbejds- 
system, hvorved  et  arbejde  (bestaaende  i  frem- 
stillingen af  visse  (masse)  artikler  i  arbejde- 
rens hjem,  ofte  ved  udnyttelse  af  hele  fami- 
liens arbejdskraft,  ell.  paa  mindre  værksteder) 
gennem  en  mellemmand  udbydes  i  akkord  til 
arbejderne;  ogs.:  udnyttelse  af  arbejdere  ved 
det  nævnte  system.  AndNx.PE. 1 1 1. 41.  Børne- 
arbejde, urimelig  lang  Arbejdstid,  „Udsved- 
ning" af  Hjemmearbejdere  m.  m.  blev  af- 
skaffet eller  reguleret.  VerdenGD.IV, 1.58.  \\ 
hertil  Udsvednings-system  (ogs.  undertiden 
om  andre  akkordløn-  og  arbejdssystemer  (som 
Taylor-systemet)).  Berl  Tid.^'U1904.M.2.sp.5. 
-sveje,  V.  [-isvai'a]  vbs.  -else  (se  bet.  1) 
ell.  -ning.  I )  (sj.)  foretage  en  svingende  bevæ- 
gelse udad;  sveje  (in.1.2)  ud;  om  digression 


733 


Udsvejf 


udsvin  g^e 


734 


i  talen:  Hvor  gjerne  havde  jeg  ikke  ønsket 
istedenfor  denne  lange  Udsveielse  strax  at 
have  takket  Dem  for  Deres  Brev  og  de  kjær- 
lighedsfulde  Formaninger.  Cit.l814.(Grundtv. 
B.I.215).  2)  (især  fagl.)  give  en  krumning 
udad;  sveje  (111.2)  udad.  den  (opgave)  at 
danne  den  tyknakkede  Økse  i  Bronzeøkse- 
bladets Billede  ved  at  udsvaje  dens  Æg.Johs 
Brøndst.DO.I.308.  \\  især  i  part.  udsvejet 
brugt  som  adj.  (jf.  III.  sveje  3/  Taget  .  . 
som  paa  de  andre  (kinesiske)  Bygninger, 
er  lysegrønt  og  rødt  og  concavt  udsveiet  i 
alle  Retninger.  StBille.Gal.il. 59.  (en)  lav, 
lidt  udsvejet  (fonte-)¥oå.  Mackeprang.D.29. 
-svejf,  et.  (sj.)  vbs.  til  -svejfe;  ogs.  konkr.: 
udsvejfning  (1).  brystlehn  med  dukker,  detz 
udsveif  og  udkæling  samt  paneel  værk. 
Cit.l723.(KlhDipl.VIII.563).  -svejfe,  v. 
[-isvai'fa]  vis.  -ning  (s.  d.),  jf.  -svejf,  (efter 
ty.  ausschweifen;  jf.  u.  udsvæve)  I)  (fagl.) 
give  en  krumning  udad;  især  (snedk.):  ud- 
skære, tildanne  i  svungne,  luede  linier;  ofte  i 
part.  udsvejfet  (l.br.  (ved  sammenblanding 
m.  I.  svejse  2;  jf.  u.  Gesvejsning^  udsvejset. 
SprKult.IVlO)  brugt  som  adj.;  ogs.:  forsyne(t) 
med  svejfede  dele  ell.  ornamenter,  balustren 
eller  ducher  med  deris  fod  og  brystlehn,  som 
bliver  ud-carnisset  og  ud  sveiffet,  og  de  ud- 
zveifede  bræder,  hvor  paa  siden  bliver  maled 
billeder,  skal  snedkerne  alleene  forfærdige. 
Cit.l723.(KbhDipl.VIII.563).  stor  dobbelt, 
maled  Træ-Dør  med  udsveift  Gardin.  Cit.ca. 
1790.  (TKrogh.Da.Teaterbilleder.  (1932).  166). 
udsvejfede  chinesiske  Tage.  JLUss.H.40.  Ba- 
lustrene  (paa  trappen)  er  udsvejfet  af  svære 
Planker  i  BsnokioTmei.  HistMKbh.  3 R.  VI. 
216.  2)  (sj.)  se  -svejfning  2.  -svejfning, 
en.  [-isvai'fneq,]  flt.  -er.  I)  (fagl.,  især  snedk.) 
vbs.  til  -svejfe  1;  ogs.  konkr.,  om  noget  ud- 
svejfet. vAph.(  1772).  III.  FRFriis.KA.152 
(se  u.  Svejfning  1^.  Den  enkleste  Metode 
til  Fremstilling  af  buede  Flader,  Udsvejf- 
ning efter  Skabelonpaategning,  Møbelsned- 
keri.f  1937 J. 204.  2)  (jf.  svejfe  2)  f  det  at  gaa 
uden  for  emrtet  i  sin  tale  ell.  uden  for  de 
alm.  tankebaner,  den  normale  livsførelse  olgn.; 
digression,  udskejetse  olgn.  (han)  fclger  for 
meget  sin  Imagination,  giør  ikke  sielden  Ud- 
sveifninger,  og  foredrager  .  .  andres  Slut- 
ninger og  Tmkei.  LTid.1746.285.  Verden  vil 
at  man  .  .  skal  rose  dens  Udsveifninger,  og 
tvinge  sig  til  at  bifalde  dens  Meninger,  swsf. 
1747.48.  -svejset,  part.  adj.  se  u.  -svejfe  1. 
t  -svelle,  V.  {jf.  svelle  ud  (u.  III.  svelle 
i),  ty.  ausschwellen  samt  -svullen)  svulme 
op.  jf.:  Luftens  sig  udvidende  Kraft  bliver 
formeeret  ved  Varmen,  som  er  at  see  af 
en  tilsluttet  Svine-Blære,  eller  en  Glas- 
Kugle,  hvoraf  hun  udsveller  ved  Varme, 
og  begge  omsider  derved  springer.  LTid. 
1728.20.  t  -svelte,  v.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  ut- 
svålta)  d.  s.  s.  -sulte,  mine  udtrællede  og 
udsveltede  heste.  J Juel. 401.  -svikke,  v. 
se  u.  III.  svikke  1.8.  -sving,  et.  i)  (især 


fagl.)  sving,  hvorved  noget  føres  ell.  (især) 
selv  bevæger  sig  udad,  til  siden.  VSO.  Pen- 
dulets Udsving.  NaturensV.1915.322.  Du  viste 
mig  Byen,  Fæstninger,  Anlæg,  Porte  —  jeg 
ser  endnu  for  mig  dine  Hænders  flotte  \Jå- 
sving.  KMunk.  El.  25.  2)  (1.  br.)  bevægelse, 
hvorved  personer,  en  kolonne  olgn.  svinger 
ud(ad).  Inde  i  Studereværelset  hemmede  de 
svære  Læderstole  .  .  de  Unges  Udsving,  men 

10  Rytmen  sad  stadig  i  dem,  og  de  blev  staa- 
ende,  vuggende  og  smaasyngende,  paa  Gul- 
vets eneste  aabne  Fldiås.FrPoulsen.VN.89. 
3)  (1.  br.)  en  linies  drejning  ell.  bøjning  bort 
fra  en  retning  ell.  et  punkt.  Kort  herfra  støder 
Skovbogade  til,  og  Vimmelskaftet  begynder 
sit  Udsving. ORung.(DanmHVC.47).  nu  sid- 
der Husets  Damer  i  Halvkreds  med  Udsving 
fra  Divanbordet.  Danmark  i  Fest  og  Glæde.  Y 
(1935).47.  4)  (egl.  m.  tanke  paa  billedet  af  et 

20  penduls  ell.  en  vægttunges  svingninger)  af- 
vigelse fra  en  tænkt  linie,  bane,  noget  fastlagt 
ell.  sædvanligt,  normalt,  gennemsnitligt  (i  en 
tilstand  ell.  et  forløb).  Naar  f.  Ex.  den  aarlige 
Dødelighedskvotient  i  en  Befolkning  er  VU 
pCt.,  medens  man  i  en  vis  Befolkningsklasse 
i  et  Aar  har  iagttaget  en  Dødelighed  af  2 
pCt.,  saa  opstaar  det  Spørgsmaal,  om  dette 
Udsving  er  „tilfældigt",  TFes^ergaard.fS'.S.  en- 
hver Aktion  fører  til  et  Udsving  i  modsat 

30  Retning,  altsaa  til  en  'Rezkiion.Tilsk.1918. 
1.331.  den  belgiske  Franc  (udsattes)  for 
store  Udsving  (i  kursen)  i  Aarets  første 
Halvdel.  Handelsberetning  for  1924.  (1925).  4. 
-svinge,  v.  [-isveii'a]  vbs.  -ning,  jf.  Ud- 
sving. I)  (især  fagl.  og  oftest  i  perf.  part.) 
svinge  (noget)  udad  ell.  ud  til  siden,  efter 
hvert  udført,  og  aldeles  udsvinget  Hug  .  . 
indtager  (han  straks)  den  Stilling,  hvor- 
fra det  paafølgende  Hug  bliver  at  iøie.MR. 

40  1832.11.  i  udsvinget  Stilling  spærrer  (vand- 
kranens arm)  Sporet.  DS B.Banebygn.97.  Vi 
havde  de  to  forreste  Redningsbaade  .  .  hæn- 
gende udsvunget.  Kjølsen.DaDanmarksFlaa- 
deblevsænket.(1945).44.  2)  foretage  en  svin- 
gende bevægelse  udad,  til  siden.  2.1)  om  ting; 
især  som  vbs.  Uroen  har  .  .  en  fremsprin- 
gende Stift,  som  .  .  forbyder  Udsvingningen. 
Ursin.Uhre.(1843).81.  hertil  Udsvingnings- 
stift,  (ur.)   d.  s.  s.    Udsvingsstift.   smst.83. 

50  2.2)  (^,  gym.)  om  række,  marchkolonne.  Ud- 
svingning  .  .  en  større  Linies  Brydning,  i 
flere  ligestore  Afdelinger,  hvis  Front  kom- 
mer til  at  danne  en,  som  oftest  ret,  Vin- 
kel med  den  større  Linies  Front.  Mil  TeknO. 
(marchkolonnen)  kaldes  henholdsvis  højre 
eller  venstre  afmarcheret,  eftersom  den  er 
udsvinget  til  højre  eller  yenstTe.Gymn.I.105. 
3)  (1.  br.)  billedl.  anv.  af  bet.  2:  afvige  fra 
en  kurs,  den  normale  gænge,  det  sædvanlige, 

60  gennemsnitlige;  især  som  vbs.  Der  kan  være 
.  .  delte  Meninger  om,  hvorvidt  Udsving- 
ningerne  i  Grev  Holsteins  Politik  forer  til 
det  Maal,  han  har  sat  sig.  NatTid.^'/,  1922. 
M.3.sp.2.  heller  ikke  Klara  havde  kunnet 


735 


Udsvingsstift 


adiST8BTe 


736 


slippe  forbi  Tanken  .  .  uden  at  faa  Fantasien 
sat  i  stærkere  Udsvingninger.  M Loren^jen. 
FG.134.  4)  (fagl.)  part.  udsvungen  brugt 
som  adj.:  dannende  en  bue  udad.  Bronzeøkse- 
bladet med  den  bredt  udsvungne  Æg.Johs 
Brøndst.DO. 1.302.  Drikkekande.  Kraftig  ud- 
svungen Hank.  Mit  bedste  Kunstværk.  (1941). 
78.  -svings-stift,  en.  (ur.)  stift,  der  be- 
grænser uroens  udsvingninger  (jf.  Udsving- 
ningsstift  n.  udsvinge  2.i}.  JJrmageri.147. 
-svings -styrke,  en.  ^  brudspændin- 
gen for  et  materiale  (jærnstænger),  der  ud- 
sættes for  svingningspaavirkning  til  kun  een 
side  (jf.  Svingningsstyrke^.  Suenson.B.I.137. 
TeknLeks.II.578.  f -svulle,  v.  vbs. -else 
(  JGErichsen.  Medicinsk  Underviisning  (1749). 
59).  (vistnok  dannet  til  udsvullen;  ?/.  svulle, 
opsvuUe)  svuhne  op  (og  danne  byld,  svulst). 
Naar  et  Saar  ikke  ret  vil  suppurere  og 
udsvuUe,  men  er  haardt  omkring  og  inflam- 
meret.  smst.  f  -svnllen,  part.  adj.  {ænyd. 
udsulden,  fsv.  utsuUin;  egl.  perf.  part.  af 
udsvelle  ell.  dannet  af  ud  og  svullen;  jf. 
-svulle,  -svulning)  opsvulmet;  ophovnet.  (sta- 
tuen er)  saaledes  sammensunken,  og  de  me- 
ste Dele  derpaa  forbøjede  og  udsvulne,  at 
den  ikke  kan  istandsættes.  Wiedewelt.  (Ny- 
strøm. Kongens  Have.  (1938).  50).  -svulme, 
V.  [-isvul'ma]  (sml.  fsv.  utsulna;  //.  -svulle, 
-svullen,  -svulning;  nu  sj.)  svulme  op  (og 
bulne  ud).  *  Knoppen  .  .  |  Udsvulmer  til  en 
ÆtheTiT\igt.Oehl.XIX.172.  et  vældigt  ud- 
svulmet Ansigt,  der  ordenlig  flyder  af  Drue. 
VilhAnd.BT.40.  billedl.:  en  saadan  Fortale 
vilde  .  .  udsvulme  til  en  vidtløftig  Af- 
handling. Oehl.PSkr.I.xiii.  den  voxende,  ud- 
svulmende Adelsmagt.  Molb.  BIS. 2  Saml.  II. 
282.  den  store  Tobinds-Roman  Thomas  Friis' 
Historie  .  .  hvis  første  Del,  der  i  Komposi- 
tionen føles  som  en  udsvulmet  Episode,  er 
skrevet  i  10-AaTene.VilhAnd.Litt.r\^267. 
t  -svulning,  en.  flt.  -er.  vbs.  til  -svulle 
ell.  svulne  (svulme)  ud;  konkr.:  noget  op- 
svulmet; svulst  olgn.;  billedl.:  Det  meest 
Genialske,  V.  Hugo  har  skrevet,  er  dog 
udentvivl  „Notre  Dame  de  Paris",  uagtet 
alle  de  uhyre  Vanskabninger  og  Udsvul- 
imvgex. Oehl.Er.iy.248.  f -svække,  v.  vbs. 
-else  (LTid.1727.8).  (ænyd.  d.  s.)  svække 
stærkt;  afkræfte;  udmatte,  det  saa  got  som 
udsvækkede  Danmark.  Slange.ChrlY  1329. 
Den  Sygdom  har  udsvækket  ham.  VS  O. 
Landet  udsvækkes  ved  alt  for  høie  Ud- 
gifter, smsf.  -sværme,  v.  [-jsv^r'ma]  (nu 
sj-)  ')  flyv^  ^^  i  sværm(e).  vAph.(1764).  2) 
om  samling  personer:  sprede  sig  ved  at  løbe 
til  siden.  Slaget  begynder.  Infanteriet  er  for- 
ude i  udsværmet  Skyttekæde.  SdjySold.56. 
3)  ophøre  med  at  solde,  svire  ell.  fantasere. 
JBaden.DaL.  I  den  Alder  burde  man  have 
udsværmet.  VSO.  -svæve,  v.  [-isvæ'va] 
vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ning  (i  bet.  1.2,  s.  d.) 
ell.f-ing  (i  bet.2.3:  Lægen.Y290).  (hoved- 
sagelig efter  <?/.  ausschweifen,  se  udsvejfe;  jf. 


svæve  ud  u.  II.  svæve  5.3)  1)  om  svævende 
bevægelse.  I.l)  (nu  sj.)  bevæge  sig  (ligesom) 
svævende  udad  ell.  bort  fra  et  sted.  ♦Dens 
(o:  religionens)  hellige,  dens  rene,  lyse  Lue  | 
Udsvævcr  ikke  pralende  til  Skue.  Bagges.SV 
236.  1.2)  (flyv.)  om  en  flyvemaskines  svævende 
bevægelse  før  landingen;  som  vbs.:  HCJacob- 
sen.Saaflyvervi.(1934).64.  under  Udsvævnin- 
gen  tabte  (maskinen)  Styreiarten.  Flyvning 

10  Hær. 41.  2)  (nu  kun  i  præs.  part.,  se  bet.  3) 
overf.  2.1)  om  ting  ell.  forhold:  gaa  ud  over 
de  givne  grænser;  være  meget  ell.  for  vidt- 
gaaende,  yderliggaaende.  Naturens  Følelser 
.  .  søgdc  Hun  dog  at  dæmpe  .  .  at  de  ikke 
udsvævede  uden  for  deres  Giendser.  Basth. 
Tale. (17 96). 15.  Krigen  .  .  hvor  Menneskers 
hoffærdige  Gruesomhed  kan  udsvæve  efter 
Behag  over  alle  GTsendsei.  Balle. Bib. 1. 191. 
Det  var  .  .  i  1815,  at  Dr.  Høst  begyndte  et 

20  Blad,  Dagsposten,  som  udsvævede  ind  i  en 
Avises  Gehiet.  AS  Ørsted.  Arbejder  om  Trykke- 
friheden (udg.1947). 221.  2.2)  (nu  næppe  br.) 
gaa  bort  fra  sit  egentlige  emne  i  talen;  gøre 
udflugter,  digressioner.  Leth.(1800).  2.3)  skeje 
ud  fra  rolig  livsførelse,  maadeholdenhed;  især: 
være  umaadeholden  m.  h.  t.  drik,  forlystelser 
ell.  føre  et  erotisk  løssluppent  liv.  Naar  (bon- 
den) om  Aftenen  kommer  hicm,  ganske  træt 
og  forslæbt  af  sit  Arbeide,  saa  takker  han 

30  for  alt  andet  end  for  sin  gode  Søvn;  han 
faaer  ikke  Tid  til  at  udsvæve,  som  andre. 
Tode.FS.28.  I  Drikke  . .  udsvæver  de  (o:  bøn- 
derne). Cit.l822.(AarbAarh.l919.58).  Han  har 
udsvævet  meget  .  .  i  sin  Ungdom.  3/0.  3) 
part.  udsvævende  brugt  som  adj.  3.1)  (jf. 
bet.  1 ;  nu  sj.)  som  svæver  ell.  strejfer  ud,  bort. 
de  eccentriske,  vidt  udsvævende,  ofte  slet 
ikke  tilbagevendende  Cometer.  Heib.Pros.IX. 
122.  3.2)  (jf,  bet.  2.1 ;  nu  næppe  br.)  umaade- 

40  holden;  overdreven;  vidtgaaende.  *udsvævende 
Vi&gt.  Pram.  Stærk.  185.  Alle  mit  Hiertes 
Længsler,  mine  meest  udsvævende  Ønsker 
ere  o]^iy\dte.  Bagges. DYIX.328.  *de  mest  ud- 
svævende Eventyrligheder.  Molb. BIS. 2  Saml. 
IV.  377.  3.3)  som  strækker  sig  (for)  langt  ud, 
bort.  Slugterne,  hvis  Bugter,  naar  de  bliver 
for  udsvævende,  vi  overskærer  over  sorte 
kaotiske  Bjergterrains.  OOlufsen.HosØrkenens 
Sønner.  (1924).  81.    \\    især    uegl.    (om   tale, 

50  fremstilling) :  som  ikke  holder  sig  til  sit  emne, 
gaar  ud  over  dettes  grænser  ell.  (om  tanke, 
fantasi)  flyver  vidt  ud,  er  vidtfavnende  ell. 
helt  uhemmet;  ogs.:  som  fortaber  sig,  flyder 
ud  i  uvished,  ubestemthed;  udflydende,  (visse 
ejendommelige  søplanter)  lade  sig  ikke  bringe 
(o:  klassificere)  uden  under  et  meget  vak- 
lende og  udsvævende  Begieh.  O  eder.  Plante- 
Læren,  (overs. 1764-66).  14.  (man)  øvede  sin 
dannende  Evne  i  en  udsvævende  og  halv 

60  chaotisk  Production  af  uhyre  legemlige 
Masser.  Molb.NTidsskr.lv  649.  Et  udsvæ- 
vende Foredrag.  VSO.  Levningerne  af  Noget, 
som  en  udsvævende  (Bergs. PP.530:  vidtsvæ- 
vende^    Fantasi   vilde   kalde   for   Uniform. 


737 


Udsvævelse 


Udsyn 


738 


Bergs.PPMII.(1870).28.  3.4)  om  person: 
som  fører  et  vildt,  løssluppent  liv,  især  m.  h.  t. 
drik  ell.  erotik;  ogs.  (dagl.)  som  spøg.  udtr.  for 
at  være  meget  ude  til  selskaber,  møder  olgn. 
Endeligen  blev  den  ældste  Grep  kiæd  af 
denne  udsvævende  Levemaade,  og  fæstede 
sine  Tanker  til  Gunvar,  men,  uvant  til  den 
ømme  J^Iskov,  fordrede  han  hendes  Person 
som  et  'Rov.Suhm.Hist.1.213.  tiltrods  for  et 
Hang  til  et  udsvævende  Liv,  bevarede  han 
dog  en  varm  Interesse  for  de  skjonne  Kun- 
ster. (?t/Z&/iS49;./Z.6(?.  „Hvad  vil  det  sige 
„udsvævende"?"  —  „Ja  hun  —  hun  var 
vidtløftig."  —  „Hvad  vil  det  sige:  vidt- 
løftig?" —  „Hun  —  overtraadte  det  sjette 
Buå." S chand. BS. 37 3.  farlig  udsvævende  er 
han  (o:  provsten)  da  ogsaa  .  .  Ja,  „udsvæ- 
vende" betyder,  at  han  altid  farer  om  paa 
sine  Missionsmøder.  Gjel.  M.  193.  U niv  Bl.  I. 
383(sjæll.).  -svævclse,  en.  [-jsvæ-valsa] 
flt.  -r.  vhs.  til  -svæve  2(-3).  I)  (nu  næppe  ir.) 
til  -svæve  2.i  og  3.2-3:  umaadeholdenhed; 
yderliggaaenhed;  urimelighed;  overspændthed; 
fantasteri;  ogs.  om  hvad  der  er  yderliggaaende 
osv.  jeg  byggede  Kasteller  i  Luften.  Men  jeg 
er  vis  paa,  at  disse  Udsvævelser  tillige  vare 
de  første  poetiske  Arbeider,  jeg  giorde  Ud- 
kast til.  Ew.(1914). III. 239.  At  der  i  disse 
Stykker  (o:  af  de  ty.  romantikere),  uagtet 
visse  Udsvævelser,  var  meget  Genie  og  Na- 
tur, er  yist.Oehl.Er.III.60.  en  overspændt 
Følelse  og  en  Udsvævelse  i  Indbildnings- 
kraften. A'^eer<7,B./.3i.  jf.:  Sørgelig  er  jo  en- 
hver Art  vildfarende  Stræben,  sørgeligst 
dog  de  gudelige  JJds\ævelseT.Kierk.Y194. 
2)  (nu  næppe  br.)  til  -svæve  2.2  og  3.3: 
digression,  (taleren  udvælger)  ikkun  de  Om- 
stændigheder, som  best  tiene  til  hans  Øie- 
meed;  Alle  unyttige,  overflødige  Udsvævel- 
ser maa  omhyggelig  \idelades.Basth.GT.258. 
De  tilgive  denne  lange  Udsvævelse,  i  et 
Brev,  hvis  Hensigt  egentlig  var,  at  meddele 
Dem  nogle  videnskabelige  Nyeheder.  Ørsi, 
(PhysBibl.XXI.251).  3)  til  -svæve  2.3  og 
3.4:  handling,  optræden,  hvorved  man  over- 
skrider grænserne  for  det  tilladte,  sømmelige; 
udskejelse;  tøjlesløs  optræden;  nu  (især  i  flt.) 
om  tøjlesløst,  vildt  liv,  navnlig  m.  h.  t.  drik  ell. 
erotik.  Overalt  er  det  ikke  Umagen  værd, 
at  man  taler  saa  meget  om  en  Udsvævelse 
(s;  forelskelse  i  en  pige  af  lavere  stand),  som 
er  saa  sædvanlig  hos  et  ungt  Menneske. 
Skuesp.IX.58.  hine  Vellystlinge  .  .  bortkaste 
deres  Liv  og  deres  Formue  i  evigvarende 
Udsvævelser.  Rahb.  Tilsk.  1792. 51.  *  Udsvæ- 
velser har  jeg  i  dette  Liv  |  Begaaet  ofte: 
stukket  Folk  ihiel,  |  Beskæmmet  Koner, 
Piger,  røvet  Fenge.Oehl.YlSO.  uagtet  jeg 
ingenlunde  vil  forsvare  de  Udsvævelser,  i 
hvilke  den  unge  Frihed  har  gjort  sig  skyldig 
(o:  under  den  franske  revolution). Hauch.V I. 
301.  Arveligheden  straffer  i  Grunden  ikke 
mere  end  to  Laster:  Drikkeri  og  Udsvæ- 
velser. Brandes.(PoUU1902.1.sp.7).  •svøm- 


me, v.  [-|SVøm'a,  ogs.  -isvom'a]  vbs.  (l.br.) 
-ning  ( Hjort.  Krit  Lit. III.  73).  (ænyd.  d.  s. 
(i  bet.:  lade  (dyr)  svømme  ud))  I)  (1.  br.) 
svømme  udad,  ud  fra  et  sted.  Klevenf.RJ. 
174.  *Ei  skulde  da  noget  Menneske  tænkt, 
I  Han  kunde  til  Vraget  uåsvømme.  Blich. 
(1920). XXI. 185.  billedl:  man  betragtede  sig 
(o:  et  studentersamfund)  som  et  Stykke  ud- 
svømmet  Studenterforening.  Studenterbogen. 

10  (1896).201.  2)  (sj.)  flyde,  sejle  ud  fra  et 
sted.  *tyriske  Snækker  |  Udsvømmed  i  Ræk- 
ker I  Fra  Danskernes  Havn.  Grundtv.  PS. 
IX.30.  3)  (jf.  svømme  ud  u.  I.  svømme  1 ) 
O  brede  sig  ell.  fremtræde  uden  skarp  af- 
grænsning ell.  skarpe  omrids;  være  uaf grænset, 
ubestemt,  udvisket;  flyde  ud;  vist  kun  i  part. 
udsvømmende  ell.  (sj.)  udsvømmet 
brugt  som  adj.  samt  (1.  br.)  som  vbs.  (Hjort. 
KritLit.III.73).  hele  Tiden  (efter  dødsfaldet), 

20  ganske  vist  mindre  skærende,  mere  udsvøm- 
mende, som  Dagene  gled,  havde  han  følt 
en  Tomhed  .  .  i  sin  Sjæl. Reinhard.F C. 287. 
disse  i  Glæde  og  Velvære  udsvømmende 
Tiæk. S chand.VY 240.  de  samledes  hos  en 
af  Kredsens  „trofaste"!  Med  Mennesker  fra 
dengang,  for  de  snart  tyve  Aar  siden,  men 
Mændene  allerede  lidt  afgnavede  eller  ud- 
svømmede. ZLars.JlfZ?.46.  638  udstedte  He- 
raklios  derpaa  den  saakaldte  Ekthesis  .   . 

30  der  med  sin  endnu  mere  udsvømmende  De- 
finition skulde  forlige  Modsætningerne.  JP 
Jacobs.(FolkHist.III.190).  Ciceros  noget  ud- 
svømmende portrætkunst.  Grønb.H.II.lOO. 
Han  havde  udsvømmende  Geléøjne.  J.aZ)ons. 
S.133.  -sy,  V.  vbs.  -ning  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.; 
jf.  sy  ud  u.  sy  5.io;  især  fagl.)  udfylde  ell. 
pryde  ved  syning,  brodering;  ogs.  undertiden: 
fremstille  ved  syning,  brodering  (jf.  udbrodere^. 
Iblant  andre  deslige  rare  Stykker  udsyede 

40  hun  i  adskillige  Figurer  en  meget  næt  og 
ypperlig  Messe  -  Hagel.  Schousbølle.  Saxo.  324. 
man  udsyer  (vifterne)  med  Guld-  Sølv-  el- 
ler Staal- Pailletter.  HCLund.Samler.I.(1803). 
16.  *De  udsyete  Støvler  |  Selv  drog  han 
af  saa  iuus.Winth.HF.236.  Brynhild  mo- 
rede sig  med  at  udsy  Sigurd  Fafnerbanes 
Heltebedrifter.  VortHj.III,1.10.  Midtfelterne 
var  udsyet  med  Guldtraad  i  saare  kunstfær- 
digt  Slyngestingsmønster.  JohsBrøndst.  R  U. 

50  37.  -syn,  et.  flt.  d.  s.  ell.  (1.  br.)  -er  (Zak 
Niels.K.'(1893).254.  sa.Ki.'179.  Larsen-Ledet. 
LK.III.84).  (ænyd.  vdh  sywn,  udsiun,  fsv. 
utsyn,  det  at  kigge  ud,  se  sig  om,  ogs.:  ud- 
seende, no.  utsyn;  sml.  Ud-blik,  -kig,  I.  -seende 
1,  -sigt,  -skue  II  sj.  (i  rigsspr.)  før  slutn.  af 
19.  aarh.  (ordet  ikke  i  vAph.s  ordbøger,  MO., 
S&B.,  Larsen.,  Kaper.,  men  nævnt  (uden  op- 
lysninger) i  VSO.),  da  det  kommer  i  brug 
blandt  puristiske  forfattere,  bl.  a.  hyppigt  hos 

60  ZakNiels.  (der  selv  mente  at  have  indfort  or- 
det, se  Zak  Niels.  Minder. II. 218  og  HøjskBl. 
1920.1241),  til  afløsning  af  Udsigt;  nu  alm. 
03  (lidt  højtid.);  ogs.  dial.  (UfF.))  I)  (sj.) 
m.  h.  t.   maade  at  se  paa:   det   at   (kunne) 


XXV.    Kentrykt  »/,  1949 


47 


789 


Udsyn 


Udsæd 


740 


se  (langt)  ud  ell.  frem  for  sig.  Det  jyske 
Hedeland  .  .  har  skabt  den  jyske  Mand, 
har  givet  ham  .  .  hans  skarpskaarne  Mund, 
hans  lange  Udsyn  under  de  buskede  Øjen- 
buer,  hans  stejle  Yilie.Aakj.fPoUy 7 1916.8). 
2)  mulighed  for,  lejlighed  til  at  se  ud  fra  et 
sted  og  betragte  (en  del  af)  omgivelserne;  især: 
lejlighed  til  at  kunne  se,  nyde  synet  af  noget 
ude  i  det  fri  (landskab,  parti  af  by  osv.),  uden 
at  blikket  møder  hindringer,  især  fra  et  højt- 
liggende sted;  ogs.  om  selve  skuet,  det  betrag- 
tede parti;  udsigt;  ofte  i  forb.  som  faa,  have, 
være  udsyn  (til,  mod  noget)  samt  forb. 
m.  adj.  som  et  dejligt,  smukt,  (mile)- 
vidt,  vidunderligt  udsyn.  I  disse  Egne 
(er)  Sommeren  .  .  et  Digt  af  Sollys  og  Farver 
med  vide  Udsyn.  RSchmidt.FO.73.  det  vid- 
underlige Udsyn,  man  havde  fra  Klinten.  Zak 
Niels. Maagen.(1889).l5.  Rom  og  det  mile- 
vide Udsyn  over  Ka,Yapa,gnen. Pont.LP.YlOO. 
Naar  han  saa'  ud  ad  Vinduet,  havde  han 
Udsyn  til  et  Ahorntræ .  Høm.Foraarshistorier. 
(1909). 159.  for  første  Gang  siden  man  sej- 
lede Fjorden  ind  har  man  det  frie  Udsyn. 
EV Claus. DL.71.  Træer  og  levende  Hegn 
paa  eller  ved  Gade,  Vej  eller  Plads  skal 
holdes  saaledes  studsede,  at  de  ikke  er  til 
Ulempe  for  Færdselen  eller  hindrer  Udsvnet 
for  vejfarende. LoviVr.i29'V42P32.^34.  \\  her- 
til (1.  br.,  jf.  Udsigts-^;  Udsyns-bænk,  -høj, 
-punkt,  -sted,  -taarn  ofl.  3)  overf.  anv.  af 
bet.  2:  betragtning,  synsmaade  ell.  fremstil- 
ling, der  giver  indblik  i  ell.  kaster  nyt  lys 
over  noget,  aabenbarer  nyé  omraader,  sammen- 
hænge olgn.;  fremtræden  for  tanken,  bevidst- 
heden af  nye  ell.  større  omraader,  sammen- 
hænge; perspektiv  (3.2);  blik,  tanke,  der  gaar 
ud  over  de  nuværende,  foreliggende  forhold,  om- 
stændigheder; det  at  være  forudseende,  frem- 
synet, vidtskuende;  ogs.  (1.  br.):  (fremstilling, 
der  giver)  en  oversigt,  et  overblik  over  noget; 
(hos  sprogrensere:)  sandsynlighed  for,  at  noget 
vil  ske,  udsigt  til  noget  ( ZakNiels.GK.130. 
HøjskBl.l897.sp.966);  ofte  i  forb.  m.  attrib. 
adj.  som  vid  (jf.  u.  bet.  2).  (et  værk)  hvori 
man  JSnder  snilde  Agtpaagivelser  (a:  iagt- 
tagelser) og  nye  Udsyn. OWolff.Hist.Ordbog. 
II. (1809). 383.  fjerde  Akt  afslutter  smukt  .  . 
det  Hele  med  sit  Udsyn  i  en  bedre  Fremtid. 
Brandes.III.409.  Et  Udsyn  over  Fund  og 
0\dsfigQx.SophMull.y0.356.  en  Ytring  .  . 
aabnede  ham  et  helt  nyt  Udsyn  over  Men- 
neskelivet. Pon<.LP.//.l53.  De  kom  paa  den 
Maade  til  Salling  og  Thy  og  stundom  endnu 
længere  bort  .  .  og  saaledes  kunde  det  gaa 
til,  at  en  forvoven  Natur  som  Bitte-Antons 
Broder  fik  det  store  Udsyn  og  det  slugende 
Mod. JVJens. HF. 36.  Vidnesbyrd  om,  at 
dansk  Foretagsomhed  i  de  sidste  Decennier 
ikke  har  savnet  Udsyn. BerlTid.'/ »1907. Af t. 
l.sp.2.  (helligaanden)  aabner  os  vide  Ud- 
syn ind  i  Fremtiden  og  Ewigheden.OlfRi- 
eard.(NatTid.'yil919.M.4.sp.5).  Udsyn  og 
Anmeldelser.  Litteratur  vedrørende  Jylland 


IdSi.  Spr Kult.  I Y 16.  -synet,  adj.  (afi.  af 
-syn;  l.br.)  om  person:  som  har  udsyn  (3). 
Bondesamfundets  .  .  mest  krigerske  og  ud- 
synede Medlemmer. ^Oir.  (Verdenskult.il I. 
346).  Qp  -synge,  v.  [-isørx'a]  (poet.,  arkais. 
-sjunge  [-|/on,'9]j.  {ænyd.  udsiunge,  -synge, 
fsv.  utsiunga;  jf.  synge  ud  u.  synge  I.5) 
I)  fremføre,  udtale  ell.  forkynde  syngende,  i 
ell.  som  sang.  *dend  Dummes  Tunge  |  Skal 

10  tale  og  udsiunge  |  Guds  Lov  med  Himmel- 
Art.  ;fiLi«gro.«S'<S'.iTr  359.  i  sær  meenede  hånd 
at  Evangelia  ikke  behøvedes  at  udsynges 
for  Altaret.  H olb. Ep.  V 150.  »Digteren  frit 
maa  som  Fuglen  udsjunge  |  Alt,  hvad  han 
MeT.Ing.RSE.I.153.  et  Stykke,  der  skal  ud- 
tales og  udsynges  på  Teatret. Hjort. KritLit. 
I II. 19.  *det  store  Tedeum  min  (0:  bøgens) 
Krone  udsjunger  (00  Tunger) .  Holstein. Æ. 46. 
jf.:  Tanken  .  .  blev  levende  i  ham  om  at 

20  udsynge  den  mægtige  Vølsunge  Saga  paa  en- 
gelske Yers.UBirkedal.WilliamMorris.(1908). 
7.  2)  (1.  br.)  synge  til  ende.  *Messen  var 
moxen  ndsinnged.  Sort. HS .Gl^.  naar  et  Vers 
er  udsynged,  vender  man  om,  og  begynder 
paa  det  første  af  Melodien  igjen  i  et  andet. 
Høysg.AG.201.  Da  Motetten  var  udsungen, 
begyndte  Bisp  Wandal  sin  Tale. RMejborg. 
Livetved  Chr.V  s  Hof. (1882). 7.  -syning,  en, 
flt.  -er.   {ænyd.  d.  s.;  især  fagl.)  vbs.  til  -sy; 

30  ogs.  konkr.,  om  det  paasyede,  broderede.  Til 
Udsyening  og  Brodering  anvender  man  nu 
Knudesting.  H  C  Lund.  Samler.  II.  (1804).  207. 
Slør  og  Flor  af  Silke  med  stærke  Farver  og 
megen  Udsyning.  Høyen.R.279.sp.3.  Hedebo- 
syning  (paa  duge  vil)  være  langt  at  fore- 
trække for  hvilken  som  helst  kulørt  Udsy- 
ning. Forfif /./F,2. 77.  Ved  Syning  forstaar 
man  den  Dag  i  Dag  blandt  hollandske 
Amagere     Udsyning    paa     Lærred.  Amager- 

40  dragter.  169.    -syre,   v.   [-jsy'ra]    vbs.  -ing. 

0  V.  hj.  af  en  vandig  syreopløsning  rense 
for  kedelsten.  Udsyring  af  Støbejernskedler. 
IngBygn.l946.323.sp.2.  -sæd,  en  ell.  (nu 
ikke  i  rigsspr.)  et  ^tyndt  Udsied.  Fleischer. 
AK.  77.  Kielsen.  A.V.).  flt.  (i  bet.  1,  s.  d.) 
d.  s.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.:  sædejord,  sv.  utsåde, 
no.  utsæd,  jf.  ty.  aussaat  samt  Indsæd,  Ud- 
saad)  I)  (især  landbr.)  som  vbs.  til  udsaa: 
saaning,  især   af  korn;   ogs.   (bot.):   det,   at 

50  frø  af  planter  saar  sig  selv  (Warm.Bot.614). 

1  den  anden  Bog  gives  Underretning  hvor- 
ledes Udsæden  skal  skee  af  alle  slags  Korn. 
LTid.1726.513.  Tiden  til  Udsæden  retter  sig 
efter  Ye\r{iget.Funke.(1801).II.276.  Denne 
Varietet  af  Graasteneræblet  er  fremkommen 
ved  Udsæd  af  Graastenerkdirne.  8 vendb Amt. 
1926.191.  II  i  flt.  Ved  tidligst  Udsæd  læg- 
ges Ærterne  1"  dybt,  ved  de  senere  Ud- 
sæd 2"  dybt.  VoHHj.III,4.89.  \\  hertil  bl.  a. 

60  Udsæds -middel,  (bot.)  især  i  flt.,  om  de 
midler  (vinger,  haar,  hager,  kroge  osv.),  hvor- 
ved frø  af  planter  bringes  fra  moderplanten 
til  det  sted,  hvor  de  saar  sig.  W arm.  Bot. 
611.  2)  (især  landbr.)   den  sæd  (1.2),  saa- 


741 


udsælge 


Udsætning 


742 


sæd,  der  anvendes  til  saaning,  udsaas  (paa 
et  areal),  en  Plov  .  .  hvis  Nytte  skal  be- 
staae  derudi  .  .  at  mand  ikkuns  bruger  halv 
saa  megen  Udsæd.  LTid.  1730.323.    Jorden 
vil  gjengive  Udsæden  i  mange  Fold.Winth. 
Krum.lå.  en  uafviselig  Betingelse  for  en  god 
Spiring  af  Udsæden.  LandmB.L552.  \\  (for- 
æld.) i  udtr.  for  angivelse  af  sædejords  stør- 
relse; især:  det  aarligt  iesaaede  areal  ell.  det 
samlede  dyrkede  areal  (se  nærmere  HistTids-  lo 
skr.  8R. 1. 102 ff.  SvAakj.  (ValdJord. (1926). I. 
*84ff.)).  Cit.l715.(Vider.I.8).  tvende  Eyen- 
doms  Vænger  paa  9  a  10   Tønder  Udsæd. 
Adr.y2l762.sp.l5.  han  havde  udvidet  denne 
Gaards   Udsæd  fra   30   til   70    Tønder,   og 
avlede,  isteden  for  70,  nu  imellem  4  og  600 
Tønder.  Mall.SgH.630.   Jy  Saml.SR.  VIII. 57. 
3)  G)  billedl.  anv.  af  let.  1  og  (næsten  kun)  2 
(se  ogs.  u.  Host  4.2^.  Alt  Liv  i  Naturen,  alle 
Arter  af  besjelede  Skabninger,  hvad  ere  de  20 
andet  end  Funker  af  Guddommen,  et  Ud- 
sæd af  legemliggjorte   Stieiner.  Kielsen. A.v. 
*Af  Helte  da  voxed  en  mægtig  Trop  |  Ved 
Krigens    blodige    Udsæd    oip.  PalM.VII.46. 
Baade  Troens  Magt  til  at  løfte  og  styrke 
Sindene  og  dens  Udsæd  af  Had  og  Tvedragt 
mellem  Menneskene.  FrPoulsen. Rejser ogRids. 
(1920).138.  -sælge,  v.  [-isæl'qa,  dagl.  ogs. 
-isæl'a]  vis.  (sj.)  -ning  (KiøbmSyst.II.132. 
Vmberg.    jf.   Udsælgningssted    (o :    udsalgs-  30 
tied).    Cit.  1801.  (Exner.  Det  kgl.  Vaisenhuus. 
f  1881). 97)),    jf.  Udsalg,    (ænyd.  udselge, 
l^elie,  fsv.  utsålia,  mnt.  utsellon;  jf.  sælge  ud 
I«,  sælge  2.4)  I)  (især  o  ell.  f)  sælge  i  smaa- 
\f årtier,  en  detail;  (alm.:)  sælge;  ogs.:  reali- 
Itere  (del  af)  varelager  (til  nedsatte  priser); 
Igcelge  ved  udsalg  (1).  De  begyndte  .  .  at  holde 
røll-Tap  og  udsælge  011  og  Viin  i  Potte-Tal. 
\Bolb.Berg.220.  i  de  5  sidste  Aar  (er  der)  an- 
bkaffet  10  a  12  Tdr.  fortrinligt  sjællandsk  40 
Ifiædehørfrø  aarlig,  og  udsolgt  til  Bønderne 
hskiæpTpevis. Blich.(1920).XXI.92.  Den  med- 
Hidende  Shah  tog  Plads  i  Mandens  Bod  og 
indsolgte  hans  Varer  til  sine  Roimænd.  Arth 
lChrist.P.96.  restparti  af  tæpper  udsælges   j 
[2)  rn.  h.  t.  vareparti,  forraad  af  salgsartikler, 
ynlletter  olgn.:  sælge  helt  og  holdent  (i  smaa- 
Ipartier),  saa  at  den  paagældende  vare  ikke 
Imere  kan  købes  (i  en  forretning);  næsten  kun 
|»  pass.  Er  første  Oplag  (af  en  bog)  udsolgt,  50 
[trykkes  .  .  et  nyt,  og  saa  fremdeles,  hvis 
Mette  .  .  ogsaa  udsælges.  PLMøll.  B.  143.    || 
lisær  i  part.  udsolgt;  dels  (om  forretning (s- 
Imand))   i  forb.   som  faa,    have  udsolgt, 
Ukke  have  flere  varer  osv.  (af  en  vis  art)  at 
iscelge;  dels  (om  vare  osv.)  i  forb.  være  ud- 
^ solgt,    ell.  udsolgt   brugt  som  attrib.  adj.: 
\ikke  være  at  faa  til  købs,  henh.  som  ikke  kan 
[købes  (i  en  forretning),  fordi  hele  partiet  alle- 
\rede  er  solgt,  (han  tillod  ikke)  de  andre  Kiøb-  eo 
mænd  at  sælge  deres  .  .  Vahrc,  førend  han 
iselv    havde    udsolgt    sine. Schytte. I R.II. 19. 
det  ynkelige  Raab  af  Tørvebønder,  der  ikke 
havde   faaet   udsolgt.  Cj5ernft.X.2(?.    „Bliver 


det  en  Succes?"  —  „Ubetinget,  ja!  Der  er 
allerede  udsolgtV Wied.CM.13.  der  var  ud- 
solgt hos  'Qdi.gexen.8oya.HF. 22.  jf.:  Markedet 
(o:  et  kreaturmarked)  blev  udsolgt. Po^"/« 
1945.9.sp.3.  udsolgt  hus,  se  Hus  7.3.  3) 
(nu  næppe  br.)  om  handlende:  ophøre  med 
at  drive  forretning;  spec.:  gaa  fallit;  ogs.  i  al 
alm.:  give  tabt;  komme  til  kort;  vist  kun  (jf. 
u.  bet.  2)  i  forb.  faa  udsolgt,  (bonden) 
forlod  sig  paa  sin  St3Tke  og  Formue  .  . 
men  han  fik  dog  omsider  udsolgt  og  maatte 
give  ta,ht.Lnøyer.G.123.  Den  Kræmmer  fik 
snart  udsolgt  (maatte  holde  op  med  sin 
Handel).  VS  O.  -sælger,  en.  [-isæl'qar] 
(nu  1.  br.)  person,  der  sælger,  forhandler  varer 
(for  en  anden,  især:  fabrikanten,  fremstilleren) 
i  smaapartier  (i  butik  (udsalg),  fra  vogn,  ved 
falbyden  paa  gaden  olgn.).  Han  er  Udsælger 
for  Fabriken.  y-SO.  PJensen.Snesere.(1883). 
513.  Stillingen  som  Udsælger  fra  Mejeriets 
Vogn  .  .  er  ledig.  Bornholms Avis.^yio  1945. 
7.sp.3.  jf.  Lys-,  Klæde-,  Rugbrødsudsælger 
ofl,.  (se  Resol.^y  10 1846)  samt  Udsælgerske 
(Schand.TF.I.103).  -sæt,  et.  I)  (ff.  sætte 
ud  u.  IL  sætte  65.6J  ^  rakkespil,  hvormed 
en  del  af  rigningen  spændes  ud.  OrdbS. 
2)  (jf.  mnt.  utsetten,  udbygge  karnap  olgn.; 
dial.)  fremspring,  udbygning  paa  møbel,  red- 
skab, bygning  olgn.;  især  om  udbygning,  (en 
slags)  udskud  (2.2)  paa  bygning.  FrOrundtv. 
LK.23.39.220.  Steensberg.DB.97.  Feilb.  LollO. 
-sætning,  en.  flt.  -er.  {ænyd.  d.  s.  (i 
bet.:  udbygning  (?)),  oWn.  litsetning,  udeluk- 
kelse, jf.  mnt.  utsettinge)  vbs.  til  udsætte 
(jf.  -sættelsej;  især  i  ftg.  anv.:  I)  til  udsætte 
1.  II  (jæg.,  fisk.)  til  udsætte  1.2.  Udsætning 
af  Fiskeyngel,  af  Fisk.  Scheller.MarO.  Ud- 
sætning af  Yildt.  DJagtleks.1332.  \\  (1.  br.) 
til  udsætte  1.3.  muligvis  har  Bohmen  syntes 
ham  et  .  .  passende  Sted  til  Udsætning  af 
et  spædt  Bn.rn.Brandes.IX.202.  \\  (l.br.)  til 
udsætte  1.4.  (han)  begærede  .  .  tilsidst  Her- 
redsfogdens Hjælp  til  en  formelig  Udsæt- 
ning. KGBrøndst.B.335.  2)  til  udsætte  2,  især 
(fagl.,  især  landbr.  og  ^)  til  udsætte  2.3. 
Inspecteuren  kan  .  .  bedømme  de  ham  til 
Udsætning  præsenterede  Heste,  og  opdage 
Aarsagen,  hvorfor  en  Hest  før  Tiden  er 
bleven  utjenstdygtig.  Mfi.  1790.335.  Abildg. 
&Viborg.F.80.  3)  til  udsætte  3.  ||  til  udsætte 
3.1.  Vognenes  Ind-  og  Udsætning  (DSB.Ba- 
nebygn.(1937).174:  Iland-  og  Ombordsæt- 
ning). Z)<S5.iSa«e&?/g'».li6.  II  til  udsætte  3.2. 
Garnenes  Udsætning  foregaar  fra  Fartøj, 
hvormed  de  roes  eller  sejles  ud.  Drechsel. 
Saltvfisk.lO.  Ud-  og  Indsætning  af  Fartøjer. 
Bardenfl.Søm.Il .64.  \\  (fagl.)  til  udsætte  3.3. 
Fordelingen  (0:  af  jordmasserne)  kan  ske 
efter  to  forskellige  Principper:  Udligning 
eller  Ud-  og  Indsætning,  (S'a/./Z.963.  Tekn 
Leks.II.578.  4)  til  udsætte  4.  ||  (fagl.)  til 
udsætte  4.1 ;  om  udtagelse,  udskydelse  af  et 
telegrafapparat  af  en  ledning:  DSB.OrdreK. 
159.  II  (nu  sj.)  til  udsætte  4.3.  Capitalens  Ud- 


47* 


743 


udsætte 


udsætte 


744 


settning.  Cit.l732.(Falstenana.l44).  Udsæt- 
ning paa  Rente  .  .  til  F&nåt. vAph.(1759). 
5)  Hl  udsætte  6.  5.1)  (nu  næppe  hr.)  til  ud- 
sætte 5.1.  Fordringerne  til  en  sprog-  og 
tankerigtig  Udsætning  i  Ord.  MHamm.FK.2. 

5.2)  (nu  næppe  hr.)  Hl  udsætte  6.2.  Udsæt- 
ning i  Margen  af  Regnskaber.  vAph.(1759). 

5.3)  (1.  Ir.)  Hl  udsætte  6.3.  en  deylig  Ud- 
sætning af  Davids  Psalmer  paa  Danske  Riim 
og  Sang- viis.  (Stønne. CAr/TT  474.  5.4)  (l.hr.)  (o 
tU  udsætte  6.4.  billedl.:  Alle  disse  Fald  og 
Styrt  (o:  terrænets)  minder  om  Jens  Sønder- 
gaards Malerier  i  sjællandsk  Udsætning.  Jac 
Paludan.L.51.  6)  (mal.)  til  udsætte  6.2.  Mal 
Prisl.27.  TeknLeks.1.573. 

udsætte^  v.  ['u&isæda]  præt.  -satte  ell 
(dial.)  -sætte  (jf.  LollO.)  ell.  f  -sat  (Holb 
Hh.I.571);  part.  -sat  ell.  (dial.)  -sæt  (jf, 
LollO.).  vis.  -else  (s.  d.),  -iiing  (s.  d.),  jf. 
Udsæt.  {glda.  utsættæ,  mnt.  utsetten;  jf.  20 
sætte  ud  u.  II.  sætte  65) 

I)  om  handling ,  hvorved  et  levende 
væsen  (føres  til  og)  anbringes  paa  et 
sted,  der  ligger  ude  i  forhold  til  be- 
vægelsens udgangspunkt.  I.l)  i  al  alm. 
Did  (0:  paa  en  0)  blive  Kongerne  udsatte. 
Pfiug.DP.582.  jf.  bet.  I.2:  Man  saa  dem  ro 
i  Kajak,  dukke  under  og  vende  op  igen, 
kaste  med  deres  Fuglepile  efter  Ænder,  man 
havde  udsat  for  dem.  Bobé.HE. 100.  jf.  bet.  30 
1.3:  hun  lader  sine  Børn  udsætte  (sin  blinde 
mand)  paa  en  Tømmerflaade  i  Ganges.  Univ 
Progr. 1944.11. 61.  1.2)  m.h.t.  (især:  jagtbare) 
dyr:  anbringe,  slippe  løs  i  et  omraade  for 
derved  at  skabe  en  ny  ell.  forøge  en  gammel 
dyrebestand;  m.  h.  t.  fisk  ell.  fiskeyngel:  an- 
bringe, udplante  i  et  fiskevand,  især  for  at  for- 
øge ell.  forny  fiskebestanden  der.  Til  Frankrig 
skal  Karpen  første  Gang  være  kommen  under 
Frants  den  første  og  udsattes  da  i  Dam-  40 
mene  ved  Fontainehleau.  BMøll.DyL. III. 
138.  de  Fisk,  der  mærkes  og  udsættes  paa 
Fangststedet.  iVaiwrens  Tf  2922. 274.  1.3)  an- 
bringe uden  for  hjemmet,  overladt  til  sig  selv 
ell.  andres  omsorg;  m.  h.  t.  kreatur:  sætte  paa 
græs,  spec:  sætte  paa  græs,  foder  hos  en  anden 
mand.  at  lade  tøirene  i  marken  på  de  udsatte 
heste  og  kvæg  eiteTsé.Cit.l723.(Vider.III. 
212).  det  Græs  og  Høe  .  .  vil  komme  Re- 
sterne til  Pas,  som  de  fieeste  forhen  maatte  50 
om  Sommeren  af  Mangel  paa  Græs  udsette 
paa  Leie-Foer. Holb.Qvægs.395.  ||  især  m.h.t. 
barn;  dels:  sætte  i  pleje  ell.  (tidligere)  i  kost 
hos  fremmede.  Barnet  havde  han  udsat  (i 
Kost)  hos  Fremmede.  MO.  En  Dreng  ønskes 
udsat  af  Rønne  Fattigyæsen.  BornholmsAvis. 
'"/ii  1877. 4.sp.4.  Tilsyn  med  udsatte  'Pleje- 
høTn.JohsSteenstr.KII.II.132.  dels:  skille  sig 
af  med  (et  (spæd)barn)  ved  at  anbringe  det 
et  sted  og  der  overlade  det  til  dets  skæbne;  60 
ogs.  (1.  br.;  m.  h.  t.  større  barn):  jage  bort  fra 
hjemmet  og  overlade  Hl  dets  skæbne,  ham,  som 
tilforn  var  henkastet  og  udsat  (0:  Moses) 
.  .  maatte  de  paa  det  Sidste,  da  Udfaldet 


viste  sig,  heundie.Visd. 11.15.  Fordum  sag- 
des en  Fader  at  udsætte  sit  Barn,  naar 
han  negtede  at  erkende  det  og  lade  det  op- 
føde  i  sit  Huus.  VSO.  Den,  som  udsætter  et 
spædt  Ba.m. Lov"'/tl866.§197.  han  (begyndte) 
at  spørge  sig  selv  .  .  om  han  ikke  var  et 
fremmed,  et  udsat  Barn,  som  Forældrene 
havde  taget  sig  a,i.Pont.LP.I.22.  1.4)  fjerne 
med  magt  fra  bolig  ell.  opholdssted;  især  (jur.) 
om  fogedforretning,  hvorved  en  lejer  ell.  fæ- 
ster olgn.  (efter  dom,  kendelse)  fjernes  fra 
den  lejede  bolig,  den  fæstede  gaard;  ogs.  om 
lignende  retslig  berøvelse  af  andre  rettigheder 
ell.  besiddelser.  Dommeren  (maa),  om  han  ei 
holder  sig  første  Advarsel  efterretlig,  udvise 
ham  fra  Retten  og,  om  han  er  gienstridig, 
lade  ham  derfra  udsætte. Forordn.'/a  1741. 
§14.  udsette  paa  I>øT.vAph.(1772).III.  Hus- 
bonden .  .  lader  Fæsteren  udsætte  fra  Gaar- 
dens  Brug.  Forordn."/ »1787.  §14.  Det  skal  .  . 
staa  vedkommende  berettigede  aabent  at 
fordre  Fogedens  Hjælp  til  at  indsættes  i 
eller  udsætte  andre  af  Besiddelsen  af  fast 
Ejendom  eller  .  .  rørligt  Gods.  LovNr.BO'^yt 
1916. §609.  1.5)  sende  ud  til  et  sted  og  lade 
tage  opstilling  der,  især  for  at  holde  vagt.  Mig 
siunes,  at  det  var  endnu  artigere,  om  man 
smurte  hans  Ansigt  over  med  Blek,  og  ud- 
satte saa  nogen,  at  eftersee,  hvorledes  hans 
Kone  tog  imod  ham,  naar  hånd  kom  hiem 
i  den  FositnT.  Holb. Jep.1. 8.  Nu  frøse  Van- 
dene til  overalt  om  Byen  .  .  Vagterne  maatte 
derfor  forstærkes,  Arbeidere  udsættes  til  at 
løsne  Isen.  Mall.SgH.122.  Kornet  .  .  lod  hun 
snappe  op  ved  Folk,  som  dertil  vare  udsatte 
paa  Veicn.  Molb.EPl.45.  nu  især  (^)  m.  h.  t. 
vagtpost:  (han)  raadede  dennem  at  udsætte 
Vagt.  Schousbølle.  Saxo.  146.  Udsætte  Skild- 
vagter. i^f^7Te&nO.  han  udsatte  (Chr.VI:  ud- 
skikkede) Forposter  trindt  omkring  Leiren. 
lMakk.12.27.  (arbejderne)  udsatte  Strejke- 
vagter. iS'oaaWem."/iii947.i.sp.3. 

2)  videre  anv.  af  bet.  1  uden  (tydelig)  tanke 
paa  bevægelse.  2.1)  (nu  næppe  br.)  i  al  olm.: 
udsende  for  at  udføre  et  hverv;  betro  et 
hverv,  især  med  at  udspionere  ell.  opspore, 
fange  en.  Don  Diego  begyndte  strax  at  over- 
legge,  hvorledes  man  best  kunde  tage  Ata- 
paliba  af  dage.  Til  den  Ende  udsat  man  en 
Indianer,  hvilken  foregav,  at  Atapaliba  hem- 
meligen  arbeidede  paa  at  omkomme  alle 
STpaniei. Holb. Hh.1. 571.  ||  især  i  forb.  wi.  paa 
til  angivelse  af  hvervet,  opgaven  ell.  en  person, 
der  skal  jages,  fanges,  plages  olgn.  den  heele 
Familie  er  udsat  paa  at  giøre  mig  Spot 
og  Foitxdid.Holb.Vgs.iy.6.  De  (0:  forskellige 
plageaander)  maae  endelig  være  udsat  paa 
mig  af  onde  Mennisker.  sa.»Sto.///.2.  (hun) 
udsatte  sine  Kiæmper  paa  dem,  at  de  skulde 
slaae  dem  ihiel. S chousbølle.Saxo. 37 5.  „Den 
falske  Kok  I  han  er  udsat  paa  mig"  —  hørte 
han  Fangen  hviske  med  et  dybt  Suk./ngr. 
KE.I.27.  2.2)  (nu  især  4>»  ^  og  jærnb.) 
udpege,  udnævne  til  at  udføre  et  hverv  ell. 


745 


udsætte 


udsætte 


746 


forrette  en  tjeneste  et  sted;  spec:  udkom- 
mandere, når  oldermanden  skal  udsættes, 
skal  samtlige  grander  udvelge  hannem.Cit. 
l719.(ViderJII.280).  Den  til  Pumpemester 
udsatte  Maskinassistent  melder  sig,  saasnart 
han  har  modtaget  sin  Udkommando,  til  næst- 
kommanderende. Bardenfl.  Søm.  II.  117.  Ud- 
sætte en  Mand  til  en  Torpedobaad.fi'c/ieZZer, 
MarO.  Ved  Særtog  overtages  Togførertjene- 
sten af  den  ældste  togførerp røvede  Tjeneste-  lo 
mand,  medmindre  han  er  udsat  til  Pak- 
raestertjeneste.i)AS'J5.0rdreilf.2.  2.3)  udtage 
af  en  samling  ell.  bestand  (især  som  følge 
af  mangel  paa  duelighed  ell.  hrugharhed) ;  ud- 
skyde II  m.h.t.  husdyr;  dels  (;^)  m.  h.  t.  mi- 
litærheste: udmønstre,  (de)  i  Nu  mer  staaende 
Heste,  naar  de  ere  af  16  Aars  Alder  paa- 
sees  udsatte. MiE.  1797.563.  MilTeknO.306. 
Bl&T.  dels  (landbr.)  m.  h.  t.  kreaturer:  af 
Malkekøerne  maa  aarligt  et  vist  Antal  ud-  20 
sættes  som  ubrugelige  af  forskellige  Aarsager. 
LandmB.III.333.  en  stor,  stærkt  tuberkuløs 
Besætning,  hvorfra  der  gennem  Aarene  var 
udsat  flere  Dyr  paa  Grund  af  fremskreden 
HnheTknlose.MdsskrDyrl.LVII.irs.  f  part. 
udsættende  brugt  m.  pass.  bet.:  Til  Le  ve- 
kalve  fragaaer  2  .  .  til  at  completere  de 
udsættende  Stude  og  Tyre  og  til  Slagtning 
forblive  6  Kei,lve.Olufs.NyOec.I.79.  \\  (nu 
næppe  br.)  m.  h.  t.  person:  afskedige,  af  møn-  30 
stre  olgn.;  især  i  forb.  m.  fra,  alle  fra  Tie- 
nesten  udsatte  eller  dimitterede  Officerer, 
som  ingen  Pension  nyde.  MR.1764. 108.  naar 
en  Cadet  har  .  .  vist  sig  uvillig  til  at  lære 
.  .  da  udsættes  han  fra  Compagniet.  sws^ 
1783.934.  i  videre  anv.:  udelukke  (fra  no- 
get), denne  Kiøbsted  (o:  Vejle)  og  Egnen 
deromkring  er  underkastet  den  ubehagelige 
Skiebne,  at  enhver  i  paakommende  Syg- 
doms Tilfælde  er  udsat  fra  al  Hielp  og  40 
Redning,  formedelst  at  ingen  examineret 
og  beskikket  Læge  der  er  boende.  Cit.1783. 
(AarbVejle.l925.I.104). 

3)  om  handling,  hvorved  en  ting  an- 
bringes paa  et  sted,  der  ligger  ude  i  for- 
hold til  bevægelsens  udgangspunkt.  3.1) 
i  al  alm.  *For  Kirkedøren  Bækken  |  Udsatte 
vakkre  Fræst.Oehl.XXlY282.  Tøiet  var  ud- 
sat (sat  ud)  paa  Gaden,  ilf O.  Naar  Stræberne 
skulle  bruges,  udsættes  de  i  horisontal  Stil-  50 
ling  fra  Jollebommen  og  holdes  i  denne  Stil- 
ling ved  Hjælp  af  en  Stjært  fra  Yderenden 
op  til  Y3iTtø]et.Bardenfl.Søm.I.113.  om  an- 
bringelse af  fangstredskaber  paa  jorden:  *Sax 
udsættes  som  |  Snare  for  Ræven.  Oehl.XXIX. 
127.  Den  udsatte  Snare.  VSO.  (nu  næppe  br.) 
om  flytning  af  bygningsværk:  Fæstningen, 
som  siden  blev  længere  udsat  mod  Kalleboe 
StTaind.EPont.Atlas.il. 107.  3.2)  sætte  ud  i 
vandet.  Skibsfolkene  .  .  udsatte  Baaden  i  eo 
Søen.ApO.27.30(OGuldb.).  et  Drivanker  ud- 
sættes til  Luvart.  Bardenfl.S0m.il. 21.  Ud- 
sætte et  FsiTtø]. Scheller.MarO.  m.  h.  t.  fiske- 
redskaber som  garn,  line,  ruse:  Stederne  i 


Havet  hvor  Krogene,  eller  de  saa  kaldede 
Laxe-Lænker  udsættes.  Thurah.B.25.  Det  Fi- 
skeri, der  drives  her  (o:  under  Grønland), 
er  hovedsagelig  Langlinefiskeri .  .  Linerne  .  . 
udsættes  fra  smaa  Ba,a.de.BerlTid.*'/i]934. 
Sønd.l8.sp.2.  3.3)  (fagl.)  anbringe  jord  fra  en 
udgravning  ud  til  siden  for  denne,  udsætte 
Jord  fra  Gennemskæringerne  (ved  anlæg  af 
færdselsveje)  paa  visse  Steder  til  Sideaflej- 
ringer. 5'aL*Z///.267.  3.4)  (nu  næppe  br.) 
udplante  ell.  (m.  h.  t.  kartofler  olgn.)  lægge  i 
jorden.  I  Aar  har  jeg  kun  havt  7  Tønder 
(kartofler)  udsat;  der  dog  er  det  meste  som 
hidtil  paa  et  Sted  har  været  nedlagt.  i^TAaa- 
rup.  Bornholms  Amt.  (1810).  20.  De  Planter 
man  udsætter  til  Fiøe.  Oluf  s. Landoecon.273. 
VSO.  *Han  var  som  en  Engel  saa  yndig  i 
Pragt,  I  han  var  som  en  Rose  i  Haven  udsat. 
gl.vise(HUss.IH.132). 

4)  videre  anv.  af  bet.  3  uden  (tydelig)  tanke 
paa  bevægelse,  flytning.  4.1)  stille  til  side, 
tage  ud  af  en  samling,  især:  paa  grund  af 
mangler;  ophøre  med  at  bruge,  benytte; 
kassere;  ogs.:  udtage,  udkoble  af  en  forbin- 
delse. I  Aaret  1894  udsatte  Provst  Aastrup 
disse  gamle  smukke  Stolestader.  J.a>-&ifors. 
1930.76.  Hvad  har  foranlediget  Himmerlæn- 
derne  til  .  .  at  afmontere  og  udsætte  deres 
store  hellige  Ka,T? JohsBrøndst.VK.86.  især 
(jærnb.)  m.  h.  t.  jærnbanevogn,  lokomotiv: 
(det  er  lokomotivførerens)  Pligt  at  udsætte 
Maskinen,  naar  den  er  ubrugelig.  LokomotivT. 
1933.33.sp.2.  Saafremt  Køretøjerne  i  Mellem- 
rummene mellem  Eftersynene  faar  et  uroligt 
Løb,  skal  de  straks  udsættes  af  Drift  og 
underkastes  et  Eitersyn. Regl.Nr.76"/il934. 
§24.  II  f  m.h.t.  passus,  regnskabspost  olgn.: 
stryge;  udskyde.  Udsette  en  Post  i  en  Reg- 
nmg.vAph.(l772).III.  4.2)  ■\  udstille;  frem- 
vise; især  om  udstilling  af  arbejder  (in- 
den for  kunst,  haandværk).  Til  Sallon  har 
man  her  (o:  i  Wiener-kunstakademiet)  ingen 
Plads.  Naar  Professorerne  skal  udsætte  deres 
Stykker,  faae  de  en  Sal  paa  Slottet,  hvor  det 
da  er  Enhver  tilladt  at  see  dem.  ACHviid. 
Dagbog. I. (1787). 366.  Kataloget  over  den 
Samling  af  Malerier,  som  Hofmedailleur  J. 
udsatte  til  offentlig  Skue.  Bårens. Biografie. 
(1813). 30.  billedl.:  Sielen  har  sine  visse 
Merker  at  udsætte  for  Lægen,  paa  det  han 
der  af  kand  læse  hvad  Hielp  den  forlanger. 
Agerbech.FA.il. 13.  4.3)  stille  til  raadighcd 
for  andre,  give  i  andres  varetægt  olgn. 
II  m.  h.  t.  belønning,  pris  (se  I.  Pris  3.i-2^, 
præmie:  stille  til  raadighed  for  den,  der  gør 
sig  fortjent  til  den.  ved  Skive-Skydningen 
skal  udsættes  .  .  Vræmier.  MR.1785.50.  Des- 
foruden udsatte  hun  Belønninger  for  dem, 
som  bragte  det  bedste  FoTWSdTk.Hauch.II. 
383.  Jesse  havde  udsat  to  Flasker  .  .  for 
henholdsvis  det  bedste  og  det  næstbed- 
ste FoTsl&g.  BerlTid.'/sl943.8ønd.l0.sp.3.  ogs. 
(nu  1.  br.)  m.  h.  t.  prisopgave:  indbyde  til 
konkurrence   om;   stille,    den   i   Aaret  1866 


747 


ndssette 


udsætte 


748 


udsatte  theologiske  Priisopgave.  UnivProgr. 
1856.1.60.  MO.  D&H.  [\  (nu  næppe  br.  i 
rigsspr.)  yde,  stille  som  betaling  ell.  (især) 
pant;  spec:  pantsætte  hos  pantelaaner.  I  Be- 
talning  for  Penge  eller  Vare  udsettis  Hu- 
struer, Sønner  og  Døttre,  hvilke  Creditoren 
til  Betalning  maa  antage.  Pflug.DP.633.  af 
Trang  maa  (hun)  udsætte,  sælge  og  falholde 
hendes  (s:  sine)  ringe  Sager. Engelst.Phil.94. 
indløse  sit  udsatte  Sølvtøi.  VSO.  jf.  Esp.370. 
II  m.h.  t.  penge:  anbringe  paa  en  vis  maade 
(i  banh,  værdipapirer  osv.),  for  at  de  i  frem- 
tiden kan  være  til  disposition  for  en  anden 
person,  ell.  for  at  de  kan  trække  rente,  du 
kand  faae  (kapitalen)  sikkerst  og  fordeel- 
agtigst  udsat.  Holb. Ep. 1 1. 318.  man  (bekvem- 
mede) sig  endelig  til  at  udbetale  E.  6000 
Gylden,  som  erholdtes  og  bleve  udsatte  for 
hende.  PNNyegaard.S. 170.  (arven)  var  ud- 
sat i  forskjellige  Prioritetslaan.  PaZikf./L.//. 
448.  Paven  befalede  den  ubarmhjertige  Fa- 
der at  udsætte  en  bestemt  Sum  til  Sønnernes 
Underhold. Holst.Y 247.  udsætte  en  liv- 
rente, se  Livrente,  (nu  sj.)  i  forb.  ud- 
sætte penge  paa  pant  (se  u.  Pant  I.2), 
rente  (jf.  u.  I.  Rente  2.i^;  Pengene  (blev) 
udsat  paa  'Rente. PEdvFriis.S. 293.  jf.:  en 
besværet  Samvittigheds  Hukommelse,  der 
udsætter  Skylden  paa  høie  Renter. Kierk.VI. 
188.  II  t  ^6/e  ud,  forpagte  bort  olgn.  Udsætte 
paa  ¥or^agtning.vAph.(l759).511.  4.4)  (nu 
næppe  br.)  afsætte,  afstikke  (en  linie); 
give  et  rids  af;  aftegne;  ogs.:  beregne  en 
kurs,  en  linies  forløb  olgn.  saavidt  som  mueligt 
har  man  (0:  i  en  flora)  tegnet  hele  Planten, 
og  udsat  Blomsterets  Dele.  PhysBibl.XII I. 
86.  Det  er  Major  J.,  der  for  Tiden  om  Dagen 
udsætter  Linierne,  hvorefter  der  skydes  om 
Natten;  vidunderligt,  at  en  saadan  Bereg- 
ning virkelig  er  mnligl Cit.l864.(GamleBreve. 
(udg.l909).37).  jf.:  Hele  Forfatterskabets  før- 
ste Akt  (giver)  et  ideelt  Kort  over  Inderlig- 
hedens Riger  og  Lande,  hvor  Livets  Stadier 
og  Personlighedens  Former  ere  klart  og  an- 
skueligt udsatte.  Vodskov.SS. 22.  4.5)  (emb., 
kirk.)  om  visse  synsmyndigheder  (menigheds- 
raad,  kirketiendeejer  ell.  provstesyn):  træffe 
beslutning  om,  at  visse  ved  en  kirke  ell.  præste- 
gaard  forefundne  mangler  skal  afhjælpes.  Da 
Set.  Klemens  Kirkes  henved  40  Aars  gamle 
Maling  i  nogle  Aar  har  været  temmelig  med- 
taget, blev  den  i  Aaret  1919  udsat  til  Om- 
maling.  BornholmsTidende.^*/il922.2.sp.4.  Da 
Pontoppidan  overtog  Embedet,  var  Gaarden 
af  Provstesynet  udsat  til  Ombygning.  OG^ct's- 
mar.E.85.  4.6)  f  refl.:  udskille  sig;  afsætte 
sig.  Undertiden  ere  .  .  destillerede  Vande 
uklare  af  .  .  Olier,  naar  Vandet  indeholder 
dem  i  overflødig  Mængde  opløst,  men  de 
udsætte  sig  naar  Vandet  staaer  noget.  Tych- 
sen.A.II.543.  Viborg.(PhysBibl.XXVlI.76). 
5)  om  mundtlig  ell.  skriftlig  fremstilling, 
overførelse  i  en  anden  udtryksform  olgn.  5.1) 
■f  udrede  ell.  fremstille  (skriftligt  ell.  mundt- 


ligt); forklare.  Philosophien  udsætter  disse 
Ting  fra  hverandre. NTreschow.Christendom- 
mensAand.(1828).76.  nu  skal  jeg  udsætte 
Sagen  for  dig. Hrz.XI. 337.  5.2)  f  (ned)- 
skrive;  (op)notere.  den,  som  udsetter  en 
extract  deraf  (1871:  gjør  et  Udtog  deraf, 
0:  af  historien). 2Makk.2. 32 (Chr. VI).  Listen, 
hvorpaa  Lønningen  for  hvert  Individ  af  Com- 
pagniet  er  udsat. MilTehnO.174.  5.3)  over- 

10  føre  (en  tekst)  i  en  anden  skrift-,  sprog- 
ell.  fremstillingsform,  en  Kvartudgave, 
som  i  tre  Spalter  indeholder  den  engelske 
Tekst,  samme  udsat  i  en  Slags  Lydskrift, 
og  endelig  en  tysk  Oversættelse.  Roos. HK.31. 
Jacob  Madsen  Aarhus  .  .  udsatte  første  Bog 
af  Saxos  Krønike  paa  Hexametre.  02?'ms. 
Litt.446.  II  t  oversætte  (fra  et  sprog  til  et 
andet).  Theophile  .  .  der  iblant  andet  af 
Piatone  har  udsat  Socratis  død.  PoulPed.DP. 

20  (1937).9.  *Den  Sang  (o:  et  tysk  digt)  mig 
hued,  jeg  skrev  —  og  brat  |  Paa  danske 
Tunge  den  var  udsat.  Oehl.XXIY.  383.  »Ho- 
mers navnkundige  Digt  .  .  |  Som  jeg  paa 
Mødrenemaal  har  her  omhyggelig  udsat. 
Wilst.Od.Dedic.  5.4)  J^  bearbejde,  tilrette- 
lægge (harmonisere)  (en  komposition)  til  ud- 
førelse af  visse  instrumenter  ell.  sang- 
stemmer, den  lille  Romance,  jeg  har  skrevet 
Text  til,  og  som  er  udsat  trestemmig. jffrg. 

30  XI.313.  *bekjendte  Sange  |  Udsatte  til  en 
simpel  Melodi.  PalM. IV.  49.  Thomas  Laubs  2 
Samlinger  af  vore  gamle  Salmer,  som  er 
ypperlig  udsatte  i  den  Aand,  de  kræver.  Carl 
'Niels.LM.19.  \\  ofte  i  forb.  m.  for  (jf.  IV  for 
14.4^.  Ingemanns  Morgen-  og  Aftensange, 
med  Melodier  af  Weyse.  Udsatte  for  to 
Stem.mer.nodetitél.1845.  udsætte  en  Ouver- 
ture for  Yiano. Levin,  billedl.:  Det  er  som  et 
troskyldigt  Træsnit  fra  Reformationstiden, 

40  udsat  for  vor  Tids  rigere  Kunstmidler. 
JLange.I.216.  „Levned  og  Meninger"  ud- 
sætter det  danske  Prosasprog  for  et  Register 
saa  vidtspændende  som  ingensinde  tør.  Stan- 
gerup. L.34. 

6)  om  handling,  hvorved  noget  befæstes  ell. 
tættes.  6.1)  t  forsyne  med  en  (befæstende, 
tættende)  beklædning  (af  sten,  planker 
olgn.).  en  Kanal,  der  var  udsat  med  Stene. 
LSmith.DN.142.    Udsætte   Bord,   Ovn   med 

50  Fliser.  Leth.(1800). 192.  6.2)  (fagl.)  om  ud- 
fyldning af  fuger  og  huller;  dels  (mur.):  an- 
bringe (fuge)mørtel  i  et  murværks  fuger; 
dels  (mal.):  udfylde  huller  og  sprækker 
i  en  flade,  der  skal  males,  ved  kitning,  spart- 
ling. D&H.  udsætte  Yuger.Bl&T. 

7)  (jf.  u.  II.  sætte  65.i  og  iz)  anbringe, 
stille,  behandle  saaledes,  at  paavirk- 
ninger,  farer  olgn.  kan  ramme  det;  dels 
om  behandling,  hvorved  noget  underkastes  en 

60  ønsket  indvirkning,  paavirkning  af  fysisk  art; 
dels  (og  især)  om  anbringelse  osv.  under  for- 
hold, der  er  ell.  kan  blive  ubehagelige,  skade- 
lige ell.  farlige,  forbundet  med  en  risiko.  7.1) 
i  al  alm.  Allahs  Sendebud  bør  ikke  uden 


749 


udsætte 


udsætte 


760 


Grund  udsætte  sit  Liv  —  men  for  de  Tro- 
endes Skyld  bør  han  ikke  bestandigt  holde 
sig  hiemme.  EBr and. M. 8.  jeg  vilde  ikke  ud- 
sætte Emmelys  Rygte  mere  end  nødvendig. 
Buchh.FD.184.  i  forb.  være  udsat:  Dog 
maae  ingen  troe,  at  han  er  mere  udsat 
(o:  for  dueller)  her,  end  Skiiåensteds. FrSneed. 
LIS.  ikke  hvis  Du  seer  et  Menneske  i  Vinter- 
storm iført  den  letteste  Sommerdragt,  ikke 
er  han  saaledes  udsat,  som  det  at  ville  være  lo 
eenligt  Menneske  i  en  Verden,  hvor  Alt  er 
Sammenhold.  Kierk.XI 1 .442.  7.2)  i  forb.  m. 
præp.  for  ell.  f  paa  til  betegnelse  af  indvirk- 
ningen ell.  faren,  (menneskene)  have  syndet, 
og  fortiente  at  udsettes  for  (guds)  Vrede. 
OGuldb.Br.l54.  Endnu  maae  jeg  tale  om  en 
Feil,  som  bestaaer  deri,  at  man  udsætter 
det  ubedækkede  Hoved  hos  Børn  endogsaa 
paa  Yderligheder  af  Kulde  og  Heåe.Tode. 
B0.88.  ♦veed  du  ei,  |  At  du  udsætter  dit  og  20 
Signes  Liv  |  For  Dødens  F!iTe?Oehl.VI.216. 
udsætte  for  Luften,  Kulden.  VSO.  udsætte 
for  Ildens  Paa  virkning.  jB/ÆT.  i  forb.  blive, 
være  udsat  for  noget;  ogs.  i  videre  anv. 
som  udtryk  for  at  blive,  være  underkastet  en 
behandling  ell.  være  modtagelig  for  ell.  til- 
bøjelig til  at  blive  paavirket  af  noget.  *var 
alene  jeg  udsat  |  For  Mangel  og  af  Gud 
ioTl&dt.  Salm Hus.  181.1.  *Jeg  staaer  ene, 
som  en  Gran  |  Udsat  for  Vinden  paa  den  30 
golde  Klippe.  OeW.  77. 292.  Han  kan  ikke  i 
Virkeligheden  blive  udsat  for  at  vække 
Latteren. Kierk.V 1. 37 6.  saadan  gruelig  Van- 
røgt, som  den  stakkels  Bygning  har  været 
udsat  for!  Hele  Byen  her  er  .  .  brun  af 
Ælde.  JLange.Breve.79.  Det  var  jo  en  kraftig 
Reduktion,  de  480,000  Aar  blev  udsat  for. 
NaturensY  1912.323.  være  udsat  for  Tryk. 
Bl&T.  II  refi.  Jeg  er  meget  for  undseelig 
til  at  udsætte  mig  for  en  ung,  smuk  Her-  40 
res  0iekast.ifei6.Poei.7i. 29^.  Jeg  vil  ikke 
udsætte  mig  for  at  miste  Livet  for  hen- 
des Sl!iyld.lMos.26.9(1931).  se  ogs.  u.  Sinds- 
bevægelse, L  Smitte  2.i.  7.3)  part.  udsat 
brugt  som  attrib.  adj.  Ogsaa  udsatte  Posi- 
tioner kan  blive  hyggelige,  naar  man  faar 
Tid  til  at  gøre  sig  fortrolig  med  dem.  Hørup. 
11.7.  Lendum  Klit  laa  paa  et  af  de  mest 
udsatte  Punkter  i  Landet,  tæt  ved  Havet. 
Skjoldb.SM.90.  man  kunde  jo  daarligt  tænke  50 
sig  middelalderlige  Broderier  bevarede  til  vor 
Tid,  især  i  en  saa  udsat  Anvendelse  som  i 
en  T>&dJoskiole.HaandarbF. 1945.1.  jf.(jarg.): 
en  prostitueret  .  .  frygter  en  Anholdelse 
for  Sædeligheden,  maaske  endog  for  Smitte 
(Strfls.  §  181)  eller  udsat  Smitte  (naar  der 
ikke  foreligger  Sigtelse  for  Smitte  af  be- 
stemte VeisoneT).  DSt.  1920.86.  (han)  var 
kommet  for  .  .  at  advare  ham  imod  at  lade 
sig  vælge  til  Præsident  for  Landsorganisa-  eo 
tionen  „Landeværnet".  Det  var  en  udsat 
Post,  den  der  overtog  den,  maatte  være 
parat  til  at  staa  for  Skud.  AndNx. MJ. I L35. 
8)  henlægge,  udskyde,  opsætte  til  et 


senere  tidspunkt  end  det  fastsatte  ell.  rette, 
passende;  ogs.  (0):  sætte  ud  af  virksom- 
hed, funktion  et  stykke  tid  fudsætte  Tæn- 
dingen ved  MotoT. BIST).  Moih.S155.  Spise- 
tiden .  .  maatte  udsættes  saaledes,  at  man 
hver  Uge  spiiste  to  Timer  sildigere  end  til- 
forn. J(S'need.iii.3i7.  jeg  maatte  udsætte  at 
skrive  Bladet  til  følgende  B&g.Rahb.Tilsk. 
1797.418.  opløses  kun  eet  af  Thingene  (af 
kongen),  skal  det  andet  Things  Møder  ud- 
sættes, indtil  hele  Rigsdagen  atter  kan 
samles.  Grundl.(  1849). §27.  Han  var  begyndt 
at  udsætte  alle  Ting  for  at  vente  paa  Tu- 
sindaarsrigets  Saligheder.  Søiberg. HK. 121.  \\ 
(nu  næppe  br.)  uden  obj.,  i  forb.  m.  med. 
(jeg)  faaer  et  ridende  Bud  til  Skjelskjør, 
saa  har  jeg  da  ikke  udsat  med  hurtigt 
S\ar.HCAnd.BC.IV.30.  \\  pari.  udsættende 
brugt  (jur.,  1.  br.)  som  adj.:  som  bevirker  en 
udskydning,  opsættelse,  et  udsættende  (sus- 
pensivt) Veto.  AdJensen.Samfundskundskab.' 
I.(1916).27.  BIST. 

9)  (jf.  IL  sætte  66.12)  fremføre  (noget) 
som  kritik  ell.  dadel;  dadle;  kritisere.  9.1) 
m.  obj.;  oftest  i  forb.  der  er  (ikke)  noget 
at  udsætte,  (ikke)  have  noget  at  ud- 
sætte. Udi  Plutarchi  Sammenlignelser  fin- 
der jeg  adskilligt  at  udsætte.  Holb.Ep.IIL 
328.  Hvormeget  Forstanden  end  kunde  have 
at  udsætte,  i  sit  Hjerte  var  han  taknemlig 
for  at  finde  alt  saa  ganske  uforandret.  Pon<. 
LP. VIII. 12.  II  især  i  forb.  m.  paa  (jf.  II. 
paa  13.3^.  Du  haver  at  udsette  dette  paa 
dem  (o :  nogle  vers),  at  de  ere  ikke  saa 
skiønsomme,  som  de  ere  sindrige.  Holb.Ep. 
IV.469.  Jeg  har  i  Hoved-Sagen  ikke  det 
mindste  at  udsætte  paa  denne  Udtolkning. 
Ruge.FT.149.  Hvem  Fanen  har  ikke  noget 
at  udsætte  paa  det,  jeg  laver.  ErlKrist.DH. 
94.  9.2)  (nu  1.  br.)  uden  obj.,  i  forb.  m.  paa. 
jeg  siger  det  ikke  for  at  udsætte  paa  Moliére, 
men  for  at  vise  Mozarts  Fortjeneste.  Kierk. 
1.108.  8chand.TF.I.54.  han  kunde  lige  saa 
godt  givet  sig  til  at  udsætte  paa  sin  Mor 
som  sige  dem  (0:  markerne)  noget  paa. 
AndNx.DM.I.182. 

10)  (jf.  sætte  sp.230^''«-;  med.)  part.  ud- 
sættende brugt  som  adj.,  om  tilstand(s- 
forløb):  som  afbrydes  og  efter  et  mellemrum, 
en  pause  fortsætter  igen.  iO.l)  (foræld.)  om 
sygdom:  intermitterende.  Tode.Patfiologiens før- 
ste Grunde. (17  81). 10  5.  10.2)  om  puls:  uregel- 
mæssig, patienterne  er  medtagne,  har  ofte 
.  .  daarlig  og  udsættende  puls.  i)iaonedssA;r. 
for  praktiskLægegerning.1940.7 . 

M)  blive  færdig  med  at  sætte  noget; 
spec.  i  fig.  anv.:  M.i)  (jf.  bet.  3.4;  1.  br.) 
fuldende  plantning.  Han  har  udsat  de  Plan- 
ter, han  fik,  og  forlanger  flere. MO.  II. 2) 
(jf.  u.  II.  sætte  65.6 ;  bogtr.)  afslutte  sætnin- 
gen (I.4)  af;  især  i  pass.  Naar  Arket  saaledes 
er  udsat,  trækker  Trykkeren  Korrekturen 
ai.  Hallager. 120.  Ved  2-Tiden  begynder  Sæt-' 
teriet  at  knurre.  Faktoren  .  ,  bander  fælt. 


761 


Udsættelse 


Udsætter 


762 


Vi  kan  ikke  naa  at  faa  udsat,  ikke  en 
Linie  mere  vil  han  h&\e.  Marott.TidsMlleder. 
(1930).106. 

Udsættelse,  en.  ['ubjsædalsa]  fU.  -r. 
{glda.  vthsættelse  (i  bet.:  oversættelse),  vt- 
sættels  (Suso.29;  som  overs,  af  lat.  alienacio, 
om  modvilje,  depression  olgn.))  vbs.  til  ud- 
sætte (jf.  Udsætning^;  især  i  flg.  anv.: 

i)  til  udsætte  ].  de  Syges  Udsættelse  paa 
offentlige  GsideT.LTid.17 56.411.  Udsættelse 
af  Yngel.Bl&T.  ||  især  jur.;  dels  til  udsætte 
1.3  fy/.  Børneudsættelsej ;  Goos.I.139.  JSMøll. 
MB.417.  dels  til  udsætte  1.4  (jf.  Udkastelse 
2.2/-  Udsættelse  .  .  finder  især  Sted  ved 
Fæstere  og  Leiere,  der  paa  en  eller  anden 
Maade  have  forbrudt  deres  Fæste  eller  Leie. 
Baden.JurO.  Lassen.80.215.  hertil  Udsæt- 
telses-forretning.  750.  JurFormularbog.^ 
779. 

2)  til  udsætte  2;  fx.  (jærnb.)  til  udsætte 
2.2,  Udsættelse  af  Personale  til  de  nævnte 
Tog.  LokomotivT.1947.97.sp.2. 

3)  til  udsætte  3.  Udsættelse  af  Rottegift. 
KalundborgDagblad.*/9l938.3.sp.2.  især  til  ud- 
sætte 3.2:  Sætgarns  Udsættelse.  Stibolt.SF. 
12.  Orlogsskonnerten  .  .  blev  bjerget  paa 
Land;  men  .  .  dens  Udsættelse  og  Repara- 
tion vilde  koste  over  5000  Rd\.Galsch.H.215. 

4)  til  udsætte  4.  ||  (jærnb.)  til  udsætte  4.i. 
LovNr. 149*^*1934. §55.  \\  til  udsætte  4.3; 
fx.  om  oprettelse  af  dotation,  legat,  livrente 
olgn.  ell.  udlovning  af  præmie,  belønning  olgn. 
Bl&T.  jf.  Præmieudsættelser.  iVyeritp 
Rahb.VI.81.  (nu  næppe  br.)  om  anbringelse 
af  penge  (til  forrentning):  Universitetets 
Oeconomie  bliver  meer  og  meer  vanskelig, 
og  det  i  henseende  til  de  publiqve  Penges 
Udsættelse. Holb.Ep.V 8.  Luxd.Dagb.1.32. 

5)  til  udsætte  6,  især  J^  til  udsætte  6.4. 
Foruden  sine  udsættelser  (5stemmige)  af  de 
almindelige  melodier  har  han  skrevet  en 
række  herlige  kompositioner  til  festgudstje- 
nester. ThLaub. Musik  og  kirke.(1920).65.  bil- 
ledl.:  Aladdinmyten  i  ny  Udsættelse.  OGeis- 
mar,MM.25. 

6)  03  til  udsætte  7.  Handels- og  I ndustrie- 
Tidende.1803.118.  den  af  Lægen  foreskrevne 
Diæt,  der  strengt  forbød  al  Udsættelse 
for  Forkjølelse.  Gylb.III.63.  Nervefølsomhed, 
drevet  til  Sprængningspunktet  paa  Grund 
af  Sindets  Udsættelse  gennem  de  skiftende 
Tider.  Nathans.  GB.  42.  Udsættelse  for  Sol- 
hede. Bl&T. 

7)  til  udsætte  8 ;  ofte  i  forb.  som  faa,  have, 
soge,  tage  udsættelse,  (de  skulde)  skrive  til 
deres  Konge  om  længere  Tiids  Udsættelse. 
Slange.ChrIV.160.  Søg  .  .  at  faae  en  Udsæt- 
telse i  denne  Betaling.Gylb.III.211.  Er  det 
et  Held  eller  Uheld  for  mig,  at  jeg  tog  Ud- 
sættelse og  ikke  svarede  str&x? Goldschm. 
NSU.VI.171.  Min  gamle  Tante  har  i  de 
sidste  10  År  inderligt  bedt  til,  at  hun  måtte 
dø.  I  Går,  da  hun  skulde  til  det,  bad  hun 
inderlig  om  Udsættelse  til  i  Morgen.  Steincke. 


Tegnestifter. (1938). 101.  spec.  om  udskydelse 
af  tidspunktet  for  aftjening  af  værnepligt: 
Scheller.MarO.  Mand,  der  har  faaet  Udsæt- 
telse.BiÆT.  II  (jur.)  om  opsættelse  af  for- 
handlingerne i  en  retssag  paa  begæring  af  en 
af  parterne;  anstand  (I.2).  Udsættelse  er  en 
Sags  Opsættelse  fra  en  Tingdag  til  en  anden. 
Baden.JurO.  Proceduren  (forkortes)  derigen- 
nem, at  der  .  .  kun  gives  korte  Udsættelser 

{o  i  Sagen.  MunchPet.BR.^  (1917). 320. 

8)  (især  emb.)  til  udsætte  9:  kritik;  dadel; 
især:  kritisk  bemærkning,  antegnelse;  anke; 
ogs.  (jf.  udsætte  4.5 j;  paapegning  af  fejl, 
mangel  olgn.  ved  et  eftersyn.  Skulde  nu  min 
Skildring  ikke  være  rigtig,  tager  jeg  med 
Roelighed  imod  grundige  Udsættelser.  Junge. 
3.  Maden  var  tarvelig  .  .  jeg  kom  med  Ud- 
sættelser paa  den.  Drachm. 111.348.  Ved  en 
i  Aaret  1880  den  2.  Juni  afholdt  Synsfor- 

20  retning  over  Kirken  staar  som  Nr.  1  blandt 
Udsættelserne:  Kirkeklokken  omstøbes. ^ar6 
Mors.1927.36.  ||  ofte  i  forb.  gøre  udsæt- 
telse(r).  jeg  (har)  hidtil  ikke  .  .  gjort 
en  eneste  Udsættelse  ved  Arheidet.  PMøll. 
(1855). VI. 74.  Den  Omstændighed,  at  der 
overfor  Hovedrevisor  paaberaabes  en  Ordre 
af  Ministeren,  ophæver  ikke  hans  Pligt  til 
at  gøre  Udsættelse  til  Regnskabet  ./ns^r.iVr. 
89'yxl918.§4. 

30  9)  (med.,  foræld.)  til  udsætte  lO.i :  mellem- 
rum ml.  anfaldene  af  en  intermitterende  syg- 
dom. Tode.  Pathologiens  første  Grunde.  (1 781) . 
105. 

Ud-sætter,  en.  flt.  -e.  (glda.  wtsettære, 
person,  der  udsætter  fiskegarn,  jf.  mnt.  utset- 
ter,  person,  der  arrangerer,  er  ophavsmand 
til  noget,  glholl.  utesetter,  pengeudlaaner)  I) 
om  levende  væsen.  I.l)  (til  udsætte  1.3 ;  især 
dial.)  om  udsat  barn  ell.  om  person,  der  er 

40  fordrevet  hjemmefra,  sat  uden  for  samfundet. 
Bitte-Niels  var  en  Udsætter,  et  Sognebarn 
uden  levende  Slægt  eller  Forældre.  JFJens. 
NH.17.  Tit  følte  han  sig  som  Udsætteren, 
der  ensom  staar  og  maaber  ind  efter  det 
beboede  Land. KrJens.DF.129.  I.2)  (til  ud- 
sætte 2.1;  dial.)  person,  der  er  sat  ud  paa 
at  opspore,  udspejde  olgn.  udsetter  .  .  kal- 
des den,  som  bruges  til  hemmelige  forret- 
ninger. Mo<7j./S'i54.  Feilb.  1.3)  (til  udsætte  2.3; 

50  }^  og  landbr.)  militærhest  ell.  husdyr,  der  ud- 
rangeres af  en  bestand.  MR.1796.762.  det  (er) 
raadeligst,  at  lade  hine  rige  Øboere  beholde 
deres  kostbare  Luxusheste;  af  hvilke  vi  des- 
uden neppe  faae  andre  end  Udsætterne.  Blich. 
(1920).  XXII.  106.  der  var  forholdsvis  faa 
Udsættere  som  Følge  af  daarlig  Malkeevne. 
LandmB.II.258.  \\  (undertiden  vanskelig  at 
skelne  fra  bet.  l.\)  billedl.,  om  person,  der  er 
kasseret  ell.  tjenlig  til  at  udskiftes,  (pisken) 

60  have  (negrene)  smagt  lige  siden  de  Røde 
(o:  indianerne)  bleve  Udsættere. Blich.(1920). 
XXVI.  207.  Hørup. III.  155.  Jeg  hae  paa 
Fornemmelsen,  at  denne  her  Møllerdaater 
var  en  Udsætter;  men  hvor  sku  jeg  faa  en 


763 


Udsø 


udsøce 


764 


anden.  Korch.  Godtfolk.  1 1.  (1924). 124.  ||  her- 
til: Udsætter-dyr,  -faar,  -hest  (MR.1797. 
850.  MilTeknO.306.  Stutteri. 66),  -høved, 
-ko  (Cit.l739.(CChrist.H.178).  JPaludan. 
Møen.II.(1824).218.  LandhO.lV.665),  -kvæg, 
(svøg.:)  -pige  (Blich.(1920).XII.79),  -so. 
1.4)  til  udsætte  4.3  ||  (1.  Ir.)  person,  der 
udsætter  belønning  olgn.  jf.  Præmieudsætter. 
NyerupRahb.IY370.  ||  f  person,  der  laaner 
penge  ud.  Argus.l770.Nr.l.2.  2)  om  ting.  2.1) 
(til  udsætte  3.1 ;  sj.)  hvad  der  er  flyttet  ud; 
jf.  (vist  ved  misforstaaelse  af  no.  utseter,  fjer- 
nere liggende  sæler)  Udsættergaard,  om 
udflyttergaard  olgn.  i  Norge:  Hrz.KY172.  2.2) 
(til  udsætte  4.i ;  1.  Ir.)  hvad  der  er  udgaaet, 
udskilt,  udrangeret,  kasseret  af  en  samling, 
(bøgerne  havde)  ringe  literær  Betydning  .  . 
det  var  Udsættere  fra  velforsynede  Reoler 
og  Bog?,kd.het.  Markman. Fort. 21 4.  om  udgaaet 
plante:  Rækkerne  yderst  til  højre  er  nyplan- 
tet Grønkaal  efter  tidlig  Blomkaal.  I  hele 
Kvarteret  er  saa  godt  som  ikke  en  eneste 
Våsditter.Haven.l928.17S.sp.2.  2.3)  (til  ud- 
sætte 8;  fagl.)  reguleringsindretning  ved  en 
motor,  der  bevirker,  at  der  ved  en  mindre 
belastning  undertiden  springes  en  ell.  flere 
tændinger  over;  ogs.  om  overspringning  af 
en  tænding,  det,  at  motoren  sætter  ud  (se 
u.  II.  sætte  55.14^.  Motoren  tager  „Udsæt- 
tere", hvilket  vil  sige,  at  der  een  eller  flere 
Gange  undlades  at  føre  Ladning  til  Motoren. 
Landbo. 1 1 1.7  93.  Regulering  af  Motorens  (o: 
gasmotorens)  Hastighed  sker  ved  Udsættere, 
d.  V.  s.,  naar  Omdrejningstallet  overskrider 
en  vis  Grænse,  aabnes  Gasventilen  ikke. 
PSchrøder.Maskinlære.III.(1918).ll.  Maski- 
nen gik  fortræffeligt  —  ingen  „Udsættere", 
Motoren  hverken  spyttede  eller  spruttede. 
DagNyh.^/iil921.5.sp.6.  -sø,  en.  (efter  oldn. 
litsjår,  -sjor;  sj.)  verdenshav;  ocean.  Grundtv. 
R8.1.  -søde,  V.  [-iSøJba]  vbs. -ning  (Bl&T). 
(efter  /?/.  aussiissen ;  fagl.)  I)  udvinde  sukker- 
indholdet af  kalkslammet  ved  roesukker  fabri- 
kation. Otten.Runkelroeavlen.(187 1).65.  2)  ud- 
vaske sure  ell.  saltagtige  stoffer  af  noget;  edul- 
corere.  JFBergs.HK.77. 239. 

ndsøge,  V.  ['uQiSøJqe]  -te  (sj.  skre- 
vet -de.  Schytte.IR.1.99).  vbs.  -ning  (vAph. 
(1772).III.  VSO.  Linvald.KF.257).  (ænyd. 
d.  s.,  æda.  perf.  part.  ut  sot,  udkrævet  ved 
retten  (se  bet.  2),  sv.  utsoka;  jf.  søge  ud  u. 
søge  10.14) 

I)  især  m.h.t.  ting:  udvælge,  udtage  af 
en  samling,  et  antal  muligheder  som 
den  bedste  ell.  bedst  egnede;  tidligere  ogs.: 
udfinde  ved  eftersøgning,  efterforskning,  gransk- 
ning. Hånd  skal  udsøge  (1871:  forske  efterø 
alle  de  gamles  y'mdom.  Sir. 39.1  (Chr.VI). 
den,  som  tager  sig  for  at  udsmykke  og  male 
den  (o:  en  bygning),  skal  udsøge  det,  som 
kan  tjene  til  Prydelse. 2Makk.2.30.  (til  gym- 
nasiet) udsøgtes  dygtige  Lærere. Slange.Chr 
IV438.  at  anføre  en  Deel  (konstruktioner) 
til  en  Prøve,  i  Haab,  at  det  samme  kan  op- 


muntre andre  til  at  udsøge  ^exe.Høysg.S.313. 
Imidlertid  sørger  han  for  fra  Søe-Qvæst- 
huset  at  udsøge  en  forsvarlig  Medicin- Kiste. 
Cit.l7 89. ( Søkrigs A.^AaaoA^).  (han)  tager  en 
Cigarkasse  frem,  udsøger  en  Cigar,  tænder. 
Howalt.DB.27.  nu  ofte  m.  refl.  hensobj.:  Han 
har  været  længe  om  at  udsøge  sig  en  Kone. 
VSO.  (David)  udsøgte  (1871:  udvalgte;  sig 
fem  af  de  glatteste  Sten  i  Flodlejet.  i/S'am. 
"o  17.40(1931).  jf.  Feilb. 

2)  t  kræve  betalt  ad  rettens  vej,  ved 
søgsmaal  olgn.;  søge  inddrevet,  at  udsøge 
bøder,  skatter.  Moth.S  1025.  førend  Gielden 
af  Rettens  Middel  efter  ermeldte  Domme 
maae  udsøges.  MR.1737. 639. 

3)  part.  udsøgt  brugt  som  adj.,  egl.  (til 
bet.  1):  udtaget,  udvalgt  af  en  samling,  et 
antal,  især  som  det  bedste,  mest  egnede;  valgt 
med  stor  kræsenhed,  forfinet  smag,  stor  omhu, 

20  kritik;  ogs.:  af  fineste  art;  superb;  om  levende 
væsener:  Hvilket  udsøgt  Selskab  af  Dosmere 
og  Gei\tyve\Bagges.L.I.327.  udsøgte  (1871: 
udvalgte;  Folk.lKg.l2.21(1931).  et  udsegt 
ungarsk  Zigeunerorkester  (spiller)  for  Gæ- 
sterne. E  Rode.  MM. 26.  II  om  ting  (oftest: 
varer,  mad  og  drikke,  samleobjekter).  Vi  be- 
gravede ham  noget  borte  fra  vor  Hytte,  til- 
dekkede  hans  Grav  med  udsøgte  Stene,  og 
opsatte  et  Kors  paa  samme . Prahl.AH.IV79. 

30  *jeg  bestandig  drak  de  fine,  |  De  mest  ud- 
søgte sjeldne  Yine.PalM.Y206.  i  hans  ud- 
søgte Bibliothek  fandtes  et  hundrede  Værker 
om  den  store  Weimaraner  (o:  Goethe). Leop. 
B.5.  jf.:  doubletter,  som  virkeligen  svarede 
til  det  haab,  man  kunde  giøre  sig  derom, 
nemlig  at  det  var  udsøgt  Snavs,  der  ikke 
(ved  auktion)  løb  i  50  daler.  Langebek.Breve. 
16.  II  om  forhold.  *Der  i  min  Hierne  gaaer  | 
Udaf  de  smukkeste  og  mest  udsøgte  Tan- 

40  ker  I  En  utaalmodig  Sværm.  Wess.47.  ♦At 
pine  mig  med  den  udsøgte  Qyal.Oehl.Vl.238. 
(Peter  Jerndorffs)  Sprog  var  saa  udsøgt,  at 
det  midt  i  Halvfemserne  endnu  smagte  af 
Fru  Iieiherg.OGeismar.E.26.  opdrage  Børn 
.  .  føler  enhver  sig  i  en  udsøgt  Grad  kvali- 
ficeret til.  VorUngdom.l946l47.81.  ofte  i  forb. 
m.  ord  som  Foragt  (se  traktere  sp.345''^), 
Fornøjelse  (Bl&T.),  Haan  (Schyberg. 
DT.158),   Høflighed   (D&H.   se  ogs.  ndf. 

5?  l.59f.),  Smag  (Wand.(Skuesp.IV12).  Bl&T. 
se  ogs.  Smag  sp.773^*).  \\  som  adv.  at  faae 
ret  udsøgt  smukke  Folk  til  sin  Opvartning. 
Winth.lX.38.  Hun  maatte  .  .  have  et  yndigt, 
et  udsøgt  skønt  Skelet.  IsakDin.FF. 155.  \\ 
(nu  1.  br.)  i  superl.  jeg  vilde  anraabe  Him- 
melen om  at  udøse  sine  udsøgteste  Velsig- 
nelser over  hende.  Eio.(1914).IV321.  da  leed 
han  de  udsøgteste  Pinsler.  Winth.VIII. 116. 
han  trakterede  sin  Frue  med  den  udsøgteste 

60  Rørighed.  Wied. Fæd.47.  lade  sig  beværte  og 
behandle  efter  alle  Venskabets  udsøgteste 
Regler. OGeismar.E. 69.  som  adv.:  han  var  en 
Dandy,  en  af  Byens  udsøgtest  klædte  unge 
Mænd. Rimest.(GadsMag.l930.490).  ||   hertil 


XXV.    Rentrykt  »/,  1949 


48 


766 


ndsørge 


udtage 


766 


(1.  br.):  Udsøgt-hed.  Skolens  Kunder  skulde 
hidlokkes  med  prangende  Skildringer  af  .  . 
Lærerpersonalets  Udsøgthed.  Markman.  PB. 
41.  JacPaludan.IH.lOO. 

ud -sørge,  v.  [-jSør'qa]  (ænyd.  d.  s.; 
nu  især  dial.)  ophøre  med  at  sørge  ell.  have 
lekymringer.  efterat  de  havde  udsørget,  gave 
(de)  sig  selv  hen  til  uteerlighed.^pfees.4.29 
(Chr.Vl).  I  den  Mening  faaer  vel  Ingen  ud- 
sørget .  .  at  Sorg  og  Kummer  ikke  mere  lo 
skulde  besøge  ham. Mynst. Taler. (1840). II. 
78.  Søren  Jensen  har  nok  udsørget  for 
sin  Q\inde. Antmels.FL.II.163.  \\  (sj.)  refl. 
♦kunde  jeg  med  Graad  og  Skreg  |  Udsorge 
mig  tiliuldelReenb. 11.485.  \\  (sj.)  m.  ind- 
holds-obj.  der  ere  Mange,  som  virkelig  faae 
udsørget  den  dybere  og  ædlere  Sorg.  Alynst. 
Taler.(1840).II.79.  \\  (ikke  i  rigsspr.)  m. 
ohj.,  der  betegner,  hvad  der  volder  (en)  sorg, 
bekymringer,  den  (o:  en  hund)  kan  han  skyde,  20 
og  saa  er  den  ndsøTget.Gravl.EP.130.  -tag, 
et.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.:  udtagelse,  udfrielse); 
egl.  vbs.  til  udtage)  I)  (jæg.)  de  udtagne  ind- 
volde af  haar-  og  fjervildt.  DJagtleks.1335. 
2)  0  indretning,  hvorved  den  i  højovnen  dan- 
nede gas  udledes  (GasuåtBkg.NaturensY1921. 
171);  sted,  hvor  strømmen  i  en  transformator 
tages  ud,  ell.  sted  i  en  installation,  hvor  en 
lampe  let  indføjes  i  installationen;  ogs.:  aksel, 
som  kobles  paa  en  gearkasse  (fx.  i  traktor)  30 
og  er  forsynet  med  en  remskive,  der  gennem 
en  drivrem  kan  trække  en  maskine.  IngBygn. 
1939.84.sp.2.1948.125. 

udtage,  V.  ['ubita'qa,  dagl.  'u&|ta(J)] 
præt.  -tog;  part.  -taget  ell.  (især  som  fk.) 
-tagen  (se  u.  bet.  I.4J.  vbs.  -else  (s.  d.)  ell. 
-ning  (Amberg.  i  bet.l:  OpfB.UII.270.  Sy 
StrikkeB.398.  i  bet.  2:  TfP.1906.235.  Regu- 
lativNr.27l*ytl934.§l.  jf.  Prøveudtagning; 
se  ogs.  u.  bet.  4.2-3J,  jf.  Ud-tag,  -tægt.  (glda.  40 
vttagæ,  -taga  (Bønneb.1.279.  SjT.13);  jf. 
tage  ud  u.  II.  tage  46) 

I)  (især  13  ell.  fagl.)  i  egl.  bet.,  om  frem- 
tagelse ell.  fjernelse  af  noget.  I.l)  i  al  alm.: 
fremtage  ell.  fjerne  noget  fra  et  sted,  hvor 
det  er  skjult  ell.  anbragt.  Svenden  udtog 
(1931:  fremtog^  Sølvtøi  og  Guldtøi.  7Mos. 
24.53.  (han)  udtog  en  Æske  af  sit  Skriin. 
Holb.MFbl.135.  et  Sæt  tørre  Klæder  blev 
udtaget  af  Sksi.het.Drachm.EO.264.  om  flyt-  50 
ning,  transport  fra  skib:  Udtage  Krudt. 
Scheller.MarO.  \\  f  T,  I-  br.)  m.  h.  t.  noget, 
der  er  indlagt  i  ell.  vedlagt  et  brev.  af  Deres 
Gaarsbrev  udtog  vi  (osv.).Ludv.  I.2)  m.  bi- 
bet.  af,  at  noget  fratages  ell.  unddrages  en. 
Dan.5.2(ChrVI;  se  u.  II.  tage  46.2J.  udtage 
Penge  af  en  Sparekasse. DcfeJEf.  Gernings- 
manden (har)  udtaget  Spisevarer  fra  Spise- 
kammer gennem  uhaspet  Yindue.  Politi E. 
^11 1923. 5.  1.3)  m.  h.  t.  noget  fastsiddende:  eo 
løsne  og  fjerne  fra  underlaget,  omgi- 
velserne. En  Torn  stod  endnu  tilbage  i 
Seyerherrens  Fod  at  udtages,  nemlig  Sultan 
Sviiah.Holb.Hh.1.133.    stenen    blev    udtaget 


(af  kirkemuren).  Wim.Run.III.217.  Udtage 
Stormasten,  Skrydet. Scheller.MarO.  ||  m.h.t. 
sten,  kernehus  olgn.  i  frugter.  FrkJ.Sylteb.46. 
II  m.  h.  t.  indvolde,  indmad.  Saa  skal  han 
udtage  (1871:  borttage j  Kroen  med  dens 
Indhold.  3^/08.2.76(^2937;.  ogs.  f;/.  udbrække 
1.1 ;  især  kog.)  m.  h.  t.  selve  det  dræbte,  slag- 
tede dyr:  fjerne  indvoldene  fra.  En  Mælke- 
karpe .  .  skrabes  godt,  udtages,  aftrækkes 
Skindet  (osv.).Kogek.(1829).34.  Gaasen  ud- 
tages. Nutids  31  ad.' (1936).  254.  1.4)  (1.  br.) 
m.  h.  t.  person:  fjerne  fra  et  sted  ell.  en 
virksomhed.  Da  hun  kom  for  Kirke-Porten, 
blef  hun  af  Vognen  udtagen  og  udi  Kirken 
ind]eed.Slange.ChrIY137.  han  blev  udtagen 
af  Skolen. Hauch.VI. 43.  jf.bet.2:  en  saadan 
(medhustru)  blev  udtagen  af  det  Kongelige 
Haram  eller  Fruerstue,  og  given  til  Iman 
Gulikan.Holb.nh.1.447. 

2)  (især  O  ell.  fagl.)  udvælge,  udpege  og 
fjerne  ell.  udskille  af  en  samling,  et  antal. 
2.1)  i  egl.  bet.,  m.h.t.  ting.  Efter  30.  Dage 
bliver  (porcelænet)  af  Kejserens  forordnede 
Directeurer  igiennemseet,  som  hver  femte 
Stykke,  af  hvilken  Sort  de  vil,  udtager. 
Pflug.DP.466.  udtage  Tiende.  Amberg.  Ud- 
tægtsmændene  skulle  først  udtage  de  Huse, 
som  følge  med  Jorden.  Lov  (Till.)  Nr.l^^i 
1884.§33.  jeg  havde  været  derinde  for  af 
Dødsboet  at  udtage  det,  jeg  havde  Lyst  til. 
Soya.FH.52.  udtage  forlods,  se  II.  forlods  1. 
II  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  spec.  (m.  h.  t.  tøj): 
udvælge  hos  skrædder,  klædehandler.  udtage 
sig  Tøj  hos  en  Klædehandler.  Z>ÆH.  2.2) 
m.  h.  t.  person:  udvælge;  ogs.:  udpege, 
udnævne  ell.  udskrive  (til  noget),  udtage 
soldater.  Moth.T  16.  De  udtoge  af  Gjæsterne 
som  Fanger  hvem  de  havde  Ordre  til.  CPai 
M.0.354.  Gud,  som  fra  min  Moders  Liv 
havde  udtaget  (1819:  udseet^  mig.Gal.1.15 
(1907).  Han  (0:  Erik  Mændved)  udtog  selv 
det  Nævn,  der  skulde  fælde  Dommen.  Fia 
Cour. DH. 1. 190.  \\  i  forb.  m.  til;  dels  styrende 
en  betegnelse  for  arbejde,  embede  olgn.:  de  ud- 
toge mig  til  at  commandere  dem.  Cit. 1765. 
(PersonalhistT. 1883.199).  Udtager  (Chr.Vl: 
fraskiller^  mig  Barnabas  og  Saulus  til  den 
Gierning,  hvortil  jeg  haver  kaldet  dem. 
ApO.13.2.  de  Pligtarbeidere,  som  Kong  Sa- 
lomo  udtog  (Chr.Vl:  lod  optegne;  1931: 
udskrev^  til  at  bygge  Herrens  Hnns.  IKg. 
9.15.  dels  styrende  betegnelse  for  gruppe  af 
personer:  Han  er  udtaget  til  Hestgarden. 
VSO.  dels  styrende  en  personbetegnelse  (som 
præd.):  (han)  blev  udtagen  til  Undercorporal. 
HKaarsb.DT.8.  Jeg  bliver  udtaget  til  „Post 
for  Gevær",  den  Feltvagten  nærmest  staa- 
ende  Post.  Bønnelycke.Sp.  170.  \\  (1.  br.)  i 
forb.  m.  fra,  m.  bibet.  af  undtagelse  fra  noget. 
En  kiøbmand  kand  neppelig  udtages  fra 
(1871:  Neppe  vil  en  Kjøbmand  holde  sig 
fri  for;  iorseelse.Sir.26.35 (Chr.Vl).  Skyld- 
nerens Ret  .  .  til  at  udtage  Ting  fra  Udlæg. 
LovL.X.147. 


757 


udtagelig: 


Udtale 


768 


3)  fjerne  fra,  udskille,  udløse  af 
en  forbindelse  ell.  sammenhæng.  3.1)  f 
m.  h.  t.  plet,  farve:  fjerne;  tage  af.  vAph. 
(1759).  En  Maneer  og  Maade,  at  udtage  alle- 
haande  røde  og  gule  Fsnwer. CVarg.Farve-Bog. 
(1773).76.  3.2)  (nu  1.  Ir.)  m.  h.  t.  litterært  stof, 
efterretninger,  ideer  olgn.:  uddrage,  indsamle, 
hente  (fra  en  sammenhæng,  en  kilde  olgn.). 
Udi  Chronologien  har  jeg  bestandigen  fuldt 
Fleurys  Kirke- Historie  .  .  Jeg  haver  ogsaa 
udtaget  meget  af  samme  Historie,  hvorvel 
jeg  ikke  citerer  åen.Holb.Kh.hl''.  Udtage 
Lærdom  af  en  Bog.  vAph.(  17 59).  Eksempler, 
der  udtages  fra  vidt  adskilte  Omraader. 
BilleskovJ.P.8. 

4)  gøre  videre,  bredere;  brede,  rette 
ud.  4.1)  (nu  næppe  br.)  m.h.t.  folder,  krøller 
olgn.:  glatte  ud.  vAph.(1759).  4.2)  (fagl.)  ved 
blikforarbejdning:  udvide  arbejdsstykkets  tvær- 
snit ved  en  formforandring;  vist  kun  som  vbs. 
eller  i  perf.  part.  Udtagning.  8aUXXIV.174. 
4.3)  (haandarb.)  strikke  (masker)  til  for  at  gøre 
et  strikket  arbejde  bredere;  vist  kun  som  vbs. 
ell.  i  perf.  part.  I  hver  Række  {o:  ved  filering) 
sætter  man  to  Masker  i  forrige  Rækkes  sidste 
Maske  ( Udtagning).  Hjemmet.1905. 448.  sp.  3. 
en  udtagen  Maske.  DÆfT. 

5)  skaffe  sig;  bringe  i  stand.  5.1)  f 
m.h.t.  billede,  skitse  osv.:  tage  (11.8.3).  Ud- 
tage Tegmng.vAph.(1759).  5.2)  4,.  m.h.t. 
kurs,  afstand  olgn.:  bestemme;  beregne;  se 
Udtagelse  3,  5.3)  (især  emb.,  jur.)  erhverve 
sig,  skaffe  sig  som  en  ret;  m.  h.  t.  bevis,  certi- 
fikat osv.:  tage  (II.14.2).  Udtage  et  Skuds- 
ma.aÅ.vAph.(l759).  Erslev  udtog  .  .  Bor- 
gerskab som  Bogh&ndlei.  AB Drachm.(Tilsk. 
1923.1.48).  udtage  patent  paa  noget,  se 
I.  Patent  3.  ||  m.  h.  t.  stævning:  (lade)  ud- 
færdige, udtage  Klage  (Stævning).  Lwav.  se 
ogs.  u.  Kontrastævning,  I.  Stævning  1,  Stæv- 
nemaal  1. 

6)  t  ^^fl-'  fremkalde  et  vist  indtryk;  tage 
sig  ud.  Musiken  udtager  sig  got  her.  J Baden. 
DaL.  Leth.(1800).  *jeg  skal  |  Beskrive  Kiær- 
ligheden i  en  Sang.  |  Hun  meente,  Kiærlighed 
udtog  sig  slet  |   I  blotte  Frosa,.  Oehl.IX..40. 

7)  t  intr.:  rejse,  drage  ud.  (kongen  og 
hertugen)  udtoge  af  Hamborg  paa  samme 
Maade  som  deres  Indtog  ydJie.Slange.ChrlV. 
195. 

ad-tagelig«  adj.  [u&'taJqali]  (fagl.)  som 
er  indrettet,  anbragt  saaledes,  at  det  kan  tages 
ud.  Udtagelig  Fanget&p.  DS B.Banebygn.ll8. 
Handsker  med  udtageligt  Vaskeskindsfoer. 
Pol.ynl943.20.sp.6.  -taselse,  en.  [-|ta?- 
qalsa]  flt.  -r.  (især  cp  ell.  fagl.)  vbs.  til  udtage 
ell.  tage  ud.  Amberg.  VSO.  især  i  flg.  anv.:  I) 
til  udtage  1;  til  udtage  l.i:  de  kreaturers  ud- 
tagelse (af  folden).  Cit.l789.(Vider.III.532). 
De  samme  Forsigtighedsregler,  som  ero  paa- 
budte  ved  Udtagelse  af  Krudt,  ville  ogsaa 
være  at  følge  ved  Udtagelse  af  Sprængstof- 
fer. Krudtflag  hejses  om  Bord  samt  sættes 
paa  Prammen  eller  F&rtøiet. Bardenfl.Søm.II. 


151.  (brødets)  Udtagelse  af  Ovnen.  Bek.Nr.335 
"/i8iP34.  til  udtage  1.3:  stenens  udtagelse 
(af  broen).  Wim.Run.I II. 214.  til  udtage  1.4: 
(hun)  havde  givet  en  Præst  .  .  Fuldmagt 
til  at  ordne  det  fornødne  med  Hensyn  til 
hendes  Udtagelse  (o:  af  en  karantæne). 
Strange. I P. 1 1. 6.  2)  til  udtage  2.  Si&B.  2.1) 
til  udtage  2.i.  Udtagelse  af  Ftøvst.  Handels 
Tekn.137.  hertil  Udtagelses-ret,  (jur.)  ret 

10  for  en  sælger  til  at  kræve  en  ikke  betalt  vare 
tilbage  fra  et  konkursbo,  ell.  ret  for  en  skyldner 
til  ved  en  udlægsforretning  at  udtage  visse  for 
hjemmet  og  hans  næringsvej  nødvendige  ting. 
LovL.VIII.846.  Hage.'222.  2.2)  til  udtage  2.2. 
LovNr. 260^*1945. §3.  ||  spec.  (sport.)  om  ud- 
vælgelse af  sportshold,  deltagere  i  en  konkur- 
rence olgn.  8portsleks.il. 633.  hertil:  Udta- 
gelses-kamp, -komité,  -løb,  -sejlads,  -ud- 
valg ofi.  3)  til  udtage  5;  ^  til  udtage  6.2: 

20  Luftnavigation.  Afsættelse  og  Udtagelse  af 
Kurser,  Afstande  og  FQi\ingQx.Regl.Nr.l09 
"/rl934.§35.  (jur.)  til  udtage  6.8:  S&B. 
-tager,  en.  [-,taJqar]  flt.  -e.  (fagl.)  I) 
person,  der  udtager  noget.  Hjælpeskørerne  er 
samtidig  Udtagere  og  hjælper  Smelterne  med 
Indlæggelsen  af  Mængen.  Bille -Top.  23.  jf. 
Prøveudtager.  2)  redskab,  hvormed  noget  ud- 
tages, jf.  Stiftudtager.  -takke,  v.  (tidli- 
gere ogs.  skrevet  -tagge.  Amberg).  vbs.  -ning 

30  (s.  d.).  (fagl.)  udhugge,  -skære,  -file  osv.  i 
takker;  ofte  i  part.  udtakket  brugt  som 
adj.  en  bred,  udtakket  Lærredskrave.  Jngf. 
EF.  XIII. 4.  Saugbladet,  Hjulet  udtakkes 
med  en  Fiil.  Levin,  en  fint  udhugget,  ud- 
randet, udtakket,  broget  Træpavillon  til 
Czaren.  K Lars. LF. 109.  Ved  at  udtakke  den 
ene  af  Æggene  frembragte  man  Savblade. 
Verdenshist.I.40.  jf.:  *Men  som  jeg  stirred, 
den  (0:  en  blomst)  pludselig  |  Sin  Skikkelse 

40  maatte  forlade :  |  Til  Næb  forhærdede  Stilken 
sig,  I  Til  Fjær  udtaktes  dens  Bla,de.  Staffeldt. 
112.  -takle,  v.  vbs.  -ing  ( Moth. T 28). 
(ænyd.  udtackle,  -tachele,  holl.  uittakelen; 
nu  næppe  br.)  udstyre  (et  skib)  med  takkelage; 
tiltakle.  Udi  Brest  udtakles  nogle  Orlogs- 
skibe. £'x<rJ2eLV,2722.2.  (de)  udtaklede  en 
Krigs-Flode.  S chousbølle.Saxo.5 8.  MO.  -tak- 
ning, en.  (tidligere  skrevet  -tagning.  Am- 
berg.). (fagl.)  vbs.  til  -takke;  ogs.  konkr.,  om 

50  de  udhuggede  takker,  utakning  i  Læderet 
(i  ridebuksernes  skridtlap)  deels  for  Slid 
deels  for  Stads.  Cit.l815.(FynskHjemstavn. 
1939.174).  -taksere,  v.  (emb.)  ansætte  til 
en  vis  takst.  Saafremt  Tillægsgebyret  ikke 
er  tilsvaret  ved  danske  Frimærker,  udtak- 
seres Forsendelsen  dog  i  Porto  efter  de 
almindelige  Regler.  Post-  og  Telegraf  -  Haand- 
bogen.l941.§167. 
I.  Udtale,  en  ell.  f  et  (RasmWinth.S. 

60  54).   [Iu6|ta-l8]    Høysg.AG.7.14.  flt.  (se  let. 

2.\-2)  -r.  (sv.  uttal,  no.  uttale;  til  II.  udtale) 

1)  (nu  næppe  br.)  det  at  give  udtryk  for, 

udtale  (II. 2.1)  noget  i  ord;  udtalelse;  især 

i   forb.  m.  af.   Moth.T42.   *Som   Nattergal- 


48* 


769 


Udtale 


udtale 


760 


Slaget  i  Svale  |  Ved  Paradis-Gærdet  fuld- 
næst I  Er  Menneskehjertets  Udtale  |  Af  Salig- 
heds Længsel  og  li&si.h[Grundtv.PS.Vni.66. 
I  Forelskelsen  har  meget  af  det  Erotiske 
en  absolut  Betydning,  i  Ægteskabet  vexler 
denne  absolute  Betydning  med  den  humori- 
stiske Opfattelse,  der  er  den  poetiske  Udtale 
af  det  ægteskabelige  Livs  stille  og  tilfredse 
Tryghed.  Kierk.V  1. 123. 

2)  (jf.  Prononciation  samt  Udmælej  den  lo 
maade,  hvorpaa  en  sproglyd,  et  ord,  en  ytring, 
et  sprog  udtales.  2.1)  den  maade,  hvorpaa 
en  tal  ed  el  (lyd,  ord,  sætning  osv.)  frem- 
træder m.  henblik  paa  artikulation, 
tryk,  tone  osv.;  en  lyds,  et  ords  osv.  talte 
form;  ogs.  om  skriftlig  gengivelse  heraf  (især 
v.  hj.  af  særlige  (fonetiske)  tegn),  den  La- 
tinske C  for  (o:  foran)  saadan  Vocal  (o:  e,  i) 
haver  nærmed  sig  udi  Udtalen  til  K.Holb. 
Ep.III.369.  Herland,  eller  Harland,  og  nu  20 
ved  en  ældgammel  og  blødere  Udtale  Ral- 
land.  Suhm.Hist.1. 82.  at  tilføje  Udtalen  ved 
alle  Ordene.  Rask.Br. 1 1. 61.  den  snøvle  Udtale 
af  alle  Ver.Egeberg.DødensPort.(1899).25.  || 
i  flt.  (om  talte  former,  især  af  ord),  en  heel 
Classe  urigtige  Udtaler.  Levin.  Betragtninger 
over da.Sprog7(  1846). 30.  Udtaler  som  angel- 
saksisk, Nygræsk.  F Dyrlund.  Uds.36.  Hjortø. 
0S.41.  2.2)  den  maade,  hvorpaa  talen 
lyder  som  udtryk  for  øjeblikkets  stem-  30 
ning  ell.  som  følge  af  talevaner;  især: 
den  for  en  person  ell.  gruppe  af  personer 
ejendommelige  maade  at  tale  paa  m.h.t. 
lydenes  artikulation,  tryk,  tone,  rytme,  tempo, 
talemelodi  osv.;  tidligere  ogs.  om  sprog  ell. 
dialekt  i  talt  form;  endvidere  undertiden  om 
diktion  (1)  (jf.  Tekstudtale^.  I  har  en  for- 
bandet gal  Ud-Tale  i  det  Latinske  Sprog. 
Holb.Kandst.V.2.  Sprog- Dialecten  eller  Ud- 
talen er  (i  Sydgrønland)  noget  forskellig  fra  40 
den  Norden  ior.POWalløe.Dagb.90.  „Her  be- 
høver jeg  ikke  at  skjule  mit  ærlige  Navn"  — 
svarede  Karlen  med  jydsk  Udtale. Ing. EM. 
11.71.  raan  har  .  .  Exempler  paa,  at  danske 
Mænd,  der  holdt  med  Wessel,  antoge  en 
norsk  Accent  i  deres  Udtale.  ClPet.0.111. 
(N.N.)  daariig  Udtale  (stammer).  PoZfiiÆ. 
"'/1I924.I.  (l.br.)  i  flt.:  critiske  Reflexioner 
over  adskillige  Udtaler  og  Dialecter  (0:  i 
Frankrig).  LTid.  1753. 234.  jf.  bet.  2.i:  dær  so 
(0:  paa  det  kgl.  Teater)  boltrer  sig  i  virkelig- 
heden mange  udtaler.  Jesp.  M Fon.  11.  2.3) 
(nu  kun  dial.)  maade,  hvorpaa  en  person 
taler,  betragtet  m.  h.  t.  ordvalg,  sæt- 
ningsbygning, stilistisk,  retorisk  frem- 
føring, fremstillingsmaade,  talefærdig- 
hed olgn.  det  lidet  Lem  Tungen  (blotter)  et 
Meuniske,  og  dens  Udtale  viiser  hvorledes 
det  staar  til  med  hannem.  Hørn.Moral.1. 38. 
(han  er)  maadelig  af  Høide,  sorte  Øienbryn-  eo 
haar,  grov  i  Udtale  og  lad  til  Krheide.Cit. 
1739.(AarbKbhAmt.l922.101).  (præstens)  Ud- 
tale er  sagtmodig,  venlig  og  indtagende  uden 
Raab,  Bulder,  Klynken.  J  S  med.  1. 15.  i  alt 


sit  muntre  Væsen  og  Udtale  (har  afdøde)  dog 
stedse  .  .  anset  sit  Liv  for  en  Røg  og  Damp. 
Cit.l790.(JC  Jessen.  Slagelse  Herreds  Skolehist. 
(1942). 22).  UDahl.SM.123(jy.).  ||  ofte  i  forb. 
som  have  en  god,  daariig  osv.  udtale,  tale 
godt,  daarligt  osv.  Eric  Lam  .  .  havde  en 
meget  slet  Udtale.  Schousbølle.Saxo.396.  (han) 
hafde  .  .  et  fortreffelig-fl ydende  udtale.  iJasm 
Winth.S.54.  han  (0:  en  præst)  har  da  saadan 
en  farlig  skrap  Udtale. AntNiels.FL.III. 133. 
vor  Præst  har  en  daariig  Udtale  0:  er  en 
daariig  Taler.  LoHO. 

3)  (dial.)  en  præsts  ell.  degns  tale  over  et 
lig,  inden  det  føres  ud  af  hjemmet.  Aa- 
gaard.TL.145.  EHHagerup.94.  MDL.  Feilb. 

II.  udtale,  V.  ['ubitaJIa]  Udtale. Høysg. 
AG.ll.  jf.  AaHans.S.87.124.  -te  ell.  (nu  i 
rigsspr.  kun  arkais.)  -ede  (Sir. 13.27 (Chr. 
VI).  lMos.24.45(1931  afvig.).  Holb.Kandst. 
1.6.  Rist.  FT.  41).  t;&s. -else  (s.  d.),  jf.  I. 
Udtale,  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  uttala  (i  bet.  I.2), 
no.  uttale;  //.  tale  ud  u.  II.  tale  26) 

1)  intr.  i.l)  (nu  næppe  br.)  fremføre, 
hvad  man  har  paa  hjerte,  ønsker  at 
meddele;  tale  (II.3-4).  En  ringe  mand  faldt, 
og  de  skiendte  paa  ham  til  med,  hånd  ud- 
talede (1871:  talede^  forstandeligen,  og  ham 
gaves  ikke  rum  dertil.  Sir.  13.27 (Chr.VI). 
Bjørnsen  er  genial  og  meget  vel  udtalende. 
ECAnd.BC.III.17.  I.2)  (1.  br.)  komme  til 
ende  med  sin  tale;  tale  færdig;  især  i  forb. 
faa  ell.  have  udtalt.  Herren  gik  bort,  der 
han  havde  udtalt  med  (Chr.VI:  udtalt  til; 
1931:  talt  ud  medj  Abraham.  iilfos.iS.33. 
Jeg  fick  icke  udtalt,  Rerre.Holb.Tyb.il. 2. 
den  Ene  kan,  for  at  faae  Sit  sagt,  neppe 
vente,  til  den  Anden  faaer  wdtalt.  Kierk.X. 
129.  Lad  ham  først  udtale  !ilf O.  „Vil  du  tie, 
din  Slyngel!"  —  „Men  efter  højere  Ordre. 
Jeg  tier.  Eders  Naade;  thi  jeg  har  udtalt." 
Holstein.T.167. 

2)  m.  ikke-refi.  obj.  2.1)  m.  h.  t.  tankeind- 
hold, følelse,  lidenskab  olgn.:  udtrykke,  med- 
dele, forkynde  i  ord,  tale;  m.h.t.  ytring, 
sprogligt  udtryk  (jf.  bet.  2.s):  fremsætte  i 
talt  form;  (ud)sige;  uegl.:  udtrykke  ell.  frem- 
sætte skriftligt  ell.  paa  tryk.  *Næppe  var  de 
Ord  udtalt:  |  med  atten  Saar  han  til  Jorden 
Mdt.DFU.nr.15.23.  de  Eeder,  som  udtales 
paa  Skue-?ladsen.Holb.Ep.III.376.  *See! 
han  for  Døren  staaer,  |  Som  skal  Guds  Dom 
udtale,  I  Til  Jorderig  iorgaaer. Ing.RSE.VlI. 
178.  Jeg  har  ikke  Ord  til  at  udtale,  hvor 
høit  jeg  føler  dit  Yærd.Gylb.TT.267.  udtale 
sin  Tak.  Levin.  Igennem  Kaptejnens  Mund 
udtaler  Forfatteren  sine  uforgribelige  Me- 
ninger om  Litteratur.  Brandes.Goe.il. 207. 
Der  er  af  Erasmus  udtalt  Tanker,  som  fører 
frem  til  Oplysningstiden.  OFriis.Litt.222.  med 
dette  Smil  bandt  han  .  .  de  mest  forskellig- 
artede Mennesker  til  sig  i  et  Venskab,  som 
maaske  aldrig  blev udtalt.OGeismar.MM.36. 
udtale  en  formodning,  sin  glæde  over  noget, 
sin   medfølelse,   et   ønske   olgn.   ||   (højtid.) 


761 


udtale 


Udtale- 


762 


om  tale-organer  ell.  -evne.  Min  Mund  skal  ud- 
tale (1931:  udsige;  Herrens  Lov.  Ps.145.21. 
♦Præstetunger  |  Sandhed  frit  udtale  maa. 
Grundiv.P8.IV.354.  2.2)  (sj.)  gengive  ell. 
opføre  (skuespil  olgn.)  v.  hj.  af  tale  (fra 
scenen),  et  Stykke,  der  skal  udtales  og  ud- 
synges på  Teatret,  ikke  blot  langsomt  læses 
i  Stilhed.  Hjort.KritLit.III.19.  2.3)  (jf.  pro- 
noncere  2)  frembringe  (en  lyd,  et  ord,  tale) 
V.  hj.  af  taleorganerne,  især  m.  h.  t. 
særlig  ariikulationsmaade,  accentuation,  tone, 
tempo,  stemmeføring,  stemningspræg  olgn.  Da 
sagde  de  til  ham:  Kjære,  siig:  Schibboleth, 
og  han  sagde:  Sibboleth,  og  kunde  saaledes 
ikke  udtale  det  ret  (1931:  ngtigt).Dom.l2.6. 
Engellænder  .  .  udtale  (i)  som  ei.Holh.Ep. 
III.371.  ikke  noget  bekandt  Sprog  udtales 
med  saa  mange  Toner,  som  det  Danske. 
Høysg.2Pr.5.  Byen  Kregume,  som  Bønderne 
udtale  Kreime.  Engelst.(AarbFrborg.l909.52). 
(han)   udtalte   leve   med   æ.JV Jens. D. 182. 

2.4)  (især  (g)  uegl.  anv.  af  bet.  2.1,  især  om 
(del  af)  tale,  skrift:  give  ell.  rumme  udtryk 
for;  i  videre  anv.:  være  et  synligt,  tydeligt 
vidnesbyrd  om;  tyde  paa.  Fader  .  .  Jeg 
veed  intet  Ord  der  bedre  udtaler  hvad  De 
egentligt  er  mig.HCAnd.BCÆ.1.89.  Panden 
.  .  var  lys  og  klar  og  udtalte  Intelligens 
og  Yil]e. Drachm.Sk.261.  J.L.Heibergs  Lær- 
domme om,  at  Diktionen  (i  de  græske  dra- 
mer) altid  udtaler  Karakteren  direkte.  Æm- 
bow.BB.72.  Slutningslinien  .  .  udtaler  hans 
(o:  digterens)  dybeste  Attr&a..  OFriis.Ldtt.169. 

2.5)  (dial.)  m.  h.  t.  lig;  om  præsten  ell.  degnen: 
holde  tale  over  det,  inden  det  føres  ud  af 
hjemmet.  Feilb.  Kort.175. 

3)  refi.  3.1)  (jf.  bet.  1.2  samt  L  udsige  l.i 
slutn.;  1.  br.)  sige,  udtrykke  alt,  hvad  man  har 
paa  hjerte;  tale  færdig;  tale  ud;  især  i  forb. 
som  faa,  have  udtalt  sig.  (hun)  lod  sig 
ikke  standse,  før  hun  havde  faaet  sig  heelt 
udtalt.  Scharling.Jøvik.(1901).56.  m.  overgang 
til  bet.  3.2:  Sagen  er  jo  for  saa  vidt  i  Or- 
den, som  alle  Parter  vistnok  ere  enige  (o: 
m.  h.  t.  en  forlovelse).  Der  mangler  kun,  at 
de  unge  faar  udtalt  sig  for  hinanden.  JSsm. 
111.229.  3.2)  fremsætte  sin  mening,  sine 
tanker  mundtligt  ell.  (uegl.)  skriftligt, 
paa  tryk;  ogs.  (1.  br.  i  rigsspr.):  udtrykke 
sig  i  ord.  „dette  gik  dog  over  Skrævet", 
som  Bjørn  udtalte  sig.  Drachm.I II. 180.  han 
(o:  en  person  med  ganespalte)  kan  ikke  ud- 
tale sig.  UfF.  er  der  flere,  der  ønsker  at 
udtale  sig?  j  i  forb.  m.  om  ell.  (tidligere) 
over  til  angivelse  af  emnet:  jeg  (følte)  en 
stærk  Tilbøielighed  til  at  udtale  mig  over 
Nationalitetens  Væsen.  Chievitz.  FG.  29.  En, 
der  længe  har  ønsket  Leilighed  til  at  udtale 
sig  over  et  vigtigt  Anliggende.  C Bernh.X. 47. 
Sammenstillingen  med  syrisk  Hros  .  .  skal 
jeg  ikke  udtale  mig  om.  VilhThoms.Afh.I . 
343.  udtale  sig  vidtløftigt  om  noget.  Ludv. 
jf.:  Loven  udtaler  sig  ikke  om  noget. Bl&T. 
i  forb.  m.  (til  fordel,  gunst)   for  noget 


ell.  mod  noget:  Grev  Reventlow  lovede  paa 
det  Bedste  at  udtale  sig  for  mig  hos  den 
høie,  ædle  Dronning.  H C And.ML.451.  Fran- 
krig .  .  havde  udtalt  sig  til  Fordel  for  Ke]- 
seren.  Rubow. nL.58.  1850  udtalte  T.  sig  for, 
at  der  .  .  oprettedes  et  Universitet  i  Jyl- 
land. Cit.  1940.  (Brandes.  Br.  III.  491).  jj  (jf. 
1.  udlade  2;  sj.)  i  forb.  m.  med:  lade  sig 
forlyde  med.  M.  (havde)  udtalt  sig  med,  at 
10  nu  kunde  Ejendommen  da  sælges.  Jør^ren 
Niels.FL.63.  3.3)  ^„germaniserende".  Levin.; 
m,  l.br.)  m.  tings-subj.:  lægge  sig  for  da- 
gen; komme  til  udtryk.  Ustridig  udtaler 
enhver  Tid  sig  i  sine  Sønner.  Rahb.Sandsig. 
534.  (hans)  broderlige  Sind  for  mig  .  .  ud- 
talte sig  i  saa  mange  smaa  Træk.^C^nd. 
BCÆ.I.333.  stræbende  Længsel  udtalte  sig 
i  (domkirkens)  stejle  Linjer.  CKoch.  GF.  6. 
den  Aandsretning,  som  udtaler  sig  i  hans 
20  talløse  Noveller.  ^oos.TZ/.  7. 

4)  part.  udtalt  brugt  som  adj.  (og  adv.) 
(jf.  prononceret  u.  prononcere  S).  4.1)  (jf. 
bet.l.i;  l.br.)  i  forb.  være  udtalt,  om  to 
ell.  flere:  ikke  have  mere  at  tale  med  hinanden 
om.  Nyt,  om  det  saa  kun  var  usande  Ryg- 
ter, vankede  ikke  hver  Dag.  Indbyrdes  var 
man  selvfølgelig  forlængst  ndta.lt.  TroelsL.^ 
VI.(1884).14.  Han  gik  der  og  talte  hele 
Tiden  med  sin  Kone  —  hvad  i  Alverden 
30  kunde  de  to  have  at  tale  om  altid?  At  de 
ikke  var  udtalt  for  lang  Tid  siden.  Bier- 
freund.FN.27.  4.2)  (jf.  bet.  2.1^  som  er  ud- 
trykt i  ord,  fremsat  i  tale  ell.  skrift.  Justits- 
raad  G.  vilde  blive  rasende  over  .  .  en  ud- 
talt Tak  for,  hvad  han  lønlig  kunde  have 
virket  for  ha.m.Schand.SB.104.  (de)  fordri- 
ster sig  til  at  gøre  oprør  mod  udtalte  ordrer. 
HNorlev.L.103.  4.3)  (jf.  bet.  B.d)  CP  som  læg- 
ger sig  tydeligt  for  dagen,  er  let  at  erkende; 
io  tydelig;  udpræget.  Ansigtets  barnlige  Ud- 
tryk havde  veget  Pladsen  for  en  tydelig 
udtalt  Selvsikkerhed.  OMilføH.O.^i.  fra  Aar- 
hundredets  Slutning  og  indtil  Verdenskrigen 
var  Opgangen  (o:  inden  for  landbruget)  atter 
udtalt  og  stærk.  Via  Cour. DH. 1 1. 444.  en  ud- 
talt 'Nazist.Socialdem.'/al946.8.sp.5.  ofte  om 
legemstræk,  sygdom  (s-billede)  olgn.:  en  udtalt 
Sindssygdom.  Den  ny  sensualistiske  Lære  ogDr. 
G.Brandes.(1872).10.  I  de  første  Udviklings- 
so  maaneder  har  Menneskefosteret  en  udtalt 
Ha.le. Panum.636.  Kvinder  med  udtalt  Tuber- 
kulose./Sund/iedsiid.  iSi5. 5.  Hvis  Rynkerne 
ikke  er  alt  for  udtalte,  vil  Huden  mulig- 
vis kunne  spændes  ud  med  Paraffin.  Tidens 
Kvinder."/4l930.31.  som  adv.:  maligne  Fe- 
bre, som  rasede  i  stor  Udstrækning,  dog 
endnu  uden  nogen  udtalt  pestilentialsk  Ka- 
rakter. JulPet.L.33.  en  udtalt  ret  Has  (hos 
heste).  S  al.' X.  939.  mange  udtalt  kristelige 
60  Digte. EThoms. (JakKnu.  Digte.  (1938).  vin). 
Udtale-,  i  ssgr.  (især  sprogv.)  af  I.  Udtale 
2.1-2,  bl.  a.  Udtale-angivelse,  -betegnelse, 
-ejendommelighed,  -fejl,  -form,  -lære  (hos 
sprogrensere:  læren  om  den  rette  udtale  (or- 


763 


udtalelig 


adtegne 


764 


toepi)  ell.  om  fonetik.  Sélmer.FO.II.491.  Lar- 
sen. Bl&T  ),  -lærer,  -maade,  -norm,  -ord- 
bogr,  -prøve,  -vane  ofi.  udtalelig,  adj. 
[u5'ta'lali]  {afi.  af  II.  udtale)  som  kan  ud- 
tales, vanskeligt  udtalelige  konsonantgrup- 
per. Jesp.ilf.  232.  især  i  uudtalelig  (s.  d.). 
iJdtalelse,  en.  [luSitaUalsa]  ftt.  -r.  vhs. 
til  II.  udtale.  I)  ((3,  nu  Lir.)  til  II,  udtale 
2.1.  I.l)  m.  præp.  af  ell.  oijektiv  gen.:  det 
at  fremsætte  noget  i  ord  ell.  sige,  ytre  noget,  lo 
en  Valgcandidats  Udtalelse  af  sine  politiske 
Anskuelser.  JNHøst.UII.(1850).274.  Anelsen 
om  en  guddommelig  Tilværelse  (tilkendegiver) 
Digteren  gjennem  Ordet  og  Skuespilleren 
gjennem  Forstaaelsen  og  Udtalelsen  af  dette 
OTå.FruHeib.EtIAv.IY274.  Her  var  Lejlig- 
hed til  mangfoldige  dulgte  Tankers  Udta- 
lelse. G'oWsci'im./F  277.  1.2)  det  at  fremsætte 
sin  mening  (i  ord).  Han  vendte  sig  om,  hilste 
og  opfordrede  mig  til  Udtalelse  ved  en  ven-  20 
lig  imødekommende  Gestus. Schand.O.1. 157. 
(forslaget)  har  .  .  været  forelagt  Lønnings- 
raadet  til  VdtaÅelse.VorStand.lQSO.SS.sp.l. 
II  især  mere  konkr.,  om  ytring,  ord,  hvori  man 
giver  udtryk  for  sin  mening  om,  sit  syn  paa 
noget;  udsagn  (1);  ofte  spec.  om  meningstil- 
kendegivelse i  form  af  et  budskab  til  offentlig- 
heden ell.  en  bestemt  kreds;  hyppigt  i  forb. 
m.  om.  En  Udtalelse  om  Marineforholdene 
afgivet  28de  Sept.  1865.bogtitel.1869.  den  ved  30 
f.  Ex.  retsstridige  Udtalelser  foraarsagede 
Formueskade.  Lassen.40,*262.  Hun  frygtede, 
at  hendes  Søn  holdt  for  meget  af  Kvinder 
paa  Grund  af  den  energiske  Udtalelse  (0:  om 
at  han  ikke  kunde  lide  mænd).Schand.VY30. 
fremkomme  med  en  interessant  Udtalelse 
om.  Bl<&T.  Jeg  har  refereret  de  faldne  Udta- 
lelser (o:  i  rigsdagen).  LindskovHans.G.223.  se 
ogs.  u.  se  6.1.  jf.:  Venstres  Fællesudtalelse 
med  dens  indtrængende  Raad  til  Maadehold,  40 
Ro  og  Besindighed.  fl^øntp./.220.  2)  (næsten 
kun  aial.)  til  II.  udtale  2.3:  d.s.s.  I.  Udtale 
2.1-2.  Sprogets  rette  Udtalelse.  LTid.  2745. 
775.  deres  Navn  Catti  er  ved  en  blødere  Ud- 
talelse gaaet  over  til  Hessi  ell.  Hesser.<S'oi!.* 
XI. 380.  (beherske)  den  en  Gang  for  alle  aner- 
kendte Udtalelse  af  Lditinen.  Kulturminder. 
1940-41.74.  Else!  Hun  gentog  Navnet.  Det 
lød  morsomt.  Ligesom  det  i  hendes  Udta- 
lelse blev  skilt  i  to  Sta.Yelser.BMikkels.TF.  50 
103.  UfF.  3)  (O,  1.  br.)  til  II.  udtale  2.4  og 
3.3:  det,  at  noget  kommer  til  udtryk,  lægger 
sig  for  dagen,  aabenbarer  sig.  Om  end  Skøn- 
hed og  Styrke  nu  som  altid  vare  i  Pris, 
var  der  dog  ingen  klar  og  rolig  Opmærk- 
somhed for  deres  Udtalelse  i  Legemets  en- 
kelte Dele  og  Former.  JLange.MF.170.  det 
Bittre  mildnes  paa  en  smuk  Maade  af  den 
alvorsfulde  Tone,  der  jævnlig  kommer  til 
Udtalelse.  Bruun.  Viser  fra  Reformations-  eo 
tiden.  (1864).  13.  hans  misundelse  kommer 
kun  ganske  flygtig  til  udtalelse  i  digtets 
h&ndling.  AOlr.DH.1.26. 
ud-tande,  v.  f-itan'a]  (f  -tænde),  vbs. 


-ing  (JohsBrøndst.DO.III.166).  0  udskære 
(kanten  af  noget)  i  tænder,  takker;  tande  ud 
(se  u.  II.  tande  2).  en  skorpagtig  Svamp  .  . 
med  hele  og  udtændede  Rør. OFMiill. 
Svampe.40.  i  den  øverste  Fals  (paa  et  tag- 
vindue) er  fastloddet  et  Stykke  udtandet 
Zink,  hvis  Tænder  kan  bøjes  om  Glassets 
Kant  frem  paa  Forsiden.  Haandv.191.  -tap- 
pe, V.  vbs.-ning  (LTid.1737.638.  Molb.UV 
230.  konkr.,  om  udtappet  vand:  HCAnd.SS. 
VIII.306.  jf.  Udtapningshane.  GasK.18.sp.2) 
ell.  (nu  næppe  br.)  -else  (LTid.1763.53). 
{glda.  vdhtappe,  mnt.  uttappen ;  jf.  tappe  ud 
u.  II.  tappe  1.3,  2,  3.1)  I)  fO  ell.  fagl.)  lade 
en  masse,  der  bestaar  af  smaapartikler,  luft 
ell.  (især)  vædske,  løbe  ud  af  en  beholder  gen- 
nem et  taphul  ell.  en  hane  olgn.;  ogs.  m.  h.  t. 
beholder:  tømme  for  vædske  gennem  taphul, 
hane  olgn.;  spec.  m.  h.  t.  vin,  øl  olgn.:  tappe  af 
tønde  ell.  fad  (i  smaaportioner) ;  tidligere  ogs.: 
udskænke,  sælge  (øl,  vin)  fra  fad.  Hvo  som 
nogen  Drik  fal  holder,  eller  udtapper,  paa 
nogen  Søndag,  eller  Helligdag.  Z)L.6 — 3 — 8. 
♦Det  Fad  udtappes  snart,  som  ligger  alt  paa 
hæld.  Helt.Poet.129.  Luden  udtappedes  (0: 
af  karret).  Tidsskr.f.Landoekonomie.1833.364. 
Han  lever  af  at  udtappe  01  og  Brændeviin. 
VSO.  Gennem  Røret  .  .  kan  gammel  Olie 
ndtsLTppes.  Skib  s  Mask.9  8.  jf.:  Hanen  .  .  tjener 
til  at  udtappe  Kjedlen.  Ursin.D.21.  2)  i  videre 
anv.  2.1)  (fagl.)  m.h.t.  vandet  i  bassin,  sø, 
fugtig  jord:  bortlede;  udtømme;  ogs.  m.  h.  t. 
bassin  osv.:  tømme  for  vand  (og  tørlægge). 
Udtappe  Vand  af  Grave,  Søer. vAph.(  1759). 
det  (til  søen)  stødende  Hedekjær  (er)  noget 
\idta.i^Tpet.JHLars.HA.I.49.  Afløbet  vil  ud- 
tappe den  (0:  søen),  idet  det  graver  sig 
dybere  og  dybere  ned.  Steensby.  Geogr.  143. 
det  (ved  Frederiksdal)  anlagte  Kobberværk, 
hvis  Vandkraft  forbedredes  ved  at  udtappe 
fire  Fod  Vand  af  Lyngbv  Sø.  Nystrøm.Lyngby 
Sogn. (1934).  187.  2.2)  "(nu  l.br.)  m.h.t.  le- 
gemsvædske:  udtømme  af  legemet  ad  kunstig 
vej  (jf.  II.  tappe  3.i^.  Udtapning  (0:  af  vand 
hos  vatter sottige)  (er)  sund  og  nyttig.LTid. 
1737.638.  Det  Vand,  som  blev  udtappet  af 
Urinblæren,  var  .  .  blegt  og  klaxt.  Herholdt. 
RH.27.  II  m.  h.  t.  blod.  Skal  et  Menneske  om- 
støbes, saa  maa  der  bruges  Medéæ  Guur:  det 
heele  Legeme  maa  omkaages,  det  gamle  Blod 
udtappes,  og  nyt  Blod  indlades.  Holb.MTkr. 
207.  LTid.1737.627.  VSO.  i  videre  anv.,  om 
blodsudgydelse:  *Jeg  skal  udtappe  selv  det 
sidste  Éiertehlod.Å^ordBrun.Zar.75.  *Den 
var  ei  værd  at  have  Blod  i  Kroppen,  |  Som 
ei  lod  det  udtappe  for  slig  Konning./ngr.Di). 
1.82.  2.3)  (1.  br.)  m.  h.  t.  plantesaft  olgn.:  faa 
til  at  flyde  ud  ved  at  gøre  et  snit  i  planten; 
udvinde  ved  tapning.  Saft,  som  kan  udtappes 
af  Træet.  CGRafn.Flora.1. 660.  -tegne,  v. 
[-itai'na]  vbs.  -else  (s.  d.) ,  -ing  (s.  d.). 
{ænyd.  d.  s.,  mnt.  uttekenen  (My.  aus/eich- 
nen);  jf.  tegne  ud  u.  tegne  2.i  slutn.)  I)  om 
ling.    i.l)  (nu  sj.)   aftegne;  tegne  (3.i); 


765 


Udtegnelse 


adtjene 


766 


fremhæve  ved  tegning;  ogs.:  afridse,  afstikke 
(grænse,  grund  olgn.).  (han)  tog  sig  .  .  den 
I  Frihed,  at  forandre  den  af  Her  Brue  ud- 
I  tegnede  Grund  (o:  til  et  fort).  Reiser. 1 1 1. 301. 
Himmelglobens  Bund  er  lys  og  blaae,  Kon- 
stellationernes Figurer  ere  udtegnede  mør- 
kere hl&ae.  Bugge. Reise.(1800). 177.  (ejendom) 
med  tilhørende  Areal  4026  m",  udtegnet  til  6 
Byggegrunde,  sælges  straks  samlet  eller  delt. 
Sorø AmfsHd.^/y  1948.8.  sp.l.  1.2)  (nu  næppe  i'o 
ir.)  tegne  færdig.  Figuren  er  ikke  fuldkom- 
men udtegnet.  FaSO.  D&H.  1.3)  (l.br.)  refl. 
ell.  i  forb.  være  udtegnet,  som  udtr.  for 
ikke  at  kunne  tegne  mere.  Alfred  Schmidt 
er  —  om  man  saa  maa  sige  —  udtegnet 
for  disse  Skikkelsers  Vedkommende.  J?/ZiP. 
^^/i2l926.4.sp.3.  2)  sætte  tegn,  mærke  ved;  af- 
mærke. Han  har  udtegnet  de  Nummere,  som 
han  vil  kiøbe  (f.  Ex.  paa  en  Auction).  VSO. 
jf.:  1  Dreng  blev  udtegnet  til  at  læse  om  20 
igjen,  som  havde  glemt  &\t.  Balle. (Kirkehist 
Saml.3R.IY  16).  \\  nu  vist  kun  (hogtr.)  om 
angivelse  af  rettelser,  læderede  typer  olgn.  i 
korrektur  aftrykket  ell.  afmærkning  i  manu- 
skriptet af  det  ord  (den  linie),  hvortil  sæt- 
teren er  naaet.  Naar  et  enkelt  Bogstav  skal 
rettes  .  .  udtegnes  dette  i  Marginen  med  en 
lodret  Streg  med  eller  uden  Hager.  iSeimar.^ 
63.  alle  læderede  bogstaver  udtegnes  (0:  i 
korrekturen). smst.^157 .  3)  (nu  næppe  Ir.)  no-  3o 
tere  sig;  opnotere;  skrive  ned;  afskrive;  ogs.: 
j  give  en  skriftlig  fremstilling,  skildring  af.  en 
i  Samling  af  adskillige  Læsemaader,  som  nogle 
gamle  Joder  af  liden  Forstand  haver  udteg- 
net af  nogle  faa  Manuscripter.LTia!.  2756, 
328.  at  udtegne  nogle  faa  iblant  de  væsent- 
ligste og  vigtigste  Træk  af  denne  Ædles  Liv. 
Abildg.  Mindetale  overAPBernstorff.  (1797).  5. 
Han  udtegnede  sig  en  Deel  af  Documentets 
Indhold.  7«S0.  -tegnelse,  en.  [-itai'nalsa]  40 
flt.  -r.  (nu  næppe  br.)  vbs.  til  -tegne,  især  i 
bet.  3 ;  ogs.  konkr. :  notat,  excerpt  olgn.  Amber  g. 
Udgiveren  (vil)  meddele  nogle  Udtegnelser 
af  en  utrykt  .  .  Regnskabsbog.  ilfoZ&.A'^Tids- 
skr.1.425.  -tegning,  en.  [-|tai'nen,]  flt.  -er. 
vbs.  til  -tegne.  VSO.  spec.:  I)  (bogtr.)  til 
-tegne  2;  ogs.  konkr.,  om  tegn  ell.  mærke. 
Naar  et  vist  Antal  Sider,  som  skulle  trykkes 
samtidigt  .  .  ere  satte,  gøres  der  en  Udteg- 
ning  eller  et  tydeligt  Mærke  med  Blyant  50 
efter  det  sidst  satte  Ord  i  Manuskriptet. 
S'elmar.^59.  ||  hertil  Udtegnings-blad,  det 
manuskriptblad,  hvorpaa  sætteren  har  afmær- 
ket, hvor  langt  han  er  kommet,  smst.63.  2) 
(nu  næppe  br.)  til  -tegne  3.  især  i  et  Stykke 
.  .  hvor  saa  uendelig  lidet  skeer,  (er)  Carac- 
terernes  Udtegning  og  Skattering  i  høi  Grad 
.  .  Dialogiseringens  Yærk.  Rahb.  E. 1.294. 
-telefonere,  v.  vbs.  -ing  (DSB.OrdreK. 
122).  (især  telegr.)  telefonere  indholdet  af  et  eo 
modtaget  telegram  (fra  modtagerstationen)  til 
adressaten.  Dersom  Afsenderen  ønsker,  at 
Telegrammet  skal  udtelefoneres  til  Adres- 
saten. TeZe/5. 2946.  sp.  i6.   -til,   adv.  (jf.  II. 


til  36  og  ud  9;  nu  næppe  br.)  paa  den  udad 
vendende,  udvendige  side  ell.  i  retning  udad; 
udadtil,  den  skarpeste  (kant  af  grunden)  er 
stejl  udtil  som  et  'iiusta,g.Cit.l703.(JensSør. 
11.42).  vAph.(1764).  -til-bens,  adv.  se 
Ben  sp.296^^K  -tinge,  v.  [-|ten,'a]  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  tinge  ud  u.  tinge  4.8 ;  nu  iiæppe  br.) 
m.  refl.  hensobj.:  forbeholde  sig  at  udtage  noget 
ved  aftale,  overenskomst.  Disse  Sager  har 
han  udtinget  sig  i  Boet.  76*0.  -tjene,  v. 
[-itcæ'na]  {ænyd.  d.  s.;  jf.  tjene  (tiden,  tje- 
nesten) ud  u.  tjene  10.5  samt  mnt.  utdenen) 
tjene  (en  tid)  til  ende;  ophøre  med  at  tjene, 
fordi  tjenestetiden  er  udløbet,  udstaaet,  ell.  p. 
gr.  af  tjenstudygtighed,  alderdom  olgn.;  i  videre 
anv.  som  udtr.  for,  at  husdyr  ell.  (brugsting) 
er  udslidte,  afrakkede,  kassable.  I)  i  forb. 
have  udtjent.  I.l)  (l.br.)  m.obj.;  dels  m. 
obj.,  der  betegner  tidsrum  ell.  tjeneste(tid) :  saa 
forbydes  hermed  nogen  Læredreng,  førend 
den  sine  Lære-Aar  har  udtjent,  under  Gar- 
nisonen .  .  at  antages.  MR.1702. 104.  ingen 
(maa)  tage  en  andens  tjenestefolk  i  tjeneste, 
førend  de  lovlig  deres  forrige  tjeneste  have 
udtjent,  at.  1758.  (Vider.  II.  79).  *(jeg)  har 
min  Tid  udtient.Jørg.Liv.VII.158.  dels  m. 
obj.,  der  betegner  den,  i  hvis  tjeneste  man  er: 
jeg  har  udtient  Fædrelandet  og  min  Huus- 
slegt.  Det  er  forbie,  at  jeg  skylder  hiint  Kraft 
til  bestemte  Dont.  Rothe. KB. 9.  1.2)  uden  obj.; 
om  person:  Meedens  hånd  var  Svend,  fat- 
tede hånd  Kierlighed  til  Oldermandens  æld- 
ste Datter,  paa  hvilken  hånd  af  Faderen 
fik  Løfte,  naar  hånd  havde  udtient.  Holb.Ep. 
V.178.  Han  havde  udtjent  som  Fæstnings- 
slave  for  et  Slagsmaalsdrab./njf.fii^'.F///. 
216.  der  skulde  være  udlyst  for  de  unge 
Folk  inden  November,  for  at  de  kunde  blive 
gifte,  saasnart  hun  havde  VLåt\2n.t.AntNiels. 
FL.II.62.  om  husdyr  ell.  brugsting:  Kiolen 
har  udtient.  TBaden.Suppl.  når  Thorsens  ud- 
gave har  Vidiient.Dahlerup.(T fF .3R.XV II. 
45).  2)  i  forb.  være  udtjent;  især  om 
(brugs)ting:  naar  (kapperne)  ere  udtjente, 
og  nye  anlasgges.  MR.1800.1015.  nu  er  Lange- 
bro udtjent.  Broen  skal  fornyes.  Socialdem. 
^U1946.1.sp.l.  3)  part.  udtjent  brugt  som 
attrib.  adj.  \\  om  person:  som  har  udstaaet 
sin  lære-,  tjenestetid,  ell.  som  er  blevet  afske- 
diget, afdanket;  spec.  (foræld.)  om  embeds- 
mand: som  har  faaet,  taget  sin  afsked,  er 
emeritus.  Jacob  Winslov  .  .  døde  i  Aaret 
1760  som  .  .  udtient  Professor  i  Anatomien 
og  ChiTUTgien.  Mall.SgH.587.  Uden  fore- 
gaaende  Sygdom  .  .  hensov  aldeles  smerte- 
frit i  Nat  min  Fader,  udtjent  Præst  Niels 
Blicher.  Blich.(1920).XXXII. 36.  En  udtjent 
Husar,  der  har  lært  at  kjøre  saavel  4  som 
2  Heste  hos  en  af  de  kgl.  Kudske.  BerlTid. 
"/tl868.M.Till.2.sp.2.  I  det  nittende  aar- 
hundrede  er  mange  fremragende  mænd  op- 
højede til  peer'er.  Det  er  ofte  tilfældet 
med  fortjente  politikere,  men  navnlig  med 
udtjente.  PLæssøeMuller.Det  moder  neEngland. 


767 


IJdtjeneste 


ndtolke 


768 


(1905).25.  II  om  husdyr  ell.  (brugs)ting.  Ud- 
tient  .  .  kaldes  det,  som  er  ioisliåt.  Moth. 
T103.  udtjent  Sengehalm. HCAnd.(  1919). V 
36.  adskillige  Par  ikke  helt  udtjente  Støvler. 
Schand.O.I.154.  et  Par  udtjente  Benklæder. 
AaDons.S.98.  jf.:  Christendommen  blev  ikke 
ved  sin  Indtræden  i  Verden  forkyndt  for 
Børn,  men  for  en  udtjent  jødisk  Religieu- 
sitet.Kierk.VII.250.  -tjeneste,  en.  (nu 
næppe  br.)  et  tyendes  tjeneste,  arbejde  uden  \o 
for  huset,  de  fleste  Piger  her  ere  lidet  duelig 
til  Udtieneste.  Begtr.Jyll.III. 116.  -to,  v. 
vbs.  -ning  (Amber g.  Holst.R.).  {ænyd.  d.  s. 
(jf.  ænyd.  præt.  vdtoffuedej;  nu  ikke  i  rigs- 
spr.)  vaske  af  ell.  ud;  af-  ell.  udvaske,  at  ud- 
toe  (1907:  Tvætninger  af^  Bægere  og  Kruus. 
Marc.7.4.  Jorden  udtoes  og  medtages  af 
sterk  Flatziegn.  LTid.1724.62.  Disse  Pletter 
kunne  nok  udtoes.  MO.  -toft,  en.  (nu  næppe 
br.)  toft  ell.  mark,  der  ligger  langt  borte  i  for-  20 
hold  til  gaarden.  Cit.l7l5.(Vider.II.145). 

Ildtos,  et  ell.  f  en  (LTid.1725.479.554). 
[iu6|tåJq  ell.  (især  gldgs.)  'u5|tåq]  flt.  d.  s. 
ell.  (nu  næppe  br.)  -e  (Holb.DH.I.l.  JSneed. 
III.  111.  Grundtv.Udv.I.198.  MR.  1836. 149. 
skrevet  -togge:  LTid.1730.707.  Agerbech.FA. 
1.54)  ell.  (nu  næppe  br.)  -er  (LTid.1736.585. 
Tode.ST.II.72).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  uttåg;  fra 
mnt.  uttoch,  jf.  hty.  auszug) 

1)  (nu  1.  br.)  det  at  drage  ud  fra  et  sted  30 
flere  i  følge,  fx.  i  optog,  procession  (mods. 
Indtoge,  i  flok,  hærformation,  paa  krigsfærd, 
togt,  ell.  for  at  udvandre.  Udi  Thesei  Tiid 
skeede  den  Argonautiske  Expedition,  eller 
Udtog.  Holb.Intr. 1. 1.  (der)  blef  forordnet 
gode  Mænd,  som  med  deres  (o:  de  kejser- 
lige troppers)  Udtog  skulle  have  Indseende. 
Slange.  Chr IV  665.  Ind-  og  Udtoge,  samt 
andre  Festiviteter.  il/Æ.  2759. 244.  *Een  og 
den  samme  Dag  saa  samtlige  Fablers  Ud-  40 
tog,  I  Een  og  den  samme  Dag  faldt  de  til 
Hobe  i  Strid.  Høeg&Rubow.Overs.af  Ovids Fa- 
sti.(1945).38.  II  gøre  et  udtog:  C,  effter 
andre  Christne  Potentaters  Exempel,  giorde 
et  Udtog  til  det  hellige  Land.  Holb.Intr. I., 
318.  Biehl. DQ. IV 364.  \\  holde  udtog: 
Prahl.ST.III.77.  det  (var)  dog  alt  for  latter- 
ligt, om  Raadmandens  Søn  og  Borgemeste- 
rens Datter,  fordi  de  skulde  ægte  hinanden, 
pludseligt  holdt  Udtog  og  Indtog  i  Byen,  50 
skønt  de  boede  skraas  for  hinanden  i  samme 
Gade. TroelsL.X.126.  billedl:  Denne  straf  .  . 
holdt  sit  udtog  af  vor  lovgivning  med  (for- 
ordningen) »Vi  11M.F Dyrlund.  TN.  123.  \\ 
tage  sit  udtog:  hånd  og  hans  Soldater 
(skulde)  med  ald  Æres-Tegn  .  .  udtrække  af 
Fæstningen  (0:  Stade),  og  tage  sit  Udtog 
ind  i  HoWand. Slange.ChrIV 620. 

2)  hvad  der  er  uddraget  ell.  udvalgt  af  noget. 
2.1)  t  ekstrakt  (1),  udtræk  af  noget.  Melk  60 
og  Honning  er  et  Udtog  af  alle  Vegetabilia. 
Agerbech.FL.109.  2.2)  f  udvalgt  skare,  trop. 
Et  udtog  af  Hæren.  Moth.T22.  2.3)  (især  m) 
et  ell.  flere  stykker,  partier,  udtaget  (udskrevet) 


ell.  udvalgt  af  et  udsagn  ell.  (især)  et  skrift, 
regnskab,  en  komposition  olgn.;  excerpt; 
uddrag;  ekstrakt  (2);  ogs.:  sammendrag  af 
indholdet  af  et  skrift  osv.;  tidligere  ogs.:  kort- 
fattet fremstilling  af  (hovedtrækkene  af)  noget; 
kompendium;  oversigt.  Et  kort  Udtog  af 
Rasmus  Æreboes  .  .  Liv  og  Levnets  Løb. 
Æreboe.l.  en  ny  Almanak,  hvoraf  den  almin- 
delige Caiender  er  et  blot  summarisk  Udtog. 
Bagges.DVIX.l53.  (jeg)  har  skrevet  en  tyk 
Bog  om  Middel-Alderens  Historie,  men  ikke 
engang  et  tyndt  Udtog,  som  Damerne  kunde 
læse. Grundtv.BrS. 189.  et  Udtog  af  den  nye 
OTpera.Bøgh.III.276.  Søeborg  .  .  underholdt 
Sinding  ved  at  fortælle  et  Udtog  af  de 
mærkeligste  Hændelser,  han  havde  oplevet 
i  AmeTika.CMøll.PF.410.  »Dette  er  kun  et 
Udtog  I  af  Digtet  om  Haagens  Bedrifter.  | 
Her  berettes  forsøgsvis  |  om  Heltens  rastløse 
Ho\gang.JVJens.Di.30.  Deres  Udtog  stem- 
mer ikke  overens  med  vore  Bøger.  Ludv. 
jf.:  Samuels,  konges,  ord;  et  udtog,  som  hans 
moder  tugtede  ham  med. Ords.31.1(Chr.VI). 
II  gøre  ell.  (nu  næppe  br.)  tage  (Prahl.AH. 
1.105.  se  ogs.  u.  II.  tage  8.3J  (et)  udtog  (af 
noget).  Jeg  havde  for  mange  Aar  siden  sat 
mig  for  at  gjøre  et  Udtog  af  mine  løse  og 
ubrugte  Blade.  Høysg.Anh.3.  Enhver  Procu- 
rator  giør  altid  to  Udtog  af  een  og  samme 
Sag.  Oluf  s. G  D. 120.  det  maa  tilstedes  den, 
som  gjør  et  Udtog  (Chr. VI:  udsetter  en 
extract^  deraf  (0:  af  historien),  at  beflitte 
sig  paa  Korthed  i  Udtrykket.  2MaA;A;.2.32. 
II  i  udtog:  Han  fortalte  lidt  vidtløftig,  hvad 
jeg  her  vil  give  i  \Jdtog.Blich.(1920).XlI. 
154.  Prindsen  gjentog  sin  Bemærkning  i  Ud- 
tog. CBernh.VI.132.  2.4)  videre  (uegl.)  anv. 
af  bet.  2.1  ogz;  dels  (nu  næppe  br.):  del; 
parti;  ingrediens,  jf.:  *et  Fragment,  et  Udtog 
af  en  Skræder,  |  Ja,  værre,  mangengang  en 
reen  Ku]on.  Chr Borup.P 31. 306.  dels  (l.br.): 
hvad  der  rummer  meget  forskelligt,  er  et  kon- 
glomerat, en  koncentration  af  noget,  (han)  af- 
maler os  en  Chineser  som  et  Udtog  af  alle 
Laster.  LTid.l7 27. 502.  London  er  et  Udtog 
af  hele  Klodens  Indhold.  0sirMp.Er.47. 

Udtogs-,  i  ssgr.  ['u6(|)tå-(')qs-]  af  Ud- 
tog, især  i  bet.  2.3.  -bog,  en.  (1.  br.)  bog 
med  excerpter  olgn.  Udtogs  Bog  ,  .  Titelen 
burde  maaske  rettere  være:  Udtog  af  Bøger. 
Grundtv.Udv.I.91.  \\  f  hovedbog  (2).  Kiøbm 
Syst.1.62.  -vis,  adv.  (sj.  -vist.  VorUng- 
dom.1941/42.122.  —  nu  næppe  br.  udtogvis. 
Lelh.(1800).  Heib. Hjem. 252).  (jf.ty.am- 
zugsweise;  nu  1.  br.)  i  udtog  (2.3);  i  uddrag. 
Anordning,  ang.  Kirke-  og  Skole-Sagers  Ind- 
retning .  .  (Udtogsviis,  forsaavidt  nemlig 
den  angaaer  de  Militaire).  MR.1738.651.  jeg 
(vil)  her  meddele  disse  Breve  udtogsviis. 
Oehl.Er.III.25.  Munch.G.39. 

t  rd-told,  en.  udførselstold.  Moth.T135. 
t  -tolde,  V.  betale  udførselstold  af.  VSO. 
t  -tolk,  en.  (jf.  -tolker  1)  tolk  (1).  Holb. 
MTkr.141.  -tolke,  v.  [-itcol'ga]  vbs.  -else 


769 


Udtolkelse 


adtordne 


770 


(s.  d.),  -ning  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s,,  mnt.  ut- 
tolken;  jj.  tolke  ud  u.  tolke  1  slutn.  og  2.i; 
03,  nu  I,  br.)  I)  (m.  overgang  til  let.  2)  over- 
sætte (især:  mundtlig,  som  tolk)  fra  et  sprog 
til  et  andet,  (han  talte)  paa  Finsk,  som 
Claus  Gagge  .  .  udtolkede. Slange.ChrIY268. 
„Kan  Du  maaskee  Arabisk?"  „Ja,  der  er 
ikke  Noget  i  Veien.  Lad  kun  mig  snakke 
med  Landets  Børn:  jeg  skal  nok  udtolke 
Alting  "  Schack.42.  2)  udfinde  ell.  forklare  he-  lo 
tydningen,  indholdet  af,  meningen  med  noget; 
udtyde;  udlægge;  fortolke  (2);  ogs.:  udfinde, 
fremlægge  som  resultat  af  en  tydning  ell.  give 
udtryk  for  i  ord,  foredrage  paa  en  forklarende, 
udredende  maade.  Jeg  har  viiset  Verset  til 
tvende  Personer  .  .  som  begge  udtolckede 
det  saaledes:  Din  Moder  er  en  Rufferske; 
Du  selv  en  Coqvette,  og  din  Piige  en  al- 
mindelig Skiøge.  Holb.Tyb.IYlO.  At  udtolke 
diømrae.  J ae  Bircherod.  FF.  41.  Kongen  lod  20 
dem  i  Begyndelsen  frit  giætte,  hørende  dog 
helst,  at  det  (d:  krigsforberedelserne)  blef  ud- 
tolket paa  Engella.nd.Slange.ChrIY1150.  der- 
for har  Loven  sine  Talsmænd,  Dommere  og 
Advocater,  som  bør  udtolke  den  rigtige  Me- 
ning. Balle.Bib.1. 68.  *Han  Oldtids  store  Be- 
drifter I  Udtolker  med  Ild  og  med  Krsiit.Blich. 
(1920). XIV.  152.  *de  Indviede  er  kun  istand  | 
Til  at  udtolke  slige  Tegn.Ing.P.298.  \\  i  forb. 
m.  sammenligningsled,  om  nogen  skulde  ud-  3_o 
tolcke  det  som  en  Karrigskab  at  jeg  ingen 
Exemplarer  forærer  bort  af  mine  Bøger 
(osv.).Holb.Comoedier.I.(1723).aP.  Der  lød 
inde  fra  det  andet  Værelse  en  Brummen, 
der  med  god  Vilje  kunde  udtolkes  som  en 
Bevilling  af  forlænget  Avdiens.  Schand.BS. 
364.  II  (nu  næppe  br.)  i  forb.  m.  til.  endeel 
(skal  du)  udtolke  til  det  heste.  Hørn.Moral. 
1.98.  det  (kan)  ikke  udtolkes  mig  til  Dri- 
stighed, om  jeg  .  .  eengang  giør  Erindring  40 
til  unge  Mennesker.  Holb.Heltind.I.b2^.  især 
i  forb.  udtolke  til  det  værste,  udlægge  paa 
værste,  ufordelagtigste  maade.  hendes  Uvenner 
.  .  have  søgt  at  udtolke  hendes  Ord  og  Ge- 
bærder til  det  yeiste.  Holb.Heltind.1 .243.  (de) 
udtolkede  hans  Tapperhed  til  det  værste. 
Schousbølle. Saxo. 331.  Riis.ÆD.04r.  -tol- 
kelse, en.  [-itCDl'galsa]  fit.  -r.  {glda.  uttol- 
kelsæ  (lMos.40.18(GldaBib.).  Kalk.Y.1119); 
nu  næppe  br.)  vbs.  til  -tolke,  især  i  bet.  1;  50 
ogs.  konkr.,  om  skreven,  trykt  oversættelse. 
LTid.1755.386.  1623  udkom  (Luthers)  Ud- 
tolkelse, og  Oversættelse  af  de  6  Mosis  Bøger. 
Borrebye.TF.679.  -tolker,  en.  [-itODl'sfar] 
(ænyd.  udtolckere;  jf.  -tolk;  nu  næppe  br.) 
person,  der  udtolker.  1)  til  -tolke  1:  tolk  ell. 
oversætter.  Prindsens  Udtolker  er  her  uden 
iox.Holb.DR.lv.  6.  (Aristoteles' s)  engelske  Ud- 
tolker T-wimng.NyerupRahb.IlI.220.  jf.:  den 
Spanske  Udtolkerske  Donna  Mahn&.Holb.  60 
Hh.I.521.  II  de  70  udtolkeres  version, 
den  aldste  græske  oversættelse  af  det  gamle 
testamente  (oversat  af  72  palæstinensiske 
jøder);  Septuaginta.  Holb.Kh.1.132.  Borrebye. 


TF.677.  2)  til  -tolke  2.  en  Mufti  fra  Amasia 
.  .  var  en  af  de  4re  fornemste  Lovens  Ud- 
tolkere. Holb.  Hh.  1. 477.  MC  Bruun.  JS  R.  85. 
jf.:  (der)  kom  .  .  en  Spaa-Qvinde,  ligesom 
et  guddommeligt  Orakel  eller  Guds  beskik- 
kede Raads  Udtolkerske.  Schousbølle.  Saxo. 
262.  -tolkning,  en.  [-itmlV^^eix]  fit.  -er. 
(tg,  nu  1.  br.)  vbs.  til  -tolke;  ogs.  (mere) 
konkr.,  om  den  givne  (mundtlige  ell.  skrift- 
lige) oversættelse  ell.  udlægning.  I)  (m.  over- 
gang til  bet.  2)  til  -tolke  1.  Skriften  var 
mørk  paa  adskillige  Steder,  saa  at  det  var 
ikke  enhver  Mand  givet  at  udfinde  dens 
rette  Meening,  hvorudover  man  maatte  lade 
sig  nøje  med  deres  Udtolkninger,  som  havde 
udstuderet  Grundsprogene.  Holb.MTkr.332. 
2)  til  -tolke  2.  af  Fugleskrigs  Spaadom  og 
udtolkning  var  (spaamanden)  forsikkret  om 
den  lykkelige  Fremgang.  5'or<.Poe<.55.  (han 
er)  blant  dem  af  vore  Antiqvariis,  der  ved 
tvungne  Udtolkninger  kand  finde  alting  udi 
Historier,  som  andre  ikke  kand  see.  Hoib.Ep. 
111.48.  Hertugen  .  .  erklærede  sig  for  denne 
mildere  Udtolkning  af  Lo\en.Ing.EM.IIl. 
109.  Schack.32.  \\  hertil  Udtolknings-regel 
(Holb. Ep. 1. 140.  sa.DH.III.278),  -tIs  (nu 
næppe  br.,  som  adv.:  LTid.1766.391).  -tone. 
V.  [-ito'na]  -ede  ell.  (sj.)  -te  (Ew.Skr.1.447. 
Bagges.  DVXI. 223).  vbs. -ing  (se  u.bet.2.^). 
(jf.  tone  ud  u.  II.  tone  I.2,  2.2-3^.  I)  (høj- 
tid., 1.  br.)  intr.  I.l)  lyde  tonende;  faa  udtryk 
i  toner,  sang,  digt  olgn.  ♦Da  skal  de  Følelser, 
dit  Hjerte  gjemmer,  |  Sig  selv  til  Byrde, 
gjennem  mine  Læber  |  \Jdtone.Heib.JN.249. 
jf.:  Rygtets  udtonende  Lyd  (har)  indskudt 
mig  Ærefrygt  for  Deres  rare  Egenskaber. 
Biehl.  Haarkl.  38  (sml.  Sorø  Saml.  1. 143).  1.2) 
ophøre  med  at  tone;  om  lyd:  dø  hen.  det  sid- 
ste store  harmoniske  Araen  havde  udtonet. 
Ina. LB. IV.  137.  2)  trans.  2.1)  (højtid.)  lade 
lyde  i  ell.  udtrykke  v.  hj.  af  toner  (musik,  sang 
olgn.  ell.  (uegl.)  digt);  ogs.:  udsige;  forkynde. 
♦Fuglen  qvidrende  udtooner  al  sin  Glæde. 
LTid.1733.585.  ♦Ey  nogen  veed  endnu,  hvad 
Slutning  denne  Krone  (0:  Portugal)  |  I  Kri- 
gen tage  vil.  Sligt  Tiden  maae  udtone.  Prahl. 
ST.I.47.  ♦Frelsermand  .  .  |  Løft  mig  did, 
hvor  det  udtones:  |  Jordens  Haab  i  Him- 
len kT0ne3.Grundtv.PS. VIII. 499.  Orgelet  ud- 
tonede en  ganske  kort  Strophe  af  en  yndet 
Fs&\me.Bagger.I.294.  Med  et  melodisk  Ra- 
seri uden  Lige  udtonede  min  Hustru  (0:  en 
kat)  sine  hemmeligste  Rørelser.  Leop.  OK. 
127.  (sj.)  refl.:  det  er  Naturen  selv,  der  ud- 
taler sig  eller,  for  at  udtrykke  det  ganske 
nøjagtigt,  udtoner  sig,  gør  sig  færdig  (o:  i 
Goethes  digt:  Vber  allen  Gipfeln  ist  Ruh). 
VilhAnd.AD.50.  2.2)  (mal.)  give  (en  hvid 
flade)  en  særlig  (mørkere)  farvetone.  Ønsker 
man  at  fremhæve  et  Rums  Form,  kan 
det  gøres  ved  en  Udtoning  af  Fladerne. 
IngBygn.1946.164.  -tordne,  v.  [-ito'rdna, 
-|tor'dna]  (jf.  tordne  ud  u.  tordne  2.i) 
Moth.^USl.    I)   (sj.)    intr.:   ophøre  med    at 


XXV.    Rentrykt  «/9  1049 


49 


771 


Udtrang 


Udtryk 


772 


tordne.  VSO.  2)  O  udtale,  forkynde  som  under 
torden;  især:  udtale  ell.  udtrykke  paa  en  lar- 
mende, højtlydende  maade  (som  ved  komman- 
doer, irettesættelser,  vredesytringer).  »Metallet 
(o:  sværdene)  Dødens  Røst  udtoiåner. Bull. 
(SkVid.VII.8).  *  David  saa  mod  ham  ud- 
tordnede sin  Yreåe.  Nord  Brun.  Jon.168.  Disse 
opmuntrende  Ord  udtordnes  i  dette  Øieblik 
af  en  kobberforhudet  Sergeant.  VKorfitsen. 
EY174.  Imperialismens  barske  Lære  blev 
til  Slut  udtordnet  af  Verdenskrigens  Kano- 
ner. JSomAoi<.Z)Z).26(?.  -trang;,  en.  (jf. -læng- 
sel; sj.)  trang  til  at  komme  ud  til  fremmede 
steder,  lande.  Udtrangen  parredes  .  .  med 
uklare  Længsler.  Der  var  fra  visse  Sogne 
.  .  en  betydelig  Udvandring.  Aarl  Turist. 
1931.99.  I.  -trille,  v.  [-itril'a,  ogs.  -itrel'e] 
(jf.  trille  ud  u.  lY  trille  2  slutn.;  højtid., 
nu  næppe  Ir.)  udsynge  ell.  udtrykke  i  triller, 
trillende  toner.  *Din  (o:  frihedens)  Yndling, 
Fuglen,  dig  sin  freidig  Lov  udtriller. JSwh. 
(SkVid.IX.144).  Det  var  just  paa  den  Aars- 
tid,  at  Ræven  „roller",  og  af  og  til  udtril- 
ler sine  skingrende  SeTena.deT.Blich.(1920). 
XXVII. 203.  II.  -trille,  v.  [-itril'a,  ogs. 
-itfel'e]  vbs.  (l.br.)  -ing  (VSO.).  Moth.U41. 

1 )  (1.  hr.)  flytte,  transportere  ud  ved  at  rulle 
ell.  V.  hj.  af  trillebør  olgn.  VSO.  Han  havde 
ladet   Halmen  udtrille  i  Baggaarden.  Levin. 

2)  (fcigl.)  ved  at  trille  ell.  rulle  give  en  mere 
udbredt  ell.  langagtig  form.  Til  Boller  udtrilles 
Dejgen  som  en  Følse.NutidsMad.f  1931 J. 265. 
-triller,  en.  (især  dial.)  person,  der  korer 
tørvemassen  fra  graven  til  læggepladsen  (jf.  u. 
Triller  I.2;.  Feilb.  ErlKrist.S .114.  -trin,  et. 
(tøm.)  øverste  trin  i  et  trappeløb,  i  plan  med 
gulvfladen.  Gnudtsm.Husb.164.  Tømrerarb. 
276.  -trine,  v.  [-itfi'na]  {ænyd.  d.  s.;  nu 
næppe  br.)  I)  træde  ud.  (han)  udtrinede  af 
sin  Stol  i  Kiils.en.Cit.l729.(RNielsen.Sejerø. 
(1923).7l).  2)  afslutte  med  dans.  *det  er  .  .  | 
Høilig  at  beklage,  |  At  den  Dag  (0:  kyndel- 
misse) ei  hellig  er,  |  At  vi  kunde  med  Piaseer  | 
Julen  ret  udtrine  |  Efter  Fioline.  LandsbyeP. 
(1787).v.7.  -tromme,  v.  [-itpm'a]  vbs. 
-ning  (Amber g.  MR.1849.420.  Biavl.44).  (jf. 
tromme  ud  u.  IIL  tromme  I.2  og  2.\).  I)  (nu 
næppe  br.)  m.  h.  t.  person:  kalde  ud  ved  trom- 
ning  ell.  ledsage  ud  under  tromning;  ogs.  (jf. 
bet.  B):  efterlyse  ved  tromning.  dersom  nogen 
(løber)  to  gange  bort  fra  Compagniet,  og 
ikke  igjen  kan  indhentes,  da  udtrommes  de 
udi  6  Uger  ved  Exerceer-Pladsen,  og  naar 
de  sig  ikke  endnu  inden  den  Tid  indfinde, 
da  skal  deres  Navne  opslaaes  paa  en  Galge. 
MR.1739.715.  Formedelst  denne  Ugierning 
blev  han  sat  i  Arrest,  og  den  16de  i  følgende 
Maaned  udtrommet  med  en  Strikke  om  Hal- 
sen, jaget  udaf  Compagniets  Tieneste.  Reiser. 
III.438.  2)  (biavl.)  m.  h.  t.  bier,  kube:  tromme 
ud  (se  u.  IIL  tromme  2.i;.  Fleischer.B.782. 
Biavl.47.  3)  (jf.  omtromme;  nu  1.  br.)  be- 
kendtgøre, udraabe  under  tromning,  fx.  gennem 
en  omvandrende  trommeslager;  ogs.  i  al  alm.: 


udbrede  (en  nyhed),  især  paa  en  agiterende 
maade,  af  al  kraft;  udbasunere.  MO.  Det  blev 
udtrommet  i  hele  Byen.VSO.  udtromme 
ens  Fortjenester.  Dcfefi'.  Aarb  Thisted.  1948. 
151.  -trompete  (Cit.ca.l910.(OrdbS.)) 
ell.  -trompetere  (JVKirk.JohsV Jensen. 
(1933). 22),  V.  (1.  br.)  trompete  ud  (se  trom- 
pete h);  udbasunere. 
Udtryk,   et   ell.  f    (jf.  dog  Feilb.)    en 

10  ( Forklarinq over Kunst-Ord.(177 1) .7 .  Horreb. 
11.290).  [iu5|tføg]  flt.  d.  s.  ell.  f  -ke  (LTid. 
1758.69.  HCLund.Samler.I. (1803). 310.  AS 
Ørsted.T.2l5.  JCLange.HaandbogiModersmaa- 
let.(1832).85).  (efter  ty.  ausdruck  (i  nht.  først 
i  18.  aarh.;  jf.  mht.  uztrucj,  der  fortrænger 
ældre  ausdriickung  (jf.  Udtrykkelse,  Udtryk- 
ning^  som  gengivelse  af  fr.  expression,  lat. 
expressio  (se  Ekspression);  til  udtrykke  3) 
()  (m.  overgang  til  bet.  2)  udløsning,  ud- 

20  straaling,  udbrud,  aabenbaring  af  no- 
get indre,  uhaandgribeligt  paa  en  ydre, 
direkte  iagttagelig  maade;  det,  at  noget 
indre  fremtræder,  viser  sig,  lægger  sig 
for  dagen  (paa  en  vis  maade,  ved  visse 
midler).  Fornuften,  om  den  end  billiger  det 
rørte  Hiertes  Følelser,  rødmer  over  deres 
Udtryk  (9:  udslag  i  handlinger). Bagges. DV. 
IX.  366.  Dands  .  .  var  Glædens  natur- 
lige Vdtxyk.  Engelst.L.12.  (han)  fulgte  hver 

30  Rhythme  og  dens  Udtryk  i  Dansen.  jS'c/iand. 
BS.280.  (jf.  bet.  2)  aabenbarelse,  tilkendegi- 
velse af  tanke,  mening:  ligesom  Tanke  og  Ud- 
tryk giore  dem  til  Digtere,  saa  er  det  Ordenes 
velklingende  Afpasning  aleene,  der  kan  for- 
hverve  dem  Navn  af  S&ngere.  Carst.(SkVid. 
VI. 106).  I  Lyrikken  .  .  gaar  Digterne  den 
lige  Vej  fra  Mening  til  Udtryk.  Billeskov J. 
DD.I.63.  II  i  forb.  m.  af  ell.  (nu  næsten  kun) 
for.  den  himmelske  Hærskares  Lovsang  maa 

40  have  .  .  gienlydt  fra  Hav  til  Hav,  som  Ud- 
tryk af  den  store  Glæde,  der  timedes  hele 
Menneske-Folket. Orundtv.Vart.26.  hvert  Ord 
i  Folqvards  Elskovssang  blev  et  Udtryk  for 
hans  egen  Q\a,l.Ing.PO.II.186.  Tode  tog 
hans  Brummen  for  Udtryk  af  Beskedenhed. 
Schand.VV137.  Ved  (sine  historiske  og  ræ- 
sonnerende skrifter)  var  (Holberg)  et  udtryk 
for  sin  tids  dannelse.  AD  J  ør  g.  JE. 40.  ||  i  sær- 
lige forb.  m.  verber,  (smuk)  Menneskelighed 

50  har  faaet  Udtryk  i  Scenerne  mellem  Knud 
og  liustTuen.OFriis.Litt.197.  finde  udtryk 
(for):  det  internationale  Samarbejde  for  Fre- 
dens Bevarelse,  .  .  finder  sit  Udtryk  gennem 
Nationernes  Liga.  NatTid.y»1923.Aft.2.sp.5. 
Vokalernes  Nasalitet  .  .  finder  (ikke)  Udtryk 
i  den  latinske  Skriit.  Brøndum-Nielsen.GG. 
1.59.  om  person  (jf.  bet.  2):  finde  Udtryk  for 
en  Tanke.  VSO.  det  maa  dog  i  Sandhed  være 
fattigt  ikke  at  kunne  finde  rigere  Udtryk  for 

60  sin  Glæde  (0:  end  en  vise).JakKnu.A.112. 
give  noget  udtryk  ell.  give  udtryk  for 
noget,  (jf.  bet.  2)  tolke,  udtrykke  noget.  Først 
naar  Rigsdagen  var  inde,  vilde  Højres  Fører 
.  .  som  sædvanlig  kunne  give  Udtryk  for  det 


773 


Udtryk 


ndtrjkke 


774 


Virkningsløse,  han  vilde  gaa  ind  toi.EBrand. 
(Pol.*y»1931.14.sp.3).  Kardinalen  gav  disse 
Tanker  Vdtiyk. I sakDin.FF. 191.  give  sig 
udtryk,  lægge  sig  for  dagen;  komme  til  ud- 
brud; give  sig  udslag.  En  ualmindelig  velud- 
viklet Hjerne  have  (sælerne),  og  deres  gode 
Forstand  giver  sig  ofte  \JdtTyk.  Frem.DN. 
469.  Den  pludselig  vakte  Opmærksomhed  . . 
giver  sig  Udtryk  i  Tilraab  til  Kunstnerne. 
UnivProgr.  1942. 1. 30.  Dialektejendommelig- 
heder, der  kommer  til  Udtryk  i  middel- 
alderlige Tekster.  Brøndum-Nielsen.  GG.I.ll. 
2)  det  middel,  hvorved  ell.  den  form, 
hvori  legreher,  tanker,  meninger  sym- 
boliseres, anskueliggøres,  fremstilles. 
2.1)  i  al  alm.,  om  (forbindelse  af)  tegn, 
tal  ell.  andre  ikke-sproglige  symboler, 
der  bruges  som  betegnelse  for  noget,  ved  An- 
vendelsen af  dette  Slags  Maal  i  Marken, 
saavelsom  ved  det  deraf  følgende  Udtryk  i 
Tegningen  paa  Papiret,  kan  .  .  ikke  kræves 
mathematisk  Stiængheå.  MR.1823.143.  Mas- 
seformel kaldes  det  mat.  Udtryk,  ved  hvilket 
man  udregner  Vedmassens  Rumfang,  Sal.* 
XVI. 7 39.  jf.:  Det  givne  Parallelograms  Ind- 
hold være  ab,  eftersom  det  er  et  Flade- 
Udtryk,  det  søgte  Parallelograms  xj.Ur- 
sin.Mathematik.I.f  1822).  146.  2.2)  (nu  kun 
m.  overgang  til  bet.  2.s)  i  al  alm.,  om  sproglig 
ytringsform  ell.  (parti  af)  tale;  ytring;  ud- 
talelse; ord  (som  del  af  tale);  især  i  flt. 
(det)  vilde  blive  føleligt  for  en  Øvrigheds 
Person,  om  han  skulde  taale  af  en  Sub- 
ordineret at  lade  sig  og  sit  Embedes  Myndig- 
hed spotte  ved  stiklende  Udtrykke.  (Stampe. 
1.71.  *Hvor  fyndigt  er  hans  Sprog!  Hvor 
stærke  hans  Udtrykke  I  Wess.^S.  Vore  Ud- 
tryk ere  altfor  fattige  til  paa  eengang  at 
sige  Alt,  hvad  der  burde  siges  under  Eet. 
Orst.II.54.  det  maa  tilstedes  den,  som  gjør 
et  Udtog  deraf  (o:  af  historien),  at  beflitte 
sig  paa  Korthed  i  Udtrykket  (Chr.VI:  kort 
tai,\e).2Makk.2.32.  Han  var  lidt  hjælpeløs  i 
sine  Udtryk,  men  Meningen  var  god  nok. 
Buchh.Un.48.  2.3)  sproglig  betegnelse  for 
noget;  ord  ell.  ordforbindelse,  betragtet 
isoleret,  som  en]  sproglig  helhed,  m.  h.  t.  for- 
holdet ml.  betydningsindholdet  og  den  ydre 
form;  ord;  glose;  vending;  ofte  om  fast  sproglig 
betegnelse  for  noget  (terminus),  ell.  om  fast 
forbindelse  af  ord  (frase).  Disse  Udtrykke 
(o:  i  en  oversættelse)  .  .  naaer  vel  neppe 
Originalens  Ziirlighed.  Lrid.2755.69.  *„Ei 
sandt,  det  var  en  Pligt,  |  At  lade  Svend  i 
Stikken  for  det  Hele?"  —  |  „I  Stikken?"  — 
„Nu,  det  er  et  Udtryk  kvin'\Oehl.IV.52.  et 
Udtryk,  man  .  .  forgjeves  har  søgt  i  Ord- 
bøger .  .  det  hører  man  i  Forbigaaende. 
Kierk.VI.453.  Der  er  et  Udtryk  mellem 
Bønderne  —  de  siger  om  en,  der  er  bleven 
underlig,  at  han  har  „set  for  meget".  JFJens. 
HF.13.  Historien  er,  med  et  Udtryk  af 
Cicero,  „Livets  Læiennde".  O  Friis.  Litt.  7  4. 
et  mildt  udtryk,  se  mild  2.4.  staaende 


JJ åtTjk.  Mikkels. Sprogl.  170.  \\  i  forb.  m. 
for  (jf.  u.  bet.  1)  ell.  f  paa.  Gud  tilkjende- 
giver  sin  Villie  ved  Lodkastning  eller  Tær- 
ningekast,  hvilke  to  Ord  betyde  det  samme, 
kun  at  det  sidste  er  et  nyere  Udtryk  paa 
Tingen.  Horreb.II. 224.  *Hin  stolte  Dag,  da 
Dansken  stred  |  Saa  fast  med  Modets 
Flamme,  |  At  dansk  og  tapper  atter  blev  | 
To    Udtryk   for   det   Samme.  Holst.  IV 146. 

10  „ih"  bruges  som  udtryk  for  forundring  \  || 
i  forb.  finde  (parlamentariske,  passende, 
rammende)  udtryk  for  (jf.u.bet.l).  Ting, 
som  jeg  for  at  bruge  en  af  Tidens  Vendinger 
ikke  finder  parlamentariske  Udtryk  for. 
Information.^^/ii  1947.4.sp.5. 

3)  sjælblivets,  aandelige  kræfters  af- 
spejling ell.  aabenbaring  i  en  persons 
livsytringer  ell.  udseende.  3.1)  (nu  l.br.) 
udførelse  (fremførelse)   af  tale,  bevægel- 

20  ser,  musik,  kunstnerisk  gengivelse  af 
noget,  hvorved  der  røbes,  gives  luft  for 
følelser,  indre  optagethed,  indlevelse 
olgn.,  ell.  den  egenskab  ved  tale  osv.,  at  den 
er  præget  heraf  og  derfor  virker  bevæget,  per- 
sonlig, livfuld,  gør  indtryk  olgn.  J Baden.  DaL. 
Udtryk  er  Sjælen  i  Mnsiken.  MusikL.(  1801). 
274.  (musikeren)  har  de  musikalske  Udtrykke 
i  sin  Msigt. HCLund.Samler.I.(1803).60.  Hun 
er  kold,  og  der  er  intet  Udtryk  i  hendes 

30  Tale  eller  Bevægelser.  MO.  En  Tale  kan  være 
sand,  logisk  og  moralsk  rigtig;  liien  den 
mangler  Udtryk,  naar  den  ikke  virker  paa 
Følelsen.  Et  Maleri  kan  være  lignende  og 
correct,  men  mangler  det  Udtryk,  virker  det 
ikke  æsthetisk  Deeltagelse.  F»SO.  (skuespil* 
leren)  savner  ganske  lyrisk  Udtryk.  Poi.'*/« 
1943.8.sp.l.  3.2)  hvad  der  i  et  levende  væsens 
holdning,  bevægelser,  miner,  natur- 
ligt,  ubevidst  røber  indre   egenskaber 

40  ell.  tilstande;  især  om  udseende  af  (del  af) 
ansigtet,  der  vidner  om  indre  egenskaber  ell. 
tilstande  (jf.  Ansigtsudtryk^.  Møller  (til  Mad. 
Qvist):  „Nu,  hvordan  gaaer  det?"  —  Mad. 
Qvist  (med  et  krænket  Udtryk):  „Med  mig 
gaaer  det  meget  godt."  Hrz.IV176.  I  Skiøn- 
heden  er  Regelrethed,  i  Ynde  er  Udtryk. 
VSO.  *Aa,  Gaderne  i  de  store  Byer!  |  An- 
sigterne, der  trækker  forbi.  —  Udtrykkene, 
Øjnene.  JV Jens. Di.86.  *Ansigtet  savner  Ud- 

50  tryk  (o:  paa  et  billede). KMunk.C. 12.  \\  (jf. 
u.  bet.  1)  i  forb.  m.  af;  dels  styrende  betegnelse 
for  indre  egenskab,  tilstand:  hans  Ansigt  .  . 
erholdt  et  ganske  særegent  Udtryk  af  inder- 
ligt Se\v\)e\id.g.Winth.NDigtn.l33.  et  Blik, 
der  i  Løbet  af  et  halvt  Minut  fremviste  en 
Skala  af  de  mest  modstridende  Udtryk  og 
tilsidst  ligesom  forstenedes  i  et  Udtryk  af 
medynksblandet  Forfærdelse.  Pont.  FL.  132. 
dels  (nu  næppe  br.)  styrende  en  betegnelse  for 

60  legemsdel  olgn.:  det  bløde  vemodige  Udtryk 
af  hans  Ansigt.  Gylb.II.5.  hele  Hannes  Figur 
og  Udtrykket  af  hendes  Person  (var)  fiint 
og  luftigt.  s»ns<.F//.3(?. 
adtrykke,  v.  ['ud|t;;øg3]  -te  (nu  alm. 


49* 


776 


udtrykke 


adtrykke 


776 


uden  for  het.l;  tidligere  ogs.  i  het.l:  Es.1.6 
(Chr.VI).  Birch.Bibelskemstorie."'(1820).21) 
ell.  (nu  i  rigsspr.  næsten  kun  i  het.  1,  jf.  MO.) 
-ede  (nu  sj.  i  bet.S.z:  Gylb.IY99.  refl.:  HC 
And.BCÆ.I.200.  se  ogs.  u.  let.  Li),  vbs.  -else 
(s.  d.),  -ning  (s.  d.),  jf.  Udtryk,  {glda.  wt- 
tryckæ  (i  het.  1),  vththryckæ,  vttryg  (i  let. 
3:  RimJcr.  Suso.103),  ty.  ausdriicken  (delvis 
foræld,  ausdrucken^,  mnt.  utdrucken,  nævne, 
angive  udtrykkeligt,  fortælle,  til  dels  efter  fr.  lo 
exprimer,  lat.  exprimere  (se  eksprimerej;  jf. 
trykke  ud  u.  trykke  7.12) 

1)  (især  fagl.)  klemme,  presse,  trykke 
ud.  I.l)  m.h.t.  hvad  der  tvinges  frem,  ud, 
især  vædskeindholdet  i  noget,  man  udtrykker 
. .  Saften  af  disse  FiugteT. vAph.Nath.VI .125. 
(der)  kan  udtrykkes  en  Draabe  slimet  Væd- 
ske  af  lJnT\Tøiet.SundhedsKollForh.l905.169. 
et  brok  kan  fremkomme,  idet  det  nævnte 
overtryk  da  forudsættes  at  udtrykke  viscera  20 
i  en  i  forvejen  tilstedeværende  broksæk. 
Ugeskr.f. Læger.  1942. 1472. sp. 2.  I.2)  m.h.t. 
noget  vædskeholdigt.  Dom.6.38 (Chr.VI ;  se  u. 
trykke  7.i2J.  noget  i  Vand  eller  Melk  ud- 
blødet og  vel  udtrykket  Hvedebrød.  CMiiller. 
Koge-Bog.(1785).10.  Arket . .  anstryges  regel- 
mæssigt med  den  let  udtrykkede  Svamp. 
Selmar.^62. 

2)  (egl.  om  afbildning  ved  aftryk  i  en 
plastisk  masse  (voks  olgn.))  m.  h.  t.  bil-  30 
lede:  fremstille,  skabe  som  en  (nøjagtig) 
gengivelse  af  noget  (i  tegning,  maleri, 
billedhuggerarbejde  olgn.).  udtrykke  ens  hil- 
lede. Moth.T198.  II  nu  kun  i  forb.  være  ens 
udtrykte  billede,  være  som  en  nøje  gen- 
givelse, kopi  af  en;  ligne  en  fuldstændigt  (i  det 
ydre);  tidligere  ogs.:  være  en  legemliggørelse 
af,  et  sandt  billede  af  noget.  Det  er  jeres  ud- 
trykte Billede,  det  er  et  deiligt  Barn.  Skuesp. 
11,1.14.  Der  ligger  hun  nu.  Moderen,  Ulyk-  40 
kens  udtrykte  Billede,  og  trykker  det  døde 
Barn  op  til  sit  Bryst. smst.IX.77.  (Jesus)  er 
hans  (0:  guds)  Herligheds  Glands  og  hans 
Væsens  udtrykte  (Chr.VI:  rettej  Billede. 
Hebr.1.3.  (datteren  er)  Moderens  udtrykte 
Billede.  Hjort.KritLit.il  1. 58. 

3)  lade  noget  fremtræde  indirekte  gennem 
tegn,  symboler,  symptomer,  udløsning,  udstraa- 
ling,  saaledes  at  det  kan  erkendes,  opfattes 
af  andre  (med  sanserne).  3.1)  (især  mat.)  6e-  50 
tegne,  angive  ved  ikke-sproglige  tegn, 
symboler.  At  multiplicere  to  dekadiskt 
udtrykte  Tal  med  hinanden.  Ursin.Mathe- 
matik.I.(1822).ll.  Bakkeskraaningernes  rela- 
tive Forhold  søger  Enhver  at  udtrykke  saa 
fuldstændigt  som  mueligt,  efter  det  dertil 
givne  Skraaningsmaal  og  de  heri  foreskrevne 
Regler  (0:  ved  tegning  af  kortskitse  over  et 
terræn).  MR.l 823. 145.  udtrykke  en  Ligning 
geometrisk.  Bl&T.  udtrykke  et  Beløb  i  Guld-  60 
frank.  smst.  3.2)  m.  h.  t.  sjælstilstand,  begreb, 
tanke,  mening  olgn.:  lade  komme  til  ud- 
brud, faa  luft  ell.  blive  reproduceret  ved 
et  ell.   andet   ydre   (sanseligt)    middel; 


især:  tolke  ell.  fremstille,  give  til  kende 
V.  hj.  af  ord,  tale.  een  slags  Tanker  (kan) 
udtrykkes  udi  adskillig  Stiil.  Holh.  Ep.  IV 
248.  Udføreren  (maa)  anvende  Alt,  for  at 
udtrykke  det,  som  Digter  og  Komponist 
har  villet  udtrykke.  MusikL.(1801).274.  Han 
paatager  sig  som  Menneske  en  ringe  Tjeners 
Skikkelse,  han  udtrykker  det  at  være  et 
ringe  Menneske,  paa  det  at  intet  Menneske 
skal  mene  sig  udelukket.  Kierk.XI. 237.  Be- 
dømmelsen udtrykkes  ved  een  af  følgende 
Karakterer:  ug,  ug-^-  (osv.).Anordn.Nr.289 
"/lo  1934.  heri  ligger  hele  Digtets  lønligste 
Haab  udtrykt.  O  Friis.  Litt.169.  \\  m.  tings- 
subj.,  især  om  talegaver,  sprog,  ord,  symbol, 
tegn.  *Min  Tunge  er  for  svag  |  Til  min  Er- 
kiendtlighed  og  Glæde  at  udtrykke.  Wess.lO. 
en  Tone,  som  .  .  skulde  udtrykke  Misfor- 
nøielse.  Tode.IX.9.  Nogle  . .  mene,  at  Moders- 
maalet  ikke  skulde  være  dygtigt  til  at  ud- 
trykke vanskelige  Tanker. Kierk.VI. 454.  Jeg 
sagde  nogle  krøllede  Ord,  som  udtrykte 
min  Mening.  Nathans.  (Pol.^y»1926.8.sp.  6). 
(nu  næppe  br.)  part.  udtrykkende  brugt 
som  adj.:  (helt)  dækkende  (en  mening,  et  be- 
greb), jeg  (har)  taget  Tilnavnet  GoJ)-rada  i 
en  passiv  Bemærkelse  .  .  Neppe  tror  jeg  at 
Oversættelsen  uskyldig  eller  from  er  saa 
udtrykkende.  Sandvig. Edda.II.169.  ||  i  udtr. 
for  ikke  at  være  i  stand  til  at  fremstille  noget 
paa  fyldestgørende  maade.  Jeg  kand  ikke  ud- 
trykke det  med  ord.  Moth.T  198.  Han  mangler 
Ord  til  at  udtrykke  sin  Taknemmelighed. 
VSO.  mere  end  Ord  kan  udtrykke. Bl&T. 
II  med  særligt  henblik  paa  den  sproglige  form- 
ning af  et  tankeindhold  (ofte  i  sammenlig- 
ning s-bisætn.).  naar  en  geistlig  Person  til- 
tales for  nogen  betydelig  misgierning,  døm- 
mes han  først  ved  den  geistlige  Ret  fra  sin 
geistlige  Stand  og  Værdighed,  eller,  som  det 
i  visse  Tilfælde  udtrykkes:  fra  Kald  og  Kaol. 
Nørreg.Privatr.V312.  der  (var)  kun  „op- 
lunket"  derinde  (o:  i  spisestuen),  som  Fru 
Meyer  udtrykte  det. Nathans.MP.52.  Han 
havde  „et  mørkt  Øjesyn",  som  Jyderne  ud- 
trykker det.  JørgenNiels.D. 19.  3.3)  om  ting 
ell.  forhold:  ved  sin  fremtrædelsesmaade, 
sit  udseende,  sine  reaktioner  bære  vid- 
nesbyrd om,  vise  indre  egenskaber, 
(jeg)  bemærkede  den  Characteer  af  Urolig- 
hed, som  hans  (o:  en  spillende  persons) 
musikalske  Digten  udtrykkede.  Gylb.IV99. 
Hans  Aasyn  udtrykker  Velvillie.  F/SO.  Ikke 
sjældent  udtrykte  hendes  Væsen  og  Bevæ- 
gelser dyb  Melankoli.  KnudAnd.HH. 48.  3.4) 
(sj.)  være  en  legemliggørelse  af,  et  ud- 
tryk (1)  for  noget,  i  det  krigerliv,  som 
Starkad  udtrykker,  er  strådøden  af  det 
onde.AOlr.DH.il. 19. 

4)  refl,.  4.1)  om  person:  give  sine  følelser, 
meninger  til  kende,  især  i  ord,  tale;  oftest 
i  forb.  m.  angivelse  af  maaden,  hvorpaa  dette 
sker.  (forf.)  udtrykker  sig  kort  og  fyndig  med 
disse   Ord.  Nyerup.LittM.  343.   Deres  Maade 


777 


udtrykkelig 


Udtryknins 


778 


at  udtrykke  Dem  paa,  synes  at  bekræfte, 
at  De  er  en  Mand  af  Dannelse  og  af  Ære. 
Heib.Poet.yi.28S.  Til  allersidst  udtrykte  han 
sig  kun  i  Cita.teT.  Bergstrøm.KD.102.  Menne- 
sker med  stærke  Følelser  .  .  kan  (ofte  ikke) 
udtrykke  sig  skTihligt.KnudAnd.HH.37.  m. 
særlig  tanke  paa  det  ord  ell.  den  vending,  der 
anvendes:  Han  beskrev  Drengen  . .  som  meget 
overgiven  og  lystig,  eller,  som  han  udtryk- 
kede sig,  „rigtig  vildhovedet".  PTin^/i.F///. 
137.  Et  Slag  i  Bordet  er  intet  Argument  .  . 
der  skal,  om  jeg  saa  maa  udtrykke  mig, 
mathematiske  Udviklinger  og  filosofiske  Be- 
■visUgheåei  til.Schand.AE.70.  ||  m.  prægnant 
iet.:  tale  frit,  flydende  og  paa  passende  maade, 
vælgende  de  rette  ord  olgn.  han  vidste  .  .  at 
bevæge  sig  og  udtrykke  sig  med  et  Kjend- 
skab,  en  Kundskab.  HCAnd.(1919).Y24.  han 
forstaar  at  udtrykke  sig  •  ||  (nu  sj.)  i  forb. 
m.  angivelse  af  emnet:  give  lidrag  til  en 
konversation,  diskussion,  drøftelse;  udtale  sig 
(om).  (Goethe  og  Schiller  i  deres  brevveksling) 
udtrykke  .  .  sig  over  alle  disse  Gjenstande 
med  al  den  Uforbeholdenhed,  som  man  kan 
ønske  sig. Heib.Pros.Y216.  4.2)  (1.  br.)  om 
indre  egenskab:  lægge  sig  for  dagen,  give 
sig  til  kende  paa  indirekte  maade.  En  dyb 
Sørgmodighed  udtrykte  sig  i  hans  Ord  og 
Miner.  Gylb.(1849).IX.205. 

5)  (videre  anv.  af  bet.  3.2 ;  1.  br.)  m.  h.  t. 
tale  (del):  forme  (ved  artikulationer);  ud- 
tale. Thi,  hvor  lang  man  end  vil  trekke 
Vocalen  i  den  sidste  (o:  lukkede  stavelse), 
kan  dens  Lyd  eller  Tone  dog  ikke  vare  læn- 
gere end  til  det  Øjeblik,  da  Munden  ud- 
trykker Consonanten.  Høysg.Anh.16.  Alle  de 
Lyd,  som  Taleorganerne  kunne  udtrykke. 
SBloch.Da.  Retskrivningslære.  (1805).  8.  Han 
hørte  til  disse  rige,  man  kan  godt  sige  digte- 
riske Naturer,  som  ikke  siger  alt,  hvad  de 
ved,  men  udtrykker  en  Sætning,  der  giver 
Rum  for  Tanker.  Buchh.FD.78. 

6)  (bogtr.)  fuldende  trykningen  af 
(noget).  vAph.(1759).  Bogen  bliver  rimelig- 
vis udtrykt  paa  Onsdag.  JPJac.( Brandes. Br. 
11.271).  udtrykt  Sats.TypogrOrd.118.  ogs. 
uden  obj.:  vi  skal  have  udtrykt  den  3.,  hvis 
bogbinderen  skal  være  færdig  med  hæft- 
ningen  til  den  6.  Cit.l941.(OrdbS.). 

ad-trykkeli|p,  adj.  [uS'tføgali]  udtrøk- 
kéiig.  Høy sg.AG.7 5 (jf.  Bertels.H.255).  adv.  d.  s. 
ell.  -t  ell.  (t)  -en  (DL.5—14—8.  Holb.Er.V.l. 
ASØrsted.  Haandb.I.509.  ACLHeiberg.  Kingo. 
(1852). 61).  (æni/d.  udtryckelig,  -trøckelig;  ef- 
ter ty.  ausdriicklich,  ænht.  austriicklich,  -truck- 
lich;  til  Udtryk  og  udtrykke)  I)  f  som  er  i 
stand  til  at  give  (et  godt)  udtryk  for  noget;  ud- 
tryksfuld. Denne  Scene  bliver  sluttet  med  en 
meere  veltalende  og  maaske  meere  udtrykke- 
lig Dans,  end  de  beste  Ord  kunde  være. 
LTid.1753.357.  2)  som  udtrykker  noget  ell. 
udtrykkes  direkte,  i  ord  (ofte  mods.  IL  stil- 
tiende 4:);  i  videre  anv.:  som  tydeligt  ell. 
præcist   viser,    tilkendegiver   noget   ell.    gives 


tydeligt  til  kende;  bestemt;  tydelig;  klar.  2.1) 
som  adj.  ingen  kan  sige,  at  hans  satte  Brede 
(o:  en  øs  af  ham  angivne  bredde)  grunder  sig 
paa  en  udtrykkelig  Iagttagelse .  Reiser. 11. 566. 
Ogsaa  Herdis  indfandt  sig  der  efter  Aages 
udtrykkelige  Begjæring.  fiowcA.  ¥292.  Jeg 
maatte  have  nøjere  Besked;  jeg  forlangte 
udtrykkeligt  Svar  paa  mine  Spørgsmaal. 
Rowel.Br.119.  Materialismen  (stilles)  i  Gabe- 

10  stokken,  og  overfor  den  opstilles  som  den 
gode  Magt  den  mest  udtrykkelige  (Brandes. 
DD.28:  exclusive^  Aandstro.  JBrandes./.3S4. 
Brislingetrawl  maa  anvendes  ud  for  de  aabne 
Kyster,  naar  der  ikke  i  Vedtægt  findes  ud- 
trykkeligt Forbud  herimod.  Bek.Nr.287 'Vi, 
1936.  se  ogs.  u.  II.  stiltiende  4.  ofte  i  forb. 
som  udtrykkelig  befaling  (MO.),  be- 
stemmelse, betingelse  (MR.1778.713. 
1826.44),  ordre  (ExtrRel."/il722.2),  vilje, 

20  udtrykkeligt  forbehold,  samtykke 
(Nørreg.Naturr.162),  tilsagn  (se  Tilsagn 
2.2J,  ønske  olgn.;  (nu  l.br.)  med  udtryk- 
kelige ord:  En  Meening,  som  Aristoteles 
selv  har  fordømt  .  .  Med  utryckelig  Ord. 
Kom  Grønneg.II.425.  Heiberg  (har)  med  ud- 
trykkelige Ord  . .  erklæret  . .  at  (osv.).  Hjort. 
KritLit.II.15.  2.2)  som  adv.  Juno  og  Pallas 
har  vægret  sig  for  at  klæde  sig  nøgne,  og 
derved  udtryckelig  givet  tilkiende  den  Mis- 

30  tillid,  de  har  om  deris  Skiønhed. Holb.Ul. 
Prol.  Venskabet  man  siden  fik  udtrykkelig 
at  see.Grundtv.Snorre.il. 261.  saa  kom  hun 
ikke  mere  til  Kongen,  medmindre  .  .  hun 
udtrykkelig  [1871:  ved  Navn;  blev  kaldt  til 
ham.  Esth.2.14(1931).  (N.N.)  tillægger  mig 
meninger,  som  jeg  ikke  har  (men  tværtimod 
udtrykkeligt  tager  afstand  ira).HistTidsskr. 
11R.I.531.  II  ogs.:  specielt;  netop.  Han  giorde 
det  udtrykkelig  i  den  Hensigt.  MO.  I  store 

40  Træk  ved  jeg  bare,  at  der  skulde  blive  langt 
mere  luftigt  og  rent  overalt.  Jeg  tænker  ikke 
udtrykkelig  paa  Vand  og  Sæbe  —  jeg  tænker 
overhovedet  ikke  paa  noget  bestemt.  BmcM. 
UH.51.  -trykkelse,  en.  flt.  -r.  {ænyd. 
d.  s.;   nu  næppe  br.)  vbs.  til  udtrykke  (3). 

1)  d.s.s.  Udtryk  1.  *Ved  ømmest  Kierlighed 
og  dens  Udtrykkelse  |  De  paa  den  hele  Vey 
har  seet  sig  ærede.  Prahl.ST. II. 7 4.  jf.  Ud- 
trvk  3:  Caracteren  eller  Gemyttes  Udtryk- 
so  ke'lse  i  Ansigtets  Træk  og  Uiner.LTid.1762. 

23.  2)  d.  s.  s.  Udtryk  2(2-3).  Dyrene  . .  blive 
ved  .  .  det  Sprog,  hvis  Udtrykkeiser  ere  saa 
uforanderlige  .  .  som  deres  Tanker  selv. 
Eilsch.PhilBrev.38.  -trykker,  en.  flt.  -e. 
(vel  til  trykke  (I.2)  nd)  i^  d.  s.  s.  Remflytter. 
Landbo.  II.  196.  -trykning,  en.  flt.  -er. 
vbs.  til  udtrykke  (og  trykke  ud^  I)  (især 
fagl.)  til  udtrykke  1  ell.  trykke  (7.12)  ud, 

2)  til  udtrykke  2:  aftryk;  kopiering,  (den) 
60  største   Deel   af   Figurerne   ere   efter   hans 

Meening  alt  for  reguliere  til  for  ey  at  være 
virkelige  Udtrykninger  af  de  rette  Planter. 
LTid.1725.278.  3)  f  ^  udtrykke  3;  især 
d.  s.  s.  Udtryk  2.2-3.  der  findes  ei  en  eeneste 


779 


Udtryks- 


udtræde 


780 


Linie  i  Horatii  Vers,  der  jo  har  Liv  enten 
af  fortreffelige  Tanker,  eller  af  rare  Udtryk- 
ninger.  LTid.l746.381.  smst. 524. 67 4. 7 80. 17 47. 
292.  Aniberg. 

C)  Udtryks-,  i  ssgr.  {til  dels  efter  ty. 
ssgr.  m.  ausdrucks-;  især  GJ)  af  Udtryk,  især 
i  bet.  1-2.  -evne,  en.  evne  til  at  udtrykke  sig 
mundtligt  ell.  skriftligt;  ogs.:  et  sprogs,  et  ud- 
tryksmiddels egnethed  til  at  udtrykke  tanker. 
Sproget  .  .  har  vundet  i  Cultur,  Bøielig-  i'o 
hed  og  Udtryksevne.  ikfoZ&.B.66.  Overlæreren 
(mente)  ikke  altid,  hvad  han  sagde,  var 
„Hymorist"  (Lenoir  nikkede  bifaldende  til 
sin  egen  Menneskekundskab  .  .  og  nette 
Udtryksevne).  Schand.BS.258.  Ruhow.KS.21. 
-form,  en.  form,  hvori  noget  udtrykker  sig, 
ell.  (især)  den  form,  en  person  benytter,  naar 
han  udtrykker  sig;  oftest  om  sproglig  ell.  sti- 
listisk form.  den  grundfalske  Tanke,  at  den 
Opfatning  af  Tilværelsens  aandige  Indhold,  20 
som  i  Digtninger  finder  en  saa  talende  Ud- 
tryksform, skulde  udelukkende  tilhøre  denne 
Form.  Ør st.1. 99.  den  virtuose  Udtryksform  i 
Penselforedraget  hos  den  store  Rokoko- 
mester (0:  Pilo).  Elling. RP. 18.  Holberg  har 
tilegnet  sig  Martials  Udtryksform.  Bi^HesÆouJ. 
H. 1.147.  -fuld,  adj.  {efter  ty.  ausdrucks voll, 
til  dels  gengivelse  af  fr.  expressif ;  //.  Udtryk  3) 
I)  om  udtryk( s-form):  tydelig,  fyndig,  vægtig 
m.  h.  t.  betydningsindhold,  som  udtryk  for  30 
følelser,  tanker  olgn.;  ogs.  (jf.  bei.  2):  præget 
af  stærke  følelser,  indre  optagethed.  JBaden. 
DaL.  Det  tarvelige  Instrument . .  frembragte 
dog  .  .  smukke  Toner  under  Vilhelmines  ud- 
tryksfulde Berøring. /n^./yjB. 77.34.  Paa  hans 
Gravsteen  blev  der  sat  denne  simple,  men 
udtryksfulde  Indskrift.  5oweZ.Br.7W.  Sansen 
for  den  udtryksfulde  'Enkelhed.  CarlNiels. 
LM.53.  2)  som  indirekte,  men  tydeligt  aaben- 
barer  følelser,  tanker;  som  er  et  tydeligt  tegn  40 
paa  noget;  meget  talende,  sigende,  ""jeg  taber 
mig  I  i  ham,  hvis  Lys  udtales  ei!  Thi  kom,  ( 
o  udtryksfulde  Taushedl  tænk  hans  Priis! 
Foersom.D.1.74.  Jo  storre  denne  Overens- 
stemmelse i  visse  Fortolkninger  viser  sig 
imellem  hine  anonyme  Forfatteres  Skrive- 
måde, des  udtryksfuldere  er  det  (som) 
Kjendetegn  på  deres  Identitet,  at  (de)  ikke 
kontrahere  Ordene  duer  og  duelig.  Hjort. 
KritLit.II.203.  \\  især  om  mine,  ansigtstræk  50 
olgn.;  dels:  som  ubevidst  giver  indtryk  af 
vedk.s  sjælelige  tilstand,  karakter;  dels:  paa- 
taget for  øjeblikket  for  tydeligt  at  udtrykke 
noget  over  for  andre,  et  udtryksfuldt  Øjekast. 
Tode.IX.24.  Det  trofaste  Dyr  betragtede 
hende  imidlertid  med  bedrøvede  og  udtryks- 
fulde Øine.  Hauch.III.292.  (Kierkegaards) 
fine,  udtryksfulde  Aa.syn.Birkedal.O.II.84. 
-f uld-hed,  en.  I)  til  -fuld  1  (jf.  -fylde), 
i  min  Onkels  Hus  .  .  fandtes,  hvad  særlig  eo 
er  nødvendigt  til  (paaske)  Festens  Udtryks- 
fuldhed, en  talrig  Skare  HaTn.Ooldschm.L. 
1.74.  Ord  og  Vendinger,  der  brugt  netop  saa- 
ledes  .  .  har  faaet  en  særlig  Virkning,  en  ny 


Udtryksfuldhed.  OFrm.Li^.P.  2)  til  -fuld  2. 
i  det  platte,  direkte  Lys  mister  (skuespil- 
lerne) deres  Relief  og  dermed  deres  Udtryks- 
fuldhed. C7mvPro^r.iS42.7.S7.  -fylde,  en. 
(jf.  Udtryk  3 ;  1.  br.)  det  at  være  udtryksfuld 
(1);  udtryksfuldhed  (1).  Molb.B.23.  CSPet. 
Litt.869.  -løs,  adj.  (jf.  Udtryk  B)  især  om 
ansigt,  blik  olgn.:  som  mangler  udtryk  (3.2). 
♦hendes  Tanke  sig  forvirrer,  |  Til  næsten 
udtryksløs  hun  for  sig  stirrer.  PaZiI7.F77.20. 
hans  lyseblaa  Øje  svømmede  glans-  og  ud- 
tryksløst om  i  Stnen.  Schand.F.315.  Ansig- 
terne dér  .  .  holder  sig  saadan,  buttede  og 
barnlig-udtryksløse,  ofte  helt  op  i  Oldinge- 
alderen. ^ndiVa;.il7.5.  Med  Øjne  traadt  ud  af 
Hulerne  .  .  betragtede  Fyrbøderne  de  Be- 
søgende, en  egen  haard  Udtryksløshed. 
JVJens.RF.65.  -maade,  en.  maade,  hvor- 
paa  en  person  udtrykker  sine  tanker,  frem- 
stiller noget,  en  saa  haandgribelig  Forstaae- 
lighed  er  der  i  hans  (0:  Thorvaldsens)  Ud- 
tryksmaade  som  Knnstner.  Høyen.Thorv.l6. 
Udtryksmaaden,  den  Sjæl,  der  lægger  sig  i 
(Lundbyes)  ejendommelige  Kunst,  er  .  .  et 
Udslag  af  det  givne  Temperament.  7&0s<e«- 
feld.Lundbye.(1937) .173.  \\  især:  den  maade, 
hvorpaa  en  person  fremstiller  noget,  udtrykker 
sig  i  skrift  ell.  tale  (jf.  Diktion  2);  fremstil- 
lingsmaade,  især  m.  h.  t.  valg  af  ord  og  ud- 
tryk, ytringernes  form,  stil  samt  fremførings- 
maade.  Kierk.VII.47.  (han)  opgav  sin  stive, 
af maalte  Udtryksmaade.  VThist. TV.Il. 473. 
(bøndernes)  Sprog  og  Udtryksmaade  løber 
jævne  med  Forfatterens  eget.VilhAnd.HP. 
24.  -middel,  et.  middel,  hvorved  man  ud- 
trykker ell.  fremstiller  noget.  Mennesker,  der 
have  den  indre  Kunstnernatur,  uden  at  eje 
UdtTyksmidleTne.Schand.F.189.  Stregen  er 
(Carl  Thomsens)  naturlige  Udtryksmiddel. 
P Christians. CT. 39.  om  sprogligt  middel: 
ikke  Dansk,  men  Latin  skulde  være  hans 
(o:  skoledrengens)  JJdtTyksmiddel. RichPet. 
Kingo. (1887). 11.  han  har  skrevet  .  .  højst 
interessante  Studie^  over  Udtryksmidlerne 
i  det  franske  S-piog.  Rubow.Smaakritiske 
Breve.(  1936). 122.  -mulighed,  en.  (1.  br.) 
især  om  de  i  et  sprog  givne  muligheder  for 
at  udtrykke  tanker,  begreber  osv.APhS.XVII. 
120.  En  hektisk  Iver  for  at  hæve  de  nyere 
Sprog  til  de  gamles  Udtryksmuligheder  gik 
over  Landene.  Billeskov J .D D.1 .64. 

ta  udtræde,  v.  [iu6|træ'5a]  præt.  -traad- 
te;  part.  -traadt  ell.  f  -trædt  (Aarestr.SS. 
V357);  i  part.  flt.  og  best.  f.  tidligere  ogs. 
m.  former  som  -traadde  (vAph.Nath.VIII. 
333),  -traadne  (Aaskow.MH.166).  vbs.-else 
(s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.;  jf.  træde 
ud  u.  III.  træde  31) 

I)  G)  om  gangbevægelse:  træde  ud  (frem 
ell.  til  siden),  jeg  hørte  en  Dør  inden  for 
aabnes,  derpaa  standsede  den  Udtrædende 
et  Øjeblik  i  Entréen.  Schand.F. 458.  udtræde 
af  Geled.  S cS;B.  billedl.:  *Gid  Reenhed  hvert 
Hierte  besmykke  .  .  |  Saa  skal  vi  fra  Ond- 


781 


udtræde 


Udtrædelse 


782 


skab  (SalmHj.246.6:  Mørket;  udtræde,  |  Og 
Paaske- Fest  holde  med  Glasde.Kingo.SS.IY 
500.  ♦Med  Favnen  fuld  |  af  Foraarsmuld  | 
en  frodig  Nat  udtræder.  ifoZsietn.L. 70. 

2)  (især  QpJ  forlade  en  virksomhed, 
stilling,  et  fællesskal,  en  tilstand  olgn.; 
nu  især  i  fori.  m.  præp.  af.  Regl.( Kvartudg.) 
'*/il734.§14(se  u.  Haandværksburschj.  da 
kan  jeg  .  .  ikke  engang  sidde  i  Retten,  men 
seer  mig  forpligtet  til,  i  Tide  at  udtræde  lo 
deiåt Rahi.Tilsk.1792.13.  Den  Anden,  fiint- 
bygget  og  slank  og  næppe  udtraadt  aJÉ  Yng- 
lingsalderen.  TFw</i.7///.9i.  Jeg  agter  at 
udtræde  af  Fa,Ttiet.LindskovEam.G.181. 

3)  (fagl.  ell.  tg)  om  tings  bevægelse  ell. 
stilling.  3.1)  falde,  vælde  ud  fra  sit  (nor- 
male) leje,  fra  sit  (normale)  skjul;  ogs.: 
rage  for  meget  frem;  være  meget  udstaa- 
ende;  især  om  vædske  ell.  legemsorgan;  oftest 
i  part.  udtrædende  ell.  udtraadt.  disse  20 
Træers  udtraadde  Sait.vAph.Nath.VIII.833. 
det  udtraadne  Brok  er  forhærdet,  heedt  og 
betændt.  Aaskow.MH.  166.  Floden  var  ud- 
traadt (0:  gaaet  over  sine  bredder).  Levin. 
Extravasater  kaldes  normale  Væskers  Ud- 
træden af  deres  Ka.na,]er.  Panum.199.  hans 
stærkt  udtrædende  Adamsæble  paa  den 
lange,  magre  E.a\s.Rist.FT.l57.  Murværket 
er  udtraadt.  Z)(fe5.  3.2)  om  legeme,  strøm, 
straale  olgn.,  der  er  i  bevægelse,  ell.  om  legeme,  30 
der  har  sin  væsentlige  udstrækning  i  læng- 
den: komme  ud  ell  frem  fra  et  sted.  Dia- 
metren  af  det  i  et  optisk  Instrument  ud- 
trædende Straalebundt.  C J Berg.  Leksikon  for 
Optikere.[1944j.30. 

4)  sammenpresse,  mase,  ælte,  ud- 
tvære ell.  ødelægge  ved  at  træde.  4.1)  (nu 
sj.)  i  al  alm.  Udtræde  en  Gmst.vAph.(  1764) . 
man  kommer  (stivelsedejgen)  i  en  Sæk  og 
lader  den  udtræde  i  et  Trædekar.  JIai?agrer.72.  40 
udtræde  en  Spytteklat.-S'cÉB.  4.2)  m.  h.  t.  fod- 
tøj: udvide,  gøre  rummeligere  ved  at  gaa  med 
det;  især:  udvide  for  meget,  slide  saa  stærkt, 
at  det  slubrer,  faar  daarlig  pasform,  nedtraadt 
kappe  olgn.  udtræde  sine  Sko.  VSO.  Man 
anbefaler  isærdeleshed  for  Børn  .  .  en  hyp- 
pig Ombytten  af  den  højre  og  venstre 
Fods  Skotøj  •  .  Men  man  stiller  herved 
egentlig  Foden  den  svære  Opgave,  at  ud- 
træde Fodtøjet  til  begge  Sider.  Skomagb.l2.  50 
II  især  i  part.  udtraadt  brugt  som  adj. 
kan  du  faae  Lyst  til  en  Hex  med  .  .  en  bar- 
benet Fod  med  en  udtrædt  Triuraphants 
llBiie\lAarestr.SS.Y.357.  (hun)  syede  paa 
en  udtraadt  M.oigensko.Pont.F.1.270.  se 
ogs.  u.  I.  Slæbe  2.  4.3)  m.  h.  t.  tæppe,  gulv, 
trin  olgn.:  slide,  ødelægge  ved  at  gaa  (for 
meget)  paa  det;  m.  h.  t.  sti  olgn. :  gøre  dybere, 
bredere,  jævnere  ell.  fortrampe,  nedtrampe  ved 
megen  færdsel  af  gaaende.  udtræde  en  Trappes  eo 
Trin.S&B.  især  i  part.  udtraadt  brugt  som 
adj.:  et  udtraadt  Tæppe  i  afblegede  Farver 
laa  paa  Gn\yet.Weltzer.VG.52.  \\  (jf.  bet.  Li) 
i  billedl.  udtryk,  den  mindeværdige  Studenter- 


fest, hvor  de  unge  svor  til  de  gamles  Fane 
og  lovede  at  træde  i  de  udtraadte  Spor. 
Hørup. L254.  Malere  .  .  som  gaar  de  brede, 
men  derfor  ikke  udtraadte  folkelige  Veje. 
Kentaur. 1934. Dec.26.sp.l.  4.4)  videre  anv.  af 
bet.  4.2-3 :  behandle  noget  paa  en  saadan  maade 
ell.  bruge,  udnytte  saa  hyppigt  ell.  længe,  at 
det  bliver  trivielt,  banalt,  kedeligt,  fortærsket, 
fladt.  Oplysningstiden  (havde)  opspædt  og 
udtraadt  de  største  Problemer,  i^ndencia. 
NH.I.190.  Da  det  for  (videnskabsmændene) 
maatte  gælde  om  Almenfattelighed,  kom  de 
nødvendigvis  til  at  opspæde  og  udtræde 
Stoilet. Brandes.IY.  451.  \\  især  i  part.  ud- 
traadt brugt  som  adj.  (pessimismen)  møder 
En  overalt,  hyppigst  naturligvis  i  alle  Slags 
flove  og  dumme,  paatagne  eller  udtraadte 
Yoxmer.Brandes.VII.299.  „Branderne"  .. 
blev  ganske  uudholdeligt-f jollede  og  „ud- 
tTa.3idte".HKaarsb.M.L156.  det  19.  Aarhun- 
dredes  .  .  udtraadte  folkelige  Idealer.  PJo- 
hans.DB.136.  ogs.  (1.  br.)  om  person(s  ud- 
seende): derangeret;  forhutlet;  hærget,  et  An- 
sigt, der  var  udtraadt  af  Slid  og  Under- 
danighed. iVo<Æans.i^.7(?.  lige  før  Afrejsen 
havde  hun  mødt  sin  første  Mand,  rød  og 
udtraadt ,  en  Skamplet.  AHenningsen.  Den 
fuldendteKvinde.(  1925). 126. 

5)  faa  til  at  falde,  vælde  ud  ved  at 
træde.  *  Glutten  .  .  |  Nedsprang,  dandsende 
lystig  omkring  paa  de  blodige  Pander,  |  Og 
udtraadte  dig  Øinene  vildt. Bagges.DV.Vlf. 
429.  udtræde  Saften  af  Druer.  »SÆB.  ||  især 
i  part.  udtraadt  brugt  som  adj.  otte  Øksne 
.  .  skulde  med  deres  brede  Klove  træde 
Sæden  ud  af  Aksene  .  .  Menneskene  havde 
travlt  med  .  .  at  feje  den  udtraadte  Sæd 
i  Eohe.  Zahrtmann.(Tilsk.l908.192).  alle  ud- 
traadte Baljebunde  og  knuste  Vinduesruder 
kunde  tilskrives  K.CHans.BK.33. 

6)  ophøre  med  at  træde  paa  noget;  vist  kun 
(jf.  bet.  4.2^  m.  h.  t.  fodtøj:  ophøre  med  at 
bruge,  gaa  med;  i  forb.  have  udtraadt 
sine  børnesko,  se  Børnesko. 

Udtrædelse,  en.  flt.  -r.  ^CP  ell.  fagl.) 
vbs.  til  udtræde  og  træde  ud;  især  i  flg.  anv.: 
I)  til  udtræde  1.  Hrz.II.95.  Hun  traadte 
ved  Udtrædelsen  af  Vognen  .  .  til  en  Side 
saaledes,  at  hun  traadte  i  en  Vandpøs.  jSiftft. 
11.166.  II  billedl.  Ynglingens  Udtrædelse  i 
Lixet.  Hjort.B.1. 7.  f  om  digression,  afstikker. 
Jeg  kommer  da  efter  denne  Udtrædelse  fra 
Hovedsagen  til  mig  selv  igen.  Tauber.Dagb. 
44.  2)  til  udtræde  2.  (han  døde)  kort  efter  sin 
Udtrædelse  af  Sikkerhedscomiteen.  Hauch. 
V1I.345.  (til)  Udtrædelse  af  Folkekirken 
.  .  kræves  kun  en  Anmeldelse  derom  til  den 
udtrædendes  Sognepræst.  VortHj.III,3.24.  3) 
til  udtræde  3.  3.1)  til  udtræde  3.1.  Skriftfor- 
fatterne tilskrive  .  .  denne  overmaade  store 
Regn  Sanagas,  Gambras  og  andre  Flodes 
Udtrædelse  over  deres  Brædde.  Reiser. IV 155. 
II  især  m.  h.  t.  legemsvædske  ell.  organ  (jf. 
Blodudtrædelse/  Mange  have  Exomphaloses 


783 


Udtrædning 


Udtræk 


784 


eller  Navlens  Udtrædelse.  sms<.242.  3.2)  til 
udtræde  3.2.  jf.:  Vandets  absolute  Udtræ- 
delseshastighed  (i  en  turbine) . P Schrøder. 
MaskinlæreyiII.(  1924). 490.  forsnævring  af 
nervernes  udtrædelsessteder.  Ugeskr.  f. 
Læger.  1942.1200.sp.2.  \\  (astr.)  et  himmel- 
legemes vandring  ud  af  en  skygge  ved  for- 
mørkelse (Emersio).  Har  det  bedækkede  Him- 
mellegeme en  maalbar  Diameter  .  .  har  man 
2  Ind-  og  2  Udtrædelser,  indre  og  ydre. 
Sal.  11.744.  Ildtrædnins,  en.  flt.  -er. 
vhs.  til  udtræde  og  træde  ud.  vAph.(l764). 
Amberg.  især  i  flg.  anv.:  I)  ([Q  ell.  fagl.) 
til  træde  (31.i)  ud  ell.  udtræde  1.  efter  Ud- 
trædningen  af  den  venstre  (fod),  omdreies 
(fødderne)  saameget,  at  de  komme  til  at 
staae  paralel  løbende.  MR.1832. 6.  (jæg.:) 
Jægeren  traadte  ud,  naar  han  i  Forlade- 
rens Tid  .  .  ladede  Bøssen  .  .  under  Ud- 
trædningen  var  (det  sidemændene)  tilladt 
at  skyde  ind  paa  hans  Fost.  DJagtleks. 
1315. sp.2.  2)  til  udtræde  3.i;  især  (med.) 
om  udtraadt  vædskesamling  (jf.  Blodudtræd- 
ning j.  (tordenskyerne  var)  svære,  stillestaa- 
ende  Udtrædninger  som  af  gammelt  Blod, 
blaat  og  brunsort,  over  den  halve  Him- 
mel. JacPaludan.L.17.  3)  (l.br.)  til  udtræde 
4.2.  ved  Udtrædning  .  .  bliver  (støvlen)  for 
lav  i  Ga,lochen.Skomagerbogen.(1923).43. 

Udtræk,  et.  [luSitpg]  flt.  d.  s.  (vbs. 
til  udtrække  ell.  trække  ud) 

1)  (fagl.)  vbs.  til  udtrække  l.i:  udtræk- 
ning; udhaling.  Rangerhoveder  kan  an- 
vendes til  Udtræk  af  Yogne.TeknLeks.il. 
422.  II  (haandarb.)  det  at  trække  traade  ud  af 
et  stykke  stof  ved  visse  haandarbejder.  Amager- 
dragter.239.  II  (fagl.)  konkr.:  baand,  der 
dannes  af  uldhaarene  ved  kæmning  af  de 
lange  uldsorter.  Manufact.(1872).141.  \\  (elek- 
triker-spr.)  konkr.:  bevægelig  ledning,  der 
føres  ud  under  loftet  fra  en  roset  til  et  ophæng- 
ningssted  for  lampe.  TeknLeks.1.573. 

2)  til  udtrække  1.2.  2.1)  (især  ^)  det  at 
trække  et  registertræk  ud  ved  orgelspil 
og  derved  give  luften  adgang  til  det  samlede 
register;  konkr.,  om  den  mekanisme,  der  her- 
ved bruges:  register(ud)træk;  ogs.  om  den 
forskydelige  del  af  basun  olgn.  (OpfB.^IlI. 
517).  Amberg.  i  sammenligning:  det  første 
Kærlighedsdigt,  hvor  de  nye  Følelser  bruser 
som  et  Orgel  med  alle  Udtræk  nde.Roos. 
Goethe. (1932). 54.  \\  i  billedl.  anv.  denne 
levende  Trang  til  at  (hjælpe)  og  trøste  .  . 
dette  nye  Udtræk  af  ubrugte  Registre  i 
hans  Sjæl,  det  tilskrev  han  selv  sin  ændrede 
Li\sa,nsiiuehe.PEBenzon.H.90.  (Eugenia  i 
„Don  Ranudo")  er  en  Ungpige-Studie  med 
hele  Registeret,  fra  Jomfrugraad  til  Tøse- 
latter, i  et  Udtræk.  VilhAnd.Litt.II.78.  jf. 
fuldt  værk  u.  fuld  5:  I  Øhlenschlægers  De 
tvende  Kirketaarne  er  (udtrykkene)  brugt .  . 
for  fuldt  Udtræk  af  Orglets  Registre. 
HBrix.AP.V.290.  Staffeldt  viser  sig  her  som 
dansk  Patriot  for  fuldt  ^5dtx^^k.  Stangerup. 


Staffeldt.(1940).30.  2.2)  (isæ.r  snedk.)  det  at 
udtrække  en  bevægelig,  forskydelig  del 
af  et  møbel  olgn.  (fx.  skuffe,  plade),  ell. 
indretning,  mekanisme,  hvorved  et  møbel  kan 
trækkes  ud  til  større  længde;  ogs.  konkr.,  om 
den  del  af  møblet,  der  kan  trækkes  ud, 
ell.  (1.  br.)  om  haandtag ,  beslag  paa 
skuffe  olgn.  Der  maa  være  rigelig  Plads  til 
Udtræk  af  Skuffer  og  Aabning  af  Skabsdøre. 

10  Vort  Hj.  IV, 2.34.  Kommoder  .  .  3  Skuffer 
med  2  Udtræk  paa  hwer.  PolitiE.Kosterbl. 
*/iil922.2.sp.l.  massivt  Egetræs  Spisebord 
med  hollandsk  Udtræk.  PoUU193i.23.sp.6. 
2.3)  (især  fagl.)  det  at  trække  en  af  flere 
i  hinanden  anbragte,  forskydelige  dele 
(rør)  bestaaende  kikkert  ud  til  større 
længde  ell.  (især,  konkr.)  om  hver  af  de 
forskydelige  dele.  Under  denne  Præken 
(o:  belærende  tale  under  en  teaterforestilling) 

20  trykkede  min  Tilhører  det  Lille  Udtræk  af 
sin  Kikkert  ind  i  det  store. Heib.Pros.VII. 
416.  Marinekikkert,  3—4  Udtræk.  PoWÆ. 
Kosterbl.*y»1925.3.sp.2.  jf.:  Disse  tvende 
Kikkerter  .  .  ere  paa  den  yderste  Ende  for- 
synet med  et  Udtræk,  for  at  forebygge,  at 
Solen  ikke  skal  komme  til  at  skinne  paa 
Glasset.  MR.1810.534.  ||  brugt  i  billedl.  anv. 
(af  Kierk.  ell.  m.  hentydning  til  brugen  hos 
Kierk.).  han  var  en  dybere  Natur,  der  havde 

30  mere  end  eet  Udtræk.Kierk.III.175.  Efter 
saaledes  at  have  givet  vor  Kikkert  de  be- 
hørige Udtræk,  maae  vi  bede  de  ærede 
Læsere  at  lade  Øiet  følge  med,  naar  vi  rette 
den  hen  paa  vor  egentlige  Gjenstand.  s»ns<. 
XIII.61.  Som  det  første  Sammenstød  havde 
gjort  (Kierkegaard)  til  Digter,  saaledes  gav 
det  andet  Sammenstød  ham  et  nyt  „Ud- 
træk" som  kristelig  Skribent.  Brandes.II.412. 
Naturligvis  var  denne  hensigt  ikke  entydig 

40  men  havde  som  alt  hos  Kierkegaard  flere 
udtræk.  Hohlenberg.Kierkegaard.(  1940). 139. 

3)  (især  fagl.)  til  udtrække  1.6 :  udtag- 
ning af  et  enkelt  nummer,  lod  osv.  ved 
lodtrækning,  det  bør  afhænge  af  Elevens 
Udtræk  af  Urnen,  om  af  hans  Examens- 
spørgsmaal  flere  falde  i  den  samme  Green  af 
Videnskaben.  lfjB.2S32.ii5.  en  Forsøgsrække, 
som  bestod  af  10,000  Udtræk  af  en  Pose 
med  lige  mange  hvide  og  røde  Kugler.  TTe- 

50  stergaard.S.24.  ||  spec.  (foræld.):  det,  at  et 
enkelt  af  en  spiller  besat  tal  i  tallotteriet  ud- 
trækkes, ell.  selve  det  udtrukne  tal  ell.  hertil 
svarende  lod  i  lotteriet  (mods.  Ambe,  Terne 
osv.).JBaden.DaL.  Tallotteriet,  hvor  Amber 
betales  forholdsviis  mindre  end  Udtræk. 
Heib.Pros.VI.242.  Han  spiller  paa  Udtræk. 
VSO.  uegl.:  kan  De  fatte,  hvorledes  en  Mand 
kan  sætte  Liv  og  Lykke  paa  et  eneste  Ud- 
træk, naar  han  har  hundrede  Chancer  imod 

60  sig? Bergs.PP.436.  simpelt  (Tode.ST.1.118. 
Blich.(  1920). XII. 187)  ell.  enkelt  (Conv 
Lex.VII.72),  henh.  bestemt  (Hrz.III.6. 
PalM.IL.II.321)  udtræk,  som  udtr.  for,  at 
et  af  en  spiller  valgt  nummer  er  blandt  de 


786 


udtrække 


udtrække 


786 


fem,  der  Mev  udtrukket  hver  dag,  henh.  at  en 
spiller  har  valgt  et  saadant  nummer  som  det 
første,  andet  osv.  udtrukne. 

4)  (især  fagl.)  til  udtrække  2:  stof  ell.  op- 
løsning udvundet  af  et  stof  ved  kogning,  de- 
stillering, udblødning  olgn.;  ekstrakt  (1); 
uddrag.  Moth.T165.  i  vinaandigt  Udtræk 
anvendes  (ingefær)  som  appetitvækkende 
Middel.  Panum.361.  Orm  i  Jorden  hos  Stue- 

I  planter  fjernes  ved  at  vande  dem  med  et 
!  Udtræk  af  Insektpulver.  TidensZwnder. "/, 
1929.38.  jf.:  det  galvanoplastiske ,  tynde 
Metaludtræk  (o:  paa  et  beslag)  er  udfyldt 
bag  paa  med  Tin  eller  Bly.  VortHj.IV,2.36. 
II  billedl.,  om  hvad  der  er  affødt  af,  skabt  paa 
grundlag  af  ell.  rummer  essensen  af  noget.  De 
nye,  „stilfulde"  Møbler  ere  sjældent  andet 
end  et  tyndt  Udtræk  af  de  ga.mle.VortHj. 
IV,2.38.  (visse  homeriske  billeder)  er  ikke 
øjebliksbørn,  men  tværtimod  et  udtræk  af 
års  erfaringer.  (?røn&.MJIf. 27.  (Karl  Larsens) 
„Ære"  er  et  dramatisk-psykologisk  Udtræk 
af  tysk  national- militaristisk  Kultur.  PoL 
*'/-,1920.9.sp.3. 

5)  (især  bank-spr.)  til  udtrække  3.1 :  ud- 
tagning, hjemtagning  af  værdier  jra 
det  sted,  hvor  de  er  anbragt;  spec:  udtagning 
af  indskudte  beløb  i  bank  ell.  sparekasse.  I  de 
sidste  Dage  har  man  i  Nationalbanken 
mærket,  hvorledes  det  stærke  Udtræk  af 
Sølv  .  .  er  aftaget.  Poi."/8ii>i4.2.  Sparekas- 
serne maatte  staa  for  store  Udtræk.  Via 
Cour.DH.II.387.  Man  har  beskyldt  Fran- 
krig for  at  foretage  Guldudtræk  fra  for- 
skellige Lande  for  derigennem  at  lægge  po- 
litisk Pres  paa  disse.  Tilsk.l932.1. 260. 

6)  (1.  br.)  til  udtrække  3.2:  uddrag, 
udtog  (af  noget  skrevet  ell.  trykt).  Vi  skal 
gøre  nogle  Udtræk  (o:  af  politireglemen- 
tet for  statsbanerne).  JernbaneT.ysl934.5.sp.l. 
Indianerfortællingerne  i  smaa  billige  Ud- 
træk. PM&ow;.Z5'.i23. 

7)  (1.  br.)  til  udtrække  5.1 :  udadgaaende 
bevægelse,  vandring,  strøm  (af  levende 
væsener),  de  moderne  Byer  med  deres  fri- 
ske Ind-  og  Udtræk.  VVed.BB.53.  I  Konge- 
aaens nederste  Løb  spiller  Fangsten  af  gule 
Aal  for  Indtræk  en  større  Rolle  end  Fang- 
sten af  Blankaal  for  Udtræk.  Naturens  V 
1922.367. 

adtrække,  v.  ['uSitfega]  præt.  -trak 
cH.  t -trækkede  (Slange.  ChrIV 589);  part. 
-trukket  ell.  (nu  i  rigsspr.  især  som  attrib. 
adj.  ved  subst.  af  fk.)  -trukken  (tidligere  ogs. 
skrevet  -trokket,  -trokken^  ell.  f  -trækket 
(Holb.DH.II.86.  LTid.1729.521;  hvortil  flt. 
og  best.  f.  -trækkede.  Høysg.S.327.  JFBergs. 
HK.9)  ell.  t  -trakt  (LTid.1727.44.  Prahl. 
ST.I.135.  CVarg.Farve-Bog.(1773).67).  vbs. 
•ning  (i  bet.l:  Manufact.(1872).4.  Lassen. 
AO.*597.  i  bet.  2:  Moth.Conv.U2.  Slange.Chr 
IV 218.  8al.ll.39.  i  bet.  b.i:  Slange.ChrlV. 
680.  vAph.(1759).  se  ogs.  u.  bet.  l.i  og  S.i) 
ell.  (sj.,  nu  næppe  br.)   -else  (Eilsch.Term. 


18),  jf.  Udtræk,  {ænyd.  d.  s.,  mnt.  uttrecken; 

jf.  trække  ud  u.  trække  65;  sml.  uddrage) 

I)  (O  ell.  fagl.,  især  i  perf.  part.  ell.  som 

vbs.)  om  handling,  hvorved  der  udøves  et  træk. 

1.1)  i  al  olm.:  flytte,  føre,  drage  ud  ved 
et  træk.  (han)  udtrak  derpaa  af  Indrelom- 
men en  Tobakspibe.  Blich.(1920).XIV38.  Po- 
sen til  Feltkogekiedlen  (skal)  være  større, 
med  et  almindeligt  Bindebaand,  da  det  for- 

10  hen  anbragte  Løbebaand,  ved  at  udtrækkes, 
lettelig  kan  tabes.  MR.1831. 53.  larm  af  en 
kørende  eller  udtrukket  vogn.  Feilb.III.1078. 
m.  h.  t.  vaaben:  tvende  Skibe,  med  udtrokne 
Sværd  paa  Steynen.EPont.Atlas.IL267.  (offi- 
ceren) tillod  mig  at  udtrække  sin  Sabel  og 
see  paa  Klingen. Oehl.Er.Lll.  \\  m.h.t.  noget 
fastsiddende,  han  (blev)  skudt  udi  Armen  med 
en  Piil,  og  døde  med  stor  Piine  til  Stokholm, 
hvor  Piilen  blev  ndtTækked.Holb.DH.II.86. 
20  udtrække  Tænder.  Pl.'/il806.  Tyven  har  skaf- 
fet sig  Adgang  til  et  Pulterkammer  ved 
.  .  at  udtrække  Krampen  af  en  Dør,  hvori 
hænger  en  E.ængela.a,s.PolitiE.^''U1923.3.  \\ 
m.  h.  t.  person,  de  bryder  samtlige  ind, 
og  kommer  udtrækkende  med  Studenstrup. 
Holb.llJ.V.l.  en  Skorsten  (faldt)  ned  i  hans 
Gemak,  og  ihielslog  3  Personer,  selv  blev 
hånd  udtrokken  halv  død.  Borrebye.  TF.  844. 
den  haanlige  „Udtrækning"  af  Mesterman- 
so  den  til  Stadens  Porte,  som  overgik  anden 
Gang   paagrebne    Piger.  HMatthiess.  DK.  69. 

1.2)  m.  h.  t.  bevægelig,  forskydelig  del  af  møbel, 
apparat:  hale  ud.  naar  Stemmerne  (o:  i  et 
orgel)  udtrækkes  kan  høres  af  een  deilig 
Resonans  mange  Musicaliske  Melodier.  Borre- 
bye.TF.173.  Som  Barn  sov  jeg  i  en  udtrukken 
Kommodeskuffe .  JVJens.(PoUynl941.11.sp. 
2).  udtrække  registrene,  se  Register  2.i.  || 
(meton.)  m.  h.  t.  hele  møblet,  apparatet:  hale 

40  den  ell.  de  bevægelige,  forskydelige  dele  ud  (og 
derved  gøre  møblet,  redskabet  mere  omfangs- 
rigt). Udtrokken  skive  (o:  bord). Moth.T  166. 
med  den  udtrukne  Kikkert  i  Haanden.  Pon<. 
F.I.70.  1.3)  m.  h.  t.  noget  blødt,  elastisk:  ved 
et  træk  give  større  udstrækning,  især 
en  langagtig  form.  man  siger:  Gardiner  for 
Vindver,  naar  de  saaledes  ere  udtrækkede, 
at  de  skyvle  Vindverne.  JETø?/«^.  5'.  327.  en 
geléagtig  Masse,  der  kan  udtrækkes  i  for- 
so  skellige  Tykkelser.  PapirHaandbog.(  1934).34. 
et  spidst  udtrukket  Glasrør.  Ugeskr.f. Læger. 
1939. 896. sp.l.  jf.:  (han)  var  bleg  og  udtruk- 
ket i  k.nsigiet.AlbDam.T8.268.  1.4)  m.  h.  t. 
bøsseløb:  rense  ved  at  trække  en  visker  gen- 
nem det  ell.  (foræld.)  polere  det  indvendig 
V.  hj.  af  en  trækfil.  MilTeknO.  Bl&T.  1.5) 
(nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  klæder:  tage  af; 
(meton.)  m.  h.  t.  person:  afklæde.  En  af 
dem  blev  ført  for  ham,  og  i  hans  Nærværelse 
60  udtrakt  nøgen  og  bragt  paa  Pinebænken. 
LTid.1727.44.  Udtrække  Klæder  iii.vAph. 
(1759).  1.6)  m.  h.  t.  kort  olgn.:  udtage  af 
en  samling,  bunke  ell.  trække  et  kort  fra 
en  makker,  faa  et  bestemt  kort  til  at  falde; 


XXV.    Rentrykt  »»/g  1949 


60 


787 


udtrække 


Udtræksbord 


788 


m.  h.  t.  nummer,  lod  olgn.:  udtage  ved  lod- 
trækning, lotteritrækning;  tidligere  og  s,  m. 
h.  t.  lotteri:  trække,  man  blandede  Sedlerne 
sammen  udi  et  Kar,  og  befoel  Aben  at  ud- 
trække dens  Navn,  som  havde  prædiket  den 
beste  LæTdom.  Holi.Hh.1.226.  *Stats-Lotte- 
riet  blev  for  første  Gang  udtrukket.  CAr 
Flensb.DM.lI.156.  eet  Fædrenehuus  blev 
udtrukket  (Chr.VI:  ved  lod  tagen;  1931: 
udtoges^  for  Eleasar.  2Zrøn.24.6.  Naar  f.  Ex.  lo 
Kugler  med  forskjellige  Farver  udtrækkes  af 
en  Pose,  saa  er  Antallet  af  udtrukne  Kugler 
af  en  bestemt  Farve  omtrent  proportionalt 
med  Antallet  af  Kugler  af  denne  Farve  i 
Posen.  Westergaard.S.7.  \\  m.  h.  t.  oUigation: 
ved  lodtrækning  udtage  til  indfrielse.  PAHeii. 
E.127.  JurFormularhog.niS. 

2)  (især  fagl.)  udsuge  éll.  udvinde  ved 
en  éll.  anden  proces;  især:  udvinde  visse  be- 
standdele af  et  stof  ved  at  behandle  det  med  20 
en  (opløsende)  vædske.  *En  Kunstner  nylig 
her  har  Ild  udtrakt  af  lis.  Prahl.ST. 1. 135. 
(man)  legger  Toiet  derudi,  som  man  lader 
ligge  saa  længe,  indtil  al  Farven  er  udtrakt. 
CVarg.Farve-Bog.(1773).67.  Rommen,  som  da 
har  udtrukket  den  sidste  Rest  af  Bærrenes 
Saft,  maales  og  benyttes  næste  A&i.  FrkJ. 
Sylteb.94.  m.  h.  t.  betændelse,  sygdom  olgn.: 
hånd  (bildte)  sig  ind,  at  (fluerne)  vare  ud- 
trokne  af  hans  Hoved  (0:  v.  hj.  af  et  plaster),  30 
og  blev  derover  frisk  igien.Holb.Jep.il. 3. 
Plinius  og  Dioscorides  tilegne  Røret  samt 
Roden  deraf  .  .  en  udtrækkende  og  lindrende 
KT&tt.LTid.l750.199.  ||  m.  h.  t.  (især:  vege- 
tabilsk) raastof:  underkaste  en  behandling  med 
en  vædske,  der  udløser,  uddrager  de  bestand- 
dele deraf,  som  ønskes.  Bruges  Blære  til  Over- 
binding (af  syltetøj),  maa  den  først  udtrækkes 
godt  i  flere  Hold  koldt  Vand  for  at  fjerne 
den  ubehagelige  Lugt,  som  der  er  ved  den.  40 
FrkJ.Sylteb.97.  Jalaperoden  udtrækkes  gen- 
tagne Gange  med  koldt  almindeligt  Vand, 
indtil  dette  ikke  længer  farves.  PharmDan. 
(1933).436. 

3)  videre  anv.  af  bet.  1-2.  3.1)  (nu  især 
bank-spr.)  m.  h.  i.  værdier,  penge:  udtage, 
hjemtage  ell.  bortfjerne,  dend  Danske 
Mynt,  som  var  af  dygtigere  og  vigtigere  Ge- 
halt  (0:  end  den  tyske),  blef  for  ringere  Priis 
udsnegne  og  udtrokne.  Slange.ChrIV475.  Ud-  50 
trækning  (af  beløb  fra  en  bankkonto  ved 
checks  olgn.).  HandelsTekn.144.  de  af  banken 
udtrukne  penge  \  3.2)  (nu  1.  br.)  udvælge 
og  udtage  af  en  samling;  uddrage,  (nogle) 
toge  sig  for,  ikke  at  sværge  paa  nogens  Ord 
meere,  men  af  alle  Secter  at  udtrække  det 
heste.  Holb.MTkr.56.  (man)  skulde  gjøre  sig 
den  Umage,  af  Oeh.s  senere  Skrifter  at  ud- 
trække de  Blade  og  Linier,  hvori  der  findes 
Glimt  af  den  herlige,  forbisvævende  Aand.  60 
Grundtv.Udv.III.617.  3.3)  f  udfinde  ved  visse 
regnemetoder:  uddrage,  udtrække  Q vadrat- 
roden  af  et  Tal.MO.  S&B. 

4)  trække   i   langdrag;   give   længere 


varighed;  ogs.:  forhale  ell.  opsætte,  den- 
ne Tid  paa  Trolleborg  .  .  er  den  lykkelig- 
ste .  .  jeg  har  nydt  i  mit  Liv  .  .  Hvor 
gjerne  ønsker  jeg  derfor  at  udtrække  den  I 
Bagges.(ABagges.JB. 1.102).  Arbeidet  (har) 
ikke  .  .  været  afbrudt  eller  udtrukket. 
Høyen.(HistTidsskr.2R.I.260).  at  udtrække 
Betalingen.  Lewn.  ||  nu  næsten  kun  (1.  br.)  i 
part.  udtrukken  brugt  som  adj.  (teaterstyk- 
kernes) Dialog  (er)  for  udtrukken  og  for  lidt 
poleret.  Molb.( O  Thyreg.B.  196).  det  er  et 
spørgsmål  om  16 — IGårige  vil  have  større 
udbytte  av  (denne  forfatters)  flimrende  stil 
og  lidt  udtrukne  åndrigheder.  VorUngdom. 
1946f47.91.  ofte  i  forb.  langt  (tidligere  ogs. 
vidt.  ChrFlensb.DM.il 1. 12)  udtrukken: 
adskillige  (digte)  havde  været  langt  smuk- 
kere, dersom  Tankerne  ikke  havde  været  saa 
langt  udtrokne.LTid.i755. 256.  med  en  dæm- 
pet og  langt  udtrukken  Røst.  Bang.T. 54. 
Youngs  langtudtrukne  Nattetanker.  VilhAnd. 
Utt.II.1070. 

5)  (nu  næppe  br.)  intr.  5.1)  om  levende 
væsen.  \\  drage ,  marcher e  ud.  (besætningen) 
blef  tilladt  at  udtrække  (0:  af  fæstningen) 
med  deres  Side-Ge\æ\ir.Slange.ChrIY588.  || 
flytte  ud  (af  bolig).  Udtrække  af  Værelser. 
vAph.(1759).  5.2)  om  luft,  røg  olgn.:  strøm- 
me, trække  ud.  Vinduer  og  Døre  (bør) 
aabnes,  at  Dunsterne  kand  udtrække.  Oecon 
Journ.1757.250. 

6)  ( cigarmager -jar g.)  part.  udtrukken 
brugt  som  adj.  i  bet.:  gnaven;  vred.  Tidsskr, 
f.Tobak.yi»1924.9.  Cigarfabrikanten.l926.Nr. 
6.2. 

udtrækkeliii:,  adj.  [uB'tirgali]  (1.  br.) 
som  lader  sig  udtrække;  til  udtrække  I.2 :  man 
lod  Sædet  være  fast  (paa  en  bænk),  men  om- 
dannede Siden  til  en  eller  flere  udtrækkelige 
SkuneT.TroelsL.II.146.  Søkikkert  .  .  med 
et  udtrækkeligt  Led.  PolitiE.Kosterbl.''/il924. 
2.sp.2.  til  udtrække  I.3:  (plantens  mælk) 
danner  en  .  .  klæbrig,  i  Traade  udtrækkelig 
. .  Ma.sse.NaturensY1916.34.TJdtrseU.ii.er, 
en.  flt.  -e.  (fagl.)  redskab,  hvormed  noget  ud- 
trækkes (1)  (jf.  ssgr.  som  Skrue-,  Splint-, 
Split-,  Søm-,  Tapudtrækker^-  især  (;j$J):  den 
del  af  laasen  i  haandskydevaaben,  der  fjerner 
patronhylstret  fra  løbets  kammer,  naar  skud- 
det er  affyret.  MilTidsskr.1891.34.  MeddRytt. 
108.  hertil  Udtrækker-hage,  -rør.  Ud- 
trækker-seng;, -skive,  se  u.  Udtræks- 
seng, -bord.  Udtræks-,  i  ssgr.  (fagl.)  af 
Udtræk  1-2;  især  i  betegnelser  for  (dele  af) 
apparater,  møbler  olgn.,  der  lader  sig  trække 
ud,  fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  Udtræks- 
aksel,  -apparat  (jf.  -kameraj,  -baand  (i  en 
silo),  -bakke  (i  skab),  -herd  (i  bageri),  -hylde, 
-kamera,  -kikkert,  -plade,  -sofa,  -sæde. 
-bord,  et.  (;/.  f  udtrækkerskive  (Moth.^ 
U82),  ænyd.  udtræk(ker)skive  i  sa.  bet.) 
bord,  der  er  saaledes  indrettet,  at  det  kan 
trækkes  ud,  saa  at  bordfladen  (især  ved  ind- 
sættelse  af   løse   plader)    bliver   større.   Pol. 


789 


Udtræksseng 


udtnde 


790 


"/,  1928. 16.  sp.  6.  Mølelsnedheri.  [1937].  294. 
-seng,  en.  (dial.  Udtrækker-.  tlfF.).  seng, 
der  lestaar  af  to  forskydelige  dele,  saa  sen- 
gen kan  gøres  længere  ell.  kortere;  ogs.  om 
mølel  (fx.  slagbænk),  der  v.  hj.  af  udtræk  olgn. 
kan  omdannes  til  seng.  V SO.  Fig.  217.  En 
fast  Seng  med  Udtræksseng  paa  Kuller. 
TroelsL.m.269.  Pol.^''/il924.3.sp.5.  -spor, 
et.  (jærnh.)  spor,  anvendt  til  udtræk  af  vogne 
af  en  togstamme.  JernbaneT.  ^^/xtl940.7.sp.2.  lo 
-stød,  et.  (jærnb.)  skinnesiød,  der  tillader 
en  forholdsvis  stor  temperaturbevægelse  af  de 
to  sammenstødende  skinneender.  TeknLeks.II. 
578.  -syning,  en.  (haandarb.)  syning, 
hvorved  der  udtrækkes  traade  af  stoffet.  Vort 
Hj.III,1.16.  -søm,  en.  (haandarb.)  broderi, 
ved  hvis  fremstilling  der  U.  a.  udtrækkes  traade 
af  stoffet.  BerlHaandarb.III.72. 

I.  nd-trælle,  v.  [-itf^l'a]  -ede  ell.  f  -te 
(Ew.(1914).IIL22.  Bagges.I.lOl).  (ænyd.  d.  20 
s.;  jf.  trælle  ud  u.  I.  trælle  2;  nu  næppe  br.) 
udase,  udmatte,  opslide  ved  haardt  arbejde; 
næsten  kun  i  pass.,  oftest  i  perf.  part.  mine 
udtrællede  og  udsveltede  heste.  JJuel.401. 
♦den  udtrælte  Bonde  |  Skal  høre  dig,  og 
standse  bag  sit  V\ov\ern.Ew.(1914).III.22. 
da  hiines  (0:  de  kultiverede  stænders  legemer) 
mindre  udtrælles  ved  Arbeidet.  nedspændes 
og  Siælene  mmåxe.Rahb.Min.1795. 11.219. 
naar  (tjenestepigen)  er  udtrællet,  naar  vi  30 
ikke  mere  have  Brug  for  de  slappede  Arme. 
Levin.(BerlTid.^ysl845.3.sp.l.).  II.  -træl- 
le, V.  [-itf^l'a]  vbs.  -ing.  ^  (nu  næppe  br.) 
hale,  trælle  (II)  et  fartøj  ud.  VSO.  -trænge, 
V.  [-|tf^n,'9]  vbs.  -ning  (Amberg).  (ænyd.  d.  s., 
jf.  mni.  utdrengen;  sml.  trænge  ud  u.  II. 
trænge  3.1  og  3.8  slutn.)  i)  trans.  I.l)  f 
m.  h.  t.  taarer:  fremtvinge  (udgydelse  af).  Mon 
en  enkes  graad  ikke  rinde  ned  paa  kind,  og 
hendes  raab  være  imod  den,  som  den  ud-  40 
trænger  (1871:  som  bringer  hende  til  at  nd- 
gydc  dem)? Sir. 35.15 (Chr. VI).  1.2)  (nu  især 
hos  sprogrensere)  tvinge  bort  (fra  et  sted,  en 
stilling,  ud  af  en  rettighed,  især:  for  selv  at 
optage  stedet,  indtage  stillingen  osv.);  for- 
trænge, en  Jordstrækning,  som  en  Mand 
(havde)  bemægtiget  sig  ved  at  overmande 
og  udtrænge  tidligere  'Qesiddere.  Molb.DR. 
1.472.  Jeg  var  tilstede  (ved  urolighederne)  og 
blev  egentlig  ud-trængt  af  Parterret .  5;or<.  50 
KritLit.II.v.  hvis  Disponenten  virkelig  er 
Ejer  og  ikke  som  Følge  af  den  undladte 
Tinglysning  senere  udtrænges  af  en  ny  Rets- 
erhverver,  EMøller.Tinglysning.(1897).69.  m. 
h.  t.  ord  (i  ordforraadet):  af  Syne  bruges 
endnu  jævnsides  med  af  Sigte  og  bør  helt 
udtrænge  det.  HøjskBU897. 963.  det  frem- 
medord som  i  let  oversat  form  er  i  færd 
med  at  udtrænge  en  internordisk  glose. -St; 
Claus.NM.76.  2)  intr.,  om  vædske,  luft(art),  eo 
blød  masse  olgn.:  skaffe  sig  vej  ud,  trænge  ud 
(gennem  en  aabning,  utæthed);  vist  kun  i 
præs.  og  perf,  part.  den  udtrængte,  udtræn- 
gende Vædske.  Levin,  udtrængt  blod  i  smaa 


mængder  i  peritonæum  giver  jo  i  al  fald  i 
narkose  ingen  symptomer.  Ugeskr.f. Læger. 
1941. 236. sp.l.  -træt,  adj.  (sj.)  udmattet; 
udtrættet.  *Jeg  er  udtræt  af  at  klage. E Brand. 
S.124.  -trætte,  v.  vbs.  -ning  (AWim.DB. 
198).  (jf.  SV.  uttrotta,  fsv.  utthrota  samt 
trætte  ud  u.  III.  trætte  3;  CP,  især  lidt  gldgs.) 
trætte  (III. 1-2),  indtil  alle  ens  kræfter  er  op- 
brugt, saa  at  man  er  helt  udmattet,  giver  op. 
de  Svenske  (arbejdede)  paa  idelig  at  allar- 
mere  og  udtrætte  Kiøbenhavns  Borgere,  til 
hvilken  Ende  de  brøde  op  med  deres  Trop- 
per hver  Aften.Holb.DH.il 1. 358.  det  kan 
udtrette  en  Mands  Taalmodighed,  som  skal 
læse  Mannscriptet  .Westenholtz.A.8.  Baggesen 
udtrætter  dog  sine  Beundrere  .  .  men  han 
ligger  dem  ogsaa  svært  og  hensynsløst  til 
Byrde. EBrand.(PoUy »1927. lO.sp.3).   \\  (nu 

I.  br.)  i  pass.  ell.  refl.  Æren  forleder  de  stør- 
ste Siele  til  at  udtrette  sig  forgieves  ved 
saadanne  Arbeider,  som  man  kalder  store. 
JSneed.III.38.  Vi  havde  udtrættet  os  . .  ved 
den  elendige  Yei.  Bagges.  DV X.  259.  Stem- 
ningen (under  operaopførelsen)  udtrættedes. 
Pol.*U1941.8.sp.6.  II  part.  udtrættende 
brugt  som  adj.  Lessing  .  .  søgte  Hvile  .  .  efter 
de  moisommelige  og  udtrættende  . .  Arbeider, 
som  udfyldte  hans  Liv.  Molb.BlS.2Saml.I I. 
450.  en  langvarig  og  udtrættende  Debat. 
EHenrichs.MF.il. 397.  \\  part.  udtrættet 
brugt  som  adj.  Moth.T168.  naar  (drome- 
darerne) exe  svage  eller  udtrættede,  falder 
bulcken  need  enten  til  dend  ene  eller  anden 
silde.  J Juel. 80.  *Eller  vil  maaskee  dit  ud- 
trættede Legeme  \ivi\el Ew.(19l4).V70.  Pont. 
FL.509.  Det  er  let  nok  at  sige,  at  den  ner- 
vøse, den  aandeligt  og  legemligt  udtræt- 
tede skal  „tage  sig  sammen'^  S undhedstid. 
1918.142.  i  forb.  m.  af:  (vi)  var  udtrættede 
af  Rejselivet  og  længtes  hjem. Pont. LR.50. 
HKaarsb.M.1.180.  -trævle,  v.  [-itfBu'la] 
vbs.  -ing  (Amberg.  8&B.).  (jf.  trævle  ud  u. 

II.  trævle  2.i ;  især  fagl.)  adskille,  opløse 
(et  stof)  i  trævler,  især  saaledes  at  træv- 
lerne hænger  ned,  stikker  frem;  ogs.:  opløse 
sig  i  trævler.  Amberg.  (barken  bliver)  hakket, 
stampet  eller  udtrævlet.  S  Langkjer. Varekund- 
skab.I. (1856). 187.  man  udtrevler  (vævet). 
Manufact.(  1872). 225.  ||  især  i  part.  ud- 
trævlet brugt  som  adj.  Efter  at  Suturen 
(0:  efter  kejsersnit)  er  fuldført,  lægger  man 
en  udtrevlet,  med  Cerat  bestrøgen  Linned- 
lap i  den  nederste  Saaryinkel.  Busch.Fødsels- 
videnskaben.(overs.l838) .595.  en  Kantning  af 
udtrevlet  Silketo]. PoU%il901.2.sp.5.  Jord- 
bær .  .  drysses  med  friske ,  udtrævlede 
Pistacier  og  Mandlev.  BerlTid.'y,1934.Sønd. 
27.sp.2.  t  -trævsle,  v.  (2.  led  afl.  af 
Trævsel)  d.  s.  *Charpi  med  egne  smaa 
Fingre  udtrævslet.r5rMMn.Tr7<?.  -tude,  v. 
[-|tu'8a]  (jf.  tude  ud  u.  III.  tude  3.2,  3.4; 
nu  næppe  br.)  bortdrive,  -skræmme  ved  tu- 
den; ogs.:  forkynde  under  tuden.  Moth.^U82. 
♦i    Hoornet   skal   du   støde,    |    Og    Havets 


60* 


791 


adtange 


adtvætte 


792 


skællet  Flok  udtuude  af  sin  Krog.Lrtd.2733. 
620.  *Ja,  en  Ulvinde  har  opammet  Romu- 
lum,  I  Udtudede  en  JJlx.  Prahl.ST.  1.48. 
-tan8:e,  v.  [-jton'a]  vbs.  -uing  (s.  d.). 
I)  (især  fagl.)  til  II.  tunge:  udskære  i  tun- 
ger (1.4-5).  Aniberg.  (klokken)  udtunges  for- 
neden eller  kantes  med  en  svær  Uldknipling. 
VortHj.II,3.97.  SkotøjsO.95.  ||  især  i  part. 
udtunget  brugt  som  adj.  CV  arg.  Farve-Bog. 
(1773).109.  I  Krogen  stod  en  Spyttebakke  To 
med  udtunget  Papir  i  Bnnden.  KBirkGrønb. 
KD.199.  (døren)  havde  to  Fyldinger,  hvoraf 
den  øverste  var  barokt  uåtnnget.  DanmKir- 
ker.III.834.  om  kyst,  sø  olgn.:  (Finlands) 
vidtstrakte,  udtungede  Søei.ADJørg.NH.I. 
142.  Dybt  indskaaret  og  udtunget  som  Hel- 
lenernes Land  var,  blev  ogsaa  dets  Befolk- 
ning stærkt  leddelt.  Østrup.  (Verdenshist.  I. 
282).  2)  S  til  I.  Tunge  3.  2.1)  m.h.t.  person: 
(færdig)  uddanne  i  at  tale  ell.  synge.  *Lad  20 
sidde  ham,  den  Knøs,  i  Fred,  |  Til  han  er 
ret  udtunget.  Grundtv.PS. IV.  37.  2.2)  udforme, 
udtrykke  i  tale  ell.  sang.  ♦Ja,  du,  som  har 
sjunget  I  Om  Guld  under  Jord,  |  Og  Sag- 
net udtunget  |  Som  Hjertet  i  Nord.  sa. 
NM. 73.  -tangning:,  adj.  [-|ton,'neri]  flt. 
-er.  (l.br.)  vbs.  til  -tunge;  ogs.  konkr.:  ud- 
skæring i  form  af  tunge  (r).  Amberg.  Den 
kredsrunde  Rand  af  Medusernes  Skive,  Klok- 
ke o.  s.  V.  er  deels  heel  og  altsaa  uden  alle  30 
Indsnit,  deels  frembyder  den  Udtungninger, 
Lapper  og  Fryndser.  JapSteenstr.F.l.  -tur, 
en.  I )  tur  (rejse,  udflugt,  spadseretur  osv.)  ud 
fra  et  udgangspunkt  (især:  hjem-,  opholds- 
stedet), hvortil  der  vendes  tilbage  (mods.  Hjem-, 
Tilbagetur;  jf.  I.  Udrejse,  Udvej  1).  Thorn 
La. AH. 186.  Ofte  havde  Vognen  Varer  med 
.  .  baade  paa  Udturen  og  Hjemturen.  Uge- 
skr.f  Retsv.  1947. A.  157.  ||  (især  dial.)  uden 
(tydelig)  modsætning  til  tilbageturen,  ogs.  om  40 
besøg  hos  bekendte,  i  teater,  paa  restaurant 
olgn.  adspredelser  uden  for  hjemmet.  Som  saa 
mange  (haandværkere)  har  han  i  sin  Ung- 
dora foretaget  en  Udtur  til  det  Fremmede. 
Bransager. Regering  ogRigsdag.(1901).355.  Sin- 
det maa  forfriskes  ved  Udture ,  Selska- 
ber, Avislæsning,  Bognyt.  Lambek. Daglig- 
dagen.(1914).7.  naar  de  lagde  deres  Løn  sam- 
men, kunde  der  lige  blive  til  at  leve  godt  for 
og  til  nogle  faa  Udture  om  Maaneden.  Frede-  50 
rikNielsen.FaraosfedeAar.(1945).85.  UfF.  2) 
se  Utur.  -taske,  v.  vbs.  -ning.  (jf.  ty.  aus- 
tauschen;  nu  næppe  br.)  bytte,  udveksle  (egl. 
ved  tuskhandel).  Moth.U41.  især  som  vbs.: 
Ved  denne  foreslagene  Udtuskning  (af  jord- 
lodder) vilde  der  .  .  vise  sig  adskillige  Van- 
skeligheder. OecMa^./.32.  Resultaterne  kom- 
mer jo  netop,  blandt  andet,  ved  Udtuskning 
af  Meninger  ligesom  Pengene,  en  bestemt 
Møntfod,  er  kommen  ind  i  Verden  som  Re-  eo 
sultatet  paa  Udtuskninger  af  Varer.  Drachm. 
BF. 132.  -tvinge)  v.  [-itverx'a]  vbs.  -ning 
(Amberg.).  {ænyd.  d.  s.,  mnt.  utd wingen; 
nu  sj.)  I )  presse,  trykke  udad,  fremad.  Volden 


og  Tyngen  af  Jord  hafde  udaf  Linien  ud- 
tvunget Ring-Muuren./S'iangfe.C/ir/r552.  2) 
fremskynde,  udvikle  ved  tvang.  Hvad  hielper 
det  i  et  Drivehuus  (o:  en  skole)  at  udtvinge 
Siælens  Blomster  for  (o:  før)  Tiden POeÅL 
Tale. (1822). 7.  3)  udvinde,  udtage  (noget  af) 
indholdet  i  noget,  egl.  ved  et  pres,  tryk  ell. 
anden  fysisk  behandling,  de  Saftigheder  som 
mand  formedelst  Ild  deraf  (0:  af  urinen)  vil 
udtyinge.  LTid.1735.363.  \\  især  uegl.,  om 
tvungen  udlægning  af  noget  ell.  om  aftvingelse 
af  udtalelse  olgn.  de  Persiske  Tropper  (be- 
gyndte) at  begiære  deres  Afskeed,  og  ligesom 
udtvunge  den  af  Ani01eTen.Holb.Hh.il. 186. 
disse  Trusler  vare  alt  for  svage  til  at  ud- 
tvinge et  Løfte  om  Bedring. Spectator.219. 
de,  som  erklære  det  nye  Testamente  for  gud- 
dommelig Sandhedsbog,  maae  .  .  udtvinge 
Spaadomme  om  Christus  af  det  gamle  Testa- 
mente. irorre&.7/.239.  -tvære,  v.  [-itvæ'ra] 
(■f  -trærre.  vAph.Chym.III.299.  MR.1820. 
14).  vbs.  -ing  (VSO.  SvGrundtv.(DgF.III. 
346).  Bergstrøm.KD.76)  ell.  (nu  sj.)  -else 
(Amberg.  Ing.LB.IV.  43).  (jf.  -mase  samt 
tvære  ud  u.  IV  tvære  2-3j  I )  (nu  især  fagl.) 
gnide  ell.  røre  ud  til  en  jævn  masse,  blan- 
ding. Menneske-Skarn  udtverres  i  NSi.nd.vAph. 
Chym.III.299.  Birken  (0:  som  fandtes  i  en 
tørvemose)  var  saa  blød,  at  den  kunde  ud- 
tværes mellem  Fingrene.  Rawert  &  Garlieb. 
Bornholm.(1819).59.  (de  kogte  æbler)  mases 
med  en  Ske,  til  der  i  Dørslaget  kun  er  noget 
af  det  tykkeste  tilbage,  som  ikke  kan  ud- 
tværes. Le5fe&.//.53.  2)  gnide  et  blødt  ell.  fly- 
dende stof  ud  over  en  større  flade  og  derved 
udviske,  ødelægge  dets  grænser  ell.  omrids. 
Poststemplet  var  udtværet  og  ulæseligt. 
CF  Mortens. RW. 227.  jf.:  Snit  gennem  Hede- 
bys Fæstningsvolde  har  aabenbaret,  at  de 
nuværende  udtværede  Jordvolde  har  været 
Fyld  inden  for  længst  bortraadnede  lodrette 
Vldin\s.emvixe.Joh8Brøndst.RU.47.  \\  uegl.  dér 
ligger  nogle  flade  Holme  i  den  graa  Fjord. 
I  Morgenens  udtværede  Skabelses-Lys  flyder 
de  foTnde.Raage.Friluftsfærd.(1923).107.  Han 
sendte  A.  et  udtværet  Smil.  ErlKrist.DH. 82. 
(han)  havde  en  noget  udtværet  Mund.  PouZ 
Sør.BS.362.  3)  fremstille  (mundtligt  ell. 
skriftligt)  paa  en  vidtløftig,  langstrakt,  dræ- 
vende ell.  for  meget  i  enkeltheder  gaaende 
maade;  ofte  i  part.  udtværet  brugt  som 
adj.  der  (var)  saare  meget  (0:  i  nogle  udta- 
lelser), der  allerede,  som  det  var,  kunde 
særdeles  fortrædige  Personer,  der  vare  mig 
usigelig  kiære  .  .  og  der  behørig  udtværet  og 
udstafferet,  maaskee  endog  kunde  saare 
(dem).Rahb.E.1 350.  (bogen)  er  meget  god, 
lidt  ndt\æxet.HCAnd.S8.VI.17.  Den  for- 
mentlig moralske  Skønhed  i  Scenen  mellem 
Aladdin  og  Gulnare  .  .  har  Oehlenschlåger 
nu  fundet  Behag  i  at  udtvære.  Brandes. 1. 250. 
Hvem  jeg  tænkte  paa,  skal  jeg  ikke  udtvære. 
Buchh.FodsporiStøvet.(1928).37.  -tvætte, 
V.  vbs.  -ning  (Amberg.  VSO.).  (ænyd.  d.  s.; 


793 


udtyde 


adtynde 


794 


nu  næppe  Ir.)  rense  ell.  fjerne  ved  vaskning; 
udvaske  ell.  afvaske.  *Det  blev  en  Plet,  som 
ingen  skarp,  med  Aske  blandet  Lud  |  Ud- 
tvætte knnde.Oehl.IV23.  Det  paa  denne 
Maade  vundne  Bundfald  blev  paa  et  Filtrum 
flere  Gange  udtvættet  med  destilleret  Vand. 
Viborg. (PhysBiil.XXVII. 72).  -tyde,  v. 
[-itvJQa]  præt.  -ede  ell.  f  -de  (lMos.41.8 
(Chr.VI))  ell.  f  -tød  fGrundtv.PS.III.256. 
jf.  EJessen.Gram.136).  vbs.  -ning  (s.  d.)  ell.  i"o 
(nu  sj.)  -else  (Holh.DE.1.58.  Drachm.DJ.I. 
57).  (ænyd.  udty(de),  glda.  wttydhe,  jf.  mnt. 
utduden;  især  Cp)  forklare  betydningen  af, 
meningen  med;  gøre  forstaaelig  (for  andre); 
udlægge;  tyde  (II.l).  I)  m.h.t.  forhold,  be- 
givenhed, fænomen,  (han  vilde  høre)  hvorledes 
den  Forlehning  burte  udtydes,  som  var  con- 
fereret  Græv  Geert  af  Dronning  Margareta. 
Holb.DH.1.535.  *Udtyd  de  heede  Suk,  som 
trænge  |  Mit  Bryst\Ew.(  1914). III. 134.  jeg  20 
kaldte  Hunden  af,  og  udtydede  hende 
hans  (o:  hundens)  gode  Mening. Blich.(1920). 
XIV36.  K.  undgik  ikke  at  se  sine  Tanker 
misforstaaet  og  ensidigt  udtydet.  "ForZJn^- 
dom.1941j42.220.  ||  m.  h.  t.  drøm  olgn.  han 
udtydede  (Chr.VI:  udtydde;  1931:  tydede 
.  .  for^  os  vore  'Diømme.lMos.41.12.  *min 
gyldne  Ring  jeg  byder  |  Den,  som  mit 
Drømmesyn  udtyder  IWinth.NDigtn.  37.  2) 
m.  h.  t.  udtryk,  ord,  tekst  olgn.:  tolke;  ud-  30 
lægge;  tidligere  ogs.:  oversætte.  Elimas,  trold- 
karlen, (thi  hans  navn  udtydes  saa  (1819: 
thi  dette  betyder  hans  ^a,yn)).ApG.13.8 
(Chr.VI).  hånd  indbilder  alle  Folck,  at  hånd 
itorstaaer  perfect  Fransk,  og  derfor  aldrig 
flyer  Versene  til  nogen  for  at  udtyde  dem. 
Holb.Tyb.1.5.  Prækestolen  fremviste  nogle 
.  .  Munkebogstaver,  som  Præsten  udtydede. 
Blich.(1920).XX.8.  *naar  man  falsk  ud- 
tyder I  Guds  Ord  og  agter  ringe,  hvad  40 
der  skTiyes.CKMolb.Dante.III.239.  Bogens 
snævre  Ramme  og  Hensigt:  at  udtyde 
Alanus  paa  D&nsk.  OFriis.Litt.174.  3)  bet.l 
i  særlige  forb.  m.  præp.-led  ell.  sammenlig- 
ningsled. 3.1)  i  forb.  m.  sammenligningsled 
ell.  (nu  næppe  br.)  præp.-led  m.  til  i  anv. 
som  (obj.-)præd.  *slig  Gierning  man  til  Gal- 
skab vil  udtyde .  Holb.Paars.223.  I  vil  maa- 
skee  udtyde  det  som  en  Koldsindighed,  sa. 
LSk.I.l.  (deres)  Forseelse  .  .  kunde  (ikke)  50 
udtydes  til  aabenbare  Forrædderie .  jSian^e. 
Chr.IV.353.  udtyde  Noget  som  Hovmod  hos 
'Em.S&B.  3.2)  i  forb.  m.  præp.-led  m.  paa 
ell.  f  til  i  udtr.  for,  at  noget  forklares  som 
hentydende  til  ell.  havende  henblik  paa  noget. 
en  eller  anden  vil  udtyde  den  (0:  komedien) 
paa  sig.nolb.Comoedier.I.(1723).aP.  Denne 
Fritagelse  for  Krigstienesten  bør  dog  ikke 
udtydes  til  dem  som  henhøre  under  Læg- 
derne af  vores  La,nd-Milice.Skr.(MR.)'^/t  eo 
1775. §4.  Man  udtydede  .  .  paa  hende  (o: 
Madonna)  Verset  i  Høisangens  1ste  Capitel. 
Ooldschm.BlS.lv 210.  3.3)  (nu  næppe  br.)  i 
forb.  som  udtyde  (noget)  til  det  bedste 


ell.  værste.  *Lad  Niid  og  Avind  da,  mit 
Riim  til  ondt  udtyde. Eélt.Poet.226.  Dron- 
ningen tvifler  ikke  paa,  at  .  .  alting  til  det 
beste  udtydendes  vordex. Slange.ChrIV1006. 
Udtyde  til  det  \dix?.te.vAph.(1759).  -tyde- 
lig, adj.  [ubityJSali]  (ænyd.  u(d)tyd(e)lig ; 
nu  næppe  br.)  som  (let)  lader  sig  tyde  ell. 
forstaa;  tydelig.  *hvis  jeg  skrev  udtydelig  | 
Alt  det,  du  mig  befaler,  |  Aid  Verden  skulde 
kalde  mig  |  En  Skumler  og  Bagtaler.  iEeenfe. 
11.129.  Kongen  undskyldte  sig  .  .  gifvendes 
nok  udtydeligen  at  forstaae,  at  Hoved- 
Sagen  burde  tilforne  hafve  været  bedre  over- 
lagt. S'Zangfe.C/tr/TT^^fi.  -tyder,  en.  [-|  ty? bar] 
(■f  -tydere.  Slange.ChrIV1219).  (1.  br.)  ud- 
lægger; fortolker;  tyder  (I).  vAph.(1764). 
Clermont-Ganneau,  Opdageren  og  Udtyde- 
ren af  Mes9.-^tenen.Goldschm.(Borchsen.HI. 
73).  Luther  .  .  bliver  den  store  „Udtyder" 
af  Bibelen  og  Evangelierne.  O i^ms.Z^<<. 
214.  Spaamænd,  Drømmeudtydere.  5re- 
dahl.III.119.  MO.  CP  -tydning,  en. 
[-|tyJ6neix,  -|ty5'neri]  flt.  -er.  {glda.  wth- 
thiwdhnyng)  det  at  udtyde  noget  ell.  resultatet 
heraf,  den  fremsatte  fortolkning,  udlæggelse; 
ofte  i  forb.  m.  af  ell.  (nu  næppe  br.)  paa. 
hver  den,  der  læser  denne  Skrift  og  kundgjør 
mig  dens  Udtydning  (1931:  kan  .  .  tyde  mig 
den^,  skal  klædes  i  Purpur.  Dan. 5. 7.  Holb. 
Bars.II.8.  her  have  vi  Udtydningen  paa  alle 
disse  Ophævelser,  som  jeg  ikke  kunde  blive 
klog  ]^a.s..Skuesp.V346.  om  Hamlet  fandtes 
(der)  saa  forskjellige  Opfattelser  og  Udtyd- 
ningeT.Mart.Levnet.I.221.  Det  falder  mig  ikke 
ind  at  se  andet  .  .  i  denne  sindbilledlige  Ud- 
tydning af  den  høje  Dames  Afstamning  end 
en  godt  fundet  .  .  Artighed.  Brand!es.///.536. 
-tygge,  V.  {jf.  ty.  das  werg  auskauen,  fr. 
cracher,  vomir  les  étoupes;  sml.  u.  tygge  3) 
udtygge  værk,  ^  om  fartøj,  der  er  i  heftige 
bevægelser:  arbejde  værket  ud  af  naadderne. 
Harboe.MarO.  -tynde,  v.  [-(tøn'a]  vbs.  -ing 
(s.  d.)  ell.  (1.  br.)  -else  (NyerupRahb.III. 
60.  EVClaus.SdjylV (1932). 156).  {ænyd.  vd- 
tyndne;  ;/.  tynde  ud  u.  IL  tynde  I.1-2,  I.4  og 
2)  I)  (især  fagl.)  formindske  tykkelsen  af  et 
lag  olgn.,  gøre  det  finere,  (næsten)  gennemsig- 
tigt, udflydende,  ogs.  (til  IL  tynde  I.4) :  gøre 
(en  opløsning)  mindre  koncentreret;  fortynde. 
Efterhaanden  mistede  een  Skytop  efter  den 
anden  sit  skarpe  Omrids,  udtyndede  og  ud- 
videde sig  i  lettere,  lysere  StrimeT.  Blich. 
(1920).XIV207.  Skærpningen  (i  bogbinde- 
riet) bestaar  .  .  i,  at  man  med  Kniven  af- 
skærer Kanterne  (af  læderet)  i  skraa  Retning, 
saa  de  bliver  ganske  fint  udtyndede.  Haandv. 
16.  Udtyndede  de  tilstrømmende  åløb  van- 
dets saltholdighed,  trak  østersen  sig  tilbage. 
HOlr.(AarbFrborg.l906.3).  udtynde  Blod, 
Vin,  Gift,  Luit.D&H.  \\  billedl.:  gøre  mindre 
lødig,  værdifuld,  kraftig.  Ikke  vil  (han)  for- 
maste sig  til  med  egne  Ord  at  udtynde  og 
udvande  hvad  her  .  .  saa  kraftig  .  .  er  sagt. 
Rahb.Sandsig.566.   det  sødlige   og   malerisk 


796 


Udtynding 


Udtælling 


796 


udtyndede  VortTæt.  EHannover.E.172.  hans 
stemning  er  udtyndet  i  skønhed,  i  antyd- 
ningsrigdom.  Grønb.  Goethe.  II.  (1939).  114.  2) 
gøre    mindre    talrig    (ved    horttagelse    af   en- 
heder); egl.  m.  h.  t.  bevoksning,  træer,  haar- 
vækst  olgn.:  gøre  mindre  tæt(voksende)  ved  at 
fjerne  en   del  af  træerne,  planterne,  grenene, 
frugterne,   haarene  osv.,  især  for  at  give  de 
tilbageblevne  bedre  plads  og  vækstmuligheder. 
man  (maa)  efterhaanden  udtynde  Egesko- 
ven. OiM/s.Landoecon.390.  (han)  rettede  ved 
Gronsværet  og  udtyndede  det,  hvis  det  et 
enkelt   Sted  var  for  h\isket.Thyreg.(Aften- 
læsning.NyRække.VIII.(1869).37).  Straks  ef- 
ter at  de  unge  Planter  ere  komne  frem,  ud- 
tyndes   de.  VortHj. III, 4.85.    holde    Busken 
passende  udtyndet  og  a,2L\)Qn.ABruun.Frugt- 
haven.(1921).158.  (fruens)  udtyndede  Øjen- 
hTjn.JesperEw.PF.2l5.  ||  i  videre  anv.,  m. 
h.  t.  samling,  mængde,  bestand:  formindske 
antallet  af  enheder,  en  Pest  (som)  skrækkelig 
udtyndede  Befolkningen . Rosenb.Livetpaals- 
lan'd.(  1871). 242.    Folkemasserne    udtyndes. 
Man  begynder  at  lukke  Boderne. jffZaarsft. 
SK.168.  en  del  gamle  herregårdsbiblioteker, 
som  enten  helt  blev  ophævet  eller  betydelig 
udtyndet. PZesner. JB.2i.  ofte  i  forb.  udtynde 
rækkerne:    Nihilisternes    Propaganda   var 
ophørt,  deres  Kækker  var  udtyndede.  GBang. 
EK.II.486.  Pest  udtyndede  vore  Rækker.  Via 
Cour.DH.II.36.  -tjnding,  en.  [-|ton'en,] 
flt.  -er.  vbs.  til  -tynde.    I)   (især  fagl.)    til 
-tynde  1.  DaEngTeknO.  \\  billedl.  (hun  var) 
utilfreds  med  Diskussionens  Udtynding.  Jac 
Paludan.TS.97.  Firsernes  øvrige  forfattere, 
Peter  Nansen,   Gustav  Esmann   .  .   m.  fl., 
viser  udtyndingen  af  halvfjerdsernes  kraft. 
MøllKrist.  Digteren  ogSamfundet.il.  (1945).  23. 
2)  til  -tynde  2.  2.1)  som  vbs.  (egeskovens) 
Udtynding.  Olufs.Landoecon.390.  Jeg  trøstede 
ham  med,  at  disse  (o:  blomsterne  i  haven) 
vare  saa  mange,  at  en  lille  Udtjoiding  neppe 
vilde    kunne    m^xk&s.Blich.(1920).Xy.l65. 
Kronens  (o:  et  æbletræs)  Form  er  .  .  noget 
aaben,  saa  Udtynding  er  sjælden  nødvendig. 
CMatthies.DF.I.131.  (en)  meget  stærk  Ud- 
tynding af  de  unge  Frugter.  ABruun.F rugt- 
haven.(  1921). 146.  \\  i  videre  anv.  Den  aarlige 
Udtynding    af   Andrikker   (i   Frederiksberg 
Have)  fandt  Sted  i  G&&r. PoUy»1933.3.sp.l. 
naar  der  sker   en   Udtynding  (af  de  ind- 
kvarterede flygtninge),  en  Fjernelse  af  nogle 
Tusinde,   kan   Resten  \A\\Q.smst.^^/tl945.3. 
sp.4.  II  hertil  bl.  a.  Udtyndings -apparat  (jf. 
-maskinej,  -arbejde,  -forsøg,  -hugst,  -ma- 
skine (til  udtynding  af  rodfrugter),  -tid  ofl. 
2.2)  (1.  br.)  bevoksning,  der  er  udtyndet.  Snart 
tæt   Tømmerskov,   snart   Udtyndinger.  PomZ 
Sør.BS.500.    -tægt,    en.    (isl.  littekt;  egl. 
vbs.  til  udtage;  sml.  Indtægt)  I)  det  at  ud- 
tage noget  for  at  overlevere  ell.  overdrage  det 
til  en;  konkr.,  om  den  udtagne  ydelse.  Gen- 
nem sportelvæsenet  var  der  fra  tidlig  tid 
under    lovlige    former    sikret    den    danske 


æmbedsstand  en  udtægt  af  befolkningens 
wehtand.  EdvLehm.Lighedensland.(  1917)  .42 . 
Jahve  sagde  til  Moses:  Sig  til  Israeliterne, 
at  de  skal  tage  mig  en  Udtægt  .  .  Og  Ud- 
tægten  skal  bestaa  af  Guld,  Sølv,  Bronce 
.  .  Uld,  Byssus,  Gedehaar  (osv.).2Mos.25.1 
(Buhl).  II  især  (emb.)  m.  h.  t.  isl.  forhold, 
om  overlevering  af  kirke  til  menigheden,  af 
præstegaard  til  ny  præst,  af  gaard  til  ny  lejer 
10  olgn.  og  den  dertil  hørende  synsforretning. 
Forordn.(Kvartudg.)^^lil789.§2.  hertil:  Ud- 
tægts -forretning  (smst.  Lov(Till.)Nr.l^^/i 
1884. §32),  -mand  (o:  (vurderings)mand,  der 
medvirker  ved  en  udtægtsforretning.  Lov  (Till.) 
Nr.Wysl882.§3),  -protolsol  (o:  protokol 
om  en  udtægtsforretning.  Lov ( Till.) Nr.V^/i 
1884. §32).  2)  t  udtagelse,  udvælgelse  af  per- 
soner til  et  arbejde,  en  tjeneste.  Soldaters  ud- 
tegt  o:  at  mand  udskriver  soldater. ikfo^/».^ 
20  U81.  3)  t  udgift.  vAph.(l772).IIl.  jf.:  Ud- 
tægts  og  Indtægts  'Bog.sa.(1759).  -tælle, 
V.  [-itæl'a]  (■\  skrevet  -tælge.  LTid.1720. 
Nr.  28. 1.  Cit.  1744.  (Hubertz.Aarh.  III.  327)). 
præt.  -talte  ell.  (nu  næppe  br.)  -tællede 
(Argus.1771.Nr.37. 4.  Matth.26.15  (Chr.VI og 
1907 afvig.));  part.  -talt  ell.  (nu  næppe  br.) 
-tællet  (Sir.1.8  (Chr.VI)).  vbs.  -ing  ell. 
-ning  (se  Udtællingj.  {ænyd.  udtæl(l)e,  glda. 
præt.  wttoldhe,  vdtolde  (Brandt.RD.1.296), 
30  mwi.  uttellen ;  jf.  tælle  ud  u.  VII.  tælle  6.i4) 
I)  (nu  vist  kun  bogtr.,  især  som  vbs.,  se 
-tælling  1)  udfinde  antallet  af  noget  ved  tæl- 
ling. Hvo  kand  udtælle  (1871:  tælle j  ha- 
vets sa.nd. Sir.  1.2 (Chr.VI).  2)  (nu  næppe 
br.)  optælle  før  udleveringen;  især:  optælle 
og  udlevere  en  pengesum;  udrede;  udbetale, 
(nogle)  krympe  sig  ved  alle  slags  Udgifter, 
som  de  selv  maa  see  eller  nåtdslle.Holb.Ep. 
VK103.  (han  har)  udtalt  til  mig  20  Rd. 
40  Sedler,  hvorfor  jeg  hos  ham  er  debiteret. 
Blich.(1920).XXXI.78.  Han  udtalte  dem 
Brødene  Stykke  for  Stykke.  Jkf O.  at  A.  i 
den  Forudsætning,  at  han  skylder  til  B.,  til 
Afgørelse  af  denne  Gæld  udtæller  Beløbet 
til  Q.EMøller. Forudsætninger. (1894). 208.  3) 
(1.  br.)  udpege  ved  tælling  i  leg.  én  (af  del- 
tagerne i  legen)  udtælles  til  at  være  „Sutte". 
Krist.BRL.542.  -tælling,  en.  [-itæl'eix] 
(nu  næppe  br.  -tælning.  LTid.  1737. 414. 
50  HPPrior.MitLivsBegivenheder.(1861).4).  flt. 
-er.  vbs.  til  -tælle  (ell.  tælle  ud^.  I)  til  -tælle 
1;  vist  kun  (bogtr.)  om  optælling  af  det  gen- 
nemsnitlige antal  bogstaver  pr.  linie  og  antal 
linier  pr.  side  i  et  manuskript  ell.  om  bereg- 
ning (paa  grundlag  heraf)  af  det  antal  trykte 
sider  ell.  ark,  manuskriptet  vil  fylde.  Sal.* 
XXIV.175.  2)  (nu  næppe  br.)  til  -tælle  2. 
Margreven  havde  20,000  Rdr.  staaende  i  den 
Kongl.  Kasse,  som  vare  færdige  til  Udtæl- 
60  ling  mod  hans  Ax\N\\&rdxig.Stampe.VI.104. 
(naar)  alle  Vedkommende  erklære  sig  til- 
fredse med  Opgj øreisen,  ske  Udtællingerne 
med  det  s&mme. LovNr.l55^''/iil874.§50.  Den 
tilstedeværende  Officer  er  ansvarlig  for  rig- 


797 


adtænde 


adtømme 


798 


tig  Udtælling  (o:  af  soldaternes  lønning). 
Tjenesteregll25.  3)  (I  ir.)  til  -tælle  3.  Ud- 
tælling ved  Lege.  ♦Ulen  dulen  doff,  |  Fingen 
Fangen,  Foii.Thiele.^II, 1.140.  -tænde,  v. 
se  -tande,  -tænke,  v.  [-itæri'ga]  vis.  -ning 
(Amberg.  VSO.  D&H.).  (jf.  ty.  ausdenken 
samt  tænke  ud  u.  tænke  lO.io;  især  o)  ud- 
finde ell.  udregne  ved  tænkning;  optænke;  ud- 
spekulere;  udgrunde;   ogs.:   gennemarbejde  i 


udtærer  Jorden.  "F^'O.  (asters)  udtærer  Jor- 
den stærkt. Sal.^ II. 281.  i  videre  (billedl.)  anv.: 
Hans  Bestyrelse  udtærede  Landets  Marv. 
VSO.  II  i  alm.  spr.  næsten  kun  i  part.  ud- 
tæret brugt  som  adj.;  om  levende  væsen 
(ell.  legemsdel):  *hans  utæred  Krop.  PowiPeÆ. 
DP.46.  (vildænderne)  vare  saa  udtærede,  at 
inted  paa  dennem  kunde  være  til  nytte  uden 
&dSTene.Borrebye.TF.457.   Der  var  den  lille 


tankerne;  gennemtænke;  overveje.  Moth.U40.  lo  sortsmudsede,    udtærede    Hypokondrist    af 


Høysg.2Pr.3.  At  betale  ved  Afreisen!  det  er 
vel  uåtænkt. Skuesp.IX.289.  *Kundgjøre  vil 
jeg,  hvad  .  .  |  I  slummerløse  Nætter  jeg  har 
\iåtænkt.PMøll.(1855).I.127.  (jeg)  udtænker 
(Chr.VI:  betænker^  et  Anslag  imod  Eder. 
Jer.  18. 11.  E  Christians.  Ej.  225.  Der  er  to 
Indgangsdøre  til  Sygehuset  .  .  Jeg  havde 
udtænkt  at  gaa  ind  ad  den  ene,  hele  den 
lange  Bygning  igennem  og  ud  ad  den  anden 


en  Skomagersvend.  Prodersen.P.63.  om  land- 
strækning: anstrængende  Marscher  gjennem 
udtærede  Egne. Mil Conv.VI II. 34.  \\  part. 
udtærende  brugt  som  adj.,  spec.  (nu  næppe 
br.)  om  sygdom:  tærende;  ogs.  om  person: 
som  hentæres,  har  tæring,  de  faa  øvrige 
Kræfter  (var)  ved  en  udtærende  Sygdom 
consumerede.  LTid.i75(?.322.  Men  mon  ogsaa 
Melken  er  de  Udtærende  nyttig?  T ode. NH. 


Buchh.UH.SS.  m.  refl.  hensobj.:  (han)  har  20  166. -tæring,  en.  [-|tæ?ren,]  v&s.  ii7-tære  3; 


udtænkt  sig  den  Mening,  at  (osv.).  Hjort. 
KritLit.II.44.  (hans)  Uskikkethed  til  at  ud- 
tænke sig  en  philosophisk  Livs-  og  Verdens- 
anskuelse. £fZoars&.Z)T.75.  II  part.  udtænkt 
brugt  som  (attrib.)  adj.  ell.  som  adv.  med  ud- 
tænkt Ondskab.  C  J  Møller. Kong  Svend.(1808). 
37.  en  stille,  lurende,  stadigt  hviskende 
Tvivl,  der  aldrig  fik  Mæle  i  udtænkte  Tanker. 
JPJac.I.230.  Han  kunde  .  .  ikke  siges  at 


spec.  (nu  dial.)  om  tærende  sygdom,  især: 
tuberkulose  (tæring).  vAph.(l759).  Udtæring 
i  Ryggen  (o:  rygmarvstæring).Tode.FS.43. 
den  frygtede  Tuberkulose-Udtæring,  som 
Sygdommen  kaldtes.  Moder smaalet.  '"/z  1923. 
l.sp.l.  UfF.(sdjy.).  -tærske,  v.  vbs.  -ning 
(LTid.1761.156.  Farum  Er.  12.  LandbO.IV. 
648).  (ænyd.  d.  s.;  jf.  tærske  ud  u.  tærske 
1.2 ;  især  landbr.  ell.  dial.)  I )  m.h.  t.  kernerne 


være  udtænkt  ond.  HEFlindt.  Glimt. (1903).  30  af  korn  olgn.:  skille  fra  straaet  ved  tærskning; 


135.  -tære,  v.  [-itæ'ra]  -ede  ell.  (nu  næppe 
br.)  -te  (JJeppesen.ReisentilHelicon.(17S2). 
22).  vbs.  -ing  (s.  d.)  ell.  f  -else  (Moth.T256). 
{ænyd.  d.  s.,  holl.  nitteren,  mnt.  utteren;  jf. 
tære  ud  u.  IL  tære  4.6)  1)  (nu  kun  sdjy.) 
opbruge,  forbruge  (helt);  især  m.  h.  t.  føde- 
midler: opspise.  Moth.T256.  som  Mængden 
tog  huer  Dag  til,  saa  udtærede  de  al  deres 
FoTTa.3t,å.Wing.Curt.ll7.   Thi  skal  all  Giød- 


m.  h.  t.  korn:  tærske,  saa  at  kernerne  udskilles; 
aftærske  (1).  at  indlegge  og  udtærske  Kirkens 
Korn  derud]  (0:  i  kirkerne).DL.2—22—72.  Af 
alle  Frugter  udtærskes  .  .  ingen  lettere  end 
(ærter)  .Schytte.lR.II.114.  En  Daglønner  fik 
for  Tærskning  hver  25nde  Tønde  udtærsket 
Korn,  foruden  8  Skilling  daglig  (og)  Ko- 
sten. PhRDam.F  1. 59.  II  (nu  l.br.)  billedl. 
man  maatte  (samle)  Alt,  for  at  bringe  det 


ning  i  Byen  overlades  dem,  der  bruge  Av-  40  i  Laden,  hvor  disse   Sprogkorn  skulde  ud- 


ling  og  boe  her,  samt  føre  Avlingen  her  til 
Byen  at  Viåt?iixe%.AarhuusByesViide.(1761). 
26.  Feilb.  2)  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  ting: 
faa  til  at  svinde  hen,  forsvinde  (fordunste, 
udskille  sig,  opløses  olgn.),  især  ved  kemisk 
proces;  nedbryde;  ødelægge.  *Saa  denne  El- 
skovs Ild  til  Aske  falded  Kuli  |  Udtæred 
Legems  Ler,  og  brændte  udi  Smnll.  Holb. 
Metam.82.  CPont.HR.90.  den  Qvantitet  (0: 


tærskes.  Foersom.L.lO.  Min  udpleilede,  min 
udtærskede  Søn\Es.21.10( Lindberg),  spec: 
udnytte,  bruge  noget  saa  ofte,  at  det  bliver 
kedeligt,  trivielt;  gøre  fortærsket,  (især  i  part. 
udtærsket  brugt  som  adj.).  Variationer 
over  det  samme,  allerede  saa  grundigt  uå- 
tæiskede  Thema..NordreBirksTidende.^U1905. 
l.sp.l.  Holsteins  Taler  tog  sig  altid  ud,  hvor 
udtærsket    end    Indholdet    var.  EHenrichs. 


af  brændevin  i  fad,  der  første  gang  aabnes),  50  MF.I.304.  2)  (især  uden  obj.)  blive  færdig 


som  befindes  at  være  udtæret.  Cit.l794.( Sø 
krigsA.*Nnnn3^).  3)  berøve  al  kraft  (livskraft, 
grokraft,  modstandskraft);  især  om  sygdom, 
strengt  arbejde,  sjælelige  byrder:  nedbryde  ens 
legemskraft;  gøre  kraftløs,  afkræftet,  mager; 
udmagre;  udmarve;  ogs.  i  pass.:  udtæres, 
afmagres;  hentæres  (Bl&T.).  Sygdommen 
havde  saaledes  udtæret  hende,  at  hun  næ- 
sten ikke  lignede  sig  selv  da  hun  kom  op 
igien.  Pr  ahl.  AH. 1 1 1. 7.  Kummer  har  udtæret  eo 
min  blomstrende  Arendse.  Ew.(1914).IY292. 
vel  har  hun  sørget,  men  Sorgen  har  ikke  ud- 
tæret Ungdommens  Frodighed.  ZierA;./.! 72. 
m.  h.  t.  jord(s  frugtbarhed):   Slig  Dyrkning 


med  tærskningen;  af  tærske  (2);  optærske;  i 
forb.  som  faa,  have  udtærsket.  VSO.  Har 
Du  (0:  en  godsejer)  faaet  udtærsket  ? /S jffee- 
gaard.UT.32.  UfF. 

udtømme,  v.  ['ubitom'a]  præt.  -te  ell. 
(nu  næppe  br.)  -ede  (Es.53.12 (Chr.VI). 
Ew.(  1914). 1.280.  Hauch.I.411);  part.  -t  ell. 
(nu  næppe  br.)  -et  (Nah.2.11  (Chr.VI).  Holb. 
LSk.II.2.  Mall.SgH.29.  Hauch.  1.4).  vbs. 
-else  (s.  d.),  -ning  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  fsv. 
uttoma;  jf.  tømme  ud  u.  II.  tømme) 

I)  m.  h.  t.  hvad  der  rummer  noget:  tømme 
fuldstændig,  for  hele  indholdet.  I.l)  m. 
h.  t.  beholder,  rum,  sted,  hvor  noget  opbevares 


799 


ndtømme 


adtømme 


800 


ell.  rummes;  nu  vist  kun  (jf.  bet.  2)  m.  tanke 
paa  indholdet  af  forraad,  hjælpemidler  i  et 
opbevaringssted,  (han)  puttede  det  i  den  ud- 
tømmede  Fengelomme.  Tode.IX.103.  En  (o: 
af  røverne)  smed  ham  op  i  en  udtømmet 
Sæng.  Blich.(1920).XXIX.101.  For  at  dette 
(o:  elementet)  ikke  skal  udtømmes  til  ingen 
Nytte.  MeddRytt.19.  Affaldsspande  maa  kun 
udtømmes  i  de  i  Gaarden  værende  Skarn- 
kasser. JwrFormwZar&o^.' 329.  II  (nu  1.  br.) 
m.  h.  t.  beholder  med  fødemidler:  fjerne,  spec. 
fortære  indholdet.  Under  vor  Samtale  ud- 
tømmer den  sultne  (hund)  en  Tallerken  med 
M&d.Kielsen.A.SO.  især  m.  h.  t.  beholder  med 
drikkevarer  olgn.:  drikke  (ud)  (jf.  uddrikke J. 
Kongen  udtømmede  tre  Beggere  til  hans 
ETindTing.Ew.(1914).I.280.  da  han  næsten 
havde  udtømt  en  hel  Flaske  Yin.  Ing. EF. I. 
215.  se  ogs.  u.  Skaal  3.2.  ||  m.h.t.  pengekasse 
olgn.  jeg  frygter  at  Kassen  hvoraf  jeg  fik  de 
200  Kroner,  ved  idelige  Udgifter  .  .  vil  ud- 
tømmes inden  den  Tid  at  Anvisningen  kunde 
sendes.  Rask.Br. 1. 171.  Denne  Krig  har  ud- 
tømt Statskassen. MO.  m.h.t.  skatkammer: 
Holb.Kh.533.  Schousbølle.Saxo.26.  VSO.  se 
ogs.  u.  Skatkammer  1.  ||  (nu  næppe  br.) 
m.  h.  t.  opholdsrum:  rømme,  os  bliver  befalet 
at  udtømme  de  allernaadigst  os  anviiste 
YæTelseT.Langebek.Breve.247.  1.2)  (m.  over- 
gang til  bet.  2)  m.  h.  t.  naturforekomst,  der 
rummer  noget;  dels  m.  h.  t.  sø  olgn.;  dels 
m.  h.  t.  forekomst,  som  rummer  stoffer,  mate- 
riale, der  udnyttes.  Naar  Mosen  .  .  er  udtøm- 
met for  Vand,  saa  bør  begyndes  med  at  op- 
tage til  Tørv.  JPPrahl.AC.lOl.  udtømme  en 
Mine.  DaEngTeknO.  de  mange  smaa  (tørve- 
moser) er  udtømte.  SorøAmtstid.*/ul947. 2. 
sp.6.  Moradser  og  halvudtømmede  Ind- 
søer. Hauch.1. 4.  de  mange  ukiændte  Skatte, 
Naturen  glemmer  i  situudtømte  Skiød. 
Rahb.Min.l795. II. 217 .  \\  m.  h.  t.  brønd,  kilde, 
(man  ser  ikke)  det  mindste  Tegn  til  Vand, 
naar  de  (o:  kilder)  exe  udtømmede. )S'c/ioms- 
bølle.Saxo.fl^.  Udtømme  en  Brønd.  vAph. 
(1764).  Kildam  (o:  en  dam),  der  i  Midten 
skal  være  umaadelig  dyb  og  derfor  ikke  kan 
udtømmes. SvGrundtv.DF.il. 88.  nu  kun  i 
billedl.  anv.:  naar  Hovedkilden  er  udtømmet, 
alle  Aarer  tilstoppede,  og  intet  Tilløb  mere 
at  vente.  PAHeib.R.1. 34.  Ingjaldskvadet  (er) 
en  uudtømt  kilde  til  undren  over  det 
høje  åndelige  trin,  her  er  nået.  AOlr. DE. 
11.42.  1.3)  (især  Qp)  m.  h.  t.  omraade:  tømme 
helt  for  indbyggere  ell.  (nu  kun)  for  forraad, 
hjælpekilder,  kræfter.  Landet  skal  blive  heelt 
udtømt  og  heelt  udplyndret  (1931:  Jorden 
tømmes  og  plyndres  i  Bund  og  Grund).  Es. 
24.3.  videre  Anstalt  blef  giort  til  de  ud- 
tømmede Fæstninger  og  Stæder  at  forsiune. 
Slange.  ChrlY  680.  Begge  Riger  trængte  til 
Freden  .  .  Sverrig  (var)  meest  udtømt.  J^a- 
bricius.D.II.247.  en  ny  uheldig  Krig  havde 
udtømt  og  ydmyget  Ba,nma,rk.  HistTidsskr. 
10R.III.622.  II  i  forb.  m.  for  ell.  (nu  næppe 


br.)  af,  fra  ell.  ved.  Fem  Krigshære  vare 
ødelagde,  Italien  var  udtømmet  af  det  beste 
Mandskab.  Holb.DH. 1. 5.  heele  Europa  blev 
udtømmet  ved  Penge,  swsi.653.  disse  store 
Lande-Plager  forvoldte  at  Riget  nesten  blev 
udtømmet  fra  Menneskerne.  Borreftj/e.TJF'.  352. 
1.4)  m.  h.  t.  legeme  ell.  legemsdel  \\  m.  h.  t. 
mave  ell.  tarm.  Maven  trænger  til  at  udtøm- 
mes.DÆjBT.  udtømmende  (læge)midler, 

10  (maaske  delvis  til  bet.  4.i ;  nu  1.  br.)  afførings- 
midler. Holck.KM.22.  D&H.  \\  (fagl.)  m.  h.  t. 
vildt:  udtage  indvoldene  af.  3  smukke,  unge 
Agerhøns  .  .  udtømmes  og  fyldes  med  raa 
Stykker  Gaaselever.  TidensKvinder."'/iol928. 
34.  1.5)  billedl.,  m.  h.  t.  hvad  der  forestilles 
som  rummende  et  indhold,  især  en  kraft, 
værdier.  »Fyld  det  udtømmede  Hjerte  med 
dig\ SalmHj.374.5.  (afholdenJied)  styrker  Ner- 
verne ligesaa  meget,  som  overdreven  Ny- 

20  delse  udtømmer  dem.  Heib.Poet.1.383.  i  forb. 
m.  for:  leve  sin  Hverdag,  udtømme  den  for 
alle  dens  smaa  Glæder  og  Fortrædeligheder. 
AndNx.MR.203.  \\  udtømme  sit  hjerte, 
(jf.  bet.  6.4;  nu  næppe  br.)  give  fuldt,  ufor- 
beholdent udtryk  for  sine  følelser,  hvad  der 
ligger  en  paa  hjerte;  udøse  sit  hjerte,  (jeg  har) 
deri  (o:  i  et  brev)  udtømmet  for  min,  ak 
evige  elskede  Kone,  mit  heele  Hjerte. PJ. 
Heib.(FruHeib.EG.202).  Leth.(1800). 

2)  lade  (et  indhold)  strømme  ud;  hælde, 
gyde,  lede  ud  (især:  saa  at  beholderen  bliver 
tom).  2.1)  t  egl.  bet.  Den  lette  Tørv  kan  med 
Fordeel  strax  opskieres,  efter  at  det  over- 
flødige Vand  er  udtømmet.  JPPrahl.AC.lOl. 
Naar  Garnene  ere  trukne  og  bragte  iland, 
udtømmes  Fangsten  paa  Strandbredden. 
Tidsskr.f.Fiskeri.1873.132.  en  Sigtemaskine 
.  .  udtømmer  Melet  automatisk  direkte  i 
Æltekarret.  Op/B.'///.269.  (tyktarmens)  ene- 

40  ste  nyttige  Funktion  skulde  være  ligesom 
Urinblærens,  at  sætte  os  i  Stand  til  at  vente 
med  at  udtømme  vore  Affaldsprodukter,  til 
det  passer  os.  Naturens  Y  1944.396.  2.2)  dJ 
m.  h.  t.  kundskaber,  færdigheder,  (udslag  af) 
følelser,  lidenskaber  olgn.:  give  frit  (af)løb; 
lade  faa  udløsning;  udøse.  *Jeg  som  mod 
Mennesker  og  Verdens  onde  Sæder  )  Ud- 
tømmet har  min  Geist. Holb.Métam.l.  ♦For- 
dømte, I  Som  bandede  den  Gud,  hvis  Hævn 

50  de  selv  udtømte.  Ew.(19l4).1. 155.  (hun)  ud- 
tømte forgjæves  al  sin  ømme  Veltalenhed. 
HKaarsb.F.34.  (hun)  udtømte  sin  Angst  i 
lykkelige  Taarer.  Søiberg.KK.1.97. 

3)  m.  h.  t.  forraad  ell.  mængde,  samling  af 
noget:  bruge,  anvende  ell.  udnytte  helt, 
indtil  alt  er  opbrugt.  3.1)  m.h.t.  noget  konkr. 
Arbeidet  indstilledes  1766,  da  man  næ- 
sten havde  udtømt  Kullaget. Rawert&Garlieb. 
Bornholm.(1819).137.\\(nu  næppe  br.)  m.h.t. 

60  drik.  Da  udtømte  jeg  den  bedaarende  Drik 
og  sank  beruset  i  Jomfruens  Arme. Ing.EF. 
1.193.  3.2)  m.  h.  t.  noget  abstrakt;  især  m.  h.  t. 
maal  af  økonomiske  ell.  sjælelige  kræfter, 
evner,  kundskaber  olgn.  (undertiden  m.  over- 


801 


adtømme 


Udtømmelse 


802 


gang  til  let.  2.2 j.  saadan  Tilflugt  maa  .  .  ikke 
tages,  uden  efterat  alle  vore  Tanker  og  Me- 
ditationer ere  udtømmede.  Holb.Ep.IV  261. 
♦Min  Skiæbne  al  sin  Kunst  |  Udtømmer  for 
mig  ret  ulykkelig  at  giøre.  Wess.  44.  Kri- 
gen havde  udtømmet  Folkets  Formue.  MaH. 
SgH.29.  al  hans  Møie  var  spildt,  og  hans 
Kraft  udtømmedes.  J?aMC^./.4il.  *  Livets  fri- 
ske Strøm  .  .  I  Haabet,  som  vi  aldrig  her 
udtømmer.  PaZJlf.//.2i2.  Krigen  udtømte  i.o 
Landets  Hielpekilder.  F(90.  Københavnernes 
Taalmodighed  var  udtømt.  Pol."'/»1945.7.sp. 
1.  Il  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  sum  af  genvordig- 
heder, »jeg  Ægtestandens  Bitterheder  |  Har 
udtømt,  og  ei  smagt  endnu  dens  Sødme. 
Heih.Poet.IY.18.  (jeg)  udtømte  .  ,  i  rigeligt 
Maal  de  Plager  og  Lidelser,  som  ere  uadskil- 
lelige derfra  (o:  fra  en  hemmelig  forlovelse). 
smst.X.6. 

4)  undersøge,  beskrive,  behandle  til  20 
bunds,  i  alle  henseender  ell.  enkeltheder. 
denne  Materie  (0:  dette  diskussionsemne),  som 
synes  nu  snart  at  være  udtømmet.  OeconT. 
VII.59.  hans  Ord  ere  saa  kiemefulde,  at  jeg 
maae  pille  langsommeligen,  for  at  faae  hvert 
især  udtømmet. Balle.Bib.1. 81.  Jeg  troer,  at 
det  er  det  Høieste  at  skylde  et  andet  Men- 
neske Livet,  jeg  troer,  at  denne  Gjeld  ikke 
lader  sig  opgjøre  eller  udtømme  ved  nogen 
Beiegning.  Kierk.Stad.29.  (hun)  mente,  at  30 
man  i  Samtale  kun  sjelden  ret  udtømte 
en  Gjenstand,  saaledes  som  den  burde  ud- 
tømmes. 5^c/»acA;.iOS.  Det  som  her  er  sagt 
om  i-omlyd,  udtømmer  næppe  hele  spørgs- 
målet. ikfZns^.i^S'.  222.  II  ofte  i  part.  ud- 
tømmende brugt  som  adj.  Kierk.1.33.  At 
afhandle  en  Gjenstand  udtømmende.  Holst.R. 
han  (turde  ikke)  træffe  en  afgj ørende  Be- 
slutning, før  han  havde  indhentet  udtøm- 
mende Oplysninger.  (r^'eL  (?D.  55.  Beskrivel- 40 
sen  skal  være  modsigelsesfri,  udtømmende 
og  den  simplest  mulige.  LHjelmslev.Sprogteo- 
riens  grundlæggelse. (1943). 12.  se  ogs.  u.  Skil- 
dring 2. 

5)  (jf.  bet.  1.5  og  6.2,  4)  m.  h.  t.  levende 
væsen,  især  person:  blotte  for  kræfter, 
energi,  virkelyst  ell.  viden,  lyst  til  at 
tale  olgn.  Denne  Anstrengelse  har  reent  ud- 
tømt mig.JlfO.  Et  Løb  over  en  lang  Ager 
udtømte  mig  gåuske. S chack.(PersonalhistT.  50 
1908.25).  II  nu  vist  kun  i  part.  udtømt  brugt 
som  adj.  (vist  delvis  til  bet.  6.4-5^.  jeg  (følte) 
mig  dog  alt  for  udmattet  og  udtømt  til 
Legeme  og  Siel,  til  at  kunne  vaage  Natten 
over  hos  min  Kone.  Rahb.E.V128.  Alt  hvad 
hun  .  .  har  erfaret,  kan  hun  da  fortælle  mig 
om.  Hun  bliver  aldrig  udtømt.  Winth.IX.30. 
Giuliano  af  Medici,  der  som  udtømt  Vellyst- 
ning  var  uden  Ærgerrighed.  Bmndes.ilfB. 75. 
Efter  ti  lange  Minutter  var  Holmgreen  ud-  eo 
tømt  (0:  efter  at  have  skældt  ud),  han  klap- 
pede Uret  i  og  stak  det  i  Lommen.  BucAA. 
UH. 48.  i  forb.  m.  for:  efter  den  første  store 
Høst  af   Komedier  var  (Holberg)  komplet 


udtømt  for  fysisk  Energi.  Rubow.  BB. 216. 
være  udtømt  for  Idéer.  Bl&T. 

6)  refl.  6.1)  (til  bet.  1)  om  beholder  olgn.: 
udgyde  sit  indhold,  hos  det  enkelte  In- 
divid (0:  af  vandkalve)  naar  Testiklerne  deres 
største  Omfang  om  Efteraaret,  udtømmer  sig 
i  Vinterens  Løb  og  faar  saa  en  ny  Vækst  i 
Juli.WesenbL.Ins.242.  6.2)  (jf.bet.'l.i;  l.br.) 
om  person:  forrette  sin  nødtørft  ell.  kaste 
op.  Bl&T.  6.3)  til  bet.  2:  faa  afløb;  ud- 
gydes; til  bet.  2.1:  Sandet,  ved  at  udtømme 
sig  af  Røret  i  Phiolen,  merker  ved  sin  Ned- 
gliden  dend  samme  B.øyde.LTid.1725.78.  til 
bet.  2.2:  Min  Vrede  skal  udtømme  sig  (1871: 
fuldkommes). Ez.5.13 (1931).  6.4)  (jf.bet.2.2) 
give  sine  følelser,  tanker  udtryk,  især  i 
lange  udtalelser  ell.  saa  stærkt,  grundigt  ell. 
længe  som  man  formaar  (jf.  Leth.  (1800)); 
dels  (Cp)  i  forb.  m.  i:  Greven  udtømte  sig 
i  Berømmelser  over  denne  Anretning.  (?yI6. 
III.150.  Dog,  jeg  vil  ikke  udtømme  mig  i 
Ord,  for  at  skildre  Dig  min  Sjæls  gruelige 
Tine. Sibb.1. 74.  udtømme  sig  i  Undskyld- 
ninger, Skældsord.  Dcfeff.  udtømme  sig  i 
gisninger:  Blich.(1920).XIX.55.  Man  ud- 
tømte sig  i  allehaande  Gisninger  om,  hvad 
der  kunde  være  paafærde.  VKorfitsen.TO.il. 
64.  dels  (l.br.)  i  anden  anv.:  (han)  lod  hende 
først  tale  sig  hæs  og  udtømme  sig  saameget 
som  muligt.  Rosenhoff.Skizzer  og  Scener. (1836). 
16.  Nu  troer  jeg,  at  jeg  har  udtømt  mig,  og 
vil  derfor  ende  (brevet).  Coll.(HCAnd.BC. I. 
19).  jeg  (vilde)  derved  uformodet  rykke  op 
i  en  Kaste,  som  jeg  .  .  har  udtømt  mig  næs- 
vist om.  JV  Jens. HH. 209.  6.5)  (jf.  bet.  6; 
1.  br.)  opbruge  sine  kræfter  ell.  hjælpe- 
midler, ressourcer.  Starkaddigtningen  har 
udtømt  sig,  nu  da  vikingelivet  er  til  ende. 
AOlr.DH.II.206.  \\  f  d^^e  sig  fattig; 
blotte  sig  for  midler,  forraad  olgn.  man 
seer  ham  efter  Jerusalems  Erobring  .  .  at 
have  udtømmet  sig  ved  Gaver  og  Almisser 
til  nødlidende  Ghristne.Holb.Hh.I.180.  han 
(skikkede)  kun  30  Eksemplarer  for  ikke  at 
udtømme  sig  for  meget.  Rask.  Br.  1. 197.  \\ 
t  bruge  alle  sine  kræfter;  anstrenge  sig 
til  det  yderste;  i  udtr.  for,  at  naturen  har 
skabt  noget  ypperligt:  Cromwel  kand  regnes 
iblandt  de  faa  Mænd,  som  Naturen  haver 
ligesom  udtømmet  sig  paa  at  d&nne. Holb. 
Ep.IV.208.  jeg  (0:  en  tjener)  og  mine  Lige, 
ere  de  nyttigste  og  fuldkomneste  Mennesker, 
og  man  kan  med  Billighed  holde  for,  at 
Naturen  maae  udtømme  sig,  naar  den 
bringer  deslige  Mesterstykker  tilveie.jS'fcwesp. 
Y156. 

ad-tømmelifi:,  adj.  [u5>tom'ali]  som 
kan  udtømmes.  vAph.(l7o9).  nu  næsten  kun 
i  uudtømmelig  (s.  d.).  -tømmeise,  en. 
[-itom'alsa]  flt.  -r.  I)  (QJ  ell.  fagl.)  som  vbs. 
til  udtømme.  vAph.(1764);  spec.  i  flg.  anv.: 
II  til  udtømme  1.2.  Udtømmelse  af  en  Sø. 
D&H.  de  fleste  .  .  Grafitlejer  .  .  viste  Tegn 
paa  Udtømmelse.  NaturensV1914.208.  \\  (nu 


XXV.    Rentrykt  «/9  1949 


51 


803 


Udtømmer 


adtørre 


804 


1.  ir.)  til  udtømme  l.s.  Frugten  af  de  lang- 
varige og  blodige  Krige  var  Rigets  Afmagt 
og  Udtømmelse  for  Folk  og  Venge.Holb.Ep. 
1.30.  Hansestædernes  fredelige  Udsugeiser 
fulgte  snart  efter  den  blodige  Udtømmelse 
ved  BoTgerkngene.Allen.I.SS.  den  nu  over- 
alt følelige  Udtømmelse  for  gode  Silkevarer. 
Manufact.(1872).91.  \\  til  udtomme  1.4  (jf. 
Tarmudtømmelse^.  Ruge.FT.276.  Ved  stærk 
Forraadnelse  dannes  .  .  meget  Svovlbrinte, 
og  da  Sulfider  virker  stærkt  afførende,  sik- 
res herved  en  hurtig  Udtømmelse.  Natu- 
rensV  1944.397.  ||  til  udtømme  2.i  (jf.  Sæd- 
udtømmelse^.  Udtømmelse  af  Mekonium  og 
Urin  hører  netop  til  de  Fænomener,  der 
karakterisere  den  intrauterine  Kvælnings- 
død. ZPoni.jBe<smei.J.i78.  II  til  udtømme 
2.2.  Inderlighedens  øieblikkelige  Udtømmelse 
efterlader  som  oftest  en  Mathed,  der  er 
ta.rlig.Kierk.VII.201.  \\  til  udtømme  3.1 ;  m. 
h.  t.  drik:  Jeg  gav  Penge  til  en  menageerlig 
Punsch,  og  under  Udtømmelsen  tingede  mig 
for  en  meget  billig  Priis  i  Kost  hos  disse 
gamle  Folk .  /  Lyche.J  MineHændelser.  (1786). 
52.  II  til  udtømme  3.2.  at  opoffre  Sverriges 
Kræfter  indtil  den  yderste  Udtommeise. 
Molb.BlS.2Saml.IY91.  En  fuldstændig  Ud- 
tømmelse af  liixsdLa.ndeine.  Holst.R.  (sam- 
tale) Stoffets  Udtømmelse.  V Korfitsen.  EV 98. 
jf.:  (svenskernes)  Krig  var  først  i  Tydskland 
.  .  til  deres  eget  Riges  .  .  Fordeel,  og  Tydsk- 
lands  Udtømmelse  og  Ruin.  Slange.  Chr  IV 
1405.  2)  i  (mere)  konkr.  anv.  2.1)  (til  ud- 
tømme 1.4  og  6.2 ;  især  taj  hvad  der  udtømmes 
af  legemet  i  form  af  uddunstninger,  opkastnin- 
ger, urin  ell.  (især)  ekskrementer.  Kierk.VI. 
2l7(jf.smst.VIII.78).  De  naturlige  Udtøm- 
melser (ved  Sved,  Uddunstning,  Stolgang 
etc).  MO.  Reden  (er)  reen  og  pæn,  som  da 
den  toges  i  Brug;  thi  Forældrene  bortskaffer 
stadigt  Ungernes  Udtømmelser.  Bogfan./7.99. 
naar  du  sætter  dig  .  .  skal  du  .  .  grave  et 
Hul  og  bagefter  tildække  dine  Udtømmelser 
(1871:  det,  som  er  gaaet  fra  dig).  5Mos.23. 
13(1931).  2.2)  (til  udtømme  2.2  og  6.4;  nu 
1.  hr.)  udtryk  (præget  af  inderlighed,  iver, 
lidenskab  olgn.  ell.  grundighed,  omstændelig- 
hed) for  følelse,  tanke,  især  i  ord;  udgydelse. 
Menneskene  .  .  følte  en  uimodstaaelig  Trang 
til  at  have  i  Himlen  et  ømt  kvindeligt  Hierte 
der  var  mere  aabent  for  deres  Udtømmelser. 
Grundtv.Udv.1.267.  Naar  man  da  har  udtalt 
sig  og  fundet  Husvalelse  i  denne  Udtøm- 
melse.  Zterfc.  7/7. 223.  -tømmer,  et.  (nu 
næppe  br.)  tømmer,  der  i  husbygning  olgn.  an- 
bringes udvendigt  i  ydersiderne  af  huset,  ud- 
sat for  vejrligets  paavirkning.  Poppeltræet  bør 
ikke  anvendes  til  Udtømmer.  F^"©.  -tøm- 
ning, en.  [-(tom'nen,]  flt. -er.  I)  som  vbs. 
til  udtømme;  især  i  flg.  anv.:  I.l)  ((3  ell. 
fagl.)  til  udtømme  I.1-2.  vAph.(1759).  en 
herhg  Karpedam  med  Stemmeværk  og  Stig- 
bord til  Vandets  Opstemning  og  Udtømning. 
GyrLemche.S:II.178.   \\    hertil   0   Udtom- 


nings-anlæg,  -hane  (S&B.),  -hul  (Macke- 
prang.D.62),  -prop,  -tap,  -ventil  ofl.  I.2) 
(1.  br.)  til  udtømme  4.  Kun  for  et  enkelt  af 
disse  Forhold,  den  relative  Hyppighed  af 
Fødsler  udenfor  Ægteskab,  har  jeg,  af  Hen- 
syn til  de  store  Forskelligheder  fra  Tid  til 
Tid  og  fra  Sted  til  Sted,  foretaget  en  delvis 
'[]dtømmng.GBang.Kirkebogsstudier.(1906).6. 
2)  (sj.)  (mere)  konkr.,  til  udtømme  2.2  og 

10  6.4:  d.s.s.  Udtømmelse  2.2.  Der  foregaar  .  . 
ingen  Udvikling  med  den  Menneskesjæl.  Den 
er  stagneret  i  æstetiske  Udtømninger.  Gad« 
Mag.1943.607.  f  -tømre,  v.  vbs.  -ing  (Am- 
berg,).  (ty.  auszimmern,  holl.  uittimmeren) 
forarbejde  af  tømmer;  fremstille  ved  tømring. 
(de)  fandt  et  stort  Træe  .  .  af  hvilket  de 
besluttede  at  udtømre  og  forarbeyde  dem 
et  Knubskib. LTid.7757.i76.  Amberg.  -tør- 
ke, V.  {ænyd.  udtyrke,  fsv.  (vbs.)  utthorkan) 

20  I)  (sj.)  gøre  meget  tør  (ved  tørke);  udtørre  (l.i). 
den  før  saa  udtørkede  Jord  har  slukket  sin 
Tørst  (0:  efter  en  tordenregn). Bregend.GP. 
101.  2)  t  fjerne  (vædske)  ved  udtørring;  ud- 
tørre (I.3).  Kjødet  er  velsmagende,  enten  det 
er  frisk  eller  tørt,  hvilket  sidste  tillaves  af 
Luften  om  Vinteren,  i  hvilket  det  udhæn- 
ges, og  ald  Fugtighed  deraf  udtørkes .  LTid. 
1727.649. 
udtørre,  v.  ['uSitør'e]  ell.  (1.  br.)  [iu6- 

30  ito^ra]  (jf.  skrivemaaden  ud t øre.  Agerdyrk- 
ningen, (overs.1772). Fort.),  vbs.  -ing  (LTid. 
1738.495.  Ørst.II.138.  Suenson.B.11.18)  ell. 
(nu  næppe  br.)  -else  (LTid. 1751. 4.  Am- 
berg.). {ænyd.  udtørre,  -tiure;  jf.  tørre  ud 
M.  III.  tørre;  sml.  udtørke;  især  O  ell.  fagl.) 
I)  trans.:  gøre  tør.  I.l)  i  al  olm.,  m.  h.  t. 
ting:  faa  (noget)  til  at  afgive  sin  fugtighed, 
sit  vædskeindhold  (ved  at  udsætte  det  for 
varme,  vandsugende  midler  olgn.);  gøre  helt 

40  tør  ell.  vissen.  Herren  ,  .  udtørrer  det  fri- 
ske Tiæ. £2.17.24(1931).  udtørrende  mid- 
ler, (jf.  Tør-,  Tørre-,  Tørringsmiddel;  fagl.) 
stoffer  med  vandsugende  evne.  S&B.  Sal.* 
XXIV  519.  II  m.  h.  t.  jord,  landstrækning. 
Blæsten  har  udtørret  de  højtliggende  Marker. 
VS  O.  Ved  sin  Middagstid  udtørrer  (Chr.VI: 
torrer j  den  (0:  solen)  et  Jj&nd. Sir.43.3.  I.2) 
m.  h.  t.  sø,  vandløb,  sump  osv.:  gøre  til  fast, 
tør  grund;  tørlægge;  m.  h.  t.  kilde,  brønd: 

50  faa  til  at  løbe  tør.  Jeg  haver  gravet 
Brønde  og  drukket  Vand,  og  udtørret  (1931 
afvig.)  alle  dybe  Floder  med  mine  Fødders 
Saaler.  Es.37.25.  at  udtørre  den  Øe  Nord- 
strand udi  Holsten,  som  Vandet  havde  o\ex- 
skyllet.Holb.Eeltind.  11.371.  Et  vanskeligt 
Arbeide  vilde  det  være,  at  udtørre  denne  Sø. 
Molb.Dagb.197.  (jeg)  udtørrer  dets  (o:  Ba- 
bels) Kilde  (1871:  jeg  vil  gjøre  .  .  dens  Kilde 
\mdløs).Jer.51.36(1931).    i   billedl.  udtr.: 

60  Ortodoksien  udtørrede  den  kilde  hvoraf  stu- 
dierne sprang. JoftsPed.4B.725.  ||  i  pass., 
om  sø  osv.:  blive  gjort  til  tør  grund  ad  kunstig 
vej  ell.  (jf.  bet.  2)  blive  tør  (ad  naturlig  vej). 
Ferske  Søer,  som  udtøiies. Forordn.^/il8l0. 


806 


udtørre 


Uduelighed 


806 


§2,D.  Parcelejernes  Brønde  udtørres  om 
Sommeren. Ugeskr.fRetsv.l945.A.486.  i  Ml- 
ledl.  udtr.:  Du  maa  ansee  deslige  plumpe 
Skrifter,  som  rindende  Bekke,  hvilke  rase 
mest,  naar  man  vil  standse  dem.  De  kand 
med  intet  bedre  svekkes,  end  ved  at  give 
dem  deres  fri  Lob,  og  ved  at  lade  dem  rinde 
indtil  de  ndtørres.  Holb.MTkr.177.  Kærlig- 
hedens Kildevæld  udtørres  aldrig.  D&H.  || 
hertil  (fagl.)  U.  a.  Udtørrings-anlæg,  -ar- 
bejde, -foretagende.  1.3)  (nu  næppe  Ir.) 
m.  h.  t.  vædske,  fugtighed:  faa  til  at  for- 
svinde ved  fordampning  olgn.  Oprødning 
af  Hvilelande  og  nye  Jorde,  uden  at  for- 
brende,  udtøre  eller  forderve  deres  Vædsker 
og  Salte.  Agerdyrkningen,  (overs.  1772).  Fort. 
Paa  ophøiede  Steder  udtørrer  Vinden  Jor- 
dens Yædsker. Oluf S.DB.309.  1.4)  f  m.  h.  t. 
fugtig  ell.  snavset  genstand:  tørre,  viske  af. 
vAph.(1764).  1.5)  billedl.:  berøve  noget  dets 
fysiske  ell.  aandelige  kraft,  fylde,  fro- 
dighed olgn.;  ogs.  m.  h.  t.  livskraft,  frodig- 
hed olgn.:  faa  til  at  forsvinde,  visne  hen. 
styg  Uretfærdighed  udtørrer  (Chr.VI:  for- 
tørrerj  en  Siasl.  Sir. 14.9.  \\  især  i  pass.  Pu- 
blikum (lader)  de  ejendommeligste  Lyrikere 
i  Stikken,  saa  de  enten  udtørres  eller  forfal- 
der til  Manér.  Brandes. F.153.  Døden  kunde 
komme  indefra,  ved  at  mandens  livskraft 
udtørredes,  så  der  ikke  blev  født  sønner 
til  at  føre  storsjælen  videre. Grønb.Hellas.I. 
(1942).130.  (nu  sj.)  om  person:  blive  mager, 
indtørret.  vAph.(1759). 

2)  intr.:  blive  tør.  2.1)  (jf.  bet.  l.i^  i 
al  alm.,  om  ting.  Hobene  (af  en  plante)  ud- 
tørre .  .  til  et  Vvlyer.Manufact.(1872).255. 
alt  Løvtræbrænde  . .  skal  udkløves  tilstræk- 
keligt til,  at  det  kan  udtørre  effektivt  ved 
Henstand  i  Skoven. NatTid.^y»1944.3.sp.2. 
2.2)  (jf.  bet.  1.2)  om  sø  osv.  Vandets  Op- 
stigen og  Nedfalden  foraarsager,  at  Havet, 
Søer,  Floder,  Kilder,  hverken  udtørre  ei 
heller  løbe  over.  Suhm.II.77.  ganske  lave, 
tidligt  udtørrende  Damme.  WesenbL.Ins.268. 
billedl.:  Dermed  udtørrede  .  .  en  af  de  vig- 
tigste Indtægtskilder.  Uss.Jærnproduktionens 
Eist.(1911).5.sp.l.  II  hertil  (geol.)  Udtør- 
rings-horisont (AFang.IK.54.  jf.  Horisont 
2),  -lag  (o:  lag  i  mose,  der  viser,  at  mosen 
er  tørret  ud  og  skoven  vandret  ud  i  den.Berl 
Konv.XXII.180). 

3)  part.  udtørret  brugt  som  adj.  (til 
het.l  og  2).  3.1)  til  bet.  l.i  og  2.i.  Det  hellige 
.  .  Eege-Træ  .  .  blev  udtorred  og  raadnede 
indvendig.  Kraft.  VF. 24 5.  ♦Udtørret  Græs 
staaer  tyndt  paa  skaldede  Agre.  Blich.(  1920). 
IV.156.  Luften  i  et  nybygget  Hus,  selv  om 
det  er  „udtørret",  er  altid  straks  efter  Ind- 
flytningen fugtig .  PanMm.Sfi.  Er  der  Lerind- 
skud (o:  i  gulvet),  skal  det  være  ordentlig 
Mdtørrct.  HFB.  1936. 136.  ||  om  jord,  land- 
strækning. De  lave  Enge  .  .  ere  nu  udtørrede. 
Rawert&Garlieb.Bornholm.(1819) .27 .  det  var 
.  .  Overbefolkningen  i  det  stadig  mere  ud- 


tørrede Arabien,  der  tvang  Beboerne  til  at 
trænge  ind  i  de  omliggende  Kulturegne. 
Buhl.Muhammedanismen.(19l4).l7.  Han  skød 
op  .  .  som  et  Rodskud  af  udtørret  (1871: 
tør;  Jord.  Es.53.2  (1931).  3.2)  til  bet.  1.2  og 
2.2.  Graverne  og  Digerne  vare  .  .  udtørrede 
formedelst  en  langvarig  Tørke.  Eolb.DH.I I. 
409.  Larverne  kryber  rundt  under  Stenene 
i  de  halvt  udtørrede  Flodsenge.  WesenbL.Ins. 

10  219.  3.3)  (nu  næppe  br.)  til  bet.  1.3.  naar  tørre 
Foraar  falder  ind,  saa  ere  Vædskerne  ud- 
tørrede til  den  Tid,  og  da  er  det  vanske- 
ligt for  Bygget,  at  komme  op  af  Jorden.  JP 
Prahl.AC.36.  3.4)  til  bet.  1.5.  ogsaa  Samvittig- 
hedens Fred  .  .  er  en  Følelse,  som  ikke  boer 
i  et  udtørret  Hierte.  Mynst.Præd.(1815).101. 
Det  var  kun  lidt  (bønderkonerne)  læste  og 
tænkte  til  daglig,  deres  Fantasi  var  udtørret. 
Skjoldb.L.118.  Jeg  (o:  en  kunstmaler)  er  ud- 

20  tørret  for  Idéer.  Jeg  er  tom.  LeckFischer.K.22. 
II  om  person  (s  legeme):  indtørret;  vissen.  Den 
lille  spinkle  og  udtørrede  J)&me.Gjel.T.301. 
den  stive,  udtørrede  Karoline. Jernbane T. 
"/i2l934.8.sp.2.  jf.:  Giv  dem  ufrugtbart 
Moderliv  og  udtørrede  (1931:  golde^  Bry- 
ster. Hos.9.14. 

ud-tørrelig,  adj.  [u&'tør'ali]  (1.  br.) 
som  kan  udtørres.  vAph.(l759).  især  i  u ud- 
tørre lig:   smst.   evigt  uudtørrelige   Kilder. 

30  Blich.(1920).XVlII.181.  Taarer,  der  fra  hen- 
des Hjerte  steg  op  til  hendes  Øjne  som 
en  rolig,  fortsat,  uudtørrelig  Strøm. Riget. 
^yiol912.8.sp.l.  -tørste,  V.  (^j/.  ausdursten ; 
sml.  -hungre,  -sulte;  sj.)  udmatte  ell.  faa  til 
at  opgive  modstand  ved  at  lade  vedk.  tørste,  et 
Fatamorganas  Oasekilde  og  Palmeskygge  ud- 
tørster Ørkenvandreren.  Gjel.GL.125.  Ober- 
sten kjendte  ogsaa  sindrigere  Torturer.  En 
Tid  lang  forsøgte  han  at  udtørste  den  (o: 

40  en  hest).  sa.R.124. 

u-duelig:,  adj.  [u'du?3li]  (1.  br.  udulig. 
[u'duJli]  jf.  S&B.).  (ænyd.  udu(e)lig,  udul- 
lig,  udugelig,  mnt.  undogelik)  I)  om  person 
(mods.  duelig  Li^.  de  ere  .  .  ulydige  og 
uduelige  til  al  god  Gierning.  Tt<.i.i6.  u-due- 
lige  Emheds-M.ænd.Holb.Ep.Y176.  „jeg  føler 
mig  ikke  heller  nedværdiget  ved  at  — " 
„Være  led  og  kjed  af  Alt  og  føle  Dig  uduelig 
til  AW.Tops.III.67.  II  (jf.  duelig  1.2;  nu 

50  ikke  i  rigsspr.)  ugidelig;  doven.  Moth.D169. 
2)  (nu  sj.)  om  brugs-,  nyttedyr  ell.  brugsting 
(mods.  duelig  2):  uanvendelig;  ubrugbar,  al 
den  ting,  som  var  foragtelig  og  uduelig 
(1871:  ubrugbar;,  den  ødelagde  hånd.  iS'am. 
15.9  (Chr.VI).  *Pulsvaaden  og  mit  Bund- 
garn udueligt  er  blevet;  |  Alt  gammelt,  halv- 
forraadnet,  Ran  har  det  sønderrevet.  Oe^L 
XXXI. 155.  den  uduelige,  stenede,  mosede 
.    .    Jord.  LMWedel.WordingborgAmt.(  1818). 

60  43.  -duelig-hed,  en.  (ænyd.  d.  s.)  I)  til 
-duelig  1.  I.l)  i  al  alm.  Hvis  den  poli- 
tiske Kandestøber  havde  exaraineret  sin 
egen  U-duelighed,  havde  han  ikke  taget  sig 
paa  at  præsidere  i  Ra.&det.  Holb.MTkr.123. 


6V 


807 


adnlgt 


Udvalg 


808 


i  Uduelighed  (Chr.VI:  unyttighed^  er  der 
Tilbagegang  og  megen  Trang,  thi  Udue- 
lighed (Chr.VI:  unyttighed^  er  Moder  til 
Runger. Toh.4.18.  jf.:  den  Udueligheds- 
attest,  han  mener  at  maatte  give  de 
amerikanske  Damer.  VilhAnd.VT.53.  ||  (ikke 
i  rigsspr.)  ugidelighed.  Moth.D169.  1.2)  tg 
konkr.:  uduelig  person.  Han  skildrer  (Bona- 
parte) som  en  Uduelighed,  der  kun  for- 
maaede  at  lade  sine  Tropper  gaa  paa.  lo 
Brandes.V146.  Kongemagten  bliver  let  des- 
potisk eller  falder  i  Udueligheders  Haand. 
VVed.H.386.  2)  (nu  sj.)  til  -duelig  2.  Cit. 
1728  og  1739.  (Vider.  IV  44. 1 II.  449).  lislands 
Uduelighed  til  Ager-Dyrkning.  OeconJourn. 
1758.69.  -dulgt,  part.  adj.  (nu  næppe 
br.  -dølget.  Zetlitz.(Rahb.Tilsk.  1795. 534)). 
{ænyd.  u-dult,  -dylt,  -dølt;  nu  sj.)  aabenlys; 
utilsløret.  *Med  udulgt  Glæde  hun  det  saae. 
Rein.267.  Schand.SD.127.  -dnlig,  adj.  se  20 
-duelig. 

nd-Taaget,  part.  adj.  [-ivåJqat]  (su.  ut- 
vakad;  nu  især  dial.)  medtaget,  svækket,  ud- 
mattet af  at  vaage  ell.  have  været  vaagen  gen- 
nem lang  tid;  forvaaget.  Kongen  .  .  var 
bleven  meget  udvaaget  og  træt  af  den 
langvarige  og  besværlige  Seilads. S ehousbølle. 
Saxo.455.  udvaaget,  som  jeg  var,  sov  jeg 
over  m\g.Blich.(1920).XII.59.  RasmHans. 
M.174.  jeg  tror,  at  den  udvaagede  Tilstand,  3o 
jeg  var  i,  har  slappet  min  Modstandskraft. 
Buchh.Su.I.220.  -vadsk,  -vådske,  se 
-vask,  -vaske,  f  -vagt,  en.  (ænyd.  d.  s., 
mnt.  utwachte;  jf.  -post)  vagt  paa  en  frem- 
skudt post.  vAph.(1764).  Leth.(1800).  VSO. 

Udvalg,  et.  [lubival'q,  dagl.  'uSival']  flt. 
d.  s.  {jf.  SV.  urval  og  ty.  auswahl ;  til  udvælge) 

I )  (ofte  m.  overgang  til  bet.  2)  som  vbs.  til 
udvælge :  det  ved  et  valg  ml.  et  antal  (individer 
ell.  ting)  at  udtage  ell.  udsøge  sig  et  ell.  flere  40 
(som  falder  i  ens  smag,  synes  en  de(t)  bedste, 
mest  egnede);  udvælgelse.  Amberg.  til  det 
første  Gilde  skal  der  være  strengt  Udvalg, 
vi  ville  kun  have  de  Allerfornemste.  EC  And. 
(1919). II. 167.  (kavalerihestens)  Udvalg. PTF 
Balle.R.21.  jeg  overlader  Udvalget  af  Prø- 
verne til  Dem.  Ludv.  Fremsendelse  .  .  af 
Varer  til  JJåv&lg.  Poul  And.  Næringsretten.' 
(1944). 145.  II  {efter  eng.  (natural)  selection; 
jf.  u.  Udvælgelse ;  især  biol.  ell.  landbr.)  spec.  50 
om  det  forhold,  at  individer  med  særlige  værdi- 
fulde, formaalstjenlige  egenskaber  fortrinsvis 
kommer  til  formering,  enten  (if.  Darwin)  ved 
en  naturlig  udvikling  (naturligt  udvalg. 
SaUV828.  Boas.Zool.n27.  naturens  ud- 
valg. SaUXXIVUl.  udvalg  i  naturen. 
smst.)  ell.  kunstigt  ved  opdrætning;  ogs.  om 
det  forhold,  at  individer  af  det  ene  køn  fore- 
trækker de  individer  af  det  andet  køn,  som 
har  saadanne  egenskaber  ('det  kønslige  ud-  60 
valg.  Sal.VI.213).  Udvalg  maa  siges  at  finde 
Sted  i  Avlen  .  .  naar  Parringen  ledes  af  Men- 
nesket efter  dettes  Formaal MøllH.VI.126. 
Landbo. IV.  67 3.  jf. :  der  f oregaar  et  økonomisk 


Udvalg  inden  for  Arbejderklassen  (det  vil 
sige)  at  de,  der  .  .  ikke  kan  opfylde  Betin- 
gelserne, ikke  engang  Minimalbetingelserne, 
skilles  helt  ud.  Tilsk.1903.362.  ||  der  (ser- 
veres) øieblikkeligt  en  fuldstændig  Diner  (for 
de  rejsende),  og  forskjellige  Vinsorter  frem- 
sættes til  behageligt  tjåv&lg. Holst. IV 
207.  Her  mangler  altså  ikke  på  tolkninger. 
Hav  og  himmel,  verdens-altet,  skyen  (osv.) 
—  alt  til  behageligt  uåv&lg.  AOlr.DH.I.290. 
II  i  forb.  foretage  ell.  gøre  ell.  træffe 
(D&E.)  et  udvalg.  Af  alt  dette  (0:  en  sam- 
ling skind)  gjorde  han  et  Udvalg  og  bandt 
det  ?,ammen.Hauch.II.338.  det  er  nødven- 
digt at  gøre  et  snævert  Udvalg  mellem  de 
Navne,  der  skal  omtaXes.  AarbTurist.1931. 
111.  II  delvis  til  fee<.  2(2),  i  forb.  som  et  skøn- 
somt udvalg,  se  skønsom  1.2. 

2)  i  (mere)  konkr.  anv.  2.1)  (især  *f)  an- 
tal eksemplarer,  arter,  sorter  af  en 
vare,  artikel,  hvorimellem  kunderne  kan 
vælge.  Kræmmeren  har  et  stort  Udvalg. 
VSO.  et  rigt  (righoldigt)  Udvalg  i  (noget). 
Ludv.  Kom  og  se  vort  Udvalg  af  smukke 
gamle  Mahogni-Møbler.  PoV'/i  1948. 13.  sp.  5. 
2.2)  samling  af  udvalgte,  udsøgte  ting 
ell.  stykker.  Her  stod  ogsaa  hendes  Bog- 
hylde med  Udvalget  af  hendes  Yndlings- 
forfattere./ngr.Li5.//.i54.  hele  Ugen  .  .  var 
besat  med  Udvalg  af  Indbydelserne.  EC  And. 
ML.417.  Han  eier  et  Udvalg  af  gode  Male- 
rier. i/O.  (bogen)  fortæller  om  et  Udvalg  af 
virkelig  eksisterende  eller  fabelagtige  Dyr. 
CKoch.FF.38.  \\  ofte  om  (bog  ell.  bøger,  inde- 
holdende) en  samling  af  udvalgte  stykker  ell. 
arbejder  af  en  litteratur  ell.  en  forfatter.  Ud- 
valg af  danske  Yiser.NyerupPRasm.(bog- 
titel.1821).  et  Udvalg  (Brandes.DD.55:  en 
Anthologij  af  Hauchs  værdifuldeste  lyriske 
Digte.  Brandes.I.400.  (Ruckerts)  formelle  Vir- 
tuositet og  noget  beske  Natur  gør  ham 
skikket  til  Tankesprogsdigter  .  .  kun  maa 
han  læses  i  Uåx&lg. NMøll.VLitt.III.764.  2.3) 
(nu  især  som  billedl.  anv.  af  bet.  2. i)  antal 
udvalgte  personer;  spec.:  elite  (1).  Svend 
Tveskjæg  havde  . .  samlet  et  Udvalg  af  Kri- 
gere, en  udsøgt  Kiærne  til  en  staaende  Hær. 
Molb.DE.1.395.  Samlingsstedet  for  et  Ud- 
valg af  Folkets  viseste  ilLdind.Ing.EF.VI.33. 
Det,  Israel  søger  efter,  har  det  ikke  opnaaet, 
men  Udvalget  (1819:  de  Udvalgte^  har  op- 
naaet det;  de  øvrige  derimod  bleve  ior- 
hærdede.  Rom.  11. 7  (1907).  Man  ikke  blot 
bliver  lidt  sammen  efter  bordet,  men  et 
snævrere  udvalg  er  en  klike,  der  ogsaa 
samles  om  aftenen  i  et  afsides  værelse  i 
restaurationen  i  stuen.  F Brandt.  SK.  3.  2.4) 
(først  alm.  efter  anvendelsen  i  grundloven  1849, 
jf.  u.  Udskud  3.1/  især  emb.,  polit.)  en  (inden 
for  en  større  kreds  valgt)  gruppe  af  perso- 
ner, der  danner  en  forsamling,  komité 
til  overvejelse  af  visse  spørgsmaal  (hvori 
der  gøres  indstilling)  ell.  varetagelse  af  særlige 
opgaver;  undertiden  m.  overgang  til  bet.:  oe- 


809 


UdTalffs- 


advandre 


810 


handling  i  et  udvalg.  Molb.EO.(u.  UdskudJ, 
Vel  veed  jeg  at  nogle  Skribentere  have  fore- 
slaaet  det  danske  Ord  Udskud  (efter  det 
tydske)  til  at  udtrykke  det  franske:  Com- 
mittee ;  men  da  hiint  Ord  if orveien  har  baade 
en  anden  og  en  uædel  Bemærkelse,  foreslaaer 
jeg  at  bruge  JJåvsÅg.  Hist.  Caiender.  1814. 
272.  Grundl.(1849).§57.  Udvalget  for  Folke- 
oplysnings Fremme.  50  Aars  Virksomhed 
1866 — 1916.logtitel.1916.  Varetagelsen  af  de  ib 
daglige  Forretninger  .  .  overdrages  af  Menig- 
hedsraadet  til  et  Udvalg,  bestaaende  af 
mindst  3  af  Menighedsraadet  indenfor  dette 
valgte  Ueålemmer.  LovNr.28py,1922.§4.  I 
nogle  Tilfælde  kan  et  af  Kamrene  erklære 
sig  for  lSåva\g.8al.'XXIV175.  hun  har  fået 
sæde  i  rigsdagen  og  skal  sidde  i  så  mange 
\iåYa.\g.Grønb.Sprogetsmusik.(1943).13.  i  forb. 
som  gaa,  sendes  i  udvalg,  om  sag:  over- 
gaa  til  behandling  i  et  udvalg.  Ugens  Tilskuer.  20 
11. 1911112). 97. sf.l.  nedsætte  et  udvalg: 
8&B.  ForrFolketing.§7.  kirkeligt  (se  II. 
kirkelige,  socialt  (se  social  2.1^,  staaende 
(Lov*/»1857.§16.  Lov^'U1868.§5.  jf.  staa  sp. 
799**),  særligt  (D&H.)  udvalg. 

Udvalgs-,  i  ssgr.  [iu6val(q)s-]  af  Ud- 
valg, især  i  flg.  anv.:  I)  T  «/  Udvalg  2.i,  fx. 
Udvalgs-bog,  -forretning,  -nota,  -regn- 
skab, -sending,  -vare,  se  især  Hage.'reg. 
2)  (emb.,  polit.)  af  Udvalg  2.4:  udvalgs- 
behandle, -behandling  (Riget.y7l912.6.sp.3. 
ForrFolketing.§7),  -betænkning  jfUdvalgs- 
Betænkning  afgiven  i  det  medicinske  Sel- 
skab. bogtitel.1852),  -forhandling,  -formand, 
-forslag,  -medlem,  -møde,  -ordforer,  -væ- 
relse (paa  rigsdagen)  ofl. 

ad-Talgt(e),  se  udvælge,  -valke,  v. 
[-(Val'^a]  v5s. -ning.  (l.br.)  (færdig)behandle 
ved  valkning.  MO.  VSO.  -valse,  v.  [-ival'sa] 
vbs.  -ning  (Amberg.  Ursin.D.120,  SkotøjsO.  40 
48).  (fagl.)  udglatte,  sammenpresse  ell.  (især) 
udforme  (i  plader,  stænger  ell.  traade)  ved 
valsning.  Amberg.  Pladerne  udvaltses  .  .  til- 
klippes og  forsynes  med  Naglehuller.  TAieJe. 
Breve.143.  Herrecykle  .  .  udvalsede  Fælge. 
PolitiE.KosterbU'U1922.2.sp.l.  billedl.:  Med 
Fare  for  at  udvalse  Billedet  kan  man  sige, 

^at  Elinas  Hjerte  fra  den  Dag  var  som  disse 

roldagtigt  forvredne   Landskaber  (i  Lap- 

ind).NisFet.  SG.447 .  -vande,  v.  [-ivan'a]  50 

vhs.  -ing  (i  bet.  2:  Huusm.(l793).49.  Landm 

1.11.471.  FotoLeks.24.  i  bet.  4:  Kierk.XIII. 

W.    Billeskov J.DD. 1. 101)    ell.    f    (skrevet) 

■ning  (Amberg).  1)  (jf.  dial.  udvandet,  lav- 

mdet  (UfF.);  fagl.)  afvande  (l.i).  LHøyer. 

}.94.  Imidlertid  kan  vel  ogsaa  denne  Plads 

»enyttes   (til  kirkegaard)   under   Forudsæt- 

ling  af,  at  den  afgrøftes  og  udvandes  i  til- 

Btrækkelig  Grad.  SundhedsKollForh.1894.560. 

|I)ette  Kær  udvandedes  og  kultiveredes.  Him-  eo 
lerl  Kjær.  1939. 19.  2)  anbringe  i  ell.  skylle 
(overstryge)    med   vand   (for  at  fjerne  visse 
ioffer,  paavirke  paa  en  bestemt  maade  olgn.); 

tisær  i  flg.  anv.:   2.1)  (kog.)  m.  h.  t.  saltede 


fødevarer:  lade  henstaa  i  koldt  vand  for  at 
trække  (noget  af)  saltet  ud;  tidligere  ogs.  m. 
h.  t.  fersk  kød:  blanchere  (C Muller. Koge-Bog. 
(1785). 48).  vAph.(1759).  Pillede  Sukker- 
eller  andre  Erter  nedlægges  med  Salt  eller 
i  Lage,  og  udvandes  naar  de  skal  bruges. 
8yltebog.(  1795) .136.  Naar  Skinken  er  mildt 
hjemmesaltet,  behøver  man  ikke  at  udvande 
den  og  kan  dog  godt  benytte  Suppen. 
Const.Kogeb.lOO.  2.2)  (garv.)  m.  h.  t.  huder: 
udbløde.  JF  Bergs.  G.124.  2.3)  (fot.)  m.  h.  t. 
fotografisk  billede,  plade  osv.:  skylle  i  vand; 
udvaske  (2.2).  Vil  man  tone  og  fiksere  i  for- 
skellige Bade,  maa  Billederne  forud  udvandes. 
Haandv.40.  FotoLeks.26.  2.4)  (fagl.)  m.  h.  i. 
smørtræ:  lade  henstaa  nogen  tid  fyldt  med 
vand,  for  at  det  kan  slippe  smørret,  naar  det 
tages  i  brug.  LandmB.II.471.  2.5)  m.  h.  t. 
træflade:  overstryge  med  vand,  saa  fibrene 
rejser  sig  (hvorefter  fladen  slibes  glat  og  (naar 
den  er  tør)  bejdses  ell.  lakeres).  Brahtz.Polere- 
bogen.(1933).18.  3)  (nu  næppe  br.)  gøre  (en 
vædske,  især:  drik,  søbemad)  tyndere,  mindre 
kraftig  ved  at  tilsætte  vand;  opspæde  (1).  En 
udvandet  Suppe.  VSO.  D&H.  4)  (jf.  -vaske 
4)  billedl.  anv.  af  bet.  2.i  og  3;  især  i  udtr. 
for  at  berøve  noget  dets  kraft,  lødighed  ell. 
prægnans  (ved  banalisering,  gentagelse,  vidt- 
løftig behandling,  ell.  omformning,  forflyg- 
tigelse  af  det  væsentlige);  ogs.:  fortærske;  ud- 
tvære (3);  ofte  i  part.  udvandet  brugt  som 
adj.  ikke  vil  (han)  formaste  sig  til  med  egne 
Ord  at  udtynde  og  udvande,  hvad  her  .  . 
saa  kraftig  .  .  er  sa.gt.  Rahb.Sandsig.566. 
denne  Religion  er  udvandet  og  forkluddret 
til  noget  reent  Fi&nk.  Kierk.XIV223.  Min 
almindelige  Opfattelse  var  den,  at  Nationen 
var  aandelig  udvandet  af  for  megen  Æstestik. 
Hørup.1.8.  Sådan  en  udvandet  Kavaler  som 
Kapellanen  gjorde  sig  naturligvis  bund- 
latterlig  som  Elsker.  EErichs. Doktor  ens  Jul. 
(1920)  M.  de  andre  sad  i  Timevis  og  udvan- 
dede en  endeløs  Diskussion.  EmilRasm.DL. 
143.  II  udvandet,  om  øje,  blik:  udflydende; 
udtryksløs;  vandet.  Øjnene  havde  Drankerens 
udvandede  ^\ik.Rist.FT.157.  Bergstrøm.KD. 
107.  II  f  overflytte  værdier  fra  et  selskabs 
disponible  fonds  til  aktiekapitalen  gennem  op- 
skrivning af  de  gamle  aktiers  paalydende  ell. 
udstedelse  af  friaktier;  m.  h.  t.  aktier:  ned- 
sætte deres  noterede  værdi  ved  udstedelse  af  fri- 
aktier, før  Aktierne  udbydes  til  Salg,  er  de 
gerne  „udvandede",  bragt  saa  stærkt  ned  i 
Værdi,  at  de  i  heldigste  Fald  kun  kan  give 
Udbytte  efter  den  almindelige  Rentefod, 
G  Bang.  S.  16.  RegnebKøbm.II.7.  de  altfor 
glubske  Aktionærer,  der  raabte  paa  Udvan- 
ding eller  højere  ijåhytte.  FrPoulsen.F.26. 
•vandre,  v.  [-(Van'dra]  vbs.  -ing  (s.  d.). 
I)  om  levende  væsener.  I.l)  ^Q3  ell.  spøa., 
undertiden  m.  overgang  til  bet.  I.2)  gaa,  vandre 
bort;  forlade  sit  hjem,  opholdssted,  arbejdssted 
olgn.  ell.  den  institution,  det  fællesskab,  man 
tilhører.  ♦Paa  Mark  og  Eng  Guds  Sendebud 


811 


Udvandrer 


ndva(d)8ke 


812 


udvandre.  |  Usynlige  gaae  de  med  Mejerne 
hem.Ing.RSE.VII.l71.  Far' en  havde  ikke 
været  hjemme  i  en  Maanedstid,  han  plejede 
af  og  til  at  „udvandre",  som  han  kaldte  det. 
LC Niels. Historier. ( 1907 ) .132.  (sangerinden) 
overfaldt  Orkestrets  Dirigent  og  hele  Orke- 
stret udvandrede.  Socialdem.yu  1940. 6.  sp.  5. 
til  Mødet  mødte  kun  2 — 300  Mennesker,  af 
disse  udvandrede  en  Del  Medlemmer,  inden 
Afstemningen  fandt  Stea.JySaml.5R.VlI. 35.  i'o 
uegl.:  ♦af  denne  .  .  uforgienglig  aske  |  ud- 
vandre skal  engang  .  .  |  Vor  Himmel-Lærde 
Syv  (o:  Peder  Syv).Sort.(DSU909.4S).  »Saa 
vil  vi  nu  sige  hverandre  Farvel  |  Og  ønske 
.  .  I  At  Kristus,  Guds  Søn,  |  Maa  være  vor 
Løn,  I  Naar  vi  skal  af  Verden  udvandre. 
Grundtv.SS.V.527.  1.2)  drage  lort  fra  sit  hid- 
tidige hjemsted  for  at  tage  fast  ophold  (og 
søge  sit  udkomme)  et  andet  sted,  oftest  i  et 
fremmed  land  (spec.  i  en  anden  verdensdel) ;  20 
emigrere,  det  kværsiddende  og  ei  det  ud- 
vandrede Norden  (maa)  blive  Aandens 
Hoved-Hinl.  Grundtv.Myth.3.  de  til  Kiøben- 
havn  udvandrede  Jyder.  Foersom.L.  17.  et 
Skib  for  fulde  Seil  førte  Udvandrende  til 
Amerika .  EC  And.  DB.  15.  Den  udvandrede 
Franskmand  ( Brandes.  E.  33:  Den  franske 
Emigrant). Brandes. IV 19.  Se,  et  Folk  er 
udvandret  fra  (1871:  udgaaet  afj  Ægypten. 
åMos.22.5  (1931).  \\  (zool.)  om  dyr:  vandre  30 
bort  fra  et  omraade  for  at  søge  sig  nyt  fast 
opholdssted  andetsteds.  OpfB.^1.8.  2)  (især  Q}) 
om  ting  ell.  forhold.  2.1)  som  hilledl.  anv.  af 
bet.  1.1.  Menneskesielen  .  .  udvandrer  med 
sine  Tanker  ikke  aleene  over  den  heele  Jord- 
klode, den  svinger  sig  endog  med  Tankerne 
fra  den  ene  Verden  til  den  anden. Basth.Phil. 
184.  udvandrede  hvide  Blodlegemer.  PanMm. 
159.  2.2)  som  billedl.  anv.  af  bet.  1.2.  (et)  lille 
til  Tyskland  udvandret  håndskrift.  Palæo-  40 
grafisJcatlas.Da.afd.(1903).Fort.viii.  den  (en- 
gelske jury)  er  ogsaa  udvandret  til  Eng- 
lands Kolonier.  JohsSteenstr.su. 213.  -van- 
drer, en.  [-|Van'drar]  person,  der  udvandrer 
(1.2),  især  til  et  fremmed  land  (en  anden 
verdensdel),  emigrant.  Primon.Lexicon.(1807). 
107.  Kierk.VI.162.  Levy, 1868.  LovNr.134 
*U1934.§1,1.  II  hertil  Udvandrer-agent  (o: 
autoriseret  person,  der  ordner  udvandreres 
rejse  til  (et  sted  i)  en  fremmed  verdensdel),  50 
-arkiv  (0:  arkiv,  der  indeholder  materiale 
m.  h.  t.  udvandrere),  -land,  -strøm  ofl.  samt 
betegnelser  for  passagerskibe,  beregnet  for  ud- 
vandrere, som  Udvandrer-baad,  -damper, 
-(damp)skib.  -vandring,  en.  [-|Van'- 
dreq,]  flt.  -er.  vbs.  til  -vandre.  I )  til  -vandre  1. 
I.l)  ((Q  ell.  spøg.)  til  -vandre  l.i.  Jochimsens 
gigantiske  Stemmemasse  rullede  mægtigt  ind 
fra  det  inderste  Værelse  .  .  Ny  Udvandring 
til  Salonen  af  de  konverserende  Herrer,  eo 
Schand.TF.II.178.  Et  Par  af  Mændene  rejste 
sig  og  gik  ud.  Det  blev  Signalet  til  almindelig 
Ud\andring.LindskovHans.G.18.  ||  (nu  næppe 
br.)  udflugt;  (vandre)  tur;  ekskursion;  ofte  i 


forb.  gøre  udvandringer.  Hvad  Lectoren 
angaar,  da  var  efter  Instruxen  6  Udvan- 
dringer i  Marken  og  27  Timers  Forelæsning. 
Tønder  Lund.  Videre  om  den  bot.Have.(l  788)  .15. 
jeg  (skulde)  logere  hos  hans  Forældre  i  en 
af  Bristols  Forstæder,  og  derfra  giore  Udvan- 
dringer med  ham  i  Klippe-Egnen.  Grundiv. 
E.117.  billedl.:  Den  derimod,  som  med 
grundig  Indsigt  i  een  Videnskab,  gjør  Ud- 
vandringer i  de  øvrige,  vil  fra  hver  Udvan- 
dring komme  tilbage  med  et  klarere  Blik  i 
sin  egen.0rst.III.63.  1.2)  til  -vandre  I.2;  ogs. 
koll.,  om  udvandrende  personer.  Suhm.Hist.I. 
31.  Undertrykkelse  og  talrige  Udvandringer 
til  America,  havde  underkuet  og  adsplit- 
tet Scotterne.Blich.(1920).I.8.  (fartøjet)  skal 
have  været  bestemt  til  at  afgaae  med  Ud- 
vandringer til  Sydamerica.  Bornholms  Avis. '/« 
1844.4.sp.l.  Udvandring  er  et  Hovedmiddel 
mod  Nutidens  sociale  Onder  .  .  den  fjerner 
den  overflodige  Arbejdskraft,  og  netop  den 
uroligste  og  farligste  Del  dera,t.  National økon 
Tidsskr.1.282.  \\  (zool.)  m.  h.  t.  dyr.  Lieber- 
kind.DVX.79.  \\  (delvis  til  bet.  l.i;  billedl, 
om  et  antal  personers  udtræden  af  et  fællesskab 
olgn.  i  Maj  (1882)  kom  saa  det  afgørende 
Brud  med  den  store  Udvandring  fra  „For- 
eningen" og  Stiftelsen  af  „Studentersamfun- 
det". iVeergfaord.J^^r.J.ii?.  først  i  firserne  be- 
gyndte en  sand  udvandring  fra  dette  aka- 
demi til  de  frie  skoler.  E Konstantin- Hansen. 
Samlivmeddanskkunst.(1937).21.  \\  hertil  (jf. 
Udvandrer- j;  Udvandrings-agent,  -agen- 
tur, -arkiv,  -chef  (0:  chef  for  udvandrings- 
kontor), -kontor  (0:  kontor,  der  ordner  ud- 
vandringer, giver  oplysninger  m.  h.  t.  udvan- 
dring olgn.),  -kontrakt  (o:  kontrakt  ml.  en 
udvandrer  og  en  udvandring sagent ) ,  -lov- 
(givning),  -lyst,  -politik,  -tilladelse,  -tog, 
-væsen  ofl.  2)  (fagl.)  til  -vandre  2.  Diape- 
desis  kaldes  de  hvide  Blodlegemers  Udvang 
dring  fra  Haarkarrene  ud  i  det  omgivende 
Væv,  uden  at  Karrene  ere  bristede.  PanMm. 
159.  om  kulstoffets  udskillelse  af  støbejærn  ved 
en  særlig  proces:  SaU  1.192.  -varme,  v. 
[-iVBr'me;  -iva'rme]  vbs.  -ning  (Thaulow. 
M0.72).  (jf.  -gløde  2)  0  underkaste  (et  me- 
tal) en  opvarmning  af  lign.  art  som  ved  ud- 
glødning, men  ved  en  temperatur,  der  ligger 
under  glødhede.  Hinnerup.  Juv.  21.  Hanno- 
ver.Tekn.99.  -varpe,  v.  vbs.  -ning  (Mali. 
SgH.239.  VS  O).  4^  (1.  br.)  hale  (et  skib)  ud 
ved  varpning;  varpe  ud.  derpaa  begyndte 
de  at  udvarpe  alle  Skibene  af  Havnen. 
Mall.SgH.239.  Wand.Mindesm.il. 126.  D&H. 
-va(d)sk,  en.  (fagl.)  vbs.  til  -vaske  (2.i). 
naar  (lokomotivføreren)  kommer  hjem,  skal 
Maskinen  sættes  til  V^dwasls..  Lokomotiv  T . 
1944.239.sp.l. 

ndva(d)ske,  v.  ['ubivasga]  -ede.  vbs. 
-ning  (vAph.(1759).  Manufact.(1872).229. 
Landbo.' 11.624),  jf.  Udvask,  (ænyd.  d.  s., 
mnt.  utwaschen;  jf.  udto,  udtvætte;  især 
fagl.  (i  bet.  1-3)) 


813 


adTa(d)8ke 


Udve 


814 


^r  ^  I)  fjerne,  bortskylle  ell.  udskille  ved 
H|'  vask  ell.  ved  udskylning,  udvanding. 
^^  l.l)  fjerne,  borttage  ell.  udviske  (plet  olgn.  ell. 
nu  især  farve,  mønster)  ved  vask.  udvaske 
Pletterne  af  Tøiet.  Levin.  Monstrene  ere  .  . 
mindre  varige  og  lade  sig  let  udvaske.  Manu- 
fact.(1872).294.  Farven  er  helt  udvadsket  af 
Tøiet. D&H.  billedl.:  *Du  har  udvasket  Plet- 
ten paa  mit  Skiold.  OeW./Yi27.  1.2)  udskille, 
udvinde  ell.  fraskille  (stoffer)  af  en  blanding 
ved  udskylning,  udtrækning  i  vand  olgn.; 
spec.  (kern.)  om  udtrækning  af  de  opløselige 
bestanddele  af  noget  v.  hj.  af  vand  ell.  damp, 
især  for  at  faa  det  uopløste  stof  i  ren  form. 
Guld,  som  man  paa  mange  Steder  udvasker 
af  Jorden.  Goldschm.NSU. 1858.1. 261.  han 
havde  .  .  ingen  Pande,  hvori  han  kunde 
udvaske  Jorden  og  skille  den  fra  Guldet. 
Dag Nyh.'/i  1906. Till.l.sp.2.  Før  der  fore- 
tages en  kunstig  Tørring  af  Træ,  bør  Træets 
Safter  udvaskes.  TeftwLefcs.  7. 571.  1.3)  om 
regnvand,  bølgeslag  olgn.:  skylle  (noget)  bort, 
jævne  (det)  ud,  sprede  (det)  over  et  omraade. 
de  vestlige  (egne),  hvor  den  udvadskede 
Strandsand  er  den  forherskende.  J5Lars. 
HA.1.14.  Urskoven  gaar  her  ned  til  Stille- 
havets Kyst,  og  det  stærke  Tidevande  ud- 
vasker gamle  Gravpladser.  iVa^ionaZwwsJ.. 
1937.36.  billedl:  et  Indtryk,  som  selv  Tidens 
rullende  Strøm  ikke  vil  formaae  at  udvaske. 
Schack.167.  \\  om  opløsning  af  og  bortskyl- 
ning af  næringsstoffer  fra  jordens  øvre  lag. 
HavebrL.*II.1028.  jf.  Udvaskningstab. 
TfP.1931.580. 

2)  underkaste  vask,  udskylning  ell. 
udvanding.  2.1)  rense,  rengøre  ved  vask,  ud- 
skylning olgn.;  og  s.  om  rensende  indvirkning 
af  skyllende  regn,  havvand  olgn.  En  Sadel- 
mager havde  begyndt  at  stoppe  Madrasser  og 
Stolehynder  med  udvasket  Græstang,  zostera 
marina.  Rawert  &  Garlieb.  Bornholm.  (1819).  7. 
♦dér  hvor  Vragstumpen  bliver  |  udvadsket, 
skyllet  og  hleget.Drachm.PT.il.  ||  m.  h.  t. 
hul  genstand,  saar  olgn.  Sygevogterne  .  .  ud- 
slaae  og  udvaske  Pøsene,  saa  ingen  Ureenlig- 
hed  bliver  staaenåe. Cit.l789.(SøkrigsA.*Cccc 
3r).  Børnene  hjalp  ham  derefter  med  at 
udvadske  .  .  ^d>.di.Tet.AErslev.DestjaalneBorn. 
(1902). 47.  Udvaskning  af  Lokomotivkedler. 
TeknLeks.II.578.  (jarg.:)  da  Depotet  ikke 
havde  nogen  anden  P-Maskine  under  Damp, 
maatte  der  tages  en,  der  kom  ind  for  at  ud- 
vaske (o:  blive  udvasket). LokomotivT. 1933. 
46.sp.2.  2.2)  behandle  noget  ved  at  skylle  det 
med  vand  ell.  lade  det  ligge  og  trække  i  vand, 
især  for  at  fjerne  visse  stoffer  fra  det.  Olufs. 
NyOec.I.122.  Naar  Pladen  (ved  fotografering) 
nu  er  udvadsket  for  de  kemiske  Substanser 
ved  Ophold  i  nogen  Tid  i  rindende  Vand, 
tørres  den.  VortHj. III, 1.1 41.  Inddampnings- 
resten  udvaskes  med  60°  varmt  Vand. 
PharmDan.(  1933). 580.  \\  (delvis  til  bet.  2.\) 
m.  h.  t.  tøj.  Silken  .  .  er  bleven  udvasket  med 
fiin  S>deihe.Thiele.Breve.l64.  Udvaskede  Varer 


er  . .  Varer,  som  kun  indeholder  lidt  Stivelse. 
Manufakt.(  1942). 116.  \\  m.  h.  t.  gær:  slæmme. 
Bryg. (1941).  \\  m.  h.  t.  smør:  lægge  i  vand, 
for  at  saltet  kan  trække  ud.  C  Muller.  Koge- 
Bog.(1785).64.  e.br. 

3)  skade  ell.  ødelægge  ved  for  megen 
vask  ell.  udskylning;  især  i  part.  udva(d)- 
sket  brugt  som  adj.  3.1)  m.h.t.  tøj:  forvaske. 
Mandsperson  . .  iført  .  .  lysegraa  udvaskede 

10  Benklæder.  Poh'fø'i/.Vg  2923.3.  (sømanden)  ex  i 
blaat,  udvasket  og  falmet  Maskinsæt.  (Søn- 
der^?/.(^ffenÆew^iemmer.flP^^^.S^j.  jf.  bet.å: 
den  lille,  udvaskede  Løjtnant  der.  GyrLemche. 
NB. 241.  3.2)  om  regn.  Bagerovnen  har  .  . 
stukket  ud  af  Stuelængens  Bagside  og  væ- 
ret udsat  for  Udvaskning  af  Vejr  og  Vind. 
Steensberg.DB.80.  \\  især  (landbr.)  m.  h.  t. 
hø,  korn,  der  ligger  høstet.  Det  var  en  almin- 
delig Jeremiade  over  den  megen  Regn  .  . 

20  Sædens  Givtighed  var  god  nok,  men  Væg- 
ten var  ringe  og  Halmen  udvasket.  G jel.GL. 
38.  D&H. 

4)  GJ  billedl.  anv.  af  de  foregaaende  bet., 
især  bet.  3:  berøve  noget  dets  oprindelige 
kraft,  friskhed,  karakter;  udtynde;  ud- 
vande (4);  udviske;  forflygtige;  især  i  part. 
udva(d)sket  brugt  som  adj.  Hun  havde  iført 
sig  et  Pynteforklæde  og  et  —  maaske  lidt 
udvasket,  men  nystrøget  Smil.  Brodersen.S . 

30  99.  Jo  mere  udvasket  hans  Moral  var  .  . 
jo  bedre  var  han  (o:  en  agent)  i  Stand  til 
at  sælge.  AaHermann.PH. 53.  For  at  und- 
gaa  den  udvaskede  Lyrisme  indførte  (J.P. 
Jacobsen)  en  ny  Sprogbrug,  det  valgte, 
længe  prøvede  Udtryk.  JVJens.(PoU*U1941. 
lO.sp.6). 

Ud-va(d)ske-,  i  ssgr.  (ogs.  Udva(d)- 
sker-.  LokomotivT. 1944.152.  sp.2.1948.5l.sp. 
1).  (fagl.)  til  udvaske  2,  fx.  Udva(d)ske- 

40  bord  (i  garveri.  Den  gl.By. 1947.7).  spec. 
(jærnb.)  m.  h.  t.  rengøring  af  lokomotivets 
kedel  ved  udskylning,  fx.  IJdTa(d) ske-dag, 
-hul,  -klap,  -pløk,  -prop,  -pumpe,  -stang, 
se  Rambusch. JE. 15.60. 104. 134.  DampLok. 
136.  TeknLeks.Il.578.  -va(d)sker,  en. 
(jærnb.)  person,  der  udvasker  (2.1 )  lokomotiv- 
kedler. Rambusch.L.136.  -va(d)sker-,  i 
ssgr.  se  -vaske-  i  ssgr.  -va(d)sknins, 
en.   vbs.  til  udvaske  (s.  d.);  til  udvaske  2: 

50  Udva(d)8knings -flaske,  (kern.)  en  med 
vædske  fyldt  flaske,  hvorigennem  luftarter 
ledes  for  at  renses  (jf.  Vaskeflaske^.  VSO. 
VIII.151.  -hane,  (jæ.rnb.)  skyllehane  til  brug 
ved  udvaskning  af  lokomotivkedel,  til  udvaske 
1.3  slutn.  (s.  d.):  -tab.  -vattere,  v.  vbs. 
-ing.  (fagl.)  udstoppe  med  vat.  Det  synes 
virkelig,  at  i  senere  Tider  Fodfolket  har  følt 
Savnet  af  Bryststykker,  og  søgt  at  erstatte 
dem  ved  Uniformernes  Udvattering.  Majo- 

60  zinf.militairVidenskab.IY(  1821).  319.  Qp  -ve, 
en.  flt.  (1.  br.)  -er  (EHannover.E.6.  ESkram. 
(Pol.*/ul901.1.sp.7)).  (dannet  efter  Hjemve; 
jf.  Uddrift  2,  Udlængsel)  (stærk)  læ.ngsel  efter 
at  drage  bort  fra  sit  hjemsted,  især  til  et  frem- 


816 


Udvej 


Udvej 


816 


med  land  (for  at  opholde  sig  der  nogen  tid 
ell.  bosætte  sig  der),  han  beskriver  mig  saa- 
ledes  Bjergnaturen  og  de  brusende  Strømme 
(i  Pyrenæerne),  at  det  risler  mig  ned  over 
Ryggen  og  jeg  faaer  „IJå-Yee'^HCAnd. 
BCÆJ.224(aarl843).  Jeg  har  gjort  den  store 
.  .  psykologisk-æsthetiske  Opdagelse  her- 
nede, at  det  modsatte  af  Hjemve  er  Udve, 
et  Ord,  hvorpaa  jeg  tager  Patent.  JLan^e. 
(Brandes.  Julius  Lange.  (1898).  83).  (Colum-  lo 
bus's)  Væsen  er  Udve,  Længsel  efter  det 
tabte  L&nd.  JVJens.H.l4.  intet  Folk,  maa- 
ske  lige  med  Undtagelse  af  Kineserne,  har 
i  saa  ringe  Grad  været  besjælet  af  Udve 
som  de  gamle  Ægyptere.  Østrup.  (Verdens- 
hist.I.305).  uegl.:  Elskov  under  sine  første 
Former  (vil)  kunne  ytre  sig  netop  som  Sky 
for  alt  sanseligt  . .  en  selvhengivende  Læng- 
sel og  Udve  bort  fra  alt  jordisk.  TroeZsL. 
XII.64. 

Udvej,  en.  ['u6|Vai']  tidvéj.  Høysg.AG. 
146.  flt.  -e  ell.  f  -er  (Holb.DH.I.801.  LTid. 
1728.491).  {ænyd.  d.  s.,  fsv.  utvågher,  oldn. 
dtvegr) 

1)  vej  ell.  tur  ud  til  et  sted.  (da)  hun 
boede  omtrent  paa  min  Udvei  (o:  fra  byen 
ud  til  hjemmet),  faldt  det  gemeenlig  i  min 
Lod,  naar  jeg  gik  hiem  om  Aftenen,  at  give 
hende  Følgeskab.  Rahb.E.  I Y 346.  jeg  kan 
trøste  Dem  med,  at  er  her  Opvej,  saa  finder  30 
De  ogsaa  baade  Nedvej  og  Fladvej  —  og 
Udvej  ud  paa  B.øiipYnteTne.AarbTurist.1926. 
78.  II  især  (mods.  Hjem-,  Tilbagevej^;  vej 
ell.  tur  fra  hjemmet  ell.  opholdsstedet  ud  til 
et  sted,  hvorfra  man  vender  tilbage;  henvej; 
udtur.  Han  mente,  at  jeg  .  .  ikke  burde 
kjøre  samme  Vej  hen  og  tilbage,  og  Udvejen 
gik  derfor  mod  Sydvest,  over  Graahede. 
Goldschm.(1908).VI.82.  Endelig  naaede  jeg 
en  lille  Gruppe  Fyrrer,  som  jeg  syntes  at  4o 
kjende  fra  \Jd\eien.Bergs.BR.25.  oftest  i 
forb.  paa  udvejen:  Mynst.BlS.III.216. 
Han  sang  paa  Udvejen  .  .  Han  sang  paa 
Iiiem\eien.Elfelt.NB.297. 

2)  (jf.  Afvej,  Undvej^  vej,  der  fører  bort 
fra  hovedvejen  ell.  den  direkte,  almindelige 
vej;  vej,  der  fører  uden  om  hindringer 
ell.  gennem  ukendt  terræn  ell.  paa  vild- 
spor; nu  kun  (dial.):  en  over  markerne  af- 
mærket rute,  der  bruges  som  vej,  naar  den  olm.  so 
vej  er  spærret  af  sne  (jf.  Lods-,  Snevejr 
(UfF.).  igiennem  vanskelige  Udveye  ryk- 
kede (røverne)  i  en  Hast  lige  ind  udi  Italien. 
Holb.Herod.156.  hvis  en  Bonde  ikke  hafde 
viist  hannem  paa  en  Udvey  omkring  en 
Moratz  om  Natte  Tiide,  hafde  hånd  ikke 
uden  stor  Nederlag  nndslupT^et. Slange.Chr 
IV.604.  II  Ulledl.  (jf.  Afvej  2).  de,  som  med 
størst  Omhyggelighed  leede  efter  den  rette 
Vej,  geraade  snarest  paa  uåveie.Holb.MTkr.  6o 
81.  Frygt  og  Hykleri,  paa  den  ene  Side, 
Dristighed  og  Sandhed  i  sin  yderste  Streng- 
hed, paa  den  anden  Side,  ere  to  Udveie,  som 
Forsigtighed  selv  maae  gaae  varligen  frem 


imellem,  det  er  ikke  en  ringe  Kunst  at  finde 
Middel- Veien  imellem  hegge.Langebek.SA.S.     i 

3)  (mods.  Indvej;  nu  1.  br.)  vej,  rute, 
ad  hvilken  man  kan  komme,  slippe  ud 
fra  et  sted;  udgang  (5).  (danskerne)  fandt 
for  sig  de  Brandenborgske  Grændtzer  be- 
satte, og  .  .  maatte  søge  andre  Udveye. 
Slange. Chr IV.  589.  (de)  gav  sig  .  .  til  at 
brække  Hul  paa  Væggen,  og  derigiennem 
bane  sig  en  \Jdyei.Grundtv.Saxo.I.294.  hvor 
de  to  Vige  stødte  sammen  (laa)  en  af  Da- 
tidens Borge,  der  saaledes  havde  to  Udveje 
fra  sin  Standplads. i2wi.FT.2i6.  Den  udvej, 
Polen  har  fået  til  Østersøen,  vil  også  blive 
vej  til  København  for  disse  tusindtals  af 
polske  Jøder,  som  strax  vil  røre  sig,  så 
snart  de  slippes  in.EdvLehm.(GadsMag.l921. 
105).  II  (sted,  hvorigennem  en  strøm  kan  faa) 
afløb.  *I)en  Syge  holdt  endnu  sig  ganske 
brav,  I  Inflammationen  Udvei  havde  faaet. 
PalM.Y321.  en  Klap,  hvorigjennem  Vandet 
kan  søge  Udvei.  Zeilau.  Fox-Expeditionen. 
(1861). 52.  II  billedl.  (m.  overgang  til  bet.  4:). 
♦hos  vor  Gud  og  Herre  sød  |  Er  Udvei  fra 
den  bittre  Død,  |  Fra  Gravens  mørke  Leie. 
Grundtv.SS.1.429.  (hans)  Frygt  for  i  Døden 
at  blive  indhentet  af  Vanære,  lod  hans  Viis- 
dom  finde  en  sindrig  Udvei  af  Livet.  Kierk. 
VI.306.  holde  sig  en  Udvej  aaben  (jf.  u. 
B&gdøi).  Bl&T. 

4)  (videre  anv.  af  bet.  3)  maade,  hvorpaa 
man  kan  slippe  ud  af  en  vanskelighed 
ell.  skaffe  sig  noget.  4.1)  i  al  olm.,  om 
fremgangsmaade,  der  kan  hjælpe  en  over  en 
vanskelighed,  afhjælpe  noget;  mulighed  for  at 
slippe  ud  af  en  knibe;  raad  (II.3).  der  var 
ikkuns  2  Udvejer  at  fatte  i  dette  Tilfælde, 
enten  med  Magt  at  oprykke  med  Roode  den 
Protestantiske  Religion,  eller  og  forunde 
Folket  deres  Samvittigheds  Frihed.  LTid. 
1728.491.  der  gives  mangen  anden  Udvei 
for  mig  til  at  komme  i  Besiddelse  af  Det, 
som  De  har  frarøvet  mig. Heib.Poet.Vl. 283. 
Han  havde  med  sin  paa  Udveie  rige  Aand 
nu  i  saa  mange  Aar  snoet  og  vendt  sig  gj en- 
nem  de  voxende  Vanskeligheder.  ^Zie«.i.i32. 
Trykket  af  Pengekrav  maatte  han  gribe  til 
den  Udvei,  at  sælge  .  .  Gisselfeld.  Oi^Ci^as- 
mussen.Gisselfeld.(1868).39.  Jeg  har  ingen 
anden  Udvej  end  at  søge  Tilflugt  i  Filisternes 
La.nd.  IS am.27. 1(1931).  forsøge  en  sidste  for- 
tvivlet Udvej. JBitÉT.  bruge  alle  mulige  Ud- 
veje. sms<.  II  ofte  (jf.  u.  bet.  4.2J  i  forb.  som 
finde  en  udvej  (Hauch.1.143.  Dan.6.15 
(1931).  jf.  finde  sp.985*''«-),  se  udvej 
(Holb.llJ.1.6.  Gylb.(1849).Y218.  HuldaLutk. 
(NyedanskeNoveller.(1945).128)),  søge  (an- 
dre) udveje  (Holb.Pants.1.2.  Jacobi.(Skue- 
sp.iy.228)),  vide  udvej(e)  (Moth.V83. 
Hrz.lX.274.  JVJens.lV.105.  se  ogs.  Tak  sp. 
633^*),  (nu  næppe  br.)  tage  sin  udvej  til 
(o:  tage  sin  tilflugt  til;  søge  hjælp  hos.  Oecon 
Journ.1757.450),  (nu  1.  br.)  der  er  ingen 
udveje  (alm.:  intet  udkomme^  med  ham 


817 


udvej  de 


udTeksle 


818 


(Ing.LB.III.177).  4.2)  spec.  om  maade,  hvor- 
paa,  ell.  middel,  hvorved  man  skaffer  sig 
noget,  Marer  en  udgift  olgn.;  især  i  fori.  m. 
for  ell.  (nu  især  styrende  en  inf.  ell.  vis.)  til 
til  betegnelse  af  udgiften  ell.  (især)  anskaffel- 
sen, det  ønskede,  han  begyndte  at  blive  tør- 
stig. Garver-Bolettes  Ludvig  var  en  Dreng 
med  Uåweie.Schand.IF.SOå.  „Lørdag  maa 
den  (o:  huslejen)  ligge  paa  Bordet,  ellers 
bliver  vi  sat  ud  .  ."  —  „Det  bliver  der  nok 
Udveje  ior^ AndNx.PE.IIl. 297.  ofte  (jf.  u. 
het.  4.1)  i  fori.  finde,  se,  skaffe,  søge, 
vide  udvej  (for  ell.  til):  hans  Viinhandler 
vil  lade  giøre  Indførsel  i  hans  Boeskab  for 
1000  Rdl.,  han  skylder  ham  og  som  han 
ikke  kan  finde  Udveie  til.  Jacobi.(Skuesp. 
VII.4).  *Du  skal  give  næste  Høitid  |  Sexten 
Voxlys  til  vort  Kloster.  |  Kan  du  ikke  selv, 
da  skal  du  |  Skaffe  Udvei  hos  din  Slægt. 
Hrz.D.II.68.  Ud  til  de  alleryderste  Grænser 
(af)  Bekendtskab  gik  han  for  at  søge  Udvej 
til  Penge.  Bang.S.322.  Det  var  stort  af  Ellen 
at  aabne  sit  Hjærte  for  den  gamle,  netop  nu 
de  ikke  engang  vidste  sikker  Udvej  for 
Føden  til  dem  selv.  AndNx.PE. 1 1 1. 226.  en 
Snaps  ser  vi  vel  nok  Udvej  for  i  D&g.IAnd- 
skovHans.NH.96.  gøre  udvej(e)  (for  ell. 
til),  sørge  for  anskaffelsen  af  noget;  skaffe  til 
veje;  spec:  skaffe  penge  (til  bestridelse  af  en 
udgift,  anskaffelse  af  noget),  giøre  hurtig  Ud- 
ivei  til  alle  .  .  \]dgi\teT.FrSneed.I.390.  Til- 
trods for  sine  tunge  Kaar,  gjorde  han  Udvei 
til  at  bestride  den  lange  Reise.  Heib.Poet.X. 
92.  Den  næste  Dag  begyndte  jeg  .  .  med  at 
sgjøre  Udveie  for  T?enge.Gylb.III.57.  (din 
[fader)  lader  sig  nøje  med  en  flot  Ytring  fra 
Dig  om,  at  Du  nok  selv  skal  sørge  for  baade 
I  det  ene  og  det  andet,  og  er  ganske  glad  over 
i;  saaledes  at  slippe  for  selv  at  skulle  gøre  Ud- 
\veie.Nans.FR.79.  Kromanden  havde  gjort 
Udveje  for  det  alt.  Brød  og  Paasmøre  og 
alle  Slags  Ta.&læg.AndNx.DM.III.2l5. 

nd-vejde,  v.  [-ivai'da]  (f  -veje.  Leth. 
(1800).  CollO.).  {efter  ty.  ausweiden;  jæg.)  ud- 
tage indvoldene  af  (et  stykke  vildt);  brække  op. 
Moth.VSS.  Haren  er  „ndweidet'\ HKaarsb. 
LU. 40.  DJagtleks.1335.  I.  -veje,  v.  [-jvai'a] 
\vbs.  -nini^  (Cit.  1794. (Søkrigs A.^ Mmmm^). 
Hage.* 1. 635),  ;/.  Udvægt.  (^Wa.  wthweyæ 
(lMos.23.16(GldaBib.)),  jf.  mnt.  utwegen; 
mods.  indveje;  især  fagl.)  veje  noget  før  ud- 
leveringen ell.  anvendelsen;  især:  afveje  og 
udlevere  i  et  vist  maal,  kvantum,  hvor  er 
skriveren?  hvor  er  den,  som  udveyer  (1871: 
veiede;  ipengeme? Es.33.18(Chr.Vl).  Naar 
Sygekosten  udvejes  og  udmaales,  maae  en 
Officier  beordres  at  være  tihtæde.  Cit.1794. 
( Søkrigs A.'^Mmmmé«).  Det  (smør)  der  brug- 
tes i  Kahytten,  blev  udskaaret  i  Midten  af 
Fjerdingen.  Det  som  altsaa  sad  nærmest 
ved  Staverne  og  sommetider  var  lidt  harskt, 
blev  udvejet  til  os  andre.  BornhHaandvEr. 37. 
Brunkul  skal  henligge  mindst  14  Dage  ved 
Lejet,  før  det  udveies.  Bek.Nr.W*/il941.§8. 

XXV.    R«ntrykt  ^/t  1949 


udveje  i  (lod  og)  kvintin(er),  se  Kvintin  1. 
II  m.  h.  t.  maaleinstrument:  bestemme  dets 
(rette)  maal  ved  vejning,  før  det  udleveres  ell. 
tages  i  brug.  Maaleinstrumenter  .  .  kan  le- 
veres „udvejede"  .  .  d.  v.  s.  særlig  omhygge- 
lig udmaalte  under  Hensyn  til  Tempera- 
turen. Glasteknik.  38.  PharmDan. (1933).  624. 
II  (sport.)  om  vejning  af  væddeløbsrytteren  før 
starten.  Væddeløbsreglement.(1920).28.  ||  bil- 

10  ledl.  ♦Eders  Fædreland  Vi  skal  tilveie  |  Hvert 
Gran  af  Ondt,  det  her  til  Os  udveier.  Bredahl. 
VI.86.  alle  øver  I  Uret  paa  Jord,  eders 
Hænder  udvejer  Vold  (1871:  I  veie  Eders 
Hænders  Voldsdaad  ud  i  Landet^.  Ps.5S. 3 
(1931).  II.  -veje,  v.  se  -vejde.  -vejre, 
t;.  [-|Vai'ra]  vbs.  -ing  (MO.).  I)  (især  lambr.) 
udlufte,  tørre  igennem  ved  at  lade  henligge  i 
fri  luft.  Kornet  er  godt  udveiret.  MO.  en 
Ejendoms    Areal   ligger    indeklemt    mellem 

20  Skove.  I  Høsten  kan  denne  Omstændighed 
medføre  Ulemper  ved  at  vanskeliggøre  Af- 
grødernes Udvejring. LawdmB.///. 274.  jf.: 
Hesteknoglerne  (var)  i  en  meget  opløst  Til- 
stand, saaledes  som  slige  Knogler  let  blive 
det,  naar  .  .  Luften  har  havt  friere  Adgang 
til  dem.  Mange  vare  saa  stærkt  udveirede, 
at  de  vare  ifærd  med  at  hensmuldre.  <S^op/i 
Mull.VO.555.  2)  (hos  LFeilb.)  om  et  menne- 
skes ubevidste,  umærkelige  afgivelse  af  fysisk 

30  og  aandelig  kraft  til  yderverdenen,  det  at  leve 
er  at  udvejre  levende  KTSiit.LFeilb.(VCav- 
ling.LFeilberg.(  1915). 113).  jf.  Udvejrings- 
følelse.  Li^ei76.iVafurterensLet;e-4BC.i905-(?7;. 
16.  -veksel,  en.  0  gear.  LSal.XI.483. 
•veksle,  v.  vbs.  -ing  (s.  d.),  jf.  Udveksel. 
{ænyd.  d.  s.  som  vbs.  (se  -vekslingj,  jf.  ty.  aus- 
wechseln;  sml.  indveksle  samt  IL  udbytte) 
I)  m.  flt.-subj.  ell.  m.  ent.-subj.  i  forb.  m. 
med,  om  gensidig  handling:  (ud) levere,  yde 

40  den  anden  part  noget,  idet  denne  samtidig 
leverer,  yder  noget  (af  samme  art  ell.  værdi) 
til  gengæld,  som  modydelse.  Moth.V97.  paa 
begge  Sider  (blev)  en  skriftlig  Slutning  for- 
fattet, snart  ligelydendes  imod  hinanden  ud- 
yex\et Slange.ChrlY  167.  Bliver  nogen  fan- 
gen .  .  hannem  ville  Vi  efter  Sædvane  fra 
Fienden  lade  udløse,  eller  udvexle.  S økrigsA. 
(17 52). §936.  Efter  at  de  nu  vare  skikkede 
til  Sæde  og  de  første  Høflighedsytringer  ud- 

50  vekslede.  JPJac. I.  i3S.  Udveksle  Salutter. 
Scheller.MarO.  de  Tyrker,  der  blev  tilbage 
vest  for  (en  nærmere  fastsat)  Grænse,  skulde 
udveksles  med  de  Grækere,  der  endnu 
fandtes  i  Ul\ea.sien.Østrup.T.l43.  Ty  var  i 
Bronzealderen  Centret  for  det  store  Lim- 
fjordsrige,  hvor  Rav  udveksledes  med  Guld. 
JohsBrøndst.RU.ll.  jf.  udskifte  2.2:  de  .  . 
udvexlede  deres  Tanker  i  venlige  Hjerte- 
udgydelser./ng.Leunet./.l^?.  Jeg  véd  Ingen, 

60  jeg  kan  udvexle  saa  forstandige  Tanker  med 
som  med  Bem.Schand.IF.42.  2)  (jærnb., 
post.)  m.  h.  t.  passagerer,  gods,  postsager:  over- 
flytte, overføre  til  et  andet  transportmiddel  til 
viderébef ordring ,   især  naar  det  første  af  en 

62 


819 


Udveksler 


udvendig^ 


820 


ell.  anden  grund  ikke  kan  fortsætte  til  den 
sædvanlige  endestation  (egl.  fjf.  het.  1)  sam- 
tidig med  en  overflytning  i  den  anden  retning). 
p.  gr.  af  skinnebrud  kunde  togene  ikke  føres 
igennem,  og  passagerer  og  post  maatte 
udveksles  •  3)  (fagl-)  udtage,  udløse  noget  af 
en  forlindelse,  et  større  hele  (og  erstatte  det 
med  noget  andet);  udskifte  (2.i).  3.1)  i  al  alm. 
Udveksle  en  Skinne.  Jerw&aweL.44.  Efter  det 
danske  Telegrafvæsens  Erfaringer  raadner  i'o 
(telegraf -pælene)  forholdsvis  hurtigt  i  sur, 
fugtig  Jord,  mens  de  i  let,  sandet  Jord  kan 
holde  sig  over  46  Aar;  der  udveksles  højst 
4"/o  B,B,T\\g.Suenson.B.II.168.  3.2)  0  sætte  en 
maskindel  ud  af  funktion  og  en  anden  i  funk- 
tion i  stedet  (for  at  forandre  maskinens  gang). 
man  forandrer  Saaakselens  Hastighed  ved 
at  udveksle  de  Tandhjul,  der  trække  den. 
LandmB.L570.  3.3)  (jf.  afveksle  2;  tøm.)  af- 
skære en  bjælke  i  et  bjælkelag,  saa  den  bliver  20 
kortere  end  de  øvrige,  og  indtappe  den  i  et 
tværstykke  ml.  de  to  nærmeste  hele  bjælker. 
NordConvLex.V.642.  FagOSnedk.  -veks- 
ler, en.  (post.,  foræld.)  en  af  beboerne  paa 
landet  udtaget  (ikke  i  postvæsenet  ansat)  per- 
son, hos  hvem  postbudet  afleverer  forsendelser 
til  personer  i  omegnen,  som  maa  hente  dem 
der.Anordn.Nr.l79y»1888.II.§16.  i  sa.  bet.: 
Postudveksl  er.  S  ESvendsen.Engl. Postmands 
Erindringer. (1907). 37.  -veksling,  en.  flt.  30 
-er.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  1 )  I )  (jf.  Menings-, 
Note-,  Tankeudvekslingj  vbs.  til  -veksle  1. 
(lejdebrevene)  laae  tilrede  hos  Salvius  i  Ham- 
borg, til  Udyexling. Slange.ChrIY1055.  den 
Udvexling  af  Tanker  og  Følelser  .  .  som  jo 
er  Det,  man  søger  i  Samfund  med  andre 
Mennesker.  Gylb.KY  113.  en  Udvexling  af 
græske  og  arabiske  Fanger.  HCAnd.SS. VII. 
220.  et  Sammentræf,  en  Udveksling  af  et 
venligt  Blik  eller  et  Haandtryk,  hvori  det  40 
gamle  Venskab  laa,  har  altid  gjort  mig  blød. 
Schand.  O.  II.  12.  Private  Vareudvekslinger 
kan  . .  finde  Sted  . .  naar  Udvekslingen  sker 
i  Forholdet  mindst  1  mod  l.LovNr.352^yi% 
1934.§3.  Udveksling  af  Professorer.  5?cfeT. 
2)  (jærnb.,  post.)  vbs.  til  -veksle  2.  Loko- 
motivets første  Hjulpar  afsporedes.  Der  til- 
kaldtes Hjælpetog  .  .  og  der  foretoges  Ud- 
veksling paa  Stedet.  Jernbane  T.^y li  1936. 8. 
sp.4.  II  hertil  Udvekslings-sted  (0:  sted  paa  50 
jærnbanelinie,  hvor  passagerer  og  gods  ud- 
veksles; øgs.  (foræld.):  sted,  hvor  posten  af- 
leveredes til  en  postudveksler),  -tog.  3)  til 
-veksle  3,  3.1)  som  vbs.  til  -veksle  3.1.  Ud- 
veksling af  Skinner,  som  efterhaanden  er 
blevne  opslidte.  Berl  Tid.  "/s  1915.  M.  4.  sp.  3. 
3.2)  0  vbs.  til  -veksle  3.2;  ogs.  om  den  an- 
ordning (fx.  samarbejdende  tandhjul,  hjul- 
værk, et  sæt  trappeskiver),  hvorved  en  maskin- 
del sættes  ud  af  funktion  til  fordel  for  en  anden,  eo 
NordConvLex.Y643.  en  velbygget  Hestegang 
med  2  UdveksHnger.  LandmB.III.378.  Værkt 
Mask.29.141.  \\  hertil:  Udvekslings-akse(l), 
-forhold  (0:  forholdet  ml.  to  akslers  omløbstal 


i  en  maskine),  -hjul,  -kasse,  -ændring  ofl. 
3.3)  (tøm.)  som  vbB.  til  -veksle  3.3;  ogs.  om 
samling  af  den  nævnte  art.  NordConvLex.Y 
642.  Suenson.B.II.162. 

udvendig,  adj.  [iu5|Væn'di]  adv.  d.  s. 
ell.  (især  i  bet.  å)  -t  (Maith.  23.27 (1907). 
Rimest.DF.26.  JernbaneT.''U1935.3.sp.4)  ell. 
(t)  -en  (vAph.(1764)).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  ut- 
våndig ;  fra  mnt.  utwendich  ell.  ty.  auswendig, 
til  wenden  (se  vendej;  jf.  ind-,  nedvendig 
samt  II.  udvortes  ||  ordet  synes  i  nyere  dansk 
1.  br.  før  slutn.  af  18.  aarh.  (fx.  ikke  fundet 
hos  Holb.),  jf.  DGrammat.I.167} 

1)  i  al  alm.:  som  vender  udad,  ell.  som 
findes  paa,  hører  til  det  ydre,  yder- 
siden af  noget;  ydre;  yder-;  ogs.  undertiden 
som  udtr.  for,  at  noget  rammer,  berører,  kom- 
mer udefra.  Rønne  .  .  hvilken  jeg  paa  Tab.  X. 
i  Grundris,  og  paa  Tab.  XI.  i  Prospect  har 
forestillet,  paa  det  Stadens  udvendige  An- 
seelse (o:  udseende)  deraf  kan  skiønnes. 
Thurah.B.126.  De  behøve  ikke  at  vente 
længe  med  Brylluppet,  for  min  Kone  har 
.  .  henlagt  af  Linned  og  udvendige  Ting 
over  i  ti  Aar.  Gylb. 1 1 1. 17  6.  I  rense  det  ud- 
vendige af  Bægeret  og  Fadet  (1819:  Bægere 
og  Fade  ndvortes).  Matth.23.25 (1907).  Man- 
den er  sportsklædt,  med  udvendige  Lommer  i 
l!Q\et.ThBarfod.VillaTangloppen.(1918).119. 
En  Togbetjent  styrter  under  sin  Beskæftigelse 
ved  udvendig  Billettering  (0:  b.  fra  løbebræd- 
derne) af  Toget.  JernbaneT.yil930.3.sp.3.  det 
kendte  Spormaal,  5  Fod  udvendigt  Maal.  Vor 
Stand.l939.26.sp.l.  Udvendige  Døre  (o:  yder- 
døre).Tømrerarb.305.  udvendig  laas,  skrue, 
se  Laas  l.i,  I.  Skrue  l.i.  være  sikret  mod  al 
udvendig  Skade. Z)Æ5.  (spøg.:)  *Saa  (0: 
ved  at  forlove  sig)  har  man  Elskov  assureert 
I  Mod  al  udvendig  Ska.de. Heib.Poet.VI. 359. 
udvendig  trappe,  trappe,  der  ude  i  det  fri 
fører  op  til  et  hus.  SaVXXIII.702.  AGøtzsche. 
Bygningsret.' (1937).65.  udvendigt  træde- 
hjul, se  Trædehjul  2.  udvendig  vin- 
kel, (geom.)  vinkel,  der  dannes  ved  sider- 
nes forlængelse  i  en  geometrisk  figur.  Mundt. 
Plangeometrie.(1838).34.  MO.  D&E.  \\  spec. 
(sport.)  om  side;  dels  om  den  del  af  legemet, 
der  i  dækstillingen  ved  hugning  vender  til 
højre  (tertssiden).  Gymn.II.165.  dels  om  den 
modsatte  side  af  den,  hvortil  hesten  er  bøjet. 
IdrætsB.II.824.  \\  som  adv.:  paa  ydersiden; 
udenpaa  ell.  udadtil.  I  et  gammelt  Skab  med 
Jern-Sprinkelverk  for,  og  en  Træ-Dør  ud- 
vendig, forvares  Kalk  og  I)isk.Thurah.B.156. 
Hans  Majestæt  havde  sat  Nøglen  udvendig. 
Schand.IF.128.  Matth.23.27(1907 ;  se  u.  ind- 
vendig 1).  jeg  skulde  have  laaset  udvendig 
og  taget  Nøglen  med  mig.  ErlKrist.DH.lOO. 
(skibet  har)  moderne  Bekvemmeligheder,  kun 
udvendig  beliggende  Kahytter. Pol.yd934. 
7.sp.6. 

2)  (især  fagl.)  som  findes,  hører  til 
uden  for  huset,  udendørs;  som  hører 
til,  er  beskæftiget  ved  udendørsarbejde 


821 


udvendig 


XJdverden 


822 


(fx.  inden  for  jærnianetjenesten  ell.  (paa  en 
gaard)  uden  for  stuehuset  ell.  stuerne),  den 
udvendige  Gjerning  hviler  .  .  paa  mig;  thi 
i  Kokkenet  sætter  Du  aldrig  din  Fod.  Hauch. 
SE.8.  (en  retsietjents)  saakaldte  udvendige 
FoTTetnmgei.Hylling.HJ.lO.  For  Prøve-Ele- 
ven gælder  det  (om)  at  skaffe  sig  praktisk 
Oveise  ikke  alene  i  den  indvendige  (Kontor) 
Tjeneste  paa  Stationen,  men  ogsaa  i  den 
udvendige  Tieneste.  DS B.Tjen.1. 4.  Der  reg-  i"o 
nes  med  en  Stuetemperatur  paa  20"  C.  og 
en  udvendig  Temperatur  paa  -^16"  C.  Lov- 
tid. 1943. 1707.  udvendig  pige  (nu  1.  ir.; 
jf.  Udepigej;  Døtrene  maatte  besørge  det 
Indvendige;  én  „udvendig"  Pige  var  nok. 
Schand.F.362.  D&H.  ||  (nu  næppe  ir.)  hø- 
rende til  personer,  der  ior  uden  for  ens  hus; 
som  kommer  udefra.  Skulde  jeg  .  .  komme 
til  at  behøve  udvendig  Hjælp,  da  veed  jeg 
hvor  den  er  at  ^nåQ.Blich.(  1920). XXV  III.  20 
124.  Kirken  (0:  i  Tugt-,  Rasp-  og  Foried- 
ringshuset  paa  Christianshavn)  ophæves  som 
offenlig,  da  den  udvendige  menighed  har 
3  kirker  foruden  denne  på  Christianshavn. 
FStuclcenierg.F.II.162. 

3)  som  findes  paa,  hører  til  ell.  angaar 
legemets  overflade,  ydre.  flygtig  Kampher- 
olie,  som  ikkun  bruges  uåyenåig.  Tychsen. A. 
11.269.  hvis  der  efter  Fødselen,  som  altid 
efterlader  et  Saar  indvendigt  i  Livmoderen,  30 
sker  Infektion  af  dette,  kan  Følgen  blive 
den  samme  som  ved  ethvert  andet  udven- 
digt Saa.T.OBloch.D.*I.96.  Medicin  til  ud- 
vendig Brug.  D&H.  Vending  paa  Hovedet 
(o:  af  fosteret)  ved  udvendige  Haandgreb 
(o:  ved  haandgrei,  der  udføres  uden  paa  mo- 
derens underliv). LeopMeyer.FP.150.  ||  (un- 
dertiden m.  overgang  til  iet.  4;  1.  ir.  i  rigsspr.; 
især  som  adv.)  som  udtr.  for  det  legemlige, 
fysisTce,  der  kan  iagttages  direkte  (af  legemets  40 
udseende),  i  modsætn.  til  det  sjælelige;  øgs. 
som  udtryk  for,  at  noget  giver  sig  fysiske  ud- 
slag. *Du  er  indvendig  heed,  viis  dig  og  heed 
udvendig.  Wess.24.  Vor  lille  Lise  .  .  voxer  nu 
baade  udvendig  og  mdvenåig.Ing.LB.II.117. 
Udvendig  blank,  indvendig  ikååen.  Krist. 
Ordspr.370.  Han  græd  indvendig  og  fløjtede 
udvendig.  ErlKrist.DH.il. 

4)  (især  fs)  iilledl.  anv.  af  iet.  1  og  3:  som 
kun  er  ydre,  overfladisk  ell.  paataget,  50 
kunstlet  uden  præg  af  det  indre  jeg,  inder- 
lighed, dyiere  følelser,  indlevelse  olgn.;  som  kun 
angaar  den  ydre  optræden,  anseelse  olgn.,  kun 
giver  et  ydre  skin;  uden  (præg  af)  (dyiere) 
indtrængen  i  emnet.  Over  Maaden,  hvorpaa 
de  optræder,  hviler  der  en  frimodig  An- 
stand, som  ikke  skyldes  udvendige  Maneror 
og  tillærte  Bevægelser,  men  er  Personens 
eget  Fi^. Cavling. A.1. 198.  hans  (0:  en  kunst- 
malers) sidste  Billeder  er  udvendige.  EGati.  60 
GB.134.  Mærkelig  udvendigt  og  forstands- 
mæssigt er  ogsaa  (Holiergs)  Forhold  til 
Religionen  i  største  Delen  af  hans  Liv.  ThA 
Mi(,ll.Holiergportrætter.(1918).30.   den   Slags 


udvendige  Ting  (0:  social  position)  betød 
ikke  noget  for  hende. AaseHans.Vr.l48.  den 
hastige  og  udvendige  Tid,  vi  lever  i.  Vinding 
Kruse.E.1.5. 

5)  (jf-  ty.  auswendig  i  sa.  iet.;  nu  næppe 
ir.)  i  fori.  som  kunne,  lære  noget  udven- 
dig, kunne  (henh.  lære  at)  fremsige  noget 
læst  (ordret)  ud  fra  hukommelsen  alene  (uden 
hjælp  af  iog);  kunne,  lære  noget  udenad. 
vAph.(1772).III.  fin  købstedtale  udtrykker 
sig:  jeg  kan  det  udvendig. Kold.B.58. 

udvendig-fra,  adv.  fra  ydersiden  ell. 
(især)  fra  et  punkt,  der  ligger  uden  for  noget; 
udefra.  Saalænge  den  Vanskelighed  med  det 
Dæmoniske  hos  Socrates  behandles  isoleret, 
saalænge  den  sees  udvendig  fra,  bliver  den 
naturligviis  uforklarlig.  JIierfc.XJ//.246.  Jeg 
kan  (ikke)  antage,  at  nogen  hellig  Magt, 
som  jeg  ikke  med  Vilje  og  Bøn  kan  frem- 
bringe i  mit  Indre,  kan  indgives  mig  ud- 
vendigfra og  virke  mirakelmæsig.  (roWscftw. 
V405.  Forsiden  af  den  indre  Forgaard,  seet 
udvendig  fra  (Chr.VI:  uden  til;  1931  af- 
vig.). Ez.40.19.  (man)  kan  omrøre  Kalken 
(i  rummet)  udvendig  lx9..Manufact.(1872). 
234.  -gøre,  v.  [-igo^ra]  v5s. -else.  f'o,  l.ir.) 
give  ydre  form,  haandgriieligt  udtryk  ell.  gøre 
til  noget  udvendigt  (4).  Paa  en  ejendommelig 
Maade  har  (Blicher)  forstaaet  at  udvendig- 
gøre sig  denne  sin  Livspoesi,  ved  at  lade  sine 
jyske  Fugle  synge  derom  (i  „Trækfuglene"). 
VilhAnd.L.I.122.  Her  (0:  i  Køienhavn)  er 
Uro  ikke  i  Retning  af  Inderliggørelse,  sna- 
rere i  Retning  af  Udvendiggørelse.JLæÉosen- 
dal.SP.21.  -hed,  en.  flt.  -er.  (især  Qj)  til 
udvendig  4;  ogs.  om  hvad  der  (kun)  er  over- 
flade (2),  paataget,  kunstlet  optræden,  ydre- 
skin.  de  romanske  Folk  med  .  .  hele  (deres) 
„glødende"  Udvendighed  skjuler  Lavkastens 
liiærte.JVJens.M.IV95.  i  Stedet  for  at 
opfatte  (opgaven)  i  Aand,  blev  man  hæn- 
gende i  tdvendighedei.  Har  Niels.  TT.  III. 
103.  Hvor  redegør  den  ægte  og  følt,  denne 
spinkle  yndefulde  Streg,  saa  helt  uden 
Forsøg  paa  Tilsnigelser,  saa  blottet  for  al 
Udvendighed.  PC^ns<ians.Cr.39.  Jeg  hader 
al  gængse  Teaterudvendighed.Zi/i."/u 
1903.1. sp.4. 

CJ  Ud-verden,  en.  (vel  efter  ty.  aussen- 
welt;  1.  ir.)  I)  (sj.)  den  uden  for  et  menneske 
liggende  verden;  omverden;  yderverden.  Syner 
blive  saaledes  ikke  andet  end  indre  Tanker 
og  Følelser,  der  ere  saa  stærke,  at  man, 
skjøndt  vaagen,  henfører  dem  til  Udverdenen. 
COtto.Phrænologien.(  1825). 102.  Tag  en  Teg- 
ning af  Johannes  Larsen,  her  er  Sanseindtryk 
og  et  Stykke  Udverden  gaaet  op  i  en  Enhed. 
JVJens.JL.*(1947).l40.  2)  den  uden  for  en 
persons  opholdssted  ell.  hjemsted,  hjemlige 
verden,  hjemland  liggende  verden.  Byens  hjem- 
lige Enemærker  .  .  begyndte  at  gaa  over 
i  Udverdenen.  JVJens.  NH.  10.  (Danmark) 
er  ægte  nok  repræsenteret  i  Udverdenen 
med  (HC Andersen).  sa.FS.l45.  al  Forbindelse 

62* 


823 


udvide 


udvide 


824 


med  Udverdenen  (o:  fra  et  fængsel)  var  ude- 
lukket. Ifoisfetn.Ts.54.  (sj.)  i  p.:  Han  lod 
Kvinder  komme  til  sig  fra  alle  Egne  af  sit 
Rige,  og  fra  fjerne  Udverdener  med.  JFJews. 
PU7. 

udvide,  v.  ['u5|Vi?6a]  éll.  (l.lr.)  [Iu6- 
ivi6'9]  (jf.  shrivemaaden  udvidde.  vAph. 
(1759))  ell.  (især  vulg.  ell.  dial.)  [iu5|ViJ(8)] 
(jf.  shrivemaaden  ud  vie.  LTid.  1730. 415. 
PEdvFriis.S.31.  sml.LollO.).  -ede  ell.  (nu  i'o 
ikke  i  rigsspr.)  -te  (Lodde. NT. 369.  Bagges. 
Y106).  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.) 
ell.  t  -ing  (LTid.  1727. 173).  (glda.  vtwide, 
-vi(e),  fsv.  utvidha;  jf.  vide  ud  u.  vide) 

I)  give  (noget)  større  udstrækning,  om- 
fang ell.  rumfang  ved  at  trække,  presse, 
spile  det  ud  ell.  paavirke  det,  saa  at  det 
svulmer  op;  m.  h.  t.  adbning:  gøre  større 
ved  udspiling  ell.  ved  at  borttage  noget  af  om- 
givelserne. I.l)  i  al  alm.;  dels  m.  h.  t.  ting,  20 
stof  (især  som  udtr.  for  forandring  af  rum- 
fang): Dernæst  dilaterer  eller  udvider  (mer- 
gelen) Jordens  mindste  Deele  til  alle  Si- 
der. £Po«<.4«as./.456.  oftest  refl.:AW Hauch. 
(1799). 30.  (bønner)  udvider  sig  meget  (0: 
naar  de  lægges  i  blød).PoV/iol939.8ønd.24. 
sp.å.  det  (er)  af  Betydning  at  vide,  at 
Jorden  ved  Opgravningen  „udvider  sig", 
kommer  til  at  indtage  et  større  Rumfang 
end  den  har  i  fastlejret  Tilstand.  TefcnLefcs.  30 
1.573.  t  udvidende  kraft,  d.s.s.  Udvide- 
kraft. Jo  meer  Luften  indskrænkes  jo  stær- 
kere bliver  dens  Kraft  .  .  hvilket  kommer 
af  dens  udvidende  Kia.it.  Suhm.II. 71.  AW 
Hauch.(1799).30.  ||  dels  m.h.t.  aabning.  Der- 
for skal  Dødsriget  udvide  sit  Svælg  (1931 
af  vig.).  Es. 5. 14.  Nu  stræbte  Thorvald  at  ud- 
vide Aabningen  i  Væggen.  flaucfe.Y236.  1.2) 
m.  h.  t.  legeme,  legemsdel.  Alle  de  mig  see, 
bespotte  mig;  de  udvide  læben  (1871:  40 
vrænge  Mund). Ps.22.8(Chr.VI).  den  Tryk- 
ning,  som  de  af  Opblæselser  udvidte  Tarme 
yttre  paa  den  store  Slag-  og  Huulaare.  Acker- 
mann.  Opblæselser. (over s.  17 94).  5.  \\  m.  h.  t. 
bryst,  hjerte;  ofte  i  videre  anv.:  fjerne  beklem- 
melse fra  ell.  fylde  med  en  stærk  følelse;  faa 
til  at  svulme;  tidligere  ogs.  i  udtr.  for  at  give 
en  følelse  luft  (i  ord,  sang).  *Den  Spæde  | 
Udvider  selv  sit  lille  Bryst  til  Glæde.  Etu. 
(1914).V.215.  *Hiertet  udvides  ved  Kunst  50 
og  Natur.  OeW.ZZ.i7(?.  (jeg)  udvider  og 
styrker  mit  Bryst  ved  dybe  Sukke.  Zierfc.i. 
322.  Endelig  lyder  der  Skridt  ude  fra  Verden, 
tunge  levende  Skridt,  som  faar  mit  Hjerte 
til  at  udvides.  Jo,  der  kommer  Manden  — 
min  Yenl Buchh.UH.31.  i  videre  anv.,  m.  h.t. 
sjæl,  tanke:  hånd  udvider  sin  siel,  som  hel- 
vede (1871:  han,  der  som  Dødsriget  opspiler 
sit  8vBa\g).Hab.2.5 (Chr.VI).  Lodde.NT.369 
(se  u.  bet.  l.s).  et  Modersmaal,  der  er  riigt  e'o 
i  indre  Oprindelighed,  naar  det  udvider 
S]elen.Kierk.VI.454.  \\  refl.  Mit  Hierte  ud- 
vider sig  og  det  banker  høit  af  Glæde  og 
Taknemmelighed.  Toie.  (S.  Ii4.    hans    hjerte 


måtte  udvide  sig  i  den  dejlige  natur.  ^DJør^. 
JE.128.  1.3)  (tU  dels  uegl.)  som  udtr.  for,  at 
noget  bringes  til  at  omfatte  ell.  lægge  beslag 
paa  et  større  omraade  \\  JjjJ  fordele,  udbrede  en 
række  enheder  (med  mellemrum)  over  et  større 
omraade.  Udvide  eller  udvidde  en  Esq vadre. 
vAph.(1759).  Man  kalder  en  Stilling  „ud- 
videt", naar  Mellemrummene  af  de  taktiske 
eller  strategiske  Eenheder  ere  saa  store,  at 
sammes  umiddelbare  Virksomhed  ikke  er 
tilstrækkelig  til,  at  nægte  Fjenden  Indtræng- 
ningen i  disse  tomme  Rum. MilConv.VI I. 
576.  II  (jf.  bet.  é)  m.  h.  t.  cirkel,  kreds  olgn.: 
gøre  større,  rummeligere;  undertiden  m.  over- 
gang til  bet.  2,  m.  tanke  paa  hvad  kredsen 
rummer,  en  Cirkel  kand  jeg  udvide  og  ind- 
skrænke, saa  meget  jeg  yil.Eilsch.PhilBrev. 
169.  udvide  Kredsen.  JSJcfeT.  ||  (m.  overgang 
til  bet.  3  og  4=)  m.  h.  t.  synsfelt,  udsigt.  Udvidte 
Udsigter  udvide  et  snevert  Sind,  og  give  den 
indskrumpne  Siel  sin  medskabte  Kraft  til  at 
udbrede  %\g.  Lodde. NT. 369.  Udsigten  udvides. 
Larsen,  jf.:  Her  udviider  den  sit  Blik,  hvis 
Vej  er  eensom  og  afsondret.  Jlfywsf.Prced. 
(1810).177.  II  t  refl.  anv.,  uden  tanke  paa 
rumlig  ændring,  som  udtr.  for  form:  være  af 
større  bredde  ell.  omfang,  (huset)  udvidede 
sig  (Chr.VI:  var  jo  høyere  jo  videre;  1931: 
Saaledes  var  Tilbygningens  Rum  bredere  og 
bredere  o^&å).Ez.4l.7.  Gittervinduer,  som 
udvidede  sig  indad  i  Siderummene  og  deres 
MuTTpilleT.Ez.40.16(1931).  floden  udvider  sig 
nær  sin  munding  I 

2)  give  større  udstrækning  ell.  omfang 
ved  at  indføje,  tilføje,  tillægge  noget. 
2.1)  i  al  alm.  du  (0:  Israels  folk)  udvidede 
dit  Leie  (1931:  gjorde  Lejet  bredt^,  og  ind- 
lod dig  i  Pagt  med  dem  (o:  de  hedenske 
konger). Es.57. 8.  Benklæderne  udvidet  bagi 
med  2  Kiler  af  mørkt  Stof.  PolitiE.Kosterbl. 
*/iil924.1.sp.l.  2.2)  m.  h.  t.  areal,  omraade, 
bebyggelse,  bygning,  rum  olgn.  Udvid  Pladsen 
til  dit  Paulun  (1931:  Vid  Rummet  ud  i  dit 
Telt).  Es.54.2.  Staden  .  .  fik  fast  et  dobbelt 
Antall  af  Borgere,  og  .  .  maatte  udvides. 
Holb.Herod.34.  Byens  Havn  skal  udvides. 
VSO.  efter  at  have  udvidet  sit  rige  i  Sla- 
vernes land,  drog  Otto  951  over  Alperne. 
AOlr.DH.II.49.  (af)  31  Kirker  er  de  16  ud- 
videde mod  Yest.  Mackeprang.L.115.  \\  refl. 
(byeti)  kunde  udvide  sig  til  alle  sider.  Gersov. 
KL.75.  2.3)  m.  h.  t,  samling,  virksomhed, 
forretning  olgn.:  gøre  større  m.  h.  t.  indhold, 
lokale,  personale  osv.;  ogs.  (delvis  til  bet.  3) 
om  (ofte  dermed  sammenhørende)  forøgelse 
af  virkeomraade,  omsætning  osv.  udvide  sin 
Forretning.  Ludv.  Askov  udvidede  Højskole. 
HPHanss.T.lll.U.  (især  t)  uden  obj.:  hans 
Forretning  voksede,  han  udvidede  Gang  paa 
Gang.  A  Jeppesen.  Fra  det  gi.  Kbh.  (1935).  112 . 
Selskabet  udvider  med  en  Radioafdeling. 
Soya.HF.49.  \\  refl.  (jf.  bet.  2.6).  Dagsavisen 
har  paa  sin  toaars  Fødselsdag  udvidet  sig. 
EBrand.Br.II.72.  2.4)  m.  h.  t.  noget  talt  ell. 


826 


udvide 


udvidelig 


826 


skrevet.  Samlingen  (o:  en  digtsamling)  (er) 
bleven  .  .  kraftig  udvidet  (Brandes.DD.188: 
smpipleTet). Brandes.II.28.  udvide  en  Fortæl- 
ling. 5ÆJS.  en  udvidet  Udgave  af  hans  Voca- 
\)VL\a.n\iva..OFriis.Litt.223.  ||  (gram.)  m.h.t. 
sætning  ell.  sætningsled:  gøre  mere  omfattende, 
kompliceret  ved  tilføjelse  af  yderligere  led. 
Grundordet  kan  ifølge  sin  navneagtige  Natur 
kun  udvides  ved  tillægsagtige  Bestemmelser. 
BTDahl.Da.Sætningslære.  (1884).  14.  Navne- 
ord som  betegner  Maal  ell.  er  udvidet  med 
en  Maalsbestemmelse. ERehling.Detda.Sprog. 
(1932). 32.  part.  udvidet  brugt  som  adj.; 
om  sætningsled:  F  Guldb.GrammaticalskeFore- 
læsninger.(1814).230.233f.238.  Centralleddet 
i  Forbindelse  med  et  ved  Enhedstryk  til- 
knyttet Led  kan  tilsammen  betegnes  som 
det  udvidede  Centralled.  ERehling.  Det  da. 
Sprog. (1932). 22.  se  ogs.  u.  Omsagn  2.  ud- 
videt sætning,  sætning,  der  rummer  flere  20 
led  end  grundled  og  udsagnsled  (mods.  nøgen 
sætning  u.  nøgen  6.2);  tidligere  ogs.  om  sæt- 
ning, hvori  et  led  har  form  som  en  (bi)- 
sætn.  Rahb.Stiil.63.  WBentzien.Da.Oramma- 
tik.(  1825). 125.  Bek.Nr.l79^*/nl895.  Mikkels. 
Sprogl.246.  2.5)  m.  h.  t.  antal,  numerisk  stør- 
relse: forøge;  forhøje,  under  hans  Regj'ering 
have  vi  set  vore  Lærekræfter  (0:  ved  universi- 
tetet) udvidede.  Madv.E.288.  udvide  Aktieka- 
pitalen. i?e^ne&Zø&m.//.7.  udvide  en  brøk,  30 
(regn.)  multiplicere  dens  tæller  og  nævner  med 
samme  tal;  forlænge  en  brøk  (se  u.  1.  forlænge 
1).  RegnebMell.1.5.  2.6)  refl.,  om  person: 
skaffe  sig  større  plads,  virkeomraade;  nu  især: 
skaffe  sig  større  plads,  flere  rum  olgn.  til  sin 
beboelse  ell.  erhvervsvirksomhed;  tidligere  ogs.: 
faa  (større)  familie  ell.  højere  levefod;  skaffe 
sig  mere  magt,  anseelse  (jf.  Sporon.EO.III .44) 
ell.  flere  færdigheder,  kundskaber.  Jeg  (o:  Nye- 
rup)  har  troet  .  .  at  kunne  fatte  mig  kort,  40 
da  Professor  Rahbek  nu  har  saa  bred  en 
Mark  at  udvide  sig  paa.  NyerupRahb.III.114. 
Ja,  du  har  udvidet  dig  i  Hs.  Majestæts  Tje- 
neste! Andre  Folk  maa  indskrænke  sig  i 
disse  Tider.  Bredahl.1 1 1. 96.  jeg  (o:  en  spurv) 
kan  ikke  have  Jer  Andre  her  (0:  i  reden), 
naar  jeg  udvider  mig  med  Kone  og  Børn. 
HCAnd.(1919).II.234.  Forældrene  vedblive 
endnu  at  lade  deres  Døtre  lære  Sprog  og 
Grammatik  uden  at  tænke  over,  om  de  og-  50 
saa  haver  Evner  til  at  udvide  sig  til  saa 
meget.Cit.l843.(Aakj.EnbristetDrøm.(1927). 
18.  en  ung  Fabrik  kan  være  meget  lovende 
og  give  godt  Udbytte  og  dog  fordre  Tilskud 
af  Penge.  Det  sees  snart,  at  man  maa  ud- 
vide sig.Goldschm.R.318.  Bergstrøm.M.55. 

3)  m.  h.  t.  forhold:  gøre  mere  omfattende, 
udstrakt,  vidtrækkende,  (forfatterens)  Ud- 
tryk er  i  Almindelighed  for  udvidet  (o:  om- 
stændeligt, langtrukket)  og  slaipt.  KritiskJour-  60 
nal.1772.88.  *midt  i  Fredens  Skiød  udvided 
han  sin  M.a.^t.  Storm.  S D.  4.  *  Rullepølsens 
Bouquet  af  Faar  og  af  oliedryppende  Ma- 
skiner, Væverier,  udvider  mit  Velbefindende. 


JVJens.Di.54.  Humanismen  (har)  Betyd- 
ning ved  at  udvide  Kendskabet  til  græsk 
Naturvidenskab.  OFriis.Litt.203.  |j  i  forb.  m. 
til:  lade  medindbefatte  noget;  udstrække  til. 
udvide  sin  Omsorg  til  alle. D&H.  udvide  Til- 
talen til  andre  strafbare  Foiholå.  LovNr.90 
'yil916.§833.  II  udvidende  fortolkning 
ell.  (tidligere)  lovfortolkning  (ASØrstea. 
Haandb.1.363),  (lov)forklaring  (Nørreg. 
Privatr.V.35.  Baden. JurO.),  (jur.)  anvendelse 
af  en  lovregel  paa  tilfælde,  der  ikke  umiddel- 
bart dækkes  af  lovens  ord.  Eilsch.Term.28. 
JurO. (1934). 154.  \\  part.  udvidet  brugt  som 
adj.  (ofte  om  virksomhed,  undervisning  olgn.: 
videregaaende).  i  mit  Fædreland  (0:  Dan- 
mark) .  .  havde  (man)  havt  ligesaa  udvidet 
Trykkefrihed,  som  i  Fimkrig. Blich.(1920). 
XV.191.  Benævnelsen  Storfiskeri,  hvorved 
man  nærmest  betegner  et  udvidet  Kyst- 
fiskeri. Drec^seL»S'aifo^sA;.24.  Udvidet  og  ind- 
skrænket Retsbeskyttelse.  Lassen.  AO.*933. 
(jeg  tog)  den  almindelige  Styrmandseksamen 
og  gik  uopholdelig  videre  med  at  læse  til 
den  udvidede.  Buchh.FD.7 9.  udvidet  kyst- 
fart, se  Kystfart.  i  udvidet  betydning 
(SSB.)  ell.  forstand  (smst.  VigMøll.HJ. 
182),  i  en  betydning,  forstand,  der  omfatter 
mere  end  hvad  der  egentlig  rummes  deri;  i 
videre  forstand. 

4)  (jf.bet.l.d)  m.h.t.  grænselinie:  flytte 
længere  bort,  ud  (og  derved  forøge  det 
indgrænsede  omraade).  at  udvide  Stadens 
Giasndser.  Holb.Ep.1 .122.  uegl.:  Tycho  Brahe 
udvidede  overmaade  meget  Astronomiens 
Giændser. Suhm.V48.  ||  nu  kun  (uegl.)  i  forb. 
som  udvide  ens  horisont,  synskreds  (se 
u.  Horisont  I.2,  Synskreds j,  udvide  ram- 
merne for  noget  olgn.  foreningen  har  ud- 
videt rammerne  for  sin  virksomhed  i 

Udvide-dorn,  en.  [1]  0  dorn  (1), 
hvormed  en  aabning  udvides.  Skyderegl.82. 
-kraft,  en.  I)  (jf.  udvidende  kraft  u.  ud- 
vide 1.1 ;  fy  s.)  et  stofs,  legemes  evne  til  at 
udvide  sig  under  givne  forhold,  ell.  den  kraft, 
hvorved  et  stof  vil  søge  at  udvide  sig  under 
visse  betingelser;  ekspansivkraft.  0rst.VIII.42. 
den  menneskelige  Huds  Udvidekraft.  Bron- 
des.Il.62.  den  Udvidekraft,  som  Trykdamp 
besidder.  SkibsMask.47.  2)  (delvis  billedl.  anv. 
af  bet.  1)  Qj  om  aandelig  kraft,  aandelig 
spændstighed,  kraft  til  at  underlægge  sig  nye 
omraader  olgn.  ét  Sprog  er  der,  overfor  hvilket 
(det  tyske  sprog)  i  vore  Dage  har  bevist  sin 
Udvidekraft,  det  er  det  danske.  5randes.X/. 
290.  den  Udvidekraft,  hvoraf  Menneske- 
hedens Fantasi  som  Helhed  er  i  Besiddelse. 
JLange.1.276.  til  Børnebørnene  rakte  hendes 
Sinds  Udvidekraft  ikke.JVJens.J.109.  ud- 
videlig, adj.  [u6'vi'&9li]  (fagl)  som  kan 
udvide  sig;  dilatabel.  vAph.(1759).  (mave- 
sækken) er  meget  elastisk  og  udvidelig.  Pa- 
num.228.  en  let  udvidelig  Yædske.  Skibs 
Mask.28.  billedl.:  Var  det,  fordi  vi  dengang 
var  saa  unge  og  med  en  saa  udvidelig  Fan- 


827 


Udvidelse 


Udvigning 


828 


tasi,  at  denne  Have  forekom  os  saa  stor. 
Drachm.E0.14.  den  Handelsmand,  hvis  Sam- 
vittighed er  af  en  udvidelig  Art.  Hertel.A.407. 
jf.:  Ejendomsrettens  .  .  Udvidelighed. 
Torp.127.  Udvidelse,  en.  flt.  -r.  vbs.  til 
udvide  (jf.  UdvidningJ.  Moth.V146.  jf.  Eilsch. 
Term.12.22.  især  i  flg.anv.:  I)  til  udvide  1. 
I.l)  som  vbs.;  især:  det  at  noget  udvider  sig 
(af  sig  selv).  Om  Træ-stængers  Udvidelse  i 
Kuld.  LTid.2745.S29.  Luftens  Udvidelse  ved  lo 
Beden. AWHauch.(  17 99). 380.  Udvidelse  af 
Hulorganer  kan  opstaa  paa  Grund  af  ved- 
varende Overfyldning.  Pamtm.263.  1.2)  det, 
at  noget  har  udvidet  sig,  faaet  større  udstræk- 
ning, omfang  (jf.  Hjerte-,  Lungeud videlse j; 
konkr.:  parti,  sted,  hvor  noget  er  bredere,  om- 
fangsrigere (jf.  SporudvidelseJ.  med  passende 
Mellemrum  er  der  (o:  i  Suezkanalen)  Udvi- 
delser, hvor  modgaaende  Skibe  kan  komme 
forbi  hinsLTiden.  VilhRasm.ÆM.5.  Bredning:  20 
Særligt  navn  for  udvidelserne  i  Limfjorden. 
SøkortStedn.27.  2)  til  udvide  2.  |j  til  udvide 
2.2.  Kiøbenhavns  Styrke  og  Udvidelse.  i?oi&. 
Dn.III.158.  en  vældig  udvidelse  af  riget. 
AOlr.DH.II.301.  foretage  Udvidelser  af  sine 
Fabrikslokaler.  Lm<?u.  ||  til  udvide  2.3.  Stor 
Automobilforretning  .  .  søger  med  Udvidelse 
for  Øje  Deltager  med  Kapital. BerZTid."/4 
1929.M.18.sp.l.  en  Del  Industrier  .  .  kunde 
dog  bevare  deres  Produktion  nogenlunde,  ja,  30 
endog  foretage  Udvidelser.  Da.Industriberet- 
ningl932.*12.  |]  til  udvide  2.4;  ogs.  konkr., 
om  del,  hvormed  noget  er  udvidet,  ell.  den  ud- 
videde form.  BTDahl.Da.Sætningslære.(1884). 
indholdsfortegnelse.  Stillingen  af  umiddelbare 
udvidelser  til  navneovd.  Mikkels.  Ord f.  600. 
Skildringerne  i  Kosenkrans-Digtet  virker  som 
store  Udvidelser  af .  .  Digtet  om  Menneskets 
Aldre.  0Friis.Litt.171.  3)  til  udvide  3.  de 
fleste  senere  Samtaler  blive  kun  en  Dybere-  40 
gaaen,  ikke  en  Udvidelse  af  den  første,  der 
forsaavidt  kan  siges  at  have  indeholdt  Alt. 
Goldschm.VI.222.  Søhandelens,  Fiskeriernes 
Udvidelse.  FS'O.  Udvidelse  af  Tiltalen  til 
andre  strafbare  Forhold. LovNr.90^yil916. 
§833.  Udvidelses-,  i  ssgr.  ({3  ell.  fagl.) 
til  Udvidelse  1  bl.  a.  Udvidelses-evne,  -fuge 
(i  betonhus),  -kobling  (se  P Schrøder. Maskin- 
lære.I. (1914). 112),  -kraft,  -prøve;  til  Ud- 
videlse 2  fx.  Udvidelses  -  lyst,  -mulighed,  50 
-politik,  -trang.  Udvider,  en.  I)  (sj.) 
person,  der  udvider  (2)  noget.  Erobrere,  Stats- 
formere, B,igsndvidere.Rørd.HS.139.  2)  ^ 
redskab,  hvormed  noget  udvides  (1) ;  jf.  Hand- 
ske-udvider (Larsen.),  Rør-udvider  (s.  d.). 
\\  ^hertil  Udvider-skrue.  SkotøjsO.43.  Ud- 
vidning,  en.  ([3  ell.  fagl.)  vbs.  til  udvide, 
næsten  kun  til  udvide  1,  dels:  det  at  udvide 
noget,  dels  (sjældnere):  det  at  udvide  sig.  Am- 
berg.  (dampen)  bevarede  under  Udvidningen  eo 
sin  Temperatur.  Z7rsw.D.222.  Kunstig  Ud- 
vidning  af  Kanaler  i  Legemet.  PanMm.263 
forstørrelse  og  udvidning  af  hjertet.  H Kjær- 
gaard.Hjertesygdomme.(1948).32.  Ulledl:  tør- 


ste og  tredje  Linje  har  fire  Tryk,  anden  har 
tre,  men  fjerde  har  hele  fem.  Ved  dette 
Middel  er  der  frembragt  et  Indtryk  som  af 
en  Udvidning,  en  bestandig  Vækst:  Dagen 
øges\HBrix.TH.95.  \\  i  videre  anv.:  tilstand, 
i  hvilken  noget  er  udvidet  (jf.  Lungeudvid- 
ningj,  ell.  udvidet  parti  af  noget,  en  stor,  med 
Kjødtraade  forsynet  Udvidning,  der  kaldes 
høire  Forkammer.  Prosch.DyrerigetsNaturhist. 
(1851). 43.  Vandet  fyldtes  paa  den  store 
cylindriske  Beholder  og  kunde  herfra  strøm- 
nie  ind  i  den  halvkredsformede  Udvidning, 
der  er  h\xl.HMygind.Pompeji.(1923).93.  (der) 
hvor  Halsen  i  disse  Flasker  har  en  brat 
Udvidning.  Halleby. 20.  \\  hertil  VdTiånings- 
evne,  -kraft  (d.  s.  s.  Udvidekraft.  Molb. 
HO.),  -periode  (0:  den  periode  under  fødse- 
len, hvori  moderhalsen  og  -munden  udvider 
sig.  LeopMeyer.8 .126) . 

ud-vifte,  V.  vbs.  -ning  (Amber g.  M.O.). 
(sj.)  fjerne  ell.  (m.  h.  t.  lys)  slukke  ved  at 
vifte  med  noget.  Amberg.  ♦Ei  Tanden,  som 
end  ryger,  han  nd\\iter.Ing.RSE.VI.53.  Ud- 
vifte Avnerne  af  Kornet.  VSO.  jf.:  *Det  ranke 
Granne-Træe  sig  rejser  op  at  tage  |  Mod 
Fader,  og  slaaer  ud  sin  kroonet  grønne  Top. 
I  Og  sin  uskrymtet  Fryd,  naar  det  taér 
til  at  brage,  |  Udhvivter.LTiU2733.5S6. 
-vige,  V.  [-|Vi2qa]  vbs.  -else  (s.  d.)  ell. 
-ning  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.,  jf.  ty.  ausweichen, 
mnt.  utwiken;  sml.  vige  ud  u.  vige)  I)  (nu 
næppe  br.)  vige  til  side  ell.  bort.  I.l)  om  le- 
vende væsen,  transportmiddel  olgn.  Hånd  (0: 
en  synder)  bliver  hos  dig  en  time,  men 
om  du  ud  viger  (1871:  drager  du  dig  til- 
side^, da  bliver  hånd  ikke  ved.  Sir.  12. 21 
(Chr.VI).  *Vil  ei  du  udvige,  |  Velan  da,  saa 
hliv.Grundtv.NM.48.  1.2)  forskyde  sig  udad 
ell.  til  siden;  faa  en  ny,  afvigende  retning. 
Ved  Sammentrækning  af  Jernbjælker,  som 
i  varm  Tilstand  forenede  to  udvegne  Vægge 
i  en  stor  Bygning,  har  man  faaet  disse  ryk- 
kede til  'Rette.Ørst.E.2.  2)  overf.  2.1)  (nu  sj.) 
om  person:  undlade  ell.  unddrage  sig  at  gøre, 
præstere  noget;  afvige  fra  en  regel,  norm  ell. 
det  emne,  der  behandles.  Udvige  for  Beviis, 
Sva.r.Leth.(1800).  2.2)  J^  om  melodi:  gaa  over 
i  en  anden  toneart.  MusikL.(  1801) .27 5.  -vi- 
gelse, en.  [-|Vi?qals8]  flt.  -r.  vbs.  til  -vige 
og  vige  ud.  ||  (nu  1.  br.)  til  -vige  1.2.  Bjælke- 
lagenes Udvigelse  .  .  af  deres  horizontale 
l,eie.Cit.l785.(CChrist.H.38).  om  kompassets 
misvisning,  deviation:  D&H.  ||  (nu  næppe 
br.)  til  -vige  2.i ;  om  udskejelse:  han  har  gjort 
sig  deelagtig  i  flere  Udvigelser  .  .  han  har 
været  .  .  overdaadig  i  at  føje  sine  Lyster  og 
Begjerligheder.TMnin.///.2SS.  om  digression: 
EPont.Atlas.in.611.  D&H.  \\  J"  til  -vige 
2.2.  MusikL.(  1801). 275.  Beethovens  G-Dur 
(-koncert)  er  ren  fra  først  til  sidst.  Ren  i 
Form,  uden  mindste  Udvigelse,  Essens.  Pol. 
*^/il920.7.sp.l.  -vigning,  en.  [-|Vi?q,nen,] 
jlt.  -er.  vbs.  til  -vige  og  vige  jud  ||  {nu.  næppe 
br.)  til  -vige  l.i ;  om  vigespor:  Udvigntngeme 


829 


adTikle 


udvikle 


830 


og  Sporvexlingerne  ere  færdige  til  at  læg- 
ges. S.Aarsheretning  i  det  Sjæll.Jernbaneselskah. 
(1847)J9.  jf.  Udvigningsspor.  smsU8.  \\ 
J^  til  -vige  2.2.  NordConvLex.^V836.  D&H. 
ndvikle,  v.  ['ubivegla]  (tidligere  under- 
tiden m.  hovedtryk  paa  2.  led,  se  F Dyrlund. 
Uds.36).  -ede.  imp.  (l.br.)  udvikl  (Brandes. 
Br.VI.237)  ell.  udvikle  (jf.  J Baden. Gram. 
139.  EJ  essen.  Gram.  123).  vbs.  -ing  (s.  d.) 
ell.  t  -else  (Eilsch.Term.23.  Ew.(1914).II.  lo 
80.VI.138.  Leth.(1800)).  (ænyd.  d.  s.  (i  let. 
1),  SV.  utveckla,  no.  utvikle;  efter  ty.  aus- 
wickeln  og  entwickeln,  fr.  développer  og  lat. 
evolvere;  sml.  vikle  ud  u.  vikle) 

I)  m.h.t.  hvad  der  er  indsvøbt,  indhyllet, 
indfiltret  ell.  indblandet  i  noget:  udtage;  fri- 
gøre; løse  ud.  I.l)  (nu  l.br.)  m.h.t.  noget 
indsvøbt,  indhyllet:  vikle  ud.  I  det  ene  Aar 
kan  en  Planet  .  .  funkle  hele  Natten  med 
stærk  Glands;  i  det  andet  kan  den  ligesom  20 
liste  sig  hurtigt  og  ubemærket  over  Hori- 
zonten,  ikke  tilstrækkelig  udviklet  af  dennes 
Taagei.  Heib.Pros.lX.61.  en  Pakke,  som  han 
udviklede  af  en  CouYolnt. Gylb.IX.157.  *Som 
af  et  Svøb  udvikles  mine  Lemmer.  Paiilf. 
11.318.  billedl.:  Den  Advocat  vidste  saaledes 
at  forsnoe  Sagen,  at  Dommeren  havde  Van- 
skelighed ved  at  udvikle  den.  VS  O. II. 228. 
1.2)  m.  h.  t.  hvad  der  er  indfiltret  i  ell.  om- 
slynget, omgivet  (og  fastholdt)  af  noget:  rede  30 
ud;  udløse.  LTid.1725.287.  han  kunde  blot 
udvikle  sine  foldede   Hænder,   og  strække 
dem  imod   mig.  Blich.(  1920). XII. 159.   Hun 
udviklede    sit   Slæb    af    Tornene.  F^O.    nu 
hun  (jf.  Udvikling  l.i ;  med.)  m.  overgang  til 
bet.  2:  jo  langsommere  Hovedet  udvikles  af 
de   ydre   Fødselsdele,   desto   sikkrere   blive 
disse  uskadte.  vAmmon.DeforsteModerpligter. 
(over s. 1840). 38.  jf.  bet.  1.8 :   Skiær  og  Klip- 
per,  hvoraf  de  ikke  uden  Skibbrud  kand  40 
udvikle  sig.  Holb.  Hh.  1 1. 285.   ||   ofte  i  forb. 
udvikle   af  en  snare,  det  Dyr,  der  een- 
gang  lykkelig  udviklede  sig  af  den  Snare, 
som  Bonden  opstillede  for  sin   Kaalhauge. 
PAHeib.R.1.224.  billedl.  (jf.  bet.  I.3):  Paven 
havde  udviklet  sig  af  denne  Snare  (o:  den 
ityske    konges   krav).Holb.Kh.6l2.    *jeg    ud- 
tvikler  hende  fra  den  Snare,  |  Jeg  selv  har 
\B&t.Oehl.F.(1816).385.   1.3)   (nu  næppe  br.) 
vm.  h.  t.  hvad  der  er  i  en  farlig,  vanskelig  si-  50 
[<tto(ion,  er  indblandet  i  en  sag:  befri;  udfri. 
fSaaledes  blev  Kong  Erik  lykkeligen  udviklet 
laf   denne  farlige    .  .    Kx\g.Holb.DH.I.372. 
\refi.:  Marsken  .  .  gav  gode  Ord,  saa  at  han 
Idenne  gang  udviklede  sig  herfra  (0:  fra  en 
I  anklage),  smst.625.    liderlige    Mennesker   .    • 
tformaac   (ikke)   at  udvikle   sig   af  Vanens 
\'PoitTy\\eheT.Tullin.III.284.    1.4)  uegl:  ud- 
. drage,  udlede  ved  logisk  tænkning,  spekula- 
^iion.  en  let  og  sikker  Kunst  til  at  indvikle  eo 
Jtidi  Breve,  og  deraf  igien  udvikle  allehaande 
Jgeheime   Beretninger.  Oecon  Journ.  1757. 801. 
jf.:  Nærmest  kan  Philosophien  da  betragtes 
som  Videnskaben  uden  Forudsætninger.  Den 


maa  altsaa  begynde  med  Intet  ,  .  Den  kan 
ikke  udvikles  af  en  øverste  Sætning,  thi  en 
saadan  maatte  selv  have  en  Forudsætning, 
altsaa  ikke  være  den  øyeiste.Heib.Pros.1.116. 
2)  faa  noget  sammenrullet  ell.  sammen- 
trængt til  at  brede,  folde,  strække  sig  ud 
(i  sin  fulde  udstrækning);  faa  noget  hidtil 
skjult  til  at  blive  synligt,  iagttageligt. 
2.1)  vist  kun  reft.  (ell.  i  part.  udviklet^; 
udbrede  sig;  udfolde  sig;  ogs.:  vise  sig, 
fremtræde  tydeligt,  synligt  (i  sin  fulde 
udstrækning).  *Knap  daler  Solens  Guld,  og 
Mørkets  sorte  Dække  |  .  .  udvikler  langsomt 
sig. Storm.SD. 99.  *Eln  yndig  Udsigt  flux  ud- 
vikler sig  I  af  Agre,  Enge,  Skov,  Strand. 
Stener  s. O  de. 50.  Naar  man  seiler  til  Taffel- 
bjerget, burde  man  lade  binde  for  sine  Øine, 
indtil  man  var  det  saa  nær,  at  dets  Skik- 
kelse stod  heel  udviklet  for  Synet.  PMø/Z. 
(1855).II.234.  nu  kun  m.  overgang  til  bet. 
4.2:  *Mens  Skytset  tordnende  sit  Tab  |  Ind- 
hyller vredt  i  Dampen,  |  Paa  Høiderne  mod 
Syd  og  Øst  I  Sig  rask  udvikler  Kampen. 
Holst.IV.76.  Blomsten  udvikler  (=■  udfolder) 
sig  af  Knoppen. DcÉIf.  2.2)  "^  lade  en  mi- 
litær formation  udbrede,  sprede  sig 
(i  sideretningen,  over  et  bredere  om- 
raade);  opstille  (tropper)  i  en  forholdsvis 
bred  formation  (jf.  udbrede  3^.  Kompagni- 
erne var  udviklede  til  Fægtning. /Jasmfl^an- 
sen.  Niels Arnam.  (1897). 70.  To  og  tredive 
østrigske  Eskadroner  hugger  ind,  men  Na- 
poleon udvikler  henved  tresindstyve  Eska- 
droner imod  dera.JohsPalM.DD.326.  reft.: 
Kompagniet .  .  udviklede  sig  i  en  lang  Linje. 
Rist.ER.198.  II  uden  obj.  Sal.XVI.540.  Paa 
en  Kommando  fra  Sheiken  standsede  Ar- 
rieregarden, gjorde  omkring  og  udviklede 
paa  Linie.  Wren.ØrkenensKurér.(overs.l928). 
149.  jl  ogs.:  opstille,  formere  i  fuld  styrke; 
udfolde.  De  fast  ansatte  Befalingsmænd  af 
Livgardens  Forstærkningsbataillon  forrette 
Tjeneste  ved  Liniebataillonen,  undtagen  naar 
førstnævnte  Bataillon  er  udviklet  og  har  ind- 
kaldt Uandsk&h. Tjenesteregl.225.  jf.:  Fjen- 
den syntes  indviet  til  den  alvorlige  Døds- 
kamp .  .  og  de  udviklede  en  Vaabenmagt, 
der  kunde  maale  sig  med  Belejrerne  i  aaben 
Ua,Tk.Ing.PO.II.309.  2.3)  (nu  1.  br.)  videre 
(uegl.)  anv.  af  bet.  2,i :  lægge  for  dagen,  vise 
klart,  tydeligt;  lade  komme  til  udtryk  ell.  fri 
udfoldelse;  udfolde.  I  saadanne  Selskaber 
udviklede  han  en  Lystighed  og  et  Lune,  som 
man  ei  skulde  have  ventet.  Hauch. II. 54. 
Juletræet  blev  . .  udsmykket  paa  dot  Bedste. 
Man  udviklede  den  yderste  Opfindsomhed. 
Roivel.  Høgholt.  (1868).  256.  Peter  udviklede 
et  beundringsværdigt  Talent  til  at  gjøre  sig 
det  Hele  saa  anstrengende  som  mnligt.  Budde. 
F.69.  II  reft.;  dels  om  person:  vise  sine  fær- 
digheder, evner  (fuldt  ud);  udfolde  sig.  for  et 
taknemmeligt  Publicum  kan  (De)  udvikle 
Dem  som  en  routineret  Rcisei.  C  oll.(H  C  And. 
BC. 11.26).  dels  om  (indre)  forhold:  røbe  sig; 


831 


advikle 


udvikle 


832 


lægge  sig  for  dagen.  Begge  Systrenes  forskjæl- 
lige  Caracterer  begynde  strax  at  udvikkle 
sig  (o:  i  begyndelsen  af  et  dramatisk  arbejde). 
Ew.(1914).Vl.W. 

3)  videre  anv.  af  bet.  1-2  om  udredelse 
ell.  klarlæggelse  af  en  sag,  et  emne,  tanker. 
3.1)  ved  tænkning  afklare,  finde  ud  af  en  sag 
og  fremstille  den  (i  afklaret  form);  give  en 
indgaaende  redegørelse  for,  fremstilling  af  no- 
get; klarlægge;  gøre  rede  for;  forklare; 
nu  især:  fremstille  (skriftligt  ell.  mundtligt) 
egne  meninger  ell.  tanker  for  en  (paa  en  for- 
klarende, belærende,  ofte  omstændelig  maade); 
tidligere  ogs.  i  al  alm.:  udtale,  give  udtryk 
for,  fremsætte  (en  tanke),  (børn)  udvikle 
ofte  i  deres  spæde  Aar  .  .  saadanne  Sand- 
heder, som  koste  en  gammel  .  .  Forstand 
Møie  at  \i&gT\he.JSneed.II1.410.  inden  ti 
Minuter  var  gaaet  hen,  havde  han  alt  ud- 
viklet sin  hele  Siel  for  mig.  Kruse. (F  or  S  and- 
hed.VI.113).  de  dunkleste,  mindst  udviklede 
Punkter  i  den  kirkelige  Christendomslære: 
Døden,  Opstandelsen  og  det  evige  Liv. Ing. 
EF.XIII.196.  Jeg  skal  nu,  forudsættende 
hvad  derom  er  udviklet  i  dette  Skrift,  blot 
Tec&Tpit\i\eTe.Kierk.VlI.498.  Fru  R.  havde 
lige  udviklet  for  sin  Niece,  at  man  rigtignok 
maatte  sige,  at  (osv.).Gjel.T.139.  Hypotese 
.  .  udviklet  af  .  .  amerikanske  Forskere. 
NaturensY  1912. 233.  3.2)  (nu  næppe  br.)  refl.: 
udtale  sig  (skriftligt  ell.  mundtligt)  for  at 
forklare,  gøre  rede  for  noget  (især:  i  en  læn- 
gere udredning),  da  de  nu  vil  stene  ham, 
faaer  han  ikke  Lejlighed  til  videre  at  ud- 
vikle sig.  Horreb.1 1. 344.  Hans  Peter  udvik- 
lede sig  meget  net  om  det  Umoralske  paa 
T:he&tietHCAnd.SS.III.146.  (naar  jeg)  kan 
udvikle  mig  tydeligere.  J.DJør3.jBr.5. 

4)  faa  til  at  gro,  vokse  frem,  folde  sig 
ud  (egl.  (jf.  bet.  2)  som  blomst  af  knop); 
dels:  faa  til  at  vokse  frem,  udfolde  sig  af  kim, 
kerne,  knop  ell.  tilstedeværende  anlæg  ell.  faa 
til  at  antage,  danne  en  ny  form,  skikkelse, 
type  osv.  ved  (naturbestemt)  vækst,  gradvis 
forandring,  omformning;  spec.  om  forløb  i 
plante-  og  dyreriget  gennem  tiderne  (ved  evo- 
lution) og  oftest  om  omformning  fra  noget 
lavere,  simplere  til  noget  højere,  mere  differen- 
tieret, kompliceret;  dels  (i  videre  anv.):  ved 
pleje,  øvelse  osv.  opelske,  uddanne,  skabe  noget 
ell.  gøre  det  mere  fuldkomment,  formaalstjen- 
ligt.  4.1)  i  alm.  trans,  anv.,  især  om  handling, 
bestræbelser,  hvorved  noget  opelskes,  forbed- 
res ell.  uddannes,  begge  ere  i  Compagniets 
Tieneste  for  at  opsøge  og  udvikle  Landets 
naturlige  Ressourcer  til  Fordeel  for  Han- 
delen. FrSneed.1. 487.  Han  havde  .  .  tidlig 
udviklet  et  stort  Talent  til  Musiken./w^.EJf^. 
XIII.73.  den  ringe  Sans  for  fyldig  Lærer- 
uddannelse og  udviklende  Børneundervis- 
ning. Joa&Lars.jP.//.  45.  udvikle  sin  Aand. 
D&H.  Den  danske  Folkevise  har  udviklet 
en  utrolig  Evne  til  at  variere  .  .  Omkvædene. 
0Friis.Litt.131.  (spøg.:)  Skuespillere  i  Jae- 


gers Normal  trænerer  paa  Velocipede  og  ud- 
vikler Skæg. Esm.1. 7 4.  m.  overgang  til  bet.b: 
i  Betragtning  af  Alt,  hvad  der  modsatte  sig 
disse  (ønsker,  vilde  hun)  vente  hvad  Tiden 
vilde  udvikle.  Gylb.V  1 1. 319.  det  Had,  (kri- 
gen) vil  udwikle.Brøchner.(Brandes.Br.I.137). 
i  pass.  (jf.  bet.4c.2):  Drengen  har  gode  Anlæg; 
men  de  behøve  at  udvikles.  MO.  refl.  (jf. 
bet.  4.2 J;  opelske,  uddanne  sine  evner,  anlæg; 
10  naa  en  højere  udvikling.  Den,  hvis  Gjerning 
i  Livet  er  at  udvikle  sig  selv.  Kierk.1 1. 265. 
Naturligvis  vilde  Beate  gerne  more  sig  noget 
i  København,  men  hun  rejste  da  rigtignok 
for   at   lære    og   udvikle    sig.  KLars.SA.59. 

4.2)  i  pass.  ell.  (især)  refl.,  om  forløb,  der  er 
naturbestemt  ell.  skyldes  indre  anlæg,  aarsager. 
Dyret  bestyrker  sig  meere  og  meere,  indtil 
Fødderne  lidt  efter  lidt  udvildes.LTid.1738. 
521.  ligesom  et  Løg  eller  som  en  Musling- 

20  skal  ved  Hinder  og  Kalklag  udvikle  sig  lidt 
efter  lidt.Winth.RF.iii.  Villiens  Energi  sløves 
eller  den  udvikles  abnormt  til  en  usund 
uethisk  lønsyg  Higen. Kierk.VII.llO.  Lehns- 
adelens Overgang  til  Arveadel  lader  sig  .  . 
ikke  henføre  til  noget  vist  Aar,  men  udvik- 
lede sig  lidt  efter  lidt  under  gunstige  Om- 
stændigheder. Allen.Haandb.214.  der  udvikler 
sig  en  Diitong.  Brøndum-Nielsen.  GG.  1. 141. 
Der  udvikler  sig  en  Svulst  paa   Hjernen. 

30  CHans.BK.79.  Byen  udviklede  sig.Gersov. 
KL.76.  II  om  sags  forløb,  sagen  udvikler  sig 
ikke  til  hans  fordel  j  i  obs.  anv.:  blive  mere 
omfangsrig,  kompliceret  ell.  værre,  alvorligere. 
tyverisagen  udvikler  sig;  flere  og  flere  er 
blevet  inddraget  i  den  j  den  udvikler  sig. 
(egl.  revu-refræn,  se)Vogel-Jørg.B0.83.  \\  om 
en  persons  legemlige  ell.  aandelige  vækst,  ogs. 
fremgang,  fremskridt  olgn.  Han  udviklede  sig 
sent  i  legemlig  Henseende. Schand.TF. II. I. 

40  det  er  dog  voldsomt,  som  hun  udvikler  sig; 
det  er  ikke  mere  end  et  Aar,  siden  hun  blev 
konfirmeret.  JFJens.Z).4.  Hun  er  i  fint  Sel- 
skab. Hun  udvikler  sig.  ErlKrist.DH. 7.  ||  i 
forb.  m.  til  (jf.  IL  til  13.i^.  (han)  udviklede 
sig  til  at  blive  den  sure,  umedgørlige  Ne- 
gativist. Lauesen.(PoU^U1933.9.sp.3).  Bispe- 
krøniken .  .  er  ved  at  udvikle  sig  til  Dan- 
markskrønike.  OFriis.Litt.63.  det  kommer  til 
Sammenstød  mellem  Araberne  i  Marokko  og 

50  de  spanske  Styrker,  og  .  .  det  vil  udvikle 
sig  til  et  verdensf årligt  Oprør,  hvis  Forhol- 
dene ikke  ændxes.BerlTid.^*lil948.Aft.l.sp.2. 

4.3)  part.  udviklet  brugt  som  adj.  \\  m.h.  t. 
organisk  vækst;  spec.  i  obs.  anv.:  som  befinder 
sig  paa,  har  naaet  det  stadium,  hvor  væksten 
er  afsluttet;  udvokset.  Naar  Bedækningstiden 
er  forbi,  fælder  Rensdyroxen  .  .  sine  stolte, 
udviklede  Horn.  MøllH.Y 42.  Kyllingerne  er 
stærke,  som  det  hedder  i  Jægersproget,  det 

60  vil  sige:  godt  udviklede,  kraftige,  ikke  Silde- 
fødninger. Bogan./.2i7.  svageligt  udviklede 
Børn.  Sal.XV II. 1082.  (vaarfluernes)  forskel- 
lige Stadier  som  Larver,  Pupper  og  udvik- 
lede Insekter.  WesenbL.Ins.193.  \\  om  person; 


833 


rrdTiklins 


Udvikling 


834 


dels  (til  foreg,  gruppe):  legemligt  udvokset; 
dels:  paa  et  fremskredent  standpunkt  m.  h.  t. 
modenhed,  erfaringer,  kundskaber,  kultur  osv. 
Et  religiøst  udviklet  Individ.  Kierk.II.40.  Et 
Menneske  er  ikke  mere  eller  mindre  udviklet, 
eftersom  han  har  en  større  eller  mindre 
Masse  Stof  i  sit  Hoved  .  .  men  eftersom  han 
er  sig  dybere  og  klarere  bevidst.  CiPe^O.23. 
Hun  kunde  være  en  14  Aar,  var  paa  det 
nærmeste  udviklet.  Drac/ww.PTTlS.  Han  var 
udmærket  smuk,  tidlig  udviklet,  med  et  syd- 
landsk Ydre. Schand.0.L112.  \\  om  ting  ell. 
forhold,  i  det  arktiske  Omraade  finder  man 
de  Kulturelementer,  som  er  virkelig  ejen- 
dommelige for  Eskimoerne,  enten  fuldt  ud- 
viklede eller  (som  Kajakfangsten)  i  Kim. 
NaturensY  1918. 549.  et  saa  udviklet  Tempel 
som  det  ni-søjlede  Tempel  i  Pæstum.Fr 
Poulsen.TGK.38.  Henrich  (i  Holbergs  „Abra- 
cadabra") udmærkes  ved  udviklet  Tunge- 
færdighed. HBrix.HK.389. 

5)  frembringe;  skabe;  producere;  især 
om  fysisk  proces,  hvorved  der  frembringes 
(og  afgives)  et  nyt  stof,  en  kraft,  udladning 
olgn.  Indespærret  Luft  udvikler  altid  Gift. 
Kierk.VIII.77.  Han  var  Undermaaler,  men 
udviklede  Tarmluft  for  en  Kæmpe.  JF Jens. 
HH. 53.  Gas  udviklet  af  Koks.  SaUIX.457. 
Skønt  .  .  Bilens  Motor  (er)  kraftig  og  i  god 
Orden,  kniber  det  alligevel  at  faa  udvik- 
let tilstrækkelig  mange  Hestekræfter.  Zrarttp 
Niels. Blandt  Hovedjægerei  Ecuador.  (1934). 34. 
jf.  bet.  3.1 :  For  tilstrækkelig  at  udvikle  Lys 
(o:  skabe  klarhed)  i  denne  Henseende,  maatte 
man  opstille  en  fuldstændig  Theorie  af  disse 
Ideer.  Molb.Athene.IY419. 

Udvikling,  en.  [iu8|Veglen,]  flt.  -er. 
vbs.  til  udvikle;  især  i  flg.  anv.: 

1)  til  udvikle  1.  I.l)  til  udvikle  1.2.  vAph. 
(1759).  Aaskow.A.127 (se  w.  indvikle  2.ij.  nu 
kun  (med.)  om  barnets  frigørelse  af  fødsels- 
delene  ved  naturlig  fødsel,  jf.  Selvudvikling  1. 
1.2)  (m.  overgang  til  bet.  4;  log.)  til  udvikle 
1.4:  det,  at  uddrage,  udlede  noget  ad  logisk 
vej,  ved  deduktion;  ogs.  om  hvad  der  er  ud- 
ledet paa  denne  maade.  Anskuelsens  Umiddel- 
barhed maa,  som  enhver  anden,  ophæves 
i  sin  Modsætning,  som  er  dens  dialectiske 
Udvikling.  Heib.Pros.1.355.  Omdømmer  og 
Slutninger  ere  Udviklinger  af  Begrebet  som 
Suhiect.smst.282.  I  Hegels  senere  Skrifter 
var  Foredraget  unægtelig  bedre,  dog  for- 
trinsvis, hvor  det  galdt  den  polemiske  Snert 
og  den  paradoxale  Sammenfatning  af  Ud- 
viklingen. Rubow. LK.165. 

2)  ^  til  udvikle  2.2.  Mæglingen  skulde 
gives  Eftertryk  ved  Udviklingen  af  en  be- 
tydelig Troppestyrke.  Goldschm.BlS.III.413. 
en  barrikaderet  Landsby,  hvorfra  Kuglerne 
under  Fremrykningen  og  Udviklingen  slog 
ned  imellem  KaTlene.  KLars.GHF.1.54. 

3)  til  udvikle  3:  (det  at  give  en)  indgaaende 
ell.  omstændelig  redegørelse  for  ell.  fremstil- 
ling  af   noget,   især  egne  meninger,   tanker, 


ideer.  Indretningen  til  moralskfordærvede 
Personers  Forbedring.  For  dette  ædle  Fore- 
tagende, hvis  Værd  ikke  trænger  til  Udvik- 
ling, stod  vor  Hauch  i  Spidsen.  Ørs<.y///.i7. 
Du  hører  paa  deres  Udvikling  og  nu  siger 
Du:  ja,  jeg  indseer  det  nu  fuldelig. Zier&./i. 
144.  En  Læres  fuldstændige  Udvikling.  VSO. 
Udviklingen  af  hans  politiske  og  sociale  An- 
skuelser (har)  et  mere  smaatærnet  Præg  end 
10  jeg  er  vant  til  at  finde  i  en  Bog  af  Dem. 
JPJac.(Brandes.Br.III.139).  I  Adolphe  fin- 
des følgende  Udvikling  ( Brandes. E. 92:  F&s- 
s\is).Brandes.IY79.  de  to  Købmænd  var  an- 
dægtige Tilhørere  til  de  boglærde  Herrers 
Udviklinger.  Pont. LP. VI  II. 118. 

4)  til  udvikle  4:  det  at  udvikle  (4.i)  noget 
ell.  (især)  det,  at  noget  udvikler  sig;  en  natur- 
bestemt, indefra  betinget  ell.  ved  indgriben  ude- 
fra opelsket  ell.  fremhjulpet  vækst  ell.  gradvis 
20  omformning,  forandring  fra  et  stadium,  en 
tilstand,  en  form  til  en  anden  (et  andet),  især 
af  højere,  mere  sammensat,  moden  ell.  fuld- 
kommen art;  spec.  (naturv.)  om  den  gradvise 
forandring,  der  finder  sted  (har  fundet  sted) 
i  tidernes  løb  i  verden  (universet)  og  paa  jor- 
den, især  inden  for  den  levende  natur  (organis- 
merne); evolution  (jf.:  vor  Tidsalder  (vil) 
frembringe  Udviklingens,  Evolutionens  Epos. 
JPJac.(1924).V251);  ofte  i  forb.  m.  gen.  ell. 
30  som  2.  led  af  ssgr.  ell.  i  forb.  w.  af  til  angi- 
velse af,  hvad  der  undergaar  en  saadan  om- 
formning, ell.  hvad  der  fremkommer,  dannes 
herved,  ell.  i  forb.  m.  i,  inden  for  til  angivelse 
af  det  omraade,  hvor  ændringen  finder  sted.  4.1) 
i  al  alm.  (insekternes  forvandlinger  er)  ingen 
virkelige  Forvandlinger  men  kun  Udvik- 
linger. 5^  Mftm.//.S4.  i  det  tilkommende  Liv 
begynde  (vi)  paa  det  Trin  af  moralsk  Ud- 
vikling (jf.  Udviklingstrin^,  hvorpaa  vi  her 
40  ende.  Horreb.II.iv.  det  Dramatiske  er  især- 
deleshed  Udvikling,  men  Maleriet  kan  blot 
fremstille  et  Moment. Heib.Pros.II.311.  (en 
grænse)  der  skulde  standse  Sprogets  stigende 
Udvikling,  eller  dets  omskiftende  Skikkelse 
i  tilkommende  Tider.  MO.I.iv.  Det  giver  den 
aandelige  Udvikling  Fasthed  og  Sikkerhed, 
naar  vi  atter  og  atter  vende  tilbage  til  de 
samme  Hoved -Sandheder.  Monrad.  BV 107. 
Udviklingen  af  enhver  Organisme  og  af  en- 
so  hver  Del  af  en  Organisme  udgaar  altid  fra  en 
Celle. MøllH.VI. 126.  \\  i  best.f.  m.  prægnant 
bet.,  især  m.  h.  t.  de  politiske,  sociale,  Icultu- 
relle,  tekniske  forhold  i  et  samfund  ell.  i  verden. 
Udviklingen  gaar  sin  Gang  uden  at  spørge 
os  om  FotIoy. Pont.LP.VIl.47.  Udviklingens 
Hjul  kan  ingen  menneskelig  Magt  standse. 
KBirkGrønb.SF.l44.  følge  med  i  udvik- 
lingen: et  Land,  der  efter  Evne  var  fulgt 
med  i  det,  man  kaldte  Udviklingen.  ZLor«. 
60  Dødens  Besøg. (1917). 4.  Universitetsfundatsen 
viser  en  tydelig  Bestræbelse  for  at  følge  med 
i  Udviklingen.  OPms.ZÆY^ 362.  skrue  ud- 
viklingen tilbage,  se  III.  skrue  4.8.  i|  om 
en  begivenheds,  sags  forløb,  ell.  det,  at  den 


XXV.    Eentrykt  */io  1949 


63 


836 


Udviklings- 


UdTiklingsinnlighed       836 


Uiver  mere  kompliceret,  antager  en  alvorli- 
gere form  olgn.  Sagens  Udvikling.  VSO.  „man 
mener  blot,  at  vi  alle  er  Mennesker."  — 
„Skal  vi  ikke  hellere  sige  Dyr,"  sagde  Tho- 
mas. Husets  Søn  istemte  en  forceret  .  . 
Latter  for  at  afbryde  den  pinlige  Udvikling 
af  Situationen.  (S'ci'iond.  Ti^, //.  i2S,  Der  er 
stadig  Udvikling  i  Tvveri-Sagen  fra  Tuborg. 
PoV*/tl942.5.sp.4.  W  i  forb.  være  i  ell. 
under  udvikling,  være  ved  at  udvikle  sig. 
S&B.  de  Begivenheder,  der  var  i  Udvikling. 
OlufPedersen.DenpolitiskeModstand.(1946).10. 
en  Taifun  var  under  Udvikling  Syd  for  os. 
Naturforskeren Johs.Schmidt.(1947).l53.  4.2) 
fremkomst,  opstaaen  af  noget  som  resultat  af 
vækst,  gradvis  omformning;  ogs.  (mere)  konkr., 
om  det  saaledes  fremkomne,  opstaaede;  dan- 
nelse. Hattens  Udvikling  (o:  hos  svampe). 
CORafn.Flora.1.56.  Studenterkomedien  .  .  er 
en  videre  Udvikling  af  Vaudevillen.  VilhAnd. 
BT.199.  det  meget  vanskelige  Spørgsmaal 
om  Stødets  Udvikling  i  B&nsk.  UgensTilsk. 
II.(1911ll2).45.sp.3.  Alle  disse  Bornholmske 
Kalkudviklinger  indeholde  ingen  virkelig 
udviklet  Flint.  GForchh.DG.47.  4.3)  stadium 
under  en  vækst,  omformning,  uddannelse,  ell. 
stadium,  hvorpaa  noget  er  helt  udformet,  ud- 
foldet, heraf  følger  tillige,  at  Læredigtet  .  . 
ikke  hører  til  de  poetiske  Afarter,  men  tvert- 
imod  betegner  Poesiens  høieste  Udvikling. 
Heib.Pros.I.421.  Hendes  Stemme  maatte  .  . 
især  naar  man  blot  tog  Hensyn  .  .  til  dens 
techniske  Udvikling,  henregnes  til . .  de  mest 
omfangsrige.  HaucA./¥ 322.  i  de  nærmest 
paafølgende  Dage,  da  Lungebetændelsen 
naaede  sin  Udvikling,  og  han  henlaa  svæ- 
vende mellem  Liv  og  Døå.ThomLa.AH.325. 
de  dengang  lige  opdukkede  flødeskumskager, 
der  senere  har  nået  så  høj  dansk  udvikling. 
Hjortø.Er.77.  naa  sin  fulde  Udvikling.  BZÆT. 

5)  (især  fagl.)  til  udvikle  5.  Nogle  Gas- 
arter .  .  egner  sig  godt  til  Udvikling  af 
Varme  og  Gs.s.Sal.UX.454.  DaEngTeknO. 
jf.  Varmeudvikling. 

Udviklings-,  i  ssgr.  især  (hvor  intet 
andet  ndf.  angives;  O  ell.  fagl.)  af  Udvik- 
ling 4,  fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  Udvik- 
lings-betingelse, -evne,  -fase,  -fjendtlig,  -for- 
løb, -følge,  -grad,  -hemmet,  -periode,  -proces, 
-punkt,  -retning,  -række,  -serie  (se  Serie  3), 
-skala,  -trang,  -alder,  en.  (nu  1.  br.)  den 
alder  (overgangsalderen) ,  hvori  et  ungt  men- 
neske udvikler  sig  stærkt  legemligt,  mange 
Tjenestepiger  er  i  den  saakaldte  Udviklings- 
alder. KvBl.''U1912.1.sp.4.  Rosman.EansD at- 
ter.(overs.1933). 68.  -bane,  en.  (jf.  -vej; 
/.  br.).  Høyen  stod  endnu  kun  ved  Begyn- 
delsen af  sin  Udviklingsbane.ifaucft.Jf/C7. 
234.  Socialdem.**/iil947 .9.sp.6.  -center, 
et.  (landbr.)  i  husdyravlen:  besætning,  der 
gennem  spredning  af  avlsdyr  paavirker  ud- 
viklingen af  en  husdyrrace.  LandbO.IV.673. 
-dygtig,  adj.  jeg  beder  alle  gode  Guder 
bevare  vort  lille  Fødeland  fra,  at  de  Ten- 


denser til  Sligt  (o:  reger eri  og  militarisme)  .  . 
nogensinde  bliver  udviklingsdygtige  i  vor 
Jordbund.  (S'ci'ifflwd,0.//.223.  stadig  var  han 
modtagelig  og  udviklingsdygtig.  EllenJørg. 
HH.201.  -fejl,  en.  En  medfødt  Udviklings- 
fejl i  Underlivets  tendinose  Bedækninger. 
JPBlich.Chir.il. 135.  \\  især  (vet.):  uregelmæs- 
sighed m.  h.  t.  legemdelenes  indbyrdes  form-, 
størrelses-  ell.  lejeforhold,   som  skyldes  paa- 

10  virkninger,  dyret  har  været  udsat  for  under 
opvæksten.  LandmB.II.55.  -form,  en.  Heib. 
Pros.1.353.  visse  Udviklingsformer  af  den 
nyere  Vhiloso]^hie.  Brøchner. TV 24.  BerlKonv. 
XXII.183.  -gang,  en.  vor  dramatiske  Lite- 
raturs  Udviklingsgang.  Hrz.  XIII.  193.  Han 
sagde  oprigtig,  at  han  ved  sin  Fortid  var 
bleven  skilt  fra  Fædrelandets  Udviklings- 
gang.  GoZdscftm.  7/7.486.  (Ewalds)  ejendom- 
melige   udviklingsgang.  ^DJørgr.  JÆ^.  2.    (Va- 

20  sari)  anlagde  hele  Rafaelbiografien  paa  at 
vise  Udviklingsgangen  i  Rafaels  Kunst. 
Wanscher.R.85.  ||  om  handlingsforløb,  gangen 
i  en  tankeoperation,  en  (mundtlig  ell.  skriftlig) 
fremstilling  olgn.  Udviklingsgangen  i  et  Be- 
viis.MO.  -historie,  en.  Jordklodens  Ud- 
viklingshistorie. Ørst.  III.  18.  mit  forunder- 
lige Barndoms -Liv,  min  hele  Udviklings- 
Historie.  fiC4nd.5reve./,3<?9.  Vor  tidlige  Ro- 
kokos  Udviklingshistorie  ligger  .   .   klar  i 

30  Hovedtrækkene.  JS/K«^.PP.9.  ||  spec.  (na- 
turv.)  om  et  organisk  væsens  udvikling  fra  æg, 
foster  til  fuldt  udviklet  individ  ell.  om  et  organs 
udvikling  (embryologi).  Bladenes  Udviklings- 
historie. Prorm.Bof.i28.  Boas.ZooU62.  -hy- 
potese, en.  spec.  om  den  af  Darwin  frem- 
satte arvelighedshypotese  (pangenesis)  ell.  om 
udviklingslæren.  NordConvLex.*Vl.828.  Vilh 
Rasm.BU.4.  -linie,  en,  (jf.  1.  Linie  2.2/ 
AOlr.DH.II.306.  de  Udviklingslinier,  Insekt- 

40  æderne  formenes  at  have  gennemløbet.  Lte- 
berkind.DVX.207.  -lov,  en.  Vodskov.SS.135. 
sagnenes  almindelige  udviklingslove.  ^Oir. 
DH.I.337.  -lære,  en.  (naturv.)  læren  om 
den  udvikling,  der  gennem  tiderne  har  fundet 
sted  (og  finder  sted)  i  universet  og  paa  jorden, 
især  i  den  organiske  natur;  spec.  om  læren 
om  arternes  oprindelse  ved  en  stadig  fore- 
gaaende  udvikling;  afstamnings-,  evolutions- 
lære. Positivismen  og  Udviklingslæren  vare 

50  Magter,  Skandinavien  ikke  anerkjendte. 
Brandes. MG. 43.  Warm.Bot.684.  jf.:  (den) 
antagne  Jo  r  du  d  viklings  læ  re.Ørsf.^iV.j/. 
35.  -mand,  en,  (1.  br.)  person,  der  følger 
med  udviklingen,  tiden  ell.  er  tilhænger  af 
udviklingslæren.  Larsen.  D&H.  -mekanik, 
en.  (naturv.)  udforskning,  især  ad  eksperi- 
mentel vej,  af  de  processer,  der  finder  sted  ved 
en  organismes  udformning  fra  dets  første  an- 
læg til  den  fuldt  færdige  skikkelse.  Sal.^VlI. 

60  160.XXIV180.  -mnlig,  adj.  (sj.)  som  har 
udviklingsmuligheder.  (Kamma  Rahbek)  var  i 
høj  Grad  udviklingsmulig  og  selvforbederlig. 
TroelsL.BS.1.73.  -mulighed,  en.  kun  i 
flt.,  om  de  muligheder  for  udvikling,  noget 


837 


Udviklingsstade 


udvirke 


838 


rummer;  spec.  om  en  persons  muligheder  for 
at  udvihle  sig,  udfolde  sine  evner  olgn.  Glad- 
stone  er  .  .  et  Menneske  med  Udviklings- 
muligheder. 5rønfe./Z.47i.  Landet  .  .  syn- 
tes kun  at  have  faa  Udviklingsmuligheder. 
Riget.*U1912.1.sp.l.  Udviklingsmulighederne 
i  sprogene  er  .  .  xasjigioXåige.Jesp.SprU.léO. 
■stade  (0rst.Nat.II.584.  JLange.BM.1.34) 
ell.  (nu  især)  -stadium,  et.  (jf.  -trin^. 
MollH.Vl.l28.  Larver  i  alle  Udviklingssta- 
dier. TFesenJL.f'PoZ.'VJp^i.iS.sp.g;.  -tan- 
ke, en.  i  hest.  anv.,  om  den  i  udviklingslæren 
liggende  tanke(gang).  den  Religion,  der  ligger 
bag  ved  Udviklingstanken.  yiiAJ.nd.J.Z).252. 
(Schleicher  gennemførte)  i  sin  sprogbetragt- 
ning .  .  Hegels  og  Darwins  udviklingstanker. 
Jesp.SprU.31.  -teori,  en.  den  i  udvik- 
lingslæren liggende  teori.  JPJac.(1924).Y 
331.  Kritik  over  for  Udviklingsteorierne.  Beri 
Konv.XXII.182.  -tid,  en.  hans  Barndom 
og  første  Uåyiklingstid.  ThomLa.NL.210.  en 
ny  og  rig  Udviklingstid  begyndte  for  Na- 
tionalmuseet. 5'opi'iMuZZ.iV.63.  -trin,  et.  (jf. 
-stadium^  stadium  i  en  udvikling.  Kierk. 1. 45. 
De  Færreste  naa  til  det  højeste  Udviklings- 
trin. At  Børn  og  unge  Mennesker  skulle 
naa  det,  vilde  jo  være  latterligt  at  antage. 
Schand.AE.56.  Bjørketorp-stenens  indskrift 
viser  et  senere  udviklingstrin  end  Stentoftens. 
LJac.F.41.  ofte  i  forb.  (staa)  paa  et  (vist) 
udviklingstrin:  vi  staae  paa  saa  forskjel- 
lige  Udviklingstrin,  at  De  nødvendig  maa 
misforstaae  mig. Hauch.IY167.  Du  er  mig 
et  Fosterstadium,  sagde  jeg  til  Strudsen,  du 
er  bleven  staaende  paa  et  Udviklingstrin, 
hvor  andre  Fugle  begynder.  jyJens.M./.34. 
II  om  trin  i  en  tankeudvikling,  ethvert  nyt 
Udviklingstrin,  hvorpaa  Begrebet  sætter  sig. 
Heib.Pros.1.285.  smst.249.  -vej,  en,  (jf. 
-bane;  1.  Ir.).  For  at  Anelsen  kunde  gaae 
over  til  Vished,  maatte  den  sædvanlige  Ud- 
viklingsvei  iølgGS. M.olb.Aihene.IV.424.  Kierk. 
XIII.86.  ved  (flyvningens)  hastigt  gennem- 
løbne Udviklingsvej  er  (der)  Grav  paa  Grav, 
hvori  Luftens  Helte  hviler. Riget.^/il913.1. 
sp.6. 

I.  ad-vinde,  v.  [-[Ven'a]  vbs.  -ing  (vAph. 
(1772).III.  Frem.DN.5),  tidligere  ogs.  skre- 
vet -ning  (Hallag er. 205).  (jf.  indvinde  2.2^ 
m.  h.  t.  stof,  produkt,  der  forekommer  i  na- 
turen: skaffe  sig,  tilvejebringe  ved  at  frem- 
drage det  ved  grube-,  minedrift  olgn.  ell.  ved 
at  udløse  det  af  de  forbindelser  med  andre 
stoffer,  hvori  det  forekommer.  Steensalt  .  . 
udvindes  af  dem  (o:  bjergværkerne)  som  andre 
mneTa.lieT.Hallager.74.  Fra  1754  til  1789  er 
ialt  udvundet  284,168  Kubikfod  Stene  af 
alle  Størrelser  (o:  af  et  stenbrud). Rawert& 
Oarlieb.Bornholm.(  1819).42.  Hvad  der  især 
taler  for,  at  Jærnet  var  kendt  før  de  andre 
Nyttematerialer,  er,  at  det  er  lettere  at 
udvinde.  Uss.JærnproduktionensHist.(1911).3. 
sølvet  udvundet  af  ler,  se  Sølv  2.2.  ||  i  videre 
anv:   uddrage.    H.   plejede   at   tage   al   den 


Morskab,  der  kunde  udvindes  af  en  pudsig 
TildTa.gelse.  EBertels.MH.160.  han  udvinder 
selv  Aforismer  af  en  længere  Udvikling  i 
Kilden. Billeskov J.H.1. 201.  II.  -vinde,  v. 
[-iven'a]  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.:  trække  op  af 
jorden  v.  hj.  af  en  vinae),  jf.  ty.  auswinden; 
nu  næppe  br.)  I)  sno,  vikle  ud.  »Saa  er  det 
vist,  saa  har  du  (o:  Molbech)  dig  udvundet  | 
Af    Vennelykken,    som    os    sammenbandt. 

10  Grundtv.PS. III. 100.  2)  m.  h.  t.  traad:  fuld- 
ende vindingen  af;  vinde  til  ende.  *  Grumme 
Parcæ!  I  som  .  ,  Varsel  giver  .  .  |  Naar 
som  Traaden  er  udvunden,  |  Tenen  nok 
er  dreied  om..  Holb.Metam.66.  -vindue, 
et.  (ænyd.  d.  s.;  foræld.)  et  paa  en  facade 
udbygget,  fremspringende  vindue,  i  de  Kjøb- 
stæder,  hvorigjennem  Hovedpassagen  ,  . 
gaaer,  maa  (ingen)  herefter  lade  bygge  Kar- 
napper, eller  indsætte  Udvinduer  til  Gaden 

20  paa  deres  Huse.  i?esA;r."/,i79i.  TroelsL.II. 46. 
-vintre,  v.  [-iven'dra]  vbs.  -ing  (LSal. 
XII. 118).  I)  t  overvintre  (1).  vAph.(1764). 
2)  (landbr.)  om  vintersæd,  kløver  olgn.:  tage 
skade  af  vinteren,  frosten,  en  Opgørelse  over, 
hvor  meget  af  Hveden  der  er  udvintret. 
NatTid.**U1942.2.sp.3.  -vippe,  v.  I)  (sj.) 
faa  til  at  vippe  ud  (og  derved  løsne  sig). 
Flere  af  (rensdyrhornene)  viser  Lejer  efter 
.  .  udmejslede  eller  „udvippede"  Spaaner. 

30  JohsBrøndst.  DO.  1. 21.  2)  (mn<.  utwippen, 
ty.  auswippen;  foræld.)  m.  h.  t.  mønter:  ved 
vejning  udskille  de  gode,  fuldvægtige  til  ind- 
smeltning og  de  undervægtige  til  udgivelse. 
10  sk.  støcker  (der)  ved  slid,  ud  vippen  og 
kippen  haver  lidt  &iga.ng.Cit.l726.(OrdbS.). 
denne  Mynt  .  .  har  bestaaet  i  ringehaltige 
og  udvippede  'PengesoTteT.KiøbmSyst.111,2. 
35.  NordiskKultur.XXIX.(1936).196. 
udvirke,  v.  ['u6|V%8]    -ede  ell.  (nu 

40  næppe  br.)  -te  (Holb.Paars.142).  vbs.  -nlng 
(Moth.V138.  Slange.ChrIV.741.  MO.  i  bet.  1.3 : 
Viborg  SNeerg.HB.  89.  LandmB.II.287)  ell. 
(især  i  bet.  3)  -else  (Amberg.  VSO.  D&H.). 
{ænyd.  d.  s.,  ty.  auswirken) 

1)  tildanne;  bearbejde;  forarbejde. 
I.l)  (nu  sj)  i  al  alm.  forgylte  Vaaben  .  . 
og  en  Hielm  paa  Hovedet,  som  med  Guld 
og  Sølf  ere  udvirkede.  Pflug.DP.613.  »Alt 
hvad  en  konstig  Haand  ved  Ild  udvirke  kand, 

50  Helt.Poet.79.  m.  h.  t.  vævede  stoffer  (jf.  ind- 
virke 1,  virke^;  Tapeterne  var  af  grønt  og 
rødt  udvirket  SilkedAma,sk.  [Bobé.J  Bogen  om 
Frederiksberg  Slot.  (1919).  27.  1.2)  f  m.  h.  t. 
litterært  arbejde:  udarbejde.  LTid.1728.582. 
1.3)  (landbr.,  vet.)  tildanrie  en  hov,  klov  ved 
beskæring;  ogs.:  bortskære,  udgrave  et  af  sten- 
galle angrebet  sted  paa  hoven.  PhysBibl.II. 
423.  Boers.VetF.104.  m.  obj.- skifte  m.h.t. 
hest,  ko:  en  Smed,  der  rent  husflidsraæssigt 

60  søgte  at  virke  Køerne  ud,  saaledes  som  man 
er  oplært  i  at  udvirke  Heste. Po/.'VWW«?.«. 

2)  (nu  sj.)  fremskaffe  (et  stof,  materiale); 
udvinde  (I),  at  udvirke  Tømmer  af  Sko- 
vene. Slange. Chr  IV.  127.   I  Værkets  (o:  sten^ 

63* 


839 


udvise 


ndvise 


840 


bruddets)  første  36  Aar  udvirkedes  aarligt 
8000  Kubikfod  Sten.  Bornh.  Samlinger.  XIY 
(1922). 90. 

3)  udrette;  fremkalde  (et  resultat).  3.1) 
(nu  kun  m.  overgang  til  het.  i)  især  om  per- 
son: frembringe  ell.  udrette  ved  handling. 
denne  Befrielse  er  som  et  præludium  for  det, 
som  Pandolfus  ved  sin  Hiemkomst  vil  ud- 
•viicke.Holb.Mel.IYlO.  Kongen  (vilde)  sende 
sine  Gesandter  og  Fuldmægtige  til  Sverrig,  lo 
at  derom  (o:  forbund)  ved  det  Svenske  Hof 
kunde  tales  og  ndviriies. Slange.ChrIV616. 
♦Aanden,  som  kan  Alt  udvirke,  |  Som  i  Jesu 
Christi  Kirke  |  Løser  alle  Tungebaand! 
Grundtv.SS.II.273.  Han  virkede  vist  sær- 
deles meget,  men  udvirkede  vist  kun  meget 
Met.Hjort.B.I.400.  jf.  bet.  4:  (paven)  faldt 
til  Fode,  og  bad  om  Naade,  ved  hvilken 
Ydmyghed  hånd  saa  meget  udvirkede,  at 
Keyseren  tilstædde  ham  at  giøre  16  Cardi-  20 
naler  paa  engang. Holb.GW. III. 2.  3.2)  (nu 
sj.)  om  forhold:  føre  med  sig;  resultere  i;  be- 
virke; foraarsage.  Hvad  kand  ikke  Omgien- 
gelse  med  gemeene  Folk  udvirke?  ffoZ&.DÆ. 
in.5.  *Jeg  tænker  med  Forundring  paa,  | 
Hvad  Satans  Ondskab  kand  udvirke.  CKtø«. 
PT.184.  Ørene  exe  i  Forhold  endnu  større, 
end  Øinene  (0:  hos  haren)  .  .  Deres  Struc- 
tur  —  thi  Størrelsen  alene  udvirker  ikke 
dette  —  lader  Haren  opfange  enhver  hørlig  30 
Lyd.  Blich.(1920).XVII.3. 

4)  (jf.  bet.  B.i)  m.  h.  t.  ønsket  handling, 
maal  (nu  især:  en  fordel,  gunstbevisning,  til- 
ladelse olgn.):  ved  sine  bestræbelser,  især  ved 
at  henvende  sig  til  og  indvirke  paa  en,  ved  at 
gøre  sin  indflydelse  gældende  opnaa,  bevirke, 
at  det  ønskede  sker,  realiseres  ell.  tilstaas  en; 
bevirke  fremskaffelse,  fremkomst  ell. 
virkeliggørelse  af.  „Det  staaer  kun  paa 
at  jeg  nu  strax  kand  faae  Audience."  —  40 
„Det  skal  jeg  nok  nåyirke.^Holb.Rpb.I.S. 
leg  fik  dog  udvirket  frie  Heste  til  Reysen 
for  ha.m.Æreboe.178.  Faae  noget  saa  under 
Haanden  uåvirket.Høysg.S.SOS.  Den  første 
og  sidste  Godhed  Directionen  viser  mig  er 
saa  snart  som  muligt  at  udvirke  min  Afsked 
hos  Hs.  M:  Kongen.  Oehl.Br. 1. 8.  Hans  Moder 
udvirkede,  at  han  blev  taget  ud  af  Skolen 
i  sit  fjortende  kar.Schand.VY23.  Endvidere 
bør  de  kommunale  Udvalg  udfolde  Bestræ-  50 
beiser  for  at  formindske  Arbejdsløsheden  i 
Kommunen  ved  at  søge  udvirket  Beskæf- 
tigelse for  aThejås\øse.LovNr.278^''/d940.§4. 
stk.2.  (nu  næppe  br.)  m.  refl.  hensobj.:  „Jeg 
maa  først  have  en  andens  Forlov  dertil."  — 
„Udvirck  Jer  den."  Kom  Grønneg.1 1. 32.  Han 
vilde  strax  tage  bort  og  udvirke  sig  et  an- 
det Logis. Hrz.1. 281.  jf.:  (de)  vilde  ikke  gaa 
fra  Budet  .  .  hvis  det  var  dig  mueligt  at 
udvirke  dem  den  (o:  en  gaard)  til  Eje. Rask.  eo 
Br.I.177. 

5)  (nu  næppe  br.)  udtømme  sin  kraft, 
virkning.  Lægemidlet  har  udvirket.  MO. 

udTise,    V.    [iu5|ViJs8]    -te.  vbs.  -ning 


(s.  d.)  ell.  (sj.)  -else  (D&H.  jf.  Kalk.IY599), 
jf.  Udvisende,  (glda.  wdwiise,  udhuise,  mnt. 
utwisen,  nht.  ausweisen;  jf.  vise  ud  u.  vise) 

1)  befale  en,  give  en  besked  om  at  for- 
lade det  rum  (værelse,  hus  olgn.)  ell.  om- 
raade,  hvor  han  befinder  sig;  spec.:  give 
en  (især:  en  udlænding)  ordre  til  at  forlade 
det  land,  hvor  han  opholder  sig.  Ingen  skal 
udvisis  af  sin  Gaard,  som  hånd  haver  fæst 
af  sin  Husbond,  saa  længe  hånd  holder  den 
ved  Hævd  og  Bygning.  Z)L.3 — 13 — 1.  hånd 
begiærede,  at  tale  med  mig  i  Eenrom,  og 
da  de  alle  vare  udviste,  Tryckte  hånd  mig 
i  min  Haand,  og  sagde  (osv.).JRPaulli.SB. 
45.  Udlændinge,  som  efter  at  være  ifølge 
Dom  udviste  af  Riget  uden  Tilladelse  igjen 
begive  sig  ind  i  Landet,  straffes  med  Fængsel. 
Lov^''^tl866.§16.  Personer,  der  .  .  tilside- 
sætter den  Agtelse,  som  skyldes  Retten, 
kunne  udvises  af  Retssalen.  LovA^r.9(?"/4 
1916. §151.  Fodboldlovene  hjemler  en  Dom- 
mer Ret  til  at  udvise  Spillere  fra  Banen. 
Sportsleks.II.634.  billedl.:  Lessing  .  .  udviser 
derefter  af  Genren  alle  mindre  Digte.  Bille- 
skov J.H. 1. 20. 

2)  vise  (en  person)  beliggenheden  ell.  til- 
stedeværelsen af  noget;  vise  (en  person),  hvil- 
ken af  flere  steder,  ting  osv.  det  drejer  sig  om; 
udpege;  anvise.  2.1)  (nu  1.  br.)  i  al  alm,: 
paavise;  udpege.  Kand  Sandemænd  ingen 
Oplysning  .  .  bekomme  til  at  udvise  Bane- 
manden, da  er  denne  deris  Eed  (osv.).  DL. 
1 — 16 — 11.  du  Herre,  som  kiender  alles 
hierter,  udviis  een  (1819:  giv  tilkiendej, 
hvilken  du  haver  nåvalt. ApG.l. 24 (Chr.VI). 
En  klog  Præst  har  engang  læst,  hvad  der 
staaer  skrevet  (0:  paa  Jellingestenene),  og 
derved  udviist  en  Skat,  som  ligger  ned- 
sænket i  en  Toft  paa  en  stor  Steen.  Thiele.I. 
174.  at  udvise  Vand  til  Brønde  og  Boringer. 
SorøAmtstid.^'/el947.2.sp.l.  \\  uegl.  om  mand 
ikke  havde  Efterretning  af  den  hellige  Skrift 
derom,  vilde  mand  vel  ikke  kunne  udvise 
af  disse  Steene,  at  ikkuns  een  og  det  en 
almindelig  Syndflod  har  været  til. LTid.l7 27. 
355.  Platon  dadles  gjentagne  Gange,  fordi 
han  har  .  .  udvist  Homer  som  Ungdom- 
mens   Foriører.  JLHeib.(StSprO.Nr.l22.23). 

2.2)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  vise  en  (beliggen- 
heden af)  noget  med  tilladelse  til  at  benytte, 
udnytte  det.  hvis  Husbonden  hannem  Tørve- 
skær og  Gierdsel,  som  hånd  tilforn  til  sin 
Fornødenhed  nydt  haver,  udviser.  Z)L.3 — 
13 — 12.  Aarligen  udvises  .  .  Brænde  til  Bor- 
gerne uden  Betaling.  Molb.Dagb.189.  Udvise 
Køieplads.  HarJoe.MarO.  der  udvistes  ham 
(o:  Holberg)  Gravsted  i  Sorø  Kirke  ved  Si- 
den af  Absalon. BiogrL.^X.359.  jf.:  At  ud- 
vise et  heelt  Liv  til  Lidelse,  til  Opoffrelse, 
er  Forstandens   Msinåigheå.Kierk.XlI.llO. 

2.3)  (jf.  udmærke  l.i,  L  udskønne;  forst.) 
udpege  og  afmærke  de  træer,  der  skal  fæl- 
des, ingen  Frugtbærende  Trær  udvises,  saa- 
lenge  forfurnede  og  Tophallende  Trær  ere 


841 


Udvisende 


UdTisning 


842 


for  Haanden.  Forordn.(Kvartudg.)-yil710.§12. 
med  Stempel,  Hammer  og  Øxe  skal  (man) 
løbe  Skovene  igiennem  og  udvise  et  Træ  hist 
og  hei.SchytteJR.II.290.  Igaar  kørte  Gods- 
ejeren ud  sammen  med  Skovfogden  for  at 
udvise  Træer. Pont.DR.Y62.  \\  udvise  skov 
(jf.  I.  Skov  S).  Er  den  udviste  Skov  ikke 
førend  den  12  Mart.  bortført. Forordn.* Vi 
1733.§17.  vAph.f  1759). 410. 

3)  lægge  for  dagen;  lade  komme  til  lo 
syne  ell.  udtryk;  vise.  3.1)  ([Q,  nu  især  i 
mer  ell.  mindre  faste  forh.)  om  -person:  lægge 
en  vis  opførsel,  optræden  for  dagen  ell.  vise 
en  egenskab,  indstilling,  følelse  i  handling,  i 
optræden;  tidligere  ogs.:  udføre  i  handling; 
realisere,  (jeg)  lover  ey  heller  nogen  Tieneste, 
som  jeg  ikke  kand  ViåviiSQ.Eolb.Rp'b.I.lé:. 
vi  prise  den  Flid  .  .  og  Troskab,  som  Læreren 
udviser  i  sit  .  .  Ka,ld.Mynst.Tale.(1843).ll. 
„Jeg  forlanger  Borgerkorets  Assistance  for  20 
Politiet,  mod  hvilket  der  er  udvist  Vold," 
sagde  Justitsra.a.den.Schand.F.131.  For  sit 
udviste  Forhold  blev  (søofficeren)  dekoreret 
med  Gnldmeda.men.Tilsk.1919. 1. 451.  vi  tak- 
ker for  den  os  udviste  Velvilje.  Lwdv.  For 
udvist  Deltagelse  i  Anledning  af  Fru  N.  N.s 
Jordefærd  bringes  en  hjertelig  T&k.  EGad. 
TT.231.  se  ogs.  u.  Opmærksomhed  2,  Ufor- 
sigtighed 2.  II  t  refl.,  i  forh.  m.  præd.:  vise 
sig  (som),  udvise  sig  en  khr\.Moth.V220.  30 
Han  udviiste  sig  .  .  meget  tjenstfærdig  og 
velvillig  mod  A.Schousbølle.Saxo.83.  Etmiil- 
ler  udviste  sig  som  en  grundig  Medicus. 
Suhm.V.61.  3.2)  (nu  næsten  kun  i  de  1.48 
og  49  ff.  nævnte  anv.)  om  ting  ell.  forhold: 
stille  til  skue,  for  øje;  give  et  synligt  billede 
ell.  indtryk  af;  tidligere  ogs.:  være  et  synligt 
ell.  tydeligt  vidnesbyrd  om;  røbe;  bevise.  Dine 
Gierninger  udviiser,  at  jeg  talede  ikke  uret. 
Holb.HP.1.2.  hans  Aasyn  udviste  klarligen  40 
den  indvortes  Virksomhed  i  en  forvirret 
.  .  Eierne.Blich.(1920).XX.ll.  Filtratet  .  . 
udviser  .  .  en  blaasort  Fa,rwe.  Pharm  Dan, 
(1933).108.  II  om  tegning,  billede,  for  Ind- 
gangen ligger  gemeenlig  4.  eller  6.  store 
Steene  .  .  sig  saaledis  præsenterende,  som 
følgende  Figur  udviiser.  Pflug.  DP.  580.  nu 
Usær  i  forb.  som  figura  udviser,  se  u. 
|Figur  4.1.  II  Y  om  skriftlig  opstilling,  især 
J^regnskab.  som  Regningen  udviser.  JBaden.  50 
~>aL.  Saldo  af  Capital  Conto  udviser,  hvor 
Btor  A.s  Formue  er. NFB Schiern.Detdobbelte 
tBogholderie.(1835).l4.  Omstaaende  tager  jeg 
fmig  den  Frihed  at  tilstille  Dem  Kontokurant 
for  det  forløbne  Aar,  der  udviser  en  Saldo 
{1  min  Favør  af  Kr.  20^4, 31.  RegnebKøbm. 
111.13.  Driften  udviser  et  Brutto-Overskud 
\i  Kr.  2,612,632.50.  5eriTid.V,  1925.  M.2i. 
I»p.3.  af  Patentkommissionen  føres  et  Regi- 
Ister,  der  udviser  ethvert  Patents  Genstand  eo 
\(o8v.).LovNr.l92''d936.§21. 

ITdvisende,  et.  {afl.  af  udvise  3.2; 
IY  ell.  emb.)  det,  at  en  ting,  isæ.r  et  billede,  et 
iJcort,  en  fortegnelse,  et  regnskab  olgn.  udviser 


(3.2)  noget.  Til  disse  Kontokuranter  udfær- 
digede Arrestanten  selv  Udkast,  der  stem- 
mede med  Udvisendet  af  Foreningens  Bøger. 
PoU'/itl910.12.  næsten  kun  i  forb.  m.  foreg, 
gen.:  jeg  kan  støtte  mig  til  (protokoller- 
nes) \J dyisende.  Thiele.  LA.U 1. 108.  Kortet, 
der  herved  tillige  overleveres  Køberen,  og 
efter  hvis  Udvisende  Parcellen  har  et  Flade- 
indhold af  lS,315m\JurFormularbog.*222. 
Fyrsterne  .  .  lod  slaa  Mønt  med  ringere 
Metalindhold  end  deres  Udvisende.  ZiZn«- 
Hansen.Samfundsøkonomien}(1919).nO.  Ud- 
viser, en.  flt.  -e.  I )  (nu  sj.)  person,  der  ud- 
viser (2.3)  træer  til  fældning.  vAph.(1759). 
2)  (bygn.)  rør,  rende,  der  leder  vandet  fra 
tagrenderne  bort  fra  huset,  før  kloaksystemet 
er  i  orden.  TeknLeks.1.573. 

nd-viske,  v.  vbs.  -ning  (vAph.(1764). 
JVJens.P.15.  Marcus.  Leonardo.  (1940).  124) 
ell.  (1.  br.)  -else  (EHenrichs.MF.I.l77.  Jesp. 
SprU.84).  (ænyd.  d.  s.,  ty.  auswischen,  mnt. 
utwischen;  jf.  viske  ud  u.  viske)  I)  (fagl.) 
rense  v.  hj.  af  en  visk  olgn.  den,  der  udvisker 
et  speyl  (1871:  har  holdt  et  Speil  blankt^. 
Sir. 12.15  (Chr.VI).  Møget  udbæres.  Kryb- 
berne reene  ndyhkes. Cit.l720.(Stutteri.306). 
De  udleverede  Geværer  skulle  daglig  ud- 
viskes og  indsmøres  med  frisk  Olie.Skyde- 
regl.76.  2)  udslette  ell.  utydeliggøre  ved  at 
stryge  viskende  hen  over  det,  gnide  det  ud  olgn. 
Navnet  paa  en  Forf.  .  .  er  ^i  protokollen) 
synligen  udvisket. NyerupRahb.V 1. 81.  Far- 
ven paa  den  falske  Seddel  gør  et  afbleget  og 
udvisket  Indtryk.  Bagsiden  .  .  saa  udvisket, 
at  Linierne  i  Tegningen  næppe  er  kende- 
lige. Poh'iiS.^V«  2925.4.  II  billedl.  De  udviske 
Grændsen  imellem  Kongen  af  Danmark  og 
den  til  Forbundet  hørende  Hertug  af  disse 
to  Lande  (0:  Holsten  og  Lauenborg).Fædrel. 
1844.sp.l3940.  at  hun  i  Historien  havde 
stillet  sig  den  egne  Opgave  at  udviske  Ka- 
raktererne, at  gjøre  dem  ensartede  med  det 
daglige  Livs  Stemninger  og  Begivenheder. 
Ooldschm.VII.335.  denne  Dis,  hvori  de  klare 
Omrids  ndwiskedes.  S  chand.TF. 1 1. 145.  ofte  i 
part.  udvisket  brugt  som  adj.:  han  stod  for 
mig  som  en  udvisket  .  .  Erindring.  RSchmidt. 
SS.121.  Hvad  enten  De  ynder  stærke  eller 
udviskede  Farver,  studér  deres  Forhold  til 
hverandre  ude  i  Naturen  og  lad  dem  altid 
samvirke  i  Harmoni.  E  Oad.  TT.  53.  Agnete 
Flemming  var  udvisket,  uden  Spor  af  Liv. 
AHenningsen.SA.63.  3)  (efter  ty.  auswischen ; 
2.  led  afl.  af  Visk;  ^,  foræld.)  afmærke  (en 
vej)  v.  hj.  af  halmviske,  bundet  til  træer  ell. 
stænger.  MilTeknO.  -visker,  en.  ;xJ  jærn- 
stok,  hvormed  geværløb  renses;  visker.  MR. 
1834.177.  SorøAmtstid.'y,1947.6.sp.6.  -vis- 
ning:, en.  [-|Vi?snen,]  flt. -er.  {æ^nyd.d.s., 
glda.  wtwisinge,  mnt.  utwisinge)  vbs.  til  ud- 
vise. I)  til  udvise  1.  Hans  Udviisning  af 
Skolen,  VSO.  Udvisning  af  subsistensløse 
Versoner. Cirk.Nr. 191*'/ il920.  \\  hertil  bl.a.: 
Udvisnings-brov,  -dekret,  -kendelse,  -or- 


843 


ndvitre 


Udvortes 


844 


dre,  -ret,  2)  til  udvise  2(2-8).  2.1)  til  udvise 
2.2,  m.  h.  t.  forhold  paa  landet:  anvisning 
af  (sted,  hvor  der  findes)  brænde,  tømmer, 
tørv  olgn.,  som  man  maa  hente  til  eget  trug; 
ogs.  konkr.,  om  det  anviste,  naar  (bønderne) 
skærer  deres  egen  Udvisning  (o:  af  tørv), 
at. 17 40.  (RNielsen.  Sejerø.  (1923).  289).  naa- 
dig  Herren  har  desforuden  lovet  hende 
(o:  en  fattig  hane)  Udviisning:  saa  hun  skal 
hverken  sulte  eller  hysie.Blich.(1920).VII.5.  To 
naar  Fæsteren  .  .  uden  foregaaende  Udvis- 
ning hugger  i  sin  Gaards  tilliggende  Skov- 
Sart,  Have  eller  Løkke.  JurFormularbog.^358. 
hertil  bl.  a.  Udvisnings -brænde,  -træ. 
2.2)  (forst.)  til  udvise  2.3 :  udpegning  og  mærk- 
ning af  træer,  der  skal  fældes  (ogs.  (delvis  til 
bet.  2.i);  af  træer,  som  skovejeren  tillader  andre 
at  hugge  og  hjemføre  til  eget  brug,  jf.  Skov- 
udvisningj;  ogs.  om  sted,  hvor  saadan  fæld- 
ning finder  sted.  Moth.V225.  (skovene  er)  ved  20 
stærke  Udviisninger  ,  .  kiendeligen  formind- 
skede. Weinmch.Stevns.''(  1798).3.  Udvisnin- 
gen af  de  Træer,  der  maa  hugges,  sker  ved 
den  af  Landbrugsministeriet  antagne  Skov- 
tilsynsmand. JMrForwiMZarJogr.'6S6.  De  hug- 
ger allerede  paa  den  nærmeste  Udvisning. 
Rørd.Vi.l66.  \\  hertil  bl.  a.  Udvisnings- 
hammer  (jf.  Skovhammer  2),  -mærke, 
-tid.  3)  til  udvise  3.  3.1)  (nu  1.  br.)  til 
udvise  3.1.  at  giøre  Sandhed,  at  øve  sig  30 
i  Sandheds  JJåviisning.  Hersl.TT.II.lOO.  un- 
der Udvisningen  af  den  allerstørste  Forsig- 
tighed. C/iemZier./S'a{n<e-CoZZine.fouers.iP45j, 
184.  3.2)  (nu  næppe  br.)  til  udvise  3.2: 
d.  s.  s.  Udvisende,  denne  sterke  Driv-lis 
kommer  igiennem  tvende  store  Freta  (0: 
stræder),  der  efter  Karternes  Udviisning  ud- 
giøre  tvende  Øer  uden  for  det  faste  Land. 
LTid.1729.201.  Hvo  som  vil  ,  .  følge  en 
anden  Lærdom,  end  den  eneste  efter  Skriv-  40 
tens  Vdynsning.  Mynst.Jubelf.il.  -vitre.  v. 
vbs.  -ing.  {efter  ty.  auswittern;  om  2.  led 
se  u.  forvitre)  I)  f  forvitre  (1).  Qvartz  og 
Chrystaller,  som  ere  gandske  hvide  slutte- 
lig af  Luften  og  Solens  Heede  udvittrede. 
LTid.1755.350.  Steens  Udvittring.Ci7.278-5. 
(CChrist.H.38).  2)  (kern.)  om  stof:  udskille  sig 
(paa  overfladen  af  noget);  især:  udblomstre. 
Paa  Staldmure  bemærker  man  undertiden, 
at  der  „udvitrer'*  fine  hvide  Krystaller.  50 
Christ.Kemi.126.  Suenson.B.III.326.  -vok- 
se, V.  -ede ;  part.  -et  ell.  (nu  dial.)  -t  (i  bet. 
1.2:  Grundtv.Snorre.il 1. 267.  i  bet.  2,i:  Reiser. 
IY.164.  LollO.)  ell.  -en  (især  i  bet.  2  som  adj. 
i  fk.:  vAph.(1759).  VSO.  AarbFrborg.1913. 
5;  hertil  intk.  voksent  ( Bergs. St.261)  og 
(især)  best.f.  og  flt.  -voksne:  Kraft.VF.196. 
Schand.F.379.  GyrLemehe.S.IVll).  vbs.  -ning 
(s.  d.),  jf.  Udvækst,  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  1, 
ty.  auswachsen;  i  bet.  1  foretrækkes  alm.  eo 
vokse  ud)  I)  (jf.  -gro;  nu  sj )  vokse  ud  ell. 
op.  i.l)  komme  ud  ell.  frem  ved  (naturlig) 
vækst;  vokse,  gro  frem;  vokse  ud  (af  ell.  fra). 
isoppen,  som  udvoxer  af  (1871:  voxer  ud 


af^  væggen.  lKg.4.33(Chr. VI).  Herkules  hug- 
ger vel  et  Hoved  af  Slangen,  men  der  ud- 
V0X6  nye  Hoveder  af  det  udrundne  Blod. 
Schytte.IR.Y306.  Takker,  der  udvokser  fra 
en  .  .  Rosenstok.  NaturensY1914.358.  1.2) 
vokse  til  sin  fulde  størrelse;  blive  færdig  med 
at  vokse.  ♦Saadan  udvoxer  fælt  |  Til  Trold 
en  I)yeTg.Oehl.XXXlI.194.  Der  han  fik 
udvoxt  og  kom  til  sin  myndige  Alder. 
Grundtv.Snorre.il 1. 267.  billedl.:  Saaledes  ud- 
voxede  han  .  .  til  at  blive  den  sunde  og 
stærke  'i^Sitiu.JohsSteenstr.HD.328.  \\  (for- 
æld.) om  korn:  spire  færdig  under  maltning. 
Gulvet  i  Malthuset,  hvor  Kornet  skal  ud- 
voxe  og  tørres,  maae  .  .  være  af  Steen.  01- 
brygn.(1796).21.  1.3)  om  saar,  skramme  olgn.: 
forsvinde  helt  ell.  delvis  under  væksten;  gro 
til;  i  billedl.  udtr.:  *Du  (0:  den  ganske  unge 
pige)  fatter  ikke  Livets  Tab,  den  fælles 
Sorg  I  Kun  præger  let  sit  Sørgestempel  i  dit 
Bryst,  I  Og  alt  som  Barmen  svulmer  mere 
moden  frem,  |  Udvoxer  Arret,  som  igiennem 
Barken  sig  |  Kun  trængte  flvgtigt  i  den 
unge  Yeå.Oehl.III.229.  Ing.TB^S.  \A)  vokse 
skævt,  urigtigt;  blive  forvokset;  om  person: 
blive  skrutrygget.  vAph.(l7å9).  2)  part.  ud- 
vokset anv.  som  adj.  2.1)  (fagl.,  især  na- 
turv.)  til  bet.  I.2:  som  har  naaet  sin  fulde 
vækst;  fuldvoksen,  udvoxne  Personer  .  .  bør 
ved  .  .  utaalelige  Lidelser  vise,  at  de  ei  meer 
ere  'Qam. Kraft.VF.196.  »klar  skal  Fremtid 
staae  for  Kunstnerøiet,  |  Hvordan  hans 
Plantning  i  de  fjerne  Aar  |  Udvoxet  viser 
sig.  JHSmidth.Haver.277.  Hun  var  en  deilig, 
udvoxet  Pige;  jeg  en  kraftig  Knøs. HC And. 
(1919). 1. 301.  Puper  og  udvoksede  Insekter. 
NaturensV.1915.308.  en  funktion,  der  sørger 
for,  at  den  udvoksne  organisme  bevarer  sin 
vægt  konstant.  Ugeskr.f.Læger.l948.825.sp.2. 
jf.:  mange  af  de  yngre,  der  endnu  ikke  var 
aandelig  ndyokseåe. Brandt.CP.197 .  2.2)  (nu 
næppe  br.)  til  bet.  I.3:  (delvis)  forsvundet 
under  væksten;  tilgroet.  *den  gamle  Familie- 
bøg, der  alt  længe  |  Vedkiendes  os  med  de 
nu  alt  næsten  udvoxede  l^avne.Riber.II.66. 
PalM.(1909).III.229(se  m.  L  Skramme  2). 
2.3)  (nu  næppe  br.)  til  bet.  1.4.  Udvoxen  Tand 
(0:  dobhelttand).vAph.(1759).  -voksning, 
en.  flt.  -er.  (1.  br.)  vbs.  til  -vokse  (ell.  vokse 
nå);  ogs.:  hvad  der  vokser  frem;  udvækst. 
Stammen  paa  hver  af  (ryghvirvlerne  er) 
u-jævn  bag  til  formedelst  deres  Udvoxnin- 
ger  (Apophyses).  Mesnard. Jordemoder-Skole, 
(overs  1749).7.  VSO.  D&H.  I.  -vortes,  et. 
[-|V(0fd8s,  l.br.  -[VorVes,  -ivå'rdas]  uden  bøj- 
ning, (suvstantivering  af  IL  udvortes;  nu  lidt 
gldgs.)  hvad  der  er  udvendig  ell.  uden  paa 
noget;  ydre;  især  om  en  persons  ydre,  skik- 
kelse og  fremtræden.  Man  bør  ikke  bedømme 
en  Mand  efter  sit  (0:  hans)  blotte  Udvortes. 
Bagges. L.I.125.  Anføreren  var  en  Mand  .  . 
af  et  raat  og  vildt  Vdvoites.  Blich.f  1920). 
VII.80.  den  Mand,  der  har  en  Smule  legemlig 
Skjønhed  og  dertil  et  smukt  Vdvoites.  Heib. 


846 


ndvortes 


ndvortei^ 


846 


Poet.XI.137.  Hans  Udvortes  har  været  i 
fuldkommen  Modsigelse  med  hans  Indvortes. 
Kierk.I.vi.  HKaarsb.SK.9.  (sj.)  m.  præg- 
nant bet.,  om  sceneydre:  (jeg)  bad  (Collin) 
lade  mig  deputere  (o:  debutere);  han  .  . 
sagde  at  jeg  ikke  havde  Udvortes. HC^nd, 
L.72.  II  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  ting  ell.  forhold. 
det  er  alt  hvad  han  af  sit  Fødestavns  Ud- 
vortes mindes. Foersom.L.15.  Heib.Poet.VIl. 
264  (se  I.  Indvortes^.  Eremithytternes  Ud- 
vortes. Elling. H.16. 

II.  udvortes,  adv.  og  ubøjeligt  adj.  f'u8- 
|V(Ofdas,  l.br.  -|Va)r'd9S,  -|Vå'rdas]  (glda.d.s. 
som  adv.  (Rimkr.  Bønneb.1.256.  Kalk.IV.599) 
og  adj.  (Rimkr.  Kvinders  Rosengaard.(  1930). 
66),  og  udværtes,  adv.  (Mariagerleg. 41 5. 432) 
og  adj.  (Suso.l6),  sv.  utvårtes,  wo.  utverts; 
fra  mnt.  utwordes,  utwerdes,  ;'/•  'j/-  auswårts; 
om  2.  led  se  II.  indvortes;  sml.  udenværts, 
udvendig,  I.  Udvortes,  udværts  ||  nu  lidt 
gldgs.  ell.  højtid.) 

1)  som  adv.,  som  udtr.  for,  at  noget  findes 
uden  paa,  hører  til  det  ydre  af  noget;  i  ell.  paa 
det  ydre;  udvendig.  I.l)  i  al  alm.  1  rense 
Bægere  og  Fade  udvortes  (1907:  det  udven- 
dige af  Bægeret  og  F&det).  Matth.23.25.  I  de 
Dage,  jeg  tilbragte  i  Berlin,  fik  jeg  neppe 
Tid  til  at  see  Byen  udyoites.  Hauch.MfU. 
345.  II  udvendig  paa  (dele  af)  legemet;  paa 
huden;  især  ved  angivelser  af  lægemidler  til 
udvendig  brug.  (kogsalt  bruges  som  lægemiddel) 
meest  udyoTtes.Tychsen.A.II.291.  Hans  Ska- 
de er  udvortes  paa  Legemet.  MO.  1.2)  (nu 
sj.)  om  forhold  til  omverdenen;  især  om  hvad 
der  angaar  forhold  til  noget  uden  for  en  kreds, 
en  by  ell.  (navnlig)  et  land.  udvortes  (1907: 
udadtil;  Striid,  indvortes  Frygt.  2Cor.7.5. 
hertil  ell.  til  bet.  2.2 :  Schweizerne  .  .  afholdt 
udvortes  Vold,  og  vedligeholdt  indvortes 
Rundhed.  Blich.(  1920). I  II. 45.  1.3)  m.  særlig 
tanke  paa  ydre  fremtræden;  især  om  den 
maade,  hvorpaa  noget  fremtræder  ved  en  øje- 
blikkelig betragtning;  ofte  m.  forestilling  om 
ydre  skin,  om  at  noget  tilsyneladende 
nar  visse  egenskaber,  ell.  om  at  det  ydre  ikke 
svarer  til  det  indre.  1  ere  ligesom  kalkede 
Grave,  hvilke  synes  deilige  udvortes  (1907: 
udvendigt^,  men  indentil  ere  fulde  af  døde 
Been.  MaUh.23. 27.  Jeg  seer,  at  meget,  som 
har  udvortes  Anseelse,  er  indvortes  hæsligt. 
Holb.Plut.II.l.  »Han  ligner  ham  udvortes, 
ei  i  }liiiTtet.Oehl.lI.105.  Dog  var  Konning 
Svend  meget  opbragt,  skjøndt  han  udvortes 
bevarede  sin  fulde  'RoUghed.Hauch.Y306. 
Dette  maa  .  .  paa  ingen  Maade  opfattes 
plumpt  og  udvortes.  CZocft.GF.92. 

2)  som  adj.:  ydre;  udvendig.  2.1)  i  al 
alm.  Hvad  dens  (o:  asbestens)  udvortes  Flade 
angaaer,  da  synes  den  vel  tør.  LTid.1728.606. 
(kirkens)  udvortes  Pragt  befordres  ikke  lidet 
af  dens  prægtige  Taarn. Adr.*/il762.sp.2.  de 
udvortes  Beskaffenheder,  som  .  .  bør  være 
ved  en  Stxwning. Nørreg.Privatr.Y351.  \\  sorn 
findes  ell.  (om  lægemidler)  bruges  udvendig 


paa  (dele  af)  legemet.  Udvortes  øre.  Moth. 
Conv.U2.  Slangerne  have  hverken  Fødder 
eller  andre  udvortes  Lemmer.  Raff.(  17 84). 241. 
At  have  en  udvortes  Skade.  MO.  Udvortes 
Lægemidler. F/SO.  til  udvortes  brug,  se  u, 
I.  Brug  2.1.  udvortes  sans(er),  se  I.Sans 
1.1-2.  2.2)  (jf.  bet.  1.2;  nu  sj.)  som  hører  til, 
angaar  noget  uden  for  en  kreds,  en  by  ell.  et 
land;  ofte:  udenrigsk,  (stoffets  dele)  ere  .  . 
10  ikke  aldeles  determinerte :  Da  ikke  desto 
mindre  alt,  som  skal  existere  bør  være 
aldeles  determinert,  saa  (maa)  denne  De- 
termination .  .  komme  fra  noget  Materien 
udvortes  (o:  uvedkommende). Kraft.(KS elsk 
Skr.VI.109).  De  indvortes  Sager  gave  Sta- 
terne saa  meget  at  bestille,  at  de  tænkde 
lidet  paa  de  Udvortes. Schytte.U R.1 .2.  Rigets 
indvortes  og  udvortes  Tilstand.  MoH.-S'^ff. 
187.  udvortes  fjende(r),  se  Fjende  l.i. 
20  udvortes  krig,  (sj.,  jf.MO.)  krig  mod  ei 
fremmed  folk  (mods.  Borgerkrig^.  JBaden. 
Horatius.1.427.  udvortes  sikkerhed,  se 
Sikkerhed  2.i.  ||  (dial.)  udensogns,  (sogne- 
boerne havde)  ikke  noget  imod  de  mange 
udensogns  Folk,  der  søgte  til  Valløby  Kirke 
.  .  Som  en  Mand  fra  Sognet  engang  udtrykte 
det:  „Det  er  ingen  Uære  for  Dem,  Hr.  Pa- 
stor, at  der  kommer  saa  mange  udvortes 
Folk  for  at  høre  Dem."  Minder  fra  gi. Orundt- 
30  vig'skeHjem.Y(1925).98.  2.3)  svarende  til  bet. 
1.8,  m.  særlig  tanke  paa  ydre  fremtræden 
(navnlig  mods.  II.  indvortes  2):  som  (for  en 
øjeblikkelig  betragtning)  fremtræder  paa  en  vis 
maade;  som  har  visse  ydre  egenskaber;  ofte: 
tilsyneladende;  omopfattelse:  overfladisk. 
han  er  enfoldig,  og  dum  som  et  umælende 
Creatur,  og  har  intet  andet  Menniskeligt 
uden  den  udvortes  Skabning. Holb.Usynl.1. 2. 
Begjerlighed  efter,  ved  udvortes  Glands,  at 
40  udmærke  sig  fra  Andre. Funke.(1801).II I. 
127.  en  blot  udvortes  Iagttager,  vilde  maa- 
skee  tænke  paa,  at  der  blev  et  Par  af  Tanten 
og  mig.  Kierk.1. 337.  den  udvortes  Verden 
(mods.:  den  aandelige  verden). smst.1 1 1.7 9. 
(Johannes  Ewald)  kunde  efter  opfordring 
skrive  lejlighedsvers,  som  folk  syntes  ora. 
Denne  færdighed  var  imidlertid  noget  tem- 
melig udvortes.  AD Jørg.JE.39.  Kr.  Arentzen 
(havde)  drevet  det  langt  videre  i  udvortes 
50  Henseende,  om  han  ikke  saa  frejdigt  havde 
staaet  ved  sin  Overbevisning.  iEw&oif.Oei'iIen- 
schlægers Arvtagere  (1947 ). 15.  ||  det  udvor- 
tes menneske,  (jf.  det  indre,  indvortes 
menneske  u.  II.  indre  3.1,  II.  indvortes  2.1^ 
den  ydre  legemlige  skikkelse;  den  ydre  frem- 
træden, hvis  endog  vort  udvortes  Menneske 
fordærves,  fornyes  dog  det  indvortes  Dag 
fra  J)&g.2Cor.4.l6.  Qrundtv.Udv.il 1. 297.  det 
udvortes  skin,  se  I.  Skin  3.  |l  om  guds- 
lo  tjeneste,  gudsdyrkelse:  som  sker  ved,  er  præget 
af  ydre  ceremonier,  offentlighed;  undertiden: 
tilsyneladende.  Eilsch.Term.l6.  Du  viiser  ham 
(o:  Jesus)  al  udvortes  Dyrkelse,  men  Hiertet 
er  det  s&mme.NordBrun.TT.ld.  Gud  kræver 


847 


ndvortesfra 


advælde 


848 


ikke  blot  en  udvortes,  men  ogsaa  en  ind- 
vortes Lydighed.  Katek. §42.  Protestanten, 
der  .  .  fornægter  Billeders  og  udvortes  Dyr- 
kelses 'Ret.Schindler.Liturgi.(1928).5.  ||  f  om 
værdi:  paalydende.  Nørreg.Naturr.233(se 
u.  II.  indvortes  2.2 J.  2.4)  i  forb.  det  ud- 
vortes anv.  substantivisk  (jf.  I.  Udvortes/ 
det  Udvortes  (o:  de  økonomiske  forhold). 
RasmSør.ML.164.  ||  især  svarende  til  bet.  2.3, 
om  det  rent  ydre;  ofte  om  en  persons  skik-  lo 
Jcelse,  fremtræden.  Unge  Jomfruer  seer  kun 
efter  det  Udvortes,  og  derfor  løber  til  deres 
egen  Fordeivelse.Holb.Stu.II.S.  der  skeer 
Intet,  i  det  Synlige  og  Udvortes  skeer  der 
Intet. Kierk.V 1. 238.  Selv  om  (Baggesen)  har 
Ret  i  Hovedsagen,  at  Oehlenschlåger  er 
dalet,  saa  er  det  dog  i  Reglen  Smaating  og 
det  udvortes,  han  angriber.  Georg  Christen- 
sen.Litteraturhist.l  1.(1 916) .  20. 

ad  vortes-f  ra,  adv.  [II.l]  (1.  br.)  fra  20 
omverdenen;  fra  det  ydre;  udefra;  udenfra. 
Fristeren  træder  dig  .  .  udvortesfra  imøde. 
Mynst.Betr.  1.239.  D&H.  -hed,  en.  p. 
(1.  br.)  -er.  (lidt  gldgs.  ell.  højtid.)  til  II.  ud- 
vortes 2,  navnlig  til  II.  udvortes  2.3;  især 
om  noget  ydre,  uvæsentligt;  ydre  skin;  ofte 
om  (iagttagelse  af)  ydre  former,  formaliteter 
ell.  om  udvendig,  overfladisk  tænkemaade. 
Den,  der  maaske  staaer  tydeligst  for  En  i 
Udvorteshed,  er  Justitsraad  Waller,  netop  30 
fordi  han  er  den  ubetydeligste,  Xier/c.F///. 
33.  Da  det  at  betale  Skat  er  en  ligegyldig 
Udvorteshed,  saa  underordner  Christus  sig. 
smst.XII.88.  Udvorteshedens  Spektakel  (0: 
verdens  larm,  uro,  tumult).  smst.XIl. 311.  hi- 
storiske, videnskabelige,  tekniske  Udvortes- 
heder  .  .  optager  en  ufortjent  Plads  (hos 
Flaubert).  Brandes.  VII.  86.  i  1.  Korinthier- 
brev  .  .  betegner  (Paulus)  den  Slags  Ud- 
vortesheder,  endog  Forskjellen  mellem  Slave  40 
og  fri  Mand,  som  ligegyldige.  JLHeib.CG.llO. 

ad-vride,  v.  [-(VriJSa]  (især  tidligere  ogs. 
-vrie.  hvriJa]  vAph.(1759).  jf.  sa.  (1764)). 
vbs.  -ning  (smst.).  I)  vride,  sno  ud  (af 
noget);  især  (sport.)  som  vbs.,  om  parade 
i  brydning,  hvorved  man  søger  at  vride, 
sno  sig  ud  af  modstanderens  angreb.  Sports- 
leks.II.635.  2)  (nu  1.  br.)  sno,  vride  for 
at  presse  noget  (især:  fugtighed)  ud;  ogs.: 
presse  ud  ved  vridning.  vAph.(l759).  ud-  50 
vride  Saft  af  Bærrene.  VSO.  til  Slutning  (bli- 
ver stofferne)  godt  udvaskede  og  udvredne. 
Manufact.(1872).236.  OpfB.m.59.  -vriste, 
V.  (ænyd.  d.  s.;  poet.  ell.  højtid.)  fjerne  ved 
at  vride  ell.  rive;  udrive.  Rostgaard.Lex.U45b. 
•Kongen  (skal)  af  hver  gierrig  Haand  ud- 
vriste Armods  Rov.NordBrun.Jon.28.  jeg 
var  ikke  længere  ene  .  .  Der  vaagede  Nogen 
udenfor,  som  .  .  vilde  udvriste  mig  fra  den 
Elendighed,  hvori  jeg  var  styrtet. fiergfs.PP.  eo 
612.  billedl.:  *man  med  Hovedbrud  kunde 
udvriste  |  Visdom  af  Oidet.Grundtv.PS. IV 
71.  II  refl.  De  bliver  "Vidne  til .  .  at  en  Fyrste 
.  .  udvrister  sig  af  et  fordærvet  Hofs  .  . 


kxme. Rahb.Fort.il. 246.  -vardere,  v.  vbs. 
-ing  (DL.5—6—6.  Slange.  Chr IV 473.  Ba- 
den.JurO.).  (ænyd.  d.  s.,  sml.  ænyd,  glda.  ud- 
vorde,  udvyrde;  jur.,  foræld.,  jf.  dog  Feilb.) 
foretage  udlæg  (efter  forudgaaende  vurdering) 
i  noget  til  dækning  af  gæld.  da  maa  hånd 
paa  Skyldenerens  Skade  og  Fordeel  ved 
offentlig  Auction  selge  det  udvurderede  Gods. 
DL.1—24—32.  KrErsl.(DanmRigEist.II.91) . 
-væg,  en.  {no.  utvegg,  oldn.  litveggr;  nu 
især  dial.)  ydervæg;  ydermur,  ieg  lod  heele 
Huusets  Udvegge  til  Gaden  og  Torvet  ud- 
specke  og  med  Olie- Farve  hemaXe.  Seidelin. 
193.  Karlene  sad  paa  Langbænken  med 
Ryggen  til  \Jdyæggen.  Elkjær. HA.59.  Feilb. 
Sydfynskes. 77.  -væg^t,  en.  (fagl.)  vbs.  til 
I. -veje  (ell.  veje  \id):  (ud)vejning.  Kniplers 
Brug  for  Lodder,  naar  disse  til  store  Ud- 
vægter fattes,  er  .  .  tilld>dt.Cit.l794.(Sø- 
krigsA.^Mmmm2'r).  Bardenfl.S0m.il.  164.  \\ 
t  „det  udslag  som  vegten  gør  når  vegten 
er  for  stor.'' Moth.V88.  -vækst,  en.  flt.  -er. 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  1  (Tausen.Sommer delen  aff 
Postillen.(l539).CLXi) ;  egl.  vbs.  til  -vokse) 

1)  (nu  næppe  br.,  jf.:  „sjeld."' Levin.)  det  at 
vokse  ud  ell.  frem;  groning;  vækst;  billedl.: 
Den  ved  .  .  udvortes  Vilkaar  betingede  Til- 
væxt  og  Udvæxt  af  den  hele  Rigdom  i  Spro- 
gets  OrdstoLMolb.(Hist  Tidsskr.2R.I.624). 

2)  konkr.:  noget,  som  er  vokset  ud  fra,  vokser 
uden  paa  et  legeme.  2.1)  hvad  der  er  vokset 
frem  paa  et  træ  (Moth.V238.  D&H.)  ell. 
(især  zool.  ell.  anat.)  paa  dyrs  ell.  menneskers 
legeme;  ofte  (jf.  Gevækst  3j  om  (skadelig) 
knude  ell.  svulst;  spec.  (anat.)  om  fremra- 
gende, taplignende  del  af  knogle,  ved  Hierte- 
Gevæxter  forstaaer  (man)  en  Kiød-  og 
svampagtig  JJdyæxt.  LTid.1761. 43.  Haar,  en 
tilfældig,  i  høiere  Forstand  betydningsløs 
Udvæxt  paa  det  dyriske  Legeme.  Heib.Pros. 
11.420.  de  stærke  Haleklør,  som  sidder  paa 
lange,  benlignende  Udvækster.  TFesen&L.ins. 
178.  ormagtig  udvækst,  se  ormeagtig.  2.2)  i 
sammenligninger  ell.  (især)  billedl.  At  være 
lunefuld  er  .  .  en  slet  Udvæxt  af  Tempera- 
mentet. fieti!>.Pros./¥49(?.  At  Friheden  (i 
Frankrig)  ogsaa  har  sine  slemme  Padehatte 
er  naturlig;  der  ere  Udvæxter  og  disse  be- 
staae  i  en  synlig  Letfærdighed.  ECAnd.BC.I. 
132.  Jordsmonnet  var  tuet  og  bulet  som 
med  lSd\3dXteT.Rist.FT.23.  de  Udvækster 
paa  Forfatningen,  der  kaldes  Udvalg  og 
Kommissioner.  ArthChrist.FF.9 3.  -væl<l,  et. 
(egl.  vbs.  til  -vælde  (ell.  vælde  udj;  sj.)  sted, 
hvor  vand  vælder  ud;  ogs. :  vand,  der  vælder  ud; 
væld.  JHSmidth.(VSO.).  billedl:  „Jeg  er," 
det  betyder  Lysets  Kilde  .  .  alle  Tings  Ud- 
Ydsld.  KMunk.HJ.  58.  -vælde,  v.  [-ivæl'a] 
vbs.  jf.  -væld.  {ænyd.  d.  s.)  I )  (især  poet.  ell. 
højtid.)  intr.,  om  kilde,  vandløb  olgn.:  strømme, 
vælde  ud  ell.  frem;  fremvælde;  ofte  i  sammen- 
ligninger ell.  billedl.  udtr.  Helenæ-Kilde  .  . 
ved  den  Nord-vest  Strandbredde  udveldende. 
Pflug.DP.63.  Af  det  fordervede  Hierte  ud- 


849 


udTselge 


advælge 


860 


▼ælde  Lasterne  som  af  et  Kildevæld.  Sc^ife. 
IR.Y245.  *den  røde  Sved  (o:  Modet)  ud- 
vælder giennem  Bryniens  Ililt.Oehl.XXX. 
184.  Som  en  Brønd  lader  sit  Vand  udvælde 
(Chr.VI:  udvælder  sit  vand^^  saa  lader  hun 
sin  Ondskab  udvælde  (1931  afvig. ).Jer.6.7. 
om  taarer  olgn.:  LTid.1751.10.  store  Taarer 
udvælde  stille  af  hendes  store  Øine.  Gylh.I. 
224.  II  i  videre  uegl.  anv.  *Nu  udvælder  en 
hylende  Storm  .  ,  |  Fra  lavtsvævende  sort-  lo 
graa  Sky.  JMHertz.Isr. 200.  *Bliv  hos  os  du, 
naar  Dagen  hælder  .  .  |  Naar  Gravens  Nat 
med  Magt  ud\æ\åer.Boye.AD.II.40.  Vejen 
.  .  er  overdækket  af  udvældende  Træers 
KxoneT.KMich.(PoUy,1926.11.sp.5).  (jf.  u. 
-vælte  2;  1.  ir.)  om  fremstaaende  øjne  (der 
synes  at  ville  træde  ud  af  deres  huler):  de 
store  udvældende  graa  Øine.  Schand.F.  40. 
KMich.H.210.  \\  overf.,  navnlig  om  tanker, 
følelser  ell.  udtr.  herfor,  forfærdelige  Eeder  20 
ud- vældede  af  Hans  MMnå.RasmWinth.S. 
158.  Som  en  svulmende  Strøm  gjennem- 
bryder  Dæmningen,  saaledes  udvældede  mine 
trangt  indsperrede  Følelser  i  en  Strøm  af 
Ord. Blich.(  1920). XI X.102.  2)  f  trans.:  lade 
strømme  frem.  Jer.6.7 (Chr.VI;  se  u.  bet.  1). 

ndvælgre,  v.  [iu5|Værq,8]  iidvélge. 
Høysg.AG.129.  (nu  næppe  br.  udvælle. 
Reenb.1.100.  5Mos.30.19(Chr.VI).  Holb.Intr. 
1.169.  EPont.Atlas.IV7.  udvæle.  Kyhn.PE.  30 
16.90.  Sort.PSkan.39.  Høy sg. S. 122. 126).  præt. 
-valgte  (tidligere  ofte  skrevet  -val(g)de, 
-val(d)tej  ell.  (nu  næppe  br.)  -vælgede 
(Pflug.DP.926.  LTid.1755.245.  LHøyer.G.64) 
ell.  (nu  næppe  br.)  -vælgte  (Overs.afHolb 
Levned.107) ;  part.  -valgt  (tidligere  ofte  skre- 
vet -wa.lt  ell.  (sjældnere)  -vald  (Holb.Metam. 
29),  jf.  best.f.  og  /?i. -valde  (sa.DE.ni.6. 
Slange.ChrIV.781.  Høysg.AG.172)  samt  su- 
perl.  -valdest.  Slange.ChrIV  1248.  Lodde.  40 
NT.269)  ell.  (nu  næppe  br.)  -vælget  (Holb. 
Mel.III.5.  Graah.PT.I.313).  vbs.  -else  (s.  d.) 
ell.  t  -ning  (Amberg.),  jf.  Udvalg,  (glda. 
utwel(l)iæ  (Brandt.RD.l. 354.11. 346),  utwælæ 
(Kalk.IV600),  æda.  utwæliæ  (jf.  part.  best.  f. 
ut  waldæ.  Fragm.28),  sml.  oldn.  litvalning, 
udvælgelse,  samt  ty.  auswåhlen;  jf.  udkaare) 

I)  bestemme  sig  for  en  enkelt  ell.  enkelte 
blandt  flere  personer  ell.  ting  som  de(n),  man 
foretrækker;  vælge;  navnlig  (ofte  m.  refi.  50 
hensobj.):  efter  nøjere  prøvelse,  undersøgelse 
vælge  ell.  bestemme,  foretrække  til  noget; 
udkaare;  udsøge;  m.h.t.  person  ofte:  be- 
ttemme  til  at  skulle  være;  prædestinere. 
(David)  udvalgte  (Chr.VI:  udvalde;  1931: 
udsøgte^  sig  fem  glatte  Stene  af  Bækken. 
lSam.17.40.  mænd,  udvalte  til  striid  (1871: 
udvalgte  Tropper^.  IMakk.  12. 41  (Chr.  VI). 
Raadet  har  anseet  meer  hans  Meriter  end 
hans  Stand  og  Vilkor,  og  udvalt  ham  til  eo 
Bormester.  7/oJ6.Zana!si.///.2.  unge  Menni- 
sker  .  .  udvælge  de  Personer  til  Ægtefelle, 
som  de  tencke  at  leve  fornøjede  med.  so. 
Jean.II.3.  (han)  udvælgede  den  (0:  en  by) 


til  sin  Besidence.  LTid.1736.174.  *Af  Konge- 
Stammen,  ret  udvalt,  |  Er  Kristian  til  Kro- 
nen kaldt.  Grundtv.PS. VI. 367.  Øverster  for 
Menigheden,  udvalgte  (1871:  udnævnte^  i 
Folkeforsamlingen. 4ilfos.76.2fi93i;.  han  ud- 
valgte sig  en  god  plads  j  ||  (bibl.  og  relig.) 
om  gud:  forudbestemme  ens  skæbne,  især: 
foretrække  som  sig  tilhørende  ell.  bestemme 
til  frelse.  Herren  din  Gud  haver  udvalgt 
(Chr.VI:  udvalt^  dig,  at  være  ham  til  et 
Eiendoms  Folk  fremfor  alle  Folk.5Mos.7.6. 
Mange  ere  kaldede,  men  Faa  ere  udvalgte 
(Chr.VI:  ud\a.lte).Matth.20.16.  *Er  han  ej 
vor  Fader,  som  raader  for  alt!  .  .  |  Har  os 
ej  den  bedste  til  Venner  udvalgt.  Grundtv. 
SS.III.434.  II  (nu  l.br.)  m.h.t.  mulighed. 
Lader  os  udvælle  retten  (1871:  vælge  det 
Retteø  for  os  (1931:  lad  os  udgranske,  hvad 
der  er  Ret). Job.34.4 (Chr.VI).  Maria  haver 
udvalgt  (Chr.VI:  udvalt;  1907:  valgt;  den 
gode  Deel,  som  ikke  skal  borttages  fra  hende. 
Luc.10.42.  han  har  villet  tage  sig  alt  for 
stor  Myndighed,  og  ikke  altid  udvalgt  de 
lovligste  Midler  til  at  understøtte  den. 
Stampe. 1.91.  ♦Vilhelm  selv  af  egen  Drift  ud- 
valgde  I  At  gaae  i  Ka,m.Tp.Rahb.PoetF.II.15. 
talem.:  af  to  onder  udvælger  (nu:  vælger^ 
man  det  mindste  ell.  (sjældnere)  det  bedste 
(Høysg.Anh.25)  olgn.  Mau.11867.  Holb.NF. 
1.5  (se  Onde  1).  sa.  Mel.  III. 4 (se  ond  4.2J. 
nu  især  (tS  ell.  fagl.)  i  part.  udvælgende 
anv.  som  adj.:  som  prøver  efter  granskning  at 
finde  det  bedste;  prøvende;  eklektisk.  Meyer.^ 
172.  Nutidens  Bygningskunst  er  udvælgende; 
den  laaner  sine  Former  fra  Fortidens  Rig- 
dom. Købke.Kirkebygn.(  1883). 115.  MNeiien- 
dam.RS.83. 

2)  part.  udvalgt  anv.  som  adj.  (attrib.  ell. 
substantivisk).  2.1)  om  person:  som  man  har 
udsøgt  ell.  valgt  blandt  flere;  dels  om  særlig 
fremragende,  dygtig  person,  som  er  udtaget  til 
et  særligt  hverv:  udvalgte  (Chr.VI:  udvalte; 
1931:  udsøgte;  Krigsmænd.  iZgr.  12.22,  de 
vare  i  Slagordenen  komne  næst  ved  (kon- 
gens) Side,  blandt  hans  udvalgteste  Strids- 
mænd. In^.ÆF./.T't?.  Udvalgt  Hold  (i  Fod- 
bold), Hold  bestaaende  af  Spillere  fra  mere 
end  een  Klub,  f.  Eks.  Landshold.  Sportsleks. 
11.634.  dels  om  person,  som  (ved  afstemning) 
er  kaaret,  valgt  til  et  offentligt  hverv;  især 
(hist.):  som  er  bestemt  til  at  indtræde  i  en 
stilling,  være  en  andens  efterfølger;  designe- 
ret; præsumptiv,  udvalte  Konger.  Holb.DH. 
I II. 6.  Omtrent  samtidig  med  Hovedstaden 
(1660 — 70)  havde  Helsingør  faaet  udvalgte 
(„eligerede")  Bor  gere.  S  ech.D. 1 1. 59.  „den  ud- 
valgte Prinds"  Kristian,  der  var  født  1603 
og  allerede  valgt  til  Faderens  Efterfølger 
1610.  Fabricius.D.II. 279.  PJJørg.RH.307.  i 
substantivisk  anv.:  Folkets  Udvalgte  (o:  folke- 
valgte mænd,  rigsdagsmænd).  Lehm.lll.125. 
II  (især  bibl.  ell.  relig.)  bestemt  af,  foretrukket 
af  gud.  (ofte  i  substantivisk  anv.).  han  er  den 
Christus,  den  Guds  Udvalgte  (Chr.VI:  ud- 


XXV.    Rentrykt  *  /lo  1 949 


64 


861 


udvælge 


advælte 


852 


w&lte).  Luc.23.25.  Den  Ældste  til  den  ud- 
valgte (Chr.VI:  udvalte^  Frue  og  hendes 
Børn. 2 Jo/i.i.  *Dér  (o:  i  Frue  Kirke  i  Kbh.) 
klang  saa  mangt  et  helligt  Ord,  |  Dér  viedes 
i  høje  Kor  |  Saa  mange  Guds  udvalgte. 
Grundtv.P8JII.235.  de  store  Mænd,  Dine 
(o:  guds)  udvalgte  'Reåsk&hei.Kierk.IIl.lS. 
De  Udvalgte  (o:  kong  David  og  hans  venner). 
KMunk. (bogtitel. 1933).  guds  ell.  det  ud- 
valgte folk,  (efter  Ps.105.43)  om  jøderne,  lo 
Kierk.II.308.Vl.236.  Vogel-Jørg.BO.582.  — 
i  videre  anv.,  om  en  af  skæbnen  begunstiget, 
en  med  særlige  aandelige  gaver  udrustet  per- 
son: Denne  høieste  af  alle  Gaver  er  kun 
bleven  faa  Udvalgte  tMeel.Gylb.Novel.II.7l. 
I  den  pragtfulde  Domkirke  fremtræder  den 
høivelbaarne  .  .  Hof-Prædikant,  den  for- 
nemme Verdens  udvalgte  Yndling,  han  træ- 
der frem  for  en  udvalgt  Kreds  af  Udvalgte, 
og  prædiker  .  .  over  den  .  .  Text  „Gud  har  20 
udvalgt  det  i  Verden  Ringe  og  Foragtede." 
Kierk.XlY.211 .  selv  de  ringeste  af  (maleren 
Pilos)  Arbejder  bærer  dog  den  udvalgtes 
Mæike. Elling. RP.26.  Aandens  Udvalgte, 
Tænkere,  Digtere  og  Kunstnere. S chand.TF. 
11.68.  TroelsL.XlV.169.  \\  (nu  lidt  gldgs., 
ofte  spøg.)  uden  tanke  paa  noget  egl.  valg; 
dels  om  person,  som  man  har  fattet  særligt 
venskab  ell.  kærlighed  til;  dels  om  person, 
som  udmærker  sig  ved  dannelse,  fremragende  30 
egenskaber:  fin;  udsøgt,  (ofte  i  substantivisk 
anv.).  Lev  vel  udvalgteste  Brud.  Ew.(  1914). 
1.377. 1  saa  glimrende  et  Selskab  som  muligt, 
mellem  Stadens  udvalgteste  Damer.  Bagges. 
DV.X.90.  Blandt  sine  Kammerater  havde 
Martin  en  udvalgt  Nen.Winth.VIII.236.  de 
Udvalgte,  kåe\en.Kierk.I.260.  jf.  bet.  2.2: 
Hun  havde  havt  de  udvalgteste  tydske  og 
franske  Digtere  til  Læremestere  (0:  læst  de 
bedste  tyske  og  franske  digterværker).  Blieh.  40 
(1920). XXI X.70.  især  om  den  elskede  (kvinde): 
♦Min  eneste  Udvalde  (0:  Jesus),  |  Jeg  vil 
af  Hiertet,  som  du  seer,  |  Dig  ret  mit  al- 
ting ka\åe.Brors.95.  (han)  giver  sin  Sjels 
Udvalgte  en  Present.  Fritz  Jurg.nr.  85.  Sin 
Udvalgtes  Billede  bærer  han  i  sit  Hjerte. 
OFriis.Litt.169.  2.2)  om  ting:  udsøgt,  fore- 
trukket blandt  flere;  ofte  i  videre  anv.:  frem- 
ragende; udmærket;  særlig  god,  fin  osv.  han 
tog  sex  hundrede  udvalgte  (Chr.VI:  ud-  50 
valte;  1931:  udsøgte;  Vogne. 2Mos.24.7.  Den 
hvide  Lilie  er  een  af  disse  Planter,  som  dyrkes 
i  vore  Hauger  .  .  formedelst  deres  Smukhed 
og  udvalgte  iMgt.vAph.N ath.V.109 .  Dineren 
.  .  var  Viåvti\gt.CEHolten.0.182.  jf.:  (jeg) 
læste  disse  med  den  udvalgteste  Agtsomhed. 
[Lyche.J  Mine  Hændelser. (17 86). 12.  \\  nu  ofte 
om  litterær  frembringelse,  der  er  udtaget, 
valgt  blandt  fiere,  navnlig  inden  for  en  enkelt 
forfatters  produktion.  Udvalgte  Bøger.  vJ^pA.  eo 
(1764).  spee.  (ofte  som  modsætn.  til  samlede 
skrifter,  jf.  samle  B.i)  i  bogtitler  som:  Jo- 
hannes Evalds  udvalgte  Skrivter.  (bogtitel. 
1835).  J.  H.  Bredsdorffs  Udvalgte  Pdh&n^- 


linger. (bogtitel.1933) .  ||  (nu  næppe  br.)  som 
adv.  Moth.Vlll.  Trykken  i  denne  Tome  er 
udvaldt  god.  LTid.l722.Nr.l3.5. 

Udvælgelse,  en.  fit.  -r.  (ænyd.  ud- 
vel(g)else,  -vellelse,  glda.  utwælelse  (Suso. 
53.81);  nu  især  i  de  1. 19  og  31  nævnte  anv.) 
vbs.  til  udvælge  (ell.  vælge  udj;  det  at  (ud)- 
vælge  nogen  ell.  noget;  navnlig:  udtagelse,  be- 
stemmelse til  et  hverv  ell.  formaal.  Naar  nogen 
til  nogen  Bestilling  udkaaris,  da  maa  den 
Udvælgelse  hverken  begyndis,  eller  endis, 
med  Drik,  eller  Giestebud.  Z)L.3— 4— i2. 
vore  Danske  Prindsers  Udvællelser  og  Hyl- 
dinger lige  indtil  Aaret  l^&d.Gram.(KSelsk 
Skr.IVlé).  Czarens  Udvælgelse  til  Riget. 
Slange.ChrIV.356.  (Holberg)  er  ikke  .  .  kri- 
tisk Forsker,  men  hans  Maal  er  Stoffets  Ud- 
vælgelse og  GrviT^\iering. Norvin.FraHellastil 
FruePlads.(1941).89.  ||  (bibl.  ell.  relig.)  om 
prædestination,  spec.:  naadevalg.  2Pet.l.l0. 
Christus  var  ikke  Guds  Søn  ved  Naturen, 
men  aliene  ved  JJd\æ\gelsen.  Holb.Kh.436. 
Religions-Artikler  .  .  om  Guds  Naade  og 
Udvælelsen.  Slange. Chr IV 161.  PalM.  (1909). 
11.524.  et  Menneske  skal  vækkes,  før  det 
kan  tage  mod  Udvælgelsens  Ga,\e.  Kirk.D. 
162.  t  konkr.:  det  Israel  søger  efter,  dette 
haver  hånd  ikke  faaet;  men  udvællelsen 
(1819:  de  Ud  valgte  j  haver  faaet  det,  men 
de  øvrige  ere  forhærdede. i2ow.ii.7^C^r.y/;. 
II  (jf.  u.  Udvalg  1;  efter  eng.  (natural)  se- 
lection;  biol.)  om  arts-,  kvalitetsvalg,  (ofte 
i  forb.  som  naturens  ell.  naturlig  ud- 
vælgelse^.  Det  er  .  .  ingenlunde  underligt 
at  Racetypen  ved  denne  voldsomme  Udvæl- 
gelse efterhaanden  omdannes.  JPJac.(1924). 
V377.  Der  maatte  .  .  i  Naturen  ske  en  „Ud- 
vælgelse" af  „bedst  egnede"  Individer.  SaZ.* 
V828.  JVJ ens. Møllen.(  1944). 122.  \\  f  om 
dagvælgeri.  visse  Dagis  Udvælgelse.  DL.  6 — 
1 — 12.  Udvælger,  en.  ftt.  -e.  (1.  br.)  per- 
son, som  (ud)  vælger  noget.  Valkyriur,  det  er 
de  slagne  heldtes  udvælgere  .  .  udvaldte  dem, 
som  bleve  slagne.  Holb.DNB.92.  Gyldendal 
udgiver  jo  udvalgte  Skrifter  af  Grundtvig 
med  Hal  Koch  og  Georg  Kristensen  som 
Udvælgere.ANørgaard.Grundtvig  og  Danmark. 
(1941). 9.  II  især:  person,  som  efter  en  nøje 
undersøgelse  udvælger  det  bedste;  undersøgende, 
prøvende  natur;  eklektiker.  JBaden.FrO.II.45. 
(Otto  Rung  var)  en  Udvælger.  Sindrigt  ud- 
drog han  af  megen  Viden  det,  han  kunde 
give  præcis  Form  indenfor  sin  villede  Be- 
grænsning.  BerlTid.*yiol945.M.6.sp.6. 

ud'Vælte,  v.  [-ivæl'da]  vbs. -ning  (Am- 
berg.  VSO.).  (ænyd.  d.  s.)  I)  (nu  sj.)  trans.: 
bringe  noget  ud  ved  at  vælte  ell.  trille  det; 
vælte  ud  ell.  frem.  *Seer  du  det  rvgende  | 
Hekla  udvelte  Flammer? Haste.BD. 80.  ||  i 
pass.  (ApG.1.18 (Chr.VI;  se  u.bet.2).  MO.) 
ell.  refl.  *Den  snelle  Flood  .  .  |  Sig  giennem 
Klipperne  udvælter  stormende.  LTid.i733. 
586.  2)  (især  i  præs.  part.)  G)  intr.:  strømme, 
trænge  sig  rask  ell.  voldsomt  ud.  ♦Chaos  ud- 


863 


udvære 


Udyd 


864 


vælted'  af  Skaberens  }ia.a.nå.  Bagges.SY49. 
alle  hans  Indvolde  udveltede  (Chr.VI:  ud- 
veltedes;  1907:  væltede  ud). ApG.1.18.  ||  i 
præs.  part.  anv.  som  adj.  indebrændte  Heste 
og  Kreaturer  .  .  med  sprængte  Buge  og  ud- 
væltende Indyolde.  Pont.D.197.  ofte  (jf.  u. 
-vælde  1)  om  øjne:  (strudsen)  har  ud  væl- 
tende Øine.JVJens.M.1.34.  Pont.H.138.  f 
-være,  v.  (ænyd.  d.  s.)  Naar  nogen  sin  Tid 


maa  .  .  samle  mig,  for  ikke  at  geraade 
ud  i  et  eller  andet  \Jdyh.VThist.TVII.235. 
II.  -dyb,  adj.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  ty.  untief; 
nu  sj.)  som  mangler  dybde;  især  om  farvand 
olgn.:  grund.  Bogense,  hvis  Havn  er  .  . 
udyb  og  tager  ikkuns  mod  smaae  Skibe. 
EPont.Atlas.III.388.  (naar  hælderen)  ikke 
var  gravet  for  dybt  ned,  men  ikke  heller 
for  ndy\i.Huusholdn.(1799).I.3.  ♦Elvens  Leje 


udværet  haver  (nu:  har  været  sin  tid  ud^  i  lo  •  •    over   u-dyb   Sandbund.  Drachm.VS.43. 


Bestillingen  (som  overformynder). DL. 3 — 18 
—5.  -værfe,  v.  {efter  ty.  auswerfen,  jf. 
holl.  uitwerpen)  I)  kaste  ud;  spec.  (jf.  ud- 
kaste 4;  iygn.,  foræld.)  m.  h.  t.  mur,  væg: 
give  et  (første)  lag  kalk;  kaste  (II.33.3)  ud; 
spække.  Senere  udvidede  jeg  Forhuset  og 
opmurede  en  dobbelt  Skorsten,  udværfede 
Væggene,  tapetserede  dem  m.  v.  SG  Barth. 
Livserindringer. (1900). 1. 225.  2)  f  intr.:  træn- 


-dyd,  en.  (glda.  udyth  (Rimkr.M.16.193), 
udyghd  (Mand.73.  Brandt. RD. 1. 5.  Fragm. 
86.118),  udyg(d)ht  (GldaKrøn.43.  Bønneb.I. 
93),  udygh  ( GldaKrøn.42) ,  æda.  vdygh,  om 
usædelighed,  sv.  odygd,  oldn.  lidygb,  jf.  ly. 
untugend)  I)  (m,  især  poet.  ell.  højtid.;  nu 
1.  br.,  jf.  dog  Feilb.)  egenskab,  som  i  moralsk 
henseende  er  forkastelig;  daarlig  tilbøjelighed; 
fejl;  lyde;  uvane;  unode;  ogs.  om  mangel  paa 


ge  frem;  bryde  ud;  om  indvoldsorm:  (raad)  20  gode,  værdifulde  egenskaber;  mangel  paa  dy- 


for  den  udverf  vende  Orm  (hos  heste) 
EesteL.(1703).Blr  (jf.  Kalk.V1104.1120).  f 
-vaerk,  et.  udenværk.  Holb.DH.III.312. 
Udværkerne  ved  Stadens  Fæstning.  MR. 
1779.735.  Leth.(  1800). 191.  \\  billedl.  (moral- 
ske prædikener)  bestormer  Kun  Satans  Ud- 
verker,  Forstanden  og  Begrebet,  men  naaer 
ikke  det  alleringeste  til  Satans  rette  Castell, 
et  Menneskes  YimG.Hersl.TT.I1.194.  Eilsch 


dighed.  I.l)  om  egenskab  (tilbøjelighed).  Det 
er  .  .  en  Dyd  at  være  gavmild,  men  naar 
den  gaar  forvit,  og  bliver  til  Ødselhed,  er 
det  en  Udyd,  hvilken  er  ligesaa  lastværdig, 
som  Gieni^Y).ed.Bolb.Vgs.(l731).I.3.  Udyd 
og  L&steiuldhed. Balle. Bib. 1. 131.  ♦Vi  var  jo 
reent  fortabte,  |  Ved  Fald  og  slem  Udyd. 
Grundtv.SS.1.353.  Jeg  er  heftig  og  jaloux 
og  selvklog,  og  lunefuld  og  ubillig,  ja  des- 


PhilBrev.xix.  jf.:  (lodserne)  maae  langt  ud,  30  potisk  maaske  .  .  Men  jeg  elsker  Dem  —  det 


thi  Skibet  tør  ej  komme  nær  til  Land  (0:  den 
norske  kyst),  for  ej  at  støde  paa  dets  Ud- 
værker (0:  skær  og  klipper).  Handels-og  I ndu- 
strie-Tidende.1803.118.  -værts,  adv.  (efter 
ty.  auswårts;  ;'/.  udenværts  og  II.  udvortes; 
1.  br.)  om  føddernes  stilling  og  bevægelse: 
udad;  ud  til  bens.  CollO.  alle  Mennesker  gaa 
med  høje  Hæle  og  sætte  Fødderne  udværts. 
Markman.Fort.15.  (han)  „svenskede"  et  lille 


véd  De  —  og  derfor  vil  jeg  aflægge  alle  disse 
Udyder  for  at  vinde  Deres  Kærlighed.  Bøgh. 
1.173.  Gubbevars,  la  os  endelig  belønne 
Udyden  (0:  lade  en  tyvagtig  dreng  slippe)  \ 
CHans.BK.45.  talem.:  lediggang  er  udyds 
moder.  Moth.L71.  Letter st.tidskr. 1942.553.  \\ 
om  umoralskhed  i  kønslig  henseende.  Vellyst 
og  V-dyd.  Holb.JH.I.708.  (lad)  en  af  Udy- 
dens   Præstinder  (være)    klædt   op   i   hvid 


Sving  udværts  i  hvert  Skridt.  O  Rung.  PS.61.  40  Silke   .   .   og   Publikum  vil  tiljuble  hende 


II  (sj.)  som  adj.  Den  gamle  Lærer  (i  dans) 
var  et  antikveret  Balletben  med  mange  ud- 
værts Balletbuk  og  Fadermordere.  Bang. SJS. 
78.  Jeg  har  aldrig  .  .  set  et  Menneske  saa 
udværts  paa  Fødderne  som  Hr.  G.  (o:  en  bal- 
letdanser). AnnaBloch.FraenandenTid.(1930). 
58.  -væve,  V.  [-|Væ'v3]  (efter  ty.  ausweben; 
nu  næppe  br.)  væve  færdig.  Prøve,  hvor- 
efter Lærredet  maa  udvæves.  Cit.l836.(Blich. 
(1920).XX.170). 

I.  U-dyb,  et.  (substantivering  af  II. udyb; 
i  bet.  2  efter  ty.  untiefe,  jf.  u-  7.3;  sj.)  I)  ikke 
dybt  sted;  grundt  sted;  grund.  Herved  dannede 
der  sig  efterhaanden  større  Ophøininger, 
hvoraf  nogle  dukkede  op  over  det  alminde- 
lige Hav;  der  blev  Udyb  i  Havet,  Øer  og 
Bjerge.  Ørs<.///.i6.  MG.' 11.249.  \\  billedl. 
Man  (d:  teoretikeren)  tænder  et  veiledende 
Fyr,   men   overlader   Praktikeren   at   styre 


sit  Bifald.  Ipsen.Dr.Edv.Drandes  og  „Politiken". 
(1899).21.  Han  gifter  sig  med  en  anden 
Kvinde,  der  er  dydigt  forarget  over  Nabo- 
konens JJdyd.  Rubou).P.80.  ||  om  uvaner  hos 
dyr.  (visse)  Heste  .  .  have  den  Udyd,  under 
Sadlingen  at  ville  bide  den  Sadlende. PIF 
Balle.R.127.  Hunde  modtages  til  al  Slags 
Dressur  og  alle  Udyder  fjernes.  PolI.'»/,i929. 
24.sp.l.  1.2)  (ofte  m.  overgang  til  bet.  l.i^ 
om  umoralsk  optræden  ell.  handling,  en  og 
anden  Misgierning  og  Udyd.  Forordn.^*/tl701. 
Med  hvad  Øino  meener  I  vel  jeg  kan 
see  paa  alle  de  mangfoldige  Udyder,  I 
begaaer. Lodde.(Skuesp.IV337).  Dovenskab, 
Dagdriveri  og  Udsvævelser,  eller  hvilkesora- 
helst  Udyder. Hauch.V 1. 167.  (for)  offentlig 
eller  huslig  Udyd  og  Uorden  kan  Fattig- 
bestyrelsen (ikende)  Straf  (til  personer,  der 
er  anbragt  i  arbejds-  eller  forsørgelsesanstalt). 


derefter    med    al    den    Forsigtighed,    hans  eo  LovNr.67*U1891.§41.  2)  (;/.  Dyd  1  samt  ty 


Kundskab  om  Skjær  og  Udyb  medfører. 
Ør  st. Vil  1. 61.  2)  meget  dybt  sted;  bundløst 
sted;  uføre.  Hestene  sank  i  Moser  og  Udyb 
op  til  Bugen.  Pløy en.  E.  240.   \\   billedl.  Jeg 


(•f  og  dial.)  untugend,  legemlig  svaghed,  ud- 
slæt; dial.)  om  sygelig  tilstand;  dels  om  rosen 
(Erysipelas):  Udyd  .  .  kalder,  gemen  mand, 
loaen. Molh.Conv.U2.  \\   dels  (og  især):   he- 

54* 


8B6 


udydig 


Udyr 


866 


kendelse;  bullenskab;  ondartet  saar  (og  smerter 
i  et  saadant).  alle  Orme  og  Udyd  og  Betæn- 
delser (i  tænderne).  Cit.slutn.l8.aarh.(F0hrt. 
Danmarks  Trylleformler. I. (1917 ).256).  Cit.ca. 
1850.(smst.268).  MDL.  Feilb.  jf.  DF.V.9.  3) 
{jf.  lign.  anv.  af  <?/.  untugend ;  til  bet.  1)  f  „en 
ond  emig  kvinde".  Moth.DlSS.  -dydig,  adj. 
(ænyd.  d.  s.,  sml.  glda.  udydighet;  nu  1.  br., 
jf.:  „Mindre  brugeligt".  MO.^  VSO.)  som  ikke 
besidder  dyd,  moralsk  værdifulde  egenskaber;  lo 
umoralsk;  usædelig.  Eolb.Plut.1.7.  i  mine 
Tanker  (er)  en  umoralsk,  udydig  gift  Mand 
tusinde  Gange  lastværdigere  og  strafvær- 
digere, end  en  umoralsk  iii.  Bagges. DY XI. 31. 
disse  dydige  Antiteser  i  dette  udydige  Digt. 
Brandes.VIII.69.  jf.  (spøg.):  i  den  senere 
Tid  er  (du)  saa  udydig  ikke  engang  at 
svare  mig  paa  mine  (br eve). Schack. (Per sonal- 
histT. 1908.21).  \\  om  optræden,  handling 
osv.  dydige  og  udydige  Tiåei.  Holb.Herod.34.  20 
Heib.Pros.Y169.  -dygtig,  adj.  {ænyd.  udyg- 
tig, -døgtig,  mnt.  unduchtich,  ty.  untiichtig) 
I)  om  person  (levende  væsen).  I.l)  (nu  1.  br.) 
som  ikke  er  i  stand  til,  ikke  egner  sig  til 
noget;  som  ikke  formaar  noget;  nu  især  i 
ssgr.  (som  arbejds-,  kamp-,  march-,  tjenst- 
udygtig;!  ell.  (m.  overgang  til  bet.  I.2)  i  forb. 
m.  til.  jeg  har  faat  et  Embede,  hvorudi 
jeg  veed  icke,  hvad  hvidt  eller  sort  er  og 
hvortil  jeg  finder  mig  gandske  udygtig.  3o 
Holb.Kandst.Y7.  ofte  giør  (slægtskab)  et 
Vidne  udygtigt  til  Vidnesbyrds  Afleggelse. 
Schytte.IR.Y423.  en  sælsom  Trang  til  at 
være  ene  .  .  gjorde  ham  udygtig  til  .  . 
KammeT&tlighed.Goldschm.L.I.24.  ||  f  im- 
potent, det  (er)  f  orgie  ves,  at  Udygtige  og 
Gildinger  begive  sig  udi  Ægteskeih.  Holb.NF. 
11.21.  II  om  dyr.  som  endeel  (af  hestene)  vare 
blevne  udygtige,  kiøbte  Jeg  .  .  4  friske  heste. 
JJuel.426.  MR.17 81.814.  1.2)  som  ikke  er  4o 
dygtig  (I.2);  uduelig,  udygtige  Folck,  som 
var  i  ^&did?it.Holb.Kandst.I.6.  kaster  den 
udygtige  (Chr.VI  og  1907:  unyttige^  Tiener 
ud  i  det  yderste  Mørke.  Matth.25.30.  jeg 
turde  ikke  lade  denne  enestaaende  Lejlighed 
til  at  faa  tusinder  af  Mennesker  i  Tale  gaa 
fra  mig,  selv  om  jeg  følte  mig  ganske  udygtig. 
Anna  Larssen  Bjørner.  Teater  og  Tempel.(i935) . 
145.  2)  (nu  sj.)  om  ting:  som  ikke  er  af  god 
beskaffenhed;  som  ikke  egner  sig  til  noget;  50 
uegnet;  utjenlig,  hans  Skib  var  Udygtig,  der 
hånd  sig  paa  Rejsen  begav.  Z)L.4— 3 — 21. 
beesk  og  udygtigt  'Qxød.Lavsartikler.^*/il726. 
§5.  Desuden  var  der  en  hel  Del  udygtig 
Jord  som  ikke  blev  takseret  som  Agerland. 
AarbHards.1931.30.  ;/.  søudygtig :  gøre  Fær- 
gerne sejludygtige.  SorøAmtstid.  »V,2i945. 
l.sp.l.  -dygtig-hed,  en.  flt.  (i  bet.  2) 
-er.  {ænyd.  uductighed,  udygtighed)  I )  det 
at  være  udygtig  (l.i  ell.  (især)  I.2).  (kande-  60 
støberen,  der  er  uegnet  som  borgmester,  skal) 
ydraygeligen  bede  om  sin  Afskeed,  og  tilstaa 
sin  Udygtighed.  Eolb.Kandst.III.l.  Beviser, 
som  udstædes  til  dem,  der  for  Udygtigheds 


Skyld  ikke  ere  tjenlige  til  Soldat  .  .  disse 
saa  kaldede  Udygtigheds-Passer  skal  expe- 
deres  .  .  uden  nogen  Betaling,  ilf 22.2746.943. 
Udygtighed  til  Egteskab  (impotentia).A^ørregf. 
Privatr.I.147.  Senere  havde  hun  været  Skue- 
spillerinde, men  kun  for  en  kort  Tid,  og 
gjorde  sig  altid  lystig  over  sin  Udygtighed. 
Kierk.XIII.364.  \\  (nu  næppe  br.)  til  -dyg- 
tig 2.  Slipper  nogens  bæster  .  .  løs  af  tøiret 
formedelst  des  udøgtighed.  Cit.l706.(Vider.I. 
407).  I  samme  Aar  døde  en  stor  deel  Crea- 
turer  .  .  af  Mangel  paa  Foring  og  dets  Udøg- 
tighed. T?iMra7i.jB.270.  2)  (især  (S)  udygtig 
person,  der  var  .  .  en  Guds  Velsignelse  af 
Udygtigheder,  som  fyldte  de  offentlige  Møder 
med  endeløse  Taler.  Lehm.II. 50.  Hitler. Min 
Kamp.  I.  (overs.  1934).  98.  -dygtigheds- 
pas  ,  et.  ^  bevis  for  uegnethed  til  militær- 
tjeneste. MR.17 46.943  (se  w. -dygtig-hed  1). 
Lov^U1869.§18.  nu  især  i  ssg.  Tjenstudyg- 
tighedsip&s.LovNr.l23'/»i912.§18.  -dyr, 
et.  (ænyd.  udiur  i  bet.  2,  sv.  odjur,  no.  udyr, 
ty.  untier;  jf.  Ubæst)  I)  farligt,  vildt  dyr; 
navnlig:  stort  dyr  af  afskrækkende,  uhyggeligt, 
vanskabt  ydre;  ofte  om  fabeldyr  som  drager: 
utyske.  *din  (0:  Herakles' s)  Kølle  |  .  .  alle 
U-dyrs  'Pl&geT.Rose.Ovid.I.92.  Om  adskillige 
lidet  bekiendte  Monstris  Marinis  og  Udyr  i 
Havet  (0:  store  havdyr).  LTid.l7 52. 100.  *Asa- 
tor,  I  Der  gaar  i  Strid  mod  Midgaards  Udyr 
(0:  midgaardsor  men).  Grundtv.PS. 1 1. 171.  det 
mægtige  Udyr,  som  kaldes  Kiokodil.  Winth. 
Krum.l7.  Kampen  mod  de  Udyr  (y:  ulve  og 
bjørne),  som  jævnlig  gjorde  Skade  paa  Krea- 
turerne. PA  Rosenb.  BB.  9.  en  harniskklædt 
Kriger  (støder  paa  billedet)  sit  Sværd  i  et 
vinget  \JdyT.  DanmKirker.XII.336.  ||  (jf. 
bet.  3-4j  i  sammenligning.  ♦Ret  som  et  Udyr 
du  (o:  en  tyran)  betragtes,  |  Der  stoler 
kun  paa  sine  Kløer. Storm.SD.151.  *Som  et 
Udyr  ligger  en  natmørk  Sky  |  over  Maanens 
Gry.  Thøg  Lars.  J.^(  1904).  19.  2)  (dagl.  ell. 
dial.)  især  i  flt.,  om  skadelige  ell.  generende 
smaadyr  (som  insekter);  ofte:  utøj.  (pulveret) 
udrydder  alle  Slags  Ukrud  og  Udyr,  i  Sær- 
deleshed Jordlopper.  Green. t7E.25.  jeg,  der  i 
mit  renlige  Hjem  aldrig  havde  set  en  Lus  .  . 
gjorde  mit  første  og  eneste  Bekendtskab  med 
disse  Udyr.  Cit.ca.l910.(MemBr.XXXVI.89). 
Fluer,  disse  grimme,  svinske,  plagende  Udyr. 
BornholmsLandbrug. 1932. 253.  sp.2.  3)  overf. 
anv.  af  bet.  1,  om  mennesker;  især:  (mands)- 
person  med  en  grusom,  morderisk,  ond  na- 
tur; umenneskelig  person;  ogs.  (sjældnere)  m. 
afsvækket  bet.,  som  mer  ell.  mindre  nedsæt, 
personbetegnelse:  bæst.  Moth.D197.  disse  Udyr 
(o:  landsknægtene)  —  et  Afskum  af  alle 
Europas  Folkeslag  —  i  hvis  Bryst  den  sid- 
ste Gnist  af  Menneskefølelse  forlængst  var 
udslukt.  Blich.(1920).  XY46.  PMøll.  (Hjort. 
KritLit.II.LXXiv).  Han  (0:  paven)  kal- 
der sig  Guds  Statholder,  gør  det  store 
Udyr  i  Rom.  KMunk.Chrll. 41.  \\  (sj.)  om 
ond  kvinde.  J Grove. MikadoensLune.(1893). 52. 


857 


udyrkelig 


ndæmpet 


4)  overf.  anv.  af  bet.  1,  om  ting  ell.  forhold. 
dette  U-dyr  fa:  vanen)  søger  at  tilegne  sig 
et  Regimente  endog  over  Forstanden  selv. 
LTid.1737.333.  Folk  (krøb)  sammen  om 
Kakelovnen  og  kunde  ikke  bestille  andet  end 
fodre  dette  grådigt  hylende  Udyr.  Rørd.På 
Højskole.fl898).106.  CP  -dyrkelig,  adj. 
[u'di/i^alij  som  ikke  kan  dyrkes;  især  om 
jord.  Stene  hegner  nu  om  den  Jord,  de  før 
giorde  udyrkelig.  S^form.  Taier.  36.  De  derovre,  lo 
(1912).58.  -dyrket,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
især  O)  I)  om  jord:  som  ikke  dyrkes  (3); 
V opdyrket,  et  udyrket  (1931:  øde)  Land. 
3Mos.l6.22.  mange  Jorder  ligge  udyrkede, 
fordi  ingen  mælder  sig  for  at  paatage  sig 
Dyrkningen.  Schytte.IR.II.  66.  LCNiels.ML. 
46.  billedl:  Oehl.EwS.I.ll  (se  u.  reole).  2) 
i  videre  anv.;  især  om  evne,  færdighed  ell. 
(navnlig)  fag,  videnskab  olgn.:  ikke  uddannet 
ell.  behandlet,  jeg  fandt  .  .  at  hendes  For- 
stand .  .  ikke  var  udyrket.  Rahb.ProsF. III. 
85.  For  at  saadanne  (musikalske)  Evner  ikke 
skulle  lades  udyrkede,  bliver  hun  dagligt  .  . 
ledsaget  til  Fortepianoet  for  at  modtage 
Undervisning  i  M\isik.FritzJurg.nr,39.  Stu- 
diet af  det  udyrkede  Pali.  VilhAnd.Litt.IY57. 
II  f  om  person:  uuddannet;  udannet;  ukulti- 
veret. (Ovid)  lever  i  Schythien  blandt  grove  og 
udyrkede  Folk.  Nord  Brun.  (Samling  af  Skrif- 
terfraNord.SelskabiLondon.I.(1788).16).  det  30 
meest  udyrkede  Menneske,  saavel  som  den 
største  og  mest  uddannede  Taler,  (forvandler 
ofte)  ved  lidenskabeligt  .  .  Udtryk  .  .  sin 
Dom  til  et  S]^øTgsma,a.l.Rahb.Stiil.40.  dyr- 
kede saavelsom  udyrkede  Nationer. iVTre- 
schow.EvangelietefterJohannes.(1829).43. 

nd-æde,  v.  [-læ^Qa]  vbs. -ning  (Amberg.). 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  1,  ty.  ausessen)  I)  (nu 
1.  br.)  fortære,  opæde  fuldstændigt.  Moth.Æ6. 
Hvis  der  er  mange  Larver  i  en  Knop,  kan  40 
de  udæde  den  helt.  Haven.  1926.40.  ||  (nu 
næppe  br.)  i  videre  anv.;  især  om  skarpe,  æt- 
sende stoffer.  Moth.Æ6.  de  fine  Streger  som 
ere  udædte  eller  stukne  i  Pladerne  (til  kob- 
berstik). PhysBibl.VI. 167.  *I  er  alt  for  kost- 
bar med  den  Kleppert:  |  I  seer  jo  selv  dens 
Tand  er  halv  udædt.  S øtoft.T. 20 8.  2)  (jf. 
æde  sig  ud  u.  æde;  nu  dial.)  spise  færdig; 
spise  sig  mæt.  Agerbech. FL. 124.  \\  part.  ud- 
ædt, om  person  ell.  dyr:  som  har  ædt  sig  so 
tyk  og  fed.  Gaasen  er  saa  udædt,  at  den 
ikke  kan  ga&e.VSO.   UfF. 

U'Asedig,  adj.  [-jdæ-ai]  {vel  omdannet 
af  udædisk,  jf.  dog  mnt.  undedich,  hty.  un- 
tåtig  (foræld,  i  bet.:  forbryderisk  olgn.);  sj.) 
d.  s.  s.  udædisk.  JMHertz.Isr.174.  »Saadan 
yndig  Glut,  |  Udædig,  oprørsk  Underdan 
priisgiven  —  |  Det  arme  Barn !  . .  |  Hun  maa 
befries.  Bredahl.  VI.  103.  en  Redaktør,  der 
ikke  blot  er  en  professional  Injuriant,  men  60 
en  i  Lovens  egentligste  Forstand  udædig 
Forbryder,  idet  han  er  dømt  for  Bedrageri. 
PoU*U1908.2.  -dædig-hed,  en.  fit.  -er. 
(;■/.  <2/.  untåtigkeit ;  sj.)  strafbar,  forbryderisk 


handling;  misgerning.  NBlich.SL.17.  -dæ- 
disk,  adj.  [-|dæJ5isg]  (glda.  udedesk;  vel 
dannet  til  glda.  æda.  udæthæs  man,  ugernings- 
mand, jf.  fsv.  odædhis  drænger  samt  oldn. 
6då6ama6r,  der  er  dannet  til  Udaad;  jf. 
udædig  samt  misdædisk  (ænyd.  misdædigj; 
nu  kun  arkais.)  som  øver  ell.  har  øvet  udaad; 
forbryderisk;  misdæderisk;  ogs.:  moralsk  for- 
dærvet; ond;  slet.  Intet  Udædisk  Menniske, 
eller  nogen  anden,  som  forvunden  er  for 
nogen  Uærlig  Sag.  .  .  skal  staa  til  troende 
i  YidnishyTd.  DL.l— 13—19.  Tag  dig  vare 
for  et  udædiskt  menniske  (1871:  en  Udaads- 
Mand;.  Sir.ll.40(Chr.VI).  udædiske  Sam- 
menrottelser.  KSelsk  Skr.  1. 232.  Ildgj  ernings- 
mænd  og  udædiske  Yikingei.Hauch.TVI.Sl. 
*Fræk  og  udædisk  var  hun,  og  bluedes  aldrig 
ved  Yoldsdaad.Wilst.Il.Vv.403.  JVJens.NA. 
140.  -dækket,  part.  adj.  l)(jf.  IL  dække  1) 
som  ikke  er  (be)  dækket,  skjult  af  noget;  ube- 
dækket. Amberg.  SkotøjsO.107.  ||  (1.  br.)  ikke 
dækket  af  klæder  olgn.;  ubedækket;  utilhyllet. 
♦Ved  Alteret  han  løfter  glødhedt  Jern  |  Med 
udækt  Hud  (o:  ved  jærnbyrd). Boye. PS. 1.199. 
2)  (jf.  II.  dække  3j  ubeskyttet  mod  angreb; 
uden  dækning  ell.  værn.  D&H.  \\  spec.  (fon.) 
om  vokal  i  aaben,  tryksvag  stavelse:  som 
ikke  følges  af  konsonant.  M Krist.(Arkiv.XXV 
124).  svind  af  enhver  udækket  yokaX.Skau- 
trup.SprH.1.227.  3)  (jf.  II.  dække  3.i  slutn. 
og  4;  sport.)  især  i  fodbold;  om  spiller:  som 
ikke  bevogtes  af  en  modstander,  saaledes  at 
han  frit  kan  røre  sig.  Pol.*U1934.6.sp.6.  4) 
(jf.  II.  dække  5.2)  om  udgift,  fordring  olgn.: 
som  der  ikke  kan  skaffes  betaling  til;  som 
mangler  dækning  (4.2).  udækkede  Udgifter. 
S&B.  Byggeriets  udækkede  Behov  for  Mate- 
rialer og  Arbejdskraft.  5oaaMem.%i2S47. 2. 
sp.l. 

t  ad-ældet,  part.  adj.  (jf.  ud-  2.2  samt 
ud-aldret,  -gammel)  svækket  af  ælde;  alder- 
domssvækket.  *Ære  følger  hans  udældet  Liig 
til  Gra.y. Tychon.Vers.150. 

u-dæmpelig,  adj.  [u'dæm'&ali]  (jf.  ty. 
t  undåmpfig  samt  ty.  undåmpfbar;  1.  br.) 
som  ikke  kan  dæmpes,  ikke  lader  sig  dæmpe. 
Moth.D28.  fx.  svarende  til  dæmpe  4.i:  Ilds- 
vaaden  havde  nu  udbredt  sig  over  hele 
Byen  og  var  aldeles  udæmpelig.  Levin.  ||  (jf. 
dæmpe  4.3)  om  lyd.  det  voldsomste  Klap  .  . 
fyldte  Parkettet  .  .  og  alle  Logerne  med  fast 
udæmpeligt  B\i\deT.Bagges.L.II.118.  \\  (jf. 
dæmpe  4.4)  om  sorg,  vrede  olgn.  ♦en  mørk, 
en  udæmpelig  SoTg.Pram.Stærk.47.  -dæm- 
pet, part.  adj.  som  ikke  dæmpes;  fx.  (jf. 
dæmpe  4.8)  om  lyd:  Schand.UM.152.  han 
hørte  den  udæmpede  Samtale  udenfor  Kirken 
aftage  og  tiltage,  eftersom  Vinden  bar  fra 
eller  ^a.&.JakKnu.A.295.  \\  (jf.  dæmpe  6.2) 
om  flyvesand,  klitstrækning,  de  vestlige  Ky- 
ster af  Frankrig  (skal)  have  et  Klitareal  af 
160  D  Mile,  hvoraf  42  Q  Mile  dengang  vare 
aabne  (udæmpede).  Andres.  iiCW/.  262.  j|  0 
om  elektrisk  svingning  (bølge),  diskontinuerte 


869 


udæske 


udødelig 


860 


(dæmpede)  .  .   og  kontinuerte  (udæmpede) 
.  .  Svingninger  eller  Bølger.  OpfBMI.660. 

nd-æske,  v.  vbs.  -ning  (s.  d.)  ell.  (1.  br.) 
-else  (VVed.H.220.  Nathans. GB. 92).  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  mnt.  uteschen,  holl.  uiteischen,  ty. 
ausheischen  samt  æske  ud)  I)  kræve;  for- 
dre, jf.:  de  besynderlige  Medicamenter,  som 
disse  Sygdomme  \iå?BskeT.Silchmuller.Æden- 
de-Saar.(1769).78.  \\  nu  kun  (sj.)  m.  abstr. 
obj.:  afæske.  Knuds  Dom  blev  udæsket,  der 
blev  talt  til  ham  som  til  en  udvokset  Karl. 
MartinAHans.N 0.112.  det  var  ellers  hendes 
Princip  ikke  at  blande  sig  i  de  Unges  For- 
hold, naar  de  ikke  udæskede  hendes  M.Q- 
mng.AaDons.S.177.  jf.  Borries.P.149.  2)  (nu 
næppe  br.)  kalde  frem  ell.  ud;  fremkalde. 
♦Saa  lyser  Glædens  Soel  dog  midt  i  Angstens 
Taage  .  .  |  Udæsker  Liv  og  Haab  af  Glædens 
lukte  Knoip.Prahl.ST.III.25.  3)  (jf.  bet.  2) 
opfordre  til  at  (komme  frem  og)  deltage  i  kamp 
(tvekamp);  udfordre.  3.1)  (især  højtid.)  i  egl. 
bet.  siden  udeskede  og  dræbte  ban  ham  i  en 
Tye-K&mp.  Schousbølle.Saxo.39.  (jeg)  kastede 
min  Handske  til  ham  og  udæskede  ham  til 
en  Tvek&mip.  Bredahl.IY48.  OFriis.Litt.125. 
II  opfordre  til  kappestrid,  leg.  Eolb. Berg. 256. 
jf.:  Vildt  udæsker  til  J&gt.  Blich.(i920). 
XXX.207.  3.2)  overf.;  dels  m.  person-obj.: 
fremkalde  irritation,  vrede  hos;  ægge;  ud- 
fordre, nu  kommer  (Svend  Tveskæg),  ud- 
æsket ved  en  troløs  Forbrydelse  (o:  søste- 
rens drab  i  England).  Vogelius. Lovt.22.  skønt 
denne  Tavshed  paa  en  vis  Maade  havde  ud- 
æsket ham,  var  han  ikke  helt  utilfreds  med 
den.  Pont.  LP.  IV  66.  Med  sin  Skønhed  og 
Stolthed  udæsker  hun  (o:  Tove)  Dronnin- 
gen. OJ^ms.  Li7<.  20(?.  II  dels  m.  abstr.  obj., 
især  m.  h.  t.  vrede,  ærgrelse,  kritik:  fremkalde. 
at  have  udæsket  Gouverneurens  Vrede.  Ct^ 
1869. (J ammer sm.xxxi).  Baroktidens  dristige 
Mindesmærker  .  .  udæsker  Beundring  og 
Yix\t\k.Brandes.XI.87 .  \\  uden  obj.  Stykket 
(er)  trods  sin  Fordringsløshed  et  Arbejd, 
der  udæsker  til  skarp  Kritik.  sa.G'oe./.236. 
(han  opgav)  sit  Forsæt  for  ikke  unødigt 
at  udæske. Pon^.LP./ ¥44.  især  i  part.  ud- 
æskende anv.  som  adj.:  udfordrende;  irri- 
terende; om  væsen,  adfærd  ogs.:  hovmodig; 
stolt.  JLange.Breve.70.  Det  Afdæmpede  og 
lidet  Udæskende,  der,  fra  én  Side  set,  er  en 
Svaghed  i  Venstre,  gør  Partiet  stærkt  ved 
Ya}gene.Hørup.in.263.  hans  optræden  er 
meget  udæskende  j  hans  opførsel  virkede 
udæskende  I  en  udæskende  (a:  dristig)  kjole  j 
CD  -æskning,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s. 
i  bet.  „krav,  udfordring"}  vbs.  til  -æske  (ell. 
æske  ud^;  især  til  -æske  3:  udfordring  til 
kamp  ell.  (i  videre  anv.)  diskussion;  provo- 
kation; ogs.,  især  i  flt.,  om  udæskende  ord  ell. 
handlinger.  Moth.ESS.  før  Sol  gaaer  ned, 
kan  Udæskningen  skee,  og  imorgen  .  .  Tve- 
kamp og  Sl&g.Ing.VS.IIL9.  ungdomme- 
ligt plumpe  Udæskninger,  rettede  mod  al 
anerkendt  Vedtægt.  JBmndes.F/.534.  -O,  en. 


(glda.  d.  s.,  sv.  ut6,  no.  utøy,  oldn.  Atey; 
nu  især  arkais.  ell.  om  no.  forhold,  jf.  dog 
MDL.  (u.  Udgrundj)  ø,  som  ligger  langt  ude 
i  havet,  langt  fra  fastlandet;  afsidesliggende, 
ensom  ø.  Moih.Øl.  Til  dette  Amt  horer  alene 
en  af  Udøerne,  som  de  i  Horsens-Kanten 
kalder,  nemlig  Hjarnøe,  som  er  ganske  ora- 
fLødit.EPont.Atlas.IV.160.  de  Fugle,  der,  liig 
Skarven  eller  Søravnen,   sidde  paa   Udøer 

10  og  nøgne  Skjær  i  H&v&t.Hauch.II.ZlZ.  Otto- 
sen.VH.Ll29.  jf.:  (England)  var  i  mange 
Henseender  en  Udø  i  den  evropæiske  Ver- 
den, som  ikke  havde  Lod  i  de  almindelige 
evropæiske  Forhold.  JohsSteenstr.EE.70. 

u-døbt,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.;  især  C3P) 
som  ikke  er  døbt;  som  ikke  er  medlem  af  den 
kristne  kirke.  Hvo  som  lader  sine  Børn  ligge 
Udøbte  uden  Kirken  over  otte  Dage,  efterat 
de  ere  føde.  DL.2 — 5 — 6.  KNyrop.(Opuscula 

20  philologica.(1887).196).  Feilb.  jf.:  De  Udøbte 
(a:  natmandsfolkene).  Blich.  (1920).  XXX.  41. 
II  i  videre  anv.  Det  at  ville  bruge  sin  For- 
stand til  at  ransage  (alt)  stod  for  ham  som 
Udslag  af  en  hedensk  Drift,  et  udøbt  In- 
stinkt, hvis  Berettigelse  forekom  ham  dun- 
kel. Brandes. JuliusLange.(  1898). 27.  Roos.  Vi. 
58.  -død,  en.  (glda.  d.  s.;  nu  næsten  kun 
arkais.,  jf.:  „obsolet". Lew'n.)  brat,  voldsom 
død;  ogs.:  skammelig  død  (Moth.D213).  (et) 

30  Ægtepar,  der  ved  en  saadan  Udød  (o:  drukne- 
døden ved  et  forlis)  omkommer.  NyerupRahb. 
111.239.  FrGrundtv.LK.7l.  alle  Spædbørn  er 
død  Udød  (ved  barnemordet  i  Bethlehem). 
ThitJens.SK.1.19. 

udødelig,  adj.  [u'dø^Sali]  (sj.  udødlig. 
;■/.  u.  Udødelighed),  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f) 
-en  (Moth.D216).  (ænyd.  udød(e)lig,  æda. 
udøthælic  (Fragm.2),  oldn.  iidau51igr,  eng. 
undeadly  (olm.  immortal^,  ty.  untodlich  (alm. 

40  unsterblichj) 

I)  (især  relig.)  som  ikke  han  ell.  skal 
dø;  som  skal  leve  til  evig  tid;  ofte  om  sjælen: 
som  ikke  kan  forgaa.  et  Menneskes  Barn 
(er  ikke)  udødeli gt.  »Sir.  27. 3(?.  Læren  om 
en  personlig  Gud  og  udødelige  Mennesker. 
PMøll.(1855).Vl02.  Derpaa  døer  man  —  og 
saa  bliver  man  udødelig.  Kierk.V 1. 17.  Men- 
nesket bestaaer  af  en  udødelig  Sjel  og  et 
dødeligt  Legeme. Katek. §60.  jf.:  Der  er  .  .  i 

50  en  Nation  en  vidunderlig  Kraft  til  Fornyelse, 
saa  at  sige  en  udødelig  l^atnr. Allen.  1. 35. 
II  (spøg.)  i  forb.  som  brække  sin  udøde- 
lige sjæl  op,  kaste  voldsomt  op.  D&H.  \\ 
i  substantivisk  anv.  ♦Hvis  vi  (o:  Amor  og 
Psyche)  maae  skilles  .  .  |  Da  faaer  det  fagre 
Barn,  som  du  skal  føde,  |  Kun  Dødeliges 
Lod  .  .  I  Men  hvis  du  tro  bevarer  .  .  |  Det 
Hemmelige  .  .  |  Da  bringer  du  til  Verden 
en  Udødelig,  |  Et  Væsen,  fyldt  med  evigt 

60  Liv  og  Glæde.  PalM.(  1909). 1. 101.  især  i  flt. 
de  udødelige,  om  guderne  (efter  græske 
forestillinger)  ell.  om  de  salige.  vAph.(l759). 
istedenfor  de  Udødeliges  Forudvidenhed  gav 
(Prometheus)    Menneskene    Haabet.  Kierk.I. 


861 


udødelig; 


ndørkelig 


862 


264.  Græcitetens  Forestilling  om,  at  de 
Udødelige  først  drak  af  Lethe,  for  at  glemme. 
smst.IV419. 

2)  overf.:  som  vil  Hive  ved  at  lestaa,  være 
til;  som  vedvarer.  2.1)  i  al  alm.  Retfærdig- 
hed er  nåødelig.Visd.1.15.   *(iuddhisterne) 
beder  om  Intet,  om  Fred,  om  udødeligDød. 
SophClauss.P.66.  \\  (spøg.)  om  ting.  Det  er 
morsomt,  naar  man  har  rejst  standsmæssigt 
paa  Jernbane,  at  sidde  og  være  sig  selv  paa 
en  ældgammel,  udødelig  Cykle.  Hoff mann.S. 
18.    II   om   levende  væsener:   hvis  tal  stadig 
Uiver  det  samme  ved  ny  tilgang,  udfyldning 
efter  dødsfald;  dels  om  mennesker  (nu  alm.  m. 
overgang  til  ell.  følt  som  hørende  til  bet.  2.2J, 
navnlig  om  medlemmer  af  et  akademi.  Sal. 
1.370.  Digteren  Carl  Strandberg,  der  senere 
blev  en  af  „de  udødelige  aderton",  d.  v.  s. 
Medlem  af  det  svenske  Akademi.  MwseMm. 
1893.1.355.  En  af  de  40  udødelige  paa  Besøg 
i  København  .  .  Medlem  af  det  franske  Aka- 
demi./n./orma<ton.*/42945.5.sp.7.  af  hærafde- 
ling: den  udvalgte  Perser-Trop  paa  10000 
Mand  som  kaldtes  „de  Udødelige".  Gruncifo. 
HV.1.304.  dels  (jf.  Jærnko;  især  foræld.)  om 
kreaturlestand,  som  en  forpagter  olgn.  stadig 
skal  holde  ved  lige  med  nye  dyr.  Endnu  op  i 
det  18de  Aarhundrede  havde  man  .  .  de  saa- 
kaldte  Kirkekor  .  .  1719  findes  en  saadan 
„udødelig"  Ko  .  .  oratalt.  S  Kjær. Fra  Stavns- 
laandets Dage. (1888).  163.    udødelige    Krea- 
turer .  .  findes  fremdeles  paa  Færøerne.  Med 
ethvert  Kongsfæste  .  .  følger  der  her  et  vist 
Antal  Faar  .  .  ved  Gaardens  Overdragelse 
til  næste  Fæstearving  har  den  aftrædende 
Bonde  .  .  at  levere  Dyrene  i  god  Stand. 
Sal.*XXIVl87.    2.2)   som   (vil)    mindes 
længe;  ogs.:  berømmelig;  herlig;  om  navn, 
ry:  uvisnelig.   Nu  er  den  Tiid  kommen, 
paa  hvilcken  I  kand  bane  jer  Ve  yen  til  et 
u-dødeligt  Navn  ved  eders  Tapperhed,  fl^olft. 
Tyb.V.ll.   (jeg   har)   skrevet   nogle    Even- 
tyr for  Børn,  om  hvilke  (HC)  Ørsted  siger, 
at  naar  „Improvisatoren"  gjør  mig  berømt, 
gjøre  Eventyrene  mig  u dødelig. £?C^wd.i3reve. 
1.283.   Udødelige  Mozart.  ZierA;.  7/.  3i.  Co- 
rots  Billede  af  Fiskeren  i  den  gamle  Borg- 
grav, maaske  den  udødelige  Mesters  udøde- 
ligste  Værk.PoZ.'V,ii92(?.3.sp.2.  substantivisk: 
•Pustervigs  Udødelige  (o:  Suhm).Bagges.II. 
19.  2.3)  (til  bet.2.i)  m.  afsvækket  bet.:  lang- 
varig; ogs.:  af  voldsom  styrke;  stærk.   Ja 
blir  det  ikke  en  u-dødelig  Spot  og  Skam  for 
vort  heele  Huus.  Holb.Jul.8sc.  især  (nu  1.  br., 
jf.:  „man  siger  ellers  alm.  et  dødeligt  Had". 
Levin.)  i  forb.  som  et  udødeligt  had.  Holb. 
Intr.1.333.   et  udødeligt   Had   til   Saxerne, 
som  snart  udbrød  til  aabenbare  Fiendtlig- 
heder,  og  skilte  dem  ved  Jylland  for  bestan- 
dig. 5uftw.flisi./.  327.  Oylb.X.226.  ||  (1.  br.) 
som  adv.,  m.  forstærkende  bet.  det  er  udødelig 
komisk  at  se  ^aa.GyrLemche.NB.lll.  Man 
keder  sig  ret  udødeligt  under  Læsningen. 
NatTid.yxol929.M.7.sp.6. 


ad  ødelig:- fføre,  v.  [-igo^ra]  vbs.  -else 
(Kierk.XIII.434).  (QJ,  I  br.)  gøre  udødelig; 
forevige.  Saadant  et  kunstigt  Hus  vilde  han 
bygge,  og  i  det  skulde  Moderen  og  Barnet 
bo,  genopstaaet  og  udødeliggjort  i  et  Billede. 
JVJens.C.56.  \\  især  til  udodelig  2.2:  gøre 
berømt,  bekendt.  Evald  udødeliggjorde  ham 
.  .  ved  et  af  sine  skønneste  mindedigte.^!) 
Jørg.JE.37.  IsakDin.FF.465.  jf.:  den  Tort 

10  at  blive  udødeliggjort  af  „Corsaren",ZierA;. 
XI II. 435.  -hed,  en.  (i  vers,  1.  br.  Udødlig-, 
Oehl.VI.40.  Hauch.SD.I.241).  (glda.  udøde- 
lighet  (Kalk.Y1121.  HellKv.67),  udolighet 
(Mariagerleg.21),  jf.  oldn.  lidauSleikr)  I)  (især 
relig.  ell.  teol.)  det  at  være  udødelig  (1);  evig 
tilværelse;  ofte  om  sjælens  liv  efter  legemets 
død  (jf.  personlig  udødelighed  m.  person- 
lig 2.1^.  det  bør  dette  Forkrænkelige  at 
iføres  Uforkrænkelighed,  og  dette  Dødelige 

20  at  iføres  Udødelighed.  2Cor.i5.53.  han,  som 
alene  haver  Udødelighed. iTm.fi.ifi.  du,  som 
er  Theolog,  (kunde)  gjerne  i  al  Korthed 
foredrage  mig  de  bedste  Beviser  for  Sjælens 
Udødelighed,  mens  jeg  stryger  min  Rage- 
kniv og  tager  mit  Skjæg  ai.PMøll.(1855). 
V57.  KirkeLeks.iy.67 9.  jf.:  ♦Du  (o:  Colum- 
bus) gav  os  Jorden  igen  og  betraadte  | 
Udødelighedens  hvislende  Fraade.JFJens. 
Di.23.    II    hertil   ssgr.    som   Udødeligheds- 

30  begreb,  -drik  (mytol.:  drik  (som  nektar), 
der  gav  udødelighed.  Sal. 1.749),  -forestilling, 
-haab  (Ing.KE.1.62.  Rubow.HL.98),  -land 
(mytol.;  spec.,  if.  nordiske  forestillinger,  om 
dødsrige,  hvor  de  salige  lever,  ell.  om  paradis. 
AOlr.'DH.1.231),  -lære  (Junge.202.  PMøll. 
(1855).V39),-Tlge,  -tanke,  -tro  (Sibb.II.42. 
MKirkegaard.PositivReligion.(  1930). 73.77). 
2)  O  til  udødelig  2.2:  langvarigt  eftermæle; 
navnkundighed.  Æren,  denne  Attraae  efter 

40  Udødelighed.  J5need./¥22S.  Kong  Friderik 
den  4de  gav  sit  Navn  desstørre  Udødelighed 
derved,  at  han  indrettede  de  danske  Skoler 
paa  Landet  paa  en  fast  og  ordentlig  Fod. 
FThaarup.Da.MonarkiesStatistik.(1790).182. 
medens  du  der  gaaer  omkring  i  ørkesløs 
Beskuen,  er  du  foreviget  ved  en  Mesters 
udødelige  Pensel.  Det  kan  man  kalde  at 
sove  sig  til  Udødeligheden.  Zo/oed- Sansen. 
KA.I.51.  Grønb.H.lI.181. 

nd-ødsle,  v.  (nu  næppe  br.)  give  ell. 
uddele  paa  ødsel  maade;  bortødsle.  NordBrun. 
D.159.  En  Leiligheds  Poet  .  .  som  udødsler 
sin  Lov  til  alle  i  Fleng. Zetlitz.Poes.219.  jf.: 
♦At  stride,  døe  for  sine  Loves  Ære,  |  Ud- 
ødsle mandigt  Blod  for  Yøåest&vn.  sm8t.299. 
a-dølg:et,  part.  adj.  se  udulgt,  -dømt, 
part.  adj.  (ænyd.  udømder,  udømt,  fsv. 
odomder;  nu  sj.)  som  der  ikke  er  fældet 
dom  over;  som  præd.  ell.  adv.  ogs.:  uden  dom. 

60  de  have  hudstrøget  os  offentligen  udømte 
(1907:  uden  BoTn).Ap0.16.37.  Schousbølle. 
Saxo.310.  VSO.  ||  om  sag.  Moth.D225.  VSO. 
Ud-ørk,  en,  se  -ørken,  -ørk(e),  adj. 
se  -ørket.  S  -ørkelig,  adj.  som  ligner  en 


863 


Udørken 


udøse 


864 


udørk(en);  øde;  ørkenagtig.  *  Udstrakt  laae 
nu  foran  dem  en  viid  udørkelig  Slette. 
Bagges.DYVlI.365.  smst.495.  -ørken,  en. 
(ogs.,  især  poet.  (ell.  dial.,  se  Feilb.)  -ørk. 
J Juel. 379.  Holb.Intr.I.Se.  Ew.(  1914).  111. 
10.  Oehl.lII.17.  Hauch.Lyr.'267.  Brandes.lV 
61.  jf.  MO.  VSO.  samt  Holst.R.;  hertil  (nu 
sj.)  p.  -er:  Skove  og  Udørcker  (2.udg.(1728). 
82:  Hå-øikner). Holi.Intr.1.86.  Cit.l731.(Fal. 
steriana.136).  LTid.1754.397).  (ænyd.  ud-  lo 
ørk(en),  no.  utørken;  jf.  ud-  3;  O,  især  poet. 
ell.  højtid.)  udyrket,  øde,  ensomt  ell.  afsides 
liggende  landstrækning;  (alm.:)  ørken.  *I  Ver- 
den hun  ey  meer  kand  finde  nogen  Glæde,  | 
I  en  Udørcken  hun  Melampe  vil  begræde. 
Eolb.Mél.II.l.  Udørkenerne  i  Vermeland. 
Schoushølle.Saxo.fl'.  de  store  Udørkener  i 
Mnc&.Argus.l771.Nr.l3.4.  »Babylons  Slet- 
ter, I  En  Udørken  nu!  Grundtv.SS.1.81.  disse 
det  nordvestlige  Sjællands  vilde  Udørkener  20 
(om  sandflugtsegnene  paa  Halsnæs).  NPWiwel. 
R.23.  II  i  sammenligninger  ell.  hilledl.  Gaaer 
man  udi  Oxford  efter  at  Klokken  er  slagen 
ti,  skulde  man  (tro)  at  det  var  en  Udørken, 
saa  stille  og  roeligt  er  dei.Overs.afHoliLev- 
ned.28.  Øde,  som  i  en  Findsk  Udørken.  Em 
(1914). 1.341.  Unge  Søekrigere!  .  .  jeg  ind- 
byder Eder  til  en  Gang  gjennem  Udørkener 
•  •  og  ]6g  leder  Eder  tilbage  til  en  Tids- 
punkt, da  Søekrigerens  Værd  var  miskjendt  30 
i  Dannerstaten.  Dichm.Samlinger.  (1801).  99. 
leve  (som)  i  en  udørken  (0:  i  en  meget 
afsides  egn  ell.  ganske  ensomt)  I  -ørket, 
adj.  (nu  næppe  Ir.  -ørk(e),  se  ndf.).  (til 
-ørk ;  sj.)  som  ligner  en  udørken;  øde.  (spergel 
kunde)  dyrkes  paa  de  østlige  Sider  af  Klit- 
terne, paa  de  udørke  Steder,  som  findes 
mellem  dem.  Viborg.  Sandvexterne.  (1788).  26. 
hvide  Hjem  i  Tusindvis  lyser  op,  hvor  der 
før  i  det  „udørkede"  Land  var  Mil  mellem  40 
menneskelig  Bolig.  EMatthiess.SJ .179. 

udøse,  V.  ['u8|øJs3]  præs.  -er  ell.  (nu 
næppe  br.)  -øs  (Holb.Metam.65);  præt.  -te 
ell.  (nu  næppe  br.)  -ede  (sa. Paars. 269.  sa. 
JH.II.48.  LTid.1727.406).  vbs.  -else  (Moth. 
026.  Ew. (1914). IV 363.  Jacobi.Abs.81)  ell. 
-ning  (Stub.  17.  MO.  VSO.).  (ænyd.  d.  s., 
fsv.  utosa;  især  højtid,  ell.  poet.} 

I)  fjerne  (vædske)  ved  at  øse;  (alm.:)  øse 
ud.  I.i)  i  al  alm.  udøse  (1931:  udgyde^  Viin  so 
til  Drikoffer.  Hos.9.4.  da  kom  en  Qvinde  .  . 
med  meget  kostelig  Salve,  og  udøste  (1907: 
udgødj  den  paa  hans  }io\ed.Matth.26.7. 
hver  Vagt  kunde  (vi)  udøse  53  Pøser  Vand 
(af  det  lække  skib).  Wigandt.D. 188.  i  videre 
anv.,  om  (voldsom)  regn:  Regnen  blev  ikke 
mere  udøst  paa  Jorden  (1931:  strømmede 
ikke  mere  rvQå).2Mos.9.33.  De  tykke  Skyer 
udøste  Vand.  Ps.77.i8.  ||  m.h.t.  noget  ikke 
flydende,  (han)  stak  ham  .  .  i  Underlivet  og  60 
udøste  hans  Indvolde  (1931:  saa  hans  Ind- 
volde væltede  ud>  paa  JoTden.2Sam.20.10. 
*af  Kræmmerhuus  udøste  Morlille  sin  Kaffe. 
Riber. II. 68.   \\  refi.:  udtømme  sig;  løbe  ud. 


Disse  Bække  udøse  sig  i  Søen  Gamhea.  LTid. 
1736.458.  (jeg)  stirrede  .  .  paa  de  graae 
Skyer,  der  ganske  artigt  udøste  sig  over  os. 
HCAnd.BC.1.6.  I.2)  (jf.  bet.  2)  i  videre, 
billedl.  anv.,  i  faste  forb.  som  udøse  blod, 
se  Blod  1.1.  II  udøse  sin  galde  (mod  ell. 
paa),  se  I.  Galde  1.2.  ||  udøse  graad  ell. 
taarer,  (mi  l.br.)  som  udtr.  for  heftig  graad. 
den  stakkels  Mand  kand  ikke  tænke  paa  sin 
Kone,  uden  hånd  udøser  Giaad.  Holb.Pern. 
1.5.  *Du  Angerstaarer  har  udøst.  Grundtv. 
PS.III.199.  VSO. 

2)  overf.  2.1)  i  udtr.  for,  at  noget  forbruges 
ell.  (især)  bortgives,  tildeles  i  rigelig 
mængde,  den  Hellig  Aands  Gave  blev  .  . 
udøst  (1907:  udgydt J  over  Hedningerne. 
ApG.40.45.  »Jesus  er  Navnet  mageløst  .  .  | 
Deri  al  Naaden  er  udøst.  Grundtv. S  S. 1 1 1. 92. 
disse  smaa  Kjærlighedsbeviser,  som  han  var 
ufortrøden  i  at  udøse  over  hende.  MwMsrw. 
LK.71.  i  de  rædselsfulde  Dage  2. — 5.  Sept. 
(1807)  udøste  Englænderne  et  Bombarde- 
ment over  (København).  Arup.  Rids  af  Dan- 
marks Historie.  (1921). 49.  II  bortødsle,  du  ud- 
øser dine  kaabber-penger  (1871:  dit  Kobber 
blev  hoTtødslet).  Ez.  16.36 (Chr.VI).  »Den, 
som  beklager  sin  og  selv  sin  Naboes  Daler,  | 
Udøser  Tønder  Guld,  naar  Staten  kun  he- 
ta.leT.Ew.(1914).II.214.  D&H.  2.2)  frem- 
sætte (udtalelser,  meninger)  ell.  give  udtryk 
for  (følelser),  især  paa  en  uhemmet,  liden- 
skabelig ell.  inderlig  maade  og  navnlig 
m.  h.  t.  forbitrelse,  mishag,  vrede,  udøs  ikke 
snak. Sir. 32. 5 (Chr.VI).  Understaaer  jeg  mig 
at  bede?  For  hvem  udøses  dog  Bønnen? 
JSneed.II.317.  den  oprørte  Almue  .  .  udøste 
Skiældsord  og  Trusler  (jf.  u.  Trusel  1)  i 
Hobetal  imod  Bisperne.  Wand.Mindesm.I . 
312.  de  Forhaanelser  Loke  .  .  udøste  mod 
Aser  og  A.SYmeT.Grundtv.Udv.1.258.  Nu  er 
det  for  sent  at  udøse  din  Forbandelse  mod 
dem  (0:  dine  børn). Schand.VV 275.  ofte  i 
udtr.  som  udøse  sin  forbitrelse  (MO.), 
harme,  vrede.  Derfor  udøste  hånd  sin 
vredes  grumhed  (1871:  sin  Vredes  Harmej 
over  ham  (1931:  udgød  over  det  Harme,  sin 
Yiede).Es.42.25 (Chr.VI).  Udøs  din  Harme 
over  f2932;  paa)  Hedninger.  Jer.i(?.25.  Hun 
havde  udøst  Vrede  og  Foragt  i  sine  Breve. 
Søiberg.KK.II.170.  \\  udøse  sit  hjerte 
ell.  sin  sjæl  (MO.  Kofoed-Hansen. KA. II. 
292)  for  en  olgn.,  give  udtryk  for  sine  in- 
derste tanker  ell.  dybeste  følelser  over  for  en 
(jf.  u.  udtømme  I.5J.  jeg  haver  udøst  mit 
Hjerte  (1931:  min  Sjælj  for  Herrens  Ansigt 
(o:  bedt  under  heftig  graad). ISam.l. 15.  en- 
hver af  dem  udøste  sit  hele  Hjerte  med  al 
Ungdommens  elskværdige  Uforbeholdenhed. 
Gylb.(1849).II.97.  jeg  kaster  mig  paa  Knæ 
og  udøser  mit  Hjerte  i  hulkende  Bøn.  Anna 
LarssenB jørner.  Teater  og  Tempel.  (1935).  127. 
udøse  sit  hjerte  i  ens  barm  olgn.,  se  u. 
I.  Barm  2.3.  ||  udøse  (et)  suk,  se  I.  Suk  1. 
II    refl,.:    give   (uforbeholdent,    lidenskabeligt) 


865 


udøve 


Udøvelse 


866 


udtryk  for  sine  følelser;  især:  meddele  sig  for- 
troligt. Nu  slæber  .  .  Fædra  sig  ind,  og  den 
fortvivlede  fader  udøser  sig  over  hende: 
Triumfer  nu,  nu  har  I  jert  offer.  VVed.Racine. 
(1932).226.  Merete  skulde  altid  udøse  sig, 
og  Karen  havde  været  en  taalmodig  Til- 
hører. Æaae.Tjff.l^. 

udøve,  V.  ['u6|ø'v8]  -ede.  vis.  -else 
(s.  d.)  ell.  (sj.)  -ning  (jf.  VSO.).  {efter  ty. 
ausiiben;  jf.  øve  ud  (u.  øve);  tJJ  ell.  fagl. 
(errib.,  polit.)} 

I)  give  sig  af  med;  have  som  beskæfti- 
gelse; bringe  til  udførelse;  sætte  i  gang; 
iværksætte ;  praktisere.  I.l)  m.  særlig 
tanke  paa  virksomhed,  man  stadig  besJcæftiger 
sig  med  ell.  har  i  tankerne.  Hvorfor  udøve 
vi  saa  lidet  af  det,  som  vi  f oreslaae  ?  JiSweed. 
Y43.  Hvor  megen  aandelig  og  legemlig  Læge- 
dom er  ikke  udøvet  af  de  fromme  Brødre 
og  Søstre? Gylb.(1849).IX.47.  Tyvebesøget  (i 
rigsdagen)  vil  .  .  give  Anledning  til,  at  der 
udøves  et  skarpere  Tilsyn  end  hidtil.  Riget. 
^/iil912.5.sp.5.  Virksomhed  som  Filmsud- 
lejer  kan  kun  udøves  af  Personer,  der  op- 
f vider  de  i  §  3  .  .  nævnte  Betingelser.  LovNr. 
117'>/il938.§16.  udøve  et  erhverv,  et  haand- 
værk,  en  kunst  j  ||  m.  h,  t.  rettesnor,  sædvane, 
som  man  følger,  den  Borgerlige  Dyd  (er)  let 
at  nåøYe.JSneed.VII.107.  udøve  en  Religion. 
Bl&T.  udøve  en  skik,  se  Skik  3.1.  1.2) 
uden  udtrykkelig  forestilling  om  øjeblikkelig 
virksomhed,  men  med  tanke  paa,  at  man  har 
evne  til  at  sætte  en  saadan  i  kraft,  er  i  besid- 
delse af  en  vis  magt  ell.  myndighed;  især  m. 
obj.,  der  betegner  en  (ind)virkning,  indfly- 
delse, evne  til  ell.  mulighed  for  at  udføre  no- 
get: gøre  gældende;  faa  til  at  træde  frem  ell. 
lægge  sig  for  dagen,  (de)  umærkelige  Ind- 
flydelser, som  den  ene  Sjæl  kan  udøve 
paa  den  di.nåen.Sibb.TilMindeomAW Brorson. 
(1836). 9.  De  mindre  Bomber  .  .  udøver 
navnlig  deres  Virkning  som  Granater  over- 
for levende  Må&l.  Vor  Stand.  1940.292.  sp.2. 
udøve  pres  (se  1.  Pres  3.3^,  tryk  (Bl&T.) 
paa  noget.  ||  spec.  i  udtr.  for  besiddelse  af 
magt  ell.  rettighed.  JSneed.VII.67.  Almuen 
selv  udøvede  den  Magt  .  .  som  ellers  aliene 
Kongerne  pleiede  at  besidde  og  udøve. 
Molb.DH.II.148.  Rigsforstanderen  .  .  ud- 
øver, saalænge  Rigsforstanderskabet  varer, 
i  Kongens  Navn  alle  dennes  Rettigheder. 
Grundl.(1849).§12.  I  mange  Aar  udøvede 
(karlen)  et  Rædselsherredømme  i  Hestestald 
og  Vognport.  Han  taalte  ingen  Indblanding 
paa  sine  Enemærker. Jac4nd.£r. /. 67.  ud- 
øve stemmeret,  valgret,  jf.  Stemmeret  2 
osv.  udøve  tyranni  (mod  en),  se  Tyranni 
1.  1.3)  part.  udøvende  anv.  som  adj.;  dels 
til  bet.  l.i:  Enhver,  der  er  ansat  ved  det 
udøvende  Politi  (o:  ordenspolitiet),  kan  an- 
holde (en  forbryder).Lov^ytl863.§10.  især 
i  forb.  som  udøvende  kunstner,  kunst- 
ner (skuespiller,  sanger,  musiker),  der  dyrker 
sit  fag  praktisk,  fortolker  et  kunstnerisk  værk. 


jeg  (vilde)  heller  ikke  nøies  med  at  være 
blot  udøvende  Konstner;  jeg  vilde  være  .  . 
Componist./ngr.LjB./.iS/.  den  udøvende  Mu- 
siker skal  lære  at  bevæge  ikke  blot  Fingrene, 
men  sin  Tanke  og  sin  S]æl.CarlNiels.LM.18. 
jf.:  Hans  Hjem  var  meget  musikalsk,  om- 
end  han  ikke  selv  var  udøvende.  UnivProgr. 
1948.11.90.  t  om  lære,  tænkning:  Philosophia 
.  .  Practica.  Den  udøvende  (filosofi)  (o:  prak- 

10  tisk  filosofi,  mods.  spekulativ) .  Eilsch.Term.35 . 
II  dels  til  bet. 1.2;  især  i  forb.  den  udøvende 
magt,  (jf.  den  fuldbringende,  fuldbyrdende 
magt  u.  fuldbringe  1,  fuldbyrde  2;  polit.) 
det  styre  inden  for  en  stat,  der  bestaar  i  at 
føre  love  olgn.  bestemmelser  ud  i  livet  og  paase 
deres  overholdelse  (mods,  den  dømmende  og 
lovgivende  magtj;  den  eksekutive  magt.  Den 
udøvende  Magt  er  hos  Kongen.  Den  døm- 
mende   Magt    er    hos    Domstolene.  Grundl. 

20  (1849). §2.  Berlin.S. II. 158.165. 193. 

2)  m.  h.  t.  enkelt  handling:  udføre;  m.h.  t. 
slet  handling  (jf.  PEMiill.'359  f.):  begaa; 
bedrive,  de  havde  taget  et  Skib  .  .  og  ud- 
øvet store  GTumheåeT.  Reiser. IV 424.  Nu  har 
du  enten  udøvet  Manddrab  .  .  eller  du  har 
det  i  Sinde.  Hauch.V 37 9.  Hvormange  Velgjer- 
ninger  udøver  hun  ikke  i  Stilhed? Heib.TR. 
nr.20.2.  udøve  (en)  forbrydelse  (Bl&T.), 
tyveri   (se  Tyveri  1),  udaad  (s.  d.)  ell. 

io  (m.  overgang  til  bet.l)  vold  (s.d.).  ||  (jf. 
bet.  1 ;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  egenskaber,  aer 
lægger  sig  for  dagen  i  handling.  Tapperhed 
.  .  udøves  ikkun  paa  visse  Tider.  LTid.1754. 
397.  for  deres  Ondskabs  Skyld,  som  de  ud- 
øvede (Chr.VI  og  1931:  gjordej,  for  at  for- 
tørne mig.  Jer.44.3. 

Udøvelse,  en.  flt.  (1.  Ir.)  -r  (Drachm. 
III.174).  (q)  ell.  fagl.  (emb.,  polit.))  vbs.  til 
udøve  (ell.  øve  udj;  især:   I)  til  udøve  1: 

40  iværksættelse;  udførelse;  anvendelse;  prakti- 
sering. Prahl.ST.II.20.  naar  jeg  og  kunde 
være  enig  med  Magistraten  i  Principia, 
holdt  jeg  dog  ikke,  i  Henseende  til  Udøvelsen, 
den  af  dem  foreslagne  Maade  for  den  be- 
qvemmeste.  Stampe.  1. 250.  i  Musikens  Ud- 
øvelse indskrænkede  (hun)  sig  til  smaa  Sange. 
Gylb.VIII.65.Arbøl.Næringsloven.(1940).133. 
(nu  1.  br.)  i  forb.  bringe  (BiblLæg.1811.20. 
Ejort.KritIAt.il .22)  ell.  sætte  i  udøvelse: 

50  Krigen  (kan  ikke)  sættes  i  Udøvelse  uden 
ved  Sved,  Møie  og  Besværligheder.  Bieftl. 
DQ.I.102.  Ing.VS.II.58.  (nu  næppe  br.:) 
Forsiage,  som  erholde  Kraft  og  gaae  i  Ud- 
øvelse, naar  Chefen  samtykker  deri.  Jf 22. 
1802.169.  I  Frankerig  blev  (vaccinationen) 
bekiendt  1723  .  .  men  den  kom  ikke  til 
Udøvelse.  LTid.  2755.342.  ||  m.h.t.  prin- 
cip, rettesnor,  den  Fornøielse,  som  Dydens 
Udøvelse  giver  den  Dydige  JSneed.II 1. 131. 

60  vi  (skal)  opfylde  Pligterne  (og  ikke)  be- 
tragte deres  Udøvelse  .  .  som  et  Offer, 
vi  nødigen  hra,gte.PEMUll.KristeligtMoral- 
system.(1808).73.  Fanger  .  .  er  berettiget 
til  at  være  i  Besiddelse  af  de  indenfor  de- 


XXV.    Rentrykt  Vi«  1949 


55 


867 


Udøver 


uefterrettelig 


868 


res  Trossamfund  brugelige  Andagtsbøger  og 
andre  ved  deres  Religions  Udøvelse  alminde- 
lige Genst&nde.Anordn.Nr.l39*/tl936.§19.  || 
tU  het.  1.2,  m.  h.  t.  magt,  rettighed.  Den  aller- 
høieste  Magt  i  en  Stat  bør  ikke  deles;  men 
Udøvelsen  deraf  kan  deles.  J  S  need.V  1 1. 66. 
Den  dømmende  Magts  Udøvelse  kan  kun 
ordnes  ved  Lo\.Grundl.(1849).§74.  den  rets- 
stridige Udøvelse  af  andres  Formuerettig- 
heder. Lassen.AO.*273.  2)  til  udøve  2,  m.  h.  t. 
enkelt  handling  ell.  egenskab,  forsetlige  Lasters 
og  Daarligheders  Uåøyelse.  Argus.  1771.  Nr. 
40.2.  gode  Gerningers  Udøvelse.  Oi^'ms.Lii^. 
151.  tldøver,  en.  flt.  -e.  (tD  ell.  fagl.) 
person,  som  udøver  noget;  fx.  til  udøve  1: 
vAph.(1764).  Bedømmelserne  af  Literaturen 
og  Kunsten  rettede  sig  efter,  om  deres  Ud- 
øvere var  „gesinnungstiichtig"  eller  ikke. 
Schand.O.I.2l5.  Landbrugets  Udøvere.  Fw- 
dingKruse.E.1.58.  (sj.)  uden  nærmere  bestem- 
melse: det  (vides)  at  (Leonardo)  var  en  frem- 
ragende Udøver,  baade  som  Sanger  og  som 
lnsixument2i\i?,i.Marcus.Leonardo.(1940)  .260 . 
II  (1.  br.)  til  udøve  l.i  slutn.  Jeg  lærte  .  . 
at  Dydens  Lærere  ere  langtfra  ikke  det 
samme,  som  Dydens  Xiåøwexe.Bagges.NK. 
158.  II  til  udøve  1.2.  den  godtroende  Ud- 
øver af  andres  Formuerettigheder.  Lassen. 
AO.*273.  Hvis  De  bedømmer  de  Diktaturer 
Evropa  kender  i  Øjeblikket  vil  det  slaa  Dem 
hvilket  Misforhold  Indtrykket  af  Udøverens 
Person  staar  i  til  deres  Succes.  ./FJens.^T^. 
82.  II  til  udøve  2.  Udøvere  af  Statskup.  5ø- 
rup.I.llO.  Uretfærdigheds  Udøvere.  Lwci.?. 
27  ( Skat  Rør  d.). 

u-effen,  adj.  best.  /.  ell.  flt.  uefne  ell. 
(sj.)  ueffene  (LTid.1753.391.  Skuesp.VIII. 
4).  (sv,  oåven,  ^m^nL  uneffen  (-eben,  -even); 
jf.  effen,  even  samt  ujævn)  I)  om  (an)tal: 
ulige  (mods.  effen  l.ij.  Moth.E9.  Kvinderne 
(paa  Rygen)  skrev  paa  en  Træf  en  Hob 
Streger  i  Asken  .  .  var  der  ueffen,  troede  de, 
det  p.*  deres  ønske)  vilde  glippe.  Grundtv.Saxo. 
111.296.  Bogan.II.96(se  effen  l.i;.  ||  i  alm. 
spr.  næsten  kun  om  gættelegen  (ell.  terning- 
spillet) effen  eller  ueffen  feffen  og  ueffen. 
Gram.Nucleus.1156),  se  effen  l.i,  2)  (jf. 
effen  1.2 ;  talespr.)  om  person  ell.  ting:  uegnet; 
uskikket;  vist  kun  i  nægtende  udtr.,  i  forb.  som 
ikke  saa  (helt)  ueffen,  ikke  saa  daarlig; 
ganske  passende;  ganske  god;  ret  vellykket. 
det  er  ingen  ueffen  karl  (o:  en  velopdragen, 
pæn  mand).Moth.E9.  Mine  Døttre  ere  .  . 
ikke  saa  ueffene  i  at  holde  brave  Giester 
med  Selsk&h. Skuesp.VIII. 4.  „Hvis  altsaa 
En  af  Eder  vil  følge  med,  kan  han  bringe 
Pengene  tilbage,  og  endda  fortjene  noget 
Lidet  derover  for  sin  Uleilighed."  „Det  var 
ikke  saa  ueffent  ta.\t:'Etlar.GE.I.291.  hun 
var  ferm  i  al  huuslig  Gjerning  og  i  det  Hele 
ikke  saa  ueffen  enM2,.HFEw.Fort.215.  Dik- 
kedarer som  Udtryk  for  hin  dog  ingenlunde 
helt  uefne  Mands  (o:  J.L.Heibergs)  sam- 
lede poetiske  og  prosaiske  Skrifter  er  lige 


haardt  nok.Brandes.XV.lSO.  (han)  begyndte 
en  Festtale  —  slet  ikke  saa  ueffen  endda, 
men  saa  sammenhængsløs.T/ii<Jen.s.i^-S'.257. 
Feilb.  LollO.  -eftergivelig,  adj.  adv.  -t 
ell.  d.  s.  ell.  (t)  -en.  I)  (især  fagl.)  som 
ikke  giver  efter  (for  tryk  olgn.);  uelastisk. 
Læderhudvæggen  mangler  Underhud  og  er 
derfor  meget  fast  og  ueftergivelig  fæstet  til 
Underlaget.  Grunth.  Besl.  27.   Saalen   er  stiv 

10  og  ueiteigivelig.Skomagerbogen.(1923).17.  2) 
(sj.)  som  ikke  giver  efter  for,  føjer  sig  efter 
andre;  ubøjelig;  ueftergivende;  umedgørlig,  jeg 
har  været  bestemt  og  ueftergivelig  mod 
åig.Howalt.DB.16.  3)  CP  som  ikke  kan  efter- 
gives ell.  tilgives;  især  om  betingelse,  fordring: 
som  man  ikke  kan  slippe  for;  som  man  ikke 
kan  komme  uden  om;  uundgaaelig;  absolut. 
den  Ærlighed  og  Sanddruhed,  der  er  Hi- 
storie-Skriverens ueftergivelige   Skyldighed. 

20  Grundtv.Udv.VI.15.  en  ueftergivelig  Fordring 
til  en  Anmeldelse  .  .  at  den  skal  indeholde 
saavel  Dadel  som  Roes.PMøll.(1855).V1.74. 
ueftergivelige  Betingelser.  Ludv.  \\  om  straf: 
som  skal  udstaas.  VSO.  \\  (nu  næppe  br.)  som 
adv.  Dommeren  (skal)  ueftergiveligen  dømme 
de  Paagieldende  i  Strafbøder.  jPorordn. »/, 
1796. §10.  det  (er)  ikke  aliene  tilladt,  men 
endog  ueftergiveligt  Pligt  for  de  Kristne. 
Grundtv.  Udv.ll.52.   -eftergiven(de), 

30  part.  adj.  (m,  1.  br.)  d.  s.  s.  ueftergivelig  2. 
vi  ere  kivagtige,  ueftergivne,  uregjerlige. 
Kaalund.MB.1.396.  -eftergørlig,  adj, 
(ænyd.  d.  s.;  1.  br.)  som  ikke  lader  sig  efter- 
gøre, imitere.  vAph.(1759).  ueftergørlige  Penge- 
sedler. Dannebrog.^Vii  1907. 1.  sp.  7.  -efter- 
ladelig, adj.  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.) 
om  straf:  ueftergivelig  (3).  (han  skal  give) 
to  hundrede  Rix  Daler  til  Uefterladelig 
Straf.  DL.5—10—35.  Cit.ca.l700.(CChrist.H. 

40  57).  CP  -efterlignelig,  adj.  som  ikke 
kan  efterlignes;  ogs.:  uforlignelig.  Der  er 
noget  guddommeligt,  noget  uefterligneligt  i 
det  latinske  Sprog.  JSneed.IY20.  det  var  .  . 
eet  af  dine  Mesterstykker,  o  alt  for  tit 
uefterlignelige  Natur! Tode./X. 7.  den  fran- 
ske saakaldte  Lethed  .  .  er  maaske  den 
sværeste  og  uefterligneligste  Disciplin.  »Sopft 
Clauss.R.132.  -efterrettelig,  adj.  (f 
uefterretlig.  Moth.US.  Holb.Ep.IL5.  Nye- 

50  rup.LittM.  321).  I)  G)  som  man  ikke  kan 
rette  sig  efter  ell.  stole  paa;  upaalidelig ;  util- 
forladelig; om  person  ogs.:  ikke  pligtopfyl- 
dende; efterladende,  den  allerældste  Historie 
er  mørk,  u-efterretlig  og  grunder  sig  paa 
poetiske  Digt.  Holt. MTkr.451.  Saa  uefter- 
retlig  som  Kong  Erik  af  Pommern  var  i  sin 
Regiering,  saa  ustadig  var  han  og  i  sit 
Ægteskab.  Mall.S g H. 466.  Med  saadan  uefter- 
rettelig Snak  er  det,  at  man  vil  godtgøre 

60  niin  Bogs  Mangel  paa  videnskabelig  Værdi. 
Brandes.XIII.396.  du  vil  blie  forsynet  med 
en  Karakterbog,  hvori  vi  kan  læse,  om  du 
har  været  flink  eller  neiteirettelig.  KAbell. 
E.55.  II  (nu  næppe  br.,  jf.:  „usæåv." Levin.) 


869 


Uefterrettelighed 


uelsket 


870 


om  maaleapparat,  rettesnor  olgn.  Samlings- 
stedets klokke  blive  allene  giældende,  med 
mindre  den  er  så  urigtig,  at  de  fleste  stem- 
mer skiønne  den  uefterrettelig.  Ct^caJ530. 
(Vider.II.379).  Tømmerstokkene  maae  være 
forarbeidede  af  aldeles  tørt  Træ,  saa  at  de 
ikke  kunne  kaste  sig  og  derved  blive  uefter- 
rettelige. Cii.i549.(XewwJ.  2)  (jur.)  om  lov, 
befaling,  forskrift  olgn.:  som  man  ikke  be- 
høver at  rette  sig  efter;  som  ikke  skal  ell.  bør 
overholdes;  især  om  retshandling  (dom):  ube- 
rettiget; ulovmedholdelig,  (de)  kunde  (ikke) 
ansee  (befalingen)  anderledes  end  u-gyldig 
og  u-efterretlig.»S'?angre.C^r7"K'73i.  (dommen 
blev)  appelleret  til  Højesteret,  og  her  blev 
Kriminalrettens  Dom  erklæret  for  uefter- 
rettelig at  væTe.BerlTid.^VilQOQ.Aft.B.sp.l. 
jf.:  hele  (Suhms)  Behandling  af  (sagen)  maa 
kjendes  for  uefterrettelig  at  være.SvGrundtv. 
(DgF.III.318).  det  synes,  at  de  Geistlige 
ikke  studerede  udi  andre  Capitler  af  Jure 
Canonico  end  dem,  som  handlede  om  deres 
Høyheder  og  Indkomster,  og  lo  de  de  gode 
Ting,  som  derudi  findes,  være  sig  u-efter- 
rettUge.  Eolb.Kh.871.  cp  -efterrette- 
lig-hed,  en.  flt.  (sj.)  -er  (Forordn.**iil781. 
§29).  især  til  uefterrettelig  1:  upaalidelighed; 
utilforladelighed;  ogs.  mere  konkr.,  om  upaa- 
lidelig  angivelse:  fejl;  unøjagtighed.  Gram.(K 
SelskSkr.IY139).  Climaets  Strenghed  og  Vef- 
terTette]igheå.Blich.(1920).XXII.12.  hans  . . 
kendte  Uefterrettelighed  som  Betaler.  Pon<. 
FL.381.  Navnet  „Tækki"  (d.  e.  Tækkemand) 
er  et  gammelt  .  .  Sallingbonavn,  som  næppe 
vil  findes  i  Fjends  Herred.  Den  lille  Uefter- 
rettelighed, eller  skal  vi  sige:  licentia  poetica, 
har  man  maattet  tilgive  mig.  Aakj.EE. 141. 
-eftersporlig,  adj.  [uæfdar'sboJrli]  ({3, 
1.  br.)  som  ikke  lader  sig  efterspore  (2) ;  uop- 
dagelig;  uudgrundelig,  enhver  menneskelig 
Idræt  kan  have  Bevæggrunde  der  indtil 
Dommedag  forblive  ueftersporlige.Lewn.De 
da.  Folkeviser.  (1861).  7.  J ae  Paludan.  TS.  29. 
t  -eftertænkelig,  adj.  d.  s.  s.  uefter- 
tænksom. Pflug.DP.1139.  -eftertænk- 
som, adj.  (nu  sj.)  som  ikke  bruger  efter- 
tanke; som  handler  uden  overlæg;  ubetænk- 
som; fremfusende;  letsindig;  overilet.  Høm. 
Moral.II.49.  (en)  ung  eller  ueftertænksom 
Omcei.  MR.1774.566.  den  stakkels  Pige  .  . 
er  en  lille  Fjante,  en  lille  ueftertænksom, 
for  ikke  at  sige  noget  som  er  væne.PAHeib. 
Sk.III.256.  0rst.VII.22.  MO.  VSO.  jf.:  jeg 
mærker  vel,  at  jeg  af  Ueftertænksomhed 
var  paa  Vei  til  at  forlange  det  Umulige.  Ørs<. 
1.31.  -egen,  adj.  r-|e'(')q(8)n]  (s j.)  ikke  ejen- 
dommelig; især  m.  hensobj.:  ikke  hørende  med 
til  ens  væsen;  usædvanlig  for  en;  unaturlig. 
der  (skulde)  skee  saa  mange  besynderlige,  os 
(o:  os  danske)  uegne  Tmg.Hrz.ST.226.  V.  be- 
fandt sig  .  .  i  en  ham  meget  uegen  forstyr- 
ret og  urolig  Stemning.  sa.JJ.i.320.  CAThort- 
sen. Metrik. I. (1833). 36.  cp  -egennytte, 
en.  Argus.l770.Nr.4.1.  Til  Vederlag  forøgede 


han  da  Gagen,  uagtet  T.  med  en  i  vor  Tid  sjel- 
den  Uegennytte  forsikkrede,  at  Skovrideren 
ogsaa  uden  Oldensvins-Ret  vilde  være  sær- 
deles vel  a,n&gt.Schack.398.  KvBl.*yil913.1. 
sp.2.  CP  -egennyttig,  adj.  adv.  -t  ell.  d.  s. 
ell.  (t)  -en  (LTid.1748.262.  Rahb.& Sander. 
(Riber.I.XVII)).  vAph.(1759).  den  egen- 
nyttige Gniere  ved  Siden  af  den  ædelmodige 
og  uegennyttige  Menneskeven.  Basth.GT. 254. 

10  Deres  Elskov  er  jo  uegennyttig. Schand.IF. 
188.  jf.  Uegennyttighed. vAph.(1759). 
IJohans.J.206.  -egentlig,  adj.  (ogs.  uegen- 
lig. Grundtv.HV.U.l.  Schand.0.11.172).  adv. 
-t  ell.  d.  s.  ell.  (t)  -en  (Moth.E30.  Eøysg.S. 
96.  Heib.Pros.lX.30).  {ænyd.  d.  s.;  jf.  ty.  un- 
eigentlich)  I)  (jf.  egentlig  1)  f  uvedkom- 
mende; uvæsentlig,  jf.  VSO.  samt:  „Er  det, 
som  ei  ret  egner  og  hekyemmer.'^  Moth.ESO. 
2)  ikke  egentlig  (2);  som  ikke  er  af  den  al- 

20  mindelige,  ægte  slags;  som  egentlig  ikke  er, 
hvad  det  ser  ud  til  ell.  kaldes;  spec.  om  sprog- 
ligt udtryk:  som  ikke  skal  tages  bogstaveligt,  i 
sin  oprindelige  betydning;  ofte:  figurlig;  over- 
ført. Gram.  Nucleus.  1379.  Naar  Talen  kan 
paa  nogen  Maade  egentlig  eller  uegentlig 
forklares.  Høysg.  S.  70.  „Menneske  -  Slægtens 
Levnets-Løb"  er  kun  et  uegenligt,  billed- 
ligt Udtryk  for  hvad  Man  ellers  maatte 
kalde   Menneske-Naturens  gradvise   Udvik- 

30  ling  til  Klarhed  over  sig  selv.  Grundtv.HV II. 
1.  De  tre  Evangelister  kan  kun  uegentlig 
kaldes  Forfattere.  N Blædel. Født  af  JomfruMa- 
ria.(1910).4.  uegentlig  brøk,  se  Brøk  2.i; 
ogs.  d.  s.  s.  uægte  brøk.  jf.  NordConvLex.Y 
643.  Hvadhedderdet?(1947).343.  uegentlig 
indmad,  se  Indmad  1.  ||  ofte  i  forb.  som 
uegentlig  betydning  ell.  (nu  sj.)  be- 
mærkelse (JBaden.Gram.156.  VSO.),  over- 
ført, svækket  betydning.  D&H.  (i)  uegentlig 

40  forstand:  Basth.AaT.71.  (de  er)  kun  i 
uegentlig  Forstand  Illustrationer,  da  Tek- 
sten er  gjort  til  Billederne  og  ikke  omvendt. 
P Christians. CT. 16.  uegentlig  talemaade, 
(nu  1.  br.)  talemaade  med  overført  betydning; 
talefigur.  JSneed.Vl.419.  VSO.  -egnet, 
part.  adj.  (især  tg)  som  ikke  egner  sig  (til 
noget);  uanvendelig;  uskikket.  Brandes.VI. 
606.  mange  Enker  . .  ere  uegnede  til  paa  egen 
Haand  at  styre.VortHj.il 1, 3. 88.  Han  maa 

50  skønnes  uegnet  til  paavirkning  gennem  straf. 
Ugeskr.f Retsv.l948.A.44.  iron.:  Alene  hendes 
Konversation  er  mildest  talt  uegnet  for  en 
Dagligstue. S oya.LJ.l 8.  jf.:  Oliefarves  Ueg- 
nethed til  dekorativt  Maleri.  E Hannover. 
SvK.66.  -elskelig,  adj.  (nu  sj.)  som  ikke 
fortjener  at  elskes;  ikke  vindende;  utiltalende; 
ogs.:  uelskværdig.  Moth.E49.  der  var  eet 
uelskeligt  Menneske  mindre,  og  een  elsk- 
værdig Mand  meer  i  Yerden.  Bagges. L.1 .219. 

60  denne  Sjæl  boede  i  et  uelskeligt  Udvortes. 
Sibb.II.57.  Kierk.IX.353.  -elsket,  part. 
adj.  (1.  br.)  som  ikke  er  elsket;  især:  som  ikke 
har  været  genstand  for  elskov.  vAph.(l764). 
♦Brude  misundte  den  Mø,  der  fulgtes  uel- 


66* 


871 


nelskværdis 


uendelig 


872 


sket  til  Gi&Yen.  FGuldb.I.Sl.  Soya.GAM.64. 
-elskværdig,  adj.  (jf.  -elskeligj  som  ikke 
fortjener  at  elskes;  især:  som  ikke  er  imøde- 
kommende; uvenlig.  *visse  Damer  .  .  uelsk- 
værdige, sig  fryde  |  Ved  alt  hvad  nogen- 
lunde lar  sig  tyde  |  Til  de  Elskværdiges  For- 
tred. Bag'gies.6rien^.23.  han  (var)  kommet  i 
et  gnavent  og  uelskværdigt  Lune.  Hjemmet. 
1912.929.sp.l.  et  Par  uelskværdige  Ordspil 
paa  pastor.  Præsterne  giver  man  med  Rette 
Hyrdenavnet:  de  klipper  ogsaa  deres  Faar. 
Billeskov J.H. 1. 166.  -eiii(p)findlig,  adj. 
se  uømfindtlig. 

uendelig,  adj.  [uiæn'ali]  ^fuendlig. 
OeconJourn.  1750.351).  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell. 
(t)  -en  {Gram.Nucleus.430.  Skuesp.Y  1.113). 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  uændelig  i  bet.  1,  oldn. 
tiendaligr  (-endanligr,  -endiligr),  ty.  unend- 
lich) 

I)  uden  ende,  afgrænsning;  endeløs.  I.l) 
uden  begrænsning  i  tid  ell.  rum;  af  ube- 
stemt længde  ell.  størrelse;  ofte  (jf.  bet.  2.1-2^; 
umaalelig  lang  ell.  stor.  Verden  er  u-ende- 
\ig.Holb.Ep.Y36.  I  sig  selv  er  (stjernernes) 
Antal  ikke  uendelig  .  .  Men  for  os  bliver 
Stiernernes  Mængde  uden  Y,nde.  PSøeborg. 
SC.7.  et  Legeme  i  det  lufttomme  Rum 
falder  med  uendelig  Hastighed.  Kierk.  XI. 
25.  En  uendelig  Varighed.  MO.  talrækken  er 
uendelig  j  jf.:  *kun  ved  uendelig  Manges 
Flid  I  Kan  det  (o:  danaidernes  bundløse  kar) 
fyldes  i  en  uendelig  Tid  (o:  det  kan  aldrig 
fyldes). Heib.Poet.X.260.  \\  uendelige  stør- 
relser, (mat.)  talstørrelser  uden  begrænsning 
(uendeligt  smaa  ell.  uendeligt  store).  MO.^  At 
regne  med  en  uendelig  Størrelse  er  umuligt, 
thi  at  regne  er  netop  at  endeliggjøre.E^ierfc. 
IX.170.  SaVXXlI.529.  jf.:  man  (kan)  ikke 
sige,  om  det  uendelige  Tal  er  Par  eller  Upar 
(o:  lige  eller  ulige). Eilsch.PhilBrev.159.  man 
(kan)  see  at  i  et  og  det  samme  Punct  maae 
kunde  være  u-endelig  gange  u-endelig  mange 
Forandringer.  Kraft.(KSelskSkr.V  1.104).  Ul- 
ledl.:  Genier  maa  anses  som  uendelige  Stør- 
relser, hvilket  vil  sige  nin&a.\elige.ChKjerulf. 
FE. 19.  hertil  (i  substantivisk  anv.):  uende- 
lig(t),  om  en  størrelse,  der  vokser  ubegrænset 
(betegnet  ved  oo;.  Sal.XVII.983.  For  Viden- 
skabsmanden er  der  ingen  Ulykke  sket,  selv 
om  Jorden  glipper  under  Fødderne.  De  kal- 
der det  X  eller  y  eller  z.  Intet  er  dem  mere 
kærkommen  end  at  eftersøge  og  bestemme 
saadan  noget  ukendt,  selv  om  det  bliver  . . 
X  divideret  med  uendelig  .  .  og  forsvinder 
som  Snus.  S ophClauss.Heroica.(1925). 16.  (fot.) 
overf.,  om  indstilling  af  apparat  paa  ubestemt 
afstand:  FotoLeks.8.  \\  J^  i  forb.  som  uende- 
lig kanon,  kanon,  der  ikke  bringes  til  af- 
slutning, bestandig  kan  repeteres  (canon  in- 
finitus).  Geb.MusK.87.  uendelig  melodi, 
melodisk  motiv  i  større  orkesterstykke  (fx.: 
opera),  der  gennemføres  i  hele  stykket.  Musik 
L.I1.426.  1.2)  ikke  afhængig,  ikke  bundet  af 
tid  ell.  rum;  absolut;  navnlig  (filos.  ell.  teol.) 


om  gud,  som  uberoende  af  alt  andet.  De  gud- 
dommelige positive  Love  .  .  gives  af  en 
uendelig  Forstand,  der  ikke  kan  tage  feil. 
JSneed.VlLlO.  Tør  vi  sætte  Grændseme 
for  den  Uendeliges  Barrahiertighed  ?  Bas<?i. 
Tale.(1792).10.  Kierk.XI.231.  \\  (sj.)  om 
(forhold  i)  naturen  som  en  alt  omfattende 
enhed.  ♦Din  (o:  naturens)  uendelige  Harpe 
saa  huld  .  .  \  i  mit  Hierte  trænge,  |  med  sin 

10  Harmonie,  |  med  sin  søde  SympathielOe/iL 
Digte.(1803).218. 

2)  overf.  anv.  af  bet.  1.  2.1)  meget  stor  m.  h.  t. 
(an)tal  ell.  omfang:  umaadelig;  ofte:  utaa- 
lelig  lang  ell.  stor.  en  u-endeligt  Tall  af 
0xen.Pflug.DP.784.  Hun  hafde  været  ødsel 
og  ufornøyelig,  giort  uendelig  Giælå.  Slange. 
ChrIV.1022.  *jeg  fandt  mig  med  eet  i  en 
viid  uendelig  Udøik.  Bagges. NblD.315.  man 
mærkede  hos  (Henrik  Steffens)  at  en  uende- 

20  lig  Mildhed  var  tilstede  lige  bagved  de  stærke 
og  skarpe  Udtryk.  L  Zeuthen.  Mine  første  25 
Aar.(1866).76.  Trappen  op  var  uendelig. 
Hun  slæbte  sig  over  de  sidste  Trin.  ErlKrist. 
DH.44.  2.2)  som  er  uden  ophør;  som  varer 
meget  længe;  uophørlig;  ofte:  meget  lang- 
varig ell.  langtrukken,  afgjøre  mange 
andre  u-endelige  trætter.  Høysg.2Pr.5.  Hans 
Tale,  Snakken  er  uendelig.  VSO.  det  tog  en 
uendelig  Tid  at  komme  fra  det  ene  Sted  til 

30  det  andet  pr.  Jernha,ne.  B ernadotte.SidsteAkt. 
(overs.l945).51.  jf.:  Alle  Tjenestefolkene  blev 
i  Huset  de  uendelige  A&r.  Bang. HH.70.  || 
(sj.)  som  stadig  gentages;  evindelig.  Dette  for- 
hærdede Mandfolk  (o:  Poul  Møller)  .  .  sy- 
nes simpelthen  ikke  at  kende  de  uendelige 
Gloser,  „sælsom",  „underlig"  o.  lign.,  som 
Romantikerne  elsker.  VilhAnd.PM. 1. 204.  \\ 
(sj.)  om  person:  som  ikke  kan  blive  færdig 
med  noget;  meget  langsom;  omstændelig. 

40  Han  var  sær  og  vanskelig  at  omgaaes,  dertil 
nølevorn  og  næsten  uendelig  i  Forretninger. 
Gude.0.142.  2.3)  (sj.)  om  person:  hvis  mulig- 
heder er  ubegrænsede;  i  stadig  udvikling.  Et 
ypperligt  Hoved  er  (G.  Brandes),  letbevæ- 
gelig, uendelig,  receptiv. /psew.LP,37.  Poul 
Møller  er  først  og  fremmest  et  uendeligt 
Menneske,  i  hele  sit  Liv  i  strømmende  Ud- 
vikling. Jens  Hansen  er  stivnet  i  Velbehago- 
lighed,   fed   og   iæråig. VilhAnd.PM. II. 127. 

50  2.4)  intk.  uendeligt  i  forb.  som  det  er 
uendeligt,  der  er  ingen  ende  paa  det;  man 
bliver  ikke  færdig  med  det.  „At  skrive  et 
Brev  holdes,  kun  for  en  Bagatelle,  men  .  . 
her  skal  paa  engang  tænkes  paa  Postpapiir, 
Pen,  Blek,  Lys,  Zignet,  saa  at  en  kand  | 
blive  gal  i  Hovedet  .  ."  —  „Herren  glemte  « 
endnu  at  regne  Lak  med."  —  „Det  er 
sandt  .  .  det  er  uenåé[igt.^^Holb.Stu.I.4. 
*Jeg   (o:   Aristofanes)    er   meget   glad   ved 

60  Dette  (o:  at  du  ikke  kan  græsk  og  latin),  \ 
Thi  saa  veed  jeg  .  .  |  At  der  ei  paa  din 
Syntax  |  Er  Uendeligt  at  rette.  Heib.Poet.X. 
204.  II  det  ser  uendeligt  ud  (for  en  med 
noget),  se  se  12.3.  ||  (dagl.)  i  forb.  m.  med 


873 


uendelig: 


Uendelighed 


874 


til  letegnelse  af  en  stor  mængde.  Uendeligt 
er  her  med  F\igle.JVJens.Ma.79.  Han  havde 
uendeligt  med  Gaver  med  til  dem.TomKrist. 
SE.102. 

3)  som  ikke  bringer  ende  ell.  afslutning  paa 
noget;  uafgørende;  uaf sluttende.  3.1)  om 
udtalelse,  kendelse:  som  ikke  giver  noget  be- 
stemt svar;  ubestemt  formuleret,  (hans)  egen- 
hændige dog  uefterrettelige  og  uendelige 
SYaT.Cit.l728.(Aakj.SP.9).  ||  især  (jur.)  om 
dom:  som  ikke  er  afgørende;  som  ikke  en- 
der sagen.  Dommerne  maa  ingen  Uendelige 
Domme  udstæde  med  disse  Ord:  Uden  det 
anderledis  kand  afbevisis,  havis  i  minde, 
aftalis  .  .  og  andre  deslige  Uendeligheder. 
DL.l — 5 — 12.  Bønderne  (afsagde  ved  pro- 
cessen mod  Torben  Oxe)  saadan  Sententz: 
at  hans  egne  Gierninger  dømte  ham;  hvilket 
synes  at  være  en  u-endelig  Dom,  som  kunde 
underkastes  en  dobbelt  Udtolkning.  fl^oZft. 
DH.II.27.  JurO.(  1934). 154.  \\  (log.,  foræld.) 
om  dom,  der  er  uafgørende,  intetsigende  (fx.: 
en  rose  er  en  rose);  ogs.  om  fornuftstridig  dom 
(fx.:  en  elefant  er  ingen  kubikrod).  Sibb.Log. 
163.  Heib.Pros.I.298f.X.146.  Kierk.1.22.  MO. 
jf.  VKuhr.ModsigelsensGrundsætning.(19l5). 
17 ff.  3.2)  {ænyd.  d.  s.  (D  Grammat.  II.  377. 
111.177);  efter  lat.  modus  infinitivus,  uaf- 
sluttet, ubestemt,  uegentlig  maade;  gram.) 
t  i  forb.  den  uendelige  maade,  infinitiv. 
NvHaven.Orth.197. 

4)  (til  bet.  l-2j  det  uendelige  i  sub- 
stantivisk anv.  4.1)  (især  filos.)  hvad  der  er 
uden  grænser,  ikke  er  underkastet  menneske- 
livets ell.  jordelivets  almindelige,  begrænsende 
bestemmelser  ell.  vilkaar;  uendeligheden.  Heib. 
Pros.1.283.  en  Tanke,  der  forbandt  det 
Endelige  og  det  Uendelige.  Kierk.  1. 21  (jf. 
smst.XV758f.).  selv  legemligt  er  der  jo  i 
det  Uendelige  Noget,  som  overvælder  et 
Menneske,  idet  hans  Øie  Intet  kan  faae 
at  fæste  sig  paa.  smsi.Z/.266.  Det  Uendelige 
kan  ikke  naaes  gennem  Optællen  af  endelige 
Størrelser.  Brandes.X//.7<?.  jf.bet.l.^:  (man) 
er  vant  til  at  betegne  Gud  .  .  som  det  uende- 
lige, det  ubetingede.  ZrarMp.L.245.  4.2)  i 
forb.  i  det  uendelige,  som  udtr.  for  uaf- 
brudt fortsættelse;  overalt  ell.  (især)  uophørlig; 
i  en  uendelighed.  Disse  Exempler  kunde  let 
mangfoldiggiøres  i  det  Uendelige.  M?/ns^ 
Bispepr.(1849).26.  Og  saaledes  fremdeles  i 
det  Uendelige:  Krinoliner  .  .  Pocher,  Veste 
til  Knæene,  Skjøder  til  Hælene  .  .  Hvo  for- 
maaer  at  opregne  det  altsammen? Rowel.Br. 
129.  den  slidte  Frakke  .  .  var  lappet  og 
lappet  i  det  uendelige.  TDitlevsen.BF. 109. 

5)  som  adv.  til  bet.  1-2.  5.1)  (sj.,  ved 
sammenblanding  m.  bet.  1-2,  m.  adjektivisk 
form  som  attrib.:  Dersom  man  giorde  Afreg- 
ning (o:  over  tykkelsen  af  de  enkelte  edder- 
koppetraade) ,  skulde  man  falde  i  det  u-ende- 
lige  Lidets  MgTund.vAph.Nath.VlI.118.  *Ak, 
den  Kunst  er  tung  at  lære,  |  dyrkes  kun  af 
saare  Faa,  |  den  uendelige  svære,  |  den:  paa 


Jorden  fast  at  staa.  Kaalund.336).  ved  adj. 
ell.  adv.,  anv.  til  at  betegne  noget  som  ube- 
grænset, umaaleligt;  ofte  til  bet.  2.1-2,  som 
betegnelse  for  en  meget  høj  grad:  umaadelig ; 
utrolig,  (ofte  i  forb.  saa  uendelig(t),  jf.  VI. 
saa  b.i).  Jer  Fader  er  saa  uendelig  seen  at 
fornøye  Jer  ved  sin  Død.  KomGrønneg.1. 264. 
Lysningen  bestod  af  uendeligen  mange  ly- 
sende Partikler  og  Vunder.  LTid.l7 50. 310. 

10  min  Lykke  er  gjort;  jeg  er  Deres  Excellence 
uendelig  forbunden.  Heib.  Poet.  VII.  339.  vi 
ser,  hvor  uendelig  rig  og  mangfoldig  og 
uensartet  Skønheden  (i  kunsten)  kan  være. 
KMads.B.3.  Jeg  holder  saa  uendeligt  meget 
af  dig. Bønnelycke.Sp.51,  \\  i  forb.  m.  lille, 
stor  (smaa,  store);  jf.  u.  smaa  8.3,  9.3; 
spec.  (mat.)  om  uendelige  (l.i)  størrelser. 
vAph.(1772).III.396.  Sal*  XXIV  192.  5.2) 
(1.  br.)  knyttet  til  verbum;  dels:  absolut;  ube- 

20  tinget;  dels  til  bet.  2:  overmaade;  særdeles. 
naar  man  frygter  en  større  Fare,  har  et 
Menneske  altid  Mod  til  at  gaae  i  en  mindre; 
naar  man  uendeligt  frygter  een  Fare,  er 
det  som  vare  de  andre  slet  ikke  til.  Kierk. 
XI.123.  han  led  uendeligt  under  denne  syg- 
dom j  //.  bet.  6.1 :  Stykket  selv  tog  sig  .  . 
ikke  ud  .  .  Spillet  var  ringe  og  jeg  sætter 
uendeligt  Forestillingen  hjemme  langt  over 
denne.  HCAnd.BC.IV103. 

30  uendelig-gøre»  v.  [-igoJra]  vbs.  -else 
(Kierk. XIII. 366).  (jf.  endeliggøre;  filos.) 
til  uendelig  1(2).  Idet  Fichte  saaledes  uen- 
deliggjorde Jeget.  Kierk.XlII.345.  (Jesu) 
Omvurdering  af  alle  Jødedommens  ethiske 
Forskrifter  og  hans  egen  Uendeliggørelse  af 
det  ethiske  Krav. VorUngdom.1940/41.153. 
•hed,  en,  flt.  (især  i  bet.  2)  -er.  (ænyd.  d.  s. 
i  bet.l  og  3)  I)  (især  filos.  ell.  teol.;  om  bru- 
gen hos  Kierk.  og  andre  filosoffer  se  Kierk.XV. 

40  758)  den  egenskab  at  være  uendelig  (1);  ogs. 
i  best.  /.,  om  det  ubegrænsede,  det  umaalelige, 
det  uendelige  (spec.  i  modsætn.  til  jordens, 
jordelivets  endelighed).  Verdens  U-endelighed, 
Holb.Ep.V.36.  Hvad  elsker  Elskov?  Uende- 
lighed. —  Hvad  frygter  Elskov  ?  —  Grændse. 
Kierk.I.409.  Mennesket  er  en  Synthese  af 
Uendelighed  og  Endelighed.  smst.XI.127.  lade 
Tankerne  drive  med  Skyerne  ud  i  det  bund- 
løse Blaa  og  føle  sit  eget  Væsen  ligesom 

50  hensmelte  og  opgaa  i  Uendeligheden.  Ponf. 
LP. VII. 24.  den  rette  ell.  sande  (Heib. 
Pros.I.125)  uendelighed,  mods.  den  slette 
uendelighed,  (filos.)  se  Kierk.XV758f.  og 
III.  slet  3.1.  II  om  guds  uberoenhed  af  alt,  guds 
absoluthed.  Holb.Ep.IV503.  BerlKonv.XXII. 
184.  2)  (talespr.)  til  uendelig  2:  det,  at  noget 
er  uendelig  stort  ell.  langvarigt;  ogs.:  om- 
raade,  rum  ell.  tidsrum  af  uendelig,  umaade- 
lig længde.  Vejen  til  Skole  .  .  var  en  Uendc- 

60  lighed  til  at  begynde  med.  VilhRasm.BU. 70. 
Bet  forekom  mig  en  Uendelighed,  inden 
vi  blev  iærdige. Pol."/tl937.14.sp.5.  i  een 
(sjældnere  i  al.  Schand.F.472.  i  ren.  Bang. 
F.llO)  uendelighed,  t  det  uendelige.   To- 


875 


Uendelighedstegn 


uens 


876 


gene  krydsede  paa  Stationen  i  én  Uende- 
lighed. OWsson.  (S.  i5.  Strømper  og  Sko  er 
slidt,  stoppet  og  lappet  i  en  Uendelighed. 
Pol.*U194o.9.sp.3.  II  uhyre  mængde.  Larsen, 
især  i  fori.  rø.  af:  der  blev  ,  .  drukken  Hs. 
Majestæts  Skaal  ledsaget  af  en  Uendelig- 
hed af  andie.RudBay.EP.il. 44.  et  Marmor- 
toiletbord  med  en  Uendelighed  af  Krystal- 
æsker. JBang.IfiS.*  92.  der  var  uendeligheder 
af  mennesker  ved  festen  I  ||  (nu  næppe  Ir.) 
om  langsommelighed,  langtrukkenhed  i  hand- 
ling ell.  forhandling;  ogs.  (i  flt.)  om  lang- 
trukne forhandlinger  ell.  drøftelser,  de  Svenske 
søgte  at  forlænge  denne  Handel  med  U-en- 
deligheder  og  mangfoldige  Forevendinger. 
Slange.Chriy.165.  (Ulfeld)  Undskyldede  .  . 
sin  lange  Ophold  i  Holland  .  .  med  Hol- 
lændernes vanlige  Langsomhed,  ja  Uendelig- 
hed i  at  bringes  til  det  Maal,  som  burde 
dog  naaes.  smst.1409.  -heds  -  tegn ,  et. 
(mat.)  tegn  for  en  uendelig  (l.i)  størrelse; 
tegnet  oo.  TroelsL.L.79.  (flyvemaskinen  vil) 
beskrive  Nathimlens  Dunkelhed  med  flam- 
mende Uendelighedstegn.  M  adelung. Opbrud. 
(1909).131. 

n-enig^,  adj.  [u'eJni]  {ænyd.  d.  s.;  jf.  ty. 
uneinig  samt  uens)  om  to  ell.  flere:  som  har 
forskellige  meninger,  forsætter,  ønsker  olgn.; 
som  er  i  uenighed,  i  splid,  i  strid;  splidagtig; 
ikke  enig;  ogs.  om  den  ene  part:  som  ikke 
kan  enes  med  en  anden  (andre);  som  ikke 
samstemmer  med  en  anden  part.  (især  i  forb. 
som  blive,  være  uenig(e)  med  (hinanden, 
en  anden)  om  ell.  i  noget^.  Moth.E59.  saa 
eenige  de  vare  i  Maalet,  saa  uenige  vare 
de  .  .  om  MiåleTne.Rahb.Fort.1.328.  De  har 
Lyst  til  at  være  af  en  anden  Mening  end 
han  .  .  De  er  uenig  med  ham  i  Alt.  Heib. 
Poet.VII.277.  Jeg  kan  ikke  tale  med  ham! 
Jeg  er  uenig  med  ham  om  altingl Rode. EM. 
49.  Mængden  i  Byen  blev  uenig  (1819: 
STpMa,gtis).ApG.14.4(1907).  talem.:  de  lærde 
er  uenige,  se  lærd  1.2.  ordspr.  (jf.  u.  uens  1; 
foræld.):  når  skibsfolkene  er  uenige,  så  gåer 
skibet  let  til  grunden.  Moth.E59.  \\  være 
uenig  med  sig  selv,  være  i  tvivl;  ogs.: 
betænke  sig;  vakle.  Mau.ll.487.  D&H.  jf.: 
inderligt  overbeviist  om,  at  Sandhedens 
Rige  aldrig  kan  være  uenigt  med  sig  selv. 
Ørst.II.197.  II  (1.  br.)  attrib.  de  uenige  ar- 
vinger blev  forligt  j  (jf.  uens  2)  i  videre 
anv.,  om  ting:  som  staar  i  misforhold  til  hin- 
anden; uoverensstemmende,  (de  to  fruer  var) 
i  to  uenige  lila  F&Tvex.PoU^/il928.3.sp.2. 
nogen  absolut  Viden  om  de  reelle  Begiven- 
heder paa  Kristi  Tid  naar  vi  næppe  frem 
til,  om  vi  saa  finder  tyve  uenige  Referater 
fra  den  Gang. smst.*^/il935.2.sp.2.  -enig- 
hed, en.  flt.  -er  (Nørreg.Privatr.I.218. 
Oronb.KM.12).  {ænyd.  d.  s.)  det,  at  to  ell. 
flere  personer  er  uenige,  ikke  lever  i  indbyrdes 
god  forstaaelse.  (ofte  i  forb.  m.  ord  af  sa.  ell. 
lign.  bet.).  Naar  nogen  Tvist,  eller  Ueenig- 
hed,  kunde  indfalde  imellem  Forældre  og 


Børn.  DL.2 — 9 — 29.  de  avlsbrugende  .  .  ere 
faldne  i  uenighed  med  hmanden.  Cit.1728. 
(Vider. IV.  34).  Saaledes  satte  G.  Fiendskab 
og  Uenighed  imellem  to  mægtige  Nationer. 
Schousbølle.Saxo.504.  Snorro  laae  i  Uenig- 
hed med  sine  Brødre.  Nyerup.LittM. 88.  un- 
der indbyrdes  Uenighed  (1819:  der  de  vare 
usamdrægtige  indbyrdes^  gik  de  hort.  ApG. 
28.25(1907).    stifte    uenighed,    se    IIL 

10  stifte  2.2.  II  O  om  uoverensstemmelse  mellem 
ting  ell.  forhold.  Der  er  en  mindre  uenighed 
mellem  kUderne. AOlr.DH.II.179. 

uens,  adj.  (ubøjeligt).  ['U|eJns]  (f  un- 
ens.  Holb.Intr.II.113).  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  1, 
sv.  oens(e);  jf.  ty.  uneins  samt  uenig)  I)  (nu 
næsten  kun  dial.)  uenig.  Vorder  een  Skip- 
per . .  Ueens  med  sine  Reedere.  Z)L.4— i — 33. 
Fader  og  jeg  bleve  ueens  over  en  Pige, 
som  han  vilde  gifte  mig  med.  Blich.(  1920). 

20  XXIX.174.  *blev  de  ueens  om  en  Tøs,  | 
Saa  gik  det  flux  paa  Livet  løs.  Winth.III.270. 
jeg  var  bleven  uens  med  en  af  mine  Søskende. 
Pont.D.17.  Feilb.  Esp.64.  UfF.  ordspr.  (jf. 
u.  uenig;  foræld.):  naar  skibsfolkene  (o:  de 
regerende,  styrende)  er  uens,  gaar  skibet  til 
grunde.  Mau.10834.  Holb.MTkr.499.  ||  (blive 
ell.  være)  uens  med  sig  selv  olgn.,  uenig 
med  sig  selv.  Historien  (lærer)  at  et  Huus 
som    er    ueens    med    sig    selv    maa    falde. 

30  Grundtv.Udv.V  58  (efter  Luc.11.17).  Jeg  er 
ganske  ueens  med  mig  selv,  hvorledes  jeg 
paa  en  god  Maade  skal  sætte  mig  i  Rapport 
til  hende. Hrz.ST.68.  VSO.  jf.:  *Da  hine 
Printzer,  de  to  Brødre,  bleve  brændte,  | 
Som  med  hinandens  Blod  fordrev  hinandens 
Had,  I  Blev  Luen  u-eens  .  .  |  Og  stridig 
skildte  sig  i  tvende  Deele  ad.  Falst.0vid.121. 
2)  som  er  af  forskellig  slags;  uensartet, 
(nu  oftest  som  præd.  ell.  adv.).  2.1)  om  to 

40  ell.  flere  ting.  *M  Væsen  eens,  de  (o:  glæden 
og  smerten)  mod  Forening  hige,  |  Af  ueens 
Form,  hinanden  de  bekrige.  PalM.AdamH. 
11.213.  Ordene  (kunde)  komme  febrilske  og 
uens  som  bankende  Feberpulse  i  hans  Tale. 
Bang.F.74.  Herrecykle  .  .  uens  Pedalarme, 
uens  Pedaler.  PolitiE.KosterbUy»1922.2.sp.2. 
(han)  rykkede  og  filede  i  Tømmen,  saa  He- 
stenes Træk  blev  nens.  MartinAHans.N0.12. 
II  være  uens  med,  (nu  sj.)  være  uoverens- 

50  stemmende  med;  ikke  kunne  sammenstilles 
med.  I  daglig  Tale  kaldes  Laverne  tit  Mos, 
skønt  de  er  saare  uens  med  disse  Planter. 
F  edder  s. S. 1. 19  5.  jf.  bet.  1 :  at  Talen  om  gude- 
lige Ting  aldrig  bør  være  splidagtig  eller 
ueens  med  Andet  end  hvad  der  er  Ugudeligt. 
Kierk.V.207 .  \\  som  adv.  de  gamle  i  de  for- 
skellige Kommuner  stilles  i  høj  Grad  uens. 
ORode.KV.206.  et  Garniture  af  Sølv  og  Kry- 
stal med  seks  uens  store  Skilpaddes-Haar- 

60  hørster.ORung.SS.106.  2.2)  om  en  enkelt  ting, 
et  enkelt  forhold.  *Deres  Gang:  |  Den  er 
urolig,  vieens.  Hrz.Nin.69.  Naar  han  kom, 
var  han  ogsaa  saa  uens  i  Humør.  Bang.SE. 
240.   II   som  adv.   Hendes   Højhed  red  saa 


877 


aens- 


nf 


878 


uens,  saa  Lakajen  evigt  maatte  passe  paa: 
saa  var  det  Karriere,  og  saa  var  det  Skridt. 
Bang. SE.  132.  den  (o:  en  guirlande)  hang 
da  ikke  saa  fejl  .  .  Maaske  lidt  uens.  Lunde. 
Midsommerbarnet.(1898).30.  uens-,  i  ssgr. 
(især  fagl.)  til  uens  2  ell.  (snarest)  dannet  af 
u-  og  tilsvarende  ssgr.  m.  ens-;  se  uensartet; 
endvidere  han  nævnes:  u-ens-aldrende  (Forst 
O.),  -benævnt  (se  u.  ensbenævnt^,  -dannet 
( Drejer. BotTerm.154),  -delig  (smst.51),  -dob-  lo 
belt  (VoreSygd.I.200),  -forraig  (TeknLeks. 
11.517),  -liggende  (Geom.28),  -sidet  (D&H. 
Sal.*VI.338).  -artet,  adj.  (sj.  -artig. 
Rothe. Europas Lehnsvæsen. (1783). 23).  (især 
(Q)  I)  om  to  ell.  flere  ting  ell.  forhold:  af 
forskellig  art,  natur;  heterogen,  (ofte  (især 
tidligere)  i  fort.  m.  med,  der  betegner  det, 
noget  sammenlignes  med).  Molb.NTidsskr.IV. 
473.  Timeligheden  og  Evigheden  ere  ueens- 
a,Ttede.Kierk.IX.10.  Catilina's  første  Sam- 20 
mensværgelse  .  .  er  meget  uensartet  med 
den  anden.  Brandes.  Cæs.  1. 196.  Nettene  er 
under  forskellige  Forhold  af  aldeles  uens- 
artet Konstruktion.  Tyesen6L,7ns.i72.  2)  om 
enkelt  ting:  uens  (2.2).  Ueensartet  var  (Jesu) 
Liv  fra  Først  til  Sidst.  See  hvilket  Menneske, 
raabte  Slægten,  da  den  vilde  gjøre  ham  til 
Konge,  og  see  hvilket  Menneske,  da  den 
vilde  korsfæste  h&m.Kierk.XlI.lSB.  uens- 
artet Tendens,  afvekslende  højere  og  lavere  30 
KuTseT.ForrO.576.  tu  -artet-hed,  en.  fti. 
(sj,)  -er.  al  sand  gudelig  Stræbens  Ueens- 
artethed  fra  verdslig  StTæhen.Kierk.XlII. 
497.  Christendom  er  Uensartethed  med  denne 
Verden.  sms<.Zi¥i7.  Denne  Uensartethed  i 
Behandlingen  (af  stoffet).VlaCour.Sjællands 
ældsteBygder.(1927).l.  \\  (sj.)  om  person,  der 
skiller  sig  ud  fra  det  ensartede,  falder  uden 
for  det  normale,  jeg  skal  vel  sortere  under 
Bestemmelsen:  Phænomen;  jeg  er  jo  af  disse  40 
Uensartetheder,  som  ikke  have  gjort  deres 
Stræben  maalbar  for  Embede  o.åesl.Kierk. 
XIV  97. 

t  u- enstemmig:,  adj.  ^uens-.  Eolb. 
Anh.115).  (ty.  uneinstemmig;  jf,  enstem- 
mig (3))  uenig;  uoverensstemmende,  de  Ting, 
hvor  disse  tvende  Skribentere  ere  ueenstem- 
mige.  Holb.JH.II.159.  -erfaren,  part.  adj. 
{ænyd.  d.  s.,  jf.  ty.  unerfahren)  som  mangler 
erfaring;  som  er  uvidende  om,  ukyndig  i  no-  50 
get,  ell.  (nu  især)  som  mangler  (verdens)klog- 
skab;  ofte:  godtroende;  naiv;  uskyldig,  (ofte 
(især  tidligere)  i  forb.  m.  i  ell.  (sjældnere) 
paa^.  raae  og  u-erfarne  BøndeT.Holb.DH. 
11.306.  fattige  og  paa  verslige  Ting  og  høflig 
Omgiengelse  uerfarne  Mennisker. Ære6oe.7é(. 
Ikkun  en  i  Kjærlighed  uerfaren  Læser  vil 
undres  over  (dette). Tode.IX.185.  det  unge, 
uerfarne  Sind,  der  ikke  kjendte  enten  La- 
sterne eller  deres  M&gt.  Gylb.Novel.  1 1.59.  60 
(den  unge  Voltaire)  følte  sig  smigret  ved  at 
have  sin  Plads  mellem  højst  erfarne  Herrer 
og  ikke  uerfarne  Ba,meT. Brandes.Volt  1.64. 
jf.:  *Tulte  (0:  en  høne)  var  et  Barn;  |  dog. 


skjøndt  ung  og  ganske  gul,  |  ej  ganske  mgt- 
fa.Ten.Rich.1.31.  \\  min  Søn  .  .  behøver  Styr- 
mænd, paa  det  han  ikke  af  U-erfarenhed 
skal  drives  af  det  rette  Lob  paa  fordervelige 
Yeye.Holb.Herod.139.  Angaaende  det  sid- 
ste Punkt  (0:  et  elskovsforholds  udvikling) 
svævede  han  i  Uerfarenhedens  hele  Taage. 
Drachm.VD.205.  -erholdelig,  adj.  {jf. 
ty.  unerhåltlich;  emb.  ell.  T)  som  ikke  er 
til  at  faa;  uopnaaelig;  især  om  gældsfordring: 
som  ikke  kan  inddrives,  om  end  Vedaerne 
.  .  skulde  være  mig  uerholdelige.  Æasfc.Br.J. 
336.  efter  Fradrag  af  uerholdelige  Restancer. 
BerlTid.»/iol906.2.sp.3.  f  -erhorlig,  adj. 
(fra  ty.  unerhorlich)  uhørt.  KomGtønneg.II. 
262.  -erhørt,  part.  adj.  ['uBrihøJrd]  {ænyd. 
d.s.,  si;,  oerhord;  efter  <j/.  unerhort;  arkais. 
(sj.))  uhørt;  især:  ufattelig;  utrolig.  Pflug. 
DP. 1194.  denne  u-erhørte  Gierning  (o:  et 
ægteskabsbrud).  Kom  Grønneg.  1. 200.  JPJac. 
(1924).1.217.  -erkendelig,  adj.  (jf.  er- 
kende 1  samt  erkendelig;  filos.,  teol.).  (gud 
kan)  ikke  blive  Genstand  for  nogen  eksakt 
videnskabelig  Erkendelse.  Deraf  følger  imid- 
lertid ikke,  at  han  er  uerkendelig.  JPJ5an^. 
TL.I.118.  Guds  Uerkendelighed.JiVørre- 
gaard.Augustins  religiøse  Gennembrud.(1920j . 
334.  -erkendt,  part.  adj.  {jf.  erkendt  (u. 
erkende  2)  samt  ty.  unerkannt;  nu  sj.)  ikke 
anerkendt,  en  Evighed,  som  med  uendelige 
Lyksaligheder  skal  belønne  hans  her  maaskee 
uerkiendte  og  uroeste,  maaskee  forfulgte  Dyd. 
JSneed.III.125.  kun  33  Aar  gammel  døde 
(forfatteren)  uerkendt,  ja  ukendt.  Brandes. 
X.  213.  -erkendtlig ,  adj.  (jf.  ty.  uner- 
kenntlich ;  nu  1.  br.)  som  ikke  viser  ell.  vidner 
om  erkendtlighed  (1),  taknemlighed;  uskøn- 
som; utaknemlig.  vAph.(l759).  man  tilbød 
ham  ufortjent  den  Lykke,  men  han  stødte 
den  uerkjendtlig  fra  sig. PAHeib. (For Sand- 
hed.ll.78).  VSO.  D&H.  Q)  -erstatteiig, 
adj.  (i  -erstatlig.  vAph.(1759)).  (jf.  ly.  t 
unerstattlich)  som  ikke  kan  erstattes;  om 
skade,  tab  ogs.:  uoprettelig.  JBaden.DaL.  (ta- 
bet af  en  af  vore  gamle  kirker)  vilde  blive 
uopretteligt  for  Menigheden,  uerstatteligt 
for  os  Alle.JLUss.H.355.  Den  Tid  er  uer- 
stattelig spildt,  7<S'0.  Ingen  af  os  er  uund- 
værlig og  uerstattelig.  Kulturminder.1945-47 . 
11.  O  -evne,  en.  (1.  br.)  mangel  paa  evne. 
den  isnende  Uevne  til  at  lade  sig  gribe  og 
rive  med.  Sødb.H.  142.  GSaxild.33.  NMøll. 
VLitt.II.40.III.190. 

uf,  interj.  [uf]  (sv.,  no.  uff,  ty.  uf,  fr. 
ouf;  jf.  uh,  uha)  som  udtr.  for  ubehag  ell. 
(især)  afsky,  væmmelse,  foragt:  fy!  føj!  (ofte 
gentaget).  vAph.(1759).  Jeg  er  færdig  at 
briste  af  Harme  —  Uf!  —  jeg  har  fanget 
mig  selv.  Skuesp. I Y 512.  *  Hagbarth  var  en 
Kongesøn,  puf!  puf!  puf!  |  Troe  var  han, 
fik  Skam  til  Løn,  uf!  uf !  nUCit.ca. 17 80. (Nor- 
ske Selskabs  Vers-Protokol.(1935).216).  Harie- 
kin  (idet  han  kryber  op):  .  .  „Hjelp  mig! 
Uf!    Dette    er    en    vanskelig    gymnastisk 


879 


nfaderlig 


ufejlbar 


880 


Øyehe."Heib.Poet.I.322.  Uf,  føj  for  Satan  1 
Wied.Thum.3.  uf  —  hvor  jeg  hyser.D Jacob- 
son.DP.38.  Disse  bare  Tæer,  der  boltrede 
sig  som  levende  Fugleunger,  uf  — IBuchh. 
DM.37.  II  i  substantivisk  anv.  *(han)  puf- 
fede ham  Puf  i  Puf,  |  Og  puffed  af  ham 
mangt  et  Vf\Bagges.I.174.  \\  hertil:  Uf -pige, 
(jarg.)  uartig,  letlevende  pige;  fypige.  JMag- 
nus.VA.164.  Fy-Fy-  eller  Uf-Uf-Pige.PoL 
'''/,1928.Sønd.l5.sp.l. 

n -faderlig,  adj.  (ænyd.  d.  s.,  fsv. 
of adhurliker ;  GI,  1.  br.)  Mandens  ufaderlige 
Forhold  imod  en  saa  elskværdig  Datter. 
Tode.IX.347.  Hvad  der  tilskikkes  over  Men- 
neskene, synes  mangen  Gang  saa  .  .  ufader- 
ligt. Mynst.Betr.1.105.  -faglært,  part.  adj. 
(jf.  ulærtj.  en  ufaglært  Arbejder  =  en  Ar- 
bejdsmand. DÆS.  de  ufaglærtes  Indgreb  i 
Skomagernes  hellige  Rettigheder.  Bog^ri/fcfeer- 
bladet.1937 .157 .  Ungdomsskoler  for  den  ufag- 
lærte \}ngåova..LovNr.312*/il942.  -falden, 
part.  adj.  (jf.  falden  (u.  II.  falde  2.e);  høj- 
tid., relig.,  nu  sj.)  som  ikke  er  falden  fra 
troen,  ell.  som  ikke  har  begaaet  synd.  Jøderne 
.  .  er  det  eneste  ufaldne  Folk.  Grundtv.VK. 
XXV.  II  som  subst.;  især  i  flt.,  om  englene  ell. 
de  salige.  *Hellige  Gud,  |  Du  som  ufaldne 
med  Rædsel  tilhede. Ew.(1914).Y  163.  *Her 
prises  af  Ufaldnes  Chor  |  Guds  Naade  mod 
den  faldne  JoTå.Grundtv.SS.1.393.  -far, 
adj.  [-|fa'r]  {vel  dannet  til  alf  ar;  jf.  affar  og 
ænyd.  landfar,  alf  ar;  arkais.,  sj.)  om  vej: 
ufarbar,  den  ufare  Møllevey.  LHøyer.G.107. 
billedl.:  De,  som  ville  vise  Dig  Verdens  Vej, 
fører  dig  moxen  alle  paa  den  vrange  og 
ufare  Y ej.  Rist. J. 27 6.  -farbar,  adj.  (jf. 
-far  og  III.  ufør  2,  ugangbar  2,  uvejbar; 
især  o)  om  vej,  terræn:  umulig  ell.  vanskelig 
at  befare;  ufremkommelig.  SvGrundtv.  Ufar- 
bare Kærstrækninger  tvinger  Vejene  ud  i 
store  Buer. Pont.LP.VlIl. 251.  det  ene  Spor 
.  .  er  uia.Tha.it.  DSB. Togregi.  17.  -farlig, 
adj.  som  ikke  er  forbundet  med  ell.  rummer 
fare.  *en  let,  |  Ufarlig  Rift  i  Brystet. /ngf.M. 
125.  *„Ej  dog,  for  Skatte!  .  .  |  den  Mand  er 
farlig,  I  som  mønstrer  saa  meget."  |  —  „Saa 
gør  ham  ufarlig."  Drac/im.  7/5.67.  Æskulap- 
slangen er  ligesaa  ufarlig  som  Snogen.  Frem. 
DN.568.  II  som  ikke  gør  (erotisk)  indtryk  paa 
andre;  som  ikke  vinder  andre  for  sig.  (kvinden) 
leger  med  den  Farlige  som  med  Ild;  men 
hun  driver  Spot  med  den  Uf  årlige.  GoZfl!sc/iw. 
III. 325.  lade  dig  (o:  en  ung  pige)  invitere 
af  en  ældre  ufarlig  'H.eTTe.AaDons.MYl53. 
-farvet,  adj.  {ænyd.  d.  s.)  som  ingen  farve 
har;  især:  som  ikke  er  kunstigt  farvet,  har  sin 
naturlige  farve,  „kaldes  det  som  er  sort  eller 
hvidt,  af  na.tuTen."  Moth.F86.  Ufarvet  Uld, 
Vadmel,  Silke.  MO.*  et  ufarvet  Billede  af  en 
Yanåk&ly.VilhRasm. BU.  103.  \\  (bot.,  for- 
æld.) om  plantedel  (blad,  stængel):  grøn.  VSO. 
II  (jf.  farvet  3^  billedl.  (man)  vil  lade  see 
een  u-sminket  og  u-farvet  Alvorlighed  til 
'Fieå.Slange.ChrIY659.  han  fortalte  .  .  ikke 


helt  ufarvet  om  deres  Vanskeligheder  med 
Udkommet.  Uhrskov.Folk.(1925).141.  f  -fa- 
sonlig,  adj.  {sv.  ofasonlig,  holl.  onfat- 
soenlijk;  jf.  fasonlig)  som  ikke  optræder  paa 
sømmelig,  ordentlig  maade;  uelskværdig;  uhøf- 
lig; uopdragen,  havde  der  været  endnu  en 
underligere  og  meer  bizarre  og  u-fasonlig 
Kone  i  Byen,  havde  hun  skikket  mig  derhen. 
Holb.Ygs.III. 4.   -fattelig,  adj.  [uifadali] 

10  (især  (g)  som  ikke  kan  fattes  ell.  gribes.  Moth. 
F25.  II  navnlig  (til  II.  fatte  3.2;  ^7.  fattelig 
2):  som  ikke  kan  begribes,  forstaas;  ubegribe- 
lig; uforstaaelig.  smst.  *I)u  (0:  gud),  som  | 
Ufattelig  for  Sind  og  Sands  |  Din  hele  Stat 
omstraaler.6'ior>n./S'Z).2i5.  ♦Hvordan?  |  Skal 
Søn  jeg  føde  foruden  Mand?  |  Ufatteligt. 
Grundtv.SS.Y470.  *det  er  mærkelige  Ord,  | 
Ufattelige  for  mig.  Hrz.  IX.  336.  Uendelig- 
hedens og  Verdensforvaltningens  ufattelige 

20  SiæTeT.NHedin.HH.186.  ofte  m.  videre  anv.: 
utrolig;  vidunderlig.  *(elskovs)  underlige,  | 
Ufattelige,  søde  Fryd. Bagges.  1.200.  Det 
sorte  Punkt  (0:  et  skib)  var  rykket  nær- 
mere med  ufattelig  Hurtighed.  Goldschm. 
NSM.IY202.  en  gammel,  ufattelig  gam- 
mel Ma.nd.  JacPaludan.L.46.  -feJCg),  adj. 
(glda.  d.  s.  i  bet.  1,  oldn.  lifeigr,  jf.  (?)  run. 
ufah  (0:  Ufeg.?;,  se  DGP.I.1512)  I)  hvis 
død  ikke  er  forestaaende;  som  ikke  skal  dø; 

30  kun  i  det  foræld,  ordspr.:  uf  ej  mand  færdes 
tryggelig  om  land.  Ma«.  7795.  Moth.  F 118. 
2)  (sj.)  ikke  fej  (II.  2);  modig;  dristig.  *Vel, 
at  min  Sage  du  vogted  uf  ej,  |  Og  at  mit 
Navn  du  fornægtede  ei.Grundtv.SS.Y32. 
JOlr.SD.I.102.  -fejlbar,  adj.  [iufail|baJr 
ell.  (især  i  Ufejlbarhed^  u'fail|ba'r]  adv.  (se 
bet.  å)  d.  s.  ell.  -t.  {ænyd.  d.  s.  som  adv., 
jf.  ty.  unfehlbar)  I)  (sj.,  jf.:  „usædv.  og 
mindre  rigtigt".  Levtn.j  om  skydevaaben  ell. 

40  projektil:  som  ikke  fejler  (II.I.2);  som  ram- 
mer sit  maal.  ufeilbar  var  hans  Bne.  Blich. 
(1920). II. 15.  *Vee  mig  Arme!  Den  Dreng 
(0:  Amor)  har  havt  ufeilbare  Pile;  |  Hjertet 
mig  hiændev. Heib.Poet.YIII.62.  2)  som  ikke 
kan  begaa  fejl;  hvis  handlinger  og  udtalelser 
er  uden  fejl;  fejlfri;  nu  navnlig  om  paven 
(i  hans  officielle  udtalelser);  ogs.  (jf.  bet.  B) 
om  udtalelse,  anskuelse:  uden  fejl;  fejlfri. 
hvor  ufeilbare  ere  de  ufornuftige  Dyr!  det 

50  var  vel,  om  hans  Pavelige  Hellighed  var 
halv  saa  sikker.  Lodde. NT. 227.  alle  regje- 
rende  Væsener  .  .  ere  ufejlbare,  udadlelige 
Guder.  MCBruun.F. 28.  Den  Fornuft,  som 
aabenbarer  sig  i  den  villieløse  Natur,  er  i 
sig  selv  uieilhar.Ørst.1.26.  den  gamle  kirke- 
lige, endnu  populære  Opfattelse  af  Biblen 
som  en  hellig,  ufejlbar,  gudskrevet  Bog. 
NBlædel.Født  afJomfruMaria.  (1910). 3.  Pa- 
ven .  .  er  ikke  ufejlbar,  uden  naar  han  taler 

60  ex  cathedra  i  religiøse  og  moralske  Sager. 
J  ør  g. Liv. 1 1 1. 128.  3)  som  der  er  ikke  fejl  ved; 
navnlig  om  kendemærke,  middel:  som  ikke 
slaar  fejl;  paalidelig;  sikker;  (alm.:)  ufejl- 
barlig, „kand  han  saaledes  (0:  saa  at  han 


881 


Ufejlbarhed 


ufin 


882 


ikke  hører,  hvad  man  siger  til  ham)  fordybe 
sig  udi  Tanker?"  —  „Ja  vist!  og  det  er  et 
ufeyJbart  Tegn  paa,  at  han  er  en  stor  og 
grundig  Fhilosoiphus."'  Holb.Philos.1. 2.  Dette 
(middel)  gjor  en  ufejlbar  Virkning  paa  den 
meest  fortvivlede  Syge.  MCBruun.F.6.  Bran- 
des.VII.493.  *Doktor  Bombastus  har  fundet 
et  Raad  som  er  mere  ufejlbart:  |  Slaa 
Patienten  ihjel,  saa  siger  Feberen  Vns-Sig 


med  første  for  Bagen.  Gram. Breve.219.  et 
ungt  Menneske  .  .  i  hvem  han  ufeilbarlig 
troede  at  gjenkjende  Fagen.Ing.EF.II.llO. 
-fejlbarlig-hed,  en.  l)(især  spøg.)  d.  s.  s. 
Ufejlbarhed  L  vAph.(1759).  D&H.  \\  om 
ufejlbar  person.  Wimmer  var  ingen  Ufejlbar- 
lighed (som  runolog).  JohsBrøndst.( Pol.**/ a 
1941.10. sp.l).  jf.  (som  spøg.  titel):  hans  Ufejl- 
barlighed Paven.  JPJac. (Brandes. Br.II.319). 


Mull.Overs.afHolb.Epigrammer.(1902).23.  4)  lo  2)  (l.br.)  d.s.s.  Ufejlbarhed  2.  Amberg.  andre 


(nu  sj.)  som  adv.;  til  bet.  S:  ganske  sikkert; 
givet;  upaatvivlelig.  „hvad  meener  og  troer 
mand,  at  saadan  siunes  Aabenbaring  vil  til- 
kiænde  give,  bemærcke  og  betyde."  —  „Det 
betyder  ufejlbar  (1731:  ufeilbarlig^  Krig 
Madame."  Holb.Bars.IL8.  Hvilke  Slags  Torn- 
eller Træe-Arter  ere  de  tienligste  til  levende 
Gierder?  —  Det  er  ufeylbar  Hvid-Torn. 
JPPrahl.AC.98.    tænker    vi    os    alle    disse 


for  deres  Ufejlbarlighed  bekjendte  skjæg- 
og  haarfrembringende  Midler.  Schand.  F.  5 . 
-festlig,  adj.  som  ikke  er  festlig  (2);  som 
ikke  bærer  præg  af  fest;  hverdagsagtig;  ked- 
sommelig; om  person:  ugemytlig.  Der  ligger 
noget  Ufestligt  i,  at  tvende  Taler  .  .  holdes, 
den  ene  lige  oven  paa  den  anden.  Oehl. (1851) . 
XXV 200.  Tapetet  er  brunt  og  ufestligt. 
Scherfig.Fu.l09.  -fiks,  adj.  især  (dagl.)  til 


legemlige  ytringer  af  glæden  bort,  hvor  har  20  II.  fiks  2   ell.  3:   paa  Forældrenes  Pression 


vi  så  den  glade?  Ja,  han  er  ufejlbart  borte 
med  det  samme. Briicker.L.lM.  -fejlbar- 
hed,  en.  især:  I)  til  ufejlbar  2;  ofte  i  udtr. 
som  pavens,  den  pavelige  ufejlbarhed. 
Grunden  til  den  romerske  Kirkes  Ufejlbar- 
hed og  Myndighed;  men  ogsaa  til  dens  Van- 
tro og  Vildfarelse.  J<S'need.^MO.^.  Bibelens 
Hellighed  og  VieilhaThed.MCBruun&Hor- 
reb.JSP.50.  Overtro  paa  den  rene  Tankes 
Uieilharhed.DaFolketid.yiol880.1.sp.2.  Kath  30 
Ordb.41.  2)  (nu  sj.)  til  ufejlbar  3:  paalide- 
lighed;  sikkerhed.  Dette  Middels  foregivne 
Ufeylbarhed  opvakte  hos  mig  den  Curiositet, 
at  giøre  et  nyt  Forsøg. LTid.175l.364.  Am- 
berg. -fejlbarlig,  adj.  [ufail'baJrli]  adv. 
(se  bet.  3}  -t  ell.  (især)  d.  s.  ell.  (f)  -en 
( Moth. F 124.  Schousbølle. Saxo. 286.  Tode.VL 
64.  MO.).  {ænyd,  (adv.)  uf eilbarligen ;  jf.ty. 
t  unfehlbarlich)  I)  (nu  l.br.,  jf.:  „i  dagl 


er  (hun)  ved  at  ægte  en  grundhæderlig,  men 
meget  ufiks  højere  Embedsmand.  JSeHTid. 
*y»1903.Aft.l.sp.5.  Hendes  Tøj  er  dyrt,  men 
lidt  n^^?,t.Soya.HF.25.  der  gik  nogle  Glas 
med  i  Købet  (0:  under  opvask)  .  .  Vi  var 
lige  ufikse  begge  to. BerlTid.y^ol948.Aft.6. 
sp.l.  -filosofi,  en.  (ty.  unphilosofie;  sj.) 
mangel  paa  filosofi;  ufilosofisk  tænkning.  Ørst. 
Y59.  Sibb.Philosophiskt Ar chiv.(  1829-30). 161. 
-filosofisk,  adj.  (især  Q)).  de  utallige 
Smaa- Hensyn,  hvoraf  den  Uphilosophiske 
saa  let  lader  sin  Sjæl  besnæres.  Sibb.Phi- 
losophiskt Archiv.(1829-30). 154.  Skulde  jeg 
vove  at  troe,  at  der  var  en  Eneste  i  min 
philosophiske  Samtid,  der  kunde  raisonere 
saa  mphi\oso]^hisk.  Kierk.Y 59.  Goldschm.VIII. 
357.  -fin,  adj.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  ty.  unfein; 
sml.  -finlig)  ikke  fin;  især  i  fig.  anv.:  I)  (jf. 
II.  fin  1.2-3 ;  1.  br.)  som  ikke  er  (videre)  god, 


Tale'\D&H.)  d.s.s.  ufejlbar  2.  Sandhedens  40  smuk,  pæn,  elegant;  navnlig:  som  vidner  om 


ufeilbariige  Ord.  HCAnd.SS.IV130.  hun  var 
ikke  Moderen  mere,  den  Ufejlbarlige,  den 
Klogeste,  Ypperste,  Skønneste,  hun  var  et 
Fruentimmer  som  andre  Mennesker.  JPJac. 
IL413.  Leop.EB.227.  2)  d.  s.  s.  ufejlbar  3. 
Holb.DH.IIL3.  det  hvide  Spyt  skal  være 
et  ufeylbarlig  Tegn,  at  der  vil  slaaes  en 
Vattersott  til.  KomGrønneg.IIL234.  (han) 
arbejdede  paa  et  ufejlbarligt  Urværk,  der 
ikke  skulde  vise  men  være  selve  Tiden  — 
den  ny  Tid.  AndNx.PE.IL97.  jf.  (ved  om- 
dannelse af  adv.  til  adj.):  een  meget  Tyk 
Skye  paa  Himmelen,  som  truede  med  ufeyl- 
barlig Regn.  Holb.Didr.LS.  3)  (gldgs.)  som 
adv.:  d.s.s.  ufejlbar  4.  Holb.Bars.(1731). 
11.8  (se  u.  ufejlbar  4).  De  Saar,  som  de  (for- 
giftede pile)  giøre,  ere  ufeilbarligen  dødelige. 
Reiser.IVlS.  han  vilde  ufejlbarlig  være  styr- 
tet ned,  hvis  Aanden  ikke  havde  havt  Tag 
i  ham.  Goldschm. IL 292.  den  Glemsel,  Ti- 
den ufeilbarligt  fører  med  sig.  Kofoed-Hansen. 
LD.63.  D&H.  i  udtr.  for  ønske,  haab  ell.  tro: 
Om  Deres  (bog)  kan  man  dog  ufeilbar- 
ligen giøre  sig  det  Haab,  at  den  kommer 


daarlig,  usikker  smag;  grov;  tarvelig;  uædel. 
At  se  en  god  Klædes  Kjole  udstyret  med 
tarvelige  creme  Blonder  gør  ligefrem  ondt 
i  et  Menneske  med  Smag;  thi  det  er  saa  skæ- 
rende n&nt.VortHj.lI,3.92.  (Drachmanns) 
Billeder  (skæmmes)  af  ufine  Farver  og  en 
overfiadisk  Behandling.  KMads.SkagensMa- 
lere.(1929).12.  Nora  havde  bragt  noget  fint 
Barnetøj  med  til  hende  fra  Hovedstaden  .  . 

50  men  de  (0:  to  provinsbørn)  saa  opstadsede, 
stive  og  ufine  ud  i  al  den  Fragt.  Rønberg.GK. 
181.  2)  (jf.  II.  fin  2.3^  som  mangler  dannelse 
ell.  opdragelse;  plump;  uopdragen;  uhøvisk; 
ogs.  (og  især):  som  mangler  finhed,  nobel- 
hed i  karakter  og  tænkemaade;  som  optræder 
paa  en  unobel  maade;  grov;  simpel;  taktløs; 
udelikat;  om  væsen,  adfærd  ell.  udtryksmaade: 
ikke  taktfuld;  stødende;  ogs.:  ikke  honnet;  ikke 
fair.  Moth.F161.  (jeg)  sætter  disse  (grove) 

60  Talemaader  (0:  eder)  rent  ud  i  al  deres 
ufine  Tydelighed.  JHelms. G.  137.  Grov  som 
en  Bonde,  ufin,  men  aldrig  smaalig.  Brondes. 
X.367.  Enkefruen  og  Datteren  overbød  hin- 
anden i  ufine  Spørgsmaal  og  ufin  Hvisken. 


XXV.     Rentrykt  Vio  1949 


66 


883 


nfindelig: 


Uforag^t 


884 


Baud.AB.367.  Dommerne  alene  afgøre  om 
Spillet  (o:  kricket)  er  fint  eller  ufint  (fair  or 
\inf air).  Gymn.II. 58.  det  ansaas  for  ufint  at 
tage  Honorar  for  at  føre  en  S&g.  FrPoulsen. 
RK.73.  -findelig:,  adj.  [u'fen'ali]  (ænyd. 
d.  s.  i  let.  2  )  1)  (1.  br.)  som  ikke  (kan)  findes, 
ikke  er  til  at  finde;  ogs.:  som  mangler,  er  for- 
svundet, borte.  Moih.F166.  *saadan  Brud  og 
Qvinde  |  Er  ey  ufindelig.  Wads&.P.C^'".  en 
dyrebar  Skat  havde  han  ladet  ham  sprede 
for  alle  Vinde,  og  nu,  han  skulde  sanke  den 
sammen  igen,  mærkede  han  kun  altfor  ofte, 
hvor  meget  der  var  gået  ufindelig  tabt. 
Kidde. AE. 1. 128.  Filmen  (blev  udlaant)  og 
siden  har  den  været  ufindelig.  PoL*'/iol944. 
3.sp.4.  2)  t  som  ikke  kan  fornemmes,  føles; 
umærkelig.  Moth.F166.  Gram.Nucleus.1618. 
VSO.  3)  t  som  intet  kan  føle  ell.  fornemme; 
ufølsom.  Gram.Nucleus.1618.  jf.:  Ufinde- 
lighed  .  .  Er  det  når  mand  ei  kand  føle 
noget,  som  i  slag  eller  koldffr.  Moth. F166. 
-f  in-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.;  især  tj)) 
navnlig  til  ufin  2;  ogs.:  tarvelig,  simpel,  takt- 
løs adfærd  ell.  handling  ell.  groft,  simpelt, 
taktløst  udtryk,  ord.  Moth.F161.  Ufinhed  i 
sine  Midler.  DanmRigHist.IY 576.  Det  var 
.  .  ingen  bevidst  Ufinhed  fra  Carls  Side. 
JørgenNiels.KB.174.  f  -finlig,  adj.  adv. 
d.  s.  ell.  -en.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  mnt.  finliken 
adv.,  mht.  finlich,  adv.  og  adj.;  sml.  -fin  2  ) 
grov;  usømmelig;  simpel;  som  adv.:  Moth. 
F161.  skal  enhver,  som  .  .  med  vred  hue 
ufinligen  taler  nogen  til,  betale  (2  sk.).Cit. 
177 6. (Vider. II. 58).  -flid,  en.  {ænyd.  d.  s., 
jf.  mnt.  unvlit,  hty.  unfleiss ;  nu  sj.)  mangel 
paa  flid;  efterladenhed;  tidligere  især:  skø- 
desløshed; ligegyldighed,  (overformynderens) 
Uflid,  UtToeskah.  DL.3~18— 4.  Ufliid,  naar 
den  som  forfærdiger  eller  tilbereder  en  Vare, 
ikke  anvender  den  tilbørlige  Fliid  eller  Agt- 
somhed.Ziø&jn(S?/.s<./.25.  Samling  af  de  for  Uni- 
versitetets Legater  gjældendeBestemmelser.  (1890) . 
8.27.  -f liet,  part.  adj.  se  -flyet.  -flittisTy 
adj.  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f)  -en  (Moth.F220) 
ell.  (t)  uflittelig(en)  (smst.  høre  det  (o:  or- 
det) uflittelig  (1688.197:  \imtte\igen;1901.275: 
uden  Yingt). Alterbog.(1882).133).  (ænyd.  d.  s. 
og  (som  adv.)  uflitteligen;  nu  næppe  br.) 
som  ikke  er  flittig;  lad;  ogs.:  efterladende; 
ligegyldig;  skødesløs,  hans  reproche,  at  vi 
her  vare  alt  for  uflittige  i  at  forbedre 
l'histoire  ii.atu.Te\le.Gram.Breve.l75.  een  saa 
doven  og  uflittig  Correspondent  som  jeg. 
smst.197.  jf.  Uflittighed.Z)L.3— iS— 5. 
-flyet,  part.  adj.  (ogs.  -flietj.  (til  II.  fly; 
arkais.  ell.  dial.,  jf.  dial.  uflysom,  uhaand- 
terlig  (Gravl.EB.75) ,  voldsom,  umaadelig 
(UfF.),  uflisom  (smst.))  om  haar,  skæg: 
uordnet;  uplejet;  uredt,  hendes  Haar  hang 
u  f  I  i  e  t  om  hende.  Buchh.  Kornmod.  (1930) . 
17.  Skæglokkerne  ringler  i  ufliet,  svedig 
YY\de.ThitJens.VA.I.89.  -flyg,  adj.  f'-fløg. 
Blich.(1920). XVIII. 105.  Larsen,  jf.  D&H. 
t  -flygget.  Moth.F249).   (jf.  sv.  oflygg,  no. 


uflyg  samt  ænyd.  ufløgget,  ufløyg,  no.  dial. 
ufløygd  og  ty.  unfliigge;  nu  sj.)  om  fugle 
unge:  som  ikke  kan  flyve;  ikke  flyvefærdig. 
*ret  som  en  Fugl  bringer  Mundfulde  hjem 
til  de  uflyge  (Wilst.:  skaldede j  Duer.  Gertz. 
(Wilst.Il.(1909).IX.v.323).  D&H.  -flygtig, 
adj.  (kern.,  foræld.)  som  ikke  (let)  fordamper. 
Smørets  oljede  Deel  er  af  de  milde,  fede  og 
uflygtige  Oljers  NatnT.vAph.Chym.III.341. 
10  uflygtigt  ludsalt,  se  Ludsalt.  -flytsom, 
adj.  [uiflød|S(om']  (sj.)  uflyttelig  (2).  der  blev 
raabt,  at  man  skulde  sprede  sig  i  Stuerne, 
men  mange  blev  staaende  tunge  og  uflyt- 
somme  midt  i  Trængslen.  Søiberg.F LP. 16. 
Der  var  noget  uflytsomt  over  ham,  hele 
hans  store  Legeme  syntes  tynget  af  Dvask- 
hed. sa.LL.6i.  -flyttelig,  adj.  [uiflødali] 
(især  fo)  1)  om  ting:  som  ikke  (let)  lader  sig 
flytte;  fast;  tung;  urokkelig.  Holst.R.  Store, 
20  uflyttelige  Mahognimøbler  dækkede  Væg- 
gene. Ponf.  LP.  7/7.76.  Det  hele  (o:  en  baad 
og  redskaber)  er  hjemmegjort  og  saa  uflyt- 
teligt tungt  i  Vægt  og  Form.  ErlKrist.( Pol. 
^VA937.13.sp.4).  II  billedl.  JakKnu.A.310. 
Alting  kom  mig  saa  sejt  og  uflytteligt  for. 
Jeg  havde  en  Følelse  af,  at  de  Forviklinger, 
jeg  havde  levet  mig  ind  i,  vilde  fordre 
en  vidtløftig  Løsning.  JyJens./M.39.  2)  om 
person:  svær;  tung;  urokkelig.  Hun  slentrede 
30  villigt  mellem  de  to  uflyttelige  (o:  betjente), 
der  spændte  om  hendes  Arme.  LC Niels. Hi- 
storier.(1907). 147.  Han  kan  gøre  sig  stædig 
.  .  blive  uflyttelig  som  en  Stud.  Bjarnhof  .Møl 
ogRust.(  1935). 148.  -fløg,  adj.  se  -flyg.  CP 
-folkelig,  adj.  f„nyt  Ord'\  Levin.)  navn- 
lig til  II.  folkelig  3:  som  ikke  passer  for, 
er  tilgængelig  for  ell.  tager  (tilstrækkeligt)  hen- 
syn til  folket(s  store  mængde),  de  brede  lag; 
tidligere  ogs.:  som  ikke  nyder  folkeyndest; 
40  upopulær  (Levin.  D&H.).  Grundtv.SS.V236. 
(da  Monrad  blev  redaktør)  blev  „Folkebladet" 
et  kløgtig  redigeret  Oppositionsblad,  men 
upopulairt,  ufolkeligt.  Goldschm.NSM.il. 56. 
(„Adam  Homo" s)  ufolkelige  Tone  havde  lige- 
straks  bragt  Bogen  noget  i  Miskredit  baade 
hos  Oplæseren  og  Til\vørerne.JakKnu.A.20. 
Heller  ikke  vore  Examiner  ere  ufolkelige 
(nu:  udemokratiske^,  thi  ofte  saae  vi  den 
unge  Husmandssøn  og  den  unge  Baron  ind- 
so stille  sig  til  dem,  uden  at  der  gjordes  For- 
skel. Scharling.  Universitetstaler.  (1908). 161. 
det  var  en  romersk  Dannelse,  Humanismen, 
der  dominerede  (i  17.  aarh.),  i  højeste  Grad 
uiolkelig.Tilsk.1933. 1. 76.  ||  (jf.  IL  folkelig 
4.2;  ikke  i  rigsspr.)  umenneskelig;  dyrisk. 
♦Seer  jeg  til  Folket  (o:  i  en  barbarisk  egn), 
de  u-folkelig  da  ere,  |  Og  verre  Hierter  ey 
i  Ulve  sidde  kand.Falst.Ovid.126.  -foragt, 
en.  (sv.  (av)  oforakt,  hollandsk  uforavt  (Sv 
60  LM.B13. 245b);  til  I.  Foragt;  sml.  bornh. 
uforajt,  adv.,  uforvarende  (Esp. 370.  Bornh 
OS.);  nu  kun  dial.)  i  forb.  af  uforagt,  af 
vanvare,  uforsætligt  (ell.:  ved  uforsigtighed, 
sicødesløshed.  Junge.(UfF.).  jf.  VSO.).  ♦der- 


886 


uforanderlig^ 


aforbebolden 


886 


som  denne  (o:  en  tjener)  sig  forseer  |  Af 
Uforagt  og  Ya&de.Falst.ll.  Cit.l756.(NkS 
4°813b;  hornh.).  når  han  siger  sandhed,  er 
det  udaf  uforagt.  BornftO*S'.  -forander- 
lig, adj.  (nu  næppe  ir.  -forandrelig. 
FOum.S.163.  C AThortsen.Metrilc.il. (1834). 
28).  adv.  d.  s.  ell  -t  ell.  (f)  -en  (Moth.A132. 
Holb.Herod.20.  Mynst.Betr.II.217).  (ænyd. 
d.  s.  og  uf  orandrelig ;  især  tg  ell.  dial.  (Feilb.)) 
I)  som  ikke  kan  forandres,  ændres;  urokke- 
lig; uomstødelig;  fast.  (især  om  afgørelse, 
dom,  lov  olgn.).  denne  Regel  er  evig  og 
uforanderlig.  <Sm/iw.  77.379.  Alt  dreier  sig  .  . 
som  Kloderne  histoppe  efter  de  uforander- 
lige Lowti.  Mynst.Betr.1. 189.  en  uforanderlig 
Kendsgerning.  JPJac./.290.  er  det  jer  be- 
standige og  uforanderlige  BeslutningPZMwnfc. 
EL  35.  2)  som  ikke  forandrer  sig;  som 
ikke  er  underkastet  (hyppig)  skiften,  vekslen; 
stadig;  bestandig;  konstant.  Moth.A132.  de 
skabte  Ting  .  .  ere  uforanderligen  de  samme. 
Holb.Ep.I.416.  *mens  Tid  og  Rum  sig  rundt 
forandrer,  |  Blir  min  Himmel  uforanderlig. 
Bagges.Danf.il. 344.  Gud  er  evig  og  uioT- 
anåeiUg.  Mynst.Betr. 1 .143.  Uge  efter  Uge  gik 
i  kogende  Varme  med  uforanderlig  dyb 
Himmel  og  blændende  Sol.  Kirk. F. 23.  \\  (især 
tidligere)  spec.  (om  person):  trofast;  paa- 
lidelig.  *Lad  see,  du  Godhed  saa  for  ham 
fremdeeles  bærer,  |  Og  u-foranderlig  hans 
Sag  dig  tager  ipa,a..  Falst.Ovid.120.  eet  ret 
trofast  og  kierligt  Hierte,  uforanderligen 
ham  (o:  fyrsten)  hengivet  i  Vee  og  Vel. 
Mynst.Præd.(1829).l6.  D&H.  ||  (gram.,  nu 
sj.)  ubøjelig  (3).  Adverbium,  Conjunctio, 
Præpositio  og  Interjectio  ere  u-forånderlige. 
Høysg.AG.30.  S&B.  D&H.  Cp  -forander- 
lig-hed,  en.  {penyd.  d,  s.)  til  -foranderlig 
1  ('Naturlovenes  Uforanderlighed.  Ørsi./1. 29) 
ell.  (især)  2.  Moth.A133.  da  Gud  vilde  yder- 
mere vise  Forjættelsens  Arvinger  sit  Raads 
Uforanderlighed  (Chr.VI:  u-omskiftelighedj, 
folede  han  en  Eed  dertil.  Hebr. 6. 17.  Guds 
Uforanderlighed.  Kierk.XlV.290.  (fiskeren) 
gik  støtvæk  sine  egne  Veje.  Og  de  blev 
til  Uforanderlighed  traadt  derhjemme  ved 
Fiskerlejet.  Drachm.IlI.125.  -forandret, 
part.  adj.  {ænyd.  d.  s.;  især  O)  som  ikke  er 
undergaaet  forandring;  luendret.  *den  forige 
(o:  salmebog),  som  før,  |  Skal  uforandret 
hlive.Reenb.II.130.  Hans  deeltagende  .  . 
Hierte  var  uforandret  det  s&mme.  Mynst. 
Tale.(1830).6.  Stillingen  efter  Valgene  er  ufor- 
andret. Hørup.II.lO.  (nordlysbuerne)  kunde 
holde  sig  Timer,  ja  Dage  igennem  uior- 
&ndiede. NaturensY1919.197 .  (gram.:)  Adjec- 
tiver,  som  endes  paa  e,  blive  uforandrede 
i  Pluralis.  JBaden.  Gram.  101.  Holst.  R.  2.  \\ 
(jf.  forandre  sp.212'^^)  f  ugift.  Den  lange 
Tiid  som  jeg  haver  frembragt  udi  en  ufor- 
andret St&nd.Holb.Ep.III.407.  \\  f  efter- 
stillet i  obs.  konstruktion,  ord,  som  .  .  kan, 
som  Forøgninger,  sammensættes  med  Ver- 
bum, men  kan  og  skilles  derfra  og  sættes 


hh.g  efter,  meningen  VL-iox^ndrQd.Høysg.AO. 
168.  II  (jf.  u.  -foranderlig  2)  tidligere  spec: 
standhaftig;  paalidelig;  støt.  Moth.A133.  ♦Det 
brave  Borgerskab,  som  i  den  største  Fare,  | 
Faaer  altid  større  Moed  og  uforandret  Sind,  j 
At  holde  Stang  med  dem,  som  vilde  bryde 
ind.  J Friis. 193.  *Vær  dog  troe  i  Troens 
Stride,  |  Uforandret,  uforsagt.  Brors .2 74. 
smst.82.  jf.:  „vær  min  Ven,  som  tilforn!" 
.  .  „Mit  Venskab  er  uforandret  og  uforan- 
derligt." PAHeib.Sk.I.103.  -for bederlig, 
adj.  (ogs.  -forbedrelig.  vAph.(1759).  Bagges. 
V.228.  Rask.Retskr.120.  HolbergAarbog.1921. 
129.  se  ogs.  ndf.).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en 
(LTid.1761.158).  (sv.  oforbåtterlig,  no.  ufor- 
bederlig; synes  dannet  omkr.  midten  af  18. 
aarh.  efter  ty.  unverbesserlich ;  jf.  ubedrelig) 
som  ikke  kan  gøres  ell.  blive  bedre.  I)  (nu 
næppe  br.,  jf.:   „sieldnere."ilfO.   „Talespr." 

20  Levin.)  saa  ypperlig,  fremragende,  at  for- 
forbedring er  umulig;  uovertræffelig;  fuldendt; 
fuldkommen,  troe  vi,  at  (agerdyrkningen)  er 
uforbederlig  ?OeconT.7//.95.  Jeg  troede  mig 
nu  .  .  den  ypperste  Digter  i  Danmark,  og 
det  som  verre  var,  utorhedeTlig.Ew.(1914). 
III.246.  Græsningen  er  her  uforbederlig  god, 
PhysBibl.lV.3.  *Jeg  (o:  en  skuespiller)  har 
Hævd  paa,  aldrig  at  blive  dadlet.  |  For  de 
Andre  kan  en  Visker  være  fornøden,  |  Men 

30  jeg  er  uforbederlig.  Heib.ND.139.  CLNMynst. 
FradenældreTid.(  1882).38.  2)  som  i  saa  ud- 
præget grad  er  mangelfuld,  uheldig  ell.  har 
mangler,  uheldige  egenskaber,  at  en  forbedring 
er  umulig;  uhjælpelig;  (i  bet.  2.2^  ogs.  (især 
spøg.):  urokkelig;  ukuelig.  2.1)  (nu  1.  br.)  om 
ting  ell.  forhold.  *din  Feil  er  uforbederlig 
(Ew.Skr.IV.162:  Viior\iQdTel\g).Ew.(1914).II. 
300.  det  Grund-Slettes  saavelsom  det  Grund- 
Godes  Egenskab  at  være  uforanderligt,  alt- 

40  saa  uforbederligt.  (rrundfø.Br (9.44.  Svends 
uforbedrelige  Selvtillid  aflokkede  Kongen 
et  Smil.Ettar.GH.1.52.  2.2)  (nu  især  spøg. 
(talespr.))  om  person.  De,  som  formedelst 
deres  Synders  Storhed,  synes  at  være  ulæge- 
lige, eller  uforbederlige  .  .  kastes  i  Helvede. 
Ruge.FT.119.  ♦en  Niding  er  uforbederlig. 
Oehl.XXXI.253.  ♦Din  Pjalt,  din  uforbedre- 
lige B&gtyyl  Hrz.  DY. 9.  den  uforbederligt 
literære   Søn  svarede,  at  han  havde  skre- 

50  vet  et  stort  Digt.  Brandes. I X.281.  han  er 
uforbederlig  idealist,  optimist  osv.  \  D&H. 
O  -forbeholden,  part.  adj.  om  person 
ell.  (især)  livsytring  (tale,  blik,  smil  osv.): 
uden  forbehold,  reservation;  aaben;  oprigtig. 
en  reen  og  uforbeholden  Tilst&aelse.  Blich. 
(1920). XIV  183.  aabent  og  uforbeholdent 
tilstaaer  og  bekiender  (jeg)  min  Uværdig- 
hed. Zier/c.BJ.^^.  Lad  os  være  uforbeholdne 
mod  hinanden.  Kofoed-Hansen.KA.II. 282.  et 

60  Barns  uforbeholdne  Smil.  JPJac.1 1.69.  Vi 
gør  en  uforbeholden  Undskyldning. 
PoUU1948.9.sp.2.  \\  hertil:  Uforbeholden- 
hed. 0rst.VIII.63.  Naar  han  ikke  aner,  at 
du   er   min   Mand,   saa   vil  han   tale   med 


56" 


887 


uforberedt 


uforbrændelig 


al  mulig  Vioiheholåenhed.Heib.Poet.VI.Sll. 
hengivelsens  hede  uf orbeholdenhed.  IførZ?/fc. 
UT.161.  -forberedt,  part.  adj.  (nu  sj. 
-forberedet.  Gyli.X.212.  se  ogs.  u.  let.  3-4). 
(sv.  oforberedd;  jj.  uberedt)  I)  (jf.  for- 
berede 1;  nu  næppe  br.)  om  ting:  som  ikke 
har  modtaget  nogen  behandling;  uforarbejdet. 
Farveblandinger  for  blegede  uforberedte 
YareT.Manufact.f  1872).  312.  2)  (jf.  forbe- 
rede B)  CP  som  indtræffer  uden  forudgaaende  yq 
forberedelse,  uden  at  vejen  er  banet  derfor. 
Der  er  ofte  blevet  doleret  over,  at  de  poli- 
tiske omvæltninger  hos  os  er  komne  så 
bratte  og  uforberedte.  yiI>Jør^.7Y56.  3)  (jf. 
forberede  4;  især  t3)  m.h.t.  manglende  for- 
beredelse, forudseenhed  ved  en  (ulykkelig, 
uheldig)  begivenheds  (pludselige,  uventede) 
indtræden;  dels  om  person:  som  ikke  har 
truffet  sine  forberedelser,  ikke  har  belavet  sig 
paa  noget  (og  som  derfor  overrumples,  oho-  20 
keres),  (ofte  i  forb.  som  være  uforberedt 
til  (8&B.  se  ogs.  ndf.)  ell.  (især)  paa  noget^. 
det  Nedslagende  i  at  modtage  en  sørgelig 
Efterretning  uforberedet  i  et  fremmed  Land. 
HegermL.(Hjort.B.I.312).  Man  bør  ikke 
være  uforberedt  paa  noget  Tiliælde.  Blich. 
(1920).XI.12.  alle  er  de  uforberedte  til  at 
følge  ham  (o:  døden). CSPet.Litt.308.  døds- 
budskabet traf  mig  ganske  uforberedt  j  jf.: 
*Flaaden  laae  i  Greenaa-Vig,  |  Uforberedt  30 
paa  Ka^mip.  Boye. PS. II. 123.  ||  dels  om  til- 
dragelse: som  indtræffer  uventet,  uden  at  de 
behørige  forberedelser,  forholdsregler  er  truffet. 
*det  kom  lidt  uforberedet  Tpa.a,.Riber.II.187. 
*Men  naar  Du  paa  en  Prik  veed,  hvad  der 
kommer,  |  Hvor  kan  da  Noget  overraske 
Dig  I  Som  Nyt,  Uforberedt  og  Uformodet. 
Holst.VI.303.  4)  (jf.  forberede  b)  som  ikke 
er  resultat  af  ell.  (især)  ikke  besidder  for- 
udgaaende øvelse,  studium  olgn.  Etatsraad  H.  40 
er  kommen  for  tidlig  ind  i  Directionen,  d.  e. 
for  ung  og  for  uioTheTedet.Cit.l832.( Hjort. 
B. II. 113).  aldeles  forsømte  og  uforberedte 
Børn  (0:  som  aldrig  (før)  har  været  i  skole). 
RasmSør.ML.151.  Brandes.  1 1. 35  (se  u.  im- 
provisere slutn.).  II  nu  især  (skol.)  om  elev 
(ell.  lærer):  som  har  forsømt  at  lære  sin  lek- 
tie, forberede  sig  til  timerne  (se  u.  forberede 
6.1  slutn.).  Bl&T.  t  -f  orbig^aaelig,  adj. 
(ænyd.  (adv.)  uforbigaaligen)  d.  s.  s.  -forbi-  50 
gængelig.  Det  er  uforbigaaelig  nødvendigt. 
VSO.  t  -f  orbigaaende,  part.  adj.  {ænyd. 
d.  s.)  d.  s.  På  grandstefne  .  .  overlægges  og 
vedtages  alt  uforbigående  til  det  alminde- 
lig og  fællets  taitCit.l758.(Vider.II.446).  t 
-f  orbigængelig,  adj.  adv.  d.  s.  ell.  -en. 
{ænyd.  d.  s.  og  uforbigenglig(e)  (Forordn.om 
KirckensEmbede^y3l629.I.§10);  fra  mnt.  un- 
vorbigenklik ;  jf.  uforbigaaelig)  som  ikke  kan 
ell.  bør  forbigaas,  lades  uænset;  uundgaaelig;  eo 
uomgængelig;  tvingende  nødvendig;  ogs. :  uund- 
værlig, (ofte  i  forb.  som  en  uforbigængelig 
fornødenhed,  nødvendighed,  uforbigængelig 
fornøden,  nødvendig/  Dersom  den  Indkal- 


dede ikke  møder,  og  ikke  haver  Uforbi- 
gængelig YoTl&\å.DL.2—9~10.  Salt  (er) 
u-forbigiengelig  baade  til  vor  Føde  og  til 
vor  Sundhed.  irersi.TT.449.  det  er  en  Sag 
af  .  .  en  uforbigængelig  Nødvendighed  for 
mig.  Tullin.1. 327.  Engelst.Phil.219.  ||  som 
adv.  MR.1702.105.  Er  Søbemad  uforbigiæn- 
geligen  nødvendig  .  .  til  et  Middagsmaaltid  ? 
Tode.VI.131.  September  Maaned  nærmede 
sig,  til  hvilken  Tid  han  uforbigiængeligen 
maatte  være  i  Kiøhenha,vn.PAHeib.R.I.2S4. 
Statistik  .  .  er  uforbigiængeligen  fornøden. 
Engelst.Stat.20.  -forbindelig,  adj.  I) 
(sj.)  som  ikke  kan  forbindes;  uden  (mulighed 
for)  forbindelse  ell.  sammenhæng,  jf.:  et  lille 
Afsnit  af  Bogen  .  .  blotter  en  Uoverensstem- 
melse i  de  dybe,  de  oprindelige  Lag,  en 
Uforbindelighed  i  Gemyt  og  Følelse,  der 
(bunder  i)  uforligelige  Modsætninger  i  Ra- 
cernes Asind.  Nathans.  GB.271.  2)  f  d.  s.  s. 
-forbindtlig,  hvadsomhelst  .  .  kunde  være 
passeret  til  Lehns-Rettigheden  at  bestyrke, 
var  enten  af  slet  ingen  Betydning,  ja  heel 
uforbindeligt,  eller  og  det  var  skeet  af  Vildfa- 
relse. Slange.  ChrlY  1064.  -forbindende, 
part.  adj.  (jf.  -forbindelig  (2),  -forbindtlig; 
især  t3  ell.  emb.)  om  ytring,  løfte,  tilbud  olgn.: 
som  ikke  medfører  (bindende)  forpligtelser; 
som  fremsættes  uden  forbindende;  uforplig- 
tende. Holst. R.  den  forlovedes  Løfte  om  under 
Tvang  af  en  daglig  Mulkt  at  ville  indgaa 
Ægteskab  .  .  Løfter  derom  ere  uforbindende. 
VortHj.III,3.12.  Uforbindende  Tilbud.  J?an- 
délsTekn.140.  Underskrifterne  maa  betragtes 
som  uforbindende. PoL''%i294i.4.sp.4.  -for- 
bindtlig, adj.  {fra  ty.  unverbindlich ;  jf. 
-forbindelig  (2)  og  Forbindtlighed  2;  1.  br.) 
uforbindende;  uforpligtende.  GHMull.Wb.  de 
uforbindtlige  Skoleforhandlinger,  som  indle- 
dedes af  (ministeriet). FlensbA.y »1925.3. sp.5. 
denne  Selskabelighed  (havde)  en  flygtig,  gan- 
ske uforbindtlig  Karakter.  Univ  Progr.  1942. 
1.22.  ta  -forblommet,  part.  adj.  {ænyd, 
d.  s.)  især  om  ytring  olgn.:  ikke  dunkel  ell. 
tvetydig;  adben;  utilsløret.  Amberg.  Lad  mig 
da  sige  det  uforblommet:  jeg  elsker  Dem. 
Hostr.ÆS.II.4.  Der  bruges  ganske  uforblom- 
mede Ord  —  som  vi  alle  gør,  naar  vi  er 
fortvivlede.  Drachm.Hl.231.  VilhAnd.Litt.il. 
1019.  -forbrydelig,  adj.  [ufcor'bryJaali] 
{ænyd.  (adv.)  uf orbrydelige  i  bet.  2)1)  (sj.) 
som  ikke  kan  forbrydes,  forspildes,  fortabes. 
Larsen,  en  uforbrydelig  Ret.  D&H.  2)  f 
d.  s.  s.  uforbrødelig.  (dette  skal)  efterdags 
uforbrydelig  .  .  holdes  og  efterleves.  Cit.1795. 
(Vider. III. 69).  -forbrændelig,  adj. 
(fagl.)  som  ikke  kan  fortæres  af  ild;  brandfri; 
ildfast.  vAph.(1759).  uforbrændelig  Materie 
som  Ilden  ikke  kan  fortære.  »S'poron.JSreve.i. 
177.  Kullenes  uforbrændelige  Dele:  Asken 
og  Slaggen.  SkibsMask.35.  jf.  Forbrænding  1: 
Uforbrændelighed  er  ikke  den  blotte  Be- 
nægtelse af  Brændbarheden,  men  en  Mod- 
stand mod  Iltens  Indvirkning.  Ørsf. ¥57.  || 


889 


uforbrødeliff 


ufordøjelig 


890 


hilledl.  Ing.VS.I.175.  (haalet)  lyste  ind  i  en 
ny  Tid.  Meget  blev  Aske,  men  der  glø- 
dede i  det  uforbrændelige  Idéer,  der  skinner 
for  os  endnu.  Poi.'Vr  2940.  S.  sp.  6.  f  -'or- 
brødelig:,  adj.  (glda.  (adv.)  uforbrodelige; 
jj.  uforbrydelig  (2)  og  ubrødelig  samt  ty. 
unverbriichlich,  glholl.  onverbrokelijc,  mnt. 
unvorbrekelik)  ubrødelig,  deres  fuldkomne 
Underdanighed,  og  u-forbrødelige  Troeskab 
(mod  kongen).  LTid. 1746.668.  -forbon- lo 
den,  part.  adj.  {ænyd.  d.  s.,  om  saar,  og  i 
bet.:  ikke  forpligtet)  fx.  (o)  svarende  til  for- 
binde 1:  vAph.(1764).II.711.  man  har  samlet 
de  Saarede  og  Uforbundne  fra  en  Valplads. 
Cit.l882.(Brandes.Br.III.357).  \\  (jf.  for- 
binde 2;  fagl.:)  de  uforbundne  („bundfreie") 
(klaverer)  vare  saadanne,  hvor  enhver  Tone 
havde  sin  særlige  Stieng. OpfB.^ III. 489.  || 
(ta,  l.  hr.)  svarende  til  forbinde  3(i);  hilledl.: 
brudstykkeagtige  Notitser,  hvoraf  hver  staar  20 
Uiorbunden  med  den  foregaaende  og  efter- 
følgende. KrErsl.(HistTidsskr.5R.III.352).  || 
(jf.  forbinde  6;  nu  næppe  Ir.)  uforpligtet. 
Moth.BlSO.  vAph.(1764).lI.711.  -fordei- 
agtig,  adj.  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en 
(vAph.(1759)).  til  fordelagtig  (1  og)  2:  som 
man  ikke  har  fordel  af;  som  ikke  er  til  ens 
fordel;  ugunstig,  u-fordeelagtige  Contracter. 
Holb.NF.(1728).II.81.  Hvorpaa  kiendes  Sæ- 
den at  være  ufordeelagtig  til  Strøesæd?  30 
JPPrahl.AC.52.  Fra  den  Tid  af  opstod  der 
i  Compagniet  en  ufordeelagtig  Mening  om 
hans  Mod.  Goldschm.N SM. 1. 42.  den  af  en 
temmelig  betydelig  literair  Virksomhed  ikke 
ufordeelagtigt  bekjendte  Digter  Hr.  H.  C. 
Andeisen.  Kierk.XI 1 1.61.  Bigum  vidste  me- 
get vel,  hvor  ufordelagtigt  et  Indtryk  han 
frembragte.  JPJac. 77.35.  han  gjorde  sig 
ufordelagtigt  bemærket  ved  en  meget  saa- 
rende  polemisk  tone  j  -fordragelig,  40 
adj.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  1)  I )  (nu  sj.,  jf.  S&B.) 
som  ikke  kan  (ell.  bør)  udholdes,  taales; 
ulidelig;  utaalelig;  væmmelig,  din  (0:  guds) 
æres  Majestæt  er  ufordragelig  (1871:  ikke 
til  at  udholde j,  og  (din)  vrede  .  .  er  utaa- 
lelig. Man.5  f'C^r.  77).  (vandet)  stank  uioi- 
diSigeligt.PhysBibl.XXIY107.  Var  (hørelsen) 
saa  fiin  som  Synet,  vilde  vor  hele  tempere- 
rede Musik  være  os  ufordragelig.  Hei&.Pros. 
IX.526.  Var  han  mig  ubehagelig,  da  han  50 
rejste  bort,  saa  var  han  bleven  mig  aldeles 
ufordragelig,  da  han  kom  tilha,ge.  Bøgh. JT. 
160.  Angiveri  er  noget  i  sig  selv  ufordrage- 
ligt. Tiener/.  55.  2)  f„dagl.  Tale."MO.;  især 
om  person  (ell.  væsen,  optræden):  som  ikke 
kan  forliges  med  sine  medmennesker;  stridbar; 
umedgørlig;  uomgængelig;  ubehagelig;  ogs.: 
intolerant.  Leth.(1800).  Et  Kastevæsen  (i  en 
lille  by),  tilsyneladende  medgørligt,  i  Virke- 
ligheden ufordrageligt  som  det  indiske,  e'o 
Drachm.F.II.3.  Noget  af  hendes  ufordrage- 
lige Væsen  havde  hun  sikkert  i  Arv  fra 
( f aderen).E Bertels. D. 150.  Stridighederne  før- 
tes aldrig  saa  ufordrageligt,  at  de  efterlod 


nogen  ond  Biod.sa.MH.40.  3)  (jf.  fordrage 
4:)  f  uforligelig;  uforenelig,  (i  forb.  (være) 
ufordragelig  med  nogetj.  (den)  med 
Sandhedens  frie  Undersøgelse  saa  ufordrage- 
lige Myndighed  at  fælde  den  afgiørende  Dom 
imellem  Va,xteine.Birckner.II.292.  (ved  op- 
dragelsen) at  indpode  noget  Fremmed,  som 
er  ufordrageligt  med  de  naturlige  Sympa- 
thiei.Heib.Pros.VlI.394.  (3  -fordrage- 
lig-hed,  en.  vAph.(1759).  MO.  VSO.  \\  nu 
især  til  -fordragelig  2.  Alderdommens  .  . 
Haardhed,  Uskaansomhed  og  Ufordragelig- 
hed. Tfeow  La.  A^L.  703.  Brødnid,  Sladder  og 
politisk  Ufordragelighed  (i  en  lille  by). 
Drachm.F.II.3.  fra  (Paulus)  stammer  .  . 
Kristendommens  Ufordragelighed.  Holstein. 
OM.27.  m  -fordulgt,  part.  adj.  {ænyd. 
ufordult)  om  livsytring,  følelse  olgn.:  som 
man  ikke  dølger,  lægger  skjul  paa;  aabenlys; 
utilsløret.  Rostgaard.Lex.U9c.  Agnes,  i  hvis 
Øie  han  saae  en  ufordulgt  Taa.ie. Ing.EF.Y 
10.  et  Blik  af  ufordulgt  Beundring.  G^eLT.^ 
182.  Vekselereren  trak  helt  ufordulgt  paa 
Smilebaandet.  Pon<.LP.Y32.  -fordærvet, 
part.  adj.  (glda.  d.  s.;  især  O)  I)  om  ting 
(nu  navnlig:  madvarer):  som  ikke  er  blevet 
(helt  ell.  delvis)  ødelagt;  som  er  bevaret  i  sin 
oprindelige,  naturlige  tilstand.  Kun  lidet 
findes  (p.  gr.  af  sandflugt)  ufordærvet  af 
Markerne  ved  Tibirke  By.  Cit.l702.(Aarb 
Frborg.1907.5).  ødelægge  de  endnu  .  .  u-for- 
dervede  Lande  (ved  krig).Slange.ChrIV933. 
i  Aften  .  .  læser  hun  i  den  gamle  (til  dels 
ødelagte)  Bog;  thi  Prædikenen  til  femte 
Søndag  efter  Paaske,  vidste  jeg,  var  heel  og 
uf ordærvet.  »S'i66.77.2.  ufordærvet  Kød.  D&H. 
AOlrE.NG.649.  2)  om  person(s  væsen):  som 
har  bevaret  sin  naturlige  renhed,  uskyld.  *et 
ufordærvet  Hjertes  Sprog.  ^^1*^5.77.227.  det 
Skiønne  kan  kun  undfanges  i  en  ufordær- 
vet Sigs\.Oehl.Tale.(1819).7.  D&H.  \\  her- 
til: Ufordærvethed.  S&B.  i  Læren  (skal 
du  vise)  Ufordærvethed  (1819:  Reenhed j, 
Æih&ihed.Tit.2.7  (1907).  (han)  gjorde  op- 
mærksom paa  min  Ungdom  og  Ufordær- 
vethed. CorJiVteis.ilftn/j/ns/(;eParndom.('2927j. 
162.  -fordøjelig,  adj.  (ænyd.  ufordøye- 
lig,  -dojelig,  -døvelig,  -dovelig  (ogs.  i  bet.: 
som  ikke  kan  fordøje;  om  mave),  g  da.  (i  bet. 
1)  ufordøweligh)  I)  om  fødemiddel:  som  ikke 
(ell.  kun  med  besvær,  ufuldstændigt)  lader  sig 
fordøje.  Moth.D220.  alt  for  meget  Kjød  er  en 
ufordøjelig  og  usund  STpise.Tullin.il 1. 245. 
Reier  er  noget  ufordøieligt  Tøi.  FritzJiirg. 
(NBøgh.FJ.Sl).  Ufordøjelige  Stoffer  i  Fø- 
den: Cellulose,  elastisk  Væv,  Hornvæv,  Sand 
o.  lign.,  gjenfindes  i  Tarmudtømmelserne. 
Panum.608.  \\  billedl.  store,  fede  Fraser, 
vamle  og  ufordøjelig'e  som  varmt,  bævrende 
FliBsk.EErichs.SM.36.  for  os  er  den  hele 
Moralprædiken  poetisk  set  ufordøjelig  Kost. 
CSPet.Litt.449.  2)  (nu  sj.)  som  ikke  er  til 
at  døje,  udholde;  utaalelig;  ulidelig,  ingen 
Ting  er  mig  saa  ufordøyelig  som  Foragt. 


891 


Ufordøjelifflied 


uforfærdet 


892 


Kom  Grønneg.  IL  68.  saasom  det  er  mod- 
bydeligt at  høre  daglig  Snak  udført  i  Vers, 
saa  er  det  end  meere  ufordøjeligt,  at  høre 
saadant  udi  Sang.Holb.Ep.il 1. 122.  At  see 
sig  en  Biskop  foresat,  som  endnu  ei  havde 
fyldt  sine  30  Aar,  var  for  mange  ufor- 
døjeligt. Cit.l813.(  Farstrup  &Axelson.Dagbog. 
(udg.l813).285).  Der  er  en  altfor  ufordøje- 
lig Manér  i  Tegningen  af  Trær  og  Klipper, 
Klodeskyr  og  Strømhvirvler.  Zlfads.JM.ii5. 
•fordøjelig-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  (i 
let.  1-2^  d.  s.  og  ufordøwelighet)  I)  CP  til 
-fordøjelig  1.  Rostgaard.Lex.U9c.  Gaasestegs 
Ufordøjelighed.  Tops.  175.//.  32i.  |i  (I  br.) 
konkr.:  noget  ufordøjeligt,  man  (bør)  spise  det 
hele  (o:  af  krebsen),  dog  med  Undtagelse 
af  Galden,  Skallerne  og  andre  Ufordøjelig- 
heder. BerZrid."/7i936.M.  24.  sp.  5.  il  billedl. 
(tanker)  indhyllede  i  Ord -Skyer  og  Taa- 
ger,  i  Haardheder  og  Ufordøieligheder.  Paiilf. 
(Kuhle.Paludan-Muller. 1.(1941). 26).  de  stør- 
ste dogmatiske  Ufordøjeligheder.  Bmndes.//. 
S68.  2)  (jf.  -fordøjelse^  t  Udelse  bestaaende 
i,  at  fordøjelseskanalen  helt  ell.  delvis  nægter 
at  optage  føden  (dyspepsi) ;  fordøjelsesbesvær- 
lighed.  Moth.D220.  JCLange.B.91.  et  Dige- 
stivmiddel, imod  Sliim  og  Ufordøielighed 
i  de  første  Yeie.Tode.ST.II.8.  5ÆB.(„sj."). 
jf.:  de  Ufordøieligheder,  for  hvilke  man  i 
den  begyndende  Alderdom  er  uås&t.  Dauben- 
ton.Ufordøielser.(overs.l8l6).14.  f  -fordøj- 
else, en.  flt.  -r.  d.  s.  s.  -fordøjelighed  2. 
Undertiden  har  man  en  Ufordøyelse  uden 
synderlig  Kolik- Smerte,  men  med  heftig 
Drift  til  Brankmng.JBang.S.SOl.  Plante-Diæt 
er  et  got  Middel  til  at  forebygge  Ufor- 
døielser  i  den  begyndende  Alderdom.  Da«- 
benton.  Ufordøielser.  (overs.  1816).  26.  -for- 
døjet, part.  adj.  (ænyd.  ufordowet;  fagl.) 
om  næringsmiddel  olgn.:  som  ikke  er  ble- 
vet fordøjet.  Moth.D220.  Meyer. ^312.  Ægge- 
hvidestoffernes ufordøjede  Rester. ifuste^ew. 
I.(1941).298.  II  overf.;  især  m.  h.  t.  kundskabs- 
stof  olgn.,  som  ikke  er  tilegnet  til  bunds. 
Resultater  af  en  ufordøiet  Philosophie. /fei&. 
Pros.X.293.  (den)  hastige,  ufordøiede  Læs- 
ning. Hrz.ST. 157.  det  svænske  „ack"!,  som 
Bellman  meget  hyppigt  anvender,  er  ganske 
ufordøjet  gået  over  til  'HeTtz.StSprO.Nr.63. 
45.  -forenelig:,  adj.  (-f  -forenlig.  Moth. 
E61.  vAph.(1759).  Cit.l827.(Kingo.xi).  MO.). 
I )  CP  som  ikke  kan  forenes,  bringes  i  indbyrdes 
samklang;  uforligelig.  Moth.E61.  MO.  denne 
Sjæl  havde  ved  sin  Forening  af  de  sjældneste 
og  tilsyneladende  mest  uforenelige  Fortrin 
været  uden  Lige.  Brandes. I X.533.  Arbejde 
og  Snak  var  .  .  to  uforenelige  Ting.  AaDons. 
MV.220.  (l.lr.)  knyttet  til  ord  i  ent.:  Denne 
uforenelige  'Eor^\]e\.Hjort.KritLit.lII.8.  \\ 
i  forb.  m.  med.  Denne  Synsmaade  .  .  er 
uforeenelig  med  .  .  Begrebet  om  den  konge- 
lige 'iA.ynåig\ieå.Molb.DH.II.149.  Værneplig- 
tige, for  hvem  militær  Tjeneste  .  .  maa  anses 
for  at  være  uforenelig  med  deres  Samvittig- 


hed. Lot;iVr.625'%,i977.^i.  II  hertil:  Ufor- 
enelighed, den  forslidte  Vise  om  Hymens 
og  Amors  \]iorene\igheå.Gylb.(  1849).  III. 
150.  Stangerup.  R.  10 5.  blande  Uforenelig- 
heder rammen.  KMunk.A.68.  2)  f  ufordrage- 
lig; uomgængelig;  stridbar.  Moth.E61.  -for- 
falsket, part.  adj.  {ænyd.  d.  s.;  især  CP  ) 
I)  om  ting  (især:  (handels) vare,  spec.:  føde- 
middel): som  ikke  er  forringet,  fordærvet  ved 

10  (forsætlig)  tilsætning,  iblanding  af  ringere 
stoffer;  ren;  ogs.  (sjældnere):  som  ikke  er 
en  forvanskning,  efterligning  af  ell.  et  surro- 
gat for  noget  værdifuldere;  ægte.  uforfalsket 
(1907:  ægtej  meget  kostelig  Nardus-Salve. 
Joh.12.3.  reent  Guld  og  uforfalsket  Myndt. 
8chousbølle.Saxo.42.  MO.  uforfalsket  Doku- 
ment.-StfeJ?.  uforfalskede  Sødepulvere.  S^ociaZ- 
dem.*''/tl948.4.sp.3.  2)  i  videre  (overf.)  anv.: 
ægte;  ren;  pur.  (især  om  følelse,  tro  ell.  (nu 

20  navnlig)  (dialektal)  sprogform;  ofte  i  forb. 
ren  og  uf orfalsketj.  Den  Kiærlighed  jeg 
bær  til  hans  Datter,  er  en  reen  og  ufor- 
falsket Kierligheå.  Holb.LSk.lY  6.  (han)  ta- 
ler sit  danske  Modersmaal  reent  og  uforfal- 
sket, ffleven/.  i?  J.  54.  uhyklede,  uforfalskede 
Følelser. /2asA;.Br./.ii5.  uforfalsket  Berliner- 
dialekt. C/rans.J5/£.i27.  II  (mindre  br.)  om 
person,  kjære  Tante,  jeg  er  Deres  virkelige, 
uforfalskede  Gousin. Hrz.Y254.  (kalifen)  Os- 

30  man  .  .  var  en  uforfalsket  Repræsentant 
for  den  gamle,  mekkanske  Købmandsadel. 
0strup.AH.73.  -forfaren,  part.  adj.  {ænyd. 
d.  s.,  mnt.  unvorvaren;  nu  sj.)  uerfaren; 
ukyndig.  Hver,  som  faaer  Melk,  er  uforfaren 
(1907:  ukyndigj  i  den  rette  Lære,  thi  han 
er  et  Ba,rn.Hebr.5.13.  ved  en  uforfaren  An- 
fører geraadede  (krigshæren)  udi  farlig  Til- 
stand./foZ&./f/i.//. 568.  et  u-oplyst  og  i  Skrif- 
ten uforfaren  Menneske.  Schousbølle.Saxo.292. 

40  i  nægtende  forb.  (m.  litotisk  bet.):  smst.71. 
Susanne  kastede  sig  plat  ned  paa  Gulvet  .  . 
hulkede  og  græd  .  .  Madam  S.  .  .  var  ikke 
uforfaren  i  den  Slags  Scener  og  tog  denne 
sidste  med  stor  Ro. S chand.V VI 89.  ||  hertil: 
Uforfarenhed,  dersom  .  .  Skipperen  fanger 
Skade  enten  paa  Skib,  eller  Gods,  for  hans 
(o:  styrmandens)  Forsømmelsis  og  Uforfaren- 
heds skyld.  DL.4 — 1 — 5.  Phaeton,  som  for- 
medelst sin  U-forfarenhed  i  at  regiere  Solens 

50  Hæste,  stak  Verden  i  Brand.  Falst.Ovid.5. 
MO.  -forfærdet,  part.  adj.  (f  -fortæret.  ■ 
jf.  Moth.F81.  t  -forfærd.  Kingo.  S  S. IV.  107. 
ChrFlensb.DM.I.174.  Pram.II.58.  Grundtv. 
PS. 1. 37 (arkais.),  jf.  moTiæit.  Moth.FSl). 
(ænj/i.  uforfær(d)(e)t,  mn<.  unvorver(e)t;  især 
to)  frygtløs;  kæk;  uforsagt,  vær  uforferdet 
(1871:  uforsagtj,  naar  du  dømmer.  (Sir. 4.9 
(Chr.VI).  *  Uforandret  er  min  Roe,  |  Ufor- 
færdet   er  min  Troe.  Brors.226.   *Han  hørte 

60  rolig  .  .  og  uforfærdet,  \  Hvor  nær  os  trued 
Fiendens  største  Ua.gt.  Bagges.  NblD. 28.  Vi 
ser  ham  (o:  Poul  Helgesen)  heri  (o:  i  et  brev) 
uforfærdet  indtage  sin  Kampstilling  mod 
to  FTonter.OFriis.Litt.233.  BornhOS.  jf.  PE 


893 


nforgaaelig: 


nforgæng:elig: 


894 


Mull*168.  II  hertil  ('„nyt  Ord,  af  Talespr/'Lc- 
vin.):  Uforfærdethcd.  Kierk.VI.130.  Kam- 
meraternes Uforfærdethed  i  Farens  Stund. 
EBertels.MH.Ql.VfoTisdrdhed.vAph.firsg). 
JBaden.Tacit.1.25.  -f  orgaaelig,  adj.  (1.  Ir. 
i  rigsspr.)  uforgængelig,  skal  de  (o:  nogle 
violintoner)  ikke,  naar  man  selv  lægges  i 
Graven,  lyde  fra  det  fjerne  som  en  Fan- 
fare fra  det  uforgaaelige  — .DagNyh.'/iil922. 
lO.sp.4.  UfF.  cp  -forglemmeliii:,  adj. 
{ænyd.d.s.;  //.  uglemmelig)  I)  som  ikke  kan 
glemmes;  især:  som  stedse  vil  mindes  p.  gr. 
af  sine  udmærkede,  fremragende  egenskaber; 
ypperlig;  storartet.  Slange.CnrIY1221.  Havde 
Christian  den  Tredie  ikke  giort  andet  for 
Landet,  end  at  rive  det  ud  af  Fienders 
Magt  .  .  vilde  dette  aleene  have  giort 
hans  Navn  uforglemmeligt.  MaiL/S'gfH.7(?3. 
hiin  ædle  Konge  .  .  hvis  ilsomme  Ridt  .  . 
den  uforglemmelige  Vise  (o:  folkevisen  om 
dronm,ng  Dagmar)  har  gjort  uforglemmelig. 
Kierk.VI.451.  Tusind  Tak  for  denne  ufor- 
glemmelige Aiten.KMunk.DU.61.  2)  f  som 
ikke  hør  glemmes;  som  ønskes  bevaret  i 
erindringen  for  stedse.  Deres  uforglemmelige 
Beate  (o:  i  hrevunderskrift).Gytb.VII.225. 
VSO.  -forgribelig:,  adj.  adv.  d.  s.  ell. 
-t  ell.  (t)  -en  (Moth.G256.  Holb.Ep.III.95. 
vAph.(1764)).  I)  (sj.)  om  ting:  som  man 
ikke  kan  (ell.  bør)  forgribe  (2)  sig  paa;  urørlig; 
uantastelig.  De  største  og  betydeligste  (vær- 
ker af  middelalderlig  kirkelig  kunst)  hører 
til  Kirkernes  uforgribeligste  Prydelser  eller 
sidder  lige  saa  urokkeligt  fast  i  Museerne. 
Pol.*yiil913.4.  2)  (ænyd.  d.  s.  (Kalk.Y1123. 
Kingo.SS.V248.330.332),  sv.  oforgriplig;  fra 
ty.  unvorgreiflich ;  jf.  foregribe ;  if.  MO.  Le- 
vin, talespr.;  især  Qp)  om  mening,  opfattelse 
olgn.:  som  ikke  tilsigter  at  foregribe  andres 
dom,  afgørelse;  som  ikke  giver  sig  ud  for  at 
være  korrekt  ell.  afgørende;  især  i  forb.  som 
(efter)  min  uforgribelige  mening  ell. 
(nu  sj.)  (efter,  i)  mine  uforgribelige 
tanker  (Cit.  1717.  (Festskrift  iAnl.af  Borchs 
Kollegiums  Jubilæum.  (1889).  87).  Holb.  Rpb. 
II.2.  efter  mine  ringe  og  uforgribelige  Tan- 
ker. Ctl  2736.  ('J?/5'amL  4  i2.///.  239;.  75^0.;, 
anv.  som  et  beskedent,  høfligt  udtr.  for,  at 
det  fremførte  kun  rummer  ens  rent  person- 
lige opfattelse.  Moth.G255.  (denne)  Skrifvelse 
giorde  Churfyrsterne  strax  bekiændt  for 
Kæyseren,  tillige  med  deres  u-forgribelige 
Raad  og  Mening. Slange.ChrIV1213.  de  Ting, 
som  jeg  forebringer  (maa)  ei  udgives  for 
Orakler.  Ingenlunde,  de  ere  uforgribelige 
Meninger;  Tanker,  som  jeg  efter  mit  Be- 
greb haver  giort  mig,  og  hvilke  kanskee  ere 
umodne,  eller  og  urigtige. Westenholtz.A.9. 
det  er  min  uforgribelige  Mening,  som  Læg- 
mand. Nordlyset.XI.(  1829). 349.  Endelig  var 
der  en  (af  folkene),  som  holdt  det  for  sin 
uforgribelige  Mening,  at  nogle  saadanne 
„Kumpaner"  var  sét  Aftenen  iforvejen  at 
luske  omkring  .  .  „Men  det  kunde  ogsaa 


være  troligt,  at  det  var  en  Fejler."  Drachm. 
UB.298.  Ja,  det  er  mit  uforgribelige  Stand- 
punkt. Thorsen.Afh.III.99.  \\  (nu  næppe  br.) 
som  adv.  (ofte  i  forb.  som  mene  ell.  tænke 
(Gram.Breve.l7)  uforgribelig(en)j.  Den  for- 
nemste og  billigste  Ære  (o:  for  Amerikas  op- 
dagelse) holder  jeg  u-forgribelig  fore  at 
kunde  og  billigst  burde  at  tillegges  Christo- 
phoro  Columbo. P^M^.DP.ii39.  *En  meente 

/o  Venus  fick  heel  uforgribelig  |  Sit  Saar  i  høyre 
Haand  i  den  Trojanske  Krig.  Holb. Paars.52. 
(jeg)  giør  alleruforgribeligst  Forslag  (om  en 
besparelse).  EPont.(KirkehistSaml.6R.1. 44). 
3)  (tilsvarende  i  sv.;  ikke  i  MO.  VSO.  S&B.; 
ved  misforstaaelse  (omtydning)  af  bet. 2,  vel 
under  indflydelse  af  ord  som  uangribelig, 
uforanderlig,  uforkastelig  olgn.,  jf.  og  s.  mnt. 
unvorgrepen,  fast,  sikker;  „udansk  .  .  i  det 
kbh.  Talespr."  Lewn.;  især  GJ  og  nu  vistnok 

20  hyppigere  end  bet.  2)  om  mening,  opfattelse: 
som  ikke  kan  ændres,  omstødes;  bestemt;  fast; 
urokkelig;  især  i  forb.  uforgribelig  me- 
ning, (ofte  lidt  nedsæt.,  m.  bibet.  af,  at  op- 
fattelsen fremføres  som  ubestridelig,  ufejl- 
barlig, hævet  over  diskussion,  men  uden  dy- 
bere indsigt  ell.  viden  og  paa  en  noget  selv- 
sikker, arrogant  maade).  min  private  Mening, 
hvilken  jeg  ingenlunde  vil  have  anseet  for 
uforgribelig  eller  inappellabel.  JPaden.f'ZJni- 

zo  versitets- Journal.  1801. 15.  sp.l).  Han  er  en 
Mand  af  eet  Stykke,  har  sine  uforgribe- 
lige Meninger  og  sine  faste  Principer.  JPflJM. 
VIII.243.  (ytringerne)  forekommer  os  at 
indeholde  en  saa  uforgribelig  Overbeviisning 
om  egen  Fortrinlighed,  at  (osv.).Fædrel.l857. 
477.sp.2.  Forfatteren  (udtaler)  sine  ufor- 
gribelige Meninger  om  Literatur,  der  ikke 
fremsættes  som  Meninger,  men  som  Køie- 
steTetsdomme.Brandes.Goe.il. 207.    Kun  paa 

40  ganske  faa  Omraader  har  Folk  en  saa  ufor- 
gribelig Mening  som  om  deres  Medmenne- 
skers Forsta.nd.Socialdem."/ul947.4.sp.2.  || 
(nu  sj.)  som  adv.  Jeg  troer  uforgribelig,  at 
denne  Skik  .  .  er  opfundet  av  en  Doktor. 
Fasting. P. III. 116.  jeg  (var)  bleven  gammel 
i  Cadiz.  Alt  der  havde  jeg  set  og  bedømt 
uforgribeligt,  der  var  ikke  længere  Stof  for 
min  Ha.nke.JV Jens.  I M. 49.  CP  -forg^æn- 
gelig,  adj.  (ogs.,  nu  vist  kun  (i  poesi)  af 

50  rytmiske  grunde  -forgænglig.  Cit.l702.(DSt. 
1909.48).  se  ogs.  ndf.).  (glda.  uforgengælik 
(Mand.  134),  sv.  oforgånglig,  mnt.  unvor- 
genklik;  jf.  uforgaaelig)  som  aldrig  (ell. 
sent)  vil  forgaa;  (næsten)  evig.  (især  om 
aandelige  forhold,  spec.  minde,  ry).  (Jesus) 
haver  et  uforgængeligt  Præstedømme,  fordi 
han  bliver  til  evig  Tiid.  Hebr.7.24.  hans  Navn 
vil  blive  i  uforgængeligt  Minde.  W and. Min- 
desm.1.445.   ♦Derfor  tilsværger  jeg   Dig  en 

60  uforgængelig  Troskab.  Hatich.DV  1 1. 117.  Bø- 
getræ, som  ligger  i  Vand,  er  uforgængeligt. 
J HSmidth.(V SO.) .  en  Skat  af  uforgængelige 
Iagttagelser  over  Mennesket.  Billeskov J.H. I. 
183.  II  hertil:  Uforgængelighed.  Moth.G59. 


896 


aforhaabet 


nforkrænkelig 


896 


Eilsch.Term.28.  *et  og  andet  er  da  ogsaa  skre- 
vet (o:  paa  dansk)  \  i  Uforgængligliedens 
Bog.  M Lorentsen. Og  saa  videre.  (1939).  23.  f 
-forhaabet,  part.  adj.  fogs.  -forhaabtj. 
{ænyd.  uforhaab(e)t;  jf.  ty.  unverhofft)  som 
man  ikke  har  næret  haah  om;  som  sker  mod 
ens  hadb  ell.  forventning;  uventet,  du  (gav) 
dem  overflødigt  Vand,  niovh&sihet.  Visd.11.8. 
Rostgaard.  Lex.  TJIO  b.  MO.  en  uforhåbt 
gXdiå&.Moth.Hi.  den  Svenske  Armees  u-for- 
haabte  fiendtlige  Indfald  i  Holsten.  5'tøwge. 
ChrIY.1210.  vAph.(1764).  f  -Sorhinder- 
lig,  adj.  som  ikke  kan  hindres  (jf.  uhinder- 
lig  1).  vAph.(176i).  S&B.  -forhindret, 
part.  adj.  {cenyd.  d.  s.;  jf.  ubehindret;  nu 
næppe  hr.)  uhindret.  DL.6 — 3 — 5.  (han)  lærte 
om  den  Herre  Jesu  med  al  Frimodighed, 
uforhindret  (1907:  uhmåret).ApG.28.31.  en 
uforhindret  Adgang  og  Indgang  til  de  Ud- 
valdes  Lyksalighed  i  den  anden  Verden. 
Mossin.Term.269.  Slaverne  fik  Lov  til  .  . 
uf  orhindrede  (orig.  III.  271 :  ubehindredej  at 
komme  over  det  første  Y&å.Grundtv.Saxo." 
674.  Kierk.XlY315.  S&B.  tj)  -forholdis< 
mæssig,  adj.  (-f  -forholdmæssig.  vAph. 
(1772). III),  som  ikke  staar  i  det  rette,  pas- 
sende forhold  til  noget  andet,  jo  mindre  et 
Lands  Folkemængde  er,  jo  mere  uforholds- 
mæssigt maae  Bidraget  (o:  til  regerings- 
personale)  blive.  PAHeib.(  ForSandhed.II  .48) . 
Paa  en  Bog-Auction  kjøber  L.  hiin  lille  pri- 
mula veris  (o:  en  digtsamling)  for  25  Rbd., 
og  bliver  nysgjerrig  efter  at  vide,  hvem  Den 
kan  være,  der  var  den  næste  om  dette 
uforholdsmæssige  'Bnd.Kierk.VIII.27.  den 
uforholdsmæssige  Mængde  af  netop  fynske 
Almuesønner,  hvis  Navne  lyser  i  vor  Kultur- 
historie. Pon<.6rAii2.  II  som  adv.  RawertS 
Garliei.Bornholm.(1819).48.  Veggerby  Kirke 
(er)  uforholdsmæssig  lang  efter  dens  Brede. 
Trap.^II.213.  Han  er  uforholdsmæssig  furet, 
han  er  jo  kun  paa  din  Alder. AaDons.MY29. 
\  -forholds-istor,  adj.  uforholdsmæssig 
stor.  *vi  stod  Fare  for  at  velte  |  Forme- 
delst den  uforholdsstore  (Oehl.(1835).VI.330: 
umaadelige;  Ba\Ust.Oehl.PSkr.II.385.  -for- 
hørt)  part.  adj.  (æ«?/d.  uforhørd, -hørt(er); 
jf.  uhørt)  I)  (jf.  forhøre  1.2 ;  nu  sj.)  om  person 
(der  sigtes  for  et  vist  forhold):  som  ikke  er 
blevet  afæsket  forklaring  (for  retten);  som  ikke 
har  liaft  adgang  til  at  forsvare  sig.  (især  i 
forb.  (for)dømme  nogen  uforhørtj.  Holb. 
Kh.472.  B.  foreholdt  (Nero),  at  han  ikke 
maatte  uforhørt  fordømme  nogen.  sa.Heltind. 
1.149.  er  det  Eder  tilladt  at  hudstryge  en 
Romersk  Mand,  og  det  uforhørt  (Chr.VI: 
udømt;  1907:  uden  Bom)? ApG.22.25.  MO. 
2)  (jf.  forhøre  1.3^  f  i  forb.  uforhørt  sag, 
(rets) sag,  som  ikke  er  (søgt)  oplyst  ved  for- 
hør; mst  kun  i  abs.  anv.:  at  dømmes  uforhørt 
sag.  Moth.  H  390.  (Kristoffer  II)  forestillede 
.  .  udenlands  for  Keyser,  Konger  og  Forster 
.  .  at  han  uforhørdt  Sag  var  stødt  fra  Thro- 
nen.Holb.DH.I.408.  smst.460.   o  -forka- 


stelige, adj.  som  man  ikke  kan  forkaste, 
vrage;  (fuldt  ud)  fyldestgørende,  tilfredsstil- 
lende; antagelig  uden  diskussion  ell.  forbehold. 
Er  Penge  ikke  tilstrækkelige  Surrogater  for 
alle  sublunariske  Herligheder?  uforkastelige 
Reprcsentativer  for  Mad  og  Drikke,  Klæder 
og  Runslye? Blich.(  1920). XI V41.  Jeg  spiste 
og  drak.  Hvad  han  havde  bragt  (af  føde- 
midler)   var   godt    og   uf orkasteligt.  Zo/oed- 

10  Eansen.L.421.  om  person  (bejler):  med  Hen- 
syn til  Mønten  var  B.  en  aldeles  uforkastelig 
¥vier.ZakNiels.TF.131.  Rørd.DL.66.  ||  især: 
som  p.  gr.  af  indlysende  sandhed  ell.  rimelig- 
hed ikke  kan  underkendes,  betvivles;  som  ikke 
er  til  at  komme  uden  om,  rokke  ved;  uom- 
tvistelig, (ofte  i  forb.  som  et  uforkasteligt 
bevis  (NyerupRahb.YI.371.  Reumert. LT. 
11.28),  vidnesbyrd  (Grundtv.Udv.il. 179. 
OskAnd.(HistTidsskr.llR.I.65))    ell.    (nu 

20  sj.)  vidne  (vAph.(1764).  Hauch. DV.  1 1. 186. 
VSO.)).  Af  een  Vildfareise  opkomme  tusinde 
andre,  og  naar  disse  sidste  ved  uforkastelige 
Følger  (o:  slutninger)  .  .  blive  udledte  af 
den  første,  saa  maae  man  omsider  komme 
overeens  om,  at  den  Lærdom . .  er  vildfarende. 
Eilsch.PhilBrev.187.  En  uforkastelig  Ana- 
logie  overbeviser  os  om,  at  (osv.).Heib.Pros. 
IX.112.  en  Løsning,  der  vistnok  er  nior- 
kastelig.Vilh Hans. J.  100.    t3   -forklar- 

30  tig,  adj.  et  -forklarelig.  vAph.(1772).III). 
{ænyd.  d.  s.  (Jersin.  Mir acler.(  1631).  L4v)) 
som  ikke  lader  sig  forklare,  tyde;  uforstaaelig; 
ubegribelig.  *uforklarlig  Angest  ham  betager. 
TBruun.Udv.Digte.(1834).98.  Gallehus,  hvor 
de  uforklarlige  Guldhorn  bleve  fundne.  Blich. 
(1920).XXIX.56.  *Lad  en  bedre  Tid  |  For- 
klare dig  hvad  nu  er  uforklarligt.  Hrz.IX.337. 
de  (var)  forandrede,  uforklarligt  næsten  for 
dem   selv,   ubegribeligt   for   kndxQ.Kierk.I. 

40  279.  D&H.  hans  bratte  omsving  i  politik 
syntes  ved  første  øjekast  helt  uforklarligt  \ 
-forknyt,  adj.  (nu  sj.  -forknyttet.  Pont. 
M.96.  jf.  D&H.  samt  ndf.).  (især  tuj  ikke 
nedslaaet  ell.  forsagt;  frejdig.  Landstinget  her- 
skede over  Regeringen  med  en  uforknyt  Ud- 
foldelse af  Myndighed.  Hørup.III. 180.  hans 
uforknytte  Tonefald  var  ikke  til  at  stå  for 
i  Længden.  Der  var  i  denne  Hj oredrengs 
(o:    hyrdedrengs)    enfoldige    Glæde    over   at 

50  skulle  hjem  .  .  noget  som  rarvaede. Rørd.KK. 
176.  Forf.  .  .  kan  her  ikke  siges  fri  for  en 
lovlig  uf  orknyt  Dogmatisme.  UnivProgr.1942. 
11.128.  jf.:  (den  unge  mand  var)  uforknyt- 
tet af  stillesiddende  Trældom,  ufortæret  af 
Lidenskaber.  Rahb.Fort.II.415.  -forkræn- 
kelig, adj.  (glda.  d.  s.)  I )  (bibl.,  højtid.) 
som  ikke  er  underkastet  forringelse,  tilintet- 
gørelse, ødelæggelse;  uforgængelig,  (guds) 
uforkrænkelige  Aand  er  i  Å.\t.Visd.l2.1.  de 

60  Døde  skulle  opstaae  uforkrænkelige.  2 Cor. 
15.52.  Grundtv.SS.III.42.  det  danske  folk 
(havde)  ved  (Johs.  Ewalds)  jordefærd  .  . 
bredt  kærlighedens  kåbe  over  et  forkrænke- 
ligt liv  og  derved  hjemlet  sig  ret  til  dets 


897 


Uforkrænkelighed 


Uforligelse 


898 


uforkrænkelige  hugter.  ADJørg.JE.  185.  2) 
(nu  næppe  br.)  som  ikke  maa  ell.  iør  ud- 
sættes for  voldsfærd,  skadelige  indgreb;  fred- 
hellig; ukrænkelig.  Mirabeau  foreslog  .  .  at 
erklære  alle  National-Forsamlingens  Med- 
lemmer for  uforkrænkelige,  saa  det  var  Livs 
og  Æres  Sag  .  .  at  forgribe  sig  paa  nogen 
af  deres  VeTsoner.Grundtv.MM.GS.  for  Helte 
er  en  Ubevæbnet  altid  hellig  og  uf  orkræn- 
keUg.Carst.(Edda.XIV(  1920). 148).  Kirker  lo 
og  Gudshuse  .  .  skulle  (i  fjendtligt  land) 
holdes  hellige  og  ntoTkiænkelige. H Blom. Ka- 
techismus  f.denDanskeKrigsmand.  (1829  ).42. 
-forkrænkelig-Iied,  en.  (ænyd.  d.  s.) 
især  (bibl.,  højtid.)  til  -forkrænkelig  1:  ufor- 
gængelighed. ICor.  15.42  (se  u.  Forkrænkelig- 
hed), vi  (skal)  kun  glæde  os  over  Seiren, 
Jesus  vandt,  da  Han  førde  Liv  og  Ufor- 
krænkelighed igien  for  Lyset.  Grundtv.  Udv.IY 
439.  sml.:  Skibets  Kølerum  .  .  Uforkræn-  20 
kelighedens  Yeiden. JV Jens. RF. 91.  -for- 
krænket, part.  adj.  f'-f orkrænkt.  Slange. 
ChrlV.167.  Bull.(SkVid.IX.143).  Hrz.IX. 
225).  (ænyd.  glda.  \iioTkiænk{e)t;  højtid.,  nu 
sj.)  I)  (jf.  forkrænke  1)  som  er  i  behold,  ikke 
er  forringet,  tilintetgjort,  ødelagt.  *Mit  Navn 
skal  uforkrænket  staae  |  Med  Ævighedens 
Stempel  paa.  Tyehon.(KbhSaml.II .238).  dette 
Fodspor  staaer  tydeligt  og  uforkrænket. 
Oehl.XXX.13.  I  Reformationssalmen  beva-  30 
res  Luthers  .  .  Forkyndelse  uforkrænket 
fra  Slægt  til  Sldsgt.  OFriis.Litt.321.  \\  om 
(den  uforkrænkelige)  sjæl,  aand.  *af  Gravens 
Grus  sig  hæver  |  Min  glade  uforkrænkte 
Aanå.Storm.SD.177.  Hauch.SD.I.104.  2)  (jf. 
forkrænke  2)  som  ikke  overtrædes,  krænkes; 
ubeskaaret;  uindskrænket,  (især  om  regel,  ret- 
tighed ell.  følelse).  En  hver  Provinde  .  . 
skal  beholde  sine  særdeelis  Privilegier,  Fri- 
heder, Ræt,  Statuter,  og  Sædvaner  .  .  u-for-  40 
andrede  og  n-ioikrænkede.  Holb.Anh.251. 
(Penelope)  Ulyssis  Gemahl,  som  udi  sin 
Herres  Fraværelse  bevarede  sin  Troskab 
u-ioikiænket.  Falst.0vid.l9.  *bevarer  ufor- 
krænket, I  men  uden  at  I  selv  hinanden 
krænke,  |  som  Rigets  Borgere  den  Sæd  og 
Skik,  I  hver  bragte  meål RSchmidt.FK.57. 
Naturen  og  Stjernehimlen,  hvor  Guds  Lov 
raader  uioTkrænket.  O  Friis.  Litt.  400.  ||  f 
efterstillet,  i  obs.  konstruktion.  Der  kan  vel  50 
findes  dén  (danske  sætning)  iblandt,  som 
ordenen  (0:  ordfølgen)  nogle  snese  gange 
kan  forsættes  i,  meningen  og  sproget  u-for- 
kT?Rnk(iå.Høysg.AG.l60.  endogsaa  af  det 
helligste  kunne  (italienerne)  lave  en  Opera 
buffa,  deres  Fromhed  uforkrænket.  FT/ws<. 
RM.12.  t  -forladelig,  adj.  {ænyd.  d.  s.) 
utilgivelig.  Moth.L15.  en  Misgierning  .  .  som 
er  u-forl'adelig. LTid.2732.396.  vAph.(1764). 
-forligelig,  adj.  [-fcoriliJqali]  (jf.:  Man  eo 
KJor  forskjæl  paa  ii-forligelig  (hadefuld)  og 
ii-forligelig  (uden  lige).  Høysg.AG. 147).  adv. 
d.  s.  ell.  -t  ell.  (t)  -en  (Moth.L168.  Holb.DH. 
I.Fort.)(4r.  sa.Ep.I.l56).  {ænyd.  d.  s.  i  bet. 


2 ;  i  bet.  1  vel  efter  ty.  unvergleichlich)  I )  f 
uforlignelig;  mageløs,  den  udi  Militaire  og 
Civile  Sager  u-forliigelige  Mand  Chilian. 
Holb.Ul.III.S.  det  er  at  giøre  jeres  uforlige- 
lige Skiønhed  en  stor  Tort,  at  indtages  af 
andet  end  den  a,\leene.KomGrønneg.III.48. 
Pamela.I.370.  \\  som  adv.:  uden  sammenlig- 
ning; ulige,  alle  Potentaters  Indkomster  er 
uforligeligen  større,  end  de  vare  for  et  hun- 
drede Aar  siden.  Holb.Ep.I.211.  Godset  saa 
vel  som  Kirken  er  udi  uforligelig  bedre  til- 
stand, end  det  for  (0:  før)  min  tid  har  været. 
sa.Brv.l88.  2)  ((9  (nu  1.  br.)  ell.  dial.)  om  per- 
son: uomgængelig;  ufordragelig;  kivagtig.  2Tim. 
3.3.  iiforligelige  .  .  Mgteio\k.Anordn.*/itl741. 
III. §5.  (læreren)  er  meget  duelig  og  flittig, 
men  skal  være  noget  vdoTligelig. Mynst.Vis. 
11.34.  Hylling.HJ.170.  Unionsstriden  med 
de  . .  voldsomme  Kampe  mellem  to  uforlige- 
lige BTødTeMk.HBrix.AP.V264.  BornhOS.  3) 
^„Mindre  brugeligt." 7*90.^  CP  som  ikke  lader 
sig  bringe  i  overensstemmelse,  samklang  med 
noget  andet;  uforenelig;  om  strid,  trætte:  ufor- 
sonlig, der  er  en  uforligelig  Strid  mellem 
Følelse  og  Forstand.  Mynst.Tale.(  1839). 214. 
uforligelige  Meninger.  Grundtv.B. 1 1. 626.  Der 
er  for  .  .  en  Indfødt  noget  uforligelig  frem- 
medartet over  dette  sommerlige  Kjøben- 
h&vn.  Pont. M. 90.  Hans  Naturel  var  .  .  saa 
uforligeligt  med  den  danske  Nationalkarak- 
ter, at  han  nødvendig  maatte  støde  an.  50. 
LP. VI. 35.  Worm  søger  at  forlige  det  ufor- 
ligelige ved  at  lade  Gorm  rejse  stenen  i 
Thyres  levende  live. DRun.sp.80.  en  ufor- 
ligelig modsætning:  Grundtv. (Kirketid. 
1834.sp.520).  (han)  følte  Afstanden  mellem 
Himmel  og  Jord  som  en  uforligelig  Modsæt- 
ning. Goldschm.  Hjl.  II.  506.  Nathans.  GB.  271 
(se  u.  -forbindelig  1).  O  -f orligelig-hed, 
en.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.l)  især:  i)  ^;/. -for- 
ligelse ;  nu  1.  br.)  til  -forligelig  2.  Just  denne 
deres  (o:  en  ulvs  og  en  hunds)  Liighed 
udi  Skabning  foraarsager  deres  Uforlige- 
lighed i  Gemytterne. Holb.MFbl.89.  Gaaer 
Uforligeligheden  indtil  Ægtesengen  .  .  da 
er  det  ude  med  alt  Haab  om  Forsoning. 
Suhm.II.136.  naar  (tyendet)  ved  Uforlige- 
lighed med  medtjenende  forstyrrer  Husets 
Fred  og  Orden. Lov^''/d854.§41,15.  AndNx. 
LK.8(se  u.  I.  Sæk  S.s).  2)  til  -forligelig  3. 
ophæve  Uforligeligheden  mellem  Godt  og 
Ondt.Grundtv.( Kirketid.  1834. sp.520).  I  og 
for  sig  synes  der  at  være  Uforligelighed 
mellem  Navnet  og  Værdigheden  som  den 
gode  Hyrdes  Efterfølger  og  Statholder  paa 
Jorden  og  Anvendelsen  af  Straf  og  Pine 
for  Vrangtro  eller  Ndintro.  Jørg.  Liv.  IV.  46. 
(jf.  u.  Forligelighed  2;  med.:)  hvor  Trans- 
fusion paa  Grund  af  Uforligelighed  mellem 
Donors  og  Recipients  Blod  .  .  ikke  kan 
udføres.  Ugeskr.  f.  Læger.  1920. 1162.  t  -for- 
ligelse, en.  uforligelighed  (1).  Holb.Helt- 
ind.II.282.  jf.  Forligelsemaal  2:  Han  le- 
ver  i   Uforligelsesmaal   med   sin   Kone. 


XXV.    Kentrykt  Vi.  1949 


67 


899 


uforlisnelis: 


uformelig 


900 


Cit.l772.(J  C  Jessen.Slagelse  Herreds  Skolehist. 
(1942). 128).  m  -forligneliff,  adj.  adv. 
d.  s.  ell.  -t  ell.  (t)  -en  (Holh.Ep.V13.  Reiser. 
11.560.  vAph.(l759)).  (jf.  uforligelig  1,  ulig- 
nelig^  egl.:  som  man  ikke  kan  naa,  komme 
paa  højde  med  ved  efterligning;  uefterlignelig. 
de  gode  Landfruer  .  .  der  stræbte  at  efter- 
snakke og  efterligne  hende,  maatte  erkjende, 
at  hun  var  uioTlignelig.Bøgh.JT.403.  \\  især 
i  videre  anv.,  som  et  stærkt  rosende  udtr.: 
som  ingen  sammenligning  taaler;  enestaa- 
ende;  mageløs;  ypperlig,  han  indbilder  sig  at 
være  den  uforligneligste  Borgere  i  Verden. 
Spectator.352.  en  sandet  Jord,  som  har  en 
maadelig  Leer-Blanding,  (er)  uforlignelig  til 
B,ug.  Fleischer.AK.88.  *een  Feil  har  dog  min 
Pige  ,  .  I  Denne  Uforlignelige  |  Er  desværre 
—  ikke  til.  Bagges.  lY  11.  Prinsen  var  en 
uforlignelig  Fistolskytte.  I  sak  Din.  FF.  20.  \\ 
som  adv.:  uden  sammenligning;  i  videre  anv.: 
storartet;  umaadelig.  Den  anden  Oversæt- 
telse .  .  er  u-forligneligen  heåie.  Holh.Ep.Y 
13.  denne  Ensomhed  skikker  sig  uforligne- 
lig til  dine  .  .  Betragtninger.  £w.f 2914^.7. 
316.  Et  Løfte  er  et  Bruuspulver,  hvormed 
den  hele  Menneskehed  er  uforlignelig  vel 
tjent.  Kierk.V.42.  Der  er  noget  uforligneligt 
skønt  over  disse  smaa  æglæggende  Selska- 
ber (o:  af  guldsmede).  WesenbL.Ins.56.  -for- 
lovet, part.  adj.  {ænyd.  d.  s.,  ogs.  i  let.: 
som  ikke  har  forlov  (2))  som  (endnu)  ikke 
er  forlovet  (2.2).  Moth.L207.  BalthBang.S .27 . 
*hun  var  ene,  tryg,  og  nioiloy et.  SigfrPed. 
NSY7.  -forløst,  part.  adj.  (især  med.) 
om  fødende  (svanger):  som  ikke  er  blevet 
forløst  (2).  (barselkonen)  døer  med  Barnet 
u-ioTløst.Buchw.JS.(1725).65.  (konen)  maatte 
bukke  under  for  Fødselssmerterne;  hun  døde 
uforløst.  Nordlyset.X.(1829).107.  JSMøll.MB. 
163.  II  (jf.  forløse  3j  03  overf.,  om  følelser, 
meninger  olgn.:  som  ikke  har  fundet  (natur- 
ligt) udiryk,  ikke  har  opnaaet  fri  udfoldelse. 
der  (er)  i  hans  Væsen  uforløste  Følelses- 
momenter. /psen.LP.i66.  det  var  med  ham 
som  med  adskillige  andre  af  Slægtens  Læg- 
folk .  .  den  uforløste  Teolog  i  dem  forvoldte 
en  aandelig  Bespændthed  og  vedvarende 
Veer  .  .  De  maatte  og  skulde  præke.  Poni.D. 
151.  Hun  græd  ikke  ,  .  hendes  Træk  var 
ved  at  sprænges  af  uforløst  Kx&l.AaDons. 
8.214. 

U-Form,  en.  se  U-  4. 

I.  U-f  orm,  en.  (jf.  -formelig ;  sj.)  mangel 
paa  (fast,  afgrænset  ell.  passende,  harmonisk) 
form;  misdannelse;  deformitet.  Faderen  og 
Moderen  ere  begge  ganske  friske,  uden  nogen 
betydelig  Uf  orm.  v^pA.  BO.  6.  jf.-.  Roman- 
formen .  .  er  en  Uform,  der  let  glider 
bort  under  Fødderne  paa  Kunstneren.  PoL^Vj 
1945.9.sp.3.  i  flt.,  om  uregelmæssige,  kaotiske 
formationer:  disse  Klippestykker  —  hvis  .  . 
græsselige  Uformer  og  truende  Nedhængen 
.  .  ikke  kunde  andet,  end  indjage  .  .  Gy- 
sen. Baljes.  DY  JZ.  443.  II. -form,   en.   se 


Uførm.  -formel,  adj.  (jf.  formløs  4;  især 
(S)  som  udfores,  foregaar  uden  formaliteter, 
paa  en  jævn,  ligefrem  maade;  om  person: 
som  ikke  tager  hensyn  til  formaliteter;  lige- 
frem, (undertiden  som  spøg.,  eufem.  udtryk  for 
grovhed,  ubehøvlethed) .  Bl&T.  Amtmanden 
(var)  fordomsfri  .  .  og  uf ormel.  PredenA;s- 
borgAmtsSpare-ogLaanekasse.(1942).151.  Prins 
Valdemar  .  .  paa  sine  smaa  uformelle  Visit- 
10  ter  .  .  paa  Carlsberg  Laboratorium,  ^a^ur- 
forskerenJ ohs.Schmidt.(1947) .164.  Kongen  er 
uformel,  men  aldrig  ioTva[m.Pol.^^U1949.10. 
sp.2.  uformelle  drøftelser  j  tonen  i  hans  pole- 
mik er  meget  uformel  j  -formelig,  adj. 
[uifcor'mali]  (^f -'ormlig.  i  bet.l:  MR.1705. 

129.  i  bet.  2:  S  Langkjer.  Varekundskab.  I. 
(1856).578.  t  -formerlig.  Holb.DNB.Fort.3* 
(sa.Staat.)(2^:  -formeligj.  deres  uformeer- 
lige  Paastand. sa.Z)fl^./.675.   ;/••■  Skikkelsens 

20  (o:  et  misfosters)  UformerIighed.Lrid.2752. 
235).  {ænyd.  d.  s.  i  bet.l',  til  L  formelig  ell. 
til  dels  efter  ty.  unformlich;  formen  -form- 
lig hører  dog  delvis  til  formlig,  og  formen 
-formerlig  er  dannet  til  IL  formere)  I)  (jf. 
-formel;  nu  næppe  br.)  som  er  i  uoverens- 
stemmelse med  gældende  former,  vedtægter, 
regler;  behæftet  med  formelle  fejl.  MR.1706. 

130.  den  Danske  Gesandt  (besværede)  sig 
meget   ofver  bemældte  uformelige   Resolu- 

30  tion,  der  var  uden  Segl  og  Underskrift. 
Slange.  Chr IV 1120.  den  uformelige  Frem- 
gangsmaade,  man  havde  tilladt  sig  ved  ikke 
at  behandle  Sagen  i  noget  Møde  af  Skole- 
konesiet.Allen.DS.II.406.  2)  (jf.  -formet  og 
formløs  1-3^  som  mangler  (fast,  afgrænset 
ell.  harmonisk,  sædvanlig)  form.  (ofte  m.  li- 
bet.  af,  at  det  saaledes  beskafne  er  ell.  virker 
særlig  omfangsrigt,  stort  ell.  (især  om  person) 
misformet,  vanskabt,  jf.  MO.  D&H.).  \\   om 

40  ting.  et  gammel  vel  forarbeydet  Fad  om- 
støbt til  en  rude  massa  og  uformelig  Klump. 
Holb.KandestBr.):(4r.  (sølv)  findes  i  .  . 
Masser,  som  ere  frembragte  i  andre  Malmer 
eller  Steen-  og  Jordarter,  hvor  det  fore- 
kommer uformelig,  (amorphum).  Brilnnich. 
M,195.  i  en  Opsætning  af  raae  Stene  (finder) 
selv  de  uformelige  .  .  et  Sted,  hvor  de  kunne 
a,nhnnges.  Rahb.Stiil.86.  Vraget  var  •  .  saa 
overiset,  at  det  lignede  en  uformelig  Klump, 

50  en  uhyre  Tællefjerding.Drac7irø.7/i.222.  svæ- 
re, uformelige  Lastvogne.  Bergstrøm.KD.38. 
II  om  person,  den  uformelige  Figur,  som  ofte 
udmærker  de  Aar,  der  skille  Barnet  fra  den 
voxne  JomiTu.Gylb.(1849).L63.  Hun  trak 
en  stor,  flad  Pakke  frem  under  Kaaben. 
Hun  blev  en  Smule  mindre  uformelig,  efter 
at  hendes  Figur  havde  mistet  dette  uorga- 
niske Tillæg.  S chand. AE. 241.  Hovenhed,  som 
skyldes  udtraadt  Blodvand,   gør  ham  helt 

60  uformelig  og  opdunset.  OBloch.D.*I.87.  LollO. 
som  adv. :  Hun  var  uformelig  tyk.  Pont.  LP. 
VIII.143.  II  (jf.  bet.  1)  om  aandeligt  stof, 
spec.  litterær  fremstilling,  ved  korte  og  ufor- 
melige Taler  have  (talere)  udvirket  meere 


901 


nforment 


uformodet 


902 


end  ved  lange  og  ziirlige  OiSLtioner.  Holb. 
MTkr.74.  (komedien)  Ulysses,  hvor  udi 
skiemtes  med  uformelige  Marked-Comoedier. 
sa.Ep.Y222.  *Uformelige  Billeder  forstyrred' 
I  Min  Sandsnings  Gang;  i  Feberphantasier  | 
Gik  hid  og  did  paa  Vandring  mine  Tanker. 
Hrz.XlI.175.  Der  gik  de  uformeligste  Sagn 
om  Hans  Købmand  og  hans  Venge.  AndNx. 
PE.II.85.  -forment,  part.  adj.  (ænyd. 
d.  s.;  til  I.  formene;  G),  nu  1.  br.)  tilladt;  især  lo 
som  præd.  og  i  forb.  m.  hensobj.:  Moth.M117. 
Dersom  en  Selveier-Bonde  finder  sin  Gaard 
af  den  Størrelse  og  Beskaffenhed,  at  flere 
Familier  sig  derpaa  kunde  ernære,  da  skal 
det  være  ham  uformeent  .  .  at  dele  samme. 
Stampe.VI.114.  det  bør  være  Skribenten 
uformeent  .  .  at  foreslaae  Ændringer  (o:  i 
retskrivningen). Grundtv.B.II. 61.  Det  er  Cen- 
sorerne og  den  examinerende  Lærer  aldeles 
uforment  at  bestemme  Fagkarakteren  ved  20 
fri  Diskussion. Bek.Nr.l28yd871.  D&H.  jf. 
adgangsf ormene :  selv  uden  Neglerensning 
og  Flipskifte  var  Adgangen  nu  uforment. 
KMunk.A.133.  \\  som  adv.  ell.  appos.:  frit; 
uhindret.  Moth.M117.  de  Svenske  have  Fri- 
hed u-formeent  at  handle  og  selge  .  .  udi 
J)3i,nma,ik.  8lange.ChrIV56.  Under  Kong  Ha- 
kon var  der  Sikkerhed  i  Norge,  saa  Bonde 
sad  og  Kiøbmand  foer  uformeent  (orig.I. 
133:  uaniægtet).Grundtv.Snorre.^l06.  Ny- 30 
strøm.OF.II.196.  -formerlig:,  adj.  se  -for- 
melig. 

U-formet,  adj.  se  U-  4. 

m  n-formet,  (part.)  adj.  (jf.  I.  -form^ 
som  ikke  er  formet,  ikke  besidder  fast,  af- 
grænset form;  uformelig  (2).  (kæmpens)  ufor- 
mede Hovedknub  rakte  høit  op  i  Luften. 
Oehl.XXV12.  de  uformede  Skygger  syntes 
efterhaanden  at  faae  Skikkelse  og  Betydning. 
Blich.(1920).X.86.  Koralperlehalsbaand,  af  40 
aflange  uformede  KoraÅler.  PolitiE.Kosterbl. 
*^U1922.1.sp.l.  en  fjern  Fortids  flydende  og 
uformede  Evropa.  Friis-Møll. To  Løver. (1943). 
15.  o  -formidlet,  part.  adj.  som  mangler 
forbindende  mellemled  (og  derved  staar  iso- 
leret). NatTid.^''/il910.M.Till.l.sp.4.  Det  pie- 
tistiske Tidsrum  kom  ikke  saa  uformidlet 
af  Liv  i  vor  hjemlige  Kirke,  som  man 
har  været  tilbøjelig  til  at  antage.  Os&yind. 
(Kingo.  Siunge  -Koor.  (1931) .  xcvi) .  (værkets  50 
skildringer  af  naturforskerne  i  17.  aarh.)  staar 
som  store  Indskud,  interessante  i  sig  selv, 
men  uformidlede  med  den  litterære  Historie. 
OFriis.Litt.il. 

U-formijf,  adj.  se  U-  4. 

O  n-formindsket,  part.  adj.  (■{  -for- 
mindskt.  Steners.Poes.6).  {ænyd.  d.  s.)  ikke 
formindsket,  forringet  i  omfang  ell.  antal; 
ubeskaaret.  Moth.UlO.  en  Fred,  som  det 
Danske  Folk  .  .  i  Fædrenes  uformindskede  eo 
Land,  kan  fryde  sig  wed.Grundtv.Dansk.I. 
436.  han  (rakte)  ham  Haanden  med  ufor- 
mindsket Velvilje.  Pon^LP.y7/.30.  Stormen 
rasede  med  uformindsket  Heftighed.  DÆjff. 


II  t  efterstillet,  i  abs.  konstruktion,  her  er 
allerede  god  tilgivt,  for  at  have  nogle  ord 
at  slaae  vrag  paa,  det  udlovede  tal  ufor- 
mindsket. 5ø?/s^.2Pr.i5.  -formlig,  adj.  se 
-formelig,  -formodelig,  adj.  se  -formo- 
dentlig, -formodende,  part.  adj.  (ogs. 
-formodendes  (se  ndf.)  og  -formoden. 
Holb.Paars.296.  sa.DH.II.847  (sa.  DNB.  298: 
-formodende^,  jf.  ndf.  og  u.  -formodet  (hvor 
formen  -formodent  dog  snarest  er  fejl)), 
(ænyd.  uformodende,  som  adv.  ogs.  uformo- 
dendis;  jf.  -formodentlig,  -formodet,  -for- 
ventendes og  nt.  unvermoden(s),  mnt.  un- 
vormodens,  ty.  unvermutend,  -vermutens; 
nu  kun  dial.)  uventet;  overraskende,  kommer 
Ulykken  af  .  .  Uformodendes  Tilfald.  Z)L 
5—7 — 6.  hvis  der  skede  noget  uformoden 
des  (1871:  mormodet). 2Makk.9.24(Chr.VI) 
en  uformodende  sterk  Modvind.  Holb.HAmb 
III.l.  Rasmus  (kom)  en  Formiddag  . 
uformodendes  hjem  fra  Arbejde.  KLars 
HPE.132.  jf.:  iblant  de  Ducater  I  fik,  er 
der  uformodendes  (0:  ved  uagtsomhed)  kom- 
med  nogen  som  jeg  holder  for  at  være  falske. 
Kom  Grønneg.  1. 271.  \\  talem.  uformoden- 
des (utoTvaodne. PSyv.I.480.  Feilb.)  gæster 
ffaar  olgn.)  uformodendes  ^uformodne. 
smst.)  retter,  uventede  gæster  maa  tage  til 
takke  med,  hvad  huset  formaar  (jf.  u.  uven- 
tende;. Mau.3069.  UfF.  BornhOS.  Uformo- 
dende Fremmeder  gi'r  uformodende  Retter. 
Kok.  Da.  Ordsprog.  (1870).  nr.  144.  -formo- 
dentlig, adj.  (ogs.  (skrevet)  -formoden- 
lig. Cit.l705.(KbhDipl.V.793).  Oehl.Er.I.109. 
111.161.  JPJac.1.303.  t  -formodelig.  Cit. 
1700.(Bruun.FR.II.3).  HMikkels.D.79).  adv. 
d.s.  ell.  (t)  -en  (Holb.Usynl.I.l.  Mall.SgH. 
148.  Ørst.Br.1.72).  (ænyd.  uformode(nt)lig; 
nu  kun  (sj.)  arkais.,  jf.  MO.  Levin.)  uventet; 
uformodet;  ogs.:  uforudselig,  det  u-formo- 
dentlige  Svenske  Indfald  udi  Holsten  og 
Jylland  Anno  1U3.  Holb.Staat.  387.  motte 
jeg  dog  nyde  Fred  for  andre  uformodentlige 
Ting,  saa  mener  jeg  dog,  at  det  kunde  skee. 
Gram.Breve.86.  et  uformodentligt  Træk  (i 
skakspil). PMøll.(1848). II. 206.  til  ham  op- 
tændtes jeg  af  en  .  .  hastig  og  uformodenlig 
Tilbøjelighed.  JPJac./.303.  ||  som  adv.  Reenb. 
11.117.  De  kan  tage  sig  i  Agt  at  ingen  ufor- 
modentlig overrumpler  I)em.Ew.(1914).IY 
35.  uventede  Dødsfald  og  andre  uformodent- 
lig indtrufne  Ulykkestilfælde.  Jnsf.J5P.Z7/7. 
59.  -formodet,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  -formodentlig ;  QP,  jf.  MO.)  som  man  ikke 
har  næret  formodning  om;  uventet.  Det  var 
uformodet  for  mig,  at  ieg  nogen  tid  skulde 
beskickis  til  at  indsætte  Sogne  Præster. 
RasmWinth.S.127.  *Det  var  et  Lyn  fra 
uformodet  Tordensky.  Oehl.Xl 1. 130.  (han) 
besluttede  at  overraske  sin  Fiende  ved  et 
uformodet  Oyeria.ld.Molb.DH.II.255.  han 
(foreslog)  hende,  at  gifte  sig  med  ham  om 
tre  Uger  .  .  Hun  kunde  kun  anmode  ham 
om  at  give  hende  en  Smule  Henstand:  dette 


57^ 


903 


Uformae 


ufornnftis 


904 


kom  hende  saa  uioTmodet.EBrand.UB.89.  \\ 
adv.  (han)  lod  sin  Frænde  ganske  uformodet 
om  Natten  fængsle  paa  hans  egen  Gaard. 
Molb.DH.II.389.  da  jeg  saa  uformodet 
(Wied.MB.1.51:  uformodent;  jf.  u.  -formo- 
dende; saa'  hsim.Wied.LB.'II.(1914).37. 
Grønb.Goethe.II.(1939).51.  -formue,  en. 
(ænyd.  d.  s.,  sv.  of ormåga ;  sj.,  jf.  MO.)  ufor- 
muenhed (1).  den  Uformue,  man  føler  hos 
sig  til  at  udgyde  sin  Hævn.  Basth.  Aande- 
ligeTaler.I. (1779). 286.  -formiiende,  part. 
adj.  (ænyd.  uformuende(s)  i  let.  1-2,  jf.  sv. 
oformogen)  I)  ((3,  nu  mindre  br.;  if.VSO. 
og  Levin,  sj.)  som  ikke  evner,  er  i  stand  til  at 
udføre  noget;  afmægtig  (2) ;  evneløs,  (ofte  i  forb. 
uformuende  til  noget).  Moth.MW.  (den 
syges)  levende  Haab  til  vore  (o:  lægernes) 
uformuende  Bestræbninger,  maae  baade  yd- 
myge og  smerte  os.  Tode.ST.II.112.  (redak- 
tøren) var  .  .  uformuende  til  selv  at  give  sit 
Blad  Interesse.  Hrz.ST.219.  Han  saa  .  .  at 
han  havde  været  uformuende  i  denne  Kær- 
ligheå.  Bang. HS. 340.  Han  skildres  .  .  som 
aandelig  ufoimnenåe.  FBrandt.SK.67.  \\  m. 
overgang  til  bet.  2.  Fattige  Folk  .  .  som  med 
Øvrigheds  Attest  bevise,  at  være  uformu- 
ende til  at  lade  sig  befordre  med  Pakke- 
eller  Extrapost.  Forordn,  "/i  1804.  §  7, 8.  jf. : 
ulykkelige  Hændelser  giøre  dem  uformuende 
til  at  betale.  JSneed.I.ll.  2)  ((3>  emb.)  som 
(næsten)  ikke  ejer  formue  (2)  (uden  dog  at 
lide  mangel,  være  fattig);  ubemidlet;  tidligere 
ogs.:  fattig;  nødlidende.  Cit.l705.(KbhDipl. 
Y799).  den  yderlig  Fattige,  den  aldeles 
Uformuende.  Ew.  (1914). II.  50.  uformuende 
Stervboer,  det  er  saadanne,  som  .  .  ikke  be- 
løbe sig  til  meere  end  100  Rår.Nørreg.Pri- 
vatr.VI.134.  da  jeg  .  .  har  nogen  Formue, 
vilde  det  i  min  .  .  Formynders  Øine  være 
en  sand  Mesalliance,  om  jeg  giftede  mig  med 
en  \JioTmnenåe. Heib.Poet.VII.275.  Schand. 
VY.225.  uformuende  Elever  kan  opnaa  Un- 
derstøttelse til  et  Skoleophold.  iJrøeftrL.*//. 
1040.  -fornmen-lied,  en.  {ænyd.  ufor- 
mu(w)enhed  (Kalk.IV.610.Y.1124.  Kingo.SS. 
Y.334),  ^y.  st;. 'of ormogenhet ;  if.  S&B.  for- 
æld.) i)  (jf.  -formue}  O  svigtende,  mang- 
lende evne  til  at  udføre  noget;  evneløshed;  af- 
magt; vanmagt.  (ofte  i  forb.  uformuenhed 
til  ell.  (sjældnere)  i  (Stampe. 1. 27 2.  Hrz.D. 
I.iv)  (at  gøre)  nogetj.  Moth.MW.  jeg  skulde 
love  Lydighed;  og  jeg  kiender  min  Ufor- 
muenhed, jeg  kunde  ikke  holde  ået.Wand. 
(Skuesp.lY.16).  jeg  har  viist  Hr.  Magisterens 
hidtilværende  Uformuenhed  til  at  begribe 
den  logiske  l!xe\iedi.Heib.Pros.I.458.  de  havde 
g j ensidig  ligefrem  Møje  med  at  finde  paa 
noget  at  tale  om.  —  Anna  blev  efterhaanden 
ærgerlig  over  sin  egen  Uformuenhed  som 
Nddrtinåe.JakKnu.0.264.  Jødernes  kunstne- 
riske Uformuenhed.  i^rPoM?sm.6rO.  245.  2) 
(^,  emb.)  det  at  være  uformuende  (2);  tid- 
ligere ogs.:  fattigdom;  (stærk)  mangel.  Moth. 
M19.  Holb.Rpb.II.2.  dette  Tab  .  .  drog  dem 


dybere  ned,  fra  Uformuenhed  i  Fattigdom. 
Goldschm.III.277.  Naar  en  Ejer  paa  Grund 
af  Uformuenhed  ikke  kan  udrede  de  ham  .  . 
paahvilende  Udgifter.  LovNr.l56^*U1920.§19. 
II  hertil  bl.  a.  Uformuenheds-attest  (Jur 
Formularbog.'' 3).  -formaerkelig,  adj. 
(nu  sj.,  jf.  Levin.)  som  ikke  kan  (be)mærkes; 
umærkelig,  (disse)  Insecter,  hvis  uformerke- 
lige  Eeg  udgyde  sig  i  det  friske  Ya,nå.  LTid. 

10  1726.335.  ganske  uformærkeligt  skeer  saa 
Overgangen  saadan  lidt  efter  lidt.  Kierk.XII. 
131.  D&H.  -formærkt,  part.  adj.  (ogs. 
(noget  sjældnere)  -formærket),  (ænyd.  ufor- 
merck(e)t;  tU,  nu  1.  br.)  som  man  ikke  mærker 
ell.  lægger  mærke  til;  ubemærket;  uanset;  ofte 
om  hvad  der  foregaar  ved  en  langsomt  fremad- 
skridende, (næsten)  umærkelig  proces;  især 
som  adv.  ell.  appos.  hånd  (har)  stillet  sig 
uformærkt  paa  et  Sted  i  Gaden  med  en 

20  Krabask  for  at  give  dig  hug. Holb.llJ.Y 9. 
♦med  slibrige  Flugt  stiæler  sig  uformærkt  | 
Bort  de  deilige  Aa.T.Steners.Poes.9.  ♦Pæne 
lille  Urt  I  staaer  saa  reent  og  puurt,  |  staaer 
saa  frisk  og  grøn,  |  uformærkt  i  Løn.Oehl. 
Digte. (1803). 271.  *uformærkt  han  Mand  for 
Mand  |  Har  trende  Legioner  ført  til  Rom. 
Hauch.  DY  1.211.  Troels L.  XI 1. 17 5.  førend 
han  forlod  den  Syge,  stak  han  uformerket 
en  Penge  under  hans  Roveå-Fuåe.  Holb.Ep. 

30  IY29.  En  Aften  ,  .  faldt  hun  uformærket  i 
Søvn  med  Bogen  i  llsia.nden.Winth.IX.132. 
(gaden  tabte)  sig  uformærket  i  en  landlig  Vej. 
Fønss.UA.lO.  (sj.)  m.  flt.-bøjning :  nogle  Pro- 
testanter (listede)  sig  uformerkede  til  Ste- 
det .  .  hvorudi  Hostia  var  lagt,  og  toge 
det  hoTt.Holb.MTkr.204.  \\  (nu  næppe  br.) 
som  attrib.  adj.  ♦Tit  talte  hånd  med  Blink 
og  Hænder  .  .  |  Og  u-f ormerkte  Tegn  ved 
Bordet  fra  sig  ga,v.Falst.Ovid.45.  *(han)  li- 

40  sted  sig  omkring,  |  Og  giorde  med  Forstand, 
et  uformerket  Sving. Ji^ms. 42.  JSneed. 
YII.52.  m  -fornuft,  en.  (ænyd.  d.  s., 
mnt.  unvornuft,  jf.  glda.  ufornomst  (Postil. 
178))  mangel  paa  fornuft  (sund  sans,  klog- 
skab, rimelighed);  ufornuftighed.  ♦Min  Ung- 
doms Ufornuft  og  Brøst,  |  O  Herre,  du  ior- 
gætte.  SalmHj.544.3.  Nonsens  og  Ufornuft, 
som  foredrages  i  ziirlig  Latin.  Birc/mer.//. 
288.   ♦Jeg  elsker  hende   .   .   |    Kald  det  ei 

50  Ungdoms  Letsind  .  .  |  Giv  det  ei  hine  Navne, 
hvormed  Klogskab  |  Betegner  Ufornuft.  Pai 
M.I.270.  (rets)Systemets  mornutt. S Mich. 
Dommeren.  (1921).  126.  -fornuftig:,  adj. 
(ænyd.  d.  s.;  jf.  -fornumstig)  I)  ( jf. -xittig; 
især  foræld,  og  bibl.)  som  ikke  besidder  (ud- 
viklet) fornuft;  som  ikke  hører  til  fornuft- 
væsnerne, da  var  jeg  ufornuftig  (1931:  et 
Dyrj  og  kunde  ikke  forstaae  noget,  jeg  var 
som  et  Dyr  for  dig.Ps.73.22.  de  vare   .   . 

60  bedragne  ligesom  umyndige  og  uforstandige 
Bern  .  .  Derfor  sendte  du  Dommen  over 
dem  til  Forhaanelse,  som  over  ufornuftige 
BøTn.Yisd.12.25.  \\  spec.  om  dyr  i  modsætn. 
til  mennesket,   disse,  som  ufornuftige   Dyr, 


905 


Ufornaftiffhed 


IJfornøjelse 


906 


sandselige,  fødte  til  Rov  og  Ødelæggelse, 
bespotte,  hvad  de  ikke  kiende.2Pet.2.12. 
Ruge.FT.222.  det  ufornuftige  Dyrrige.  fiTaii- 
ager.l.  MO.  ufornuftigt  kreatur,  se  Krea- 
tur 3.  2)  (især  som  et  noget  mildere  udtr.  end 
dum,  taabeligj  om  jwrsonfs  handling,  op- 
træden olgn.):  som  (vidner  om,  at  man)  ikke 
har  ell.  bruger  sin  fornuft  (paa  rette  vis),  det 
synes  mig  ufornuftigt  (1907:  urimeligt^,  at 
sende  en  Fange  og  ikke  ogsaa  angive  Be-  i'o 
skyldningerne  mod  Yia,m.ApG.25.27.  *(jeg) 
ufornuftig  mod  Augustum  syndet  \\9j.Falst. 
Ovid.64.  det  er  ligesaa  ufornuftigt  at  for- 
kaste iblinde,  som  at  antage  ihlinåe.  Mynst. 
Betr.1.56.  Man  begriber  ikke,  at  en  lærd 
Mand  kan  være  saa  uf ornuf tig.  MO.  Johs 
Wulff.  MG. 13 (se  u.  tyrkisk  1.2).  -fornuf- 
tig-hed,  en.  (1.  br.)  det  at  være  ufor- 
nuftig (2).  Det  er  et  menniskes  ufornuftig- 
hed, at  lure  (1871:  Et  uopdraget  Menneske  20 
lurerj  hos  en  dør,  men  den  forstandige  be- 
sværes ved  saadan  skam. Sir. 21. 26 (Chr.VI). 
Handlingens  Ufornuftighed.  DÆF.  ||  konkr., 
om  ufornuftig  handling  ell.  ytring.  Det  er 
.  .  mueligt  at  skrive  Nonsens  og  Ufornuftig- 
heder i  en  smuk  .  .  '&t\i\.Birckner.lI.288. 
begaa  ufornuftigheder  \  -fornamstig, 
adj.  (ænyd.  glda.  d.  s.  og  ufornymstigh;  nu 
kun  (sj.)  arkais.  ell.  spøg.)  I)  d.  s.  s.  -for- 
nuftig 1.  Afsindige  Mennisker  og  Ufornum-  30 
stige  Børn.  DL.2 — 5 — 25.  det  ufornumstige 
Kreatur  (o:  dyret). Blaum.Sk.l47.  2)  d.  s.  s. 
-fornuftig  2.  Moth.N61.  at  Brandes  .  .  giver 
sig  til  at  haane  N.  N.  .  .  er  saa  tindrende 
ufornumstigt,  at  det  .  .  bringer  os  de  glade 
Taarer  i  Øjnene. Rode.(BerlTid.V»1925.Aft.7. 
sp.l).  jf.:  (jeg  vil)  værge  mig  mod  at  bringe 
Eder  i  en  falsk  og  ufornumstig  Situation. 
JPJac.1.61.  dette  (maa)  lyde  som  en  under- 
lig Tale  for  den  Vredagtiges  Ufornum-  40 
stighed. smst.42.  -fornsermet,  part.  adj. 
I)  (jf.  fornærme  1;  nu  næppe  br.)  hvis  inter- 
esser ikke  anfægtes,  trædes  for  nær;  uantastet; 
ukrænket;  vist  kun  efterstillet,  i  obs.  konstruk- 
tion: alle  sine  Fuldkommenheder  ufornær- 
raede  . .  kand  (gud)  opholde  onde  Mennesker. 
Eilsch.Philhist.39.  det  (var)  mit  Øyemed 
at  vise,  hvorledes  Historien  kan.  Sandhed 
ufornærmet,  erobre  ikke  alene  fra  Poesi,  men 
ogsaa  fra  Rom3i.nen.JohsBoye.H.vi.  2)  (jf.  50 
fornærme  2 ;  især  tO,  1.  br.)  hvem  krænkelse, 
fornærmelse  ikke  tilføjes;  som  ikke  bliver  ell. 
føler  sig  fornærmet,  lade  Een  være  nioi- 
næTmet.Leth.(  1800). 194.  Krig  (havde)  altid 
været  Kæmpen  til  Lede,  ufornærmet  som 
han  i  Følge  Sagens  Natur  altid  forblev  af 
sine  Medmennesker.  JyJens.C65.  (barnet) 
kastede  Kaaben  i  Støvet  og  sparkede  til  den 
.  .  (indehaver sken  af  forretningen)  samlede 
ufornærmet  Kaaben  op.Buchh.FDK.37.  ijj  eo 
-fornøden,  adj.  intk.  -t  ell.  (nu  næppe 
br.)  d.  s.  (IIolb.Paars.)(4r.  Falst.0vid.a4r). 
best.  f.  og  flt.  -fornødne  ell.  f  -fornødene 
( Eolb.Ep.III .213) .  {ænyd.  d.  s.)  unødvendig; 


upaakrævet;  ogs.:  overflødig.  Gjør  dig  ikke 
ufornøden  Umage  ved  dine  mange  Forret- 
ninger (Chr.Vl:  Giør  dig  ikke  umag  f or- 
gieves i  dine  ufornødne  gierningeT). Sir.3.22. 
Ordenes  Reenhed  fordrer  .  .  at  man  vogter 
sig  for  alle  ufornødne  fremmede  Oiå.  Rahb. 
Stiil.2.  en  ufornøden  Ya,nda\isme.  Kofoed- 
Hansen.  KA.1 1. 353.  Ansøgning  er  .  .  vdoi- 
nøden. Bek.Nr.30r/7i942.s4.  hertil:  O  -for- 
nøden-hed, en.  flt.  (i  konkr.  anv.)  -er.  at 
vise  Kalkens  Ufornødenhed  udi  den  hellige 
mdyeie.  Holb.Ep.IY501.  VSO.  JohsSteenstr. 
DS.30.  II  (nu  næppe  br.)  konkr.,  om  unød- 
vendig (luksus) genstand,  undvære  de  kost- 
bare Ufornødenheder,  Overdaadighed  ogsaa 
lister  ind  i  Hytten.  FGuldb.SS. 1. 314.  f  -for- 
nøden (t)lic  adv.  {ænyd.  ufornøde(n)- 
lig  (ogs.  som  adj.))  uden  tvingende  grund; 
unødvendigt.  Sort.(DSt.l909.45).  Høysg.S.213. 
-fornøjelig,  adj.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.l) 
I)  (nu  især  dial.,  jf.:  „Talespr.  og  sjeld." 
Levin.)  som  er  vanskelig  ell.  umulig  at  stille 
tilfreds;  unøjsom;  (meget)  fordringsfuld.  Moth. 
N127.  Holb.MTkr.30.  „Jeg  fik  ved  samme 
Leilighed  (0:  i  et  slagsmaal)  endnu  elleve 
Huller  i  Ansigtet  og  paa  Kroppen,  som  De 
gav  mig  intet  for"  .  .  „Du  er  altid  saa  ufor- 
nøielig.  Hvad  skal  Du  have  for  Dine  Huller?" 
Olufs.GD.71.  jeg  er  en  ufornøielig  Een,  der 
baade  vil  have  i  Pose  og  i  Saak.Winth.VlII. 
227.  et  ufornøielig  bæst  som  aldrig  fik  nok. 
Kollerød.214.  VSO.  Feilb.  2)  (jf.  fornøjelig  3; 
dagl.  (1.  br.)  ell  dial,  jf.  VSO.  D&H.)  ikke 
livlig  ell.  opmuntrende;  kedelig;  trættende; 
ogs.  (jf.  bet.  1) :  misfornøjet;  gnaven.  vAph. 
(1764).  »Saa  lyksalig  og  end  ufornøielig? 
FGuldb.S.41.  „Eders  Dom  er  partisk  .  .  men 
det  gjør  Intet  til  Sagen,  siden  det  aldrig 
falder  Nogen  ind  at  underkaste  sig  den."  .  . 
„I  gjør  Uret  i,  at  være  saa  ufornøielig,  for 
naar  en  Mand  viser  sig  ufornøielig,  er  han 
altid  vis  paa,  at  mishage  sine  Venner." 
Etlar.GH.II.153.  Naar  det  ikke  sover,  skriger 
det  eller  dier.  Ret  et  ufornøjeligt  Barn!  Vi 
er  alle  gnavne  paa  det.  MylErich.(PoU'il905. 
l.sp.4).  en  ufornøjelig  rejse.  FeiJ&.-for- 
nøjelig-hed,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -for- 
nøjelse) navnlig  (nu  især  dial.)  til  -fornøje- 
lig 1:  Moth.N127.  Rothe.KF.118.  Af  Kierlig- 
hed til  Menneskenes  Siele,  af  Troskab  imod 
sin  Herre  kom  denne  saa  ærefulde  Ufornøye- 
lighed  (med  sit  arbejdes  udfald)  hos  ham 
(0:  Hans  Egede).  JJLund.HansEgedesLevnel 
(1778).94.  (jeg  vilde  ikke)  begj ære  mere  end 
Directionen  af  sig  selv  tilstod  mig  .  .  Da 
dette  var  en  Følelse,  som  var  temmelig 
fremmed  for  de  Andre  ved  Theatret,  har 
jeg  derimod  ofte  nydt  Godt  af  deres  Ufor- 
nøielighed,  og  .  .  faaet  min  Gage  forhøiet. 
FruHeib.EtLiv.1.73.  AFriis.(HistTidsskr.9R. 
1.215).  t  -fornøjelse,  en.  {ænyd.  d.  s.; 
jf.  -fornøjelig-hed)  utilfredshed;  misfornøjelse. 
Ufornøyelse  udi  Riigdom  er  .  .  af  all  Armod 
den    største.  Holb.MTkr.  169.    Aarsagen    til 


907 


uf  omøjet 


uforsigtig 


908 


(Tyge  Brahes)  U-fornøyelse  var  .  .  at  hånd 
af  Adelen  .  .  var  ioih&dt.Slange.ChrIY122. 
-fornøjet,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.;  nu  sj.) 
misfornøjet;  utilfreds.  Kongen  (var)  paa  det 
høyeste  u-f ornøyet  med  Hollænderne.  Slange. 
ChrIY1032.  *Saae  man  før  en  Herres  Bruud 
I  See  saa  ufornøyet  nå? Brors.78.  Soya.FH. 
119.  O  -forpligtende,  fart.  adj.  som  ikke 
forpligter,  medfører  forpligtelse;  uforbindende. 
Folk  føres  til  at  underskrive  nær  sagt  hvad 
som  helst,  fordi  det  ikke  synes  muligt 
at  overholde  Forpligtelserne,  hvorved  disse 
synes  ikke  alene  urimelige,  men  ogsaa  uior- 
Tpligtende.AFoss.IKrigsaarene.(1920).46.  Jac 
Paludan.  UR.  199.  dJ  -forpligtet ,  part. 
adj.  (jf.  •pligthi)  ikke  bundet  af  forpligtelser. 
vAph.(1764).  S&B.  Hvis  De  (o:  en  ung  pige) 
vil  være  min  Sekretær  paa  den  Tur,  alt 
andet  uforpligtet,  vil  jeg  give  Dem  en  Løn 
De  ikke  kan  bære  hjem.  JFJens.(?.7i4.  (den 
nye  minister)  følte  sig  uforpligtet  overfor 
sin  forgængers  dispositioner.  Jern&aneT.Vio 
1948. 8.  sp.  3.  f  -forrette,  v.  (glda.  ufor- 
rætæ,  -rette ;  fra  mnt.  unvorrechten)  forurette, 
(kongen  skal)  holde  .  .  hver  særdeeles  ved 
Lov,  Skiel  og  Ret,  Friheder  og  Privilegier; 
og  ingen  .  .  u-forrette  udi  nogen  Maade. 
Slange.  ChrIV  104.  (om)  nogen  .  .  skulde  i 
Tjenestesager  troe  sig  af  sine  Foresatte  ufor- 
rettet. Cit.1802.  (AariVejle.  1919. 195).  -for- 
rettet, part.  adj.  {ænyd.  d.  s.)  I)  (nu 
næppe  Ir.)  som  ikke  har  forrettet,  udført 
sit  ærinde,  (han)  maa  gaa  uforrettet  hjem 
Gang  paa  G&ng.  NM Kromann.FanøsHist.1,1. 
(1933).84(i  referat  af  begivenheder  ca.l700). 
2)  om  sag,  ærinde:  som  ikke  er  blevet  forrettet, 
udført,  bragt  til  (gunstig,  ønsket)  afslutning; 
ufuldført.  Et  uforrettet  Ærende.  iJf O.  Intet 
Under  .  .  at  N.  N.  havde  maattet  lade 
Skattesagen  uforrettet,  naar  Kongen  selv 
ikke  kunde  løse  åen.Bornh.Samlinger.XIY 
(1922).24.  II  næsten  kun  i  forb.  fdrage  bort, 
vende  hjem  osv.)  med  uforrettet  sag 
(t  uforrettet  sag.  JensSør.II.l)  ell.  (nu 
l.br.)  ærinde  (Pfiug.DP.8.  Pol."/, 1948. 2. 
sp.6),  {ænyd.  uforretted  sag;  efter  ty.  unver- 
richteter  sache;  jf.  med  ugjort  sag  «.  ugjort) 
2Makk.l2.18.  Hånd  har  været  paa  Vejen 
saa  ofte  at  fri,  og  dog  altid  med  ufor- 
rettet Sag  er  kommen  tilhave.  Holb.OW.IV5. 
Molb.DH.II.403.  Der  var  intet  andet  for 
end  at  gaa  fra  hverandre  med  uforrettet 
Sag.ErlKrist.NS.119.  Feilb.  -forrykke- 
lig,  adj.  (1.  br.)  urokkelig;  fast.  om  man 
vilde  tænke  sig  Ministeriets  Vei  som  Solens 
Bane:  aldeles  uforrykkelig  og  ufravigelig. 
HNClaus.FV.205.  en  soleklar,  uforrykke- 
lig Sandhed.  Johs  Clausen.OmKirkensEenhed. 
(1874).26.  Kirken,  Guds  Alvidenheds  Slot 
med  den  uforrykkelige  Grundvold.  TroeZsL. 
XIII.133.  -forrykket,  part.  adj.  (f  -for- 
rykt), {ænyd.  uforrykt,  -ruckt;  nu  sj.)  som 
ikke  (for)rykkes;  urokket;  fast.  En  Machine 
til  at  bringe  ved  Bygninger  Materialierne 


.  .  i  Veyret,  dog  saa  at  Machinen  ufor- 
rykket bliver  staaendes  paa  Jorden.  LTtd. 
1725.294.  Han,  som  .  .  holder  sit  Øye  ufor- 
rykt paa  Forsynens  alviise  Huusholdning, 
glemmer  ikke  at  takke  Gud.  Eilsch.PhilBrev. 
279.  at  vandre  med  stadige,  uforrykte  Skridt 
paa  Sandhedens  Stie.  Basth.Tale.(1782).62. 
Den  kaldæiske  Betragtningsmaade  .  .  maatte 
være  uovervindelig,  saalænge  Forudsætnin- 

10  gerne  for  dens  Sandhed  henstod  uforryk- 
kede.  TroeZsL.Z///.24.  jf.  Koncept  3.i:  be- 
holde alle  sine  Concepter  u-forrykte.  jffoZfe. 
Heltind.1.267.  \\  (jf.  forrykke  2)  som  ikke 
er  beskadiget,  forringet  ved,  at  noget  (ell.  alt) 
er  fjernet;  urørt;  intakt,  de  6  Orlogs-Skibe 
(skulde)  leveres  med  ald  deres  Tilbehør 
u-forrykket  i  alle  Maaåer.  Slange. ChrIV 310. 
overgive  til  Efterslægten  uformindsket  og 
uforrykket   dette   Stadens   gamle   Arvegods 

20  (o:  de  gamle  gadenavne) .  H Matthiess.Gader.13. 
-forsagt,  part.  adj.  {ænyd.  uforsag(e)t, 
-sagd,  mnt.  unvorsaget  (ty.  unverzag(e)t^; 
til  IL  forsagt;  O,  nu  mindre  br.)  ikke  ned- 
slaaet,  modløs;  uforknyt;  uforfærdet;  frejdig; 
(nu  oftest  følt  som  et  lidt  svagere  udtr.  end:) 
modig;  tapper,  et  dristigt  og  uforsagt  Mod. 
Schousbølle.Saxo.69.  *din  Ven,  som  uforsagt, 

I  Tør  møde  Faren  med  FoTa.gt.Ew.(1914). 
III.188.   *(vi)   gaar  fremad  sejgt  og  ufor- 

30  sagt,  I  om  ej  i  store  Sikring. Drachm.V ag. 232. 
vær  uforsagt  (Chr.VI:  uforferdet^,  naar  du 
dømmer.  S  ir. 4. 9.  CSPet.Litt.582.  ||  anv.  som 
et  opmuntrende  tilraab.  Stub.43f.  *Heisa!  Hop- 
sa! moTs&gt.Oehl. Digte. (1803). 236.  *Ufor- 
sagt,  vær  paa  Vagt!  |  Jesus  haver  det  Alt 
i\i\dhTa,gt.HAgerbek.AandeligeSange.(1867).8. 

II  hertil:  Uforsagthed.  vAph.(1764).  Hun  .  . 
gaaer  med  Glæde  og  Uforsagthed  i  Døden. 
NyerupRahb. 1.151.  AaDons.S.149.  f  -for- 

40  8een<le(s),  part.  adj.  {ænyd.  (adj.  og  adv.) 
uforseende(s),  uventet,  ubetænksom(t),  ufor- 
sætlig(t);  efter  mn(.  unvorsene,  unvorsendes ; 
jf.  -forset)  uforudset;  uventet,  (kongen)  fandt 
.  .  fornødent  at  bereede  sig  imod  u-for- 
seende  OyeiMå. Slange.  ChrIV 425.  Ufor- 
seendes.  Moth.S83  (som  adj.  og  adv.).  (fransk- 
mændene havde)  u-forseendes  bredet  sig  ud 
i  Landet.  Slange.  ChrlY  1385.  \\  uforsætlig; 
uforvarende.  Hvis  (o:  hvad)  fæmon  som  ufor- 

50  seendis  kand  slippe  løs  eller  kommer  1 
vangen.  Cit.l725.(Vider. II. 293).  f  -forset, 
part.  adj.  {ænyd.  d.  s.;  til  II.  forse)  d.  s.  med 
mindre  nogen  bliver  af  een  brat  og  Ufor- 
seet  Sygdom  f orrasket.  DL.  2 — 7 — 3.  Rost-  i 
gaard.Lex.Ullb.  f  -forsigtelig(en"),  adv. 
{ænyd.  uf orsicteligen ,  jf.  mnt.  unvorsicht- 
liken)  uforsigtigt.  Moth.S88.  Derpaa  begav 
han  (o:  kong  Niels)  sig  til  Slesvig,  og  det 
meget    u-forsigteligen,    efterdi    han    ingen- 

60  steds  udi  Riget  var  meere  forhadt  end  udi 
samme  Stad.Holb.DH.I.212.  Denne  Ilde- 
brand foraarsagede  2  uforstandige  Drænge, 
som  .  .  skiøde  uforsigteligen  med  Pistoler. 
Borrébye.TF.370.    -forsigtig,    adj.  adv. 


909 


IJf  or  sigti  ghed 


uforskammet 


910 


d.  s.  ell.  -t  ell.  (t)  -en  (Moth.S88.  Holb.MTTcr. 
270.  SJcuesp.II,1.6).  {ænyd.  d.  s.,  mnt.  un- 
vorsichtich;  //.  -forsigtelig(en))  som  ikke  ud- 
viser ell.  præges  af  forsigtighed  (2),  varsom- 
hed; ubesindig;  overilet;  uoverlagt,  (i  ældre 
tid  kan  foreligge  (hiklang  af)  en  bet.:  uforud- 
seende). Hans  (o:  spaamanden  Tiresius's) 
Blindhed  rejser  sig  deraf,  at  (han)  u-for- 
sigtig  .  .  tildømte  Pan  Seyeren  (i  en  kappe- 
strid mellem  Pan  og  Apollo). Holb.Ul.lII.l. 
(embedsmanden)  havde  været  uforsigtig  nok 
at  gribe  .  .  til  Landets  Kasse,  i  Haab  at 
skaSe  sig  .  .  taaleligere  YilkgiSiT.  PAHeib.R. 
1.45.  *et  Lys  I  vilde  tænde,  |  Men  tændte 
uforsigtigt  Y&a,åe-llå.Zetlitz.I.308.  det  (er) 
meget  uforsigtigt  af  Dem,  at  give  Folk  fra 
saadant  et  Land  Gieåit.Heih.Poet.VII.BOS. 
hvert  uforsigtigt  Ord,  Du  lod  falde,  og  som 
saarede  din  Næstes  liieTte.HCAnd.(1919). 
11.363.  Feilb.  kufferten  havde  faaet  en  meget 
uforsigtig  behandling  undervejs  j  han  var 
højst  uforsigtig  med,  hvad  han  sagde  j 
-f  orsig^tig-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.) 
mangel  paa  forsigtighed  (2),  varsomhed;  over- 
ilelse; ofte  m.  mere  konkr.  bet.,  om  uforsigtig, 
uoverlagt  handling  ell.  ytring;  ubesindighed, 
(ofte  i  forb.  som  begaa,  udvise  uforsig- 
tighed(er);  i  ældre  tid  kan  foreligge  (bi- 
klang af)  en  bet.:  uforudseenhed).  En  synder 
skal  forlades  i  sin  uforsigtighed  (1871:  Ube- 
sinåigheå).  Sir.23. 10 (Chr.  VI).  Kong  Lud- 
vig .  .  havde  haft  den  U-forsigtighed  at 
tag  sin  unge  og  vellystige  Dronning  Eleo- 
nora med  sig  paa  denne  hellige  Reise.  Holb. 
Kh.621.  Cammeraders  Feighed,  Generalernes 
Uforsigtighed,  slette  Stillinger,  uformodent- 
lige Vanheld,  hundrede  Ting  forene  sig  i  at 
quæle  (infanteristens)  Taip^^erheå.  Ew.(1914). 
IV252.  (han)  havde  begaaet  den  Uforsigtig- 
hed at  opsætte  sin  Flugt  til  næste  Morgen. 
Gylb.(1849).IX.200.  Af  samtlige  Hoved- 
vidners Udsagn  fremgik,  at  Ilden  .  .  maatte 
være  opstaaet  ved  Uforsigtighed,  udvist  af 
de  to  ulykkelig  omkomne.  Wied.S. 338.  han 
var  i  Stand  til  at  begaa  Uforsigtigheder. 
Bergstrøm. L.5.  \\  hertil  Uforsigtigheds-brand 
ofl.  o  -forsifftig-vis,  adv.  (nu  sj.)  ufor- 
sigtigt; ubesindigt,  da  hånd  u-forsigtigviis 
stak  et  Lys  igiennem  Spundset  .  .  havde 
Lvsets  Lue  tent  Ild  i  Brendeviinet.  Æreboe. 
171.  Oehl.XXV.70.  EJ  essen.  RI.  106.  -for- 
sianlig,  adj.  se  -forsynlig. 

nforskammet,  part.  adj.  [ufcDr- 
'sgam'a^,  'ufwrisgam'a/]  (nu  kun  vulg.  ud- 
forskammet.  KomOrønneg.II.432.  jf.  Bor- 
ries.P.28.  t  uforskammen.  se  ndf.).  (f )  best. 
f.  i  ubest.  anv.:  I  er  een  uforskamede  een. 
KomGrønneg. 111.248.  f  superl.:  et  af  de 
uforskammeste  Mennisker. Eolb.Bars.III. 
2.  Rein.288.  De  er  det  uforskammen- 
ste  Menneske  paa  3  or  åen.  Skuesp.V.  457.  smst. 
128.  {ænyd.  uforskam(me)t,  -skammen,  -skam 
(i  former  som  nogle  uforskamme  (folk),  og 
komp.  uforskammere^    og    -skem(me)t,    sv. 


oforskåmd;  (delvis)  efter  mnt.  unvorschemet, 
tj/.  unverschamt,  mW.  unverschamet;  //.  for- 
skammet II  m.h.t.  formen  udforskammet 
;'/.  u-  sp.148*''^,  men  maaske  foreligger  her 
(opr.)  laan  fra  nt.  utverschaamt,  mnt.  utvor- 
schamet,  ty.  ausverschåmt) 

1)  (jf.  forskammet  2;  nu  kun  bibl.  ell. 
m.  overgang  til  bet.  2)  blottet  for  (naturlig) 
skam(følelse) ;  skamløs;   ublufærdig.   Giv 

10  vel  agt  paa  et  uforskammet  (1871:  ublu- 
færdigt; øye.Sir.26.12(Chr.VI).  De  ere  ufor- 
skammede, i  det  de  ey  agter  hvem  som 
forbigaar,  naar  de  lader  deris  Vand  paa 
aabne  platzer  og  stæder.  Pflug.DP.1076.  Hør 
I  Østers- Kiellingeri  I  Carnalier!  I  Garonier! 
I  uforskammede  Tasker!  I  Ægtemænds  Ho- 
rer! er  der  ingen  Skam  i  jer,  at  I  tør 
raabe  saadan  udi  Bormesterens  Gade? Holb. 
Kandst.V3.   I  Krigen  1657  opholdt  Corfitz 

20  Ulfeld  sig  hos  de  Svenske,  og  var  uforskam- 
met nok  til  at  gaae  dem  til  Haande  mod  sit 
Fædreneland  og  sin  Konge.  M all.S g H. 188. 
Som  ørkesløse  og  uforskammede  Tiggere 
droge  de  omkring. Mynst.Bispepr.(  1850). 37. 
At  trvgle  vil  være  sødt  i  den  Uforskammedes 
(Chr.'VI:  en  ublues;  Mund.  Sir.40.33. 

2)  (jf.  bet.  S)  bet.  1  i  videre  anv.:  fræk; 
grov;  ubehøvlet;  tølperagtig  \\  om  per- 
sonøs adfærd)  ell.  egenskab.  Det  var  .  .  ufor- 

30  skammet  at  handle  saaledes  med  en  gammel 
'Uland. Holb. Jean.V.2.  Han  raaae  have  været 
meget  uforskammet  imod  dig?  Jacobi.(Skue- 
sp.IV.114).  din  uforskammede  Knægt!  Tør 
du  tiltale  mig  saaledes? Heib.Poet.VlI. 113. 
det  vilde  være  en  uforskammet  Frækhed 
om  Nogen  sagde  at  han  elskede  mig,  fordi 
jeg  havde  en  smuk  Gorge. Chievitz. FG.89. 
en  uforskammet  Løgn.S&B.  Det  er  u-for- 
skammet.  Pol"/,  1938. 9. sp. 3.   Esp. 85.   (nu 

40  næppe  br.:)  At  være  uforskammed  med 
eller  til  at  skjelde. Høysg.S. 166.  \\  om  ytring, 
taleform.  Dersom  hyrden  .  .  er  slem  og  ufor- 
skammet udi  munden  imod  granderne.  Ci<. 
1719. (Vider. III.289).  den  uforskammede 
Sludder  om,  at  Ghristendommen  er  perfec- 
tibel,  at  vi  gaae  iremad.Kierk.XIV.39.  han 
gav  bare  et  uforskammet  Svar.LoHrø.  (nu 
næppe  br.:)  en  uforskammed  mund. Mo<A. 
M175.  du  est  en  Garnali,  og  . .  for  din  ufor- 

50  skammede  Mund  faar  (du)  et  par  Ørfigen 
eller  to.  Holb.Kandst.IV2.  Clitau.PT.57.  || 
om  pris( ansættelse),  (penge)f ordring:  ublu; 
opskruet,  (lægen)  var  idelig  i  Pengeforlegen- 
hed, skønt  hans  Regninger  var  uforskam- 
mede. Zidde.4J5^.i. 263.  Priser,  som  vi  vilde 
kalde  fabelagtige  og  uforskammede.  iSoaai- 
dem.*/i<)1945.6.sp.6.  som  adv.  (jf.  bet.  3.2;.- 
Maden  er  .  .  kun  maadelig  og  uforskammet 
dyr.  Cit.l830.(MReinhardt.FE.I.186).   (han) 

60  fandt  Provision  og  Renter  uforskammet  høje. 
AaDons.S.120.  Rask.FynskeBS.66. 

3)  (jf.  bet.  2)  bet.  1  i  særlige  (spøg.,  uegl.) 
anv.  3.1)  (talespr.,  mindre  br.)  som  adj.: 
som  virker,  føles  ubehagelig,  generende, 


911 


Uforskammethed 


uforskyldt 


912 


irriterende,  den  grove  kolde  tunge  ufor- 
skammede brutale  Sne.  Cit.  1867.  (HCAnd. 
BC.iy.19).  denne  altfor  kunstnerisk  udsty- 
rede Natur  (i  Italien),  blottet  i  et  uforskam- 
met Solskin,  der  æder  al  Lød  af  Farverne. 
ORung.ST.132.  En  tre-fire  uforskammede 
Vorter  har  taget  Plads  rundt  om  i  Ansigtet. 
Soya.HF.31.  3.2)  (nu  især  dial.)  som  adv., 
med  rent  forstærkende   bet.:   overmaade;  i 


uforskrækkede,  med  Nerverne  i  Orden  . 
bjærgede  (sejren)  i  Lajid. Nat Tid.^^z  1927 
IS.sp.l.  -forskyldt,  part.  adj.  (f  -for 
skyldet.  Pram.IV.16.  jf.  Moth.SélO.  f  -for 
skyld.  Cit.1727 .(Falsteriana.70)).  (ænyd.d.s 
og  uforschiølt)  I)  som  man  ikke  har  for 
skyldt  (1),  gjort  sig  fortjent  ell.  værdig  til 
ogs.  om  person:  som  ikke  har  forskyldt  noget 
uden  at  være  forskyldt  ell.  have  forskyldt  no 


Jiøj  grad;  skammelig  (2.2  slutn.);  bandsat  lo  get;  ufortjent  ||  om  noget  ubehageligt,  skade 


(2);  pokkers.  *de  Moncke  .  .  var  i  Løgn, 
saa  uforskammet  &x.  Jernskæg. D.82.  jeg  frøs 
uioTskammet.  Molb.Breve.130.  Jeg  kjeder  mig 
altid  ganske  uforskammet  i  Drømme.  Kofoed- 
Eansen.KA.1.14.  (hans  kusine)  skal  have 
været  saa  uforskammet  srank.  MylErich.NS. 
75.  Han  var  uforskammet  lykkelig.  JFJens. 
RF.89.  Feilb. 
1I-forskammet-hed,   en.   (f  -for- 


ligt.  ligesom  visse  Mennisker  u-forskyldte  ere 
komne  i  Foragt  .  .  saa  ere  for  andre  oprey- 
sede  Æres-Støtter,  som  de  aldeeles  ikke  have 
toTtient.Holb.Ep.Y195.  vise  mine  Læsere 
en  uforskyldt  Ringe&gt.Engelst.Nat.xxvii. 
*Maaskee  har  Rygtet  uforskyldt  bagtalt  mig. 
Heib.Poet.lV.213.  I  lider  uforskyldt,  lad  det 
være  Eder  en  Trøst.  Holstein.T. 17.  uforskyldt 
sorg  kan  ikke  knæle  en  mand,  se  knæle  3. 


skammen-hed),   flt.  -er.    {ænyd.  uforskam-  20  spec.  (jur.)   om  straf  ell.  (navnlig)  friheds 


men-,  uforskammethed,  jf.  ty.  unverschåmt 
heit;  formen  Uforskammethed  er  sj.  før  sid- 
ste halvdel  af  19.  aarh.;  formen  Uforskam- 
menhed  er  eneraadende  endnu  i  MO.  VSO. 
SvGrundtv.,  mens  Levin,  og  Holst.  R.  har 
-t-f ormen  (sml.  u.  Haardnakkethedj)  til  ufor- 
skammet 1  (Mossin.Term.456. 832)  ell.  (navn- 
lig, og  nu  kun)  2:  det  at  være,  optræde 
uforskammet;   ofte  m.  mere  konkr.  anv.,  om 


berøvelse,  som  man  underkastes  uden  egen 
skyld,  med  urette:  Erstatning  .  .  for  ufor- 
skyldt Udstaaelse  af  StTåtLovNr.90'yil916. 
§687.  Oprejsning  for  uforskyldt  Anholdelse. 
smst.  ofteiforb.  som  uforskyldt  varetægts- 
arrest (Socialdem.^^/nl947 .3.sp.l)  ell.  vare- 
tægtsfængsel (LovNr.52'/il888.§4.  LovNr. 
90^ya916.§687).  II  om  noget  godt,  ønskvær- 
digt, jeg  troer,  at  jeg  er  kommen  i  Himmerig 


handling,  ytring  olgn.  (i  flt.:  Theatercritiker  30  Nille!  og  det  gandske  xdoxskylåt.Holb.Jep 


(indeholder)  som  oftest  ikke  .  .  Andet  end 
Uforskammenheder.  Heib.  Pr  os.  VII.  43.  jeg 
taaler  ikke  længer  dine  Uforskammetheder! 
Pont.A.35).  Hør  Pernille!  jeg  merker  nok, 
at  du  ikke  blir  gammel  i  mit  Huus;  thi 
din  Uforskammenhed  gaaer  for  Yit.Holb. 
Pern.1.7.  den  Frækhed  i  alle  hendes  Mi- 
ner, den  Uforskammendhed  i  al  hendes 
kåliRxdi.Ew.(1914).IV.130.   *bundløs  Ufor- 


II.l.  mit  Hierte  (har)  ikke  .  .  kundet  svare 
til  det  uforskyldte  Fortrin,  De  beærede  mig 
med.  Biehl.Euph.6.  *Jeg  er,  skiønt  uforskyldt, 
den  Gamles  Øienslyst.  N or dBrun.Jon.80.  hen- 
des uforskyldte  Lykke.  SvGrundtv.(DgF. IV 
428).  nu  især  (relig.)  om  naade(gave)  fra  gud: 
Salighed  er  en  uforskyldt  Guds  Gave.  Wand. 
Mindesm.I.302.  Af  hans  (0:  Jesu)  uforskyldte 
Naade  er  jeg  alt,  hvad  jeg  er.  V ogelius.Præd. 


^k&ramevL\ved.Oehl.AV.(1810).81.  „jeg  er  ikke  40  32.  S  katRørd.(Mindeblade  fra  Grundtvigs  Hun 


Deres  (9:  Victors)  Forlovede."  .  .  „Hvil 
ken  mageløs  Uforskammenhed!"  udbrød  .  . 
YictoT.Hauch.GM.251.  der  er  Nicolai.  Han 
har  den  Uforskammenhed  at  komme  her. 
Hrz.Lyr.I.305.  Uforskammethed:  Hrz. 
XIII.llO.  Der  kommer  Vrede,  Uforskam- 
methed (Chr.VI:  uforskammenhed^  og  stor 
Skjændsel,  naar  en  Kone  maa  forsørge  sin 
Mand.  Sir. 25. 23.  Det  slesvig-holstenske  Parti 


dredaarsfest.(1883).61).  2)  (jf.  forskylde  2;  nu 
sj.)  som  er  sagesløs,  uden  skyld  i,  ikke  med  for- 
sæt har  fremkaldt  et  vist  forhold;  ogs.:  grundløs; 
umotiveret,  hvorfor  vil  du  synde  imod  uskyl-, 
digt  Blod  ved  at  ihjelslaa  David  uforskyldt 
(1931:  uden  Grnnd)?  1  Sam.  19. 5.  (gesand- 
terne) kunde  ikke  vel  troe  det,  at  Kongen 
vilde  saa  u-forskyldt  forlade  Kæyseren  og 
det  Romerske  Rige.  Slange.ChriV  1283.  (en) 


betragtede   denne   Optræden   som   en   top-  50  Student,  som  .   .   mig  uvitterligt  og  ufor 


maalt    Uforskammethed.  DanmKonger.438 
-forskrækket,  part.  adj.  (-f  -forskrækt. 

Holb.Metam.38).  (ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  som 
ikke  lader  sig  forskrække;  frygtløs;  modig. 
saa  som  han  var  en  u-forskrekket  Helt, 
lod  han  ikke  Modet  ia,lde.sa.DH.I.159.  det 
u-forskrækkede  Mod  og  den  Kaaldsindighed, 
hvormed  han  besvarede  sine  Fiender.sa.Z/i. 
897.   Hånd   drog   een   gloende   Staal-Hand- 


skyldt  hemmelig  var  min  Avindsmand.Ære- 
boe.69.  jf.:  Vi  forventer,  at  der  gensidig  gi- 
ves (tyskere  og  danskere  under  besættelsen) 
den  samme  Margin  for  Uvæsentligheder  og 
JJioTskyldth.ed.E  Kaper. De  fremmedeiLan- 
det.(1940).32.  3)  (jf.  forskylde  3;  nu  kun 
bibl.)  som  ikke  gengældes;  som  adv.:  uden 
gengæld,  vederlag.  Vi  have  .  .  ikke  uforskyldt 
(1819:  for  Intetj  ædt  brød  hos  nogen,  men 


ske  paa  sin  høyre  Haand  .  .  og  bar  den  ufor-  60  arbeidet  med  møye  og  besværing  dag  og  nat. 


Bkrækket.Borrebye.TF.133.  *  Folket,  ufor 
skrækket,  |  Stod  fast  om  Kongens  Stol. 
Ploug.SD.200.  CEw.C.84.  hermed  en  Tak 
til  de  otte  danske  Drenge  (0:  boksere),  som 


2Thes.3.8 (Chr.VI).  vAph.(1759).  Mange  have 
vendt  sig  bort  fra  et  Menneske  for  Skalk- 
heds  Skyld,  fordi  de  frygtede  for  uforskyldt 
at  lide  Tab  (Chr.VI:  blive  af  med  deres  gods 


913 


uforsonlig: 


uforstandig 


914 


uden  hetålning). Sir. 29. 10.  t3  -forsonlig, 

adj.  Cf  -forsonelig.  Lodde.  NT. 121).  Moth. 
S608.  I)  (jf.  forsone  l.i;  nu  næppe  ir.)  om 
forseelse,  brøde:  som  ikke  kan  sones,  nægter 
man  hans  Heste  .  .  Ære,  er  Forseelsen  ntoi- 
sonlig.  S pectator. 358.  Med  Suk  .  .  maae  jeg 
tilstaae  min  uforsonlige  Forbrydelse.  iV^Z 
Bred.VpP.78.  jf.:  Disse  ugudelige,  forarge- 
lige og  forføriske  Skrifter  kalder  Young  ufor- 
sonelige,  efterdi  deres  skadelige  Virkninger  lo 
strække  sig  langt  længere  end  deres  Forfat- 
tere leYe.Lodde.NT.121.  2)  (jf.  forsone  2; 
især  f9)  om  (hver  af  to)  stridende,  fjendtlige 
parter:  som  ikke  kan  bringes  til  forlig,  enig- 
hed, udsoning;  i  videre  anv.  (jf.  ioisone  l.i): 
forbitret;  haardnakket.  2.1)  i  egl.  bet.;  dels 
om  person:  som  er  utilgængelig  for  udsoning, 
ubøjelig  i  sit  fjendskab,  had  osv.  de  (er) 
uforsonlige  ¥]eT:\åei.PAHeib.Sk.lII.261.  Bag- 
ges. DY  I  X.331  (se  M.  afsagt^.  Døden  forso- 20 
nede  ikke  de  mægtige  Uforsonlige  (o:  Cor- 
fitz Ulfeldts  fjender). CBernh.NF.XIII.18. 
tvinger  De  mig  til  at  blive  Deres  Fiende, 
saa  er  jeg  \iioTson\ig.smst.VIII.199.  en  ufor- 
sonlig modstander  af  alt  dilettanteri  j  jf. 
lJioisonUgheå.vAph.(l759).Kierk.VI.356. 
II  dels  om  følelse,  ytring  olgn.  Et  uforsonligt 
Sindelag.  VSO.  Hun  vilde  nødig  have  flere 
uforsonlige  Ord  sagt.  Elkjær. HA.54.  spec.  i 
forb.  uforsonligt  had:  (de)  havde  fattet  30 
et  u-forsonligt  Had  mod  Kong  R.Schous- 
bølle. Saxo. 262.  en  Folelse  af  rasende  Had  til 
S.,  uforsonligt,  aldrig  tilgivende  R&d.  JPJac. 
1.296.  jf.:  *Sværg  mig,  at  hade  Hagbarth 
uforsonligt  !Oe/iLF/.  2  9^.  2.2)  overf.,  om  for- 
hold, begreber,  ml.  hvilke  der  bestaar  et  (indre, 
grundlæggende)  modsætningsforhold:  som  ikke 
kan  forliges  ell.  bringes  til  at  gaa  op  i  en 
højere  enhed;  uforligelig.  *uforsonlige  er  Krig 
og  Fred. Grundtv.PS. VII. 78.  her  hjemme  er  40 
en  besynderlig,  uforsonlig  Splid  mellem  det 
Gamle  og  det  Unge. Goldschm.Hjl.II.317. 
uforsonlige  modsætninger  •  jf.:  Kun  for 
Poul  Helgesen  .  .  var  Mødet  med  Reforma- 
tionen uforsonligt  og  tragisk.  OFms.Ltii.227. 
-forstaaelif:,  adj.  (nu  sj.  -forstaalig. 
Schousbølle.Saxo.113.  Oehl.PSkr.II.303).  som 
ikke  kan  forstaas;  ufattelig;  ubegribelig;  dun- 
kel. Moth.  S  729.  de  fleste  Forklaringer  .  . 
ere  uforstaaeligere,  end  Texten  selv.  JSneed.  50 
VIII.50.  Almuens  Tale  er  næsten  uforstaae- 
lig  (0:  i  Provence). Estrup. HistBl.74.  Hans 
Opførsel  er  mig  uf orstaaelig.  ilf O.  Jeg  fatter 
ikke,  hvorfor  jeg  .  .  skal  straffes  saa  ufor- 
staaeligt  haardt.  Bergstrøm.  Karen  Borneman. 
(1907).120.  hertil:  O  -forstaaeliff-hed, 
en.  flt.  -er.  (jf.  -forstaaelse  1).  i  alle  Pro- 
phethier  findes  en  slags  Mørkhed  og  Ufor- 
ata.&elighed.  L  Tid.  1744. 536.  De  fleste  (af 
forf.s  digte)  er  uklare  indtil  Uforstaaelighed.  eo 
Brandes.( Rubow. BB. 128).  jl  (1.  br.)  i  flt.,  om 
ujorstaaelige  ting  ell.  forhold,  det  (o:  at  blive 
tiltalt  af  en  fremmed)  var  vel  atter  en  af 
dette  forunderlige  Københavns  Uforstaaelig- 


heder.  K  GBrøndst.  B.  137.    -forstå aelse, 

en.  I)  (nu  næppe  br.)  uforstaaelighed.  (bene- 
diktinermunkene) udfrie  (oldskrif terne)  fra 
dend  Dunkelhed  og  Uforstaaelse,  de  over 
Tidens  Længde  ere  geraadne  ndi.  LTid.1724. 
804.  2)  fCP,  1.  br.)  mangel  paa  forstaaelse 
(1  og  Z);  uforstaaenhed.  hendes  Liv  var  for- 
kvaklet . .  Uforstaaelse  fra  alle  Sider.  Schand. 
Frøken  Gram.  (1897).  111.  „jeg  (0:  Goethe) 
savnede  enhver  Deltagelse.  Ingen  forstod 
mit  Sprog."  Fra  alle  Sider  slog  Uforstaaelse 
ham  imøde  .  .  Publikum  havde  tilvendt 
andre  Forfattere  sin  omskiftelige  Interesse. 
Brandes.  Goe.  1. 241.  Farmors  Minespil  var 
Uforstaaelse  i  højeste  Fotens.  Soya. FH.261. 
-forstaaende,  part.  adj.  ^„nyt  Ord." 
Siesbye.;  især  Q})  som  ikke  forstaar,  begriber 
noget;  spec.:  som  ikke  kan  sætte  sig  ind  i  ell. 
vise  sympati,  medfølelse  for  andres  (sjælelige) 
egenart  ell.  vanskeligheder  osv.;  uden  indle- 
velsesevne; ogs.  om  adfærd  ell.  livsytring  (ud- 
seende, blik  osv.).  (han)  mødte  et  saa  frem- 
med Blik  (0:  fra  sin  principal),  saa  koldt, 
saa  uforstaaende,  at  han  gjorde  en  klodset 
Hilsen  og  gik  ud  ad  Børen.  Schand.BS. 438. 
En  Tid  havde  de  to  Mænd  staaet  ret  ufor- 
staaende over  for  hinanden.  Fridericia.NH. 
1.192.  man  stod  uforstaaende  overfor  hans 
Motiv  til  at  begaa  Selvmord. FemlangeAar. 
113.  II  hertil  O  -f orstaaeu-hed ,  en. 
(jf.  -forstaaelse  2).  Bang.F.212.  nu  hylledes 
(Bellmans)  Minde  bag  nye  Smagsretningers 
Uforstaaenhed.  Cit.1904.  (Studenterkom.142). 
Saaby.''  -forstaalig:,  adj.  se  -f orstaaelig. 
CJ  -forstand,  en.  (ænyd.  uforsta(a)nd; 
jf.  -forstaaelse,  -forstaaen-hed,  -forstandig- 
hed) mangel  paa  forstand  (1-2);  uklogskab; 
dels  om  (tilstand,  der  skyldes)  manglende  ell. 
uudviklet  forstand  (1),  dels  om  urigtig  ell. 
svigtende  udnyttelse  af  aandsevnerne.  Sir. 47. 28. 
*for  at  føie  daarlig  (0:  taabelig)  Uforstand  | 
Maa  Viisdom  græmmes  tidt.Oehl.VlI.239. 
Hertillands  .  .  vilde  det  være  den  største 
Uforstand  at  indføre  den  (0:  den  franske 
tragedie).  Heib.Pros.V201.  Vi  ser  her  et  Folk 
.  .  ved  politisk  Uforstand  gaa  fra  Nederlag 
til  Nederlag.  Brandes.XlI.188.  Køerne  stiller 
sig  op  med  Hornene  mod  Uvejret  og  staar 
og  maaber,  i  fæisk  Uforstand.  JFJens.JL.72. 
(nu  næppe  br.)  i  forb.  m.  paa:  Kierk.IX.170. 
Uforstand  paa  det  Speculative.  smsi.Z///. 
341.  sin  Forstand  eller  Uforstand  paa  Blom- 
ster røber  man  klart  ved  den  Maade,  paa 
hvilken  man  anbringer  dem  i  sine  Stuer. 
VortHj.lV,2.49.  -forstandig,  adj.  adv. 
-t  ell.  (1.  br.)  d.  s.  ell.  (f)  -en  (2Cor.ll.23 
(Chr.VI).  jf.  Moth. S 745).  (ænyd.  d.  s.  og 
-stendig,  -stondig;  ;/.  -forstand;  især  Cp)  som 
(vidner  om,  at  man)  ikke  har  ell.  bruger  for- 
stand; uklog,  de  vare  .  .  bedragne  ligesom 
umyndige  og  uforstandige  Børn.Visd.12.24. 
*hvor  kan  saa  skiøn  en  Mund  |  Saa  daarligt 
(o:  taabeligt)  tale  dog,  saa  uforstandigt? 
Oehl.(1831).I.24.   Overtro  .   .  fylder  Sielen 


XXV.     Rentrykt  •/„  1949 


58 


916 


uforstilt 


nforsynlig; 


916 


med  tomme  Billeder,  med  uforstandige 
Tanker.  Mynst.Betr.1. 235.  mit  Folk  er  daar- 
ligt  (o:  taaieligt),  mig  kjende  de  ikke,  de 
ere  uforstandige  Børn  (Chr.Vl:  vanvittige 
børn;  1931:  dumme  Sønnerj  og  uden  Ind- 
sigt. Jer.4.22.  Principiel  Pessimisme  er  lige 
saa  uforstandig  som  principiel  Optimisme. 
Brandes.TD.20.  jf.:  prophetens  uforstan- 
dighed (1819:  I>a,s,TligYieå).2Pet.2.16(Chr. 
VI).  Kierk.V.60.  JPJac.I.138.  O  -for- 
stilt, part.  adj.  i)  (l.hr.)  om  person:  som 
ikke  forstiller  sig.  alle  Naturens  ufordærvede 
og  uforstilte  Børn.  Blich.f  1920). 1. 20.  2)  om 
væsen,  adfærd,  livsytring:  uskrømtet;  ikke 
paataget;  oprigtig.  1  Hofsalen  vil  man  vel 
ikke  faae  de  frie  uforstilte  Tanker  at  høre. 
Rothe.(Rahb.Min.l786.1.146).  Jomfruen  viste 
en  uforstilt  Forfærdelse  og  .  .  en  ligesaa 
uforstilt  SoTg.Blich.(1920).VII.79.  En  ufor- 
stilt Beundring,  ilf O.  De  har  et  saa  uforstilt 
Udtryk  i  Deres  Øine.  Markman.HD.lO.  Han 
var  en  af  de  faa  Danske,  som  alle  kaldte 
ved  Fornavn,  og  sagde  nogen  Nielsen  til 
ham,  saa  han  sig  uforstilt  om  i  Stuen 
efter,  hvem  der  kunde  være  ment.  MLorent- 
zen.(Hjemmet."/d941.5).  -forstyrrelig, 
adj.  \)  f  om  ting:  som  ikke  kan  ødelægges, 
nedbrydes,  gaa  til  grunde;  uforgængelig,  (mose- 
kullene) ere  næsten  uforstyrrelige.  Jap /Sfeen- 
str.Skovmoserne.(1841).93.  En  uforstyrre- 
lig Helbred. MO.  D&H.  jf.:  Alle  disse  Til- 
virkninger ere  .  .  grundede  paa  de  ufuld- 
komne Metallers  Forstyrrelighed,  og  Sølvets 
Uforstyrrelighed,  som  er  en  fuldkommen 
M.etdA.vAph.Chym.in.359.  2)  CO  om  per- 
son(s  virksomhed,  tilstand,  væsen):  som  ikke 
lader  sig  forstyrre  (2),  bringe  ud  af  fatning, 
ligevægt;  uforanderlig;  upaavirkelig;  urokkelig. 
♦uforstyrrelig  er  deres  Slummer,  |  Som 
Graven  tog  imod.Rahb.PoetF.il. 61.  (deres) 
uforstyrrelige  Tro  paa  dem  selw.  Ooldschm. 
IY260.  uforstyrreligt  godt  Humør. /Sc^and. 
SF.306.  Lægerne  fortsatte  rolige  og  ufor- 
styrrelige Forbindingen.  0^2sson./S'.i4S.  med 
uforstyrrelig  Ro. D&H.  -forstyrret, 
part.  adj.  (ænyd.  uforstyr(r)et;  jf.  ustyrret) 
I)  (jf.  forstyrre  1)  som  ikke  er  bragt  i 
ulave  ell.  ødelagt,  tilintetgjort.  Moth.  S  899. 
vAph.(l764).  Saar  vilde  jeg  tage  (i  kri- 
gen), saa  mange  jeg  med  uforstyrret  Hel- 
bred kunde  ta,a,\e.Sibb.I.32.  \\  nu  navnlig 
(fagl.  (geol.))  om  jordlag  (2)  olgn.  Lagene  i 
Fjeldene  .  .  er  omtrent  uforstyrrede.  Social- 
dem.^%il947.6.sp.6.  2)  (især  oj  som  ikke 
forstyrres  (2),  afbrydes,  generes  af  (ydre)  paa- 
virkninger;  fredelig;  rolig,  (de  maa)  lade  os 
vore  Anliggender  blive  i  god  og  uforstyrret 
G&ng.  St.tEsth.13.7.  Oehl.XIX.73.  jeg  er  her- 
ude, i  uforstyrret  landlig  Rolighed.  Hrz.X.45. 
Der  er  en  Mand,  jeg  taler  med  paa  mit 
Værelse.  Vi  ønsker  at  være  uforstyrrede. 
JakKnu.LS.117.  Feilb.  jf.bet.l:  (en)  ufor- 
styrret ForhTænding.  SkibsMask.41.  -for- 
svarlig,   adj.   adv.  d.  s.    ell.    -t    ell.   (f) 


-en  (Cit.l715.(Vider.I.13).  LTid.1751.356). 
(ænyd.  d.  s.;  jf.  MO.)  I)  om  noget  abstr.: 
som  ikke  kan  forsvares;  dels:  hvis  rigtighed, 
sandhed  ikke  kan  hævdes  med  logiske,  vel- 
begrundede argumenter;  uholdbar,  de  Hol- 
landske Skipperes  Indvendinger  (var)  saa 
u-antagelige,  som  u-forsvarlige. /Sian^e.C/ir 
IV.1403.  Grundtv.P8.Yl58(se  u.  forsvarlig  1 
beg.),  naar  han  ei  længere  kunde  forsvare 

10  en  af  hans  uforsvarlige  Meninger,  endte  han 
med  et:  „Ja  godt." Drewsen.S. 46.  Ansvaret 
kastede  han  paa  Ministeriet,  hvis  det  haard- 
nakket  vilde  forsvare  en  uforsvarlig  Sag. 
HAPaludan.Sp.l97.  ||  dels  (og  især)  i  videre 
anv.,  om  forhold,  handlemaade  olgn.:  hvis 
rigtighed,  berettigelse  man  ikke  kan  hævde; 
forkastelig;  fordømmelig  (spec:  skødesløs,  let- 
sindig), (anførerne  holdt)  det  u-fors varligt  at 
ligge  med  Krigshæren  saa  længe  ørkesløse. 

20  Holb.DH.1.782.  uforsvarlig  renset  Sæd.  JP 
Prahl.AC.84.  det  vilde  være  en  uforsvar- 
lig Pligtforsømmelse,  dersom  jeg  trak  mig 
tilbage.  Monrad.  Afskedsprædiken.  (1854).  11. 
Uforsvarlig  Omgang  ved  Barnefødsler,  (roos. 
1.150.  (spøg.:)  Det  Vejr  staaer  ikke  .  .1 
det  er  da  ogsaa  aldeles  uforsvarligt,  om  vi 
nu  skulde  have  'Regn.Hostr.DT.il.  2)  (nu 
sj.)  om  noget  konkr.:  ikke  i  behørig  (so- 
lid, velegnet  osv.)   tilstand  (saaledes  at  man 

30  maa  fralægge  sig  ansvaret  derfor);  utilfreds- 
stillende; slet;  ringe,  uforsvarlige  og  onde 
SkiiiteT.  Holb.Paars.)(7v.  Havren  var  meget 
ureen  og  aldeles  uforsvarligt  Kiøb  mands 
Gods.  JPPrahl.AC.84.  Er  det  ikke  ret  slyn- 
gelagtigt af  en  Skrædder  .  .  at  han  sætter 
saa  uforsvarligt  Lærred  i  min  Herres  Lom- 
mer. PilføH.^i555;.7/.26I.  man  erholder  et 
yderst  slet  Glas  Brændeviin  og  et  endnu 
uforsvarligere    Glas    0\.  Dick. S 0.102.    jf.: 

40  Uforsvarlig  (o:  uforsvarligt  (1)  stuvet)  Bæks- 
last.  S  cheller.M  ar  O.  -for  8  var  lig-hed,  en. 
flt.  -er.  især  til  -forsvarlig  1.  Amber  g.  MO.  \\ 
(1.  br.)  om  uforsvarligt  forhold  olgn.  Det  kan 
ikke  hjælpe,  vi  klager  over  det,  vi  finder 
er  Uforsvarligheder  (i  bystyret). DagNyh.^y* 
1912.Till.A.l.sp.4.  KMunk.HJ.15.  f  -for- 
svigelig,  adj.  (jf.  u-bedragelig  2,  -svige- 
lig^  som  ikke  bedrager  ell.  skuffer;  paalidelig; 
sikker,  alt  hvad  jeg  haver  sammenskrevet 

50  .  •  er  forfattet  efter  en  paalidelig  Kyndighed 
og  en  u-forsvigelig  Erfarenhed.  PJweJ.  (75. 
al",  -forsynet,  part.  adj.  (f  -forsyvnet). 
{ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  som  ikke  er  behørigt, 
tilstrækkelig  forsynet,  udstyret;  navnlig  (tid- 
ligere): uforsørget  (spec:  ugift),  hun  vil  af 
Moderlig  Bevaagenhed  fremdeles  beholde 
Døttrene,  som  ere  uforsyfnede  hos  sig, 
indtil  de  efter  Guds  Forsyn  kand  komme 
i    Mands    Yærge.  Cit.  1709.  (Fr  Hiort.  Slægten 

60  Gjerløff.(1904).84).  vAph.(l764).  Moderen 
vilde  .  .  ikke  slippe  Barnet  (der  skal  paa 
rejse)  ud  paa  Vej  og  Mark  som  et  uforsynet 
Tiggerbarn. Jo^sPaZilf. DZ). 23.  -forsynlig, 
adj.    (t  -forsiunlig).    adv.  -t    ell.  (f)  -en 


917 


nforsyvne* 


afortabelig 


918 


(Moth.S92.  Kierk.Y210).  (ænyd.  d.  s.  og 
uf orsiunlig,  jf.  glda.  adv.  uforsynligh(e),  over- 
raskende; især  foræld.)  letsindig,  ubetænk- 
som, kortsynet,  ufornuftig  m.  h.  t.  sine  dis- 
positioner for  fremtiden;  uforudseende;  ogs. 
(nu  sj.):  uforsigtig;  skødesløs.  „Er  den,  som 
ei  forskaffer  sig  i  rette  tide,  hvad  fornøden 
er." Moth. S 92.  (armeen)  var  kommen  til 
kort . .  formedelst  ond  og  u-forsiunlig  Huus- 
holdning.  Slange.ChrIV.892.  JohsBoye.III.71. 
Den,  der  uforsynligen,  i  Tillid  til  en  gaade- 
fuld  Magt,  vover  sig  paa  Yeien.Kierk.Y210. 
(De)  kan  (ikke)  sidde  ved  et  Tebord  uden 
ved  Deres  uforsynlige  Bevægelser  at  vælte 
alle  Kopperne  paa  Gulvet.  Birkedal.O.1. 198. 
II  hertil:  Uforsynlighed.  Moth.  S 92.  Nord 
Brun.HelligeTaler.II.(1798).75.  Fuglens  Ufor- 
synlighed, der  den  ikke  sanker  i  Lade.ZzerA;. 
IV144.  -f orsyvnet,  part.  adj.  se  -forsynet, 
t  -forsæt,  et.  i  forb.  af  uforsæt,  ufor- 
sætlig. Befindis  det  (o:  frapløjning  af  nabo- 
jord m.  m.)  .  .  at  være  giort  af  vanvare  og 
uforsæt.  Cit.l747.(Vider.II.164).  -forsæt- 
lig, adj.  (f  -forsættelig.  Høysg.S.113). 
(især  (3)  uforvarende  (2);  ufrivillig;  uden 
forsæt,  (navnlig  (og  nu  vist  kun)  om  for- 
seelse, uheldig  adfærd  olgn.).  ♦Eenfoldighed, 
en  uforsætlig  Ting,  |  Er  Aarsag  nok  til  Sag 
(o:  for  toldsvig)  mod  fattig  Skipper. »S^mJ. 207. 
Gud  vil  tilgive  dem  deres  uforsætlige  Van- 
kundighed. £to.fi9i4^.  ¥274.  jeg  (vaagnede) 
hændelsesviis  midt  i  min  Søvn,  og  blev 
uforsætlig  Tilhører  ved  en  Samtale.  Blich. 
(1920).XIX.109.  Naar  den  forsætlige  Over- 
lasts uforsætlige  Følge  er  . .  Skade  eller  Død 
er  Straffen  (osv.).  Ooos.1.63.  Præsten  skal 
skaffe  ham  Soning  for  den  uforsætlige  Synd, 
han  har  begaaet,  uden  at  den  var  ham 
vitterlig.  3^05.5.28(^2932;.  -forsøfft,  part. 
adj.  (glda.  uforsøkt,  uerfaren  (Mand.78);  jf. 
-prøvet)  I)  som  ikke  er  gjort  til  genstand  for 
undersøgelse,  prøve;  hvis  beskaffenhed  man 
ikke  har  erfaret,  uforsøgt  synes  let.  Moth. 
81028.  *End  af  uforsøgte  (o:  uundersøgte) 
Nødder  jeg  i  Lommen  har  en  Skok,  |  Thi 
til  een  og  hver  at  prøve  var  ei  Tiden  ud- 
strakt nok.  Heib. Poet. X.384.  VSO.VII.338 
(se  u.  ubetraadt^.  ||  nu  næsten  kun  (tg) 
i  forb.  som  ikke  lade  ff  efterlade.  Nord 
Brun. ET. 32)  noget  uforsøgt,  prøve  alle 
midler,  muligheder  for  at  opnaa  et  vist  resultat; 
intet  lade  uprøvet,  alle  Fiedre  spændes,  alle 
Hiul  settes  i  Bevægelse,  intet  lades  uforsøgt. 
Sporon.Mod.211.  jeg  frygter  en  sildig  Æng- 
stelse og  Fortrydelse  hvis  jeg  havde  ladet 
Noget  uforsøgt.  Kierk.  VI.  233.  Kommunen 
maa  ikke  lade  noget  uforsøgt  for  at  raade 
Bod  paa  Bolignøden.  .SociaZdew.%»  2947. 6. 
sp.2.  2)  t  som  ikke  har  gennemgaaet  (haarde) 
prøvelser,  lidelser.  *Jeg  selv  forglemte  mig, 
og  mine  gyldne  Tider,  |  Og  u-forsøgt  i  Ont, 
taalmodig  Tiden  sleed.  Falst.Ovid.108.  3)  (nu 
sj.)  uden  kundskab  ell.  (navnlig)  erfaring; 
uerfaren.    Fortellinger,    som   udj    fremmede 


Folckes  Øyne,  i  sær  deres,  som  ere  ufor- 
søgte eller  ey  befarne  .  .  vil  siunes  at  være 
til  Overflødighed.  Ære6oe.4.  Man  løsnede  alle 
Baand  for  Hirschholms  Bonden  paa  engang 
og  han  lignede  da  det  uforsøgte  Barn.  Junge. 
369.  han  var  ingenlunde  uforsøgt  i  Vaaben, 
manglede  heller  ikke  Moå.Hauch.II.436.  det 
kom  til  Nærkamp;  men  de  unge  uforsøgte 
Mennesker  blev  drevne  tilhage.  Brandes. NG. 

10  38.  (dronningen)  var  ikke  uforsøgt  i  Intriger. 
Rosenkrantz.G.1.107.  (jf.  forsøgt  sp.953'"«-; 
nu  næppe  br.:)  Hun  var  .  .  altfor  ung  og 
uforsøgt  i  Verden  til  saa  hurtig  at  for- 
vinde saadanne  Inåtryk.Gylb.(1849).VL121. 
D&H.  -forsømmelig,  adj.  {ænyd.  d.  s.  i 
bet.:  uskadt,  uanfægtet  (om  rettighed),  og  (som 
adv.)  uf orsøm(m)elig(e))  I )  (sj.)  som  ikke  maa 
forsømmes,  negligeres.  Én  uforsømmelig  Pligt. 
VSO.  2)  t  som  adv.:  uopholdelig;  ufortøvet. 

20  Hvilket  (byggearbejde)  altsammen  skal  Uf  or- 
sømmeligen  fiyis  og  f orf ærdigis. 2)L.2 — 22 
— 62.  (der)  blef  skrefvet  til  Admiral  A.  .  . 
at  hånd  u-forsømmeligen  motte  .  .  haste 
til  GothenhoTg.Slange.ChrIV1309.  -forsør- 
get, part.  adj.  (jf.  -forsynet^  hvis  (frem- 
tidige) udkomme  ikke  er  sikret;  som  mangler 
(økonomiske)  midler  (for  den  kommende  tid). 
Rostgaard.Lex.Ullc.  Ingen,  som  havde  tient 
ham  troe,  gik  uforsørget  af  hans  Tieneste; 

30  men  han  belønnede  dem  selv,  ved  at  give 
dem  en  Sum  til  en  eller  anden  borger- 
lig 'Næring.  JSneed.  1 1 1. 382.  \\  især  dels  om 
kvinde  (sj.  om  mand):  ugift  (ell.  uforlovet). 
Officiererne  (har)  aldrig  reelle  Hensigter.  De 
gjøre  Cour  til  gifte  Koner  og  forlovede  Pi- 
ger; men  de  uforsørgede,  jo  dem  tage  de 
sig  nok  iagt  tov.  Heib.Uadsk.15.  Til  dem  af 
os,  som  endnu  ere  uforsørgede  og  under 
40,  bringer  (tilfældet)  vel  engang  en  Brud. 

40  Goldschm.VIII.118.  VSO.  Levin,  dels  (og  nu 
vist  kun;  jf.  u.  uopdragen^  om  mindreaarig, 
der  har  mistet  forsørgeren  og  endnu  ikke 
kan  underholde  sig  selv:  *han  har  efterladt 
en  elsket  Mage,  |  Smaae  Uforsørgede.  OeAL 
XVIII.188.  efterlade  Enke  og  2  uforsørgede 
Børn.  D&H.  -fortaalt,  part.  adj.  se  II. 
-fortalt.  CP  -fortabelig,  adj.  som  ikke 
kan  fortabes,  forspildes;  som  man  har  uom- 
tvisteligt krav  paa;  umistelig;  utabelig;  ogs.: 

50  dyrebar,  (ofte  i  forb.  en  ufortabelig  ret 
(Levin.  Pont.Fam.9.  KMunk.C.40)  ell.  ret- 
tighed (Rahb.OS.6.  Religjons-Frihed  hører 
til  de  ufortabelige  Menneske -Rettigheder. 
Grundtv.B.II.217.  Goldschm.HjUI.252)).  Rahb. 
Fort.I1.304.  Skrammerne  vare  dem  (o:  vikin- 
gerne) ufortabelige  Manddomsmærker.il/oJ&, 
DH.I.89.  de  (o:  figurer  paa  et  maleri  af 
dommedag)  .  .  have  taget  Saligheden  i  evig 
og  ufortabelig  Besiddelse.  JLangfe. //.  80.   et 

60  ufortabeligt  Indtryk  af  det  personlige  Livs 
absolute  Værdi.  Krarup.  Fra  Romantisme  til 
Realisme. (1930). 41.  jf.:  Tvangsindsigelsens 
Ufortabelighed.Lassen.AO.*595.  Levin,  jj 
(sj.)  om  person.  Mine  kiæreste,  nøieste,  ufor- 


919 


ufortalt 


ufortrøden 


920 


tåbeligste   YenneT.Rahl}.E.III.22.   I.  -for- 
talt, part  adj.  [-fo>r|ta'ld]  (JBaden.DaL.) 
ell.  (m.  tilknytning   til   II.  fortælle,   II.  -for- 
talt j  [-fcorital'd]   (Mohr.L.).  (glda.  ufortalet 
(CodexEsromensis.(1880-81).282),    sv.  ofor- 
talt;  til  III.  fortale  1;  jf.  -fortænkt)  som  ikke 
gøres  til  genstand  for  nedsættende  omtale,  bag- 
talelse; som  ikke  kritiseres,  misMlliges.  Moth. 
T44.  en  Lærer  (kan)  ufortalt  tage  tvende 
Louisd'ors  for  et  Collegium  privatissimum,  i'o 
FrSneed.1.14.  *Dig  (o:  en  modstander  i  en 
polemik)  |  Jeg,  umistænkt  for  ækel  Smiger,  | 
Og  ufortalt  i  Kjøbenhavn  |  (Skjønt  det  til 
visse  meget  siger)  |  Kan  takke,  love,  prise 
højt.  Grundtv.P S. V 37 8.  min  søde  lille  Jom- 
fru!  her  skal   De   sove  i  en  god  gammel 
Mands  Seng,  hvor  De  kan  hvile  ufortalt  for 
Gud  og  Mennesker.  Gylb. XI. 244.  ||  især  (og 
nu  vist  kun;  CP  ell.  dial.)  i  fori.  som  ham 
ell.    hans    ærlighed    osv.    ufortalt,    (sv.  20 
honom  ofortalt  olgn.;  sml.  fortale  sp.968** 
samt  FalkT.Synt.222.  Mikkels.Ordf.l04)uden 
at  sige  noget  ondt  om  ell.  forklejne,  med  skyldig 
hensyntagen  til  ham  ell.  hans  ærlighed,  (ofte 
brugt  som  et  formelt  høflighedsudtryk,  spec. 
i  forb.   som  enhver  (anden)  (Rostgaard. 
Lex.U12b.  MO.  JLange.1.32),  alle  andre 
(Drachm.M.75)  ufortalt  (se  ogs.  ndf.),  anv. 
naar  man  roser  en  bestemt  person  ell.  ting). 
hånd  har  været  en  god  og  dydig  Mand,  dog,  30 
som  man  pleyer  sige,  de  fleeste  andre  nior- 
t3ilt.Gram.(KSelskSkr.lY289).  *Hver  anden 
Verden  ufortalt,  |  Jeg  ingen  bedre  kiender 
(o:  end  denne). Bagges.IV.31.  den  Dame,  jeg 
tænkte  paa,  var  en  anden,  eders  skjønne 
unge  Viv  \doxtdM.Ing.KE.lI.73.  For  mig  er 
London  Byernes  By,  Rom  uf ortalt.  JETC J^nd. 
ML.419.    HistTidsskr.10R.lY43.    Feilb.    f 
*min  Ost  skal  bære  |  Sin  Priis,  hver  ærlig 
Kones  Ost  |  Dog  ufortalt  at  yæie.Reenb.  40 
1.27.  II  (1.  br.)  foransat,  (jeg  glæder)  mig  til 
at  se  fremmede  Lande  og  ny  Ansigter  — 
ufortalt  de  gamle  —  naturligvis.  Jo/isPa^lf. 
TV.190.  EKonstantin-Hansen.Samlivmeddansk 
kunst. (1937). 56.    II.  -fortalt,    part.  adj. 
[-fcorital'd]   (-f   -fortaalt.  JBaden.DaL.    f 
-fortælt.   Gram.  Nucleus.  998).    (ænyd.  ufor- 
tælt;  til   II.  fortælle;  jf.  -sagt;  nu  sj.)  som 
ikke    fortælles,    opregnes;    uomtalt;    unævnt. 
Moth.T44.    Denne    Omstændighed   lod   han  50 
blive   ufortalt.  F(SO.    *0m   det   saa   lykkes 
trods  alt  |   skal  jeg  lade  vdort&M.Thuborg. 
KY43.  -fortjent,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.) 
som  man  ikke  har  gjort  sig  fortjent  til;  ufor- 
skyldt. Moth.T103.   dels   m.  h.  t.   noget  godt, 
ærefuldt   osv.:    *ufortjent   jeg   faaer   af   dig 
(o:  gud)  \  Saa  mange  glade  Bage.SalmHus. 
25.2.  ufortjent  Værdistigning,  Stigning  i  en 
Ejendoms   Værdi  uden   Indehaverens    Ind- 
griben. (??/?den(iLefcs.i5i5.   Norge  vandt  (en)  eo 
ufortjent  (sejr)  i  fodboldlandskampen  j  (jf. 
fortjene  sp.981*^^-;  1.  br.)  om  person:  uværdig. 
nu  pinte  han  sig  ubarmhjærtig  med  at  tænke 
paa,  hvor  mange  ufortjente  og  uberettigede 


Personer  der  denne  Aften  havde  Lov  til  at 
være  i  samme  Stue  som  hun  (o:  den  elskede). 
Bergstrøm.BrogedeBilleder.(1897).85.  |J  dels 
m.  h.  t,  noget  ubehageligt,  nedværdigende  osv. 
skjæve  og  ufortjent  nedsættende  Domme. 
Hjort.KritLit.il. 53.  Lidelser  (der)  ikke  vare 
uioTtiente.JLange.1.368.  Frodes  ufortjænte 
døå.A0lr.DH.II.81.  -fortreden (hed), 
en.  se  -fortrøden(hed).  -fortrudt,  part. 
adj.  i)  (jf.  -fortrøden  3;  nu  sj.)  som  ikke 
fortrydes,  angres.  Kaper,  -fortrødt:  Moth. 
T161.  vAph.(1764).  -fortrydt:  GHMull. 
Wb.  Amberg.  2)  f  uden  fortrydelse  (se  For- 
trydelse 1  slutn.;  jf.  u.  -fortrydelig  \).  *(ludet 
bad,  at)  Mand  .  .  ufortrødt  den  Tienest 
vilde  giøTe.PoulPed.DP.(1937).61.  Maatte 
jeg  ufortrydet  anmode  (Dem)  at  schaffe 
mig  de  manglende  Tomos  (0:  bind  af  et  bog- 
værk). Cit.l7  22.  (Falsteriana.42).  t  -fortry- 
delig, adj.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  1  (Kingo.SS. 
Y  152.165))  I)  (jf.  -fortrøden  3)  som  ikke 
(bør,  behøver  at)  angres,  fortrydes,  de  naade- 
gaver,  og  det  Guds  kald  ere  ufortrydelige 
(1819:  Naadegaverne  og  sit  Kald  fortryder 
Gud  ikke ). Rom. 11. 29 (Chr.Vl).  en  sømme- 
lig, u-skyldig  og  u-fortrydelig  Tiids-fordriv, 
LThura.Poet.Fort.  ufortrydelige  Omkostnin- 
ger. Z6/i  (SamM.i^ori.ay".  II  som  adv.:  uden 
fortrydelse  (1),  irritation  (jf.  -fortrudt  2). 
H.  Majst.  .  .  vilde  have  den  Taalmodighed 
u-fortrydelig  at  høre  (beretningen).  Ty chon. 
AB.181.  jf.bet.2:  de  andre  møder  alle  (ved 
ildebrand)  ufortøvet  og  ufortrydelig.  Ci<.6egr. 
18.aarh.(Vider. 1.265).  2)  (jf.  -fortrødeligj 
ufortrøden  (1).  Ufortrydelig  at  kiempe  i  sin 
Christendom.  LTid.1726.390.  vAph.(1764).II. 
711.  -f ortryden,  adj.  se  -fortrøden.  -for- 
tryd(e)t,  part.  adj.  se  -fortrudt,  -for- 
trædelig, adj.  se  -fortrødelig.  -fortræ- 
den,  adj.  se  -fortrøden.  f  -fortrødelig, 
adj.  ('-fortrædelig.  Leth.  (1800).  194).  (jf. 
ænyd.  (adv.)  uf ortraadeligen ;  sml.  fortræde- 
lig og  ænyd.  f ortrødelighed)  d.  s.  s.  -fortrøden 
1;  jf.:  hendes  Ufortrødelighed  og  Utræt- 
telighed, til  at  more  denne  Huuskreds.  Rahb. 
E.Y244.  -fortrøden,  adj.  [iuf(>)r|trøJ5(8)n] 
^t  -f ortryden.  se  u.  bet.  1.  f  -fortreden, 
-fortræden.  Moth.T157  (men  smst.161:  -for- 
trøden;. Schytte.IR.Y376  ( „S jeld.'' Levin.). 
Leth.(1800).194).  (ænyd.  d.  s.  og  ufor-træden 
(Kingo.SS. 1. 128),  -treden,  -traaden,  -trod- 
den,  SV.  ofortruten;  efter  mnt.  unvordroten; 
jf.  -fortrudt)  I)  07- -fortrydelig  2,  -fortrøde- 
lig; især  CP  ell.  dial.)  som  udviser  energi, 
utrættelighed,  udholdenhed  under  udførelsen  af 
en  vis  virksomhed;  som  vedholdende  og  uden 
at  hemmes  af  vanskeligheder  ell.  modgang  be- 
stræber sig  for  at  naa  et  maal;  ihærdig  \\  (jf. 
sp.92P^^)  om  person,  (ofte  i  forb.  ufor- 
trøden i  ell.  til  (Moth.TWl.  VSO.)  nogetj. 
saadanne  (blev)  til  Skole-Embederne  .  .  be- 
skikkede .  .  som  der  udi  ville  være  flittige 
og  u-iortTødne. Slange.ChrIY207.  han  var 
ufortrøden  i  sit  Aiheide. Ew.(1914).IY249. 


921 


Ufortrødenhed 


uforvarende 


922 


♦Ufortrøden  |  I  Historien  jeg  ya.T.Heib.Poet. 
X.207.  En  ufortrøden  Arbeider.MO.  D&H. 
i  personifikation  (jf.  u.  -f ortrøden-hedj ;  den 
ufortrødne  Vestenvind,  denne  Jyllands  dag- 
lige Yeiekost. CMøll.PF.16.  \\  nu  især  dels 
om  handling,  virksomhed:  ufortrøden  Fliid. 
Sort.ClR.9.  *Har  jeg  (  .  .  ei  med  ufortrøden 
Stræben  |  Arbeidet  Aar  for  A&i?OeM.lY 
195.  Rektor  .  .  sagde:  —  „Tak  for  Deres  (o: 
inspektors)  altid  ufortrødne  Iver  i  Deres  lo 
ansvarsfulde  Gierning.'' Schand.AE.198.  dels 
som  appos.  ell.  adv.:  (ved  ildebrand  skal  vi) 
indfinde  os  ved  ilden  . .  og  ufortryden,  det 
stærkeste  vi  kand,  hielpe  at  ræde  og  slucke. 
Cit.l772.(Vider.I.475).  *Du  søge  maa  .  .  | 
Med  Flid  og  nioTtxøåer\.Oehl.XXX.62.  ♦En- 
gang tilbagestødt,  han  kom  igien,  |  Kom 
ufortrøden  tredie,  fierde  Gang.  Hauch.DYI. 
140.  Chauffør  C.  hørte  .  .  ikke  (togets)  ad- 
varende Fløjt,  men  fortsatte  ufortrødent.  20 
Socialdem.'/i2l947.4.sp.4.  UfF.  \\  (sj.)  om 
forhold  ml.  personer  (venner):  trofast;  inder- 
lig(t).  ♦Som  i  Liv,  i  Døden  |  Er  jeg  ufor- 
trøden I  Din,  som  du  er  min.  SalmHus.509.3. 
den  ædle  U.,  hans  ufortrødne  Yen. Hjort. 
KritLit.1 11.53.  2)  (jf.  f ortræden  3 ;  nu  næppe 
hr.)  som  er  ell.  udføres  uden  fortrydelighed, 
ærgrelse,  bekymring,  sorg.  „den  som  er  foie- 
lig'\Moih.T157.  *Der  (0:  hos  gud)  er  Livet 
ufortrøden,  |  Fri  fra  Synden,  fri  fra  Døden.  30 
Brors.247.  ♦Tag  ufortrøden  da  .  .  |  Imod  en 
Viin  udpræst  af  sure  Hæggebær.  5'<eners. 
Poes.20.  ♦Og  vil  hånd  (o:  du,  fader)  det, 
jeg  skal  med  bare  Vifte  gaae,  |  Da  ufor- 
trøden jeg  vil  gierne  giøre  seia..Prahl.BJ.7. 
3)  (jf.  -fortrydelig  1 ;  nu  næppe  br.)  som  ikke 
fortrydes,  angres;  ufortrudt  (1).  ♦erindrer  du 
den  ufortrøden  Stund,  |  Da  du  brød  første 
Kys  paa  uerfarne  M.u.nå.Steners.Poes.5.  CP 
-fortrøden-hed,  en.  ('f  -fortreden -hed,  40 
-fortræden-hed.  Moth.T158.  SundhedsMa- 
gazin.(1763).41).  til  -fortrøden;  især  (og  nu 
vist  kun)  til  -fortrøden  1:  vAph.(1764). 
Hvad  gav  ham  dette  Mod  i  Farer,  denne 
Ufortrødenhed  i  Vanskeligheder?  Joco&i.iS'fcr. 
54.  Julie  vedblev  ufortrødent  sin  Gang,  og 
Regnen  holdt  ved  med  ikke  ringere  Ufor- 
trødenhed. Etlar.  X.  224.  Myggens  Ufortrø- 
denhed, naar  den  flagrer  om  Lyset.  JLange. 
Breve.106.  -fortrødt,  part.  adj.  se  -for-  50 
trudt.  -fortælt,  part.  adj.  se  II.  -fortalt. 
-fortænkt,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
I. -fortalt;  nu  sj.,  jf.  D&H.)  som  ikke  gøres 
til  genstand  for  mistydning,  urigtig  ell.  ubillig 
bedømmelse,  udlægning;  som  ikke  vækker  an- 
stød, giver  anledning  til  (ubeføjet)  kritik, 
skumlerier;  ogs.:  umistænkt.  Moth.T77.  Holb. 
Paars.26.  det  Spørsmaal  (rejste  sig),  om  jeg 
ogsaa  var  af  den  Fødsel,  at  han  ufortænkt 
kunde  indføre  mig  i  deres  Samqvæm.JSPon^.  eo 
Men. II. 8.  *Du  ufortænkt  med  mig  (0:  din 
fader)  kand  allevegne  gaae,  |  Det  andet  var, 
om  man  en  Ung  Karl  hos  dig  sa&e.Prahl.BJ. 
9.  Til  (staten)  bør  og  Børn  ufortænkte  kunde 


tage  deres  Tilflugt  (naar  forældre  forkaster 
børnenes  valg  af  ægtefælle). Ew.(1914). II. 93. 
Orundtv.PS.V.379.  det  kand  ieg  giøre  en- 
hver u-fortænkt. Rostgaard.Lex.  U12 b.  jf. 
MO.  VS  O.  -fortærlig,  adj.  (f  -for- 
tærelig.  vAph.(1764)).  som  ikke  kan  for- 
tæres; om  føde:  Bagges. (ABagges.JB. 1. 139). 
se  Masser  af  ufortærlige  og  ufordøjelige  Sager 
henkastede  i  Hønsegaardene.  VortHj.111,4. 
46.  II  uegl.  ♦Jernet,  som  vi  ufortærligt  troede, 
I  Paa  Klipper  ruster  hen  i  Stykker  smaae. 
Bagger.  II.  366.  ♦Aandens  Skat,  der  funk- 
ler niortæTlig.  FJHans.P8.I.160.  ||  navnlig 
(mods.  fortærlig;  jur.)  om  ting  (fx.  penge, 
fast  ejendom),  der  taaler  gentagen  ell.  fortsat 
benyttelse  uden  (væsentlig)  forringelse.  Nørreg. 
Privatr.II.6.  8aWIII.546.  -fortøvet, 
part.  adj.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  ænyd.  ufortøffuendis 
og  ænyd.  glda.  ufortøgred,  -tøgert,  -tøwret, 
-tøyret  ofi.;  fra  mnt.  unvortoget,  unvorto- 
gert,  men  i  da.  omdannet  efter  tøve ;  i  rigsspr. 
03,  emb.)  hurtig;  ogs.:  øjeblikkelig,  de  Svenske 
(var)  strax  ufortøvede  i  at  forekomme  slig 
Accord  (0:  mellem  kejseren  og  de  danske). 
Slange.ChrlY1192.  *(troldene)  sværge  det 
(0:  et  uhyre)  en  ufortøvet  Døå.PHFrim. 
(SkVid.XII.86).  Denne  Meddelelse  .  .  op- 
opfordrede  til  ufortøvet  Virksomhed.  Bergs. 
PP.659.  Stræng  Pligtopfyldelse,  ubetinget  Ly- 
dighed .  .  eller  ufortøvet  Afsked.  Schand.SB. 
87.  D&H.  II  navnlig  (og  nu  næsten  kun)  som 
adv.:  uden  tøven,  opsættelse;  uopholdelig; 
straks;  omgaaende.  Holb.Paars.296.  ♦nu  jeg 
ufortøvet  I  Gaaer  til  min  Dronning  hen. 
Oehl.XXX.128.  ♦hun  maa  strax,  |  Maa  ufor- 
tøvet følge  med.  Heib.Poet.III. 484.  (vandet) 
forvandles  her  ufortøvet  til  Damp.  Ursin.D. 
200.  Et  Stopsignal  skal  altid  ubetinget  og 
ufortøvet  a,dlydes.DSB.Sign.III.5.  Feilb.  — 
i  forb.  m.  straks;  dels  (nu  ikke  i  olm. 
spr.)  tilknyttet  m.  og  (S.  (skulde)  strax  og 
u-fortøvet  begifve  sig  til  Freds -Forhand- 
lings-Stædet.S'/ongre.C/ir/TTPlij;  dels  t  i 
/or6.  straks(en)  ufortøvet  eZi.  ufortøvet 
straks:  Stat  op  igien,  og  gack  strax  ufor- 
tøved  til  Byen. Holb.  ULV 3.  hvis  De  ufor- 
tøvet strax  vilde  skrifve  (ham)  til.  Gram. 
Breve.184.  smst.135.  o  -forudselig:,  adj. 
[uf(i)ru8'seJ(8)li]  som  ikke  (med  rimelighed) 
kan  forudses;  som  indtræffer  uden  (synligt) 
varsel,  forberedelse;  uberegnelig,  ♦min  Skiæbne 
var  I  \]ior\idselig.Oehl.AV(1810).95.  deels 
ved  uforudseelig,  deels  ved  uforskyldt  Van- 
skjæbne  (har  han)  seet  sig  gjentagen  til- 
haigesa.t.Blich.(1920).XXV93.  paa  Grund  af 
uforudsete  og  uforudseelige  Omstændigheder. 
Schand.SF.298.  en  Række  ganske  uforudse- 
lige Begivenheder.  Østrup.  T.  153.  O  -for- 
udset, part.  adj.  som  ikke  forudses;  som 
indtræffer  uden  varsel;  uventet.  Amber  g.  ♦Plud- 
selig, uforudseet,  den  (0:  stormen)  Skovene 
fylder  med  Susen.  Hauch.  S D.  1.128.  Ufor- 
udsete Udgiitei. Wolfh.MarO.554.  -forva- 
rende,  part.  adj.   (nu  kun  dial.  -forva- 


1 


923 


nforvaret 


nforvisnelig 


924 


rendes,  som  adj.:  se  u.  bet.  l.i  (jf.  GHMilll. 
Wb.);  som  adv.:  lMakk.L32(Chr.VI;  1871: 
uforvarende;.  JSneed.VI.415.  Blich.(1920). 
XXX.  109.  EBrand.Br.II.329.  jf.  VSO.{„i 
daglig  Tale  som  adv.").  Feilb.  LollO.  samt 
MO.  (der  har  opslagsform  Uforvarendes,  men 
oplyser,  at  „Nogle  skrive  uforvarende" ;  her- 
til: „Et  reent  ubegribeligt  Indfald  .  .  (saa- 
danne  former)  ere  nu  i  selve  Talespr.  platte, 
og  tilhøre  den  udannede  Almue." Levin.)),  lo 
(ænyd.  uforvarende(s),  sv.  (adv.;  vist  fra  da.) 
oforvarandes,  fsv.  (adv.)  oforvarande,  -dis; 
fra  nt.  unverwahrens,  mnt.  unvorwarndes, 
jf.  ty.  unverwarnt;  sml.  I-II.  forvare)  I)  som 
indtræffer  uden  varsel,  (tydelig)  forberedelse; 
uformodet;  uventet;  især  m.  bibet.  af  pludselig- 
hed, overrumpling.  I.l)  (især  CP,  nu  1.  br., 
jf.  S&B.  og  „sielden,  og  neppe  rigtig."MO.; 
som  (attrib.)  adj.  der  var  kommen  en  hastig 
og  uforvarendes  Frygt  over  dem.  7isd.27.25  20 
(Chr.VI  og  1871;  1842:  uforvarende^,  en  ufor- 
varende Storm,  som  overvinder  Styrmandens 
Knnst.  Eilsch.  Phil  Brev.  104.  de  voldsomme 
Krigstider  gjorde  den  uforvarende  Død  dag- 
ligdags. P  Johans.  DB.  101.  1.2)  som  (appos. 
eU.)  adv.  (han)  gav  sig  uforvarendes  (1842: 
uforvarende;  1871:  uventet^  imod  dem  .  . 
og  jog  dem  paa  flngt.2Makk.l2.37 (Chr.VI). 
Cit.1743. (Vider. 11.376).  jeg  (kom)  engang 
uforvarendes  i  Selskab  med  min  gamle  Kjæ-  30 
Teste. Gylb.VII. 238.  dette  pludselige  Syn  af 
et  bekendt  Ansigt  efter  alle  de  fremmede 
kom  saa  uforvarende  paa  Yia.m.JPJac.II.143. 
Denne  Meddelelse  kom  Møller  R.  ganske 
ufoiyarende.  GyrLemche.S.III.186.  2)  (under- 
tiden vanskelig  at  skelne  fra  bet.  1)  som  sker 
af  vanvare,  ved  en  tilfældighed,  hændelse,  uden 
at  være  tilsigtet;  uforsætlig;  især  om  noget 
uheldigt,  skadeligt,  som  forvoldes,  uden  at  det 
kan  lægges  nogen  til  last.  2.1)  (1.  br.)  som  *p 
(attrib.)  adj.  en  halvt  uforvarende  Blottelse 
(i  et  skrift).  OFriis.Litt.354.  2.2)  som  (appos. 
ell.)  adv.  En  Pige  saae  eengang  uforvarende 
sin  Mad-Moer  tage  en  Flaske  (med  et  trylle- 
middel) af  Skabet. Holb.UHH.1.5.  At  røre 
(hunden)  uforvarende  med  en  Finger,  var  en 
uforsonlig  YoThiydelse.JSneed.III.Md.  *han 
i  Havet  dukked  efter  Daasen,  |  .  .  som  | 
Ham  uforvarende  faldt  over  Borde.  Oehl. 
(1831). VI. 239.  Det  slap  mig  uforvarende  ud  50 
af  M.\mden.Eeib.Poet.VI.379.  I  Italien  tabte 
han  uforvarende  .  .  sit  Hjerte  til  en  ung 
dansk  Vige.  EBrix.DD.  194.  LollO.  -for- 
Taret,  part.  adj.  (ænyd.  glda,  d.  s.;  nu  sj. 
(i  omhyggeligt  spr.))  d.  s.  s.  -forvarende  (I.2). 
Det  var  bedst,  om  de  kom  uforvaret  (Søi- 
berg.MangeSlagsFolk.(1943).17:  uforvarende^ 
paa  Præsten,  saa  var  han  nemmere  at  be- 
stemme. sa.(PoU'/Bl935.Sønd.2.sp.l).  I  Sæt- 
ningen Tyskerne  faldt  uforvaret  ind  i  Belgien  eo 
er  uforvarende  blevet  omdannet  ved  distra- 
herende Indflydelse  fra  uwentet.  ERehling. 
Skriftlig  Form.  (1948).  83.  Qp  -forveksle- 
lig, adj.  som  ikke  kan  forveksles  med  noget 


andet;  i  høj  grad  særpræget.  Saa  kom  den 
Dag,  da  Holger  for  første  Gang  virkelig  for- 
bavsede Verden,  viste  sit  eget,  uforvekslelige 
knsigt.  Jørgen  Niels.  VU.  60.  (Grieg  er)  en 
Ener,  en  Uforvekslelig.  PoL'A  2535.  i3.sp.  4. 
et  uforvexleligt  og  iøjnefaldende  Møbel.  £i- 
ling.H.63.  f  -forvendt,  part.  adj.  (ænyd. 
wforweend,  uforstyrret,  ty.  unverwendet  og 
(nu)  unverwandt)  I)  ikke  bortvendt;  navnlig 
om  blikket:  rettet  vedholdende  mod  noget; 
ufravendt,  naar  jeg  .  .  opdagede  min  Elske- 
lige, stirrede  jeg  uforvendt  paa  hende. £«;. 
(1914).IV295.  GHMull.Wb.  jf.  vAph.(1764). 
2)  (moralsk)  ufordærvet;  naturlig.  Selv  Præ- 
stevælden i  Middelalderen,  hvor  stor  den  end 
var,  kjøbtes  med  Opofrelser  af  alt  det,  der 
giver  Magten  Værd  for  et  uforvendt  Men- 
neske. Ørsi.  ¥754.  3)  til  forvende  3:  ikke  bort- 
kommen. Rostgaard.Lex.U12b.  -forven- 
tendes, adv.  (jf.  -formodende;  nu  næppe 
br.)  d.s.s.  -forvarende  1.2.  Moth.^U12.  MO. 
-forventet,  part.  adj.  (ænj/d.  uf orvent(et) ; 
O,  nu  1.  br.)  uformodet;  uventet,  uformoeden 
og  uforvented  Glæde.  Holb.LSk.1 1. 2.  ♦Para- 
disets Glæde  .  .  uforventet  kom  som  Him- 
lens Gaver.  PalM. VI. 42.  (hun  havde)  ufor- 
ventet .  .  f aaet  en  Billet  til  Bryllupet.  KLars. 
MH.199.  det  første,  uforventede  Fund  af 
(et  vikingeskib)  der  er  gjort  her  i  Landet. 
JVJens.(PoUU1935.11.sp.5).  Qj  -forvin- 
delig^,  adj.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  glda.  uforwin- 
nelik,  uovervindelig)  som  ikke  kan  forvin- 
des (1);  uoprettelig;  ubodelig,  (næsten  kun 
om  noget  ubehageligt,  skadeligt),  til  vedkom- 
mendes u-forvindelige  Skade.  Slange. Chr IV 
1321.  som  hans  Lykke  nu  var  paa  det 
høieste,  fik  den  et  uforvindeligt  Stød.Rahb. 
Fort.I.240.  et  dybt,  uforvindeligt  Indtryk, 
som  i  hans  Ungdom  har  grebet  hans  inder- 
ste Yæsen.  Gylb.(  1849). Y 270.  jeg  (kan)  da 
ikke  se,  det  var  saa  uforvindelig  en  Ulykke, 
jeg  blev  forlovet  med  din  Søn.  KMunk.O. 
28.  •torvisnelig^  adj.  (f  -forvissenlig. 
Rostgaard.Lex.U12c).  (ænyd.  d.  s.;  højtid., 
nu  1.  br.,  jf.:  „Sjeld.  (eller  ohs.)." Levin.) 
som  ikke  kan  visne.  *  Granskoven  .  .  kneiste 
med  grøn,  uforvisnelig  Krands.  Rein.ND. 127 . 
II  nu  vist  kun  (jf.  uvisnelige  dels  i  billedl. 
udtr.,  om  sejrs-,  æreskrans  olgn.:  den  ufor- 
visnelige  ærens  krone  (1819:  Ærens  uforvis- 
nelige  Krands;  1907:  Herlighedens  uvisne- 
lige Krans). lPet.5.4(Chr.VI).  prydede  med 
. .  Seierens  uforvisnelige  Palmegreene.  Basth. 
Tale. (1782). 54.  de  uforvisnelige  Krandse, 
som  Muserne  flette  deres  udkaarne  Ynd- 
linger.Oehl.(1851).XXV194.  jf.:  *Selv  Aan- 
dens  Blomster  (0:  digterværker)  bære  Tidens 
Mærke  .  .  |  Men  see!  der  gives  ogsaa  andre 
Blomster  |  Med  uforvisnelig  og  evig  Glands,  | 
Der  staae  som  Vidner  om  et  bedre  Hjem. 
Hauch.SD.1.141.  \\  dels  i  videre  anv.:  som 
aldrig  taber  sin  værdi;  uforgængelig;  evig. 
(om  aandelige  egenskaber,  begreber).  Viisdom 
er  straalende  og  uforvisnelig.  Fisi.6.i3.  en 


U 


926 


Ufpige 


Ufred 


926 


uforkrænkelig  og  ubesmittelig  og  uforvisne- 
lig  (1907:  uvisnelig j  Arv  .  .  er  bevaret  i 
Himlene  til  Eder.2Pei.2.4.  Stykkets  evige 
og  uforvisnelige  Skiønheder.  iVt/erupjKa/i&.F/. 
315.  En  uforvisnelig  Hæder.  VSO. 

Uf -pige,  en.  se  u.  uf. 

11  -  f ragaaelig ,  adj.  (o,  1.  Ir.)  som 
man  ikke  kan  fragaa,  benægte  rigtigheden 
af;  uimodsigelig.  Levin,  den  svenske  Gym- 
nastiks ufragaaelige  Kedelighed.  Da. /drcefs- 
Blad.  1898199. 537.  sp.  2.  R Gandrup.  Mørket. 
(1917).108.  -fraskillelig,  adj.  {ænyd.  d.  s. 
(DGrammat.II.377);  nu  sj.)  som  ikke  kan 
skilles  (ud)  fra,  er  uløselig,  intimt  forbundet 
med  noget  andet;  især  om  noget  dbstr.  (af  præ- 
positionerne) ere  nogle  U-fraskillelige,  som 
bruges  ikkun  i  Sammensatte  ord.  Høysg.AG. 
24.  Jeg  taaler  et  lidet  Tab,  fordi  det  er 
ufraskilleligt  fra  en  større  (jevinst.  Eilsch. 
PhilBrev.202.  Ubekvemmeligheder,  Sorger  og 
Elendigheder  .  .  ere  ufraskillelige  Følger  af 
Vmltm.  Blich.(1920).XX.118.  Larsen,  -fra- 
tagelig, adj.  (fu,  1.  br.)  som  ikke  kan  fra- 
tages en;  ufravristelig;  umistelig,  (især  om 
noget  dbstr.).  Der  gives  en  dobbelt  Vedbliven 
efter  Døden  .  .  den  ene  er  vor  ufratage- 
lige  Arvelod,  den  anden  giør  Enhver  sig 
selv.  Oehl.U.Vn.31.  VSO.  Barnetiden  .  . 
skulde  høre  til  enhvers  intimeste,  ufratage- 
ligste  E]endom.  JacPaludan.in.62.  G)  -fra- 
vendt, part.  adj.  (jf.  fra  vende  l.ij  som 
ikke  vendes  bort,  i  en  anden  retning;  vist  kun 
om  sansevirksomhed  (især:  blik,  iagttagelse) : 
som  foregaar  vedholdende,  uafbrudt  og  an- 
spændt, uden  at  slippe  genstanden  for  sin  op- 
mærksomhed (jf.  -forvendt  1^.  det  fortælles 
om  visse  Slanger,  at  de  med  ufravendt  Blik 
fortrylle  deres  bange  Bytte.  Mynst.Betr.L235. 
hans  Øjne  havde  kaaret  hans  brede  Støvle- 
snuder til  Maal  for  en  ufravendt  Betragt- 
ning. Pfi'ans.ZZ.93.  ufravendt  Opmærksom- 
hed. 5cfeB.  AOlr.DE.Il.52.  uegl.:  Fasthed  i 
Villie  .  .  grundet  i  .  .  ufravendt  Henskuen 
til  Ma.&let.  HNClaus.Tale.(1843).5.  \\  nu  især 
som  adv.  ell.  appos.;  ofte  i  forb.  som  se, 
stirre  ufravendt  (efter,  (i)mod,  paa  no- 
get), hendes  Øine  vare  ufravendt  fæstede 
paa  Gulvet.Gylb.KY 36.  (hun)  hørte  ufra- 
vendt paa,  hvad  han  fortalte.  CBern/i.  Z/. 
139.  Han  stirrede  ufravendt  paa  læreren. 
Gersov.KL.67.  -fravigelig,  adj.  adv.  d.  s. 
ell.  -t  ell.  (t)  -en  (HGClaus.(ForSandhed.III. 
57).  Mynst.BlS. 1.140).  I)  (sj.)  i  egl.  bet.: 
som  ikke  viger,  fjerner  sig  fra  noget.  ♦Stjer- 
nen hist,  I  Som  ufravigelig  sin  Bane  gaaer. 
Bødt.144.  HNClaus.FY205(se  «. -forrykke- 
ligj.  2)  CP  overf.:  som  ingen  afvigelse  taa- 
ler; urokkelig;  uomgængelig;  fast.  (ofte  i  forb. 
som  en  ufravigelig  beslutning,  betin- 
gelse, lov,  mening,  pligt,  regelj.  det 
(var)  min  ufravigelige  Pligt  at  advare  (ele- 
verne). Rahb.  OS.  ix.  det  var  en  ufravigelig 
Skik  paa  Ulvedal,  aldrig  at  nyde  noget,  naar 
der  var  Jagt,  før  om  Altenen.  Blich.(  1920). 


XIX.62.  er  det  din  bestemtfe,  ufravigelige 
Mening,  at  du  ikke  vil  være  min? Stuck.FO. 
183.  den  gamle  Regel  om  faste  og  ufravige- 
lige Salmer  til  hver  Søn-  og  Helligdag  i  Aaret. 
Ellekilde. DJ. 37 9.  jf.  (1.  br.):  når  sammen- 
stillingen en  gang  er  gjort,  er  den  næsten 
ufravigelig  (o:  ikke  til  at  komme  udenom). 
MKrist.GN.34.  ||  som  adv.:  urokkeligt;  be- 
stemt;  ogs.:   regelmæssigt;   uden   undtagelse; 

10  stedse.  Jeg  kan  da  ikke  overtale  Eder?  Mine 
ædle  Gjæster  have  ufravigeligt  besluttet  at 
drage  \iåere? Hrz.IX. 182.  (gadeopstande  blev) 
ufravigeligt  slaaede  ned  af  Militæret  lige 
straks.  Brandes. X.389.  Erfaringen  har  lært 
mig,  at  de,  som  vi  klynger  os  til  her  i 
Livet,  ufravigeligt  ender  med  .  .  at  blive 
kede  af  os.  I sakDin.FF. 17.  -fravristelig, 
adj.  (højtid.,  1.  br.)  som  ikke  kan  fravristes; 
ufratagelig.  (næsten  kun  uegl.).  om  (menne- 

20  sker)  have  Ro  i  deres  Sjæl,  som  er  ufravri- 
stelig. Zo/oei-jffansen.zJl.  i/.  251.  den  ind- 
lagte Dans  (er)  ufravristelig  knyttet  til 
Stykket. Bmwdes./Z.222.  jeg  har  et  Maal: 
denne  Krone  ufravristelig  om  min  Tinding. 
KMunk.ELW.  -fred,  en.  (-f  -frid.  Cit. 
1707. (Vider.IIl. 252)).  (glda.  ufredh,  ufrith, 
æda.  ufrith,  oldn.  dfriSr )  I)  (jf.  Fred  1) 
usikkerhed,  utryghed  m.  h.  t.  overlast,  angreb, 
fare.   havets   daværende   ufred,   før   borgen 

30  blev  anlagt.  AD Jørg.IY254.  især  i  flg.  anv.: 
I.l)  (jf.  Fred  1.2;  nu  næsten  kun  dial.)  det, 
at  noget  udsættes  for  misbrug,  overlast,  hvor- 
ved der  tilføjes  det  skade;  især  om  krænkelse 
af  markfreden.  Cit.  1705 ogl723.  (Vider.IIl. 
114.207).  enkelte  Mænd,  hvis  Grunde  paa- 
støde de  fredede  .  .  Strækninger  (ved  havet), 
blive  ansvarlige  for  den  Skade,  samme  til- 
føies  af  Ufred  .  .  hvad  enten  de  ufred- 
giørende  Kreature  antræffes  i  den  fredede 

40  Strækning,  eller  ikke. Forordn.'"/*  1792. §20. 
Junge.  LovNr.53^'U1872.§7.  den  Ufred,  som 
var  tilføjet  Graven,  tydede  .  .  paa  Ha- 
det imod  (dronning  Bengerd).  Biogr Lex.  II. 
85.  For  at  Hønsene  ikke  skulde  gøre  Skade 
ved  at  skrabe  i  Haverne,  gav  man  dem 
Sokker  paa  Benene.  Man  maatte  jo  se  at 
holde  Ufred  borte  fra  den  Smule  Urter 
.  .  man  havde  i  TiayeTne.Hallehy.192.  1.2) 
(dial.)  udraab,  naar  man,  efter  at  være  traadt 

50  ud  af  leg,  atter  træder  ind;  uhelle.  DSt.1922. 
108.  Feilb.  2)  (jf.  Fred  2;  især  Cp,  nu  1.  br.) 
uro;  forstyrrelse.  2.1)  i  al  alm.  *Hjem  stæv- 
ned  da  Kong  Erik,  |  I  Hu  var  han  saa 
gram;  |  Ind  drog  han  paa  sit  Gurve,  | 
Og  Ufred  fulgte  ham.  Winth. HF. 64.  især  om 
forstyrrende  lyd(e),  støj,  larm:  Moth.F344. 
den  ringeste  Ufred  i  Omgivelserne  bringer 
(vandfrøen)  til  hovedkuls  at  styrte  sig  i 
Dybet.  Frem.DN. 549.  2.2)  sjælelig  uro,  split- 

60  telse,  disharmoni;  mangel  paa  (sjæle)fred. 
trindt  om  Hvilestedet  (o:  graven)  er  saa 
tyst,  saa  roligt.  Ingen  Klage  lyder  meer; 
intet  Suk  hæver  sig  tiere  .  .  „saaledes  skiæn- 
kes  ogsaa  Dig  engang  Fred  efter  Ufred!" 


1 


927 


af  re de 


ufrel8 


928 


FGuldb.SS.1.292.  en  i  Siælen  opstaaet  Ufred 
med  hele  Til\æTehen.Molb.BlS.2Saml.I.449. 
jeg  haaber  .  .  at  (brevene)  ikke  skulle  kunne 
volde  nogen  tænksom  Læser  Forvirring  eller 
Ufred.  Sibb.  I.  Fort.  inderst  inde  (i  ethvert 
menneske)  boer  en  Uro,  en  Ufred,  en  Dis- 
harmoni, en  Angest  for  et  ubekjendt  Noget. 
Kierk.XI.136.  3)  tilstand  opfyldt,  præget  af 
strid,  konflikt.  3.1)  (if.MO.^  l.br.;  nu,  alm.) 
uenighed,  splid,  kiv  (ml.  to  personer  ell.  grup-  lo 
per).  Falst.Ovid.78(se  u.  fordøje  2).  Gud 
bevare  mig  fra  i  disse  velsignede  Egne  at 
komme  i  Ufred  med  'Nogen. Sibb.1. 11.  *mod 
Ufredens  Aand  .  .  |  vil  vi  Baalet  paa 
Fædrenes  Gravhøje  tsdnåe. Drachm.DVE.148. 
Med  ingen  af  Naboerne  havde  hun  levet 
i  mTed.Søiberg.KK.I.122.  stifte  Ufred  i 
Lsiuået. Mali. SgH.  177.  AndNx.MR.285.  se 
ogs.  u.  III.  stifte  2.2.  (jf.  II.  sætte  16.5; 
1.  br.:)  (hun  var  bange)  for  at  .  .  sætte  20 
Ufred  mellem  de  unge. GyrLemche.S. III. 
187.  3.2)  (nu  især  dial.  og  som  forled  i  visse 
ssgr.)  væbnet  opstand,  urolighed;  krig;  fejde. 
Moth.F344.  Holb.Mel.I.l.  (rundkirkerne)  maa 
have  været  anvendte  som  Tilflugtsteder  i 
Uhed.  Rawert&GarUeb.Bornholm.(1819).174. 
efter  ham  fik  Ufreden  Navn  af  Grevens 
Fejde.  JErslev.Fædrelandshist."(1892).52.  un- 
der Ufreden  ISiS.UfF.  Feilb.  -frede,  v. 
[-|fre"(')63]  {glda.  ufredæ,  paaføre  krig,  oldn.  30 
lif ri6a ;  af  Ufred ;  1.  br.,  jf.  VSO.)  forulempe; 
genere;  forstyrre,  ingen  turde  ufrede  Danne- 
marks Kyster.  Grundtv.  DY  1. 147.  (lappen) 
fordrer  blot  .  .  ikke  at  blive  forstyrret  i 
Nydelsen  af  sine  smaa  Goder  .  .  eller  paa 
nogen  Maade  at  blive  uhedet.JVahl. Lap- 
perne og  denlapskeMission.(  1866). 129.  under 
laden,  hvor  køernes  skarn  ikke  kunde  ufrede 
( vætterne). AOlrE.NG.220. (uhyret  bliver)  gan- 
ske tamt  (og)  lader  sig  .  .  føre  tilbage  til  40 
sin  Hule  for  ikke  at  komme  ud  og  ufrede 
Byen  før  næste  ka.T.Jørg.OF.83.  (nu  næppe 
br.)  til  Ufred  l.i:  (kristtorn)  voxer  fortref- 
feligen  i  nogle  Aar  .  .  men  allerbedst  man 
glæder  sig  derved,  fortørrer  den  .  .  end- 
skjøndt  den  har  Læe  mod  alle  Vinde  og 
ufredes  af  ingen.  PhysBibl.XIY210.  -fre- 
delig:, adj.  (glda.  ufredeligh,  fredløs  (?), 
æda.  ufrithlik,  voldelig;  jf.  -fredsom)  især  i 
flg.  anv.:  I)  (jf.  -fred  2.1,  fredelig  2;  mindre  50 
br.)  præget  af  uro,  forstyrrelse;  urolig.  VSO. 
der  var  noget  ufredeligt,  uhjemligt  over 
(hotellet). Kidde. AE.1 1.118.  i  Jagttiden  duk- 
kede nogle  tysktalende  Herrer  op  .  .  og 
gjorde  Egnen  ufredelig  et  Par  Dage. Poni. 
Fam.15.  2)  (jf.  fredelig  B)  til  -fred  3.  2.1) 
stridbar;  trættekær;  umedgørlig.  Moth.F346. 
JSneed.VII.17.  Et  ufredeligt  Sind.  F<SO.  Ud- 
adtil var  Stationsforstanderen  .  .  ofte  ufrede- 
lig og  ånla,gtig.  JacAnd.Er.1 .139.  Vi  har  altid  eo 
ligget  i  Strid  med  dem.  Det  er  ufredelige 
¥olk.  Kirk.  F.  225.  Feilb.  \\  (spøg.,  sj.)  om 
ting:  som  volder  fortræd,  ærgrelse,  „gør  knu- 
der", paa  Udflugter  tør  jeg  .  .  ikke  tænke, 


da  det  i  nogle  Dage  har  tegnet  til  en  ny 
temmelig  ufredelig  Byld.  Grundtv.  B.  1.481. 
2.2)  (nu  1.  br.)  til  -fred  3.2.  Ufredelig  .  . 
kaldes  det,  når  der  er  krig  og  Urolig  til- 
stand. Af  o^A.F  346.  jf.  Ufredstid:  saalænge 
ingen  ufredelige  Tider  paakomme.  MJ?.i772. 
429.  -freds-,  i  ssgr.  (navnlig  Qj)  især  af 
-fred  3;  foruden  de  ndf.  behandlede  kan  bl.a. 
nævnes:  Ufreds-aand,  -aar,  -bud  (Recke. 
DE. 98),  -dag  (se  u.  Saltkorn^,  -kaar, 
-tidende  (Lemb.Shak.II.4).  -freds-bøde, 
en.  (jur.)  bøde  for  ufred  (l.i)  forvoldt  af  løs- 
slupne kreaturer.  LovNr.53'^/»1872.§7.  An- 
ordn.Nr.26*lil886.§20.  -freds-mand,  en. 
{glda.  ufrithes(-)man,  fredløs  (DGL.I.133 
var.),  æda.  ufril)æman,  d.  s.,  oldn.  lifriQar- 
mabr;  især  foræld,  ell.  arkais.)  mand,  der 
optræder  voldsomt,  ufredeligt,  begaar  over- 
greb; voldsmand;  røver.  Cit.l739.( ECarsten- 
sen.Vigsø.(1884).93).  *vores  Fædreland  (skal 
vi)  I  Bevogte  flink  mod  hver  en  Ufredsmand. 
Grundtv.SS.V607.  Kierk.IV.141.  det  kunde 
.  .  godt  ske,  at  Ufredsmænd  i  en  af  Skovene 
kunde  se  Lejlighed  til  at  hale  ,  .  et  Stykke 
Vadmel  .  .  af  Vognen,  hvis  Kusken  var 
sXene.Ealleby.129.  -fredsom,  adj.  {ænyd. 
d.  s.  og  ufridsom,  oldn.  dfribsamr;  nu  sj. 
i  rigsspr.)  ufredelig.  JHSmidth.(VSO.).  jf. 
-fredelig  2.i:  *Giør  Ret  mod  alle  —  fred- 
som boe  I  Hos  en  ufredsom  Mand.  Zetlitz. 
Poes.311.  (han)  sad  .  .  alvorlig  og  ufred- 
som i  Mine.  Søiberg.FLP.70.  jf.  -fredelig  2.2: 
Folkevandringens  ufredsomme  Tid.  DSt.1932. 
97.  CP  -freds-stifter,  en.  (sj.  (skrevet) 
Ufred-.  HNClaus.Medb.l7.  AOlr.DH.II.257). 
(jf.  stifte  ufred  u.  Ufred  3.i  samt  Urostifterj 
person,  gruppe,  der  (an)  stifter  ufred,  volder 
uro,  splid.  vAph.(1759).  De  (politikere,  der) 
have  taget  sig  Frihed  til  at  gaae  paa  egen 
Haand  (skal)  gjøres  mistænkte  som  Ufred- 
stiftere, som  Regeringens  systematiske  Mod- 
standere. J?iVCtoMS.Med&.i7.  man  (stemplede) 
Tyskland  som  Ufredsstifteren  (m.  h.  t.  kri- 
genl914). Frisch. PE. 65.  ||  (l.br.)  til  Ufred 
1.1.  Menneskene  ere  endnu  værre  Ufredsstif- 
tere i  Klitten  end  Kreaturer  og  kunne 
anrette  langt  mere  Skade.  Andres.  Klitf.  316. 
O  -freds-tid,  en.  {ænyd.  d.  s.)  uroligt  tids- 
rum; fejde-,  krigstid,  (især  styret  af  præp.  i 
og  ofte  i  flt.).  dem,  i  hvis  Hænder  Danmark 
i  Ufredstider  vilde  med  Tiltroe  overgive  sit 
Fl&g.Mall.HG.29.  HCAnd.SS.VIII.521.  føre 
(landet)  igennem  Ufredstiden.  Rigsdagst.F. 
1939l40.sp.4198.  -frels,  adj.  (ogs.  -frelsej. 
intk.  (sj.)  d.  s.  (et  ufrels  Mk.  Hjælpe  O.), 
(ænyd.  d.  s.,  oldn.  lifrjåls,  jf.  æda.  vfrals 
(Harp.Kr.LXXll;  fejl  for  -fræls  ^e^L -frials ?^^; 
arkais.  ell.  hos  sprogrensere ,  jf.  MO.  VSO.) 
ufri;  bunden,  (kejser  Josef)  meddelte  .  .  den 
spanske  Sendeherre,  at  det  var  hans  Agt  at 
gjøre  Østrigs  Kirke  mindre  ufrels.  FriVie/s. 
R.21.  II  næsten  kun  (om  per  son  (s  stand)) 
dels:  trællefødt;  livegen;  dels:  som  tilhører  de 
ufri,   uadelige   stænder  (borgere  og  bønder); 


^SlfflP^' 


929 


ufremkommelis 


ufrisk 


930 


(sj.)  i  videre  anv.:  trællesindet  (Hjælpe  O. 
D&H.).  Moth.F350.  *Slave  han  (o:  bonden) 
var  paa  Baronens  Slot,  (  ufrels  og  ufri  paa 
egen  JoTå.  LCNielsM.41.  (mon)  Kongen  vil 
tage  imod  Velkomst  af  en  simpel  Huskarl  — 
Søn  af  en  ufrels  Bonåe? GyrLemchcSJ. 122. 
Greven  selv  ,  .  skræmmedes  ikke  af  hen- 
des ufrelse  St&nd.AGnudtzm.EnSelshais- 
mand.(1911).27.  S&B.  *En  stakkels  ufrelse 
Tienestek&Tl.Oehl.XXXII.lSO.  naar  denne  lo 
(betingelse)  opfyldes,  vil  jeg  (o:  en  herre- 
mand) lukke  Øiet  for  Eders  ufrie  Stand  og 
give  min  Datter  til  en  Ufrelse.  'Winth.IX.281. 
DSt.19al.101.  -fremkommelig,  adj. 
i)  (jj.  III. -før  2;  „Nyere  0rd."F50.;  især 
O,  jj.:  „dagl.  Tale."MO.^  navnlig  om  vej: 
som  er  vanskelig  at  færdes  ad;  ufarbar.  Molb. 
HO.  Alle  Biveie  ere  slette  og  ufremkomme- 
lige for  Yogne.  Estrup. HistBl.46.  Der  var 
bælgmørkt  og  ufremkommeligt  nede  (i  kæl-  20 
deren).AndNx.PE.III.330.  Vejen  var  fuld 
af  hiiller  .  .  der  sine  steder  dannede  store 
ufremkommelige  pytter.  Gersov.ZL.  7.  2) 
(l.br.,jf.:  „TalesT^n." Levin,  „s]." D&H.)  om 
person:  vanskelig  at  komme  til  rette  med; 
umedgørlig;  urimelig;  kontrær.  Du  skal  ikke 
sige,  at  jeg  er  urimelig  og  ufremkomme- 
lig. Seift.Poe«.  ¥233.  SHeegaard.UT.219.  Fru 
Brandt,  som  ellers  kunde  være  saa  god  og 
blid,  var  ganske  ufremkommelig  i  Dag.  Joe  30 
Paludan.S.33.  -frest,  part.  adj.  se  -frist. 
-fri,  adj.  {glda.  d.  s.)  I )  som  savner  selv- 
stændighed, uafhængighed.  I.l)  (især  o)  om 
(gruppe  af)  levende  væsener  (personer):  som 
savner  frihed  (1),  (uindskrænkede)  personlige 
rettigheder;  ofte:  som  ikke  har  (fuld)  raadig- 
hed  over  sin  person,  staar  i  et  personligt 
afhængighedsforhold  til  en  overherre;  ufrels. 
de  vil  heller  døe  end  kaldes  ufri  io\)s..Moth. 
F362.  N0rreg.Naturr.394.  den  magre  men  40 
frie  Ulv  vil  ikke  bytte  med  den  fede  men 
ufrie  Uund.Blich.(1920).XX.117.  Ufrie  Væ- 
sener, ilf  O.  II  spec.  (foræld.,  hist.)  dels  om  liv- 
egen, slave,  træl:  Moth.F361.  Nørreg.Naturr. 
395.  Lov  om  Vederlag  til  de  forrige  Besid- 
dere af  Ufrie  i  de  danske  Besiddelser  i  Vest- 
indien. Lov"/,  2553.  derfor  bøjed  han  Ryg 
under  Byrden  og  blev  en  ufri  Træl  (1871: 
skatskyldig  Tjener^.  2 Mos. 49. 2 5 ^2 932).  dels 
om  uadelig,  person  af  borger-  ell.  bondestand:  50 
Moth.F361.  Holb.DNB.5b9.  de  Egteskaber, 
som  Adelen  indgik  med  ufrie  Quinder. 
Nørreg.Privatr.I.188.  *en  ufri  Mand,  en 
Bonde  (Oehl.(1831).V21:  Træi;  |  Kan  ikke 
tirre  mig.Oehl.EA.(1820).l5.  Arup. DH. II. 
486.619 (jf.  273).  de  ufri  stænder. sms«.530 
(sml.Moth.F361).  jf.  bet.  I.2:  ufri  stand. 
Winth.lX.281(se  u.  -heh).  I.2)  om  ting  ell. 
forhold;  især:  som  (i  modsætn.  til  andre  lig- 
nende) er  bundet  af  regler,  bestemmelser.  ♦Nu  60 
maa  jeg  (0:  en  forvist)  her  i  Nord  en  u-fri 
Aande  åxa.g(i.Falst.Ovid.l02.  En -ufri  Til- 
stand. MO.  ufri  kunster,  se  Kunst  2.1.  || 
(jf.  I.  fri  6.2;  foræld.)  om  jord  (e-gods):  som 

XXV.     Rentrykt  •/..  1949 


(tilhører  ufrie  fl.i  slutn.)  og  derfor)  er  under- 
kastet begrænsninger  m.  h.  t.  den  frie  disposi- 
tionsret samt  (højere)  beskatning;  som  er  ell. 
hører  til  bondejord.  en  ufri  Gaard  uden  Gods. 
Cit.l736.(JySaml.4R.III.25l).  disse  Bønder- 
gaarde, af  hvilke  hver  for  sig  bortpagtet  er 
ufrit  Jordegods.  8 tampe.  1. 64.  en  (bonde- 
gaard)  af  maadelig  Beskaffenhed  og  ufrit 
Hartkorn.  M^ns^yis.1.233.  VSO.  LandbO.' 
11.624.  II  ufrit  skib,  (^  og  (især)  jur.) 
fjendtligt  handelsskib  (som  ikke  nyder  de  for 
neutrale  skibe  gængse  retsgoder).  uarmerede 
ufrie  Skibe,  som  findes  under  fiendtlig  Con- 
yo\.Cit.l810. (Søkrigs A.*Qqqqq4^).  nu  især 
(jf.  u.  I.  fri  1.3  slutn.)  i  forb.  ufrit  skib, 
fri  ladning  (ell.  frit  gods^,  i  folkeretten 
(siden  1856)  gældende  sætning,  hvorefter  neu- 
tralt gods  om  bord  i  fjendtligt  skib  er  urør- 
ligt. D&H.  AxMøll.F.1.26.  jf.:  neutralt  Gods 
paa  fjendtligt  Skib  (var)  Genstand  for  Op- 
bringeise („Ufrit  Skib,  ufri  Ladning"), 
indtil  .  .  Parisersøretsdeklarationen  af  1856. 
smst.21.  Scheller.MarO.  2)  (jf.I.in  3)  03 
om  person  (s  væsen,  udtryk,  virksomhed):  som 
ikke  udfolder  sig  med  fuld  frihed,  utvungen- 
hed; hemmet,  hildet  af  fordomme,  snæversyn, 
forpligtelser,  manglende  overblik,  sjælelige  van- 
skeligheder osv.;  bunden,  (forfatteren  har)  hen- 
givet sig  til  en  .  .  ufri  og  mechanisk  Co- 
piering  af  YiseTne.Molb.BlS.2Saml.II.235. 
Forsaavidt  den  Lærende  er  i  Usandheden, 
men  er  det  ved  sig  selv  .  .  kunde  det  synes 
at  han  var  fri;  thi  at  være  hos  sig  selv,  det 
er  jo  Frihed.  Og  dog  er  han  jo  ufri  og  bunden 
og  udelukket.  Kierk.IY  185.  en  Overgang  fra 
tungere,  ufriere  Livsformer  til  lettere  og 
MeTe.  JLange.MF.202.  Man  kalder  ofte  den 
Villen  ufri,  som  udspringer  af  Smerte  eller 
af  Frygt  i  Modsætning  til  den  Villen,  som 
udspringer  af  Lyst  eller  lla,&h.Høffd.E.88. 
II  (nu  næppe  br.)  ufrivillig.  *Ufri  neddalende 
Tavshed  |  Bandt  hver  Lasbe.  JMHertz.Isr. 
187.  -frid,  en.  se  -fred.  -frihed,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  navnlig  Qp)  I)  (især  foræld.)  til 
-fri  1(1).  vAph.(1764).  enhver  Ikke-adelig  .  . 
var  lænkebunden  til  alle  den  Ufriheds  For- 
nedrelser, hvis  haanlige  Navn  modtog  ham 
ved  Fødselen.  Engelst.Nat.266.  personlig  Ufri- 
hed for  Mandkjønnet  blev  almindelig  her- 
skende (0:  paa  Sjælland).  Allen.1. 17.  \\  til 
-fri  1.2.  Da  Væbner  N.  N.  havde  købt  Bonde- 
jord til  sin  Gaard  .  .  dømte  Ærkebisp  Jens 
Brostrup  1490  i  Nexø,  at  herved  var  hele 
hans  Gaarde je  faldet  i  Uf rihed.  5orn/t.<Som- 
linger.XVI.(1925).130.  2)  til  -fri  2.  Gjer- 
ningen er  begaaet  i  en  Overgangstilstand 
fra  Frihed  til  Uhihed.Howitz.OmAfsindig- 
hed.(1824).88.  de  mange  hende  ubekjendte 
Mennesker,  hvis  Ansigter  næsten  alle  ud- 
trykte Tomhed  og  mTihed.PalM.IL.II.749. 
Baud.OI.199.  -frisk,  adj.  næsten  kun  (jf. 
frisk  3.3;  CO)  uegl.:  som  savner  frodighed, 
friskhed,  livlighed;  tør;  stiv;  kedelig.  Det  or 
.  .  langtfra,  at  den  romantiske  Duft  i  „Jom- 

69 


931 


nfrisit 


ufrugtbar 


932 


fruen  fra  Søen"  (o:  Walter  Scotts  digt  „The 
Lady  of  the  Lake")  skulde  have  noget  Ufrisk 
ved  sig.  Brandes. ¥370.  et  ufrisk  Bondeland 
som  det  danske.  Pon<.LP.F/.62.  Man  kan 
ikke  leve  uden  at  rejse.  Sindet  torrer  ind, 
man  bliver  uinsk.LdndskovHans.O.SO.  \\  f 
t  forh.  ufrisk  mand  {Oehl.s  omtydning  af 
folkevisens  ufrist  mand  (DgF.VllI.162),  se 
-frist)  *Den  er  en  ufrisk  Mand,  som  aldrig 
kiendte  |  Til  Kierlighedens  Styrke.  Oe/iL^TT 
(1810). 104  (jf.sa.Gl.da.Folkeviser. (1840). 131). 
*Den  er  en  arm,  en  ufrisk  Mand,  |  Som 
elsker  ei  sit  Fædreland.  Søfo/i.  Dame JJSangau. 
(1823). 5.  jf.:  Den  maatte  være  en  baade 
ufrist  og  en  ufrisk  Mand  .  .  som  ikke  havde 
Nogen,  den  elskede  langt  mere  end  sig 
se\y.Sil)b.Aa.I.671.  -frist,  part.  adj.  (ogs. 
-trest).  iænyd.  d.  s.  og  ufre(e)st;  til  I.  friste; 
dial.  ell.  arkais.)  uerfaren;  uprøvet.  ♦Ufrist 
kand  ey  udtyde,  |  Hvad  Ægte-Sødhed  Siæl 
og  Sind  I  I  slig  Foreening  (o:  ægteskabet) 
nyde.  Reenb.1. 37 3.  ufrest  i  Livet,  som  de 
var,  vilde  de  ikke  bøje  sig  efter  hinanden. 
Skjom.PL.II.l57.  Feilb.  jf.  MO.  \\  i  forb. 
ufrist  mand  {(dial.  ell.)  efter  folkevise-spr. 
(se  Kalk.IY.617 ) ;  jf.  u.  -frisk)  *Jeg  er  saa 
liden  en  ufrist  Mand,  |  jeg  kan  ikke  føre 
eders  Banner  af  Land.DFZ7.wr.i9.2.  *Prinds 
Buris  er  en  ufrist  Mand  |  Paa  Stavn  og  vilde 
No\Q.Ing.VSt.82.  Danmarks  Konge  var  død, 
og  hans  Plads  indtaget  af  en  ufrist  Mand. 
Thyreg.FraafsidesEgne.I.(1877).328.  Du  er 
en  ufrest  Mand  .  .  du  fik  en  Gaard  efter  din 
Far  og  har  ingen  Ting  T^Tøvet.Skjoldb.Per 
Holt.(  1912). 119.  -frivillig,  adj.  (især  o; 
som  sker  ell.  handler,  optræder  mod  ens  (sin) 
vilje  ell.  ønske  (som  følge  af  tvang,  uforudsete 
ell.  utilsigtede  omstændigheder  olgn.);  ufor- 
sætlig. vAph.(1759).  ufrivillige  Taarer  dryp- 
pede hede  fra  de  Øine,  der  havde  sat  sig 
for  at  lee.Ew.(  1914). III. 252.  denne  bræn- 
dende  Elskers  hele  Væsen  og  Hentydninger 
til  (hans)  Lidelser  .  .  indjoge  hende  en  ufri- 
villig FoTfdSTdehe.Gylb.TT.138.  mig  var  det 
høist  ubehageligt  at  sidde  som  et  ufrivil- 
ligt ØTe\iåne.Kofoed-Hansen.DL.ll7.  Ufri- 
villig Ko mik.bogtitel.1894.  jf.:  (skolejom- 
frueri)  skal  have  været  samvittighedsfuld 
og  god,  men  jeg  mindes  hende  kun  som 
ufrivillig  Koxmkei.Schand.O.I.lO.  ufrivil- 
lig komiske  kærlighedsdigte  j  Bl&T.  \\ 
(med.)  om  legemlige  udtømmelser,  der  ikke 
staar  under  viljens  herredømme;  vvilkaarlig. 
S&B.  Brækninger  og  ufrivillig  Afgang  eller 
Tilbageholden  af  de  naturlige  Udtømmelser. 
OBloch.D.U.50.  et  patentbeskyttet  Pulver, 
der  helbreder  ufrivillig  Vandladning  i 
Sengen. Pol.yi2l928.13.sp.4.  Vore8ygd.IV.264. 
CP  -from,  adj.  {penyd.  d.  s.  i  bet.:  ond, 
slem)  især  til  from  2:  uden  (præg  af)  from- 
hed ell.  gudsfrygt;  irreligiøs;  ugudelig.  ♦„Gra- 
ven (er)  Sandheds  Dør,  og  Fromhed  Nøg- 
len." I  —  „Jeg  er  ei  ufrom."  —  „Nei,  det 
er  du  ei.  |  God  er  du;  men  du  er  for  sand- 


selig,  I  Og  sætter  alt  for  megen  Priis  paa 
Li\et.''  Oehl.  VII.  175.  (Aarestrup)  var  en 
from  Sjæl  og  skrev  næsten  lutter  ufromme 
jyigte.  Brandes. 1 1. 81.  fromme  Malere  som 
Fiesole,  der  vil  vække  Andagt,  og  ufromme 
Skribenter  som  Diderot,  der  vil  gøre  Pro- 
paganda, sa.  Goe.  II.  229.  GadsMag.1929. 605. 
-frossen,  part.  adj.  (ogs.  -frø8(s)en^.  I) 
(nu  sj.)   ikke  frossen  (1).   stærk   Snee   paa 

10  ufrossen  Jorå.Høegh.AJ.75.  VSO.  -frøssen: 
Rostgaard.Lex.U12c.  2)  (jf.  frossen  2;  dial.) 
ikke  forfrossen;  som  ikke  fryser.  *Hin  hvilte 
og  u-frossen'  Arm  |  Den  varme  Seng  dog 
yndte.  Sort.PSkan.2.  det  er  skøn,  te  e  vejr- 
lig er  bleven  saadan,  te  en  kan  gaa  ufrøs  en. 
AarbMors.1919.94.  -frugtbar,  adj.  superl. 
-est  ell.  (nu  næppe  br.)  -st  (NyerupRahb. 
III. 241.  Cit.1820. (Hjort. B.1. 58)).  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  -frugtsommelig)  (næsten)   gold.    I) 

20  som  giver  ringe  ell.  ingen  afgrøde;  især  om 
jordareal,  de  Syriske  (osv.)  slette  (o:  flade) 
Marke  . .  ere  fulde  af  store  Steene  og  u-frugt- 
h&Te.Holb.Ep.V71.  Det  Sted,  hvor  Spøgelset 
sank  ned,  er  endnu  et  ufrugtbart  Uføre. 
Thiele.II.162.  ufrugtbar  Jord.  HavebrL.*I I. 
898.  II  (sj.)  om  bevoksning:  som  staar  tyndt, 
giver  magert  udbytte,  (birken)  optræder  i  de 
ufrugtbare  Skove  inde  i  Landet.  CVaupell. 
S.36.    il    (1.  br.)    om  tidsrum,   et  slet   eller 

30  ufrugtbart  Aar.  VS0.I.12.  den  fugtige  og 
kolde,  ufrugtbare  Sommer.  Bogan.1. 157.  2) 
(bot.,  gart.)  om  træ:  ikke  frugtbærende  (som 
følge  af  særlige  omstændigheder,  uheld).  VSO. 
Der  forekommer  .  .  ufrugtbare  Sorter  og 
Individer  blandt  Frugttræer.  Land&0./Y6S3. 
3)  (især  tg)  i  videre  (overf.)  anv.  3.1)  om 
levende  væsen:  som  ikke  har  avlet  ell.  ikke 
kan  avle  afkom,  formere  sig;  steril,  (især 
om  hunkønsvæsen).  Pflug.DP.577.  MO.^  Sa- 

40  rai  var  ufrugtbar  (Chr.Vl:  ufrugtsomme- 
lig^,  hun  havde  intet  Ba,Tn.lMos.ll.30.  Du 
(o:  Israel)  skal  være  velsignet  fremfor  alle 
Folk;  der  skal  ingen  ufrugtbar  (Chr.Vl: 
ufrugtsommelig^  Han  eller  Hun  være  iblandt 
dig  eller  iblandt  dit  Kvæg.  5Mos.7.i4.  en 
barnløs,  ufrugtbar  Kvinde,  som  ikke  bør 
være  en  Mands  Hustru.  ZLars.^ff. 277.  En 
ufrugtbar  Yio.LandbO.IV.675.  jf.:  Giv  dem 
ufrugtbart  (Chr.Vl:  ufrugtsommeligt;  1931: 

50  barnløst^  Moderliv  og  udtørrede  Bryster! 
Hos.9.14.  II  (jf.  bet.  3.2;  nu  1.  br.)  i  forb. 
ufrugtbart  ægteskab.  Holb.Ep.II.137. 
Frue  B.  (fik)  en  Søn  efter  nogle  og  tyve 
Aars  ufrugtbar  Ægteskab.  Lwxd.DagrJ. 7.215. 
Hans  Ægteskab  var  VLhngtbaTt.Ing.EF.V 
^^-  II  (jf-  ^^^-  2j  om  plante  (del),  (hunblom- 
sten) er  ufrugtbar,  dersom  hun  ei  giøres 
frugtbar  ved  Støvet  .  .  af  H&nnen.  S uhm.I I. 
64.   spec.  (bot.):  gold  (I.2).   kjønsløs,   gold, 

60  ufrugtbar  (er  en)  Blomst  (flora  neuter)  naar 
den  kun  har  Blomsterdække,  ingen  Befrugt- 
ningsdele.  Drejer.  Bot  Term.  49.  padderokkens 
ufrugtbare  sommerskud  I  3.2)  om  ting  ell. 
forhold:  som  giver  magert  ell.  slet  intet  udbytte; 


933 


Ffrugtbarhed 


ufaldkommen 


934 


(næsten)  udbytteløs;  ikke  frugtbringende,  jf. 
frugtbar  sp.l06^^:  *det  (o:  et  bjergværk) 
staaer  øde  nu  i  hundred  Aar.  |  Man  troer, 
det  er  uhugthaTt.Oehl.Vl.lOO.  ||  nu  vist  kun 
m.  h.  t.  aandeligt  udbytte.  2Pet.l.8.  blot  det 
at  have  foranlediget  en  Discussion  er  ingen 
ufrugtbar  Gierning. Kierk.V38.  *Hvad  kan 
det  nytte,  |  jeg  spilder  Livet  med  ufrugtbar 
Klage? Hostr.DD. 63.  (en)  ufrugtbar  Pro- 
blemstilling. JLP/i5'.ZF//.i23.  -fragtbar- 
hed,  en.  {ænyd.  d.  s.)  I)  (især  [3)  til 
-frugtbar  1.  Holb.Ep.1.269.  Jordens  Ufrugt- 
barhed. S<edn.y/7/.i(?Si.  2)  (bot.,  gart.)  til 
-frugtbar  2.  LandbO.IV.683.  HavebrL.*II. 
1028.  3)  (fagl.  ell.  i3)  til  -frugtbar  3.  3.1) 
til  -frugtbar  3.1.  (han)  skildte  sig  ved  sin 
Hustrue,  og  det  end  ikke  for  Utroeskab 
men  for  UiragthaTheå.  Holb.Herod.28.  Landb 
O.* II. 624.  3.2)  til  -frugtbar  3.2.  Brøchner. 
(Brandes. Br.I.lOl).  den  digteriske  Ufrugt-  20 
barhed  (Brandes. DD.123:  Uproductivitet^. 
Brandes.1.546.  Videnskabens  .  .  tiltagende 
Ufrugtbarhed.  StSprO.Nr.200.3.  -fragt- 
sommelig,  adj.  {glda.  ufruktsommæligh, 
-sameligh;  nu  sj.)  d.  s.  s.  -frugtbar  3.1.  dine 
faar  og  dine  gedder  have  ikke  været  ufrugt- 
sommelige (1871:  født  i  Utide). lMos.31.38 
(Chr.VI).  vi  veed  ey  meere  af  denne  Fri- 
stelses Betydning  end  en  Ufrugtsommelig 
veed  af  hvad  det  er  at  være  i  Barns-Nød.  30 
Tychon.AB.89.  *Mens  ufrugtsommelig  syv 
monne  føde,  |  Frugtbar  forlored  sin  Styrke 
og  GTøåe.Grundtv.SS.IY88.  se  ogs.u.-hugt- 
bar  3.1.  -frøiii(s)en,  part.  adj.  se  -frossen. 
-f aldbaaren ,  part.  adj.  (ogs.,  som  fk.- 
form  -fuldbaaret.  Roos.  (UnivProgr. 1941.1 1. 
39)).  intk.  -fuldbaaret  (Hrz.Lsp.164.  Ps.58. 
9(1931))  ell.  -fuldbaarent  (NJeppesen.HK. 
11.  Rubow.  HL. 60).  (ænyd.  d.  s.  (PJ Colding. 
Dictionarium.(1626).Xx2^) ;  især  med.)  om  40 
foster:  som  er  kommet  for  tidlig  til  ver- 
den; utidig.  Moth.  B 510.  dend  lille  ufuld- 
baarne  Tvilling-BToder.RasmWinth.S.114.  et 
ufuldbaaret  Foster  i  Spiritus.  Hrz.i/Z.SS.  et 
ufuldbaaret  (1871:  en  Kvindes  utidige^  Fo- 
ster, der  aldrig  saa  Sol.  Ps.  58.9  (1931).  || 
CP  overf.  Der  er  Tanker,  som  ligge  ufuld- 
baarne  inde  i  Sjælen  og  ikke  kunne  bryde 
frem. Goldschm.Hjl.il. 473.  Johannes  Magnus 
havde  givet  Sverige  en  Oldhistorie,  mod  50 
hvilken  Saxos  var  ganske  ufuldbaaren. 
CSPet.Litt.384.  Han  var  ganske  ung  med  et 
lyserødt,  blondt  og  ufuldbaarent  Ansigt. 
AaDons.  MV.  224.  -faldendt,  part.  adj. 
(især[s)  som  ikke  er  gjort  færdig;  ikke  fuld- 
ført ell.  afsluttet.  vAph.(1764).  Kirken  staaer 
endnu,  efter  600  Aar,  ufuldendt.  Ørs<./Z.69. 
En  dansk  Students  Eventyr.  En  ufuld- 
endt ^oyelle.CThaar.(PMøll.ES.III.19).  en 
ufuldendt  Roman.  LSal.X.645.  spec.  J":  Den  60 
ufuldendte  Symfoni,  Symfoni  Nr.  8  i  H  mol 
af  Franz  Schubert.  smst.XII.120.  Do  varme, 
bløde  Toner  fyldte  Stuen.  Det  var  Schu- 
bert.  „Den   ufuldendte".  K Secher.  Den  frem- 


mede Gcest.(1934). 56.  -faldkommen,  adj. 
intk.  -fuldkomment  ell.  f  -fuldkommet 
(Holb.MTkr.370f.).  {ænyd.  d.  s.,  glda.  ufol- 
kommen  (Kvinder s  Rosengaard.  (1930).  129), 
intk.  wfulkometh  (Kempis.120))  I)  (fg  ell. 
fagl.)  ufuldstændig;  ukomplet,  (bet.  l.i  og  I.2 
lader  sig  ofte  ikke  skarpt  adskille).  I.l)  som 
forekommer  i  en  uafsluttet,  ufærdig  ell.  ikke 
fuldt  udviklet  form.  *Det  Skrift  .  .  |  Som 
Enden,  for  min  Flugt,  blev  ufuldkommen 
paa.  Falst.Ovid.20.  den,  som  haver  laant  en 
anden  Penge,  (siges)  at  have  en  fuldkom- 
men Rett  til  at  fordre  Betalning;  men  den, 
som  haver  beviist  Velgierninger,  siges  at 
have  en  ufuldkommen  Rett  til  at  fordre 
Taknemmelighed.  Mossw.Term.4i3.  (det  be- 
vis er)  ufuldkommen  (probatio  minus  plena 
(ell.)  insufficiens),  som  ei  haver  alt  det, 
Lovene  udfordre  til  juridisk  Yished.Nørreg. 
Naturr.442.  som  adv.:  ufuldkommen  renset 
Sæd.JPPrahl.AC.84.  ||  (ofte  som  overs,  af 
lat.  incompletus)  i  forsk,  naturv.  anv.  (hvor 
ufuldstændig  nu  i  reglen  anvendes).  Pupen 
.  .  Ufuldkommen,  som  er  ubevægelig  med 
sigtbare  Vinger  og  Been.  Briinnich.Zoologiæ 
Fundamenta.f  1771). 151.  Drejer.BotTerm.258 
(om  ufuldstændig  blomst),  ufuldkommen  syre, 
se  1.  Syre  2.5  og  syrlig  1.2.  f  ufuldkom- 
ment (0:  uædelt)  metal.vAph.Chym.il I. 
359.  spec.  (anat.)  i  forb.  ufuldkommen 
halehvirvel  ^7/.  m. -fuldstændig  2.3J.  Frem. 
ML.247.  jf.  (spøg.):  Du  er  .  .  en  sød  Pige 
.  .  at  Du  saadan  straks  sætter  Dig  paa 
dine  ufuldkomne  og  skriver  til  min  (dat- 
ter). Wied.(BerlTid.^'/i^l944.Aft.4.sp.4).  Bor- 
ries. (OrdbS.).  1.2)  (nu  sj.,  jf.  dog  l.39ff.) 
som  er  underkastet  visse  indskrænkninger;  be- 
tinget. Convictio  semiplena.  Ufuldkommen 
Overbeviisning.£^i7sc/i.Terw.i6.  (jur.:)  ufuld- 
kommen gensidige  kaldes  ofte  de  Aftaler, 
hvor  vel  begge  Parter  skal  erlægge,  men 
Ydelserne  ikke  forholder  sig  til  hinanden 
som  Nederlag.  Jur  O.  (1934).  154.  ||  spec.  i 
en  række  forb.  i  ældre  (natur-  og  privat)- 
ret:  ufuldkommen  ejendom(s-ret),  for- 
pligtelse, fyldestgørelse,  regering,  ret, 
trældom,  vaabenstilstand,  se  Nørreg. 
Naturr.  43.47.133.184.289.465.  sa.  Privatr.  II. 
14.114  samt  u.  Regering  l.i.  2)  O  som  ikke 
i  enhver  henseende  er,  som  det  bør  væ.re;  be- 
hæftet med  fejl,  mangler  (3) ;  skrøbelig  (3) ;  (et 
mildere  udtr.  end:)  fejlfuld;  mangelfuld,  naar 
een  uden  Meriter  søger  Rang  over  sine  Med- 
borgere, røber  han  jo  sin  Hoffmod  og  Ufuld- 
kommenhed, og  der  ved  erklærer  sig  den 
Ringeste  og  \]fuldkomneste.Holb.nAmb.I.3. 
de  første  Forsøg  ere  i  alle  Ting  ufuldkomne. 
JSneed.VIII.328.  Gud  er  ikke  et  legemligt, 
ufuldkomment  Væsen,  men  den  fuldkomne 
kand.  Katek.§16.  *Adressen  røbed  alt,  at 
den,  der  skrev,  |  var  ufuldkommen  i  Ortho- 
gTaé.Schand.UD.193.  I  denne  ufuldkomne 
verden. Socialdem.^y »1948.7. sp.6.  3)  (nu  sj.) 
hvis   størrelse,   udviklingsgrad   olgn.    er   util- 


59« 


936 


Ufnldkommenhed 


ufyldestgørende 


936 


strækkelig,  ufyldestgørende;  uudviklet;  svag. 
Ufuldkomne  (1871:  de  ikke  fuldt  udvoxne^ 
qviste  skal  allevegne  sønderbrydes.  Fisd,4,5 
(Chr.Vl).  ufuldkomne  (nu:  ufuldbaarne^ 
Fostere.Goos.I.128.  ji.let.2:  *0!  værdiges 
du  (o:  gud)  at  fornemme  |  Min  ufuldkomne 
svage  Stemme,  |  Blandt  de  utalte  Stemmers 
Kor.Wess.217.  -fuld kommen-hed,  en. 
f,t.  -er.  (ænyd.  d.  s.)  vist  kun  (o)  til  -fuld- 
kommen 2:  (mindre)  fejl,  mangel;  ska- 
vank; ogs.:  svigtende  evne,  færdighed.  Holh. 
HAmb.I.3(se  u.  -fuldkommen  2).  man  saae 
sin  Ufuldkommenhed,  til  at  afhandle  de 
største  Fuldkommenheder.  Langébek.  VE.  20. 
denne  Ufuldkommenhedens  Verden.  Lehm. 
III.4.  AKochSchiøler.LF .22.  \\  navnlig  (ofte 
i  flt.)  om  (menneskelige)  skrøheligheder,  svag- 
heder, skødesynder.  Mennesket  elsker  sig  selv 
for  meget,  fordi  det  ey  kiender  sine  Ufuld- 
kommenheder./Spectoior.iSS.  den  Tanke  som 
var  det  at  trænge  en  Ufuldkommenhed, 
naar  Talen  er  om  at  trænge  til  Guå.  Kierk. 
Y98.  hun  var  .  .  blind  for  sine  egne  smaa 
Ufuldkommenheder.Bøg?i.L.26.  Drachm.F.I.i. 
-fuldstændig,  adj.  som  ikke  er  fuld- 
stændig (1-2),  ikke  udføres,  forefindes  i  fuld 
udstrækning;  ikke  fuldt  udviklet  ell.  gennem- 
ført; ukomplet;  ufuldkommen  (1);  defekt.  I)  i 
al  alm.  ufuldstændige  Efterretninger.  Eeiser. 
III. 420.  Værket  er  ufuldstændigt;  de  to 
sidste  Dele  mangle.  F/SO.  de  giftige  Myg  .  . 
imod  hvilke  man  kun  ufuldstændig  kan  be- 
skytte sig  ved  de  omkring  Sengestederne  an- 
bragte Bobinets-Omhæng.  Bille.  Italien.  1. 68. 
Den  yngre  Middelalders  litterære  Frembrin- 
gelser er  os  kun  ufuldstændig  overleveret. 
OFriis.Litt.137.  2)  i  særlige  (fagl.)  anv.  Ved 
Dandsen  forekommer  i  Almindelighed  to 
Slags  Pas  (Trin),  nemlig  de  fuldstændige, 
(pas  complet)  og  de  ufuldstændige,  (pas  in- 
comp\et).Dandsek.(1801).20.  I  Tilfælde  af 
„ufuldstændig"  Følesløshed  er  Føleevnen 
svækket.  PawMm.255.  En  Treklang  kan  være 
ufuldstændig.  Derved  forstaas,  at  en  af 
dens  Toner  er  udeladt  i  Samklangen,  fiam- 
'burger&Godske-Nielsen.Harmonilære.(1939). 
25.  Ufuldstændig  udfyldt  Check  .  .  Veksel. 
ForrO.  især:  2.1)  gram.  ufuldstændige  Tids- 
ord  (o:  udsagnsord,  hvoraf  visse  former  fattes; 
defektiver).  Meyer. '^600.  Ét  Forholdsordsled 
kan  undertiden  være  .  .  ufuldstændigt,  idet 
Styrelsen  udelades,  f.  Eks.  Den  Baad,  (som) 
jeg  var  i,  ^ddnixGåQ. Mikkels. 8 froglS. 91. 
ufuldstændig  sætning  (o:  sætning semne).P Di- 
derichsen. DG.  108.  (nu  1.  Ir.)  om  udsagns- 
ord: uselvstændig  (1).  Lefolii.SG.17.  EJessen. 
Gram.4.  2.2)  metr.;  dels  om  verslinie:  i  hvis 
slutning  der  er  udeladt  en  ell.  flere  stavelser; 
katalektisk.  Meyer.^295.  hvis  den  anden  og 
fjerde  Linie  udelader  sidste  Bitryk  —  og 
saaledes  er  ufuldstændig  (katalekt).  Børup, 
Ny  da.Verslære.(1933).42.  ogs.  om  versfod: 
C AThortsen.Metrik.il. (1834). 8.  regne  enhver 
»mandlig"  Versende  for  en  ufuldstændig  Fod. 


EJessen.  Gram.  183.  ||  dels  (1.  br.)  i  forb. 
ufuldstændigt  rim,  halvrim;  assonans. 
S&B.  2.3)  naturv.  \\  zool.  Giællerne  (er) 
Ufuldstændige,  naar  de  mangle  Dæklet,  Fin- 
nen eller  begge  Dele,  og  derfor  kaldte  blot- 
tede. Brunmcfe.Zoo2o5'ioBFMnd!amen<a.^i77i^. 
111.  nu  vist  kun  i  forb.  ufuldstændig  for- 
vandling, se  u.  Forvandling  1.  ||  (bot.) 
om  blomst.  Drejer.BotTerm.49.   Fuldstændig 

10  Blomst  kaldes  en  saadan,  som  indeholder 
baade  Bæger,  Krone,  Støvdragere  og  Støv- 
vej; mangler  en  eller  flere  af  disse  Krese, 
er  Blomsten  „ufuldstændig".  iJosir.Fiora. 7." 
(1925).454.  II  (anat.)  i  forb.  ufuldstændig 
halehvirvel,  om  hver  af  de  (4)  halehvirvler, 
der  danner  halebenet.  VoreSygd.1.69.  jf.  Vi- 
borg&Neerg.HB.13.  \\  (fys.)  i  forb.  som 
ufuldstændig  forbrænding,  forbrænding, 
hvorved   stoffet   kun   underkastes   delvis   om- 

20  dannelse.  PSchrøder.Tekn.Varmelære.(1915). 
136.  ved  utilstrækkelig  ilttilførsel  forbrænder 
stoffet  kun  ufuldstændigt  j  G)  -fnldstæn- 
dig-hed,  en.  flt.  -er.  nogle  besmykke  de- 
res Sprog-læres  Ufuldstændighed  dærmed, 
at  man  ey  skal  besvære  Læsernes  Hukom- 
melse. fføj/s^./S.aJ".  Ufuldstændigheden  i  Ef- 
terretningerne om  Jesu  Barndom.  Horreb. 
11.355.  Ufuldstændighed  i  Blomsterdækket. 
Drejer.BotTerm.49.  VS  O.  \\  i  flt.,  om  mangler. 

30  Jeg  har  .  .  udarbeidet  flere  Lister,  der  fore- 
kom mig  temmelig  nøiagtige;  men  hver 
Gang,  naar  jeg  er  bleven  færdig  med  en, 
har  jeg  dog  erkjendt,  at  der  var  adskillige 
Ufuldstændigheder  i  den.Schack.313.  -fyl- 
delig, adj.  [-ifyl'ali]  (ænyd.  d.  s.,  oldn. 
lif ylliligr ;  jf.  fyldelig  1 ;  nu  sj.)  som  ikke  kan 
(op-,  ud) fyldes;  spec:  bundløs.  Moth.F405. 
♦Hvert  Trin  af  Staten  efterlader  |  Ufylde- 
lige    Spor   (o:    har   uoprettelige   følger). Ew. 

40  (1914). II. 212.  jf.  u.  IL  Sold  1.2  slutn.: 
♦Hvad  om  jeg  .  .  |  Var  bleven  .  .  sat  til 
Vand  at  bære  |  I  det  ufyldelige  Sold  ?  Rosen- 
hoff.Bissekræmmeren.(1848).18.  uegl.:  Reli- 
gionstolerancen  maatte  .  .  fremstilles,  som 
en  Skillingsmand  ,  .  som  tog  Passagepenge 
(og)  slængte  dem  i  et  aabent  og  ufyldeligt 
Syælg.Rahb.Tilsk.1797.800.  \\  (jf.-tjldsom- 
hed;  bibl.)  umættelig;  graadig.  æd  ikke  med 
Graadighed  .  .  og  vær  ikke  ufyldelig.  S'ir.Si. 

50  19.  Vær  ikke  ufyldelig  (1871:  umættelig; 
med  nogen  lekker  spise. smst.37. 34 (Chr.Vl). 
en  ufyldelig  \om..  Moth.F405.  -fyldest- 
gjort, part.  adj.  næsten  kun  (jur.)  i  forb. 
ufyldestgjort  panthaver,  panthaver,  hvis 
krav  ikke  er  blevet  tilfredsstillet,  opfyldt. 
E Møller.  Dækningsadgang.  (1892).  112.  Viri- 
dingKruse.E.^ (1945-46). 1700.  Qp  -fyldest- 
gørende, part.  adj.  som  ikke  opfylder 
berettigede  krav;  utilfredsstillende;  utilstræk- 

60  kelig.  (spørgsmaalene)  bleve  .  .  ufyldest- 
giørende  besvarede.  Pram.  (Rdhb.  Min.  1787. 
11.362).  Gud  .  .  lader  (menneskene)  fole, 
hvor  ufyldestgiørende,  hvor  .  .  forfænge- 
lig   den   timelige    Lykke    er.Mynst.Betr.il. 


937 


Ufyldsomhed 


Ufærd 


938 


37.  (tolkningen)  er  på  flere  punkter  ufyl- 
destgørende. LJac.  F.  28.  -f yldsom-hed, 

en.  (ænyd.d.s.;  //.-fyldelig;  bibl.,  foræld.) 
umættelighed;  graadighed;  forslugenhed.  i  me- 
gen mad  er  sygdom,  og  ufyldsomhed  (1871: 
Umættelighed^  kommer  nær  til  bugvred. 
Ved  Ufyldsomhed  (1871:  Af  Umættelig- 
hedj  ere  mange  døde.  Sir. 37.35f.(Chr.VI). 
-fyndig,  adj.  (ænyd.  d.  s.;  nu  kun  dial.) 
til  fyndig  1-2:  uden  kraft,  energi,  effekti- 
vitet; kraftesløs;  afmægtig;  om  person  spec: 
uarbejdsdygtig,  stærkt  besværet  p.  gr.  af  fedme 
ell.  høj  alder.  *Sorg  og  Kummer  .  .  drage 
Kraften  fra  vor  beste  Andagt  bort,  |  Og 
gjør  vor  Sjæle -Fryyd  u- fyndig,  slap  og 
kort.  LThura.  Poet.  95.  MDL.  Feilb.  -fæl- 
det,   part.  adj.   (i    bet.  2    oftest   -fiBlåt). 

1)  (nu  sj.)  om  træ:  som  ikke  er  fældet;  som 
(endnu)   staar  paa  roden.   Moth.F45.   VSO. 

2)  {ænyd.  ufeld(t),  ikke  underkendt,  forkastet, 
æda.  ufæld(ær),  ikke  domfældt  (DGL.I.842. 
Vni.451);  jur.,  foræld.)  til  II.  fælde  2.3; 
dels:  som  ikke  er  dømt,  domfældt;  dels:  som 
ikke  er  forkastet,  underkendt.  VSO.  (den  sag- 
søgte) skal  altid  være  ufældet,  indtil  det  ene 
eller  det  andet  bliver  svoret.  DGL.Overs.II. 
232.  Sandemænd  maa  ej  svære  .  .  imod 
Sandemænd,  som  tilforn  soret  have,  imens 
de  ere  ved  fuld  Magt  og  Uiælte.DL.l — 
16—14.  Ufældt  ved  Bom.  vAph.(  17 64). 7 44. 
Baden.  Jur  O. 

I.  Ufærd,  en.  ['U|fæJr]  uden  flt.  {ænyd. 
d.  s.  (i  bet.  1),  fsv.  ofærdh  (sv.  ofårdj,  no. 
uferd,  jf.  oldn.  lifqr  og  no.  dial.  ofar  (samt 
Feilb.);  sml.  Færd  2  og  Skamfærd;  i  rigsspr. 
nu  næsten  kun  arkais.  ell.  hos  sprogrensere 
(jf.  MO.  VSO.)) 

1)  ulykke.  I.l)  ulykkelig (e)  tildragelse (r), 
skæbnetilskikkelse  (r);  ogs.  om  ulykkelig  til- 
stand, ulykkelige  forhold.  *jeg  ved  Vers  i 
U-ferd  kom.  Falst.Ovid.  107.  jeg  forbinder 
mig  til  i  treffende  Ufærd,  at  have  oplagt  i 
Friderichsværn  en  Lønningsdags  Brød  for 
dens  Garnison.  MR.1810.521.  Grundtv. Snorre. 
III. 184.  *Den  Mening  kan  Jer  en  Ufærd 
volde.  I ng. S R. 89.  *Du,  som  selv  vanhellig 
har  dræbt  din  Søn  .  .  |  Erfaer  .  .  din  Ufærds 
Sammenhæng.  Wilst.Overs.afEuripides.(  1840). 
420.  tung  af  Sorg  .  .  gaar  Sigurd  ud  fra 
deres  (o:  hans  og  Brynhilds)  sidste  Møde, 
ventende  den  Ufærd  der  nu  kommer  over 
ham  og  over  dem  alle.  AOlr.NA.44.  den 
nationale  og  sociale  Ufærd  i  de  øst-  og  syd- 
øst-europæiske Stater.  ErikMøll.(  Krigenl939- 
1945.1.(1947). 10).  Helsing-Land,  hvor  der 
timedes  ham  en  værre  Vi^rd.Grundtv. 
Saxo. 1. 50.  *Gid  en  Ufærd  .  .  times  maa  | 
De  slemme  Drenge.  Evripides.Skuespil.il. 
(overs.l875).322.  UfF.  navnlig  i  forb.  som 
(gid  du)  faa  en  ufærd:  Nysted.Rhetor.58. 
Ach  gid  de  Projectmagere  faae  en  Ufærd. 
Holb.Rpb.III.6.  Nu  fik  de  store  Ego  .  .  en 
Ufærd  og  Udfart  til  det  skovfattige  Storbrit- 
tanien.Blich.(1920).XXVII.183.  *Saa  gid  du 


faa  en  Ufærd,  Nidding,  som  du  er.JForchham- 
mer.ToKomedierafPlautus.  (1886).175.  Feilb. 
UfF.  Il  (jf.  u.  bet.  1.2)  m.  forstærkende  ved- 
føjelse. ♦Da  Knud  kom  til  Stævnet  og  rømte 
var  alle,  |  han  vred  blev  i  Hu  og  al  Ufærd 
dem  lo  ved.  NordslSønd.  Folk.  1895. 265.  sp.  1. 
♦Ske  Dig  al  Landsens  Ufærd,  Taabel 
ThorLa.(StSprO.Nr.30.50).  \\  styret  af  til. 
♦Hvad  vilde  hånd  (o:  en  daarlig  digter)  slaae 

10  paa,  om  en  forvoven  Krop  |  Hånds  Øyne 
vilde,  til  hånds  Ufærd,  lukke  op,  |  At  viise 
det  mand  om  hånds  lumpen  Vers  ej  skøt- 
ter. Tf  om. -Saf.  37.  1.2)  (jf.  Ulykke  b)  anv. 
m.  mere  ubestemt  (nedsæt.)  bet.,  i  udraab, 
som  edeligt  udtr.  ell.  som  led  af  forstærkende 
udtr.  II  efter  spørgende  pron.  ih  vor  dend  Uf  ær 
skal  jeg  forstaae  detlJ RPaulli.J M.12.  hvad 
den  Ufærd  tænker  Tøsen  paa,  og  ikke  vil 
antage  et  saadant  Yilh\id.PAHeib.Sk.II.84. 
II  hille  den  (ell.  en)  ufærd,  hille  den 
Ufærd,  Herre.  Biehl.DQ.IV310.  UfF.  se  ogs. 
u.  hille  2.2.  II  (ej,  fy)  for  en  ufærd,  naar 
jeg  .  .  blev  Konge,  saa  maatte  jo  for  en 
Ufærd  .  .  min  Hustrue,  blive  Dronning. 
Biehl. DQ.1. 56.  da  (han)  havde  et  Par  saa- 
danne  unge  raske  Karle  til  sin  Disposition 
.  .  saa  burde  han  for  en  Ufærd  bruge  dem. 
Tode.IX.304.  „Kan  De  skyde  en  Hare?"  — 
„Det  troer  jeg  ikke."  —  „Fy  for  en  Ufærd! 

30  det  var  slemt:' Blich.(  1920). XIII. 127.  ♦For 
en  Ufærd!  |  Har  vi  da  fælles  Sag  med  de 
Katholske  ?i2ecA;e.ZL.7(?.  UfF.  m.  forstær- 
kende vedføjelse:  Ei  for  en  evig  Ufærd! 
Biehl.(Skuesp.III,5.44).  Fy  for  al  Ufærd! 
MO.  II  i  forb.  som  en  ufærd,  anv.  som  for- 
stærkende udtr.  Rive  om  (o:  arbejde  rask)  kan 
hun  som  en  \Jiærd.EHHagerup.l02. 

2)    handling,    optræden,    hvorved    der    an- 
stiftes  skade,   ødelæggelse,   forstyrrelse   olgn.; 

40  især  om  voldelig  fremfærd,  voldsfærd,  ♦saa 
gruelig  en  Rad  |  Af  Hændelser  (o:  drab)  .  . 
i  intet  Oldtidssagn  |  Afbildes,  ja  vel  neppe- 
lig  en  Tanke  |  Om  slig  Ufærd  i  noget  Sind 
OTpstod.Grundtv.Optr.1.254.  ♦der  savnes  en 
Kjæmper,  |  Een  som  Odysseus  var,  at  værge 
vort  Huus  imod  Ufærd  (o:  fra  de  paatræn- 
gende bejlere). PMøll.(  1855). 1. 154.  Ufærden 
(o:  forfølgelsen  af  de  kristne)  varede  ved 
indtil  det  sjætte  hundredår.  i^'rHamm.^iVfce- 

50  hist.  II.  11.  røverske  Vender,  der  allerede 
længe  havde  drevet  deres  ufærd  på  havet. 
EOlr.KnudLavard.(  1888). 110.  ThitJens.VA. 
11.31.  II  om  støj,  røre,  postyr.  Der  er  saa 
megen  Ufærd  med  disse  Børn.VSO.  hvil- 
ken Sindsbevægelse,  hvilken  Ufærd  af  Haan 
og  onde  Ord,  hvilket  Helvedes  Spektakel 
vilde  der  ikke  blive  (i  offentligheden) !  Hørup. 
III.380.  II  hertil  bl.  a.  (jf.  tilsvarende  ssgr. 
m.  Ufreds-^  Ufærds-mand  (MHA.Knudden 

60  Hellige. (1849). 46.  JV Christensen. Midtsjæl- 
lands Hist.I.(  1907). 231),  -tid  (er)  (GyrLem- 
che.S.II.37). 

II.  U-færd,   et.   (jf.  Genfærd,  Færdsel 
2.1;  dial.  (fynsk))  overnaturligt  væsen,  trold 


939 


ufærd 


uf  øjelis 


940 


olgn.  „Aamanden"  i  Odense-Aa  (der)  hvert 
Aar  tager  sit  Offer,  men  adskilligt  saadant 
Ufærd  siges  der  ogsaa  at  være  i  andre  Aaer, 
Søer  og  Moser,  hvilket  ikke  har  anden  Lig- 
hed med  et  Menneske  end  som  blot  Hove- 
det. T/iieie./i/.i59.  jeg  var  mere  bange  for 
Tjeneren,  end  for  Mørket  og  dets  Ufærd. 
RasmHans.M.1.14.  hvad  der  blev  bygget 
paa  (kirken)  om  Dagen,  rev  et  Ufærd  ned 
om  Natten.  UfF.(fynsk).  III.  -færd,  (part.)  i'o 
adj.  (sidste  led  vist  egl.  part.  af  I.  færde  (1) 
(sml.  Feilb.1.394);  jf.  -færdig  1,  -færdiget; 
nu  næppe  hr.}  vistnok:  leskadiget;  skamferet; 
molesteret,  (hingstene)  bides  og  slaaes,  og 
derved  .  .  blive  ofte  saaledes  tilredede,  at 
de  staae  ufærde,  heele  2,  3  ja  4  Uger.  P%s 
BiU.III.115.  -færdig,  adj.  {penyd.  glda. 
d.  s.  og  uferdugh,  uferrig,  i  iet.l  og  i  bet.: 
ikke  (tilstrækkelig)  forsynet  (med),  ell.:  uskik- 
ket (DGL.V.åOvar.),  jf.  mnt.  unverdich)  I)  20 
(jf.  -færdiget;  f  d-  s.  s.  III.  -færd.  Cit.1705 
ogl725.(Vider.II.290.338).  går  der  fald  på 
nogen  mands  gierder,  og  hånd  bliver  til- 
sagt og  ei  rør  derved  til  istandsættelse,  da 
bøde  derfor  .  .  for  hver  dag,  det  stander 
\it!STåig.Cit.ca.l750.(smst.III.400).  2)  (især 
(3)  til  færdig  4:  ikke  færdigbehandlet  ell. 
-udviklet;  ufuldendt;  ufuldført,  give  Een  For- 
skud paa  et  ufærdigt  Arbeide.  MO.  Kaffedug 
.  .  ufærdig,  de  4  Hjørner  færdigsyet,  det  30 
øvrige  kun  ^aategnet.  Politi E.Kosterbl.^^/ 9 
1925.1.sp.2.  en  ufærdig  Nybygning  (0:  om 
skib).  Sorø Amtstid.^y, 1947 .2. sp.3.  ||  overf.: 
uudviklet;  umoden.  Byron  (var)  ligesaa  ufær- 
dig i  sit  Fritænkeri  som  han  var  dilettan- 
tisk i  sin  Politik.  JBrandes.Y  539.  Børnene, 
sådan  små  unger  med  al  deres  ufærdige 
menneskelighed  og  halve  dyriskhed.  iVMøI^ 
H.50.  hun  (har)  et  stort,  lyst  Ansigt,  bart 
og  ufærdigt.  Raae.GL.6.  t  -færdiget,  part.  40 
adj.  (til  færdige  1)  d.  s.  s.  -færdig  1.  bli- 
ver der  siden  hul  på  (gærderne),  og  stan- 
der ufærdiget  til  2den  dagen.  Cit. 17 07. (Vider. 
III.394).  -født,  part.  adj.  (nu  kun  poet., 
sj.  -fød.  S chousb0lle.Saxo.il 4.  Rahb.PoetF. 
11.33.93.  ERode.Digte.(1920).64).  (ænyd. 
uf ød(t),  glda.  uf ødh  og  ufødder,  ufødir  (DGL. 
VI 1. 39  m.var.),  æda.  uføddær)  1)  som  (endnu) 
ikke  er  kommet  til  verden,  født.  I.l)  om  barn, 
menneskeafkom.  Moth.F435.  Ufødt  (nasci-  50 
turus)  kaldes  den,  som  er  undfangen,  men 
ei  endnu  skilt  fra  Moderen.  Nørreg.Naturr. 
388.  fire  Drenge  i  sorte  Klæder  og  tre  Pi- 
ger i  hvide  Klæder.  Det  var  de  syv  ufødte 
Børn,  som  hun  skulde  have  h&it.  SvGrundtv. 
FÆ.  II. 203.  Varulven  .  .  forløses  ved  at 
drikke  Blodet  af  det  ufødte  Barn.  Oi^ms. 
Litt.119.  II  o  i  forb.  ufødt(e)  slægt(er), 
de(t)  kommende  slægtled.  Udryddelsen  af  den 
arvelige  Adel  ville  være  en  usigelig  Vel-  60 
gierning  imod  ufødte  Slægter.  PAHeib.II. 9. 
♦Pagtens  Palme  .  .  breder  over  ufødt  Slægt 
sit  l.y.Ploug.1.66.  jf.:  »Sandhed,  som  dog 
overlever  dig  (0:  Ewald)   |    Og  vidner  om 


dit  Værd  for  den  ufødte  Alåei.  Storm.S D.67 . 
1.2)  om  dyr.  *  Ufødte  Hvalpe  højt  i  Tispen 
gøåe.Grundtv.PS.II.33.  Den  ufødte  Buffalo- 
kalv  er,  som  Lækkerbidsken,  Indianerhøv- 
dingens Part  udenfor  Deling.  Bogan.  1. 76. 
Feilb.  ordspr.  (dial.  ell.  arkais.):  man  skal 
ikke  baase  for  ufødt  kvæg  olgn.  MO. 
Krist.Ordspr.33.  UfF.  se  videre  u.  baase  2. 
II  (fagl.  (buntmager-spr.) )  m.  henblik  paa, 
at  skindet  af  visse  dyrefostre  anvendes  som 
pelsværk.  Skindene  af  ufødte  Dyr.  JF  Bergs. 
G.446.  Astrakan  er  .  .  Skind  af  nyfødte 
eller  ufødte  Lam  fra  B.usla.nå.Manufact. 
(1872).333.  2)  (dial.  ell.  i  folklore)  som  ikke 
er  kommet  til  verden  ved  naturlig  forløsning, 
men  er  skaaret  ud  af  moderens  liv  (og  if. 
folketroen  har  overnaturlige  evner,  jf.  Feilb.). 
Denne  Søn  hed  Knud  Ufødt,  efterdi  han 
var  udskaaret  af  sin  Moders  Side,  og  han 
var  desaarsag,  fremfor  alle  Andre,  istand 
til  at  binde  an  med  Giengangere.  T^ieie.//. 
160.  I  enkelte  Sagn  frygter  Bjærgmanden 
eller  Trolden  kun  den,  der  er  „ufødt". 
J8M0ll.MB.l62.  3)  bet.  1  i  videre  (billedl.) 
anv.  *svangre  Knoppe  |  Forraadde  det  end- 
nu ufødde  Blaå.  Rahb.PoetF.  1 1. 33.  »Dine 
(0:  en  purung  piges)  flinke  Svømmef agter,  | 
hvad  andet  end  ufødte  Favntag?  JF  Jens. 
Di.^136.  II  næsten  kun  (o)  om  noget  abstr.: 
som  endnu  ikke  har  faaet  eksistens,  endnu 
ligger  i  fremtidens  skød;  uforløst.  Bagges.lV89. 
*et  usagt  Ord,  en  ufødt  Tanke.  Heib. Poet. 
1 1 1. 239.  jeg  (har)  endda  en  hovedinteresse 
på  et  helt  andet  sted,  i  et  endnu  ufødt 
iorta.tterska.h.ADJørg.ER.168.  Han  havde 
aldrig  vidst  det  før,  det  havde  ligget  som  en 
ufødt  Drøm  inde  i  hans  Sinå.KSecher.Den 
fremmede  Gæst.  (1934).71.  spec.  (højtid.)  om 
fremtiden:  *de  Slægters  Tarv,  |  Som  ufødt 
Tid  end  glemmer.  Ing.  DM.68.  stridende 
Partiers  Vandring  imod  ufødte  Tider.  J5orc/i- 
sen.FF.II.238.  f  -f»je,  en.  (glda.  uiøghe; 
fra  mnt.  (unvoch,)  unvoge,  usømmelighed, 
spektakel)  overlast;  fortræd.  Dersom  nogen 
mand  .  .  giør  hveranden  nogen  uføie  udi 
gildet  efter  oldermanden  haver  afløst  våben 
og  verie  eller  iør.Cit.1707 .(Vider. III. 248). 
-føjelig,  adj.  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en 
(se  bet.  2).  (ænyd.  d.  s.  (om  vind),  glda. 
(adv.)  uføg(e)ligh,  usømmeligt,  voldeligt,^  mnt. 
unvochlik,  usømmelig,  upassende)  I )  (sj.)  om 
ting:  som  ikke  føjer  sig,  som  undlader  at  tage 
form  efter  noget  andet;  genstridig;  stiv.  (den 
døde)  laa  stille  paa  sin  Ryg,  og  de  grove 
Kartoffelstængler  sluttede  sig  uføjeligt  om 
hans  sørgelige  B.o\eå.JVJens.HF.150.  uegl.: 
Digtningen  syntes  fuldendt  lige  til  det 
Punkt.  Der  gik  den  i  Stykker,  der  glip- 
pede den,  der  blev  den  til  haard,  ube- 
hagelig, uføjelig  Virkelighed. sa.P.24.  2)  (nu 
næppe  br.)  ubekvem;  upassende;  ugunstig,  det 
uføyelige  Værligt.  JJLund.  Hans  Egedes  Lev- 
net.(1778).89.  jf.:  Brolæggerne  ere  satte  i 
Værk  med  Gadernes  Reparation,  men  Vejr- 


941 


nfølbar 


Uføre 


942 


ligets  Uføjelighed  har  hindret  kendelig 
Succes. CiU7 05. (KihDiplV795).  ||  somadv.: 
uden  føje.  fire  meget  kiendelige  Myrehobe, 
som  ej  uføieligen  kunne  kaldes  smaa  Taarne, 
Reiser. Y210.  3)  (nu  sj.  i  rigsspr.)  om  person: 
som  ikke  lemper  sig,  retter  sig  efter  andre; 
umedgørlig;  genstridig;  kontrær;  vrangvillig; 
spec.  (dial):  utjenstvillig  (UfF.).  Moth.F 
438.  Kongens  Broder  lod  sig  merke  med 
en  særdeles  Affection  til  hende;  og  fandtes  lo 
hun  da  ikke  uføyelig,  saasom  en  ung  vel- 
skabt Prinds  .  .  syntes  hende  at  være  et 
heel  fordeelagtigt  'P&Ttie.Holb.Heltind.I.334. 
(en)  Mand  der  viser  sig  saa  uføjelig  som 
-^aho.  Politievennen.  1798199.227.  MO.  VSO. 
-følbar,  adj.  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.) 
ufølelig  (2);  usanselig.  Moth.F 441.  Ew.(1914). 
Y74.  *  Valkyrien  Fylla  med  ufølbar  Arm  | 
Kong  Halvor  omidk\ner.Pram.Stærk.l57 .  jf.: 
Man  river  (kohler)  med  en  Tilsats  af  .  . 
Viineddike  paa  en  Rivesteen  til  den  fineste 
ufølbare  'Ve\\v[ig.JFBergs.0.564.  -følelig:, 
adj.  [-iføJbli]  {ænyd.  d.  s.  i  let.  2)  I  )  f  uføl- 
som (2);  forhærdet.  ♦Det  haarde  Sind  og  det 
ufølelige  Hiærte  |  Er  ret  den  Ambolt,  som 
behager  Di^Bvelen.Clitau.IR.ll.  for  at  Syn- 
dens Skammelighed  desbedre  kunde  fattes  af 
de  ufølelige  Mennesker.  0(?MW&.Br.6,  2)  som 
ikke  kan  fornemmes  (med  sanserne);  umær- 
kelig. Moth.F442.  den  allermildeste  Regie-  3o 
ring  giorde  Straffen  .  .  fast  uføhWg.  J S need. 
VII.456.  et  lidet,  for  Kirkerne  uføleligt,  Bie- 
drag  af  Kirkernes  Indkomster.  FT^aaritp. 
BornholmsAmt.(  1810). 148.  VSO.  ||  nu  især 
(med.)  om  puls:  meget  svag.  NaturensV.1920. 
412.  Pulsen  bliver  lille  og  blød,  næsten  niøle- 
lig. DagNyh.^yil925.3.sp.l.  -følsom,  adj. 
[uiføM(|)S(om('),  'uifø-(')l(|)S(r)m(')]  I)  (fagl., 
jf.  MO.  VSO.)  uimodtagelig  for  sanseindtryk, 
paavirkning.  S&B.  Det  er  koldt,  men  B.  40 
mærker  ikke  Kulden.  Hun  er  ufølsom, 
isoleret  fra  Yeiåen.  K Secher.  Den  fremmede 
Gæst.(  1934). 167.  ||  vi  danske  (kan)  uden 
besvær  .  .  sige  „enten  du  eller  jeg  har  uret", 
idet  formen  har  er  ufølsom  for  forskellen 
mellem  første  og  anden  person  som  for  den 
mellem  een  og  Qere.Jesp.SprU.53.  2)  (jf. 
ufølelig  1)  om  per  son  (s  væsen,  sind):  hvis 
følelsesliv  er  afstumpet,  svagt  udviklet;  kold- 
( sindig);  uinteresseret;  følesløs;  hjerteløs,  (ofte  50 
i  forl.  som  ufølsom  (over)  for  ell.  (nu 
1.  br.)  (i) mod  (MO.  VSO.  D&H.),  ved 
(Gyll.Novel.II.4)  noget^.  det  ufølsomste 
Hierte  havde  maattet  røres  derved.  LSmith. 
DN.187.  tro  ei,  at  jeg  er  ufølsom  for  den 
Lykke  du  tilbyder  mig.Eauch.llI.189.  En 
ufølsom  Aagerkarl.  FSO.  Goethe  .  .  var 
heller  ikke  ufølsom  for  den  aabenlyse  Be- 
undring, som  .  .  Caroline  nærede  for  ham. 
ElisabethHude.CarolineSchlegel.(1944).107.  ||  60 
som  adv.:  ubarmhjertigt;  usentimentalt;  Iru- 
talt.  „Du  har  altid  været  for  fin!"  sagde 
J.  ■aiøhomi.JesperEw.PF.197.  Morgenlyset 
(trængte)  ind  til  ham  og  paapegede  ufølsomt, 


at  alt  herinde  i  det  lille  Rum  var  usselt  og 
i  Yori&ld.JørgenNiels.D.B.  -følsom-hed, 

en.  I)  (fagl.)  til  -følsom  1.  Undertiden  kan 
Fuldblodighed  .  .  forvolde  en  Ufølsomhed  i 
hele  Legemet.  Lægen.I II. 120.  Nerverne  (hos 
kryldyrene)  er  til  en  vis  Grad  uafhængige 
af  Hjærnen,  hvoraf  følger  en  (vis)  Vtøhom- 
lied.BMøll.DyL.III.3.  ||  0  upaavirkelighed. 
jf.  ssgr.  som:  Uf ølsomhedsgraden  (hos 
en  regulator).  PSchrøder.Maskinlære. 1.(1914). 
363  samt  Varmeufølsomhed.  BI&T.1597. 
2)  O  til  -følsom  2.  En  priselig  Letsindig- 
hed er  i  sine  Virkninger  just  det  samme, 
som  Ufølsomhed  er  hos  Bonden,  hvilken  den 
bevarer  for  de  hæftige  Lidenskaber.  Loejen. 
V.4.  Den  raaeste  Ufølsomhed  imod  Med- 
menneskers .  .  Lidelser  (er)  et  almindeligt 
Hovedtræk  .  .  i  G^ind..Moll.F.70.  MO.  VSO. 
I.  -før,  en.  se  -førm.  II.  -før,  et.  se  -føre. 
III.  -før,  adj.  iglda.  d.  s.  i  bet.  1-2  (Kalk. 
IV.620.  Sydrak.116),  æda.  d.  s.  i  bet.  1,  oldn. 
rifoerr;  til  I.  før;  i  rigsspr.  nu  især  arkais. 
ell.  hos  sprogrensere)  I)  (jf.  uførlig^  som  er 
(næsten)  ude  af  stand  til  at  udføre  noget; 
uskikket;  uduelig;  især:  som  er  forhindret  i 
at  bevæge  sig,  arbejde  p.  gr.  af  svaghed, 
skrøbelighed,  manglende  udvikling  ell.  kvæ- 
stelse, invaliditet  (jf.  vanfør^,  hånd  ligger 
deraf  (0:  som  følge  af  slagsmaal)  beenbrut 
og  Uf  ør.  Z)L.6 — 7 — 9.  Samfundsforsorgen  for 
de  Syge,  de  Uføre  (kunde  man  ikke  benytte 
dette  gode  danske  Ord  i  Stedet  for  det 
fjottede  Invalid,  der  nu  engang  er  mær- 
ket militært?).  EBrand.(Pol.*'/tl930.12.sp.3). 
Forsvaret  i  Højesteret,  hvortil  han,  der  var 
ufør  efter  et  Fald,  blev  baaren  op.  VilhAnd. 
Ldtt.III.622.  han  (straffede)  mig  paa  Krop- 
pen, og  jeg  (o:  en  skævbenet  smed)  er  jo  kun 
en  lille,  ufør  M&nd. KLindemann.Denkanvel 
Frihedbære.(  1943). 114.  Esp.370.  jf.:  Tron- 
følgeren (var)  paa  den  Tid,  Regentskabet 
indsattes  .  .  regexingsuiør.CVNyholm. 
DanmarksStatsforfatning.*(1891).44  samt:  I 
den  agerdyrkende  Klasse  erArbeids-Ufør- 
hed  sjelden. Oluf s.Statsoeconomie.(1815). 222. 
II  i  forb.  m.  til.  ufør  til  Arbeide.ilfO.*  Han 
fortalte  .  .  hvormeget  det  havde  smertet 
Eder  (0:  en  kriger)  at  see  Eder  giort  ufør 
til  Eders  Kald  (ved  at  miste  højre  haand). 
Oehl.Overs.af  udmærkedeDigterværker .( 1848) . 
95.  2)  om  terræn(genstand)  (spec.:  vej):  hvor 
man  ikke  ell.  kun  med  besvær  kan  færdes; 
ufarbar;  ufremkommelig.  Staternes  raskeste 
Sønner  (drog)  ud,  for  nu  at  hænge  fast  i 
uføre  Veie  og  MoTSidseT.Mall.KF.ll.  Ver- 
denen Muspell  er  lys  og  hed,  luende  og 
brændende,  og  ufør  (ufremkommelig)  for 
dem,  der  ej  dér  have  hjem  og  odel.  NMPet. 
Myth.58.  ♦Ingen  bærer  dem  Bud,  |  Ufør  er 
Ne\en.JPJac.I.319.  Moser  og  Sumpe  skal 
man  .  .  være  varsom  med  at  regne  for 
uføre,  i  hvert  Fald  i  den  tørre  Aarstid. 
RKall.Krigskunst.I.(1912).66.  Esp.370.  -fø- 
re, et  ell.  t  en  fanden  niøTe.Cit.l707ogl723. 


943 


aførlie 


Us:aTn 


944 


(Vider.III.216.255).  (dial.  -før.  Rask.Fyn- 
sJceBS.66.  —  dial.  ell.  som  f  skriftform  ogs. 
Ud-føre.  Riegels.HSjn.171.  UfF.fsjæll.)). 
flt.  fl.  br.  i  alm.  spr.)  -r  (Hauch.II.319.Y 
40.  Thiele.ll.297. 111.188.  JVJens.CT.lO). 
{ænyd.  (en,  et)  u(d)føre,  oldn.  lifæri,  n., 
lifæra,  /.;  til  I.  Føre)  (næsten)  ufremkomme- 
ligt, ufarbart  terræn  ell.  sted  (paa  ell.  (især) 
uden  for  vejen);  især  om  mose,  morads,  op- 
blødt vej  stykke  olgn.,  der  danner  hindring  for 
passage.  Bider  Hund  anden  Mands  Qvæg 
ihiel,  eller  jager  det  i  Uføre.  Z)L.6 — 10 — 6. 
Landeveien  (skal)  om  Høsten  og  Vinteren 
.  .  være  næsten  et  'Uiøie.Molb.Dagb.243. 
før  Udgravningen  1790  var  (mosen)  et 
Uføre  af  Dynd,  ubevoxet  Sæk,  hist  og  her 
med  noget  Birke-  og  Vidiekrat.J5Lars.54. 
1.18.  Oldtidens  Bosteder  .  .  var  skilte  fra 
hinanden  ved  store  Skove  og  andre  Ufører. 
Dahlerup.SprH.163.  Junge.  ForSandhed.II. 
167 (lollandsk).  FrOrundtv.LK.265.  UfF. 
Feilb.  jf.:  Tilsidst  sneede  det  .  .  Blæsten 
drev  Uføret  sammen  i  Hnlveiene.  EChristians. 
NT.64.  II  (1.  br.)  m.  h.  t.  en  vejs  øjeblikkelige 
tilstand:  daarligt  føre;  søleføre.  Paa  Gaden 
dannede  den  smeltede  Snee  et  ubeskrive- 
ligt ViøTe.SHeegaard.FG.407.  det  mindste 
Regnskyl  frembringer  et  besværligt  Uføre 
paa  de  ubrolagte  G&åer.JLUss. Nedre-Ægyp- 
ten. (1889).  14.  II  uegl.  Riegels.HS.III.171. 
♦Underlig  er  Vor-Herres  Vej,  |  Derfor  dog 
ej  ViøTe.Grundtv.SS.Ylll.  M.  udnyttede 
(Krags  værk)  paa  det  nøjeste,  saa  langt  det 
rækker;  derefter  laa  Uføre  for  ham,  og  han 
naaede  ikke  længere.  EllenJørg. HH. 159.  \\ 
overf.,  om  noget  misligt,  fordærveligt,  uheldigt, 
som  man  har  svært  ved  at  redde  sig  ud  af, 
faa  bugt  med;  vanskelig  situation;  knibe. 
(man)  blev  stikkende  i  et  Uføre  af  dyb- 
sindige Tvivl  og  Betænkeligheder  angaaende 
det  moralsk  rigtige  (i  Niels  Ebbesens  daad). 
SvGrundtv.(DgF.III.477).  han  geraadede 
kun  fra  det  ene  Uføre  af  Vrøvl  i  det  andet. 
Rowel.Br.410,  der  maa  rejses  en  Bevægelse 
.  .  for  at  udrydde  den  Slags  Skadedyr 
(o:  inden  for  forretningsverdenen)  .  ,  Ellers 
gaar  tilsidst  al  Hæderlighed  tilbunds  i 
møiet.  Pont.  LP.VI. 104.  Reaktionens  Ræ- 
sonnementer og  Talemaader  fungerer  som 
Lygtemænd,  der  fører  ud  i  kulturelt  og  poli- 
tisk \]iøTe.Kulturkampen.l935.Aug.5.  -før- 
lig, adj.  [-iføJrli]  (sj.)  d.  s.  s.  III.  -før  1. 
D&H.  -førlighed,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
-førlig;  nu  vist  kun  som  purisme)  svaghed, 
skrøbelighed  ell.  invaliditet,  vanførhed.  Gives 
Sygepleje  i  rigtig  Orden,  for  derved  at 
arbejde  imod  en  af  de  vigtigste  Aarsager 
til  Uførlighed  og  Aimoå?  Penia.  1806.2. 
Indtræffer  blivende  Uførlighed  (Invalidi- 
tet), skal  Arbejdsgiveren  .  .  udrede  en 
bestemt  Sum.  Tidens  Krav.  »%i  1897. 1.  sp.  3. 
D&H.  -førm,  en.  [-|før'm]  (ogs.  skrevet 
Udtørm.  —  Ufonn.  Cit.ca.l700.(Vider.I. 
100).   Ufør.   Cit.l776.(smst.I1.59)).    (ænyd. 


hannem  udførm, 
hans  Heste,  eller 
vælter  hans  Vogn 
1716.(Vider.II.91). 


uførm(e),  ufyrm,  uform  ofl.,  æda.  ufyrmd 
(og  i  forb.  mæth  ufyrdum^;  til  -førme;  jur., 
foræld.)  vold;  overlast;  mishandling;  forulem- 
pelse. Moih.F456.  om  gadespektakler  olgn.: 
naar.  Toget,  ofte  med  Bryllupsmusiken  i 
Spidsen,  kom  hujende  og  støjende  ned  ad 
Gaden  .  .  saa  maatte  alle  op  og  hen  til 
Vinduet  for  at  høre,  om  der  var  Brand 
eller   „moxm'\  Troels L. XI. 246.    \\    Finder 

10  mand    anden    paa    farende    Veje,    og    giør 

enten    at    hånd    tager 

Øg,   fra   hannem,    eller 

om.DL.6—15—19.   Cit. 

-førme,   v.   [-|førmaj 

(ogs.   skrevet    ud -førme,    -formej.    -ede. 

(ænyd.    u(d)førme  ( Kalk.  I Y  621.    Vider.  II. 

37),  -fyrme,  æda.  ufyrmæ,  no.  dial.  (part.) 

uførmet,  beskadiget;  sidste  led  muligvis  egl. 

sa.  ord  som  oldn.  J)yrma,  skaane,  se  Brøndum- 

20  Nielsen.GG.II.26f.;  jf.  -førm;  jur.,  foræld.) 
volde  overlast;  give  en  ublid  medfart;  mis- 
handle; forulempe  (i  ord  ell.  gerning).  Skielder 
eller  uførmer  nogen  hinanden  (i  gildet). Cit. 
17  07. (Vider. 1 1 1. 248).  uførme  ens  gode  nafn. 
Moth.F456.  Cit.l747.(Vider.V.107).  Udfør- 
mer  Husbonden  dennem  derfor  med  Hug, 
eller  Slag  straffis  som  for  Yo\å.DL.3—19—9. 
(de  har)  skammelig  udformet  Vægterne  med 
Skældsord. Cit.l741.(HistMKbh.VII.56).  ud- 

30  forme:  Cit. 17 28. (Vider. IV. 40).  Ingen  Maae 
udforme  Oldermanden  paa  Gade  Stefne. 
Cit.ca.l800.(  Uldall.485.§40). 

ng  (som  forkortelse  for  udmærket  god(t)j, 
se  udmærket  3. 

n- galant,  adj.  ikke  (meget,  ikke  videre) 
galant  (2);  lidet  galant.  *Man  færdig  var 
hverandre  ned  at  træde,  |  Man  puffedes 
endog  lidt  ugalant.  PalM.AdamH.1.106.  Hed- 
spore   (i    Shakespeare'' s   „Henrik  IV")    er 

40  engelsk  i  sit  ugalante,  men  hjertelige 
Forhold  til  sin  EnstTn.Brandes.VIII.222. 
-gangbar,  adj.  I)  (nu  1.  br.)  ikke  (længer) 
gangbar  (I.2).  bruge  udanske  og  ugangbare 
Ord.  Rahb.Stiil.  9.  et  Partie  cassabelt  og 
ugangbart  Metahkyts.  MR.1832.83.  Tjeneste- 
regl.275.  \\  spec.  om  mønt.  vAph.(1764). 
MO.  VSO.  i  sammenligning:  saadanne  Fø- 
lelser ere  en  ugangbar  Mynt.Gylb.II.35. 
2)  (nu  næppe  br.)  om  terræn  olgn.:  (næsten) 

50  ikke  gangbar  (2);  ufarbar.  Ogsaa  det  saa- 
kaldte  ugangbare  Terrain  kan  endnu  stedse 
tjene  smaae  Infanterieafdelinger  til  Kamp- 
plads. Mil  Conv.  VIII.  69.  -garvet ,  part. 
adj.  vAph.(1764).  Vare  L.*  319.  \\  (1.  br.) 
overf.,  om  en  persons  væsen:  (noget)  raa; 
upoleret,  deres  noget  ugarvede  og  ølplumpe 
Gammeltyskhed.yFed.5i2.204.  -garn,  en 
(NCRom.Læsebog.m.(  1888). 239.  MilitærTi- 
dende.  1899. 197.   Feilb.)    ell.   et   (DagbUVn 

60  1886.2.sp.2.  Søiberg.Meta.(1923).49).  (ænyd. 
glda.  d.  s.,  oldn.  \igagn;  nu  tU  (især  hos 
sprogrensere)  ell.  dial.)  unytte;  besvær;  skade; 
fortræd.  Ugafn  (er)  skade,  ioTtieå.  Moth. 
G63.  hun  maatte  .   .  sidde  paa  Stads  og 


946 


agavnlig: 


Uge 


946 


slide  sit  Liv  op  i  Tant  og  UgSivn.  PEBenzon. 
SB.174.  Og  nu  det  Ugavn  med  dette  Dyr 
(o:  en  hjortekalv)  —  man  havde  hørt  at  det 
fik  Lov  til  at  ligge  i  hendes  Seng.Søiherg. 
Meta.(1923).49.  Bort,  Phrygere!  skal  I  altid 
gjore  Ugavn  kun? Evripides.Skuespil.il. 
(overs.l875).293.  Hørup.II.87.  UfF.fsdjy.). 
I  saadanne  .  .  næsten  usynlige  Traader 
ledes  vi  til  vort  Maal,  det  være  til  Ugavn 
eller  Gavnlighed.  Rahb.fSams.Lxxx).  NMøll. 
N.57.  GSchutte.B.34.  jf.  Feilb.  -gavnlig, 
adj.  (ænyd.  d.  s.;  nu  QJ,  1.  br.)  ikke  gavnligs- 
unyttig;  skadelig,  hvo  som  forkaster  viis- 
dom  og  tugt  .  .  deres  arbeider  ere  ugavn- 
lige (1871:  uden  Fingt).Visd.3.11(Chr.VI). 
Engelst.Nat.252. 

XJge,  en.  ['u-(q)8]  flt.  -r.  (æda.  uka  ell. 
(især  uden  for  nom.)  uku,  wiku  (Brøn- 
dum-Nielsen.GG.I.135.II.308.III.232ff.),  sv. 
vecka,  no.  uke  og  veke,  oldn.  vika,  ty.  woche, 
holl.  week,  eng.  week;  rimeligvis  m.  opr.  bet.: 
(om)veksling  (jf.  got.  wiko,  rækkefølge,  og 
bet.  3  ndf.)  og  besl.  m.  Veksel,  Vice-,  Vikar 
samt  vige) 

I)  den  mindste  af  de  som  faste  tidsenheder 
(dele  af  aaret)  anvendte  tidsperioder,  hvormed 
(ved  tidsregning)  et  antal  sammenhængende 
dage  (døgn)  betegnes,  især  med  en  særlig 
hviledag  som  afgrænsning  (jf.:  Ved  Siden  af 
Aaret  og  Maaneden  havde  Jøderne  fra  de 
ældste  Tider  Ugen  paa  7  Dage,  der  begyndte 
med  Sabbat-Dagen,  vor  Lørdag.  S aU XI II. 
388.  Romerne  (havde  opr.)  en  Uge  paa  8 
Dage  .  .  til  den  af  Konstantin  den  Store 
blev  afløst  af  en  Uge  paa  7  Dage  med  Mar- 
kedsdagen (som  hviledag  og  afgrænsning) 
henlagt  til  Søndag,  smst.390);  alm.  (m.h.t. 
nutidsforhold)  om  et  saadant  tidsrum  paa 
7  dage  (døgn),  spec.  regnet  med  søndag 
som  første  dag.  i. I)  i  al  alm.  Der  ere  altiid 
sex  Uger  imellem  Vinter-Solhverv  og  Kyn- 
delmisse. Høy  sg. S. 285.  *Tøv  lidt!  sagde  Jy- 
den ved  Frederikstad,  |  Syv  Dage,  de  gjør 
jo  en  \Jge.Grundtv.Dansk.III.678.  i  de  sex 
Dage  (o:  søgnedage)  af  Ugen  formaae  vi 
Alle  'Noget.Kierk.VII.408.  Onsdag  er  den 
fierde  Dag  i  Ugen.  VSO.  Det  simpleste  Tids- 
afsnit, den  første  „Uge"  blev  .  .  paa  fem 
Dage.  Denne  Tidsinddeling  forekommer  .  . 
hos  de  gamle  Persere  og  kan  paavises  som 
den  oprindelige  i  det  skandinaviske  Norden. 
TroelsL.*XlII.16.  naar  der  kommer  to 
søndage  ell.  to  (ell.  tre^  torsdage  i  een 
uge,  se  Søndag,  Torsdag,  ||  ;/.  IV  om  9.2: 
Jeg  faster  to  Gange  om  lJgen.Luc.18.12. 
Hvor  meget  Garn  kand  vel  jer  Jomfru 
spinde  om  Ugen? Holb. Mel. IY6.  han  er  kun 
nar  syv  dage  om  ugen,  se  Nar  l.i.  1.2)  anv. 
om  en  bestemt  uge  (l.i)  (i  aaret).  (om  udtr. 
have  uge  olgn.  se  bet.  2.2).  \\  (især  kirk.) 
i  forb.  som  den  hellige  (jf.  Sal.VlII.734) 
ell.  stille  uge  (se  IL  stille  i.i),  den  hvide 
uge  (se  IL  hvid  3^.  jf.  ssgr.  som  Dimmel-, 
Faste-,    Jule-,    Lidelses-,    Paaske-,    Palme-, 


Passions-,  Pinse-,  Skuduge.  jf.  (bibl.):  du 
skal  holde  Ugernes  Høitid  (1931:  Uge- 
festen; se  Ugefest^  for  'ilexren.5Mos.16J0. 
2Krøn.8.13.  \\  om  en  vis  situationsbe- 
stemt uge  (l.i),  især  en  indeværende  ell. 
(i  alm.  ved  nærmere  bestemmelse  angiven) 
foregaaende  ell.  efter f ølgende  uge;  i 
forb.  som  (i)  denne  (Holb.Vgs.(1731).II.3. 
Hrz.V.48),  forleden  (I.2),  forrige  (vAph. 

10  (1764).  har  du  læst  Politie vennen  fra  for- 
rige Vge?Hrz.X.23),  sidste  (IL 2.3),  næ- 
ste (vAph.(1764).  Gylb.(Heib.Fam.l35).  jf. 
III.  næste  3.ij,den  følgende,  kommende 
uge;  først,  hen,  midt,  sidst  i  ugen 
( Moth.  V 46.  VSO.)  ell.  paa  ugen  ell.  i 
denne  ell.  næste  uge  (se  III.  sidst  1.2^ 
olgn.  efter  Sabbaten,  da  det  gryede  ad 
den  første  Dag  i  Ugen.  Matth.28.1.  Blich. 
(1920). XIV 200  (se  Rørelse  I.4;.  i  Kirken 

20  (køber  man)  Tilladelse  til  ugeneret  at  lee 
hele  Ugen  igiennem.Kierk.VII.146.  han  rej- 
ser engang  i  Ugen  (ell.)  i  denne  Uge. 
SSB.  Ugens  Nyheder,  titel  paa  ugeblad 
1882 ff.  Ugens  Tilskuer,  titel  paa  ugeskrift 
1910-20.  (spøg.)  talem.:  han  ser  hen  ell. 
ind  i  den  anden  uge,  (tidligere)  sagt  om 
den  skeløjede.  Moth.U46.  VSO.  jf.  Mau.II. 
228.  det  maa  bie  til  en  køddag  i  ugen, 
se  Køddag.  søndagsvejr  til  middag  er 

30  ugens  vejr  til  fredag  olgn.,  se  Søndags- 
vejr  og  Regn  l.i.  ||  (i  rigsspr.  især  (3)  rned 
efterstillet  (relat.  bisætn.  som)  nærmere  be- 
stemmelse, i  udtryk  som  i  ugen,  som  kom- 
mer (HCAnd.BH.113),  følger  (smst.115), 
indkommer  (se  II.  indkomme  5)  ell.  (nu 
ikke  i  alm.  rigsspr.) i  ugen  kommer  (vAph. 
(1764))  ell.  indkom(mer)  ell.  inde  var 
olgn.,  se  II.  indkomme  5,  II.  inde  4.i.  1.3) 
(jf.  bet.  1.4^    med   særlig   forestilling   om  en 

40  vis  varighed;  især  (oftest  i  flt.)  anv.  som 
adverbiel  tidsbestemmelse  (abs.  ell.  m.  præp. 
i  olgn.).  Barselqvinderne  (skal  formanes  til) 
at  de  sig  indeholde  i  fem,  eller  sex.  Uger 
efter  deris  Barnefødsel.  DL.  2 — 8 — 9.  (jf. 
Holb.Bars.I.l).  Siden  .  .  var  Hånd  i  Føns 
nogle  Viger.RasmWinth.S.52.  *Hans  Moder 
ham  (0:  Moses)  f ostred  tolv  Uger  i  Løn. 
Grundtv.SS.II.77.  Lejerne  skreg  paa  Re- 
parationer .  .   saa  lang   Ugen  var.Bang.S. 

50  260.  Solen  havde  straalet  i  Uger  og  Maa- 
neder.  Wied.MB.I.21.  der  (kunde)  i  Isvintre 
gaa  Uger  og  Maaneder,  uden  at  nogen  kom 
fra  eller  til  Kjøhenhaxn.  BornhHaandvEr. 
148.  jf.  bet.  1.4:  lad  rulle,  Marie,  der  er  tre 
uger  til  jul,  se  IV  rulle  2.4.  ||  gen.  m.  attrib. 
talord  olgn.  jeg  troer  det  (0:  „Agnete  og  Hav- 
manden") er  et  Arbeide  der  vil  ikke  døe 
hen  med  en  Uges  Snak  mellem  Kjøben- 
\^a\nerne.HCAnd.BC.I.178.    der   (skal)   til- 

60  staaes  ham  4  Ugers  Frist  til  at  ryddelig- 
giøre  B.\iset.Forordn.*yil848.§4.  et  2  Ugers 
Sygeleie.  JPJac.(Brandes.Br.II.306).  han  sled 
og  slæbte  alle  ugens  syv  dage  j  en  uges 
tid,   en  fire  ugers  tid  olgn.  (undertiden 


XXV.    Rentrykt  Vi.  18« 


60 


947 


Uge 


Ugedag 


948 


sammenskrevet:  Ugestid.  Gyli.Novel.II.180. 
Rode.Dg.21),  se  Tid  6.1,  ll.i,  26.3.  —  spec. 
ved  aldersangivelse:  (grisen)  blev  købt  om 
Forsommeren  som  4 — 5  Ugers.  AarlKbhAmt. 
1937.152.  7  Ugers  Kyllinger  .  .  sælges. -Sorø 
Amtstid."'/il944.11.sp.6.  1.4)  bet.l.s  anv.  Hl 
betegnelse  af  et  til  periodens  slutning  svarende 
(omtrentligt)  tidspunkt,  efter  omtrent  6 
Uggers  FoTløh.  LTid.1738.72.  Det  er  i  Dag 
tre  Uger  (nu  alm.:  tre  uger  siden;  jf.  11.  10 
siden  2.2),  at  (osv.).  vAph.(1764).  *En  Uge 
førend  |  Jeg  ankom,  var  hun  reist.  Hrz. 
XVII.50.  i  forb.  (jf.  u.  Ugedag  2)  som  tre- 
ugers-dagen efter  (ell.  før  olgn.),  21  dage 
efter  (ell.  før),  sex  uggersdagen  eiteT.Cit.1705. 
(Vider.  1 1. 337).  inden  4re  ugersdagen.  Ci<. 
1800. (smst.IIl. 223).  det  var  lige  tre  Ugers 
Dagen  efter  'Qxy\\vi^^et.GGregersen.KS.125. 
II  jf.  lY  om  9.4:  Om  fire  Uger  skal  Du 
have  '&ry\\vi^.HCAnd.(1919).I.67.  det  tog  20 
godt  på  rugen  nu,  den  kunde  hugges  om 
et  par  -ager. Hjortø.IJJ. 29.  snart,  det  er  om 
tre  uger,  se  II. snart  2.2.  ||  i  dag,  paa  søn- 
dag osv.  om  tre  uger  olgn.  (MO.  8&B.) 
ell.  (nu  i  rigsspr.  mindre  br.)  i  dag  osv. 
tre  uger  olgn.  Paa  Søndag  tre  Uger  skal 
han  prædike.  Høysg.S.143.  I  morgen  fire  uger 
kommer  (selskabet  hos  mig).  Hjortø. LT. 18.  (i 
rigsspr.  nu  sj.)  til  angivelse  af  et  tidspunkt 
i  fortiden:  I  Løverdags  tre  Uger  reyste  han  30 
hort.Eøysg.S.142. 

2)  med  videre  (uegl.)  anv.  2.1)  (bibl.) 
tidsrum  paa  7  aar.  Der  ere  halvfjerdsinds- 
tyve Uger  bestemte  over  dit  Folk  .  .  til  at 
hindre  Overtrædelsen.  Dan.  9.24  f'^7--'  ^'  Aar- 
uger,  altsaa  490  Aar.  1931  anm.).  2.2)  som 
udtryk  for  (et  tidsrum,  der  er  præget  af  ell. 
bestemt  til)  en  vis  virksomhed  af  (omtrent) 
en  uges  varighed.  Laban  (førte)  Lea  sin 
Datter  (som  hustru  i  Rachels  sted)  ind  til  40 
(Jakob).  Og  Laban  sagde:  .  .  Hold  dennes 
(Chr.Vl:  åenne)  Uge  ud  (1931:  lad  nu 
Bryllupsugen  gaa  til  Ende),  saa  (vil  jeg 
senere)  give  dig  ( Rachel). lMos.29. 27.  jf.: 
Midt  i  Februar  afholder  Dansk  Fægtefor- 
bund  en  F ægteuge. Riget.^yil913.4.sp.5.  \\ 
om  ugens  6  søgnedage  (arbejdsdage). 
Vi  Fruentimmer  i  det  mindste  hvile  hele 
Ugen,  naar  vi  sidde  og  sye,  strikke  eller 
brodere.  Om  Søndagen  er  det  just  vi  faae  50 
os  en  Motion.  Hrz.X.6.  den  poesi  der  trøster 
ham  på  helligdagene  for  ugens  sure  møje. 
Grønb.Goethe.II. (1939). 152.  \\  (især  talespr.) 
om  (uge  (1)  med)  ugevis  skiftende  tjene- 
ste; navnlig  i  udtr.  have  uge  (jf.  ugeha- 
vende^,  det  er  hans  uge  olgn.  (jf.  Ordens- 
uge^.  Aristophanes :  *„Det  er  lystigt  nok  at 
staae  |  Ved  Elysium  som  Vægter  .  .  |  Hver 
af  os  har  her  sin  Uge,  |  Hvori  han  maa  gøre 
Yagt".Heib.ND.58.  S&B.  LeckFischer.KM.  eo 
185.  især  om  hjemmeværende  (voksne)  døtres 
ugevis  fordelte  husgerning:  Cit.1826. (Brøn- 
dum-N ielsen.PM. 47).  Foran  Theemaskinen 
sad  Flora,  som  netop  havde  IJgen.CBernh. 


NF.IV.25.  Themaskinen  snurrer  paa  Bordet. 
En  ung  Pige  staaer  foran  den;  det  er  hen- 
des „Uge",  som  det  hedder.  Hun  skjænker 
den  varme  Drik  ud  og  rækker  den  til  de 
ForskieWige.V Korfitsen.EY.179.  hvis  der  var 
flere  Søstre,  havde  den  ene  af  dem  gerne 
„Uge  i  Huset",  som  det  kaldtes.  For <Zf;. 
111,1.3.  Nathans.MP.48. 

3)  uge  søs,  (ænyd.  ug(e)  søs  (jf.  tJg  søes. 
Moth.  U 46),  veg(ge)  søes  (jf.:  3.  Vog  Søes. 
EPont.Atlas.IV77),  æda.  ukæ  syo  (DGL.V 
351),  SV.  vecka,  veck(u)sj6  (fsv.  vika  sio(s)^, 
no.  vike  sjø,  oldn.  vika  (s  jo  var),  jf.  (rimelig- 
vis fra  nordisk)  mnt.  weke  ses;  egl.:  skift 
(veksling)  til  søs,  som  betegnelse  for  en  stræk- 
ning, man  kunde  ro  uden  at  skifte  mandskab 
ved  aarerne;  foræld.)  som  længdemaal  til  søs: 
en  (gammel)  sømil  (i  alm.  c.  8  km),  (sven- 
skernes flaade)  laae  2  Uger  Søes  bedre  op, 
ved  et  Stæd  kaldet  ByThof.  Slange.ChrIV 
322.  NordiskKultur.XXX.(1936).219.  NE 
Nørlund.Degl.  da.  Længdeenheder.  (1944).  64ff. 

Uge-,  i  ssgr.  (ogs.  (uden  for  den  sammen- 
skrevne forbindelse  Ugestid  (se  Uge  1.3^  nu 
næppe  br.)  Uges-,  se  u.  Ugedag),  især  af 
Uge  1;  saaledes  (foruden  de  ndf.  anførte)  i 
talrige  mindre  br.  ell.  let  forstaaelige  ssgr., 
der  betegner  noget  ugentlig  ell.  ugevis  frem- 
trædende (varende,  gældende)  olgn.,  fx.  Uge- 
abonnement, -abonnent,  -arbejde,  -beret- 
ning (om  vejrlig,  om  handelsforhold  osv.), 
-hæfte,  -opgørelse,  -regnskab  (jf.  -regning), 
-repertoire  (se  Repertoire  2).  -avis,  en. 
(1.  br.)  ugentlig  udkommende  avis  (jf.  -blad^ 
ell.  (nu  især)  film  med  billeder  fra  ugens  be- 
givenheder (ugerevu).  Stolpe. D.  11.166.  Vilh 
And.Litt.II.280.  Femlange  Aar. 147.  -blad, 
et.  (jf.  -avis,  -journal  2,  -magasin,  -presse, 
-revu,  -skrift^  blad  (1.3.4),  der  udkommer 
en  gang  om  ugen,  og  som  fortrinsvis  bringer 
(lettere)  underholdende  ell.  oplysende  (be- 
lærende, litterært)  stof  (nu  alm.  med  (farve- 
lagte) illustrationer;  jf.:  et  illustreret  Uge- 
blad. Schand.  TF.  11.15.  kulørte  Ugeblade. 
JacPaludan.L.62).  De  Uge-Blade,  som  et 
Selskab  i  London  udgav  under  Navn  af 
Tilskueren. JS^neei./. 7.  den  hele  Konst  at 
skrive  et  Ugeblad  bestaaer  deri,  at  man 
omhyggelig  samler  alle  de  Eventyrer  og 
Anecdoter,  som  man  kan  faae  fat  paa  .  . 
kaager  gamle  Sager  op  i  en  ny  Saus  (osv.). 
PAHeib.R.I.164.  Brevduen.  Et  Ugeblad  af 
blandet  Indhold,  bladtitel.  1818-1824.  (læ- 
sere) der  tidligere  kun  har  læst  Ugeblade, 
Søndagstillæg  eller  daarlig  Litteratur,  bogens 
Verden.  1938.312.  Bibi  Dan.  IV  603  ff.  -dag, 
en.  (nu  næppe  br.  Uges-.  HCAnd.(1919).I. 
62.  Lov^y7l867.§45,4).  (ænyd.  d.  s.)  I)  en 
dag  i  ugen.  I.l)  (især  cpj  i  al  alm.,  navnlig 
i  flt.  om  ugens  syv  dage.  Ugedagenes  Navne. 
Høysg.S.141.  HCAnd.(1919).V212.  Brøndum- 
Nielsen.GG.I.15.  1.2)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.) 
en  af  ugens  (seks)  søgnedage.  S&B.  Pol.**lio 
1941.11.sp.6.  Feilb.  \\  hertil  (kirk.,  nu  1.  br.) 


949 


Ugeferie 


Ugeløn 


960 


om  g^ldstjeneste  olgn.  paa  søgnedage:  Uge- 
dags-forsamling (i  Christiansfelds  brødreme- 
nighed: TrapMX.69),  -gudstjeneste  (S&B.), 
-prædiken  (VSO.  HFRørd.UnivH.III.255. 
jf.  UgeprædikenJ.  2)  en  (ved  dagens  navn 
ell.  dens  nummer  i  rækken)  bestemt  dag  i 
ugen,  ofte  (jf.  bet.  B)  set  i  forhold  til  den  til- 
svarende dag  i  en  anden  (foregaaende  ell. 
efterfølgende)  uge  ell.  i  en  række  af  uger. 
♦Søndag  er  vor  Herres  Dag,  |  Ikke  dog,  som  lo 
Daarer  mene,  |  Som  om  Salighedens  Sag  | 
Var  den  Ugedags  alene.  Grundtv. S  S. 1 1 1. 3. 
den  reglementerede  Ugedag,  paa  hvilken 
Færgen  frit  fører  Byens  Folk  oyer.HCAnd. 
KS.I.47.  Hendes  første  Tanke  var  Uge- 
dagen: det  var  Yieåag.Gjel.M.27l.  \\  især 
(jf.  Maanedsdag  2)  i  forb.  ugedagen  (der)- 
efter  (ell.  før  olgn.),  samme  dag  i  den  føl- 
gende (ell.  foregaaende)  uge.  Den  Aften  kom 
Forældrene  rigtig  glade  hjem  .  .  især  (mo-  20 
deren),  men  Ugedag  (HCAnd.SS.XV.284: 
Ugedagen^  efter  græd  hun,  for  da  reiste 
lille  B.an^.ECAnd.(1919).y.343.  Drachm.PV. 
113.  Ugedagen,  før  Valget  finder  Sted.  Lou 
Nr.l39''U1920.S26.  paa  Ugedagen  for  Mor- 
ået.SorøAmtstid.yitl947.9.sp.2.  ||  hver  uge- 
dag, (jf.  hver  maanedsdag  u.  Maanedsdag  1; 
nu  1.  br.  i  olm.  rigsspr.)  (paa)  en  vis  dag  i 
hver  uge;  hver  8.  dag.  Moth.  U46.  min  Naboe 
pleier  hver  Ugesdag  at  besøge  raig.  HCAnd.  30 
(1919).1.62.  *„Saa  I  med  Rygter  levet 
har?"  —  „Tilgavns!  |  En  Pose  fuld  hver 
Ugedag  os  hr&gte.''  PalM.TreD.16.  Søiberg. 
HK.72.  UfF.  3)  (dag  for)  ugentligt  pligt- 
arbejde; spec.  (foræld.)  m.  h.  t.  ejer  ell.  bruger 
af  et  (oprindelig)  under  en  (hoved) gaard  hø- 
rende gaardbrug  ell.  husmandssted:  (ugentlig) 
hovdag.  Moth.U46.  De  har  boet  et  Par  Aar 
i  et  Huus  nede  ved  Stranden!  Han  fisker, 
og  hun  gi  ør  Ugedage  her  i  Haven.  Blich.  40 
(1920). VII. 38.  Huus  mænd,  der  boede  i  de 
Huse,  som  vare  reiste  paa  Hovedgaardens 
Udlodder,  og  gjorde  Ugedage.  Rasm  S  ør.  ML. 
53.  Skr.*yitl848.  Halleby.lW.  Feilb.  \\  her- 
til (især  foræld.;  jf.  Kalk.IV622)  ssgr.  som 
Ugedags-arbejde  (Forordn.*"/ il 807),  -bonde 
(DL.5—2—63.  Ugedagsbønder  eller  Uge- 
dagstjenere  kaldtes  fordum  de  Bønder,  som 
boede  nærmest  ved  Hovedgaarden,  for  saa 
vidt  som  de  arbejdede  der  1 — 3  Dage  ugentlig  50 
hele  Aaret  igiennem.MøllH.VI.129),  -mand 
(MO.  han  (arbejdede)  paa  Slottets  Lade- 
traard  som  Ugedagsmand.Drachm.FÆ.lSO. 
Halleby.28),  -tjener  (d.s.s.  -bonde.  Moth. 
U46.  Nørreg.Privatr.III.228.  DanmRigHist. 
11.645).  -ferie,  en.  (jf.  -hvil,  -lov;  som 
overs,  af  eng.  weekend ;  1.  br.)  (kort)  ferie  ved 
ugens  slutning;  weekend.  Pol.*f»1911.3.sp.4. 
da  det  alierede  nu  bliver  tidlig  mørkt,  kvier 
Københavnerne  sig  ved  at  tage  ud  paa  eo 
Ugelene. smst.^y il940. 13. sp.2.  -fest,  en. 
(jf.  -højtid  og  ugernes  højtid  u.  Uge  I.2; 
jød.,  bibl.)  den  hos  jøderne  7  uger  efter  paa- 
sken  fejrede  takkefest  for  kornhøsten;  jødernes 


pinse.  S&B.  Sal.VI.476.  5Mos.l6.10(1931). 
-fredning,  en.  (')ur.)  kortvarig  ugentlig 
indtrædende  fredning  (fra  lørdag  aften  til  man- 
dag morgen),  med  forbud  mod  brug  af  garn- 
redskaber i  vandløb.  LandbO.II.74.  -gam- 
mel, adj.  (omtrent)  en  uge  (ell.  flere  uger) 
gammel.  *Saae  jeg  mon  saadan  ud  som  uge- 
gammeU  Recke. DE. 91.  især  til  gammel  2: 
jeg  (vil)  gjøre  Alvor  af  mit  ugegamle  For- 
sæt at  skrive  til  'Dem.Cit.l869.(HCAnd.BC. 
IV.  103).  ugegamle  Skægstubbe.  PJS5e«son, 
P.177.  ugegamle  Snedriver. ErlKrist.DH. 29. 
-havende,  part.  adj.  (jf.  jourhavende; 
fagl.  ell.  G),  nu  1.  br.)  som  har  uge  (2.2).  Om 
Formiddagen  Klokken  10  V4,  raabes  af  æld- 
ste Classes  ugehavende  Underofficier.  „Paa 
FladsV^InstructionforElevernepaaArtillerica- 
det-Institutet.(1823).12.  Bl&T.  -hvil.  et. 
(sj.)  d.s.s.  -ferie.  Pol.^'/il942.7.sp.2(fore- 
slaaet  af  Jesp.,  smst.sp.3).  -hajtid,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  jød.,  bibl.)  d.  s.  s.  -fest.  2Mos. 
34.22(1931).  -journal,  en.  I)  til  Journal 
1(2),  spec.  (^)  om  skibsjournal  vedrørende 
ugens  forbrugsregnskab  olgn.  Bardenfl.Søm. 
11.246.  2)  (større,  illustreret)  ugeblad.  Nor- 
disk Uge-Journal,  titel  paa  ugeblad.  1867. 
Bryllupsbillederne  i  de  store  engelske  Vge- 
iournaler.  BMikkels.TF.12.  -Icort,  et.  spec. 
(især  jærnb.)  om  (jærnbane)kort,  der  gælder 
en  uge.  DSB.OrdreM.75.  Qj  -lang,  adj.  som 
varer  (omtrent)  en  uge  (ell.  mere),  nu  er  (som- 
meren) forbi,  forsvindende  i  ugelang  Regn 
og  Blæst.Tops.FS.33(jf.  Ugeregnj.  Pont. 
Fam.75. 

ngelig,  adj.  se  ugentlig. 

Uge-liste,  en.  spec.  (jf. -seddel; haandv.) 
om  fortegnelse  over  det  af  en  haandværker 
(svend)  i  ugens  løb  udførte  arbejde.  Amberg. 
MurJernbeton.410.  -lov,  en.  (jf.  II.  Lov  2; 
1.  br.)  d.  s.  s.  -ferie.  Pol.^ysl911.3.  Fra  26. 
November  1911  gaves  der  Funktionærerne 
Ugelov,  d.  V.  s.  Frihed  hver  Lørdag  fra 
K1.12.  Carlsbergfondet.I.(1930).44.  jf.:  (bryg- 
ger Carl  Jacobsen)  indførte  først  af  alle  i 
Danmark  Week-end  for  sine  Arbejdere  — 
han  kaldte  det  Vgelow. Pol.*/il942.7.sp.6. 

Ugelspil  ofl.,  se  Uglspil. 

Uge-Ion,  en.  flt.  (sj.)  -lønne  ^Dame- 
trøje  (tabt)  .  .  har  kostet  et  Par  Ugelønne 
for  mig.PoU'/»1945.18.sp.5).  {ænyd.  d.  s.) 
(ugevis  beregnet)  løn  for  en  uges  arbejde;  ogs. 
som  udtryk  for  hertil  svarende  kontraktmæs- 
sigt aflønningsforhold,  i  forb.  som  arbejde  i 
(SjællJernb.Stat.3),  for  (Cit.l800.(CNyrop. 
Haandv.54).  SjællJernb.Instr.f.Maskinmeste- 
reniKorsør.(1855).3)  ugeløn,  være  paa 
ugeløn  (JernbaneT.^*/iol939.3.sp.l).  Mine 
Svenne  .  .  holder  Frie-Mandag,  og  jeg  maa 
dog  betale  dem  den  heele  Ugeløn,  ^r^ws. 
1770.Nr.6.3.  ♦Hvis  Du  vil  tiene  mig,  betaler 
jeg  I  Dig  femten  Ører  Sølv  i  Ugeløn.  OeW. 
EA.(  1820). 146.  Tværs  over  Gaarden  .  .  over 
til  Forvalterens  Kontor,  kom  Folkene,  som 
skulde  hæve  deres  Ugeløn. Drachm.VT. 245. 


60* 


951 


Usemaaned 


ugentlig: 


952 


PagOSnedk.  jf.:  den  Aften,  hvor  de  Uge- 
lønnede faar  deres  Gager  udbetalt.  Poi.'V, 
1944.8.sp.4.  -maaned,  en.  (jf.  Maaned  1 ; 
1.  Ir.)  tidsrum  af  4  uger.  Molh.HO.  Harboe. 
MarO.274.  VSO.  -masasin,  et.  (jf.  -blad 
og  Magasin  S.2).  Uge-Magasinet. titelpaauge- 
hlad  1913, 1915  og  1939ff.  Radioblade  og  Uge- 
magasiner. ^aDons.  MF  52.  -marked,  et. 
(især  Y)  ugentligt  marked.  vAph.(1764).  Her- 
hjemme afholdes  dels  Ugemarkeder  (Torve-  lo 
dage)  navnlig  for  Fødevarer,  dels  særlige 
Heste-  og  Kvægmarkeder  periodisk.  Haoe." 
559. 

u-gemen,  adj.  adv.  (sj.)  d.  s.  (se  ndf.) 
ell.  -t  (OeconH.(1784).II.223).  (ænyd.  d.  s.; 
fra  mnt.  ungemeine,  ty.  ungemein  ell.  holl. 
ongemeen  (jf.:  (han)  besidder  en  unge- 
meen  Indsigt  i  Landvæsenet.  OeconJowr«. 
1758.362);  nu  arkais.  ell.  spøg.)  som  sjælden 
forekommer;  ualmindelig,  sjælden,  usædvanlig  20 
(især:  p.  gr.  af  gode,  fremragende,  udmærkede 
egenskaber,  som  dygtighed,  forstand  olgn.). 
♦Du  ugemeene  Geist,  hvis  Pen  er  uden  lige. 
'Worm.Sat.13.  (han)  haver  ladet  see  Prøver 
paa  en  ugemeen  Skarpsindighed  udi  utallige 
Ting. Holb.Ep.1. 200.  u-gemeene  Oxå.Høysg. 
S.332.  *Man  faaer  som  ofteste  den  ugemene 
Gave,  I  At  have  Ahnelser,  af  en  bedærvet 
Mave.  Wess.49.  O ehl.P8kr.il. 5.  Kongens  (sø- 
ster) kaldtes,  for  sin  ugemene  Deiligheds  30 
Skyld,  Gunvor  hin  Yenne.  Grundtv.Saxo.I. 
219.  det  var  ham  kjært  at  høre  sit  (engelske) 
Modersmaal,  hvori  jeg  .  .  havde  erhvervet 
mig  en  ugemeen  FæTdigheå.Winth.IN.53. 
II  som  adv.  Hun  var  u-gemeen  lærd.  Holb.Kh. 
160.  Suhm.Y.53.  -gemenlig:,  adj.  (sj.) 
d.  s.  (han)  havde  taget  sig  den  ugemenlige 
Frihed,  at  tænde  en  Cigar  og  smøge  den 
i  Dagligstuen.  Bloch Suhr.ÆS. VI. 203.  -ge- 
mytlig, adj.  (nu  mindre  br.)  ikke  (ret,  40 
ikke  videre)  gemytlig;  (temmelig)  humørfor- 
ladt, kedelig,  tvær.  Nej,  Madam,  saa  maatte 
jeg  nok  være  meget  ugemytlig,  naar  jeg 
vilde  tage  saadan  en  Opmærksomhed  ilde 
o-p.  Store  Bededagsaften.  (1864).  16.  En  uge- 
mytlig Broder.  Reinhard.FC. 147.  Han  søgte 
ned  paa  Kroen,  og  skønt  der  var  ugemytligt, 
kom  han  igen.  AaDons.MY39.  -gen-,  i  ssgr. 
se  -igen-,  -genegen,  adj.  (nu  (1.  br.)  især 
spøg.,  iron.)  ikke  (videre)  genegen;  navnlig  i  50 
nægtende  forb.:  ikke  ugenegen  (til  at),  ikke 
(helt)  utilbøjelig  (til  at).  Slange.ChrIV.430. 
Han  er  en  Mand  .  .  vil  drikke  al  god  Vin  og 
favne  alle  fagre  Kvinder  —  er  endikke 
ugenégen  til  at  synes  om  en  ung,  velskabt 
Mand  —  med  andre  Ord:  en  gennemført 
Mst]xeti\ier.Drachm.F.II.78.  J|  (jf.  genegen 
slutn.,  tilgenegen  slutn.)  f  m.  hensobj.:  (ikke) 
ugunstig  stemt  (imod  en).  Jeg  forsømmede 
ikke  at  møde,  og  fandt  jeg  .  .  at  hun  var  e'o 
mig  ikke  ugenegen.  Holb.Usynl.I.l.  -ge- 
nert, part.  adj.  (nu  (i  bet.  2)  mindre  br. 
-generet.  Amber  g.  Hrz.V.264.  —  nu  ikke  i 
rigsspr.  -gineret  ^uchineret.  se  ndf.),  -ski- 


neret (HenrichUss.K.III.896)).  I)  som  ud- 
tryk for,  at  man  (slet)  ikke  generes  ell.  (med 
overgang  til  bet.  2)  ikke  føler  sig  generet  af 
ydre  forhold,  andres  nærværelse,  iagttagelse, 
krav  olgn.  vi  leve  uchineret  af  Stadens  Tvang. 
KbhAftenp.  1784. Nr.48.4. sp.l.  *(aldrig)  fik 
jeg  .  .  Friheden  fat,  |  Skjøndt  ugeneert  af 
Yavailie.Bagger.1 .31.  \\  nu  især  m.  h.  t.  op- 
holdssted, hvor  man  ikke  generes  (iagttages, 
forstyrres)  af  andre.  S&B.  Niels  . .  boede  gan- 
ske ugenert.  AaDons.DenguleBilledbog.(1943). 
132.  lad  os  gaa  herind,  her  kan  man  være 
helt  ugener(e)t  \  (i  annonce-spr.  olgn.)  om 
værelse  osv.:  store  lukkede,  ugenerte  Altaner. 
Pol.*'i2l939.20.sp.4.  Enepige  (søges).  Stort, 
ugenert  Værelse.  SorøAmtstid.*/iil946.10.sp.6. 
2)  om  en  person(s  væsen,  adfærd),  som  udtryk 
for,  at  man  ikke  (i  mindste  maade)  generer 
sig  ell.  lader  sig  genere  (af  hensyn  til  andre, 
til  god  tone,  skik  og  brug):  ikke  (i  mindste 
maade)  genert,  ufri,  kejtet,  tilbageholdende  (i 
væsen  ell.  adfærd);  (overmaade)  fri;  ogs.: 
(næsten)  hensynsløs,  fræk.  Mr.  D.  .  .  er  en 
fortreffelig  Mand;  men  ugeneert  i  høieste 
Grad.  FrSneed.1. 555.  (det)  er  mig  (0:  en 
handske)  .  .  uendelig  kjært  .  .  at  De  (0:  et 
kalvekryds)  er  kruset,  og  ikke  lagt  i  disse 
brede  flade  Læg,  som  ere  den  nyeste,  uge- 
neerte  Mode.  Heib.  JN.  203.  i  Begyndelsen 
af  Scenen  (taler  han)  i  sagtmodig  Tone, 
men  efterhaanden  ugeneertere.  Ifrø. J//.277. 
RSchmidt.MD.307 (se  u.  opstroppe^.  Selv 
stillede  han  sig  op  tæt  foran  mig  og  betrag- 
tede mig  ugenert. Buchh.UH. 29.  uegl.:  ♦Bøl- 
ger stjal  I  Undslupne  Havets  raa  Moral  | 
Saa  ganske  ugeneert  |  Strandbreddens  Kys. 
Aarestr.SS.V.229.  ♦Jeg  ynder  Naturen  uge- 
nert, I  ej  pyntet  og  te]et\Kaalund.EE.117. 
jf.:  den  Ugeneerthed,  hvormed  vore  For- 
lystelsessteder holdes  aabne  til  den  dybe 
^at.Hrz.(Vintergrønt.(1866).136).ArthChrist. 
DT.IO. 

ngenlig,  adj.  se  ugentlig. 

u-gennem-,  i  ssgr.  se  uigennem-.  -gen- 
stridig, adj.  (ænyd.  d.  s.  (bet.  2);  1.  br.) 
I)  mods.  genstridig  l(-2).  ♦lær  os  bringe  det 
(0:  offeret),  \  Med  et  ugienstridigt  Hierte! 
Ew.(  1914). III. 106.  jf.  ugenstridende  u. 
genstridig.  2)  uimodsigelig;  uomstødelig;  se 
u.  genstridig  3. 

ugentlig,  adj.  [•u-(q)8n(d)li]  (ogs.  skre- 
vet ugenlig.  NyerupRahb.VI.243.  Ing. Levnet. 
11.11.  PHans.KK.120.  —  nu  (1.  br.)  som  en 
i  nyere  tid  (<  S&B.)  af  sprogrensere  gen- 
optagen form:  ugelig.  Moth.U46.  Cit.1728. 
(Eubertz.Aarh.III.141).  Sprogforeningens  Al- 
manak. 1897. 16.  H  V Claus.  H.  321).  adv.  d.  s. 
ell.(l.br.)  -t  (ugeligt.  Bornh.Samlinger.VIII. 
(1913).199)  ell.  (t)  -en  (Holb.DH.I.851.  Ra- 
wert&Garlieb.Bornholm.(1819).10.  VSO. VII. 
401  (u.JJgerente)).  (ænyd.  ugelig,  no.  ukent- 
lig,  jf.  ty.  wochentlich ;  af  Uge  (1) ;  jf.  ugevis ; 
især  o)  som  finder  sted  ell.  hører  til,  er 
knyttet  til  (omtrent)  hver  uge  (i  en  fortsat 


953 


Ugepenge 


Uffeskrift 


954 


rækkefølge),  især:  finder  sted,  fremtræder 
een  gang  om  ugen.  eders  Collegium  Poli- 
ticum  paa  Landet  haver  endnu  sine  Ugent- 
lige SamlingeT.Holi.Ep.il. 196.  smst.III.351 
(se  u.  maanedlig  1^.    Ugenlige    Blade. Hrz. 
(tidsskrifttitel.  1858-59).   ugentlige   Præmier. 
ForsikrL.143.  Pigen  har  en  hel  ugentlig  Fri- 
dag. LoHO.  ugentlig  bededag,  se  m.  Maaneds- 
Ij      bededag.  ||  som  adv.:  (omtrent)  hver  uge,  een 
s|      gang  om  ugen.  et  exercitz-huus,  hvor  borger-  lo 
skabet    ugentlig    øves    i    at    omgaaes    med 
gevæhT.Holb.DNB.530.  Bagges.Y195.  Ugent- 
lig   kom    Fragtmanden    ioxhi.Feilb.BL.292. 
spec.  knyttet  til  en  bestemmelse  m.  attrih.  tal- 
•      ord,  i  udtryk  som:  den,  som  lader  en  for- 
|!      giældet  Herremand  sætte  (o:  i  arrest),  skal 
'      give   Ugentligen   til  hans  Underholding   32 
Skilling  Danske.  Holb.DH. II.  669.   FrHorn. 
SomnPoet.116.  *Du  skal  gaae  med  Sække- 
lærred I   Paa  din  bare  Krop  en  Maaned.  | 
Du  skal  desforuden  tampe  |  Eengang  ugent- 
lig din  'RYg.Hrz.Lyr.1.56. 

Uge-penge,  en  (Schytte.IR.II.176)  ell. 
(nu)  pi.  penge(beløb),  som  (regelmæssigt,  i 
henhold  til  aftale,  løfte  olgn.)  betales  ugentlig 
til  (ell.  for)  en,  til  dækning  af  løbende  udgifter, 
som  løn,  (aftalt)  ydelse,  almisse,  gave  (nu 
spec.  (som  lommepenge)  til  et  barn),  trende 
adskillige  Stiftelser  til  fattige  Enkers  Boelig 
og  \Jge-Fenge.EPont.Atlas.II.348.  min  bed-  30 
.  ste  Dreng!  .  .  Du  skal  strax  spille  (0:  optræde 
som  skuespiller)  med  os.  Du  skal  have  Gage, 
som  de  Andre  —  Ugepenge.  Oehl.XV  11.23. 
(han)  opbød  alle  sine  pecuniaire  Kræfter 
for  at  betale  .  .  paa  samme  Tid  (maatte  han) 
afknappe  i  hendes  (0:  hustruens)  Ugepenge 
(o :  husholdningspenge) .  Goldschm.Hjl.il .664. 
TeknMarO.  en  flink  lille  Fyr,  som  selv  havde 
sparet  sammen  .  .  til  sine  Ski  .  .  Det  vilde 
han  hellere  bruge  sine  Ugepenge  til  end  gaa  40 
i  Biografen. Poi!."/ti94<?.5.sp.3.  -pige,  en. 
^„Talespr."Lewn.;  nu  næppe  br.)  en  ugevis 
fæstet  (tjeneste)pige.  Ugepigerne  der  i  Vinter- 
nætterne vaske  Huustrapperne.BerZTid."/« 
1845.3.sp.2.  -presse,  en.  især  (fagl.)  fælles- 
betegnelse for  samtlige  ugeblade.  Hage.^530. 
den  illustrerede  \Jge];)Tesse.Folkeskolen.l928. 
163.sp.l.  -prædiken,  en.  {ænyd.  d.  s.; 
nu  næppe  Ir.)  d.  s.  s.  Ugedagsprædiken  (u. 
Uge  1.2).  Reskr.ya739.  MO.  -regn,  en.  50 
(i  rigsspr.  1.  br.)  regn,  der  varer  (omtrent) 
en  uge  (jf.  u.  ugelangj,  varer  ugen  ud  (jf. 
Regn  1.1).  Krist.Ordspr.617.  ACAnd.HT.77. 
UfF.  -regning,  en.  (ugevis  opgjort)  reg- 
ning for  en  uge  (s  indkøb);  ogs.  om  (aftalt 
ordning  om)  ugentlig  afregning.  vAph.(1764). 
IIr2.ST.39.  Der  er  købt  Brød  paa  Ugereg- 
ning hos  Bageren.  Pol.*ynl937.Sønd.22.sp.4. 
-rcTO,  en.  oversigt  over  ugens  begivenheder, 
i  form  af  en  mundtlig  fremført  ell.  trykt  (ofte  eo 
tersificeret,  spøgefuld)  tekst  ell.  som  billed- 
gengivelse (spec.  film),  med  ledsagende  tekst 
(jf.  -avis;.  VKorfitsen.KF.114.  Ugerevuen 
(med  de)  korte  Glimt  .  .  et  eller  andet  Steds 


fra  i  Verden  .  .:  Militærparader  i  London 
.  .  Peterskirkens  Illumination  (osv.).JVJens. 
RF.54.  Ærbødigsts  Ugerevue  (oplæst  i  ra- 
dioen). BerlTid.^'/»1936.Aft.ll.sp.l.  om  uge- 
blad: Odense  Uge-Revue.  Illustreret  Uge- 
blad, bladtitel.  1894-1939.  Uge-Revyen,  titel 
paa  ill.  ugeblad  1943ff. 

n-gerne,  adv.  (ænyd.  d.  s.,  sv.  ogårna, 
ty.  ungern;  o,  især  i  mere  formelt  spr.) 
(absolut)  ikke  gerne  (1);  nødig;  (kun)  med 
ulyst,  (ofte  i  forb.  som  højst,  meget  ugerne, 
kun  ell.  ikke  ugernej.  Jeg  formaner  eder,  at 
I  .  .  nøder  os  ikke  til  det  middel,  som  vi 
ugierne  bruge  nemlig  at  udpresse  Sanheden 
ved  piinlig  Forhør.  Holb.Hex.Y2.  Kongen, 
som  intet  heller  ønskede  end  at  see  Bispernes 
Magt  og  Hoffmod  dempet,  hørte  saadant 
ikke  u-gierne  an.sa.DH. 11.218.  Jeg  vilde 
ugierne  tiltroe  mig,  et  Øyeblik,  at  have 
kundet  tænke  saa  nssdelt. Ew.(19l4).IV241. 
♦Ugierne  Ran  blev  regnet  i  Gudernes  Tal. 
Oehl.NG.(1819).225.  De  kristne  Soldater  i 
den  tyrkiske  Hær  kæmpede  kun  ugærne 
mod  Trosfæller. ØsirMp.T.7i.  vi  ser  kun  højst 
ugerne,  at  denne  .  .  sjælsfine  Kvinde  skal 
falde  som  et  Offer  for  .  .  Brutalitet.  KMunk. 
El. 83.  -gerning,  en.  {ænyd.  d.  s.,  glda. 
ogerning  (SjT.71),  æda.  ugærning  (i  ssg. 
ugærnings  manj;  jf.  Ild-,  Misgerning  og 
Udaad ;  nu  o)  ond  gerning;  misgerning;  især: 
skændig,  oprørende  misgerning  (jf.  PEMiill.* 
166).  Ingen  skal  pinligen  forhøris,  uden 
han  tilforn  er  dømt  til  Døde  for  nogen 
Ugierning.  DL.2 — 20.  Grækerne  .  .  hadede 
denne  Ugjerning,  at  Onias  var  myrdet  uden 
Skiel.  2 Makk.4. 36.  Det  er  nu  ej  . .  de  enkelte 
Ugjerninger  jeg  har  begaaet  .  .  der  foruro- 
liger min  Samvittighed.  Cit.  1817.  (Grundtv. 
B.I.456).  (præstens)  Barskhed  paa  hiin  Jagt- 
dag havde  fremskyndet  Ugjerningen  (0:  en 
mordbrand).  Blich.  (1920).  XXVIII.  148.  jeg 
skyede  næsten  Dagens  Lys,  som  om  jeg 
havde  begaaet  en  Ugjerning.  Gylb.  KV  192. 
Rosenb.I.270.  JVJens.Br.272.  Sporene  efter 
Ugerningerne  (0:  rovmord)  er  udslettet.  fierZ 
Tid.^ytl948.Aft.l.sp.3.  -gernings-mand, 
en.  (ænyd.  glda.  d.  s.,  æda.  ugærnings  man ; 
nu  O)  den  (mand),  der  begaar  en  ugerning; 
misdæder;  forbryder.  Tyv,  eller  anden  Ugier- 
ningsmand.DL.i — 23 — 5.  *Du  græsselige  | 
Ugierningsmand,  der  af  de  Slagnes  Hov'der 
I  Dig  bygger  Skiændselsstøtter.  Hattc/i.DY/. 
111.  1  bær'  Jer  jo  ad  som  de  Misdædere 
og  Ugerningsmænd,  der  .  .  true  og  skælde 
mod  Gud  Vorherre.  JPJac.I.80.  ingen  af  eder 
bør  lide  som  Morder  eller  Tyv  eller  Uger- 
ningsmand (1819:  Misdæder). lPet.4.15(1907). 
JVJens.RF.142. 

Uges-,  i  ssgr.  se  u.  Uge-. 

Uge-seddel,  en.  (ænyd.  d.  s.,  om  for- 
tegnelse over  ugens  forraadsforbrug}  spec. 
(haandv.)  d.  s.  s.  -liste.  MalPrisl.o.  Fag  O 
Snedk.  -skrift,  et.  (jf.  -blad;,  det  .  . 
her  begyndte  Ugeskrift  kalded  Le  Magazin. 


9B5 


Ugesvend 


agjort 


966 


LTid.n43.390.  Eders  Blade  ere  alt  for  al- 
vorlige .  .  Saadanne  Afhandlinger  skikke 
sig  ikke  til  et  Ugeskrift,  hvis  Hensigt  bør 
være  at  fornøie  Folk.JSneed.il 1. 210.  den, 
som  xidgiver  Aviser  eller  andre  Ugeskrivter. 
Reskr.'"'/i<,l773.  et  politisk  aktuelt  ugeskrift. 
Letter st.tidskr. 1946. 513.  som  del  af  tidsskrift- 
titler:  Den  politiske  Kandestøber.  Et  Uge- 
skrift copieret  af  J.  L.  Bynch.  tidsskrifttitel. 
1772.  Nord  og  Syd.  Et  Ugeskrift.  GoWsc/im.  lo 
(tidsskrifttitel.1849-59).  Ugeskrift  for  Rets- 
væsen. (idssÆn/^fifeLiS  67//.  jf.  BiblDan.IY 
605ff.  -svend,  en.  (fagl.)  (skrædder) svend, 
der  er  paa  fast  ugeløn.  Socialdem.^'U1945.10. 
sp.6.  -vis,  adv.  (og  sulst.).  I)  som  udtryk 
for  beregning,  fordeling  efter  (antal  af)  uger: 
for  een  uge  ad  gangen;  for  hver  uge;  uge  for 
uge.  jeg  (har)  fæstet  Tjener  A.  ugevis  å  4 
Mark  om  Ugen.  Cit.l785.( Lynghy-Bogen.1937 . 
259).  (gagen)  betales  ugevis  bagud.  JJgeskr.  20 
f  Retsv.l941.A.553.  2)  som  udtryk  for  varig- 
hed: i  fiere  ell.  mange  uger;  fiere  ell.  mange 
uger  igennem;  uge  efter  uge;  ogs.  mere  ubest.: 
overmaade  længe.  Dér  ligger  ugevis  de  frede- 
rikshavnske Kvaser.  MylErich.  S.  98.  (ciga- 
rer) der  varer  ugevis  og  koster  en  Formue 
i  'Tændistiiik.ex.Rosenkrant2.SG.202.  ||  som 
subsi.,  i  forb.  i  ugevis,  d.s.  Han  kan  vandre 
i  Ugevis  paa  Stepperne  uden  at  se  synderlig 
Forandring.  Brandes./fl.^^.  Vi  var  i  Slut-  30 
ningen  af  November  Maaned,  og  Solen  havde 
ikke  skinnet  i  Ugevis.  J.-S'<røm.0.i55. 

n-gidelig,  adj.  [u'giJbali,  u'gib'ali] 
(især  talespr.)  som  ikke  (ret)  gider  foretage 
sig  noget  (arbejde,  bevæge  sig);  doven;  sløv; 
uoplagt;  utidig.  MDL.251  („i  Siælland"). 
Folkene  begyndte  at  blive  lidt  ugidelige 
(0:  paa  en  bjergtur). VilhMøll.MT.77.  Han 
var  bleven  ugidelig  til  sit  Arbejde.  Grad. Øe». 
124.  hun  rejste  sig  tungt,  —  saa  inder-  40 
lig  \igideUgt.ThitJens.TS.196.  Ragna  er  .  . 
doven  og  ugidelig.  Soya.  HF.  19.  Rietz.482. 
Feilb.  LollO.  uegl.:  Tarmenes  Muskler  blive 
lige  saa  ugidelige  som  Lerameines.  FSadolin. 
VortHelbred.(1902).47.  Det  var  en  klar,  vind- 
stille Sommerformiddag  .  .  Robaade  med 
badende  Drenge,  ugidelige  Sejlskibe. (Soi/a. 
GAM.131.  II  hertil  Ugidelighed.  „Jeg  synes, 
Du  sukker"  .  .  „Det  er  af  Ugidelighed  efter 
den  lange  Morgentour."  —  „Fy  —  læg  den  50 
Manér  af  at  lade  blaseret".  Schand.  Hjem- 
komst.(  1893). 120.  Han  lagde  sig  .  .  hen  paa 
Sofaen  .  .  gabede  og  strakte  sig  af  Ugide- 
lighed. EErichs.IKnibe.(1908).75.  Mennesker 
kan  overfaldes  af  den  værste  form  for  lede: 
ugidelighed,  fordi  der  ikke  er  noget  værd 
at  gide.  Grønb.H.I.418.  -gift,  part.  adj.  (tid- 
Ugere  ogs.  ugiltet.  Moth.G163.  Holb.Anh.138. 
EPont.Atlas.il. 142).  (æda.  ugift(æt)  (DGL. 
11.38))  om  mand  ell.  (især)  kvinde:  som  ikke  60 
er  (ogs.:  ikke  har  været)  gift;  ofte  som  præd. 
olgn.,  i  forb.  som  være,  forblive  ugift,  dø 
(Holb.L8k.II.2.  LollO.),  leve  ugift  (Holb. 
Tyb.III.3.  Ruth.  1.13 (1931)),  sidde  ugift 


(hen)  (Moth.S159.  Ew.(1914).II.91.  Thiele. 
III. 73.  Schand.  UM.  163),  (nu  l.br.:)  gaa 
ugift  (Boye.WS.69)  olgn.  Et  ugivt  besvang- 
ret FinentimmeT.Nørreg.Privatr.  1.226.  han 
troer,  du  er  ugift,  han  kalder  dig  Frøken. Heib. 
Poet.Vl.290.  denne  havde  fire  ugifte  Døtre 
(1819:  fire  Dottre  som  vare  JomfruerJ.  ApG. 
21.9(1907).  ugift  UoåeT.JSMøll.MB.598. 
smst.602.  ugift  stand,  se  Stand  5.2.  jf.  Ugift- 
hedsstand  (u.  Ugifthed,^.-  Præsternes  Vgiit- 
ata.nd. Norden.(Kbh.).1904.142.  \\  anv.  som 
subst.  Til  de  Ugifte  og  til  Enker  siger  jeg 
(osv.).lCor.7.8.  Kierk.VI.244.  i  lysningsfor- 
mular:  ugift  N.  N.,  se  Pige  sp.774^*.  -gifte, 
et.  {penyd.  d.  s.;  jf.  Ugift(heds)stand  u.  ugift, 
Ugifthed;  især  hos  sprogrensere)  (det  at 
leve  i)  ugift  stand;  spec:  cølibat.  HjælpeO. 
TroelsL.XII.51.  de  græsk-katholske  Biskop- 
pers \]giite.FlensbA.^yil898.2.sp.3.  -gif- 
tet, part.  adj.  se  -gift.  -gift -hed,  en.  (jf. 
-gifte;  O,  l.br.).  Hun  var  ved  at  føle  sig 
trykket  af  sin  Ugifthed,  tænkte  han.  Ja^ 
Knu.F.lOO.  AHenningsen.KA.106.  jf.  Ugift- 
hedssta.nd.Sibb.Aa.1.547.  -gild,  adj.  (ænyd. 
glda.  d.  s.,  æda.  ugildær,  oldn.  ligildr;  jf.  ugæv; 
tidligere  (i  bet.  1)  spec.  jur.;  nu  især  foræld, 
ell.  arkais.)  som  ikke  har  fuldt  værd  (fuld 
værdi)  ell.  fuld  gyldighed.  I)  om  person: 
(dømt)  æreløs;  uduelig;  slet;  daarlig.  *Kong 
Knud  er  ingen  ugild  Mand;  |  Men  falske  er 
hans  \eimeT.Ing.VSt.(1824).127.  ordspr.: 
nygifte  mænd  er  ugilde  krigsfolk.  Mau.2818. 
HFEw.NB.II.93.  Baud. Mands Mod.(  1879). 
73.  jf.  bet.  2:  uden  videre  have  (de)  dømt 
Ord  som  kopuleret.  Vattersot  (osv.)  ugilde 
og  ugæve  at  x?exe.FolketsAvis.^^U1869.2. 
sp.3.  II  spec.  dels  om  en  (dræbt)  person,  for 
hvis  drab  ingen  bod  skal  ydes  (betales). 
Kongen  .  .  erklærede  (den  dræbte)  Ølver  for 
ugild,  og  tilegnede  sig  .  .  alt  hans  Gods. 
Grundtv.Snorre.il. 155.  JGFRæder.Danm.un- 
der Svend Estridsen.(  1871).  287.  dels  om  en 
(æreløs)  person,  hvis  vidnesbyrd  (ord)  ikke 
har  gyldighed  (som  ikke  har  ret  til  at  vidne 
med  gode  mænd).  Vorder  nogen  dømt  til 
fuld,  eller  half.  Mandebod  .  .  være  Ugild  til 
at  staa  i  nogen  Ret  .  .  indtil  hånd  retter 
for  sig.DL.1—24—13.  Suhm.Hist.1.423.  *du 
gjælde  skal  |  For  ugild  Mand,  naar  sanddru 
just  du  hedde  wil. Dorph.Sofokles.371.  jf.: 
Den  militære  Degradation  .  .  Nedsættelsen 
i  anden  Klasse  (medførte  i  tiden  1846-1881) 
Ugildhed  til  at  være  Dommer  i  nogen 
Krigsret. <SaL ¥55.  2)  (1.  br.)  om  ting  olgn.: 
uden  værd  (værdi)  ell.  gyldighed,  det  (vilde) 
blive  u-gildt  og  u-gyldigt,  hvad  der  .  .  skulle 
ioThmd\es.Slange.ChrIY185.  Ugilde  Varer. 
En  ugild  Flov. V SO.  -gineret,  part.  adj.- 
se  ugenert,  -gjort,  part.  adj.  (ænyd.  glda. 
d.  s.,  æda.  ugørt,  jf.  oldn.  ligorr;  uden  for 
enkelte  udtryk  (som  gøre,  'ønske  noget 
ugjortj  nu  O)  ikke  gjort  (udfort,  fuldført), 
(nu  især  til  gøre  d).  Her  er  et  endnu  ugjort 
Studium   at  gaie.Brandes.1.477.   Gud   ved. 


957 


uglad 


Ugle 


968 


hvad  der  ligger  og  flyder  til  mig  af  ugjort 
Aihejde. ErlKrist.DH.73.  Hvad  mer  var  at 
gøre  ved  Vingaarden,  hvad  lod  jeg  ugjort? 
Es.5.4(1931).  jf.  gøre  10:  ♦Hans  Tienere 
kom  strax  med  ugiort  (alm.:  uforrettet^  Sag 
tilhage.  NK  Bred.  Metam.  200.  jf.  gøre  1.8 : 
Ugiordt  (nu:  uforarbejdet^  søli.  Moth.G364. 
VSO.  jf.  gøre  3.1 :  (man  siger:)  Studere  til 
en  Prædiken  .  .  og:  at  studere  paa  en  Præ- 
diken: men  det  første  skal  forstaaes  om  en 
u-gjort,  og  det  andet  kan  endog  forstaaes 
om  en  gjort  Frædiken.  Høysg.S.léé.  \\  spec. 
som  udtryk  for  et  ønske  om,  at  en  vis  handling 
(som  man  har  øvet)  aldrig  var  udført,  kunde 
kaldes  tilbage  olgn.  det  skal  være  som  ugiordt. 
Moth.G364.  KomGrønneg.II.203.  Handlinger 
.  .  kunne  ikke  giøres  ugiorte.  iVordBrttn. 
(Samling  af  Skrifter  fra  Nord.Selskab  i  London. 
I. (17 88).  24).  (jeg)  fordrer  at  alt  .  .  skal 
være  som  om  det  var  ngiort.PAHeib.Sk.II. 
205.  ♦disse  Rædselsord:  gid  det  var  ugjort! 
Hrz.XII.169.  AKohl.MP.III.65.  -glad, 
adj.  (glda.  æda.  uglath.  (AM.),  oW«.  i5gla9r; 
jf.  Uglæde;  tg,  til  dels  arkais.)  ikke  (rigtig, 
ikke  videre)  glad;  uden  (frisk,  sund)  munter- 
hed; (lidt)  bedrøvet,  mismodig,  misfornøjet, 
ked  (af  noget).  *haarde  Trusels  Oord  ham 
gjorde  plat  u-gla.d.  LThura.Poet.243.  han  .  . 
var  tankespredt  og  uglad,  saasnart  Magdala 
var  åer.  Rahb.  Fort.  1 1. 449.  ♦Til  Borrevold, 
uglad  i  Sind,  |  Den  unge  Hertug  ganger. 
Ing.VSt.(1824).125.  Gjæstebudet  var  sær- 
deles prægtigt  .  .  Men  Kongen  var  temmelig 
uglad  (oldn.  orig.:  heldr  okåtr).  NM Pet.Isl 
Færd.1.90.  Hauch.TVI.29.  En  Rigsdagstjener 
.  .  overrakte  ham  et  Visitkort  .  .  med  en 
uglad  Mine  strøg  (han)  sig  ned  over  sine 
barberede  Kinder.  Pont.DR.I II. 24.  (jeg)  skri- 
ver til  en  .  .  som  ikke  er  bedrøvet,  men  blot 
ugisid.  MPont.(AalborgVenstreblad.^*/itl926.3. 
sp.2).  Maries  mistænksomme  og  uglade  Sind 
i  det  Daglige  tiltog.  Aakj. FDD. 158.  (sj.)  jf. 
-glæde:  Ugladhed.DcfeH. 

I.  Ugle,  en.  [iu-(q)l8]  (tidligere  ogs. 
skrevet  Ule.  Cit.ca.l709.( NyerupRahb.IV.84) 
(cvD  Smule).  Baden.VA.189.  —  dial.  Ulle.  Fr 
Grundtv.LK.l58.  se  videre  u.  bet.  2.\).  flt.  d.  s. 
(jf.:  disse  Nuttugle. Holb.Hh.I.250)  ell.  (i 
rigsspr.  nu  kun)  -r.  {ænyd.  d.  s.,  glda.  æda. 
iig(g)læ  (Brøndum- Nielsen.  GG.  1 1. 14f.),  sv. 
uggla,  no.  ugle,  oldn.  ugla,  ty.  eule  (mnt. 
ule),  eng.  owl;  lydord,  sml.  andre  navne  som 
I.  Uhu,    lat.  ulula) 

I)  \.  fugl  af  gruppen  Strigidæ,  til  dels 
henført  til  natrovfuglene  og  karakteriseret  ved 
sin  sammentrængte  (tunge)  legemsform  med 
tæt,  blød  fjerklædning  (jf.  bet.  3.2-3^,  sine 
store,  fremadrettede  øjne,  sin  skarpe  høresans, 
sin  (uhyggeligt)  tudende  røst  (se  III.  tude 
1.1-2),  sin  levevis  som  udpræget  natfugl,  der 
nærer  sig  af  levende  dyr  og  forfølges  af  andre 
fugle,  if.  folketroen  en  ulykkesfugl  (jf.  ndf. 
bet.l.i,  2.1-2J.  I.l)  i  al  alm.  vAph.Nath.VIII. 
271.   Kjærbøll.eOff.   Lieberkind.DYVni.413. 


II  med  nærmere  (arts)bestemmelse.  I  Hudsons 
Bay  (Bugt)  findes  den  kronede  og  den  hvi- 
de }Jgle.vAph.Nath.VIII.272.  glat  (Funke. 
(1801).1.219)  ell.  glathovedet,  hornet,  lap- 
landsk ugle,  se  glathovedet  osv.  Minervas 
ugle,  se  Minerva  (samt  u.  bet.  I.2).  ||  (jaeg.) 
om  levende  ell.  udstoppet  skydeugle:  skyde 
for  ugle,  se  lY.  for  2.3  slutn.  I.2)  i  udtryk 
for   fuglens   særlige   væsen,    egenskaber,    ud- 

10  seende,  levevis,  spec.  if.  folkelige  forestillinger 
dens  optræden  som  varselsfugl,  ulykkesfugl 
(jf.  Feilb.  samt  UlykkesugleJ.  ♦en  Ugle  .  . 
saa  ynklig  hyler  .  .  |  „Alle  Fugle  plukke 
mig,  I  Maa  jeg  da  ej  hyle?"' NyerupPRasm. 
DVII.158(jf.  Mau.10848).  Jeg  har  Aarsag 
at  være  traurig,  mit  Huus  staaer  noget  Ont 
for  .  .  Ret  i  dette  Øyeblick  stood  en  Ugle 
paa  min  SkoTsteen.Holb.UHH.III.9.  ♦Dø- 
dens Fugl,  den  sørgelige  Ugle,  |   Sad  klyn- 

20  kende  paa  hendes  (0:  valkyriens)  brede  Skul- 
der. Ew.  (1914). III. 57.  Oehl.Digte.  (1803).18. 
smst.54(se  II.  skrige  1.2^.  Thiele.  1 1 1. 138. 
ovenover  Hønsene  sad  Uglen  med  Ugle-Mand 
og  Ugle-Børn;  de  havde  skarpe  Ører  i  den 
Familie. HCAnd.(  1919). II. 368.  ♦Hr.  Strange 
.  .  lagde  Uglens  Hjerte,  |  Hvor  Pigens  (0:  den 
sovende  Rhitras)  Hjerte  slog  (0:  som  et  trylle- 
middel, for  at  faa  hende  til  at  røbe  sin  hem- 
melighed). Winth.  HF.  226  (jf.  Feilb.  III.  965). 

30  Aldrig  skreg  Uglerne  i  Kirketaarnet,  uden 
imod  Dødsfald  i  Sognet.  Bang. HH.50.  være 
overset  ell.  vætteset  af  en  ugle,  se  overse 
(2)  osv.  (jf.  uglese^,  ordspr.:  ugle  og  krage 
bliver  aldrig  mage  olgn.,  se  I.  Krage.  Uglen 
mener,  at  hendes  Børn  er  de  smukkeste. 
Mau.10844.  jf.  Oversk.Com.IV.27.  \\  i  sammen- 
ligninger. Oehl.HS.(1815).57  (se  starblindj. 
PalM.II.269(se  II.  lyssky/  jeg  er  bleven 
som    en    Ugle    (Chr.Vl:   falk^    i   det    Øde. 

40  Ps. 102.7.  Kæmneren  .  .  hørte  som  en  Ugle. 
Bang.  L.  101.  min  Sjæl  blev  en  forvirret 
Ugle,  der  sidder  om  Dagen  og  glor  og  kan 
ikke  klare  sig  mod  de  fremmede  Fugle. 
Stuck.FO.206.  ligne,  se  ud  som  en  ugle, 
være  saa  grim  som  en  ugle  (JohsWulff. 
MG.148),  spec.  om  en  forvirret,  pjusket 
(uredt)  person:  ligne  en  ugle  i  blæst  (Ar- 
gus.  1771.  Nr.26.3),  i  blæsevejr,  torden- 
vejr (UfF.)  olgn.  ligne  en  ugle  yed  en  ørn, 

50  se  ligne  7.3.  ||  efter  gi.  græske  forestillin- 
ger opfattet  som  visdomsgudinden  Athe- 
nes hellige  fugl  (og  staden  Athens  vaaben- 
mærke;  se  Sal.^II.323);  i  udtryk  som  Athe- 
nes (Oehl.X.214.  Drachm.A.71),  Minervas 
(Bødt.D.  (1856). 37.  Minervæ.  Wiedewelt.T.52. 
jf.  Minerva  samt  ovf.  u.  bet.  l.i)  ell.  vis- 
dommens (s.d.)  ugle  ^^7.  Uglebanner  og 
Visdomsugle).  —  hertil  talem.  bringe  (Høffd. 
(Tilsk.l923.1.414).  KMunk.BF.148),  bære 

60  ell.  føre  (Mau.II.488)  ugler  til  Athen, 
se  Athen. 

2)  bet.  1  i  (andre)  talem.,  m.  uegl.  anv.,  til 
dels  ved  sammenblanding  med  andre  ord.  2.1) 
der  er  ugler  i  mosen  ell.  (sj.)  uglen  er  i 


959 


Uffle 


Vgle 


960 


mosen  olgn.  (CiLbeg.l8.aarh.(NkSJ°821.113). 
J  C  Lange. B. 288),  {rimeligvis  omdannelse  af 
tilsvarende  udtryk  med  Ulv  (s.  d.),  fremkaldt 
af  lydligt  sammenfald  ml.  (flt.  af)  Ulv  og  Ugle ; 
;■/.  (dial.):  ♦der  er  uller  i  mo% en. Grundtv. 
DYIII.361.  TroelsL.1.38.  HKaarsb.M.I.215. 
FrGrundtv.LK.230.  Feilb.in.963.  jf.  Ugle- 
røn,  uglese(t)  og  Solugle  (u.  SolulvJ;  se 
V  niv  Bl.  1. 35.  Festskr.VilhThoms.268;  sml. 
talem.  øgler  i  mosen  u.  Øgle)  som  udtryk  for, 
at  der  (paa  en  skjult,  hemmelig,  listig,  lumsk 
maade)  foreligger  en  fare,  en  truende  usikker- 
hed, et  forhold,  der  strider  mod  god  orden  ell. 
tilbørlighed,  mod  hvad  der  ønskes  ell.  ventes. 
„Hvad  pokker  er  dette,  her  er  ingen  af  dem 
udi  Cammeret"  .  .  „Ach  jeg  er  bange  der 
er  Ugler  i  Mosen." Holb.Pants.III. 3.  „Irerne 
er  lumske"  .  .  „saa  lad  os  fylke  da,  og  være 
beredte  paa,  hvad  der  kan  møde,  saa  faaer 
vi  at  see,  om  der  er  Ugler  (Grundtv.Snorre.^ 
695:  Uller;  i  M.osen.Grundtv.Snorre.III.186. 
see  at  faae  fat  paa  et  Par  Betiente  .  . 
Her  er  Ugler  i  Mosen  (o:  noget  galt  paa 
færde)\PNJørg.BH.47.  Hostr.ÆS. 11.17.  min 
Sidemand  sagde  til  mig,  at  der  var  Ugler  i 
Mosen  eller  fjendlige  Krydsere  i  Farvandet. 
Drachm.STL.29 5.  spec.  (eufem.,  spøg.)  som 
udtryk  for  (uønsket  ell.  uventet)  frugtsomme- 
lighed: hun  (gør)  sine  Døttre  til  Latter 
med  sligt  hovedkulds  Bryllup,  som  her  var 
Ugler  i  Mosen.Ing.VS.I.(1826).173.  Du  har 
ingen  Snøreliv  paa  i  Dag,  Vilde?  .  .  Du 
er  da  vel  ikke  —  Der  er  da  ikke  Ugler 
i  Mosen?  spurgte  (ægtemanden)  med  straa- 
lende  0]ne.Wied.S.55.  Borries.  P.  122.  2.2) 
fange  en  ugle,  {rimeligvis  (til  dels)  fra 
holl.  een  uil  vangen  (HollandDanmark.il. 
(1945).347.356),  med  henblik  paa  uglen  som 
ulykkesfugl;  tilsvarende  talem.  i  sv.,  no.,  ty.; 
jf.  Uglefangning  samt  nt.  ulenfånger,  person, 
der  er  oplagt  til  dumme  streger;  sml.  dog 
(m.  lign.  anv.)  udtr.  fange  ulke  (u.  Ulk  1); 
se  DSt.l937.151ff.)  som  udtryk  for  uheld 
(uheldig  manøvre)  til  søs:  1.  ved  bidevind- 
sejlads  som  følge  af  daarlig  styring  ell.  vind- 
spring faa  vinden  saa  forlig,  at  sejlene  lever 
og  farten  mindskes.  Anordn.'/iil798.§32. 
SøLex.(1808).  Bardenfl.Søm.I.202.  2.  ved 
roning  føre  aaren  galt  i  vandet  (faa  den  uklar, 
holde  den  for  dybt,  skive  den  for  tidlig),  saa 
at  roeren  mister  magten  over  den  (sprøjter 
vand  op  i  baaden  olgn.),  ogs.  (jf.  bet.  2.3): 
falder  bagover  paa  toften.  HaandbogiRoning. 
(1868). 30.  saa  roede  hun  en  kort  Tid  .  . 
hun  fangede  en  hel  Sværm  Ugler  og  sprøj- 
tede ham  oveT.CMøll.BB.131.  IdrætsB.1.362. 
Manden  .  .  fisker  med  den  ene  Aare  og 
fanger  en  Ugle,  saa  at  han  gaar  baglæns  over 
Sædet  med  Benene  i  Vejret.  ilftmsm.Z.8.  ;/••■ 
jeg  var  saa  forfjamsket,  at  jeg  lavede  den 
ene  Ugle  efter  den  anden  og  var  nær  ved 
at  sætte  os  paa  (ji\må.Baud.OI.288.  2.3) 
krænge  ell.  vende  (LollO.  UfF.)  (en) 
^8^6,  (jf.  bet.  2.2  og  kyste  en  krage  olgn.  u. 


I.  Krage;  dial.)  slaa  en  svalerede  (2.8).  Moth, 
K339.  jeg  kunde  „krænge  en  Ugle"  oppe  i 
Skadegabet  over  min  Faders  'Lo.Bøgh.E.31. 
han  spurgte  os,  om  vi  kunde  „krænge  en 
Ugle?"  .  .  saa  tog  han  fat  i  en  af  Gyngens 
Stænger  med  begge  Arme  og  slyngede  sig 
saa  helt  rundt  imellem  den  og  den  nedenfor 
liggende  Stang.  OBloch.EV Bissen.(  1927 ) .35 . 
UfF.  t  overf.:  spille  et  puds  olgn.  *Er  Kon- 

10  gen  selv  af  Magt,  hans  Raad  de  ere  hule,  | 
Jeg  stedse  pleyer  dog  at  krenge  dem  en 
Ule,  I  og  faaer  jeg  ikkun  først  min  tredske 
Mund  paa  Gang,  |  Saa  vist  jeg  kommer  ej 
at  ride  denne  Stang  (o:  blive  hængt). Reynike 
Fosz.(1747).171.  2.4)  skyde  uglen,  (dial.) 
i  leg:  med  en  stok  ramme  et  paa  en  mur 
(i  mandshøjde)  afsat  mærke  („uglen").  Sal.* 
XXIV.196.  2.5)  (nu  næppe  br.)  i  udtr.  som 
der  fandt  jeg  lige  saa  mange  ugler  som 

20  agerhøns  o:  slet  ingen;  ikke  en  sjæl.  (vist- 
nok ved  sammenblanding  m.  det  opr.  ulve, 
se  Ulv  2).  i  stæden  at  finde  Folck,  fandt  jeg 
Indgangen  til  een  Kielder  aaben.  Der  gick 
jeg  ind,  men  fandt  ligesaa  mange  Ugler 
som  Agerhøns.  JRPaulli.SB.72.  Krist.Ordspr. 
370. 

3)  (jf.  Horn-,  Krudt-,  Natugle  (2.2);  især 
talespr.)  som  nedsæt,  personbetegnelse 
(med  henblik  paa  fuglens  (ringeagtede)  sær- 

30  stilling,  dens  dagblindhed,  dens  store  stir- 
rende øjne,  forpjuskede  fjer  dragt  olgn.;  jf. 
Uglebillede  2).  *Jeg  var  en  Daare,  |  En 
blind,  kortsynet  Ugle.  Oehl.(1831).  VIII, 1. 
151.  Feilb.  jf.:  Nu  er  han  en  Guttermand 
og  ingen  bebrillet  Bogugle.LeckFischer. 
Tedora.(1928).68.  \\  (jf.  uglese  2;  jarg.)  om 
(nysgerrig,  kritiserende)  tilskuer  ved  billard, 
skak,  kortspil;  sofaspiller.  VilhHans.J.l46. 
Konsul  R.  (i  Helsingør)  betjente  sig  af  dette 

40  Udtryk  allerede  i  Midten  af  Firserne.  I>S'<. 
1942.52.  smst.1943.125.  UfF.(Kbh.).  \\  (skol, 
nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  I.  Fuks  3.  den  klodsede 
og  sky  Bondedreng,  der  havde  været  Klas- 
sens Ugle  fra  den  første  Dag,  han  viste  sig 
paa  Skolen.  Pont.DR.H. 55.  sa.D.58. 

4)  laadden  (mørktf arvet)  (nat)som- 
m  er  fugl,  maaler  (3)  olgn.  (EPont.Atlas.I. 
686.  vAph.Nath.VIII.277),  nu  spec.  (zool.) 
natsommerfugl  af  familien  Noctuidæ.  jf.  Cu- 

50  vier.Dyrhist.II.272f.  Brehm.Krybd.606.  Danm 
Fauna.XIII.l.  jf.  ssgr.  Aks-,  Brille-,  Fyrre-, 
Gamma-,  Græs-  (2),  Guld-,  Have-,  Kaal-, 
Møl-,  Rør-,  Skræppe-,  Smutugle  ofl,.  (se 
videre  SRostr.LS.152.166f). 

5)  (især  talespr.,  jarg.)  om  ting  (se  ogs. 
bet.  2).  5.1)  (ænyd.  d.  s.;  skol.,  foræld.)  en 
(i  form  af  en  ugle  udskaaren)  træklods  anv. 
som  straffemiddel.  Moth.U46.  en  Straf 
(kaldtes)  at  „bære  Uglen".  VilhBang.LS. 90. 

60  5.2)  (jf.  Natugle  2.1^  laveste  brik  i  gnav- 
spil  (med  billede  af  en  ugle).  Spillebog.(l786). 
242.  Wiwet.EL.47.VSO.  Regler  for  Gnavspil. 
(1887).  5.3)  støvekost  med  (langt)  skaft 
(og  kubef ormet  fjer-  ell.  haardusk;  jf.  Levin.); 


961 


ogle 


Ugleffefjæs 


962 


feje-,  støveugle;  ogs.  om  esseTcost,  svaber 
olgn.  Støvekoste  . .  som  Fruentimmerne  kalde 
Ugler.  Magazin  f.Næringsstanden.  V  (1799). 7  3. 
MR.1823.l56.JSødnng.E.I.5.  lange  Ugler 
(blev)  purrede  op  i  de  stille  Ødemarker,  der 
havde  bredt  sig  ovenpaa  Bibliothekets  B,eo- 
\eT.EChnstians.Hj.78.  VoriHj.III,4.58.  Feilb. 
UfF.  5.4)  tot  af  fnug,  trævler,  støv  olgn. 
(jf.  Uld  2.z).  5.5)  (forst.)  gammel  (forvre- 
den) bøg.  Fleuron.SK.l73.  5.6)  sten  i  \o 
mosaikbrolægning.  TeknLeks.Il.578.  5.7) 
(muligvis  omdannelse  af  (dial.)  Lukas  t  sa, 
anv.;  dial.)  pægleflaske;  brændevins- 
flaske. Feilb. 

II.  ajericy  v.  [iu-(q)l8]  (tidligere  ogs. 
skrevet  ule.  Etlar.SB.50a).  -ede.  {af  I.  Ugle; 
især  talespr.)  I)  som  udtryk  for  at  bringe 
ens  ydre  (paaklædning  osv.)  i  en  usæd- 
vanlig, afstikkende,  uordentlig,  op- 
stadset, naragtig  tilstand.  I.l)  især  20 
(m.  h.  t.  paaklædning,  frisure  olgn.)  i  forb. 
ugle  ud  ell.  (sjældnere)  til  ( KateFleron.Vi 
erUngdommen.(  1943). 184),  hejre  ud,  maje 
ud,  pynte  (paa  en  overdreven,  naragtig,  latter- 
lig maade).  Min  Cousines  Haarskiærer  havde 
uglet  mig  ud  i  Hovedet,  saa  jeg  saae  ud, 
som  en  ?ude\h\iTiå.Rahb.Tilsk.l791.27.  Sanct 
Vitus  ,  .  river  (nok)  deres  Volde  ned,  til 
Tak  fordi  de  har  uglet  hans  Billede  ud  til 
en  Vanskabning  (0:  afgudsbilledet  Svantevit).  30 
Grundtv.Saxo.III.297.  Tante  skal  følge  os 
paa  Bal .  .  naar  Moder  er  med,  skal  jeg  altid 
ugles  saa  tosset  ud,  som  det  bare  er  muligt. 
CBernh.NF.in.l47.  Wied.GP.170.  ||  refl. 
ugle  sig  ud  som  SælgekjæIling.Dag6L"/i2864. 
2.sp.4.  Krinoliner,  Fiskebeensskjørter,  Pocher, 
Veste  til  Knæene,  Skjøder  til  Hælene  .  . 
Pudder,  Sminke,  Skjønhedspletter  .  .  Man 
begriber  ikke,  hvorledes  Menneskene  nogen 
Tid  have  kunnet  ugle  sig  saaledes  ud.  Rowel.  40 
Br.l29.  unge  og  gamle  Herrer,  der  uglede 
sig  ud  efter  sidste  Parisermode  og  ved  Hjælp 
af  Pomader,  Voks  og  varme  Jærn  berøvede 
deres  Haar  og  Skæg  ethvert  naturligt  Fald. 
Pont.Muld.172.  Baud.AB.40.  I.2)  (jf.  uglet; 
især  dial.)  m.  h.  t.  en  persons  haar:  bringe  i 
uorden;  gøre  pjusket;  især  i  udtr.  som  ugle 
(rundt  i)  ens  haar.  Baronen  uglede  ven- 
skabeligt rundt  i  hans  Uaat.  Zweig. Spørg  ikke. 
(overs.l933).31.  SorøAmtstid."/,1947.2.  sp.6.  50 
UfF.  (Fyn),  se,  hvor  du  har  uglet  migl  j 
2)  (dial.)  behandle  (en)  med  kølighed, 
kølig  kritik  (jf.  uglesej,  afvisende  hold- 
ning, kom  der  en  ny  Mand,  blev  han  maalt 
og  vejet,  og  (ofte)  vraget.  Det  vil  sige,  han 
blev  ikke  hældt  ud,  men  uglet  ud  af  Klub- 
ben. SÅ;ot;rør/.LJf.7S.  Feilb.  3)  (jf.  I.  Ugle  3 
og  u.  uglese  2;  1.  br.)  sidde  som  (nysgerrig, 
generende,  kritiserende)  tilskuer  ved  et  spille- 
bord olgn.  H.  og  J.  sad  hele  Aftenen  og  uglede  eo 
ved  vort  Boid.  OrdbS.  4)  (dial.)  d.  s.  s. 
ugiesove.  UfF. 

Ugle-,  i  ssgr.  især  af  I.  Ugle  1;  saaledes 
(foruden  de  ndf.  anførte)  i  forsk,  mindre  br. 


ell.  let  forstaaelige  ssgr.  som  ugle-agtig,  -art, 
-fje(de)r,  -han  (jf.  -bondej,  -hun,  -hji,  -jagt, 
-møg,  -slægt,  -vinge,  -æg;  (zool.)  til  I.  Ugle 
3.2:  Ugle-art,  -larve  ofl.  -ansiigt,  et.  spec. 
(nu  l.br.)  d.s.s.  -(ge)fjæs.  VSO.  -banner, 
et.  (jf.  I.  Ugle  1.2  slutn.)  studenternes  ban- 
ner, der  bærer  Athenes  (Minervas)  ugle  som 
mærke.  D&H.  -billede,  et.  (især  dagl.). 
I)  grimt,  daarligt,  naragtigt  billede,  spec. 
(med  overgang  tU  bet.  2)  af  et  menneske  (s 
ansigt).  Raphael  gav  os  Guder  og  Engle  i 
menneskelig  Colorit;  (van  der  Werff)  der- 
imod giver  os  Vanskabninger  og  Uglebilleder 
i  guddommelig  Englehud.  Bagges.L.II.272. 
den  saakaldte  Ryge-Vit  .  .  en  Billed-Støtte 
.  .  var  et  stygt  Ugle-BiUede,  og  meget 
klodset  gioTt.Grundtv.Saxo.iII.309.  Ing.L. 
1.47.  Schand.TF.1.221.  2)  grimt,  latterligt, 
uordentligt  udseende  menneske  ell.  (spec.) 
ansigt  (jf.-i]æs).  Moth.U47.  Jacobi.(Skuesp. 
IV.248).  hvilket  Uglebillede  hun  dog  er 
bleven  ved  det  YdiXå\Ing.EF.V.95.  hvor  kan 
din  Onkel  troe,  at  jeg  vilde  tage  denne 
Kammerraad,  naar  han  er  et  saadant  Ugle- 
billede, som  du  beskriver  ham.Hrs.Zy///. 
282.  Pont.LP.11.143.  UfF.  -blad,  en.  (jf. 
Ulveblad ;  nu  næppe  br.)  ^  d.  s.  s.  Firblad 
1.1.  JTusch.161.  MO.  VSO.  -blind,  adj. 
(i  rigsspr.  især  o)  blind  som  en  ugle  om 
dagen;  ogs.:  dagblind  (UfF.).  Grundtv.Saxo. 
11.89  (se  IV  tokkej.  sa.BrS.263.  D&H. 
-bonde,  en.  {ænyd.  d.  s.;  nu  ikke  i  alm. 
rigsspr.)  hanugle.  Moth.U47.  *I  Skaane  man 
finder  en  lyngfuld  Hede  .  .  Der  allene  | 
Bygger  Uglen  og  Uglebonden  (efter  Rævebog. 
1.223). Oehl.RF. 126.  -brille,  en.  især 
(talespr.,  til  dels  spøg.)  i  flt.,  om  (horn)briller 
med  store,  runde  glas  (der  minder  om  en  ugles 
øjne),  den  gamle  .  ,  stirrede  mig  i  Møde 
gennem  sine  store,  runde  Ugle-Briller. Poni. 
Sk.20.  ORung.SS.107.  -fangning,  en. 
^  det  at  fange  en  ugle  (1.2.2);  m.  h.  t.  sejl- 
skib: SøLex.(1808).  Harboe.MarO.  Bardenfl. 
Søm.I.202.  -fis,  en.  ^  (sj.)  d.  s.  s.  Ulvefis. 
Levin.(u.  Ulvefis),  jf.  AxLange.FP.119  samt: 
den  Skorrehat  som  hedder  Uglef jért. T^t< 
Jens.  RA.  1.246.  -fjæs,  et.  (jf.  -ansigt, 
-billede  (2),  -gefjæs,  -hoved  2,  -pande;  dagl.) 
grimt,  hæsligt  ansigt.  VSO.(u.  Ugleansigt j. 
-flugt,  en.  (1.  br.)  lydløs  flugt  (2.i)  (som 
uglens).  Lydløst  og  lavt  flyver  (humlebierne) 
til  deres  Bo,  en  egen  sørgelig  Ugleflugt.  AC  And. 
ET. 59.  jf.:  ♦Og  da  min  Sfing  for  første  Gang 
saa  steg  |  og  fløj  sin  solskinsrædde  Ugleflugt. 
Jørg.BrevetilStuckenberg.(1946).16.  -galde, 
en.  (sj.)  til  1.  Galde  2.3,  som  udtryk  for 
giftig  ondskab:  Her  hviler  en  Enkefrue,  der 
havde  Svanesang  i  Munden,  og  Ugle-Galde 
i  Hjertet.  Hun  gik  om  i  Familier  paa  Rov 
efter  Næstens  Ua.ng\Qr.HCAnd.(1919).llI. 
12.  -gefjæs,  et.  (dagl,  spøg.)  d.s.  s.  -fjæs. 
„Hun  saae  Jer  kige  gjennem  Ruderne  og 
blev  forskrækket  over  Jeres  Ansigt"  .  .  „Er 
mit  Ansigt  da  saa  hæsligt?  .  .  Det  har  nok 


XXV.    Bentrykt  "/n  1949 


61 


963 


ufflCfflo 


ufflesoTe 


964 


været  Asmus  med  sit  Uglefjæs."  ifrø.ZF/. 
279.  Krist.Ordspr.370.  -glo,  v.  (1.  Ir.)  le- 
tragte  (stirrende,  gloende)  paa  en  uvenlig, 
afvisende  maade;  uglese,  (jeg)  besøgte  .  . 
Djurgården;  der  var  nogle  simple  Folk,  som 
jeg  syntes  uglegloede  mig,  de  fandt  mig  ikke 
efter  deres  Smag,  grinede.  HCAnd.SL. 91. 
jeg  stiller  lige  godt  det  Forslag,  at  han  skal 
uglegloes,  naar  han  kommer.  S chand. AE. 204. 
.^ylp,  et  ell.  en  (Frem.DN.394).  (zool.) 
en  af  en  ugle  opgylpet  klump,  bestaaende  af 
de  ufordøjelige  dele  (ben,  fjer,  haar)  af  dens 
føde.  BøvP.1.386.  Boas.Zool.*576.  -hoved, 
et.  I)  i  egl.  bet.  MO.  Feilb.  jf.:  *Hvor  er 
jeg?  Er  jeg  alt  paa  Vei  til  Helheim?  .  .  | 
Jeg  seer  ei  Flaggermuus  med  Uglehovder  | 
At  sprætte  vildt  omkring.  Oehl.F ostbrødrene. 
(1817 ).90.  2)  (jf.  -fjæs;  dagl.)  grimt,  uordent- 
ligt hoved  (med  pjusket  haar  olgn.;  jf.  Ugle- 
rede 2.i);  ogs.:  grim,  sjusket  person  (især: 
kvinde).  (Harald  Haar  fager  vilde)  hverken 
bruge  Kniv  eller  Kam  til  sit  Haar,  hvorover 
han  .  .  kom  til  at  hedde  Harald  Uglehoved. 
Grundtv.HYII.265.  MO.  Vilde  Haaret  krølle 
og  kruse,  maatte  det  vædes  godt  med  01 
og  glattes  godt  til,  for  at  det  skulde  holde 
sig  glat,  thi  man  kunde  ikke  gaa  med 
et  „\Jglehoxeåe'\Folkedragter.l39.  Feilb.  3) 
(jæg.)  \.  variation  af  skovsneppen,  Scolopax 
rusticula.  Frem.^*U1927 .omslag.2.  DJagtleks. 
1337.  -hul,  et.  (især  dial.)  lufthul  i  en 
lades  gavl;  skadegab  (2).  8kattegraveren.l886. 
1.40.  Frilandsmus.21.  UfF.  -høg,  en.  \. 
blaa  kærhøg,  Circus  cyaneus.  Kjærbøll.52. 
Brehm.FL.47.  -kobbel,  et.  (jæg.)  remme, 
der  fastspændes  om  fødderne  af  en  som  lokke- 
fugl  anvendt  (levende)  ugle.  DJagtleks. 1337. 

a-glemmelig,  adj.  [u'glæm'ali]  fa, 
nu  mindre  br.)  som  ikke  (kan)  glemmes; 
uforglemmelig.  ChrFlensb.DM.1.87.  ♦Hvad 
denne  Pantomine  giorde  mig  |  Uglemmelig,  ] 
.  .  er  dette  (osv.).Bagges.Ep.240.  Heib.Poet. 
VIII.241.  Det  (o:  en  kunstnerindes  besøg) 
er  en  Ære  —  en  uglemmelig  Ære.  Bang.  UA. 
58.  HBrix.AP.Y160. 

Ugle-mærke,  et.  [1.3.2]  (zool.)  et 
(nyre-,  ring-  ell.  tapformet)  mærke  paa 
uglernes  (natsommerfuglenes)  forvinger  (jf. 
Nvre-,  Ring-,  Tapmærkej.  SRostr.LS.149. 
LandbO.IY683. 

aglen,  i  uglen  duglen  dof,  se  ulen. 

Ugle -pande,  en.  (jf.  -fjæs  og  II. 
Pande  4;  nu  næppe  br.)  (mands)person  med 
et  grimt  ydre  (ansigt).  Har  den  gamle  Ugle- 
pande ladet  sig  maÅe?  Skuesp.XI. 96.  -pape- 
gøje, en.  \.  nyzealandsk  papegøje  af  under- 
familien Stringopinæ  (hvis  fjerklædning  og 
(natlige)  levevis  minder  om  uglernes).  Brehm. 
FL.381.  Ueberkind.DYIX.18.  -rede,  en 
ell.  (nu  dial.)  et  (UfF.).  I)  i  egl.  bet.  Molb. 
HO.  VSO.  2)  med  videre  anv.  2.1)  (tale- 
spr.)  uordentligt,  pjusket  hovedhaar;  ogs.  (jf. 
-hoved  2;  dial.)  om  person  (kvinde)  med 
uordentligt  haar  (UfF.).  hele  hendes   Haar 


var  een  stor  JJghreåe.  Branner.Legetøj.(1936). 
95.  jf.  VSO.  2.2)  (nu  næppe  br.)  uorderit- 
ligt,  urent  værelse  ell.  leje.  Man  kommer  ind 
til  ham  i  en  Uglerede.  FS'O.  jf.  Uglereden 
(om  en  forfalden  bolig).  Marlitt.(overs.bogtitel. 
1888).  -røn,  en.  (sv.  uggleronn  (JTusch. 
261.  Lyttkens.Våxtnamn.(i904-15).158.  jf. 
smst.157);  jf.  Ulve-,  Ulvsrøn;  nu  ikke  i 
rigsspr.)   2(   kvalkved,   Viburnum  opulus  L. 

10  OecMag.Vl.334.  -se,  v.  præt.  -saa  ell.  (sj.) 
-seede  (Leop.  En  ung  KvindesRoman.  (1930). 
191).  (ænj/d.  ugleset,  forgjort,  forstyrret  (egl.: 
ved  en  ugles  Uik,  onde  øjne);  jf.  overset  af 
en  ugle  (u.  overse  2)  samt  ulve-,  vættese(t)) 
I)  (nu  dial.)  som  udtryk  for,  at  en  person  er 
forhekset,  forgjort  ved  onde  øjne  ell.  (med  mere 
ubest.  bet.)  er  (ligesom)  forstyrret,  vild,  ube- 
sindig, taabelig  ell.  (nu  næppe  br.)  pludselig 
bliver  forskrækket  (Moth.U47);  især  i  part. 

20  ugleset  brugt  som  adj.  Ugleséet  .  .  kaldes 
den,  som  er  séet  på  med  onde  Øien.  smst. 
Leth.(1800).  Han  bærer  sig  ad  som  var  han 
ugleséet.  JHSmidth.  Ords.  169.  MDL.  MO. 
JSMøll.MB.260.  Thorsen.  186.  2)  (jf. -glo) 
se  fast  (stirrende),  især  uveriligt  (truende, 
skulende)  paa  en  (ell.  noget);  se  skævt  til. 
(i  talespr.  især  i  perf.  part.,  i  forb.  blive, 
være  ugles etj.  i  Kiøge  (vendte)  samtlige 
Pasagerer  deres  Lomme  (o:  kastede  op),  und- 

30  tagen  jeg  som  blev  liggende,  sovende  og  ugle- 
seende langs  ad  en  Bænk  i  Kahyten.  Orundtv. 
E.73.  Nu  ja!  Har  jeg  spillet  Dem  et  Puds, 
saa  spil  De  mig  et  igjen  .  .  Men  saadan 
at  uglesee  mig,  det  har  De  ikke  Lov  til. 
Bøgh.DA.IV.36.  AntNiels.FL.I.106.  *Tidshju- 
let  drejer  sig  trægt  og  tungt;  |  ugleset  bli- 
ver alt  Varmt  og  \Jngt.Ploug.ND.222.  Den 
Eneste  blandt  de  ældre  Medlemmer  (i  Stu- 
denterforeningen), som  tog  sig  af  de  yngre, 

40  var  I.  Levin,  men  han  var  lidt  ugleset  af 
de  Toneangivende.  S  chand. 0. 1.125.  Pont.DR.* 
1.336.  SvLa.UR.  35.  jf.  I.  Ugle  3.1 :  Du  maa 
ikke  uglesee  mine  Kort. Levin,  jf.:  *Gaa  væk! 
Jeg  skjøtter  ikke  (o:  ved  brætspil)  om  en 
Kreds  |  Af  Ugle  seere,  der  flokkes  om  mig. 
Recke.KM.  37.  -skrig,  et.  (især  o)-  *Der 
Forskiel  er  paa  Ugle-Skrig  |  Og  Natter- 
galens Stemme.Reenb.1.222.  Bergs.PP.350.  )| 
i  sammenligning  ell.  uegl.,  anv.  om  uhyggelig 

50  (varsels)lyd,  spec.  om  uhyggelig,  urovækkende 
tale,  advarsel,  ogs.  kaldesignal  (ml.  spejdere) 
olgn.  (jf.  -tuden;.  PoulPed.DP.(1937).12. 
*„l  agte  paa  mit  Ord:  |  I  har  kun  ringe 
Frist!  I  vil  erfare,  |  At  Eders  Maal  er  fuldt." 
—  „Du  vover  atter  |  At  komme  med  dit 
Ugleskrig."  J?r3.Z//i. 258.  en  eller  anden 
Krakiler,  der  har  sin  Morskab  af  at  bryde 
Festens  Velvære  ved  et  skurrende  Ugleskrig 
om,  at  Barnet  er  åøåt.Hørup.ni.237.  anser 

60  De  Spenglers  Profeti  om  Europas  Under- 
gang for  mere  end  et  fantasifuldt  Ugleskrig? 
GadsMag.1932.4.  -skrubbe,  en.  (jf.  I. 
Ugle  6.3;  nu  næppe  br.)  skrubbe  (I.  l.i)  c/ 
særlig    art.    MR.1793.571.    -sove,    v.    (jf. 


966 


Uelespejl 


Ufflæde 


966 


-søvn  og  II.  ugle  4;  dial.)  halvsove;  (smaa)- 
Uunde.  Grundtv.PS.Y548.  ♦Sødt  du  (o:  Dan- 
marks lysalf)  smiler  i  din  Vugge,  |  Giennem 
klare  Øienlaag  |  Seer  det  ud  paa  dine  Glugge, 
I  Som  om  du  kun  uglesov.  sa.Dansk.IY54S. 
om  ogsaa  jeg  mangen  Aftenstund,  træt  og 
foraset  som  jeg  var,  sad  og  uglesov  over 
mit  Ua.a,nå&Thejåe.Schand.AE.140.  Gravl. 
JB.136.  UfF.  -spejl,  subst.  se  Uglspil. 
-svale,  en.  "i^.  en  natravnene  nærstaaende  lo 
fugl  af  den  indisk-australske  familie  Po- 
dargidæ..  Brehm.FL.314.  BøvP.II.167.563. 
-søvn,  en.  (jf. -sove;  dial.)  halvsøvn;  (let) 
Hund.  NPWiwel.R.38.  UfF. 

uglet,  (part.)  adj.  [in-{q)ht]  (af  1.  Ugle 
(1.2,  3.1)  ell.  perf.  part.  af  II.  ugle  (I.2); 
jf.  Uglehoved  2  og  opuglet;  talespr.)  om  en 
person  (s  haar,  frisure):  pjusket;  uordent- 
lig. Norman-Hans.SB.78.  Dit  Haar  flyver 
dig  jo  om  Ørene,  Tøs  . .  Du  skulde  beholdt  20 
den  Frisure,  jeg  lærte  dig  . .  Med  den  Engle- 
frisure  der  bliver  du  jo  uglet  paa  et  Øjeblik. 
JVJens.MD.73.  De  havde  bægge  fladklemte 
Straahatte  paa  det  uglede  Pagehaar.  022««^. 
VS. 189.  UfF. 

Ugle-tjeneste,  en.  (sj.)  en  af  en  kort- 
synet, uklog  ven  ell.  vejleder  ydet  daarlig 
tjeneste;  hjørnetjeneste,  den  Dag  Arbejderne 
virkelig  faar  Øjnene  op  for  de  store  Ugle- 
tjenester, deres  Repræsentanter  har  ydet  30 
dem,  ved  at  skaffe  Arbejdet  ud  af  Landet. 
VortLand.^Vnl906.3.sp.l.  -tud,  et  (se  u. 
III.  Tud  1),  -tuden,  en.  (især  [3).  Feilb. 
jf.  -skrig:  Hun  vilde  stoppe  sine  Øren 
for  sin  Skinsyges  Ugletuden.  Pon^.LP.Tr265. 
-unge,  en.  MO.  VSO.  \\  (jf.  I.  Ugle  3.1 
og  Uglehoved  2 ;  1.  br.)  uegl.,  om  person  (ung 
kvinde),  en  grim  Vgleunge.  Ing.  EF.  V 102. 
-vinter,  en.  (sj.)  vinter  med  mange  ugler. 
et  gammelt  Ord  .  .  siger:  Uglevinter  gir  40 
Lærkeva&T.  Pol.''/»1942.7 .sp.3.  -øje,  et.  især 
i  fit.,  om  (øjne,  der  minder  om)  uglens  øjne; 
sadledes  om  øjne,  der  ser  godt  i  mørke  (Kalk. 
V1126.  Moth.U47.  MO.  jf.  VSO.)  ell.  (nu 
alm.)  om  store,  runde,  stirrende  øjne  olgn. 
see!  han  gjør  store  Ugleøine  derhenne  i  sin 
Krog.  Ing.L.1. 69.  Bispen  .  .  er  nu  glorød 
med  fremfaldende  Ugleøjne.  Drachm.F.1.363. 
AHenningsen.LGJ .202.  spec.  om  (øjne  med) 
lysere,  ikke  solbrændte  partier,  fremkaldte  af  50 
brug  af  solbriller:  NatTid.''/il94l.l0.sp.2.  \\ 
(1.  br.)  om  store,  cirkelrunde  udhugninger 
(ornamenter)  i  sten.   Danm  Kirker.  XI 1. 730. 

u-glippelig,  adj.  [u'glebali]  (sj.)  til  I. 
glippe  (2-3):  som  ikke  ell.  aldrig  glipper; 
usvigelig (t  sikker).  Ligesom  med  hundrede 
Øjne  overfoer  han  alle  Landes  .  .  Literaturer, 
slog  med  uglippeligt  (Pont. LP. VI. 37:  sik- 
kert^ Instinkt  ned  paa  alt,  hvad  der  kunde 
tjene  som  Ansporingsmiddel  (hjemme  i  Dan-  60 
mark). Pont.LP.*II. 249. 

Uglspil,  en.  [iu(q)l|sbel;  ogs.  iu'(q)l-, 
'ul'-  (jf.  Feilb. )^  (især  tidligere  ogs.  Ugle-. 
Skuesp.XI.104.  Ugel-.  Holb.MTkr.201.  Cit. 


l781ogsenere(indtill857).(Da.Folkebøger.XI. 
(1930).362ff.).  Kierk.  XIII.  130.  U1-.  Holb. 
Paars.321.  Skuesp.VII.62.  —  nu  ikke  i  alm. 
spr.:  -spejl,  især  om  hovedpersonen  i  folke- 
bogen: Holb. Paars.321.  FrHorn.SomnPoet.l9. 
Nyerup.Morskabslæsn.(1816).267.  Cit.l874og 
1918.  (Da.Folkebøger.XI.(1930).383.392).  jf.: 
Den  gale  Uglspeil.  Oehl.XXVI.87.  som  appel- 
lativ: Skuesp.XI.104.  FrHamm.Levn.1.4. 
—  med  (m)nt.  form:  -spegel.  Cit. 1781  og 
1858.  (Da.Folkebøger.XI.(1930).362.377)).  fit. 
(l.br.)  -ler  (Amberg.  Oehl.XXVI.lOO.  Vilh 
And.(FritzJiXrg.  Tegninger,  (udg.1919)  .xvill)  ) . 
(cBn?/d.  ugelspegel,  -speil,  ulspil,  sv.  ulspegel ; 
fra  mnt.  ulenspe(i)gel,  jf.  hty.  eulenspiegel, 
holl.  uilespiegel,  fr.  espiegle  samt.  eng.  (h)owl- 
glass;  af  ell.  m.  sen.  tilknytning  til  I.  Ugle 
og  Spejl;  egl.  bet.  omstridt  (se  Da.Folkebøger. 
XI.(1930).xf.);  ved  formen  -spil  med  senere 
(omtydende)  tilknytning  til  I.  Spil  ('3.3-5, 
6.2  ofl.)")  navn  paa  en  fra  en  (opr.  nt.)  folke- 
bog kendt  person,  der  udfører  en  række  (grove) 
løjer  og  skarnsstreger  (Holb.  Paars.  321.  Da. 
Folkébøger.XI.(1930).vii ff.) ,  ogs.  som  navn 
(titel)  paa  folkebogen  (FrHorn.SomnPoet.53. 
S  al. XXIV.  198);  alm.  (især  talespr.,  ofte  spøg.) 
med  videre  (appellativisk)  anv.,  om  en  (yngre) 
person,  der  (ofte)  øver  (kaade,  dadelvær- 
dige) skælmsstykker:  gavtyv;  spilopmager; 
skælmsmester.  Lad  det  Spøg  være,  du  lille 
Uglespeil  (0:  en  ung  pige)  \  Skuesp.XI.104. 
Cimbrerne,  Teutonerne  (osv.)  vare  alle  gode 
Skolemestere  og  Uglspiller.  De  dreve  deres 
Streger  i  det  Store,  og  bidroge  meget  til  at 
correxe  og  forbedre  Menneskeslægten.  Oe/»J. 
XXVI.IOO.  Loke,  den  Uglspil,  der  immer 
haltede  mellem  Aser  og  Jetter.  Grundtv. 
BrS.15.  (Brentano  var)  blandt  Romantikerne 
Skalken,  den  ustadige  Skelmsmester  og  Ugl- 
spil. Brandes.  JTr405.  Feilb.  UfF.  Uglspil-, 
i  ssgr.  (ogs.  Uglspils-,  se  u.  -natur,  -stregj. 
-agtig,  adj.  Øinene  vare  smaa  og  livlige 
og  sad  paafaldende  tæt  sammen,  hvorved 
fremkom  noget  VghTpil&gtigt.  Goldschm.Hjl. 
11.1143.  det  ugelspilagtige  Raad.ZierA;. 
XIII.  130.  -ansigt,  et.  Jak  Schmidt.  S P. 
17.  et  forsorent  Uglspilansigt.  Ose Jens.S'L.  7. 
Uglspilleri,  et.  (1.  br.)  en  uglspils  paa- 
fund,  narrestreger,  løjer;  uglspilstreg.  (i  ka- 
hytten) forsøgte  en  forvoven  Giøgler  ved 
tusinde  Kunster,  latterlige  Gebærder,  og  Ugl- 
spillerier  .  .  at  tiltrække  sig  (alles)  Opmærk- 
somheå. Bagges. L.1 1. 141.  Uglspil-natur, 
en.  Uglspils-:  Oehl.Er.1.45.  -streg,  en. 
CUglspils-.  S&B.  jf.  Saaby.'  Ulspils-: 
Skuesp.VII.62).  (jf.  Uglspilleri^  især  i  fit., 
om  (en  uglspils)  gavtyve-,  skarns-,  skælms- 
streger, spilopper.  JJPaludan.Er.37.  Smaa- 
pudserier  og  Uglspilstreger  har  jeg  vel  giort 
mig  skyldig  i;  men  store  — .Oehl.XVII.280. 
Schand.Fort.34. 

U-glæde,  en.  (ænyd.  glda.  d.  s.,  oldn. 
iigle5i;  især  højtid.,  1.  br.)  uglad  sindstil- 
stand; bedrøvelse;  mismod,  dybt  under  den 


61^ 


967 


nglædelifi: 


JJgræH 


968 


polemiske  Strøm  i  (Grundtvigs)  Prædikener 
.  .  mærkes  der  en  Sky  for  Uglæden  ved 
Livet.  HSchwanenfl.M.II.120.  Resignation  og 
Uglæde.OlfRicard.MedMundogPen.I.fWlé). 
60.  O  -glædelig,  adj.  ikke  (rigtig,  ikke 
videre)  glædelig.  Amlerg.  (jeg)  ventede  mig 
en  meget  uglædelig  Fremtid.  Ot-ersÅ;.L.263. 
over  husets  grå,  uglædelige  flade  stod  af- 
skåret et  stykke  himmel  med  mange  stjærner. 
Hjortø.SvS.137.  -god,  adj.  (oldn.  ligobr;  CJ,  lo 
I.  br.)  ikke  (rigtig,  ikke  videre)  god.  hvo  har 
best  Leilighed  til  at  bemerke  de  i  Bør- 
nene fremspirende  ugoede  AtTdi.di.eT?  Rothe. 
KB.22.  *  Fangst  og  Fabel,  |  dertil  ferske 
Møer  I  er  Mands  Gammen.  |  Ej  ugode  er 
Gaverne.  JV Jens.  Di.*  129.  Hvad  det  saa 
var  for  en  Skæbne,  der  var  hende  ugod, 
hun  traf  (ham)  ikke. so. J.  76.  T Ditlevsen. 
BG.84.  -granskelig,  adj.  [u'grBn'sgali] 
(nu  sj.)  uudgranskelig  ;  u(  ud)  g  rundelig.  20 
Ting,  som  vare  u-grandskelige.S'c/iowsfeøne. 
Saxo.251.  *Ugranskelige  ere  Norners  Raad. 
Grundtv.0ptr.I.12.  *hiin  (o:  Moses),  hvem 
den  Ugrandskelige  (0:  gud)  \  Kun  tillod 
Synet  af  et  Canaan  (jf.S  Mos.32.49).Hrz. 
0B.118.  SophClauss.R.56.  -grej,  adj.  (fra 
no.  ugrei;  1.  hr.)  vanskelig  at  forstaa  ell.  klare; 
uklar;  indviklet;  ikke  i  orden.  (Grundtvig) 
slægtede  Asathor  paa,  om  hvem  der  staar 
skrevet,  at  han  kunde  aldrig  sidde  stille,  30 
naar  noget  var  ngTeit.  S chrøder.( Mindeblade 
fra  Grundtvigs  Hundredaarsfest.  (1883).  48). 
Vortnord.modersmål.(1942).38.  -greje,  en 
(S&B.  Larsen.)  ell.  et  (Vortnord.modersmål. 
(1942).38).  (fra  no.  ugreie  (en);  jf.  I.  Greje 
1;  (i  rigsspr.)  især  hos  sprogrensere)  daarlig, 
uordentlig  tilstand;  uorden,  (især  anv.  uden 
attrib.).  Svend  (og)  Gertrud  .  .  har  været 
Go'evenner  fra  Præstens  af;  saa  kom  der 
Ugreje  imellem  dem.  Drachm.StrandbyFolk.  40 
(1883).  64.  Hjortø.  Afløsnings-Ordbog.  (1933). 
81.  Hvad  Nytte  var  det  saa  til,  det  Skidt 
(0:  telefonen),  naar  lidt  Snestorm  bragte  det 
i  Ugreje  ?  FrPoulsen.(Pol.*yn  1944.15. sp.5). 
O  -gribelig,  adj.  [u'gri^bali]  (glda.  ugri- 
pelig,  ufattelig;  først  i  nyere  tid  mere  alm. 
anv.)  ikke  (let)  gribelig;  især  til  gribelig  1: 
som  ikke  kan  gribes  (med  haanden);  uhaand- 
gribelig;  ikke  klart  ell.  tydeligt  fremtrædende. 
vAph.(l764).  Den  videnskabelige  Fremtid,  50 
han  havde  sat  sin  Hu  til,  svandt  som  et 
ugribeligt  F&ntom.Tops.SF.76.  den  ugribe- 
lige  Luftbue  (o:  en  regnbue) .  RSchmidt.HT .66. 
(en)  Kæde  af  u-gribelige  og  ugengivelige 
Følelser  slynger  sig  vemodig-blødt  om  mig. 
Drachm.EI .260 .  Kunstneren  led  under  den 
tunge  Fordring  at  skulle  gribe  det  ugribe- 
lige.  KSchou.  MalerenPeter Hansen. (1938). 20. 
il  til  gribelig  3:  ufattelig;  ubegribelig.  Om  Guds 
ugribelige  Villie  til  at  lade  sine  Børn  lide.  eo 
LTid.1741.210.  -grund,  en.  (ænyd  d.  s. 
(H Mogens.),  ty.  ungrund;  nu  næppe  br.) 
mods.  I.  Grund  6(3) :  fraværelse,  mangel  af  den 
rette  grund,  af  det  rette  grundlag,  af  beretti- 


gelsen for  noget  (en  mening  olgn.);  grundløs- 
hed; ugrundethed;  falskhed.  Intet  er  .  .  stær- 
kere til  at  vise  denne  Lærdoms  Ugrund  og 
FoTiænge\igheå.Holb.Ep.II.228.  at  vise  de 
anførte  Grundes  '[]gTnTiå.Cit.l816.(Grundtv. 
B.1.419).  en  Mistanke,  om  hvis  Ugrund  han 
føler  sig  oyeThe-vnst.Blich.(1920).XXIX.155. 
Ordet  troelovet,  som  med  Ugrund  og  Uret 
.  .  (er)  sat  til  Side  for  Ordet  Fæstemøe. 
Rahb.Tilsk.1798.774.  sa.E.1.258.  MO.  VSO. 
II  spec.  til  I.  Grund  5.4,  om  hvad  der  ikke  er 
(ell.  duer  som)  argument,  bevis,  grund;  slet, 
værdiløs  grund.  Hvorledes  kan  en  fornuftig 
Mand  dog  bygge  paa  slige  V gmnåe  ?  Blich. 
(1920).XY205.  -grandelig,  adj.  [u'gron'- 
ali]  (ænyd.  d.  s.;  til  IL  grunde;  nu  sj.,  jf. 
VSO.)  uudgrundelig.  Eilsch.F .167 .  *Ugrun- 
delig  er  Allahs  Viisdoms-Vey.  OeW.PS'&r./J. 
115.  hvilken  ugrundelig  Ondskab  der  er  i 
'R]eTtet.BerIÅisb.GD.167.  -grundet,  part. 
adj.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -grund,  -grundig  1; 
især  Cp)  som  er  uden  (tilstrækkelig)  grund 
(1. 5.3(-4)),  uden  (det  rette)  grundlag;  uberet- 
tiget; ubegrundet;  umotiveret;  ogs.:  urimelig; 
usandsynlig;  falsk,  jeg  (kan)  ikke  see  hvor- 
for det  (argument)  kand  kaldes  saa  meget 
ugTunåed.Holb.NF.(  1728). 11.40.  *Saa  længe 
talte  hver.  om  Galskab  paa  sin  Kant,  |  At 
alle  Folk  i  Byen  fandt,  |  (En  baade  grun- 
det og  ugrundet  Troe)  |  At  de  var  gale 
begge  to.  Wess.184.  Saa  paradox  .  .  denne 
sidste  Yttring  synes,  er  den  dog  maaskee 
ikke  ganske  ugrundet  i  den  menneskelige 
Ta.nkena.tVLT.Bagges.DYX.lO.  *Hun  ængster 
med  en  ej  ugrundet  Frygt  |  Hvert  chri- 
stent  R]eTte.Blich.(1920).VI.l70.  Kritiken 
af  Marinens  Skibe  var  ugrundet;  de  var 
gode  og  praktiske.  TidensKrav.**/io  1897.2. 
sp.4.  Englands  traditionelle  men  ganske 
vist  ugrundede  Mistillid  til  Frankrig  blev 
suspenderet  (under  Krim-krigen).  Rubow. Na- 
poleonIII.(1948).46.  -grundig,  adj.  I)  f 
til  grundig  2:  d.  s.  s.  -grundet.  vAph.(1759). 
jf.:  (i  dette  skrift)  er  beviist  den  Hambor- 
giske  .  .  Apologies  Ugrund ighed.iS^iangfe. 
ChrIY1128.  2)  (1.  br.)  til  grundig  3(i):  ikke 
dybtgaaende;  ikke  (videre)  grundig;  noget  over- 
fladisk. Amber  g.  jf.:  Vanskeligheden  i  at  deel- 
tage  i  og  benytte  den  videnskabelige  Under- 
søgelse . .  medfører  Ugrundighed,  ofte  ved 
Siden  af  mangeartet  Kundskab.  lfod?;.^Mds- 
skrUtt.VIII.600).  f  -grænselig,  adj.  (jf. 
-grænset  og  ty.  ungrenzbar)  som  ikke  kan 
afgrænses  med  en  bestemt  ( afsluttende)  grænse; 
ubegrænset;  grænseløs  (2(2)) ;  uendelig,  vi  (hai) 
af  Naturen  .  .  u-grendselig  Begierlighed  til 
at  fornøyes  i  u-tallige  GT&deT.  L  Tid.  1740. 
547.  *0  Viisdoms  Dyb,  ugrændselige  Magt 
(0:  gud)\Thaar.ES.2l6.  -grænset,  (part.) 
adj.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  *(guds)  ugrændsede 
StoTh.ed.JSneed.il. 161.  *Himlens  ugrænd- 
sede Byh.Heib.Poet.VlII.380.  -græs,  et. 
flt.  (sj.)  d.  s.  (LTid.1754.151).  (især  efter  sv. 
ogrås,    no.  ugress,   ugras,   jf.  oldn.  illgresi; 


i 


969 


Vgrøde 


Ugudelighed 


970 


sml.  -grøde ;  CD  ell.  hos  sprogrensere)  især  koll., 
om  unyttige,  skadelige  planter  (der  vokser  paa 
urette  sted);  ukrudt.  U-gres  .  .  kaldes  det  gres, 
som  duer  ikke  til  kvég  f6r  (o:  kreaturfoder). 
Moth.G.244.  Hørr-Froet  (bør)  vel  renses  fra  alt 
andet  Froe,  der  kan  foraarsage  Ugræs.LTtd. 
1762.410.  *Det  slemme  Ugræs  (Grundtv.Optr. 
11.87:  Ukrudt;  iblandt  Kornet.  Grundtv.Optr.« 
II.(1861).71.  HjælpeO.  RSchmidt.HT.70.  (en) 
fornuftig  Gartner  (vil)  kulegrave  sin  Have  lo 
.  .  uden  Frygt  for  det  Ukrudt,  der  altid  .  . 
vil  skyde  op  .  .  han  véd,  at  hans  Planter  .  . 
efterhaanden  vil  faa  Bugt  med  Ugræsset. 
Pont.Muld.327.  *Frø  af  Ugræs  er  føget  over 
Hegnet  —  |  Aag  paa  Nakke  og  Laas  for  vor 
}i\md.Ottosen.S.34.  Ikke  et  Barn  var  at  se, 
og  ikke  et  Ugræs  (o:  paa  kirkegaarden 
i  Christiansfeld).  Tidens Kr av. ^^^  1898.1. sp.4. 
Warm.P.54.  Matth.13.25  og27(1907;  se  I. 
Hvede  1  og  II.  Klintej.  jf.:  mange  Ugræs-  20 
planters  Frø  spire  .  .  ved  nogle  faa  Graders 
Varme. Sal.XY437.  \\  i  sammenligning  ell. 
overf.  den  krampagtige  (sociale)  rystelse  .  . 
under  grevens  fejde,  der  ikke  kunde  andet 
end  gøre  jordbunden  mere  modtagelig  for 
omløberiets  ugræs.  FDyrlund.TN.350.  (han) 
gror  op  som  et  vildt  Skud  mellem  andet 
Ugræs  (orig.221:  Vkrndt).ZakNiels.TF.'161. 
den  Sag,  der  havde  .  .  faaet  saa  meget 
Ugræs  til  at  gro  i  hendes  Sjæl.  CF  Mortens.  30 
KA.30.  -grøde,  en.  {no.  dial.  d.  s.  (intk.); 
sj.)  d.  s.  (lignelsen)  om  Ugrøden  i  Ageren. 
O Møll.Guds sanddrue  O rd.(1896). 147.  jf.  D&H. 
-gad,  en.  (jf.  ty.  ungott;  sj.)  falsk  gud; 
afgud.  Moth.G301.  en  alvidende  Gud,  uden 
velgiorende  Virksomhed,  er  ikkun  en  Ugud. 
[PDBast.JPoetiskeForsøg.(l782).58.  Lindberg. 
HvaderChristendomiDanmark?(1826).10. 

ugudelig,  adj.  [u'guJ53li]  adv.  d.  s.  ell. 
-t  ell.  (t)  -en  (Dan.  12. 10 (1931:  gudløst;.  40 
LTid.1740.402.  vAph.(1764)).    (ænyd.  d.  s.; 
jf.  ugudisk) 

I)  (især  Qp,  relig.)  om  en  person  (s  sindelag, 
tankegang,  adfærd):  som  viser  (ell.  vidner 
om)  mangel  paa  gudstro  (jf.  gudløs,  van- 
tro), spec:  ved  sit  (gudløse,  syndige)  levned 
lægger  foragt  for  gud(s  bud)  tydeligt 
for  dagen,  giver  sig  hen  til  synd,  trodser 
den  kristelige  moral;  ogs.  med  lidt  afsvækket 
bet.:  som  viser  (ell.  vidner  om)  foragt  for  de  50 
alm.  borgerlige  morallove,  gældende  forestil- 
linger om  god,  sædelig  adfærd;  gudsfor- 
gaaen;  ryggesløs;  ond;  (moralsk)  for- 
dærvet; umoralsk,  de  Ugudelige  (1931: 
gudløse)  skulle  handle  ugudeligen  (1931: 
gudløst).  Dan.12.10.  Est  du  der  Forræder, 
som  ved  et  ugudeligt  Lefnet  vil  bringe  dine 
Forældre  for  (0:  før)  Tiden  i  Gra.v en  ?  Holb. 
Masc.III.12.  Dersom  jeg  var  u-gudelig  og 
vantroesk  efter  Verdens  Maade,  havde  jeg  icke  60 
saa  mange  Fiender. sa.UHH.IV2.  dersom  De 
negter  det,  saa  siger  jeg  reent  ud,  at  det  er 
det  ugudeligste  Bedragerie,  som  kan  o]}- 
txnkes. Skuesp.V204.  »Du  er  ugudelig,  be- 


søger aldrig  |  Guds  Huus,  og  Herrens  Frygt 
er  ei  i  dig.Oehl.VIII.195.  London  er  en 
ugudelig  By,  hvor  en  Hyrekusk  ikke  vil 
vende  sin  Vogn  for  en  halv  SkUling.  Grundtv. 
E.18.  De  som  give  sig  hen  til  Synden,  og 
lade  sig  beherske  af  den,  kaldes  Ugudelige, 
og  de  synde  med  Forsæt.  Katek.§ 50.  („Wer- 
ther")  havde  den  Ære  at  blive  forbudt  som 
ugudelig  (Brandes.E.50:  irreligiøs;  af  den 
landsfaderlige  danske  Regering.  Brandes. /F 
34.  Mændene  i  Sodoma  var  ugudelige  (1871: 
onde). lMos.13. 13 (1931).  \\  en  ugudelig 
krop,  (nu  især  dagl.,  til  dels  spøg.)  en 
ryggesløs,  forvorpen,  gudsforgaaen  person 
(fyr,  skælm),  om  der  under  Guds-Tienesten 
nogen  Forargelse  med  Drik,  Dobbel  eller 
anden  Usømmelighed  begaaes  .  .  skal  Politie- 
Retten  .  .  tilkiendegive,  at  samme  ugudelige 
Kroppe,  andre  til  Exempel  og  Afskye,  til- 
børligen  kan  &nsees.Forordn.**/ji>1701.II,2. 
§2.  *Kong  Pharao  var  en  ugudelig  Krop,  | 
Han  sagde:  det  varer  for  længe  |  Med 
Svøben  at  slide  Ebræerne  oip.Grundtv.SS. 
11.77.  selve  Hovedfiguren,  det  lille  Kristus- 
barn  i  Midtfeltet,  har  en  ugudelig  Krop  taget 
bort  fra  Krybbehalmen  og  puttet  i  sin 
Lomme  som  Erindring  om  sit  Kirkebesøg. 
KMads.SS.12.  ||  talem.  de  ugudelige 
skulle  drikke  bærmen,  se  I.  Bærme  1. 
hvorfor  skal  de  ugudelige  have  al 
lammestegen?  se  Lammesteg  2. 

2)  (især  dagl.,  jf.  VS  O.)  dels  om  uregel- 
mæssige, urolige,  ubehagelige  forhold,  dels  om 
(stor)  mængde  ell.  masse:  fremtrædende  paa 
en  efter  art  ell.  omfang  (mængde,  masse) 
usædvanlig  (følelig,  iøjnefaldende)  maade; 
syndig  (2.2);  ukristelig;  forfærdelig; 
umaadelig;  uhyre.  \\  som  adv.  Aldting 
er  U-gudeligt  diurt  her,  og  .  .  her  er  ingen 
■penge.  JacBircherod.R.31.  til  at  betegne 
noget,  som  er  overmaade  stort  eller  meget 
(bruges  i  Stjernholms  amt,  Aarhus  stift) 
det  Ord  ugudeligt  se.  ugudelig  meget  Græs, 
ugudelig  meget  Korn  etc.  E Pont.  Atlas.  IV 
176.  *Det  varer  vel  sagtens  ugudelig 
længe.  Blich.(1920).IV200.  At  tale  i  fem- 
føddede  rimede  Jamber?  Ja,  oprigtig  talt, 
det  vilde  genere  mig  ugudeligt.  ^rz.Z///. 
176.  Ismail  holdt  ugudelig  meget  af  Vinen. 
NMøll.VLitt.I.112.  Feilb.  \\  som  adj.  i  det 
Samme  lod  der  et  ugudeligt  Skrig  fra  alle 
de  Spillende,  Alle  raabte,  det  var  Filouteri. 
Hrz.XVI.193.  de  Andre  trampede  og  hyssede, 
knirkede  med  Bænkene  og  dundrede  paa 
Kakkelovnsskærmen,  et  ugudeligt  Spektakel. 
Drachm.EO.228.  en  ugudelig  Mængde  Men- 
nesker. Klods-Hans.  1907 j08. 72.  Korch.  Godt- 
folk.11. (1924). 82.  LollO. 

Ugudelig-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s., 
glda.  uguthelichet  (Poslil.178);  jf.  Ugudisk- 
hed  u.  ugudisk)  I)  (især  Qp,  relig.)  den  egen- 
skab, det  forhold  at  være  ugudelig  (1);  ogfs.; 
ugudelig  handling  ell.  ytring,  for  disse  Hed- 
ningers Ugudeligheds  Skyld  fordriver  Herren 


971 


agadisk 


asyldis 


972 


dem  for  dit  Ansigt.  5Mos.9.4.  Ach!  Himmel 
er  det  mueligt,  at  Christne  Mennisker  kand 
forfalde  til  saadan  Ugudelighed,  og  give  sig 
saaledes  Fanden  i  •volå?Holb.Hex.I.2.  Naar 
jeg  eftertænker  mine  forrige  Ugudeligheder, 
saa  maae  jeg  forundre  mig  over  Himmelens 
Langmodighed.  Lodde.  (Skuesp.  I Y  349) .  lad 
Kjerligheden  boe  i  Nødens  Øieblik  Dor  om 
Dør  med  Ugudeligheden,  det  gavner  Ugude- 
ligheden Intet.Kierk.il 1. 283.  der  gives  ingen 
anden  Ugudelighed  ( Brandes. E. 198:  Atheis- 
me^  end  Kulde,  Egenkærlighed  og  Lavhed. 
Brandes. IV.  134.  fforfatteren  lader)  en  meget 
aandrig  Ateist  sige  alle  de  frygteligste  Vgn- 
åeligheåer. NMøll.VLiU.III.106.  2)  (talespr., 
mindre  br.)  til  ugudelig  2,  især  om  uhyre 
mængde  ell.  masse,  han  brugte  en  ugudelig- 
hed af  penge  • 

t  u-gudisk. ,  adj.  (jf.  afgudisk  samt 
ty.  ungottisch)  ugudelig  (1).  Zinzendorfs 
Tilhængere  ere  .  .  reent  Ugudiske,  hengivne 
til  grueligste  Laster. LTid.1750.88.  jf.:  Om 
Atheister  for  deres  Ugudiskhed  maa 
straffes  paa  Livet.smsi.i752.i60.  -ganst, 
en.  {ænyd.  ugunst,  ugynst ;  jf.  Misgunst ;  nu 
især  O  og  uden  for  enkelte  særlige  udtryk  1.  br.) 
I)  mods.  Gunst  l(i):  uvilje,  uvenlighed, 
unaade  (spec.  fra  en  højerestaaende,  over- 
ordnet persons  side);  saaledes  i  forb.  som 
komme  (Moth.G322.  V80.),  staa  (EC And. 
ML.331),  være  (Moth.0322.  MO.  VS  O.) 
i  ugunst  hos  en,  falde  i  (ens)  ugunst 
(HCAnd.TB.1.99.  Brandes.Br.I.163),  paa- 
drage  sig  ens  ugunst  (Mynst.Betr.1.289. 
Hauch.TVI.204.  MO.).  (jeg)  tilstaaer  at 
have  fortient  hendes  U-gxxnst.Holb.Usynl. 
III. 3.  Mit  Raad  vilde  man  aldrig  agte  paa; 
jeg  fik  Had  og  Ugunst  til  'Ysk.Ing.KE.l.JS. 
Veiledning  .  .  skal  beskytte  (skuespillerne) 
mod  den  utidige,  overdrevne  Gunst  og  den 
kortsynede  Ugunst  hos  .  .  Publicum.  i^'ædreL 
1861.824.  sp.l.  m.h.t.  forhold,  virksomhed 
olgn.,  som  vækker  ubehag,  uvilje:  (jeg)  havde 
fattet  Ugunst  for  }listoTien.Rahb.E.II.87. 
en  Forandring,  som  man  betragter  med 
Ugunst  og  Misnøie.Allen.DS.II.65.  ||  (uegl, 
med  overgang  til  bet.2)  i  forb.ljkkens  (Graah. 
PT.II.87)  ell.  (nu)  skæbnens  (T Bruun. 
Pr. 65.  se  videre  u.  Skæbne  1.3^  ell.  tidens 
(JPJac.lI.78)  ell.  (oftest)  tidernes  ugunst, 
om  modgang,  vanskeligheder,  hindringer  (for 
en  vis  personlig  virksomhed  olgn.).  VKorfitsen. 
TO.II.25.  dette  Herskab  .  .  er  ved  Tidernes 
Ugunst  og  de  evige  Fejder  blevet  ret  godt 
stækket  i  de  forhen  saa  brusende  Ridderfjær. 
Drachm.KW.14.  Steenberg. H. 1 1. 10.  jf.:  (en 
skuespillers)  Tilværelse  (er)  fuld  af  Vex- 
linger  .  .  Man  afhænger  af  Øieblikkets  Gunst 
og  Ugunst.  Man  er  udsat  for  Tilfældigheder. 
Hrz.VII.48.  2)  (jf.  bet.  1  slutn.)  mods. 
Gunst  2,  om  skade,  uheld,  disfavør;  især  i 
forb.  som  ^være,  tale  olgn.)  til  ugunst  for 
^en  ell.  noget/  alting  vendes  (i  slaget)  til 
Ugunst  for  de   Danske.  Rubow.( Pol."/ »1941. 


9.sp.5).  En  Sammenligning  mellem  de  to 
Værker  (o:  Oehl.s Aladdin  og  Goethes  Faust) 
behøver  ikke  at  falde  ud  til  Ugunst  for  vor 
Landsmand  1  sa.  Betragtninger.  (1947).  59.  til 
Ugunst  for  (ansøgeren)  talte,  at  (osv.). 
Vingehjulet.l945.179.sp.l.  -gnnstis;^  adj. 
adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Moth.G323). 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  ugynstugh)  I)  (jf.  mis- 
gunstig; CP,  nu  mindre  br.)  mods.  gunstig  1: 

o  uvenlig;  unaadig;  (især  m.  hensobj.)  om  en 
person  (s  sindelag  olgn.):  dersom  jeg  gjorde 
mig  ham  u-gunstig,  og  drev  ham  til  at  røbe 
mig,  var  jeg  vis  paa,  at  Tyboe  vilde  staae 
mig  efter  Liyet.  Holb.Tyb.V2.  Ew.(1914).II. 
361.  Mod  koglende  og  ugunstige  Q vinder  kan 
vanskelig  nogen  Mand  forsvare  sig.  Hauch. 
T VI 1. 73.  Musen  er  ham  (o:  en  digter) 
ugunstig.  Billeskov  J  .H. 1 .57 .  jf.  -gunst  1  slutn.: 
*den  Lykke,  som  han  klager,  |  Ugunstig  er 

20  og  underlig.  i2een&.7.292.  ||  nu  især  (som  adv.) 
i  udtryk  som  tage  noget  ugunstigt  op, 
være  (en)  ugunstig(t)  stemt  olgn.  Ach 
naadige  Herre!  tag  ikke  ugunstigt  op,  at 
jeg  ydmygst  beder  ham  om  noget.  fioZi. 
HAmb.II.4.  Pol.yxl940.1.sp.3.  2)  (især  [Q) 
mods.  gunstig  2 :  som  er  til  skade  ell.  hindring 
for  en  person  (s  virksomhed) ;  uheldig;  daarlig. 
Veiret  var  os  ugunstigt.  MO.'  Ugunstig  Vind. 
Wolfh.MarO.446.  arbejdet  blev  udført  under 

30  højst  ugunstige  forhold  I  jf.  (T):  »Gunstig" 
Handelsbalance  var  i  tidligere  Tider  den 
misvisende  Betegnelse  for  aktiv  Handels- 
balance i  Modsætning  til  „ugunstig"  (pas- 
siv) Handelsbalance.  ForrO.249.  -ganstis- 
hed,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -gunst;  03, 1.  br.}  den 
egenskab,  det  forhold  a,t  være  ugunstig  (1-2). 
vAph.(1759).  Tidens  Ugunstighed  for  Malere. 
Tilsk.l938.1.124.  .gyldis,  adj.  [iu,gyl(')di, 
u'gyl'di]     (ænyd.  d.  s.;    især    qp    ell.  fagl.) 

40  I)  mods.  gyldig  (l-)2:  som  ikke  (længer) 
gælder  (har  gyldighed);  ikke  gyldig.  ||  om 
mønt:  S&B.  ||  især  (spec.  jur.)  om  rets- 
handel, aftale,  løfte,  befaling  olgn.  (dom- 
merne) erklærede  ugyldigt  det  Ægteskab, 
som  var  sluttet  mellem  Kongen  .  .  og 
Margareta.  Holb.Heltind.  11.310.  Slange.  Chr 
IV185(se  ugild  2).  MO.  VSO.  ugyldigt: 
kaldes  et  Løfte,  naar  det  hverken  forpligter 
til  Erlæggelse  af  den  aftalte  Ydelse  eller  af 

50  Oi^iYldelsesinteTessen.  JurO.(1934).l54.  Gal. 
3.17'(1907;  se  I.  Tygge  2).  nul  og  ugyldig, 
se  IL  nul  1.  jf.:  en  Ret,  som  ikke  kunde 
opsiges  eller  ugyldiggøres  af  nogen  senere 
Fordringshaver.  Nans.  M.  36.  Paa  ugyldig- 
gjorte  Armsignaler  .  .  er  Armene  fjernet  .  . 
og  der  vises  fra  et  ugyldiggjort  Mastesignal 
intet  'Ljs.DSB.Sign.III.41.  2)  (nu  ikke  i 
rigsspr.)  til  gyldig  3:  som  ikke  (ret)  duer 
(til  et  vist  formaal);  ufyldestgørende;  daarlig. 

60  *Min  Prædiken  ugyldig  var  |  Hans  Forsæt 
at  ioranåxe.Reenb.II.144.  Den  Pusling  kan 
kun  regnes  for  en  ugyldig  Karl.Jwngfe. 
(VSO.).  En  ugjddig  Sæd  eller  Ager  er  den, 
som  kun  lover  en  maadelig  Røst.  VS  O.  {„I 


973 


IJeyldighed 


aha 


974 


Almuesproget"),  -syldig-hed,  en.  [u'gyP- 
di'he'b]  især  (tg  ell.  fagl.,  spec.  jur.)  til 
-gyldig  1.  Holb.DH. 1.482.  et  videnskabeligt 
Beviis  for  Ugyldigheden  af  den  christe- 
lige  UdødelighedsIære.PilføZLE5.//.i92.  Las- 
sen A0.*71.  Ugyldighed  af  Ægteskab.  J«rO. 
(1934).154.  II  hertil  ssgr.  som  Ugyldigheds- 
erklæring,  -grund  (Lassen.SO.437.439.547), 
-kryds  (et  paa  en  signalmast  anbragt  (kryds- 
formet)  mærke,  der  betegner  signalet  som  lo 
ugyldigt.  DSB.Sign.III.40),  -mærke  (d.  s. 
TeknLeks.Il.578).  -gæret,  (part.)  adj.  (o 
ell.  fagl.)  ikke  (af)gæret.  8&B.  \\  overf. 
Paludan-Miiller,  den  unge  Dandy  med  de 
mange  Muligheder  og  ugærede  Tanker. 
OThyreg.B.132.  -gæstet,  part.  adj.  I)  (m, 
l.br.)  til  II.  gæste  1.1-2 :  ikke  gæstet;  ikke 
besøgt.  De  reisende  Herrer  (vilde  ikke)  drage 
det  rige  Skovkloster  ugjestet  iorhi.  Ing.KE. 
11.6.  2)  t  '^'  II-  gæste  2,  om  en  gæst:  som  20 
ikke  modtages  (beværtes)  gæstfrit;  ubeværtet. 
♦Budet,  som  meldte  Papa  (0:  Jupiter),  |  Gik 
aldrig  ugj  æstet  derfra.  To<ie./.224.  -gæst- 
fri, adj.  *Ugjestfri  lukker  du  mig  Borgens 
Voxt.S6toft.Panth.257.  Pont.HK.71.  -gæst- 
lig,  adj.  {ty.  ungastlich;  sj.)  ugæstfri; 
ugæstmild;  uegl.,  om  naturforhold:  Havet 
kan  drage,  selv  naar  dets  grønlige  Blik  er 
ondt.  Men  i  Dag  var  det  saa  ugæstligt  og 
raat,  at  selv  en  fortvivlet  maatte  gyse  30 
tilbage.  Fr Poulsen.  MD. 192.  -gæstmild, 
adj.  ^0,  især  i  lidt  højtid,  stil).  VS  O.  uegl.: 
Pressen  var  ham  (0:  Brandes)  yderst  ugæst- 
mild, maaske  ligefrem  lukket  for  ham. 
EThoms.DL.30.  spec.  om  (barske,  uvenlige) 
naturforhold:  Kysten  frembyder  .  .  et  af- 
skrækkende og  ugæstmildt  skue.  ^DJør^. 
NK. 1.259.  et  ugæstmildt,  foranderligt,  uro- 
ligt, vildt  og  fremfusende  E.a.x.Drachm.Hl. 
197.  -gæv,  adj.  {glda.  ugeef,  oldn.  ligæfr;  40 
„Næsten  forældet".  VSO.;  nu  ikke  i  alm. 
rigsspr.)  ikke  gæv  (2.1-2);  ikke  brav,  god,  til- 
fredsstillende (jf.  MDL.);  ugild;  (tidligere) 
spec.:  (dømt)  æreløs.  U-gæf  .  .  Er  den,  som 
har  mist  sin  æTe.Moth.G328.  *  Hvordan  Dag- 
find  blev  ugiæv,  |  Tabte  Gods  og  Ære  ,  .  | 
Visen  dig  skal  lære.  Zetlitz.BS.41.  FolketsAvis. 
*%1869.2.sp.3  (se  -gild  1).  *Helst,  Hektor, 
vilde  ene  jeg  mod  Fjenden  gaa;  |  Men  tykkes 
det  dig  ugjævt,  ej  Skibsstavnene  |  Med  mig  50 
at  brænde,  da  du  alt  saa  længe  stred,  |  Saa 
sæt  imod  Achillevs  og  hans  Fylking  mig. 
Evripides.Skuespil.il. (overs. 1875).21.  -gør- 
lig, adj.  [u'goJrli]  {jf.  uladsiggørlig  samt 
olda.  ligerandi)  ikke  gørlig  (1);  umulig  (at 
udføre,  iværksætte,  realisere),  hun  ikke  alleene 
foretog  sig  høye  og  efter  Anseelse  fast 
ugiørlige  Ting,  men  endogsaa  lykkeligen 
fuldførte  åem.Holb.Heltind.l  1.384.  Intet  i 
Verden  er  saa  vanskeligt,  intet  synes  saa  60 
ugiorligt,  at  man  jo  med  Flid  .  .  kand  over- 
komme det.sa.Rpb.il. 2.  Dette  er  ligesaa 
unødvendigt,  som  ugjøTligt. Ew.(1914).Y172. 
MO.   Drachm.F. 1.415.   Feilb.   Qp   -gørlig- 


hed,  en.  flt.  -er.  (1.  br.)  umulighed;  ogs.  om 
ugørlig,  umulig  handling.  Rostgaard.  Lex.U 
130.  man  tiltroede  i  alle  Maader  Guds  Aand 
VgiøTligheåer.Grundtv.HV.lll.lO.  MO.  VSO. 
a(li),  interj.  [w]  ell.  (især  i  tryksvag  stil- 
ling ell.  som  (mildt)  udtr.  for  pludselig  for- 
skrækkelse, navnlig  hos  kvinder)  [u]  (ogs. 
(skrevet)  uv.  Værløse. Jonna.(1938). 62.  Jørgen 
Niels.D.24.  Soya.FK.11.110.  jf.  Rask.Fynske 
BS.88.Feilb.lll.948).  (sv.  uh,  no.  u,  ty.  uh; 
jf.  uf,  uha,  uhu  samt  TV.  hu,  II.  puh)  I)  som 
udtryk  for  ubehag,  væmmelse,  afsky,  for- 
færdelse, smerte,  ærgrelse,  skuffelse 
olgn.  U!  Er  et  afskys  ord,  hvormed  mand 
beteer  vederstygelighed  for  noget. Moth.Ul. 
Uh!  hvad  seer  jeg!  (Hun  falder  paa  en 
Stoel  i  Bes\imehe.)Tode.S.109.  Uh!  der  sad 
Hunden  med  Øinene,  saa  store  som  Thee- 
kopper.  HC  And.  (1919).  1.9  (jf.  Anker  Jensen. 
HCAndersenssprog.(1929).71.75).  Uh,  hvor 
jeg  kjeder  mig!  Ooldschm.F .244.  aa  fy,  skam 
Dem  noget!  Det  havde  jeg  aldrig  troet, 
at  De  var  saadan  en  —  Vih.\Hostr.lnt.52. 
„saa  skal  han  gaae  polsk  Tiggergang."  — 
„Uh  nej,  det  er  saa  ækelt!  saa  skal  man 
gaae  og  kysse  dem  allesammen." sa.G^.Jil. 
„hvorfra  véd  Du  det?"  —  „Fru  S.  har  læst 
(bogen)  paa  Engelsk,  hun  har  fortalt  mig 
Indholdet"  .  .  „Uh,  saa  er  der  jo  ingen 
Fornøjelse  derved."  E Brand.  OG.  31.  Ant 
Niels.FL.111.22.  „Uh,"  sagde  Ada  vredt, 
—  „jeg  kan  ikke  forstaa,  Du  kan  taale  at 
se  ham,  naar  Du  ved,  han  er  forelsket  i 
Dig."  Buchh.DM. 228.  ||  (især  spøg.)  med 
overgang  til  bet.  2.  U,  hvor  der  er  mange 
Ting  jeg  gjærne  vilde  have  gjort  færdig. 
Cit.  1891.  (Brandes.Br.il.  428).  *Men  uh! 
hvor  ser  I  bøse  Txå\KMunk.C.38.  2)  som  ud- 
tryk for  velbehag,  glæde,  forundring , 
overraskelse,  spændt  forventning  olgn. 
Uh!  Landluften  har  forsynet  Jer  med  et 
Par  rødmosede  Kinder;  I  er  blevet  ti  Aar 
yngre  paa  La,ndet.Jacobi.(Skuesp.Vl  1.391). 
(raabukken)  stødte  Hornene  dybt  ind  i  den 
bløde  Muld,  uh,  det  var  en  Lyst  at  bore 
med  dem.  Fleuron.RH. 12.  Uh,  har  De  noget 
rart  —  hvor? KAbell.M.15.  uh,  hvor  jeg 
glæder  mig!  j  uha,  interj.  ['u(-)iha,  iu(-)|ha, 
u(-)'ha]  (ogs.  skrevet  uh  ha.  Korch.LL.23. 
49.75).  (muligvis  dels  af  II.  oha  (med  til- 
knytning til  uh;  jf.  uha  som  sideform  til  oha: 
Moth.Ol),  dels  (som  forstærkelse  af  uh,  jf. 
aha,  puha^  (u.  II.  puh)  og  II.  ha  samt  uhu) 
I)  (isæ,r  ialespr.;  jf.  uh  1)  som  udtryk  for 
ubehag,  skræk,  forfærdelse,  væmmelse 
olgn.;  ofte  anv.  (som  mere  selvstændigt  tid- 
brud) i  forb.  uha  da  (Skovrøy.LM.58.  uha- 
da,-da.. PoU''/iol938.4.sp.2),  uha  dog  olgn. 
ell.  med  gentagelse  uha  uha  (uha)  (KMich. 
Mor. (1935). 28.  Korch. LL.23. 49.7 5).  S&B. 
Vekselsangen:  „U  ha,  u  ha,  jeg  fryser  saa." 
TroelsL.Vll.58.  uha  —  sikke  noget!  Det 
ligner  en  søsygs  Opkast.  llelgeKaarsb.HM.15. 
„Er  du  saa  lykkelig,  at  du  gerne  vilde  dø 


976 


nhaandelie 


ahegnliff 


976 


her  lige  paa  Stedet?"  .  .  „Dø?  Uha,  nej  dal 
Ikke  dø." FrPoulsen.VN.96.  Uha,  jeg  er  ked 
af,  at  De  skal  gaa  .  .  ligesom  De  er  kommen. 
AHenningsen.L0.189.  Feilb.  LollO.  uha,  o 
skræk,  især  (jarg.)  som  spøg.  udtryk  for 
forskrækkelse,  forfærdelse.  Uha,  oh  Skræk  — 
sikke  to  Makkeduser.CHans.BZ.235.  *Jeg 
siger  Uha  og  Føj,  o  SkTddkWillHans.NT.é. 
2)  (jf.  uh  2;  især  jy.)  som  udtryk  for  glæde, 
forundring,  overraskelse  ell.  (i  svar)  som  lo 
forstærkelse  af  ja,  jo  ell.  nej.  Uha,  uha, 
uha,  at  være  hans  Forlovede,  hvor  kunde 
det  passe  mig.  AHenningsen.LOJ. 117.  uha, 
hvor  det  er  net. Feilb.  „bliver  du  ej  træt?" 
—  „nej  uhal"sms<.  ja  (ell.  }o)  uha,  ja  (jo) 
vist  saa.  smst. 

u-haandeli/^,  adj.  se  -handelig.  CP 
-haan«lgribelij>:,  adj.  [uhcDn'griJbali]  (jf. 
ugribelig;  „sjeld." Lewn.^.  Noget,  der  er 
uhaandgribeligt  som  Lyset  og  utilgængeligt  20 
som  Solen,  og  som  hedder:  den  menneske- 
lige FoTn\iit.Goldschm.BlS.III.127.  Fantasi- 
billedet af  den  attraaede  Gjenstand  (maatte) 
blive  ham  helligere  og  skjønnere  end  denne 
selv,  fordi  det  var  uhaandgribeligt  og  luftigt. 
Brandes.(Staffeldt.(1882).[38J).  Er  et  Øjekast 
ikke  det  uhaandgribeligste  af  altlSoya.GAM. 
65.  -haandterlig,  adj.  (især  dial.  -hånd- 
terlig. Drachm.STL.316.  KMunk.IBrændin- 
gen.(1929).37).  ikke  (let)  haandterlig;  uhan-  30 
delig.  VSO.  de  store,  uhaandterlige  Sværd. 
TroélsL.IV.l56.  \\  overf.  det  uhaandterlige 
Stof  (0:  i  et  drama).Brandes.VIII.57.  Byskov. 
M.87.  -halset,  adj.  (fagl.,  1.  Ir.)  som  er 
uden  hals;  til  I.  Hals  5.1 :  Dansk  Asie  (er) 
lang  valseformet,  nhdAset.  AH ansensFrøhan- 
del.(1937).9.  -handelig,  adj.  [luihan'ali 
ell.  (alm.)  u'han'ali]  (i  rigsspr.  1.  ir.  -haan- 
delig.  vAph.(1759).  Hinnerup. Juv. 454.  Højsk 
Bl.  1897. 868.  Fynsk Hjemstavn.1934.60.  —40 
nu  næppe  br.  -handtlig.  Weinwich.  Stevns.* 
(1798). 160).  (ænyd.  uhandelig,  uhaandelig, 
no.  uhandelig  (no.  dial.  uhantlig  ofl.);  jf. 
-handig,  -hændelig  (2),  -hændig  og  -handlelig 
samt  -haandterlig;  nu  især  i  mere  dagl. 
(folkeligt)  spr.}  i)  ikke  (let)  handelig  (1); 
uhaandterlig ;  (stor,  tung  og)  klodset.  Moth. 
H67.  er  (stoffet)  større  sammenlagt,  er  det 
uhandeligt. Oeconff.^l7S4;./.i9.  Han  (har) 
svunget  det  uhandelige  store  Kiævle  med  50 
(utrolig)  KtsXt.Grundtv.Saxo.l .291.  tunge  og 
uhandelige  Agerredskaber.  Molb.BfS.I.163. 
Han  blev  hed  .  .  af  pludselig  Skræk.  Da  han 
lukkede  Munden  op  for  at  svare,  syntes  hans 
Læber  ham  to  tykke,  uhandelige  Ting.  Jør^. 
LT.45.  De  to  Ægtefolk  havde  (længe) 
bakset  .  .  med  den  uhandelige  Kommode. 
Aakj.VB.260.  LollO.  UfF.  overf.:  Loven  (er) 
i  mange  Henseender  .  .  praktisk  uhandelig. 
MRubin.(DetnyAarh.IV, 1.253).  \\  Uhande-  eo 
lighed.  Amberg.  Nu  gjaldt  det  (om)  at 
undvige  med  den  dyre  Skat.  Korsets  Uhan- 
delighed var  den  første  'Rinåx'mg.Rowel. 
Høgholt.(1868).44.  Som  en  Hovedgrund  til 


(Sven  Grathes)  Nederlag  anføres  Hestenes 
Uhandelighed  efter  det  stærke  Foder.  ^D 
Jørg.NH.I.167.  2)  (sj.)  til  handelig  2,  om 
person:  som  ikke  er  let  at  have  med  at  gøre, 
komme  til  rette  med;  uomgængelig;  stiv.  En 
saadan  borneret  Herre  er  ofte  meget  stiv 
og  uhandelig,  og  han  vil  nok  .  .  vide  at 
sætte  Haardt  imod  Eaa.Tdt.Winth.Fort.168. 
-handig,  adj.  (jf.  handig  2;  især  fagl.) 
d.  s.  s.  -handelig  1.  En  Motorcykle  er  ikke 
et  særlig  uhandigt  Befordringsmiddel  i  en 
(amerikansk  politibetjents)  Haand.  Aarhus 
Posten.*ltl926.8.sp.2.  Da  denne  Regulator 
er  forsynet  med  et  Vægtstangssystem  og 
Kviksolvtætning,  er  den  noget  uhandig  for 
Anvendelse  som  Distriktsregulator,  der  i 
Reglen  skal  monteres  i  en  Udgravning  under 
Jordoverfladen.  Ing  Bygn.  1948. 139.  sp.  1.  jf. 
Uhandighed.  Tidsskr.  forSøvæsen.  1902. 120. 
-handlelig,  adj.  [u'han'lali]  (jf.  hand- 
lelig; til  dels  af  -handelig  ved  tilknytning  til 
handle  l)d.s.  s.  -handelig  1.  ♦Manden  . .  var  af 
større  Vext,  og  havde  dobbelt  Styrke.  |  (Saa 
stor  er  og  xxhandlcUg).  Chr Borup.  PM.  258. 
(bonden)  vælter  (store  sten)  op  med  Stænger, 
borer  i  de  uhandlelige  og  sprænger  dem  med 
Skud.  Bogan.  II.  130.  det  klodsede  og  uhand- 
lelige Køretøj  (væltede)  paa  den  daarlig:e  Vej. 
Risi.FT.190.  det  plumpe  uhandlelige  Møbel. 
Aakj.VB.234.  overf.:  hvilket  drøjt  og  uhand- 
leligt Stykke  Hverdag  det  blev  givet  Henrik 
og  Henriette  at  elske  og  trodse.  S ophClauss. 
TK.41.  Sakse  er  .  .  henvist  til  at  arbejde 
i  et  løst  og  uhandleligt  Stof.  HBrix.DD.3.  || 
Zeppelinernes  Størrelse,  Stivhed  og  deraf 
følgende  Uhandlelighed  .  .  voldte  de  fleste 
Kvaler. Pol.V,i9i2. 5.  sp.  2.  -håndterlig, 
adj.  se  -haandterlig.  -handtlig,  adj.  se 
-handelig,  -hånet,  adj.  I)  {ænyd.  d.s.;  nu 
næppe  br.)  til  Hane  1,  om  (hønse)æg:  ikke 
befrugtet.  Moth.H77.  2)  ;Xc  til  Hane  3.8,  om 
gevær,  paa  hvilket  hanen  sidder  inde  i  laasen. 
Lundb.  D&H.  -harmonii^k,  adj.  (især  J^ 
ell.  ts)  uden  (den  rette)  harmoni;  dishar- 
monisk. MusikL.(180l).275f.  En  uharmonisk 
Sang.FiSO.  uharmonisk  tværstand,  se 
Tværstand.  ||  (jf.  Harmoni  3,  disharmonisk  2) 
overf.  LSmith.DN.400.  PalM.Hll.359.  Uop- 
løseligheden af  uharmoniske  ( Brandes. iV. 
105:  usamdrægtige j  Ægteskaber  gjør  Livet 
til  en  Række  af  haabløse  \JlykkeT.  Brandes. 
E.143.  -hegn,  et.  (glda.  d.  s.,  su.  ohågn; 
;/.  Hegn  3;  nu  næppe  br.  i  rigsspr.}  voldelig 
skade  paa  bevoksning  olgn.;  overlast.  Hvilken 
som  gior  U-hegn  paa  Korn  eller  Eng  enten 
med  Beed,  Tyring  (0:  tøjring)  eller  Af  slet  .  . 
hånd  skal  bøde  Skaden.  Cit.l707.(VLutken. 
LangelandsIIist.(1909).364).  jf.  Cit.l776.(Vi' 
der. 11.62).  -hegning,  en.  (sj.)  det  at  være 
v.(ind)hegnet.  baade  i  Hegnings  og  Uhegnings 
Tid.  Cit.  1758.  (JySaml.  V337).  -hegnlig, 
adj.  (nu  næppe  br.)  om  gærde  olgn.:  som  ikke 
hegner  (paa  fyldestgørende  maade).  lade  sit 
gierde    blive    forfalden    eller    uhægnlig.  CtY. 


977 


uhelbredelig 


Vheld 


978 


1805.(Vider.II.329).  -helbredelig:,  adj. 

[uhæl'bre'Sali]  (jf.  ulægelig  (2);  ofte  uegl, 
spee.  spøg.,  tron.),  (et)  dybtfølende  Gemyt 
.  .  bærer,  uden  at  knuses  den  ydre  Modgangs 
Tryk,  men  af  den  Elskedes  Haand  modtager 
det  kun  altfor  let  et  uhelbredeligt  Hjerte- 
stød. Gi/i&.Tr.2S().  Der  gives  .  .  en  Charak- 
teerløshedens  Fjottethed,  der  er  rædsom- 
mere end  Forstandens,  maaskee  ogsaa  uhel- 
bredeligere. JBLterft.X/¥274.  „den  Søte",  som  i'o 
hun,  med  uhelbredelig  Tyskhed  i  Udtalen, 
kaldte  hende.  MReinhardi.FE. 1. 108.  Herren 
(slog)  ham  med  en  uhelbredelig  Sygdom. 
2Krøn.21.18(1931).  som  adv.:  hendes  Ko- 
ketteri bestod  .  .  i  at  være  uhelbredelig  blind 
for  det  Indtryk  hun  gjorde.  JPJac.//.2S. 
(barnet)  bliver  uhelbredelig  hjulbenet.  Ft7ft 
Rasm.BU.70. 

Uheld,  et  ell.  (nu  kun  dial.)  en  (Moth.H 
143.  Holl.Tyb.III.5.  Ew.  (1914). 1. 27 3.  Blich.  20 
(1920). XXV  1 1 1. 41.  Hrz.VIII.229).  [iu,hær] 
flt.  d.  s.  (især  i  bet.  3).  {ænyd.  d.  s.,  oldn. 
tiheill  (intk.  flt.),  ty.  unheil;  jf.  Mis-,  Van- 
held) 

1)  t  rnods.  Held  (l-)2:  vanheldende  ydre 
ell.  udseende;  lyde;  vanheld;  mispry- 
delse; vansir.  U-held  (er)  en  vandske, 
lyde.  Moth.H143.  S  ub  scriptions- Plan  til  en  nye 
EditionafPederPaars.(1772).flJ. 

2)  (nu  næsten  kun  i  tilfælde,  der  ogs.  kan  30 
opfattes  som  hørende  til  bet.  3;  jf.  bet.  4:) 
mods.  Held  5,  i  al  alm.,  om  ugunstig  (skæbne- 
ell.  naturbestemt)  udvikling  ell.  tilstand  af  de 
for  et  menneskes  alm.  livskaar  bestemmende 
forhold  (tilskikkelser,  begivenheder);  ugun- 
stig, uheldig  tilstand;  ugunstige,  uhel- 
dige livskaar;  vanskæbne;  modgang; 
ulykke.  ♦Ulykkers  Æske  og  all  Uhelds 
skiulte  Kar. Holb.Metam.50.  jeg  (har)  ud- 
fundet et  sikkert  Middel,  hvorved  denne  \o 
Uheld  (0:  gadernes  urenhed)  kand  hæves. 
sa.Rpb.II.2.  Min  Velfærd  og  Uhæld  er  i 
hendes  B.gsnåeT.KomGrønneg.II.247.  Idda  er 
uskyldig  i  det  Uheld  der  knuser  os  alle. 
Falsen.Idda.19.  »imellem  Lyst  og  Smerte,  ( 
Mellem  Lykke  og  Uhe\d.Grundtv.SS.V189. 
Kommer  en  frugtsommelig  Kone  tilfældig- 
viis  ind,  hvor  man  sidder  ved  Maden,  da 
maa  man  give  hende  med  deraf,  ellers  faaer 
man  Uheld.  Thiele.1 1 1. 41.  jf.:  Det  Uheld,  so 
som  det  Danske  Sprog  har  havt,  at  blive 
sielden  brugt  enten  af  de  Lærde,  eller  af  de 
Store,  har  opfyldt  det  med  adskillige  Mangler. 
JSneed.III.121. 

3)  mods.  Held  6,  om  en  (i  en  vis  situation) 
ved  tilfældighedernes  spil,  skæbnens  luner,  be- 
stemt ugunstig,  uheldig  omstændighed 
ell.  begivenhed  (hændelse);  (nu)  især 
(mods.  Ulykke^  om  ugunstige  hændelser  af 
mindre  alvorlig  art.  (om  særlige  forb.  6_o 
(talem.)  se  bet.  A).  En  stor  Uheld  for  Adelen 
var  at  de  havde  nogle  bløde  Agre  at  pas- 
sere, førend  de  komme  til  Yienden. Holb. 
DH.II.306.   S  maa   Uheld  ere  næsten  altid 


uden  al  Nytte;  men  store  Ulykker  derimod 
næsten  aldrig  uden  een  eller  anden  heldig 
Ledsagning  eller  Følge.  Bagges.  DV XI.  474. 
Mit  Held  eller  Uheld  med  de  øvrige  (plan- 
tede træer)  skulde  jeg  ikke  have  berørt,  der- 
som De  ikke  havde  .  .  givet  tilkjende,  paa 
hvis  Regning  Uhelden  skulde  skrives.  BitcA. 
(1920).XV.208.  (da)  Borgemesteren  .  .  vilde 
skraa  over  paa  den  anden  Side  af  Gaden, 
havde  (han)  et  Uheld,  der  var  saa  stort, 
at  det  nærmede  sig  til  en  Ulykke.  Han  .  . 
faldt  og  brækkede  det  ene  'Qexv.Goldschm.L. 
1.217.  en  Mængde  Børn  (avles)  mod  For- 
ældrenes Ønske,  ved  et  rent  og  skært 
„\3he\d"-.HKaarsb.M.I1.9.  Satans!  .  .  vi 
forfølges  sgu  af  \]he\d.Woel.DG.16.  gaar 
Rigdommen  tabt  ved  et  Uheld  (1871:  ved 
en  uheldig  ^tr^hen).Præd.5.13(1931).  Skø- 
det (vilde  rive)  den  intetanende  Marius  med 
over  Bord  .  .  ingen  vilde  opfatte  det  som 
andet  end  et  hændeligt  \ihe\d.  EBertels. 
MH.  167.  VilhAnd.  Litt.  II.  391.  teknisk 
uheld,  se  teknisk  2. 

4)  bet.  (2  og)  3  i  særlige  (faste)  udtryk, 
talem.  oign.  (ofte  med  tilsvarende  udtryk  med 
Ulykke^,  der  er  uheld  i  sprøjten,  se 
L  Sprøjte  1.5.  II  (mods.  Held  6^  m.  h.  t. 
(kort)spil;  jf.:  Der  er  Uheld  ved  at  sidde 
under  Bjælken,  naar  man  spiller  Kort. 
Halleby.217.  sidde  i  uheld,  ^;/.  sidde  i  tab 
M.  Tab  1^  (stadig)  være  udsat  for  uheld 
(m.  h.  t.  kortfordeling  ell.  spillets  forløb). 
Hrz.EF.206.  Pont.H.117.  uheld  i  (kort)- 
spil  giver  held  i  kærlighed  olgn.,  se 
Kortspil  1,  Kærlighed  2.4.  ||  komme  i 
uheld,  (dial.)  spec.  om  ugift  kvinde:  blive 
besvangret.  Stine  var  kommet  i  Uheld  ved 
Anton. E Bertels. D. 235.  \\  m.  præp.  til.  *TiI 
Uhæld  for  dem  begge  to  |  De  træffes  i  en 
Kroe.Tress.i36.  se  videre  u.  til  sp.ll54**. 
spec.  i  udtr.  til  uheld  (Wess.81.  NPWiwel. 
NS. 23)  ell.  til  al  (Cit.l765.(Personalhist. 
T.1883.199).PFaber.SK.8)  ell  (i  skriftspr. 
nu  alm.)  alt  uheld,  anv.  (som  adverbielt 
led)  m.  bet.  af  en  beklagelse:  uheldigvis;  bekla- 
geligvis; desværre,  JacAnd.Er.I.l55.  Tegnin- 
ger (deraf)  existerer  til  alt  Uheld  ikke  mere. 
UnivProgr.l944.I.5l.  \\  (det  var  da)  held  i 
uheld,  anv.  om  et  indtræffende  held  (en  hel- 
dig hændelse  ell.  omstændighed) ,  der  i  nogen 
grad  forsoner  med  det  (ell.  de)  uheld,  som  det 
ledsager.  D&H.  Vogel-Jørg.B0.231.  \\  (naar) 
uheldet  er  ude  (se  ude  I.4,  6.2J,  naar 
uheld(et)  skal  være  eH.  være  skal,  naar 
uheldet  vil  ( Borries. P. 29)  olgn.,  anv.  om 
særligt  (mærkeligt,  urimeligt)  sammentræf  af 
ugunstige  omstændigheder,  hændes  kunde  det, 
naar  Uheld  skulde  være,  at  (der  for  en  snedig 
brændetyv)  kunde . .  løbe  et  Par  Favnestykker 
.  .  med  i  Bunken.  JHclms.G.70.  Ingen  af 
dem  havde  Penge  hos  sig,  saadan  gaar  det 
jo,  naar  Uheld  være  skal.  J5uc/i/i.S'u.//.29. 
Naar  Uheld  være  skal,  og  Lykken  den  er 
døv,    man    Finger    bryde    kan    i    gammel 


XXV.     Rentrykt  "/„  1949 


62 


979 


Uheld- 


Uhelds- 


980 


Kærlings  Røv.  Brøndum-Nielsen.Da.Ordsprog. 
(1942).75.  Krist.Ordspr.60.  jf.  Holh.Paars.14. 
se  ogs.  u.  I.  Tyr  2.2.  jf.  Skæbne  1.4:  en  Dag 
vil  Uheldet,  at  der  kommer  en  robust 
Bursche  ind.  C H ans. F. 33.  Uheldet  vilde,  at 
Vædsken  flød  nå.PoUyil948.1.sp.7.  \\  (jf. 
tilsvarende  udtryk  u.  Ulykkej  om  ugunstige 
hændelser  (uheld),  der  følger  (tæt)  efter  hin- 
anden: en  Uheld  tager  gierne  den  anden  ved 
Eaa.nden.Kraft.(KSelskSkr.VI.110).  *det  er 
rart  (o:  sjældent),  en  Uheld  ene  er.Prahl. 
ST.IIJO.  Uheld  følger  paa  Uheld  (1871: 
Ulykke  over  Ulykke  skal  komme). E2.7. 26 
(1931).  da  ét  Uheld  aldrig  kommer  alene, 
var  det  ikke  blot  Store  Bælt,  som  blev 
spærret.  PoU%1940.3.sp.l. 

m  Uheld-,  i  ssgr.  [iu(,)hæK')-]  af  Uheld  2 
ell.  (nu)  3,  især  (mods.  Uhelds-j  i  ssgr.,  hvis 
1.  led  staar  som  logisk  obj.  for  (præs.  part. 
som)  2.  led,  ell.  hvis  2.  led  begynder  med  s  (se 
uhelds  vanger j.  -bring^ende ,  part.  adj. 
^moflfs.  heldbringende^.  Sætte  Ondt!  Det  er, 
som  at  .  .  kaste  uheldbringende  Runer  for 
den  troskyldige  Ya,ndTeT.Gylb.(1849).VI.138. 
Schiern.HS.I.llO. 

uheldig:,  adj.  [u'hæl'di]  adv.  d.  s.  ell. 
-t  ell.  (t)  -en  (vAph.(1759).  Hjort. KritLit. 
1.80).  (ænyd.  d.  s.;  jf.  mis-,  vanheldig)  præ- 
get af  uheld;  ikke  (videre)  heldig. 

1)  (jf.  Uheld  1;  i  rigsspr.  nu  kun  i  til- 
fælde, der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til 
bet.  S{3))  mods.  heldig  1:  ikke  (videre) 
smuk  ell.  tækkelig;  uskøn;  grim.  Moth. 
H146. 

2)  (jf.  Uheld  2;  nu  kun  i  tilfælde,  der  ogs. 
kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  3)  mods. 
heldig  2:  ulykkelig.  2.1)  om  person.  *Det 
Mod,  hvormed  du  .  .  tilbødst  dig,  |  At  redde 
den  Uheldige. Ew.(1914). III. 206.  *en  uhel- 
dig Skipper,  |  Der  forud  seer,  han  strande 
maa  |  Paa  een  af  tvende  Klipper.  Wess.iP. 
o  at  Din  uheldige  Søn  i  Din  faderlige  Barm 
kunde  udøse  sine  Bekymnnger.  Falsen.SA.9. 
2.2)  om  livsforhold  olgn.  Hendes  Skjæbne  var 
siden  meget  uheldig. Ew.(  1914). IY312.  *vor 
Elsker  lærte  |  Uheldig  Elskovs  .  .  Qval. 
Bagges.Ungd.il. 41.  jeg  er  en  Ven,  som  i 
et  for  Dem  uheldigt  Øieblik  er  sendt  Dem 
af  Forsynet  som  Deres  Uidder.  Gylb.KY 
186.  med  overgang  til  bet.  3.2:  uheldig  dag, 
stjerne,  se  Dag  2.5,  I.  Stjerne  3.2  (jf. 
Uheldsstjerne^.  uheldigt  tal,  se  I.  Tal  3.1. 

3)  (jf.  Uheld  S)  mods.  heldig  3.  3.1)  om 
person:  som  ved  en  vis  lejlighed  ell.  ofte, 
stadig  rammes  af  uheld.  MO.VSO.  *Jim'ses 
Enke  —  hun  er  gift  med  mig.  |  Lykk'lige 
Jim  —  I  uheldig  det  var  ]eg.Olf  Jespersen. 
Oplevelser. ( 1930 ).7 3.  Vi  har  været  uheldige 
med  den  forbandede  Ovn.  ErlKrist.DH.188. 
(spøg.:)  han  (var)  saa  uheldig  at  faa  et 
Par  Tikronesedler  „op  under  Neglene"  (o: 
at  stjæle  dem).  CGjerløv.8ynd.(1915).53.  jf. 
komme  i  uheld  u.  Uheld  4:  den  sorthaa- 
rede   Sidse  .  .   havde  han   rigtignok   ladet 


gaa  for  Lud  og  koldt  Vand,  maaske  fordi 
hun  ikke  havde  været  saa  „uheldig"  som 
saa  mange  kjønne  Piger  paa  Godset. S chand. 
IF.351.  3.2)  om  ting,  forhold,  tilstand:  som 
bringer  uheld,  er  forbunden  med  uheld; 
ugunstig;  mislykket.  MO.^  denne  Rigdom 
gaaer  til  Grunde  ved  en  uheldig  Stræben 
(Chr.VI:  ved  ond  møye;  1931:  ved  et 
Uheld). Præd.5.13.    det    uheldige    Slag   ved 

10  Halmstad  (o:  det  danske  nederlag  1676). Pa- 
ludan.RH.294.  hans  Frieri  .  .  løb  uheldigt 
af.  Brøndum- Nielsen.PM. 200. 3.3)  med  afsvæk- 
ket bet.,  om  hvad  der  ikke  er  af  den  rigtige, 
ønskede  beskaffenhed:  ikke  ell.  i  (for)  ringe 
grad  egnet,  tjenlig,  passende,  rigtig; 
(i  en  vis  henseende)  da  årlig.  Den  uhæl- 
dige Skik  at  døbe  Christne  om  igien,  der 
gaae  over  til  den  Russiske  Kirke,  staaer 
.   .  endnu  ved  M.&gt.Suhm.Y31.  en  dygtig 

20  Mathematiker  kan  jo  ofte  i  mange  andre 
Tænkningens  Retninger  være  meget  uhel- 
dig ndviklet.  F Dreier. FFr.15.  Unge  Madsen 
forærede  Peer  en  ikke  uheldig  Tegning,  han 
havde  gjort  af  Hr.  Gabriel.  HC^nd.  LP. 99. 
(ved  klorblegning)  faaer  (silke)  et  uheldigt 
gulagtigt  Skjær.  Manufact.(  1872). 245.  At  en- 
kelte uheldige  personer  opnår  embede  og  at 
man  senere  ømmer  sig  ved  igen  at  afskedige 
dem.ADJørg.IY96.    jf.    bet.    1:   hun   fandt 

30  (hende)  ret  uheldig  af  Ydre.  AaDons.MY210. 
AHenningsen.LGJ.85.  ^  uheldig  bov,  den 
bov  (2.2),  paa  hvilken  man  under  krydsning 
opnaar  mindre  tilnærmelse  til  den  rigtige  ret- 
ning (end  paa  strækbov).  Scheller.MarO.199. 
Uheldig-hed,  en.  flt.  -er.  den  egen- 
skal, det  forhold  at  være  uheldig;  ogs.:  noget 
uheldigt.  Amberg.  jf.  uheldig  1  (og  3.3):  en 
stumpet  Trøie,  som  udgjorde  Onkel  Adams 
Jagthabit  og  kun  tjente  til  at  hæve  hans 

40  Figurs  Uheldighed.  C  Bernh.NF.  VI. 150.  jf. 
uheldig  2.2,  3.2:  de  yderste  Tilfælde  af  Uhel- 
dighed, Tilskadekommen  (ved  gymnastik) 
ere  derfor  saa  hjitpige.F Dreier. FrF. 35.  nu 
især  til  uheldig  3.3:  et  nyt  Bevis  .  .  paa 
Udgivelsesmaadens  Uheldighed.  BerlTid.^^t 
1906.M.3.sp.2.  han  (havde  ikke)  ventet  sig 
denne  Uheldighed  (o:  taktløshed)  af  Møller 
Jensen,  der  var  hans  gode  Yen.OThyreg. 
PS.28.   de   Uheldigheder,  der  nu  beherske 

50  hans  Foredrag.  HWulff.DR.44.  -vis,  adv.  til 
uheldig  2  ell.  (nu)  3:  paa  uheldig  maade; 
ved  et  uheldigt  tilfælde  (sammentræf  af  om- 
stændigheder); til  alt  uheld  (4);  desværre. 
*Naaer  en  troeskyldig,  yndig  Pige  .  .  |  Een 
af  vort  Kiøns  Foragtelige  |  Uheldigviis  til 
Elsker  iz^s^er. Bagges.Ungd.il. 157 .  Uheldig- 
viis kom  (onkelen)  just  i  egen  Person  til 
den  samme  Kroe,  hvor  Frits  sad  ved  Bordet. 
PMøll.ES.III.26.    Uheldigviis   slog    Bøssen 

60  Klik.  YSO.  S&B. 

Uhelds-,  i  ssgr.  [iu(|)hæl(')s-]  (jf.  Uheld-; 
O  ell.  fagl.)  af  Uheld  2  ell.  (nu)  3;  saaledes 
ogs.  (foruden  de  ndf.  anførte)  i  mere  tilfældige 
ssgr.  som  Uhelds-dag,   -fuld  (jf.  -s vanger j, 


981 


uheldsforsikre 


nhinderlig: 


982 


-melding,  -tid(er),  -tidende,  -tilfælde,  -time, 
-tung  (jf.  -svangerj.  -forsikre,  v.  (dannet 
til  -forsikring ;  forsikr.,  nu  sj.)  ulykkesforsikre. 
VorStand.l939.336.sp.2.  -forsikring,  en. 
{efter  ty.  unf allversicherung ;  nu  sj.)  ulykkes- 
forsikring. Flensl)A.^*/iol926.1.sp.4.  ||  hertil 
Uheldsforsikrings-forening  ('Den  gensidige 
Uheldsforsikringsforening  for  de  danske 
Statsbaners  Personale,  stiftet  1S91.  Krak. 
1943.11.2635),  -selskab  ( Reglement f. Chri- w 
stiansholms Fabriker.  (1882). 5.  LBramsen.Ar- 
bejderesForsikring.(1884).7).  uheld-spaa- 
ende,  part.  adj.  (jf.  -varslende  og  ilde- 
spaaendej.  (den)  uheldspaaende  Mine  hvor- 
med Heksen  havde  forkyndt  sin  Spaadom. 
Etlar.DVlO.  D&H.  Uhelds -stjerne, 
en.  uheldig  stjerne  (1.3.2).  Nyerup. Tilstanden 
i  Danmark.  I.  (1803).  237.  uheld -svan- 
ger, adj.  (ogs.  uhelds-.  Ploug. (FædreVU 
1844.1.sp.l).  Kofoed-Hansen.L.315).som  rum-  20 
mer  muligheder  for,  varsler  om,  truer  med 
uheld.  Lokes  uheldsvangre  Frille.  Grundtv. 
(Rahb. Min.  1806.  III. 297).  Blich. (1920).  X. 
152.  Især  havde  Musik  en  uheldsvanger 
Indflydelse  paa  hans  Befindende;  og  han 
udstod  de  frygteligste  Kvaler,  naar  .  .  en 
Lirekasse  gav  sig  til  at  spille  udenfor  paa 
Gåden.  Wied. Fæd.  214.  -varslende,  part. 
adj.  (ogs.  uhelds-.  JHugo.HM.IVl58.Tom 
Krist.EA.80).  (jf.  -spaaende  og  ildevarslen-  30 
de^.  Synet  af  en  Komet  .  .  ansaaes  for  .  . 
uheldvarslende.  Ing.  KE.  I.  76.  Ooldschm.  F. 
308.  Et  Øieblik  herskede  der  en  uheldsvars- 
lende Ta.nshed.JHugo.HM.lY  158.  Schand. 
AE.292. 

n-helelig,  adj.  [u'he^lali]  (nu  næppe 
hr.)  om  saar:  som  ikke  kan  heles,  læges;  ogs. 
om  person:  uhelbredelig.  Moth.H137 .  (et)  Ho- 
spital .  .  hvor  aarlig  nogle  tusende  uheele- 
lige  døe,  men  endnu  fleere  faae  deres  Hel-  40 
bred  \g\en.EPont.Men.II.86.  -helle,  interj. 
udraab,  hvormed  man  atter  træder  ind  som 
deltager  i  en  leg  (mods.  VII.  helle  2).  DSt. 
1922. 108.  -hellig ,  adj.  {ænyd.  d.  s.,  oldn. 
liheilagr;  O,  mindre  br.)  I)  ikke  hellig; 
ikke  helliget,  indviet;  profan;  verdslig;  søgn. 
en  Fribytter  .  .  ødelagde  Staden,  sparende 
hverken  hellige  eller  uhellige  Stæder  (0: 
steder).  Holb.Berg.2l5.  En  uhellig  Bag.VSO. 
(„Forældet"),  det  gamle  Mirakel  med  Fi-  50 
skene  og  Brødene  gentog  sig  (ikke)  ved 
denne  uhellige  Leilighed.  Kehler.RK.44.  2) 
uden  (præg  af)  respekt  for  det  hellige  (gud, 
guds  bud  olgn.);  vanhellig;  ugudelig;  rygges- 
løs, hofmodige  .  .  utaknemmelige,  uhellige 
(1819:  ynnheWige).  2Tim.3.2(Chr.VI).  Ew. 
(1914). IV 15.  ♦hør  den  uhellige  |  hån 
imod  Bromios.  NMøll.B.29.  jf.  bet.  1:  den 
hellige  Grav  (0:  Helene-kilden)  er  ikke  vel 
forvaret ;  ethvert  uhelligt  Kreatur  kan  pas-  60 
sere  over  Gjordet  og  ind  paa  den.  PalM. IL. 
11.654.  3)  (arkais.)  d.  s.  s.  ugild  1.  (han) 
stævnede  ham  .  .  derfor  til  at  ligge  uhellig 
(oldn.  orig.:  stefnir  hånum  til  6helgi^  —  som 


retsløs  Mand,  der  ej  kan  kræves  Bod  for. 
Kyrre.(IslSagaer.III.187).    -hellige,    v. 

(ænyd.  d.  s.  ( Huberinus.  Guds  grumme  S traff. 
(overs.l543).109^);  jf.  sv.  ohelga;  sj.)  ikke 
hellige  (helligholde,  helliggøre);  vanhellige. 
Moth.Hl5l.  II  part.  uhelliget  brugt  som 
adj.:  d.  s.  s.  uhellig  (2).  Verdens  Børn  .  . 
var  polerede  nok  til  .  .  at  gjøre  meget  end- 
skjønt  uhelliget  Got,  for  at  vinde  en  for- 
fængelig Roes.Ew.(1914).IV25.  tU  -helse, 
en.  (sv.  ohålsa;  især  hos  sprogrensere)  daar- 
ligt  helbred;  sygelig  tilstand;  sygelighed;  syg- 
dom, jeg  iagttager  mig  selv  og  andre  i  Helse  og 
'Uh.ehe.Sommerbogen.(1906).47.  Find  uhel- 
sens årsag.  FSadolin.  Nerve -Helse.  (1908).  9. 
D&H.  -h emmet,  part.  adj.  (især  qjj  ikke 
hemmet  (af  tvang,  hensyn,  selvkritik  olgn.); 
uden  hemning(er).  Bedragerie  og  Selvraadig- 
hed  (vil)  ikke  alene  .  .  blive  uhemmet,  men 
.  .  vil  tage  Overhaand.  iWi2.i745.925.  en  mag- 
netisk, sympathisk  Tiltrækning  .  .  uhæmmet 
og  uhindret.  JLangre./7.3i2.  Hun  havde  al- 
drig før  set  W.  saa  sikker  og  uhemmet. 
AaDons.MY149.  -hensigtsmæssig, 
adj.  (især  qpj.  PWBalle.R.45.  CGAndræ's 
Taler.II.(udg.l934).101.  jf.:  forældede  Pri- 
vilegiers Urimelighed  og  Uhensigtsmæs- 
sighed. Tops.iV.235.  de  mange  Uhensigts- 
mæssigheder og  alt  det  onde,  som  ogsaa 
findes  i  Tilværelsen.  MKirkegaard.PositivRe- 
ligion. (1930). 62.  -hensigtssvarende, 
part.  adj.  (Q},  mindre  br.).  MR.  1826.3. 
Tørvehuset  var  alt  for  lille  og  uhensigts- 
svarende.  S'Å;;oW6./S'ilf.i9.  -hildet,  part.  adj. 
II  til  II.  hilde  1-2  og  (billedl.)  3.1-2.  *Ja  let 
det  er  for  Hver,  som  har  af  Vanhelds  Garn  | 
uhildet  Fod,  at  lære  og  formane  den  |  Ulyk- 
kelige. i)orp^.Æsc%bsPr.i5.  II  især  (navn- 
lig (3)  til  II.  hilde  3.3:  ikke  hildet  af  forud- 
fattede meninger  olgn.;  objektiv  (2);  upartisk; 
fordomsfri.  Enhver  Uhildet  maa  tvertimod 
indrømme  det  Modsatte.  Heib.  Intel.  1. 227. 
Saaledes  som  Sagen  viste  sig  for  en  uhildet 
Betragtning.  iIfol!5.('ilfO.^.  løsriv  Dig  dog 
blot  et  Øieblik  fra  din  Lidelse,  og  fra  de 
Tanker,  den  vil  paanøde  Dig,  forsøg  at 
tænke  ganske  uhildet  over  Livet.  Kierk.X. 
157.  Tænkere  med  et  vidt  og  uhildet  Blik. 
Brandes. RS.  146.  jf.  Uhildethed.Sibb.Psy- 
chologie.(  1843). 284.  Paa  disse  gamle  Teg- 
ninger .  .  kunde  han  se  med  en  Uhildethed 
som  om  det  var  en  Fremmeds  Arbejder. 
Tops.SF.124.  -hinderlig,  adj.  (ænyd. 
d.  s.  (i  bet.:  uhindret),  jf.  ty.  un(ver)hinder- 
lich)  I)  (jf.  uf orhinderlig ;  nu  sj.)  som  ikke 
kan  hindres  (afværges,  afvendes);  uund- 
gaaelig;  uafvendelig;  ogs.:  uhindret.  vAph. 
(1764).  Amberg.  *Endelig  fri!  Kan  uhinder- 
lig  drage.  MylErich.Is.l23.  så  kom  den  over 
ham,  uhinderlig  som  en  pludselig  frembry- 
dende Strøm  .  .  Grdden.Kidde.AE.II.il. 
2)  (nu  især  fagl.,  emb.)  som  ikke  er  ell.  virker 
hindrende  (hinderlig).  Vandet,  som  uop- 
hørlig (siver  ned  i  ertsgangene),  maae  Ar- 


62'' 


983 


ahindret 


uhjælpelig: 


984 


beiderno  kunne  gjøre  uhinderligt.  ff tnnerup, 
Juv.60.  Udfor  Esbjerg  var  der  igaar  tynd 
Fastis:  vanskelig  for  Motorsejlere,  uhinderlig 
for  Dampere.  BerZTid.^V,  2929.  M.  S.  sp.  5.  || 
spec.  om  saar,  lyde:  som  ikke  gør  vedk.  per- 
son utjenstdygtig,  uarbejdsdygtig.  MR.1839. 
220.  Ere  disse  flegemsfejl)  uden  Betydning 
med  Hensyn  til  Tjenstdygtigheden,  betegnes 
de  (ved  sessionen)  som  „uhinderlige".  anordn. 
Nr.l59^*/Bl894.§3.  Et  uhinderligt  Ar.  Arb. - 
forsikr. 1907. Bilagl. 27.  -hindret,  part.adj. 
(ænyd.  glda.  d.  s. ;  jf.  ubehindret,  uf orhindret, 
uhinderlig  1;  især  O)  om  (levende  væsen  i) 
virksomhed:  som  ikke  hindres,  ikke  møder 
nogen  hindring  (især:  udefra,  fra  andres 
side);  uden  (nogen  som  helst)  hindring,  de 
skulde  .  .  lade  farten  være  frie  og  u-hindret. 
Holb.DNB.55l.  ♦blotted  Dyd  nød  i  en  værdig 
Fristad  (o:  fristed)  |  .  .  uhindret  al  sin  Glæde. 
Eu'.(19l4).11.8.  Løfte  om  fri  og  uhindret 
'Qoxtga.ng.Blich.(1920).XX.121.  Joab  (tog) 
ham  til  Side  .  .  for  at  tale  uhindret  (1871: 
i  Stilhed;  med  h3im.2Sam.3.27(1931).  give 
(en)  uhindret  adgang  ^til  osv.).  MO. 
RegulativNr.247'*/tl942.§9.  ||  (mindre  br.) 
uden  indre  (subjektive)  hindringer  i  form  af 
frygt,  undseelse  olgn.;  uforbeholden;  uhemmet. 
De  har  en  Ven  i  mig,  som  De  uhindret  kan 
betroe  Dem  til. Hrz.Y122.  Fru  Westergaard 
sad  og  græd  .  ,  uden  en  Lyd,  men  saa  vel- 
signet uhindret  —  det  er  dog  et  Privilegium, 
Kvinderne  har.  JakKnu.EtGjensyn.(1898).69. 
8a.A.291.  jf.  Uhindrethed.  smst.  -histo- 
risk, adj.  (især  tg  ell.  fagl.).  I)  mods. 
historisk  1,  om  (tankegang  hos)  en  person 
(forfatter),  der  ikke  er  faglig  historiker, 
ikke  følger  den  historiske  videnskabs  princip, 
ikke  ser  tingene  i  historisk  perspektiv.  Vi 
saa,  til  hvilke  Misforstaaelser  af  Samfunds- 
ideen  det  18de  Aarhundredes  uhistoriske 
( Brandes. RF. 112:  abstracte^  og  matema- 
tiske Tankegang  ledte.  Brandes.  V  65.  Var 
Søren  Kierkegaard  den  mest  uhistoriske  af 
alle  tænkere  .  .  så  er  Grundtvig  historiker 
fra  først  til  sidst. EdvLehm.Romantik og kri- 
stendom. (19 10). 39.  2)  mods.  historisk  2:  som 
ikke  tilhører  historien,  ikke  er  (sikkert)  kendt 
gennem  historiske  meddelelser,  ogs.:  er  i  strid 
med  historisk  virkelighed.  Jeg  (skal)  vise,  at 
.  .  den  romantiske  Kjærlighed  er  uhistorisk, 
om  man  end  var  istand  til  at  fylde  Foli- 
anter med  Ridderens  BedTiiteT.Kierk.II.43. 
*  Dramer,  |  hvor  en  Fyr  med  Puf  paa  Ærme 
.  .  I  spanker  som  en  Stork  i  Moser,  |  uhisto- 
risk, unaturlig,  |  og  agerer  troubadourlig. 
Schand.SD.152.  de  egl.  Kulturfolk  og  de 
»uhistoTiske".  S  al.*  XI. 507.  -hjemlet,  part. 
adj.  (ænyd.  uhemlet;  ;/•  -hjemraelt)  ikke 
hjemlet;  som  er  uden  hjemmel;  uberettiget. 
vAph.(1759).  dels  (jur.)  til  hjemle  2:  uden 
lovhjemmel  (lovlig  adkomst).  Uhiemlet  Gods. 
MO.  VSO.  som  adv.:  de  Varer,  hvorpaa 
Andres  Mærke  eller  Stempel  uhjemlet  er  an- 
bragt. Lov"'/tl866.§278.  LovNr.70"U1894.§6. 


dels  (CJ)  til  hjemle  4.3:  *Uhjemlet  Roes  den 
unge  Skjald  ioTk]^leT.Blich.(1920).XIX.165. 
aldeles  uhjemlede  Paastande.  Oversk.  Com. 
II.4.  P Levin. DG. 291.  -hjemlig^,  adj.  (især 
Q))  mods.  hjemlig  2;  alm.  om  sted,  der  ikke 
har  (spor  af)  hjemligt  præg,  er  fremmed,  uden 
hygge  olgn.  som  i  et  hjem.  Bagger. 11.524. 
Stuerne,  hvor  alt  var  falmet  og  uhjemligt 
som  i  et  Passant-Værelse  i  et  Vestervold- 

10  hotel.  Bang.  S.  315.  Skænkestuen  var  saa 
uhjemlig.  Døren  stod  aaben  til  Mørket. 
JVJens.HF.3.  \\  (1.  br.)  til  hjemlig  2.2,  om 
person,  der  ikke  føler  ell.  finder  sig  hjemme 
(paa  et  sted),  jeg  var  trykket,  jeg  var  uhjem- 
lig i  Tydsklnnd.  HCAnd.BC.IV99.  -hjcm- 
melt,  adj.  [-ijæm'ald]  (ænyd.  d.  s.,  glda. 
æda.  uhemæl(t),  oldn.  liheimill,  liheimuU; 
egl.  intk.  (se  u.  Hjemmel^;  jur.,  foræld.)  som 
man  ikke  har  lovlig  adkomst  (hjemmel)  til; 

20  uhjemlet.  Hvo  som  Utrolig  (o:  uærligt)  om- 
gaais  med  Vrag,  straffis  derover  som  for 
andet  Uhiemmelt  Gods.Z>L.4 — 4 — 4.  Baden. 
JurO.  anv.  som  subst.:  Hvo  som  sælger 
Uhiemmelt,  eller  som  hånd  til  een  anden 
solt,  eller  pantsat  haver.  DL.5 — 3 — 11.  For- 
ordn."'/»1705. §11.  o  -hjnlpeii,  part.  adj. 
ikke  hjulpen;  uden  hjælp.  Moth.H189.  *(sta- 
ten)  der  under  Gjeld  og  Laan  uhjulpen 
synkeT.FGuldb.il. 209.    ||    spec.    i    nægtende 

30  forb.,  i  udtr.  ikke  gaa  uhjulpen  bort, 
om  den,  der  beder  om  hjælp,  almisse.  Ingen 
var  gaaet  uhjulpen  (orig.289:  hielpeløs^  fra 
de  ?OTte.HegermL.DFort.Y1862).262.  Godt 
at  være  .  .  det  var  der  imidlertid  paa  Bakke- 
gaarden;  ingen  Fattig  gik  uhjulpen  bort. 
Baud.GK.202.  -hjælpelig:,  adj.  [uijæP- 
Jali]  (jf.  ubehjælpelig  (2),  uophjælpelig  og 
uhjælpsom;,  i)  (især  (g)  i  egl.  bet.  I.i)  om 
levende  væsen  (person):  som  ikke  kan  hjælpes; 

40  ogs.:  som  ikke  kan  hjælpe  sig  selv  (jf.  VSO.); 
hjælpeløs;  ussel.  *skaffe  Hielp  for  Millio- 
ner I  uhjelpelige  Smaapersoner.  jBøg'Ti.iVikf. 
37.  Tugthusets  Livsfanger  .  .  var  fortabte 
og  uhjælpelige.  Bunizen.ilf 5. 35.  1.2)  (jf. 
hjælpe  i)  om  tilstand,  mangel  olgn.:  som  ikke 
kan  afhjælpes;  som  man  ikke  kan  raade  bod 
paa.  Moth.H189.  Det  var  skændigt  af  mig 
at  .  .  klynge  mig  til  Jer  med  al  min  uhjælpe- 
lige  Elendighed.  G«/rLemc^e.i^<S'.i67.   (Chri- 

50  stianVI)  selv  klager  i  sin  uhjælpelige  En- 
somhedsfølelse over,  at  han  og  Dronningen 
levede  som  EremitteT.  Bobé.(Danm Konger. 
346).  med  overgang  til  bet.  2:  (han  var) 
blevet  totalt  forvandlet  —  ikke  i  sit  Ud- 
seende der  .  .  var  omtrent  uhjælpeligt, 
men  i  hele  sin  OptTxden.  Bøgh. JT. 252.  1.3) 
som  adv.,  med  overgang  til  bet.  2:  rednings- 
løst; haabløst.  Det  naturlige  Menneske  .  . 
vil  føle  sig   mere  og  mere  uhjælpelig  for- 

60  tabt,  netop  hvis  han  har  „Lykken"  med 
sig,  thi  naar  ikke  den  kan  bringe  hara 
Tilfredshed,  hvad  kan  sa,a,.  JakKnu.LF.53. 
(han)  laa  uhjælpelig  sy^.Jørg.OF.22.  2)  med 
mere  ell.  mindre  afsvækket  bet.,  som  udtryk 


935 


ahjaelpsom 


uhnmsk 


986 


for  en  uheldig,  beklagelig  beskaffenhed  ell. 
tilstand,  som  ikke  lader  sig  ændre:  haabløs 
(2);  uforbederlig  (2).  Han  havde  ingen  Be- 
greb om  Forretning  og  var  et  uhjælpeligt 
Vrøvl  at  have  med  at  gøTe.Aakj.ÉE.12.  \\ 
især  sorri  adv.:  haabløst;  redningsløst;  uund- 
gaaeligt.  Paa  Wohlgemuths  (malerier)  er 
der  .  .  udtryksfulde  Ansigter,  men  noget 
uhjælpeligt  plat  og  bornert  klæber  ved  dem 
alle.  VVed.BB.420.  Det  gamle  Kristiansborg  {p 
er  brændt  og  Hirschholm  uhjælpelig  sunket 
tilbunds  i  sin  Mose.  Blaum.  Sk.  190.  (man) 
synes  at  en  Tilværelse,  hvori  sligt  kan  ske, 
er  uhjælpelig  kompromitteret.  Jør(7.2>iv.y7/. 
61.  -hjælpsom,  adj.  [især  u'jærb(|)S(om(')] 
(ænyd.  d.  s.)  I )  (1.  br.)  ikke  hjælpsom.  Moth. 
HUS.  MO.  VSO.  S&B.  2)  (nu  ikke  i  alm. 
rigsspr.)  uhjælpelig  (1-2);  ogs.:  ubehjælpsom. 
Moth.HlSS.  *Her  er  u-hielpsom  Vrag. »Sam/ 
DanskeVers.VlII.612.JohsBoye.III.ll5.  hiin  20 
Tid  .  .  var  saa  uerfaren  og  uhjælpsom,  naar 
noget  Nyt  skulde  bygges  og  ordnes.  ^Wen. 
1.8.  jf.  DSt.1939.72.  3)  (dial.)  besværlig  (at 
have  med  at  gøre).  Uhielpsom  (bruges)  om 
Alt,  som  foraarsager  Moie  og  Besværlighed. 
—  Det  er  en  uhielpsom  Vei.  —  Det  Træ 
falder  noget  uhielpsomt  at  hugge  til.  JH 
Smidth.Ords.169.  MDL.  Lunde.HO.44. 

uhm,  interj.  se  um. 

a*hol(lbar,  adj.  [luihcolO-,  uih(oU')|ba'r]  30 
(if.  u.  præfiks  u-  4.4  og  b.z).  („Nyt  Ord." 
MO.;  „Dagbladenene,  omkr.  1860  og  deref- 
ter". Levin.;  nu  især  o)  ikke  holdbar;  især 
i  fig.  anv.:  I)  (mindre  br.)  mods.  holdbar  2, 
om  hvad  der  ikke  (i  længden)  kan  holde  (sig), 
vare.  Langs  Sporvejsskinner  i  asfalterede 
Gader  sættes  som  Regel  Træklodser,  da  As- 
falten er  uholdbar  her.  Suenson.B.II.175. 
jf.:  Franske  Blomster  ere  paa  Grund  af 
deres  Uholdbarhed  ikke  nogen  billig  .  .  40 
Hattebesætning.  For<i7^//,3.777.  2)  til  hold- 
bar ^1.2  og)  3,  om  tilstand,  standpunkt,  paa- 
stand, teori  olgn.:  som  ikke  (med  rette)  lader 
sig  fastholde,  forsvare  olgn.  en  Stilling,  som 
.  .  vilde  være  uholdbar  i  Aarenes  Løh.HN 
Claus.Univ.l5.  Kierk.XIVSO.  N.s  Stand- 
punkt .  .  synes  mig  aldeles  uholdbart.  Bran- 
des.Br.I.12.  uholdbare  Paastande.  Schand. 
TF. 1. 30.  Situationen  var  uholdbar.  Jesper jEw. 
DegrønneAar.(  1945) .131 .  jf.:  jeg  (havde)  en  50 
Følelse  af,  at  hun  ikke  vilde  tage  min  For- 
klaring for  gode  Vare,  rimeligviis  fordi  jeg 
selv  ubevidst  havde  Fornemmelsen  af  dens 
Uholdbarhed.  ffei6.Poe<.X.774.  Jeg  be- 
gyndte at  føle  Stillingens  Uholdbarhed.  Berg- 
8trøm.KD.126.  -holden,  part.  adj.  (nu 
næppe  br.)  som  ikke  fastholdes  (i  den  rette  stil- 
ling); som  ikke  holdes  i  tømme;  utøjlet.  Den 
mindste  Gunst  de  nyder,  saa  raaber  de  det 
ud,  og  ved  deris  u-hojdne  Munde  vanærer  60 
det  Alter,  hvor  de  har  opofret  deris  Hjerte. 
Kom Orønneg.  11.248.  -holdig,  adj.  (ty. 
unhaltig;  bjergv.)  som  ikke  indeholder  malm. 
Sal.VII.1068.  Sal.*XVI.489f. 


Uhomsk-hed,  en,  se  Uhumskhed. 

Uhr,  et.  se  VII.  Ur. 

I.  Uhu,  en.  [u'huC-)]  (iy.uhu;  af  II. uhu; 
nu  sj.)  I)  %  stor  hornugle,  Bubo  ignavus. 
Funke. (1801). 1 .218.  Tretow-Loof. PaaJagti 
Rumxnien.(1904).12.  2)  som  (skræmmende) 
udtryk  for  et  uhyggeligt  væsen,  skræmsel, 
spøgelse,  see  en  saadan  Uhu,  Troglodyt  eller 
Huleboer  komme  luskende  irem.Kierk.Vl. 
374.  smst.IV402.  II.  uha,  interj.  [u'hu-] 
(ænyd.  uhu(hu),  ty.  uhu;  lydord;  jf.  uh  og 
IV  hu)  ofte  med  gentagelse  fuhuhu  olgn.),  som 
gengivelse  af  en  tudende  lyd,  spec.  (jf. 
I.  Uhu  1)  uglens  tuden,  ogs.  (et  barns) 
graad,  som  udtryk  for  uhyggefølelse  olgn. 
(uglen)  skriger  sørgeligen  eller  uhu  om 
Natten.  vAph.  Nath.  VIII. 272.  Bagges.  L.  II. 
297.  *„Hvad  siger  Uglen,  Uglen  fra 
Taarnet?"  I  „Uhuh,  uhuh,  nhuhV NE Peter- 
sen.Tusendfryd.(1888).39.  BøvP.1.386.  jf.:^ 
*„Ih  men  Gud  bevare's,  hvad  er  paafær'e" 
.  .  I  „Det  var  en  Tyv?"  .  .  |  „Gud,  det  var 
vistnok  en  Rotte!"  Alle  Damerne:  *„Uh! 
llnhrBøgh.Hr.Orylle.(1852).15. 

u-huld,  adj.  (ænyd.  glda.  d.  s.;  jf. 
Uhylde  sarnt  ty.  unhold;  nu  især  arkais.} 
ikke  huld;  ikke  venligsindet  ell.  tro  (imod  en); 
utro;  fjendtlig  (sindet).  ♦Skulde  jeg  sy  eder 
en  Skjorte  |  og  single  med  røden  Guld,  | 
saa  Mænd  ved,  Dannerkonning,  |  da  var  jeg 
Hr.  Marstig  uhu\å.  DFU. nr.28. 23.  leg  nu 
intet  mere  den  Uhulde  med  mig,  som  jeg 
har  leget  den  troløse  Gast  med  dig.JPJac. 
1.208.  ♦Skam  have  Eilif,  den  arge  Skalk,  | 
Han  var  Kong  Niels  uhuld. Recke.SB. 68.  jf.: 
hans  Uhuldhed.JPJac./.202. 

uhumsk,  adj.  [iU|hom'sg]  intk.  og  adv. 
d.  s.  (Blich.(1920).IV38.  Soya.FH.237)  ell. 
(1.  br.)  -t  (jf.  Mikkels.Sprogl.175f.).  (ænyd. 
uhumsk,  uhomsk,  no.  uhumsk;  dannet  (med 
pejorativt  præfiks,  u-  I.2)  af  et  (sj.)  adj. 
humsk,  smudsig  f'no. humsk;  jf.:  humske 
Steder  (0:  gæstgivergaarde). BerlTid.*''/il922. 
M.l.sp.3),  ell.  (muligvis  m.  ænyd.  subst. 
uhumsk(hed)  som  mellemled,  se  u.  Uhumsk- 
hed^ til  glda.  æda.  humskæ,  hunskæ,  (ond) 
vædske  (Brøndum-Nielsen.OO.II.200),  shetl. 
humska,  overtrukken  himmel,  sammenrørt 
masse  af  blod  og  mel,  jf.  no.  dial.  humsken, 
hymsken,  overskyet,  utilpas,  af  oldn,  htim, 
tusmørke,  no.  hum,  mørk  luft,  jy.  hum,  slim 
paa  enggræs,  besl.  m.  Skum,  III.  skummel; 
;■/.  hjamsk  og  II.  humsk  samt  (m.  h.  t.  præ- 
fiksets funktion)  no.  dial.  humsken  og  uhum- 
sken,  begge  m.  bet.:  utilpas,  uoplagt  ||  t  rigs- 
spr. nu  især  O,  til  dels  som  et  let  gldgs. 
(arkais.,  højtid.)  ell.  spøg.  udtr.)  I)  forurenet 
af  (hæsligt,  væmmeligt,  stinkende)  smuds; 
smudsig;  skiden;  uren.  Rysszerne  æder 
skiidenvuren,  omfløttig,  uhumsk  føde.  J Juel. 
101.  ♦Nedqvalt  i  Dynd  var  du  (o:  en  kilde) 
en  skiden  Søle,  |  Hvor  sig  uhumske  Soe  om- 
velted,  sig  at  køle.  Steners.Ode.39.  saa  uhumsk 
et  Sted,  hvor  der  dufter  af  Hestemøg.  J3hcA. 


987 


llhamskhed 


Uhygge- 


988 


(1920).IY38.  en  uhumsk  Kippe.  VSO.  Aakj. 
VB.92.  Mit  Hus  .  .  er  ikke  en  Menneskebolig 
men  mere  en  Rede  for  Rotter  og  andre 
uhumske  Dyr. OyrLemche.S. III. 105.  jf.  bet.  2: 
*  Mørkets  uhumske  Flygtling  (o:  den  syndige 
menneskesjæl)]  og  tør  du  da  |  Dristig  be- 
skygge Glands  af  den  Helligste? Ew.(  1914). 
III.261.  2)  om  utiltalende,  dadelværdig  ad- 
færd, karakter  olgn.:  ufin;  smudsig  (3); 
skiden  (2,2);  slibrig  (2.3);  utugtig.  LEft. 
1793.127.  ingenlunde  skorter  (det)  os  paa 
Læsning  heri  Helvede;  men  .  .  i  alt  dette 
uhumske,  giftige  Tøjeri  (er  der)  ikke  .  . 
nogensomhelst  Næring  og  Vederkvægelse  at 
finde.  Rowel.Br. 147.  Tonen  (i  bladet  er)  lige- 
saa  uhumsk  som  Tonen  i  de  andre  Smuds- 
blade. Z)awds.ZZ.3iS.  ♦Fem  Hestehandlere 
.  .  fylder  Kupéen  med  .  .  uhumsk  Snak.  Jørg. 
RNS.77.  søle  sig  i  uhumske  Tanker.  LecA; 
Fischer. HM. 124.  jf.  Feilb.  UfF.  IJhamsk- 
hed,  en.  (tidligere  ogs.  (skrevet)  Uhomsk-. 
Holb.Heltind.1.190.  f  Uhømsk-.  sa.NF.II. 
26.  sa.MTkr.323).  ilt.  -er.  {ænyd.  uhumsk-, 
uhømskhed;  af  uhumsk  (ell.  af  ænyd.  subst. 
uhumsk(e),  uhømsk,  smuds,  urenhed;  jf. 
uhumsk);  „Nær  ved  at  forældes." ilf O.; 
nu  især  QJ,  til  dels  som  et  let  gldgs.  (arkais., 
højtid.)  ell.  spøg.  udtr.)  uhumsk  beskaffenhed; 
især  med  overgang  til  konkr.  bet.  I )  til  uhumsk 
1,  især  om  noget  væmmeligt,  stinkende,  spec. 
om  hvad  der  udskilles  af  legemet:  spyt,  slim, 
ekskrementer  olgn.  Holb.NF.II.26.  Jødegaden 
.  .  dette  Frankfurtske  Gosen  .  .  hvilken 
lummervarm  Pestdamp  af  levende,  livløs, 
og  død  Uhumskhed lBafifges.L.//.i22.  ♦Kva- 
ser .  .  som  blev  en  Mand  |  Af  Gudernes 
Uhumskhed  (o:  spyt). Oehl.HK.(  1828). 231. 
Præsten  .  .  beskrev  dem  Helvede  som  en 
stinkende  Hule,  hvor  al  Verdens  Uhumsk- 
heder flød  sammen.  HCAnd.(  1919). 1 1. 317. 
jeg  tumlede  ind  i  et  mørkt  Rum  (o:  hos  en 
kolerapatient)  .  .  jeg  faldt  ned  i  de  Uhumsk- 
heder, hvormed  Gulvet  var  ligesom  over- 
sa.a.et.  Bergs.PP.88.  alle  Borde  er  fulde  af 
Spy,  Uhumskhed  flyder  paa  hver  en  Plet. 
Es.28.8(1931).  2)  til  uhumsk  2,  især  om 
uhumsk  adfærd,  ytring  olgn.  hun  saae  .  . 
nogle  Soldater,  som  udøsede  allehaande  slags 
Uhomskheder  mod  hende  .  .  uden  at  sagte 
Røsten. Holb.Heltind.1.190.  *Bedrag  og  Si- 
moni og  Tyverænker,  |  Og  Rufferi  og  slige 
Uhumskheder.  CKMolb.Dante.1.65.  Schand. 
O.II.176.  „Der  maa  ikke  tales  Politik  i 
Kirken,"  siger  Djævelen.  Han  siger  det  med 
Kejserens  Mæle,  for  Kejseren  er  interesseret 
i,  at  Præsterne  tier  stille  til  hans  Uhumsk- 
heder. ZMMnA;./GMdsBismer.('i946;.28. 

I.  Uhygse,  en  ell.  (1.  br.)  et  (S&B. 
Hørup. 1. 202. 1 1. 397.  Drachm.SF.206.  Ipsen. 
Fortællinger. (188S).13).  ['ujhyga]  (omkr.  1870 
fra  no.  uhygge  (fk.  og  (dial.)  intk.)  ell. 
dannet  til  I.  Hygge  (2)  og  uhyggelig.  Uhyg- 
gelighed) I)  ydre  forhold  ell.  tilstand, 
der  fremkald  er  en  følelse  af  ubehag, 


utilfredshed,  mangel  paa  velbefin- 
dende. I.l)  forhold  ell.  tilstand,  der  vækker 
ubehag,  virker  utiltalende,  generende,  for- 
styrrer ens  velbefindende  ell.  velvære;  især: 
mangel  paa  hygge  (1.2)  i  den  huslige,  hjem- 
lige tilværelse,  først  i  dette  Øjeblik  følte 
(han)  Uhyggen  af  at  være  en  gammel,  en- 
som Pebersvend.  TLæssøe.TilMaalet.(1870). 
260.  Jeg  glæder  mig  til  at  se,  hvor  kønt  du 

10  får  det  (o:  efter  hovedrengøringen),  og  jeg  er 
dig  meget  taknemlig,  fordi  du  tager  denne 
Uhygge  på  dig  alene.  Fr Niels. (BiskopFr. Ni- 
elsen.^ 1911). 314).  saadanne  Fremmede  (var) 
desværre  ofte  .  .  ret  besværlige  Gæster,  der 
skabte  Uro  og  Uhygge. Pon^LP.F/7/.i36. 
de  maskingjorte  AUemandsmøblers  Uhygge. 
Samfundet.^ysl900.3.sp.5.  1.2)  forhold  ell. 
tilstand,  der  ved  sin  usædvanlige  (mystiske, 
overnaturlige,   truende,    farlige)    beskaffenhed 

20  fremkalder  en  urolig,  ængstelig  sindstilstand, 
gysende  rædsel,  til  dels  blandet  med  nysgerrig 
spænding,  gysende  behag  olgn.  Uhygge  førte 
jeg  (o:  et  genfærd)  med  mig,  hvor  jeg  kom 
frem;  men  uhyggelig  var  jeg  selv  tilmode. 
Rowel.Br. 501.  Livets  Raahed  og  Uhygge.  Dags 
Telegr.*y^l874.1.sp.3.  den  Uhygge  (TroelsL.^ 
I.(1879).156:  Uhyggelighed;,  der  lammede 
Alle,  naar  man  om  Natten  hørte  usædvanlig 
Larm  eller  mente  at  skimte  Lys  i  Skoven. 

30  Troels  L.  1. 80.  Her  var  det  Snigmordets 
Uhygge  (Bergs.PP.542:  Uhyggelighed^  .  . 
som  fik  mig  til  at  tabe  den  Ro,  jeg  ellers 
er  i  Besiddelse  at.Bergs.PP.'II.(1894).168. 
Kidde. AE. 1. 162  (se  I.  Skræmme^.  2)  den  ved 
uhygge  (1. 1.2)  fremkaldte  sindssilstand;  uhyg- 
gefølelse, den  Opdagelse,  der  nu  var  gjort 
(0:  at  de  var  forelskede  i  hinanden)  .  .  for- 
virrede dem  og  voldte  Uro  og  Uhygge  i 
deres  Samværen.  Tops. J.236.  naar  (øjnene) 

40  nied  et  kort  Blink  fæstede  sig  paa  En  .  . 
kom  der  en  Flakken  deri,  som  vakte  en 
dunkel  Uhygge.  RSchmidt.SS.116.  Han  kunde 
stadig  ikke  overvinde  den  instinktmæssige 
Uhygge,  han  straks  havde  følt  ved  dette  Af- 
skedsord. Pon<.LP.F///.45.  uhyggen  bre- 
der sig  (jargon-udtr.  fra  en  dansk  film  1934, 
se  Vogel- Jørg.BO.583).  Kommunister  I  Alle- 
rede Navnet  faar  Uhyggen  til  at  brede  sig. 
MartinAHans.NO.243.    jf.  bet.  I.2:   Mogens 

50  mærkede  med  en  stærk  Følelse  af  Uhygge, 
at  han  blev  løftet  op  og  ført  af  sted.  JPJac. 
11.299.  Esm.I.189.  II.  nhygge,  v.  ['uihyga] 
(af  L  Uhygge;  l.br.)  fremkalde  uhygge 
(I).  I)  (talespr.)  til  1.  Uhygge  l.i.  den  uorden 
uhygger  saadan  i  stuen  I  2)  C33  til  L  Uhygge 
1.2  og  2;  spec.  dep.  uhygges,  (begynde  at) 
føle  uhygge,  man  uhygges  ved  deres  (0:  hun- 
nernes) uhyre  hærmængde.  ^Olr.Dff.//.3(?P. 
Uhygge-,  i  ssgr.  (ogs.  Uhygges-,  se  «. 

60  -følelse,  -tid;,  af  L  Uhygge  (1-2),  t  forsk, 
(især  Qp;  ssgr.  som  Uhygge -fornemmelse, 
fyldt  ('Sirenebrøl  .  .  skar  uhyggefyldte 
gennem  den  tunge  ^til\ieå.MylErich.8.68. 
en  uhyggefyldt  ^^dind\ng.Søiberg.KK.I.84), 


989 


nhyggelig 


Uhyre 


990 


-følelse  (D&E.  Under  Dannehrog.  1936.67. 
sp.2.  Uhygges-:  Socialdem.^''U1945.4.s'p.2) , 
-atemmng(Pont.LP.VII.57.  Maaltidet  for- 
løb under  Uhyggestemning.  Buchh.FD. 166)^ 
-tid  ^det  var  en  Uhygges-Tid  (efter  krigen 
1864),  for  hvilken  Christiansborgs  Brand  i 
1884  satte  et  grandiost  Fnnktnm.  H Brix. 
(DagNyh.^y  11921.7.8^.4)),  -varslende  (Vilh 
And.Litt.III.33),  -vækkende  (Soya.LJ.U). 

ahyg:gelig,  adj.  [u'hygali]  {med  støtte  [q 
af  no.  uhyggelig,  sv.  ohygglig,  dannet  som 
modscstn.  til  hyggelig  (3) ;  jf.  oldn.  lihyggiliga, 
uforstandigt;  fra  heg.  af  19.  aarh.  (endnu 
ikke  i  MO.^);  jf.  ikke  hyggelig  olgn.  u. 
hyggelig  3) 

1)  om  ydre  forhold  ell.  tilstand:  som 
er  præget  af  uhygge  (I.l),  fremkalder 
uhygge  (1.2).  I.l)  til  I.  Uhygge  l.i,  irigsspr. 
spec.  om  huslige,  hjemlige  forhold,  som  mangler 
hygge  (1.2),  En  uhyggelig  Bolig.  MO.  Der  er  20 
mig  uhyggeligt  i  Huset,  siden  hun  døde. 
VSO.  Den  øde,  uhyggelige  Borg.  TroelsL.' 
111.198.  alt  det  roderi  gør  stuen  saa  uhyg- 
gelig j  jf.iet.1.2:  Der  var  saa  uhyggeligt, 
saa  koldt  paa  det  snevre  Tagkammer,  hvor 
Moderen  blundede  (dødssyg),  og  Sønnen 
led.HCAnd.KS.III.57.  I.2)  til  I.  Uhygge 
1.2:  som  vækker  stærk  sindsur  o,  ængstelse, 
spænding,  gysen;  ogs.  (især  talespr.)  med 
noget  afsvækket  grundbet.,  som  udtryk  for  en  30 
meget  høj  grad  (spec.  som  adv.):  forfærdelig 
(2);  gyselig  (3).  Jeg  var  tilmode,  som  om 
endnu  noget  uventet,  ja  uhyggeligt  fore- 
stod mig.  Sibh.' 1.(1826). 113.  *Vinden  slog 
med  Træets  vaade  Dusk  |  Uhyggeligt  mod 
Havestuens  Unde.  Bødt.D.(  1856). 49.  Ibsen 
blev  det  Uhyggeliges  Digter.  Brandes.  III. 
277.visse  uhyggelige  Sygdommes  Forplant- 
ning gennem  hele  Slægter.  Pont. LP. VI 1. 86. 
Læg  Mærke  til  hendes  Ben  .  .  det  er  lige-  40 
frem  uhyggeligt,  saa  de  er  tynde. Soya. HF. 
26.  Rask.FynskeBS.66.  LollO.  (dial.:)  uhyg- 
gelig Sten,  slem  at  flytte,  kløve  os\.  Fa- 
bricius.Drejø.(1882). 104.  FC  Lund. Thor  seng. 
(1823). 106.  som  adv.:  de  om  Vinteren  fan- 
gede Ræve  var  ligefrem  uhyggelig  magre. 
NaturensV. 1913.228.  Jeg  bliver  uhyggelig 
klarsynet:  Aa,  Sygehuset  .  .  nu  skal  (opera- 
tionen) altsaa  gaa  for  sig\Buchh.UH.25.  han 
saa  da  at  der  laa  en  mindre  0  udenfor,  med  50 
et  Sund  imellem,  uhyggelig  (oldn.orig.:  fur- 
&uliga^  langt.  JVJens.(IslSagaer.1 .79) . 

2)  om  en  til  bet.  1(2)  svarende  sindstilstand: 
præget  af,  fyldt  af  uhygge  (1.2);  især  i 
forb.  føle  sig,  være,  blive  uhyggelig  til 
mode  (Goldschm.EJ. 438.  AndNx.M.259.  ogs. 
som  adv.:  uhyggeligt  (GyrLemche.S.III. 
183)  ell.  (t)  uhyggeligen  (DUgeskr.V.231) 
til  modej,  blive  uhyggelig  ved  (at  se) 
noget  (AOlr.DH.I.125)  olgn.  en  underlig  .  . 
gammel  Kone  (med)  et  Udtryk  af  Vanvid 
(sagde)  til  mig:  „der  har  de  sat  ham  (0:  (en 
statue  af)  Napoleon)  op !  imorgen  rive  de  ham 
ned  igjen,  ha,  ha,  ha!  jeg  kjender  de  Fran- 


ske!" uhyggelig  stemt  gik  jeg  hoit.HCAnd. 
ML.126.  Charlotte  formelig  gottede  sig  af 
Velvære  i  disse  Omgivelser;  Annette  der- 
imod følte  sig  fremmed  og  uhyggelig.  S chand. 
SB.154.  jf,  bet.  l.i :  ♦Man  gik  omkring  uhygge- 
ligt, I  Man  hvisked  tyst  i  Vraa,  |  Med  æng- 
stelige Øine  I  Man  paa  hinanden  saae.  WinUi. 
HF. 7  4. 

Vhysgelig-liedi  en.  flt.  -er.  til  uhyg- 
gelig (1),  om  den  egenskab  ell.  det  forhold  at 
være  uhyggelig;  ogs.:  noget,  der  er  uhyggeligt. 
I)  (jf.  I.  Uhygge  l.i;  (i  skriftspr.)  1.  br.)  til 
uhyggelig  l.i.  Altid  Skrig  og  Skraal  af  Bør- 
nene, der  sloges  .  .  Moderen  foer  .  .  om  i 
Nattrøie,  og  Faderen  listede  gjennem  Stuen 
med  en  Vinflaske  under  Armen  .  .  Efter- 
haanden  havde  (svigersønnen)  faaet  Øinene 
bedre  op  for  (dette)  Hjems  Uhyggelighed. 
J Fibiger. Liv.154.  2)  (jf.  I.  Uhygge  I.2J  til 
uhyggelig  I.2;  ogs.  (spec.  talespr.)  om  uhyg- 
gelig begivenhed,  beretning  olgn.  Han  gik  til 
Assistentskirkegaarden.  Her  vilde  han  op- 
søge det  .  .  mest  afsides  Sted  mellem  Gra- 
vene, for  at  .  .  fremmane  sit  eget  Aande- 
Billede  .  .  Han  følte  sig  greben  af  hele 
Uhyggeligheden  i  sit  Foretagende. /wg^.jGF. 
V.66.  alle  disse  Drillerier  og  Uhyggeligheder, 
som  Godseiere  saa  tidt  gjøre  sig  skyl- 
dige i.Rigsdagst.F.1850j5l.sp.500.  Bergs.PP. 
542  (se  I.  Uhygge  1.2^.  Dernede  laa  Brand- 
stedet (med)  de  rygende  Tomter  .  .  nogle 
Nysgjerrige  (talte)  i  en  dæmpet  Tone,  der 
paavirkedes  af  Stedets  Uhyggelighed.  Tops. 
FS.165.  Det  var  Aften;  en  regnfuld,  ru- 
skende Aften,  men  med  større  Styrke  i 
Vinden  og  mere  Uhyggelighed  i  dens  Tu- 
den, end  Aftnen  iiiov.  Drachm.PV  160.  jeg 
kan  ikke  holde  ud  at  høre  om  al  den  uhygge- 
lighed ell.  alle  de  uhyggeligheder  j  ;'/.  uhyg- 
gelig 2:  (hans)  Antydninger  vare  ikke  uden 
Virkning;  dog  fremkaldtes  den  tilsigtede 
Følelse  af  Uhyggelighed  (især)  hos  Fru 
H.  .  .  der  opstod  hos  hende  en  frygtelig 
Skræk  for,  at  (han)  skulde  hænge  sig. 
Tops.8.207.  --vis,  adv.  (sj.)  som  beklagelse 
af  noget  uhyggeligt,  sørgeligt:  desværre.  Det 
er  taabeligt  med  den  Kærlighed!  Imidlertid: 
den  eksisterer  .  .  Uhyggeligvis. (Sød6.ZP.i5i. 

Uhygges-,  i  ssgr.  se  Uhygge-. 

t  Uhylde,  en.  (ænyd.  uhyld(e)  (og 
uhyldestj;  jf.  uhuld  og  Hyld  u.  I.  Huld) 
ugunst;  unaade;  uvilje.  Og  skal  derover  ingen 
Husbond  tvinge,  eller  trænge  nogen  Bonde, 
eller  kaste  ham  derfor  nogen  Uhylde  paa. 
DL.3 — 13 — 16.  (paadrage  sig)  min  Øvrig- 
heds Uhylde  eller  Ugunst.  Cit.l775.(JC Jessen. 
Slagelse  Herreds Skolehist.(  1942). 132).  Baden. 
JurO. 

I.  Uhyre,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
en  (Moth.H357.  Skuesp.I.4.68).  ['ujhy^re] 
h-hyre. Høysg.AG.41.(f  Uhyr.  Helt.Poet.73. 
LTid.l7 54.340.  jf.  vAph.(l759)).  flt.  -r.  (ænyd. 
uhyr(e),  glda.  uhyræ,  sv.  ohyra  (en),  utøj, 
pak,  no.  uhyre  (no.  dial.  (en)  uhyra,  skade- 


991 


Uhyre 


ahyre 


992 


dyr);  (uden  for  bet.  l.z)  fra  mnt.  (flt.)  de 
un(ge)huren,  om  dæmoner  olgn.,  jf.  hty.  un- 
geheuer;  til  II.  uhyre) 

i)  om  farligt,  skadeligt,  hæsligt,  uhyggeligt 
levende  væsen.  I.l)  ifølge  gamle  folkelige  fore- 
stillinger: et  levende  væsen  af  en  unaturlig, 
naturstridig  skabning  (menneske-  ell.  især 
dyreskikkelse),  der  ved  sin  størrelse,  hæslighed, 
vildskab  indgyder  skræk;  stort,  farligt 
fabelvæsen  (fabeldyr);  monstrum  (1).  lo 
♦Hercules  (har)  saa  mangt  et  Uhyr  dempet 
(o :  overvundet).  Helt.  Poet.  234.  vAph.  Nath. 
VIII.277.  Medusa  .  .  Cerberus,  Hunden  med 
tre  Hoveder  .  .  den  ildspyende  Chimære, 
som  havde  Løvehoved,  Gedebukkens  Krop 
og  Dragens  Hale  .  .  den  gaadefulde  Sphinx 
med  det  jomfruelige  Aasyn  og  med  Løve- 
kløerne .  .  disse  Uhyrer  (overvindes)  af  de 
fra  Guderne  stammende  Relte.Winth.Overs. 
af  Moritz. •Guderlære.(  1847). 50.  Om  der  af  en  20 
Qvinde  nogensinde  kan  fødes  et  levende 
Væsen  (der)  ikke  skulde  kunne  ansees  for 
et  Menneske,  er  omtvistet  .  .  Et  saadant 
Væsen  benævnes  da  et  Uhyre  (monstrum, 
prodigium).  A  W  Scheel.  Familieret.  1.(1859).  5. 
Herren  (skal)  med  sit  .  .  Sværd  hjemsøge 
Leviathan  .  .  og  han  skal  ihjelslaae  Uhyret 
(Chr.VI  og  1931:  dragen^,  som  er  i  Havet. 
Es.27.1.  jf.  Hav-,  Søuhyre:  ♦Lad  et  Uhyre  | 
Sin  Hunger  paa  hans  (o:  kong  Helges)  lumske  30 
Hierte  styTe\Oehl.Helge.(18l4).110.  jf.  bet. 
1.3:  fangne  Prindsesser,  der  bevogtedes  af 
Ulve,  Bjørne,  Slanger  eller  andre  Uhyrer. 
Hauch.MfB.l58.  \\  i  sammenligning  ell.  uegl. 
De  Fremmedes  Hær  er  et  Uhyre,  med  tu- 
sinde og  tusinde  Arme.  Sander.  NEbb. 95. 
spec.  (jf.  bet.  2.\)  om  menneskehob,  publi- 
kum olgn.:  et  mangehovedet  (s.d.),  tusind- 
hovedet (Pol.y*1945.10.sp.l)  uhyre.  1.2) 
(dial.)  om  skadedyr,  utøj  (rotter,  mus  olgn.).  40 
Rietz.483.  1 .3)  med  mere  ell.  mindre  afsvækket 
bet.  (ofte  foragt,  ell.  spøg.),  om  et  dyr,  der 
er  mærkeligt  ved  størrelse,  hæslighed, 
adfærd  olgn.  Flodhesten  (med  det)  uhyre  .  . 
Hoved  (og  de)  sløve,  fremvæltende  Øjne  .  . 
hævede  sig  langsomt  i  Vejret  .  .  Uhyret 
aabnede  Gabet. ZLars.Ci.55.  jf.  bet.  2.2:  Sid- 
sel hugged  en  lang  toflænet  Gaffel  i  et  af 
de  hoppende  Uhyrer  (0:  en  kogende  pølse) 
og  kneb  det  i  Skindet.  ^aA;^yi^.25.  ||  (jf.  50 
bet.  2)  m.  præp.  af.  et  utroligt  stort  Uhyre 
af  en  Musling.  LTid.1747.73.  VSO. 

2)  (jf.  Monstrum  2)  med  videre  anv.  2.1) 
(jf.  Menneskeuhyrej  person,  der  i  ydre  ell. 
væsen  afviger  fra  det  normale;  især  om  den, 
der  er  blottet  for  normale  menneskelige  følelser 
(umenneske)  ell.  (nu  alm.,  ofte  spøg.)  om  en 
urimelig,  umedgørlig,  ubehagelig  ell.  en  stor, 
klodset,  grim  person,  fra  et  Vidunder  af 
Deilighed  blev  hun  det  hesligste  Uhyre,  eo 
Biehl.Cerv.LF.1.276.  Det  Uhyre!  Mig  lyver 
han  paa.  Dem  bestieler  han  1  Jo,  en  smuk  Svi- 
gersøn 10Ju/s.CrZ).45.  ♦Bandsat  være  Jorden 
nu,  I  For  hun  drak  det  Dyre  (o:  broderblodet) !  | 


Bandsat,  fremfor  Jorden,  du,  |  Fuleste  Uhyre 
(o:Kain).Grundtv.SS.II.27.  Et  Uhyre.  Bøgh. 
(farcetitel.1858).  Syjomfruen,  det  Uhyre  .  . 
havde  gjort  Kjolen  for  snæver  i  Ærmegabene. 
Esm.II.89.  J.  begyndte  med  at  fortrænge 
K.  fra  sin  Køje  .  .  det  vældige  Uhyre  maatte 
jo  have  ?\a.ås.  Buchh.FD. 90.  jf.  bet.  l.i 
slutn.:  det  vankelmodige  og  hjerteløse  Uhyre, 
der  hedder  Fnhlikum.  Ny strøm.OF. 1. 105.  || 
(jf.  bet.  1.3  slutn.  og  2.2  slutn.)  med  nærmere 
bestemmelse  ved  præp.  af  (jf.  af  A,  12.2  og 
13),  dels  med  flg.  personbetegnelse:  Et  Uhyre 
af  en  Søn.  VSO.  Jeg  har  set  et  Uhyre  af  en 
Violinvirtuos  i  en  skøn  Andante  af  Mozart 
benytte  en  firetakters  Pause  til  at  afbørste 
sit  Kioleærrae.CarlNiels.LM.60.  dels  med 
angivelse  af  den  særlige  (uheldige)  egenskab: 
jeg  er  en  Skifting,  ret  et  lille  Uhvre  af  Grim- 
hed./ng.£i^.YS7.  et  Uhyre  af  Brutalitet  og 
Mangel  paa  Dannelse.  Ber^s.PP.i75.  Schand. 
TF. II. 201.  2.2)  om  ting  olgn.,  der  vækker 
ubehag,  uvilje,  afsky  ved  en  unaturlig,  urime- 
lig, utiltalende  beskaffenhed  (størrelse,  om- 
fang, hæslighed  olgn.).  Mig  forekommer 
(Grundtvigs  „Verdenskrønike")  at  være  et 
planløst  Uhyre,  oipngtigta.lt\Rask.Br.I.l60. 
otte  Heste  havde  ondt  ved  at  trække  en 
Plov,  et  af  de  gamle  tunge  Uhyrer.  NRasm 
Søkilde.B.97.  Theaterbygningen  (var)  et  af 
de  værste  arkitektoniske  Uhyrer,  Køben- 
havn har  havt  at  opvise.  PJernd.  Minder. 
(1918).  88.  il  (jf.  bet.  2.i  slutn.)  m.  præp. 
af,  dels  m.  flg.  tings-betegnelse:  dette  Uhyre 
af  et  Billede  (0:  i  et  digt).Hjort.KritLit.III. 
74.  (hun)  spillede  et  Uhyre  af  en  Sonate; 
idetmindste  forekom  den  mig  som  det 
længste  Musikstykke,  jeg  i  min  Livstid 
havde  hørt.Gylb.I.178.  hun  bærer  et  Uhyre 
af  en  Hat  efter  sidste  Pariser-Mode.  XMads. 
Corot.(1920).20.  dels  med  betegnelse  for  den 
særlige  (utiltalende)  egenskab:  deres  Blom- 
stervase, der  gerne  er  et  Uhyre  af  Smag- 
løshed. VortHjJV,2.48. 

II.  uhyre,  adj.  [luihyJra  ell.  (nu  oftest) 
u'hyJra,  sjældnere  'U|hyr3,  u'hyra]  (jf. 
CFBruun.OmAkcenten.(1885).23.  AaHans.S. 
70.120).  superl.  (nu  næppe  br.)  uhyreste 
(Wiedewelt.T.45.  Oehl.Er.III.l48.  Heib.Pros. 
VI.295.334.  Hauch.RF.I.198.II.40).  (ænyd. 
uhyr(e),  no.  uhyre,  jf.  fsv.  o-,  uhyris,  adv.; 
fra  mnt.  un(ge)hure,  uvenlig,  overmaade  (for- 
færdelig) stor,  jf.  hty.  ungeheuer  samt  oldn. 
iih;^rr,  uvenlig,  ublid;  til  mnt.  hure,  behagelig, 
mild^  hty.  geheuer,  oeng.  hiere,  god,  blid,  oldn. 
h^rr,  venlig,  blid;  jf.  I.  Uhyre  og  uhyrlig) 

I)  som  adj.;  især  (spec.  i  talespr.)  attrib. 
I.l)  (nu  næsten  kun  med  overgang  til  bet. 1.2) 
som  i  størrelse,  fremtræden  olgn.  er  af  en 
(næsten)  unaturlig  (vældig,  grufuld)  beskaf- 
fenhed; forfærdelig;  skrækkelig;  utrolig; 
monstrøs;  uhyrlig,  de  uhyreste  Fratzen- 
Gesichter  (0:  karikaturer)  (findes)  paa  et 
Hiørne  (af  bygningen),  og  paa  et  andet  .  . 
de   deiligste   Fruentimmer --Hoveder.  Wiede- 


993 


uhyrlie 


uhæderlig: 


994 


welt.T.45.  midt  i  den  Smerte,  som  en  saa 
uhyre  Verdensuorden  lod  ham  føle,  svulmede 
hans  Bryst.  Oehl.Eventyr.il. (1816).  14.  *alt 
Uoplevet,  I  Skjøndt  uoverdrevet,  |  Uhyre 
dog  synes  Godtfolk.  Grundtv.  Dansk.  IV  517. 
„disse  Fruentimmer!  Det  er  Vampyrer!"  .  . 
Anton  (havde)  aldrig  før  .  .  hørt  (dette  ord  og) 
vidste  ikke  selv  hvilken  Forestilling  om 
noget  Uhyre  og  Forfærdeligt,  der  foresvæ- 
vede liii.m.Ing.L.II.60.  Gud  forbyde  (at 
Danmark  skulde)  berøves  ikke  blot  Holsten 
og  Lauenborg  men  Slesvig  .  .  Skulde  en  saa 
uhyre  Begivenhed  indtræffe,  vilde  det  være 
et  afgjørende  Vidnesbyrd  om,  at  Danmark 
var  ladt  i  Stikken.  Pdlf.JL.I//.24i.  Saa 
utrolige  vare  deres  Gerninger,  saa  uhyre 
deres  Forhærdelse.  JPJac.//.377.  1.2)  (især 
o)  af  højst  usædvanlig  art  m.  h.  t.  stør- 
relse, omfang;  enorm;  umaadelig;  kolos- 
sal; kæmpemæssig;  vældig;  overvæl- 
dende, forfærdelig  stor.  den  u-hyre  Hval. 
Pfiug.DP.1195.  en  Time  er  i  den  uhyreste 
Hovedstad  ikke  længer  end  i  den  mindste 
Landsbye.  Bagges. DVX.423.  *Da  monne  først 
aabenbare  |  Sig  hans  (o:  jættens)  uhyre  Krop. 
Oehl.NG.(1819).21.  *Saare  behændig  Stykker 
han  skjær  af  et  uhyre  Yildsxin.Hrz.D.I.SS. 
der  er  en  uhyre  Forskjel  mellem  at  vide 
hvad  Christendom  er  og  at  være  Christen. 
Kierk.VII.329.  *  Vandgræsset  ligger  dernede, 
I  Som  en  Fisk  med  uhyre  Finne.  Drac/im. 
SH.lOl.  Overfor  denne  litterære  Ven  har 
han  en  uhyre  lcles])ekt.VilhAnd.VT.161. 
Græshopperne  .  .  slog  sig  ned  .  .  i  uhyre 
Mængder  (1871:  i  svær  Mængde). 2Mos.l0.14 
(1931).  jf.  (muligvis  ved  sammenblanding  med 
uhyre  (2)  kær,  god  olgn.;  sj.):  Birgitte  .  . 
hjælper  (sin  mand)  Kjolen  paa  ,  ,  „Hjalp 
det  saa  noget  med  de  Kiler  under  Armene?" 
.  .  „Jo,  nu  er  den  god."  —  „Alligevel,  min 
uhyre  Ven,  bare  den  ikke  revner."  Or^ersfc. 
EV46. 

2)  (het.  1(2)  anv.)  som  adv.:  enormt; 
kolossalt;  umaadelig;  vældig;  forfær- 
delig, (især  som  grads-adv.  knyttet  til  et  adj. 
olgn.).  (han)  har  været  uhyre  god  imod  mig. 
KMRahb.204.  veed  De  vel  at  De  har  uhyre 
fornærmet  mig? Blich.(1920).XVIII.178.  en 
Keiser,  som  holdt  saa  uhyre  meget  af  smukke, 
nye  Klæder. HCAnd.(  1919). 1. 142.  en  uhyre 
rig  østrigsk  Jøde.Bogan.II.69.  Det  er  saa 
uhyre  tungt  og  indviklet  at  berette.  Buchh. 
UU.68. 

uhyrlig,  adj.  [u'hyJrli]  adv.  d.  s.  ell. 
-t  ell.  (t)  -en  (Bagges.DV.X.392).  {ænyd. 
uhyrlig,  om  vind:  harsk,  hvas  (og  uhyrig, 
uhyret,  voldsom,  ustyrlig),  fsv.  ohyrliker, 
uhyre  stor,  forfærdelig,  oldn.  iih;^rligr,  barsk, 
ublid  (af  udseende),  mnt.  un(ge)hurlich,  ublid, 
streng  (om  vejrlig  olgn.),  hty.  ungeheuerlich 
(tidligere  ogs.  ungeheurigj,  uhyre,  vældig, 
monstrøs,  grotesk;  til  II.  uhyre  ell.  I.  Uhyre; 
tidligere  1.  br.  (jf.  MO.  VSO.,  der  kun  anfører 
subst.  Uhyrlighed;  „Et  usædvanligt  Ord  hos 


Baggesen."  VSO.);  i  nyere  tid  (efter  ty.  unge- 
heuerlich og  fortrængende  uhørlig  2)  efter- 
haanden  olm.,  spec.  (mods.  II.  uhyre  1)  i  talespr. 
(dagl.,  ofte  spøg.))  \)(nu  næsten  kun  i  tilfælde, 
der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2) 
uhyre  (II);  forfærdelig;  enorm;  kolossal. 
formedelst  sin  uhyrlige  Størrelse  var  (skibet) 
vanskelig  at  Tegiere.Wand.Mindesm.1.354. 
Han  (havde  været)  i  en  Kamp  mod  ti  af  de 

10  uhyrligste  og  grummeste  Kiemper  som  der 
kunde  findes  i  den  største  Deel  af  Verden. 
Biehl.DQ.1.39.  *Jorden,  et  Sandskorn  |  I 
Melkeveiens  uhyrlige  Syælg.  Bagges.  IV 166. 
Tartari  Hund  med  sit  uhyrlige  G&h.Meis- 
ling.  Overs,  af  Martial.I.  (1832). 73.  Jeg  hader 
uhyrlige  Tal,  men  at  kalde  A.  Millionær 
vilde  .  .  maaske  være  at  undervurdere  det 
unge  Menneske.  Rosenkrantz.AG.154.  \\  (jf. 
IL  uhyre  2)  som  adv.  Eventyrerne  hyppe  sig 

20  nu  saa  uhyrligen  oven  paa  hinanden,  at  jeg 
neppe  kan  drage  Aande,  end  sige  beskrive 
dem.  Bagges.DV.X.392.  „Hvilke  charmante 
Juveler!  .  .  Formodentlig  et  Familiestykke" 
.  .  „Min  Mand  har  kjøbt  det  paa  Auction  .  . 
Det  har  ogsaa  været  uhyrlig  (CBernh.GM. 
1.182:  uhyre;  kostbart." C Bernh.NF.  VII. 
126.  det  er  egentlig  uhyrlig  simpelt  det  Sø- 
mandsvæsen,  naar  bare  man  .  .  forstaar  det. 
Korch.NielsDros.(1924).lll.   2)  (bet.l)   med 

30  særlig  (i  alm.  nedsæt,  ell.  foragt.)  bet.,  om 
noget  stort,  usædvanligt,  abnormt,  overraskende, 
der  virker  frastødende,  urimeligt,  uharmonisk, 
latterligt:  græsselig  (1-2);  rædselsfuld  (2); 
utrolig;  unaturlig;  barok;  grotesk;  van- 
vittig. Sorte  Skyer  af  uhyrlige  Skikkelser 
joge  hinanden  henover  Himlen.  Rowel. Høg- 
holt.(  1868). 106.  Kætterier,  Anskuelser,  den 
ene  mere  uhyrlig  end  den  anden,  brøles  ind 
i  hans  Øre  af  Kætterne  selv.  Brandes.  7//. 95. 

40  Smaatalenter  har  (bourgeoisi-)T>a.men  næ- 
sten altid  .  .  dertil  regnes  at  kunne  dekorere 
Dagligstuer  med  uhyrlige  Blomstermalerier. 
8Mich.S.131.  Cornelius  Petersen  .  .  regale- 
rede de  danske  Embedsmænd  med  Sprogets 
.  .  uhyrligste  Skældsord.  JacAnd.Er. 1 1 1. 306. 
uhyrlige  overdrivelser.  Letterst.  tidskr.  1946. 
518.  som  adv.:  han  (kunde)  være  uhyrlig 
grovkornet  i  sit  \æsen.HKaarsb.M.I.175. 
IJhyrlig-hed,  en.  flt.  -er.  den  egenskab 

50  ell.  det  forhold  at  være  uhyrlig  ((l-)2);  ogs. 
om  uhyrlige  forhold,  handlinger,  ytringer  olgn. 
Europas  nyere  meer  end  barbariske  Politik 
(har)  neppe  udklækket  nogen  helvedligere 
Uhyrlighed  end  Jødernes  borgerlige  Forfat- 
ning. Bagrgres.  L. //.  732.  Begrebet  „retfærdig 
Straf"  var  en  JJhyrlighed.  EmilRasm.F.359, 
Man  (maa)  dødsdømme  en  Prispolitik,  der 
medfører  saadanne  Uhyrligheder  som  at  det 
ikke  kan  betale  sig  at  dyrke  Kartoner.  Kbh. 
^''/il920.2.sp.6.  Da  han  havde  fattet  Planen, 
blev  han  rystet  over  dens  Uhyrlighed,  Aase 
Hans.Vr.l38. 

u-hæderlig,  adj.  [iu|hæ-8arli  ('U|hæ?- 
Sarli)    ell.  alm.  u'hæ-barli  (u'hæ'Sarli)]    (jf. 


XXV.    Rentrykt  'Vn  1949 


63 


995 


nhændelig 


uhørlig 


996 


hæderløs ;  især  O  elL  jur.)  som  (kontrær)  mod- 
sætn.  til  hæderlig,  (især  om  adfærd).  *At 
dræbe  dig  (o:  Hakon  Jarl)  var  .  .  let;  |  Men 
jeg  .  .  afskyer  hver  uhæderlig  Bedrift  (Oehl. 
ND.350:  foragter  denne  usle  Fordeel^.Oe/iL 
(1831).  1. 127.  Lysias  selv  undkom  kun 
ved  en  uhæderlig  Flugt  (Chr.VI:  flydde 
med  sksi,mme).2Makk.  11.12.  uhæderlig  Ad- 
færd. Henry  Ussing.  Da.  OUigationsret.  (1935- 
37).342.  //.Uhæderlighed.  VSO.  beskylde 
(en)  for  videnskabelig  .  .  Uhæderlighed. 
Rubow. Betragtninger. (1947). 135.  -hænde- 
lig, adj.  [iu|hæn'eli  ell.  (alm.)  u'hæn'ali] 
{ænyd.  d.  s.  (bet.  2),  no.  uhendelig)  I)  ((3, 
1.  br.)  som  sandsynligvis  ikke  (let)  kan 
hænde  (indtræffe),  et  uhændeligt  Tilfælde. 
JHSmidth.(VSO.).  den  opfindsomme,  vittige, 
for  hændelige  og  uhændelige  Vaader  evigt 
udsatte  L&kei.HBrix.HK.288.  2)  (nu  l.br. 
i  rigsspr.)  uhandelig  (1).  Uhændelig,  uhaan- 
delig  .  .  det  første  er  hest.  vAph.(  1764).  De 
seige  og  uhændelige  Træerødder  give  læn- 
gere Y&Tme.Estrup.HistBl.l4.  Brandes. F. 474 
(se  hændelig  2).  -hændig,  adj.  [iu|hæn'di, 
u'hæn'di]  {ænyd.  d.  s.,  no.  (dial.)  uhendig, 
jf.jy.vAvzsnå',  nu  l.br.  i  rigsspr.)  I)  om  per- 
son: ubehændig;  uhandelig  (2);  klodset.  vAph. 
(1759).  Hebbel  er  .  .  som  tung,  ubændig 
Holstener  blottet  for  Gratie.  Brandes. F. 381. 
2)  uhandelig  (1);  uhaandterlig.  Amberg.  UfF. 
jf.  StenografiskTidsskr.  1904.34.  -hævnet, 
part.  adj.  {ænyd.  d.  s.;  især  tg)  I)  om  kræn- 
ket person  ell.  (især)  krænkelse  olgn.:  som 
ikke  hævnes;  som  lades  uden  hævn.  (især 
i  nægtende  ell.  spørgende  (afvisende)  ud- 
tryk), den  Tort  skal  icke  blive  u-hevnet, 
om  jeg  ellers  heeder  FeiniUe. Holb.Tyb.IV9. 
*skal  min  kiære  Fæstemøe  |  Af  Sorg  i 
Graven  gaae  og  plat  u-hævnet  døe? sa.Mel. 
11.6.  *Min  Fader  er  uhævnet  dræbt.  OeftZ. 
Hélge.(1814).13.  Uhevnet  skulde  jeg  lade 
min  Forsmædelse  ?/«g.Z£./.S9.  i  den  Slægt 
havde  de  aldrig  ladet  sig  træde  ned  uhævnet. 
AndNx.PE.1.257.  2)  f  ow»  ^^^^  krænkende, 
angribende  part:  ustraffet.  *Saa  lenge  Sverd 
og  Ild  og  Gift  kand  noget  giøre,  |  Skal  mine 
Fiender  ej  u-hevnede  gaa  bort.  Rose.Ovid. 
1.123.  jf.:  *Lad  ey  Lucilia  u-hævnet  mig 
fixere,  |  Lad  hende  over  mig  ey  længe 
trmmY>h.eTe.Holb.Mel.II.5.  -høflig,  adj. 
['U|høfli  ell.  (oftere)  u'høfli]  {ænyd.  d.  s.) 
ikke  (tilbørligt)  høflig;  ufin;  udannet;  grov; 
plump;  nu  kun  (jf.  høflig  2)  med  forestilling 
om  en  mod  en  anden  person  udvist  mangel 
paa  agtelse,  ærbødighed,  iagttagelse  af  god  tone. 
Dette  Folk  bruge  ingen  Skeer,  mens  æder 
deris  Supper  med  Haanden  holdende  det 
for  uhøfligt  at  bruge  Skeer.  Pflug.DP.  819. 
ingen  tør  i  hans  Nærværelse  tale  noget 
uhøfligt  Ord.  Borrebye.TF. 7 34.  *tør,  og  tvær  | 
Og  uhøflig  var  Personen  .  .  |  Uden  mindste 
Levemaade.  Bagges.  Danf.  III.  46.  (han)  dri- 
stede .  .  sig  til  at  foreslaa  hende  en  Spadsere- 
tur i  Haven.   Inger  overvejede  et   Øjeblik 


men  kom  til  det  Resultat,  at  hun  ikke 
godt  kunde  sige  nej  uden  at  være  uhøflig 
(Pont.LP.VII.142:  uartig^.  Pont.LP.UII.108. 
-høflig-hed,  en.  p.  -er.  {ænyd.  d.  s.)  den 
egenskab  at  være  uhøflig;  uhøflig  adfærd, 
ytring.  Arv  faar  (i  panteleg)  en  Dom  at 
hånd  skal  bevise  Jeronimus  en  Høflighed  og 
en  U-høflighed.JIoZ5. JmL23sc.  Uhøflighed  er 
for  det  meste  grundet  i  Mangel  af  en  god 

10  Opdragelse  og  god  Omgang.  P£M«2i.*324. 
ved  Fattigvæsenet  kan  erholdes  nogen 
Hjælp  .  .  med  tilhørende  Ubehageligheder 
og  Uhøfligheder,  som  desværre  endnu  har 
hjemme  under  dette  Departement.  Ci<.i555. 
(Tillads  Christensen.København  1840-57.(1912). 
586).  Efter  al  Sandsynlighed  havde  Ober- 
sten allerede  denne  Dag  ventet  hans  Gen- 
besøg. At  opsætte  dette  blot  et  Par  Dage 
længere  vilde  være  en  Uhøflighed.  Poni. LP. 

20  VI.152.   -højtidelig,  adj.  især  (navnlig 

0)  mods.  højtidelig  2.2:  uden  (overdreven) 
højtidelighed  (i  væsen,  tale,  maade  at  tage 
tingene  paa).  „hvem  vil  angive  dig?  —  Du 
er  jo  Fanden  partere  mig  ogsaa  taabelig," 
fortsatte  han  i  en  ganske  uhøjtidelig  Tone. 
JPJac.1.275.  Mørch  er  af  Forfatteren  ment 
som  en  ganske  uaffekteret  Personlighed, 
uhøjtidelig,  ærlig.  Brandes.XI  1 1. 505.  Homers 
uhøjtidelige  Behandling  af  de  græske  Guder. 

30  Frisch.TænktogtaltunderKrigen.(1945).34.  jf.: 
Dansk  som  ingen  anden  er  Knud  Hjortø 
.  .  dansk  i  sin  sunde  Sans,  sin  Uhøjtidelig- 
hed. Nathans. P.131.  -hømsk-hed,  en.  se 
Uhumskhed,  -hørbar,  adj.  {sv.  ohorbar; 
jf.  -hørlig;  nu  l.br.)  *uhørbar  for  Engle  kun 
sig,  og  Sønnen  forstaaelig,  |  Talte  den 
evige  Fader. Ew.(1914).Y75.  -hørlig,  adj. 
['U|hø2rli  ell.  (alm.)  u'høJrli]  {glda.  d.  s.  (i  bet. 
2),  jf.  oldn.  liheyriligr,  upassende,  umaadelig, 

40  utrolig,    mnt.  unhorlik,    uhørt,  ualmindelig) 

1)  (især  [3)  mods.  hørlig  1:  som  ikke  kan 
høres,  (især  om  tale).  Moth.H389.  *Ofte  lød 
mit  Qvad  fra  Læben,  |  Stille,  med  uhørlig 
Røst.  Heib.FM. 42.  her  sank  hans  Stemme 
ned  til  en  næsten  uhørlig  Hvisken,  som  om 
han  selv  bluedes  ved  at  høre  sine  egne  Ord. 
Winth.Nov.l9.  han  bevægede  Læberne  til 
uhørlige  Ord. Bang.Udv.59.  som  adv.:  Grev 
ToU   .    .   spidsede   Læberne,   som   om   han 

50  uhørligt  føjtede.  sa.Mi.l25.  \\  om  person, 
som  man  ikke  hører  bevæge  sig  ell.  tale.  den 
hidtil  uhørlige  Gjæst  i  det  andet  Værelse 
tabte  Noget  paa  Gxilyet.Gylb.IX.5.  I  mange 
Dage  var  Friehling  aldeles  usynlig  og  uhørlig. 
Schand.TF.I.210.  2)  (i  19.  aarh.  efterhaanden 
næsten  fortrængt  af  uhyrlig  (og  uhørtjj  mods. 
hørlig  2,  om  hvad  der  er  uden  for  ell.  ud  over 
det  rette,  passende,  almindelige,  især:  næsten 
ikke  lader  sig  høre  ell.  tro;  uhyre  (mærkelig, 

60  stor  osv.);  uhørt;  forfærdelig;  græsselig;  utro- 
lig; uhyrlig.  Jeg  vil  intet  tale  om  den  uhør- 
lige og  ubeskrivelige  blodige  Rebeli  udi 
China.Kyhn.PE.83.  *Hun  offensive  gik  med 
et  uhørligt  Mood.  Holb.Paars.186.  hånd  har 


997 


uhørsom 


uisen- 


998 


drucken  sig  fuld,  og  udi  Druckenskab  be- 
gaaet  saadan  uhørlig  Misgierning.  sa.  Jep. 
IV.6.  en  ganske  nye,  og  i  Christenheden  hid- 
indtil uhørlig  Samling  af  .  .  latinske  Gram- 
matiker. £toYi9i4;.ii.75.  *den  uhørlige  Be- 
givenhed I  Med  Abu  Casems  Tøfler,  den  har 
jaget  I  .  .  Skræk  i  hele  Byens  Blod.Oe^Z. 
PSlcr.II.391.  vilde  (han)  give  60  Rigsdaler 
for  Jens  Jens's  røde  Horseplag.  Det  var  jo 
en  uhørlig  Pris  for  åen.AntNiels.Landsby- 
Uv.(1894).58.  de  uhørlige  Ting,  der  gik  for 
sig  .  .  Drukkenskab  og  Liderlighed.  £?£ 
Flindt.GUmt.(1903).82.  ||  som  adv.  ved  en 
u-hørlig  hastig  Marche  trængde  sig  (gene- 
ralen) igiennem  Fieriåen.  Holb.Intr.1 .455.  *M. 
har  i  Dag  u-høørlig  drukked  Thee.  LThura. 
Poet.251.  om  det  blot  blev  befalt,  at  alle 
Pebersvende  skulde  sminke  sig,  saa  vilde 
dette  .  .  kun  giøre  Sminken  uhørlig  dyr. 
Ew.(1914).II.84.  -hørsom,  adj.  \ænyd. 
d.  s.,  SV.  ohorsam;  nu  næppe  br.)  ulydig. 
DL.4—1—9.  MO.  VSO.  jf.:  Uhørsomhed 
imod  Regiering  og  Øvrighed.  CC Pflueg.Chri- 
sUansPleye-Huus.(1773).37 .  -hørsomme- 
lig,  adj.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  mnt.  unhorsamich, 
glholl.  (adv.)  onhoorsamlike;  nu  næppe  br.) 
I)  d.s.s.  -hørsom.  Moth.H390.  2)  upassen- 
de; usømmelig,  uhørsommelig  skiends-  eller 
skielåsoTå.Cit.l720.(Vider.II.525).  -hørt, 
part.  adj.  {ænyd.  d.  s.,  glda.  d.  s.  (i  bet.: 
ubønhørt.  Bønneb.I.260),  oldn.  iiheyr6r;  ;/. 
ty.  unerhort  (sml.  uerhørt  samt  uforhørt^) 
I)  (især  oj  som  ikke  høres.  I.l)  i  al  olm., 
som  udtryk  for,  at  en  (svag)  lyd  ikke  opfattes. 
*Odin  omfavned  (den  døde)  Baldur  .  .  | 
Og  hvisked  ham  i  Øret  tys  |  Et  uhørt  Ord 
(o:  et  ord,  som  ingen  hørte) .Bagges. VAT .  Hans 
sidste  Ord  bleve  uhørte.  MO.  *Saa  dristigt 
galer  de  (o:  hanerne)  Nat  efter  Nat,  |  uhørt 
i  den  sovende  By. Rørd.SS. 9.  jf.  bel.  1.2:  *Jeg 
vil  uhørt  eensom  græde. Thaar. ES. 105.  om 
en  persons  (listende)  bevægelse:  (han)  havde 
taget  Skoene  af  paa  Maatten  for  at  slippe 
uhørt  og  uset  i  Seng.  AaHermann.PH.45. 
LeckFischer.HM.109.  1.2)  om  en  klagende, 
bedende  person  (s  ytring):  som  den  tiltalte  ikke 
ænser,  ikke  vil  høre  (laane  øre).  *uhørt  er 
hans  Klage,  foragtet  hans  Ord.  FGuldb.1. 101. 
Den  store  Hob  (begyndte  at  bagtale)  den  ædle 
Kalife  .  .  En  Tidlang  lod  han  det  gaa  hen, 
som  uhørt;  men  Uforskammenheden  tog  til. 
Oehl.Digtn.I.241.  ingen  vil  gaa  uhørt,  ingen 
utrøstede  bort  fra  hans  Dor.EmilRasm.En 
Heltinde. (1929). 97.  1.3)  (spec.  jur.)  om  per- 
son: som  ikke  faar  lejlighed  (tilladelse)  til  at 
tale  (sin  sag);  i  forb.  dømme  (en)  uhørt, 
vi  ville  ingen  fordømme  nhørt.  Holb.Jep.IV6. 
8a.Kh.995.  Bestyrelsen . .  har  dømt  mig  uhørt, 
før  de  har  hørt  Sagen  nøjere.  Tj ener f.2 8.  1.4) 
(med  overgang  til  bet.  2)  om  hvad  der  ikke  har 
faaet  lydligt  udtryk,  været  udtalt  ell.  omtalt: 
(hidtil)  ikke  hørt,  ikke  omtalt;  ukendt.  *længe 
dog  i  Danevang  .  .  |  Uhørt  var  hartad 
Skjaldesang    |    For   dem   i    Klæder   grove. 


Grundtv.PS. VI. 381.  Hvad  han  fremførte  var 
hidtil  uhørt  i  de  dansktalende  egne.  AD Jørg. 
JE.6.  hvis  Herren  lader  noget  uhørt  ske 
(1871:  skaber  noget  nyt). 4Mos.l6.30(1931). 
2)  (bet.  1.4^  anv.  om  noget  (højst)  usædvanligt, 
spec.  skæbnesvangert,  forfærdeligt:  uhyre  stor, 
mærkelig;  utrolig;  forfærdelig;  uhørlig  (2). 
Åar  1629.  den  6te  Sept.  var  paa  Landet  et 
stort  og  uhørt  Jordskielv.  r/iMraft.jB.227'.  vi 

10  (var)  oplagte  til  de  uhørteste  Eventyr. 
Bagges. L.1. 413.  Eders  Fordring  er  uhørt  og 
ublu.  fir3.Z27.323.  uhørte  og  høist  usand- 
synlige Ting  .  .  foregaae  i  (romantikernes) 
Digterverden.  Dyrene  tale  som  Mennesker, 
Menneskerne  som  Fgs.Kierk.XlII.371.  (han) 
var  ellevild  .  .  fandt  paa  de  utroligste  Løjer 
.  .  der  opstod  nye  Verdener  af  Morskab,  de 
uhørteste  Ting.  JF  Jens. /SiV.  62.  det  uhørt 
radikale    og    dristige    i    Lornsens    Optræ- 

20  den.  Hans  Jensen.Deda.Stænderf  or  samlinger. I. 
(1931). 100.  jf.:  De  unge  Folk  blev  en 
Uhørthed  paa  Egnen,  De  regerede  taabe- 
ligt  med  baade  Ejendom  og  Anseelse. 
JVJens.HF.43.  -høvisk,  adj.  (ænyd.  glda. 
uhøv(i)sk,  jf.  oldn.  lihæverskr;  „nær  ved  at 
forældes."  iif O.;  nu  (9)  stridende  mod  ærbar- 
hed ell.  sømmelighed;  upassende;  uanstændig. 
♦uhøvisk  Skiemt.Carst.Verv.l43.  *Jeg  (o: 
Loke)  har  uhøvisk  været,  har  uvorent  talt. 

30  Oehl.NG.(1819).355.  uhøviske  Udtryk,  som 
vilde  skurre  i  fine  Øren.  Heib.Pros.V  1 1. 7  8. 
*Hun  har  da  forført  den  unge  Knøs,  |  Ret 
som  en  anden  uhøvisk  Tøs.  Winth.StJ.31.  at 
Samtalen  var  uhøvisk  vil  sige,  at  den  drejede 
sig  om  Kvinder.  JV Jens. HF. 4.  eufem.:  en 
uhøvisk  Sygdom  (o:  kønssygdom). Heib.Pros. 
IX.286.  den  runde  Kasket,  som  vi  lignede 
ved  et  omvendt  uhøvisk  Møbel  (o:  en  nat- 
potte). Birkedal.O.1. 94.  -høvisk-hed,  en. 

40  ftt.  -er.  {ænyd.  d.  s.;  „nær  ved  at  forældes." 
MO.;  nu  i9)  uhøvisk  beskaffenhed;  uhøvisk 
adfærd,  handling,  ytring.  Et  got  Gemyt  und- 
ser sig  ved  Uhøviskheder  og  skammer  sig 
ved  L&ster.  S  poron.  EG. I  II. 125.  Man  finder 
(i  Bjowulfs  drapa)  en  lyslevende  Skildring 
af  Nordens  Aand  .  .  uden  mindste  Stænk  af 
.  .  Uhøviskhed.  Grundtv.H VI 1. 219.  Rowel. 
Br.228.  Spøgen  voksede  i  Plumphed  og 
Uhøviskhed. 7PJac./.232.   Han  var  .   .   im- 

50  ponerct  af  hendes  verbale  Uhøviskhed.  Aa 
Dons.  MV 33.  -høvlet,  part.  adj.  (ænyd. 
d.s.}  I)  (fagl.)  i  egl.bet.  Moth.H367.  uhøv- 
lede  'Bræder.Schand.BS.455.  ZakNiels.NT. 
20.  2)  (i  rigsspr.  nu  1.  br.;  jf.  MO.  u.  ube- 
høvlet^ om  en  person(s  væsen):  plump;  grov; 
ubehøvlet,  et  folck,  hvilcket  endnu  var  grovt 
og  uhøvlet.  JJuel.5.  forviise  .  .  alle  uhøvlede 
Stoddere  af  Byen.  Holb.Plut.1.3.  Leth.(1800). 
Den  grundtvigianske   Udtryksform  har  .   . 

60  noget  plebejisk  Raat  og  Uhøvlet.  HNClaus. 
Optegnelser.(1877).218.  paa  Bunden  af  hans 
uhøvlede  Natur  laa  et  sovende  Følelsesliv. 
ZakNiels.Maagen.(1889).20.  Feilb. 
aig;en-,   i  ssgr.  (ogs.  ugen-,  nu  især  i 


63' 


999 


aisenbringelig 


uigenkaldelig; 


1000 


part.  adj.  (se  fx.  u.  uigengældt^  samt  i  adj., 
hvis  tilsvarende  form  uden  u-  (i  talespr.)  er 
særlig  olm.  (se  u.  ugenstridig^;  jf.  gen-  i 
ssgr.  samt  vAph.(l764).  MO.  VSO.  Saahy.'). 
[lu(i)(|)gæn-]  (i  alm.  ved  part.  adj.,  jf.  u-  4.2J 
ell.  (spec.  ved  adj.  paa  -elig,  jf.  u-  4.3,  6.2) 
[u(i)gæn-]  (og  med  hovedtryk  (og  stød)  paa 
den  efter  u(i)gen-  følgende  stavelse),  af  præ- 
fiks u-,  i  (part.)  adj.  (og  deraf  afledte  subst.), 
som  dels  svarer  til  positive  adj.  med  gen-  10 
(igen-),  dels  er  dannede  af  verber  med  gen- 
(igen-);  fx.  (foruden  de  ndf.  behandlede)  i 
mere  tilfældige  og  let  forstaaelige  (O)  ssgr. 
som  uigen-dreven,  -gældelig,  -kendt,  -løselig, 
-tagelig,  -vindelig,  -bringeiig,  adj.  (nu 
næppe  br.)  som  ikke  kan  bringes  ell.  faas 
(kaldes)  tilbage;  uigenkaldelig.  vAph.(l764). 
kun  den  fortærende  Længsel  .  .  brændte  i 
mit  Indre  .  .  Længselen  efter  det  Uigj  en- 
bringelige.  Zo/oe<^-J?awsen.  L.  234.  som  adv.:  20 
Blich.(1920).IX.232(se  tabe  2.i;.  den  virke- 
lige Historie  .  .  er  ugj  enbringelig  begravet 
i  Tidens  bundløse  B.a,Y.smst.VIII.168.  tB 
-drivelifi:,  adj.  f'ugendrivelig.  jf.  vAph. 
(1764).  VSO.  Saaby.''),  om  paastand,  bevis 
olgn.:  som  ikke  kan  gendrives.  Naturens  .  . 
Sparsomhed  .  .  er  et  uigiendriveligt  Beviis 
paa  Naturens  Herres  Yihd.om..Eilsch.F.152. 
dette  Selvforsvar  .  .  støttedes  paa  uigjen- 
drivelige  Grunde.  Schand.TF. 1. 35.  Wied.Sn.8.  30 
-født,  part.  adj.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  genføde  2; 
relig.)  ikke  genfødt  (ved  dadb,  tro,  omvendelse). 
De  Orthodoxe  Lærere  beskyldte  Pietisterne 
for  Fanaticismo;  og  Pietisterne  kaldte  de 
andre  U-igienfødte.  ifoZft.  Sp. ///.  2i2.  stak- 
kels ulykkelige  Skabninger!  I  ere  vist  endnu 
ugjenfødte  —  i  Djævelens  Strikker. £iic/i. 
(1920).XI.35.  o  -givelig,  adj.  som  ikke 
lader  sig  gengive  (4),  ikke  kan  gengives  (især: 
p.  gr.  af  sprogets  ufuldkommenhed,  mangel  40 
paa  ord;  ogs. :  p.  gr.  af  sin  upassende,  anstøde- 
lige, utilbørlige  beskaffenhed),  hvis  Folke- 
thingsmanden  har  brugt  den  —  uigengive- 
lige  —  Ytring,  der  tillægges  ham,  maa  han 
gsia.  DagNyh.^'>/il913.1.sp.3.  En  blid,  uigen- 
givelig  Følelse  greb  (ham).KaiEolb.FC.IV. 
143.  den  ufattelige  ugjengivelige  Søn- 
dagsblanding  af  Andagt  .  .  Kjedsommelig- 
hed  og  stille,  selvbebreidende  Eftertænksom- 
hed havde  snart  gjort  sin  Magt  gjældende.  50 
Drachm.KK.22.  disse  ugengivelige  couplets 
.  .  der  kun  kan  synges  i  Fa,ns.sa.F.I.272. 
Bøgh. E. 308.  cp  -gældt,  part.  adj.  (nu 
næppe  br.  -gældet.  vAph.(1764).  Ing. Even- 
tyr.(1820). 109).  ikke  gengældt,  de  uigien- 
giældte  (0:  ikke  refunderede)  Omkostninger 
man  Yi&x.Weinwich.Stevns.^ (1798). vil.  \\  nu 
kun  (til  gengælde  l.i^  om  venlig  følelse, 
hengivenhed,  kærlighed,  elskov.  Jeg  kan  se 
paa  Dem,  at  De  lider  af  ulvkkelig,  uigjen-  60 
gjældt  ^h\ow.Schand.AE.l66.  Rubow.T.63. 
ugengældt  ^-gældet):  vAph.(1764).  et 
Hjerte,  som  hang  ved  mig  med  en  ube- 
gribelig og  aldeles  ugjengjeldet  Lidenskab. 


Ing. Evenytr. (1820). 109. Schand.SB.233.  den 
ugengældte  (erotiske)  Betagelse  drev  lang- 
somt hoTt.AaDons.S.73.  jf.:  da  (Heine) 
første  Gang  sang  om  sin  Kjærlighed,  dvæ- 
lede han  .  .  udelukkende  ved  sin  Elskovs- 
sorg,  Følelsens  Uigjengjældthed.Umndes. 
UT.179.  -kaldelig,  adj.  /'ugenkaldelig. 
Moth.K17.  Rahb.PoetF.II.61.  PalM.Poes. 
11.149.  jf.  vAph.(1764).  MO.  VSO.  Saa- 
by.''), adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (vAph. 
(1759).  PEMull.Isl.96).  {ænyd.  u(i)gen- 
kaldelig;   især   CP   ell.  (i   bet.  2)   jur.,  emb.) 

1)  om  hvad  der  ikke  længer  eksisterer,  tilhører 
en  svunden  tid:  som  ikke  kan  kaldes  tilbage 
(genvindes,  genopstaa,  genopleves),  den  forbi- 
gangne Tid  var  uigienksAåelig.  Schousbølle. 
Saxo.453.  disse  den  første  Ungdoms  glade, 
lette,  uigjenkaldelige  D&ge.  Gylb.(FruHeib. 
H0.359).  Hauch.SK.l.  \\  som  adv.,  med 
overgang  til  bet.  3.  da  vare  hans  Mester- 
værker uigjenkaldeligt  tabte  for  hans  Yøåe- 
Isinå.  H øy en. R. 27 3. sp. 2.  hine  Tider  er  jo 
uigenkaldeligt  svundne.  Jørg.Græs.(1904).16. 

2)  om  (udtrykt)  beslutning,  tilladelse,  løfte, 
paabud  olgn.:  som  ikke  kan  tilbagekaldes; 
ikke  genkaldelig.  vil  du  sige  Ja  til,  at  det, 
som  jeg  har  fat  paa,  maa  tilhøre  mig,  som 
en  u-igienkaldelig  Gave  ?  Schousbølle.  Saxo. 
115.  Friheden  er  os  vis;  derfor  borger  os 
Kongens  uigjenkaldelige  Tilsagn. Le/»m.I/I. 
261.  Har  De  .  .  isinde  at  gjøre  Testamentet 
om?  .  .  Skulde  det  være  uigjenkaldeligt,  saa 
maatte  der  en  bindende  Clausul  til.Hrz. 
XVIII. 476.  uigjenkaldelig  Fuldmagt.  Lassen. 
S0.811.  8aUXXIV.201.  \\  som  adv.,  med 
overgang  til  bet.  3.  løsrive  Slesvig  fra  Dan- 
mark, for  endelig  og  uigjenkaldelig  at  ud- 
levere det  til  Tydskland.  Le/iw.///.247.  Jor- 
den i  Landet  maa  I  ikke  sælge  uigenkaldeligt 
(1871:  med  fuld  Af hændelsej.  3  Mos.  25. 23 
(1931).  spec.  i  forb.  uigenkaldelig  sidste; 
især  dels  om  en  testators  erklæring:  Testator 
skaber  (ikke)  Uigenkaldelighed  ved  i  Te- 
stamentet at  erklære,  at  „dette  er  hans 
uigenkaldelig  sidste  Yilje".VortHj.III,3.138. 
dels  om  teaterforestilling  olgn.:  uigenkal- 
delig sidste  forestilling  ell.  uigenkal- 
delig for  sidste  gang  (S&B.)  ell.  (nu 
alm.)  for  uigenkaldelig  sidste  gang 
olgn.  Pont.EV.43.  I  Aften  spiller  Betty  Nan- 
sen-Teatret for  uigenkaldelig  sidste  Gang 
„Johnson  over  Jordan".  PoL"/ii2S39.ii.sp.i. 
jf.  bet.  3:  Dette  var  Kragholmermandens 
uigenkaldelig  sidste   '[5å^VLgi.Wied.Fæd.242. 

3)  (mindre  br.  uden  for  tilfælde,  der  ogs.  kan 
opfattes  som  hørende  til  bet.  1  ell.  2)  uden 
(tydelig)  forestilling  om  nogen  (besluttende) 
personlig  indgriben,  m.  h.  t.  (udtryk  for)  en 
udvikling(s  resultat),  et  skæbneforløb:  som 
ikke  lader  sig  ændre  ell.  tænke  anderledes, 
ikke  er  underkastet  nogen  indskrænkning  ell. 
betingelse;  absolut,  indvendigt  saa  (den  dødes 
hænder)  ud  som  forkullede  —  som  havde 
(han)   grebet   om   Jordens    Akse   og  faaet 


1001 


Uigenkaldelighed 


aigennemtrænselig:       1002 


svedne  Haandfiader.  Men  nu  udtrykte  disse 
to  Forlemmer  endelig  og  uigenkaldelig  Ai- 
ma.gt.JVJens.HF.l51.  Uigenkaldeligt  er  det 
at  blive  geLmmd.HansPovls.HF.l59.  ||  (jf. 
bet.  1  slutn.  og  bet.  2  slutn.)  som  adv.  „Har 
Du  slet  ikke  forsogt  at  faa  hende  fra  det?" 
.  .  „Nej"  .  .  „nu  er  Slaget  altsaa  uigen- 
kaldeligt tabt  for  dig." SvLa.Hj  G.404.  Han 
søgte  endnu  en  Gang  efter  Puls,  men  der 
var  ingen,  hun  var  død,  uigenkaldeligt,  lo 
JV  Jens. RF. 184.  -k  al  delig-hed,  en.  den 
egenskab  at  være  uigenkaldelig  (især  jur. 
til  -kaldelig  2).  Ugien-,  Uigienkaldelighed. 
vAph.(1764).  det  Præg  af  Ukrænkelighed 
og  Uigjenkaldelighed  (Brandes.RF.324:  den 
ukrænkelige  og  uigjenkaldelige  Charakter^ 
som  de  kongeligsindede  Forfattere  vilde  til- 
dele det  legitime  Kongeåømme.  Brande  s.  RF.^ 
(1892).396.  Deuntzer.Fuldmagt.(1872).51.54. 
Bemyndigelsens  Uigenkaldelighed.  Lassen.  20 
SO. 739.  -kendelig,  adj.  (jf.  ukendelig; 
især  (3).  VSO.  S&B.  KMads.(Tilsk.l932.I. 
206).  som  adv.:  Hvem  der  var  (en)  vakker 
(kvinde)  |  Og  i  Vinden  mellem  Mandkønnet  | 
og  blev  krøllet  uigenkendeligt  |  af  et  Karl- 
folk! JFJens.JB.  26,  jf.  Uigenkendelig- 
hed. VSO.  S&B.  -købelig,  adj.  (nu 
næppe  br.)  som  ikke  kan  købes  tilbage.  Ugien- 
kiøhelig.vAph.(l764).  som  adv.:  *hvert  et 
Øieblik  |  Er  kostbart,  ugjenkjøbeligen  kost-  30 
ha.Tt.Pram.II.261. 

aigennem-,  i  ssgr.  (ogs.  ugennem-, 
nu  især  dels  i  part.  adj.  (se  u.  uigennem- 
tænkt; jf.:  ugennemarbejdet.Brandes.L. 
II 1. 159.  *af  Svedens  Draaber  ug jenn em- 
trængt  I  .  .  sit  stolte  Legem  han  bærer. 
MHamm.Sak.22),  dels  i  adj.,  hvis  tilsvarende 
form  uden  u-  (i  talespr.)  er  særlig  alm.  (og 
udtales  med  hovedtryk  paa  1.  led);  se  u. 
uigennemsigtig ;  jf.  gennem-  i  ssgr.  samt  40 
vAph.(l764).  VSO.  Saaby.')  [iu(i)(,)gænam-] 
(i  alm.  ved  part.  adj.,  jf.  u-  4.2 j  ell.  (spec. 
ved  adj.  paa  -elig,  jf.  u-  4.3,  6.2)  [u(i)(|)gæ- 
nam-]  (og  m.  hovedtryk  (og  stød)  paa  den  efter 
u(i)gennem-  følgende  stavelse),  af  præfiks  u-, 
i  (part.)  adj.  (og  deraf  afledte  subst.),  som 
dels  svarer  til  positive  adj.  med  gennem- 
(igennem-),  dels  er  dannede  af  verber  med 
gennem-  (igennem-);  fx.  (foruden  de  ndf. 
behandlede)  i  let  forstaaelige  og  mere  tilfældige  50 
(to)  ssgr.  som  u(i)gennem-ført,  -set,  -skaaren, 
-skinnelig;  se  ogs.  ovf. 1.34.  CP  -brydelig, 
adj.  som  ikke  kan  gennembrydes.  vAph.(1764). 
Religionen  er  .  .  vort  uigjennembrydelige 
Værn.  Blich.(1920).XXIV177.  Engelskman- 
dens svære  Fregatter  kom  tungt  anduvende 
i  uigennembrydelig  Kreds.  JPJac.II. 64.  Paa 
Vestfronten  staar  to  Hære  over  for  hinanden 
i  tilsyneladende  uigennembrydelige  Befæst- 
ninger. Pol.  "V,  1939. 7.  sp.  2.  -førlig ,  adj.  eo 
(især  [3)  ikke  gennemførlig.  VSO.  Jeg  raaa 
.  .  fastholde,  at  (projektet)  søges  virkelig- 
gjort i  sit  fulde  Omfang  .  .  eller  at  hele 
Historien  paa  Forhaand  opgives  som  uigen- 


nemførlig. Po«<.LP.  ¥33.  Soya.HF.42.  Dette 
er  .  .  tåbeligt  og  ugennemførligt. H0/3 
Ped.SN.273.  jf.:  Mæglingsforsøgets  Uigj en- 
nemførlighed.  Brøchner. TV  26.  Planens 
Uigennemførlighed  (Pont. LP.1. 189:  Umulig- 
hed). Pont.LP.^I.  137.  -sigtig,  adj.  (ogs. 
alm.  ugennem-,  især  i  bet.  1:  AW Hauch. 
(1799). 280.  Kierk.III.l54.  Papir L.398.  i  bet. 
2:  Drachm.F.II.181.  Hjortø.TO.25.  jf.vAph. 
(1764).  VSO.  Saaby.').  I)  (især  o  ell.  fagl.) 
mods.  gennemsigtig  1.  Biplaneternes  uigien- 
nemsigtige  Legemer. vAph.Nath.V 1. 263.  Eet 
Vindue  var  der  kun  paa  Huset,  det  .  . 
indeholdt  ni  ugjennemsigtige  Ruder.  Bøgh. 
VersogProsa.(1861).28.  Paulsen. 1. 505.  jf.: 
Uigjennemsigtighed  eller  Ugjennem- 
sigtighed. ConvLex.XVIII.344.  2)  O  mods. 
gennemsigtig  2:  ikke  (fuldkommen)  klar,  gen- 
nemskuelig (2).  Der  er  Intet,  der  bedre  gjør 
Lidenskab  uigjennemsigtig,  end  Contoir-  og 
Bogholder-  og  Forretnings-Stiil.Zierfc.F/. 
206.  Kælenavne  (er  tit)  temmelig  uigennem- 
sigtige på  grund  af  vilkårlige  omdannelser. 
MKrist.GN.21.  O  -skiielig,  adj.  I)  mods. 
gennemskuelig  1.  (han  røg  af  en)  lang  Tobaks- 
pibe .  .  fyldende  Rummet  med  en  uigennem- 
skuelig Da.m^.  Pont.  Sk.  60.  en  uigennem- 
skuelig Støvsky.  Tretow-Loof.PaaJagtiRumæ- 
nien.(1904).20.  2)  mods.  gennemskuelig  2. 
Disse  snilde  Paafund,  som  hun  ansaae  for 
uigjennemskuelige.  Blich.(1920) .IX.96.  Han 
havde  forholdt  sig  tavs,  uigennemskuelig 
over  for  sin  Fa.T.JørgenNiels.D.29.  Det  18de 
Aarhundredes  Teater  kendte  ikke  Begrebet: 
det  „ugennemskuelige  Menneske".  Skur- 
ken maatte  se  ud  som  en  Skurk,  Helten  som 
en  Helt.  TKrogh.Da.Teaterbilleder.(1932).159. 
-trængelig,  adj.  ('ugennem-.  Moth.T 
202  (men:  uigennemtrengelig.  sms(.?7i5j.  jf, 
VSO.).  iænyd.  d.  s.;  især  Qj  ell.  fagl.)  mods. 
gennemtrængelig  1.  (ofte  i  forb.  m.  præp. 
ior).  de  Underjordiske,  i  Klipper  udhugne, 
og  for  Luft  og  Vand  u-igiennemtrængelige 
(kornhuse)  vilde  være  de  beste.  LTid.1737. 
270.  en  uigjennemtrængelig  Urskov.  Zierfc. 
P.I.64.  min  Sejrsskjorte  er  uigennemtræn- 
gelig for  baade  Stik  og  ^^nd.KMunk. 
S.23.  jf.:  Uigjennemtrængelighed  eller 
Ug  jennemtrænge  lighed.  ConvLex.ZF///. 
345.  (den)  franske  Grænsebefæstningslinie, 
der  jo  langt  fra  svarede  til  Fordringen  om 
Uigennemtrængelighed.  Krigen  1939-1945.1. 
(1947).230.  II  om  mørke  olgn.,  som  blikket 
ell.  lyset  ikke  kan  gennemtrænge.  Monrad.  (Ved 
G  Aagaards  Bisættelse.  (1857).  9.)  tætte  ned- 
hængende Buske  hyllede  Stedet  ind  i  et 
uigjennemtrængeligt  Møike.Schand.  BS.  131. 
II  (if-  gennemtrænge  2.1^  overf.  en  ubrøde- 
lig, en  uigjennemtrængelig  Taushed.Æ«;. 
(1914). IV 180.  Anonymiteten  er  hidtil  gan- 
ske uigennemtrængelig.  Mynst.  (Hjort.  B.  I. 
161).  „Du  er  mig  en  Gaade,  Lindstrøm, 
en  uigjennemtrængelig  Gaade!"  sagde  hans 
Kone.  JakKnu.LS. 124.  Han  var  altid  ven- 


1003      nisennemtrænsende 


aimodstaaelig: 


1004 


lig  og  altid  nigennemtrængelig.  KMunk.  A. 
121.  -trængende,  part.  adj.  (nu  næppe 
Ir.)  d.s.  Moth.UlS.  Det  mørke  Haar  glin- 
sede i  sin  uigjenneratrængende  Fasthed. 
Schand.VV262.  O  -tænkt,  part.  adj.  ikke 
(paa  tilbørlig,  grundig  maade)  gennemtænkt. 
D&H.  spredte  og  ugennemtænkte  (be- 
mærkninger). EBrand.Br.II.399.  Woldiderich. 
T.104. 

aimod-,  i  ssgr.  (ogs.  (nu  sj.)  umod-,  lo 
;■/.  VSO.  Saaby.'').  ['u(i)mo6-]  (i  alm.  i  part. 
adj.,  jf.  u-  4.2^  ell.  (spec.  i  adj.  paa  -elig 
ofl.,  jf.  u-  4.3,  b.2)  [(,)u(i)mo6-]  (og  m.  hoved- 
tryk (og  stød)  paa  den  efter  u(i)mod-  følgende 
stavelse),  af  præfiks  u-,  i  part.  adj.,  der  er 
dannede  af  verber  m.  mod-  (imod-),  ell.  (især) 
i  adj.  paa  -elig  (ell.  -\%),  hvis  sidste  led  er 
et  adj.  m.  mod-  (imod-)  (se  uimodtagelige 
ell.  er  dannet  til  verber  m.  mod-  (imod-)  ell. 
verbalforbindelser  m.  imod  ^uimodstaaelig  20 
til  modstaa  ell.  staa  imod  osv.).  o  -sagt, 
part.  adj.  fumod-,  Amberg.  jf.  D&E).  om 
en  per  son  (s  ytring):  som  ikke  modsiges,  ikke 
bliver  modsagt,  imødegaaet;  især  i  forb.  (lade 
noget)  (for)blive,  staa,  være  uimodsagt,  ogs. 
(om  person):  handle,  tale,  skrive  uimodsagt 
olgn.  Naar  Hamborgerne  self  skrifve  det, 
skal  de  af  mig  blive  uimodsagt.  Grraw.JBreve. 
79.  Denne  nederdrægtige  Løgn  .  .  skal  ikke 
forblive  uimodsagt  paa  Vient. Hjort.Valg.34.  3o 
i  Slesvig  og  Holsten  (havde)  man  ikke  blot 
ustraffet,  men  uimodsagt  .  .  ladet  Opløs- 
ningens Aand  voxe  OTp.Lehm.(HPloug.CP. 
219).  jeg  vilde  være  .  .  Præst  eller  Skuespil- 
ler. Det  syntes  mig  saa  misundelsesværdigt 
at  kunne  tale  til  Folket  uimodsagt,  med 
kutontQi.  8 chand.  0. 1. 40.  Jeg  skal  knytte 
nogle  kritiske  Bemærkninger  til  N.  N.'s 
Fremstilling;  den  bør  ikke  staa  uimodsagt. 
HarryAnd.(Arkiv.LXII.218).  \\  som  adv.,  4o 
ved  udtryk  for  en  ytrings  uimodsigelighed: 
uden  modsigelse;  uimodsigelig.  Det  vigtigste 
i  en  Restaurant  er  uimodsagt  god  Mad. 
Dannebrog. */il899. 2. sp. 2.  -sigelig,  adj. 
[uimod'si'qali]  ('umod-.  Moth. 8188  (men: 
uimodsigelig.  smst.U15).  Holb.Hh.1.38.  Nye- 
rupRahb.VI.301).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en 
(Reiser. III. 332.  vAph.(1759).  PAHeib.R.I. 
133).  {ænyd.  d.  s.;  især  CP)  I)  orn  ytring,  paa- 
stand, vidnesbyrd  olgn.:  som  ikke  (med  rette)  50 
kan  modsiges  ell.  bestrides;  hvis  sandhed, 
rigtighed,  gyldighed  ikke  (med  rette)  kan  mod- 
siges ell.  bestrides;  uomtvistelig;  ubestridelig. 
Efterdi  da  dette  er  uimodsigeligt,  bør  det 
Eder  at  være  stille,  og  Intet  foretage  Eder 
hexaivLsende.ApO.19. 36.  denne  hans  Gierning 
er  et  u-imodsigelig  Exempel  paa  hans  Op- 
rigtighed. KomOrønneg.III.89.  ingen  Døgn- 
smag (skal)  bringe  mig  til  at  glemme  de 
uimodsigelige  Fortjenester,  han  har  af  Dan-  60 
nemarks  liitteTa.tnT.  Grundtv.PS. 1. 132.  Mine 
Damer  og  Herrer  I  naar  man  elsker,  saa 
hader  man  ikke,  og  naar  man  hader,  saa 
elsker  man  ikke.  Dette  kunde  synes  uimod- 


sigeligt, men  — .Hostr.G.WO.  Døden  .  .  den 
største  og  uimodsigeligste  af  alle  Menneske- 
hedens Velgørere.  Der  groede  idel  Godt  af 
dens  SpoT.SMich.Gio.21.  2)  (bet.  1)  som  adv.: 
uden  modsigelse,  protest,  indvending.  *Naar 
Landets  Herre  taler  |  .  .  da  uimodsigelig  | 
Maa  skee,  hvad  Han  hela.leT.Reenb.II.167. 
Ham  skulde  det  tilkomme  .  .  uimodsigelig 
at  afgjøre  alle  forekommende  Tvistigheder. 
Ew.(1914).IV121.  II]  nu  især  (jf.  uimodsagt 
slutn.)  som  udtryk  for  en  ytrings  ubestridelig- 
hed: uden  modsigelse;  uomtvistelig;  ubestri- 
delig. Narwa,  som  jo  uimodsigelig  er  en  Hafn 
i  Østersøen.  Oram.Breve.58.  PAHeib.R.I. 133 
(se  Torvekøb  2).  den  ubarmhjertige  Natur 
har  jo  dog  uimodsigeligt  (Pont. LP.* 1. 301: 
uimodsigelige  sat  Skranker,  som  selv  den 
mest  rebelske  Vilje  bliver  nødt  til  at  re- 
spektere.Pon<.LP./7/,92.  O  -sigelig-hed, 
en.  flt.  -er.  den  egenskab,  det  forhold  at  være 
uimodsigelig;  ogs.:  uimodsigelig  ytring  (spec. 
med  forestilling  om  selvfølgelighed,  banalitet). 
Amberg,  til  Uimodsigelighed  har  (han) 
godtgiort  (sammenhængen).  Rahb.8andsig.24. 
VSO.  han  var  saa  inderlig  træt  af  de  Uimod- 
sigeligheder, hvormed  han  i  Reglen  opvar- 
tedes. PÆ?Ben2on.P.228.  Denne  .  .  Sandheds 
Uimodsigelighed  er  .  .  begyndt  at  gaa  op 
for  videre  Kredse.  NatTid.*Vil911. M.Till. 
l.sp.4.  -staaelig,  adj.  [uimo6'sdå?ali] 
('umod-.  Pram.  II.  52.  Tode.IX.103.  Heib. 
Poet.IV.278.  Haueh.DVII.51.  —  sj.  u(i)mod- 
staalig.  Rostgaard.  Lex.  U 19  b.  Hauch.  Lyr.^ 
269.  Hjort.B.II.398).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell. 
(t)  -en  (vAph.(1759).  Hjort.B.II.398).  I)  O 
om  (overlegen)  styrke,  kraft  olgn.:  som  det 
ikke  er  muligt  at  modstaa  (især  (jf.  modstaa 
1):  for  en  person).  vAph.(1759).  (de)  be- 
gyndte at  vige  for  Bondehærens  uimod- 
staaelige  kngreb.Blich.(1920).XV.79.  Frank- 
rig (maatte)  bøie  sig  for  denne  uimodstaae- 
lige  Magts  Yddlde.  MdsskrLitt.VIII. 146.  som 
adv.:  intet  sætter  vort  Hierte  i  saa  kraftig  en 
Bevægelse,  driver  Blodet  saa  frit  og  umod- 
staaeligen  igiennem  alle  Aarer  . .  som  et  glad 
merte.Tode.ST.il. 20.  jf.:  Uimodstaae- 
lighed.  vAph.(1759).  Prøjsernes  Uimod- 
staaelighed  omgav  dem  i  Befolkningens 
Tanker  med  Forestillingen  om  alle  mulige 
Skændselsgerninger.  J??7ss. 75. 2W.  2)  om 
hvad  der  virker  tilskyndende,  lokkende,  dra- 
gende. 2.1)  (især  {Q)  om  indre  drift:  som  det 
ikke  er  muligt  at  modstaa;  som  man  (nød- 
vendigvis) maa  give  efter  for  (lyde).  Hans 
forrige  Lyst,  til  at  reyse  til  Engeland,  blev 
nu  opvakt  igien  med  en  langt  større  og 
uimodstaaeligere  Heftighed,  end  tør.Prahl. 
AH.IV122.  to  unge  Personer,  som  .  .  reen 
ujiaodstaaelig  Kjærlighed  har  ført  sammen. 
Tode.IX.25l.  dog  river  en  uimodstaaelig 
Trang  mig  .  .  ud  af  Vennernes  F&wn.Mynst. 
Betr.1.3.  2.2)  om  ydre  forhold,  fristelser,  over- 
talelser, personlig  charme  olgn.:  som  ikke  er 
til  at  modstaa,  ikke  til  at  staa  for.  (han)  er 


1006 


nimodstridelig 


uindskrænket 


1006 


det  uimodstaaeligste  Menneske  paa  Jorden. 
Over sk.Com.1. 125.  han  (saa)  paa  mig  med 
et  uimodstaaeligt  Udtryk  af  ærlig  Velvillie. 
Gylb.KV.160.  med  uimodstaaelig  Veltalen- 
hed beviste  (han)  Nødvendigheden  af  at 
forlade  den  gamle  TTO.Schand.UM.256.  det 
er  saa  uimodstaaeligt  et  Vejr  —  vil  De  gaa 
med  mig  ud  ad  Landet? LCNiels. Historier. 
(1907). 110.  JVJens.J.61(se  lunet  S),  som 
adv.:  jeg  fandt  ham  næsten  uimodstaaelig 
smuk  og  elskvæTåig.Drachm.F.I.SlO.  KLars. 
MH.202.  jf.:  en  ung  Capitain  (der  var)  saa 
overbeviist  om  sin  Uimodstaaelighed,  at 
han  ligeoverfor  det  smukke  Kjøn  ansaae 
Intet  for  \im\iligt.Holst.Y86.  det  første  Ind- 
tryk mit  Hjerte  .  .  har  modtaget  af  kvinde- 
lig Uimodstaaelighed.  N  Lassen.  Erindringer. 
I. (1918).  105.  -stridelis:,  adj.  [uimo5- 
'sdri'bali]  ^umod-.  Rostgaard.Lex.U19b).  (sj.) 
om  paastand  olgn.:  ubestridelig;  uimodsigelig. 
vAph.(1759).  S&B.  Larsen,  f  -stridig, 
adj.  d.  s.  Moth.U15.  det  (er)  u-imodstridigt, 
at  en  Hund  er  et  ligesaa  incommode  Meuble, 
som  en  Kat  er  et  commode  udi  Huus  og 
Gåard.  Holb.Ep.II.174.  f  -stodelig,  adj. 
om  paastand  olgn.:  uomstødelig;  ubestride- 
lig; uimodsigelig,  uimodstødelig  Vished.  J.W 
Hauch.(1799).ll.  -tagelig,  adj.  fumod-, 
i  bet.  2:  HCAnd.KS.II.56.  NMøll.VLitt.I. 
352).  (absolut)  ikke  modtagelig.  I )  (nu  næppe 
br.)  til  modtagelig  1.  dette  Ægteskab  var 
\i-iraodtageligt.  S chousbølle. Saxo. 59.  det  efter- 
stående uimodtagelige  Forslag.  Hjort.  Krit 
Lit.11.251.  Tilbudet  er  uimodtageligt.  FS'O. 
2)  (<  MO.  „Efter  nyere  Sprogbrug".  F-SO. 
jj.  uimodtagsomj  til  modtagelig  2.  (især  m. 
præp.  Iot).  2.1)  m.  h.  t.  et  stof  olgn.,  der  op- 
tages som  bestanddel.  Olie  er  uimodtagelig  for 
Vandet,  og  Vandet  for  Olien.  VSO.  nu  næsten 
kun  m.  h.  t.  smitstof,  smitte,  sygdom:  immun. 
Panum.347.  indiske  Medicinmænd  siges  at 
kunne  øve  sig  op  til  at  blive  uimodtagelige 
for  al  Slangegift. I sakDin.FF. 417.  jf.:  Im- 
munitet kaldes  Uimodtagelighed  lige- 
overfor Smitte.  Panum.347.  2.2)  m.h.t.  (især 
psykisk)  paavirkning,  indtryk  olgn.  (jf.  im- 
mun 2  slutn.).  (han)  fordærver  sit  Hjerte 
og  gjør  det  uimodtageligt  for  de  .  .  blidere 
Indtryk.  Heib.TR.nr.87. 6.  Hofjægermester- 
inden .  .  havde  anbefalet  ham  (o:  præsten) 
Per  som  et  Menneske,  der  vist  „ikke  var 
uimodtageligt  for  religiøs  Paavirkning". 
Pont.LP.VII.79.  Madara  Borre  vad  var  ham 
en  .  .  ubøjelig  Modstander  .  .  Hun  var 
ganske  uimodtagelig  for  gode  Ord.  JakKnu. 
F.186.  han  er  (absolut)  uimodtagelig  for 
fomuft(grunde)  1  N  Møll.VLitt.1.352.  Erl 
Krist.OM.lOl.  jf.:  Isolerende  eller  eensta- 
velsessprog:  hvert  ord  er  een  uforandret  rod- 
form,  som  er  umodtagelig  for  indre  ændring 
som  for  tilføjelser  foran  eller  bagtil.  Jesp. 
SprU.28.  Fru  Alm  sendte  Anna  bebrejdende 
Blikke.  Men  alt  prellede  af  mod  hendes 
Uimodtagelighed.  AaDons.S.36.    -tag- 


som,  adj.  (sj.,  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  uimod- 
tagelig 2(2).  Fortvivlelse  .  .  gjør  uimodtag- 
som  for  alt  Oplivende.  Sibb.Psychologie. 
(1843). 356. 

n-imponeret,  part.  adj.  (især  ta)  til 
imponere  2:  (absolut)  ikke  imponeret;  uan- 
fægtet; frejdig.  VVed.BB.225.  Student  Rasch 
var  den  eneste  uimponerede,  han  var  saa 
h&lv&nt.  JacPaludan.S. 119.  jf.  Uimpone- 
ror(e)thed.  Riget.*/ -,  1913. l.sp.l.  Q3  -ind- 
bnden  ell.  -indbudt  ( Brandes.  L.  III. 
203.  Ludv.),  part.  adj.  ikke  indbuden  (ind- 
budt), som  gæst  olgn.  Aar  1510.  Komme  disse 
uindbudne  Giester  (o:  lybækkerne)  atter  igien 
til  Landet,  med  en  Flode  af  26.  Skibe. 
Thurah.B.215.  Desuden  havde  en  talrig 
Skare  af  Uindbudne  indfundet  sig  for  at 
bevise  den  Afdøde  den  sidste  Ære.Goldschm. 
BIS. 1. 81.  Hostr.DD.5(se  indtrænge  2.i;. 
20  TomKrist.P.70.  -indbunden,  part.  adj. 
I)  t  uindbunden  stil,  ubunden  stil;  se  ind- 
binde 3  slutn.  2)  til  indbinde  4.2,  om  bog. 
(eksemplarer  af  „Peder  Paars")  koste  her 
4  ^  stykket  uindbundne.  Holb.Brv.  56.  Man 
tager  Bogen  fat,  som  den  kommer  af  Pres- 
sen, og  læser  den  uindhunden.  Bagges. L.I I. 
208.  BibliotH.*II.347.  -indfriet,  paH.  adj. 
I)  (især  r)  til  indfri  l.i.  U-indfriet  Pandt. 
vAph.(l764).  uindfriede  Gældsbeviser.  Poni. 
30  HK.119.  2)  CP  til  indfri  1.2.  MO.  VSO. 
(grundlovsbestemmelsen  om  folkekirkens  for- 
fatning) har  i  den  lange  Aarrække  staaet 
som  et  tomt  Løfte,  et  uindfriet  Tilsagn. 
Mart.Levnet.il. 133.  (forf.)  Jacob  Hansen 
(blev)  et  uindfriet  Løfte  til  det  nye  Aar- 
hundrede.  VilhAnd.  Litt.  IV  711.  -indlost, 
part.  adj.  (især  Y,  emb.)  om  gældsbevis, 
pant  olgn.  Cit. 17 15. (Vider. 1. 30).  Prindsens 
.  .  uindløste  .  .  Yexel.CBernh.NF.XIII.172. 
40  (pantelaanerens)  Lager  af  uindløste  Panter. 
Jesper  Ew.PF. 60.  \\  (især  tidligere)  om 
(ufrankeret)  postforsendelse,  der  skal  indløses 
mod  (porto)afgift.  (Kalk.V1128).  *et  uind- 
løst  BYey.Heib.Poet.IX.403.  Gylb.XII.253 
(se  u.  indløse^,  -indskrænket,  part. 
adj.  h-indskTænket.Høysg.AG.19.  (jf.  uom- 
skrænket;  især  Q)  ell.  polit.)  som  er  uden 
(nogen)  indskrænkning  (1.2);  ubegrænset;  især 
om  magt,  myndighed,  rettighed;  ogs.  om  per- 
so  son,  hvem  en  saadan  magt  osv.  er  tildelt. 
saadan  Amnestie  (skulde  være)  uden  ald  Vil- 
kor, og  for  alle  og  enhver  u-indskrænket. 
Slange. Chr IV.  1168.  en  fuldkommen  og  uind- 
skrænket Eiendoms  -  Ret.  Nørreg.Privatr.  II. 
17.  en  Befuldmægtiget,  forsynet  med  skrift- 
lig og  uindskrænket  Fuldmagt.  jForordn.  % 
1810. §28.  jeg  har  den  mest  uindskrænkede 
Agtelse  for  \vende.  Heib.Poet.VI. 251.  den 
uindskrænkede  U-baadskrig  blev  erklæret. 
60  JacPaludan.TS.312.  Le  Breton  .  .  er  Hugos 
mest  uindskrænkede  Beundrer  i  vor  Tid. 
Rubow.HL.9.  II  spec.  om  en  regent(s  magt): 
enevældig;  suveræn  (II.  1).  Eilsch.Term.21. 
De  potuanske  Fyrsters  Magt  er  uindskræn- 


1007 


nindtagelig: 


niTærksættelig 


1008 


ket.  Bagges.NK.95.  Kongen  var  Landets 
øverste  uindskrænkede  B.eTTe.StBille.Gal. 
III.72.  den  uindskrænkede  monarkiske  Re- 
geringsform (Enevælde).  VSO.  den  Aand, 
af  hvilken  det  uindskrænkede  (Brandes. E. 
36:  absolute^  Kejserdømme  udgik  og  bares 
o^i-pe.  Brandes. IV22.  uindskrænket  monark 
(1),  monarki  (1),  regering  (l.i),  se  Monark 
osv.  jf.:  *Din  (o:  guds)  Vælde  uindskrænket 
er,  I  Alt  hvad  du  byder,  see  det  skeer.  Salm  lo 
Hus.3.2.  *Han  (o:  Amor)  hersker  uind- 
skrænket, —  I  Hans  Magt  er  absolut.  Winth. 
Lyr. 183.  \\  jf.  Uindskrænkethed.  S&B. 
for  Gud  (er)  hverken  Indskrænkning  eller 
Uindskrænkning.<S'M7i)n.//.223.  o  -ind- 
tB,g;digj  adj.  mods.  indtagelig  1.  vAph. 
(1759).  Byen  var  saa  stærkt  befæstet,  at 
den  syntes  uindtagelig.  W and.Mindesm.1 .112. 
Philip  (aj  Makedonien)  pleiede  at  sige,  at 
ingen  Stad  var  uindtagelig,  naar  et  Muul-  20 
æsel,  belæsset  med  Guld  kunde  komme  igjen- 
nem  dens  Forte. HAKofod.Verdens-Historie. 
(1813).  67.  Thrige.  Lærebogigl.  Hist.  (1854).  61 
(se  u.  Træmur^.  KMunJc.DU.26.  \\  overf., 
især  m.  h.  t.  erotiske  forhold,  han  (talte  om) 
hvor  uindtagelige  hendes  Sæder  vare.  FGuldh. 
Overs.afPlautus.III.(1813).361.  ingen  Fæst- 
ning er  uovervindelig,  og  intet  Qvindehierte 
er  uindtageligt.  ffaucfe.6rikf. 95.  Rønberg.GK. 
39.  -indta|;en,  part.  adj.  („i  nyere  Tid".  3o 
VSO.;  CP,  1.  Ir.)  spec.  til  indtage  6.2:  ikke 
(paa  forhaand)  indtagen  (for  ell.  imod  noget); 
uhildet.  jf.vAph.(1764).  Grundtv.PS.II.4(se 
u.  indtage  6.2^.  enhver  uindtagen  Læser  vil 
erkjende  (dette)  for  en  ublu  Fordrejelse. 
Hjort.KritLit.II.74.  han  staar  udenfor  alt 
som  den  fri  Tilskuer,  —  uindtaget  og 
med  gode  Stunåer.VVed.( Literatur ogKritik. 
III.(1890).375).  -indviet,  part.  adj.  (især 
(9).  vAph.(1764).  I)  i  egl.  het.  I.l)  til  ind-  40 
vie  1,  om  ting,  især  jord.  (begravelse  i)  uind- 
viet Jord  anses  afskaffet.  LovL./. 520.  Det 
Stykke  .  .  skal  være  uindviet  Land  og  til- 
falde Byen  (1871:  almindeligt  Land  for 
Staden^  til  Boliger  og  Græsgang.  Ez.48. 15 
(1931).  1.2)  om  person.  *De  høie  Guders 
Lund,  I  Hvor  ingen  uindviet  Fod  tør  træde. 
Oehl.ND.243.  *  en  Uindviet  |  Hvis  Skiønhed 
fnonne-^Sløret  endnu  grusomt  ei  |  Bedækte. 
sa. AV.  (1810). 10.  naar  alle  (i  menigheden)  50 
tale  i  Tunger,  men  der  kommer  uindviede 
(1819:  Læg-Folkj  eller  vantro  ind,  ville  de 
da  ikke  sige,  at  I  rase? ICor.  14.23 (1907). 
2)  uegl.  2.1)  (sj.)  til  indvie  1  slutn.,  m. 
hensol j.  *En  Venskab  uindviet  Dag  |  For- 
loren, misbrugt  er.Rahh.PoetF.1.52.  2.2)  til 
indvie  2.2.  (især  m.  præp.  i),  (han)  var  frem- 
med, og  uindviet  i  de  kiøbenhavnske  Mand- 
folks .  .  Spekulatser.Tode./X.26.  *En  Døde- 
lig har  skrevet  dette  Digt.  |  En  ringe  eo 
Sanger,  uindviet  i  |  Naturens  helligste  My- 
sterium. Oe/iLPS'fcr.JJ.Si.  Den  Fremmede, 
som  var  ganske  uindviet  i  Jagtvidenskaben, 
og   altsaa   kjendte  hverken  dens   Termino- 


logie  eller  Magie.  Blich.(1920).X.62.  Heil. 
Nei.(1836).50.  JV Jens.  RF.  190.  -indvir- 
kende, part.  adj.  spec.  (jf.  uvirkende; 
gram.)  om  verbum:  intransitiv.  Lund.00.218. 
Mikkels. Sprogl S. 102.  -interessant,  adj. 
(især  ta).  uinteressante  Monologer.  PdRosenst 
G.DramatiskJournal.1772.234.  selv  en  uinter- 
essant, tilvant  Personlighed  kan  ved  sin 
Fraværelse  foraarsage  .  .  et  Savn.  Goldschm. 
K.140.  Adskillige  ikke  uinteressante  „Cul- 
turmeddelelser"  kunde  jeg  give. Brøchner. 
( Brandes.  Br.  1. 168).  Efterretningen  var  Vil- 
helm aldeles  uinteressant.  <Sc/iand.  F¥  223. 
-interesseret,  part.  adj.  (1.  Ir.  -inter- 
essert.  Luxd.FS.93.  Bøgh.E.226).  I)  (jf. 
interessere  5.2-3;  især  o  ell.  fagl.,  spec.  filos.) 
som  ikke  har  (præg  af  at  have)  personlig 
del  ell.  part  (interesse  (2))  i  en  vis  sag, 
ikke  forholder  sig  dertil  med  forestilling  om 
ell.  følelse  af  egen  fordel  ell.  nytte;  ogs. 
spec.  med  forestilling  om  tilsidesættelse  af 
hensynet  til  egen  fordel  olgn.:  uegennyttig; 
uegoistisk;  uselvisk,  upartiske  og  u-interes- 
serede  Bommere.  Holh.Herod.86.  Jeg  er  ikke 
af  de  Advocater,  som  smøre  deres  Clienter 
om  Munden  .  ,  for  at  sue  dem  desbedre  ud. 
Jeg  er  en  ærekiær  og  uinteresseret  Mand. 
Skuesp.VL17.  Jeg  har  (villet)  advare  Dem 
om  hans  Daarskaber.  Jeg  har  været  aldeles 
uinteresseret  derved  og  alene  havt  Deres 
Vel  .  .  for  Øie.  Chievitz ARecke.FA.56.  Denne 
aldeles  uinteresserede  Hjælpsomhed. Scfeand. 
0. 1 1. 38.  Skjønt  er,  siger  Kant,  hvad  der 
vækker  et  frit,  uinteresseret  Behag.  CWt7- 
kens.Æst.7.  Districtslægen  .  .  begyndte  som 
Regel  med  .  .  at  skjælde  enhver  Pa- 
tient Huden  fuld  .  .  men  var  saa  Udskj æld- 
ningen besørget,  var  han  baade  omhyggelig 
og  uinteresseret. Bawd. 07.243.  jf.:  Ethisk  er 
den  høisete  Pathos  Interesserethedens  .  . 
æsthetisk  er  den  høieste  Pathos  Uinteres- 
serethedens. Kierk. VI 1. 338.  (hun)  var  hur- 
tig bleven  populær  .  .  paa  Grund  af  den 
Uinteresserthed  .  .  hvormed  hun  søgte 
at  være  Hjælp  og  Støtte  for  uformuende 
Lanåsmænå.NJBerendsen.Erindringer.(1918). 
84.  2)  som  ikke  har  (præg  af)  levende  opmærk- 
somhed for  ell.  optagethed  af  en  sag,  omgi- 
velsernes forhold  olgn.;  ikke  interesseret (b.i). 
den,  som  talte,  var  pludselig  saa  langt  borte 
fra  sine  Ord,  træt  og  uinteresseret.  Bang.F.73. 
Jeg  ved  ikke  bestemt,  om  Ordet  hun  sagde 
netop  var  Naa  eller  Naa — h  .  .  Jeg  ved 
heller  ikke  om  Betoningen  var  kølig,  uinter- 
esseret eller  blot  konstaterende. Buchh.UH. 
46.  -istand,  adj.  se  Stand  8.s.  -istand- 
sættelig;,  adj.  spec.  (^,  jur.)  om  skil: 
som  (ved  lovlig  lesigtigelse)  skønnes  ikke  at 
kunne  repareres  (være  istandsættelse  værd). 
Skibet  strandede  .  .  og  blev  aldeles  uistand- 
sættelig  sønderslaget  paa  Klipperne.  iJasfc. 
Br.II.60.  LovNr.56ya892.§6.  -iværk- 
sæt telig^,  adj.  ({9,  nu  1.  Ir.),  en  Refor- 
mation,  der   .    .   var  næsten   uiværksætte- 


1009 


njordet 


akamm  eratlig 


1010 


lig.  Grundtv.Det  Danske  F  Ur-Kløver. (1826). 12. 
Lehm.III.258.  S&B.  jf.  Uiværksættelig- 
hed.  smst.  tU  -jordet,  part.  adj.  (ænyd. 
glda.  d.  s.;  jf.  ubegravet)  bl.  a.  i  forb.  ligge 
ujordet  olgn.  hans  Legeme  blev  længe 
liggende  n-joidet.  Holb.  MTkr.  593.  Pram. 
Stærk.132.135.  Dorph.Sofokles.166.  Ofte  så 
jeg  .  .  ulve  frase  i  ujordede  lig.AOlr.DH.il. 
150.    O  -Jordisk,    adj.  ikke  jordisk  (1); 


var  nervøs,  lunefuld  .  .  noget  ujævn  i  sit 
Yæsen.  Brandes. KP.475.  Edith  havde  i  den 
senere  Tid  været  i  ujævnt  Uumør.HomoS. 
VD.60.  -jævn-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd. 
d.  s.)  ujævn  beskaffenhed;  ofte  med  overgang 
til  konkr.  bet.  I)  til  ujævn  1;  især  konkr., 
om  forhøjninger  (og  fordybninger)  paa  en 
flade,  de  Ujævnheder,  som  findes  paa  Peber- 
kornet. Bas</i.4ar.7.  Vognen  .  .  var  en  gam- 


(ligesom)    hævet    over    det    jordiske,    ganske  lo  mel,  udslidt  Jumpekasse  .  .   Fjedrene  slog 


anderledes  ujordiske  (o:  end  hos  Oehl.;  Bran^ 
des.E.22:  abstracte^,  ja  saa  at  sige  blodløse 
bliver  Typerne  i  .  .  Ingemanns  Romaner. 
Brandes.lY.9.  (han  venter)  at  Aanden  skal 
fylde  ham  med  sin  milde,  salige,  ujordiske 
Fryd.  Ib  Ostenfeld.Lundbye.(  1937). 160. 

IJ-Jærn,  et.  se  U-  4. 

u-jævn,  adj.  {ænyd.  glda.  d.  s.,  oldn. 
lijafn;    jf.  ueffen)    I)    om   (over)flade:   ikke 


sammen  ved  den  mindste  Ujævnhed  i  Vejen. 
Pont.LP. VIII. 130.  Gletscheren  .  .  lader  sig 
ikke  standse  af  Dalbundens  Ujævnheder. 
Uss.DanmGeoU195.  2)  ("//.ujævn  2;  især  o 
ell.  fagl.)  om  mangel  paa  ensartethed^  regel- 
mæssighed. Ew.(1914). 11.83.  Udjævning  kal- 
des (en)  Bearbejdelse  af  en  Talrække,  hvor- 
ved man  bortfjerner  forskellige  „Ujævn- 
heder" i  Rækkens  Forløb.  ForsikrL.142.  Det 


(paa  normal  ell.  ønskelig  maade)  jævn  (1.1),  20  ældste  sprog  har  sikkert  haft  en  sand  over- 


glat,  plan,  flad.  (spec.  om  tildannet  flade, 
vejbane  olgn.).  Luc.  3. 5  (se  II.  slette  l.i 
slutn.).  Norge  (er)  fast  over  alt  ujevnt, 
steenigt. Holb.  DNB. 36.  ' Bagges.  DV IX.  398. 
ujævn  (scaber),  forsynet  med  fine  ophøiede 
Ujævnheder,  der  kun  kunne  føles,  ikke  sees. 
Drejer.BotTerm.169.  jeg  gled  paa  de  vaade, 
ujevne  Stene  (0:  brolægningen). HCAnd.SL. 
112.    JakKnu.G.18(se    Knot    I.2).    4^    om 


flødighed  på  ujævnheder  og  uregelmæssig- 
heder. Jesp.(S'pri7.239.  -kag^let,  part.  adj. 
se  u.  Høne-rumpe,  -røv,  Hønserumpe  1. 
-kaldet,  part.  adj.  (sj.  -kaldt.  PalM. 
TreD.34.  Bøgh.E.39).  (ænyd.  d.  s.;  især  O) 
til  kalde  2(2):  som  ikke  er  kaldet  (ell.  hid- 
kaldt). ♦Hver  Yngling  ukaldet  ved  Banneret 
møder.  FGuldb.1 1. 156.  enhver,  Mand  eller 
Kvinde,  som  ukaldet  gaar  ind  til  Kongen 


havbund:  de  frygtede,  at  de  maaskee  skulde  30  (1871:  gaaer  til  Kongen  .  .  uden  at  være 


støde  paa  u-jævne  Steder  (1819:  støde  paa 
Skiær).ApG.27.29(Chr.VI).  (ved)  Læsø  er 
ujævn  Grund  af  Revler.  Jens  Sør.  1 1. 100. 
Scheller.MarO.  2)  som  udtryk  for  uregelmæs- 
sighed, mangel  paa  ensartethed,  m.  h.  t.  stil- 
ling, bevægelse,  beskaffenhed.  2.1)  m.h.t.  sted- 
lig fordeling,  stilling,  bevægelse  olgn.  At  saae 
Sæden  uieyn.  JP Pr ahl. AC. 56.  Den  geogra- 
fiske Fordeling  (0:  af  kirker  uden  taarn)  er 


kaldet). Esth.4.11  (1931).  \\  især  om  en  per- 
son, der  af  egen  drift,  af  overdreven  iver,  uden 
de  tilbørlige  kvalifikationer,  giver  sig  i  lag  med 
noget,  spec.  udtaler  sin  mening,  sin  kritik. 
♦Kaldet  og  ukaldet  offentlig  skriver. CFnrw. 
Poet.83.  Denne  de  absolut  Ukaldedes,  de 
store  Massers  Higen  efter  Thea,tret.  Heib. 
Pros.VI.362.  en  temmelig  ukaldet  Recensent 
over   Voesi.JLange.III.25l.    ||   om  ting  ell. 


ret  n]Bsvn. Mackeprang.L.126.  jf.:  De  sad  40  forhold,  naar  jeg  nu  ser  en  (moderne)  Sal 


lidt  ujævnt,  disse  mærkværdige  Øjne.jRiVew 
endam.WieheogHøedt.(1920).5.  \\  især  (jf.  I. 
jævn  2.1)  om  bevægelse,  fysisk  virksomhed, 
af  uregelmæssigt  vekslende  karakter  (hurtighed, 
styrke),  uregelmæssig,  ujevn  Fuls.  Frånkel. 
Fruentimmer-Sygdommene,  (overs. 1842). 548. 
En  stærk,  ujævn  Vind  blæste  gennem  Byens 
Gåder.  JPJac.1. 55.  (lygtens)  dinglende  Lys 
faldt  ujævnt  hen  over  Hegn  og   Fil.  Bang 


dukker  Bedstefaders  Sal  ukaldt  op  i  min 
Erindring.  Bøg/i.  Æ.  35.  om  handling:  (Frede- 
rik IPs)  herskesyge  Moder  .  .  irriterede  ham 
ubeskriveligt  .  .  særlig  ved  sine  ukaldede 
Mæglingsforsøg  under  Syvaarskrigen.  Danm 
Konger. 256.  -kammerat,  en.  (jarg., 
til  dels  vulg.)  person,  der  ikke  er  (en  god) 
kammerat  (i  forhold  til  en  anden);  spec.  med 
forestilling  om  (pludselig  opstaaende,  navnlig 


T.21.  Sal.^III.l52(se  I.  jævn  3.1  j.  jf.bet.  i:  50  forbigaaende)     fjendtligt,     uvenligt     forhold: 


Kjørselen  (faldt)  temmelig  ujevn,  og  ved 
ethvert  heftigt  Skump  hørte  jeg  et  qvinde- 
ligt  „lh"\Blich.(1920).VII.59.  2.2)  (især  (3) 
om  (resultat  af)  aandelig  virksomhed,  spec. 
(æstet.)  stilform,  (kunstnerisk)  produktion 
olgn.  Ujefne  verQ.Moth.J77.  Regeringens 
ujævne  Politik.  Nat  Tid.  'V»  1920.  Aft.  1.  sp.  4. 
Fliden  var  ujævn  oppe  paa  Skolens  gamle 
Atelier.  K  Schou.  MalerenPeterHansen.(1938) 


uven;  ofte  i  forb.  blive,  være  ukammerat 
med  en  ell.  (især)  om  flere:  blive,  være 
ukammerater.  „Masken"  (0:  ansigtet)  blev 
smadret  paa  Ukammeraten,  naar  denne 
rasende  slog  om  sig  med  sin  Skedekniv.  Jacfc 
Skagen.Stedforandringens Slaver. (1923). 55.  vi 
var  lige  ved  at  blive  Ukammerater.  A^afTid. 
^*/tl924.Sønd.l0.sp.2.  der  .  .  var  slagsmaal 
og  de  to  ukammerater  blev  enige  om  at  af- 


20.  2.3)  (jf.  I.  jævn  4;  især  Qj)  om  en  per-  eo  gøre  sagen  udenior.MKlitgaard.GM.29.  Eva 


son  (s  karakter,  sindstilstand,  væsen),  som 
mangler  ro,  sindig  fasthed,  ligevægt.  Hans 
Øine  vare  vilde  og  mørke,  hans  Væsen 
nie\nt.FrSneed.I.5l5.   Kamma   Rahbek   .  , 

XXV.    Rentrykt  "/„  1949 


kunde  ikke  holde  til  Tavsheden  og  spurgte 
ynkeligt:  Hugo,  er  vi  Ukammerater ? Z/is jEi- 
kjær.Jeg trorikke paaJerl(1939).143.  -kam- 
meratlig^,   adj.   ikke  (paa  rette   maade) 

64 


1011 


ukampdygtig; 


Ukendskab 


1012 


kammeratlig;  som  er  (særegen  for)  en  daarlig 
kammerat.  Gerhard  .  .  greb  sig  pludselig  i  en 
styg,  ukammeratlig  Tanke.  Han  mærkede, 
at  han  kunde  misunde  Ulf  denne  unge  Pige. 
Drachm.F .1 .227 .  (den  ny  matros  var)  ukam- 
meratlig mod  os  samtidig  med,  at  han  var 
slesk  til  det  yderste  overfor  Kaptajnen  og 
Styrmanden.  jBmcM./^D.90.  jf.:  Angiveri  og 
Spioneri  .  .  kunde  vække  megen  Ukamme- 
ratlighed. H^Paiwrfaw.-Sp.iW.  -kamp-  10 
dygtig,  adj.  (jf.  kampudygtig;  qp  ell.  fagl). 
S&B.  gøre  ukampdygtig.  5'c^eWer.MarO.  (sol- 
daten) blev  saaret  og  ukampdygtig.  Ugeskr.f 
Retsv.l946.A.32.  m.  h.  t.  sportskamp:  Pol.^"/*, 
1937.8.sp.l.  (spøg.)  uegl.:  Jeg  personlig  er 
gjort  aldeles  ukampdygtig  (o:  ude  af  stand 
til  at  arbejde,  skrive)  for  lange  Tider.  Wied. 
(Brøndum-Nielsen.  GW.62) . 

Ukas,  en  ell.  (mindre  Ir.)  et  (EJes- 
sen. (NyJord. II.  (1888). 515).  JVJens.  A. II.  20 
12.Verdenshist.Vl.374.  jf.  Glahder.Retskr.^ 
(1925)).  [uika?s ,  uikas  ell.  'ukas]  (f  Ukase. 
ConvLex.XVIII.346.  jf.  JBaden.FrO.).  flt. 
-er.  (fra  russ.  ukåzu,  befaling,  lov;  foræld, 
ell.  (uegl.)  CP)  i  zartidens  Rusland:  kejser- 
lig anordning  (forordning) ,  spec.  med 
særlig  forestilling  om  befaling,  der  kræver 
blind  lydighed.  Keiserinden  .  .  udgav  en 
trykt  Ukase,  at  siden  den  Grædske  Religion 
stod  Fare  .  .  havde  hun  nu  besteget  sin  30 
souveraine  Russiske  Thione.  Luxd.Dagb.  I. 
166.  8al.*XXIV.203.  i  sammenligning:  ♦Mo- 
dersprog er  Magtsprog,  der  som  en  Ukas 
rammer. Ber^s.5.72.  *Hendes  Røst  er  striks 
som  et  kejserligt  Ukas.  |  Hun  .  .  sætter  sig 
til  at  læse  |  paa  et  meget  langt  Skriftsted 
af  Lukas.  Bergfs<ed<./.37.  ||  (til  dels  spøg.) 
uegl.,  om  bydende  meddelelse,  kategorisk  ordre. 
Wied.Fæd.261.  Direktionen  sendte  mig  et 
Ukas  .  .  gaaende  ud  paa  at  .  .  afskedige  alle  40 
mine    Musikere   in   -pleno. Pol.*/il929.3.sp.5. 

U-kende,  subst.  se  Ukynde.  -kende- 
lig, adj.  [u'kæn'ali]  {ænyd.  glda.  d.  s. 
(Brandt.RD.II.193),  oldn.  likenniligr;  især 
til  III.  kende  4)  I)  (nu  tO,  mindre  br.  uden 
for  udtryk,  der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende 
til  bet,  2)  som  (p.  gr.  af  lidet  fremtrædende, 
udvisket,  utydeligt  særpræg)  ikke  (sikkert)  kan 
iagttages,  skelnes,  bestemmes  efter  sin  art  ell. 
sin  individuelle  beskaffenhed.  \\  om  genstand  50 
for  sansning,  især  synssansen.  Vee  Eder,  I 
Skriftkloge  og  Pharisæer,  I  Øienskalkel  at 
I  ere  som  ukiendelige  Grave,  og  Menneskene, 
som  gaae  over  dem,  vide  det  ikke.  Luc.11.44 
(jf.  II.  kalke  1^.  disse  Ord  (paa  Ulfeldts 
skamstøtte)  vare  blevne  ukiendelige.  Borrebye. 
TF.865.  den  Sti,  hvorpaa  de  gik,  (blev) 
stedse  smallere  og  ukjendeligere,  ja  tilsidst 
harte  den  aldeles  op.Hauch.RF.1.80.  i  selve 
Kulmassen  er   Planteresterne   .   .   sammen-  eo 

f)ressede  saa  stærkt,  at  de  næsten  er  ukende- 
ige.  Uss.DanmGeol.'61.  jf.  II.  inkognito: 
Medens  (tidligere)  Underofficiererne,  Officie- 
rerue  (osv.)  vare  kjendelige  .  .  saa  vil  nu 


de  Udmærkede,  Lederne  .  .  være  ukjendelige 
.  .  og  bære  deres  respektive  Distinktion  skjult. 
Kierk.VIII.99.  ||  om  noget  abstrakt,  fine  og 
u-kjendelige  Forskjel  paa  Ordenes  tilfældige 
BemerkelseT.Høysg.S.SlS.  de  indre  Tvistig- 
heder, hvis  Følger  hellerikke  i  Jægerspriis's 
Historie  ere  ukjendelige.  Ci*'Pregrener.^.//.7S. 
II  (nu  næppe  br.)  om  genstand  for  erkendelse: 
uforstaaelig;  ufattelig,  hvad  som  giorde  den 
Islandske  Poésie  saa  u-kiendelig  bestaaer 
derudi,  at  Poeterne  betiene  sig  af  gamle 
antiqverede  Ord,  som  ikke  ere  meere  bruge- 
lige udi  daglig  Tale  og  løs  StiilHolb.Ep.Vll. 
denne  store  Hemmelighed  (er)  for  den  natur- 
lige Fornuft  .  .  fremmed  og  ukiendelig.  £«;. 
(1914).1.17.  2)  om  hvad  der  (ved  omformning 
(udklædning,  maskering  olgn.)  ell.  ved  natur- 
lig udvikling,  spec.  alderens,  skæbnetilskikkel- 
sernes paavirkning)  har  forandret  sig  saa 
stærkt  (spec.  i  ugunstig  retning),  at  det  ikke 
(let)  erkendes  som  identisk  med  sig  selv  (paa 
et  tidligere  stadium):  uigenkendelig.  Til  den 
Ende  giorde  han  sig  u-kiendelig  i  Ansigtet. 
Schousbølle.Saxo.147.  Det  var  .  .  de  forrige 
unge  Dilettanter  fra  den  gamle  Professors 
musikalske  Aftener,  der  nu,  som  ældre,  ham 
næsten  ukjendelige  Mænd,  omringede  ham. 
Ing.L.IV139.  den  Dødes  . .  Ansigt  var  næsten 
ukjendeligt,  saa  skrammet  var  det  blevet. 
JakKnu.OP.89.  han  fik  sin  stjaalne  over- 
frakke tilbage,  men  den  var  næsten  uken- 
delig j  jf.:  jeg  har  (i  fortællingen)  omdøbt 
og  saa  vidt  mulig  ukendeliggjort  .  .  de 
omhandlede  Fersoner. Bøgh.UF.II.ll7.  Bran- 
des.VIII. 340.  II  (nu  næppe  br.)  m.  præp. 
fra:  forskellig  (fra)  indtil  ukendelighed,  udi 
en  Tiid  af  et  Seculo  bliver  (verden)  ligesom 
ukiendelig  fra  sig  selv,  og  faaer  en  nye  Skik- 
kelse. Holb.Ep.1. 20.  smst.II.15.  kendelig- 
hed, en.  (især  CPJ  den  egenskab,  det  forhold 
at  være  ukendelig,  (nu  især  til  ukendelig  2). 
vAph.(1759).  jf.  I.  Inkognito:  Hvad  erUkjen- 
delighed  ?  Ukjendelighed  er,  ikke  at  være  i  Dets 
Charakteer,  man  væsentligen  er,  f.  Ex.  naar 
en  Politiembedsmand  er  civilklædt.  Kierk. 
XII.  119.  II  (være  forandret,  forvansket) 
(ind)til  ukendelighed  olgn.  Ophovnet 
til  Ukjendelighed,  sorteblaat  i  Ansigtet  (af 
kopper)  laa  (det  døde  barn)  paa  Sengen. 
Bergs.S.201.Nystrøm.LyngbySogn.(1934).137. 
I  Ordbogen  ligger  Ordene  slappe  og  intet- 
sigende indtil  Ukendelighed,  som  Tøj  i  en 
Kuffert.  Johs  Smith.  Hverdagens  røde  Frakker. 
(1948).  75.  -kendskab,  et.  (no.  ukjenn- 
skap;  jf.  Ukendtskab,  Ukundskab  samt  Ube- 
kendtskab; især  O)  mangel  paa  kendskab 
(1);  i  olm.  m.  præp.  med  ell.  især  til.  det 
var  vistnok  alene  Ukjendskab  til  Terrainet, 
som  foraarsagede,  at  (reserveartilleriet)  ei  her 
kom  til  Anvendelse.  Vaupell.  Kampen  for 
Sønder jylland.I. (1863). 166.  (middelalderens) 
fuldstændige  Ubekjendtskab  med  græsk 
Litteratur  (er  kendt)  .  .  man  har  dog  længe 
været    opmærksom    paa,    at    det    absolute 


1013 


akendt 


nkirkelig 


1014 


Ukjendskab  med  Græsk  ikke  maa  tages  bog- 
stavelig. JL£rei&/5iS'pr0.iV^r.i2.i.;.  et  aldeles 
forbavsende  Ukendskab  til  danske  Fagfor- 
eningsf orhold.  Samfundet.y«  1900.1. sp.3.  Han 
sagde  det  saa  beskedent  .  .  som  om  han  vilde 
gere  Undskyldning  for  sit  Ukendskab  med 
Skik  og  Bixig.  PLevin.LN.130.  Ukendskab  til 
Loven  er  ikke  gyldig  Undskyldning,  hver- 
ken for  Dommere  eller  for  Tiltalte.  Blækspr. 
1947.6. 

akendt,  part.  adj.  [iu|kæn'd]  (ænyd. 
ukend(t),  glda.  okiænd(ir)  ( S jT. 72.113), 
ukænd  (PLaale.1.76.  Mand.77.  Brandt.  RD.I. 
209);  jf.  ubekendt) 

I)  (jf.  kendt  u.  III.  kende  9.i;  især  m) 
m.  pass.  bet.  I.l)  i  al  alm.:  ikke  kendt  (af 
vedk.  ell.  af  nogen);  især  (jf.  ubekendt^  om 
hvad  man  (ell.  vedk.)  slet  ikke  kender  (noget 
til),  ikke  har  lært  at  kende,  har  hørt,  ved,  kan 
oplyse  (meddele)  noget  om;  ogs.  (jf.  III.  20 
kende  4  og  u(igen)kendeligj  .•  som  man  ikke 
kan  identificere,  der  jeg  gik  omkring  (i 
Athen),  fandt  jeg  og  et  Alter,  paa  hvilket 
var  skrevet:  For  en  ukiendt  Guå.Ap0.17. 
23.  *(som  barn)  bad  jeg  .  .  for  ukiendte 
Konge,  og  den  Stodder,  |  Der  gik  mig  krum 
og  sukkende  iorhi. Bagges.IY28.  *Ukiendt 
af  din  Fiende,  miskiendt  af  din  Ven  .  .  | 
Du  (0:  fornuften)  virker  i  Løn. sa.SY48.  vor 
Aand  henrykkes,  og  vi  ane  andre  Klo-  30 
ders  ukiendte  'N3itUT.Oehl.Tale.(1819).26.  (en 
Tpjse)  over  et  stormfuldt  Hav  til  et  ukendt 
Land.  Ponf.LP. 7/7.99.  den  irske  Æventyrer 
Skipperhelgenen  St.  Brandanus  var  ikke 
ukendt  i  Danmark.  Æ^iienJørgf.If. 42.  Tilfælde, 
.  .  hvor  den  for  Hæleri  tiltalte  ubestridt  har 
været  i  Besiddelse  af  de  stjaalne  Ting,  men 
hævder,  at  han  i  god  Tro  har  købt  dem 
af  den  ukendte  Mand.  Ugeskr.f.  Retsv.  1948. 
B.23.  substantivisk:  ♦Et  Brev  han  digtede  40 
(som)  i  en  *f  Ukiendts  Navn,  han  lader 
være  skrevet.  Wess.Skrivter.I.(1787).209.  Ski- 
bet fører  den  døde  bort  over  hav  til  det 
ukendte.  4 O/r. Dff. 7.232.  ||  (et)  ukendt 
land,  (efter  lat.  terra  incognita)  overf.  (jf. 
Land  i.i),  om  emne,  (fagligt)  omraade,  som 
man  ikke  har  kendskab  til  (ikke  har  stude- 
ret). Meyer.  1021.  Det  kgl.  Biblioteks  Musik- 
Haandskriftsamling  (er)  den  Dag  i  Dag  .  . 
et  ukendt  Land  for  samtlige  Musikhistorikore.  50 
Pol."/il921.7.sp.2.  II  (den)  ukendt(e)  sol- 
dat. Minde  om  en  ukjendt  trofast  Soldat 
der  faldt  for  sit  Fædreland.  1864.  indskrift 
paa  gravsten  paa  Dybbøl  banke,  se  BerlKonv. 
XXII. 192.  spec.  efter  verdenskrigens  afslut- 
ning 1918  om  en  ikke  identificeret  falden 
soldat,  som  (tidligst  i  London  og  Paris,  "Ai 
1920)  blev  højtideligt  begravet  i  en  mindegrav, 
der  tænktes  som  et  æ.resminde  for  krigens 
menige  soldater.  Pol."/iil920.1.sp.3.  Her  eb 
hviler  han,  Soraebody  fra  Nowhere.  Lige- 
som den  ukendte  Soldat  i  sin  Grav.  Han 
mangler  Triumfbuen.  Achton Friis.  DØ.  III. 
197.    Den    finske    Regering    forbereder   .    . 


Oprettelsen  af  den  ukendte  Soldats  Grav. 
BerlTid."/»1940.M.l.sp.6.  1.2)  især  om  per- 
son: ikke  kendt  uden  for  sin  egen  (snævre) 
kreds;  navnløs  (3) ;  uberømt.  *en  lavere  Kreds 
.  .  I  Hvor  ukjendt  man  lever.  Rein.ND.79. 
♦Naturens  Søn,  |  ukiendt  i  Løn  .  ,  (  ham 
vil  vi  (0:  guderne)  h.ddåxe.Oehl. Digte. (1803). 
80.  det  Behageligste  er  at  støvle  ukjendt 
gjennem  Verden,  uden  at  være  kjendt  af 
Hs.  Majestæt  Kongen,  Hds.  Majestæt  Dron- 
ningen (osv.).Kierk.VII.391.  NMøll.N.51  (se 
ryløsj.  1.3)  om  forhold,  tilstand,  fænomen: 
som  (indtil  et  vist  tidspunkt)  ikke  har 
været  kendt  som  forekommende;  spec. 
(jf.  uhørtj  om  noget  mærkeligt  (som  overgaar, 
hvad  man  indtil  et  vist  tidspunkt  har  kendt 
ell.  oplevet).  Vandet  steg  til  en  før  ukiendt 
Røide.Molb.DH.  11.142.  Frederik  II  (af 
Preussen)  bragte  Krigskunsten  til  en  længe 
ukjendt  Højde.  Op/J5.^777.35.  Ægte  Parthe- 
nogenese  er  ikke  ukendt  paa  Plantelivets 
laveste  Trin.  Warm.Bot.554.  Fritid  for  Hus- 
moderen .  .  er  et  ukendt  Besveh.  AndNx. 
(Pol.'/,1936.12.sp.3). 

2)  (jf.  kendt  u.  III.  kende  9.2  samt  ube- 
kendt 2)  m.  aktiv  bet.:  som  ikke  har  lært 
(en  ell.)  noget  at  kende,  ikke  er  (bleven) 
kendt  ell.  fortrolig  med  (en  ell.)  noget;  især 
som  præd.,  i  forb.  være  ukendt  med  ell. 
(jf.  Kendskab  (til).  Ukendskab  (til);  sj.)  til 
(HCAnd.(Coll.HCA.45)).  Rahb.E.I.238(se  I. 
Svaj  1.3J.  Socrates  (har)  ikke  været  ukjendt 
med  Møie  og  Smerte. iLierfc.777.232.  (han) 
er  .  .  ukendt  med  de  egentlige  militære  Fot- 
holå.Samfundet.^ytl900.2.sp.l.  Fruen  er  nok 
ikke  ukendt  med,  at  Generaldirektøren  gaar 
under  Navnet  „Kongen". Rode. SF. 8.  Feilb. 
jf.  lokal-,  stedkendt:  (gaarden  er)  omgivet 
af  mange  lynggroede  Bakker,  mellem  hvilke 
graagule  Moser  slynge  sig  .  .  Ukjendte,  som 
her  vilde  finde  Vel,  skulde  snart  blive  hil- 
dede i  denne  Labyrinth  af  Moser.  Blich. 
(1920). VII. 74.  Jeg  er  ukiendt  der  paa 
Egnen,  i  det  Farvand.  VSO.  S&B.  jf.  ube- 
kendt 1.1:  Saa  hændtes  .  .  at  Lieutenant  S. 
kom  til  Borgen,  ikke  for  at  beile,  for  han 
var  der  baade  ubekjendt  og  ukiendt.  Blich. 
(1920). XXV  III. 114. 

Ukendt-hed,  en.  f,t.  -er.  I)  (1.  br.) 
det  forhold  at  være  ukendt  (1).  S&B.  \\  konkr., 
om  noget  ukendt,  spec.  en  ukendt  (I.2),  navn- 
løs (3)  person  (forfatter),  anonyme  Smaa- 
romaner  eller  Produkter  af  anden  og  femte- 
rangs '[]ls.endt\Leder.Stangerup.R.142.  2)  (sj.) 
det  forhold  at  være  ukendt  (2)  med  noget; 
ukendskab,  i  sin  Ukjendthed  med  de  nye 
Omgivelser  morede  han  sig  over  de  simpleste 
Tin^.Tolderl.H.106.  -skab,  et.  (;/.  Ukend- 
skab og  Ubekendtskab ;  nu  ikke  i  alm.  spr.) 
d.  s.  s.  -hed  2.  Hendes  Ukiendtskab  til  den 
øvrige  Verden,  gav  hende  kun  en  Yndighed 
mere.  Oehl.Øen.(1824).IV132.  Kaper. 

03  a-kirkelig:,  adj.  uafhængig  af  (fri- 
gjort  fra,   i   modsætningsforhold   til)    kirken 


64* 


1015 


nklanderlig 


Uklarhed 


1016 


(3);  ikhe  (Mrlceligt)  religiøs.  J  Lange. 1 1. 27  6. 
(Schandorph)  var  selv  en  from,  om  end 
ukirkelig  S]æl.Brandes.T.83.  min  prægtige 
Bror  Erik  ,  .  var  ganske  ukirkelig  af  kn- 
sknehei.  MPont.MO.41.  jf.:  den  unge  nye 
Adjunkt,  ham,  der  er  jaget  fra  Kjøbenhavn 
for  Ukirkelighed,  eller  hvad  det  er  for 
'iiog&t. 8 chand. AE. 142.  -klanderlisr,  adj. 
[u'klan'darli]  {fra  sv.  oklanderlig,  no.  uklan- 
derlig;  til  klandre  3;  CJ,  mindre  ir.)  som  ikke 
(med  rette)  kan  klandres;  udadlelig.  Iført  en 
uklanderlig  Badedragt  gaar  jeg  saa  til  Søs 
(o:  i  vandet),  overbevist  om,  at  jeg  har 
gjort  for  Moralen,  hvad  der  .  .  er  mig  muligt. 
CEw.(Pol.y»1897.1.sp.8).  (snedkeren)  vilde 
skrive  en  Piece  (om)  Arbejdersagen  .  .  Med 
utrolig  Møje  havde  han  .  .  lært  sig  at  skrive 
et  ret  uklanderligt  Dansk.  AGnudtzm.SR.172. 
han  var  .  .  en  Riddersmand,  som  de  havde 
dem  i  gamle  Dage,  uklanderlig  og  frygtløs. 
JørgenNiels.D.  71 . 

uklar,  adj.  [iu|kja'r]  (ænyd.  d.  s.,  glno. 
liklårr)  ikke  klar;  især  m.  flg.  anv.: 

1)  mods.  klar  (l-)2:  ikke  lys  og  gennem- 
sigtig; især  (spec.  fagl.)  om  vædske:  uren, 
grumset  olgn.  Moth.K134.  uklar  Yiin.vAph. 
(1764).  de  grønne,  uklare  Vinduesruder, 
giennem  hvilke  Solen  sparsomt  skiød  sine 
StTa.a.leT.HegermL.DFort.99.  Boller  til  Sup- 
pen maa  koges  for  sig  selv  .  ,  for  ikke  at 
gøre  Suppen  uk\a,T.FrkJ.Kogeb.86. 

2)  (især  qp  ell.  fagl.)  mods.  klar  (3-)4.  2.1) 
om  forhold,  som  man  ikke  helt  kan  gennem- 
skue, ikke  har  fuld  ell.  sikker  forstaaelse  af 
ell.  viden  om:  tvivlsom;  omtvistelig.  Moth. 
K134.  *Hvad  Preussen  vil  er  uklart  end,  | 
Sit  Spil  det  fint  maskerei.  Holst.LHbl.82.  det 
(er)  mig  ikke  paa  nogen  Maade  uklart  .  . 
hvad  der  egentlig  er  det  Af gj ørende  ved  denne 
Sag. CGAndræ'sTaler.II.(udg.l934).248.  det 
(var)  svært  for  Dommerne  at  træffe  en  klar 
og  fast  Afgørelse  i  en  saa  uklar  og  alvorlig 
Sa.g.KMunk.EI.81.  2.2)  om  sansning,  tænk- 
ning, udtryksmaade  olgn.,  som  mangler  (den 
normale)  klarhed  (4),  sikkerhed,  præcision: 
upræcis;  dunkel;  taaget.  det  uklart  Ud- 
talte .  .  er  det  uklart  Tænkte.  Kierk.XlII. 
19  (jf.  Vogel-Jørg.BO.96).  Man  tænker  saa 
uklart,  naar  man  tænker  med  Følelsen  eller 
endog  med  mange  F0lelser.Goldschm.Hjl.il . 
563.  uklare  ud  af  Læsning  abstraherede 
Boktnner. Schand.O.1 .79.  Uklart  fornam  han 
.  .  at  det  var  selve  (den  store  kunstners) 
berygtede  Holdningsløshed,  som  tiltalte  ham. 
Pont.LP.^II.213.  han  er  ør  af  Vin  og  sanser 
uklart.  K Munk. DU.  63.  Jakob  havde  en 
uklar  Følelse  af,  at  der  foregik  en  Strøm- 
kæntring .  .  men  han  kunde  ikke  faa  fat 
i  Tendensen. JesperEw.DerigeAar.(1947).97. 
2.3)  om  person.  ||  (jf.  bet.  2.ij  som  ikke 
helt  kan  gennemskue  et  forhold,  en  sag, 
ikke  har  fuld  ell.  sikker  forstaaelse 
deraf  ell.  viden  derom.  8chand.0.II.4.  være 
uklar  over  noget. Ludv.  ||  (jf.  bet.  2.2)  som 


ikke  har  de  normale  aandsevners  fulde 
brug;  som  er  om  taaget  (af  vin,  søvn  olgn.); 
uden  fuld  bevidsthed.  *Den  Dreng  var 
uklar,  taaget,  dvask  og  sky  |  og  kunde  Intet 
klart  og  grundigt  fatte.  S chand.  UD. 4.  en  (af 
beruselse)  noget  uklar  Forsamling.  TroeisL. 
XI.13.  (patienten  var)  fuldstændig  uklar, 
uden  Bevidsthed  om  Tid  og  ^teå.KPont. 
Psychiatr.1.84. 

3)  mods.  klar  6-7.  3.1)  (især  j^)  mods. 
klar  6:  i  en  uordentlig,  forstyrret  til- 
stand; ikke  rede,  ikke  i  orden  (til  brug). 
Moth.K134.  *Den  Bombe,  der  slog  ned  i 
deres  Krudttaarn,  |  Har  giort  lidt  uklart  der. 
Rahb.Tord.44.  spec.  (4>)  om  (forstoppet  ell. 
utæt)  pumpe:  Moth.P128.  Harboe.MarO.316. 
Drachm.PV.141.  3.2)  (især  ^)  mods.  klar  7, 
i  egl.  bet.,  om  tov,  kæde  osv.:  som  p.  gr.  af 
berøring,  sammenstød,  indfiltring  ikke  kan 

20  fungere  frit;  især  i  forb.  være,  komme, 
rage  (III.2.1)  uklar  olgn.  Uklare  Touge. 
SøLex.(1808).  der  blev  malet  et  uklart  Anker 
(0:  et  anker,  hvis  kæde  har  tørn  om  anker- 
fligene olgn.)  paa  Stormasten  .  .  som  skulde 
betyde  at  Skibet  var  priisdømt.  Federspiel 
MineHændelser.(  1841) .24.  WCarstensen.Om- 
bordogiland.(1878).192.  Sejlet  er  uklart  (a: 
fanget,  fastholdt)  af  Raaen.  Scheller.MarO. 
Det  vil  .  .  ikke  være  tilraadeligt   at   lade 

30  begge  Ankere  falde  paa  en  Gang;  thi  man 
risikerer  derved,  at  Ankere  eller  Kæder 
kommer  uklare  af  hinanden.  KuskJens.S øm. 
236.  3.3)  (af  bet.  3.2,  i  forb.  som  rage  uklar, 
se  III.  rage  2.1-2;  især  talespr.)  om  person: 
som  er  (kommen)  i  konflikt,  strid, 
trætte  (med);  i  olm.  spr.  næsten  kun  (som 
præd.)  i  forb.  blive,  være,  rage  (III. 2.2), 
rive  (IV7.1),  ryge  (4.4)  uklar  (med).  Den 
Ældste  var  en  Galning,  han  blev  uklar  med 

40  Forældrene  og  gik  til  Yestinåien.Gylb.(1849). 
VI.77.  Bergs.PP.20.  han  var  jo  den  Gamles 
høire  Haand,  og  han  er  allerede  noget  uklar 
med  den  l^ye.Gjel.R.86.  Bang.8.139.  Feilb. 
UfF.  m.  subj.  i  flt. :  (blive,  rage)  uklare  (Thu- 
borg.Brødre.(1923) .108.  AS ølling. Sømandsliv. 
(1925). 89)  ell.  (især)  uklar  (HansPovls.HF. 
98.  Plesner.B.84). 

U-klar-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.) 
den  egenskab,  det  forhold  at  være  uklar;  ogs. 

50  med  overgang  til  konkr.  bet.,  om  noget  (der 
er)  uklart.  I)  (især  fagl.)  til  uklar  1. 
vAph.(l759).  Bryg.(1941).  konkr.:  Uklar- 
heden bundfælder  sig.  EllenCarlsen.Raasylt- 
ning.'(1934).52.  2)  (især  Q))  til  uklar  2.  || 
til  uklar  2.i  og  2.3.  (Hauchs)  Uklarhed  med 
Hensyn  til  det  Religiøse.  Brøchner.( Brandes. 
Br.I.187).  II  især  til  uklar  2.2-3;  dels  om 
mangel  paa  klarhed  i  tanke,  udtryksform  olgn. 
ell.  om  uklar  tanke,  udtryksform.  Otto  fornam 

60  Uklarheden  og  Selvmodsigelsen  i  disse  Ord. 
Goldschm.Hjl.il. 764.  jeg  hader  al  Mysticisme, 
al  aandelig  Uklarhed.  Bergs. Hvh.143.  der  er 
mange  uklarheder  i  fremstillingen  j  dels  om 
den  sindstilstand  at  være  uden  fuld  bevidsthed: 


1017 


uklippet 


ukristelig^ 


1018 


Uklarhed  stigende  til  Bevidstløshed.  Uge- 
skr.f.Læger.l928.178.s'pJ.  JørgenNiels.D.162. 
-klippet,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.;  Q3  ell. 
fagl.)  I)  i  egl.  bet.;  især  til  III.  klippe  I.3-4. 
Moth.Kl55.  Et  Væderlam  . ,  uklippet.  PoZiiijE. 
"/lo  1925. 3.  (den)  uklippede  Billet.  Jerw- 
haneT.''/sl939.3.sp.l.  2)  (lir.)  overf.  2.1) 
til  III.  klippe  2.2:  uformindsket.  Moth.El55. 
♦Hermelinskaaben  af  Drotten  maa  heel  og 
holden  bevares,  |  Stor  var  din  Arv,  til  din  10 
Søn  gaaer  den  uklippet  i  Arv.Bagger.II.333. 
hans  årlige  Løn  .  .  blev  lagt  uklippet  på 
Kistebunden.  ii;ørd.ZZ.i2.  2.2)  til  III.  klippe 
2.3:  ikke  hedragen,  snydt,  Hanket  af  (for 
penge).  Moth.Kl56.  Han  slap  ikke  uklippet 
fra  den  Bedrager.  F/SO.  -klog,  adj.  (uden 
for  (adv.  og)  intk.  ent.,  brugt  som  præd.,  især 
Qj)  ikke  (ret,  ikke  videre)  klog;  mindre  klog. 
U-kl6g  kaldes  den,  som  er  uf orsigtig.  ilf o<)i. 
K161.  *mig  .  .  de  hiertelig  beklage  |  Som  20 
uklog,  og  som  gal  m&askee.  Bagges. Ep.442. 
Napoleon  (fandt  det)  uklogt  at  opofre  Dan- 
marks sikre  Venskab  for  et  meget  usikkert 
Forlig  med  Sverrig.  Grundtv.  MM.  321.  at 
handle  uklogt.  Brandes. L.1. 387.  *det  var  ube- 
tinget Synd,  at  lade  |  Din  lille  Pige  mærke 
det,  —  j  og  det  var  ogsaa  uklogt.  JakKnu. 
Va.l59.  uklog  mand  kender  ikke  sin  maves 
maal,  se  I.  Maal  1.4.  (sj.)  til  klog  3:  ♦En 
ung  enfoldig  Dreng  skal  .  .  |  Tage  Skatten  30 
.  .  I  Og  fiye  mig  den,  uklog  paa  dens 
YæTdie.Oehl.PSkr.II.92.  \\  hertil:  Uklog- 
skab. Amber  g.  MO.  Jeg  tiltroer  (ham)  ikke 
.  .  den  Uklogskab,  at  udgive  en  ung  Pige 
for  Prindsesse,  naar  hun  ikke  var  det:  det 
maatte  dog  engang  opdages.  (Sc/iacA;.  465. 
ADJ0rg.lV.99.  -klædelig,  adj.  [u'klæJ- 
aali]  (grev)  Moltke  .  .  havde  aflagt  den  meget 
uklædelige  Paryk,  hvorved  hans  ædle  An- 
sigts og  Hoveds  Dannelse  frit  kom  tilsyne.  40 
Mynst.Levnet.81.  En  for  stor  Stang  vanzirer 
den  lille  Hest,  en  for  lille  bliver  uklædelig 
for  den  store  Uest.PWBalle.RD.94.  den,  der 
begynder  at  blive  ga.mmel,  (bliver)  ikke  sjæl- 
dent .  .  federe,  ofte  uklædeligt  ied.OBloch. 
D.^1.125.  en  for  en  saa  lille  Mand  uklædelig 
Ariigiika,h.  Soya. HF. 41.  -komplet,  adj. 
(især  CO  ell.  fagl.)  ikke  komplet;  ufuldstændig. 
JBaden.FrO.173.  bogen,  værket  er  ukom- 
plet (0:  der  mangler  et  ell.  flere  blade  i  bogen  50 
(jf.  II.  defekt  slutn.),  bind  i  værket)  j  (for- 
ald.)  mods.  komplet  sædegaard  (se  komplet 
]  .2):  Krogerup  er  en  liden  og  ucomplet  Herre- 
iraard.  EPont.Atlas.il. 247.  Repholtz.  S  tampen- 
borg. (1820). 24.  SaUXXII.947.  -konfir- 
meret, part.  adj.  især  (o,  emb.)  til  kon- 
firmere 3:  som  (endnu)  ikke  er  konfirmeret. 
IIeib.Poet.VI.357 (se  konfirmere  3).  Luthers 
Catechismus  .  .  En  Lærebog  for  den  ucon- 
firmerede  \Jngdom.CFBalslev.(bogtitel.l849).  eo 
Kvinden  i  alle  Aldre,  fra  ukonfirmerede  til 
gamle  Koner.  JacPaludan.TS.235.  jf.:  „Næh! 
Er  det  Jer,  Børnlille !"  raabte  (jægermesteren), 
idet  hans  ukonfirmerede  Stemme  (0:  stemme 


som  hos  et  barn  i  overgangsalderen)  straks 
slog  over  i  Diskanten.  Pont.DR.Yl55.  -kon- 
sekvens, en.  (sj.)  inkonsekvens.  Brøchner. 
( Brandes.  Br. 1. 60).    -konsekvent,    adj. 

(sj.)  inkonsekvent.  Verner. 137.  -korrekt, 
adj.  I)  mods.  korrekt  2,  om  sprogform,  gen- 
givelse, citat  olgn.  Moth.^U133.  Sproget  er  på 
mange  Steder  utilgivelig  ukorrekt,  fi^^or^. 
KritLit.III.27.  Udtalelser,  som  .  .  vare  gjen- 
givne  i  en  ukorrekt  Vorm.HCALund.St.il. 
562.  Ukorrekt  Udførelse  (af  en  sportsøvelse). 
Sportsleks.I.315.  2)  mods.  korrekt  3.  (hun) 
havde  genkendt  J.  og  straks  sagt  Du  til 
ham  .  .  Dette  fandt  P.  ukorrekt.  Jesper Æto. 
PF.133.  -korrekt-hed,  en.  p.  -er.  (især 
tg)  den  egenskab,  det  forhold  at  være  ukorrekt; 
ogs.  med  overgang  til  konkr.  bet.,  om  hvad  der 
er  ukorrekt  (sprogform,  handling  olgn.).  I)  til 
ukorrekt  1.  HegermL.( Hjort.B.1 .319 ) .  Arre- 
boe  .  .  har  (ikke)  følt  alle  sine  (metriske) 
ukorrektheder.  StSprO.Nr. 199. 27.  2)  iii  ukor- 
rekt 2.  de  Ukorrektheder,  Kongen  ofte  til- 
lod sig  overfor  den  unge  Broder. KrErsl.AA. 
26.  -kristelig,  adj.  ['uikfesdali  (i  bet.l) 
ell.  (spec.  i  bet.  2)  u'kresdaii]  adv.  d.  s.  ell.  -t 
ell.  (t)  -en  (Moth.K3°48.  Slange. Chr IV 899). 
(ænyd.  d.  s.,  glno.  likristiligr ;  jf.  -kristen 
(I-II))  I)  (især  (3)  mods.  kristelig  l(-3); 
navnlig  om  mening,  sindelag,  adfærd:  som 
ikke  er  i  overensstemmelse  med  kristendommen, 
ikke  sømmer  sig  for  kristne  mennesker;  (kri- 
steligt set)  forkastelig,  fordømmelig;  ugudelig. 
Handler  nogen  Husbond  tyrannisk  og 
Uchristelig  med  sin  Hustrue.  Z)L.6 — 5 — 7. 
Føre  et  uchristeligt  Levnet. vAph.(  1764). 734. 
(det)  er  uchristeligt,  at  ville  tvinge  Folk  til 
at  tie  med  hvad  de  troe,  endsige  da  til  at 
bekjende  en  Tro,  de  ikke  har.  Grundtv.Udv. 
V61.  Jeg  maatte  .  .  gjøre  Gjæld  imod  Aager- 
rente  og  fandt  .  .  en  Christen  Menneskeven 
(0:  pengeudlaaner),  der  tog  mig  under  meget 
uchristelig  Beh&ndling.  Over sk.L.382.  Voltaire 
var  som  hele  Oplysningstiden  lidet  religiøs 
og  absolut  ukristelig.OBang.EK.il. 250.  Jeg 
troede  ikke  du  vilde  fæste  Lid  til  slig  ukri- 
stelig Skik  (o:  at  tænde  vokslys  mod  trolde). 
Sofus  Christensen.  Et  Folkesagn.  (1937).  12.  jf. 
bet.  2 :  Han  bandede  ukristeligt.  Duelund. 
N.44.  mods.  kristelig  3.2:  en  gammel  kone 
(i  Ammassalik),  Teemiartissaq  .  .  havde 
aldrig  lært  at  læse  eller  skrive  og  bar  den- 
gang (1906)  endnu  sit  ukristelige  arvenavn. 
Letterst.tidskr.1932.9.  ||  (jf.bet.2)  med  af- 
svækket, mere  ubestemt  nedsæt,  bet.  tydske 
Mester  Gregor  (paastod)  med  en  .  .  Stram 
af  latinske  Konstord  .  .  at  en  .  .  Aarelad- 
ning  var  nødvendig  .  .  Bispen  (sagde:)  „I  .  . 
dræber  .  .  den  gode  Fader  Saxo  med  eders 
barbariske  og  uchristelige  La,tin." I ng.V S. 
1.46.  „Prokuratoren  gaar  med  ham  under 
Armen.  Det  skal  en  Mester  aldrig  gjøre 
med  sin  Svend"  .  .  „Ja  saadant  Noget 
kalder  jeg  egentlig  ukristeligt,"  sagde  Kob- 
bersmeden, som  var  en  døbt  Jøde.  Schand. 


1019 


Ukriettelislied 


Vkrndt 


1020 


Fort.165.  2)  (talespr.)  uegl.,  om  noget  ual- 
mindeligt, usædvanligt,  især  som  udtryk  for 
usædvanlig  mængde  ell.  grad:  umanérlig; 
utrolig;  syndig  (2.2);  ugudelig  (2).  2.1)  som 
adj.;  især  knyttet  til  sulst.,  der  betegner 
mængde  ell.  masse,  ell.  i  udtryk  som  det  var 
helt  ell.  noget  saa  ukristeligt  ^som  osv.). 
saa  er  (præsten)  saa  ukristelig  til  at  messe. 
Skjoldb.KH.90.  det  var  ogsaa  helt  ukriste- 
ligt, som  det  Svinebæst  (o:  en  gris)  kunde 
iidåe.Aakj.VF.ll.  Det  var  dog  en  ukristelig 
Masse  lT^r.AndNx.PE.I.2S5.  Esp. 498.  Feilb. 
LollO.  2.2)  som  adv.  det  store  Tårnur  havde 
ukristeligt  mange  Time-  og  Kvarterslag  at 
runge  meå.Rørd.TB.21.  Vi  har  spist  og 
drukket  ukristeligt.  ZLars.GHF./.242.  saa 
rent  ukristeligt  doven.  NisPet.  Muleposen. 
(1942). 42.  Esp. 498.  Feilb.  -kristelig- 
hed, en.  flt.  -er.  især  (o)  til  ukristelig  1. 
vAph.(1759).506.  den  aabenbare  Uchristeiig- 
hed.  Grundtv.(Kirketid.l837.sp.404).S&B.  om 
ytring  olgn.:  man  fæstede  sig  ikke  saa  meget 
ved  (skuespillets)  forsonende  slutning,  men 
lagde  mere  mærke  til  alle  de  ukristeligheder, 
som  havde  gaaet  toruå.  Alf  Henriques. Kaj 
Munk. ( 1945 )A5.  I.  -kristen,  en.  {ænyd. 
d.  s.;  nu  1.  br.)  især  i  flt.,  om  ikke-kristne, 
hedninger,  vantro,  (de)  skulle  samtlig  stride 
imod  Tyrken  og  deslige  U-christne.  P/?Mgf. 
DP.906.  Holb.Ep.Y.m.  Han  er  den  christe- 
ligste  Uchristen  og  det  andægtigste  Umen- 
neske som  jeg  ^dendiQr.Ew.(1914).II.79.  vel 
er  der  hos  os,  som  overalt,  hvor  Daaben 
paatvinges,  mangfoldige  døbte  Uchristne. 
Grundtv.Vart.41.  Mart.Levnet.il. 92.  II.  -kri- 
sten, adj.  {ænyd.  d.  s.,  oldn.  tikristinn;  1.  br.) 
Tatere  og  andre  uchristne  Personer.  Forordn. 
"/itl701.II.4.§3.  christne  eller  uchristne  Spe- 
kulanter. Rawert  &  Garlieb.  Bornholm.  (1819). 
19.  -kritisk ,  adj.  ikke  (i  tilstrækkelig,  til- 
børlig grad)  kritisk  (1).  En  ucritisk  Bedøm- 
melse. En  ucritisk  Udgave  af  en  gammel  Yoi- 
la,tteT.VSO.VII.341.  afholde  sig  fra  ucritiske 
og  tankeløse  Lovtaler.  Mart.Levnet.I  II  .22. 
Jeg  staar  trods  al  Taknemmelighed  ikke  helt 
ukritisk  overfor  ham ;  men  han  er  en  hæder- 
lig Mand.  Rode. EM. 21.  jf.:  (denne  bogs) 
\] CTitiskheå. Nyerup.LittM.48.  -kronet, 
part.  adj.  især  (C3)  i  forb.  ukronet  konge 
olgn.,  om  person,  der  indtager  en  stilling 
(næsten)  som  en  konges:  som  en  stats,  en  bys 
leder,  som  den  første,  ypperste  inden  for  en 
vis  kreds.  Fru  Millioneusen  (spiller)  Rollen 
som  ukronet  Society-Dronning.iVaiTid."/, 
1928.M.8.sp.6.  Raditch  havde  været  Kroa- 
tiens ukronede  Kongo.  Pol.^'U  1928.1. sp. 6. 
Bjørnson  (blev)  Norges  ukronede  Konge  og 
nationale  Samlingsmærke.  Nathans.P.lO. 

Ilkradt,  et  ell.  (sj.)  en  (Hørn.Moral.II. 
64.  jf.  *ald  VkTud.Clitau.PT.163).  ['uikyud] 
(i  rigsspr.  nu  1.  br.  Ukrud  ['U|kfu«)8]  jf. 
Ukrud  oo  ud.  Clitau.PT.26.163.  se  videre  ndf. 
—  nu  ikke  i  rigsspr.  Ukryd.  Borreby.PA.28. 
jf.  Feilb.  —  t  Udkrud.  PEdvFriis.S.364.  Nye 


Sang  vedKronprindsensTraktemente.f  1788  J.v. 
9).  flt.  (sj.)  d.  s.  ('Ukrud.  Gylb.X.44).  (ænyd. 
ukrud,  no.  ukrutt;  til  I.  Krud  (Krudt,  ;'/. 
I,  Krudt j  efter  mnt.  unkrut,  hty.  unkraut; 
jf.  Ugræs  II  den  tidligere  i  skriftsproget  ene- 
raadende  form  var  Ukrud:  Job.31.40 (1931: 
Ukrudt; .  Moth.K357.  Holb.Paars.85.  HaveD. 
(1762).288.  Ing.EF.III.12.  Hauch.VZ.143. 
Kierk.VI.370.     MO.    VSO.    Holst.R.    Nord 

10  ConvLex.Y.646  (men  NordConvLex.*Y 840: 
Ukrudt;.  HFEw.FB.40.  NMøll.H.18.  formen 
findes  endnu  i  dial.  (jf.  Feilb.)  og  søges  gen- 
indført af  visse  fagl.  forfattere,  se  fx.  LandbO. 
IV684.  SaUXXIV.204.  samt  TfP.reg.I-II. 
II  formen  Ukrudt  (først  fra  slutn.  af  19. 
aarh.  olm.  raadende  i  skriftspr.) :  Grundtv.Saxo. 
III. 141.  Oehl.HK.(1828).41(men  Ukrud: 
sa.Helge.(1814).25).  0rst.VI.95.  Sibb.II. 
(1850). 18.  SvGrundtv.  Saaby. ^-*  FrGrundtv. 

20  LK.51.  Sjæll.Bond.19.  LollO.  jf.  Feilb.) 

I)  især  koll.,  om  (i  alm.  urteagtige) 
planter,  der  ikke  er  bestemte  til  nytte 
ell.  pryd  (jf.  Nytte-,  Prydplante^,  men 
gror  vildtvoksende  paa  uønskede  steder 
(paa  dyrket  areal);  uden  for  fagl.  spr.  ogs. 
mere  ubestemt,  som  nedsæt,  betegnelse  for 
planter,  der  vækker  mishag  ved  ubehage- 
lige egenskaber  (overdreven  frodighed,  giftig- 
hed,   stikkende,    brændende   egenskaber,    ube- 

30  hagelig  lugt  olgn.).  I.l)  i  al  alm.  ||  (nu  især 
O  ell.  fagl.)  om  en  enkelt  plante  (ukrudts- 
plante), (han)  rykkede  en  Snylteplante  op, 
som  havde  snoet  sig  om  (en)  Rosenbusk  .  . 
„Hvi  lader  du  ei  Ukrudet  staae  ?"  — spurgte 
Faderen  —  „hvad  kan  det  for,  det  blev 
Ukrnå?'' Ing.PO.^(  1835). 1. 72.  *Snart  hun  et 
Ukrud  under  Busken  finder,  |  Snart  .  . 
reiser  hun  den  faldne  Rosenstok.  Po^M. 
AdamH.1.274.  Uagtet  (hylden)  er  et  almin- 

40  deligt  Ukrud  og  voxer  med  stor  Frodighed, 
er  det  dog  ikke  haardfort.CFaMpeJL5.ii3. 
Rector  selv  gik  ,  .  omkring  mellem  Bedene 
og  bøicde  sig  hvert  Øieblik  forat  tage  et 
Ukrudt,  der  var  undgaaet  (havekarlens)  Op- 
mærksomhed. Baud.G.135.  (benediktinertids- 
len ligner)  mest  af  alt  et  Ukrud,  hvad  den 
ogsaa  er  i  sin  Hjemstavn.  DanwJ/wefcr.^O. 
II  koll.  gid  der  da  voxe  Tjørn  istedetfor 
Hvede,  og  Ukrud  (1931:  Ukrudtj  istedetfor 

50  By  g.  Job. 31. 40.  Stien  (var)  begroet  med  Græs 
og  Ukrud. Gt/Z6.TT.i2i.  Botanikeren  elsker 
Planter,  —  og  for  ham  existerer  intet  Ukrudt. 
Sibb.UI.(1850).18.  *i  Sol  jeg  luged  Ukrudt 
o^.Stuck.S.ll.  Ved  Ukrudt  forstaar  man  alle 
de  paa  dyrket  Areal  optrædende  Planter, 
som  man  ikke  tilsigter  at  have  der.  Landm 
B.I.572.  HavebrL.*II.1029.  jf.:  Rhododen- 
dronen  .  .  staar  og  venter  paa  at  faa  Halsen 
drejet  om  paa  sig,  for  det  er  noget  Ukrudt 

60  man  aldrig  faar  i  Blomst  i  Stue.JP./ac. 
(BerlTid.ya922.Aft.3.sp.2).  1.2)  (jf-  bet. 
1.3  og  2)  i  sammenligning,  som  udtryk  for 
noget  skadeligt,  ondt,  der  trives  ell.  bør  for- 
følges ligesom  ukrudt  (l.i).  Oehl.NG.(1819).62. 


1021 


llkrudt- 


akrænkelig 


1022 


vogt  Dig  for  Fru  Sigbrit,  thi  hun  er  som  en 
Tidsel  paa  Marken,  et  bevæbnet  Ukrud. 
Hauch.VZ.16i.  de  vilde  Roser. .  voxte  (i Por- 
tugal) som  Ukrudt  (o:  vildt,  ikke  i  haver).  HC 
And.BC.III.314.  \\  hilledl.  See  (til)  at  du  i 
Tide  ailuger  ald  Ondskabs  Ukrud  hos  dig. 
Høm.  Moral.II.57.  Næst  vore  slette  Riim- 
smeddes  og  Versemageres  er  vel  ingen  Mark 
frugtbarere  paa  dette  Slags  Ukrud  (o:  tautolo- 
gier), end  vore  'RaibulisteTS.Rahb.Stiil.75.  Han 
hørte  til  det  Ukrudt,  som  trives  og  breder 
sig  i  urolige  Tider.  Allen.1. 140.  Pastor  B. 
(saa  heri)  et  nedslaaende  Eksempel  paa, 
hvorledes  Ufordragelighedens  og  Mistroens 
Ukrudt  kunde  vedblive  at  skyde  op  i  et  ved 
Aanden  lutret  og  frigjort  Samfund.  Poni.LP. 
VII  1. 75.  1.3)  i  talem.,  ordspr.,  som  betegnelse 
for  overdreven  frodighed,  sejglivethed  olgn.  (jf. 
tilsvarende  u.  I.  Krud  1  samt  Mau. 11.489). 
ukrudt  forgaar  ikke  (saa  let),  ogs.: 
gror  allerstærkest  olgn.  (Moth.K.357.  Kom 
Grønneg. 1. 108),  ofte  anv.  om  en  person,  spec. 
(spøg.)  den  talende  selv.  Mau.10851.  *Ei 
Ukrud  —  veed  du  —  saa  let  forgaaer,  |  Og 
skal  jeg  hænges,  jeg  drukner  ikke.Ing.VSt. 
(1824).167.  HolstLHbl.l7.  *Da  vil  han  (o:  en 
ulykkelig  elsker)  døe,  men  det  har  ingen 
Fare  —  |  Ukrudt  forgaaer  min  Sandten  ej 
saa  let.  Bøgh. Hr.Grylle.(  1852).!.  NMøll.H. 
18.  som  Tiden  gaaer,  skyder  Ukrudt  op, 
siger  m&n.HCAnd.(1919).III.393.  ilden  skal 
kvæles  i  asken  og  ukrudt  i  sæden  osv.,  se 
kvæle  3.4. 

2)  (jf.  I.  Krud  3 ;  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  som 
nedsættende  betegnelse  for  en  person 
(Moth.K357)  ell.  et  dyr  (som  skældsord:  Der 
har  Du  den,  dit  Ukrud!  sagde  Per  og  drev 
Hunden  nok  et  S\3ig.Wied.Silh.71),  spec. 
(dial.)  om  ubehagelige  smaadyr,  utøj,  kryb. 

'Kalk.IV.632. 

Ukrudt-  ell.  (i  alm.)  Ukrudts-,  i  ssgr. 
(nu  mindre  br.  Ukrud  (s)-,   se  nærmere  u. 

lUkrudtj.  (især  O  ell.  fagl.,  spec.  landbr.)  af 
Ukrudt  1.1  II  formen  Ukrudt-  (Ukrud-) 
forekommer  især  i  O ,  mindre  faste  ssgr. 
som  ukrudt-bevokset  (jf.  Ukrudtbevoksning. 
Stedn.V280),  -dækket  (*  en  ukruddækket 
steenstrøet  Plet  |  Et  Eden  blev  ved  hendes 
8ka,heTh3sndeT.Rahb.PoetF.II.188)olgn.  og  i 
ssgr.,  hvis  2.  led  begynder  med  s  (se  u.  Ukrudts- 
sæd^,  desuden  som  mere  tilfældig  sideform  (se 
tt.  Ukrudts-dræber,  -frø^  ||  foruden  de  ndf. 
anførte  i  talrige  let  forstaaelige  ell.  1.  br.  ssgr. 
som  ukrudts-agtig,  -art,  -bekæmpelse,  -be- 
stand, -flora,  -fri,  -fyldt,  -holdig,  -indhold, 
-rod,  -spire,  -undersøgelse,  -urt.  -dræber, 
en.  d.  s.  s.  -middel,  han  forgav  sin  Kone  med 

; Ukrudtdræber. Jesper£M;.^P.226.   -fimk, 

ien.  (jf.  Ukrudt  2;  l.br.)  fisk,  der  (forekommer 
i  stor  mængde  og)  ikke  bruges  til  menneskeføde. 
JyllP.'*/i  1924.7. sp.4.  -fro,  et.  fUkrudt-. 
JPJac.( Brandes. Br.  11.323).  Ukruds-.  Sal. 
XVII. 995).  frø  af  ukrudt  (ukrudtsplanter; 

[mods.  Kulturfrø,^.  Spredning  af  Ukrudtsfrø 


fra  Grøfter,  Skraaninger,  Rabatter  m,  v. 
langs  Veje  og  Jernbaneskraaninger.(7trA;.iV^r. 
171*'/ 7 1889.  Landbo.  1 1. 305  (se  ondartet  1 
slutn.).  jf.  Ukrudsfrøe-Sold  (til  rensning 
af  hørfrø).  CGRafn.(Landhuushold.VII.36). 
-hakke,  en.  (jf.  LugehakkeJ.  Bl&T,  Hvad 
hedder det?(  1947). 235.  I.  -harve,  en.  (jf. 
-strigle^  harve,  der  anvendes  til  ødelæggelse 
af  ukrudt  (paa  nybesaaede  marker).  LandbO. 

i'o  IV695.  MaskinbogLandm.417.  Ukruds-: 
Sal.XVlI.994.  II.  -harve,  v.  vbs.  -ning. 
harve  (besaaede  marker)  med  en  ukrudts- 
harve (I).  Landbo. IV 696.  JyllP.*/il948.7. 
sp.l.  Ukrudsharvning.  Sal.XVlI.994. 
-jord,  en.  (mods.  Blad-,  Græstørvjord  ofl.; 
især  gart.)  jord,  der  har  været  bevokset  med 
ukrudt  (anvendt  som  lettere  jordblanding  til 
potteplanter).  Sal.IX.965.  Ukruds-:  Sal' 
XIII.170.  -middel,  et.  (jf.  -dræberj  præ- 

20  parat  (vædske)  til  bekæmpelse  af  ukrudt. 
Socialdem.^*/il948.3.sp.3.  -plante,  en. 
('Ukruds-.  NordConvLex.V646.  Sal.*XXIV 
204).  Ukrudtsplanternes  stærke  Formering. 
MøllH.VI.130.  HavebrL.*II.1029.  jf.  Ukrudt 
1.2  og  2:  Slige  Djævelens  Kvinder  var  giftige 
Ukrudtsplanter  i  Guds  Menighed.  GiJo«^. 
EK.II.170.  -strigle,  en.  (jf.  I.  Strigle  1) 
ukrudtsharve  af  særlig  form  (med  mejseldan- 
nede  tænder).  MaskinbogLandm.418.  CO  -ssed, 

30  en.  (jf.-ixø  og  Ukrudt  1.2)  billedl.:  saaledes 
gjælder  det  ogsaa  at  frede  om  Barnehjærtet, 
at  ikke  de  gode  Spirer  blive  nedtraadte,  og 
en  Ukrudtsæd  saaet  i  Stedet. Pont.SV  103. 
JohsSteenstr.(UnivProgr.l900.II.98). 

U-kræ,  et.  {ænyd.  d.  s.;\  især  dial.) 
skadedyr;  især  om  (ubehagelige,  skadelige) 
smaadyr,  som  rotter,  mus  ell.  (navnlig)  in- 
sekter; utøj.  Ukre  .  .  som  fortærer  planter 
træer  og  hugt.Moth.Conv.U29.  en  af  oven- 

40  nævnte  Ukræ  (o:  oldenborrer)  hærjet  Ager. 
Aakj.M.53.  Hæng  den  (o:  en  slagtet  ko)  op 
under  en  af  Bjelkerne  i  Loen,  dér  er  den 
bedst  afvejen  for  Hundene  og  andet  Ukræ. 
Rørd.H.20.  Rask.FynskeBS.66.  CReimer.NB. 
494.637.  UfF.  -krænkelig,  adj.  [uiky^ti'- 
^ali]  {ænyd.  glda.  d.  s.;  jf.  uforkrænkelig; 
især  tP  (højtid.)  ell.  jur.)  som  (p.  gr.  af  sin 
fortrinsstilling,  sin  ophøjethed,  sin  særlige 
rettighed)  ikke  kan  ell.  tør  (maa,  bør)  krænkes. 

50  I)  (jf-  krænke  2;  nu  vist  kun  i  tilfælde,  der 
ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2)  som 
ikke  er  forkrænkelighed,  omskiftelighed,  for- 
gængelighed underkastet;  uforkrænkelig  (1). 
Moth.K332.  den  samme  ukrænkelige  Ærlig- 
hed .  .  fulgte  ham  i  al  hans  private  Vandel. 
Pram.JESch.318.  *  Kunsten  (bestaar)  i  |  Vor 
Sjæls  Formuenhed  at  bringe  Harmonie  | 
Imellem  det,  som  Tidens  Vexel  krænker,  j 
Og  det,  der  er  ukrænkeligt  deri.  Hrz.AN. 129. 

60  2)  til  krænke  3.  Kongen  er  ansvarsfri;  hans 
Person  er  hellig  og  ukrænkelig  (jf.  sakro- 
ss,nkt).Grundl.(1849).§18.  (de)  have  et 
ukrænkeligt  Krav  paa  at  holdes  i  Agt  og 
Mre.HN Claus.  DaSpr. 22.    Historien   er   en 


1023 


nkrænket 


nkvems 


1024 


ukrænkelig  Helligdom. JLUss.H.399.  Post- 
forsendelser paa  Søen  erklæres  for  ukrænke- 
lige. BeriTid.^/giP^r.ilf.  3.  sp.  2.  jf.  Ukræn- 
kelighed. MO.  Nu  kommer  Krigen,  saa 
skal  der  igen  slagtes  en  halv  Snes  Millioner. 
Men  Lægerne  tror  stadig  paa  Menneskelivets 
Ukrænkelighed.  jBranner.  DZ.  247.  -kræn- 
ket, part.  adj.  (ænyd.  glda.  d.  s.  (Bønneb. 
1.174);  G),  især  højtid.)  ikke  krænket;  især 
(jf.  ukrænkelig  2)  til  krænke  3.  af  forbe-  lo 
mældte  Ambassadeurer  (var)  fundet  for  got, 
(dog  den  Spiriske  Tractat  u-krænket  og 
u-præjudiceret,)  at  foreslaae  et  Middel,  til 
at  undgaae  ald  .  .  U-leylighed  af  Told-Be- 
tienteTe.Slange.ChrlV13'44.  *Din  Hæder  Ha- 
vets Bølger  bære  |  Til  fjerne  Land  ukrænket 
hen.Thaar.ES.394.  Pont.  LP.  711.126.  Pri- 
vatlivet forbliver  ukrænket.  Jesper^MJ.Z.^i. 
-kaelig,  adj.  [u'kuJali]  (især  {Q)  som  ikke 
lader  sig  kue  (IIL2(2)),  ikke  kan  kues.  Til  20 
alle  Sider  saa'  han  ud  over  modne  og  mod- 
nende Agre  .  .  „Det  er  saa  (mærkeligt)  at 
tænke  paa  den  underfulde  og  ukuelige  Natur- 
kraft, der  her  aabenbarer  sig.''  Pont. FL. 
(1892).146.  Joan  .  .  førte  sine  (knyttede) 
Hænder  ind  mod  hans  Ansigt  .  .  i  et  ukue- 
ligt E&sen.  Bang. DuF.108.  *(du)  ytred  en 
uovervindelig  Lede  for  mig,  |  mit  ukuelige 
Hoved,  min  henrykte  Egoisme.  JFJens.Di. 
56.  jf.:  (Danmark  og  Finland)  har  tilfælles  30 
Faatallighedens  Svaghed.  liad  os  ogsaa  have 
Ukuelighedens  Styrke  tilfælles. Brandes. 
X1I.291.  Brøndum-Nielsen.GW.85.  o  -ku- 
et, part.  adj.  ukuede  Meninger.  £JJ5rand. 
UB. 116.  *aldrig  .  .  skal  (du)  svige  |  din 
Ungdoms  Drøm,  men  hige  |  ukuet  mod 
hint  Rige  |  bag  Horisontens  Rand.  LC Niels. 
VLM.34.  -kultiveret,  part.  adj.  I)  (især 
landhr.)  til  kultivere  l(i):  u( op)  dyrket.  Egnen 
omkring  Esrom  var  ukultiveret,  da  Klo-  40 
steret  .  .  blev  anlagt.  CChrist.H. 44.  Ukul- 
tiveret Jord.  PoL"/2l942.2.sp.6.  2)  (især  oj 
til  kultivere  (2-)  3:  ikke  (videre)  kultiveret; 
uden  (egentlig,  finere)  kultur.  Ucultiverede 
Nationer.  FSO./7/.34i.  (han)  fandt  sin  On- 
kel baade  taktløs  og  ukultiyeret.  S oya.G AM. 
154.  som  Helhed  betragtet  er  Lerche-Por- 
trættet, —  trods  al  Dygtighed  — ,  temmelig 
nknUiyeTet. Elling. RP. 28.  jf.  Ukultur:  Jeg 
ræddes  over  de  Ledendes  fuldkomne  Ukul-  50 
tiveTthed.EBrand.Br.n.l53.  -kultur, 
en.  ((3,  mindre  br.)  mangel  paa  kultur  (3). 
i  den  underlige  engelske  Angelsachsertid 
(mødtes)  primitiv  hedensk  Ukultur  .  .  med 
Kristendom  og  latinsk  Lærdom.  VVed.H.llO. 
JV Jens. A.II. 114.  I  vore  Dage  betragtes 
det  som  Tegn  paa  Ukultur  at  male  eller 
skrive  paa  en  Yæg.FrPoulsen.FrastilleAfte- 
ner.(1936).98  -kundiskab,  en.  (sj.)  man- 
gel paa  kundskab  (1).  Spedalskhed  (blev)  60 
formedelst  Ukundskab  udi  Medicine  og 
Mangel  paa  Lægedom  .  .  stedsevarende. 
Holb.Ep.III.2.  gammel,  muggen  National- 
uvillie,  udsprunget  af  gensidig   Ukundskab 


og  Æskendehe.  Dag Nyh.'^/a  1926. 7. sp. 2.  O 
-kunstlet,  part.  adj.  (jf.  kunstløs^  natur- 
lig;  enkel,  (især  om  stil,  kunstnerisk  frem- 
stilling). Fuglenes  ukonstlede,  men  liflige. 
Sang.  JSneed.IIL448.  *min  ukunstlede  Siel  | 
Foragter  Skromt.Ew.(1914).IlI.206.  Hen- 
des frie  og  derhos  ukonstlede  Væsen.  Jaco&i. 
(Skuesp. 711.398).  Udgiveren  (af  bogen  er) 
allerede  i  de  første  Dage  .  .  mere  end  dækket 
paa  en  simpel  og  ukonstlet  Maade,  derved 
nemlig,  at  man  har  kjøbt  Bogen.  Kierk.XII I. 
412.  i  Mynsters  Veltalenhed  (var  der)  i 
Sammenligning  med  Paludan-Miillers  aldeles 
simple  ukunstlede  men  dog  smukke  Tale  .  . 
formegen  Knnst.  LZeuthen. Mine  første  25Aar. 
(1866). 72.  8chand.TF.I.8.  jf.  Ukunstlet- 
hed.S&B.  -kunstnerisk,  adj.  (især  (a) 
ikke  kunstnerisk;  især:  som  ikke  er  i  overens- 
stemmelse med  (som  ikke  fyldestgør,  som  er  i 
strid  med)  kunstens  regler,  fordringerne  til 
(god)  kunst,  alle  tydske  (ministres)  Decreter 
vare  udramatiske  .  .  vare  som  Taager  .  . 
deres  Programmer  —  hvor  ukunstneriske, 
hvor  ?Lade\ Ooldschm.NSM.il 1. 280.  det  Man- 
gelfulde og  Ukunstneriske  i  (Henrik  Stef- 
fens') l^ioyeller.  Mart.Levnet.il. 44.  den  be- 
skedne og  ukunstneriske  Beskæftigelse  at 
male  Portræter  .  .  efter  Fotografier.  Brondes. 
X.337.  I.  -kvem,  subst.  se  -kvemme. 
II.  -kvem,  adj.  {ænyd.  d.  s.,  glda.  vquæm, 
vquem,  no.  dial.  ukvæm,  fsv.  (og  sv.  dial.) 
oqvæm(ber);  jf.  -kvems;  ikke  i  olm.  spr.) 
uskikket  (til  noget);  ubekvem;  spec.  om 
ytring:  upassende;  (ære)krænkende.  Moth. 
K401.  (hun)  vovede  (ikke)  at  yttre  det 
mindste  Martin  krænkende  ondt  eller  uqvemt 
Ord.  RU  SS. ME. 1. 115.  Naar  Vejsporene  var 
meget  opkørte,  med  en  Kam  i  Midten,  var 
det  vanskeligt  og  ukvemt  for  en  Enspænder 
at  følge  Yejen.PhRDam.FI.19S.  Vortnord. 
modersmål.  1 1.  (1943).  91.  -kvemme,  en 
ell.  et.  (-kvem.  Cit.l709.(Vider.I.400)). 
flt.  -r.  (jf.  I.  Kvemme;  ikke  i  alm.  spr.) 
uegnet,  ubekvem  tilstand;  ulempe.  For  at 
undgaae  denne  Uqvemme,  er  det  fornødent 
at  bruge  megen  Jjangsomhed. vAph.Chym. 
III.517.  disse  Ulejligheder  og  alle  disse 
Uqvemmei.  smst.1 1 .469.  Alt  Ukvemmet  kom- 
mer af,  at  Folk  ikke  mere  har  et  godt 
Haandelag  til  at  opdrage  Børnene.  Martin A 
Hans.  K.  42.  -kvemmelig,  adj.  (ænyd. 
d.  s.,  glda.  vquæm(me)lig;  nu  næppe  br.) 
d.s.s.  IL -kvem.  Moth.K402.  jf.HDahl.SM. 
76.  -kvems,  (ubøjeligt)  adj.  [iu|kværa's] 
(ænyd.  d.  s.,  no.  dial.  ukvæms ;  muligvis  egl. 
gen.  af  Ukvem(me)  (brugt  som  1.  led  i  ssgr.; 
jf.  Ukvems-j  ell.  af  f'IL  ukvem  med  tilslut- 
ning spec.  til)  Ukvemsord;  (uden  for  ssgr.) 
nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  IL  ukvera.  Moth.K402. 
Jeg  saae  .  .  et  høyt  Landstryger- S kaffot  (0: 
til  udstillede  varer)  .  .  Bygnings- Konsten  var 
temmelig  gothisk  og  uqvems  paa  det;  Ud- 
zirelserne  vare  gandske  ulige.  Rabener.Satirer. 
(overs. 1758).  27.  *(en   deserteret   soldat)    paa 


1026 


llkTems- 


Ukyskhed 


1026 


uqvems  Sted  (o:  paa  ryggen)  modtager 
Aareladen  |  .  .  for  at  være  tydelig,  |  Han 
Spidsrod  gaaer.  Wess.S3.  især  (med  overgang 
til  ssg.  Ukvemsord^  i  forb.  m.  Ord:  Saladin 
var  .  .  en  Hader  af  grov  Skiemt  og  ublue 
Snak,  hvorudover  man  hørte  ham  aldrig 
tale  et  uqvems  Ord  til  nogen.  Holi.Hh.f. 
183.  vAph.(1759).521.  han  udlod  sig  med 
en  heel  Deel  uqvems  Ord.  Jacobi.fSkuesp. 
IY124).  (han)  svarer  ikke  ligefrem  .  .  paa  lo 
ethvert  Spørgsmaal,  for  ikke  uforsigtigen  at 
tale  et  uqvems  Ord,  der  enten  i  Nu-  eller 
Fremtiden  kunde  skade. RUss.U. 167. 

Ukvems-,  i  ssgr.  [iu(|)kvæm(')s-]  {ænyd. 
d.  s.  (se  u.  Ukvemsord);  dels  af  ukvems  ell. 
gen.  af  Ukvem(me)  (spec.  i  ssg.  Ukvems- 
vejr^,  dels  (med  tilslutning  hertil)  omdan- 
nelse af  Ukvædens-  i  ssg,  Ukvædensord;  nu 
i  olm.  spr.  kun  i  ssg.  Ukvemsord)  -floskel, 
en.  hvad  betyder  da  hans  Uqvems-Floskel:  20 
„at  det  maaskee  ei  er  første  Gang,  jeg  .  . 
fordreier  mine  Ord."  Heib.Pros.X.92.  -navn, 
et.  øgenavn.  Pram.(Rahb.Sandsig.582).  -ord, 
et.  (ænyd.  no.  d.  s.;  (til  dels)  omdannelse  af 
Ukvædensord ;  jf.  Ubekvemsord ;  nu  især  C9) 
utilbørligt^  nedsættende,  foragteligt,  spottende, 
(ære)krænkende  ord;  skældsord,  (især  i  flt.). 
Ingen  maae  angribe  nogen  med  Uqvems  Ord, 
Skjelds  Ord,  eller  tillægge  nogen  noget  Øge- 
'N&ya..SøkrigsA.(1752).§636.  (han)  hørte  sig  30 
begegnet  med  Løgner  og  Kieltring,  saavel 
som  andre  Uqvems  Ord.  Biehl.  DQ.  II.  44. 
Oehl.Xl.355.  Uqvemsord  mod  Bibelen,  hvor- 
med (Grundtv.)  i  sin  Tid  forargede  de  ældre 
Lutheranere,  Uqvemsord  og  Magtsprog  iste- 
denfor  Tanker  kan  naturligviis  kun  .  . 
tilfredsstille  Tilbedere.  Zierfc.F//.26.  Han 
kaldte  sig  Conrad,  som  hans  overgivne 
Herrer  lidt  lapset  havde  forkortet  til:  Rad, 
hvis  Betydning,  som  dansk  Ukvemsord,  dog  40 
var  ham  ubekjendt./n^.L.///.232.  Lov  *% 
1866. §217.  (enken)  brugte  Ukvemsord  som 
„et  gammelt  Asen"  om  sin  salige  Halvdel. 
Schand.SF.lO.  ESkram.UB.76.  ■ -ta,le,  en. 
(ænyd.  ukveras  tale  (Vider. 1.177);  jf.  Ube- 
kvemstale)  utilbørlig,  fornærmelig  tale  (med 
brug  af  ukvemsord).  ♦Skal  jeg  Uqvemstaler 
høre  I  Af  en  nybagt  Riddersmand?  Heib. 
Poet. 11.176.  han  skreg  og  raabte  op,  uden 
at  bryde  sig  om,  at  Tjenerskabet  hørte  hans  5_o 
\]kvemsta.le.EChristians.O.I.27.  -ve|r,  et. 
besværligt,  ugunstigt  vejr.  stride  sig  til  Havet 
i  Ukvemsvejr .  .  det  var  han  Gudsketak 
Mand  for  endnu.  MylErich.  NS.  5.  -Tcerk, 
et.  utilbørlig,  skammelig,  vanærende  handling. 
♦Imellem  ærlig  Daad  og  Uqvemsværk  |  Kan 
hver  Mand  vælge  hit.  Boye. PS.II. 114. 

JM.-ii.Tindelig,  adj.  [iu|kvenali,  iu|kven'- 
eli,  u'kven'eli]  Jeg  var  .  .  uqvindelig  nok 
til  at  tilstaae  ham  min  Kjærlighed.  (??/ife.  60 
Sk.209.  Har  du  kjendt  Mage  til  Kone?  er 
hun  ikke  rædsom  ukvindelig?  Hostr.E.I.13. 
Intet  er  saa  ukvindeligt  som  at  være  ander- 
ledes end  andre.  JF  Jens.  Br.i65.  //-Ukvin- 


delighed. VS0.VII.441.  i  disse  Kvinders 
Liv  forekommer  Ordet  Arbejde  ikke.  De 
have  ikke  methodisk  lært  det  Allermindste, 
og  i  deres  Angst  for  Ukvindelighed  er  de 
stolte  dGXdA.Brandes.UT.493.  -kvædens- 
ord,  et.  (ænyd.  uqwedens  ord,  glda.  vqvæ- 
thins  (vqvæthæns,  vqwe(th)ns)  ord  (Kalk. 
IV.633.  Skraaer.II.61.74.126),  sv.  okvådins- 
ord  (fsv.  okvædhins  ordhj;  1.  led  muligvis 
et  adj.  m.  bet.:  som  ikke  kan  tale,  som  ikke 
taler  sømmeligt,  tilbørligt,  jf.  oldn.  tikvæbi, 
mailløs,  stum,  hvortil  oldn.  iikvæ6is-or8, 
-mål,  ukvemsord,  fsv.  okvædhes  ordh,  jf.  ogs. 
fsv.  okvædhings  ordh ;  muligvis  er  den  oldn. 
form  den  opr.,  hvoraf  de  andre  da  er  om- 
dannelser; nu  sj.,  arkais.}  d.  s.  s.  Ukvems- 
ord. Disse  dine  Ukvædensord  (orig.  1.156. ■ 
Ukvemsordj  skal  du  iortiyde.  NM  Pet.  DH.* 
I.(1854).l76.  -kynde,  subst.  (ænyd.  ukynd, 
vanart,  oldn.  likynni,  dels:  ukendskab,  dels: 
synd  m.  m.,  jf.  I.  Kynde  samt  sv.  okynne. 
uartighed,  unoder,  no.  dial.  ukynde,  ond 
natur)  I)  f  ukendskab;  ukyndighed;  uviden- 
hed. Moth.K92.  En  trykt  Dom  lærer  os: 
Ukynde  i  Landets  Sprog  efterdags  kan  blive 
regnet  .  .  blant  Forbrydelser. /CPBof/ie.y 
Betenkning  over  Kommando-Ord.(1773).10.  2) 
(dial.)  det  at  være  ukendt;  i  talem.  ukynde 
gør  ell.  gi(ve)r  uynde,  er  man  ukendt,  er 
man  lidet  anset.  Moth.K92.  MDL.306.  Mau. 
1.516.  Krist.Ordspr.370.  Feilb.  jf.  ænyd. 
ukiennde,  ukyndighed,  uvidenhed:  *(jeg)  Maa 
slutte  med  den  gamle  Text:  |  Ukiende 
giver  Ynde.  |  At  kiendes  var  ey  Fordeel 
min.  Reenb.1.394.  -kyndig,  adj.  [iu|køn'di, 
u'køn'di]  (ænyd.  d.  s.;  især  G))  jeg  vil  ikke, 
at  I  skal  være  ukyndige  (1819:  uvidende^, 
brødre!  om  dem,  som  ere  hensovede. i T^es. 
4.13(Chr.VI).  hånd  er  saa  u-kyndig  udi 
Medicinen,  at  hånd  giør  en  Historie-Skriver 
til  en  ATpotheckei.  nolb.KR.III.4.  ukyndige 
Skriveres  M.ishing.  Høysg.Anh.20.  hun  (har) 
aldrig  sat  sine  Ben  udenfor  København  og 
er  ukyndig  i  fremmede  Tungemaal.  ^sm./.72. 
jf.:  Ukyndighed  i  det  Norske  Siprog. Holb. 
DH.I.658.  (bidronningen)  har  et  vist  Antal 
af  Mænd,  som  Ukyndigheden  kalder  vilde 
Bier.  Suhm. II. 85.  Der  findes  i  Hovedstaden 
stor  Ukyndighed  om  Stemninger  og  Til- 
stande i  Købstad  og  'Ld.nd.Schand.O.II.90. 
CP  -kysk,  adj.  (ænyd.  glda.  d.  s.;  GJ)  let- 
færdig; (stærkt,  overdrevent)  sanselig;  utugtig. 
Lad  ikke  bugs  begiering,  eller  ukydske 
samqvem  (1871:  Kjødets  Lyst^  begribe  mig. 
Visd.23.8(Chr.VI).  (en  skøges)  ukydske 
Levnet. Holb.Bars.V7.  ♦et  ukydskt  Hjerte. 
Hauch.DVIII.8.  ♦et  Forhæng  drager  den 
frynsede  Bøg  |  (Tilskuer  selv)  for  den 
ukyske  Gøg\JVJens.Aa.34.  o  -kysk-hed, 
en.  (ænyd.  glda.  d.  s.  (Dyrerim. 7. 24  ofl.)) 
det  at  være  ukysk;  ukysk  adfærd,  handling; 
letfærdighed;  utugtighed;  udsvævelse  (r).  Hvad 
Anledning  gives  ikke  til  Ukydskhed  ved 
}ii&3ca,ra.dei.Holb.Masc.II.3.  dersom  han  (0: 


XXV.     Rentrykt  '«/„  1949 


66 


1027 


ukær 


ulastelig 


1028 


Chr.IV)  mindre  havde  givet  efter  for  sin 
Tilbøjelighed  til  Vkydskhed.  Fabricius. D.II. 
284.  naar  Kvinder  begaar  nogen  Ukyskhed 
under  det  dionysiske  Sværmeri,  er  det  ikke 
Dionysos,  der  forlokker  dem.  VilhAnd.  BT. 
15.  -kier,  adj.  (ænyd.  glda.  d.  s.  (Brandt. 
RD.I.166);  nu  (3,  især  i  lidt  højtid.,  mere 
formelt  spr.)  ikke  kær  (II.  1. 1-2);  som  man 
ikke  (ret)  holder  af,  sætter  pris  paa,  kan 
lide.  ♦Ei  altid  ukjær  er  uventet  Gjæst. 
Boye.Erik.42.  *da  viste  |  Sig  for  hans 
Blik  en  ukjær  Skikkelse. JBagrgier.//. 356. Byer 
blev  ham  hele  hans  Liv  en  fremmed  Ver- 
den, nødvendig,  men  ukær.  Brøndum-Nielsen. 
(VidSelskOversigt.1935.84).  \\  især  i  udtr. 
det  er  mig  (ikke)  ukært  (at)  olgn.  „Jeg 
er  ikke  capable  til  at  giøre  noget  i  Dag, 
min  Hierte.  Jeg  har  min  Troe  ligesom  en 
Feber  i  Kroppen"  .  .  „Det  er  mig  u-kiert." 
Holb.Masc.1.4.  „O  nei,  Deres  Majestæt  .  . 
det  er  mig  saa  ukjært  at  tale  om  Pengel" 
HCAnd.ML.404.  Det  har  ikke  været  Hol- 
berg ukært,  at  man  her  hjemme  fik  at  vide, 
hvorledes  man  i  Udlandet  saa  paa  ham 
og  hans  YæTkeT.ThAMiill.  (Holberg- Bland- 
inger. III. (1946).55).  -kæret,  part.  adj. 
(•f  -kært.  DL.5—5—1.  jf.  VSO.).  (ænyd. 
ukær(e)t,  glda.  æda.  ukært(h);  jf.  uildsket; 
jur.,  nu  sj.)  ikke  kæret  (III.2);  ikke  paa- 
klaget, (jordegodset  maa  han)  ej  afhænde, 
med  mindre  hånd  det  i  tre  Aars  Tid  Ukært 
og  Ustævnet  haver  besidet.  DL.5 — 6 — 2.  den 
uhindrede  B&nyttelse  af  Uddriften  .  .  som 
ukæret  havde  haft  Hævd  fra  Slægt  til 
Slægt.  HMatthiess.  Det  gamle  Land.  (1942).  75. 
O  -kærkommen,  part.  adj.  *  Tilgiv  |  At 
jeg  uskyldig  bringer  Eder  da  |  Sligt  ukiær- 
kommet  (Oehl.AV.(1810).48:  uvelkomment; 
Budskab.  Oehl.(1841).Y32.  især  om  person: 
Moth.K428.  mine  ukjerkomne  G]æsteT.Blich. 
(1920). XV.  189.  (en)  ukærkommen  bejler. 
AOlr.DH. 1.125.  -kærlig,  adj.  (ænyd.  d.s.; 
især  Cp)  ikke  kærlig  (1);  som  ikke  har  ell. 
ikke  vidner  om  (den  normale,  ønskelige)  kær- 
lighed. Menneskene  skulle  være  .  .  ukierlige, 
uforligelige.  Bagtalere  (osv.).2Tim.3.3.  man 
kan  gjøre  Kjerlighedsgjerninger  paa  en 
ukjerlig,  ja  endog  paa  en  selvkjerlig  Maade. 
Kierk.IX.17.  det,  der  nærmest  drev  Niels 
til  denne  ukærlige  Færd,  var  Skinsyge. 
JPJae.II.60.  jf.:  *Man  .  .  seer  i  Ægteskab  | 
Saa  meget  ondt  regjere:  |  Ukjærlighed, 
ja  ofte  Drab  |  Og  andet  saadant  mere. 
Falst.159.  jeg  har  ingen  Uret,  ingen  Ukjærlig- 
hed at  bebreide  mig.  Bergs.GF. I  347.  -køn- 
net, adj.  (jf.  kønsløs^  ikke  kønnet.  I)  (zool., 
bot.)  mods.  kønnet  1.  ukønnet  Forplantning. 
Warm.Bot.673.  Hos  mange  (grønalger)  kan 
kønnede  og  ukønnede  Generationer  veksle 
med  hyerandie.  KoldRo.Sporepl.60.  Foruden 
de  .  .  egentlig  kønsløse  „Ammer"  findes  og- 
saa  hos  selskabelige  Insekter  saakaldte 
ukønnede  Individer  (Arbejdere,  Soldater)  .  . 
Hunner  (ell.)  Hanner,  hvor  Kønsorganerne 


er  hemmede  i  Udvikling.  Sal.*  VI.  581.  2) 
(gram.,  1.  Ir.)  mods.  kønnet  2  (s.  d.). 

LUI,  en.  se  Ulv. 

II.  Ul,  et.  [nU]  flt.  d.  s.  (fra  no.  ul;  til 
ule;  sj.)  hylen,  tuden  (af  blæsten),  kun 
Blæstens    Ul  lod   sig   høTe.Kidde.AE.I.261. 

Ul-,  i  ssgr.  se  Ulve-. 

U-laas,  en.  0  vandlaas  med  U-bøjet  rør. 
TeknLeks.III.601. 

U-lad,  en.  (ænyd.  ulad(e),  ulaad,  udlad 
olgn.,  glda.  wlaad,  fsv.  olat,  upassende  op- 
førsel; til  I.  Lad;  jf.  u-  7.2  slutn.  (og  7.3J; 
sml.  Ulade;  arkais.,  sj.)  larm;  støj;  skrig(en); 
raab(en);  udskældning.  Moth.L14.  Døden  la- 
der sig  ikke  bevæge  .  .  af  nogen  Skænden 
eller  Ulad  og  ej  af  nogens  høje  Stand. 
Rist.J.271.  -lade,  en.  (til  I.  Lade;  jf.  u-  7.2; 
sml.  Ulad ;  sj.)  vist  kun  i  flt.:  unoder.  PEMull. 
(HjælpeO.510).  hvor  dybt  sidde  vi  ikke  den 
20  Dag  idag  —  efter  tyve  Aars  Frihedsliv  — 
fast  i  den  sunkne  Enevældes  Grusdynge,  i 
enevoldsundersaatlige  Synsmaader,  Sædva- 
ner, Fordomme  og  '[]\adex.Hejmdal.^/tl869. 
l.sp.2.  -ladsiggørlig,  adj.  [-Iasai'g6?rli] 
(til  forb.  lade  sig  gøre  (se  lade  sp.l78^*); 
jf.  u-  3.2;  jarg.)  som  ikke  lader  sig  gøre, 
praktisere,  realisere;  ugørlig;  næsten  kun 
som  præd.:  Udtalelsen  om,  at  noget  ikke 
kan  lade  sig  gøre,  eller  som  det  hedder  paa 
30  jævnere  Dansk,  er  ula'siggørligt.  Beri[Ttd."/7 
1936.M.18.sp.2.  det  er  jo  næsten  ula'sig- 
gøTligt.Soya.FK.II.l45.  Bom.S.48.  -lag,  et 
ell.  en  (se  u.  bet.  1);  i  reglen  uden  art.  ^-lav, 
en.  Moth.L64.  jf.  Feilb.  u.  ulave^.  (sv.  olag, 
no.  ulag,  oldn.ulag;  y/- Ulave)  I)  (jf.  Lag  3; 
ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  -lave.  Ulau  .  .  Er  en 
forvirring,  eller  sammenblandelse  uden  orden. 
Moth.L64.  hver  Gang  den  (0:  en  jærnform) 
kommer  i  nogen  \]la,g.PhysBiU.XIX.368. 
40  (han)  har  faaet  saadant  Ulag  paa  Underbuk- 
serne, at  han  ikke  kan  faa  Benene  iri.Falk 
Rønne.  Omkring  Gadekæret.  (1921).76.  2)  (jf. 
Lag  4.2;  nu  næppe  br.)  i  forb.  i  ulag,  til 
ubelejlig  tid,  i  utide,  komme  i  Ulau.  Moth.^ 
U134. 

Ulan,  en.  [u'la?n]  (f  Ulaner.  JBaden. 
FrO.).  flt.  -er.  (fra  ty.  ulan,  af  polsk  ulan; 
egl.  af  tyrkisk  oprindelse)  ^  ryttersoldat, 
som  hører  til  det  lette  kavalleri  og  bl.  a.  er 
50  bevæbnet  med  lanse,  (nu  kun  om  uden- 
landske forhold).  Uhlanerne  skulle  .  .  øves 
saavel  i  sluttede  som  Sværme-Attaqver. 
MR.1815.28.  MilConv.VIII.386.  Hvem  førte 
en  Lanse  nu  til  Dags?  Højst  Uhlaner,  som 
red  i  Trup,  og  som  desuden  førte  Karabin 
eller  Revolver.  J5randes.i^.i93.  han  er  en  ud- 
præget „Feldgrau"  —  Ulanen  med  Huen 
f»aa  det  ene  Øre.  Achton  Friis.  DØ. III. 433. 
I  hertil  ssgr.  som  Ulan-angreb,  -frakke 
60  (særlig  uniformstrøje  for  ulaner  („ulanka"). 
SaUXXIV.207),  -officer,  -regiment  ofi. 

U-la8k(e),  en.  se  U-  4. 

n-last,  part.  adj.  se  ulastet.  -lastelig, 
adj.  [-'lasdali]  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  (adv.)  olaste- 


1029 


nlastende 


Uld 


1030 


lika;  //.-lastende,  -lastet;  især  O)  som  ikke 
med  rette  kan  lastes  ell.  dadles;  som  der  ikke 
er  noget  at  udsætte  paa;  dadelfri;  udadlelig; 
upaaJclagelig,  I)  om  person  ell.  persons  op- 
træden, vandel.  Giører  alle  Ting  uden  Knur 
og  Tvivl,  at  I  kunne  vorde  ustraffelige  og 
rene.  Guds  ulastelige  Børn,  midt  iblandt  den 
vanartige  og  forvendte  Slægt.  Phil.2.15.  han 
har  opført  sig  ikke  blot  aldeles  ulasteligt, 
men  ædelt.  Mynst.fHjort.B.1. 171).  jeg  saa 
ham  (o:  en  skuespiller)  forleden  .  .  i  „Amors 
Geniestreger",  og  fandt  ham  virkelig  ula- 
stelig. P7Jac.BreveJ7P.  i  de  sidste  6  Aar 
har  (han)  ført  en  ulastelig  Vandel.  J^rFor- 
mularhog.^45.  en  stolt  og  selvtilfreds  Bevidst- 
hed om  deres  egen  Ulastelighed,  som  i 
alle  Maader  korrekte  og  normale  Hverdags- 
mennesker. JPJac.i. 252.  2)  om  ting  (s  stand), 
især  om  legemsdele  ell.  (oftest)  paaklædning : 
paa  hvis  properhed,  pæne,  velholdte  stand  der 
intet  er  at  udsætte,  sin  ulastelige  blaa  Over- 
frakke fra  et  af  de  første  Skræderetablisse- 
menter,  havde  han  knappet  OTp.Schand.VY 
161.  (hans)  Hænder  var  .  .  ikke  ulastelige. 
AaDons.S.154.  Smokingen  (er)  ulastelig. 
Soya.HF.29.  velindbundne  exemplarer  (af 
bøger)  i  ulastelig  stand.  Plesner.B.70.  3)  om 
(andre)  forhold.  Hvad  kand  vel  kaldes  et 
ulasteligere  Foretagende,  end  at  opofre  sin 
Tid  og  Flid  til  sit  Fæderne-Lands  Ære. 
Langebek.SA.3.  Orthografien  er  ikke  ulaste- 
lig. Interpunktionen  yderlig  forsømt.  Schand. 
BS.473.  hendes  ulasteligt  formede  Nakke. 
Drachm.F. 11.14a.  f  -lastende,  part.  adj. 
(glda.  ulastend,  no.  dial.  ulastande;  til  præs. 
part.  (m.  passiv  let.)  af  I.  laste)  ulastelig; 
upaaklagelig.  en  tønde  got  ulastende  øl. 
Cit.l706.(Vider.I.369).  -lastet,  part.  adj. 
(ogs.  -last.  DL.5 — 5 — 1).  (ænyd.  ulast,  upaa- 
talt,  ulastet,  ukrænket,  glda.  ulast,  upaatalt 
(Kalk.l.289.IY634),  fsv.  olastadher;  nu 
næppe  br.)  I)  som  ikke  bliver  lastet,  kritiseret; 
som  man  ikke  retter  indvendinger  mod,  ud- 
trykker misfornøjelse  med.  Moth.LSO.  *Din 
Dyd  og  Fromhed  var  alleene  uden  Skamme,  | 
U-lasted.  Falst.Ovid.139.  *Smaabog!  vil  Du 
herfra?  før  trykkes,  og  bindes,  og  sælges,  | 
end  i  faderlig  Pult  hvile  ulastet,  ulæst? 
FGuldb.S.5.  2)  som  der  ikke  rejses  indsigelse 
mod  ell.  gøres  fordring,  krav  paa.  Hvis  Gods 
og  Ejendom  nogen  haver  haft  i  Haand  og 
Hævd  (o:  i  besiddelse)  i  tyve  Aar  Ulast  og 
Ukært  til  Tinge,  det  beholder  hånd.  DL. 
5 — 5 — 1.  \  -latin,  en.  (jf.  -latiner,  -lati- 
nert, -latinsk^  i  best.f.,  om  modersmaalet 
(ell.  andre  nyere,  levende  sprog)  som  modsæt- 
ning til  det  (lærde)  latinske  sprog.  Det  synes 
jo  ikke  stort  bevendt  med  den  Frihed, 
Ulatinen  har  faaet  til  at  besøge  baade  eders 
lave  og  høje  Skole.  Grundtv.Breve.206.  \ 
-latiner,  en.  (jf.  -latin  osv.)  person,  der 
ikke  kender  det  latinske  sprog,  er  latinsk 
dannet,  smst.207.  f  -latin ert,  part.  adj. 
(rø.  h.  t.   2.  led   sml.   ældre  fr.  latiner,   tale, 


skrive  (paa)  latin)  d.  s.  s.  -latinsk.  *den 
u-Latinerte  Mand.  FrHorn.SomnPoet.27.  -la- 
tinsk, adj.  (jf.  -latin(er),  -latinert;  nu 
næppe  br.)  om  person:  som  ikke  kender,  har 
studeret  latin;  ustuderet,  det  latinske  Sprog; 
et  Sprog,  som  den  store  Hob  ikke  forstod 
.  .  disse  læge,  ulatinske  Mennesker.  Bircfcner. 
Tr.lll.  II  om  forhold:  ikke  præget  af  kend- 
skab   til    latin   ell.    latinskoleuddannelse,    en 

10  ulatinsk  og  ægte  dansk  Dannelse.  Grundtv. 
Breve. 203.  -lav,  en.  se  -lag.  -lave,  en 
(Moth.L64.  den  grundigste  Vlave.  And  Nx. 
DB.60)  ell.  et  (et  syndigt  Ulave.  Galsch.SR. 
63);  næsten  altid  uden  art.  (gi.  dativform 
af  Ulag  ell.  dannet  til  I.  Lave)  uheldig,  urig- 
tig, upassende  orden,  stilling  ell.  (til)  stand; 
uorden;  urede;  ogs.  som  udtr.  for  at  være  ude  af 
sin  rette  forbindelse,  sammenføjning  med  noget, 
at  være  af  lave;  næsten  kun  i  forb.  i  ulave; 

20  ofte  i  forb.  som  bringe,  gaa,  komme,  være 
(MO.),  (dial.:)  faa  i  ulave.  Jeg  kand  for- 
sikre Herren,  at  det  ringeste  ellers  ikke  er 
kommet  bort  eller  kommet  i  UlaYe.  Holb.Stu. 
II.4.  Det  kan  lettelig  skee  i  siid  fast  Jord, 
imod  Steen  eller  Rødder,  at  Plov-Kniven 
kan  komme  i  Ulave,  eller  blive  løs.  JPPrahl. 
AC.13.  den  meget  sammensatte  .  .  Maskine 
gaaer  ofte  i  Ulawe. Rahb.Tilsk.1796.153.  Frø- 
kenen sidder  .  .  og  græder.  Ja  hele  Huset 

30  er  kommet  i  Ulave.  Hostr.ML.211.  Kom- 
munens Pengevæsen  var  kommet  i  det  syn- 
digste JJlave.  Galsch.H  97.  Enkefru  B.  (sid- 
der) og  strikker  .  .  naar  det  gaar  i  Ulave 
for  hende,  taler  hun  med  sig  selv.  AndNx. 
FD.7.  jf.  (sj.):  De  hæftige  lidenskaber,  der 
som  en  hvirvelvind  bringer  ulave  og  for- 
virring ind  i  alle  sjælens  kræfter.  Cardoie. 
Liturgien.III.(overs.l902).27.  \\  (dial.)  om 
lem:  det  at  være  af  led.  min  ene  Pegefinger 

40  er  kommen  i  Ulave.  LoZrø.  Jeg  har  faaet  mit 
Akselben  (o:  min  skulder)  i  Vlawe.UfF.  \\ 
(sj.)  om  persons  uligevægtige  sindstilstand. 
jeg  er  slet  ikke  selv  i  Lave,  idet  jeg  bringer 
Andre  i  Vlawe.  FCBDahl.Overs.af Platon:  Me- 
non.(1885).27. 

Uld,  en  ell.  (dial.,  se  Feilb.  Flemløse.llS) 
et  (i  rigsspr.  undertiden  (ved  indflydelse  fra 
dial.  ell.  fra  forb.  m.  (ikke -kongruerende) 
mængdeangivende  ord,  som  lidt,  meget,  noget 

50  uldj  i  forb.  m.  attrib.ord  af  intk.:  fint  uld. 
Cit.ca.l700.(Vider.I.56).  det  fornødne  Uld. 
Begtr.Sjæll.II.426.  hvidt  og  sort  JJld.  Blich. 
(1920).XIX.133.  det  bløde  Uld.  S øiberg.KK. 
11.175.  Alt  Uld  under  Kontr(il.Pol.*U1940. 
S.sp.S.  jf.  u.  Kæruld^.  [ul']  uden  flt.  (jf.  dog 
Feilb. III. 966b'*).  {æda.  ul  (Harp.Kr.70), 
ull,  vil  (smst.12.35.108),  sv.,  no.,  oldn.  uU, 
oeng.  wuU  (eng.  vfool),  mnt.  wulle,  oht.  wolla 
(nht.  wollej,  got.  wuUa;  besl.  m.  sanskr.  urnå, 

60  russ.  volna,  lat.  lana  og  vellus  i  sa.  bet.; 
jf.  ulde,  ulden,  uldet,  uldre) 

I)  (jf.  Laad  2.2,  L  To  l.i^  den  samling 
af  tynde,  bløde,  bøjelige  og  ofte  bølge- 
formet krusede  haar,  som  udgør  en  stor 


66* 


1031 


Uld 


Uld 


1032 


del  (oftest  det  indre  lag)  af  haarbeklæd- 
ningen  hos  mange  pattedyr  (jf.  VareL.* 
900.  SaVXIII.501  og  ssgr.  som  fx.  Hunde-, 
Kamel-,  Kashmir-,  Lama-,  Pud(d)eluld,  sml. 
ogs.  Strudseuldj;  især  (uden  nærmere  be- 
stemmelse) om  saadanne  haar  i  faarets 
haarieklædning:  faareuld;  ofte  om  en  vis 
løsrevet,  afklippet  mængde  af  saadanne  haar, 
spec.  anvendt  som  spindemateriale  til  frem- 
stilling af  garn  (ogs.  undertiden  om  spinde-  lo 
materiale,  der  delvis  ell.  helt  hestaar  af  dæk- 
haar  af  visse  faareracer,  jf.  VareL.* 900). 
I.l)  i  al  alm.  den  første  Uld  af  dine  Faar 
skal  du  give  (præsten). 5Mos.l8.4.  Faarene 
.  .  ryste  Regnen  af  den  dryppende  Uld. 
Birch.II.18.  han  glædede  sig  rent  umiddel- 
bart ved  at  sætte  en  Kniv  op,  saa  den  skar 
Uld  paa  Vand  (o:  uld,  der  af  strømmen  før- 
tes mod  knivsæggen;  sml.  Snorre. Edda.(udg. 
1900).103).  JVJens.NH.199.  Et  Væderlam  20 
.  .  uklippet.  Ulden  behængt  med  Burrer. 
PolitiE.^%0 1925.3.  Manufakt.(1942).ll6.  || 
(jf.  Laad  2.2;  dial.)  spec.  om  den  (korte) 
uld,  som  klippes  af  faarene  om  efteraaret 
(efteraarsuld,  sommeruld) .  FrOrundtv.LK.116. 
SjællBond.  83.  jf.  Feilh.  ogs.  (sjældnere)  om 
den  uld,  som  faarene  har  baaret  om  vin- 
teren, og  som  klippes  af  dem  om  foraaret 
(foraarsuld,  vinteruld).  Feilb.BL.lll.  \\  (jf. 
bet.B.i;  jæg.)  om  harens  haarbeklædning.  30 
Bøgh. DD.  1866. 184.  VigMøll.EJ.193(se  u. 
Laad  2.i).  1.2)  i  særlige  forb.  (se  ogs.  bet. 
l.s).  II  en  tot  uld,  se  L  Tot  1  (jf.  Uldtotj. 
II  (f(^9^-)  i  særlige  forb.  m.  adj.  (se  ogs.  S  Lang- 
kjer.Varekundskab. 1.(1856)  .512).  lang  uld, 
kamuld.  Manufact.(1872).80.  „Nappet  Uld" 
er  Uld,  der  plukkes  saaledes,  at  de  grove 
Haar  nappes  bort  med  højre  Haand,  og  man 
i  den  venstre  kun  beholder  den  allerfineste, 
inderstvoksende  Uld.  HaandarbF.  1937. 138.  40 
død,  kæmmet,  skær  uld,  se  IL  død  3, 
kæmme  I.2,  VIIL  skær  2.2.  ||  i  forb.  m. 
verber,  som  kårde  (Moth.U47.  Elkjær. NT.81. 
se  ogs.  u.  IL  kårde  1),  nippe,  plukke, 
spinde,  tese  uld,  se  II.  nippe  2  osv.  spinde 
sin  uld  op,  se  II.  spinde  1.3.  1.3)  billedl.  ell. 
i  sammenligninger,  talem.,  ordspr.  olgn.  \\ 
billedl.,  især  (jf.  ulden  d)  som  udtr.  for  no- 
get tilslørende,  afdæmpende  ell.  for  uklarhed, 
valenhed  olgn.  *vi  véd,  hans  klare  ord  dør  50 
hen  i  uld,  |  og  hvem  har  lyst  at  tale  til  de 
døve  (0:  for  døve  øren)?  NMøll.R.52.  (denne 
politiks)  Særkende  er  en  jævn  Gliden  bort 
fra  alle  klare  Standpunkter  over  i  en  Til- 
stand af  Uld.NordreBirksTidende.^/io  1905.2. 
sp.4.  han  .  .  har  (ikke)  lutter  Uld  øverst 
oppe  (0:  er  ikke  uklar,  taaget).JacPaludan. 
(Pol.yio  1943.13. sp.6).  Il  i  sammenligninger, 
især  anv.  m.  henblik  paa  uldens  blødhed  ell. 
den  rene  ulds  hvide  farve,  den  Gamle  af  60 
Dage  satte  sig;  hans  Klæder  vare  hvide  som 
Snee,  og  Haaret  paa  hans  Hoved  som  reen 
\Jld.Dan.7.9.  Han  var  led  ved  Ordene  (0: 
til  en  komposition),   de  laa  ham  i  Munden 


som  'Uld.EChristians.Hj.229.  en  ung  pige, 
blød  som  nid.  AOlrE.NG.85.  \\  i  talem.  ell. 
ordspr.  skrig  nok  ell.  meget  skrig  og  (ell. 
menj  (kun)  lidt  uld  (ofte  med  tilføjelsen: 
sagde  manden  ell.  fanden,  han  klippede 
soenj,  {efter  ty.  viel  geschrei  und  wenig 
wolle,  jf.  eng.  great  (much)  cry  and  little 
wool;  sml.  ænyd.  Meget  af  munden,  lidet  af 
ulden,  (sagde  hånd  som  klippede  soen). 
PSyv.I.187(jf.  Mund  sp.49P'');  i  rigsspr. 
nu  1.  br.  (dog  ofte  citeret  i  den  ty.  form;  jf. 
ogs.  NatTid.^*/il943.7.sp.6))  som  spøg.  udtr. 
for,  at  vidtløftige,  besværlige  forberedelser  ell. 
ledsagende  omstændigheder  (spec.  mange  store 
ord,  praleri  olgn.)  staar  i  modsætningsforhold 
til  det  lidet,  der  (som  udbytte,  realiteter) 
kommer  ud  deraf.  Man  kan  sige  om  alle 
„Fruentømmer":  Vræl  nok,  men  ingen  Uld, 
akkurat  som  Fanden  sa'e,  da  han  klippede 
sin  So. Schand.VV2l5.  det  (er  ikke)  for  det 
Gode,  at  Studenter  vil  paatage  sig  Ledelsen 
i  Politik,  det  bliver  da  gerne  til  meget  Skrig 
og  lidt  md.  Østrup.  Er.  163.  SjællBond.  188. 
sml.:  Der  er  mere  bræg  som  nid. Krist. Ord- 
spr.26.  (sj.:)  Forhørene  fortsattes  endnu  i 
nogen  Tid,  men  man  kan  ikke  klippe  Uld 
af  en  Frø  (alm.:  pille,  plukke  haar  af  den 
skaldede,  se  Haar  I.2,  lY  pille  2.i).  HPHanss. 
T.II.86. 

2)  (ofte  m.  overgang  til  bet.  1)  hvad  der 
er  fremstillet  af  uld  (1).  2.1)  garn  ell.  traad, 
fremstillet  af  uld  (1)  og  anv.  til  strikning, 
vævning  osv.  (skjoldmøens)  Hænder,  i  hvilke 
oftere  fandtes  Blessurer  og  Vaaben,  end  Uld 
og  KøT.Schousbølle.Saxo.198.  *Aldrig  før  saa 
fiin  en  Uld  man  |  Væved  til  saa  fiin  en  Toga. 
PalM.ND.191.  *Min  Uld  slap  op  til  de 
hvide  Rakker  (0:  et  broderi  forestillende 
hunde).  Ojel.HS. 41.  Du  maa  ikke  bære  Tøj, 
som  er  vævet  baade  af  Uld  og  Hør  (1871: 
af  Uldent  og  Linned  sammen j.5ilf os. 22. 2 i 
(1931).  2.2)  stof  ell.  tøj,  beklædnings- 
genstand, fremstillet  (vævet,  strikket  olgn.) 
af  uldgarn,  (præsterne  skal)  føre  sig  i 
linnede  Klæder;  og  ingen  Uld  skal  komme 
paa  dem  (1931:  de  maa  ikke  have  Uld  paa 
KroipT^en). Ez.44.17.  medens  han  som  fattig 
Karl  drog  omkring  og  handlede  med  Uld. 
Goldschm.VlI.6.  hans  Hoved  .  .  var  om- 
hyllet af  det  brændende  Uld  og  Linned. 
Jørg.VF.220.  paa  en  Klædning  enten  af 
Uld  (1871:  uldent  Klæde j  eller  Lærred. 
3Mos.13.47 (1931).  hel  uld,  d.  s.  s.  Heluld 
(mods.  Halvuld^.  det  (0:  en  modest)  var  hel 
md.KLars.KÆ.48. 

3)  hvad  der  (i  form  ell.  (og)  udseende) 
minder  om  uld  (1).  3.1)  (1.  br.)  i  al  alm.,  om 
blødt  haarlag,  blød  pels.  (hun)  klappede 
Kattekillingerne,  mens  Graaden  randt  ned 
over  deres  varme  Uld.  NJeppesen.OH. 143. 
3.2)  egl.  (jf.  Uldhaar  1.3^  om  hovedhaar, 
der  ligner  uld,  ell.  (nedsæt.)  om  hovedhaar 
i  al  alm.;  især  (dial.)  i  forb.  komme, 
være  i  ulden  paa  hinanden,  komme,  være 


1033 


Uld- 


Uldbarre 


1034 


i  totterne  (se  I.  Tot  2.2J  paa  hinanden,  de  to 
var  jo  stadig  i  Ulden  paa  hinanden.  Lunde. 
HG.79.  C  Reimer.  NB.  233.  3.3)  (jf.  Ager-, 
Bom-,  Frø-,  Plante-,  Poppel-,  Silke-,  Sæd- 
uld ojl.;  især  fagl.)  (lehlædning,  lag  af) 
fine,  bløde  og  krusede  haar  paa  plante- 
del (blad,  stængel  olgn.)  ell.  om  fnug  paa 
visse  planters  frø  (frugter).  Moth.U47.  Alle 
.  .  egentlig  saa  kaldte  Ferskener  have  .  . 
en  fiin  Uld.  Fleischer.HB.449.  Drejer. BotTerm.  i'o 
130.  Nogle  (bomulds)?la.nteT  .  .  bære  Bom- 
uld med  lang  fiin  må.Manufact.(1872).l. 
♦Vinden  pusted  hans  Frakke  fuld  |  af  Mælke- 
bøtternes hvide  JJlå.  Dumreicher.Blaaklokker. 
(1917).15.  store  Tidsler  med  violette  Blom- 
ster og  allerede  med  hvid  Uld  i  store  Duske. 
AchtonFriis.DØ .1 .208.  \\  som  2.  led  i  ssgr., 
der  bruges  som  plantenavne,  se  fx.  Ager-, 
Eng-,  Hvid-,  Kær-,  Skov-  (2),  Sneuld.  3.4) 
(fagl.)  naturligt  ell.  kunstigt  stof  (produkt),  20 
der  bestaar  af  fine,  bløde,  bøjelige  (og 
krusede)  fibre,  trævler  olgn.  AFang.IK.40. 
især  som  2.  led  i  ssgr.  som  Bjerg-,  Glas-, 
Gran-,  Kobber-,  Papir-,  Slagge-,  Staal-, 
Sten-,  Træ-,  Tørveuld.  ||  filosofisk  uld, 
{ty.  philosophische  wolle;  overs,  af  nylat. 
lana  philosophica;  foræld.)  den  ved  ophed- 
ning af  zinkholdige  stoffer  fremkomne  lette 
zinkilte,  som  minder  om  uldtotter  ell.  snefnug. 
Tychsen. A.1 1. 445.  OpfB.HII.183.  \\  (dagl.,3Q 
især  i  ssg.  Lommeuld  (s.  d.))  om  smaa 
mængder,  totter  af  støv,  fnug,  trævler  olgn.  jf. 
AaDons.MY32.  3.5)  (1.  br.)  om  formatio- 
ner, der  ligner  uld.  Tøvejret  er  kommet 
og  har  smeltet  Frostens  vamsede  Uld  af 
Hudaine.  ErlKrist.OM.124.  \\  især  (jf.  Uld- 
sky^  om  skymasse.  *  Skyernes  fugtige  Uld. 
ThøgLars.DF.19.  *Bag  den  mægtige  Mark 
.  .  I  er  en  Villaby  lagt  |  under  Skyernes  Uld. 
KWiinstedt.Solog  S  or  g. (1926). 17.  40 

Uld-,  i  ssgr.  ['ul-j  af  Uld,  især  i  bet. 
1(1)  og  2;  fx.  (foruden  de  paa  alfabetisk 
plads  anførte)  Uld-affald,  -arbejde,  -arbejder, 
-balle,  -blegning,  -eksport,  -farveri,  -fiber, 
-flok  (se  u.  II.  Flok  1),  -forbrug,  -fo(d)ret, 
-forretning,  -hækling,  -iraport,  -industri, 
-kardning,  -klipning,  -kradsning,  -kæmning, 
-leverandør,  -manufaktur,  -marked  (se  u. 
Marked  3),  -masse,  -mængde,  -opkøber, 
-parti,  -plukning,  -produktion,  -slags  (se  u.  50 
Slags  2.\),  (en)  -sort,  -sorterer  (se  u.  Sor- 
terer 1),  -sortering,  -spinding,  -told,  -trævl, 
-tvæt(ning),  -tørring,  -vaskning,  -vævning; 
endvidere  en  mængde  betegnelser  for  ting,  frem- 
stillet af  uld(garn)  ell.  uldent  stof,  som  fx. 
Uld-baand,  -broderi,  -dragt,  -dækken,  -filt, 
-florstrømpe,  -frynse,  -galon,  -hose,  -hue, 
-islæt,  -klud,  -krep  (se  u.  II.  Krep  2),  -kvast, 
-kæde  (til  I.  Kæde  2),  -lagen,  -lue  (se  u.  II. 
Lue^,  -luffe,  -løber,-sager, -sejl, -sjal, -skjorte,  60 
-skørt,  -sparre  (se  u.  Sparre  2.2J,  -stoppe- 
garn, -streng  (se  I.  Streng  1.2^,  -strømpe, 
-stykke,  -særk,  -ting,  -trikotage,  -tørklæde, 
-vaar,  -vest;  spec.  nævnes  en  række  (fagl.) 


betegnelser  for  stoffer  (af  den  ved  sidste  led  an- 
givne art),  vævet  (paa  forsk,  maade)  af  uld, 
som  Uld-atlask,  -batist,  -damask,  -flonel,  -fløjl, 
-lasting,  -musselin,  -plys,  -reps  (-rips),  -satin, 
-serge(s),  -silke,  -tyl,  se  isærVareL.*  904.  Sterm. 
Textil.  (1937).  reg.  Manufakt.  (1942).  116  f. 
-abe,  en,  (jf.  u.  uldet  l.i,  uldhaaret  1;  zool.) 
sydamerikansk  abe  af  slægten  Lagothrix,  der 
har  en  lang,  tæt  og  uldhaaret  pels.  Sal.XVII. 
998.  Lieberkind.DYXII.407.  -agti^,  adj. 
(13  ell.  fagl.)  som  minder  om  uld.  LTid.1728. 
604.  Et  uldagtigt  Haar.  750.  BMøll.DyL. 
1.5.  II  jf.  Uld  3.5:  Nede  over  Fjorden  væltede 
sig  hvide,  uldagtige  Taager,  hvorigennem 
tilsidst  .  .  Solen  langsomt  brød  sig  Vej.Pon^. 
Vildt.(1899).113.  -aks,  et,  en.  [8.3]  (jf. 
-græs;  nu  næppe  br.)  2(  kæruld,  Eriopho- 
rumL.  Viborg.Fl.(1793).20.  CGRafn.Flora.I. 
499.  -bi,  en.  [3.3]  (zool.)  bi  af  slægten  Anthi- 
dium  (der  bygger  celler  af  planteuld).  Naturens 
Y.1934135.77.  -binderi,  et.  (foræld.)  strik- 
ning af  uldstrømper  (især  som  erhverv,  hus- 
flid). Blich.(  1920). XXII. 140  (se  «.  Strømpe- 
bind j.  -bindins,  en.  (foræld.)  d.  s.  C  Rei- 
mer. (Hjemmet.1913. 242.  sp. 2).  -blaa,  adj. 
(foræld.)  om  uldent  stof:  som  er  farvet  blaat. 
MR.1818.59.  -blaar,  plur.  ell.  en,  et.  (fagl.) 
korte  uldhaar,  som  ved  kamgarnsfabrikationen 
bliver  siddende  i  kammen.  CollO.  YareL.*88. 
-bladet,  adj.  [3.8]  i  forb.  uldbladet  pil, 
(bot.,  foræld.)  om  de  pilearter,  hvis  blade  (paa 
undersiden)  er  silkehaarede.  Træearter. (1799). 
351.  Funke.(1801).II.116.  -blomst,  en. 
I)  [3.3]  2(  som  navn  paa  forsk,  planter  m. 
uldagtige  haar,  trævler,  fnug  olgn.  I.l)  bukke- 
blad,  Menyanthes  trifoliata  L.  (hvis  kronflige 
har  haarformede  papiller).  JTusch.146.  Have- 
brL.*  11.254.  1.2)  (nu  næppe  br.)  rundbælg 
(2),  Anthyllis  L.  (hvis  blomst  har  et  uldagtigt 
behaaret  bæger).  FEkkard.Naturkundskab. 
(1795). 196.  Kjærbøll.FB.103.  1.3)  (nu  næppe 
br.)  plante  af  slægten  Phlomis  (hvis  krone 
har  en  tæt  haarbeklædning).  Hempel. Flora. 
(1836).278.  2)  [3.3]  (sj.)  mælkebøttens  afblom- 
strede blomsterstand,  hvis  nødfrugter  har 
lange  fnug.  jeg  gaaer  hver  Morgen  og  blæser 
Uldblomster  af,  ikke  for  at  spørge,  om 
jeg  faaer  nye  Klæder  iaar,  men  om  Fru 
H.  (0:  den  tilskrevne)  kommer  i  Dag  (m. 
henblik  paa  den  folketro,  at  hvis  man  i  eet 
pust  kan  blæse  alle  mælkebøttens  fnug  af,  vil 
et  ønske  gaa  i  opfyldelse). HCAnd.BH.88. 
sa.(1919).II.331.  3)  kunstig  blomst  af  ku- 
lørt uldgarn,  anv.  som  pynt.  -blød,  adj. 
(1.  br.)  blød  som  uld  ell.  uldent  stof.  Skindet 
(paa  bæveren)  er  bedækket  med  udven- 
digen  brune,  glindsende,  uldbløde  Haar. 
Molb.LB.71.  *Løjbænkens  Tæppe,  der  uld- 
blødt,  tungt  I  ligger  slænget  langs  Hynde- 
træet. »9iuc&.^JJ.nacrsen.S'iMcfcen6er5f./.('7944^. 
180).  -borre,  en.  se  -burre,  -bryllup, 
et.  (1.  br.)  (fest  i  anledning  af)  et  ægtepars 
40-aars  bryllupsdag.  BerlTid."/i*  1944.Aft.8. 
sp.2.   -burre,   en.   [3.3]    (ænyd.  vidborre; 


1035 


nldbærende 


ulden 


1036 


nu  ikke  i  rigsspr.)  2(  Cynoglossum  officinale 
L.,  hundetunge  (hvis  blade  og  stængel  er  hlødt 
hehaarede,  og  hvis  frugter  har  børster  med  mod- 
hager), -borre:  Moth.U48.  vAph.Nath.III. 
583.  Hornemann.OP.*l77.  jf.  FolkLægem.III. 
113.  -bærende,  part.  adj.  (1.  br.)  som 
bærer,  er  beklædt  med  uld.  MO.  Uldbærende 
Dyr.  VSO.  ||  jf.  Uld  3.3:  Uldbærende  Planter. 
MO.  VSO.  -dng,  en.  t  et  slags  stof,  vævet 
af  uldgarn  ell.  fæhaar  og  anv.  til  indlæg. 
Sterm.Textil.(1937).173.Manufakt.(1942).116. 
jf.:  Frakke  .  .  med  Ulddugsindlæg.  Fare- 
hus.1935.68.  -dnsk,  en.  (zool.,  1.  br.)  uld- 
hale. FrHeide.Sommerf  ugle- Atlas.(  1913). 7. 

ulde,  V.  [lula]  -ede.  {afl.  af  Uld;  jf. 
uldre  og  ylde)  I)  (dagl.)  intr.:  blive  flos- 
set, laadden,  ulden;  ogs.:  afsætte  uld- 
fnug; fnugge.  Garnet  ulåer.  D&H.  Feilb.  2) 
(dial.)  trans.,  om  af-,  opvikling  af  noget 
(uldent).  2.1)  i  forb.  ulde  af,  m.h.t.  garn- 
nøgle: vikle  (garn)  af.  UfF.  2.2)  (jf.  opulde 
u.  opylde^  i  forb.  ulde  op,  m.h.t.  noget 
vævet,  strikket,  snoet:  adskille  i  traade  olgn.; 
faa  til  at  skilles;  trævle  op;  ylde  op.  Tougene 
uldes  og  op  ved  Slidning.  Jwngfe.  Hun  kom- 
mer til  at  ulde  sin  Strømpe  op  igien.MDL. 
FrGrundtv.  LK.  182.  AarbFrborg.  1920. 98.  3) 
(1.  br.)  intr.  ell.  i  pass.:  fremtræde  paa  en 
maade,  der  minder  om  en  uldmasse 
(med  flossede,  trævlede  ell.  usikre  konturer). 
Tusmørket  uldede  i  Krogene.  Brodersen. T. 
120.  lige  op  af  Holts  Skorsten  stod  Røgen 
som  en  rank  Søjle,  der  uldedes  lidt  ud 
foroven. HU ss.IH. 270.  4)  (l.br.)  i  forb.  m. 
ind:  indhylle  som  i  uld.  graat  i  graat  .  . 
som  Lyset  i  Lamperne,  der  hang  oppe  under 
Loftet  og  uldede  sig  mer  og  mer  ind  i  To- 
baksrøg. Pol.^/»1948.Sønd.4.sp.l.  jf.:  Udenfor 
laa  Gaden  uldet  ind  i  en  mærkelig  Stilhed. 
Linck.Mistænkt.(1942).7. 

ulden,  adj.  [iul(8)n]  Høysg.AG.53.  intk. 
-t  ell.  (nu  kun  dial.)  uldet  (3Mos.l3.47 
(Chr.VI).  JacBircherod.R.50.  FarumEr.24. 
BornhOS.  jf.  LollO.)  ell.  (nu  kun  dial.,  m. 
overgang  til  ulden-  i  ssgr.)  d.  s.  guiden  gods. 
Cit.  1705.  (KbhDipl.  VII.  747).  ulden  Tøy. 
vAph.(  17 59). ulden  Garn.  sa.(1772).III.Feilb. 
se  ogs.  u.  bet.  l.s);  best.  f.  og  flt.  uldne 
ell.  (nu  kun  dial.)  uldene  (Holb.DH.1.63. 
Høysg.AG.53.  Funke.(1801).1. 614.  BornhOS.) 
ell.  (nu  kun  dial.,  m.  overgang  til  ulden- 
i  ssgr.)  d.  s.  (åe  ulden  vares  dygtighed.  Cit. 
1705.(KbhDipl.VII.747).  Ulden  Sager.  vAph. 
(1772).III.  Ulden  Strømper,  smst.).  (glda. 
wllen,  ullæn  (GldaKrøn.32.33),  (intk.:)  vllith 
(Mand.142),  æda.  ullæn  ( Harp. Kr. 181),  sv. 
yllen,  oeng.  wyllen,  wuUen  (eng.  wooUenj, 
oht.  wuUin  (riht.  wollen^;  afl.  af  Uld;  jf. 
uldne) 

I)  fremstillet  af  uld;  uld-.  I.l)  (jf.  bet. 
l.z)  om  stof  ell.  beklædningsgenstand  olgn.: 
vævet,  strikket  osv.  af  uld( garn).  (Hen- 
rik IV  af  Tyskland)  maatte  .  .  med  bare 
Fødder    og    uldene    Klæder    bede    Paven 


om  Å.hso\ution.Holb.Intr.I.314.  *(en)  ulden 
Klud. Bredahl.VI.135.  *uldne  Yanter. Winth. 
IV 54.  Møblernes  .  .  uldne  Betrask.  Schand. 
F.296.  noget  groft  uldent  Stof  med  smaa 
sorte  Tæm.  Buchh.  Godlille  By.  (1937). 82.  || 
uldentgods,  (nu  næppe  br.)  uldvarer.  Ager- 
beck. Beskrivelse  over  Begivenheder.  (1804).  67. 
se  ogs.  sp.  1035*^.  uldne  strømper.  Reskr. 
^y»174l.  SaUXXII.475.  et  uldent  stykke, 

10  se  L  Stykke  6.2.  uldent  tøj,  dels:  uldent 
stof;  dels:  beklædningsgenstande  fremstillet 
af  saadant  stof.  Funke.  (1801). 1.614.  OpfB."^ 
VII. 103.  uldne  varer,  (nu  sj.)  uldvarer. 
Reskr.  ^*/ i  17 41.  Sønnen  havde  nogle  Aar 
gaaet  omkring  med  uldne  Yare.Blich.(1920). 
XIV37.  Forordn.^%1834.S4.  1.2)  om  traad, 
snor  olgn.:  fremstillet  (spundet,  snoet)  af 
uld(taver).  Høysg.AG.47.  Hattene  med 
hvide   uldene   Snorer  om.  Thurah.B. 122.  en 

20  ulden  Traad  (ikke:  Uldtraad).  MO.II.1235. 
se  ogs.  u.  IL  Tvinde  1.  jf.:  et  „uldent" 
reb  (d.  v.  s.  reb,  lavet  af  hestehår  og 
SYinehkr).  RibeAmt.1938.38.  1.3)  intk.  ul- 
dent (nu  kun  dial.  ulden.  DL.  5 — 6 — 9. 
Feilb.)  brugt  substantivisk  i  selvstændig  anv. 
{jf.  sv.  ylle,  uldtøj,  dannet  af  yllet  (intk.  af 
yllen,  ulden),  der  er  opfattet  som  subst.  i 
best.f.;  talespr.,  delvis  dial.)  hvad  der  er  af 
uld;  uldent  stof,  uldtøj  olgn.;  ogs.:  uldgarn, 

30  -traad.  blaat  Uldent  (Chr.VI:  ulden;  1931 
afvig.)  og  Purpur.  2Mos.25.4.  (de  kinesiske 
kvinder  bruger)  en  lang  og  viid  Overkiortel, 
nogle  af  Uldet,  nogle  af  Silke.  Kyhn.PE. 36. 
gaa  med  uldent  inderst  paa  kroppen  j  (jf. 
IL  linned  1^  i  forb.  uldent  og  linned. 
Du  skal  ikke  iføre  dig  Klæder,  vævede  af 
Uldent  (1931:  Uld^  og  Linned  sammen. 
5Mos.22.11.  Uldent  og  Linned  gav  Moder 
ham  med,  nyt  og  godt.  HCAnd.AV68.   En 

40  Kiste  fyldt  med  Uldent  og  Linned  havde 
hun  med  sig  (o:  i  ægteskabet). Gravl.T. 9. 
Feilb.  LollO.  1.4)  (jf.  II.  linned  S)  f  overf.: 
som  bærer  uldne  klæder,  „kaldes  Mandfolk; 
fordi  de  bær  uld'\Moth.U48. 

2)  (vel  dannet  til  ulden-  2  ell.  efter  ty. 
wollen-  i  ssgr.,  opfattet  som  smsat.  m.  adj. 
wollen  (se  u.  ulden-^)  f  om  fabrik  olgn.: 
som  fremstiller  uldne  (1)  varer.  De  uldene 
Manufacturer  der  i  Riget  havde  overmaade 

50  stoer  Fremgang.  EiciriZei.* Vi  2723.6.  Af  uldne 
Fabriker  er  den  Klædefabrik,  der  er  anlagt 
i  Kiøbenhavn  .  .  hetydelig.FThaarup.Da. 
Monarkies Statistik.  (17 90). 29.  se  ogs.  u.  II. 
linned  2. 

3)  som  har  en  (især  naturlig)  beklæd- 
ning af  uld(haar)  ell.  af  noget  uldagtigt. 
3.1)  (jf.  uldet  1.1 ;  især  fagl.)  om  dyr  (s  legeme, 
legemsdel).  I  godt  Vejr  bærer  (hunræven)  de 
smaa,  uldne  Unger  fra  den  mørke  Hule  ud 

60  i  fri  Luit.BMøll.DyL.1.98.  (disse  heste)  var 
„uldne"  i  Uaarlaget. LandbO.III.136.  ♦Kat- 
tens uldne  KroT^.J Vibe. Strand- Asters.(  1921). 
18.  jf.:  *Med  stærktudspændte,  tykke,  uldne 
Vinger  |  Han  (o:  valr avnen)  med  den  frygte- 


1037 


ulden 


ulden- 


1038 


lige  Havmand  kæmper. Oehl.XXIV.65.  \\  (nu 
1.  br.)  om  faar.  *det  uldne  Lam  paa  Engen 
gå&ei.CKMolb.SD.irs.  *Den  hele,  uldne 
Skat,  som  her  |  paa  disse  Enge  græsser 
(o:  faare flokken).  U Birkedal. (StSprO.  Nr.  76. 
30).  II  uegl.  (hans)  Kinder  .  .  var  uldne  af 
Skægstubbe.  ^aZ)o«s.DZ7.S2.  3.2)  (sj.)  i  videre 
anv.  en  lille  Kampestens vraa  med  en  høj, 
ulden  Kalot  til  Str&at&g.  MartinAHans.(Nat 
Tid.*'/i»1947.4.sp.2).  jf.:  Han  drejede  ind  ip 
paa  den  brune,  uldne  Mosevej.  Hjulenes  Lyd 
foistnmmede.  ErlKrist.St.  130. 

4)  (undertiden  m.  overgang  til  let.  b)  som 
i  udseende,  konsistens  ligner,  minder 
om  uld;  uldagtig,  en  Orkan  af  Sprøjt,  der 
.  .  skød  Skumfraade  foran  sig.  Tykke  uldne 
Totter  føg  i  Dans  hen  over  Sandet.  CFikfor- 
tens.KA.56.  det  uldne  Støv  (paa  landevejen). 
HAPaludan.Sp.31.  \\  især  om  taage,  skyer 
(jf.  Uldskyj,  sne(fnug),  regntykning,  røg  olgn.  20 
Uldent  og  blødt,  tæt  og  stille  faldt  Sneeft. 
Schand.F.205.  en  stor  Damper  med  en 
tyk,  ulden  Røg  i  en  milelang  Stribe  bag 
efter  sig.  Pont.  F. 1. 63.  en  Stjernenat  med 
lette  uldne  SkyeT.HansPovls.nF.102.  Luften 
var  tung,  Himlen  ulden  af  Regntaage  og 
Ya,Tme.AaDons.Dn.l88.  jf.:  Skumringen  blev 
tættere  og  mere  ulden.  ErlKrist.8t.83.  \\  (især 
med.)  i  videre  anv.,  om  fornemmelse  (i  fing- 
rene): valen,  løs,  som  om  man  rørte  ved  uld  30 
ell.  havde  uld  om  fingrene,  en  Følelse  af,  at 
der  findes  et  Lag  imellem  Huden  og  den 
Gjenstand,  man  berører:  „ulden  Fornem- 
melse", „Handskefornemmelse".  Panum.255. 

5)  som  giver  ell.  er  forbundet  med  et 
uskarpt  ell.  uklart  syns-  ell.  høreind- 
tryk. 5.1)  (især  fagl.)  om  synsindtryk;  især: 
som  har  uskarpe,  udflydende  omrids,  græn- 
ser; lidt  udvisket.  Englen  (0:  paa  et  ma- 
leri) er  kedelig  tung  og  våden.  Bierfreund.  40 
Rembrandt.(1900).202.  Daarlig  Belysning  af 
( sigte  skiven)  vil  have  til  Følge,  at  Pletten 
synes  at  vokse  (bliver  „ulden").  ES  ætter- 
Lassen.  Skytternes  Haandbog. (1928). 25.  graat 
Blæk  .  .  giver  en  sprængt  og  ulden  Cliché. 
HFB.1936.489.  jeg  (husker,  at)  Tingene  i 
Stuen  blev  graa  og  uldne  og  tilsidst  flød  i 
eet  med  det  faldende  }iøTke.Branner.TMS.9. 
jf.:  (denne  malers)  Farve  var  tung  og  lidt 
snavset,  hans  Behandling  ofte  ulden.  EHan-  50 
nover.NA.216.  \\  om  lys,  flamme.  Praaserne 
lyste  med  et  uldent  Skjær  som  gjennem 
Uoin.Aakj.VF.19.  Et  Tegn  paa,  at  Brænde- 
ren .  .  trænger  til  at  renses,  er,  at  Flam- 
merne bliver  bløde  og  „uldne". GasK.ll.sp.l. 
5.2)  CO  om  høreindtryk:  svag,  dæmpet  ell. 
(og)  utydelig,  uklar.  Af  og  til  trænger  en 
Replik  ud  til  dem  som  et  fjernt,  uldent  Raab. 
PLevin.DG.63.  Sneen  faldt,  stille,  alting 
stille,  kun  fjerne,  uldne  Lyde,  dæmpede  og  eo 
uvirkelige.  Oluf  Bang. Byen.(1924). 137.  Dora- 
husets tykke  Mure  gjorde  alle  udendørs 
Lyde  uldne.  VBergstrøm.GodeDanskere.(1946). 
49.   jf.:    blødt    og   uldent   flagrende    Ugler 


(slaar)  med  skarpe  Skrig  .  .  ned  paa  deres 
Bytte.  KnudPouls.BD.  152.  om  stemme:  et 
Par  Stemmer  kom  nærmere,  gled  underlig 
hule  og  uldne  forbi  —  og  atter  lukkede  Stil- 
heden sig  bag  dem.  Nathans.S.7 4.  Hans  (0: 
en  klaverspillers)  Klang  er  fyldig  og  bred, 
men  for  enstonig  ulden  til  rigtig  at  leve  og 
spille  i  Nuancer.  PoU'>/3l923.8.sp.l. 

6)  (dagl.,  i  bet.  6.2  næsten  vulg.)  om  op- 
træden, holdning  ell.  forhold,  sag:  præget  af 
uklarhed,  ubestemthed,  valenhed,  mis- 
tænkelighed olgn.  6.1)  om  person  (s  optræden, 
holdning,  udtalelser):  som  mangler  fasthed, 
bestemthed,  undgaar  stillingtagen  ell.  stiller 
sig  noget  reserveret  m.  h.  t.  en  sag  ell.  tilslører 
sit  virkelige  standpunkt  (ved  at  udtrykke  sig 
uklart  ell.  tvetydigt);  ogs.:  som  ikke  er  aaben 
og  ærlig,  men  virker  noget  fordægtig,  mis- 
tænkelig ell.  underfundig,  blakkede  Ord  og 
ulden  Tale.  Hørup. III. 16.  Den  afgaaende 
Konsejlspræsident  var  moderat  Opportunist, 
ulden  og  bondefiffig.  Jafcifans.D. 65.  i  den 
sidste  Tid  .  .  har  (der)  været  noget  uldent 
(Pont.  Sk.  234:  gedulgt;  ved  dig.  Pon«.  fiffe. 
(1906).  149.  Jeg  har  i  den  omtalte  Sag 
brugt  stærke  Udtryk  .  .  Men  selvfølgelig 
erkender  jeg  (at  man)  gør  klogest  i  at  være 
ulden  og  venlig  til  alle  Sider.  PoU/io  1909.4. 
Hendes  moder  gav  sig  til  at  snakke  uldent: 
hun  „syntes  dog  ikke  — ",  „man  kunde  jo 
bære  over  — ".Anker Lars. VS. 19 4.  Pastor  S. 
(i  Nordslesvig)  har  optraadt  meget  uldent. 
Letterst.  tidskr.  1946. 117.  Ingen  Mandighed, 
ingen  Selvstændighed,  ingen  Tillid,  men  Æng- 
stelse, Vigen  og  Uldenhed  paa  de  frem- 
dragne Hovedpunkter.  Vort  Land.^'/i  1905. 1. 
sp.l.  de  slatne  Standpunkters  Uldenhed. 
EErichs.  Pastor Stefanus. (1921). 41.  6.2)  om 
ting  ell.  sag:  som  der  er  noget  mistænkeligt, 
muggent  ell.  prekært  ved.  der  er  noet  uldent 
ved  (billetterne,  de  har  tiltusket  sig).  C  Hans. 
F.314.  (han)  fik  Fornemmelsen  af,  at  Luften 
var  noget  ulden.  Der  var  ligesom  en  skjult 
Udfordring  i  Præstens  Ord.  Kirk. F. 42.  ofte  i 
forb.  den  er  ulden,  den  var  sgu  ble'en 
ulden.Wied.Silh.39.  „Er  den  „ulden"  i  Af- 
ten?" spurgte  hun  pludselig.  CarlGandrup. 
Faneflugt.(1918).64. 

ulden-,  i  ssgr.  af  ulden,  dog  delvis  efter 
ty.  wollen-  i  ssgr.,  til  woUe,  uld;  i  reglen  sva- 
rende til  ssgr.  m.  Uld-.  I)  (foræld,  ell.  dial.) 
til  ulden  I.1-2,  i  betegnelser  for  hvad  der  er 
fremstillet  af  uld  ell.  uldent  stof,  fx.  Ulden- 
damask (Riber.  11.102),  -gods  fislands 
vigtigste  Fabrikation  er  Uldengods.FTifiaa- 
rup.  Da.MonarkiesStatistik.(1790).94), -gørn 
(d.  s.  s.  Gørn.  Winth.V  93),  -sager  (vAph. 
(1759)),  -skjorte  (dels  om  skjorte  af  uld, 
dels  om  forsk,  klædningsstykker,  der  bares 
uden  paa  lærredsskjorten  eU.  som  yderklæd- 
ning. (Kalk.IV636).  „Er  en  nattrøie". ikfof/i. 
U48.  vAph.  (1764).  Amager  dragter.  42. 126. 
Feilb.  jf.  ogs.  MDL.  (u.  Uldenskiøt^  og 
Feilb.  (u.  uldenskjørtj^,  -strømper  (Moth. 


1089 


uldet 


Uldhaar 


1040 


V48.  vAph.(1764).673),  -tøj  fConvLex.XIX. 
85),  -varer  (S  Langkjer.  Varekundskab.  I. 
(1856).528).  2)  (foræld.)  til  ulden  1.3  (jf.  ogs. 
ulden  2),  fx.  Ulden-fabrik  (Skr.^'/»1741. 
at.  1842. (AariHards.  1940.25)),  -ha Ile  (en 
Klæde-  og  Ulden- Halle.  OlufNiels.(KlhDipl. 
VII.747)),  -handler  (Fædrel.l846.sp.45l. 
VKorfitsen.EV25),  -kræmmer  ((Kalk.V. 
1129).  Fædrel.l846.sp.451),  -manufaktur 
(Cit.l701.(KbhDipl.VII.641).  en  Halles  Op- 
rættelse  for  Ulden-Manufacturerne.  Forordn. 
(Kvartudg.)^yil739.  jf.  Manufaktur  1).  3) 
(1.  br.)  til  ulden  1  og  å  i  farvebetegnelser  som 
ulden-farvet  ('♦den  himmelvante  Skye,  | 
Som  uldenfarvet  lavt  i  Luften  flyder.  PH 
Frim.  (SkVid.  XII.  91)),  -graa  (Dagbræk- 
ningen var  uldengraa.  ZarenC/irisfiawsen.  To- 
biasNifinger.(1937).46). 

uldet,  adj.  [^uht;  som  2.  led  i  ssgr. 
-lul'a^]  (ænyd.  d.  s.  (Kingo. S  8. 1 1. 46);  afl.  af 
Uld;  jf.  ulden)  I)  (jf.  ulden  3)  beklædt  med 
uld(haar)  ell.  en  uldagtig  (haar)beklædning. 
I.l)  (jf.  Uld  l.ij  om  dyr;  ogs.  i  videre  anv.: 
som  har  haarbeklædning  af  graalig  farve  som 
uvasket  uld.  Den  uldede  Ko.  JHSmidth.Ords. 
169.  FrGrundtv.LK.lll.  om  faar:  Birch. 
11.225.  (der)  kom  en  vældig,  brægende 
Faareflok.  Det  bølgede  og  vrimlede  af  Hun- 
dreder af  uldede  Rygge.  Bergstrøm.  KD.  37. 
de  uldede  Aber  (o:  uldaberne).  Mentor. 
(1949).sp.829.  II  i  rigsspr.  især  (fagl.  ell. 
(S)  som  2.  led  i  ssgr.:  som  er  beklædt  med 
uld(haar)  af  en  vis  beskaffenhed;  fx.  fin- 
(DenVibor  ger  Samler,  "/g  1824. 4.  sp.  1.  BMøll. 
DyL.1.222.  jf.:  det  tæt-uldede  .  .  det  fint- 
uldede  F&a,r. Prosch.Avlens alm.Love.' (1886) . 
139),  grov-  (Wilkens.Tr.l05),  krus-  (Ma- 
nufact.(1872).74),  lang-  (s.  d.),  rag-  (s.  d.), 
silke-  (Prosch.  Avlens  alm.  Love.*  (1886) .  93), 
tyk-  (s.d.J,  tætuldet  (se  ovf.1.35).  1.2) 
(jf.  Uld  3.3;  bot.)  om  plante(del):  uldhaaret 
(3).  (bladene  er)  uldede  mod  Enden.  Rei- 
8er.IV168.  Uldede  (blade). Tychsen.A.1. 105. 
CMatthies.DF.I.20.  2)  om  haarlag:  bestaa- 
ende  af  uld(haar);  ell.  om  haar:  fin,  blød, 
kruset.  2.1)  (fagl.)  svarende  til  Uld  1.  Lamaen 
er  beklædt  med  temmelig  lange,  uldede  Haar. 
SaUXY275.  2.2)  (bot.)  svarende  til  Uld  3.3.  ul- 
det Behaaring  (o:  paa  nogle  planter). Tidsskr. 
f.  Havebrugets  Fremme.  1931-32.22.  3)  (1.  br.) 
som  (i  en  ell.  anden  henseende)  minder 
om  uld.  Paulizky.AnviisningtilSundhedspleie. 
(overs.l798).524. 

Uld-faar,  et.  {ænyd.  d.  s.;  landbr.)  faar 
af  uldrig  race,  der  opdrættes  for  uldens  skyld 
(mods.  Kød-,  Malkefaar^.  SLangkjer. Vare- 
kundskab.I. (1856). 522.  LandbO.I.182.  -fald, 
et.  (sml.  Haarfald;  vet.,  nu  næppe  br.)  det, 
at  faar  et  taber  ulden  (i  unormal  høj  grad). 
Abildg.&Viborg.F.21.  I.  -farve,  en.  (fagl.) 
ved  fremstilling  af  uldtapeter  anv.  farvestof,  der 
bestaar  af  (farvet)  uldstøv.  OpfB.^VI.574.  II. 
-farve,  v.  vbs.  -ning  (MO.  OpfB.WIII. 
468.  Hage.*903).  (fagl)  farve  uld  i  spunden 


tilstand.  \\  især  i  perf.  part.,  om  uldent  stof 
(klæde):  farvet  inden  vævningen  (mods.  styk- 
farvet  (u.  stykfarve;;.  VareL.(  1807).  III. 
283.  en  nye  Sort  uldfarvet  lyseblaat  Kirsei. 
MR.1821.133.  VareL.'418.  -fedt,  et.  (jf. 
-sved;  fagl.)  fedtlignende  stof,  der  afsondres  i 
faars  uld;  lanolin.  VSO.  H annover. T ekstil.I . 
38.  -fjerde)r,  en.  (^,  foræld.)  cylinder- 
formet dusk  af  uld,  anv.  som  pynt  paa  mili- 
10  tære  hovedbeklædninger.  MR.1834.55.  -fnug, 
et.  (ogs.  -fnok.  se  u.  bet.  1).  I)  (fagl.  ell.  &) 
lille  stump,  trævl  olgn.,  flok  (ILl)  af  uld. 
Vi  have  gjort  vort  Dagværk,  Terner!  og 
slugt  nok  Støv  af  Tæpper  og  Vldlnug.  Gjel. 
HS.77.  PoV'U1945.10.sp.l.  \\  billedl.  Enhver 
Bølgefold  bevæger  sig  frem,  først  skum- 
mende, derpaa  glatter  den  sig  umærkeligt, 
lader  sine  hvide  Uldfnug  bag  ved  ?.\g.Schand. 
RP.47.  *Synskredsens  Rand  |  skinned  som 
20  Silkespind  bløde,  |  som  flossede  Uldfnokke 
TøåQ.Jørg.Vers.(1887).3.  2)  (jf.  Uld  3.3;  bot., 
nu  sj.)  laadden,  fnugget  beklædning  paa 
plante.  VSO.  -fæt,  et,  en.  {ænyd.  vld(e)fæt 
olgn.,  glda.  wUe  fææt,  wlfæth,  fsv.  ulla  fatter; 
nu  næppe  br.)  ulden  paa  et  faar;  ogs.  (jf. 
-skind;  om  faareskind  med  ulden  paa;  fæt  (I). 
Moth.U48.  hvo  kand  være  den  Uldfæt,  der 
er  tør,  naar  Jord  og  Gaard  er  fuld  af  Dug 
(jf.  Dom.  6. 39)  ?  Oalthen.  Liig- Tale  over  Elisa- 
so  bethRosencrantz.(1727).71.  -garn,  et.  garn, 
fremstillet  af  ren  uld.  vAph.(1759).  en 
Ende  rødt  mdga.Tn.Thiele.III. 103.  Manu- 
f akt. (1942).  116.  se  ogs.  Tak  sp.633"'.  \\ 
hertil  ssgr.  som  Uldgarns-broderi,  -dukke 
(jf.  I.  Dukke  S.i),  -hose,  -nøgle,  -prøve, 
-traad.  -gods,  et.  (jf.  uldent  gods  u.  ulden 
1.1 ;  nu  næppe  br.)  hvad  der  er  fremstillet  af 
uld(garn);  uldvarer.  Larsen,  den  bekjendte 
Kniplings-  ogUldgodshandler  Jens  Wulff. 
40  Dagen.ytl841.1.sp.l.  O  -graa,  adj.  (jf. 
uldengraa  u.  ulden-  3)  af  graalig  farve  som 
uld.  MO.  Taagen  rullede  .  .  som  en  uld- 
graa  Masse  ind  fra  Yest.  Pont.FL.227.  det 
.vrimlede  foran  dem  i  Mørket  af  uldgrå 
Poppelsværmere.  Kidde. AE.  II.  179.  -græs, 
et,  en.  (jf.  -aks  og  Bomuldsgræs;  2(  kæruld, 
Eriophorum  L.  Amber  g.  VareL.*511.  -grøn, 
adj.  (foræld.)  om  uldent  stof:  som  er  farvet 
grønt.  Extra  fiint  Klæde  .  .  Uldgrønt.  Mi^. 
50  1820.16.  -haands-krabbe,  en.  (jf.  Uld 
3;  2ool.)  krabbe  med  laadne  klosakse;  Erio- 
cheir  (sinensis).  Vid  SelskMedd.B.1936.Nr.3. 
1.  Lieberkind.DVIlI.224.  -haar,  et.  (jf. 
-haaret;  I)  om  haardannelse(r)  hos  dyr  og 
mennesker.  I.l)  (fagl.)  især  i  flt.,  om  de  blø- 
dere, finere  og  (undertiden)  krusede  haar  hos 
pattedyr,  der  sidder  under  dækhaarene,  og  som 
hos  fx.  faaret  er  udviklet  særlig  kraftigt  (saa- 
ledes  at  dækhaar  helt  kan  mangle);  bundhaar; 
60  grundhaar.  Den  øvrige  Pels  (paa  faaret)  be- 
staaer  .  .  af  meget  stride  \]\dha.a.r. Abildg.S 
Viborg.F.88.  Manufact.(  1872). 56.244.  Boas. 
Zool.*596.  1.2)  (anat.)  især  i  flt.,  om  ganske 
smaa,  fine  og  spredtsiddende  haar  paa  største- 


1041 


aidhaaret 


Uldklæde 


1042 


delen  af  det  menneskelige  legeme  (mods.  de 
kraftigere  haar  paa  stærkere  iehaarede  partier 
som  hovedet).  Anat.(1840).II.221.  Panum. 
272.  1.3)  (jf.  let.  1.2  og  Uld  3.2;  især  Qp; 
hovedhaar  (hos  mennesker)  af  Mød,  kruset, 
smaakrøllet  karakter.  Afrikaneren  med  .  .  de 
tykke  Læber,  det  sorte  Uldhaar.  jffC^nd. 
(1919). 111. 139.  en  sjov  lille  mand  med  hvidt 
Vi\å\\&&r.Herdal.Bisser.(1933).54.  2)  (jf.  Uld 
3.3;  hot.)  uldagtigt  haar  paa  plante(del).  \o 
VareL.*511.  -haaret,  adj.  I)  (zool.)  om 
dyrs  haarbeklædning:  som  navnlig  lestaar  af 
uldhaar  (l.i),  ell.  som  er  kraftigt  udviklet, 
tæt.  Mød  og  kruset;  om  dyr:  som  har  saadan 
haarbeklædning.  S&B.  skimtede  han  ikke  .  . 
et  mørkt,  uldhaaret  Hoved  (o:  paa  en  pud- 
delhund) ?  Høm.AA.95.  Kroppen  er  dækket  af 
en  lang,  paafaldende  tæt,  uldhaaret  Pels 
(o:  hos  uldaberne). SaUXXlV.211.  i  beteg- 
nelser for  dyrearter  som  den  uldhaarede  abe,  20 
d.  s.  s.  Uldabe.  BøvP.III.21.  jf.:  Mongus- 
Makisen,  som  man  og  kalder  den  uldhaarede. 
Fleischer.IX.1247.  det  uldhaarede  næsehorn, 
uddød  art  næsehorn,  Ticorhinus  antiquitatis. 
Sal.^XVIlI.334.  Nordmann.  JordfundnePatte- 
dyrlevninger.(1944).30.  2)  (jf.  -haar  1.3 ;  især 
o)  om  menneske:  hvis  hovedhaar  er  blodt, 
kruset,  smaakrøllet,  saa  at  det  minder  om  faa- 
rets  uld.  Indbyggerne  .  .  ere  tilsammen  uld- 
haarede Sorte,  ligesom  deres  afrikanske  30 
^åho^r. Reiser. II. 512.  Tilsk.l936.II.460.  3) 
(jf.  -haar  2  og  uldet  I.2;  bot.)  om  plante- 
(del) :  beklædt  med  bløde,  slappe  og  oftest  stærkt 
krusede  haar  (lanatus,  lanuginosus) .  Drej- 
er.BotTerm.l73.  Lange. Flora.LV.  i  betegnelser 
for  plantearter  som  fx.  uldhaaret  hestegræs, 
fløjlsgræs,  Holcus  lanatus  L.  (LandbO.II. 
619),  ranunkel,  Ranunculus  lanuginosus  L. 
(Lange.  Flora.  594),  vikke,  sandvikke,  Vicia 
villosa  Roth.  (LandbO.IY781.  Rostr.Flora.  40 
I.'*(1925).276.).  -hal,  en.  (jf.  Uldenhalle  u. 
ulden-  2;  foræld.)  hal  (1.2.2)  for  uldvarer. 
Man  har  i  Jylland  havt  en  Lerredshalle  og 
Uldhalle.JV/0./.S66. -hale,  en.  (jf. -dusk; 
zool.)  spinderen  Eriogaster  (ell.  Bombyx) 
lanestris  (hvis  bagkrop  er  beklædt  med  uld- 
agtige haar).  Sommerfugle.  46.  Roms  Atlas. 
Sommer  fugle. (19  43). 49.  -handel,  en.  I) 
{ænyd.  d.  s.;  jf.  -handler  1  )  ■\  det  at  under- 
kaste den  raa  uld  en  behandling  ell.  det  at  50 
forarbejde  noget  af  uld.  Moth.U48.  2)  (jf. 
-handler  2)  handel  med  uld.  MO.  VSO.  Han- 
nover.Tekstil.1. 51.  -handler,  en.  ()  (jf. 
-handel  1)  f  person,  der  behandler  den  raa 
uld  ell.  forarbejder  noget  af  uld.  Molh.U48. 
2)  (jf.  -handel  2 ;  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  person, 
der  driver  handel  med  uld  ell.  (jf.  -kræmmer 
og  Uldenhandler  (u.  ulden-  2))  uldvarer. 
Moth.U48.  Manufact.(1872).57.  Feilb.  jf.: 
(bylten)  var  omtrent  i  Størrelse  som  en  eo 
mindre  Uldhandlerbylt. BornhHaandvEr. 
216.  -hat,  en.  (fagl.)  herrehat,  fremstillet  af 
kæmlinger.  Hannover. Tekstil. 1 1.39 5.  \\  (dial., 
foræld.)  hat  (for  mænd)  af  form  som  en  cylin- 


derhat og  fremstillet  af  filt  af  uld  (affald). 
PJensen.Snesere.(1883).47l.  Nogle  af  de 
ældste  Bønder  havde  sorte  Fløjls  Knæben- 
klæder, høje  Uldhatte  og  langskaftede 
Støvler.  Poni.D.6.  Paa  Hovedet  bar  man  til 
Stads  og  ved  højtidelige  Lejligheder  en  høj, 
sort  IJldhat.  Folkedragter. 34.  Feilb.  LollO. 
UfF.  -hvid,  adj.  (oWn.  ullhvitr;  l.br.)  af 
hvidlig  farve  som  (vasket)  uld.  *  Langs  over 
Bjærgets  |  Sol-Lide  bort  |  trækker  sig  Taa- 
gens  I  uldhvide  B.ioTd.Ojel.Br.57.  en  lille 
Unge  med  uldhvide  Krøller. Schand.SB.lO. 
-hæk,  en.  (dial.,  foræld.)  lille  tremmekurv, 
hvori  den  kardede  uld  (tøjerne)  lægges. 
Cit.l796.(PJensen.Snesere. (1883). 150).  Fr 
Grundtv.LK.268.  SjællBond.64.  -hætte,  en. 

1)  hætte  (strikket)  af  uldgarn.  Schand.BS.249. 

2)  [3.3]  (nu  næppe  br.)  2(  bladmos  af  slægten 
Polytrichum,  hvis  hætte  har  et  langt  gulligt 
haar;  jomfruhaar  (2.i);  guldhaar  (2.3).  Viborg. 
PI.(1793).214.  Tychsen.A.1. 705.713.  -høne, 
en.  (zool.,  nu  næppe  br.)  japansk  hønserace 
med  glatte  fjer,  der  minder  om  uld.  Funke. 
(1801).I.150.  Kielsen.NHM.71.  -Jyde,  en. 
(jf.  -handler  2,  -kræmmer  og  JydekræmmerJ 
omvandrende  jysk  uldkræmmer,  spec:  som 
hører  hjemme  i  de  egne  af  Jylland,  hvor  strik- 
ning af  uldvarer  drives  erhvervsmæssigt  (i 
ældre  tid  som  husflid);  ogs.  nedsæt.,  i  al  alm. 
om  indbygger  i  disse  egne  (Sal.'XIII.283). 
AndNx.D.132.  (jeg  er)  oprindelig  Uldjyde 
med  Byldten  paa  Nakken.  Brodersen.  T.55. 
Feilb.  -kam,  en.  (ænyd.  (fit.)  wldkomme, 
oldn.  uUkambr;  fagl.)  kamlignende  haand- 
redskab  ell.  maskindel,  hvormed  ulden  inden 
spindingen  behandles  (redes,  kæmmes),  saa  at 
de  enkelte  uldhaar  lægger  sig  parallelt.  Reskr. 
y»1739.  Manufact.(1872.)141.371.  -kanin, 
en.  (fagl.)  en  art  angorakanin,  der  opdrættes 
for  haarbeklædningens  skyld.  J Brems.  Angora- 
Kaninen.(1941).9f.  -kårde,  en.  (ænyd.  d.  s. 
og  ullkaare ;  fagl.}  kårde  (I)  til  rensning  og  ud- 
redning af  uld.Cit.l705.(KbhDipl.VIL750). 
Spinderokke  og  Uldkarter  i  rask  Bevægelse. 
NRasmSøkilde.B.177.  -kårder,  en.  (ænyd. 
uldkarere;  1.  br.)  person,  der  er  beskæftiget 
med,  ernærer  sig  ved  at  kårde  uld.  Moth.  U48. 
se  ogs.  u.  Kårder,  jf.  De  flittige  Uldkarte r- 
inder. Ing.EM.III.194.  -klipper,  en.  (nu 
1.  br.)  person,  der  er  beskæftiget  med,  ernærer 
sig  ved  at  klippe  uld  af  (faar).  Olufs.Land- 
oecon.444(se  u.  Pels  2).  ResoW/io  1846. 
-klokke,  en.  (i  rigsspr.  især  foræld.) 
klokke  (4.6),  under-  ell.  yderskørt  olgn.  af  uld; 
ogs.  om  en  slags  ulden  underbeklædning  til 
børn.  S&B.  (hun)  sad  .  .  i  rødstribet  Uld- 
klokke og  bare  Arme.  Wied.Fæd.82.  (børnene) 
løb  rundt  uden  Bukser,  kun  med  en  laset 
Uldklokke  om  Livet.  AarbKbhAmt.1937. 210. 
Manufakt.(1942).69.  Feilb.  -klæde,  et. 
(oldn.  ullklæSi,  klæder  af  uld)  tildannet  stykke 
af  et  uldent  stof;  dels  (fagl.)  i  al  alm.:  VSO. 
(bordpladen)  er  bedækket  med  et  dobbelt 
Uldklæde. Manufact.(1872).296.    OpfB.'VII. 


XXV.    Rentrykt  "/„  1949 


66 


1043 


Uldkradser 


Uldsko 


1044 


574.  dels  (især  dial.)  om  halstørklæde  strikket 
af  uldgarn.  MylErich.S .25 .  Et  varmt  Uld- 
klæde  bandt  hun  om  hans  'Rdih.Søiberg.KK. 
11.122.  ogs.  om  uldent  skulder ( tør )klæde, 
tidligere  anv.  af  kvinder  paa  landet.  UfF. 
-kradser,  en.  (nu  næppe  Ir.)  I)  person, 
der  renser  og  udreder  uld  ved  hegling,  kard- 
ning  olgn.  VSO.III.K287.  MO.  jf.  Kradser 
sp.  232*'.  2)  redskab  til  hegling,  kardning  af 
uld.  Amberg.  jf.  VSO.III.K287.  -kradseri,  lo 
et.  (nu  næppe  Ir.)  det  at  opkradse  gammelt 
uldstof  (for  at  anvende  uldfibrene  igen);  ogs. 
om  det  saaledes  fremstillede  produkt.  Uld- 
kradserier af  gammelt  Klæde.  ^esoL"/io2S46. 
-krykke,  en.  se  Ulvekrykke,  -kræm- 
mer, en.  (jf.  -handler  2,  -jyde  og  Ulden- 
kræmmer (u.  ulden-  2);  især  dial.)  person, 
der  vandrer  om  og  falbyder  uldne,  strikkede 
varer.  Rask.FynskeBS.94.  Han  gik  nu  om- 
kring .  .  som  Uldkræmmer.  JVJens.  NH.  20 
144.  Feilb.  UfF.  -kurv,  en.  {penyd.  vUe 
kurff;  jf.  -hæk;  foræld.')  kurv,  hvori  ulden 
éll.  tøjerne  opbevares.  FrGrundtv.LK.180.  midt 
paa  Gulvet,  med  Uldkurven  ved  sin  Side, 
sad  Moderen  med  sin  knurrende  Rok. 
CFMortens.RW.60.  UfF.  -kæmmer,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  person,  der  er  beskæftiget 
med  kæmning  af  uld.  Hallager.87.  FStucken- 
berg.P. 11.244.  Kaper,  -kæmmeri,  et. 
(fagl.)  den  virksomhed  at  kæmme  (I.2)  uld;  30 
ogs.  om  sted  (fabrik  olgn.),  hvor  denne  virk- 
somhed finder  sted.  Hannover.Tekstil.il .392. 
-lok,  en.  (nu  næppe  br.)  større,  længere 
uldtot.  Moth.U48.  MO.  VSO.  -las,  en.  (jf. 
Uld  3;  zool.)  insekt  af  en  skjoldlusene  nær- 
staaende  gruppe,  der  skjuler  sig  i  en  hvid, 
uldlignende  masse;  Pseudococcus.  Brehm. 
Krybd.682.  HavebrL.*II.1033.  -maaler,  en. 
(zool.)  sommerfuglen  Phigalia  pedaria  Fabr. 
af  maalernes  familie,  hvis  forbryst  er  stærkt  40 
laaddent.  FrHeide.Sommerfugle-Atlas.(1913). 
13.  -mas,  en.  [3.i]  (zool.)  sydamerikansk 
gnaver  af  slægten  Eriomys,  der  har  en  tæt  og 
blød  pels;  spec.  om  E.  laniger  (den  egentlige 
uldmus).  Brehm. Patted.461.  lAeberkind.DY 
X.463.  -møl,  et.  (zool.,  nu  næppe  br.) 
møllet  Endrosis  lacteella,  hvis  larve  lever  i 
uldent  stof.  Cuvier.Dyrhist.il. 277.  VSO. 

uldne,  V.  ['ulna]  -ede.  (afl.  af  ulden; 
sj.  i  rigsspr.  (jf.  UfF.))  blive  ulden,  uld-  50 
agtig.  (han)  saa  kritisk  paa  sin  høje  Silke- 
hat, der  begyndte  at  uldne  slemt  over 
'PnWen. Thit J ens. M. 132.  \\  ^Y.  ulden  3:  *Kjær 
og  Moser  uldnes  |  af  Kjærulds  laadne  Skare. 
Røse.Bygevejr.(1892).25.  ||  (jf.  ulden  4)  refl.: 
fremtræde  som,  danne  en  uldagtig  masse. 
Røgen  uldner  sig  op  af  (damperens)  gule 
Skorsten.  Norman-Hans. De  qladeSmilsBoplads. 
(1909).5. 

Illd-net,  et.  (dial.,  foræld.)  net,  strikket  e'o 
ell.  hæklet  af  uldgarn  til  at  opbevare  den  af- 
klippede uld  i.   SMBeyer.E.55.   StevnsBjev. 
84.  UfF.  II  (jf.  I.  Net  I.3;  om  hovedbeklæd- 
ning for  kvinder.  StevnsBjev. 103.  -pap,  en, 


et.  (fagl.)  en  slags  tyk,  løs,  pap,  der  bl.  a. 
anvendes  til  fremstilling  af  tagpap.  Sal.* 
XXI  1 1. 21.  -papir,  et.  (fagl.)  papir,  der 
indeholder  uldfibre.  PapirL.352.398.  -pels, 
en.  (især  fagl.)  haarbeklædning  hos  dyr,  be- 
staaende  af  et  tykt,  blødt  haarlag,  af  uldhaar. 
Olufs.Landoecon.441.  Faaret  er  beklædt  med 
en  tæt  Uldpels.  SilføH.  Z)?/L. /.  220.  -pad- 
(d)el,  en.  (fagl.)  puddel,  hvis  haarlag  er 
krøllet.  Brehm.DL.*III, 2.125.      . 

aldre,  v.  ['ulra]  -ede.  (vel  afl.  af  ulde) 
I)  (dial.)  i  forb.  uldre  op,  d.  s.  s.  ulde  op 
(se  ulde  2.2;.  NordsjællF.I.152.  2)  (dagl, 
1.  br.)  m.  h.  t.  hovedhaar:  bringe  i  uorden  (fx. 
ved  at  purre  op  i  det  med  haanden);  ugle. 
OrdbS.  II  part.  uldret  anv.  som  adj.  (hun) 
ordner  sit  ulrede  Haar  ved  et  Kast  med 
Eodet.  S  oya.AY29. 

Ul(d)rian,  subst.  ('et:  Moth.U48).  ['ul'- 
rian]  (folkelig  omdannelse  af  orlean  (VareL.* 
644.  SaVXVlII.616),  fra  ty.  orlean,  fr. 
orléane;  fagl.  ell.  dial.)  Mtegnelse  for  et  stof, 
der  udvindes  af  frugtkødet  af  det  tropiske  træ 
Bixa  orellana  og  anvendes  dels  som  farvestof 
(tidligere  til  tøj  farvning),  dels  som  lægemiddel. 
Uldrian:  Moth.U48.  Linnedgarn  farve  de 
.  .  guult  ved  \Jlåna.n.  Høegh. AJ. 541.  Hag.* 
VII.336.  FolkLægem.III.113.  Feilb.  Ulrian: 
MøllH.IV.5l5  („i  daglig  Tale").  LandbO.II.47 
(„vulgært"). 

uld-rig;,  adj.  (o  ell.  fagl.)  om  dyr:  som 
har  en  kraftig  og  rigelig  uldbeklædning;  som 
bærer  megen  uld.  Moth.U48.  de  uldrigeste  og 
tillige  fineste  Arter  (af  faar).OecMag.VIII. 
202.  Angorakaniner  .  ,  uldrige  Avhåyr.  Sorø 
Amtstid.y»1947.8.sp.2.  Halens  Længde  og 
Uldrighed  (paa  et  faar).Abildg.&  Viborg. 
F.27. 

Uldrik,  propr.  se  Ulrik. 

Uld-rok,  en.  (nu  1.  br.)  rok,  hvorpaa 
uld  spindes.  Amberg.  MO.  VSO.  -ryg,  en. 
\.  sydamerikansk  skrigefugl  af  gruppen 
Eriodoridæ  ell.  Formicariidæ,  hvis  ryg- 
fjer er  ejendommelig  uldagtige.  Sal.*  XXJV 
212.  -ræv,  en.  (vel.)  ræv  med  unormal 
(uldagtig)  pels.  SorøAmtstid.  ^U 1949. 2.  sp.  6. 
-saks,  en.  {ænyd.  d.  s.;  fagl.)  saks  med 
meget  brede  og  flade,  omtrent  parallelle  klinger, 
der  ved  den  ene  ende  forbindes  ved  en  krummet 
fjeder  (anvendt  ved  klipning  af  faar).  Oecon 
Journ.1758.189.  Aakj.VF.150.  LandbO.II.31. 
-sat,  part.  adj.  (bot.,  nu  næppe  br.)  om 
plante  (del):  besat  med  uld  {3.a).AFJust.Piile- 
arter.(l798).5.  -side,  en.  (fagl.)  den  med 
uld  beklædte  side  af  skind.  OrdbS.  -skind) 
et.  (ænyd.  d.  s.  (Kalk.  IV  635);  jf.  -fæt; 
fagl.)  afflaaet  (og  tilberedt)  dyrehud,  som  er 
beklædt  med  uld;  spec.  om  skind  af  lam,  der 
tages  efter  1.  april,  da  lægger  jeg  et  Uld- 
skind (1931:  Faareskind^  i  Gaarden.  Dom. 
6.37.  Cit.l784.( AarbPræstø.1931.85).  CollO. 
VareL.*319.  -sko,  en.  (nu  næppe  br.) 
hjemmesko  af  uldent  stof  ell.  strikket  af 
uldgarn.   Hindenburg.  Haandbog  f.  Fodgængere. 


1045 


IJldsky 


Uldtæppe 


1046 


(1836). 38.  -sky,  en.  [3.5]  1)  (jf.  u.  -tot; 
især  (g)  sky  (masse) ,  der  i  udseende  minder 
om  uld.  *ei  tynde  Uld-Skyer  omkring  paa 
Himmelen  svæve.  Kampm.Overs.af Virgil:  Om 
Landbruget.(1797).36.  Det  var  en  skinnende 
Solskinsdag  med  gjennemsigtige  Uldskyer 
drivende  for  en  let  Brise.  Skovrøy. Hunde- 
vagten. (1913). 27.  CP Hansen.  TomsBedrifter. 
(1930). 43.  2)  (sj.)  samling  af  laadne,  uldne 
smaaf  artikler ,  der  flyver  af  sted  gennem  luften,  lo 
Poplen  sender  sine  lette  Uldskyer  ned  gen- 
nem lMiten.VVed.lt.n3.  -snor,  en.  snor, 
fremstillet  af  uld.  Amberg.  Riget. ^Vu  1911. 6. 
sp.2.  II  spec.  (sport.):  tynd  traad  af  uld,  der 
er  udspændt  over  maallinien  (ved  løb  og 
kapgang),  og  som  sprænges  af  vinderen; 
uldtraad.  Sportsleks.il. 635.  -sok,  en.  sok, 
strikket  af  uldgarn.  Ing. EM. 1.149.  Leck 
Fischer.  Tedora.f  1928). 20.  \\  (jf.  Sok  2.2; 
1.  br.)  i  udtr.  for  mangel  paa  fasthed,  hold-  20 
ning.  Disse  unge  (0:  danske)  Mænd,  som 
gennemgaaende  besidder  en  Uldsoks  Fast- 
hed. jBrandes.///.i65.  -spinder,  en.  {ænyd. 
uldspindere;  nu  1.  br.)  person,  der  er  be- 
skæftiget med,  ernærer  sig  ved  spinding  af 
uldgarn.  Moth.U48.  MO.  VSO.  jf.:  Uld- 
&yinåeT^'ke.vAph.(1764).MO.V80.-»jf\.n.' 
deri,  ot.  (fagl.)  handlingen,  næringsvejen 
at  spinde  uldgarn;  ogs.:  bedrift,  fabrik  osv., 
hvor  der  spindes  uldgarn.  Amberg.  Manu-  30 
iact.(  1872). 134.  -stabel,  en.  {ænyd.  vid- 
stabel, oplag  af  uld  (HMogens.))  I)  (fagl.) 
stabel  (2.2)  af  uldhaar.  VareL.*902.  2)  se  u. 
Stabel  4.  -stof,  et.  stof,  fremstillet  af  uld- 
garn. S  Langkjer.  Varekundskab. I. (1856). 515. 
Sy  Strikke  B. 151.  -stribet,  adj.  (dial.,  for- 
æld.) om  stof:  med  stærktfarvede  striber  af 
uldgarn.  AarbSorø.1924.37.  Folkedragter.  150. 
Ustøv,  et.  (fagl.)  fint  affald  fra  uld,  frem- 
jkommet  ved  behandlingen  (kardning,  spinding)  40 
laf  uld  ell.  ved  overskæringen  af  klæde.  Manu- 
\fact.(  1872). 220.  hun  (rejste)  sig  og  strøg  iv- 
Irigt  Uldstøvet  af  Forklædet.  C  jP  Morfens. 
\RW.8.  -sved,  en.  (jf.  I.  Sved  3.i;  fagl.) 
Id.  s.  s.  -fedt.  Manufact.(1872).58.  Hannover. 
\Tekstil.I.38.  -sæk,  en.  l)(l.br.  i  rigsspr.) 
Isæk,  som  er  fyldt  med  uld  ell.  beregnet  til  op- 
lievaring  (og  transport)  af  uld.  Agerbech. FL. 
1151.  VSO.  MO.  APhS.XX.89 (ærøsk).  ||  om 
len  med  uld  fyldt  pude  paa  formandens  plads  50 
i  overhuset  i  det  engelske  parlament.  Sal.'VII. 
\228.  jf.:  hiint  Land  (o:  England),  hvor  Par- 
[lamentslemmernes  Sæde  er  en  Uldsdsk.  Molb. 
UV189.  (sj.:)  tale  fra  Uldsækken,  0:  holde 
[en  Tale  fra  Formandspladsen. DÆH.  ||  i 
^udtr.  for  resultatløs  virksomhed  olgn.  (egl.  m. 
^henblik  paa,  at  en  med  uld  fyldt  sæk  giver 
[efter  ved  slag  og  derefter  antager  sin  tidligere 
[form,  ell.  at  slag  i  en  saadan  sæk  ikke  frem- 
]hringer  nogen  lyd).  Vort  Arbejde  den  Gang  ep 
^blev  meget  træffende  betegnet  som  en  Kamp 
mod  \Jldsække\DagNyh.**/t  1925.7. sp.5.  man 
;.  .  kan  (ikke)  slaa  Genlyd  af  en  Uldsæk. 
\HarNiels.TT.III.191.    2)   (1.  br.)   som  ned- 


sæt, betegnelse  for  ting  ell.  person;  især  om 
uformelig  skikkelse  ell.  person,  der  mangler 
ydre  holdning  ell.  karakter.  Du  nationalliberale 
Dannelse  fra  Halvfjerdserne!  Du  dumme, 
opblæste,  blaserte,  materialistiske,  gamle 
Vlåsækl Hørup.II. 8.  D&H.  (figuren)  er  et 
Mesterværk  i  Forhold  til  den  uskønne  og 
blodløse  Uldsæk,  Kunstakademiet  ifjor  be- 
ærede med  sin  store  Guldmedalje,  TiZsfc. 
1928.1.200.  -tapet,  et.  (fagl.)  tapet,  som 
er  overtrukket  med  et  tyndt  lag  af  uldstøv; 
fløjistapet.  OpfB.^VI.574.  VareL.*847.  -ta- 
ve, en.  I)  (fagl;  jf.:  „er  intet  dansk  Ord." 
Levin.)  hver  af  de  enkelte  fibre  ell.  haar  i  uld. 
MO.  VareL.*903.  2)  (jf.  II.  Tave  2.i ;  sj.) 
lille  tot  af  tilberedt  uld;  uldtøje.  (han)  fik 
Lov  til  at  .  .  række  hende  Uldtaven,  imedens 
hun  spandt.  HolmHansen.Karen  Hav. (1887). 
235.  -tot,  en.  {ænyd.  vlle  tot;  jf.  -lok, 
-tave  2  )  tot  af  (afrevet,  afplukket)  uld.  nogle 
faa  Uldtotter  ligge  der  (0:  paa  en  koloni- 
udstilling) som  Fiøyer. Goldschm.NSU.VII. 
244.  Uldtotter  bleve  hængende  paa  Torne- 
buskene. VSO.  UfP.  II  billedl.  ell.  i  sammen- 
ligninger. Angorakaniner  .  .  disse  levende 
Uldtotter.  SorøAmtstid.^'/il946.6.sp.4.  især 
(jf.  -sky  1)  om  lille  sky,  som  i  udseende  minder 
om  uld.  Om  Wetterhorn  hang  ligesom  en 
fiinkartet  sort  Uldtot,  en  truende  Sky. 
HCAnd.(1919).IV198.  En  blaa  Foraars- 
himmel  med  hvide  Mldtotter.  Poul  Sør.  BS. 
500.  -traad,  en.  traad  spundet  af  uld. 
Manuf aet. (1872).  138.  ErlKrist.NS.133.  \\ 
(sport.)  d.  s.  s.  -snor  (sp.l045^*).  Sportsleks.II. 
159.  -tryk,  et.  (fagl.)  det  at  paatrykke 
uldent  stof  mønstre  olgn.  Manuf act.(1872). 
293.311.  OpfB.^Vl.540.  -træ,  et.  (jf.  Bom- 
uldstræ  slutn.,  Kapoktræj  S(  d.  s.  s.  Silke- 
bomuldstræ.  Drejer. BotTerm.288.  Hannover. 
Tekstil.I.149.  -trøje,  en.  kort  klædnings- 
stykke, trøje  (I.l),  der  er  fremstillet  (vævet, 
strikket)  af  uld.  VSO.  ||  dels  (og  i  alm.spr. 
især)  om  en  kroppen  dækkende  underbeklæd- 
ningsgenstand (med  ell.  uden  ærmer,  til  voksne 
og  børn);  undertrøje  (af  uld),  gennerasvedte 
J]låtrø]eT.Pont.LP.VIII.42.  Undertøj  brug- 
tes ikke  (i  1850' erne),  ligesom  Mændene 
heller  ikke  havde  Underbenklæder  eller  Uld- 
trøjer. 4ar&2*'r&orgf.292S.65.  Undertøj,  2  Sæt 
(Uldtrøje  og  BenklædeT). PolitiE.Kosterbl.*/* 
1925.2.sp.l.  dels  (1.  br.  i  rigsspr.)  om  over- 
beklædningsgenstand (for  mænd),  fx.  en  slags 
sweater.  Om  Aftenen  tog  han  sin  ny  blaa 
Uldtrøje  paa  og  de  blaa  Sømandsbukser 
med  Sving  i.Gravl.VF.99.  jf.  Feilb.I.142b*. 
islandsk  uldtrøje,  d.  s.  s.  islandsk  trøje 
(se  u.  islandsk^.  Trods  Varmen  trak  han  i 
en  islandsk  Uldtrøie.  Z)rac/im.£0.347,  C  Hans. 
F.224.  dels  (dial.,  foræld.)  om  en  af  kvinder 
anvendt  beklædningsgenstand,  som  bares  uden 
paa  særken.  SjællBond.74.  -tæppe,  et. 
tæppe,  fremstillet  af  uldgarn;  især  om  tæppe 
( 1.1.2)  med  stærkt  ruet  (opkradset)  overflade. 
S&B.  Gravl.EP.l57.  Manuf  akt.  (1942).  117. 


66* 


1047 


Uldtøj 


alejlige 


1048 


-tøj,  et.  I)  (især  jagl.)  stof  (1),  tøj  (1.3.2), 
fremstillet  af  uldgarn;  undertiden  spec.  om 
stof,  fremstillet  (vævet)  af  kamgarn.  MO.  VSO. 
OpfB^VI.517.  VareL.*904.  2)  sammenfat- 
tende betegnelse  for  beklædningsgenstande  af 
uld,  især  uldent  undertøj.  Schand.TF.1.81. 
Han  (o:  en  uldkræmmer)  viste  sig  med  en 
høj  Dragt  Uldtøj  paa  Ryggen,  Bændler 
og  Seler  i  en  Byldt  ioran.JVJens.NH.léé. 
-tøje,  en.  (jf.  -tave  2,  -væge;  dial.)  tot  lo 
uld,  som  ved  kardningen  formes  til  en  (pølse- 
formet)  trille;  tøje  (I).  vAph.(1759).  Hallehy. 
169.  Feilb.  -vadsk  osv.  se  -vask  osv.  -van- 
te, en.  vante,  strikket  af  uld.  Foersom.L.16. 
Oldemor  s  Erindringer.  (1908).  13.  paa  med 
uldvanten!,  (sj.)  anv.  som  opfordring  til 
at  gaa  lemfældigt  ell.  forsigtigt  til  værks 
i  en  sag.  Var  der  Meningsforskelle  i  Sog- 
net .  .  var  han  ikke  den  Mand,  der 
skyndte  sig  med  et:  Paa  med  Uldvanten!  20 
KMunk.IIJ.113.  \\  billedl.  Piletræerne  havde 
Uldvanter  om  sine  Blomster.  HCAnd.(  1919) . 
11.352.  -vare,  en.  (jf.  -godsj  især  i  flt.,  om 
varer  (beklædningsgenstande),  fremstillet  af 
uld.  OpfB.WII.436.  D&H.  Feilb.  -va(d)sk, 
en.  I)  (fagl-)  vask  af  (spec:  afklippet,  ube- 
handlet) uld.  VSO.  Manufact.(1872).77.  2) 
(talespr.)  vask  af  uldtøj;  ogs.  konkr.,  om  va- 
sket uldtøj.  Const.Kogeb.322.  (hun  optager 
arbejdet)  med  og  reparere  den  sidste  Uld-  30 
va.sk.  Soya.EnOæst.(  1941). 50. -xa,id^»ls.er, 
en.  (fagl.)  person,  der  er  beskæftiget  med, 
ernærer  sig  ved  uldvask  (1).  EPont.Atlas.il. 
432.  Kaper. ^  -va(d)skeri,  et.  (fagl.)  virk- 
somheden at  vaske  (afklippet,  ubehandlet)  uld; 
ogs.  konkr.,  om  bedrift,  fabrik  osv.,  hvor  uld 
vaskes,  i  1799  blev  (han)  sat  istand  til 
at  indrette  et  Maskinspinderi,  Uldvaskeri 
og  Farveri.  CChrist.H.339.  LandbO.*  1.308. 
-va(d)sket,  part.  adj.  (fagl.)  om  uld:  40 
vasket  efter  afklipningen.  Manufact.(1872). 
79.  -vat,  et.  (fagl.)  I)  vat,  fremstillet  af 
lammeuld.  Sterm.Textil.(  1937). 111.  2)  vat- 
lignende  masse  af  renkæmmet  uld.  OpfB.^ 
VII.485.  3)  meget  aabent,  strikket  stof  af 
bomuldsgarn  med  indvævet  uld,  der  opkradses. 
Sterm.Textil.(1937).l73.  -vinge,  en.  (bot., 
foræld.)  uldagtig  vingelignende  udvækst  paa 
frøgemme.  JPaulli.Urte-Bog.(1761). 138.  vAph. 
Nath.VIII.232.  -væge,  en.  (fagl.)  uld-  50 
tøje.  Hannover.Tekstil.il .217 .  -væver,  en. 
{ænyd.  vldweffer(e))  person,  der  fremstiller 
(væver)  stof  ell.  beklædningsgenstande  af  uld. 
Moth.JJ48.  en  Valkestage,  som  Hattema- 
gerne og  Uldvæverne  bruge.  Borrebye.  TF. 
807.  OpfB.HII, 1.233.  -væveri,  et.  (fagl.) 
virksomheden  at  væve  noget  af  uldgarn;  ogs. 
konkr.,  om  bedrift,  fabrik  osv.,  hvor  saadan 
virksomhed  finder  sted.  VSO.  Manufact. 
(1872).167.  DanmRigHist.reg.158.  -vævet,  eo 
part.  adj.  (især  fagl.)  vævet  af  uldgarn. 
uldvævede  Tøjer.  JohsBrøndst.DO.1.190.  Thit 
Jens. SK. 1. 166.  -æder,  en.  (jf.  -ædning; 
landbr.)  faar,  lam,  der  æder  ulden  af  andre 


faar.  CollO.  D&H.  -ædning,  en.  (landbr.) 
den  uvane  (sygdom),  at  et  lam,  faar  napper 
uld  af  andre  faar  og  æder  den.  LandbO. IV 
698. 

I.  Ule,  en.  se  I.  Ugle. 

II.  ule,  V.  ['u-la]  -ede.  vbs.  jf.  II.  UL 
(fra  no.  ule,  ;'/•  **"•  sv.  dial.  yla,  oldn.  ^la; 
lydord  af  lign.  art  som  hyle  og  lat.  ululare, 
hyle,  gr.  hylåein,  gø;  sj.)  om  vinden:  hyle; 
tude.  AKohl.MP.II.121.  Blæsten  uler  med 
en  dyb  Tone.  Raage.ST.235. 

III.  ule,  V.  se  II.  ugle. 
Ule-,  i  ssgr.  se  Ulve-. 
u-leddet,  adj.  (især  zool.  ell.  bot.)  som 

ikke  er  forsynet  med  led  (II.  1  ell.  3);  som 
ikke  bestaar  af  fiere  afsnit  ell.  led  (II.  2  ell. 
i),  en  Mellemstok  uden  Knæe  hedder  uleddet. 
Drejer.BotTerm.il.  Rundormene  er  lange, 
trinde,  uleddede  Dyr.  S Rostr.LS. 7.  -leder, 
en.  (jf.  SV.  oledare  samt  I.  Leder  2.2;  fys., 
nu  sj.)  legeme,  som  ikke  (ell.  kun  i  ringe 
grad)  har  evne  til  at  lede  elektricitet;  ikke- 
leder;  isolator.  Herholdt.(PhysBibl.XIII.67). 
AW Hauch. (1799).  540  (se  u.  I.  Leder  2.2). 
S(&B.  -leg,  en.  (ogs.  (vel  ved  tilknytning 
til  ud(e);  Udleg.  Krist.BRL.549.  Halleby. 
148.  SaUXXIV.213{„{e]\B.gt\gt'').  jf.  Udlæg. 
MO. II. 1350).  i  langbold,  pind  og  lign.  lege: 
det  at  være  ude  (se  ude  2.1  og  S.3),  at  spille  i 
marken  (mods.  Indleg,  Leg  (sp.548'"'));  ofte 
i  forb.  faa,  have  uleg.  VSO.III.L99.  Cit. 
1837.(Hubert2.Aarh.III.i03.405).  MDL.313. 
629.  Gymn.II.35  (se  Leg  sp.  549^).  FrOrundtv. 
LK.196.  Sjæll  Bond.  181.  (3  -legemlig, 
adj.  (ænyd.  d.  s.,  glda.  vlcghmelig,  oldn.  lili- 
kamligr)  som  ikke  har,  er  bundet  til  et 
legeme;  som  ikke  hører  til  den  materielle, 
sanselige  verden;  af  uhaandgribelig,  abstrakt 
ell.  aandelig,  sjælelig  art;  immateriel.  vAph. 
(1764).  Siælens  ulegemlige  Natur.  MO.  Der- 
for har  ikke  noget  andet  Oldtidsfolk  for- 
maaet  i  samme  Grad  som  (jøderne)  at  tænke 
sig  en  ulegemlig  Gud.  TroelsL.Xl  1 1. 58.  (hun 
gjorde)  i  sin  luftige  Dragt  et  næsten  ulegem- 
ligt Indtryk. Pont.LP.VlI. 30.  Han  elskede 
denne  uklare,  søde,  ulegemlige  .  .  Fornem- 
melse, som  vækkes  i  Sjælen  ved  Tonernes 
Samklang  og  Overgang. I Johans.J. 38.  u le- 
gemlige ting,  se  I.  Ting  4.3.  ||  (I  br.) 
modsat  legemlig  1  slutn.  Forholdet  (mellem 
Sibbern  og  Sophie  Ørsted)  var  sikkert  et 
ganske  ulegemligt  (Brandes.  Mennesker  og 
Værker. (1883). 48:  uskyldigt/  Brandes.I.290. 
II  hertil:  Siælens,  Englenes  Ulegemlighed. 
MO.  Roos.(UnivProgr.l941.II.43). 

ulejlige,  V.  [uilai'li-(q)8]  -ede.  imp. 
ulejlig  ell.  (nu  sj.)  ulejlige  (jf.  EJessen. 
Gram.123).  (vel  dannet  til  (1.  led  a/j  Ulejlig- 
hed (ell.,  hvis  ordet  har  eksisteret  i  ænyd., 
til  ænyd.  ulejlig,  se  u.  Ulejlighed^;  jf.  for- 
ulejlige) I)  (jf.  Ulejlighed  2;  nu  næppe  br.) 
med  iings-subj.:  medføre  ubehagelighed, 
besværlighed,  fortrædelighed;  være  til 
plage  ell.  gene  for;  genere  (1).  de  fleste 


1049 


Ulejlighed 


Ulejlighed 


1060 


Underdommere  .  .  ere  heel  maadelig  aflagte, 
saa  at  slige  Muleter,  skiønt  i  sig  kun  smaae, 
virkelig  kan  uleilige  åem.Stampe.I.SSO.  To- 
baksrøg ulejliger  Dem  dog  ikke?  Blich. 
(1920). XI 1 1. 59.  (patienten)  blev  flyttet  til 
Nr.  1,  hvorfra  hendes  støiende  Skrig  mindre 
uleiligede  de  andre  Syge.  Herholdt. RH. 21. 
2)  næsten  hun  m.  person-suij.:  volde  en  be- 
svær ell.  forstyrrelse;  især:  volde  afbrydelse  i 
ens  arbejde  ell.  hvile  ell.  volde  en  ekstra  ell. 
ikke  pligtmæssigt  arbejde;  gøre  ulejlighed  (3); 
m.  afsvækket  bet.,  som  udtr.  for  at  beskæftige 
sig  med.  behandle  (en  sag);  ofte  i  forb.  m. 
med.  2.1)  i  al  olm.  ieg  faaer  uleilige  Min 
Ven  med  at  efterhaanden  give  mig  rigtige 
Co-piei.  Langebek.Breve.321.  „jeg  vilde  gjerne 
tale  med  Hr.  Justitsraaden."  —  „Han  er 
ikke  hjemme."  —  „  .  .  Jeg  kommer  da  til 
at  uleilige  Bern.'' Heib.Poet.VII.252.  Naar 
det  ikke  var  bedre  bevendt  med  hiin  Be- 
mærkning, at  Musikken  er  et  Sprog,  saa 
skulde  jeg  ikke  uleilige  åen.Kierk.1.49. 
Undskyld  jeg  ulejliger  saa  sent.  AaHermann. 
PH. 128.  jf.:  alt,  hvad  (denne  forsker)  for- 
tolkede som  spor  av  tretalssystem  hos  Indo- 
evropæerne  .  .  kan  vistnok  tydes  på  anden 
måde,  uden  at  vi  behøver  at  ulejlige  Su- 
mererne.HoZ5fPed.(S'iV.2P6.  m.  tings-subj.:  *Det 
skulde  smerte  mig,  hvis  mit  Besøg  |  Uleiliger. 
Hrz.Nin.82.  ||  (jf.  u.  bet.  2.2)  i  forb.  m.  steds- 
bestemmelse: paaføre  (en)  det  besvær  at  begive 
sig  et  sted  hen.  Bliv  endelig  ikke  vred,  at  jeg 
har  uleiliget  Dem  herhid.  Hrz.Ton.l 3.  2.2) 
refl.  ell.  (sj.)  i  pass.:  paaføre  sig  selv  besvær; 
volde  sig  selv  ulejlighed.  *Saafremt  I  vil  ulei- 
liges  at  bringe  |  Vor  unge  Konge  Skrivelse 
og  Hilsen,  |  Jeg  skal  bevise  ham,  at  (osv.). 
Boye.PS.I.194.  Hver  Slægt  har  sin  Opgave 
og  behøver  ikke  at  uleilige  sig  saa  over- 
ordentligt med  at  være  alt  for  de  .  .  efter- 
følgende. JIierA;./Tr279.  digteren  fik  besked 
.  .  at  med  de  presenter  som  han  sendte 
skulde  han  ikke  ulejlige  sig  yderligere. 
Grønb.H.I.80.  iron.:  du  skal  endelig  ikke 
ulejlige  dig  I  ||  i  forb.  m.  retningsangivende 
adv.  ell.  præp.-led:  gøre  sig  den  ulejlighed  ell. 
thehage  at  begive  sig  et  sted  hen.  den,  som 
naar  han  førstegang  seer  Vesterhavet,  har 
meget  at  sige,  borde  aldrig  ulejliget  sig  did. 
Blich.(1920).XX.3.  Kongen  .  .  kunde  gøre 
ham  hans  Umag  betalt,  hvis  han  vilde  ulej- 
lige sig  did.  JPJac. 1. 136.  Bed  ham  være  saa 
god  at  ulejlige  sig  herxxd. Pont.DR.'V74. 

Ulejlighed,  en.  [u'lai'liihe^a]  flt.  -er. 
(ænyd.  d.  s.,  sv.  olåglighet;  til  ænyd.  ulejlig, 
vanskelig,  ubelejlig,  sv.  olåglig,  ubelejlig,  jf. 
mnt.,  nht.  ungelegen;  sml.  lejlig  samt  be- 
lejlig. Lejlighed) 

\)  -f  i  al  alm.  om  forhold,  der  virker 
skadeligt,  nedbrydende  ell.  uheldigt. 
I.l)  om  brud  paa  lov,  orden  olgn.  have  god 
Tilsyn  og  Varetægt  at  ingen  Uleilighed  eller 
Tyverie  (ved  mønten)  bliver  øvet.Skr.(MR.) 
^"'iiViflO.  saa  snart  han  merkede  nogen  Al- 


larm  eller  U-leylighed,  skulle  han  strax 
skyde  af  Slottet  ind  paa  Bryggen.  C P Rothe. 
MQ.II.19.  f.2)  skade,  fortræd,  der  foraar- 
sages  af  skadedyr,  naturforhold  olgn.  (stoffet) 
sætter  en  Skorpe  paa  Steenen,  og  vogter 
den  for  Luftens  Ulejligheder. vAph.Nath.III. 
613.  Skolehuset  af  Pisée  (o:  stampet  ler), 
og  derfor  molesteret  af  Rotter  og  andre 
Uleiligheder. Mynst.Vis.1.160.     1.3)    uheldigt 

10  ell.  skadeligt  forhold,  der  er  forbundet  med 
noget;  ulempe  (L2).  Ulejligheden  er  denne  at 
visse  folk  kand  ikke  selge  deres  arbeid  for 
den  priis,  som  man  kand  have  udenlands. 
Holb.DNB.17.  Fra  Falsters  Side  er  en  anden 
Uleilighed  .  .  der  er  kun  een  Færge,  og 
denne  ligger  paa  Møens  Side.  J Paludan. 
Møen.II.(  1824). 101.  Der  klagedes  over  ind- 
skrænket Plads,  over  Mangel  af  Sol  .  .  og 
mange  andre  virkelige  eller  formeente  Ulei- 

20  ligheder  (o:  ved  en  bolig).  Werl. Erindringer, 
(udg. 1910). 161.  II  det  har  sin(e)  ulejlig- 
hed(er),  (jf.  IH.  sin  4.4J.  Dette  (o:  at  alle 
borgere  samles  for  at  regere  landet)  havde  sine 
store  Uleiligheder.  Schytte.IR.l. 154.  ingen 
Procurator  maae  føre  Sag  for  mere  end  een 
af  Parterne  ad  Gangen.  Dette  kan  nu  i  sig 
selv  være  gandske  godt,  men  det  har  dog 
ogsaa  sine  Uleiligheder. P AHeib.Sk.lII.187 . 
2)  (nu  næsten  kun  (i  bet.  2.i  og  z)  m.  over- 

30  gang  til  bet.  3)  ubehagelighed,  besværlig- 
hed, plage  ell.  gene,  som  nogen  udsættes 
for.  2.1)  (nu  1.  br.)  i  al  alm.  Ingen  af  dem 
skal  voldes  nogen  Uleilighed  (Chr.Vl:  ingen 
skal  giøre  dem  nogen  klammer^  for  hvad  der 
er  begaaet  af  Misforstaaelse.  2ilfoA;ifc.2i.3J. 
Kappen  er  mig  til  Ulejlighed. D<fefl.  have 
ulejlighed:  Herremands-Standen  haver  og 
haft  sin  U-leylighed  i  de  Dage,  ved  den  Læns 
Omstændighed  (o:  bestemmelsen  om  godsets 

40  arvefølge)  som  dermed  var  forbunden.  Crarø. 
(KSelsk8kr.II.278).  En  anden  .  .  Uleilighed, 
jeg  havde  af,  ikke  at  have  den  honette 
Ambition,  som  Mesterlectiens  nobles  Veni- 
tiens  egnede  og  anstod,  var  følgende.  TZaW. 
E.I.113.  II  især  i  flt.  Vi  haver  med  Taal- 
modighed  udstaaet  alle  de  U-leyligheder,  som 
Reysen  har  ført  med  sig.  Holb.Sgan.3sc 
Acciser  og  Consumptioner  .  .  føre  flere  Ulei 
ligheder   med    sig,    end    man   skulde   troe 

50  OeconT.IV.lO.  han  (er)  en  uforsigtig  . 
Person,  der  ikke  bryder  sig  om,  hvad  Ulei 
ligheder,  der  kan  komme  af  hans  kaade 
TA.nnd.Rahb.Tilsk.1806. 27 5.  de  mange  Ulei 
ligheder,  der  flyde  af  den  gifte  Stand  . 
min  Frihed  bindes,  mine  Vaner  krydses 
Hrz.XV.201.  Foranstaltninger,  som  ,  .  kunde 
mildne  de  Ulejligheder,  som  Militærtjenesten 
maatte  ior\olde.Linvald.KF.234.  2.2)  f  om 
anfald  af  legemlig  svaghed,  (lettere)  sygdom; 

60  hvad  der  forstyrrer  sundhedstilstanden  ell. 
velværet,  vi  betragte  de  Uleyligheder,  som 
anfalde  Maven  og  Tarmene.  WeisbachsCuur. 
(over s. 17 5 5). 388.  jeg  havde  .  .  min  gamle 
Uleilighed    (o:    gene    ved    at    køre   baglæns) 


1061 


IJlejIighed 


Ulempe 


1052 


at  trækkes  med.  Rahh.E.1. 102.  En,  som  er 
uvant  til  Snustobak,  har  Uleylighed  deraf, 
at  baade  Øynene  og  Næsen  ^y der.  Aiildg. 
D.21.  jf.:  denne  Engelske  Uleilighed  (o: 
spleen).  Bagges.  DY IX.  162.  om  skade,  syg- 
dom i  planter:  Schytte.IR.II.105.  2.3)  efter 
præp.  i,  om  vanskelig  stilling;  knibe;  for- 
legenhed; især  i  fori.  som  bringe,  komme, 
(1.  Ir.:)  falde,  sætte  i  ulejlighed  olgn. 
Min  Herre  Leander  .  .  var  geraaden  udi  en 
U-leylighed,  hvoraf  han  ikke  uden  ved  mit 
Middel  kunde  redde  sig.  Holb.Airac.1 1 1. 9. 
*Vogt  Jer  for  Leilighed  .  .  |  Thi  mangen 
herlig  Fyr,  og  mange  Piger  |  I  svær  Uleilig- 
hed ved  denne  ia}dt.PalM.D.119.  Jeg  lover 
Dem,  at  De  ikke  skal  komme  i  nogen  Ulej- 
lighed for  det.  Hostr.E.II. 7.  Det  var  dog  den 
laveste  Kæltringstreg!  bringe  den  Mand  i 
Ulejlighed,  der  havde  hjulpet  (ham).JPJac. 
11.348.  Det  er  ikke  første  Gang,  W.  sætter 
mig  i  Uleilighed.  AaDons.MY250. 

3)  det  forhold,  at  man  griber,  ell.  hvad 
der  griber  forstyrrende  ind  i  noget, 
især:  forstyrrer  en  paa  et  ubelejligt  tids- 
punkt (i  hans  arbejde  ell.  ro,  hvile)  ell.  for- 
aarsager  ham  ekstra  ell.  ikke-pligtmæssigt  ar- 
bejde. 3.1)  det  at  volde  en  saadan  forstyrrelse, 
ulejlige  (2)  en.  ungerne  .  .  var  bragt  ud  af 
harms  og  ulejligheds  vej  hos  en  slægtning 
(o:  p.  gr.  af  en  forestaaende  fødsel). NisPet. 
Dagtyve.(1941).44.  især  i  forb.  som  blive, 
komme,  være  ell.  (nu  1.  br.)  falde  til 
ulejlighed,  maae  jeg  falde  Dem  til  Ulejlig- 
hed denne  ene  Nat? Blich.f  1920). XXX.147. 
*Jeg  ellers  ikke  havde  jer  besværet,  |  Og 
ikke  til  Uleilighed  jer  været. Heib.ND.56. 
Er  du  ked  af  at  gaa.  Sigurd  vendte  sig  mod 
Alfrida.  —  Ja,  jeg  ser,  jeg  er  til  Ulejlig- 
hed. LecA;Fisc/ier.^.i55.  Goddag!  Jeg  kom- 
mer maaske  til  Uleilighed.  ErlKrist.MM. 194. 
gøre  en  ulejlighed:  Jeg  frygter  jeg  kom- 
mer og  gør  uleilighed.  Moi/i.Lii2.  den  Fat- 
tige giør  os  ikke  Uleilighed  paa  Gaderne 
ved  at  hetle.  Nord  Brun.  TT.  63.  ||  (jf.  bet. 
2.1:^  have  ulejlighed  (af  en  ell.  med 
noget),  man  siges  at  have  Bryderi  (For- 
træd, Uleylighed  — )  af  een,  som  er  ube- 
skeden. Høysg.S  .326.  II  nu  si'r  jeg  Farvel  og 
Undskyld  Uleiligheden.Soya.AV18.  3.2) 
det  at  foretage  sig  noget,  hvormed  man  be- 
sværer sig  selv,  især  noget  ekstra,  ikke- 
pligtmæssigt,  ikke  strengt  nødvendigt,  ell.  gøre 
noget,  der  betragtes  som  en  tjeneste,  venlighed 
olgn.  overfor  en;  det  at  ulejlige  (2.2)  sig. 
(jeg  har)  ingen  ulejlighed  ladt  falde  mig 
for  s\3si. EomGrønneg. 1. 323.  (Rolv)  burde 
jeg  jo  slaaet  ihjel,  men  nu  har  en  Anden 
betaget  mig  Uleiligheden.  Orundtv.Saxo.I. 
146.  med  nogen  Ulejlighed  fik  hun  Gen- 
standen gravet  frem  —  den  maa  have 
ligget  ganske  overligt  i  Jorden.  IFalbe-Han- 
sen.  Øhlenschlægers  nord.  Digtning.  (1921). 126. 
det  er  ikke  Ulejligheden  værd.  Ludv.  De  skal 
ha  en  Krone  for  Deres  Ulej lighed  I  ifLoreni- 


zen.AL.26.  \\  gøre  sig  ulejlighed  ell. 
have  ulejlighed  (med):  skal  Deres  Høi- 
velbaarenhed  selv  have  Uleilighed  at  tage 
mod  Billetterne?  Ing.EF.VII.70.  Gjør  dig 
ikke  Uleilighed  med  at  modsige  mig.Gylb. 
XI. 14.  Vil  De  maaske  nødig  ha'  Ulejligheden 
med  at  vande  dem  (o:  palmerne)?  Buchh. 
UH.38.  du  skal  ingen  Ulejlighed  gore  dig 
med    at    komme    til    min    Fødselsdag,    din 

10  snoskedumme  Tøs\ PoUy7l936.Sønd.29.sp.l. 
spare  sig  ulejlighed,  se  II.  spare  3.2.  || 
spildt  ulejlighed,  se  u.  II.  spilde  4.  || 
det  er  ingen  ulejlighed  olgn.,  dels  som 
høfligt  udtr.  for,  at  man  gerne  paatager  sig 
besvær  for  at  hjælpe  en,  ell.  at  en  henvendelse 
olgn.  ikke  forstyrrer;  dels  anv.  som  mild  be- 
brejdelse til  en,  som  nødig  vil  foretage  sig 
noget,  det  er  da  ingen  (ell.  kun  ringe^  ulej- 
lighed at  telefonere  til  ham  j 

20  I.  Ulempe,  en.  ['ulæm&a]  flt.  -r.  (ænyd. 
d.  s.,  SV.  olåmpa,  mnt.  un(ge)limpe;  jf.  I. 
Lempe  og  forulempe;  sml.  Ulejlighed) 

1)  (i  rigsspr.  nu  især  jur.,  undertiden  m. 
overgang  til  bet.  3J  ubehageligheder ,  gen- 
vordigheder,  som  en  person  (et  sam- 
fund osv.)  udsættes  for,  ell.  bryderi,  be- 
svær, øget  arbejde,  ulejlighed  (3),  som 
voldes  en;  ogs.  om  vanskelig  stilling,  forlegen- 
hed olgn.  *Du  som  dig  understod  med  Trøst 

30  mig  først  at  vebne,  |  Da  min  Ulempe  og 
Forandring  kom  mig  paa.  Falst.  Ovid.  15. 
*Det  kosted'  stoer  Ulempe,  megen  Tiid,  | 
Før  hun  kom  did.Wess.92.  *Af  Ulykker, 
Plager  og  Ulemper  |  Nok  vi  hdi>r.Grundtv. 
PS. VIII. 253.  (han)  fandt  uden  Ulempe 
den  rette  Vei.  Winth.  VIII.  71.  Det  skulde 
gjøre  mig  ondt  .  .  om  jeg  var  Skyld  i 
Deres  U\eTa^e.Kofoed-Hansen.KA.I.381.  naar 
det   skønnes,   at   Tilkaldelsen   har   medført 

40  større  Tab  eller  uforholdsmæssigt  Besvær 
eller  Ulempe  for  den  tilkaldte.  Lov  A^r.53 
*yil909.§56.  være  til  ulempe:  Gylb.IV. 
127  (se  u.  ulempelig  2).  (hun)  hørte,  hvor- 
dan de  sloges  med  Kristian  derhenne,  han 
kunde  aldrig  dy  sig,  han  var  altid  til 
Ulæmpe.  Gravl.T.31.  \\  efter  præp.  i:  i  for- 
træd ell.  nød,  knibe,  forlegenhed.  Holb.DNB. 
204.  *Da  raaber  den  (o:  løven  i  kamp 
med  lindormen),  bestæd   i  stor   Ulempe:    | 

50  »Red  mig.'' Oehl. Digte. (1803). 34.  kommer 
han  i  Ulempe  for  den  kongelige  Væbner, 
vi  kastede  i  Rakkerkulen  .  .  saa  er  vi  Gildes- 
brødre  nok  til  at  hytte  ha,m.Ing.EM.I.47. 
VSO.  II  (^,  foræld.)  om  nødssituation  om- 
bord paa  skib,  bestaaende  i  skade  paa  skibet, 
mangel  paa  proviant  ell.  mandskab  olgn. 
Harboe. MarO.  det  var  Linieskibet  „Pro- 
vence", der  var  løbet  paa  os.  Der  blev  gjort 
Signal   for    Ulempe,  van Dockum.Gl.  Minder. 

60  (1888).119. 

2)  (jf.  Ulejlighed  l.z)  ubehagelig,  uhel- 
dig følge,  virkning  af  noget  ell.  side, 
egenskab  ved  noget.  Cit. 17  32. (Vider. 1 1. 150). 
Midler  til  at  forekomme  de  Ulemper,  som 


1063 


ulempe 


ulidelig 


1064 


deraf  (o:  en  sindssyg  konges  regering)  kunde 
tø\ge.JSneed.VII.96.  Man  havde  den  Gang 
endnu  ikke  faaet  Øjet  op  for  den  Ulempe, 
der  fulgte  af  at  holde  Svin  i  Kjøbenhavn. 
Sech.D.1.38.  (han  var)  lidt  skaldet,  en 
Ulempe  han  søgte  at  bøde  paa  ved  .  .  en 
sort  SilkekaAot. S Heegaard.UT.lS.  den  vel 
kjendte  store  Ulempe  ved  den  kollegiale  Be- 
ha.ndlmgsioTm.EHolm.DH.1660-1720.II.103. 
(bogens)  Vittigheder  .  .  lider  af  den  Ulempe 
at  være  sagt  baade  før  og  hedie.  VilhAnd. 
Litt.II.985.  det  har  sin(e)  ulempe(r) 
(jf.  III.  sin  4.4J.  Vandets  Opstemning  i 
(mølle-)J)ammene  kunde  ogsaa  have  sine 
Ulemper.  Nystrøm.S.228. 

3)  det  at  forulempe,  tilføje  skade 
ell.  forse  sig.  3.1)  (tilføjelse  af)  legem- 
lig skade  ell.  forulempelse;  nu  kun  (jf. 
let.  2;  jur.)  om  (virkning  af)  en  vis  art  af 
legemsbeskadigelse  (se  Goos.1.53).  Oehl.XXIY 
69.  *Prindsen  veed  jeg  Intet  om  |  Som  vog 
det  store  Dyr;  |  Mon  ei  han  til  Ulempe 
kom?  I ng.  VS t. 47.  den  Skyldige  (skal)  betale 
den  Skadelidende  en  .  .  Godtgjørelse  for 
de  Lidelser,  som  ere  ham  paaførte,  saa- 
velsom  for  den  Ulempe,  Lyde  og  Van- 
siir,  der  maatte  flyde  af  den  ham  tilføiede 
Skade.  Lov''/ »1866. §301.  LovNr.l27^'/il930. 
§15.  3.2)  (jf.bet.S.3;  nu  næppe  Ir.)  (til- 
føjelse af)  forurettelse  ell.  krænkelse, 
(saafremt)  saadan  hans  (o:  dommerens) 
Ulempe  af  Over  Dommeren  befindis,  da  skal 
hånd  .  .  forfriske  den  forurettede  Sagen 
paa  sin  egen  Bekostning.  I)I,.i — 5—9.  Knur, 
Skiendsord,  og  anden  Ulempe.  srws<. 2 — 14 — 8. 
De  foreholdte  dem  ogsaa,  hvad  som  sig  til- 
drog ved  Liig-Begiængelsen,  den  Sal.  og 
Hoyloflige  Konge  til  JJ-lem^pe. Slange.ChrlV 
12.  den  Skade  og  U-lempe,  jeg  har  tilføyet 
eåer.Schousbølle.Saxo.118.  jf.  bet.  1:  en  Vit- 
tighed, som  glider  i  Tilhørerne,  uden  at  de 
føle  nogen  Ulempe  åei&i.  FlensbA.^'/i  1895.1. 
8p.3.  3.3)  (jf.  bet.  3.2;  nu  næppe  br.)  brud 
paa  lov  ell.  orden;  forseelse.  Oprør  .  . 
eller  anden  Ulempe.  jDL.2 — 21—4.  Est  du 
sat  til  at  skal  straffe  nogens  Ulempe.  Æfør«. 
Moral.1.88.  Hvilken  broder  som  dølger  sin 
medbroders  ulempe,  som  er  imod  skraaen, 
bøde  ligesom  hånd  det  selv  havde  giort 
iefter  6  brødres  ?,\gé[?,e.Cit.l77 5 .( Bornh.Sam- 
linger.XVI.(1925).215). 

II.  ulempe,  v.  ['uilæm'&a]  (dannet  til  I. 
Ulempe  eiJ.  forulempe ;  sj.,hos  sprogrensere) 
tilføje  skade  (Moth.L119),  ell.  volde  ubehage- 
ligheder; forulempe;  genere,  at  fjærne  de  dum- 
,  dristige  uden  at  ulæmpe  LevitGrne.Fr Niels. 
R.II.40.  (nybyggerens  hus  var  aldrig)  bleven 
ulempet  af  fjendtlige  Inåi&neie.  MayneReid. 
DenguleUlv.*(overs.l904).l4.  ulempelig, 
adj.  [u'læm'Jali;  i  bet.2  luilæmObalij  {ænyd. 
d.  s.  i  bet.:  upassende,  fsv.  olåmpeliker)  I)  (nu 
ikke  i  rigsspr.)  uhaandterlig,  ustyrlig  olgn. 
Det  er  et  ulempeligt  Stykke  Træ.VSO.  Et 
ulempeligt  Øg.smst.  2)  (sj.)  om  fremgangs- 


maade,  behandling  olgn.:  ikke  lempelig  (3), 
lemfældig,  varsom,  de  for  ulempeligt  frem. 
JVJens.NH.  7.  ||  (jf.  lempelig  3  slutn.)  for- 
bundet med  ubehagelighed,  ulemper;  besvær- 
lig. Jeg  kunde  saa  meget  mere  gaae  ind  i 
hans  Idee,  og  kalde  denne  Lysttour  ulem- 
pelig, som  de  Fremmede,  der  vare  indbudne, 
vare  mig  til  største  Ulempe.  G?//5.7Y227. 
ulen,    interj.  (ogs.  (skrevet)    ulien,  ug- 

10  len.  se  ndf.).  i  forb.  som  ulen  dulen  do(r)f 
[iu(-)l(8)n  idu(-)l(8)n  'dcf)(r)f]  begyndelsesord 
(uden  egentligt  betydningsindhold)  i  en  tælle- 
remse. *Ullen  dullen  dof  1  |  Fingel  fangel  fof ! 
I  Fof  for  alle  Mærkepande!  |  E!  B!  Ba!  Bofl 
Oehl.XIX.89.  *Hun  (o:  Athene),  uden  Ho- 
vedet at  bryde,  |  Saa  let  mit  hele  Æmter  kan 
udtyde.  |  Som  hun  kan  sige:  Uglen  Duglen 
T)oi.Grundtv.DV.III.312.  den  Art  Poesi,  En- 
hver fra  sin  Barndom  kjender  i  det  skjønne 

20  Vers:  Ulen  Dulen  Boii.  Kierk. XIII. 375. 
Krist.BRL.WOff.  jf.:  *Spil  du  (o:  Oehlen- 
schlåger)  kun  Ridder  Ulen,  Dulen,  Dof  |  Og 
Vaabendrager  Finken,  Fanken,  Foi.  Bagges. 
III.176(jf.  smst.340). 

Ulf,  en.  se  Ulv.  Ulf-,  Ulfs-,  i  ssgr. 
se  Ulve-,  Ulvs-. 

U-lid,  en.  (ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.) 
I )  mangel  paa  tillid,  fortrøstning.  Ulid  o :  Mis- 
haab  blandet  med  MistToe.SorøSaml.II.195. 

30  VSO.  2)  (jf.  I.  Lid  2)  troløshed;  utroskab; 
især  i  talem.  slaa  (Moih.L146.  VSO. Il  I. 
L126)  ell.  sætte  (sin)  lid  til  ulid.  Moth. 
L146.  -lidelig,  adj.  [uiliJbali]  adv.  -t  ell. 
d.  s.  ell.  (t)  -en  (Moth.L149.  Dumetius.III. 
65c.  Schousbølle.Saxo.42).  (ænyd.  d.  s.  og 
vliderlig,  glda.  vlidæligh  (Bønneb.I.148) , 
wlydelig  ( Glda  Krøn.  126),  fsv.  olidheliker, 
mnt.  unlidelik,  -liderlik,  -litlik;  jf.  ufor- 
dragelig 1,  ufordøjelig  2)  om  smerte,  pine, 

40  trængsler,  anstrengelser  ell.  (nu  oftest;  i  videre 
anv.)  om  noget  modbydeligt,  ubehageligt,  gene- 
rende: som  man  (næsten)  ikke  kan  udholde; 
uudholdelig;  utaalelig;  som  byder  en  stærkt 
imod,  generer  en  i  høj  grad;  ogs.  (især  tid- 
ligere) om  byrde,  forpligtelse:  meget  trykkende; 
haard.  ulideligt  Aihaide. Pflug.DP.1177.  efter 
u-lidelig  Smerte  maatte  (han)  opgive  sin 
A&nde.  Holb.JH.1.685.  Misvext  .  .  aarsager 
en  ulidelig  Priis  paa  Korn  Vare.  OeconT.1.38. 

50  *  Piaged'  mig  ei  en  ulidelig  Tørst,  |  Saa  var 
jeg  af  Hjertet  fornøiet.  Hrz.D.II.118.  At  en 
Krigssang  blev  gjort  til  en  Slags  Koncert- 
nummer, var  mig  ii\ide\igt.Goldschm.VI.147. 
Den  Tone,  hvori  han  taler  om  Kongedøm- 
met .  .  er  rent  ulidelig.  Brandes. ¥195.  ♦var- 
men er  ulidelig. Herdal.Nøgnedigte.(1933).15. 
ulidelig  stank,  se  I,  Stan«  1.  ||  om  person 
(ell.  persons  væsen,  optræden  ell.  (især  tid- 
ligere) ydre):  som  man  ikke  kan  udholde  at 

60  omgaas,  have  at  gøre  med,  betragte  osv.  hånds 
Galne  Adfærd  giør  ham  ulidelig  over  alt. 
KomGrønneg.1.257.  Et  ulideligt  Ansigt. 750. 
Shakespeare  har  .  .  tilspidset  alle  Omstæn- 
digheder saaledes,  at  Cressida  bliver  ulidelig 


106B 


nlidenskabelis 


ulig 


1056 


og  kun  fremkalder  Uvilje. Brandes.7Z.38.  || 
hertil:  Ulidelighed.  vAph.(1759).  MO.  VSO. 
tg  •lidenskabelig,  adj.  (jf.  lidenskabs- 
løs; mods.  lidenskabelig  2(-3)^.  høi  og  uliden- 
skabelig Alvor  ligger  udbredt  over  det  sym- 
metrisk ordnede  .  .  Aasyn.  Rothe. KB.6.  hans 
jevne,  aldeles  ulidenskabelige  Yæsen.Blich. 
(1920).XIX.51.  Hun  sagde  dette  sidste  med 
Hæftighed,  medens  hun  hele  Tiden  havde 
talt  ulidenskabeligt. Z)rac/im.F./.426.  jf.  Uli- 
denskabelighed. sa.E0.22(se  u.  Drojhedj. 
alig,  adj.  ['U|liJ,  især  højtid.  'U|li^q]  jf.: 
vi  siger  tiere  u-lig  end  h-\ig.Høysg.A0.195 
(sml.  Bertels. H. 254).  intk.  og  adv.  -t  ['U|ligd] 
ell.  (sj.)  d.  s.  (se  u.  bet.  2);  flt.  -e  ell.  (som 
præd.  og  appos.  ofte)  d.  s.  {ænyd.  d.  s.,  glda. 
vligh,  (intk.:)  wlikth,  fsv.  oliker,  oldn.  lilfkr; 
til  III.  lig  II  ordet  anvendes  nu  oftest  som 
præd.  og  appos.;  hest.  f.  og  flt.  ulige  er  van- 
skeligt at  skelne  fra  ulige  ||  især  CP) 

1)  (jf.  ulige  1  og  III.  lig  1-3)  som  ikke 
ligner,  ikke  er  (som)  et  afbillede  af 
noget  andet  (m.  h.  t.  udseende  ell.  egenskaber 
olgn.).  I.l)  i  forb.  m.  foranstillet  ell.  efter- 
stillet substantivisk  bestemmelse  (undertiden 
nærmende  sig  anvendelse  som  præp.  og  post- 
position). Det  er  forunderligt  hvorledes  et 
Menneske  i  kort  Tid  kand  blive  sig  selv  saa 
i\-lug.nolb.Abrac.I.7.  *Tro  mig  .  .  jeg  er 
ikke,  som  jeg  skriver,  |  Min  Adfær  ærbar 
er,  og  mine  Vers  uliig.  Falst.0vid.41.  Sønnen 
blev  Faderen  ulig  i  alting.  Høy sg.S. 154.  I  de 
nyere  Digte  ere  Formerne  .  .  konstigere,  og 
Rimene  langt  almindeligere ;  men  deri  ganske 
uliig  den  europæiske  rimede  Poesie,  at  Chine- 
serne  finde  Smag  i  .  .  at  rime  4  eller  6  Vers- 
linier med  den  samme  Lj'd.  Molb.F.96.  Aare- 
str.SS. 11.212.  Dette  Maleri  er  ham  uliigt. 
MO.  maaske  til  ulige  1:  Patiens  og  Occu- 
pans  ere  vel  altiid  hinanden  ulige  i  Con- 
stinction.  Høysg.S.A4''.  De  to  vare  hinanden 
højst  ulige.  Barfod.KarolineAmalie.  (1884).9. 
i  forb.  ikke  ulig.  „de  var  saamæn  .  .  ikke 
hinanden  uliig  af  Ansigt."  „Ikke  heller  af 
Sind.'' Blich.(  1920). XI. 202.  Det  var  en  gam- 
mel, stærk  Væv,  ikke  ulig  en  af  Boels.  El- 
kjær.HF. 87.  1.2}  (jf.  bet.  3)  uden  substantivisk 
bestemmelse  (idet  det  herved  betegnede  frem- 
gaar  af  sammenhængen),  (portrættet)  lastes 
.  .  fordi  det  .  .  er  uligt.  ADJørg.JE.  184. 
maaske  til  ulige  1:  (der  er)  en  stor  Lighed 
mellem  de  forskjellige  Væxter,  selv  mellem 
de  uligeste.0rsf.Tr57.  Hvor  (hun)  dog  har 
faaet  ulige  Brødre  (o:  forskellige  fra  hende) 
.  .  Hun  fik  sin  Moders  Na,t}ii.Ing.LB.III.17. 

2)  (især  m.  efterstillet  substantivisk  be- 
stemmelse) som  udtr.  for  en  ufyldestgørende, 
upassende  sammenligning:  som  ikke  er  at 
sammenligne  med  noget  andet;  vist  kun  i 
(litotisk)  forb.  m.  ikke.  Ethvert  Verbum  .  . 
er  ikke  uligt  Hovedet,  der  opliver  alle  Lem- 
merne, og  hvis  Nik  de  alle  maa  rætte  sig 
eiteT.Høysg.S.Z5r.  *Et  Nordlys  ej  uliig  er 
Skialdens    Flugt.  Blich.(  1920).  VIII.  1.    Alt 


dette  gjorde  ham  ikke  ulig  en  Vædder,  der 
vil  til  at  stange.  Kofoed-Hansen.KA.1. 214. 
maaske  til  ulige:  (de)  blev  ved  at  trippe 
rundt  .  .  med  mærkelige  Underlivssympto- 
mer,  ikke  ulige  Begyndelsen  til  Søsyge.  Ban^. 
S.230. 

3)  (jf.  III.  lig  3-4;  d.  s.  s.  ulige  2.  3.1)  d.  s.  s. 
ulige  2.1;  kan  ikke  skelnes  fra  dette;  jf.:  Un- 
der ulige   Omstændigheder.  MO.  (u.   Uliig^. 

10  3.2)  (nu  sj.)  d.  s.  s.  ulige  2.2.  disse  Digte 
have  en  meget  uliig  (Hauch.  Lyr.lil:  ulige^ 
Værdi.  sa.Lj/r.*/F.  To  Baand  af  uliig  . .  Farve. 
VSO.  uliig  Stand  .  .  uliig  Alder.  F^SO.  (jf.: 
„Man  siger  alm.  ulige  Stand."  Levin.),  (delvis 
til  bet.  1.1-2.-;  Alt  ligt  er  uligt,  se  III. 
lig  3.2.  II  ligt  og  uligt,  se  III.  lig  3.3. 
3.3)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  ulige  2.3.  Sti- 
len er  uliig;  jævnlig  .  ,  reen  og  tydelig, 
men  .  .  paa  andre  Steder  .  .  mere  rask 
20  og  o]^livet.  Molb.EL.148.  3.4)  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  ulige  2.4.  alle  Slags  uliig  Tykke 
og  irregulaire  smaae  Legemer. KSelskSkr .VI . 
158.  (bot.,  nu  næppe  br.:)  Ulig  Samboe  .  . 
med  Hunkroner  og  tvekiønnede  Kroner,  paa 
en  Blomsterbund,  som  begge  sætte  Frøe. 
Træearter. (17 99). 351.  foran  komp.:  Folkene 
arbeider  ulig  hurtigere,  naar  jeg  er  til  Stede 
end  ellers. W  or  s.  OB.  128.  3.5)  (1.  br.)  intk. 
uligt  anv.  som  en  slags  præp.:  i  modsæt- 
so  ning  til.  Uligt  hvad  Tilfældet  var  med  AI 
Ubaid  Perioden,  fører  fra  Uruk  Kulturen 
talrige  Linier  direkte  ned  til  historisk  Tid. 
Verden  OD.I.42. 

4)  (nu  sj.)  d.  s.  s.  ulige  3.  *med  ringe  Haab 
om  Seir  |  I  en  for  os  saa  ulig  Kamp  som 
denne.  Hrz.Xl  1 1. 43.  Et  uliigt  Ægteskab  (i 
Henseende  til  Alder,  Stand  ell.  desl.  hos 
Ægtefolkene). IfO.f^"/-'  »Man  siger  alm.  ulige 
Ægteskab."  Levin.;.  *Mit  Land  . .  |  Du  tabte 

40  i  et  uligt  St^H.LC Niels.  SmS.  64. 

5)  (kun  som  præd.;  jf.  ulige  6;  som  udtr. 
for,  at  noget  ikke  er,  som  man  havde 
grund  til  at  vente.  5.1)  (jf.  bet.l.i)  i  forb. 
m.  foranstillet  ell.  (sjældnere)  efterstillet  sub- 
stantivisk bestemmelse.  Man  sagde,  at  min 
ærede  Papa  .  .  gjorde  Fruen  sin  flittige  Op- 
vartning. Det  vilde  ikke  være  ham  uligt. 
Drachm.F.I.114.  det  ser  ham  (ikke)  uligt, 
(nu   næppe   br.)    det   er,   hvad   man   (ikke) 

50  kunde  vente  af  ham;  det  ligner  ham  (ikke). 
jeg  kand  og  ikke  troe,  at  .  .  Hvitfeld,  har 
seif  ene  været  Mestere  for  dette  Stykke  i 
vor  Konges  Historie;  Saa  uligt  seer  det 
hannem.Oram. (K8elskSkr.lv  196).  Der  sid- 
der han  nu  henrykt  med  en  Cirkel  i  Haan- 
den,  i  et  Postyr,  som  ikke  seer  et  Menneske 
uligt,  der  opløfter  sit  Sind  over  Sandsers  og 
Indbildings  Sphære.  Eilsch.Pont.224.  5.2)  (nu 
næppe  br.)  uden  tilhørende  substantivisk  be- 

60  stemmelse.  ||  i  forb.  han  ser  ikke  ulig  til 
det,  d.s.s.  det  ser  ham  ikke  uligt  (se  u.  bet. 
6.i;.  „Nei,  see  mig  engang,  hvilken  Kob- 
lerske!"  —  „Hun  seer  ikke  ulig  til  det." 
Skuesp.V119.  II  i  forb.  det  ser  ikke  uligt 


1067 


ulige 


ulise 


1068 


(ud)  til  ell.  efter,  det  synes  sandsynligt; 
det  ser  i  høj  grad  ud  til.  hun  gremmer  sig 
sandelig  vis  nok  til  døde,  om  Arleqvin  kom- 
mer af  dage,  som  det  seer  ikke  u-ligt  ud 
til.  KomGrønneg.III.399.  dog  seer  det  ikke 
uliigt  ud  til,  at  den  eene  undertiden  søgte  at 
stoppe  Veien  for  den  anåen. Rahb.Tilsk.l794. 
77.  Vind-Fælder,  som  Skibene  (o:  som  var 
dækket  med  grønne  grene)  heller  ikke  saae 
uligt  ud  til  at  Y3STe.Orundtv.Saxo.I.265.  Det 
seer  ikke  uliigt  ud  til  Regn,  efter  Regn. 
Ma(„dagl.  Tale"). 

ulige,  adj.  ['uili-8,  især  højtid,  'uili-qa] 
(om  vaklende  udtale  hos  Høysg.  se  Bertels. 
H.254).  uden  højn.  {ænyd.,  glda.  d.  s.,  fsv. 
olika;  jf.  Y.  lige  ||  ofte  vanskeligt  at  skelne 
fra  best.  f.  og  flt.  af  ulig) 

1)  (jf.  Y.  lige  1;  nu  1.  br.)  d.  s.  s.  ulig  l(i). 
Frans  Hals  .  .  er  ham  saa  ulige,  i  mange 
Henseender  saa  modsat.  ZMads.iVM.Si.  se 
ogs.  u.  ulig  1.1-2. 

2)  (jf.  ulig  S)  som  ikke  er  præget  af  ens- 
artethed ell.  identitet;  uens;  uensartet;  for- 
skellig. 2.1)  om  flerhed:  indbyrdes  forskel- 
lig, (englænderne  og  franskmændene),  hvis 
Tænkemaade  og  Smag  altid  har  været  saa 
ulige.  JSneed.  I Y 83.  De  forskjellige  Lande 
have  ulige  Naturfrembringelser.  Ørsi.///.  5. 
det  er  mange  ulige  Æmner,  som  Forfatte- 
ren rører  xeå.FBajer.Nordenspol. Digtning. 
(1878). 98.  II  ogs.  (jf.  bet.  3):  af  forskellig 
styrke,  grad,  værdi,  anseelse,  stand  olgn.  ♦En 
Lære-Dreng  og  Svend  de  ere  to  u-liige.  Holb. 
Paars. 116.  han  var  en  Keyser  og  jeg  er  kun 
en  Viinhandler.  Det  er  to  u-liige  Professioner. 
sa.Hex.III.8.  \\  (vist  efter  sv.  (flt.)  olika; 
1.  br.)  uden  (tydelig)  tanke  paa  forskellig- 
artethed, som  udtr.  for  et  ikke  nærmere  præ- 
ciseret (mindre)  antal:  nogle,  visse,  diverse 
inden  for  en  række,  samling,  det  samme  Ord, 
der  er  benyttet  til  Bygningen  af  Stednavne 
i  ulige  Lande,  har  i  det  ene  Land  en  anden 
Betydning  .  .  end  i  det  andet.  Johs  Steenstr. 
IS.9.  fortællingen  er  bleven  til  .  .  ved  sam- 
menflikning  til  ulige  tider.  AOlr.DH. 1 1. 70. 
II  som  er  forskellige  m.  h.  t.  størrelse,  længde, 
antal  olgn.  et  Divanbord  paa  ulige  vaklende 
Ben.TopsMS.II.62.  2.2)  om  enkelt  forhold: 
som  ikke  er  det  samme,  ikke  fælles,  identisk 
(i  de  sammenholdte  tilfælde);  ogs.  (jf.  bet.  S): 
som  ikke  er  af  samme  grad,  værdi,  anseelse  osv. 
Man  maa  vel  forundre  sig  over  .  .  at  der 
kunde  figtes  med  saa  ulige  Fordeel  (o:  for 
de  to  hære). Holb. Hh.II. 344.  *Hvor  ulige  er  | 
Befordringen!  Her  seer  Du  En  til  Fods,  | 
En  Anden  hist  endog  paa  Krykker.  J5iic/i. 
(1920).XV233.  Udbyttet  blev  .  .  af  ulige 
Værd.  PJohansen.Eckersberg.(1925).  16.  Ægte- 
skaber imellem  Folk  af  ulige  kldeT.JSneed. 
V18.  JCLange.B.8.  Min  Dotter  mister  heller 
sit  Liv,  end  at  hun  lever  udi  Ægteskab  med 
en  Mand  af  u-lige  Stand. Holb. DR.Y4.  \\ 
(fagl.)  hvis  dele  er  forskellige  m.  h.  t.  stør- 
relse, længde  olgn.  ulige  (inæqvalis)  (bruges) 


naar  Delene  (o:  plantedelene)  have  forskjellig 
Støxxehe. Drejer. BotTerm.154.  \\  (jæg.)  om 
gevir  (opsats):  som  har  et  forskelligt  antal 
takker  paa  hver  stang.  Frem.^*U1927 .omslag.2. 
Weismann.  Jagt.  158.  2.3)  (1.  br.)  om  enkelt 
forhold:  som  ikke  viser  noget  konstant  ell. 
jævnt  forløb;  skiftende;  varierende;  ujævn; 
ogs.  om  person:  ustadig;  uligevægtig.  Hunnen 
.  .  udlægger  Æg,  hvis  Antal  er  efter  Alde- 

10  ren  ulige.  CV Hertel.C. 44.  en  svag  langsom 
og  ulige  Vuh.JABraun.LægeniNøden.( overs. 
1819).63.  Denne  ulige  Bevægelse  forværrede 
(hendes)  pinefulde  Gang.  C Bernh.1. 156.  Det 
altid  gode  Vejr  her  (o:  i  Syditalien)  un- 
der ikke  Malerne  den  Rist,  som  det  ulige 
Vejr  i  Danmark.  Zahrtmann.(Tilsk.  1923. 1. 
225).  Hun  blev  urolig  og  ulige  af  Sind. 
Sommetider  var  hun  tungsindig  og  somme- 
tider ly  stig.  GGr  eger  sen.  KS. 21 3.  2.4)  som  adv. 

20  knyttet  til  et  adj,  (adjektivisk  ord).  Ef- 
ter Materiernes  ulige  Natur  ere  de  ulige 
afhandlede  (3:  i  et  landbrugsfagligt  skrift). 
Fleischer.AK.a2^.  to  ulige  store  Cylindre. 
SkibsMask.51.  (Kierkegaards)  to  ulige  lange 
Bukseben.  Tilsk.l935.1.114.  \\  (efter  ty.  un- 
gleich;  jf.  VIII.  lige  3;  især  O)  som  forstær- 
kelse foran  komp.  (ell.  andenø;  uden  sam- 
menligning; langt;  i  høj  grad;  meget. 
visse   Riger  hafve  faaet  en  gandske  anden 

30  Lov,  og  et  ulige  andet  og  bedre  Jus  regium 
hereditarium,  end  som  i  gamle  Dage.  Ci'ram. 
(KSelskSkr.IV.il).  jeg  (tænkte)  mig  dette 
Arbeide  ulige  lettere,  end  det  er  blevet  mig. 
Molb.LB.lll.  hvad  der  ikke  siges,  er  tidt 
ulige  vigtigere  end  det,  der  siges.  EChristians. 
NT.347.  IJlige  simplere  vilde  det  dog  være, 
hvis  man  antog  (osv.).JySaml.5R.VIII.76. 
jf.:  Frankrig  maae  anvende  en  ulige  Haaben 
mere   Land,  til   Grøden  af  denne   Viin  .   . 

40  end  Brabrand  behøver  .  .  til  Hørr-Sæden. 
OeconT.V24. 

3)  (jf.  ulig  4:)  som  ikke  byder  de  samme 
vilkaar,  betingelser  ell.  fordele  for  de  delta- 
gende parter,  ell.  hvori  de  deltagende,  impli- 
cerede ikke  er  ligestillede;  ikke  jævnbyrdig, 
ligelig  ell.  retfærdig.  Gavers  ulige  Ud- 
deeling.Holb.Hh.1.82.  det  er  Middelstanden 
og  den  ringere  Stand,  der  bør  ivre  imod 
ulige   Ægteskaber,    men    slet   ikke   Adelen. 

50  PAHeib.Sk.II.37.  *Et  Flinteløb  han  følte  | 
Presset  mod  sit  Bryst,  —  |  Det,  syntes 
den  gjæve  Bonde,  |  Var  en  ulige  Dyst. 
Holst.I.l48.  kampen  var  ulige.  Gersov.  KL. 
265.  partiet  er  ulige,  se  Parti  2.6.  (jur., 
foræld.:)  Et  ulige  Sælskab  .  .  er,  naar  Een 
eller  Fleere  af  Sælskabets  Lemmer  have 
større  Rettigheder,  end  andre;  eller:  naar 
Regieringen  i  Sælskabet  er  hos  Een  eller 
Nogle    af   'Lemmerne.  Nørreg.Naturr. 269.    \\ 

60  som  adv.:  Mango  øve  Dyder  udi  lige  Grad, 
men  blive  u-lige  derfor  berømmet.  J/oZft. 
MTkr.159.  Verdens  Goder  ere  altfor  ulige 
fordeelte.Hei&.jKlf.7.  En  ond  Kvinde  er 
som  et  Par  Øxne,  der  drage  ulige  i  et  Aag 


XXV.     Rentrykt  "/n  19*9 


67 


1059 


ulige- 


uligesidet 


1060 


(Chr.VI:  der  strudde  hid  og  did). Sir. 26. 8. 
nu  kun  dial.  i  talem.  verden  er  ulige  skift 
(jf.  u.  uligelig  4:).  Verden  er  ulige  skift, 
somme  kvinder  har  to  mend,  somme  kand 
ei  blive  giit.Moth.Ll59.  C  Reimer.  NB. 54. 

4)  (nu  sj.)  som  ikhe  danner  en  lige 
linie;  især  om  vej:  bugtet;  krum;  ogs.  (jf. 
Ulighed  i):  hakket,  smaa  Huuse  og  ulige 
Gader. LMFasting.VT. 92.  Fra  Skanderborg 
til  Harrestrup  Gaard  var  der  paa  de  krumme  lo 
og  ulige  Veie  en  Afstand  af  over  ti  Miil. 
Ing.EM.II.97.  talem.  (nu  næppe  Ir.):  Ulige 
(jf.iet.2.i)  øxen  gør  ulige  iuier.Moth.Fdl. 
'  5)  (jf.  Y.  lige  4^  om  (an) tal:  som  ikke 
lader  sig  dele  med  2,  uden  at  der  frem- 
kommer en  rest;  ogs.:  som  hærer,  er  num- 
mereret med  et  saadant  tal.  Salutationen  og 
Contra-Salutationen  skeer  paa  bægge  Sider 
med  ulige  Løsen  .  .  saa  at,  naar  den  første 
Salut  er  bleven  giort  med  3,  5,  7,  9,  11  eller  20 
13,  o.  s.  V.,  Skud,  Contra-Salutationen  ,  . 
skeer  med  lige  saa  mange  Sk\id.Cit.l731. 
(SøkrigsA.*3Imm3^).  Hvem  gaaer  med  ulige 
(0:  tretten)  Knapper? /«g(.£lfJ/.i64.  Almuen 
(ofrede)  ulige  Penge  (0:  ved  hellige  kilder). 
SMBeyer.E.93.  JKamp.DF.134.  nu  (uden 
for  fagl.  spr.)  især  om  tal,  antal,  numre  olgn.: 
Holh.UHH.Prol.lsc.(jf. Werl.Holh.'367).  Kun 
vil  jeg  anprise  een  Egenskab  ved  det  Tal 
1003,  at  det  nemlig  er  ulige.  Kierk.1.74.  Bar-  30 
denfl.Søm.1.175  (se  u.  V  lige  L\).  de  ulige 
numre  (0:  husnumre)  \  \\  (fagl.)  om  den  højre 
side  i  en  hog  (der  hær  er  et  ulige  tal).  Hvad 
hedder  det?  (1947).  392.  ||  ulige  rode,  se  I. 
Rode  1.2.  Il  ulige  takt(art),  J^  takt(art), 
der  indeholder  et  ulige  antal  taktdele.  MusikL. 
(1801).248.  HPanumB.ML.*660.  \\  lige  og 
ulige,  se  Y.  lige  4.i. 

6)  (nu  næppe  hr.)   d.  s.  s.  ulig  6;  i  forh. 
som  det  tegner  ikke  ulige  til,  det  ser  i  40 
høj  grad  ud  til.  „Det  skulle  jeg  ikke  formode, 
at  De  skulle  døe  uhiulpen."  —  „Det  tegner 
ikke  ulige  dertil." Supplicanten.(  1774). 17. 

ulige-,  i  ssgr.  af  ulige,  især  i  het.  2; 
næsten  kun  i  ssgr.,  hvis  2.  led  er  et  part. 
adj.  ell.  en  afledning  (paa  -et)  af  suist.;  des- 
uden undertiden  i  sammenskrivninger  som 
ulige-høj  (Drejer. BotTerm.90) ,  -stor  (Cramer. 
(1762).  44.  Drejer.  Bot Term.  25).  -armet, 
adj.  især  (fys.)  om  vægtstang:  hvis  arme  er  50 
ulige  lange.  HOGFÅlinger.Physik.(1887 ).21 . 
Sal.*XXY469.  -artet,  adj.  (jf.  ligeartet; 
nu  1.  hr.)  I)  om  to  ell.  flere  ting:  af  forskellig 
art;  uensartet.  Rahh.Stiil.60.  Ørst.II.170  (se 
u.  ligeartet  1^.  ihvor  uligeartede  (sprogene) 
end  maatte  være  af  Oprindelse  og  Art.  By- 
skov.M.229.  2)  om  en  enkelt  ting,  forhold: 
af  forskellig  beskaffenhed;  uensartet,  (vi)  ville 
ikke  forsøge  paa  at  bringe  Overeensstem- 
melse  i  det  \Jligea.rtede.Mynst.Bispepr.(1850).  éo 
42.  Manilla  Bomuld  (er)  uligeartet  kort  og 
la,ng.Manufact.(1872).14.  -dannet,  part. 
adj.  [1-2]  (jf.  ligedannet;  UJ  ell.  fagl.)  dan- 
net  saaledes,    at   det   er   uligt    noget   andet. 


Kaper.  \\  (hot.,  nu  næppe  hr.:)  Uligedannet 
Krone  .  .  hvis  Dele  .  .  i  Henseende  til  Stø- 
reisen (er)  iorskiellige. Træearter. (1799). 351. 
uligedannet  (difformis)  (bruges)  om  forskjel- 
lige  (plantedele),  der  i  Formen  afvige  fra 
hin&nden.  Drejer. BotTerm.153.  I|  (mat.)  mods. 
ligedannet  sp.836**:  Larsen,  -finnet,  adj. 
[6]  (jf.  uparretfinnet ;  hot.)  om  finnet  blad: 
som  ender  med  et  uparret  smaahlad  (mods. 
ligefinnetj.  Drejer. BotTerm.40.  Lange. Flora. 
XXXVI,  -iøddety  adj.  (zool.)  iflt.,  de  ulige - 
føddede,  om  insekter  (biller)  af  afdelingen 
Heteromera,  der  kendetegnes  ved,  at  de  to  for- 
reste benpar  har  fem  led,  det  bageste  kun  fire. 
Bergs.  MS. 205. 

u- ligelig,  adj.  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell. 
(t)  -en  (Molh.LWl).  {ænyd.  d.  s.,  som  adv. 
ogs.  wliggeligenn,  glda.  (adv.)  wligelighe,  jf. 
fsv.  olikliker,  oldn.  tilfkligr,  usandsynlig;  jf. 
ligelig)  I)  (jf.  ulig  1,  ulige  1)  f  som  ikke  kan 
sammenlignes  ell.  frembyder  lighedspunkter. 
Moth.Liei.  2)  (jf.  ulig  3  og  ulige  2;  nu 
næppe  hr.)  hvis  dele  er  af  forskellig  størrelse, 
form  olgn.  Bægeret  er  .  .  uligeligt  .  .  naar 
dets  Dele  ere  af  forskjellig  Størrelse.  Dreyer. 
BotTerm.73.  3)  (jf.  ulige  2.8;  sj.)  om  sinde- 
lag, temperament:  uligevægtig.  Forunderlig 
uligelig  var  (DGMonrad):  snart  overstadig 
lystig  .  .  snart  tavs  og  tilbagetrukken  i 
sig  se\Y.Neergaard.(Tilsk.l891. 97).  4)  (jf. 
ulige  3;  i  rigsspr.  kun  U),  1.  hr.)  om  (for)- 
deling:  ikke  ligelig  (3.3).  at  dele  Herredøm- 
met, om  end  uligelig,  mellem  de  tre  Kro- 
nider.  Grttndto.JSr /S.  236.  Det  blev  uligelig 
deelt.  y^O.  jf.:  Samlingen  bærer  trods  denne 
uligelige  fordeling  et  ejendommeligt  helheds- 
præg.Ludwigs.Kingo.f  1924).71.  \\  (jf.  u.  ulige 
d)  talem.  Verden  er  uligelig  skift';  Somme 
for  Meget,  Somme  for  Lidt.  Mau.10866.  det 
bliver  uligelig  skift,  somme  faar  en  og 
somme  faar  to  og  somme  bliver  aldrig  gift, 
Feilb.  -ligelig-hed,  en.  (ænyd.  ulig(e)- 
lighed,  glda.  vlighelighet  (Suso.133),  vligghe- 
ligheet  (2Mos.34.7(GldaBib.)))  det  forhold 
at  være  uligelig;  fx.  i  flg.  bet.:  1)  (nu  næppe 
hr.)  til  uligelig  1-2.  Moth.LUl.  2)  (sj.)  til 
uligelig  3:  uligevægt  i  sindet,  bortset  fra  no- 
gen Uligelighed  i  den  sidste  Tid  var  Hu- 
møret det  ?,9,T[iTae.PoU*U1926.3.sp.5.  4)  (sj.) 
til  uligelig  4.  denne  Uligelighedens  Verden. 
Kirkebladet.1887.506. 

ulige-sidet,  adj.  (ogs.  -sidig.  se  ndf.). 
(af  ulige  og  -sidet,  maaske  dog  delvis  af  u- 
og  ligesidet;  fagl.)  i)  om  figur  ell.  ting:  hvis 
sider  er  af  forskellig  længde.  S&B.  ulige- 
sidet  Yir\\ie\\ern.Evadhedder det? (1947). 439. 
2)  [1  ell.  2]  om  ting  med  to  flader,  sider:  hvis 
ene  side  m.  h.  t.  beskaffenhed  er  forskellig  fra 
den  anden,  uligesidet  Kiper  (0:  en  slags  tøj). 
Sterm.Textil.(1937).reg.  3)  hørende  til  for- 
skellige sider  (I.l.i)  af  et  legeme;  (gym.:) 
Uligesidige  Rundsving  .  .  udføres  i  Bred- 
stilling og  indledes  med  smaa  uligesidige 
Armsving    fremad    og    bagud    (fx.    venstre 


1061 


aligesvævende 


lllivskaar 


1062 


arm  fremad-opa'd,  højre  arm  modsat). S portS' 
leks.II.635.  -svævende,  part.  adj.  ^  i 
forb.  uligesvævende  temperatur,  (jf.  II. 
svæve  6.6,  Temperatur  3^  betegnelse  for  en 
saadan  stemning  af  et  instrument,  at  alle 
intervallerne  i  enkelte  tonarter  stemmes  rene, 
hvorved  intervallerne  i  de  andre,  fjernere  ton- 
arter bliver  saa  meget  mere  urene.  Sporon. 
Breve.II.283.  Drachm.KO.86.  MusikL.II.386. 
-synet-hed,  en.  (fagl.)  forskellig  optisk 
bygning  af  de  to  øjne  (anisometropi) .  C J Berg. 
Leksikon  for  Optikere,  f  1944 J. 30. 

U-ligevægt,  en.  I)  (l.br.)  i  egl.bet.: 
mangel  paa  ligevægt  (1).  Uligevægtstil- 
stande i  selve  Jordle^emet.ThøgLars.Stjer- 
nerogTid.(  1914). 106.  2)  tU  billedl.  2.1)  (l.br.) 
i  al  alm.  om  mangel  paa  det  rette  (jævnbyrdige, 
ligelige)  forhold  (m.  h.  t.  størrelse,  styrke, 
magt,  betydning  olgn.)  ml.  to  dele.  en  skiøn 
Modsætning  af  Hof  og  Leir  (o:  krigslejr)  .  . 
giver  os  strax  en  tydelig  Grund  til  den  hele 
kommende  Ulykke,  til  den  hele  Uligevægt. 
Oehl.EuS.II.98.  kompositionen  .  .  er  i  ulige- 
vægt. 40Zr.Z)I?./7.265.  li  om  magtforhold, 
navnlig  ml.  stater,  den  europæiske  Ulige- 
vægt (var)  sat  i  Røinæået.  Rubow. Napoleon 
111.(1948). 131.  2.2)  mangel  paa  sindslige- 
vægt. VortLand.'^/»1901.2.sp.5.  han  (havde) 
i  nogle  Dage  gennemlevet  en  Krise  af 
aandelig  Uligevægt.  K Secher.  Den  fremmede 
Oæst.(  1934). 133.  Trods  sin  Stridbarhed  og 
Uligevægt  var  han  .  .  et  hensynsfuldt  og 
fint  Menneske. KSchou.MalerenPeter Hansen. 
(1938). 139.  -ligevægtig,  adj.  {dannet  til 
Uligevægt  ell.  af  u-  og  ligevægtig)  I)  (sj.) 
svarende  til  Uligevægt  2.i.  Klokketaarnet 
staar  skævt  for  (de  to  slotsgaardes  længdeakse 
og  gør)  derved  .  .  Hovedslottet  uligevægtigt. 
Wanscher.  Slotte  fra  Chr.  4' s  Tid.  (1939).  12.  2) 
svarende  til  Uligevægt  2.2:  som  mangler 
sindsligevægt,  hans  Søster  synes  .  .  at  være 
noget  uligevægtig  {hysterisk).  SundhedsKoll 
Forh.1900.122.  I  Virkeligheden  var  hans 
Sindstilstand  i  høj  Grad  uligevægtig.  Pon(. 
HK.37.  Stemmen  dirrede  uligevægtigt.  JSrJ 
Krist.DH.ll6.  jf.  Uligevægtighed.  For^ 
Land.''U1901.2.sp.5. 

Ulig-hed,  en.  oftest  udtalt  ['uli(q)|heJ6] 
(vi  siger)  ii-lighed  og  u-lighéden,  men  ikke 
ti-llghed,  h-]ig\iéå^n.Høysg.AG.195.  flt.  -er. 
{ænyd.  d.  s.;  til  ulig  (ulige)  ell.  af  u-  og 
Lighed)  det  at  være  ulig(e),  forskellig;  mangel 
paa  lighed;  især  i  flg.  anv. :  I )  det  at  væ.re 
ulige  (1  ell.  (især)  2);  det  ikke  at  ligne  noget 
andet;  forskellighed.  Man  merker  .  .  en  stor 
U-lighed  paa  Jorde  og  Å.gTe.Holb.Rpb.II.2. 
Der  er  stor  Ulighed  imellem  gamle  og  nye 
Tider.  VSO.  hans  egen  Ulighed  med  næsten 
alle  hans  Medmennesker,  hans  •  Følelse  af 
Fremmedhed  overfor  dem.  JakKnu.LU. 133. 
II  nu  især  (mat.) :  forskellighed  m.  h.  t.  (nume- 
risk) værdi,  størrelse.  C  C  rone.  Funktionslæren. 
(1890). 32.  hertil  Ulighedstegn,  om  hvert 
af  tegnene  4= ,  >  og  <,  der  angiver  forskellig 


værdi,  størrelse.  Kaper.^  TypogrOrd.45.  2)  (jf. 
ulige  d)  det  ikke  at  være  jævnbyrdige  ell.  lige- 
stillede (m.  h.  t.  magt,  indflydelse,  rang,  stand 
olgn.).  Jeg  veed  nok,  hvad  Fruen  vil  sige: 
Deres  Familie  er  ældre,  end  som  vores,  og 
at  den  U-lighed  ey  tillader  at  indgaae  saadan 
Alliance  (o:  ægteskab). Holb.DR.II. 3.  Par- 
ternes U-liighed  (o:  om  kamp  to  mod  een). 
Schousbølle.Saxo.92.  en  utidssvarende  Ulig- 

10  hed  for  Lowen.Pol.*y»1941.11.sp.6.  3)  f  M 
ulige  4:  det,  at  veje  er  bugtede;  ogs.  om  ujævn- 
hed i  et  terræn,  samme  Rytterie  (kunde  ikke) 
formedelst  Jordens  Ulighed  .  .  giøre  noget 
Angreb,  uden  man  steeg  ned  af  Hæstene. 
Holb.Hh.L339.  man  (maa)  ofte  .  .  age  heele 
Timer  formedelst  Veyenes  Ulighed,  førend 
man  kand  komme  til  et  Sted,  som  ligger 
gandske  iiæT.sa.Ep.Y109. 
u-lignelig,  adj.  [u'li?(q)n8li]  (glda.  d.  s., 

20  fsv.  olikneliker;  nu  næppe  br.)  som  ikke  kan 
sammenlignes  (med  noget).  Moth.L162.  \\ 
især  som  et  stærkt  rosende  udtr.:  som  er  uden 
sidestykke;  enestaaende;  mageløs;  uforlignelig. 
LTid.n31.492.  *Rein,  den  sande  Sorgs  ulig- 
nelige  S&ngei.  Zetlitz.IL303.  *1  Smaat  som 
Stort,  ulignelig  (Oehl.Y.38:  uskiftelig^  den 
Samme  (o:  om  Michelangelo)]  Oehl.(  1831). 
IY49.  HCAnd.S8.Y.l53.  som  adv.  (især  foran 
adj.):  det  Talent,  han  (o:  Kingo)  i  den  Dan- 

30  ske  Poesie  ulignelig  besad.  Tychon.( KbhSaml. 
IL51).  ieg  var  kommet  (som  rektor)  til  Faa- 
borg Skole,  efter  en  ulignelig-god  Formand. 
RasmWinth.S.83.  (Altona)  ex  i  det  Hele  ulig- 
nelig smukkere  end  l{a,mhorg.  Bagges. DY^I. 
120.  -limet,  part.  adj.  spec.  (ty.  ungeleimt; 
fagl.)  om  papir:  som  ikke  er  tilsat  lim.  S&B. 
PapirL.302(se  u.  II.  lime  2.i>.  smst.398. 
•lind,  en.  se  II.  Ulyd.  -liv,  et.  (ænyd.  d.  s. 
(i  bet.  1),  no.  dial.  uliv,  død  (i  forb.  til  ulivs, 

40  til  døde),  jf.  oldn.  liUfi  (i  bet.  2);  nu  sj.) 
I)  (jf.  u-  1.2)  levned,  livsførelse  (og  virksom- 
hed) af  daarlig,  slet  art,  uden  værdifuldt  ind- 
hold; vrængbillede  af  liv.  udenfor  Asgaard 
fandtes  der  ogsaa  Liv,  om  det  end  stundum 
nærmest  var  et  \J\vf.Barfod.F.I.41.  En  druk- 
kenbolts liv  er  ikke  et  liv,  men  et  uliv. 
HjælpeO.  Tilliden  til  Livet  er  rokket,  fordi 
Ulivet  triumferer.  Tilsk.l939.II.404.  2)  livets 
og    livsvirksomhedernes    ophør;    død   {l.l.i). 

50  Naturens  Nedgang,  Kulden,  der  gør  sig 
gældende  .  .  det  er  ikke  noget  Sindbillede, 
det  er  Døden  selv,  Uliv,  som  besætter  disse 
Breddegrader.  JVJen8.A//.67. 

Ulivs-,  i  ssgr.  ['ulius-,  1.  br.  'uliWs-] 
(oldn.  ulifis-  (i  fx.  lilifismabr,  mand,  der 
har  forbrudt  sit  liv))  til  Uliv,  især  i  bet.  2. 
-fange,  en.  (sj.)  dødsdømt  fange.  *Vildt  jeg 
flygter  giennem  Livets  Gader,  |  En  udslup- 
pen   Ulivsfange  lig. Bagges. Ros.l4.  -kaar, 

60  et.  (jf.  Uliv  1;  sj.)  i  flt.,  om  levekaar  af 
saa  ringe,  slet  art,  at  de  ikke  muliggør  en 
menneskeværdig  tilværelse,  alle  (danske  bør) 
medvirke  til  de  trofaste  Sønderjyders  Ud- 
frielse fra  de  Urets-  og  Ulivskaar,  de  for- 


67* 


1063 


lllivskamp 


ulke 


1064 


tiden  .  .  maa  Mste. Hejmdal."/il869.1.sp.2. 
-kamp,  en.  (højtid.,  sj.)  kamp,  som  kan 
medføre  døden;  kamp  paa  liv  og  død.  de  lange 
og  mange  Ulivskampe  mellem  (de  nordiske 
riger).  Bar  f  od.  F. 1 1. 32.  *I  Fredens  Skjød  en 
Ulivskamp  |  For  evigt  Ungersvendens  Øje 
lukkeå.Krossing.D.2U8.  -saar,  et.  (ogs. 
(skrevet)  ulivs  saar^  (ænyd.  d.  s.,  no.  dial. 
d.  s.,  jf.  oldn.  sårr  til  lilffis,  saaret  til  døde; 
i  rigsspr.  poet.,  højtid.,  i  dial.  bevaret  endnu  lo 
i  19.  aarh.,  se  MDL.)  saar,  der  medfører 
døden;  dræbende,  dødeligt  saar  (jf.  Livssaar^; 
ofte  i  forb.  faa,  give  ulivssaar.  *Jeg  har 
otte  Ulivssaar,  |  de  er  baade  dvbe  og  onde. 
DFU.nr.2.17.  Rahb.F.1.347.  *Kong  Frode 
staaer  i  Leiregaard,  |  Han  gav  sin  Broder 
miYssaai. Oehl.Helge.f  1814). 3.  Ing.VSt.160. 
da  fløj  et  Spyd  ind  ad  Vinduet  og  gav 
ham  Ulivssaar.  JO^nS-Z).///. 73.  ||  billedl.  ell. 
i  sammenligninger.  *Sørgende  times  blide  20 
Kaar,  |  Læges  skal  Hjertets  Ulivssaar. 
Orundtv.SS.II.229.  *hvad  der  mødte  ham 
af  ondt,  I  det  ramte  mig  som  Ulivssaar,  | 
fordi  jeg  saa  hans  Sjæl  saa  skddt.Stuck.S.lll. 
(damperen)  fik  Slagside,  til  den  Side  hvor 
den  var  revet  op  .  .  det  var  som  om  den 
krummede  sig  sammen  om  et  Ulivssaar  den 
havde  ia.&et.JVJens.RF.198. 

Ulk,  en.  [nVg]  ("f  Ulke.  E Pont. Atlas. I. 
649.  Funke.(1801).1.336.  jf.Moth.U51.  vAph.  30 
Nath.VlII.280).  fit.  -e  ell.  (vel  især  til  ent.- 
f ormen  Ulke;  nu  næppe  br.)  -er  (i  bet.  1: 
Moth.  U 51.  EPont.Atlas.il 1. 252.  [Abildg.J 
EtvelmeentBrev.  (l771).Alr).  {ænyd.  ulk(e), 
glda.  vlk,  ;/•  (?)  ceda.,  som  tilnavn  (Petri) 
Ulke  (ValdJord.(1926).3),  no.  ulk(e)  (i  bet. 
1),  ulk  (i  bet.  2),  SV.  ulk  (i  bet.  1),  jf.  ty. 
ulker  (i  bet.  1);  besl.  m.  (ell.  sa.  ord  som) 
no.  dial.  ulka,  padde,  tudse,  nt.  ulk,  ulk, 
tudse;  af  samme  stamme  som  U.  a.  no.  ulka,  40 
slim,  ulken,  uren,  m.  m.,  sv.  dial.  ulken, 
muggen;  jf.  II.  ulke) 

1)  (jf.  Københavner  2,  Stenbider  3,  Sø- 
ulk 1)  \  fisk  (af  uskønt,  frastødende  ud- 
seende) af  slægten  Cottus  (der  hører  til  panser- 
kinderne); især  om  C.  scorpius  (den  alminde- 
lige ulk);  ogs.  (navnlig  som  2.  led  i  ssgr. 
som  fx.  Fjeder-,  Flyve-,  Grøde-,  Næb-, 
Panser-,  Stenulk)  om  fisk  af  nærstaaende 
slægter  af  panserkinderne  ell.  af  slægten  50 
Lophius.  LTid.1729.204.  Krøyer.1.130.  Danm 
Pauna.XI.65.  den  langtornede  ulk,  se  lang- 
tornet.  ||  f  fange  ulke,  maaske  egl.  d.  s.  s. 
fange  en  ugle  (se  I.  Ugle  2.2)  (jf.  DSt.1937. 
161);  ogs.  om  fartøj:  gaa  over  stag  mod  den  sty- 
rendes ønske.  vAph.(l764).  jf.  DSt.1937.161. 

2)  overf.,  om  person.  2.1)  ^//.„iblandt  Sø- 
folk i  Kiøbenhavn,  eller  i  det  saakaldte 
„Nyboders- Sprog."" MO.  „Haansord".  VSO. 
(jf.  sp.l064^'))  om  sømand;  tidligere  vistnok  60 
spec.  om  underordnet,  menigt  medlem  af  et 
fartøjs  besætning:  matros;  nu  især  (navn- 
^'''9  -å^)  som  spøg.  ell.  hædrende  betegnelse  for 
sømand,  hvis  ydre  ell.  adfærd  er  præget  af 


livet  paa  havet;  vejrbidt,  djærv,  forsoren 
sømand;  søulk  (2).  *  Ulkene  vore,  (  Ulke 
med  begede  Broge  .  .  |  Lodbrog  har  Sønner 
endnu.Grundtv.PS. 1.353.  *Det  er  en  Søgut, 
brav  og  flink  .  .  |  En  Kjærnekarl,  en  rigtig 
\]Yk..Holst.IV3.  en  vis  naturlig  og  jovial 
Vittighed  .  .  betegnede  den  ægte  Holmens- 
mand,  Ulken,  som  han  almindelig  kaldtes. 
Davids.KK.254.  *hils  dem  .  .  (  de  Ulke,  de 
Drenge  af  Danmark,  |  som  kæmped  ved 
}ielgola,nd.  Hoffmann.HH.43.  (de)  tjærede 
ulke,  se  tjæret  1.2.  ||  (nu  næppe  br.:)  det  Ord 
Ulk  er  et  Navn,  som  af  Spøg  gives  de  Ma- 
troser og  Søefolk,  som  ere  uvandte  til  Søes 
og  ubefarne  i  Seilaåsen.  Jonge.Kbh. s  Beskri- 
velse. II.  (udg.  1945).  111.  II  hertil  (foræld.): 
elev  i  Nyboders  skole.  OrdbS.  2.2)  (dial.)  som 
nedsæt,  personbetegnelse,  bl.  a.  om  løm- 
mel, tyk  person,  særling.  Esp.498.  Feilb.  UfF. 
jf.  t :  Kremmerulk  kaldes  kremmerbørn  af 
foragt.  Moth.K329.  jf.  VSO.III.K290. 

3)  (fisk.,  dial.)  overf.,  om  ting.  3.1)  red- 
skab til  rejefangst.  Fiskeriredsk.(1872). 
11.  Nord.Tidsskr.f.Fiskeri.1874.295.  3.2)  en 
slags  mindre  hyttefad.  Frederikshavns  Avis. 
'y^l935.4.sp.4. 

I.  Ulke,  en.  se  Ulk. 

II.  nlke,  V.  ['ul^a]  -ede.  {sv.  dial.  ulka, 
være  nær  ved  at  kaste  op,  no.  dial.  ulka,  d.  s., 
ogs.:  afsondre  vædske;  besl.  m.  Ulk;  maaske 
dog  (til  dels)  lydord  (sml.  gulke  (u.  Gulk^, 
hulke  (I.2),  kulke^;  jf.  Ulrik)  I)  (nu  kun 
dial.)  frembringe  en  skvulpende  lyd  i  halsen, 
naar  man  er  ved  at  kaste  op;  ogs.:  foretage 
stærke  muskelbevægelser  i  halsen,  hvorved  den 
sunkne  føde  osv.  kastes  op;  (være  ved  at,  be- 
gynde at)  kaste  op;  gylpe.  „Er  at  gylpe  og 
hikke,  som  en  hund,  når  hånd  vil  spye." 
Moth.U5l.  FrGrundtv.LK.88.  UfF.  jf.:  kla- 
gende Vaande  blandede  sig  (hos  de  søsyge) 
med  kvalte  \]\k-Lyåe. CFMortens.EF.61. 
ofte  (jf.  opulkej  i  /orft.  ulke  op  (LollO.  UfF.) 
ell.  af  sig  (UfF.).  \\  billedl.,  især:  udslynge 
vrede  ord,  eder,  skældsord  olgn.;  give  ondt  af 
sig.  *naar  Du  (0:  en  præst)  ved  krybben 
staaer,  |  Og  ulckcr  til  os  ud,  hvad  Du 
i  kieften  i&d,&x.Cit.beg.afl8aarh.(NkS4°821. 
107).  Esp.373.  jf.:  *Saa  er  og  tidens  bug, 
en  gifftig  malm  og  grube  |  Som  ondskabs 
damp  og  qval,  ud -u  le  ker  af  sin  Strube. 
Cit.l709.(Thott4°nr.l524.511).  i  forb.  ulke 
af  sig.  UfF.  2)  (dial.)  (søge  at)  synke, 
sluge  noget  ved  en  kraftig  muskelbevægelse, 
der  ofte  ledsages  af  en  skvulpende  lyd.  (præ- 
sten) blev  tyk  i  Halsen.  Han  stod  og  ulkede 
med  noget,  han  prøvede  paa  at  synke.  iVord- 
kild.Kulsvierblod.(1929).66.  i  forb.  ulke  i 
sig.  UfF.  3)  (1.  br.)  i  videre  anv.,  m.  h.  t. 
ell.  om  røgmasse:  (faa  til  at)  brede  sig, 
vælde  ud  over  omgivelserne,  i  luften.  Da 
ulkede  der  graa  Røgmasser  op  bag  Skoven. 
Nordkild.SF.39.  (kulmilerne)  laa  og  ulkede 
Omgivelserne  fuld  med  en  kvælende  Røg. 
sa.(Danmark.III.(1943).694.sp.l). 


1066 


Vlke- 


ulme 


1066 


Ulke-,  i  ssgr.  ['ulgfa-]  af  Ulk  1;  fx.  (for- 
uden de  paa  alfabetisk  plads  anførte)  Ulke- 
familie, -garn,  -gruppe,  -slægt,  -agtig:,  adj. 
i  fori.  den  ulkeagtige  kutling,  \ 
d.s.s.  Ulkekutling.  BøvP.III.541.  -fisk, 
en.  (zool.)  fisk  af  slægten  Cottus  ell.  nærstaa- 
ende  slægter.  Panserulken  .  .  (en)  storhovedet 
mke&sk.BøvP.III.538.  -kutling,  en.  (jf. 
u.  -agtigj  ^  kutlingen  Gobius  scorpioides. 
DanmFauna.XI.162. 

Ulle,  en.  se  I.  Ugle. 

Ulle-,  i  ssgr.  se  Ulve-. 

allen,  interj.  se  ulen. 

I.  Ulm,  en.  [ul'm]  flt.  -e.  {ænyd.  d.  s., 
mnt.,  holl.  olm,  jf.  nht.  ulme  og  oeng.  ulm- 
treow,  elmetræ;  vistnok  laant  fra  lat.  ulmus; 
sideform  til  Alm  og  Elm;  nu  kun  dial. 
(sdjy.,  vel  laant  fra  ty.)  samt  i  gadenavnet 
Ulmestræde  (i  Præstø.  H Matthiess.Gader .26)) 
2f  træet  Ulmus  L.,  især  U.  montana  Smith;  20 
elm  (1).  Moth.U52.  ♦En  stor,  en  gyselig 
Ørnekrop  |  Opdaged  han  da  i  Træets  Vraa.  | 
Den  bredte  sig  vidt  i  grønnen  Ulm  |  Med 
Vinger,  saa  sorte  som  Nattens  M.u.\m.Oehl. 
XXIX.144.   UfF.(sdjy.). 

II.  Ulm,  en.  [ul'm]  (til  I.  ulme)  (jy. 
Vaalm,  Volm.  MDL.654.  Feilb.(u.  1.  ulmj). 
I)  (jf.  I.  ulme  1;  dial.)  trykkende  varm, 
stillestaaende  luft.  MDL.630.  ||  optrækkende 
mørk  sky(masse).  smst.654.  Feilb.  |j  billedl.  30 
Særlig  hos  mindre  kultiverede  Individer 
slaar  der  en  Ulm  af  Lyst  og  Henrivelse  op 
.  .  fra  den  kaotiske  Livsmængde.  Lamftefc. 
Fremskridt.(  1912). 106.  2)  (jf.  I.  ulme  2;  O, 
1.  br.)  det,  at  noget  (ligger  og)  ulmer;  ogs.: 
ulmende  stof,  masse.  *Mørke  og  Mulm  |  Truer 
Gnisten  i  \Jlm.Grundtv.PS.VI.522.  *Det  (0: 
det  nye  aar)  skyes  af  Mulm  |  fra  rygende 
Tomter  og  osende  Ulm.  Danskeren.*/i  1941. 8. 
sp.l.  3)  (jf.  I.  ulme  3;  l.br.)  sløret  lys(skær),  40 
især  af  rødlig  farve.  *Saa  mørk  en  Nat: 
I  Det  bløde  Mulm  |  mod  Maanens  Ulm, 
HuldalMtk.KlodeiDrift.(1941).58. 

I. ulme,  V.  ['ulma]  (l.br.  i  rigsspr.  olme. 
Moth.018.  VSO.IV.070.  AchtonFriis.DØ.I. 
il82.  UfF.  jf,  u.  opulme.  —  jy.  vaalme, 
iToIme.  MDL.654.  Feilb. (u.  ulmej.  se  ogs. 
lu.  bet.  1.  ogs.  hyolme.  Vejrup.  KM.  148.  jf. 
\Feilb.I.710).  -ede.  vbs.  jf.  II.  Ulm.  (ænyd. 
\d.  s.,  SV.  ulma  (i  rigsspr.  til  dels  laant  fra  da.),  50 
itv.  dial.  ulma,  om  luften:  mørkne,  no.  dial. 
\d.  s.,  bl.  a.  i  bet.:  blive  mørk,  trykkende  (om 
Uuften);  besl.  m.  volme,  koge,  syde,  bruse, 
^vælde  (frem)  olgn.  (se  volme^  (hvormed  det 
jy.  er  sammenfaldet),  og  med  olm  (og 
\l.  olme^  samt  m.  oldn.  ylr,  varme  (dis)  \\  i 
nsse  tilfælde  er  det  vanskeligt  at  skelne  ml. 
|lllme  og  volrae,  idet  ordenes  betydninger 
igriber  over  i  hinanden,  saaledes  har  Moth.  U52 
fulme  i  bet.:  smaakoge) 

I)  (især  dial.)  som  udtr.  for  fremkomst  af 
varmedis,  skyer,  røg  olgn.  I.l)  om  vejret:  være 
lummer,  trykkende,  ell.  (jf.  bet.  I.2J  blive 
præget  af  optrækkende,  truende  skyer  olgn., 


saa  at  uvejr  ell.  regn  kan  ventes;  ogs.  om 
luften:  flimre  p.  gr.  af  stærk  varme  (UfF.); 
især  upers.  Det  olmer  stærkt  i  Østen.  VSO. 
IV.070.  Det  ulmer  i  Veiret. i/DL.63(?.  Det 
Volmer  0:  det  trækker  op  med  Regnskyer, 
bliver  tykt  i  Luften.  S7nsf.655.  Feilb.  det 
ulmer  (op)  i  vejret.  UfF.  1.2)  om  mørke  skyer: 
komme  op  paa  himlen,  trække  op,  ell. 
trække  sammen,  samle  sig  og  true  med 
regn,  uvejr,  sorte  ulmende  Skyer.  ThøgLars. 
Kværnen.(1915).33.  Idag  ser  vi  .  .  enkelte 
Skyer  ligge  og  olme  lavt  paa  Sydvesthimlen 
—  skulde  det  være  Regnen,  der  endelig 
komvadT?  AchtonFriis.DØ.I. 182.  Oven  over 
Skorstene  og  Tage  ulmede  Tordenskyerne. 
ErlKrist.MM.56.  jf.:  hvor  let  kunde  der 
ikke  ogsaa  hvolme  en  Torden  op.  Vejrup. 
KM. 148.  1.3)  om  røg,  støv,  mørke  olgn.: 
stige  op,  vælte  frem  i  store,  mørke  skyer; 
kvalme  (II. 1. 3);  især  i  forb.  m.  adv.  som 
frem,  op,  ud.  Røgen  vaalmer  op  igiennem 
Skorstenen.  i¥Z)Z/.655.  Der  ulmer  en  lille 
Støvsky  fra  Harven  hen  over  Agrene. 
NJeppesen.HH.105.  *Der  ulmer  Mørke  op  i 
Nord,  I  en  Dampers  tunge  Røg.TomKrist. 
YR.13.  Røgen  ulmede  stadig  ud  af  ^&- 
Ta.kken.Pol.''/id944.11.sp.2.  Feilb.  jf.:  Mul- 
den .  .  ulmede  sort  op  (0:  bag  ploven). Hans 
Povls. HF. 73.  upers.:  *Derude  under  Nattens 
Sky  I  det  volmer  rødt  i  Vest  (0:  af  en  ilde- 
brand). Aakj.HÆ. 128. 

2)  brænde  ganske  svagt,  med  rødgult 
ell.  rødligt  lys,  uden  flammer  (og  næsten 
uden  røg),  især:  under  et  dækkende  lag  (fx. 
af  aske),  inde  i  en  masse,  et  stof  (saa  at  ilden 
er  usynlig).  2.1)  i  egl.  bet.;  ofte  i  forb.  ligge 
og  ulme.  Moth.U52.  Denne  Brand,  som 
endnu  ulmer  udi  Jordens  Indvolde.  LTtd. 
1749.230.  en  Glød,  der  umærket  havde  ligget 
og  ulmet,  til  den  nu  med  eet  var  slaaet  op 
i  høie  Lner.  Rahb.Fort.I.250,  Her  lugter  saa 
forbandet  brændt.  Se  efter,  om  det  ikke 
ulmer  i  HaAmma.&tten\ Bergs. BR.226.  Ilden 
ulmede  uden  at  lyse  .  .  vel  dækket  til  med 
Aske.  JV Jens. Br.  128.  2.2)  (jf.  bet.  4(i); 
sml.  II.  flamme  2)  O  t  billedl.  udtr.  den 
Christendoms  Gnist,  som  endnu  ulmede  i 
Haralds  B&rm.LTid.  1746.20.  allerede  be- 
gyndte den  himmelske  Ild  (0:  i  en  digters 
sind)  at  ulme. Ew.(1914).IV 262.  ♦Af  Væl- 
den, hvormed  Vreden  udbrød,  saae  man,  | 
At  Gnisten  havde  ulmet  lang  Tid  a,\t.Oehl. 
ND.319.  ♦under  Asken  ulmed  |  Min  Smertes 
skjulte  Ild.  Winth.II.29.  ♦os  levnes  kun  Ha- 
dets den  ulmende  Glød.  Socialistiske  Sange. 
(1885).4. 

3)  (især  tO)  fremtræde  med  et  (sløret) 
rødgult  ell.  rødligt  farveskær  ell.  lys 
(der  minder  om  gløder),  bl.  a.  om  solen  (og 
hvad  der  faar  farve  af  den),  om  lyset  ved  dag- 
gry, om  maane,  stjerne  ell.  lysgiver  som  lygte; 
ogs.  i  videre  anv.,  om  ting,  der  træder  lyse  frem 
paa  en  mørk  baggrund.  *Blorasterstøvet  ulmer 
I    Nedsænkt  i   Rosens   Barm.  Winth.  1 1 1. 62. 


1067 


ulme 


Ulov 


1068 


♦Fred,  der  frodig  svulmer  |  som  en  Storskov 
ora  mig,  hvor  hver  Tanke  |  kun  som  maane- 
fangne  Aablink  nlmer.  Stuck.S D.7 .  Fra  Knæ- 
ene op  ulmede  hendes  Skikkelse  i  et  svagt 
rødligt  Genskær  af  den  forsvundne  Sols 
Efterglans.4ndiVx.Af.295.  Dagen  ulmer  og 
bryder  frem,  i  Morgen  som  i  Gaar.  Gravl.8. 
17.  *Det  var  en  Aften,  enkle  Stjerner  ul- 
xnea.MSchneider.ED.il.  En  Koral  ulmede 
blodrød  fra  hendes  Blnse.  O  Rung.  P.7  8.  Bag 
hende  ulmer  Dugen  hvidt  i  Stuens  Rsdy- 
mørke.  Bjarnhof. LE.14.  smalle  krogede  Ga- 
der (o:  i  den  indre  by)  hvor  der  kun  ulmede 
lidt  svagt  Lys  hist  og  her.  Branner. DK.180. 
4)  videre  anv.  af  het.  2-3.  4.1)  om  følelse, 
sindsstemning,  tanke  olgn.:  ligge  skjult, 
udvikle  sig  i  det  skjulte  uden  at  give  sig 
(tydeligt)  udtryk,  udslag,  men  saaledes  at 
den  (det)  stadig  er  levende  og  kan  komme  til 
udbrud  ved  given  lejlighed;  gære.  *Haabnings 
Hidsighed,  der  ulmer  i  hans  Blod.  PoulPed. 
DP.(1937).43.  *En  Angst,  som  ulmer,  flam- 
mer,  |  Og  bryder  voldsomt  nå.Oehl.ND. 
53.  Kunde  der  i  vore  Hierter  ulme  nogen 
anden  Tanke,  end  Troskab  mod  Kongen  .  . 
Ja!  da  havde  vi  tabt  alt. Cit.l 807. (AarbThi- 
sted.1937.341).  mangt  et  Ord  .  .  laae  og 
ulmede  i  mig.  Sibb.1. 135.  helt  inde  i  os  .  , 
ulmer  en  hemmelig  Grusomhed  .  .  just  mod 
dem,  vi  mest  holder  af,  og  den  slaar  ud 
et  'Nn.Bang.SF.lO.  Munkenes  onde  Kætteri 
.  .  ulmer  (endnu  o:  1537 ).  Ellen  J  ør  g. HH. 82. 
II  om  misfornøjelse,  uro  olgn.  i  et  samfund, 
en  folkemasse;  ofte  upers.  det  ulmer,  det 
Hele  (o:  „jødefejden"  1819)  var  Udbrudet  af 
en  Misfornøielse,  som  længe  har  ulmet. 
Mynst.Breve.136.  Opstanden  i  Jylland  er  ud- 
brudt. Det  ulmer  i  Sjælland. /ngr.PO.7.65. 
Rundt  om  i  Landet  ulmede  det.  KrErsl.KL. 
57.  4.2)  (jf.  I.  olme;  især  [S)  om  øjne  ell.  blik: 
have  ell.  antage  et  (især:  lurende,  fordækt) 
udtryk,  der  vidner  om  en  vis  (stærk) 
følelse  olgn.,  ell.  om,  at  noget  (en  følelse 
osv.)  er  ved  at  give  sig  et  (voldsomt)  ud- 
slag, det  firkantede  spanske  Hoved  med  de 
blaabarberede  Kinder  og  det  ulmende  Blik. 
JV Jens. C. 147.  Øjnene  ulmer  af  Raseri. 
Fleuron.DTN.60.  Pigens  Øjne  ulmede  vaa- 
gent.  De  saa  paa  hinanden  uden  Undseelse. 
JørgenNiels.KB.17.  upers.:  *da  ulmed  det 
ondt  i  hans  Blikke.  Olaf  Hans.Tværveje.(  1904). 
30.  det  ulmede  lunt  i  hans  Øjenkroge.  Eri 
Krist.S.78.  ||  (sj.)  m.  subj.-skifte,  om  person: 
se  paa,  blinke  til  en  med  øjne,  der  giver  udtryk 
for  en  vis  (stærk,  voldsom)  følelse,  paa  en 
Knejpe,  hvor  hun  ulmede  med  Øjnene  til 
Mandfolkene.  JohsWulff. DetgodeLand.(1931) . 
111.  4.3)  (jf.  bet.  4:.4=;  l.br.)  om  virksomhed, 
proces:  ytre  sig,  foregaa  svagt,  med 
ringe  styrke,  jeg  (har)  Intet  at  undskylde, 
uden  maaskee,  at  jeg  ikke  giorde  det  mange 
Aar  tilbage,  mens  det  glødede  i  mig  hvad 
nu  kun  ulmer. Grundtv.BrS.lO.  Festen  holdt 
paa  at  blusse  op  igen  efter  at  have  ulmet 


nogle  Timer.  Bjarnhof. LE. 97.  4.4)  (især  dial.) 
om  en  vedvarende  svag,  dump,  ubestemt  for- 
nemmelse af  smerte  (især:  forud  for  den  egl. 
smerte):  murre;  værke  ganske  svagt;  især 
upers.  pinen  olmer.  Moth.018.  det  ulmer  i 
Tænderne.  Levin.  Hovedpinen  (var)  ved  at 
forsvinde.  Kun  omme  i  Nakken  ulmede  det 
endnu  svagt.  Carlo And.TA.lO.  Esp.504.  UfF. 
jf.:  *Hvad  Møie  blir  uforsøgt,  kun  for  at 

10  dræbe  |  Den  pinende  Tid,  og  den  ulmende 
Flagel Pram.Stærk.50.  ||  (sj.)  i  videre  anv., 
om  graad,  der  er  ved  at  bryde  frem.  Taarerne 
ulmede  i  hendes  Kais.  EChristians.O.II. 233. 
4.5)  t  i  pass.  ulmes,  om  forhold:  være  ved 
at  blive  almindelig  kendt.  Omsider  ulmedes 
det,  at  han  var  bleven  Hyrde  for  at  kunde 
i  denne  Dragt  følge  Hyrdinden  Marcela. 
Biehl.DQ.1.94. 
II.  t  olme,  V.  -ede.  {vel  fra  nt.  ulmen, 

20  olmen,  til  nt.  ulm,  olm,  hty.  olm,  trøske  i 
træ;  jf.  forulmet  samt  IL  mulme  (1),  mul- 
stre)  om  noget  organisk:  smuldre  hen;  i 
part.  anv.  som  adj.:  Naturen  kan  erstatte 
bortulmede  og  afbladede  Been.  Efter  at 
et  stort  Stykke  af  Kragebeenet  var  taget 
bort,  fyldte  Naturen  Mellemrummet  .  .  op 
igien.Tode.ST. 1782.407. 

Ulme-brand,  en.  [1.2]  (1.  br.)  brand, 
ved  hvilken  ilden  ikke  slaar  ud  i  lue  (men 

30  blot  udvikler  røg).Pol.yil949.1.sp.4. 
Illinerdng,  en.  se  Olmerdug. 
Ulme-træ,  et.  (ænyd.  d.  s.;  nu  næppe 
br.)  Sf"  elm;  ulm  (I);  ogs.  om  træets  ved.  Rose. 
Ovid.1.45.  et  hoit  mmetræe.Biehl.DQ.ll. 
102.  Viborg. Pl.(1793). 53.  J Paludan. Møen. 
II.(1824).162. 

IJ-logik,  en.  (jf.  -logisk;  1.  br.)  unøj- 
agtig(t),  ulogisk  tænkemaade,  ræsonnement. 
hun,  den  „elskende  Kvinde",  siger  sligt.  Hun 

40  føler  det  naturligvis  med  ægte  Ulogik  kun 
som  en  Lidelse  for  ham  (o:  den  elskede). 
Bang.Va.224.  JVJens.H.168.  jf.:  o,  for- 
underlige Liv  i  al  din  dybe  IJlogiklKMunk. 
HJ.235.  -logisk,  adj.  (jf.  logisk  1-2;. 
MilConv.VIII.424.  En  ulogisk  Slutning. 
VSO.  Jesp.SprL.5  (se  u.  logisk  2.2^.  (eksem- 
pel) på  simpelt  hen  ulogiske  sætninger:  Vi 
er  blevet  lagt  på  hnsleien.  Hjortø.ST.122. 
-lov,  en.  (ænyd.  glda.  vlow,  wlog  olgn.,  uret, 

50  æda.  vlogh,  ulovlighed  olgn.  (DGL.I.41.II. 
150.440),  ulagh  ( smst.V.237 ) ,  oldn.  lilpg;  nu 
kun  arkais.)  I)  (m.  overgang  til  bet.  2)  (en 
paa  unormal  maade  udstedt)  urimelig,  uret- 
færdig, skændig  retsbestemmelse,  lov  (I.l.i). 
Leth.(1800).  om  ogsaa  Kongen  vilde  Ulov 
byde,  saa  vilde  de  dog  ikkun  Loven  lyde. 
Grundtv.Snorre.1.258.  Trykkefriheden  .  .  skal 
indskrænkes  ved  Love  og  ikke  ved  Ulove. 
Monrad.FPB.17.  bønderne  (raabte)  højt  på, 

60  at  de  ej  vilde  tage  imod  slig  ulov.  JBoesen. 
Snorre Sturlesøn.(1879).131.  \\  jf.  I.  Lov  I.2: 
Frækt  trædes  loven  under  fod,  uloven  råder. 
FrHamm.Nordensældstedigt.(1876).70.  2)  (if. 
bet.  1)   adfærd  (optræden,  handlemaade) ,  aer 


1069 


alovbestemt 


Ulster 


107a 


strider  mod  loven  (I.I.2)  ell.  mod  sund  og 
naturlig  retsopfattelse  ell.  mod  olm.  gældende 
regel  og  forskrift  for  menneskelig  adfærd; 
ulovlig  ell.  urigtig,  ubillig  adfærd;  ogs.:  uret- 
( færdighed),  ubillighed.  „Er  uret,  ubillighed." 
Moth.  LI  99.  den  Uskik,  for  ikke  at  sige  Ulov, 
for  Tiden  at  indlade  et  Antal  Privilegerede 
giennem  Giethuset  over  Theåtret.Rahb.E. 
IY55.  (maaske  som  modsætning  til  IL  Lov^: 
Nissen  (kan  aldrig)  lide,  nogen  Hest  bruges 
til  Ulov,  og  harmes,  naar  Mennesker  bliver 
saa  magelige,  at  de  vil  ride,  hvor  de  skal  gaa. 
RasmHans.M.II.224.  3)  bet.  1-2  anv.  i  (nu 
kun  arkais.)  ordspr.  Hvo  Ulov  driver,  han 
Ulov  nyder.Ing.KE.  1.114  (efter  PLaale.nr. 
331).  „hvad  En  med  Ulov  faar,  med  Lov 
tilbage  gaar,"  det  er  det  bedste  Ordsi- 
gende.  ThitJens.VA.II.226  (efter  PSyv.I.502). 
-lovbestemt,  part.  adj.  (jf.  lovbestemt 
1;  jur.)  om  forhold:  for  hvilket  regler  olgn. 
ikke  er  fastsat  i  loven;  spec.  dels  om  lovover- 
trædelse: hvis  strafbarhed  (ikke  direkte  er  fast- 
slaaet  i  loven,  men)  kan  sluttes  ud  af  sagens 
natur  og  lovens  grundsætninger  (aand);  dels 
om  straf:  som  (uden  direkte  at  være  nævnt  i 
loven)  idømmes  for  en  saadan  lovovertrædelse. 
Nørreg.Privatr.IV.  23.53f.  Ooos.1.488.  Arup. 
DH.I.272.  -lovlig,  adj.  [u'lmu'li]  {ænyd. 
wlofflig  (Rævebog.),  ulog(e)lig,  glda.  ulaghligh, 
(adv.:)  uloghelige,  æda.  ulaghlik  (DGL.V. 
238),  (adv.:)  uloghlikæ,  -lika  (smst.I.29var. 
213.Y108),  oldn.  (adv.)  lilogliga)  som  ikke 
er  i  overensstemmelse  med  loven  (dens  for- 
skrifter, regler,  bud);  som  strider  mod  loven; 
som  ikke  er  tilladt  efter  loven;  uretmæssig; 
lovstridig;  ogs.:  som  ikke  er  i  overensstem- 
melse med,  strider  mod  (af  en  myndighed  ud- 
stedte) regler,  reglementer,  alm.  vedvægt  olgn.; 
endvidere  (jf.  lovlig  2.2;  nu  næppe  br.):  som 
strider  mod  alm.  borgerlige  æresbegreber,  alm. 
moral,  gældende  sædvane  olgn.  Giør  hånd  no- 
gen anden  ulovlig  Gierning,  stande  derfor  til 
Rette  efter  Sagens  Lejlighed.  Z>L.4 — 1 — 7. 
det  sikkerste  skiønt  af  alle  ulovligste  Middel, 
hvorved  man  kommer  til  verdslig  Høyhed, 
er  Skinhellighed  og  en  sminked  Ydmyghed. 
Holb.Hh.1.83.  En  beskiemmet  Moder,  som, 
for  at  redde  sin  Ære,  dræber  Frugten  af 
en  ulovlig  KieTUghed.JSneed.IV82.  Mange 
.  .  havde  drevet  ulovlige  Kunster  (Chr.VI: 
brugt  unyttige  ting;  1907:  drevet  Trold- 
dom^. ylpG.iS. 29.  ulovlige  Erhverv.  Croos.//. 
108.  (der)  opføres  en  Mængde  ulovlige  Huse. 
DagNyh.**/7l921.4.sp.l.  Ulovlig  Brug  af 
Vaaben  (0:  i  fægtning).Sportsleks.II.635.  jf.: 
vil  (du)  sværge,  ikke  at  aabenbare  noget 
Menneske  hvad  du  idag  ulovlig  og  uberet- 
tiget har  hørt  (0:  ved  uden  adkomst  at  over- 
være en  samtale)? Ing. VS. 1. 184.  i  faste  (jur.) 
forb.  som  fx.  ulovlig  aftale  (0:  aftale,  ved 
hvis  indgaaelse  ell.  opfyldelse  en  af  parterne 
ell.  begge  overtræder  en  lovbestemmelse  ell.  rets- 
grundsætning. S  al. *X  KIV.  225),  besiddelse 
(MO.),   jagt  (Goos.III.20.   LovNr.l45"U 


1931. §13),  omgang  (med  hittegods)  (se  Om- 
gang 6.3-4^,  tvang  (se  Tvang  sp.1119^*); 
ulovligt  slægtskab  ^Lovligt  ell.  ægte 
kaldes  Slægtskab,  naar  det  hviler  alene  paa 
ægte  Fødsler,  i  modsat  Fald  ulovligt  ell. 
nægte.Sal.*XXI.783.  JurO. (1934). 154),  spil 
(se  L  Spil  4.2 j,  svogerskab  (se  Svoger- 
skab^, -lovlig-hed,  en.  {glda.  wlof(we)- 
lighet  olgn.  (Dom.20.6ogl2(GldaBib.).  Bøn- 

10  neb.1.93);  især  CP)  det  forhold  at  være  ulovlig; 
ogs.:  ulovlig  adfærd,  handling.  vAph.(l759). 
Min  første  Deeltagelse  i  denne  Ulovlighed 
var  ved  et  Overfald  .  .  paa  min  Faders 
Halvbroder.  £fr3.Z//.3(?4.  Fordringens  Ulov- 
lighed. VSO.  -lovmedholdelig:,  adj. 
(sj.  -lovmedholdig.  EBrand.(Pol."/il925. 
7.sp.5)).  (især  jur.,  mods.  lovmedholdelig/ 
Politiøvrighedens  ulovmedholdelige  Forhin- 
dring   af    lovlige    Sagers    .    .    Foretagelse. 

20  RasmSør.  ML.288.  De  Fredløse  paastode, 
at  Dommen  var  uretfærdig  og  ulovmed- 
holdelig. Johs  Steenstr.  Vore  Folkeviser.  (1891) . 
278.  jf.  Ulovmedholdelighed. A'anc5'A;r.V« 
1830.  -lovskikket,  part.  adj.  (1.  br.) 
som  ikke  er  lovlig  ell.  lovformelig,  en  Un- 
der-Dommere,, hvis  afsagte  Dom  Lands- 
dommerne ei  allene  underkiende,  men  og 
ansee  den  som  ugrundet,  ulovskikket  eller 
uretviis.  Stampe.1.378.  Hørup.II.210. 
Ulrian,  subst.  se  Uldrian. 
Ulrik,  propr.  ['ul're^]  (dial.  (jf.  Univ 
BU. 367)  Uldrik.  Moth.R5.U48.  Jernskæg. 
D.76(jf.  smst.107)).  mandsnavn;  spec.  anv. 
i  (spøg.)  forb.  som  kalde  paa  ell.  ofre  til 
Ulrik,  ogs.  hilse  paa  ( Fr em. B. I. (1924-25). 
56),  raabe  paa  (D&H.  Bom. S. 20),  ('tale 
ell.)  snakke  med  Ulrik  (D&H.  Pol.^'/il922. 
3.sp.l),  sige  Ulrik  (S&B.),  (nu  næppe  br.:) 
synge    om    ( Jernskæg. D. 76),    raabe    Ulrik 

40  (Moth.U48),  (ænyd.  raabe  paa  (sanct)  Ul(d)- 
rik,  SV.  ropa  (på)  Ulrik,  maaske  fra  ty. 
sankt  Ulrich  anrufen  (anbeten)  olgn.,  anv. 
m.  henblik  paa  Ulrik  af  Augsburg  (f  973), 
som  bl.  a.  paakaldtes  ved  drikkelag;  maaske 
dog  snarere  til  IL  ulke  ved  tilknytning  til 
propr.  Ulrik,  jf.  Th  Hjelmqvist.  Fornamnoch 
f  amiljenamn.(  1903).  307  f.;  dagl,  nu  lidt 
gldgs.)  kaste  op;  brække  sig,  især  p.  gr. 
af  søsyge,  råbe    på   en   tiener  0:  kalde  på 

souldrik  0:  kaste  oip.  Moth.  R5.  endog  den 
svenske  Kaptajn  (maatte)  ofre  til  Vlrik.Cit. 
1905.(AarbVends.l945.22).  kalde  paa  „Ul- 
rik". Boaens  Ferden.i922.225.  jf.:  (jeg  maatte) 
søge  en  Afkrog  paa  Dækket,  for  vedva- 
rende .  .  at  kalde  paa  mit  eget  Navn 
Ulrik.  vSundt.UdtogafenDagbog.(1827).3.  En 
ældre  Dame  (paa  et  skib)  har  allerede  lagt 
sig  tilbage  i  sin  Stol,  resigneret,  men  fuld  af 
Kvalme  og  bange  Anelser.   Hvis  man  hvi- 

60  skede  „Ulrik"  til  hende  .  .  vilde  hun  være 
komplet  iæTdig.KnudPouls.B.137. 
Ulspejl,  -spil,  en.  se  Uglspil. 
Uls-røn,  en.  se  Ulvsrøn. 
Ulster,  en.  ['ul'sdar]  (især  vulg.  Ulsters. 


1071 


llltimatani 


nltra« 


1072 


Friis-Møll.To Løver. (1943). 51.  SorøAmtstid. 
'/sl945.7.sp.3).  flt.  -e  ell.  (sjældnere)  ulstre 
(Fleuron.KO.72.  Byskov.FR.)  ell.  (især  Y) 
-s  (Glahder.Retskr.  Sterm.TexHl.(  1937). 168). 
(fra  eng.  ulster,  (overfrakke  af)  groft  klæde, 
fremstillet  i  landskabet  Ulster  i  Irland  ||  tid- 
ligere brugtes  i  sa.  bet.  Ulster-coat  (eng. 
d.  s.).  Vinden  greb  fat  i  Fligene  paa  min 
store  Ulster-Coat.  Z)røc/jm.DG.9.  Schand.SB. 
61.  jf.  SaU XXIV 230)  lang,  vid  over-  lo 
frakke,  fremstillet  af  svært  uldent  stof  og 
forsynet  med  opslagskrave  (og  spændetamp 
(og  bælte)),  anv.  af  saavel  mænd  som  kvinder. 
Esm.1.96.  (hun)  svøbte  Rejseplaiden,  som 
hun  havde  taget  over  Ulsteren,  tættere  om 
sig.  LBruun.LT.272.  Han  var  i  sin  gamle  .  . 
graa  Ulster  med  de  store  Hornknapper.  Poni. 
EK.63.  (en)  ung  Mand,  iført  en  lang  Re j se- 
ulster.  H^ewme^i9i2.9S6.sp.3.  II  hertil  Ul- 
8ter(s) -lomme,  -stof. 

Ultimatnm,  et  ell.  f  en  (se  ndf.). 
[ulti'ma-tom]  (1.  br.  Ultimat  [ulti'maJd]  Ul- 
timkt.  Moth.  Conv.U  13 (som  fk.).  JN Høst. 
HAPaludan.Sp.218.  jf.  JBaden.FrO.  Meyer."), 
best.  f.  -(m)et  [-[tom'ai]  ell.  (1.  br.)  ultima- 
tet  (Frisch.  PE.  193);  flt.  (1.  br.)  -(m)er 
[-itom'ar]  (Kaper.'  DagNyh.^y,1921.5.sp.l) 
ell.  (1.  br.)  ultimater  (PoUU1923.7.sp.l)  ell. 
(1.  br.)  ultimata  (Sal.'XIX.25).  {ænyd.  d.  s. 
(HistTidsskr.3R.IIl.637) ;  sv.  ty.  eng.  fr.  d.  s.;  30 
fra  mlat.  ultimatum,  til  mlat.  ultimatus, 
sidst,  til  lat.  ultimus,  sidst;  besl.  m.  ultra-) 
I)  (nu  ofte  som  billedl.  anv.  af  bet.  2)  det 
sidste  forslag,  den  sidste,  endelige  be- 
tingelse, som  en  person  stiller  en  anden  og 
kræver  antaget,  henh.  opfyldt,  saafremt  no- 
get skal  udføres,  finde  sted,  og  hvis  afvis- 
ning kan  faa  alvorlige  følger;  tidligere  ogs.: 
den  sidste,  endelige  erklæring,  det  sidste 
ord  i  en  sag.  Moth.Conv.U13.  Ultimatum  til  40 
Hr.  K.  L.  Rahbek  fra  Oversætteren  af  Euse- 
hins.  PAHeib.(bogtitel.l787).  (præsten  sank) 
ned  i  de  bløde  Puder  med  det  Ultimatum: 
„at  han  ikke  døbte  Barnet,  førend  han  fik 
sikker  Underretning  om  dets  Herkomst." 
Blich.(  1920). VII. 100.  om  Alt  vil  træffe  saa- 
ledes  sammen,  at  vi  kan  besøge  Dig  den 
sidste  Uge  i  denne  Maaned,  det  veed  jeg 
ikke,  men  skal  nu  parlementere  til  paa  Tirs- 
dag og  saa  give  det  bedste  Ultimatum,  jeg  50 
kan.  Orundtv.B.II. 337.  Legen  holdt  først  op 
efter  Udstedelsen  af  et  meget  bestemt  Ulti- 
matum om,  at  nu  skulde  vi  i  Seng.  POPe- 
dersen.Barndomsminder.(1937).21.  2)  erklæ- 
ring, hvori  en  stat  over  for  en  anden, 
især  efter  resultatløse  (diplomatiske)  forhand- 
linger, opstiller  visse  krav,  som  den  for- 
langer opfyldt  inden  for  en  vis  frist 
(hvorefter  den,  saafremt  kravene  afvises,  kan 
gribe  til  anvendelse  af  forsk,  tvangsmidler,  eo 
især  krig);  ofte  i  forb.  som  stille  et  ulti- 
matum til  (jf.  II.  til  14.3;.  Uden  at  afvente 
Svar  paa  et  Ultimatum  til  Maria  Theresia 
faldt    (Frederik  II)    med    sin    Hær    ind    i 


Schlesien.  Fridericia.l7 &18Aarh.403.  der  var 
stillet  Ultimatum  til  Rusland  om  at  afvæbne. 
ErikMøll.Fredsbrudetl914.(1915).32.  Østrigs 
ultimatum  til  Serbien  med  forlangendet  om 
underkastelse  inden  48  timei.Jesp.(Tilsk. 
1917.1.9).  Der  er  i  Løbet  af  Dagen  gaaet 
Rygter  om,  at  Danmark  skulde  have  mod- 
taget et  U\tima,tum.  Bønnelycke.Sp.l95. 

I.  Ultra,  en,  II.  nltra,  adj.  (og  adv.) 
se  u.  ultra-  2. 

nltra-,  præfiks,  ['ultjr-]  {fra  lat.  ultra- 
(til  ultra,  paa  hin  side,  udover,  videre);  besl. 
m.  lat.  ultimus,  se  Ultimatum  ||  præfikset  er 
i  levende  brug  til  dannelse  af  nye  ord;  i  bet.  2 
bruges  det  ofte  til  dannelser  af  mere  tilfæl- 
dig art) 

1)  egl.  m.  steds-bet,:  paa  den  anden  side 
(af);  hinsides  (jf.  u.  Ultramarin^;  i  videre 
anv.:  uden  for,  hinsides  grænserne  for  noget; 
især  i  fagl.  ssgr.  for  (hvad  der  angaar)  syns- 
ell.  høreindtryk,  som  ligger  uden  for,  hvad 
mennesket  (med  sine  sanser  ell.  ved  brug  af 
olm.  apparater)  kan  opfatte,  som  Ultra-lyd, 
-lys,  -mikrobe,  -straaling,  -tone  og  adj.  som  ul- 
trahørbar  (Pol.'/d947.4.sp.l),  -visibel  (Kli- 
nisk Ordbog. ^(1937). 508)  og  betegnelser  for  de 
lysstraaler,  der  ligger  uden  for  enderne  af 
det  synlige  solspektrum  (den  røde  og  violette 
ende):  ultra-rød,  -violet;  endvidere  i  beteg- 
nelser for  undersøgelsesapparater  og  -metoder, 
som  i  kapacitet,  virkeomraade,  finhed  overgaar 
rækkevidden  af  apparater  osv.  af  den  alm.  art, 
fx.  Ultra -filter,  -filtrering,   -mikroskop(isk). 

2)  som  forstærkende  præfiks  ved  subst.  og 
(især)  adj.,  angivende,  at  det  ved  2.  led  be- 
tegnede er  til  stede  i  særlig  høj  grad,  ud 
over  det  sædvanlige  ell.  i  for  høj,  over- 
dreven grad:  hyper-;  outreret;  (for) 
yderlig-,  vidtgaaende.  2.1)  som  eksempler 
paa  adj.  kan  nævnes:  nltragenialsk.  Blich, 
(1920). XXI. 140.  Mænd,  der  giver  sig  ud 
for  at  være  ultxagoåe. Riget.'*^/^1913.8.sp.3. 
den  ultrahvide,  næsten  „frostsyngende"  ^ne.- 
^&åe.ErlKrist.OM.150.  hendes  ultramoder- 
lige  Omhu. Blich.(  1920). XXV II. 221.  ultra- 
moderne ^GtTa.mg.Bogvennen.1928.63.  ultra- 
korte (radio)bølger,  (fagl.)  om  radiobølger 
med  bølgelængder  ml.  1  og  10  m.  PoU^U1930. 
8.sp.3.  spec.  i  forb.  m.  (ofte  som  subst.  anv.) 
adj.,  der  betegner  nationale,  politiske  olgn. 
egenskaber,  forhold:  ultrakonservativ.  Hjæl- 
peO.631.  De  (er)  naturligviis  ultraliberal. 
Hostr.Int.27.  de  Ultranationale./MPiJi^er./. 
ClaraRaphael.(1851).81.  (Wergeland  er)  en 
ultranorsk  Nordmand.  Blich.(1920).XXXII. 
90.  ultraradikalt  Medlem  af  „Studentersam- 
fundet". Jørgf. //.  232.  et  ultra -reaktionært 
Organ.  Homo  S.  VD.  168.  ultrarevolutionair . 
JBaden.FrO.  politisk,  ultra-tydsk  eller  ger- 
manisk Uvillie  imod  Danmark.  Wors.SO.5. 
2.2)  som  eksempler  paa  subst.  (ofte  hørende 
til  tilsvarende  adj.)  kan  nævnes:  Grundtvigs 
Ultradanskhed.  Prandes.I.29S.  Briigge  er  be- 
rømt for  .  .  sin  Ultraklerikalisme.  Z)rac/iw». 


1073 


Ultramarin 


riv 


1074 


Sk.  133.  det  saakaldte  „unge  Evropas" 
\JltTa,-Libera.lisme.Ing.(ThEw.EnSlægtsHisto- 
rie.II.(1905).  50).  Ultramonarchist.  JNHøst. 
Ultrapacifisternes  Krav  om  total  .  .  Afrust- 
ning. Det  tredje  Standpunkt.  1943/45. 326.  den 
franske  Ultrarevolutionsperiode.  Staffeldt.  D. 
1.38.  2.3)  undertiden  hruges  præfikset  i  (mere) 
selvstændig  anv.  \\  som  adj.  (og  adv.).  De 
er  da  ikke  ultra  —  meget  ivrig  liberal? 
Hostr.SpT.II.6.  (han  er  ikke)  i  nogen  Hen-  lo 
seende  .  .  ultra,.  Monrad. (KirkehistSaml.GR. 
III.362).  „ja  er  det  ikke  liberalt?"—  „Ul- 
tr&l" Oversk.EY85.  (sj.)  som  attrib.:  (mini- 
steriets) ultra  QT^nnå^ha. Samfundet.^/ilSOl.l. 
sp.5.  II  som  suist.  (undertiden  med  flt.-højning 
-er),  om  person,  som  i  en  ell.  anden  hen- 
seende (spec.  m.  h.  t.  politisk  anskuelse)  er 
meget  yderliggaaende,  har  outrerede  meninger. 
JBaden.FrO.  den  Strid,  som  nødvendig 
raaatte  opkomme  mellem  det  gamle  roiali-  20 
stiske  Partie  .  .  og  det  Bonapartiske,  mel- 
lem Ultraer  og  Liberale. Estrup.Verdens-Hi- 
storie.(  1826). 477.  Skønt  grumme  ængstelig 
for  enhver  „ultra"  .  .  var  (min  fader)  alli- 
gevel til  en  vis  grad  frisindet,  i^rffamrø. 
Levn.1.264.  (Rudelbach)  lagde  sig  ud  baade 
med  „Ultra'erne"  og  de  raæglenåe.  O  sk  And. 
(Kirkehist  Saml.6R.I.166). 

Ultra-marin,  en,  et.  ['ultfemairi-n, 
ultpmairi'w]  fit.  (sj.)  -er  (Amberg.).  (ty.  d.s.,  30 
eng.  ultramarine ;  fra  mlat.  ultramarinus,  hø- 
rende hjemme  hinsides  havet,  af  ultra-  (1)  og 
marinus  (jf.  I.  Marinej;  navnet,  fordi  raa- 
stoffet  opr.  indførtes  til  Europa  fra  Asien; 
jf.  Azur  1.2,  Lasur  2,  Luftfarve;  især  fagl.) 
blaat  farvestof,  opr.  fremstillet  af  lasursten; 
lasurUaat;  ogs.  om  stærk  blaa  farve  som  dette 
stof  ell.  frembragt  ved  anvendelse  heraf  (under- 
tiden m.  (overgang  til)  anv.  som  adj.:  ultra- 
marinblaa;  lasurblaa;  azurblaa).  OecMag.II.  40 
103.  *Til  Purpur  trænger  jeg.  Ultramarin; 

I  Hvorledes  kan  jeg  male  uden  Farver? 
Oehl.VSl.  Christ. Kemi.  135.  luften  fik  en 
lasur  af  ultramarin,  saa  den  blev  dyb  blaa. 
JoakSkovgaard.(Tilsk.l908.317).  *En  Mus- 
lingeskal . .  rokked  mod  Tangens  Ultramarin, 
i  Dybet,  i  korte  Knddk.M Lorentzen. Hver- 
dagen.(1927).34.  et  Billede  .  .  i  knaldende 
gul  Okker  og  dertil  ultramarin.  B^orn/io/. 
LE.8.  grøn(t)  ultramarin,  d.s.  s.  ultrama-  50 
ringront.  OpfB.^VI.478.  VareL.*905.  gul(t) 
ultramarin,    d.  s.  s.   ultramaringult.   smst. 

II  hertil  ultramarin -blaa,  adj.  (0:  lasurblaa; 
azurblaa.  BøvP.III.313.  det  ultramarinblaa 
yLav.AchtonFriis.DØ.1.261),  -blaat,  et  (o: 
ultramarin.  Sal.XVII.1012.  TeknLeks.1.574), 
og  betegnelser  for  andre  farver,  fremstillet  kun- 
stigt ved  lignende  processer  som  de  ved  frem- 
stilling af  ultramarin  anvendte,  ell.  fremstil- 
let paa  grundlag  af  ultramarinblaat:  Ultra-  eo 
marin-grønt,  -gult,  -rødt,  -violet. 

U-lagt,  en.  (jf.  u-  7.2 ;  sj.)  daarlig,  ube- 
hagelig lugt.  Negernes  Uddunstning  er  .  . 
ofte    saa    vederstygelig    stinkende,    at    den 


længe  kan  efterlade  Ulugt  i  et  Værelse. 
HWest.St.Croix.(l793).25.  -lagtende,  part. 
adj.  spec.  (jf.  lugte  6;  bot.)  om  plante(del): 
som  ikke  udbreder  lugt;  som  er  uden  (en 
vis)  lugt.  vAph.  (1772).  III.  Bladene  (har) 
en  svag  Moskuslugt,  dog  forekomme  de  og- 
saa  nlugtenåe.  Lange. Flora.^(1851).397.  En- 
sidig Vintergrøn  (har)  en  gulgrøn  ulugtende 
Blomsterklsise.  Bornh.8amlinger.III.(1908).96. 

Ulv,  en.  [ul'v]  (i  ældre  tid  ogs.  skrevet 
Ulf.  ;■/.  Moth.  U49  samt  u.  Ulvs-klinge,  -røn. 
—  nu  vist  kun  dial.  Ul.  Kort. 132.  Feilb. 
jf.  Moth.U49.  Esp.373  og  u.  Ulve-fis,  -krykke. 
Ulvs-bær,  -røn  samt:  im  tåglichen  .  .  Re- 
den Ul  1  e.Abrah.Dån.Sprachlehre  fiirDeutsche. 
(1812).50).  fil.  -e  ell.  (nu  kun  dial.,  sml. 
u.  I.  Ugle  2.1  j  -er  (Kom  Grønneg.  1 1. 47. 
354.  jf.  LollO.  og  u.  Varulvj.  (æda.  ulf  (jf. 
run.  propr.  uHr,  urnord.  propr.  (haj)u-) 
wulafRJ,  SV.  (poet.,  højtid.)  ulv,  no.  ulv, 
oldn.  ulfr,  oeng.  wulf,  oht.  wolf  (nht.  d.  s., 
se  Vulf(e)  (Volf(e))j,  got.  wulfs;  sandsynligvis 
sa.  ord  som  gr.  l^kos,  ulv,  og  lat.  lupus  (jf. 
I.  Lup,  Lupin,  L  Luppe,  Lupusj  og  besl.  m. 
gnt.  wilwan,  røve,  wulwa,  rov  \\  i  visse  til- 
fælde foreligger  sammenfald  m.  (spec.  i  dial.) 
lydligt  nærstaaende  ord:  Ugle  (jf.  u.  bet.  2 
slutn.  samt  1.  Ugle  2.i  og  ti.  Sol-,  Varulvj, 
Øgle  (s.  d.)  ofl.  (se  bet.  b)  \\  sv.  (og  no.  dial.) 
bruger  i  stedet  varg  (olan.  vargrj,  der  egl.  er 
en  eufem.  benævnelse  (opr.  bet.:  drabsmand, 
røver)  af  sa.  art  som  Graaben  (1),  -mand  (2)) 

I)  rovdyret  Canis  lupus  af  hundefami- 
lien (i  Danmark  (Jylland)  udryddet  i  beg.  af 
19.  aarh.);  ogs.  (især  i  ssgr.,  se  Bjerg-,  Guld-, 
Hjorte-,  Manke-,  Prærie-,  Pung-,  Steppe-, 
Strandulv;  sml.  ogs.  Tigerulvj  om  ulvelig- 
nende  arter  af  hundeslægten  (BøvP.III.37). 
(ofte  i  (best.  f.)  ent.,  m.  koll.  anv.).  En  Ulv 
og  et  Lam  skulle  græsse  sammen,  ^s.65.25. 
Saasnart  et  Lam  seer  en  Ulv,  seer  det 
sin  Fiende. Tullin.II.61.  *Ham  Fenrisulven 
frækt  i  Mode  griner;  |  Da  kuer  Vidar  Ul- 
ven som  en  Hund. Oehl.XXlX.301.  *Ræven 
i  Skove  og  Ulven  paa  Uede.  Grundtv.PS. VI. 
235.  (drengen  maatte)  efter  Traditionen  .  . 
værge  Faarene  mod  Ulven.  JV Jens. HH.205. 
Il  i  sammenligninger,  især  m.  henblik  paa 
dyrets  glubskhed,  graadighed,  blodtørst.  Ben- 
jamin skal  røve  som  en  Ulv  (1931:  Ben- 
jamin, den  rovlystne  Ulv;  ;/.  bet.  3.1  j. 
lMos.49.27.  disse  Advocater,  hvilke  ,  . 
sloges  med  hinanden  som  glubske  Ulve,  og 
trækkedes  om  mig  ikke  anderledes  end  om 
et  Rov  eller  'Ey  tte.  Holb.  Bar  s.  V.  6.  ♦efter 
Hevn  de  vrede  Bønder  hige,  |  Med  opbragt 
Hu  de  rundt  om  Kirken  sværmer,  |  Som 
Ulve  graae,  der  høit  af  Blodtørst  skrige. 
Hauch.SD.II.64.  T.  sled  som  en  VW.  Kr Jens. 
DF.155.  jf.  ogs.  u.  IIL  tude  2,i-2.  —  spec.  (jf. 
bet.  3.2  samt  Ulvehunger,  -sultj  i  udtr.  for 
at  føle  ell.  tilfredsstille  stærk  sult:  (du)  æder 
som  en  Ulv  og  drikker  som  en  Børsten- 
binder.  GoidscA»i./i.36S.    de    slugte    Maden 


XXV.    Eentrykt  "/u  10*9 


68 


1076 


Ulv 


UW 


1076 


.  .  som  om  de  var  'UWe.IJohans.J.92. 
sulten  (nu  sjældnere:  hungrig.  Moth.H3l8) 
som  en  ulv.  S&B.  Har  De  sørget  for  noget 
til  Aften  .  .  jeg  er  saa  sulten  som  en  Ulv, 
Esm.II.264.  AndNx.MJ.II.162. 

2)  bet.l  brugt  i  tal  em.  og  ordspr.  (hvoraf 
de  fleste  nu  er  ubrugelige  i  rigsspr.;  kun  et  ud- 
valg er  anført  ndf.;  se  videre  fx.  Mau.II.491ff. 
Moth.U49f.  samt  u.  Is  2.3,  nogen  7.2,  I.  nær 
6.3,  III.  saat,  Saks  4.3,  III.  tude  1.3,  VIL 
tælle  1.1^.  gammel  ulv  frygter  ikke  for 
højt  skraal  olgn.,  den  erfarne,  forhærdede  er 
ikke  let  at  skræmme.  Mau.2677.  PAHeib.Sk. 
7/7.72.  ulven  er  aldrig  saa  graa,  han 
har  jo  venner,  dog  er  de  faa.  Mau. 
11312.  PAHeib.Sk. III.  13.  CBernh.IV.211. 
Grum  Ulv  tager  stor  Bid,  —  siger  et 
gammelt  Ord.  V Starcke. Danmark iVerdens- 
historien.(1946).l75.    jf.:   (de)    mener,    du 


alm.  (Jerusalems)  dommere  ere  ulve  om 
aftenen  (1871:  Aften-Ulve^,  som  bryde  ikke 
et  been  om  morgenen.  Zeph.  3.3  (Chr. VI). 
Æreboe.234.  *Hvad  vil  du  Ulv  (o:  kong  Svend) 
i  Faareflok?  |  Saa  mæled  Kristi  Hyrde 
(o:  bisp  Vilhelm). Grundlv.PS. III. 198.  Hans 
Povls. HF.124.  II  {efter  oldn.  vargr  1  véum, 
egl.:  viv  i  helligdommen  o:  person,  der  (be- 
gaar  helligbrøde  og  derfor)  er  fredløs;  sj.)  De 
10  (o:  en  missionærs  øjne)  ser  paa  et  Menneske, 
der  er  kommet  som  en  Ulv  i  Helligdom- 
men; de  er  rede  til  ved  deres  Glans  alene 
at  forkaste  ham.  Lauesen.  MF.  110.  \\  ord- 
spr. (nu  1.  br.):  det  bekiendte  Ordsprog,  at 
det  ene  Menneske  er  det  andets  Ulv. 
JSneed.VII.l7.  jf.:  For  regnede  man  (men- 
neskenaturen) for  slet  .  .  fordi  Menneskene 
efter  deres  Væsen  var  Ulv  mod  JJW.NMøll. 
VLitt.III.l52  samt   Vogel-Jørg.BO.245.  3.2) 


tilbageholder,  hvad  deres  er.   Det  synes  20  (1.  br.)    person,  der  spiser  med  graadighed. 


mig  klogere,  at  du  gør  din  Broder  Hrut 
et  sømmeligt  Tilbud,  thi  grum  Ulv  tager 
stort  Biå.Thøg Lars. (Isl Sagaer. 1. 204).  lig- 
gende ulv  bider  ingen  lam  olgn.,  (ef- 
ter PLaale.nr.920)  den  dovne  maa  und- 
være. Gruhdtv.  Saxo.  1.273.  jf.  Mau.  10877 f. 
Moth.U49  samt  Norræn  fornkvædi.(1867).49. 
lær  ulv  paternoster,  han  siger  dog: 
lam  I  lam!  olgn.,  naturen  gaar  altid  over  op- 


føler  stærk  sult.  (tjenestepigen)  gjorde  allerede 
Morgenmaden  færdig  til  Pensionatets  Ulve. 
WeUzer.VG.73.  Jeg  kunde  ikke  ha  denne 
sultne  Ulv  (0:  en  sulten  ung  mand)  gaa- 
ende  ret  længe  (hjemme). Buchh.V andaVen- 
zel.(  1939). 130.  3.3)  i  forb.  en  ulv  i  faare- 
klæder  feH.  faareham,  -skind^,  se  u.  Faare- 
klæder  osv.  3.4)  inden  for  spejderbevægelsen 
om  person  m.   et  mærke,  emblem,   der  fore- 


tugtelsen. Mau. 10880.  PalM.IL.I.281.  Feilb.  30  stiller  en  ulv;  især  i  ssgr.,  se  Ulve-spejder  || 


naar  man  ser  ørene  af  ulven,  er  han 
selv  ej  langt  borte.  Mau.10889.  jf.:  Hvor 
jeg  ser  Ulveørene,  der  venter  jeg  Ulven. 
Gjel.KH.16  samt  Arlaud.128.  det  kommer 
ej  alt  uskadt  af  ulvs  mund,  der  i 
kommer,  ell.:  det  er  ikke  nemt  at  faa  af 
ulvs  mund,  hvad  der  først  er  kommet  deri 
olgn.  Mau.10883.  Krist.Ordspr.219.370.  UfF. 
Feilb.  jf.:  det  tog  hånd  af  filfs  mund  (0:  red 


om  ulveunge  (2.2),  i  ssgr.  som  Ulve-bog  ^Ul- 
vebogen.  Baden-Powell,  (overs,  bogtitel.  1919)), 
-flok  (Sal.*XXI.1081). 

4)  (jf.  Skov-,  Sol-,  Tvistulv^  dyr  ell.  ting 
(forhold),  der  ligner,  minder  om  ell.  sammen- 
lignes med  en  ulv  (1).  Skørbugens  snigende 
Ulv  kom  over  dem  som  en  Tyv  om  Natten. 
JosefPetersen.VitusBering.(1941).119.  især  i 
flg.  anv.:    4.1)    om   dyr;    dels   om   (glubsk, 


dede  han  fra  overhængende  fare,  i  sidste  øje-  40  tudende)  hund:  Nogle  foregive  vel,  at  flunde- 


blik).  Moth.USO.  VSO.IVM229.  (han)  baa 
dede  om  Natten  Mandskabet  i  Land  .  .  og 
forstak  sig  der  .  .  saa  at,  da  de  Danske  kom 
i  Dagningen  og  angreeb  de  fiendtlige  Skibe  . . 
fandt  de  der  ligesaamange  Ulve  som 
Ager-Høns  (0:  ikke  en  sjæl ).Grundtv. Saxo. 
II.  315  (efter  AS  Vedel.  Saxo.  (1575). 225).  jf. 
Krist.Ordspr.370.  Feilb.  samt  u.  I,  Ugle  2.5. 
der  er  ulver  (KomGrønneg.II.47.354)  ell. 


Lyd  er  ikke  ubehageligt;  men  de,  som  finde 
Behag  udi  disse  tamme  Ulves  Tuden,  have 
Midæ  idren.Holb.Ep.il. 174.  den  lille,  stride 
Ulv  ved  Faarehyrdens  Fødder  vejrer  vagt- 
somt .  .  hen  over  Marken.  Fi7/»J.nd.iV. 65. 
mange  schæferhunde  er  rene  ulve  I  ||  dels  \ 
om  hav-,  søulv  (1),  Anarrhichas  lupus.  Tids- 
skr.f.Fiskeri.1873.206.  4.2)  (astr.)  i  best.  /.; 
navn  paa  et  stjernebillede  paa  sydhimlen. 


(oftest)  ulve  (nu  alm.:  ugler,  se  I.  Ugle  2.ij  50  Bugge.Astr.5.  lng.RSE.VII.272.  Heegaard. 


Stjernever denen.(  1921). 127 .  4.3)  {efter  mlat. 
lupus  i  sa.  bet.;  foræld.)  forsvarsvaaben 
bestaaende  af  en  med  stærke  tænder  forsynet 
saksf ormet  jernklo,  der  i  et  tov  sænkedes  ned 
fra  murtinden  for  at  fatte  om  angriberens 
murvæder  og  trække  denne  opad.  Jahn.NK.361. 
Aarb.1895.36.  jf.  (ved  misforstaaelse,  om  an- 
grebs-, belejringsvaaben) :  En  stor  Hær  vilde 
her  blive  fornøden  (0:  ved  stormen  paa  en 
1  Mosen. RU ss.U.9 5.  Skovrøy.  éo  befæstet  by),  Blider,  Væddere,  Ulve  og  andre 
~      ""'  Krigsmaskiner. HFEw.VT.1.284.    4.4)    (sj.) 

om  maskine  til  opplukning,  rensning  af  (bom)- 
uld;  volf(e).  CollO.  4.5)  (fagl.  (^,  bjergv.), 
foræld.)    dels    om    luppe    (I),    dels    d.  s.  s. 


1  mosen  (ænyd.  der  er  uiv(e)  i  mosen,  jf. 
ty.  es  sind  wolfe  auf  dem  wege)  Moth.U 
49.  LSmith.S.I.18.  „Dersom  han  fik  Lyst  til 
hende  — "  .  .  „Aah!"  tyssede  Faderen,  „der 
er  ingen  Ulve  i  den  Mose  —  tredsindstyve 
Aar  —  graa  lla.a.rV'Blich.(1920).XXVII.72. 
Ikke  fortrød  jeg  atter  at  være  forlovet  .  . 
men  jeg  gruede  for  de  fjerne  Udsigter  og 
anede,  at  der  under  disse  vilde  komme 
slemme  Ulve 
LM.18.  MDL.  Esp.373 

3)  (jf.  bet.  4:)  overf.  anv.  af  bet.  1,  om 
(graadig,  grum,  ødelæggende)  person.  3.1) 
(især  o,  jf.  dog  Feilb.  Kalk.IV 624b*')  i  al 


1077 


Ulve- 


IJlvegarn 


1078 


I.  Stykke  7.1.  Funke.(1801).III.408.  Wagn. 
Tekn.291.  Jernklumpen  —  Ulven  som  den 
kaldtes  —  .  .  fremdroges  (af  ovnen).  FA 
Krog.Jernstøberi.(1911).8.  4.6)  (ænyd.  ulv(en) 
i  sa.  bet.,  jf.  ty.  wolf;  overs,  af  lat.  lupus 
(se  Lupus^)  t  om  saar,  hylder  olgn.,  der 
æder  om  sig;  især  d.  s.  s.  Lupus.  Moth.  U49 
(ogs.  om  sprinkler  (IT)),  naar  (ædende  saar) 
findes  paa  Skinne-Beenet  kaldes  de  den 
ædende  Ulv  (Ln-pi).  SilchmUller.Ædende-Saar. 
(17 69). 88.  4.7)  (1.  br.  i  rigsspr.)  i  forsk,  lege 
og  spil  (jf.  Krist.BRL.243.  Feilb.);  bl.  a.  i 
forb.  ulv  og  faar,  navn  paa  brætspil  ((omtr.) 
d.  s.  s.  hundene  efter  haren,  se  Hare  3.1^; 
ogs.  om  dtn  enkelte  brik,  der  søges  indkredset. 
Legeb.I.c.23.  4.8)  (dial.)  om  bisol.  Feilb.  jf. 
Sol-,  Søulv  (2). 

5)  i  tilfælde,  hvor  der  (sandsynligvis)  fore- 
ligger (sammenblanding  med)  andre  ord.  5.1) 
{ved  misforstaaelse  (omtydning)  af  I.  Ur; 
sj.y  *nu  driver  Ulven  paa  hviden  Sand  fra 
Norden.  Grundtv.  SS. 1 1. 91  (efter  folkevisen  om 
Angelfyr  og  Helmer  Kamp  (Alf  i  Odders- 
kær),  hvor  A  S  Vedel.  100  Danske  Viser.  (1591). 
K3r,  PSyv.Viser. (1695). 125  og  AbrahNyer 
Rahb.I.139  har  Vlffuen,  Ulven,  jf.  DgF.I. 
253ff.X.15f.).    5.2)    {vistnok   omtydning   af 

II.  01;  jf.  Jærnol,  Negl  2.3;  vet.  ell.  (nu  vist 
kun)  dial.)  i  forb.  ulv(en)  i  øjet,  d.  s.  s. 
Ilauk.  se  citater  u.  Hauk,  II.  01.  5.3)  (af 
uvis  oprindelse)  ^  landfast  (tapformet)  hav- 
grund. SøkortStedn.17.23.50. 

Ulve-,  i  ssgr.  ['ulva-]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
(i  faste  ssgr.;  sml.:  en  ulvrig  egn.VidSelsk 
Medd.  UF.  XXXII, 1.79)  Ulv-  (Ulf-),  se  u. 
ulve-agtig,  -blakket,  -fis,  -kors,  -los,  -saks, 
-skind,  -tand,  -tap,  -tid  og  u.  Ulvs-bær,  -røn. 
—  nu  dial.  Ulle-  (Ule-,  U1-),  se  u.  Ulve- 
blad, -fis,  -kruk,  -krykke,  -kule,  -kulk,  -tand 
og  u.  Ulvs-bær  (og  -røn)),  (jf.  Ulvs-^  især  af 
Ulv  1;  foruden  de  ndf.  behandlede  kan  bl.  a. 
nævnes  ulve-bidt,  -blod,  (et)  -bo,  -fangst, 
-flok,  -gab,  -glam,  -gridsk,  -hyl,  -jagt,  -jæ- 
ger, -lignende,  -pels,  -skare,  -tuden,  -yngel; 
endvidere  kan  nævnes  ssgr.  (især  adj.)  af  mere 
tilfældig  karakter,  betegnende  egenskaber  ell. 
forhold  mindende  om  ulvens;  som  eksempler 
anføres:  dette  Ulve-  og  Ræve- Temperament. 
Agerbsch.FL.150.  *„Schwartzenberg"  .  .  |  Og 
„Radetzky"  ulvegram  |  Vilde  Dannebrog 
hjemføre  .  .  |  Men  „Niels  Juel"  dem  skød 
i  ¥\\igien.Orundtv.PS.IX.92.  ♦At  nu  ei 
begge  Herrer  her  skal  mødes  |  Og  offre 
ulvegrumt  det  lille  Lam  —  |  See,  det  er 
din  Forretning. PaiM./.2iO.  »Uh,  hvor  den 
(o:  grævlingen)  er  ulveslunken  1  j  Blot  den 
ikke  æder  Børnl  Noe- Nygård. S. 90.  ||  om 
ssgr.  til  Ulv  3.4  se  u.  dette.  •Agtig,  adj. 
(■\  ulv-.  vAph.(1764).II.8l5.  se  ogs.  ndf.). 
(jf.  -ligj  som  minder  om  en  ulv;  ulvelig- 
nende.  vAph.(1764).  Ulveagtig  Graadighed. 
VSO.  AOlr.DH.I.lW.  Hunden,  en  stor  ulve- 
agtig Spids.  JyJens.Ma.  75/ smJ.  Ulvespids/ 
jf.   Ulv  3.8:    ♦Ulvagtig  Fromhed,  klæd  i 


Faareskind.BredaW.Y8.  -blad,  et,  en.  (ogs. 
Ule-.  vAph.Nath.II.167.  Ulvs-  (Ulfs-).  Moth. 
Conv.Ull.  jf.  Moth.USO).  (ænyd.  ule-,  ulfs- 
blad ;  ;/.  Ulvsbær  1,  Ugleblad ;  nu  sj.)  S(  et- 
bær;  firblad  (l.i);  Paris  quadrifolia  L.  Moth. 
U50.  FolkLnegem.III.113.  Ulfe-:  Johs 
deBuchwald.Specimenbotanicum.(  1721 )  .360 . 
-blakket,  adj.  (jf.  -graa,  -gul,  blakket  1 
og  no.  dial.  ulsblakk;  nu  næppe  br.)  om  lød 
10  hos  hest:  Eensfarvet  Lød  (hos  hesten)  kan 
være  .  .  ulyhla,kket.Viborg(&Neerg.HB.76. 
-bær,  et,  en.  se  Ulvsbær.  -bønne,  en. 
(t  Ulyg-  (Ulfs-).  Moth.U50.  sa. Conv.Ull). 
{jf.  ty.  wolfsbohne  og  sv.  vargbona)  ^  Lupi- 
nus  L.;  (olm.:)  lupin.  Reiser. IV. 37 5.  Kjærbøll. 
FB.265.  HavebrLMI.188.  -edderkop,  en. 
(zool.,  nu  1.  br.)  edderkop  af  slægten  Lycosa; 
jagtedderkop.  NordConvLex.II.599.  ENielsen. 
Danmarks  Edderkopper.  (1928).  312.  -fis,  en. 
20  (ogs.  m.  (nu  vist  kun  dial.)  former  som 
Ulv-  (OFMull.Svampe.28.  JTusch.137),  Ul- 
(l)(e)-  (smst.317.  J Kamp. Da. Folkeminder. 
(1877).175(jy.).  Feilb.  UfF.),  jf.  ndf.  samt 
Uglefis^.  {ænyd.  d.  s.;  egl.  overs,  af  den  gr.  sy- 
stematiske benævnelse  lycoperdon  (jf.  Fjærtj, 
sml.  ogs.  det  ældre  lat.  systemnavn  crepitus 
lupi  samt  Bovist,  Fisebolle,  Fissvamp;  nu 
kun  (i  folkeligt  spr.  ell.)  dial.)  ^  svamp 
af  slægten  Lycoperdon  Tournef.;  støvbold. 
30  vAph.Nath.VII.677.  Todé.NH.99.  Viborg.Pl. 
(1793). 273.  Skattegraver en.l886. 1. 69  (Falster). 
Feilb.  II  (dial.)  billedl.,  om  sølle  person,  skrog, 
pjalt.  PJæger.IFerien.(1888).45.  Hende  den 
ny  vil  jeg  have,  sa  han  (o:  Sigge),  I  kan 
faa  de  to  andre  .  .  Om  hun  vil  ha  dig,  dit 
Skøvl,  sa  Bove.  Tro  du  ikke.  Jyden  er  en 
Ulfis!  sa  Sigge.Oravl.Kongen.(1939).94.  -fod, 
en.  spec.  S(  I)  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -klo  2,  Jord- 
mos 2,  Kattehale  2.2,  Kragefod  2,  Slange- 
40  mos)  løvsporeplanten  Lycopodium  L.  (med 
krumme  bladspidser) ;  spec.  om  arten  almin- 
delig ulvefod,  L.  clavatum  (Funke.(1801).II. 
561.  Rostr.Flora.I.'*(1925).2).  JTusch.137. 
Ulvefod  krøb  i  det  ru  Lavtæppe  under 
Lyngen  og  sendte  langhovede  Skud  op  hist 
og  her  for  at  holde  \]dkig.  JVJens.Br.292. 
♦Ulvefodens  vilde  Bændelslyng. ^aifc;.iE5'.6l. 
2)  {muligvis  ved  forveksling  af  de  systemati- 
ske navne)  f  sværtevæld,  Lycopus  (europæus) 
50  L.  FEkkard.  Naturkundskab. (1795). 274.  3) 
bregnelignende  urt  af  slægten  Selaginella  PB. 
JNRisum-Stueplanter. (1911). 202.  BerlHaveL. 
III. 70.  jf.  Ulvefod  mos.  Dalskov. S  tueplan- 
ter.(1904). 30.  -fælde,  en.  (foræld,  ell.  mu- 
ligvis som  stednavn  (EEUagerup.103))  fælde 
til  al  fange  ulve  i.  vAph.(1764).  MO.  VSO. 
-g^aard,  en.  {glno.  lilfgarBr;  ;/.  -have  og 
SV.  varggård,  no.  varg(o)gard;  foræld.)  min- 
dre indhegning  m.  faldlemme,  anv.  til  ulve- 
lu  fangst.  HStrøm.Søndmør.I .( 1762). 158.  Weis- 
mann.Jagtleks.  sml.  VSO.  -galdkab,  en. 
(jf.  Hundegalskab;  1.  br.)  smitsot  forvoldt 
af  en  ulvs  bid.  TroelsL.1.46.  jf.  Weismann. 
Jagtleks.  -f  arn,  et.  (jæg.,  foræld.)  jagtgarn 


6S* 


1079 


alve^raa 


Ulvekrak 


1080 


til  ulvefangst.  Moih.USl.  DJagtleks.1342. 
-graa,  adj.  {oldn.  ulfgrår;  jf.  -blakket, 
-gul;  især  Qi  )  af  en  (brunlig) graa  farve 
som  ulvens.  vAph.(1759).  Haaret  (o:  Egils) 
ulvegraat  og  tykt. JVJens.flslSagaer.1. 91). 
en  ulvegraa  SchMer.  Gerdes. De  UaaGardiner. 
(1943). 57.  -grav,  en.  (glda.  (stednavn) 
Wlgraff  (Stedn.IX.37))  \)  (jf.  -grube  1, 
-kule,  -stue  og  Grav  1.2 ;  foræld.)  faldgrube, 
hvori  ulve  fangedes.  Moth.USl.  Blich.(1920). 
XXX.  214.  DJagtleks.1342.  Feilb.  f  talem.: 
et  herligt  Vertshuusl  sagde  Ræven,  han 
faldt  i  m\e-Giei\m.PAHeib.Sk.III.77.  |j 
(delvis  vist  ogs.  til  bet.  S;  Q3,  nu  mindre  br.) 
i  sammenligning  ell.  billedl.  (rendestenene) 
burde  ev  være  saa  dybe,  som  Ulve-Grave. 
Argus.l771.Nr.l9.3.  Cyklen  gled  ud  i  den 
store  Afløbsrende,  som  paa  Knippelsbro 
lurer  som  en  Ulvegrav  paa  Cyklisterne,  naar 
de  tvinges  ud  paa  Siden. BerlTid.^*/iil916. 
Aft.3.  Svensk  er  .  .  det  sværeste  Sprog  at 
oversætte  fra.  Det  er  fuldt  af  Ulvegrave 
(o :  faldgruber).  TomKrist.(Tilsk.l929.I.272). 
2)  (jf.  -hule  og  Grav  3;  foræld.)  hul,  hule, 
hvor  ulven  har  sit  tilhold;  ulvebo.  Weismann. 
Jagtleks.  3)  ^  gravet,  forneden  spidst  til- 
løbende (camoufleret)  hul,  i  hvis  bund  der  er 
anbragt  en  opadvendende  spids  genstand  (pæl, 
bajonet),  og  som  tjener  som  forhindring  mod 
en  fremrykkende  fjende.  MilTeknO.  jeg  saae 
Ulvegrave  med  Pæle  og  Huller  (ved  Danne- 
virke). HCAnd.ML.539.  FeUarb.45.  -gmbe, 
en.  ()  (foræld.)  d.s.s.  -grav  1.  vAph.(1759). 
2)  (^,  nu  næppe  br.)  uegl.,  om  temmelig  stort 
hul  i  havbunden.  Fisker. SøO.  141.  Harboe. 
MarO.  D&H.  -gul,  adj.  (jf.  -blakket, 
-graa^  af  en  gullig(graa)  farve  som  ulvens; 
især  (vet.)  om  hest:  Stutteri.183  (i  omtale  af 
forhold  ca.l780).  den  ulvegule  Lød.  HGold- 
schmidt.HestensYdre.^(1922).80.  -ham,  en. 
(oldn.  ulf(s)hamr,  (flt.)  ulfahamir;  jf.  I.  Ham 
3;  især  o  ell.  i  folkloristisk  spr.)  Jetter 
i  \]lyeh.a,m.Grundtv.Mytologi.(  1808). 161.  en 
Trold  i  Ulveham  forfølger  Maanen.  Hauch. 
Y.340.  Jomfruen  i  '\]\veh.am.SvGrundtv.(DgF. 
11.156).  Feilb.III.970.  (jf.  Ulv  3.i;  sj.:)  det 
(var)  yderst  rare  og  godmodige  Mennesker, 
der  kun  holdt  af  overfor  et  større  Publikum 
at  optræde  i  Vlyehara.  Propforeningen „P". 
(1919). 41.  -have,  en.  (jf.-ga.aid;  foræld.) 
indhegning,  fangebur,  hvori  ulve  fangedes, 
idet  de  lokkedes  ind  v.  hj.  af  aadsler.  DJagt- 
leks.1342. -hest,  en.  (dial.).  Man  har  her- 
oppe paa  Heden  endnu  bevaret  Ordet  en 
Ulvehest,  dermed  menes  Heste,  der  havde 
udviklet  et  særligt  Angrebsmod  over  for 
(ulve) .Aakj.HV.  58.  O  -hjerte,  et.  {ænyd. 
d.  s.,  fsv.  ulfshiårta)  spec.  (jf.  Ulv  3.i  og  s) 
om  grumt  ell.  hyklerisk,  listigt  hjerte  hos 
mennesker.  Satan  selv  kand  .  .  indsvøbe  sit 
Ulve-Hierte  i  Faareskind.  Hørn.Moral.II.104. 
*mangt  et  Ulvehjerte  |  Slog  bag  et  Lamme- 
skind. Win(7i.D.i43.  *du  mente,  |  at  Folkets 
Hjerte  var  et  Ulvehjerte,  |  der  tørsted  efter 


Blod.  fKMunk.JPilatus.(1937).101.  -hale, 
en.  (især  foræld.)  ulvegrav  (2).  Amberg.  MO. 
S&B.  -hånd,  en.  I)  f'//. -spids;  især  zool., 
jæg.)  kraftig,  hurtig  hund  (med  ulveblod  i 
sig),  der  kan  løbe  en  ulv  ind  og  tage  den; 
ogs.  (talespr.)  om  ulvelignende  hund,  spec: 
schæferhund  (D&H.  Hvadhedder det? (1947). 
217).  Rostgaard.Lex.U49c.  den  irske  Ulve- 
hund. 5'ai.iZ.  225.    D Jagtleks.  1343.    2)    (jf. 

10  -sjakal;  nu  næppe  br.)  om  en  sjakal  (Canis 
anthus).  Brehm.Patted.199.  -hunger,  en. 
(jf.  -sult  og  -hungrig;  især  Qj)  meget  kraftig 
sult(følelse) ;  spec.  (med.):  unaturlig,  sygelig, 
umættelig  hunger  (hos  mennesket) ;  Cynorexia. 
vAph.(l764).  *  Fortvivlelsen  (greb)  |  De 
haarde  Birkebener,  mattede  |  Af  .  .  Tørst 
og  JJlvehungcT.  Boye. KS. 10.  de  glade  Unger- 
svende .  .  stillede  deres  attenaarige  Ulve- 
hunger. Drac/im.jB0.3(?6.  Panum.610.  ||  uegl. 

20  Kjøbstædernes  Ulve-Hunger  efter  „Nyheder 
fra  Hovedstaden".  Kierk.P. 1 1 1. 26.  en  ung 
Bonde,  der  fra  Landet  er  indvandret  til 
Byen,  med  sin  Ulvehunger  efter  Guld  og 
enhver  Art  Livsnydelse.  Brandes.  1 1 1. 445. 
-hungrig,  adj.  (jf.  -sulten ;  o,  1.  br.)  som 
lider  af  ulvehunger;  skrupsulten,  den  ulve- 
hungrige Maade,  hvorpaa  F.  tømte  Fadets 
Indhold.GyrLemche.S .IV254.  hun  (sad)  ulve- 
hungrig  paa  Køkkenbordet  og  spiste  Rug- 

30  hTød.AaDons.DU.67.  -hvalp,  en.  (æda. 
ulf(æ)hwalp,  -hwælp  (DGL.I.204m.var.),  oldn. 
ulfhvelpr;  nu  sj.)  ulveunge  (1).  DL.5 — 13 — 10. 
VSO.  Brehm.DL.' 111,2. 105.  -kirsebær, 
et,  en.  ^  f  kantbæger,  Nicandra  physaloi- 
des  Gårtn.  (med  uspiselige  bær). OJN Mørch. 
Blomsterfrø. '  (1838). 26.  Kjærbøll.FB.  294. 
-klinge,  en.  se  Ulvsklinge.  -klo,  en. 
('fUlvs-  (Ulfs-),  jf.  Moth.U50.  se  ogs.  ndf.). 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  1)  I )  (især  i  flt.)  en  ulvs 

40  klo.  *En  Ulvekloe,  en  Ulvetand  |  Kan  let 
det  stakkels  Faar  lemlæste.  C Frim. AS. 171. 
FOhrt.DanmarksTrylleformler.I. (1917). 305.  || 
især  uegl.,  som  udtr.  for  grum,  voldsom  ell. 
listig  adfærd  olgn.  Hvad  som  kommer  med 
Ulvekløer,  gaaer  bort  med  Ørnevinger 
(o:  det  uretmæssig  erhvervede  mistes  hurtigt). 
vAph.(1764).  vi  (skal)  snart  rive  Lammet 
(o:  en  bortført  ung  pige)  af  Ulvekløerne. 
Ing.EM.I.16.    ♦Med    Ulvekløer    udkradse 

50  (falske  præster)  Herrens  Ord  |  Af  Confes- 
sionen.  Bredahl.  VI. 108.  jf.  Ulv  sp.1075'^«-:  *  Af 
nye  og  gammel  Tid  det  Ordsprog  sandet 
bliver:  |  Hvad  først  i  Ulvs- Kl  o  e  er,  man 
ey  saa  let  ndriver.  ChrFlensb.  DM.  1. 171. 
2)  (jf.  Dyvelsklo;  f  ^  *  fl^-'  <^-  s-  s.  -fod  1. 
Moth.U50.  -kors,  et.  (2.  led  har  her  bet.: 
signelse  (2),  signeformel,  jf.  FOhrt.Dasigned 
Krist — .(1927).26)  i  folketroen:  værneformular 
mod  ulve.  Feilb.  Ulv-:  Krist.JyF.VIII.401. 

60  FOhrt.Trylleord.(1922). 116.  -kruk,  en. 
(ogs.  Ul(l)e-.  JTusch.262.  jf.  Feilb.(om  ørne- 
bregne?)),  (til  I.  Kruk;  jf.  -krykke;  dial.) 
2(  ulvsrøn.  JTusch.262.  I  Skovenes  Udkanter 
trives  et  frodigt  Krat  af  Hyld  og  Ulvekruk. 


1081 


Ulvekrykke 


ITlvetand 


1082 


Etlar.US.12.  MentzO.Bill.46.  -krykke, 
en.  (alm.  Ul(le)-.  Moth.U52.  Blich.(1920). 
XV108.  JTusch.262.350.  Feilb.).  {ænyd.  i 
ssg.  ulkrykketræ  ( Kalk.IY  642a^* ) ;  til  II. 
Krykke;  dial.)  ^  d.  s.  Kul  faaes  bedst  af 
let  og  lost  Veed,  saasom  Tørstetræ,  Uld- 
krykke, men  især  Und.Blich.(1920).XVI. 
173.  -kol,  en.  se  -kulk.  -kule,  en.  (dial.) 
d.  s.  s.  -grav  1  (ell.  2?).  som  stednavn  (m. 
former  som  Ul(I)(e)-;.-  Stedn.V 1. 264.513.547. 
Feilb.III.970a^\  -kalk,  en.  (alm.  Ul(le)-. 
ogs.  -kalk,  -kul(Ie)  ofl.,  se  JTusch.262.350. 
MDL.  Feilb.  UfF.).  (sidste  led  er  sideform 
til  Kvalk;  formen  -kul  maaske  ved  tilknyt- 
ning til  III.  Kul,  y/.  M. -krykke ;  dial.)  ulvs- 
røn. II  ogs.  om  tørstetræ,  Rhamnus  frangula  L. 
UfF.  -lig,  adj.  (sj.)  ulveagtig.  vi  (mødte) 
nogle  Bjærgbønder  med  deres  ulvelige  Hunde. 
SvGrundtv.(GadsMag.  1931.405).  -los,  en. 
(;'/.  SV.  varglo;  zool.,  nu  nceppe  br.)  form  af 
los  med  ulvelignende  farve  (tegninger).  Moth. 
V51.  Pfiug.DP.19.  Ulv-:  Rostgaard.Lex. 
U49c.  Blich.(  1920). XVII. 154.  f  -mos,  et, 
en.  (skrevet  -maase,  -moos,  -muss^  2( 
Chlorea  vulpina  (L.)  (brugt  til  at  forgive  rov- 
dyr med).  vAph.(1772).III.  S chaar.Oecon. Af- 
handling.(17  7  5). 44.  Nemnich.  -mælk,  en. 
S(  I)  (æda.  uluæ  mielc  (AM.);  jf.  -urt  2, 
Skademælk;  nu  især  dial.)  plante  af  slægten 
Euphorbia  L.,  vortemælk.  JTusch.85.  Moth. 
Conv.U14.  vAph.Nath.VIII.228.  MO.  VSO. 
Feilb.  se  ogs.  u.  cypresagtig.  2)  (muligvis 
efter  systemnavnet  Ulva  lactuca)  f  2(  grøn- 
algen søsalat.  Moth.U5l.  -mærke,  et. 
(jf.  -stempel;  foræld.)  mæ.rke,  stempel  fore- 
stillende en  ulv,  hvormed  ulvsklinger  var 
forsynet.  OpfB.^VII.58.  Rosenborg. EnFører. 
(1943). 35.  -ovn,  en.  (jf.  Ulv  4.5;  bjergv., 
foræld.)  stykovn.  Sal.'XII.896.  Ulvs-:  Sal. 
XIV.1032.  -røn,  en.  se  Ulvsrøn,  -saks, 
en.  (jæg.)  saks  (4.3)  til  ulvefangst.  VareL. 
(1807).  III.  285.  Alwin  Pedersen.  Polardyr. 
(1934).5l.  Ulv-:  Rostgaard.Lex.U49c.  -set, 
part.  adj.  (ænyd.  d.  s.;  nu  ikke  i  rigsspr.; 
m.  h.  t.  den  til  grund  liggende  overtro  se 
PSyvsDanskeOrdsprog.(udg.l944).428)  d.  s.  s. 
ugleset  (se  u.  uglese  1).  (han)  kom  frem 
for  at  holde  en  offentlig  Tale,  men  blev 
strax  stum,  ligesom  hånd  havde  været  Ui- 
veseet.  Lodde.  M.55.  MDL.  -sjakal,  en. 
(jf.  -hund  2;  zool.)  den  ulvelignende  sja- 
kal Thous  lupasier.  Lieberkind.DV XI.178. 
-skat,  en.  (hist.)  skat,  som  i  middelalderen 
svaredes  til  bekæmpelsen  af  ulve  (og  andet  rov- 
vildt).  Allen.1 1. 533.  DJagtleks.1343.  -skind, 
et.  (nu  næppe  i  rigsspr.  Ulv-.  Moth.U50 
(Ulf-;  men  smst.51:  Ulve-;.  Holb. Paars. 32. 
jf.  Feilb.).  (ænyd.  ulf-,  ulveskind)  skind  af 
en  ulv  (bl.  a.  brugt  som  pelsværk).  Holb. 
Anh.120.  VareL.Ui.548.  ||  (jf.  u.  Lovehud, 
Ræveskind;  nu  dial.)  talem.  jeg  kjender  de 
Skalke;  hvor  Ulveskindet  slipper,  der 
ville  de  fæste  Ræveskindet  ved.HFEw. 
VT.IL156.  hvor  ikke  ulveskind  kan  naa, 


øger  man  ræveskind  til.  UfF.  -spejder, 
en.  (jf.  Ulv  S.i)  inden  for  spejderbevægelsen: 
spejder  med  det  højeste  udmærkelsestegn,  en 
sølvulv.  CLembcke.  Spejderbogen.^ (1923).47 . 
-spids,  en.  (jf.  -hund  i;  ulvelignende  spids- 
hund. En  rød  myesjiiås.NatTid.'/il909.M. 
Till.l.sp.l.  PoU'/il948.l4.sp.5.  -sprosse, 
en.  (jæg.)  sprosse  (2.1 )  paa  visse  hjortes  gevir 
(følgende    efter    mellemsprossen).    DJagtleks. 

10  1343.  -stempel,  et.  (foræld.)  ulvemærke. 
OpfB.^VII.58.  jf.:  *(en  hest)  \  Der  er  saa 
sej  og  goed,  som  Ulve-stempled  Klinge. 
Sort.Poet.73.  -stue,  en.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  no. 
varg(e)stue;  foræld.)  ulvegrav  (1).  Moth.U5l. 
VareL.(  1807). III. 285.  MO.  -sult,  en.  (jf. 
-sulten;  s].)  ulvehunger.  Meyer.533.  ♦Den  Fat- 
tige gaar  med  sin  Vlvesult.  Hoffmann.BS .60. 
-salten,  adj.  (jf.  -sult;  sj.)  ulvehungrig. 
Ulvesultne  kaster  vi  os  over  ( maden). Sam- 

20  fundet.^%1900. 2. sp.2.  -svælg,  et.  I)  en 
ulvs  svælg;  uegl.,  om  gabende  slugt:  Oehl. 
Overs,  af  Kind:  Jægerbruden.  (1821).  26.  S&B. 
en  høj  Sti  paa  venstre  Side  af  et  verita- 
belt Ulvesvælg.  M  Weis  -  Bentzon.  50  Søndags- 
ture.(1934).25.  2)  (med.)  om  stærk  grad  af 
ganespalte.  Rau.Børnesygdomme.( overs.1838) . 
82.  Panum.282.  -tand,  en.  (nu  vist  kun 
dial.  UI(v)-  (Ulf-).  Høegh. AJ. 262.  Skoma- 
geren.(1832).22.    UfF.    jf.  Feilb.  —   Ulvs-. 

30  UfF.  jf.  Ulfs-:  Moth.U51.  PEsbach.Heste- 
Cuur.(1727).66).  (ænyd.  ulve-  og  ulvstand 
(RostgaardsS.4°161.f40J),  glda.  (flt.)  ulf  tæn- 
der (Suso.35);  jf.  -tandet)  I)  en  ulvs  tand 
(ofte  i  billedl.  udtr.  for  vold,  grumhed).  *Som 
et  Lam  i  Ulve-Tænder  |  Maae  hånd  (o:  Je- 
sus) følge  hvor  de  (o :  præsternes  tjenere)  xQVi- 
åeT.  Kingo. SS. IV 334.  CFrim.AS.171  (se  u. 
-klo  1).  VSO.  Feilb.  uegl:  *Hr.  Ridder,  I  er 
en  ærlig  Mand  |  Og  ønsker  ei,  at  Danmark 

40  slides  af  mvetmd.Hauch.SD.II.231.  \\  (for- 
æld.) om  saadan  tand  brugt  af  børn  i  tand- 
brudsalderen  (som  et  legetøj)  til  at  bide  i 
(if.  overtroen  gav  den  let  tandbrud,  jf.  Kalk. 
IV.642.  Feilb.).  Moth.U51.  jeg  havde  kastet 
min  Rangle  fra  mig,  førend  jeg  var  to 
Maancder  gammel,  og  vilde  ikke  bruge  min 
Ulve-Tand,  førend  mand  havde  taget  Biel- 
derne  af  den.  Spectator.1.3.  Ulvetand,  tand- 
amulet.  Nationalmuseets  Særudstilling.  Barnet. 

50  (1949).13.  II  (jf.  bet.  2)  uegl,  om  hvad  der 
minder  om  en  ulvs  tand  (tænder).  *hørt  jeg 
har  om  hans  (o:  en  trolds)  Hest  og  ham,  | 
De  bide  med  VWetadnder.Grundtv.PS.VII. 
169.  (han)  saa  hende  smile  med  alle  sine 
hvide  Ulvetænder.  jBranner.Tilf 5^.208.  Stilen 
(raader)  over  andre  Motiver,  f.  Eks.  de  saa- 
kaldte  „Ulvetænder"  (der  ikke  er  andet  end 
den  spiralisercde  Buerække).  Johs  Brønd st. 
DO.I1.223.   2)    (7/. -tap;  zool,  vel  ell.  dial. 

60  (landbr.))  om  særlig  dannet  (spids)  tand  hos 
visse  pattedyr  (hund,  svin,  hest);  spec.  dels 
om  (smaa)  sorte  lænder  hos  nyfødte  individer 
(der  kan  genere  ved  patningen  og  derfor  i 
reglen  fjernes),  dels  om  (tana  foran)  forreste 


1083 


ulvetandet 


Ulyd 


1084 


kindtand  (spec.  hos  hesten)  ell.  i  al  alm.  om 
abnorm  ell.  unaturlig  stillet  enkelttand.  Moth. 
U51.  Viborg.S.36.  LandbO.IY639.641.  Boers. 
VetF.299.384.  MDL.  Feilb.  UfF.  3)  red- 
skab (s-del),  i  formen  mindende  om  en  ulve- 
tand (1).  3.1)  (haandv.,  nu  næppe  br.)  om 
glittetand  (af  ben  ell.  jærn).  vAph.(l772).III. 
Skomageren.(  1832).22.  3.2)  0  særlig  „form 
af  stødfilet  savtand.  Wilkens.MT.186.  Tekn 
Leks.1.443.  -tandet,  adj.  (poet.,  si.)  med 
tænder  som  en  ulvs;  hvas;  bidsk.  *Ja,  øved 
de  aabenlys  Skændsel  og  Skam,  ]  de  Folk, 
som  regerer  i  Landet .  .  |  saa  viste  sig  mangt 
godmodigt  Lam  |  omsider  vel  ulvetandet. 
LCNiels.ML.39.  f  -tap,  en,  ulvetand  (2). 
Ulf-:  PEsbach.Heste-Cuur.(1727).66.  -tid, 
en.  (sj.  Ulv-,  i  bet.  2:  Sandvig.Edda.L55. 
Jørg.EB.I.16).  I)  (sj.  i  rigsspr.)  tidsrum, 
i  hvilket  ulve  forekommer  (i  en  bestemt  egn), 
(morfaderens)  Barndom  som  Faarehyrde  paa 
Madum  Hede  i  „Ulvetiden".  JZamp.  1)^.5. 
2)  (efter  oldn.  (Voluspå)  vargold;  ;//.  Skæg-, 
Sværdtid)  O  tid,  hvor  ulvene  har  frit  spil; 
urolig,  kampfyldt  tid;  krigs-,  ufredstid.  Jesp. 
Levned.160.  midt  i  en  Ulvetid  (o:  under 
trediveaarskrigen).ThAMiXll.UH.135.  se  ogs. 
1. 17f.  -unge,  en.  (ænyd.  ulv(e)unge  (Kalk. 
Y.1130.  PSyv.L412))  I)  en  ulvs  unge;  ulve- 
hvalp. Moth.USl.  Orundtv.Saxo.1 .238 .  Mdsskr 
Dyrl.LyiI.l56.  2)  overf.,  om  barn.  2.1) 
(nu  næppe  br.)  om  uartigt,  uvornt  barn. 
Moth.USl.  Oehl.X.  12 (om røverdreng).  MO. 
2.2)  (sml.  Grønsmutte^  dreng  i  8-12  aars- 
alderen,  der  er  tilknyttet  et  spejderkorps  (uden 
endnu  at  være  egentlig  spejder).  BerlTid.^^U 
1919.Aft.7.sp.3.  Ulveungerne  er  Spejder- 
nes yngste  .  .  De  raske  Smaafyre  i  de 
mørkeblaa  Sweaters  med  den  lille  kække 
Hue  (med  Ulvehovedet  i  Panden)  vil  blive 
Publikums  Yndlinge.  smst.^^/iol921.M.3.sp.2. 
C  Lembcke.  Spejderbogen.  *  (1923).  12.  -nrt, 
en.  (ænyd.  d.  s.)  '2(  I)  (nu  næppe  br.) 
stormhat;  venusvogn;  Aconitum  (napellus)  L. 
JTusch.3.  Moth.Conv.Ml77.  2)  (nu  næppe 
br.)  ulvemælk  (1),  Euphorbia  L.  JTusch.85. 
VSO.  3)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  gemserod,  Doro- 
nicum  L.  (især  arten  D.  Pardalianches  L.). 
Tychsen. A.L586.  OHMynst.Pharm.1.351.  jf. 
Ulveurt-rod.  PharmDan.1772.17.  FolkLæ- 
gem.III.113.  -ved,  en.  (no.  dial.  ulvvid, 
oldn.  ulfvi6r;  vist  kun  no.)  S(  ulvsrøn,  Vibur- 
numopvlus  L.  JTusch.261f.  vAph.Nath.VIIL 
295.   S&B. 

ITlv-fis,  en.  se  Ulvefis.  -inde,  en. 
(skrevet  Ulf-.  Eolb.Intr.L36.  LTid.1722. 
Nr.10.4).  (ænyd.  ulv(e)inde)  I)  (især  (3) 
(voksen)  ulv  af  hunkøn;  hunulv.  en  Ulvinde 
(maa)  forsværge  sin  Natur  for  at  opklekke 
Romulum  og  Revaum.  Holb.Hh.1 .32.  Aarestr. 
SS.Y228.  Fleuron.HFR.167.  (jf.  bet.  2)  i 
sammenligning:  (hustruen)  forsvarer  ham 
som  en  mvinde.' JV Jens. (Pol.'''2l946. 10. 
sp.3).  2)  (1.  br.)  overf.,  om  stridbar,  arrig  eller 
tapper  kvinde.  *  Frimodig  i  din  Særk  (   du 


(o:  Leonora  Christine)  viste  Tand,  Ulvinde. 
JVJens.Di.*78.  jf.:  Hvem  vilde  bides  med 
en  ulfinde?  o:  skendes  med  en  arrig  kvinde. 
Moth.USO.  -kors,  -los,  -røn,  se  Ulve- 
kors, -los.  Ulvsrøn. 

Ulvs-,  i  ssgr.  (ogs.  skrevet  Ulfs-.  — 
Uls-.  se  Ulvsrøn^  af  Ulv  (1).  i  rigsspr.  nu 
kun  alm.  i  enkelte  ssgr.  (jf.  u.  Ulve-blad, 
-bønne,  -klo,  -ovn,  -tandj.  IJlv-saks,  se 

10  Ulvesaks.  Ulvs-blad,  se  Ulveblad.  -bær, 
et,  en.  ('Ulve-.  vAph.(1772).IlI  (i  bet.  1). 
jf.  VlYehæiuTt.  FolkLægem.IIL113.  —  i  bet. 
2  ogs.  Ulv-,  Ul(le)-;.  (ænyd.  ulfsbær)  ^ 
')  (jf-  Ulveblad;  nu  næppe  i  rigsspr.) 
(bær  af)  etbær,  firblad  (l.i);  Paris  quadri- 
folia  L.  JTusch.161.  vAph.Nath.II.167.  VSO. 
2)  (dial.)  om  (bær  af)  planter  tilhørende 
Rubus-slægten  som  korbær,  hindbær.  JTusch. 
205f.  Feilb.(u.  uldhær).  -bønne,  se  Ulve- 

20  bønne.  Ulv-skind,  se  Ulveskind.  Ulvs- 
klinge,  en.  (ogs.  (skrevet)  Ulfs-.  —  under- 
tiden skrevet  i  to  ord:  ulfs  klinge.  Moth.S7ll. 
VSO.III.K156.  —  s?.  Ulve-.  OpfB.WII.58). 
(ænyd.  ulveklinge;  fra  ty.  wolf skiinge,  egl. 
om  klinge  m.  en  ulv  indstemplet  som  vare- 
mærke (jf.  MO.  og  Ulve-mærke,  -stempel 
samt  fx.  Svanekniv^)  bred,  meget  tynd  og 
smidig  kaardeklinge  af  fremragende  kvalitet. 
Moth.U50.   Hallager. 244.    VS0.II1.K156.    || 

30  nu  kun  (arkais.  (sj.),  som  efterligning  af 
Holb.-spr.)  i  forb.  staa  sig  som  en  ulvs- 
klinge,  (jf.  IL  staa  22.1J  staa  sig  tappert, 
bravt;  holde  stand;  ogs.:  klare  sig  fint.  Moth. 
S711.  mange  af  mine  Kiendinger  er  kom- 
men did  hen  (o:  til  Kiel)  med  tomme  Hæn- 
der, men  inden  nogle  Aar  have  staaet  sig 
som  mis-Klinger.  Holb.GW. II. 4.  Rahb.E.I. 
207.  Skriftlig  Examen  var  forbi:  jeg  havde 
staaet    mig   som    en    \5\isk\mgQ.Schack.334. 

40  de  nyere  danske  formueretlige  Love  (vil  for- 
haabentlig)  staa  sig  som  en  Ulfsklinge  i 
Retsanvendelsen.  F  Dahl.  (Tilsk.  1917. 11.75). 
-klo,  -ovn,  se  Ulve-klo,  -ovn.  -røn,  en. 
(ogs.  (skrevet)  Ulfs-.  HavebrL.*  11.1085.  jf. 
Jfusch.186.  —  nu  dial.  Uls-  (JTusch. 
261.  Svedstrup.Fortællinger.(1929).164.  UfF.), 
Ulv(e)-  (JTusch.261.  Moth.U51.  UfF.  jf. 
ndf.  1.49)).  (ænyd.  ulverøn,  sv.  dial.  ulvronn 
(skaansk,  hollandsk  ul(l)aronn(e)j,   no.  dial. 

50  ulvaraun;  jf.  Ulve -kruk,  -krykke,  -kulk, 
-ved  og  Uglerøn)  ^  I)  kvalkved,  Viburnum 
opulus  L.  Funke.(1801).II.137.  Lange.Flora. 
417.  *den  fodsmalle  |  Gangsti  under  Kysten  | 
mellem  Ulvsrøn  og  Eylde.  Rørd.GD.140.  2) 
(dial.)  hæg  (I),  Prunus  padus  L.  JTusch. 186. 
Funke.(1801).II.126.  VSO.  UfF.  -tand,  se 
Ulvetand.  Ulv- tand,  -tap,  -tid,  se 
Ulve-tand  osv. 
I.  U-lyd,  en.  se  u.  U-  1.  II.  -lyd,  en, 

60  t  et  (Moth.L229;  rettet  fra  en),  (f  -Hud. 
Cit.l709ogl733.(Vider.I.400.IV219)).  flt.  (i 
bet.  2;  if.  MO.  VSO.  (der  begge  kun  kender 
bet.  1)  „ud.  pi.";  -e  (se  u.  bet.  2).  (glda. 
ulydh  og  wliud  (Skraaer.1.97),  uliydh  (QD 


1085 


ulydig 


Ulykke 


1086 


Love.V.239),  sv.  oljud,  oUn.  tihljoS)  I) 
(lil  I.  Lyd  1 ;  nu  sj.)  egl. :  hvad  der  bryder 
roen,  stilheden;  støj,  tumult,  larm,  spektakel 
(frembragt  af  en  (raabende,  urolig)  menneske- 
mængde); navnlig  (ofte  i  forb.  gøre  ulyd^  m. 
tanke  paa,  at  en  taler  derved  hindres  i  at 
komme  til  orde,  skaffe  sig  ørenlyd.  Hvo  som 
paa  Tinge  .  .  giør  Dommeren  Ulyd  med 
Raaben,  Buldren,  Banken,  eller  Banden. 
DL.l — 12 — 2.  Knap  havde  Kongen  udtalt, 
og  fremsat  det  Forslag,  før  der  strax  blev 
Ulyd  og  Knur  fra  alle  K&ater.  Grundtv. 
Snorre.L135.  (den)  som  fandtes  paa  Gaden 
om  Natten  .  .  og  gjorde  Ulyd,  skulde  Vagten 
sætte  i  Byens  Fængse].Sech.D.II.286.  (den 
store  drengs  ytring)  var  Signalet  til  Drenge- 
vittigheder og  Ulyd  (hos  de  mindre).  Bang. 
SE.XV.  m.  overgang  til  bet.  2:  der  (var)  i 
Skoven  en  frygtelig  Taushed  .  .  for  hvem 
der  ikke  regner  Kjækken  og  Galen  og  Snor- 
ken for  Andet,  end  hvad  det  i  Aandens  Øre 
er:  X^-Lyå.Grundtv.Udv.  111.626.  *Vil  en 
Ulyd  I  Da  forstyrre  din  Fryd,  |  Det  har  dog 
ingen  Nød.  sa.SS.  IY351  (efter  Kingo. SS. lY 
180).  2)  (til  I.  Lyd  2;  //.  u-  7.2  og  Mislyd; 

0,  1.  br.)  samling  lyde  ell.  enkeltlyd,  der 
er  disharmonisk(e) ,  skurrende,  ubehagelig (e). 
Moth.L229.  vi  (blev)  vækkede  af  en  for- 
færdelig Ulyd.  Det  var  et  Slags  falske  Triller 
paa  et  forfærdelig  stærkt,  hæst  Instrument. 
Bøgh.DD.1872.295.  JVJens.A.II.27  (se  u.  IL 
Gnid^.  han  (lagde)  sig  ned  paa  Jorden  og 
fortærede  (en  kage)  under  de  værste  Ulyde. 
Pol.'/»1929.7.sp.3.  -lydig:,  adj.  [uUyJSi] 
{ænyd.  d.  s.  og  uliudig,  glda.  ulydugh)  som 
ikke  udviser  lydighed,  ikke  lystrer,  (især  om 
person  og  ofte  i  forb.  ulydig  (i)mod  nogen 
ell.  (sml.  overhørig ;  nu  næppe  br.,  jf.  „gldgs." 
D&H.)  styrende  et  umiddelbart  foregaaende 
substantivisk  led).  Findis  nogen  at  være  sine 
Forældre  Ulydig,  og  foragte  deris  .  .  Forma- 
ninger. DL.fi — 5 — 1.  vi  syndede  for  Herren, 
og  vi  vare  ham  ulydige  (1871:  ulydige  imod 
ham). Bar. 1. 17 (Chr.VI).  jeg  var  rømt  fra 
min  Faders  Huus,  og  bleven  en  ulydig  Søn. 
Robinson.1.9.  ingen  (understod)  sig,  at  være 
min  Befaling  ulydig.  Bagges.NK. 338.  sky, 
ulydige  og  gjenstridige  Heste. PWBalle.RD. 
96.  'VilhRasm.BB.IIA7.  5  maaneders  fæng- 
sel til  ulydig  le^irxLt.  SorøAmtstid.''/il949.5. 
sp.6.  II  hertil:  Ulydighed.  DL.6—6—19. 
Skriften  definerer  altid  Synd  som  Ulydig- 
hed. ZierAr.X/.  293.  Begrebet  Ulydighed  er 
videre  end  „Nægtelse  af  Lydighed".  Lassen. 
S0.672. 

Ulykke,  en.  ['uiløge]  flt.-r.  (æda.  ulyk- 
kæ  ( Harp.  Kr.  187. 190.  DGL.II.247  (i  forb. 
mæth  ulykkæ,  ved  et  uheld)),  sv.  olycka,  no. 
ulykke  (dial.  ogs.  ulukka,  jf.  bornh.  ulokka. 
Esp. 37 4  samt  oldn.  tilukka  ved  siden  af 
lilykka^;  fra  mnt.  ungelucke;  jf.  Vanlykke, 

1.  Ufærd  samt  forulykke) 

I)  om  enkelt  hændelse,  begivenhed, 
der     bringer     stor     sorg,     ødelæggelse, 


skade,  lemlæstelse,  sygdom  osv.  over 
den  (de)  ramte;  især  (jf.  bet.  2)  om  saadan 
hændelse,  der  skyldes  skæbnen,  tilfældet,  natur- 
begivenheder, sammentræf  af  uheldige  om- 
stændigheder ell.  er  forvoldt  af  mennesker  uden 
at  være  direkte  tilsigtet,  (anv.  som  et  mildere, 
svagere  udtr.  end  Katastrofe  (2).  men  som  et 
stærkere  udtr.  end  Uheld  (3)  (jf.  bet.  l.z)). 
\.[)  i  al  alm.  møder  ham  (o:  min  søn)  nogen 

10  Ulykke  paa  Veien  .  .  da  skulle  I  føre  mine 
graae  Haar  med  Sorg  til  Graven.  lMos.42.38. 
*Af  saadant  (o:  daarlige  varsler)  iisnet  blev 
skiøn  Dorotheæ  Blod  |  Hun  merckede,  at 
en  Ulycke  ioiestoeå..  Holb.Paars.348.  lader  os 
kaste  Lod,  at  vi  kunne  faae  at  vide,  for  hvis 
Skyld  denne  Ulykke  (o:  et  uvejr  til  søs) 
hændes  os  (Chr.VI:  dette  onde  er  over  os; 
1931:  denne  Ulykke  er  tilstødt  os).  Jon.1.7. 
(jeg   vil)    hjemsøge    eder   med    skrækkelige 

20  Ulykker  (1871:  Forf ærdelsej :  Svindsot  og 
Fehexgløå.3Mos.26.16 (1931).  ofte  i  ssgr.  som 
Jærnbane-,  Kørsels-,  Sporvogns-,  Tog-ulykke 
(s.  d.);  endvidere  kan  nævnes  Drukne-, 
Flyve-,  Trafikulykke.  ||  (nu  især  i  særlige 
forb.,  se  u.  bet.  B.s)  om  saadan  hændelse,  der 
er  forsætlig  ell.  skyldes  en  forbrydelse.  Mili- 
taires  Arrestering  (naar)  Drab,  Mord  eller 
anden  Ulykke  kunde  være  begaaet  (o:  for- 
voldt   af    militære). MR.17 14.267.    Undsiger 

30  Nogen  en  Anden,  eller  truer  ham  med 
Brand  eller  anden  Ulykke. Lovy*1866. §299. 
1.2)  i  nægtende,  spørgende  ell.  tron.  udtr.,  an- 
givende at  man  ikke  tillægger  en  uheldig  om- 
stændighed større  betydning,  ikke  regner  noget 
for  (videre)  uheldigt,  hvad  U-lykke  er  det  .  . 
at  Penge  føres  ud  af  et  Land,  naar  samme 
Penge  ligesom  ved  Circulation  komme  til- 
bage igien? Holb.Ep.IVllS.  „Der  er  da  ingen 
Ulykke  i  at  byde  en  Mand  Brød."  —  „Ingen 

40  Ulykke  .  .  jeg  skal  lære  Ham,  hvad  det  er 
at  gjøre  Nar  af  Folk." Goldschm.1 1.122.  jeg 
(kan)  da  ikke  se,  det  var  saa  uforvindelig 
en  Ulykke,  jeg  blev  forlovet  med  din  Søn. 
KMunk.0.28.  ofte  i  forb.  m.  stor  (større): 
Hvor  kand  du  udhutle  mig  for  en  Ringe 
Ting!  Er  Ulycken  da  saa  stor,  at  den 
ey  kand  oprettes  igien? Kom Grønneg.1. 250. 
♦Hvordan?  er  Lampen  Skyld  i  den  Ulykke 
(o:  at  aanden  viste  sig)?"  .  .  —  „Ulykke? 

50  Ja,  en  stor  Ulykke  er  det,  |  At  faae  Fasa- 
ner, Dyrekiød  og  Bagværk."  OeR/.i24f.  „Ei, 
kjære  Fa'er,  saa  havde  han  jo  siddet  og 
ventet  paa  mig."  —  „Ja,  det  forstaaer  sig, 
den  Ulykke  havde  været  stor." Hrz.Y  184. 
han  havde  faaet  anden  Karakter.  Ulykken 
var  imidlertid  ikke  stor.  Tops./.239.  se  videre 
u.  stor  8.1  og  8.  1.3)  (nu  vist  kun  i  visse  faste 
forb.,  se  u.  bet.  3)  m.  afsvækket  bet.,  om 
(mindre)   uheld,  kalamitet,  ell.  (jf.  fx.  gore, 

60  lave  ulykker^  om  mindre,  uforvarende  voldt 
skade,  ødelæggelse,  afbræk,  icg  (havde)  den 
Ulykke  at  falde  ned  af  en  Stige,  og  havde 
,  .  nær  knuset  Næsen  og  skamferet  hele 
Ansigtet.  Langebek.Breve.194.  nu  var  der  ind- 


1087 


Ulykke 


Ulykke 


1088 


løben  en  Ulykke.  Officieren  havde,  ved  at 
sprinj!je  af  Hesten,  forvreden  sin  Fod.Tode. 
IX.315. 

2)  om  magt  ell.  skæbne,  der  hringer 
fortræd,  ulykker  (1)  (ofte  i  hest.  f.  og 
undertiden  personificeret),  ell.  indbegreb  af 
onde  tilskikkelser,  ond  (livs)skæbne, 
onde  kaar  (ofte  i  ubest.  f.);  tidligere  og  s. 
(jf.  forb.  som  have  sin  ulykke  med  u.  bet.  B.2) 
m.  afsvækket  bet.:  besvær,  bryderier,  kva-  i'o 
ler  olgn.  2.1)  i  al  alm.  denne  Mand  søger 
ikke  dette  Folks  Bedste,  men  dets  Ulykke. 
Jer.  38. 4.  *  Ulykken  er  Tugtemester.  OeM. 
XXV  254.  Ulykken  forfølger  h&m.S&B.I. 
255.  II  (jf.  Skæbne  1.4  beg.;  i  best.  f.)  som 
subj.  for  ville.  Ulykken  vilde,  at  de  tilbage- 
blevne Munke  netop  vare  de,  hvis  Por- 
traiter  saaes  paa  Billedet.  Hauch. 1 1 1. 251. 
saa  vil  Ulykken,  at  der  ingen  er  hjemme 
hos  Kulmanåen.AndNx.PE.III.22S.  2.2)20 
gen.  i  særlige  anv.,  (mere  og  mindre)  faste 
forb.  (spec.  i  tilfælde,  hvor  der  nu  (alm.) 
anvendes  ssg.).  *Saae  i  (0:  I)  kun  ulykkens 
snare  |  Som  er  lagt  til  Eders  død.  Kingo.SS. 
IY287.  *Nu  er  min  Ulykkes  Kalk  da  fuld. 
Winth.II.167.  det  Slags  Ægteskab  .  .  hvor 
Mand  og  Kvinde  gik  hver  sin  egen  Vej,  det 
kunde  kun  være  et  Ulykkens  Liv  med  idel 
Mulm  og  ingen  Dagning.  JPJac. i .236.  Hjem, 
hvor  Ulykkens  Budskab  i  Dag  har  kastet  30 
sine  dybe  Skygger  md.Pol.^ysl938.2.sp.2. 
ulykkens  huler,  se  I.  Hule  4.  (især  bibl.:) 
ulykkens  dag  ell.  stund,  tid.  deres 
Ulykkes  Dag  (1931:  Undergangs  Dag^  er 
nær,  og  hvad  der  er  beredt  for  dem,  skal 
komme  hastelig.  5Mos.32. 35.  i  deres  Ulykkes 
Tid  (1931:  i  Ulykkestid^  sige  de:  staa  op  og 
frels  os\Jer.2.27.  Menneskens  Børn  (bliver) 
besnærede  til  Ulykkens  Tid  (Chr.VI:  i  en 
ond  tiid;  1931:  i  Ulykkens  Stundj,  efter-  40 
som  den  falder  hasteligen  over  dem.  Præd. 
9.12.  Salig  den  Mand,  der  tager  sig  af  de 
svage,  ham  frelser  Herren  paa  Ulykkens 
Dag  (1871:  den  onde  Bag). Ps.41.2  (1931). 
t  ulykkes  fulvkkens.  KomGrønneg.III .179. 
Skuesp.V48.  VSO.II.296  (men  smst.VII.4l5: 
Ulykkes;;  fugl,  d.  s.  s.  Ulykkesfugl  2(1-2). 
Moih.F390.  Wand.(Skuesp.IV35).  (jf.  sp. 
1094^^;  nu  sj.:)  ulykkens  mand,  haardt 
prøvet,  hjemsøgt  man>^.  *Selv  paa  sin  fromme  50 
Vandring  |  Var  han  (0:  kong  Erik)  Ulykkens 
Mand.  Winth. HF. 259.  D&H.  f  ulykkes 
stjerne  (jf.  Ulykkesstjerne;.  vAph.(l759). 
t  ulykkes  tilfælde,  ulykkestilfælde,  de 
skrekkeligste  Ulykkes  Tiliælde.LTid.1741. 
133.  jf.:  Det  er  godt  at  bruge  denne  Forsig- 
tighed for  Ulykkes  Tilfælde.  F-SO.  ||  f  gen. 
anv.  m.  rent  forstærkende  bet.  (jf.  bet.  b): 
pokkers;  forbandet;  ulyksalig;  dels  (i  best.  f ) 
knyttet  til  et  subst.:  Lad  os  .  .  see  til,  at  vi  .  .  eo 
faaer  dette  Ulyckens  Forsæt  kast  over  styr. 
Kom  Grønneg.  11.260.  den  Ulykkens  Kasse 
(0:  med  gift,  hvormed  hunde  er  blevet  afli- 
vet). Gylb. II  1.289.  smst.VU.  dels  (i  ubest.  f.) 


knyttet  til  et  adj.  (adv.):  Jens  Kromand  1  et 
Smørrebrød  mere!  Det  første  jeg  fik  var 
Ulykkes  ty ndt.H Mikkels. D.l 5.  *  (øget)  sig 
kunde  føre  |  Saa  Ulykkes  net.  smst.l55. 

3)  bet.  1-2  i  (andre)  faste  forb.  ell.  særlige 
udtr.  (jf.  ogs.  bet.  4-6;.  paa  lykke  og  ulykke, 
se   L  Lykke  l.i.   fig.  anvendelser  fremhæves: 

3.1)  (jf.  Kræmmerulykke;  i  angivelse  af,  at 
et  enkelt  forhold  (en  enkelt  genstand,  ogs.: 
person)  er  (har  været)  skæbnesvangert,  har 
afstedkommet  fortræd,  ulykke(r).  deri  stik- 
ker ulykken,  se  II.  stikke  15.2.  ||  i  forb. 
som  være,  blive  ens  ulykke.  vAph.(1764). 
Dette  jordiske  Snavs  (0:  penge)  er  Mang- 
foldiges ^3ly]ske\Bredahl.III.31.  Han  vil  blie 
din  Ulykke.  CHans.i^.i<?3.  ||  (ofte  m.  af- 
svækket bet.,  jf.  bet.  1.3;  i  forb.  som:  det  er 
ulykken  (at  osv.)  ell.  ulykken  er  ^at  osv.). 
Jeg  vidste  nock,  at  mand  skulle  begynde 
Talen  af  det  Ord  saasom  eller  eftersom,  men 
det  var  Ulycken,  at  jeg  icke  kunde  hitte 
paa  andre  Ord  at  hefte  til  dette  saasom, 
Holb.Kandst.1.3.  Hele  Ulykken  er,  at  jeg  er 
kommen  herud  i  'Besøg.Heib.Poet.VlI.147. 
„Jeg  vil  følge  Deres  Raad  i  Et  og  Alt."  — 
„Ja,  det  er  just  Ulykken."  EChristians.Hj. 
234.  ogs.  (talespr.)  i  udvidede  former  som 
det  er  ulykken  af  (kbh.  replik  1948)  ell. 
ved  det,  ell.:  det  er  'ulykken  'den  (ell. 
'det;  jf.  det  sp.687*'>  (og  Skade  sp.l30*')), 
det  er  just  det  uheldige,  sørgelige,  skavanken 
(ved  det),  „mand  hører  icke  gierne  nogen 
skade  (0:  forlis,  havari)  paa  de  Farvande." 
—  „Det  er  just  ulycken  det." Holb.llJ. 1. 2. 
„Du  est  en  sanddru  Mand,  Potkurrl"  — 
„Ja,  det  har  været  min  Ulykke  den,  naar 
jeg  har  havt  med  .  .  Kjeltringer  at  gjøre." 
Bredahl.III.46.  „(skibshunden)  faldt  over 
Bord  en  Dagsrejse  fra  Bergen."  —  „Ja,  det 
var  Ulykken,  det,"  sagde  Styrmanden.  — 
„Hvorfor?"  —  „Jo,  det  betyder  Ulykke, 
naar  Skibshunden  gaar  over  Bord."  Hver8. 
Dag. 1910 1 11. 320.  OrdbS.  \\  i  forb.  som  blive 
ell.  være  til  ulykke  (for  nogen)  olgn.  denne 
Seilads  vil  blive  os  til  Ulykke  (Chr.VI: 
skee  med  spot;  1907:  vil  medføre  Ulykke; 
og  megen  Skade.  ApG.27. 10.  det  bliver  til 
hendes  Ulykke.  Schand.BS. 322.  8&B.  \\  der 
var    Ulykke    ved    Andvares    Bmg.D&H. 

3.2)  i  udtr.  for  at  trues  ell.  rammes,  hjemsøges 
af,  blive  offer  for  ulykke(r).  \\  i  stilling  som 
subj.  ulykken  svæver  over  en(s  hoved),  se 
II.  svæve  3.5.  ulykken  er  ude,  se  ude  1.4.  se 
ogs.  u.  I.  Skygge  6.1.  om  Ulykke  kommer 
over  os  .  .  skulle  vi  staae  .  .  for  dit  Ansigt 
.  .  og  raabe  til  dig  i  vor  Nød.2Krøn.20.9. 
Vil  man  give  et  Brød  bort  .  .  da  skiærer 
man  forinden  et  Stykke  af  dets  ene  Ende, 
da  der  ellers  kunde  komme  en  Ulykke  over 
Rnset.Thiele.il 1. 51.  S&B.  f  Ligg  stille. 
Der  blir  ellers  en  Ulycke  ai.Holb.Jean. 
V3.  se  ogfs.  w.  blive  7.1  beg.  \\  (jf.  u.bet.B.i) 
i  stilling  som  obj.  han  skal  ske,  times  en 
ulykke   olgn.,  se   III.  ske  4.2,  II.  time  3.8. 


1089 


Ulykke 


Ulykke 


1090 


—  som  ohj.  for  faa,  især  i  udtr,  for,  at  man 
kan  vente  straf  ell.  store  ubehageligheder  af 
en  person:  Naar  En  borger  for  en  Fremmed, 
da  faaer  han  vist  en  Ulykke  (1931:  Den  gaar 
det  ilde,  som  borger  for  andre). Ords.ll. 15. 
Jeg  er  saa  bange  min  Hustrue  faar  det  at 
vide,  saa  faar  jeg  en  Ulycke.Holb.Jep.1.4. 
nu  fik  man  en  Ulykke  af  Kongen,  om  man 
skreg  saa  høit.Goldsehm.1 .32.  faa  en  ulykke 
i  sin  mave,  for  sin  mund,  se  u.  I.  Mave  2.4,  lo 
Mund  4.4.  i  trusler,  forbandelser,  onde  ønsker 
olgn.  (jf.  Holb.Ep.lII.377):  Henrichl  du 
skal  faa  en  Ulycke,  dersom  du  indlader  no- 
gen Borger-Kone  hereiter.sa.Kandst.IVS. 
„Han  kunde  nok  vænne  sig  til  at  sige: 
hvad  befaler?"  —  „Faae  den  en  Ulykke, 
der  giøiV'PAHeib.Sk.  11.326.  Ti  Tusinde 
Ulykker  skal  Du  faa,  hvis  Du  ikke  holder 
op  med  din  Sna.k.Drachm.1 11.170.  jf.  ndf. 
1.61:  „See  der,  mit  Barn,  har  i  (a:  I)  12  20 
Skilling  for  jer  umage,  havde  min  Mand 
været  hiemme,  skulde  i  have  faaet  meere" 
.  .  (manden:)  „Hun  skulde  have  faaet  12 
ulykker,  havde  jeg  været  tilstede" .Holb. Bars. 
11.1.  i  selvforbandelse:  Det  har  hun,  faae  jeg 
en  Ulykke!  godt  &i.Tode.IX.370.  f  Da  troer 
jeg,  faae  den  Ulykke!  ikke,  at  jeg  er 
den  første  ærlige  Mand,  som  De  har  malet 
som  en  Skielm. PAHeib.Sk.1. 206.  —  som 
obj.  for  have:  Jeg  har  havt  en  Ulykke  30 
(siger  tjenestepigen,  naar  hun  har  slaaet  no- 
get itu).GHMull.Wb.  Jeg  har  ogsaa  Ulykke 
^d.&my\±e.JLOottlieb. Fraseologi.^  (1882). 361. 
Denne  Mand  havde  den  Ulykke,  at  alle 
de  Børn,  hans  Kone  fødte  ham,  døde  kort 
efter  Yodselen.  G oldschm. II. 17 9.  Han  havde 
den  store  Ulykke  at  have  en  skinsyg  Hustru. 
IsakDin.FF.il.  i  forb.  m.  præp.-led  m.  af 
^da  vil  Folket  kun  have  Ulykke  af  sin  Rigs- 
dag. Grundtv.(Rigsdagst.L.OverordentligSam-  40 
Ung. 1 866. sp. 123).  de  har  kun  haft  ulykker 
af  deres  børn  \)  ell.  (nu  næppe  br.)  med 
(i  forb.  som  have  ulykker  ell.  (sin)  ulykke 
med,  have  besvær,  kvaler,  fortrædeligheder 
med):  (du)  var  med  at  opbringe  Forbry- 
deren, vi  nu  atter  har  Ulykker  med  (0:  idet 
han  er  flygtet). Ing.LB.1. 92.  han  høster  paa 
enhver  Maade  Utak  .  .  som  jo  f.  Ex.  Mo- 
ses ikke  blot  havde  sin  Ulykke  med  Ægyp- 
terne, men  ogsaa  med  Jøderne.  Kierk.XII.  50 
472.  Vi  have  vor  Ulykke  med  Koch,  Det  er 
et  djævelsk  Menneske,  som  søger  sin  Glæde 
i  at  sætte  Splid. Cit.l845.(PLaurids.S.VII I. 
102).  jf.:  hvad  jeg  havde  en  Ulykke  at 
komme  hiem,  for  aile  de  der  hyede  og  peeb 
og  kastede  efter  mig\ Tode.R.42.  i  trusler, 
forbandelser  olgn.:  Nej,  nu  sku'  da  di  Frøm- 
tommer  (0:  fruentimmer)  haa'e  in  Ulykke! 
KulsvierB.56.  (i  rigsspr.  nu  kun  som  spøg. 
efterligning  af  Holb.-spr.)  i  udtr.  som:  Hun  eo 
(0:  signekællingen)  skal  have  4re  ulykker, 
ikke  4re  M&rk.  Holb.  Bars. 1.7.  ||  styret  af 
præp.  (o,  nu  1.  br.:)  falde  ^den,  som  taler 
forvendt  med  sin  Tunge,  skal  falde  i  Ulykke 


(1931:  Yagide).Ords.l7.20.  VSO.),  geraade 
(Eolb.llJ .V.7 .  SchousbøUe.Saxo.63)  i  ulykke. 
—  især  (jf.  u.  bet.  S.s)  i  forb.  m.  komme, 
l.t/orfc.  komme  i  ulykke, f;/.  II. komme  6.4J 
komme  galt  af  sted.  Monsieur  maa  tage  sig 
vare  hvad  hånd  siger,  hånd  kunde  komme  i 
Ulycke  derover.  Holb.Jean.III.5.  MG.  S&B. 
(han)  var  gladest  når  andre  kom  i  ulykke. 
AOlr.DH.  11.60.  2.  i  forb.  komme  til 
ulykke,  (jf.  II.  komme  I6.5  slutn.;  nu  især 
dial.)  komme  galt  af  sted;  komme  til  skade 
(spec:  blive  besvangret,  ell.:  nedkomme  i 
utide).  Jeg  er  bange  for,  at  mit  Skib  er 
kommen  til  Ulykke.  Holb.LSk. IV 3.  (han) 
kom  i  sin  Opvext  til  U-lykke  ved  en  gal 
Hest,  som  slog  ham  a,t.Schousbølle.Saxo.319. 
allermest  kunne  de,  der  ere  i  velsignede 
Omstændigheder,  komme  til  stor  Ulykke, 
naar  de  age  paa  en  Vogn.  Tode.  77.359. 
(drengen)  var  nær  kommen  til  en  stor 
Ulykke  i  Løverdags.  H  C  And.  BCÆ.  1. 284. 
KBirkGrønb.SF.l7.  UfF.  —  (nu  næppe  br.) 
i  udtr.  for  uforsætlig  at  volde  skade,  ødelæg- 
gelse: Hun  kom  til  Ulykke  og  slog  Speilet 
itn.  MO.  VSO.  3.  (talespr.,  lidt  gldgs.)  m. 
efterstillet  præp.,  i  forb.  komme  en  ulykke 
til,  komme  til  skade,  komme  (II.6I.5)  noget 
alvorligt  til.  disse  ^vanti^  Bassiner  (maa) 
sikres  saadan,  at  Børn  ikke  kan  komme  en 
Ulykke  til  (0:  ved  at  falde  deri).Socialdem. 
'y»1947.2.sp.2.  3.3)  i  udtr.  for  at  afsted- 
komme, foraarsage  fortræd,  ulykke(r),  gøre  en 
til  genstand  for  hjemsøgelse,  (søge  at)  volde 
en  ondt  olgn.  bringe  (vAph.(1764).  JHelms. 
G.113.  den  unge  Pige,  som  Du  i  sin  Tid 
bragte  i  Ulykke  (0:  forførte),  hun  er  ble- 
ven et  slet  Menneske. J ak Knu.LS. 67),  føre 
(Holb.Kandst.1.6.  Skuesp.1,4.62.  NPWiwel 
NS. 83),  (nu  ikke  i  rigsspr.)  komme  (Moth. 
K257.  se  ogs.  u.  II.  komme  24.1  slutn.  og 
jf.  u.  bet.  3.2),  styrte  (se  II.  styrte  2.4  og 
b.2),  t  sætte  ((han)  maatte  (enten)  føje 
Kejseren,  eller  sætte  sig  i  Ulykke.  Scftous- 
bølle.Saxo.415.  jf.  II.  sætte  22.2J  (en  (sig), 
noget)  i  ulykke.  ||  i  stilling  som  obj.  an- 
rette, (an)stifte,  sprede,  volde  ulyk- 
ke(r),  se  anrette  (2.2)  osv.  ønske  ulykke 
over  en,  (alm.:)  ønske  ondt  (4.8)  over  en. 
Høysg.S.191.  MO.  D&H.  —  bringe  ulyk- 
ke(r)  (over  en,  noget):  Schand.BS.353.  hun 
vilde  .  .  blot  bringe  Ulykke  over  mig.^Ww- 
ding.SD.64.  m.  h.  t.  overtroiske  forestillinger: 
det  bringer  Ulykke,  naar  man  sælger  et 
Bist&de.Thiele.III.68.  Vedbend  og  Myrter 
bringer  mykke.AarbLollF.194l.66.  —  (nu 
sj.)  føre  ulykke  over  en,  noget:  Herren 
vilde  føre  Ulykke  (1931:  kunde  bringe 
Ulykke;  over  Absalom.2-S'am.27.i4.  Tro  mig, 
han  forer  en  Ulykke  over  oslNPWiwel.NS. 
82.  D&H.;  ogs.  (nu  næppe  br.:)  føre  sig 
(selv),  nogen  ulykke  paa  ell.  føre  ulykke 
paa  en,  noget:  Vee  deres  Sjæl!  thi  de  have 
ført  sig  selv  Ulykke  paa  (1931:  styrted  sig 
selv  i  Y&&de).  Es.3.9.  føre  ulykke  på  landet. 


XXV.    Eentrykt  "/n  1949 


69 


1091 


Ulykke 


Ulykke 


1092 


Moth.F447.  jf.:  Man  siger:  at  føre  Ulykke 
over  een  (ell.)  at  føre  ham  Ulykke  paa: 
men  ikke:  at  føre  Ulykke  paa  ha.m. Høysg. 
S.71.  —  (nu  især  m.  afsvækket  bet.  (jf.  bet. 
1.3))  gøre  (talespr.  ogs.  lave:  Han  var  .  . 
blevet  sendt  til  Udlandet  af  sin  Far  for 
ikke  at  lave  flere  Ulykker.  PDrachm.D.218. 
de  væmmelige  biler  laver  saa  mange  ulykker. 
LollO.)  (en)  ulykke  ell.  (nu  især)  ulykker: 
tobak-smøg  har  ved  ildebrand  på  mange 
steder  giort  nløkke.Cit.l7n.(yider.III.100). 
jeg  synes  ligesom  jeg  havde  giort  en  U-lykke, 
Holb.Vgs.(l731).II.6.  Ulykker  gjør  (hus- 
musen)  ogsaa  ved  at  søndergnave  meget, 
som  den  ikke  æder.  Frem.DN. 458.  i  forb. 
gøre  en  ulykke  paa  (dial.wed.UfF.)  en, 
navnlig  som  (eufem.)  udtr.  for  at  øve  vold 
mod  en  person  ell.  (især)  dræbe  vedk.:  Slip 
mig  Svoger,  jeg  giør  ellers  en  ulykke  paa 
jer  alle.  Holb.llJ.V 2.  det  Drab,  som  aleene 
skeer  for  at  skade  .  .  skeer  med  fri  Forsæt 
og  beraad  Hu  .  .  aleene  i  Tanke,  at  giøre 
en  Ulykke  paa  nogen  .  .  uskyldig  Person. 
Nørreg.Privatr.IYlSO.  ham  vil  jeg  bønhøre, 
saa  jeg  ikke  gør  en  Ulykke  paa  eder  (1871: 
at  jeg  ikke  skal  lade  Eders  Daarlighed 
gaae  ud  over  Eder).  Job.42.8  (1931).  spec.  i 
udtr.  gøre  en  ulykke  paa  sig  (Ing.EF.V.6. 
Søiberg.KK.II.179)  ell.  (oftest)  sig  selv,  Je- 
gaa  selvmord.  Holb.Masc.III.4.  jeg  (frygtede) 
for,  at  han  i  Fortvivlelse  havde  gjort  en 
Ulykke  paa  sig  selv.  Kierk.III. 216.  AaDons. 
S.247.  3.4)  (jf.  let.  6)  i  forb.  m.  (gen.  ell 
adj.  som)  forstærkende  tillæg,  en  støt  (stødt) 
ulykke,  se  støt  4.  (faa,  som)  en  evig  ulykke, 
se  evig  4.3  (og  u.  bet.  6.3^.  ||  (nu  næppe 
br.)  i  forb.  som  ffaa,  ske  (jf.  bet.  3.2j^  en 
verd(s)ens  ulykke.  Du  skal  faa  en  Verd- 
sens  Ulykke,  hvis  du  taler  andet  end  korte- 
lig om  Kierlighed  i  Aiten.Holb.GW.(1724). 
23sc.  Gid  jeg  faaer  en  Verdens  Ulykke,  — 
er  hun  ikke  saa  smuk  som  —  (o:  jeg  ved 
ikke  hvad)  den  BiddveW  Skuesp.IY492.  —  nu 
især  i  forb.  al  landsens  ulykke(r),  se  Land  4.3. 
jf.:  han  skal  skee  al  Landsens  og  Verdsens 
mykke.Kierk.P.XI, 2.285.  3.5)  styret  af  til 
(jf.  sp.l090'^).  til  Ulykke  for  Staten,  for 
mig.S&B.  i  udtr.  m.  mere  selvstændig  anv., 
som  udtr.  for  beklagelse:  uheldigvis;  ulykke- 
ligvis. Cit.l7 11. (Vider. III. 100).  Til  Ulykke 
har  L.  sin  jevnlige  Gang  deiovie.  Ilauch.I. 
99.  nu  især  i  forb.  som  til  al  (vAph.(1759). 
VS  O.  Pont.LP.II.13)  ulykke  ell.  til  min 
(ell.  hans  osv.)  ulykke:  Jer.25.7.  en  Paaske- 
Dag,  da  Staden  til  dends  Ulykke  var  fuld 
af  Jøder.  Holb.Intr.1. 125.  Grundtv.(KbhSkild. 
1815.1457;  se  til  sp.ll54'^i-).  på  kongres- 
serne anså  (man)  det  for  en  mulighed,  at 
krigen  trods  alt  ville  komme  —  hvilket  til 
menneskehedens  ulykke  også  blev  tilfældet. 
Ernst  Christiansen.  Hvorfor  er  Socialdemokratiet 
forsvarsvenligt  ?  (1949). 10. 

4)  i  ordspr.  og  tcåem.  (se  videre  Mau.II. 
495 ff.  Moth.L241f.  Vogel-Jørg. BO.  143.284. 


332  samt  u.  1.  Smed  2,  IL  spøge  1.3,  IL 
spørge  2,ij.  otte  haandværker,  ni  ulykker, 
ell.:  nitten  haandværk(er)  (gør  ell.  volder 
ell.  er)  tyve  ulykker,  se  IL  Haandværk  1.2 
slutn.,  TV.  tyve  3  samt  Mau.3388.  Der  spørges 
(nu:  man  hører^  ikke  andet,  end  Ulykker. 
VSO.  II  i  udtr.  for,  at  ulykken  er  uafvendelig. 
naar  ulykken  skal  være,  kan  man  bryde  sit 
ben  paa  et  stuegulv  (ell.:  falde  over  et  halm- 

10  straa.  Krist.Ordspr.37 1) ,  olgn.  se  u.  Stuegulv. 
sml.  Mau.10935  og:  naar  ulykken  skal  være 
til  stede,  kan  man  lige  saa  snart  brække 
en  finger  i  sin  røv,  som  i  et  hjul  snav.  jPeiift. 
(jf.  Uheld  4  og  Vogel-Jørg.B0.377f.).  (jf.  u. 
I.  Tyr  2.2;  spøg.:)  Naar  Ulykken  skal  være, 
kan  Hyrden  lige  saa  snart  faa  Kalv,  som 
'Yyren.  Mau.10936.  \\  (jf.  u.  krybe  3.i;  i  udtr. 
for,  at  ulykken  ofte  kommer  pludselig,  uventet, 
men  er  vanskelig  at  slippe  af  med  igen.  Ulykke 

20  springer  på  én,  men  kryber  ira..Moth.L242. 
Ulykke  kommer  hoppende  paa,  og  krybende 
Ski.Molb.Ordspr.236(jy.).  |j  (ofte  i  modsæt- 
nings-forb.  m.  Lykke^  i  udtr.,  der  fremhæver 
gode  egenskaber,  (bi) omstændigheder  ved  ulyk- 
ken ell.  i  udtr.  for,  at  ulykken  ikke  er  ene- 
raadende  (jf.  forb.  held  i  uheld  u.  Uheld  4). 
ulykke  gør  tit  fagre  folk,  som  hedt  vand 
krebsen,  se  Krebs  1.2.  Agerbeck.Beskrivelse 
over  Begivenheder. (1804). 17 .167 .  For  en  Mand 

30  kan  der  være  Lykke  i  Ulykken  (Chr.VI:  i 
onde  stykker).  Sir. 20. 8.  Aldrig  er  en  ulykke 
så  stor,  der  er  dog  lykke  \ed.Krist.Ordspr. 
371.  Feilb.  jf.  Moth.L241f.  samt:  Ulykken  er 
aldrig  saa  stor,  den  kunde  jo  have  været 
større.  Mau.10942.  Feilb.  \\  (jf.  u.  Hobetal  2) 
i  udtr.  for,  at  ulykker  ofte  optræder  flere  i  følge, 
indtræffer  rask  efter  hinanden,  en  ulykke  (kom- 
mer) efter  (ell.  overj  den  anden.  Moth.K249. 
L241f.  den   ene  ulykke  rækker  den  anden 

40  haanden.  sa.L242.  Biehl.  DQ.II.117.  Grundtv. 
Da. Ordsprog. (1845). nr. 2805.  jf.:  Sandheden 
af  den  bekjendte  Paastand,  at  Ulykkerne 
vandre  Haand  i  Usiand. Hauch.VI. 284.  Den 
ene  Ulykke  fører  den  anden  med  sig. 
Kok.  Da.  Ordsprog.  (1870). nr.  884  samt:  den 
Ulykke  er  god,  som  kommer  allene.  Biehl. 
DQ.IV205.  jf.  Mau.10919.  —  i  alm.  rigsspr. 
nu  navnlig  i  udtr.  en  ulykke  kommer 
sjælden(t)  alene  (Argus.l770.Nr.7.2.  Gold- 

50  schm.II.ll.  Friis-Møll.ProfaneProfeter.(1922). 
1.  jf.  Mau.10913.  Vogel-Jørg. BO. 147. 584  og 
u.  Modgang  slutn.,  Sorg  1.7  beg.),  i  ældre 
spr.  ogs.  i  former  som  (en)  ulykke  kommer 
ikke  (ell.  aldrig.  HC And.  SS. IV  239)  (al)ene 
(Moth.L242.  vAph.(1764).  Heib.Pros.II.219), 
ulykken  kommer  (ell.  er.  Holb.Vgs.V5)  sjæl- 
den (ell.  aldrig,  smst.  Bredahl.V  1.117)  ene. 
Suhm.Hist.1.98.  jf.  ogs.  u.  II.  enkelt  1.2. 
5)  i  friere,  uegl.  anv.,  især  i  udraab,  ede- 

60  lige  udtr.  ell.  (jf.  bet.  3.i)  som  led  af  forstær- 
kende udtr.  5.1)  t  udraab,  edelige  udtr.  olgn. 
(nu  sj.):  Død  og  Ulykke!  kommer  min 
Herre  saa  tidlig  hiem?  PMøll.(1855).II.261. 
se  ogs.  u.  I.  Død  6.i  slutn.  jf.:  *Du  kan  ogsaa 


1093 


Ulykke 


ulykkelig 


1094 


snakke,  Du!  |  Ja,  Død  og  al  Ulykke,  | 
Og  det  med  Kongen  .  .  som  I  var  |  To  Alen 
af  eet  Stykke.  Holst.IY  135  samt  (nu  næppe 
Ir.)  Satan  og  al  '\J\y\ik.Q\Rahb.(Skuesp. 
IX.  181).  se  ogs.  u.  kold  sp.  1022^"  og  jf. 
Feilb.  hille  (d)en  ulykke,  hine(-)død  og 
ulykke,  se  hille  2.2,  hilledød.  ||  (jj.  hvad 
sp.roO'^t^)  t  i  forb.  hvad  (den)  ulykke, 
hvad  pokker.  Hvad,  ulykke!  kommer  det 
dig  ved.  Moth.  L241.  „jeg  er  Mamamouchi 
(o:  en  høj  titel)."'  —  „Hvad  den  Ulykke 
er  dot  for  et  slags  Dyr?''  Kom  Grønneg.  II. 
394.  hvad  den  Ulykke  tager  De  mig  an 
for?  PAHeib.Sk.III.44.  5.2)  (jf.  IV  for  (IQ 
og)  n)  styret  af  præp.  for  ||  i  udbrud  af 
overraskelse,  irritation,  harme,  afsky  olgn.; 
dels  (nu  vist  kun  spøg.)  i  flt.,  i  forb.  m.  tal- 
ord (jf.  u.  II.  tusinde  1.3  slutn.):  Men  for 
nitten  Ulykker!  —  falder  jeg  nu  ikke  der 
igjen  paa  Hovedet  lige  lukt  ind  i  Vrøvlet. 
fEWolle.]FraminførstePraxis.(1871).65.  For 
tusende  Ulykker,  Herre!  er  han  gal. 
PAHeib.Sk.I.207.  VSO.VII.293.  dels  i  forb. 
for  en  ulykke:  Ja,  for  en  Ulykke,  det  er 
det  giftige  Fruentimmer.  Wand.(Skuesp.IV. 
10).  For  en  Ulvkke  jeg  gad  været  i  Dubois 
Sted. Biehl.(smst.391).  Saa  for  en  Ulykke! 
Nu  græder  han  med.  Heib.Poet.V 200.  se  ogs. 
u.  IV  for  17.  spec.  (i  rigsspr.  nu  især  spøg., 
mindre  br.)  i  forb.  fy  (olgn.)  foren  ulykke, 
fy  for  pokker,  fy  for  en  U-lykke!  hånd  maa 
være  en  llo\ed-'Pedsint.Holb.Vgs.(1731).II. 
11.  Rask.FynskeBS.88.  se  ogs.  u.  fy  1  slutn., 
pøj,  tvi  2.  II  (nu  næppe  br.)  i  tilfælde,  hvor 
præp.-leddet  er  knyttet  til  et  verbum  og  fun- 
gerer som  en  forstærkende  bestemmelse  til  dette. 
det  kan  jeg  for  en  Ulykke  lide,  at  du  ikke 
bliver  stoTSigtig.PAHeib.Sk.II.145.  næsten 
kun  i  forb.  skamme  (■\  skæmme.  Ej  fy 
skiem  dig  for  en  Ulykke.  Det  er  en  Spot 
for  en  Pige  at  stille  sig  saadan  an.  Holb. Er. 
1.5.  jf.  skæmme  å.2)  sig  for  en  ulykke, 
skamme  sig  meget,  „som  en  hund''.  Moth. 
L241.  Kongen  maatte  skamme  sig  for  en 
Ulykke,  som  han  havde  gaaet  i  Taaget. 
Grundtv.Saxo.III.98.  det  er  en  net  Ære  for 
Dig  at  løbe  i  Hælene  paa  Pigerne,  medens 
de  Andre  slaaes  Een  imod  To.  Skam  Dig 
for  en  VlykkelHolst.III.SO.  5.3)  (især  tale- 
spr.,  spøg.)  i  forb.  som  en  ulykke,  føjet 
som  forstærkende  tillæg  til  adj.  ell.  verbum: 
„som  bare  fanden".  \\  knyttet  til  et  adj.  hun 
er  løs  paa  Traaen  som  en  Ulykke.  Holb.HP. 
1.2.  Jeg  hortc  (professorerne)  Allen  og 
Schiern  .  .  Allen  var  tør  som  en  ulykke. 
ADJørg.ER.78.  (han)  var  stædig  som  en 
Ulykke. Elkjær.MH. 9.  (mindre  br.)  m.  saa 
(korresponderende  m.  som^  stillet  foran  adj.: 
jeg  havde  ladet  Ilden  gaae  ud  i  Kakkel- 
ovnen, og  .  .  det  var  saa  koldt  som  en 
Ulykke.  C Bernh.X. 60.  en  grov  Krabat,  saa 
hidsig  som  en  Ulykke.  Budde.JF.38.  —  ofte 
i  forb.  som  grim  (JacPaludan.UR.215.  se 
ogs.  u.  III.  grim  2),  kold(t)  (Heib.Poet.V. 


339.  KGBrøndst.F.315),  smuk  (Ing.VS.I. 
163.  IstedMøller. HugoStelling. (1893).230) , 
stolt  (CEw.Æ.IV.34.  J V Jens. EE.  108), 
stærk  (Blich.(1920).XIV223.  Buchh.SP. 
241)  som  en  ulykke,  (nu  næppe  br.:)  han 
er  doven  som  en  evig  Ulykke. Biehl.(Skue- 
sp.VI.385).  se  ogs.  u.  evig  sp.569**^.  \\  knyttet 
til  et  verbum,  et  par  Skoe,  som  trykker  mig 
som  en  Ulykke.  KomGrønneg.II.326.  det  sved 

10  jo  som  en  Ulykke,  da  han  skar  en  Rem 
af  hver  af  deres  Ba.g.SvGrundtv.FÆ.1.189. 
(da  komfuret  endelig)  var  muret  færdigt, 
saa  røg  det  som  en  Ulykke.  Rilttel.TA.45.  jf. 
Feilb.  (nu  næppe  br.:)  Hånd  lyver  som 
en  ulykke. Moth.L262.  VSO.III.L244.  5.4) 
i  forb.  værre  end  en  ulykke,  knyttet  til 
et  verbum  angivende  noget  som  meget  slemt 
(en  forstærkelse  af  udtr.  som  en  ulykke,  se 
bet.  6.3  slutn.).   Klokken  kimede  værre  end 

20  en  Ulykke.  Wied.  MB.  II.  44.  (de)  saa  ud 
værre  end  en  Ulykke. AndNx.PE.IV 79. 

Ulykke-,  i  ssgr.  (glda.  vlykkæ  man, 
ulykkelig,  af  skæbrien  plaget  mand  (GldaKrøn. 
30))  o  af  Ulykke  (1-2)  (jf.  Ulykkes-j;  kun 
alm.  i  ssgr.,  hvor  første  led  er  obj.  for  en 
ved  andet  led  betegnet  verbalhandling,  som 
ulykke-bringende  (Schand.TF.II.364. 
Brandes.  X. 240),  -bringer  ( S Mich. Domme- 
ren. (1921).  110),  -spaaende  (Amberg.  Hrz. 

30  D.I.78.  S&B.),  -v&Tslende  (JTJensen&M 
Goldschmidt.  Lat.-da.  Ordbog.  II.  (1884-86). 33. 
Bl&T.),  -voldende,  -volder  ( NatTid.'^/it 
1928.M.8.sp.l);  sj.  i  andre  tilfælde  (hvor  man 
nu  vilde  bruge  Ulykkes-^.*  Ulykke- Jagten 
(o:  Valdemar  Sejrs)  paa  Lyø. Ing.EM.I1.142. 
ulykkelig,  adj.  [u'løgali]  adv.  d.s.  ell. 
-t  ell.  (t)  -en  (Moth.L245.  Slange.ChrIV1293. 
Thurah. B.263).  {ænyd.  d.  s.,  sv.  olycklig,  no. 
ulykkelig    (dial.  ulukkelig^,    ;/.  mnt.  unge- 

40  luckich,  ty.  ungliicklich  og  ulyksalig,  ulyk- 
som,  usalig;  til  Ulykke  ell.  lykkelig) 

I)  om  levende  væsen  (næsten  kun:  person). 
I.l)  (i  rigsspr.  nu  især  i  tilfælde,  der  staar 
paa  overgangen  til  bet.  1.2)  som  (ved  en  vis 
lejlighed)  rammes  af,  kommer  i  ulykke,  kom- 
mer ud  for  et  slemt  uheld;  meget  uheldig; 
navnlig  som  præd.  hånd  blef  ulykkelig,  i  det 
at  Skibet  paa  de  Norske  Klipper  støtte. 
Pflug.DP.ll75.  Hvo  som  er  så  ulykkelig  at 

50  miste  et  eller  andet  kTea,tuT.Cit.l783.(Vider. 
IV.  83).  Professor  Baggesen  (raser  imod)  na- 
tionale Giftblandere,  (han)  har  været  ulyk- 
kelig nok  til  at  opdage  saadanne  Folk 
i  Dannemark.  P^Heift.//.  559.  Blich.(1920). 
XXVI.88.  saa  ulykkelig  som  (kong)  Salo- 
mons kat,  se  Salomon.  ||  spec.  om  den  ta- 
bende part  i  krig,  væbnet  sammenstød  ell. 
spil.  Dend  der  spiller  kort,  maae  ikke  sidde 
under   een    bielke,   ellers   bliver   hånd   uly- 

60  kelig  i  s-pillet.  JacBircherod.FF.  56.  De  Gul- 
landske  vare  u-lykkelige,  og  maatte  lade 
de  Danske  Seieren.  Schousbølle.Saxo.241.  Gylb. 
IX.295.  det  gamle  Ordsprog:  de  Ulykke- 
lige   i    Spil    blive    lykkelige    i    Kjær- 


69* 


1095 


ulykkelig 


ulykkelig 


1096 


lighed. Heii.Pros.II. 223.  S&B.  jf.  let.  1.2 : 
hvem  der  er  lykkelig  i  kortspil,  er  ulykke- 
lig i  giftermaal,  se  Kortspil  1.  ||  (dial.)  i 
forh.  blive  ulykkelig  (for  noget),  komme  i 
fortræd  (for  noget);  spec:  Uive  tiltalt  (for 
en  lovovertrædelse)  og  straffet,  passer  (træ- 
skoene) ikke,  saa  bliver  Du  s'gu  ulykkelig  af 
vor  Mo'er.  Hun  er  ikke  til  at  spøge  med. 
AntNiels.FL.il. 63.  blive  ulykkelig  .  .  blive 
meldt,  komme  for  Retten.  AarhFrborg. 1920.  ip 
86.  UfF.  1.2)  som  lefinder  sig  i  en  (varig) 
tilstand  af  ulykke  (2);  hvis  liv,  forhold, 
sindstilstand  præges  af  en  uheldig  skæbne, 
(uafbrudt)  modgang,  lidelse;  ogs.:  meget  be- 
drøvet, (dybt)  fortvivlet.  Erobrere,  som 
ikke  har  opsøgt  nye  Lande,  uden  for  at 
giøre  flere  Mennesker  ulykkelige.  JS'weed.F/i. 
58.  Den  var  aldrig  ret  lykkelig,  der  aldrig 
har  været  ret  ulykkelig.  0rst.IX.55.  En  ulyk- 
kelig Ægtemand.  VSO.  Leif  saa  ulykkelig  til  20 
alle  Sider  efter  Kiælp.Buchh.UH.ll.  (han) 
kom  saa  til  Antiochia,  overmaade  ulykke- 
lig over,  at  hans  Stridshær  var  omkommen. 
2Makk.8.35.  konen  var  meget  ulykkelig 
over,  hvad  der  var  sket  j  (især  m)  sub- 
stantivisk: oprette  et  Tilflugtsted  for  hjælpe- 
løse mykkelige.  Blich.(1920).XIV25.  jeg  maa 
sige:  jeg  Ulykkelige  (Chr.Vl  afvig.;  1931: 
Jeg  nsle)\Es.24.l6.  „Det  (0:  en  kvinde  i  sel- 
skab med  en  fremmed  mand)  er  min  Hustru."  30 
—  „Ulykkelige!  Fortæl." Sønderby. Forsvund- 
ne Somre.  (1946). 88  (i  parodi  paa  romanstil), 
alm.  (børne) vittighed:  Vand,  Vand  —  skreg 

den  ulykkelige og  saa  druknede  han  I 

GJørg.OF.32.  ||  (især  talespr.)  m.  afsvækket 
bet.:  slet  stillet;  ilde  faren.  Hun  stiklede  paa 
sin  Søster  .  .  hun  yppede  Klammeri  med 
sin  ulykkelige  (0:  arme,  stakkels)  Forlovede. 
Gylb.IY.279.  VSO.  man  er  ulykkelig  (stillet) 
med  et  uregerligt  barn  paa  en  lang  togrejse  I  40 
II  (nu  sj.)  over  hvem  der  hviler  en  uheldig, 
usalig  skæbne  (der  forplantes  til  omgivelserne); 
som  er  i  ulykkens  (2)  vold,  forfulgt  af  ulykken. 
efterdi  (russerne)  tit  hafde  Nederlag,  gave 
de  Z.  skyld,  hånd  maatte  være  u-lyckelig. 
Pflug.DP.375.  jf.  S&B.  1.3)  f  ulykkevars- 
lende.  jf.  Ulykkesfugl  2.i:  Ulykkelig  fugl. 
Moth.L2é5. 

2)  om  ting  ell.  forhold:  som  præges  af, 
rummer  ell.  medfører,  bevirker  ulykke;  50 
meget  uheldig;  fatal;  ulyksalig;  uheldsvanger. 
2.1)  i  egl.  bet.  vi  mistede  .  .  næsten  alle  (vore 
penge)  i  en  ulykkelig  Ildebrand.  Owers.a/ 
HolbLevned.5.  hin  ulykkelige  Piil,  som  paa 
Jagten  i  Refsnæs  Skov  .  .  saarede  hele 
Danmarks  Hjerte  (0:  idet  den  dræbte  tron- 
følgeren). Ing.VS.  111.238.  den  ulykkelige 
Krig  i  6i.JVJens.NA.44.  (jf.  sp.l096^^^) 
m.  h.  t.  overtroiske  forestillinger:  vedbende  .  . 
gravblomst,  tages  ej  gerne  i  hus,  ulykkelig.  60 
Feilb.IIl.1020.  ulykkelig  sten,  stjerne,  se 
Sten  2.1,  L  Stjerne  3.2.  —  ofte  (til  dels 
foræld.)  i  forb.  som  ulykkelig  begiven- 
hed (JurFormularbog.*863),  hændelse  (se 


Hændelse  2.2^,  tildragelse  (Ew.(1914).IV. 
64.  BerlTid.y»1906.M.2.sp.6),  ulykkelig(t) 
tilfald  (se  Tilfald  l.i;,  tilfælde  (o:  ulykkes- 
tilfælde): uløckeJig  tilfælde  med  plouebesterne. 
Cit.ca.l700.(Vider.I.106).  Stedet  (0:  hvor  et 
krudtmagasin  skal  bygges)  synes  ved  et  ulyk- 
keligt Tilfælde  (0:  i  tilfælde  af  eksplosion) 
at  blive  af  mindst  muelig  Fare.  MR.1779.736. 
Harboe. MarO.  \\  om  tidsforhold.  være  født 
i  en  ulykkelig  time  j  ulykkelig  stund,  se 
Stund  2.2.  spec.  (jf.  Dag  sp.4l5**^,  for- 
vorpen 1,  Tycho  Brahes  Dag  samt  Werl.Holb.* 
I6lf.)  i  forb.  ulykkelig  dag,  dag,  som  if. 
overtroen  er  forbundet  m.  ulykke(r),  og  paa 
hvilken  man  derfor  ikke  bør  udføre  ell.  paa- 
begynde visse  arbejder;  ogs.:  dag,  da  man 
synes  at  være  forfulgt  af  ulykke(r);  ulykkes- 
dag.  Holb.Bars.III.5.  KbhSkild.l829.sp.l390. 
Dania.  IX.  60.  mandag  .  .  er  en  ulykke- 
lig dag.  Feilb.1 1. 544.  ||  som  har  et  uheldigt 
ell.  negativt  udfald,  forløb;  som  mislykkes 
ell.  intet  fører  til,  bliver  uden  (heldigt,  øn- 
sket) resultat;  fejlslagen.  Adam  og  Ewa  eller 
Den  ulykkelige  FiB\e.Ew.(1914).I.145.  han 
stræbte  at  gore  det  (o:  det  kølnede  forhold 
til  hustruen)  godt  ved  ulykkelige  Forsøg  paa 
igen  at  flyve  den  gamle,  sværmeriske  Flugt. 
JPJac.II.lO.  spec.  i  forb.  so7n  ulykkelig 
kærlighed  ell.  elskov  (Schand.AE.106. 
se  ogs.  u.  Elskov  l.i^,  uigengældt,  haabløs 
kærlighed  (2.1).  Rahb.( Trojel.II .cxil).  I  ulyk- 
kelig Kjærlighed  har  Poesien  fra  umindelige 
Tider  havt  en  Gjenstand  for  sin  lykkelige 
Kjærlighed.  Kierk. VI.  377.  IsakDin.  FF.  276. 
ogs.  (jf.  Kærlighed  3;  især  spøg.)  uegl.:  han 
nærer  en  ulykkelig  kærlighed  til  fremmed- 
ord, skønt  han  ikke  forstaar  at  bruge  dem  j 
Phiiosophiske  Tanker  om  de  moralske  Aar- 
sager  til  ulykkelige  Ægteskaber.  JPattHi. 
(bogtitel.  1769).  D&H.II.611.  \\  som  adv. 
komme  ulykkeligt  af  sted,  se  Sted  sp.l080^^. 
(han)  var  .  .  ulykkelig  giit.Tode.IX.437. 
Pol.^^/iil948.9.sp.l.  i  udtr.  for  at  dø  volde- 
lig ell.  ved  et  ulykkestilfælde:  General  H.  .  . 
som  for  3  Aar  siden  saa  ulyckelig  omkom 
i  det  store  \Jdiald.Holb.Ul.III.6.  Wied. 
S. 338  (se  u.  Uforsigtighed^,  nu  især  i  forb. 
komme  ulykkelig(t)  af  dage:  LTid.1724. 
551.  en  Jernbaneulykke,  ved  hvilken  35 
Mennesker  kom  ulykkeligt  af  Dage.  Loko- 
motivT. 1938. 148. sp.2.  2.2)  m.  (forholdsvis) 
afsvækket  bet.,  især  som,  udtr.  for  beklagelse 
af  et  forhold:  som  volder  (en  vis)  skade,  for- 
trædelighed, virker  uheldigt,  skæmmende  ell. 
besværligt,  indviklet  olgn.:  højst  beklagelig; 
usalig;  fordømt;  pokkers,  den  højst  ulyk- 
kelige Præposition  Oppaa  (0:  i  en  gi.  salme). 
NyerupRahb.II.252.  Kjeppen  begyndte  strax 
at  dandse  paa  hendes  Ryg,  saa  hun  maatte 
hyle  og  skrige  .  .  „O  den  ulykkelige  KjepI" 
raabte  hun,  „den  slaaer  mig  ihlel."'  M Win- 
ther. Da.  Folkeeventyr.  (1823).  30.  en  ulykke- 
lig Trykfejl,  som  gjorde  en  Beregning  .  . 
meningsløs.  JV  Jens.  Mindets  Tavle.(1941).136. 


1097 


1Jlykkelig:hed 


Ulykkesfagl 


1098 


det  var  jo  det  ulykkelige,  at  Folk 
altid  gjorde  sig  forkerte  Forestillinger  om 
hende.  Pont. DR.1 .133.  de  fleste  er  tilbøjelige 
til  selv  at  gøre  det,  som  de  fordømmer  hos 
andre;  det  er  det  ulykkelige  ved  det  j  || 
(dial.)  som  adv.  m.  rent  forstærkende  bet.: 
voldsomt;  bandsat,  det  er  ulykkeligt  kolt. 
Moih.L245.  Esp.374.  det  er  ikke  saa  ulykke- 
lig mange  aar  siden. UfF. 

CP  Ulykkelig-Iied,  en.  vist  hun  til 
ulykkelig  1:  følelse,  tilstand  af  ulykke,  (dyb) 
sorg;  hjertekval,  jeg  vilde  pines  af  Ulykke- 
lighed  og  Samvittighedsnag,  fordi  Du  (o:  den 
fraskilte  mand)  sad  alene  uden  ham  (o: 
barnet). EBrand.Bes.87.  JVJens.HF.106.  An- 
ker Lars. VS. 31.  O  -vis,  adv.  til  al  uhjkke; 
(et  noget  stærkere  udtr.  end:)  uheldigvis,  des- 
værre. vAph.(l759).  (karlene)  gik  om  Aftenen 
paa  Kroen,  som  ulykkeligvis  laa  ligeover- 
for os.  Goldschm. 11.109.  Bregend.BirgitteBorg. 
(1941).265. 

Ulykkes-,  i  ssgr.  (f  (jf.  ty.  ungliicks- 
og  SV.  olycks-^  Ulyks-.  Ulvks-Pille.  Kyhn. 
PE.42(se  u.  II.  Pille  3;.  se  ogs.  u.  -fugl, 
-sted,  -tilfældej.  (især  (a)  af  Ulykke  (1-2) 
(jf.  Ulykke-j;  foruden  de  ndf.  behandlede  kan 
bl.  a.  nævnes  Ulykkos-aarsag,  -beskyttelse, 
-blomst,  -død,  -herold  (jf.  -prof et j,  -ramt, 
-skæbne,  -spaamand  (jf.  -profetj,  -stifter, 
-svanger  (jf.  uheldsvanger^,  -tal  (mods. 
Lykketal^,  -tegn,  -varsel,  -værk.  spec.  kan 
nævnes:  1.  ssgr.  til  angivelse  af  tidspunkt, 
-afsnit,  paa  ell.  inden  for  hvilket  ulyk- 
ke(r)  indtræffer:  Ulykkes-aar,  -nat,  -stund, 
-øjeblik;  2.  (især  avis-spr.)  betegnelser  for 
genstande,  som  volder  ell.  rammes  af  ulykke, 
skade  i  en  (trafik)ulykke:  Ulykkes-bil,  -ma- 
skine (om  flyvemaskine),  -skib,  -tog;  3.  (for- 
sikr.:) Ulykkes-anmeldelse,  -assurance  (jf. 
-forsikring),  -risiko,  -broder,  en.  I)  (høj- 
tid., nu  sj.)  mandsperson,  man  deler  ulykke(r) 
med;  ulykkesfælle.  Bredahl.  1.7.  han  blev 
kastet  ned  i  et  mørkt  Hul  under  Jor- 
den blandt  de  værste  Forbrydere.  Her  bad 
han  sine  Ulykkesbrødre  at  fortælle  ham 
deres  Drømme. StBille.GaU  11. 61.  D&H.  2) 
(sj.)  ulykkesfugl  (2.2).  den  usalige  (minister) 
Hr.  B.,  som  synes  at  være  Ministeriets 
VlykkeshTodeT.ÉBrand.(PoU/iil911.l0.sp.5). 
D&H.  -bad,  et.  (m,  højtid.)  I)  budskab  om 
(forestaaende  ell.  (især)  indtruffet)  ulykke; 
ulykkesbudskab:  jobspost.  MO.  Gravl.VF.57. 
hør  .  .  et  Ulvkkesbud  (1871:  Budskab  om 
Ulykke;.  Jer.4.l5(1931).  2)  (jf. -engel)  per- 
son, der  bringer  et  ulykkesbudskab.  Amberg. 
LeckFischer,HM.117.  uegl.:  han  sendte  sin 
grumme  Vrede  paa  dem,  Harme  og  Fortør- 
nelse og  Angest,  en  Sending  af  Ulykkes-Bud 
(Chr.VI:  onde  tings  bud;  1931:  Ulykkes- 
engle).Ps. 78.49.  -badskab,  et.  (jf.  u. 
Ulykke  2.2;  d.  s.  s.  -bud  1.  S&B.  Pol.*'U1937. 
S.sp.l.  -dag,  en.  (jf.  u.  Ulykke  2.2^  dag, 
paa  hvilken  ulykke(r)  indtræffer;  spec.  (jf. 
ulykkelig  dag  u.  ulykkelig  2.i)    om  Tycho 


Brahes  dag.  see  ei  med  Lyst  paa  din  Broders 
Dag  paa  hans  Ulykkesdag  (Chr.VI  afvig.- 
1931:  Vanhelds  Dag;.  06.12.  alle  de  Ulykkes- 
dage,  der  fandtes  i  kamret.  Arlaud.523.  Ulyk- 
kesdag med  to  Nedstyrtninger  og  en  Brand 
paa  Refshaleøen.  Socialdem.  ^'/t  1947. 3.  sp.  4. 
-dyr,  et.  (landbr.)  (hus) dyr,  der  ikke  er 
held,  gevinst  ved.  i  een  (husdyr)  S&g  kommer 
(man  ofte)  til  at  følge  et   Kreatur  tilbage 

10  gennem  flere  Led  af  Ejere,  det  drejer  sig 
i  Reglen  om  de  saakaldte  „Ulykkesdyr", 
der  som  Sorteper  gaar  hurtigt  fra  Haand 
til  Haand  og  ofte  ikke  er  mange  Piber 
Tobak  værd.  Ugeskr.f  Retsv.l941.B.204.  -en- 
gel ,  en.  (biU.)  engel,  der  optræder  som 
ulykkesbud  (2).  Ps.7 8.49  (1931;  se  u.  -bud  2). 
-forsikre,  v.  {dannet  til  -forsikring;  jf. 
uheldsforsikre;  især  forsikr.)  forsikre  (I.4) 
mod  tab  ved  ulykke  (hvorved  liv  ell.  arbejds- 

20  evne  er  i  fare).  Selskabets  Optræden  lige 
overfor  den  Ulykkesforsikrede.  Jerwianer. 
1898.0kt.2.sp.3.  Medlemmerne  (o:  af  en 
laaneforeninq  for  fiskere)  skal  være  ulykkes- 
forsikrede. Lot;iVr.40iV,292(?.^5e.  Enhver  Ar- 
bejdsgiver skal  .  .  ulykkesforsikre  de  Per- 
soner, der  beskæftiges  i  Virksomheden. 
Hage.^93.  -forsikring,  en.  (jf.  Uhelds- 
forsikring;  især  forsikr.)  forsikring  (I.2)  mod 
tab  ved  ulykker.  LBramsen. Arbejderes  For sik- 

30  ring. (1884). 11.  der  (sondres)  mellem  den 
almindelige,  private  Ulykkesforsikring  og 
den  lovpligtige  Ulykkesforsikring,  hvilken 
sidste  det  paahviler  enhver  Arbejdsgiver  at 
tegne  for  sine  beskæftigede.  Fagfe.'/Z.fifJP. 
-fag],  en.  (■\  Ulyks-.  Nemnich.j.  (sv.  olycks- 
fågel,  jf.  ty.  ungliicksvogel  (og  pechvogei;, 
lal.  avis  mala)  I)  (jf.  -skade;  1.  br.)  fugl 
(især:  ravnefugl,  ugle),  som  varsler  ulykke. 
Der  floi  en  stor  sort  Ravn  ned  paa  Veien 

40  foran  hende,  skreg,  og  skreg  igjen.  „Eia!" 
sagde  hun,  „hvad  er  Du  for  en  Ulykkes- 
fugl!" Z?a4nd.^i925;.///.399.  Enhver,  som 
bringer  mig  denne  Ulykkesfugl  (o:  en  hane, 
som  ved  at  gale  har  varslet  ulykke),  skal  faa 
en  I)u3øT\StSprO.Nr.96.56.  jf.:  Noget  var 
der  sikkert  i  Behold  for  ham,  enhver  kunde 
se  Ulykkesfuglen  paa  hans  Uusryg.  AndNx. 
DM. 1. 114.  ialem.  (jf.  bet.  2  og  Molb.Ordspr. 
236;  næppe  i  rigsspr.):  en  Ulykkes- Fugl  skal 
man  skyde  i  Flugten.Grundtv.Saxo.IU.4l. 
CReimer.NB.498.  \\  {som  gengivelse  af  lat. 
infaustus  i  (ældre)  systemnavne)  f  som  fagl. 
navn  paa  bestemte  fugle;  dels  om  skovskade 
(I),  Garrulus  glandarius:  EPont.Atlas.I.618. 
vAph.Nalh.II.322.  Nemnich.  dels  (jf.  -skade; 
om  lavskrige,  Perisoreus  infaustus:  CollO.  2) 
(jf.  -ravn,  -ugle  og  u.  Ulykke  2.2;  overf.  2.1) 
(jf.  ulykkelig  fugl  u.  ulykkelig  1.8;  nu  1.  br.) 
person,  der  varsler  ulykke  ell.   bringer  onde 

60  tidender.  Moth.L245.  *  jfeg  negtcr  ci,  jeg  kom- 
mer rigtig  nok  |  Som  en  Ulykkesfugl  (der 
meddeler  en  dødsdom).  Oehl. XV 1 .193.  Grundtv. 
PS.VI1.311.  D&H.  jf.  bet.  2.2:  »Ulykkes- 
fugl (0:  om  sortebroder  Knud)  I  du  skal  den 


1099 


IJlykkesfælle 


lllyksalighed 


1100 


Første  være,  |  Som  her  mig  møder?  Et 
usaligt  YarseUOehUVUO.  2.2)  (jf.  -broder 
2)  person,  der  er  forfulgt  af  ulykken  ell. 
(navnlig)  volder  ulykke(r)  (spec:  uden  at 
ville  det).  Moth.L245.  Ulykkes-Fugl,  som  du 
(o:  Aslak)  esti  der  huggede  du  Norge  af 
min  (s:  kong  Olavs)  Haand. Grundtv.Snorre. 
11.283.  Hrz.ST.343.  mange  er  der  endnu, 
der  .  .  i  (Mynster)  ser  Ulykkesfuglen  i  den 
danske  Kirke. NMPlum.Mynster.(  1938).  17.  ip 
-fælle,  en.  ftU,  nu  1.  hr.)  ulykkesbroder  (1); 
lidelsesfælle.  Goldschm.BlS.IVl44.  Struense 
og  hans  Ulykkesfælle  Enevold  Brandt.  ^Pe- 
tersen.  Vallø.  (1877) .  165.  Samfundet.  %  a  1900. 
3.sp.3.  uegl.:  Vort  Fædreland  var  i  saa  Hen- 
seende Ulykkesfælle  med  de  fleste  andre 
europæiske  Lande.  EHolm.DH. 1660-1720.1 1. 
480.  -hændelige,  en.  {sv.  olyckshåndelse) 
ulykkelig  hændelse;  (nu  alm.:)  ulykkestil- 
fælde. Plyndring,  Fangenskab,  Sygdom  . .  eller  20 
desl.  uforudsete  Ulykkeshændelser  (paa  en 
rejse). Rask.Br.I.318.  Wied.S.341.  LovNr.149 
ytl937.§131.  -profet,  en.  egl.  (teol.)  om 
profet  (se  Profet  sp.l349"^.),  der  spaar 
ulykke  for  Israel  (SaUXIX.582);  i  videre 
(især  spøg.)  anv.,  om  (pessimistisk)  person, 
der  spaar  ulykke(r)  (jf.  -fugl  2.1  og  I.  Pro- 
fet 2).  Holst.R.  OThyreg.B.185.  jf.:  Jammer- 
Klager  og  Ulykkes-Prophetier.GrMnd^r. 
lJdv.V.57.  Socialdem.^ya946.7.sp.2.  -ravn,  30 
en.  (1.  Ir.)  om  ulykkesfugl  (2).  Hjemmet.1912. 
709.sp.3.  Godt  varsler  du  mig  ikke  .  .  En 
Ulykkesravn  har  du  alle  dine  Dage  væ- 
ret. G^c^JuWcOZ.  703.  -skade,  en.  (jf.  u. 
-fugl  1;  nu  1.  hr.)  \.  ravnefuglen  Perisoreus 
infaustus,  lavskrige.  Brehm.FL.278.  D&E. 
-sted,  et.  sted,  lokalitet,  hvor  en  ulykke  er 
indtruffet.  S&B.  TomKrist.Vi.l84.  Stenhobe, 
sammenkastede  hos  Ulyksstederne  ved 
Yeyen.  PNSkovgaard.B.98.  -sten,  en.  (især  40 
fagl.)  ædelsten,  som  hringer  ulykke.  Over- 
troen om  Opalen  som  Ulykkessten.  Dra^s^ed. 
ÆdleStene. (1933). 93.  Pol.  ^'U 1948. 14.  sp.  5. 
-stjerne,  en.  (højtid.,  nu  1.  hr.)  ulykke- 
lig stjerne  (1.3.2).  vAph.(1764;  jf.  u.  Ulykke 
2.2).  der  staaer  en  Ulykkesstjerne  over  vore 
llovedeT.Ing.V8.III.226.  -tid,  en.  (sj.). 
Jer. 2. 27 (1931;  se  u.  Ulykke  2.2).  September 
Maaned  1944  var  en  Ulykkestid  for  Tysk- 
land. Frisch.  Tænkt  og  talt  under  Krigen.  (1945) .  50 
115.  -tilfælde,  et.  (jf.  -hændelse  og  u. 
Ulykke  2.2^  uforudset,  pludselig  indtrædende, 
tilfældig  hegivenhed,  der  medfører  skade  paa 
ell.  tab  af  liv,  førlighed,  arhejdsduelighed,  ell. 
tingskade,  (ofte  i  forh.  ved  et  ulykkes- 
tilfælde^, de  Ulykkestilfælde,  der  finde 
Sted  ved  Kjørslen  paa  Jernbanerne.  Opf 
B.UI.81.  Haandbog  iForsikring.I.(1946).380. 
U 1  y  k  s  - :  E  Heiberg.  Hvalfangsten  paa  Stradt- 
david.(1805).12.  ||  (især  spøg.)  m.  afsvæk-  e'o 
het  bet.,  om  mindre  uheld,  uheldigt  træf.  Bø- 
ger .  .  med  Pletter  af  Temperafarve,  der 
ved  et  Ulykkestilfælde  var  kommet  dem 
for  ndix.J0rg.Liv.III.73.  8-Timers  Arbejds- 


dagen hviler  .  .  på  det  Ulykkestilfælde, 
at  3  Gange  8  er  2^.0Bemon.(Tilsk.l921.I. 
101).  den  sidste  lille  efternøler  har  de  (0: 
et  ægtepar)  vist  faaet  ved  et  ulykkestilfælde  1 
-ugle,  en.  (sj.)  ulykkesfugl  (2),  „Mod  Guds 
Dom  hjelper  intet  Kors  .  .  Den  kommer!" 
—  „Ti,  I  Ulykkesugle."CBern/i.¥2iS. 

IJlyks-,  i  ssgr.  se  Ulykkes-. 

11 -lyksalig,  adj.  [uløg'saUi]  (ænyd. 
d.  s.,  SV.  olycksalig;  jf.  ulykkelig,  usalig) 
i  høj  grad  ulykkelig,  uheldig;  nu  især  (i  bet. 
1-2;  ofte  spøg.)  m.  afsvækket  het.,  som  udtr. 
for  stærk  beklagelse  ell.  medfølelse;  elendig; 
usalig.  !)  om  person,  hvad  skal  jeg  ulyk- 
salige Menniske  aniange?  KomGrønneg.I.241. 
uægte  Børn,  denne  ulyksalige  Deel  af  Fol- 
ket. Ew.(  1914). n.49.  VSO.  Rubow.  Napoleon 
IH. (1948). 129.  den  skændige  behandling, 
der  blev  de  ulyksalige  tyske  jøder  til  del 
under  nazismen  I  kommer  den  ulyksalige 
(0:  „fordømte",  „pokkers")  tjener  nu  ikke 
igen  og  forstyrrer  os!  j  ||  (jf.  lyksalig  sp. 
194^'^^;  relig.)  som  har  mistet,  forspildt  sin 
ret  til  saligheden,  det  evige  liv;  fortabt  (2). 
Synden  gjør  tilsidst  alle  dem  evig  ulyksalige, 
som  ikke  benytte  Guds  naadige  Foranstalt- 
ninger til  Synderes  Frelse.  Katek.§54.  2)  om 
ting  ell.  forhold,  mit  Hierte  vil  briste  over 
de  ulycksalige  Tidender,  at  min  Rival  er 
kommen  saa  uformodentlig  tilhage.  Holh. 
Jean.II.l.  i  det  ulyksalige  Portugal,  har  (et 
jordskælv)  efterladt  de  jammerligste  Virk- 
ninger. Longre&e/c.Breve.gSl.  Man  har  ogsaa 
et  ulyksaligt  Overhæng  af  de  Mandfolk. 
Tode.IX.463.  hans  ulyksalige  Forlovelse. 
Pont.LP.VII.142.  det  ulyksalige  Statskup. 
Rubow.NapoleonIII.(1948).130.  en  ulyksalig 
stjerne,  se  I.  Stjerne  3.2.  ||  om  tidsforhold. 
ulyksalig  var  dend  Tid,  jeg  fik  dig  at  see. 
Holb.llJ.IV2.  Ach  ulyksalige  Leonora!  i  en 
ulyksalig  Tid  for  dig  kom  dend  Person  i 
din  Faders  Huus,  i  ea  ulyksalig  Tiid  kom 
du  til  Byen  at  høre  saadant.  sa.J?P.//.6. 
En  ulyksalig  Aften  sad  hun  alene  i  sit 
Yærélse.  I  Johans.  J. 213.  ulyksalig  stund,  se 
Stund  2.2.  3)  (sml.  u.  ulykkelig  2.2 ;  ikke  i  rigs- 
spr.)  m.  forstærkende  het.  Hovedmændene 
for  Oprøret  .  .  fik  ulyksalige  (0:  læsterlige) 
Stryg.  Grundtv.  Saxo.  III.  290.  -ly k  salig- 
gøre,  V.  [-igo'ra]  (nu  sj.)  gøre  ulyksalig  (1). 
(at)  bede,  at  Gud  vilde  forderve  og  ulyk- 
saliggiøre  det  gandske  Menneskelige  Kiøn, 
paa  det  jeg  kunde  fare  vel,  var  visseligen 
en  ond  Bøn. Ruge.FT.344.  spøg.:  om  det 
elskelige  Carlsbergfond  i  Stedet  for  at  ulyk- 
saliggøre os  med  et  problematisk  Monument 
gik  hen  og  forærede  os  en  stor,  dejlig  Bade- 
anstalt. DagNyh.*'/il925.7.sp.6.  -lyksalig- 
hed, en.  flt.  (i  het.  2)  -er.  (ænyd.  d.  s.; 
nu  1.  hr.)  I)  til  -lyksalig  1.  Holb.Hex.I.l. 
de  Fremmede  bespotte  mig  (0:  V ermund)  i 
min  '\]-ljksaliglneå.Schousbølle.Saxo.93.  (de 
faldnes  aander)  maatte  svæve  i  den  tykke 
Taage  afsides  i  Kjær  og  Moser,  hvilket  blev 


1101 


Ulyksfngl 


ulægelig 


1102 


anseet  for  den  største  Ulyksalighed  efter 
Døden.  BUch.(1920).I.3.  2)  til  -lyksalig  2. 
Her  beskriver  Poeten  sit  Fængsels  Ulyk- 
salighed af  Kulde,  U-sikkerhed  og  andet 
saadant  Onde.  Falst.Ovid.70.  vi  (har  ikke) 
Aarsag  til  at  klage  .  .  over  vore  Tiders 
Ulyksalighed.  Stt/im.Y 5.  ||  i  flt.,  om  ulyk- 
salige begivenheder,  tilskikkelser,  det  Polske 
Rige  har  udi  dend  førte  Krigs  tid  maat  ud- 
staae  store  Ulyksaligheder. £xiri2eL%27'22.S. 
en  utømmet  Begierlighed,  som  styrter  Men- 
neskene i  Laster  og  Ulyksaligheder.  JjSneed. 
1.263.  dette  Ulyksalighedernes  berømte 
Lokale  (o:  spillebanken  i  Monte  Carlo). 
HKaarsb.M.II.136.  -lyks-fagl,  en.  se 
Ulykkesfugl,  -lyksom,  adj.  (ænyd.  d.  s., 
jf.  ældre  ty.  ungliicksam;  nu  næppe  br.) 
ulykkelig;  ulyksalig  (1-2).  *UIyksom  er  ieg 
vel,  uskiønsora  ieg  dog  ikke  |  Vil  kaldes. 
Tychon.Vers.96.  *Ulyksom  Pen!  Papir!  og 
BleklGraah.PT.I.lOé.  -lyks-sted,  -til- 
fælde, se  Ulykkes-sted,  -tilfælde,  -lyst, 
en.  flt.  (sj.)  -er  (Borreby.PA.il).  {ænyd. 
ulyst,  ulust,  jj.  SV.  olust,  oeng.  unlust,  got. 
unlustus;  ira  mnt.  unlust;  7'/.  -lystelig,  -ly- 
stig) I)  t  modgang,  fortræd,  uro  olgn.  Van- 
held og  U-lyst  (i  krigen). Slange.ChrIV.929. 
Gram.(KSelskSkr.IV123).  2)  (jf.  Lyst  1-2; 
O  (en  i  natur,  karakter  ell.  sindsstemning 
grundet)  modvilje,  uvilje,  mangel  paa  lyst,  til- 
bøjelighed til  noget,  hans  Artighed  mod  en 
Dame  (var)  for  stor,  til  at  nogen  Ulyst 
kunde  afholde  ham  fra  at  indfinde  sig.  Gylb. 
EA.391.  især  m.  nærmere  angivelse  af  det, 
over  for  hvilket  modviljen  næres,  udtrykt  ved 
præp.-led  m.  f  or  f'din  naturlige  Ulyst  for  at 
skrive  Bieve. FrSneed.I.l.  Etlar.F.93),  mod 
^følge  sin  Ulyst  mod  at  tjene  og  lyde.  Jak 
Knu.F.152)  ell.  (nu  især)  til:  Holb.DNB.33. 
Det  Hang  til  Ensomhed  og  den  Ulyst  til 
det  selskabelige  Liv,  der  hos  hende  var  en 
virkelig  Sygdom.  Hauch.IV 307.  Mange  Jæ- 
gere føler  Ulyst  til  at  dræbe  Unger.  jBogan. 
11.93.  Pont.LP.VII.165.  3)  (jf.  Lyst  3;  O 
følelse  af  (stærkt)  ubehag,  (mildere  form  af) 
lede,  modbydelighed,  væmmelse.  Moth.L257 . 
En  Tomhed,  en  Ulyst  og  Slaphed  var 
kjendelig  i  hans  Yæsen.Gylb.IX.153.  Høffd. 
Psyk.^284(se  u.  Lyst  S),  (l.br.)  i  forb.  m. 
for:  en  Ulyst  .  .  for  al .  .  qvægsom  og  styr- 
kende Føde.  Rahb.  S andsig.  30.  f  i  forb.  m. 
over:  en  hemmelig  Ulyst,  de  (o:  de  tilsyne- 
ladende lykkelige)  viide  ikke  hvorover,  har 
sneget  sig  ind  i  deres  ILjeTteT.Mynst.Præd. 
(1810). 250.  HNClaus.GD.22.  ||  i  forb.  med 
ulyst,  med  ubehag,  uvilje;  ogs.:  ugerne,  det 
(er)  en  Regel:  at  man  altid  bør  føre  Krig 
med  Ulyst.  J-Sneed.  7/7.36.  *Med  Ulyst  er  jeg 
kommen  hid,  med  Ulyst  |  Jeg  tænker  paa 
at  gjøre  blot  et  Skridt  i  denne  Sa.g.  Hrz.IX. 
298.  D&H.  II  (nu  sj.)  sorg;  bedrøvelse.  Moth. 
L257.  *Er  Kronen  uden  Printz?  Er  Dan- 
marks Konge-Rige  |  Foruden  Konge-Søn? 
.  .  I  Et  Savn,  som  skienker  os  med  Galde 


og  Ulyst!  Wadsk.PrChrist.A2r.  D&H.  jf. 
(om  bedrøvelig  tilstand):  *Jeg  vil  .  .  forjage  | 
I  hendes  Selskab  Alderdommens  Ulyst.  J^rs. 
XV87.  Q -lystelig,  adj.  (oidn.  tilystiligr ; 
;■/.  -lystig;  „nu  sieldnere  i  Talebrugen. "MO.) 
ikke  lystelig;  næsten  kun:  blottet  for  (evne  til 
at  vække)  lyst  (3),  glæde,  behag;  ufornøjelig 
(2);  trist;  bedrøvelig;  kedsommelig;  ogs.:  ube- 
hagelig, (vist  kun  om  ting  ell.  forhold).  De  var 

10  saa  god  at  blive  hos  mig  i  Aftes,  skiøndt 
De  vist  kiedede  Dem  og  her  .  .  var  saa 
ulysteligt.  KMRahb.116.  det  ulystelige  Syn 
.  .  at  see  unge  Mennesker,  der  kunne  mediere 
Christendom  og  Hedenskab.  Zierfc.  77. 255. 
(en)  temmelig  tør  og  ulystelig  opbyggelses- 
bog. PZesner.6'needor/5'.^7S3(?j.25.  jf.:  (hans) 
Skrift  .  .  er  smukt  at  see  til,  men  .  .  ulyste- 
ligt at  faae  Forstand  af.  Brøchner. Br. 12. 
-lystig,  adj.  (ænyd.  d.s.;  jf.  -lystelig)  I) 

20  (jf.  lystig  1)  t  som  vækker  ubehag,  ulyst, 
virker  utiltalende,  frastødende  (ved  grimhed, 
barskhed  olgn.);  trist;  bedrøvelig;  (meget) 
ubehagelig,  dette  ulystige  Væirlig.  Gram. Breve. 
246.  Solens  Fraværelse  om  Vinteren  .  . 
giver  alting  en  bedrøvet  og  ulystig  Gestalt. 
Derham.Astro-  etPhysico-Theologie.(  overs.l  759). 
124.  2)  (til  lystig  2(i);  nu  sj.)  ilde  til  mode; 
bedrøvet;  humørforladt;  ogs.:  kedelig;  ked- 
sommelig. *Fuld  lystigt  er  Poéteri,  |  Ulystigt 

30  dog  at  lære.  Sort. Poet.27.  ved  det  Spanske 
Hof  var  mand  meget  tankefuld  og  ulystig 
formedelst  de  Franskes  Overhaand  i  Italien. 
Slange. Chr IV.  1032.  det  vilde  blive  for  vidt- 
løftigt at  fortælle  .  .  alle  lystige  og  ulystige 
Eventyr  paa  denne  'Reise.Hauch.Br.73.  han 
sled  sig  igennem  (dagene),  træg  og  ulystig 
og  ta.vs.  Bers.G.254.  ;/.  lystig  2.2:  (det)  ube- 
hagelige og  ulystige  Arbeide,  som  et  saa 
vidtløftigt     Lexicon    at     componere.^rram. 

40  Breve.261.  3)  (jf.  lystig  B)  f  uden  energi, 
virkelyst,  raskhed  olgn.;  treven;  træg;  uoplagt. 
en  Hest  (med  gulsot)  er  ulystig  til  sit  Foer. 
HesteL.(1703).C8r.  modløs  og  ulystig  er  den 
Siælandske  Bonde  .  .  til  sin  Gierning.  JSPonf. 
Atlas.  11.42.  -lægelig,  adj.  (jf.  u-  4.3 
slutn.).  I)  ['U|læ-q3li]  (l.br.)  til  lægelig  1: 
som  ikke  vedrører  ell.  (især)  passer  sig  for 
en  læge.  Bl&T.  kvaksalveri  er  en  sammen- 
fattende   betegnelse    for   alskens    ulægelige 

50  behandlinger  I  en  højst  ulægelig  optræden  I 
2)  [u'læJqali]  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  olækeliker) 
ta  til  lægelig  2:  uhelbredelig.  2.1)  i  egl.  bet., 
om  levende  væsen  ell.  (nu  især)  saar,  sygdom 
olgn.  (syge)  søgte  Hielp  hos  hannem  i  de 
Sygdomme  og  Tilfælde,  som  de  andre  holdte 
snart  for  u-lægelige.  Slange.  Chr IV 122.  93 
vare  Reconvalescentere  .  .  een  blev  udeladt 
som  ulægelig.  ii'r5'need.7.534.  Hrz.XVlII.125. 
JurFormularbog.^  97 .  se  ogs.  u.  1.  Sot  1  beg. 

60  2.2)  overf.  en,  som  er  en  større  og  langt 
ulægeligere  Nar,  end  ha,n.Ew.(1914).II.74. 
♦Følerie!  Sværmeri!  Phantasie!  .  .  |  Du  er 
ulægelig  —  jeg  skal  ej  mere  umage  |  Mig  til 
din  Fielse.Blich.(1920).IV151.  *Jeg  har  følt 


1103 


ulærd 


ulønsom 


1104 


din  (o:  Columbus' s)  vilde,  ulægelige  Længsel. 
JVJens.Di.62.  ||  ofte  i  forb.  som  ulæge- 
lig(t)  brud  (Jer. 30. 12 (1931;  1871:  svart;. 
Albrechts  Styre  (havde)  ført  til  et  ulægeligt 
Brud  mellem  ham  og  Rigsraadet.  FZa  Cour. 
DU. 1. 235),  saar  ^Derfor  vil  jeg  klage  og 
hyle  .  .  Thi  (Samarias)  Saar  ere  ulægelige 
(1931:  Ulægeligt  er  Herrens  S\ag).Mich.l.9. 
Bagges.DV.IX.362.  (hvem  kender)  de  ulæge- 
lige Saar  i  det  store  Menneskes  Indre.  i2oos.  lo 
Nietzsche. (1937). 84),  smerte  (Es.  17. 11. 
denne  Livssmerte  (hører)  til  de  ulægelige. 
VThist.RM.l37),  syge  (Biehl.DQ.1.46.  Lot- 
terie- og  Spillesygen  er  næsten  ulægelig. 
PAHeib.R.1.28).  -lærd,  adj,  (ænyd.  d.  s., 
oJdn.  lilærftr)  I)  O  til  lærd  1,  om  person: 
som  ikke  besidder  lærdom  (3);  nu  især  (jf. 
lærd  1.2j.-  som  ikke  har  faaet  en  højere  (viden- 
skabelig, akademisk)  uddannelse;  ustuderet; 
læg  (VL2).  de  (o:  to  apostle)  vare  ulærde  20 
Mænd,  og  læg  Folk.  ApG.4.13.  Er  jeg  end 
ulærd  i  Tale,  saa  er  jeg  det  dog  ikke  i  Kund- 
skab. 2  Cor.27. 6.  den  ulærde  Bademand  paa 
Friderichs  Hospital.  GHLund.  KA.  145.  Saa 
ulærd  jeg  er,  saa  veed  jeg  dog  at  Amster- 
dam ligger  i  Eons,nd.Heib.Poet.VI.49.  *Jeg 
er  for  ulærd  til  Sligt  at  iorstasie.  Beyer. LL.32. 
D&H.  II  substantivisk  (ofte  i  forb.  som  lærde 
og  ulærde,  de  -aldirå^).  Sir.51.32.  man 
(ønsker),  at  dette  .  .  Beviis  maatte  affattes  30 
saaledes,  at  Ulærde  ligesaavel,  som  Lærde 
kunde  kiende  .  .  dets  Kraft,  ^dr."/«/ 762.2. 
sp.l.  Naar  de  Lærde  tvistes,  hvorledes  .  . 
skulle  da  de  Ulærde  afgiøre  Striden?  ilfj/nsi. 
Betr.II.77.  Ulærd  er  ikke  uoplyst.  F-SO.  2) 
(jf.  lærd  2;  1.  br.)  om  ting  ell.  forhold:  som 
vidner  om,  præges  af  manglende  lærdom  (3 
(2)).  En  ulærd  ta.\e.  Moth.  L27 3.  et  i  god 
Forstand  ulærd  Syn  paa  Livet.  Johs Steenstr. 
HD.  366.  -lært,  part.  adj.  spec.  (jf.  IIL  40 
lære  6.2;.-  som  ikke  er  uddannet,  udlært  i 
noget  fag,  haandværk;  (alm.:)  ufaglært.  Og- 
saa  de  „ulærte"  Arbejdere  begynde  at  orga- 
nisere sig.  Høffd.E.338.  Jeg  har  for  Tiden  i 
mit  Brød  syv  udlærte  Geseller  .  .  desuden 
fiere  ulærte  Møllearbejdere.G?/rLemcAe.S'.//7. 
83.  II  f  m.  bevarelse  af  de  verbale  syntaktiske 
egenskaber  (jf.  u-  sp.l52'^^).  *Tiden  ulært 
(0:  som  ikke  har  lært)  at  forbarme,  |  Hader 
selv  Dyden,  som  sta,aeT.Ew.(  1914).  11.40.  io 
-læselig:,  adj.  [u'læJsali]  ii-læselig.  Høysg. 
AG. 121.  (nu  sj.  (i  skrift)  -læslig.  vAph. 
(1759).  517.  jf.  LollO.).  {ænyd.  ulæslig,  sv. 
olåslig)  I)  (jf.  læselig  l.i^  om  (skrift) tegn, 
tekst( stykke ) :  som  ikke  (ell.  kun  med  stort 
besvær)  kan  læses,  tydes,  dechifrere  et  ulæse- 
lig B.Si.andskhit.JSneed.V 51.  (hun)  skrev  i 
en  Hast  nogle  ulæselige  Linier. Schand.IF. 38. 
OFriis.Litt.lOO.  2)  (jf.  læselig  2)  qa  om  frem- 
stilling, især  skønlitterært  arbejde:  som  man  eo 
(næsten)  ikke  kan  udholde  at  læse  (p.  gr.  af 
dens  fremstillingsform  ell.  slethed,  forældethed 
olgn.);  næsten  umulig  at  komme  igennem; 
ikke  læseværdig.   F.s  lange  ulæselige   Frem- 


stilling af  N.  N.s  Levned  er  dobbelt  ulæselig, 
fordi  Brevene  fra  og  til  en  saa  uinteressant 
Personnage  som  Southey  indtager  en  ufor- 
holdsmæssig Plads  åeri.  Br  åndes. V.  449.  Vod- 
skov.SS.33.  (den)  righoldige  men  ved  sin 
Bredde  noget  ulæselige  Bog.  Roos. Nietzsche. 
(1937). 19.  3)  t  om  bogstav  (som  symbol  for 
lyd):  som  ikke  bør  ell.  (næsten)  ikke  kan  ud- 
tales (i  et  givet  tilfælde).  Høysg.AG.121.124. 
-læskelig,  adj.  {ænyd.  ulæsk(e)lig)  I)  (nu 
sj.)  som  ikke  kan  læskes,  ikke  lader  sig  læske; 
næsten  kun  om  tørst:  u(ud)slukkelig.  Tørsten 
er  saa  ulædskelig  at  ingen  Drikke  vil  forslaae. 
Agerbech.FA.il. 54.  TBruun.V246.  VSO.  (jf. 
bet.  2)  uegl.:  de  Lysstraaler,  som  hans  store 
Øjne  med  en  ulædskelig  Tørst  drak  i  sig. 
Tode.IX.6.  det  længselsfulde  Minde  af  den 
levende  Aand  .  .  er  Sjælens  ulædskelige  Tørst 
i  Helvedes  Luer.  Grundtv.Vdv.il  1.289.  2)  (nu 
næppe  br.)  overf.,  om  lyst,  følelse,  sindsstem- 
ning. Ulfeids  .  .  ulæskelige  Hevngierrighed. 
Paus.CU.II.253.  især  i  forb.  ulæskeligt 
h&d.Holb.DH.III.98.  Paus.CU.1.32.  -læ- 
sket, part.  adj.  spec.  {ænyd.  d.  s.;  fagl.)  om 
brændt  kalk:  som  (endnu)  ikke  er  blevet  om- 
dannet under  paavirkning  af  vand  (luft). 
HesteL.(l703).A5r.  Liget  var  kastet  i  Rak- 
kerkulen og  fortæret  af  ulæsket  Kalk./n^. 
KE.II.69.  JVJens.Di.55.  -læslig,  adj.  se 
-læselig.  O  -læst,  part.  adj.  {ænyd.  d.  s.) 
som  ikke  er  blevet  læst.  dette  smukke  Digt, 
der  ikke  bør  lades  ulæst  af  nogen,  som 
ynder  dansk  Poesi.  Hjort.KritLit.il 1 .63.  hen- 
des (breve)  lod  han  tidt  ligge  flere  Dage 
ulæste.  EChristians.Hj. 306.  \\  (skol,  univ.)  i 
forb.  ulæst  tekst,  tekst,  som  en  eksaminand 
ikke  har  haft  lejlighed  til  at  læse,  gennemar- 
bejde før  eksamen;  ekstemporal  tekst.  Cit.1884. 
(J Andersen.  Stuckenberg.!.  (1944).94).  Regler 
forsproglig-hist.Skoleembedseksamen.(1935).l4. 
-lønnet,  part.  adj.  {ænyd.  ulønt  (Rævebog. 
PSyv.1.324),  fsv.  olønadher,  olønter,  glno. 
lilaunadr)  som  ingen  løn  nyder;  o  svarende 
til  L  Løn  1:  Ondt  bliver  sjælden  ulønnet. 
Mau.7182.  Den  unge  (violinist)  maser  flittigt 
paa,  og  som  det  syntes  efter  hans  sidste 
Koncert  .  .  forbliver  Fliden  ikke  ulønnet. 
Pol.''/nl944.8.sp.6.  II  især  (nu  navnlig  emb.) 
til  L  Løn  2:  som  ingen  betaling,  pengeløn 
oppebærer;  som  intet  vederlag  nyder.  Valgte 
konsulære  Tjenestemænd  er  ulønnede. Lov 
Nr.257Vil921.§7.  Hvervet  som  Medlem  af 
de  omhandlede  kommunale  Udvalg  er  fri- 
villigt og  u\onnet.LovNr.278"'U1940.§l.stk.3. 
jf.:  *  Trællens  Haand  maaskee  har  maattet 
grave,  |  Ulønnet  Sved  maaskee  har  vædet 
(haven).  Lund.ED.53.  -lønsom,  adj.  {fra 
no.  ulønnsom;  1.  br.)  især  om  arbejde,  virk- 
somhed olgn.:  som  ikke  er  umagen  værd,  ikke 
lønner  møjen,  ikke  svarer  regning;  ikke  løn- 
nende; ufordelagtig,  (jeg  er)  Assistent  ved 
Fabrikerne  paa  Frederiksværk  .  .  denne 
Stilling  .  .  er  meget  anstrengende  og  især 
ulønsom.  A  F  Tscherning.  Efterladte  Papirer.  I. 


1105 


uløselig 


nmaadelig 


1106 


(1876).141(aarl825).  det  gamle  Taarn  blev 
.  .  staaende,  det  havde  vel  været  for  uløn- 
som en  Opgave  at  bryde  det  ned.  Dagbiyi 
1880.2. sp.2.  Opover  (banken)  var  det  uløn- 
somt at  kravle;  men  mod  øst  og  nord- 
øst var  Terrænet  omtrent  jævnt,  og  netop 
her  gik  Vejen  hem.FortNut.IV64.  -lø!«e- 
lig,  adj.  [uiløJsali]  ff  -loslig.  Molh.'Ul47). 
{ænyd.  uløselig,  fsv.  oløsliker,  oldn.  lileysi- 
ligr;  jf.  uopløselig)  som  ikke  kan  løses.  I) 
i  egl.  bet.;  især  dels  (sml.  bet.  2  og  løse  1.4; 
l.hr.,  jf.:  „sjeld.?^'' Levin.)  om  noget  sammen- 
flettet, -filtret,  -knyttet:  som  ikke  kan  udredes. 
to  forskjelligartede  Sind  .  .  slynger  dem 
(o:  sig)  i  hinanden  til  en  fast  og  uløselig 
Fletning.  Winth.NDigtn.243.  det  (vil)  være 
Kongens  Viisdom  .  .  forbeholdt  at  løse 
Knuden  (o:  det  slesvig-holstenske  spørgsmaal). 
Og  en  saadan  Knude  kan  ikke  høre  til  de 
nløselise.HN Claus.  M edb.  13.  D&H.  \\  dels 
(jf.  løse  2.2;  nu  næppe  br.)  om  masse:  som 
ikke  kan  adskilles,  opløses  i  sine  enkelte  be- 
standdele, endskiønt  alle  Legemer  bestaae 
af  Parter,  som  naturligen  kand  løses,  saa 
kand  den  guddommelige  Magt  dog  giore 
dem  n-løselige.  Holb.Ep.1. 385.  2)  (især  m) 
overf.  S&B.  Den  uløselige  Konflikt.  OFms. 
Litt.116.  Problemet  var  uløseligt.  Crersov.A'L. 
251.  *  Uløselige  G&aideT.Meisling.MK. 
119.  Winth.Nov.127.  D&H.  ||  som  adv.,  navn- 
lig i  udtr.  for  intim  tilknytning.  „Aage  og 
jeg  er  uløseligt  bundne  til  hinanden."  — 
„Uløseligt?"  —  „Ja,  vi  holder  jo  saa  meget 
af  hinanden.  Vi  vil  gifte  os.''Rode.Dg.l30. 
Spørgsmaalet  om  selve  (folkevise) Genrens 
Alder,  hvormed  er  uløselig  forbundet  Spørgs- 
maalet om  dens  Oprindelse. OFriis.Litt. 130. 
-løst,  part.  adj.  (nu  næppe  br.  -løset.  Holb. 
Ep.I.2.177).  (ænyd.  uløsth  (i  bet.:  uindløst), 
fsv.  oløster)  især  i  flg.  anv.:  I)  (jf.  løse  1.4; 
nu  1.  br.)  om  noget  sammensnoet,  indfiltret: 
ikke  udredet,  opløst,  uegl.  (jf.bet.3):  de  stør- 
ste og  subtileste  Hoveder,  som  have  arbey- 
det  paa  at  finde  en  Middelvey,  have  efter 
udstandet  Arbeyde  efterladt  sig  Knuderne 
uløsede.Holb.Ep.I.l77.  2)  (jf.  løse  2;  l.br.) 
om  masse:  som  ikke  er  løsnet  ell.  skilt  i 
sine  enkelte  bestanddele;  sammenhængende,  der 
medgaar  1  Kubikfavn  af  den  uløste  Jord 
til  1  Kubikfavn  Dæmning.  LandmB.  1.278. 
3)  O  billedl.;  især  (jf.  løse  4.2^  om  problem, 
tvivls  spørgsmaal:  ikke  udredet,  (for)  klaret,  ty- 
det. S&B.  Hvorvidt  Trawlen  egner  sig  til 
Brug  i  Kattegattets  dybe  Vand  i  Øster- 
renden  .  .  er  endnu  et  uløst  Spørgsmaal. 
Drechsels altvfisk.l7.  uløste  Problemer. JoAs 
Wulff.T.49. 

nm,  interj.  [(u)m'  olgn.]  (ogs.  skrevet 
uhm,  umh,  iimm^.  (sml.  sv.  um,  hm  olgn.  i 
bel.  1-2  (Idef  or  SS.  De  primår  a  interj  ektionerna. 
l.(  1928). 134ff. 142.145))  I)  (jf.  hm  2,  nara- 
nam^  som  udtr.  for  velbehag,  især  vel- 
smag; ah  (2).  Hvordan  var  den  (o:  en 
mund)  da?  —  Et  Hyben,  du!  to  Hyben, 


fuldmodne,  røde,  truttende  ud  lige  til 
at  kysse!  Umm,  umm,  umm,  dejlig,  dej- 
lig !  Wied.  LE.  167.  Vejrup.  Plovmandssange. 
(1922). 40  (se  u.  Kræ  2.\).  Uhm  hvor  du 
kysser  dejligt,  'Q&mse\Soija.AV.36.  2)  (mulig- 
vis blot  skriveform  for  hm  1  ogr  3;  jf.  uh; 
1.  br.  i  rigsspr.)  som  udtr.  for  bedrøvelse, 
klage,  irritation  olgn.  Uhm!  .  .  Det  er 
forskTdskkeUgt\ErlKrist.St.l8.   jf.  Goldschm. 

10  VI. 279. 

nm-,  i  ssgr.  se  om-  (og  jf.  u.  Ruskom- 
snuskj. 

U-maade,  en.  uden  flt.  (efter  ty.  un- 
mass,  jf.  mnt.  unmate;  dog  maaske  delvis 
en  hjemlig  dannelse  til  forb.  som  med,  til 
maade  (jf.  I.  Maade  3.3J,  event,  under  ind- 
flydelse af  umaadeholden,  umaadelig;  „obs." 
VS  O.;  især  styret  af  præp.)  I)  (nu  næppe  br.) 
det  forhold,  at  noget  er  saaledes  beskaffent, 

20  at  det  vækker  utilfredshed,  modvilje,  mishag. 
Hånd  tålte  til  uma.de.  Moth. MIO.  i  forb.  m. 
hensobj.  (jf.  Maade  sp.655^''^):  Alt  det  jeg 
gør  er  ham  til  umåde.  sms^  2)  (jf.  Umaade- 
lighed  2)  for  stor  mængde;  overmaal;  overflod. 
man  dj'pper  .  .  i  denne  Lud  gammelt  Jern- 
skrab,  for  at  sprænge  til  Bekomst  Syrens 
Umaade  (fr.  orig.:  pour  absorber  l'acide 
exced&nt). vAph.Nath.VIII.462.  \\  nu  kun 
(l.br.)  i  forb.  til  (ogs.  med:   Delirium  Tre- 

30  mens  kommer  af  at  drikke  med  Umaade, 
KMich.MorsØjne.(1940).44)  umaade,  saa- 
ledes at  en  vis  passende,  sømmelig  grænse 
overskrides;  til  overmaal;  umaadeholdent;  uden 
maade.  Han  straffede  i  Utide  og  til  Umaade. 
J  C  Jessen.  Slagelse  Herreds  Skolehist.  (1942) .  93 
(efter  kilde  fra  1784).  nogle  drak  til  Umaade. 
Aarb Turist. 19 31.9 8.  CD  -maadeholden, 
part.  adj.  ['u(|)må(*)59|h(i)r(8)n,  1.  br.  u'må'Sa- 
|ha)r(9)n]  (ogs.  -holdendej.  som  ikke  udmser, 

40  ikke  er  udslag  af  maadehold;  ubehersket;  over- 
dreven. Søvnløshed  og  Kvalmes  Besværlig- 
hed og  Bugvrid  følger  en  umaadeholden 
(Chr.VI:  ufyldelig;  Mmd.Sir.31.23.  umaade- 
holden Ringeagt  for  llohen. Brandes.IX.93. 
det  umaadeholdne  Drikkeri.  Bech  Nygaard. 
Livets  Dræt  og  Dødens.  (1943).  184.  hertil  (jf. 
Umaade  2):  Umaadeholdenhed.  S&B. 
hans  Umaadeholdenhed  overfor  Kvinder. 
Hal  Koch.  ( DanmKonger.50).   -maadelifi:, 

50  adj.  [-'må^bali]  adv.  d.  s.  ell.  (1.  br.  som  grads- 
bestemmelse  til  et  adj.)  -t  ell.  (f)  -en  (se  bet.  2 
slutn).  (glda.  umadæiigh,  umodelig;  fra  mnt. 
unmat(e)lik  (i  nogen  grad  dog  vist  hjemlig 
dannelse  til  maadelig^)  I)  (i  talespr.  især  som 
adv.  (jf.  VSO.))  som  i  størrelse,  omfang  gaar 
langt  ud  over  det  almindelige,  normale;  over- 
maade  stor;  enorm;  kolossal.  Roms  u-maade- 
lige  Fremvext.Holb.Ep.Vl4.  *Han  kom  .  . 
I    Bringende   Skiænk   af   umaadeligt   Værd. 

60  Bagges. NblD.51.  Denne  forhen  umaadelige 
Sø  (o:  Søborg  sø)  er  nu  godt  ifærd  med  at 
forsvinde. Kierk.P. 1. 44.  den  umaadelige  liol- 
herglittera,tur.BilleskovJ.H.I.16.  ||  som  adv. 
Moih.Mll.  *Nu  stryger  jeg  (o:  en  undvegen 


XXV.    Kentrykt  "/„  1949 


70 


1107 


Vmaadelislied 


ITmace 


1108 


fange)  om  som  Hjorten  i  Skov,  |  Saa  frie 
og  umaadeb'g  karsk.  Wilst.D.III.6.  en  umaa- 
deligt  rig  F&iailie.  JLHeib.(StSprO.Nr.ll8. 
10).  (gedebukkens  horn)  voksede  umaadeligt 
(1871:  oyeTmA!iåe).Dan.8.9 (1931).  2)  (irigs- 
spr.  kun  m.  overgang  til  het.  1,  jf.  dog  Umaa- 
delighed  2)  umaadehoJden;  ogs.:  overdreven, 
(ofte  m.  h.  t.  (hang  til)  materielle  nydelser). 
Menneskene  skulle  være  . .  nmaadelige  (1907: 
uafholdne^.2rim.3.3.  Skatterne  maa  ikke  lo 
have  været  meget  u-maadeUge.  5oZ6.Z)5./. 
680.  Menneskene  vare  fordum  mere  umaade- 
lige  i  Mad  og  Drikke  end  i  vor  Tid.  Orsf. 
11.141.  Umaadelig  Drik.  MJ  Lomholt.  Nørre 
Broby. (1918). 57.  ||  som  adv.  Den  Ødsle  hol- 
der icke  til  raade,  men  tærer  umaadeligen 
af  det  han  h&r.  Nysted.Rhetor.51.  de  drikke 
umaadeligen  Aqvavit.  Reiser.  III.  352.  han 
dode  af  Indigestion,  det  vil  sige,  han  spiste 
umaadeligt.  If/'jEu7.JF.//.75.  -maadelig-  20 
bed,  en.  {glda.  umoddelighed)  I)  (1.  br.) 
til  -maadelig  1.  Udenfor  Gronsund  aab- 
ner  Østersoen  sig  i  sin  Umaadelished.  Rawert 
db  Garlieb. Bomholm.  (1819).  8.  VSO.  2)  (QJ, 
lidt  gldgs.)  til  -maadelig  2.  Vrede  forvolder 
U-maadelighed  i  StxåSen.  Høm.Moral.II.dS. 
Overflodighed  og  UmaadeUghed  af  Spise  og 
J)T\k.OeconH.(1784).III.75.  UmaadeUghed  i 
Mad  og  Drikke  .  .  er  fordærvelig  baade  for 
Sjel  og  Legeme.  Kaiek.§101.  Radioraadets  30 
Vanskeligheder  ved  at  bevise,  at  Dobbeltpro- 
grammer er  en  UmaadeUghed.  Po?.**/?  1936. 
9.sp.l.  jf.  Umaade  2:  Hvo  som  paa  Bede- 
dage udtapper  .  .  til  Overflod  og  Umaade- 
Ughed nogen  Drik.DL.6 — 3 — 9.  Perserne 
drikker  Te  til  UmaadeUghed. ^r/ACArisi.P. 
13.  (S  -maalelis«  (fdj-  [-imå^aU]  (7/.  glda. 
umælæUgh,  oldn.  umæliUgr)  som  ikke  kan 
hestemfnes,  udfindes  ved  maaling.  (navnlig  som 
udtr.  for  uhyre  udstrækning  i  rummet),  luften  40 
er  u  målelig. -l/^o/A.Jlf^rø.  I  kunne  itie  fore- 
stille eder  et  umaaleligere  Tal  end  Stiemer- 
nes  og  Sajiidets.Basth.AaT.104.  Fuglen  .  . 
svæver  uden  Ro,  over  den,  under  den  et 
umaaleUgt  Bjh.  Mynst.Betr.I.l.  Underst  laa 
de  fire  Elementers  Verden.  I  umaaleUg  Af- 
stand herfra  bevægede  sig  Maanen  og  de 
seks  andre  Planeter.  TroelsL.XIII.23.  Stavn- 
sirup. DS. 30  (se  u.  uvejeUgj.  ||  uegl.  Heib. 
Pros.II.404.  Hun  levede  og  var  taknemmeUg  50 
over  denne  umaaleUge  Gldsde.  LeckFisclter. 
HM.54.  II  heHil:  Umaalelighed.  Moth.M40. 
KjerUghedens  Element  er  UendeUghed,  Uud- 
tømmeUghed,  UmaaleUghed.  Kierk.  IX.  172. 
S&B. 

I.  Umas^  en.  ['uimaqa]  (Høysg.AG. 
118);  mindre  br.  (maaske  efter  formen  tjmag 
(og  II-III.  umage j^  ['u,maJqa].  fogs.  Umag, 
en  ell.  (sj.  i  rigsspr.)  et  (Cit.l722.(Vider.III. 
426;Fanø).  Draehm.PEK.95  (se  u.  kvæle  I.2;.  m 
Esp.374).  [iu,ma.'q]  jf.  Høysg.AG.118f.  se  vi- 
dere sp.ilOS'ff  —  undertiden  (jf.  præfiks  u-  sp. 
14S^ft-)  Udmage.  jf.  HCAnd.BCÆ.1.6.  Bor- 
nes.P.28).  fU.  (ikke  i  alm.  spr.)  -r  (Skuesp. 


1,3.53.  se  videre  sp.lllO*\  lllP*  (ænyd.  glda. 
umagh(æ)  (fk.  og  n.),  sv.  omak  (n.),  no. 
umak(e)  (fk.),  oldn.  limak  (n.)  og  liraaki  (m.), 
jf.  fnn<.  un(ge)mak  (ty.  ungemach^,  holl.  on- 
gemak  ||  formen  Umag  er  gængs  (om  end 
næppe  saa  alm.  som  Umage^  i  litieraiuren  i 
18.  aarh.  (veksler  m.  Umage  i  Chr.VPs  bi- 
bel 1 740  (se  E Ewald.  Den  Bibelske  ConcordafUz. 
II.(1749).843);  eneraadende  hos  Moth;  hos 
Holb.  fx.  Bars.I.5.V3.  Jean.III.2  (1731  alle 
3  steder:  Umagej;  endvidere  bl.  a.  sa.  Brv.64. 
Hh.I.Fort.)(2'> (men  Umage  ogs.  hyppig); 
desuden  kan  tuevnes  Slange.  Chr IV.  36.578 
(men  900:  Umage;.  Høysg.S.33.57.116(jf. 
sa.AG.118f.).  Suhm.II.129.Y41(men  Y44: 
Umage;.  JPPrahl.AC.l4  (men  70:  Umage j;,- 
i  19.  aarh.^s  to  første  tredjedele  er  formen  tial- 
mindelig  (Blich.  (1920).  XXVIII.  132.  Ing. 
VSt.' (1824).  134 (men  279:  Umage;.  Hrz. 
Ton.l9.  jf.  FGnldb.DS.31.  Molb.HO.  MO. 
VSO.  samt:  „Umag  er  udansk."J[/etnn.;,  men 
vinder  derefter  en  del  indpas  (som  den  for- 
mentlig korrekte  form),  iscer  hos  skribenter  med 
skandinaviserende  ell.  arkais.  tendenser  (Bøgh. 
JT.583.  Drachm.GG.53.  JPJac.  Fru  Marie 
Grubbe.(1876).151.  FrNiels.KH.II.447.  Rørd. 
JE.9.  jf.  HjælpeO.  samt  ndf.;  Georg  Brandes 
retter  i  sine  senere  udgaver  Umage  til  Umag, 
fx.  i  Brandes.I.194  (i  forhold  til  sa.KP.446), 
VI. 220 (i  forhold  til  sa.RS.364),  jf.:  „Jeg  har 
endda  gjort  mig  saadan  Umage,"  tilstod  jeg. 
„Det  hedder  Umag,"  rettede  (Brandes). 
„Umage  kan  De  tale  om,  hvis  De  kaster 
Deres  ene  Handske  hoit."  A  Henning  sen.  LG. 
148));  i  moderne  rigsspr.  er  Umage  den  ene- 
ste gængse  form,  jf.  SvGrundtv.^(1872).  Sv 
Grundtv.  Saaby.^*  D&H.  Brøndum-Nielsen. 
(NatTid.**/il940.8.sp.5);  i  dial.  kendes  for- 
men Umag  fra  bomh.  (Esp.374;  dog  ogs.  tre- 
stavelse sf  orm:  Bomhos.)  og  jy.  (Feilb.; 
ved  siden  af  trestavelsesformen)} 

1)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  2)  ube- 
hageligheder som  besvær,  bryderier, 
kvaler  ell.  (nu  næppe  br.)  skade,  fortræd, 
der  paaføres  en  af  andre,  skyldes 
ydre  aar sager.  Det  er  jo  megen  Umag  hver 
gang  man  vil  have  Ploven  til  at  gaae  dybt. 
JPPrahl.AC.l4.  Det  er  en  Selvfølge,  at  man 
faaer  Umage  med  Heste  af  mangelfuldt  og 
modstridende  Ydie.PW Balle. K.59.  Tegn- 
sætningen, som  alle  Dage  voldte  ham  me- 
gen Umage.  Cit.l919.(HCAnd.(1919).I.387). 
(Englands)  Konge  var  nu  atter  Konge  i 
Hannover;  men  den  Forbindelse  havde  man 
altid  i  England  snarere  regnet  for  en  Umag 
end  for  en  Yoxåe\.Verdenshist.V.l4. 

2)  arbejde,  besvær,  man  paalægger 
sig  selv;  især:  arbejde,  anstrengelser,  som  er 
forburtdet  med  (den  samvittighedsfulde,  om- 
hyggelige) lulførelse  af  en  gerning,  et  hverv; 
ulejlighed;  møje.  (nu  især  i  faste  forb.,  se 
bet.  3-4  (og  sp.  1109*^)).  sådan  hans  (9:  older- 
nuindens)  flittig  umage  (skal)  holde  hannem 
fri  udi  aJle  laug  og  gilder.  Cit.ca.l7 00. (Vider. 


1109 


Umage 


Umage 


1110 


1.95).  (der)  saaes  .  .  Tegn  til  Frugt  og  Nytte 
af  ijraa.gen.Slange.ChrIV.1144.  Han  kunde 
jo  gierne  siddet  i  Mag,  og  havt  sine  kronede 
Dage  .  .  men  naar  Mag  og  Manddom  ei 
kunde  forliges,  var  Umagen  ham  .  .  kiærest. 
Grundtv.Saxo.1.53.  al  optænkelig  Iver  og 
Umage  er  brugt  for  at  aftvinge  Havet 
dets  Rigdom.  Tidsskr.f.  Fiskeri.  1873. 184.  \\ 
(jf.  spildt  umage  u.  bet.  3.4^  i  forb.  m.  for- 
gæves som  adj.  ell.  (nu  især)  adv.  deslige 
Arbejder  .  .  synes  at  være  forgjæves  Umage. 
Rask.Br.I.187.  al  Umage  anvendtes  forgæves. 
D&H.1.211.  jf.  u.  bet.  3.1 :  Giør  dig  ikke 
umag  forgieves  i  dine  ufornødne  gierninger 
(1871:  Gjør  dig  ikke  ufornøden  Umage  ved 
dine  mange  FoTietnrngei). Sir.3.22 (Chr.VI). 
(han)  gjor  sig  forgjæves  Umage  for  at  tie. 
Oversk.(TR.Nr.l39.10).  S&B.I.256. 

3)  bet.  1-2  i  (mer  ell.  mindre)  faste  forb. 
m.  verber.  3.1)  i  udtr.  for,  at  der  udkræves, 
medgaar  arbejde,  møje,  besvær  til  udførelsen 
af  noget,  opnaaelsen  af  et  vist  resultat.  \\ 
(nu  næppe  br.)  som  obj.  for  give;  dels 
(til  bet.  1):  Det  Arbeyd,  som  giver  meest 
Umag,  bliver  gemeenlig  slættest  betalt. 
Høysg.S.33.  dels  (til  bet.  2)  m.  refl.  hensobj.: 
give  sig  umage  fmed  ell.  for  (at  gøre) 
noget;  ogs.:  give  sig  den  umage  (at  gøre  no- 
get) olgn.),  gøre  sig  (den)  umage  (se  1.  49 ff.). 
Auctor  har  .  .  givet  sig  Umage  for  at  efter- 
søge Testamenters  Historie.  Lrii.i736.643. 
(man)  gav  sig  den  Umage  at  undervise  ham 
i  den  mathematiske  Methode.  J^need./ ¥234. 
jeg  (tror)  at  han  giver  sig  Umage  med  sit 
Embede.  ift/ns<.Fts./.i69.  jeg  gav  mig  al 
Umage  med  at  forklare  ( reglen). Gylb.V II. 
198.  II  som  obj.  for  gøre;  dels  (til  bet.  1) 
m.  ikke-refl.  hensobj.:  giør  mig  ikke  umage 
(1819:  Uro;  1907:  Vold  mig  ikke  Besværg. 
Luc.ll.7(Chr.VI).  Hør  min  kiære  Gunild, 
jeg  har  giort  dig  Umag  (1731:  Umagej  at 
komme  hid  i  Dag  for  at  vide  noget,  som 
ligger  mig  paa  liieTtet.nolb.Bars.Y3.  *De 
(a:  katte,  rotter  og  mus)  i  den  soorte  nat 
mig  giøre  .  .  Umag.  TForw.5of.49.  hvis  Klæ- 
derne (paa  en  druknet)  giøre  Modstand  og 
Umage  .  .  da  skære  dem  op  .  .  for  at  faae 
dem  hastig  og  let  &!.  CE Mangor. RS. 7.  dels 
(til  bet.  2)  m.  refl.  hensobj.:  gøre  sig  umage, 
sætte  energi,  evner  ind  i  et  arbejde,  i  en  vis 
sags  tjeneste;  bestræbe  sig.  (undertiden  i  forb. 
m.  nægtelse,  som  (iron.)  udtr.  for,  at  man  fra- 
beder sig  en  tjeneste,  haandsrækning).  nu  skal 
jeg  strax  hen  og  sige  ham  paa  en  god  Maade, 
at  hånd  ingen  Umage  giør  sig  oftere.  Holb. 
Tyb.III.6.  Nystrøm.OF.II.43.  eleven  gør  sig 
den  yderste  umage  j  ofte  m.  nærmere  bestem- 
melse, dels  direkte  tilknyttet  inf.  (Holb.Didr. 
5sc.  *de,  som  ikke  vil  sig  giøre  den  Umage,  | 
.  .  dit  og  mit  Vers  at  randsage.  GroaA.PT./. 
274);  dels  (og  nu  navnlig)  v.  hj.  af  præp.- 
led  m.  for  ell.  med  ^t  o™  (2Makk.2.32 
(Chr.VI;  1871  afvig.)),  paa);  Man  har 
giordt  sig  stor  Umage  paa  at  udfinde  disse 


6  Konger  .  .  Men,  hvor  megen  Umage  man 
har  giordt  sig  med  at  udlukke  virkelige 
Konger  ,  .  saa  har  det  dog  ikke  vildet 
flaske  sig.Holb.DH.il. 66.  Hun  (gav)  mig  i 
Koldsindighed  til  Svar:  Borgemester  skal 
slet  ingen  umage  giøre  sig  for  min  Søn. 
RasmWinth.S.lOl.  Skialde  .  .  giorde  sig  .  . 
ikke  liden  Umage  for,  at  deres  Vers  .  .  ikke 
skulde   glemmes.  Molb.DH. 1. 157.    gøre    sig 

10  Umage  i  Skolen  med  sin  Lektie.  D&H.  hans 
kone  gør  sig  umage  med  at  holde  hans  tøj 
rent.  MKlitgaard. MS. 52.  se  ogs.  u.  optænke- 
lig, jf.:  Jeg  har  . .  gjort  mig  megen  Umage 
for  (nu:  med^  Engelsk  i  denne  Tid.  Rask.Br. 
1.156.  II  som  obj.  for  have;  dels  til  bet.l: 
Vaer  dig  for  ham  h:  en  daare),  at  du  skal 
ikke  have  umage  (1871:  Besværlighedj.5ir. 
22.15 (Chr.VI).  Moih.M20f.  se  ogs.  u.  Nar 
1.2.  dels  (m.  tilknytning  til  bet.  2;  især  gldgs. 

20  ell.  spøg.)  i  forb.  den  (ell.  min  osv.)  hafte 
umage  (ofte  (jf.  bet.  4.i^  styret  af  for^.- 
DL.4--6 — 11.  jeg  vilde  gierne  bede,  at  hånd 
vilde  betale  mig  (o:  en  barber)  for  min  hafte 
\jmsLge.Holb.GW.IV9.  den  hafte  Umag  staar 
alt  for  tydelig  at  læse  i  Billedet,  ff  Brix. 
DD.75.  talem.  (1.  br.  i  rigsspr.):  Hvem  der 
giør  sig  vred  for  ingen  Ting  har  to  Umager 
(først  at  giøre  sig  vred  og  saa  at  gjøre  sig 
mild  igien).  Grundtv.  Da.  Ordsprog.  (1845).  nr. 

30  2948.  Krist.Ordspr.389.  —  især  m.  nærmere 
bestemmelse,  dels  direkte  tilknyttet  inf.  (See 
her  min  hierte  Jomfrue!  skal  hun  selv  have 
Umag  at  lucke  op.Holb.Ul.II.5.  hosbunden 
(bad)  mig,  at  jeg  vilde  have  den  umage  at 
sammensette  .  .  et  grandebrev.  Ct^l 765, 
(Vider. 1 1. 242).  Tode.IX.460),  dels  (og  nu 
navrUig,  bortset  fra  den  ovf.  1. 34  anførte  forb.) 
V.  hj.  af  præp.-led  m.  med  (Holb.Abrac.II.4. 
hvor  har  dog  en  redelig  Mand  Umage  med 

40  at  forstille  sigl NKBred.Tron.l2.  jeg  har 
Umage  med  at  troe,  at  (osv.).  Bagges. L.II. 
227.  Esp.374.  bestyrelsen  har  haft  stor  umage 
med  at  arrangere  festen  \),  tidligere  ogs. 
ved  (Holb.Hh.I.Fort.)(2'.  Han  havde  megen 
Umage  derved. F^ O. j  ell.  for:  A.  havde 
havt  stor  umage  (1728:  umag;  1871:  maatte 
kæmpe^  for  'præsteåommet.lMakk.7.21(Chr. 
VI).  jeg  havde  den  største  Umage  for  ikke 
at  briste  i  Latter.  FruHeib.EtLiv.1 1. 186.  jf. 

50  Høysg.S.57.  ||  koste  umage,  være  for- 
bundet med  besvær.  Moth.M20.  Holb.Hex.II.5 
(se  koste  sp.204**t).  Folk  har  .  .  Afskye 
for  det,  som  koster  nogen  V-msige.  Eilsch. 
Anv.l3.  Bøgh.JT.583.  ||  (nu  næppe  br.)  i 
forb.  som  det  er  ingen  umage,  det  er 
ingen  ulejlighed,  hvor  saa  mange  Dyder  udi 
et  subjecto  ere  samlede  .  .  er  det  ingen 
umage  at  skrive  Yers.  Holb. LSk.1. 5.  i  høflig- 
hedsfrase  (jf.  ingen  5):  „Jeg  vil,  min  troe, 

60  ikke  umage  nogen  dermed."  —  „Ingen 
umag.  Madame." sa.Bars.Z/.S.  3^)  *  udtr. 
for  at  paatage  sig,  ikke  unddrage  sig,  ikke 
vige  uden  om  besvær,  ulejlighed  (jf.  forb.  som 
give  sig,  gøre  sig  umage  u.  bet.  3.i   og  in- 


70* 


1111 


llmage 


amage 


1112 


gen  umage  spare  (sig)  u.  bet.  3.3J.  tage  sig 
umag(e)  til,  se  u.  II.  tage  19.i  og  44.3.  (nu 
ikke  i  rigsspr.:)  tage  sig  (en)  umage  paa. 
Moih.M20.  Der  kunde  nok  findes  de  Per- 
soner, der  tog  sig  den  Umage  paa  at  stække 
Deres  Uovmod.  Biehl.  (Skuesp. VI.  401).  du 
tager  dig  Umage  paa  for  S. s  Skyld.  Elkjær. 
MH.85.  (jf.  Y.  sky  sp.l228'^)  Q3  som  obj. 
for  sky.  han  (havde)  ikke  skyet  den  Umag 
at  tilbagelægge  den  lange  Vej.5randes.Men-  lo 
neskerogVærker.(1883).339.  han  skyr  ingen 
Umage.  »SÆS.  3.3)  i  udtr.  for  at  befri,  for- 
skaane  for,  undgaa  ulejlighed,  møje.  Jy- 
derne styrtede  sig,  af  Frygt  for  at  nedsab- 
les, ud  i  Havet,  betoge  saaledes  Fienderne 
MmSi^Qn. S chousbolle. S axo.S20.  Jeg  vil  tage 
dig  Umagen  ai.Høysg.S.88.  se  ogs.  u.  II. 
tage  23.3  slutn.  \\  nu  vist  kun  i  forb.  m. 
spare,  i  udtr.  som  spare  (sin)  umage,  spare 
(en,  sig)  den  umage,  ingen  umage  spare  20 
(sig)  (S&B.;  jf.  bet.B.^),  spare  en  for  umage. 
♦Henter,  Jyder  ost  og  kage,  |  Mens  de  andre 
Muld  mon  age,  |  Jær  kost  kand  jær  umag 
spare.  LKok.(PSyv.  Viser.(l695).585).  Spare 
een  l]msigen.vAph.(1764).  Der  bliver  ingen 
Umage  sparet  med  hende  (0:  m.h.t.  under- 
visning). Heib.Poet.VI. 58.  *Hvis  blot  jeg 
kunde  faa  at  vide  .  .  |  Hvad  Sorg  dit  Hjærte 
tynger,  sparede  jeg  helst  |  To  Mennesker  for 
Umag  og  \Jle]\ighed.  J Forchhammer.ToKome-  30 
dieraf  Plautus.(1886).91.  se  ogs.  u.  II.  spare 
3.1  beg.  (sj.)  i  flt.:  Jeg  maae  strax  ud  igien, 
saa  jeg  kan  spare  to  Umager. Skuesp.1, 3.53. 
3.4)  i  udtr.  for,  at  en  møje,  et  besvær  intet 
fører  til  ell.  staar  i  et  vist  forhold  til  resultatet, 
opvejes  ved  et  vist  vederlag  olgn.  ||  spilde 
sin  umage  (paa  noget)  (sml.  II.  spilde  4). 
Moth.M20.  jf.:  *I,  som  .  ,  giøre  hvers  Umage 
spildt,  I  Som  vil  opdage,  hvad  I  mene. 
Wess.237.  nu  især  (jf.  forgæves  umage  40 
u.  bet.  2)  i  forb.  (det  er)  spildt  umage: 
Det  vilde  være  spildt  Umage  at  vredes  over 
saa  almindelig  en  Synd.  Kofoed-Hansen.KA. 
1.63.  En  Fugl  .  .  saa  dem  (0:  aberne)  gøre 
sig  denne  spildte  Umag  (0:  at  puste  til  røde 
frø,  for  at  de  skulde  brænde).  H Rasmussen. 
Overs.afindiskeÆventyr.(1893).76.  Rørd.JE.9. 
il  lønne  (f  belønne.  ChrFlensb.DM.I.162; 
se  u.  hæge  2.1  j  umagen.  Kierk.VI.64.  VSO. 
se  ogs.  u.  1.  lønne  1.2.  ||  (nu  1.  br.)  i  forb.  m.  50 
betale,  i  udtr.  for  at  nyde  ell.  yde  vederlag, 
løn  (som  forskyldt)  for  sin  (ens)  møje,  besvær. 
Personen,  som  elsker  mig  .  .  er  en  fornemme 
ung  Herre,  som  kand  betale  vel  en  fattig 
Piges  Umag,  og  hvilcken  jeg  er  for  ringe  til 
at  nægte  en  liden  Tiemste.Holb.KR.III.7. 
Wadsk.42.  VSO. 1. 347.  VII. 416.  (han  fik)  det 
Hverv  (at)  lade  (guldmageren)  forstaa,  at 
(kongen)  vel  kunde  gøre  ham  hans  Umag 
betalt,  hvis  han  vilde  ulejlige  sig  did  (0:  til  éo 
Danmark).  JPJac.1. 136.  \\  ((ikke)  finde  (det), 
være)  umagen  værd,  se  værd. 

4)  bet.  1-2  i  særlige  forb.  styret  af  præp.; 
flg.  anv.  fremhæves:   4.1)    efter  for.   (ofte  i 


forb.  som  begære,  have  ell.  (nu  oftest)  faa 
noget  for  sin  ^hafte;  se  ovf.  sp.lUO*^) 
umagej.  DL.2—23—11  (se  m.  forgæves  l.ij. 
*Da  vil  jeg  ey  en  Døjt  begiære  for  Umage. 
Holh.Paars.172.  *I  (satirikere)  som  jer  beske 
Sæd  forgiæves  ickun  saae  |  Og  for  Umagen 
tit  en  bancket  Trøje  faae.  sms<.26(?.  jeg  (skri- 
ver) herefter  ikke  .  .  førend  jeg  veed  hvad 
jeg  kan  vente  for  min  'Uma,ge.Ew.(1914). 
IV.347.  *I  maa  .  .  takke  os  for  Eders 
Umag. Lemb.Shak.IX.20.  4.2)  efter  med;  dels 
(til  bet.  1) :  med  besvær,  vanskelighed,  ubehag; 
dels  (til  bet.  2 ;  nu  kun) :  anstrengende  sig  af 
al  magt,  med  megen  omhu,  store  bestræbelser, 
(ofte  i  udtr.  som  med  let  (Slange.ChrlV.578. 
vAph.(1764))  ell.  (nu  vist  kun)  megen,  stor 
olgn.  umage^.  DFU.nr.3.5(se  u.  II. lakke  1). 
en  Pottemager,  som  med  Umage  ælter  det 
blade  Leer.  Visd.15.7.  *Med  stor  Umag  den 
tvkke  Helt  |  Paa  svolne  Fod  fremtræder. 
Ing.VSt.108.  Drachm.GG.53.  det  (lykkedes) 
med  uendelig  Umag  at  læse  de  gamle  Ind- 
skrifter. ^£rsiev.FreTOwedDi^<mn(/.fi594J. 73. 
4.3)  efter  uden.  (ofte  i  forb.  faa  noget 
uden  umagej.  Moth.M20f.  Som  en  ung  Skri- 
bent, der  gav  Haab,  fik  jeg  uden  synder- 
lig Umage  en  Plads  paa  Valkendorfs  Kol- 
legium. Grwndto.ifikf. 327.  S&B.  se  ogs.  u.  I. 
Loppe  1.2, 

II.  umage,  ubøjeligt  adj.  [iu|ma*(')q9] 
h-måge. Hoysg.AG. 119.  (sj.  umagen  (m. 
flt.  umagnej.  Bøgh. JT. 27 6. 281).  {ænyd.  d.  s., 
SV.  omaka,  no.  umake  (jf.  subst.  sv.  omake, 
no.  dial.  umake,  umage  (II)  genstand);  dan- 
net til  I.  Mage  (ligesom  formen  umagen  til 
best.  f.  af  I.  Mage  og  jy.  umager  (Feilb.;  jf. 
u.  III.  mage^  til  dette  ords  flt. -form),  sml. 
Dania.III.122f.  Arkiv. XI 1 1. 230.  KGLjung- 
gren.  Adjektivering  av  substantiv.  (1939).  137  ff.) 
I )  (svarende  til  I.  Mage  3^  om  genstand;  dels 
(knyttet  til  subst.  i  ent.):  som  udgør  den  ene 
af  to  sammenhørende  genstande,  der  alm.  op- 
træder som  par  (fx.  handsker,  strømper,  sko, 
kopper),  men  hvoraf  den  anden  mangler  (er 
bortkommet,  gaaet  tabt);  dels  (knyttet  til  subst. 
i  flt.)  om  to  ell.  flere  genstande  af  sa.  art, 
kategori:  som  ikke  danner  et  sammenhørende 
par  ell.  som  (i  udseende,  bygning)  ikke  stem- 
mer nøje  overens,  ikke  svarer  fuldstændig  til 
hinanden.  Moih.M22.  *gid  vi  maa  Gaffel 
faae  |  Til  vor  umage  Kniv. Wess.78.  den 
umage  Sølv-Ermeknap.Bagr^es.L./.S.  en  fat- 
tig Bondehytte  med  .  .  smaa  søndrede  Blære- 
ruder i  to  umage  Yindner.Ing.VS.III.l73. 
Hans  havde  ondt  ved  at  faa  skrabet  fire 
umage  Hjul  sammen  og  sat  paa  en  gammel 
Undervogn.  SvGrundtv.FÆ. 1 1.58.  De  umage 
(nu:  uparrede^  Finner.  lÆtken.Dyr.^  248.  i 
VestjvUand  kaldes  det  sidste  umage  neg 
ofte  for  „Enken". AOlrE.NG.792.  jeg  gaar 
med  umage  Træsko  .  .  den  ene  har  jeg  laant. 
Gravl.JB.89.  som  præd.:  Handskene  ere 
umage.  vAph.(l764).  Esp.374.  LollO.  ||  i  bil- 
ledl.  udtr.  (fru  Rahbek)  vidste  . .  at  de  (0:  hun 


1113 


umage 


umagelig 


1114 


og  Rahbek)  vare  ikke  —  som  hun  engang  har 
sagt  om  Ægtefolk,  to  „umage"  Handsker  til 
samme  Haand,  men  een  hoire  og  een  ven- 
stre, som  udgjøre  et  F&t. FruHeii.EtLdvM. 
270.  *Vi  passe;  vi  er  to  umage  Handsker,  | 
Som  man  har  kastet  hen  i  samme  Krog. 
Recke.HB.33.  2)  om  levende  væsen  (især: 
person).  2.1)  (nu  navnlig  spøg.,  til  dels  som 
overf.  anv.  af  bet.  1)  svarende  til  I.  Mage  4: 
som  ikke  lever,  optræder  i  (kønsligt)  fælles- 
skab med  en  andet,  ell.  som  ikke  udgør  et 
ægtepar  olgn.;  uparret.  Jeg  bliver  (vred),  hvis 
jeg  ikke  faaer  et  heelt  (storke)Va,T  paa  min 
Gaard.  I  Fjor  var  der  kun  en  enkelt  umage 
langbenet  Person.  Y  K  Hjort.  (Hjort.  B.  1. 18). 
♦Mennesket  i  Paradis,  |  Mellem  alle  Dyr 
umage  .  .  |  Havde  til  hvert  Dyr  et  Navn. 
Grundtv.SS .V.251.  en  umage  Ok%e.M adelung. 
SH.108.  Der  var  en  Fætter  og  et  Par  umage 
Onkler  og  Tanter.  JesperEw.K.61.  paa  over- 
gangen til  anv.  som  subst.:  som  en  finere 
Kirsten  Giftekniv  blander  Forfatterens  For- 
syn dem  (o:  parrene)  saaledes  mellem  hin- 
anden at  de,  der  er  Mage,  først  .  .  finder  en 
Umage  og  derefter  .  .  h.inanden.VilhAnd. 
Liitt.III.438.  II  (jf.  jy.  umage,  ulige  (om  tal), 
ueffen  (1)  (Feilb.)  samt  I.  Mage  3  slutn.; 
ikke  i  rigsspr.)  overtallig.  Naar  der  er  ulige 
til  at  spille  (langbold)  da  hører  den  umage 
Person  altid  til  det  Partie,  der  har  Leg. 
Cit.l837.(Hubert2.Aarh.III.404).  2.2)  (1.  br.) 
svarende  til  I.  Mage  2:  som  afviger  fra,  ikke 
ligner  en  andet;  forskellig(artet);  ulig;  uens. 
min  fire  Aar  ældre  Broder  .  .  og  jeg  var  et 
ret  umage  Ta.T.Pont.H.6.  de  to  mest  umage 
Mennesker  tænkes  kunde.  F.  rank  og  stærk 
som  en  Stamme.  Borgmesteren  nærmest  som 
udslettet  blandt  de  levendes  TaÅ.  Buchh.KK. 
89.  et  ægteskab  mellem  to  højst  umage 
mennesker.  BogensVerden.1943.57 . 

III.  umage,  v.  ['uima-Oqa]  (jf.  CF 
Bruun.OmAkcenten.  (1885).23(stødløs  udtale)). 
-ede.  {glda.  umaghe,  ogs.  i  bet.:  plage,  for- 
trædige, SV.  omaka,  no.  umake;  af  I.  Umage) 
ulejlige.  I)  (nu  især  O,  1.  br.)  volde  en 
person  bryderi  ell.  arbejde,  ulejlighed. 
1.1)  i  al  alm.  din  Datter  er  død,  hvi  uma- 
ger du  Mesteren  længere?  ilfarc.5.35.  Holb. 
Vgs.1.4.  (han)  blev  meget  vreed  over  at 
man  havde  umaget  ham  for  saa  ubetydelig 
en  Aarsags  Skyld.  P AH eib.R.1 1. 88.  1.2)  m. 
•nærmere  angivelse  af,  hvori  besværet,  ulejlig- 
heden bestaar,  v.  hj.  af  en  direkte  tilknyttet 
inf.  ell.  (nu  næsten  kun)  v.  hj.  af  præp.-led 
m.  med.  Jeg  vil,  min  troe,  ikke  umage  nogen 
dermed.  Holb. Bars.II .8.  Med  (kommissionen) 
har  det  saavidt  naaet  sit  Endskab,  at  Præ- 
sterne .  .  ikke  længer  blive  umagede,  at 
møde  der.  Oram.Breve.43.  du  behøver  ikke  at 
umage  hele  Folket  med  at  drage  derop 
(1871:  du  skal  ikke  lade  det  ganske  Folk 
uleilige  (Chr.VI:  bemøyej  sig  derhen^. Jos. 
7.3(1931).  2)  refl.:  anstrenge  sig  (under 
udførelsen  af  et  arbejde),  lægge  sin  energi, 


omhu  deri;  bestræbe  sig;  gøre  sig  umage. 
2.J)  i  al  alm.  den,  som  umager  sig  og  slider 
og  haster. -Sir. i 7. 23.  Holb.Vgs.(1731).I.8. 
VSO.  David  havde  umaget  sig  forgæves. 
Bobé.HE.2l5.  (iron.)  i  afvisende  udtr.:  „Nu 
skal  a  følge  din  bette  Søster  hjem,"  sagde 
han  .  .  „Nej  du  skal  ikke  umage  dig,"  sva- 
rede L.  hvast.  G  Gregersen.  KS.  77.  2.2)  m. 
nærmere  angivelse  af,  hvori  besværet,  ulejlig- 
10  heden  bestaar,  udtrykt  ved:  1.  (nu  næppe  br.) 
direkte  tilknyttet  inf.  Holb. Paars. 245.  2.  præp.- 
led  TO.  for  (især  m.  inf.  som  styrelse).  Moth. 
M21.  (de)  umagede  sig  for  at  støde  Far- 
tøiet  bort. Biehl.DQ.III. 268.  *Forgjæves  for 
et  Smiil  (o:  for  at  smile)  hun  sig  umager. 
PalM.IV.271.  Næste  Gang  skal  jeg  umage 
mig  for  at  gøre  det  bedre. Buchh.UH. 219. 
3.  præp.-led  m.  med.  man  umagede  sig  meget 
.  .  med  at  skrive  net  Latin. /Sm/iw.  TT  45. 
20  Drachm.F.1.363.  iron.:  Lumpehandelen  skal 
I  ikke  mere  umage  Jer  med;  den  skal  jeg 
ikke  længere  have  skoleret. GyrLemche.S.I II. 
48.  2.3)  O  i  forb.  m.  (adv.,  præp.-led  som) 
retningsangivelse,  som  bevægelsesverbum:  ulej- 
lige sig,  bevæge  sig  (trodsende  det  dermed  for- 
bundne besvær)  et  sted  hen.  (ofte  i  høfligheds- 
udtryk,  anmodninger).  Jeg  er  dem  meget 
forbunden  derfor,  min  Herre,  at  de  .  .  har 
villet  umage  sig  herhid.  Ew.(  1914). II. 360. 
30  Vil  Hr.  Baronen  gunstigst  umage  sig  ind 
i  Bontikken.Heib.Poet.V225.  Schand.F.286. 
det  (hændte),  at  de  letlevende  indfødte 
Damer  fra  Nairobi  umagede  sig  ud  paa 
Farmen.  KBlixen.AF.163. 

u-magelig,  adj.  [u'ma'qali,  'U|ma*(')- 
qali]  {cenyd.  (adv.)  umage(s)lict,  umage- 
lige(n),  besværligt,  ubekvemt,  glda.  umaghe- 
ligh,  plagsom,  generende,  som  adv.:  voldsomt, 
haardt,  no.  umakelig;  jf.  -magsom)  I)  (nu 
sj.)  d.  s.  s.  ubekvem  2.  det  Jern-Beslag  .  . 
giorde  kun  Skibet  tungt  og  umageligt  til  at 
seile.  Holb.Søhist.106.  (jf.  ubekvem  2.3^  om 
tidspunkt:  de  svenske  Studenter  sang  paa 
det  højst  umagelige  Klokkeslet  b.Pol.*U1921. 
6.sp.5.  2)  d.  s.  s.  ubekvem  3.2.  (kongen)  lod 
sig  det  ikke  være  umageligt,  at  sidde  Rætten, 
fra  Morgenen  til  langt  ud  paa  Aftenen. 
Slange.ChrIV 354.  Efter  Gerners  Regel  .  . 
behøver  man  ogsaa  to  Prikker  (over  i)  for- 
so  uden  den  3die  Prikke,  som  i  tilkommer, 
hvilket  tilhobe  ogsaa  er  umageligt  frem  for 
at  skrive  ].Høysg.lPr.8.  Jeg  skulde  nu  og- 
saa til  at  holde  historiske  Forelæsninger  .  . 
og  skiøndt  det  i  Førstningen  forekom  mig 
lidt  umageligt,  har  jeg  dog  nu  ret  faaet 
Lyst  til  det.  Orundtv.B. 1 1. 299.  om  (del  af) 
bolig:  det  (er)  sandelig  .  .  et  heelt  u-mageligt 
}inus.Cit.l731.(DMag.6R.Y221).  det  male- 
risk umagelige  Køkken  med  Blyvinduer  og 
60  Røg-hættet  Komiui.  Rørd.DL.116.  jj  nu  især 
dels  om  beklædningsgenstand:  som  snærer, 
klemmer,  hemmer  ens  bevægelser.  Helligdags 
Klæder,  hvilke  ere  lige  saa  umagelige,  som 
do  ere  glimrende.  Holb.Heltind.1.17 .  *Skindet 


1116 


TLFmaselished 


nmeddelelis 


1116 


(o:  shindhætten)  er  stivt,  af  umageligt  Maal. 
Oehl.XXX.7L  Umagelige  Skoe.  VSO.  ♦uma- 
geligt siddende  Kltedei. Olaf Hans.Tværveje. 
(1904). 28.  dels  (og  nu  oftest;  jf.  magelig  4.2j 
om  sæde,  sidde-,  liggeplads  olgn.:  hvor  man 
ikke  sidder,  ligger  godt,  bekvemt.  vAph.(1764). 
(hun)  tog  Plads  paa  et  umageligt  Sæde  i 
en  .  .  Bondeyogn.Gylb.(1849).VII.155.  de 
(sad)  paa  en  umagelig  Bænk.  Buchh.  DM. 
224.  jf.:  Officererne  sov  i  de  umageligste  i'o 
SUningeT.KaiHolb.FC.IVUS.  publikum  sid- 
der umageligt  (i  teatret). PoUy»1949.5.sp.7. 
om  befordringsmidler:  hun  havde  tilbagelagt 
(rejsen)  ved  at  kjøre  med  nogle  Landfolk 
paa  deres  umagelige  Yogne.Gylb.EA.295. 
PWBalle.R.171(om  ridehest).  VSO.  (4^,  sj.) 
om  (sejl) skib:  som  slingrer,  hugger  i  søen. 
D&H.  OrdbS.  3)  (jf.  magelig  5;  dial.)  d.  s.  s. 
ubekvem  4.  UfF.  •magelig- hed,  en. 
svarende  til  -magelig  1:  besvær,  ulejlighed,  ell.  20 
(nu  vist  kun;  sj.)  til  -magelig  2 :  ubekvemhed. 
kvindfolkene  skulle  mene,  det  var  en  stoer 
umagelighed,  når  de  ikke  strax  kunde  trine 
udaf  deris  seng  og  stuer  ind  i  bagoven 
(0:  bageovnen). Cit.l711.(Vider.III.101).  udi 
gemeene  (huse  var  gulvene  belagt)  med  Muur- 
steene,  hvilket  foraarsagede  saavel  Umage- 
lighed som  \]?,Mnå\\eå.Eolb.Ep.Y.^128.  Slange. 
ChrIV606(om  en  oversvømmelse),  en  saadan 
Befordrings  (0:  en  bondevogns)  Umagelighed.  30 
Oversk.L.342.  -magen,  adj.  se  II.  umage. 
-maget,  part.  adj.  (til  lY  mage ;  nu  næppe 
br.)  som  ingen  mage  (1.3)  har;  uparret.  Den 
umagede  Muskel  (i  hestens  hale).  Viborg  & 
Neerg.HB.37.  -magsom,  adj.  (ænyd.  d.  s., 
SV.  dial.  omaksam  (i  bet.  1),  no.  umaksam) 
I)  (jf.  -magelig  og  magsom  2;  nu  kun  dial.) 
besværlig;  plagsom;  vanskelig;  ubekvem.  *en 
u-magsom  Smerte  (0:  om  stærk  tandpine). 
LThura.Poet.48.  Junge.  BornhOS.  ||  om  40 
levende  væsen:  som  kun  med  besvær  kan  be- 
væge sig,  arbejde;  klodset;  ubehjælpsom;  tung- 
vindt. Kværnd.  UfF.  2)  (jf.  magsom  3^  f 
arbejdsom;  virkelysten;  energisk.  Moth.M22. 
3)  (jf.  magsom  4;  dial.)  vrangvillig;  uvillig; 
uføjelig.  MDL.  -målelig,  adj.  [-'maUali] 
(nu  sj.)  som  ikke  kan  males  (II),  skildres 
(sandt,  træffende)  i  maleri,  farver;  spec:  som 
i  skønhed  overgaar,  trodser  al  malerkunst; 
uforlignelig.  Bagges. IV 74.  ♦Skjønt  svøm- 50 
mer  i  Kilden  umåleligt  Skiær  |  af  pragt- 
fulde Skyer.  Haste. BD.183.  smst.4.  som  adv.: 
Det  var  umåleligt  ^kiønt. Bagges.DV.IX.109. 
-malet,  part.  adj.  [-ima'Iaf]  (jf.  u.  præfiks 
u-  5.1)  spec.  (til  II,  male^;  ikke  forsynet 
med,  dækket  af  et  paasmurt,  paastrøget  farve- 
lag; raa.  Rostgaard.Lex.U18c.  umalet  Egebin- 
dingsværk.  Blich.  (1920) .  VII.  75.  HFB.  1936. 
262.  -mandig,  adj.  [oftest:  uiman'di]  (især 
O)  om  mand  ell.  (oftest)  en  mands  adfærd,  eo 
udseende  osv.:  som  ikke  er,  opfører  sig  som, 
henh.  ikke  sømmer  sig  for  en  mand  (1.7); 
især:  fejg;  kvindagtig.  Moth.  M56.  Med 
umandig  Graad  kastede  han  sig  for  Kongens 


Yødder.  Molb.DH.II.387.  det  er  ikke  uman- 
digt at  kunne  græde,  men  qvindagtigt  ikke 
at  kunne  skjule  det. Kierk.V 1. 246.  „uman- 
dige" smalle  skuldre.  S  al. T. 19  48. 109  8.  ||  her- 
til Umandighed.  Rostgaard.Lex.U18c.  den 
militære  Statsborgeropdragelse  .  .  bort- 
fierner  Umandighed  fra  Sæderne.  Engelst. 
Nat.  199.  Racepræget  (hos  spanierne):  den 
romanske  Umandighed.  AlfHenriques.JVJen- 
sen.(1938).8.  jf.:  Det  er  en  Umandighed  af 
mig,  at  jeg  saa  længe  har  været  bange  for 
at  vise  mig  svag  og  give  efter.  Goldschm.I. 
296.  -manér,  en.  (jf.  -manerlig;  sj.)  slet, 
dadelværdig  manér  (jf.  Manér  3  og  I.3  slutn.). 
en  vis  U-Maner  i  (forf.s)  BiWeder.  Hjort.Krit 
Lit.III.195.  -manerlig,  adj.  [uma'ne^rli, 
'umaine'rli]  (f  (jf.  præfiks  u-  sp.l48*'^)  un-, 
FrIVsSiø-Artikler.8).  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.: 
usædvanlig),  sv.  (gldgs.)  omanerlig,  udan- 
net, no.  umanérlig,  ty.  unmanierlich,  jf.  mnt. 
subst.  unmanerlicheit)  I)  ^„i  dagl.  Tale." 
MO.)  stridende  mod  god,  vedtagen  skik, 
sømmelighed;  usømmelig;  upassende,  mange 
Skjælds-  og  umaneerlige  Ord.  Cit.ca.  1700. 
(CChrist.H.57).  jf.  bet.  2:  Som  Gammeltorv 
nu  paa  en  Tid  lang  umanerlig  har  været 
opfyldt  med  Hø-  og  Redm-Læs.  Cit.1705. 
(KbhDipl.V791).  ||  om  person:  hvis  optræden 
er  præget  af  mangel  paa  maadehold,  selv- 
tugt: uregerlig;  ustyrlig,  (jeg  er)  umaneerlig 
som  en  Pascha  af  tre  Hestehaler.  £^{erA;./.6. 
Aladdin  .  .  er  Aandens  Yndling,  fordi  han 
er  umanerlig.  sms^.F/.iW.  den  uhyre  Mod- 
sætning mellem  den  sløve  Træghed,  naar 
han  er  nøgtern,  og  Umanerligheden  un- 
der Rusen.  VilhAnd.BT.88.  nu  navnlig  (især 
dagl.  ell.  dial.)  om  barn:  uartig  (2.3);  bal- 
styrig. S&B.  børnene  har  været  rent  umaner- 
lige hele  dagen  j  2)  usædvanlig;  uvant; 
mærkelig;  paafaldende  (i  sin  art).  (Caligula) 
opfandt  umaneerlige  Bade,  ret  forunderlige 
Slags  Retter.  ThSchmidt.S. 433.  en  Kirke  .  . 
hvor  en  Klerk  .  .  sad  og  vaasede  noget 
umaneerligt  for  de  Troende.  POBrøndst.RD. 
18.  II  nu  vist  kun  (især  dagl.)  i  udtr.  for 
usædvanlig  størrelse:  voldsom;  mægtig;  meget 
stor.  *Da  skal  ieg  giøre  dem  en  umaneerlig 
tort.  Cit.1721.  (Kali  399a.  97^).  Officiererne 
.  .  drak  en  umaneerlig  Hoben  Caffe.J.gfre. 
RK.78.  *en  Hoben  Skrifter,  |  Som  umanerlig 
Nytte  stater.  Grundtv.PS. 1. 204.  *en  umaner- 
lig Gæld.  SigfrPed.S S. 32.  \\  som  adv.  Jeg  er 
umanérlig  gl&d.  Moth.M65.  Fyrsten  havde 
leet  umaneerlig  af  denne  Tildragelse.  Ba^^es. 
NK.69.  *At  skille  .  .  |  De  umaneerligt  Snor- 
kende fra  dem,  |  Der  som  Poeter  blot  ma- 
neerligt  so\e.Hrz.D.III.157.  Rørd.Va.l05. 

nm-arme,  v.  se  omarme. 

U-masse,  en.  (fra  ty.  unmasse  (jf.  u- 
7.3  og  -mængde,  -tal);  sj.)  kolossal  mængde. 
mohammedanismens  ufolkelige  ånd  har 
(fyldt  tyrkisk)  med  en  umasse  av  arabiske 
og  persiske  låneord.  HolgPed.SN.lOO.  -med- 
delelig,   adj.   ((9,   1.  br.).    vAph.(1759). 


1117 


ameddelsom 


umenneskelig 


1118 


*Er  Kjærligheden  umeddeleIig?Gr«nd<t;.P/S', 
IY218.  Menneskene  .  .  tillagde  Stene  og 
Træ  det  umeddelelige  Navn  (o:  guds  navn; 
Chr.VI:  det  navn,  som  ikke  burde  være  til- 
iæUes).Visd.l4.21.  Qj  -meddelsom,  adj. 
(ikke  i  MO.  VSO.,  jf.:  „sjeld."Lewn.;  nu 
alm.)  som  nærer  ulyst  til  at  meddele  sig,  ud- 
tale sig  (udførligt);  faamælt;  ordknap;  ogs.: 
tavs.  (de  europæiske  landes  universiteter)  staae 
fremmede  og  umeddeelsomme  overfor  hver-  lo 
andre  (o:  efter  afskaffelse  af  latin  som  interna- 
tionalt videnskaieligt  sprog).  HN  Claus.  Univ. 5. 
Vi  gik  .  .  nogen  Tid  umeddelsomme  videre, 
indtil  jeg  sagde  .  .:  Ja,  det  var  den  Gang. 
Drachm.DG.77.  (moderen)  spurgte  hastigt: 
„Fik  du  ett  æ  Plads?"  „Jow,"  svarede  Gjer- 
trud  umeddelsom. £j5er<eis.D.23.  uegl.:  For 
mig  er  Naturen,  alle  disse  Landskaber, 
umeddelsom,  indesluttet  i  sig  selv  og  følesløs. 
Drachm.T.43.  Jeg  tog  Mamas  Arm;  hun  lod  20 
mig  beholde  den,  men  den  hvilede  koldt  og 
umeddelsomt  i  min. sa.UB. 15.  -medgør- 
lig, adj.  {ikke  i  MO.  VSO.;  efter  sv.  omed- 
gorlig,  if.  HjælpeO.  først  Irugt  af  Lucianus 
Kofod  og  „Fædrelandet"  i  1863)  besværlig  at 
have  med  at  gøre;  vanskelig  at  komme  til  rette 
med;  ikke  fordragelig,  føjelig,  eftergivende. 
Allen.I.231.  De  offentlige  Myndigheder  vare 
ved  denne  Leilighed  .  .  ikke  umedgjørlige. 
SHeegaard.UT.6.  han  havde  fortalt  hende  30 
om  sit  umedgjørlige  og  utilgængelige  Sind. 
Schand.IF.165.  de  blev  urimelige  og  umed- 
gørlige som  svangre  Kyindei.  AndNx.PE.III. 
45.  om  ting:  J Lange.  1. 272  (om  materiale, 
hvoraf  stenalderredskaher  er  dannet).  Sne- 
ploven er  undertiden  umedgjørlig  og  vil  gaa 
af  Si>OTet. Rambusch. L.  149.  uegl.:  alle  de 
kunstige  Glorier,  hvormed  han  kroned  sin 
Elskov,  sluktes  .  .  af  den  umedgørlige  Sand- 
hed, at  det  var  i  Edeles  Skønhed  han  var  40 
forelsket. JPJac. 77.36.  ||  hertil  Umedgørlig- 
hed. ThomLa.KH.39.  Oppositionens  Umed- 
gørlighed og  Hensynsløshed.  Hørup.  I.  75. 
(brugen)  af  Indskrifter  havde  hurtig  be- 
lært Stenhuggerne  om  Granittens  Umedgør- 
lighed. FLoren2.i2Z).237.  -meldt,  part.  adj. 
(nu  sj.).  især:  I)  i  forb.  som  komme 
umeldt,  indfinde  sig  uden  forudgaaende 
meddelelse,  underretning;  komme  uanmeldt. 
Gaae  ind  umgslåt. vAph.(1764) .  „Jeg  pleier,  50 
selv  umeldt,  at  finde  mine  Mænds  og  Tjene- 
res Borge  aabne  . .  for  mig!"  . ,  svarede  Kon- 
gen. 7n5f.ZjB.7.277.  *Undskyld,  at  jeg  umeldt 
kommer.  PalM. 1. 254.  2)  som  ikke  omtales, 
nævnes,  (især  i  forb.  som  lade  noget  (staa) 
umeld(e)t,  lade  noget  unævnt,  uomtalt). 
Moth.M34.  Slange.ChrIV1339.  vAph.(1764). 
-menneske,  et.  {ænyd.,  no.  d.  s.,  sv. 
omånniska,  ty.  unmensch,  oht.  unmennisco) 
I)  (nu  især  m.  overgang  til  bet.  2)  væsen,  eo 
som  ikke  er  et  menneske;  især:  person,  der 
(i  sin  aandsform  ell.  (især:  slette,  lastværdige) 
adfærd)  afviger  saa  stærkt  fra  den  menneske- 
lige norm,  at  han  næppe  (ell.  ikke)  kan  er- 


kendes som  et  menneske,  regnes  blandt  men- 
neskene, en  Pligt  (0:  kærlighed  til  fædre- 
landet), som  er  os  saa  naturlig,  og  som  ingen 
kan  efterlade,  uden  at  blive  til  Umenneske. 
JSneed.III.323.  hvor  er  det  Overmenne- 
ske, eller  Umenneske  der  kan  sige  sig  frie 
for  (sindsbevægelser)? Rahb.Tilsk.1793.399.  da 
saae  vi  baade  Slaver,  Finner,  Tartarer  og 
Mongoler  og  det  var  nogle  rene  Umenne- 
sker, de  kunde  ikke  et  dansk  Ord,  spiste 
nogle  Hundrede  S  Kjød  om  Dagen  (og)  drak 
alt  vort  Yeind.HCAnd.Breve.I.21.  jf.  bet.  2: 
♦Glemmer  ej,  at  Guddoms-Manden  (0:  Jesus) 
I  Er  et  Menneske  som  vi,  |  Saa  Umennesket 
er  Fa,nåen.Orundtv.PS.VIII.483.  spøg.:  Det 
skandinaviske  Umenneske  (0:  Jørgen  Buk- 
dahl). Friis-  Møll.  Et  Narreskib.  (1935).  42.  2) 
person,  der  er  blottet  for  menneskelige,  humane 
følelser;  grusomt,  grumt  menneske;  afskum; 
uhyre.  Moth.M122.  Ew.(1914).II.79.  Saa  skal 
han  (0:  en  morder)  nu  miste  Livet  . .  ak,  ja! 
han  var  jo  et  farligt  Umenneske.  7n^.LB. 
77.75.  JTang.MindreBibelhist.  11.0pl.(1886). 
76.  spøg.:  Haandværkerne  (havde)  hjemsøgt 
hende  paa  det  grusomste  .  .  og  først  i  Efter- 
middag var  det  lykkedes  Maren  at  udslette 
de  sidste  Spor  af  disse  Umennesker.  OWsson. 
S. 166.  -menneskelig«  adj.  [iuimæn(9)- 
sgali  ell.  (især  i  bet.  2-3j  u'mæn'(a)sg9li]  (ænyd., 
no.  d.  s.,  SV.  omånsklig;  (delvis)  efter  ty.  un- 
menschlich,  mnt.  unminsklich,  jf.  oeng.  un- 
mennisclic,  lat.  inhumanus;  af  II.  menneske- 
lig (ell.  (i  bet.  2)  af  Umenneske j;  jf.  dy- 
risk 2)  I )  (jf.  II.  menneskelig  1-2 ;  nu  især  m. 
overgang  til  bet.  2)  svarende  til  -menneske  1. 
Moth.M123.  Denne  Scribent  agte  Jøderne  .  . 
langt  høyere  end  den  rette  Josephus,  hvilket 
kand  tiene  til  Beviis  paa  deres  u-menneske- 
lige  (0:  urimelige,  barbariske)  Gout  (0:  smag). 
Holb.Kh.l06.  (nogle)  gaaer  methodice  frem 
ad  begge  Veiene  (0:  den  subjektive  og  den 
objektive)  paa  eengang,  hvilken  Maade  at 
gaae  paa  for  et  existerende  Menneske  er  saa 
umenneskelig,  at  jeg  ikke  tør  anbefale  den. 
Kierk.VII.16l.  Hun  havde  skuffet  ham  tu- 
sind Gange,  men  han  vilde  ikke  vide  af 
det  .  .  Hun  var  .  .  hans  Tabu  og  hans  umen- 
neskelige (0:  overmenneskelige,  ideale)  Puber- 
tetsdrøm.  Branner.  DK.  97.  2)  (jf.  IL  men- 
neskelig 3)  svarende  til  -menneske  2;  ogs. 
som  betegnelse  for  en  meget  høj  grad:  uhyre; 
umaadelig.  formedelst  deres  voldsom  og 
u-menniskelige  Medfart  og  Handel  hafde 
(de)  giort  sig  forh&dtc.  Slange.  Chr  IV  477. 
Man  vedblev  at  føre  Krigen  .  .  med  en 
umenneskelig  Grusomhed.  Molb.  DH.  1.380. 
Brandes.III.292.  ||  i  videre  (uegl.)  anv.  En 
By,  som  næsten  kun  bestaar  af  Rejsende 
og  Hotelværter,  er  i  og  for  sig  en  temmelig 
umenneskelig  Regelstridighed.  smst.XI.172. 
Som  hun  saa  ud  (0:  af  sygdom),  var  det 
umenneskeligt  at  staa  OTp.ErlKrist.DH.96. 
umenneskelige  (0:  ublu)  ^nsei.  BornhOS.  3) 
som  adv.  de  Spaniske   Gouverneurer  (har) 


1119        llmenneskeliehed 


umiddelbar 


1120 


u-raenniskelig  og  Tyrannisk  med  dem  (o:  in- 
dianerne) .  .  omgBi,&ed.Pflug.DP.n40.  det 
er  Synd,  at  De  vil  drikke  saa  umenneskelig. 
Goldschm.II.31.  være  umenneskeligt  taal- 
modig.  Marcus. Leonardo.fl940).245.  jf.:  Mine 
Digte  har  jeg  korrigeret  to  Ark  af  —  de 
bliver  stadig  trykt  temmelig  umenneskeligt. 
Jørg.Brevetil Stuckenberg.  (1946).  18.  -men- 
ne8keli8:-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.) 
til  -menneskelig  1  og  (nu  især)  2.  Rostgaard.  {o 
Lex.UlSc.  det  er  en  Umenneskelighed  uden 
Lige,  at  De  (o:  en  rig  mand)  have  Paarø- 
rende i  Provindsen,  som  ere  i  yderste  Ar- 
mod. 5'ifcMesp.Tr  307.  (fabriklederens)  Umenne- 
skelighed .  .  havde  tvunget  Ejerne  til  at 
afskedige  netop  de  Arbejdere,  som  havde 
opslidt  sig  i  Fabrikens  Tjeneste.  Bøg/t.JT. 
378.  Til  at  være  sand  Missionsmand  kræ- 
ves der  en  stor  Portion  Umenneskelighed. 
KMunk.OS.45.  \\  i  flt.,  om  grumme,  barba-  20 
riske  handlinger,  grusomheder.  Levin,  oprø- 
rende Umenneskeligheder  trækker  op  over 
Konstantinopels  Horizont. DagNyh^nlBlB. 
l.sp.2. 

IJm-frag,  et.  se  Omfrag. 

amh,  interj.  se  um. 

umiddelbar,  adj.  [oftest  udtalt:  'umiS- 
(8)l|ba'r  (jf.  præfiks  u-  4.4J]  intk.  og  adv.  -t 
ell.  t  d-  s.  (Moth.MlOS.  Mossin.Term.567. 
JSneed.II.102.  Hjort.KritUt.il. 173.  MO.^  30 
se  ogs.  ndf.);  best.  f.  og  flt.  -e  ell.  f  ^-  s. 
(Slange.ChrIV633);  superl.  (sj.,  udtrykkes  i 
reglen  ved  omskrivning  m.  mestj  -est  (Ørst. 
1.187).  (efter  ty.  unmittelbar  (ell.  dannet  til 
middelbar^;  jf.  uden  middel  u.  I.  Middel  6.1 
samt  umiddelbar-lig(en),  -vis;  især  O) 

I )  som  flnder  sted  uden  indskydelse  af  mel- 
lemled; som  er  knyttet  til,  forbundet  med, 
staar  i  forhold  til  noget  andet  uden  mellemled; 
direkte,  i.l)  m.h.t.  berøring  ml.  (sammen-  io 
stødende  ell.  tæt  op  til  hinanden  liggende)  ting. 
Tingene  i  det  de  umidelbar  røre  hverandre, 
indretter  det  saaledes  imellem  sig,  at  et 
Punct  bliver  tilfelles  for  begge.  Kraft.(KSelsk 
Skr.VI.124).  hans  Værelse  stødte  umiddel- 
bart til  Søsterens.  Ing.L.IY 86.  umiddelbar 
Berøring.  MO.  (han)  aabnede  Døren,  som 
fra  Afsatsen  førte  umiddelbart  ind  i  hans 
lille  B&gligstxie.  S chand.BS. 269.  Holdeplad- 
sen findes  nu  umiddelbart  overfor  Huset.  50 
ChrBang'sTraveture.n.(1941).37.  I.2)  (jf.  bet. 
l.z)  m.  h.  t.  forhold,  begreber.  Indbyggerne  i 
disse  Riger  (vidste)  aldeeles  ikke  .  .  hvad 
det  var  at  føre  u-middelbar  Handel,  men 
vare  ikke  andet  end  Høkkere  for  Neder- 
lænderne og  Hansestæderne,  der  hentede 
Rigernes  Producter,  og  bragte  fremmede 
Vare  derfor.  Holb.DH.  II.  391.  den  snever- 
hiertede  Synsmaade  .  .  bestemmer  Tinge- 
nes Værdie  kun  efter  den  umiddelbare  60 
Nytte,  de  kunne  bringe.  Mynst.  Frb.  9.  det 
var  (ikke)  Skuespillets  umiddelbare  Hensigt 
at  forbedre  Sgsiderne.  Heib.Pros.VI.78.  jf. 
bet.  1.3 :  (N.  N.  avancerede)   til    Førstedepu- 


teret, fik  .  .  umiddelbart  Referat  til  Kon- 
gen. Linvald.KF. 68.  ofte  i  forb.  som  (staa  i) 
umiddelbar  forbindelse  (med  noget) 
(se  u.  Forbindelse  B.s),  være  umiddelbart 
forbundet  (med  noget)  (Ew.(1914).IV 
216),  (en)  umiddelbar  følge  ell.  konse- 
kvens, virkning  (af  noget)  (Høysg.S.47. 
Molb.F.76.  Nystrøm.OF.1.16),  følge  umid- 
delbart ^af  ell.  (jf.  bet.  I.4)  efter,  paa  no- 
get^ f'heraf  følger  umiddelbart,  at  x  =  2yi 
jf.  bet.  1.4:  den  Tale,  som  fuldte  u-middel- 
bar paa  denne.  LTid.  1737.271.  det  Brev, 
der  fulgte  umiddelbar  efter  det  forhen- 
anførte. NyerupRahb.V 1. 133.  Udførelsen  skal 
umiddelbart  følge  Beslutningen.  Kofoed-Han- 
sen.KA.1.244.  et  umiddelbart  følgende  '!:^&\- 
neord.Mikkels.Sprogl.181),  (være)  umiddel- 
bart indlysende  (se  u.  indlysende^  ell. 
forstaaeligt  (Borries. P.24).  1.3)  m.  h.  t. 
(myndigheds-,  afhængigheds) forhold  ml.  (over- 
og  underordnede)  personer,  statsdannelser,  in- 
stanser olgn.  (israelitterne)  stode  under  Gud 
u-middelbar,  hvilken  Tiid  efter  anden  .  . 
opvakte  dem  Anfører.  Holb.JH. 1. 2 32.  man 
(har)  holdt  det  sikkere  at  adressere  sine 
Bønner  til  Jomfrue  Maria,  end  umiddelbar 
til  Gud  selv.  sa.Ep. IV 508.  de  Regimenter 
.  .  som  staae  under  Vort  umiddelbare 
Commando.Mi2.i523.i54.  Kongen  medde- 
ler, deels  umiddelbart,  deels  gennem  ved- 
kommende Regjeringsmyndigheder  .  .  Be- 
villinger. Grundl.(  1849).  §32.  At  henvende 
sig  umiddelbart  til  Regieringen.  750.  (jf. 
Fadebursien;  hist.,  1.  br.:)  umiddelbart  (0: 
direkte  under  landsherren  staaende)  Lehn. 
SSB.  D&H.  II  spec.  (jf.  rigsumiddelbar  og 
Rigs-  sp.l029^'Bi.  hist.)  m.h.t.  forhold  i 
det  gamle  tyske  kejserrige  (før  1806).  Kon- 
gen deres  (0:  hamborgernes)  rette  u-middel- 
bare  Kersk&h. Slange.ChrIV730.  den  umid- 
delbare mgs-Adel.vAph.(l759).364.  Wurz- 
burg  .  .  umiddelbar  By  i  Bayern. Sal* XXV 
455.  1.4)  m.  (fremherskende)  tanke  paa  tids- 
forhold: som  indtræffer,  sker  ganske  kort  før 
ell.  efter,  næsten  samtidig  med  noget  andet; 
ogs.  (nu  1.  br.) :  øjeblikkelig;  pludselig,  (den 
jyske  kvægbestand)  bestod  af  magert  Kvæg, 
som  altsaa  ikke  var  skikket  til  umiddel- 
bar Slagtning.  Lehm.1 1 .287 .  Udstedelsen  af 
Modtagelsesbeviser  skal  ske  i  umiddelbar 
Tilknytning  til  Kornets  Aflevering.  Befc.iVr. 
301^1 1942.  §8.  II  især  som  adv.  *Ti  tu- 
sind' Løvers  Mod  umiddelbar  jeg  fik.  Bagges. 
ComF.70.  Det  var  .  .  Graavejr,  uden  at  det 
umiddelbart  truede  med  Regn. S chand.TF. 
1.172.  ofte  i  forb.  m.  ord  som  (der)  efter,  før, 
(der)paa:  *  Umiddelbar  derpaa  man  hørte 
Fieldet  revne.  Bagges.  Ungd.  1. 90.  Umiddel- 
bart, før  han  døde,  tømte  han  tre  Glas. 
VilhAnd.BT.106.  1.5)  (jf.  bet.  2  og  MO.)  om 
følelse,  forestilling  olgn.:  som  ikke  er  produkt 
af,  ikke  paavirket  af  ell.  udformet  under  ind- 
flydelse af  eftertanke,  spekulation;  ureflek- 
teret; primitiv;  instinktiv,  du  føler  i  Bønnen 


1121 


Umiddelbarhed 


omildelis 


1122 


med  umiddelbar  Forvisning,  at  Gud  er  dig 
næi.Mynst.Betr.II.198.  (en)  sund  og  umid- 
delbar Livsglæde.  PLilføn.X5.//.2ii.  Hjor- 
den fornemmer  umiddelbart  Ulvens  Nærhed. 
Rowel.Br.l75.  Reflexionen  dræber  det  Umid- 
delbare. ZierJfc.  7.52.  Bogvennen.1928.26.  1.6) 
i  forsk,  (andre)  fagl.  (mer  og  mindre  faste) 
forb.  II  (jf.  bet.  l.i ;  gram.)  om  det  forhold, 
at  to  leds  indbyrdes  tilknytning  ikke  angives 
ved  et  særligt  led.  Naar  det  ene  af  slige 
Navne  styrer  det  andet,  skeer  det  enten 
umiddelbar,  eller  ved  en  Præposition.  Høysg. 
S. 170.  umiddelbart  eller  direkte  tilknyttede 
Led.  PDiderichsen.DG.150.  \\  J^  Den  bort- 
vigende  Modulation  er  .  .  umiddelbar,  naar 
den  sidste  Accord  i  den  herskende  Toneart 
ikke  tillige  er  scalaegen  i  den  nye  Toneart. 
Geb.MusK.66.  \\  (polit.)  i  udtr.  for,  at  en 
person,  en  repræsentation-  vælges  direkte  af 
deltagerne  i  et  valg  (og  ikke  af  valgmænd 
olgn.);  især  i  forb.  som  umiddelbart  valg, 
umiddelbar  valgmaade,  vælger,  se 
Valg  osv.  II  (jur.)  umiddelbar  bevis- 
førelse (hvorved  hele  bevisførelsen  i  en  sag 
foregaar  for  selve  den  dømmende  ret).  LovNr. 
90'ytl916.§ll.  PqV/ii1948.5.sv.4.  umid- 
delbar fogedforretning,  ind-  og  udsæt- 
telsesforretning (der  kan  foretages  uden  for- 
melt eksekutionsgrundlag).  JurO.(  1934). 154. 
ForrO.283.  — ■  om  foræld,  jur.  udtr.  som 
umiddelbar  gerning,  infami  (o:  maje- 
stætsforbrydelse  øvet  mod  majestæten  selv;  jf.  u. 
middelbar^,  (tingenes)  ret(tighed)  (o:  ret 
i  tingen;  se  I.  Ting  4.3j,  stævning  se  Nørreg. 
Naturr.25.386.  sa.Privatr.ll.ll.lY.28f.l00.V. 
338.  II  (filos.)  i  forb.  som  umiddelbar  slut- 
ning, slutning  ud  fra  en  enkelt  given  for- 
udsætning. Sibb. Logik  som  Tænkelære.  (1827). 
311.  Høffd.Logik.*40.  jf.:  umiddelbart  Bevis. 
S&B.  D&H. 

2)  (til  bet.  l.s)  om  person:  som  tænker, 
føler,  reagerer  ureflekteret,  primitivt, 
naivt;  oprindelig  (3).  De  var  altfor  umiddel- 
bare .  .  til  at  kunne  lyve  for  hinanden. 
Hjemmet. 1912.306. sp.2.  slige  Opførelser  (o: 
af  dødedanse)  har  gjort  det  stærkeste  Ind- 
tryk paa  et  umiddelbart  Publikum.  P Johans. 
DB.50. 

CP  Umiddelbar-hed,  en.  til  umid- 
delbar 1-2:  vAph.(1764).  Heib.Pros.1.354. 
Ganske  uden  Reflexion  er  Umiddelbarheden 
ikke. Kierk.VI.385.  der  er  en  velgørende 
Umiddelbarhed  .  .  noget  barnlig  friskt  over 
}ia,m.  Pont.FL.18.  NJeppes6n.ON.45.  \\  her- 
til bl.  a.  (jf.  u.  umiddelbar  1.6 ;  jur.):  Umid- 
delbarheds-grundsætning, -princip. 
t  -lig;(en),  adv.  umiddelbart;  direkte.  Holb. 
NF. 1.183  (se  u.  middelbarlig/  vi  kand  for- 
synde os  .  .  umiddelbarlig  mod  Dyrene. 
Eilsch.PhilBrev.90.  Prindsenskjold- Visen  er 
digtet  umiddelbarligen  efter  Tildragelsen. 
PN8kovgaard.BS.lx.  f  -vis,  adv.  d.  s.  Born- 
holm (var)  fra  utænkelige  Tider  Dannemarks 
Krone  tilhørende,  om  ikke  altid  umiddelbar- 


viis,  saa  dog  ved  sine  Nesse-Konger,  saasom 
Vasaller  .  .  af  den  egentlige  Regent.  £Pon^ 
Atlas.IIl.182. 

a-mild,  adj.  {æda.  d.  s.  (Fragm.24. 
Mariakl.22),  oldn.  limildr)  I)  (m.  overgang 
til  bet.  2;  nu  næppe  br.)  som  ikke  viser 
omsorg  for,  gavmildhed  mod  en.  Naturen 
har  ikke  været  umild  imod  det  smukke 
Kiøn.Tullin.II.240.  2)  (især  o)  som  viser 
10  ell.  vidner  om  grusomhed,  grumhed  ell. 
(nu  kun)  mangel  paa  lemfældighed , 
skaansomhed  ell.  barmhjertighed  i  sin 
behandling  ell.  bedømmelse  af  en  (noget) ;  for- 
holdsvis streng.  2.1)  om  person  ell.  gud, 
skæbnen  olgn.  Gud!  .  .  udfør  min  Sag  imod 
et  umildt  Folk  (1931:  Folk,  som  ej  kender 
til  Mildhedj.Ps.43. i.  (gud)  er  haard  og  umild 
alleene  for  at  være  haard  og  umild.  Holb.Ep. 
IV.179.  (Luther)  kaldtes  frem  for  de  umilde 
20  Dommeie.  Mynst.Jubelf. 30.  Vor  Herre  ned- 
træder  umilde  Mænds  Lemmer.  70/51.55.95. 
Savnet  af  Oplevelser  og  Afhængigheden  ved 
Baalet  gjorde  ham  umild  af  Sind  men  ikke 
fattig  eller  onå.JVJens.Br.7.  jf.:  *Helt  alene 
i  en  umild  By. PlaCour.A.73.  *Alt  sligt  har 
umild  Skiæbne  nægtet  mig. Bagges.1. 43. 
MO.  2.2)  om  udseende,  minespil,  sindsstem- 
ning. Umildt  ansigt.  Moth.M139.  Et  umildt 
Blik.  FiSO.  saa  haarde  skrevne  (ord)  ere  vel 
30  blevne  til  i  et  Øiebliks  umilde  Stemning. 
HCAnd.ML.509.  i  udtr.  som  anse  (Spectator. 
139),  betragte  med  umilde  øjne:  den  Per- 
son, der  en  Gang  havde  været  fængslet  for 
Gjæld  .  .  blev  næsten  betragtet  med  mere 
umilde  Øine  end  den  Mand,  der  ved  sine 
forvovne  Spekulationer  havde  styrtet  mange 
Familier  i  Ulykke.  Davids.  KK.  286.  Ingen 
erhvervsfisker  vil  se  med  umilde  øjne  på 
(disse  lystfiskere).  Socialdem. **/a  1949. 6.  sp.  3. 
40  2.3)  om  optræden,  handlinger,  (udtryk  for) 
bedømmelse  olgn.  vi  ville  bede  Læserne,  in- 
den de  alt  for  umildt  bryde  Staven  over 
Forf.  .  .  at  kaste  et  Øie  i  Noten.  i\^t/erwp 
Rahb.VI.102.  *Hvo  vækker  os  .  .  |  Med  hæs 
og  umild  B,øst? Ing.D.I.l44.  hun  blev  be- 
handlet .  .  umildt.  Molb.DH.  11.467.  MO. 
umildt  (ell.  umilde^  ord:  HCAnd.ML.224. 
VSO.  aldrig  havde  hans  fromme  Læber  ud- 
talt et  umildt  Ord.  Bøgh. JT. 391.  3)  om  leve-, 
50  naturforhold:  som  byder  mennesker  strenge, 
barske  kaar.  *her  jeg  daglig  gaaer  |  En 
umild  Alderdom  imøde.Hrz.VI.224.  \\  næ- 
sten kun  (o)  m.  h.  t.  vejr-,  klimaforhold. 
Umildt  YeiT.Moth.Ml39.  det  umilde  og  be- 
standig vexlende  YeiTlig.Hauch.Y348.  Bjær- 
get .  .  skærmer  Byen  mod  umilde  nordlige 
Yinde.Jørg.JF. 11.31.  En  lang,  umild  Kulde- 
periode  skabte  megen  Elendighed  blandt 
Kvarterets  'BeboeTe.LeckFischer.A.98.  i  bil- 
to  ledl.  udtr.:  Brandes. IV.  126.  (hun  betragtede 
sig)  som  en  Art  tropisk  Urt,  der  var  skudt 
frem  under  umilde  Himmelstrøg.  JPJac.II.4. 
t  -mildelig:,  adv.  ubarmhjertigt,  umildt 
(2).  ♦fattig  Folkes  Pung  u-mildelig  at  lætte. 


XXV.     Rentrykt  i'/u  19*9 


71 


1123 


Vmildhed 


amistænkelig 


1124 


LThura.Poet.335.  QJ  -mildhed,  en.  flt.  -er. 
(glda.  umildhet  (Kalk.IV646.  PostiUOS.llO. 
GldaKrøn.66.92);  nu  1.  br.)  \\  svarende  til 
-mild  2.  den  U- mildhed,  hvormed  de  (o:  de 
bøhmiske  jøder)  af  Regieringen  tr&cteres.  Holb. 
JH.II.709.  hvis  han  (o:  gud)  øver  Umildhed. 
sa.Ep.IV179.  Deres  Kærlighed  var  saa  ny 
.  .  og  nu  .  .  skulde  den  skaanselløst  udsæt- 
tes for  allehaande  Umildhed  og  Fare.  JPJac. 
1.135.  jf.  flg.  gruppe:  Værgudernes  Umild-  i'o 
h.eå.Woel.D.19.  m.  h.  t.  skæbne(tilskikkelse) :  i 
den  sidste  Svenske  Feyde  prøvede  (Chr.IV) 
Lykkens  \]mMheå.Slange.ChrIY1485.  Skieb- 
nens  Mildhed,  eller  Umildhed.  Kritisk J ournal. 
1771.338.  II  svarende  til  -mild  3.  gaae  igien- 
nem  Byen  med  sin  Kappe  eller  sine  Buxer 
i  Haanden,  og  udsætte  Legemet  .  .  for 
Luftens  Umilåhed.  Bagges. NK.319.  nogle  af 
de  Goder,  som  Naturens  Umildhed  havde 
nægtet  deres  (o:  nordboernes)  Fædreland.  20 
NCRom.Læsebog.III.(1887).118.  (sj.)  i  flt.: 
de  sande  vandrende  Riddere  (flyver)  heele 
Verden  om,  satte  blotte  for  Solen,  Frosten, 
Luften  og  Himlens  Umildheder  ved  Nat  og 
ved  B&g.  Biehl.  DQ.  III. 46.  -mindelig, 
adj.  [-'men'ali]  (dannet  til  Y.  minde,  vel  efter 
fr.  immémorial;  jf.  utænkelig  3)  I)  (især 
gldgs.)  om  forbigangent  tidsrum:  som  ligger 
forud  for  hvad  mennesker  kan  huske,  i  en 
fjern  fortid;  næsten  kun  i  forb.  umindelig(e)  30 
tid(er).  Maaskee  har  i  nu  umindelige  Tider 
en  fordærvelig  Brug  afskrækket  een  Gene- 
ration. Bitc;i.f'2920;.ZZ7/.24.  sml:  Beboere 
(0:  af  et  slot),  der  var  saa  umindeligt-høj- 
fornemme,  saa  de  selv  helt  havde  glemt 
det.JakKnu.A.238.  (jur.:)  Alderstid  . .  eller, 
som  det  undertiden  betegnes,  umindelig  Tid. 
Torp.510.  jf.  Alderstidshævd  (u.  Alder  7.1^.- 
umindelig  Tids  Hævd-iSÆS.  ||  styret  af  fra. 
fra  u-mindelige  og  gamle  Tider.  Slange.ChrlY  40 
182.  den  fra  umindelig  Tid  bestaaende  fakti- 
ske Tilstand. MinSkr."/»1849.  Kierk.VI.377 
(se  u.  ulykkelig  2.ij.  2)  om  indeværende  tids- 
rum: hvis  begyndelse  ikke  kan  huskes  mere, 
ligger  langt  tilbage  i  tiden;  især  i  forb.  gen- 
nem (se  u.  Tid  19;  ell.  i  umindelig(e) 
tid  di.  (nu  oftere)  tider  ell.  (uden  præp.) 
umindelige  tider  brugt  som  tidsangivelse: 
rneget  længe;  i  meget  lang  tid.  i  uminde- 
lige Tider  vare  (de)  aliene  vante  dertil  50 
(0:  til  en  despotisk  regering). OGuldb.VH. I. 
1063.  det  er  umindelige  Tider,  siden  han 
skrev  en  Linje.  Ploug. (Af  Orla  Lehmanns  Pa- 
pirer. (1903).  139).  I  umindelig  Tid  havde 
man  graveret  Ornamenter  i  Metalplader;  nu 
fandt  man  paa  at  tage  Aftryk  af  Mønstrene. 
VVed.BB.171.  Toget  kørte  ud  over  Cam- 
pagnen  .  .  Vi  holdt  umindelige  Tider  paa 
Sporene.  M Lorentzen.  Midtvejs.  (1932).  50.  jf. 
(sj.):  han  synes,  hun  har  gaaet  med  det 
(0:  bluselivet)  i  umindelige  Aa.T.  Lindskov 
Hans.  NH.  109.  cp  -miskendelig^,  adj. 
som  man  ikke  kan  miskende  (1),  tage  fejl  af, 
bedømme  forkert  ell.   overse;  tydelig;  aaben- 


bar;  haandgribelig ;  evident.  Bagges.  NK. 73. 
De  modtoge  Kongen  med  umiskjendelige 
Tegn  paa  Frygt  og  lJTO.Ing.KE.I.l73.  Det 
var  umiskjendeligt,  at  (baadens  fart)  tiltog  i 
en  mærkelig  GTSid.Schand.AE.106.  en  umis- 
kendelig Lighed.  P Reumert. Masker  og  Menne- 
sker.(19  40). 7.  -miistelig,  adj.  [u'mesdali] 
{ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2);  jf.  utabelig)  I)  (m, 
1.  br.)  som  man  ikke  kan  berøves,  miste; 
ufratagelig.  (især  om  aandelige  værdier).  Alt 
umisteligt  laa  dog  i  en  selv.  K  Lars. G  HF. 64. 
om  sejr:  hin  Sejr  er  fuldkommen,  fordi  den 
er  umistelig.ERode.BÆ.71.  NisPet.SG.509. 
II  om  rettighed:  som  man  ikke  bør  berøves; 
ufortabelig.  Ethvert  folk  beholder  .  .  som 
en  umistelig  ret  sin  fri  selvbestemmelse. 
ADJørg.IV.8.  D&H.  2)  (i  rigsspr.  CP,  høj- 
tid.) hvis  tab  foraarsager  (vilde  foraarsage) 
et  alvorligt,  smerteligt,  (næsten)  ubodeligt  savn, 
afbræk;  (næsten)  uundværlig;  yderst  nødven- 
dig, vigtig;  ofte  anv.  som  et  stærkt  rosende 
udtr.:  kostelig;  dyrebar.  LT  id. 17  31.507.  Lære- 
bøger troede  jeg,  det  var  mig  en  umistelig 
Pligt  at  læse.Ew.(1914).III.247.  Oehl.XXIV 
183  (se  u.  ubesmittet),  vort  Lands  Ære, 
Selvstændighed  og  Udelelighed  .  .  disse  tre 
umistelige  Goder.  Hørup.1.247.  Hav  og  Bøge, 
Romantikens  lyriske  Inventar,  som  jo  i 
øvrigt  den  Dag  i  Dag  er  lige  umistelige 
Virkeligheder.  JFJens.SØ.r.  BornhOS.  ||  (nu 
sj.  i  rigsspr.)  om  person.  Da  D.  nu  fik  Ti- 
dende om  denne  umistelige  Mands  (o:  sin 
feltherres)  Død,  blev  hånd  ikke  lidet  for- 
skTekket.Holb.Intr.1.26.  JSneed.V.115.  *0 
Jesu  lad  mit  hierte  faae  |  En  saadan  smag 
paa  dig,  j  At  nat  og  dag  du  blive  maa 
I  Min  siæl  \xmistel\g.[BC Lund.]  Jesu  Bruds 
Glæde.(1764).30(jf.  Grundtv.SS.III.17).  VSO. 
han  (0:  en  afdød  familieforsørger)  var  saa 
umøsteliger. 5omAO(S.  -mistydeli{r>  (^^j- 
(nu  næppe  br.)  som  ikke  kan  mistydes  ell. 
misforstaas;  utvetydig;  (aldeles)  klar.  hans 
Forstands  Værd,  og  Ypperlighed,  er  umis- 
tydeligt  erkiendt  og  hædret.  Thaar.(Rahb. 
Min.1788.1.67).  Rahb.E.III.92.  -mistæn- 
kelige, adj.  (glda.  umisthænkelik)  I)  (nu 
1.  br.)  som  ikke  vækker  mistanke;  ikke  mis- 
tænkelig; troværdig.  En  umistænkelig  Ærlig- 
hed, Troskab.  F50.  *I  træder  frem,  |  .  .  og 
siger,  som  vi  her  har  aftalt;  |  Det  lyder 
ganske  umistænkeligt.  i2ecfce.HjB.96.  Jeg  vil  ^ 
.  .  lade  en  forstandig  Naturalist  aflegge  det 
meest  umistænkelige  Yidneshyrd. Balle. 
Bib.I.143.  et  i  det  mindste  for  Partiskhed 
umistænkeligt  Yidneshyrd.  Rahb.Tilsk.  1797.  | 
788.  II  om  person:  til  hvis  ærlighed,  retsindig- 
hed man  ikke  nærer  mistanke;  redelig;  ret-  | 
skaffen.  Luther  kunde  blive  stedet  til  et 
Forhør  for  lærde,  fromme  og  umistænkelige 
Dommere.  HN  Claus.  Ref.  15.  2)  (nu  ikke  i 
omhyggeligt  spr.)  umistænksom,  med  en  .  . 
umistænkelig  Oprigtighed  kom  (hun)  mig  i 
Møde.  Kruse. E. 62.  Det  sødeste  Haab  op- 
fyldte   mit    umistænkelige    (Blich.(1846).V. 


1125 


amistænkende 


Umoral 


1126 


167:  umisfcænksommej  ^iexte.  Blich.( Nor dly- 
set.I.(1827).23).  Grundtv.Dansk.il. 158.  MO. 
VSO.  t  -mistænkende,  part.  adj.  umis- 
tænksom, en  sledsk  Forfører,  der  under  Ven- 
skabs Maske  støder  Dolken  i  en  umistæn- 
kende  Mands  Bryst.  PAHeib.f Fru Heib.HG. 
174).  m  -mistænksom,  adj.  (jf.  -mis- 
tænkelig 2,  -mistænkende^  som  ikke  nærer, 
er  utilbøjelig  til  at  nære  mistanke;  godtroende; 
tillidsfuld;  ogs.  om  dertil  svarende  følelse,  ad- 
færd. Hans  redelige,  umistænksomme  Ven- 
skab . .  rørte  mig.Gyli.(1849).VIII.63.  *Din 
Sjæl  er  sorgløs,  brav  og  umistænksom.  Ho?s<. 
VI. 51.  (P.A.Heiberg),  der  i  al  sit  Ægte- 
skabs Tid  havde  været  umistænksom  og 
uerotisk.  Rubow.  Betragtninger.  (1947).  81.  03 
-mistænkt,  part.  adj.  {ænyd.  glda.  umis- 
tænk(t))  mod  hvem  mistanke  ikke  næres  ell. 
rettes;  hævet  over  mistanke.  Rostgaard.  Lex. 
U19b.  den  umistænkte  Dyd.  Biehl.  (Skuesp. 
111,3.125).  *(vi)  Kan  gjøre  vore  Forslag 
umistænkte  |  Og  som  i  Forbigaaende. Zfrs. 
11.202.  Jeg  har  .  .  umistænkt  i  Henseende 
til  Motivet,  kunnet  udtale  mig  (der)om. 
LBruun.E.IVv. 

umm,  interj.  se  um. 

n-mod,  adj.  se  umoden,  -mod-,  i  ssgr. 
se  -imod-,  -moden,  adj.  (nu  ikke  i  rigsspr. 
-mod.  Visd  4.5(Chr.VI;  1871:  umoden^.  Holb. 
MTkr.437.444.  Foersom.Hamlet.116  (Foersom 
&Lemb.Overs.afShakespeare.V(1864).92:  umo- 
den^^.  {ænyd.  umoon,  umogen,  sv.  umo- 
gen,  no.  umoden  (no.  dial.  umo(g)enj)  () 
om  (voksende)  sæd  ell.  frugt:  som  ikke  har 
naaet  fuld  udvikling,  ikke  er  tjenlig  til  at 
høstes,  plukkes,  anvendes  som  føde;  ikke  fær- 
digudviklet; grøn  (2).  et  Figentræ  nedkaster 
sine  umodne  Figen,  naar  det  røres  af  et 
stærkt  YeiT.Aai.6.13.  *Bie  nogen  Tid;  thi 
Pæren  er  |  Umoden  end.PAHeib.Sk.il 1. 384. 
HCAnd.SS.XL508.  umodne  Druer  (1871: 
KiæTneT).4Mos.6.4(1931).  2)  m.  videre  anv. : 
som  befinder  sig  paa  et  (forholdsvis)  ufærdigt, 
tilbagestaaende  udviklingstrin;  som  ikke  har 
naaet  højdepunktet  af  sin  naturlige  udvikling; 
i  alm.  m.  forestilling  om,  at  noget  derved  er 
uskikket  ell.  mindre  tjenligt,  egnet  til  et  vist  for- 
maal,  2.1)  (især  fagl.)  om  ting  (som  er  under- 
kastet en  naturlig  fysisk  udvikling).  De  fle- 
ste (occidentalske  perler)  ere  graae  og  kaldes 
VLmodne.Hinnerup.Juv.385.  en  umoden  Ægge- 
stok. Boas.Zooi.*  525.  umoden  Honning.  »Sorø 
Amtstid."/Tl945.10.sp.2.  (jf.  u.  moden  2.\) 
om  malm:  umoedne  Sølvertser.  VareL.(1807). 
III.o45.  Wagn.Tekn.318.  2.2)  om  levende  væ- 
sen II  (fagl.)  om  dyr:  ikke  fuldt  udvokset,  ud- 
viklet og  derfor  utjenlig  til  fangst  ell.  føde. 
Fiskeyngel  og  umoden  Fisk,  der  indfanges. 
LovNr.56'U1888.§56.  AndNx.MJ.II.12(om 
ikke  slagtefærdigt  svin),  (jf.  grøn  3.2;  jæg.)  om 
vildt  (spec:  allinger):  ikke  jagt-,  skydemoden. 
Aadseljægcr  er  den,  der  skyder  umodent 
Vildt  f .  Eks.  grønne  Ællinger.  VigMøll.HJ. 
183.    DJagtleks.1343.    ||    (jf.  grøn   3.1^    om 


person:  som  (befinder  sig  i  barnealderen  ell. 
(især)  den  første  ungdom  og)  (endnu)  ikke 
er  afklaret,  erfaren,  moden  (2.2).  (navnlig  m. 
henblik  paa  intellektuelle  egenskaber).  Skole- 
barnet er  endnu  for  umodent,  Speculanten 
for  overmoden  (o:  til  at  udtrykke  sig  klart). 
Kierk.VII.41.  han  er  ethisk  umoden. smsi. 
116.  (en)  ung,  umoden  Hus.  Bergs.  St.  13. 
andre  Synspunkter  for  Strafbarheden  (ved 

10  kønsfrihedsforbrydelser)  maatte  finde  An- 
vendelse, vel  ikke  ved  enhver  umoden 
Kvinde,  men  dog  ved  Barnet,  fordi  hun  i 
kjønslig  Henseende  endnu  kun  var  en  vor- 
dende Kvinde.  Goos.  1.381.  jf.:  vi  (holder) 
den  umodnere  Alder  borte  derfra  (o:  fra 
prædikeembedet) .  Mynst.  Tale  v.Præste-  Vielse. 
^*U1835.8.  2.3)  om  forhold:  præget  af  mangel 
paa  modenhed  hos  ophavsmanden,  frembrin- 
geren.  II   om  virksomhed,  mening,  frembrin- 

20  gelse  olgn.,  som  hører  til  og  er  karakteristisk 
for  en  saadan  person,  umodne  Skrifter.  Holb. 
MTkr.484.  Bagges.L.I.xv  (se  u.  I.  Omdøm- 
me 1^.  Man  kjedede  sig  eller  man  sagde 
umodent  Tøi.Brandes.Br.III.350.  Min  Far 
døde,  da  jeg  var  14,  saa  mit  Indtryk  af 
ham  er  kun  vagt  og  umodent.  Soya.(Profiler. 
(1944). 104).  Il  (nu  1.  br.)  om  plan,  forsæt 
olgn.:  ufærdig;  ikke  gennemtænkt;  ogs.:  hvor- 
til det  rette  tidspunkt  (endnu)  ikke  er  inde. 

30  (forslaget  er)  af  Kongen  blefven  anseet  som 
alt  for  u-modent  og  ikke  noksom  ofverlagt. 
Slange.  Chr IV  917.  En  saadan  umoden  og 
ubillig  Dom  krænker  .  .  vore  Yenner.  Mynst. 
Præd.(  1810). 124.  En  umoden  Plan.  7S0.  se 
ogs.  u.  Overlæg  2.i.  cj  -moden-hed,  en. 
til  -moden  1  og  (nu  navnlig)  2(2-3).  Moth. 
M151.U18.  i  Forhold  til  et  Træ,  der  skal 
bære  Frugt,  er  jo  dog  ogsaa  Blomstrin- 
gens Tid  en  Umodenhed.  Kierk.X.ll4.  D&H. 

40  -modens,  ubøjeligt  adj.  [-,mo-(')6(8)ns]  (nu 
sj.)  umoderne  (2).  *Umodens  Klæ'er.TotZe. 
1.228.  han  eier  værdige  Koners  og  umodens 
Pigers  Yndest  og  Agtelse.  FGuldb.(Rahb. 
Tilsk.1797.100).  dette  Forslag  er  .  .  aldeles 
umodens,  smst. 17 9 8. 448.  umodens  Kostymer. 
Rubow.KS.128.  -moderne,  adj.  I)  (l.br.) 
som  ikke  tilhører  nutiden,  den  nye(re)  tid; 
fortidig,  at  han  (o:  Mérimée),  ægte  roman- 
tisk, næsten  altid  fremstillede  det  Fremmede 

50  og  Umoderne.  jBrand!es.y/.25(?.  2)  (jf.  -mo- 
dens^ ikke  i  overensstemmelse  med  moden(s 
nyeste  krav);  gammeldags;  ogs.:  som  for  tiden 
ikke  nyder  (folke)yndest;  ude  af  kurs.  In 
puncto  sexti  (o:  m.  h.  t.  det  6.  bud)  er  Bonden 
endnu  heel  umoderne.  t7unge.i57.  det  umo- 
derne Mahogni  fra  Tipoldeforældrenes  Tid. 
ORung.VS.29.  jf.  bet.  1:  saa  umoderne  dy- 
der som  nøjsomhed  og  sparsommelighed  i 
G)  -moral,  en.   (ty.  unmoral)  til  Moral  1 

60  og  (især)  2:  slet,  usømmelig  moral,  ell.: 
mangel  paa  (god,  sund)  moral,  (ofte  m.  spec. 
tanke  paa  kønsmoral),  det  er  en  sand  ulykke 
for  politiken  .  .  hvis  det  bliver  gængs  an- 
skuelse, at  alle  kneb  gælder,  når  blot  man 


71^ 


1127 


Umoralitet 


umalie 


1128 


kan  nå  sit  mål  ved  dens  hjælp;  en  så- 
dan politisk  umoral  vil  tilsidst  hævne  sig 
frygteligt.  Frit  Ordskifte.  1903. 211.  sp.  1.  jeg 
(lærte),  at  Dyd  er  Indsigt,  og  Umoral  .  . 
hænger  sammen  med  Tankeløshed  .  .  paa 
en  Tid,  hvor  jeg  knap  kendte  Sokrates' 
'N&\n.FrPoulsen.VN.l7.  Konen  .  .  er  gan- 
ske ligeglad  med  hans  Umoral.  PoL^'Ai  7532. 
9.sp.6.  beklagelser  over  tidens  forvirring 
og  umoT8A.Hohlenberg.Eierkegaard.(1940).17. 
ta  -moralitet,  en.  flt.  -er.  det  at  være 
umoralsk;  ogs.:  (spec:  i  kønslig  henseende) 
umoralsk  levevis  ell.  handling.  Tjenestepiger- 
nes Umoralitet.  Holst.VI. 147.  den  gjennem 
den  nyere  franske  Literatur  indstrømmende 
TJmoi&litet.Chievitz.FG.lS.  et  Par  Traktater 
om  UmoialiteteTne. Georg Jens.FH.80.  -mo- 
ralsk, adj.  (jf.  a-,  immoralsk  og  moralsk 
3^  som  strider  imod  (god,  sømmelig)  moral, 
(ofte  m.  spec.  tanke  paa  kønsmoral:  ikke  ær- 
har;  letfærdig;  usædelig),  umoralske  Bevæg- 
grunde. Birckner.Tr.95.  Kierk.XIII.267.366. 
Et  umoralsk  Levnet.  F-SO.  Mon  det  (o:  et 
fransk  lystspil)  ikke  egentlig  var  en  „umo- 
ralsk" Komedie? Schand.TF.II.243.  Bet  var 
den  mest  umoralske  Garderobe,  man  kunde 
se  for  sine  Øjne  .  .  Dér  var  kødfarvet  Silke 
og  Tricots  nok  til  hele  Balletten  og  Silke- 
sokker med  Stjerner  og  StriheT.ORung.SS. 
105.  -motiveret,  part.  adj.  (især  [Q) 
uden  (paaviseligt,  fornuftigt)  motiv  ell.  an- 
given begrundelse;  u(be)grundet;  grundløs. 
S&B.  (den  sindssyge)  kunde  undertiden  være 
umotiveret  ængstelig  og  prophetere  sin 
nærforestaaende  Død.  KPont.Psychiatr.1.84. 
Stykket  (slaar)  fra  Lystspillets  rolige  Pas- 
gang ganske  umotiveret  over  i  nogle  grote- 
ske Farcehop.  EdgEøyer.(VortLand.^ynl904. 
S.sp.l).  en  umotiveret  mistanke,  afgørelse  • 
en  umotiveret  afskedigelse,  udmeldelse  j  || 
(dagl.)  i  videre  anv.,  om  ting  (der  virker  af- 
stikkende, paafaldende,  ejendommelig  i  for- 
hold til  omgivelserne,  og)  hvis  tilstedeværelse, 
anbringelse  er  uventet,  overraskende,  et  Klippe- 
stykke, der  laa  umotiveret  midt  imellem 
Træerne.  (?;eLMi.2(?5.  (Frederik  VII)  i  lyse- 
blaa  Husaruniform  og  med  en  noget  umo- 
tiveret Fez  paa  'H.oveået.AHenriques.SD.38. 

umulig,  adj.  [u'muUi]  adv.  -t  ell.  d.  s. 
ell.  (t)  -en  (Moth.MW.  Bagges.  Gieng.  113. 
Høyen.Breve.6.  JPJac.1. 22.180)  ell.  f  -ens 
(Cit.l734-37.(DMag.6R.V.231.256.272)).  {gl- 
da.  umuælik  (GldaKrøn.200)  og  umøghælik, 
umo(ghæ)lik  m.  fl.,  sv.  omojlig,  no.  umulig, 
oldn.  umoguligr  (og  limuguligr,  udygtig  (til 
noget)),  jf.  mnt.  unmogelik) 

I)  som  udtr.  for,  at  noget  er  s  a  al  ede  s 
beskaffent,  at  det  under  visse  forhold  er 
ugørligt  ell.  utænkeligt,  (især  som  præd. 
i  upers.  sætn.,  ofte  m.  inf.  som  egl.  subj.). 
I.l)  sadledes  beskaffent,  at  det  i  forhold  til 
de(n)  virkende  person(er)s  evne  ell.  kraft  ikke 
kan  udføres,  realiseres;  ugørlig.  Vil  I  myrde 
mig,  fordi  jeg  ikke  kand  giøre  u-muelige 


Ting?  Holb.Didr.1.2.  de  skjulte  Grunde  gjorde 
Giennemf arten  nmuelig.Jacobi.Skr.29.  den 
relativt  eller  subjektivt  umulige  Ydelse  o: 
den,  som  vel  kan  erlægges,  men  ikke  af  den 
paagjældende.  Lassen.^0.*5.  hvad  Kongen 
kræver,  er  umuligt  (1871:  den  Ting,  som 
Kongen  begjerer,  er  srai).Dan.2.11(1931). 
jf.:  Umuelig  Sum  (o:  som  ikke  kan  skaffes 
til  veje).vAph.(1764).  fysisk,   plat,   platter- 

10  dings  umulig(t),  se  fysisk  1,  IIL  plat  3.2  osv. 
i  talem.:  lige  saa  umuligt  som  at  klyve  ell. 
krybe  til  maanen,  se  IL  klyve,  krybe  2.2. 
det  er  umuligt  at  gøre  alle  tilpas,  se  II.  til- 
pas 1.2.  se  ogs.  Feilb.  \\  styrende  et  direkte 
foranstillet  led  (især:  personbetegnelse)  ell.  i 
forb.  m.  præp.-led  rn.  for.  det,  som  var  Loven 
umueligt  .  .  det  giorde  Gud.  Rom.8.3.  det 
(er)  mig  umugligt,  at  forlade  C,  fordi  min 
Farbroder  vil  have  det.  JRPaulli. S B. 24.  hos 

20  Tyskerne  var  det  mig  umuelig  at  vinde 
noget  GehøT.Rask.Br.1.328.  Stuck.I.lO.  Det 
var  umuligt  for  chaufføren  at  rette  vog- 
nen o^.SorøAmtstid.^^l 2I949 .l.sp.6 .  \\  G)  det 
umulige  brugt  substantivisk,  om  hvad  der 
ikke  kan  udføres,  præsteres.  *en  Genius  har 
.  .  I  Til  Ideens  Triumf  her  det  Umulige  gjort. 
Heib.Poet.VIII.165.  Kierk.VII.186.  I  sin 
Trang  til  Selvhævdelse  gik  Knud  .  .  for  vidt, 
forsøgte  det  umulige   og  led  forsmædelige 

30  ^edeTlsLg.MartinAHans.NO.34.  de  vestallie- 
rede  gjorde  det  umulige  muligt  (0:  ved 
gennem  lang  tid  at  forsyne  Berlin  ad  luft- 
vejen). Socialdem.^/iol948.2.sp.4.  forlange  det 
umulige:  Ørst.I.31.  se  ogs.  u.  forlange  3. 
1.2)  (jf.  bet.  l.ij  saaledes  beskaffent,  at  det 
efter  forholdene  ikke  kan  (tænkes  at)  være 
tilfældet,  ske;  utænkelig;  udelukket,  det 
er  umueligt,  at  Forargelser  ei  skulde  komme. 
Luc.17.1.  „Det  skal  vist  være  en  fornemme 

40  Banqverotterer."  —  „Endnu  ikke  .  .  men 
hånd  kand  blive  det.  Ingen  Ting  er  u-mue- 
ligt." Holb. Pants. I.l.  Det  er  saa  umuligt,  som 
at  to  og  to  kan  blive  iem.Gylb.X.153.  umu- 
ligt var  det  ikke,  at  de  Slusker  endnu  holdt 
tii'pSiSi  Egnen.  Rosenkrantz.MV7.  ||  (jf.  anden 
5.4)  i  forb.  det  er  umuligt  andet,  alle 
andre  muligheder  er  udelukkede;  det  er  en 
fysisk  nødvendighed.  Det  er  umuligt  andet, 
end  at  de  lavere  samfundsklasser  .  .  må  have 

50  dyrket  ildens  kvindelige  vætte.  AOlrE.NG. 
189.  Han  saa  hende,  det  var  umuligt  an- 
det. ErlKrist.DH.158.  jl  i  (forkortede)  udtr., 
der  udtrykker  en  høj  grad  af  overraskelse, 
forbløffelse  (parret  m.  vantro,  tvivl).  *„Vi 
har  bedraget  dig."  .  .  \  „Umuligt!  Hvad? 
Bedraget  mig?'' Oehl.ND.  329.  Bøgh.Valby- 
gaasen.(1859). 54.56.  PoVU1949.4.sp.7.  „kon- 
gen er  død."  —  „(det  er)  umuligt!"  \  l.a) 
som  adv.  (oftest  i  forb.  m.  kun  nej;  næsten 

60  kun  m.  bet.:  ikke  paa  nogen  mulig,  optænkelig 
maade;  aldeles  ikke.  saadant  kand  u-mueligt 
andet  end  komme  fra  Fanden.  Holb.Er.III.5, 
*Uret  kand  |  Umuelig  dig  (0:  gud)  behage. 
Brors.69.   (han)  gik  saa  strunkt,  saa  han 


1129 


umulig 


Umnlished 


1130 


umulig  kunde  see  sine  egne  .  .  Støvle-Næsor. 
Ing.LB.1.44.  selv  det  bedst  indrettede  ,  . 
offentlige  biblioteksystem  kan  umuligt  er- 
statte behaget  og  bekvemmeligheden  ved  at 
have  sine  bøger  omkring  sig.Piesner.JB.22.  || 
t  t  forb.  m.  pleonastisk  nægtelse.  Jeg  kand 
umuelig  ikke  troe  andet,  end  at  disse  Huler 
har  sine  fornuftige  Indhyg^eie.  Ruge. FT.54. 
Det  kand  De  umueligen  ikke  som  en  for- 
nuftig Naturaliste  nægte,  smst.250. 

2)  (især  talespr.)  videre  anv.  af  let.  1 :  som 
ikke  kan  anvendes,  bruges,  nyde  fremgang, 
gøre  fyldest,  ell.  som  virker  urimeligt,  sært, 
uegnet;  haabløs.  (om  forb.  alle  mulige  og 
umulige  se  u.  bet.  2.3^-  flg.  anv.  fremhæves: 
2.1)  om  ting  ell.  forhold  (se  ogs.  bet.  2.z); 
oftest  m.  særlig  forestilling  om,  at  noget  fore- 
kommer urimeligt,  forkert,  sært,  malplaceret, 
stridende  mod  naturlighed  ell.  gængs,  fornuftig 
skik;  ogs.:  uholdbar,  jo  urimeligere  og  umue- 
ligere  et  Forslag  er,  jo  sikkrere  er  det  paa 
almindeligt  BiiaXå..  Bagges. NK.239.  Ulriks 
Stilling  i  Præstegaarden  var  umulig.  Drachm. 
VT.312.  denne  Efterretning  gav  hans  umu- 
lige Lidenskab  (o:  haabløse  kærlighed)  ny 
'Næring.  JPJac.1. 166.  en  Menneskefigur  .  . 
vreden  og  vendt  .  .  paa  de  forunderligste 
og  umuligste  'M.a.a.åex.J Lange. MF.203.  (tea- 
<er^Stykket  var  umuligt. Bang. K.98.  (gym- 
nastikholdet) vinder  ved  en  „umulig"  Ken- 
delse af  Dommerne. Pol.yal919. 6.  sp.  5.  Var 
det  en  aldeles  umulig  Tanke,  at  hun  kunde 
ville  leve  med  ham?  Hun  var  19  og  han  var 
bd.  JV Jens.  RF.  135.  En  enkelt  Vægt  var 
helt  umulig  (o:  vejede  meget  fejl).PoVU1944. 
6.sp.2.  som  adv.:  en  slank  og  rank  Søjlehals, 
umuligt  l&ng.  VVed.BB.258.  Bogskorpionen 
.  .  flad  som  et  Bogmærke  og  af  næsten 
umulig  ringe  Størrelse.  JF Jens.  Gufenftergf. 
(1939).52.  jf.  næste  gruppe:  Høns  som  gik 
og  puttede  deres  Æg  af  Vejen  —  hen  paa 
de  umuligste  ^teåer.AndNx.DM.III.lO.  \\ 
om  lokalitet  spec:  som  takket  være  sin  afsides 
beliggenhed  (og  smaa,  ravnekrogsagtige  for- 
hold) synes  uegnet  til  et  vist  formaal,  virker 
paafaldende  som  skueplads  for  en  vis  begiven- 
hed, et  Koncertbureau,  som  havde  .  .  alle 
Nordens  umuligste  Provinsbyer  til  Slagmark. 
Bang.S.266.  (telegrammet)  var  afsendt  fra  et 
eller  andet  umuligt  Sted  i  fransk  Vestafrika. 
Hornaday.FraN  aturensVidunderlande.(  overs. 
1926).218.  2.2)  om  person;  dels:  som  er  aldeles 
uskikket,  udygtig  til  noget.  Vi  havde  prøvet 
ti  Elever  .  .  De  var  umulige.  Bang. 8 F.7 6. 
Bisp  og  Provst  blev  hurtig  enige  om,  at 
han  (o:  en  præst)  var  komplet  umulig. Pon<. 
F.I.179.  jeg  er  umulig  til  at  huske  Navne. 
Pol.^*U1934.Sønd.3.sp.l.  jeg  var  umulig  i 
Regning  (o:  i  skolen).  Valborg  Dahl. De  unge 
Dage.(1940).68.  jf.  næste  gruppe:  Lisbeth  er 
umulig  i  Selska.h.  BHolst.L.33.  j|  dels:  præget 
af  uligevægt,  mangel  paa  selvkontrol  i  op- 
træden, væremaade  ell.  ulyst  til  at  adlyde, 
følge  forskrifter  olgn.;  meget  umedgørlig,  van- 


skelig, uartig,  irritabel;  ogs.  som  et  mildt, 
overbærende  udtr.  for  at  være  aparte,  sær  olgn. 
Hun  spiller  Harmonika  —  Hun  er  umulig! 
Bøgh.II.70.  De  er  da  ogsaa  aldeles  umulig  i 
Aften.  Kan  De  dog  ikke  et  Øjeblik  tale 
alvorligt.  Ponf.LP./.i2i.  Kommer  (bladene) 
en  Dag  lidt  senere,  er  han  nervøs  og  umulig. 
CEw.DV.112.  en  Latter,  der  sagde,  at  han 
var  umulig,  men  indtagende  alligevel.  J2aae. 

10  GL.109.  Bedste  skældte  ud  paa  denne  umu- 
lige knægt. (?ersot;.Z)E.i2.  ||  i  forb.  gøre  sig 
eU.  en  umulig,  optræde  saaledes,  at  man 
mister  sit  arbejde,  sin  stilling,  forspilder  sine 
muligheder  (et  vist  sted),  gør  sig  forhadt, 
ugleset,  henh.:  ødelægge  en  andens  position, 
gode  omdømme,  chancer,  indflydelse  olgn, 
(han)  vilde  giøre  sig  selv  —  som  det  hedder 
i  det  nyere  Sprog  —  end  mere  umuelig. 
Mynst.Levnet.77.  (han  har  længe)  stræbt  at 

20  gøre  mig  hvad  man  kalder  „umulig".  Brandes. 
XIII.390.  de  havde  .  .  gjort  sig  saa  umulige 
iblandt  den  skikkelige  Bondebefolkning,  som 
kun  rigtig  løsslupne  Københavnere  kan  gøre 
sig.Aakj.EE.35.  2.3)  (især  spøg.)  i  forb.  som 
alle  mulige  og  umulige  steder  (ell.  paa- 
hit,  mennesker  osv.),  som  udtr.  for  en  uens- 
artet flerhed  (af  til  dels  ringe,  slette,  sære  osv. 
elementer),  han  rensede  den  pavelige  Curie 
for  den  Horde  af  Humanister  som  indtog 

30  alle  mulige  og  umulige  Stillinger  dér  som 
Skrivere  Sekretærer  osv.  MDrachmannBent- 
zon.  Michelagniolo.  (1908).  76.  (Pontoppidan 
skrev)  en  Mængde  novellistiske  Bidrag  til 
alle  mulige  og  umulige  Blade.  £rAonis.Z)Z.77. 
du  er  naturligvis  smækfuld  af  alle  mulige 
og  umulige  Ydiner.KAbell.E.63.  se  ogs.  u. 
mulig  1.2. 

Q)  umulig-gøre,  v.  [-igo^ra]  vbs.  -else 
(Lassen.SO.77 8).  bevirke,  at  noget  bliver  umu- 

40  ligt  (l.i);  hindre  udførelsen,  gennemførelsen 
af  noget.  Kofoed-Hansen.F.97  (se  u.  Af  sving 
2).  (demonstranterne)  umuliggjorde  Byraads- 
mødets  Afholdelse.  Dag Nyh.Vi  1911.2. sp. 5. 
Drewsen  Christ.RM. 108.  -hed,  en.  flt.  -er. 
(cenj/d.  umu(e)lighed,  gtida.  umøg(e)lighet)  I) 
til  umulig  1.  ♦intet  er  Umuelighed  for  Gud. 
Bagges.  NblD.  37.  at  gå  til  Lands  (skal) 
grænse  nær  til  Umulighed.  Rask.  Br.  1. 445. 
Lassen.AO.*463.    Over   dette    Emne,    Lyk- 

50  kens  Umulighed,  digtede  Paludan  -  Miiller 
.  .  en  Række  Tankeåigte.  Rubow. P. 10.  ||  m. 
nærmere  bestemmelse,  tilknyttet  ved  for,  i 
ell.  (nu  vist  kun)  af,  f  m.  inf.  direkte  til- 
knyttet. Blindhed.  Umueligheden  at  see  en 
gammel  Ven,  naar  han  er  i  'Nød.PAHeib. 
( For  Sandhed.  II.  200).  Umuligheden  i  at 
flygte  tvang  dem  .  .  til  at  sta^&e. Blich.(1920). 
XV76.  Umuligheden  af  et  Tilværelsens  Sy- 
stem. Kierk.V  1 1. 98.    Lidenskabens    Umulig- 

60  hed  for  at  sætte  sig  Skranker.  Drachm.T. 110. 
en  Umulighed  af  Servituttens  Udøvelse. 
Illum. Servitutter. (1943). 245.  ||  m.  (mere) 
konkr.  bet.;  dels  i  forb.  som  det  er  en  umu- 
lighed f'at  osv.):  Holb.Kh.682.   det  (var) 


1131 


Umnlias 


umyndig 


1132 


ingen  Urauelighed  at  faa  Vegten  (aj  klokken) 
at  vide.  LHøyer.G.23.  det  har  været  mig  en 
Umulighed  at  lære  noget  andet  Sprog.  Kierk. 
VI.454.  Hørup  uden  Støtte  af  de  radikale 
Elementer  i  Hovedstaden  var  en  Umulighed. 
JySaml.5R.VII.55.  en  fysisk  umulighed, 
(fagl.)  om  hvad  der  er  udelukket,  umuligt 
if.  naturlovene.  Tode.ST.1.27  (se  u.  fysisk 
1).  PoulAnd.F.312.  jf.  Spectator.  1946. 108. 
(talespr.)  i  videre  anv.,  om  hvad  der  er  dbso-  lo 
lut  udelukket,  umuligt:  det  er  jo  en  fysisk 
Umulighed  at  gjøre  Alt  færdigt  i  Løbet 
af  sex  lumpne  Uger.  Cit.l873.( Brandes. Br. 
1.301).  Wiwel.137.  en  moralsk  umulighed, 
se  u.  moralsk  4.  en  plat  umulighed,  se  III. 
plat  3.1.  —  dels  i  flt.  (ofte  i  forb.  som 
forlange  umuligheder).-  LTid.1724.643. 
Umueligheder  er  det  kuns  Daaren  der  gjør 
Paastand  T^a&.PAHeii.Sk.III.368.  ♦Umulig- 
heder maa  ingen  tro,  (  Endsige  da  forlange.  20 
6rundtv.SS.V460.  Herren  (0:  gud)  . .  fordrer 
ikke  Umuligheder  af  os.  NPWiwel.NS.106. 
2)  (især  talespr.)  tH  umulig  2.  jf.  umulig  2.i : 
(hun)  kunde  sige  de  uforeneligste  Modsæt- 
ninger .  .  og  blev  hun  fangen  i  een  Umulig- 
hed, havde  hun  stadig  en  ny  rede  til  at 
klare  sig  med. Bergstrøm.Ve.92.  ved  Offent- 
liggørelsen af  et  Privatbrev  under  en  Pole- 
mik er  (man)  ude  paa  Umulighedernes  Ge- 
bet hvad  angaar  Takt  og  Hensyn. EOad.TT.  30 
63.  jf.  umulig  2.2  ieg.:  (elevernes)  Umulig- 
hed (0:  til  at  lære) . AaDons.MV.50 .  \\  navnlig 
m.  rent  konkr.  anv.,  om  hvad  der  er  aldeles 
mislykket  ell.  uegnet,  „haabløst^'  (til  et  vist 
formaal);  dels  (jf.  umulig  2.\)  om  ting:  det 
gamle  Kunstkammer  var  en  Umulighed. 
SophMull.N .104.  Salmedigteren  .  .  Sthens 
„Kortvending"  .  .  er  en  dramatisk  Umulig- 
hed. VilhAnd.HB.16.  dels  (og  især;  jf.  umu- 
lig 2.2  og  Umulius^  om  person:  SEeegaard.  40 
ØF.2.  Denne  Udtalelse  gjorde  Iver  Bertel- 
sen til  en  Umulighed  ved  Universitetet;  han 
maatte  skyndsomst  fortrække.  TroelsL.VIII. 
123.  (de)  ansaa  hinanden  for  komplette 
Umuligheder  som  Jeinhaneiolii.  KBokkenh. 
U.132. 

Ilmalins,  en.  [u'munius]  (1.  Ir.  (skre- 
vet) Umuligus.  Student  \Jmxi\\gns.  JPEolbæk 
Jensen,  (bogtitel.  1932).  se  ogs.  ndf.).  hest.f. 
(1.  Ir.)  -sen  (TomKrist.(Pol.*fiol944.6.sp.4));  50 
flt.  -ser  (se  ndf.).  (no.  d.  s.;  dannet  til  umulig 
(2.2  beg.)  ved  tilføjelse  af  den  lat.  endelse  -us 
(og  vistnok  m.  hentydning  til  navne  som  Emi- 
lius,  Julius^,  ;'/•  sv.  (jarg.)  friskus,  frisk  fyr, 
fråckus,  fræk  fyr  osv.  samt  Bom.S.29;  spøg.) 
person,  der  er  ganske  uskikket,  umulig  til  et 
ell.  andet;  umulighed  (2  slutn.).  De  er  den 
største  Umulius  af  et  Kvæg  paa  hele  Guds 
grønne  JoTdWilhMøll.MT.SO.  de  Elever,  vi 
.  .  i  vort  stille  Sind  plejer  at  benævne  60 
„Umuliusser"  i  B&nsk.Folkeskolen.y »1924.91. 
sp.l.  Dumpekandidater  og  andre  Umulig- 
m'eT.AndNx.VE.67. 

a-miisikalsk,  adj.  I)  (især  æstet.)  om 


lyd,  metrisk  form  olgn.:  stridende  mod  har- 
monien, vellyden;  blottet  for  harmonisk  skif- 
tende toneforhold,  melodiøsitet.  8&B.  Verse- 
maalet  (i  Hertz' s  „Valdemar  Atterdag")  er 
ulyrisk.  Folkeviseverset  er  med  Flid  gjort 
nm\isiksi\sk.VilhAnd.Litt.III.448.  falske  og 
bundumusikalske  Betoninger.  StSprO.Nr.l89. 
101.  2)  om  person:  uden  sans  (øre,  anlæg) 
for  musik;  undertiden  m.  tanke  paa,  at  en 
person  nok  kan  nyde  musik,  men  ikke  selv 
udøve  den,  ell.  savner  indsigt  i  musikkens 
(teori  og)  væsen.  Havde  jeg  derfor  kun  lidt 
Forstand  paa  Musiken  .  .  men  nu  er  jeg, 
til  Uheld,  selv  meget  umusikalsk.  G^rund^v. 
BrS.76.  den  Umusikalske  opfatter  Musiken 
i  al  Fald  som  La.Tm.Schand.UM.73.  Ploug 
var  ganske  umusikalsk,  han  har  aldrig  skabt 
en  StToie.VilhAnd.Litt.il 1. 601.  -myndig, 
adj.  [alm.  udtalt:  -'møn'di]  (ænyd.  glda. 
umyndigh,  umøndigh,  umyndugh,  ogs.  i  bet.: 
uberettiget,  ell.:  magtesløs,  uden  indflydelse, 
jf.  mnt.  unmundich)  I )  (i  rigsspr.  nu  kun  i 
tilfælde,  der  ogs.  kan  opfattes  som  bet.  B)  ikke 
myndig  (1),  mægtig,  kraftig;  svag;  kraftes-, 
indflydelsesløs.  Den  gode  .  .  Mand  er  et  af 
de  Mennesker,  som  i  flere  Henseender  ved- 
blive deres  hele  Liv  igjennem  at  være  umyn- 
dige, som  .  .  ikke  kunne  staae  ved  egen 
Kraft.  POBrøndst.  RD.  63.  Heib.Pros.  1. 27  (se 
u.  myndig  1).  jf.  Feilb.  2)  (sj.)  ikke  myndig 
(2);  mild;  blid.  saa  svagt,  saa  mildt,  umyn- 
digt, som  jeg  har  forsøgt  det,  at  drage  Chri- 
stendommen frem  noget  sandere.  Zierifc.Z//. 
416.  3)  som  p.  gr.  af  mindreaarighed  ell.  ved 
myndighedernes  bestemmelse  ikke  selv  kan 
raade  over  sin  formue  og  forpligte  sig  ved 
retshandler;  som  ikke  er  (blevet)  myndig  (3), 
ikke  har  (opnaaet)  myndighed  (I.3).  3.1)  (jf. 
edsumyndig;  spec.  jur.)  i  egl.  bet.  spar  mig 
dog  for  min  fattige  Hustrue  og  u-myndige 
Børns  skyld.  Holb.Jep.III.2.  Ingen  .  .  må 
tillade,  at  de  umyndige  bruger  dobbel  eller 
drik  eller  andet  uskickeligt,  som  ungdommen 
kan  forføres  &tCit.l729.(Vider.III.297). 
Mynst.Betr.1.13.  Personer,  der  .  .  af  Øvrig- 
heden .  .  erklæres  umyndige,  ere  umyndige 
i  formueretlige  Forhold,  men  antages  i  Al- 
mindelighed for  myndige  i  personlige.  Lassen. 
AO.''78.  Saa  længe  Arvingen  er  umyndig 
(1819:  et  Barn^,  er  der  ingen  Forskel  imel- 
lem ham  og  en  Træl,  skønt  han  er  Herre 
over  alt  Godset.  Oal.4.1(  1907).  i  forb.  som 
de  umyndiges  (jorde)gods  (DL.3 — 17 — 22), 
midler  (Resol.^'/iol786.  Ing.  EF.VII.134. 
SaVXVni.697;  jf.  Børnemidler;,  hør  de 
umyndiges  røst!  udtryk,  brugt  naar  man 
hører  børn  udtale  en  sandhed,  ell.  hvad  voksne 
ikke  vover  at  udtale  (sml.  u.  uskyldig^,  jf.: 
De  umyndiges  B,øst.  SvLa.(skuespiltitel.l906). 
Borries.P.lOO.  \\  (nu  sj.)  om  tidsrum,  i  hvil- 
ket man  (endnu)  ikke  er  myndig.  Umyn- 
dige Aar,  som  agtis  i  Mands  Person  under 
tyve  fulde  Aar  og  i  Qvindis  Person  under 
Sexten  fulde  Aar.I>L.3 — 16 — 5.  Schousbølle. 


1133 


nmyndigg^øre 


umælet 


1134 


Saxo. 99.  Det  er  fornemmelig  Galenskab  .  . 
og  den  umyndige  Alder,  der  .  .  giøre 
en  Person  inhabil  til  at  være  Dommer. 
Nørreg.Privair.Y82.  3.2)  o  m.  videre  anv.: 
som  ikke  har  frigjort  sig  fra  afhængigheds- 
uselvstændig;  afhængig  (af  andres  paavirk- 
ninger,  indflydelse);  umoden.  JSneed.IV63. 
en  umyndig  theologisk  Candidat,  der  prø- 
ver Penne  i  en  Afkrog.  Grundtv.  Udv.I.202. 
illustrerede  Udgaver  af  Digterværker,  til-  lo 
bedste  for  Børn  og  aandeligt  Umyndige, 
som  blot  formaae  at  nyde  gjennem  Øiet. 
Heib.Pros.VII.279.  Umyndige  i  Kærlighed. 
titel  paa  skuespil  (opført  1881)  af  Vilh.  Top- 
søe (i  forf.s  manuskript  kaldet:  Kærlighedens 
Myndlinge;  jf.  VilhAnd.VT.164).  en  Besid- 
der af  en  stor  Fæstegaard  eller  en  rig  jord- 
løs  Mand  var  politisk  umyndig.  Verdens- 
hist.VlS.  -myndig-gøre,  v.  [-igo^ra]  vbs. 
-else.  (jur.)  gøre  umyndig  (3.1 );  især  i  part.  20 
umyndiggjort  samt  som  vbs.  en  Umyndig- 
gjorts  YæTgema,a.L  Kane  Skr.^y 7 1817.  umyn- 
dige Personer,  d.  v.  s.  mindreaarige  under 
21  Aar  samt  Personer,  der  ved  særligt  Rets- 
dekret  er  umyndiggjort,  f.  Eks.  paa  Grund 
af  Sindssygdom,  i^a^e.'//.  444.  ||  som  vbs. 
myndige  Personers  Umyndiggjørelse.  Prom. 
•/,1803.  JurO.(1934).155.  ||  billedl.  Folkets 
Umyndiggj øreise.  ÆZen./.3i.  en  enestaaende 
Umyndiggørelse  af  den  offentlige  Mening.  JV  30 
Jens.RF.llå.  -myndig-hed,  en.  [-'møn'- 
di]he'6]  {ænyd.  umøndighed,  ugildhed)  i) 
(dial.)  svarende  til  -myndig  1:  svaghed,  jf. 
KrJens.DF.27.  2)  (jur.)  til  -myndig  3(i). 
Naar  Kongen  er  udi  sin  U- myndighed, 
det  er  under  12.  Aar,  bliver  Riget  fore- 
staaet  af  en  'Regent.  Holb.Anh.  145.  Ludo- 
vici  XIY  hans  Umyndigheds  A.&1.  LTid.1733. 
72.  Henry  Ussing.Da.Obligationsret.(1935-37). 
169.  II  (jf.  -myndig  3.2)  billedl.  den  sære  40 
aandelige  Umyndighed,  som  vore  fleste  stu- 
deerte  Folk  vise  ved  de  allerletteste  ma- 
thematiske  Opgaver.  Ørs<.y/.i47.  Hauch.  1. 
414.  II  hertil  bl.  a.  Umyndigheds-dekret 
ell.  -erklæring  ( Lassen. AO. * 80 f.),  -indsi- 
gelse (Goos.II.5l2),  -stand  (NatTid.^*/» 
1913.Sønd.l.sp.4)  ell.  -tilstand  ((kvinder- 
nes) borgerlige  Umyndighedstilstand.  PTForm. 
Fire  Breve  om  Clara  Raphael.  (1851).  4.  Hjem- 
met.l913.306.sp.2).  -mælende,  part.  adj.  50 
[-imæUana,  ogs. -'mæMana]  (jf.Høysg.AG.122. 
AaH ans.  S. 7 1.128).  (æda.  umælænd,  umyn- 
dig (om  barn);  til  III.  mæle)  I)  (jf.  -mæ- 
\et)  som  (if.  sin  art,  natur  ell.  sit  udviklings- 
trin) mangler  evnen  til  at  kunne  udtrykke 
sig  i  (artikuleret)  tale,  gøre  sig  forstaaelig 
ad  sproglig  vej;  stum  (1).  umælende  Unger 
(0:  pattebørn). PMøll.1. 246.  ||  næsten  kun  om 
(ell.  som  omskrivning  for)  dyr  (i  modsætn. 
til  mennesker) ;  dels  (nu  især  arkais.)  i  adjek-  eo 
tivisk  anv.,  knyttet  (attrib.)  til  ord  som  Bæst, 
Dyr  ell.  Kreatur  (se  Kreatur  3):  alting  i 
Verden  finder  hos  sig  Elskov  endogsaa  u-mæ- 
Ifinde    Beester.Holb.Kandst.I.S.    det    umæ- 


lende Lastdyr  (Chr.VI:  det  stumme  træl- 
baarne  dyrj  talede  med  menneskelig  Røst. 
2Pet.2.16.  ♦Umælende,  som  Hest  og  Hund, 

I  Er  alle  Dyr  i  Dale,  |  Men  Folk  gav  Ver- 
dens Skaber  Mund  |  Til  med  ham  selv  at 
t&le.  Grundtv.PS. VI. 435.  Schack.82(se  u.  III. 
mæle  1.3^.  hun  er  bleven  puttet  ned  (0: 
begravet  (i  uindviet  jord))  som  et  umæ- 
lende Dyr.  BerLiisb.DominaHelena.(1919).69. 

II  dels  (i  rigsspr.  især  gldgs.)  i  substantivisk 
anv.:  et  umælende,  (de)  umælende, 
uindheignede  brønde  (hør)  forvares  således, 
ingen  mælende  —  fornemlig  børn  —  og 
umælende  derudi  komme  til  ska.åe.Cit.1758. 
(Vider. II. 451).  en  Gift  (0:  alkohol),  hvis 
første  Virkning  er  at  nedstyrte  dem  (o:  men- 
neskene) under  de  umælende,  der  bestemtes 
til  at  være  den  Allerhelligstes  Billeder.  £^m). 
(1914).IV269.  (de  jægere,  der)  ere  ubekym- 
rede over,  hvad  det  Umælende  lider.  TFer/el. 
Jagtb.2.  Blich.EB.40.  MO.  (jeg)  løfter  aldrig 
Haand  imod  umælende  —  eller  umælendes 
Doctores  (0:  dyrlæger).  KLars.DM. 64.  —  1 
sammenligning:  Dersom  Menneskene  af  Na- 
turen vare  saa  ufredelige,  som  man  mener, 
saa  var  det  ædelste  af  alle  synlige  Creature 
værre  end  de  umælende.  J6^«eed.y//.i7.  Hvi 
skal  vi  regnes  for  Kvæg  og  staa  som  umæ- 
lende (1871  afvig.)  i  dine  Øjne?  Jo&.I5.3 
(1931).  især  i  forb.  ^behandle,  staa  osv.)  som 
et  umælende:  (de)  haandtere  mig  selv  som 
et  'Umælende.NPWiwel.NS.99.  Staa  ikke  der 
som  et  Umælende!  .  .  Sig  dog  den  Kæl- 
ling .  .  Besked! TFted.PoBd.267.  (hun)  teer 
sig  som  et  besat  '[]rasSi\ejide.NSvends.H.81. 
LollO.  jf.:  Hun  var  et  Umælende  som  havde 
at  tie  og  gøre  sit  Arheiåe.  AndNx.DM.IVllS. 
2)  (f3,  1.  br.)  som  (har  taleevne,  men)  (for 
øjeblikket)  intet  siger,  forholder  sig  tavs;  stum 
(2);  ogs.  om  tilstand  opfyldt  af  tavshed,  stum- 
hed, han  forstummer  i  en  umælende,  tanke- 
løs Tilintetgjorthed. jKterÅ;.y///.32i.  saa  gik 
de  to  smaa  Mennesker,  umælende,  med  Ret- 
ning mod  Kirken.  Anesen.JO.78.  Der  blev  en 
umælende  Stilhed  i  Stnen.  PoV'/tl936.9.sp.3. 
billedl.:  Øvrigheden  (talte)  hen  over  det 
umælende  Folks  Roxed.  PLaurids.  S.  1. 17. 
man  overfaldes  af  en  umælende  Melankoli. 
JVJens.0M.12.  Folket  blev  umælende  eller 
indskrænkede  sig  til  Hyldestraab.  Pr PoMi- 
sen.RK.46.  ||  som  ikke  udtrykker  sig  for- 
staaeligt,  i  (gængse,  tydelige)  ord.  Tjeneste- 
folk, der  er  bleven  Talere  .  .  bryder  jeg 
mig  grumme  lidt  om  at  have  i  mit  Brød, 
saa  foretrækker  jeg  umælende  Polakker  og 
Svenskere,  om  det  skal  være.  JafeZnu.P. 
222.  jf.:  Selv  synger  Moderen  Glædessange 
for  sit  Mirakel  (o:  barnet),  uden  Ord,  umæ- 
lende Lovsange  der  sprudler  hende  ud  af 
Struben.  JFJens.C.45.  f  -mælet,  part.  adj. 
(jf.  ænyd.  umælig  i  sa.  bet.)  d.  s.  s.  -mæ- 
lende 1.  *Don  Pedro  spurde  strax  hvad 
Vredes  Iver-Galde  |  Ham  overløbet  var, 
imens  (o:  siden)  hånd  saadan  sad,  |   Som 


1136 


1Jmæn£de 


umøntet 


1136 


et  u-mælet  Kiæe.  PoulPed.DP.(1937).64.  \ 
-mængde,  en.  (efter  ty.  unmenge;  jf. 
-masse  og  u-  7.8)  kolossal  mængde;  utal.  Gen- 
nem et  Utal  af  Gange  naaede  vi  en  Umængde 
af  S&le.Bang.Va.llO.  -mærkelig,  adj. 
[-fVavigQli  ell.  (især  i  het.  1)  -•m'Bfgali]  {oldn. 
timerkiligr,  uanselig,  uforstandig,  upaalidelig) 
I)  (jf.  -formærkelig;  især  o)  som  (næsten) 
ikke  kan  mærkes;  ikke  (ell.  lidet)  mærkbar. 
Moth.M126.  om  nogen  synes,  at  d  forv61der  lo 
hér  (ø:  i  ordet  „bedst")  et  læspende,  saa  er 
dette  saa  ti-maferkeligt  og  lidet.  Høysg.AG.122. 
smaa  Virkninger,  saa  smaa,  at  de  ofte  ere 
absolut  umærkelige  for  Iagttageren,  ialfald 
saa  umærkelige,  at  han  ikke  kan  gjøre  Regn- 
skab for  deia.Tops.US.ILWl.  \\  (nu  l.br.) 
som  er  vanskelig  ell.  umulig  at  faa  øje  paa; 
højst  uanselig;  (næsten)  usynlig.  Jorden,  som 
.  .  kuns  er  en  umerkelig  Punkt  i  Naturen, 
synes  for  vores  Begierligheder  at  være  no-  20 
get  saa  Stort  og  .  .  Ædelt.  JSneed.IX.49. 
Gudenaae  —  der  her  allerede  er  temmelig 
bred,  og  har  et  næsten  umærkeligt  Løb. 
BKch.  (1920). XV III. 159.  Pont.LP.III.24(se 
u.  Isseplade  2).  smaa,  graa  Kirker,  hvor  høje 
Stræbepiller  rækker  op  til  det  flade  Tag,  og 
det  næsten  umærkelige  Taarn  kun  lige  naar 
over  med  sit  Gl&mhnl.  HAPaludan.Sp.l4.  \\ 
nu  især  som  adv.  ell.  appos.  Den  lille  Flod 
risler  umærkelig  giennem  .  .  Dalen.  Bagges.  30 
L.I.361.  Forf.  har  .  .  dels  vidst  at  beherske 
sit  Hang  til  Reflexion,  dels  næsten  umærkelig 
at  indsmelte  det  som  organisk  Bestanddel  i 
Fortællingen.  PLMøllKS.II.246.  Umærkelig 
var  den  snelyse  Skumring  gleden  over  i 
maaneklar  'N&t.Pont.EV94.  2)  (ikke  i  MO.; 
jf.  mærkelig  2)  CP  som  ikke  er  værd  at  lægge 
mærke  til,  bemærke;  uinteressant;  ligegyldig; 
undertiden  (jf.  mærkelig  3^  nærmende  sig  bet.: 
uden  paafaldende  ejendommelighed;  alminde-  40 
lig;  ordinær.  En  umærkelig  Person.  F/SO.  || 
næsten  kun  i  (litotisk)  forb.  m.  nægtelse,  den 
ikke  umærkelige  Anledning  til  disse  Visers 
Udgivelse.  Heib.Pros.IVlSO.  en  lille,  psycho- 
logisk  ikke  umærkelig,  Tildragelse  fra  For- 
bryder-Verdenen. JKierÅ;.Z7Y2(?6.  Det  var  en 
stilfærdig,  men  ingenlunde  umærkelig  Mand. 
AarbSkive.1938.122.  -mærket,  part.  adj. 
(i  bet.  2  ogs.  (poet.)  -mærkt.  Rein.237.  Recke. 
GND.169.  Røse.MD.119.183).  (ænyd.  urner-  50 
k(e)t,  oldn.  limerktr  (og  iimarka6rj)  I )  (især 
fagl.)  ikke  forsynet  med  mærke  (II.2).  Cit. 
17 18  og  17  31. (Vider. 1. 359. 1 1 1. 467;  om  kvæg). 
D&H.  jf.  III.  mærke  1.3 :  Helt  umærket  er 
han  ikke  gaaet  ud  af  K&mTpen.  Buhl. Jobs 
Bog. (1887). 55.  KMunk.A.90.  2)  (især  højtid., 
poet.,  nu  1.  br.)  som  (sker  i  dyb  stilhed,  uden 
uro,  tummel,  i  langsom,  jævn  fremadskriden 
og)  ikke  bemærkes,  ænses,  opfattes;  ubemær- 
ket; uformærkt.  *jeg  har  Tiden  seet  umærket  eo 
ile  I  Som  T&nken.Bagges.SV309.  *Umærket 
som  en  stille  Blomst  du  stod.  Oehl.XIX.257. 
det  Hele  .  .  gik  saa  umærket  af.  Kierk.XlII. 
63.  Ingen  Indianer  lister  sig  mere  umærket 


og  lydløst  ind  gennem  en  Urskov.  Brondes. 
XI 1. 282.  substantivisk:  *Umærkte  før  sig  op 
til  Høihed  svinge,  |  Og  den,  som  før  ansaaes 
stor,  er  ringe.  Rein.237.  -mættelig;,  adj. 
{glda.  umættheligh  (Mariagerleg. 37);  især  Qp) 
I)  (jf.  -fyldelig,  -slukkelig^  som  ikke  kan 
mættes  (II. 1).  j|  om  levende  væsen.  Moth.M134. 
Den  anden  (konge)  skal  være  en  u-mættelig 
my.Holb.DH.II.66.  Naar  barnet  er  i  kirke 
for  at  døbes  .  .  maae  moderen  ikke  spiise, 
barnet  bliver  ellers  umætteligt.  JacBircherod. 
FF.53.  Kalk.II.34.  jeg  maa  give  ham  tre 
madpakker  med  paa  arbejde;  han  er  aldeles 
umættelig  j  ||  om  sult  ell.  (nu  næppe  br.) 
tørst  (LTid.1743.190).  en  umættelig  Hunger. 
JSneed.II.67.  MO.  D&H.  2)  overf.:  som  ikke 
kan  tilfredsstilles,  mættes  (II.2).  2.1)  om  levende 
væsen,  de  Qvinder  syntes  at  være  u-mætte- 
lige,  som  vare  skindsyge,  og  ikke  kunde  for- 
drage, at  deres  Mænd  omgikkes  andre  Fruen- 
timmer, naar  de  ikkun  noksom  elskede  deres 
egne  B.nstiueT.Paus.CU.1.60.  ♦Man  umæt- 
telig i  Lyst  I  Lærer  blive  her  i  Syden,  ^ores^r. 
SS. V 312.  Nordboerne  synes  at  have  været 
umættelige  efter  sjæleklenodier. Crrøn&.LiV.S. 
Hun  var  en  modbydelig  og  umættelig  Vam- 
pyr.-4a£fermann.P5. 76.  2.2)  om  ting.  Glad- 
kow.Cement.(overs.l917).103(se  u.  Svælg  2.2^. 
industrien  (i  Tyskland),  hvis  behov  for  rå- 
stoffer er  enormt,  og  hvis  oliepumper  .  .  er 
umættelige.  Samvirke.**/iil948.3.sp.5.  øse  sta- 
dig nye  skatter  i  den  umættelige  statskasse  j 
2.3)  om  følelse,  lidenskab  olgn.:  som  ikke 
kan  tilfredsstilles;  ustyrlig;  utæmmelig.  Cister- 
cienser-Munkene,  hvis  Gierrighed  var  u-mæt- 
telig. Holb.Kh.668.  Han  røvede  med  en  umæt- 
telig Begierlighed.  JjS'need./Z.74.  Helges  brø- 
de var  den  stadig  umættelige  elskov.  AOlr. 
DH.I.161.  de  to  „sensationer"  (i  et  par 
aviser)  skyldes  en  umættelig  nyhedshunger. 
Pol"/i2l948.11.sp.7.  (nu  næppe  br.):  Der- 
ved opstod  i  ham  en  umættelig  Tørst 
til  Opdagelser  og  ETohringeT.Reiser.II.388. 
BalthBang.S.96(se  u.  I.  Tørst  S).  2.4)  som 
adv.;  undertiden  som  et  kraftigt  forstærkende 
udtr.:  overvættes;  kolossalt,  hun  er  stolt, 
umettelig  stolt.  Ew.(  1914). 1. 307.  jeg  glæder 
mig  rasende,  umætteligt  til  at  see  Parma. 
Brandes.  Br.  1. 118.  (Shelley)  læste  umætte- 
lig, særlig  Filosof. NMøll.VLitt.III.515.  O 
-mættelig-hed,  en.  f)  (nu  l.br.)  til 
-mættelig  1.  Moth.M134.  vAph.(l759).  med 
megen  Mad  vil  følge  Sygdom,  og  Umætte- 
lighed (Chr.VI:  ufyldsomhed)  vil  lede  til 
Kv&lme.  Sir. 37. 35.  2)  til  -mættelig  2.  (Alex- 
ander den  Stores)  Umættelighed  var  saa  stor, 
at  den  heele  Jord  syntes  for  liden  for  ham. 
Holb.Ep.III.178.  din  Umættelighed  efter 
fremmed  Eiendom  gaaer  jo  over  alle  Grænd- 
sei.Hauch.I.319.  (kvindens)  erotiske  Umæt- 
telighed. UnivProgr.l944.II.6.  -møntet, 
part.  adj.  (ænyd.  umyntet;  især  mønt.)  om 
(mønt)metal:  ikke  (ud)møntet  (jf.  mønte  sp. 
763 '"ff).  Moth.  M  202.    ♦gamle   Kæmpehøje, 


1137 


an- 


nnatnrlii; 


1138 


I  Rige  paa  umøntet  Gnid.  Grundtv.PS.  VI. 40. 
(ditmarskerne  erobrede)  den  hele  Krigscasse, 
umyntet  ædelt  }iet&l.  BUch.(  1920).  XY 87. 
ForrO. 

nn-,  præfiks,  se  u-  sp.l48*'^. 

U-naade,  en.  uden  flt.  (ænyd.  d.  s.,  fsv. 
onaJ)ir,  mnt.  ung(e)nade  (nht.  ungnade),  jf. 
oldn.  iinå&,  uro  )  til  1.  Naade  1:  det  (for- 
hold, den  tilstand,  der  skyldes,)  at  en  person 
(en  guddom,  fyrste,  en  overordnet,  en  person, 
der  protegerer  en,  hjælper  en,  ynder  en)  und- 
drager en  sin  bevaagenhed;  ugunst.  Hendes 
(o:  den  tilbedtes)  U-naade  er  mig  haardere 
end  Døden. Holb.Usynl.II. 4.  Lad  da  ikke 
den,  der  sukker  over  sine  Forbrydelser, 
sukke  over  din  (o:  guds)  Unaade. JSneed, 
11.325.  det  Kast  med  Hovedet,  som  ledsager 
unge  Pigers  Unaade.  CBernh.X.l46.  der  (var) 
noget  i  den  Maade,  hvorpaa  han  (o:  en  gam- 
mel lokomotivfører)  mønstrende  såa  sig  om  i 
Stuen,  der  varslede  \Jn&a,de.  Bønnelycke.Lt. 
168.  II  ofte  i  (mer  og  mindre)  faste  forb.,  dels 
som  obj.  for  verber:  Jeg  beder  da  at  Greven 
vil  ikke  fatte  U-naade  for  mig.  Holi.Pants. 
II. 5.  *Hand  burde  derfor  ey  paa  dem 
Unaade  kaste.  so.Paars.55.  se  ogs.  u.  II.  ka- 
ste 7.4.  nu  navnlig  (QJ)  i  forb.  som  have  ell. 
paadrage  sig  ens  unaade.  dels  efter  præp. 
(navnlig  i):  Mademoiselles  forrige  Hofdame 
.  .  som  hun  .  .  havde  afskediget  i  Unaade. 
Schand.IF.138.  jf.:  Han  fik  sin  Afsked  i 
Unaade. 3f O.'  falde  (l.br.  komme.  Holb.Ep. 
IV.422.  t  geraade.  Pflug.DP.517)  i  unaade. 
*I  Jordiske  Gudinder  (o:  de  gifte  koner)  \ 
hvis  Unaade  |  Jeg  nær  var  falden  i.Graah. 
PT.II.112.  Skoleprogr.Odense.1852. 15.  LollO. 
(nu  sj.:)  optage  (■\  tage  (det)  op.  Høm. 
Moral.1.12)  i  unaade.  Holb.Intr.1.2^.  Deres 
Excellence  vilde  da  ikke  i  Unaade  optage, 
at  jeg  har  biet  noget  længer.  Gram.Breve.202. 
jf.:  At  ieg  bruger  den  underdanige  Frihed, 
hoslagte  .  .  Memorial  at  tilsende,  vilde  De- 
res Excellence  ikke  til  nogen  Unaade  op- 
tage. Lan^e6eA;.JBreve.223.  være  i  Øfrigheds 
\Jn&a.de.Cit.ca.l740.(Vider.Y187).  være  i 
Unaade  hos  Een.  ilfO.  Jeg  er  vedblivende  i 
hendes  (o:  Amalie  Skrams)  Unaade. Brandes. 
Br.III.231.  LBruun.SF.34.  være  i  kongens 
naade  og  unaade,  se  I.  Naade  1.3  slutn. 
overgive  sig  olgn.  paa  naade  og  unaade,  se 
smst.  jf.:  1  næsten  en  time  var  vi  overladt 
til  ham  (o:  en  nævenyttig  medpassager)  paa 
naade  og  unaade.  Pol.*'/ 1 1949.  Sønd.  4.  sp.l. 
•naadig,  adj.  [iu|nå-6i,  ogs.  'uiuå^fti]  (ænyd. 
d.  s.)  i)  som  udtrykker,  er  præget  af  unaade, 
mangel  paa  naade  (I.l),  bevaagenhed.  Kay- 
seren  blev  dem  u-naadig. Holb.Kh.70.  *Kan 
end  Livet  holdes  ud  |  Med  en  streng, 
unaadig  Gud,  |  Er  en  ond,  en  uretfærdig,  | 
Mennesket  dog  reent  uværdig.  PalM. VI 1. 94. 
Et  unaadigt  Svar.ilfO.  kritikken  gav  bogen 
en  særdeles  unaadig  modtagelse  \  hvor  takt- 
løse og  klodsede  de  Mennesker  er,  som  en 
unaadig  Skæbne  har  anbragt  dig  imellem. 


CKoch.  Undervejs.  (1907).  32.  PoV'/,  1949. 8. 
sp.2.  ofte  i  forb.  som  tage  noget  unaadigt 
op:  Herren  tar  det  dog  ikke  unaadigt  op, 
at  vi  begiærer  FoTsikkring.Holb.llJ.1.4. 
vAph.(l759).  Socialdem.*/»1949.5. sp.6.  han 
optog  (mig)  mine  spagfærdige  indvendinger 
meget  unaadigt  •  MO.  2)  (jf.  naadig  3; 
dial.)  uenig;  umedgørlig;  urolig.  Feilb.  LollO. 
O  -national,  adj.  (jf. -iolkelig).  I)  (mods. 

10  national  2)  stridende  mod  det  for  en  nation 
særegne,  karakteristiske,  de  fornemme  Kjøb- 
stedsjomfruer  med  deres  unationale  .  .  Mode- 
pynt./ng'.£jP.J.202.  Forbindelsen  Gjedser- 
Warnemiinde  .  .  har  bragt  en  ugemytlig, 
unational  Præcision  ind  i  vor  Jernbanedrift. 
Gjel.T.13.  2)  (mods.  national  3)  som  savner 
særlige  følelser,  interesser  for  et  enkelt  land 
(fædrelandet),  ikke  føler  sig  intimt  knyttet 
dertil  (og  svigter  det,  handler  mod  dets  vel- 

20  færd);  ikke  fædrelandssindet;  upatriotisk,  en 
ufolkelig  eller  unational  Beslutning,  For- 
anstaltning eller  Gjerning  af  Regeringen. 
Goldschm.IV.368.  Indfødsretsloven  indeholdt 
.  .  en  frygtelig  Kritik  af  de  tidligere  Ene- 
voldskongers  unationale  Holdning.  EHolm. 
DH.1720-1814.V.261.  han  dømtes  for  unatio- 
nal optræden  under  den  tyske  besættelse  \ 
O  -natur,  en.  fit.  (sj.)  -er  (se  u.  bet.  2). 
(jf.  ty.  unnatur)    I)    (mods.  I.  Natur  2.i^ 

30  (aands)beskaff enhed,  væsen,  der  strider  mod 
det  oprindelige,  ufordærvede,  virker  tvungent, 
skabagtigt,  uægte,  kunstlet.  *Udgiør  |  Den 
blotte  Tegning  Malerkunsten?  Hvad  |  Er 
Tegningen?  blot  Nødhielp,  Unatur.  |  Der 
gives  ingen  Linier. Oehl.V81.  det  Haab,  at 
hendes  skjønne  Naturlighed  ikke  har  ladet 
hende  see  min  Unatur.  Sibb.1. 94.  Det  er  dog 
en  Unatur  med  disse  store  indlagte  Arier. 
HCAnd.SS.VI.107.  en  Parodi,  der  sigter  paa 

40  Unatur  og  Skruethed. /S^an^emp.Æ.^i.  2)  (jf. 
I.  Natur  2.3;  sj.)  om  menneske  præget  af 
unatur  (1),  for  skruethed,  kunstleri,  affektation. 
Moder  og  Datter  .  .  Den  ene  gammel  —  og 
.  .  ønskende  sig  ung.  Den  anden  ung  med 
frodigt  Talent  til  at  melankolisere  sig  gam- 
mel .  .  Forøvrigt  Unaturer  hegge.AxelThom- 
sen.  Af  Kains  Slægt.  (1899).  74.  -naturlig, 
adj.  {glda.  unatturligh  (Sydrak.  119),  oldn. 
linattiirligr;    jf.  modnaturlig)    naturstridig; 

50  abnorm;  især  i  flg.  anv.:  I)  som  ikke  er  i 
overensstemmelse  med,  som  staar  i  modsæt- 
ningsforhold til  et  væsens  ell.  en  tings  iboende 
ell.  almindelige,  normale  egenskaber,  naturens 
orden.  *Lad  eder  Helved  ey  og  Furiæ  for- 
leede  |  Til  at  fremture  i  slig  u-naturlig  Vrede 
(o:  mod  søsteren,  hvis  død  hun  arbejder  paa), 
Holb.Mel.IV2.  *som  en  Urt,  |  Omplantet  i 
en  fremmed  unaturlig  Grund.  Oehl.ND. 154. 
det  at  ville  være  glad  er  naturligt,  det  at 

60  sørge  unaturligt.Kierk.il. 210.  Det  er  una- 
turligt at  giøre  Natten  til  Dag.  VSO.  ||  m.  h.  t. 
seksuelle  forhold:  pervers.  Rom.1.26.  Tiberius 
.  .  nedsænkede  sig  i  Drukkenskab  og  unatur- 
lige  Vellyster.  Mynst.Bispepr.(1850). 6.   lade 


XXV.    Rentrykt  »/„  1949 


72 


1139 


Unaturlighed 


nndbakkende 


1140 


sig  bruge  til  unaturlig  Utugt  (1819:  synde 
imod  N&tmonJ.lCor. 6.9  (1907).  *det  una- 
turlige, I  det  Blodskams-Forhold,  jeg  har 
levet  i.KMunk.C.32.  unaturlig  omgæn- 
gelse, se  Omgængelse  3.2.  ||  om  levende 
væsner  (personer);  navnlig  om  slægtninge, 
familiemedlemmer:  som  svigter  deres  mest 
primitive  pligter  mod,  hensyn  til  andre  slægt- 
ninge (spec:  groft  svigter  ell.  mishandler  af- 
kommet). Holi.Ep.1.268.  Et  ulyksaligt  barn, 
en  frugt  af  sine  forældres  uordentlige  lyster, 
forloedes  af  en  unaturlig  moeåei.  Rothe.  KF. 
19.  ♦Hun  vil  ei  som  et  unaturligt  Dyr  |  For- 
tære egen  Byrd.  Oehl.V 1. 223.  O  du  unaturlige 
Fader!  Du  har  jo  solgt  din  Datter. Hostr.Int. 
56.  D&H.  2)  som  strider  imod  det  oprindelige, 
primitive  olgn.;  kunstlet;  affekteret;  skabagtig; 
akavet;  tvungen,  hendes  Tale  (er)  unaturlig. 
Eio.(1914).1.307.  hun  er  jo  saa  gammel,  saa 
hun  kunde  være  min  Tante;  det  falder  mig 
reent  unaturligt  at  kalde  hende  Cousine. 
Heib.Poet.VII.255.  i  vers,  hvor  man  ven- 
ter unaturlige  omstillinger.  Jesp./S'prf7.62.  en 
unaturlig  dragt,  latter,  (arbejds)  stilling  • 
3)  (jf.  u.  naturlig  2.2J  %  ægtefødt.  De  er  Fyr- 
stens naturlige  Søn  eller  maaske  endog  en 
unaturlig  —  af  et  hemmeligt  Ægteskab. 
Ing.EF.II.112.  4)  (jf.  bet.  1)  som  forefindes, 
foreligger  i  en  meget  høj,  (næsten)  natur- 
stridig, abnorm  grad.  Unaturlig  tørst.  Moth. 
U31.  din  unaturlige  Paastaaelighed  i  denne 
S&g.Hrz.X.121.  II  nu  især  (navnlig  tale- 
spr.)  som  adv.  (undertiden  m.  blot  forstær- 
kende bet),  hver  Konge  har  regieret  unatur- 
ligen  \enge.  Holb.DH.1.73.  en  unaturlig  tyk, 
attenaarig  Grossereraspirant. Schand.TF.II. 
125.  en  unaturlig  dejlig  Vige.  LeckFischer. 
KM. 184.  -naturlig -lied,  en.  flt.  -er. 
{ænyd.  d.  s.)  især  til  -naturlig  2  (ogs.  om 
unaturlig  foreteelse):  Amberg.  vi  see  (til) 
hvilke  Unaturligheder  det  kunde  lykkes 
Egennytte  .  .  under  Religionens  Maske  at 
holde  den  ene  Slægt  fangen  efter  den  anden. 
HNClaus.Leil.32.  Peruginos  (o:  en  malers) 
Figurer  .  .  gaa  videst  i  Tyndhed ;  deres  Una- 
turlighed i  denne  Henseende  er  undertiden 
(næsten)  latterlig.  JLange.1 1. 5.  ta  -navn- 
given, part.  adj.  Rostgaard.Lex.U19c.  I) 
(mindre  Ir.)  som  er  uden  navn,  benævnelse, 
ikke  er  navngiven  (1);  navnløs  (2.i);  udøbt. 
NyerupRahb.Vl.74.  et  unavngivet  versemål 
(o:  i  Snorres  „HåttataV ).AOlr.DH. 11.212. 
1843  nævnes  ved  siden  av  Vejrs  også  Knol- 
den, som  nu  er  unavngivet.  SøArori/Siedn.  54. 
2)  hvis  navn  skjules,  holdes  hemmeligt,  ikke 
opgives;  unævnt;  især  d.  s.  s.  anonym  (om 
person  ell.  skrift),  jeg  (fik)  Lyst  at  indlevere 
unavngiven  et  Stykke,  og  jeg  skrev  et 
lille  Lyst^^il.HCAnd.BC.II.106.  Forlægge- 
ren (modtog)  et  Brev  fra  en  Unavngiven. 
HSchwanenfl.H.552.  Afsend  ikke  et  unavn- 
givet Brev.  Den,  der  skriver  anonyme  Breve 
(osv.).EGad.TT.67.  -navnkundig,  adj. 
{ænyd.  d.  s.,  i  bet.  1-2  )  I)  (især  højtid.)  hvis 


ry  ikke  er  udbredt  viden  om;  ukendt;  uberømt. 
Moth.N14.  *0  mit  Corsica,  |  Du  er  en 
unavnkundig  liden  Øe:  |  Een  Mand  skal 
muligt  skaffe  Dig  et  Navn,  |  Saa  aldrig  Du 
paa  Jord  skal  glemmes  meer.Bagger.il. 106. 
en  ikke  unavnkundig  Mand.  Cit.l865.( Acta 
Jutl.XX,1.66).  JVJens.G.190  (se  u.  I.  Top  6 
beg.).  2)  (bibl.)  f  07n  dag:  som  ikke  ænses, 
højtideligholdes.  2Makk.l5.36  (Chr.VI;  se  u. 

10  navnkundig  3). 

unliefangen,  part.  adj.  se  u.  ube- 
fangen. 

und-,  præfiks,  ['on-]  foran  g  dagl.  ogs. 
[•oq,-]  (se  u.  undgaa^-  især  højtid,  (kirk.)  ell. 
dial.  [lun-]  (se  u.  und-fange,  -gaa,  -skylde, 
-skyldning,  -selig,  -tagelse,  -være  samt  Høysg. 
Anh.22.  Feilb.);  undertiden  (ved  visse  verber 
ell.  (navnlig)  afledninger  deraf)  (ogs.)  [on- 
(un-)]  m.  hovedtryk  paa  flg.  led,  se  u.  und- 

20  fange,  -gaaelig,  -skyldelig,  -tagen,  -værlig. 
(m.  h.  t.  formen  om-  se  om-  3).  (ænyd. 
glda.  un(d)-,  unt-,  som  præfiks  i  verber  og 
afledninger  heraf  (navnlig  vbs.  og  verbal- 
adj.  paa  -elig^,  sv.  und-,  no.  unn-;  dels  fra 
mnt.  unt-  (foran  læbelyd:  um-;  jf.  om-  3^, 
ont-,  ent-  (holl.  ont-,  ty.  ent-  (oht.  int-;  jf. 
ent-),  emp-  (jf.  ømfindtligj^,  af  osax.  and-, 
ant-,  ;/•  oeng.  (on-,  un-,)  o^-,  got.  and-,  und- 
fly, u.  Ansvar  og  undflyj  samt  got.  and,  præp.: 

30  imod  m.  m.,  oeng.  oj),  indtil;  dels  foreligger 
i  visse  tilfælde  det  nord.  adv.  undan  (se  II. 
unden^,  jf.  ogs.  u.  und-drage,  -komst,  -tage 
samt  oldn.  forb.  som  ganga,  komast,  hlaupa 
undan  ||  af  anden  oprindelse  er  und-  i  und- 
bukkende og  undlade  (s.  d.))  præfiks  anv. 
ved  verber  (og  afledninger  heraf;  jf.  dog  Und- 
vej^  til  at  betegne  en  fjernelse,  bortvigelse, 
udfrielse,  sjældnere  modtagelse,  udligning  olgn. 
(se  und-fange,  -gælde,  -se);  præfikset  er  i 

40  nutiden  kun  meget  sjældent  anv.  til  nydan- 
nelser (i  bet.:  bort  fra);  af  tilfældige  (delvis 
spøg.)  dannelser  kan  nævnes:  Man  frygtede 
at  det  vilde  gaae  (saaledes)  med  denne  Ud- 
gave (o:  af  Holbergs  komedier)  ,  .  at  Styk- 
kerne skulde  forandres  .  .  og  at  Holberg  der- 
ved vilde  —  man  tilgive  mig  Ordet  u  n  d  h  o  1- 
berges.  Tode.  Dramatiske  Tillæg.  (1789).  265. 
(man)  fortæller  om  en  Greve,  som  i  hele  tre 
Aar  f  orgie  ves  stræbte  at  undfrøkene  sin 

50  Gemalinde.  Han  maatte  reise,  uden  at  have 
.  .  rystet  hendes  Jomfruekrands.sa./S'7./.396.   ^M 
Michaélis  undsmutter  (i  en  utopisk  digt-   '^^ 
ning)  det  sikre  l>iederlag.  Kehler.KK.211. 

undbukken(de),  part.  adj.  (1.  led 
er  egl.  en  dial.  form  af  oven,  jf.  Feilb.  u. 
ovenbukkende;  dial.)  sideform  til  overbuk- 
kende (s.  d.).  du  er  bleven  for  svær  (o:  frugt- 
sommelig) ved  mig,  siger  du;  men  tho,  den 
Slaw'  er  kommen  undbukken  paa  saa  mange 

60  Viger  iør  dig.  Aakj.VF.7 4.  Efter  det  Rabalder, 
de  (o:  nogle  tyske  soldater)  havde  lavet  med 
deres  Bøsser,  var  der  ingen  Tid  at  spilde, 
om  de  vilde  komme  undbukken  paa  de  dan- 
ske Dragoner.  Elkjær.  Under  Uvejret.(  1922). 87. 


1141 


unddrage 


unddrage 


1142 


(at  faa)  En  hvælle  (o:  trivelig)  Trækstud 
lige  ind  ad  Døren,  helt  undbukkende,  sa, 
RK.62. 

unddrage,  v.  ['onidraJqa]  præt.  -drog; 
part.  -draget,  vbs.  -else  (LTid.  1761.284. 
Biehl. DQ. I Y 299.  Goos.II.622.  HenryUssing. 
Erstatningsret. (1937). 41).  (glda.  un(dær)- 
draghe,  jf.  sv.  oldn.  undandraga,  æda.  draghæ 
undæ,  trække  (et  straa,  der  ligger  under  et 
andet)  lort,  ud  (DOL.V.120),  samt  mnt.  ent- 
dragen,  -dregen  ||  ojte  i  konstruktioner  som 
unddrage  en  (sig)  noget  ell.  m.  efterfølgende 
præp.  fra  (ogs.  (nu  næppe  ir.)  af  ell.  (nu 
I  Ir.)  forj) 

i)  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  2-3  (se 
spec.  bet.  I.2);  bibl.,  højtid.,  nu  sj.)  drage, 
trække,  føre  bort  fra  (et  sted)  (for  at  bringe 
et  andet  sted  hen  ell.  bringe  i  sikkerhed,  befri 
for  fare,  overlast  olgn.).  I.i)  i  egl.bet.  *Ach! 
ja  hvor  mangen  Vee  |  Har  du  min  Siel  be- 
taget I  Og  Aanden  sødt  unddraget  (SalmHus. 
479.2:  hendraget^  |  I  Himlen  ind  at  see. 
Brors.54.  ♦Aand  og  Vand  og  Blod,  |  Som 
Sielen  kand  unddrage  |  Til  Livets  Strøm  at 
smage,  smst.l 45.  m.  hensobj.  og  obj.:  Jeg  greb 
hendes  Haand,  som  hun  ikke  unddrog  mig. 
Blich.(1920).XIX.103.  Med  graadige  Læber 
søgte  Jægeren  hendes  Mund,  som  hun  und- 
drog ham  ved  at  bøje  sig  ud  over  Broens 
Raskyasik.GyrLemche.S.III.ll.  \\  refi.  Jesus 
havde  unddraget  sig,  da  der  var  meget  Folk 
paa  Stedet.  JoA.5,23.  især  m.  flg.  præp.-led: 
snige  sig  bort  .  .  eller  unddrage  sig  fra  een 
eller  fra  noget.  Høysg.S.95.  (jeg)  unddrager 
.  .  mig  af  dine  venskabelige  Arme,  og  søger 
.  .  Eensoraheå.Biehl.Cerv.LF.I.126.  hun  gav 
sig  til  at  lee  .  .  Derved  unddroge  Læberne 
sig  for  hans  (0:  en  kysselystens)  Mund.Tode. 
1X464.  1.2)  uegl.,  i  tilfælde,  der  staar  paa 
overgangen  til  bet.  2-3.  Stakkels  gode  Barn  i 
just  i  det  han  (0:  hendes  trolovede)  skal  blive 
Din  for  stedse,  unddrages  han  Dig  for  stedse 
(0:  ved  at  dø).Biehl.(Skuesp.III,3.97).  at 
unddrage  det  (0:  skuespillet)  denne  ubillige 
Glemsel.  NyerupRahb.V  1. 313.  saaledes  op- 
tage da  vi,  eders  tilkommende  Lærere,  Eder 
med  de  bedste  Forhaabninger  og  Ønsker. 
Slutter  Eder  til  os,  og  vi  skulle  ikke  und- 
drage os  EdeT.Ørst.II.131.  ||  m.  efterfølgende 
præp.  (gud)  unddrager  ikke  sine  øyrxe  fra 
en  retfærdig  (1871:  Han  drager  ikke  sine 
Øjne  bort  fra  de  Retfærdige^.  Jo&.36.7('CAr. 
VI).  (kejseren  havde)  ikke  villet  unddrage 
dem  (o:  Hamborgs  indbyggere)  fra  deres  rette 
Herskab  (0:  de  holstenske  herrer).  Holb.DH. 
11.420.  er  der  skarns  Mennesker  til,  som 
søge  at  forlokke  unge  Piger,  saa  unddrag 
mig  dog  af  deres  Tal.  Lodde.(Skuesp.lY293). 
ingen  Kjærlighed  og  intet  Had  .  .  skal  fra 
denne  Time  af  unddrage  vor  Arm  og  vor 
Kraft  .  .  fra  vor  store  Konges  Tjeneste. /n^. 
VS.III.137.  hver  lille  Strækning  (af  mar- 
sken) er  et  fra  Havet  unddraget  Bytte. 
Goldschm.NSU.Vn.83. 


2)  (jf.  bet.  1.2;  især  ts)  bet.  1  i  videre, 
ikke-refl.  anv.:  hindre,  at  noget  kommer  ell. 
forbliver  i  andres  eje,  kommer  andre  til  gode 
olgn.;  forholde  (ILI.3);  berøve;  betage, 
(især  m.  h.  t.  noget  ønskværdigt,  et  gode). 
(Gustav  Adolf  vilde)  have  dend  Tillid  .  .  til 
Kongen,  at  hånd  Sverriges  Rige  sin  Velvil- 
lighed ikke  ville  \yaååx&ge.Slange.ChrIV.366. 
(kongen)  unddrog  Fædernelandet  sin  Nær- 

10  værelse  (0:  ved  at  rejse  hort).Schousbølle.Saxo. 
354.  *hvis  Du  |  Unddrager  den  (0:  hæren) 
det  velfortiente  Bytte.  Kruse.DVIV56.  (glen- 
tens) rustbrune  Fjerdragt  .  .  gled  over  i 
Farven  af  de  tørre  Stammegrene  og  unddrog 
den  baade  Dyrs  og  Menneskers  Opmærksom- 
hed. Gj/rLemc/ie./S'.///./.  Folk  gemte  Kobber- 
mønterne i  den  Hensigt  at  unddrage  dem 
den  tyske  Ind\istn.FemlangeAar.228.  \\  (nu 
sj.)  m.  obj.  og  præp.-led  m.  f  ra.  unddrag  ikke 

20  din  gave  fra  (1871:  opsæt  ikke  Gaven  til^ 
den  Txøåtørlt\ge.Sir.4.3(Chr.VI).  Ruge.FT. 
183. 

3)  (jf.  bet.  1.2;  især  (o)  bet.  1  i  videre,  refl. 
anv.  3.1)  om  person:  (søge  at)  undgaa,  vige 
tilbage  (for),  slippe  fri  (for),  frigøre  sig  (for), 
knibe  uden  om  (et  hverv,  en  forpligtelse  ell. 
en  hædersbevisning  osv.)  (og  derved  svigte, 
ikke  gøre  fyldest,  lade  i  stikken).  ||  (nu  mindre 
br.)   uden  nærmere  bestemmelse.   Husk  paa, 

30  man  lever  kun  een  Gang;  er  det  forsømt, 
kom  Du  ikke  til  at  lide,  unddrog  Du  Dig: 
det  er  evigt  noTpietteligt.  Kierk.XIY304. 
Godseieren  (inviterede)  hele  Selskabet  .  . 
til  et  Festmaaltid  .  .  De  ældre  Medlem- 
mer unddrog  sig.  Gjel.T.  332.  ERode.  Livets 
Ekko.(1944).72.  ||  m.  angivelse  af,  hvad  man 
skyr  osv.  hånd  (har)  aldrig  havt  i  sinde 
at  unddrage  sig  gandske  Arbejdet.  LTid. 
1723.106.  om  hun  end  ikke  just  kom  mig 

40  imøde,  saa  unddrog  hun  sig  dog  heller  ikke 
min  K]æTlighed.  Schack.  140.  unddrage  sig 
sine  Forpligtelser  (jf.  u.  I.  Pligt  2.3).Ludv. 
(atlantfly  ver  en)  unddrog  sig  Københavnernes 
liyldest.Pol."/sl933.1.sp.4.  \\  m.  flg.  præp.- 
led  m.  f ra  ell.  (nu  sj.)  for.  jo  sterkere  hånd 
unddroeg  sig  for  denne  Ære,  desto  meere 
holdt  Paven  ham  samme  wærdig.  LTid.1725. 
420.  de  Lybske  .  .  ville  unddrage  sig  fra  at 
betale   .  .   Told.  Slange.  Chr IV.  207.    Vi   kan 

50  overhoved  ikke  unddrage  os  for  den  tanke, 
at  (osv.).AOlr.DH.I.15.  jeg  unddrog  mig 
ikke  fra  at  forkynde  (1819:  jeg  forholdt  ikke, 
at  jeg  jo  forkyndte^  eder  hele  Guds  Raad. 
ApG.20.27(1907).  unddrage  sig  fra  sin(e) 
pligt(er):  Slange.ChrIY927.  Mynst.Frb.l9. 
EJessen.RI.131.  3.2)  om  ting  ell.  forhold:  være 
utilgængelig  for,  være  hævet  over,  ikke  kunne 
gøres  til  genstand  for  sansning,  (rigtig,  dybt- 
gaaende)  forstaaelse,  erkendelse,  den  mellem- 

60  ste  Deel  af  Skypompen  er  omgivet  af  en 
Lufthvirvel,  som  unddrager  sig  Iagttagelsen, 
fordi  den  ingen  uigjennemsigtige  Dele  inde- 
holder. Ørs<.y///.3S.  Kierk.YS.  Den  egent- 
lige, intime  Grund  til  (Tycho  Brahes)  Fald 


72^ 


1143 


unde 


unde 


1144 


.  .  unddrager  sig  vistnok  vor  Yiden.CSPet. 
LiU.362.  *Haven  er  vildsom  og  stor,  |  Paa 
een  Gang  ser  man  den  ikke;  |  Meget  und- 
drager sig  let  I  Tilfældigt-Besøgendes  Blikke, 
KaiHolb.ZH.25.  (l.br.)  i  forb.  m.  fra:  det 
biografiske  spørsmål  unddrager  sig  fra  sikker 
granskning.^0ir.Dir./.7i. 

I.  unde,   adj.  i  best.  f.,  se  ond. 

II.  unde«  V.  ['ona;  især  højtid,  'une  (jf. 
Høysg.Anh.22)]  præs.  -er  ell.  (foræld.)  and  lo 
(DFU. nr. 42.20.  Moth.U54);  præt.  -te  ell. 
(sjældnere)  -ede  (Holb.DH.III.165.  Rasmus 
Nielsen.  Regensen.  (1906).  111.  H  Matthiess. 
DK.78.  jf.  Moth.U53  og  u.  misundej;  part.  -t 
[on'd;  især  højtid,  un'dl  ell.  (sjældnere)  -et 
(Falst.Ovid.22.  lng.LB.1.17.  Schand.UD.183. 
Frisch. PE. 310.  jf.  Moth.U53.  VSO.  og  u. 
forunde^,  (glda.  unnæ  (Fragm.117)  m.  præs. 
an(d),  æda.  (præt.)  unæ  (smst.14),  run. 
(præt.)  uni,  overdrage  som  arv,  sv.  unna,  no.  20 
unne,  oldn.  unna  (præs.  ann,  part.  un(na)t^, 
oeng.  unnan,  osax.  oht.  (gi)unnan  (jf.  mnt. 
holl.  gunnen,  ty.  gonnen  samt  (derfra)  ænyd. 
gynde,  sv.  gynna};  besl.  m.  I.  Ast,  (sidste  led 
af)  Avind,  Gunst;  jf.  for-,  misunde,  ynde  og 
I.  Under) 

1)  ((i  rigsspr.)  nu  kun  arkais.)  være 
sindet,  indstillet  paa  en  vis  maade 
over  for  en;  næsten  kun  i  forb.  med  kvali- 
ficerende adv.  som  godt,  vel,  ilde:  være  30 
venligt  sindet  over  for  en,  ynde,  holde  af, 
elske  vedk.,  henh.:  være  uvenligt  indstillet  over 
for  en,  være  en  fjendsk;  unde  bedst  ^o;  holde 
mest  af,  foretrække):  en  Debitor  (søger)  at 
forskaffe  de  Creditorer,  han  best  under, 
deres  fulde  Betalning,»S'tømpe.//.22.  Grundtv. 
SS.Y400.  ♦Værg  mod  Verdens  vilde  Bølger  | 
Du  det  Land,  han  undte  heåstlRecke. Digte. 
Y II. (1911). 45.  (faderen)  gav  hende  gode 
Ord.  Hun  kunde  stadig  mærke,  han  undte  40 
hende  goåt.Elkjær.RK.213.  jf.  Grundtv.PS. 
VI. 231.  (nu  næppe  br.:)  unde  en  ilde. 
Moth.U53.  *baade  undte  Hav  og  Mennisker 
mig  ilde.  Falst.Ovid.28.  ||  navnlig  i  forb. 
unde  vel.  *„0g  hør  du  nu  det,  Tove  min:  ( 
hvor  vel  under  du  Soffilin?"  |  „Jeg  under 
saa  liden  Soffi  |  som  Sønne  min  Kristoffer." 
DFU.nr.17.2.  han  (blev)  hos  Broderen,  mere 
for  et  Syns  skyld,  end  fordi  han  undte  ham 
ve\.Schousbølle.Saxo.382.  *  Aldrig  jeg  tænkte,  50 
at  I  Jeg  skulde  Vaners  |  Æt  unde  vel.  Grundtv. 
PS.I.73.  *Jeg  ser  det  gamle  svinde,  |  jeg 
under  det  nye  vel.OlafHans.DB.Sl. 

2)  (undertiden  vanskeligt  at  skelne  fra 
bet.  3)  som  udtr.  for,  at  en  guddom,  forsynet, 
en  overmand  ell.  anden,  hvem  man  er  under- 
given, afhængig  af  ell.  staar  i  et  vist  forhold 
til,  lader  en  blive  noget  til  del  (som  udslag  af 
venlighed,  velsindethed,  imødekommenhed;  ofte 
m.  bibet.  af,  at  den  beviste  velgerning,  gunst  60 
ydes  ufortjent,  som  en  naadessag) ;  indrømme 
(2.2);  tilstaa  (4);  yde;  forunde;  værdige; 
m.  h.  t.  bøn,  ønske:  opfylde,  (nu  vist  kun  m. 
hensobj.  og  obj.;   f  m.  præp.  til   (Cit.l7l8. 


(Vider. III. 466).  Det  er  mig  usigeligen  kiært 
at  den  (o:  en  dyrekølle)  smagede  dem;  thi 
jeg  har  ingen  bedre  Venner  at  unde  den  til. 
Holb.HAmb.II.2);  (sj.)  i  abs.  anv.:  Grundtv. 
RR.113;  (nu  næppe  br.)  som  vbs.:  han  havde 
Meget  af  Munden,  men  Lidt  af  Unden,  lovede 
Folk  baade  Guld  og  grønne  Skove,  og  gav 
dem  kun  en  lang  'Næse.sa.Saxo.1.249).  vi 
(vil)  gierne  unde  ham  nogen  Fornøjelse. 
Holb.Jul.13sc.  *naar  undtes  mine  Ønsker 
mig?  Rahb.PoetF.II.32.  *Vel  er  jeg  svag,  dog, 
kiære  Død!  |  End  und  mig  nogle  Dage. 
Oehl.XXVII.lO.  ♦„couchel  icil"  han  (0:  en 
hund)  maatte  forstaae,  |  Før  et  Stegebeen 
blev  ham  unåt.Winth.IV97.  (gæssene)  raaatte 
undes  Tid  til  at  flytte  de  brede  Fødder. 
EBertels.D.104.  i  forb.  m.  kunne:  Hun  sagde, 
at  jeg  var  et  brutalt  mandfolk,  der  .  .  ikke 
kunde  unde  sin  lille  kone  et  skaldet  tørklæde. 
M Klitgaard.  GM.  21.  unde  en  fred  (HAhl- 
mann.M.56),  frist  (HMatthiess.DK.78.  jf. 
ndf.l.43f.),  hvile  (Kierk.  1.280.  se  ogs.  u. 
1.  Hvile  1.1  j,  madro,  part  (af  noget)  (PalM. 
VI.199.  se  ogs.  u.  Part  2.1^  ro  (KKarstens. 
S.213.  D&H.),  (den)  ære  ('at  osv.)  (Holb. 
Bars.II.7.  KMunk.EI.121).  |J  i  udtr.  for  at 
handle  hos  en  næringsdrivende  (og  saaledes 
støtte  ham),  du  er  en  smuk  Mand,  som  under 
mit  Huus  en  Skilling.  Holb.Jep.1. 6.  unde  en 
sin  næring,  søgning,  se  I.  Næring  2.3,  Søg- 
ning 2.  II  m.  refl.  hensobj.  leg  vilde  unde 
mig  dend  fornøyelse  at  see  Hannem  her  hos 
mig.Cit.l735.(DMag.6R.V245).  Jeg  .  .  bad 
ham  unde  os  sin  Nærværelse  og  sig  selv 
nogen  Iivile.Gylb.(1849).IX.13.  den  fattige 
Trøst  den  under  han  sig.  KMunk.EI.114.  \\ 
(nu  1.  br.)  m.  person-obj.  Min  skæbne  vilde  ei 
unde  mig  ham  lenger.  Moth.  TJ53.  PAHeib.Sk. 
11.339.  *Naar  Gud  kun  hende  vil  unde  mig 
.  .  I  Begjerer  jeg  ei  hans  Himmerig. £fa«cft. 
SD.II.271.  II  o  TO.  hensobj.,  der  betegner  ting. 
at  recreere  Sindet  og  unde  Hiernen  Pauser. 
Holb.Ep.II.91.  *Ei  Haandevendings  Frist 
søvnagtig  Ladhed  undes.  Bull.(SkVid.lX. 
153).  *Und  min  Fortrolighed  |  Gengældelse. 
Gjel.HS.136.  und  (1871:  Tilsted;  ikke  dine 
Øjne  Sø\n. Ords.6.4 (1931).  \\  (nu  sj.)  m.h.t. 
noget  ubehageligt,  skadeligt.  *du  bliver  ved 
alt  Onde  mig  at  unde. Falst.Ovid.103.  jf.:  *Du 
vilde  dræbe  Alf,  og  fordred  Kamp  —  |  Den 
var  jeg  tvungen  til  at  unde  dig;  |  Jeg  maatte 
følge  Landets  gamle  Skik.  Oehl. VI. 194. 

3)  i  udtr.  for,  at  man  føler  tilfredshed, 
glæde  ved  en  andens  skæbne,  kaar,  ell.  haaber, 
ønsker,  at  en  vis  skæbne  vil  blive  vedk.  til 
del;  ikke  være  misundelig,  fortrydelig 
(over  noget  eksisterende  ell.  evt.  i  fremtiden 
indtræffende) ;  gerne  se  noget  tilfalde,  hændes 
ell.  tilhøre  en  (vist  kun  i  forb.  m.  hensobj.  og 
obj.);  dels  to.  obj.,  der  betegner  et  gode,  noget 
eftertragtet:  Jeg  havde  hellere  undet  hende 
vores  lille  Lieutenant  (0:  til  mand).PAHeib. 
11.61.  Det  er  da  en  farlig  Mængde  (æbler)\ 
det  Syn  undte  jeg  Mo'ei.  HCAnd.(1919).IV 


1146 


linden 


Undentag 


1146 


151.  (hun)  undte  ham  ret  af  Hjertet  Rejsen. 
JLange.Breve.324.  *(den  døde)  mumler  .  .: 
Ikke  at  være  |  under  jeg  alle.  JV Jens. Di.* 
139.  i  jorl.  m.  kunne:  OHMiillWb.  Han 
kunde  unde  Folkene  fra  Øen  at  komme  først. 
Elkjær.  MH.  8.  i  udtr.  for  at  misunde  ell. 
knapt,  karrigt  tilmaale  (undergivne,  tyende)  det 
nødvendigste  til  livets  ophold:  ikke  (ell.  knap 
olgn.)  unde  en  brødet  f'det  bare  ell.  tørre 
brød;  (Moth.U53.  PalM.IV201.  S&B.), 
føden,  mad(en)  (MO.^  And Nx. DM. 1. 62. 
LollO.),  (en)  vands  drik  (se  Drik  l.z).  —  dels 
(ofte  iron.)  m.  h.  t.  noget  ubehageligt:  *Det 
er  mine  Fiender;  |  Jeg  undte  dem  vel  Døden. 
Boye.PS.II.82.  i  fori.  m.  kunne:  DSH.  jeg 
kunde  unde  bestyrelsen  en  rigtig  dukkert 
paa  næste  generalforsamling  j  ||  i  forb.  m. 
adv.  som  godt  ell.  (nu  mindre  br.  i  rigsspr.) 
vel.  SalmHj.17.1.  „jeg  maa  meget  bede  Dem 
undskylde,  at  jeg  berøvede  Dem  et  Leve, 
som  var  Dem  tiltænkt."  .  .  „Det  var  min 
Skomager,  som  undte  mig  saa  godt."  Ifosir. 
KG.I.5.  (talespr.,  ofte  iron.)  i  forb.  unde  en 
det  godt  (ell.  vel);  jeg  (har)  haft  Ballade 
med  Fruen  .  .  Ih,  hvor  jeg  sevede  (o:  sæbede) 
hende  ind !  Og  Manden  .  .  sad  bare  og  grinte 
af  det!  Du  kan  tro,  han  undte  hende  det 
godt,  for  han  kan  godt  lide  mig.CESim.15. 
nu  bliver  der  Liv  og  Virksomhed  i  jeres 
Sogn.  A.  under  baade  dig  og  de  andre  det 
\el.Kirk.D.123.  du  under  mig  det  godt,  maa 
jeg  sige  (ytring  fx.  naar  en  har  skaaret  et 
stort  stykke  kage  af  til  en  anden)  \  \\  perf. 
part.  i  stilling  som  præd.  Undt  er  ham  hans 
Ro.  JVJens.  Mindets  Tavle.  (1941).  64.  *Kaf- 
fen,  som  hun  skænker,  |  er  én  saa  undt. 
KBecker.S.1.38.  især  (navnlig  talespr.)  i  forb. 
det  er  dig  vel  undt:  *Drik,  Kammerat! 
det  er  vel  dig  undt.  Hrz.D.  II.  119.  „Den 
Glæde  vil  I  dog  aldrig  berøve  mig?"  —  „Kan 
I  glædes  over  saa  Lidt,  skal  det  være  Jer 
vel  undt.'' CKMolb.Amb.108.  Elkjær. HF. 120. 
jf.:  dat  ist  dig  vell  undt.  Holb.Jep.1. 6  samt 
(jarg.)  det  er  dig  vel  misundt  (Bom.S.169. 
LollO.377). 

I.  Unden,  en.  ['on(8)n]  (ogs.  skrevet 
Unnen,  Onden,  Onnen  ofl.  —  ogs.  m. 
former  som  U  n  ( n )  e ,  One  (Iris.  1800.  II. 
182  (fynsk).  HofmanBang.  OdenseAmt.  (1843). 
537.  CReimer.NB.168),  Un(n)er  (N Klein. 
TreFortællingerfraÆrøogAls.  (1927).  133.  sml. 
EPont.Atlas.IV.263.  Feilb.II.747),  Und  em 
(Gram.  (KSelskSkr.V  143.  Den  gamle  Edda  v. 
VBHjort.(1865).4.  jf.  Feilb.),  \]n]aina  (Esp. 
371.  BornhHaandvEr.109),  Øn(nen)  (Hu- 
bertz.Ærø.(1834).253(jy.).  MDL.672.  ACAn- 
dersen.  HusmandensDatter.  (1906)  .26.  Feilb.  jf. 
Ynden. Gram. (K Selsk Skr.V  143)  samt  MDL. 
674).  {ænyd.  unden  (jf.  æda.  stedn.  Undæm 
ås.  ValdJord.(1926).38),  sv.  dial.  undåT(n), 
undun,  no.  dial.  undorn  m.  fl.,  maaltid  ikke 
længe  efter  middag  (kl.  ca.  15),  oldn.  undorn 
(undurn,  undarn),  maaltid  ell.  tidspunktet  kl. 
ca.  9,  oeng.  undern,  d.  s.,  oldfris.  unden,  ond, 


morgen,  osax.  undorn,  tidspunktet  kl.  ca.  9 
(mnt.  undern,  middag),  oht.  untorn,  untarn, 
middag,  jf.  got.  undaurni-mats,  middagsmaal- 
iid;  aft.  af  osax.  undar,  mellem  (nht.  unter, 
se  IV.  under^;  egl.:  mellemliggende  (maal)tid 
II  dial.)  maaltid  (mellem  davre  og  nadver),  i 
reglen  indtaget  kl.  12  middag  (undertiden  dog 
ogs.  paa  andre  tider  af  dagen);  middag s- 
ma altid;  ogs.  om  tidspunktet  herfor.  Moth. 
10  U56.  *  Pogen  (ved)  hvad  han  fik  til  Unden. 
Grundtv.PS.  Y390.  *  Imens  de  finge  Unnen, 

I  Der  hørtes  ei  et  Ord.  Winth.HF.202.  *Navn 
fik  Morgen  og  Midjedag,  |  Unden  og  Aften, 
Aar  at  tælle.  ThøgLars.Edda.1.18.  Mellem- 
maden, „Unjarna",  Kl.  5  Eftermiddag,  var 
.  .  Smørrebrød  og  Sna,ips.PhRDam.FI.99. 
MDL.631.  FDyrlund.Uds.60.74.  Feilb.II.747. 

II  hertil  bl.a.:  Unden-bord,  -dags  (o:  mid- 
dagstid), -tid  (ogs.  Undens-(maal)tid;. 

II.  unden,  adv.  (og  præp.).  [ion(8)n] 
(æda.  undan,  undæn,  unnæn  (i  forb.  undan 
(DGL.I.115),  unnæn  takæ(n),  undtag(n)e, 
fritag(n)e  (smst.II.377),  ga  undæn,  slippe 
(for  at  dø)  (Harp.Kr.l71)),  sv.  undan,  præp. 
og  adv.,  no.  (dial.)  unna  (unda),  præp.  og 
adv.,  oldn.  undan;  afl,.  af  oldn.  und,  præp., 
under  (sml.  II.  neden,  oven^;  ;/.  unden- 
staaende,  -tag,  -til,  -tægt,  -ud  ||  i  bet.  2(-3.i) 
delvis  efter  det  besl.  ty.  unten  (oht.  untana(n), 

30  mnt.  unden(e);)  I)  (dial.)  bort,  væk  (fra 
noget).  Esp.371.  \\  føjet  til  verber,  slippe  un- 
den, slippe  bort,  undslippe.  Gram.Nucleus. 
933.1969.  Esp.309.  se  videre  smst.371.  2)  (nu 
næppe  br.,  jf.  dog  dial.  ssgr.  som  Undenred, 
nederste  del  af  bygning  (BornhHaandvEr.82; 
jf.  III.  Rede  og  Underrede^,  Undenvand, 
under f aidsvand  (BornhOS.))  nedenunder; 
forneden.  Stejle  sønderrevne  Fjeldmasser 
hænge  truende  ud  over  Vejen,  unden  bru- 

40  ser  Middelhavet.  Gierlew.  Italien.  II.  (1807). 
176.  smst.1. 363.11. 131.  ||  efter  præp.  fra: 
nedefra,  paa  Island,  hvor  Afgrundens  Ild- 
floder raser  fra  unden.  KbhAftenp.1784.Nr.23. 
3.sp.2.  fra  unden  Sif.LTid.1724.126.  Il- 
den ledes  fra  unden  af  igjennem  Trækhuller 
ind  i  Ovnen.  Hallager.  166.  3)  som  præp. 
3.1)  t  (neden)  under,  een  for-Stue  unden 
den  østen  for  tilbygt  Bindingsverks  Stue 
Bygning.  Cit.l741.(SvendbAmt.l924.49).  3.2) 

50  (dial.)  bort  fra  (noget  ovenover  liggende). 
en  sten,  som  de  tog  frem  unden  stuelængen. 
BornhOS.  de  rykte  (vugge) klæderne  unden 
bælgen  (o:  barnet),  smst.  f  nnden-staa- 
ende,  part.  adj.  (til  II.  unden  2)  neden- 
under, nedenfor  staaende.  Inden  for  Muren 
mellem  Rendebanen  og  Tilskuernes  Sæder 
var  en  Grav  rundt  omkring,  for  at  sikkre 
de  undenstaaende  Tilskuere  imod  Vognene 
og   Hestene,  og  imod   de  vilde   Dyr,  naar 

60  disse  fægtede  i  CiTCUs.Gierlew.Italien.I.(1807). 
399.  -tAgy  et.  flt.  d.  s.  (jf.  bornh.  ta  unnan, 
forbeholde  sig  (Esp.371),  undentag,  forbehold 
(2)  (BornhOS.);  egl.:  det  at  tage  noget  fra,  for- 
beholde sig  noget;  til  II.  unden;  jf.  -tægt  og 


1147 


andentil 


Under 


1148 


III.  Under-tag,  -tægt;  dial.  (østdansk))  d.  s.  s. 
Aftægt  1.  (han)  betinger  sig  et  saa  kaldet 
Undentag,  af  hvilket  han  og  Hustruen  skik- 
kelig kan  leye.HJSkougaard.BornholmsVed- 
tægt.(l771).20.  Ofte  kan  der  være  to  til  tre 
Undentag  paa  en  Ga,3ird.  FThaarup. Bom- 
holmsAmt.(1810).45.  (hans)  Forældre  .  . 
havde  betinget  sig  et  aarligt  Undentag  til 
Livets  OTphold.NPWiwel.JL.73.  en  gammel 
Mand,  der  havde  Undentag  i  Stedet.  Ærø 
Avis.'*/»1865.1.sp.3.  Kirkemølleren  nød  Un- 
dentag i  Møllen  for  sin  og  Hustrus  Levetid. 
Rosenkrantz.  MY  2.  F Dyrlund.  Uds.  60.  Esp. 
371.  (nu  næppe  Ir.:)  Hvem  der  maatte  ønske 
at  erholde  en  Sum  Penge,  for  at  hæfte 
Undentag  paa  deres  Gaard,  anvises  .  . 
en  'K\ø\iQT.BornholmsAvis.^*/il844.é.sp.2.  jf.: 
Selvejergaard  . .  med  det  paahæftede  Unden- 
tag.CiU828.(Bornh.SamUnger.IX.(1915).65). 
II  Jiertil  U.  a.  Undentags-folk,  -kone, 
-kontrakt,  -mand,  -nyder,  -stue.  t-til» 
adv.  (til  II.  unden  2)  nedenunder;  paa  under- 
siden, en  Busk,  hvis  Blade  undentil  ere  be- 
satte med  stiklende  Haar  som  Frøet  af  vore 
Hyben.  HWest.  St.Croix.f  1793). 286.  -tægt, 
subst.  (jf.  Undertægt;  sj.)  d.  s.  s.  -tag;  uegl.: 
*Mit  Folk  .  .  I  det  sidder  nu  (o:  modsat  i 
tidligere  tider,  hvor  det  havde  mere  magt)  paa 
Vndentægt.Phug.NS.208.  t  -»d,  adv.  (til 
II.  unden  2)  ud  forneden.  Trænger  Naturen 
ikke  paa  Vomitiv,  da  bør  Lægen  heller  ikke 
tvinge  den,  men  rense  Maven  unden  ud. 
Ageriech.FL.60. 

I.  Under,  en.  ['onar]  flt.  -e.  (til  II.  unde 
efter  Misunder  (og  ty.  gonner);  sj.)  person, 
der  under  en  noget,  ikke  de  smaa  Mis- 
undere, men  de  store  Undere,  de  som  under 
de  Andre  Ret  og  Yelvære. Brandes.VII .627. 

II.  Under,  en.  ['onar,  ogs.  'on'ar]  flt.  -e. 
(især  bag.)  forkortelse  af  Under-hvede,  -kryd- 
der, -tvebak.  Siesbye.(NkS8°591).  Pol.''U 
1941.13.SP.3. 

III.  Under,  et  ell.  (nu  næppe  br.,  jf. 
dog  Feilb.  samt  forb.  ingen  under  u.  bet.  i.2) 
en  ^en  stor  under.  Moth.U60  (men  smst.: 
Onder,  et;.  LT  id. 17  43.162.  *hvilken  Under. 
Clitau.PT.195.  Er  det  da  nogen  Under.  Biehl. 
(Skuesp.III,3.93).  *  Under  stor.  Bagges.1.3.). 
['on'er]  ell.  (i  rigsspr.  højtid.,  gldgs.)  ['un'ar] 
(jf.:  U  læses  som  u  (i)  et  under. Høysg.Anh. 
22.  D&H.  samt  Flemlø se. 30.70).  (nu  kun  sdjy. 
Vunder.  Pftug.DP.473.  Kom  Grønneg.  L  223. 
Rothe.KF.145.  Feilb.).  flt.  -e  ['on'ara,  'un'- 
era]  ell.  (sj.,  i  sammentrukken  form)  undre 
(ThøgLars.Limf jords-Sange. (1925).29.  (best.  f. 
flt.)  undrene.  Holstein.  Jehi.(  1929). 18)  ell. 
(nu  næppe  br.)  d.  s.  (Ew.(19l4).Y.33.  Mynst. 
Betr.Ll48.  Winth.HF.l77.  PalM.T.36.  Kierk. 
X11.48.  jf.  MO.  VSO.).  (ænyd.  under,  vun- 
der, glda.  undær,  æda.  undær  (Mariakl.;  jf. 
Harp. Kr. 138:  undær  (smst.40:  undærlic^  my- 
kætj,  SV.,  no.  under,  oldn.  undr,  oeng.  wun- 
dor  (eng.  vf onder),  oht.  vfunt&r  (nht.  vfunder) ; 
af  uvis  oprindelse;  jf.  II.  undre,  Vidunder) 


1)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  2)  stor 
undren,  forundring  over  for  et  (især: 
overnaturligt,  uforklarligt  ell.  mærkværdigt) 
fænomen.  Under  .  .  Er  en  forvirring  éns  sind 
kommer  i,  over  noget,  som  ei  er  séet  eller 
skédt  iør.Moth.U60.  i  forb.  til  under  for 
ell.  til  ens  under:  den  venstre  (arm) 
skiulede  han  bag  Ryggen,  og  gik  saaledes  til 
hver  Mands  Under  allevegne  frem.  Ew.(1914). 

10  1.272.  *Saa  kyssed  sin  Moder  Guds  Herlig- 
heds Glan d s  (o:  Jesus),  |  Til  Under  for  alle 
de  Bøde.Grundtv.SS.1.473.  *De  Tanker,  der 
flyve  som  Svaner  over  Sø,  |  Til  Under  for 
de  fjerneste  Ls.nde. Hauch.SD.L191.  være 
ens  under,  være  genstand  for  ens  undren  ell. 
beundring.  *Stor  Magt  .  .  er  ikkun  Daarens 
\Jnder.Bull.(SkVid.VIL16).  \\  f  »  særlige 
forb.  som  obj.;  i  forb.  som  det  giver,  gør 
ell.  tager  mig  under  (efter  ty.  es  gibt  mir 

20  wunder,  es  nimmt  mich  wunder)  det  for- 
bavser mig  meget,  det  skal  give,  gøre,  tage 
mig  under,  om  hånd  nåer  det  hånd  søger. 
Moth.U60.  høre,  se  (sin)  under  paa  (efter 
ty.  (sein)  wunder  an  etwas  horen,  sehen) 
høre,  se  med  undren  paa.  *Jeg  hørte  nylig 
Under  paa  |  En  Deel  af  eders  Sinker,  |  Af 
hvilke  nogle  talte  om  |  At  Talraud  var  en 
Frue.  Falsi. 92.  *Blant  andre  Verdens  Ting 
skal  du  da  ogsaa  see  |  Din  store  Under  paa 

sodet  usle  Menniske.  Clitau.PT.  178.  tænke 
under  (efter  ty.  wunder  denken,  jf.  eng. 
think  wonder)  tænke  med  undren,  undre  sig 
ell.  (jf.  bet.  2)  have  store  tanker  om.  *Jeg 
skiælvende  stod  op,  et  Lys  fik  tændt,  |  Og 
tænkte  Under,  hvad  var  Manden  hændt. 
Wess.181.  (de)  tænke  Under  om  den  Herlig- 
hed der  venter  paa  dem.  TBruun.Pr. 403. 

2)  hvad  der  hensætter  folk  i  den  største 
forundring;  fænomen,  foreteelse,  der  forbavser 

40  folk  i  højeste  grad  ved  sin  storslaaethed,  fuld- 
kommenhed, mærkelighed;  vidunder;  især 
om  noget  storslaaet  i  naturens  verden,  stor- 
slaaet  menneskeværk  olgn.;  underværk;  ogs. 
(jf.  bet.  3) :  hvad  der  er  skabt  af  gud,  præget 
af  sit  guddommelige  ophavs  fuldkommenhed, 
ell.  hvad  der  synes  en  uforklarligt  i  øjeblikket,^ 
sker  som  ved  overnaturlige  kræfter  ell.  er  i  høj 
grad  uventet;  tidligere  ogs.:  beretning  om 
noget  vidunderligt,  mærkværdigt,  saa  var  det 

50  ikke  meere  mueligt  at  tvivle  paa  alle  de 
Vunder,  som  derom  (o:  om  Kina)  var  ud- 
spreed.LTid.1736.456.  alle  Naturens  Her- 
ligheder og  dens  Under.  Ew.(  1914). Y 165. 
♦Mig  dets  (o:  Roms)  Under  og  henreve. 
Bagges.11.123.  *0m  du  end  grubler  ved  Nat 
og  ved  Dag,  |  Ej  af  dig  selv  du  udgrunder  | 
Skjaldskabets  hellige  Under.  Grundtv.PS.II I. 
14.  ♦I  Julelysets  Skær  |  .  .  er  Solens  Under 
(o:  sommeren)  nær  |  og  alle  gule  Blomstersole 

60  smaa  som  so\e.JVJens.Di.^85.  *Du  er  mig,^ 
Pige,  et  Under  stort.  K Munk. Tempelvers. > 
(1939).  42.  Ved  Schevlingen  udi  Holland] 
skal  Ao.  1661.  være  fanget  saadan  en  Fisk,f 
som  i  Begyndelsen  blev  anseet  for  et  Mon-' 


1149 


Under 


ander 


1150 


strum  og  forskrekkelig  Hav-Vunder.LTid. 
1731.212.  iron.:  en  Søn  eller  en  Dotter,  til 
hvilket  Under  (orig.:  Vedunder^  at  see,  de 
skal  komme  derhen.  Holb.  Bars.  (1731).  1. 1. 
Il  i  forb.  m.  af.  Cirkusteltet  er  et  Under  af 
Skønhed.  Pol.*/il935.7.sp.6.  *de  sikre  Fingres 
Undere  af  Snarhed.  KMunk.E.9.  \\  (jf.  u.  bet. 
3)  gøre  ell.  virke  undere,  gøre  stor  virk- 
ning; bringe  store  resultater;  (nu  oftest:)  gøre 
underværker,  en  Grachi  ,  .  en  Periclis  iver  lo 
skulde  kunne  virke  vunder,  naar  den  for- 
bandtes med  den  christne  sæde-læres  styrke. 
Rothe.KF.145.  Har  du  aldrig  hørt  om  Tidens 
Almagt?  Hvilke  Under  kan  den  giøre.  Lodde. 
NT.34.  man  (har)  havt  Fortællinger  om  de 
Under,  han  paa  dette  Tog  havde  giort. 
JBaden.Horatius.1 .202.  \\  f  unders  under 
(lign.  udtr.  paa  sv.,  ty.,  fr.,  se  SNF.XXVII,1. 
44f.)  stort  under.  *Unders  Under!  |  Hvis  Dyb 
i  Evighed  du  knap  udgrunder. Bagges.Gieng.  20 
57.PalM.III.250.  jf.:  Rhinfaldet,  dette  alle 
Naturunderes  Under.  Bagges. DV XI. 147. 

3)  foreteelse,  især  gerning  ell.  hændelse,  der 
(menes  at)  skyldes  overnaturlige  kræfter  ell. 
strider  mod  naturens  love;  mirakel;  spec.  om 
de  af  Kristus  ell.  helgener  udførte  overnatur- 
lige gerninger;  undergerning;  jærtegn. 
♦Naturens    muntre    Søn   er    Lykken   næst. 

I  Hvorefter  Nattens  Grubler  flittig  grun- 
der .  .  I  Det  finder  han  med  Lethed  ved  30 
et  Under.  Oehl.  1.81.  *at  i  Under  Gud  er 
stærk,  I  Vil  Verden  aldrig  lære.  Grundtv. 
PS. IV 57.  Sygdom  var  .  .  et  Under,  Guds 
direkte  Indgriben  i  Naturforholdene.  TroelsL. 
SN.49.  Undernes  Tid  er  ikke  iorhi.  D&H. 
jf.:  (fragmentet)  indeholdt  .  .  en  Legende 
om  Sancta  Christina  og  et  Maria- Und  er. 
OFriis.Litt.138.  i  sammenligninger  (jf.bet.å): 
Jeg  (0:  David)  har  været  for  mange  som  et 
Vnder  (1931:  For  mange  staar  jeg  som  mær-  40 
ket  af  Gud.)  Ps.7 1.7.  han  er  bleven  reddet 
som  ved  et  Under. SSB.  ||  et  guds  under 
(ogs.  m.  afsvækket  bet.,  jf.  bet.  i),  se  Gud  4.3. 

II  gøre  undere  (jf.  u.  bet.  2  samt  under- 
gørende^. Gud  gør  ingen  under  mere. Moth. 
U61.  hvorfor  rende  de  efter  ham  (a:  Kristus)? 
fordi  han  kan  gjøre  nogle  Under.  Men  hvo 
siger,  at  det  er  Under,  eller  at  han  giver 
sine  Disciple  den  samme  Kr&ft.  Kierk.XI 1 .48. 
II  (især  bibl.)  i  forb.  som  tegn  og  undere.  50 
LTid.1723.47.  Gud  vidnede  med,  baade  ved 
Tegn  og  Under  (Chr.VI:  underlige  gier- 
ninger^  og  mangehaande  kraftige  Gierninger. 
Hebr.2.4.  selv  samler  (Kristus)  den  (o:  op- 
mærksomheden) afgjort  paa  sig  ved  Under 
og  Tegn,  om  hvilke  der  bliver  Tale  i  hele 
Lz.ndei.Kierk.XII.39.  ved  Apostlenes  Hæn- 
der skete  der  mange  Tegn  og  Undere  (1819: 
Und  er- Gierninger^  iblandt  Fo]ket.ApG.5.12 
(1907). 

4)  bet.  2-3  brugt  (i  faste  forb.)  m.  afsvækket 
bet.  som  udtr.  for,  at  man  finder  et  tilfælde 
ganske  usædvanligt,  underligt,  mærkværdigt, 
ell.  at  man  undrer  sig  over  noget.  4.1)  i  forb. 


det  er  (var)  et  under  ell.  (nu  kun  dial.) 
under.  „Den  mand  kiender  jeg  ikke."  — 
„Det  er  under,  han  har  dog  de  beste  Viiner 
her  i  Staden."  Holb. Hex.III.8.  et  Under  var 
det,  at  jeg  ikke  ia.\dt.  Bagges. L.II.175.  har  I 
været  i  Paradis,  saa  var  det  Under,  at  I 
ikke  blev  der.  NPWiwel.JL.155.  Feilb.  UfF. 
jf.:  det  er  en  stor  under  om  hånd  ei  er  hiemme. 
Moth.UeO.  4.2)  i  forb.  det  er  intet  ell. 
(dagl.)  ingen  under  ell.  det  er  ikke  noget 
under  ell.  (nu  næppe  br.)  det  er  ikke,  ej 
under,  det  er  ganske  forklarligt,  forstaaeligt, 
naturligt,  ligetil,  saadanne  falske  apostler  ere 
bedragelige  arbeidere,  som  forvandle  sig  til 
Christi  apostler.  Og  det  er  ikke  under  (1819: 
Og  intet  Under^;  thi  satanas  selv  forvand- 
ler sig  til  lysets  Engel.2Cor.ll.l4 (Chr.VI). 
„Jeg  har  saa  ont  deraf,  at  min  Søn  skal  give 
sig  tabt  i  Latinen."  —  „Ach  Bestemoer!  det 
er  jo  ingen  Under.  Per  er  jo  ogsaa  meget 
ældre,  end  hånd."  Holb. Er. 1 1 1. 3.  Mand  flat- 
terer ham  meget  i  disse  Tider,  saa  det  ey 
er  Under,  om  hånd  var  storagtig.  £!?even/. 
RJ.103.  det  (er)  intet  Under,  om  man  finder 
de  første  Stater  at  være  stiftede  i  en  ganske 
anden  Hensigt  end  den,  hvori  de  burde 
stiftes.  JSneed.VII.43.  »skulde  og  lidt  Snavs 
ved  Skiltet  klæbe  |  Nuvel,  det  er  da  heller 
ingen  Under. Drachm.D.118.  \\  ellipt.:  intet 
(ingen)  under  ell.  (nu  næppe  br.)  ikke, 
ej  under.  »Ey  Vunder,  disse  tvende  Mænd  | 
Saa  stort  opskrevne  ere,  |  At  deres  høytbe- 
rømte  Pen  |  For  alle  Priisen  hære.  Reenb.II. 
41.  *  Ingen  Under,  at  Folk  tænker  |  Med  en 
Had  paa  slige  Rænker.  Clitau.PT.188.  Intet 
Under  derfor,  at  han  sluttede  sig  til  Søren 
Norhy. Allen.BA.499.  »De  gav  os  Høvl  |  da 
vi  var  Drenge  —  Prygl  og  ikke  andet.  |  Ej 
Under,  at  vi  begge  løb  af  Landet,  DracAm. 
DD.79.  4.3)  i  spørgeformede  udtr.  som  er 
det  noget  under,  hvad  under  er  det 
ell.  (nu  næppe  br.)  er  det  under?  hvad 
Under  er  det,  at  andre  foragter  os,  naar 
vi  saaledes  foragter  os  selv.  Høysg.  1  Pr.  5. 
er  det  Under,  om  denne  Kierlighed  ikke 
varer  længe,  naar  Aarsagen  dertil  er  saa 
ubestandig?  JSneed.  IV  75.  Er  det  da  no- 
gen Under,  at  Prindsen  foragter  mig?  Biehl. 
(Skuesp.III,3.93).  jf.:  Hvad  under  er  deri? 
Moth.UdO.  II  nu  især  ellipt.:  hvad  un- 
der? hvad  under  at  Menneskers  Formerelse 
ved  saadanne  Trængsler  og  bliver  hindret. 
OeconT.1.43.  Al  Forelskelse  er  et  Vidunder, 
hvad  Under  da,  at  Forstanden  staaer  stille. 
Kierk.VI.116.  Hvad  Under  .  .  at  man  i  et 
Klima  som  dette  befinder  sig  fysisk  slet. 
EBrand.Br.II.284. 

IV.  under,  præp.  og  adv.  [trykstærkt 
'on'ar,  tryksvagt  onar]  tinder.  Hoysg.AG.24. 
(vulg.  ell.  jarg.  unter.  se  u.  bet.  17.1  samt 
herunterj.  {æda.  undir,  undær,  undæ,  unde 
(Harp.Kr.l32),  run.  undJR  (DRun.),  sv.,  no. 
under,  oldn.  undir,  oht.  untar(i)  (nht.  unter^, 
otng.,  eng.  under,  got.  undar;  besl.  m.  sanskr. 


1161 


under 


under 


1162 


ådhara-,  adj.,  nedre,  lat.  inferus;  egl.  kom- 
parativ-dannelse til  oldn.  und,  præp.,  under, 
(se  II.  unden^  og  stammen  i  sansJcr.  ådhas, 
nede  \\  i  het.  15  foreligger  et  andet  ord,  der 
svarer  til  lat.  inter  ||  i  reglen  mods.  III.  over 
II  //.  I.  undre,  underst) 
A.  som  foranstillet  præp. 

1)  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  2)  paa 
ell.  befæstet  til  den  nedadvendende  side 
af  noget,  sætte  forgyldte  Stjerner  under  en 
Rwelning.Høysg.S.302.  Klappe  een  under 
Hagen.  sms<.  jeg  fik  en  Vabel  under  Foden. 
Aakj.EE.léS.  Blanklæderstøvler,  beslaaet 
med  Sinker  under  Hælene  og  med  Støvle- 
beskyttere under  ForsaaXen.  PolitiE.KosterU. 
^^1  »1925.1.  sp. 2.  under  jorden  (o:  paa  den 
anden  side  af  jordkloden),  se  Jord  1.2.  afryste 
støvet  under  sine  fødder,  se  Støv  l.i. 

2)  betegnende  at  noget  befinder  sig  paa  et 
sted,  punkt,  der  ligger  længere  nede  (i  lodret 
linie)  end  noget  andet,  ell.  betegnende  en  be- 
vægelse til  en  saadan  stilling,  et  saadant  punkt, 
ell.  en  bevægelse  (i  en  bue)  neden  om  (og  forbi, 
paa  tværs  af  noget),  (som  udtr.  for  en  bevægelse 
bruges  under  (især  hvor  sa.  ordforbindelse 
kan  betegne  en  forbliven  i  en  stilling)  ofte  i 
forb.  m.  foregaaende  retningsangivende  præp. 
som  hen,  ind,  ned,  op,  ud,  ell.  det  indgaar 
i  en  af  enhedstryk  karakteriseret  verbalforbin- 
delse, fx.  gaa  'under'  broen  (mods.  'gaa  under 
'broenjj.  2.1)  i  al  alm.,  betegnende  at  noget 
befinder  sig  ell.  anbringes  længere  nede  end 
noget  andet  i  nogenlunde  samme  lodrette  linie, 
dels  saaledes  at  de  to  ting  ikke  berører  hinanden, 
dels  saaledes  at  de  berører  hinanden,  men  i 
sidste  tilfælde  kun  (jf.  bet.  2.2-3J  m.  tanke  paa 
deres  indbyrdes  stilling  (og  udtn  tanke  paa 
at  den  ene  hviler  paa  den  anden) ;  ogs.  om  be- 
vægelse til  saadan  stilling,  hånd  laae  oven 
paa  mig  .  .  men  ieg  havde  faaet  Klingen 
fat  .  .  saa  hver  Stød  gik  under  mig  hen. 
Æreboe.165.  Enhver  ny  Verdensborger  maa 
føle  stor  Trang  til  at  blive  bekjendt  med 
de  Ting,  der  ere  omkring  ham,  under  ham  og 
over  ham,  og  ret  at  orientere  sig  paa  den 
Skueplads,  hvorpaa  han  finder  sig  selv,  naar 
hans  Bevidsthed  \a.&gneT.PMøll.(1855).Y15. 
Omeletten  bages  .  .  paa  Panden,  idet  man 
stadig  lemper  ganske  smaa  Klumper  Smør 
ind  under  den.  Pol.^yil942.Sønd.l6.sp.4.  hun- 
den var  kommet  ind  i  haven  ved  at  krybe 
under  stakittet  j  jf.  bet.  4:  hejse  et  Flag 
under  G&Qen.  Scheller.MarO.  \\  styrende  refl. 
pron.,  især  sig.  jf.  bet.  2.2 :  hånd  (satte)  sver- 
det  under  sig  (1871:  han  (kastede)  sig  i  sit 
Sværd).  2 Makk.14.41.  især  om  bens  optrukne 
stilling:  (han)  sad  med  sine  Ben  under  sig 
oppe  i  Stolen,  som  en  Buddha.  JFJens.iEF. 
112.  (han)  trak  Benene  op  under  sig.  Søiberg. 
KK.I.50.  slaa  benene  under  sig,  se  III.  slaa 
14.1.  om  hest:  staa  under  sig,  se  IL  staa  8.1. 
træde  under  sig,  se  III.  træde  1.8.  om  gevær, 
le:  staa  (om  le  ogs.  sidde.  KulsvierB.89)  un- 
der sig,  se  II.  staa  ll.i.  ||  (1.  br.)  styret  af  en 


anden  præp.  der  gik  vand  ud  fra  under 
husets  dør-tærskel  (1871:  der  gik  Vand  ud 
under  Husets  Børtmskel). Ez.47.1(Chr.VI). 
II  styrende  en  betegnelse  for,  hvad  der  danner 
afdækning,  loft  over  et  rum,  ell.  hvad  der 
skærmer,  beskytter  en  person  mod  paavirk- 
ning  ovenfra,  en  paakommende  Regn  joge  os 
alle  ned  under  Dækket.  Bag'3es.Z)Y/Z.96. 
under  et  Solseil.  VSO.  *Gaar  han  i  sin  egen 

10  Dont,  I  han  nynner  under  HidÅde. Aakj.RS. 
88.  jf.  bet.  1:  Den  gammeldags  Lysekrone 
under  LoitGt.Gylb.Novel.il. 265.  højt,  lavt 
under  (nu  alm.:  til^  loftet,  se  u.  1.  Loft  1.2. 
under  tag(et),  se  I.  Tag  1  (især:  1.^).  styrende 
betegnelse  for  en  hovedbeklædning:  han  smi- 
lede under  sin  enorme  Trekantede.  Drac/im. 
F. 1.400.  *han  sad  under  Hjælmen  stovt  og 
strag,  I  og  skarpt  han  ud  under  Brynet  så. 
Rørd.B.60.  jf.  faa,  bringe,  samle  under  een 

20  hat  u.  Hat  1.4.  i  videre  anv.  i  forb.  under 
gevær,  skjold,  vaaben,  se  Gevær  4.4,  Skjold 
1.3,  Vaaben.  ||  angivende  plads  i  det  rum, 
der  oventil  begrænses  af  en  tings  brede  ell. 
udstaaende  del(e)  ell.  hovedmasse  (ofte  m.  bi- 
bet.  af  at  være  i  ly,  skjul).  *Gak  under  Jesu 
Kors  at  st&a..  Kingo.  SS.  lY  475  (jf.  u.  Kors 
4.1^.  hun  (kastede)  Drengen  under  een  af 
Buskene  (1931:  hen  under  en  af  Buskene^. 
lMos.21.15.  hånd  sidder  vist  under  Bordet. 

30  Holb.Kandst.Y.4.  *  Under  lyse  Bøg  den  dan- 
ske Beiler  |  Med  sin  herligtvoxne  Pige  gaaer. 
PMøll.(1855).I.65.  (han)  tog  frem  under 
Sengen  ,  .  en  Flaske.  22ein/iard.FC.  3i4.  De 
roede  stadig  inde  under  Elmene  langs  (sø)- 
BxQdd&xv.AaDons.MY.64.  Se  ind  under  Sen- 
gen, smsf.  32.  krybe  under  bordet,  sengen, 
jf.  u.  krybe  2.2.  i  udtr.  m.  videre  anv.:  kaste 
under  bænken,  se  Bænk  l.i.  stikke  ell.  sætte 
noget  under  stol(en),  se  I.  Stol  2.2.  ||  angi- 

40  vende  del  af  jord,  gulv,  leje,  hvorpaa  et  levende 
væsen  træder,  staar,  ligger.  *  Roser  spire  .  .  | 
Under  hendes  skiønne  Fod.  Bagges.SY  102. 
♦Hovsporet  lyser  under  hans  É.est. Recke. 
BB.IOO.  (han)  havde  glemt  at  „skrabe  ned" 
under  den  hvidbrogede  Ko.  JørgenNiels.D.66. 
muge  under  kreaturerne,  se  muge  1.  ||  om 
stilling,  i  hvilken  man  (kan)  rammes  ell. 
paavirkes  af  noget  ovenfra  faldende.  Bjørnson 
.  .  plejede  .  .  at  tage  Styrtebad  under  en 

50  lille  Fos.  JYJens.Intr. 7.  stikke  Munden  un- 
der Vandposten  (o:  for  at  drikke). S oya.LJ. 
43.  *  Under  Regn  af  gyldne  Gnister  |  sad  vi 
rundt  om  Lejrens  Baisd.  G Jørg.(DeUnges Sang- 
bog.(  1928). 393).  faa  en  under  pumpen,  se  I. 
Pumpe  2.3.  befinde  sig  under  regndryppet, 
se  Regndryp.  komme  fra  regnen  under  (tag)- 
renden,  se  I.  Rende  l.i,  Tagrende,  (jf.  bet. 
1.4:)  i  forb.  som  stillingen  laa  konstant  under 
fjendens  ild  j  Skanserækken  og  det  bagved 

60  liggende  Terræn  (blev)  taget  under  Ild. 
VlaCour.DH.II.377.  se  ogs.  u.  1.  Ild  5.2. 
i  udtr.  for  at  være  i  skygge  (og  ly):  *I  de  dan- 
ske Fædres  Spor,  |  Under  Egeskygger  .  .  | 
Enigheden  hygger.Ing.RSE.il. 213.  se  ogs.  u. 


1163 


under 


under 


1164 


I.  Skygge  4.1.  i  udtr.  for  at  et  rum  belyses 
ovenfra:  ♦Til  Harper  og  til  Fløiter  under 
tusind  Kerters  Glands  |  Paa  kostelige  Tillie 
der  træde  vi  vor  Dsinds.Winth.VIJ99.  Tje- 
neren satte  Vestibulen  under  Lys.  ORung.SS. 
148.  II  om  stilling,  hvorfra  noget,  især  ild, 
paavirker  noget  ovenover  liggende.  Jeg  vilde 
med  glæde  male  Coffeen,  puste  under  Kied- 
len.Holb.Bars.1.6.  Bøgerne  .  .  blev  hen- 
tet til  Brændsel  under  Vaskekedlen.  jdCar-  i"o 
hoe.Agersø. (1938).  195.  jeg  har  lige  tændt 
under  'Rø'k&aXen.Soya.HF.lO.  slukke  under 
en  gryde,  se  I.  slukke  1.2.  2.2)  som  udtr.  for 
at  noget  er  beliggende,  anbragt  ell.  anbringes, 
saaledes  at  noget  deroverliggende  hviler  ell, 
støtter  paa  det,  holdes  oppe  deraf.  *  Leden  var 
lang,  og  Vejen  var  trang,  |  selv  gik  Valdemar 
under  Baarestang.  Di^t7.nr.27'.25.  En  Stod- 
hingst . .  vrinsker  under  hver,  som  sidder  paa 
den.  Sir.  33. 6.  Naar  Iversen  vil  sætte  sig,  20 
træcker  hånd  Stoelen  under  ham,  saa  hånd 
falder  paa  sin  Rnmipe. Holb.Vgs.1.2.  vi  følte 
os  .  .  glade  ved  at  have  Landjorden  under 
os.  ECAnd.(1919).lV.16.  under  armen,  arm 
under  arm,  se  1.  Arm  l.i,  1.2.  med  haanden 
under  kind,  se  u.  L  Kind  1.  sætte  stiver(e), 
støtter  under,  se  L  Stiver  1,  L  Støtte  I.2-3. 
sylde  under  et  hus,  se  IL  sylde.  m.  h.  t.  vand, 
luft,  der  bærer  noget,  holder  det  oppe:  have 
vand  (nok)  under  kølen,  se  I.  Køl  1.2.  faa  30 
luft  under  vingerne,  se  Luft  2.1  (jf.  u.  I.  Sut 
^)-  II  (if-  "•  ^^^'  2.1^  om  stilling  af  lemmer 
olgn.,  der  bærer  kroppen.  Beenene  gaaer 
under  mig  af  Længsel  efter  at  komme  afsted. 
Biehl.DQ.lV178.  slaa  fødderne  væk  under 
en,  se  Fod  1.4.  benene  slaar  sludder  under 
ham,  se  Sludder  1.  2.3)  (jf.  bet.  b)  m.  bibet. 
af  at  noget  trykkes,  beskadiges,  rammes  af 
noget,  der  hviler  paa  ell.  føres  ned  ell.  hen 
over  det.  *Vort  Hjem,  du  danske  Jord  .  .  | 
gavmilde  Muld  |  med  Mindeguld,  |  der  klin- 
ger under  V\ovQrv\LCNiéls.V.16.  Hun  hører 
Togets  Fløjten,  hun  ønsker  sig  under  det. 
Hun  ønsker  sin  Tilintetgørelse.  ZikfJføJi.Z). 
156.  II  i  udtr.  for  at  træde,  trampe  paa  noget; 
ogs.  i  billedl.  anv.  (jf.  bet.  10 j.  Herren  gav 
dem  under  hans  Fødders  Sa.alei.lKg.5.3. 
de  Svenske  (kunde)  intet  Rige  lettere  og 
hastigere  bringe  under  Fod  (end  Danmark). 
Holb.DH.III.180.  kaste,  lægge,  træde  under  50 
fod,  se  Fod  I.5  (og  II.  kaste  4^.  (træde)  un- 
der hestefødder,  hestehoven,  hæl,  se  Heste- 
fod 1,  Hestehov  1,  I.  Hæl  3.2.  ||  m.  bibet. 
af  at  noget  ved  sin  vægt,  tyngde  ødelægger 
ell.  nedtynger  det,  hvorpaa  det  hviler,  virker. 
jeg  gik  over  en  lis,  som  brast  hvert  Øieblik 
under  mine  Fødder. Bagges.DVX.272.  ♦Syn- 
kende under  Metal  syntes  betyngede  Bord. 
FGuldb.S.43.  (han)  gik  frem  over  gulvet  .  . 
Gulvfjælene  gav  sig  under  hans  vægt.  Ger  sov.  eo 
KL.25.  ofte  i  forb.  under  en  byrde  (ogs. 
billedl.,  til  bet.  10.2^.-  du  seer  din  Uvens  Asen 
ligge  under  sin  Byrde  (1931:  segne  under 
Byrden^. 2Mos.23.5.  Der  stod  et  ungt  Pige- 


barn .  .  ved  et  Stoppested  .  .  skæv  under 
Byrden  af  en  stor  Bylt,  (der)  indeholdt  et 
Spædbarn.  JFJens.Z.95.  se  ogs.  u.  1. 'Byrde 
1.1,  stønne  1-2,  synke  2.4,  3.2.  2.4)  m.  særlig 
tanke  paa  (bevægelse  til)  stilling,  beliggenhed 
lavere  end  en  vis  vandret  linie  (gennem  et 
punkt)  ell,  grænseflade.  ♦Just  under  mine 
Fødder  ere  Fængsler  |  Af  mange  Slags. 
Hauch.CarlV.125.  Vi  stod  paa  Bierget,  og 
saae  de  andre  dybt  under  (neden  for)  os. 
MO.  han  bor  under  mig  (mit  Værelse).  SÆB. 
Under  mig  laa  det  milevide  Landskab.  To?- 
derl.F.III.l64.  under  trægrænsen  j  jf.  bet. 
14.1:  Thermometret  er  gaaet  ned  under 
Frysepunktet.  FiSO.  under  horisonten,  syns- 
kredsen, se  Horisont  l.i.  Synskreds,  under 
skuddet,  se  I.  Skud  2.3.  vegl.,  i  forb.  som  un- 
der bevidsthedens  tærskel,  se  Bevidsthed  2. 
II  i  angivelser  af  sted  paa  legemet:  lidt  længere 
nede  end  ell.  (undertiden)  paa  den  nederste 
del  af.  En  del  af  tungen  er  under  svelget. 
Moth.U56.  Ar  i  Nakken  lige  under  Haar- 
grænsen.PolitiE.*''/iil923.1.  han  har  faaet 
det  venstre  Ben  afkørt  lige  under  Knæet. 
Vingehjulet.l944/45.46.sp.2.  under  ansigtet, 
se  Ansigt  3.  under  øjne(ne),  se  Øje  (og  u. 
IV  sort  d.i),  slaa  en  under  øret  olgn,,  se  Øre, 
II  (m.  overgang  til  bet.B)  styrende  betegnelse 
for  hav-  ell.  jordoverflade.  Der  ere  flere  (mar- 
svin) under  Bølgerne.  Schousbølle.Saxo.112. 
Hvorlænge  kan  et  Menneske  blive  under 
Vandets  Overflade  uden  at  kvæles? ZPon<. 
Retsmed, 1 1. 145,  under  jorden,  se  Jord  2.2 
og  3.1.  Ligge  under  M.uld.Høysg.S.301. 
♦Den  dybe  Sorg,  den  mørke  Grav,  |  De  kjære 
under  Mulde. Grundtv.SS. III. 431.   se  ogs,  u. 

I.  Muld  3  og  synke  1.2.  undersø,  se  Sø  2.6. 
under  vandet,  se  Vand  (og  I.  svømme  I.2). 

2.5)  uegl.,  om  placering  længere  nede  paa  en 
trykt  ell.  skrevet  side,  et  kort  osv.  end  noget 
andet  (hvortil  det  hører,  er  knyttet)  ell.  efter 
det  skrevne,  paa  foden  af  siden  olgn.  under 
linien,  siden,  teksten,  se  I.  Linie  l.i,  I.  Side 
2.6,  Tekst  1.  sætte  streg  under  noget,  se 
Streg  1.1.  under  stregen,  se  Streg  2.2.  ||  i  udtr. 
for  at  signere,  underskrive  et  dokument  olgn. 
jeg  (finder)  kun  tvendes  Navne  under  alt, 
hvad  som  i  denne  Sag  er  udgaaet  fra  General- 
Forstamtet.  (Siampe./YS^JO.  skrive  (Høysg.S. 
301),  sætte  sin  haand  under,  se  Haand  6.3. 
sætte  sit  navn  under  noget,  se  II.  sætte  14.i. 
II  i  videre  anv.  i  udtr.  for  at  et  dokument  er 
forsynet  med  behørig  underskrift  og  segl,  ogs. 
delvis  til  bet.  11,  m.  bibet.  af  garanti.  Høy sg. 
S.303.  det  skal  jeg  vedstaae  .  .  mundlig  og 
skriftlig,  under  Haand,  Segl  og  Eed.  Rahb. 
Fort.1.28.   jf.  u.  Haand  6.3   og   IL  Segl  2.2. 

2.6)  (oldn.  undir  i  sa.  bet.)  uegl.,  angivende 
at  noget  er  afkom  efter  et  forældrepar;  i 
forb.    falde   under   en   hingst   og   hoppe,  se 

II.  falde  6.2. 

3)  betegnende  stilling,  hvori  noget  er 
dækket,  skjult  ell.  omsluttet  af  noget, 
der  ligger  oven  over  ell.  uden  om  det; 


XXV.    Rentrykt  "/«  1949 


73 


11B5 


under 


under 


11B6 


ogs.  om  bevægelse  til  saadan  stilling.  3.1) 
dækket,  skjult  af  noget  overliggende,  under 
den  bløde  Overflade  er  (der)  en  Steen- 
hund. Mynst.Betr.II.18.  *Mjød  under  Skum. 
Orundtv.NM.14.  Tegnebogen  .  .  laa  under 
Hovedpuden.  PolitiE.*/n  1924.3.  Hele  Vend- 
syssel og  Ty  laa  i  Gaar  under  Sne.PoL*%o 
1941.3.sp.l.  se  ogs.  u.  I,  Aske  1,  I.  Dyne  l.i, 
I.  Dække  1.2,  Laag  1  (og  lY  lukke  l.i^, 
Vinge,  slaa,  stikke  noget  under  sig,  se  III.  i'o 
slaa  19.2,  II.  stikke  6.4.  staa,  sætte  under 
vand,  se  II.  staa  19.i,  Vand.  3.2)  angivende 
beliggenhed  indenfor  noget  dækkende,  om- 
givende, ell.  at  noget  er  dækket,  skjult  ell.  om- 
sluttet, omgivet  af  noget  udenpaa  ell.  udenom 
liggende.  De  have  skærpet  deres  Tunge 
som  en  Slange,  der  er  Øgle-Gift  under  de- 
res LæheT.Ps.140.4.  Broche  .  .  i  Midten 
en  Lok  Haar  under  Gl&s.PolitiE.  Ko  steril. 
^^/il925.1.s'p.l.  Indsprøjtning  under  Huden.  20 
Apot.(1938).17.  under  haanden,  se  under- 
haanden.  under  et  (sit)  hjerte,  se  I. 
Hjerte  l.i  (og  6.2).  Jeg  stak  mig  under 
'Neg\en.Gjel.HS.72.  se  ogs.  u.  Negl  I.2, 
slide  3.1,  springe  2.2,  et  lys  under  en 
skæppe,  se  I.  Skæppe  1.3.  ||  inden  for  ell. 
inden  (ind)  i  (ell.  undertiden:  som  fo(de)r  i) 
et  klædningsstykke,  (han)  tog  sit  Harnisk 
paa  under  sine  'K.\?iidex.Schousbølle.Saxo.86. 
hans  Taskenspilleri  (bragte)  Klenodiet  un-  30 
der  Tørklædet.  Blich.II. 573.  ♦Danmarks  Ung- 
dom, skulderbred,  |  slankest  under  Bælte. 
Drachm.(MBredsdorff&Nutzhorn.DennyeSang- 
bog.(1884).145).  hun  var  nøgen  under  kimo- 
noen. M  Klitgaard.  GM.  20.  under  skind,  se 
Skind  3.3.  bringe  en  under  sløret,  se  II.  Slør 

1.1.  3.3)  som  udtr.  for  at  noget  er  indpakket, 
indsvøbt  i  noget  ell.  skjuler  sit  virkelige  ud- 
seende ved  forklædning,  maskering  olgn.  under 
konvolut,  korsbaand,  krydsbaand,  kuvert,  40 
se  Konvolut,  Korsbaand  3,  Krydsbaand  3, 
Kuvert  1.4.  ||  i  udtr.  for  forklædning,  maske- 
ring (ogs.,  i  billedl.  udtr.,  delvis  til  bet.  8). 
nu  er  De  vel  nok  forklædt,  og  jeg  troer,  at 
De  under  denne  Dragt  .  .  kan  lade  Dem 
see  med  al  Sikkerhed. Skuesp.Y379.  min  Søn 
(genkendte)  hans  Ansigt  og  Stemme,  skjøndt 
han  var  under  Forklædning.  Blich.(1920).IX. 
185.  under  maske(n),  se  II.  Maske  l.i,  I.2, 

3.2.  II  betegnende  legemsudseende,  ydre  som  50 
dække  over  indre  egenskaber.  *  Under  en 
Rosen-kind  Hiertet  kand  ioorne.  Kingo.SS. 
II 1. 235.  *Med  Hjærte  blødt  og  Bølger  blaa,  | 
Med  Løvemod  i  Barmen,  |  Har  Dansken 
under  Lokker  graa  |  End  Kraft  i  Skjoldmø- 
Armen.  GrMndto.P(S'.F//.39.  3.4)  som  udtr.  for 
at  noget  er  forseglet,  laast  inde  olgn.;  se  fx. 
u.  Forsegling  2,  II.  Gemme  1,  Laas  l.i, 
III.  Lukke  2.6,  Toldbodlaas,  Told-forsegling, 
-laas,  -lukke,  -plombe(ring),  -segl. 

4)  som  udtr.  for  at  sejl,  flag,  mærke 
olgn.  er  hejst  ell.  sat  op  over  noget.  4.1) 
t  forb.  under  sejl,  se  I.  Sejl  1.4.  4.2)  i  udtr. 
for  at  et  skib  fører  et  (vist)  flag.  *  Skibe  under 


alle  Flag  |  Strømme  ind  og  ud  af  Sun- 
det. Orundtv.PS. VI  1. 20.  under  dansk,  falsk, 
fremmed  flag,  se  u.  I.  Flag.  4.3)  i  udtr.  for 
at  en  hær  (af  deling),  en  organisation  olgn, 
fører  et  vist  flag  ell.  banner,  mærke  som  sit 
samlingstegn,  kendemærke  (egl.  højt  paa  en 
stang);  ogs.  i  udtr.  for  at  noget  sker,  foregaar 
et  sted,  der  er  kendetegnet  ved  et  saadant  flag 
osv.  ell.  et  symbolsk  tegn,  ell.  at  der  kæmpes 
for  det,  tegnet  symboliserer.  *Skab  nu  og  af 
os  en  Hær,  |  Som  tør  svinge  Aandens  Sværd,  | 
Under  Korsets  Mærke  I  Grundtv.SS.1.624.  Un- 
der Dannebrog.  Nogle  fædrelandske  Digte. 
FBarfod.(bogtitel.l848).  Under  Halvmaanen. 
En  Fortælling  om  Kretensernes  sidste  Fri- 
hedskamp. HJLambert.(bogtitel.l899).  Under 
Korsets  Tegn.  Ipsen.(bogtitel.l903).  under  ro- 
sen, se  I.  Rose  1.4.  under  dette  tegn  skal 
du  sejre,  se  II.  Tegn  2.1. 

5)  (jf.  bet.  2.3,  10.1,  12.2-3;  i  udtr.  for  at 
et  redskab  ell.  en  kraft  er  taget  i  an- 
vendelse, er  i  virksomhed  ell.  rede  til  at 
fungere.  *taus  Forsamlingen  lytted,  |  .  . 
hvor  runde  hans  Toner  (  Rullede  under  hans 
(0:  en  violinspillers)  Bue.  Riber. 1 1. 193.  det 
historiske  Værk,  han  har  under  Pennen 
(0:  skriver  paa).  Billeskov J.H. 1. 226.  det  (vil) 
under  Mikroskopet  vise  sig,  at  (osv.).  Gelsted. 
Tibirke.(194l).9.  under  damp,  se  IL  Damp 
2.2;  under  hammeren,  kniven,  ploven,  pres- 
sen, saksen,  slagterkniven,  se  I.  Hammer 
2.2,  I.  Kniv  1.1,  Plov  I.2,  I.  Presse  3.2  (og 
Il.svede  2.4^,  Saks  3,  Slagterkniv,  under 
tanden,  under  ens  tænder,  se  I.  Tand  1.6. 
i  forb.  m.  Haand  (Hænder):  *HaandI  du 
deilige  Haand,  som  leged  paa  Strænge!  | 
Under  dig  bæved  Strængene  salig  og  længe  1 
Ing.RSE.VI.203.  Bet  kan  godt  være,  at 
Historien  under  dygtige  Hænder  kan  blive 
god.  S chand. AE. 223.  Alle  disse  Ting  (0:  kob- 
bertøj olgn.)  tog  Sivert  med  ned  i  sin  under- 
jordiske Verden  (0:  kælderen),  aandede  paa 
dem  og  tryllede  dem  levende  ved  Gnidning 
med  Klude.  De  opstod  fra  de  døde  til  Glans 
og  Herlighed  under  hans  Hænder.  J5«cM. 
UH.71.  se  ogs.  u.  Haand  12.ii,  Lægehaand. 

6)  (egl.  spec.  anv.  af  bet.  2)  som  udtr.  for 
at  sky,  himmellegeme  olgn.  er  lige  over 
en  ell.  højt  oppe  paa  himlen,  ell.  som 
udtr.  for  at  befinde  sig  et  sted  ude  i 
naturen  ell.  (i  en  vis  region)  paa  jord- 
kloden ell.  i  et  vist  klima;  næsten  kun  i 
faste  forb.  Fuglene  under  Himmelen.  Høysg.S. 
176.  Under  forskjellige  Himmelstrøg.  VHan- 
sen.(bogtitel.l885).  *under  Vinternattens  lave 
Himmel  |  ser  Rækker  jeg  af  sorte  Skorstens- 
piber. 5'<MckS'.2i.  Under  hellenisk  Himmel. 
FrPoulsen.(bogtitel.l908).  se  ogs.  u.  Himmel 
1.1,  1.3.  under  aaben  Himmel,  se  aaben  4.i. 
under  sky(en),  se  I.  Sky  2.4,  4.2.  ||  under 
solen,  se  I.  Sol  4.5.  ||  styrende  betegnelse  for 
stjerne,  himmeltegn.  Tvillingerne,  som  I  er 
født  under.  JPJ ae. 1. 141.  Under  Aftenstjær- 
nen.Aakj. (bogtitel. 1927).  være  ene  (med  sig 


1167 


under 


ander 


1158 


selv)  under  stjernerne,  være  født  under  en 
vis  stjerne,  under  et  vist  tegn,  se  I.  Stjerne 
2.2,  3.2,  II.  Tegn  2.2.  ||  styrende  betegnelse  for 
himmelstrøg,  breddegrad  olgn.  de  uopdagede 
Lande  under  Syå-Po\en.Ew.(1914).IV 238. 
Under  Æquator.  Livsbillede  fra  Java.Ger- 
ståcker.(overs.bogtitel.l860).  under  den  60de 
Breddegrad. /S cÉ S.  jf.:  ♦Der  (o:  i  himme- 
rige),  under   det   yndigste   Bælte,    i    Hvor 


der  kysten,  land(et),  en  lægerval,  vallen,  se 
Kyst  1,  Land  6.2  (og  I.  ligge  8.3),  Lægerval, 
Val.  7.3)  (jf.  bet.  2.i)  om  beliggenhed  i  forhold 
til  (nær  ved  ell.  lige  op  mod)  bølger  ell.  (jf.  bi- 
devind^  vind;  dels  4>-  »  forb.  (ligge)  under 
søen,  vinden,  se  I.  ligge  8.3,  Vind;  ligge  under 
kursen,  sejlsTcibsudtr.,  der  betegner  at  skibet 
ligger  fjernere  fra  vinden  end  kursen.  Scheller. 
MarO.  dels  i  udtr.  for  at  nærme  sig  et  dyr 


Foraar   og   Høst   sammensmelte,   |    Der   al-  10  mod  vinden,  saa  det  ikke  faar  færten  af  en, 


ting  ved  Livet  sig  fryder.  Grundtv.SS.IY408. 
under  en  vis  bredde,  under  vor(e)  bredde- 
grad (er),  under  disse  grader,  under  linien, 
polen,  se  II.  Bredde  4,  Breddegrad  1,  I.  Grad 
6.2,  I.  Linie  1.3,  I.  Pol  l.i.  ||  styrende  beteg- 
nelse for  klima,  under  et  vist  klima,  under 
vor  luft,  vore  luftkredse,  se  Klima,  Luft 
3.4,  Luftkreds  2. 

7)  tæt  ved,  i  nærheden  af  noget,  der  er 


se  u.  Vind;  jf.  komme  under  vejr  med  u. 
Vejr  samt  komme  under  fund  med  u.  III. 
Fund  3.  7.4)  (jf.  u.  bet.  2.i ;  især  X)  om  belig- 
genhed nedenfor  og  indenfor  rækkevidden  af 
fæstning,  skyts.  Commandanten  paa  Kron- 
borg havde  tilkjendegivet  den  brittiske  Ad- 
miral, at  han  under  Fæstningens  Kanoner 
ikke  kunde  taale  en  fremmed  Flode.  Pram. 
IV23.  Under  Fæstningens  Kanoner  .  .  siges 


højereliggende  end  det  omtalte,   rager  20  om  at  være  beskyttet  af  Fæstningens  Ka 


op  over  det  ell.  har  det  indenfor  række- 
vidde; om  hale  (sig)  under  et  varp  se  II.  hale 
1.3.  7.1)  om  (bevægelse  til)  stilling,  beliggen- 
hed tæt  op  til  noget  højereliggende;  nedenfor. 
lister  jer  sagte  hen  under  Vindverne.  ffoZft. 
Vgs.(1731).fl.l7.  *Han,  som  boer  lidt  under 
Havet  (o:  hollænder  en).  Wess. 224.  *Weichsel- 
floden  snoer  sig  langsomt  under  Krakaus 
Muur. Hauchs D. 1. 83.  Menigheden  har  trængt 


noner,  eller  at  befinde  sig  indenfor  Skud- 
vidden af  Fæstningens  Kanoner.  ilfiiTefcnO. 
7.5)  i  udtr.  for  at  være  indenfor  synsvidde, 
være  synligt  ell.  for  at  være,  gaa  en  tæt  ind 
paa  livet,  betragte  en  nærved,  staa  ansigt  til 
ansigt  med  en  olgn.  Alt  saadant  (0:  smaa  dyr 
i  luften  og  vandet)  kommer  ikke  under  det 
menneskelige  Syn.  Holb.Plut.II.l.  Esther  blev 
rød  under  Nannas  hlik.  Anker  Lars. KL.124. 


sig  under   Prædikestolen.  OFms.LtYi.246.    ||  30  især  i  udtr.  m.  Øje,  se  u.  Øje  og  u.  II.  fire  2 


om  beliggenhed  i  terrænet  neden  for  ell.  i  læ 
af  noget  højereliggende  (højde,  skov  olgn.).  De 
agede  under  Klinten.  Høysg.S .302.  ♦Lyslands- 
Bjerge!  Solglandi-Dale  |  Under  Himalayas 
Fod\Ing.RSE.VI.254.  ♦Nu  holder  han  her- 
nede under  Sko\en.Recke.KM.l77.  Far  og 
Søn  var  ude  „under"  Lyngbakkerne  med 
Heste  og  Vogn  efter  et  Læs  Foder-Lyng. 
JørgenNiels.D.79.  i  særlige  forb.  (ofte  m.  af- 


8)  (videreudvikling  af  bet.  3(.3)j  som  udtr. 
for,  at  noget  dølger,  tilslører,  camou- 
flerer sig  V.  hj.  af  noget  paataget,  et  ydre 
skin,  en  ny  iklædning,  ell.  som  udtr.  for  at 
noget  har  antaget  et  nyt  ydre,  en  ny 
form,  skikkelse,  disse  Personer,  som  under 
et  Selskab  og  Compagnie  foretog  sig  saadan 
en  Handel,  bleve  med  besynderlige  Friheder 
benaadede.  OeconT.///.  65.    Grazierne   fore- 


bleget  bet.  af  under^;  under  lide,  nørrelide,  40  stilles   under   qvindelige   Skikkelser.  Gj/noBoI 


strand(e),  se  I.  Li,  Nørrelide,  Strand  l.i.  % 
stednavne  som  Under  Bjerget,  Under  Skoven, 
se  fx.  Stedn.Y193.  ||  i  folkevise-spr.  i  videre 
anv.,  angivende  beliggenhed  indenfor  et  om- 
raade:  i.  ♦Striden  stander  norden  under 
Jy\]a.nd.DFU.nr.5.19.  ||  delvis  til  bet.  7.2: 
under  0,  se  0.  7.2)  om  position  paa  havet; 
egl.:  tæt  ved  (og  beskyttet,  i  læ  af)  en  kyst; 
(især  ^)  ud  for;  paa  højde  med.  som  Sei 


XII.166.  skulde  det  .  .  være  Falskhed 
under  en  fiin  Indklædning  at  yttre  vor 
Hjertensmening? Blich.(1920).XX.25.  Hvad 
er  Alterens  Sacrament?  Det  er  vor  Herres 
Jesu  Christi  sande  Legeme  og  Blod,  under 
Brød  og  Viin,  at  ædes  og  drikkes  af  os 
Christne,  indsat  af  Christus  selv.  Katek.§  111 
(jf.  Kingo.SS.lV.20).  Det  var  under  en  ny 
Livsstilling  (hun)   besøgte   os;  (hun  havde 


ladsen  i  mange  Dage  gik  langsomt,  og  vi  50  maattet)    lade   sig   separere   fra   sin   Mand 


med  Vanskelighed  naaede  Cnidus  .  .  holdt 
vi  ned  under  Greta  ved  Salmone.J.pCr.27.7. 
Han  krydsede  under  Norge,  og  bemægtigede 
sig  adskillige  Skibe  fra  Borgen.  Holb.DH.II. 
209.  Endelig  fik  Svend  bedre  Held.  Han 
overvandt  Harald  under  Lessøe.  Mall.SgH. 
33.  (bjærgningsdamperen)  turde  (ikke)  op- 
holde sig  her  under  Kysten  Natten  over. 
Pont.F.1.74.  Barken  Juliane  for  fulde  Sejl 


JCLund.Er.68.  især  i  faste  forb.  som  under 
et  vist  billede:  Gud  under  Billedet  af  en 
god  Konge  indbyder  alle  til  Lyksalighed. 
Blich.(1920).Vn.l75.  Døden  indtræder  her 
under  samme  Billede,  som  naar  Hjernen 
angribes  ved,  at  Materie  fra  et  Saar  er  gaaet 
over  i  Blodet.  OBloch.D'. 1. 62.  under  form 
( JernbarheT .^^U1934.1.sp.2.  se  ogs.  u.  Form 
1.1^,  gestalt,  lignelse,  skikkelse,  skin,  skjul 


under  Hongkong. Lauesen.S'.ii.  jf.:  De  Ian- eo  af,   se  Gestalt  1,  Lignelse  1.2,  I.  Skin  4.2, 


dede  under  Norge  (0:  et  sted  paa  Norges  kyst), 
og  kom  siden  ned  til  Kiøbenhavn.  Mall.SgH. 
2-56.  jf.  bet.  7.4:  Til  Ankers  under  Kronborg, 
den  12te  Sept.  1111.  Blich.(  1920).  VII. 19.  un- 


Skjul  1.2;  under  foregivende,  forevending, 
paaskud  af,  titel  af,  se  Foregivende  2,  Fore- 
vending, Paaskud,  Titel  4.2.  f  under  (nu: 
til  ell.  paa^  en  vis  melodi  (ty.  unter  einer 

73* 


1159 


under 


under 


1160 


melodie)  til  ell.  paa  en  vis  melodi.  Aria.  Under 
egen  Melodi. /Si«?). 87.  ||  styrende  betegnelse  for 
navn  olgn.  Alle  disse  Skrifter  offentliggjordes 
under  Lønnavnet  Theodorus. /psen.LP.23. 
under  firma,  navn,  navneskjul,  titel  (af),  se 
Firma  2,  Navn  1.2  og  sp.1012''^  (samt  u. 
gaa  4.6,  nævne  3.ij,  Navneskjul,  Titel  l.i, 
3.1-2.  II  i  forb.  m.  verber,  forstaa  noget  under 
(nu  olm:  vedj  noget  andet  (jf.  forstaa  2.2). 
Under  Sæden  forstaais  alt  det  slags  Korn 
tillige  med  Engen,  som  det  Aar  høstes.  DL. 
2—23 — 4.  Sig  mig  dog  engang  .  .  hvad  for- 
staaer  I  under  en  Faive? PolPhysMag.VII. 
441.  indskyde  noget  under  noget  andet,  se 
indskyde  1.4.  skjule  noget  under  noget  an- 
det, se  skjule  S.i.  ||  i  udtr.  for  at  skjule  sin 
virkelige  hensigt,  have  bagtanker  med  noget 
olgn.  H.  .  .  frygtede  for,  at  der  var  Bedra- 
gerie under  S. s  Løfte. Schousbølle.Saxo.233. 
V  (begyndte)  under  Skiers  at  forestille  Prind- 
sessen  sit  Medbringende, smsi.iOl.  have  no- 
get under  det:  „han  vilde  ikke,  at  De  maatte 
tage  imod  Deres  Kjereste  her  nede."  .  . 
„Hvad  mon  han  kan  have  under  ået."PA 
Heib.Sk.II.297.  Hun  anede  strax,  at  Mode- 
ren havde  noget  under  det.  Schand.SB.21. 
SHolst.Stefanie.(1902).81.  nu  især  i  forb.  der 
stikker  noget  under  det,  se  II.  stikke  16.8. 

9)  betegnende,  at  noget  omfattes  af, 
hører  til  noget;  især  som  udtr.  for  et  ind- 
ordningsforhold,  tilhørighed  til  en  klasse,  kate- 
gori, samling  olgn.  Det  hører  ind  under  Be- 
grebet, Afdelingen.  F»90.  Det  Nols,  sagde 
Doktoren  altid  om  ham  til  sig  selv.  Og  under 
Begrebet  Nols  sammenfattede  han  alle  og 
enhver,  der  efter  hans  Mening  savnede  Be- 
rettigelse til  Hædersnavnet:  et  Mandfolk. 
EErichs.DoktorensJul.(1920).17.  Bæltedyret 
maa  opføres  under  Gumlerne.  DÆH.  trafik- 
ekspedient under  14.  lønningsklasse.  Fing^e- 
hjulet.l948i49.188.sp.l.  jf.  bet.  10.4:  Samle 
alle  Brøkerne  under  fælles  Nævner.  750. 
styrende  betegnelse  for  rubrik,  afsnit,  artikel 
i  bog  olgn.  ell.  (jf.  bet.  8)  nummer:  Nær- 
mere Forklaring  see  under  Ordet  Aand. 
VSO.  Stoffet  Thallium  henføres  under  Li- 
ste IlB.Bek.Nr.7yil936.  vi  kan  slaa  op 
i  Bogen  under  S.Pol.^ynl937.13.sp.4.  jfr. 
(ordbogen)  under  KliTpu\d.DSt.l941.137.  un- 
der et  nummer,  en  rubrik,  se  Nummer  1, 
Rubrik  2.  befatte,  indbefatte,  indeholde 
under  noget,  se  befatte  1,  indbefatte  2,  inde- 
holde 3.3.  falde,  gaa  ind  under,  se  II.  falde 
8.2,  gaa  26.8,  jf.  ind  4.2.  samle  (noget)  under 
eet  synspunkt,  se  Synspunkt  2.  ||  m.  h.  t. 
fællesskab,  enhed,  under  ening,  se  Ening  2. 
under  eet,  se  II.  en  4.i. 

10)  betegnende  stilling,  tilstand,  i 
hvilken  en  ell.  noget  er  kuet,  ufri(t), 
paalagt  tvang,  forpligtelser  ell.  beher- 
skes, styres,  ledes,  overvaages  olgn.  lO.I) 
(jf.  bet.  b)  styrende  betegnelse  for  (straffe)- 
redskab,  vaaben,  ell.  hvad  der  symboliserer 
tvang,  magt,  herredømme,  jeg  haver  Eder  i 


Hiertet  .  .  under  mine  Lænker  (Chr.VI:  i 
mine  haa,nd). Phil. 1.7.  alle  disse  Stater,  der 
lever  af  at  lade  Asiens  og  Afrikas  Folkeslag 
slave  for  sig  under  Rifler  og  Knnt.  KMunk. 
S.37.  under  aaget,  under  ens  haand,  under 
klingen,  krumstaven,  kvindetøffel,  pisken, 
under  ens  scepter,  spir,  under  tøffelen,  se 
I.  Aag  1.2-8,  Haand  12.ii  osv.  10.2)  (ofte  m. 
overgang  til  bet.  10.3-4^  styrende  en  betegnelse 

10  for  tvang,  forpligtelse,  frihedsberøvelse,  bevogt- 
ning, retslig  forfølgelse,  undersøgelse  ell.  (jf. 
bet.  2.z)  trykkende  omstændigheder,  (han)  var 
forbleven  under  Arrest  i  Christiania.  S^iampe. 
11.397.  under  ave,  disciplin,  tugt,  tvang,  se 
I.  Ave  2,  Disciplin  3,  Tugt  l.i,  I.  Tvang  2; 
under  bevogtning,  forvaring,  indseende,  op- 
sigt, opsyn,  se  bevogte  1  osv.  \\  (jur.)  i  udtr. 
for  at  noget  bliver  genstand  for  en  undersøgelse, 
retslig  behandling,  administration  olgn.  (lægge) 

20  under  beslag,  se  Beslag  4.1.  sætte  under  an- 
holdelse, anklage,  komme  under  forhør,  sætte, 
være  under  tiltale,  se  Anholdelse  osv.  være 
under  administration,  konkurs,  se  Admini- 
stration 1,  I.  Konkurs  1.  ||  som  udtr.  for,  at 
noget  underkastes  regulering  ell.  kontr ollering. 
vort  Sprog  kan  lige  saa  vel  bringes  under 
Regle,  som  andres.  Høysg.  S. a4'>.  jf.  bet.  10.5: 
Flaskegas  er  ikke  inde  under  Rationerin- 
gen. Po«."/6i942.2(?.  sp.  3.  II  (jf.  bet.  lO.e;  m. 

30  bibet.  af  en  varigere  tilstand.  Under  prøjsisk 
Arrestation.  Danske  Civilfanger  1914.  (bog- 
titel. 1939).   under   malicen,  se  u.   Milits  1. 

10.3)  betegnende  tilstand  af  beskyttelse,  led- 
sagelse, varetægt,  at  grøden  i  rette  tid  un- 
der guds  velsignelse  kand  nåe  sin  frem- 
\æxt.Cit.l772.(Vider.IV60).  den  nedbøiede 
Olding  (henlevede),  under  en  øm  Hustrues 
Pleie,  endnu  tvende  A3bT.Cit.l817.(Jacobi. 
Skr.xxiv).  under  Ledsagelse   blev  jeg  ført 

40  gennem  store  Dele  af  Fabriken.PoL"/ii942. 
12.sp.5.  under  vor  hyldest  og  naade,  se 
Hyldest  l.i.  under  konvoj,  protektion,  vare- 
tægt,  se   Konvoj   2,   Protektion,   Varetægt. 

10.4)  styrende  en  betegnelse  for  herredømme, 
ledelse,  magt,  myndighed,  overordnet  person, 
overlegen  modstander  olgn.,  især  i  udtr.  for 
at  faa  ell.  have  en  herre,  overordnet  over  sig, 
være  ell.  blive  ledet  af  en  anden,  være  i  en 
afhængig  stilling  olgn.  jeg  er  ..  et  Menneske, 

50  som  staaer  (Chr.VI:  er)  under  Øvrighed, 
og  haver  Stridsmænd  under  mig.  Matth.8. 9. 
Landet  er  under  den  Tyrkiske  Regiering. 
LMFasting.VT.104.  Jeg  vil  ikke  være  under 
hans  Bestyrelse.  VSO.I.701.  *Er  som  et  Barn 
jeg  under  Værge  s&t? Søtoft.ChrIV128.  under 
fattigvæsenet,  formynderskab,  værgeraadet, 
se  Fattigvæsen  osv.  under  ens  anførsel,  for- 
sæde, forvaltning,  kommando,  ledelse,  ly- 
dighed, protektorat,  se  Anførsel  l.i   osv.  \\ 

60  (jf.  u.  bet.  10.  ej  styrende  en  betegnelse  for 
den  person,  der  har  ledelsen,  styret.  Fæet  .  . 
udaf  byen  skal  gåe  under  hyrde.  Cit.l7 19. 
(Vider. 1 1 1. 287).  han  havde  kæmpet  under 
E.elgesen.Bang.T.67.  de  .  .  Aar,  han  (o:  lær- 


1161 


ander 


under 


1162 


Ungen)  havde  tilbragt  med  at  binde  Bøger 
ind  under  ham  (o:  mesteren). LKragicdle. 
Minder. (1904). 12.  Ny  Madrid- Regering  un- 
der Caballero,  Spaniens  stærke  Mand.  PoL 
*/»1936.1.  have  en  under  sig,  være  ens  fore- 
satte, overordnede.  Mat(h.8.9(se  sp.1160^^). 
Han  havde  500  Mand  under  sig.ifO.  have 
noget  under  sig,  have  ledelsen,  forvaltningen 
af  noget.  Arkiverne  .  .  som  (Huitfeld)  som 
Kancellisekretær  havde  under  sig.OFriis.  lo 
Litt.431.  staa,  være  under  en,  være  ens 
undergivne,  underordnede;  ogs. :  være  en  under- 
legen; se  II.  staa  3.4,  være.  i  udtr.  for  at  ilive 
besejret  af,  falde  til  føje  over  for  en,  give  sig 
i  hans  magt  olgn.:  bukke,  bøje  sig,  give  sig 
(ind)  (Sir.  4. 30.  Høysg.S.302.  se  ogs.  u.  I. 
give  11.1^,  indordne  sig,  kaste  sig,  tvinge 
en,  underordne  sig  under,  se  II.  bukke  3.3 
osv.  II  i  videre  anv.,  i  udtr.  for  at  beher- 
ske, kunne  styre  ting  ell.  forhold.  Under  Drib-  20 
ling  skal  Bolden  altid  være  indenfor  Række- 
vidde og  hele  Tiden  altsaa  under  Kontrol. 
KnudLundbfrg.Fodbold.(1944).46.  under  kom- 
mando, se  Kommando  2.2.  10.5)  (jf.  bet.  9) 
betegnende  et  tilhørsforhold;  især  som  udtr.  for 
at  noget  tilhører  en  som  besiddelse,  ejendom, 
rettighed,  hører  til  en  institutions  ell.  persons 
myndigheds-  ell.  virkeomraade  olgn.  ell.  udgør 
en  del  af  et  større  hele.  *Hvad  mand  under 
Danmark  regner,  |  Nyder  værn  af  vand.  30 
LKok.(P Syv.Viser. (1695). 584).  Lotterup  La- 
degaard (er  for  længe  siden)  nedbrudt  og  dens 
Jorde  bruges  under  Baritskovs  Hovedgaard. 
EPont.Atlas.lv.  144.  Staae  under  en  Ret. 
vAph.(1772).III.  (jeg  er)  Gaardmand  under 
Græse  (o:  i  Græse  by).NPWiwel.R.285.  Min 
Fader  har  en  Fæstegaard  under  Slottet. 
Holstein.T .34.  de  store  Skove  under  Skjolde- 
næsholm. Fri^eide.Jfidis^ænand.  ^2919^.  237. 
Professorerne  under  det  filosofiske  Fakultet.  40 
AFriis.(Tilsk.l923.I.29).  henhøre,  henlægge 
under,  høre  (ind)  under,  inddrage  under, 
ligge,  lyde,  lægge  (ind)  under,  sortere,  svare 
under,  se  henhøre  1  osv.  10.6)  (jf.  bet.  13^ 
betegnende  et  tidsrum,  i  hvilket  en  person 
hersker  ell.  et  herredømme  varer.  Aristot  lefde 
under  kong  Sander  den  store. Moth.U 56. 
Krigen  med  Ditmarskerne  under  Friderik 
den  a.nden. Mall.SgH.36.  Literaturen  i  Dan- 
mark under  P&Yedommet.  Nyerup.LittM.  50 
213.  Under  Junigrundloven.  A''eeri7aord.  ^iogr- 
tilel. 1892-1916).  hun  er  saa  gammel  at  hun 
har  levet  under  fem  konger  |  under  ens  re- 
gering, under  suveræniteten,  se  Regering  l.i, 
Suverænitet  l.i.  10.7)  (især  geom.)  uegl.,  an- 
givende, at  en  vinkel  spænder  over  et  vist  linie- 
stykke, ell.  angivende,  at  der  dannes  en  vin- 
kel ml.  to  linier;  se  u.  Vinkel. 

1 1 )  som  udtr.  for  at  visse  pligter,  betingel- 
ser, vilkaar,  garantier,  forudsætninger  olgn.  er  60 
knyttet  til  noget.  1 1.1)  i  a{  olm.  om  en  Præste- 
Enke  .  .  enten  fæster  en  Gaard,  eller  leier 
den  under  de  Forpligtelser,  som  characteri- 
sere  Ydistehxav.  Stampe. 1. 354.  under  en  be- 


tingelse, under  ed(s  tilbud),  under  forbehold, 
forbeholdenhed  (af),  under  forudsætning  af, 
under  visse  indskrænkninger,  under  paalæg 
(om  ell.  af),  under  protest,  under  tavshed(s 
løfte),  under  vilkaar,  se  Betingelse  1  osv.  ||  f 
styrende  en  betegnelse  for  modydelse,  betaling: 
mod  betaling  af;  for  (en  sum  af),  (han)  kiøbte 
denne  Gaard  .  .  som  er  381  Tønder,  under 
den  Capital  af  6000  Rixdr.  og  den  forrenter, 
Cit.l735.(JySaml.4R.III.263).  II. 2)  (jur.  ell. 
bibl.)  styrende  betegnelse  for  fare,  risiko  olgn., 
der  kan  ramme  en,  en  straf,  man  kan  ifalde. 
Dom  at  lide  for  .  .  sin  formastelig  Adfærd, 
alt  efter  den  Irettesættelse,  som  Citanten 
agter  yderligere  at  lade  giøre,  ladende  ingen 
Udeblivelse  skee  under  FaÅå3ma.a\.  Holb.GW. 
IV.IO.  hvis  en  Forordning  kom  ud,  at  ingen 
under  vis  Pengestraf  maatte  bruge  Salvie. 
sa.MTkr.559.  man  siger,  at  noget  er  enhver 
forbudet  .  .  under  Varenes  Yorlns. Høysg.S. 
302.  under  sin  faderlige  Forbandelse  forbød 
han  hende  .  ,  at  nævne  Ca.mil\.  Rahb.Fort.I . 
350.  (man)  indgav  Klage  til  Amtet,  der 
kendte  ham  pligtig  til,  under  en  Dagsmuikt 
af  ti  Kroner,  at  udlevere  alle  Bøger  og  Pa- 
pirer Sognet  vedrørende.  Wied.Fæd.61.  ingen 
maatte  under  ti  Rigsdalers  Bøde  have  Bræn- 
devinshatte  eller  Destillerepander  i  Huset. 
Nystrøm.N 0.352.  under  adfærd  efter  loven, 
under  forbrydelse,  fortabelse  af  noget,  un- 
der (livs)  straf,  under  nam,  se  Adfærd  2  osv. 
under  trusel  af,  se  Trusel  1.  forpligtelse 
under  synd,  (katolsk-kirk.)  forpligtelse,  ved 
hvis  undladelse  man  begaar  en  synd  (obli- 
gatio  ad  peccatum).  AOtto. Den  katolske  Kirke. 
(1943). 45ff.  1 1.3)  (jf.  bet.  12.i)  i  udtr.  for  at 
visse  vilkaar  gælder  for  ell.  er  (bør  være)  be- 
stemmende for  noget,  især  en  persons  hand- 
linger, livsførelse,  baade  Jøder  og  Grækere  ere 
alle  under  Synd.JKom.3.9.  Synden  skal  ikke 
herske  over  Eder;  I  ere  jo  ikke  under  Loven, 
men  under  Naaden.sws<.6.24,  en  Casserer, 
der  staaer  under  Regnsk&h.  Holb.Ep.III.408. 
Konger  og  Førster  .  .  ere  under  en  Nødven- 
dighed til  at  udskrive  og  oppebære  Skatter 
og  Aigiiter.OeconT.IVlO.  Hvor  skulde  jeg 
da  nu,  da  hendes  Svangerskab  er  synligt, 
tilegne  mig  hende  under  min  Tvivl,  om  jeg 
er  Faderen?  MHamm.Sak.66.  *Som  en  rejse- 
lysten Flaade  .  .  |  under  Vejrs  og  Vindes 
Naade  |  ligger  Landet.  Rode.  S H. 101.  under 
ansvar,  betingelser,  se  Ansvar  3.1  og  3.2,  Be- 
tingelse 2  slutn.  under  forvandlingens  lov, 
se  Forvandling  1.  11.4)  i  udtr.  for  at  tage 
et  vist  hensyn,  henvise  til,  paaberaabe  sig 
en  myndighed,  autoritet,  rettighed  osv.  ell.  an- 
lægge et  vist  synspunkt.  Egentlige  Samlinger, 
dannede  under  det  Fonnaal  at  samle  og 
med  Navn  af  Museer.  SophMUll.N. 99.  Af- 
gørelse træffes  af  Statens  Jordlovsudvalg 
under  Appel  til  Landbrugsministeren.  Lov 
Nr.l63'*M934.§13.  under  hensigt,  hensyn 
til,  se  Hensigt  l.i,  Hensyn  l.i;  under  et  vist 
synspunkt,  en  vis  synsvinkel,  se  Synspunkt 


1168 


under 


under 


1164 


2,  -vinkel  2.  under  paaberaab,  paaberaabelse, 
paaberaabende  af,  se  Paaberaab,  Paaberaa- 
belse, Paaberaabende.  under  tilhold  af  loven, 
se  Tilhold  3.2. 

12)  som  udtr.  for  stedfindende  hehand- 
ling,  paavirkning  ell.  handling,  virk- 
somhed ell.  for  tilstedeværelsen  af  visse 
omstændigheder,  ledsagefænomener;  om 
forb.  lide  under  noget  se  lY  lide  1.3-5.  12.1) 
angivende  at  en  kraft,  handling,  paavirkning, 
indflydelse  er  virkende  og  (ell.)  har  fremkaldt 
ell.  været  medvirkende  til  et  resultat.  Alting 
bestaaer  under  hans  (o:  guds)  Villies  kraf- 
tige Indbydelse.  Basth.AaT. 42.  inden  Hugget 
kunde  falde,  sank  han  af  Hesten  under  utal- 
lige Stik. Goldschm.1. 371.  *Plænegræsset  vis- 
ner under  Tørken.  Olaf  Hans.  S. 15.  Baaden 
skød  Fart  under  (hans)  kraftige  rytmiske 
Aaietag.Aa Dons.MV 65.  jf.:  Nitrobenzol  .  . 
koger  under  (o:  ved)  213°. Manufact.(1872). 
261.  sætte  under  tryk,  se  II.  sætte  9.2.  under 
højtryk,  se  Højtryk  2.2.  under  paavirkning 
af  ell.  fra,  se  Paavirkning.  1 2.2)  som  udtr.  for 
at  noget  er  genstand  for  behandling;  ofte  spec. 
som  udtr.  for  at  en  behandling  foregaar  for 
øjeblikket,  endnu  ikke  er  afsluttet,  (oftest  i 
forb.  m.  verber  som  komme,  sætte,  tage,  værej. 
paa  en  stor  Mængde  Ax  (fremkommer)  en 
hvid  eller  guuUaden  klæbrig  Vædske,  der 
under  Følelsen  (o:  beføling),  ved  at  trække 
Axene  imellem  Fingrene,  ligner  Tjgsre.Tids- 
skr.f.Landoekonomie.1833.366.  Taget  .  .  var 
under  Tækning.  HCAnd.  S  S.  VI. 36.  Trappen 
er  under  Maling.  Heib.Hjem.246.  Lokalet  un- 
der HengøTing.  Pol.'yil934.12.sp. 3.  Varen 
er  „under  Indladning''.  Hage.*  1 1. 248.  bogen 
er  under  trykning,  udarbejdelse  \  under 
afstemning,  arbejde,  behandling,  betragt- 
ning, bygning,  debat,  forfølgelse,  kultur, 
kur,  kvæstion,  ladning,  observation,  om- 
tale, opførelse,  overvejelse,  proces,  repara- 
tion, spørgsmaal,  tale,  trykken  osv.,  se  Af- 
stemning osv.  12.3)  (især  i  forb.  m.  være) 
som  udtr.  for  stedfindende  (men  ikke  afsluttet) 
handling,  virksomhed;  undertiden  (m.  over- 
gang til  bet.  12.6^  ogs.  (jf.  bet.  13)  m.  tanke 
paa  det  tidsrum,  i  hvilket  handlingen  foregaar. 
Man  lagde  (ved  tilberedelsen  af  punch)  et  stort 
Stykke  Sukker  paa  en  Rist  over  en  Kasse- 
rolle, gød  lidt  Arrak  derpaa  og  antændte  den 
og  lod  nu  under  fortsat  langsom  Paagydelse 
Sukkeret  hxænde. Goldschm.IV.266.  et  Skib 
under  Gang.  Scheller.MarO.  (N.N.)  forover- 
bøjet Holdning  under  Gangen.  PolitiE. */ii 
1925.1.  Advarselslygten  ,  .  markerer,  at  et 
Tog  er  under  Indkørsel.  Pollys  1942.3.sp.2. 
se  ogs.  u.  Letning  1.4,  Opkørsel,  Opsejling  2, 
Optræk  5.4.  J2.4)  (jf.  bet.  ll.s)  angivende  til- 
stedeværelsen af  visse  for  situationen,  tilfældet 
bestemmende  ell.  vigtige  omstændigheder.  ♦Vor 
Tid  flyver  hen  under  Arbeid  og  Bøn.  Bagges. 
Ungd.II.15l.  *en  Slave-Hob,  |  Der  under 
Prygl  istemmer  EnTTaTaah.Rein.ND.189.  *I 
evigt  Solskin  segner  Blomsten  mat,   |    Og 


under  evigt  Havblik  Vandet  skimlei.  Blich. 
(1920). VI 80.  Ellen  (spurgte)  Doktoren,  om 
han  trode.  Faderen  vilde  dø  under  mange 
Smerter. Drachm.lJB.27 5.  i  Storm  og  under 
Regn  og  under  Himlens  YivXde.Bang.T.Ol. 
bevare  sin  Fatning  under  alle  Livets  Tilskik- 
kelser. DtfeH^.  under  disse,  saadanne  osv.  for- 
hold, omstændigheder,  se  III.  Forhold  4,  Om- 
stændighed 2.2.  under  havari,  se  Havari  l.i. 

10  II  undertiden  nærmende  sig  bet.:  uagtet;  trods 
(II.l).  den  gamle  Verdens  ypperlige  Aands- 
værker  .  .  forbause  os,  under  al  vor  Rigdom 
paa  Vid,  Konst  og  Erfaring.  Moi;&.i^.322. 
under  alt  det  nye  og  herlige,  han  saa'  og 
lærte  at  kende,  hang  hans  Hjærte  ved  Hjem- 
met. 5ø/7d.('AS'i56.//.r/j.  12.5)  som  udtr.  for  at 
noget  sker  samtidig  med,  som  en  ledsagende 
omstændighed  ved  noget  (hovedhandlingen); 
ofte  styrende  en  betegnelse  for  lydfrembringelser, 

20  følelsesudbrud,  bevægelser,  ceremoni.  Omsider 
døde  han  under  alle  de  Ceremonier,  som 
denne  Sect  holdt  nødvendige.  J/Sneed.///. 
144.  (han)  trampede  imod  Jorden  under  et 
halv  Dosin  nyemodige  Eder. Ew.(19l4). 1. 68. 
*Saa  surred  de,  saa  bandt  de  |  Under  vold- 
somme Greb  |  Hans  Arme  og  hans  Hænder  | 
Med  stærke  Harmpereh.Winth.HF.lO.  *naar 
Drengen  vaagner,  synge  de  om  Kampens 
Ørn,   I    Under   Sang   om  svunden   Storhed 

30  vaagne  Polens  Børn.  Hauch.  S D. 1. 83.  De  skil- 
tes under  Kys  som  de  var  mødtes.  E Brand. 
UB.135.  Det  sidste  Spørgsmaal  har  man 
besvaret,  under  Tøven,  med  Antagelsen  af 
en  Overbefolkning.  JohsBrøndst.(Pol.^*hl944. 
8.sp.2).  under  taarer,  se  I.  Taare  1.5.  ||  f  un- 
der det  brugt  som  sætning  sindleder  (sv.  under 
det  att,  ;'/.  ty.  unterdes(sen),  f  unterdes(sen) 
dass)  medens;  idet.  enkelte  Mennesker  . .  lade 
sig  forlede  til  at  forgifte  deres  Medmenne- 

40  skers  Liv . .  under  det  de  tænker  at  opmuntre 
sig.  PAHeib.R.1. 516.  12.6)  {denne  bet.  og  bet. 
13  føltes  tidligere  (delvis)  som  paavirket  af  ty., 
jf.:  „efter  tydsk  Sprogbrug".  VSO.  „begynder 
nu  at  lyde  udansk."  Levin.)  videre  anv.  af 
bet.  12.1-5,  om  ell.  m.  særlig  tanke  paa  tids- 
rum, i  hvilket  noget  sker,  finder  sted:  medens 
noget  staar  paa.  Under  præken. Moth.U56. 
Midt  under  et  Giestebud  indbryde  Morderne. 
Jacobi.8kr.l5.  Han  strandede  under  en  vild 

50  Storm  paa  Kysten.  Hauch.V  1 1. 509.  *der  er 
Perlebaand,  |  Til  under  Dandsen  Haaret  op 
at  holde.  PalM.TreD.119.  Mage  til  Fattigdom 
lærte  jeg  først  at  kende  under  mine  senere 
Rejser  i  det  græske  Bondeland.  FrPoulsen. 
VN.23.  Den  lille  Mand  .  .  havde  lært  sit 
rædsomme  Tysk  under  Fangenskabet  i  Tysk- 
land under  Krigen.  A S trøm.0. 17.  under  des- 
serten, mødet,  opvæksten,  under  ens  syg- 
dom osv.,  se  Dessert  osv.  jf.  under  vejs  u. 

60  undervejs.  |j  under  alt  dette  ('s^'æWnere  det. 
Holst. 1 1 1. 14),  medens  alt  det  nævnte  staar 
(stod)  paa,  foregaar  (foregik).  Under  alt  dette 
laae  Kongen  og  sov. Grundtv.Snorre.III.241. 
Kierk.VIII.257.  Jakobe  var  under  alt  dette 


1166 


under 


ander 


1166 


endnu  ikke  kommen  længere  end  til  Berlin. 
Pont.LP.VII.195. 

13)  fjf.  let.  10.6  og  12.6 j  m.  ren  Udslet. 
13.1)  ijf.  SV.  under,  ty.  unter  i  sa.  anv.;  vel 
udviklet  af  let.  12.6 ;  nu  især  m.  overgang  til 
denne  let.)  paa  et  tidspunkt  indenfor 
et  tidsrum,  ell.  saalænge  tidsrummet 
varer;  i;  i  lølet  af;  igennem,  en  Roman 
.  .  som  Islænderne  fordum  under  deres  lange 
Vintere,  have  roet  sig  med  at  sammenskrive. 
Langelek.Breve.238.  Denne  Frøken  .  .  kom 
ofte  under  vore  Læsetimer. Gyll.(1849) .IX. 
19.  *I  Daggry  var  det,  (  Og  just  jeg  (o:  en 
hyrde)  havde  drevet  Qvæget  sammen,  |  Der 
under  Natten  havde  spredt  sig  a.d.  PalM. 
(1909). 1. 387.  Tine  havde  lukket  op  til  begge 
Sider  under  Kirketiden.  Ban^.T./2.  vi  kan 
ikke  sælge  Dem  Varen  under  M&Tts.  Ltidv. 
Mammutter  har  levet  her  i  norden  under 
istiden. MinBek.Nr.l22"U1948.§l.III,ll.  se 
ogs.  Tid  31,  I.  Time  3.6.  jf.  under  løbet  af 
u.  II.  Løb  6.3.  13.2)  (vistnok  udviklet  af  let.  1) 
angivende  tiden  umiddellart  før  et  tidspunkt 
(oftest:  aften  ell.  en  af  aarets  højtider,  navnlig 
julen).  ♦Gadestøvet  har  lagt  sig  |  under  Aften 
tilligemed  Blæsten.  5" MwA.D.5.  derfor  kom- 
mer man  trygt  —  ikke  mindst  under  Jul. 
AxRosendal.SP.96.  Det  er  blevet  under  Ai- 
ten.Pol.^^/\il927.l4.sp.4.  især  i  forl.  hen, 
ind,  op  under,  se  II.  hen  1.4,  ind  8.7,  op  I6.7. 
jf.:  (hun)  afgik  ved  Døden,  tæt  op  under 
de  100  Aa.T.Pol.yizl940.3.sp.4.  13.3)  (sv. 
under  dato  av,  eng.  under  date,  ty.  unterm 
11.  januar  olgn.,  mlat.  sub  datam;  jf.  let. 
2.6;  især  eml.,  T)  styrende  en  datoangivelse; 
især  i  henvisninger  til  Ireve,  dokumenter  af 
en  lestemt  dato.  At  faae  et  Brev  under  (ell. 
af)  den  Dato.  Høysg. S. 303.  Denne  Kongelig 
Resolution  er  under  18  Martii  1768  com- 
municeret  Stiftamtmand  Scheel.Stampe.il. 
244.  Deres  mig  under  18de  dennes  tilstil- 
lede Bidrag  til  den  flyvende  Post  skal  jeg 
med  stor  Fornøielse  indiyiike.Heil.( Hjort. 
B.I.191).  Under  Dato  19  Mai  1846  fik  jeg 
Ordre  som  Chef  af  Corvetten  Gaiathea. 
StBille.Oal.I.l.  Under  "A  1949  har  justits- 
ministeriet meddelt  cand.  jur.  K.A.H.  . .  be- 
skikkelse som  underretssagfører.S'iais^iÆende. 
*yil949.1.sp.l. 

14)  letegnende  at  noget  er  lavere, 
ringere  end  noget  angivet  m.  h.  t.  maal, 
værdi  olgn.  ell.  ikke  staar  maal  med, 
svarer  til  noget.  14.1)  styrende  en  letegnelse 
for  maal,  pris,  norm,  niveau:  lavere,  mindre 
end.  Bogen  bliver  ikke  solt  under  fem  Daler. 
Høysg.S.302.  (han)  var  noget  under  de 
Tiedive.Goldschm.VII.14.  Han  var  snarere 
under  end  over  Middelhøiåe. S chand.F.2 17. 
(han)  vejede  sine  Udsigter  ved  den  nærfore- 
staaende  Eksamen.  „Under  fem  og  halvfems 
(o:  points)  faar  jeg  ikke,"  sluttede  han. 
JVJens.D.l.  en  Oktav  under  Grundtonen. 
Bl&T.  jf.u.  let.  13.2 :  (hesten)  noterede  sig  .  . 
for  .  .  en  indkørt  Præmiesum  tæt  op  under 


20,000  Kr.  Trav -Tidendes  Julenummer.  1930. 
27.sp.2.  under  lavmaalet,  maalet,  middel, 
niveauet,  pari,  tarifferne,  se  Lavmaal  osv. 
under  prisen,  lilligere  end  den  normale  ell. 
fastsatte  pris.  til  de  billigste  Priser,  ja  under 
Prisen  sælger  ieg.Kierk.Vl.66.  Ludv.  jf.:  *Se 
Butikken,  hvor  den  straaler  smukt!  |  Varer 
kan  man  faa  i  Tusindvis,  |  Tænk  Dem  bare, 
under  Indkjøbspris. Pi^a&er.FY2i3.  ||  under 

10  (al)  kritik,  al  satire,  se  Kritik  1,  Satire. 
14.2)  som  udtr.  for  at  noget  ikke  svarer  til, 
staar  paa  højde  med,  hvad  man  kan  forvente 
ell.  forlange,  ell.  hvad  der  er  passende.  *Det 
er  under  ingens  Stand,  |  At  han  pløier  eget 
Land.  TFess.225.  være  under  Forventning. 
Bl&T.  gifte,  klæde  sig  under  sin  stand,  være 
under  ens  værdighed,  se  Stand  6.1,  Værdig- 
hed. 14.3)  (jf.  let.lO.i)  som  udtr.  for  at  noget 
er  ringere  end  noget  andet  m.  h.  t.  letydning, 

20  værd,  udviklingstrin  olgn.;  især  som  udtr.  for 
at  en  person  er  ringere  end  en  anden  m.  h.  t. 
rang,    fornemhed,    dygtighed,    dannelse   olgn. 

I  denne  Henseende  (0:  skønt  det  er  født 
nøgent)  er  Mennesket  derfor  ikke  under 
Dyret;  det  (0:  manglende  pels  olgn.),  som 
synes  at  være  en  Mangel,  er  en  Fordeel. 
Basth.Phil.169.  andre  Mennesker,  hvad  enten 
de  .  .  ere  over  os,  eller  under  os,  eller  vore 
Lige.  Mynst.Betr.II.143.  Hun  .  .  følte  sig  saa 

30  langt  under  ham  i  al  Dannelse.  Gyll.Novel.II. 
230.  Moliéres  Denouements  ere  under  Hol- 
bergs. Hjort.KritLit.1 .65.  rangere,  staa  under 
en,  se  rangere  3.2,  II.  staa  3.4.  stille,  sætte 
en  under  en  anden,  se  IV  stille  6.1,  IL  sætte 
3.1.  II  (skol.)  m.  h.  t.  elevers  inddeling  i  højere 
og  lavere  klasser  ell.  rækkefølge  efter  dygtighed 
i  klassen,  han  gik  nogle  Klasser  under  os  (0: 
i  skolen).  AaDons. MV 62.  se  ogs.  u.  sidde  3.i. 
15)  (efter  ty.  unter)  -f  llandt;  mellem  (3). 

40  I  det  næste  (rum  i  et  tempel)  vare  de  beste 
Historieskriveres,  i  det  tredie  de  fortreffelig- 
ste  Taleres  Støtter.  Under  disse  bemerkede 
Digteren  i  sær  Pericles  og  Vhocion.  J Sneed. 
III. 189.  paa  det  at  fleere  Slægter  ei  skulde 
anstikkes,  og  Mennesket  paa  Jorden  tabte 
sig  tilsidst  under  Dyrene.  Balle.  Bil.  1. 31. 
Endog  under  Kieresiet  ere  Misfornøiede. 
fSintenis.J  Hallo  denAnden.I. (overs. 1798). 19. 
jf.:  ikke  et  rim  (er)  at  finde  i  deres  hele  le- 

50  geme,  om  man  vilde  skiære  dem  op,  og  lede 
effter  dem  under  (Holl.DR.(Berlings optryk 
1745). 27:  blant;  sa.  Den  Danske Skue-Plads. 
VI.(1753).L7r:  udij  deres  ka.Uun.  Holl.IV673. 

II  under  hinanden  {ty.  unter  einander, 
mnt.  under  (e)n  ander(en))  indlyrdes  ell. 
Ilandet  med  hinanden.  Moth.U56.  Paa  samme 
Maade  kunde  ellers  fleere  antiscorbutiske 
Urter  extraheres  .  .  enten  alle  eller  nogle 
tages  sammen  under  hinanden  og  tracteres 

60  som  .  .  foran  er  lært.  Oarloe.LH. 35.  mange 
smaae  Parter  .  .  sættes  under  hinanden  i 
Bevægelse.  Suhm. II. 86.  ||  under  os  (ty. 
unter  uns,  mnt.  under  uns  beiden)  sammen 
med  hinanden  ell.  for  os  selv,  alene.  Regn  og 


1167 


under 


mider 


1168 


Snee.  Under  os  hele  Dagen.  Vi  Fire  spil- 
lede TroisseTpt.  ACBeckersDaghog.fudg.lSTO). 
5.  sagt  under  os,  sagt  mellem  os  (se  II. 
mellem  b.e).  det  måe  være  sagt  under  oB. 
Moth.U56. 

B.  som  adv.  ell.  efterstillet  præp.  ell.  som, 
præp.  med  udeladt  styrelse  (jf.  derneden-, 
der-,  her-,  hvor-,  nedenunder/ 

16)  svarende  til  bet.l:  paa  undersiden; 
underneden,  et  Slags  flade  Pramme,  under  lo 
med  stærkt  Korch  forseete,  ofven  ganske 
platte  og  med  Kaabber  heåadkte.Klevenf. 
RJ.6.  du  kan  undersøge,  om  (juvel-)  B&kken 
er  gjort  fast  under  og  hvordan.  Fallada.B.437. 
under  paa  ioden.Feilb.fsdjy.).  nu  i  rigsspr. 
især  i  forb.  med  noget  under:  et  par  Skoe 
med  Seemlærs  Saaler  under.  Holb.UlJ. 7.  \\ 
i  særlige  verbalforb.  „Vis  mig  hvordan  man 
skor  en  Hestl"  .  .  „Det  kan  jeg  ikke  vise, 
naar  jeg  ikke  har  en  Hest.  Jeg  kan  da  ikke  20 
lægge  Dig  en  Sko  under."  Drachm.PV20.  slaa 
under,  se  III.  slaa  62.i. 

17)  svarende  til  bet.  2.  17.1)  svarende  til 
bet.  2.1.  Inde  i  Bagbutikken  laa  de  store 
Brændevinstønder  med  Spildebakkerne  un- 
der. AaseHans.EK.21.  der  er  ikke  saa  mange 
kartofler  under  (0:  under  planterne)  i  aar  j 

Sisse  under,  se  pisse  2  (og  u.  II.  svide  6.3). 
om  bevægelse  neden  om  (og  forbi)  noget. 
at  (byleddet)  vel  kand  op  og  iluckes,  og  at  30 
ei  grise  eller  gies  igiennem  eller  under  kand 
komme.Cit.1712. (Vider. II. 111).  Træet  be- 
gyndte at  give  sig  (i  stormen),  netop  da  to 
biler  passerede  under. Socialdem.^Ul949. 7. 
sp.6.  kan  du  ej  over  komme,  saa  kryb 
under,  se  III.  over  I6.5.  billedl.:  Det  16. 
Aarhundrede  havde  en  svag  Fornemmelse 
af  disse  Indvendingers  Vægt,  men  smuttede 
under.  TroelsL. S N. 100.  ||  om  bevægelse  til 
et  sted,  der  er  afdækket,  beskyttet  oventil;  40 
især  (vulg.  ell.  jarg.  og  oftest  i  formen  un- 
ter!^  brugt  som  opfordring  til  at  søge  en 
saadan  plads.  Unter  med  sig!  sagde  han 
.  .  (hunden)  luskede  slukøret  ind  mellem 
Hjulene  (paa  vogterhuset). Wied.Silh.72.  (jf. 
eng.  stand  from  under)  -^  brugt  paa  skibe 
som  varselraab,  naar  noget  falder  ell.  ka- 
stes ned  paa  dækket  ell.  i  lasten:  Fald 
underl Fisker. SøO.Till.ix.  Under  paa  Dæk- 
ket (Praj  fra  Yeiret)\Scheller.MarO.  Unter  50 
dernede  I  OrdftS^.  se  ogs.  u.  II.  falde  9.23.  || 
ride  en  hals,  blok  under,  se  II.  ride  6.12. 
17.2)  svarende  til  bet.  2.2.  en  .  .  Bænk 
med  fire  Fødder  under.  Tode.  JZ.  362.  gør 
Kilden  ren,  lige  til  Bunden  skinner  igen- 
nem. Der  er  fast  Sand  under.  Elkjær. HA. 
133.  (næppe  i  rigsspr.)  i  udtr.  for  at  løfte 
op,  holde  oppe  med  haanden:  Under  Vog- 
nen var  der  kun  tre  Hjul,  Det  „fråmmes" 
(0:  højre,  fjermer)  Baghjul  var  „af"  (ae),  eo 
Uden  at  sige  et  Ord  gik  Karlen  ud,  tog  fat 
ved  den  „fråmmes"  Aksel,  og  „bar  under". 
FrGrundtv.LK.148.  lette  under,  se  V  lette 
6.4.   i  7.3)  (1.  br.)  svarende  til  bet.  2.3 ;  især 


(delvis  til  bet.  21  j  i  forb.  ligge  (se  I.  ligge  38j, 
være  under:  Den  skal  være  under,  der  mindst 
formir.  Krist.Ordspr.nr.9862.  17.4)  svarende 
til  bet.  2.4.  II  længere  nede;  lavere.  Fjerdesalen 
(maatte)  nøjes  med  det  (0:  trappelys),  der 
kom  fra  Etagen  under.  Soya.FH. 317.  Des- 
værre kommer  han  (0:  fodboldspilleren,  der 
skal  skyde  paa  maal)  for  meget  „under"  i 
Bolden  og  løfter  den  over  M&aÅ.  P ol. ^*/ ti 9 37. 
6.sp.4.  stille  under,  se  IV  stille  27.  ||  i  udtr. 
for  (bevægelse  til)  stilling  neden  for  horisonten 
ell.  vandoverflade;  dels  om  himmellegemes  ned- 
gang, for  (o:  før)  soel  er  under. Cit. 17 17. 
(Vider. 1. 442).  især  i  forb.  gaa,,  rinde,  synke 
under,  se  gaa  38.i,  III.  rinde  2.i,  synke  2.5. 
;'/.  skride  under  u.  skride  4.i.  dels  om  ned- 
synkning  i  vand  og  (i  videre  anv.)  drukning, 
forlis,  undergang,  hun  .  .  slyngede  (stenen) 
ud  i  bassinet.  Den  plumpede  under,  så  det 
sprøjtede.  NMøll.H. 130.  inden  (de  tililende 
badegæster)  naaede  Stedet  havde  den  unge 
Mand  (der  var  ved  at  drukne)  to  Gange  væ- 
ret under.  S  or  øAmtstid.^'/?  1944. 4. sp.l.  dukke, 
gaa  under,  se  II.  dukke  3.2,  gaa  38.2-3.  ride, 
skære  under,  se  II.  ride  6.12,  IV  skære  32. 
sejle  et  skib  under,  sætte  næsen  under,  se 
II.  sejle  4.1,  II.  sætte  9.1.  ||  f  i  den  nederste 
del  af  noget;  forneden,  grofter  skal  være  allen 
(0: 1  alen)  vide  under. Cit.1731. (Vider. 1. 353). 
17.5)  svarende  til  bet.  2.5.  *ingen  Datum  under 
stod.  Reenb.I.184.  Dagen  efter  bragte  en  Ube- 
kjendt  ,  .  nogle  Dokumenter,  hvorunder  jeg 
skulde  skrive  mit  Navn  —  min  før  nævnte 
tidligere  Tutor  havde  sat  sit  under  som 
Kura,ior.  Schand.F.48.  skrive,  tegne  under, 
se  skrive  3.6,  tegne  2.2.  strege,  stryge  noget 
under,    se    II.  strege  1.3,    III.  stryge  13.14. 

1 8)  svarende  til  bet.  3.  Drengecykle  .  .  et 
stort  Hul  paa  Bagdækket  med  Lap  under. 
PolitiE.KosterbU'/iol924.2.sp.l.  han  gik  i  en 
tynd  arbejdsbluse  og  havde  ikke  noget 
under  •  klæde  under  med,  se  II.  klæde  3.1. 
stryge  noget  under,  se  III.  stryge  13.14. 
i  udtr.  for  at  skjule,  tilegne  sig  noget:  slaa 
noget  under,  se  III.  slaa  62.2. 

19)  svarende  til  bet.l.  De  Folk,  der  paa- 
viise  (0:  foreviser)  denne  Synderlighed  (o:  en 
rokkesten),  roe  i  en  Baad  tæt  under,  medens 
andre  vakkle  Stenen.  PNNyegaard. S. 76.  dreje 
under,  se  dreje  3.2  samt  u.  Takkel  1.2. 

20)  svarende  til  bet.  8 ;  i  forb.  som  der  er, 
ligger  (se  1.  ligge  13.1^  ell.  (nu  især)  stikker 
(se  II.  stikke  15.3^  neget  under.  Jeg  er  min 
troe  ogsaa  af  de  Tanker,  at  her  er  noget 
Kaaglerie  under.  Eolb. HP. 1 1 1. 12.  Jeg  troer, 
at  der  maa  være  saadan  en  Aarsag  under. 
VSO.I.701.  troer  Du,  at  Obersten  vilde  have 
taget  sig  den  Sag  saa  nær,  hvis  der  ikke 
havde  været  ganske  andre  Ting  under. 
NPWiwel.NS.87.  (nu  sj.:)  der  er  ell.  stikker 
(Suhm.Hist.1.294)  svig  under:  DL.5—2—78 
(se  u.  Svig;.  Holb.Pern.III.7.  VSO.  forstaa 
(noget)  under,  se  u.  forstaa  2.3. 

21)  svarende  til  bet.  10,  især  10.4.  samme 


1169 


Under- 


Under- 


1170 


Parti  var  kommen  under  (o:  blevet  underle- 
gent). Holb.DH. 1. 693.  naar  (svenskerne)  havde 
bragt  Dannemark  under,  saa  kunde  de  siden 
sikkert  vende  deres  Vaaben  mod  andre. 
smst.III.180.  jf.  het.11.3:  Herren  skal  sætte 
dig  til  hovedet,  og  ikke  til  halen,  og  du  skal 
alieneste  være  oven,  og  ikke  være  under 
(1871:  du  skal  kun  gaae  opad,  og  ikke  ned- 
ad). 5Mos.28. 13  (Chr.VI).  II  tiu  kun  i  faste 
forb.  som  bukke,  ligge  under  (se  II.  bukke  i'o 
3.3,  I.  ligge  38 j  samt  som  efterstillet  præp. 
hvem  er  den  soldat  nndeT.Moth.U56. 

22)  svarende  til  bet.  14:;  til  bet.  lå.i:  „er 
han  over  de  fyrre?"  —  „nej,  jeg  tror,  han 
er  under."  j  sælge  under,  se  sælge  2.4.  ||  (m. 
overgang  til  bet.  21^  svarende  til  bet.  14.3. 
han  gik  i  klassen  under  \  f  *  /o^&-  som 
(tjene)  fra  under  op  (holl.  van  onder  op, 
mnt.  van  under  up)  fra  lavere  til  højere  gra- 
der, stillinger;  (tjene  sig)  fra  neden  op  (se  20 
u.  tjene  9.3^.  han  skulde  kun  aliene  lade 
sig  befalle,  at  tiene  fra  under  op,  hvilket 
var  ham  en  Lyst.  Han  lod  sig  derfore  strax 
med  Fornøyelse  indskrive  som  gemeen  Sol- 
dat. CCRothe.  Waldemar  Løwendahl.(l7 50). 10. 
Cit.  1765.  (  Per  sonalhistT. 1883. 191). 

23)  (vist  egl.  til  bet.  2  09  17;  ikke  i  rigsspr.) 
som  udtr.  for  at  noget  væltes,  omstødes  (og 
ødelægges),  ell.  at  noget  køres,  rides  osv.  over. 
er  (den  brøstfældige  ovn)  ei  forfærdiget,  skal  30 
hånd  støde  dend  ganske  under.  Cit.l7 19. 
(Vider. 11 1. 292).  Esp.372.  ||  hertil  vel  ogs. 
udtr.  for  at  omstøde,  forkaste  en  dom:  kende 
(en  dom)  under,  se  III.  kende  6. 

Under-,  i  ssgr. 

A.  ['onar-]  (f  Vunder-.  *Cupido  smilende 
sin  Vunder-Bue  spendte.JSneed.I.158.  ♦Na- 
turens Vunder-Spill.  Anti-Spectator.152.  se 
ogs.  u.  Under-tegn,  -værdig,  -værkj.  af  III. 
Under  2-3  (jf.  Vidunder- j;  som  eksempler  paa  40 
sjældnere,  ndf.  udeladte  dannelser  kan  næv- 
nes: *Store  Ting  har  for  os  du  ovet:  |  Un- 
derdaad  og  vise  'Ra.z.d.EBrand.S.74.  *Engle 
gjester  end  vor  dunkle  Jord  |  Stundom  som 
i  gamle  \Jnderd&ge. Gravblomster.il. (1826). 
11.  Underdrikken  (0:  en  livseliksir). Brandes. 
VII.21.  Storken  var  ham  et  Underdyr,  som 
Fuglen  Roe.  HC  And.  S  S. lY  12.  Om  Under- 
gavens Stilling  i  den  kristne  Kirke.  Krarup, 
(bogtitel. 1888).  Han  (0:  præsten)  havde  troet  50 
paa  Forsoningen  mellem  Philosophi  og  Theo- 
logi  ,  .  „det  kom  da  ogsaa  altsammen  der- 
ovre fra  Berlin."  .  .  „Ganske  vist  .  .  dér 
sprang  den  Underkilde,  som  vi  valfartede 
til  med  tørstige  Læher.'' G jel.T. 226.  i  adj.: 
den  underblaa  Lult.Bergstr0m.KD.il.  en- 
ten de  ansee  Stykket  for  underklogt  eller 
splittergalt,  tilkommer  Æren  ikke  mig. 
Grundtv.DVIII.16.  ♦Er  Sangen  saa  Natur 
. .  og  reen,  |  da  faaer  et  Digt  derved  et  under-  eo 
lifligt  Smykke.  Ov Staffeldt. Den  poetiske  Konst. 
(1826).6.  *hun  er  skøn  og  lokkende  og  yndig 
I  og  undersad.Brandes.XlI .378. 

B.  ['onar-]   undertiden:  [onar-]  m.  hoved- 


tryk paa  flg.  led,  især  i  (afledte)  adj.  som 
under'danig,  -'fundig,  samt  i  uegl.  ssgr.  som 
under'haanden,  -'vejs;  i  ssgr.,  der  er  verber 
ell.  af  verber  afl.  subst.  og  adj.  faar  2. led 
normalt  stød,  for  saa  vidt  det  er  modtageligt 
herfor  \\  af  lY.  under,  oftest  mods.  over-, 
jf.  ogs.  neden-,  neder-  2  ||  hvor  intet  romer- 
tal angives  ndf.  ved  de  enkelte  ssgr.,  fore- 
ligger ssgr.  af  denne  art;  flg.  tilfælde  frem- 
hxves:  I)  svarende  til  IV  under  2.  I.l)  i 
betegnelser  for,  hvad  der  er  anbragt  under 
noget  ell.  danner  underlag  for  noget;  af  disse 
ssgr.  er  mange  udeladt  ndf.,  fx.  Under-affutage, 
-beholder,  -beton  (under  sporvognsskinner), 
-bom,  -bræt,  -etage,  -fad,  -kahyt,  -karm, 
-madras,  -plade,  -sokkel.  ||  ^  spec.  i  beteg- 
nelser for  hvad  der  hører  til  den  nederste  del 
af  rejsningen,  se  fx.  Under-gods,  -hals,  -mast, 
-raa,  -sejl,  -skøde.  I.2)  (vist  i  reglen  efter  til- 
svarende iy.  ssgr.,  hvis  1.  led  synes  at  være 
adj.  unter  (jf.  I.  undre j)  i  betegnelser  for 
den  nederste  del  af  det,  efterleddet  betegner,  ell. 
i  betegnelser  for  det  nederste  af  et  sammen- 
hørende par,  fx.  (foruden  de  ndf,  medtagne): 
Under-flab,  -fod,  -fortand,  -hjørnetand,  -ho- 
ved, -kind,  -reol,  -sal,  -skrog,  -streng,  -vin- 
due. 1.3)  i  afl.  til  (faste  ell.  ikJce-faste)  præp.- 
forb.m.  under,  /x.  underbordsk,  underjordisk, 
undersøisk  og  afl.  paa  -s  som  underbys,  un- 
derdæks, underjords,  undervands.  2)  svarende 
til  IV  under  3.1-2 ;  udeladt  er  bl.  a.  Underdug, 
-filt,  -frakke.  3)  svarende  til  IV  under  3(.3) 
og  8,  om  hvad  der  er  skjult  bag  noget  ell.  er 
trængt,  holder  sig  i  baggrunden,  danner  bag- 
grund for  noget  olgn.;  som  eksempler  paa  ude- 
ladte ord  kan  nævnes:  Evanston  (fremstiller) 
the  missing  link,  alle  Menneskets  Underegen- 
skaber,  sluppet  løs  og  rendyrket  under  Navn 
af  Fremskridt.  JFJens. 5.27.  nu  hørte  Mikkel 
Stilheden  igen,  og  nu  var  den  meget  foran- 
dret, saa  stærk  og  syngende,  saa  fuld  af  dump 
Underlyd,  at  den  skrækkede  \idi.m.sa.FD.89. 
medens  Einar  hørte  ham  kvæde,  anede  han 
en  anden  Undermelodi  —  som  om  han  sang 
en  Vise,  skønt  han  vilde  synge  en  anden. 
sa.EE.87.  Crookes  blev  sat  i  Bevægelse  paa 
samme  Maade  som  Faust,  paa  Jagt  efter 
Illusion,  ynkelig  hildet  i  Virkeligheden  under- 
vejs og  endende  som  Offer  for  den  sultne 
Undernatur.  sa.  S.  10.  4)  delvis  svarende  til 
IV  under  9,  men  især  efter  tilsvarende  ty. 
ssgr.  (jf.  u.  bet.  6),  i  betegnelser  for  hver  af 
de  afdelinger,  grupper  osv.,  der  er  dannet  ved 
deling  af  en  slørre  afdeling,  gruppe;  udeladt 
er  bl.  a.  Under-felt,  -gruppe,  -paragraf,  -ru- 
brik, -sprog,  -system,  -udvalg,  jf.:  Klassifi- 
kation i  Grupper,  Undergrupper,  Under-Un- 
dergrupper o.s.w.Sal.XVIiI.183.  Systemet 
er  meget  elastisk  . .  ved  at  der  kan  indskydes 
under-under-avdclinger. Jesp.Lei;ned.2i5.  5) 
svarende  til  IV  under  10  og  14.3,  men  vist 
hovedsagelig  efter  tilsvarende  ty.  ssgr.  m.  un- 
ter-, hvori  muligvis  indgaar  adj.  unter,  nedre, 
lavere  (jf.  bet.  I.2))  i  betegnelser  for  hvad  der 


XXV.     Rentrykt  "/„  1949 


74 


1171 


IJnderadmiral 


llnderarmsi- 


1172 


er  underordnet  noget  andet,  af  lavere  rang, 
magt,  myndighed  end  dette;  hvor  intet  andet 
angives  ndf.,  foreligger  denne  bet.  ell.  let.  4; 
udeladt  er  mere  specielle  betegnelser  og  mere 
tilfældigt  forekommende  dannelser,  især  (emb.) 
betegnelser  for  kommissioner,  nævn,  raad,  som 
Under-agentur,  -embede,  -entreprise,  -in- 
stans, -krigsret,  -nævn,  -skattekommission; 
personbetegnelser  (titler)  som  Under-agent, 
-arkivar,  -assistent,  -berider,  -bestyrer,  -bib- 
liotekar, -bogholder,  -direktør,  -entreprenør, 
-feltherre,  -fiskal  (sml.  I.  Fiskal  1),  -foder- 
mester, -formand,  -formynder,  -forvalter, 
-fører,  -gartner,  -guvernør,  -hofmarsk,  -hus- 
holder(ske),  -jomfru,  -kancellist,  -kannik, 
-kok,  -kokkepige,  -konstabel,  -løjtnant,  -ma- 
skinmester, -prior,  -sekretær  ofl.  ||  J^  i  ssgr. 
som:  (en  tones)  Over-  eller  Undersekunde. 
MusikL.(1801).88.  Tonen  a  siges  at  være 
Undertertsen  til  c.EAbrah.T.lS.  6)  svarende 
til  TV.  under  14,  i  betegnelser  for  hvad  der 
ligger  under  et  vist  maal,  en  vis  norm  ell. 
er  utilstrækkeligt,  for  ringe;  som  eksempler 
paa  speciellere  ell.  mere  tilfældige  dannelser 
kan  nævnes:  Underdødelighed  kaldes  i  Livs- 
forsikringen en  Dødelighed  under  den,  der 
ligger  til  Grund  for  Præmieberegningen. 
ForsikrL.145.  De  er  underflittig.  H^orfø.«^?;  S. 
132.  10  (brevkort)  var  underfrankeret.  »9orø 
Amtstid.'^'U1947 .3.sp.4.  underfrerakaldt  (foto- 
grafisk billede).  Bl&T.  Hovedstaden  er  under- 
repræsenteret (i  rigsdagen). Pol.'/il946. 9. sp.5. 
de  enkelte  Tilslagstoffer  .  .  indeholder  for- 
skellige Mængder  af  Korn  i  Over-  og  Under- 
størrelser./njjB?/3n.i539.222.sp.2.  II  (kern.)  i 
betegnelser  for  forbindelser,  der  indeholder 
mindre  af  et  metalloid  end  den  normale 
(i  alm.  lettere  tilgængelige  ell.  praktisk  vigti- 
gere) forbindelse;  især  i  betegnelser  for  visse 
syrer  med  mindre  indhold  af  ilt  end  den  almin- 
deligste af  vedk.  grundstofs  syrer,  nu  dog  i 
reglen  om  syrer  med  et  iltindhold,  der  er 
ringere  end  i  de  med  ordet  Syrling  betegnede 
forbindelser;  forbindelserne  m.  under-  som 
1.  led  er  nu  i  reglen  erstattet  af  tilsvarende 
forbindelser  med  -under-  som  2.  led  (som  fx. 
klorundersur,  klorundersyrlig,  Salpeterunder- 
syre^;  af  disse  ssgr.  er  de  fleste  udeladt  ndf. 
som  fx.  Under-klorsyre,  -klorsyrlig,  -klor- 
syrling, -kulsur,  -salpetersyre.  7)  svarende  til 
lY  under  16,  kun  i  ssgr.  dannet  efter  ty.  for- 
billede, som  underhandle;  ;"/•  underbinde  3. 
-admiral ,  en.  (ænyd.  d.  s.;  nu  næppe 
br.)  en  overadmiralen  undergivet  admiral,  der 
havde  kommandoen  over  en  afdeling  af  flaaden. 
Holb.DH.1.845.  8lange.ChrIV.1261.  -admi- 
ralitetisret,  en.  (foræld.)  en  1771  op- 
hævet underret  for  søetaten  (i  den  sidste  tid 
kun  for  dennes  civile  betjente;  mods.  Over- 
admiralitetsretj.  Nørreg.Privatr.Y  130.  Ba- 
den.JurO.217.  SaUI.187.  -afdele,  v.  vbs. 
-ing  (s.d.).  (jf.  -dele,  -inddele;  l.br.)  (ind)- 
dele  i  underafdelinger.  Troppe-Afdeling,  der 
underafdeles   i   flere   større    Eenheåei.  ME. 


1842.240.  denne  Formation,  som  under- 
afdeles i  Rullesteensleer  og  Rullesteenssand. 
Nord  ConvLex.  V.127.  NationalmusA.1941 .32. 
-afdeling:,  en.  (jf.  -del  2,  -delingj  ind- 
deling af  en  afdeling  (2)  ell.  gruppe  (i  en 
systematisk  opstilling)  i  mindre,  speciellere 
afdelinger  ell.  (nu  kun)  om  hver  af  disse 
mindre  afdelinger.  Eilsch.Term.41.  Under- 
afdelingen i  Klasser  efter  Imperfektums  Be- 

10  skaffenhed.i2asJfc.iV (90.62.  de  tre  naturlige 
Grupper  af  Mineralier,  Planter  og  Dyr,  med 
alle  disses  Underafdelinger.  Heib.Pros.il. 236. 
Leksikograferne  nummererer  det  enkelte 
Ords  skiftende  Betydninger  med  Romertal 
og  Afdelingers  Underafdelinger.  O  Geismar. 
MM.114.  Underafdeling,  militær,  Kompagni, 
Eskadron,  Batteri  eller  Eskadrille.  Gj/ideni 
Leks.1519.  -afkøle,  v.  [141  vbs.  -ing 
(  Christians. Fy  s. r  eg.  IngBygn.1942.269  .sp.2) . 

20  (fo-gl.)  afkøle  en  vædske  under  frysepunktet, 
uden  at  den  størkner;  overafkøle;  underkøle. 
Fedtet  i  selve  Mælkekuglerne  .  .  er  i  en 
smeltet,  saakaldet  „underafkølet"  Tilstand. 
LandmB.II.429.  -afsnit,  et.  (især  bogtr., 
æstet.)  underafdeling  af  et  afsnit.  Selmar.* 
136.  Begge  bøger  er  med  heldig  haand  delt 
i  passende  perioder  med  korte  underafsnit. 
VorUngdom.1944j45.267.  -ansigt,  et.  (jf. 
Under-  B1.2J  den  nederste  del   af  ansigtet. 

30  Hans  (øjne)  vare  skjulte  under  en  sort  Halv- 
maske, som  dog  ikke  bedækkede  Under- 
ansigtet. CBernh.NF.  VI II. 221 .  Underansig- 
tet var  for  tungt.  Munden  var  for  bred  og 
Læberne  var  ogsaa  alt  for  fulde.  JPJac.//.5. 
Leck Fischer. Ka.7l.  (jarg.)  som  udtr.  for 
munden:  Direktøren  . .  steg  frem  i  Dørkarmen 
og  tog  Cigaren  ud  a'  Underansigtet.  ZJ-fteii. 
M.21.  -arbejde,  v.  [2, 17.i]  (jf.  -bore  1; 
fagl.)  bearbejde  forneden  ell.  paa  undersiden. 

40  alt  gengivet  i  Sandstenen  med  store,  kraftige 
Mejselhug  .  .  eller  underarbejdede  med  lø- 
bende Bor,  saa  Skygger  synes  at  vælde 
frem  af  Stenens  T>yhdiQx.FrPoulsen.MH..I.30. 
-arm,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  u.  Under-  BI.2; 
sml.  Forarm)  I)  den  nederste  del  af  armen 
(fra  albuen  til  haandleddet) .  Anat.(1840).I. 
209.  *SiIkesjalet,  |  hvormed  du  har  måttet  ( 
bedække  din  Skulder  .  .  |  forråder  din  blæn- 
dende I  UndeT&rm.Blaum.Sib.l4l.  2)  (zool.) 

50  nederste  del  af  armen  (forlemmet)  hos  dyr.  Vi- 
borg&Neerg.HB.33.  LandbO.II.172.  -arms-, 
i  ssgr.  ()  (især  vet.  Underarm-^  af  -arm 
1-2,  fx.  (anat.,  vet.)  Underarms-blodaare, 
-hule  (0:  hulhed  i  overarmsbenets  nederste  del. 
H Krabbe. HestensAnatomi.  (1885).  36.  Under- 
arm-. Viborg&Neerg.HB.20)  -knogle  ^Under- 
armknoklen.  Viborg&Neerg.HB.W) ,  -muskel, 
-pulsaare  (H Krabbe. HestensAnatomi.  (1885). 
212.    Underarm-.  Viborg  &  Neerg.  HB.  43.    jf. 

60  Sal.^III.437)  og  (sport.)  Underarms-fat- 
ning (0:  det  at  fatte  med  hænderne  om  under- 
armene nær  albuerne,  efter  at  underarmene  er 
bøjet  ind  over  hovedet  til  ret  vinkel  med  over- 
armene. Sportsleks.II.636),  -greb  (greb  paa 


1173 


Underart 


iinderbel8eg:g:e 


1174 


underarmen  i  brydning,  smst.),  -hængende 
(om  stilling  i  barre,  hvorved  underarmene  hvi- 
ler mod  hver  sin  bom.  smst.).  2)  (jf.  Under- 
haands-  2;  sport.)  til  forb.  under  armen,  i 
betegnelser,  der  angiver,  at  armen  bevæges  i  en 
nedadgaaende  bue,  som  Underarms-bold  (i 
kricket:  Kricket.l934.41.sp.l),  -kast  (Sports- 
leks.II.636),  -kastning  (Kricket.  1930. 47. 
sp.2),  -serve  (i  tennis.  Sportsleks.II.636). 
-art,  en.  underafdeling,  -gruppe  under  en  lo 
art.  VareL.(1807).III.69.  Det  Bayerske 
(hvoraf  det  Østerrigske  vel  maa  ansees  som 
en  Unåer&Tt).  Bredsdorff. Af h.7 2.  de  forskjel- 
lige  Arter  og  Underarter  af  Yoesie.  PMøll. 
(1855).VI.54.  II  især  om  saadan  gruppe  i 
zool.  ell.  bot.  systematik,  nu  spec.  om  mellem- 
trinnet ml.  art  og  varietet.  Puddelen  er  en 
Underart  af  Hundearten.  F5'0.  Warm.Bot. 
666.  -baadsmand,  en.  (jf.  Kvarter- 
mester S).  4>-  tidligere  betegnelse  for  den  20 
laveste  grad  indenfor  chargen  baadsmand. 
Scheller.MarO.  SaVII.448.  -baand,  et. 
[2]  (bogtr.)  baand,  der  presser  arket  mod 
cylinderen  under  trykningen.  Bogtrykkeren. 
1934.Juli.5.sp.l.  -bakke,  en.  (jf.  u.  Under- 
BI.2;  sport.)  den  del  af  en  bakke  til  skihop, 
der  ligger  neden  for  det  sted,  hvorfra  der  hoppes. 
Sportsleks.II.637.  -balance,  en.  [14]  (ty. 
unterbilanz  (ældre:  unterbalanz^;  især  T) 
det,  at  summen  af  udgifter  (passiverne)  over-  30 
stiger  summen  af  indtægterne  (aktiverne),  ell. 
størrelsen  af  denne  forskel;  underskud.  Fran- 
kerigs Underbalance  i  denne  Handel  (méd 
Italien)  reiser  sig  fornemmelig  af  den  Mængde 
Silke,  som  Frankerig  fra  Italien  til  sine  Manu- 
facturer  hehøxeT.KiøbmSyst.III, 1.148.  Hun 
sendte  200  Rdl.,  hvoraf  132  Rdl.  brugtes 
til  at  dække  Underbalancen.  JSruMn.^FaTs^e- 
riana.69).  ForrO.  billedl.:  til  at  bøde  paa 
deres  moralske  Underbalance  (har  de)  faaet  40 
et  stort  Forraad  af  Forstandsoverlegenhed. 
Brandes. II. 238.  \\  i  forb.  komme  ell.  være 
i  underbalance.  Vexel-Lagien  .  .  er  mere 
end  høi  nok  .  .  saa  længe  vi  ere  i  Under- 
Ballance  med  Fremmede. /S'M)'im.//.i76.  Semi- 
narie-Fondet  var  kommen  i  en  betydelig 
\]nåeTha.ll&nce.Cit.l839.(VorUngdom.l941/42. 
181).  -balancere,  v.  [14]  (1.  br.)  opstille 
et  budget,  sadledes  at  der  er  underbalance. 
Socialdem.^*/v>1945 .1 .  sp.5 .  -bar,  adj.  {sv.  50 
no.  d.  s.,  ty.  wunderbar;  til  III.  Under  og 
suffiks  -bar  1 ;  nu  især  som  efterligning  af  sv. 
(og  no.))  vidunderlig;  underfuld;  mærkværdig; 
ofte  spec:  vidunderlig  skøn.  der  ere  Spater  .  . 
hvis  Tyngde  er  underbar.  vAph.  Chym.  III. 
369.  ♦en  rhytmisk  underbar  Musik.  Drachm. 
HI. 257.  Postkort  med  flotte  Mænd  og  under- 
bare Kvinder,  hvis  Kjoler  er  overhængt  med 
Diamantflimmer.  LindskovHans.NH.8.  iron. : 
Derefter  fulgte  i  en  underbar  Blanding  af  60 
Græsk,  Latin  og  Fransk  vor  Udnævnelse  til 
Riddere  af  det  grønne  .  .  Absinthens  Farve. 
SophClauss.AP.166.  -barn,  et.  (ænyd.  vun- 
derbarn,  <j/.  wunderkind ;  til  III.  Under  2-3; 


nu  næppe  6r.)  barn,  der  er  et  overnaturligt 
væsen,  af  overnaturlig  oprindelse,  ell.  barn 
med  vidunderlige  egenskaber,  evner;  vidunder- 
barn. Reinald  ^JnÅ&xbdkXnQt.  I ng.( skuespiltitel. 
1816).  at  forvandle  en  almindelig  Pige  til 
et  Underbarn.  Zterfc. 77.274.  Det  sjælfulde 
og  livfulde  Underbarn  (o:  fru  de  Stael  som 
barn)  blev  Faderens  Stolthed.  Brandes. IV 96. 
II  (lign.  anv.  af  ty.  wunderkind  (se  ZfdW.II. 
314))  om  Jesusbarnet.  *  Underbarnet,  der, 
af  Kærlighed  |  til  Jordens  Slægter,  steg 
til  Jorden  ned  |  fra  Himlens  lyse,  rene, 
sorgfri  Sale.  Drachm.GG.36.  -beboer,  en. 
[2]  (1.  br.)  d.s.s.  -bo  2.  Vort  Hj. 1 1, 1.50.  -be- 
dæknins,  en.  [3]  (sj.).  underbeklædning. 
Hr2.D.I.153.  -befalingsmand,  en.  4>., 
^  befalingsmand  (3)  af  laveste  grad;  un- 
derofficer. Scheller.MarO.  Rockstroh.Hær.II. 
109.  -befolke,  v.  [14]  vbs.  -ning  (s.  d.). 
(Qi,  1.  br.)  befolke  i  for  ringe  grad;  især  i  part. 
underbefolket  brugt  som  adj.  det  under- 
befolkede Australien.  DagNyh.^y»  1922.8. sp.l. 
Waugh.Godt Stof. (over s.1944). 194.  -befolk- 
ning, en.  [14]  (sj.)  vbs.  til  -befolke;  ogs.: 
befolkning  (i  et  omraade),  der  er  for  faatal- 
lig.  nu  er  det  Underbefolkning  man  frygter, 
Folk  vil  pludselig  ikke  mere  have  Børn. 
JVJens.RT.67.  -befragte,  v.  [10]  vbs. 
-ning  (Sindballe.Søret.(1936-38).288)  4>.  be- 
fragte et  skib  af  en,  der  selv  har  befragtet 
det  (jf.  Frembefragtningj.  Bl&T.  -befrag- 
ter, en.  [10]  4>  person,  der  underbefragter 
et  skib.  SaUXXIII.448.  ForrO. 491.  -be- 
gavelse, en.  [14]  (1.  br.)  det  at  være  under- 
begavet ell.  underbegavet  person.  Rubow.Gejst- 
ligeogverdsligeBreve.(1937).76.  -begavet, 
part.  adj.  [14]  (jf.  -begavelse^  hvis  begavelse, 
evner  ligger  under  det  normale;  ogs.  som  et 
mildt  udtr.  for  dum.  Han  stod  bare  med 
Hænderne  paa  Ryggen  og  saa  underbegavet 
\id.OJørg.Kluk&Co.fl930J.2S.  Rubow.P.lll. 
-begreb,  et.  især  (log.):  det  af  hovedbegre- 
berne ved  logisk  slutning,  der  bliver  subjekt 
i  konklusionen.  Sibb.  Tænkelære. (1849).  142. 
Starcke. Formel Logik.(1917).40.  -beklæd- 
ning, en.  [3]  (jf.  -bedækning^  beklædning, 
der  bæres  direkte  paa  kroppen  under  klæderne; 
undertøj.  Panum.^(1895).370.  Krak.l946.II. 
4047.  -belyse,  v.  [14]  vbs.  -ning  (s.  d.). 
(fot.)  give  negativet  for  kortvarig  belysning  ved 
fotografering.  PoU'il934.Sønd.26.sp.2.  Foto 
Leks.58.  -belysning,  en.  I)  [14]  (fot.)  vbs. 
til  -belyse.  FotoLeks.58.  2)  (jf.  Under-  B  l.i ; 
fagl.)  belysning  forneden  ell.  nedefra,  i  den 
relativt  svage  Underbelysning  fra  Rampen 
modelleres  (skuespillernes  ansigter)  op  i  en 
kontrastrig  plastisk  Form.  UnivProgr.  1942. 
1.81.  -belægge,  v.  vbs.  -ning  (s.  d.).  || 
spec.  [14]  (fagl.):  ikke  belægge  (3.i)  sygestue, 
hospital  olgn.  med  saa  mange  patienter,  som 
der  er  plaas  til.  Til  Trods  for,  at  Afdelingen 
til  Tider  har  været  stærkt  overbelagt  .  . 
har  den  til  andre  Tider  været  noget  under- 
belagt. Beretning  fraLandsforeningen  tilKræf- 


74* 


1176 


Underbelæg^ning 


underbinde 


1176 


tensBekæmpelse.1946/47.121. -heltes:ning, 
en.  [3]  vis.  til  -belægge;  spec.  (haandarb.) 
konkr.:  haand,  kant  under  stoffet  i  klædning 
til  afstivning  olgn.  SyStrikkeB.55.  -beman- 
de, V.  [14]  vbs.  -Ing  (PoUy,ol934.3.sp.6). 
4>-  bemande  et  skib  med  for  faa  folk.  Jeg  har 
forsøgt  at  sætte  Skik  paa  Skibet,  men  vi 
har  altid  været  underbemandet.  jBilfiA;A;e?s. 
TF. 88.  -ben,  et.  (jf.  Under-  BI.2;  især  med., 
zool.)  det  parti  af  benet  (I.3.i),  der  ligger  ml. 
knæ  og  fod.  runde  Skuldre,  faste  Ben,  korte 
Underben,  ikke  just  store  Hænder  og  Fødder. 
Drachm.DG.67.  Bagfod  og  det  nederste  af 
Underbenet  af  en  Dinos&uT.  Boas.Zool.*572. 
VoreSygd.I.7l.  -benklæder,  pi.  [3]  (jf. 
-permissioner^  brugt  som  et  finere  ord  for 
Underbukser.  Et  tykt  Been  i  Underbeen- 
klæder  stak  frem.  CBernh.XI.119.  Manufakt. 
(1942). 118.  jf.  u.  -bukser:  Det  er  de  Færreste, 
som  er  Helte  i  Underbenklæder.  DracAm. I/Z. 
119.  -betale,  v.  [14]  vbs. -ing  (BerlTid. 
y»1913.Sønd.2.sp.l).  give  en  for  lav  betaling 
for  noget;  især  m.  h.  t.  person:  give  for  lav 
løn,  for  ringe  honorar  osv.  Bilvognmændenes 
Medhjælpere  faar  deres  Arbejde  underbetalt. 
JernbaneT.^'/iil935.3.sp.2.  Saavel  Kvin- 
der som  Børn  var  underbetalte,  og  deres 
Arbejdsvilkaar  .  .  var  forfærdelige.  Kul- 
turkampen. 1935.  Nov.  8.  Handels-  og  Kon- 
tormedhjælperne underbetales.  Poi.%iS3  7. 
3.sp.6.  t  -betjening,  en.  underordnet  be- 
stilling, embede.  Amberg.  MO.  -betjent, 
en.  H"  -betjenter.  Holb.Kh.l70.  Slange. 
ChrlY  170).  (foræld.)  funktionær  ell.  bestil- 
lings-, tjenestemand  i  underordnet  stilling. 
Stædernes  Øvrighed,  Under-Betiente  og  for- 
nemste BoTgcie.Holb.Ep.II.SOS.  Borgretten 
(er)  en  Ret,  som  egentlig  er  sat,  anordnet 
og  indrettet  for  Hans  Majestæts  Under- 
Betiente  ved  Uofiet.  Stampe.  1. 288.  mange 
Undertrykkelser,  hvorved  Fogeden  og  an- 
dre Underbetiente  fornærme  Bonden.  JSneed. 
VI.6.  VSO.  -betræk,  et.  [3]  stof,  hvor- 
med noget  er  betrukket  paa  undersiden.  \\ 
(^,  jarg.)  som  spøg.  betegnelse  for  I.  Under- 
træk (jf.  -bidj.  -betydning^,  en.  spec.  (jf. 
Under-  B  3 ;  i.  br.)  skjult,  underliggende  betyd- 
ning (især  i  en  udtalelse).  Hvorfor  havde 
Ingeborg  tillagt  hans  Ytringer  om  Vejret 
en  hemmelighedsfuld  Underbetydning.  JV 
Jens.EE.68.  -bevidst,  part.  adj.  {vel  dan- 
net ii7 -bevidsthed ;  filos.)  som  foregaar  i  ell. 
hører  til  underbevidstheden;  undertiden  m. 
(omtr.)  sa.  bet.  som  ubevidst  (2.i).  Jesp.(TfF. 
4R.Y137).  sikkert  er  det,  at  der  for  ube- 
fæstede Sjæle  kan  rummes  en  Fare  i  Arbej- 
det med  de  underbevidste  Sjælstilstande. 
TJgeskrf. Læger.  1922. 55.  i  Dag  vilde  han  jo 
blive  sat  fast  for  sin  Forbrydelse.  Det  havde 
han  underbevidst  regnet  med  hele  Tiden. 
Jørgen  Niels.  KB.  149.  -bevidsthed,  en. 
(jf.  lY  under  2.4;  filos.)  indbegrebet  af  den 
sjælelige  virksomhed,  der  ikke  foregaar  bevidst, 
men  under  bevidsthedens  tærskel  (se  Bevidst- 


hed 2),  ikke  umiddelbart  tilgængeligt  for  vedk. 
individ  i  vaagen  tilstand;  ogs.  undertiden  om 
den  virksomhed,  der  foregaar  paa  overgangen 
ml.  det  bevidste  og  ubevidste,  man  har  .  . 
kunnet  paavise,  at  .  .  en  posthypnotisk 
Suggestion  røbedes,  vel  ikke  af  Individets 
sædvanlige  Bevidsthed,  men  af  en  „Under- 
bevidsthed". ^ø^<i.Ps!/A;.i59.  (man)  ærgrer 
sig    over    den    Snobisme,    der    endnu    sid- 

10  der  fast  i  ens  Underbevidsthed.  FrPowisen. 
VN.75.  billedl.:  en  fuldgyldig  Repræsentant 
for  Hertugdømmets  danske  Underbevidst- 
hed. PLattnVZs.  5^.  ¥5.  -bid,  et.  (dannet  efter 
Overbid^  om  det  forhold  hos  mennesker  og 
visse  dyr  (især  heste),  at  underkæben  rager 
længere  frem  end  overkæben,  ell.  (og)  at  under- 
mundens fortænder  rager  frem  foran  over- 
mundens, naar  munden  er  lukket.  Levin.  En 
eller  Anden  har  engang  sagt,  at  Folk  med 

20  Underbid  skal  man  være  paa  sin  Post  imod. 
Drachm.F .1 .100 .  Hun  havde  Underbid.  Pan^. 
S.104.  Landbo. IV.  5 44.  \\  (^,  jarg.)  som  spøg. 
betegnelse  for  I.  Undertræk  (jf.  -betrækj.  Frem. 
A.I. (1924-25). 733.  -bide,  v.  [2,17]  [-^Wbd] 
(forst.)  om  dyr:  bide  blade  og  kviste  af  træer 
fra  neden  af  (og  saa  højt  de  kan  naa). 
Fleuron.KO.15.66.  -billede,  et.  (ty.  wun- 
derbild;  til  III.  Under  2-3;  nu  sj.)  under- 
fuldt, vidunderligt  billede.  vÅph.(l764).  PalM. 

30  AdamH. 1. 286.  -bimle,  v.  [-[ben'a]  vbs. 
-ing  (s.  d.).  {jf.  oldn.  undirbinda,  forpligte) 
I)  [1-2]  (1.  br.)  fastgøre  noget  paa  undersiden 
af,  nedenunder  noget.  Moth.  U57.  det  var 
ikke  paa  Rygningen  (af  kirketaget),  han 
promenerte;  det  var  paa  .  .  de  udstaaende 
Kanter  af  Blytavlene,  hvori  han  fæstede 
med  underbundne  Iiss-poieT.Blich.(1920). 
XIII.  164.  II  m.  obj.,  der  betegner,  hvad  der 
forsynes   med    et    paabundet   underlag.    Ved 

40  Hjælp  af  underbundne  Aarer  .  .  strøge 
de  rask  gjennem  Indløbet.  P.P.  Hist.  Bille- 
der.(1. 1863). 387.  vi  underbandt  .  .  vore  Slæ- 
der med  Fangeblærer,  oppustede  Sælskind. 
KnudRasm.G.29.  2)  [2]  (1.  br.)  omvinde 
ell.  sammensnøre  nedenfor  et  vist  (angivet) 
sted.  quinderne  .  .  vare  underbundne  (1871: 
ombundne^  med  sække  under  brysterne. 
2Makk.3.19(Chr.VI).  det  runde  fremad- 
vendte  Knæ  (o:  paa  Michelangelos  Moses), 

50  underbundet  i  DTa.gten.Wanscher.Æ.31.  3) 
{efter  ty.  unterbinden,  der  synes  at  indeholde 
unter  som  udtr.  for  adskillelse,  spærring  (egl. 
sa.  bet.  som  IV  under  16j;  med.)  binde  en 
snor,  traad  stramt  omkring  en  del  af  legemet 
for  at  standse  strømmen  af  vædske,  spec.  blod, 
i  den.  den  afklippede  Navlestreng  .  .  under- 
bindes. Tode.ST./.J.  Forøvrigt  maa  Saaret 
(efter  hugormebid)  udskæres,  underbindes  og 
ætses  med  Salmiakspiritus  eller  Helvedsten. 

60  BMøll.DyL.III.62.  [|  især  m.  h.  t.  aare  (jf. 
omsnøre  i;.  PhysBibl.XX.60.  *Den  Blødende 
man  løfter  op  paa  Baaren,  |  Og  Lægen  under- 
binder varsomt  å.&xen.Drachm.DM.175.  De 
blødende   Kar  undexhiade^.Ugeskr.f.  Læger. 


1177 


Underbinding; 


Un<lerboer 


1178 


1943.400.sp.2.  i  lilledl.  udtr.  (jf.  bet.  A):  man 
(vil  ikke)  tilstede  den  danske  Befolkning 
(i  Slesvig)  at  drage  sin  aandelige  Næring 
(fra)  dansk  Dannelse  .  .  man  underbin- 
der de  Aarer,  hvorigjennem  Livets  Blod 
skulde  strømme. Madv.(DagUyiil865.1.sp.2). 
at  isolere  Danmark  til  en  barbarisk  Enklave 
.  .  at  underbinde  Kulturstrømmens  Aarer. 
8chand.TF.il. 96.   4)  (videre  am.  af  bet.  3; 


(bygn.)  blinding  (1.3)  under  dør,  vindue  olgn. 
Arbejdsløn.  30.  FagOSnedk.  f  -blive,  v. 
(efter  ty.  unterbleiben,  til  unter  som  udtr. 
for  afbrydelse  olgn.  (svarende  til  lat.  inter; 
se  lY  under  15^)  ikke  finde  sted;  udeblive. 
Saalænge  den  Syge  er  i  Sveed,  allerhelst 
naar  denne  medfører  Lettelse,  bør  Døres  og 
Vinduers  Aabning  undeThlixe.  Tode.ST. II. 
49.   -blomst,   en.    (Jty.  wunderblume ;   til 


O,  l.br.)  m.h.t.  forbindelsesvej,  tilførsel,  til-  lo  IIL  Under  2;  nu  sj.)  underfuld,  vidunderlig 


strømning  af  mennesker  ell.  udvikling,  fri  ud- 
foldelse af  noget:  afskære;  standse;  forhindre; 
holde  nede;  hjemme.  TroelsL.XII.l73.  Preus- 
sen (træder)  ind  i  en  lang  og  voldsom  Reak- 
tionsperiode,  der  yderligere  underbinder  de 
liberale  Frihedsideer.  AGarde.PreussensTysk- 
land.(1916).84.  Underbindes  Indvandringen 
fra  de  frisisk-tyske  Egne  Sydvest  for  Tønder, 
vil  Byen  heller  ikke  ret  længe  kunne  modstaa 
Trykket  af  det  derefter  rent  danske  Opland.  20 
HVClaus.FørAfgørelsen.(1918).35.  det  er  ikke 
muligt  for  Vestmagterne  at  underbinde  Til- 
førslerne .  .  til  Tyskland  uden  at  krænke 
nevtrale  Staters  Rettigheder.  PoZ.»V3  294(?.22. 
sp.2.  -binding:,  en.  [-iben'en,]  ^f  (skre- 
vet) -bindning.  OHLund.KA.230).  vbs.  til 
-binde;  især  i  flg.  anv.:  I)  (med.)  til  -binde 
3;  ogs.  konkr.,  om  stedet,  hvor  aare  olgn.  er 
underbundet,  ell.  den  traad,  der  er  bundet  om 


ell.  underskøn  blomst;  ogs.  billedl.  *Hjærtets 
Dronning,  Aandens  Kvinde,  i  Himlens  Under- 
blomst  i  Mnld\Grundtv.PS.VIII.267.  ♦man- 
gen Underblomst  jeg  finder  der  |  Som  Kun- 
sten kjender  ei.Ing.D.I.lOS.  PalM.I.212.  \\ 
2(  blomsterplante  af  slægten  Mirabilis  (jalappa) 
L.  Funke.(1801).II.475.  Larsen,  -blu«,  et. 
[2]  (fagl.)  blus  i  den  nederste  del  af  lysekrone, 
gasovn  olgn.  Sorø Amtstid.^/t  1944. 10. sp.2. 
-blæse,  V.  [2,17]  [-|blæ?S8]  I)  (fagl.)  blæse 
ind  under  (og  frembringe  hul  under).  Ogsaa 
kan  Vinden  underblæse  dem  (0:  rør,  der  er 
sat  i  klitten),  saa  at  de  hist  og  her  falde 
om,  hvorved  et  Brud  i  Klitten  let  hexii- 
kes.Andres.Klitf.309.  2)  (efter  sv.  underblåsa; 
sj.)  puste  til  ild  (for  at  faa  den  til  at  brænde 
stærkere);  billedl.:  Selvom  disse  Republika- 
nere .  .  viste  sig  ganske  ufarlige  for  Stats- 
styret, var  de  ikke  helt  betydningsløse  ved 


Mennesker,   som   ero  bidte  (af  en  hugorm)  30  at  underblæse  de  sociale  Rivninger.  Zi^aJn 


f.  E.  i  en  Hæl  eller  Stortaa,  kunne,  naar 
Underbinding  forsømmes,  inden  faa  Timer 
ophovne  til  UndeTlivet.  Schade. Mors.(1811). 
199.  hvis  man  sammensnører  (et  blodkar) 
med  en  Underbinding,  opsvulmer  det  mere 
henimod  Ta.Tmen.Gosch.B.15.  Panum.82.  \\ 
hertil:  Underbindings-naal,  -pincet.  Kirurg 
Instr.27.  2)  (m,  l.br.)  til  -binde  4.  Efter  den 
aarhundredlange  Knebling  og  Underbinding 


cius.(Danmark.V(  1945). 357. sp.2).  -blæst, 
en.  [2]  kraftig  lufttilførsel,  blæst  (2)  til  et  ild- 
sted (esse,  kedel  osv.)  fra  neden  af;  ogs.  om 
den  indretning,  hvorved  denne  blæst  frem- 
bringes. Wagn.Tekn.44.  Han  satte  Under- 
blæsten paa  højeste  Tryk  og  fyrede  (under 
dampkedlen). PoUyil935.Sønd.24.sp.2.  -be, 
en.  [2]  (i  bet.  2  ogs.  -boer.  Knud  Pouls.  (Aage 
Houken.KnudPoulsen.(1949).18)).  (oldn.  un- 


udf older  Livet  sig  nu  atter  frit  og  løfterigt.  40  dirbdi)  I )  (dial.)  overnaturligt  væsen,  der  tæn- 


OSchutte.FL.97.  en  hel  eller  delvis  Under- 
binding af  Tilførslerne  (vil)  hurtigt  faa  Mod- 
standskraften til  at  smuldre  hen. Pol.^''/tl943. 
2.sp.3.  -bisp,  en.  (ænyd.  d.  s.  (og  -biskop^ 
glno.  undirbiskup ;  foræld.)  almindelig  biskop 
(mods.  Over-,  Ærkebiskop);  lydbiskop.  D&H. 
II  Underbisp  .  .  kaldes  og  viebisp,  og  er  den 
som  forretter  embedet  for  en  fyrstelig  per- 
son, som  er  bisp  i  Hyå'åkl&nd.  Moth.  B 185 


kes  at  bo  under  jorden;  underjordisk.  Feilb.BL. 
46.  2)  (jf.  -beboer;  1.  br.)  person,  der  bor  i 
værelse,  lejlighed  i  etagen  under  en.  jeg  trak 
rundt  med  Sophaen  og  Bordene,  indtil  der 
omsider  kom  Bud  op  fra  Underboen  med 
Forespørgsel,  om  Candidaten  ikke  snart  var 
færdig  med  sin  Flytning.  Scharling. MinHu- 
struogjeg.(1875).17.  Brandes  var  i  lange 
Tider  min  Mnderho.J  Clausen.Menneskerpaa 


I. -bjælke,  en.  [2]  nedre,  nederste  bjælke.  50  minVej.(1941).70.  -bord,   et.  (jf.  Under- 


Ræven  lod  sig  øjeblikkelig  dumpe  ned  fra 
Broen  .  .  I  samme  Nu  rev  Strømmen  den 
ind  mod  Underbjælkerne. J5;Ser^eZs.Z).i(?2.  || 
(bogtr.)  nederste  rigel  paa  bogtrykkerpresse. 
PLMøll.B.141.  II  (fagl.)  den  del  af  stangen, 
der  findes  under  mundstykket  i  en  kandar; 
bom  (1.2.6).  PWBalle.R.99.  II.  -bjælke,  v. 
[2, 17.2]  (2.  led  dannet  til  Bjælke;  nu  næppe 
br.)  egl.:  sætte  understøttende  bjælker  under; 


Bl.ij  1)  (dial.)  om  hylde(r)  under  køk- 
kenbordet (hvorpaa  gryder  olgn.  anbringes), 
(hun)  pegede  paa  al  den  Grød  og  kogte 
Kartofler,  der  stod  paa  Underbordet.  Ods- 
herred. 1930. 11. sp.2.  (hun)  hev  Fustagen  frem 
fra  Underholdet.  ErlKrist.DH.  132.  2)  0 
det  flade  træstykke,  der  begrænser  en  spids- 
bælg forneden.  Wagn.Tekn.45.  -bordsk, 
adj.   (jf.   Under-   BI.3;  sj.)   som   ligger. 


grundfæste.  *Gud  underbiælke  Hans  Huus  og  60  gaaet  under  bordet  (fx.  ved  et  drikkelag).  Du 


Hans  ThTone\Wadsk.FrV25.  -bladet,  adj. 
[2]  (bot.,  foræld.)  om  akselblad  (2) :  som  sidder 
lidt  neden  for  bladets  udspring.  CGRafn.Flora. 
1.71.  Tychsen. A.1. 113.  -blinding,  en.  [2] 


der  (o:  en  af  deltagerne  i  et  gilde)  seer  ud 
til,  at  Du  snart  vil  lede  efter  de  under- 
bordske;  og  Du  der  har  vistnok  Qvalmer. 
Blich.(1920). XXVIII. 61.    -boer,    en.    se 


1179 


underbore 


Underbnnd 


1180 


-bo.  -bore,  v.  [2, 17]  [-iboJra]  (ænyd.  d.  s., 
ty.  unterbohren)  I)  iore  (hul,  hulhed)  ind 
under  ell.  neden  for  noget.  Springvandet  (o: 
vandstrømmen)  maatte  ikke  underbores;  det 
vil  sige,  Opstanderen  skulde  have  sit  Ud- 
løb i  den  bestemte  Højde,  hvor  Vand- 
mesteren havde  sat  det.  Villads  Christensen. 
Køienhavnl840-1857.(1912).160.  de  foroven 
stærkt  underborede  Øjelaag  (o:  paa  en  bu- 
ste). KunstmusA.1921-23. 317.  II  især  m.h.t. 
laas,  haspe  olgn.:  bore  hul  under  (ell.  om- 
kring) den  (i  døren,  vinduesrammen)  for  at 
hunne  komme  til  at  fjerne  den,  slaa  den  fra. 
PolitiE.'yA923.4.  II  (I  br.)  billedl.:  under- 
grave; underminere.  Kraften  sivede  ud  i  det 
store  Intet,  underboret,  marvstjaalet  af  de 
tusinde  usynlige  Magters  Sammenspil.  CF 
Mortens. KA.9.  2)  f  bore  hul  i  et  skib  under 
vandlinien;  bore  i  sænk.  Odds  Flaade,  som 
det  lykkedes  ham  at  unåeihoTe.Grundtv. 
Saxo.  1.232.  -bortfragte,  v.  [10]  vbs. 
•ning  (Sindballe.  Søret.(1936-38). 281).  4^ 
om  befragter:  bortfragte  (fartøj)  til  en  an- 
den, -bortfragter,  en,  [10]  4>-  befragter, 
som  atter  bortfragter  et  fartøj.  Sindballe.  Søret. 
(1936-38). 408.  -bramraa,  en,  -bram- 
sejl, et,  (jf.u.  Under-  Bl.i^  4>-  ^^''^  nederste 
bramraa,  det  nederste  bramsejl  (i  et  firemastet 
fuldskib).  Scheller.MarO.  -bras,  en.  (jf.  u. 
Under-  Bl.i^  ^  bras  til  underraaen.  Larsen. 
Scheller.MarO.  -bringe,  v.  [2]  [-ibrerx'a] 
vbs.  -else  (MR.  1786. 98.  BerlTid.'^V a904. 
Aft.l.sp.l.  Bek.Nr.l84^yU934.§12).  {ænyd. 
d.  s.  i  bet.  „ombringe,  dræbe"  (GkS2°996.[22J); 
fra  <?/,  unterbringen,  mw^  underbringen ;  nu 
kun  ^y  bringe  under  tag;  skaffe  plads  i  hus; 
skaffe  logi,  husly;  især  m.  h.  t.  soldater  og 
krig  smateriel.  vAph.(1764).  de  Folk,  som  man 
havde  formodet  at  faae  underbragt  i  For- 
stæderne, maa  her  i  Staden  indqvarteres. 
MR.17 86.74.  (prinsen  tilbød)  de  ham  til- 
hørende Fabriksbygninger  .  .  der  vare  ledige, 
for  at  Stiftelsen  kunde  underbringes  samme- 
steds. MiE,7552.449,  De  frivillige  bevæbnede 
danske  Organisationer  skal  som  frivillige 
indgaa  under  Hæren  og  vil  blive  lønnet, 
forplejet  og  underbragt  ved  Hærens  For- 
anstaltning, saalænge  Tilhørsforholdet  veå- 
v&TeT.Information.yil945.1.sp.6.  f  -bryde, 
V.  {efter  ty.  unterbrechen,  til  unter  som  be- 
tegnelse for  adskillelse  (se  lY  under  Ib))  af- 
bryde; forstyrre,  man  (vil)  u-gierne  .  .  under- 
bryde  saa  vel  de  Herrer  Politicorum  Roelig- 
hed, som  deres  Blades  Læseres  Forlystelse, 
med  Indvendinger  mod  deres  politiske  Be- 
tragtninger. LTid.i745.673.  jeg  (o:  Harlekin) 
underbrod  deres  (o:  læsernes)  vigtige  Sysse- 
ler. SorøSaml.1.92.  -brække,  v.  {efter  ty. 
unterbrechen,  se  u.  -bryde  )  I)  t  trans.:  bryde 
itu;  søndre.  *(baadens)  Stavn  i  Slaget  knæk- 
kes, I  .  ,  o  vee!  den  underbrækkes  1  Bt/nc/i. 
VT.38.  2)  (vet.)  intr.,  i  part.  underbræk- 
kende,  om  hovedstilling  hos  heste:  hvorved 
hestens  næsespids  (p.  gr.  af  for  krum  hals- 


stilling)  ligger  bagved  den  lodrette  hovedstil- 
ling (hvor  pande  og  næse  ligger  i  en  lodret 
linie).  Viborg &Neerg.HB. 61.  PWBalle.RD. 
30.  -  bræ  n«!  in  g,  en,  [14]  (fagl.)  utilstræk- 
kelig brænding  af  cement  olgn.  DaEngTeknO. 
-bud,  et,  [14]  f'^y, -byde;  især  r)  bud  (4), 
der  ligger  lavere  end  et  andet;  dels  om  et  bud 
fra  køberen,  der  ligger  under  den  pris,  sælge- 
ren forlanger;  dels  om  pristilbud  fra  sælger, 

10  leverandør,  der  ligger  under  en  anden  sælgers 
(andre  sælgeres).  Prisen  for  den  valgte  Klæd- 
ning var  nedsat  til  en  Femtedeel,  (men) 
trods  alle  Israelitens  Forestillinger  .  ,  blev 
han  haardnakket  ved  sit  Underbud.  Badges. 
DVIX.84.  Er  der  Ingen  der  vil  gjøre  Under- 
bud (o:  ved  en  licitation)? Levin.  Der  fore- 
ligger Oplysninger  just  om  saadanne  Under- 
bud .  .  Den  danske  Industri  forlangte  den 
samme  Pris,  men  Udlandet  satte  sine  Til- 

20  bud  voldsomt  ned.  Pol.^°/d912.4.  -bug,  en. 
{ænyd.  d.s.;  jf.  Under-  BI.2;  nu  sj.)  nederste 
del  af  bugen;  underliv.  LTid.1737 .621.  Caspa- 
ri.Huus-  og  Reiselæge.(overs.l828)  .44.  -buk- 
ser, pi.  [3]  (jf.  Inderbukser;  nu  især  dagl. 
som  et  mindre  fint  ell.  dannet  udtr.  end  -ben- 
klæderj  bukselignende  klædningsstykke  (nu 
især  af  trikotage)  m.  lange  ell.  korte  ben,  der 
er  del  af  underbeklædningen,  undertøjet  for 
damer  og  (især)   herrer.   Moth.B452.   *Siig, 

30  naar  han  giør  en  Bog  om  Grædske  Under- 
buxer,  |  At  af  den  Sæd  Foragt  for  lærde 
Folck  o^voxex. Holb.Skiemt.C6^.  PalM.VI. 
312.  (madam)  Moslins  opblæste  Underbuk- 
ser (0:  paa  tørresnoren).  C Hans.BK. 40.  det  er 
ikke  nemt  med  de  Pigebørn,  bare  man  ryster 
et  Par  Underbukser  over  deres  Seng,  saa 
skal  de  straks  have  Børn.  LindskovHans.NH. 
47.  ordspr.:  ingen  er  helt  i  underbukser 
(jf.  u.   Kammertjener;.    ErlKrist.MM.88. 

40  -bul,  en.  [3]  (dial.)  ærmeløs  undertrøje  ell. 
livstykke,  hun  var  jo  død  nu  . .  hun  knappede 
ikke  hans  Underbul  i  Ryggen  mere.^nd 
Nx.PE.1.21.  Aakj.SV.VIII.37.  Thorsen.186. 
Feilb.  -bund,  en.  [2-3]  (jf.  -grund;  nederste 
ell.  inderste  bund  ell.  underlag;  om  vognbund 
i  arbejdsvogn:  FrGrundtv.LK.118.  om  jord- 
laget under  mulden  ell.  overfladen  (jf.  -grund 
1.1;.  Sne  var  der  .  .  men  Underbunden  var 
endnu   ikke   h&a.rdiT0ssen.  Dag Nyh.^ynl909. 

50  2.sp.2.  HimmerlKjær.1948.305.  om  det  under- 
ste lag  ved  tækning:  JySaml.IX.343.  jf.  I, 
Bund  6.3:  Strandtørklæde  .  .  rød  Underbund 
med  forskelligfarvet  Mønster.  PolitiE.Koster- 
bUyil925.1.sp.2.  II  i  olm.  rigsspr.  næsten  kun 
billedl.,  om  forhold,  der  ligger  bag  ved  ell.  dan- 
ner baggrunden  for  noget;  især  om  dybere,  til 
grund  liggende  tilstand,  indstilling,  stemning 
olgn.  Det  var  al  denne  Overtro  .  .  og  den  der- 
til svarende  Følelse  af  Uhygge,  der  dannede 

60  den  mørke  Underbund  i  Datidens  Bevidst- 
hedsliv, rroeisL,F/.32.  Bag  Skæmten  i  Digtet 
er  der  en  Underbund  af  Alvor.  ThAMUll. 
UH.87.  den  samlede  Støjsymfoni  (om  bord) 
med  Dampmaskinens  regelmæssige  Pulsslag 


1181 


Underbask 


nnderbøje 


1182 


og  Dynamoens  jævne  Durren  som  Under- 
bund. iVaiMr/orsifcerenJo7js.5c/im{df.C2947^. 252. 
t  -busk,  en.  [2]  (jf.  Busk  1^  underskov. 
her  og  der  findes  .  .  nogle  smaa  Lunde,  af 
et  Par  Snese  Træer  og  liden  Underbusk. 
EPont.Atlas.II.64.  -byde,  v.  [14]  [-|by?68] 
vbs.  -ning  (VVed.BB.l55.  Malerfaget.[1935J. 
270),  jf.  (nedsæt.)  -eri  (Fol1ceskolen.1931.353. 
sp.l.  Socialdem.^^U1946.7 .sp.4)  samt  -bud. 
{jf.  ty.  unterbieten,  eng.  underbid)  give  et  lo 
underhud;  især  m.  person-olj.,  dels  om  køler 
ell.  arbejdsgiver:  give  et  tilbud,  der  ligger  under 
den  af  sælgeren  (arbejderen)  forlangte  pris  ell. 
under  den  passende  pris;  dels  om  sælger,  leve- 
randør: tilbyde  noget  til  en  pris,  der  ligger 
under  en  andens  (andres),  i  det  denne  Colonie 
med  sine  Priser  paa  Rum,  Bomuld,  Sukker 
&c.  vilde  underbyde  de  vestindiske  Plan- 
tører,  vilde  den  lidt  efter  lidt  omhugge  Slave- 
handelen ved  ^oåQix.FrSneed.1.483.  under  20 
den  frie  Konkurrences  . .  Herredømme  under- 
byder Enhver  den  Anden.  Bmndes. "7/7.527. 
undertiden  kaprede  de  ogsaa  Kunder  fra 
Mester  ved  at  underbyde  ham  i  Smug.J.nd 
Nx.PE.II.76.  billedl.:  han  vil  overbyde  Vir- 
kelighedens Vilkaar  .  .  Vanskeligere  bliver 
det,  naar  han  vil  underbyde.  Zterfc.7/.266. 
Lucretia  overkvikker  den  kvikke  og  under- 
byder (0:  distancerer,  overgaar)  den  husholde- 
riske  i  Nøjesyn  og  Forbehold.  H5nx.J?Z.65.  30 
■'»yffg««  '^-  [2]  vJs. -else  (i  bet.  2:  Nathans. 
GB.43.  VorUngdom.1946/47.198)  ell.  (især) 
-ning'  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s.  (ogs.  i  bet.:  hemme- 
ligt, underhaanden  afgøre  samt  i  bet.:  hindre, 
forebygge),  ty.  unterbauen,  mnt.  underbuwen, 
fremskynde  en  sag  til  afgørelse')  I)  (1.  hr.) 
indbygge  noget  neden  under  noget  andet.  Last- 
automobil  .  .  med  underbygget  Kasse.  Po- 
litiE.Kosterbl."/il923.1.sp.l.  Herrecykle  .  . 
Sadel  med  underbyggede  Fjedre,  smsi."/,  40 
1925.2. sp.l.  2)  forsyne  med  et  støttende  under- 
lag, fundament;  især  m.  h.  t.  bygningsværk: 
fundamentere;  ogs.  undertiden  m.  h.  t.  under- 
laget: bygge  som  fundament.  Moth.  B  489. 
Underbygget  Batterie  .  .  Batterie,  som  er 
bygget  paa  en  Stillads,  af  Mangel  paa  Plads. 
MilTeknO.  Her  er  meget  at  underbygge, 
inden  Monumentet  kan  opreises.lfO.  Byg- 
ningen (o:  synagogen)  er  istandsat  1906-07, 
da  Murene  underbyggedes. Trap.*/. 327.  3)  50 
billedl.  anv.  af  bet.  2,  især  som  udtr.  for  at  give 
noget  en  solidere  basis,  konsolidere,  styrke  det. 
underbygge  sin  såg  (0:  søge  at  stemme  dom- 
meren mildt).  Moth.B486.  eensidige  .  .  svagt 
underbyggede  .  .  Angieh.  Hist  Tidsskr.  VI. 
646.  det  er  grundig  Læsning  af  Classikerne, 
som  .  .  skal  underbygge  den  sproglige 
. .  Undervisning.  MHamm.(FædreU858.1257. 
sp.2).  Vor  utvungne  Tone  er  behagelig,  men 
den  maa  underbygges  med  Takt. EGad.TT.  eo 
153.  II  (sj.)  m.  obj.,  der  betegner  grundlaget, 
og  hensobj.  han  havde  søgt  at  underbygge 
den  lutherske  Nadverlære  en  formentlig  fa- 
stere  Gmnd\old.HFRørd.UnivH.III.574.  || 


ofte:  grunde  paa  ell.  støtte  ved  grunde,  argu- 
menter, beviser  olgn.;  gøre  (paastand,  teori 
osv.)  sikrere,  sandsynligere  ved  at  anføre,  hvad 
der  taler  for  den;  bygge,  basere  (en  fremstilling) 
paa  sikker  viden,  gode  kilder,  ræsonnementer 
osv.  (en)  temmelig  svagt  underbygget  Hypo- 
these.Moll).F.224.  Forfatningskrav,  der  .  . 
underbyggedes  med  Henvisning  til  de  kon- 
gelige LøiteT.AFriis.B.152.  Værkets  forskel- 
lige Dele  (er)  noget  uensartet  underbygget, 
des  solidere,  jo  længere  vi  er  kommet  frem 
i  Tiden.  MRubin.MB.l78.  -byg^ning,  en. 

1)  (l.br.)  vbs.  til  -bygge  (2).  MO.  navnlig 
di-  -bygge  3;  billedl.:  VVed.(DagNyh.^y» 
1913.1.$p.2).  I  sine  senere  Aar  skred  Platon 
til  en  Revision  af  sin  Idélære  eller  rettere 
en   dybere   Underbygning.  Ferden  G/)./.  343. 

2)  (fsv.  undibygning,  bolig  i  nederste  etage; 
sml.  Overbygning  2)  hvad  der  danner  under- 
lag, fundament  for  noget.  2.1)  i  egl.  bet.:  hvad 
der  er  bygget  som  grundvold,  underlag,  funda- 
ment for  bygningsværk,  anlæg;  ogs.  undertiden 
om  den  nederste  del  af  bygning.  Moth.B490. 
da  (klokkerne)  merkedes  at  sætte  Under- 
Bygningen  i  nogen  Bevægelse,  blev  Kirke- 
Muren  midt  paa,  bestyrket  med  et  ziirligt 
Forspring  mod  Torvet.  EPont.Atlas.il.  114. 
Underbygningen  for  Rytterstatuen  og  dens 
Forhold  til  denne  er  her  ganske  udmærket. 
JLange.II.218.  Underbygningen  er  den  Del 
af  en  Brokonstruktion,  der  bærer  Overbyg- 
ningen og  fører  dens  Vægt  ned  paa  Grunden. 
„Underbygning"  er  saaledes  et  noget  videre 
Begreb  end  Bropiller,  idet  det  ogsaa  om- 
fatter Pendulsøjler,  Pendulaag,  Gittertaarne 
etc.TeknLeks.il. 580.  \\  (fagl.)  om  det  til- 
dannede ell.  opbyggede  underlag,  hvorpaa  vej- 
bane ell.  jærnbanespor  og  ballast  hviler.  OpfB.^ 
11.82.  Vejens  Jordlegeme  med  Broer,  Kister 
og  Overkørsler  kaldes  under  eet  dens  Under- 
bygning. Landm  B.  1. 402.  Tekn  Le  ks.  II.  580. 
2.2)  CP  billedl.  anv.  af  bet.  2.1  (undertiden  m. 
tilknytning  til  -bygge  3).  Christus-Troen,  saa- 
ledes som  den  er  Underbygning  og  Hjørne- 
steen for  dette  Arheide.  HN  Claus.Detevange- 
liskeKirkeliv.(1859).v.  Hans  Kunst  har  kun 
en  meget  svag  Underbygning  af  Disciplin  og 
Studium  af  det  Legemlige.  JLange.MF.221.  i 
sit  store  Værk  „Kapitalen"  (gav  Marx)  den  so- 
lide videnskabelige  Underbygning  for  denne 
Ta.nkegmg.GBang.EK.II.506.  -bys,  adj.  I) 
(jf.  Under-  BI.3;  sj.)  som  befinder  sig,  løber 
under  byen.  Nu  brød  Toget  frem  af  sin  under- 
bys Bane.  AndNx.MR.181.  2)  (jf.  IV  under 
1.1)  t  Underbyes  .  .  kaldes  det,  som  er  tet 
under  bj^en,  udenfor.  Moth.B471.  -bæger, 
et.  [2-3]  (bot.)  udvidelse  af  blomsterbunden  hos 
omkring-  og  oversædige  blomster  (tidligere  op- 
fattet som  dannet  af  de  sammenvoksede  bæger- 
blade). Drejer.BotTerm.72.  MentzO. Bill. 222. 
229.  -bære,  v.  [2]  [-ibæ^ra]  (l.br.)  under- 
støtte og  holde  oppe.  I  en  Stueetage  uden 
Kælder  underbæres  Gulv  og  Indskud  af 
Underliggere.  TefcnLeA;s./.575.  -bøje,  v.  [2] 


1183 


llnderdan 


underdanig 


1184 


[-jbcoi'a]  {ænyd.  d.  s.  i  het.:  undertvinge,  -kaste, 
fsv.  undirbøghia,  d.  s.;  sj.)  bøje  op,  ind  under. 
de  indiske  Uhyrer,  Dvergeskikkelser,  med 
underbøiede  Been  siddende  GnåeiJMolb.F. 
197.  Larsen.  I.  -dan,  en.  [-|daJn]  ^-dane. 
Pftug.DP.621.  Kyhn.PE.15.  -daner.  Falst. 
Ovid.68.  flt.-dånere:  nolb.Dn.1.676.  Resier. 
**/il738.  Mall.SgE.276.  PolPhysMag.VIII. 
157).  flt.  -er.  {ænyd.  underdan,  -dåne,  -daner, 
glda.  vndærdan(æ)  (OldaKrøn.99.  Mand.69.  i'o 
Fragm.151),  glno.  (1384)  (dat.)  vnderda- 
nora  (se  Seip.L.1.53);  egl.  substantivering 
af  II.  underdan;  nu  kun  arkais.,  sj.)  person, 
som  er  undertvunget  af  en  anden  ell.  under 
hans  herredømme,  magt;  person,  som  er  under- 
givet en  anden  som  træl,  tjener,  tyende  olgn. 
ell.  undergivet  en  magt,  myndighed,  øvrighed; 
ogs.  om  person,  der  hører  ind  under  og  har 
pligter  overfor  et  fællesskab,  et  samfund  ell. 
er  underkastet  lovbestemmelser  olgn.  Kongen  20 
af  Zilon,  som  ellers  var  hans  Underdan, 
(sendte)  en  Gesandt  til  Kongen  af  Pegu. 
Pflug.I)P.624.  indkræve  Mestermandspenge 
af  Grevskabets  Bønder  og  Underdanere. 
Reskr.^*/il738.  Jorden  var  Menneskenes.  Alle 
Dyr  hørte  dem  til:  Da  Gud  skulde  straffe 
Menneskene,  straffede  han  ogsaa  disse  hans 
lJnåeTåa.neT.Eilsch.Philhist.28.  *Du  (0:  Eva) 
har  forført  din  Mand  —  nu  vær  hans  Under- 
dan {oohm).Ew.(1914).I.262.  Jeg  ..  er  30 
overtydet,  at  jeg  —  idet  jeg  kom  Vennen 
og  Sandhedstolken  ihu  —  ikke  fornægtede 
Danneborgeren  og  Lovens  Underdan.  Æa^&. 
E.V391(jf.  SvLa.AB.251).  nu  est  du  vor 
Konges  Than  og  Underdan,  thi  du  annam- 
mede Sværd  af  ham.  Grundtv.  S  norre. 1. 115. 
eaa  er  Du  da  blot  Hr.  Ebbes  Underdan  og 
som  en  Høvedsmand  for  hans  Livvagt. 
HFEw.VT.II.311.  II  især  om  indbygger  i  et 
land  som  undergivet  regenten  ell.  regeringen;  40 
undersaat.  Da  han  nærmede  sig  til  Kongen, 
kastede  han  sig  ned  paa  Jorden,  for  at  viise, 
at  han  var  en  'Unåerda.n.Holb.JH.II.399. 
*høit  fra  sin  brede  Ganger  |  Velsigner  Drot- 
tens Haand  hver  Underdan.  Oehl.XX.60.  *en 
troe  \JndoTåa.n.Blich.(1920).VI.262.  *hver 
en  Underdan  skal  lystre  mig  (0:  kongen).  80- 
toft.KH.41.  II.  -dan,  adj.  [-|daJn]  {ænyd. 
d.  s.,  æda.  undærdan  (DGL.II.12  var.);  fra 
mnt.  underdan,  egl.  perf.  part.  af  underdon,  50 
underkaste;  jf.  I.  -dan,  -danig  samt  suffikset 
-dan;  nu  kun  arkais.,  sj.)  som  præd.:  under- 
givet, underkastet  ens  magt,  herredømme;  un- 
derdanig. Moth.D28.  *Du  lumske  Edderslange 
(o:  midgaardsormen)  |  Mig  vorder  underdan. 
Oehl.XXIX.104.  Ordre  og  Befaling  til  dem, 
at  de  med  Ild  og  Sværd,  med  Paarend  og  Be- 
lejring gøre  sig  denne  Stad  og  hvem  som  er 
deri  underdan  og  ganske  deres  egen.JPJac. 

1.41.  ■■■■^:\ 

underdanig^,  adj.  [oner'da'ni]  adv.  -t 
ell.  d.  s.  ell.  (t)  -en  (2Makk.4.18(Chr.VI). 
Reiser. 11.298.  Molb.(Harp.M.vi)).  {glda. 
d.  8.,  æda.  undærdanugh  (DGL.II.12),  sv. 


underdanig;  fra  mnt.  underdanich,  afl.  af 
underdan  (se  II. -danj;  y/.  allerunderdanigst) 
som  er  underkastet  ens  magt,  herredømme, 
myndighed,  ell.  som  lydigt,  ydmygt  bøjer  sig 
for  ell.  underordner  sig  en  anden  ell.  en  myn- 
dighed ell.  (sjældnere)  lovregler  olgn.;  spec: 
som  er  ell.  viser  sig  som  en  tro,  lydig  undersaat; 
nu  især:  som  (ofte:  i  udpræget  grad  ell.  paa 
en  overdreven,  servil  maade)  viser  ell.  er  ud- 
tryk for  lydighed  ell.  ydmyghed,  ærbødighed 
over  for  en  (overordnet). 

1)  som  præd.  ell.  appos.,  styrende  et  for- 
anstillet ell.  (sj.)  efterstillet  ord,  der  beteg- 
ner den  magt  osv.,  man  underkastes,  ind- 
ordner sig  under.  ♦Hun  mægted  ei  at  vaagne; 
I  Underdanig  hans  Blik  |  Hun  laae  opløst 
og  fængslet  |  Som  af  en  Bv&leånk.Winth. 
HF. 226.  II  i  forb.  være  ell.  blive  en  un- 
derdanig. Kiødets  Sands  er  Fiendskab 
imod  Gud;  thi  den  er  ikke  Guds  Lov  un- 
derdanig (1907:  det  er  ikke  Guds  Lov 
lydigt).  Rom.8. 7.  Jeg  (0:  Pernille)  skal  aldrig 
aflade  at  være  hende  (0:  Leonore)  under- 
danig som  tilforn.  Holb.Pern.III.3.  Ved  denne 
Stads  Indtagelse  vilde  heele  Riget  vorde 
ham  undeTda.mgt.Wand.Mindesm.1.271.  (Je- 
sus) drog  ned  med  dem  (o:  sine  forældre) 
.  .  til  Nazareth;  og  var  dem  underdanig 
(1907:  lydig).  Luc.  2. 51.  i  det  bibl.  (og  tid- 
ligere ved  kirk.  vielse  indskærpede)  paabud 
om  kvindens  forhold  til  manden  i  ægteskabet: 

I  Qvinder,  værer  Eders  egne  Mænd  under- 
danige (1907:  Hustruerne  skulle  underordne 
sig  under  deres  egne  Mændj,  som  IIqx- 
ien.Ephes.5.22.  lPet.3.1  (1907:  underordner 
eder^.  „Blev  der  ikke  sagt  til  Dem  i  Kirken 
ved  Deres  Bryllup,  at  De  skulde  være  Deres 
Mand  underdanig?"  —  „Jeg  har  været  ham 
underdanig  —  underdanig  i  Kjærlighed,  for 
det  er  det,  det  gjælder  om." Hostr.E. 1 11.11. 
Alterbog.463.  ||  gøre  sig  en  ell.  noget  under- 
danigst), ogs.  brugt  i  videre  anv.  Gud  sagde 
til  dem  (0:  manden  og  kvinden):  vorder  frugt- 
bare og  mangfoldige,  og  opfylder  Jorden,  og 
gjører  Eder  den  (Chr.VI:  den  ederj  under- 
danig (1931:  gør  eder  til  Herre  over  denj. 
lMos.1.28.  Brøderne  (strejfede)  med  Krigs- 
Folk  igiennem  det  heele  Land  for  at  giøre 
sig  alting  underdanigt.  Holb.DH.1.382.  (kong) 
Gylve,  som  han  giorde  sig  underdanig.  CiL 
1752.( Schousbølle.Saxo.bS^ ) .  I  det  henrundne 
Aarhundrede  har  dette  Folk  gjort  sig  en 
halv  Verdensdel  underdanig,  har  udjaget 
Indianere,  pløjet  Prærier  ( osv.).  C  avling.  A.I. 
141. 

2)  som  attrib.  adj.  (gud)  skal  ikke  foragte  en 
faderløses  underdanige  (1871:  ydmyge^  be- 
giehng.Sir.35.14 (Chr.VI).  *mens  mit  Øye 
Deel  i  Verdens  Lys  skal  have  .  .  |  Skal  jeg 
forblive  dig  (0:  digterens  ven)  en  underdanig 
Sclawe.  Falst.  Ovid.  130.  *  Smiger  .  .  hilste 
ham  I  Med  .  .  underdanigt  Knæiald.  Bredahl. 
Y.121.  en  alt  for  underdanig  Optræden.  DtfefT. 

II  (jf.  u.  bet.  d)  brugt  i  ydmyg  omtale  af  sig 


118B 


llnderdanislied 


Underdommer 


1186 


selv  overfor  en  myndighed.  Underdanigste  Tie- 
ner, Velbaarne  Hr.  Bormestei.  Holb.Kandst. 
III. 2.  et  til  en  vis  Tid  meget  almindeligt, 
efter  Midten  af  det  17de  Aarhundrede  op- 
kommet, Udtryk  under  Skrivelser  til  Re- 
gieringer og  fornemme  Herrer:  Deres  under- 
danige, underdanigste  Tiener.  F>SO. 

3)  som  adv.;  oftest  (især  i  superl.)  som 
et  formelt  udtr.  for  den  talendes  (skrivendes) 
stilling  til  visse  myndigheder,  overordnede  per- 
soner, spec.  i  forb  m.  underskrift  i  breve  til 
medlemmer  af  kongehuset  (Werfel.  Brev- og  For- 
mularbog.^^  (1894).  XVI.  Den  store  Brev- og  For- 
mularbog. (1920). 40)  undt.  kongen  (jf.  aller- 
underdanigst^ ell.  (tidligere)  til  ministerierne 
(Hylling.HJ.344.  DSt.  1922. 130).  tre  hun- 
drede drachmer  sølv  .  .  hvilke  de  .  .  som 
bare  dem  frem,  begierede  underdanigen 
(1871:  dog  bade  Overbringerne  indstændigt 
om^,  at  ikke  skulle  bruges  til  ofler.2Makk. 
4.18(Chr.Vl).  De  trættes  om  Rangen.  Abe- 
lone: „Madame,  jeg  meener  underdanigst, 
det  kommer  mig  til  at  sidde  her."  Holb. 
Bars.II.ll.  Kj'øbenhavn  den  29de  Juli  1829. 
Underdanig  I.L.Heiberg.  Til  den  høie  Kon- 
gelige Theater-Direction.  Heib.  Pros.  XI. 484. 
Maa  Jeg  underdanigst  ansøge  om  en  Audi- 
ens? —  I  Deres  eller  i  Dronningens  Ge- 
makker. Schand.IF. 94.  iron.:  Han  .  .  lod  sig 
underdanigst  oversprøjte  af  Vandet  fra  Bi- 
lernes hvæsende  Hinge.  ErlKrist. MM. 199. 

Underdanig-hed,  en.  {penyd.  under- 
dan(n)ighed,  fsv.  undirdanoghet)  det  at  være 
underdanig,  det  skede  for  de  indsnegne  fal- 
ske Brødres  Skyld  .  .  hvilke  vi  ikke  noget 
Øjeblik  vege  med  Underdanighed  (1907 :  i 
Eftergivenhedj.Gai.2.'5.  (gesandterne)  begie- 
rede at  Kong  Christian  .  .  ville  undsætte 
hannem  (o:  Sigismund)  .  .  saa  fremt  det 
skulle  blive  nødigt  med  Magten  at  tvinge 
Sverrige  til  sin  Pligt  og  Underdanighed. 
Slange.  ChrlY  144.  Kierk.VII.429.525.  den 
tyske  Nation,  der  i  enestaaende  Grad  var 
vant  til  Underdanighed  over  for  sine 
Fyister.  SaUXXY156.  jf.:  Kongens  haand- 
gangne  Mænd  .  .  stode  i  personligt  Un- 
derdanighedsforhold  til  Fyrsten  og  løn- 
nedes med  Sold.  KrErsl.  DM.2.  ||  i  hen- 
vendelse til  regent,  regering  olgn.  forbliver  Jeg 
udj  allerdybeste  underdanighed  med  lif  og 
blod  Eders  Kongelige  Maj'ts  (tjener).  JJuel.3. 
Jeg  fordrister  mig  her  udi  dybeste  Under- 
danighed at  presentere  Eders  Kongel.  Høy- 
hed dette  mit  første  Yerk.  Holb. I ntr. 1. 2^.  \\ 
om  kvindens  underordningsforhold  til  man- 
den if.  løftet  ved  vielsen.  sa.HP.1.3.  Der  er 
den  rette  ægteskabelige  Underdanighed.  Bier- 
freund.FN.49. 

Under-degn,  en.  (ænyd.  d.  s.,  jf.  mlat. 
subdiaconus;  foræld.)  medhcelper  for  deg- 
nen; substitut  (1).  Moth.DdO.  Reskr.^y3l796. 
Skr.'yi<,1821.  -dej(s),  en.  [2]  (brya.)  masse 
af  fine  skaller,  cellulosefnug  m.  m.,  aer  lægger 
sig  under  masklaget  i  sikarret.  Bryg.  (1941). 


-dejliff,  adj.  (til  III.  Under  2-3;  //.  II. 
-skøn;  o,  især  poet.)  enestaaende,  vidunder- 
lig dejlig,  første  Gang  saae  jeg  Havet,  det 
underdeilige  Middelhav.  H  C  And.  S  S.  II.  163. 
hvor  er  der  Ord  for  Stilheden,  hvori  Alt  dette 
aander,  og  som  underdejlig  afbrydes  af  en 
Fuglestemme.  Goldschm.  VI.  53.  den  under- 
dejligste Edderkoppefrue  hans  (o:  edderkop- 
pens)   Øjne   nogentid   saa\JVJens.M.I.26. 

10  -del,  en.  I)  (ænyd.  d.  s.;  jf.  u.  Under-  B1.2; 
mods.  Overdel)  den  nederste  del,  det  nederste 
parti  af  noget,  nu  især  af  møbler,  apparater, 
redskaber,  indretninger,  et  lidet  lystigt  og  med 
ung  Skov  bevoxet  Bierg,  hvis  Under-Deel 
har  knap  en  Fierding  Vey  i  Omkieds.  EPont. 
Atlas.I.391.  en  stor  Skorsteen,  der,  da  Under- 
delen var  revnet,  holdtes  ved  Bjælker  og 
Stivere.HCAnd.SS.y.  10.  Underdelen  af  et 
Skib,  et  Huus.  VSO.  Denne  Reol  er  ganske 

20  glat  .  .  og  med  en  bredt  fremspringende 
Underdel.  ZLars.Ct.244.  Underdelen  (af  Mar- 
morkirken) er  21,  Tambouren  og  Kuppelen 
38  m  høi.Trap.*I.27l.  (fagl.)  om  nederste  ell. 
inderste  lag:  Spaltemaskine  (deler  Skindet 
(i  et  garveri)  i  Overdel  (Haarsiden)  og  Under- 
del {Kødsiåen).Hvadhedder det? (1947). 478.  || 
(nu  1.  br.)  om  nederste  del  af  kroppen;  under- 
krop; ogs.:  bagdel  (2);  podeks.  naar  Amageren 
er  i  sin  fulde  Prydelse,  har  han  i  det  mindste 

30  6  par  Buxer  paa,  som  giør  hans  Underdeel 
meget  breed  og  anseelig.  EPont.Atlas.II.219. 
Personer  med  kort  Underdeel  ride  ubeqvemt 
paa  en  for  bred  Sadel.  PWBalle.R.125.  Bag 
hende  staar  D.  —  og  stirrer  stift  ned  paa 
hendes  bløde,  rundformede  Underdel  i  den 
tynde,  sommerlyse  K\ole. Thit Jens.EH. 97.  \\ 
(1.  br.)  nederste  (underkroppen  dækkende)  del 
af  klædedragt.  Vinden  vred  Underdelen  af 
hendes  Kjole  om  de  slanke  Lemmer.  S chand. 

40  UM.78.  2)  [9]  t  underafdeling.  Dysseldorph 
Maintz,  Francfurt  og  andre  Underdele  af 
lydskland.  Klevenf.RJ.196.  Fæe-Avlen  med 
dens  Underdele  saasom  Bie-  og  Silke-Avlen. 
KiøbmSyst.1.39.  Bagges.III.159.  ©  -dele, 
V.  [-|deUa]  vbs.  -ing  (s.  d.).  (jf.  -af dele,  -ind- 
dele^ inddele  i  underafdelinger.  Vi  ville 
underdele  (bjørnene)  paa  følgende  Maade. 
Cuvier.Dyrhist.I.lll.  de  nærmere  staaende 
Sprog  vilde  ofte  kunne  underdeles  i  saadanne 

50  mindre  enheder.  F Dreier. FFr.9.  mange  flere 
Grupper  end  dem,  der  nævnes,  maa  under- 
deles (o:  ved  katalogisering  af  bøger),  ellers 
vil  Masser  af  Emner  forsvinde  i  de  store 
Grupper. Bogens  Verden.1938.113.  -deling, 
en.  [-|de(')len,]  dels  (O)  vbs.  til  -dele,  dels 
(nu  næppe  br.)  om  hver  af  de  ved  yderligere 
deling  dannede  underafdelinger.  Høysg.S.aS.''' 
I  Længdemaalet  og  dets  Underdelinger  er 
Alne-Maalet  det  hekiendteste. KiøbmSyst.II . 

60  57.  alle  den  himmelske  og  jordiske  Videns 
Riger  tilbydes  her  (o:  i  dette  værk)  den 
begærlige  Læser  i  Delinger  og  Underdelinger 
ved  Hjælp  af  store  Tavler  og  Oversigter. 
Hi8tTid8skr.l0R.Vl.212.   -dommer,    en. 


XXV.    Bentrykt  "/„  1949 


76 


1187 


Underdomstol 


Underdønning 


1188 


Jethro  raadede  .  .  Moses  at  sætte  Underdom- 
mere,  der  kunde  afgjøre  de  mindre  vigtige 
Sa,geT.SBHersl.L.39.  ||  nu  (jur.):  dommer 
ved  domstol  i  første  instans;  officielt  (m.  h.  t. 
forhold  uden  for  Kbh.):  underretsdommer. 
DL.l — 6 — 13 (se  u.  Overdommer^.  Under- 
dommerne  i  Danmark  ere  Byfogderne  i  Kjøb- 
stæderne,  Herredsfogderne  og  Birkedom- 
merne paa  L&nået.  Baden. JurO.  Formanden 
(for  huslejenævnet)  vælges  af  den  stedlige  lo 
ViideTdommeT.LovNr.l87yd916.§2.-dom- 
Stol,  en.  (1.  Ir.)  underret.  Kaper,  -drag, 
et  ell.  (sj.)  en.  [2]  (vist  fra  no.  underdrag; 
jf.  I. Drag  6.1)  4>  ^-  «•  s.  -dønning,  der  var 
en  temmelig  høj  Underdrag  af  Søen  fra 
Nord,  saaledes  at  Skibet  arbejdede  haardt 
tor  AnkTene.  Sø-ogHandelsretstidende.l9l7 .81. 
Scheller.MarO.  -drast,  en.  [3]  (1.  Ir.)  dragt, 
der  hæres  under  en  anden  ell.  udgør  undertøjet. 
LTid.1726.772.  *Kiolen  (er)  af  Skarlagen- 20 
klæde,  |  Sort  af  Ems  min  Underdragt.  Oe/j?. 
XY57.  Festklæder,  Underdragter,  Sjaler 
(1871:  Helligdags-Klæderne  og  Kaaberne  og 
FoTklædeTne).  Es.3.22(1931).  -dreje,  v. 
[-idrai'e]  vbs.  -ning  (i  het.3:  Larsen.  Scheller. 
MarO.  se  ogs.  u.  let.  2).  I)  [2]  om  bevægelse, 
hvorved  noget  drejes  ind  under  noget.  Forvog- 
nen (0:  paa  en  trænvogn)  underdrejes.  Jern- 
lanetransportreglement  f.Hæren.(1909).  19.  2) 
[2]  (sport.)  som  vis.,  om  levægelse  i  Irydning,  30 
hvorved  den  ene  Iryder  søger  at  komme  til  at 
ligge  over  modstanderens  Iryst  og  hoved  ved 
en  drejning  af  sin  underJcrop  under  ham. 
Sportsleks.II.637.  3)  (jf.  dreje  under  (u. 
dreje  3.2),  tildreje  1;  til  lY  under  7.3,19J  ^ 
under  storm  lægge  et  skil  saa  nær  op  mod  vin- 
den som  muligt  for  smaa  sejl  ell.  langsomt  gaa- 
ende  maskine.  Scheller.MarO.  vi  maatte  rebe 
Sejlene  og  underdreje.  Bwcft/i.FD. 74.  J|  især  i 
part.  underdrejet  brugt  som  præd.,  oftest  40 
i  forb.  ligge  underdrejet  (jf.  ligge  bi  u. 
II.  ligge  19j.  I  det  Samme  vi  løb  op  imod 
Vinden  for  at  komme  til  at  ligge  underdrejet, 
krængede  et  Bygekast  os  endnu  mere  over 
end  nogensinde  iøT.Drachm.STL.266.  WCar- 
stensen.DengamleSkole.(1882).122.  ligge  un- 
derdrejet for  haardt  Ye]!.  Scheller.MarO. 
billedl.:  Kaptajnen  laa  underdrejet  (i  sengen) 
og  glippede  med  Øjnene,  han  var  ædru  nu. 
MylErich.S.195.  da  vi  (0:  en  sømand  og  en  50 
missionær)  havde  stukket  en  tre  Stykker 
(0:  glas)  ud,  begyndte  han  at  præke.  Han 
gjorde  det  godt.  Alvorligt  og  højtideligt. 
Ingen  har  nogen  Sinde  haft  mig  saadan 
underdrejet.  MartinAHans.K.llO.  -dreje- 
reb, et.  (jf.  u.  Under-  Bl.i  slutn.)  4>  dreje- 
reb, hvormed  underræerne  hejses.  Funch.  Mar 
O.II.144.  Scheller.MarO.  \\  hertil  Under- 
drejerebs-blok, -gi.  -drive,  v.  [14]  [-|dri2- 
V9]  vbs.  -else  (s.  d.).  (dannet  som  modsætning  eo 
til  overdrive  2.3;  1.  br.,  delvis  spøg.)  ikke 
drive  vidt  nok;  især:  i  skriftlig  ell.  mundtlig 
fremstilling  tillægge  noget  mindre  dimensioner, 
betydning,  værd  osv.,  en  lavere  grad,  end  det 


i  virkeligheden  har.  Hvor  Kotzebue  holder 
sig  til  det  Burlæske,  er  han  morsomst.  Men 
han  underdriver  det  Komiske  (hertil  fod- 
note: Man  tillade  mig  et  nyt  Ord,  i  Mod- 
sætning til  at  overdrive.  Dette  er  en  Følge 
af  Overflødighed,  hint  af  Mangel).  Oehl.Reise. 
II.(1818).85.  Jesp.(Tilsk.l902.194).  Buchh. 
Su.II.123.  -drivelse,  en.  [-idri^valsa]  flt. 
-r.  (l.lr.,  delvis  spøg.)  u&s.  til  -drive;  ogs.: 
udsagn,  der  underdriver  noget.  Rørd.(Sam- 
fundet.^/a  1904.2. sp. 3).  At  omtale  Fyrsten 
af  Lignes  Skrifter  blot  som  et  Curiosum 
vilde  være  en  Vnderånvelse.  Friis-Møll.Mit 
Bibliotek.  (1945).  19.  -drot,  en.  (sj.)  d.  s.  s. 
-konge.  Oehl.XXXII.173.  J  Chr  Rasmussen. 
Fædrelandshistorie paaVers.(1879).9)  -dyk- 
ket, part.  adj.  [17.4]  (jf.  ænyd.  underdykke, 
skjule  (under  noget),  mnt.  underduken,  dykke 
under;  bot.)  om  (del  af)  vandplante:  som  er, 
vokser  under  vandfladen.  Drejer.BotTerm.147 . 
helt  underdykkede  Y&nd^\aji{ex.Sal.XVI.405. 
-dyne,  en.  [2]  (ænyd.  underdyne,  -diøne) 
dyne  til  at  ligge  paa  i  sengen,  deres  Senge  her 
. .  bestaaer  af  een  tynd  og  fyldløs  Underdyne, 
hvorunder  er  lagt  en  Sæk  af  Hd^m.Klevenf. 
RJ.51.  *Ham  (0:  sin  gris)  gav  Ole  sin  Under- 
dyne I  En  Vinter,  da  Kulden  var  lovlig  stram. 
Drachm.SH.66.  Manufakt.(1942).118.  \  -dy- 
risk, adj.  [14]  som  ligger  under,  lavere  end 
det  dyriske.  Jeg  har  .  .  aldrig  drukket  aliene 
for  at  drikke  —  hverken  for  paa  en  under- 
dyrisk Maade  at  prøve  Styrke  i  den  Fald, 
eller  for  at  gjore  Verten  Ære.Ew.(19l4).IY 
276.  -dæk,  et.  (jf.  Under-  BI.2J  4>.  om  et  af 
de  nederste  dæk  i  et  skib,  især  om  det  næstneder- 
ste dæk  i  handelsskib  med  fire  dæk  (ml.  mel- 
lem- og  banjerdæk).  Amber  g.  VSO.  Scheller. 
Mar  0. 132.  I.  -dække,  et.  [2-3]  (nu  1.  br.) 
hvad  der  danner  dække  ell.  tag  nedenfor  ell.  in- 
denfor et  andet  dække,  tag;  ogs.:  tæppe  til  at 
brede  under  noget.  Skifertaget  og  Underdækket 
stode  Fare  for  at  falde  ned.  Cit.l701.(NRasm 
Søkilde.B.90).  Af  Rends-Dyrenes  Huud  gjøre 
de  sig  og  deres  Seng,  som  bestaaer  af  et 
Under-  og  Oyer-I)ekke.LTid.l727.650.  II. 
-dække,  v.  [2-3]  (sj.)  dække  nedentil  ell. 
indadtil  med  noget.  Blich.(  1920). XXI X.14. 
-dæks,  adv.  (jf.  Under-  Bl.s;  1.  br.)  (i  rum- 
mene) under  dækket.  Vist  var  der  dødeligt 
hedt  hernede  underdæks  \da.g.  AKohl.MP .II . 
84.  t  -dæmpe,  v.  [10,21]  (ænyd.  d.  s.)  (ned)- 
dæmpe;  undertrykke,  uden  denne  Kiærlighed 
med  Venskab  er  sammenføjet,  da  er  den  ej 
andet  end  .  .  en  Blodets  opsvolmen  .  .  som 
et  hvert  skikkeligt  Menneske  er  pligtig  til 
at  underdæmpe  og  ^kiulQ.  LT  id.  17  37. 509. 
-dønning:,  en.  [2]  (jf.  -dragj  4»-  dønning 
i  vandet  under  overfiaden.  S&B.  *et  graasort 
Hav  I  Med  Underdønninger  og  Bølgerækker. 
Recke.DE.34.  hvor  vi  rullede  —  Underdøn- 
ning tænker  ieg.JVJens.MD.2.  billedl.:  Som 
altid  var  de  Taler,  (Hørup)  holdt  paa  Rigs- 
dagen, kun  svage  Underdønninger  af  hans 
Agitation   i    Pressen   og   paa    Folkemøder. 


I! 


1189 


Underdør 


1Jnderfo(de)r 


1190 


EHenrichs.VH.Sl.  -dør,  en.  (jf.  Under-  B 
1.2)  (især  dial.)  den  nederste  af  to  (sammen- 
hørende) halvdøre;  nederdør.  Amberg.  AndNx. 
PE. 1.285.  CFMortens.RW.30.  Esp.47.372. 
Kværnd. 

undere,  adj.  se  I.  undre. 

JJnder-ejendom,  en.  ( jur.,  foræld.)  om 
(ejendom,  man  har)  underejendomsret  (over). 
Nørreg.Naturr.187.  -ejendomsret,  en. 
(jur.,  foræld.)  den  del  af  ejendomsretten  (til 
faste  ejendomme) ,  der  ikke  omfattes  af  over- 
ejendomsretten (især:  hrugsret  olgn.).  Nørreg. 
Privatr.II.145.  Sal.*XY  111.695.  -ekspo- 
nere, V.  [14]  vis.  -ing  (OpfB.'III,3.46). 
(fot.)  ielyse  (1),  eksponere  (l.i)  i  for  kort  tid. 
Stochholm.Foto.47.  -ekstremitet,  en.  (jf. 
u.  Under-  BI.2;  især  med.)  oftest  i  flt.,  om 
benene  (1.3)  i  hele  deres  længde,  (hendes)  lange 
Underextremitæter.  Tode.iX.303.  VoreSygd. 
1.71.  -ende,  en.  (jf.  u.  Under-  BI.2  samt 
I.  Overende ;  især  4>-)  nederste  ende.  Under- 
enden  af  Dreierebet.  i'Mnc/i.ikforO.//.2S.  Lar- 
sen, -ernære,  v.  [14]  vis.  -ing  (Hjemmet. 
1904.178. sp.2.  AKrogh.Fysiol.77).  give  for 
lidt  ernæring,  føde;  næsten  kun  som  vis.  ell. 
i  part.  underernæret  brugt  som  adj.  Det 
var  de  Arbejdsløse.  Det  var  de  Underernæ- 
rede. jyjens.I?.3i3.  der  (er)  maaske  Men- 
nesker, som  .  .  altid  underernæres.  Dag iV?//». 
yil913.Till.l.sp.l.  II  lilledl.  der  er  hos  (Pon- 
toppidan) en  naturlig  Melankoli,  et  med- 
født mørkt  og  strengt  Blik,  en  Underernæ- 
ring af  ungdommelig  Livsglæde.  Fii/i^nd. 
HP.37.  den  ugengældte  Betagelse  drev  lang- 
somt bort  og  efterlod  hende  endnu  mere 
sjæleligt  underernæret.  J.aDons.iS. 73.  -fag:, 
et.  (jf.  Under-  BI.2;  væv.)  den  nederste  del 
af  den  aabning,  kædetraadene  danner  under 
vævningen,  for  at  skytten  kan  gaa  igen- 
nem. Manuf aet. (1872).  156.  -fakturere, 
V.  [14]  vbs.  -ing  (Hjejle  &  Madsen-Mygdal. 
Valutaloven.(1938).reg.).  T  udfærdige  fak- 
tura over  noget  med  angivelse  af  lavere  pris 
end  den  ml.  køber  og  sælger  aftalte  ell. 
den  lovligt  gældende  med  det  formaal  at  føre 
irediemand  (i  reglen:  offentlig  myndighed) 
lag  lyset,  smst.98.  -fald,  et.  I)  [2]  (fagl, 
især  i  ssgr.,  se  Underfalds-j  det  at  strømmende 
vand  rammer  den  nederste  del  af  vandhjul. 
MO.^  almindelige  Vandmøllehjul  med  Under- 
fald. Op/B.  V/.243.  2)  [3]  (skræd.)  del  af 
klædningsstykke,  der  ligger  under  en  anden 
del,  som  er  lagt,  bøjet  hen  over  det,  fx.  den 
del  af  det  ene  forstykke  paa  en  overfrakke, 
der  ligger  under  det  andet,  naar  frakken 
knappes.  Hjemmet.1904.349 .sp.2.  SyStrikkeB. 
35.  -faldende,  part.  adj.  [-ifal'ena]  (jf. 
IV  under  17  og  understukken  (u.  under- 
stikke 2);  fagl.)  om  en  vinkel:  under  90°; 
spids;  ogs.:  som  danner  en  spids  vinkel. 
Huller  med  smige  Sideflader  (underfal- 
dende). Priskurant  f.  Stenhuggerfaget.  (1938).  35. 
-falds-,  i  ssgr.  ['onarfals-]  (jf.  Nederfalds-; 
fagl.)  af  -fald  1:  Underfalds-hjul  (0:  vand- 


hjul, der  rammes  af  det  strømmende  vand  paa 
et  sted,  der  ligger  under  akselens  højde.  Kraft. 
M.II.774.PSchrøder.Maskinlære.III.(1918). 
399),  -indløb  (Sal.XVIII.42),  -kværn  (for- 
æld., d.  s.  s.  -mølle.  Moth.  F  44.  Nystrøm. 
S. 234),  -mølle  (0:  vandmølle,  der  drives 
V.  hj.  af  et  underfaldshjul.  Kraft.  M.  II.  782. 
Spr  Kult.  1 1. 128),  -vand  (o:  vand,  der  dri- 
ver et  underfaldshjul  (jf.  Nedenfaldsvandj. 

10  Amberg.  JakKnu.R.82),  -vandhjul  (d.  s.  s. 
-hjul.  Kraft.M.1 1.765),  -vandmøllehjul  (d.  s. 
Ursin.D.74).  -familie,  en.  (naturv.)  en 
af  de  grupper,  der  ved  underdeling  af  fami- 
lien undertiden  indskydes,  før  opdelingen  i 
slægter  foretages.  Brehm.Patted.128.  LandbO. 
11.108.  -fange,  v.  [2.2]  [-ifaii'a]  vbs.  -ning 
(S&B.).  {efter  ty.  unterfangen;  bygn.)  under- 
støtte det  nederste  af  en  mur,  bygning  ved  at 
indsætte  noget  neden  under  den,  fx.   under 

20  udgravning  under  den.  S&B.  underfange  de 
gamle  Piller  .  .  ved  Hjælp  af  mægtige  Jern- 
bjælker. DagNyh."'/il920.6.  sp.2.  NatTid.^'U 
1937 .14.sp.4.  I.  -farve,  en.  [3]  (fagl.)  farve, 
der  danner  bund  (1. 6.3),  grund  (1.4.4-5)  for  en 
anden  farve,  en  dekoration  osv.  VareL.^785. 
II.  -farve,  v.  [3]  [-ifBr've,  -jfa^rva]  (1.  br.) 
give  en  vis  underfarve,  billedl.  (jf.  Under-  B3j; 
Træk  af  Beregning,  Udregning  og  Taktik 
farver  Fysiognomiet,  en  vis  lyssky  Reserva- 

30  tion  underfarver  det.  Nathans.Brandes.(1929). 
137.  -fejning,  en.  [2]  (jf.Oveiieimng  2; 
især  dial.)  straa  og  aks,  som  fejes  lort  fra  det 
tærskede  korn  paa  loen.  Feill.  En  Gang  havde 
de  ikke  Brød  i  Huset  i  en  Maaned  og  maatte 
leve  af  Frø  og  Underfejning,  der  maledes 
.  .  og  saa  lavedes  i  flade  Kager,  der  bagtes 
.  .  over  Ilden.  Hedelogen.(  1909). 39.  -file, 
V.  [I7.4]  [-|fi'Ie]  vis.  -ing.  (efter  ty.  unter- 
feilen;  logtr.)  tilfile  et  (skrævende)  skrifttegns 

40  typelegeme,  som  vbs.:  Selmar.*275.  -flade, 
en.  [1]  flade,  der  begrænser  undersiden  af 
noget.  Træearter. (1799). 314  (se  u.  Overflade 
1.1^.  en  Saalepude,  der  bedækker  Under- 
fladen  af  hele  Ta,a,en.  Prosch.  Dyrerigets  N a- 
turhist.(  1851).  116.  Lillebæltsbroens  Under- 
flader males  sorte.VorStand.  1938.244. sp.2. 
-fladestrøm,  en.  (dannet  efter  Over- 
fladestrøm; fagl.)  strøm  under  vandfladen. 
en  mægtig  .  .  Underfladestrøm  fra  det  syd- 

50  lige  Polarhav,  hvis  kolde  Vand  trænger  ind 
under  Atlanterhavets  af  Solen  opvarmede 
Overfladevand. Pawisen.//. 675.  -fo(de)r, 
et.  [3]  (ænyd.  d.  s.;  jf.  Inderfo(de)r;  især 
skræd.)  fo(de)r  paa  indersiden  af  klædnings- 
stykke. Folkene  . .  vare  alle  af  det  siælandske 
National-Regiment,  og  bare  blaat  Under- 
ioex.Mall.SgH.369.  han  .  .  fremtog  sin  æld- 
ste Officersuniform,  den  karmoisinrøde  Kjole 
med  .  .  paillegult  I3nåexioex.Davids.KK.230. 

60  II  lilledl.  ♦Prudentius  er  Manden,  |  En  Mand, 
som  havde  sund  Forstand  |  Til  Under-Foer 
i  Panden. (?roo^.PT./.li4.  jf.  IL -fodre  2 
slutn.:  (de)  for  beste  viisdora  holder  .  .  | 
At  deris  miner  kand  ha  høflighedens  folder, 


76* 


1191 


anderfodre 


llnderforstaaelse 


1192 


I  hvis  underfoer  dog  ey  af  nogen  varme 
Yeeå.Sort.(DSU909.44J.  I. -fodre,  v.  [14] 
[-jfoJra;  ogs.  -|fo?6r9,  -|fo6'ra]  vbs.  -ing.  (1.  br.) 
(underernære  ved  at)  give  for  lidt  foder,  som 
vis.:  Bek.(Till.)Nr.277.^y»1944.  II. -fodre 
ell.  -fore,  v.  [3]  [-[foJra]  vbs.  -ing  (se  II. 
UnderfodringJ.  (glda.  wndherforæ  i  bet.  2) 
I)  (fagl.)  i  alm.:  give  noget  et  underlag  ell. 
beklædning  paa  undersiden.  Kronen  er  af 
tøndt  Guld,  Sølf  eller  Blick  med  anden  i'o 
Materie  underfoeret.P^Mfir.i)P.35S.  jf.:  (de)  ro- 
ede med  underforede  A&rei.Grundtv.Saxo.I. 
232.  II  (tøm.,  foræld.)  i  part.  underfo(d)ret 
om  trappetrin:  forsynet  med  stødtrin.  Forkl 
Tømrere.78.  2)  (skræd.)  sætte  underfo( de)r  i 
(klædningsstykke) .  samme  kaabe  var  under- 
foeret  med  guult  tafft.  J JMe/.67.  Den  næste 
Dag  underforer  De  den  (o:  en  skindkrave  til 
kaabe)  med  et  Lag  Yat.  Sy StrikkeB. 165.  || 
(nu  næppe  br.)  billedl.,  som  udtr.  for  at  give  20 
noget  en  vis  undertone  ell.  skjulende  iklædning 
ell.  dobbeltbundethed,  med  en  ærbar  Latter 
underfore  de  deres  lydelige  Bifald  (orig.: 
With  modest  laughter  lining  loud  applause^. 
Lodde. NT. 283.  part.  underforet  (jf.  ty. 
t  unterfiittert  i  lign.  anv.)  brugt  som  adj.: 
lumsk;  underfundig,  saadan  en  underforet 
Ræv  (o:  kong  Olav),  han  kan  sagtens  hitte 
paa  at  føre  os  i  Vilderede  med  Jernbyrden. 
Grundtv. 8norre.II .213.  jf.:  det  havde  vel,  30 
for  Oeconomiens  Skyld  ikke  været  afveien, 
om  min  Kone  havde  værdiget  den  under- 
forede Sag  lidt  Opmærksomhed.  sa.B./I.SO. 
I. -fodring,  en.  se  I. -fodre.  II. -fodring 
ell.  -foring,  en.  vbs.  til  II.  -fodre;  spec. 
(tøm.)  til  II.  -fodre  1 :  (anbringelse  af)  lister, 
klodser  bag  ved  panel.  Underforinger  ved 
Væggepaneler  eller  Beklædninger  henvises 
til  Bestemmelserne  for  BlindMsteT.Arbejds- 
løn.32.  -foged,  en.  (penyd.  d.  s.,  fsv.  undir-  40 
foghate,  jf.  glno.  undirfulgviti)  1)  (emb.) 
embedsmand,  der  er  underordnet  en  foged  (I.2) 
som  medhjælper  (og  som  eksekverer  domme  i 
civile  sager);  nu  kun  som  titel  for  fogdens 
medhjælpere  i  Kbh.,  der  foruden  at  udføre 
eksekutive  handlinger  afsiger  derunder  fore- 
faldende kendelser;  ogs.  (hist.)  om  lensmæn- 
denes nærmeste  underordnede  (  W  Christensen. 
DS. 244).  Underfoged  .  .  kaldes  byfogdens 
håndlanger.  Moth.F273.  Nørreg.Privatr.Y250.  50 
*  Underfogden  hos  ham  (0:  den  hængte) 
staaer,  |  Skiær  ham  ned  og  skriyex.  PAHeib. 
(Lommebog  for  Historie  og  Selskabelighed.  (1795). 
120).  LovNr.53^yzl909.§16.  2)  (1.  br.)  person, 
der  er  underordnet  en  privat  foged  (2).  en  Neger- 
plantage med  Millioner  Slaver  og  en  eneste 
Herre  med  dennes  Underfogder.  Brandes. III. 
534.  -forbrænding,  en.  [2]  (jf.  -fyr; 
fagl.)  forbrænding  i  en  kedel,  hvorved  ilden 
kun  brænder  i  magasinets  nederste  del  (og  ikke  eo 
op  gennem  hele  magasinet) ,  idet  røgaftrækket 
findes  nede  ved  bunden.  HFB. 1936.418.  Ing 
Bygn.l940.176.sp.l.  \\  hertil  Underforbræn- 
dings-kedel.  Centralvarme.191.  -fore,  v.  se 


II.  -fodre,  -foring,  en.  se  II.  -fodring, 
t  -forordnet,  part.  adj.  (ty.  unterver- 
ordnet)  underordnet.  St.tEsth.13.1  (Chr.VI). 
-forsikre,  v.  [14]  vbs.  -ing  (ForsikrL. 
145).  (forsikr.)  forsikre  noget  for  en  sum,  der 
ligger  under  dets  værdi.  ForsikrO.  Havde 
Sagsøgeren  ikke  haft  underforsikret  i  saa 
betydelig  Grad,  vilde  han  intet  Tab  have 
lidt  (ved  indbruddet).  Ugeskr.f.Retsv. 1945. A. 
613.  \  -forske,  v.  (vel  trykfejl  for  udforske 
ell.  sammenblanding  af  udforske  og  under- 
søge) udforske.  Jeg  haver  med  Fliid  under- 
forsket alle  Hoved-Poster,  og  efter  nøye 
Meditation  formeret  mit  Systema.  ffo/i. 
MTkr.341.  -forstaa,  v.  vbs.  -else  (s.  d.). 
[20]  I)  (ænyd.  d.  s.,  jf.  forstaa  noget  under 
u.  forstaa  2.3  samt  ty.  darunterverstehen  og 
lat.  sub-intelligere ;  „Ordet  som  vel  jævnlig 
benyttes  ved  Underviisning  i  fremmede 
Sprog  og  Tydning  af  classiske  Forfattere,  hø- 
res og  forekommer  ellers  kun  sielden".MO.; 
nu  alm.  br.)  forudsætte,  regne  med  ell.  opfatte 
noget,  der  ligger  skjult  i  ell.  bagved  et  udtryk 
uden  at  være  direkte  (eksplicit)  udtalt  ell.  i 
tankerne  tilføje  noget  til  udfyldning  af  et 
ufuldstændigt  ell.  uudtømmende  sprogligt  ud- 
tryk; ogs.  (især  gram.)  i  pass.:  ikke  være 
sprogligt  udtrykt,  men  være  at  tilføje,  indsætte, 
hvis  udtrykket  skal  gøres  fuldstændigt  (i  for- 
hold til  indholdet  ell.  i  grammatisk  henseende). 
Sidden  har  Hensigt  til  tvende  Punkter  i  Til- 
den, nemlig  til  den  .  .  forbigangne,  som 
Tiiden  regnes  fra;  og  til  den  underforstaaede, 
nemlig:  den  følgende,  som  man  regner 
til.  Høysg.  S.  144.  ved  at  see,  underforstod 
(han)  —  paa  SkneTpladsen.NyerupRahb.VI. 
274.  *hvor  kan  vi  elske  sligt  et  Billed  (o: 
vinternaturen)?  |  Nu  jeg  tænker,  vi  kjært 
det  faar,  |  nærmest  ved  det,  vi  underforstaar. 
Hostr.SD.II.115.  En  Ordform  eller  en  For- 
bindelse af  Ordformer,  der  skulde  staa  to 
eller  flere  Gange  efter  hinanden,  sættes  i 
Almindelighed  kun  paa  det  ene  Sted  .  .  og 
underforstaas  paa  det  andet.  Mikkels.Sprogl 
S. 125.  jf.:  (dette  digt)  er  det  mest  diskrete, 
underforstaaede,  suggestive.  Brandes. Br.III. 
253.  2)  i  forb.  være  underf orstaaet  med 
noget,  (jf.  -f orstaaende ;  sj.)  være  indf orstaaet 
med  noget  (uden  at  det  direkte  er  besluttet, 
jf.  bet.  1).  Det  kan  være  Tvivl  underkastet, 
hvilke  Tanker  vi  har  gjort  os  om  Forsvars- 
kommissionen.  Men  med  én  Ting  var  vi  alle 
underforstaaet,  og  det  i  dette,  at  saa  længe 
Kommissionen  sad,  skulde  vi  ikke  sidde  her 
og  drøfte  et  Forslag  om  højere  Militær- 
udgifter. PoUyil906.2.sp.3.  -f orstaaelig, 
adj.  (vist  kun  hos  Høysg.)  som  kan  under- 
forstaas ell.  er  underforstaaet  (implicit),  en- 
hver Grammaticalsk  Proposition  haver  altid 
baade  Subjectum  og  Prædicatum  udtrykkelig 
eller  underforstaaelig  lige  saa  vel,  som  en 
Logisk.  Høysg.AG.151.  -forstaaelse,  en. 
flt. -T.  vbs.  til  -forstaa  1;  ogs.:  hvad  der  er 
underforstaaet.  EUipsis  (Ordfortielse,  Under- 


1193 


Underforstaaende 


Underfyr 


1194 


forstaaelse,  eller  Ords  Udeladelse).  Høysg.  S. 
Z3^.  Hvor  en  Gaards  Ejendomme  bestaae 
af  gode  Jorder  .  .  kan  naturligviis  med 
Fordel  holdes  saavel  Fedestude  som  Malke- 
koer; og  ikkun  med  Underforstaaelse  af  saa- 
dan  Localitet  betragter  jeg  Spørgsmaalet  som 
nhetmget.Blich.(1920).XXII.96.  hans  Ord 
blev  æggende  med  Dobbeltklang  og  Under- 
forstaaelser.  Bang.F.73.  Mikkels.SproglS.125. 
-forstaaende,  et.  (sj.)  vbs.  til  -forstaa  2: 
(hemmelig)  forstaaelse  (3).  de  nyUge  politiske 
Begivenheder  har  givet  Anledning  til  Rygter 
i  Tyskland,  gaaende  ud  paa  at  deres  Tendens 
skulde  tydes  som  et  Underforstaaende  med 
England. J V Jens. NA.  119.  -forsyne,  v. 
[14]  vbs.  -ing  (GBang.S.56.  Femlange Aar. 
193).  (især  Y,  polit.)  give,  tilføre  et  marked 
(et  land)  for  smaa  forsyninger ;  oftest  i  part. 
underforsynet  og  som  vhs.  et  Amerika,  der 
er  truet  af  Overskudsproduktion,  og  et  under- 
forsynet Europa.  Socialdem.  *%  1947. 4.  sp.  3. 
-fra,  adv.  [17]  (ænyd.  d.  s.  ( Kalk. Y.  1133); 
1.  ir.)  fra  et  sted  neden  under  ell.  inde  un- 
der noget,  inde  underfra,  hvor  Baade  sejler, 
at  høre  Bølgeplasket  mod  Bropillerne. /Sop/i 
Clauss.L.54.  (rørhønen)  laa  og  dasede,  ofte 
med  lukkede  Øjne,  for  hvilke  den  hvide 
Blinkhinde  skød  sig  op  under  ha.Ornithol 
FT.  XXXII.  37.  -frossen,  part.  adj.  [2] 
(sport.)  om  snelag:  frossen  under  overfladen. 
Sneen  laa  tyk  og  lækker,  lidt  underfrossen, 
men  med  den  rigtige  Smøring  klarede  Ski- 
løberne let  denne  lille  Vanskelighed.  PoL*%i 
1942.3. sp.4.  -frysning,  en.  [1]  [-iffyJsneq,] 
(sport.)  sneens  tilbøjelighed  til  (under  visse 
forhold)  at  fryse  fast  under  skiene.  Sportsleks. 
11.637.  -fald,  adj.  {ænyd.  d.  s.,  fsv.  under- 
fulder,  fuld  af  forundring,  eng.  wonderful, 
oeng.  wunderfull,  ty.  wundervoll;  til  III. 
Under  2-3)  som  skyldes  ell.  er  knyttet  til  ell. 
fuld  af  overnaturlige  kræfter;  som  sker  ved 
mirakler  olgn.;  nu  især:  som  virker  som  noget 
overnaturligt  ell.  guddommeligt;  som  hensætter 
en  i  den  største  forundring  ved  sin  fuldkom- 
menhed, storslaaethed  ell.  mærkelighed;  ogs. 
undertiden  blot  betegnelse  for  en  høj  grad  af 
fortræffelighed  ell.  behagelighed:  vidunderlig 
(dejlig),  ♦den  underfulde  Lampe.  OeftL/.i<?7. 
(han)  staaer  i  Pagt  med  underfulde  Magter. 
Heib.Poet.II.216.  1  det  Salzburgiske  har  man 
et  underfuldt  Sagn  om  en  gammel  Ruin. 
Sibb.1.47.  *Ægget  var  saa  stort  og  rundt, 
I  og  Smagen  undeTinld.Rich.I.31.  hvo  er 
som  du  (o:  gud)  .  .  underfuld  i  Gjerning 
(Chr.VI:  som  giør  underlige  ting^ !2Mos. 
15.11.  *Skæbnens  underfulde  Spil.  LCiVieis. 
VLM.19.  Ude  fra  Søen  kom  nu  og  da  en 
kølig,  underfuld  Luftning.  Martin AEans.N O. 
184.  ♦Reklamens  Magt  er  underfuld. rejfctome- 
slagord,  se  V ogel-J ørg.BO.470.  -fund,  et  ell. 
en  (jf.  ndf.);  oftest  uden  art.  (ænyd.  d.  s. 
(Kingo.  SS.  II.  19);  dannet  af  -fundig  ell.  af 
IV  under  8  og  III.  Fund  2;  poet.,  foræld.) 
underfundighed  ell.  underfundig  plan,  frem- 


gangsmaade.  ♦Om  Kelters  dierfve  Drift  lad 
andre  Skialdre  tale  . .  |  Om  Hyrdens  Elskov, 
om  Stivmoders  nndeTiund.  Holb.Skiemt.)(7^. 
♦hvilken  Forskiel  1  Ærlighed  —  Forstillelse, 
I  Oprigtighed  og  Underfund.  OeW.  X/i. 31S. 
♦han  pønser  paa  nogen  Underfund.  smst. 
XXXI. 244.  ♦En  Kjærlighed,  som  .  .  løn- 
ner Fjendens  Underfund  |  med  Had  af 
B.ieTtensgTund.Ploug.NS.4.  -fandis,  «<^?- 

10  [onar'fon'di]  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f)  -en 
(Moth.F169.  Reiser. 11.90)  ell.  f  -fundeligen 
(Mal.1.14 (Chr.VI).  LTid.1727.534).  (ænyd. 
d.  s.,  SV.  (sj.,  delvis  efter  da.,  ell.  dial.)  d.  s. 
(i  bet.:  grublende,  snu),  jf.  sv.  dial.  under- 
funderlig,  snw  (seSoS.VIII.217);  af  IV  under 
8  og  fundig ;  jf.  -fund  og  u.  -fore  2 ;  sml.  oldn. 
ssgr.  som  undirhyggja,  underfundighed,  undir- 
kurr,  hemmelig  list,  undirmål,  hemmelig  af- 
tale) som  paa  en  hemmelig,  lumsk  og  ufin, 

20  svigefuld  maade  finder  paa  ell.  (og)  bruger 
udveje,  kneb,  list  for  at  opnaa,  gennemføre 
noget,  undgaa  loven,  forpligtelser  olgn.;  nu  ofte 
uden  (stærkt)  nedsæt,  bet.:  som  finder  paa 
narrestreger,  skælmerier,  er  polisk,  udspeku- 
leret, har  bagtanker  med  noget.  Lovens  under- 
fundige Overtrædere.  Z)L.3 — 16 — 9 — 8.  jeg 
kiender  eders  tanker;  ja  eders  underfundige 
tanker  (1871:  eders  Rænkerj,  med  hvilke  I 
giøre  vold  imod  mig. Job. 2 1.27 (Chr.VI).   De 

30  (o:  mandfolkene)  kalder  os  (o:  kvinderne) 
underfundige  og  n-sta.dige.Holb.Tyb.  IV 10. 
En  Forfører  .  .  fremstiller  man  .  .  oftest  i 
vild  dæmonisk  Lidenskab  skjult  og  under- 
fundig. ZierA;.F/.456.  Solen  bagte  paa  dem. 
Det  var  Einar,  der  fik  den  underfundige  Ide, 
at  de  skulde  gaa  i  Yandet.  JVJens.EE.23. 
„Jakob  er  hjemme  i  Dag  — ."  Hun  sagde 
det  saa  uskyldigt  og  samtidigt  saa  underfun- 
digt,  at  det  lød,  som  om  det  var  Jakob, 

40  der  ønskede  Maries  'Nærværelse.  Johanne  Bu- 
chardt.GudsogMenneskersAger.(1945).  116.  || 
hertil  Underfundighed.  ♦!  Underfundighed 
hun  hafde  ey  sin  Liige  .  .  |  Saa  tit  hun 
giorde  Ont  og  nogen  Fejl  begik,  |  Nu  een 
nu  anden  strax  for  saadant  Skylden  fik. 
Holb.Paars.202.  1  alle  Tilfælde  er  Snildhed 
tilladt  saalænge  den  ei  vanslægter  til  Be- 
dragerie, eller  fornedrer  sig  til  Underfundig- 
hed. Ma,ll.  SgH.  349.    Ironikerens   Underfun- 

50  dighed.Kierk.VlI.482.  det  lille  kloge  .  .  An- 
sigt lysende  af  .  .  Underfundighed.  Poi."/,o 
1934.9. sp.5.  svig  og  underfundighed,  se  Svig  1. 
ogs.  om  udslag  af  underfundighed,  underfundig 
fremgangsmaade,  underfundigt  udtryk  olgn.: 
Denne  hendes  saa  trædskeligen  optænkte 
Underfundighed  var  ikke  læt  at  kiende. 
Schousbølle.Saxo.41.  det  gamle  Rævedigts 
kyniske  Opfattelse  af  Statslivets  Underfun- 
digheder. H5nx.^P.Tr258.  et  poetisk  Billed- 

60  sprog,  der  kun  for  den  indviede  er  tilgængeligt 
i  alle  Detailler  og  Underfundigheder.  OPms. 
Litt.449.  -fyr,  et.  [2]  (jf.  -forbrænding, 
-fyring ;  fagl.)  I )  fyr,  ildsted,  der  ligger  under 
kedel  olgn.,  saa  at  loftet  i  ildstedet  udgøres 


1195 


Underforing: 


nnderg^aa 


1196 


af  kedlens  hundflade.  MasTcinbogLandm.^260. 
Sraaakoks  fra  Underfyr.  PoL"/xoi944.i2.sp.2. 
2)  (især  jarg.)  underfyringskoks.  af  Madam 
Jensen,  hvis  Mand  er  paa  Gasværket,  har 
jeg  faaet  en  Sæk  „Underfyr"  (fodtiote:  smaa 
haarde  Kokesj.  CESim. Dagens Helt.(1914). 
196.  -fyring,  en.  [2]  (fagl.)  fyring  v.  hj.  af 
et  underfyr  (1).  Den  gi. By. 1927. 49.  Sal.IX.345. 
II  hertil\JnåeTtjTings-a,ppa.Tåt(o: varmekedel 
med  underfyring.  HavehrL.*II.1072),  -koks 
(o:  koks,  der  anvendes  i  et  gasværks  generatorer, 
og  hvoraf  der  fremstilles  generatorgas  til  op- 
varmning af  retorterne  (i  de  ældre  ovne  laa 
fyrene  direkte  under  retorterne).  Pol.*''/il948. 
iS.sp.l),  -rist  (o:  rist,  hvor  brændselet  presses 
ind  i  en  opadvendende  adben  rende  under 
fyret.  Thaulow.M0.155)  ofl.  -fødning,  en. 
[2]  [-|fø?5neii,]  (fagl.)  fyring,  hvorved  kullene 
presses  nedenfra  op  i  ildstedet.  OpfB.*I.98.  -iø- 
relse,  en.  [2]  [-ifø'ralsa]  (ogs.  -førselj. 
(fagl.,  1.  hr.)  d.  s.  s.  -føring.  Underførelsen 
af  Bernstorfsvejen  under  Holtebanen,  iV^ord. 
Hygieinisk  Tidsskr. Y  (1924) .  373.  jf.  V e  j  u n- 
derførsel. JacPa?Mdon.L.23.  -føring,  en. 
[2]  [-iføJren,]  flt.-et.  (jf.-iørehe;  fagl.)  det 
at  anlægge  en  vej  olgn.  saaledes,  at  den  krydser 
under  en  jærnbanelinie,  anden  vej  olgn.;  ogs. 
om  saadant  anlæg,  der  anlægges  forskellige 
Vejoverskæringer,  Statsbanerne  vil  saa  ud- 
arbejde Projekter  for  Over-  eller  Underføring. 
JernbaneT.y,1934.12.sp.4.  Den  »/„  1941  ud- 
bød Statsbanerne  i  Licitation  Udførelsen 
af  en  saakaldt  Underføring  (Viaduktanlæg) 
for  Vigerslevvej  i  København.  Ugeskr.fRetsv. 
1945.A.738.  jf.  Vejunderføring.DS'^.Ba- 
nebygn.42.  -førsel,  en.  se  -førelse. 

undergaa,  v.  ['onarigå?]  præt.  -gik;  par«. 
-gaaet  ell.  -gangen,  næsten  kun  (1.  br.)  i 
hest.  f.  og  flt.  -gangne  (Rahb.Min.1794.III. 
362.  Ørst.I.l74.  JVJens.Paaskebadet.(1937). 
16.  se  ogs.  u.  bet.  1.8 j;  næppe  ir.  i  pass.  — 
vbs.  jf.  Undergang.  ||  til  dannelse  af  de  sm- 
satte  tider  bruges  i  olm.  være,  i  bet.  2  dog 
ogs.  have.  (ænyd.  undergaa,  -gange,  glda. 
vndherga(a)  (i  bet.  l-2j,  eng.  undergo  (oeng. 
undergan),  ty.  untergehen,  mnt.  undergan  || 
ordet  betegnes  som  hørende  til  daarlig  stil  af 
Høysg.8.311) 

I)  [17.4]  (nu  kun  (l.br.)  i  perf.  part. 
(brugt  som  aaj.)  til  bet.l.2-3)  gaa  under  (se 
gaa  38 j.  I.l)  t  om  sol  olgn.:  gaa  ned.  vAph. 
(1772). III.  1.2)  især  om  skib,  landstrækning: 
synke  ned  under  vandfladen,  han  (døde)  paa 
en  Søerejse  fra  Rønne  i  en  Storm,  hvori 
Fartøjet  undergik.  FThaarup. Bornholms  Amt. 
(1810).61.  Nogle  uhyre  store  .  .  Stene,  som 
.  .  ragede  frem  af  Vandet  ved  begge  Bro- 
enderne, syntes  at  være  Levninger  af  en 
undergaaet  SteenhTO.Ing.EM.I.164.  Bunden 
i  hele  den  rundt  regnet  1000  km*  store 
Husum-Bugt  .  .  er  undergaaet  Land.  iVa^M- 
rensY1939.151.  iilledl:  *Er  ei  Lykkens  Him- 
mel blaa,  I  Og  man  Havn  ei  nær  kan  naae:  | 
Haabets  Skib  da  strax  vil  undergaae.  Tullin. 


1. 101.  1.3)  synke  i  jorden,  synke  i  grus  ell. 
gaa  til  grunde;  fx.  om  bebyggelse,  bygning, 
virksomhed,  institution,  værk,  samfund,  ver- 
den, tidsalder,  folkeslag,  dyre-,  planteart.  *De 
(0:  vindene)  skulde  Himmel,  Jord  og  alle 
Ting  bevæge,  |  Tilsammen  blande  hvad  de 
kunde  treffe  paa.  |  Mand  skulde  Verden  seo 
i  hast  at  undergaa.  Jffoi6.Paars.7.  hans  saty- 
riske Arbeider  ere  undergangne,   og  have, 

10  som  det  synes,  heller  ikke  nogen  Tid  været 
i  Trykken.  Rahb.Min.l794.1 1 1. 362.  at  der, 
længe  førend  Mennesket  kom  paa  Jorden, 
er  foregaaet  mangfoldige  store  og  rystende 
Forandringer,  hvori  hele  Dyrearter,  ja  endog 
Dyreslægter  ere  undergaaede.  Ørs<.//.52.  et 
dødningeblegt  udtæret  Ansigt,  som  endnu 
dog  bar  Spor  af  en  sjelden  undergaaet  Skjøn- 
hed.Ing.EM.II.192.  det  undergaaede  Ba- 
hylon.TroelsL.XIII.92.    Hybenbusken   med 

20  de  røde  Bloddraaber,  det  sidste  Passions- 
minde  om  den  fuldstændigt  undergangne,  nu 
næsten  glemte  Sommer I./F Jens. JL.S9.  om 
plante  eU.  (især)  bevoksning:  *( paddehatten) 
fæsted  Rod,  |  Men  hastig  undergik,  som  den 
blev  hastig  moéå.  Holb.Metam.77.  Skovene  . . 
maa  undergaae,  som  et  Rige  skilt  ved  sit 
unge  Mandskab.  OeconJoMrn.2755.3i9.  vore 
fordums,  nu  forlængst  undergaaede  Skove. 
Andres.Klitf.35.  Ved  Togsvig,  langs  Rind  Aa, 

30  er  der  fundet  undergaaede  Træer,  dels  Naale- 
træer,  dels  Eg.Trap.*VIII.233.  1.4)  (under- 
tiden m.  overgang  til  bet.  I.3J  om  person:  om- 
komme, dø  ell.  rammes  af  ulykker  olgn.  (kon- 
gerne) førdte  saa  megen  Krig  paa  hver  andre, 
indtil  de  alle  undergik  og  bleve  fordervede. 
Pflug.DP.509.  *Dit  Huus,  Leanders  Huus 
skal  begge  undergaae,  |  Jeg  udi  Læncker 
seer  alt  begge  for  mig  sta.a.e.  Holb.Mel.II .4. 
Brors.247.  ♦Saa  skal  jo  Mørke  over  Jorden 

40  ruge,  I  Til  Aser  undergaa  paa  Vigrids  Mark. 
Grundtv.PS.II.430. 

2)  [2.3,  10,  12]  egl.:  bære  noget  tungt, 
trykkende;  være  genstand  for  ell.  under- 
kastes en  paavirkning,  behandling, 
udvikling  olgn.  2.1)  (nu  l.br.)  m.h.t.  noget 
byrdefuldt  ell.  ubehageligt  (straf,  prøve,  besvær- 
ligheder). Erfarenhed  viser,  at  de  fleeste 
Mennesker  ville  tracteres  som  smaa  Børn, 
og  at  man  uden  Møye  kand  bringe  dem  til 

50  at  undergaae  Byrder,  naar  de  paalegges 
under  visse  ]<iavne.Holb.Ep.II.74.  Jarlen  .  . 
lader  Eder  undergaae  den  Straf,  som  Vi- 
kinger sædvanlig  pleie  at  lide.  Hauch.Y 237. 
m.  h.  t.  prøve:  Den  første  Prøve,  hvormed 
disse  mine  Prøveaar  begyndte,  og  som  .  . 
dybt  har  indpræget  sig  hos  mig,  og  altsaa, 
da  jeg  undergik  den,  maa  være  dybt  følt, 
yar  Mgende.Rahb.E.III.l.  se  ogs.  u.  I.  Prøve 
1.1.  jf.  bet.  2.3:  En  Morgen  meldte  Professor 

60  S.  mig,  at  jeg  skulde  undergaa  en  Operation. 
Schand.O.II.366.  2.2)  (nu  l.br.)  m.h.t.  paa- 
virkning. i  Italien  undergik  fremfor  Alle 
Giovanni  Berchet  Byrons  Indflydelse.  5ron- 
des.Y584.  Det  er  en  Suggestion,  man  under- 


1197 


Undersans 


llndereans 


1198 


gaar,  naar  man  tror,  at  (malerierne)  alle  uden 
Undtagelse  maa  være  malede  i  tidlige  Mor- 
gentimer. EHannover.E.108.  2.3)  m.  h.  t.  be- 
handling (især:  forandring,  omdannelse)  ell. 
udvikling.  Slottet  .  .  har  .  .  undergaaet  be- 
tydelige Forskiønnelser  og  Udvidelser.  Thiele. 
Breve.261.  Man  kom  .  .  under  Samtalen  be- 
standig tilbage  til  de  Forandringer,  de  vare 
undergaaede  i  deres  Stilling. Tops.tl S. 1 1.64. 
(facaden)  har  undergaaet  saare  faa  Foran- 
dringer i  Tidens  Løh.  E Schiødte.Gl.hbh.Huse. 
(1894). 60.  Forslaget  vil  til  den  tid  være 
undergået  mange  forandringer.  MifcfceZs. Ord/. 
423.  Næringsvædsken  opsamler  sig  lidt  efter 
lidt  i  Maven  og  undergaar  her  en  videre 
Fordøjelse.  WesenhL.Ins.253. 

3)  fl4]  (_vel  dannet  som  modsætn.  til  over- 
gaa  5(.2-3);  sj.)  være  under  et  vist  maal; 
gaa  under  en  vis  grænse.  Fuldmægtigen  .  . 
havde  naaet  denne  stille  nydende  Fordøjelses- 
stemning,  som  det  var  hans  Force  hverken 
at  overskride  eller  undergaa.  Pont.  SY  18.  den 
Retfærdighed,  der  undergaar  de  skriftkloges 
og  Fa.TisæeTnes.KMunk.BF.105.  \\  (skibs- 
bygn.).  Undergaaende  Mahl.  Saaledes  kalder 
Skibsbyggeren  enhver  Mahl  (Vinkel),  som  er 
mindre  end  90  GTa.åeT.Funch.MarO.II.144. 

4)  (ældre  ty.  untergehen  i  sa.  bet.)  undgaa; 
blive  fri  for  (at  møde).  *Lad  ham  (o:  kongen) 
velsignet  her  sin  Fiende  undergaae.S'cJian- 
drup.El^. 

JJndergangf  en.  ['onarigaix']  flt.  (i  bet. 
4:)  -e.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  1  (Kingo.SS.I. 
86),  2  og  S),  glda.  wndærgangh  (som  overs,  af 
lat.  successio,  det  at  erhverve  noget  ved  arv. 
5Mos.l8.8  (GldaBib.)),  ty.  untergang,  m7it. 
undergank;  vbs.  til  undergaa) 

1)  (jf.  undergaa  l.i)  f  om  solens  og  andre 
himmellegemers  forsvinden  under  horisonten: 
nedgang,  solen  er  laug  og  nær  ved  under- 
gang. JJMeL399.  ♦Solens  Undergang  os  gjorde 
Nat  af  Dagen.  FrHorn.SomnPoet.66.  Oarboe. 
LH.40. 

2)  (jf.  undergaa  I.2)  det  at  et  skib  gaar 
under,  synker;  forlis.  Søen  og  Vinden 
bar  paa  Land,  og  truede  os  (0:  et  skibs  be- 
sætning) med  sand  Undergang.  Agerbech. B.I . 
57.  Skibet  vil  lide  en  Forandring  i  Stabili- 
tet og  Flydeevne,  som  kan  medføre  Fare 
for  dets  Undergang.  Bardenfl.Søm.1 1. 88.  bil- 
ledl:  Grundtv.Udv.X.576. 

3)  (jf.  undergaa  I.3-4J  det  at  gaa  til 
grunde.  3.1)  i  al  olm.  Det  deylige  Fruen- 
timmer, som  Venus  gir  dig,  skal  blive  dig, 
din  Familie  og  det  heele  Trojanske  Riige 
til  Undergang.  HoXb.Ul.Prol.  Enden  paa  Ver- 
den er  dens  Undergang.  Høysg.  S. 326.  Optrin 
af  Kæmpelivets  Undergang  i  Nord.  Grundtv. 
(bogtitel.  1809).  Fra  den  Stund  gik  Kapel- 
let mere  og  mere  sin  Undergang  imøde,  og 
nu  staae  de  udvendige  Mure  ikkun  for  en- 
deel tilbage,  RawertSGarlieb.Bornholm.(1819). 
183.  en  medvirkende  Aarsag  til  urnordiske 
Ords  Undergang  kan  være  den  stærke  Ind- 


skrænkning i  Lydstof  i  hine  Aarhundreder. 
LJac.DanskSprog.(1927).283.  (manuskriptet) 
blev  .  .  reddet  fra  Underg&ng.Cit.l934. 
(RasmWinth.S.21).  maaske  redder  han  det 
uerstattelige  fra  Undergang  (0:  ved  en  ilde- 
brand) \  CHans.BK.146.  (ind)viet  til  un- 
dergang, se  indvi(e)  1,  vi(e).  true  under- 
gang ell.  (nu  kun)  true  med  undergang: 
Staden  er  bragt  udi  saadan  Forvirrelse,  at 

loden  trues  med  Undergang.  Holb.Plut.Vl. 
♦stolte  Fyrster  ruste  sig,  |  Og  true  Un- 
dergang og  Krig.Thaar.ES.182.  *  Himlen 
selv  maae  brage  \  og  true  Undergang.  Trojel. 
1.179.  Vestens  Kultur  trues  med  Under- 
gang. Z?owal<.Z)B.59.  3.2)  (højtid.)  det  at  en 
person  dør,  omkommer  ell.  (nu  næsten  kun) 
rammes  af  ulykker,  fortabelse,  gaar  moralsk, 
økonomisk  til  grunde  olgn.  Det  er  langt 
fra,  at   jeg   vil   hans  eller  nogens    Under- 

20  gang.  Holb.Usynl.  II.  1.  det  (er)  ikke  .  . 
de  Romeres  Skik,  af  Gunst  at  opoffre  no- 
get Menneske  til  Undergang  (Chr.  VI:  til 
at  omkommes;  1907:  at  prisgive  noget 
Menneske^.  ApG.25.16.  Han  gaaer  sin  Under- 
gang imøde.  yS'O.  Livet  (som  det)  skaber 
sig,  i  Lykke  og  i  Ulykke,  i  Opgang  og 
i  Undergang. JakKnu.  LU.  228.  de,  som  jo 
skulle  lide  Straf,  evig  Undergang  (1819:  For- 
tabelsej  bort  fra  Herrens  kn?,igt.2Thes.l.9 

30  (1907).  jf.  u.  bet.  3.1 :  Nu  tænkte  jeg  .  .  at 
komme  udi  Possession  af  Jomfruen  .  .  Men 
just,  da  man  tænker  at  være  allersikrest, 
reiser  sig  en  uformodende  sterk  Modvind, 
som  truer  med  Undergang. Holb.HAmb. 
III.l.  Skiebnen  truer  ham  med  Undergang. 
MO.II.1254.  3.3)  (jur.)  det  forhold,  at  gen- 
standen for  en  kontrakt  gaar  hændeligt  til 
grunde  før  ell.  efter  kontraktens  indgaaelse. 
De  ved  Contracter  paadragne  Pligter  og  er- 

40  hvervede  Rettigheder  ophøre  .  .  Ved  den 
Tings  Undergang,  som  i  Følge  Contracten 
skulde  ]^ræsteres.Nørreg.Privatr.III.51.  at 
Sælgeren  bærer  Risikoen  vil  sige,  at  han 
mister  sin  Ret  til  Kjøbesummen  .  .  i  Tilfælde 
af  det  Solgtes  Undergang.  Lassen.  S'0.42.  det 
er  en  fast  Regel  (paa  flæsketorvet),  at  Risi- 
koen for  Varens  hændelige  Undergang  over- 
gaar  til  Køberen,  naar  Vejningen  har  fundet 
Sted.  Ugeskr.fRetsv.l945.A.1152. 

50  4)  konkr.,  om  vej,  passage.  4.1)  f  3««fl', 
der  fører  ned  i  jorden.  Med  brændende 
Lampe  hængende  paa  Brystet  stege  vi  der- 
paa  ned  i  Undergangen;  300  Fod  under 
Jorden  vare  yi.NyeHygæa.II.(l823).195.  4.2) 
(især  jærnb.)  gang,  tunnel,  der  fører  ned 
under  (og  paa  tværs  af)  noget,  især  under 
jærnbanelinie  ell.  -spor  (jf.  Perronundergang j. 
Naar  Sneen  havde  ligget  saa  længe,  at  den 
var  fast,   lavede   Naboerne  (der  var  inde- 

60  sneede)  en  „Undergang"  for  at  komme  til 
hinanden  eller  ud  til  Lyset.  KThuhorg.Detgl. 
Harboøre.(1928).29.  Under  Stien  er  ført  en 
Undergang,  saaledes  at  Kvæg  uhindret  kan 
komme  til  Vandingssted.  Da.^aittr/rcdmngr. 


1199 


IJndersardin 


undergive 


1200 


1938/39.82.  jf.:  en  Personundergang 
(ved  Korsør  jærniane).BerlTid.*/il906.M.2. 
sp.5. 

Under-£;ardin,  et.  [3]  (især  foræld.) 
især  i  ftt.,  om  (i  reglen:  lyse,  klare)  gardiner, 
der,  set  inde  fra  stuen,  hænger  inden  under 
andre  gardiner,  ragende  et  stykke  frem  langs 
yderkanten  af  disse.  Kaper.  VortHj.lV,2. 
112.  Rønberg.GK.118.  -general,  en.  spec. 
(soldat.)  spøg.  betegnelse  for  Underkorporal,  i'o 
KLars.Soldatspr.4.  Bom.  S. 100.  -gerning, 
en.  (til  III.  Under  3;  især  bibl.)  en  ved  over- 
naturlige kræfter  udført  handling;  mirakel  (2.1 ). 
Amberg.  der  skede  mange  Tegn  og  Under- 
Gierninger  (Chr.Vl:  underlige  gierninger; 
1907:  Undere;  iblandt  Folket  ved  Apost- 
1ernes  liddnåeT.ApG.5.12.  Alle  de  Underger- 
ninger (1871:  TegnJ,  jeg  (o:  gud)  giver  dig 
Magt  til  at  udføre,  skal  du  gøre  for  Farao. 
2Mos.4.21(1931).  jf.:  *Gud  er  den  Under- 20 
gjernings-Mand,  |  Som  rejse  brat  og 
fælde  kan.Grundtv.SS.III.lOl.  \\  i  videre 
anv.,  om  enestaaende,  storslaaet,  forunderlig 
daad.  Dette  er  Christendommens  Undergjer- 
ning,  vidunderligere  end  det  at  forvandle 
Vand  til  Viin  .  .  at  gjøre  ethvert  Menneske 
guddommeligt  forstaaet  til  en  Konge.  Kierk. 
IX.132.  Nordboerne  og  Angelsaxerne  gjorde 
Underg jerninger  af  Tapperhed.  Jo/iS(Siee»sfr. 
EE.61.  -gevær,  et.  (ænyd.  d.  s.,  ty.  unter-  30 
gewehr;  jf.  Under-  BI.2;  X,  foræld.)  side- 
gevær,  -vadben.  Slange.ChrlV.293.  MilConv. 
I II. 400.  Villads  Christensen.  København  1840- 
1857. (19 12). 230.  se  ogs.  u.  Overgevær. 

undergive,  v.  [10]  ['onarigiJva]  ell. 
(1.  br.)  ['onarigi']  præt.  -gav;  part.  -givet 
ell.  (nu  især  som  adj.)  -given.  {glda.  vnder- 
gifue ,  sen.  oldn.  (perf.  part.)  undirgefinn, 
mnt.  undergeven  (nht.  untergebenj,  jf.  mlat. 
subditus,  undergiven;  sml.  give  sig  (ind)  40 
under  u.  I.  give  11. 1  og  dial.  give  under, 
give  tabt  (Fe'ilb.1.438)  \\  i  reglen  brugt  i  forb. 
m.  to  substantiviske  bestemmelser,  hvoraf  den 
første  er  obj.  for  verbets  sidste  led  (give),  den 
anden  styrelse  for  verbets  første  led  (under) 
II  sml.  underkaste  ||  især  O) 

I)  give  en  ell.  noget  under  ens  magt, 
her  redømme, lydighed;  bringe  i  et  under- 
ordnet forhold,  egl.  som  træl,  tyende,  under- 
saat,  lydskyldig,  afhængig  stat  olgn.;  nu  oftest  50 
med  noget  afsvækket  bet.  som  udtr.  for  at  bringe 
ell.  (reft.  ell.  i  pass.)  komme  under  en  myndig- 
hed, et  styre  ell.  i  en  stilling,  hvori  man  har 
overordnede  over  sig.  I.l)  (nu  l.br.)  i  al  alm. 
vi  undergive  vore  sønner  og  vore  døttre  til 
tienere  (1871:  vi  maae  give  vore  Sønner 
og  vore  Døttre  hen  som  Trælle^.iVe/i.  5.5 
(Chr.Vl).  II  refl.  (kosakkerne)  undergave  sig 
Endeel  Muscov  og  Endeel  Tyrcker.  P/?ttgi. 
DP. 399.  (Ludvig  XI  af  Frankrig)  merkede,  at  eo 
Genueserne  aldrig  undergave  sig  Frankriges 
Herskab,  uden  naar  de  vare  udi  Knibe.  Holb. 
DE. 1. 464.  1.2)  i  part.  undergivet  (under- 
given). II  i  forb.  være  en  undergiven,  qvinden, 


som  er  en  mand  undergiven  (1819:  Ben  givte 
Qvinde^,  er  bunden  ved  loven  til  manden. 
Rom.7.2  (Chr.Vl).  Philippus,  ved  Guds  Naade 
de  Franskes  Konge,  sender  Bonifacio,  som 
giver  sig  ud  for  Pave,  liden  eller  ingen  Hilsen. 
Eders  Daarlighed  .  .  maa  vide,  at  jeg  er 
ingen  unåeigiven. Holb. Kh.793.  Skulde  var 
misnøjet  med,  at  hendes  Mand  skulde  være 
hendes  Broder  (0:  kong  Rolf)  undergiven. 
JErslev.Fædrelandshist.^'(1892).12.  Grønland 
(bebyggedes)  slet  ikke  fra  Norge,  men  fra  Is- 
land, der  engang  var  en  selvstændig  Fristat 
og  ikke  Norge  undergivet.  Berlin.G.121.  \\ 
(1.  br.)  i  attrib.  anv.  En  Folkevittighed  vilde 
vide,  at  han  (0:  provsten)  en  Gang  som  Svar 
paa  et  Cirkulære  til  „mine  undergivne  Præ- 
ster" havde  faaet  et  Brev  adresseret  til  „vor 
overgivne  Fiowst'^Gjel.GL.W.  Undergivne 
Personer  lagde  i  det  gamle  Ægypten  de- 
res højre  Haand  paa  den  venstre  Skulder. 
Østrup.(UnivProgr.l927.I.37).  \\  i  substan- 
tivisk anv.  undergiven,  nu  især  om  person, 
der  er  i  tjeneste  hos  ell.  i  en  underordnet  stil- 
ling under  en  anden.  GodGiørenhed  mod  den 
Fattige,  Ømhed  mod  sine  Undergivne,  Føye- 
lighed  mod  sine  Yenner.  Ew.(1914).lV140. 
jeg  tør  sige,  at  jeg  (0:  en  korporal)  er  æret 
af  mine  Foresatte  og  elsket  af  mine  Under- 
givne. ffei7>.Poef.X/.i32.  Enhver  undergiven 
skal  vise  sine  foresatte  Subordination.  Bar- 
den^.»S'øm.i'.<38.  1.3)  t  part.  undergivende 
m.  pass.  bet.:  som  er  undergivet  en.  Kongen 
affærdigede  (0:  afsendte)  .  .  Rigens  Marsk 
med  sin  undergivende  Hær  til  Halmstæd. 
Slange.ChrlV.296. 

2)  videre  anv.  af  bet.  1,  i  udtr.  for  at  give 
en  ell.  noget  i  ens  varetægt,  under  ens  be- 
skyttelse, vilje  ell.  lade  en  ell.  noget  blive 
genstand  for  en  behandling,  prøvelse, 
indflydelse  olgn.  ell.  lade  noget  være  be- 
stemt af  visse  vilkaar.  2.1)  i  al  alm.  det 
blev  derefter  undergivet  Forhandling,  om 
man  skulde  tilraade  en  ny  Sammenkal- 
delse af  RigsTBi,a,ået.Lehm.(HistTidsskr.lOR. 
1V.290).  (nogle  historikere)  havde  undergivet 
Saxos  Værk  og  andre  gamle  Kilder  en  fin 
og  skarpsindig  Prøvelse  med  Hensyn  til 
deres  Troværdighed.  JohsSteenstr.  Min  Virk- 
somhed. (1934).  15.  Den  sociale  Smitte  er 
uhyre  her  inde  i  den  tætte  Befolkning;  den 
enkelte  undergives  .  .  alle  de  Stemninger  og 
Indskydelser,  der  bølger  gennem  Massen. 
VVed.M.44.  Anbringelse  af  Personer,  der 
.  .  undergives  SæTioTSOTg.LovNr.77^*/3l934. 
Det  staar  den  paagældende  frit  for  inden 
14  Dage,  efter  at  Landbrugsministerens  Af- 
gørelse er  tilgaaet  ham,  at  forlange  Sagen 
undergivet  Domstolenes  Afgørelse.  Lov  iVr. 
26pyiil936.§2.  II  refl.  Lilis  var  Adams  første 
Hustru  .  .  hun  (vilde)  undergive  sig  denne 
Straf,  at  hundrede  af  hendis  Børn  .  .  skulle 
døe  hver  I>a.g.  Pflug.DP.895.  at  undergive  ell. 
underkaste  sig  Guds  Yillie.Høysg.S.86.  Hans 
Kone  (er)  for  stolt  til  at  ville  undergive 


1201 


Cndergivenhed 


ITnder^raTiiins 


1202 


sig  hans  Lnner.  Pont. LP. VI 1. 9.  2,2)  i  forh. 
være  undergivet  noget,  være  underkastet 
ell.  afhængig  af;  være  udsat  for,  præget  ell. 
bestemt  af.  de  (skal)  i  alle  maader  .  .  være 
Lands  Loven  undergivne.  DL.i — 2 — 9.  Elias 
var  et  Menneske,  lige  Vilkaar  undergiven 
(1907:  undergivet)  med  os.  Jac.5.17.  „Frøken 
Edith!  hvorfor  undgaar  De  mig?"  —  her 
saa'  han  bedende,  fortvivlet,  aldeles  under- 
givet sin  Lidenskab,  paa  hende.  Drac/im.i^. 
1.91.  Raadigheden  over  Bondeejendomme 
(er)  i  forskjellige  Retninger  Indskrænkninger 
undergiven.  MøllH. 1. 244.  (nu  l.br.:)  (dette) 
kan  saa  meget  mindre  være  Tvivl  under- 
givet, som  (osv.).NyerupRahh.VI.247.  Cit. 
1802.(FStuckenberg.F.II.152). 

Undergiven-hed,  en.  (nu  1.  Ir.)  det 
at  være  en  undergivet  (1.2)  ell.  underordnet, 
ell.  det  at  vise  lydighed,  underdanighed,  gøre 
sin  skyldighed  overfor  en  overordnet;  sub- 
ordination. LTid.1734.531.  her  har  aldrig 
været  Undergivenhed  i  Huuset,  og  nu  er 
her  hverken  Velanstændighed  eller  Sæder 
mere. Skuesp.Y 357.  den  gamle  prøvede  Tje- 
ners Undergivenhed  og  Hengivenhed.  FFe«i. 
HR.81.  II  (jf.  undergive  2)  det  at  indordne 
sig  under,  finde  sig  i  et  forhold;  resignation. 
Enhver  Lydighed  .  .  er  ikke  et  Beviis  paa 
Undergivenhed  under  Loven.  Basth.Aande- 
ligeTaler.II.(1779).264.  jeg  (naaede)  til  sidst 
at  se  Dødsfaldet  som  saa  nødvendigt  som 
Frugtens  Fald,  naar  den  er  moden,  og  skik- 
kede mig  med  dump  Undergivenhed  i  det. 
VVed.M.84. 

Under-gi(v)tov,  et.  (jf.  u.  Under-  B 
1.1^  4>-  Q'^'^ov  til  undersejlene,  -givtov:  S&B. 
Scheller.MarO.  -gjord,  en.  se  u.  Gjord  2.2. 
-glasur,  en.  [3]  (fagl-)  keramisk  deko- 
r ation( s-kunst ) ,  der  udføres  v.  hj.  af  far- 
ver (underglasurfarver) ,  som  paamales,  inden 
brændingen;  ogs.  om  porcelæn,  der  er  saaledes 
dekoreret.  Bl&T.  Underglasurfarver.  Fare 
L.^843.  Underglasurmaling.  Hage.^866. 
I.  -gods,  et.  (jf.  u.  Under-  Bl.i^  4>-  ^^'^ 
staaende  takkelage  til  undermasterne  ell.  faste- 
stængerne.  Levin.  Bardenfl.Søm.I.80.  II. 
-gods,  adj.  [14]  (jf.  Gods  2.5 ;  ;xJ,  foræld.)  om 
kanon:  hvis  vægges  metaltykkelse  er  mindre  end 
kaliberet.  MilTeknO.  Sal.VlI.857.  -grad, 
en.  lav(ere)  grad.  enhver  indser  let,  at 
disse  Spendinger  i  Nerverne  kunne  have 
mangfoldige  forskiellige  Undergrader.  Sasi/i. 
Phil. 178.  II  spec.  {^):  Undergrader  kaldes 
ved  Skydning  med  Kanoner  de  Elevations- 
vinkler,  som  gaar  under  Ab°.GyldendLeks. 
1519.  -grave,  v.  [-igra^va]  vbs.  -ning  Cs.  d.) 
ell.(l.  br.)  -else  (R Schmidt. BH. 61.  Nystrøm. 
OF.I.20).  {glda.  (i  bet.  1-2)  vndergraffue, 
wndergrawe,  mnt.  undergraven  (nht.  un- 
tergraben^;  m.  h.  t.  bet.  2  sml.  oldn.  undir- 
grpptr,  underfundighed,  hvormed  man  søger 
at  svække  ens  stilling,  skade  ham)  I)  [2] 
grave  ind  under  noget;  lave  en  udgravning 
ell.  gang  ind  under  noget;  især  om  saadan 


gravning,  hvorved  bygning  olgn.  trues  med 
ell.  bringes  til  sammenstyrtning,  ell.  hvorved 
der  dannes  gange  til  mineringsarbejde  (jf. 
-minerej.  siden  ,  .  graves  og  hakkes  vidt  om 
Rooden  paa  Træet  .  .  indtil  det  er  om- 
og  undeTgravet.OeconJourn.  1757.204.  16000 
Bomber  vare  i  denne  Tid  faldne  i  Staden, 
Byens  Hovedgade  var  undergravet  af  Miner. 
Holst.V289.  Rotterne  have  undergravet  hele 

10  Huset.  MO.  hvormange  (paver)  har  ikke  taalt, 
at  Fundamenterne  (til  antikke  bygninger) 
blev  undergravede,  alene  fordi  man  vilde 
grave  efter  Pozzolanjord.  TFansc/ier.i2.i2i.  i 
billedl.  udtr.  (m.  overgang  til  bet.  2):  Naar  jeg 
nu  byggede  paa  denne  Omstændighed,  og 
Prindsen  imidlertid  gaaer  hen  og  under- 
graver Grunden  til  min  Bygning.  Biehl. 
(Skuesp.III,3.86).  *hver  Sjæl  af  Løgnens 
Kuld,    I    Som    besmitter    Helligdommen,    | 

20  Krænker  Pagten  ondskabsfuld,  |  Under- 
graver KliT^^^egrnnåen.  Grundtv.SS.lv  129.  \\ 
om  vand:  bortskylle  jorden  under  noget,  i  det 
(vandet)  foer  fort  at  voxe,  saa  havde  det 
undergravet  Væggene.  Reiser. I II. 462.  disse 
undergravede  Bygninger,  de  paa  Jorden 
liggende  Tage,  Strandsandet  henover  Mar- 
kerne (efter  stormfloden). Drachm.VT. 383.  \\ 
(dial.)  grave  en  brønd  dybere  (end  den  er 
i  forvejen).   UfF.   2)   billedl.  anv.  af  bet.  1: 

30  (medvirke  til  at)  svække,  nedbryde  ell.  øde- 
lægge noget,  især  lidt  efter  lidt  ell.  paa  en 
(næsten)  umærkelig,  usynlig  maade;  spec.  om 
forsætlig  handling,  hvorved  en  person  svækker 
en  anden  persons  stilling  ell.  en  sag  ved  in- 
direkte ell.  i  det  skjulte  at  modarbejde  ell. 
angribe  ham  (den),  undergrave  en.  o:  med 
hemmelige  renker  at  felde  en.  Moth.G234.  lad 
ikke  en  ugrundet  Tvivl  undergrave  Dit  .  . 
Livs    ^oe\ig\ieå.  Biehl.Euph.30.    *Skumleren 

40  hans  Hæder  undergrov.  (jtf^/eW.52.  Hans  Hel- 
bred var  undergravet,  hans  Sindelag  bittert. 
Brandes. II 1. 602.  Dengang  Deres  Mand  kom 
her  til  Byen,  stod  Nationen  Fare  for  .  .  at 
undergraves  af  det  vildeste  Anarki.  Pon^.4. 
40.  3)  [17]  {efter  ty.  untergraben)  f  udgravere; 
se  -gravning  3.  4)  [17.4]  (efter  ty.  untergra- 
ben) t  nedgrave  (1).  (gødningen)  udføres  paa 
Landet  som  allerede  er  opgravet  engang,  da 
Glødningen  atter  paa  nye  undergraves.  LTid. 

50  1727.280. 1,  -graver,  en.  [-,gra?var]  (ænyd. 
undergraver(e))  I)  (foræld.)  til  -grave  1; 
spec.:  minerer  (1).  Moth. G 238.  Sku  dær 
Mur-Undergraverne  med  deres  tunge 
Eakkei.  Thit Jens.VA.1. 220.  2)  O  til  -grave  2. 
Hør  derfor  ikke  paa  de  Røster,  der  forlanger, 
at  nu  skal  vi  smaadele  os  efter  Særinteresser 
,  .  Disse  Fristere  er  de  sande  Undergravere 
og  Samfundsomvæltere.  iførwp.  i//. 2i9.  Vor 
Folkekirkes     Undergravere.  M  Pont.(hogtitel. 

60  1914).  II.  -graver,  en.  (kirk.)  underord- 
net kirkefunktionær;  (olm.:)  anden  graver. 
MCBruun.JSR.2.  Over sk.1. 443.  Sal* XIII. 
930.  -gravning,  en.  [-|gra?vnen,]  vbs.  til 
-grave.  I)  til  -grave  1;  ogs.  (nu  l.br.)  konkr., 


XXV,    Rentrykt  "/ti  1949 


76 


1203 


Undergreb 


Undergrunds- 


1204 


om  den  gravede  gang,  mine  (Moth.0237). 
Møens  Klints  Undergravning  ved  privat  Sten- 
fiskeri. Da^iV^y/i.^/sISii.S.sp.i.  2)  til  -grave  2. 
Undergravning  af  KelhTeå.VindingKruse.E. 
1.31.  det  Undergravningsarbejde  mod 
al  Tvang,  al  Avtoritet  i  Aandens  Verden, 
som  først  Renæssancen,  siden  Reformatio- 
nen havde  hegyndt.GBang.EK.II.231.  3)  t 
til  -grave  3:  udgravering.  Hvad  Undergraf- 
ning  og  Bilthuggerj  angick,  da  brugte  hånd 
kun  det  for  at  øfve  sit  Legeme,  at  flye 
ørckesløshed.  Dumetius.  III.  45.  -greb,  et. 
[2]  (jf.  II.  -tag;  især  gym.,  sport.)  greb, 
hvorved  man  fatter  om  noget  nedenfra,  ved 
at  føre  haanden  ind  under  det.  Ej  Legeb.38 
(se  u.  Overgreb  1).  jeg  (fik)  i  sidste  Øjeblik 
Undergrebet  (o:  i  en  brydekamp)  og  ka- 
stede ham  med  hele  min  Vægt  til  Jor- 
den. F  Werf  el.  Studenter  jubilæet,  (overs.  1929). 
72.  -grebs-klo,  en.  [2]  (tøm.)  d.  s.  s.  -klo. 
Tømrerarb.222.  -groet,  part.  adj.  [2,  3.i] 
(ænyd.  d.  s.;  jf.  -voksen  1)  som  er  groet  op 
neden  under  noget  andet  ell.  har  en  bevoksning 
neden  under  noget.  Undergroet  med  Haar, 
med  Mos.  MO.  ||  nu  kun  (fagl.,  landbr.)  om 
uld  paa  faar:  som  er  vokset  frem  under  den 
gamle  uld,  som  ikke  er  afklippet;  og  s.  (dial.) 
om  faar:  som  har  saadan  uld  (MDL.  Feilb. 
StevnsBjev.84.108).  Abildg.SViborg.F.S.  Vare 
L.^813.  -grand,  en.  I)  [2]  dybereliggende 
grund.  I.i)  i  egl.  bet.;  dels  (især  landbr., 
forst.)  om  det  under  det  øverste  muldholdige 
jordlag  (overgrunden)  liggende  jordlag;  dels 
(geol.)  om  de  dybereliggende  geologiske  forma- 
tioner (denne  brug  af  ordet  kritiseret  i  iPol.**l\ 
1934.7.sp.5  og  ^^1*1936. 11. sp. 3  og  foreslaaet 
erstattet  af  Dybgrund/  NordConvLex.Y651. 
MøllH.VI.144.  Træet  .  .  er  meget  haardført 
paa  stærk  rødleret  VnåeTgrunå.  C  Matthies. 
DF.II.290.  Raastoffer  i  Kongeriget  Dan- 
marks JJnåergmnå.  LovNr.27'ytl932.§l.  1.2) 
U)  billedl.  den  dybe  Undergrund  i  hans 
Yæsen.  VilhAnd.BT.185.  det  jyske  æventyr 
.  .  repræsenterer  .  .  den  undergrund,  hvoraf 
det  fyldige  sagn  er  groet  op.AOlr.DII.il. 166. 
man  (har)  en  nihilistisk-polemisk  figur  for 
sig,  hvis  undergrund  er  fortvivlelse.  FBrandt. 
SK. 401.  2)  [3]  om  bagved  liggende  lag,  bag- 
grund olgn.  2.1)  (fagl.)  i  egl.  bet.:  farvelag, 
tegning,  mønster  olgn.,  der  danner  underlag 
ell.  baggrund,  grund  (1,4.4-5)  for  noget;  spec. 
(bogtr.)  om  farve  ell.  ornamentalt  mønster 
under  noget  trykt.  Begge  Frimærker  er  for- 
synet med  Bundtryk  —  eller  Undergrund. 
DanmarksFrimærker.(1925).31.  Den  nye  ud- 
vikling af  den  kufiske  skrift  viste  sig  i  Ko- 
raner i  modereret  form,  f.  eks.  saaledes  at 
der  som  undergrund  var  tegnet  et  mønster 
af  ranker,  paa  hvilket  skriften  var  anbragt. 
JohsPed.AB.70.  2.2)  (undertiden  vanskeligt 
at  skelne  fra  bet.  1.2 j  Q3  billedl.:  baggrund 
(3.2);  underbund.  Saa  maa  der  endelig  i  det 
Hele  være  et  Billede  eller  en  Lignelse,  der 
ligger  som  en  Undergrund,  hvori  det  Øvrige 


spejler  sig  .  .  saa  først  er  det  et  Digt.  Bergs. 
BR.266.  Billedet  .  .  gemmer  vel  endogså  en 
undergrund  af  hed.  E  Konstantin -Hansen. 
Samlivmeddanskkunst.(1937).20.  3)  i  best. 
anv.,  om  hvad  der  befinder  sig,  er  beliggende 
under  jorden.  3.1)  (jf.  eng.  the  underground 
(movement)  og  Undergrunds-  3  )  om  aso- 
ciale personer,  forbrydere,  der  virker  i  det 
skjulte,   søger  at  skjule  sig  (i  storbyer),  ell. 

10  (oftest)  om  indbegrebet  af  de  personer,  der 
under  krigen  1939-45  i  de  besatte  lande  i  det 
skjulte,  illegalt  bekæmpede  besættelsesmagten. 
Siden  1943  havde  han  arbejdet  illegalt  og 
kunde  have  angivet  hele  Undergrunden. 
PoUya945.10.sp.6.  „Undergrunden"s  folk. 
Bom.  S. 134.  3.2)  {efter  eng.  the  Underground ; 
1.  br.)  som  forkortelse  for  Undergrundsbane. 
Der  skal  Tøj  til,  man  kan  bruge  paa  sit  Kon- 
tor, eller  i  Undergrundens  Kupeer.rr7sfc.i93S. 

20  11.66.  Luften  i  Undergrundens  overfyldte 
Vogn  var  saa  kwalmenåe.  Pol."/ lal 9 46.1. sp. 3. 
IJndergrnnds-,  i  ssgr.  (sj.  Under- 
grund-, se  u.  bet.  4:).  I)  af  Undergrund  l.i; 
dels  (landbr.)  i  ssgr.  som  Undergrunds-be- 
arbejdning (Landbo.*  1 1. 637),  -grave  (Landb 
O.II.736),  -gravning  (MHans.H.47.  Havebr 
L.*II.119),  -grubber  (LandbO.IV.701),  -klo 
(o:  en  paa  plovlegemet  anbragt,  med  tre  tænder 
forsynet  klo,  der  bearbejder  bunden  af  plov- 

30  furen.  MøllH.VI.145.  LandbO.IV.700),  -løs- 
ner (o:  redskab  til  løsning  af  undergrunden 
(af  form  som  kløer  (jf.  -klo^  ell.  tænder)  til 
at  paasætte  en  alm.  plov;  ogs.  om  plov  med 
paasat  redskab  ell.  om  under grundsplov.  smst. 
699.  HavébrL.*II.518),  -løsning  (smst.),  -mose 
(o:  tørve-  ell.  gytjelag  fra  de  varmere  perioder 
ml.  istiderne.  HaandbogiHjemstavnsforskning. 
(1939). 50),  -plov  (o:  plovlignende  redskab  til 
løsning  af  bunden  i  plovfuren.  NordConvLex. 

40  Y651.  Landbo. IV.  699),  -pløje  (Dalgas.  Skov- 
Kulturer  i  JyllandsHedeegne.(1890). 34),  -pløj- 
ning (Thyreg.UdvFort.1.276.  Landb0.1.617), 
-skær  (smst.IV.700.  jf.  II.  Skær  3;,-  dels  (geol), 
bl.  a.  Undergrunds-kort  (o :  geologisk  kort,  der 
angiver  de  dybereliggende  geologiske  dannelser. 
Sal.VII.648).  2)  (fagl.)  af  Undergrund  2.i, 
bl.  a.  Undergrunds -maling  (FagOSnedk.), 
-plade  (TypogrOrd.118).  3)  (jf.  Under-  B1.3 
samt  Undergrund  S.i)  i  betegnelser  for  hvad 

50  der  angaar  den  skjulte  forbryderverden  (i  stor- 
byer) ell.  (især)  den  illegale  kamp,  modstand 
mod  besættelsesmagten  i  de  (af  Tyskland)  under 
krigen  1939-45  besatte  lande:  Undergrunds-ar- 
bejde (Pol."/ti948.9.sp.4),  -bevægelse  (1000 
OrdfraHitler-Krigen.(1945).68),  -hær  (EFoss. 
Fra  passiv  til  dktivModstand.  (1946)  .292),  -  mand 
(Vestre  Landsrets  Tidende.  1945. 32  2),  -tilvæ- 
relse ('Enkeltpersoner  kan  sortstemples  og 
derved  udelukkes  fra  alle  Herberger  og  hen- 

60  vises  til  en  Undergrundstilværelse,  uden  at 
der  kan  drages  Omsorg  for,  at  de  kom- 
mer under  virkelig  Anstaltsbehandling.  PoL 
*U1948.11.sp.7).  4)  {efter  eng.  underground 
(railway),   til  adj.  underground;  jf.  Under- 


1205 


Ilndergrænse 


Underhaar 


1206 


B1.3)  i  betegnelser  for  anlæg  olgn.  under  jor- 
dens overflade:  Undergrunds-bane  (o:  en  i  ud- 
gravninger, tunneller  under  jorden  løbende  bane 
i  visse  storbyer.  BerlTid}'>/tl928.Aft.l0.sp.5. 
TeknO.  Undergrund-:  PDraehm.K.127.  jj. 
Undergrund  3.2;,  -station  (BerlTid}''iil928. 
M. 2. sp.l), -tog  (Alsted.Skoleminder.(1946).92). 
Under-grænse,  en.  (jf.  Under-  BI.2  og 
-kantj  linie,  der  afgrænser  noget  nedadtil.  Sne- 
linien—  Undergrænsen  for  den  Sne  paa  Fjæl-  10 
dene,  som  ikke  smelter  om  Sommeren.  i7ss. 
DanmOeol.'191.  uegl.:  (Lundbyes)  Stem- 
ningsliv  .  .  bevægede  sig  i  Undergrænsen  af 
det  „normale".  Ib  Ostenfeld.  Lundbye.  (1937). 
44.  -gad,  en.  (især  religions-hist.)  gud  af  la- 
vere grad  indenfor  en  gudekreds.  LTid. 1732.60. 
Ing.DM.192.  Olympens  hellige  Herskere  og  . . 
de  talløse  Underguder  og  Halvguder.  (rSangr. 
EK.1.43.   se   ogs.  u.  Overgud.   -gulv,   et. 

1)  [2.2]  (tøm.)  gulv,  der  tjener  som  underlag  20 
for  det  egentlige  gulv;  især:  blindgulv.  Beton 
bruges  .  .  til  Undergulv  paa  Jorden  under 
Brædegulve.  Gnudtzm.Husb.102.  FagOSnedk. 

2)  (fagl.)  om  det  lavestliggende  af  to  planke- 
gulve i  en  vis  form  af  stæmmeværk.  NordConv 
Lex.V.392.  -gump,  en.  (jf.  Under-  BI.2; 
zool.)  partiet  ml.  hale  og  gatbor  hos  fugle. 
Kjærbøll.  423.  Seier.  Bornholms  Fugle.  (1932). 
169.  -gær,  en.  [2]  (bryg.)  gær,  der  samler 
sig  paa  gærkarrets  buna;  bundgær.  MDL.  30 
600.  det  lykkedes  (J  C  Jacobsen)  at  omdanne 
Hvidtølsgæren  til  en  Undergær.  JoAs/Sfecn- 
str.CJ.19.  Bryg.(1941).16.  -gære,  v.  [2] 
[-igæ'ra]  vbs.  -lug.  (bryg.)  om  gæring  (ved 
ølf remstilling) ,  hvorved  der  anvendes  undergær; 
dels  som  vbs.:  Nord  ConvLex.V 822.  Bryg. 
(1941). 16.  dels  i  part.  undergæret  brugt 
som  adj.,  om  øl:  fremstillet  under  anvendelse 
af  undergær.  Rigsdagst.L.1882/83.sp.l39.  (JC 
Jacobsen)  grundlagde  .  .  vort  første  Bryggeri  40 
for  undergæret  Ba,ieTskø\.VlaCour.DH.II. 
446.  G)  -gørende,  part.  adj.  [-igåJrana] 
(til  gøre  undere  u.  III.  Under  3;  sml.  -vir- 
kende;  som  udfører  noget  ved  overnaturlige 
kræfter;  som  gør  mirakler.  Amberg.  den  hellige 
Jomfrues  berømte,  undergjørende  Billede. 
NPWiioel.R.247.  *0m  dit  Hoved  Himlens 
Kloder,  |  i  dit  Hjerte  Livets  Floder,  |  under- 
gørende Guds  Uoåei\JVJens.C.114.  cp  -go- 
rer,  en.  [-igoJrar]  (;/.  sv.  undergorare;  til  50 
-gøre  (ell.  gøre  undere  u.  III.  Under  3^) 
undergørende  person,  væsen,  erkiende  Unde- 
rets Storhed,  og  prise  Undergiørerens  Uende- 
lighed. jBosi7».4aT.4.  Dog  er  han,  Under- 
gj  øre  ren  (0:  Kristus),  bestandigt  det  ringe 
Menneske.  Kierk.XII.39.  FrPoulsen.RK.252. 
uegl.  (jf.  III.  Under  2):  Musiken  .  .  den  over- 
jordiske Trøsterinde,  den  opflammende  Un- 
dergører,  der  griber  om  alle  Nerver  og  løf- 
ter Siælen. Brandes. L.1 1. 174.  -haand,  en.  eo 
spec.  (jf.  Under-  BI.2;  fagl.)  den  haandfladen 
dækkende  del  af  handske,  alle  Hansker  er 
af  Gazeldaskind  med  Nektarin  Underhaand. 
Pol.^'/»1938.9.sp.l. 


nnderhaanden,  adv.  [onar'hmn'an] 
(især  tidligere  alm.  (skrevet)  i  to  ord  un- 
der haanden;.  (ænyd.  d.  s.  (Kalk.V410a*'), 
eng.  underhånd,  ty.  unter  der  hånd  (mods. 
auf  der  hånd,  aabenlyst,  tydeligt),  holl.  on- 
der (de)  hånd,  fr.  sous  main;  egl.:  skjult 
under  ell.  inde  i  haanden;  jf.  sv.  under  hånd, 
lidt  efter  lidt,  ældre  ty.  unter  hånd  i  sa.  bet.; 
sml.  Underhaands-  1  )  paa  en  hemmelig, 
skjult,  ikke  aabenlys  maade;  nu  især  som 
udtr.  for,  at  noget  meddeles  en  ad  skjulte 
veje,  i  fortrolighed,  ganske  privat  ell.  uofficielt, 
ell.  at  noget  sælges  privat  til  en  person  uden 
om  det  regulære  marked,  uden  at  være  (of- 
fentligt) udbudt  til  salg  (ofte  m.  bibet.  af 
at  de  nævnte  handlinger  sker  som  en  venne- 
tjeneste olgn.).  Jomfrue!  .  .  som  alle  Ambas- 
sadeurs gierne  har  hemmelige  Instruxer,  saa 
har  jeg  Ordre  at  fornemme  under  Haanden, 
om  Jomfruen  har  sin  Møedom  enån\i.  Holb. 
Ul.II.5.  Jeg  har  faaet  at  vide  saa  under 
Haanden,  at  der  er  saa  nogle  visse  Folk, 
som  vil  have  Fingre  paa  min  Herre.  £^om 
Grønneg. I II. 380.  forgiæves  havde  (han)  friet 
til  Atles  Søster  Oddruna,  som  han  derpaa 
underhaanden  elskede.  Suhm.Hist.1. 293.  Hos 
en  Antiquar  og  under  Haanden  kjøber  man 
for  Halv-Priis.Zierfc.  77.277.  Jøden  vil  sælge 
(smykket)  underhaanden  for  20,000  Livres. 
Schand.IF.224.  \\  hertil  (1.  br.)  Underhaan- 
den-salg  (Forst  O.  jf.  u.  Underhaands-  l^. 
I.  underhaands,  adj.  [lonarjhcon's]  (ty. 
dial.  unterhands,  adv.,  hemmeligt,  privat,  holl. 
onder(s)hands,  onderhandsch,  adj.,  som  fore- 
gaar  underhaanden;  til  underhaanden ;  1.  br.)  i 
attrib.  forb.  m.  subst.  (vekslende  m.  ssgr.  m. 
Underhaands-  l^;  som  sker  underhaanden. 
PoU*U1913.3.  jeg  (blev)  sendt  til  Stockholm 
for  der  ved  underhaands  Samtaler  at  under- 
søge ^temmngen.  J ae And.Er. II. 113.  jeg  har 
faaet  underhaands  Besked  fra  Ministeriet. 
KMunk.Sm.24.  II.  underhaands,  adv. 
(og  adj.).  ['onarihmn's]  (jf.  Under-  BI.3;  især 
sport.)  som  udtr.  for  en  maade  at  kaste  ell. 
slaa  (til  bold)  paa,  idet  haanden  føres  i  en 
nedadgaaende  bue  fremefter  (jf.  Underhaands- 
2).  Skulde  man  prøve  at  kaste  den  (o:  en 
kastepil)  underhaands?  L.  førte  Haanden 
h&guå.Gerdes.SE.17.  Sportsleks.II.637.  Un- 
derhaands-, i  ssgr.  [ionar(|)ha)n(')s-]  I) 
til  underhaanden  ell.  I.  underhaands,  i  beteg- 
nelser for  hvad  der  sker,  foretages  underhaan- 
den, bl.  a.  Underhaands -aftale,  -akkord 
(jf.  Akkord  l.z),  -arbejde,  -forhandling, 
-indbydelse  (jf.  Hjælpe  O.),  -indflydelse, 
-løfte,  -meddelelse  (jf.  Hjælpe  O.),  -paa- 
rirkning,  -salg,  -tegning  (af  aktier),  -vi- 
den. 2)  (jf.  Under-  B1.8,  II.  underhaands. 
Underarms-  2  samt  Overhaands- ;  især  sport.) 
i  betegnelser  for  bevægelser,  hvorved  haan- 
den føres  i  en  nedadgaaende  bue  fremefter, 
fx.  Underhaands-slag  (i  tennis,  badminton 
m.  m.  Gymn.II.116.  Sportsleks.II.637). 

Under-haar,  et.  [3]   spec.  (fagl.)  om 


76^ 


1207 


underhaft 


nnderhavende 


1208 


de  underste  haar  i  en  paryk.  Haararb.32. 
t  -haft,  part.  adj.  (jf.  -havendej  som  man 
har  (haft)  under  sig;  undergiven,  -ordnet. 
han  .  .  blev  Capitain  ved  Czarens  Lifvagt, 
og  var  blant  andre  med  sine  underhafte 
Folk  beordred  at  beskytte  den  unge  Czar 
Peters  Person  udi  det  store  OTprør.  Holh. 
Hh.  1.254.   -hage,  en.  (jf.  Under-  BI.2;. 

1)  (1.  ir.)  nederste  del  af  hagen,  den  brede 
Underhage  med  dens  atlaskglatte  Hud  (0:  10 
hos  en  ung  hvinde).Gjel.M.40.  2)  (nu  hun 
dial.)  hagelignende  parti  under  den  virkelige 
hage  hos  person  med  dobbelthage  (1).  Moth. 
Conv.Uie.  Feilb.  -hale,  v.  [7]  [-ihaUa]  (jf. 
hale  (sig)  under  u.  II.  hale  l.s)  4>-  *"•  ^-  ^• 
varp,  udsat  fiskeline  olgn.:  i  en  baad  hale  sig 
hen  langs  det  (den),  idet  man  efterhaanden 
løfter  det  op.  Harboe.MarO.  IdrætsB.1.380. 
-hals,  en.  I)  f;'/.  Under-  BI.2;  fagl.)  nederste 
del  af  halsen.  vAph.(1759).  Saadanne  Folk  20 
have  vel  ingen  Underhals,  ey  heller  stive 
Laugsansigter  med  nedhængende  Kæver.  Læ- 
gen.III.12.  (fuglen  er)  hvid  paa  Strube  og 
Underhals.  5^aL ¥500.  ||  (vet.)  m.  prægnant 
bet.,  i  forb.  have  underhals,  om  hest:  have 
en  hals,  hvis  underside  danner  en  konveks  bue. 
IdrætsB.II.824.  TravsportensAarbog.1944.195. 

2)  (jf.  u.  Under-  BLij  4^  hals  (1.6)  paa 
undersejl.  Tuxen.  Søfart. 472.  Scheller.MarO. 
-haltig,  adj.  se  -holdig.  -handle,  v.  30 
[-|han'l9]  vbs.  -ing  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s.  i  bet. 
2;  efter  ty.  unterhandeln,  til  ty.  unter,  mel- 
lem (se  lY  under  15j)  I)  føre  forhandlinger, 
drøftelser  for  at  naa  til  en  overenskomst.  I.l) 
t  trans.,  m.h.t.  sag:  ved  forhandling  (af  mel- 
lemmænd) ordne,  forlige,  bringe  i  stand,  er 
Giernings-Manden  ogsaa  af  høj  Stand,  bliver 
Sagen  af  hans  Venner  underhandlet.  P/?Mgf. 
DP.1091.  Hamborgerne  (søgte)  at  under- 
handle et  Forliig  imellem  Kongen  og  Kei-  40 
sexen.  Holb.DH. 1 1. 362.  1.2)  intr.,  især  i  forb. 
med  med  og  om  til  angivelse  af  modpar- 
ten, henh.  sagen:  forhandle  for  at  opnaa  en 
ordning,  overenskomst  om  (en  sag).  Carolus 
Simplex,  seende  sig  med  Magt  intet  at  kunde 
udrætte  mod  disse  mægtige  Fiender  (0:  nor- 
mannerne), betienede  sig  af  Francon  Erke- 
Bispen  af  Rouen  .  .  til  at  underhandle  om 
Fred  eller  Smstmå.  Holb.DH. 1. 28.  Kejse- 
ren underhandler  med  Grev  Renrik. I ng.V S.  50 
III.  159.  to  af  Rigens  Raader  vare  tagne 
afsted  for  at  underhandle  med  Fjenden. 
JPJac.1.34.  han  (sender)  Sendebud  hen  og 
underhandler  (1819:  handler^  om  Fred.  Lmc. 
14.32(1907).  2)  t  handle  paa  urigtig  ell. 
ulovlig  maade.  „gåe  én  i  iorkøh'\  Moth.H68. 
-handler,  en.  [-ihan'lar]  ({-f)  -handlere. 
8lange.ChrIV.249).  {ænyd.  underhandlere,  ty. 
unterhandler;  til  -handle)  I)  person,  der 
underhandler  (2),  især  paa  en  andens  vegne;  60 
spec.  om  person,  der  er  bemyndiget  til  paa  en 
stats  vegne  at  føre  forhandlinger  med  en  an- 
den stats  repræsentanter.  DL.l — 6 — 4.  Jeg 
har  taget  mig  den  Frihed  at  skrive  Fruen 


til,  og  uden  Underhandlere  og  Mediateurs 
at  tilkiendegive  hende  mit  Hiertelåv.  Holb. 
Philos.1.4.  (hans)  tydske  Blod  og  maritime 
Opdragelse  .  .  gjorde  (ham  til)  en  brugbar 
Underhandler  med  den  tydske  Intendantur. 
Lehm.II.273.  2)  f  person,  som  driver  ulovlig 
handel,  „den,  som  gåer  andre  i  ioikøh."  Moth. 
H68.  ogs.:  person,  som  handler  lumskt,  svig- 
agtigt. Cit.l715.(Vider.II.147).  -handling, 
en.  [-ihan'leri]  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.,  ty.  unter- 
handlung)  vbs.  til  -handle  (2);  forhandling 
med  det  formaal  at  opnaa  en  overenskomst. 
Efter  lang  Underhandling  (orig.:  Negotia- 
tionj  blev  endeligen  Kongen  og  Hertugen 
tilladt  at  begive  sig  .  .  til  Tydskland  igien. 
Holb.DH. ^1.403.  Mellem  Kongen  og  de  frem- 
mede Kjøbmænd  fandt  der  en  lang  Under- 
handling Steå.  I ng.KE. 1. 50.  Der  kom  intet 
ud  af  Underhandlingerne.  F/S'O.  *Modstand 
er  forgjæves  Værk,  |  Bønner  er  til  ingen 
Nytte,  I  Underhandling  frugter  ei.Drachm. 
DM.135.  indlede  underhandlinger  (Bl&T.), 
pleje  underhandling  (se  u.  II.  pleje  2.i); 
ligge  i  (Bl&T.),  træde  (Ludv.  se  ogs.  u. 
II.  træde  4.ij  i  underhandling(er)  med; 
staa  i  underhandling(er)  med:  Antiquaren 
N.  i  Hamburg  staaer  i  Underhandling  om 
at  kiøbe  hele  Bih\iotheket.Mynst.( Hjort. 
B.I.119).  se  ogs.  u.  II.  staa  4.i.  ||  f  drøf- 
telse; diskussion.  1  een  af  vore  Underhand- 
linger over  det  danske  Sprog  .  .  kom  vi  paa 
Tale  om  Hexennetrer.  Bagges.  DV  ^  IX.  101. 
-harve,  v.  [2]  [-ih^r'va,  -[ha^rva]  vbs. 
-ning  (LandmB.1.554).  (landbr.)  harve  den 
pløjede  jord  første  gang.  Moth.H102.  enkelte 
(har)  været  lidt  ude  at  underharve  eller 
slæbe  Jorden.  Ugeskr.  f.  Landmænd.  1944. 160. 
sp.l.  -hav,  et.  (jf.  CB«j/d.  underhau,  sydligere 
hav;  sj.)  m.  hentydning  til  Wess.224  (se  u.  IV 
under  l.i)  om  Holland,  Nederlandene,  (i  de 
nederlandske  malerier  er)  gemeenligen  Noget, 
var  det  end  nok  saa  lidt,  af  Underhavets 
Ta,a.ge. Bagges.DVlX.223.  -havende,  part. 
adj.  [-jha'vana]  (ænyd.  d.  s.,  ty.  unterhabend 
(til  unterhabenj;  jf.  IV  have  12. 1)  som  staar 
under  en  anden  som  hans  underordnede  ell. 
undergivne.  I)  f  som  adj.  (m.  pass.  bet.  i 
forhold  til  det  fig.  subst.);  vist  kun  i  forb.  m. 
poss.  pron.  ell.  gen.  (lederen  af  brobygningen) 
blev  vaer  en  af  sine  underhavende  Timmer- 
mænd,  som  havde  misted  sit  Skiægg.  Holb. 
Hh.1.285.  SøkrigsA.(l752).§57.  (kongernes) 
underhavende  Fylker. Grundtv. Snorre.il.103. 
den  videnskabelige  Deel  af  min  under- 
havende Expedition.  S  tBille.  Gal.  1 1 1. 29.  2) 
(gidgs.,  jf.:  „taber  sig  stærkt." Leww.j  sub- 
stantivisk; især  om  person,  der  er  i  ens  tjene- 
ste, ansat  hos  en,  undergivet  ens  magt,  myndig- 
hed; navnlig  om  person,  der  er  underordnet  en 
anden  indenfor  militæret,  etaterne,  en  forret- 
ningsvirksomhed olgn.;  tidligere  ofte  spec.  om 
undersaat;  næsten  kun  i  flt.,  i  forb.  m.  poss. 
pron.  ell.  gen.  Øvrigheden  skal  tilholde  deris 
Underhavende,  og  Husbonderne  deris   Ty- 


1209 


llnderhaTS- 


underholde 


1210 


ende  og  Tienere,  at  komme  til  Kirke.  Z)L. 
6 — 3 — 2.  Konger,  der  har  været  elsket  og 
afholden  af  sine  Underhafvende.  DMmetms. 
III.6.  (bonden)  omgaaes  . .  stedse  sine  Under- 
havende med  Mildhed.  Junge.361.  kommer 
(embedsmanden)  fra  en  anden  Provinds,  da 
forstaaer  han  ei  engang  sine  Underhavende; 
thi  deres  eiendommelige  Mundord  er  ham 
hemmed.BUch.(1920).XXI.70.  Nu  var  For- 
eningen blevet  sagt  op,  og  Formanden  .  . 
var  ude  for  at  finde  et  nyt  Domicil  for  sine 
'UndGTha.vende.Aakj.FDD.117.  \\  (sj.)  i  ent. 
han  begegnede  mig  mere  som  en  Paarørende, 
end  som  sin  Undexhavende.  Biehl.  Cerv.LF. I. 
70.  han  (kom)  i  Huset  hos  mig,  for  under 
min  Veiledning  at  fortsætte  sine  Studier  .  . 
Jeg  behandlede  ham  som  en  yngre  Ven  og 
ikke  som  en  Underhavende.  Ørs<.F///.253. 
-havs-,  i  ssgr.  (jf.  Under-  B1.3;  1.  br.) 
undersøisk;  i  ssgr.  som  Underhavs-kabel  (Opf 
B.H.315.  Opf B.'III, 2.79),  -ledning  (OpfB.^ 
1.315),  -linie  (o:  undersøisk  telegraflinie.  smst. 
314),  -traad  (o:  telegraftraad  til  undersøisk 
brug.  D&H.). 

Underhold,  et.  ['onerihml']  (ænyd.  d.  s., 
mnt.  underholt,  nht.  unterhalt)  I)  vbs.  til 
underholde  1:  det  at  sørge  for  et  væsens  føde 
ell.  (nu  næsten  kun,  m.  h.  t.  person)  føde  og 
andre  livsfornødenheder  (gennem  længere  tid); 
mere  konkr.,  om  understøttelse,  penge  til  livs- 
fornødenhederne  ell.  undertiden  (især  tidligere) 
om  persons  indtægter,  levebrød  ell.  om  føde- 
(midler).  en  Dagdriver,  der  alleene  aad  og 
drack,  og  intet  vilde  arbejde  til  Kones  og 
Børns  Underhold.  Holb.Kandst.il. 3.  indbyg- 
gerne (i  Finmarken)  nære  dem  allene  af 
deres  fiskeri,  undtagen,  Fieldfinnerne,  som 
søge  deres  underhold  af  jagt  og  skytterie. 
sa.DNB.37.  ham  var  det,  der  havde  betalt 
Peers  Underhold  og  Opdragelse  hos  Hr. 
Gabriel.  H  C  And.  S  S. VI. 93.  mindre  Vej-  og 
Broarbejder,  som  havde  givet  ham  et  godt 
VndeThold.Pont.LP.VIII.166.  Som  Eksem- 
pel paa  et  Underhold  for  Ægtefolk  (o:  ved 
aftægt)  skal  anføres  fra  1848  (osv.).Aarb 
KbhAmt.1938-39.365.  Forraadet  til  Dyrenes 
Yinterunderhold. Steensberg.DB.49.  tjene 
til  underholdet,  se  tjene  7.1.  2)  til  under- 
holde 2;  næsten  kun  i  forb.  livets  under- 
hold (jf.  LivsunderholdJ.  *den  Trældom, 
som  ey  fattes  |  Livets  Underhold,  er  sød. 
Reenb.II.443.  forhold  ikke  den  Fattige  hans 
Livs  Underhold  (Chr.VI:  lad  den  fattige 
ikke  lide  nød  i  sit  liv). Sir. 4.1.  3)  (nu  næppe 
br.)  til  underholde  3:  underholdning  (3).  for 
det  meste  lod  (man  dansen)  opføres  kun  af 
Slaver  til  selskabelig  Underhold,  som  et 
behageligt  Skuespil  for  Sandserne,  uden  at 
man  selv  deeltog  i  den.  Frank.  SM. 1809. 364. 
her  (er)  aldeles  Intet  gjort  til  Gjesternes 
Underhold.  H  CAnd.ML.388. 

underholde,  v.  ['onarihmra]  præt. 
-holdt;  part.  -holdt  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
-holdet  (Pflug.DP.616.  Holb.Kh.67L  Brors. 


79.  Buchhave. BV.  14).  vbs.  -(n)ing  (se  Under- 
holdning; ell.  (sj.)  -else  (LTid.1742.85. 
OeconJourn.1757 .389) ,  jf.  Underhold,  (ænyd. 
d.  s.,  mnt.  underholden,  w^<.  unterhalten ;  til 
IV  under  2;  grundbet.  (for  bet.  1-3):  holde 
under  noget  for  at  understøtte  det,  sml.  fr. 
soutenir) 

1)  m.h.  t.  levende  væsen:  holde  i  live;  give 
føde  og  andre  livsfornødenheder;  skaffe 

10  det  til  livets  ophold  nødvendige.  I.l)  (nu 
næppe  br.)  m.  h.  t.  dyr  og  planter;  ogs.  (m.  h.  t. 
dyr):  holde  (II. 11.2 ).  I  Hafverne  er  ofveralt 
Sand-Bunker,  hvorudi  han  om  Sommeren 
underholder  alleslags  Insecter  til  sin  Plai- 
sir  og  OhseTYationeT.Klevenf.RJ.114.  Denne 
Forskiellighed  (m.  h.  t.  jordbund  og  plante- 
vækst) tiener  .  .  til  at  underholde  saa  mange 
flere  Slags  af  Planter  og  Greatnre.  Suhm. 
11.60.  II  i  præs.  part.  m.  pass.  bet.  Sædelandets 

20  Frugtbarhed  skal  vedligeholdes  og  forøges 
ved  den  af  de  underholdende  Kreaturer 
tilvirkede  Gødning.  Cit.1776.  (AarbSorø.  1917. 
99).  1.2)  m.  h.  t.  person;  især  om  handling, 
hvorved  en  person  ell.  institution  for  et  længere 
tidsrum  skaffer  en  person,  der  ikke  kan  for- 
sørge sig  selv,  (midler  til)  livets  underhold; 
ofte  spec.  m.  h.  t.  person,  der  ikke  bor  hos  for- 
sørgeren; tidligere  ogs.:  holde  i  sin  tjeneste 
(som  slave,  tyende  osv.).  See  her  er  den  brave 

30  Mand,  jeg  har  foreslaaet  (til  din  ægtemand), 
som  .  .  er  i  Stand  at  underholde  dig  (o:  dat- 
teren) TeTputeeTlig.Holb.LSk.1.6.  Almuen  for- 
argede sig  over  (at  jøderne)  underholdte 
mange  Christne  Slaver  af  begge  Kiøn.  sa. 
Kh.660.  et  lidet  Hospital,  hvor  fire  Fattige 
underholdtes.  TAMraft.fi.S7.  Man  siger  om  en 
Familiefader:  han  har  fiere  smaae  Børn  at 
ernære  og  en  fraværende  Søn  at  underholde. 
PEMulU227.  vi  (ser)  Frederik  den  Anden 

40  underholde  Arbejdsfolkene  ved  Frederiks- 
borgs Opførelse  med  saltet  Vildbrad  fra 
Bergenhus.  TroelsL.1.49.  Moderen  er  .  .  plig- 
tig til  at  underholde  Barnet  (o:  det  uægte). 
VortHj. III, 3.70.  ||  spec.  m.  h.  t.  elskerinde 
(jf.  u.  II.  holde  ll.i).  fornemme  Folks  under- 
holdte Elskerinder.  Brandes.  F///.i22.  (bo- 
gen) handler  om  et  Pariserbarn,  Søn  af  en 
„underholdt"  og  smuk  Dame.  Rubow. P. 130. 
II  (nu  næppe  br.)  refl.:  ernære  sig.  (disse  folk) 

50  underholdt  sig  raeest  ved  Jagt  og  Fiskerie. 
CFWegener.A.1.3.  \\  lade  sig  underholde, 
det  (var)  rimeligt,  hun  lod  sig  underholde 
af  Kalø  Gods.  JPJac./.2i2.  han  lader  sig 
underholde  af  sin  kone  •  spec.  f:  l(^de  sig 
hverve  som  soldat.  Moth.H249. 

2)  m.  h.  t.  ting  ell.  forhold:  holde  i  en  vis 
tilstand  ell.  virksomhed;  især:  sørge  for, 
at  en  virksomhed  varer  ved,  holder  sig, 
fortsættes.  2.1)  f  m.  h.  t.  ting:  holde  i  en 

60  vis  tilstand  ved  at  underkaste  den  en  varig 
fysisk  paavirkning.  Moth.V184.  skulde  .  .  en 
Tørke  indfalde,  bliver  Stedet  ofte  vandet 
og  underholdet  i  en  frugtbar  Fugtighed. 
Buchhave.BV.14.   saavel   Formen   selv   som 


1211 


underholde 


IJnderholdning 


1212 


Karret  hvori  den  staaer  maa  underholdes 
med  koghedt  Vand  (o:  ved  lysestøhning). 
EC  Lund.  Samler. 1.(1803). 53.  2.2)  (nu  kun 
undertiden  fys.)  m.  h.  t.  fysisk  proces  (især: 
forbrænding ),  livsfunktion:  holde  i  gang, 
vedligeholde  (ved  at  skaffe  ell.  fr emiringe 
det  hertil  fornødne);  opretholde.  Den  for- 
øgede Uddunstning,  som  den  saa  længe 
vedvarende  stærke  og  næsten  altid  tørre 
Heede  bestandigen  har  underholdt.  Tode.S'T.  lo 
11.17.  Paa  Bredden  havde  de  antændt  et 
Baal,  som  En  af  dem  bestandig  underholdt. 
Etlar.GH.11.48.  ilt  underholder  forbræn- 
dingen I  II  i  lilledl.  udtr.  umag  dig  intet 
med  at  dæmpe  en  Brand  (o:  en  kærlighed), 
som  jeg  finder  Fornøyelse  i  at  underholde. 
EomGrønneg.111.86.  De  nøjedes  med  at 
tænde  deres  poetiske  Fakkel  ved  den  Alter- 
ild, som  de  renhjertede  Sværmere  under- 
holdt.Brandes.  y/.3i2.  II  underholde  livet,  20 
(jf.  bet.  1 ;  nu  sj.)  opretholde  livet,  *(gud  har) 
Underholdet  Livet,  |  Mad  og  Drikke  givet. 
Brors.79.  i  denne  Sommer  har  (jeg)  næsten 
maattet  underholde  Livet  med  surur  Mælk 
og  deslige.  Cit.  1763.  (Aarb  Vends.  1926. 326). 
2.3)  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  foretagende,  virksomhed, 
især  forbindelse,  samkvem  olgn.:  opretholde; 
holde  i  gang.  alle  de  Fabriqver  .  .  som  Dan- 
nemark nu  underholder  i  Holland  og  Enge- 
land. OeconT./. 5.  I  senere  Aar  have  vi  .  .  30 
altid  underholdt  en  fortrolig  Brevvexling. 
Gylb.lX.113.  Til  Danzig  underholder  jeg  som 
hidtil  regelmæssig  Fragtdamperforbindelse. 
PoU'/il920.19.sp.2.  li  (jf.  bet.  3;  nu  næppe 
br.)  m.  h.  t.  samtale,  hun  nødes  . .  til  at  under- 
holde Samtalen  med  nogle  faa  aMeene.  Eilsch. 
F.IO.  Gylb.1.92.  2.4)  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
andre  (fysiske  ell.  aandelige)  tilstande:  opret- 
holde; støtte,  det  Haab,  som  hendes  mere 
alvorlige  Søster  stedse  underholdt  hos  dem.  40 
Ew.(19U).1.62.  jeg  fandt  det  nødvendigt, 
at  underholde  denne  gamle  Vildfarelse  hos 
(folket).  Bagges.NK.302.  Ægtestanden  tiener 
til  at  underholde  Sundhed.  Tode.ST. 1. 133. 
Jeg  troer,  der  er  en  Forstaaelse  imellem  dem; 
ved  hvilke  Midler  de  underholde  den,  veed 
jeg  ikke,  men  hvorledes  den  er  opkommen, 
det  veed  ]eg.Gylb.IX.109. 

3)  („en  nyere,  af  det  Tydske  optagen 
Bemærkelse."  MO.^  jf.  ogs.  Festskr.Soderw.  50 
272)  sørge  for,  at  en  ikke  keder  sig;  faa 
tiden  til  at  gaa  for  en  paa  en  behage- 
lig maade  ved  adspredelser  (som  spil,  mu- 
sik, oplæsning,  optræden  af  forsk,  art  osv.) 
ell.  ved  at  fortælle  vedk.  noget  ell.  samtale  med 
ham.  Philedon  og  Renatus  underholde  hin- 
anden udi  en  Discours  over  de  udi  Titlen 
nevnte  Materier. LTid.i 726.542.  *Lad  os  nu 
passiare  lidt  engang,  |  Jeg  skal  jer  under- 
holde. ffei&.Poei./OSe.  Han  underholdt  be- eo 
le\ent. LeckFischer.Ka.32.  jf.:  For  at  FraU' 
krig  aldrig  skulde  kede  sig,  underholdt  Kej' 
seren  bestandig  sine  Undersaatter  med  stor 
artede   udenrigspolitiske    Foretagender.  Ru 


bow.NapoleonIII.(1948).68.  \\  refl.  (især  i 
forb.  m.  med,  jf.  IIL  med  6.1  j.  Dr.  Detmoldt, 
som  underholdt  sig  længe  med  mig  over 
det  Nyeste  af  Physik  og  Philosophi.  Ørsf.jBr. 
1.27.  (Bulwer  var)  temmelig  døv  og  meget 
vanskelig  at  underholde  sig  med.  ^C^nd. 
ML.425.  Med  slige  Enetaler  underholdt  Dr. 
'R.  ?,\Z.JYJens.RF.103.  \\  par«,  underhol- 
dende brugt  som  adj.  især  er  Overblikket 
fra  det  høie  Slot  underholdende.  Ba^^es.L. 
11.66.  at  dandse  mellem  Æg,  og  andre  lig- 
nende lige  saa  underholdende  som  gavnlige 
Øveher. Kierk.V 1 .53.  Han  er  ganske  under- 
holdende. Pont.DR.II.208. 

4)  (ænyd.d.s.  i  bet.:  opholde  sig  (Kalk.lV. 
657);  efter  ty.  sich  enthalten;  sml.  sv.  undan- 
hålla,  forholde  en  noget;  jf.  undholde)  f  refl,., 
i  forb.m.ira:  holde  sig  (borte)  fra;  afholde 
sig  fra.  Det  er  sieldent,  at  de  underholder 
sig  fra  de  Ragouts  og  andre  saadanne  Modens 
Retter,  hvor  den  naturlige  Smag  er  qvalt. 
Tode.Overs.afCadogan:Gigt.(1796).54. 

Underholder,  en.  flt.  -e.  (ænyd.  un- 
derholdere (i  bet.l);  til  underholde)  I)  (nu 
sj.)  person,  der  underholder  (1)  en  anden. 
vAph.(1759).  krigen  har  ødelagt  ogsaa  din 
(0:  en  fraskilt  kones)  underholder.  iVisPef. 
Dagtyve.(1941).122.  ^7.  underholde  2.3:  (sta- 
ten) som  denne  Skoles  Opretter  og  Under- 
holder. ^rnePogPedersen.JOanwarfcs /ørs^eflø?'- 
skole.(1944).17.  2)  (1.  br.)  person,  der  under- 
holder (3)  andre,  den  joviale  Agent  var  en 
flink  Underholder,  som  forstod  at  fortælle 
og  udfritte  i  det  rette  Forhold.  AndNx.D. 
264.  BerlTid.'y-,1944.M.7.sp.6. 

nnder-holdig ,  adj.  ^-haltig.  VVed. 
BB.304).  (e/ier  SU.  underhal  tig;  s/.)  af  ringere 
gehalt,  lødighed,  værdi  end  det  paakrævede 
(jf.  -lødig^.  B.  førte  underholdige  Varer  og 
blev  trængt  i  B&ggranden.  M adelung. Opbrud. 
(1909). 48.  billedl:  Kvinden  vilde  aabent  og 
hensynsløst  vrage  alle  underholdige  Mænd. 
smst.99. 

Ilnderholdning^,  en,  ['onarihcornen,] 
('t  Underholding.  i  bet.l:  Holb.UHH.IY5. 
Pamela.1.319.  i  bet.Z'.  Blich.(  1920). XXXII. 
161.  jf.:  „før  ogsaa  Underholding,  hvilken 
Form  endnu  synes  almindeligst  i  Betydn.  = 
Conversation."Let;in.J.  flt.  -er.  (ænyd.  un- 
derhold(n)ing  (i  bet.  1),  mnt.  unterholdinge, 
nht.  unterhaltung)  vbs.  til  underholde.  I)  til 
underholde  1;  især  til  underholde  I.2:  det 
at  underholde  en  person;  ogs.:  hvad  der  ydes 
en  person  af  (ell.  til  anskaffelse  af)  føde,  ell. 
(nu  i  reglen)  føde  og  andre  livsfornødenheder; 
nu  oftest:  underhold  (I.2);  ogs.  undertiden: 
indtægter,  levebrød;  tidligere  ogs.:  føde-, 
nærings-,  levnedsmidler.  Oran  Zeb  gav  ham 
hen  ved  fem  Tønder  Guld  aarligen  til  Under- 
holdning. ^oZJ.S/i./.i52.  Det  er  billigt,  at  en 
Fader  bidrager  til  hans  uægte  Barns  Under- 
holdning./S'tømpe.JY290.  de  enkelte  agtbare 
Tydskere  .  .  der  blot  ved  deres  .  .  Duelighed, 
uden  Vindmagerie,  have  banet  sig  Vei  til 


1213 


Underholdnings- 


nnderhyre 


1214 


den  Ære  og  Underholdning,  som  de  her  nyde. 
PAHeil.R.II.3.  Ved  Fratrædelsen  fra  Em- 
bedet  havde  han  (o :  en  liskop)  beholdt  noget 
af  dets  Jordegods  til  sin  Underholdning.  Fr 
Hamin.EnSholasUker.(1865).114.  han  (vilde 
nødig)  søge  sin  Underholdning  som  Hus- 
lærer. iSArencrilf.ii'.Z. 4.  2)  (nu  næppe  hr.)  til 
underholde  2:  opretholdelse;  vedligeholdelse. 
bemældte    Svenske    Kaad    .  .   forsikrer   de 


Ing.DD.III.21.  den  rette  Riddersvend  med 
det  klingende  Underhorn.  Tops.//.55(?.  Schle- 
gel blæser  revolutionære  Melodier  i  det  store 
romantiske  Underhorn. jBrawdes./Tf259.  ||  (sj.) 
om  drikkehorn,  der  ad  magisk  vej  fyldes  med 
drikke,  (det  er)  vistnok  sandt,  at  Oehlen- 
schlågers  Muse  har  et  Overflødighedshorn  i 
Armen  .  .  og  at  dette  Horn  ligesom  Un- 
derhornet i  Thors  Rejse  efter  hver  ny  Ud- 


Danske  udtrykkeligen  om  god  Naboeskabs  lo  gydeise  synes  lige  så  fuldt  som  iør.  Hjort 


og  Venskabs  VndeTholåmng.  Slange.  Chr IV 
1322.  Underholdningen  af  Blussene  koste  om- 
trent 2V26.  TpT.Time.MR.1830. 68.  ||  livets 
underholdning  (jf.  u.  Underhold  2).  En 
Mand  .  .  erhvervede  sig  sit  Livs  Underhold- 
ning ved  at  j^de  nogle  Aber  gjøre  Kon- 
ster.  Kielsen. A.l  16.  3)  til  underholde  3;  især: 
hvad  der  faar  tiden  til  at  gaa  paa  en  lehage- 
lig  maade;   adspredelse;   oftest  om  optræ- 


KritLit.ri.54.  -hud,  en.  [2]  (anat.)  binde- 
vævslag under  læderhuden;  subcutant  væv. 
S&B.  Landbo. II. 67 8.  \\  hertil:  Underhuds- 
bindevæv,  -fedtlag,  -fiber,  -slimsæk,  -væv 
ofl.  -hug:,  et.  (]f.  -skære  2,  -stille  2)  0 
filehug  (paa  dobbelthugget  fil),  der  danner  en 
vinkel  paa  35° — 55°  med  filens  længderetning. 
Larsen.  Thaulow.M.1.376.  -hn8:s;e,  v.  [2] 
vbs.  -ning  (se  ndf.),  jf.  (sj.)  -hugst  (Lar- 


den,  musik,  oplæsning  olgn.,  hvorved  et  sel-  20  sen.),  {ænyd.  d.  s.  (ÅSVedel.Saxo.(1575).450 


skab  underholdes  (jf.  Aftenunderholdning  2); 
tidligere  spec.  om  samtale,  konversation  (jf. 
Aftenunderholdning  1).  vAph.(1764).  enkelte 
Skrifter,  baade  til  Opbyggelse  og  Under- 
holdning. 7n^.ZÆ.//.i65.  Gjæsternes  eneste 
Underholdning  (var)  den,  enten  til  Fods 
eller  paa  et  Æsel  at  gjøre  Vandring  i  Bjer- 
gene. HG  And.ML.388.  Hun  smilte  spottende, 
et  Rollesrail  til  gold  Underholdning  for  sig 


451),  glda.  (vbs.)  wndærhwghælsæ  (5Mos. 
19.6  (GldaBib.)),  ty.  unterhauen)  hugge  ind 
i  ell.  under  noget  forneden;  især  (forst.) 
m.  h.  t.  træ:  hugge  ind  i,  gøre  indhug  i 
stammen  forneden,  inden  det  bringes  til  fald. 
Underhugge  .  ,  Er  at  hugge  løst  neden  til. 
Moth.H296.  (træet,  der  skulde  fældes,  var) 
underhugget  rigtigt  nok.  Hilmar  Wulff. VL. 
127.    Skorstenene   underhuggedes   og    sank 


se\\.JørgenNiels.DH.8.   Broget  Underhold- 30  i  Grus  en  efter  en.AarbKbhAmt.1937.248 


ning  (i  radioen). Hvadhedder det? (1947). 379 
stof  til  ell.  for  underholdning,  se  Stof  3.2. 
Underholdnings-,  rssgr.  I)  (emb.,jur., 
nu  1.  br.)  af  -holdning  1  (jf.  Underholds-^; 
Underholdnings-bidrag  (RegVy»1814.§61. 
Lassen. A0.*7 55),  -penge  (Forordn."'/»1798. 
MinSkr.*/il859),  -pligt  (Goos.I.461).  2) 
(især  æstet.)  af  -holdning  3,  bl.  a.  Under- 
holdnings-bog, -film,  -forfatter,  -kome- 
die, -lekture,  -litteratur,  -musik,  -pro- 
gram, -roman,  -skribent,  -stykke;  spec. 
(nu  1.  br.)  til  bet.:  konversation  bl.  a.  Under- 
holdnings-gave (Ing.EF.Y.105.  Goldschm.IV. 
126),  -genstand  (Ing.EF.XIII.27),  -kunst 
(sa.EM.III.116),  -sprog  (sa.LB.III.71), 
-stof  (smst.II.104.  Gjel.T.316),  -talent 
(Pont. BH. 70),  -tone  (Ing.EF. VIII. 199). 
Underholdts-,  i  ssgr.  ['onarhmls-]  (emb., 
jur.)  af  Underhold  I.2  (jf.  Underholdnings 


II  i  stenhuggeri:  tilhugge  trinforkanterne  i  de 
øvre  trappetrin  paa  undersiden,  saaledes  at 
de  enkelte  trin  kommer  til  at  slutte  jævnt 
til  hinanden.  Underhugning  af  Trappetrin. 
Priskurant f. Stenhuggerfaget.(1938).40.  -hn- 
le,  V.  [2]  [-ihuHa]  (l.br.)  danne  hulheder  un- 
der noget  ell.  ind  i  det  nederste  af  noget;  un- 
derminere; undergrave,  du  sprudlende  Bæk! 
hvor  bruser  du  hen,  neden  om  de  under- 
40  hulede  B,ødåeT.Birch.II.59.  HCAnd.(1919). 
IY86.  den  underhulede  Brink  (ved  stranden). 
Elkjær. HF. 24.  -hus,  et.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  1 
(HMogens.),  oWn.  undirhiis,  winf.  underhus ; 
jf.  Under-  BI.2)  I)  (1.  br.)  nederste  del  af  et 
hus;  underetage.  Ilden  maatte  være  opstaaet 
i  Taget ;  thi  ellers  maatte  Røgen  af  Avnerne, 
som  Underhuset  var  fuldt  af,  have  ytret  sig 
som  et  FoTYa.Tse\.Cit.l731.(RNielsen.Sejerø. 
(1923).80).  Bardenfl.Søm.II.142(se  u.Over- 


1):  Underholds-bidrag  (0:  pengeydelse  til  50  hus  1).  2)  (efter  eng.  thelovf er  (elHfnether) 


en  person,  som  man  har  forsørgerpligt  over- 
for; spec.  om  ydelse  fra  en  barnefader  til 
underhold  for  et  udenfor  ægteskab  født  barn; 
alimentationsbidrag.  InstrDistr.18.  JurFormu- 
larbog.''79),  -krav  (Lassen.SO.548),  -penge 
(spec.  om  penge,  som  en  kreditor  skulde  ud- 
rede til  underhold  for  en  gældsfange.  Davids. 
KK.293.  LovNr.90^ytl916.§623),  -pligt 
(VortHj.III,3.41.  Ugeskr.fRetsv.l948.B.265), 
-ret  (Ugeskr.fRetsv.l949.A.203),  -jåalm  eo  bag.) 
(smst.200). 

Under-horn,  et.  {efter  ty.  wunder- 
hom;  til  III.  Under  3;  nu  sj.)  horn  (3.1), 
hvis  toner  har  magisk  virkning;  ogs.  billeal. 


house)  betegnelse  for  det  ene  (rent  folkevalgte) 
af  en  rigsdags  to  kamre;  næsten  kun  om  det 
ene  kammer  i  det  eng.  parlament:  house  of 
commons.  Holb.MTkr.206.  en  Majoritet  i 
Underhuset  for  Slavehandelens  totale  Af- 
skaffelse 119G.FrSneed.I.485.  Heib.Pros.I. 
394.  den  franske  Republiks  Underhus,  i?«- 
bow.NapoleonIII.(1948).36.  -hvede,  en. 
(jf.  Under-  Bl. 2,  II.  Under,  Underkrydder; 
den  af  den  overskaarne  hvedebollea 
nederste  flade  halvdel  dannede  hvede  (II). 
t  -hyre,  v.  {ænyd.  d.  s.;  fra  mnt.  under- 
huren,  hyre,  leje  hemmeligt,  holt.  onderhuren; 
jf.  Under-  B3  )  (ved  ttlbud  om  højere  løn) 


1215     nnderhændehavende 


underjordisk 


1216 


hyre  en  person,  som  allerede  er  borthyret  til 
ell.  i  tjeneste  hos  en  anden,  i  al  hemmelig- 
hed ell.  mod  den  andens  vilje.  Ingen  Skipper 
maa  underhyre  een  andens  Styremand,  eller 
Baadsmænd.  DL.4—1—2.  Cit.l707.(Delcgl 
Laugs-ArtiMertill723.I.322).  f  -hænde- 
havende,  part.  adj.  (til  have  under  hæn- 
der u.  Haand  12.iij  m.  pass.  bet.:  som  man 
har  i  arbejde,  det  underhænde-havende  Kob- 
berstykke om  Slaget  2den  April.  BeriTid.%  lo 
1803.[6J.sp.2.  -hæns;,  et.  [17.4]  (fagl.)  det  at 
hænge  (for  langt)  ned;  spec.  (møl.)  om  det 
forhold,  at  liggeren  er  kommet  ud  af  stilling. 
SprKult.II.118.  -hænge,  v.  [-ihæri'a]  vbs. 
jf.  -hæng.  I)  [2]  0  hxnge  nedenunder  no- 
get, ned  fra  noget;  vist  kun  i  præs.  part. 
brugt  som  adj.  DaEngTeknO.  underhængende 
Rende. Bl&T.  2)  [3]  (l.br.)  hænge  noget  bag 
ved  noget  andet;  give  (noget)  et  ophængt  under- 
lag. Gardinerne,  som  De  vel  nok  skal  under-  20 
hænge  med  hvide,  (kan)  være  af  mørkere 
grønt  .  .  Stof.  Tidens Kvinder.^y 7 1930. 32. 
-hængsel,  et.  (jf.  Under- BI.2;  fagl.)  ne- 
derste hængsel  (paa  dør,  vindue  olgn.);  ogs.: 
nederste  del  af  en  særlig  art  hængsel  (Hamborg- 
hængsel).  FagOSnedk.  -hørig:,  adj.  {dannet 
til  høre  under  u.  høre  10. 10;  sj.)  som  hører 
ind  under;  substantivisk:  Mariekapellet  i  Ha- 
derslev (blev  forenet)  med  dets  Underhørige 
(o:  hospitalet  i  Eckernforde).  APetersen.Frade  30 
otteSogne.(1933).180.  -høst,  en.  [14]  (sj.) 
høst,  hvis  udbytte  er  under  middel;  daarlig 
høst.  Bl&T.  -høvding,  en.  (1.  br.)  høvding, 
der  staar  under  en  anden  høvding  (over- 
høvding). Hostr.FF.160.  Dag Nyh.^V, 1913. 
Till.é.sp.l.  t  -i,  adv.  [17.4]  i  den  underste  del; 
for  neden.  Alle  grøfter  skal  være  allen  (0:  1 
alen)  vide  under  i.Cit.l718.(Vider.ni.463). 
-ilte,  et.  [14]  (jf.  Forilte;  kem.)  iltforbin- 
delse, der  kun  indeholder  lidt  ilt  (for  lidt  ilt  40 
til  at  danne  salte  med  iltsyrerne);  suboxyd. 
Ørst.TN. XXIII.  EBiilmann.  Uorganisk  Kemi.* 
(1940).177.  -inddele,  v.  vbs.  -ing  (s.  d.). 
(jf.  -af dele,  -delej  inddele  i  underafdelinger. 
Den  materielle  Kunst  .  .  underinddeles  i: 
Arkitektur,  Skulptur,  Relief.  Brandes.  1. 500. 
Speciallægerne  kunde  (i  telefonbogen)  under- 
inddeles i  Mavelæger,  Kvindelæger,  Nerve- 
læger o.s.Y.Spectator.1947.61.  -inddeling, 
en.  det  at  inddele  noget  i  mindre,  mere  spe-  50 
cielle  grupper,  afdelinger  ell.  om  hver  af  disse 
grupper,  afdelinger.  Rask.  Br.  1. 384.  i  dette 
system  (for  bakteriernes  nomenklatur  kan) 
indføres  finere  underinddelinger,  således  kan 
familien  deles  i  subfamilier,  disse  i  tribus, 
tribus  undertiden  i  subtribus  o.  s.  v.  Mds- 
skrDyrl.LX.279.  -jagt,  en.  (efter  ty.  unter- 
jagd;  jæg.,  foræld.)  egl.:  jagt,  som  det  var 
tilladt  alle  at  drive  paa  visse  dyr,  mods.  jagten 
paa  de  dyr,  grundejeren  forbeholdt  sig;  jagt  paa  eo 
det  mindre  vildt;  ogs.  om  vildtet  ell.  jagtrettig- 
heden. *Hun  (0:  en  gudinde)  Reven  under- 
jagt  gav  over  Gæs  og  Ænder .  Holb.Metam.25. 
Til  Under  jagten  høre  Harer,  Daxe,  Oddere 


(osv.).  8chytte.lR.il. 313.  DJagtleks.558.  se 
ogs.  u.  O  ver  jagt.  spøg.:  Invention  af  en 
uskyldig,  nyttig  og  Philosophisk  Under- 
Jagt.  Denne  Øvelse  bestaaer  i  at  jage  efter 
Fluer,  udi  Huuse  og  Yærelser.  Holb.Ep.III. 
96.  -jord,  en.  [2]  (ænyd.  d.  s.  i  bet.:  lavere 
liggende  jord;  jf.  -jordisk  osv.;  nu  1.  br.)  i 
best.  f.,  om  sted,  verden,  der  forestilles  belig- 
gende under  jorden;  underverden.  *(Oehl.  som 
Aladdin)  staaer  derinde  |  Blandt  Under- 
jordens diamantne  Træer. Bagges. II. 152.  *Til 
at  vorde  Underjordens  Dronning  blevst  du 
(0:  Hel)  f ødt.  Oehl.ND. 203.  den  mytiske  ver- 
den, fra  gudernes  himmel  indtil  underjor- 
dens og  dødsrigets  dyh. AOlr.(DSt.l918.18). 
underjordisk,  adj.  ['onarijor'disgf, 
-ijo'rdisg']  (f  -jor(d)sk.  Holb.Jul.12sc.  Bag- 
ges.Y.261.  Heib.Poet.VII.377).  (ænyd.  under- 
jordisk, -jordsk  (i  bet.  2),  y/.  (y.  unterirdisch ; 
dannet  til  forb.  under  jorden  (se  Jord  I.2, 
2-2;;  jf.  -jord,  -jords) 

1)  t  som  hører  til  paa  den  anden  (som 
nedadvendende  forestillet)  side  af  jord- 
kloden; substantivisk  om  antipode:  ♦Under- 
jordiske som  sover  .  .  |  Under  Jorden  giør 
et  Hop!TFess.i2. 

2)  som  befinder  sig  ell.  hører  til  under 
jordoverfladen  ell.  i  jordens  indre  (mods. 
overjordisk  1).  2.1)  i  al  olm.  underjordiske 
Reyser,  hvortil  den  berømmelige  Niels  Klim, 
den  underjordiske  Columbus,  har  banet 
Yeyen.Holb.Rpb.il. 2.  at  opbrække  de  under- 
jordiske Steene,  som  Ploven  støder  an  paa. 
Borreby.PA.17.  næsten  alle  uden  Undtagelse 
leve  de  (o:  insektæderne)  et  underjordisk  Liv. 
Lutken. Dyr. ^48.  Savonniére-Stenen  .  .  er  blød 
ved  Brydningen,  der  foregaar  underjordisk, 
men  hærdner  i  Luften.  Suenson.B.H 1. 300. 
Jordskielv  og  underjordisk  Ild.  L Tid. 
1726.823.  Jorden  slaar  Revner,  saa  den 
underjordiske  Ild  bryder  frem.  Goldschm.Hjl. 
11.470.  se  ogs.  u.  I.  Ild  1.^.  underjordisk 
torden,  se  Torden  2.i.  2.2)  (bot.)  om  plante- 
del: som  befinder  sig,  vokser  under  jorden. 
Drejer.BotTerm.l7.  SaUXII.64.  \\  i  beteg- 
nelser for  planter,  hvis  vigtige,  udnyttelige  dele 
vokser  under  jorden.  I  Frankrige  finder  .  . 
Arachis  eller  den  underjordiske  Jordnød 
(Arachis  hypogæa  L.)  flere  og  flere  Yndere. 
HCLund.  Samler. 11.(1804). 335.  Den  som 
Køkkenurt  dyrkede  Oxalis  Deppci  hedder: 
Underjordisk  Agurk  (!)  Ammerødderne  syl- 
tes som  Asier.  AxLange.( Fynsk  Hjemstavn. 
1939.26).  underjordisk  kaalrabi,  kaal- 
roe,  Brassica  napus  rapifera  ell.  Rutabaga. 
MøllH.Y.116.  MentzO.Pl.207.  2.3)  som  er 
bygget,  anlagt  ell.  udgravet  under  jorden, 
(de)  lode  grave  mange  Huuler  og  under- 
jordiske Gange,  hvorudi  de  kunde  skiule 
sig  og  have  Communication  med  hverandre. 
Holb.Kh.ll2.  Emdrup-Søe,  som  giennem 
underjordiske  Render  giver  Kiøbenhavn  sit 
meeste  \s.nd.EPont.Atlas.II.66.  (Londons) 
over-  og  underjordiske  Jernbaner. brandes. 


1217 


underjordisk 


Underjords- 


1218 


BrJ.112.  den  underjordiske  Toiletanstalt. 
0Rung.P.211.  \\  (jarg.)  substantivisk,  især  i 
hest.  anv.  den  underjordiske,  om  en  un- 
der jorden  hygget  nødtørftsanstalt  i  (stor)byer. 
den  „Underjordiske"  paa  Amagertorv. PoL 
^'/iWOB.l.sp.S.  II  (jf.  bet.  3.1  slutn.;  sj.)  om 
person.  *een  underjordisk  Potentat  (o:  en 
kældermand) .  Sort.(SamlDanske  Vers.^  VI.l  54) . 
2.4)  som  hører  til  en  verden,  der  tænkes  at 
eksistere  under  jorden  ell.  i  jordens  indre 
(underverdenen),  ♦det  skumle,  gyselige,  |  Nys- 
nævnte underjordiske  Rige  (o:  helvede) . Bag- 
ges.Y261.  spec.  om  (hvad  der  hører  til  i)  den 
i  Holb.NielsKUmsReise.(overs.l742)  omtalte 
verden  inden  i  jorden:  Holb.Ep.IY.359.  \\ 
især:  som  hører  til  det  samfund  af  overnatur- 
lige, i  reglen  dværgagtige  væsener,  som  if.  folke- 
troen bor  under  jorden  (i  høje)  ell.  under  (ved) 
menneskers  boliger.  *I  saadant  (o:  pisset) 
haver  giort  just  paa  et  saadant  Sted,  |  Hvor 
under  samme  Tid  et  Maaltid  var  bered,  | 
For  underjordske  Vo\\i.Holb.Paars.l79.  de 
kunde  fortælle,  om  Troldtøj  og  andet  under- 
jordisk Tøj. Halleby. 193.  jf.:  Dvergens  under- 
jordiske Skikkelse  paa  den  store  Hest. 
CBernh.Y290.  substantivisk,  oftest  i  flt.  (de) 
underjordiske:  Mand  haver  adskillige 
Exempler  paa,  at  Folk  ere  bleven  forgiordte, 
fordi  de  haver  kastet  deres  U-reenlighed  paa 
de  Steder,  hvor  Underjordske  holte  til. 
Holb.Paars.179.  *Men,  Fader!  er  det  San- 
den, I  Og  er  der  Skatte  til,  |  Som  gives  En 
og  Anden,  |  Naar  Underjordisk  wiUOehl. 
XXIY27.  de  Underjordiske.  —  Saaledes 
kaldte  Almuen  et  Slags  Gnomer  eller  Nisser, 
som  efter  gamle  Sagn  vare  Øens  (o:  Born- 
holms) hemmelige  Beskyttere. /ngr.£F./.3.  de 
underjordiske  gav  Bonden  god  Aaring.  GrravL 
Espen.(1933).9.  jf.:  De  er  da  vel  døbt. 
Børsting?  spørger  Nikodemus  betænkelig.  — 
Aa,  han  er  vel  ingen  ren  Underjordisk,  siger 
Katrine.  Buchh.  SP.  163.  f  m.  substantivisk 
flt.s-bøjn.:  Underjordsker.  *een  havde  hørt 
Hælhæsten,  |  Een  anden  Nissen  seet,  een 
Underjordsker  hørt.  Holb. Paars. 78.  skiemt 
kun  icke  med  Underjordsker.  sa.ZJi?H./. 6. 

3)  uegl.  3.1)  (l.br.)  som  tilhører  et  lavt, 
ikke  fremtrædende  lag;  som  skjuler  sig 
bag  en  overflade,  ikke  kommer  frem  i 
dagens  lys.  Analogilighed,  der  erfarings- 
mæssigt kan  bevirke  Association,  hvad  enten 
man  nu  mener,  at  Analogiligheden  for  at 
virke  forudsætter  en  selvstændig,  mere  eller 
mindre  klar  abstrakt  Forestilling  om  det, 
der  er  fælles,  eller  den  virker  mere  „under- 
jordisk", nnderheyiåst.  Ax  Dam.  F 0. 102.  en 
folkelig  Tradition,  en  underjordisk  Strøm- 
ning, der  næsten  ikke  kommer  tilsyne  i 
Litteratnren.  FrPoulsen.RK.246.  \\  som  til- 
hører den  laveste  underklasse,  (arbejderne)  var 
her  (o:  i  Petrograd)  .  .  en  underjordisk  Kaste, 
der  intet  hade  at  gøre  uden  for  den  korte, 
usynligt  afspærrede,  Strækning  fra  Fabriks- 
porten til  Baggaardshulen  og  tilbage  igen. 

XXV.     Rentrykt  "/u  1949 


AndNx.MD.104.  substantivisk  (jf.  bet.  2.i): 
(familien)  skiftede  gennemsnitlig  Pige  fire 
Gange  om  Aaret.  Men  det  var  og  blev 
.  .  den  samme  Race  af  smaa  pandekrøllede 
og  uvaskede  „Underjordiske".  JBong./S. 232. 
3.2)  som  eksisterer  ell.  foregaar  i  det 
skjulte,  hemmeligt,  bag  ens  ryg;  især: 
som  i  det  skjulte,  illegalt  arbejder, 
kæmper  mod  magthaverne,  i  1848  var  De 

10  en  Hvalp,  og  De  har  ikke  fulgt  Oligarkernes 
underjordiske  Ødelæggelse  af  Frihedens  Fot- 
kæraTpQTe.Sehand.TF.II.313.  I  Nordamerika 
har  vi  (o:  kommunisterne)  hidtil  været  et 
illegalt  Parti  og  maattet  arbejde  under- 
jordisk. PoL"/»i923.9.sp. i.  Danmarks  under- 
jordiske Hær  (o:  frihedskæmperne).lnforma- 
tion^U1948.4.sp.l.  diplomatiske  Modtræk 
mod  Babels  underjordiske  Arbejde  i 
^jxiGn.ThAMull.Palæstina.(1912).27.  at  han 

20  fik  Fødegaarden  var  Resultatet  af  under- 
jordisk Arbejde  og  listigt  Ondskab.  MarimJ. 
Hans.N0.15.  Bismarck  (træder)  fra  en  uregel- 
mæssig og  halvt  underjordisk  politisk 
Virksomhed  ind  i  regelmæssigt  politisk 
Arbejde.  yiFms.jB.i99.  tyskerne  lagde  .  .  et 
stigende  tryk  paa  det  danske  politi  for  at 
faa  det  til  at  afsløre  den  underjordiske  virk- 
somhed. Linnemann.N  F  .157 . 
under-jords,  adj.  og  adv.  (ænyd.  d.  s. 

30  (som  adj.  og  adv.);  jf.  Under-  B1.3)  I)  som 
adj.  (ofte  vekslende  med  (og  vanskelig  at 
skelne  fra)  ssgr.  m.  Under j  ords- j:  d.  s.  s. 
underjordisk  2.  ||  svarende  til  underjordisk 
2.1.  et  ildsprudende  Bierg,  som  ideligen  op- 
kaster den  underjords  brændende  Materie  i 
store  ^txømmG. Bagges.NK.144.  \\  (gart.,bot.) 
svarende  til  underjordisk  2.2.  Underjords 
Kaalrabi.MO.  Bentz.Stg.U(se  u.  overjords; . 
II  svarende  til  underjordisk  2.3.  BDiderichsøn. 

40  Friderichs-Berg.(1705).B3^.  \\  svarende  til 
underjordisk  2.4.  Naar  barnet  er  fød,  skal 
der  sættes  een  sax  .  .  under  listen,  til  det 
kommer  i  kirke,  saa  er  der  intet  underjords 
kræe  som  tager  det.  JacBircherod.FF. 54. 
*Snart  Maanen  kommer  frem,  da  maa  du 
kalde  |  .  .  paa  den  Underjords  |  Gudinde. 
Oehl.X.182.  substantivisk:  Svøb  nu  Vætte- 
lyset ind  i  den  Klud  og  stik  det  ind  under 
Listen,  naar  du  svøber  Barnet,  Ann  Mari, 
saa  er  vi  fri  for  de  UndeTiords. HU ss.IH. 10. 
(dial.)  i  flt.,  m.  substantivisk  bøjning:  Under- 
jords er.  Overtroen  i  sin  naiveste  Form  med 
Forestillinger  om  „ Under jordser",  Trolde, 
Nis  Pugh  (osv.).ESkram.HG.74.  (manden) 
byder  dem  begge  komme  til  Barselgilde 
hos  Vnderiordseine.  JakKnu.ML. 98.  Feilb. 
2)  (nu  næppe  br.)  som  adv.:  under  jorden. 
♦under -joords  en  Muldvarp  letter  Krop. 
LThura.Poet.26.  -jords-,  i  ssgr.  (■{  -jor- 

60  de-,  se  u.  bet.  S),  til  -jords  ell.  til  forb.  un- 
der jorden  (se  Jord  1.2,  2.2;.  I)  f  *  s«^/'"-; 
hvor  1.  led  svarer  til  underjordisk  1:  Under- 
jords-folk (o:  antipoder.  Moth.J98).  2)  (l.br.) 
i  ssgr.,  hvor  1.  led  svarer  til  underjordisk  2.1-3, 

77 


1219 


Under  jordser 


underkaste 


1220 


bl.  a.  Underjords -bane  f  Londons  Under- 
jordsbane.  Friis-Møll.Profane  Profeter.(1922). 
25),  -jagt  (jæg.,  om  jagt  med  gravhunde. 
BUch.(1920).XVlI.65),  -rejse  (Bagges.NK. 
387),  -trafik  (NatTid.yel919.M.2.sp.l).  3) 
(især  dial.  ell.  i  folkloristisk  spr.)  i  ssgr.,  hvor 
1.  led  svarer  til  underjordisk  2.4:  Under- 
jords-folk (Moth.J98.  PNSkovgaard.B.llO. 
JSMøll.MB.229.  Esp.372.  f  Underjorde-. 
BDiderichsøn.Friderichs-Berg.(l705).A4'>),  lo 
-gud  (AOlrE.NG.143),  -kone  (smst.267), 
-konge  (Esp.  372.  AOlrE.NG.453),  -kvinde 
(smst.280),  -rige  (AOlr.DH.I.290).  -jord- 
ser,  pi.  se  u.  underjords  1  slutn.  -jor(d)sk, 
adj.  se-  jordisk,  -jordsker,  pi.  se  u.  -jor- 
disk 2.4.  -kaalrabi,  en.  [2]  (l.  br.)  ^  un- 
derjordisk kaalrabi  (se  u.  underjordisk  2.2 j. 
FWendt.Rodfrugt6r.(1860).42.  -kanoner, 
en.  4>>  >^  f"!^^  1771-1922:  en  under  kano- 
neren rangerende  underofficer  (af  1.  klasse  20 
3.  grad)  i  søværnets  artillerikorps;  nu  om 
befalingsmand  af  underkvartermestergruppens 
laveste  grad.  SøkrigsA.*  §404.  Harboe.  MarO. 
200.  Scheller.MarO.  -kant,  en.  (jf.  Un- 
der- BI.2J  den  nederste  kant  ell.  (tidligere) 
flade  af  en  genstand.  Lavettens  hele  un- 
derste Flade  kaldes  .  .  Underkanten.  Mil 
TeknO.323.  Paa  Underkant  af  Blokken  fin- 
des der  et  Beslag  med  Hvirvel.  Bardenfl. 
Søm.I.llO.  han  ramte  i  underkanten  af  30 
pletten  j  M  (jf.  -grænsej  billedl.,  som  udtr. 
for  den  nederste  grænse,  det  laveste,  man  kan 
fordre  ell.  vente,  mindstemaalet;  især  efter 
præp.  i,  oftest  i  forb.  ligge  ell.  være  i  under- 
kanten (af  noget).  Antallet  af  Formuer 
mellem  'A  og  1  Mill.  Kr.  er  896,  og  .  . 
Flertallet  heraf  ligger  lige  i  Underkanten 
af  Millionen.  PoL*'AoiP26.S.sp.2.  en  Slægts- 
roman af  Slagsen.  Amsterdam,  gammelt 
Firma,  Sønner  og  Døtre.  En  gifter  sig  i  40 
Underkanten  af  sin  Stand.  sms<.*"'/io  29.35. 
8.sp.3.  Hans  Begavelse  ligger  .  .  lidt  i 
Underkanten  af  det  noim&le.  Ugeskr.fRetsv. 
1948.A.156. 

underkaste,  v.  ['onarikasda]  -ede  ell. 
(ikke  i  rigsspr.)  -kaste;  part.  -et  ell.  (ikke 
i  rigsspr.)  -kast  (Holb.Ul.V3.  Høysg.S.14. 
J8need.II. 471).  vbs.  -else  (vAph.(1759). 
Ew.(1914).III.242.  Kierk.VII.426.525.  PL 
M0ll.KS.II.2O2.  KrErsl.DM.5).  {ænyd.  d.  s.  50 
(i  bet.  1-2),  fsv.  undirkasta,  jf.  mnt.  under- 
werpen,  nht.  unterwerfen  og  lat.  sub(j)icere; 
sml.  sen.  oldn.  undirvorpning,  underkastelse, 
dannet  til  verpa  undir,  underkaste,  vel  efter 
mnt.  forbillede) 

1)  [17.8,  23]  t  kaste  til  jorden,  omkuld; 
omstyrte.  Kingo.SS.IY.244.  billedl.:  Tvende 
Gange  .  .  er  det  grønlandske  Værk  under- 
kast formedelst  altfor  store  Depenser.  Cit. 
1731.(Bobé.HE.187). 

2)  [10.4,  21]  (jf.  u.  IL  kaste  2.7,  3.4,  4;  egl.: 
kaste  en  ell.  noget  til  jorden  til  pris  for  dyr, 
ell.  saa  der  kan  trædes  paa  det)  tvinge  ind 
under    ens    magt,    herredømme,    vilje; 


bringe  under  tvang;  undertvinge;  i 
videre  anv.:  lade  en  ell.  noget  blive  gen- 
stand for,  undergaa  en  haard  ell.  prø- 
vende behandling  ell.  en  tildannelse, 
bearbejdelse;  lade  en  lide  ell.  gennem- 
gaa  noget;  undergive;  og  s.:  indskyde  noget 
under  ell.  lade  noget  være  afhængigt  af  ens 
dom  olgn.;  i  bet.  2.2  ogs.  spee.  som  udtr.  for 
at  lide  under,  tynges  af,  hjemsøges  af  ell. 
være  hjemfalden  til  noget,  eksistere  under  visse 
bestemmende  vilkaar.  2.1)  i  alm.  trans.  anv. 
i  aktiv.  II  (1.  br.)  i  forb.  m.  to  (substantiviske) 
bestemmelser,  hvoraf  den  første  (oftest  et  refl. 
pron.)  er  styret  af  verbets  første  del  (under-), 
den  anden  af  verbets  anden  del  (-kaste),  (ofte 
vanskeligt  at  skelne  fra  bet.  2.3,  sml.  Wiwel. 
59).  paa  samme  Tid  .  .  begyndte  Harald 
Haarfager  .  .  for  Fode  at  underkaste  sig 
Norge.  Nyerup.LittM.65.  Olav  drog  ned  gien- 
nem  Landet,  underkastede  sig  Alt.Grundtv. 
Snorre.1.253.  Hans  Hærfører  underkastede 
ham  Landet.  750.  Du  (0:  Strindberg)  kunde 
underkastet  dig  disse  tre  smaa  Lande,  hvis 
du  havde  anvendt  dit  Talent  med  Klogskab. 
EBrand.Br.VI.144.  ||  i  forb.  m.  to  (substan- 
tiviske) bestemmelser,  hvoraf  den  første  er 
styret  af  verbets  sidste  del  (-kaste),  den  anden 
af  verbets  første  del  (under-).  Jeg  tilstaar  alt 
hvad  jeg  er  beskyldt  for,  og  underkaster 
det  Hr.  Dommers  Skiønsomhed.Holb.LSk. 
Y9.  Jeg  har  ikke  i  Sinde,  at  underkaste  jer 
flere  FsiT\ighedeT.KomGrønneg.III.95.  stun- 
dum  underkaster  han  dem  (0:  forklarin- 
gerne) sin  Kritik.  Brandt.  CP.96.  Privat  havde 
han  .  .  underkastet  Nanny  et  indgaaende 
Forhør. Pont.LP.VH. 123.  underkaste  noget 
censur,  se  Censur  3.i.  ||  f  m.  obj.  og  præp.- 
led  m.  til:  Jeg  underkaster  det  til  denne 
høje  Rettes  Kiendelse.  £?oi&.il/asc.7/.4.  saa 
overgiver  og  underkaster  jeg  og  disse  Blade 
paa  det  underdanigste  til  Deres  høiere 
Eftertanke.  OeconT.y/.63.  2.2)  i  pass.,  i  forb. 
m.  en  (substantivisk)  bestemmelse,  der  er  sty- 
ret af  verbets  første  del  (under-),  befindes 
nogen  at  have  fordølget  dem  for  at  undgaae 
Justitien  og  undflye  den  tilbørlige  Straf  .  . 
da  skal  de,  som  Med  Vildere  underkastes 
samme  Straf.  Holb.Hex.IY8.  hvor  mange  lov- 
lige Mord,  der  begaaes  ved  Krige  og  ved 
andre  Farligheder,  som  Menneskene  under- 
kastes i  de  store  Selskaber  (0:  samfund). 
JSneed.YII.48.  Ingen  kan  underkastes  Vare- 
tægtsfængsel for  en  Forseelse,  som  kun  kan 
medføre  Straf  af  Pengebod  eller  simpelt 
Fængsel.  Grundl.  (1849). §85.  Ved  Eksamen 
underkastes  Eksaminanden  mundtlige,  skrift- 
lige og  praktiske  FrøYer.Bek.Nr. 199^^*1934. 
§2.  (Lundbyes)  Tilfælde  (skal)  i  det  følgende 
underkastes  en  mere  indgaaende  psykiatrisk 
Analyse.  Ib  Ostenfeld.  Lundbye.  (1937).  182.  || 
især  i  forb.  være  ell.  blive  underkastet 
noget,  jeg  veed  hvad  et  Menniske  er,  og 
hvor  mange  Skrøbeligheder  det  er  under- 
kasted, fio/6.  J7st/ni. ///.<?.    Comp.  Feltskjæ- 


1221 


Underkaation 


Underklans 


1222 


rerne  (maa)  være  Krigsretten  underkastet. 
MR.1775.608.  Forandring  var  hun  jo,  som 
Menneske,  underkastet.  Blich.  (1920).  XIII. 
138.  En  24-aarig  .  .  Billedhugger  var  alt  fra 
Fødselen  af  underkastet  et  Scrotalbrok  paa 
høire  Side.  Chir.(  1845). 1 1. 494.  Huustugt  er 
det  mandlige  Tyende  underkastet,  indtil  det 
bliver  18  A&T.Lov'yd854.§27.  m.  tings-suij.: 
dette  høje  Embede,  der  var  saa  mange 
Vanskeligheder  nnåeTka,st.  Schoushølle.  Saxo.  lo 
395.  Priserne  er  underkastet  betydelige 
Svingninger. Luiv.  være  tvivl  underka- 
stet ell.  underkastet  tvivl,  være  tvivlsomt. 
det  turde  være  Tvivl  underkastet,  om  der 
mellem  alle  Lope  de  Vegas  2000  Theater- 
stykker  .  .  har  været  et  eneste  .  .  Mester- 
stykke. Heib.Pros.Y95.  VKorfitsen.OM.65. 
det  er  ikke  nogen  Tvivl  underkastet  at,  — . 
Ludv.  —  (nu  næppe  br.)  i  udtr.  for  at  rammes, 
hjemsøges  af  skadelige  fysiske  paavirkninger,  20 
naturkatastrofer  olgn. :  Philadelphia  . .  hvilken 
Stad  megen  Jordskel  er  underkastet.  P/Zugf. 
DP.963.  endog  de  Lande,  som  ligge  i  den 
middelmaadig  varme  Luft,  ere  underkastede 
kolde  N3stteT.OeconJourn.i7 58.7 6.  disse  Kil- 
der .  .  ere  alle  Veyrligheder  og  Tilfælde 
nnderk&ste.  J  C Lange.NY 46.  2.3)  irefl.anv.; 
dels  m.  refl.  pron.  som  eneste  substantiviske 
bestemmelse:  Han  følte,  at  Tode  underkastede 
sig  over  for  ham  som  sædvanlig. iScftand. FY  30 
165.  de  (sluttede)  Fred  med  David  og  under- 
kastede sig  (1871:  tjente  h&m) .lKrøn.19 .19 
(1931).  Adonia  underkastede  sig,  men  da 
han  senere  viste  Tegn  til  at  genoptage  sit 
Forsøg,  lod  Salomon  ham  dræhe.  Bille  skov  J. 
DD.I.212.  II  dels  (og  især)  m.  refl.  pron., 
styret  af  verbets  sidste  del  (-kaste)  og  m.  en 
yderligere  (substantivisk)  bestemmelse,  styret 
af  verbets  første  del  (under-),  de  (har)  alle 
tre  samtyckt,  at  underkaste  sig  eders  Dom  40 
uden  ATppel.  Holb.Ul.Prol.  Derpaa  under- 
kastede det  hele  Land  sig  Harald  Gille. 
Grundtv.Snorre.il 1. 255.  Han  bestod  Artium 
glimrende,  ligesom  enhver  af  de  følgende 
Eksaminer,  han  underkastede  sig.  Birkedal. 
O.I.108.  glæder  eder  ikke  over  dette,  at  Aan- 
derne  underkaste  sig  eder.  Luc. 10.20  (Skat 
Rørd.).  Ethvert  Medlem  er  pligtig  at  under- 
kaste sig  Formandens  Kendelse  angaaende 
Overholdelsen  af  fornøden  Orden.  For r Folke-  50 
ting.§4.  underkaste  sig  en  kur  (Holb. 
Ep.I.125.  Kierk.XII.108.  Bl&T.),  prøve 
(Schand.TF. 11.319),  straf  (Holb.UHH.IV8. 
Oehl.(1844).V138).  2.4)  (sj.)  part.  under- 
kastet brugt  som  adj.:  underdanig;  ydmyg. 
Konen  vartede  op,  blufærdig  og  underkastet. 
Johs  Wulff.  Det  gode  Land.(  1931). 58.  Negrene 
.  .  er  saa  vennesæle  og  godtmenende  med 
bløde,  underkastede  og  ydmyge  Stemmer. 
sa.M0.129. 

IJnder-kaation,  en.  (jur.,  1.  br.)  kon- 
trakauiion.  DagNyh."/»1925.9.sp.3.  -kau- 
tionere, V.  (jur.,  1.  br.)  stille  kontrakau- 
tion. DagNyh.^y*1925.9.sp.3.  -kende,  v. 


[23]  [-,kæn'a]  vbs.  -else  (DL.1—6—13.  Holb. 
DNB.681.  Heib.Pros.VIII.471.  JLHeib. 
00.87).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  underkånna;  til 
kende  under  u.  IIL  kende  6  )  egl.  (jur.): 
forkaste,  omstøde  en  (især:  af  en  lavere  in- 
stans truffet)  afgørelse  ved  en  dom,  kendelse; 
og  s.  m.  h.  t.  ikJce-juridisk  dom:  erklære  ugyl- 
dig; finde  urigtig;  i  videre  anv.:  nægte  at 
anerkende,  godkende  (rigtigheden  ell.  værdien) 
af;  ogs.:  tillægge  for  ringe  betydning,  værd; 
underskatte,  -vurdere,  med  mindre  Nams 
Dommen  til  højere  Ret  indstævnis  og  under- 
kiendis.  Z)L.5 — 6 — 6.  jeg  vil  .  .  have  dette 
Ægteskab  underkiendt.5A;Mesp.Ii,3J22.  alene 
dermed  var  allerede  Recensentens  hårde  .  . 
Dom  xinderkiendt.Hjort.KritLit.il. 98.  den 
Hegelsk-Heibergske  Underkenden  af  det  en- 
kelte Menneskes  Betydning.  Brandes.  1. 496. 
Det  var  en  kyndig  Mand,  der  udtalte  sig, 
en  Autoritet,  hvem  Publikum  anerkender, 
og  Malerne  naturligvis  underkender.  EGan- 
drup.JD.55.  den  .  .  berammede  Auktion 
(skal  ikke)  kunne  standses  eller  underkendes 
ved  nogen  Paaankning  til  højere  Ret.  Lou 
Nr.78^*/,1932.§6.B.l.  m.  h.  t.  person:  des- 
avouere. Menigheden  i  Damascus  har  den 
Opfattelse,  at  det  er  Jesu  Værk.  At  hvis  I 
forkaster  Saulus's  Omvendelse  til  Paulus, 
underkender  I  Jesus  selv .  KMunk. Alverdens- 
Urostifterne.(1947).28.  -kindben,  et.  (jf. 
Under-  BI.2;  nu  næppe  br.)  underkæbeben. 
Saxtorph.0.4.  -kirke,  en.  (jf.  Under-  BI.2; 
bygn.)  dels  (1.  br.)  om  krypt  (1).  St.  Knuds 
Kirke  i  Odense  vil  .  .  være  aaben  for  Publi- 
kum .  .  Dog  undtages  herfra  Underkirken 
og  det  øvrige  KoTTpa,rti. Dagbl.yal875.2.sp.4. 
II  dels  om  nederste  del  af  en  dobbeltkirke. 
J  LUss.(  Festskrifter  udg.afdetphilos. Fakultet. 
(1879).  12).  Jørg.OF.42.  Danm Kirker. III. 
569.  -kirurg^,  en.  (nu  1.  br.)  kirurg  i 
underordnet  stilling  i  forhold  til  en  overkirurg 
(især  tidligere  i  hæren).  MR.1789.271.  Baden. 
JurO.  Larsen,  -kjole,  en.  [3]  kjole  af  let 
stof,  der  bæres  under  kvindekjole  (saa  den  bliver 
varmere,  uigennemsigtig  olgn.);  tidligere  ogs. 
[2]  om  en  slags  nederdel  ell.  skørt,  der  var 
del  af  kvindedragt.  Amberg.  en  Dame  .  .  i 
en  stadselig  Spadseredragt  med  Under-  og 
Overkjole,  Skjød  og  Skørt.Plenge.IAvetiKbh. 
(1873). 17.  Manufakt.(1942).118.  En  Dame 
i  et  Kaffekøkken  er  blevet  afskediget,  fordi 
hun  ingen  Underkjole  havde.  Saadan  gaar 
det,  naar  man  bliver  gennemskuet.  Biæfcspr. 
1944.36.  II  t  om  del  af  herredragt.  Sort. 
(SamlDanskeVers.^VI.190).  -kjortel,  en. 
[3]  (glda.d.s.  (3Mos.8.7 (GldaBib.)),  oldn. 
undirkyrtill ;  foræld.)  kjortel,  der  bæres  inden- 
for den  egentlige  kjortel.  Ing.VS.II.74.  JPJac. 
1.5.  se  ogs.  u.  Kjortel  1.  -klan^t;,  en.  (jf. 
Under-  B3^  klang  af  lavere  tonehøjde  ell. 
underliggende  svagere  klang;  især  om  biklang 
ved  stemme  ell.  (i  videre  anv.)  om  bibetyd- 
ning, undertone  olgn.  Jensens  Røst  var  fyldig 
og  rund  som  hele  hans  Person,  men  med 


77. 


1223 


Underklasse 


Underkrat 


1224 


en  fed  Underklang,  som  havde  han  nylig 
spist.  StucJc.1. 133.  En  vis  Tone  vækker  ikke 
alene  sin  Lige  men  ogsaa  Over-  og  Under- 
klange. JFJens.Æ£.83.  Hendes  Stemme  fik 
en  Underklang  af  Haardhed.  5ers,G.i57.  Or- 
det (o:  „verdens  trøst")  har  .  .  en  Under- 
klang  af  Religiøsitet;  Verdens  Trøst  er  altid 
en  højeste  Yærdi. Roos.Vi.191.  Der  kan  være 
ikke  saa  lidt  Salt  og  Peber  i  en  saadan 
Satirekunst,  og  en  stærk  Underklang  af  i'o 
national  og  social  Ra.Tvae.P Johans. DB.130. 
-klasse,  en.  (jf.  Under-  Bl.2^  I)  om  laveste, 
laveststaaende  klasse  af  personer;  især,  oftest 
i  hest.  f.,  om  de  laveste  samfundslag  (mods. 
mellem-  og  (især)  overklassen,).  Brandes.1 .433 
(se  u.  Overklasse^,  det  galdt  Liv  eller  Død 
for  VndeTk\asseTne.AndNx.PE.III.328.  (ie- 
grebet)  „Folkelige  Forfattere"  (skal)  betegne 
en  litterær  Underklasse.  JB^e&ergf.iJf. 53.  An- 
dersen Nexø  har  igennem  hele  sin  Produk-  20 
tion  været  Underklassens  Digter.  SvErichsen. 
MartinAndersenNexø.(1938).25.  ||  hertil  Un- 
derklasse-barn, -bevægelse,  -mand  (l.ir.: 
mandsperson,  tilhørende  underklassen.  FrPoul- 
sen.  (DagNyh.^y2l929.11.sp.3)),  -stilling  ofl. 
2)  (skol.)  klasse  i  underskolen  (mods.  Mellem- 
(2),  Gymnasieklasse^.  S&B.  Skoleprogr.Sorte- 
damGymnasium.1926.1.  3)  klasse  (I.2.2)  af 
lavere  rang,  charge,  ell.  afdeling,  gruppe,  dan- 
net ved  underinddeling  af  en  klasse;  dels  (nu  30 
1.  br.)  i  al  alm.:  I  Frankrig  danne  Corpora- 
1erne  en  særskilt  Underclasse  (0:  af  under- 
officerer). MUT  eknO. 309.  Af  Underklasserne 
(0:  underofficerer  og  menige)  tabte  Corp- 
set  184  Mand  (døde,  saarede  og  savnede). 
8v  Grundtv.( Grundtvig  og  hans  nærmeste  Slægt. 
(1933).414).  Postvæsenets  Underklassers  gen- 
sidige KdintionsioTening.bogtitel.1909.  ||  dels 
(naturv.)  om  hver  af  de  afdelinger,  hvori  en 
klasse  kan  inddeles,  og  som  igen  inddeles  i  40 
ordener.  Warm.Bot.665.  Lieberkind.DYI.9. 
-klo,  en.  [2]  (tøm.)  haneklo  (paa  et  spær), 
som  gaar  ind  under  en  grat  (2);  undergrebs- 
klo.  Tømrerarb.222.  -klodse,  v.  [2]  vbs. 
-ning.  (fagl.)  tilhugge  det  nederste  (paa  beton- 
lag olgn.)  hvilende  trappetrin  paa  undersiden, 
saa  denne  danner  en  jævn  flade;  som  vbs. :  Pris- 
kurantf. Stenhuagerfaget. (1938).  11.  -klok- 
ke, en.  [3]  (nu  dial.)  underskørt;  klokke 
(4.6).  vAph.(1759).  Hun  stod  .  .  i  Nat-  50 
trøje  med  opsmøgede  Ærmer,  Underklokke. 
Schand.SF.174.  Pont.Sk.261.  UfF.  I. -klæ- 
de, et.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2))  I)  [3]  i  ent.: 
klædningsstykke,  der  bæres  inden  for  et  andet. 
Hånd  .  .  befæstede  ham  med  styrkes  tøy. 
Med  under-klædet  (1871:  med  Underklæder^, 
og  den  lange  kiortel,  og  li\-kioTte\en.  Sir.45. 
14(Chr.VI).  Pflug.DP.1099(se  u.  I.  Over- 
klæde^.  II  nu  kun  (dial.)  om  vadmelstørklæde, 
der  om  vinteren  bruges  af  kvinder  paa  landet,  eo 
Flemløse.94.  UfF.  2)  (nu  sj.)  som  pi.  2.1)  [3] 
klæder,  klædningsstykker,  der  bæres  inden  un- 
der andre;  især:  undertøj;  underbeklædning. 
Moth.KlSO.    (jeg)    trak    Slobrokken    over 


mine  JJndeTklædcT.Bøgh.UF.II.Ué.  ApG.9. 
39(SkatRørd.).  2.2)  [2]  (jf.  Nederklæder^ 
klædningsstykker,  der  dækker  legemets  nederste 
dele;  især  om  (vest  og)  benklæder,  „jeg  er 
ligesaa  nøgen,  som  jeg  kom  af  Moers  Liv." 
—  „Nej,  du  har  jo  dog  Underklæderne,  thi 
jeg  veed  jo,  ingen  bliver  fød  med  Vest  og 
Buxer  Tpsi.a.."Holb.llJ.Y9.  Priisen  paa  alle 
slags  Underklæder  blev  nedsat,  især  Skoenes. 
Biehl. DQ. IV.  17 2.  de  Gemene  finge  blaa  Kjole 
med  hvid  Krave  og  Opslag,  og  gule  Under- 
klæder. PiV/S&ovsfaord.fi.igg.  Saa  blev  Mæn- 
dene bundet  i  deres  Kapper,  Underklæder 
(Chr.VI:  nederklæder;  1871:  Undertøi;, 
Huer  og  andre  Klædningsstykker  og  kastet 
i  den  gloende  Ovn.  Dan.3. 21  (1931).  II. 
-klæde,  v.  [2-3]  [-ikJæ^Sa]  beklæde  neden- 
under ell.  indenfor.  Moth.  U  58.  At  underklæde 
Jorden  (i  en  udgravning)  med  Træestytter 
ville  falde  alt  for  kosth&Tt.  EPont.Atlas. III . 
176.  Hoved-Salve  at  stryge  paa  tynd  Skind, 
og  underklæde  med  Keimmeidvig.  Agerbech. 
FA.I.142.  II  nu  vist  kun  (dial.)  i  forb.  som 
være  (godt,  daarligt)  underklædt,  have 
(godt,  daarligt)  undertøj  paa.  UfF.  O  -klæd- 
ning, en.  [3]  (nu  l.br.)  underklæder  (2.i); 
tidligere  ogs.  [2]:  underklæder  (2.2)  (MO. 
VSO.).  Amberg.  *Seer  du  denne  Underklæd- 
ning, I  Tunica'en,  purpurfarvet.  Pal  M.  VI. 
232.  Den  græske  Underklædning,  „Kiton". 
Haandv.63.  -konge,  en,  {glda.  vnner  ko- 
ning  (Mand. 142),  oldn.  undirkonungr ;  jf. 
-drot  samt  Lyd-,  Næsse-,  Skatte-,  Smaa-, 
Sættekonge;  hist.)  konge,  der  staar  under  en 
anden  konges  overhøjhed;  vasal  olgn.  Adils  .  . 
Broder  Sivald  var  bleven  hans  Underkonge, 
og  gav  ham  Sk&t.Oehl.  XXXI. 144.  Skjold- 
ungasaga  .  .  gør  Hjarvard  til  Rolfs  under- 
konge på  0la.nd.AOlr.DH.  1. 40.  DanmRig 
Hist. 1. 168.  jf.:  Du  synder  jo  ikke  mod 
din  Over-Konge  Gud  .  .  naar  du  med  Re- 
spect  .  .  opstaar  for  din  Under-Konge  paa 
Jorden. Høm. Moral. 1.22.  -kop,  en.  ^f 
-koppe.  Tode.SB.8).  (jf.  Under-  Bl.i;  I) 
forholdsvis  flad  lille  skaal,  der  tjener  som 
underlag  for  en  (over)kop.  FruentTid.1770. 
nr.25.2.sp.2.  Peer  Matros  .  .  drak  Kaffe 
af  sin  Underko]^.  Drachm.EO.  326.  Frokost- 
stel med  .  .  samhørige  Kopper  og  Under- 
kopper. Bogvennen.  1928. 18.  se  ogs.  u.  Over- 
kop. 2)  (soldat.)  spøg.  omdannelse  af  Under- 
korporal.  K  Lars.  Soldatspr.  4.  Bom.  S.  100. 
-korporal,  en.  (jf.  -general,  -kop  2)  per- 
son (værnepligtig  befalingsmand)  af  den  la- 
veste befalingsmandsgrad  i  den  danske  hær. 
Under-Corporaler,  som  avancere  til  Under- 
officerer. MR.1842.125.  LovNr.  106  ""V,  1880. 
§11.  -kraft,  en.  {ænyd.  d.  s.;  til  IH.  Under 
3;  især  teol.)  undergørende  kraft.  Jesus  hen- 
viiste  selv  til  sine  Curer,  som  til  Gjerninger 
skeete  ved  Guds  Underkraft.  iforre&.//.433. 
PalM.VII.293.  Krarup.L.27.  -krat,  et.  [2] 
I)  (1.  br.)  krat  under  højere  træbevoksning. 
En  stor  Livsbegivenhed  .  .  fortrænger  alt 


1225 


Underkrop 


underkøbe 


1226 


Andet;  som  Skovens  høie  Pinie,  drager  den 
Blikket  fra  det  lave  Underkrat.  fiC^nd.  S  5?. 
11.304.  2)  t  l(^v  luskvækst.  vAph.Nath.Vl. 
306.  -krop,  en.  (jf.  Under-  B  1.2  samt 
Nederkropj  den  del  af  legemet,  der  ligger 
nedenfor  brystkassen  ell.  bæltestedet.  MO.  II. 
153  („sieldnere").  Panum.611.  Kvindeskik- 
kelser (i  stuklofter),  hvis  Underkrop  løber 
ud  i  Akantus\ø\.Kulturminder.l945-47.121. 
II  damen  uden  underkrop,  gøglernum- 
mer (paa  markeder  olgn.)  med  en  dame,  der 
vises,  saa  det  ser  ud,  som  om  hun  mang- 
ler underkrop.  Blækspr.l908.4.sp.2.  Hilmar 
Wulff. VL.61.  jf.:  en  Dame,  der  ingen  Under- 
krop havde  (paa  et  marked).  Wied. Silh.127. 
II  hertil  Underkrop-stilling,  (med.)  foster- 
leje,  hvorved  benene  ell.  sædet  fødes  først.  Leop 
Meyer.FP.149.  -krydder,  en.  (jf.  II.  Un- 
der og  u.  Under-  BI.2;  især  bag.)  nederste 
flade  del  af  en  krydderbolle,  der  ved  anden 
bagning  skæres  fra  og  udgør  et  selvstændigt 
stykke  bagværk.  BerlTid.*^/»1948.Aft.6.sp.3. 
-kue,  V.  [10]  [-jku^a]  (ikke  i  rigsspr.  -kuje. 
Holb.Kandst.(1731).III.5).  vbs. -else  (LTid. 
1732.61.  TroelsL.XIII.56).  (ænyd.  vnder- 
kuffue;  især  O)  I)  w.  h.  t.  person:  tvinge 
en  til  at  underordne  sig,  rette  sig  efter  en; 
holde  en  nede  i  en  tilstand  af  ufrihed,  uselv- 
stændighed; kue  (2.1-2);  undertvinge;  ogs.: 
lægge  et  aandeligt  tryk  paa;  forkue.  Slange. 
ChrIV1035.  I  forhaane  den  Fattige!  Er  det 
ikke  de  Rige,  som  underkue  Eder  (Chr.Vl: 
Overvælde  ikke  de  rige  eder  med  magt^, 
og  som  drage  Eder  for  Domstolene.  Jac.2. 6. 
Selvfølgelig  kan  en  usurpator  underkue  et 
kontinent.  Finanstidende.l946/47.373.sp.l.  || 
(1.  br.)  m.  tingssubj.  Mennesket  (er)  et  i 
Overflødighedsdagene  og  et  andet,  naar  det 
underkues  af  Fattigdom.  Jungre.i20.  Det  var, 
som  han  gik  paa  et  slingrende  Skib  og  var 
underkuet  af  Søsyge.  Schand.  UM.  143.  2) 
m.  h.  t.  ting  ell.  forhold.  2.1)  i  al  olm.:  hindre 
i  at  udvikle  sig,  udfolde  sig,  trives.  *I,  som 
sukkede  tit  med  mig,  |  Naar  Dyd  og  Sand- 
hed blev  underkuet.  Zetlitz.Poes.  281.  det 
sjællandske  Skriftsprog  (havde)  næsten  gan- 
ske underkuet  de  jydske  og  skaanske  Skrift- 
sprog. LJac.  jRff.  36.  II  (nu  1.  br.)  m.  h.  t. 
plantevækst.  Sandjord  (maa),  naar  den  er 
græsbundet,  pløyes  med  brede  Furer  .  .  og 
gandske  vel  overkastes  .  .  derved  underkues 
Græs- Rødderne.  JPPrahl.A  C.27.  underkuet 
Eg  hist  og  her  paa  BedeTi.Both.D.1.7.  2.2) 
(1.  br.)  hindre  egen  følelse,  tilbøjelighed,  tanke 
i  at  komme  til  udbrud  ell.  udfoldelse;  betvinge. 
*Lad  den  største  Kjærlighed  |  Hver  en 
Tanke  underkue,  |  Som  ei  Christus  kjendes 
\ed\SalmHus.439.2.  (pigerne)  forsvandt  med 
megen  underkuet  Latter  og  indeklemt  Snak. 
LeckFischer.HM.104.  -kaer,  en.  [-|ku?ar] 
(1.  br.)  underkuende  (1)  person.  Amberg.  Jap 
Steenstr.  Skovmoserne. (1841).  103.  hvor  var 
(Danmark)  stort  dengang  i  vore  Læreres  og 
Underkueres  Øjne.  Drachm.  (Brandes.Br.IIl. 


102).   GyrLemche.VK.201.    -kultur,    en. 

[2]  (forst.)  kultur,  der  vokser  under  en  be- 
voksning af  højere  planter.  ForstO.  tU  -kur, 
en.  (til  III.  Under  2-3^  kur  m.  vidunderligt 
ell.  mirakuløst  resultat;  vidunderkur.  Naar  .  . 
Jesus  ansaae  sine  .  .  fuldbragte  Helbredel- 
ser for  Underkurer,  gjorde  han  ikke  andet 
end  hylde  en  herskende  Nationalvildfarelse. 
Horreb. 1 1. 441.    en    udannet,    men   forfaren 

10  Bondekone  .  .  opnaar  at  blive  .  .  anseet  som 
Læge  og  .  .  berømt  for  VnderkuTe.  Brandes. 
B.261.  -kurs,  en.  [14]  T  T^urs,  der  lig- 
ger under  den  almindeligt  beregnede,  note- 
rede; ogs.:  disagio.  HCRiis.Statuslære.[1923J. 
88.  Aktier  maa  ikke  udstedes  til  Under- 
kurs. Krenchel.  Aktieselskabsloven.  (1930).  119. 
at  Guldagio  er  50  '/o  vil  sige,  at  100  i  Guld 
betales  med  150  i  Papir,  hvilket  .  .  betyder 
Underkurs    (Disagio)    for   Papir.  £?a^e.' 62S. 

20  -kvabbe,  en.  (jf.  I.  Kvabbe  2;  4^.  J'^'^'Q-) 
underkvartermester.  Bom.  S. 100.  -kvarter- 
mester,  en.  (jf.  -kanoner^  kvartermester 
af  laveste  grad;  nu  ^:  person  tilhørende 
den  laveste  befalingsmandsgruppe  i  søværnet. 
Underqvarteermester  under  et  Dragon- Re- 
giment. Reskr.*Vd752.  LovNr.113  V, 1937. §2. 
IV  -kæbe,  en.  (jf.  Under-  BI.2;  især 
anat.)  stor  hesteskoformet  knogle,  der  danner 
den  nederste   del  af  kraniet,   og  hvis  nedre 

30  del  danner  undermunden  med  undertænderne 
( Mandibula) ;  ogs.  om  det  med  hud,  muskler 
osv.  beklædte  parti  omkring  denne  knogle. 
Amber  g. II. 848.  Underkæben  hang,  som  om 
han  var  lam  i  Mundvigene.  JPJac.7.25S. 
(hans)  brutale  firskaarne  Underkæbe.  6r«/r 
Lemche.S.III.18.  VoreSygd.1.77.  \\  (zool.) 
om  tilsvarende  munddel  hos  insekter.  Lieber- 
kind.DYlII.230.  \\  hertil:  Underkæbe-ben 
(Anat.(1840).1.143.  Panum.611.  jf.  Under- 

40  kindben; ,  -brusk  (Lieberkind. DY IV 61), 
-gren  (0:  de  fra  kæbevinklen  opstigende  grene 
af  underkæben.  Panum.611.  JVJens.LB.13), 
-kanal  (0:  kanal,  der  strækker  sig  paa  langs 
gennem  underkæben  under  tænderne  og  rummer 
nerver  og  blodkar  til  disse.  HKrdbbe.Hestens 
Anatomi. (1885). 20.  Panum.611),  -knude 
(0:  nerveknude  bag  tungespytkirtlen  (hos  he- 
ste). H  Krabbe.  Hestens  Anatomi.  (1885).  154), 
-nerve    (smst.152),    -parti    (Schand.F.84), 

50  -spytkirtel  (NordConvLex.Y369.  VoreSygd. 
1.108.  jf.  Kæbespytkirtel;,  -vinkel  (vinklen 
ml.  underkæbens  vandrette  del  og  de  to  grene. 
Anat.(1840).1.624.  Panum.611).  -køb,  et. 
{jf.  mnt.  underkop,  det  at  være  mellemmand 
ved  et  køb,  ell.  køb,  hvorved  man  kommer 
en  anden  køber  i  forkøbet;  nu  sj.)  vbs.  til 
-købe.  At  i  øvrigt  dette  Opløb  var  tilveie- 
bragt  ved  Underkiøb  eller  Leie,  har  jeg 
(ikke)  kunnet  faae  i  mit  Eo^ved.  Rahb.E.IY 
204.  MO.  VSO.  D&H.  -købe,  v.  [-,ko?b8] 
vbs.  (nu  sj.)  -else  (OGuldb.Overs.afPlinii 
Lovtale tilTrajanum.(  1763). 95.  Amberg.)  ell. 
-ning  (OSchutte.FL.162),  jf.  -køb.  (ænyd. 
vnderkiøbe;    vistnok  fra    mnt.  underkopen, 


1227 


Vnderkøbmaiid 


Underlag; 


1228 


køhe,  sikre  sig  noget,  som  en  anden  vil  købe, 
holL  onderkoopen,  til  mnt.  onder,  mellem  (ty. 
unter,  se  IV  under  16^  ell.  (snarere)  til  Un- 
der- B3  )  (hemmeligt,  paa  en  ufin  maade) 
faa  en  til  at  yde  sig  en  ønsket  tjeneste,  handle 
efter  ens  ønske  ved  at  yde  ham  betaling,  gaver 
olgn.;  ogs.  spec:  faa  en  til  at  svigte  sin  pligt, 
handle  urigtigt  mod  betaling  osv.;  bestikke; 
især  m.  person-obj.  og  flg.  til  til  angivelse  af 
den  ønskede  tjeneste,  handling  (tidligere  ogs. 
i  forb.  m.  inf.  ell.  at-scein.  uden  til^.  jeg  (maa) 
underkiøbe  Folck  at  laste  min  Skabning  i 
Byen,  at  jeg  kand  sommetiider  have  Roe 
for  Fruentimmer. Ho«&.Tt/6.//. 2.  *Han  (o: 
Judas),  som  med  et  Kys  fremtraadte  |  Og 
sig  underkøbe  lod,  |  Saa  han  skændelig  for- 
raadte  |  Jesu  rene,  skyldfri  Blod.  SalmHj. 
202.1.  Du  har  snydt  os  Alle  for  Løsesummen 
og  underkjøbt  Pietro  til  at  forraade  os. 
Bergs.PP.541.  Det  lykkedes  nogle  Banditter, 
hvem  Lægerne  havde  underkøbt,  at  faa  ham 
i  deres  Yo\å.TroelsL.SN.178.  billedl:  *Den 
(o:  døden)  ey  lår  sig  underkiøbe  |  Af  det 
gule  Støv  og  LeeT.Stub.45.  (sj.)  m.  tings- 
subj.:  *Hvor  Egennytten  ei  har  underkiøbt 
de  Arme.  Wess. 222.  ||  part.  underkøbt 
brugt  som  adj.  Moth.K444.  Landet  vrimler 
af  underkiøbte  Forrædere.  Vogelius. Lovt.23. 
substantivisk:  Nu  vilde  jeg,  at  vi  kunde  faae 
een  underkiøbt  til  at  giøre  nogle  galne  Vers 
for  ham,  som  skulde  støde  Jomfruen  for 
Hovedet.  Holb.Tyb.1. 6.  det  australske  Valg- 
system .  .  er  ugunstigt  for  Bestikkelse  af 
Vælgerne,  da  man  ikke  kan  kontrollere  den 
JJndeYk]øhte.DagNyh.^ynl892.3.sp.2.-Uøh- 
mand,  en.  (ænyd.  vnderkiøbmand,  holl. 
onderkoopman;  foræld.)  en  overkøbmanden 
(2)  underordnet  handelsbetjent  paa  en  handels- 
plads ell.  i  en  koloni.  Holb.DNB.558.  Slange. 
ChrIV.1029.  en  mere  end  almindelig  for- 
maaende  Personlighed,  saasom  en  „Under- 
kjøbmand  ved  den  Kongelige  Negotie". 
ABoeg.LungeftisensÆtiologi.  (1902). 32.  Biogr 
L.' III. 516.  -køje,  en.  (jf.  Under-  BI.2; 
den  nederste  af  to  (ell.  flere)  standkøjer  paa 
et  skib,  i  en  sovevogn  osv.  BagNyh.y^léll. 
B.l.sp.6.  BMikkels.TF.21.  -køle,  v.  [14] 
[-|køJl9]  vbs.  -ing  (Thaulow.MO.31.  IngBygn. 
1941.79. sp.l).  (fagl.)  d.  s.  s.  -afkøle;  især  i 
part.  underkølet  brugt  som  adj.  ell.  som  vbs. 
MøllH.V.280.  IngBygn.l942.68.sp.l.  -kør- 
sel, en.  [2]  (nu  1.  br.)  sted,  hvor  man  (med 
vogn)  kan  køre  ind  under  noget,  især  del  af 
bygning;  fx.  om  passage  for  køretøjer  under 
en  banelinie,  gennemkørsel  under  en  forbin- 
delsesgang ml.  to  bygninger  ell.  om  gennem- 
kørslen gennem  en  mølle;  ogs.  om  udbygning, 
halvtag  olgn.  over  indgangen  til  en  bygning, 
beregnet  for  tilkørsel,  en  løngang  med  under- 
kørsel, hvilende  på  pæle,  forbandt  tøjhusets 
loft  med  en  bindingsværks  bygning.  ^DJør^. 
IV.329.  en  Underkørsel,  der  paa  Siden  af 
en  Villa  dannede  en  prægtig  Bueportal. 
Gjel.Mi.263.   Det  trak  kjøligt  fra   Møllens 


Underkjørsel. sa.M.52.  RNeiiendam.TH.il I. 
153.  -laar,  et.  (jf.  Under-  BI.2J  dels  (anat.): 
underbenet  ml.  knæ  og  fodrod  (Crus);  dels 
(vet.)  om  tilsvarende  del  af  hests  bagben  (jf. 
I.  Skank  1).  Saxtorph.0.8.  LandbO.I.189. 
t  -lade,  V.  (cenyd.  d.  s.,  sv.  underlåta ;  fra 
mnt.  underlaten,  nht.  unterlassen,  til  unter, 
mellem  (se  IV  under  16j)  d.  s.  s.  undlade. 
Moth.L13.  Hånd  selv  vil  ikke  underlade  at 
10  meddeele  noget  af  hans  eget  Arbeyde.  LTtd. 
1742.684. 

Underlas,  et.  [2 (-3)]  ['onarilaJq]  flt. 
d.  s.  {efter  ty.  unterlage,  mnt.  underlage ;  ;;/. 
sen.  oldn.  undirlag,  (hemmelig)  tilskyndelse, 
hvorved  man  indgiver  en,  hvad  han  skal  gøre; 
sml.  Under-læg,  -lægge) 

1)  konkr.,  om  hvad  der  ligger  ell.  er  lagt 
under  noget  andet.  I.l)  (1.  br.)  om  det 
nederste  af  to  ell.  flere  lag.   Det  Lag  i  et- 

20  hvert  Spant,  hvilket  vender  mod  Middel- 
spantet, kaldes  Overlaget  og  det  som  vender 
fra  Middelspantet  kaldes  Underlaget.  Fwnc/i. 
MarO.II.123.  1.2)  (især  geol.)  jordlag,  der 
ligger  under  og  bærer  et  andet;  spec:  under- 
grund. Jordsmonnets  Underlag  .  .  eller  det 
Jordlag,  som  findes  umiddelbar  under  det 
dyrkede  'La,g.Olufs.Landoeeon.78.  Jordsmon- 
net er  .  .  muldsandet  .  .  med  Sand  og  Kalk 
i  Underlaget.  Trap.*/J.245.  i  den  største  Del 

30  af  Grenaa  Halvøen  er  Underlaget  for  Is- 
tidsdannelserne  ukendt.  Uss.DanmGeol.*113. 

1.3)  hvad  der  er  udbredt,  lagt  ell.  anbragt  un- 
der noget  for  at  tjene  som  støtte( flade) ,  leje, 
baggrund  olgn.  for  det.  Puncten,  ved  hvil- 
ken Vægtstangen  understøttes,  kaldes  Hvile- 
punct  eller  Bevægelsespunct ;  det,  som  under  - 
støtter  Vægtstangen,  kaldes  Underlag.  ^W 
Hauch.(1799).98.  Den  lille  .  .  Pige  maatte 
sætte  sig  ved  Klaveret  paa  et  Underlag  af 

40  tydske  Lexica..Winth.VIII.5.  Værelset,  hvis 
Gulv  var  belagt  med  brogede  Tæpper,  som 
det  tykke  Underlag  gjorde  elastiske  (jf. 
TæipTpenndeTlag).HCAnd.SS.lV127.  Til  Un- 
derlag for  Skinnerne  har  man  forøvrigt 
mange  Matejialer  i  forskjellige  Former.  Op/ 
B.^II.109.  Taffeloblater  .  .  benyttes  navnlig 
i  Konditorier  som  Underlag  for  Kager  o.  1. 
VareL.*631.  \\  om  skriveunderlag.  Et  Under- 
lag til  at  skrive  paa.  F /SO.  Der  var  .  .  Brev- 

50  pressere,  Mapper  og  Underlag.  Leop.i^L.J.45. 

1.4)  (landbr.,  dial.)  saa  meget  sæd,  som  læg- 
ges frem  til  tærskning  ad  gangen.  Moth.L 
101.  Fleischer.AK.125.  UfF.  1.5)  (gart.)  den 
stamme  ell.  rod,  hvorpaa  der  er  foretaget  pod- 
ning, og  som  skal  danne  basis  for  den  nye 
vækst.  Warm.Bot.513.  Sorten  podes  over  paa 
andet  Underlag.  C Matthies.DF. 1. 29.  Frugt- 
træer paa  Dværgunderlag  skal  helst  staa 
(dybt).Pol.yil934.4.sp.3. 

2)  CP  billedl.  2.1)  (1.  br.)  billedl.  anv.  af 
bet.  1.2.  Vækkelsen  var  naaet  ned  i  Under- 
lagene (af  befolkningen).?  Laurids.  S. VI  1. 85. 
2.2)  billedl.  anv.  af  bet.  I.2-3;  især  om  forhold 
hvorpaa  noget  grundes,  støttes;  hvad  der  dan- 


1229 


Underlagen 


underlig^ 


1230 


ner  forudsætningen  for,  har  affødt  noget;  hvad 
der  danner  basis  for  ell.  den  første  begyndelse 
til  et  arbejde,  foretagende;  grundlag;  ogs. 
om  forhold,  der  er  undertonen  i  ell.  baggrund 
for  noget  ell.  tjener  til  at  fremhæve  noget. 
unægtelig  behøver  dennes  (o:  en  aries)  Glands 
intet  Underlag  (o:  ved  sammenligning  med 
en  ringere)  for  at  hemhæyes.NyerupRahb. 
VI.128.  disse  Sager  .  .  kunde  (hverken)  øve 
Øiet  eller  tjene  til  Underlag  for  Kunststudiet. 
Thiele.LA.UI.(1917).26.  Versene  må  (i  synge- 
stykker)  tjene  Musikken  til  Underlag.  H^ori. 
KritLit.1.38.  *Det  første  Underlag  med  Held 
er  lagt,  |  Fuldendt  har  man  de  faste  Retters 
Tygning.  PalM .1 .110.  helt  igennem  synes  et 
kvad  at  danne  underlag  for  Sakses  frem- 
stilling. AOlr.DH.II.88.  Fremstillingsmaaden 
er  Patos,  enkel  eller  med  et  Underlag  af 
lTom.VilhAnd.Litt.IY817.  Munk  brugte  her 
som  altid  kristendommen  som  underlag  og 
avtorisation  for,  hvad  han  nu  anså  for  rig- 
tigt. Drewsen  Christ.RM.129. 

Under-lagen,  et.  (jf.  Under-  Bl.2^ 
lagen,  der  ligger  over  underlaget  (og  under 
den  hvilende)  i  en  seng.  vAph.(1759).  Manu- 
fakt.(  1942). 118.  -lager,  et  (Mohr&Nissen. 
Ty.-da.Ordbog.II.(1904).745).  [2]  (fra  ty.  un- 
terlager,  m.;  jf.  I.  Lager  2;  bygn.;  næsten 
foræld.)  især  i  fit.,  om  underliggere,  strøer. 
Underlagerne  til  Formen  (af  et  lerstampet 
hus).Olufs.NyOec.I.38.  Befæstelse  af  Under- 
lager eller  Strøer  for  GnWe.  HFB.1936.233. 

Underlags-,  i  ssgr.  især  0  af  Underlag 
1.3,  bl.  a.  Underlags-bjælke,  -blok,  -klods, 
-konstruktion,  -liste,  -læder  (d.  s.  s. 
Skurelæder.  MilTeknO.258),  -pap,  -papir, 
-plade,  -skive  (især  om  jærnskive,  der  lægges 
under  en  møtrik),  -sten,  -stykke,  -træ 
(tidligere  spec.  om  jærnbanesvelle.  SLangkjer. 
Varekundskab.I.(  1856). 308),  -tømmer  ||  til 
Underlag  2,  bl.  a.  (fagl.)  Underlags-musik 
(til  film.  Socialdem.^'M949.8.sp.6). 

Under-land,  et.  I)  (til  III.  Under  2; 
1.  br.)  vidunderligt  land;  eventyrland.  Drachm. 
FÆ.ll.  det  var  noget,  der  hørte  hjemme  i 
Drømmenes  Underl&nd. ThøgLars.FB.70.  2) 
(ty.  unterland;  jf.  Under-  BI.2;  sml.  oldn. 
undirland,  land,  der  er  underlagt  et  andet; 
^  ell.  dial.)  landstrækning,  der  ligger  lavt  i 
forhold  til  det  tilgrænsende  terræn;  især  om 
forland  (1).  Denne  Kyst  har  .  .  lavt  Under- 
land mod  Søen.  IslKyst.57.  FJacobsen.EtAar 
i  Grønland.  (1862).  10.  jf.  Feilb.  -last,  en. 
(jf.  Under-  B  I.2)  ^  (lasten  i)  nederste  last- 
rum i  et  skib  (under  mellemdæksbjælkerne). 
Agerbech.  B.  1. 75.  Kusk  Jens.  Søm.  74  (se  u. 
Overlast  i;.  -led,  et.  I)  (jf.  Under-  BI.2; 
t  (parti  omkring)  et  lavere  liggende  led  (II. 
1.1  og  l.z).  Løs  det  høyre  Under-leed  (ved 
forskæringen  af  kalkunen).  Kletten.  Ny  Tren- 
cher-Bog. (overs.  1747). 43.  2)  (foreslaaet  af 
Jesp.;  gram.)  led  i  en  grammatisk  forbin- 
delse, der  knytter  sig  bestemmende  til  et  ad- 
led. Jesp.SprL.31.  ||  ogs.  i  al  alm.  om  led, 


der  er  underordnet  et  andet,  spec.:  led,  der 
bestemmer  et  overled  (jf.  Adled^.  V  Brøn- 
dal.  Morfologi  og  Syntax.  (1932) .  80  ff.  PDide- 
richsen.DG.141.  -legeme,  et.  (jf.  Under- 
BI.2;  l.br.)  underkrop.  Gymn.(l 828). 22.  Kri- 
stus (sidder)  med  nøgen  Overkrop,  med 
en  hvid  Kappe  over  Underlegemet.  Srandes. 
MB.278.  -legen,  adj.  [-jleJqan]  (no.  d.  s., 
jf.  SV  .underlågsen ;  efter  ty.  unterlegen  (perf. 

10  part.  af  unterliegen^,  i  adjektivisk  anv.  efter 
uberlegen  (se  overlegen^  ||  endnu  ikke  i  VSO. 
MO.  SvGrundtv.^(1872),  jf.  Jesp.  TS.  148} 
som  ikke  staar  maal  med  en  anden  (andre) 
i  styrke,  dygtighed  olgn.  Meyer.^403.  du  er 
ham  underlegen. S' <£J5.  For  første  Gang  i  sit 
Liv  traf  han  her  Mennesker,  overfor  hvem 
han  følte  sig  underlegen.  Pont.LP./7.25i.  det 
ingenlunde  uelskværdige,  men  stundom  lidt 
underlegent  virkende   hos   Georg   Brandes. 

20  KLars.(Pol.y»1929.10.sp.4).  (vendernes)  un- 
derlegne Krigsteknik.  Sal.'XXIY  717.  -le- 
genhed,  en,  det  at  være  underlegen.  Meyer.' 
403.  hans  .  .  komplette  Underlegenhed  i  Dis- 
kussionen. Schana.Fort.286.  det  Værdifuldeste 
i  et  Menneske  sætter  ham  i  en  Tilstand  af 
Underlegenhed  i  alle  Livskampens  verdslige 
Forhold.  Brandes.VII.  38.  Buchh.  Su.1.24.  \\ 
hertil  Underlegenheds-følelse  (0:  følelse  af 
sin  egen  underlegenhed,  eget  mindreværd.  Jak 

30  Knu.  G.  61.  EBrix.AP.II.282),  -kompleks 
(Nis Pet.(HBrix.Nis Peter sen.(1947) .254) .  jf. 
u.  Mindreværd^,  -lejre,  v.  [2]  [-|lai'ra] 
(^7.  i?/,  unterlagern ;  især  geol.)  om  aflejring: 
ligge  (lejret)  under  et  andet  (ell.  andre)  lag. 
disse  paleocæne  (lag)  er  paa  flere  Steder 
underlejret  af  Biy  ozok&lk.V  Milther  s. N  ord- 
østsjællands Geologi.(  1922)  .32.  de  Stranddan- 
nelser, der  .  .  underlejrer  Kulturlaget.  4ar&. 
1939.211.  -lem,  et.  (jf.  Under-  BI.2;  især 

40  anat.)  navnlig  i  fit.,  om  de  nederste  lemmer 
(hos  mennesker). 8 &B.  SaVXV.643.  -len, 
et.  (hist.)  efterlen.  S&B.  KrErsl.AA.74. 
I.  -lig,  et.  (jf.  Under-  BI.2;  I)  (tov,  der 
forstærker)  underkanten  af  et  sejl,  spec.  et 
raasejl.  SøLex.(1808).  Funch.MarO.I.41.131. 
Underliget,  der  gaar  nærlig  horisontalt  fra 
Halsbarmen  til  Skødsh&rmen.Bardenfl.Søm. 
1.95.  2)  (fisk.)  nederste  kant,  lig  (II.2),  af  et 
fiskergarn.   Nord.Tidsskr.f. Fiskeri.  1875.  369. 

50  Frem.DN.532. 

II.  underlig,  adj.  ['onarli]  (flt.:)  tinder- 
lige.  H0ysg.AG.l6.  adv.-t  ell.  d.  s.  ell.  (t) 
-en  (Sir.43.9.  PNNyegaard.S.147).  (æJa. 
undærlic  (Harp.Kr.40.77),  oldn.  undarligr, 
jf.  mnt.  wunderlik,  hty.  wunderlich;  til  III. 
Under) 

I)  som  har  ell.  skyldes  overnaturlige 
kræfter;  som  udfører  ell.  sker  ved,  er 
forbundet  med  mirakler;  underfuld.  I.l) 

60  t  om  væsen  (gud  ell.  Kristus).  Herre  du  er 
stor  og  herlig,  underlig  (1871:  vidunderlig^ 
i  din  styrke,  og  uovervindelig.  Jud.iC.  26 
(Chr.VI).  han  (o:  gud)  er  underlig  (1931: 
underfuld^  i  Raad  og  stor  i  \iisdom.  Es. 28. 29. 


1231 


anderliff 


underlig: 


1232 


*Hveni  var  som  han  (o:  Kristus)  blant  Him- 
liske  Propheter?  |  Saa  underlig,  saa  myndig 
i  sin  Læidom?Ew.(1914).I.140.  jf.  bet.  2: 
*Den  Helt  (o:  mennesket),  som  Løver  frygt- 
somt dyrke  |  Blødgjør  hans  Hjerte  frit  ham 
ud  I  O  siig,  hvori  bestaaer  din  Styrke,  |  Du 
Jordens  underlige  Gud.  smst.Y  198.  1.2)  (nu 
kun  i  den  1.32  angivne  forb.)  om  foreteelse, 
især  handling,  hans  underlige  opstandelse, 
hans  herlige  vældige  Himmelfart.  DL.  Fid- 
need.  *Du,  Gud-Faders  eenbaarne  Søn,  | 
Mand  i  Lys,  men  dog  Gud  i  Løn,  |  Underlig 
skjult  af  Kiød  og  Blod.  Grundtv.  S  S. 1. 344. 
*Den  Finger  (o:  guds  førelse),  som  rørte  | 
Ved  Lyset  i  Kvæld,  |  Mig  underlig  førte  | 
Lysvaagen  til  Jiel.sa.PS.V219.  ||  under- 
lige gerninger  ell.  ting,  mirakler;  undere. 
jeg  skal  udstrække  min  Haand  og  slaae 
Ægypten  med  alle  mine  underlige  Ting 
(1931:  Undergerninger^,  som  jeg  vil  gjøre 
midt  i  d&t.2M.os.3.20.  naar  Pharao  taler  til 
Eder,  sigende:  gjører  en  underlig  Gjerning 
(1931:  Naar  Farao  kræver  et  Under  af  ederj, 
da  skal  du  sige  til  Aaron:  tag  din  Stav  og 
kast  for  Pharaos  Ansigt;  den  skal  blive  til 
en  Slange,  smsf. 7.9.  Vilde  David  takke  Her- 
ren af  sit  ganske  Hierte,  vilde  han  fortælle 
hans  underlige  Gierninger  .  .  da  sang  han. 
JSneed.I.137.  *Flyv  høit,  min  Sjæl,  i  Lys 
dig  sving!  |  Guds  store  underlige  Ting  |  De 
løste  Tunger  t3ile.Ing.RSE.VII.98.  nu  kun 
i  forb.  (gøre)  tegn  og  underlige  ger- 
ninger (tidligere  og  s.  underlige  ting.  Dan. 
6.28(ChrVI.).  Jer. 32. 20  (1931:  Tegn  og  Un- 
dere)^, jeg  vil  forhærde  Pharaos  Hjerte  og 
mangfoldiggøre  mine  Tegn  og  mine  under- 
lige Gjerninger  (1931:  Tegn  og  Undere^  i 
Ægyptens  Land.  21/08.7.3.  der  skede  mange 
tegn  og  underlige  gierninger  (1819:  Under- 
Gierninger^  iblant  folket  ved  apostlernes 
hænder. ApG.5.12(Chr. VI).  brugt  spøg.  i 
videre  anv.  (ved  tilknytning  til  bet.  3)  om 
mærkelige  hændelser  ell.  handlinger,  især  om 
gebærder,  haandbevægelser  ell.  anden  form  for 
tegngivning  ell.  fiksfakserier.  Hvilke  Tegn  og 
underlige  Gerninger  er  der  da  sket  .  .  siden 
jeg  faar  et  saa  uventet  .  .  Besøg? Bergs.P S. 
1.651.  Man  smilede,  nikkede,  gjorde  „Tegn 
og  underlige  Gerninger" .  Anna  Bloch.  Fra  en 
andenTid.(1930).116.  Tegn  og  underlige  Ger- 
ninger fra  de  øvrige  Maskiner  viste  sam- 
tidig, at  alle  var  undeiiettet.  Flyvning  Hær. 
104.  jf.:  Troldene  gjorde  nu  mangeslags  Kun- 
ster og  underlige  Gjerninger  for  at  fange 
ham  (o:  faa  ham  til  at  le). Hauch.  MfB.  127. 
2)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  t)  som 
hensætter  en  i  den  største  forundring 
ell.  forekommer  en  (næsten)  overnatur- 
ligt ved  sin  storslaaethed,  mystik  ell. 
uforklarlighed;  som  synes  en  ufatteligt, 
uudgrundeligt  ell.  (næsten)  umuligt, 
uvirkeligt;  ofte:  som  gør  et  overvældende 
indtryk  paa  en  ved  sin  storslaaethed,  skøn- 
hed olgn.;  vidunderlig.  Skulde  nogen  Ting 


være  underlig  (1931:  noget  være  umuligt^ 
for  Herren? 2ilfos.iS.24.  hvis  saadant  (o:  at 
bilde  Jeppe  ind,  at  han  er  baron,  og  atter  gøre 
ham  til  bonde)  med  Forstand  blev  exeqveret, 
vilde  det  have  en  underlig  Virkning,  og  hånd 
vilde  bilde  sig  ind,  enten  at  have  drømt  om 
saadan  Lyksalighed,  eller  at  have  virkelig 
været  i  Fsnsidh.  Holb.Jep.1. 8.  det  Underlige, 
det  Store,  og  det  Vellystige  i  Naturen.  £rø. 

10  (1914). III. 242.  *Kong  Didrik  langsomt  paa 
sin  Ganger  rider  |  I  stille,  underlige  Midnats- 
tider. Oe/»LZZ/¥32.  »Underlige  Aftenlufte!  | 
Hvorhen  vinker  I  min  Hu ?smsf.Z/Z.262. 
*Guds  underlige  Raad  |  Mig  kaldte  til  en 
større  Daad.GrMndto.P5'.  ¥426.  At  være 
Kristen  er  .  .  af  Jesus  at  have  lært  det 
underlige  at  tro  paa  det  underlige,  der 
hedder  G\xd.KMunk.0S.7.  som  adv.:  (der) 
skal  opstaae  en  ublue  konge,  og  som  skal 

20  forstaae  mørke  Taler  .  .  hånd  skal  under- 
ligen  forderve  (1871:  anrette  uhørte  0de- 
læggelseT).Dan.8.24(Chr.Vl).  I  October  ind- 
traf nogle  underlig  skiønne  Bage.Oehl.XXV 
230.  jf.:  jeg  vil  blive  ved  at  handle  under- 
ligen  med  dette  Folk,  paa  det  underligste, 
ja  paa  det  underligste  (1871:  ja  vidunder- 
ligt; 1931  afvig).  Es.29. 14 (Chr.Vl).  ||  om 
navn,  identitet:  omgivet  af  mystik,  hemmelig- 
hed. Herrens  Engel  sagde  til  ham:  hvi  spør- 

30  ger  du  om  mit  Navn?  see,  det  er  underligt 
(1931:  underfuldt;.  Doin.23.2S.  Thi  et  Barn 
er  født  os,  en  Søn  er  given  os,  og  fyrsten- 
dømmet skal  være  lagt  paa  hans  skulder;  og 
hans  navn  kaldes  Underlig  (1871:  Underj, 
Raadgiver,  vældige  Gud,  evigheds  Fader, 
Freds-Fyrste.  £s. 9. 6  ^C/ir.y/;.  jeg  (har)  i 
fremmede  Lande  underligen  opholdt  mig. 
LTid.1726.405. 
3)  som  man  maa  undres  over;  som  er 

40  vanskelig  at  forstaa,  volder  en  hoved- 
brud ell.  (nu  især)  som  virker  paafal- 
dende,  mærkeligt,  fordi  det  afviger  fra 
det  sædvanlige  ell.  ventede;  forunderlig; 
besynderlig;  ofte  m.  nedsæt,  bibet.:  løjerlig, 
snurrig,  naragtig  (om  ordets  anvendelse  i 
impressionistisk  stil  se  MøllKrist.DF.73ff.). 
Det  Mesopotamiske  Sprog  er  et  underlig 
Sipiog.Holb.Ul.I.14.  *Med  mig  (o:  Holger 
Danske)    drev    Lykken    et    underligt    Spil. 

50  Ing.RSE.VI.177.  En  underlig  Uro  var  over 
ham,  han  kunde  daarligt  stedes. Rørd.S. 117 . 
Det  har  alle  Dage  været  en  underlig  Maade, 
hvorpaa  vi  har  „ædt  af  Kundskabens  Træ." 
WesenbL.Ins.277.  han  har  et  underligt  ho- 
ved at  sy  sko  efter,  se  I.  Sko  2.2.  i  forb. 
som  det  er  underligt:  Det  er  jo  underligt, 
at  Fanden,  som  gaaer  om  at  forføre  Siæle, 
skulde  vælge  Wardehuus  til  sin  Residentz. 
Holb.UHH.1.5.    Underligt    er    det,    at    den 

60  lætte  og  tynde  Luft  kan  bære  den  tunge  og 
store  Ørn.  Høysg.S.32.  Det  er  underligt  med 
Alderen;  jo  ældre  man  bliver,  des  vanske- 
ligere falder  det  En  at  lyve.  Brandes.B.163. 
Hun  er  ikke  staaet  op  endnu  .  .   Er   det 


1233 


underlig 


underligge 


1234 


underligt,  om  jeg  bliver  gna,\eii? ErlKrist. 
DH.152.  (nu  næppe  i  rigsspr.,  jf.  II.  komme 
34.2^  i  forl.  det  kommer  mig  underligt 
for.  Moth.U62.  saadan  Stiil  kommer  alle 
Danske  i  vore  Tider  underlig  ioT.Eøysg.S.96. 
vAph.(1764).  II  underligt  nok,  se  Y.  nok 
6.3.  II  som  adv.  *„Mine  gamle  Ørenringe  skal 
du  faae."  |  —  „For  dem  jeg  kunde  i  Ilden 
gaae."  |  —  „Er  det  for  Ringene,  eller  for 
mig?"  I  —  „Hvor  kan  De  nu  saa  spørge  saa 
UTLÅQr\\g:'Oehl.  Digte.  (180S). 227.  Papa  .  . 
traf  os  sammen  og  saa  saa  underlig  paa  os. 
IJohans.J.125.  I  det  Øjeblik  kan  Sjælen, 
saa  underligt  det  lyder,  ikke  tro,  at  den 
nogensinde  kan  forløses. OFriis.LiU.235.  som 
bestemmelse  til  et  adj.  ell.  adv. :  *underlig  fælt 
han  (o:  Hakon  jarl)  smiler  i  Drømme,  | 
og  Karker  ræddes  ved  dette  Syn.  Oehl.Digte. 
(1803). 21.  *  Underlig  trist  er  det  fugtige 
Skuur,  I  Sparsomt  belyst  af  en  eneste  Lygte. 
Hrz.D.I.183.  Efter  Marthas  Død  gik  Far  og 
Søn  underlig  hjælpeløse  omkimg. Egeberg. 
M.31. 

4)  om  levende  væsen:  som  føler  ell.  væk- 
ker undren.  4.1)  (nu  kun  m.  overgang  til 
bet.  å.2;  jf.:  „endnu  undertiden  i  Talespr." 
Levin.)  som  undrer  sig;  forundret;  for- 
bavset; vist  kun  som  præd.  *Vor  Foged, 
som  var  mat  og  træt  af  sidste  Kriig,  |  Og 
laa  i  beste  Søvn,  blef  meget  underlig,  |  Da 
hånd  slig  hæftig  Slag,  slig  Bulder  fik  at 
høre.  Holb.Paars.138.  *Han  blev  saa  under- 
lig, han  troer  ei  hvad  |  Hans  Øren  høre. 
Heib.Poet.VIII.14.  saadan  har  Gud  holdt 
hele  det  brogede  Liv  i  Gang,  Aartusinder 
efter  Aartusinder,  er  det  ikke  til  at  blive 
underlig  veå.KMunk.BF.65.  4.2)  som  føler 
sig  hensat  i  en  unormal  ell.  ukendt 
fysisk  ell.  aandelig  tilstand  (og  selv  er 
uforstaaende  over  for  den);  hun  som  præd., 
især  i  forb.  som  blive  underlig  (til  mode; 
jf.  u.  II.  Mod  1.3).  ♦Ved  denne  sære  Tale  | 
Blev  Thor  heel  VLT\åex\\g.Oehl.ND.99.  (mini- 
steren) var  ordentligt  lidt  underlig  om  Hjer- 
tet ved  at  tænke  paa,  at  Den,  som  var  dum, 
eller  slet  passede  til  sit  Embede,  ikke  kunde 
see  det  (o:  stoffet  til  kejserens  nye  klæder). 
HCAnd.(1919). 1.143.  »Beskeden,  fra  en 
Mødding,  |  han  (o:  en  hane)  sendte  sine 
Suk;  I  Tulte  (o:  en  høne)  blev  saa  underlig,  1 
hun  svarte  med  et  K\\i^.Rich.l.33.  NisPet. 
Dagtyve  (19 41). 26.  4.3)  som  i  sit  ydre  ell. 
(isjir)  i  væremaade,  levevis,  tankegang,  sinds- 
tilstand afviger  fra  det  normale,  sædvanlige; 
som  virker  paafaldende,  mærkelig  ell. 
(med  nedsæt,  bibet.)  sær,  snurrig,  løjerlig. 
Det  er  dog  nogle  underlige  Dyr  disse  Fruen- 
timmer. Naar  de  kommer  til  at  besidde  det, 
som  de  længe  have  attraaet,  saa  skiønne  de 
ikke  deTTpa.a..Holb.Pern.I.8.  Jeg  er  saadan 
underlig  En,  at  jeg  ikke  for  min  Død  kan 
lide  at  see  dig  heårøyet.  Hauch.SK.13.  *jeg 
(o:  en  forlegen  frier)  er  nu  saadan'  et  under- 
ligt  Skravl.  .Rtcft./.  65.   (Frederik  Wilhelm  I 


og  Frederik  II  er)  sjælden  ejendommelige 
og  underlige  VeisovWgYieåer.ThAMull. Fre- 
derikden Store.(  1936). 3.  Han  var  en  under- 
lig Snørestøvle.  FBergfsirøm.M.ii 7.  se  ogs.u. 
I.  Fisk  2,  L  Patron  3,  I.  Skrue  B,  Snegl  3, 
I.  Stykke  4.5,  I.  Støvle  4.2.  ||  i  forsk.  spec. 
anv.;  (især  dial.)  forrykt;  smaatosset;  ogs, 
som  formildende  (litotisk)  udtr.  for  sindssyg. 
Jeg  troer  I  er  underlig,  I  snakker  saadan 

10  for  ham,  som  I  giøT.KomGrønneg.1.68.  En 
ung  Fisker  har  selv  seet  dem  (o:  ellepigerne) 
.  .  han  løb  for  Livet  og  var  „underlig"  siden 
den  Tid.  Berl  Tid.^'U  1886.Aft.  3.  sp.  2.  Wied. 
Silh.85.  hun  havde  taget  Skade  paa  For- 
standen. Der  er  et  Udtryk  mellem  Bønderne 
—  de  siger  om  en,  der  er  bleven  underlig, 
at  han  har  „set  for  meget".  JV Jens. HF. 13. 
hun  var  blevet  underlig  i  Hovedet  .  .  helt 
forstyrret  var  hun  tihidst.AndNx.PE.III. 

20  54.  (nu  næppe  br.)  ubestandig;  flygtig;  vægel- 
sindet. Moth.U61.  det  er  virckelig  en  af  de 
underligste  Koner  udi  Byen,  som  har  16 
Sind  paa  en  B&g.Holb.Vgs.I.S.  lykken,  hun 
er  en  underlig  trold,  se  1.  Lykke  3.  (nu  næppe 
br.)  vranten;  gnaven;  umedgørlig.  Moth.U61. 
ak!  et  sødt  Kys;  hun  er  ikke  underlig,  det 
giver  hun  mig  nok.  Birch.1 1. 51. 

under-ligge,  v.  [17.8]  (glda.  vndher- 
liggæ  (i  bet.  2),  mnt.  underliggen,  nht.  unter- 

30  liegen;  jf.  ligge  under  u.  1.  ligge  38;  sml. 
underlegen)  I)  f  egl.:  blive  kastet  til  jorden 
og  ligge  underst  i  en  kamp;  bukke  under; 
blive  besejret,  er  det  mig  aliene,  og  faae  andre 
ligesaa  besynderlige  som  jeg,  der  har  maattet 
underligge,  under  vore  Sjæles  stærkere  Ild, 
under  vores  fleer  og  større  Anfald  af  Luuner, 
og  under  den  skjulte  Kjæde  af  Hændelser, 
som  vi  kalde  vor  Skjæbne? Ew.(1914). IV 
275.   *jeg  har  kæmpet  haardt  .  .   |   Først 

40  underlaae  jeg  —  men  jeg  Seier  vandt. /njr. 
TB.46.  *(de)  maatte  vige  |  Ad  Flugtens  bee- 
ske  Sti,  og  underligge.  CKMolb.Dante.il. 94. 
2)  være  hjemfalden  til  ell.  undergivet,  under- 
kastet, underordnet  noget.  2.1)  f„usædv.  og 
ikke  ret  åa.nsk."  Levin.)  f  om  person:  være 
hjemfalden  til,  underkastet  haarde  tilskikkelser, 
prøvelser.  *Jeg  underligger  ikke  Anytos'  og 
hans  I  Og  Lykons  Had,  men  Mængdens,  hvis 
jeg  idXåer.Oehl.X.206.  Ingen  af  Sophokles's 

50  Helte  har  underlagt  saa  haard  en  Skiæbne 
som  han  selv,  længe  efter  sin  Død !  sa.Br.I/. 
184.  2.2)  (nu  1.  br.)  om  forhold:  være  under- 
kastet en  lov,  udvikling,  visse  vilkaar,  ind- 
skrænkninger. Overalt  besidder  Mennesket  i 
sine  Redskaber  og  Værktøier  Midlerne  til 
visse  Hensigters  Opnaaelse,  men  disse  Hen- 
sigter underligge  selv  den  Dialectik,  at  blive 
til  Midler.  Heib.Pros.1.338.  i  nærværende  Til- 
fælde forekommer  Anciennetetsprincipet  mig 

60  fra  de  forskjelligste  Sider  at  underligge 
de  største  Betænkeligheder.  Mart.( Kirkehist 
Saml.6R.I.699).  At  Thorvaldsen  blev  den 
langt  større  Kunstner  af  de  to,  det  under- 
ligger selvfølgelig  ingen  Tvivl.  Brandes. XII . 


XXV.    Kentrykt  "'„  1949 


78 


1235 


Underliggende 


Underline 


1236 


248.  en  Udviklingsgang,  der  underligger 
psykologiske  og  historiske  JjOve.Høffd.E.M. 
2.3)  (sj.)  høre,  falde  ind  under,  netop  derfor 
ejede  hun  det  umiddelbare,  utilslørede  Klar- 
syn for  alt  hvad  der  underlaa  hendes  Inter- 
essesfære. KajaNagler.  Man  siger  atTiden  læger 
alle  S  aar. (1940). 9.  I.  -liggende,  et.  {sub- 
stantivering af  II.  -liggende  6;  emb.,  jur.) 
hvad  der  hører  ind  under  noget;  især:  under- 
liggende (6)  gods,  jord.  (kejserdømmet)  skulde 
udøve  Suverænitetsrettigheder  over  alt  sit 
Underliggende.  LeAm.I/.2(?3.  (munkene)  har 
mere  Underliggende  end  Borgen  her.  Drachm. 
VD.18.  Gaard  med  Til-  og  Underlig- 
gende. Bornholms Avis.^*/iil844. 4.  sp.  1.  Uge- 
skr.fRetsv.l944.A.908.  jf.  DSt.1922.134.  II. 
tg -liggende,  part.  ad j.  (yWa.  vndhærligh- 
ende  (i  bet.  1);  til  -ligge  og  ligge  under) 
I)  [2]  som  ligger  neden  under  dl.  lavere  i 
forhold  til  noget,  de  underliggende  dybe  Dale. 
Schousbølle.  Saxo.f2''.  Den  (o:  en  kaskade) 
styrter  ned  i  en  egentlig  Klippekrog,  lige 
over  for  det  underliggende  Meiringen.  Bagges. 
DY.X.34.  Naar  De  lægger  en  Sten  paa  en 
anden,  bærer  da  ikke  den  underliggende  den 
øverste? Ørsf./.fi.  i  en  fleretages  Bygning  er 
(man)  mere  plaget  af  Støjen  fra  den  over- 
liggende end  fra  den  underliggende  Etage. 
Suenson.B.II.221.  m.  overgang  til  bet.  2,  om 
lag:  Det  underliggende  Papir.  F^O.  Jords- 
monnet er  .  .  leermuldet  med  underliggende 
lieeT.Trap.^II.680.  De  ældste  Lag  i  Moserne 
saavel  som  det  underliggende  Dynd  inde- 
holder (levninger  af  bxvreasp,  birk  osv.) .  Uss. 
DanmGeol.*291.  \\  (bot.)  om  blad:  hvis  forreste 
rand  dækkes  af  ell.  ligger  lavere  end  det  foran 
siddende  blads  bageste  rand.  KoldRo.Sporepl. 
282.  2)  [3]  som  ligger  inden  for  ell.  inde 
under  noget.  Herrecykle  .  .  Fordæk  m.  en 
Revne  og  underliggende  L&Tp.  PolitiE.Koster- 
bV^U1924.2.sp.2.  (man  kan)  male  Billederne 
paa  Lærred  opspændt  paa  Blindramme,  som 
indfældes  i  Muren  .  .  ydermere  kan  man 
dække  den  underliggende  Murflade  med  As- 
falt. LTuxen.EnMalersArbejde.(1928).291.  3) 
[8]  (jf.  I.  ligge  13^  om  forhold:  som  ligger 
bagved  ell.  til  grund  for  noget.  Det  er  ordent- 
ligvis dette  Forhold  (o:  valutaforholdet),  der 
betegnes  som  det  Vexelen  underliggende 
Forhold.  Lassen.  50.272.  den  der  fordyber 
sig  i  Sakses  Starkaddigt,  møder  også  fore- 
stillinger, som  tilhører  den  underliggende 
danske  digtnmg.AOlr.DH.II.il.  Amerika 
med  sit  baade  i  borgerlig  og  økonomisk 
Henseende  liberalistiske  Samfundssystem  fø- 
ler sig  som  Modpolen  til  det  sovjetrussiske 
Samfundssystem.  Dette  er  en  underliggende 
Spænåing.Pol.'y»1946.9.sp.5.  4)  [14]  o  som 
ligger  lavere  end  noget  andet  i  en  trinfølge. 
fra  H  til  det  underliggende  F.DanmSang- 
lege.x.  5)  [9-10]  (jf.  I.  ligge  11 ;  især  foræld.) 
som  hører  ind  under  ell.  er  underlagt,  under- 
ordnet noget,  (der)  haves  Profit  af  Guld- 
sand, Guld-Bierge,  Told  og  Skienkatzer  af 


de  underliggende  FøTsteT.Pflug.DP.605.  det 
Siælandske  Stift,  samt  underliggende  Øer. 
EPont.Atlas.II.a4r.  en  Godset  underliggende 
G&a.rd.Gylb.XI.32.  et  vældigt  Kejserrige 
med  underliggende  Bilande. HBrix.AP.Y226. 
-ligger,  en.  [2,17]  I)  (sj.)  om  person.  I.l) 
person,  som  ligger  neden  under  noget,  (de)  kom 
hen  til  os,  som  just  stode  foran  et  Par  Liig- 
stene  hvis   Eiermænd  og  Underliggere  i  le- 

10  vende  Live  havde  været  bittre  Fjender.  PalM. 
IL.III.173.  Ligger  der  ingen  under  Sengen, 
beroliger  hans  Undersøgelser  Konen,  og  lig- 
ger der  nogen,  skal  han  ikke  skræmme  hende 
ved  at  oplyse  det,  men  han  bør  give  et 
diskret  Vink  til  Underliggeren  om  at  fjerne 
sig  i  Stilhed,  naar  Konen  er  faldet  i  Søvn. 
Takt  og  Tone  paa  Sengekanten.  (1943).  16.  1 .2) 
(til  -ligge  1)  person,  der  bukker  under,  bliver 
besejret.  Brodersen.HD.142.  2)  (fagl.)  om  ting, 

20  som  ligger  under  noget  og  bærer,  understøtter 
det,  bl.  a.  om  den  underste  møllesten  i  en  kværn 
(Amberg.  Tilsk.1922.1.374.  jf.  -stenj,  om  hver 
af  de  sten,  der  bærer  taget,  overliggeren  i 
stendysse  olgn.  (Wors.OB.71),  om  tømmer, 
der  danner  underlag  for  noget,  bl.  a.  for  et 
gulv,  hvorunder  der  ingen  kælder  er  (Gnudtzm. 
Husb.150.175.  FagOSnedk.);  (foræld.)  om 
en  slags  middelalderlige  tagsten:  nonne  (1.3.3) 
(Gnudlzm.Husb.197). 

Underlig-hed,  en.  p.  -er.  {glda.  wn- 
derlighet  (Fragm.143.  Mand.77))  det  at  være 
underlig;  ogs.  (oftest  i  flt.):  hvad  der  er  under- 
ligt; især  i  flg.  anv.:  I)  (nu  sj.  og  m.  overgang 
til  bet.  2)  til  II.  underlig  2.  naar  mand  .  .  gav 
agt  paa  (dragens)  fart,  og  gang,  da  maatte 
mand  forundre  sig  ikke  mindre  over  fartens 
Hastighed,  end  maadens  Underlighed,  at 
gaae  pa.a..Holb.Bars.II.8.  Skoven  (var)  for 
hende   fuld    af   frydefuld   Underlighed.  Bre- 

40  gend.BirgitteBorg.(1941).155.  2)  til  underlig 
3.  Hrz.ST.300.  den  gamle  ærværdige  Rigs- 
stad (o:  NUrnberg)  med  dens  Vidundere  og 
Underligheder.  Bmndes./F3i0.  den  Under- 
lighed, at  Danskerne  tælle  fra  40  til  100  i 
Snese,  og  ikke  i  Tiere.  Rosenb.1.6.  Møens 
Klint  staaer  baade  geologisk  og  æstetisk 
fuldt  Maal  med  de  andre  Landes  Underlig- 
heder. MLoren/sen.fPoi.VsiP^i.S.sp.^j.  jf.  u. 
II.  underlig  1:  Sonja  saa  paa  sine  Kufferter 

50  .  .  Der  var  .  .  Toldvæsenets  Tegn  og  Under- 
ligheder. JacPaZttdaw.ZZ.  544.  3)  til  II.  under- 
lig 4,  næsten  kun  4.3.  Rahbek  havde  mange 
Underligheder  og  Særheder.  Oehl.Er.III.16. 
Det  blev  klart,  at  den  Underlighed,  der  har 
vist  sig  hos  ham  i  den  sidste  Tid,  var  kom- 
men til  en  Krise.  Han  havde  gaaet  i  Vildelse 
og  var  nu  dødelig  syg.Goldschm.VI.478.  jeg 
kendte  hans  Underligheder,  saa  jeg  sagde 
ingenting.  Wied.LH.2. 

Under -line,  en.  (jf.  Under-  BI.2; 
fagl.)  ved  tospand:  den  af  de  to  hinanden 
krydsende  liner,  der  er  ført  under  den  anden 
ved  forspændingen,  han  (0:  en  kørehest)  skulde 
da  have  Underlinen,  han  —  han  knejser  da 


1237 


UnderlinneA 


Underlæge 


1238 


nok  til  ået.Gjel.GL.49.  UfF.  -linned,  et. 

[8]  (nu  1.  Ir.)  undertøj  (skjorte,  særk  olgn.) 
af  linned.  Manufact.(1872).336.  (hun)  havde 
løbet  aldeles  forvildet  om  i  det  blotte  Under- 
linned. Poni.F./.325.  -lippe,  en.  se  -læbe. 
-liv,  et.  I)  (jf.  Under-  B1.2J  nederste  del  af 
kroppen;  underkrop;  spec.  m.  h.  t.  mennesker: 
den  del  af  kroppen,  der  ligger  ml.  hryst-  og 
bækkenhulen,  og  som  bl.  a.  rummer  fordøjelses- 
organerne  (jf.  I.  Mave  3);  ogs.  spec.  om  den 
forreste  del  heraf,  mand  igiennemskiærer  alle 
Musklerne  udi  Vnder-Livet.  LTid.1730. 415. 
jeg  fik  .  .  saadan  en  Kniben  i  Underlivet,  at 
jeg  faldt  af  Hesten. Ing. EF. II. 27.  Panum. 
611.  II  m.  henblik  paa  forsk,  funktioner  af 
underlivsor ganerne,  heller  ikke,  at  Enhver, 
der  har  et  besværet  Underliv,  derfor  er  en 
Fødende,  da  det  kunde  være  noget  ganske 
Andet. Kierk.VI. 458.  Han  kan  godt  .  .  blive 
en  go'  Digter,  selv  om  han  skulde  ha  en 
daarlig  Mave.  Men  jeg  vil  drage  i  Kri'  mod 
Digterne  med  det  træge  Underliv  (o:  træg 
fordøjelse),  som  de  sagde  i  gamle  Dage. 
SKoch.Digteren.(1907).51.  jeg  (har)  ikke  .  . 
elsket  dig,  aldrig  nogensinde,  det  var  bare 
Forfængelighed  og  Underliv  (o:  sanselighed) 
a,lts&mmen.AaDon3.DU.229.  jf.:  „Udslet  paa 
Underlivet",  idet  Underlivet  ikke  alene  bru- 
ges i  Betydningen  Bækkenorganerne,  men 
ogsaa  om  de  ydre  kvindelige  Genitalia. 
Borries. P.90.  \\  (zool.,  foræld.)  om  kroppens 
underside  hos  fugle;  bug.  CVHertel.C.36.  Paa 
Ryggen  er  (lammegribben)  graabrun  eller 
næsten  sort  og  paa  Underlivet  rødligguul. 
Kielsen.NHM.103.  \\  (zool.,  foræld.)  om  krop- 
pens underside  ell.  bagkrop  hos  insekter.  Stor- 
Vaabenflue  . .  sort  med  7  gule  Pletter  paa  Un- 
derlivet. P  J  Estrup .  Insektologien.  (1828). 487. 
VSO.  2)  [3]  (især  foræld.)  et  livstykke,  der 
bæres  under  kjole-,  bluselivet.  Fru  E.  var  i 
Underliv  og  løb  .  .  ud  af  So vekamret.  Bangf. 
Udv.338.  Manufakt.(1942).118.  3)  (jf.  Under- 
BS;  sj.)  om  indbegrebet  af  de  fysiske  og 
aandelige  livsrørelser,  der  er  skjulte  ell.  til- 
bagetrængte. Sult  og  Kønsdrift  og  andre  saa- 
danne  mere  primitive  Tilskyndelser  fra  det 
private  Underliy.  VilhAnd.VT.132.  -livs-,  i 
ssgr.  [-Hus-]  (især  med.)  af  -liv  1,  bl.  a. 
Underlivs-besværlighed  (o:  fordøjelsesbe- 
sværlighed.  VSO.),  -betændelse  (o:  bughinde- 
betændelse. Chir.(1845).II.479.  O  Bloch.  D.' I. 
96),  -brok  (o:  brok  paa  underliv  sindvoldene. 
Panum.93),  -bælte  (o:  bælte,  der  støtter  ell. 
bærer  et  slapt  underliv,  smst.612),  -fletning 
(o:  nervefletning  i  underlivet.  Panum. 231. 
574f.),  -hule  (o:  bughule.  NordConvLex.^Y. 
848.  Panum.612),  -hulhed  (d.  s.  ConvLex. 
XVIII.383),  -huling  (nu  næppe  br.,  d.  s. 
smst.382),  -indvolde,  -lidelse,  -muskel, 
-nerve,  -organ  ,  -pulsaare,  -rulning  (o:  be- 
tegnelse for  en  gymnastisk  øvelse.  ArnMøll. 
Sundhedsl.150),  -suierte(r),  -svangerskab 
(o:  bughulesvangerskab.  Panum.612),  -syg- 
dom, -tyfus  (o:  tyfoid  feber,  Febris  typhoidea. 


smst.605),  -væg  (o:  bugvæg.  Nord  ConvLex.'^ 
Y.848.  Panum.612).  -lud,  en.  [2]  (fagl.)  lud, 
indeholdende  opløselige  urenheder,  salt,  glycerin 
m.  m.,  der  ved  sæbefremstilling  samler  sig  paa 
bunden  af  kedlerne.  VareL.*834.  -lakke, 
et.  [2]  spec.  (jæg.):  drejelig  jærn-  ell.  staal- 
skive, der  paa  ældre  jagtbøsser  holdt  løbet  paa 
plads  og  bøssen  lukket.  PolitiE.Kosterbl.*'/io 
1923.2.sp.2.  DJagtleks.1343.   -ly,  et.   [17.4] 

10  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -læ.  Cit.1806.  (Begtr. 
Jyll.II.323).  -lydende,  part.  adj.  [9-10] 
[-|lyJ6an3]  (1.  br.)  underliggende  (6).  paa  de 
smaa  underlydende  Øer  vil  jeg  forplante 
vilde  Dyr.  Schack.31.  Krogenæs  med  under- 
lydende Gods.  Rousthøi.M.adsMarsvin.(1918) . 
9.  -lys,  et.  I)  (til  III.  Under  2;  sj.)  vid- 
underligt lys.  bag  ham  slog  Dybet  sammen 
og  blev  hvilende,  forunderlig  Gaade,  og  foran 
ham  radmede  Vejen  i  Fjærnhedens  Underlys. 

20  JVJens.D.205.  2)  (jf.  Under-  BI.2;  1.  br.) 
lys  i  den  nederste  del  af  rum,  ell.  lys,  der 
kastes  op  nedefra.  Spejlet  paa  Mikroskopets 
Fod  blev  indstillet  og  gav  Underlys.  Jør^. 
Liv.1.141.  De  elektriske  Lamper  .  .  hang  saa 
lavt,  at  de  delte  Rummet  i  et  Underlys  .  . 
og  Mørke  ioxoyen.  Bønnelycke.Lt.214.  -Ise, 
et.  [17.4]  (jf.  -ly;  forst,  og  gart.)  læ  nede  ved 
jorden  (skabt  af  buske,  lavtvoksende  træer). 
MHans.II.115.  HavebrL.*I.349.  -læbe,  en. 

30  (nu  ikke  i  rigsspr.  -lippe.  vAph.(1764).  jf. 
Feilb.  og  UfF.  samt  Underlæppe.  Æreboe. 
13).  (jf.  Under-  BI.2;.  I)  om  legemsdel.  I.I) 
nederste  læbe  hos  mennesker  (og  pattedyr). 
De  unge  Baroner  .  .  kastede  Underlæben 
op  over  (0:  lukkede  munden  ved,  svarede  ikke 
paa)  disse  Trudsler,  og  derved  blev  det 
denga.ng. Ew.(1914).IY  195.  den  store  Over- 
læbe hang  altid  ned  over  JJ aderlasihen.  Blich. 
(1920.)XlX.47.   (heksens)   Underiæ'oe   hang 

40  hende  lige  ned  paa  Brystet.  HO And.(19 19). 
1.7.  en  stor  kry  Karl  med  fremstaaende 
TJnderlæhe.JV Jens. HF. 37.  hun  bed  sig  i 
underlæben  (fx.  for  at  beherske  sin  vrede,  jf. 
u.  I.  bide  1.1^  i  II  hertil  (fon.)  Underlæbe- 
lyd  (se  u.  Læbelyd^.  1.2)  (zool.)  om  tilsva- 
rende legemsdel  hos  lavere  dyr;  især  om  ne- 
derste par  munddele  hos  insekter.  PJEstrup. 
Insektologien.  (1828).  522.  Lieberkind.  DV II. 
45.  2)  (bot.)  om  del  af  et  bioster,  der  minder 

50  om  en  underlæbe;  især  om  den  nederste  udad- 
vendte del  af  et  læbeformet  bioster.  Træearter. 
(1799). 319.  Warm.Bot.705.  3)  (;i^,  foræld.) 
nederste  hinélæbe  paa  gevær;  undermule.  Mil 
TeknO.108.  -læder,  et.  (jf.  Under-  BI.2; 
især  sko.)  læder,  der  anvendes  til  saaler; 
saalelæder;  ogs.  om  det  læderstykke,  der  ud- 
gør undersiden,  saalen  af  fodtøj.  Moth.L269. 
EPont.Atlas.il. 219  (se  u.  Overlæder  1).  Vare 
L.^II.315.  -læs«  ét.  [2]  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s. 

60  -lag  1.3.  Gjøre  Underlæg,  lægge  Grundvold 
(0:  til  bygning)  .  .  Underlæg,  (til  at  skrive 
paa.).  Leih.(  1800).  UfF.  -lægre,  en.  I)  (til 
III.  Under  3)  t  l'^9^f  ^^^  fremkalder  miraku- 
løse helbredelser;  mirakeldoktor.  Schliiter.Mave- 


78* 


1239 


nnderlæsge 


underlægge 


1240 


krampe.(overs.l797).153.  Horreb. IL 387.  2) 
læge,  der  er  af  en  lavere  grad  ell.  underordnet 
en  anden;  næsten  kun  om  læge  i  hæren,  dels 
(foræld.)  om  bataillonskirurg,  dels  (efter  1867) 
om  indkaldt  værnepligtig  læge  (studerende) 
under  den  første  uddannelse  (af  rang  som  kor- 
poral). VSO.  Lov^l -,1867. §166.  Bardenfl.Søm. 
11.169.  II  t  om  læge  for  hoffunktionærerne. 
Moth.L265. 

underlægge,  v.  ['onarilæga]  præt. 
-lagde;  part.  -lagt.  vbs.  -ning  (s.  d.)  ell. 
(l.br.)  -else  (Amberg.  Bl&T.),  jf.  -læg. 
{ænyd.  d.  s.,  fsv.  undirlåggia,  oldn.  undir- 
leggja,  jf.  eng.  underlay,  mnt.  underlegen, 
nht.  unterlegen;  sml.  II.  lægge  10.8-4  ) 

1)  i  egl.  bet.  I.l)  [1]  belægge,  beklæde 
paa  undersiden,  jf.:  denne  prægtige  Him- 
mel-Befæstning .  .  dette  høihellige  Loft, 
underlagt  med  gylden  lld.Foersom.Hamlet. 
77.  II  især  (fagl.)  m.  h.  t.  hestesko:  paasætte. 
At  probere  eller  underlægge  (heste)  Skoen 
hed,  er  ieilsigtigt.  PWBalle.R.81.  Underoffi- 
cererne .  .  undervises  ,  .  i  Veterinairskolens 
Beslagsmedie  i  at  underlægge  Hesteskoe  paa 
døde  Fødder  og  Øvehesheste.  MR.1844.294. 
1.2)  [2]  (1.  br.)  lægge,  anbringe  neden 
under  noget;  især  i  part.  underlagt.  Fod- 
stykkerne ere  i  en  Alens  Høide  underlagte 
med  Kampesteen.  F/SO.  ved  underlagte  Kul 
kan  (vandet)  holdes  i  en  eensartet  Tempe- 
ratur. Man«/ac<.^iS72j. 55.  II  (bogtr.)  an- 
bringe skydelinier  olgn.  under  ordene  i  en 
linie.  jf.  u.  Underlægning  1.2 ;  ogs.:  anbringe 
som  forklaring  olgn.  under  noget.  De  under- 
lagte Bemærkninger  (o:  sceneanvisninger  i  et 
skuespil).  Selmar.^156.  herom  kan  man  lade 
det  følgende  Billedstof  tale,  idet  de  under- 
lagte Tekster  giver  den  fornødne  Orientering. 
IngBygn.l946.25.sp.2.  \\  f  part.  underlagt 
i  bet.:  som  man  har  lagt  under  sig  (o:  er  steget 
op  fra);  underliggende.  *De  sig  paa  Brinken 
satte  .  .  I  Om  majestætisk  Høi,  om  under- 
lagte Dale  .  .  I  Hver  talte  paa  sin  Viis.  Wess. 
169.  1.3)  [3]  (fagl.)  lægge  noget  inden 
under,  inden  for  noget;  spec.  (haandarb.) : 
sy  det  første  lag  sting  (ved  broderi),  som  dækkes 
af  det  egl.  broderi;  trokle;  især  i  part.  under- 
lagt, istedetfor  Tagsteen  ere  alle  Husene 
tæggede  med  Træbrikker,  der  ere  afrundede 
i  den  udgaaende  Ende,  og  sammenføiede, 
samt  underlagt  hinanden  paa  Tagets  Be- 
klædning. V Sundt.  Udtog  af  enDagbog.  (1827). 
139.  En  hvid  Trøje  med  underlagt  Broderi. 
Kunstudstill.(1879).75.  hvor  (lapis  lazuli) 
maledes  paa  Guld,  blev  den  underlagt  med 
hYiåt.  KunstmusA.1921-23.184.  Herrecykle  . . 
Bagdækket  .  .  er  skaaret  itu  og  forsynet 
med  underlagt  L3iTp.PolitiE.Kosterbl.'yel923. 
l.sp.2. 

2)  (jf.  Under-  B3;  egl.  (jf.  bet.  l.s):  lægge 
noget  ind  under  noget  for  at  danne 
baggrund,  angive  en  deri  indeholdt 
ell.  underliggende  stemning,  betydning 
olgn.;   i  bet.  2.1-2    især  i  pass.  ell.  i  part. 


underlagt  brugt  som  adj.  2.1)  (især  æstet.) 
lægge  musik  ind  i  noget;  udtrykke  ell.  frem- 
hæve ell.  ledsage  med  musik;  nu  især  om 
musikledsagelse  til  film.  kan  der  i  Vers  lægges 
Musik,  saa  idetmindste  forsøgte  jeg  her  at 
underlægge  Stoffet  Sprogets  MvLsik.HCAnd. 
ML.216.  et  Skuespil,  hvis  Patos  er  under- 
lagt med  Musik.  E  Christians.  LH.  10.  den 
europæiske  Imitationsmusik,  der  er  under- 

10  lagt  Filmen  (fra  Bali).Pol.^ynl941.7.sp.5. 
2.2)  (især  æstet.)  lade  ledsage  med  ord,  vers; 
især:  sætte  ord  til  en  musik.  Det  i  alle  Hen- 
seender elendige  Vers,  der  var  underlagt 
M\isiken.Bagges.DY^XI.339.  Honoraret  .  . 
betaltes  strax  naar  Bog  og  det  med  Over- 
sættelse underlagte  Partitur  indleveredes. 
Oversk.L.333.  ♦en  Vise,  underlagt  |  En  dyb, 
alvorlig  M.e\odie.Winth.Y98.  nogle  gammel- 
hebraiske   Melodier   med   underlagt    Tekst, 

20  som  han  selv  medbragte  i  en  Bog.  ChKjerulf. 
GU. 292.  jf.  bet.  2.3:  Syngemesteren  spillede 
en  gammel  Folkevise;  Ingen  af  dem  sang 
Ordene ;  Enhver  underlagde  vist  sine  Tanker. 
H  C  And.  S  S. VI. 100.  2.3)  Qp  tillægge  ell.  til- 
skrive noget  en  vis  betydning,  et  vist  (betyd- 
nings)indhold,  visse  skjulte  aarsager,  formaal 
olgn.  Ordet  er  brugt  figurligt,  og  (han)  giver 
at  forstaae,  at  det  maa  være  af  ond  Villie, 
at  jeg  underlægger  det  en  anden  Betydning. 

30  Eeib.Intel.IY.36.  Ulykken  er,  at  man  saa  let 
kommer  til  at  underlægge  det  den  Mening, 
at  der  i  disse  Levninger  skulde  være  .  .  en 
egen  Stil.  J Lange. MF. 17 4.  Maa  jeg  være  fri 
for  din  Underlæggen  mig  Motiver  og  — 
Bs.gidi.nkGr.KLars.Eibl.23.  (lappen)  under- 
lægger så  let  den  nordiske  skik  sin  egen  ior- 
tolkning.  AOlrE.NG.142.  Det  er  en  primær 
Ejendommelighed  hos  Menneskene  at  under- 
lægge   Fænomenerne    Hensigt.  Sv  Claus.  ER. 

40  135. 

3)  [10]  tp  lægge  ind  under  en  magt, 
myndighed,  ledelse  ell.  undergive  visse 
vilkaar;  især  i  forb.  m.  to  (substantiviske) 
bestemmelser,  hvoraf  den  ene  (undtagen  hvor 
denne  er  meget  lang  (ADJørg.I.109)  og  uden 
for  forb.  m.  (pers.  og  refl,.)  pron.  (se  u.  bet. 
B.i)  den  førststillede)  er  styret  af  verbets  sid- 
ste led  (-lægge),  den  anden  af  verbets  første 
led  (under-);  oftest  brugt  i  pass.,  i  forb.  være 

50  en  underlagt.  3.1)  som  udtr.  for  at  bringe 
noget  ind  under  ell.  for  at  underordne  noget 
en  magt,  myndighed,  ledelse,  landet  bliver 
underlagt  (1871:  undertvunget^  for  Her- 
rens z.nsigt.4Mos.32.22 (Chr.VI).  *Den  store 
Romer-Bye,  ja  heele  Verdens  Magt,  |  En 
Spaamand,  Giæk  og  Nar  har  været  underlagt. 
Holb.Paars.190.  *Har  han  ei  med  Heltem.agt  | 
Hele  Norden  underlagt?  Oe/iLZZ/Yi96.  et 
Skib  under  Ekvipering  er  underlagt  Chefen 

60  for  Orlogsværftet.-S'c^eHer.MarO.  Finanserne 
underlagdes  et  Finanskonseil.  VerdenGD.III. 
73.  billedl.:  (greven)  spurgte  om  hendes  Me- 
ning og  underlagde  enhver  Bestemmelse 
hendes  Approbation.  CBernh.X.148.  m.  pers. 


1241 


Underlægg^er 


Underløb 


1242 


pron.  som  første  bestemmelse  (styret  af  verbets 
første  led):  alle  Ting  lagde  du  under  hans 
Fødder.  —  Idet  han  altsaa  underlagde  ham 
alle  Ting,  undtog  han  Intet,  som  jo  er  ham 
underlagt;  dog  see  vi  endnu  ikke  alle  Ting 
at  være  ham  underlagte.  Hebr.2.8.  *  Al  Verden 
ham  er  underlagt,  |  Hvis  Blod  paa  Korset 
T&nåt\Grundtv.SS.I.481.  \\  refl,.;  ogs.  i  billedl. 
anv.;  dels  (jf.  bet.  3.2^  m.  refl.  pron.,  styret 
af  verbets  sidste  led  (-lægge).  Er  en  Skibschef, 
der  er  paa  Togt,  beordret  til  at  underlægge 
sig  en  Flaade-  eller  Eskadrechef  eller  en  ældre 
Skibschef.  Bardenfi.  Søm. 1. 60.  dels  (især)  m. 
refl.  pron.,  styret  af  verbets  første  led  (under-): 
*(aanden)  er  jo  en  Drot,  hvis  Magt  |  Har  .  .  | 
Underlagt  sig  Jordens  Fi&gt.  Winth.(Fædrel. 
1847. sp. 1307).  Schandorph  har  underlagt  sig 
nye  Omraader,  vist  sig  som  Herre  over  en 
historisk  Stof  verden.  jBranies./JJ.i  79.  Sak- 
serne .  .  vil  underlægge  sig  Danmark.  AOir, 
DH.II.73.  3.2)  som  udtr.  for  at  underkaste 
noget  visse  vilkaar.  Skabningen  er  under- 
lagt Forfængelighed  (Chr.Vl:  creaturet  er 
forfængelighed  unåBT\&gt).Rom.8.20.  *  Jesus 
(var)  .  .  paa  Korset  bragt,  |  Al  Straffens 
Tyngsel  underlagt.  (Siu?). 24.  Du  har  under- 
lagt ham  et  .  .  grundigt  Studium.  Dmc/tm. 
( Brandes.  Br.  I II.  64).  ikke  være  underlagt 
nogen  Told.  Ludv.404.  jf. :  Der  er  en  christelig 
Anskuelse,  der  underlægger  Alt  under  Synd, 
der  ingen  Undtagelse  kjenåeT.Kierh.XIII. 
359.  II  refl,.:  under-give,  -haste  sig.  den  Træng- 
sel jeg  udstod,  underlagde  jeg  mig  for  at 
udrette  min  Herres  Ærende.  Grundtv.B.II. 8. 
Da  jeg  saa  hendes  Glæde  ved  at  blive  elsket, 
da  underlagde  jeg  mig  selv . .  under  Elskovens 
Tryllemagt.Kierk.il 1. 236.  man  maa  under- 
lægge sig  den  samme  Lov  som  Hønen,  der 
brækker  ud  af  Hønsegaarden.  EriZmi.BT, 
15.  jf.:  (tvivlen)  maa  give  sig  tabt  og  under- 
lægge sig.  Kierk.X.191. 

Under-læsger,  en.  spec.  (fagl.)  til 
underlægge  1.2  (og  lægge  under^;  hvad  der 
lægges  under  noget  (især  et  gulv)  som  støtte, 
underlag  for  det;  (olm.:)  underligger  (2).  Bryg. 
(1941).  -lægning^,  en,  flt.  -er.  vbs.  til 
underlægge.  Amberg.  VSO.  især  i  flg.  anv.: 
I)  til  underlægge  1.  I.l)  til  underlægge  l.i; 
især  (smed.  og  (tidligere)  sko.)  om  paasæt- 
ning  af  hestesko  og  skosaaler:  Støvlesaalers 
Underlægning.  MR.  1842. 432.  Underlægning 
af  Sko  (o:  hestesko).  Priskur  Smed.  63.  1.2) 
til  underlægge  1.2.  (der)  legges  en  passelig 
Steen  eller  en  Øxe  under  Aasen  paa  Plov- 
bøssen, saa  gaaer  den  (o:  ploven)  meget 
grundere  end  før.  Saadan  Underlegning  under 
Aasen  bruges  naar  man  renser  Huulfurerne. 
JPPrahl.AC.14.  \\  især  boglr.;  dels  om  an- 
bringelse af  skydelinier  olgn.  under  orderie  i 
en  linie.  Selmar.^85.156.  dels  om  lægning  af 
tilretningspapir  under  steder  i  satsen,  der  ellers 
ikke  træder  tydeligt  nok  frem  i  aftrykket.  Den 
gi. By. 1928-29. 52.  1.3)  (haandarb.)  den  første 
syning  (ved  broderi),  der  oversys  af  de  sting. 


som  danner  det  egentlige  broderi;  ogs.  konkr., 
om  det  sadledes  syede.  VortHj. 111,1. 104.  Sy 
StrikkeB.309.  2)  til  underlægge  2.  2.1)  til 
underlægge  2.i ;  spec.  (teat.)  om  musikledsa- 
gelse til  film  olgn.  Underlægningsmusik: 
PoV/il946.8.  sp.l.  Socialdem.'/i»1947.7.sp.l. 
2.2)  (1.  br.)  til  underlægge  2.2.  de  danske 
Operatekster  .  .  udmærkede  sig  (ikke)  hver- 
ken ved  fremragende   Underlægning  af  de 

10  musikalske  Episoder  eller  ved  at  være  særlig 
sangbare.  EmilHolm. Erindringer. I.  (1938). 98. 
(syngespillet)  Røverborgen  (synes  at  være) 
en  yderst  fri  Oversættelse  af  eet  eller  fiere 
franske  Boulevardstykker,  eller  en  Ord- 
underlægning til  et  bekiendt  pantomimisk 
MelodrBim.Bagges.DVXI.426.  2.3)  (l.br.)  til 
underlægge  2.3.  Mærkeligt,  at  en  gammel  (o: 
erfaren)  maler  lar  sig  rive  med  ud  i  psy- 
kologiske underlægninger  af  maleriet.  PoL^V« 

20  1934. 13. sp. 3.  Islændernes  Bedrift  er  Om- 
plantningen paa  den  nationale  Jordbund, 
Underlægningen  af  en  bestikkende  genealo- 
gisk og  topografisk  Basis. Rubow. Smaakriti- 
ske Breve. (1936). 22.  -lærer,  en.  (ænyd. 
underlærer(e) ;  især  foræld.)  lærer  i  under- 
ordnet stilling,  hjælpelærer  olgn.;  bl.  a.  tidligere 
om  alm.  lærer,  hører,  i  modsætn.  til  rektoren; 
tidligere  ogs.  om  kapellan  (1).  Underlærer  .  . 
kaldes   gemenlig    en   hører  i   skolen,   eller 

30  en  kappelån  i  kirken.  Mo<ft.L276.  Min  Far- 
broder, der,  som  Rector,  nøie  kiendte  Un- 
derlærerne i  Skolen.fLyche.J  MineHændelser. 
(1786).16.  Læreren  .  .  har  interimistisk  en 
lJnderlærer.Mynst.Vis.1.126.  -læsejl,  et. 
(jf.  u.  Under-  Bl.i^  4>-  ^^ih  ^^^  *  ^""^  sejlads 
føres  udenfor  undersejlet.  SøLex.(1808).83. 
Scheller.MarO.  -løb,  et.  vbs.  til  underløbe 
og  løbe  under.  I)  (fagl.  ell.  dial.)  til  under- 
løbe  1.3.  de  almindelige   Arbejdsvogne   be- 

40  skæftiger  (Leonardo)  sig  med  og  angiver 
en  Type  med  bedre  Underløb  og  Skagle- 
anbringelse.  Marcus.  Leonardo.  (1940).  200.  \\ 
(dial.)  underløben  vogn  (se  underløbe  4.ij. 
Feilb.  II  hertil  (l.br.)  Underløbs-vogn  (jf. 
Underløber  i;.  JVJens.VO.288.  2)  (jf. 
underløbe  1.4^  egl.:  løb,  strøm  ned  fra  ell. 
ind  under  noget.  jf.  Blodunderløb.  |i  (fagl.) 
om  de  ukrudtsfrø  og  smaakorn,  som  løber  gen- 
nem soldet,  sigteindretningen  paa  tærskeværk 

50  olgn.  (og  bl.  a.  bruges  som  vildtfoder).  Fleuron. 
VJ.146.  Pol."/il941.5.sp.2.  \\  (sj.)  om  ned- 
løbsrør, gabende  Tagrender,  der  længsels- 
fulde skuede  ud  efter  de  Underløb  (orig.86: 
Underdele^,  som  de  havde  ejet  i  lysere  og 
bedre  B&ge.  Bergs.  PP.' 83.  \\  (fagl.)  sted, 
dækket  ledning,  hvorigennem  et  vandløb  kan 
strømme  under  vej,  jærnbane  osv.  S&B.  Sal.* 
XIII.476.  3)  (dial.)  om  redskabsdel  (for- 
neden paa  redskabet).  3.1)  d.s.s.  II.  Løb  8.2. 

60  Blich.(  1920). XXII. 26. tvl.  ogs.  om  liste,  der 
paaskrues  plovskæret  forneden  for  at  holde  det 
i  en  bestemt  stilling.  Feilb.  3.2)  d.  s.  s.  Under- 
løber 2.4.  Feilb.  4)  (skibsbygn.)  den  underste 
af  de  to  under  et  staalskib,  der  skal  søsættes, 


1243 


underløbe 


underløbe 


1244 


paa  leddingen  anbragte  (planke)haner,  hvoraf 
ved  stabelafløbningen  den  øverste,  der  følger 
med  skibet  ud  i  vandet,  glider  paa  den  ne- 
derste. OrdbS.  5)  {efter  holl.  onderloop,  ty. 
unterlauf;  ^,  foræld.)  det  krumme  tømmer, 
der  afslutter  kølen  fortil,  og  paa  hvis  øverste 
ende  stævnen  hviler.  Nemnich. 

underløbe,  v.  ['onariløJba]  præt.  -løb; 
part.  -løbet   ell.  (især  som   adj.,  se   bet.  4) 


ledes  underløbe  verkets  indtægt  og  udgift 
uden  nogen  særdeles  beregning.  fi^o/j.DiVB. 
49.  II  især  om  uheldigt  forhold;  som  udtr. 
for,  at  noget  forekommer  i  forbindelse 
med,  ledsagende  noget  andet,  ell.  at  noget 
indsniger  sig,  forekommer  ved  en  fejl, 
forseelse,  skødesløshed  olgn.;  ogs.:  gaa 
i  svang,  de  mangfoldige  ting,  der  under- 
løbe   imellem    betienterne    (paa    sølvværket 


-løben.  vbs.  (l.br.)  -ning  (se  u.bet.l.z-^),  \q  Kongsberg  i  Norge). Holb.DNB.49.  paa  det 


jf.  Underløb,  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  3.2  og  l.i 
(Cit.l601.(HFRørd.UnivH.III.110)),  jf.  mnt. 
underlopen,  løbe  hen  og  stille  sig  i  vejen  for, 
nht.  unterlaufen  i  forsk,  bet.) 

I)  (til  TV.  under  2-d)  bevæge  sig  ell.  strække 
sig  ind  under  noget.  I.l)  (især  sport.  ell.  dial.) 
i  slagsmaal,  ved  angreb:  bukke  sig  og  løbe  ind 
under  en  person  for  at  vælte  ham  omkuld, 
faa  tag  om  hans  ben  og  vælte  ham  olgn.; 


ingen  Underslæb  .  .  skal  underløbe.  Forordn. 
(Kvartudg.)^*/iol733.  (det  skal  være  ham)  til- 
lat  at  opbyde  sit  Gods  til  Creditorerne ;  Dog 
at  der  ikke  et  bedrageligt  Forsæt  med 
underløber.Z)L.5 — 14— -40.  ifald  ellers  in- 
gen andre  Omstændigheder  eller  Delicta  ved 
saadan  hans  (o:  en  bortrømt  slaves)  Evasion 
med  underløber  (skal  han  piskes). MR.1743. 
857.  II  gøre  indgreb  i  ell.  unddrage  sig  noget. 


under    fodboldspil:    ureglementeret    løbe    ind  20  siden  Toldstedet  er  saa  langt  fra  dennem 


under  en  modspiller,  der  er  i  luften,  og  ud 
sætte  ham  for  at  falde,  miste  balancen,  (han) 
hævede  atter  sit  .  .  Slagsværd,  da  Reimer 
underløb  og  greb  ham  om  Liwet.  Blich.(1920). 
XV  79.  (han)  sprang  frem,  i  den  Hensigt 
at  underløbe  ham  og  trække  ham  ud  med 
sig.  Drachm.VD. 331.  (fodboldspilleren)  blev 
underløbet  af  to  (modstandere),  og  Dom- 
meren (dømte)   Straffespark.  Pot."/ni939.i2. 


beliggende,  underløber  vel  og  andre  Vare 
(0:  end  de  nævnte)  hans  Maj.*  i  sine  Intrader, 
Cit.l736.(JySaml.4R.III.237). 

4)  part.  underløben  ell.  (i  bet.A.i  ogs.) 
underløbende  brugt  som  adj.  4.1)  (fagl.) 
egl.  om  forhjul:  som  kan  drejes  ind  under 
fadingen,  paa  tværs  af  normalstillingen  (saa 
vognen  kan  vende  paa  en  ringe  plads),  de 
lette  Ammunitionsvogne,  der  ere  forsynede 


sp.5.    Sportsleks.II.637.   UfF.    1.2)  (fisk.)  30  meå  underløbne   FoThM.MR.1833.321.   En 


hale  en  krogline  til  sig,  tage  de  fangede 
fisk  af  og  sætte  ny  madding  paa.  UfF.  1.3) 
(fagl.)  om  det  forhold,  at  en  vogns  for- 
hjul kan  drejes  ind  under  fadingen; 
vist  kun  som  vbs.  Underløbning  (Sal.* 
XXI Y 252)  ell.  i  part.  (se  u.  bet.  å.i).  1.4) 
(nu  kun  i  perf.  part.,  se  bet.  4.2)  strømme, 
flyde  ind  under  noget;  især  om  blod:  løbe, 
træde  ud  (spec.:  under  huden  og  farve  den 


Vogn  med  underløbende  Hiul.  y<SO.  nu  især 
i  videre  anv.  om  vogn:  som  har  underløbende 
hjul.  VS  O.  III.  L 172.  OpfB.*  11.31.  under- 
løben eller  underløbende  (vogn).SaUXXlV 
252.  4.2)  (nu  især  i  ssg.  blodunderløben^  egl.: 
som  er  flydt,  strømmet  (ud)  under  en  over- 
flade, jf.:  Hun  sad  fast  i  det  levende,  under- 
løbne, falske  Sand  (0:  kviksandet). Skjoldb. 
EF. 117.   især  om   blod:   som  har  fremkaldt 


rød).  Brændevin  .  .  er  skadelig  .  .  ved  skudte  40  blodudtrædning    under    huden.    ♦Mod    Issen 


Saar  og  betydelige  Knusninger  og  deraf 
kommende  Blodets  Underløbninger.  J^asÆoM;. 
A.115.  Blodet  underløb  hans  .  .  Ansigt,  men 
han  undertvang  sin  }ia.Tme.Blich.(1920). 
XV23.  II  m.  subj. -skifte  i  forb.  ansigtet 
underløber  med  blod  0:  bliver  blodfyldt 
og  rødt.  Ridderens-  Ansigt  underløb  med 
Blod.  Blich.(1920).XXVII. 62.  1.5)  (tøm.  ell. 
skibsbygn.)    om    form    for    overlapning. 


(var  Hel)  blaa  at  skue,  |  Af  underløbet  Blod. 
Oehl.ND.56.  Ved  Undersøgelsen  fandt  jeg 
en  betydelig  Svulst  foraarsaget  af  under- 
løbet Blod. BiblLæg. XV 1. 20.  \\  om  sted  paa 
legemet:  hvor  der  er  blodudtrædning  under 
huden;  egl.  i  forb.  være  underløbet  med 
blod  (jf.  blodunderløben^;  den  store  med 
Blod  underløbne  Bule,  hun  havde  i  Panden. 
Ing.LB.I.21.  Goldschm.VII.230.  i  abs.  anv.: 


hvorved  en  del  af  et  tømmerstykke  strækker  sig  50  rundt  om  paa  ham  var  der  blaa,  underløbne 


ind  under  en  del  af  et  andet  (jf.  u.  overløbe 
1.2;.  OrdbS. 

2)  (jf.  IV  under  17.4^  4>  om  skib:  med 
bunden  løbe  mod  hindring  i  vandet  (rev, 
sandbanke  olgn.).  Man  maa  .  .  vogte  sig  for 
ikke  at  underløbe  S&ndet. DendanskeLods. 
(1850). 171.  underløbe  et  Re\.Scheller.MarO. 

3)  (efter  ty.  unterlaufen,  vist  egl.:  løbe  ind, 
forekomme  mellem  andre,  til  unter,  mellem. 


Pletter,  som  vanskelig  vilde  fortage  sig 
han  havde  daarligt  Lægekød.  AndNx.PE. I. 
60.  blødende  Næse,  underløbne  Øjne,  mør- 
bankede Lemmer.  H  Brix.  AP. 1 1. 283.  4.3)  (vist 
videre  anv.  af  bet.  4.2;  hos  Kierk.)  i  forb. 
underløben  harme,  om  følelse  af  harme 
(mod  verden),  som  farver  ens  udtalelser.  For 
at  betegne  hans  (0:  H.C.Andersens)  Mis- 
fornøielse  med  Verden  i  disse  dens  tilfældige 


blandt  (se  IV  under  16^)  f  om  forhold;  som  eo  Yttringer  veed  jeg  ikke  andet  Udtryk  end 


udtr.  for  at  noget  blandes  sammen  med  noget 
andet,  gaar  op  i  et  større  hele  olgn.  (kongen 
maatte  i  1690)  lade  alt  sin  tiende  og  mynte- 
profit  (af  sølvværket  Kongsberg  i  Norge)  lige- 


underløben Ua.Tme.Kierk.XI  1 1. 81.  jf.:  (Auer- 
bach  havde  ikke)  et  Stænk  af  Bitterhed  i  sin 
Sjæl,  ingen  Menneskeforagt,  ingen  under- 
løben Harme,  brandes.  F//.323.  4.4)  4>  om 


1245 


Underløber 


Undermaaler 


1246 


stævn,  bov:  som  løber  sTcraat  opefter  (som  paa 
isbryder),  har  stærkt  f remfald.  Bardenfl.Søm. 
1.265.  SchellerMarO.359.384. 

Under-lober,  en.  (især  til  lY  under 
17;  I)  (til  Løber  3  og  (?)  Undermaaler  (2); 
sj.)  væsen  ell.  plante,  som  er  sat  tilbage  i  væk- 
sten, naar  der  (før  løvspring)  fandtes  en  .  . 
grøn  Bøgegren,  stammede  den  fra  et  kuet 
Træ,  en  Underløber,  en  Skrælling,  en  Fot- 
ixyVi.Bogan.II.l 

redskdbsdele.  2.1)  (jf.  underløbe  1.3  og  4.i; 
fagl.)  underløben(de)  vogn  (se  u.  -løbe  4.i;. 
Landbo. lY.  800.  JVJens.LB.199.  2.2)  (jærnb.) 
beskyttelsesvogn.  Larsen.  JernbaneL.48.  2.3) 
(møl.)  om  kværntype,  hvor  overliggeren  er 
fastspændt,  medens  understenen  bevæger  sig. 
Maskinbog  Landm.  589.  jf.  VSO.  2.4)  (væv.) 
den  bom  under  væven,  hvorom  det  vævede  tøj 
efterhaanden  rulles  op.  Moih.L293.  Væver 
B.5.  Esp.  373.  Thorsen.  186.  Feilb.  O  -lo- 
dig,  adj.  [14]  {først  alm.  efter  forslag  af 
LJac.1930  (se  Ugeskr.f.Læger.  1930. 1033  og 
1183 f.);  sml.  -holdig)  som  ikke  er  fuldlødig; 
især  m.  h.  t.  aandelige  ell.  sociale  forhold  (jf. 
lødig  l.z):  som  ligger  under  jævnmaalet  (m.  h.  t. 
aandsevner,  dygtighed,  aandelig  ell.  moralsk 
værdi);  mindreværdig;  og  s.  (mindre  br.)  om 
person:  som  føler  sig  ringere  end,  underlegen 
andre;  som  har  et  mindreværdskompleks,  (en 


den  del  ell.  mængde,  der  mangler  i  det  krævede 
osv.  maal.  Moth.M38.  Nu  indføres  (varerne) 
strax  i  Facturabogen  med  de  paa  Facturen 
anmerkede  Mangler  eller  Undermaal.  Ziø&m 
Syst.II.135.  nogle  Fødder  (kødfulde)  taa- 
ler  Undermaal,  medens  de  magre  ofte  skal 
have  Overmaal  i  Taamaalet.iS'A;omagfer6ogen. 
(1923).33.  II  m.  h.  t.  fisk.  Fladfisken  af  rent 
Undermaal  smides  fraborde.  MylErich.  8.100. 
2)   om  forsk,  redskaber  og  lo  ||   m.  h.  t.  højdemaal.  i  Peblinge-  og  Sorte- 

dams-Søe  (findes  der)  af  og  til  .  .  13  til  24 
Tommers  Undermaal.  CaHisen.5Z./.25(?.  især 
(nu  1.  br.)  m.  h.  t.  højde  af  person,  der  skal 
være  soldat,  samt  af  militærhest:  MilTeknO. 
Karlen  havde  Undermaal  af  halvanden  Tom- 
me. y^O.  2)  billedl.,  om  mængde  ell.  grad, 
der  er  ringe  i  forhold  til  det  normale;  især  i 
forb.  m.  af.  er  der  et  Overmaal  af  national 
Selvfølelse,  som  visselig  er  af  det  Onde,  saa 
20  er  Undermaalet  det  ikke  mindTe.HN  Claus. 
N.17.  begavet  med  et  Overmaal  af  Sandheds- 
kjærlighed  og  et  Undermaal  af  Sma.g.  Bøgh. 
DD.1869.90.  Vi  har  gennemgaaende  ikke  det 
sjældent  store  Undermaal  af  sund  Fornuft 
og  sunde  Instinkter.  Friis-Møll.Prof anePro- 
feter.(1922).39.  -maaler,  en.  i  bet.  2: 
[-imåHar]  (ænyd.  d.  s.  i  bet.1)  I)  (foræld.) 
underordnet  maaler  (l.i);  især  om  medhjælper 
hos  kornmaaleren.  Skr.^y»1819(se  u.  Over- 
dansk  avis  havde)  antydet,  at  de  (o:  nogle  so  maaler  1).  Bhode.LaalF. '^1.133.  2)   {dannet 


nordslesvigere)  havde  befundet  sig  i  under- 
lødigt Selskab  (ved  en  fest  i  en  tysk  forening). 
FlensbA.^yil905.1.sp.4.  en  saadan  Nedgang 
fra  fuldlodige  til  underlødige  Produkter  (o: 
fra  smør,  groft  brød  m.  m.  til  margarine, 
hvidt  brød  m.  m.)  .  .  hævner  s\g.Haven.l931. 
26.sp.l.  Sterilisering  af  underlødige  Børns 
FoTældve. Forum. 1931. 96.  et  Steds  lurede  en 
Mistanke  om,  at  dette,  at  Tingen  antog  disse 


til  -maal;  jf.  Lavmaaler)  væsen,  der  er  under 
et  normeret  ell.  normalt  maal.  2.1)  (fisk.)  om 
fisk  og  andre  sødyr:  som  er  under  et  vist, 
især:  det  for  deres  fangst  foreskrevne,  mindste- 
maal.  Prisen  har  været  76  Øre  for  en  hel 
Hummer  paa  8  Tom.  og  derover.  For  Under- 
maalere  og  énkloede  betales  kun  halvt  saa 
meget.  Tidsskr.f.Fiskeri.1879.46.  Fedders.FF. 
135.  de  havde  .  .  fundet  en  Plads  med  en 


forfærdelige  Former,  skyldtes  noget  under-  40  Masse    Flyndre;   men   det   var  allesammen 


lødigt  i  hans  \ æsen.  Jørgen  Niels.  VU.  149 
(en)  skarp  og  partiløs  Polemiker,  der  i  lige 
Grad  vendte  sig  mod  det,  han  fandt  under- 
lødigt i  det  kirkelige  og  uredeligt  i  det 
borgerlige  lÅv.BiogrL.^Xin.34.  ofte  om  lit- 
teratur olgn.:  Forlæggeres  Forsvar  for  under- 
lødig Oversættelseslitteratur.  Da.  Folkebøger. 
XI II. (1936). 257.  Protest  mod  den  under- 
lødige Dagbladskritik. /Sc/tj/Jerg.DT.iO.  ||  her- 


Undermaalere,  mellem  6Va  og  8  Tommer. 
EBertels.U 8.201.  2.2)  person,  der  er  under 
en  vis  højde;  især  (J^)  om  værnepligtig,  der 
ikke  naar  det  foreskrevne  højdemaal  (og  der- 
for ikke  udtages  til  soldat).  V80.  Etlar.IX.207. 
Rockstroh.Hær.III.367.  2.3)  (jf.  Lavmaaler^ 
person,  som  m.  h.  t.  dygtighed,  evner,  intelli- 
gens staar  under  det  normale;  især  om  under- 
begavet person.  Nogle  Elever  ere  af  Naturen 


til:  Underlødighed.  Arbejderen  „hældte  paa  so  prægede  til,  kun  at  skulle  være  Middelmaa 


Lampen"  for  at  faa  Bugt  med  Følelsen  af  Un 
derlødighed  og  Foragtethed.  J^ndA^x.LZ.765. 
Til  Trods  for  dets  kunstneriske  Underlødig- 
hed har  ( smyrnatæppet)  vundet  enorm  Ud- 
bredelse. P  Westermann.  ÆgteTæpper.  (1945). 
89.  Underlødighedsfølelse:  Norman- 
Hans.  S  tær  stikkerens  Ungdom.  (1931).  33.  Un- 
derlødighedskompleks:  KLindemann. Vi 
skal nokbliveberømte.(  1933). 51.  -lønne,  v. 


digheder  i  Intelligens,  og  man  udretter  alle- 
rede Noget,  naar  man  forhindrer  dem  fra 
at  synke  og  blive  Undermaalere.  GoWscAm. 
VI.76.  Han  kan  ikke  udstaa  mig  .  .  Det  er 
et  demokratisk  Had.  Det  er,  fordi  han  er 
en  Undermaaler.  flos<r.Z7<S'.//.2.  børnene  (i 
hjælpeklasser)  blir  stemplet  som  undermaa- 
lere og  udsættes  for  haanlige  betragtninger 
af  ka.mmeT&teT.VorUngdom.l939/40.341.  0., 


[14]  [-(lon'a]  (1.  br.)  lønne  for  lavt;  under-  eo  der  blandt  sine  Samtidige  nærmest  gik  for 
betale,  en  stor  Del  af  Bilfolkene  er  under-  en  aandelig  Undermaaler,  og  som  havde 
lønnede. Lokomotiv!. 1938.147. sp.l.  -maal,  gjort  en  alt  andet  end  glimrende  akademisk 
et.  [14]  I)  (især  Y)  maal,  der  ligger  under  Bane.8chand.TF.II.235.  (der)  er  utallige 
det  krævede,  normerede  ell.  rette  maal;  ogs.:      trinvise  Overgange  fra  den  dybeste  Idioti 


1247 


nndermaalii; 


Undermast 


1248 


gennem  de  Imbecile  og  de  aandelige  Under- 
maalere  (Sinkerne,  „Taaberne")  op  til  den 
blotte  Enfoldighed,  den  slette  Begavelse. 
KPont.Retsmed.L23.  -maalig:,  adj.  [-jmåJ- 
li]  (;■/.  SV.  undermålig;  til -ma.a.1;  l.br.)  som 
ligger  under  et  vist  ( mindste)  maal;  under- 
maals-.  I)  i  egl.het.  ifald  Partiet  er  sorteret 
over  Sold  paa  forsvarlig  Maade  .  .  kan  (der 
ikke)  fremkomme  en  saa  stor  Procentsats 


af)  billede.  Idag  har  jeg  begyndt  Under- 
malingen af  mit  store  Maleri.  JThLundbye. 
D.24.  Med  tynde,  flydende  Farver  har  han 
paa  en  lige  saa  tynd  Undermaling  med  den 
letteste  Haand  hensat  en  Mangfoldighed  af 
Nuancer.  KunstmusA.  1929 -1931. 134.  „Kon- 
gernes Tilbedelse"  (1472-80,  en  Undermaling 
i  Uffizierne,  Firenze). LSal.XII. 444.  -mand, 
en.  ipsnyd.  d.  s.  (i  bet.  S),  oldn.  undirma6r) 


underraaalige  Ka.rto&eT.Ugeskr.fRetsv.l933.  lo  \)  (til  Hl.  Under  2)  f  mirakelmager,  åe  mangt 


A.627.  II  om  person:  som  er  undermaaler 
(2.2).  man  (burde)  for  Fremtiden  ei  tage 
underraaalige  Folk.  MR.1803.463.  2)  m.h.t. 
arbejdsevne,  intelligens  olgn.  (jf.  -maaler  2.b). 
(han,  o:  en  person,  der  udspørges  af  en 
folkemindesamler)  sad  sikkert  inde  med  en 
del  stof,  men  intellektuelt  så  undermålig 
at  (han  gav)  lidet  udhytte.  Grønb.  SV.  83. 
intellektuel  Undermaalighed.  Vor  Ungdom. 


Slags  Gjøglere  og  Undermænd,  som  foreene 
sig  i  Leipzig  til  Messen.  Horreb. II .388.  2)  [2] 
person,  aer  befinder  sig  neden  under  en  anden. 
Er  (fuglefangeren)  kommen  op  paa  en  Afsats 
i  Klippevæggen  .  .  haler  han  sin  Under- 
mand op  til  sig.  PAHolm.  Skildringer  fraFær- 
øerne.(1856).72.  \\  næsten  kun  (fagl.)  om 
person,  der  ved  akrobatøvelser  har  en  ell.  flere 
andre  paa  sine  skuldre.  Blækspr.1937.50.  Pol. 


1945/46.277.   -maals-,   i  ssgr.  [-måls-]   af  20  ^^Iil942.14.sp.5.  3)  [10,14]  person,  der  er  en 


-maal  (jf.  Maals-^;  især  i  flg.  anv.:  I)  (fagl.) 
i  betegnelser  for  ting  under  et  vist  maal, 
fx.  Undermaals-barde  (0:  hvalbarde,  der  er 
under  2  m  lang.  CPont.HR.93.  VareL.^229), 
-bor  (0:  bor  med  mindre  diameter  end  den, 
hullet  skal  have.  Thaulow.M.II.195),  -tøm- 
mer (TrondhSelskSkr.NyeSml.1.50.  VSO). 
2)  (fisk.)  i  betegnelser  for  fisk  under  et 
vist  mindstemaal,  fx.  Undermaals-aal,  -flsk 


anden  underordnet  ell.  underlegen.  3.1)  (m. 
overgang  til  bet.  B.2)  person,  der  er  i  tjeneste 
hos  en  anden  ell.  undergivet,  underordnet  en; 
nu  især  {^):  militærperson,  der  i  grad  ell. 
tjenestealder  rangerer  under  en  anden.  Naar 
jeg  beviser  Velgierninger  til  min  Undermand 
eller  Client,  haver  Velgierningen  gemeen- 
ligen  en  f ortreffelig  Virkning.  Holb.MTkr.586. 
♦begge  Konger  love  |  At  holde  deres  Under- 


(MylErich.S.73.  EBertels.MH.94),  -flynder,  30  mænd  i  Tømme.  Recke.DE. 143.   En  Under- 


-rødspætte,  -østers.  3)  (1.  br.)  i  betegnelser 
for  person,  der  hører  til  undermaalerne  (2.3), 
fx.  Undermaals-folk  (Bergstedt.TR.37) , 
-mand  (J  V  Jens.  (Studenterbladet.  1895/96. 
255)).  t  -maanisk,  adj.  {ænyd.  d.  s.,  holl. 
ondermaansch,  -manig,  ty.  untermondisch, 
-mondlich;  overs,  af  sen.  lat.  sublunaris;  jf. 
Under-  Bl. 3)  sublunarisk.  Moth.M61.  Eilsch. 
PhilBrev.209.  -magt,  en.  (sj.)   I)  (til  III. 


mand  raaa  ikke  uden  Nødvendighed  ro  forbi 
en  Overmand,  naar  begge  Fartøjerne  ro 
samme  Yei.Bardenfl.Søm.I.144.  Peter  . .  kom 
med  hakke  og  spade  (til  brøndgravningen), 
straks  rede  til  at  gå  ind  i  stillingen  som 
undermand.  Hjortø.  LT.  30.  se  ogs.  u.  Over- 
mand 2.1.  3.2)  (1.  br.)  person,  der  socialt, 
m.  h.  t.  magt,  fornemhed  ell.  dygtighed,  evner 
staar  under  en  anden.  *hand  (0:  en  adels- 


Under  2-B)   vidunderlig  stærk  ell.   undergø-  40  mand)  agter  sig  dertil  for  goed  |  Sin  under- 


rende  magt.  *Skjønhed  er  en  Undermagt,  | 
Kjendt  og  erkjendt  i  alle  Lande.  G Betzonich. 
Fraet  Ungkarleliv. (1871). 40.  den,  der  er  større 
end  os,  har  givet  os  noget  af  sin  vældige 
Magt,  af  sin  Undermagt. AGnudtzm.DB. 111. 
2)  [14]  (mods.  Overmagt  1)  underlegenhed 
m.  h.  t.  magt.  enhver  Tiener . .  vil,  til  Skadesløs- 
holdelse for  sin  Undermagt,  ansee  sig  klogere 
end  Herren. Junge.282.  Molb.(HistTidsskr.I. 


mand  at  trykke.  Saml  Danske  Vers.^  II.  118. 
(den)  Mørkhed,  hvor  jeg  laae.  Ormenes 
Undermand,  og  ringere  i  Rang,  end  det 
Støv,  jeg  træder  ^aa.  Lodde. NT. 89.  *ilsindig 
er  han  |  Og  farlig  for  sin  Undermand  i 
Kræfter.  Bredahl.  III.  55.  en  Tysker  (ved) 
ikke  .  .  hvordan  han  skal  opføre  sig,  før 
han  ved,  om  han  taler  med  en  Overmand 
eller    en     Undermand.  Sv  Claus.  Kulturaben. 


502).  -male,  v.  [3]  [-imaUa]  vbs.  -ing  (s.  d.).  50  (1927). 88.  jf.:  *Magt  er  Lovens  Herre,  |  Og 


(fagl.)  paalægge  det  første  farvelag,  der  skal 
danne  underlag,  grund  for  det  egentlige;  grun- 
dere; især:  dække  den  hvide  billedflade  med 
et  tyndt  lag  af  billedets  (maleriets)  hoved- 
farve før  den  endelige  udarbejdelse.  TBaden. 
Suppl.(1833).12.  Malere,  der  undermale  visse 
Dele  af  deres  Malerier  med  Guld,  som  skin- 
ner igennem  de  senere  paamalede  Farve- 
lag. fiiScTimid^.For.Si.  han  tegnede  kun,  be 


en  u-skyldig  Sag  er  Sværdets  Undermand. 
Falst.Ovid.126.  \\  om  person,  der  sidder  under 
en  i  en  klasse,  hvor  eleverne  har  plads  efter 
dygtighed.  I  de  fem  år,  jeg  sad  på  skole- 
bænken i  Viborg,  sad  jeg  med  Jespersens 
fader,  som  min  overmand,  på  den  ene  side, 
på  den  anden  side  med  Rasmus  Nielsen 
.  .  som  min  undermand.Cit.l897.(Jesp.Lev- 
ned.7).  -mast,  en.  (jf.  u.  Under-  Bl.i^  ^ 


gyndte  at  undermale,  saae  paa  hende  og  eo  om  selve  masten  i  modsætn.  til  den  ell.  de  stæn- 


saae  paa  L^nrredet.  Baud. AB. 164.  S  Schultz. 
CAJensen.I.(1932).132.  -maling,  en.  [3] 

[-|ma?leri]  (f%^-)  'vbs.  til  -male;  ogs.  om  det 
paastrøgne  farvelag  ell.  ældre,  overmalet  (del 


ger,  der  forlænger  den.  LMFasting.VT.132. 
Nu  stod  imidlertid  Masterne,  det  vil  da  sige 
Undermasterne ;  for  Stængerne  var  gaaet  fløj- 
ten, straks  da  vi  stødte.  Drachm.SS.lOl.  Schel- 


1249 


Undermenneske 


nndermnre 


1260 


ler.MarO.  -menneske,  et.  [14]  (jf.  -men- 
neskelig ;  mods.  Overmenneske ;  1.  ir.)  individ, 
der  er  underlødigt,  ell.  hvis  menneskelige  egen- 
skaber er  ringe,  som  staar  paa  et  lavt  trin; 
ogs.:  individ,  der  staar  under  mennesket,  paa 
det  dyriske  stadium.  D&H.  Jørg.Ldv.II.14. 
Mangel  paa  Vitalitet,  Løshed  i  den  aandelige 
og  legemlige  Struktur,  det  er  ægte  Karak- 
teristika for  Undermennesket.  HP  Jacobsen. 
MysterietAnderson.(  1940). 111.  Under-Menne- 
sker herskede  i  Belsen  (o:  en  tysk  koncentra- 
tionslejr). Pol.^ytl945.2.sp.l.  -menneske- 
lig:, (^dj.  [14]  (jf. -menneske;  1. br.)  som  ligger 
under  det  menneskelige,  tilhører  dyrenes  (og 
tingenes)  verden,  naar  den  (o:  troen  paa  Ma- 
donna) optræder  med  plump  Haandgribelig- 
hed,  med  undermenneskelig  Stupiditet,  for- 
dømmer jeg  den.  VThist.RM.25.  det  er  netop 
undermenneskeligt  at  lægge  sig  Livet  ratio- 
nelt til  Rette  ved  at  glatte  dets  Modsigelser 
ud  og  ophæve  dets  Paradoksalitet.  Nøjgaard. 
OrdetsDystogDaad.(1946).443.  se  ogs.  u.  over- 
menneskelig, -mester,  en.  {jf.  ty.  unter- 
meister,  mnt.  undermester  (i  bet.  1))  I )  (sdjy., 
nu  næppe  br.)  underlærer;  hjælpelærer.  Kok. 
DFspr.I.340.  2)  (foræld.)  i  marinen  indtil 
1771:  betegnelse  for  læge  (kirurg,  barber)  af 
laveste  klasse  paa  et  skib.  Moth.MlSl.  Sø- 
krigs A.(1752).§  118  (se  u.  Overmester  2). 
Roding.  3)  (jf.  u.  Mester  4;  frimurer-spr.) 
betegnelse  for  en  af  „embedsmændene"'  i  en 
loge.  NMøll.VLitt.III.354.  4)  (fagl.)  mester 
(5)  af  lavere  grad;  især  om  en  i  søvær- 
nets haandværkerkorps  ell.  fabrikafdeling  an- 
sat person,  der  rangerer  under  mestrene  (se 
u.  Mester  b);  ogs.  om  person  i  tilsvarende 
stilling  ved  større  private  skibsbyggerier.  En 
Mestersvend,  en  Undermester,  er  berettiget 
til  tredobbelt  Hus  (i  Nyboder).  Davids.KK.^ 
11.50.  Undermestrene  ved  Tøihuskompag- 
niet  have  hver  for  sig  den  specielle  Ledelse 
af  og  Tilsyn  med  de  Arbeider,  der  udføres 
i  de  dem  underlagte  Værksteder.  Tjenesteregi. 
285.  Undermester  ved  Kbhvn.s  Flydedok. 
DagNyh.yd911.4.sp.3.  \\  om  graden  ml.  ma- 
skinmester og  maskinpasser  i  dampskibe.  Er- 
hvervelse af  Bevis  som  Undermester.  LoviVr. 
50''/tl916.§12.  -middel,  et.  (til  IIL  Under 
2-3 ;  /.  br.)  middel  med  vidunderlig  virkning; 
vidundermiddel.  Om  Lægekonsten  kj ender  et 
Under-Middel,  eet  for  alle  Sygdomme,  veed 
jeg  ikke. Kierk.X.139.  f  -mine,  v.  [2]  d.  s.  s. 
-minere.  Moth.M145.  Falst.122.  Slange.Chr 
IV 632.  -minere,  v.  [2]  vbs.  -ing  (Moth. 
M145.  MilTeknO.  Roos.Vi.141).  (jf. -gr&ve) 
I )  i  egl.  bet. :  grave  gang  ell.  hule  ind  under 
noget;  spec.  (^):  grave  minegange  ind  under; 
ofte  om  dyrs  ell.  vands  undergravende  virk- 
somhed, de  skrækkelige  ildsprudende  Bierge 
tiene  til  Godt;  deres  indsluttede  Luer  maatte 
ellers  underminere  Yerden.  Lodde.  NT. 337. 
Tid  efter  anden  undermineres  Kirken  (i  Høje- 
rup)  af  Søen.  Weinwich.  Stevns.^  (1798).  135. 
Kasernen  er  undermineret,  om  et   Øjeblik 


flyver  den  i  Luiten.  Bergs.FM. 142.  Militæret 
vilde  1750  .  .  ikke  længere  finde  sig  roligt 
i,  at  Hønsene  ved  deres  hidsige  Skraben 
underminerede  Voldene. HMatthiess. KG. 20. 
jf.:  Gravkældere  havde  undermineret  Kirken. 
SvendbAmt.1927-28.33.  2)  billedl:  umærkeligt 
ell.  hemmeligt  (lidt  efter  lidt)  svække  noget, 
gøre  det  skrøbeligt,  let  at  omstyrte,  ødelægge; 
egl.  i  billedl.  udtr.:  intet  i  Verden   .  .  un- 

10  derminerer  Livets  Grundvolde  saa  uoprei- 
seligen  . .  som  Yenvis.Tode.ST.II.20.  de  søgte 
at  underminere  Grunden  for  Estimp.EHen- 
richs.MF.II.206.  Sokrates,  som  førte  sine 
Ideer  til  Sejr,  ikke  ved  voldsomme  Frontal- 
angreb, men  ved  at  underminere  Fjendens 
Positioner  med  blid  Ironi. Roos.Vi.l28.  i 
videre  anv.:  Hyklerie  .  .  underminerer  Reli- 
gionen seW.LTid.1750.381.  al  den  Glæde, 
vi  kender,  er  undermineret  af  Sorg  og  Savn. 

20  Brandes.lV.393.  Novemberkundgørelsen  af 
1858  havde  undermineret  Fællesforfatningen 
af  l%bb.VlaCour.DH.II. 362.  \\  (nu  1.  br.) 
m.  h.  t.  person:  søge  at  svække  ens  magt, 
position,  især  ved  underhaandsarbejde,  ad 
indirekte  ell.  skjulte  veje,  tidligere  ogs.  ved 
bestikkelse  olgn.  (stormændene)  lode  sig  der- 
for nøye  med  hemmeligen  at  underminere 
hende  (o:  Sigbrit),  og  at  giøre  hende  soort 
hos  Almuen  ved  at  tilskrive  hende  alle  de 

10  Haardheder,  som  Kongen  siden  øvede.  ^oi&. 
DH.II.31.  (de)  tager  langt  heller  alting  op 
i  den  beste  Meening;  Ingen  Efterstræbelse, 
de  søger  icke  at  under-minere  Folck.  Zom 
Grønneg. 1 1. 214.  Macedoneren  sprængede  By- 
ernes Porte,  og  underminerede  Kongerne  sine 
Medbeilere  (o:  kongerne,  der  var  hans  riva- 
ler) ved  FoTænnger.JBaden.Horatius.I.281. 
-male,  en.  (jf.  Under-  BI.2;  ^i^,  foræld.) 
d.  s.  s.  -læbe  3.  MilTeknO.108.  -mand,  en. 

40  (jf.  Under-  Bl.2^  mundens  nederste  parti;  ogs. 
om  partiet  omkr.  underlæben  ell.  om  gebis  af 
undertænder.  VSO.  Tanden,  en  Kindtand  i 
højre  Undermund,  var  saa  øm  som  en  Byld. 
MLorentzen.R.I.lOO.  hendes  Undermund  .  . 
diTTeåe.Bergstrøm.Ve.  174.  -mundering:, 
en.  [3]  (ænyd.  d.  s.)  ^  soldatens  underbeklæd- 
ning (undertøj,  strømper,  skjorte,  halsbind 
osv.,  desuden  sko).  Forordn.(Kvartudg.)^*'* 
1701. §8.  MilTeknO.  Tjenesteregl.81.  \\  hertil 

50  bl.  a.  Undermunderings-bog  (0:  bog,  der 
føres  over  de  mandskabet  ydede  pengegodtgø- 
relser til  undermundering.  Best.Nr.255"U» 
1874),  -gébyT(o:  opsparede  undermunderings- 
penge,  der  udbetales  ved  hjemsendelse  ell.  per- 
mission. Sv  Grundtv.  (Grundtvig  og  hans  nær  me- 
ste Slægt.  (1933).  163)),  -penge  (0:  penge- 
ydelse til  soldaten  til  anskaffelse  af  under- 
mundering. ChrVsKrigsArt.  Ordonnance.A2r. 
MilTeknO. 309),  -sager  (BerlTid.^y,1949.M. 

60  3.sp.4).  -mare,  v.  [2]  [-,muJr9]  vbs.  -ing 
(s.  d.).  (bygn.)  opføre  murværk  under  (del 
af)  bygning  for  at  forstærke  fundamentet; 
underbygge  (2).  D&H.  noget  af  et  Hus  .  . 
maatte  stives  af  og  undermures.  ^ndiVx.^H. 


XXV.    Rentrykt  "/ii  1949 


79 


1261 


Undermurins 


underneden 


1262 


80.  Før  eller  senere  menes  det  nødvendigt 
at  undermure  Facaderne,  hvis  Træet  i  Pilo- 
teringen skulde  blive  raaddent.PoL"/4i93(). 
lO.sp.4.  i  foråret  1655  sluttedes  kontrakt 
med  murermester  N.  S.  .  .  om  at  under- 
mure  murene  stykkevis.  DanmKirker.VIII. 
100.  hilledl.:  den  Arv,  der  havde  undermuret 
hans  hele  Eksistens  blev  snappet  væk  for 
Næsen  af  ham.Christmas.UT.39.  -muring, 
en.  [2]  [-imu'req,]  (bygn.)  vis.  til  -mure;  ogs. 
om  selve  murværket.  Hvor  man  bruger  Bin- 
dingsværks Skillerum,  maa  de  dog  have  en 
grundmuret  Undermuring.  Gnudtzm.Hush.80. 
TeknLeks.1.575.  f  -mænge,  v.  {ænyd.  d.  s.; 
fra  mnt.  undermengen,  ty.  untermengen,  til 
unter,  mellem  (se  TV.  under  15^)  blaride  sam- 
men med,  i  noget.  2  til  300  udvalte  egne 
Merkverdigheder  om  allehaande  Geistlige  og 
Verdslige  Sager  med  undermengde  mange 
rare  Antiquiteter.  LTtd.2725.6.  Høefrøe,  som 
een  eller  anden  vil  samle  og  levere  tørt  og 
ikke  med  Straae  undermænget..4dr.*Vi  2 762. 
sp.l2.  -mserseraa,  en.  (jf.  Under-  Bl.i^ 
4>-  underste  mærseraa.  TeknMarO.  Scheller. 
MarO.  -mærssejl,  et.  (jf.  Under-  Bl.iJ 
^  underste  mærssejl.  Larsen.  Scheller. MarO. 
se  ogs.  u.  stor  1.2.  -møge,  v.  [2]  (nu  næppe 
Ir.)  gøde  med  nedgravet,  -pløjet  gødning. 
LHøyer.G.83.  -mølle,  en.  (jf.  Under-  BI.2; 
møl.)  om  rum  under  selve  møllen;  møllens 
nederste  etage.  I  Undermøllen  var  2  „Sigter", 
en  til  Rug  og  en  til  livede. AarbVejle.1926. 
204.  8prKult.I.125.  -nakke.  en.  (jf.  Under- 
BI.2;  zool.)  nederste  del  af  nakken  hos  fugle. 
Kjærbøll.xii. 

underneden,  adv.  og  præp.  [onar- 
'ne'ban,  1.  br.  'on'ørine'San,  onar'ne'Qan; 
gldgs.  og  vulg.  on8r'nait')8n,  'on'arinaiOan] 
{ænyd.  undernen  (for),  oeng.  underneoSan, 
jf.  eng.  underneath;  af  IV.  under  og  II.  neden 
II  ordet  tilhører  især  talespr.  (i  bet.  2 :  det  lavere 
talespr.  og  dial.),  jf.  „Bruges  jævnlig  i  dag- 
lig Tale  for:  under  og  nedenunder."  FiSO. 
„Talespr."Lewn.;  i  bet.  l.i  foretrækkes  nu  ofte 
underneden  for  nedenunder;  muligvis  kan 
ogs.  underneden  (især  i  bet.  2)  bruges  til  at 
betegne  en  større  nærhedsgrad  end  neden- 
under, jf.  F  Guldb.GrammaticalskeF orelæsnin- 
ger.(1814). 262) 

I)  som  adv.  I.l)  angivende  plads,  stil- 
ling paa  (befæstet  til)  undersiden  af  noget. 
Fodbladene  .  .  var  lyse  underneden.  JFJews. 
RP.58.  (de  franske  kartofler)  begynder  at 
gyldne  \inåeTneåen.Pol.'/il940.10.sp.2.  I.2) 
i  al  olm.,  angivende  plads,  stilling  læn- 
gere nede  i  lodret  retning  (under  noget 
andet).  Moth.U56.  Skoven  lød  .  .  af  Fuglenes 
Vaarsang;  højt  over  den  kredsede  Ørnen, 
og  dybt  underneden  skummede  Vildanden 
de  blinkende  Bølger. Blich.(1920). XI. 169. 
(broen  findes)  i  en  Højde,  der  tillader  de 
mægtigste  Skibe  at  sejle  hen  under  neden. 
Reirihard.FC.43.  der  sidder  en  Jernrist  for 
at  tillade  Træk  fra  den  underneden  anbragte 


aabne  Askeskuffe.  PoU/iol939.  Sønd.  24.  sp.3. 
[I  oftest  om  beliggenhed  i  en  lavere  etage  af  et 
hus.  Vi  .  .  spiste  i  begge  Værelserne  under 
neden.  Cit.l812.(Hjort.B.1. 19).  Naar  De  har 
smurt  alle  Laasene  heroppe,  smører  De  dem 
underneden !  Buchh.  SP.93.  1 .3)  (undertiden 
m.  overgang  til  bet.l.e)  som  udtr.  for  be- 
liggenhed af  et  lag  direkte  under  et 
andet  (overliggende)  ell.  som  udtr.  for  be- 
10  liggenhed  under  en  vis  vandret  linie, 
en  And,  der  med  blot  det  halve  Hoved  over 
Vandskorpen  og  det  Øvrige  underneden  .  . 
listede  sig  afsted  for  Hundene.  Blich.(  1920). 
XIII.145.  Der  var  kun  et  tyndt  Lag  Græs- 
tørv øverst  oppe.  Underneden  var  der  Vand 
og  Dynd.  Rosling.IAlleNønne.f  1922 J. 74.  bil- 
ledl.:  Bøtten  maa  vendes.  Der  bliver  ingen 
Mening  i  Tingene,  før  de,  der  nu  er  under- 
neden, kommer  ovenpaa,  og  de,  der  er  oven- 
20  paa,  kommer  underneden.  Schand.  SF. 131.  \\ 
gaa  underneden,  (vulg.  1.  br.)  gaa  under  (i 
vand);  gaa  nedenom;  drukne.  Forliser  der  et 
Skib,  og  Mandskabet  gaar  underneden,  saa 
griner  han. KLars. KV  15.  1.4)  (1.  br.)  paa 
den  nederste  del  ell.  rand  af  noget;  for- 
neden, høje  klipper  .  .  hvilcke  underneeden 
ved  vandet  ere  udhuulede.JJttei.59.  Om 
Alterets  Højde  gælder  følgende:  Fra  Foden 
underneden  op  til  det  nederste  Fremspring 
30  to  Alen  med  en  Alens  Bredde  (1871  afvig.). 
Ez.43.14(1931).  1.5)  (1.  br.)  længere  nede 
mod  foaen  af  en  side  end  noget  andet; 
ogs.:  paa  et  senere  sted  i  en  skriftlig  frem- 
stilling; nedenfor.  Underneden  gives  et  Ud- 
drag af  St.  Helena  af  Skøfdes  Levnet.  Ser 
Liisb.DominaHelena.(1919).55.  De  latinske 
Ordsprog  .  .  trykkes  øverst  .  .  de  tilsvarende 
danske  Linier  underneden.OFriis.Litt.154. 
1.6)  (1.  br.)  under  (IV3),  indenfor  et  ydre 
40  lag.  *I  gamle  Dage  .  .  |  Fandtes  der  Mænd, 
der  .  .  I  Forstod  at  skære  dybe  Tegn  i  Træ,  i 
Og  over  disse  skrev  de  Tegn  paany,  |  Der 
ledte  hvert  et  Speiderblik  paa  Vildspor;  | 
Men  naar  de  øvre  Mærker  skares  bort,  j 
Da  kunde  Skriften  underneden  læses.  Hauch. 
HN.37.  Læg  Din  Sweater  .  .  Underneden 
havde  hun  en  gul  Bluse.  LeckFischer. HM. 80. 
Il  billedl.  (jf.  IV  under  3.3,  8),  som  udtr.  for 
delvis  skjulihed  bag  noget  andet,  en  under- 
so  grund,  undertone.  „Saa  gi'er  han  Dem  nok 
til  et  Par  ny  igjen,"  sagde  Justitsraaden  i 
en  saa  tør  Tone,  at  det  var  umuligt  at  op- 
dage, om  der  underneden  laa  Alvor  eller 
^^øg.Goldschm.III.350. 

2)  som  præp.:  (neden)under.  2.1)  paa  ell. 
befæstet  til  undersiden  af;  under  (IVl). 
En  Bolt  .  .  forbinder  Fjedren  med  Axel- 
kassen, naar  Fjedren  hænger  underneden 
denne.  Rambusch.  L.  30.  A  skuld  sidde  med 
60  en  Underkop  .  .  og  gnide  undernejen  Kop- 
pen og  saa  op  i  Ansigtet.  HansPovls. HF. 123. 
2.2)  under  (IV2).  faa  Secunder  efter  lig- 
ger Præstegaarden  saa  godt  som  lige  under- 
neden os. Blich.(  1920). XX.14.  *underneden 


1253 


Undernote 


anderordne 


1264 


(I .(remderetudg.1849) .100 :  nedenunder^  Alt 
(laa)  et  skrevet  'Qlhå.PalM.AdamH.I.lOS. 
Mange  Gange  kan  man  ikke  faa  Ovnen 
varm,  fordi  Komfuret  er  snavset.  Man  maa 
da  med  en  lille  Fjervinge  .  .  feje  ud  oven- 
over og  underneden  Ovnen.  Const.Kogeb.314. 
underneden  Rorpinden  findes  paa  Dækket  et 
Leje  for  'Roist&mmen.KuskJens.Søm.Ql.  \\ 
spec:  i  en  af  etagerne,  især  i  etagen  under. 
Manden  i  tredie  Etage  af  et  Huus  vilde  /o 
kunne  sige:  Underneden  mig  (anden  Etage) 
boer  min  Broder,  men  nedenunder  (Stuen) 
min  Søster.  F  Guldb.  Grammaiicalske  Forelæs- 
ninger.(1814). 262.  2.3)  under  (IY3).  (ringen) 
sidder  her  paa  min  Arm  underneden  YxzM.- 
ken.Hostr.SpT.il. 2.  Hans  Paryk  er  spilleme 
længern  (o:  længere  end  en)  Hestehale!  Og 
darvel  (o:  der  er  vel)  osse  akkurat  lissaa  mejen 
Hjerne  underneden  den,  som  der  æ  un- 
der en  Hestehale!  Cif  ans.  ^.2^9.  2.4)  under  20 
(IV 14).  det  stakkels  nedværdigede  Konge- 
barn, som  man  lader  sidde  i  en  Klasse  for 
sig  selv,  endda  underneden  de  andre  fattige 
hæderlige.  NisPet.  SG. 369. 

Lfnder-note,  en.  [2.5]  (bogtr.)  note,  der 
knytter  sig  til  et  ord,  sted  i  en  fodnote  og  sættes 
under  denne  (med  mindre  skrift  end  fod- 
notens). Selmar.^133.  -nteb,  et.  (jf.  Under- 
Bl.2^  nederste  (under  mundaabningen  lig- 
gende) del  af  en  fugls  næb.  Saxnæb  (Rhyn-  30 
cops).  Næbbet  lige;  Overnæbbet  meget  kor- 
tere end  VnåeTndihhet.  Kielsen.  FLN.  1. 108. 
Soya.FH.155.  -officer,  en.  (anyd.  under- 
officer(er))  befalingsmand  af  den  laveste  afde- 
ling (omfattende  forsk,  grader)  i  en  hær  ell. 
flaade  (mods.  Officer  1);  m.  h.  t.  da.  forhold 
indtil  1922  om  befalingsmand  af  en  afdeling, 
der  i  linien  var  delt  i  sergentklassen,  hvis 
medlemmer  var  faste,  og  korporalklassen,  der 
bestod  af  værnepligtige  med  midlertidig  tje-  40 
neste;  efter  1922  (og  oprettelse  af  officiant- 
klassen)  kun  om  faste  befalingsmænd  (ser- 
genter) i  reserven  m.  grad  lige  efter  officiant 
samt  om  korporaler  (værnepligtige  under- 
officerer); ogs.  (især  tidligere)  om  befalings- 
mand af  tilsvarende  grad  i  korps  med  mili- 
tærisk organisation  (fx.  borgervæbning,  politi. 
Stampe.1.154.  Trap.* IV.  621);  tidligere  end- 
videre om  underbefalingsmand  paa  koffardi- 
skib  (Robinson. 1.25).  en  Corporal,  som  hold-  50 
tes  for  een  af  de  kækkeste  Underofficiers 
udi  Gdixm?.onexv.Holb.MTkr.581.  »jeg  er  Un- 
derofficeer  |  ved  første  Kompagni.  Hos^r.G. 
117.  en  Myndighed,  der  .  .  er  sat  over 
mig  som  en  Underofficer  over  en  Menig. 
Schand.VY275.  Underofficer  af  1ste  Klasse 
1ste  Grad;  Dæksofficer.  WoZ/A.Jlf arO.  ||  hertil 
bl.  a.  Underofficers-  (f  Underofficer-.  Under- 
officeer-Klasser.  Collegial-Tidende.  1800. 583. 
Underofficeer-  eller  Gymnastikskolen.  MR.  to 
1826.11)  -besætning  (paa  krigsskib),  -elev, 
-enke,  -grad,  -klasse,  -korps,  -lukaf, 
-messe,  -nummer  (se  u.  Nummer  b),  -post, 
-skole,  -stand,  -stilling,  -tjeneste,  -vagt 


(0:  vagt,  der  kommanderes  af  en  underofficer), 
-værdighed  og  (især  foræld.)  betegnelser  for 
beklædnings-,  udrustning sgenstande  som  Un- 
derofficers-hue, -klæde  (0:  klæde,  hvoraf 
sys  underofficersunif ormer ;  jf.  u.  Officers- 
klæde;,  -riffel  (MilTeknO.232.241),  -sabel 
(smst.),  -snor,  -stok  (vAph.(1759).  jf.  Stok 
1.2^,  -uniform,  -op,  adv.  [17]  (nydann.;  fagl.) 
i  forb.  som  svejse  noget  underop,  om  svejsning 
i  vandret  plan,  udført  med  svejseflammen  ell. 
lysbuen  i  retning  fra  neden  opad  mod  arbejds- 
stykket, (der)  fordres  stor  Dygtighed  til  at 
kunne  svejse  under-o^.  IngBygn.  1939. 191. 
sp.l.  (en)  Elektrodes  Evne  til  at  svejse 
sideind,  lodret  og  undeTOip.  Dansk  Standard. 
Nr.315.(1941).9.  \\  brugt  som  adj.  ell.  1.  led 
af  ssgr.  Svejsningen  kan  udføres  ret  godt 
baade  i  vertikal  og  under/op  Stilling. /wgr 
Bygn.l939.198.sp.l.  Underopsvejsning.^ansfc 
Standard.Nr.315.(1941).5.  -orden,  en.  (na- 
turv.)  underafdeling  af  en  orden  (4.2).  PJ 
Estrup. Insektologien.(  1828). 409.  MdsskrDyrl. 
LX.305. 

underordne,  v.  [10]  ['onarimr'dna] 
-ede.  vbs.  -ing  (vAph.(1772).III.  Amberg. 
Madv.E.ll.  Brandes.VII.107.  Jac Paludan. 
UR.179.  P Diderichsen. DG.  140)  ell.  (nu  især 
jur.)  -else  (S&B.  Pont.  SM. 5.  VVed.H.312. 
HUss.IH.211.  PJJørg.RH.165.  jf.  Underord- 
nelsesforhold.  Nord  ConvLex.  V.651.  Goos.I. 
230.  Hage. ^91.  Underordnelsespligt.  Lassen. 
SO.680).  {sv.  underordna,  no.  underordne;  i 
slutn.  af  18.  aarh.  fra  ty.  unterordnen,  jf.  fr. 
subordonnerCsesubordinere;,  især  tg)  bringe 
ind  under  ens  herredømme,  magt,  myn- 
dighed ell.  (især)  anbringe  i  en  stilling, 
paa  en  plads,  hvor  indehaveren  har  en 
anden  (andre)  over  sig,  som  han  maa 
rette  sig  efter,  ell.  har  mindre  magt, 
myndighed,  selvstændighed  end  denne 
(disse),  staar  under  ham  (dem)  i  rang 
olgn.;  anbringe  noget  paa  en  plads  i  en 
orden,  rækkefølge,  hvor  det  rangerer 
under  noget  ell.  indgaar  som  en  under- 
afdeling under  det  ell.  kommer  til  at 
faa  mindre  betydning,  spille  en  ringere 
rolle,  træde  i  baggrunden;  spec.  (gram.) 
om  det  forhold,  at  et  led,  en  sætning  knyttes 
i  et  vist  afhangighedsforhold  til  et  andet  (en 
anden),  som  en  bestemmelse  til  det  (den)  (og 
sammen  med  det  (den)  danner  en  større,  mere 
kompliceret  enhed).  JBaden.DaL. 

I)  uden  obj.  ell.  i  forb.  m.  obj.  alene,  at 
underordne  det  factisk  Sande  og  Vigtige 
(i  historiske  romaner),  for  at  fremhæve  en 
viJkaarlig  opfunden  Eclt. Ing.PO.I.vi.  i  litte- 
fair  Henseende  betragtes  (mytologien)  blot 
fra  den  poetiske  Side,  som  den  der  indbe- 
fatter og  underordner  de  øvrige  Retninger. 
Heib.Pros.III.7.  underordnende  (subordine- 
rende) 'Qmåcojå.  Mikkels. SproglS. 73.  oftest 
refl.:  hvorledes  kan  Tanken  underordne  sig 
og  vorde  Tjener,  uden  at  tabe  sin  Frihed. 
Hauch.IV 224.  det  tilstedes  dem  (o:  kvin- 


79« 


1265 


underordne 


Underpant 


1256 


derne)  ikke  at  tale,  men  lad  dem  underordne 
sig  (1819:  men  at  være  underdanige/ JfCor. 
14.34(1907).  II  i  forh.  m.  præp.-led  med 
under  ell.  (nu  næppe  Ir.)  for.  du  skal 
underordne  det  Sandselige  under  det  Høiere. 
Mynst.Betr.II .169 .  en  saa  forstandig  ung 
Fyrste,  der  lod  til  at  kunne  underordne  sit 
eget  Hjertes  Følelser  for  Statskløgten.  Jn^. 
PO.II.i69.  de  saa  kaldte  Filosofer  .  .  vil 
underordne  Aandslivet  under  mathemati- 
ske  FoTmleT.Schand.SF.222.  refl.:  Heih.Poet. 
VIII. 182.  Menigheden  underordner  sig  under 
Kristus  (1819:  er  Christo  underdanig j.Æ^pftes. 
5.24(1907).  Konens  Underordnen  sig  under 
Husbonden.  UnivProgr. 1944.11. 49. 

2)  i  forb.  m.  to  bestemmelser,  hvoraf  den 
første  er  styret  af  verbets  sidste  del  (-ordne), 
den  anden  af  verbets  første  del  (under-),  (om 
de  to  leds  stilling  jf.  Mihlcels.Ordf.645).  disse 
Mennesker  (har)  aldrig  .  .  lært  at  under- 
ordne deres  Villie  .  .  nogen  fremmed  For- 
skrift. Engelst.Nat.199.  saa  tidt  han  ikke  giør 
Sandhed  til  den  høieste  Magt,  men  vil  under- 
ordne den  nogen  TingeTe.Molb.Indl.l9.  Det 
hænder  ret  almindeligt,  at  en  Bisætning  inde- 
holder en  selvstændig  Meddelelse  lige  saa  vel 
som  Hovedsætningen,  saa  det  kan  være  fra 
Meningens  Side  ret  ligegyldigt,  om  man  for- 
melt underordner  den  Hovedsætningen  eller 
sideordner  den  med  den.  Byskov.  Da.  Sprog- 
lære.(1910).120.  (jf.  bet.  3;  i  forb.  være  en  un- 
derordnet ell.  underordnet  en:  Kvæg- 
avlen er  underordnet  Agerdyrkningen.  Both. 
D.  1.296.  Han  er  mig  underordnet.  FS-O.  || 
refl.  *Saa  bør  .  .  hver  heftig  Attraa  |  Sig  un- 
derordne denne  Hovedsag.  Oe/»^F//,27S. 
(universitetet)  er  en  Institution,  hvor  det  gj æl- 
der om,  at  den  Enkelte  underordner  sig  det 
B.ele.Schand.TF.II.177.  Hver  Sjæl  under- 
ordne sig  de  foresatte  Øvrigheder  (1819: 
være  de  foresatte  Øvrigheder  underdanig j. 
Rom.l3.1(1907). 

3)  part.  underordnet  brugt  som  adj.  (jf. 
underforordnet/  3.1)  om  person  (i  forhold  til 
en  anden  (andre)) :  som  staar  under  en  anden, 
som  han  maa  rette  sig  efter,  lade  sig  befale 
ell.  lede  af;  som  rangerer  under  en  anden 
(inden  for  samme  institution)  i  rang  olgn.; 
ogs.  (1.  br.):  som  føler  sig  en  anden  under- 
legen; om  stilling  olgn.:  hvis  indehaver  staar 
i  det  angivne  forhold  til  en  anden  (andre); 
subaltern  (II).  Birchner.Tr.l20.  (hun)  om- 
byttede gjerne  sin  underordnede  Plads  med 
en  Selskaberindes  hos  Lucy.  Blich.(  1920). 
XIV 65.  Aldrig  endnu  havde  jeg  hos  noget 
Menneske  følt  mig  saa  ydmyg  og  under- 
ordnet. S^iJJ./.iS?.  en  ældre  Borgerkone,  som 
.  .  havde  tjent  i  Huset  .  .  og  som  stod  i  et 
af  de  underordnede  Venskabsforhold  til  det, 
som  der  fandtes  saa  mange  af  hos  Øehlen- 
schlægers.  MReinhardt.FE.  II.  72.  (zoologen) 
lod  sig  nøje  med  en  ganske  underordnet 
Stilling  ved  det  zoologiske  Musæum.  Poni. 
HK.96.   II    substantivisk   (jf.  I.  Subaltern^. 


(den  overordnedes)  Beføjelse  til  at  gjøre  den 
Underordnede  Forestillinger  og  udtale  Dadel 
imod  Yia>va..Goos.I.230.  enhver  Underordnet 
skal  hilse  en  OveroTduBt.  Scheller.MarO.  3.2) 
som  gaar  ind  under  en  større  helhed  som  en 
underafdeling  ell.  et  afhængigt  led  deraf,  ell. 
(oftest)  som  kommer  i  anden  række,  træder  i 
baggrunden  ved  en  opstilling  ell.  betragtning 
efter  vigtighed,  betydning;  inferiør;  ogs.  under- 

10  tiden  i  mere  absolut  anv.:  temmelig  ringe. 
*derpaa  .  .  skal  man  skille  |  Geniet  fra  det 
underordnede  Talent  (osv.). Grundtv.PS. IV. 
482.  Fægtningen  med  blanke  Vaaben,  der 
var  Grundvolden  for  den  romerske  Infanterie- 
taktik, kan  i  vores  ikkun  spille  en  meget 
underordnet  Rolle.  Magazinf.militairViden- 
skab.IV (1821). 323.  vi  maae  aldeles  misbillige 
ethvert  Valg  af  Forziring,  hvorved  Uhret 
selv  træder  tilbage  eller  bliver  noget  Under- 

20  ordnet.  Ursin.Uhre. (1843).  145.  Italienerne 
see  i  Regelen  paa  Fremmede  som  under- 
ordnede YæsQneT.Kofoed-Hansen.L.188.  Sæt- 
ningskæden  ,  .  er  en  Sammenknytning  af 
sproglig  uensartede  (o:  over-  og  under-ord- 
nede) Sætninger.  BTDahl.Da.Sætningslære. 
(1884). 3.  I  Mysterierne  er  Dialogen  oftest 
kun  af  underordnet  Betydning.  OFms.Lttf. 
196.  det  er  underordnet,  om  det  bliver  idag 
eller   senere,  naar  bare   det   sker   j    ||   (jf. 

30  bet.  2;  1.  br.)  styrende  et  umiddelbart  foran- 
staaende  led:  underlegen;  ringere  end.  (Cæ- 
sars) Troppers  Tal  var  næsten  altid  Mod- 
standernes underordnet.  Brandes.  Cæs.  1. 23. 
Under- pande,  en.  {penyd.  d.  s.  (om 
nederste  del  af  en  kanontaps  leje);  jf.  Un- 
der- B1.2)  0  nederste  pande  i  et  akselleje 
olgn.  Hvert  Hovedleje  har  en  Over-  og  en 
Underpande .  Skibs  Mask.  95.  Hannover.  Tekn. 
92.    -pant,    et.    (ænyd.  d.  s.,  mnt.  under- 

40  pant,  nht.  unterpfand;  vistnok  til  IV  under 
10.4;  især  jur.)  pant  i  noget  (fast  ejen- 
dom, skib,  løsøre),  der  forbliver  i  pantsæt- 
terens besiddelse,  i  reglen  mod  tinglysning 
af  pantsætningen  (mods.  Haandpant,  haand- 
faaet  pant/*  hypotek;  ogs.  (uden  for  jur.spr.; 
nu  især  i  billedl.  anv.)  om  pant  i  al  olm. 
For  denne  Summa  Penge  caverede  10  Ven- 
diske Stæder,  og  blev  dem  given  Stockholm 
til   ^5r^åQT^s.Tit.Holb.DH.I.506.    Det   er  ved 

50  Tinglysningen  Pantebrevet,  hvorved  Under- 
pant sættes,  bliver  til  Pantebrev,  uden  den 
er  det  intet  Pantebrev.  A^ørregr.Pmafr.J//. 
327.  Med  Eed  og  Underpant  blev  det  For- 
lig hQ?,e\g\Qt.Grundtv.Snorre.I.50.  Hvo  kan  i 
den  korte  Tid  skaffe  en  saa  stor  Sum  til- 
veie!  .  .  Jeg  kan  tilbyde,  at  de  (o:  røverne) 
kunne  tage  mig  i  Underpant  saalænge. 
Hr2.XlI.311.  Fordringer  .  .  forbundne  med 
almindeligt,  lovbestemt  eller  villiesbestemt, 

60  Underpant  i  luø&øT&.LovNr.51^'U1872.§34. 
Hage.*II.509.  sekundært  underpant,  se  se- 
kundær. II  billedl.  Den  Omhyggelighed  vi 
har  for  vores  Navn  og  Rygte  tienner  til  et 
Underpant  paa  voris  Oprigtighed.  jffom(?røw- 


12B7 


Underparlament 


Underretning 


1268 


neg.II.248.  *Hjærterne  derpaa  tør  bygge  | 
Med  Guds  Ord  til  Vndeipant.  Grundtv.PS. 
VIII. 282.  ChrReventlow.  Rusland ogRusserne. 
(1916). 112.  II  hertil  (jur.)  Underpante- 
ret (Torp. 668),  -rettighed  (LovNr.sr'/a 
1872. §37.  Lassen. AO.^ 836)  samt  Underpant- 
brev  (LovL.Vl.550),  -haver  (Torp. 671), 
-sætning  (Lassen.AO.^602),  -sætte  (Ugeskr. 
fRetsv.l945.A.992),  -sætter  (Goos.III.406). 
t  -parlament,  et.  (jf.  ænyd.  Under  Par- 
lamentshusetfXingfo.<S(S'.¥373^)  d.  s.  s.  -hus  2. 
Holb.Anh.223.  Lodde.NT.3.  -part.  en.  (jf. 
Under-  BI.2;  fagl.)  nederste  (halv)del  af  no- 
get; underdel;  spec.  om  nederste  del  af  en  form- 
kasse ell.  model.  S&B.  Hannover. Tekn. 21. 
-permissioner,  pi.  [3]  (1.  br.)  under- 
benklæder. Schand.TF.II.73.  I.  -plante, 
en.  [2]  (gart.,  forst.,  1.  br.)  plante,  der  dyrkes 
under  andre,  højere  vækster.  LandbO.IV.575. 
II.  -plante,  v.  [2]  [-iplan'da]  vbs.  -ning 
(s.  d.).  (gart.,  forst.)  plante  nedenunder  en 
højere  vækst,  plantning  ell.  forsyne  en  højere 
vækst,  plantning  med  en  plantning  under- 
neden af  lave  vækster.  Larsen.  Der  findes  .  . 
ikke  saa  ganske  faa  hundredaarige  Egeskove 
i  vort  Land.  Men  de  fleste  af  dem  bærer 
Dødsspiren  i  sig,  idet  de  er  underplantede 
med  Bøg,  der  næsten  altid  trives  fortræffeligt 
under  Egens  milde  Skygge.  Da.  Naturfred- 
ning.1926/27.73.  -plantninjg^,  en.  [2]  flt. 
-er.  (gart.,  forst.)  vbs.  til  II. -plante;  konkr., 
om  hvad  der  er  plantet  under  noget.  Tiden  er 
da  kommen  til  Plantning  paany,  dels  for 
at  skaffe  Træer,  der  en  Gang  kan  erstatte 
de  gamle  (i  en  have),  dels  for  at  danne 
Underplantning.  PoU^i  1904. 1.  sp.  3.  Under- 
plantning af  skyggetaalende  Buske,  jffrøe&r 
L.' 11.509.  -plov,  en.  (jf.  Under-  BI.2; 
landbr.)  den  nederste  del  af  ploven,  der  ar- 
bejder i  jorden  (muldfjæl,  skær  og  landside). 
MHans.H.48.  SjællBond.104.  -pløje,  v.  [2] 
[-ip|(oi'9]  vbs.  -ning  (Tømrerarb.32).  {ænyd. 
d.  s.  i  bet.  1  )  I)  (nu  næppe  br.)  pløje  ind 
under.  Hvo  som  pløier  anden  mands  jord 
fra  hannem  eller  underpløier  hans  jord. 
Cit.l747.(Vider.II.164).  \\  ogs.:  pløje  ned 
under  et  jordlag.  Gram.Nucleus.47.  J Baden. 
LatL.II.49.  Man  bør,  hvor  Grundlaget  er 
Sand,  ikke  underpløie  Muldjorden.  F/SO.  2) 
(tøm.)  pløje  (3.2)  (gulvbrædder)  paa  en  særlig 
maade,  saaledes  at  de  to  sammenstødende  en- 
der ikke  naar  helt  sammen  forneden.  Under- 
pløjede  Gulvbrædder.  Tømremr&..32.  -port, 
en.  {ænyd.  d.  s.,  om  endetarmsaabningen;  jf. 
Under-  BI.2)  spec.  (4>-):  nederste  halvdel  af  en 
port  (3.1).  Scheller.MarO.  -presser,  en.  [18] 
(fagl.)  person,  der  i  beklædningsindustrien 
presser  sømme,  lærred  olgn.  samt  stryger  foret, 
inden  de  forsk,  dele  af  et  stykke  konfektion 
samles  til  et  hele.  Socialdem.*U1945.9.sp.3. 
-prikke,  v.  [2.5]  vbs.  -ning  (KrErsl.HT. 
37.  BibliotH.*I.89).  (fagl.)  sætte  prikker  un- 
der overstregede  bogstaver,  ord  for  at  angive, 
at  de  (alligevel)  ikke  skal  udgaa;  ogs.:  sætte 


prik  under  logstaver,  ord  for  at  angive,  at 
de  skal  udgaa,  ell.  (i  et  tryk)  at  læsnin- 
gen af  vedk.  sted  i  haandskriftet  er  usikker. 
VSO.  OlufNiels.(RibeOldem.l6f.).  PDiderich- 
sen.(Fragm.iv).  -pris,  en.  [14]  (jf.  Mispris 
2;  især  Y)  pris,  der  ligger  under  den  normale, 
rette.  Larsen.  Middagsp.''U1907.2.sp.6.  for- 
henværende Fem- Øres- Kager,  som  hun  solgte 
for  4  Øre  Stykket  .  .  hun  tjente  endda  godt 

10  ved  .  .  at  sælge  dem  til  Underpris.  KBokkenh. 
U.88.  -produktion,  en.  [14]  (polit.,  Tj 
produktion,  der  er  for  ringe  i  forhold  til  efter- 
spørgselen. Bl&T.  -raa,  en.  (jf.  Under- 
Bi. 1^  4>-  '"^^  P^^  undermast  (i  et  fuldrigget 
skib  modsat:  Mærse-,  Bram-,  Bovenbramraaj. 
SøLex.(1808).113.  Scheller.MarO.  -rakke, 
en.  (jf.  Under-  Bl.i^  4>  rahke,  hvormed  en 
underraa  (stor-  ell.  fokkeraaen)  holdes  til  sin 
mast.  Funch.MarO.1.160.  Bardenfl.Søm.1.88. 

20 -ramme,  en.  (jf.  Under-  BI.2;  fagl.) 
ramme,  som  forneden  afslutter  noget;  ogs.: 
nederste  (del  af)  ramme.  MilTeknO.  jf. 
Underrammetræ  (i  en  dørramme.  FagO 
Snedk.)  og  Underramstykke  (i  vindue. 
Tømrerarb.315).  -rand,  en.  (jf.  Under- 
Bi. 2  J  nederste  rand;  spec.  (^)  om  underkant 
af  himmellegeme.  VSO.  Solens  Underrand 
naaede  Horisonten.  Knud And.HH.  30.  -ra- 
sket,  adj.  (dannet  efter  overrasket;  spøg., 

30  1.  br.)  skuffet  over,  at  noget  ventet,  haabet  ikke 
er  sket.  D&H.  -rede,  et.  (jf.  Vndei-  BI.2; 
dial.)  underdel  af  vogn;  undervogn;  understel. 
MDL.696.  FrGrundtv.LK.119.  jf.  Esp.373.  || 
ogs.  om  huset  fra  grunden  til  tagskægget,  jf.  Esp. 
497.  -reden,  -redet,  part.  adj.  se  u.  -ride. 
-rende,  en.  (jf.  Under-  BI.2;  foræld.) 
grøft,  der  i  bunden  er  fyldt  med  sten  ell.  ris, 
hvorigennem  vandet  kan  trække.  Giersing. 
Landoeconomien.I.(1825).58.  -ret.  en.  [10] 

40  (ænyd.  d.  s.;  især  jur.)  domstol  i  første  instans 
(hvorfra  kan  appelleres  til  højere  instanser). 
Herrets-Birke-  og  By- Ting  og  andre  ordinarie 
Under-Retter  DL.l — 3 — 5.  Dette  og  andet 
foraarsager,  at  enhver  der  taber  sin  Sag, 
declamerer  mod  Retten,  helst  naar  han  ha- 
ver vundet  den  for  en  Under-Ret. Holb. Ep. 
11.298.  De  almindelige  Domstole  er  Højeste- 
ret, Landsretterne  og  Underretterne  samt 
Sø-  og  Handelsretten  i  København.  Loui^^r. 

50  90'yU916.§l. 

Underretning,  en.  ['onarirBdnen,]  (f 
(sj.)  Undretning.  Cit.l717.(Falsteriana.l04). 
Cit.l718.(smst.ll0)).  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.,  jf. 
mn^  underrichtinge,  nW.  underrichtung ;  v  s. 
til  underrette) 

I )  (nu  kun  dial.  ell.  m.  overgang  til  bet.  2) 
<ii underrette  1 :  belæring;  undervisning; 
anvisning;  forklaring.  Alle  Degne  i  Dan- 
mark skal  efterdags  (isteden  for  den  ugent- 

60  lige  Underretning  i  Børnelærdommen)  .  . 
holde  ordentlig  dansk  Skole.  Forordn.*'/il739 . 
§1.  et  par  timers  mundtlig  underrætning 
(kan)  være  ham  ndk  til  at  lære,  hvorledes 
han  kan  øve  sig  selv  i  at  udaande  de  6rd  ræt. 


1269 


Underretning 


underrette 


1260 


Høysg.AO.16.  hver  Gang  der  var  Tid  der- 
til .  .  gav  han  mig  selv  Underretning  i  Styr- 
mandskunsten.ifoMc?i. F//.470.  LollO.  \\  (del- 
vis til  bet.  2)  i  fori.  som  tak  for  god  under- 
retning! tak  for  god  belæring  ell.  besked, 
vejledning!  „Hvor  boer  Monsieur?"  —  „Der 
er  min  Dør  Velbaarne  Herre."  — •  „Skyldig- 
ste Tiennere  Monsieur,  jeg  takker  for  god 
Underretning."  Hoift. Bars.  ¥6.  (grev  Otto  gav) 
hastig  sin  lette  Hest  af  Sporerne,  tak-  lo 
kede  høflig  for  god  Underretning  (o:  om 
vej).  Ing. VS. 1. 152.  „„Underdan"  betyder 
ikke  Medhjælp,  det  betyder  Undersaat."  .  . 
„Tak  —  mange  Tak  for  god  Underretning! 
Jeg  behøver  ikke  mere.''  Hostr.E. II  1. 11.  Tak 
for  Underretningen !Z)cfeff.  til  underret- 
ning, se  u.  bet.  2. 

2)  til  underrette  2:  det  at  give  en  oplys- 
ninger (om  en  sag,  et  forhold),  som  det  er 
af  interesse  ell.  betydning  for  ham  at  20 
have;  ogs.  (og  især):  meddelelse,  der  inde- 
holder saadanne  oplysninger,  (ofte  i 
forb.  bringe,  faa,  give,  indhente,  skaffe 
sig,  søge  underretning  om  nogetj.  jeg 
maa  hiem  og  bringe  Underrætning  om  det 
jeg  har  ud^Tpioneret.  Holb.Mel.IY7.  ved  ham 
fik  man  Underretning  i  Byen  om  alt,  hvad 
Fienden  foretog  sig.  M  all.  S  g  H. 156.  ved  fal- 
ske Underretninger  vare  (de)  bragte  paa 
'PeihpoT.Blich.(1920).X.106.  Jeg  vilde  søge  30 
Underretning  angaaende  hans  berømte  Plan- 
teskole. Hrz.ZF//.  269.  Jeg  løber  for  at 
skaffe  dig  nærmere  Underretning.  Gylb. 
(1849).IX.197.  Brevet,  der  bragte  Under- 
retning om  Broderens  J)øå.HCAnd.(1919). 
III.92.  Tjenestefolkene,  der  som  oftest  give 
de  sikreste  Underretninger  om  deres  Her- 
skabs Karakter.  Goldschm.I.12.  indhente  Un- 
derretning om  noget.  Ludu.  ||  (gym.)  om  den 
første  del  af  en  kommando,  der  bestemmer,  40 
hvad  der  skal  gøres  (mods.  sidste  del,  der  gi- 
ver signalet  til  udførelsen) ;  avertissement  (1). 
Oymn.I.60(se  m.  Avertissement  1).  jf.:  hver 
(gymnastisk  øvelse  skulde)  have  sin  bestemte 
Kommando,  bestaaende  af  Underretnings- 
ord,  Pause  og  Udførelsesord  (f.  Eks.:  Et 
Skridt  fremad  —  sa,Si\).Tilsk.l932.I.118.  || 
(delvis  til  bet.l)  i  forb.  til  underretning, 
til  oplysning,  orientering  for  en  i  en  sag;  ogs. : 
til  vejledning,  belæring,  efterretning  (1)  for  50 
en.  Til  Reisendes  Underretning  har  Staten 
.  .  ladet  opføre  Milepæle.  Schytte.lR.II. 391. 
Denne  allerhøieste  Resolution  .  .  meldes  her- 
ved Hr  Professoren  til  behagelig  Underret- 
ning. Gi«.  iSiS.^iJasfc.Br. /.  42  ij.  Den  over- 
ordnede kan  meddele  den  underordnede 
noget  til  Efterretning  (hvorefter  denne  har 
at  rette  sig),  medens  den  underordnede 
meddeler  sin  overordnede  noget  til  Under- 
retning. Z)5^(.1922.13i.  det  maa  tiene  jer  eo 
til  Underretning  herefter,  at,  naar  jeg 
giver  noget  bort  om  Aftenen  i  Druckenskab, 
maa  I  levere  det  tilbage  om  Morgenen  igien. 
Holb.Jep.III.l.    Denne    Beskrivelse   tjener 


dog  kun  til  foreløbig  Underretning.  Goldschm. 
VIII.327.  II  hertil:  Underretnings-ord  (se 

sp.l259*^^),  -pligt  (spec.  (jur.)  om  den  pligt, 
som  en  vekselejer  har  til  a,t  underrette  sin  for- 
mand om  en  veksels  protest.  Lassen.  S  0. 464), 
-signal  (jærnb.,  om  signal  bag  paa  et  tog, 
der  adviserer  om  efterfølgende  særtog  olgn. 
DSB.Sign.III.128). 

Underrets-,  i  ssgr.  (især  jur.)  af 
Underret,  bl.  a.  Underrets -behandling, 
-dom,  -dommer,  -kreds,  -procedure,  -sag, 
-sagfører  og  (nu  ikke  om  da.  forhold)  Un- 
derrets-advokat, -assessor,  -prokurator, 
-skriver. 

underrette,  v.  ['onarirBda]  -ede.  vbs. 
-ning  (s.  d.)  ell.  -else  (s.  d.).  {ænyd.  d.  s., 
SV.  underråtta,  no.  underrette;  efter  mnt. 
underrichten,  mht.  underrihten,  ogs.:  retlede 
under  meningsudveksling,  samtale,  nht.  unter- 
richten,  til  unter,  mellem  (se  TV.  under  15)) 

1 )  (nu  kun  dial.  ell.  m.  overgang  til  bet.  2) 
give  en  anvisninger,  forklaringer  ell.  belæring, 
undervisning;  forklare;  belære;  under- 
vise; m.  h.  t.  dyr:  afrette;  dressere.  Hør 
Peer!  hvad  jeg  vil  sige  dig  icke  af  nogen 
Hoffart  .  .  men  for  at  underrette  dig,  hvor- 
ledes du  skal  titulere  andre  af  min  Stand. 
Eolb.Tyb.III.7.  han  .  .  underrettede  sine 
Venner  og  Disciple  i  Mathematiske  og  andre 
høye  Yiåenskskher.  Eilsch.Philhist.89.  smst.92. 
103.  i  lang  Tid  har  jeg  underrettet  en  sort 
Gieddebuk  for  dig,  og  lærer  ham  Kunster. 
Birch  11.56.  Hvad  der  oftest  gav  Barbarerne 
Overvægten  over  de  mere  Underrettede,  var 
Oplysningens  Udartning,  hvori  Spidsfindig- 
hed toges  for  Tu.såom..Ørst.V.152.  LollO.  UfF. 
II  refl.  Da  Pythagoras  havde  underrettet  sig 
selv  .  .  begyndte  han  og  at  underviise  andre. 
Eilsch.PhilBrev.302.  forstaaer  han  den  (o: 
meningen  med  vejriagttagelser)  ikke,  saa  lad 
ham  underrette  sig,  og  han  vil  snart  have 
Nydelse  aeTa.L0rst.Y175.  \\  m.  tings- subj. 
Erfarenhed  har  underrettet  mig  .  .  om  Sand- 
heden i  dette.  Spectator.361.  (jeg)  har  af  Er- 
farenhed lært,  hvad  Fornuften  forhen  havde 
underrettet  mig  om..  PAReib. II. 364. 

2)  forsyne  en  med  oplysninger  (om  en  sag, 
et  forhold),  som  det  er  af  interesse  ell.  betyd- 
ning for  ham  at  have;  informere;  oftest  i 
forb.  m.  om  til  angivelse  af  sagen,  forholdet. 
Dronningen  var  bleven  underrettet  om  Ge- 
sandtens Wi?,td,VL]s.e.  Holb.Eeltind.il .207 .  Han 
lod  sig  nøie  underrette  om  (sagens)  'S>a.m.XQ.eTa.- 
hæing.Engelst.Phil.125.  Det  skulde  Faderen 
vide.  —  Man  burde  underrette  hdi,m.Rode.Dg. 
108.  m.  tings-subj.:  Ynglingatal  .  .  under- 
retter os  om,  at  (osv.).AOlr E.NO. 501.  \\ 
(nu  næppe  br.)  m.  tings-obj.  vær  saa  god  at 
underrette  mig  noget  om  jer  Herre,  hvilken 
Mand  det  er.Holb.HP.1.4.  \\  (nu  l.br.)  refl.: 
skaffe  sig  oplysninger;  forhøre  sig;  ogs.:  faa 
noget  at  vide.  jeg  maae  derhos  tilstaae,  at 
da  jeg  nølere  har  underrettet  mig  derom, 
har   jeg   erfaret,    at   (osv.). Stampe. lY 249. 


1261 


Underrettelse 


Undersaat 


1262 


T.  underrettede  sig  da  om  Madame  Wolf- 
gangs Bolig.  Hauch.1 1 1. 334.  De  vil  have  den 
Godhed  at  underrette  Dem  derom,  og  melde 
mig  hvad  De  eii&ieT.CBernh.II.lGO.  ||  holde 
en  underrettet  (om),  sørge  for,  at  en  faar 
oplysning,  meddelelse  om  noget.  „Hvad  for 
mærkværdigt  har  du  saa  om  (o:  i  lektierne) 
i  Dag  da?"  Pelle  maatte  fra  Dag  til  Dag 
holde  ham  unåerrettet.AndNx.PE.I.261. 
Ladningsmodtagerne  maa  endvidere  selv  i"o 
holde  sig  underrettede  om,  naar  Godset  er 
fremme  til  Aftagning  paa  Skibets  Ræling. 
Børsen.*/il920.1.sp.5.  \\  være  godt,  daar- 
ligt  osv.  underrettet,  være  i  besiddelse  af 
gode,  daarlige  oplysninger  om  en  sag;  ogs.: 
være  godt,  daarligt  inde  i  noget,  kendt  med 
noget,  ilde  nnåenettet. vAph.(1759).  Jeg  er 
bedre  underrettet  end  du.  Jeg  kan  fortælle 
dig  at  Klokkeslettet  er  for&ndret.  Heii. Poet. 
V  11.96.  hun  er  .  .  nyfigen  og  meget  vel  20 
underrettet  i  Kapitlet:  Mandfolk. FFeti.BB. 
260.  hun  var  .  .  utilgængelig  for  den  Fore- 
stilling, at  hun  kunde  være  forkert  under- 
rettet om  et  og  andet.  JørgfeniVieZs.D.  35. 
godt,  daarligt  underrettet  hrugt  som 
attrib.:  hun  drak  den  ene  Spølkum  Kaffe 
efter  den  anden  med  sin  vel  underrettede 
YGnmde.Schand.SB.24.  (P.Vedels)  korre- 
spondance med  udlandet  gjorde  ham  til  den 
måske  bedst  underrettede  mand  i  Danmark.  30 
AFriis.fLetterst.tidskr.  1943.261).  \\  (1.  br.) 
part.  underrettende  brugt  som  adj.  Dette 
Tidsskrift  skal  være  rent  underrettende. 
PoU*/iol928.15.sp.6. 

Underrettelse,  en.  flt.  -r.  (nu  sj.) 
d.  s.  s.  Underretning  2.  skaffe  ham  Under- 
rettelse  om  (en  sag).Rask.Br.I.35S.  da  jeg 
nu  en  Tid  lang  skulde  opholde  mig  i  hen- 
des Nærhed,  fandt  han  det  dog  passende, 
at  jeg  .  .  erholdt  en  nølere  Underrettelse.  40 
Schack.370. 

under-ri,  v.  [1-2]  vbs.  -ning.  (haand- 
arb.)  ri  neden  under  noget,  ell.  saaledes  at 
ritraadene  kun  er  synlige  paa  tøjets  under- 
side; som  vbs. :  BerlHaandarb.il 1. 322.  -ride, 
V.  [-^n^b^]  vbs. -ning  (V Hansen. Sømandskab. 
I. (187 5). 87).  4>.  m.  h.  t.  hals  (1.6):  ride  under 
(se  II.  ride  6.12  slutn.).  CollO.II.569.  \\  især 
i  part.  underreden  f'-redet.  VHansen.  Sø- 
mandskab. I.  (187  5).  94).  smst.86.  Bidevind  50 
er  Halsen  underreden  og  Skødet  halt  an  de 
Yant.  Bardenfl.  Søm.  1. 175.  -rige,  et.  (na- 
turv.)  om  hver  af  de  største  underafdelinger  af 
dyreriget.  Sal.^XIX.628.  Ueberkind.DV.1.9. 
-ram,  et.  (jf.  Under-  BI.2J  nederste  (del 
af)  rum;  spec.  ^:  nederste  lastrum.  Hrz. 
XVII. 147.  *  Underrummet  (i  et  skib)  fyldtes 
meer  og  meer,  |  Thi  gjennem  Plankerne 
brød  Havets  Vande.  PaiM.//.9.  Ved  .  .  disse 
Taarnformer  danner  Underrummet  en  Slags  60 
Forhal  til  Skibet,  med  hvilket  det  staar  i 
Forhinåelse.  Mackeprang.L. 51.  -ryg,  en.  (jf. 
Under-  BI.2  ;øoo?.j  den  nederste  del  af  ryggen 
hos  fv^le.  Kjærbøll.xii.  Wiese.T.1.329.  -ræk- 


ke, en.  spec.  (zool.):  underafdeling  af  en  række 
(I.4.2).  Lieberkind.DVI. 30.11. 16.  -rør,  et. 
(jf.  Under-  Bl.2^  spec.  (fagl.)  om  den  del  af 
et  cyklestel,  der  ligger  ml.  kranken  og  det  rør, 
der  bærer  styret.  PolitiE.KosterbWU1922.2. 
sp.l.  Hvadhedder det? (1947). 272.  -saa.  v.  [2] 
vbs.  -ning  (se  u.  bet.  2).  I)  (ikke  i  rigsspr.) 
bringe  ned  i  jorden  ved  saaning  ell.  saa  noget 
neden  under  en  plantning.  Moth.U59.  \\  saa 
byg,  idet  den  pløjes  ned  i  st.  f.  at  harves  ned: 
Feilb.  2)  (landbr.)  saa  med  saamaskine,  saa- 
ledes at  sædefrøet  skydes  ud  under  saaakslen; 
som  vbs.:  MaskinbogLandm.433.  -saal.  en. 
(nu  næppe  br.  -saale.  vAph.(1764).  M.O.). 
(jf.  Under-  BI.2;  sko.)  den  nederste  saal; 
ydersaal.  Holst.R.  D&H. 

Undersaat,  en.  ['onarismd]  (tidligere 
vistnok  ogs.  udtalt  m.  lang  vokal  i  2.  led, 
jf.:  „Udtalen  tvivlsom,  og  vel  snarest 
lang."Let;m.  jf.  ogs.  skriftformen  Undersaa- 
ter.  Holb.Ep.1.4.  Rødder. Lidskialf. (1826). 31). 
(^  Undersat.  Moth.S155.  flt.  Undersåtter. 
Forordn.  (Kvartudg.)^yi2l709.  Falst.Ovid.95. 
LTid.1738.616.  Undersattere.  PEdvFriis.S. 
87.  —  f  Undersaatte.  JensSør.I.18.  — 
t  Undersaatter.  LTid.1731.592.  JPaulli. 
Urte-Bog.(1761).300).  flt.  -ter  ell.  f  -te  (jf. 
Undersate.  Moth.  S 155)  ell.  f  -tere  (Holb. 
DH.II.53.  Stampe. 1. 60.  PAHeib.R.I.107. 
Cirk.*U1804) .  (glda.  (flt.)  undersotte,  -sate 
og  -satte  (GDLove.V309),  sv.  undersate,  -så- 
tare,  fsv.  undirsati,  -satter,  -satare,  no.  under- 
sått ;  fra  mnt.  undersate,  jf.  nht.  untersass(e) ; 
smsat.  af  IV  under  10  og  en  aflydsform  af 
stammen  i  II.  sidde,  sml.  oht.  untarsizzan, 
være  en  undergivet;  jf.  I.  Saat  samt  Arve-, 
Indsaat;  en  sideform  til  2.  led  foreligger  i 
mnt.  -sete  (fx.  i  holtsete,  holstener),  svarende 
til  oldn.  -seti  (fx.  i  håseti,  rorskarl),  æda. 
-sætæ  (se  u.  Drost,  I.  Gaardsæde,  Holsterj) 

I)  (jf.  I.  Underdanj  person,  der  er 
undergivet,  underordnet  en  anden  per- 
son ell.  en  myndighed,  øvrighed.  I.l)  (nu 
kun  som  spøg.  anv.  af  bet.  I.2J  i  al  alm., 
om  person,  der  er  undergivet  en  anden,  fx. 
om  vasal,  underkonge  i  forhold  til  overherren, 
bonde  paa  et  gods  i  forhold  til  godsejeren, 
tyende  i  forhold  til  herskab,  ell.  om  under- 
ordnet i  forhold  til  overordnet.  Justitien  an- 
langende,  da  have  af  Kejseren  hver  Herre 
indtil  den  ringeste  Borgere  self  ret  over 
deris  Undersåtter  og  TieneTe.Pflug.DP.580. 
(greven)  fraadser  i  Hovedstaden,  og  lader 
sine  Undersaatter  vansmægte.  Rahb.(Skuesp. 
IX.153).  *Mig  (0:  høvedsmanden)  adlyde  ra- 
ske Svende,  |  Skiøndt  jeg  selv  er  Undersaat. 
Grundtv.SS.II.246.  Nu  begynder  jo  snart 
Dine  (0:  teaterdirektørens)  urolige  Under- 
saatter (0:  skuespillerne)  at  samle  sig.  i^'r« 
Heib.Hjem.219.  (forstanderinden)  staar  med 
gnistrende  onde  Øjne  og  vil  ikke  tro,  at 
en  Undersaat  lige  har  nægtet  at  adlyde 
hende.  BechNygaard. GØ. 114.  ||  om  mennesket 
i  forhold   til  gud.  Mossin.  Term.  293.   gien- 


1263 


Undersaat 


nndersave 


1264 


stridige  Guds  Undersaatter  maae  straffes. 
OGuldb.Br.253.  1.2)  egl:  person,  der  som 
beboer  i  et  land  er  undergivet  landets  regent 
og  har  forpligtelser  overfor  ham;  medlem  af 
et  statssamfund,  m.  særlig  tanke  paa  forplig- 
telserne overfor  statsmagten;  især:  person,  der 
i  kraft  af  at  være  indfødt  ell.  have  indføds- 
ret er  statsborger  i  et  samfund  (og  har  deraf 
flydende  forpligtelser),  (ordet  Statsborger,  der 
særlig  lægger  vægt  paa  de  med  stillingen 
forbundne  rettigheder,  har  nu  i  reglen  for- 
trængt Undersaat  i  de  tilfælde,  hvor  talen  er 
om  moderne,  folkestyrede  samfund).  Kongens 
Undersaatter  .  .  skulle  rette  sig  efter  Kon- 
gens Lov,  Befalninger  og  Forordninger. 
DL.l — 1 — 5.  *Undersaatten  mod  sin  Øvrig- 
hed opknejser.  Fais(.225.  Deres  Majestæts 
Undersaatter  saavel  som  Fremmede.  jS'tømpe. 
1.60.  Ikke  enhver  Borger  er  Undersaat;  thi 
Regenten  selv  er  Borger,  saavel  i  egent- 
lig, som  uegentlig  Forstand,  uden  at  være 
Undersaat.  iVørregf.iVaiMrr.3i3.  Naar  der  i 
denne  Instruktion  bruges  Udtrykket  danske 
Undersaatter,  forstaas  derved  Personer,  som 
har  dansk  Indfødsret  (Statsborgerret).  jBefc. 
Nr.77^yil912.§35.  Nu  er  Tyskeren  ikke 
Undersaat  længere.  Han  er  Borger  i  den  frie 
tyske  Repuhlik.GadsMag. 1930.101.  (moabi- 
terne  blev)  Davids  skatskyldige  Undersaatter 
(1871:  saa  bleve  Moabiterne  Davids  Tjenere, 
og  de  bragte  ham  Skjenk). 2 S am.8. 2 (1931). 
II  ofte  i  forb.  tro  undersaat.  Han  er  bleven 
befordred  som  tro  \Jnåersaa.t.  Høy sg.  S. 40. 
det  Aandelige  (o:  stavnsbaand),  der  for  Hans 
(o:  Fr.VFs)  troeste  . .  Undersaatter  er  langt 
tungere  at  bære  (o:  end  det  legemlige). 
Grundtv.B.II.217.  vore  kære  og  tro  under- 
saatter, formel  brugt  i  kgl.  breve,  kund- 
gørelser olgn.  DL.Fort.22.  Thi  kundgør  Vi 
herved  for  Vore  kære  og  tro  Undersaatter, 
at  (osv.).Kundg.Nr.l58"'/Bl936. 

2)  billedl.  anv.  af  bet.  l(i-)2.  2.1)  (1.  br.) 
i  al  alm.  Jeg  (o:  Robinson)  havde  alle  mine 
Undersaatteres  (o:  dyrenes)  Liv  i  min  Magt 
(o:  paa  øen).Robinson.I.229.  saa  anseer  vi 
ofte  Sagen  urigtig,  naar  vi  tillegger  et  Foster 
af  Væxt-Eiget  den  Virkning,  som  en  Under- 
saatter af  Dyr- Riget  frembringer.  JPattJW. 
Urte-Bog. (1761). 300.  den  Tid  da  Fyrren 
ubestridt  er  Skovens  Herre  med  Hasselen 
som  fornemste  JJndeTS&at.  JohsBrøndst.DO. 
1.121.  2.2)  {jf.  ty.  untertan  i  lign.  anv.;  vel 
med  tilknytning  til  IV  under  2;  dagl.,  spøg.) 
om  (persons)  underekstremiteter;  ben;  fødder, 
(jeg)  har  derimod  ofte,  med  Ulyst,  maattet 
forblive  staaende  fra  Kl.  6Va  til  Kl.  10  og 
derover,  hvorimod  mine  Undersaatter  sæd- 
vanligst have  Tprotesteret.  Politivennen.1801. 
2839.  Blich.(1920).XVIII.49.  Bøgh.  UF. I. 
254.  Hans  undersåtter  vil  ikke  stå  ham 
(o:  den  berusede)  hi. Krist.Ordspr. 371.  han 
(snublede)  over  sine  egne  Undersaatter. 
OscJens.8L.137.  ||  ogs.  undertiden  om  fod- 
tøj. AndNx.PE.II.138.  jf.  Bom.  8. 59. 


nnderisaatlig^,  adj.  [lønarismdli]  {sv., 
no.  d.  s.;  afl.  af  Undersaat;  især  hist.  ell. 
emb.)  som  hører  til,  angaar  under saatterne; 
under saats-;  ogs.:  underdanig,  man  (kan 
med)  undersaatlig  Frimodighed  tale  mod 
Folkenes  Forhaanere. Rothe.(Rahb.Min.l786. 
1.139).  Kongens  København.  Der  er  ingen 
By,  der  er  saa  undersaatlig  som  denne.  Har 
De  set  denne  Bys  Borgere  langs  et  Fortov, 
10  krummende  sig  over  Rendestenen,  naar  de 
røde  Kuske  kører  iorhi?  Hørup. II. 47.  (ade- 
len) har  Ansvaret  for,  at  den  undersaatlige 
Troskab  holdes  vedlige  (hos  folket).  I  sak  Din. 
FF.243.  (nedenfornævnte  personer)  har  godt- 
gjort at  være  løst  fra  deres  hidtidige  under- 
saatlige eller  statsborgerlige  Forhold.  J5eL 
Nr.229"U1946.  jf.  Undersaat  l.i:  nu  var 
min  Vilje  hendes,  nu  var  hun  gaaet  ind  til 
undersaatligt  Vilkaar  i  mit  Hige. RGandrujo. 
20  JD.141.  Undersaats-,  i  ssgr.  (emb.)  af 
Undersaat  1.2,  især  i  ssg.  Undersaatsfor- 
hold.  MinSkr.^^/il862.  Mackeprang. Nord- 
slesvig.(1910). 80. 

Under-salg,  et.  [14]  T  salg  til  en  pris, 
der  ligger  under  andre  handlendes  ell.  under 
den  pris,  som  forhandleren  overfor  fabrikant 
ell.  grossist  har  forpligtet  sig  til  at  tage;  ogs. 
om  salg  paa  et  fremmed  marked  til  lavere 
priser  end  dem,  hvortil  varen  afsættes  i  hjem- 
so  landet,  ell.  hvortil  varen  kan  produceres  af  det 
fremmede  land  selv  („dumping"). Pol.^*/iil919. 
5.sp.l.  Mindstepris  og  Undersalg.  PSaw^f-Jew- 
sen.  (bogtitel.  1934).  Sovjet,  der  ramtes  føle- 
ligt ved  de  svigtende  Eksportmuligheder  og 
manglende  Kredit,  søgte  gennem  Undersalg 
af  russiske  Produkter  at  bøde  paa  Vanskelig- 
hederne. Ferdew6rD./F,2.363.  -saling,  en. 
(jf.  Under-  Bl.ij  4>  saling  paa  undermast. 
Funch.MarO.II.144.  I.  -sat,  en.  se  Under- 
40  saat.  II.  -sat,  adj.  ^-sæt.  Pflug.DP.ll. 
Pamela.1.272.  Feilb.).  {ænyd.  undersat,  -sæt, 
ældre  sv.  undersatt,  no.  dial.  undersett;  fra 
nt.  unnersett  olgn.,  glholl.  onderset,  nht.  unter- 
setzt,  perf.  part.  af  untersetzen  (i  en  bet.: 
understøtte,  forstærke  olgn.);  jf.  II.  sat  ||  nu 
kun  dial.,  jf.:  „Høres  i  daglig  Tale."  F»S'0.) 
d.  s.  s.  undersætsig.  *Han  fik  hans  Legems- 
skabning  fat,  I  (Hvorpaa  ej  var  at  sige)  | 
At  han  var  tyk  og  undersat,  |  Med  andet 
50  meer  deslige.  Falst.184.  *Jeg  nok  kjendte  de 
Rødbroged'  (o:  stude),  \  Een  var  dygtig 
nnderseit.  HMikkels.D.157.  en  lille  undersat 
Ka.Tl.Grundtv.Snorre.III. 229.  Du  er  en  bitte 
undersat  karl  ligesom  storken.  Krist.Ordspr. 
150.  Feilb.  UfF.  -sats,  en.  [2]  (ty.  unter- 
satz;  fagl.)  hvad  der  sættes  under  noget,  især 
som  underlag  for  det.  Undersats;  et  halv- 
cylinderformet  Træunderlag,  hvortil  Caliber- 
boret  iSbStskTues.  MilTeknO.  nu  især  om  sok- 
60  kel,  fodstykke  olgn.:  Glyptotekpladsens  Fi- 
gurer (faar)  smukke  Sten-  og  Marmor- 
undersatser.  PoL*/ii9i4.5.sp. 4.  (vasen)  hviler 
uden  Fod  paa  en  Bronceundersats.Pr 
Poulsen.  GO. 26.  -save,  v.  [-|Sa'v8]  [2]  {dan- 


1265 


Under  sejl 


Underskole 


1266 


net  efter  -hugge;  sj.)  save  træ  igennem  ved 
roden,  saa  det  kan  væltes.  Kierk.  XIII. 272. 
-sejl,  et.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  Under-  Bl. i)  4>-  om 
hvert  af  de  underste  raasejl  (der  er  underslaaet 
underræerne) ,  i  reglen:  storsejl  og  fok.  vAph. 
(1759).  Drachm.PT.48.  Bardenfl.Søm.1.28.  \\ 
stryge  undersejlene,  spec.  (foræld.):  (tage 
bukserne  ned  og)  faa  prygl.  Grundtv. Dansk. 
1.481  (der  angiver  at  have  hørt  det  Irugt  af  en 
sømand).  \\  hertil  hl.  a.  Undersejls-dug,  i'o 
-gast,  -kuling  (o:  kuling,  hvorunder  et  skib 
(normalt)  kan  føre  undersejl  under  bidevind 
sejlads.  Cit. 17 35. (Or db  S.).  Harboe.MarO.238. 
8aUXIV.869.  se  ogs.  u.  Y.  rebej.  -side,  en. 
[1]  nedadvendende  side;  ogs.  [2]:  den  nederste 
side  (i  en  ramme,  firkant  osv.).  Høysg.S.302. 
der  var  ogsaa  blodige  Ridser  paa  Under- 
siden af  Foden.  J ak  Knu.L S.  21.  Guldring, 
ret  smal  paa  Undersiden,  bredere  foroven, 
hvor  der  er  paasat  en  Brillant.  PolitiE.  Ko-  io 
sterbl.^y 21924. l.sp.l.  -skaal,  en.  [2]  skaal, 
beregnet  til  at  sætte  under  noget;  nu  spec. 
om  flad  skaal  til  at  sætte  under  urtepotte;  især 
tidligere  ogs.  om  underkop.  Amber  g.  VSO.VI. 
246.  vi  (maa)  stille  Potterne  .  .  i  Under- 
skaale  fyldte  med  Ya,nå.Bent2.Stg.75.  Nu 
drak  hun  Kaffe.  Hun  hældte  den  i  Un- 
derskaalen,  og  blæste  paa  åen.  Hulda  Liitk. 
DegnensHus.(1929).15.  -skaaren,  -skaa- 
ret,  part.  adj.  se  u.  -skære,  -skab,  et.  [2]  30 
skab,  anbragt  under  noget,  ell.  skab,  der  ud- 
gør den  nederste  del  af  et  stykke  inventar, 
møbel.  Bogreol  med  \]nderska,h.  NatTid.^^/n 
1912.M.Till.4.sp.2.  I  Reglen  er  Opvaske- 
bordet helt  lukket  med  Underskabe.  Tøm- 
rerarb.336.  -skatte,  v.  [14]  (jf.  ty.  un- 
terschåtzen;  Qp,  l.br.)  ansætte  for  lavt  ved 
en  vurdering;  ikke  vurdere  efter  fortjeneste; 
undervurdere.  Naturligvis  underskatter  den 
forrige  Dialecticus  (a:  humanisten  J.A.Sin-  40 
ding,  f  1547)  saa  lidt  som  sin  retoriske 
Kollega,  Petrus  Parvus,  Værdien  af  de  stili- 
stiske Fag.VilhAnd.Erasm.I.141.  (Johs.V. 
Jensen)  er  i  høj  Grad  blevet  underskattet 
som  Tænker.  Kehler.KK.140.  f  -sked,  en. 
(ænyd.  d.  s.  (ogs.  i  bet. :  udlægning,  forklaring, 
betingelse,  bestemmelse) ,  jf.  ænyd.  underskede, 
glda.  wnderskeden;  fra  mnt.  underschet, 
-scheit,  jf.  nht.  unterschied;  til  mnt.  under- 
scheden,  se  -skede ;  jf.  -skel)  forskel.  I  stæ-  50 
den  for  Bogstaver  lærde  hånd  dem  ved 
Knudder  paa  en  Stricke  at  giøre  under- 
skeed.  Pflug.DP.504.  *Hvad  var  der  da  for 
Underskjed  |  Paa  vores  Liv  og  deres,  |  Der 
Mæle,  Syn  og  Helbred  om  |  I  Betlerbrev 
maa  hære. Falst. 40.  Høysg.AG.19{tindeTskéd). 
Skægget  er  given  Mandfolket  til  Særkiende 
og  Undersked  fra  Fruentimmeret.  vAph. 
Nath.III.241.  t  -skede,  v.  (ænyd.  d.  s., 
jf.  glda.  vnderscedingh ,  vnderskæthnyng ,  eo 
vnderskening,  vilkaar,  betingelse;  fra  mnt. 
underscheden,  -scheiden  (og  vbs.  undersche- 
dinge^,  jf.  nht.  unterscheiden,  til  unter  (se 
lY  under  Ib)  og  scheiden,  (ad)skille  (se  III. 


skedej;  jf.  -skille)  adskille,  underskeed  ham 
fra  den  skyldige  og  straf  ham  icke  for  det 
hånd  icke  har  syndet.  Kom  Grønneg.  1.210. 
vAph.(1759).  refl.:  En  Tosse  der  icke  tal  et 
Ord,  underskæder  sig  icke  fra  en  Lærd 
Mand  der  tiet.  Kom  Grønneg. 1 1. 44.  f -sked- 
lig.  adj.  (ogs.  -skedelig.  LTid.  1728.252. 
Slange.  ChrlY.1376.  -skædelig.  Cit.l732.(Kir- 
kehist8aml.6R.III  .599))  .(ænyd.  undersked(e)- 
lig;  fra  mn<.  undersched(e)lik,  jf.  nht.  nnter- 
schiedlich;  afl.  af  -sked)  forskellig,  en  Beskri- 
velse over  allehaande  Arter  af  Pumper  efter 
unterskeedlige  KTæiteT.LTid.1739.462.  Græs- 
hoppe-Slægten indbefatter  nogle  Species, 
som  ere  underskedlige  i  Størrelse  og  Farve. 
vAph.Nath.III.127.  -skel,  en.  (ænyd.  d.  s.; 
maaske  fordanskning  af  undersked  ved  tilknyt- 
ning til  I.  Skel  2,  Forskel;  nu  kun  dial.)  for- 
skel; ogs.:  hvad  der  (af  kendetegn)  adskiller  no- 
get fra  noget  andet.  LTid.1732.48.  Forandring 
(i  afgrødens  størrelse)  kand  findes  i  hver 
Stift  .  .  dog  i  henseende  til  de  saa  kaldede 
Sand-Egne,  og  de  saa  kaldede,  gode  Muld- 
Egne,  med  stor  UndeTskiddLOecMag.VII.43. 
„er  jer  Jord  intet  bedre  nu,  end  den  Tid, 
I  modtog  Gaarden?"  .  .  „Jou,  Faar,  der  æh 
en  faale  VnnerskiæV NBlich.VP.172.  MDL. 
Feilb.  t  -skellende,  part.  adj.  (afl.  af 
-skel  ell.  maaske  sa.  ord  som  (præs.  part.  af) 
underskille)  adskillende;  hvorved  noget  adskil- 
ler sig  fra  noget  andet.  Enhver  Sag  er  beskre- 
ven efter  sin  mærkeligste  og  meest  under- 
skiællende  Cha.TSikteT.  LTid.1763.290.  -skel- 
let, adj.  (maaske  omdannelse  af  ænyd.  under- 
skællig,  forskellig;  sml.  underskedlig ;  nu  næppe 
br.)  som  har  en  underliggende  betydning; 
dobbeltydig;  tvetydig.  Grundtv.  Verdens-Krø- 
niken.(1817).xxxv.  de  tvetydige  eller  under- 
skiellede  (ordsprog).  sa.DYIII. 70.  -skib,  et, 
(jf.  Under-  BI.2J  I)  4>  den  del  af  skibets 
skrog,  der  er  under  vandlinien.  SøLex.(1808). 
135.  KuskJens.Søm.78.  2)  (bygn.)  det  neder- 
ste skib  i  en  dobbeltkirke.  JPJørgensen.Ledøje 
Kirke. (1892).ll.  f  -skille,  v.  (vel  efter  ty. 
unterscheiden  (se  u.  -skede),  jf.  dog  glda. 
vnderskillie,  vndher  skiliæ  (ogs.  i  bet.:  stille 
som  vilkaar)  og  fsv.  undanskilia)  adskille; 
skelne.  I  en  Tid  af  3  Maaneder  kan  man 
neppe  underskille  Natten  fra  Dagen.  LTid. 
1763.344.  Peder  Paars  (træder)  frem  i  en 
Dragt,  som  underskiller  dette  Digt  i  Hen- 
seende til  den  udvortes  Anseelse  fra  de 
gemeene  Digter.  LEft.1773.17.  -skipper, 
en.  (ænyd.  d.  s.;  foræld.)  skipper  (2)  af  lavere 
grad.  HG  Garde.  ES.  IV  8.  sa.Denda.-no.  Sø- 
magts  Hist.l7  00-1814.  (1852). 124  (se  u.  Over- 
skipperj.  -skjorte,  en.  [3]  (nu  sj.)  skjorte, 
der  bæres  under  en  anden  ell.  inderst  paa  krop- 
pen. Amberg.  MO.  Ludv.  -skole,  en.  (ikke 
i  officielt  spr.)  om  underklasserne  i  en  skole  ell. 
barneskolen  (mods.  Mellemskole,  Realklasse  og 
Gymnasium^.  Bl&T.  han  gaar  endnu  i  under- 
skolen i  II  (foræld.)  skolestue,  der  var  fælles 
for  alle  klasser  undt.  mesterlektien.  HistTidsskr. 


XXV.    Rentrykt  "/u  1949 


80 


1267 


Underskorpe 


Underskrift 


1268 


4R.in.26.  -skorpe,  en.  (jf.  Under-  BI.2; 
lag.)  skorpe  paa  undersiden  af  brød.  vAph. 
(1759).  OeconH.(1784).II.110.  BornhHaandv 
Er.75.  -skov,  en.  {glda.  d.  s.  (FyenskeAkt- 
stykker.I.(1841).99);  jf.  Under-  BI.2  samt 
-busk)  bevoksning  af  smaa  træer,  buskads  olgn. 
i  en  skov  af  høje  træer;  spec.  (forst.):  skygge- 
taalende  buske  ell.  lave  træer  (fremkommet  som 
skud  fra  stød)  i  mellemskov;  ogs.  (især  tid- 
ligere) i  al  alm.,  om  bevoksning  af  lave  træer,  10 
buskads  (paa  aaben  mark);  krat(skov).  Geder 
maa  frit  holdis,  hvor  Heede  er  og  ikke  findis 
Underskov.  DL.  5 — 12 — 1.  Olufs.  Landoecon. 
386.  Græsninger  eller  Overdreve,  som  deels 
med  Overskov  og  deels  med  Hegnings-  eller 
Underskov  ere  hevoxede.Forordn.^ytl805. 
§6.  Nauren  .  .  optræder  enten  som  Busk  i 
Underskoven  eller  som  et  Træ  i  Høiskoven 
og  opnaaer  der  en  Høide  af  omtrent  40  Fod. 
CVaupell.S.45.  Dyrehavens  Bøge,  der  uden  20 
Underskov  rejste  sig  aristokratisk-selvstæn- 
dige  hver  for  sig.Schand.TF.il. 324.  Sal' 
XV 1. 89 5.  (nu  næppe  br.)  om  skoveffekter  af 
underskovens  træer:  et  Læs  nedstevnte  Grene, 
Gierdsel,  Stauer  eller  anden  Underskov. 
Forordn.'Vil733.§l.  \\  (1.  br.)  billedl;  dels 
om  haarvækst:  (gamle  kællinger)  kløer  deres 
Underskov  (0:  skamhaarene),  fremviiser  deres 
slattede  og  visne  BiysteT.  Lodde. M.73.  der 
(var)  nu  ogsaa  voxet  en  hel  Underskov  af  30 
Smaadun  ud  paa  hans  E.3ige.Ing.EF.Vl.58. 
der  er  meget  hvidt  i  Haarets  Underskov. 
D&H.  dels  i  videre  anv.  (om  forhold):  (jeg 
ønsker)  at  forvilde  mig  i  Forordets  lyriske 
Underskov,  ret  at  baldre  mig  åeii.  Kierk. 
P. II. 167.  Troslivets  Underskov:  Trolddom, 
Magi  og  BesYæTgelse.JohsBrøndst.DO.III. 
338.  II  hertil:  Underskovs-drift,  -ejer  (for- 
æld.; om  person,  der  ejer  retten  til  at  udnytte 
underskoven.  Forordn.^''U1805.§6),  -træ  (Møll  40 
H.IV.337.  l.br.  Underskovtræ:  JohsBrøndst. 
RU.78)  ofl.  -skride,  v.  [14]  [-|Sgri?63]  vbs. 
-else  (s.  d.).  {jf.  ty.  unterschreiten ;  dan- 
net som  modsætn.  til  overskride  (2);  1.  br.) 
gaa  under  en  vis  grænse,  et  vist  maal.  Alders- 
grænsen for  at  maatte  indstille  sig  til  (tro- 
lovelsesprøven)  var  vel  ubestemt,  men  Skik 
og  Brug  synes  dog  at  have  sat  et  Lavmaal, 
som  ikke  gerne  blev  underskredet.  TroeisL. 
IX. 130.  kom  der  en  Ladning  Jærn  til  en  50 
By,  købte  Smedelavet  den  under  ét,  og  da 
der  ingen  andre  bydende  var,  kunde  det 
skrue  Prisen  saa  langt  ned,  det  vilde,  naar 
blot  det  ikke  underskred  den  Grænse,  hvor 
Købmanden  sagde  Stoip.GBang.EK.  1.290. 
denne  Tid  vilde  (løberen)  sikkert  kunne 
underskride. Pol."/»1941.16.sp.l.  -skridel- 
se,  en.  [14]  (1.  br.)  vbs.  til  -skride;  ogs.: 
hvad  noget  mangler  i  at  naa  en  vis  grænse, 
et  vist  maal.  der  (maa  paa  budgettet)  være  en  eo 
temmelig  vid  Ramme  for  Overskridelser  og 
Underskridelser.  Goos.  (Rigsdagst.  L.  1892/93. 
sp.l46). 
Underskrift,  en.  ['onarisgrefd]  flt.  -er. 


(ænyd.  d.  s.,  ty.  unterschrift ,  jf.  lat.  sub- 
scriptio;  vbs.  til  underskrive  ell.  skrive  (3.6) 
under) 

1)  (ofte  m.  overgang  til  bet.  2)  det  at  under- 
skrive; signering;  spec.  om  signering  af  do- 
kument, hvorved  dette  faar  gyldighed,  sættes  i 
kraft;  ofteiforb.  faa,  forelægge  til  under- 
skrift. Moth. S 363.  „Hvad  er  der  ellers? 
Noget  til  Underskrivt?"  —  „En  Dødsdom 
skulde  unåeTsknyes."Biehl.(Skuesp.III, 3.26). 
*Skriv,  som  jeg  siger  .  .  Gaa  hjem,  |  Og 
hav  Depechen  færdig  .  .  Strax  jeg  kom- 
mer efter  |  Til  Underskriften.  5eii.Poei.IY 
264.  denne  Oprigtighed  er  .  .  heller  ei  et 
Navns  Underskrift  paa  et  Stykke  hvidt 
Papir,  en  Vedgaaen  med  Navn  af  en  tom 
Almindelighed. Kierk.Y198.  den  Resolution, 
der  .  .  forelægges  Kongen  til  Underskrift. 
Hans  Jensen.  De  danske  Stænderforsamlinger.  I. 
(1931).12.  Underskrifterne  skal  ske  ved  per- 
sonligt Møde  paa  Forsikrings  -  Registerets 
Kontor. Bek.Nr.282yiol934. §2.  (nu  næppe 
br.:)  Markdirectionen  .  .  bevidner  (i  proto- 
kollen) med  hænders  underskrift,  når 
(osv.).Cit.l789.(Vider.III.525). 

2)  om  (ell.  m.  særlig  tanke  paa)  hvad  der 
skrives  under  noget  (jf.  Haand  b.a).  2.1) 
i  al  alm.,  om  hvad  der  er  skrevet  ell.  trykt 
nedenunder  noget  (som  forklaring,  vejledning, 
titel,  motto  osv.).  (billedet)  havde  til  Un- 
derskrift de  første  Strofer  af  en  af  ham 
forfattet  Sonnet.  Davids.KK.^I. 264.  nu  især 
i  ssg.  Billedunderskrift.  2.2)  (nu  1.  br.)  de 
ord,  indbefattet  brevskriverens  navn,  hvormed 
et  brev  afsluttes.  Da  enhver  Underskrift  vilde 
være  en  tom  Gjenklang  af  hvad  jeg  har 
søgt  at  udtrykke  i  dette  Brev,  saa  hen- 
sætter jeg  blot  mit  Navn  i  al  sand  Æihø- 
dighed.  Hjort.  KritLit.  11.260.  Den  alminde- 
lige Form  for  Underskrifter  i  private  Breve 
mellem  Bekendte  er:  Din  (Deres)  hengivne 
T^.N.VortHj.IV,1.115.  Søg  i  Privatbreve  at 
finde  en  lidt  mindre  banal  Over-  og  Under- 
skrift end  Kære  N.  N.  og  Deres  hengivne 
X.Y.EGad.TT.66.  2.3)  persons  navnetræk  i 
skrevet  form;  signatur;  i  al  alm.,  om  navn, 
egenhændigt  skrevet  under  brev,  i  dedikation, 
autograf  ell.  under  artikel,  afhandling  osv.  ell. 
(1.  br.)  under  maleri  ell.  andet  kunstværk  af 
vedk.,  der  har  skrevet  (ell.  i  sit  navn  ladet 
skrive)  brevet  osv.;  ogs.  om  gengivelse  af 
navnetræk  (i  trykt  form,  faksimile  osv.). 
Et  Brev  uden  Underskrift,  ikf O.  Det  er  en 
kendt  Sag,  at  mange  Underskrifter  er  helt 
eller  delvis  ulæselige.  Hage.U. 728.  \\  om  sig- 
natur under  et  dokument  som  udtr.  for,  at 
den  signerende  gaar  ind  paa,  indestaar  for 
ell.  tiltræder  dokumentets  indhold,  giver  det 
kraft,  gyldighed  olgn.  Davids  Exempel,  som 
behøvede  Saadiæ  Underskrift  for  at  auto- 
risere sin  Lov  .  .  giver  tilkiende,  at  Før- 
sternes  Myndighed  har  været  indskræn- 
ket. 5oi&.JH.//.554.  hendes  Underskrift  er 
ligesaa   god   og   bindende   som  en   Mands. 


1269 


underskriTe 


Underskrivelse 


1270 


nr2.XVI.236.  Kongens  Underskrift  under 
de  Lovgivningen  og  Regjeringen  vedkom- 
mende Beslutninger  giver  disse  Gyldighed, 
naar  den  er  ledsaget  af  en  Ministers  \]n- 
deTsknit.Omndl.(1849).§19.  Jeg  skikker  et 
Papir  ned  til  dig  en  af  Dagene  og  faar 
din  Underskrift  for  Pengene  .  .  Det  er  bedst, 
vi  faar  det  lovformeligt  sat  op.AndNx.DM. 
1.20.  bekræfte  (bevidne)  en  Underskrift. 
Ludv.  den  billige  underskrift,  (jarg.  i'o 
(især  bl.  journalister,  forfattere,  kunstnere)) 
om  vitterlighedsvidnets  underskrift  paa  et  kau- 
tionsdokument  (med  hentydning  til  at  vidnet 
ikke  som  kautionisten  løber  nogen  økonomisk 
risiko).  OrdbS. 

3)  (sj.)  oprindelig,  senere  udslettet 
tekst  i  et  paa  ny  beskrevet  haandskrift 
(palimpsest).  VilhAnd.(BerlTid.^'/iil924.Aft. 
7.sp.2). 

untlerskrive,  v.  ['onarisgri^va]  præt.  20 
underskrev;  part.  underskrevet,  vbs.  -ning 
(Moth. S 362.  vAph.(1764).  HU ss.  IH.  232. 
KMunk.S.23)  ell.  -else  (s.  d.),  jf.  -skrift. 
ixnyd.  d.  s.,  fsv.  (perf.  part.)  undirskrivin ; 
fra  mnt.  underschriven,  jf.  nht.  unterschrei- 
ben  og  lat.  subscribere;  sml.  skrive  under  u. 
skrive  3.6;  jf.  lY.  under  2.5,  17.5)  skrive 
noget  neden  under  noget,  især  under,  umid- 
delbart efter  noget  skrevet;  nu  kun:  sætte  sit 
navn,  sin  underskrift  (2.3)  under;  un-  30 
dertegne  (1). 

I)  i  egl.bet.  (jf.  og  s.  bet.  3).  I.l)  uden  obj. 
Lad  Printsen  med  min  Dotter  først  under- 
skrive, siden  tegne  vi  andre  til  Vitterlig- 
hed. i?o?6.Z)iE.Y  4.  Man  havde  paa  Stedet 
vedtaget  at  affatte  en  Adresse  til  Harald 
Holst  med  Tak  .  .  for  den  forløbne  Tid  .  . 
Alle  Tilstedeværende  underskrev.  Tops. ///. 
311.  den  unge  Kunstner  underskriver  med 
Familienavnet  „Loick"'.  J S thyr.DanskGrafik.  40 
(1943).17.  jf.bet.  I.3:  (i  tilfælde,  hvor  testa- 
tor ikke  selv  kan  skrive)  bruger  man  ofte  at 
lade  en  saadan  Person  (o:  en  tredje  mand 
(foruden  de  2  vitterlighedsvidner))  holde  ved 
den  Pen,  hvormed  en  Anden  underskriver 
hans  Navn,  hvilket  kaldes,  at  have  under- 
skrevet med  paaholden  Fen.  Nørreg.Privatr. 
11.367.  II  spec.  (jf.bet.l.i;  Y):  tegne  firmaet. 
Herr  F.  S.  vil  underskrive.  Lmé^u.  1.2)  m.  obj., 
der  betegner  brev,  dokument  osv.  (jeg)  beder  50 
Hr.  Jeronimus,  at  hånd  vil  komme  hid 
i  Aften  med  Notario,  for  at  underskrive 
Ægteskabs  Contracten.  £foZ6.Pern.//.5.  (det) 
kunde  blive  Penges  Udgivt,  naar  man 
underskrev  et  Gieldsbeviis,  som  Borgen. 
Rahb.  Fort.  1.87.  For  Merete  syntes  han 
(o:  hendes  fader)  kun  at  være  den,  der 
underskrev  vidnesbyrd  og  karakterbøger. 
AnkerLars.Rus.(1931).121.  1.3)  m.h.t.  navn. 
Antager  hånd  Vexelen,  da  skal  hånd  det  eo 
derpaa  .  .  tegne,  og  sit  Navn  underskrive. 
DL.5 — 14 — 11.  Dette  kan  ske  saaledes,  at 
Endossenten  paa  Vexelens  Forside  indsætter 
Endossatarens  Navn  og  underskriver  sit  eget 


(fuldstændigt  Endossement).  Lassen.  SO. 290. 
1.4)  underskrive  et  firma,  T  tegne  et 
firma  (se  u.  tegne  2.2 j.  Ludv.  1.5)  refi.:  sætte 
sit  navn  under;  undertegne  sig.  Papiret  er 
sluppet  for  mig  og  siger,  at  ieg  skal  under- 
skrive mig  .  .  L  Langebæk.  Langebek.Breve. 
397.  Bl&T. 

2)  03  billedl.  Lykken  har  endnu  ikke  vil- 
det  underskrive  mine  Ansøgninger.  Specialer. 
65.  II  især  om  person:  godkende,  anerkende, 
tiltræde  en  andens  mening,  dom  olgn.;  tidligere 
ogs.:  gaa  ind  paa,  vedtage  en  stillet  betingelse. 
Jeg  underskriver  ikke  i  aldting  saadan  Tale. 
Holi.Bars.1.6.  Han  underskrev  .  .  enhver 
Betingelse,  som  hun  paa  hans  Vegne  vilde 
indgaae,  enhver  Bestemmelse,  som  hun  iore- 
akiev. Gylb.(1849).IX.128.  Montaigne  havde 
gerne  underskrevet  denne  Definition.  BiiZe- 
skovJ.H.n.95. 

3)  part.  underskreven,  -skrevet  brugt 
som  adj.  3.1)  f  skrevet  efter  noget  andet,  med- 
delt i  det  følgende;  nedenstaaende.  hånd  .  . 
skrev  til  Jøderne  dette  underskrevne  (1871: 
nedenstaaende^  brev,  paa  ydmyg  supplica- 
tionsviis. 2Makk.9. 18 (Chr.V I).  3.2)  om  brev, 
dokument:  forsynet  med  underskrift,  en  un- 
derskrevet kontrakt,  stud.  med.  1943. 32.  han 
sendte  kontrakten  tilbage  i  underskrevet 
stand  I  3.3)  (især  emb.)  om  person:  som  har 
underskrevet  (dette  brev,  dokument);  under- 
tegnet. Underskrevne  YiåneT.vAph.(1764). 
især  substantivisk:  (jeg,  vi)  underskrev- 
ne, (nu:)  (jeg,  vi)  undertegnede;  ogs.  brugt 
i  al  alm.  som  en  talendes  ell.  skrivendes  om- 
tale af  sig  selv.  Af  denne  herlige  Byes  lovlige 
Borgerskabs  anseelige  Laug,  fremstiller  sig 
som  en  Første-grøde  jeg  underskrefne  N.  N. 
uværdig  Oldermand  for  det  anseelige  Hatte- 
magers La,ug. Holb.Kandst.Y3.  Underskrevne 
maae  erfare,  at  den  i  vore  Lande  .  .  begyndte 
Kleveravl,  staaer  Fare  for  at  gaae  Krebsgang, 
formedelst  Mangel  paa  Frøe.Adr.^yil762. 
sp.9.  Jeg  underskrevne  A  (J  ur  Formularbog. ^ 
134:  Undertegnede  Grosserer  Aj  bestemmer 
herved  som  min  sidste  Y'xWiQ.JurFormular- 
bog.*134.  Statstidende.*yd949.4.sp.4. 

Underskrivelse,  en.  ['onarisgri^valsa] 
flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.;  vbs.  til  underskrive  ell. 
skrive  (3.6)  under)  I)  som  vbs.  (jf.  Under- 
skrift 1).  (han  skal)  det  med  sit  Navns 
Underskrivelse  bekræfte.  DL. 5 — 14 — 18.  disse 
Artikle  bleve  ham  overleverede  til  Under- 
skrivelse. Holb.  DH.  I.  365.  Underskrivelsen 
finder  Sted  i  Overværelse  af  Notarius  publi- 
cus. JwriJ'ormMiariogr.'fiS.  2)  t  underskrift  (2). 
2.1)  d.  s.  s.  Underskrift  2.i.  Det  er  et  lidet 
Bind  .  .  1623.  kommen  fra  Pressen,  som 
Underskrivelsen  hetegnei.  LTid.1724.770.  2.2) 
d.  s.  s.  Underskrift  2.2-3.  med  hans  Segl  og 
trende  trofaste  Vidners  Underskrivelse  og 
Forsegling  være  bekræftet.  jD  L.  5 — 4 — 18. 
Naar  de  først  har  underskrevet,  ansees  de, 
som  de,  der  godvilligen  har  samtykt  der  i, 
og  følgelig  tabt  deres  Rett,  til  nogen  videre 


80* 


1271 


Underskriver 


nnderskyde 


1272 


Tiltale,  da  .  .  de  ved  slige  Underskrivelser 
har  tabt  deres  Rett  for  Underdommeren. 
Mossin.Term.427.  I.  Underskriver,  en. 

['onarisgri'var]  person,  der  underskriver.  Un- 
derskriveren af  et  Dokument.  S kr.y 7 1868. 
der  er  to  Lister,  og  Underskriverne  paa 
samme  Liste  er  solidariske  med  hinanden 
måhyides.  Jah Knu. G P. 61.  jf.:  Adresse- 
underskriver. EBrand.Br.lI.12. 

II.  Under-skriver,  en.  (ænyd.  d.  s.; 
foræld.y  underordnet  skriver  (2).  WChristen- 
sen.DS.243.  fx.  om  sekretær  i  kancelliet  (Moth. 
S 361),  om  medhjælper  hos  notarius  (Holb. 
Berg.280.  KomGrønneg.1 .134)  og  om  skriver 
hos  proviantforvalter  paa  skibe  (Cit.l794.( Sø- 
krig s  A.^  Lill  2^.).  BoM.HE.170).  -skad,  et. 
(ænyd.  d.  s.,  om  (pludseligt  angreb  af)  hekse- 
skud (FOhrt.DanmarhsTryUef  ormler. I. (1917). 
228),  ty.  unterschuss  (i  bet.  2  samt  om  en  slags 
vævefejl);  jf.  -skyde)  I)  [2-3]  hvad  der  er 
skudt  ind  under,  anbragt  under  noget;  ogs.: 
hvad  der  befinder  sig  neden  under  noget  ell. 
forneden  paa  noget.  I.l)  (jf.  Overskud  2.2; 
væv.)  indslag  af  skytten,  der  gaar  under  kæ- 
detraaden.  Væver B.  2.  AF  Geismar.  Bindings- 
lære.  (1929). 22.  II  hertil  Underskuds -bin- 
ding. 1.2)  (dial.)  vognaksel  af  træ.  Feilb. 
1.3)  (vet.,  foræld.)  en  art  spat  (II)  paa  inder- 
siden af  bagbenet  under  leddet.  Moth.S400. 
den  saa  kaldte  tørre  Spat  eller  Underskud. 
Forordn.^yiil778.§8.  MilTeknO.22.  2)  [14] 
{først  brugt  af  sprogrensere  i  folketinget  1862 
(se  Rigsdagst. F. 1862/63. sp.74);  dannet  som 
modsætn.  til  Overskud  (ty.  unterschuss  i  sa. 
bet.  findes  brugt  allr.  1845))  det  forhold,  at 
udgifterne  paa  et  regnskab  overstiger  indtæg- 
terne; underbalance;  ogs.  om  det  beløb,  der 
mangler  i,  at  indtægterne  dækker  udgifterne; 
deficit.  Underskuddet  må  dækkes  ved  en  ny 
skat.  HjælpeO.  Budgetten  viser  et  Underskud 
paa  2  Millioner. 5" <fe5.  Det  (o:  teatrets  drift) 
er  for  dyrt  .  .  Det  skal  give  Underskud. 
ErlKrist.DH.128.  en  Række  Aar  med  stadig 
voksende  Undeisknd.  Hage.^ 1 .107 .  se  ogs.  u. 
II.  køre  7.2.  [|  billedl.  (mods.  Overskud  I.1-2J. 
Fødselsoverskudet  er  .  .  i  Frankrig  endog 
forvandlet  til  et  Vnåersknå.  KvBl.^'/ 7 1908.2. 
sp.l.  Han  følte  tydeligt,  at  han  havde  Under- 
skud i  sit  Liv.  JørgenNiels.D. 20.  de  Ægge- 
hvidestoffer, som  snarest  ville  være  i 
Underskud  i  .  .  Herskabs-Hønserier.  Forf 
Hj.III,4.45.  Man  kunde  .  .  sige  om  en 
Person,  at  han  kunde  have  Behov  for  mere 
Dannelse,  hvormed  man  da  mener,  at  han 
er  i  Underskud  m.  H.  t.  Dannelse,  dog  uden 
at  han  selv  har  nogen  Oplevelse  af  denne 
M.a.nge\.  Vor  Ungdom.1943/44. 213.  \\  hertil 
(især  Y):  Underskuds-aar,  -drift,  -forret- 
ning, -høst,  -konto  ofl. 

nnderskyde,  v.  ['onarisgy'Sa]  vbs. 
(1.  br.)  -ning  (se  u.  bet.  1.2^  ell.  -else  (Bran- 
des. XII.  128.  XIII.  451),  jf.  -skud.  (ænyd. 
d.  s.  (i  bet.:  „støde  (en)  ned^'  og  „skyde  en 
sag  ind  under  en  myndighed  til  afgørelse^'); 


efter  ty.  unterschieben   (i  bet.  1)    og  unter- 
schiessen  (i  bet.  2)) 

I)  [2-3]  egl.:  skubbe  noget  ind  under  noget. 
I.l)  (1.  br.)  i  egl.  bet.  saa  spalter  man  de  an- 
givne Dele  paa  en  underskudt  Huulsonde. 
Chir.(1845).II.491.  1.2)  (nu  næsten  kun  jur.) 
indskyde,  indsætte  noget  i  stedet  for  noget  an- 
det; især:  hemmeligt,  i  det  skjulte  sætte  noget 
i  stedet  for  noget  andet  ell.  give  det  ud  for  at 
10  være  noget  andet.  Isolde  (bevæger)  Tærnen  til 
at  stedfortræde  hende  i  Bryllupsnatten,  — 
en  Underskydning  af  den  Slags,  som  der 
fables  om  i  saa  mange  Sagn.  VVed.R.322.  et 
underskudt  (0:  interpoleret)  Sted  i  en  Tekst. 
D&H.  Hingste,  som  ikke  vil  bedække  Føl- 
hopper, lader  man  „lave  sig  til"  ved  en  ung 
Hoppe,  medens  Følhoppen  holdes  rede  til 
Underskydning  i  rette  Øjeblik.  LandbO.^ 
1007.  II  m.  h.  t.  dokument,  især  testamente. 
20  falske,  underskudte  eller  paa  mislig  Maade 
iTemhragte'Testa.TaenteT.NyCollegial-Tidende. 
1845.579.  der  kunde  let  underskydes  falske 
Testamenter,  som  vare  daterede  fiere  Aar 
tilbage  i  Tiden  og  forsynede  med  Personers 
Navne,  som  nu  vare  døde.  FC Bornemann. 
Saml.Skrifter.II.(1864).162.SvClaus.IRoseii- 
lænker.(1933).157.  man  (havde)  „fundet"  en 
Plan  til  Opstand  mod  Kongen  blandt  Fou- 
quets  Papirer.  Det  var  sikkert  et  underskudt 
30  Doknment.  Rubow. Solkongen.(1949).30.  \\  ud- 
give et  fremmed  barn  for  at  være  sit  eget; 
oftest  i  forb.  underskudt  barn.  for  at  sikre 
sig  (fideikommiset)  og  forhindre,  at  det  gik 
over  til  en  anden  Linje  af  Slægten,  har 
(grevinden)  underskudt  en  Søn,  da  hun  ingen 
selv  hayde.  PoU/il903.1.sp.6.  smst.^i  1930.1. 
sp.2.  jf.:  hans  Begreber  er  kun  underskudte 
Børn  avlede  af  andre  Sjæle.  Br  åndes. V  229. 
1.3)  forestille  (sig)  noget  som  liggende  bag  ved 
40  ell.  til  grund  for  noget;  indsætte,  indskyde  et 
tænkt  grundlag  ell.  en  tænkt  grund  til  noget 
(især:  en  anden  persons  handlinger  ell.  tan- 
ker); lægge  noget  ind  i;  ofte  spec:  uden  grund 
ell.  uredeligt  tilskrive,  tillægge  en  tanker,  me- 
ninger, motiver  olgn.  at  en  saadan  Tanke 
kunde  underskydes  af  Kunstneren,  kan  let 
tænkes.  JLange.II. 275.  *vist  med  Løgn  man 
fo'r;  I  Nag  skal  jo  altid  noget  underskyde. 
Drachm.DJ  1.35.  Det  er  urigtigt  at  under- 
so  skyde  en  tavs  Kjærlighed  til  Abbeden  i  Soer 
som  delvis  Aarsag  til  denne  Hengivenhed. 
HSchwanenfl.In.343.  Det  er  .  .  vanskeligt 
at  underskyde  nogen  anden  end  Ørsted 
under  den  lærde  Mand  (i  eventyret  ,, Skyg- 
gen"), som  skrev  om  „det  Gode,  det  Skønne 
og  det  S&nde.'' Rubow.HCA.79.  (l.br.)  refl.: 
(ingen  har)  Mod  til  at  være  ene  med  Guds 
Ord,  saa  intet,  intet  Sandsebedrag  under- 
skyder sig.  Kierk.XI 1. 320.  \\  i  forb.  m.  to 
60  (substantiviske)  bestemmelser,  hvoraf  den  før- 
ste (ofte  en  personbetegnelse)  er  styret  af  ver- 
bets 1.  del  (under-),  den  anden  af  verbets 
sidste  del  (-skyde).  De  Beskyldninger  .  .  i 
Anledning  af  at  jeg  ikke  er  optraadt  for 


1273 


underskylle 


underslaa 


1274 


Socialismen,  falde  kun  tilbage  paa  mine 
Angribere,  de  have  underskudt  mig  de  Be- 
væggrunde, som  de  iorsta.<ie.  Brandes. Forkla- 
ring og  Forsvar.  (1872).  53.  Jeg  .  .  tar  ikke 
mine  Øjne  fra  (gendarmerne)  under  Visiterin- 
gen. Di  skal  ikke  faa  Lov  til  at  underskyde 
En  noetlCHans.F.365.  nu  er  det  jo  Præ- 
steskik at  underskyde  dette  mangetydige 
Ord  (o:  „livet")  en  næsten  overjordisk  Be- 
tydning. O  Geismar.KajMunk.(1945).48. 

2)  [2]  (nu  næppe  br.)  sTcyde  for  lavt,  saa 
skuddet  gaar  under  maalet.  paa  længere  Af- 
stand (over  80  Alen)  maa  holdes  forholds- 
mæssigt over  Maalet,  da  Man  ellers  under- 
skyder. B/ic/i.fiP20j.ZF/.i52.   jf.  Moth.U59. 

3)  (jf.  lY  under  22 ;  sj.)  som  udtr.  for  at 
skyde,  skubbe  noget  fra  sig,  undertrykke  noget. 
da  Taarer  atter  har  flydt,  underskyder  Kaja 
sin  datterlige  Respekt  og  erklærer,  at  hun 
syr  ikke  en  Trævl,  hvis  det  ikke  bliver  i 
Hellinned.  MartinAHans.K.77 . 

4)  [14]  {efter  overskydende;  sj.)  part.  un- 
derskydende,  som  mangler  i  det  fulde  antal. 
Antallet  af  de  over-  eller  underskydende 
Yogn\a,dmngei.  D S B.OrdreM. 53.  smst.54. 

under-skylle,  v.  [2]  [-isgøl'a]  vbs. 
-ning  ell.  (1.  br.)  -ing  (VeiBygn.(1865). 
82).  (jf.  -vaske;  fagl.)  undergrave  ved  at 
skylle  mod.  paa  disse  Kyster  (findes)  Klin- 
te, som  Søen  har  nndeiskyllet.Thaar.KS. 
247.  Ved  Foden  af  Kaimuren  var  nedram- 
met en  Spundsvæg  .  ,  for  at  sikre  mod 
Underskylninger.  Berl  Tid.  ^"/^  1894.M.  2.sp.  5. 
Skrænter  styrte  ned  paa  Grund  af  Ha- 
vets Underskylning.  smst.*/io  1902.Aft.  Till.  1. 
sp.4.  -skæde(lig:),  se  -skede,  -skedlig. 
-skæg:,  et.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  Under-  BI.2; 
1.  br.)  skxgvækst  paa  underlæbe  og  hage  (jf. 
Hage-,  Overskæg^.  Alle  Albaneserne  bære 
Moustacher,  hvorimod  ikkun  nogle  faa  af 
dem  lade  Underskægget  voxe  som  Tyrkerne. 
Schiern.EF.425.  Howalt.DB.7.  -skælle,  v. 
[1-2]  [-isgæl'a]  vbs.  -ning.  (mur.,  foræld.) 
understryge  tagsten  (med  kalk).  Tagsteene  .  . 
hvilke  bleve  med  Kalk  underskielede-Lfføj/er. 
G.48.  Hvidtning  af  Muur  og  Underskjælning 
af  Teig.BerlTid.^/d884.Aft.2.sp.2.  jf.:  Isblok- 
kene (i  ishytten)  var  indfugede  og  under- 
skællede  med  Sne. MylErich.VJ.lll.  -skæ- 
re, V.  [-isgæ'ra]  vbs.  -ing  (se  u.  bet.  I.2-3 
og  2).  (ænyd.  wnderskiere,  bortskære,  glda. 
vnderskæræ,  beregne,  jf.  ty.  unterschneiden; 
sml.  skære  under  u.  IV  skære  32  )  I)  [2]  skære 
ind  under  noget.  I.l)  om  skærende  redskab; 
spec.  (landbr.)  om  plovskær.  (plovskæret)  bør 
naturligvis  underskære  hele  Furebredden. 
Nat  Tid.^y^WOr.M.  Till.l.  sp.  4.  LandbO.III. 
819.  1.2)  (fagl.)  om  vandstrøm,  bølgeslag:  skære 
ind  under  grunden,  foden  af  noget,  (det  for- 
tælles om  en  gaard)  at  den  i  een  Nat  ned- 
sank  med  Top  og  Tavl,  efter  at  Grunden  ved 
det  forbiløbende  Vand  var  underskaaren. 
EPont.Atlas.in.ll5.  Bakkerne  underskæres 
af    E.a.y et.  Andres.  Klitf.  227.    Ingeniører   .   . 


standsede  Underskæring  (af  kysten).  BerlT id. 
*Uol902.Aft.Till.l.sp.3.  en  af  de  Læmoler  er 
jo  rigtignok  knækket;  Bunden  er  løs,  saa 
Strømmen  underskærer  Blokkene.  JacPalu- 
dan.F.78.  1.3)  (fagl.)  skære  ind  under,  danne 
indhulinger  i,  især  under  del  af  billedskærer-, 
billedhuggerarbejde.  For  at  kunne  gennem- 
modellere  den  enkelte  Legemsdel  tog  han  sin 
Tilflugt  til  en  Indhuling  af  Stenen  —  „Un- 

10  derskæringen"  — ,  som  giver  stærk  Skygge 
ind  under  den  lysende  hvælvede  Form.  Wan- 
scher.KN.14.  Skulderlokkerne  (paa  figuren) 
er  underskaaret  og  elegant  udarbejdet.  Fr 
Poulsen.TGK.167.  2)  (jf.  -hug,  -stille  2)  0 
tilskære  noget,  saaledes  at  en  yderlinie  viger 
skraat  indad  i  nedadgaaende  retning,  ell.  saa- 
ledes at  en  udskæring  bliver  bredere  indad, 
i  bunden  end  ved  overfladen;  især  i  part. 
underskaaret  brugt  som  adj.  ell.  som  vbs. 

20  Wagn.Tekn.531.  Furen  skal  kun  være  under- 
skaaren i  den  nederste  Side.  Haandv.170. 
(stuepigens)  nydelige  Sko  med  disse  høje 
„underskaarne"  Hæle,  der  er  saa  efterstræbte 
i  Dansesalonerne.  Poni.<STr26.  ||  m.h.t.  tæn- 
der i  tandhjul:  give  en  form  med  under- 
skaarne sider.  DaEngTeknO.  Underskæring 
(af  Tænder  paa  Tandhjul).  sms<.  ||  under- 
skaaret bogstav,  (bogtr.)  type,  hvis  tegn- 
billede hænger  ud  over  skriftlegemet.  Selmar,^ 

3j3  193.  TypogrOrd.118.  -skøde,  et.  (jf.  Under- 
Bi. ij  ^  skøde  til  undersejl.  SøLex.(1808). 
Bardenfl.Søm.1.96.  I. -skøn,  et.  (emb.)  om 
den  første  skønsforretning  i  modsætn.  til  over- 
skønnet.  Holst.R.  Sal.XVI.198.  II.  -Mkøn, 
adj.  (jf.  <?/.  wunderschon ;  til  III.  Under  2;  høj- 
tid.) vidunderlig,  overmaade  skøn.  *Almægtige! 
I  Din  er  al  denne  Bygning  rundt  omkring  | 
saa  Under-skiøn.  J<S'need.//.i2i.  *Bifrost,  den 
underskiønne   Bro.  Oehl.  XXI X.  195.    blandt 

40  alle  andre  Tider  var  der  en  Gang  en  under- 
skønne Tid,  hvor  jeg  var  Eder  saare,  saare 
kasT.  JPJac.I.193.  en  underskøn  Majdag 
med  tindrende  blaa  Himmel.  Wied. CM. 73. 
blomst  underskøn,  (egl.  efter  titelen  paa 
Goethes  digt:  Das  Bliimlein  Wunderschon; 
jf.  den  blaa  blomst  u.  III.  blaa  3.4)  som 
udtr.  for  romantisk  længsel.  Blomst  Under- 
skiøn.  Den  fangne  Greves  Sang,  (Efter 
Goethe.).  Oehl.XXlV  103.  *en  Tid,  da  man 

50  romantisk  drømte  |  om  Blomsten  Under- 
skiøn. S chand.UD.21.  -skørt,  et.  [3]  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  -klokke)  skørt,  der  bæres  under  kjole 
(nederdel)  ell.  et  andet  skørt;  tidligere  ogs.  [2] 
om  en  slags  nederdel.  Om  Lænderne  bære 
(negerinderne)  et  Slags  Underskiørter  af 
tyndt  Tøi.  Reiser. II. 531.  *hvem  kan  løbe  | 
I  snevert  Liv  og  Underskiørt? Faye.IdtArb.I. 
124.  Madame  F.  (var)  iført  et  sneehvidt, 
folderigt   Underskjørt  og  en  lyserød,  lang- 

60  skjødet  l<ieittTøie.Winth.NDigtn.257.  hun 
(kom)  ind  .  .  i  Underskørt  og  Frisertrøje. 
Pont. LP.VIII. 235.  -slaa,  v.  vbs.  -ning 
(i  bet.  2:  Bardenfl.Søm.I.80.  se  ogs.u.bet.i) 
ell.  (nu  næppe  br.)  -slagning  (i  bet.  2:  Ro- 


1276 


Underslås 


Underislæb 


1276 


ding.  Funch.MarO.1.160),  jf.  -slag.  {ænyd. 
vndersla(a),  undertrykke,  dølge,  hegaa  under- 
slcel  med,  refl.:  tiltage,  tilrive  sig,  fsv.  undir- 
sla,  mnt.  underslan,  jf.  nht.  unterschlagen; 
sml.  slaa  under  (u.  III.  slaa  62)  og  slaa 
noget  under  sig  (u.  III.  slaa  19.2J)  I)  [1] 
(1.  br.)  heslaa  med  noget  paa  undersiden. 
Kirkeværgen  .  .  tilbød  at  lade  det  hele 
(o:  loft  og  bjælker)  underslaa  med  gennem- 
skaarne  BTSidåeT.JySaml.4R.Y233.  2)  [2]  4> 
m.  h.  t.  sejl:  befæste  dets  overlig  til  raaen 
(ved  at  binde  det  fast  til  raaens  stræktov)  ell. 
(m.  h.  t.  gaffel-,  stagsejl)  naje  dets  lig  til 
løjerterne;  ogs.  m.  h.  t.  flag  (Wolfh.MarO.398) 
ell.  signal  (Scheller.MarO.):  fastgøre;  opsætte. 
Roding.  Harboe. MarO.  Ny  Sejl  undersloges  i 
de  iturevnes  &teå.MylErich.S.169.  3)  [2] 
(sj.)  bevæge,  trække  (legemsdel)  op  under  sig; 
i  forb.  som  sidde  med  underslagne  ben. 
V  Schmidt.  Reise  i  Grækenland.  (1863)  .150.246. 
4)  [3]  (fagl.)  ri  (for  ell.  lærred)  i  en  frakke 
ell.  jakke.  1  Dame  til  Underslaaning  af 
Vx&kkQioQr.Socialdem.*U1945.9.sp.3.  5)  [3.3, 
8]  (især  emb.)  m.  h.  t.  hvad  der  er  betroet  en, 
gaar  gennem  ens  hænder:  beholde,  saaledes  at 
ejeren  hindres  i  at  faa  det;  stikke  til  side, 
skjule,  især  for  at  anvende  det  til  egen  fordel; 
tilegne  sig  det  uretmæssigt,  begaa  underslæb 
med  det  olgn.  dersom  nogen  forrykker,  eller 
underslaar,  noget  af  samme  skibbrudet 
Gods,  den  skal  straffis  ligesom  for  andet 
Tyver].  DL. 4 — 3 — 1.  (loven)  satte  Livs- 
Straf  for  Alle  hvem  der  underslog  og  under- 
stak hvad  der  blev  skikket  Kongen  til 
FoTæimg.Grundtv.Saxo.1.242.  den,  som  un- 
derslaaer  noget  et  Stervbo  tilhørende  Gods. 
Forordn.^yil840.§42.  Fru  J.  har  underslaaet 
Kontingentmærker  af  de  Beholdninger  som 
hun  forestod.  BeW Tid.'"/, 7937.  ikT.  7.  sp.  2.  j| 
spec.  (foræld.)  m.  h.  t.  told:  begaa  toldsvig 
ell.  underslæb  m.  h.  t.  opkrævede  toldbeløb. 
Ludv.  II  m.  h.  t.  postforsendelse:  stikke  til  side 
for  at  tilegne  sig  den,  undlade  at  aflevere  ud- 
bringe den  ell.  forhindre,  at  den  kommer 
adressaten  i  hænde.  Hvis  nogen  ved  Post- 
væsenet ansat  Embedsmand  ulovlig  aabner, 
tilintetgjør  eller  underslaaer  de  til  Forsen- 
delse med  Posten  indleverede  Breve  eller 
'P&kkeT.Lov^'>/2l866.§138.  (postbudet)  havde 
underslaaet  —  som  det  hedder  i  Postspro- 
get —  267  Tryksager. EkstrabUM939.7.sp.l. 
II  t  wt.  h.  t.  hvad  der  bør  oplyses,  paatales  olgn. : 
hemmeligholde;  fortie,  (provsterne  skal)  aldelis 
intet  Uskikkeligt  dølle,  eller  underslaa,  men 
tilbørligen  lade  det  paatale  og  straffe.  DL. 
2 — 16 — 5.  -slag,  et.  flt.  d.  s.  ell.  f  -er  (i  bet. 
8.2 :  Cit.1780.  (HermAndersen.  Kbh.s  Toldbod. 
(1915).  74)).  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  3.2  og  4:), 
mnt.  underslach  (i  bet.  3.2),  nht.  unterschlag) 
I)  om  bevægelse,  slag,  hvorved  noget  rammes 
paa  undersiden  ell.  slynges,  kastes  under  no- 
get; spec.  i  flg.  anv.:  I.l)  [1]  (sport.)  slag 
i  hockey,  bandy,  hvorved  bolden  rammes  i  sin 
underdel  saaledes,  at  den  faar  retning  opad. 


Det  er  .  .  tilladt  at  slaa  til  Bolden  i  Luf- 
ten, undtagen  med  Vnåerslag.  Love f. Hockey.'' 
(1937). 13.  Sportsleks.II.637.  1.2)  [2]  (dial.) 
undergreb,  -tag  i  brydning.  Esp.373.  1.3)  [3] 
^J>  hvert  af  de  rundslag  i  et  bindsel,  der  lig- 
ger under  andre.  Funch.MarO.II.102  (se  u. 
Overslag  l.z).  1.4)  [3]  (nu  næppe  br.)  om 
fejl  i  vævet  klæde,  bestaaende  i,  at  skuddene 
ikke  er  slaaet  jævnt  sammen.  Forordn.(Kvart- 

10  udg.)*yzl705.§9.  2)  [2]  hvad  der  ligger, 
strækker  sig  under  en  vis  linje.  2.1)  (fsk.)  det 
stykke,  et  sættegarn  er  anbragt  under  vand- 
overfladen. Stibolt.  SF. 10.  2.2)  (bogtr.)  den 
række  udslutninger ,  der  sættes  („slaas")  under 
sidste  linje  paa  en  satsside;  ogs.  om  mellem- 
rummet ml.  sidetal  og  første  tekstlinie  ell. 
mellemrummet  over  og  under  overskrifter. 
Selmar.'74.  3)  [2]  hvad  der  er  fastgjort  under 
noget.  3.1)  (nu  næppe  br.)   ombøjet  sømten, 

20  der  fastholdt  ring  paa  hjulnav.  MilTeknO. 
3.2)  (især  tøm.  og  ^)  bjælke,  tømmerstykke, 
der  er  anbragt  under  noget  til  støtte,  afstivning; 
især  om  randret  liggende  drager  ell.  rem,  an- 
bragt paa  stolper  under  bjælkelaget  i  en  byg- 
ning, ell.  anbragt  under  strækbjælkerne  i  en 
bro  paa  tværs  af  broen,  ell.  om  tømmer,  der 
løber  langs  skibssiden  indenbords  ell.  er  an- 
bragt under  midten  af  dæksbjælkerne.  Moth. 
S467.  ForklTømrere.9.  Scheller.MarO.  Tekn 

30  Leks.1.575.  \\  (dial.)  om  skillerum  (under  en 
bjælke).  Kværnd.  UfF.  4)  [3.3,  8]  (emb., 
foræld.)  vbs.  til  -slaa  6:  underslæb  (2).  Moth. 
S467.  Underslag,  retsstridig  Tilegnelse  af 
fremmede  Ting,  som  man  paa  lovlig  Maade 
er  kommen  i  Besiddelse  af,  f.  Ex.  af  betroede 
eller  fundne  Ting.  Nord  ConvLex.'  VL  843. 
Sal.^XXIY.254.  -slagning:,  en.  se  u.  -slaa. 
%  -sluge,  V.  [2.4,  17.4]  {jf.  ty.  unterschlu- 
cken)  sluge;  nedsvælge.  *I)e  (o:  musene)  bleve 

40  fangne  (o:  af  væselerne),  underslugte  |  I  Fien- 
dens  huule  Vom  og  Kroe.  Reenb.  IL  3 24. 
•slæb,  et  ell.  f  en  (JJuel.33.  Slange.ChrlV. 
512.  Suhm.VI.380).  ("^  (i  bet.  2)  -slæf 
(-slef).  Slange.  ChrlYl  082. 1131.  -sløf.  jf. 
Moth.S511).  {ænyd.  underslæb,  -sleef,  -sløff, 
-sleuff,  -s(ch)leiff  i  bet.  2,  sf.  underslev;  efter 
ty.  unterschleif ;  vist  egl.  to  ord,  i  bet.  1  til 
ty.  schliefen,  smutte  (ind,  ud  osv.),  m.  side- 
formerne unter-schlief,  -schlauf,  -schluf,  i  bet. 

50  2  til  ty.  unterschleifen,  egl.:  skjule  under 
noget;  i  da.  med  tilknytning  til  Slæb,  II. 
slæbe)  I)  t  husly;  herberg,  ey  heller  (skal) 
dennem  (o:  oprørske  haandværkssvende)  gives 
nogen  Undersleb.  Regl.(Kvartudg.)  ^^U  1734. 
§14.  2)  det  at  tilegne  sig  (noget  af)  ting,  der 
er  betroet  en,  ell.  som  gaar  gennem  ens  hænder, 
ell.  unddrage  en  person  ell.  myndighed,  hvad 
der  tilkommer  ham  (den)  (fx.  ved  smughandel, 
snyderi  m.  h.  t.  told  og  andre  afgifter,  beklip- 

60  ning  af  mønter,  forfalskning  af  værdipapir, 
dokument);  ogs.  i  al  alm.  om  snyderi,  bedra- 
geri, svig;  nu  i  mere  spec.  anv.,  om  tilegnelse 
af  en  rørlig  ting,  som  er  i  gerningsmandens 
varetægt,  om  fragaaelse  af  laan  og  (især)  om 


1277 


Underslægt 


nnderstaa 


1278 


uretmæssigt  forbrug  af  betroede  penge,  kasse- 
mangel; ogs.  om  det  bedragne  beløb.  100  Rubel 
. .  skal  nu  effter  Tsarens  anordning  veje  7 S, 
og  formedelst  myntenets  underslæb  vejer 
de  gemeentlig  kun  6  ^.JJuel.75.  begaaer 
han  noget  falskt  i  Reignskabet,  eller  noget 
Underslæb,  da  skal  han  erstatte  det,  og  efter 
Omstændighederne  stTa.iies.SøkrigsA.(J752). 
§399.  At  der  ey  skal  skee  Underslæb  med 
Rugen,  lader  Kongen  endog  bage  Brød.  i'o 
Argus.l771.Nr.l7.4.  (han)  havde  gjort  sig 
skyldig  i  Underslæb  med  Hensyn  til  .  . 
private  Midler.  Lehm.1. 83.  en  Herregaards- 
frue,  som  efter  sin  Mands  Død  gjorde 
Underslæb  af  Testamentet  (o:  undertrykte 
det,  skjulte  det).  Redaktør  JesseniT  ole  og  Skrift. 
(1921).59.  Der  blev  konstateret  et  Under- 
slæb paa  næsten  halvtreds  Tusind  Kroner. 
Carlo  And.  TA.  26.  -slstgt,  en.  (naturv.) 
underafdeling  af  en  slægt  (6.2).  Cuvier.Dyr-  20 
hist.1.4.  DanmFauna.XX.20.  -sløf,  en.  se 
-slæb.  -snit,  en.  (jf.  Under-  BI.2;  bogb.)  ne- 
derste snit  paa  en  bog.  SvDahl.Ordbogf.Bogsam- 
lere.(1919).lU.  -sprøjte,  v.  [3]  [-,sbr(oi'da] 
ffagl.)  sprøjte  ind  under,  det  kløende  Parti 
(af  huden)  undersprøjtedes  med  40  "/o  Alko- 
hol. Ugeskr.fLæger.l940.505.sp.2.  (bjælkerne) 
blev  .  .  undersprøjtet  med  Sand.  PoL"/, 
1942.5.sp.3.  -spænding,  en.  (fagl.)  I)  [2] 
(indretning  til)  spænding  af  undertraaden  i  30 
en  symaskine.  SyStrikkeB.18.  2)  [14]  nedsat 
elektrisk  spænding.  IngBygn.l940.14.sp.l. 

underst,  superl.  ['on'arsdj  (ænyd.  d.  s. 
(Kalk.IV653.Vn33),  sv.  no.  d.  s.;  vist  fra 
mnt.  underst,  jf.  nht.  unterst,  superl.  til 
unter(e),  nedre,  adj.  til  præp.  unter  (se  lY 
underj;  jf.  I.  undre;  især  talespr.  og  4>) 
I)  som  adj.:  d.s.s.  nederst  1.  I.l)  i  egl.  bet.; 
svarende  til  lY  under  2:  (Leviathans)  hierte 
er  fast  .  .  som  et  stykke  af  den  underste  40 
(1871:  nederste^  møUe-steen.  Jo&.4i.i5('C^r. 
VI).  Om  Morgenen  før  Solens  Opgang  saae 
jeg  den  hele  underste  Bye  (0:  nederste  del  af 
byen)  indhyllet  i  Damp,  medens  den  øver- 
ste taarnede  i  klar  Himmel. Bagges.  DV X. 
269.  de  underste  Gange  (i  slottet  Kronborg). 
Thiele.  1. 19.  ( lerkar skaar ene)  findes  i  alle 
Dele  af  Dyngerne  fra  underste  til  øverste 
L&^.NaturensV  1932.1.  se  ogs.  u.  I.  Pol  I.2, 
Stokværk  2.  ofte  4>,  bl.  a.  i  forb.  som  underste  50 
batteri  (0:  det  batteri  paa  krigsskib,  som  er 
nærmest  vandlinien),  dæk,  hækbjælke,  kahyt, 
mærssejl,  se  især  Funch. MarO.  og  Scheller. 
MarO.  underste  vandlinie,  se  Vandlinie,  sub- 
stantivisk: Det  underste  af  Pyramiden. F»SO. 
II  svarende  til  lY  under  3:  inderst.  Under- 
ste Bind  (o:  i  en  forbinding).  vAph.(1769). 
e.  br.  1.2)  svarende  til  lY  under  14:  lavest- 
staaende  m.  h.  t.  stand,  værdighed,  udvikling 
o  SV.;  af  laveste  orden,  grad;  paa  laveste  trin  e'o 
olgn.  Tienestepiger  og  Personer  af  den  un- 
derste Sta,nd.PAHeib.II.357.  de  underste 
Klasser  i  Skolen. /S" <fejS.  Kunstsmørret  skulde 
bruges  til  at  sammensvejse  de  underste  Sam- 


fundslag mod  de  mere  besiddende  Bele.Jy 
Saml.5R.VII.29.  det  underste  land  (0:  de 
laveste  samfundslag),  gustaf munch-petersen. 
(bogtitel.  1933.)  substantivisk:  den  Underste 
i  Klassen.  S&B.  de  allerunderste  i  S&m.- 
iundet.Soya.AV22.  2)  som  adv.:  d.s.s.  ne- 
derst 2.  2.1)  i  egl.  bet.,  svarende  til  bet.  l.i. 
Moth.UeO.  *I  tvende  Stokværk  er  det  (0: 
huset)  bygget.  Underst  (Oehl.P.(1809).127: 
dernedej  |  Er  BoTgestuen.Oehl.IV83.  *snart 
er  han  (0:  en  hund,  der  leger  med  andre  hunde) 
underst,  snart  owempa^a,.  Kaalund. 121.  \\  (nu 
næppe  br.)  i  forb.  som  fra  øverst  til  un- 
derst, fra  øverst  til  nederst  (se  nederst  1.4^. 
mange  Kirker  revnede,  fra  øverst  til  un- 
derst. Borrebye.  TF.  425.  2.2)  svarende  til  bet. 
1.2.  en  haard  og  barsk  Verden,  hvor  Arbej- 
derne stod  underst  og  skulde  bære  Byr- 
derne. Pol.y»1944.5.sp.4. 

nnderstaa,  v.  ['onarisdåJ]  (f  under- 
stande, i  bet.  2:  Kletten.NyTrencher-Bog. 
(overs.l747).2).  præt.  understod;  part.  un- 
dcrstaact  ell.  j  understaaen  (LTid.1742. 
640)  ell.  t  understanden  (-standet)  (Slange. 
ChrIV1148.  LTid.1750.63).  (ænyd.  nnder- 
staa i  bet.  2-3  mfl.,  glda.  understa(a),  -standæ 
forstaa  (Kalk.IV.663.  Lucid.49.  Fragm.84), 
æda.  under-,  undistandæ,  forstaa  (MKrist. 
Fr.24.  jf.  smst.68),  oldn.  undirstanda,  oeng. 
understandan  (eng.  understand^,  mnt.  under- 
stan, træde  hen  under  noget,  vove,  forstaa,  jf. 
ty.  unterstehen ;  til  lY  under  2 ;  bet.  „forstaa" 
udviklet  af  let.:  staa  under  noget  (sml.  IL 
forstaaj  ell.  (til  IV  under  Ib)  af  en  bet.: 
staa  mellem  noget  (og  saaledes  „være  inde  i" 
det)  II  grundbet.  for  bet.  2-3:  staa,  stille  sig 
under  noget  for  at  bære  det,  tage  noget  paa  sig) 

1)  staa  nedenunder.  I.l)  (efter  ty.  sich 
unterstehen;  bogtr.)  refl.,  om  papir,  der  skal 
bruges  til  trykning:  ligge  en  tid  under  et  tungt 
bræt  efter  fugtningen.  Dengl.By. 1928-29. 55. 
1.2)  (nu  1.  br.)  i  part.  understaaende, 
som  findes  nedenunder;  nedenfor  staaende. 
Skyggefulde  Træer  .  .  giøre  ikke  det  under- 
staaende Græs  Ska,de.Schytte.IR.II.279.  paa 
de  sparsomme  Vinterveje  bærer  Isen  som 
Broer  over  understaaende  Vand.  Fleuron. 
HFR.44.  II  f  som  staar  nedenfor  paa  en  side 
ell.  i  det  følgende;  nedenstaaende.  en  under- 
staaende Nota  (0:  fodnote).  LTid.1755.139. 
Endnu  er  af  hans  Efterladenskab  udgivet 
et  Bind,  udkommet  for  sig  selv.  Understaa- 
ende er  .  .  det,  der  bedst  passer  for  denne 
Læsebogs  Bestemmelse.  Rahb.LB.445. 

2)  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  3.1 ;  nu 
næppe  br.)  refl,.:  paatage  sig  (at  udføre) 
noget;  tage  sig  af  (en  sag);  ogs.:  bestræbe 
sig  for;  prøve  paa.  Eftersom  man  nu  ey 
hafde  Videnskab  imod  Vesten  at  komme  .  . 
har  sig  Megallanus  understaaet  paa  Keyser 
Caroli  Qvinti  Omkostning  en  Vey  til  Søes 
mod  Vesten  at  o]psøge.Pflug.DP.1179.  *Du 
som  dig  understod  med  Trøst  mig  først  at 
vebne,  |  Da  min  Ulempe  og  Forandring  kom 


1279 


nnderstaa 


Understel 


1280 


mig  Tpaa,.  Falst.0vid.15.  Liitzow  undskyldede 
sig,  ey  at  understaae  sig  dette,  uden  Ordre. 
8lange.ChrIV.1015. 

3)  næsten  hun  refl.:  vove;  driste  sig. 
3.1)  (nu  hun  m.  overgang  til  bet.  3.2)  have 
mod,  dristighed  til  at  gøre  noget;  for  driste 
sig  til;  ofte  brugt  som  et  undskyldende  udtr. 
for,  at  den  talende  gør  ell.  siger  noget:  tage  sig 
den  frihed,  at;  tillade  sig;  især  m.  inf.  som 
obj.  Esaias  understaaer  sig,  og  siger  (1819:  lo 
drister  sig  til  at  sigej:  jeg  er  funden  af  dem, 
som  mig  ikke  søgte. Rom. 10.20 (Chr.Vl) .  Jeg 
understaaer  mig  Høj-gunstige  Herre  at  dedi- 
cere ham  dette  ringe  Skiiit. Holb.Bars.Y3. 
Mod  En,  som  understaaer  sig  at  sige  hvad 
han  tænker,  findes  tusinde  krybende  Hyklere. 
JSneed.1.366.  Tør  jeg  i  Følge  af  alt  dette, 
understaae  mig  at  bede  Deres  HøyVelbaarn- 
hed,  om  et  lille  Svar.  Ew.(1914).lY370. 
jf.:  *  Aldrig  .  .  til  Kamp  dig  .  .  at  bevæbne  20 
.  .  I  Understod  sig  dit  Mod. Bagges.NblD.79. 
II  t  *  ihhe-refl,.  anv.  da  vi  ey  understaae  at 
lade  os  see  i  Warschau  .  .  tage  vi  os  den 
Frihed  at  præsentere  ham  vores  alleryd- 
mygste  Forestillinger.  LTid.i 726.45.  Denne 
Mand  understaar  at  bekiende  sig  til  en  Sect, 
der  var  meget  almindelig  i  Europa.  JASweed. 
III. 107.  3.2)  (nu  næsten  kun  (i  præs.,  inf. 
og  imp.)  i  trusler  olgn.)  vove  at  gøre  noget, 
som  er  forbudt,  utilbørligt,  upassende,  urig-  30 
tigt,  fræht,  anmassende;  formaste  sig;  ofte  i 
forb.  turde  understaa  sig  (denne  forb.  er 
undertiden  blevet  dadlet  som  en  pleonasme, 
jf.  Holb.0rthogr.118).  \\  i  forb.  m.  obj.  Hvad 
vil  den  Fiante?  hvad  understaaer  hun  sig? 
Biehl.(Shuesp.III,3.88).  At  Hans  Majestæt  af 
Livslede  skulde  ville  tage  Livet  af  Aller- 
højstsamme, turde  være  en  lige  saa  umulig 
Tanke,  som  at  nogen  sand  Kongens  Tjener 
skulde  understaa  sig  den  Mangel  paa  Sub-  40 
ordination  selv  at  ville  berøve  sig  Livet. 
TroelsL.BS.II.191.  næsten  kun  m.inf.  som 
obj.:  Skibsfolkene  (skal)  straf  fis,  om  de  .  . 
understaa  sig  at  gaa  med  Ild,  eller  Lys, 
under  Overløbet.  DL.4 — 1 — 18.  Understaae 
dig  ikke,  du  umættelige  Blodigle,  at  sætte 
din  Fod  nogen  Tiid  meere  paa  brittisk 
(jxxmå.Tode.S.llO.  Hvor  tør  De  understaae 
Dem  at  fordre  Sligt?  Kofoed-Hansen.KA.1. 52. 
Forvalteren  .  ,  raabte  hende  an  og  sagde,  50 
at  hun  ikke  maatte  understaa  sig  at  samle 
Spaaner.  Tops.  Z7iS'./.22(?.  Nu  understaar  I  Jer 
at  røre  Jer  af  Fletten.  O  Rung.  P. 22.  \\  i  forb. 
m.  præp.  til  ell.  (nu  især)  i  (Bl&T.)  (ell. 
adv.  dertil,  deri^.  Tør  din  liderlige  og  van- 
artige Karl  understaa  dig  til  at  møde  for 
mit  Ansigt.  Holb.GW.IV7.  Hvis  nogen  under- 
stod sig  dertil,  skulle  det  koste  hans  Liv. 
sa.Usynl.I.l.  Hvis  De  nogensinde  under- 
staaer Dem  til  at  sætte  Deres  Been  i  mit  eo 
Nabolag,  saa  skal  De  komme  til  at  fortryde 
det. Hostr.T.145.  Ja,  understaae  dig  dertil! 
saa  kan  du  være  vis  paa,  at  du  skal  faae 
med    din    Fader   at    bestille.  PNJørg.  S. 127. 


Du  understaar  dig  ikke  til  at  lukke  ham 
ind\Pont.DR.'I.403.  du  kan  bare  understaa 
dig  i  at  være  næsvis.  Lo^O.  ||  i  (ved  aposio- 
pese)  forkortede  udtr.  Hvor  tør  hun  under- 
staae sig  paa  egen  Haand  — .Heib.Poet.Y. 
315.  Ja,  I  kan  bare  understaa  Jer  —  raaber 
hun  forfærdet.  CHans.BK.49. 

Under -stab,  en.  (^,  nu  kun  om 
udenl.  forhold)  om  de  laveste  militærpersoner 
i  et  regiments,  korps's  stab.  JBaden.DaL.585 
(u.  Stabj.  Forordn.'/5l806.§17.  MilTeknO. 
273.  Y SO. Y 1. 7 57.  -stag,  et.  (jf.  Under- 
Bi. ij  4>-  si«g'  til  undermasten.  SøLex.(1808). 
Scheller.Mar0.71.  -stamme,  en.  i)  (jf. 
Under-  BI.2;  l.br.)  nederste  del  af  en  træ- 
stamme. 8&B.  2)  (fagl.)  underafdeling  af  en 
stamme  (L5).  Jomuderne  er  opdelt  i  en 
Hovedstamme  og  talrige  Understammer. 
PWestermann.ÆgteTæpper.(  1945). 157.  jf.  1. 
Stamme  6.2  slutn.:  Forædlingsbestræbelser  i 
de  mellemliggende  Aar  har  forøget  Ydeevnen 
i  de  bedste  Understammer  (o:  af  roer). 
TfP.1910.253.  -stand,  en.  flt.  (i  bet.  2)  -e, 
(i  bet.  S:)  -stænder,  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  1  og 
3,  ^.unterstand  i  bet.  2-3)  I)  [2,17]  (jf.jy. 
understandelse,  bærme,  bundfald  (MDL.600); 
dial.)  valle  (i  flødebøtte).  Moth.  S7 43.  Stevns 
Bjev.38.47.  2)  [2,17]  (efter  ty.  unteTsta.nd; 
sj.)  et  (betonstøbt  ell.  paa  anden  maade  be- 
skyttet) rum,  hvor  soldater  (især  mandskab  ved 
en  (kanon)  stilling)  kan  søge  dækning;  beskyt- 
telsesrum. Woel.DG.55.  soldater  (var)  ved 
at  trække  pigtraadsspærringer  og  støbe  un- 
derstande. Lwnemann.LiV.59.  3)  [14]  (hist.) 
i  flt.,  om  borger-  og  bondestanden.  Moth.  S  743. 
Y  la  Cour. DH. 1 1. 80.  -stande,  v.  se  under- 
staa. -stand,  en.  (jf.  Under-  Bl.ij  ^ 
fastestang  (i  modsætn.  til  Bramstangj.  Funch. 
Mar0.II.145.  Larsen,  -station,  en.  [14] 
spec.  (elektr.):  elektrisk  station,  hvori  elek- 
tricitet af  een  art  omdannes  til  elektricitet  af 
en  anden  art  ell.  en  anden  spænding.  Sal.'  j 
F/7.5.  Kbh.sSporveje.(1936).73.  -stel,  et.  I 
[2]  (jf.  I.  -stilling^  stel  (LI),  der  udgør  den  ^ 
nederste,  bærende,  understøttende  del  af  ma- 
skine, apparat,  redskab,  møbel  olgn.;  oftest  om 
saadan  del  af  vogn,  automobil,  flyvemaskine; 
ogs.  om  løst  stel  til  at  stille  noget  paa.  VSO. 
Flyvemaskinekonstruktionen  skal  være  be- 
regnet for  de  Paavirkninger,  der  gennem 
Understellet  ved  normale  Starter  og  Lan- 
dinger overføres  paa  Planer  og  Kro-p.  Lovtid. 
1920.A.1616.  Klapbord  .  .  brunmalet  Pla- 
de, grønmalet  Understel.  PolitiE.Kosterbl.''^^s 
1923.3. sp.l.  derefter  (kom)  selve  „Faste- 
lavnsskibet",  en  guirlandesmykket  Baad  sat 
op  paa  Understellet  af  en  Langvogn.  Poni. 
D.12.  en  Vogn  af  gamle  Margarinekasser 
med  Understel  af  en  Barnevogn.  SonjaHau- 
berg.SyvAarforLea.(1944).120.  ||  (dagl.)  bil- 
ledl.,  om  underekstremiteterne.  Han  var  .  . 
robust  trods  sine  firsindstyve  Aar,  naar  und- 
tages Understellet,  som  svigtede.  J 7 Jens. 
RF.89.  hun  havde  en  temmelig  umulig  Fi- 


1281 


Understemme 


nnderstille 


1282 


gur,  langstrakt  og  smal  øverst  og  med  et 
mægtigt  Understel.  Nat  TidVt  1945. 12.  sp.  1. 
-stemme,  en.  [14]  J^  den  dybeste  stemme, 
bassen,  i  et  flerstemmigt  tonestykke  (mods. 
Mellem-,  Overstemme  (I.l)^*  ogs.  om  alle  de 
andre  stemmer  end  overstemmen.  Bagges.L.II. 
144.  MusikL.II.416.  det  er  jo  ligesom  én 
hørte  Blinde  Andersen  spille  paa  sin  Fløjte! 
Og  om  ikke  han  lægger  Understemme  under 
Melodien  ogsaa  —  med  Drøbelen  saagu.  i'o 
AndNx.FL.96.  -stempel,  et.  (jf.  Under- 
B1.2;  fagl.)  det  stempel,  der  ved  prægning, 
smedning  olgn.  trykkes  nedefra  mod  arbejds- 
stykket; spec.  om  under  sænke.  NordConvLex. 
Y485.  Hannover. Tekn.  147.  -sten,  en.  I) 
[I]  (sj.)  underfuld  sten.  Grundtv.RR.219.  2) 
[2]  (ænyd.  d.  s.;  møl.)  den  underste  af  de  to  sten 
i  en  kværn;  underligger  (2).  Moth. S7 89.  Soph 
Mull.N.21.  MaskinbogLandm.589.  -stige, 
V.  [14]  [-[SdiJqa]  {dannet  efter  overstige  2.3;  20 
sj.)  beløbe  sig  til  mindre  end.  Den  Nytte, 
Skoleholderne  finde  ved  saa  smukke  og  be- 
kvemme Herligheders  Brug,  skal  efter  de- 
res egen  Beregning  ikke  understige  26  a  30 
Rdlr.  aarlig.  Cit.  1764.  (Nordsjælland.'/ 3 1906. 
l.sp.3).  -stik,  et.  [14]  ^  om  hvert  stik,  en 
spiller  (ved  spillets  afslutning)  mangler  i  det 
antal,  han  skal  have  (har  meldt);  undertræk 
(I).  Levin.  Spillebog.(1900).43.  -stikke,  v. 
{ænyd.  d.  s.  (i  bet.:  „række  haanden  ind  un-  30 
der"  samt  i  bet.  3.2,  4,  ^),  mnt.  understeken, 
skjule,  forbytte,  m.  m.,  jf.  nht.  unterstecken  og 
unterstechen)  I)  [2]  (jf. -hore;  l.br.)  stikke 
noget  ind  under  noget  andet,  jf.:  (tyvene) 
skaffede  sig  Adgang  (til  villaen)  ved  at  under- 
stikke Vindueshasperne.  Socialdem.^^/iil945. 
5.sp.3.  2)  [17]  (jf.  -faldende;  stenhugger-spr.) 
i  part.  understukken,  om  profildel:  som  i 
en  spids  vinkel  afviger  i  indadgaaende  retning 
fra  forkantens  lige  linie,  understukne  Kar-  40 
nisser.  Priskurant  f.  Stenhuggerfaget.(1938).52. 
smst.53.  3)  [3.3, 8,20]  egl.  skjule  (sig)  under  ell. 
bag  noget  andet.  3.1)  f  i  egl. bet.  ♦Af  Gulderts 
Glands  den  Sølve-Grund  (0:  paa  et  bæger)  | 
Var  skiult,  og  understukket.  Tychon.Vers.363. 
3.2)  (1.  br.)  stikke  til  side;  tilvende  sig;  under- 
slaa  (6).  Dronningen  .  .  sagde  til  Ulfeld,  at 
Ambassadeuren  af  Dannemark  beskyldte 
ham  for  at  have  understukket  24000  Rdlr., 
som  Kong  Friderik  havde  leveret  \id.m..  Holb.  50 
DH.III.125.  (brevene)  understak  og  fordulte 
hånd. Slange.ChrlV.  593.  Orundtv.Saxo.1. 242 
(se  u.  -slaa  6).  alle  de  Tøjrester,  han  (0:  skræd- 
deren) har  understukket  og  kastet  ned  i  sin 
Kurv  under  Værkstedbordet.  yFed.i5B.394. 
Der  staar  noget  om  nogle  kostbare  Juveler, 
som  han  har  understukket. -RosenA;ran<2. 
Arme Riddere.(  1930).  159.  3.3)  (1.  br.)  lade 
noget  indgaa  i  en  fremstilling  olgn.  paa  en 
indirekte  maade,  som  undergrund,  -strøm  ell.  eo 
med  en  delvis  skjult  hensigt,  mening  olgn.; 
vist  kun  i  part.  understukken.  Stilen  (i 
amerikanske  aviser)  har  gennemgaaende  en 
vis    understukken    Humor,    som    man    kan 


vente  sig  i  Mark  Twains  Land.  JFJens. 
Guienberg.(1939).63.  Afhandlingen  om  La- 
salle ,  .  er  en  eneste  Parafrase  over  Agita- 
toren Georg  Brandes,  i  smaat  og  stort,  i 
stolt  Selvhævdelse  og  i  understukket  For- 
soningstilbud.  Stangerup.  K.  1. 100.  3.4)  (nu 
sj.)  sætte  noget  falskt  i  stedet  for  noget  ægte, 
rigtigt;  underskyde  (I.2).  I  denne  Deel  har 
hånd  .  .  undersøgt  om  de  gamles  Skrifter 
ere  ægte  eller  understukne.  Z/Ttd.i722.iVr. 
11.5.  Han  prøvede  paa  at  understikke  et 
falskt  Document.  F/SO,  hans  foregivne  Sø- 
ster, i  Virkeligheden  Ammens  understukne 
Barn,  hentæres  af  ulykkelig  Kærlighed  til 
ham.  VVed.B.132.  3.5)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
underskyde  1.3.  man  .  .  understikker  endog 
sine  mindst  undskyldelige  Handlinger  priis- 
værdige  .  .  Grunde.  Rahb.Tilsk.1794. 467. 
3.6)  t  intr.,  i  forb.  som  der  understikker 
noget,  der  stikker  noget  under  (se  u.  IL 
stikke  16.3^.  Med  Spanien  havde  Dannemark 
staaet  udi  stor  Fortroelighed,  siden  den 
Lybekske  Fred.  Ja  den  Fortroelighed  var  saa 
stor,  at  adskillige  Potentater  allarmeredes 
derover,  bildende  sig  ind,  at  der  understak 
meere  end  et  blot  Yensk&h.  Holb. DH. III. 48. 
4)  fj/. -købe  samt  Under-  B3^  f  bestikke  (II). 
den  listige  Jugurtha  viste  vel,  at  de  striid- 
bare  Romere  kunde  lettelig  tvingis  med 
Penge,  forsømte  derfor  ikke  at  understicke 
dem  Tid  effter  andGn.Holb.Intr.I.81.  5)  [14] 
(^,  1.  br.)  lægge  et  lavere  kort  til  end  det  af 
modspilleren  udspillede  (i  nolo);  krybe.  D&H. 
6)  [16]  t  s<^'^«  soldater  ind  i  en  hærafdeling 
for  at  udfylde  den.  Moth.S814.  endeel  som 
ville  tage  Tieneste  .  .  bleve  under  Rant- 
zovs  og  Penses  Regimenter  understukne. 
Slange.ChrlV. 321.  (de  danske  soldater)  maatte 
lade  (sig)  fange,  og  sig  siden  iblandt  de  Key- 
serlige  lade  nndexstikke.  smst.  589.  -stik- 
ker, en.  (til  -stikke  6;  <Jk,  1.  br.)  kort, 
hvormed  man  kan  gaa  under  et  andet  (i  nolo). 
S&B.  -stille,  V.  [-isdel'a]  vbs.  -ing  (se  u. 
bet.  S),  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  S),  ty.  unterstel- 
len;  jf.  stille  under  u.  IV  stille  27  )  I)  [2] 
stille  neden  under  noget;  vist  kun  (QJ)  i  part. 
understillet  brugt  som  adj.  Det  under- 
stillede Kar  løb  ganske  fuldt.  VSO.  Risten 
(i  samovaren)  erstattedes  med  en  løs  un- 
derstillet Lampe.  SaUXXIII.217.  jf.  IV  un- 
der 2.5 :  Bogstaver,  hvis  Læsning  er  usikker, 
markeres  ved  et  understillet  Punkt.  PDide- 
richsen.(Fragm.lv) .  2)  (jf.  -hug,  -skære  2)  stille 
efter  en  linje,  der  gaar  skraat  nedad  og  indad; 
vist  kun  (vet.)  i  part.  understillet  brugt 
som  adj.,  om  hests  forlemmer:  som  staar 
skraat  bagud  (ind  under  kroppen).  LandmB. 
11.190.  Bælum.HestensYdre.(1936).14.  3)  [9] 
(1.  br.)  stille,  indordne  under  en  myndighed 
olgn.  Exemptionen  betød  .  .  for  Odenses 
Vedkommende  ikke  en  direkte  Understilling 
under  Pavestolen.  Hist  Tidsskr.  lOR.  III.  523. 
4)  [14]  (sj.)  stille  lavere  i  en  rangforordning, 
skala.  Afgiftsbeløb,  der  .  .  vilde  understilie 


XXV.    Rentrykt  "/«  1949 


81 


1283 


Understilling: 


Understrygning: 


1284 


dem  i  Konkurrencen  med  de  andre  Export- 
s\sigteneT.BerlTid.'''/>1900.M.2.sp.2. 1. -stil- 
ling, en.  [2]  (jf.  -stel;  fagl.)  underlag,  hvi- 
lende paa  fødder,  hjul  olgn.;  især  om  saadan 
del  af  maskine,  vogn,  slæde  olgn.  De  mindre 
Bøsser  .  .  skæftedes  gjerne  i  en  Tømmerstok, 
hvilken  da  .  .  kunde  hvile  .  .  paa  en  Under- 
stilling, saasom  en  trebenet  Buk  eller  en 
Slags  Lavet  med  HiulOpfB.^VII.94.  Som 
man  ser  er  Understillingen  af  Stolen  dannet  i'o 
ganske  som  ved  det  først  omtalte  Bord. 
Haandv.161.  Endestykkerne,  Understillingen 
og  Vognstangen  (paa  Dejhjergvognen  er)  for- 
synede med  rig  Bronze. G Schutte.FL.46.  se 
ogs.  u.  II.  Stilling  6.2.  II.  -stilling,  en. 
[-isdel'eri,]  se  u.  -stille. -stive.  v.  [2]  [-isdi^va] 
vbs.  -ning  (VSO.).  (nu  næppe  hr.)  anbringe  et 
tømmerstykke  under  et  andet  til  støtte  for  det. 
F/S'0.(„Tømmermandsudtryk").  -stiver, 
en.  [2]  (nu  næppe  ir.)  tømmerstykke,  hvormed  20 
et  andet  er  understøttet.  VSO.  -stoppe,  v.  [2] 
vbs.  -ning  ( S jællJernb. I nstr.f. Banevogtere. 
(1855).4.  JernbaneL.42).  (fagl.)  stoppe  noget 
ind  under  noget,  saa  dette  kommer  til  at  ligge 
fast;  især:  bringe  ballasten  ind  under  sveller, 
sporvej sskinner  og  støde  den  fast  sammen. 
S  jællJernb. Instr.f.Banemestrene.(1855). 5.  man 
er  .  .  gaaet  over  til  at  understoppe  Skin- 
nerne (o:  sporvejsskinnerne)  med  jordfugtig 
Mørtel.  Suenson.B.III .430.  Ingen  af  de  store  3o 
Sten  (i  hellekistens  kammer)  var  understop- 
pede  med  mindre  Sten  til  Støtte.  National- 
musA.1932.34.  -strege,  v.  [2.5]  [-[Sdrai'a] 
vbs.  -ning  (s.  d.).  (jf.  strege  noget  under 
u.  IL  strege  1.3  samt  -stryge  2)  \)  i  egl.  bet.: 
sætte  en  streg  under  ord,  passus  osv.  i  noget 
skrevet  ell.  trykt,  især  for  at  lade  det  springe 
mere  i  øjnene,  henlede  opmærksomheden  paa 
det,  vise  at  man  tillægger  det  særlig  vægt, 
betydning.  Moth.U59.  Bergs. PP. 379 (se  m.  40 
-stryge  2).  D&H.  jf.:  Titelen  (o:  paa  et  bog- 
bind) er  understreget  med  en  smal  Kande- 
laberrulle. J.ar&ogi/.^05'uenner.iS24. 60.  2)  bil- 
ledl.:  lade  noget  træde  tydeligt  frem;  fremhæve; 
især:  gøre  et  legemligt  træk  mere  iøjnefaldende 
(v.  hj.  af  paaklædning,  kosmetik  osv.)  ell. 
lade  noget  i  en  (mundtlig  ell.  skriftlig)  frem- 
stilling træde  stærkt  frem,  faa  vægt,  eftertryk, 
blive  indskærpet  (ved  fremføringsmaaden). 
disse  to  Verber  understregede  (han)  ved  at  50 
løfte  Øjenbrynene  op  i  Fanden. Schand.SF. 
42.  Der  var  .  .  over  hendes  .  .  Skikkelse 
noget  raffineret  Stilfuldt,  som  hun,  navnlig 
ved  sine  Baltoiletter,  vidste  at  understrege 
med  en  resolut  og  hensigtsklar  Kunst.  JPJac. 
11.27.  Den  afgørende  Betydning,  som  Om- 
kvædet har  for  den  enkelte  Vises  Indi- 
vidualitet, understreges  ved,  at  hver  Vise 
har  sit  eget  Omkvæd.  0Friis.Litt.131.  \\ 
part.  understreget  brugt  som  adj.;  ogs.  i  60 
videre  anv. :  iøjnefaldende;  tydelig;  outreret,  de 
tre  unge  pigers  dristigt  understregede  ^)s.øn- 
heå.Hørlyk.GP.65.  (stabstrompeteren)  lyttede 
med   Hovedet   paa   Siden    med   understre- 


get Opmærksomhed. KaiHolb.FC.Yl 80.  som 
adv.:  hun  var  smuk  og  saa'  udenlandsk 
ud,  understreget  chic  i  diiting.  SvLa.FruG. 
36.  Stemmen  var  en  Grad  distinktere  da 
han  talte,  understreget  høåig.JVJens.RF.23. 
-stregning,  en.  [2.5]  [-isdrai'neq,]  flt.  -er. 
vbs.  til  -strege  (ell.  strege  (II.I.3)  underj. 
I)  til  -strege  1;  ogs.  konkr.  om  den  anbragte 
streg  ell.  den  understregede  passus  osv.  Am- 
berg.  „Løjtenanten  ynder  meget  Understreg- 
ning i  sine  Bøger"  .  .  „her  —  og  her  — 
rundt  om  —  han  gjør  det  maaske  for  at 
vejlede  Dig  under  Læsningen."  Tops./.62.  Da 
falder  hans  Øjne  paa  Avisen  med  den  blaa 
Understregning.  ^ode.Z)^.2iS6.  2)  til  -strege  2. 
For  at  give  sin  Haan  en  flot  Understregning, 
havde  han  vixet  sin  forpjuskede  Knebels- 
bart. (r^'ei.iJ.i^P.  Lapseri  var  der  ikke  Spor 
af  i  hans  Holdning  og  Paaklædning,  snarere 
en  lille  Understregning  i  Retning  af  det 
klassiske:  en  skødesløs  Form  sømmer  sig  for 
UændlKLars.GHF.l.S.  (han  talte)  i  Præke- 
tone, med  en  Stemme,  der  laa  lidt  højere 
end  hans  sædvanlige,  og  med  mange  Under- 
stregninger af  mere  eller  mindre  ligegyl- 
dige Sentenser.  KMunk.HJ. 112.  -stryge, 
V.  [-|SdryJ(q)a]  vbs.  -ning  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s., 
SV.  understryka  (i  bet.  2);  jf.  stryge  under 
u.  III.  stryge  13.14)  I  )  paastryge  et  lag  un- 
der noget.  1.1)  [1-2]  (jf.  III.  skælle  4,  under- 
skælle; mur.)  tætte  fugerne  ml.  tagstenene 
indvendigt  med  kalk,  der  paastryges  med  en 
særlig  mur  ske  (understrygeske).  Moth.  S  874. 
ForklMurere.73.  Hvor  man  ikke  kan  komme 
til  at  understryge,  som  .  .  langs  Rygninger 
og  Grater,  maa  man  forskælle  udvendig  fra. 
Gnudtzm.Husb.196.  I.2)  [3]  (mal.)  male  med 
et  første  lag,  hvorover  den  egentlige  farve 
paaføres;  grunde.  Amberg.  Det  er  først  un- 
derstrøget med  Liimfarve,  og  siden  malet 
med  Olie.  MC  Bl&T.  2)  [2.5]  (nu  næppe 
br.)  d.  s.  s.  -strege  (1).  de  af  Amtstuen 
requirerede  Estafetter,  der  alle  findes  under- 
strøgne i  Listerne.  MR.  1811. 176.  Alle  de 
understrøgne  Vers  og  Ord  har  jeg  stiaa- 
let  fra  Digteren.  Bagges.PV88.  de  Ord,  som 
jeg  en  Gang  fandt  understrøgne  (orig.379: 
understregnej  i  en  Bog,  der  laa  paa  dit  Bord. 
Bergs.PP.'364.  3)  (sj.)  billedl.  anv.  af  bet. 
1(2):  give  en  vis  undergrund,  undertone  ell. 
baggrund,  endeligen  har  jeg  i  Lighed  med 
Fortællingen  bestandigt  søgt  at  understryge 
ved  Hjælp  af  Tidsalderens  Totalitet. JBiierÅ;. 
VIII.29.  denne  hans  underløbne  Harme  mod 
Verden  .  ,  understryger  den  enkelte  Yttring 
og  giver  den  et  Anstrøg  af  hans  .  .  Misfor- 
nøielse  med  Yerden.smst.XIII.81.  -stryge- 
ske,  en.  (til  -stryge  l.i;  mur.)  murerske 
til  understrygning  af  tagsten;  tagske  (2).  Tekn 
Leks.1.575.  -strygning,  [-|SdryJ(q)nen,] 
I )  (mur.)  vbs.  til  -stryge  l.i ;  ogs.  konkr., 
om  den  paastrøgne  kalk.  Bogan.1 .129 .  Tag- 
stenene understryges  indvendig  .  .  fed  Kalk- 
mørtel med  Tilsætning  af  hydraulisk  Kalk 


1286 


IJnderstrøm 


understøtte 


1286 


giver  en  god  Understrygning,  ilf ur Jern&eiow. 
301.  Husene  (rystede  ved  jordskælvet),  flere 
Steder  kom  der  Revner  i  Lofterne,  og  Tag- 
Understrygning  faldt  ned.  Tilsk.1930. II. 
431.  II  hertil  U.  a.  Understrygnings-kalk, 
-mørtel,  -ske  (alm.:  Understrygeske.  OrdbS.J. 
2)  (mal.)  vbs.  til  -stryge  1.2 ;  og  s.  om  det 
paastrøgne  farvelag.  Strygefarvens  Tilbered- 
ning afhænger  af,  om  Farven  skal  staa  alene 
som  Oliefarve  eller  skal  være  Understrygning,  lo 
TeknLeks.I.508.  -strøm,  en.  I)  (jf.  Under- 
B1.2 ;  især  ^ ;  mods.  Overstrøm^  strøm  under 
vandfladen,  nær  bunden.  Harboe.MarO.403. 
det  salte  Vand,  der  som  en  Understrøm  fra 
Nord  løber  ned  fra  Sk&geTSik.Frem.DN.83. 
2)  tu  billedl.  Hr.  G.  T.s  Anmeldelse  (frem- 
hæver) den  dybe  Alvors  Understrøm  (o:  i 
HCAnd.s  eventyr).  H  C  And.  ML.  566.  det  so- 
ciale Problem  (vedbliver)  at  være  ligesom 
en  Understrøm  i  Sa.miunået.Mart.Levnet.11.  io 
128.  Der  var  en  Understrøm  af  Ophidselse 
i  hendes  Stemme. jBers.(r.i72.  tj}  -strøm- 
me, V.  [2]  [-isdrgm'a]  (l.br.)  strømme,  løbe 
i  en  strøm  under;  vist  kun  billedl.  (jf.  -strøm 
2).  Han  fortalte  Henriette  sin  hele  Historie 
som  „gesinnungstiichtig"  Student  med  en 
understrømmende  Tvivl.  Schand.TF.  II.  350. 
hun  .  .  ejede  ærlig  Vilje  til  at  forsøge  en- 
hver Mulighed  for  at  naa  det  gode  Maal  .  . 
Alligevel  understrømmedes  hendes  Forsæt-  30 
ter  af  hemmelig  Angst. Bers.G.52.  -strøm- 
ning:, en.  [2]  (1.  br.)  d.  s.  s.  -strøm  2.  Chr 
Reventlow. Krigenogvi. (1916). 62.  han  (for- 
talte) alt,  hvad  han  vidste  om  den  lokale 
Politik,  Intriger,  Understrømninger  og  ind- 
fødte Sager  i  Almindelighed.  PTren.Ør/cenens 
Kurér. (overs.1928). 25.  gennem  Bogen  (gaar) 
en  Understrømning  af  levende  Indigna- 
tion. FrNygaard.(Kentaur.l934.Nov.l4.sp.2). 
-strømpe,  en.  [3]  (fagl.,  delvis  foræld.)  om  40 
en  slags  (nu:  tynde,  uldne,  halvlange)  strøm- 
per, der  anvendes  under  flor-  og  silkestrømper. 
Levin.(se  11.  Overstrømpe^.  Manufakt.(1942) . 
118.  -stykke,  et.  (fagl)  I)  (jf.  Under- 
B  1.1-2^  stykke,  der  ligger  neden  under  noget  ell. 
danner  den  nederste  del  af  noget;  i  forsk.  spec. 
anv.,  fx.  den  del  af  dør-,  vinduesrammen,  der 
ligger  under  aabningen.  (stigen)  er  forsynet 
med  .  .  et  snabeldannet  Jern  til  at  gribe 
om  Understykket  i  Vindueskarmen.  Dagf&L  50 
^/il859.1.sp.4.  Understykket  i  en  Dørkarm 
slides  meget.  Gnudtzm.Husb.  234.  se  ogs.  u. 
Overstykke  1.  2)  [3]  klædningsstykke,  der  bæ- 
res inden  for  et  andet,  ell.  stykke  tøj,  der  ligger 
under  et  andet  stykke.  Et  varmt,  tyndt  Under- 
stykke  (Fruentimmerskj ørt).  Levin.  Knap- 
hulssiden  (o:  i  en  jakke)  var  slidt  .  .  hun  tog 
Understykket  væk,  lagde  nyt  paa.^iftDam. 
B.140.  -styrmand,  en.  ^  styrmand  af 
lavere  charge  (2.,  3.  styrmand  osv.)  ell.  styr-  eo 
mandselev.  Reiser. 1 1. 536.  Hrz.VlI.164.  Schel- 
ler.MarO.  -stytte,  v.  se  -støtte,  -stærk, 
adj.  I)  (til  III.  Under  2-3;  l.br.)  overnaturlig 
ell.  vidunderlig  stærk.  ♦De  største  Horn  ud- 


stukke  I  De  understærke  llænå.Oehl.XXlX. 
9.  *Ej  mer  end  Tordenbygen  skrækker  Van- 
det, I  mig  skrækker  Korsets  understærke 
Tegn.  Røse.RosmerHavmand.(1897).50.  2)  [14] 
(sj.)  som  har  under  normal  trykstyrke.  LL 
Hammerich.Tyskfonetik.(  1934) .56 .  -støbe, 
V.  [2]  [-isdøJba]  vbs.  -ning  (s.  d.).  (fagl.) 
støbe  et  underlag  under.  DaEngTeknO.  Skin- 
nerne understøbes  med  k?,isi\t.LSal.XI.99. 
I.  -støbning,  en.  [2]  (fagl.)  vbs.  til  -støbe; 
ogs.  konkr.  om  det  støbte  underlag.  Oppe  i  den 
ene  Skrænt  ligger  et  Hus,  som  forlængst 
vilde  været  styrtet  ned,  hvis  ikke  en  massiv 
Cementunderstøbning  holdt  det  paa  Plads. 
JernbaneT.^U1934.7.sp.l.  II.  -støbnings, 
en.  [14]  (bryg.)  kortvarig  støbning  (1),  ud- 
blødning af  byg  inden  maltningen.  Bryg. 
(1941).  t  -stød,  et.  [2]  understøttelse;  ogs.: 
hvad  der  understøtter  noget.  Understød  som 
holder  Bygningen  sammen.  Gram.  Nucleus. 
480.  Tyge  Brahe  (blev)  forlehnet  med  Næde- 
næs  Lehn  .  .  til  et  Understød,  dermed 
at  fortsætte  det  kostbare  Verk,  hånd  sig 
.  .  hafde  toietsiget. Slange. ChrIV32.  vAph. 
(1759).  t  -støde,  v.  [23]  (ænyd.  d.  s.,  ty. 
unterstossen)  støde  ned;  slaa  til  jorden.  Ved 
de  Grækers  Usamdregtighed  er  han  komen 
til  Velde,  og  ved  deres  Samdregtighed  skal 
han  understødes  igien.  Wing.  Curt.63. 

Understøtning,  en.  flt.  -er.  vbs.  til 
understøtte  (jf.  Understøttelse^.  I)  (fagl.) 
vbs.  til  understøtte  1;  ogs.  konkr.,  om  hvad 
der  understøtter  noget.  Kostbare  Understøt- 
ninger af  TømmeTyæTk.Schytte.IR.II.156. 
Man  søgte  ved  Understøtning  at  bevare 
Bygningen  for  Fald.JfO.  I  andre  Tilfælde 
bliver  Anlæget  (af  en  tovbane)  mere  sammen- 
sat: der  behøves  stærkere  Tove,  Understøt- 
ninger for  samme  undervejs.  itføiiiT.  77.53. 
2  Stykker  fladt  Jern,  der  .  .  tjener  som 
Understøtning  for  2  Ristebærere  (i  en  damp- 
kedel).? Schrøder. Maskinlære. 1 1. (1916). 34.  se 
ogs.  simpel  sp.1402''^.  \\  hertil:  Understøt- 
nings-flade, -pille,  -punkt  ofl.  2)  (nu  næppe 
br.)  vbs.  til  understøtte  2:  d.  s.  s.  Under- 
støttelse 2.  den  Herre  .  .  Zebaoth  skal  bort- 
tage af  Jerusalem  og  af  Juda  alle  slags 
understøtning  (1871:  Støtte^;  al  understøt- 
ning af  brød,  og  al  understøtning  af  vand 
(1871:  hver  Støtte  af  Brød  og  hver  Støtte 
af  Ya.nd). Es.3.1(Chr.VI).  Fra  den  Tid  af 
har  Handel  og  Skibsfart  paa  Grønland  endnu 
ei  nogensinde  været  reent  afbrudt,  ikke  heller 
har  Missionen  savnet  Understøtning  og  Frem- 
gang. Mali.  Sg  H.  273.  (penge)  til  Laan  og 
Understøtninger.  Bårens.  Biografie.  (1813).  33. 

understøtte,  v.  ['onar|Sdødo]  (nu  ikke 
irigsspr.  -stytte.  Moth.S768.  Holb.DH.II.15. 
Høysg.S.226.  J Baden.  Gram.8.  Blich.(1920). 
1.96).  præt.  -ede  ell.  f  -støtte  ^understødte. 
Holb.DH.II.376);  part. -et  ell.  (jf.  sp.l287"; 
nu  næppe  br.)  -støt  ^de  bleve  understødte 
af  Geistligheden.  sa.Hh.1. 260)  ;  imp.  -støt  ell. 
t  -støtte  ('Understøtte  (1871:  Styrkj   mig, 


81'' 


1287 


understøtte 


Understøttelse 


1288 


at  jeg  maae  blive  helst. Ps.119.117 (Chr.VI)). 
vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.).  (ænyd. 
understytte,  fsv.  undirstytta,  mnt.  under- 
stutten,  nht.  unterstiitzen;  til  lY  under  2; 
jf.  støtte  under  noget  u.  støtte  sp.888^*) 

1)  anbringe  støtter,  piller  ell.  andet  støttende 
underlag  under  noget  ell.  (bidrage  til  at)  holde 
noget  oppe,  oprejst,  paa  plads  ved  at  støtte, 
afstive  det;  støtte  (II.l.i).  I.l)  m.h.t.  ting. 
Tempelen  .  .  har  mange  Vinkeler,  og  af 
skiønne  Marmor- Piller  understøttet.  P/iug. 
DP.841.  To  store  Søiler  skulle  understøtte 
Loftet.HCAnd.BC.il. 205.  understøtte  et 
Skib  (som  staar  paa  Kølen).  S  cheller.M  ar  O. 
jf.  (sj.):  Jeg  udstrakte  for  mig  mit  Spyd, 
at  understytte  mit  Spring  over  Elven. 
Blich.(1920).1.96.  se  o^s.  simpel  sp.l403**^. 
m.  h.  t.  gren:  *Guldstribet  Frugt  mod  Jorden 
tynger  ned  |  Den  understyttet  Green.  Ste- 
ners.Ode.50.  Ved  Tildannelsen  af  Pyramide- 
træer understøtter  man  Grenene,  indtil  de 
blive  tilstrækkelig  stive.  Bredsted.Pom.1. 361. 
1.2)  m.  h.  t.  levende  væsen,  især  person  (ell. 
legemsdel),  man  maatte  understøtte  ham,  at 
han  ikke  skulde  falde  paa  Jorden.  Holb.JH. 
11.240.  min  ældste  Søn  stod  ved  Hoved- 
gjerdet  og  understøttede  ham —  det  var  just 
hans  Tuur  at  passe  den  Syge.  Blich.(  1920). 
XY137.  Remi  træder  ind,  understøttet  paa 
den  ene  Side  af  Maurice,  som  holder  ham 
under  Armen,  paa  den  anden  ved  en  Krykke- 
stok. Ifei&.Poe^.Z/.259.  Staven  vil  under- 
støtte ham  paa  Y&ndringen.  Kierk.IY62.  || 
(jf.  bet.  2)  i  billedl.  udtr.  du  giver  mig  min 
Frelses  Skjold,  og  din  højre  Haand  under- 
støtter (1931:  støttede;  mig.  Ps.  25. 36.  du 
maae  understøtte  os,  naar  vi  snnhle.  Basth. 
Tale.(1782).64. 

2)  overf. :  yde  militær,  økonomisk  ell.  anden 
materiel  hjælp  ell.  moralsk  støtte;  bidrage  til 
at  holde  noget  oppe,  hjælpe  det  over  en  van- 
skelig periode;  arbejde  ell.  tale  til  gunst  for 
en  ell.  noget;  (søge  at)  skaffe  noget  fremgang, 
fremme  ell.  faa  det  til  at  komme  til  sin  ret  ell. 
underbygge,  bekræfte  noget;  støtte  (II. 1. s). 
De  Misfornøyede  .  .  begyndte  igien  at  ud- 
lægge Czarens  Forhold  og  Gierninger  til  det 
verste,  hvorudi  de  bleve  understødte  af 
Geistligheåen.Holb.Hh.I.260.  der  maa  ingen 
være  (til  stede)  uden  Republiqven  og  Monsr. 
Leander  tilligemed  mig,  som  kand  lidt 
understøtte  hans  Sag.sa.Rpb.1.8.  anlegge 
eller  understytte  nyttige  Manufacturer  og 
Fabriker, OeconT.y/. 67.  Den  .  ,  Sopran, 
Camilla  med  sin  .  .  Alt  understøttede. /ngr. 
LB.IV.135.  Smaa  Detaschementer,  opstillede 
mod  Neapolitanerne,  understøttedes  med 
Raad  og  Daad  af  det  bevæbnede  Land- 
folk. Magazinf.  militair  Videnskab.  IV.  (1821). 
256.  Den  evangelisk-lutherske  Kirke  er  den 
danske  Folkekirke  og  understøttes  som  saa- 
dan  af  8taten.Orundl.(1849).§3.  Endskjøndt 
Hovedparcellen  mangler  lidet  i  befalet  bo- 
niteret Areal,  tillader  jeg   mig  dog   .  .    at 


understøtte  knsøgningen.  Hylling.HJ .354.  vi 
skal  understøtte  Dem  i  Deres  Bestræbelser. 
Ludv.  jeg  kan  .  .  understøtte  mit  Indtryk 
med  en  rationel  An&lyse.  Billeskov J .H .1 1 .107 . 
Det  er  Illustrators  Opgave  at  understøtte,  le- 
vendegøre Teksten  mest  muligt.  P Christians. 
CT.54.  II  (i  skak;  foræld.:)  understøttede 
Piecer  (o:  garderede  brikker). Skak.(177 3). 13. 
II  (sprogv.)  om  sprogligt  element.  Articulus 
10  er  det  lille  ord  én  eller  ét,  som  hjelper  og 
understøtter  W&vn-(irået.Høysg.AG.19.  navn- 
lig om  indskud  af  et  stumt  bogstav  (spec.  e) 
i  ortografien  efter  (lang)  vokal:  O  bør  aldrig 
fordobbles,  mindre  understyttes  ved  et  e. 
J Baden.  Gram. 8.  De  forskjellige  Midler,  hvor- 
ved man  har  villet  betegne  Længden,  ere: 
1)  understøttende  h,  2)  understøttende  e, 
3)  Yoråohling.Rask.Retskr.132.  LJac.RH.224. 
Understøttelse,  en.  flt.  -r.  vbs.  til 
20  understøtte  (jf.  Understøtning^. 

[)  til  understøtte  1:  støtte  (l.i.i);  ogs.  (nu 
1.  br.) :  hvad  der  understøtter  noget;  støttende  un- 
derlag; støtte  (I.l).  at  hele  Legemet  ved  Hjælp 
af  den  Understøttelse,  han  .  .  faaer  af  Lære- 
ren med  Svømmekrogen,  kommer  til  at  flyde 
op  mod  Vandets  Over^a.åe.Gymn.(1828).50. 
(vi)  hjalp  Damerne  ud  af  Baaden.  Ligesom 
før  afslog  Miss  Mary  Andrews  tilbudte  Under- 
støttelse. Drachm.II.393.  Langsvellesystemet 
30  (for  sporvej sskinner),  Tværsvellesystemet  og 
Systemet  med  spredte  Understøttelser.  Perl 
Tid.^'/il883.M.2.sp.l.  En  stor  sund  Kvinde 
som  balancerer  med  hele  sin  smidige  Vægt 
paa  saa  ringe  en  Understøttelse  som  sine 
to  Fødder.  JVJens.RF.102.  \\  (bot.,  foræld.) 
d.  s.  s.  L  Støtte  1.4.  vAph.Nath.VI.306.  || 
hertil:  Understøttelses-flade  (o:  den  del  af 
underfladen  af  et  legeme,  der  er  understøttet, 
ell.  den  flade,  hvorpaa  noget  hviler,  støtter  sig. 
40  JLange.II.76.  WesenbL.Ins.46),  -mur  (o: 
støttemur.  Bl&T.),  -punkt  (o:  det  punkt  af 
en  genstand,  der  er  understøttet.  Ursin.D.120. 
S&B.),  -tryk  (o:  det  tryk,  en  genstand  udøver 
paa  det,  der  understøtter  den.  Bl&T.). 

2)  til  understøtte  2.  2.1)  (nu  1.  br.)  i  al  alm., 
om  hjælp,  bistand,  støtte  (1.4.2).  (fjenderne) 
toge  mig  med  fordeel  i  min  modgangs  tiid; 
men  Herren  var  min  understøttelse  (1871: 
Støtte). 2 Sam.22.19 (Chr.VI).  Patrouiller  .  . 
til  Politie-Betjenters  Understyttelse.  MR. 
1783.898.  At  de  Danske  (i  Madrid)  ere  saa 
ganske  berøvede  diplomatisk  Understøttelse, 
er  et  stærkt  Sty^^e.  Coll.  (HG And.  B  C.  III. 
97).  Fruen  henkastede  den  Bemærkning,  at 
det  kunde  være  saa  rart,  om  hendes  Datter 
havde  Nogen  at  synge  Duetter  med;  Hr.  I. 
var  for  beskeden  til  at  tilbyde  sin  Under- 
støttelse i  denne  Henseende.  Tops./.i53.  || 
det  at  (søge  at)  skabe  bedre  basis  for,  under- 
to  bygge  noget.  Nogle  Faa  antoge  jo  i  Oldti- 
den Endeel  af  Dette,  endskjøndt  ikke  med 
Understøttelse  af  alle  de  Grunde,  vi  nu  have 
for  disse  Sandheder.0rsi./.i73.  Hrz.III.265. 
II  (sprogv.)  om  indskud  af  stumt  bogstav  (spec. 


1289 


Understtøtter 


undersælge 


1290 


e)  i  ortografien  efter  (lang)  vokal.  Fordoblinger 
og  Understøttelser.  iEasA;.  fir. /.  47.  sa.Retskr. 
150.  II  hertil  {^,  foræld.)  Understøttelses- 
poster  (MilCom.Vin.418),  -tropper  (SaV 
XXI.980)  om  afdelinger,  der  er  bestemt  til 
at  forstærke  ell.  evt.  optage  tropperne  i  skytte- 
linien  (ell.  feltvagten);  soutiens.  2.2)  om  støtte 
til  en  person,  institution,  et  foretagende  i 
form  af  penge  (ell.  anden  materiel  hjælp);  ogs. 
om  selve  pengebeløbet;  ofte  spec.  om  alderdoms-,  lo 
arbejdsløsheds-  ell.  socialunderstøttelse  olgn. 
Understøttelse  af  Fattigvæsenet,  som  ikke 
er  enten  eftergiven  eller  tilbagebetalt.  Grundl. 
(1849). §35.  Alle  de  andre,  der  var  rejste 
før  han,  havde  faaet  ministeriel  Understøt- 
telse (jf.  Rejseunderstøttelse^,  men  han  fik 
ingen. S tuck.I II. 464.  naar  man  (o:  en  arbejds- 
løs) ikke  har  noget  og  bare  hæver  Under- 
støttelse, saa  — .LeckFischer.H.M.71.  han 
betalte  .  .  hvad  den  (o:  ruden)  kostede,  20 
skønt  han  (0:  en  arbejdsløs)  ikke  havde  ret 
meget  i  Understøttelse.  TZ)i<Zet;sen.Den/MWe 
Frihed.(1944).20.  \\  hertil  (fagl,  især  emb.): 
Understøttelses-anstalt  (S&B.  Krak.1946. 
11.2626),  -beløb,  -berettiget,  -fond,  -for- 
ening, -kasse  (Junge.90.  LovNr.31'^/il890), 
-politik,  -princip  (se  ForsikrL.  145),  -sam- 
fund, -selskab  (Baden.JurO.II.218.  Krak. 
1946.11.2627),  -told  (l.br.,  om  beskyttelses- 
told. AxelDamiSkriftogTale.(1938).113),  -ud-  30 
gift  ofl. 

Understøtter,  en.  (afl.  af  understøtte) 

1)  (sj.)  hvad  der  understøtter  (1)  noget;  støtte 
(I.l).  Kjølen  er  lagt  til  et  stort  Fartøi,  af 
hvilket  Spanterne  (med  tilhørende  Stivere 
eller  Understøttere)  samt  Oplængerne  alle- 
rede ere  stillede  paa  Kjølen.  Hrz.XVlII.230. 

2)  GJ  person,  der  understøtter  (2)  en  ell.  noget. 
Til  de  Svenske  hafde  (hollænderne)  erklæret 
sig  ikke  mere  at  være  Mæglere,  men  deres  40 
Hielpere  og  Understøttere  imod  de  Dan- 
ske. Slange.  ChrlV. 1340.  Suhm,  den  Lærde 
.  .  Videnskabernes  høimodige  Fremmer  og 
UnderstøtteT. Rahb.LB.II.91.  Til  sin  Død  var 
han  politiske  Flygtninges  og  Forfulgtes  tro- 
faste Understøtter.  Brandes.  ¥4[4i.  de  stær- 
keste Understøttere  af  det  nazistiske  Regi- 
mente. Pol.  "U 1946. 4.  sp.l. 

Under-sng,  et.  (jf.  Under-  BI.2;  l.br.) 
sug  (2)  af  understrøm.  Undersuget  (ved  Horn-  50 
bæk  strand)  tog  mig  og  trak  mig  tilbage  og 
ned. Pol.'/?  1934.2. sp.3.  -sur,  adj.  (jf.  u. 
Under-  6  og  Undersyre;  kem.,  nu  1.  br.)  i 
ssgr.  (svarende  til  -syre^  som  klor-  f'chlorun- 
dersure  Sa.\te. Manufact.(1872).262),  svovl- 
undersur  (s.  d.).  -svend,  en.  (ikke  i  rigs- 
spr.)  om  tyende  i  underordnet  stilling;  nu: 
andenkarl.  Cit.l714.(V edel8im.Elvedgaard.il . 
(1846).87).  MDL.  UfF.  -svins:,  et.  [21 
(gym.)  rækøvelse,  hvorved  benene  føres  ind  to 
under  stangen  mellem  armene.  Sportsleks.II. 
638.  -svovlsur,  adj.  (jf.  u.  Under-  6; 
kem.)  d.  s.  s.  svovlundersur.  undersvovlsurt 
Natron.  Manufact.(1872).263.  -svovlsyre. 


en,  (jf.  u.  Under-  6 ;  kem.)  d.  s.  s.  Svovlunder- 
syre.  Larsen.  Sal.*XXIV256.  -svovlsyr- 
lig,  adj.  (jf.  u.  Under-  6;  kem.)  d.  s.  s.  svovl- 
undersyrlig.  Undersvovlsyrligt  Natron.  Vare 
L.*906.  -svovlsyrling,  en.  (jf.  u.  Under- 
Gi  kem.)  d.  s.  s.  Svovlundersyrling.  Larsen. 
Bl&T.  -sy,  V.  \2]  (haandarb;  især  i  perf. 
part.)  sy  paa  undersiden:  fastsy  neden  under 
noget.  Moth.U59.  Jakkesæt  .  .  1  Knap  foran 
og  undersyet  med  en  anden  Kn&Tp.  Politi E. 
Kosterbl.  "Ao  1923.3.  Bordløber,  hvidt  Hør- 
lærred, undersyet  med  klart  Bobinet,  smst. 
^*Uol924.2.sp.l.  -syn,  et.  iglda.  vnder  siwn; 
til  III.  Under  2-3;  nu  næppe  br.)  overnatur- 
ligt ell.  vidunderligt  syn,  skue  ell.  i  al  olm.  om 
mirakel,  «nder  (III.3).  Moth.JJ61.  Om  Natten 
kunde  jeg  neppe  sove  for  de  lige  over  for  mig 
giennem  Vinduerne  lokkende  Undersyner  af 
Maanens  og  Skyernes  Spil  over  Gletscheren. 
Bagges.  DV.  X.  40.  *Da  skal  dog  Jomsborg 
staa  i  hellig  Kraft,  |  Som  Undersyn.  Grundtv. 
PS.II.54.  -syre,  en.  (jf.  u.  Under-  6  og 
undersur;  kem.)  syre  med  mindre  iltindhold 
end  oversyre  og  syre.  ThThomsen.U organisk 
Chemi.(1875).24.  -syret,  adj.  (jf.  u.  Un- 
der- 6;  kem.)  af  en  lavere  iltningsgrad  end 
den  normale  syre.  -syrlig,  adj.  (foræld. 
-syrlet,  se  svovlundersyrletj.  (jf.  u.  Un- 
der- 6;  kem.)  adj.  til  -syrling;  især  i  ssgr. 
som  klor-  f'klorundersyrlig  Kalk. Christ.Ke- 
mi.82),  svovlundersyrlig  (s.  d.).  -syr- 
ling, en.  (jf.  u.  Under-  6;  kem.)  syre,  hvis 
iltindhold  er  mindre  end  den  ved  „syrling"  be- 
tegnede. ThThomsen.  UorganiskChemi.(  1876). 
24 (se  u.  I.  Syrling  1).  jf.  Klor-  (smst.  Sal* 
XIV.162),  Svovlundersyrling  (s.  d.^.-sæ- 
dig,  adj.  (jf.  Under-  B  1.3 ;  mods.  omkring-, 
oversædig;  bot.)  om  blomst  (ell.  dele  deraf): 
hvis  bæger,  krone  og  støvdragere  sidder  neden- 
for frugtknuden  (støvvejen) ;  om  frugt:  som 
sidder  under  bæger,  krone  og  støvdragere  (i  en 
oversædig  blomst).  CGRafn.Flora.I.71.  Støv- 
dragerne ere  .  .  undersædige.  Dre^'er.Bo^Term. 
89.  (bærret  er)  undersædigt.  smsf.iii.  Warm. 
Bot.569.  -sselge,  v.  [14]  [-isæl'qe]  vbs. 
-ning  (Argus.l771.Nr.21.3.  PoV'Ua921.6. 
sp.l),  jf.  -salg.  Y  I)  sælge  (en  vare)  til  under- 
pris, det  (engelske  klæde)  trængtes  selv  til- 
bage, andre  varer  dukkede  op,  efterspørgslen 
efter  det  tog  af,  det  begyndte  at  blive  under- 
solgt og  gaa  ud  af  k\iT?,.Arup.H.143.  Under- 
sælges Mærkevarer,  opstaar  der  blandt  Pu- 
blikum Misstemning  og  Mistillid  overfor  Va- 
ren og  dens  Fris. KjeldRørdam.KanUndersalg 
af  Mærkevarer  forhindres?  (1934).  4.  2)  sælge 
varer  til  lavere  pris  end  en  konkurrent  og 
derved  skade  ham,  konkurrere  ham  ud;  dels 
m.  h.  t.  person,  forretning  olgn.:  hvad  der 
kan  være  Aarsag  til,  at  saa  mange,  og  nesten 
alle  Lande,  kan  undersælge  os,  og  arbeide 
for  bedre  Kiøb  end  vi.  OeconT.III.31.  rej- 
sende Kræmmere;  hvis  Hovedhensigt  virke- 
lig synes  at  være  denne,  at  de  kunne  under- 
sælge hyeTandve.Blich.(1920).XXI1.155.  Hans 


1291 


Undersælger 


undersøge 


1292 


Knap  kunde  undersælge  de  andre  Kro- 
verter  med  gammel  Rhinskviin.  C5erwft.///. 
29.  Tyskland  undersolgte  den  hollandske 
Industri.  Sal*XVII.786.  \\  dels  om  vare: 
paaføre  en  anden  vare  konkurrence  ved  at 
sælges  billigere  end  denne,  denne  Kaffe  under- 
sælges af  den  Brasilianske,  rigtig  nok  mindre 
gode,  Kaffe.  S ehouw.N. 139.  Naar  4000  Kr. 
omsat  til  polsk  Mønt  kan  købe  og  drive  en 
(polsk)  Bondegaard,  saa  vil  (polske)  Land- 
brugsprodukter kunne  undersælge  danske 
Landbrugsprodukter.  Berl  Tid. "/« 1921.  M.  3. 
sp.2.  -sælger,  en.  [14]  [-isæl'qar]  flt.  -e. 
Y  person,  der  undersælger  (1),  sælger  til  under- 
priser. Fabrikanten  vil  nægte  fremtidig  at  le- 
vere den  paagældende  Vare  til  Undersælge- 
ren. Johannes  Hansen.  Detailprisen.  (1934). 16. 
Bang- Jensen.  Mindstepris  og  Under  salg. (1934) . 
76.  -sænk-,  i  ssgr.  (til  IL  -sænkej  0  i  be- 
tegnelser for  hvad  der  er  tildannet,  saa  det 
kan  undersænkes,  fx.  Undersænk-bolt  (Da 
EngTeknO.),  -hoved  (IngBygn.l944.10.sp.2), 
-skrue  (TeknO.).  I.  -sænke,  en.  (jf.  Un- 
der- B1.2  samt  -stempel^  =^  den  underste  af 
de  to  sammenhørende  forme  i  et  sæt  sænker. 
Wagn.Tekn.146.  TeknLeks.1.524.  II. -sæn- 
ke, V.  [2,17]  [-|sæn,'^3]  vbs.  -ning  (s.  d.). 
nedsænke  (under  en  overflade);  fx.:  drukne 
(en).  Moth.U59.  \\  nu  kun  (0)  m.  h.  t.  skrue-, 
nittehoveder(s  huller):  forsænke  (I.2).  under- 
sænket Nagle  .  .  undersænkede  Huller. 
Scheller.MarO.  TeknLeks.1.165.  -sænker, 
en.  (jf.  Under-  Bl.2^  0  d.  s.  s.  I.  -sæn- 
ke. NordConvLexY.485.  H annover. Tekn.l 47. 
-sænkning,  en.  [-isæix'gneq,]  0  vbs.  til 
II.  -sænke ;  ogs.  konkr.,  om  fordybning  i  over- 
fladen af  noget,  beregnet  til  at  optage  søm- 
hoveder olgn.  Thaulow.M.II.208.  jf.:  Samle- 
stykkerne  .  .  hviler  imod  koniske  Under- 
sænkninger i  Samlekassen  (i  en  overheder). 
DampLok.109.  ||  hertil  Undersænknings- 
bor,  forsænkbor  (FagOSnedk.  Træsløjd.154), 
-boring  (smst.286).  I.  -sæt,  et.  [2]  (ogs. 
-sætter,  en.  Fleischer.B.685).  (biavl.)  om  en 
slags  forlængelse  til  en  bikube,  der  anbringes 
under  den,  naar  kuben  bliver  for  lille.  Fleischer. 
B.685.  Kværnd.  II.  -sæt,  part.  adj.  se  II. 
-sat.  I.  -sætning,  en.  I)  (log.)  den  anden 
sætning  (det  andet  præmis)  i  en  syllogisme 
(Propositio  minor);  tidligere  ogs.  om  hypo- 
tese (Leth.(1800)) .  Lundhoff. For  standens  Brug. 
[1742.].  84.  tvl.  Eilsch.  Term.  37.  Heib.  Pros. 
1.309.  Brandes. 1. 85.  jf.: s&a.  forfærdeligt,  blot 
menneskelig  talt,  er  det  at  blive  elsket  af 
Gud  og  at  elske  Gud,  Undersætningen  i  den 
Sætning:  Gud  er  Kjerlighed,  er:  han  er 
Din  Døds-Yiende.  Kierk.XIVWO.  2)  (gram., 
l.br.)  underordnet  sætning;  bisætning.  Rahb. 
Stiil.64.  J Lauritsen.  Vort  bogmål.  (1887).  15. 
II. -sætning,  en,  se  u.  -sætte,  -sætsig, 
ady.  [lonarisædsi;  ogis.  onar'sædsi]  (su.  under- 
såtsig,  ældre  sv.  undersåttig;  fra  ty.  unter- 
setzig  (-såtzig,  -såssig),  nt.  undersettig,  jf. 
(i  sa.  bet.)  ty.  uutersetzlich  og  untersetzt  (se 


II.  undersåt^;  til  ty.  untersetzen;  bet.  -udvik- 
ling usikker;  „dagl.  Tale."MO.)  om  levende 
væsen  (s),  især  person  (s)  legeme):  temmelig 
lav  og  samtidig  kraftig,  bred,  firskaaren  (af 
legemsbygning).  vAph.(1759).  en  undersæt- 
sig Krabat,  med  nedhængende  Axler  og  et 
vældig  stort  Roved.  Blich.  (1920).  XIV 219. 
en  noget  ældre  Mand  af  en  undersætsig 
Legemsbygning.  Kofoed-Hansen.  D  L. 36.   Ib- 

10  sen  er  undersætsig,  sværtbygget.  Brandes.III. 
278.  om  dyr:  Latterfuglen  er  en  lille  under- 
sætsig, bred  og  kort  bygget  Fugl.  Knud  Pouls. 
B.27.  jf.:  Merinosfaaret  har  et  Legeme  af 
undersætsig  ^tøxrehe.Manufact.(1872).69.  \\ 
(1.  br.)  billedl.,  om  ting.  undersætsige  Sørge- 
pile.  Gjel.PastorMors.(1894).113.  en  lille  un- 
dersætsig Bog.  Aarbog  f.  Bogvenner.  1920. 129. 
Font  af  Granit,  romansk,  af  een  Sten,  bred 
og  undersætsig. DanmKirker.V I.  616.  \\  hertil 

20  (1.  br.)  Undersætsigtaied.  Amberg.  Holst.  R. 
-sætte,  V.  vbs.  -ning.  (ænyd.  undersette, 
hjælpe,  undsætte,  ordne,  arrangere,  fsv.  undir- 
såtia,  overlade,  overdrage,  refl,.:  underordne 
sig;  fra  mnt.  undersetten,  sætte  noget  støt- 
tende under,  fastsætte,  ordne,  nht.  unterset- 
zen; fagl.)  egl.  [2]:  anbringe,  placere  noget 
neden  under;  bl.  a.  om  anbringelse  af  støttende 
tømmer  olgn.:  (kirken)  var  indtil  for  faa  Aar 
siden  undersat  med  Bindingsværk  og  Blyvin- 

30  duer.  Nu  er  den  grundmuret  og  Vinduerne 
indfattet  i  Træ.  SvOrundtv.DF.il.  66.  \\  J^ 
om  fingersætning  ved  klaverspil,  hvorved  tom- 
melfingeren anbringes  under  en  af  de  andre 
fingre;  som  vbs.:  MusikL.(1801).277.  HPanum 
B.ML.143.  II  (nu  næppe  br.)  om  tilføjelse  af 
noter,  forklaringer  olgn.  under  noget  trykt  ell. 
skrevet.  Wingard  hafver  ladet  undersette 
mine  merckværdigste  Ordsprogger  med  nogen 
anden  Forkl&ring.  Wing.  Curt.bS^.  \\  [10]  un- 

40  derordne.  Undersætning  under  andre.  v^pA. 
(1759).  1. 1  -sætter,  en.  [2]  d.  s.  s.  For- 
sætter. (?w<siIfMi^s.^i5(?2;.  36.  II.  -sætter, 
en.  se  I.  -sæt.  -sø,  en.  (jf.  under-  Bl.2^  ^ 
understrøm  ell.  stærk  bevægelse  i  vandet  under 
overfladen.  Blich.(  1920).  XIV  131.  tæt  ved 
Bredden  gik  en  dybere  Undersøe,  den  brød 
sig  mod  Havstokken.  sws^.Z/Z.2S5.  Krøyer. 
(NaturhistTidsskr.I.(1837).409).  der  gik  en 
stærk  Undersø  med  høj  Bølgegang  i  Retning 

50  vest-nordvest.  Bornholms  Tidende.^^Ux  1924.2. 
sp.l.  -søge,  V.  [-|Sø-qa]  vbs.  -else  (s.  d.) 
ell.  -ning  (s.  d.),  jf.  -søgende,  (sv.  undersoka, 
no.  undersøke;  efter  ty.  nnteTsuchen,  jf.mnt. 
undersoken,  oeng.  undersecan;  vist  egl.:  gen- 
nemsøge underneden  (under  overfladen,  under 
bunden),  fra  øverst  til  nederst;  jf.  -forske)  søge 
at  naa  til  kendskab  om,  hvad  noget  indeholder, 
dækker  over,  rummer,  dets  tilstand,  egenskaber, 
sammenhieng  olgn.  ved  at  underkaste  det  et 

60  wø^'e  eftersyn,  gennemgaa,  ransage  det  nøje, 
i  enkeltheder,  spec.  ved  benyttelse  af  eksperi- 
mentelle metoder,  sagkyndig  fremgangsmaade, 
videnskabelig  forsken  olgn.;  ogs.:  ransage,  gen- 
nemsøge noget  i  søgen  efter  noget  bestemt,  ell. 


1293 


Undersøgelse 


Undersøsning 


1294 


underlcaste  det  et  eftersyn,  en  prøvning  for  at 
konstatere  dets  værdi,  brugbarhed,  ægthed  olgn. 
ell.  (m.  afsvækket  bet.)  forhøre  sig  om  noget. 
Kobberets  Vægt  blev  ikke  undersøgt  (1931: 
Kobberet  blev  ikke  veiei).lKg.7.47.  Vil  det 
gaae  godt,  naar  han  (o:  gud)  undersøger 
(1931:  ransager;  Eder?  Job.13.9.  Det  er  ikke 
nok,  at  Regieringen  giver  Love,  den  maae 
tillige  undersøge,  hvor  vidt  Gierningerne  ere 


1.407.  Eurwitz.8.385.  -søffelses-,  i  ssgr. 
af  -søgelse,  bl.  a.  Undersøgelses-ekspedition, 
-færd,  -kommission,  -materiale,  -metode, 
-objekt,  -omraade,  -pligt  (spec.  T  (jf-  -ret 
ndf.  1. 7)  om  en  køberen  paahvilende  pligt 
til  at  undersøge  varen  ved  modtagelsen.  Lassen. 
80.88.  Handels  Tekn.87),  -rejse,  -ret  (spec. 
Y  om  en  købers  ret  til  at  undersøge  det  købte), 
-række,  -trang,  -udvalg;  betegnelser  for  tek- 


overeensstemmende    med    Lovene    eller    ei.  lo  niske   foranstaltninger,    og   hvad   herved   an 


JSneed.V  11.71.  i  denne  Tid  vil  (jeg)  kunne 
blive  undersøgt  (o:  visiteret)  og  maaskee 
standset  flere  Dage  af  min  Reise.  J?  CJ.nd. 
Breve.1.76.  Bygningerne  (er)  opmaalte  og 
undersøgte  i  ISlA.HJHolm.BK.l.sp.l.  Man 
undersøger  en  Ventil  for  Tæthed  ved  at 
smøre  Mærkerødt  paa  den  (osv.).SkibsMask. 
137.  I  Lejligheden  har  (tyven)  opbrudt 
Skrivebord     og     undersøgt     alle     Gemmer. 


vendes,  som  Undersøgelses-batteri,  -bor,  -bo- 
ring, -laboratorium,  -lampe,  -rør  (o:  rør  ned- 
sat i  jorden  over  gasledning  til  undersøgelse 
af,  om  der  trænger  gas  ud  af  rørene),  -sonde, 
-stolle,  -ur  (o:  barometerlignende  apparat,  der 
anbringes  paa  enden  af  et  under søgelsesr ør). 
II  (jur.)  til  Undersøgelse  slutn.,  i  ssgr.  som 
Undersøgelses -arrest  (nu:  varetægtsfængsel. 
Kaper.),  -dommer  (o:  dommer,  der  leder  for- 


PolitiE."'/iol923.4.  ||    part.  undersøgende  20  undersøgelsen  i  en  sag.  NordConvLex.Y651 


brugt  som  adj.  Den  unge  Rektorfrue  (sendte) 
Erik  et  undersøgende  nysgjerrigt  Sideblik. 
Schand.AE.54.  Hun  saa  undersøgende  paa 
hende. ErlKrist.DH. 218.    -Søgelse,    en. 

[-isø'qalsa]  flt.  -r.  vbs.  til  -søge  (jf.  -søg- 
ningj  .•  eftersyn,  granskning,  efterforskning,  der 
har  til  formaal  at  konstatere,  afsløre,  hvad 
noget  indeholder,  bestaar  af,  dets  tilstand, 
egenskaber  olgn.,  at  klarlægge  en  sag  ell.  finde 


Goos.III.192.  LovNr.90''Ul916.§514),  -for- 
hør (Kierk.XIII.462),  -kammer  (om  hvert 
af  de  kamre  inden  for  Kbh.s  politi,  der  ledes 
af  en  politiadvokat),  -princip  (0:  procesgrund- 
sætning, hvorefter  retten  har  det  nærmeste 
ansvar  for,  at  sagen  bliver  fuldt  oplyst.  Munch 
Pet. BR.^^ (1940).  422),  -proces  (0:  inkvisi- 
tionsproces),  -ret  (0:  ret,  hvor  de  forhold  i 
en   straffesag,    der   gaar   forud  for  domsfor- 


noget  eftersøgt;  ofte  om  saadan  handling,  der  30  handlingen  (fx,  retlige  afhøringer,  fængslinger, 


foretages  metodisk  (med  nøje  eftersyn,  med 
brug  af  apparater,  forsøg,  prøver  osv.  med 
anvendelse  af  særlige  (især:  empiriske)  frem- 
gangsmaader),  ell.  om  beskrivelse  (især  i  form 
af  en  afhandling)  heraf,  (ofte  i  forb.  m.  gen. 
ell.  (nu  næsten  kun)  af  ell.  (nu  især  m.  h.  t. 
metodisk,  videnskabelig  forskning,  jf.  IH.  over 
10.4 j  over  til  angivelse  af  genstanden  for 
handlingen).   Hendes   Majestæt   Dronningen 


beslaglæggelse  paa  efterforsknings-  og  forunder- 
søgelsesstadiet)  foregaar.  Hurwitz.S.142).  -sø- 
gende, et.  (ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  -søgelse. 
Hvilken  .  .  Regjeringsform  skulde  vel  ogsaa 
frygte  for  et  frit  Undersøgende.  MCJBrwtm. 
Forsvar f. Meningsfriheden.(l 7 98). 6.  -søger, 
en.  [-[SøJqar]  (til  -søge^  person,  der  under- 
søger noget.  I)  G)  t  oi  alm.  Naturens  flittige 
Undersøgere  have  draget  Nytte  af  Jordens, 


(agter)  først  en  vis  Dag  til  (portrætternes)  40  Planternes   og    Dyrenes    'Rige.  Spectator. 413. 


Eftersyn  og  Undersøgelse  .  .  at  beramme 
LTid.1732.589.  Vore  Undersøgelser  over  Jor- 
dens Dannelse.  Ørsf./.35.  der  var  saa  meget 
Vrøvl  med  vore  Pas,  saa  mange  Under- 
søgelser (0:  visitationer)  og  Beskuelser,  at 
jeg  nær  var  bleven  kjed  af  den  hele  Reise. 
HCAnd.Breve.I.117.  Undersøgelser  til  nor- 
disk Oldhhtone.E Jessen.(bogtitel.  1862).  Man 
finde  ikke  en  saa  nøjeregnende  kritisk  Under- 


(lægen)  er  en  god  Undersøger,  som  har 
Evnen  til  at  vurdere  selv  de  mindre  frem- 
trædende Symptomer. Poi."/6iP43.6.sp.2.  2) 
(fagl.)  person,  der  for  en  velgørenhedsforening 
ell.  en  kommunes  sociale  forvaltning  under- 
søger en  ansøgers  forhold,  han  ,var  Under- 
søger og  Uddeler  ved  en  meget  stor  Velgø- 
renhedsforening. AndNx.  DB.  33.  Krak.  1946. 
1.1179.  -søgning,  en.  [-|SøJqnen,]  tinder- 


søgelse  (Brandes.DD.203:   Analyse j   pedan-  50  sågning.  Høysg.AG.114  (men:  underséfgning 


tisk  eller  smaalig  !Bmndes.//.37.  Af  Betyd 
ning  for  Diagnosen  er  .  .  Resultatet  af 
Lægens  egen  Undersøgelse,  dels  ved  Pati- 
entens Eksamination,  dels  ved  Undersøgel- 
sen af  Patientens  Legeme,  Patientens  Ud- 
tømmelser o.s.y.Panum.l59.  han  (aabnede) 
sin  Kuffert  og  anstillede  en  Undersøgelse. 
Bierfreund.FN.137.  Køberen  (har),  naar 
Salgsgenstanden  er  leveret  .   .  at  foretage 


smst.26.38.  sml.  AaHans.S.126).  flt. -er.  (nu 
sj.)  d.  s.  s.  -søgelse ;  tidligere  ogs.  undertiden: 
spekulation,  grubleri  ell.  efterforskning,  efter- 
søgning, (ofte  i  forb.  m.  gen.  ell.  præp.  som 
af,  om;,  der  skal  skee  undersøgning  (1871: 
Undersøgelse;  om  en  ugudeliges  raadslag. 
Visd.l.9(Chr.VI).  ey  heller  kand  nogen 
Troe  dem  tilregnes,  efterdi  de  ey  have  villet 
betiene  sig  af  den  Ævne  og  Leylighed,  som 


saadan  Undersøgelse,  som  ordentlig  Forret-  eo  de  have  haft  til  Kundskabs  Undersøgning 


ningsbrug  kræver. LovNr.l02*U  1906. §51.  || 
spec.  (jur.)  om  den  politimæssige  efterforsk- 
ning i  en  sag  og  forundersøgelsen  ved  retten. 
indlede  kriminel  Undersøgelse  mod  en.  D&H. 


Holb.Ep.1.389.  (de)  som  ikke  bør  ansees 
anderledes  end  ryggesløse  Mennisker,  efterdi 
de  ere  Atheister,  ikke  af  formegen  Grublen 
og  Undersøgning,  men  af  Inclination.  smsi. 


1295 


undersøisk 


nndertegne 


1296 


Y81.  De  fleste  Love  have  saa  vigtig  en  Ind- 
flydelse i  alle  Dele  af  en  Stat,  at  de  udkræve 
mange  Undersøgninger  og  en  Foreening  af 
adskillige  Indsigter.  t/S need./ ¥36.  om  denne 
Sag  agter  jeg  at  handle  vidtloftigere  i  en  sær- 
deles Undersøgning  om  Opdragelsen.  )SM/»m. 
1.294.  der  var  tydelige  Tegn  paa  frem- 
brydende Sindssyge.  Det  bedste  vilde  være 
at  faa  ham  indlagt  til  .  .  mental  Under- 


(ECarstensen.Hjørlunde.(1878).74.  Nordsjæll 
F.  11.203),  -kontrakt  (ECarstensen.Vigsø. 
(1884).  65),  -mand  (MO.  11. 1403.  AariFr- 
iorg.1940.95),  -stue  (N PWiwel.  NS.  222. 
Pont.L.183.  Undertag-:  NPWiwel.N S.204). 
t  -tage,  V.  (ænyd.  d.  s.,  glda.  æda.  (part.) 
undertagen,  under  taken  (Kalk.IY665.  DGL. 
11. 377 var.);  vistnok  (ved  tilknytning  til  lY 
underj  omdannelse  af  æda.  undan  takæ,  se 


søgning.  Gravl.PerPræst.(1938). 122.  -søisk,  lo  undtagp)   forbeholde   sig   ell.   undtage   noget. 


adj.  [-|Sø^'sgf]  (;■/.  ty.  unterseeisch  samt  Under- 
Bi. 3,  undersøs  og  Underhavs-)  som  findes, 
ligger  ell.  hører  til  under  vandfladen  (i  hav 
osv.).  et  Ocean  med  en  undersøisk  Vegetation. 
Brandes.  RT.  5.  Undersøiske  Ledninger.  Opf 
B.H11.444.  undersøiske  MineT.OpfB.'l.WO. 
undersøiske  Tørvemoser.  Uss.DanmGeol.'325. 
(torpedobaaden  er)  sunket  .  .  efter  at  være 
stødt  paa  et  undersøisk  SkæT.Pol."/il940.1. 


Moth.T18.  Gram.Nucleus.lOl.  ||  i  part.  anv. 
som  en  art  præp.:  undtagen.  Undertagen. 
Moth.U56.  i  forb.  som  intet  undertagen 
ell.  undertagende(s),  intet  undtaget,  giøre 
een  billig  Taxt  paa  Vin,  Salt  og  andet,  in- 
tet undertagendis.Z)L.3 — 4 — 8.  aldeelis  intet 
deraf  undertagen  j  nogen  maade,  være  sig 
med  hvad  navn  det  nævnis  ka,nd.  Rostgaard. 
(Bruun.FR.Il.43).  -tal,  et.  [14]   I)  (fagl.) 


sp.6.  den  undersøiske  torpedobaad,  se  Tor-  20  antal,  der  ligger  under  det  normale  ell.  nor- 


pedobaad.  ||  billedl.  der  laa  han  .  .  med  Dy- 
nen op  under  Hagen  og  det  store,  skikkelige 
Ansigt  lysende  af  den  forborgneste  under- 
søiske Yxyå\Wied.Fæd.l57.  Hun  førte  os 
ind  i  en  Stue  med  undersøisk  Lys:  en  Slyng- 
plante dækkede  næsten  hele  Vinduet. MLo- 
rentzen.R.1.48.  -sos.  adj.  (ell.  1.  led  af  ssgr.). 
(jf.  Under-  BI.3;  sj.)  d.  s.  Dybet  var  en 
Rende  mellem  undersøs  B,ey. Gravl.VF.104. 


merede.  Mens  Bidforhold  og  Tandstilling  (hos 
yngre  stenalders  folk)  kun  sjældent  afveg 
fra  det  normale,  kunde  der  nu  og  da  kon- 
stateres saavel  Overtal  som  Undertal  af 
Tænder.  JohsBrøndst.DO. 1.363.  Ugeskr.f.Læ- 
ger.l941.468.sp.l.  2)  (fS,  I  br.)  underlegen- 
hed m.  h.  t.  tal;  mindretal;  minoritet;  ogs.: 
det  antal,  noget  mangler  i  at  være  paa  højde 
med  noget  andet.  Grundtv.Udv.X.70.  (valg- 


I.  -tag,  et.  [3]  (fagl.)  det  underste,  inderste  30  kandidaten   blev)    slaaet    .  .    dog   kun    med 


lag  af  en  tagbeklædning.  Undertag  .  ,  kaldes 
det  første  lag  langhalm,  som  legges  nederst 
på  halmhvLse.Moth.DSS.  Taget  er  belagt  med 
tegl  paa  et  undertag  af  brædder  beklædt 
med  tagpap.  VoreKirkegaarde.XlV .(1941-44). 
114.sp.2.  II.  -tag,  et.  [2]  (jf.  -greb,  nu  ikke 
i  sportsspr.)  om  tag  i  brydning,  hvorved  man 
har  fat  paa  modstanderen  om  livet  under  ar- 
mene; livtag.  Ing. Levnet. 11. 17 (se  u.  II.  Over- 


12  Stemmers  JJndeTtal  HWulff.DR.308.  han 
(lod)  sig  opstille  i  Frederikshavnskredsen 
(men)  faldt  med  faa  Stemmers  Undertal. 
Neergaard.Er.1.6.  \\  i  forb.  (være)  i  under- 
tal. Malerne  er  i  undertal  (bl.  kafégæsterne). 
HRaage.DagHrude.(1906).32.  selv  om  de  to 
Hærgrupper  blev  samlede  ved  Metz,  vilde  de 
optræde  i  Undertal  over  for  TyskeTne.  Rubow. 
Napoleonl 1 1.(1948). 107.  -tallig,  adj.  [14] 


tag  1).  ♦Rask  tog  ham  Junkrens  Arme  |  Et  40  (jf. -tal  1  og  overtallig  1)  spec.  (metr.,  sj.):  som 


vældigt  Undertag.  Winth.HF.242.  Jon  Præst 
havde  faaet  Undertag  (i  brydekampen).  El- 
kjær. RK.  96.  LollO.  billedl. :  Drachm.  LK.  57 
(se  u.  II.  Overtag  1).  Her  er  den  samme  Bøl- 
gen i  Fortællingens  Træk,  Linjerne  veksler 
som  melem  Strand  og  Vand,  Undertag  og 
Overtag  skiiteT.HBrix.AP.V23.  III.  -tag, 
et,  ogs.  undertiden  en  (UfF).  (vbs.  til  -tage; 
egl.:  det  at  undtage  ell.  forbeholde  sig  noget 


rummer  et  for  ringe  antal  af  stavelser,  verse- 
fødder; ufuldstændig;  katalekt.  et  par  (vers)- 
linjer  er  afgjort  undertallige.  AOlr.DH.11.322. 
-tand,  en.  (jf.  Under-  BI.2J  tand  i  under- 
munden. HCAnd.BC.11.179.  Tænderne  saa' 
man,  alle  hans  Undertænder,  saadan  var 
Munden,  skævt  vrænget  ned  &å.  Bang. SF. 22. 
-tangent,  en.  (jf.  Under-  BI.2  sam< -tastej 
J^  hver  af  de  lavere  liggende,  som  regel  hvide 


ved  en  ejendoms  overdragelse  (sml.  bet.-udvik-  50  tangenter  paa  et  klaver.  MusikL.(  1801). 250. 


Ungen  af  Aftægt^;  jf.  -tægt  og  Undentag;  nu 
næsten  kun  dial.)  aftægt  (1).  Lars  kiøber  sin 
Faders  Ole  Hansens  Gaard  .  .  og  hans  Moder 
skal  have  Under-Tag  hos  h&m.  Luxd.Dagb.il. 
191.  Junge,  (datteren)  skulde  arve  Gaarden, 
naar  den  Gamle  satte  sig  paaUndertag.  NPWi- 
wel.N 8.202.  De  (o:  enken,  der  afstaar  gaar- 
den) .  .  kan  (selv)  stille  Fordringerne  — 
f.  Ex.  til  et  betydeligt  Undertag,  som  jeg  i 


MusikL.11.416.  -taste,  en.  (jf.  Under-  Bl.2^ 
J^  d.  s.  s.  -tangent.  MusikL.11.416.  -tegn, 
et.  f't  Vunder-.  LTid.  1726. 347. 1729. 52). 
(ænyd.  vnder-,  vundertegn,  jf.  fsv.  unders 
tekn;  til  III.  Under  2-3;  nu  sj.)  mirakel; 
under  (III.3);  jærtegn.  Ew.(1914).11.156.  du 
(0:  profeten)  skal  tilhylle  dit  Ansigt  og  ikke 
see  Landet;  thi  jeg  haver  sat  dig  til  et 
Undertegn  jfChr.Vl:  underligt  Tegn;  1931: 


sa.a.TiUæ\åe(tør)loyeBem.Pont.L.218.Sal.*  60  Tegn;  for  Israels  Rus.Ez.12.6.  Ikke  nogen- 

1.288.  AarbFrborg.1938.183.  \\  hertil  Under-        sindp   p.r  åer  hs^ndftf;   TTnHprtpjrn    naa   Grund 

tags-betingelse    (E  Carstensen.  Vigsø.(1884) 


64),  -folk  (JHSmidth.Ords.168.  AarbFrborg. 
1920.98),    -hus    (CChrist.H.326),    -kone 


sinde  er  der  hændet  Undertegn  paa  Grund 
af  en  Løgn. AKohl.MP. 1.250.  -tegne,  v. 
[-itai'na]  vbs.  (i  bet.  1)  -else  (s.  d.)  ell.  -ing 
(MO.  BerlTid.^y»1919.M.l.sp.2.  Wanscher. 


1297 


nnderteg^ne 


Undertone 


1298 


R.4).  (ænyd.  d.  s.  i  let.  1  (H Mogens.);  efter 
ty.  unterzeichnen,  glholl.  ondertekenen,  -tei- 
kenen;  jf.  tegne  under  u.  tegne  2.2  )  I)  [2.5] 
(især  O  ell.  emb.,  Y)  sætte  sit  navn  under 
noget;  underskrive.  Don  Ranudo:  „Hvert 
Land  har  sin  Skik;  Lader  os  da  undertegne 
først,  eftersom  det  er  saa  brugeligt."  De 
tegne  alle  under. Holi.DR.V4.  refl.:  »Indtil 
da  jeg  undertegner  mig  med  Agtelse,  ær- 
bødigst Deres  E-åmmer. Heil. Poet.VII .347 .  i'o 
Det  gør  en  forskel,  om  H.  C.  Andersen  under- 
tegner sig  med  fuldt  navn  eller  blot  „for- 
fatteren" (o:  i  dedikationer). Plesner.B.42.  \\ 
m.  obj.,  der  betegner  skrivelse,  dokument  olgn. 
ell.  (indholdet  af)  en  kontrakt,  overenskomst 
ell.  (nu  næppe  br.)  navn,  signatur,  da  (blev) 
casserede  alle  de  Forordninger,  som  Kong 
Albert  havde  udgivet.  Dette  blev  samtykt 
og  undertegned  af  Sverriges  Riges  Raad. 
Holb.DH.I.608.  Dagen  derefter  .  .  skikkede  20 
han  Fuldmægtige  til  den  Aghvanske  Leier, 
for  at  slutte  og  undertegne  Artikler.  sa.H/i. 
11.208.  da  den  kraftesløse  Haand  neppe  for- 
maaede  at  undertegne  Navnet.  Jacobi.Hielmst. 
34.  Han  undertegnede  Skriftet  med  et  Kors, 
da  han  ei  kunde  skrive.  Jf  O.  Freden  var 
undertegnet  (0:  i  1864).Buchh.FD.25.  || 
t  tegne  sig  for  noget  (ved  indsamling  af 
penge,  prænumeration  olgn.);  subskribere. 
Undertegnelsen  (0:  en  indsamling)  var  endnu  30 
i  Fødselen.  Her  B.  talede  med  en  Herre, 
som  begyndte  derpaa,  og  undertegnede  selv 
en  stor  Summe.  jReiser.///.455.  ||  perf.part. 
(i  best.  f.)  undertegnede  brugt  som  adj. 
(i  forb.  m.  flg.  navn,  stillingsbetegnelse  olgn.) 
ell.  sulst.  (jf.  ty.  unterzeichneter,  fr.  le 
soussigné)  i  den  underskrivendes  omtale  af 
sig  selv,  især  i  ansøgninger,  erklæringer  olgn. 
som  en  mindre  privat,  personlig  ell.  anmas- 
sende form  end  jeg  (Iruges  i  forl.  m.  pron.  40 
af  saavel  første  som  tredie  person:  under- 
tegnede tillader  mig  ell.  sig  osv.;  efter  forl.  jeg 
undertegnede  Iruges  alm.  første  pers.  af 
pron.;  se  BerlTid.y»1932.Aft.6.sp.l-2).  Fra 
mig  Undertegnede,  er  en  Dreng  navnlig 
(0:  ved  navn)  Svend  .  .  bortløben. J^dr."/i 
1762.sp.l6.  laftes  var  Deres  Undertegnede 
inviteret  paa  Skydeh&nen.  H  C And.Breve.I. 
550.  Da  jeg  Undertegnede,  Bødkermester  heri 
Staden,  agter  at  indgaae  i  Ægteskab  (osv.).  50 
M Rasmussen.Formularbog.* (1852).  175.  Un- 
dertegnede skriver  Eder  endnu  til  i  sin  Seng. 
Brandes.  Br.  VII.  190.  Undertegnede  Gros- 
serer A  (J  ur  Formularbog.*  134:  Jeg  under- 
skrevne A^  bestemmer  som  min  sidste  Vilje. 
Jur  Formularbog.^  134.  (især  spøg.)  brugt  i 
videre  anv.  som  en  talendes  omtale  af  sig  selv. 
ganske  ædru  er  Undertegnede  nok  ikke. 
Rist.J.163.  „Undertegnede  tager  ikke  mod 
Valg,"  sagde  Proprietær  'R.JakKnu.F.242.  eo 
Jeg  havde  lavet  mig  en  nydelig  lille  Gæld 
paa  et  Par  Hundrede  Kroner.  Den  begyndte 
at  se  lidt  sort  ud  for  Undertegnede,  forstaar 
dn. Bergstrøm.PD.114.  2)    [14]    (mods.  over- 


tegne 2 ;  1.  Ir.)  m.  h.  t.  hvad  der  udbydes  til 
tegning,  subskription:  ikke  tegne  fuldt  ud,  i 
fuldt  omfang  (saaledes  at  en  del  ikke  har 
fundet  libhavere).  et  undertegnet  Laan.DÆfi". 
-tegnelse,  en.  [-itai'nalsa]  vbs.  til  -tegne  1; 
ogs.  undertiden  om  det  underskrevne  navn, 
signaturen,  (decanus  skal)  med  sin  Paaskrift 
og  Haands  undertegnelse  sit  Betænkende 
paa  det,  som  til  Trykken  forfærdigis  skal, 
saaledis  give.  DL.  2 — 21 — 1.  Et  Ægteskab, 
som  efter  Loven  med  almindelig  Samtykke 
og  Undertegnelse  er  stadfæstet,  kand  ikke 
til  intet  giøres. Holb.DR.V4.  Fredstraktatens 
Undertegnelse  begyndte  Kl.B,12.  BerlTid.*"/, 
1919.M.l.sp.4.  II  t  om  subskription  olgn. 
Reiser.  1 1 1. 485  (se  u.  -tegne  1).  -tegner, 
en.  [-|tai'nar]  (l.br.)  person,  der  undertegner 
(1)  noget;  underskriver,  denne  Proclamations 
Undertegnere  skulde  sættes  under  Tiltale. 
Rahb.Fort.1.384.  Vi  træffer  .  .  Herman  .  . 
blandt  undertegnerne  af  et  gavebrev  i  Nest- 
yed.ADJørg.I.13.  GyrLemche.DT.59.  ||  f 
subskribent  (1).  der  fattedes  endnu  tive  Pund 
i  Summen,  hvilken  Mangel  den  første  Under- 
tegner ædelmodigen  gotgiorde.  Reiser.  III. 
485.  -telle,  en.  se  u.  I.  Telle  1.  -tiden, 
adv.  [onar'ti'San]  tindertiden.  Høysg.AG.22. 
28  (jf.  Bertels. H. 256).  {ænyd.  undertiden(e), 
(sammenrykning)  af  ænyd.  under  tiden, 
stundom,  mnt.  under  tiden,  jf.  glda.  vndder 
thidhen,  paa  den  tid,  mnt.  under  den  tiden, 
under  desser  tyd,  paa  den  tid;  til  IV  under 
13  og  Tid  (31);  sml.  ænyd.  understundom, 
glda.  d.  s.  og  understunden,  mnt.  understun- 
den; fortrinsvis  Q3)  paa  enkelte  tidspunkter 
ell.  i  enkelte  tilfælde;  ved  forskellige,  ikke  ret 
hyppige  lejligheder;  stundom;  nu  og  da;  af 
og  til.  Der  kommer  Breve  undertiden  Fanden 
i  vold  fra  Indien  til  Lars  Andersen.  Holb.llJ. 
V9.  Jeg  er  ingen  Drukkenbolt;  men  under- 
tiden slaaer  jeg  en  Sviir  a,f. Ew.(1914).IV267. 
Hun  og  Ditlev  gik  næsten  hver  Aften  en 
Tur  i  Ørstedsparken.  Undertiden  havde  de 
den  ældste  Dreng  med.  JakKnu.In.27 3.  der 
vokser  undertiden  en  kroget  gren  paa  et 
ret  (lige)  træ,  se  kroget  1.  undertiden  sover 
den  gode  Homer,  se  sove  4.i.  ||  (nu  1.  br.) 
gentaget:  undertiden  —  undertiden,  ved 
to  sideordnede  led  ell.  sætn.:  snart  —  snart 
(se  II.  snart  b).  Visd.l6.18f.  Undertiden 
bær  Madamen  stor  Fortroelighed  til  mig, 
undertiden  igien  har  hun  mig  mistænkt. 
Holl.Vgs.(1731).I.8.  Høysg.S.18.  -titel.  en. 
[2.5]  (især  æstet.  ell.  logtr.)  en  under  en  logs, 
en  afhandlings  hovedtitel  anbragt  titel,  der  i 
reglen  angiver  værkets  art  ell.  nærmere  antyder, 
oplyser  dets  indhold.  En  Sjæl  efter  Døden  .  . 
førte  som  bekendt  Undertitlen  En  apokalyp- 
tisk Komedie. firandes./. 490.  „Niels  Lyhne" 
kaldes  i  sin  Undertitel:  en  Ungdoms  Yii- 
storie.  E Frederiksen. JJ. 80.  ogs.  om  hver  af 
titlerne  paa  de  enkelte  lind  i  et  større  værk, 
samlingsværk  olgn.  (jf.  Smudstitel^.  D&H. 
-tone,  en.  ('7/. -klang  og  Under- B  3^  tone, 


XXV.    lUsntrykt  "/„  1949 


82 


1299 


Undertraad 


undertrykke 


1300 


der  høres  svagt,  tilbagetrængt,  dæmpet  gennem 
noget  tonende,  ell.  tone,  der  er  lavere,  dybere  i 
forhold  til  en  anden  (samtidig)  tone;  J^  spec. 
om  de  teoretisk  eksisterende  toner,  der  antages 
at  følge  en  klang  nedad  (paa  sa.  maade  som 
overtonerne  opad);  ogs.  om  toneføring  i  tale, 
der  er  tonemæssigt  lavere  ell.  bærer  præg  af 
en  delvis  skjult,  undertrykt  stemning,  følelse, 
(dønningen)  kom  nu  rullende  indefter  med 
Kraft  og  Vægt,  ledsaget  af  en  kjendelig  Larm 
i  Brændingen  og  en  endnu  dumpere  Under- 
tone ude  fra  Yjnterne.WCRussell.Mindan- 
skeBrud.(overs.l892).19.  et  langt  kunstfær- 
digt Recitativ,  som  han,  i  en  privat  Under- 
tone, forsynede  med  Anmærkninger.  JFJens. 
C.132.  8aVXXiy.258.  Hun  læser  hurtigt, 
flydende  og  med  en  let  ironisk  Undertone. 
TDitlevsen.BG.224.  \\  billedl.,  især  om  delvis 
skjult  ell.  undertrykt  stemning spr æg.  Den  før- 
ste Halvdel  af  Brevene  har  Længselens  Un- 
dertone. Roos.  Goethe.  (1932) .  74.  Moderstolt- 
heden gav  hendes  Træk  den  dybeste  Under- 
tone af  kvindelig  Ynde  og  sejrende  konge- 
lig Yddrdigheå.VlaCour.DH.II.73.  spec.  (T): 
Undertone,  i  Børssproget  en  Betegnelse  for 
en  Stemning  paa  Børsen,  som  ikke  tyde- 
ligt gør  sig  gældende  under  Notering  og 
Omsætning. i^orrO.  -traad,  en.  (jf.  Under- 
B1.2;  haandarb.)  traad  (i  en  symaskine),  der 
nedefra  (fra  skytten)  føres  op  i  tøjet  (og  knyttes 
med  overtraaden).  Manufact.(  1872). 318.  Sy 
StrikkeB.15.  f  -trine,  v.  [23]  {ænyd.  d.  s.; 
//.-træde)  træde  under  fod;  nedtræde.  *Døden, 
Dragen,  |  Naar  han  griner,  |  Jeg  beleer  og 
undertriner.Brors.i72.  jf.:  *Hvo  en  Christen 
være  vil  .  .  |  Skal  ved  Jesu  Død  og  Pine  | 
Verdens  Lyster  undertrine,  smsf.25.  -tro,  en. 
(til  in.  Under  3;  relig.)  tro  paa  undere,  mi- 
rakler. Goldschm.VIII.316.  SaUXVII.106. 
-trasel,  en.  [14]  (skak.)  om  en  sekundær 
trusel  i  skak.  Skakopgaven.(1942) .26.  -tryk, 
et.  I)  [14]  (fagl.)  tryk,  især  lufttryk,  der  er 
mindre  end  et  andet,  især:  end  den  omgivende 
lufts  tryk  (vakuum).  8kibsMask.25.  Da  Malk- 
ningen for  en  væsentlig  Del  sker  ved  Sug- 
ning, maa  der  til  Anlægget  knyttes  en  Suge- 
pumpe, der  fremkalder  det  nødvendige  Un- 
dertryk (Vakuum).  Maskinbog  Landm. "  732. 
Luften  har  haft  Undertryk  nede  i  disse 
Egne,  altsaa  lavt  Barometer.  PoJ."/a294(?.2. 
sp.6.  for  og  agter  (for  et  skib  i  bevægelse) 
maa  (der)  herske  Overtryk  og  midtskibs 
omvendt  Undertryk.  Ugeskr.  f  Retsv.  1946.  A. 
830.  2)  [3]  (især  bogtr.)  tryk,  der  skal  danne 
underlag,  undergrund,  baggrund  for  noget,  der 
trykkes  oven  paa  det.  OpfB.^1.562.  det  er 
Kunstnerens  egen  Tegning  paa  Stenen,  der 
trykker,  og  et  Undertryk  af  en  kraftig  farvet 
Tone  under  Billederne  .  .  forhøjer  ofte  den 
kunstneriske  Virkning.  Bogvennen.1926.24. 

undertrykke,  v.  ['onarityøga]  -te 
ell.  (nu  sj.)  -ede  (Jacobi.Luxd.l2.  Winth. 
EF. 146.  Gylb.X.U).  vbs.  -else  (s.  d.).(ænyd. 
undertrycke,  -trøcke,   -tricke,   glda.  wnder- 


trykke,  -trøkke  (Kempis.110.176);  efter  mnt. 
underdrucken,  jf.  nht.  unterdriicken  og  lat. 
supprimere;  til  IV  under  2.3  og  10.2  og 
trykke) 

1)  t  trykke  ned  (mod  ell.  til  jorden); 
knuse;  ødelægge,  (præstegaardens  bygninger 
var  af  sandflugt)  ganske  undertrykte.  Cit. 
1708.  (Niels Pedersen.KirkeniTibirke. (1903). 
46).  (frækheden)  reiste  sig  altid  op  igien  hos 

10  ham,  ligesom  det  smedige  Palme-Træe  immer 
af  sig  self  reiser  sig  igien ;  i  hvor  stor  Byrde 
Mand  end  legger  derpaa  for  at  undertrycke 
det.  Dumetius.III.90. 

2)  (jf.  bet.  3;  nu  næppe  br.)  om  forhold: 
ligge  som  en  tynge,  plage  paa  en;  ned- 
bøje; nedtrykke,  jeg  bliver  hver  Time  saa 
undertrykt  af  Eders  Godhed,  at  det  er  neppe 
man  kand  udstaae  at  bære  sin  egen  Glæde. 
Pamela.III.159.  Et  rigt  Legat,  som  .  .  naar 

20  det  var  blevet  fornuftig  uddelet  .  .  skulde 
have  sat  mange  Familier,  der  nu  under- 
trykkes af  Fattigdom  og  Foragt,  i  Virk- 
somhed. J<S'nee<i.///.S5.  Undertrykt  —  næ- 
sten qualt,  som  min  arme  Muse  er,  af 
de  meest  martrende,  de  meest  ydmygende 
Ulyksaligheder;  skulde  hun  maaskee  være 
svag  nok  til  at  ioxt-vi\\&.Ew.(1914).lV.377. 

3)  m.  h.  t.  personer,  især  (del,  klasse  af)  et 
folk:  med  magt,  vold  bringe  under  ens  herre- 
so  dømme;  hindre  i  at  gøre  sig  gældende,  virke, 

udfolde  sig  frit;  holde  nede  i  en  tilstand  af 
(politisk,  økonomisk)  ufrihed  ell.  haarde  kaar; 
plage  med  haardt  arbejde,  elendig  behandling, 
ydmygelser  olgn.;  undertvinge ;  (under) 
kue;  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  enkeltperson:  kue; 
forurette,  undertrykker  (1931:  undertryk) 
ikke  Enken  eller  den  Faderløse,  den  Frem- 
mede eller  den  Elendige.  Sach.7.10.  en  Tid 
lang  haver  (Persien)   været  undertrykt  af 

40  Saracenerne  og  Tartarne.  Pflug.DP.829.  han 
paasaae,  at  ingen  Ridefoged  undertrykkede 
(bønderne).  Jacobi.Luxd.  12.  dem,  som  under- 
trykker Daglejere  (1871:  nedtrykke  Dagløn- 
nerens  Løn). Mal.3.5  (1931).  ||  part.  under- 
trykt brugt  substantivisk,  jeg  vendte  tilbage 
og  saae  alle  de  Undertrykte,  som  ilde  med- 
handles under  Solen  (1931:  al  den  Under- 
trykkelse, som  sker  under  Solen^.  Præd.4.1. 
*Du    var    hver    Voldsmands    Skræk,    hver 

50  Undertryktes  Bioåei.FGuldb. 11.61.  en  Helt, 
der  ikke  er  bleven  det  ved  meningsløse 
Kampe  og  lovløs  Fremskriden  over  den 
Undertryktes  Nakke. Kofoed-Hansen.  KA. I. 
202. 

4)  m.  h.  t.  ting  ell.  forhold:  hemme  i  sin 
vækst,  udfoldelse,  udvikling  olgn.  4.1) 
m.  h.  t.  plantevækst,  (vikker)  er  et  Slags  Sæd, 
som  .  .  ey  let  lader  sig  af  Græs  eller  Ukrud 
nnåertiykke. JPPrahl.AC.42.  I  Fyrreplant- 

60  ningerne  trænger  Egen  ind  og  undertryk- 
ker FyTien.CVaupell.S.91.  \\  (bot.)  om 
plantedel:  udvikle  svagt;  reducere  (3.1 ).  Blom- 
sten (o:  af  sværdliljefamilien)  er  en  over- 
sædig  Tvekøns-Blomst  med  kronbladagtigt 


1301 


nndertrykkelig 


Undertræk 


1302 


Bioster  .  .  men  den  indre  Støvbladkrans  er 
undertrykt,  og  de  tilstedeværende  3  ydre 
Støvblade  have  udadvendte  Knapper.  Warm. 
Prøpl.149.  de  to  Rum  i  Frugtknuden  ere  hos 
Viburnum  altid  mere  eller  mindre  under- 
trykte. sms<.424.  4.2)  forhindre  i  at  komme  til 
udtryk,  faa  frit  løb,  fri  udfoldelse  ell.  bringe 
til  ophør,  ophæve,  tilintetgøre;  ogs.:  forhindre 
i  at  blive  synligt  ell.  tydeligt,  trænge  tilbage  i 
ubemærkethed  ell.  forhindre,  at  noget  kommer 
til  ens  kundskab,  bliver  offentlig  bekendt  olgn.; 
tidligere  ogs.  i  al  alm.  skjule,  dølge,  (de)  be- 
klage . .  Republiqven,  der  undertrykker  Dyd, 
og  ikke  kand  skiønne  paa  dydige  og  duelige 
Borgere.  Holb.MTkr.272.  (hamborgerne)  fandt 
for  got  (ikke)  at  giøre  (kongens  svar)  bekiendt, 
men  undertrykte  det  stiltiendes.  S'tøn^e.C/ir 
IY707.  Sandheden  lader  sig  ikke  længe 
undertrykke.  PAHeib.R.1. 80.  undertrykke  et 
Oprør.  ÆO.  Man  undertrykte  Islands  Han- 
del ved  Meddeling  af  Eneret.  Br åndes. T. 69. 
(epigrammerne)  blev  undertrykt  og  er  al- 
drig fremkommet  siden.  Aakj.EE. 106.  under- 
trykke i  fødslen,  se  u.  Fødsel  4.  ||  m.  h.  t. 
(udtryk  for)  fornemmelse,  følelse,  trang  olgn, 
hos  en  selv.  Atter  undertrykte  Signe  et  Suk. 
Suhm.(SkVid.XII.121).  Jeg  kunde  ikke 
undertrykke  min  Fortrydelse  og  Vrede  her- 
over. Bagges.  NK.  53,  Sov  jeg?  sagde  hun 
langsomt  og  undertrykte  en  G&hen.  Schand. 
TF.II.247.  jeg  har  et  arbejde  til  Dem.  Han 
sagde  det  med  giverens  undertrykte  glæde. 
M Klitgaard.  GM. 66.  Stemmen  dirrede  under- 
trykt. J5rZZns/.Z)H.252.  se  ogs.  u.  Smil  1. 

nndertrykkelig,  adj.  [onar'tyøgali] 
(afl,.  af  undertrykke ;  sj.)  som  lader  sig  under- 
trykke (4.2).  en  ikke  helt  undertrykkelig 
Trang  til  ideelle  Bestræbelser  (hos  den 
travle  forretningsmand).  Bobé.(Tilsk.l933.II. 
176).  den  skiønne  Allegorie,  hvormed  de 
sindrige  Græker  betegnede  (den  offentlige 
menings)  Uundertrykkelighed. iZaW.LB. 
11,354.  Undertrykkelse,  en.  flt.  -r. 
(ænyd.  d.  s.)  vbs.  til  undertrykke;  især  i  fig. 
anv.:  I)  til  undertrykke  3;  især:  det  med 
vold,  magtmidler  at  underkue  (del,  klasse  af) 
et  folk  ell.  holde  det  nede  i  ufrihed,  haarde  kaar 
olgn.;  ogs. :  tilstand,  præget  af  saadanne  forhold, 
(han)  maatte  underskrive  alt  hvad  som  sig- 
tede til  Adelens  Højhed  og  Almuens  Under- 
trykkelse. ifo?6.Z)^.7//.i7.  De  leve  i  Under- 
trykkelse og  Armod.  y^O.  uden  glimtvis 
Sans  for  Bøndernes  Undertrykkelse  havde 
Peter  (den  store)  ikke  været. Fridericia.l7&18 
Aarh.355.  (nu  l.br.)  i  flt.:  Bondens  Uviden- 
hed derom  (o:  om  sine  rettigheder)  .  .  er  Aar- 
sag  til  mange  Undertrykkelser.  J-Sneed.y/.fi. 
Over  de  mangfoldige  Undertrykkelser  (Chr. 
VI:  Ved  volds  mangfoldighed;  1931:  over  den 
megen  Vold^  raaber  man,  skriger  om  Hjælp 
imod  de  Mægtiges  krvn.Job.35.9.  \\  hertil 
bl.  a.  Undertrykkelses-krig.  Schiern.HS.I, 
4:73,  AOlr,DH.II.107.  2)  til  undertrykke 
4.  II  (bot.)  til  undertrykke  4.i.  Frugtknude- 


rummenes Undertrykkelse.  Warm.-Frøpl.425. 
II  til  undertrykke  4.2.  (de  kristne  ansaa) 
dette  Foretagende  som  det  allerfarligste,  der 
nogen  Tiid  kunde  ophittes  til  Religionens 
Undertrykkelse. Holb.Kh.253.  Undertrykkelse 
af  Dokumenter  .  .  bestaaende  i,  at  den  i 
et  Dokument  indeholdte  Bestemmelsesgrund 
for  Handlingen  unddrages  Vedkommende. 
Goos.II.33,  Undertrykker,  en.  flt.-e. 

10  (især  Q})  person,  der  undertrykker  (3)  (en  del 
af)  et  folk.  vAph.(1759).  (Niels  Ebbesen  var) 
en  modig  Mand,  opfyldt  af  Harme  imod  sin 
egen  og  sit  Lands  Undertrykker,  S vGrundtv, 
(DgF.in.486).  Vi  skal  ikke  kæmpe  mod 
tyskerne,  men  mod  undertrykkerne.  Linne- 
mann,NF,155.  \\  (nu  I,  br.)  om  person,  der 
underkuer,  udnytter,  foruretter  en  enkeltperson. 
Dette  lille,  qvindelige  Overmod  mod  hen- 
des gamle  Undertrykkere  var  voveligt.  Oy/fe. 

20  (1849).II.195.  En  Fattig  og  en  Undertrykker 
(Chr.VI:  bedrager;  1931:  Blodsuger^  mødes. 
Ords.29.13, 

Under-træ,  et.  I)  [III.2]  ^  kristpalme, 
Ricinus  communis  L,  Moth.  Conv.  TJ16.  Have- 
Tidende.1843.126.  2)  [2]  (ænyd.  d.  s.;  nu 
næppe  br.)  stykke  tømmer,  der  ligger  som 
underlag  under  noget;  underslag  (3.2).  VSO, 
-træde,  v.  [23]  vbs.  (sj.)  -else  (Le- 
vin.), (ænyd.  d.  s.,  mnt.  undertreden,  jf.  nht. 

30  untertreten,  eng.  undertread;  nu  næppe  br.) 
')  df'  -trine^  i  egl.  bet.:  træde  (noget)  ned, 
under  fod;  nedtræde;  søndertræde,  folket 
undertraadde  ham  (1871:  traadte  ham  nedj 
i  porten.2Kg.7.17 (Chr.VI).  En  Karl  (blev) 
undertraadt  af  en  vild  Hest  og  fik  følgende 
Sk&de.  DencimbriskeMercur.1822.227.  jf.:  *Til 
anden  Undertræden  vant,  |  Jeg  denne  (o: 
det  at  en  blomst  nedtrædes  af  en  skøn  kvinde- 
fod) saa  livsalig  i&ndt.  Bagges.SV184.  2)  bil- 

40  ledl.:  ødelægge;  tilintetgøre;  undertvinge;  over- 
vinde, i  dit  navn  vil  vi  undertræde  dem 
(1871:  nedtræde  dem^,  som  staae  op  imod 
os.Ps.44.6 (Chr.VI).  *Giører  Satan  Tiden 
lang,  I  Vover  det  i  Troens  Glæde  |  Al  hans 
Magt  at  undertræde.  5rors.25.  Herren  under- 
traadte  vore  Fjender. /ng'.FiS'.///.7(?.  -træf- 
fe, V.  [14]  (dannet  efter  overtræffe  (2) ;  1.  br.) 
i  forb.  som  undertræffe  ens  forvent- 
ninger, ikke  svare  til,  være  ringere  end,  hvad 

50  man  havde  ventet,  (jeg)  saa  Kejser  Max's 
Gravmæle,  som  ,  .  undertraf  min  For- 
ventning. J Lange.Breve.il .28.  ORode.(Pol.^^U 
1903.2.  sp. 2).  Spillerne  fra  Czekoslovakiet 
undertraf  ikke  de  Forventninger,  man  ,  . 
havde  Grund  til  at  stille  til  dem.B.T."/, 
1922.2.sp.3.  I.  -træk,  et.  [14]  (efter  eng, 
undertrick;  ;'/.  -betræk,  -bid,  -stik;  mods,  I. 
Overtræk)  ^  i  bridge:  hvert  af  de  stik,  spil- 
leren faar  under    det  antal,   han  har  meldt. 

60  H Koppel.  Auktionsbridge. (1923). 72.  JWar- 
burg.  Melding  i  Kontrakt  Bridge. (1932). 107. 
IL  -træk,  er.  [2]  f)  (sport.)  tag  i  brydning, 
hvorved  m'tn  fra  knxliggende  stilling  tager  fat  i 
den  fjerneste  af  modstanderens  arme  baade  ind- 


82* 


1303 


undertrække 


Undertøj 


1304 


og  udvendigfra  og  søger  at  krænge  ham  over. 
ACMeyer.Idr.I,4.46.  Sportsleks.  11.638.  2) 
(møl.)  det  forhold,  at  (rem)  trækket  ligger  un- 
der møllestenene  (mods.  II.  Overtræk  1).  en 
Kværn  med  Undertræk. SorøAmtstid."/»1947. 
7.sp.l.  3)  (sj.)  lufttræk  under  noget,  forne- 
den. L Smith.  Læ-,  Hegns-  og  Smaaplantninger. 
(1929).  112.  -trække,  v.  (sj.)  I)  [2]  trække 
en  linje,  kontur  paa  undersiden  af  noget  op. 
I  det  Fjerne  grønne  Øegrupper  og  nøgne 
Klipper,  som  ved  Solstraalernes  Brækning 
og  de  opstigende  Dunster  synes  ligesom  un- 
dertrukne med  en  sølvglindsende  Rand  at 
svæve  i  Luften. LBelmann.Erindringer.(1833). 
16.  2)  [3]  forsyne  med  betræk  paa  undersiden. 
Fileret  Sengetæppe,  undertrukket  med  Bleg- 
h]a.a.t.  JesperEw.PF.58.  f  -trænge,  v.  [21] 
{penyd.  d.  s.;  efter  mnt.  underdringen,  nht. 
unterdringen)  trænge  til  side  ell.  bringe  i  en 
lav,  ydmyg  stilling,  jeg  er  saa  ringe,  at 
jeg  er  slet  idel  intet  andet,  end  et  under- 
trængt  Menneske  i  Guds  Huusholdning. 
Agerbech.FA.II.Dedic.2.  -trøje,  en.  [3]  trøje, 
som  bæres  inderst  paa  kroppen  ell.  under  jakke, 
vest  olgn.,  men  over  skjorte  osv.;  nu  især  om 
underbeklædningsstykke  (for  mænd  og  kvin- 
der), der  dækker  overkroppen,  de  (i  rasphuset) 
indsatte  .  .  forsynes  med  .  .  et  par  vad- 
mels buxer,  en  vadmels  undertrøje  (osv.). 
Cit.l708.(FStuckenberg.F.I.139).  naar  (ama- 
gerne) ere  i  deres  rette  Prydelse,  have  de 
sorte  blaae  Klædestrømper,  og  røde  Char- 
lagens  Undertrøyer  (o:  røde  uldenskjorter, 
jf.  Amager  dragter.  38  ff.).  EPont.Atlas.il. 219. 
blaa-  og  hvidstribet  Undertrøje.  Scheller. 
MarO.  BerlTid.^ytl949.M.3.sp.4.  -tange, 
en.  spec.  (jf.  Under-  BI.2;  zool.)  om  et  par 
folder  paa  tungens  underside  hos  mange  patte- 
dyr. Boas. Zool. 622.  -tvebak,  en.  (jf.  Un- 
der- BI.2  samt  II.  Under,  Under -hvede, 
-krydder;  især  bag.)  tvebak,  dannet  af  den 
underste  halvdel  af  den  overskaarne  bolle. 
VSO.VII.301.  Vort  Hj.  1, 2. 22.  -  tvinge, 
V.  [21]  [-itven'a]  vbs.  -else  (Holb.DNB. 
217.  JSneed.III.479.  OFriis.Litt.64).  (ænyd. 
d.  s.,  fsv.  undirthvinga;  efter  mnt.  under- 
dwingen,  jf.  nht.  unterzwingen  samt  tvinge 
(ind)  under  sig  u.  III.  tvinge  3.2)  I)  tvinge 
(et  land,  et  folk)  ind  under  sin  magt,  sit  herre- 
dømme; underlægge  sig  (et  land);  besejre, 
underkue  (et  folk)  og  gøre  sig  til  herre  over 
det;  tidligere  ogs.  m.  h.  t.  enkeltperson:  øve 
tvang  mod  ell.  (m.  h.  t.  fjende)  overvinde,  be- 
tvinge, de  undertvang  dem  til  (1871:  tvang 
dem  til  at  være^  tienere  og  til  tieneste-piger. 
Jer. 34.11  (Chr.VI).  Herculus,  som  under- 
tvang de  6  Parter  af  Verden,  maatte  jo  lade 
sig  coujonere  af  en  T>dÅi\a..Holb.Tyb.III .5. 
Portugiserne  vilde  først  dele  den  (0:  jag- 
ten efter  guldet)  med  dem  (o:  spanierne); 
men  undertvanges.  Blich.(1920).XVI.193. 
Her  Wdgerd  Danske,  der  sejrrigt  undertvang 
Hedningerne  i  Frankrig.  0/^ms./yi«.2iS.  (nu 
sj.)  i  forb.  m.  refl.  pron.,  der  styres  af  ver- 


bets første  led  (under-):  de  sydlige  Lande, 
som  Gother,  Franker,  Longobarder  etc.  have 
undertvunget  sig.  Holb. Ep. H .383.  (han)  un- 
dertvang sig  ham  saavel  ved  sin  artige  Op- 
førsel, som  snilde  Krigs-Fnds. S chousbølle. 
Saxo.58.  (kongen)  undertvinger  sig  20  riger. 
AOlr.DH.II.298.  \\  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
dyr:  gøre  sig  til  herre  over;  betvinge;  spec: 
bringe  under  tvang,  tæmme  olgn.  Mængden  af 

10  (rovdyr)  har  været  større,  førend  Menneskene 
lærte  at  undertvinge  dem. JSneed.V II. 56. 
see,  din  Konge  kommer  til  dig  sagtmodig, 
og  ridendes  paa  et  asen,  og  paa  den  un- 
dertvingte  asenindes  (1819:  paa  Asen- 
indens;  fø\.Matth.21.5 (Chr.VI).  Birch.Bibel- 
skeHistorie.^'(1820).103.  2)  (nu  1.  br.)  billedl, 
især  m.  h.  t.  forhold:  tilintetgøre,  gøre  det  af 
med,  kue  ell.  (især)  faa  under  kontrol,  be- 
herske, betvinge.  *( Jesus)  som  Døden  under- 

20  tvang.  Riber. i. 36.  undertvinge  Oprøret.  Hjort. 
KritLit.III.108.  \\  især  m.  h.  t.  (udslag  af) 
egne  drifter,  lyster,  følelser  olgn.  Kierlighed  er 
en  stor  Mester  .  .  ofte  kand  den  i  et  Øyeblick 
aldeeles  forandre  alt  vores  Væsen,  den  under- 
tvinger Naturen  sely.KomOrønneg.II.148. 
Selv  en  hærdet  Krigsmand  undertvinger  ikke 
sin  Smerte.  S ander.NEbb.lOl.  (han)  under- 
tvang et  Smil.  HFEw.  Liden  Kirsten.  (1896). 
180.  Den,  der  har  undertvunget  sig  selv,  bli- 

30  ver  modig.  J ae Paludan.KK. 26 5.  -tvinger, 
en.  [-itveri'ar]  (f-tvingerc).  flt.-e.  (l.br.)  per- 
son (væsen),  der  undertvinger,  en  Konge  (der) 
ikke  agter  den  stolte  Titel  af  Verdens  Under- 
tvingere. Lrid.274i.34S.  vAph.(1759).  VSO. 
-tægt,  en.  {ænyd.  under-tægt,  -tekt,  und- 
tagelse, aftægt,  indsigelse,  forsvar,  glda.  under- 
tekt;  vbs.  til  -tage;  jf.  III.  -tag  samt  Unden- 
tægt;  nu  kun  dial.)  aftægt  (1).  Kollerød.76. 
MDL.  Han  sidder  paa  Undertægt.  MO.  han 

40  var  den,  der  havde  haft  direkte  Fordel 
af  Mordet.  Han  havde  sluppet  Halvdelen 
af  Undertægten  og  maaske  erhvervet  nogle 
rede  Yenge.RosenJcrantz.MV.  39.  LollO.  bil- 
ledl.: *Du  (0:  Grundtvigs  yngste  søn,  Fr. 
Lange  O.)  er  en  Skrabekage  |  Af  Paradisets 
Bægt  I  Til  Bod  i  Hungers  Dage,  |  Til  Dan- 
skens Undertægt.  Grundtv.PS.VIII. 245.  || 
hertil:  Undertægts-folk  (Strange.P.II.19), 
-hus  (UfF.)  ofi.  -tærsker,  en.  [2]  se  u. 

50  Tærsker  3.i.  -tøj,  et.  I)  om  beklædningsgen- 
stande. I.l)  [2]  (nu  næppe  br.)  beklædnings- 
genstand(e),  der  danner  den  nederste  del  af 
damedragt,  især  nederdel  (3).  (han)  kommer 
.  .  forklædt  som  Fruentimmer,  i  mørkt  Un- 
dertøi,  med  Kaabe  og  Hat.  Hrz.KP.43.  Bran- 
des.XI. 26.  1.2)  [3]  beklædningsgenstande,  der 
bæres  under  den  egentlige  dragt  (og  er  skjult  af 
denne);  især  om  de  beklædningsgenstande,  der 
bæres  inderst  (under-trøje,  -benklæder,  skjorte 

60  olgn.).  VSO.  Dan.  3. 21  (se  u.  Nederklæderj. 
Undertøjet  (0:  kvindernes)  bestod  af  en  Lær- 
redssærk  .  .  Benklæder  brugtes  ikke;  man 
havde  Klokker  .  .  derover  et  sort  Un- 
derskørt. Amagerdragter.  82.  Dame -Undertøj. 


1306 


Undertømmer 


IJndervandsvaaben 


1306 


Hvad  hedder  det?(1947). 110.  billedl:  (mon)  Mis- 
undelsen, naar  den  misundeligst  afklæder 
et  Menneske  ham  hans  .  .  Storhed,  mon 
den  kan  saaledes  trænge  ind  til  det  inderste 
Undertøi!  .  .  Men  Kjerligheden  kan  trænge 
ind  indtil  det  Inderste.  Kierk.IX.168.  \\  (sj.) 
om  et  enkelt  klædningsstykke,  efter  morgen- 
gymnastikken løb  (hun)  ind  til  mig  med  sit 
lille  undertøj  i  \\Si.d,nåQX\.A  Henningsen.  Kær- 
lighedssynder.(1947). 104.  2)  [2]  (jagl.)  un- 
derstel, chassis  paa  vogn,  automobil  olgn. 
Cit.l898.(OrdbS.).  1  Bræddekasse  (paa  vogn) 
at  beslaa  med  gi.  Beslag  og  paasætte  Un- 
dertøjet. Priskur  Smed.  59.  Trækvogn  . .  Kas- 
sen grønmalet  og  Undertøjet  rødmalet.  Po- 
litiE.Kosterbl.*/*1923.1.sp.2.  \\  del  af  en 
drejebænks  mekanisme.  Fag  O Snedk.  -tøm- 
mer, et.  [2]  (ænyd.  d.  s.  (Cit.l660.(Svendb 
Amt.  1926.57)) ;  tøm.)  tømmer,  der  ligger 
under  og  bærer  andet  tømmer  ell.  brædder. 
FagO Snedk.  \\  (foræld,  ell.  dial.)  det  tøm- 
mer, der  indgaar  i  væggene  i  en  bindings- 
værksbygning (som  stolper,  løsholter,  syld- 
stykker). BornhHaandvEr.82.  AarbFrborg. 
1918.18.  -ud,  adv.  [17. i]  (sj.)  ud  forneden; 
nedenud.  (høet)  i  Forbindelse  med  det 
Ukrudtsfrø,  der  gik  underud  af  en  nær- 
boende Bondes  Rensemaskine,  udgjorde  om- 
trent alt  Foderet.  Hjemmet.  1907. 486.  sp.  2. 
-ald,  en.  (jf.  Under-  B2;  fagl.)  om  de 
uldhaar,  der  hos  visse  dyr  ligger  under  dxk- 
haarene.  ogsaa  Underulden  fra  mere  kort- 
haarede  Hunde  .  .  giver  et  rigtig  godt  Ma- 
teriale (o:  til  spinding). NatTid.^'/d942.6. 
sp.5.  Hvadhedder det? (1947). 218.  -vand,  et. 
(ænyd.  d.s.;  jf.  Under-  BI.2;  fagl.)  det  ne- 
derste af  en  vandmasse  ell.  vand,  der  løber 
under  noget.  Garnene  maatte  saa  dybt  ned, 
at  de  tidt  kom  i  Klemme  i  det  tunge  Under- 
vand. JLndiVx.DJf.  7.37.  Pampeanlæg  (er) 
nødvendige  for  at  bringe  Undervandet  til 
Overfladen,  hvor  det  benyttes  til  Overrisling. 
pagNyh.yil924.6.sp.l.  Det  (0:  Sofie  Moths 
intriger)  var  som  Undervandet,  der  ube- 
mærket siver  under  Kridtfj ældet  og  bier 
sin  Tiå.Rosenkrantz. 0.1.159.  ||  om  (det  lavere 
liggende  vand  i)  vandstrømmen,  der  har  pas- 
seret vandhjulet.  OpfB.'II,1.43.  -vands,  adj. 
og  adv.  (jf.  Under-  Bl. 3  samt  under  van- 
det u.  VandJ  som  findes  ell.  anvendes,  hører  til 
under  vandfladen.  I)  (fagl.)  i  adjektivisk  anv. 
(vekslende  m.  ssgr.,  se  -vands-^.  undervands 
Panserdæk.  5arden^.  S'øm. /.  2(?.  den  Bund- 
skade, der  tilføjedes  Skibet  ved  Paasejling 
af  et  undervands  Skdsr.  DagNyh.^'/»19d4.2. 
sp.4.  undervands  Udskydning  af  Torpedoer. 
Scheller.MarO.  billedl.:  Det  .  .  blev  et  afsat 
Lag  i  hans  Sind,  en  undervands  Dannelse. 
TroelsL.BS.III.47.  2)  (nu  sj.)  som  adv.:  un- 
der vandfladen,  en  hvid  Sandhage,  som  var 
undervands  om  Styrborde. Cit.l703.(JensSør. 
11.56).  Vogntoget  holder  (foran  den  aab- 
nede  bro)  —  kunde  man  endda  komme 
undervands  ad  en   Havnetunnel  nede  un- 


der Skibenes  Kø]\0Rung.(DanmHVC.71). 
-vands-,  i  ssgr.  [-vans-]  ^;7. -vands;  fagl.) 
i  betegnelser  for  hvad  der  er  beliggende  ell. 
foregaar,  anvendes  ell.  hører  hjemme  under 
vandfladen;  foruden  de  ndf.  medtagne  kan 
nævnes  betegnelser  for  dele  af  skibe  olgn.,  der 
ligger  under  vandlinjen,  som  Undervands-del, 
-form  (af  skibsskrog),  -parti  (fx.  af  isbjerg), 
-skrog ;  i  talrige  betegnelser  for  apparater,  ind- 

10  retninger,  beregnet  til  brug  under  vandfladen, 
ell.  (hvad  der  henhører  til)  disses  virksomhed, 
bl.  a.  Undervands -apparat  (til  torpedoud- 
skydning), -belysning  (af  springvand),  -ekko, 
-kabel,  -klokke  (paa  fyrskib),  -lampe,  -lyd- 
signal, -lys,  -lytteapparat,  -mine,  -ramning 
(af  pæle),  -signal,  -taageklokke,  -taagesig- 
nal,  -telegraf,  -udskydningsapparat  (til  tor- 
pedoer), -værktøj  og  betegnelser  for  (krigs)- 
fartøjer,  der  kan  sejle  under  vandet,  og  for 

20  deres  virksomhed,  bl.  a.  Undervands-angreb, 
-fart,  -fartøj,  -sejlads;  endvidere  kan  nævnes 
betegnelser  for  grunde  olgn.  i  havet  under  over- 
fladen, som  Undervands-grund,  -klippe,  -skær. 
-vands-baad,  en.  (jf.  U-Baad  (u.  U-  3) 
og  Dykkerbaad  2)  krigsfartøj  (med  torpedo- 
udstyr), der  er  i  stand  til  at  dykke  ned  og  sejle 
under  vandoverfladen.  Dagbl.^'^iol885.1.sp.6. 
AKohl.MP.I.lOO.  OpfB.*IV576.  ||  billedl.  ell. 
i  sammenligninger,  de  smaa  Krikænder  ude 

30  i  Vaagerne  dykker  som  Undervandsbaade. 
BøvP.AD.27.  *det  lyser  af  Vandstjerners 
vaargule  Løv  |  under  Vandkalves  Under- 
vandsbaade. ZTFuns^edi.ilf  in  Hat'e.^j[P22j. 7(5. 
(sport.)  i  best.  f.,  om  kunstsvømning søvelse, 
hvor  udøveren  ligger  i  flydestilling  paa  ryggen 
under  vandet  og  løfter  det  ene  ben  op  (som  et 
periskop).  Sportsleks.II.638.  ||  hertil  tfnder- 
randsbaads-jager,  -kaptajn,  -krig,  -mand- 
skab, -taarn,  -tillæg  (0:  løntillæg  for  tje- 

40  neste  i  undervandsbaade.  Undervandsbaad- 
tillæg.  Lov  Nr.  84 » V3  2934.  nr.  219),  -tjeneste 
ofl,.  -vands-blad,  et.  (bot.)  nedsænket  blad 
(se  nedsænke  i.i).  Raunkiær. Flora.^(1906). 18. 
-vands-krig,  en.  ^  (den  del  af)  krig, 
der  føres  v.  hj.  af  undervandsbaade.  Pol.''U 
1915.1.sp.5.  den  uindskrænkede  Undervands- 
krig, der  førtes  af  Tyskland  under  Verdens- 
krigen (1914-18). SaUXXIV.262.  -vands- 
plante,  en.  (bot.)  vandplante,  hvis  vegetative 

50  dele  i  alm.  er  nedsænkede  under  vandoverfla- 
den, medens  blomsterne  ligger  oven  for  denne 
(submers  plante).  Warm.Bot.106.  -vands- 
sav,  en.  ^  særlig  sav  til  afskæring  af  pæle 
under  vandet.  LandbO.IV  702.  TeknLeks.I. 
575.  -vands-slnse,  en.  (fagl.)  afvandings- 
sluse,  hvor  vandet  ledes  ud  i  havet  gennem  en 
ledning,  hvis  yderste  ende  ligger  under  lav- 
vande. Landbo. lY 272.  -vands -svøm- 
ning;,   en.    (sport.)    svømning   under   van- 

60  det.  Cirk.Nr.l54^'/7l922.  Sportsleks.  11.638. 
-vands-tunnel,  en.  (fagl.)  tunnel  under 
et  vandløb  ell.  hav,  farvand.  OpfB."!, 3.193. 
-vands-vaaben,  et.  ;^  om  undervands- 
baade olgn.  som  krigsvaaben.  DagNyh.'^'/tl913. 


1307 


UnderTandsøje 


Underverden 


1308 


Till.l.sp.l.  -vands-aje,  et.  (zool.)  om  det 
nederste  parti  af  øjet  hos  tandkarpen  firøje 
(Andbleps),  der  hyppig  svømmer  med  det 
halve  af  hovedet  over  vandet.  LSal.XI.483. 
-vant,  et.  (jf.  Under-  Bl.iJ  4>  vant,  der 
tjener  til  afstivning  af  (under)  masten.  Sø 
Lex.(1808).  (Tordenskjold)  vilde  heller  ligge 
paa  en  Lægerval  med  slappe  Undervant  og 
Tværskiører  i  Stængerne,  end  om  Bord  i 
et  Skrædderværksted.  Oe/iLZ¥ 34.  Scheller.  {o 
MarO.  -varme,  en.  [2]  (fagl.)  varme,  der 
paavirker  noget  fra  neden  af  (fx.  varme  under 
drivbed,  under  bagværk  i  ovn).  Butterdej  g  skal 
bages  ved  stærk  Varme,  især  Undervarmen 
skal  være  god. Const.Kogeb. 234.  HavebrL.* 
11.391.  billedl.  ell.  i  sammenligninger:  en 
ejendommelig  religiøs  Undervarme  (o:  under 
kærligheden).  TroelsL.XI 1. 64.  Der  var  en  in- 
dre Hengivelse  over  hende,  der  virkede  som 
Undervarme  paa  Pelle.  AndNx.PE.  III.  114.  20 
-vaske,  v.  [2]  (sj.)  d.  s.  s.  -skylle.  Vandet 
slikker  Foden  af  (fortets)  stærke  Murværk  og 
undervasker  Grunden.  NJuel-Hansen.FraNi- 
lentilHimalaya.(  1884). 196.  -ved,  et.  (jf.  Un- 
der- BI.2;  fagl).  det  træ,  der  lægges  nederst  i 
kulmilen.  AfhandlingomKulltilvirkning.(1799). 
10.  -vejs,  adv.  [onar'vai's]  (især  tidligere 
(skrevet)  i  to  ord  under  vejs.  Holb.Hh.II.409. 
Falst.Ovid.28.  Krydsede  Klinger.  (1918).  1). 
(ænyd.  d.  s.  (Kalk.V  1161);  efter  ty.  unter-  30 
wegs,  af  ældre  unterwegens  (jf.  ænyd.  under 
weyens.  Kalk.IV.780),  (m.  tilføjet  adverbielt 
-s)  af  mht.,  oht.  underwegen,  mnt.  under- 
wege(n);  jf.  ænyd.  under  vejen  (Kalk.IV. 
780.V.1161),  SV.  under  vågen,  eng.  on  the 
way,  samt  lat.  inter  vias,  undervejs;  jf.  IV 
under  12.6)  paa  turen,  rejsen,  farten  ell. 
transporten  ml.  to  steder.  Cæsar  ventede  da 
med  Forlængsel  paa  de  Tropper,  som  vare 
under  ve.is.Holb.Hh.II. 409.  *Din  Haand  er  40 
varm,  |  .  .  Du  har  vist  liidt  |  Af  Heden 
unåerYQh.Hrz.KRD.48.  han  var  undervejs 
(1819:  reiste^  og  nærmede  sig  til  Damaskus. 
ApG. 9. 3(1907).  Undervejs  hjem  blev  han  i 
bedre  Eumør.Leck  Fischer. KM.  172.  (toget) 
skulde  standse  undeivejs. Pol.^^7l936.2.sp.5. 
i  forb.  som  være  længe  ell.  en  vis  tid  under- 
vejs: Vi  vare  tre  Timer  underveis  paa 
Bæltet,  ikf O.*  vi  har  været  længe  undervejs 
(o:  turen  har  varet  længe)  j  ||  uegl.,  m.  h.  t.  50 
tænkt  bevægelse.  Min  kiere  Mand!  Nu  er  De 
alt  igien  underveis  med  en  Kompliment; 
qvæl  den  for  min  Skyld  i  Fødselen.  »S/fMesp. 
IX.5.  Undervejs  til  mig  selv.  Pont.(bogtitel. 
1943).  inderst  inde  var  hans  Krænkelse 
undervejs  til  at  blive  til  Raseri  mod  hans 
Hustru.  Lauesen.  5.234.  Til  foreløbig  Orien- 
tering undervejs  kan  vi  bestemme  Folke- 
visen som  et  fortællende  Digt  i  lyrisk  Form. 
0Friis.Litt.81.  i  forb.  være  længe  ell.  en  vis  eo 
tid  undervejs:  (han)  var  saa  optaget,  at 
bare  Lyden  trængte  ind  til  hans  Bevidsthed, 
Meningen  var  længere  Tid  mideTve]s.  Elkjær. 
MH.30.  (talespr.  ell.  dial.)  i  udtr.  for,  at  et 


barn  ventes,  ell.  for  at  en  kvinde  er  frugtsom- 
melig. Jo  —  det  er  for  hvis  der  skulde 
være  noget  undervejs  efter  det  første  Ægte- 
sksih.AndNx.DM.IY53.  medens  et  Menneske 
^er  ni  Maaneder  undervejs  og  en  Elefant  to 
Aar,  kan  det  jo  tænkes  at  en  Kæmpe  som 
Panevropa  saagar  bruger  fem  eller  ti.KMich. 
(PoWUol926.12.sp.6).  \\  hertil  (post.,  jærnb.) 
betegnelser  for  post-,  jærnb  ane  stationer  un- 
dervejs paa  en  rute  (og  hvad  hertil  hører) 
som  Undervejs -posthus  (DSB.PlanY  Po- 
stens Befordring. ([maj.]  1935).  14),  -station 
(Vingehjulet.^''/,1949.154.sp.2),  -sted  (FrOls. 
Postv.II.81),  og  (sj.)  -post  (om  postbud,  der 
er  undervejs  paa  sin  rute.  Just  i  dette  Øje- 
blik fik  jeg  et  Brev  med  Underveis-Posten. 
Tullin.  1.369.  -vender,  en.  [2]  (landbr.) 
en  slags  vendeplov.  LandbO.III.823.  -ver- 
den, en.  [2]  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  2  (Kingo. 
SS.II.147);  jf.  -jord)  I)  f  ^^'>^  modstaaende 
del  af  jordkloden  (antipodernes  egne).  Moth. 
V133.  2)  (især  i  best.  anv.)  CO  hvad  der  ligger 
under  jordoverfladen,  i  jordens  indre,  især  fore- 
stillet som  en  særlig  verden  (mods.  Overver- 
den 1);  oftest  om  (sted  i)  denne  verden,  fore- 
stillet som  bolig  for  overnaturlige  væsener  ell. 
(if.  antik  forestilling)  som  dødsriget.  Hades,  ell. 
som  de  fordømtes  opholdsssted,  helvede,  man 
gav  (Harald  Hildetand)  efter  Tidernes  Brug 
en  Hest  med  sig  paa  Baalet,  at  han  paa  den 
maatte  ride  .  .  til  Underverdenen  (Tartara). 
Junge.198.  Grundtv.BrS.91.  Orpheus  i  Vn- 
deTverdenen.  Plakat  fra  Folketheatret.^^/iol860. 
de  ere  allesammen  overgivne  til  Døden,  for 
at  komme  til  Underverdenens  Land  (Chr. 
VI:  under  jorden;  1931:  Underverdenen^. 
Ez.31.14.  jf.:  nu  er  (spøgelse) Timen  gået 
—  Underverden  er  overvundet!  S^Dretosen. 
K.171  samt:  man  ser  dybe  oplyste  Huler  ind 
under  Jorden,  hvor  sorte  Menneskehobe 
trænger  sig  sammen  —  Underverdenen,  det 
vil  sige  en  Station,  50de  Gade  (i  New  York), 
hverken  mer  eller  mindre.  JV Jens. OM.  112. 
3)  (især  i  best.  anv.)  Q3  billedl.  anv.  af  bet.  2, 
om  hvad  der  ikke  er  umiddelbart  tilgænge- 
ligt for  iagttagelse,  skjuler  sig  bag  noget, 
ikke  kommer  frem  i  dagens  lys.  *  Høstens  Nat 
har  venligt  |  dæmpet  Tid  og  Sted,  |  sæn- 
ket Sind  i  Drømmes  |  Underverden  ned. 
ThøgLars.(NordiskeDigteresNytaarsgave.l919. 
28).  den  Opsigt,  (psykoanalysen)  har  vakt 
om  Sjælens  VndeTVeTden.Friis-Møll.EtNar- 
reskib.(1935).21.  \\  om  de  laveste  samfundslag 
ell.  (nu  især)  forbryderverdenen  (i  en  storby). 
den  Beundring,  han  (o:  en  forbryder)  nyder 
overalt  i  den  københavnske  Underverden. 
Brodersen.T.138.  Kristendommen,  det  var 
Slaverne  der  rottede  sig  sammen,  Under- 
verdenen som  kom  ovenpaa,  og  som  har 
haft  Ordet,  siden  Antikens  Dage.  JF  Jens. 
RF.80.  lovlydige  og  derfor  ufarlige  personer 
har  afleveret  .  .  vaaben,  medens  det  af  til- 
fældige ransagninger  tydeligt  fremgaar,  at 
underverdenen  og  den  sorte  børs  er  rigeligt 


1309 


Undervest 


Underviser 


1310 


forsynet  med  vaaiben.  Ugeskr.f  Retsv.l947.B. 
235.  -vest,  en.  [3]  (foræld.)  vest,  der  bæres 
under  et  andet  klædningsstykke.  S&B.  Sø- 
strene havde  da  travlt  med  hans  Kalvekrøs 
og  fine  Underveste.  Ft7/i^nd.yT.26.  -vig- 
tig, adj.  se  -vægtig,  -virkende,  fart. 
adj.  (til  III.  Under  3;  i!.  Ir.)  d.  s.  s.  -gørende, 
et  Billede  af  Guds  Moder,  som  Indbyggerne 
tillægge  en  undervirkende  M.Sigt.Holst.Y281. 
MO.  II.  1403.  D&H.II.517.  -virkning, 
en.  (til  III.  Under  3;  nu  sj.)  (virkning  af) 
undergørende  kraft.  *Naar  Intet  længer  Jor- 
dens Hersker  (o:  mennesket)  blinder,  |  Da 
seer  han  Undervirkning  rundt  omkring. 
OeM.1.109.  Troens  „høiere  Erkjendelse",  der 
skylder  en  ved  en  guddommelig  Undervirk- 
ning tilveiebragt  Potentsation  af  de  natur- 
lige Evner  sin  Tilværelse.  Brøc/iner.T¥i9. 

undervise,  v.  ['onarivi^sa]  præt.  -te 
(tidligere  undertiden  skrevet  -de.  Birch.Bi- 
helskeHistorie.^^(1820).90)  ell.  (nu  kun  ar- 
kais., sj.)  -ede  (Holb.Kh.292.  sa.Hh.II.14. 
JPJac. 1.138).  vbs.  -ning  (s.  d.).  {glda. 
vnderwijsæ  og  vnneruysæ  (Mand.30);  fra 
mnt.  underwisen,  jf.  nht.  unterweisen,  mht. 
underwisen,  vise  tilrette  under  samtale;  vist 
til  ty.  unter,  mellem,  blandt  (se  ISf.  under 
Ib);  jf.  underrette) 

1)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  3-4)  give 
(en)  meddelelse  ell.  underretning  om 
noget  (direkte  ell.  indirekte)  ell.  gøre  en  be- 
kendt med,  sætte  en  ind  i,  orientere  ell. 
vejlede  en  m.h.t.  en  sag;  ogs.:  (paa)vise, 
udpege  noget  (for  en).  Lærer  mig,  og  jeg 
.  .  vil  tie;  og  underviser  (1871:  viserj  mig, 
hvad  jeg  haver  faret  vild  udi.  Job. 6. 24 (Chr. 
VI).  jeg  skal  føre  min  Sviger  Mama  og 
Mademoiselle  Isabelle  til  Mad:  la  Fleche, 
for  at  undervises,  hvordan  højeste  Fruen- 
timmer Mode  nu  er  i  I'aris.  Holb.Jean.IY6. 
Efter  at  Dronningen  var  bleven  underviiset 
om  Ambassadeurens  Mistanke,  lod  hun  ham 
sige  .  .  at  hun  vilde  holde  alt  hvad  hun 
havde  lovet  Dagen  ti\lorn.sa.DH.III.124. 
hun  befalede  mig  at  dække  Theebordet,  og 
underviste  mig  .  .  om  hvad  herved  var  at 
\digtta.ge.Gylb.V.30.  ||  m.tings-subj.  dukalder 
dig  en  Jøde  .  .  og  roser  dig  i  Gud,  og  veed 
hans  Villie,  og  prøver  Tingenes  Forskiel, 
underviist  (1907:  idet  du  undervises^  af 
Lo\en.Rom.2.18.  Saadanne  .  .  Indskrifter, 
kunne  undervise  om  et  og  andet  Vigtigt. 
JPaludan.Møen.I.(1822).16.  ||  være  under- 
vist (i  noget),  være  orienteret  i,  bekendt  med 
noget.  Giver  nogen  Dommere  een  Uretfærdig 
Dom  ud,  og  det  skeer,  fordi  hånd  er  ikke 
ret  undervist  i  Sagen  (osv.).DL.l — 5 — 3. 

2)  (nu  næppe  br.)  mere  spec.  anv.  af  bet.  1 : 
give  en  instrukser,  direktiver,  anvis- 
ninger ell.  raad,  paamindelse,  tilskyn- 
delse, de  toge  Pengene,  og  giorde,  som  de 
dåre  underviste  (1907:  som  det  var  lært 
vem).Matth.28.15.  underviist  (1907:  til- 
skyndet j  af  sin  Moder,  sagde  hun:  giv  mig 


hid  Johannes  den  Døbers  Hoved  paa  et  Fad. 
Matth.14.8.  *Daarlige  (o:  jeg  taabe)  som 
underviser  Himlen,  |  Hvorhen  bortrives  du 
af  Angst  og  Medynk  (o:  hvad  vover  jeg  at 
sige  p.  gr.  af  angst  og  medynk)? Ew.(1914). 
III. 191.  Jeg  vil  derhos  lade  ham  undervise 
om:  at  om  Nogen  vil  udfritte  ham  om  Eder 
.  .  skal  han  blot  svare  .  .  at  han  veed  det 
ikke.  Blich.(1920). XXV  1 1 1. 28.  m.  tings-subj.: 
10  Jeg  vil  love  Herren,  som  gav  mig  raad;  ja 
mine  nyrer  undervise  (1871:  paaminde^  mig 
om  nætterne. Ps.i6.7(^C/ir.y/;.  jf.:  Under- 
viste ved  en  Drøm  droge  de  .  .  til  GaUlæa. 
Horreb.II.357. 

3)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  4l)  i  al  alm.: 
(søge  at)  bibringe  en  kundskaber,  viden, 
lærdom,  en  nyttig  lære,  højere  oplys- 
ning, rigtige  anskuelser  olgn.;  lære  en  noget; 
belære  en.  Leviterne  underviste  Folket  om 

20  Loven  (1931:  udlagde  Loven  for  Folketj. 
Neh.8.7.  En  .  .  fornuftig  Mand  søger  at 
underviise  got  Folk  med  lærde  Discourser. 
Holb.Hex.IV4.  Jesus  .  .  underviisde  dem  i 
mange  Ting.  Birch.BibelskeHistorie.^*  (1820). 
90.  De  (o:  præsterne)  skal  .  .  undervise  dem 
i  (1871:  kundgjørej  Forskellen  mellem  rent 
og  UTeTit.Ez.44.23(1931).  m.  tings-subj.:  En 
Comædie  er  et  Speyl,  som  forestiller  men- 
niskelige    Feyl    saaledes,    at    den    fornøyer 

30  og  underviiser  tillige. Holb.UHH.Prol.3sc.  || 
part.  undervisende  brugt  som  adj.:  belæ- 
rende; som  man  lærer  (meget)  af.  een  af  de 
mest  undervisende  Lærde,  jeg  har  kiendt.i^r 
Sneed. 1.431.  sædvanlig  blev  Udtrykket  (o: 
pragmatisme)  taget  paa  Polybs  Maade  som 
den  undervisende  eller  demonstrerende  Be- 
retning. JohsSteenstr.HD.7. 

4)  om  lærer:  søge  at  bibringe  en  elev 
indsigt,  kundskaber  i  et  fag  ved  fore- 

40  læsninger,  gennemgang  af  (og  eksami- 
nation i)  stoffet  ell.  ved  anden  pæda- 
gogisk fremgangsmaade.  Dægnene  (skal) 
undervise  Ungdommen  i  Børnelærdommen. 
DL.  2 — 15 — 2.  Endog  den  hellige  Historie 
selv  bør  behandles  med  megen  Forsigtighed, 
naar  man  underviser  Børn. J Sneed.IV  140. 
Ved  at  undervises  sammen  med  andre  Børn 
gaar  det  bedre  op  for  Barnet,  at  Livet  giver 
Pligter  at  opfylde,  og  at  det  kræver  Disciplin. 

50  Panum.544.  se  ogs.  u.  I.  Time  8.2.  ||  i  forb. 
som  vel  undervist,  (nu  næppe  br.)  som 
har  nydt  god  undervisning,  faaet  en  god  ud- 
dannelse, det  synes  fast  umueligt,  at  denne 
falske  Prophet  (o:  Zoroaster)  har  kundet 
sammensmede  saadan  Religion,  med  mindre 
han  har  været  vel  undervised  og  opdragen 
i  den  Jødiske.  Holb.Hh.II. 14.  duelige  Lærere, 
som,  selv  vel  underviste,  kunne  undervise 
Andre.  Mynst.Jonstr.l5.   en   Læge,   der,   liig 

60  de  Fleste  af  hans  Fag  paa  den  Tid,  kun 
var  lidet  underviist.  Hauch.1 1.199. 

Underviser,  en.  ['onarivi^sar]  flt.  -e. 
(ænyd.  undervisere)  person,  aer  underviser; 
især  (skol.,  univ.)  til  undervise  3  og  (navnlig; 


1311 


UnderTisitet 


Undervisningspligt       1312 


4:  person,  der  underviser  elever;  lærer,  professor 
osv.,  betragtet  m.  h.  t.  dygtigheden  i  at  undervise. 
Men  saa  maae  Du  tillige  vide,  hvad  denne 
Mand  (o:  en  skoleleder)  i  Fremtiden  bliver 
Dig,  Din  største  Velgiører.  Din  Underviser 
og  Ledsager. Biehl.fSkuesp. III, 4. 47).  Saa- 
ledes  var  det  Æresposter  og  Tilsynshverv 
ved  Universitetet  .  .  der  tilbødes  Adelen, 
ikke  Stillingen  som  Lærere  og  Undervisere. 
Johs  Steenstr.  Bonden  og  Universitetet.  (1888) .  8. 
Høedt  var  .  .  som  Lærer  uforlignelig,  den 
eneste  store  Underviser  eller  Indøver,  som 
vor  Theaterhistorie  har  kenåt.EBrand.fPol. 
'^'/iol935.13.sp.4).  min  Virksomhed  som  kli- 
nisk Underviser.  KFaber.  Mit  Universitetsliv. 
(1943).102. 

Undervisitet,  et.  se  Universitet. 

Undervisning,  en.  ['onariviJsnert]  ell. 
(gldgs.)  [onar'viJsneix]  (sml.Jesp.MFon.^135). 
undeTyhning.  Hoysg.AG.7  (jf.  Bertels. H. 246). 
flt.  (nu  sj.)  -er  (se  især  let.  4  slutn.).  (ænyd. 
d.  s.,  glda.  underwiisning,  belæring  (GDLove. 
V.123),  jf.  mnt.  underwisinge ;  vis.  til  un- 
dervise) i)  (nu  næppe  br.)  til  undervise  1: 
meddelelse,  underretning  om  ell.  kendskab  til 
en  sag.  Vanvittighed  (o:  uvidenhed),  eller 
Vrang  Undervisning  (hos  dommeren).  DL. 
1 — 5 — 3.  2)  (nu  næppe  br.)  til  undervise  2: 
instruks,  anvisning,  raad  ell.  paamindelse. 
den  forsmædelse,  og  forhaanelse  skal  være 
en  underviisning  (1871:  til  Advarsel j  og  for- 
skrekkelse  for  hedningerne,  som  ere  trindt 
omkring  dig. Ez.5.15(Chr.VI).  3)  (nu  kun 
m.  overgang  til  bet.  A)  til  undervise  3:  be- 
læring; ogs.:  opdragelse;  optugtning.  skjøndt 
jeg  (o:  gud)  lærte  dem  tidligen  og  ide- 
ligen,  hørte  de  dog  ikke,  saa  at  de  an- 
nammede Underviisning  (1931:  vilde  de 
ikke  høre  eller  tage  ved  LBSTe).Jer.32.33. 
18  Ark,  han  havde  skrevet  derover  til 
sin  egen  Underviisning.  Ørst.  Br.  1. 28.  han 
lærde  dem  meget  ved  Lignelser,  og  sagde  til 
dem  i  sin  Underviisning  (Chr.VI:  lærdom^: 
Hører  til:  see,  en  Sædemand  gik  ud  at 
saae.  Marc.4.2.  Daarerne  foragte  Viisdom  og 
Underviisning  (Chr.VI:  tugt;  1931:  Tugtj. 
Ords. 1.7.  4)  til  undervise  4;  ogs.  om  ind- 
begrebet af  den  i  skole,  ved  læreanstalt  osv. 
givne  uddannelse,  om  skolegang  olgn.  *Han 
(o:  magisteren)  haver  nu  kun  5  Skolarer, 
som  betale  |  For  underviisning  i  Stats- 
Konster  og  M.OTa,le.Holb.MpS.276.  Du  maa 
give  ham  Underviisning  i  at  ride,  skyde  og 
iægte.Heib.KM.17.  jeg  tager  Undervisning 
i  at  skrive  Fransk.  Brandes. Br.1. 114.  Under- 
visningen (o:  i  en  skole)  begynder  igen  d. 
15de  August.  Dcfefl.  Undervisningen  drives 
ved  Forelæsninger,  Eksaminatorier  og  Studie- 
kredse, jffag(e.'//.67i.  fri,  gensidig,  indbyrdes 
undervisning,  se  I.  fri  6.3,  gensidig,  ind- 
byrdes 2.1.  II  (nu  næppe  br.)  om  den  enkelte 
lektion  (2).  Min  Hensigt  er  at  .  .  undervise 
den  Deel  af  dem  (o:  læserne),  som  kan  be- 
høve   mine    Undervisninger.  PAHeib.  R.  1. 4. 


han  lod  hende  tage  Deel  i  .  .  mine  Under- 
viisninger.  Blich.(1920).X.174.  Undervis- 
nings-, t  ssgr.  (især  skol.,  univ.)  af  Under- 
visning 4,  bl.  a.  (foruden  de  ndf.  medtagne) 
Undervisnings-aar  (jf.  Skoleaar  3),  -arbejde, 
(til)  -brug,  -emne,  -frihed,  -færdighed,  -gren, 
-kyndig,  -lokale,  -maade,  -metode,  -plan 
(jf.  Skoleplan  2),  -stof,  -tid  og  betegnel- 
ser for  hvad  der  anvendes  ved  undervis- 
io ningen  som  Undervisnings-apparat,  -film, 
-materiale,  -materiel,  -middel,  -anstalt, 
en.  anstalt,  hvor  der  gives  (især:  en  spe- 
ciel ell.  højere)  undervisning.  Mynst.  Vis.  I. 
77.  Bjergværks-Academiet  (i  St.  Petersborg) 
en  Undervisningsanstalt  for  250  unge  Mine- 
Ingenienrer.  Holst.  IV 196.  Som  Undervis- 
ningsanstalt byggede  Akademiet  i  Baches 
Ungdom  endnu  i  alt  væsentligt  paa  den 
Eckersbergske  Tradition. PChristians.OttoBa- 
20  che.(1928).25.  -assistent,  en.  (univ.)  en 
ved  en  højere  læreanstalt  ansat  person,  der 
som  læreréns  (professorens)  medhjælper  ud- 
fører en  del  af  undervisningen.  Lektionskatalog. 
1927.1.25.  -fag,  et.  I)  (sj.)  i  best.f.:  d.s.s. 
Skolefag  1.  Nogle  uforgribelige  Tanker  om 
den  nærværende  Giæring  i  Underviisnings- 
taget.Tauber.(bogtitel.l790).  2)  (jf.  SkoM&g 
2)  fag,  hvori  der  undervises  ved  skole,  lære- 
anstalt osv.  S&B.  LovNr.223y%1923.§22. 
30  -genstand,  en.  (nu  næppe  br.)  emne,  hvori 
der  undervises,  det  danske  Sprog  .  .  er  ind- 
ført som  Underviisnings-Gienstand  ved  Se- 
minarierne. Engelst.  Nat.  50.  Bojesen.  Aristote- 
les's  Statslære.I  I. (1852). 32.  -hemmet,  part. 
adj.  om  barn:  som  ikke  kan  følge  med  i  under- 
visningen. Sal  T. 1943-44. 47.  -inspektion, 
en.  en  undervisningsinspektørs  virksomhed  ell. 
kontor.  Cirk.^''/iil881.  Krak.  1946. 11.2627. 
-inspektør,  en.  (tidligere  -inspektor. 
40  ResoW/il848)  embedsmand,  der  paa  under- 
visningsministeriets vegne  fører  tilsyn  med 
undervisningen  i  de  lærde  skoler  ell.  (nu) 
i  mellem-,  real-  og  gymnasieskolen.  Schand. 
AE.23.  For  Tiden  findes  to  Undervisnings- 
inspektører, en  for  Gymnasieskolen  .  .  og 
en  for  Mellem-  og  Realskolen.  Sal.^XXIV263. 
-minister,  en.  (om  da.  forhold  fra  1916) 
leder  af  et  undervisningsministerium.  S&B. 
kirke-  og  undervisningsminister,  se  u.  Kirke- 
so  minister,  -ministeriel,  adj.  (1.  br.)  adj. 
til  -ministerium  (og  -ministerj.  Pol.^^U1949. 
7.sp.l.  -ministerium,  et.  ministerium, 
hvorunder  sager  vedrørende  den  højere  og  lavere 
undervisning,  institutter  og  samlinger  for  vi- 
denskab og  kunst  m.  m.  henhører;  m.  h.  t. 
danske  forhold  om  det  ved  Bek.Nr.l29^'U1916 
(ved  deling  af  det  tidligere  Kirke-  og  Under- 
visningsministerium, se  u.  Kirkeministerium^ 
oprettede  selvstændige  ministerium.  S&B.  Sal.* 
60  XXIV264.  -pligt,  en.  I)  (l.br.)  pligt  for 
en  ved  skole,  læreanstalt  osv.  ansat  person 
til  at  undervise  (i  et  vist  antal  timer).  Havebr 
L.*II.1043.  2)  (jf.  Skolepligt;  pligt  for  for- 
ældre ell.  værger  til  at  lade  et  barn  (nu:  i  al- 


1313      Undervisningssprog: 


Underværd 


1314 


deren  7  til  14  aar)  nyde  forsvarlig  (anerkendt) 
undervisning  (hjemme  ell.  i  skole).  LovNr. 
223^U1923.§2.  -sprog,  et.  s-prog,  hvorpaa 
der  undervises  i  en  skole  (især:  i  et  vist  fler- 
sproget omraade).  Ållen.DS.II.lll.  LovNr. 
223yil923.§6.  -time,  en.  07- I- Time  8.2;. 
Riber.(Egeria.1 ,1.(1804).221).  Han  var  .  . 
helt  henvist  til  at  leve  af  Undervisningstimer. 
Brandes.II.220.  Den  ugentlige  Skoletid  til 
samtlige  Fag  og  Øvelser  .  .  maa  ikke  over-  10 
stige  30  Undervisningstimer  paa  50  Minutter. 
LovNr.62^*Ul903.§17.  -væsen,  et.  (jf. 
Skolevæsen^  indbegrebet  af  hvad  der  hører  til 
et  omraade  s  (et  lands)  undervisningsanstalter, 
skoler  osv.  og  deres  virksomhed.  Rahb.Min. 
1788.III.273.  ministeriet  for  kirke-  og  under- 
visningsvæsenet,  se  Kirkevæsen. 

Under- vogn,  en.  (fagl.)  I)  (jf.  Under- 
Bi. 2^  nederste  del  af  vogn  (jærnbanevogn, 
lokomotiv  olgn.);  understel,  chassis  olgn.  (i  20 
modsætn.  til  vognkasse,  fading  olgn.).  Moth. 
V229.  Dertil  (0:  at  føre  kongen)  blef  brugt 
en  lukt  Vogn,  tagen  af  sine  Hiul  og  Under- 
Vogn,  og  sat  paa  en  lang  Sleåe.  Slange. 
ChrIV.U76.  M DL.  646.  Undervognen  .  . 
tjener  til  at  bære  Vognkassen  og  til  at 
muliggøre  Vognens  Bevægelse  paa  Skin- 
nerne. DSS.lfafr./.P.  Motorvogn  .  .  graa- 
malet  Undervogn  og  sort  Overdel.  Poii^iE. 
Kosterbl.''' iil925.1.sp.2.  2)  [2]  en  slags  vogn,  30 
der  tjener  som  rullende  underlag  for  noget, 
fx.  for  kanon,  kran,  redningsbaad.  (matro- 
serne) førte  en  Svingbasse  paa  en  rødmalet 
Undervogn  med  sig.  HAMall.E. 105.  Køre- 
kraner,  anbragte  paa  en  særlig  konstrue- 
ret UnåeTVogn.DSB.OrdreK.29.  -voksen, 
-vokset,  part.  adj.  {til  glda.  vndhervoxæ, 
//.  mnt.  (part.)  underwassen,  hty.  unter- 
wachsen;  srn^ -vækst)  I)  [2,3.i]  (nukundial.) 
vokset  (op,  ud)  under  noget  andet;  under-  40 
groet,  jf.:  Faar  skal  klippes  paa  Næ  om  For- 
aaret  og  paa  Ny  om  Efteraaret,  saa  er  de 
bedst  undervoxede.  UfF.  2)  [14]  (sj.)  som 
er  holdt  nede  i  sin  vækst,  kun  naar  ringe 
højde,  kun  nogle  faa  Marker  og  en  lille  under- 
voxen  Skov  laae  imellem  Klosteret  og  Slottet. 
Søtoft.Sommerfugle.(1821).9.  -vardere,  v. 
[14]  vbs.-ing  (Blich.(  1920). XXI. 187.  Vort 
Land.*^/ il904.2.sp.7 ) .  vurdere  for  lavt;  under- 
skatte; især  i  uegl.  anv.,  fx.  m.  h.  t.  kræfter,  50 
magt,  dygtighed,  betydning,  det  er  en  farlig 
Sag  at  undervurdere  sin  Fjende.  fiauc/j.V//. 
251.  sin  egen  digteriske  Produktion  under- 
vurderede ha,n.Schand.0. 1.223.  paa  hele  den 
menneskelige  Kulturs  Vegne  maa  man  ad- 
vare mod  at  undervurdere  Erfaringsviden- 
ska.hen.Høffd.DF.36.  -væg,  en.  (jf.  Under- 
BI.2;  især  bygn.)  nederste  del  af  en  væg. 
DanmKirker.VIII.42.  ||  spec.:  væggen  under 
løshoUerne  i  bindingsværk.  H  Zangenberg. Da.  eo 
Bøndergaarde.(1925).72.  UfF.  -vægt,  en. 
[14]  i)  lavere  vægt  end  en  anden  vægt  ell. 
(især)  end  den  rette,  normerede  ell.  normale 
vægt;  navnlig  om  for  ringe  vægt  af  en  leveret 


vare;  ogs.:  hvad  noget  mangler  i  at  have  den 
rette  vægt.  Moth.V  88.  Kierk.VII.88(se  u. 
Overvægt  1.2^.  give  en  Undervægt  paa  Ysl- 
Ter.D&H.  hun  (er)  blevet  befundet  under- 
vægtig (0:  hos  skolelægen).  Mor  betragter  det 
som  en  stor  Skam  .  .  det  med  Undervægten. 
TDitlevsen.BG.76.  Svind  og  Undervægt  maa 
.  .  medkalkuleres  i  en  Vares  Kostpris,  ^aj/e.* 
/.  635.  2)  (1.  br.)  billedl.  anv.  af  bet.  1,  om 
mindretal,  underlegenhed  i  en  ell.  anden  hen- 
seende, underlødighed  olgn.  det  Kjøn,  som 
paa  et  Sted  er  i  Overvægt,  begav  sig  anden- 
steds hen,  hvor  det  er  i  Undervægt.  »Sc/iar- 
ling.  Christelig  Sædelære.  II.  (1886) .  447.  Un- 
dervægt af  Stemmer.  D&H.  det  udenland- 
ske Repertoire,  de  optraadte  i,  var  altfor 
ofte  af  aandelig  Undervægt.  Z)agfiV?/A.'/8J933. 
lO.sp.l.  II  om  underbalalance,  underskud.  En 
offentlig  Gasses  Undervægt,  itf O.*  -væg- 
tig, adj.  [14]  (i  -vigtig.  ;/.  vAph.(1759)). 
{jf.  -vægt  samt  ty.  unterwichtig)  I)  i  egl. 
bet.:  som  har  lavere  vægt  end  noget  andet, 
ell.  (især)  som  vejer  mindre,  end  det  skal 
(end  det  rette,  normerede  ell.  normale);  som 
har  undervægt  (1).  Undervegtig  Ducat. vAph. 
(1764).  En  Klage,  saa  gammel  som  Bager- 
lavet selv,  er  den  over  undervægtigt  Brød. 
TroelsL.VSO.  Drengen  var  undervægtig  og 
svagelig,  men  han  stod  det  dog  igennem. 
Buchh.Su.1.33.  formedelst  hans  Moders  uhel- 
dige Fald  paa  en  Trappe  var  (drengen)  kom- 
met til  Verden  med  ungefæhr  to  Punds 
Undervægtighed.  GyrLemche.S.IV.76.  2) 
G)  billedl.:  som  ikke  har  tilstrækkelig  kraft, 
fynd,  ell.  (især)  som  ligger  under  jævnmaalet, 
er  underlegent,  temmelig  ringe  m.  h.  t.  værd, 
betydning,  er  underlødigt  olgn.  intet  Øjeblik 
under  Læsningen  fik  (jeg)  Indtryk  af  no- 
get som  helst  Undervægtigt.  Stuck.  (Breve 
ml. Stuckenberg  og  L  C  Nielsen.  (1946).  69).  Na- 
tioner med  færre  Soldater  og  Kanoner  er 
blevne  erklærede  for  „undervægtige"  („min- 
deTVfeTtig").Høffd.LT.lll.  han  slettede  man- 
ge formentlig  overflødige  Ord  .  .  ligeledes 
ombyttede  han  .  .  en  undervægtig  Ven- 
ding med  en  mere  pxægn&nt.  Rubow.LS.ll. 
Fantasiskikkelsen  Herman  Ronges  sædelige 
Undervægtighed. Jørfjf.S^.//.  -vækst, 
en.  {ænyd.  d.  s.  (om  underhaar)}  I )  [2]  (især 
forst.)  hvad  der  vokser  neden  under  højere 
vækster;  især  om  bevoksning  i  skov  af  lavere 
træer,  buske  olgn.  under  de  højere  træer; 
(vækst,  bevoksning  i  en)  underskov.  Under- 
tiden kan  Eg  danne  Undervæksten  under 
Skoviyr.  LandmB.  1 1 1. 232.  Gennem  Hæk- 
kens Undervækst  af  langt  vissent  Græs 
kiggede  Einar  ind  i  Gangene.  JV Jens. EE.23. 
store  Strækninger  af  Hasselundervækst 
under  Egene.  Aarb  Præstø.  1936. 82.  2)  [14] 
(nu  sj.)  vækst,  højde,  der  er  lavere  end  normalt, 
ell.  lav  vækst,  der  skyldes  vantrivsel,  jf.:  hele 
Jødefolket  .  .  har  været  undervækstligt. 
JVJens.AS.48.  \\  f  Undervekst  .  .  kaldes 
en  vanskabt  wekst.  Moth. U61.  -værd,  et 


XXV.    Rentrykt  "/n  1949 


83 


1316 


Underværdi 


Underværk 


1316 


ell.  -værdi,  en.  [14]  (jf.  ty.  unterwert;  sj.) 
mindreværd,  den  biehlske  Coraedies  Under- 
værd.  iV2/empi2a/i5.F7.iOS.  legemlig  og  ånde- 
lig underværdi  er  just  et  fremtrædende  træk 
i  dette  bundlags  (o:  proletariatets)  struktur. 
GadsMag.1921.263.  f  -værdiff.  adj.  fyun- 
der-.  Pflug.DP.164.  Skuesp.Y278).  (efter  ty. 
wunderwiirdig,  jf.  ty.  wundernswiirdig;  til 
ty.  wunder  (se  III.  Underj   og  wundern  (se 

II.  undrej)  beundringsværdig ;  vidunderlig;  lo 
oqs.:  mærkværdig.  *Det  Under-værdig  Rom. 
PoulPed.DP.(1937).71.  Dom-Kircken  .  .  er 
en  under- værdig  Bygning,  og  bliver  hol- 
den for  det  ottende  Mir&ckel.  Pflug.DP.145. 
sit  Fædrelands  Revolution,  paa  hvis  store, 
skrækkelige,  og  underværdige  Scener  August 
ofte  og  gierne  hæftede  sit  0ie.Rahb.Fort.il. 
470. 

I.  Underværk,  et.  ['oneriVBrg]  (nu 
kun  (sj.)  arkais.  Vunder-,  Bror  s. 155.  Anti-  20 
Spectator.161.  NordBrun.Jon.74.  Leop.EB. 
237).  flt.  -er  ell.  (nu  næppe  br.)  -e  (Brors. 155. 
Lodde.NT.39.  Suhm.II.223.  Tullin.1.189)  ell. 
(nu  næppe  br.)  d.  s.  (LM Fasting.  VF.  100. 
Graah.PT.11.195.  JSneed.III.193).  (ænyd. 
(v)underverk;  fra  ty.,  mnt.  wunderwerk;  til 

III.  Under  3  ) 
I)  (nu  især  i  den  1.  59  angivne  anv.)  ger- 
ning, handling,  begivenhed,  der  (synes  at) 
skyldes  overnaturlige  kræfter;  undergerning;  30 
mirakel;  m.  afsvækket  bet.  om  handling  osv., 
der  er  meget  mærkelig,  overraskende,  sker  som 
ved  et  mirakel  ell.  er  af  enorm  virkning  olgn. 
de  mange  Underverk,  som  skulle  være 
skeedte  ved  hans  Grav.  LTid.1731. 619.  *i 
Tidens  Aftenrøde  |  Klares  skal  det  Under- 
værk, I  At  vor  Drot  stod  op  af  Døde.  Grundtv. 
SS. 1.223.  slipper  jeg  levende  herfra  er  det 
et  Underværk.  Jn^.£ikf./.i27'.  Lad  dem  takke 
Herren  for  hans  Miskundhed,  for  hans  40 
Underværker  (Chr.VI:  underlige  gierninger; 
1871:  underfulde  Gjerninger^  mod  Menne- 
skens  BøTn.Ps.l07.8(1931).  Hver  Uge  skete 
et  nyt  ondt  Underværk.  Han  var  som  en 
utæmmet  Tyr  brudt  løs  i  den  fredelige 
Hiorå. Lauesen. MF. 69.  ||  iforb.  gøre  under- 
værker, gøre  undergerninger,  mirakler  ell. 
(m.  afsvækket  bet.)  udføre  store  bedrifter. 
*dend  og  dend  Person,  en  verdslig  eller 
Clerk,  I  Har  giort  og  i  sin  Grav  endnu  giør  50 
YundeTværk.Falst.(DSt.l929.61).  *Du  giør 
vist  Underverker,  |  Hvis  du  det  (0:  fadet 
med  kaal)  tømme  kan.  Wess.45.  *  Jødelands 
Apostel-Skare!  |  Hvad  i  Verden  kan  for- 
klare I  Kraften  i  dit  gamle  Ord,  |  Som  endnu 
giør  JJndeiyasrker. Grundtv.S S.n.273.  Den 
Mand  giør  ingen  Underværker  o:  man  kan 
ikke  vente  stort  af  hsim.  JHSmidth.Ords.169. 
nu  især  om  ting  ell.  forhold:  have  stor  virk- 
ning; frembringe  store  resultater.  *Tid  og  Flid  éo 
kan  giøre  Underværker.  Oe/jM.292.  „De  er 
nu  et  ganske  andet  Menneske,  end  da  De 
drog  hjemmefra."  —  „Ja,  Du  har  Ret!  .  . 
Omgangen    med    Møller    .    .    og    Souffleur 


Holm  har  gjort  Underværker."  PaZilf.IL./J. 
207.  Det  er  Sol  og  Varme,  han  trænger  til 
.  .  nogle  Aars  Ophold  i  fremmed  Luft  vilde 
gøre  Underværker. Pon^LP.y/Z/.iSS.  ||  her- 
til (nu  næppe  br.;  jf.  Mirakel-J  bl.a.  Under- 
værks-doktor (Werfel.E.I.142),  -kur  (Fun- 
ke.(1798).74). 

2)  (især  ig)  værk,  der  er  (som)  skabt 
ved  overnaturlige  kræfter;  hvad  der  (især 
i  naturen  ell.  af  menneskelige  frembringelser) 
er  af  en  vidunderlig  storhed,  sindrig- 
hed; vidunder.  Underverk  .  .  store,  og  kon- 
stige  bygninger,  som  en  hver  bygmester  ei 
kand  eftergøre,  ilfoi/i.  C/62.  *  Mystisk  Hellig- 
dom omsvæver  |  Deres  (o:  guldhornenes) 
gamle  Tegn  og  Mærker.  |  Guddomsglorien 
ombæver  |  Evighedens  Underværker.  OeW. 
XXIV.60.  Skulde  hvad  der  gjælder  om  mig 
Stakkel  (0:  liljen),  ikke  gjælde  om  det,  at 
være  Menneske,  der  jo  er  Skabningens 
Underværk.  £;ier/(;.y///.254.  Huset,  jeg  vil 
bygge,  skal  være  stort,  det  skal  være  et 
Underværk  (Chr.VI:  forunderligt;  1871:  \iå- 
nnåeTUgt).2Krøn.2.9 (1931).  Hovedet  (o:  paa 
en  statue)  .  .  er  et  helt  Underværk  for 
sig.  FrPoulsen.KGK.15.  \\  i  forb.  m.  af:  et 
unikum,  vidunder  af.  hun  er  et  Underverk 
af  Modgang,  Ædelmodighed  og  Dyd.  Skuesp. 
1,4.30.  hans  Daatter,  som  var  et  Underværk 
af  Beilighed.  Grundtv.  Saxo.1. 54.  Tronen,  en 
byzantinsk  Kejser  sad  paa  .  .  var  et  Under- 
værk af  Mekanik.  PrPouisen.PZ.46.  ||  i  forb. 
verdens  (syv)  underværker  (især  tid- 
ligere ogs.  de  syv  verdens  underværker^,  om 
syv  mærkelige  bygninger  og  kunstværker  i  den 
græsk-orientalske  verden  i  oldtiden  (jf.  u. 
Mirakel  1).  (Semiramis  har)  højt  over  Jorden 
ladet  bygge  en  Lyst-Have,  som  i  blant  Ver- 
dens Vunder- Vercker  blef  regnet.  Pflug.DP. 
876.  *eied  Verden  fjorten  |  Af  Underværker 
—  syv  dog  har  den  blot  —  |  Bar  denne 
Perle  Frisen.  Heib.  Poet.  II.  155.  Sal*  XXII. 
939.  Blandt  de  syv  „Verdens  Underværker", 
hvori  man  i  sen-klassisk,  aleksandrinsk  Tid 
saa  Kulminationen  af  teknisk-kunstnerisk 
Evne  i  Hellas  og  Orienten,  var  „Babylons 
Mur"  det  ene.  UnivProgr. 1939.1. 17.  jf.:  Jeg 
har  maattet  holde  mig  til  Madvigs  Gram- 
matik —  naa,  det  er  da  ogsaa  et  af  Verdens 
syv  VnderYærker. Schand.AE .239.  et  otten- 
de underværk,  om  hvad  der  kan  sidestilles 
med  de  syv  underværker  (jf.  u.  Mirakel  1). 
denne  saa  herlige  Kirke  kand  med  Billighed 
kaldes  det  otende  Vunderværk  i  Verden. 
Borrebye.TF.544.  Krystalpaladset  i  Syden- 
ham .  .  dette  ottende  Underværk.  Gasse. 
IE.92.  Leop.EB. 237.  iron.:  Verdens  ottende 
Underværk  (0:  en  chaussée  i  Gassum  sogn, 
Randers  amt).  Blich.(  1920). XXI. 137. 

II.  Under-værk,  et.  [2]  (l.br.)  under- 
stel olgn.  alt  Underværket  (af  vognen)  var 
klinet  til,  den  lignede  en  Sne  vogn.  jy  Jens. 
N  11.224.  spøg.:  hvor  Skørterne  ikke  fik  Tid 
at  presses  ind  under,  kunde  der  rejse  sig 


1317 


Undervætte 


undfange 


1318 


en  hel  Port  i  Rundbuestil,  der  aabnede  Ud- 
sigt til  Damens  „Underværker"  i  betænkelig 
Gr&d. AarbSorø.1925.25.  -vætte,  en.  [2] 
(dial.)  en  underjordisk  (2.4)  Kok.Da.Ordsprog. 
(1870).nr.30.  Feilb.BL.46.  -ændre,  v.  (jf. 
-ændring;  sj.)  ændre  ved  en  underændring. 
S&B.  -ændring:,  en.  (1.  Ir.)  ændring  i 
en  ændring.  S&B.  \\  hertil  Underændringrs- 
forslag,  (poHt.)  forslag  til  forandring  i  et 
ændringsforslag.  Rigsdagst.F. 1851/52. sp.3513.  lo 
F or r Folketing. §22.  -ærme,  et.  I)  [1]  under- 
side af  ærme;  del  af  ærme,  der  vender  nedad 
ell.  indad  mod  kroppen.  Gaae  med  Huller, 
Fedtpletter  paa  Underærmerne.  Levin.  Sy 
StrikkeB.81.  2)  [3]  ærme,  der  ligger  inden  un- 
der et  andet;  især  om  løst,  snævert  ærme,  der 
kommer  frem  under  et  kort,  vidt  ærme  og  dæk- 
ker underarmen.  VSO.  de  vide  Polkaærmer 
gled  helt  op,  op  over  de  brusende,  hvide  Un- 
derærmer..7PJac./7.230.  Hun  tog  hvide  Flors  20 
Underærmer  ]^&a,.  Drachm.  11.443.  frem  fra 
Ærmeopslagene  stikker  hvide,  broderede  Un- 
derærmer „engageanter",  som  blev  til  „andra- 
skanter"  paa  I)a,a.sk.EllenAndersen.Somman 
klædte  sig. (19 39). 9.  ||  (nu  næppe  hr.)  skjorte- 
ærme, han  aftrak  sin  Kjole  og  løb  ud  paa 
Gaden  i  de  bare  Underærmer.  Åos<r.jP6r.32sc. 
-ætse,  v.  [2.3]  vis.  -ning.  (fagl.)  (lade  sy- 
ren) ætse  for  længe  ved  fremstillingen  af  en 
kliché,  saa  den  æder  sig  ind  under  billedets  30 
streger.  BiblioiH.*I.468f.  -øvrighed,  en. 
(ænyd.  d.  s.;  emb.)  forvaltningsmyndighed  i 
første  instans  (mods.  Overøvrighed^,  nu  (ef- 
ter 1919)  om  politimestrene,  før  den  tid  om 
herredsfogeder  og  birkedommere  paa  landet, 
byfogder  og  kgl.  borgmestre  i  byerne.  DL.  1 — 
9—16.  Nørreg.Privatr.1.294.  PoulAnd.F.487. 
nnd-falde,  v.  [-ifal'a]  (glda.  undfalle, 
fsv.  un(t)falla;  fra  mnt.  unt-,  entvallen,  jf. 
hty.  entfallen  (f  empfallen);  nu  kun  arkais.  ♦<> 
(^j-)'i  ')  so'^  udlr.  for,  at  noget  falder  fra  en, 
slipper  en  ud  af  haanden,  ell.  (i  videre  anv.) 
at  man  gaar  glip  af,  mister  noget,  f.l)  i  al 
olm.  *Hil  være  .  .  |  Dig  (o:  Snorre)  første 
blandt  Islandets  Skjalde!  |  Som,  selv  skjøndt 
omgjordet  med  Forfædres  Sværd,  |  Dog  ej 
lod  Dig  Harpen  \mdiMåQ.Blich.(1920).VIII. 
131.  det  fromme  Flekter  var  dog  allerede 
en  Snees  Aar  tidligere  undfaldet  hendes 
(0:  Dorthe  Engelbretsdatters)  svage  Hænder.  50 
Barfod.(Stub.*vii).  \\  uegl.:  undslippe  en;  dels 
om  ytring:  falde  en  ud  af  munden;  dels  om 
forhold,  tanke:  falde  en  ud  af  hukommelsen; 
undgaa  ens  opmærksomhed,  ♦ak  hvad  Ord 
undfaldt  min  Unnå\Rahb.PoetF.II.73.  Det 
er  ganske  undfaldet  min  Erindring.  V SO. 
Sikkert  maa  det  i  Dag  være  en  stor  Helgens 
Dag,  som  er  mig  undfalden  af  Hukommelsen. 
Thom  La.  Skitser  og  Eventyr.  (1881).  216.  1.2) 
(jf.  bet.  2.2)  om  følelse:  forlade;  svigte.  ♦Vor  60 
Helt  i  denne  Nød  hans  Mod  og  ej  und- 
falder, I  Men  med  Koldsindighed  hånd 
Folket  sammenkalder.  TfoZJ.  Paars.  43.  ♦Al- 
drig hendes  Venskab  ham  undfalder.  iEa/i&. 


PoetF.II.lll.  2)  om  person:  gaa  bort  fra; 
forlade.  2.1)  do  fra.  ♦Fader  og  Moder  und- 
faldt mig  begge;  |  som  Hittebarn  paa  en 
hellig  Plads  |  for  alt  skylder  Tak  jeg  til 
Loxias  (o:  Apollon).ThorLa.(StSprO.Nr.85. 
10).  2.2)  (jf.  bet.  1.2J  falde  (9.?)  fra;  opgive; 
svigte.  ♦Før  skal  Jordens  Grundvold  bryste,  | 
Før  hånd  (0:  gud)  skal  undfalde  åig.Kyhn. 
PE.a8.r  *(han)  undfaldt  feig  |  Sin  beste  Ven 
i  Fiøven. Bagges.n.39.  Blaum.AH.315.  jf.: 
♦At  ikke  han  (0:  Harald  Klak)  skulde,  naar 
Røsten  tav,  |  Undfalde  tilbage  i  Hedenskab. 
Grundtv.(  Kirketid.1847  .sp.545) . 

andfange,  v.  ['on|fan,'9,  især  kirk.  'un-] 
jf.:  U  læses  som  u  ,  .  i  undfange. 7^ ø?/sgr. 
Anh.22;  tidligere  ogs.  m.  tryk  paa  2.  led, 
jf.  AaHans.S.123.  præt.  -edo  ell.  (nu  sj., 
jf.:  „nu  undfangede. "Lewn.j  undflik  (IMos. 
21.2(1931:  undfangede;.  Holb.DH.  1.623. 
Grundtv.PS. 1. 475.  C  KM  olb. Dante. 1.46.  MO. 
jf.  VSO.);  part.  undfanget  ell.  (især  i  bet.  2, 
efter  være  som  præd.  i  fk.)  undfangen 
ell.  (sj )  undfangt  (Helt.Poet.7).  vbs.  -else 
(s.  d.).  {glda.  un(d)-,  untfaa,  -fange  ofl. 
(præt.  -fik,  -fangede^,  fsv.  un(t)-,  umfa,  unt- 
fanga;  fra  mnt.  untvan,  untvangen  (ogs. 
entvan,  entvangenj,  jf.  hty.  empfangen  (se 
II.  omfangej,  oeng.  onfon) 

1)  t  faa  tildelt;  modtage  (som  gave). 
Hertug  Adolf  aflagde  sin  Troeskabs  Eed  .  . 
og  undfik  Fahnen  af  Kongen,  som  han  er- 
kiendte  for  sin  Aiye-lieTTe.Holb.DH.1.623. 
♦At  jeg  i  Eenfoldig-  og  Ydmygheds  Gange  | 
Din  Viisdom  kand  søge  og  liflig  undfange. 
Brors.169.  \\  (jf.  bet.  S)  i  forb.  som  und- 
fange sæd.  Formedelst  troe  fik  Sara  .  . 
kraft  til  at  undfange  sæd  (1819:  undfange^, 
dog  hun  var  ufrugtsommelig.  Hebr.  11. 11 
(Chr.VI).  jf.:  ♦Overskygges  (o:  lad  dig  over- 
skygges) ret  i  Glæden,  |  Derved  at  undfange 
Sæden,  |  Ordet,  som  dig  nye  kand  giøre. 
Brors.190. 

2)  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  besøgende,  gæst, 
tilrejsende:  tage  imod;  modtage.  Onias 
undfik  (1871:  modtoge  den  mand,  som  var 
udsendt ,  hæderligen.  1  Makk.  12. 8  (Chr.VI). 
med  Armene  udstrakt  til  at  undfange  sine 
med  inderlig  Længsel  forventede  Konge  og 
Bionning.  Gram. Breve.31.  ♦Syndre  vil  hånd 
mildt  undfange,  |  Aldrig  komme  de  for 
mange.  Brors.73.  Schaldem.MR.lOl.  ||  m.h.t. 
fjende.  Hun  faldt  .  .  ind  i  Halland;  men  blev 
der  saaledes  undfangen  .  .  at  hun  tabte 
Slaget.  Schousbølle.  Saxo.226.  Oehl.IV159. 

3)  ((3,  i  bet.  3.1  navnlig  bibl.  ell.  kirk.) 
om  kvinde:  (modtage  sæd  af  en  mand  (ved 
samleje)  og  derved)  blive  frugtsommelig; 
blive  befrugtet;  koncipere  (2).  3.1)  i  egl. 
bet.  Adam  kjendte  sin  Hustru  Eva;  og  hun 
undfik  (1931:  blev  frugtsommelige  og  fødte 
Ca,m.lMos.4.1.  ♦hun  undfik,  og  Tvillinger 
bar  hun  til  YeTden.Wilst.IL.VI.v.26.  Guds 
Moder  .  .  undfangede  uden  at  miste  sin 
Jomii\ieUglieå.BilleskovJ.DD.I.14.   om   dyr: 


83* 


1319 


undfangelig 


undfly 


1320 


faarene  undfik  (1871:  parredes;.  2Mos.30.39 
(Chr.Vl).  II  m.  obj.:  blive  moder  til;  avle. 
jeg  er  født  i  Skyld,  og  min  Moder  haver 
undfanget  (1931:  min  Moder  undfangede 
mig  i  Synd.  Ps.51.7.  *Du  est  jo  dog  min 
Søn,  og  med  mig  din  Moder  dig  undfik. 
Wilst.Il.Yv.896.  Jeg  troer  paa  Jesus  Chri- 
stus.  Guds  eenbaarne  Søn,  vor  Herre,  som 
er  undfangen  af  (1909:  ved)  den  Hellig 
Aand,  født  af  Jomfru  Ma,na..Katek.§66.  (sj.) 
i  videre  anv.;  dels  om  mand:  Drengen  hed 
ikke  Victor,  fordi  den  Mand,  der  havde 
undfanget  ham  (o:  hans  far),  hed  det,  men 
fordi  Victor  betød:  Se]!. KLindemann.Viskal 
noJcbliveberømte.(1933).29.  dels  i  pass.,  om 
planie(del):  blive  til;  blive  dannet.  ♦Luften 
(i  paradiset),  som  er  reen,  |a  frydefuld  og 
glad  I  af  Knoppen  lokker  ud  det  nys  und- 
fangte  Blad.  Helt.Poet.7.  3.2)  billedl.  naar 
Begierligheden  haver  undfanget,  føder  den 
Synd. Joc.i. 2-5.  en  ny  og  jomfruelig  Jord, 
ingen  Plovfure  havde  brudt,  og  som  skæl- 
vende undfangede  sin  første  Grøde.  Ban^. 
F.162.  Vaaren  1921  er  allerede  undfanget 
og  rører  paa  sig.  KnudPouls.BD.lO.  \\  især 
m.  h.  t.  tanke,  forestilling  ell.  (navnlig)  plan 
til  et  litterært  ell.  kunstnerisk  arbejde,  (ofte  i 
forb.  som  undfange  en  idé,  en  tanke^.  vi 
have  undfanget  og  udtalt  (1931:  vi  frem- 
førte; falske  Ord  af  vort  Hjerte.  Es.59.23. 
Poesi  og  Musik  ere  hos  (Bellman)  und- 
fangne  i  samme  Øieblik.  Hauch.  VII.  404. 
Ideen  var  neppe  undfangen,  før  den  strax 
blev  født  til  Verden.  Tusinder  ydede  deres 
Dollars,  og  snart  reiste  sig  det  colossale 
„sailor's  home"  i  'Nevf-Yoik.StBille.Gal.III. 
57.  et  klart  og  levende  Dansk,  der  formaar 
at  udtrykke  selv  vanskelige  og  fjerne  Tan- 
ker, undfangne  i  fremmede  Sprog.  Brandes. 
XIII.519. 

t  nndfangelig,  adj.  {dannet  til  und- 
fange (2.2)  efter  ty.  empfindlich)  modtagelig; 
følsom,  (forældrene)  have  gjort  Døttrenes 
Hjerte  undfangeligt  for  alt  Got.  Frank.KL. 
57.  badende  Patienter,  hvis  Hud  forme- 
delst Badningen  er  bleven  undfangeligere  for 
ethvert  udvortes  Indtryk.  Diæt  Lex.  1 1. 264. 
Undfangelse,  en.  flt.  -r.  {ænyd.  d.  s., 
glda.  un(t)fongels  (lMos.25.21  (GldaBib.)), 
ogs.  i  bet.:  modtagelse  (Suso.173);  GJ,  i  egl. 
bet.  især  bibl.  ell.  kirk.)  vbs.  til  undfange  3: 
det  at  blive  befrugtet;  det  at  blive  frugtsom- 
melig; konception.  Til  Kvinden  sagde  han: 
jeg  vil  meget  mangfoldiggjøre  din  Kummer 
og  din  Undfangelse  (1931:  dit  Svangerskabs 
Mø]e).lMos.3.16.  Aaret  1663  efter  Herrens 
Undfangelse  i  Kjødet. Haicch.lV95.  jf.:  jeg 
vil  støtte  min  Paastand  (om  alimentations- 
bidrag) paa,  at  jeg  har  haft  Samleje  med 
Sagsøgte  paa  Barnets  Undfangelsestid. 
JurFormularbog.^752.  ubesmittet  undfan- 
gelse, se  ubesmittet  slutn.  Mariæ  (ube- 
smittede) undfangelse,  spec.  (katolsk- 
kirk.)  om  en  fest  d.  V„.  Sal.* XV 1. 602.  jf.: 


Den  græske  Kirke  fejrer  Festen  9.  Decbr. 
under  Navnet  „Den  hellige  Anna's  (Jomfru 
Maria's  Moder)  ubesmittede  Undfangel- 
se sf  est".  sms^  II  (biol.)  om  befrugtning  hos 
lavere  dyr  ell.  planter,  jf.:  Gennem  et  Hul  i 
Oogoniet  (o:  æggemmet  i  en  grønalge)  trænge 
Spermatozoiderne  ind  til  Ægcellen,  der  i 
Forenden  har  en  farveløs  „Undfangelses- 
plet".  Warm.Bof.52(?.    II    billedl.;   især    om 

10  tankes,  idés  tilblivelse.  OGuldb.VH.II.218. 
Digtekunstens  Undfangelse,  Bagges.  IV.  226. 
Rousseau's  Undfangelse  af  Kulturproblemet. 
Høffd.SH.9. 

und- fare,  v.  [-ifa'ra]  {efter  ty.  ent- 
fahren;  jf.  glda.  un(t)fare,  drage  bort,  und- 
drage sig,  mnt.  entvaren;  sj.)  om  ytring, 
følelsesudbrud:  undslippe  (en).  *der  hende 
vist  undfaér  |  Et  Ømheds  Suk.T Bruun. ST. 
68.  Vor  Kudsk  ventede  kun  paa  dette  An- 

20  greb  for  at  lade  sine  Læber  undfare  en  For- 
bandelse. Goldschm. NSU.VII.  143.  -f Ing^t, 
en.  (ænyd.  vndfluct,  sv.  undflykt  (fsv.  un(d)- 
flykt;,-  egl.  vbs.  til  -fly;  nu  næppe  br.,  jf.: 
„sieldent".MO.)  det  at  undfly  (1);  mulighed 
for,  udvej  til  at  flygte.  Moth.  F 243.  VSO. 
(grotten)  har  sandsynligvis  tjent  til  Und- 
flugt i  Tilfælde  af  en  vanskelig  Belejring. 
Thor  La.  MF. 202.  \\  (sj.)  foregivende,  paa- 
stand,  hvorved   man   søger   at   unddrage   sig 

30  noget;  undskyldning;  udflugt,  jeg  (o:  en  præst) 
vil  .  .  knytte  dem  (o:  to  elskende)  Ægte- 
skabets hellige  Baand  —  gjøre  de  Und- 
flugter, saa  veed  jeg  Hvad  der  er  ved  dem. 
Blich.(  1920). XXI X.30.  -fly,  v.  vbs.  (nu 
næppe  br.)  -else  (LTid.1734.382),  jf.  -flugt. 
(glda.  un-  (Suso.35.42.59),  untfly  (Kalk.IV. 
670),  fsv.  untflyia;  efter  mnt.  entvlen,  jf. 
hty.  entfliehen,  holl.  ontvlieden  samt  got. 
unj)aj)liuhan ;  ;/. -flygte;  Qp,  højtid.)  I)  gribe 

40  til  flugt,  navnlig  for  at  undgaa  en  truende 
fare;  flygte  bort;  redde  sig  ved  flugt;  i  videre 
anv.:  blive  reddet  fra  en  fare;  undslippe,  de 
overblevne  . ,  skal  jeg  ihjelslaa  med  Sværdet; 
af  dem  skal  ingen,  som  flyr,  undfly,  og  af 
dem  skal  ingen,  som  undkommer,  reddes. 
Am.9.1.  du  (skal)  ikke  kunne  holde  Stand 
imod  et  saadant  Rytteri  og  en  saadan  Hær 
paa  Marken,  hvor  der  ikke  er  Klippe,  ei 
heller  Steen,  ei  heller  Sted  til  at  undflye. 

50  lMakk.10.73.  Niels  Ebbesen  undflyde  over 
BToen.SvGrundtv.(DgF.III.487).  ||  m.  obj., 
der  betegner  den  ell.  (især)  det,  man  flygter 
for  ell.  fra;  ofte  m.  overgang  til  bet.  2,  m.  h.  t. 
fare  ell.  trusel,  som  man  undslipper  fra,  und- 
gaar.  (gud)  revser  og  forbarmer  sig,  fører 
ned  til  Dødsriget  og  fører  op  igjen,  og  der 
er  ingen,  som  kan  undflye  hans  Haand. 
Tob.13.2.  I  Slanger!  I  Øgleunger!  hvorledes 
kunne  I  undflye  Helvedes  Bom?  Matth.23.33. 

60  (hinden)  undflyr  ham  (o:  jægeren)  stadig. 
OFriis.Litt.120.  jf.:  ♦Kan  Mennesket,  |  Und- 
flye sin  Siæl,  sig  sely.Ew.(1914).III.227. 
undfly  sin  skæbne,  se  Skæbne  2.3.  2)  m. 
obj.:  med  forsæt  holde  sig  fra  noget;  undgaa; 


1321 


nndflygte 


andgaa 


1822 


navnlig  m.  abstr.  obj.:  med  vilje  holde  sig  fra 
anvendelse,  udførelse  af  ell.  deltagelse  i  noget. 
Jeg  skriver  dette  som  en  Christen,  der 
vil  undfly  mistanke  og  YsLnrygte.  Falst.(Fal- 
steriana.i47).  al  Haardhed  mod  Soldaterne 
skal  vindåyes.MR.1776.648.  ♦Smaafolk  bør 
undflye  de  Store  som  Fest.  Rahh.PoetF.1. 151. 
(jeg)  undflyede  at  tænke  paa  mine  egne  An- 
liggender. Oylb.1. 179.  Hun  var  selv  gaaet  fra 
hende  og  havde  undflyet  hendes  Selskab,  i'o 
IsakDin.FF.311.  3)  billedl.,  m.  tings-subj. 
3.1)  svarende  til  bet.  1,  især  om  blik,  gestus, 
ytring:  undslippe  (en),  (en)  Situation,  som 
skulde  have  undflyet  m\g.Sporon.( EhrencrM. 
F. XII. 248).  Jeg  havde  .  .  naar  jeg  undtager 
det  halve  Blik,  der  undflyede  mig  paa  Halv- 
veien,  bestandig  seet  stivt  til  mine  Fødder. 
Bagges. L.I.314.  ♦Et  dæmpet  Skrig  undflyer 
fra  hendes  Hjerte,  |  Med  det  fløi  Haabet  bort. 
PalM.(1909).I.13.  3.2)  svarende  til  bet.  2.  20 
♦Hvis  du  er  søvnig  .  ,  |  Saa  gak  du  kun 
til  Sengs.  Mig  undflyer  Søvnen.  Oehl.  III. 
130.  SHeegaard.UT.308.  -flygte,  v.  vbs.  jf. 
-flugt,  (vel  omdannelse  af  -fly,  sml.  ogs.  glda. 
vndfløctwgh,  bortrømt;  sj.,  jf.:  „udansk". 
Levin.)  d.  s.  s.  -fly  (1-2).  ♦Jeg  seer  at  listig 
Du  undflygter  Faren.  Hauch.DY^II. 262.  Hrz. 
D.I.4.  II  m.  tings-subj.:  d.  s.  s.  -fly  3.1.  ♦Til- 
staaelsen  deraf  |  Er  aldrig  end  undflygtet 
mine  Læher.Heib.Poet.III.152.  -flyve,  v.  30 
[-|flyJva]  (/su.  untflygha,  ;/.  AoH.  ontvliegen, 
ty.  entfliegen  og  mnt.  entvlegen,  undfly;  sj.) 
I)  undslippe  fra  ell.  undgaa  ved  at  flyve; 
flyve  bort  fra.  Jeg  saae  ham  .  .  bortkaste  de 
sønderrevne  Blade.  Jeg  passede  som  en 
Falk  paa  mit  Bytte,  og  kun  faa  Blade  und- 
fløi  mig.  I  ng. EF. 1 1 1. 210.  Maskinen  .  .  har 
begivet  sig  ind  mod  Land  for  at  undflyve 
¥ienåen.PoUyxxl941.1.sp.3.  2)  billedl:  d.  s.  s. 
-fly  3.1.  et  hemmeligt  Suk  undfløi  hende.  40 
Suhm.(SkVid.XII.163).  der  (var)  undfløiet 
hende  et  Blik,  som  kun  Mølleren  opfangede. 
Gjel.M.131.  -fri,  v.  {fsv.  untfria;  fra  mnt. 
entvri(g)3n  ell.  ty.  entfreien,  jf.  holl.  ont- 
vrijen;  sj.,  jf.:  „Nyt  og  usædvanligt". MO.) 
befri;  udfri.  JMHertz.Isr.37.  ♦Jeg  skal  und- 
frie dit  Hjerte  |  Fra  Lavards  sorte  Tryllerie. 
Sander. Knud.113.  f  -føre,  v.  (glda.  und- 
føre  og  unføre  (SjT.lOO);  fra  mnt.  unt-,  ent- 
voren,  entvuren;  jf.  entføre;  sml.:  „sjeld".  50 
Levin.)  føre  noget  bort;  bortføre,  undføre  en 
\omirw..Moth.F451.  ♦melkhvidt  Kid  fra  dets 
Moder  undføres.  JMHertz.Isr.67. 

undgaa,  v.  ['ouigå',  især  kirk.  (jf.  dog 
Feilb.)  'un-;  dagl.  ogs.  'oriigå']  hngåae.  Høy sg. 
AG. 27.  præt.  undgik,  hvortil  flt.  (foræld.) 
undginge  (Holb.JH.II.74.649);  part.  und- 
gaaet  ell.  (foræld.)  undgangen  (jf.  best. 
f.flt.u.ndga,ngne.  KiøbmSyst.III ,2.189.  Ing. 
EF.  1. 25).  vbs.  -else  (Essen.  Problemet  Rus-  eo 
land.(overs.l941).138.  Statstidende. "/,  1949.1. 
sp.3)  ell.  (alm.)  -en,  //.  Undgang.  (glda.  un(d)- 
gaa  (Rimkr.  M.99.  Rimkr.  53.  Skraaer.I.20), 
unga  (Suso.139),  undgonge  (Brandt. RD.I. 


230),  untgaa  (Skraaer.I.20.  Rimkr.  M.  197); 
efter  mnt.  entgan,  jf.  hty.  entgehen;  sml.  un- 
dergaa  (4)  ||  i  de  sammensatte  tider  bruges  i 
bet.  2-4  oftest  have,  men  ogs.  —  ved  tilknyt- 
ning til  undslippe  olgn.  —  være,  jf.  Mikkels 
Ordf.424;  i  bet.  6  bruges  oftest  være) 

I)  t  flygte  bort  fra;  undfly;  undkomme; 
undslippe.  I.l)  intr.  Dend  tyrkiske  Vezier 
.  .  havde  jeg  rigtig  ved  Vingebeenet,  men  i 
dette  samme  kom  een  Bombe,  som  slog  mind 
Haand  til  bage,  saa  hånd  dend  gang  undgik. 
Holb.Didr.I.18.  De  svenske  Dragoner  satte 
vel  ud  efter  (Tordenskjold),  (men)  da  de  ei 
havde  Skydegevær  hos  sig,  undgik  han  med 
Livet.  Mali.  SgH. 231.  en  Orlogsbrig  .  .  gjorde 
Jagt  efter  ham.  Blom  undgik  ved  øieblikke- 
ligen  at  lade  sine  Seil  løbe  og  roe  op  imod 
Vinden.  With.  Sø-Heltes Bedrivter.  (1819).  223. 
1.2)  m.  obj.,  som  betegner  den,  man  undslipper 
fra.  ♦Tøv  lit;  men  Himmel!  hun  mig  und- 
gick  udaf  Hænder.  Holb.Mel.lV4.  Jeg  flyer 
fra  den,  som  jeg  ved  Flugten  undgaaer. 
Høysg.S.321.  Boye.PS.II.89. 

2)  (ofte  m.  overgang  til  bet.  i)  gaa  bort 
fra;  fjerne  sig  fra;  gaa  uden  om  for  at 
blive  fri  for;  nu  især:  søge  at  unddrage 
sig  en;  prøve  at  blive  fri  for  ens  selskab,  for 
møde  ell.  samvær  med  en.  Jeg  undgik  med 
Flid,  nogle  Qvindes-Personer  af  et  fælt  An- 
seende. Ew.(  1914).  1.69.  Han  (0:  Baldur) 
gaaer  ind  i  Skoven  .  .  ♦Jeg  (0:  Odin)  saae 
min  Søn,  min  Baldur,  hvi  undgaar  (Oehl. 
(1841).1.9:  undflyr;  han  migJOehl.ND.140. 
Tejn.DerskalværeOprør.(1943).92.  \\  m.h.t. 
ting  ell.  forhold;  ofte  (jf.  bet.  B)  m.  h.  t.  noget 
truende  ell.  ubehageligt.  ♦Han  undgik  hvert 
Skiær,  og  løb  hurtig  i  sin  R&yn.Oehl.XXX. 
115.  ♦Igjennem  ringe,  folketomme  Stræder  | 
Undgaaer  hun  Mængdens  Vink  og  Øjekast. 
Bødt.SamlD.73.  (drengen)  sprang  somme- 
tider til  siden  for  at  undgaa  de  værste  vand- 
pytter. Gersov.KL.7. 

3)  overf.  anv.  af  bet.  I.2,  m.  h.  t.  noget  far- 
ligt, truende,  ubehageligt:  blive  reddet  fra,  blive 
fri  for,  navnlig  ved  et  tilfælde;  undslippe 
fra;  slippe  for.  (især  m.  abstr.  obj.  som 
Fare  olgn.  ell.  m.  flg.  inf.).  ♦Niels  Corporal 
befoel,  man  skulle  ingen  spare.  |  Vor  Stads 
Satyricus  dog  undgick  denne  iare.Holb. 
Paars.300.  (vi)  undgik,  at  blive  seilet  i 
Grund  af  (galeasen).  Bagges. L.1. 27.  ♦det 
gjorte  ej  kan  ændres,  |  Og  det  tilkommende 
kan  ej  undgaas.Grundtv.PS. II. 329.  Du  er 
undgaaet  en  Ulykke  og  er  bleven  frelst. 
ArthChrist.(StSprO.Nr. 40.21).  jf.:  derved 
(0:  ved  at  udgive  journalen  i  hæfter  paa  over 
6  ark,  og  saaledes  slippe  for  gennemsynet)  ere 
vi  ikke  undgaaede  Loven,  og  Straffen  vilde 
kun  blive  saa  meget  haardere,  om  vi  over- 
traadte  den. Goldschm.N SM. 1. 31.  \\  und- 
gaa sin  skæbne,  se  Skæbne  2.3.  undgaa 
straf  olgn.:  Moth.S848.  om  jeg  end  denne 
Gang  kunde  undgaae  Menneskers  Straf,  saa 
kan  jeg  dog  hverken  levende  eller  død  und- 


1323 


nndgaaelig 


undkomme 


1324 


flye    den   Almægtiges    'H.ddnåeT.2Makk.6.26. 
MO. 

4)  overf.:  handle  sadledes,  at  man  bliver 
fri  for  noget;  med  forsæt  undlade  at  gøre 
noget;  afholde,  unddrage  sig  fra.  (oftest 
m.  abstr.  obj.  ell.  m.  flg.  inf.).  vi  har  betenckt 
os  siden,  og  for  at  undgaa  den  Tids-spilde, 
og  de  Omkostninger,  som  fødes  af  Retter- 
gang, at  underkaste  os  Her  Bormesters 
^igQhQ.Holb.Kandst.V.2.  „Har  du  da  hørt 
Samtalen?"  —  „Det  kunde  jeg  ikke  und- 
gaae!  Væggen  er  meget  tynd  imellem  mit 
Kammer  og  Salen."  Ha7».Pod.7//.3<?2.  Det 
har  jeg  altid  fundet  at  være  et  sikkert  Tegn 
paa  et  Fruentimmers  Mishag,  naar  hun 
undgaaer  at  see  paa  et  Menneske.  Gylb. 
(1849).IX.144.  Tyven  har  søgt  at  undgaa 
at  afsætte  Fingeraftryk  ved  at  tage  fat 
paa  Glasset  med  Klnåe.  PolitiE.*''U1924.3.  || 
(sj.)  m.  flg.  overflødig  nægtelse.  Mit  Ønske  20 
var  .  .  at  hun  vilde  gaae  først  og  derved 
undgaae,  at  vi  ikke  kom  til  at  følges  ad. 
Kierk.VI.198. 

5)  (videre  anv.  af  bet.  3-4j  m.  tings-subj.: 
unddrage  sig;  især  m.h.t.  blik,  opmærk- 
somhed: blive  ubemærket  for;  ikke  opfattes  af. 
Naar  vi  betænke  .  .  hvor  mange  Laster  der 
undgaae  baade  Lovgiverens  og  Dommernes 
Agtsomheå.JSneed.vn.48.  *Af  det  man 
havde,  har  og  sildig  venter,  |  Gaaer  intet  30 
hans  (0:  digterens)  Opmærksomhed  forbi,  | 
Og  Himmel  Jord  og  alle  Elementer,  |  Har 
intet  som  undgaaer  hans  Yoesie.  Ew.(1914). 
V.45.  hans  forelskede  Blik  til  den  skjønne 
Elna  vare  heller  ikke  undgangne  ham./ng. 
EF. 1.25.  hans  uregelmæssige  Levnet  var  vel 
ikke  undgaaet  streng  Dadel.  sms<.Y239.  Det 
undgik  ikke  hans  skarpe  Blik.  MO.  Intet  har 
undgaaet  hans  (0:  Mendels)  Opmærksom- 
hed, alt  er  bleven  omhyggeligt  optaget  i  det  40 
modtagelige  Sind.  NaturensY  1922.338. 

und-gaaelig,  adj.  [lonigå'ali  ell.  (især) 
on'gåJali  (1.  br.  uden  for  uundgaaelig^  som 
kan  ell.  bør  undgaas  (3-4).  Moth.  G45.  ved  ei 
at  faae  dem  (o:  pengene),  blev  (jeg)  sat  i 
en  ellers  undgaaelig  Forlegenhed.  Cit.1821. 
(Grundtv.B.II.22).  (en)  sikkert  let  und- 
gaaelig Hensynsløshed.  DagNyh.yi%1912.2. 
sp.l.  -gang,  en.  (sj.)  det  at  undgaa  (3-4) 
noget.  vAph.(1764).  det  (er)  især  nødvendigt  50 
at  iagttage  Maadelighed  i  Mad  og  Drikke, 
Undgang  af  opblæsende  Grøntspiser.  Dicet 
Lex.  11.325.  -gælde,  v.  [-igæl'a]  præt. 
-gjaldt  ell.  (nu  næppe  br.)  -gældte  (Schous- 
bølle.  Saxo.324.  Mall.SgH.421);  part.  -gæl- 
det  (Schousbølle.Saxo.61.  MO).  vbs.  -else 
(vAph.(1759).  Stampe.  1.273.  Hylling.HJ. 
90)  ell.  t  -ing  (Moth.  G 107).  (glda.  un(d)- 
gialdæ,  -geldæ,  untgialdæ  ofl.,  sv.  umgålla; 
fra  mnt.  unt-,  entgelden,  jf.  hty.  entgelten  ||  eo 
nu  næsten  kun  i  inf.)  1)  (Q),  især  højtid.) 
m.  h.  t.  brøde,  forseelse  olgn.:  gøre  bod  for; 
bøde  for;  lide  for;  blive  straffet  for.  (de)  klaff- 
rede  op  paa  Tagene,  og  kastede  Steene  paa 


Rytterne,  hvilke  derudover  maatte  und- 
gielde  det  Onde,  som  de  havde  øvet  mod 
andre.  Holb.Herod.  163.    *Bør    Myndling   .  . 

I  Formynders  Svig  undg]ds\de?  Tullin.1. 62. 
*han  sin  enbaarne  Søn  |  Deres  Brøde  lod 
nndg\as\de.Grundtv.SS.IV177.  *l  skal  dyrt 
undgjelde  denne  Troda.  Hauch.  DV  I II.  66. 
Alterbog.427.  jf.:  *Det  lyver  du  Skielm  .  .  | 
Dit  Blod  det  undgielde  (0:  du  skal  bøde  for 
det  med  dit  blod). Bagges.TJngd.il. 90.  *Alt 
Leerne  klang  fuld  lydt  i  Eng,  |  Det  Blom- 
sterne maatte  n.ndg]^\de. Grundtv.P S. V.123. 

II  nu  især  i  forb.  m.  for.  *heele  Jorden  skal 
for  en  Person  (o:  for  en  enkelts  fejl)  und- 
gielde. KomGrønneg.III.306.  den,  der  spiser 
deraf  (0:  urent  kød),  skal  undgælde  for  sin 
Brøde  (1871:  bære  sin  Misgjerningj.  3Mos.7. 
18(1931).  2)  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  straf,  ube- 
hagelighed: underkaste  sig;  lide.  lide  og  und- 
gielde Dom  efter  Landsloven.  DL.5 — 10 — 3. 
jf.:  holde  Manddraberen  tilstæde,  og  ant- 
vorde  hannem  Stædets  Øvrighed  .  .  der  at 
undgielde  hans  fortiente  Løn  efter  sagens 
Leilighed.  smst. 4 — 1 — 12.  f  -holde,  v. 
{ænyd.  d.  s.;  efter  mnt.  entholden,  hty.  ent- 
halten;  jf.  entholde)  holde  borte  fra;  afholde. 
Moth. H  248.  næsten  kun  refl.  og  i  forb.  m. 
fra  (ell.  af.  Tode.KD.161):  holde  sig  borte 
fra;  afholde  sig  fra.  af  Frygt  at  mishage 
Folket,  undholdt  (han)  sig  fra  at  tage  en 
Rnstrn.  Holb. Hh. II. 86.  Hamborgerne  hafde 
forpligtet  sig,  at  undholde  sig  fra  Raad  og 
Sæde  iblant  Rigs-Stæder.Slange.ChrIV1068. 
Efter  sin  Lov  er  Tyrken  forpligtet  til  at 
undholde  sig  fra  Yun.Tode.M.84. 

Undine,  en.  [on'di-na]  flt.  -r.  (eng.  un- 
dine (ondine),  ty.  undine,  fr.  ondin(e);  fra 
nylat.  undina,  af  lat.  unda,  bølge  (jf.  ondu- 
lere, UndulatJ)  I)  (foræld,  ell.  poet.)  kvinde- 
lig elementår aand,  der  mentes  at  leve  i  vand; 
nikse;  vandnymfe.  ConvLex.XVl.605. 
Sylferne  komme  fra  Luften  .  .  Undinerne  fra 
S0en.Heib.Poet.il. 346.  *  Vidunderlige  Qvin- 
de  .  .  I  Paa  eengang  Billedet  af  en  Undine 
I  Og  af  Valkvrien  i  Vaabendands.  Pailf . 
(1909). 11.216.'  Drachm.V223(se  u.  Niksej. 
2)  (med.)  glasbæger  til  skylning  af  øjne,  ind- 
drypning  af  vædske.  Kirurglnstr.59.  un- 
dine-kold^ adj.  (ta,  1.  br.).  Ida  havde  .  . 
ingen  Friere  havt.  Selv  var  hun  ikke  af 
nogen  erotisk  Natur,  men  noget  undine- 
kold. Oehl.Er.l  V153.  Baud.H.421. 

nnd-komme,  i).  [-|k(om'o]  t;&s. -komst 
(s.  d.).  (glda.  un(d)kommæ  (GldaKrøn.131. 
198.  Brandt.RD.II.210.  Mand.155.  Kalk.IV 
671),  untkommæ  (smst);  efter  mnt.  ent- 
komen,  jf.  hty.  entkommen;  sml.  oldn.  koma 
undan;  lidt  gldgs.)  komme  bort;  navnlig: 
redde  sig  ved  flugt  fra  en  fare;  slippe  bort; 
undslippe,  (ofte  i  forb.  som  undkomme  af 
ell.  fra  en  fare,  jf.  PE3Iull.'278).  den  Skyl- 
dige undstikker  sig  . .  eller  hånd  undkommer 
for  dem,  som  hannem  anholde  \ille.  DL. 1 — ■ 
24 — 48.  de,  som  kunde  svømme,  skulde  først 


1326 


Undkomst 


undløbe 


1326 


kaste  sig  ud  (jra  baaden),  for  at  undkomme 
til  Landet  (1907:  slippe  i  Land).  Ap  G. 27. 43. 
Udi  denne  Tumult  undkom  den  Ægyptiske 
Konge,  og  tog  Tilflugt  til  sin  Krigshær.  Holb. 
Hh.  1 1. 410.  (Absalon)  undkom  .  .  herfra  (o: 
fra  blodbadet  i  Roskilde)  og  ud  af  Staden  til 
en  Bonde  i  Omegnen.  Molb.DH.II.291.  und- 
komme af  slaveri,  se  Slaveri  1.  ||  f  m.  obj., 
der  betegner  den,  man  flygter  for.  ikke  for  at 
undkomme  Fjenden,  men  for  at  naae  ham  lo 
og  yinåe.  Jacobi.  S kr. 32.  -komst,  en.  (jf. 
<?/.  entkommung  samt  oZdn.  undankoma;  sj.) 
vbs.  til  -komme.  Rahb.(MO.).  det  dunkle 
Sagn  om  Olafs  Undkomst  i  Slaget  ved 
SvoldeT.Heib.Pros.III.186.  -lade,  v.  [-|laJ- 
bd]  vbs.  -else  (s.  d.).  {omdannelse  af  under- 
lade; sml.  III.  omlade)  I)  (især  CO  ell.  emb.) 
lade  være  med  at  foretage  sig  ell.  udføre  noget, 
som  det  var  ens  pligt  ell.  hensigt  at  gøre;  for- 
sømme, (nu  især  m.  inf.  som  obj.).  Moth.L13.  20 
♦„Kirkens  Lov  (fordrer)  et  Mærke  paa  | 
Skilsmissens  Vigtighed"  .  .  „vi  |  Undlade 
denne  Skik  (Oehl.AV(1810).88:  sætte  denne 
Skik  tilside^  for  denneg&ng."  Oehl.(1831).II. 
86.  *For  det,  jeg  undlod,  ei  for  det,  jeg  gior- 
de,  (  Hiin  Sol  jeg  misted.CKMolb.Dante.il. 
48.  den,  som  undlader  (1871:  efterlader^  at 
fejre  Fa.asken.4Mos.9.13(1931).  Forfatteren 
vil  altid  overfor  den,  der  har  begaaet  en 
Krænkelse  af  hans  Ret  ved  uretmæssig  Frem-  30 
førelse  af  hans  Værker,  ved  Dom  kunne  faa 
anerkendt  Krænkerens  Pligt  til  at  undlade 
Handlingens  Foretagelse.  TorbenLund.Loven 
om  Forfatterret.  (1933).  154.  jf.  bet.  2:  (hun) 
undlod  helt  tyske  Vendinger,  som  hun  ellers 
hingte. Aa  Dons. MY 109.  \\  ofte  i  forb.  m. 
nægtelse  (især  i  høflige,  undskyldende  udtr.). 
Jeg  har  en  sand,  en  inderlig  Godhed  for  ham, 
og  dog  kan  jeg  ikke  undlade  at  være  næsten 
knibsk  imod  ha.m.Heib.Poet.VlI.147.  (den)  40 
forlangte  Straffeattest  .  .  undlader  jeg  ikke 
herhos  tjenstligt  at  ixemsende.Hylling.HJ. 
351.  vi  kan  ikke  undlade  at  bemærke  (osv.). 
Ludv.  m.  tings- subj.  (især  i  omskrivende, 
formildende  udtr.):  Sibb.PI.28.  endskjøndt 
Dette  ikke  undlod  at  fornærme  min  Selv- 
følelse, saa  tog  jeg  dog  ingen  .  .  Notice 
dera,i.Heib.Pros.VI.103.  2)  (sj.)  ikke  med- 
tage; udelade.  Lucas  .  .  undlader  .  .  adskilligt, 
som  det  var  interessant  at  vide. Horreb.I I.  50 
356.  I  en  Del  Tilfælde  er  Kilderne  nævnt  i 
selve  Teksten,  og  de  undlades  derfor  her. 
JA  Peter  sen.Fra  de  otte  Sogne. (19  33). 220.  -la- 
delse, en.  flt.  -r.  (\3,  især  jur.  ell.  emb.) 
vbs.  til  -lade  1.  vAph.(1764).  jeg  græmmede 
mig  inderlig  over,  ikke  at  have  givet  ham 
Noget  .  .  Men  jeg  blev  lidt  efter  lidt  enig 
med  mig  selv  om,  at  denne  Undladelse  var 
een  af  de  mindre  Synder,  jeg  har  paa  min 
Samvittighed. Bagges.  DV X.  383.  Undladelse  eo 
af  at  komme  en  Person,  der  er  i  Livs- 
fare, til  Ejælip.  Goos.1.168.  -ladelses- 
dom,  en.  (jur.)  dom,  hvorved  den  domfældte 
faar  paalæg    om  at   afholde  sig  fra  en  vis 


handlemaade.  LovL.VlII.868.  MunchPet.BR. 
^^(1940). 441.  -ladelses-forbrydelse, 

en.  (jur.)  retsstridigt  forhold,  der  følger  af 
undladelse  af  visse  pligter.  Goos.I.141.  JurO. 
(1934).155. 0  -ladelses-synd,  en.  (jf.  Ef- 
terladelsessynd^  fejl,  forseelse,  som  skyldes  ef- 
terladenhed. Markman.HD.71.  Et  fornuftigt 
Menneske  vil  aldrig  angre  noget  han  har 
gjort  —  Undladelsessynderne  er  værre.  JF 
Jens.H.191.  -live,  v.  [-iliWa]  vbs.  -else  ell. 
(sjældnere)  -ning.  (ænyd.  un(d)live,  -leve, 
glda.  untlive;  fra  mni.  entliven,  jf.  hty.  ent- 
leiben;  sml.  II.  live;  uden  for  dial.  (jf.  MDL. 
Feilb.)  især  (a,  sml.:  „Meget  alm.  i  den  Udan- 
nedes og  Almuens  Talespr."Lewn.)  berøve  li- 
vet; dræbe;  aflive.  Wing.Curt.84.  „i  Himmerig 
kommer  Du  ikke  alligevel."  „Saa  er  det  din 
Skyld  . .  naar  Du  vil  undlive  mig  midt  i  mine 
Synder." Blich.(1920).X.58.  sa.EB.6.16.  Folk, 
der  gjorde  saadan  noget,  burde  dræbes  ved 
Gas  —  lukkes  inde  i  et  tæt  Rum  og  und- 
lives ganske  stille. Buchh. S u.1 1. 260.  \\  refl. 
Levin.  Feilb.  Det  er  Straffen  for  den,  der 
vil  skænde  den  hellige  Flod  ved  at  und- 
live sig  i  den\Tandr.ProfetenJonas.(1937). 
117.  II  overf.  Stavnstrup.DS.9.  (ministeren) 
undlivede  den  „sagkyndige  Kommissions- 
betænkning".  PoL»/i2i942.i2.s?).3.  -lob,  et. 
(;/.  ty.  entlauf;  sj.)  vbs.  til  -løbe:  det  at  løbe 
bort;  flugt.  vAph.(1759).  *  Fødderne  stod  ei 
længer  ham  bi  .  .  |  Hverken  til  hurtige 
Spring  efter  Spyd,  ei  heller  til  Undløb. 
Wilst.Il.Xin.v.513.  -løbe,  v.  [-.løJba]  vbs. 
jf.  -løb.  {glda.  d.  s.  (Brandt.RD.II.U);  efter 
mnt.  entlopen,  untlopen,  jf.  ty.  entlauf  en; 
sml.  -fly)  I)  (o,  især  poet.  ell.  højtid.)  løbe 
bort  for  at  slippe  fra  noget  (fare,  straf  olgn.); 
desertere;  flygte;  rømme  (2.2).  han  er  und- 
løben (Chr.VI:  undløbet j  som  en  Raa  af 
Snaren.  Sir. 27. 20.  saa  undløb  de,  som  vare 
feige  og  mistvivlede  om  Guds  Retfærdighed, 
og  de  rømte  hort.2Makk.8.13.  (han  søgte  at) 
slippe  bort  og  undløbe  til  Søes.  S chousbølle. 
Saxo.203.  Mandsperson  .  .  undløb,  da  han 
hørte  Tale  om,  at  Politiet  telefonisk  var  til- 
kaldt. PorøÆ.*Vio7923.4.  il  (nu  sj.)  m.  obj., 
som  betegner  den  ell.  det,  man  løber  bort,  und- 
slipper fra.  (han  kunde)  paa  Stoerseilets  op- 
givelsze  mercke,  at  seilatzen  blev  lempet, 
for  at  indbie,  og  ej  undløbe  B.a.m.JJuel.40. 
♦Skal  de  Misgiernings-Mænd  kun  Straffen 
ey  undløbe?  ChrFlensb.DM.1. 125.  han  syntes 
at  have  en  Slags  Hævd  paa  at  undløbe 
Iietten.TroelsL.HF.II.88.  jf.:  Illen  undløber 
den  (0:  staden),  for  at  styrte  sig  i  Rhinen. 
Bagges.DVXI.102.  undløbe  sin  skæbne, 
se  Skæbne  2.3.  billedl.:  Pennen  xmdløb  mig, 
og  skrev  her  et  Navn,  jeg  maatte  udslette. 
Rahb.Fort.1.57.  2)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
undgaa  6.  meget  undløber  og  skjules  for 
den,  som  løslig  beskuer  en  Ting.  Holb. NF. 
1.2.  Iler  den  Talende  for  stærkt  (vil)  mange 
Ting  .  .  undløbe  Tilhørerens  Opmærksomhed. 
SBloch.UF.8. 


1327 


undre 


undre 


1328 


I.  undre,  adj.  ['onra]  fogs.  undere. 
TrondhSelskSkr.1774.II.44.  Wors.OE.224). 
(sv.  undre;  vist  efter  ty.  untere,  best.  f.  (og 
flt.)  af  unter,  adj.,  til  ty.  unter,  præp.  (se 
lY  underj;  jf.  underst;  kun  attrih.  og  vist 
kun  m.  foransat  bestemmelsesord;  uden  for 
dial.  (se  Feilb.  u.  underst^  sj.)  som  ligger 
under  noget  andet;  nedre;  ogs.:  som  ligger 
længst  nede;  underst.  Kirtelknuder  omkring 
den  undre  M&yemund.Tode.ST.(1799ll800).  lo 
818.  den  undre  Plankegang  ved  Bordlæg- 
ningen. Op/5.*//.462.  II  billedl.,  om  række- 
følge i  rang,  stand:  lavere.  Ingen  Replikker. 
Komikken  i  de  undre  Lag  overlades  af  For- 
fatterne beredvilligt  til  dem  selv,  optaget 
som  de  er  af  at  forsyne  Herskaberne  med 
Vid  og  YiUighedeT.HBrix.(BerlTid.ytl948. 
Aft.4.sp.2). 

II.  undre,  v.  ['ondra]  især  højtid,  (ell. 
dial.)  [tundra].  U  læses  som  u  (i)  tindres.  20 
H0ysg.Anh.22.  jf.  Thorsen.  115  samt  Feilb. 
-ede;  imp.  (1.  br.,  undgaas  som  regel  ved 
omskrivning)  undr  (EJessen.Gram.12Z)  ell. 
(højtid.,  sj.)  undre  (Cit.l744.(KirkehistSaml. 
4R.II.130).  Rahb.(Hjort.B.II.437).  Præd.5.7 
(1931)).  vbs. -ing  (s.d.)  ell.  (alm.)  -en  (se 
bet.  1.3).  (ænyd.  undre  (og  vundrej,  glda. 
undre  f'jeg  ell.  mig  undrer^,  sv.  undra,  no. 
undre,  oldn.  undra  (personligt  og  upersonligt; 
ogs.  dep.  undrast j,  eng.  wonder,  ty.  wundern ;  30 
afl.  af  I.  Under) 

I)  (uden  for  dial.  (jf.  Esp.  498.  Feilb.) 
næsten  kun  i  (de  til  dels  ogs.  til  bet.  2  hørende 
former)  præs.  part.  og  vbs.  (se  bet.  1.2-s); 
den  nuværende,  sj.  brug  i  bet.  l.i  vel  til  dels 
ved  omdannelse  af  bet.  3  samt  ved  efterligning 
af  SV.;  if.  Levin,  endnu  undertiden  i  talespr.) 
blive  ell.  være  forbavset,  overrasket;  føle  for- 
undring over  noget;  forundre  sig.  I.l)  i 
alm.;  ofte  i  forb.  m.  over  ell.  (navnlig)  paa.  40 
Jeg  undrer  paa  (1907:  undrer  mig  overj, 
at  I  saa  snart  lader  Eder  afvende  fra  den, 
som  kaldte  Eder  ved  Christi  Naade,  til  et 
andet  Evangelium. GaLi. 6.  *For  Resten  un- 
drer jeg,  at  I  saa  frit  tør  sige,  |  Et  Sprog 
er  got,  fordi  det  gode  Skrivter  har.  Fr Horn. 
PM..108.  *Det  mindste  Græs,  jeg  undrer 
paa,  I  I  Skove  og  i  Dale.  Brors. 74.  *det  jeg 
undrer  over,  |  Er  denne  Dristighed.  £t/j. 
(1914).1.220.  *Hele  Norden  |  undieil  Oehl.  50 
Digte.(1803).78.  *Jeg  tænkte  jo  nok,  at  vi 
fik  den  Ære;  |  kun  undred  jeg  paa,  det 
saa  snart  skulde  væie.Drachm.UD.345.  man 
skulde  undre,  at  de  havde  haft  Kræfter  nok 
dertil. MylErich. S. 55.  i  forb.  som  det  er 
ikke  at  undre  (paa),  det  er  ikke  forunder- 
ligt ell.  mærkeligt,  det  (er)  ingenlunde  .  .  at 
undre,  at  de  (egenskaber)  ei  kand  passe 
sig  paa  Gud.  Eilsch.  Phil  Brev.  124.  At  Uro, 
Forvirring  og  Forfærdelse  er  over  Landet  eo 
(i  1813),  er  ikke  at  undre  oyeT.Cit.1813. 
(RibeAmt.1919.60).  Skiveskraberen  er  jo  et 
Redskab,  der  har  været  meget  anvendt 
gennem  hele  Stenalderen,  og  det  er  derfor 


heller  ikke  at  undre,  at  den  forekommer  i 
Gudenaa-Kulturen.^ar&.i937.S3.  ||  i  videre 
anv.,  m.  flg.  spørgesætn.:  være  nysgerrig  efter 
at  faa  at  vide;  spekulere  paa;  gide  vide. 
Karsten  har  ofte  undret  paa,  hvordan  det 
ser  ud  i  stakkels  Pappas  Roved.  JacPalu- 
dan.KK.72.  Esp.498.  jf.  Vortnord.modersmål. 
(1942). 42.  II  (sml.  bet.  2.i  og  3;  sj.)  i  pass. 
Et  gyseligt  Syn  (o:  en  akrobatforestilling), 
og  her  blev  grinet  og  undret  og  støiet  for- 
færdeligen.  A  C  Hviid.  Dagbog.  11.(1787) .  37. 
1.2)  part.  undrende  anv.  som  adj.:  som  føler 
forundring;  ogs.:  betaget;  forundret.  *den  un- 
drende Skov  I  Gav  Gienlyd  af  Skaberens 
Lo\. Eio.(1914).III.89.  *Da  saae  jeg  un- 
drende Guds  Sol  at  dale  |  Lidt  efter  lidt  i 
Havets  gyldne  S'kiød.Bagges.IV28.  *(hun) 
zittrende  hæver  |  med  undrende  Aand,  |  af 
sorten  Muld  .  .  j  det  røde  Gnid.  Oehl.Digte. 
(1803). 7 8.  Ser  man  dig,  stirrer  man  paa  dig 
med  undrende  Blikke  (1871  afvig):  „Er  det 
ham,  som  fik  Jorden  til  at  hddYe?"' Es.  14.16 
(1931).  ofte  i  (spøg.  ell.  lidt  iron.)  udtr.  som: 
Det  er  det  (krucifiks),  hvorom  en  undrende 
Eftertid  fortæller.  Sv  Larsen.  Graabrødre  Ho- 
spital. (1939). 17.  Cuvier  havde  . .  vist  sin  un- 
drende Samtid,  hvorledes  (osv.).Pol.*/il945. 
7.sp.l.  1.3)  (jf.  Undring;  især  O,  jf.:  „ikke  i 
Talespr."  Levin.)  som  vbs.:  Undren.  vAph. 
(1759.)  *Med  Undren  skued  han  den  skjulte 
Rigdom.  Hauch.  SK.  26.  *Her  komme  saa 
sjeldent  Fremmede  hid,  |  Af  Undren  han 
falder  i  Staver.  Heib.Poet.X.275.  *Da  saae  jeg 
til  min  Undren  midt  i  Søen  |  Syv  unge  Pi- 
ger .  .  svømme.  Hrz.Svh.23.  (dette  forhold  er) 
egnet  til  at  fylde  os  med  Undren.  C ^SPef. 
Litt.467.  han  gik  hjem  i  Undren  (1819:  for- 
undrende sig  selvj  over  det,  som  var  sket. 
Luc.24.12(1907). 

2)  i  pass.  (som  dep.)  ell.  refi.  (især  i  forb. 
m.  præp.,  nu  navnlig  over  ell.  (dial.  ell.  ved 
paavirkning  fra  no.)  paaj  d.  s.  s.  bet.  1. 
2.1)  (uden  for  dial.  især  poet.  ell.  højtid.)  i 
pass.  undres  som  dep.  jeg  undres  over,  at 
han  understaaer  sig  at  begiære  slige  Ting. 
Holb.Usynl.II.l.  *  Johannes  vel  med  Føje  | 
Maa  højlig  undres  paa,  |  At  sig  for  ham  vil 
bøje  I  Den  største,  Øjet  saae.Grundtv.SS. 
III. 155.  *Hvem  undres,  at  det  Skjønne  .  .  | 
Som  Heliotropen  vender  sig  mod  Solen? 
Aarestr.ED.144.  *jeg  undres  for  hvad  jeg 
seil Holstein.L.74.  *Lyt,  hver  navnkundig 
død,  og  undres  nu.  Friis-Møll.Ind.llO.  (jf.  u. 
bet.  l.ij  i  forb.  som  det  er  ikke  at  undres 
(paa  ell.  over),  det  er  ikke  mærkeligt.  Heib.TR. 
Nr.45.12.  Saa  gaar  Lanternen  ud.  Ja,  det 
var  ikke  at  undres  over  —  for  der  var  ikke 
mere  Lys  i  den. Gravl.Øen.2.  \\  i  videre  anv.: 
spekulere  paa;  gide  vide.  Jeg  skal  undres  paa 
hvor  han  ex.Junge.l36.  Hun  undredes  paa, 
om  Søren  vilde  have  Mod  til  at  bejle  til 
hende. JPJac.(1924).I.286.  Esp.498.  \\  (vel 
ved  sammenblanding  m.  bet.  3;  jf.  FalkT. 
Synt.7;  sj.)  i  forb.  som  (det)  undres  mig. 


1329 


undrende 


nndrykke 


1330 


mig  undredes,  at  de  torde  bruge  saadan  en 
viis  Mund  i  Bormesters  Stne.  Holb.Kandst. 
V5.  ♦at  denne  Færd  jeg  ønskte  overstaaet,  | 
Jo  før  jo  heller,  kan  det  undres  (Oehl.(1831). 
1.128:  undre^  dig?  |  At  jeg  bedrog  en 
Sværmer,  som  foragter  |  De  høie  Guder, 
kan  det  undres  (Oehl.(1831).I.128:  undre; 
dig?  I  Og  kan  det  undres  (Oehl.(1831).I.128: 
undre^    dig,   at   jeg   tillod    |    Min    Kæmpes 


i  det  vi  betraadte  Landet  .  .  da  meente  vi 
at  være  undrundne  Havets  Omvexlinger. 
Mynst.Taler. (1840). 11.179).  -te  ell.  f  -ede 
(Slange.ChrlVlSOO).  {glda.  wnt  rende;  efter 
mnt.  entrennen,  jf.  hty.  entrinnen;  uden  for 
dial.  nu  sj.)  d.  s.  s.  -løbe.  Udi  denne  Flugt  blev 
(Absalons)  Haar  indviklede  udi  Greenene  af 
en  Eeg,  saa  at  han  blev  hængende,  og 
Muulen  nndvenåte.Holh.JH.1.352.  Blich.EB. 


Ans]&g.Oehl.ND.351.   »Lad   det   kun   aldrig  lo  25.  Ridderens  Hest  standses  ved  Elvepigens 


undres  dig,  min  Ven!  |  Kun  faa  kan  fatte 
Tingens  sande  Yæsen.Heib.Poet.I.178.  (jf. 
sp.1328'^^)  i  videre  anv.  Undres  mig,  hvad 
Stormen  er  ,  .  Aldrig  mindes  jeg  at  have 
set  den.  HuldaLiltk.L.il. 212.  2.2)  refl.  Jeg 
undrer  mig  over,  at  du,  som  har  været 
Soldat  tilforn,  lader  dig  cujonere  af  din 
Uustiue.Holb.Jep.I.e.  »Elhøy  . .  byder  |  Den 
trette  Vandringsmand,  |  At  undre  sig  paa 


Runemelodi,  saa  at  han  ikke  kan  und- 
rende. HBrix.V  G  D. 16.  Feilb.  UfF.  (sj.:)  Jeg 
maatte  jo  undrende  bort  fra  det  hele 
(o:  min  livsform)  .  .  se  til  at  redde  mig  selv. 
JakKnu.CD.9.  \\  (nu  sj.)  m.  obj.,  der  be- 
tegner den  ell.  det,  man  flygter  fra.  *(jeg) 
til  Hafn  maa  søge,  ock  |  See  om  jeg  dem 
(o :  fjenderne)  kand  undrende.  QudsMedhold. 
(1710).v.5.   billedl:  *du    undrender    |    Den 


hvert   et    Træe,   som   pryder   |    Det   nyelig  20  onde  Verdens  G&Tn.Brors.229.  MedhvadRet 


skabte  LsLnd.Ew.(1914).II.20.  han  undrede 
sig  (Chr.VI:  forskrekkedes;  1931:  det 
undred  hamj  saare,  at  der  var  ingen  Midler 
(0:  person,  der  greb  ind).Es.59.16.  da  skal 
Verden  undre  sig  .  .  ved  at  mindes  Tiden, 
der  fostred  paa  engang  Octavian  og  Herodes. 
KMunk.EI.70.  Esp.498.  ||  (sj.)  udtale  sin 
forundring.  Jeg  undrede  mig  engang  derover 
for  Emme.Hr2.JJ.II.181. 


kaldes  Theologien  Løgn?  (1843).  15. 

Undrer,  en.  flt.  -e.  (jf.  Be-,  Forundrer; 
gj.)  person,  som  undrer  (II.l);  (en)  undrende. 
Bagges.IV.95. 

Undretning:,   en.  se  u.  Underretning. 

and-ride,  v.  [-iri^Sa]  (ænyd.  d.  s.,  fsv. 
untridha;  fra  mnt.  unt-,  entriden,  hty.  ent- 
reiten ;  nu  sj.  uden  for  dial.)  ride  bort  (fra); 
undslippe   til   hest.    Moth.U52.    Æreboe.145. 


3)   gøre   forbavset,   overrasket;   vække   for-  30  Kulsvier B. 44. 164.    \\   (sj.)   m.   obj.,   der  be 


undring  (hos);  forbavse;  forundre,  mest 
undrede  hun  dog  ham  .  .  ved  at  hun  .  . 
altid  talte,  som  skulde  der  nu  straks  gri- 
bes ind,  øjeblikkeligt  handles. JSrandes. /Tf 
110.  rødgule  Paladser,  der  som  alle  russi- 
ske Regeringsbygninger  undrer  ved  denne 
besynderlige  Farve.  smsf.Z.  307.  ||  næsten 
kun  upers.  f'mig  undrer.  Ew. (1914). III. 
212.  Ing.VSt.107)   ell.  (navnlig)  i  ubestemt 


tegner  den  ell.  det,  man  flygter  fra.  han  kunde 
undride  dem,  der  var  bag  ha.m.  Hrz.EF.334. 
-rinde,  v.  se  -rende. 

Undring,  en.  (sj.)  vbs.  til  II.  undre: 
forundring;  undren,  (han)  seer  med 
Undrings  Øye  |  Sin  Elskovs  hvide  Soel 
(0:  sin  elskede)  til  Afskyes  Mørk  (0:  en 
neger)  at  høye. PoulPed.DP.(1937).49.  Saa 
meget   mere   maa   det  fylde   én   (0:   sprog- 


formet sætn.  i  forb.  som  det  undrer  mig.  40  forskeren)   med   Undring,  naar  han  .   .  ser 


vAph.(1764).  „Saa  blev  jeg  nødt  til  at  sælge 
den  (0:  maskinen),  fik  ikke  det  Halve  der- 
for, af  hvad  den  havde  kostet  mig  — "  — 
„Det  undrede  mig  endda,  De  fik  saa  meget." 
Hrz.IV144.  Jørgen  undrede  det  fremdeles, 
hvad  den  Dreng  kunde  magte.  Zr Jens.  Di^. 
42.  (jf.  u.  bet.  1.1  og  2.\)  i  forb.  som  det 
kan  (kunde)  ikke  undre.  JacAnd.Er.III. 
I  28.  Det  kan  derfor  ikke  undre,  at  Færøerne 


,efter"  brugt  ior  „tir.HøjskBl.l897.sp.l227. 
Den  halvaabne  Mund  og  de  opspilede  Øjne 
er  Undringens  Kendetegn.  BilleskovJ.P. 17. 
II  hertil  bl.  a.  undrings-fuld  (Oehl.II.lO), 
-værdig  (0:  forunderlig.  N  CRom.Læsebog.* 
II. (1888). 254.  Leop.EB.166). 

und-rive,  v.  f-iriJva]  (7/.  <i/.  entreissen ; 
sj.,  sml.:  „Nyt  og  usædvanligt."  ilf O.)  rive 
bort  fra;  løsrive  fra;  dels:  befri  fra;  udfri; 


har   betydelige    dialektiske    Forskelle,  firøn-  50  redde.    *fra    Hungerens   Svælg   undrev   han 


dum-Nielsen.DD.64.  ||  (jf.  u.  bet.  l.i  og  2) 
i  videre  anv.,  i  udtr.  som  det  skal  (skulde) 
ikke  undre  mig,  jeg  vil  ikke  blive  forbavset 
over.  Leth.(1800).  det  skulde  ikke  undre 
mig,  om  en  sådan  „metatese"  virkelig  fandtes 
et  eller  andet  sted.  MKrist.F S. 81.  ||  (sj.)  i 
perf.  part.  anv.  som  adj.:  forundret.  Erik 
Pontoppidan  .  .  blev  meget  undret  over  at 
finde  bogen  (0:  et  gammelt  glossarium)  i  en 


Misraims  Skaver. JM Hertz. Isr.70.  Forsynet, 
hvis  mægtige  Haand  havde  undrevet  os  den 
nære  Død.  TMørch.Mit Levnet. II. (1831). 61. 
Salvini .  .  dræber  den  ædle  Lords  Forlovede; 
han  undrives  i  sidste  Øjeblik  fra  Bødde- 
len ved  hans  T\\g\\e\?,e.VilhAnd.Litt.II.577. 
II  dels:  fratage;  berøve.  Lægen.  IV  47.  ♦Den 
Lumskhed,  som  undriver  mig  mit  Værge. 
Sander.Knud.142.  f  -rykke,  v.  vbs.  -else 


norsk    præstegaard.  N orden.  (Kbh.)  1903.49.  eo  (s.  d.).  {glda.  unrykke;  efter  mnt.  entrukken, 


.Hvorfor  skal  vi  ha  ham  her!"  .  .  „Hvad 
har  du  imod  Albert?"  sa  Moderen  undret. 
Qravl.Væ.l07 . 
und-rende,    v.    [-irgn'a]    (sj.  -rinde. 


jf.  hty.  entriicken)  I)  føre  pludselig  bort; 
dels  om  døden:  hendes  Barn  blev  undrykt 
(1819:  bortrykt;  til  Gud.Aab.12.5 (Chr.VI). 
SalmHj.67.2.  ♦din  Aand,  undrykt  fra  Jord,  | 


XXV.    Rentrykt  "/i,  1949 


84 


1331 


Undrykkelse 


undselig: 


1332 


Lytted  til  i  EngiekoT.Grundtv.PS. I II. 184. 
II  dels  billedl.:  bringe  i  ekstase;  henrykke  (I.2). 
det  skede  mig,  der  jeg  kom  tilbage  til  Jeru- 
salem, og  bad  i  templen,  at  jeg  blev  und- 
rykt  {1819:  faldt  i  Henrykkelse;. vip (?.22. 
17 (Chr.VI).  Brors. 15.  2)  berøve;  fratage; 
unddrage.  *Saa  lad  nu  din  Sødhed  mig  aldrig 
undrykkes,  |  Men  dybt  i  mit  Hierte  som 
Seglet  inåtrykkes.  smst.240.  f -rykkelse, 
en.  {ænyd.  d.  s.)  ftt.  -r.  vbs.  til  -rykke  1: 
ekstase;  henrykkelse  (1);  trance,  imens  de 
reedde  til  (0:  maden),  overfaldt  ham  en 
undrykkelse  (1819:  Henrykkelse;. 4pG.20.iO 
(Chr.VI).  saa  varsler  han  .  .  som  faldt  i 
\5T[iåxyk^ehe.4Mos.24.4 (Lindberg),  f  -røm- 
me, V.  vbs.  -ing  (vAph.(1759))  ell.  -ning 
(vAph.(1772).III).  (ænyd.  undrømme,  -ryra- 
me,  fsv.  untryma;  fra  mnt.unt-,  entrumen, 
jf.  hty.  entråumen)  I)  m.  h.  t.  rum,  plads: 
flytte  bort  fra  (og  overlade  til  andre);  rømme 
(2.1).  Kongen  var  bleven  Helsingøer  Stad 
u-naadig:  efterdi  Borgerne  sammesteds  ikke 
vilde  undrømme  deres  Boliger  til  de  Hol- 
landske Golonier.  Holb.DH.II,34.  2)  flygte; 
rømme  (2.2);  undløbe.  Ulfeld,  da  hånd  blev 
citered  for  Retten  at  svare  for  sig,  und- 
rømmede hånd  Rigerne.  Holb.Intr.I.680.  *Ey 
Verdens  Sværm,  neyl  Mennesker  undrøm,  | 
Hvis  Du  vil  flye  fra  Avind,  Nid  og  Daarer. 
Rein.167.  -se,  v.  vbs.  -else  (s.  d.).  (ænyd. 
undse  sig,  frygte,  skamme  sig,  sv.  undse  (sig) ; 
efter  mnt.  sik  ent-sen,  ty.  sich  entsehen,  jf.  got. 
andsaihvan,  betragte;  vel  egl.:  se  frygtsomt, 
stjaalent  paa,  vende  blikket  bort  fra)  refl.  I) 
(uden  for  dial.  (se  ndf.  1.  37)  kun  med  over- 
gang til  bet.  2;  have  frygt,  respekt  for;  frygte. 
Gram.Nucleus.2021.  JBaden.DaL.  ||  (dial.) 
i  videre  anv.:  være  bange  for;  ikk  turde;  ogs.: 
ikke  have  lyst  til.  JHSmidth.Ords.l70( fal- 
stersk). MDL.  Feilb.  2)  (især  (3)  føle  sig 
genert  ell.  skamfuld  (ved  noget)  ell.  holdes  til- 
bage (fra  at  gøre  noget)  p.  gr.  af  finfølelse, 
takt,  blufærdighed,  beskedenhed,  moralfølelse 
olgn.;  føle  forlegenhed;  være  blufærdig;  genere 
sig;  ofte  omtr.:  skamme  sig;  i  forb.  m.  næg- 
telse ofte  som  udtr.  for  fræk,  dristig,  tarvelig 
optræden,  (nu  oftest  m.  flg.  præp.,  tidligere 
ogs.  m.  inf.  direkte  tilknyttet;  dels  i  forb.  m. 
ved,  der  styrer  betegnelse  for  handling  ell. 
forhold,  dels  i  forb.  m.  for,  der  styrer  person- 
betegnelse, men  undertiden  ogs.  betegnelse  for 
handling  ell.  forhold  (Holb.Vgs.IY3.  Schous 
bølle.Saxo.81.  Lauesen.MF .102) ;  sj.  i  forb 
m.  over:  Jeg  undsaae  mig  over  mig  selv  . 
for  alle,  der  ikke  kunde  see  mit  Hierte 
Bagges. L.1. 342).  der  var  en  Dommer  . 
som  frygtede  ikke  Gud,  og  undsaae  sig  ikke 
for  noget  Menneske.  Luc.18.2.  Qvinderne  ere 
til  Løsagtighed  genegne,  og  helst  med  de 
huide,  foruden  sig  noget  at  undsee.  Pflug. 
DP. 1040.  jeg  (0:  en  fornem  dame)  vilde  .  . 
ikke  undsee  mig  at  giøre  det  samme  med 
hende  (0:  laane  penge  af  Dem).  Holb. Bars. 
III.2.  dette  maatte  man  jo  dog  vel  undsee 


sig  ved,  baade  for  Gud  og  Mennesker. 
OeconT.V  11.75.  at  du  vil  undsee  dig  for  din 
kjødelige  Fætter,  der  saa  tidt  har  seet  dig 
i  din  hele  Nøgenhed,  det  gaaer  dog  alt  for 
yidt.PMøll.(1855).II.95.  Jeg  har  anseet  det 
for  uværdigt,  om  jeg  vilde  undsee  mig  mere 
for  Menneskene  og  deres  Dom  end  for 
Guden  og  for  hans  Dom.  Kierk.V  1 1. 152.  jf. 
(spøg.):  Arbejdsløshedstallet  undsaa  sig  ikke 

10  for  selv  i  de  gode  Tider  at  nærme  sig  det 
halvandethundredetusinde.  KMunk.  OS.  138. 
II  \  part.  undseende  anv.  som  adj.:  undselig. 
nej  dig  høvisk  og  sig  den  velbaarne  Madame 
Gyldenleu,  hvor  galen  jeg  er  bleven,  —  vær 
intet  unåseendes\JPJac.(1924).I.178.  -see- 
liif,  adj.  se  -selig.  -seelse,  en.  (ænyd.  d.s. 
(Kingo  SS.Y324.))  vbs.  til  -se.  I)  (nu  næppe 
br.)  til  -se  1:  det  at  vise  en  person  sær- 
lige hensyn,  overbærenhed  ell.  ærbødighed,  ære- 

20  frygt.  Moth.  S82.  lader  os  holde  fast  ved 
Naaden,  ved  hvilken  vi  kunne  tiene  Gud 
velbehageligen,  med  Undseelse  og  Ærefrygt 
(Chr.VI:  med  blufærdighed  og  frygt;  1907: 
med  Ængstelse  og  Frygt).  Hebr.12.28.  enhver 
(skal)  uden  nogen  undseelse  gribe  volds- 
manden an.  Cit.l706.(Vider.1. 414").  for  hvilke 
bøder  ,  .  uden  nogen  undskylding  og  und- 
seelse pantis.  Cit.  1 729.  (smst.  III.  301) .  2) 
(især  o;  til  -se  2:  blufærdighed;  generthed; 

30  skamfuldhed;  spec.  om  blufærdighed  i  erotisk 
henseende,  en  velanstændig  Datter  vil  .  . 
have  Undseelse  for  M.anden.  Sir. 26. 26.  Krem- 
merne  her  i  Staden  bær  aldeles  ingen  Frygt 
eller  Undseelse  for,  offentlig  at  sælge,  og 
falholde  heele  Stycker  af  et  Slags  Klæde, 
som  de  lade  være  af  Q,di,?,tor.  Holb. Kandst. 
Y3.  aflegger  den  naragtige  Undseelse  over 
Eders  ^ta.nd.Bagges.L.1.204.  man  føler  en 
vis  Undseelse  ved  .  .  at  afklæde  sig  i  Andres 

40  Paasyn  (0:  i  sine  memoirer).  Mynst. Levnet. 
Fort.  *ned  om  hendes  Aasyn  |  Sank  Und- 
seelsens Slør(o:  rødmen).  Winth.HF. 224.  Hun 
vilde  gerne  have  vidst  lidt  om,  hvordan  det 
gik  til,  at  (faderen)  traf  hendes  Mor  .  .  Men 
hun  havde  Undseelse  for  at  spørge.  4ase 
Hans.  S. 25.  jf.  u.  undselig  1.  18:  den  Lille 
(trak)  af  Undseelse  Særken  op  over  sit 
Ansigt. HCAnd. S L.95.  \\  falsk  undseelse, 
uægte  ell.  misforstaaet  generthed;  ogs.:  falsk 

50  beskedenhed.  Bagges. 1. 139.  hendes  Forlegen- 
hed hidrørte  fra  en  falsk  Undseelse  over  at 
være  .  .  et  uægte  Ba.rn.Gylb. KV 49.  CHans. 
BK.233.  t  -sejle,  v.  (ænyd.  undseile,  -segle; 
efter  mnt.  entsegelen,  ty.  entsegeln)  sejle  bort 
fra;  spec:  undkomme,  undfly  ved  sejlads.  Jeg 
.  .  kunde  have  undseglet  Hannem.  JJueL45. 
Skulde  han  (o:  en  skipper,  der  passerer  Kron- 
borg) undseile,  uden  at  gjøre  Rede  for  sig, 
da  blive  Bøderne  .  .  æskede.  MR.17 56. 162. 
da  Iver  ikke  fandt  sig  stærk  nok  .  .  til  at 
slaaes  med  slig  en  Landhær,  undsoilede  han 
til  Sverrig.Grundtv.DVI.366.  -selig,  adj. 
[oniseUi]  (ogs.  -seelig  [-iseJali]  Oehl.V.30. 
Drachm.Fest-Spil.(1888).31).  adv.  -t  ell.  d.  s. 


1333 


Undselighed 


undskylde 


1334 


I 


ell.  (t)  -en  (vAp}i.(1764)).  {ænyd.  undsee- 
lig (Kingo. SS.  V.  149),  jf.  sv.  undsenlig;  afl. 
af  undse;  især  CD)  som  føler  undseelse;  Uu- 
færdig;  genert;  tilbageholdende,  (ofte  i  forb. 
m.  præp.,  især  ved  (m.h.t.  handling,  for- 
hold) ell.  for  (m.  h.  t.  person);  sjældnere 
over:  Heii.Poet.VI.286.  Gylh.KV.87).  (de  er) 
meget  undseelige  i  nogens  nærværelse  at 
lade  en  Vind  stryge,  som  holdis  for  en 
stor  (jxoi\v(iå.Pjiug.DP.1076.  Min  stakkels  lo 
Kone  er  meget  undseelig  for  fremmede  Mand- 
folk. ^o?6.Jm/.73sc.  *tal,  og  slaae  ei  Øiet  |  Saa 
undseeligt  mod  Jord!  Winth.  HF. 150.  jeg  om- 
gaaes  hende  undseeligt  som  var  hun  ikke  min 
Forlovede,  men  blot  betroet  min  Omsorg. 
Kierk.VI.216.  (professorens)  Foredragsform 
var  yderst  glansløs  og  nndselig.  Rubow. (U niv 
Progr. 1942.11. 60).  talem.  (jf.  u.  Undseelse  2): 
Hun  er  så  undselig,  at  hun  holder  for  sine 
øjne  med  sin  særk. Krist.Ordspr.624.  ||  (l.br.)  20 
aitrib.  En  Person  i  sorte  Klæder,  som  seer 
ud  til  en  undseelig  Nødlidende.  ASteesp.  ¥244. 
♦mangen  bly,  undseelig  Pige  |  som  Kone 
tapperlig  til  Pidsken  t&'eT.Blich.(1920).VII. 
72.  naar  jeg  nu  ikke  kan  lade  være  —  jeg 
mener  (de  næste  Ord  udtalte  hun  sagte  og 
med  aandeløs,  undselig  Hurtighed)  —  naar 
Djævelen  forfører  mig  til  at  læse  i  dem 
(0:  nogle  nye  bøger).  Schand.  AE.  338.  -se- 
lig^-hed,  en.  flt.  (sj.,  jf.:  „uden  pi." IfO.;  30 
-er  (se  ndf.).  (især  m)  det  at  være  undse- 
lig; generthed;  tilbageholdenhed.  Moth.S85.  at 
rødmes  af  Undseelighed.  Tode.IX.12.  uden  al 
falsk  Undseelighed.  Drachm.(  Brandes.Br.II. 
177).  II  (sj.)  person,  der  er  undselig.  *hun  er 
skjøn,  den  lille  Rytterske;  |  hun  er  vist  en 
af  disse  smaa  Undseeligheder,  |  der  helst 
vil  være  ubemærkede.  JaA;ZnM.Fa.85.  -sig^e, 
V.  [-|Si'(q,)9]  vbs.  -else  (s.  d.).  (glda.  d.  s. 
(part.  wnsawthj  i  bet.  1 ;  fra  mnt.  unt-,  ent-  40 
seg(g)en,  jf.  ty.  entsagen)  I)  (arkais.)  er- 
klære, at  man  ikke  vil  have  venskab  ell.  for- 
bindelse med;  erklære  fjendskab;  sige  sig  løs 
fra;  opsige  huldskab  og  troskab.  DFU.nr.29.14. 
(adelen)  Undsiger  Christian  2.Holb.DH.III. 
Tttt4.r  Slange.ChrIV.1088.  *At  jeg  (0:  Hakon 
jarl)  har  undsagt  ham  (o:  Harald  blaatand), 
da  siden  han  |  Forlangte  Hylding,  Skat  og 
Lydighed,  |  Det  kan  vist  ingen  Norges  Mand 
fortryde.  Oehl.III.23.  De  protestantiske  Reli-  50 
gioner  undsagde  i  Frihedens  Navn  den  fæle 
pavelige  Autoritet.  PBille  Brahe.  Fløjtespil  og 
Klagesang. (1921). 44.  jf.:  *  Afsig,  undsig  den 
igamle  Ræv  (0:  djævelen),  \  Paa  Lur  i  Mørkets 
'^^ænk&r.Qrundtv.SS.IV.SO.  2)  (især  jur.,  jf. 
[dog  Feilb.)  rette  trusler  i  ord  ell.  gerning  mod 
\  en  andens  liv,  helbred  ell.  velfærd;  true  paa  liv 
ell.  velfærd;  true  med  skade.  Undsiger  nogen 
Dommeren,  eller  truer  hannera  med  noget 
Gevær,  eller  giver  hannem  Ubeqvems  Ord  60 
for  Retten.  DL.6 — 4 — 18.  Tiggeren  undsagde 
ham  med  de  Ord:  Den  røde  Hane  skal  gale 
over  Dig.V SO.  LovNr.l26^'U1930.§75.  Nid- 
stangen   foran    den    Undsagtes    Port.  Jo/is 


Brøndst.RU.56.  undsige  paa  livet,  se  Liv 
2.5.  3)  t  nægte;  afslaa.  saalænge  han  maae 
undsige  sig  selv  fast  alle  Livets  Nydel- 
ser. Stoud. (Rahb.Tilsk.1792. 88).  -sigelse, 
en.  flt.  -r.  (glda.  undseyelsæ  (GDLove.V32)) 
vbs.  til  -sige  1  (jf.  Undsigelsesbrevj  og  især 
(jur.)  til  -sige  2:  trusel  mod  en  andens 
liv  ell.  velfærd.  Moth.  S 188.  trusseler,  und- 
sigelser. Cif.i725.('7ider.///.542;.  „vi  und- 
sige ham  paa  Liv  og  Død"  .  .  „Slig  Hilsen 
og  Undsigelse  maa  I  selv  bringe  min  Herre 
og  Konge.'' Ing.KE.1. 62.  JurO. (1934). 155. 
jf.:  (Oehlenschlågers)  Brud  med  det  attende 
Aarhundredes  Retninger  er  mere  en  Und- 
sigelse fra  hans  Temperament  end  en  alt- 
afgørende ideologisk  Nyorientering.  Stongre- 
rup.L.44.  -sijf elses-brev,  et.  (glda.  wnd- 
segelsæbreff ;  hist.,  foræld.)  troskabsopsigelse; 
fejdebrev.  Holb.DH.1.544.  (den  jyske  adel 
sendte)  Herr  Mogens  Munk  .  .  med  oven- 
meldte  undsigelses  Brev  til  Kongen  (o:  Chri- 
stian II).  smst.II. 118.  -sigelses-ord,  et. 
(nu  næppe  br.)  truselsord.  Cit.beg.l8.aarh. 
(CChrist.H.369).  Skr.^y»1829. 

undskylde,  v.  ['onisgyl'o,  1.  br.  (uden 
for  dial.)  lun-j  -te  ell.  f  -ede  (Pflug.DP.528. 
Holb.NF.II.127.  Slange.ChrIV166.  Schous- 
bølle.  S  axo.7  5).  vbs.  -(n)ing  (se  Undskyld- 
ningj.  (ænyd.  un(d)skylde,  -skulde;  efter  mnt. 
entschulden  ell.  hty.  f  entschulden;  jf.  hty. 
entschuldigen;  svarende  til  Skyld  2  ) 

I)  fritage  for  skyld,  i.l)  erklære  uskyldig; 
finde  brødefri;  især:  opgive  ell.  undlade  at 
straffe,  dadle  ell.  være  vred  paa;  ikke  tage  for- 
trydeligt ell.  unaadigt  op;  forlade;  tilgive; 
og  s.  m.  h.  t.  brøde,  forseelse:  bære  over  med; 
ikke  være  vred  over.  Jeg  laster  min  Herre, 
at  hånd  svarede  saa  plat;  men  undskylder 
derfor  aldeeles  icke  hende,  der  saaledes  har 
prostitueret  en  brav  M.9.nÅ.Holb.Vgs.IV.4. 
♦Fyld  dit  Glas,  og  drik  din  Piges  Skaal,  | 
Hun  undskylder  alt;  drik  bredfuldt  Maal. 
Sheridan.  Bagtalelsens  Skole,  (overs.  17  88).  84. 
For  een  Gangs  Skyld  kan  hans  Forsømmelse 
vel  undskyldes.  MO.  ;;/..•  Færdselen  (var) 
spærret.  Et  Dyr  var  styrtet.  Det  var  at 
undskylde  —  ti  det  var  6.øåt.Bang.UA.5. 
II  (Jt-  fl9-  gruppe)  i  forb.  som  bede  (en) 
undskylde,  jeg  talede  siden  med  hende 
udi  eenrom,  da  græd  hun  som  et  Barn,  og 
bad  mig  undskylde  sig.  Holb.llJ.V5.  uden 
obj.:  De  bad  meget  undskylde.  JBergfsirøm. 
KD.19.  II  i  opfordringer  om  at  vise  over- 
bærenhed, ikke  at  tage  noget  ilde  op;  ofte  som 
rent  høflighedsudbrud  ved  kejtet  adfærd,  for- 
styrrelse; ogs.  som  høflig  indvending,  saaledes 
gaaer  jeg  klædt  —  De  undskylder,  at  jeg 
nævner  Klæderne,  men  jeg  veed,  at  det  er 
en  Betragtning,  som  ikke  er  uvæsenlig.  Sei6. 
Poet.VII.294.  Byfogden  saa  et  Øjeblik  paa 
hende.  Han  sagde  høflig:  —  Vil  De  und- 
skylde mig  et  Øiehl\k.Schand.BS.402.  Mine 
Læsere  faar  undskylde  denne  noget  udfør- 
lige Forklaring. Wese»6L./ns.275.  Jeg  har  vist 

84* 


1335 


undskylde 


undskylde 


1336 


ladet  Dem  (o:  en  model)  sidde  for  længe; 
det  maa  jeg  bede  Dem  undskylde. fi^eiJ. 
Poet.VII.140.  vi  beder  Dem  undskylde  Ulej- 
ligheden, L«dv.  (jf.  u.  bet.  3)  i  forb.  m.  for: 
mit  Hjerte  sidder  mig  i  Buxerne,  derfor  be- 
der jeg,  at  I  vil  undskylde  mig  for  at 
møde.  Holb.Vgs.Y2.  uden  obj.  for  bede  (jf. 
Mikkels. Ordf.  110  samt  bede  sp.SS'"):  jeg 
beder  meget  undskylde,  Hr.  Forfatter,  at 
jeg  tillader  mig  at  forstyrre  Dem  i  Deres  lo 
skriftlige  Udarbejdelser. ZLars.  6^F.i7i.  du 
(De)  maa  undskylde  mig  (VSO.)  ell.  (nu 
især)  du  maa  undskylde.  „Hr.  Forfat- 
teren erindrer  mig  maaske  ikke?"  —  »Nej, 
De  maa  undskylde  — ."  KLars.SF.112.  Du 
maa  sgu  undskylde,  jeg  siger  det  lige  ud. 
ErlKrist.DH.200.  jf.:  Ubevidst  ulogiske  Ven- 
dinger kan  blive  ganske  faste:  „Saa  maa  De 
mange  Gange  undskylde.'' NatTid.'^i  1930. 
Aft.  7.  sp.  5.  i  imp.;  nu  især  m.  flg.  bisætn.  20 
(indledet  m.  at,  hvis,  om^  ell.  obs.  forlad  mig, 
undskyld  mig.  vAph.(  17 59). 1. 7 39.  Undskyld 
min  Dristighed;  jeg  synes  at  skulle  have 
den  Ære  at  kjende  TAexxen.Hrz.llI.il.  om 
Forladelse!  undskyld  I  ilfe«/ef.*574.  „Hertha! 
Drikker  man  The  med  Køkkenforklæde 
paa?"  —  „Gud,  nej  —  undskyld !"  Wied. 
TK.88.  jeg  skal  stille  paa  Alarmpladsen 
Kl.  4;  det  er  Fanden  til  Tidspunkt,  und- 
skyld jeg  bander  i  Bispens  Hus.  Woel.DG.201.  30 
Undskyld,  om  jeg  ioxstyxxex.ErlKrist.DH. 
121.  1.2)  overf.,  m.  tings-subj.;  især  om  for- 
hold: fritage  for  straf  ell.  dadel;  ogs.: 
tjene  til  grund  for  skyldfrihed  ell.  overbærenhed; 
forklare,  langt  mindre  kand  det  undskylde 
os  for  en  Fejl,  som  vi  saa  lettelig  kand  være 
fri  iox.Høysg.lPr.l9.  *Hun  har  vel  sine 
Feil,  men  hendes  Ungdom  |  Undskylder  dem. 
Eeib.Poet.lV.201.  jeg  har  feilet  imod  dig, 
men  lad  Kjærlighed  undskylde  mig  hos  dig.  40 
Gylb.Novel.II.lll.  1.3)  part.  undskyldt  i 
forsk.  forb.  være  undskyldt,  være  fri  for 
straf  ell.  (især)  bebrejdelse,  kritik;  være  fri- 
taget; være  forhindret.  Dersom  (præsterne) 
ikke  kaldes  (til  de  syge),  da  ere  de  undskylte, 
om  de  ikke  komme. DL.2 — 7 — 3.  „Naar  man 
sover,  er  man  undskyldt!"  sagde  Østen- 
vinden. HC4nd.('2929;./.247.  i  forb.m.  for 
ell.  (nu  sj.)  fra:  Skulle  Hertug  Karl  udi 
(Sigismunds)  Fraværelse  .  .  giore  noget,  som  50 
ikke  var  ret  eller  behageligt,  ville  hånd  der- 
for være  xmdskyldt. Slange.ChrlV.131.  hun 
er  undskyldt  fra  at  skrive,  da  hun  stændig 
ligger.  Cit.l853.(HCAnd.BCÆ.II.68).  være 
lovlig(t)  undskyldt,  se  I.  lovlig  2.3.  være 
vel  undskyldt,  (nu  næppe  br.)  især  som 
udtr.  for,  at  en  er  fri  for  kritik,  mistanke, 
ell.  ogs.  (iron.)  at  der  ingen  undskyldning  er 
for  en.  „Jeg  (0:  en  gammel  mand)  har  .  .  ikke 
giort  ham  nogen  indpas  (0:  i  hans  ægteskab).'''  60 
—  „Ach  jeg  maa  lee.  I  er  vel  undskyldt." 
Holb.Bars.1.5.  Ja  du  est  vel  undskylt  at  tale 
om  Christendom;  Du  saasom  har  forsvoret 
Troen  og  forskrevet  dig  til  Fanden  med  dit 


eget  Blod.  sa.Eex.IV  10.  Nysted.Rhetor.40.  || 
(jf.  sp.l334*'  og  1335*)  i  forb.  bede  sig  und- 
skyldt, du  (gaar)  til  (hans)  Udstilling  og 
beder  mig  undskyldt  ved  ?>ygdom.  Bang. Mi. 
300.  II  have  en  undskyldt,  modtage  en 
undskyldning  fra  en;  tilgive  en;  spec:  tilgive, 
at  man  ikke  kan  komme  til  stede;  ogs.  i  udtr. 
for,  at  man  er  uenig  med  en,  føler  sig  krænket 
olgn.  Luc.l4.18(se  u.  bet.  3j.  hils  eders  Jom- 
frue,  mit  Barn!  at  hun  maae  have  mig  und- 
skyldt. Jeg  har  just  lovet  mig  et  Sted  hen 
til  Klokken  6,  og  nu  er  den  strax  paa  Slaget. 
Prahl.AH.1.13.  Megen  Latter  vakte  det  hos 
Cimbrerne  da  de  første  Gang  .  .  blev  be- 
kendt med  Skrift  .  .  nej  nu  maatte  man 
virkelig  have  dem  undskyldt,  og  de  lo  en 
Kærapelatter,  forgik  af  Glæde. JFJens.CT. 
223.  II  holde  en  undskyldt,  (jf.  II.  holde 
14.2;  nu  næppe  br.)  undskylde  en.  *Set  ham 
udi  mit  Sted,  og  holdt  mig  da  undskyldt,  | 
Om  nu  mit  Hierte  er  af  Sorg  og  Smerte 
tyldt.KomOrønneg.III.281.  Nu  holdes  jeg 
vel  undskyldt  for  den  Kulde,  hvormed 
jeg  bragte  den  bedrøvelige  Tidende.  PMøll. 
(1855).II.105.  jf.:  ved  vore  Arbeider  .  . 
mene  vi  os  undskyldte  for  ret  at  kunne 
leve  for  'Nogen.  Mynst.Heger.5. 

2)  forklare  grunden  til  en  forseelse  ell.  fejl; 
ogs.:  (prøve  at)  bortforklare;  i  videre  anv.: 
bede  om  tilgivelse  for;  fremkomme  med, 
gøre  en  undskyldning;  beklage.  Altid 
citerer  man  Fanden,  for  at  undskylde  en 
Giexning.Holb.Forv.6sc.  (hans)  Lovtalere 
selv  vove  ikke  at  undskylde  denne  Gierning. 
Wand.Mindesm.1.83.  *en  Ven,  |  Som  .  .  | 
Undskylder  Feil,  og  elsker  Byd.  Rahb.PoetF. 
1.53.  Greven  undskyldte  i  høflige  Udtryk 
sin  F&atx3dngen]ied.Gylb.Novel.II.183.  Hun 
undskyldte,  hun  havde  ladet  mig  vente. 
Bergstrøm.KD.23.  talem.:  angret  og  und- 
skyldt er  halv(t)  forladt,  se  I.  forlade  6.i.  || 
m.  h.  t.  person.  Nu  .  .  har  han  holdt  inde 
med  at  smelde  paa  ham  for  eder  .  .  Nu 
tvert  imod  lover  hånd  ham,  og  undskylder 
ham  udi  alle  'Postex.Dumetius.III.14.  (de) 
kom  .  .  med  en  ny  Nota  og  undskyldte 
Værten,  der  ikke  var  præsentabel.  Bergstrøm. 
KD.21.  Han  var  ogsaa  indbuden,  men  lod 
sig  undskylde. MO.  ||  part.  undskyl- 
dende anv.  som  adj.,  om  ord,  udtryksmaade, 
gebærder  olgn.  vAph.(  1772). 111.  skulde  jeg 
.  .  tilhylle  den  sørgelige  Sandhed  med  und- 
skyldende Oid.Mynst.Betr.I.241.  da  Birke- 
dommeren stadig  ikke  sagde  noget,  tav  hun 
ogsaa  lidt  og  tilføjede  i  en  undskyldende 
Tone  (osv.).KLars.SF.llO.  der  er  forskellige 
undskyldende  momenter  i  sagen  j  et  und- 
skyldende smil  j 

3)  (jf.  bet.  2)  gøre  undskyldninger;  bede  om 
tilgivelse;  ofte:  paa  høflig  maade  undslaa  sig 
for  noget;  afslaa;  vægre  sig;  sige  nej  tak. 
han  udsendte  sin  Tiener  .  .  at  sige  til  de 
Budne:  kommer  .  .  Og  de  begyndte  alle 
eendrægteligen  at  undskylde  sig.  Den  første 


1337 


undskyldelig 


Undskyldning 


1338 


sagde  til  ham:  jeg  haver  kiøbt  en  Ager  .  . 
hav  mig  nnåskjldt.  Luc. 14.18.  Hun  blev  budt 
paa  Kaffe,  men  hun  undskyldte  sig  og  bad 
om  at  have  den  ti\goåe.Søiberg.KK.II.106. 
talem.  (efter  fr.;  1.  hr.):  den,  der  undskylder 
sig,  anklager  sig  (selv). Maw. 757.  VogelJørg. 
BO. 466.  jf.  Kierk.VlI.461.  ||  i  forb.  m.  præp. 
Det  var  en  gammel  Skik  i  China,  at  naar 
en  blev  kaldet  til  et  Erabede,  saa  und- 
skyldte han  sig  med  sin  Uværdighed.  Oecon  i'o 
T.VI.26.  Mynst.Præd.{1810).315.  især  i  forh. 
m.  for:  Spinoza  . .  undskyldte  sig  for  Gaven, 
sigende,  at  det  var  mod  al  Fornuft  at  hænge 
et  kostbar  Dekke  over  et  uselt  og  ringe 
Legeme.  Eilsch.  Phil  Brev.  137.  Lægen  reiste 
sig,  og  ,  .  undskyldte  .  .  sig  for  at  blive  læn- 
gere tilstede,  da  en  anden  Patient .  .  ventede 
h.&m.Oylb.KY34.  ogs.  m.h.t.  person:  frem- 
komme med  undskyldninger  over  for.  Høysg.  S. 
86.  jf.:  at  Rafael  selv  skulde  have  taget  20 
imod  Bestillinger  fra  nogle  tilfældige  Munke 
i  Norditalien,  naar  han  i  de  senere  Aar  und- 
skyldte sig  overfor  Konger  og  Fyrster  .  .  er 
ligesaa  urimelig  en  Antagelse.  Wanscher.R. 6 
samt:  undskyld  dig  for  unge  enker  (1819: 
undslaae  dig  for  unge  Enker j.  i  Tim.  5.  i  2 
(Chr.VI).  (nu  l.br.)  i  forb.  m.  fra,:  LTid. 
1753.152.  Jeg  undskyldte  mig,  fra  at  træde 
ind,  i  En  forretning  som  tilhørte  andre. 
RasmWinth.S.131.  jf.:  Den  Kendsgerning  .  . 
behøvede  han  ikke  at  undskylde  sig  bort  fra. 
AaHermann.PH.l  5. 

undskyldelig,  adj.  [on'sgyrali,  1.  br. 
un-1  {afl.  af  undskylde ;  jf.  ænyd.  undskyldig, 
undskyldt,  uskyldig,  fsv.  untskyldogher;  især 
IP)  som  kan  ell.  bør  undskyldes;  tilgivelig. 
Moth.  8408.  en  Handling  kan  være  nok  saa 

^undskyldelig,  saa  kan  den  dog  fortiene  Straf. 

iBirckner.1.87.  undskyldelige  Feil.  CAThort- 
sen.  Metrik. I.  (1833).  321.  Skyldnerens  und- 40 
skyldelige  Uvidenhed  eller  Vildfarelse  om 
Forpligtelsen.  Lassen.40.*435.  ||  (nu  sj.)  om 
person.  *Jeg  kan  dig  let  forlade  |  En  Tvivl 
saa  rimelig  for  dig  at  falde  paa,  |  Du  er 
undskyldelig,  og  jeg  er  ligesaa.  Wess.15.  den 
fattige,  i  sine  Udskeielser  maaskee  und- 
skyldelige Ulykkelige,  Gylb.  (1849).  XII.  209. 
Undskyldning,  en.  ['onisgyl'neri, 
1.  br.  (uden  for  dial.)  'un-]  (nu  vist  kun 
i  skødesløst  spr.  Undskyldin^.  Moth.S409.  50 
Holb.Mel.1.6.  Høysg.S.a5.^  FGuldb.S.86). 
ftt.  -er.  {ænyd.  undskyld(n)ing;  jf.  ty.  ent- 
schuldigung)  vbs.  til  undskylde. 

I)  (nu  næsten  kun,  uden  for  forb.  som 
bede  om  undskyldning,  tjene  til  undskyld- 
ning, m.  overgang  til  bet.  2)  til  undskylde  1: 
det  at  tilgive,  bære  over  med  noget;  over- 
bærenhed; tilgivelse;  tidligere  ogs.:  det  at 
erklære  ell.  blive  erklæret  fri  for  skyld,  fejl; 
retfærdiggørelse.  Jeg  kan  .  .  af  den  kyn-  eo 
dige  Læser  vente  en  billig  Undskyldning, 
om  jeg  ikke  altid  .  .  haver  truffet  det  rette. 
Basth.FM.552.  Et  Menneske,  selv  det  kjer- 
ligste,  han  kan  dog  i  det  Høieste  give  Dig 


Formildelsen,  Undskyldningen,  overladende 
Dig,  hvorvidt  Du  nu  kan  bruge  den.  Kierk. 
XII.289.  II  være  uden  undskyldning, 
ingen  undskyldning  have,  ikke  kunne 
undskyldes;  ikke  være  undskyldelig;  mangle 
undskyldende  grunde,  momenter,  det,  som 
man  kan  vide  om  Gud,  er  dem  (0:  de  ugude- 
lige) aabenbart,  thi  Gud  har  aabenbaret 
dem  det.  Thi  hans  .  .  evige  Kraft  og  Gud- 
dommelighed, beskues  fra  Verdens  Skabelse 
af,  og  forstaaes  af  hans  Gierninger,  saa  at 
de  have  ingen  Undskyldning.  Æom.i.2<?.  til 
hvilken  Tid  Waterskouten  uden  Undskyld- 
ning skal  være  præcise  tilstede.  Lavsartikler, 
"/il707.§25.  (han  har)  ingen  Undskylding 
mere,  midt  iblant  Livets  Pligter,  at  anvende 
saa  megen  Tid  paa  dets  Tidsfordriv.  Lodde. 
NT. Fort. A.^  jf.:  (teaterstykket)  var  altfor 
maadeligt  .  .  er  der  nogen  Undskyldning 
for  Udpibning,  saa  var  den  visselig  her. 
Oehl.Er.IV.2.  \\  bede  om  undskyldning. 
Sporon.EO.^245.  jeg  (vil),  efter  sømmeligen 
forud  at  have  bedet  om  Undskyldning  og 
Tilgivelse,  hvis  det  skulde  synes  Nogen 
upassende  .  .:  jeg  vil  med  en  erindrende 
Taknemlighed  mindes  min  afdøde  Fader. 
Kierk.VII.548.  vi  beder  om  Undskyldning 
for  Fejltagelsen. Lwdv.  jf.:  det  Forslag  .  . 
som  Tilskueren  maae  bede  om  Undskyld- 
ning (0:  fritagelse)  for  at  meddele.  i2a/j&. 
Tilsk.1797.785.  \\  til  undskyldning.  Dræ- 
ber mand  anden  af  Nødværge,  og  dog  af 
frygt  for  Sagens  Udgang  undviger,  da  skal 
hånd,  saa  snart  hånd  kommer  i  sin  Frelse 
inden  Maanets  Udgang  .  .  forfølge  Sagen  til 
sin  Undskyldning.  DL.6 — 12 — 8.  endog  de 
sorteste  Udaad  (har  stedse)  noget  til  Und- 
skyldning for  den,  der  kan  randsage  dem 
til  GTnnde.Rahb.Tilsk.1796.37.  (spilleman- 
den) forebragte  sin  Alder  til  gyldig  Und- 
skyldning (o:  for  ikke  at  ville  springe  syv- 
spring). Blich.(  1920). XXIV. 182.  (dette)  maa 
jeg  sige  til  min  Undskyldning.  Z)an?narA;./F 
(1944).134.sp.l.  ofte  (jf.  tjene  G.ij  i  forb. 
tjene  til  undskyldning,  der  er  i  Djævelen 
ingen  Dunkelhed,  som  kunde  tjene  til  for- 
mildende Undskyldning.  Kierk.XI. 154.  hun 
havde  meget  mere,  der  kunde  tjene  til 
hendes  Undskyldning,  end  Du  h&T.Schand. 
VV288. 

2)  til  undskylde  2:  det,  at  forklare  grun- 
den til  forseelse  ell.  fejl;  det  at  bede  om  til- 
givelse for,  beklage  noget;  nu  især  om  høflige 
ord  ell.  vendinger,  hvorved  man  søger  at  bøde 
paa  en  fejl,  en  forseelse,  ell.  hvorved  man 
beder  sig  fritaget,  undskyldt  for  noget;  ogs. 
(ofte  i  forb.  som  have  en  undskyldning^ 
om  forhold,  der  forsvarer,  undskylder  noget; 
undskyldende  aarsager,  momenter.  In- 
tet gøres  så  ilde,  det  jo  har  en  undskylding. 
Moth.S409.  *Naar  man  har  ingen  Lyst,  man 
strax  Undskylding  ^ndex.  Holb.Mel.1.6.  en 
Undskyldning  er  nok  til  at  stille  den  For- 
nærmede tilixeds.JSneed.VI.415.   hvor  der 


1339 


IJndskyldnings- 


undslippe 


1340 


er  Mange,  der  er  Udvorteshed  og  Sammen- 
ligning, og  Aflad,  og  Undskyldning  og  Ud- 
flugt. ZierA;.  7/77. 237.  Jeg  orker  ikke  at 
blive  her  .  .  jeg  giver  som  Undskyldning, 
at  en  Ungdomsven  er  død.  ERode.LivetsEkko. 
(1944).114.  II  talem.  undskyldninger  har 
vi  nok  af,  se  Y  nok  1.2.  fanden  slog  sin 
oldemoder  (ihjel),  fordi  hun  ikke  havde  (ell. 
vidste,  kunde  finde  paa^  en  undskyldning. 
Mau.1934.  Krist.Ordspr.372.  \\  i  forb.  m.  adj.  i'o 
jeg  vil  nødes  til  at  sige  Meget,  som  er  almin- 
delig bekjendt;  men  Nødvendigheden  heraf 
til  Fremstillingens  Heelhed  skal,  haaber  jeg, 
være  mig  en  tilstrækkelig  Undskyldning. 
Ørst.1.60.  de  ubehændige  Undskyldninger, 
hvormed  denne  Mand  søgte  at  besmykke 
sin  AdiasTd.Gylb.(1849).IX.205.  intetsigende 
undskyldninger  j  lovlig  undskyldning,  se  I. 
lovlig  2.3.  tom,  uforbeholden  undskyldning, 
se  II.  tom  4.3  osv.  i  forb.  m.  adj.,  der  anvendes  20 
iron.  ell.  nedsæt.:  Det  er  en  skaldedt  und- 
skylding  hånd  hr\xgGx.Moth.S409.  en  skiden 
undskylding.  sms^.  „Jeg  vilde  kun  see  engang 
hvorledes  der  gik  til  (faa  maskerader),  at 
jeg  siden  med  des  bedre  Grund  kunde  straffe 
andre."  —  „En  herlig  Undskyldning."  TZ^oZJ. 
Masc.1.6.  en  fattig  Undskyldning.  750.  || 
som  obj.  for  verber.  Giør  mig  den  tieneste 
naar  i  taler  med  Bispen  at  legge  min  und- 
skyldning fordj  ieg  ikke  toog  afskeed  med  30 
h&m.  Holb.Brv.  40.  *  Undskyldning  bringes 
herved  alle  Taftes  |  Og  andre  fine  Dame- 
Klædningsstykker,  |  Der  lod  sig  krølle  noget 
igasiraites.  Aarestr.  S  S.  1 1. 204.  sende  Und- 
skyldning (0:  afbud). Bl&T.  især  i  forb.  som 
gøre  undskyldning.  Herren  sidder  i  for- 
trædelige Forretninger,  som  har  hindret 
ham  i  Dag  baade  at  æde  og  drikke;  hånd 
har  bedet  mig  giøre  sin  Undskyldning.  Holb. 
Stu.II.7.  Præsten  gjorde  mange  Undskyld-  40 
ninger,  for  at  slippe  fri  for  denne  Naades- 
beviisning.  Blich.(1920).XIII.94.  Soya.GAM. 
93.  (dagl.,  næsten  vulg.)  i  forb.  som  stik- 
ke en  undskyldning. Ekstrabl.'"^ i  1905. 3. 
sp.2.  Jeg  kommer,  naar  du  kommer  og 
stikker  mig  en  Undskyldning.  CHans.F. 100. 
jf-'  "jpg  (^^)  tilbøjlig  til  at  tro,  at  manden 
virkelig  var  uerfaren."  ,  .  „Nej  hør  .  .  nu  må 
De  sgu  snart  stikke  mig  en  undskyldning 
(0:  det  tror  jeg  ikke)."  Hjortø.DG.98. 

Undskyldnings-,  i  ssgr.  (l.br.)  navn- 
lig til  Undskyldning  2;  fx.  Undskyld- 
nings-brev (Slange.  Chr IV 965.  Bl&T.  f 
Undskyldings-:  Holb. DE. 1. 327) ,  -grund 
(Goldschm.VIII.46.  Lassen.AO.'435) ,  -løs 
(sj.;  som  ikke  kan  undskyldes;  ikke  sagesløs. 
KMunk.DU.60),  -seddel  (Kaper.),  -skrift 
(Slange.ChrIV.700),  -skrivelse  (Bl&T.). 

nnd-slaa,  v.  vbs.  (nu  næppe  br.)  -else 
(i  bet.  2.2:  LTid.1761.281).  (æn?/d.  undslaa,  eo 
-slage  (sig) ;  efter  mnt.  entslan,  ty.  entschlagen ; 
egl.:  rive  løs,  slippe  løs)  I)  f  *  alm.,  trans.  anv. 
I.i)  slippe  løs;  give  fri;  jf.:  Undslåen  .  .  den, 
som  er  fri  for  noget.  Moth.  S462.  1.2)  forlade; 


lade  i  stikken;  forsømme  (pasningen  af).  Moth. 
S461.  En  fattig  undslåen  mand.  smst.S462. 
1.3)  forholde  en  noget;  nægte  at  yde.  Han 
haabede  .  .  at,  saasom  de  (o:  dalkarlene)  alle 
Tiider  havde  ladet  sig  see  færdige  til  Fæderne- 
landets  Frelse,  de  nu  ikke  vilde  undslaae 
deres  Bistand  paa  den  Tiid,  som  den  aller- 
mest var  nødig.  Holb. DE. 1. 7 87.  2)  refl.  2.1) 
(nu  sj.)  især  i  forb.  m.  fra  ell.  for:  fjerne 
sig;  flygte;  rømme.  Hvis  og  nogen  (vornede) 
skulle  sig  undslaa,  eller  forstikke  fra  deris 
Husbond,  da  maa  de  af  Husbonden,  hvor  de 
antreffis,  anholdis.7)L.3 — 14 — 3.  Gram.Nu- 
cleus.494.  \\  navnlig:  unddrage  sig  (ens  sel- 
skab); holde  sig  borte  fra;  være  afvisende  over 
for.  undslaa  dig  for  (1819:  skyej  de  van- 
hellige. iTm.^.ri^C/ir.FT;.  *Ach!  falske  Ven, 
hvi  har  du  mig  saa  slet  forsaget?  |  Hvorfor 
undslaar  du,  i  min  Nød,  saaledes  dig?  F al st. 
Ovid.22.  jeg  .  .  undslog  mig  fra  mit  forrige 
Selskab.  EPont. Men. 1 1. 188.  undslaae  dig  for 
(Chr.VI:  undskyld  dig  for;  1907:  alvis) 
unge  Enker.  irm.5.2i.  2.2)  især  i  forb.  m. 
for  ell.  (sjældnere)  ved  (jf.  Kaper.  D&E.) 
ell.  (nu  næppe  br.)  fra  (LTid.1734.476. 
Slange. Chr IV.  35):  nægte  at  ville  gøre  ell.  paa- 
tage sig  noget;  vægre  sig  (ved);  undskylde 
sig  (for).  *for  slig  ærinde  af  Frygt  hver  sig 
undslog.  Eolb.Paars.236.  Stænderne  .  .  hafde 
været  foraarsaget  ,  .  at  overdrage  Riget  og 
Regieringen  til  Hertug  Karl,  som  sig  dog 
derfra  hafde  undslaget.  Slange. Chr IV 162.  han 
. .  havde  undslaget  sig  for  at  holde  en  Kamp. 
Schousbølle.Saxo.207 .  (frøkenen)  havde  man 
indbudt,  men  hun  havde  undslaaet  sig. 
Tops.II.118.  (spøg.:)  Havet  maatte  spæde 
til  med  Fisk,  hvor  tit  det  end  undslog  sig. 
KMunk.ND.17.  \\  i  videre  anv.:  slippe  uden 
om;  blive  fri  for.  (vi  kan)  ikke  vel  undslaae 
os  for  at  antage,  at  Runeskriften  er  yngre 
end  den  grdsske. Bredsdorff. Afh.146.  -slippe, 
V.  vbs.  -else  (Tops.II.32.  ThitJens.KK.148) 
ell.  (sj.)  -ning  (AOlr.DE.II.39).  (ænyd.  und- 
slippe, -sleppe,  glda.  (part.)  vnslupin  (SjT. 
32),  vnd  siwpen  (Brandt.RD.1.262),  fsv.  unt- 
slippa;  jf.  ty.  entschliipfen;  sml.  slippe  unden 
u.  II.  unden  1  )  undkomme;  undløbe;  slippe 
bort  (fra  ell.  ud  af),  (ofte  i  forb.  m.  af  ell. 
(især)  fra  ell.  (navnlig  O)  m.  obj.,  der  be- 
tegner den  ell.  det,  man  undgaar,  slipper  fra). 
I)  i  egl.  bet.  Moth.S496.  Mange  .  .  prøvede 
ved  Svømning  eller  Vadning  at  undslippe 
Bøden.  Blich.(  1920).  XV  84.  *  Rundtom  kun 
Fare,  |  Himmel  og  Jord  os  blev  til  en  Snare; 
I  Fangne  vi  ere,  |  Vi  kan  ei  undslippe  mere! 
PalM.(1909).III.178.  Fisken  undslap  (slap 
ud)  af  Garnet.  VSO.  Alt  den  Slags  Undslippen 
fra  gamle  Gedder,  store,  forslugne  Ørreder 
gik  for  ham  (o:  en  ung  laks)  som. en  Leg. 
Fleuron.VS.50.  undslippe  med  livet,  se 
Liv  2.2.  2)  overf.  naar  vi  .  .  forsøge  at  holde 
dette  Billede  fast,  da  undslipper  det  os 
nsdsten.  Mynst.J onstr. 7.  han  havde  .  .  Evnen 
til  at  holde  paa  de  Forestillinger  og  Indtryk, 


1341 


UndslipsTentil 


undtage 


1342 


Andre  lader  undslippe.  Brandes.7//.376>.  || 
især  om  ytring  (ord,  udraab),  som  man  ufor- 
varende, mod  sin  vilje  fremkommer  med.  Efter 
hiin  uventede  Scene  undslap  der  hende  ikke 
eet  Vink,  ikke  eet  Ord,  som  kunde  forraade 
hende.  Rahb. Fort. 1. 104.  Der  undslap  ham  en 
Ed.  MO.  Et  selsomt,  dæmpet,  uvilkaarligt 
Udbrud  undslap  ved  Synet  af  denne  Hil- 
sen fra  flere  af  de  Tilstedeværendes  Læber. 
ThomLa.AH.86.  Fru  A.  lod  ikke  en  Lyd  i'p 
undslippe  sig.AaDons.S.178.  -slips-ven- 
til, en.  (til  -slippe j  0  overflodsventil.  Bl&T. 
t  -springe,  v.  (ænyd.  d.  s.,  fsv.  untspringa; 
fra  mnt.  unt-,  entspringen,  hty.  entspringen) 
undfly;  undløbe.  E.  er  undsprungen  fra  Bag- 
noet  (o:  slavefængselet)  i  Toulon.Ci7.i554. 
(Studenterkom.166).  f  -staa,  v.  {ænyd.  und- 
staa  sig  (Huitfeldl.Chr.II.sHist.(1596).225); 
efter  ty.  entstehen ;  jf.  entstaa)  blive  til;  op- 
staa;  fremkomme.  Der  vil  undståe  meget  ont  20 
fkl.Moth.S728.  Vi  have  .  .  ladet  Os  referere, 
hvorledes  der  udi  Bergens  Bye  tit  og  ofte 
skal  undstaae  Tvistigheder  imellem  de  Mili- 
taire  og  Ciyile.  MR.1743.894.  -stikke,  v. 
(ænyd.  undstikke,  bringe  af  vejen,  skjule, 
glda.  unstikke  segh,  sv.  undsticka;  fra  mnt. 
entsteken;  sml.  IL  stikke  18;  nu  sj.,  jf.: 
„usædvanligt",  ikf O.)  refi.:  redde  sig  ved  at 
skjule  sig  (og  løbe  bort);  gemme  sig;  bort- 
fjerne sig.  den  Skyldige  undstikker  sig,  og  30 
vil  ikke  lade  sig  finde,  eller  han  undkommer 
for  dem,  som  hannem  anholde  ville.  DL. 
1 — 24 — 48.  Jeg  skal  lære  den  Karl  at  und- 
sticke  sig  uden  at  hetaXe. Holb.Jean.Y2.  Gorm 
denGamle.(  1919). 121.  jf.:  at  man  ikke  skal 
troe,  jeg,  ved  at  giøre  mig  til  Lov,  ingen 
levende  Medborger  at  nævne,  har  villet  und- 
stikke mig  selv  for  muligt  Had,  tilføier  jeg 
mig,  Rdihhek.  Rahb. E.IV386.  f -svømme, 
V.  f'-svemme.  Moth.  S  953).  (ænyd.  d.  s.  og  4o 
-svemme,  -sømme;  efter  ty.  entschwimmen) 
svømme  bort;  redde  sig  ved  svømning.  Schous- 
bølle.  Saxo. 118.  -sætning,  en,  flt.  -er. 
(ænyd.  d.  s.  og  undsætting,  fsv.  untsætting, 
;/.  mnt.  entsettinge,  hty.  entsetzung)  vbs.  til 
-sætte  1:  hjælp;  bistand;  nu:  det  at  yde  hjælp 
til  ell.  redde,  befri  nødstedt  person  ell.  (især) 
gruppe  af  personer  (fx.  en  ved  naturkatastrofer, 
ishindringer  isoleret  befolkning,  mandskabet 
fra  havareret  skib,  nødlandet  flyvemaskine,  50 
ekspedition  olgn.);  spec.  ;j$^;  hjælp,  støtte  til  en 
kæmpende  hærafdeling  ell.  til  en  belejret  by; 
ogs.  konkr.,  om  tropper,  der  kommer  til  hjælp, 
ell.  levnedsmidler,  ammunition,  der  tilføres. 
nu  faaer  Fienden  Overhaand.  Skal  vi  hen  til 
Vndsætning?  Holb.Ul.II. 9.  (de  belejrede)  be- 
giærede  Undsætning,  hvorudover  Kongen 
lod  skikke  et  stort  Antall  Folk  med  Floden 
(a:  flaaden)  fra  Ca,lma,T.sa.DH.I.787.  Und- 
sætning af  Penge  havde  ikke  tient  denne  eo 
unge  Karl  til  andet  end  at  fornye  hans  daar- 
lige  og  vellystige  LeYnet.sa.Plut.III.7.  en 
stor  Undsætning,  som  med  det  Første  skulde 
komme  os  (o:  fynboerne)  til  Hjælp,  og  jage 


Svensken  af  Landet  (0:  i  1659).Winth.VIII. 
49.  MilTeknO.  Redningsmandskab  (gør  klar 
til  Undsætning  af  det  havarerede  Skibs  Be- 
sætning). Hvadhedder  det?  (1947). 296.  II  her- 
til bl.  a.  Undsætnings-armé  (Engelst.Wien. 
388.  MilTeknO.310),  -ekspedition  (Larsen. 
Ringsted.  Omkring  Tysklands  Fald.  (1945). 12), 
-flaade  (PoU''iil904.1.sp.2),  -hær  (Ing. 
VSt.108.  PoU'/,  1940.1. sp.2),  -port  ^„i  et 
Citadel  den  Port,  som  vender  imod  Marken". 
MilTeknO.),  -tropper  (Kaper.),  -sætte, 
V.  f&s. -ning'  (s.d.)  eZL  f -else  (i  bet.  1.2'. 
LTid.1727.246).  (ænyd.  glda.  und-,  untsætte, 
fjerne,  fratage,  hjælpe,  ænyd.  ogs.  undsætte 
sig,  blive  bange,  undse  sig;  efter  mnt.  ent- 
setten,  /i^?/.  entsetzen ;  jf.  got.  andsatjan;  egl.: 
sætte  bort,  sætte  fra  et  sted}  I )  (nu  ofte  erstattet 
af  komme  til  undsætning  og  (i  pass.)  faa 
undsætning;  jf.:  „nu  sjeldent. "Lewn.)  yde 
hjælp  og  bistand;  hjælpe;  støtte.  I.l)  (nu  vist 
ofte  opfattet  som  overf.  anv.  af  bet.  I.2)  i  al 
alm.  (de)  lader  det  ey  mangle,  om  de  ham 
(0:  den  nødlidende)  med  raad  og  daad  kunde 
nndsette.  Pflug.DP.1075.  hele  Sko  paa  Fød- 
derne maa  jeg  have  .  .  vil  ikke  Du  undsætte 
mig  med  et  Par  Maik. Baud.KK.84.  I.2) 
hjælpe,  redde  ell.  befri  en  nødstedt  gruppe  per- 
soner; komme  til  undsætning;  spec.  (^)  m.  h.  t. 
hærstyrke  ell.  belejret  by,  fæstning.  Carolus 
Magnus  blev  .  .  begiæret  af  Paven  at  und- 
sætte Rom  mod  de  Longobarder.  J?oi&.Z) 5, 
1.60.  han  (begav)  sig  med  en  Krigsmagt  til 
det  Neapolitanske,  for  at  undsætte  den  nye 
Konge.sa.Hh.1.374.  Wilst.Il.XVv.735.  Expe- 
ditionen  skal  undsættes.  V ortLand.^^U1905.4. 
sp.l.  enkelte  Øer  maatte  (i  isvinteren)  und- 
sættes fra  Luiten. FemlangeAar.215.  2)  (efter 
mnt.  sik  entsetten,  ty.  sich  entsetzen;  egl.: 
sætte  sig  op,  fare  op  p.  gr.  af  sindsbevægelse, 
skræk)  f  blive  urolig  ell.  ængstelig;  komme  i 
sindsbevægelse;  blive  bange.  Jeg  nægter  icke, 
at  jeg  jo  undsatte  mig  over  saadan  Fortale 
(0:  JRPaullis  fortale  til  omdigtningen  af  „Kan- 
destøberen").  Holb.KandestBr.)  (3.^  -tage,  V. 
[-ita'qa,  ogs.  -|taJ]  ;/.  præs.  tindtåger.  Høysg. 
AG. 13.  vbs.  -else  (s.  d.).  (ænyd.  undtage, 
fratage,  glda.  un(d)tage  (Suso.2.43.  Brandt. 
RD.il.ll8),  unttage  (DGL.II.377  var.),  ond- 
tage  (Har syssels  Diplomatarium.  (1893).  73); 
vel  af  æda.  undan  takæ,  unnæn  takæ,  ud- 
skyde, fritage  (DGL.I.115.II.377),  jf.  fsv. 
undantaka  (samt  oldn.  taka  undan j.-  egl.:  tage 
bort;  jf.  und-;  sml.  undtagen  samt  Undentag, 
undertage;  især  UJ)  fjerne  noget  fra  forbin- 
delse, sammenhæng  med,  indbefatning  under 
noget;  adskille;  navnlig:  give  en  særstilling 
(over  for  det  almindelige,  normale);  tage  visse 
forbehold  m.  h.  t.  noget;  m.  h.  t.  person  ogs.:  fri- 
tage for  at  gaa  ind  under  en  lov,  forpligtelse 
olgn.  (ofte  i  forb.  m.  fra  ell.  f  ud  af),  (kon- 
gen) haver  høyeste  Magt  og  Myndighed  . .  at 
undtage  hvad  og  hvem  hannem  lyster  ud  af 
Lovens  almindelige  Befalning.  DL.  2 — 1 — 1. 
undertiden  udgav  (han)  Love  mod  kiøde- 


1343 


Undtagelse 


Tlndtagelseslov 


1344 


lige  Vellyster,  men  han  undtog  sig  alletider 
sely.Holb.Hh.il. 89.  Herfra  und-tages  de  ord, 
som  (osv.).  NvHaven.Orth.lS.f  Hvorved  have 
vi  fortjent  at  undtages  fra  vore  Brødres 
Lod?  NPWiwel.NS.176.  1797  solgte  han  Sæ- 
bygård, men  undtog  Frihedslund.jBrFCTatts. 
H.216.  II  undtag!  spec.  (gram.)  i  grammatik- 
ker olgn.  som  angivelse  af,  at  de(t)  flg.  ord  ikke 
følger  en  opstillet  regel.  Hoysg.S.a2.^  KNy- 
rop.Spansk  Grammatik.^ (1927). 25.  ||  naar 
man  undtager,  naar  undtages,  med 
undtagelse  af;  undtagen,  naar  jeg  undtar 
hendes  Riigdom,  saa  er  der  intet  andet  hos 
hende  end  hos  en  gemeen  Viige.Holb.HP.I.S. 
Saxeoversættelsen  er  tabt,  naar  undtages 
det  lidet,  Stephanius  giver  i  sin  Saxekom- 
mentar. ÆHewJørgf.  HIT.  73.  (jf.  undtagen  2) 
foran  åt-sætn.:  naar  undtages,  at.  Bl&T.  \\ 
(jf.  undtagen j  i  perf.  part.;  dels  i  forh.  m. 
være:  jeg  er  i  de  menneskelige  Væseners 
Række  og  dog  undtagen  fra  dem.  Xo/oed- 
Hansen.KA.II.238.  dette  Tilfælde  er  und- 
taget. 5<£B.  dels  (især  jur.,  emb.)  attrib.:  som 
indtager  en  særstilling.  Det  er  en  Vildfarelse, 
naar  man  troer,  at  alle  Kjøbstæder  i  Dan- 
mark stode  i  en  og  samme  Stilling  som  und- 
tagne  Retskredse  med  særegne  Birkerettig- 
heder. CPalM.O.380.  Undtagne  Risikoer.  I 
hver  enkelt  af  de  forskellige  Forsikrings- 
brancher findes  der  en  Række  Risikoer,  som 
—  fordi  de  er  ret  høje  og  ret  sjældne  — 
er  udelukket  fra  YorsihångQn. ForsikrL.145. 
om  forbrydelse:  som  bedømmes  mildere  end 
sædvanligt,  i  forb.  som  undtaget  bedrageri 
(Goos.II.556),  forbrydelse  (JurO.(1934). 
156),  hæleri  (Goos.II.423),  røveri  (smst. 
11.594),  tyveri  (smst.II.398.  SaVXXIV. 
101). 

Undtagelse,  en.  ['onita'qalsa,  1.  br. 
•un-]  flt.  -r.  iglda.  vntaghils  (Suso.99);  vbs. 
til  undtage) 

1)  det  at  undtage,  (ofte  (jf.  u.  bet.  2)  i 
forb.  som  gøre  undtagelse(r)  fraj.  Moth. 
T19.  der  skeer  Undtagelse  for  disse  ewaldske 
Sørgeqvad  (o:  de  behandles  udførligere,  end 
bogens  plan  ellers  tillader). NyerupRahb.V I. 
48.  Denne  Nabo  var  —  til  en  Undtagelse  — 
en  gerrig  „Kra-kileT" .  HKaarsb.M .1 .134.  Han- 
delsministeren kan  gøre  Undtagelser  fra  Ba- 
stemmeheTne. Pol.*/il940.1.sp.5.  \\  med  und- 
tagelse af  olgn.,  naar  undtages;  undtagen. 
Høysg.S.Z3.^  En  Præst  .  .  opfordrede  de 
Dødsdømte  til  at  skrifte.  De  afslog  det  med 
en  enkelt  \]ndta.ge\se.  Brandes.X. 515.  Cyklen 
.  .  er  grønlakeret  overalt  med  Undtagelse  af 
Skærmene,  der  er  sorte.  PolitiE.Kosterbl.^*/i 
1925.2. sp.2.  uden  undtagelse,  med  (alt) 
det  nævnte  indbefattet;  undtagelsesløst.  vAph. 
(1759).  „Ere  De  ogsaa  Danske?"  —  „Alle 
uden  JJndt&gehe." Heib.Poet.VII. 245.  Pas- 
sagerer var  bleven  samlet  sammen  fra  vist 
uden  Undtagelse  alle  Nationer  i  Europa. 
JVJens.RF.40. 

2)  hvad  der  undtages  fra,  skiller  sig 


ud  fra  noget  andet;  især  om  hvad  der  ikke 
indbefattes  under  almindelige  læresætninger  ell. 
regler,  spec.  (gram.)  om  uregelmæssige  sprog- 
lige foreteelser,  vi  merke  ved  nølere  Under- 
søgning saa  mange  Undtagelser  fra  de  almin- 
delige Sætninger.  J S need.1. 380.  Paa  den  ene 
Side  staaer  Undtagelsen,  paa  den  anden  Side 
det  Almene.  Kierk.  III.  260.  Foraaret  blev 
skjønnere  og  skjønnere;  det  var  en  ren  Und- 

10  tagelse  i  Danmark,  saa  dejligt  blev  det. 
Schand.AE.278.  (han)  skulde  nævne  de  Und- 
tagelser, der  var,  fra  at  Ordene  paa  -ail  er 
Unnkøn.  KLars.(Jule-Album.l899.[  13]  .sp.3) . 
det  er  stadig  Undtagelsen,  at  en  cand.  polit. 
opnaar  at  faa  Foden  inden  for  i  Ministerial- 
hygningen.Pol.^^^il943.3.sp.4.  i  mods.  til 
Regel,  se  I.  Regel  3.i.  (gram.:)  en  ret  artig 
regel,  som  sig  hør  og  bør,  med  undtagelser 
og  undtagelsers  undtagelser.Ferner.i37. 

20  Larsen-Ledet. LK.1 .219.  \\  om  person.  Leth. 
(1800).  Dem  faaer  jeg  da  Brev  fra  naar  jeg 
skriver,  det  er  ikke  Tilfældet  med  de  Andre 
hjemme.  Fru  D.  er  dog  en  Undtagelse.  JEf  C 
And. B  C  Æ. 1 1. 53.  (kongerne)  er  alle,  paa  én 
Undtagelse  nær,  danske  Høvdinger.  Brando. 
CP.123.  en  mærkelig  Mand  var  (rektor  Kra- 
rup i  Vejle)  —  en  diametral  Modsætning  til 
alle  pædagogiske  Doktriner  og  Regler.  Ikke 
saa  sært,  at  det  blev  en  Skole  for  Undta- 

30  gelser.  NJeppesen.HK.28.  ||  (m.  overgang  til 
bet.  1)  i  forb.  so7n  danne  ell.  (tidligere)  gøre 
(en)  undtagelse,  (disse  digte)  gjøre  .  .  deri 
en  Undtagelse,  at  de  virkelig  vække  en 
poetisk  Stemning.  Hjort.KritLit.1. 78.  Jeg  .  . 
danner  ingen  Undtagelse  fra  det  ovenstaa- 
ende.Pol.^*/»1940.11.sp.2.  \\  i  særlige  forb.  m. 
adj.  den  virkelige  Forelskelse  er  sjelden  i  vore 
Dage  .  .  Gud  bevares,  der  kan  gives  hæder- 
lige Undtagelser;  men  underlig  er  det,  at 

40  jeg  .  .  ikke  kan  erindre  et  eneste  Tilfælde. 
Bergs.  GF. II. 335.  en  udsøgt  Skare  af  tildels 
forfaldne  Subjecter  —  der  var  kun  ganske 
enkelte  hæderlige  Undtagelser.  VKorfitsen. 
KF.69.  se  ogs.  u.  hæderlig  2.2.  af  disse  Faa 
er  der  kun  en  ganske  sjelden  Undtagelse, 
der  veed  at  holde  sig  i  godt  Humeur.  ZierA;. 
11.287.  smst.VII.311.  Han  mener  da  mindst, 
at  han  er  en  stor  Undtagelse  eller  et  Geni 
og  Talent  med  særlig  Begavelse.  Rode. K.1 .68. 

50  se  ogs.  u.  stor  4.4. 

Undtagelses-,  i  ssgr.  (jf.  Undtags-; 
især  jur.  ell.  emb.)  til  Undtagelse  1 ;  fx.  for- 
uden de  udf.  anførte:  undtagelses-agtig,  -be- 
handling, -foranstaltning,  -paragraf,  -pris, 
-tarif,  -værneting,  -bestemmelse,  en. 
(jf.  -lov;.  Bl<&T.  Vor  Stand.  1940.301.  sp.l. 
-fri,  adj.  (jf.  -løs^  hvorfra  der  ikke  gø- 
res undtagelse(r) ;  uden  undtagelse.  Larsen.* 
(1888).  (en)  undtagelsesfri  Regel.  MunchPet. 

60  (Akad.Ugeblad.l913.190.sp.l).  \\  især  i  intk. 
som  adv.  BerlTid.*''/xl907.Aft.l.sp.6.  Und- 
tagelsesfrit gælder  dette  (o:  et  juridisk  for- 
hold) dog  ikke.  PoulAnd.OE.3 5.  -lov,  en. 
(jf.  -bestemmelse;   især   om   uderU.  forhold) 


1346 


nndtaf^elsesløs 


undtagen 


1346 


lov,  der  midlertidig  ophæver  almindelige  rets- 
tilstande, udelukker  enkelte  samfundsklasser 
fra  almindelige  retsgoder.  ConvLex.XVIII. 
389.  Brandes.NO.9.  en  Række  skarpe  Und- 
tagelseslove  mod  Anarkisterne.  VerdenGD. 
IV, 2.97.  -los,  adj.  d.  s.  s.  -fri.  Forleddet 
(i  stednavne  paa  -\e\)  er  næsten  undtagelses- 
løst  et  peTsonn&vn.  M Krist.  ( Aari  KhhAmt. 
1912.134).  Litteraturens  næsten  undtagelses- 
løse  Overgang  til  Indignationen, /StongferMp. 
K.II.63.  jf.:  lydlovenes  undtagelsesløs- 
hed.Thorsen.Afh.il. 5.  -menneske,  et. 
(jf.  -væsen^.  (JGBorkman  i  Ibsens  drama) 
kalder  sig  selv  et  Undtagelsesmenneske, 
hvem  det  Ualmindelige  er  tilladt.  Bran- 
des. III.  343.  Tilsk.l937.1.102.  -stilling, 
en,  særstilling,  hun  havde  .  .  givet  ham  en 
undtagelsesstilling  mellem  mennesker, S/oriø, 
FS.114.  Stangerup.R.60.  -tilfælde,  et, 
ofte  i  forh.  i  undtagelsestilfælde,  undtagelses-  20 
vis.  JLange.1.399.  den  radikale  Individua- 
lismes Interesse  for  de  sjælelige  og  moralsko 
JJndtaigelsestiUseilde.  VVed.fLiteraturogKritik. 
III. (1890). 369).  -tilstand,  en.  midler- 
tidig tilstand,  under  hvilken  alm.  love  er  sat 
ud  af  kraft.  PoUUl926.1.  Undtagelsestil- 
stand: militær  Sikkerheds-  og  Straffeforan- 
staltning over  for  Befolkning,  med  Udgangs- 
forbud, Forbud  mod  „Sammenstimlen"  osv. 
Blev  meget  brugt  af  Tyskerne  i  de  besatte  30 
Lande,  1000  Ord  fra  Hitler- Krigen.  (1945).  68. 
-vis,  adv.  og  (i  bet.  2)  adj.  (sj.,  som 
adv.  -vist.  Nathans. I M. 104.  Rubow.Bergsøe. 
(1948). 47).  I)  som  adv.,  om  hvad  der  kun 
indtræffer  ell.  gælder  i  enkelte,  sjældne  til- 
fælde; i  undtagelsestilfælde;  en  sjælden  gang; 
for  een  gangs  skyld.  Goldschm.Hjl.il. 77.  Und- 
tagelsesvis er  jeg  denne  Gang  enig  med  Dem, 
Schand.AE.215.  Vi  synes  i  dette  Tilfælde  — 
rent  undtagelsesvis  —  at  have  Original- 
manuskriptet for  os.  OFriis.Litt.150.  2)  (1.  br.) 
som  adj.  jeg  holdt  mere  af,  at  man  nu  i  vor 
Tid  proklamerede  alle  Menneskers  Ret  end 
en  undtagelsesvis  Ret  for  de  geniale  Indi- 
vider. »ScAawd.  C/Jlf  .225,  substantivisk:  han  .  . 
skelnede  meget  slet  mellem  det  undtagelses- 
vise og  det  almindelige.  JBers.  0.54.  -væsen, 
et.  (jf.  -menneske^.  Goldschm.V.296.  (barnet) 
skal  hærdes,  ikke  forkæles,  at  det  ikke  maa 
vænnes  til  at  betragte  sig  selv  som  et  Und- 
tagelsesvæsen,  som  der  skal  tages  særligt 
Hensyn  til.  FrHallager.Hysteri.(1901).151. 

undtagen,  part.  adj.  [on'ta^qan,  ogs. 
on'taJan  (jf.  Mohr.L.);  ogs.,  især  i  bet.  l.i: 
'on|ta'qan  (jf.  Levin.)]  (gldgs.  undtagens. 
Oversk.Com.I.99.II.18.  dial.  uden  tagen. 
KLars.HPE.135.  sa.KV.66.  jf.  Feilb.  —  ogs. 
undtaget;  især  i  bet.  l.i:  JVJens.(Pol.*'Ui 
1939. 11. sp. 3).  Statstidende.^*/tl949.3.sp.3.  jf. 
Levin.  P Diderichsen. DG. 21 8.  i  bet.  I.2:  Cit.  eo 
1815.(HimmerlKjær. 1921.32).  i  bet.  2:  Bre- 
dahl.V  1.124.  jf.  PDiderichsen.DG.219).  (ænyd 
undtagen  (i  bet.  l.i:  BThott. Seneca.III. 
(1658). 334;  i  bet.  I.2 :  DaViser.nr. 32.51),  und- 


taget (i  bet.  1.2 :  smst.nr.266.6),  glda.  un(t)-, 
und  -  tagen  (Oluf  Niels.  Tingsvidner.  (1882). 
8f.  17.22.  inktæt  vndtagæn  (vnden  taghet, 
vdhen  taghæn),  Bønneb.1 .134var.) ,  jf.  ænyd. 
undtagendes  (Kalk.IV.676);  part.  af  und- 
tage, ;■/.  undertagen  u.  undertage ;  sml.  lign. 
brug  af  uagtet,  uanset)  knyttet  til  et  fore- 
gaaende  ell.  fig.  led,  som  er  logisk  obj.  for 
(verbalhandlingen  i)  undtagen:  med  fradrag 
ell.  forbehold  af;  naar  undtages;  med 
undtagelse  af. 

1)  knyttet  til  subst.  (substantivisk  ord),  i. I) 
tjj  knyttet  til  et  foregaaende  ord.  Alting  er 
fælles  hos  os.  Konen  og  Kieresten  undtagen. 
Biehl.Cerv.LF.I.51.  Tag  alt  hvad  jeg  eier  — 
alle  mine  Rigdomme  —  intet  undtagen. 
PAHeib.Sk.1.327.  Elendigere  exerceret  Mili- 
tair  har  jeg  aldrig  seet.  Borgerskabet  paa 
S.  Thomas  ej  undta.gen.PNNyegaard.S.59. 
Bibliografiske  håndbøger  er  det  skralt  med 
for  så  godt  som  alle  betydeligere  forfatteres 
vedkommende  —  Ehrencron-Miillers  Holberg 
dog  altid  undtBigen.Plesner.B.S.  (nu  1.  br.) 
m.  flt.-form  knyttet  til  flt.-ord:  Professores  .  . 
svare  til  Consistorium  i  alle  Sager,  Drabs 
Sager  undtagne.DL.i — 2 — 14.  ingen  af  dem, 
Josva  og  Caleb  undtagne,  skulde  .  .  betræde 
det  forjættede  Land. SBHersl.L.49.  alle  Ord, 
nogle  faa  undtagne.  Rahb.Stiil.l2.  han  henter 
hele  sit  Materiale,  de  lærde  Notehenvisninger 
ikke  undtagne,  fra  Bayles  Artikel.  Billeskov J, 
H.I.217.  II  (nu  l.br)  i  forb.  mig,  dig  osv. 
(sj.  jeg,  du  osv.)  undtagen,  alle,  dig  und- 
tagen. Høt/s^.^(?.259.  *Hver  af  de  Sammen- 
svorne, han  undtagen,  |  opløfted'  Dolken 
kun  af  Nid  mod  Cæsar.  Foersom.J  C.  152. 
I  (vil)  erfare,  hvad  endnu,  mig  undtagen, 
intet  Menneske  (ved).Oehl.XXVII.400.  Hun 
.  .  tog  kun  med  tydelig  Ulyst  Deel  i  .  . 
Selskaber,  dem  undtagen,  som  fandt  Sted 
hjemme  i  Huset.  Gylb.TT.68.  1.2)  knyttet  til 
umiddelbart  flg.  substantivisk  led  (som  en  slags 
præp.).  jeg  vilde  ønske  (at)  Alle,  som  høre 
mig  i  Dag,  maatte  blive  saadanne,  som  og 
jeg  er,  undtagen  disse  Lænker  (1907:  paa 
disse  Lænker  nær).  ApG. 26. 29.  Den  Stolte 
vil  finde  sig  i  alt,  undtagen  det  eene,  at 
bøye  sig.  Nord  Brun.  TT.  52.  *Min  Doctor 
er  en  ærlig  Mand,  |  Han  siger:  Du  maa 
drikke  |  Alt  hvad  du  vil,  undtagen  Vand. 
Storm.  S D. 167.  han  er  .  .  undtagen  en  idio- 
tisk Broder  „eneste  Barn".  Brandes.Br. 1. 297. 
alle  Kvinder  (syntes)  ham  uden  Betydning, 
lige  undtagen  hans  M.ox. EBertels.MH.58. 
talem.:  alting  har  en  ende,  undtagen  pølsen, 
den  har  to,  se  Pølse  1.2.  (nu  næppe  br.)  m.  flt.- 
form  knyttet  til  flt.-ord:  efter  den  9.  Art.: 
skal  (med  land-  og  søofficerer)  f orholdis ;  Und- 
tagne de  højeste  Officerer.  DL.i — 2 — 11.  alle, 
undtagne  Præsterne,  bleve  Slaver  af  Kronen, 
Holb.JH.I.81.  II  hvor  det  af  undtagen  styrede 
led  hører  til  et  andet  led  i  sætn.  end  subj., 
sættes  et  i  førstnævnte  led  indgaaende  (per- 
sonligt) pron.  i  oblik  kasus.  De  dræbte  Alle 


XXV.    Kentrykt  "A,  1949 


86 


1347 


nndtasen 


undTige 


1348 


undt.  mig.  Levin,  han  gav  ingen  haanden 
undtagen  hende  i  hvor  leddet  hører  til  suhj. 
i  sætn.,  sættes  pron.  i  reglen  i  nom.  (idet 
undtagen  behandles  som  en  konj.),  dagl.  dog 
oftest  i  oblik  kasus:  meesten  alle  qvinderne 
hår  qvitteret  moden,  med  at  bære  belter, 
undtagen  de,  som  endnu  lever  efter  dend 
gamle  Yeiåen.  JacBircherod.R.26.  Der  findes 
Ingen  i  denne  Tid,  der  vover  en  saadan 
Leg,  undtagen  ieg.Hauch.Y354.  *Hvo  kunde 
skrive  saadant  Noget,  |  Hvo  vise  sligt  et 
Mesterskab  i  Sproget,  |  Undtagen  ån.Heih. 
Poet.IX.434.  De  er  allesammen  helt  tos- 
sede med  hende  .  .  Undtagen  Jørgensen  og 
mig  —  sagde  Drengen  .  .  Karen  syntes,  at 
det  var  kedeligt,  at  han  sagde  mig  i  Ste- 
det for  jeg.ERode.BÆ.9.  For  Resten  blev 
alle  Mennesker  efterhaanden  saa  fine;  und- 
tagen ham  selv.  JørgenNiels.KB.6.  ||  (dagl.) 
styrende  inf.  han  kan  alt  i  skolen  undtagen 
(at)  regne  < 

2)  indledende  hisætn.;  dels  i  forh.  m.  flg. 
konj.  (navnlig  atj,  dels  (og  nu  især)  alene. 
2.1)  (nu  1.  br.)  indledende  indskrænkende 
(betingelses)bisætn.:  naar  undtages;  med 
undtagelse  af;  bortset  fra.  Vil  man  have 
det  (o:  tøjet)  .  .  Perlefarvet,  saa  gaaer  man 
paa  samme  Maade  til  verks,  undtagen  at 
man  ikke  lader  det  ligge  længer  i  Farven, 
end  til  man  seer,  at  det  er  farvet  nok. 
CVarg.Farve-Bog.(1773).14.  Ja  mænd  er  det 
godt  Veir  nok,  undtagen  det  er  noget  koldt. 
PAHeib.Sk.III.nl.  *hvor  det  (o:  brevet)  er, 
veed  jeg  minsanten  ikke,  |  Undtaget:  at  jeg 
veed,  at  det  er  hoTte.Bredahl.VI.124.  jf. 
PDiderichsen.D  0.219.  2.2)  indledende  næg- 
tende betingdses-sætn.:  hvis  ikke;  med- 
mindre. Soliman  havde  engang  udi  Sinde 
at  drive  alle  Armenianer  ud  af  Persien,  und- 
tagen de  vilde  antage  Mahomeds  Lærdom. 
Holb.Hh.I.419.  Dog  pines  maae  han  .  .  und- 
tagen han  er  mindre  naragtig  end  da  han 
gik  uå.PAHeib.Sk.II.305.  UfF.  nu  næsten 
kun  efter  hovedsætning  med  nægtende  mening: 
„En  Steen  kand  ikke  flyve"  .  .  „Ney  det 
er  vist  nok,  undtagen  man  kaster  den." 
Holb.Er.II.3.  det  kan  Ingen  falde  paa,  — 
undtagen  han  har  et  Oxehoveå.  Heib.Intel. 
1.228.  Der  blev  ikke  sat  Hæs,  undtagen  der 
aldeles  ikke  var  Plads  under  T&g.PhRDam. 
FI.58.  Ved  Bordet  sagde  Børnene  ingenting, 
undtagen  de  blev  spurgt. AaDons.MY90.  || 
undtagen  hvis  (D&H.  Bl&T.)  ell.  und- 
tagen naar.  Da  Moses  sagde:  Du  skal  ikke 
lyve,  da  sagde  han  ikke  tillige:  undtagens 
naar  Du  staaer  ved  Disken.Oversk.Com.il. 
18.  Disse  forholdsregler  behøves  ikke,  und- 
tagen når  tordenvejret  er  ganske  nær.Mifc- 
kels.Ordf.535.  2.3)  (1.  br.)  indledende  næg- 
tende følgebisætning:  uden  at  (jo).  De  kunde 
ikke  komme  ud,  undtagen  at  Sneen  væltede 
ind  paa  Ba,Tnet.Freuchen.(Pol.**/il941.Till. 
4.sp.l).  der  gives  (ikke)  én  eneste  uforlovet 
ung  Mand,  undtagen  han  jo  føler  noget 


som  en  Mindelse,  naar  han  ser  et  Forlovelses- 
kort.  Pa«e5is«er.EnJMZe/ene.^i8S8;. 379. 

3)  knyttet  til  et  præp.-led,  adv.  olgn.:  dog 
ikke.  Høysg.S.216.  han  lod  haant  om  hele 
Verden  undtagen  om  sig  selv.  Bagges. L. I. 
356.  Hund  .  .  nylig  klippet,  undtagen  paa 
Halespidsen.  PolitiE.  Kosterbl.*/iil923. 3.  sp.  2. 
talem.:  der  er  raad  for  (ell.  vaoå)  alt,  und- 
tagen for  (ell.  mod^  døden,  se  I.  Raad  8.3. 

10  der  skal  tid  til  alting,  undtagen  til  at  fange 
lopper,  se  Tid  6.2.  ||  efter  forudgaaende  næg- 
telse, i  forb.  som  ikke  —  undtagen,  fewn.  jeg 
kan  aldrig  huse  (o:  huske)  en  Vise,  undtagen 
syngende.  Tode.  S. ^211.  (hans  lidenskab  var) 
at  samle  Penge,  hvorfor  han  ej  heller  næn- 
nede at  spise  sig  mæt,  undtagen  ved  Andres 
BoTå.Blich.(1920).XIX.47.  hun  har  ikke 
ha't  no'en  Rettigheder  over  mig  efter  den 
Tid  med  Penge  udentagen  meget  sjeldent 
—  meget  lidt. KLars. KV 66.  \\  undtagen 
som,  se  som  2.3. 

Undtages-,  i  ssgr.  (jf.  no.  unntak,  und- 
tagelse; sj.)  undtagelses-;  fx.:  en  und  tags- 
fri  Opløsningsret.  E  Møller. Landstingsopløs- 
ning.(1902).10.  rent  undtagsvis.  PoL**/i 
1942.5.SP.4. 

Undulat,  en.  [ondu'laJ(f]  (sj.,  skrevet 
Ondulat.  Blækspr. 1948.27. sp.l).  flt.  -er.  {vel 
dannet  til  det  lat.  (i  artsnavnet  indgaaende) 

30  adj.  undulatus,  som  har  glinsende,  bølgefor- 
mede striber,  changerende  (til  lat.  undula, 
lille  bølge,  dim.  af  unda,  bølge,  jf.  ondulere. 
Undine,  Vand^;  sml.  (det  ældre  navn)  undu- 
lado-papegøje  (Meyer.))  \.  lille  australsk 
papegøje  med  vatret  fjerbeklædning  og  liv- 
lige farver,  der  ofte  holdes  som  burfugl; 
Melopsittacus  undulatus.  NordConvLex.*VI. 
844.  Stillidser  og  Stære,  grønne  Undulater, 
Finker.  ORung.  P.  5.    Han    standsede    foran 

40  Buret  med  de  to  Undulater  .  .  han  havde 
aldrig  før  set  saa  blaa  og  pæne  Fugle.  J5ran- 
ner.0L.161.  \\  i  sa.  bet.  (fagl.)  Undulat- 
papegøje.  Wiese.T. 1.301.  Sal.XlV9. 

t  IJnd-veJ,  en.  (sv.  f  undvåg;  vel  dannet 
til  Udvej  og  undvige)  mulighed  for  at  und- 
slippe; udvej  (2).  nu  er  der  ingen  Undvey 
for  ham,  siden  baade  Dørre  og  Vindever  ere 
luckte.  JRPaulli.SB.71. 

and-vige,  v.  ['on|ViJqa,  ogs.-ivih;  l.br. 

50  'un-j  præt.  undveg  [-| ve^q]  (saaledes  allr.  J Ba- 
den. DaL.  sa.OrtO.  Amberg.  Molb.HO.  osv.; 
Nv Haven.  Orth.  185  og  vAph.  (1772). III  har 
undveg  og  undvigede^  ell.  f  -ede  (IMakk. 
9.7(Chr.VI).  Holb.DH.1.383.  Pamela.1.438. 
EPont.(KSelskSkr.II.119))  ell.  f  -te  (LTid. 
1734.477.  BerlTid.-"'U1830.3.sp.l);  part.  und- 
veget [-|VeJqa/.]  ell.  (især  som  adj.  i  fk.,  se 
bet.  l.\)  undvegen  (Holb.Herod.227.  PolitiE. 
•/iol923.1)   ell.  t  undviget  (Pflug.DP.1062. 

60  Holb.DH.II.442.  EPont.Men.III.62)  ell.  f 
undvigen  ((kongen)  var  undvigen.  Holb.DH. 
11.190)  ell.  t  undvigt  (LTid.  1722.  Nr.  5. 5. 
Slange.  ChrlY  133.  Blich.  ( 1920 ).Y  198.  VSO. 
VI. 48).  vbs.  -else  (især  i  bet.  l.i :  Holb.DH. I. 


1349 


undTige 


llndvisespor 


1360 


799.  JSneed.1.127.  Lov">/tl866.§108.  (sport.) 
i  bet.  2.1 :  Sportsleks.  11.638.  ffagl.)  i  bet.  4: 
Luftarternes  Undvigelse.  Bl&T.)  ell.  -ning 
(s.  d.J.  (ænyd.  d.  s.  (præt.  undvigede,  -vigtej, 
glda.  d.  s.,  fsv.  un(d)-,  untwika  (præt.  -wekj; 
efter  mnt.  entwiken,  hty.  entweichen;  jf.  ent- 
vige) 

1)  flygte  bort;  rømme;  undfly;  undløbe. 
I.l)  (nu  især  emb.)  intr.  (ofte  i  forb.  m.  af 
ell.  (nu)  txa).  der  undvigede  (1871:  undveg^  lo 
mange  af  lejren.  IMakk.  9.6  (Chr.VI).  de 
flygtige  Svenske  .  .  havde  (nu:  var)  und- 
viget  om  batten.  Holb.DH.II. 442.  Elephan- 
terne  .  .  af  Frygt  for  (enhjørningen)  undvige. 
LTid.l720.Nr.l3.3.  en  Tieneste-Karl  eller 
Pige,  der  ulovlig  undviger  af  sin  Tieneste. 
Stampe.I.450.  to  Fanger  (i  Middelfart  arrest) 
havde  til  Hensigt  at  undvige .  5eriTid.*Vg 
1948.M.5.sp.2.  II  perf.  part.  anv.  som  adj. 
LTid.1723.66.  undvigte  S\aveT.PU'/tl813.  20 
undvegen  Fa.nge.Ooos.III.55.  VorStand.1939. 
72.sp.l.  1.2)  (nu  sj.)  m.  obj.,  som  betegner 
den  ell.  det,  man  flygter  fra.  Undviger  nogen 
Baadsmand  Skipperen  med  sin  Hyre.^L. 
4 — 1 — 21.  Da  han  merkede,  at  Kong  Chri- 
stian II.  havde  undviget  Rigerne,  fuldte 
han  ham  i  Landflygtighed  til  Holland. 
Holb.  Berg.  141.  Indbyggerne  .  .  undvigte 
deres  Huuse  og  Hiem.  Slange.  Chr IV 313. 
OFriis.Litt.487.  30 

2)  undgaa  (2);  unddrage  sig.  2.1)  fjerne 
sig  fra;  gaa  uden  om;  især:  søge  at  blive  fri 
for  ens  selskab,  for  samkvem  med  en.  Komme 
tvende  Skibe  seglende  og  kunde  ikke  und- 
vige hveranden,  men  fange  begge  Skade. 
DL.4 — 3 — 3.  Har  han  endnu  nogen  Følelse 
af  Ære  tilbage,  da  undviger  han  mig  med 
endnu  større  Forsigtighed,  end  jeg  und- 
viger ham.  PAHeib.  (FruHeib.HG.*  (1947). 
163).  Undviig  et  kiettersk  Menneske  (Chr.  40 
VI:  Undslaa  dig  fra  et  kætterske  menniske; 
1907:  Et  kættersk  Menneske  skal  du  ai- 
xise).  Tit.3.10.  Skyggeboksning,  under  hvil- 
ken den  trænende  Bokser  angriber  og  und- 
viger en  indbildt  Modstander.  Poi.*''?  7970. 
2.sp.5.  II  m.  overgang  til  bet.  3.  Gjester,  hvis 
raae  og  vilde  Selskab  hun  ofte  havde  und- 
veget. Jng.JSF.J/.S^.  Længe  har  han  søgt  at 
undvige  enhver  Samtale  med  mig.  MO.^  For- 
manden saa  uforstaaende  paa  ham  og  und-  50 
veg  hans  &\ne.ErlKrist.Ler.(  1930). 177.  2.2) 
w.  h.  t.  fare,  forpligtelse,  trusel  olgn. :  søge  at 
undgaa;  prøve  at  slippe  for,  blive  fri  for. 
*Hvad  skiæbnen  har  beskiert,  det  kand 
mand  ey  nnåvige.  Holb.Paars.l4.  hvorved  ei 
aleene  Hs.  Majsts.  Kasse  taber  de  forbrudte 
Bøder,  men  Forbryderne  ogsaa  undvige 
StTånen.MR.1800.1021.  *0  Hellig- Aand  .  .1 1 
Styr  al  min  Id,  |  Saa  jeg  med  Flid  |  Undvi- 
ger Synd  og  Laster.  Or  undtv.  S  S.  IV  360.  Han  60 
undveg  Hugget,  ved  en  hastig  Bøining  med 
Kroppen.  MO.^  en  Politiker  .  .  maa  .  .  ikke 
undvige  det  parlamentariske  Ansv&r.  HP 
Hanss.T.III.228.    jf.:   et   ret    Hypothecam 


Tacitam  (0:  en  stiltiende  panteret),  som  kan 
give  Panthaveren  saadan  tilforladelig  Sikker- 
hed, som  ikke  lader  sig  undvige. /Sfampe.7. 
409. 

3)  handle,  optræde  sadledes,  at  man  und- 
gaar  noget,  bliver  fri  for  noget;  afholde  sig, 
unddrage  sig  fra;  undgaa  (4).  3.1)  i  al 
alm.  denne  Printz  .  .  undvigte  en  Hoved- 
'Battaille.LTid.1734.477.  „Madamen  for- 
langte jo  at  jeg  skulde  frie  til  den  ene  Jom- 
fru" .  .  „Men  det  burde  De  jo  have  und- 
veget." £re*7).Poe<.F/.464.  (jeg)  stræbte  .  .  at 
undvige  Vidtløftighed.  CyZ&./.gO.  J.  undveg 
Svaret. HPHanss.T.II.185.  ||  m.flg.inf.  ell. 
(sj.)  at-sætn.  Bagtalelse  .  .  og  Ondskab  .  . 
ere  de  besynderlige  Viderværdigheder,  hvilke 
retskaffene  Stats-Betiente  icke  kunde  und- 
vige at  \\dLe.LTid.l731.162.  han  synes  under- 
tiden at  have  undveget  at  stråle.  Mynst. 
Levnet.122.  jeg  har  med  al  Flid  undveget  at 
det  skulle  komme  til  noget  Tilbud.  jRasÆ.Sr. 
1.239.  Han  spurgte  ham  ud  om,  hvad  han  le- 
gede, men  H.  undveg  at  svare.  Søiberg.KK.I. 
93.  II  (sj.)  uden  obj.  du  er  modvilligen  und- 
viget (1871:  har  unddraget  dig^,  fra  at 
være  under  din  mand. 4Mos.5.20(Chr.VI). 
(hun)  spurgte  ham,  hvad  han  havde  ment 
med  det.  H.  undveg.  Rosenkrantz. SO.  175. 
3.2)  (til  dels  til  bet.  4)  part.  undvigende 
anv.  som  adj.  og  adv.,  om  handlemaade,  op- 
træden: hvorved  man  søger  at  undgaa  ell. 
komme  uden  om  noget;  spec.  om  ytring  (svar): 
forbeholden;  henholdende,  vi  søgte  undvi- 
gende, næsten  svigefulde  Ord,  under  hvis 
Skiul  Sandhed  og  Vildfarelse  kunde  mødes. 
Mynst.Præd.I.450.  *Paa  slig  en  .  .  oprigtig 
Tale  I  Undvigende  dog  Svar  gav  Adam. 
PalM.AdamH.I.311.  han  svarede  undvigende 
og  beskedent  og  sagde,  at  det  Hele  var  jo 
en  bagatel.  S chand.F. 9.  Frk.  J.  saa  undvi- 
gende paa  hende.  ErlKrist.DH. 128. 

4)  m.  tings-subj.  *  Luftens  Kuld  ey  nogen 
Tiid  undviger.  Paisf.0wd.ii5.  *dit  Blik  | 
Undviger  mig,  er  altid  mørkt.  Oehl. 1 1 1. 222. 
II  især  (fagl.)  om  luftart:  undslippe.  Frisk- 
brudte Kul  indeholder  Grubegas,  som  efter- 
haanden  undviger.  SkibsMask.4.  en  Lyd  som 
naar  Kulsyren  undviger  af  et  Glas  Cham- 
pagne. JVJens.RF.71. 

und-vigelig)  adj.  [-'vi^ali]  (nu  næppe 
br.  uden  for  ssg.  uundvigelig^  som  kan  und- 
viges; undgaaelig.  Moth.V164.  vAph.(1772). 

lii. 

Undvigelses-forsøg:,  et.  (jf.  und- 
vige 1.1^  flugt-,  rømningsforsøg.  Schand.TF. 
1.243.  Duelund.N.53.  -plads,  en.  (til  und- 
vige 2.1 ;  jf.  -sted  samt  Undvigeplads ;  for- 
æld.) plads  med  vigespor,  hvor  to  tog  ell. 
sporvogne  kan  krydse  hinanden.  Ursin.D.167. 
-sted,  et.  (jf.  -plads  samt  Undvigested; 
foræld.).  Ursin.D.179.  IJndvige-plads, 
en.  (til  undvige  2.i ;  jf.  Undvigelsespladsj. 
II  (fC'9^-)  i  kanal.  8al.*XlII.475.  -spor,  et. 
(t%l  undvige   2.i;  jærnb.,  foræld.)    vigespor. 


86* 


13B1 


UndTigested 


undTserlig 


1362 


Nord  ConvLex.  Y  364.  W Dinesen.  Hellere  Tyd- 
skerne end  Venstre. (1885). 24.  -sted,  et.  (ji. 
Undvigelsesstedj  dels  (jærnb.;  foræld.):  Ka- 
per. II  dels  om  sted  i  kanal.  Larsen.  Und- 
Tigning^,  en.  [-|Vil(q)neq,]  flt.  -er.  vbs.  til 
undvige;  fx.  (fagl.)  til  undvige  4:  Undvig- 
ning  af  Luften.  Op/B.*  77. 41  S.  spec.  (jærnb., 
foræld.)  konkr.:  undvigeplads,  -spor.  Regl."U 
1856.§8. 

undvære,  v.  ['onivæJre,  1.  hr.  'un-]  lo 
præs.  -er  ell.  (dial.)  undvær  (jf.  LollO.); 
præt.  (1.  br.,  jf.:  „forekommer  sieldent". 
VSO.)  -ede  ell.  (dial.)  undvar  (Feilb.;  jf.: 
„er  ubrugeligt".ifO.'^;  part.  undværet  ell. 
(nu  dial.)  undvært  (Ew.(1914).IV.3U.  jf. 
Feilb.  samt  sjæll.  undvætt.  Arkiv.XIII.  90) 
ell.  (gldgs.  og  dial.)  nndvaaren  (smst.(kbh.). 
OrdbS.(Loll.)).  vbs.  -else  (s.  d.).  (ænyd.  d.  s. 
i  bet.  1  (Kalk.III.293.301)  samt  i  bet.  „und- 
gaa"  (smst.IV.676),  glda.  vntvære,  afstaa,  20 
SV.  undvara  (alm.:  umbåraj,  no.  unnvære; 
omdannelse  af  mnt.  unt-,  en(t)beren,  hty.  ent- 
behren  ell.  af  (det  fra  ty.  laante)  II.  om- 
bære efter  være  (jf.  oldn.  ån  vera^;  maaske 
egl.:  „ikke  bært  ell.  taaW  ell.  „taale  at  savne 
ell.  mangle" ;  sml.  omvære;  ordet  har  i  da. 
oftest  regelmæssig,  svag  bøjning  (jf.  Mikkels. 
8progl.206),  men  bruges  næsten  kun  i  inf.  og 
perf.  part.y 

I)  finde  sig  i,  taale  at  være  noget  foruden;  30 
ikke  føle  (stærkt)  savn  af  noget,  man  har  haft 
ell.  (navnlig)  har  brug  for;  udholde,  taale  at 
savne  ell.  mangle;  give  afkald  paa;  klare 
sig  uden.  I.l)  (navnlig  i  perf.,  i  de  øvrige 
tider  sj.;  1.  br.)  i  al  alm.  Moth.V289.  *Bliv 
uden  Titel  stor,  undvær  et  borget  Navn. 
NordBrun.ET.19.  altsaa  undværede  man 
dette  (0:  underskriften)  med  megen  For- 
nøielse.  Rahb.ProsF.III.56.  I  f orstaae  at  und- 
være, hvad  Lykken  nægtede.  Engelst.  Nat.  40 
227.  *(i  norden)  hvor  det  blier  en  Dyd,  | 
Naturen  lærer,  at  undvære.  OeW.  777. 174. 
♦Prisen  gjerne  jeg  undværer. PalM.ND.189. 
Hvad  man  længe  har  undværet,  det  vænner 
man  sig  fra.. MO.^  Lejerakket  (0:  det  lejede 
„rak",  lejetropperne)  larmede,  klamredes  og 
sloges,  det  undværede  aldrig  Krig.  FrNygaard. 
S  S. 116.  LollO.  II  (sj.)  i  præs.  part.  den 
høieste  Grad  af  haardfør  og  undværende 
i:s.r\Q\\gheå.Molb.Bl8.2.Saml.I.364.  I.2)  150 
forb.  m.  modalverber  som  kunne,  skulle, 
ville  og  (sjældnere)  burde,  maatte.  Min 
hierte  Søn!  du  maa  icke  være  saa  lenge  fra 
din  Mamma.  Jeg  kand  icke  undvære  dig  et 
Øjeblick.JIoi6.Jean.7.6.  ♦En  Ven  bør  aldrig 
stolt  undvære  Vennegave,  |  Men  taale  Veder- 
lag. iVordBr«n.Jon.734.  Jeg  har  (eftertænkt), 
om  jeg  ville  have  undgaaet  al  den  martrende 
Kummer . .  som  denne  min  første  Kjærlighed 
har  været  Aarsag  i,  paa  det  Vilkaar  at  jeg  eio 
tillige  skulle  have  undværet  alle  de  Sød- 
heder .  .  som  den  har  skjænket  vaig.Ew. 
(1914).IV314.  *Dog,  har  man  Hierne,  |  Kan 
man  jo  gierne  |  Undvære  Orden  og  Stierne. 


PAHeib.(Morgen-Posten.l790.641).  Vi  maa 
undvære  mange  Fornøielser;  men  vi  savne 
dem  lidet.  iWO.*  snart  blev  ogsaa  han  og 
min  Fader  Venner  og  kunde  ikke  undvære 
hinanden.  Schand.  0. 1. 23.  Blomster  kunne 
ikke  undvære  Luft,  Lys  og  Varme.  TJÆfl.  du 
kan  vel  ikke  undvære  (0:  laane  ell.  give  mig) 
10  kroner?  j  ||  (nu  sj.)  i  forb.  som  kunne 
undvære  noget  fra  en  vis  brug,  se  fra  sp. 
1144".  II  (m.  overgang  til  bet.  2)  i  udtr.  som 
det  vilde  jeg  ikke  have  undværet  (for 
meget),  den  lejlighed  vilde  jeg  nødig  være  gaaet 
glip  af;  det  havde  jeg  nødig  givet  afkald  paa. 
jeg  vilde  ikke  have  undværet  denne  Lyst- 
scene for  meget  mere.  Bagges. L.1. 318.  D&H. 
Feilb.  II  (nu  1.  br.)  i  uatr.,  der  angiver,  at 
man  helst  er  fri  for,  gerne  vil  undgaa  noget, 
(ofte  i  hypotetiske  udtr.).  Det  Ørefigen  kunde 
jeg  have  nnåværet.Éolb.LSk.III.lO.  den 
Udgift,  den  Møie,  den  Bekymring  etc.  havde 
du  kundet  undvære.  JBaden.DaL.  Hun  vil 
helst  undvære  saadanne   Besøg.  VSO. 

2)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  1)  mangle 
noget,  man  har  brug  for  ell.  holder  af;  savne 
(1-2).  *naar  ham  Skjæbnen  kalder  bort,  | 
Og  evig  ham  vi  skal  undvære.  Lund.ÆT). 135. 
*Du  boer  mig  dog  |  Nu  alt  for  langt  fra 
Haanden.  Siden  du  |  Har  faaet  denne  Gaard, 
undværer  jeg  dig.  |  Min  Regnskabsfører  kan 
ei  være  borte.  Oehl.V.23.  Jeg  vil  se  Aage. 
Jeg  har  undværet  ham  længe  rxok.Rode. 
Dg.lOO. 

3)  (nu  næppe  br.)  ikke  have;  være 
blottet  for;  mangle  (II.l.i).  Totaliteten, 
selv  i  deres  eget  Fag,  er  dem  meget  ofte 
fremmed,  fordi  de  undvære  al  grundig  philo- 
sophisk  Dannelse.  fleti.Pros.lZ.lS.  De  Lan- 
de, som  undvære  Adel  .  .  undvære  tillige  de 
skjønne  Kunster. Gylb.(1849).IV35. 

Undværelse,  en.  flt.  -r.  (nu  sj.)  vbs. 
til  undvære  (1):  afkald;  mangel;  (af-) 
savn.  et  velmeent  Forslag  til  fremmede 
Soldaters  Undværelse  og  vore  egnes  bedre 
V\eje.Argus.l771.Nr.l5.1.  jeg  har  i  ingen 
Henseende  lidt  Savn  eller  Undværelse  i  min 
Menage.  Winth.  (Tilsk.  1918. 1. 171).  JVJens. 
CT.252.  II  i  flt.  Jeg  var  nu  saa  vandt  til 
uafbrudt  Virksomhed  og  Undværelser,  at 
man  uden  Fare  kunde  unde  mig  et  friere 
Li\.PNNyegaard.S.13.  Krigens  Undværel- 
ser. JFJem.  C  T.  31 7.  undværlig:,  adj. 
[on'væ'rli,  -'vBr'li]  {til  undvære;  jf.  ty.  ent- 
behrlich;  CO,  navnlig  i  u-undværlig  (s.d.)  ) 
som  man  kan  undvære;  som  man  ikke  har 
brug  for;  unødvendig;  overflødig.  vAph.(1764). 
den  utallige  Mængde  af  undværlige  Ting, 
som  indføres  aarligen  til  os. Suhm.II. 176. 
Den  frisiske  Faarestamme  skal  forøges  af 
dens  Tillæg  til  40  Moderfaar,  og  det  und- 
værlige Afkom  sælges  paa  Auction.jBegfir. 
Sjæll.II.434.  De  fleste  af  disse  Laaneord  .  . 
er  mere  eller  mindre  undværlige.  7)aAJerup. 
SprH.129.  II  (nu  næppe  br.)  undgaaelig.  *  Jeg 
flyer  den  Helt,  som  bød  undværlig  Krig. 


1353 


Une 


nnf 


1354 


Thaar.(Rahh.Tilsk.l791.170).  Abrah.fSkVid. 
VI 1. 29).  jf.:  *Vær,  Borgerkrands !  hans  Løn 
for  Mod  I  Usmittet  af  undværligt  Blod. 
Thaar.ES.364.  \\  hertil:  *Du  indsaae  ei  .  . 
Ideens  Herlighed  |  Og  alle  andre  Tings 
JJndyæTUghed.Ing.RSE.X.29.  den  dag- 
lige Fastslaaen  af  Kvindekønnets  Undvær- 
lighed. 5ers.(?.26i. 

I.  IJne,  en.  se  I.  Unden. 

II.  ane,  adj.  i  hest.  /.,  se  ond. 
n-nem,  adj.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  1)  I  )  (nu 

dial.,  jf.:  „Sielden".MO.*^  navnlig  i  forb.  m. 
til:  som  ikke  har  let  ved  noget;  især:  som  har 
svært  ved  at  fatte  noget;  tungnem.  Moth.N58. 
O!  I  Uforstandige  og  Unemme  til  at  troe, 
hvad  Profeterne  altsammen  have  sagt.LMC. 
24.25(OGuldb.).  Aakj.SVVIII.46.  Feilb.  jf. 
Rietz.467  (skaansk).  2)  (1.  br.)  som  ikke  er 
nem  (4-5);  ubekvem;  svær.  Leth.f  1800). 194. 
Man  har  tænkt  paa  Grebbestad,  men  mange 
finder  det  for  fjernt  og  unemt  tilgængeligt, 
saa  længe  der  ingen  Jærnvej  findes  i  Bo- 
haslen.  HøiskBl.l897.sp.l428.  Lad  mig  dreje 
Maskinen,  saa  putter  De  Tøjet  i  .  .  det  er 
unemt  at  være  ene  om  det  Arbejde.  jBwcM. 
Su.1.298. 

un-ens,  adj.  se  uens. 

Uner,  en.  se  L  Unden. 

un-fair,  adj.  oftest  m.  eng.  udtale,  (fra 
eng.  unfair,  af  eng.  un-  (se  u-)  og  fair;  egl. 
og  især  sport.)  som  støder  an  mod  de  alm. 
(af  god  sportsaand  prægede)  regler  for  rede- 
lig, reel,  korrekt  optræden  over  for  andre; 
ufin;  ukorrekt.  NordConvLex.*VI.844.  Væd- 
løb.74.  Jeg  vilde  finde  det  i  høj  Grad  un- 
fair, hvis  Grupp  havde  en  Forbindelse  med 
en  Dame  paa  sit  Kontor,  saa  nær  ved  sit 
Hjem.  A  Henningsen.  E.  19.  unfair  Konkur- 
rence.-SundJo.F  S".  7.322.  jf.:  I  Polen  har 
denne  Skælnen  ført  til  de  derboende  Jøders 
grænseløse  Unfairhed  i  Handel. For jPrem- 
tid.1911/12.258. 

nng.  adj.  [oq,']  Høysg.AG.56.  ||  (i  rigs- 
spr.  arkais.,  poet.)  gi.  kasusformer:  unger 
(egl.  nom.  m.):  Moth.U65  („hoB  de  gam- 
le"). Esp. §156.  jf.  bet.  1.4:  Unger  Svegder. 
AbrahNyerRahb. 1.253.  *Unger  Magnus. JfiV 
Schmidth.Himeros.(1822).59.  spec.  (med  over- 
gang til  ssg.,  jf.  Ungersvend^  t  forb.  m. 
Svend,  se  u.  bet.  1.3.  un^i^cn  (egl.  akk.  m.): 
Moth.U65  („hoB  de  gamle").  »Manden 
skienker  jeg  sit  Mod,  |  Skiønhed  ungen 
Fige.Oehl.F. (1816). 122.  sml.  bet.  l.i:  *un- 
gen  Svegder. AbrahNyerRahb. 1. 253.  jf.  Un- 
gensvend u.  Ungersvend.  ||  komp.  yngre 
['øi\ra]  ell.  (nu  sj.)  yngere  (Moth.U63. 
JSneed.V.6.  Høysg.AG. 56 (fngere).  Blich. 
(1920). III. 168.iV  151.  HCAnd.BC.1.274. 
Gjel.T.353)  ell.  (nu  dial.)  ung(e)re  ^Jo  un- 
gere, jo  hedre.  Holb.  Forv.  5  se.  AKristensen. 
Fynboer.(1901).14.  jf.  Feilb.);  superl.  yngst 
[øn,'s<i]  (yngst. Høysg.AG.56)  ell.  (nu  dial.) 
ung(e)st  (Blich.(  1920). XXV  1.78 f.  Feilb.). 
{ænyd.  glda.  d.  s.  (nom.  m.  vngir.  SjT.  7.33, 


akk.  m.  vngan.  8mst.20.40  ofl.),  æda.  d.  s. 
(flt.  ungæ.  Harp.Kr.15,  intk.  ent.  unct.  smst. 
197;  komp.  yngri.  DGL.I.849  ofl.,  superl. 
(flt.)  yngstæ.  smst.742;  jf.  Brøndum- Nielsen, 
GG. 1.111.158.171),  SV.  no.  d.  s.,  oldn.  ungr, 
ty.  jung  (jf.  Jungmand,  Junker,  Jomfruj, 
eng.  young,  got.  juggs;  besl.  m.  lat.  juven- 
cus,  yngling,  juvenca,  kvie;  jf.  ysk  ||  komp. 
yngre   anvendes  ofte   uden  egl.  sammenlig- 

10  nende  bet.,  som  udtryk  for  en  relativt  set  ret 
høj  (ogs.  forholdsvis  ringe)  grad  (ligesom  I. 
bedre  5,  større  u.  stor  8.2  osv.);  jf.:  I  mine 
yngre  Aar  (o:)  da  jeg  endnu  var  noget  ung. 
MO.  Efter  Talebrugen  er  jo,  som  bekjendt, 
„yngre  Folk"  betydelig  ældre  end  „unge 
Folk",  og  „ældre  Folk"  betydelig  yngre  end 
„gamle  Folk".  Bøgh.  DD.  1867. 129.  Damen 
var  Frøken  R.  Det  var  en  yngre  Pige,  dog 
over   de  tredive   Aar.  Tops. J. 7 3.    en   ældre 

20  Dame  og  en  yngre  Herre. PolitiE.Kosterbl. 
*Ul925.1.sp.l.  en  yngre  Dame  er  yngre  end 
Gennemsnittet,  men  ikke  positivt  ung.PDi- 
derichsen.DG.107) 

I)  om  (hvad  der  hører  til)  en  person  af 
forholdsvis  lav  alder  (mods.  gammel  ell. 
ældre^  dels:  som  endnu  er  barn  (se  spec. 
ungt  barn,  ung  datter,  søn  u.  bet.  1.3;  jf. 
UngeJ,  dels  (og  i  alm.  spr.  især;  mods.  barn- 
lig 1.  IIL  lille  6,  spæd  l.\)  som  er  ude  over 

30  barndommen(s  første  aar),  men  endnu 
ikke  (i  væsentlig  grad)  er  præget  af  sat  moden- 
hed, af  alderens  slid  (paa  legemlige  ell.  sjæle- 
lige kræfter). 

I.l)  som  (kun)  har  levet  (forholdsvis) 
kort  tid,  (endnu)  kun  har  opnaaet  en 
(forholdsvis)  lav  alder,  (endnu)  ikke 
er  gammel  (ILl);  ofte  (jf.  bet.l.i)  med  mere 
ell.  mindre  fremtrædende  forestilling  om  de  for 
en  saadan  person  karakteristiske  (heldige  ell. 

40  uheldige)  egenskaber,  som  sundhed,  livskraft, 
(ungdommelig)  livslyst,  mangel  paa  erfaring, 
besindighed  olgn.;  ogs.  med  nærmere  bestem- 
melse i  forb.  som  ganske,  meget,  ret, 
temmelig  ung,  pur  un^  (se  III.  pur  3.2; 
jf.  purung^  olgn.  ell.  (til  dels  mods.  bet.  l.i) 
i  forb.  ung  af  aar  olgn.  jeg  er  ung  af  Aar 
(1931:  af  Dage^,  men  I  ere  bedagede  Mænd. 
Job.  32. 6.  Jeg  hader  disse  unge  Straten- 
Junckere  som  en  Fest. Holb.Jul.13sc.  *Den 

50  Skiebne  er  dog  grumme  tung  |  at  være  Enke 
naar  man  er  ung.  Oehl.  Digte.  (1803).  242. 
♦Mellem  Brodre  kaldt  den  Lille,  |  Og  der- 
hjemme yngst  af  Aar,  |  Vandrede  i  Vang 
jeg  (9:  David)  stille,  |  Vogtede  min  Faders 
¥&&r\Grundtv.SS.II.166.  *Skynd  dig  da 
min  Gut!  mens  du  est  ung  og  varm,  |  Før 
det  blier  for  silde,  tag  din  Glut  i  Arm! 
Blich.(1920).IV208.  hun  lod  til  at  være  saa 
ung,  at  hun  forst  nylig  var  traadt  over  Barn- 

60  dommens  Gr?Bndse.Gylb.KV.37.  *Gjør  ikke 
Verden  Dig  for  tung  .  .  |  Husk  paa  Du  er 
kun  eengang  ung.  HCAnd.0L.15(jf.  BIST.). 
Fruen  var  ung.  Manden  endnu  yngre. S Mich. 
S.122.   ung   spradebasse,   springfyr  ofl.,   se 


1356 


nng 


ung 


1356 


Spradebasse  osv.  (sml.  det.  1.3  ndf.).  ung, 
smuk  og  mager,  se  II.  mager  l.i.  jf.  bet. 
1.7:  „Hvor  gammel  er  du?"  .  .  „Hvad  skal 
jeg  svare?  I  disse  Klæder  seer  jeg  vist  yngre 
ud  end  jeg  er  .  .  Jeg  er  fiorten  Aar."fiei&. 
DP.40.  (jf.  bet.  1.7-8;  poet.)  med  personi- 
fikation: ♦Saa  bryd  da  ud  i  Fryderaab,  | 
Du  gamle  Tro!  du  unge  Raa.h\Orundtv.SS. 
IV.  255.  II  i  særlig  (obs.  ell.  appositionel) 
stilling.  *Forbyde  det  Gud  Fader  i  Himme- 
rig I  At  Dagmar  skulde  døe  saa  nngl Abrah 
NyerRahb.II.90.  *Ung  i  Kvinders  Kridthus 
stod  jeg  I  for  min  Sang  og  for  mit  Mod. 
Drachm.  F.  II.  35.  Du  skal  gifte  dig  ung. 
Elkjær. HF. 109.  den,  guderne  elsker,  dør 
ung,  se  Gud  l.i.  saa  ung  og  saa  for- 
dærvet, se  VI.  saa  3.2  (jf.  KomOrønneg. 
11.177  samt  ndf.  u.  Ungdomsalder^.  jf.  bet. 
1.5  (og  fra  2.ij;  en  Husmandssøn,  der  fra 
ung  af  havde  rendt  med  Prangere  til  Mar- 
keder og  holdt  en  Ko,  en  Hest  eller  et  Svin, 
der  skulde  sælges.  S chand.IF. 342.  D&H. 

1.2)  (jf.  II.  gammel  å.i)  med  aldersangi- 
velse:  et  vist  (ringe)  antal  aar  (olgn.) 
gammel,  det  var  længe  siden  hun  var  atten 
Aar  ung.JPJac.II.407.  (en)  københavnsk 
Almuelærerinde,  hen  ved  fyrretyve  Aar  ung, 
forøvrigt  ganske  pikant.  Ponf.  CA.  78.  ||  i 
alm.  spr.  kun  i  kamp.,  ved  angivelse  af  alders- 
forskel. Jeg  vilde  ønske,  at  du  var  6  å  7  Aar 
yngre.  Holb.Er.II.2.  Tops. J. 76.  Hans  Ulrik 
(Møller)  var  et  Par  Maaneder  yngre  end 
Christian  Winther,  Poul  Møller  2  Aar  ældre. 
NBøgh.CW.I.lOO. 

1.3)  (bet.  1.1^  i  særlige  (attrib.)  forb.  m. 
appellativisk  personbetegnelse.  \\  om  forb.  som 
en  ung  datter,  dreng,  herre,  karl, 
kone,  kvinde,  mand,  mø,  person, 
pige,  selle  se  Datter  osv.  et  ungt  blod, 
menneske,  se  Blod  4.i,  Menneske  4.2 
(samt  III.  net  2.ij.  den  unge  (yngre) 
slægt,  se  I.  Slægt  3.  det  unge  Danmark 
(jf.  bet.  1.7^,  mandskab,  se  Danmark  2, 
Mandskab  2.2.  ||  i  forb.  m.  Barn  2  (nu  sj., 
jf.  MO.)  ell.  (nu)  Barn  3.2.  hver,  som  faaer 
melk,  er  uforfaren  i  retfærdigheds  ord;  thi 
hånd  er  et  ungt  barn  (1819:  et  Barn; 
1907:  siiæd).Hebr.5.13(Chr.VI).  de  bare  og 
unge  (1819:  smaa^  børn  til  (Jesus).  Luc. 
18.15  (Chr. VI).  ingen  (blev)  sparet,  end  ikke 
hans  unge  Barn,  som  endda  laae  i  Vuggen. 
Holb.Hh.1.475.  Kamma  Rahbek  .  .  har 
undertiden  en  Overgivenhed  som  et  ganske 
ungt  B&Tn.  Brandes. KP.461  (se  ogs.  u.  Barn 
3.2).  hver  Gang  vi  har  henvist  et  saadant 
ungt  Barn  til  .  .  Værgeraadenes  Forsorg. 
Pol.^Ul913.5.  II  ung  dame,  især  til  Dame 
1.2,  navnlig  om  ugift,  voksen  kvinde  (der 
endnu  ikke  regnes  for  at  høre  til  de  (mid- 
aldrende ell.)  ældre);  ogs.  (spøg.)  om  et  barn. 
En  ung  Dame  er  saa  god  at  interessere  sig 
for  ham  (0:  en  ung  advokat,  i  et  skuespil). 
Kierk.VI.381.  ældre  unge  Damer  .  .  paa 
hvis   Mavekatarh  det  virker  gavnligt  paa 


fastende  Hjerte  at  vexle  Hilsen  med  et  net 
ungt  Menneske.  Esm.1. 94.  Ung  Dame,  ca. 
20  Aar  .  .  med  Kendskab  til  alt  forefaldende 
KontoT&The]åesøges.NatTid."'/il948.13.sp.l. 
II  unge  folk,  (jf.  Ungfolkj  se  u.  Folk  4; 
spec.  (nu  lidt  gldgs.  ell.  dial.)  om  unge,  ny- 
gifte ægtefolk  (jf.  ungt  par  ndf.).  *Naar  unge 
Folk  hinanden  faaer,  |  Det  gierne  saa  med 
dennem  gaaer,  |  At  de  ey  veed  for  Glæde,  | 

10  Paa  hvilket  Been  de  helst  vil  staae.  (?raa/i. 
PT.I.299.  hun  (tog)  en  gammel  Tøffel  .  . 
og  kastede  efter  (vognen)  for  at  de  unge  Folk 
kunde  faa  Lykke.  JFJens.HP.lS.  UfF.  spec. 
(jf.  Ungfolk;  dial.)  i  forb.  gaa  unge  folk 
i  kirke,  gaa  i  kirke  som  nygifte  (første  søn- 
dag efter  brylluppet).  Feilb.  JJfF.  \\  et  ungt 
par,  spec.  (jf.  (de)  unge  folk  ovf.)  til  I.  Par 
1.2,  om  (ungt,  nygift)  ægtepar,  brudepar. 
♦klinkende  ønskede  alle  |  Over  det  unge  Par 

20  Guds  rige  Velsignelsers  Fylde.  Riber. 1 1. 17  3. 
her  bor  et  ungt  (=  nygift)  F&r.D&H.  \\ 
ung  svend  ell.  (i  rigsspr.  arkais.,  poet.) 
unger  svend  (jf.  Ungersvend,  Ungsvende 
spec.  (nu  1.  br.)  til  Svend  1.  *vil  mand 
Skue-Spil  Cupido  skal  behage  .  .  |  Da  maa 
en  unger  Svend  udøse  Suk.  HoJb.NP.AS''. 
*Den  unger  Svend,  som  til  Examen  var  i 
Fior,  I  I  egne  Tanker  er  den  klogeste  i  Nord. 
Anti-Spectator.166.  hun  (sendte)  et  spejdende 

30  Øjekast  til  den  unge  Svend,  som  nu  hørte 
hende  allene  til.  Tode.IX.259.  *Skal  jeg  for- 
tælle, I  Saa  maa  du  tie  .  .  Det  er  en  hæslig 
Vane,  |  At  unge  Svende  blande  næsviis  sig  | 
I  T&len. Oehl.AV(1810).125.  ||  ung  søn  olgn. 
De  yngre  Sønner  af  rige  Familier.  JSneed. 
V103.  yngste  Søns  Ret  (0:  ar  ver  et).  S  al.* 
XXV 540.  spec.  (jf.  I.  Son  l.i,  nu  især  dial.) 
om  nyfødt  barn:  Dronning  Christina  (blev) 
forløst    med    en    ung    Søn.Holb.Dn.I.790. 

40  Blich.(1920).VI.21.  Feilb.IIl.740.  \\  spec. 
om  (unge)  mennesker,  der  deltager  i  en  sel- 
skabelig sammenkomst  olgn.,  i  udtryk  som 
ungt  selskab,  ung  aften  (Borregaard.VL. 
11.236),  ung  middag  (HomoS.OL.142)  ofl. 
Hendes  Forældre  skulle  ikke  med,  for  det 
er  „ungt  Selsksih".V Kor fitsen.F. 117.  Hjortø. 
Kr.21.  Ungt  B al. E Skram. (bogtitel.  1895). 
TDitlevsen.BF .124.  \\  om  det  unge  Europa, 
Tyskland  ofl.  se  bet.  I.7  slutn. 

1.4)  (bet.  1.1^  i  særlig  (attrib.)  forb.  m. 
propr.  (personnavn)  ell.  (som  propr.  anv.) 
titel  ( standsbetegnelse).  \\  (arkais.,  poet.  ell. 
spøg.)  i  ubest.  f.  (tryksvag  stilling)  foran 
propr.  (fornavn),  med  lign.  anv.  som  liden  7, 
II.  skøn  1.2.  ♦Ung  Adelsteen  paa  Tinge  stod. 
Thaar.PB.43.  ♦Ung  Halfdan  ligger  krum 
paa  Skiold  |  Med  Staalet  i  sit  Hierte.OeW. 
Helge. (1814).  3.  ♦Unger  Magnus  med  sin 
Mø  I  Stunde  (0:  stod)  paa  den  grønne  Lide. 

60  MN Schmidth.Himeros.(1822).59.  ♦Ung  Anna 
før  var  lystig.  Winth.NDigtn.24.  Det  har 
undret  mig  at  ung  Anna  (0:  den  17aarige 
frk.  A.  Henriques)  ikke  har  tænkt  paa  mig 
(med  brev). HCAnd.BH. 173.   Ung   Hjalmar 


1367 


ung 


ans 


1358 


var  Voet. Ojel.T.15.  *Ung  Rosa  drager  røde 
Tøfler  Tp&å.SigfrPed.NSV15.  jf.  flg.  het.- 
gruppe:  *0g  hvor  ung  Jomfruen  gik  eller 
stod,  I  Der  tænkte  hun  kun  paa  Drab  og 
paa  Bloå.Oehl.HrS.(1817).182.  \\best.  f. unge, 
dels  (nu  især  spøg.,  iron.)  uden  foransat  be- 
stemmelsesord,  knyttet  til  propr.  ell.  (jf.  Mik- 
kels.Ordf.206.  AaHans.BUS.116;  nu  ikke  i 
alm.  spr.)  til  appellativ  (titel)  i  best.  f.,  om 
en  ung  (l.i),  lidt  ungdommelig  person.  Unge  i'o 
Baronen  var  ude  af  sig  selv  for  Glæde. MC 
Bruun.F.44.  Det  var  hverken  første  eller 
sidste  Gang,  Unge  Bruuns  (o:  M.  C.  Bruuns) 
Revolutions-Frisure  var  i  NinåQn.VilhAnd. 
Litt.II.984.  dels  som  foranstillet  ell.  (hist., 
arkais.,  poet.)  efterstillet  attrib.  (knyttet  til 
propr.),  i  formen  den  unge  ell.  (i  rigsspr. 
især  spøg.,  iron.)  unge  ell.  (oftest  efterstillet; 
højtid.,  arkais.)  hin  unge,  anv.  som  et  (mere 
ell.  mindre  fast)  tilnavn  ell.  kendingsnavn,  20 
spec.  (jf.  flg.  bet.-gruppe)  om  en  yngre  person, 
en  søn,  i  modsætn.  til  en  ældre,  faderen  (af 
samme  navn).  *Der  dantze  Riddere  baade 
fro  og  glade.  |  For  Erick  Kong  hin  vnge. 
DgF.lII.407.  Mads  Andersen  den  unge.Cii. 
1740. (Vider. III. 130).  Otrite  hiin  Unge. 
8chousbølle.Saxo.219.  Oehl.XlI.153  (se  w.  hin 
4).  Valdemar  den  Unge  (jf.  Voldemar  ko- 
nung  hin  ynge.GldaKrøn.246),  dansk  Kon- 
ge, Søn  af  Valdemar  Seir.  S aU XXIV 419.  30 
jf.  MKrist.GN.64.  som  foranstillet  attrib.: 
Grefinden  og  den  unge  Gabel  vare  og  med 
i  Byen.  Klevenf.RJ.2.  *Mig  hover  ei,  at  I  har 
tilladt  Clara  |  Igjen  at  være  med  den  unge 
Brahe  .  .  (  de  kan  ei  faae  hverandre,  fietft. 
TBS.40.  *Nu  va  jæ  ente  længer  Søren,  | 
Jæ  va  den  onge  Yv^i^Qro-^.Bøgh.Redaktions- 
sekretæren.  (1863)  .48.  Naa,  saa  Du  er  Far 
til  Barnet  .  .  jeg  troede  saamænd,  det 
var  unge  Ole  Jensen  (0:  (gamle)  Ole  Jen-  40 
sens  søn).Rist.J.196.  J P Jensen.  Sjæll.  Bonde- 
liv.(1927). 36.  II  (jf.  foreg,  bet.-gruppe)  komp. 
den  yngre,  anv.  (med  overgang  til  bet.  b) 
for  at  skelne  navnets  bærer  fra  en  ældre 
(især:  faderen)  af  samme  navn;  dels  for- 
ansat: den  yngre  Rudhek.  PEMull.Isl.177. 
den  yngre  J.L.H.eiheTg.VilhAnd.Litt.II.309. 
dels  (og  især)  eftersat  (ofte  forkortet:  d.  y.; 
jf.  II.  junior^;  Capperronnier  (har)  udgivet 
en  god  Edition  af  Qvintilianus ;  Capperron-  50 
nier  den  yngre  .  .  af  andre  Classiker.  ^M^m. 
V73.  Caspar  Bartholin  d.  YngTe.CSPet.Liit. 
724.  Drewsens  Brodersøn  Johan  Drewsen 
å.y.  Nystrøm.  NØ. 408.  jf.  (med  hentydning 
til  hovedpersonen  i  Holbergs  „Erasmus  Mon- 
tanus'^): Montanus  den  Yngrc.Oylb. (novelle- 
titel. 1837).  jf.  om  den  yngste  datter:  Ida- 
Yngst.  Bang.SE.172. 

1.5)  (bet.  1.1^  anv.  som  subst.  \\  i  ent.;  dels 
i  udtr.  den  unge  ell.  (Cp)  en  ung,  anv.  med  eo 
individuel  ell.  (d)  generel  (kollektiv)  bet. 
(mods.  den  gamle  (II.I.5)  olgn.).  Hvormed 
skal  en  Ung  holde  sin  Sti  reen? Ps.119.9. 
den  unge  har  endnu  ikke  erfaret  hvad  Livet 


hnngei.Mynst.Betr.II.203.  Livet  paa  Sports- 
pladserne .  .  har  i  mangen  en  ung  nedlagt 
Sædekorn,  der . .  ikke  blev  til  Gavn.  WesenbL. 
Ins.xii.  den  gamle  skal  man  ære,  den  unge 
skal  man  lære,  se  II.  gammel  1.6 ;  sml. 
I.  Tjære  1.  en  ung  kan  dø,  en  gammel 
skal  dø,  se  III.  skulle  4.i.  dels  (især  poet. 
ell.  i  talem.)  uden  bestemmelsesord,  i  side- 
ordnings ell.  modsætnings-f orb.:  baade  Mand 
og  Kvinde,  baade  Ung  og  Gammel  (1931: 
Mænd  og  Kvinder,  unge  og  gamle^.  Jos.6.22. 
Orundtv.SS.I.69(se  II.  gammel  1.5^.  *haardt 
I  maatte  trælle  |  Olding,  Barn  og  Ung! 
AndNx.Digte.(1926).116.  (foræld.:)  Ung  hos 
Ung  (som  regel  for  passende  ægteskab). M au. 
11034.  TroelsL.XII.113.  ||  i  ftt.:  de  unge 
(mods.  de  gamle  (II.I.5)  olgn.),  vi  unge  osv. 
ell.  uden  bestemmelsesord,  især  i  forb.  unge 
og  gamle  ell.  gamle  og  unge  (se  u.  II. 
gammel  1.5^.  en  sand  gudsfrygt  .  .  bør 
plantes  i  de  unge  ved  goed  og  idelig  under- 
visning. Ci^i725.CFider./7/.55(?;.  Det  er  mig 
en  Afsky  at  see  de  Unge  %dim\Q.Gylb.EA.3. 
♦hvad  er  denne  Brydnings-Time?  |  Skum- 
ring eller  Gry?  |  Derpaa  maa  I  unge  svare. 
Hostr.SD.II.48.  De  Unges  Bog  til  Holger 
'DT3ichmann.bogtitel.1896.  Blandt  de  unge. 
Bregend.  (bogtitel.  1919).  (hun)  kom  til  at 
følges  med  nogle  andre  u.nge.Oravl.AB.75. 
som  de  gamle  sjunge,  saa  kvidre  de  unge 
olgn.,  se  II.  gammel  1.6  og  kvidre  3.i.  || 
komp.  og  superl.:  den  yngre,  yngste,  de 
yngre,  yngste  olgn.,  ogs.  (Qp)  uden  bestem- 
melsesord: yngre,  om  yngre  mennesker  (i 
almindelighed),  det  var  de  Tiders  Maade,  at 
de  ældere  ickun  maadeligen  ærede  de  yngere. 
RasmWinth.S.46.  ♦Dyb  er  den  Ældres  Kum- 
mer ved  den  Yngres  Død.Oehl.Aml.(1847). 
124.  derfor  ere  Dine  Yttringer  saa  farlige 
for  Yngre. Kierk.II. 73.  i  ent.:  den,  min 
yngste  olgn.,  spec.  om  det  yngste  barn  i  et 
hjem.  Den  Yngste  (0:  af  tre  døtre,  søstre). 
Hrz.(lystspiltitel.l855).  da  jeg  kommer  hjem, 
har  min  yngste  skilt  sin  Mors  Cykle  ad. 
M  Lorentsen.  AL.  1 4. 

1.6)  (mods.  II.  gammel  3;  især  i  tilfælde, 
der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  l.i^ 
som  (kun)  i  kort  tid  har  været  i  en  vis  virk- 
somhed ell.  stilling  (m.  bibet.  af  uvanthed 
olgn.):  ny  (II.3);  lidet  erfaren;  uøvet; 
uprøvet,  (især  m.  præp.i).  han  havde  endnu 
ikke  mistet  alle  sine  Illusioner,  han  var 
endnu  saa  ung  i  Folitiken.Goldschm.Hjl.il. 
345.  han  er  yngste  svend  paa  værkstedet  j 
jf.:  (han)  forlangte  yngste  Svendeløn.  CHans. 
BK.236.  ung  læge,  ny  kirkegaard,  se  I. 
Læge  1. 

1.7)  (jf.  evig-,  sjæleung^  som  i  det  ydre  ell. 
i  sind,  væsen,  adfærd  har  (visse  af)  den  unges 
særlige  egenskaber  som  sundhed,  livslyst,  man- 
gel paa  erfaring,  besindighed  osv.;  ungdom- 
melig. Hånd  bliver  gandske  ung  igen. 
Moth.U63.  en  Fornøjelse,  som  vil  giøre  mig 
ung  igien  paa  min  Alderdom.  LangefeeA;.Brei;e. 


1369 


ane 


nn« 


1860 


374.  ♦Du  unge  Olding  (o:  åen  tyske  digter 
og  maler  Fr.  Muller,  f.  1750) !  .  .  |  Hvis 
Sindrighed,  som  Hæftighed  er  stor. Oehl. 
DigtnJ.209.  *Graaskiæggen  han  følde  sig 
ung  paany  (o:  ved  Yduns  æbler J.Grundtv. 
(Brage og Idun.  1.(1839).  1).  Han  kan  ikke 
blive  gammel,  thi  han  har  aldrig  været  ung. 
Kierk.1.200.  *Følg  ej  med  Strømmen,  men 
følg  med  Tiden,  |  hvis  du  vil  holde  dig  ung 
i  Striden.  5osir.JSZ).94.  det  forstaar  du  ikke,  lo 
du  er  altfor  blid  og  ung,  du  gamle,  søde  Mor. 
SvLa.FruG.49.  \\  (jf.  bet.  4.3;  hist.,  æstet.) 
om  forsk,  frisindede  (moderne,  oppositionelle) 
politiske  ell.  litterære  sammenslutninger  ell. 
grupper  (digter skoler),  spec.  fra  1830'rne,  som 
det  unge  Europa,  England,  Italien 
(S al* XXIV 282).  Det  unge  Tyskland. 
Brandes.(bogtitel.l890). 

1.8)  som  hører  til,  er  karakteristisk  for  unge 
(1.1 )  personer,  især  med  forestilling  om  sund-  20 
hed,  livskraft,  ungdomsfriskhed  olgn.  |[  om 
(del  af)  legemet,  organismen,  sindet,  (denne 
tale)  kunde  tilskynde  dem  til  Tapperhed  og 
giøre  deres  unge  Hjerter  m&ndige.  2 Makk. 
15.17.  Holb.Paars.5(se  IL  salt  i;.  »Med 
barnlig  Andagt  bad  min  unge  Læbe  |  Den 
Bøn,  min  fromme  Moder  lærte  mig.  Bagges. 
Ungd.II.136.  ♦Bange  for  sit  unge  Liv,  |  Paa 
den  blanke  Offerkniv  |  Peged  han  (0:  Isak). 
Orundtv.SS.III.192.  de  unge,  fint  hvælvede  30 
Bryster.  L Bruun.  SF.  31.  ♦hærdet  strækker 
han  sin  unge  Kro^.  ESeedorf.(PoU'^U1940. 
9.sp.6).  med  overgang  til  flg.  bet.- gruppe: 
Ungt  Blod.  Drachm.(bogtitel.l 877) .  se  videre  u. 
Blod  2.8.  Saaledes  bevæger  Folk  sig  .  .  paa 
deres  første  aarlige  Skovtur,  i  stille  Undren, 
med  unge  Sanser.  Elling. RH. 27.  ||  om  fysisk 
ell.  psykisk  tilstand  ell.  virksomhed,  ogs.  om 
en  virksomheds  resultat,  (jeg  skrev)  en  maa- 
skee  lidt  ung  Recension  af  hans  Oversættelse,  40 
Rahb.E.Y.326.  ♦Vel  er  jeg  gammel,  men  jeg 
føler  ungt.Heib.PoetS.(1848).III.153.  Marie 
havde  fortalt  ham  sin  lidet  lystelige  Barn- 
domshistorie, og  han  elskede  .  .  at  ud- 
male sig  hendes  unge  Lidelser.  JPJac./.i20. 
Ung  Elskov.  Pont.  (bogtitel.  1885).  Unge  Vi- 
ser. Dracft7«.f'Z»os'itfei.2S92^.  jf.:  det  (er)  saa 
yndigt  at  se  saadan  en  ung  Lykke  (0:  et  par 
nyforlovede). CEw.Æ.IX.9.  ||  om  livsafsnit, 
ungdomsaar,  ungdomsalder ;  især  i  forb.  50 
(i  mine)  unge  ell.  yngre  aar  (1.2.2)  ell. 
dage  (4.6),  (især  t9)  i  den  unge  alder  (2) 
olgn.  (se  videre  u.  Aar  osv.).  *(han)  mindes 
med  bevæget  Sind  |  De  svundne  unge,  gamle 
'D&ge.Oehl.XXI.94.  Erindringer  fra  mine 
unge  D&ge.  Bøgh.  (bogtitel.  1894).  ♦de  unge 
Aar,  de  unge  Aar,  |  jeg  kan  dem  ikke  glemme. 
Jørg.D.lO.  Den  Gang  fiskede  alle  i  den  unge 
Alder.JVJens.HF.36.  jf.  bet.  4:  (et)  Barn 
.  .  i  den  unge  Alder  af  fjorten  I>&ge.  Kierk.  eo 
VII.323.  II  (1.  br.)  om  ting  (brugsgenstand), 
der  spec.  hører  til,  passer  for  den  unge.  (jeg 
beklager,  at)  Glarøjnene  ey  hafver  været 
(Dem)  tienlige  .  .  og  vilde  (gerne  vide)  enten 


De  fandt  dem  for  unge  eller  for  gamle  i 
Henseende  til  Deres  Øynes  nuværende  Til- 
stand. Gram.Breve.28. 

2)  om  dyr,  svarende  til  bet.  l.i ;  m.  h.  t. 
dyr,  der  bruges  som  føde  (for  mennesker) ,  ogs. 
med  særlig  forestilling  om  tjenlighed  (i  til- 
beredt stand  møre,  lækre),  unge  Duer  (1931: 
Dueunger). 3Mos.l2.8.  ♦Forgangen  Dag  vor 
sluen  Kat,  |  en  ung  og  lekker  Muus  fik  fat. 
ThielosArier.1 .136.  de  uægte  Karper  .  .  ere 
yngre  Individer  af  Emden.  Krøyer. 1 1 1. 494. 
Se,  unge  Ænder,  Niels!  Paa  denne  Aarstidl 
SvLa.SS.66.  Det  Tidspunkt,  paa  hvilket  det 
vil  være  rigtigst  at  tage  de  unge  Dyr  i  Brug 
i  Avlens  Tjeneste.  LandbO. 1 .179.  et  ungt  nød, 
se  III.  Nød  1  (jf.  Ungnød^,  som  de  gamle 
krabber  kryber  for,  saa  vil  de  unge  efter, 
se  I.  Krabbe  1.  unge  stude  gør  krumme  furer, 
se  II.  krum  1.4.  ung  hest  skal  have  en  gam- 
mel rytter,  se  I.  Rytter  l.i.  ||  jf.  bet.  1.8 : 
♦Lykken  .  .  |  klinger  af  (lærkernes)  unge 
Strnher.ThøgLars.ST.lO.  ungt  Kød  bliver 
.  .  hurtigere  mørt  end  gammelt.  IngebMøll. 
KH.48.  bedre  er  ungt  hønsekød  end  presset 
kallun,  se  Hønsekød. 

3)  (især  Cp  ell.  fagl.)  om  plante  (vækst) , 
skud,  løv,  blomst  olgn.:  som  nylig  er  vokset 
frem,  (endnu)  kun  har  haft  en  (forholds- 
vis) kort  væksttid,  endnu  er  frisk  (frodig, 
grøn),  spinkel,  bøjelig  olgn.  Lader  os  bære 
krandse  af  unge  roser  (1871:  Rosenknopper^, 
før  de  visne.  Visd.2. 8 (Chr.VI).  Om  Som- 
meren levede  Hånd  af  den  unge  Frugt,  som 
Hånd  selv  samlede  dagligen  til  sin  føde. 
Dumetius.III.44.  ♦Liljen  faldt!  en  Ny  frem- 
træder: I  yngre  Løv  snart  Skoven  klæder. 
FGuldb.II.47.  den  stakkels  (fangne)  Lærke 
.  .  sang  om  det  unge,  grønne  Korn  paa 
Marken.  H  C  And.  (1919).  1. 199.  ♦Det  unge 
Krat,  I  Har  Fjer  i  Eat.Rich.8D.43.  Hylde- 
træets gamle  Grene  og  helt  unge  Skud. 
HansPovls.HF.27.  man  skal  bøje  kvisten, 
mens  den  er  ung,  se  Kvist  l.i.  ;"/.  Ungskov: 
Pladser  .  .  hvor  ung  Skov  af  sig  selv 
oipvoxer.Forordn.''/il733.§3.  LMWedel.  Wor- 
dingborgAmt.(1818).6.  jf.  ForstO.64. 

4)  uden  egl.  forestilling  om  (en  ved  alder 
bestemt)  vækst;  om  ting  ell.  forhold,  tilstand, 
virksomhed,  (ofte  med  overgang  til  bet.  b). 
4.1)  (især  O  ell.  fagl.)  om  hvad  der  er  frem- 
bragt ved  naturlig  udvikling  ell.  ved  kunst,  er 
resultat  af  en  (organiseret)  virksomhed  olgn.: 
som  (i  sin  nuværende  form  ell.  art)  kun 
har  eksisteret  en  (forholdsvis)  kort  tid, 
ikke  er  naaet  ret  langt  i  sin  udvikling 
olgn.  der  er  frossen  ung  lis  oven  paa  Vandet. 
CPont.HR.59.  ♦Alt  (her)  er  ham  nyt  .  .  | 
Det  Gamle  selv  er  ham  et  ungt  Bekjendt- 
skah. PalM.Kn.82.  Det  danske  Sprog  er  i 
sin  nuværende  Skikkelse  ikke  noget  meget 
gammelt,  snarere  et  ungt  Siprog.Madv.GB. 
11.91.  Retshistorien  er  en  forholdsvis  ung 
Videnskab.  PJJørg.R.l.  Elers'  Kollegium,  der 
(i  1728)   endnu  var  ungt  og  fattigt,  fio«/- 


1861 


ung 


wnir- 


1362 


vennen.  1928. 80.  i  (Chancer s)  yngre  Digte 
mærker  man  meget  stærkt  den  italien- 
ske Paavirkning.  Men  i  sin  senere  Digtning 
frigør  han  sig  for  det  fremmede.  Frisch. 
EK. 1.627.  Skibene  var  ikke  unge  mere. 
Knud And.EH. 203.  jf.  let.  3:  ung  lej(e),  se 
II.  Leje.  II  (spec.  geol.)  som  udtryk  for  geo- 
logisk udviklingsstadium  (mods.  moden  2.1, 
II.  gammel  2.i^.  den  Tid,  da  Verden  var 
ung.JPJac.(1924).V.370.  Den  unge  Flod  har  ib 
et  ujævnt  Bundprofil  .  .  et  stridt  og  ujævnt 
Løb  med  Vandfald  og  Strømhvirvler. /Sai.* 
VI  11.254.  Steensby.Geogr.156.  Geologisk  set 
er  Vildmosen  meget  nn^.  HV  Claus. DL.118. 
II  (jf.  Ungvinj  om  drikke,  som  undergaar 
omdannelse  ved  at  henstaa;  dels  om  spiri- 
tuøse drikke  olgn.:  frisk;  ulagret;  ugæret. 
ung  FTSinskvm.Fruent.(1799).III.212.  jeg 
(ml  ikke)  gaa  over  til  at  levere  Øllet  til 
Hjemmebrug  yngre,  d.  e.  mindre  forædlet  20 
end  hidtilCit.l865.(JohsSteenstr.CJ.70).  en 
Punsch,  der  var  lavet  af  en  billig  ung 
Rom  med  Citron  og  Sukker.  Schand.Fort.244. 
Man  kommer  .  .  ikke  ung  (1819:  ny)  Vin 
paa  gamle  LædeiRa.skeT.Matth.9.17(1907). 
et  Glas  ung  Æblemost.  Oldemor sErindringer. 
(1908). 124.  dels  (tidligere)  om  mælk,  fløde: 
frisk;  ikke  (for)  gammel.  Melk  og  Fløde  er, 
naar  den  er  ung,  en  let  fordøjelig,  og  mild 
Føde.  DiætLex.II.64.  4.2)  (især  tg,  navnlig  30 
højtid.,  poet.)  om  tidsafsnit  (epoke,  del  af 
aaret,  dagen  olgn.):  som  endnu  ikke  er 
skredet  ret  langt  frem;  tidlig  (m.  bibet. 
af  friskhed,  præg  af  gryende  dag,  for- 
aar,  sommer).  ♦O!  da  —  just  som  i  Dag 
den  hist  brød  frem  —  |  kom  nu  den  unge 
'ilioxgenrade.FGuldb.1.248.  *(det  himmelske 
lys)  Vil  altid  som  den  unge  Dag  |  Sin  Vej 
med  Glans  sig  hryde.Orundtv.SS.III.273. 
♦naar  Livets  Alder  |  Endnu  er  vaarlig  som  40 
det  unge  kdkr.Bødt.SamlD.34.  ♦de  gik  ad  den 
grønne  Rugmark  til,  —  |  i  den  unge  Vaar. 
Foersom  &Lemb.  Over  s.  af  Shakespeare.  XIII. 
(1869). 289.  hvilket  Menneske  har  ikke  for- 
nummet den  Sjæleglæde,  som  en  saadan  ung 
Morgen  hehudeT.FruHeib.EtLiv.1.378.  don 
unge  Morgenvind  kølede  hans  Tindinger. /so/c 
Din.FF.465.  4.3)  (jf.  bet.  I.7 ;  især  (3)  om  aan- 
delig  bevægelse,  tidsstrømning  olgn.:  som  ikke 
har  eksisteret  ret  længe  (nylig  er  brudt  50 
frem),  spec:  har  præg  af  friskhed,  (stræben 
efter)  fornyelse,  af  nye  (moderne)  ideer, 
ungdommelig  begejstring  olgn.  ♦Unge 
Gjenbyrds-Liv  i  Norden  1 1  Røst  fra  vore  Fæd- 
res Gravl  Ploug.W  1.121.  Det  gamle  Niirn- 
berg  var  den  første  Stad,  som  gik  ind  paa  den 
unge  Tids  gigantiske  Tanke  at  drage  Byerne 
til  hinanden  ved  Damp  og  Jernbaand  (0: 
jærnbaner).  H CAnd.  DB.42.  Der  var  mange 
unge  Bevægelser  oppe  ved  Aaret  ISSO.  EChri-  eb 
stians. nj. 206.  4.4)  (jf.  bet.  1.7  og  evigung^ 
spec.  i  forb.  evig  ung,  som  aldrig  præges  af 
tiden(s  forandringer),  altid  bevarer  sin  oprin- 
delige beskaffenhed.  *(vor  sjæl)    med   Ordet 


evig  ungt,  |  Sig  let  til  Himlen  svinger. 
Grundtv.SS.III.431.  spec.  (jf.  m.  lign.  anv. 
den  gamle  historie  u.  Historie  S.i)  om  hvad 
der  (under  givne  forhold)  stadig  indtræder, 
forløber  (gentager  sig)  paa  sædvanlig  maade: 
Aischa  var  ti  Aar,  og  Muhammed  omkring 
de  halvhundrede,  da  han  ægtede  hende,  og 
den  evig  unge  Historie  (0:  at  den  gamle 
ægtemaria  bedrages)  synes  ogsaa  her  at  være 
gaaet   for  sig.Østrup. Muhammed. (1911). 59. 

5)  (uden  skarp  adskillelse  fra  bet.  4.i ;  især 
Cp  ell.  fagl.)  som  har  sin  oprindelse  paa  ell. 
maa  henføres  til  et  (forholdsvis)  sent  tids- 
punkt (dels:  et  tidspunkt,  der  ikke  ligger 
(særlig)  langt  tilbage  i  forhold  til  det  reelt  ell. 
tænkt  indeværende;  dels:  et  tidspunkt,  der 
falder  (væsentlig)  senere  end  et  vist  fortidigt 
ell.  (væsentlig)  senere  end  almindeligt,  nor- 
malt ell.  ventet);  ny  (II.2.6);  sen  (2).  (ofte  i 
komp.  m.  abs.  anv.,  uden  sammenligning s- 
konj.).  Vil  I  da  icke  heller  troe,  at  man  kand 
skabe  sig  til  Varulve?  Derpaa  kand  jeg  give 
et  yngere  Exempel,  som  en  Skipper  har  for- 
taalt  mig.  Holb.U HH. 1. 5.  Det  er  længe  siden 
jeg  hørte  fra  Fædrenelandet  nu,  mit  yngste 
Brev  er  et  År  gammelt.Rask.Br.il. 27.  Mit 
Bekendtskab  til  Pastoren  er  af  ung  Dato. 
Drachm.T.147(jf.  Dato  2.3^.  ||  nu  spec.  ved 
historisk  tidsbestemmelse,  m.  h.  t.  (tidspunkt 
i)  det  historiske  tidsforløb,  den  St.  Dionysius, 
som  man  holdt  for  (klosterets)  Helgen,  var 
ikke  Dionysius  Areopagita,  som  omtales  i 
Skriften,  men  en  langt  yngere  Helgen.  Holb. 
Kh.606.  de  Prysser  og  Lifiænder  .  .  som 
derom  hafve  skrefvet,  ere  alle  yngere  end 
sidst  bemældte  k&r.  Gram.(KSelskSkr.IY 
48).  ♦Er  alt  det  Andet  (af  borgen)  revet  | 
Af  yngre  Eyer  ned?  |  Kun  Taarnet  reddet 
blevet?  Oehl.PSkr.1. 348.  Lorenzo  er  en  lidt 
yngre  Samtidig  af  Columbus.  Branies.ikfB.46. 
Ordene  (af  typen  Høker,  Soldat,  Fabrik 
olgn.)  er  gennemgaaende  meget  unge  Laan. 
Brøndum-Nielsen.  G  G. 1. 21.  de  yngre,  yngste 
runer,  se  Rune  1. 

ung;-,  i  ssgr.  ['oq,-]  især  af  ung  l(-3) 
(jf.  Unge-  2,  Ungen-svend,  Unger-j  ||  saa- 
ledes  foruden  de  ndf.  anførte  talrige  let  for- 
staaelige  ell.  mindre  br.  (især  O  ell.  fagl.) 
ssgr.;  bl.  a.:  i)  til  bet.  1,  spec.  (fagl.)  bet. 
^1.1  og)  1.6,  om  (yngre)  person,  der  i  en  vis 
virksomhed  endnu  ikke  har  naaet  sin  fulde 
uddannelse  (og  dertil  svarende  løntrin):  Ung- 
arbejder (til  Arbejder  I.2:  PoVtl940.1. 
sp.6.  Ugeskr.f Retsv.  1947. A.  540),  -jomfru 
(til  Jomfru  8.2:  Videregaaende  Smørrebrøds- 
Elev  eller  Ungjomfru  ant&ges.  Pol.^U1947.11. 
sp.6),  -kelner  ( Leck Fischer. M. 86),  -kok 
(BerlTid."/id921.Aft.9.sp.3),-senior  (sport., 
7/.  L  Senior  1.  PoVU1942.10.sp.4),  se  ogs. 
ndf.  Ung-karl  3,  -svend  2,  -tjener.  2)  (især 
landbr.  ell.  zool.)  til  bet.  2:  Ung-bjørn,  -dyr, 
-faar,  -fisk,  -fugl,  -fæ,  -gaas,  -hest,  -hoppe, 
-hund,  -høns,  -ko,  -kvie,  -laks,  -løve,  -olden- 
borre,  -sild,   -so,   -stud,   -sæl,   -tyr.    3)   til 


XXV.    Eentrykt  "/it  19*9 


86 


1363 


Unffarer 


nngarsk 


1364 


het.  3:  Ung-birk,  -bøg,  -krat,  -lærk,  -plant- 
ning (jf.  -skov^.  4)  til  let.  4(i-3),  spec.  (især 
æstet.,  kunst-hist.)  om  stil-epoke,  der  endnu 
er  i  sit  begyndelsesstadium,  endnu  ikke  fuldi 
udviklet  (mods.  Høj-,  Sen-j;  Unggotik  (Stil- 
art. 142.  Ung-Gotik  o.  1260-1300.  DanwZtV- 
ker.XII.24),  -gotisk  (Stilart.257.  Trap.* 
III. 138),  -renæssance  (Stilart.219.  Ung- 
Renaissance  o.  Ib&)-lb90.  DanmKirker.XII . 
24),  -rokoko  (Elling.RP.7).  \\  (især  polit.)  lo 
om  (tilhænger  af)  et  parti,  en  retning,  der 
er  præget  af  stræben  efter  fornyelse,  af  nye, 
moderne  ideer  (i  opposition  mod  en  ældre  ret- 
ning), af  ungdommelig  radikalisme,  fanatisme, 
begejstring  olgn.;  fx.  Ung-finne,  -fransk, 
-kommunist,  -radikal,  -russisk  f'Som 
Componist  tilhører  Rimski-Korsakow  den 
„ungrussiske"  Skole.  MusikL.II. 248),  -so- 
cialisme (Sal.XIX.1288),  -socialist  (Ho- 
walt.DB.87),  -socialistisk  (JVJens.A.II.  20 
256),  -tyrk  (Sal.XVII.1041.  Østrup.T.68), 
-tyrkisk  (smst.59),  -tysk  (FlensbA.**/ii 
1926.1.SP.2),  -ægypter  ofl.  5)  (l.br.)  til  bet. 
(Lz  og)  5,  m.  lign.  anv.  som  ny-  1:  P.  Han- 
sen udfoldede  sig  her  (0:  i  „Dagbladet") 
samtidig  med  (C.K.F.)  Molbech  som  Ung- 
heibergianer./Sc%&ergf.Dr.259. 

Ung^arer,  en.  ['oriigaJrar,  -|gaJ(r)jl  (nu 
1.  br.  Ungar.  vAph.(1759).  Rask.Udv.I.112. 
jf.  Unga,Tland.  S chand.R.P.  260.  Ungarøine.  30 
Bang.  P.  185  samt  Ungarinde  u.  Ungarer- 
inde  (om  delvis  hertil  hørende  flt.-form  se  ndf.). 
—  (især)  tidligere  m.  forsk,  andre  sideformer: 
Unger  (jf.  Ungerland. LTtd.i723.403;,  Un- 
gerer (Pflug.DP.1072.  Slange.  Chr  I Y  695), 
Ungrer  (LT id. 17 38.398.  jf.  VilhThoms.Afh. 
11.278),  hvortil  flt.- former  som  ungerer 
(Pflug.DP.267.  OeconH.(1784).II.115),  ung- 
rer (LTid.1723.373.  Rask.1.28.  VilhThoms. 
Afh.II.278),  best.  f.  ogs.  ungerne  (LTid.  io 
1729.6.  OFMull.Svampe.64).  flt.  -e  (VSO. 
Saaby.'')  ell.  (i  skriftspr.  nu  1.  br.)  d.  s.  (til 
dels  som  flt.  af  formen  Ungar:  Holb.Ep. 
11.15.  Borrebye.TF.304.  HCAnd.BCÆ.I. 
290).  (ænyd.  unger,  sv.  ungrare,  no.  ungarer, 
oldn.  (flt.)  ungarar,  ty.  ungar,  unger)  per- 
son, der  stammer  fra  ell.  er  hjemme- 
hørende i  Ungarn,  de  Ungarer  ere  bleven 
kaldede  Tyrker  i  Middel-Tiderne.  Lrid.2742. 
182.  en  indfød  Ungarer. sms(.i742.32 5.  Kierk.  50 
1.232.  De  sortsmudsede  Ungarere.  T/i Graae. 
GamleMinder.(1917).74.  Ung^arer-inde, 
en.  kvindelig  ungarer,  den  deilige  Ungarer- 
måQ.Ing.EF. XIII. 143.  „Er  hun  ikke  Un- 
garerinde?"  .  .  „Ja,  hun  er  Ungarinde." 
Bang.F.186. 

unearsk,  adj.  ['oriiga'rsgf  ell.  (olm.) 
-iQ'Br'sj]  (mindre  br.  ungarnsk.  Torp.Beri- 
gelsesforbrydelserne.(1909).16f.  SvClaus.NM. 
1.52.  —  nu  sj.  ungersk.  KomGrønneg.III.  60 
189.  Oehl.PSkr.1.14.  Rask.1.28.  Heib.Poet.I. 
149.  Blich.(1920).XVIII.2.  VilhThoms.Afh. 
11.278.  jf.  FrGrundtv.LK.96.  ungarisk-. 
Holb.Heltind.I.b8r.  VareL.(1807).I.57.  HG 


And.BCÆ.1.294.  f  ungernsk.  Amberg.). 
(ænyd.  ungers(k),  sv.  ungersk,  no.  ungarsk, 
ty.  ungarisch)   adj.  til  Ungarn   ell.  Ungarer. 

1)  i  al  alm.:  som  hører  til  ell.  stammer 
fra  Ungarn.  De  Ungarske  Folk.  Holb.Ep. 
11.15.  en  Ungersk  Haiduk  (jf.  Hejduk  l). 
Junge.317.  det  ungarske  La,xlanå.Sal.'XXIV 
270. 

2)  (især  fagl.)  i  særlige  (faste)  forb.,  om 
hvad  der  stammer  fra  Ungarn  ell.  er  efter- 
ligning af  noget  saadant.  2.1)  (spec.  t) 
om  forsk,  handelsvarer,  brugsgenstande  olgn. 
II  ungarsk  læder,  (nu  næppe  br.)  hvid- 
garvet  læder;  alunlæder.  VareL.(1807).I.15.  \\ 
ungarsk  peber,  se  Peber  3.1.  ||  ungarsk 
Skægbalsam  .  .  tilberedt  af  Sæbe  .  .  Voks 
og  Glycerin.  5^aZ.*ZZ/Y2S2.  ||  ungarsk 
(ungersk)  støvle,  (foræld.)  blank  (over 
vristen  foldet)  støvle,  der  naar  halvt  op  paa 
læggen;  husarstøvle.  Oehl.PSkr.I.14.  en  Mand 
.  .  med  en  ny  fiin  Hat,  blanke  ungerske 
Støvler  og  en  ziirlig  Faareskindspels.  ffeiJ. 
Poet.I.149.  Skomageren.(1832).86.  FrGrundtv. 
LK.96.  II  ungarsk  (ungersk)  vand,  (for- 
æld.) vellugtende  vand,  anv.  som  parfume 
ell.  lægemiadel.  KomGrønneg.III. 189.  Rahb. 
(Skuesp.X.430).  Ungarsk  Vand  er  Viin- 
spiritus  destilleret  eller  aftrukket  over  Ros- 
marin. VareL.(  1807). III. 287.  Levin.  Feilb.  \\ 
ungarsk  vin,  om  tokayervin  olgn.  Æreboe. 
208.  Wors.OB.191.  VareL.ni.549.  2.2)  (især 
^,  sport.,  rid.)  om  forsk,  udstyr,  tilbehør  ved 
ridning,  særlige  sportsøvelser  olgn.  Mand- 
skabet skal  have  lange,  eller  de  saa  kaldede 
ungerske  Buxer.Mi2.i78S.24S.  Den  un- 
garske Grime  (med  kæbe-  og  næserem). 
PWBalle.R.31.  ||  Ungarsk  Post  .  .  et 
flot  Opvisningsnummer,  hvor  Rytteren  staar 
paa  2  Heste,  1  Ben  paa  hver,  og  kører 
et  To-,  Tre-  eller  Firspand  foran  sig.  Sports- 
leks.II.638.  \\  ungarsk  sadel,  en  (ofte  med 
for-  og  bagsvisel  forsynet)  særlig  sadel,  spec. 
kavalerisadel.  MR.1794.629.  PWBalle.  R.112. 
SaUXX.764.  2.3)  m.  h.  t.  musik,  dans  (jf.  bet. 
3.3J.  „Det  er  en  snurrig  Dandsl  .  .  det  er 
ingen  rigtig  polsk  Dands."  —  „Det  skal  og- 
saa  være  ungeisk." Blich.(1920.)X.112.  de 
ved  en  charakteristisk,  raffineret  Rhytmik, 
ved  allehaande  Udsmykninger,  ved  Syn- 
koper, hurtig  Vexlen  af  Takt,  af  Dur  og 
Moll  eiendommelige  ungarske  Dandse-  og 
Folkevisemelodier.  MusikL.II  1. 17  3.  Brahms 
ungarske  Danse.  J.aI)ons.  19.257.  2.4)  (landbr.) 
om  forsk,  heste-  ell.  kvægracer.  Ungarsk  Hest. 
Landbo. IV.7 03.  det  ungarske  Steppekvæg. 
smst.  2.5)  (^  ell.  landbr.)  i  navne  paa  plan- 
ter, kornsorter,  ungarsk  havre,  sværdhavre; 
tyrkisk  havre  (se  tyrkisk  3J.  GGRafn.Floral. 
566.  VareL.(1807).I.460.  jf.  LandbO.II.553. 
Ungarsk  Sølvlind.  Tilia  tomentosa.BerZ 
HaveL.III.182.  ungarsk  vejsennep,  Si- 
symbrium  altissimum  L.  Lange.  Flora.  642. 
Rostr.Flora.I.^' (1943). 216.  se  videre  TfP.reg. 
1.231.  2.6)Jiaandarb.  ungarsk  broderi,  kors- 


1366 


Ungbroder 


Ungdom 


1366 


sting,  syning,  se  BerlHaandarb.III .322.324. 
1.265. 

3)  (nu  1.  Ir.)  anv.  som  subst.  3.1)  om 
sproget:  magyarisk.  Ungersken. i?asA;./.27. 
finniske  Rodord,  der  ere  tabte  i  det  Unger- 
ske.  sa.NSO.107.  Ungarsk  hører  til  de  Sprog 
i  Europa,  der  har  den  bedste  Overens- 
stemmelse mellem  Retskrivning  og  Udtale. 
Sal.T. 1941-42.1015.  3.2)  d.  s.  s.  Ungarer; 
i  ftt.:  de  }Jnga,T3ke.Holb.Intr.II.106.  de  Un-  lo 
gerske. Schousbølle.Saxo.133.  3.3)  (jf.  bet.  2.3) 
om  ungarsk  dans.  der  var  .  .  Dands  .  . 
Valse,  Skotsker,  Ungersker  og  Hallinger. 
Oversk.L.31. 

llng-broder,  en.  (glda.  d.  s.;'  jf.  -sø- 
ster; 1.  br.)  til  Broder  2.4,  om  ung  kloster- 
broder, mandlig  novice.  Novicer,  eller  Ung- 
brødre og  Ungsøstre,  optoges  i  Klostrene  i 
en  utilbørlig  tidlig  Alåei.HFEw.KT.I.250. 
HjælpeO. 

Ungdom,  en.  ['oriidmm']  flt.  (spec.  i 
bet.  2.2;  1.  br.)  -me  (Soya.  (Viborg  Stifts- 
tidende.^'/itlS44.8.sp.6.))  ell.  (til  dels  spøg.) 
-mer  (Grønb.Ooethe.II.(1939).195 (se  bet.  2.2 
slutn.).  en  Flok  larmende  Ungdommer. 
BerlTid.^'/2l944.Sønd.8.sp.l).  (ænyd.  glda. 
d.  s.  (Mand.87.  Suso.7),  sv.  no.  d.  s.;  jf.  i 
sa.  bet.  oldn.  ungleiki,  ænyd.  glda.  yngske  og 
yske,  øske,  oldn.  æska  (se  ysk^;  til  ung) 

i)  den  egenskab  at  være  ung  ell.  dertil  sva-  30 
rende  tidsrum  (aar,  alder).  I.l)  (uden  skarp 
adskillelse  fra  bet.  I.2;  jf.  Unghed;  især  {3) 
til  ung  1(1);  m.h.t.  person:  den  egenskab 
at  være  ung  (især:  men  ikke  længer  barn), 
(endnu)  at  være  i  de  unge  ell.  yngre  aar, 
navnlig  med  forestilling  om  de  for  en  saadan 
alder  karakteristiske  egenskaber,  som  sundhed, 
livskraft,  livslyst,  mangel  paa  erfaring,  be- 
sindighed olgn.  *Styrke  og  Ungdom  i  blom- 
strende Aar,  I  Høyt  over  andre  kand  Ho- 
vedet bære,  |  Falder  dog  af  og  i  Tjden  for- 
gaar !  Kingo.  S  S. II 1. 234.  Jeg  har  altid  tænckt, 
at  det  var  Ungdoms  Ubetæncksomhed,  som 
vilde  forgaae  med  Alderen,  men  jeg  mercker 
at  det  tar  heller  meer  til.Holb.UHH.I.l. 
•Jeg  ønsker  mig  en  yndig  Viv,  |  Som  elsker 
mig  med  Ungdoms  Ya-rme.  neib.KH.51.  hun 
(er  ikke)  ældre  end  28  Aar,  og  saa  aldeles 
berøvet  al  Ungdom  baade  paa  Sjæl  og 
Legeme.Oylb.(1849).III.156.  Den  Yngste  er  50 
endnu  kun  halv  udviklet,  men  man  bliver 
glad  ved  at  see  hendes  friske  Ungdom,  der 
sprudler  af  Liv  og  Sundhed.  sa.TT.222.  Ung- 
dom i  Digt  og  Sa.ng.  Drachm.(bogtitel.l879). 
Ungdom  er  den  største  Skat.  Bogan.1 1. 197. 
*Du  .  .  vil,  at  jeg  skal  angre  |  min  Ungdoms 
krasse  Gudsforagt,  |  min  Ungdoms  kaade 
Djævlepagt,  |  min  Ungdom!  Ungdom! 
8tuck.S.114.  Hvorfor  plukker  han  ikke  hen- 
des søde  Ungdom,  hvorfor  tager  han  hende  eo 
ikke  i  sine  Aime?P  CV  Hansen.  Den  hellige 
Lidenskab. (1919). 29.  jf.  ung  I.7:  den  evige 
ungdom  i  Holbergs  „danske  skueplads". 
ADJørg.JE.105.    ||    i    særlige    forb.,    talem. 


være  ved  ungdommen,  (især  dial.)  være 
ung  (frisk,  kraftig).  ZakNiels.GV154.  LollO. 
ungdom  og  visdom  følges  ikke  (altid) 
ad.  Mau.11015.  8kuesp.III,2.42.  Oehl.XIY 
60.  Krist.Ordspr.372.  Feilb.  ungdom  og 
galskab,  se  Galskab  2.3  slutn.  I.2)  (jf.  bet. 
1.1^  det  tidsrum  (især:  efter  den  egl.  barndoms- 
tid), da  man  (endnu)  er  ung  (og  sund,  livs- 
frisk,  lidet  erfaren  ell.  besindig);  ung  dom  s- 
aar;  ungdomsalder;  ungaomstid;  ogs. 
(uden  særlig  forestilling  om  de  for  denne 
alder  karakteristiske  egenskaber,  som  mere 
olm.  tidsbestemmelse)  om  ens  unge  dage, 
tidlige  aar.  Ungdom  (er,  d.v.s.:  efter  kon- 
ventionel opfattelse,  i  fine  kredse  olgn.)  Mand- 
folks Alder  til  femten  og  Fruentimmers  til 
halvtredsindstyve  Aar.  PAHeib.(ForSand- 
hed.II.229).  Deres  Ungdom  gik  ikke  hen  i 
Ørkesløshed.  Mynst.Ref. 110.  *  Livsglad  din 
Ungdom  nyd.PalM.ND.19.  Ungdom  (bru- 
ges) særdeles  om  Menneskets  unge  Alder, 
imellem  Barndommen  og  Manddommen 
(eller  til  henved  det  30te  Aar.)MO.  *Jeg 
mindes,  hvor  blond  og  ubændig  du  stod  .  . 
I  Rolig  men  fuld  af  stormende  Blod,  |  Svun- 
den er  vor  Ungdom.  JV Jens. Di.40.  Jeg  kan 
da  ikke  spilde  min  Ungdom  i  disse  smaa 
Stuer.  T  Ditlev  sen.  BF. 9.  \\  i  præp.-  forb.,  især 
i  udtr.  i  min  ungdom  olgn.  Herren  maae 
tacke  sine  Forældre  i  deris  Grav,  der  har 
lært  saa  meget  i  sin  Ungdom,  Holb.Tyb.II.2. 
i  hendes  Ungdom  kunde  mand  faae  det  beste 
Pund  Oxe-Kiød  for  en  halv  Skilling.  sa.Bars. 
11.12.  mange,  der  har  været  ligesaa  een- 
foldige  som  hånd  udi  Ungdommen,  ere  dog 
blevne  meget  vittige  (o:  kloge),  naar  de  ere 
avancerede  udi  Alderen.  sa.Pan(s.//.2.  Glæd 
dig,  du  Unge!  i  din  Ungdom  (Chr.Vl:  ham- 
dom).  Præd.l  1.9.  *1  din  Ungdom  var  du  stri- 
dig, I  i  din  Manddom  utaalsom  og  streng. 
JVJens.Di.*103.  i  sin  grønne  (se  grøn  S.i), 
pure  (in.3.1),  tidligste  ungdom  var  han 
en  letsindig  fyr  j  hvad  man  i  ungdom- 
men nemmer,  man  ikke  i  alderdommen 
glemmer,  se  glemme  2.i.  ||  i  andre  (faste) 
præp.-forb.  af  sin  ungdom,  af  ungdom- 
men op,  fra  ungdommen  (op)  ell.  (nu) 
fra  ungdommen  af  olgn.,  se  fra  2.i,  op 
10.1.  Menneskets  Hjertes  Tanke  er  ond  fra 
hans  Ungdom  (Chr.Vl:  af  hans  ungdom; 
1931:  fra  Ungdommen  ai).lMos.8.21.  (hun 
var)  ude  over  den  første  Vngdom.Isak 
Din.FF.371.  \\  gen.  i  forb.  som  ungdoms 
aar,  dage  osv.,  især  i  præp.-forb.  lad  dit 
Hjerte  være  vel  tilmode  i  din  Ungdoms  Dage 
(1931:  i  Livets  Yhslt). Præd.l  1.9.  *lær  os  i 
vor  Ungdoms  Tid  |  at  kjende  Livets  Værd! 
Lund.ED.123.  ♦Hvor  blev  I  røde  Roser 
dog  I  Fra  Ungdoms  Dage  glade?  Oehl.Prom. 
1.31.  jf.VLng  1.7:  sin  Ungdoms  Dage  skal  han 
faae  igen  (1931:  han  oplever  atter  sin  Ung- 
dom).Job.33.25.  ungdommens  vaar,  se 
Vaar.  1.3)  (især  G)  ell.  fagl.)  til  ung  2-6.  || 
til  ung  2,  m.  h.  t.  dyr.  Hesten  har  .  .  Ung- 


86* 


1867 


Ungdom 


TJngfdoms« 


1368 


dom  (o:  er  ung).  Junge,  den  fra  Ungdommen 
af  vel  behandlede  Eeat.PWBalle.R.Se.  JV 
Jens.M.I.20(se  somre  2.\).  \\  til  ung  3, 
m.  h.  t.  planter,  denne  (skov)  der  fra  Ung- 
dommen af  er  storm\a,nt.BUch.(1920).XV 
102.  De  Aarringe,  der  dannes  i  Træets  Ung- 
dom, er  bredere  end  de,  der  dannes  i  Alder- 
dommen. <SMenson.B.77.i2.  |l  til  ung  4(3), 
m.  h.  t.  aandelig  bevægelse,  tidsstrømning  olgn. 
Guds  Kirke  .  .  som  (1554)  endnu  var  i 
sin  Ungdom.  PEdvFriis. S.  364.  en  umbrisk 
Mester  fra  Renæssancens  skønne  Ungdom. 
KMads.SS.31.  ||  (1.  Ir.)  til  ung  6.  Alt  dette 
tvder  på  fortællingens  xmgåom..  AOlr.DE. 
n.l36. 

2)  unge  personer;  dels  om  hørn  (jf. 
Gade-,  Skoleungdom^,  dels  (og  i  olm.  spr. 
især)  om  de  unge,  der  er  ude  over  barn- 
dommen(s  første  aar).  2.1)  som  sammen- 
fattende betegnelse  for  (børn  og)  unge  men- 
nesker, de  unge;  især  i  best.f.  ungdom- 
men, ogs.  (navnlig  o,  jf.  dog  Feilb.)  byens 
ungdom  olgn.  Dægnene  .  .  skulle  .  .  under- 
vise Ungdommen  i  Børnelærdommen.  DL. 
2-15-2.  *man  hart  ad  ey  kand  fatte,  |  Hvor- 
fore  gamle  Folk  fast  Livet  meere  skatte,  | 
End  blomstrend  Ungdom  se\y.  II olb. Paars. 
237.  Det  var  en  Juleaften;  Byens  Ungdom 
var  forsamlet  hos  hendes  F&der.  Oehl.Digtn. 
11.273.  Ungdommen  er  selvklog,  saa  lad 
den  da  ogsaa  blive  klog  af  Skade.  Af  mig 
skal  han  (o:  brodersønnen)  ikke  faae  en  Skil- 
ling. Heib.KH. 78.  den  Tids  Ungdom  vare 
Cavallerer,  der  magelig  kunde  sige  Sparto 
til  Ungdommen  nu  omstnndeT.  Chievitz. F  G. 
146.  mine  Hilsener  .  .  vil  De  bringe  Deres 
Kone  . .  og  hele  Ungdommen  (0:  Deres  børn). 
ECAnd.BC.II.202.  *da  gaar  Ungdom  til 
Dans  I  paa  dit  Bud,  Sante  HanslDracAm. 
DV E. 147.  Agnes  var  i  Skoven  med  nogen 
Ungdom.  Bang.  SE. 329.  Ammer  og  Bonner 
færdedes  her  med  deres  Ungdom.  Ponf.M. 
104.  gylden  ungdom,  se  II.  gylden  1  slutn. 
den  opvoksende,  studerende  ungdom, 
se  opvokse  1.3,  studere  4.1.  ungdommen 
raser,  sagde  kællingen  osv.,  se  rase  l.i. 
ungdommen  har  altid  ret.  Vogel-Jørg. 
BO.*657.  2.2)  (især  o,  mindre  br.;  til  dels 
efter  sv.)  med  individuel  bet.:  ung  ell.  yngre 
person;  ungt  menneske  (yngling);  ung 
pige;  ogs.  (o,  poet.)  med  mere  ubest.  bet., 
om  (person,  der  er  som)  en  personifikation  af 
ungdom  (l.i),  en  type  af  en  vis  art  ungdom 
(2.1).  1761  reyste  denne  haabefulde  Ungdom 
til  (hovedstaden).  Kun  et  Aar  henbragte  han 
der.  NordBrun.Fast.Ao^.  Jeg  saae  .  .  et  hvidt, 
blændende  Syn  .  .  gyldent  Haar  (over)  blot- 
tede Skuldre  .  .  Jeg  saae  i  Grunden  Intet  .  . 
mindre  end  der  i  en  af  vore  Balsale  bydes 
ud  .  .  for  en  slap  Ungdom  .  .  Jeg  var  ikke 
en  slap  Ungdom,  jeg  var  uerfaren  og  uioi- 
søgt.  Drachm.E0.121.  en  saa  lovende  Ung- 
dom (0:  en  12aar8  dreng). PEBenzon.P. 209. 
*Min  Nelly  er  en  Ungdom  [  på  næppe  fjorten 


ÅT.Rørd.EK.28.  Søiberg.LL.187.  ungdom- 
merne slængte  muskedonneren  på  nakken 
og  løb  ud  i  ieltGn.Or0nb.Goethe.il. (1939). 
195). 

ana^doininelis:,  adj.  [ort'dmm'eli]  (sv. 
ungdomlig,  no.  ungdommelig;  til  Ungdom 
(1))  I)  (uden  for  tilfælde,  der  ogs.  kan  op- 
fattes som  hørende  til  bet.  2,  nu  (JJ,  mindre 
br.)   som  hører  ungdommen  (ungdoms- 

10  tiden)  til;  ungdoms-;  ung  (l.i,  l.s).  et 
undommeligt  Livs  indvortes  hemmeligste 
iiistoTie.Kierk.XIII.60.  de  ungdommelige 
Indtryk  ere  meget  stærke.  3fonrad.jKescr.26. 
man  (kan)  ikke  vilkaarligt  .  .  sætte  æl- 
dre Skuespillerinder  ind  i  disse  ungdomme- 
lige Roller  (0:  som  halvvoksne  piger).  Heib. 
Pros.IV.59.  fly  de  ungdommelige  Begærin- 
ger (1819:  Ungdoms-Begieringerj.  2Tim.2.22 
(1907).   2)   (jf.  ung  1.7^   som  svarer  til, 

20  passer  for  ell.  er  karakteristisk  for  ung- 
domstiden ell.  de  unge  (med  deres  særlige 
fysiske  ell.  (navnlig)  psykiske  beskaffenhed: 
friskhed,  sundhed,  livlighed,  mangel  paa  er- 
faring, besindighed  olgn.).  hendes  Skikkelse 
var  ligesaa  ungdommelig  som  hendes  Ansigt. 
Brandes. Br. 1. 22.  Med  raske,  ungdommelige 
Bevægelser  gik  den  nys  saa  syge  Prinsesse 
hen  i  en  Krog  af  YæTelset.Schand.IF.179. 
Han  ynder  at  klæde  sig  ungdommeligt.  »Sor/a. 

30  HF. 34.  Brudens  ungdommelige  Moder.  BicfeT. 
II  om  (resultat  af)  virksomhed,  denne  lille 
Digtsamling  ,  .  var  et  meget  ungdommeligt 
Værk,  som  der  hørte  mere  Letsindighed  end 
Besindighed  til  at  sende  ud  i  Yerden.Oylb. 
TT.66.  (Kiellands  debutbog  „Novelletter")  er 
i  god  Forstand  ungdommelig. £i?rand.Br./Z. 
334.  ungdommelig  Overilelse.  SÆB.  Ung- 
doininelifi:-hed,  en.  flt.  -er.  den  egenskab 
at  være  ungdommelig.  VSO.  Den  korte  simple 

40  Kjole  .  .  sluttede  sig  snert  om  Skikkelsens 
\]ngdommelig\\ed.Gjel.GL.461.  jf.  Ungdora 
1.3:  Jeg  kunde  se  alle  Kindtænderne  (0:  paa 
en  hingst),  saamange  som  den  da  i  sin  Ung- 
dommelighed hs,\de.M adelung. F. 32.  \\  om 
ungdommelig  adfærd,  handling,  ytring;  især 
(ofte  nedsæt.)  til  ungdommelig  2.  Ungdom- 
meligheder eller,  om  man  vil,  Barnagtig- 
heder, som  han  selv  paa  et  lignende  Punkt 
af  sit  Liv  gjorde  sig  skyldig  i,  dengang  ogsaa 

50  han  phantaserede.  (S'c/iacA;.5.  Til  andre  Tider 
kunde  (rektor)  ret  vakkert  more  sig  over 
vore  Ungdommeligheder.  Schand.0.1.93. 

Unfi^doms-,  i  ssgr.  ['on,d(oms-]  især 
(navnlig  o  ell.  fagl.)  af  Ungdom  1(1-2)  ell. 
(tillige)  af  Ungdom  2,  saaledes  i  ssgr.,  der 
betegner,  hvad  der  bestaar  af,  er  beregnet  for 
unge,  som  Ungdoms-arbejde  (2),  -fængsel, 
-gaard,  -herberg,  -hjem  ofl.  (ofte  uden  skarp 
adskillelse  fra  usammensat    forb.,   se    fx.  u. 

60  Ungdoms-aar,  -arbejde  1,  -tid,  -vaar^.  || 
saaledes  (foruden  de  ndf.  anførte)  talrige  mere 
tilfældige  ell.  let  forstaaelige  ssgr.  som  Ung- 
doms-bedrift, -begejstret,  -begejstring,  -be- 
kendt(skab),  -brud,  -daad,  -daarskab,  -digt, 


1369 


llngdomsalder 


Ungdomshjem 


1370 


-digtning,  -drøm,  -dumhed,  -erindring,  -even- 
tj'^r,  -fejl,  -flamme  (jf.  -elskede^,  -forelskelse, 
-forlovede,  -forsyndelse,  -forvildelse,  -forsøg 
(fx.  litterært,  jf.  -arbejde  1),  -frej(iig(hed), 
-fyrig(hed),  -glad,  -glæde,  -higen,  -ideal,  -ild 
(jf.  Ild  1),  -indtryk,  -kammerat,  -kraft, 
-kraftig,  -lykke,  -lyst,  -minde,  -mod,  -op- 
levelse, -portræt  (jf.  -billede^,  -skrift,  -skøn- 
(hed),  -streg,  -stærk,  -styrke,  -synd,  -til- 
beder, -tilbøjelighed,  -trods,  -ubesindighed,  i'o 
-udskejelse,  -varm,  -varme;  spec.  (til  Ung- 
dom 2)  ssgr.,  der  betegner  sammenkomst, 
sammenslutning,  gruppe  af  unge,  omsorg, 
undervisning,  skole  for  unge  olgn.,  som  Ung- 
doms-afdeling, -arbejdslejr,  -arbejdsløshed, 
-bibliotek,  -fest,  -forbund,  -forening,  -for- 
sorg, -gilde  (spec:  paa  landet),  -gudstje- 
neste, -kostskole,  -kreds,  -leder,  -møde,  -op- 
dragelse, -opdrager,  -organisation,  -skare, 
-undervisning,  -vejleder  ofl.  -aar,  et.  (især  i  20 
flt.).  Hvis  hun  beraaber  sig  .  .  paa  sine  blom- 
strende Ungdoms  Aar,  som  ere  slige  Fri- 
stelser underkaste,  stopper  jeg  mine  Øren 
til.  Holb.Ul.5.3.  *  David  gik  i  Ungdoms  Aar  | 
Som  salvet  Drot  og  vogted  F&ar.Grundtv. 
S  S. 1. 392.  *den  korte  Glæde  .  .  forsvinder,  | 
Saa  hurtig,  som  de  glade  Ungdomsaar. 
H0edt.Lyr.54.  -alder,  en.  Ungdomsalderen 
.  .  gaaer  fra  Begyndelsen  af  Mandbar- 
heden, indtil  Vexten  ophører. //aHagfer.i^.  30 
Ungdoms- Alderen  fra  nogle  og  tyve  til  nogle 
og  tredive  Aar  er  vor  naturlige  Heltetid, 
da  Kraften  nærmer  sig  sin  Høide.  Grundtv. 
MM.328.  -arbejde,  et.  l}(jf.-væik)  ar- 
bejde (spec.  af  litterær  ell.  kunstnerisk  art), 
udført  i  vedk.  persons  ungdom,  ofte  med  fore- 
stilling om  ungdommeligt  præg,  uøvethed  olgn. 
(den  ældre  forf.)  vil  undsee  sig  ved  at  have 
sadt  sit  Navn  for  en  Samling  af  Ung- 
doms-Arbeider,  som  den  modnere  Alder  gan-  40 
ske  ville  ønske  at  kunne  fralægge  sig.  PA 
Heib.R.II.54.  Ungdomsarbeider.  Bagges.(bog- 
titel.1791).  Billeskov J.H. 1. 35.  2)  (et  ved  so- 
cial ell.  kirkelig  forsorg  tilrettelagt)  vejledende, 
opdragende  arbejde  til  bedste  for  unge  menne- 
sker. DagNyh.*yiol913.1.sp.4.  -billede, 
et.  I)  billede  (portræt)  af  en  person  som  ung 
(fra  hans  ell.  hendes  ungdom).  MO.  om  fore- 
stilling, erindring:  *frem  just  stilled  |  Sig 
for  hans  Sjæl  hans  eget  Ungdomsbilled  |  Fra  50 
den  Tid,  da  han  .  .  |  Drev  om  paa  Gaden 
ussel  og  afpillet.  PaiM.^dam5.//.33i.  2)  bil- 
lede, der  er  udført  i  vedk.  kunstners  ungdom 
(som  et  ungdomsarbejde).  Architekturen  spil- 
ler .  .  ingen  Rolle  i  Rafaels  Ungdoms- 
billeder før  i  „Barnemordet".  Wonscfeer.J?.76. 
-blomst,  en  f'-blomster  (et).  vAph.(1759)). 
(poet.,  nu  næppe  br.)  til  Blomst  3:  ungdoms 
(skønneste)  blomstring;  ungdomsflor.  denne 
Kone  .  .  maatte  bort  i  sin  Ungdomsblomst.  eo 
Meisling.Overs.af  Goethe:  Udv.  Skrifter. I. (1832). 
78.  *  Endnu  du  staaer  jo  i  dit  Ungdomsblom- 
stdT.Bredahl.III.n.  -dag,  en,  »  flt.  om 
(dage  af  ens)  ungdomsaar.  Rahb.Til8k.1795. 


424.  Grundtv. 8axo.II. 121  (se  Rosenbaand^. 
*saa  hensvandt  |  I  Hjertesorg  hans  fagre 
Ungdomsdage.  PaiM.^dawH./.  72.  jf.  Ung- 
dom 1.8:  Debatterne  i  vor  Friheds  Xing- 
domsåage. HWulff.DR.12.  -elskede,  en. 
(jf.  -kærlighed^  person  (især:  kvinde),  som 
man  elsker  i  (har  elsket  i  ell.  (lige)  fra) 
sin  ungdom.  Holst.R.  (H.C.Andersens)  \Jng- 
domsehkede.  H Schwanenfl.A.43.  Ridderen  .  . 
finder  sin  Ungdomselskede  i  Kloster.  Bren- 
dum-Nielsen.PM.58.  -flor,  en  ell.  (nu)  et. 
(jf.  -blomst  og  II.  Flor  2.i ;  Qj,  højtid.),  en 
smuk  og  elskværdig  Datter,  der  nu  stod  i  sin 
skjønneste  Ungdomsflor.  (?j/i&.  77. 22.  -for- 
fører, en.  person,  der  forfører  mandlig  ell. 
kvindelig  ungdom  (2  1).  (jf.,  til  Ungdom  1 1(-2): 
Du  min  Ungdoms  Forfører!  Tf eti.  Pod.  F7. 
293).  Oehl.X.196.  *af  min  Kone  jeg  hører, 
I  At  jeg  skal  see  ud  som  en  Ungdomsfor- 
fører,  |  At  hele  mit  Væsen  er  flot  og  letfær- 
digt.Bøgh.DA.V166.  (paa)  Gjæstgivergaarden 
.  .  havde  han  drukket  og  spillet  med  et  Par 
unge  Kjøbmænd.  Altsaa:  en  Ungdomsfor- 
iøTeT.Schand.BS.87.  jf.:  En  Ung  doms  for- 
førerskel  En  af  den  Slags,  som  han  i  sin 
Ungdom  havde  maattet  bruge  al  sin  moral- 
ske Modstandskraft  mod  for  ikke  at  falde 
toT.smst.358.  -form,  en.  spec.  ( jf. -sknd, 
-stadium  og  Ungdom  I.3;  bol.)  om  planters 
(særlige  form  paa  det)  første  udviklingstrin. 
Warm.Bot.637.  -frisk,  adj.  De  er  .  .  blevet 
saa  mageløs  ungdomsfrisk  .  .  efter  Deres 
tunge,  farlige  OTpeT&tion.  H  C And.BC.IY243. 
(oldingen)  glædede  sig  ungdomsfriskt  til  den 
nye  Tid. Lauesen.RY145.  jf.:  skjønt  den  før- 
ste Ungdomsfriskhed  var  borte,  havde 
hun  dog  endnu  smukke  Øine. S chand.TF. I. 
32.  II  (jf.  Ungdom  1.3^  med  videre  (uegl.) 
anv.;  fx.  til  ung  3:  I  Vinduet  stod  et  Rosen- 
træ, nys  var  det  ungdomsfriskt,  nu  saae  det 
sygeligt  ud.  HCAnd.(1919).IV381.  til  ung 
4.2:  *I  Vaarens  ungdomsfriske  Dage  |  Han 
blomstred  selv. Oehl.XXIV357.  -fæni^sel, 
et.  (jur.)  en  i  1923  foreslaaet,  i  henhold  til  straf- 
feloven 1930  indrettet  særlig  anstalt  (fængsel) 
for  unge  forbrydere  (paa  16-20  aar).  Betænk- 
ning afgiven  af  Straffélovskommissionen  af  1917. 
(1923).  2.  Af  snit.  15.  LovNr.  126  ''U 1930.  §41. 
Statens  Ungdomsfængsel  for  Mænd.  Krak. 
1946.11.2627.  -j^aard,  en.  en  (ved  statstil- 
skud indrettet)  bygning,  der  tjener  som  sam- 
lingssted for  ungdommen  (2.i).  LovNr. 312*/ 7 
1942.§26.  Sal.T. 1943-44.1193.  -herberg, 
et.  iefter  ty.  jugendherberg)  tilflugts-  og  over- 
natningssted for  (vandrende,  cyklende,  rej- 
sende) unge  mennesker;  vandreherberg.  Ung- 
domsherberger.  bogtitel.  1930.  LSal.XII.158. 
•hjem,  et.  spec.  til  1.  Hjem  3.i,  om  sam- 
lingssted, hvor  unge  mennesker  (i  deres  fritid) 
kan  modtage  opdragende  vejledning,  beskæfti- 
ges, underholdes  olgn.  Erak.1946.II.2627.  \\ 
(jf.  Skolehjem  slutn.)  om  opdragelseshjem  (op- 
dragelsesanstalt) for  mandlig  ell.  kvindelig  (for- 
sømt, forvildet)   ungdom  (der  er  underkastet 


1371 


Ung^donisk  ilde 


Unge 


1372 


værgeraadets  forsorg),  (betegnelsen)  „Anstalt" 
.  .  afløses  af  .  .  „Ungdomshjem"  (if.  forslag 
i  en  kommissionsl)etænkning).Kbh}^U1912.5. 
sp.6.  LovNr.237"U1922.§36.  Sal' XXIII. 
953  f.  -kilde,  en.  kilde,  der  menes  at  kunne 
Iringe  fornyet  ungdom,  foryngelse,  livsmod. 
Ungdomskilden.  Paiilf.  (bogtitel.1865 ;  jf.  Pal 
M.(1909).1II  388).  negl:  *Dit  Øie  var  for  mig 
en  Tid  |  En  evig  Ungdomskilde.i2ecA;e,)S'JB.133. 
-kærlighed,  en.  kærlighed  (spec.  om  ero- 
tisk følelse,  forelskelse)  i  ell  fra  ungdommen 
(de  unge  aar);  ogs.  om  ens  ungdomselskede. 
en  Mand,  der  i  sine  unge  Dage  lover  me- 
get: er  en  talentfuld,  frisindet  Mand,  men 
senere  glemmer  sine  Ungdomskj ærligheder  og 
bliver  heel  og  holden  en  tom,  fiin  Kammer- 
herre og  saa  døeT.Cit.l849.(Grundtvigoghans 
nærmeste Slægl(  1933).  184).  Kong  Frederik 
den  Andens  Ungdomskj  ærlighed.  Ci^Bnc/ca. 
(logtitell873).  OjelR.150.  -lejr,  en.  spec. 
om  de  i  henhold  til  LovNr.l69^*U1938  oprettede 
lejre  for  unge  arbejdsløse,  der  her  arbejder, 
driver  idræt  og  modiager  undervisning.  Krak. 
1946.11.2627.  -liv.  et.  især  til  Liv  2.7-8,  om 
livet  i  ungdommen  (de  unge  aar).  Kierk.X.113. 
Findes  der  i  Kierkegaards  ungdomsliv  et 
afgørende  vendeT^xinkt?  F Brandt.  S K.342.  \\ 
(jf.  Liv  1)  med  særlig  forestilling  om  den  her- 
til svarende  (ungdommelige)  livskraft,  livs- 
lyst osv.  Ungdomslivets  Bevarelse  ved  en 
hemmelig  Konst.  Ing.KE.  11.87.  (jf.  Liv  9; 
relig.:)  *Seier  over  Døden,  |  Ungdoms-Liv  i 
Morgen-Røden.Grundfv.  SS./.fiS^?.  -lærer, 
en.  lærer  for  et  ungt  menneske  ell  for  den 
opvoksende  ungdom  (børn  ell.  unge  menne- 
sker), vor  Bernstorffs  første  Ungdoms- 
lærer  var  ikke  heldigen  valgt,  fordi  han 
behandlede  den  raske  Yngling  med  for 
megen  Strænghed.\4&iW^.  M  twdeiaZe  over  AP 
Bernstorff. (1797). 11.  Riget.^yzl913.1.sp.3  (om 
Høffding),  -sind,  et.  ungt  (1.7-8),  ungdom- 
meligt sind.  *Det  lette  Ungdomssind  er  brat 
bortvegen.  Blich.  ( 1920). Y 178.  H  C  And.  TB. 
III. 130.  sa.SL.127.  -tiikole,  en.  skole  for 
ungdommen,  spec.  for  15-18aarige,  som  ikke 
modtager  undervisning  i  de  alm.  skoler  ell. 
fagskoler,  de  danske  Søekrigeres  Ungdoms- 
skole (o:  kadetskolen). Mall.H G. 21.  jeg  har 
tjent  baade  det  ene  og  andet  Sted  .  .  og  et 
Par  Vintre  har  jeg  været  paa  Ungdomsskole. 
Skjoldb.KH.19.  Lov  om  Ungdomsskoler  for 
den  ufaglærte  Ungdom. Lov Nr. 312*/?  1942. 
-skud,  et.  (jf.  -form  og  Ungdom  l.a;  boL) 
et  paa  en  ældre  plante  optrædende  skud  (fx. 
rodskud),  der  har  samme  udseende  (farve, 
bladstilling,  bladform),  som  planten  i  sin 
første  ungdom  havde.  Warm.Bot.636.  -sløv- 
sind, et.  (med.)  sindssygdom  (sløvsind), 
der  kan  optræde  allerede  i  de  unge  aar,  og 
som  karakteriseres  ved  fremadskridende  af- 
stumpning  af  følelses-  og  viljeslivet;  Demen- 
tia  præcox  (tidligere:  D.  juvenilis).  PHertz. 
SundSkoleungdom.(1917).165.  VoreSygd.III. 
424.  -stadium,  et.  spec.  til  Ungdom  l.s, 


dels  (zool.)  om  et  dyrs  første  livsafsnit  (ml. 
fødsel  og  kønsmodenhed).  Boas.Zool.*138.  dels 
(jf.  -form ;  bot.)  om  planters  første  udviklings- 
stadium. Warm.Bot.639.  -stævne,  et.  sam- 
menkomst af  unge  mennesker  (fra  en  vis  egn, 
landsdel  olgn.),  spec.  om  sportsstævne.  I  sin 
Ungdom  havde  han  været  .  .  den  heldigste 
Danser  ved  ethvert  Ungdomsstævne.^aA;;. 
VB.201.  Ungdomsstævne  .  .  for  Svømmere. 

10  Sportsleks.II.639.  -tid,  en.  især  (i  ent.  ell 
(is,  poet.)  flt.)  om  en  persons  ungdomsaar, 
unge  aar  (dage).  ♦Den  død  er  (siger  man) 
ej  nogen  mere  biider,  |  Det  har  jeg  stedse 
hørt  fra  mine  Ungdoms  THidei. Holb.Paars.65. 
*Hvad  har  .  .  Kraft  og  Glands  som  Ung- 
domstiden? PalM.AdamH.  1. 93.  Elkjær.  HF. 
111.  II  (jf.  Ungdom  l.s;  tn  ell.  fagl)  med 
videre  anv.;  jf.  ung  4.2:  ♦I  Aarets  Ungdoms- 
tid (o:  i  januar  og  februar),  naar  Solen  stiger. 

20  CKMolb.Dante.I.147.  jf.  ung  4.3:  Ogsaa  i 
den  gotiske  Kunst  dvælede  (Francis  Beckett) 
helst  ved  Ungdomstidens  sprøde  Stil.  Elling. 
(IJnivProgr. 1944.11. 112).  -vaar,  en.  (jf. 
ungdom  (men)  s  vaar  m.  Vaar;  især  poet.)  den 
tidlige  (friske)  ungdom  (ungdomstid).  Am- 
ber g.  MO.  -ven,  en.  en  (omtrent  jævnald- 
rende) ven  fra  ungdommen  (af).  ♦Livet 
skiller  Ungdomsvenner  ad.  Wilst.D.II.4.  Den 
fremmede    Herre    er   altsaa    en    Ungdoms- 

30  ven  af  Deres  Mand.  Følgelig  maa  han  jo 
være  et  gammelt  Støda.t.Gylb.TT.202.  ♦Hvad 
meest  jeg  elsked,  fandt  i  Graven  Skjul,  | 
Og  ingen  Ungdomsven  jeg  har  tilbage. 
Hauch.LDR.47.  CMøll.PF.285.  -veninde, 
en.  (jf.  -venj.  Frøken  R.  (var)  over  de  tre- 
dive Aar  .  .  Hun  var  en  Ungdomsveninde 
af  Ida.  Tops.J.73.  Hun  hilste  .  .  og  gik  forbi 
—  som  forbi  en  Fremmed  —  forbi  sin  Ung- 
domsveninde, sit  Hjertes  Fortrolige.  G^'eLW^, 

40  44.  Brøndum-Nielsen.PM.57.  -værk,  et. 
spec.  i  flt.,  om  litterære  ell  kunstneriske  ung- 
domsarbejder. ♦Oehlenschlægers  rige  Ung- 
domsværker. PalM.D.67. 

Unge,  en.  ['oria]  fil  -r  ell  (dial)  d.  s. 
(BornhHaandvEr.46.  jf.  Esp.§125,l).  {ænyd. 
d.  s.,  glda.  ungæ,  ungi  (Brøndum-Nielsen. 
GG.III. 202.210.212),  æda.  (flt.)  unga  fræfwa 
unga.  smst.206),  sv.  no.  unge,  oldn.  ungi, 
ty.  junge,   dreng  (mnt.  junk,  jf.  ænyd.  jung, 

50  ung  fyr,  tjener),  holl  jong,  (dyre)unge;  af 
ung) 

I)  levende  væsen  af  (ganske)  ung 
alder,  i  alm.  (se  dog  bet.  l.s)  endnu  ikke 
fuldvoksent.  I.l)  om  afkom  af  dyr,  især 
hvirveldyr,  navnlig  pattedyr  og  fugle,  ogs. 
fisk,  krybdyr,  padder;  i  alm.  dog  med  und- 
tagelse af  saadanne  (tamme)  dyr,  hvis  af- 
kom har  særbetegnelser  som  Føl,  Kalv,  Lam, 
Kid,  Gris,  Hvalp,  Killing,  Gæsling,  Ælling, 

60  Kylling;  ;/.  ssgr.  som  Bjørne-,  Løve-,  Rotte-, 
Ræveunge,  Fugle-,  Gøge-,  Lærke-,  Ravne-, 
Skade-,  Stæreunge,  Krokodilleunge,  (fagl. 
ell.  dial:)  Fiske-,  Hunde-,  Katunge  ofi.  de 
ere  bittre  i  Sindet  som  en  Bjørn,  hvem  Un- 


1373 


llnge 


Unge- 


1374 


gerne  røves  ha..28am.l7.8.  Mand  seer  jo 
u-mælende  Beester  holde  af  deres  Unger,  ja 
end  ogsaa  Tyrker  og  Hedninger  af  deres 
Aikom.Holb.Jean.1.5.  *  Katten  ligger  under 
Kakkelovnen,  |  Sørger  han  for  sine  Unger. 
DSkæmtev.1.47.  Ungerne  af  nogle  Arter  (af 
krybdyr)  have  en  meget  forskiellig  Form  fra 
de  Yoxne.  Cuvier.Dyrhist.  1. 312.  *Løvinden 
raser,  |  Naar  man  har  røvet  den  sin  Unge. 
Oehl.(  1831 ). VIII. 154  (jj.  Løvinde  2).  *mine 
(o:  en  rævs)  forsultne  Unger  |  De  skrige  saa 
forfærdelig  |  Af  YiwagQxlRich.SB.Så.  Fi- 
skenets og)  Insekternes  Afkom  kaldes  .  . 
ikke  Unger,  men  Yngel.  FiSO.  Før  Fødselen 
kaldes  det  (unge  dyr)  Foster  .  .  efter  denne 
Unge.  Boas.ZooL*72.  Ungen  .  .  hos  Dyr  med 
Forvandling  betegnes  med  Navnet  Larve. 
smst.73.  Først  naar  det  meste  af  den  mæg- 
tige Blommesæk  er  opbrugt,  arbejder  Ungen 
(o:  lakseungen)  sig  frem  til  Lyset  (o:  fra 
lundens  sten)  .  .  Allerede  paa  dette  Tids- 
punkt er  de  smaa  Lakseunger  let  kendelige 
fra  Ørredunger  paa  deres  store  Brystfinner. 
DanmFauna.XYlSO.  \\  i  særlige  forb.  føde 
levende  unger  (jf.  IL  føde  S.i).  Liitken. 
Dyr. ^7. 202. 233.  kaste,  lægge  unger,  ligge, 
ruge  unger  ud  ofl.,  se  kaste  osv,  med  over- 
gang til  bet.1.2:  en  rede  fuld  af  ell.  en 
redefuld  (af)  unger,  se  Rede  osv.  der  er 
unger  i  stærekassen,  se  Stærekasse  2.3. 
II  ordspr.  ofte  kommer  (der)  en  sort 
unge  af  et  hvidt  æg,  se  hvid  sp.847^^. 
naar  kattene  rives,  bliver  der  unger 
af,  se  Kat  2.3.  1.2)  om  et  barn,  især  (navn- 
lig dagl.,  dial.)  et  (ganske)  lille  barn  (jf. 
Aars-,  Patteunge^  ell.  (mere  ell.  mindre  ned- 
sæt.) om  et  fattigt,  snavset,  besværligt, 
uartigt  barn  (jf.  Gade-,  Djævle-,  Rakker-, 
Ravne-,  Skarns-,  Skraale-,  Skrige-,  Stodder- 
unge ofl.).  *dencl  kaadmundet  unge  (o:  den 
næsvise  dreng).  Cit.  beg.  18. aarh. (NkS4°821. 
111).  Snotted  \JngQ.vAph.(1764).  den  lille 
fattige  Glut .  .  udstrakte  sine  smaae,  buttede 
Hænder.  Søsteren  .  .  saae  taus,  sørgmodigt 
smilende  op  til  mig.  „Sikke  stygge  Un- 
ger I"  hvidskede  L&ma..  Blich.(1920).XII.152. 
*Hun  dækked  ei  med  Blussel  |  Det  ene 
nøgne  Bryst,  |  Mens  Ungen  laae  og  kravled 
I  I  Lyngen.  Winth.HF. 40.  Stuen  var  fuld 
af  støiende  Unger.  F^SO.  *I  Skammekrogen 
med  sig,  |  uartige  \]nge\Hanebogen.(1890).51. 
Skøndt  Udtrykket  „at  vride  Halsen  om  paa 
Ungen"  jævnlig  høres,  griber  Barnemorder- 
sken kun  sjeldent  til  denne  Kvælningsmaade. 
KPont.Retsmed.1.187 .  *Paa  skindbredt  Briks 
.  .  I  Ruller  Eskimokvinden  |  med  yppige 
Yvere  |  sig  om  sin  diende  Unge.  JFJens.Di.* 
127.  naar  jeg  har  faaet  to  eller  tre  Unger, 
blir  jeg  rund  og  hoftesvær.  Gj/rLemc/ie.  »S./ F 
58.  en  rede  fuld  af  ell.  en  redefuld  (af)  unger, 
se  1.  Rede  2.i,  Redefuld.  ||  (jf.  bet.  1.3  og 
Kæle-,  Kællingunge;  talespr.)  som  kærlig, 
kælende  betegnelse  for  et  (mindre)  barn. 
*Ak  Gud,  hvor  det  (o:  et  maleri)  er  herligt 


levende!  |  Guds  Moder  .  .  |  Vor  Frelser  huld 
i  barnlig  Majestæt  |  .  .  Nei,  den  Unge  kunde 
jeg  I  Paa  Skiødet  tage,  kysse  tusend  Gange!  | 
Du  søde  Dreng!  Nei,  han  er  alt  for  deilig. 
Oehl.C.(1811).146.  Den  lille  fireaarige  Glut . . 
er  en  nydelig  Unge.  Sibb.II. 293.  *  Hører  Du 
det,  min  egen  Unge,  |  Nu  maa  du  kjønt 
holde  Tand  for  Tunge ;  |  Vor  Faer  .  .  trænger 
haardt    til    en    Miååa,gs-'LnnT.Rich.SD.105. 

10  Tulle  og  Marie  var  et  Par  yndige  Unger. 
SMich.S.123.  i  ssgr.  m.  propr.  som  l.led: 
Saa  blev  det  Elseungens  (o:  et  spædbarns) 
Spisetid.  And  Nx.MR.  120.  1.3)  (jf.  bet.  1.2 
slutn.;  talespr.)  som  (især  kærlig,  kælende, 
indsmigrende)  betegnelse  for  en  ung  person, 
især  ung  kvinde  (pige).  *Fye!  Min  Hierte 
søde  unge  .  ,  |  Den  stoere  Netthed,  som  hun 
tør  tillegge  mig,  |  Har  hun  langt  bedre  og 
i  større  Grad  hos  sig.FrHorn.8omnPoet.40. 

20  den  unge,  efter  den  nyeste  Mode  klædte 
Herre  . .  tilkastede  (den  unge  pige)  et  stjaalet 
Blik  og  hviskede:  „Du  søde  Unge!"6rt/i6. 
XII.169.  Amalie  (til  den  lidt  yngre  kusine 
Rikke:)  Hør,  min  Unge!  siig  mig  nu  reent 
ud  af  Posen,  hvad  du  egentlig  har  at  be- 
stille med  den  Student. Fosfr.  G. 73.  Du  (o: 
en  ung  slavinde)  er  en  god,  lille  Unge,  sagde 
M.a.m&.Etlar.SB.125.  raa  unge,  se  IV  raa  3.4. 
2)  med  videre  (uegl.)  anv.  2.1)  (fagl.  ell. 

30  spøg.)  om  ting,  der  ved  deres  ringe  stør- 
relse minder  om  en  unge  (l.i).  Tyrols 
største  Vandfald  .  .  er  dog  kun  en  Unge, 
selv  mod  det  i  Tivoli. H CAnd.B C Æ.1. 115. 
II  ^77' Skibsunge^  om  (ganske)  lille  baad. 
jf.:  i  Agterenden  af  Kajakken  havde  vi 
anbragt  en  saakaldet  „Unge",  o:  en  lille 
lufttæt,  kajakformet,  løstliggende  Kasse 
af  Skind.  EBluhme.  Fra  et  Ophold  i  Grønland. 
(1865).180.  II   (jf.  I.  Kalv  2.i;   om   lille  ø 

40  (ved  siden  af  en  større),  de  stenede  Holme 
Sydøst  for  (Ourø),  Rønø  og  dens  Unger. 
AchtonFriis.DØ.III.175.  \\  (jf.  bet.  2.2  og  ung 
3;  gart.)  om  lille,  ung  plante,  aflægger 
olgn.  Moth.Conv.S164.  om  yngleknopper  paa 
bladene  af  gulerodsbregne:  BerlHaveL.1.65. 
2.2)  (jf.  bet.  2.1  slutn.;  især  to)  om  hvad  der 
m.h.t.  oprindelse,  præg  olgn.  minder  om 
en  unge  (l.i);  barn  (1.4),  aflægger  (2.\ 
slutn.)  olgn.  *den  Rotterdamer  Unge,  |  Hvis 

50  Skye-berømte  Navn  er  end  paa  hver  Mands 
Tunge  (o:  Erasmus  af  Rotterdam).  Tychon. 
Ver  s. 351.  *Nytaaret  gaar  som  et  Barn  os  i 
Møde,  I  Solhvervets  Unge.  ThøgLars.W7. 
om  bogværk,  der  har  et  andet  (større)  som 
mønster:  „Danmarks  gamle  Folkeviser"  (fik) 
i  1882  til  (Svend  Grundtvigs)  store  Glæde 
„en  levende  unge":  Europas  andet  store 
iolkevisewasik.  DSt.1905.86.  jf.  (bet.  1.2  og) 
Aandsfoster:   Tak  for  Bemærkningerne  om 

60  mit  Manuskript  .  .  jeg  (vil  dog)  retfærdig- 
gjøre  mit  Renommé  ved  at  forsvare  min 
\inge.  J  Lange. (Br  åndes. Br. 1 1. 392). 

IJnge-,  i  ssgr.  I)  af  Unge  (l.i).  2)  (nu 
dial.)  af  ung;  se  Unge-folk,  -herre  u.  Ung- 


1376 


Vngedragt 


Ungerer 


1376 


folk,  -herre.  •(Irac:t,  en.  (zool.,  jæg.)  de 
unge  fugles  fjerklædning  (efter  at  dununger- 
nes dunklædning  er  afløst  af  fjer).  Kjærhøll. 
XXXIII.  Sal.Y498. 

vrngefseTf  adv.  (adj.,  subst.).  ['onge- 
|fæJr]  ungefehr.  Heysg.AG.60.  (tidligere  ofte 
(skrevet)  ongelær.  Worm.jSai.37'.  Eilsch.Phil 
Brev. 377.  Høysg.S.292.304.  VS0.IY0121. 
MO.II.279.  Meyer.' 714.  f  ohngefæ(h)r, 
-gefc(h)r.  Pflug.DP.8.  KomGrønneg.1.289.  lo 
Thielo.M.2f.  —  nu  ikke  i  rigsspr.  un- 
gefe(h)r.  Nysted.Rhetor.5.  Holb.Tyb.III.7. 
Høysg.AO.60).  (ænyd.  on-,  ungefær,  -fe(h)r, 
SV.  ungefår  (tidligere  ogs.  ungefehr  olgn.); 
fra  ty.  ungefåhr  (tidligere  alm.  o(h)ngefåhr, 
ænht.  on  gefehr,  mht.  an  gevære^  jf.  holl. 
ongeveer;  af  ty.  ohne,  uden,  og  gefåhr, 
fare,  otul,  fjendtlig  hensigt,  ondskab,  sideform 
til  ty.  gef ahr,  se  I.  Fare ;  jf.  ungef ærlig) 

1)  som  adv.  I.l)  f'„ Lidet  brugeligt." 750.  20 
IY0121)  t  ved  et  (rent)  tilfælde  ell.  træf; 
tilfældigvis;  uforsætlig,  han  taler  eder 
saa  haart  til,  naar  han  ongefær  møder  eder. 
Pamela.  1.76.  vAph.(1759).  Jeg  kom  der 
ganske  ongefær  0:  hændelsesviis,  uden  at 
have  foresat  mig  det.VS0.lV0121.  1.2) 
(i  rigsspr.  nu  især  arkais.  ell.  som  (spøg.) 
efterligning  af  gldgs.  ell.  folkeligt  spr.)  om- 
trent; saa  nogenlunde;  noget  nær;  paa 
det  nærmeste,  (især  (jf.  omtrent  1-2^  ved  30 
steds-,  tids-  ell.  navnlig  størrelsesbestemmelser; 
tidligere  ogs.  forkortet:  ung.  Lette  Anker 
ung.  ved  Miåå&g.  J  ens  Sør.  1 1. 3).  een  be- 
lejlig Kirke,  ungefær  midt  i  Herredet.  DL. 
2 — 16 — 12.  *Achl  sagde  Fogden,  hun  en 
stemme  haver  jo,  |  Fast  ungefehr  som  naar 
man  grynte  hør  vor  Soe?  Holb.Paars.238. 
Jeg  har  den  Ære  at  kiende  Herrens  Hierte. 
Det  gaar  ungefær  ligesaa  rigtigt  som  Hol- 
mens Klokke.so.Fgs.fi 732/77.4.  det  (var)  40 
ungefær  4,  6  eller  6  Uger  siden.  Paus.  C C7. 
77.36.  Da  jeg  gik  ind  ad  Porten  bankede 
mit  Hjerte  i  mig  ongefær  som  den  Dag,  vi 
sloges  med  S\ensken.Blich.(1920).VlI.20. 
Jo  Mester  1  det  bliver  ungefær  det  sundeste 
at  jeg  (0:  kobber  smedesvenden)  rubber  af. 
Hostr.G.llO.  *Min  Tante  veier  noget  nær  | 
En  fjorten  Lispund  ongeiæhr.Rantzau.D. 
Nr.7.  saadan  ungefær  gaar  det  næsten  im- 
mervæk, naar  een  skal  til  at  spidde  en  an-  50 
den.  Bergstedt.A.171.  ♦For  det  ved  vi  alle, 
at  (H.N.)  Andersen  |  er  ungefær  Kejser  i 
Kina.  Fr  Nygaard.  Flag  og  Vimpler.  (1920) .  48. 
Esp.372.  Feilb.II.748.  Dragens  Gloenhed  og 
Skin  var  saa  stor,  at  dend  giorde  ungefehr 
omtrent  samme  Virkning  paa  Himlens 
Poel,  som  det  mindre  Nattens  Lius,  jeg 
meener  Maanen  giør,  naar  det  er  udi  sin 
Qvarteers  Førsthed.  Holb.Bars.II.8. 

2)  t    (bet.  1    anv.)    som    adj.;    til    bet.  eb 
1.1:   tilfældig(t  indtrædende,  forekom- 
mende), der  .  .  findes  (ikke)  nogen  ongefær 
Hendeise  i  Yeråen.  Eilsch.Pnilhist.62.  vAph. 
(1759). 


3)  (bet.  1  anv.)  som  subst.,  af  intk.  ell. 
(i  præp.-forb.)  fk.  3.1)  f  '*^  bet.  l.i:  hæn- 
delse; tilfælde;  (slumpe)træf.  Urinerin- 
gen var  .  .  meget  besværlig,  og  det  var 
næsten  kun  et  Ungefær,  naar  det  lykkedes 
ham  at  udtømme  Vnuen.  BiblLæg.1815.126. 
Jeg  skylder  altsaa  et  Ongefær  den  Lykke 
at  see  Dem  her,  d.  e.  et  blot  Tilfælde.  VSO. 
IV.0121.  II  især  (jf.  smsi.)  i  præp.-forb.  m. 
sa.  bet.  som  bet.  l.i.  om  jeg,  eller  Arving 
efter  mig,  for  ohngefer  skulle  forefinde 
en  fattig  nødlidende  Lem,  som  .  .  var  skikket 
til  en  saa  kaldet  Pesthus-Lem.  Ci<.  2752.  ('C^r 
Brandt.Kbh.Pesthuus-Historie.(l 768) .23) .  Jeg 
bliver  da  staaende  som  af  en  Ongefær  og 
saae  rigtigt  til  om  det  ogsaa  var  den  Stumme. 
BlochSuhr.ÆS.Y197.  Det  skede  ved  en 
Ongefær  o:  en  Hændelse.  F50.7Y O 222. 
3.2)  (jf.  tilsvarende  anv.  af  jy.  (o  en)  gefær 
(Feilb.I.427.III.980);  nu  ikke  i  alm.  spr.)  til 
bet.  1.2:  paa  en  ungefær,  d.  s.  s.  bet.  1.2. 
*Du  veed  dog  vel  det  Sted,  saa  paa  en  on- 
gefær (Bagges.Ungd.1.89:  saa  noget  nær/  | 
Hvor  Suttung  nedsat  har  den  Drik,  jeg 
søger  her?  Bagges.  ComF. 22.  Jeg  skal  paa  en 
Ongefær  kunne  sige  det  o:  slumpende,  saa 
omtrent.  yS0.7Y  0222. 

ansefaerii;g^,  adj.  (ænyd.  d.s.;  fra  ty. 
ungef åhrlich ;  til  ungefær;  nu  næppe  br.) 
1)  (jf.  ungefær  l.i  og  2)  tilfældig;  som  adv.: 
en  og  anden  ungefehrlig  funden  Antiquitet. 
LTid.  1728. 152.  2)  (jf.  ungefær  I.2)  om- 
trentlig, de  Penge,  som  Bøgerne,  efter  dend 
ungef  ærlige  Taxt  var  ansatte  iox.Rostgaard. 
(Bruun.FR.II.85).  tvende  ohngefæhrlige  Ud- 
kastninger (0:  udkast,  tegninger). Gram.Breve. 
31.  EPont. Atlas. II. 24.83.  et  ungefærligt 
Overslag.  M72.27S0.7S4.  Nyerup.  UnivA.31. 
271.  II  som  adv.  denne  Bye  (skal)  være  stiftet 
og  bygget  af  den  berømmelige  Børge  Jarl, 
og  det  ongefehrlig  12b2.LTid.1726.591.  Byen, 
som  i  henseende  til  Størrelsen  og  Indvaa- 
nernes  Antal  ongefæhrlig  kand  lignes  med 
Marseilles.  smsi.273S.327. 

aii8:e-fødende,  part.  adj.  (zool.)  som 
føder  (levende)  unger;  levendefødende,  unge- 
fødende  Tandkarper.  KKLaursen.Akvarie-Bo- 
gen.(  1939). 129.  -herre,  en.  se  Ungherre. 
-løs,  adj.  (1.  br.)  som  er  uden  unge(r); 
ordspr.:  Ungeløs  Rede  bliver  let  kold.^nd 
Nx.DM.1.9. 

nn-gemen,  adj.  se  ugemen. 

tingen-svend,  en.  se  Ungersvend. 

I.  Unger,  en.  se  Ungarer. 

II.  unger,  adj.  se  ung.  Unger-,  t  ssgr. 
['on,9r-]  sideform  til  ung-;  fra  Ungersvend 
overf.  til  enkelte  andre  (især  poet.,  sj.)  ssgr.: 
♦Der  gik  en  Svend  og  en  Ungermø.fiøse. 
Bygevejr. (1892). 41.  ♦For  Ungerskjalden 
er  og  overflødig  |  Den  Skiærv,  Skjaldoldingen 
har  ofte  nøåig.Bagges.Danf.1.63.  Grundtv. 
Prøver  af  Snorro  og  Saxo.(1815).24. 

Uugerer,  uugersk,  se  Ungarer, 
ungarsk. 


1377 


VngermTend 


Ungkarl 


1378 


Unger -svend,  en.  (sj.  Ungen-. 
Grundtv.RS.121.  y/.  ungen  w.  ung^.  (ænyd. 
(glda.J  d.  s.  (DgF.I.lOéofl.  DaViser.VII. 
267);  jf.  ung(er)  svend  u.  ung  I.3  samt  Ung- 
svend ;  især  (9  (spec.  poet.,  arkais.,  som  efter- 
ligning af  folkevise- spr.)  ell.  spøg.)  ung  ugift 
mand;  yngling;  især:  rask,  sund,  livslysten 
ung  mand  (yngling),  spec.  som  en  ung  kvin- 
des tilbeder,  bejler  olgn.  *Saadan  er  Unger- 
svend i  sin  Troe,  |  Som  man  triner  paa  Trø- 
skebroe, f  Sandvig.]  Levninger  af  Middel  -Alde- 
rens Digtekunst.il. (1784). 54  (jf.  Trøskebro  og 
Mau.11042.  DgF.IV.358).  *Hør  Du  goden 
Ungersvend!  |  Leg  Ta velbord  med  mig! 
AbrahNyerRahb.IY122.  *Hvor  ofte  icke  maa 
(i  de  gamle  folkebøger)  \  Til  døde  plages,  nu 
en  Unger  Svend,  en  Møe  |  Af  en  fortvilet 
Skielm,  en  Gast  en  Ridder  Røe.Holb.Paars. 
320.  sa.KR.1.3.  Rahb.NF.I.202.  *Taarer  skal 
i  Øiet  staae,  |  Naar  min  Sang  I  høre;  |  Om 
saa  bold  en  Ungersvend,  |  Alle  fagre  Pigers 
Ven  (0:  Willemoes). Grundtv.Kvædl.171.  He- 
stehaven —  saa  hedder  dette  Forsamlings- 
sted .  .  Hvormangen  Ungersvend  .  .  finder 
her  sit  Hjertes  Dronning] Blich.(1920).X.108. 
Ungersvende  (Chr.VI:  de  udvalte  mænd; 
1931:  Ynglinge;  skulle  falde  hi&t.  Es.40.30. 
ude  i  Verden  er  ,  .  dejlige  Piger,  der  før  vil 
lide  den  forskrækkeligste  Død  end  blot 
tænke  paa  at  svige  den  Ungersvend,  som 
de  har  skjænket  deres  TTO.Schand.Fort.86. 
naar  man  skal  have  Bal,  og  en  Skare  Unger- 
svende, man  næppe  kender  af  Navn,  trop- 
per op  (paa  takkevisit).EGad.TT.123.  Korn 
giver  blomstrende  Ungersvende  (1871:  unge 
Karle),  Most  giver  blomstrende  Møer. S'acft. 
9.17(1931).  *  Ungersvenden  forsmaar  sin 
Seng,  I  før  Sol  staar  op  over  dugvaad  Eng. 
JVJens.Paaskebadet.(1937).86. 

Ung-folk,  et  ell.  pi.  ^Unge-.  LollO.). 
(jf.  unge  folk  u.  ung  I.3;  Q3  ell.  dial.)  unge 
mennesker  (folk);  de  unge,  ungdommen  (paa 
et  sted,  i  en  by  olgn.).  *Iros  han  kaldtes  af 
Ithakas  Ungfolk.  Wilst.Od.XVIII.v.6.  da  stod 
(højene)  ogsaa  om  Natten  paa  4  Pæle  som 
Ildsøjler,  og  Ungfolkene  samledes  for  at 
prøve  deres  Mod  ved  at  vove  sig  derud. 
SvOrundtv.DF .1 .165.  blandt  Ungfolkene  gled 
Blikket  til  Kresten,  og  der  kom  et  Glimt 
af  Spot  i  deres  kn^\gteT.Søiberg.L.213.  *I 
Aften  vil  Ungfolket  fejre  |  den  dejlige 
danske  Dag  (0:  sankt  Hans).FrNygaard.O. 
22.  II  spec.  (dial.)  om  unge,  nygifte  ægtefolk; 
jf.  unge  folk  (u.  ung  I.b).  Anden  Søndag 
efter  kom  de  (nygifte)  ned  til  mig  med  det 
Ønske,  som  hun  fremførte  i  Begges  Navn: 
at  maatte  „gaae  Ungfolk  i  Kirke"  samme 
D&g.Blich.(  1920). XXI X.33.  LollO.  UfF.  \\ 
(jf.  -tid;  sj.)  til  ung  4.1-2,  om  oldtids-,  urtids- 
folk.  *Ad  Aaerne  op,  i  en  Egebuls  Baad,  | 
Ungfolket  'kom. JV Jens. Paaskébadet. (19 37). 
20.  sa.VO.63.  -grammatiker,  en.  {efter 
ty.  junggrammatiker  (jf.  Junggrammatiker. 
KNyrop.  Adjektivernes  Kønsbøjning.  (1886). 3. 


Brøndum-Nielsen.DD.10.51.  SaVXIII.244); 
til  ung  4.3;  sprogv.,  mindre  &r.)  sprogfor- 
sker af  en  ved  midten  af  1870'erne  (i  Tysk- 
land) opstaaet  sprogvidenskabelig  retning,  der 
vilde  reformere  den  historiske  (sammenlig- 
nende) sprogforskning  efter  strengere  (lyd- 
historiske) principper.  HolgPed.(Tilsk.l927. 
11.371).  Jesp. Levned. 30.  jf.:  (den)  „ung- 
grammatiske"   retning.  Vilh  Thoms. Af h.I. 

10  186.  EolgPed.SN.271.  -gris,  en.  (jf.  -svin; 
især  landbr.)  ung  gris  (af  mindre  end  4  maa- 
neders  alder).  6  \]nggnsseT.Cit.l744.(PJen- 
sen.Snesere.(  1883). 123).  En  Unggris,  ca.  3 
Mdr.  gi.  PolitiE.^'/izl924.3.  -hed,  en.  ((3, 
sj.)  det  at  være  ung;  ungdom  (l.i).  Moth. 
TJ65.  den  raa  Kultus  af  Ungdommen,  den 
blotte  Unghed.  JVJens.MindetsTavle.(1941). 
70.  (jf.  Ungdom  2.2^  konkr.:  Naar  hørte 
man  andet  af  den  ældre  Hob  end  at  man 

20  var  en  Grønskolling,  den  halve  Del  af  ens 
Liv,  den  anden  Halvdel  var  man  i  Ung- 
hedens Øjne  senil.  sa.F0.5P.  -herre,  en. 
(1.  br.)  ung  herre;  ung  kavaler,  et  Par  Ung- 
herrer af  Kontorfaget.  5an9.L.253.  en  Skøn- 
hed, der  passiarer  dæmpet  med  en  af  Rios 
Ungherrer.  JacPaJwdan.FF.  66.  jf.  Junker 
1.4:  (han)  aulede  denne  nu  regierende 
Unge-Herre,  Ferdinandum  Carlum. P/iwgi. 
DP. 163.    -høved,    et.   (jf.  -kreatur;   især 

30  dial.).  Cit.l794.(Vider.II.561).  Blich.(1920). 
XXV  1 1 1. 140.  saa  skulde  han  .  .  ud  i  Mo- 
sen og  vande  Unghøvederne.  JaA;Zww.GP.52. 
AarbSorø.1924.14.  Feilb. 

Ung-karl,  en.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  ung- 
karl, no.  ungkar)  I)  (i  alm.  rigsspr.  nu  kun 
i  tilfælde,  der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende 
til  bet.  2)  ung  karl  (l.i);  ung  (voksen)  mands- 
person; yngling;  ungersvend,  en  bevæbnet 
og  kneisende  \]ngk&Tl.Ew.(1914).I.73.  Hun 

40  afmalede  .  .  hvor  ulige  større  Behag  det 
var  at  hvile  i  en  rask  Ungkarls  Arme  end  i 
en  gammel  udlevet  Ma,nås.  Biehl.  Ger v.LF. 
11.243.  *Hvad  vil  Du,  Ungkarl?  |  Vogt  Dig! 
Oehl. Fostbrødrene.  (1817).  96.  en  halwoxen 
Knøs,  i  Alder  mellem  Dreng  og  Ungkarl. 
HCAnd.OT.II.llO.  *Der  gaaer  hver  Ung- 
karl med  blanke  Skoe  |  Og  med  en  sølv- 
knappet Tiøie.  Hauch.LDR.17.  Derude  bru- 
nes og  barkes  Bondens.  Hud  i  Aarenes  Løb, 

50  der  hærdes  Ungkarlens  Muskler.  Skjoldb.KH. 
36.  jf.  Moth.  TJ64.  2)  (i  rigsspr.  nu  især 
i  lidt  gldgs.,  folkeligt  spr.)  voksen  mands- 
person, som  ikke  er  ell.  har  været  gift.  Er  jer 
Herre  ung  Karl,  eller  hånd  har  været  gift 
tiliorn?  Holb.HP.1.4.  der  er  flere  Ungkarle 
og  ugifte  Fruentimmer  nu  end  for  faae  Aar 
siden.  Tullin.  II.  258.  Han  døede  Ungkarl. 
Høy sg.  S. 43.  Det  er  ingen  Ungkarl  .  .  men 
en  gift  Ma.nd. Blich.(1920).X.lll.  ♦Det  var 

60  en  Aften  silde,  han  laasede  sin  Dør,  |  Og 
listed'  hen  i  Kroen,  som  Ungkarle  gjør. 
Winth.D.(1832).273.  Han  var  Ungkarl,  til 
han  var  over  40  A&r. Schand.O.I.120. 1  mange 
Aar  .  .  da  (Lars  Dinesen)  var  uden  anden 


XXV.    Rentrykt  "/„  1949 


87 


1379 


Ungkarle- 


IJngmø 


1380 


Stilling  end  sin  politiske,  benævntes  han 
højst  mærkeligt  med  Titlen  Ungkarl.  Brans- 
ager. Regering ogRigsdag.(1901). 177.  Den  gam- 
le Ramse,  som  Bønderne  kalder  Ungkarlens 
Bøn,  faldt  ham  ind:  „Jeg  beder  dig,  kære 
Gud,  at  jeg  ikke  maa  blive  gift  (osv.)."' 
IsakDm.FF.466.  Flemløse.97.  Feilb.  LollO. 
(tidligere)  i  lysnings-  ell.  vielsesformular  olgn. : 
Saa  tilspørger  jeg  dig  .  .  Ungkarl  .  .  N.  N. 
om  du  .  .  vil  have  denne  Pige  .  .  som  hos 
dig  staaer,  N.  N.  til  din  .  .  Ægtehustru?  .  . 
Ligeledes  tilspørger  jeg  dig  .  .  om  du  .  .  vil 
have  den  Ungkarl  .  .  som  hos  dig  .  .  staaer. 
PAFenger.Forslagtil  en  Alter-Bog. (187 4). 102. 
se  videre  u.  I.  Pige  1.2.  ||  (jf.  Pebersvend  S)  i 
fori.  gammel  ungkarl.  *Gid  ingen  længer 
som  Peber-Svend  og  gammel  Ungkarl  gaa. 
Wadsk.Brudevers  tilJP Ancher  sen.  (1737). )(2r. 
Eu).(1914).11.303.  en  gammel  Ungkarl  paa 
to  og  fiirsindstive  Aa.T.Blich.(1920).XY100. 
naar  de  gamle  Ungkarle  dø  blive  de  „Skronni- 
horser",  og  .  .  de  ugifte  Piger  blive  Viber. 
Thiele.III.74.  LollO.  3)  (jf.  nng-  1;  l.hr.) 
yngre  karl  (4)  paa  en  gaard.  Gaarde  jer  L.  og 
hans  Hustru  .  .  var  usædvanlig  flittige  og 
dygtige  Mennesker,  sled  i  det  fra  tidlig 
Morgen  til  sen  Aften  og  klarede  Bedriften 
ved  Hjælp  af  en  enkelt  VngksLil.  DagNyh.*/«. 
1933.3.SP.4. 

Ungkarle-,  i  ssgr.  (i  rigsspr.  nu  mindre 
hr.  Ungkarls-^  af  Ungkarl  2,  om  hvad  der 
hører  til,  (særlig)  passer  for,  er  særegent  for 
en  ungkarl;  saaledes  ogs.  fx.  Ungkarle-gilde, 
-hjem,  -husholdning,  -hybel,  -manér,  -mid- 
dag, -møbel,  -selskab,  -stue,  -tilværelse, 
-tone,  -værelse,  -væsen,  -bolig,  en.  (jf. 
-lej  lighed j.  man  savner  altid  i  en  Ungkarle- 
bolig Sporene  af  et  kvindeligt  Yæsen.  C Møll. 
PF.447.  en  Ungkarlebolig,  der  gjør  sig  for- 
trolig med  Tanken  om  at  blive  et  Peber- 
svendehjem. G;eLi2.25.  -dag,  en.  i  p.  (jf. 
-i\å):  Den  gamle  Sovesofa,  den,  Konferens- 
raaden  havde  brugt  i  sine  Studenter-  og 
Ungkarledage./S'c/iand.FY76.  GyrLemche.FS. 
212.  Ungkarls-:  Eolb.Bars.lI.14.  Bagges. 
Ungd.  1.237.  VSO.  Feilb.  UfF.  -  lejlig- 
he<l,  en.  (jf.  -bolig;.  Tops.FS.103.  (hans) 
Hustru  laa  stadig  syg,  der  laa  noget  af  en 
Ungkarlelejligheds  Tomhed  over  de  lave 
Værelser.  Schand.  0. 1. 105.  -liv,  et.  Ung- 
karle-Livet (er)  ikke  saa  moersomt,  at  det 
skulde  friste  mig  længere.  Rahb.Fort.1. 403. 
Kongen  (vilde)  gøre  Ende  paa  Ulrik  Fre- 
deriks vel  lystige  Ungkarleliv.  JPJac.7.63. 
Ungkarls-:  Erindringer  fra  et  Ungkarls- 
Liv  i  Kiøhenha.yn.  Bagger. 1. 247.  Schack.302. 
-skat,  en.  en  ugifte  mænd  paahvilende  særlig 
skat  (II).  PoWU1927.2.sp.l  (se  Ungpige  2.\). 
BerlKonv.XXII.240.  -stand,  en.  til  Stand 
6.8:  evig  XJngk&Tlest&nå.F Dreier.CR.68.  Wied. 
Fæd.35.  Ungkarls-:  *Jeg  ofte  i  min  Ung- 
Karls  Stand  .  .  |  En  Anstøds  Steen  har 
inndet.Graah.PT.1.277.  MO.  -tid,  en.  (jf. 
-dagj.  den  store  sort  betrukne  Sofa,  Faderen 


havde  bragt  med  fra  sin  Ungkarletid.  jS'fucfe. 
1.27.  Ungkarls-:  LarsClausen.Digte.(1898). 
15.  Feilb.  -vane,  en.  især  i  flt.:  (enke- 
manden) begyndte  .  .  at  falde  tilbage  til 
sine  Ungkarlevaner.  (T!/rLemc/ie.i^5.3.  Hjortø. 
Kr.78. 

Ung-kreatnr,  et.  (jf.  -høved,  -kræ, 
-kvæg,  -nød;  især  landbr.)  ungt  kreatur, 
spec.  (i  alm.  i  flt.)  om  hornkvæg  (unge  køer, 

10  tyre  ell.  (især)  kvier).  Vi  har  300  Køer  som 
malker,  og  over  100  Ungkreaturer.  Rørd.KK. 
65.  JakKnu.S.183.  -kræ,  et.  (-kre.  Feilb. 
Kværnd.  LollO.).  (ænyd.  ungkre;  jf.  Kræ 
2(i);  nu  dial.)  især  som  sammenfattende  be- 
tegnelse for  ungkreaturer.  ODLUtken.Oecono- 
mie.I.(1760).25.  Plage  og  Ungkræ  bør  man 
ikke  slippe  ud  paa  egen  Haand.  Dodf.i2.292. 
-kvinde,  en.  (jf.  -mand  1;  sj.)  ung  (ugift) 
kvinde.    Allerede    var    den    Lære    prædiket 

20  rundt  om,  at  hverken  Ungmand  eller  Ung- 
qvinde  skulde  tænke  paa  at  gifte  %\%.Sibb. 
Aa.1.31.  Femøs  største  odelsbonde  gifter  sig 
med  en  skøn  men  ilsindet  ungkvinde.  JSo^ens 
Verden.  1948.263.  jf.  Moth.U64.  -kvæg, 
et.  (især  landbr.)  ungkreatur  (kvie),  et  Par 
Ungqvæg.  FThaarup.  Bornholms  Amt.  (1810). 
27.  2  Køer  og  nogle  Ungqvæg.  J5orn/ioZms 
Avis.^'^/tl844.4.sp.l.  \\  i  alm.  spr.  koll.  *frisk 
opvoxende  Ungqvæg.  Riber. n.l65.  Driveren 

30  med  sit  Ungqvæg.  H  C And.K S. IL12.  Ung- 
kvæg tilligemed  Tyre  (Chr.Vl:  studene  med 
de  stærke  øxne).Es.34.7.  Kreaturerne  skulde 
ud  næste  Dag.  Pelle  skulde  vogte  Ung- 
kvæget. AndNx.PE.L40.  Landbo. 1. 633.  UfF. 
jf.  -stykke  1:  et  stykke  ungkvæg,  se  I. 
Stykke  4.4.  sml.  Ungkvægfodring.  Sal.T. 
1941-42.187.  Ungkvægstald.  LandbO.IV. 
703.  -mand,  en.  (ænyd.  d. s.  (bet.l),  oldn. 
ungmabr)    I)   (sj.)   i   al   alm.:   ung   mand; 

40  ungersvend;  yngling.  Sibb.Aa.L31  (se  u.  -kvin- 
de^.  en  gammel  Ungmand  (o:  Børge Thor- 
lacius).  HN Claus.  Optegnelser.  (1877).  23.  jf. 
Moth.U65.  2)  w.  spec.  bet.  2.1)  (jf.  bet.  2.2; 
sj.)  til  ung  1.1  og  e:  person,  der  er  ung 
ell.  ny  i  en  vis  virksomhed;  (ny)begynder. 
(Moltke  Bregentved)  erklærede  sig  bered  til 
at  træde  ind  i  det  nye  Ministerium  sam- 
men med  de  nyopløbne  Ungmænd,  som  da 
bleve  Ministre.  Sibb.  Samfundsbetragtninger.L 

50  (1865). 76.  2.2)  4>.  til  ung  l.i  ogf,:  d.  s.  s. 
Jungmand.  PalM.  ZL.  III.  442.  Kusk  Jens. 
Søm.361f.  BMikkels.TF.21.  jf.  Moth.U65. 
-mester,  en.  [l.e]  (især  foræld.).  Var 
endelig  (svendeprøven)  overstaaet  .  .  blev 
„Stykmesteren"  Medlem  af  Langet  som 
„Ungmester".  Villads  Christensen.  København 
1840-57 .(1912).278.  AJeppesen.Fradetgl.Kbh. 
(1935).  117.  -mø,  en.  (jf.  -pige;  iscer  o 
(navnlig  poet.,  arkais.)   ell.  spøg.,  iron.)    I) 

60  ung  mø  (I.l.i);  ung  jomfru,  pige.  Rahb. 
Sandsig.401.  *Hos  Ungmøen  (o:  jomfru  Ma- 
ria) hans  (o:  englen  Gabriels)  Tiltale  | 
Var:  du  Yndige  1  hihæ\.Grundtv.SS.II.197. 
♦Ungmø   sover   |    I   gammel   Mands   Arm. 


1381 


Ungnæb 


Ungsvend 


1382 


PMøll.ESJ.136.  *Jeg  (o:  Jcong  Valdemar) 
frister  dig  ei  længer,  nu  kjender  jeg  din 
Hu,  I  Christ  give,  hver  en  Ungmø  var  tro- 
fast som  du\Winth.D.(1828).lll.  Billedet 
fremstillede  hende  som  en  sextenaarig  Ung- 
mø, der  legede  med  et  Egern.  Bagger. BrL.82. 
En  fin  og  velopdragen  ung  Frøken.  Saadan 
ser  I  Maria,  naar  hun  om  Formiddagen 
skrider  ned  ad  Gaden  mellem  de  andre  kor- 
rekte og  ærbare  Ungmøer.  iVans.M. 23.  Isak 
Din.FF.466.  Ulledl:  »Sønderjyllands  Ung- 
mø, saa  fager  og  saa  skær,  |  blev  villig  ud- 
leveret til  Røvernes  BegiasT.  Ploug. NS. 174. 
2)  (mindre  Ir.)  ugift  kvinde  (især  uden  hen- 
syn til  alder);  ogs.:  (ældre)  pebermø.  En  gam- 
mel ungmø.  HjælpeO.  før  skal  Tøsen  sidde 
Ungmø  alle  sine  Dage,  end  leve  med  en 
Stodder.  Bergs.BR.97.  jf.:  en  meget  livlig 
Ungmø  paa  et  Par  og  tredive  k&x.CMøll. 
PF.46.  -næb,  et  (ell.  en),  (jf.  Næb  3;  talespr., 
1.  hr.)  ung,  fripostig  (næbbet)  person  (grøn- 
skolling). *see  mig  til  det  Ungnæbs  Utaal- 
modighed.Oehl.XII.153.  D&H.  -nød,  et. 
(jy.  ogs.  Ovner  ofi.  Aakj.yF.118.120.  sa. 
SV  VIII. 42.  Feilb.II.776(u.  ovnød). 1 1 1. 980). 
(ænyd.  glda.  d.  s.;  især  dial.)  ungkreatur. 
Reenb.II.238.  RasmWinth.S.146.  Et  Ungnød 
kommer  fra  Toften  farende  ind  i  Ran- 
gen. Blich.(  1920).  XXV  101.  Dér  og  ellers  i 
Heden,  hvor  der  var  Noget  at  gnave, 
gik  Byens  Ungnød  og  Faar  paa  Græs. 
Budde.JF.159.  om  Kresten  skulde  træffe  at 
have  et  og  andet  Ungnød  han  vilde  sælge? 
JVJens.LB.200.  Sydfynske  S. 118.  Feilb.  -pi- 
ge,  en.  I)  (uden  for  ssgr.  (se  ndf.)  nu  O, 
1.  br.)  ung  pige;  ungmø  (1).  Som  Ungpige 
havde  hun  hørt  til  de  gladeste  . ,  i  hele  Fri- 
menigheden. JVJens.  NH.  158.  AndNx.  DM. 
III. 34.  jf.  Moth.U65.  (';/. -pigeagtige  om  fø- 
lelser olgn.  som  hos  unge  piger:  hendes  An- 
sigt var  en  hvid  Maske  af  Fornemhed; 
men  der  var  Ungpige  bag  Masken,  Kin- 
der, der  godt  kunde  blusse.  TomKrist.OA.18. 
2)  m.  spec.  bet.  2.1)  (især  dial.)  d.  s.  s.  -mø  2. 
1831  holdt  Niels  Kragelund  Bryllup  med 
Ungpige  Maren  Niehda.tteT.  AarbHards.1937. 
25.  man  taler  om  Ungkarleskat,  men  man 
taler  ikke  om  en  Skat  for  Pebermøer  eller 
„Ungpiger".  Poi."/2i927. 2.  sp.  2.  UfF.  2.2) 
(fagl.,  1.  br.)  ung  (l.i,  l.e)  pige  (1.3),  (hus)- 
medhjælperske.  Vil  De  være  Ungpige?  N.  N. 
søger  en  kvik  Pige,  14 — 18  Aar,  der  kan 
gaa  til  Haande  i  Forretningen  .  .  Der  er 
Chancer  for  senere  at  blive  Elev.  Sorø Amts- 
iid.*/il947.9.sp.3.  jf.:  mit  japanske  Her- 
berges tjenende  }]ng^\ger.Haslund-Christen- 
sen.Asiatiske Strejf tog.(  1945). 52.  -pige-,  i 
ssgr.  især  af  -pige  1,  om  hvad  der  hører  til, 
er  særegent  for  en  ung  pige;  fx.:  Ungpige- 
aar,  -agtig  (Brandes. XI. 160.  en  fin,  ung- 
pigeagtig Rødme  skød  sig  op  i  hendes 
Kinder.  OM  Møll.  0. 35.  //.pigeagtig  1  og 
ungpigelig^,  -alder,  -ansigt,  -bog  (en  for 
unge   piger   skreven  ell.  særlig  beregnet  (let, 


romantisk)  bog.  Der  er  .  .  en  hel  Litteratur- 
gren, der  hedder  Ungpigebøger.  Bogfens Fer- 
den.1922.178),  -dage  (D&H.  hun  var  lidt 
lunefuld  i  sine  Ungpigedage.  Men  jeg  troede, 
det  gik  over,  naar  hun  blev  giit. PoulSør. 
BS. 88),  -drøm  øderes  (o:  de  unge  pigers) 
Ungpigedrømme  om  Romantik,  Ridderlig- 
hed og  god  Tone.  I sakDin.FF. 114),  -figur, 
-kjole,  -kulør  ((om)  den  blussende  .  .  hed- 

10  der  det  (om  begge  køn),  at  man  har  fået 
sin  ungpigekulør  igen.  Bom.  S. 55),  -latter 
^Edith  lo  med  en  kaad,  løssluppen  ungpige- 
latter.  fiørZ?/A;.f7r.728e,  -længsel,  -navn  (jf. 
Ungpige  2.1,  om  pigenavn  (1).  Bl&T  ),  -ring 
('Guldring  (Ungpigering),  med  3  Perler  og 
3  smaa  Sdi&rer. PolitiE.KosterbVyr2l924.1. 
sp.2),  -smil,  -stemme,  -tanke,  -tilværelse, 
-vane(r),  -værelse  (Elling.H.131).  -pige- 
lig, aaj.  (ta,  mindre  br.)   adj.  til  -pige  1: 

20  hørende  til,  særegen  for  en  ung  pige;  ungpige-. 
Jenny  sørgede,  men  besluttede  sig  til  at 
vise  en  ægte,  ungpigelig  Standhaftighed  og, 
paa  Forlangende,  troligt  opbevare  sit  Hjerte 
til  Hr.  Iversen.  Tops.  5^.  i62.  dette  Udtryk 
var  Skalkeskjul  for  et  ungpigeligt  Koketteri. 
Nathans. F. 102.  Bønnelycke.A.183.  jf.:  (jeg) 
følte  mig  .  .  ilde  berørt  paa  hendes  Ung- 
pige ligheds  Yegne. PEBenzon.S.144. 
Ungrer,  en.  se  Ungarer. 
Ung-skov,  en.  (især  forst.)  skov  (træ- 
samfund) af  endnu  ikke  fuldvoksne  træer 
(som  endnu  ikke  er  tjenlige  til  hugst;  mods. 
Højskov^.  Olufs.Landoecon.385.  Hist  og  her 
var  isolerede  Trægrupper,  som  Maanen  ikke 
kunde  trænge  igennem;  saa  var  der  tynd 
Ungskov,  hvor  Maanelyset  spøgede  frit  om- 
kring paa  grusbelagte  Ga.nge.Drachm.T.107. 
et  gammelt  Træ  (ragede)  højt  op  over  Ung- 
skoven. Jørg.LT.lOl.  den  Ungskov,  der  skul- 

40  de  vokse  op  til  store  Træer.  Frem.DN. 281. 
i  sammenligning:  Skal  jeg  tilsidst  staae  ene 
.  .  liig  en  gammel  bemosset  Eeg  midt  i 
den  frodigt  voxende  Ungskov?  Blich.(  1920). 
XXIV.21.  den  fuldstændige  Mangel  paa 
strømmende  Bevægelse,  hvori  Dage  paa 
Landet  kan  glide  hen,  alt  som  Mennesker 
gro  stille  op  som  Ungskoven.  S chand.  S B. 40. 
-skae.  et.  (især  landbr.)  dyrskue  for  unge 
dyr.  Fællesskuer  for  unge  Dyr  —  Ungskuer 

50  (2  og  3  Aars  Hingste  og  Hopper,  Tyre  over 
1  og  under  3  Aar,  Ungkvæg  (Kvier)  over  1 
og  under  3  Aar,  Væddere  og  Faar  (1  Aars 
og  2  Aars),  Orner  og  Søer).  LandbO.1. 633. 
Anesen.JG.21.  -stykke,  et.  I)  (dial.)  et 
stykke  (L4.4)  ungkvæg;  ungkreatur.  Strange. 
IP.II.79.  UfF.  2)  (bryg.)  gulv  med  maltbyg 
paa  det  første  stadium  af  spiringen.  Bryg. 
(1941).  -avend,  en.  (oldn.  ungsveinn;  //. 
Ungersvend  og  ung  svend  u.  ung  1.3)  spec. 

60  i  flg.  anv.:  I)  (sj.)  til  Svend  1,  om  ung  ugift 
mand;  ungersvend;  ungkarl.  Bruden  bliver 
dandset  af  Møernes  Lag,  og  Brudgommen  af 
Ungsvendenes. C  J  Møller.  KongSvend.(1808). 
29.  2)  (fagl.)  til  ung  1.6  og  Svend  2.2,  om 


8V 


1383 


Ungsvm 


Uniform- 


1384 


ung  haandværkssvend  (lige  efter  læretidens 
udløl).  NicNeiiendam.Vy.25.  PoV"/ 71945.10. 
sp.3.  -svin,  et.  (ænyd.  d.s.;  jf.  -gris;  især 
landlr.)  Amberg.  Ungsvin  er  en  Betegnelse 
for  Svin  i  Udviklingsalderen  mellem  20 — 60 
Kg.  LandbO.IY704.  Ungsvin  .  .  ca.  7  Uger 
gi.  PolitiE.  KosterbV/i  1925.2.sp.2.  -søster, 
en.  (jf.  -broder;  1.  Ir.)  kvindelig  novice,  jeg 
har  en  ældre  Søster,  som  er  i  Solsbjerg 
Kloster  ved  Visby  som  Ungsøster.  HF  Ew. 
VT.I.57.  -tid,  en.  [4.1-2]  (jf.  -folk  slutn.; 
arkæol.,  1.  br.)  fjern  fortid;  urtid;  oldtid. 
biologisk  er  Begrebet  Oldtid  absurd,  her 
vilde  man  snarere  tale  om  en  Ungtid.  JF 
Jens.RT.140(jf.  HarryAnd.JL.252.301).  De 
Tider,  der  ligger  længst  tilbage  er  de  yng- 
ste, og  de  svarer  til  Barndommen.  Man 
skulde  derfor  vende  Begrebet  Oldtid  om 
og  tale  om  en  Ungtid  i  Stedet  tor.  JV Jens. 
VO.ll.  JohsBrøndst.  DO.  1.175.  -tjener, 
en.  (fagl.)  til  ung  1(6)  og  Tjener  3.3:  Aase 
Hans.Vr.227.  „Hvorledes  er  en  Overtjener 
lønnet?"  .  .  „Udelukkende  af  sine  Drikke- 
penge .  .  hvoraf  han  skal  betale  Piccoloer 
og  Ungtjenere." Poi."/.2926.S.sp.2.  To  Ung- 
tjenere mindst  4  Aar  ved  Faget,  antages 
snarest.  JyllP.^/iil943.9.sp.4.  -vin,  en.  (nu 
næppe  br.)  ung  (4.i)  vin.  ChrBorup.PM.128. 
suur  og  tynd  JJngviin.Backhausen.Tydsker- 
nesFærdiJylland.(1864).7. 

I.  Ilniform,  en.  funi'fcor'm,  især  i 
mere  folkeligt  spr.:  oni-]  (tidligere  ogs.  (skre- 
vet) m.  fr.  form:  Uniforme.  Holb.Ep.II.411. 
V\142.  vAph.(1759)).  flt.  -er.  (sv.  no.  ty. 
holl.  eng.  d.  s.;  fra  fr.  uniforme;  af  II.  uni- 
form) en  for  visse  civile  (2.i)  personer  (højere 
statsembedsmænd,  hoffunktionærer  (jf.  Hof- 
uniform^,  politimænd,  post-  og  trafiktjene- 
stemænd ofl.)  ell.  (især;  jf.  Mundering  2,  Sol- 
datertøj 2)  for  militære  bestemt  (norme- 
ret) (tjeneste)dragt,  der  ved  sit  sær- 
lige, for  en  vis  gruppe  ensartede  udstyr 
(form,  farve,  distinktioner  olgn.)  karakte- 
riserer bæreren  som  hørende  til  en  vis 
(embeds-  ell.  tjenestemands)klasse,  især  med 
forestilling  om  iøjnefaldende  farver,  sær- 
lige (gradsbetegnende)  kendetegn,  blan- 
ke knapper  olgn.;  dels  (spec.  i  forb.  fuld 
uniform)  om  alle  de  hertil  hørende  (syn- 
lige) udstyrsdele  (med  hovedbeklædning,  or- 
denstegn, sidevaaben  olgn.),  dels  spec.  om 
de  egl.  beklædningsdele  (jf.  Overmunderingj, 
navnlig  (uniforms) frakken,  ogs.  i  forb.  halv 
uniform  om  (overordnede  sporvej stjeneste- 
mænds)  kappe,  kasket  olgn.  (Kbh.s Sporveje. 
(1936).53);  ofte  (spec.  om  militære  personer; 
jf.  I.  Trøje  1  slutn.)  i  forb.  komme,  trække 
(NatTid.^yil948.10.sp.l),  være  i  uniform, 
bære  uniform  (Heib.KS.80.  Scheller.Mar 
O.),  ogs.  som  udtryk  for  (paabegyndt)  tjeneste 
olgn.  den  saa  kaldne  Uniforme  eller  Mon- 
dering,  som  udi  Ludv.  14.  Tid  blev  inven- 
teret  udi  Frankrig,  er  bleven  efterfulgt  af 
andre  Europæiske  Krigs-Folk,  efterdi  saadan 


Liighed  udi  Krigs-Dragten  medfører  stor 
Ziirlighed  og  Beqvemheå.  Holi.Ep.V*.142. 
Uniform  og  glimrende  Vaaben  giør  enhver 
Kriger  kiendelig  fra  Kiøbstædmanden.  Bagf- 
ges.NK.89.  Geværet  holdt  de  (o:  tinsolda- 
terne) i  Armen  .  .  rød  og  blaa,  nok  saa  deilig 
var  \]mfoTmen.HCAnd.(1919).I.203.  Borge- 
mesteren stod  i  fuld  Uniform  ligeoverfor  et 
stort  Speil  i  sin  Dagligstue. /ng.ÆF. 777.97. 

10  (soldaten)  stillede  i  fuld  Uniform.  Casse.7£. 
30.  ikke  enhver  Tjenestedragt  .  .  er  en  Uni- 
form. Eksempel:  Præstekjolen. Da^iVt/7i."/, 
1934.9.sp.3.  unge  Piger  fra  en  Klosterskole 
(kan)  siges  at  bære  dennes  Uniform,  saa- 
vel  som  Sygeplejersken,  swisf.  Stalin  er  den 
eneste  Feltmarskal,  som  aldrig  har  baaret 
en  Uniform  før  sit  40.  Aar.  Fangedragten 
(som  Stalin  bar  som  statsfange)  er  ikke 
nogen  JJmform.  BerlTid."/il948.Aft.l.  ||  (ofte 

20  spøg.)  om  klædedragt  af  lignende  (ensartet) 
besfcaffenhed.  et  Mandfolk  og  et  Kvindfolk, 
begge  i  reglementerte  fuurske  Uniformer. 
Blich.(  1920). XXI X.22.  (han)  tænkte  paa, 
at  han  selv  var  i  Uniform  (o:  selskabsdragt, 
kjole). Drachm.F. 1.402.  jf.  Adamskostume: 
*Eens  Uniform  har  (ved  badning)  de  Simple, 
de  Rige,  |  Bølgerne  kjende  til  Mennesker 
\\m\Rich.SD.73.  jf.  Skorstensfeieruni- 
ioim.Blich.  (1920). XXV  III. 112.  \\  (jf.  nni- 

30  formere  1)  overf.,  om  hvad  der  virker  lige- 
som en  uniform,  hindrer  individualitetens  frie 
udfoldelse,  udvisker  særpræg,  (litteraturhisto- 
rien) tvinger  ikke  Digteren  til  at  bære  an- 
den Uniform  end  den,  som  passer  ham. 
H Schwanenfl.Be.l.  den  Frihed,  der  samler 
Menneskene  som  Numre  i  Rækken,  der 
nivellerer  og  blot  er  en  ny  stram  Uniform. 
Starcke.VK.43.  ||  (l.br.)  uniformeret  per- 
son, man  kunde  lejlighedsvis  blive  bange, 

40  naar  man  passerede  en  af  de  mere  indædte 
uniformer  paa  gaden  .  .  men  ogsaa  unifor- 
merne havde  haard  hud  af  at  ruske  i  et 
snævert  budgets  ieTntTeramer.NisPet. Mule- 
posen. (1942).  15.  II.  uniform,  adj.  [uni- 
'fcor'm]  {fra  fr.  uniforme,  lat.  uniformis,  af 
lat.  unus,  een  (se  II.  en^,  og  formå,  form  (se 
Form^;  jf.  I.  Uniform,  uniformere;  CP,  nu 
mindre  br.)  ensartet;  ensdannet;  formet 
efter    en    bestemt    norm;    uniformeret. 

50  udi  alle  Navigations-Skoler  (skal)  bruges 
en  uniform  InioTma.tions-M.aa.de.  Lavsartikler 
'^i  1707. §5.  Verdens  Materie,  som  udi  Be- 
gyndelsen var  uniform,  er  siden  deelt  udi 
mange  smaae  Particler,  alle  begavede  med 
Be\æge\se.Holb.JH.I.5.  Det  brogede  er  det 
ægte,  det  oprindelige.  Det  graa,  det  uni- 
forme, tilhører  vor  seneste  Tid.  Drachm.X. 
125.  (England)  er  et  Gentlemanland,  uni- 
formt uden   Uniformer  indenfor  det   mest 

60  mangfoldige  Verdenssceneri.  KLars.  OHF.  I. 
179.  jf.  I.  Uniform:  en  Uniform  Mundering 
(for)  de  virkelige  Ca.deteT.  EPont.Atlas.il. 
183.  en  Uniform  Skihsdragt.  Lodde.  S H.  7. 
Uniform-)  i  ssgr.  se  Uniforms-,  unifor- 


1386 


nniformere 


Union 


1386 


mere,  v.  [unifor'meJra,  især  i  mere  folkeligt 
spr.:  oni-]  -ede  ell.  (mindre  ir.)  -te  (part. 
uniformert.  Drachm.DM.171).  vbs.  -Ing  (s.  d.). 
(fra  fr.  uniformer;  til  II.  uniform  ell.  (i  bet.  2) 
I.  Uniform)  I)  o  forme  paa  en  ensartet 
(ell.  samme)  maade,  efter  en  bestemt  norm 
(med  undertrykkelse  af  individuelt  særpræg); 
gøre  uniform;  ensforme;  ensrette.  JBa- 
den.FrO.II.  Lysten  til  at  uniformere  Stats- 
kirken var  .  .  fremherskende.  Brand<.f'Z{rA;e-  i'o 
tid.1845/46.795).  vi  (søger)  at  tage  indivi- 
duelt paa  Børnene  og  ikke  uniformere  dem 
for  st3STkt.GadsMag.1931.163.  2)  udstyre 
med,  forsyne  med,  iføre  uniform  (I). 
JBaden.FrO.II.  (Bornholms  krigsfolk)  tjener 
uden  Lønning  og  uniformerer  sig  selv.  PiV^ 
Skovgaard.BS.114.  De  sovjetrussiske  Bank- 
funktionærer vil  i  Fremtiden  bære  Uniform. 
For  nylig  blev  ogsaa  Minearbejderne  uni- 
formeret .  .  hvilket  (minder  om)  det  nazi-  20 
stiske  Diktatur,  der  (næsten)  havde  uni- 
formeret hele  den  tyske  Nation.  A^a^Ttd.'*/, 
1948.10.sp.l.  jl  nu  især  (navnlig  d,  emb.) 
i  part.  uniformeret  brugt  som  adj.:  som 
bærer  uniform.  *Nu  bøier  (feltlægen)  sig 
fremad  |  Og  Kappefligen  raskt  tilbage  slaar  | 
Uniformert,  men  intet  Ordensbaand.  Drachm. 
DM.171.  Vægterinstitutionen  (i  Randers) 
afskaffedes  for  at  erstattes  af  et  militært 
uddannet  og  uniformeret  Politikorps  efter  30 
Københavns  Mønster.  PonM).265.  CP  Uni- 
formering, en.  vbs.  til  uniformere;  ogs. 
med  overgang  til  konkr.  bet.,  om  den  herved 
frembragte  tiJstand  (form,  beklædning).  I)  til 
uniformere  1.  hun  følte  sig  personligt  stødt 
tilbage  af  Sindenes  Uniformering.  Prondes. 
XIV.64.  En  gennemgribende  Mekanisering 
og  Uniformering  af  Valgkampen  havde 
fundet  Sted.  PDrac/im.D.2ii.  2)  til  unifor- 
mere 2.  en  militær  Pedant  vilde  vistnok  have  40 
sine  Bemærkninger  at  gøre  om  Uniforme- 
ringen .  .  i  dette  Kompagni.  JLangfe.//.369. 
Vor  Borgervæbning  streifede  i  Henseende  til 
Uniformering  og  Holdning  lidt  ind  paa  Kar- 
rikaturens  Omraade.  Davids.  KK.  27.  Uni  - 
forms-,  i  ssgr.  (1.  br.  Uniform-^,  af 
I.  Uniform;  sadledes  Uniforms-benklæder, 
-bukser,  -del,  -effekter,  -frakke  ^Selv  bar 
han  (0:  en  prins)  en  smuk  Uniformsfrak 
af  egen  fantastisk  Opfindelse. /wgr.ÆP.F//.  50 
27.  Herredsfogden  .  .  havde  aabenstaaende 
Uniformsfrakke.DmcÆw. FT.275^,  -genstand, 
-hue  (Si&B.  NatTid.^ya913.M.Till.l.sp.l), 
-jakke,  -kappe,  -kasket  (J  ae  And. Er. 11.15. 
Uniform-;  Rønberg. OK. 98.  JernbaneT.^fi% 
1937.7.sp.4),  -kjole  f'Du  (0:  én  kammer- 
junker) har  jo  din  nye  Uniformskjole  paa. 
Ja,  den  stikker  i  0inene.Hrz.XVn.248. 
Scheller.MarO.),  -knap,  -krave,  -løs  (1.  br.: 
uden  uniform;  ikke  uniformeret,  uniform-:  eo 
Det  var  det  uniformløse  Folk,  der  reiste 
sig.  Monrad.PD.31),  -pligt,  -reglement, 
-skræd(d)er(i),  -slag  ^Uniformsslag  med 
Rætte.  Scheller.MarO.),   -støvle,   -trøje   ofl. 


Unikum,  et.  [iuJni|kom]  flt.  -(m)er 
['uJniikom'ar]  (PoVUl942.4.sp.2)  ell.  (i  alm., 
m.  lat.  flt.-form)  unika  (unica)  (VilhAnd.Litt. 
IV.  400.  Plesner.B.46).  (intk.  af  lat.  unicus, 
eneste,  afl.  af  unus,  een  (se  II.  en);  især  cp) 
noget,  som  er  det  eneste  (eksemplar)  i  sin 
art;  noget  i  sin  art  enestaaende;  noget, 
som  er  uden  lige;  noget  højst  usæd- 
vanligt, sjældent;  ofte  spec.:  noget  i  ene- 
staaende grad  fortræffeligt,  udmærket.  Meyer.^ 
hans  Sprog  blev  et  Unicum  ved  Renhed 
og  Kiait.Brandes.Volt.il.  55.  en  Statuette 
.  .  en  antik  Bronze,  Unikum.  JF Jens.  i2P. 
44.  „Fallesen  er  dog  en  snurrig,  mærkelig 
Mand,"  sagde  Hr.  Abrahams,  „han  er  et 
Unicum."  AnnaBloch.  Fra  en  anden  Tid.(1930) . 
80.  (H.C.)  Andersen  .  .  var  et  Unicum  til 
at  anbefale  sig  selv.  K Munk.  A.  8.  \\  med 
rwermere  bestemmelse  af  arten  ved  præp.  af 
(A.17.3).  han  var  .  ,  et  Unikum  af  Finhed 
og  Agtværdighed.  Bregend.  Thora.  (1926).  46. 
MartinAHans.NO.25. 

Union,  en.  [uni'oJn]  flt.  -er.  (fra  sen. 
lat.  unio  (gen.  unionist  enhed,  af  unus,  een 
(se  II.  en^;  især  fagl.) 

I)  forbund  (1(5-6));  sammenslutning 
(af  større,  mere  omfattende,  kontraktmæssig 
sikret  art,  med  fælles  virke,  organisation  olgn.). 
I.l)  i  al  alm.  Moth.  Conv.  U21.  En  For- 
ening (Union)  til  gensidig  Beskyttelse  af 
den  industrielle  Ejendomsret.  £fagfe.*257.  Uni- 
onen af  danske  Provins-Kulimportører.  ZraÆ. 
1946.11.2628.  I.2)  (jf.  Personal-,  Realunion; 
hist.,  polit.)  sammenslutning  af  to  ell. 
flere  stater.  Slange.ChrIV.425.  en  Union  uden 
andet  Fællesskab  end  den  fælles  Konge  (er) 
en  tom  og  blot  formel  YoTme\.Lehm.IV.145. 
Allerede  forinden  Verdenskrigen  havde  In- 
teressefællesskabet mellem  Staterne  givet  sig 
Udtryk  i  en  Række  Sammenslutninger  {Vini- 
oner). Hage.^372.  jf.  Forbund  I.2  ogf  1.4:  Og- 
saa mine  Ord  skulle  sigte  til  en  Union, 
dog  ikke  til  den  store,  verdenshistoriske 
mellem  Nordens  Mænd;  men  til  den  lille, 
ældgamle,  og  dog  evigunge,  den  Union, 
der  sluttes  mellem  Mand  og  Kvinde. jffosir. 
SpT.I.l.  hertil  bl.  a.  Unions- skat  (spec. 
hist.,  om  en  i  de  forenede  riger  Danmark 
og  Norge  opkrævet  skat,  der  anvendtes  til  den 
staaende  hvervede  hær.  Holb.DNB.708.  Danm 
RigHist.IV228) ;  m.  h.  t.  Sverrigs  og  Norges 
forening  1814-1905:  Unions-land  ^Norge 
holder  skarpt  Øje  med  det  større  Unions- 
land,  det  er  i  Stand  til  at  gøre  Norge  For- 
træd./Scftand.O.I/.ifiO^,  -mærke  (BerlKonv. 
XXII.243)  ell.  -tegn  (et  af  det  svenske  og 
det  norske  flags  farver  sammensat  mærke. 
GyldendLeks.1522).  \\  spec.  om  den  i  Kalmar 
1397  sluttede  (i  1523  opløste)  forbindelse  mel- 
lem de  tre  nordiske  riger  (Kalmarunionen). 
DanmRigHist.il. 382.  Tiden  fra  Valdemar 
Atterdag  til  Unionens  Ophør.  Dahlerup. Spr H. 
30.  især  i  ssgr.  som  Unions-konge  (Brandt. 
CP.IO.    DanmRig Hist. III. 140),    -tid(en) 


1387 


Unitar 


llniTersalgeni 


1388 


(NyerupRahl.  II.  200.  Danm  Rig  Hist.  III.  3). 
jf.:  den  mægtige  Uniondronning  (o:  Mar- 
grethe ).H  C  And.(  1919). lY.  12.  II  om  forbund 
mellem  stater  m.  h.  t.  visse  begrænsede  forhold, 
fx.  mønt-  og  toldordning,  der  dannes  .  .  Mønt- 
forbund (Unioner),  indenfor  hvilke  Staterne 
gensidig  tillægge  hverandres  Mønt,  i  større 
eller  mindre  Udstrækning,  lovlig  Kurs  jævn- 
sides med  deres  egen.IIage.^359.  især  i  ssgr. 
som  Mønt-  (Hag.VII.382.  VerdenGD.IV.2.  lo 
353),  Toldunion  (s.d.).  jf.:  Bernerunionen, 
stiftet  1886  (til  beskyttelse  af  den  litterære 
og  kunstneriske  ejendomsret).  Hag.1. 431.  1.3) 
om  landomraade,  dannet  ved  en  union 
(1.2).  jf.  Sovjetunion.  ||  (jarg.,  gldgs.)  efter 
eng.  (amerikansk)  om  de  nordamerikanske 
fristater,  man  seer  virkelig  i  den  senere 
tid  undertiden  unionen  brugt  om  de  for- 
enede stater.  Selmer.  Nye  bidrag.  (1867).  163. 
Jeg  var  i  Unionen  i  fem  Maaneder.  ZLars.  20 
Ci.99. 

2)  om  ting,  der  er  sammensat  af  to 
dele  ell.  to  forskellige  stoffer.  \\  f  Union 
,  .  fx.  halvlinned,  ha\y\i\d.ent.Sterm.Textil. 
(1937).194.  Manufakt.(  1942). 118.  \\  0  for- 
bindelsesstykke  (muffe),  der  bestaar  af 
to  (ved  en  møtrik  samlede)  halvdele.  SkotøjsO. 
121.  TeknLeks.L575.III.587. 

Unitar,  en.  [uni'ta^r]  (især  tidligere 
Unitar! er.  Meyer.^-'').  fit.  -er  ell.  (især  tid-  30 
ligere)  uiiitarier(e)  (ConvLex.XV.  331.  JBa- 
den.FrO.  Meyer.*-''),  {af  sen.  lat.  unitarius, 
til  lat.  unitas,  enhed,  af  unus,  een  (se  II.  en^; 
relig.)  tilhænger  af  en  kirkelig  retning, 
der  forkaster  læren  om  treenigheden  og  kun 
antager  een  person  i  guddommen.  Conv 
Lex.  XV 331.  Alex  Rasmussen.  Unitarismen. 
(1907).99.  1900—18  /var  U.  Birkedal)  Uni- 
tarernes Præst  i  Kbh.  BiogrL.*III.134.  uni- 
tarisk, adj.  [uni'ta'ris^]  (relig.)  adj.  til  40 
Unitar.  S&B.  unitariske  Anskuelser.  iSfcr. 
(GR.) y»  1904.  Unitarisme,  en.  [uni- 
ta'risma]  (relig.)  unitarisk  lære  ell.  (kir- 
kehg)  retning.  NordConvLex.Y.657.  Uni- 
tarismen, dens  Historie  og  Theologi.  J-Zex 
Rasmussen.(bogtitel.l907). 

Univers,  et.  [uni'vBfs]  (nu  især  arkais. 
Universum.  Leth.(1800).  Oehl.XIY43.  Jak 
Knu.CD.7).  {fra  lat.  universum,  intk.  af 
adj.  uni versus,  hel,  fuldstændig,  altomfat-  50 
tende,  af  unus,  een  (se  II.  en^,  og  part. 
versus,  vendt  (jf.  VersJ,  egl.:  vendt  mod  eet 
punkt,  sammenfattet  til  en  enhed;  13  ell. 
fagl.)  verden  som  et  hele;  verdensalt(et) 
(jf.  II.  Alt  2).  komme  paa  Spor  efter  den 
Analogie,  der  .  .  synes  at  gaae  igjennem 
hele  ijmveTset.PMøll.ES.III.41.  Jorden  er 
kun  et  lille  Punkt  i  Uniweiset.  Kierk.XlY 
193.  ♦Drei  kun  Universet  helt  omkring,  | 
Vend  kun  op  og  ned  paa  alle  Ting  .  .  |  Rør  eo 
blot  ikke  ved  min  gamle  Jul.PFaber.YY115. 
en  Theori  for  et  Univers  i  Ligevægt.  LuplauJ. 
S. 454.  jf.:  Meyer's  Universum,  eller  Billeder 
og    Beskrivelser    af    det    Seeværdigste    og 


Mærkværdigste  .  .  paa  den  hele  Jorå.Oehl. 
(overs.bogtitel.1835-42) . 

universal,  adj  [univBr'saU]  {ænyd.  d  s.; 
fra  lat.  universalis,  afl.  af  universus,  hel,  fuld- 
stændig, altomfattende  (se  Uni  vers  j;  (uden  for 
ssgr.)  nu  l.br.)  (alt) omfattende;  almen; 
almindelig;  universel.  Hvis  Jerusalems 
Skoemager  .  .  havde  villet  paatage  sig  at 
sammenskrive  en  universal  Geographie,  havde 
man  kunnet  være  forvisset  om  et  autentiqve 
Verk.  Holb.  Ep.  III.  145.  eneste  og  univer- 
sal Arving  (jf.  Universalarving^.  Sfampe.F/. 
20.  de  sammenfattende  (universale)  Henvis- 
ningsord.  Mikkels.  SproglS.57.  Universal- 
i  ssgr.  (især  CP  ell.  fagl.)  af  imiversal,  som 
udtryk  for,  hvad  der  er  af  (alt) omfattende, 
almen  art,  ikke  begrænset  til  et  enkelt  særligt 
omraade  (mods.  Special-^-  saaledes  (foruden  de 
ndf.  anførte)  talrige  let  forstaaelige  ell.  mindre 
br.  ssgr.  som  Universal-bibliografi,  -biblio- 
tek, -forsikring,  -konkurs,  -leksikon,  -ord- 
bog, -studium,  -uddannelse;  om  (person 
med)  omfattende,  vidtspændende,  almen  be- 
gavelse (jf.  -geni^.-  Universal-aand,  -digter, 
-hoved;  (især  0)  om  redskab,  der  kan 
bruges  i  flere  øjemed,  indstilles  til  forskellig 
anvendelse  olgn.:  Uni  versal-bor,  -dirk,  -fat- 
ning, -fræsemaskine,  -fræser,  -kondensator, 
-krumpasser,  -kugleled,  -lampe (holder),  -ma- 
skine, -modtager,  -motor,  -passer,  -plan- 
skive, -plov,  -redskab,  -(rund)sav,  -skrue- 
nøgle (jf.  -nøgle^,  -skruestik,  -slibemaskine, 
-snedkerimaskine,  -tang,  -tørreapparat,  -val- 
seværk (jf.  -jæm),  -værktøj  (se  bl.  a.  Sal.* 
XXIY288ff.  TeknLeks.I.575f.);  om  stof  (ma- 
teriale) med  forskellig  anvendelse  (jf.  -medi- 
cin, -middel):  Uni  versal-lak,  -lim,  -læge- 
middel, -olie,  -pille(r),  -plaster,  -tinktur  ofl. 
desuden  fx.:  Deres  Universal -Venskab  (0: 
venskab  med  alt  for  mange,  alle  mulige  men- 
nesker) og  Sladderagtighed.  S'fcuesp./X.iiO. 
Frøken  Arentz,  Husets  Universaldame  (0: 
faktotum),  der  havde  hentet  hende  paa  Sta- 
tionen, førte  hende  ind  i  Spisestuen.  J  7 Jens. 
EE.116.  -arving;,  en.  (jf.  universal  ell. 
universel  arving  u.  universal ,  universel ; 
jur.)  arving,  der  skal  arve  alt,  hvad  der 
ikke  udtrykkelig  er  tillagt  andre.  Leth.(1800). 
fordi  der  intet  Testament  er  gjort,  er  jeg 
hans  lovlige  Universal- Arving.  J?e{Z).Z£r.45. 
(han  havde)  ved  Testamente  indsat  hende 
til  sin  Universalarving.  Tf ze<Z.i^æd.224.  Jur 
Formularbog. ^143.  -balsam,  en  ell.  (1.  br.) 
et  (Kierk.YII.458).  ('-balsom.  Tode.M.173. 
Kierk.YII.458).  (apot.)  en  af  voks,  oliven- 
olie m.  m.  sammensat  salve,  anvendt  mod 
brandsaar  olgn.;  Ungventum  universale.  Pa- 
num.613.  uegl.:  Vandet,  det  er  den  sande 
Universalbalsam,  den  virkelige  Livstinctur 
.  .  Det  er  den  bedste  Drik  baade  for  Syge 
og  ^vinåe.Eolst.Y  1.151.  -foder,  et.  blan- 
dingsfoder  til  alle  insektædende  stuefugle. 
Wiese.T.II.80.  -geni,  et.  (alt) omfattende, 
vidtspændende  geni.  (ofte  anv.  iron.).  Alberto, 


i 


1389 


Universalhistorie 


Universitet 


1390 


som  var  et  Universalgenie  i  egen  Indbild- 
ning, besluttede  nu  at  lægge  sig  efter  Maler- 
kunsten. Oehl.Digtn.II.  97.  DaghU^Ui  1853.1. 
sp.l.  (Leonardo)  er  det  virkelige  Univer- 
salgeni. Marcus.  Leonardo. (1940). 244.  Vogel- 
Jørg.BO.390.  -historie,  en.  (nu  mindre 
Ir.)  alle  folkeslags  (og  alle  tiders)  historie; 
(alminddlig)  verdenshistorie,  den  store  En- 
gelske Universal-Historie  (o:  An  Universal 
History  from  the  earliest  Account  of  Time  to  i'o 
the  present,  1736-65). Holb.Ep.III.65.  i  det 
Attende  Aarhundrede,  da  Man  aabenbar 
hverken  vidste  ud  eller  ind  i  Universal- Hi- 
storien (2.  udg.:  Verdenshistorien^.  Grttniiu. 
HV.I.v.  jf.:  Omstændigheder  .  .  har  gjort 
det  vanskeligere  for  Universalhistori- 
kerne at  „følge  med''.  ThAMiiU.  Af hand- 
linger.(1945).64.  den  omfattende,  un  i  ver- 
sal-historiske (2.  udg.:  verdenshistoriske^ 
Udsigt  over  Menneske-Livet.  Grundtv.EV.I.x.  20 
HSchwanenfl.In.377.  -instrament,  et. 
dels  om  et  vinkelinstrument  (teodolit)  til  maa- 
ling  af  saavel  horisontal-  som  vertikalvinkler. 
NordConvLex.Y.536.  TeknLeks.II.582.  dels 
om  instrument  til  maaling  af  en  elektrisk 
strøms  styrke  og  af  spændingsforskellen  (am- 
pere- og  voltmeter),  smst.1.575.  -jærn,  et. 
5!^  kantvalset  jærn,  der  er  valset  i  et  (univer- 
sal) valseværk  med  baade  horisontale  og  verti- 
kale valsepar.  Bildsøe.Smedebogen.(1928).32.  30 
35.  -kobling:,  en,  0  kobling  (I.I.3),  der 
tillader  akslerne  at  indtage  en  indbyrdes  vinkel 
af  betydelig  størrelse.  Sal.X.710.  PSchrøder. 
Maskinlære.I.(  1914). 113.  -led,  et.  0  led- 
( forbindelse),  der  (ved  smaa  indskudte  led) 
tillader  to  i  forlængelse  af  hinanden  liggende 
aksler  ell.  redskabsdele  (under  smaa  vinkler) 
at  indstille  sig  i  forskellige  retninger  (kar- 
dansk led).  Larsen.  OpfB.*I.167.  -medi- 
cin, en.  (jf.  -middel;  med.,  nu  især  spøg.,  40 
iron.)  medicin,  der  anvendes  mod  (næsten) 
alle  mulige  sygdomme.  Den  Læge,  som  kunde 
udfinde  een  Almindelig  Lægedom,  eller  uni- 
versal-Medicin,  vilde  uden  Tvivl  blive  den 
riigeste  paa  Jorden,  og  hans  Naun  udødeligt. 
Lincke.  Kong  s- Kilde-  Vands  Beskrivelse.  (1 745) . 
§1.  Skuesp.III,1.10.  -middel,  et.  et  i  (næ- 
sten) alle  mulige  forhold  tjenligt  middel  til 
opnaaelse  af  en  vis  ønsket  tilstand,  til  af- 
hjælpning af  en  mangel,  en  sygdom  (jf.  50 
-medicin)  olgn.  Man  har  ofte  hørt  om  den 
eller  den  i  Lægekonsten  Uindviede,  som  har 
opfundet  et  eller  andet  Middel,  som  .  . 
er  blevet  udgivet  for  et  Universalmiddel. 
Horreb.II.431.  (han)  ansaae  Rigdom  for  det 
høieste  Gode  og  Universalmiddelet  til  Lyk- 
saliggjørelse.  C^ernft.i\^jP.  X/.255.  Den  sei- 
rende  Seminarist  var  frapperet  over  Virk- 
ningen af  det  gaadefulde  Ord,  der  syntes  et 
Universalmiddel  til  at  stoppe  Munden  paa  eo 
Folk.Goldschm.Hjl.il. 79.  Prygl  blev  .  .  Op- 
dragelsens Universalmiddel.  VortHj.I,2.6.  Pa- 
num.613.  -nøgle,  en.  0  indstillelig  skrue- 
nøgle; skiftenøgle  (8).  Larsen.  TeknLeks.1.576. 


II  ogs.  om  (en  slags)  dirk.  smst.  -police, 
en.  (forsikr.)  police,  som  dækker  for  brand, 
tyveri,  vandskade  m.  m.  ForsikrL.146.  -prin- 
cip, et.  spec.  (jur.)  om  den  grundsætning, 
at  en  stat  straffer  alle  forbrydelser,  uanset  hvor 
og  af  hvem  de  er  begaaede.  JurO.(1934).156. 
-ring,  en.  (fot.)  et  af  metalblade  dannet 
apparat  til  fastholdelse  af  fotografiske  objek- 
tiver af  forskellig  størrelse.  Sal.^XXIV289. 
-sprog:,  et.  (jf.  almindeligt  sprog  u.  1. 
almindelig  l.i^  et  sprog,  som  er  (egnet  til  at 
være)  fælles  for  alle  nationer,  er  (ene)raadende 
inden  for  en  vis  fagkreds  olgn.;  fællessprog; 
verdenssprog,  det  italienske  Sprog  . .  er  San- 
gens Universalsprog.  jEfeiJ.Pros.F/.255.  Kir- 
kens Universalsprog,  L&tinen.GBang.EK.II. 
124.  den  Tanke  kunstig  at  udnævne  et  le- 
vende Sprog  til  Universalsprog.  »SaZ.ZF///. 
183.  -tid,  en.  tid  (lO.i),  der  over  hele  jorden 
regnes  efter  en  bestemt  meridians  middeltid 
(jf.  Fællestid;.  NordConvLex.*Vl.669.  Sal* 
XXIV290. 

universel,  adj.  [univBr'sæl']  {fra  fr. 
universel,  af  lat.  universalis,  se  universal; 
O  dl.  fagl.)  (alt) omfattende;  almen;  al- 
mindelig; ogs.  spec:  gældende  (for),  om- 
fattende (hele)  universet.  Moth.Conv.U21. 
Den  .  .  philosophiske  Methode  kan  nok  have 
Sted  i  en  universel  GTamma.tik.  Høy sg.  S. a2^. 
det  universelle  (2.  udg.:  almene^  Præg,  den 
ny  Videnskabelighed,  ved  Tydskernes  Spe- 
culation,  har  WLndet.Grundtv.HVI.viii.  at 
lade  et  tilfældigt  Individ  faae  den  univer- 
selle Idee,  at  ville  være  hele  Verdens  Be- 
frier. Kierlc.1. 120.  Den  stolte,  den  ædle  Mand 
bør  kun  adlyde  den  universelle  (Brandes.lV. 
106:  almene)  liord.\.Brandes.E.146.  En  Syg- 
dom kan  .  .  være  lokal,  eller  hele  Legemet 
kan  være  lidende:  Sygdommen  er  universel, 
der  foreligger  en  Almenlidelse.  Paniiw.57i. 
jf.  Universalarving:  han  indsatte  hans  gifte 
Tjener  .  .  til  hans  universelle  Arving,  (rwde. 
0.149.  JurFormularbog.^142. 

Universitet,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
en  (Klevenf.RJ.19).  [univBrsi'te'd,  især  gldgs. 
ell.  i  mere  folkeligt  spr.  oni-]  (f  Universitæt. 
LTid.1739.706.  jf.  Heib.Pros.VIII.419.  — 
(ved  tilknytning  til  undervise^  som  folkelig 
forvanskning  ell.  spøg.:  Undervisitet.  PHans. 
KK.232f.  KLars.HPE.140.  jf.KNyrop.SVS. 
14.27).  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.,  sv.  no.  d.  s.,  ty. 
universitåt,  holl.  universiteit,  eng.  university, 
fr.  université;  af  lat.  universitas  (gen. -tatis), 
helhed,  kollegium  (af  lærere  og  elever),  af  lat. 
universus,  se  Univers;  //.  Akademi  l.i,  Høj- 
skole 1,  Studiegaard)  en  for  højere,  viden- 
skabelig undervisning  indrettet  insti- 
tution, hvor  ansatte  lærere  (professorer, 
docenter  osv.)  har  til  opgave  at  drive  viden- 
skabelig forskning  og  meddele  (studenter)  ud- 
dannelse til  bestemte  embedsstillinger  (fx.  præ- 
ste-,  dommer-,  lærerstillinger)  og  virksomheder 
(fx.  læge-,  sagførervirksomhed)  og  at  oplære  til 
selvstændige  videnskabelige  studier;  ogs.  om  den 


1391 


UniTersitets- 


nnormal 


1392 


ell.  de  bygninger,  hvor  saadan  undervisning 
meddeles;  ofte  i  forb.  som  (om  student:)  ligge 
ved  (se  I.  ligge  6.i^  studere  ved  (vAph. 
(1759).461.  JBaden.DaL.  VSO.VI.906.  S&B.) 
ell.  (nu  l.br.)  paa  (vAph.(1764).674.  jf. 
Holb.Infr.I.é^)  et  universitet  ell.  uni- 
versitetet, om  universitetslærer  ell.  stude- 
rende: være  paa  universitetet,  spec: 
holde  ell.  deltage  i  universitetsforelæsninger 
olgn.  *( Avind)  Fløy  som  en  Piil  hen  til  det 
Universitet,  |  Hvor  Usaradrægtighed  var 
udaf  Fama  seet.  Holb.Paars.51.  *Her  er  et 
stort  Universitet,  |  Hvor  man  bliver  til 
Livet  forberedt  |  Ved  at  lære  Det,  som  er 
bestemt  |  Til  just  i  Livet  at  vorde  glemt. 
Heib.ND.104.  Stygotius  (i  Holb.s  „Jacob  v. 
Tyboe")  beraaber  sig  paa  alle  de  Universi- 
teter, ved  hvilke  han  har  stviåeTet.  Kierk. 
VII.541.  Sal.*XXlV290.  ||  spec.  om  Kbh.s 
Universitet.  Mit  Embede,  som  Qvæstor  ved 
Universitetet.  Holb.MTkr.42.  Cantate  ved 
Universitetets  aarlige  Fest  i  Anledning  af 
Reformationens  Indførelse.  Heib.Poet.IX.109. 
Københavns  Universitet  i  Middelalderen. 
Norvin.(bogtitel.l929).  Universitets-,  i 
ssgr.  (især  univ.)  saaledes  (foruden  de  ndf. 
anførte)  talrige  let  forstaaelige  ell.  mindre  br. 
(spec.  emb.,  univ.)  ssgr.  som  Universitets- 
anliggende,  -ansat,  -ansættelse,  -arbejde, 
-assistent,  -bestyrelse,  -betjent,  -bibliotekar 
(jf.  -bibliotek^,  -boghandler,  -bogtrykker, 
-bygning,  -dannelse,  -dannet,  -direktion, 
-effxbedsmand,  -fag,  -festskrift  (jf.  -fest  og 
-programj,  -folk,  -forelæsning,  -forvalter, 
-gaard  (især  til  Gaard  2.4^,  -hus,  -institut, 
-kammerat,  -klinik  (jf.  Klinik  2),  -kollega, 
-kollegium  (især  til  Kollegium  é),  -kursus, 
-kvæstur,  -lektor,  -liv,  -lærd,  -lærebog,  -læ- 
rer (jf.  I.  Lærer  2.2^,  -mand  (jf.  L  Mand 
6.3 j,  -matrikel  (jf.  Matrikel  1) ,  -pedel, 
-professor,  -rektor,  -stipendiat,  -stipendium, 
-studium,  -tid,  -uddannelse,  -undervisning, 
-ven,  -verden  ofl.  -adjunkt,  en.  m.  h.  t, 
danske  forhold:  yngre  videnskabsmand,  hvem 
universitetet  (for  en  periode  af  3-6  aar)  til- 
deler et  større  universitetsstipendium,  hvor- 
med følger  en  vis  (begrænset)  forelæsnings- 
pligt.  Rigsdagst.F. 1942/43.  sp.ll28.  ||  m.h.t. 
(ældre)  svenske  forhold:  HCALund.St.1.244. 
-bibliotek,  et.  spec.  om  det  1482  stiftede, 
til  Kbh.s  Universitet  knyttede  (offeritlige) 
bibliotek  (Bibliotheca  Universitatis  Hafnien- 
sis).  EPont.Atlas.il.  132.  BibliotH.*  11.33  ff. 
-by,  en.  (jf.  -stad^  om  (del  af)  en  by,  som 
har  et  universitet.  Universitetsbyen  Oxford. 
K Fabricius. 0. 44.  -fest,  en.  (jf.  Aarsfest  3 
og  Reformationsfest^.  Livet  en  Reise.  Et 
Digt.  Fremsagt  som  Rectortale  ved  Univer- 
sitetsfesten,  i  Anledning  af  Hans  Maje- 
stæt Kongens  Fødselsdag.  Oehl.(bogtitel.l847). 
OFriis.Litt.226.  -fuldmægtig,  en.  spec. 
1916-36  anv.  for  den  ældre  betegnelse  Pedel. 
LovNr.l32'yil916.§13.  -inspektør,  en. 
(i  tiden  1919-36)  d.  s.  s.  -sekretær.  BiogrL." 


VII.529.  -program,  et.  (jf.  Indbydelses- 
skrift^  spec.  om  et  universitets  aarsskrift 
(festskrift)  med  aarsberetning  og  en  af  en 
universitetslærer  forfattet  afhandling.  I  Aaret 
1820  tilfaldt  det  mig  som  Professor  at  skrive 
Universitetsprogrammet  og  at  holde  den 
latinske  Tale  ved  Ref ormationsfesten.  OeW. 
Er.IV33.  Østrup.(UnivProgr.l927 .1.5).  -se- 
kretær, en.  (i  tiden  1916-19  og  efter  1936) 
o  anv.  som  betegnelse  for  chefen  for  Konsisto- 
riums Kontor  ved  Kbh.s  Universitet  (jf.  -in- 
spektør;.  LovNr.293^^/il921.§18.  Anordn. 
Nr.223'/iol936.§5,l.  -stad,  en.  (jf. -hj; 
nu  gldgs.  ell.  højtid.).  Tiibingen  .  .  Wiirtem- 
bergs  eneste  Universitetsstad.  PI/Møn.B.222. 
Brandt.  CP.27. 103.  -vej,  en,  spec.  uegl.,  i 
forb.  gaa  universitetsvejen,  gaa  den  stu- 
derende (4.1 )  vej.  Feilb.BL.2. 
nn-manerlig,  adj.  se  umanerlig. 
Unne(n),  Unner,  se  I.  Unden. 
U-node,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  Noder 
samt  Ulade)  en  (i  adfærd  fremtrædende)  til- 
bøjelighed ell.  vane  af  dadelværdig  (uheldig, 
upassende,  navnlig:  mere  udvendig,  mindre 
alvorlig)  art;  uvane;  uskik;  daarlige  manerer 
(lader);  (tilbøjelighed  til)  dadelværdige,  sære 
paafund  (i  adfærd);  og  s.:  (sære)  nykker, 
(især  i  flt.).  Jeppe  sætter  sig  ned.  De  an- 
dre staaer  bag  ved  Stolen  og  leer  af  hans 

30  U-noder,  naar  hånd  griber  med  alle  6  Finger 
udi  Fadet,  ræber  over  Bordet  (osv.).Holb. 
Jep.III.l.  *Hver  Oldemoder  har  havt  eens 
Unode,  |  (kan  troe,  hver  Alder  har  sin  Mode) 
I  De  troede  .  .  |  At  Toilettet  var  en  Bagatel. 
Wess.153.  Oehl.XXVI1.291(se  u.  Noder;. 
Jeg  (havde)  endeel  af  Lømmelaarenes  Unoder. 
Mynst. Levnet. 39.  ♦Hver  Morgen  sang  hun 
(o:  moderen)  bort  hans  smaa  Unoder,  |  Hver 
Aften  hun  med  Kys  ham  bar  i  ^eng.PalM. 

40  AdamH.1.43.  de  smaa  Aander,  som  danner 
sig  i  de  stores  Billede  .  .  forgaber  sig  (oftere) 
i  disses  Unoder  end  i  deres  Ujder.  Pont.EV 
92.  HHostr.F.31(se  lY  pille  2.2).  ||  m.  h.  t. 
dyr.  forudsat  at  Hesten  ikke  havde  Unoder, 
(vilde  han  gerne)  erholde  den.  Kofoed- Hansen. 
KA.I.385.  Barber  (er)  fredelige  Fisk,  hvis 
eneste  Unode  er  deres  Tilbøjelighed  til  at 
æde  Æg  og  spæde  Unger.  DanmAkvarium.29. 
-nodig,  adj.  {jf.  ænyd.  unodelig,  upassende, 

50  samt  muligvis  jy.  unoen,  urolig,  utaalmodig, 
klagende  (MDL.);  nu  næppe  br.)  præget  af 
unoder;  upassende;  usømmelig,  unødige  Dand- 
se  og  .  .  letfærdige  Sange.  P.P. GrevensFeide. 
I.(1850).112.  -normal,  adj.  Ved  unormale 
eller  abnorme  Spirer  forstaas  Kimplanter, 
som  paa  forskellig  Maade  er  forkrøblede, 
helt  eller  overvejende  raadne,  eller  som 
mangler  HoYedrod. LandbO.*L441.  \\  især 
om  menneskelig  (sinds)beskaff enhed,   adfærd 

60  olgn.  jeg  var  selv  saa  unormal  i  den  Tid  af 
Spænding  og  Forventning,  saa  jeg  vilde  helst 
være  sammen  med  En,  der  mindst  var  lige- 
saa  underlig  i  Hovedet  som  jeg  selv.  JakKnu. 
EtGjensyn.(1898) .56.    han   ansaa   ham   for 


1393 


unoteret 


anjttig 


1394 


kjønslig  noget  unormal  og  for  en  afgjort 
Forbryder  -  Natur.  sa.  L  U.  123.  Undervisning 
af  Sinker  og  Unormale  har  været  forsømt. 
HAPaludan.Sp.lOO.  jf.:  Hun  henregnede  alt 
saadant  til  Sygelighed  og  Unormalitet. 
Leop.FL.1.61.  Jac  Paludan.  IH.  74.  -note* 
ret,  part.  adj.  spec.  (T)  til  notere  2.2,  om 
værdipapirer,  checks,  børseffekter  olgn.  Lov 
Nr.8  *''U1932.§1.  Bank-Aarbogen.1941.304. 

Unse,  en.  ['onsa]  (ogs.  (skrevet)  Unzej.  lo 
flt.  -r.  {ænyd.  uns(e),  unz(e),  sv.  uns,  no. 
unse,  ty.  unze,  holl.  ons,  eng.  ounce,  fr. 
once;  fra  Za<.  uncia,  vistnok  af  lat.unxis,  een 
(se  II.  en^;  især  foræld.)  vægtenhed  for 
medicinalvarer,  ædle  metaller  olgn.:  ^Ut  éll. 
(i  olm.)  ^/i«  pund  (2  lod,  ca.  30  gram). 
Unse  .  .  Er  en  Apoteker  vegt,  som  inde- 
holder to  \oå.Moth.U66.  Steene,  som  vejede 
100  JJntzeT.Holb.DH.il. 601.  2  Unzer  hvid 
Sæbe,  1  Unze  SsLnTSin.Blich.(1920).XVIlI.  20 
31.  det  mindre  Brød  indeholder  nogle  faa 
Unser  Mel  mmdie.  Verden  GD.IV,2. 91.  \\ 
uegl.,  med  mere  ubest.  bet.,  som  udtryk  for  en 
ringe  vægt(enhed)  ell.  mængde.  Luxdorphiana. 
I.(1791).255.  hver  Overtrædelse,  hvori  de 
havde  gjort  sig  skvldig,  skulde  regnes  dem 
lige  indtil  Lod  og  til  Unze.  JPJac.1 1. 384. 
Af  Forfædredyrkelse  eller  krigersk  patriotisk 
Opbyggelse  er  der  .  .  ikke  bleven  mange  Un- 
zer tilbage  i  Sangene.  VVed.H.121.  lJn»e-  30 
perle,  en.  (jf.  Lodperle;  nu  næppe  br.) 
om  mindre  perler,  der  sælaes  flere  sammen 
efter  vægt.  Funke.(1801) .1 .525.  Hinnerup. 
Juv.384.  -vis,  adv.  (foræld.)  (vejet,  maalt) 
i  unser;  een  unse  ad  gangen.  vAph.(1764). 
MO.  VSO. 

unter,  adv.  se  lY  under. 

CP  u-nnanceret,  part.  adj.  (jf.  uaf- 
skygget^.  der  (var)  over  hans  hele  Syn  paa 
Tilværelsen  noget  primitivt  og  mærkelig  40 
unuanceret.  UnivProgr. 1932.11. 125.  (Oehlen- 
schlægers)  unuancerede  F3i,tos.VilhAnd.Litt. 
III. 74.  jf.  Unuancer(e)thed.  Cit.  1940. 
(Brandes. Br.III.xxvi).  -nydelig:,  adj.  (nu 
sj.)  som  ikke  (ret)  kan  nydes.  vAph.(1759). 
Manglen  af  Forbindelse  mellem  Idealitet  og 
Realitet  giør  ogsaa  dette  Klopstockske  Værk 
\inydeUgt.Oehl.EwS.I.43.  VSO.  jf.:  Forsøg 
opdager  snart  nok  deres  (0:  visse  giftige 
substansers)  Unydelighed.  Schliiter.  Mave-  50 
krampe. (over s.  17 97).  23.  -nydt,  part.  adj. 
(nu  1.  br.)  især  til  nyde  3-4.  ||  om  mad  olgn. 
(ogs.  uegl.).  (vi)  foragte  modne  Frugter,  og 
lade  dem  unydte  henia.a.dne.  Rahb.Tilsk.1794. 
327.  *(han)  aabner  Daasen,  men,  tænk! 
spilder  Tobakken  unydt.FGuldb.S.27.  ||  om 
livsgode  olgn.  *min  Vaar  svandt  hen  |  unydt; 
I  thi  jeg  fandt  Ingen  paa  min  Vei,  |  som 
følte  med  mig.Oehl.Digte.(1803).165.  *ryggen 
blev  tung  af  din  unydte  sksit.NM0ll.EL.il.  eo 
-nytte,  en.  (osnyd.  d.  s.;  jf.  Ugavn;  især 
CP  ell.  i  folkeligt  præget  spr.)  det  forhold,  at 
noget  ikke  er  til  gavn,  er  unyttigt;  ingen 
nytte;    unyttighed.    Moth.N92.    man    klager 


over  livets  korthed  (og  har  dog)  tid  nok  til- 
overs til  u-nytte,  til  jtl&iser.  Her  si.  Sande 
ChristnesSkarpsigtighed.(1731).30.  Titaner  . . 
taarner  Klippestykker  paa  Klippestykker 
for  at  storme  Himlen  .  .  Noah  ,  .  har  indset 
Unytten  af  deres  Vovestykke.  Brandes.Z/. 
214.  Nu  er  det  jo  unytte  at  skælde  ud 
i  EeTmng.NisPet.(GadsMag.l943.209).  ||  i 
alm.  spr.  næsten  kun  i  forb.  (være  olgn.) 
*til  u nytte,  til  ingen  nytte;  ogs.:  til  skade. 
(for)  at  fordærfve  Hafnen  (lod  man)  ned- 
siunke  nogle  Skuder  .  .  Dog  dette  forslog 
lidet  og  blef  til  Unytte.  Slange.  ChrIV  1236. 
Man  har  eengang  Værelserne  .  .  hvorfor  skal 
de  da  staae  til  Unytte? Rahb.Fort.1. 199. 
i  denne  Nat  maatte  hun  jo  ende  sit  Arbeide, 
ellers  var  Alt  til  Vnytte.  HCAnd.(1919).I. 
233.  Forsynet  (har  ikke)  givet  os  Pengene, 
for  at  vi  skal  bruge  dem  til  Unvtte.  Jørgr. 
DB.182.  MartinAHans.NO.42.  -nyttelig:, 
adj.  adv.  d.  s.  (Jernskæg.  D.  66.  jf.  Moth.N 
93)  ell.  -t  ell.  -en.  (ænyd.  glda.  d.  s.;  nu 
næppe  br.  (jf.  VSO.))  unyttig  (1).  Moth.N93. 
at  ville  foragte  andres,  som  noget  unytteligt 
.  .  er  en  Da,si.x\\g\\ed.Clitau.PT.Fort.l.  || 
især  som  adv.:  paa  unyttig  maade;  til  ingen 
nytte;  til  unytte,  have  Opseende  med,  at  hun 
ej  Unytteligen  noget  af  Boen  bortøder. 
DL.5 — 2 — 12.  lade  og  uduelige  Munke,  som 
unytteligen  fortærede  landets  største  ind- 
komster. fioZJ.DiV^B.S^S.  -nyttet,  part.  adj. 
(især  G),  spec.  hos  sprogrensere)  til  II.  nytte 
1(1):  ikke  (ud)  nyttet;  ubenyttet.  Moth.N93. 
*b,  lad  ei  svinde  |  Timen  unyttet  bort! 
Winth.Haandt.42.  Dette  Øieblik  syntes  Fran- 
ziska  ei  at  hun  kunde  lade  gaae  unyttet 
hort. Hauch.SR.I.178.  Hvad  hver  af  jer 
lader  ligge  unyttet  hen  som  Hegn,  Markvej 
og  Stakkehaver  kunde  føde  en  Familie! 
MartinAHans.NO.102. 

unyttig:,  adj.  ['u|nødi,  ogs.  u'nødi]  adv. 
d.  s.  ell.  -t  ell.  (t)  -en  (Gram.Breve.27 4.  Sir. 
20.12.(Chr.VI:  unytteligen^;.  {ænyd.  glda. 
d.  s.  (GldaKrøn.97);  jf.  unyttelig) 

I)  (i  rigsspr.  nu  især  [g)  som  (imod  for- 
ventning)  ikke  (i  mindste  maade)  er 
nyttig;  ofte  (jf.  nyttig  3^  m.  præp.  i  forb. 
(være)  unyttig  for  ell.  (nu  næppe  br.)  til 
(OeeonT.VI.60)  en  olgn.  I.l)  om  levende 
væsen:  som  ikke  gør  (nogen)  nytte,  ikke  er 
(andre)  til  (nogen)  nytte  (er  uegnet,  uduelig, 
forsømmelig  olgn.).  kaster  den  unyttige  (1819: 
udygtige;  1907:  unyttige^  tiener  ud  i  det 
yderste  møTke.Matth.25.30 (Chr.VI).  Holb. 
Skiemt.D2.r  AaDons.S.102(se  L  Skravl  i;. 
en  unyttig  jordens  byrde,  se  u.  I.  Byrde 
1.2.  jf.  Mund  3.2:  Unyttige  Munde  .  . 
kaldes  i  en  beleiret  Fæstning  alle  de,  som 
ei  kunne  forsyne  sig  med  Levnets  midler  for 
hele  Beleiringen,  eller  blot  ere  tærende  Per- 
soner; saasom  Fruentimmer,  Oldinge,  Børn 
o.  a.y. MilTeknO.  S&B.  I.2)  O"/,  nytteløs^ 
om  ting,  forhold  olgn.:  som  ikke  er  til  (nogen) 
nytte,  ikke  tjener  noget  nyttigt  formaal;  ogs. 


XXV.    Rentrykt  "/„  1949 


1395 


Unyttighed 


nnsermelig 


1396 


(jf.  let.  2):  overflødig  (2);  uletimelig. 
deres  frugt  er  unyttig  (1871:  ubrugelig), 
umoed  til  at  æde,  og  beqvem  til  intet.  Visd. 
4.5(Chr.VI).  Holb.llJ.I.l(se  III.  slaa  3.3;. 
Astronomer  .  .  havde  forudsagt  Solformør- 
kelser, der  ikke  indtraf,  og  derved  indjaget 
en  unyttig  Skræk  i  Keiseren  og  Folket.  Heib. 
Pros.II.388.  den  tørre,  unyttige  Lyng.i^P 
Wiwel.NS.169.  (han)  elskede  Alt,  hvad  der 
var  Kunstnerisk  og  Poetisk  og  Unyttigt,  i?«-  lo 
low. (Oscar  Wilde.  Bunbury.  (overs.  1946). 151). 
jf.  unyttet:  Imidlertid  lod  han  dog  ikke 
Tiden  gaae  gandske  unyttig  bort.  Mali.  Sg 
H.264.  II  spec.  om  (forgæves,  overflødig,  ube- 
timelig) menings-  ell.  følelsesytring.  menni- 
skene  skal  giøre  regnskab  paa  dommens  dag 
for  hvert  unyttigt  (1819:  utilbørligt^  ord, 
som  de  have  t&let.Matth.l2.36(Chr.VI).  Du 
giør  mig  saa  mange  u-nyttige  Spørsmaal, 
jeg  har  saa  meget  andet  i  Hoedet  (jf.  Spørgs-  20 
maal  1  slutn.).Holb.Mel.IV6.  *Nu  har  I 
spildt  den  lange,  |  Kostbare  Tid  med  lang, 
unyttig  Tale.  Heib.PoeUY  207. 

2)  (jf.  SV.  dial.  onyttig,  kivagtig,  ufor- 
skammet, vred,  uartig,  ty.  unniitz(lich),  ond, 
slet,  næsvis,  nt.  unniittig,  opsætsig,  uforskam- 
met; nu  vist  kun  i  tilfælde,  der  kan  opfattes 
som  spøg.  ell.  iron.  anv.  af  bet.  1)  som  volder 
besvær,  skade,  fortræd,  mange,  som  havde 
brugt  unyttige  ting  (1819:  drevet  ulovlige  30 
Kunster^,  bare  bøgerne  frem  tilhobe,  og  op- 
brændte dem  aabenbare  for  alle.u4.pG.29.i9 
(Chr.VI.)  TBaden.Suppl.  jf.  Esp.  375.  \\  spec. 
i  forb.  gøre  sig  unyttig  (ænyd.  d.s.,  sv.  dial. 
gora  sig  onyttig,  jf.  ty.  sich  unniitz(lich)  ma- 
chen, mnt.  sik  unnutte  maken)  (ved  sin 
optræden)  volde  besvær,  fortræd,  kiv,  spek- 
takel; blive  ell.  være  genstridig,  trodsig,  op- 
sætsig, uforskammet;  gøre  sig  ud  til  bens. 
Far  nogen  Baadsmand  af  Skibet,  og  giør  40 
sig  Unyttig  udj  Druckenskab  eller  udj  andre 
Maader,  og  bliver  derover  Lemmelæst,  saa 
hånd  ikke  kand  fuldende  sin  Rejse,  (skal) 
Skipperen  hyre  een  anden  udj  hans  Stæd. 
DL.4—1—30.  Moth.N94.  er  her  ikke  et  Sted, 
hvor  jeg  kunde  skjule  mig?  og  allenfals  være 
i  Nærheden,  om  der  skulle  komme  Nogen 
og  gjøre  sig  unyttig. Blich.(  1920). V 36. 

Unyttig-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.; 
især  C3)  den  egenskab  ell.  det  forhold  at  være  50 
unyttig  (1);  unytte;  jf.  unyttig  l.i:  i  unyt- 
tighed (1871:  Uduelighed;  er  forringelse  og 
stor  nødtørftighed;  thi  unyttighed  (1871: 
Uduelighed;  er  moder  til  hunger.  To&.4.iS 
(Chr.VI).  især  til  unyttig  I.2:  (jeg)  er  ble- 
vet fuldkommen  overbeviist  .  .  om  (døds- 
straffenes) Unødvendighed  og  Unyttighed. 
PAHeib.Sk.lV.283.  Unyttigheden  .  .  af  al 
Arbeide  i  frisindet  Retning  herhjemme. 
Drachm.(Brandes.Br.II.195).  den  blotte  For-  eo 
standsoplysning  og  dens  Unyttighed  eller 
Sksiåe:\igheå.Høffd.E.386.  ||  (med  overgang 
til  konkr.  bet.)  om  noget  unyttigt:  unyttig  virk- 
somhed,  ting   olgn.    Det   er  uforsvarligt   at 


spilde  den  gyldene  Tiid  paa  Unyttigheder, 
men  daarligt  tilligemed  at  spilde  den  paa 
vanskelige  og  besværlige  Unyttigheder.  Hoi6. 
MTkr.413.  de  Unyttigheder,  Hjemmet  rum- 
mer, og  som  til  daglig  gives  Fællesnavnet 
m^^.VortHj.IV,2.44. 

Uiize,  en.  se  Unse. 

n-nægtelig,  adj.  [u'nægiali]  adv.  d.  s. 
en. -t  eH.(t)  -en  (Tode.ST.II.43.  MR.1795. 
734).  (no.  unektelig,  jf.  sv.  oneklig(en))  I) 
O  som  adj.:  hvis  eksistens,  sandhed,  rigtig- 
hed, berettigelse  ikke  (med  rette)  kan  nægtes; 
ubestridelig;  uimodsigelig,  jeg  (vil)  giøre  Be- 
gyndelse .  .  med  et  Par  unægtelige  Anmerk- 
ningei.  Eilsch.PhilBrev.105.  Det  er  en  evig, 
unegtelig  Sandhed,  at  man  vel  kan  kjende 
Mennisker  uden  at  være  klog. Ew.(  19 14). IV 
91.  Naturen  er  en  mægtig,  en  unegtelig  Virke- 
lighed. Mynst.Afsk.9.  (jødernes)  unægtelige 
Fremgang  i  Kultur  og  \loxdMtet.Blich.(1920). 
III.63.  der  (mangler)  ikke  Momenter,  der 
kan  forsone  med  de  anførte  unægtelige  Ska- 
vanker. JLZfei&.f'Si.SprO.iVr.iiS.^g;.  jf.:  den 
Forudsætning,  hvis  Unægtelighed  jeg  na- 
turligviis  ioxuåse&tteT.Orundtv.Br S .212.  \\  m. 
bisætn.,  pron.  det,  dette  olgn.  som  subj.  at 
Kundskaber  forfine  Sæderne  er  unægteligt. 
PAHeib.II.16.  Trykkefriheden  er  det  Spyd, 
som  selv  læger  de  Saar,  det  frembringer. 
Rigtigt  forstaaet  er  dette  unægteligt.  Ørsf. 
VII.32.  Det  er  unegteligt,  at  der  spildes 
megen  Tid  i  Verden  paa  en  saadan  Seen- 
tilbage.  Kierk. VI. 441.  RichPet.Kingo.(1887). 
338.  2)  som  adv.  2.1)  (nu  UJ,  l.br.)  i  al  olm.: 
uden  at  sandheden,  rigtigheden  (med  rette) 
kan  nægtes;  uimodsigelig  (t);  ubestridelig  (t). 
Naar  nu  Forstanden  bestaaer  uden  for  Le- 
gemet, saa  bestaaer  ogsaa  den  af  Forstanden 
unægtelig  hængende  Villie  i  samme  Tilstand. 
EPont.Men.II.135.  Naar  en  Commandert 
paa  Hvervingen  ved  Døden  afgaaer  og  efter- 
lader Kone  og  Børn  vil  dennem  unægteligen 
tilhøre  hans  tilgodehavende  Brødpenge.  MR. 
1795.734.  Orundtv.KG.24.  2.2)  (bet.  2.i;  med 
særlig  indrømmende  bet.  „Ja,  ere  dog  ikke 
Naturens  Veie  forunderlige?"  —  „Unægte- 
ligt!" £rrz.I/sp.264.  Det  er  dog  unegtelig  den 
vanskeligste  Gaade  .  .  at  indrette  sit  Liv 
som  var  den  Dag  idag  den  sidste.  Kierk.V I. 
358.  „Du  tænker  vel  ikke  paa  dig  selv,  John?" 
—  „Jo  —  unægtelig'YPon<.Z)E.//.79.-  „Naa 
ja  —  hvorfor  ikke ?";.Ponf.i)i2. "7.223.  tU 
-nænsom,  adj.  ['uinænO-,  u'næn'djswmO] 
Unendsom,  VSO.  her  er  min  Hjærne,  grav 
med  unænsom  Haand  ind  i  dens  underfulde 
Bygning.  JPJac.II.43.  (rugmarkernes)  grønne 
Spirer  skjalv  og  bævede  under  (blæstens) 
unænsomme  Strøg.  Bregend.HB.42.  \\  som 
adv.  *  Unænsomt,  hvor  hun  (0:  en  ugift 
moder)  stod  og  gik,  |  Der  peged  mangen 
Finger. Winth.Haandt.83.  jeg  talte  unæn- 
somt om  vor  fattige  Vaskerkone  og  hendes 
lappede  Skørt. Po«i.^G.29.  o  -nserme- 
lig,   adj.   [u'nBr'mali]    som  man  ikke  kan 


1397 


unæTnbar 


unødig 


1398 


nærme  sig  (til),  ikhe  komme  nær,  især  paa 
grund  af  vedk.  tings  ell.  (i  olm.)  persons  op- 
højede beskaffenhed,  fornemhed,  tilbageholden- 
hed, reserverthed;  utilnærmelig.  Agathe  .  . 
havde  udviklet  sig  til  en  unærmelig  ung 
Dame  af  engelsk  Tilsnit.  J5an5r.5f.269.  Huset . . 
saae  fornemt  og  unærmeligt  uå.  E  Christians. 
Hj.l.  Jørgen  var  ene  med  .  .  sin  ulykkelige 
Kjærlighed  . .  siden  hin  Augustaften  . .  havde 
Lise  været  ganske  unærmelig.  (?;eZ.M.  273, 
KnudRasm.MS.in.l49.  jf.:  Det  var  Kulde 
altsammen,  og  Haardhed  og  Unærme- 
\ighed.EErichs.S.274.  -nævnbar,  adj. 
[u'næu'n|ba'r]  {sv.  onåmnbar,  ty.  unnenn- 
bar;  sj.)  som  ikke  kan  ell.  bør  nævnes;  unæv- 
nelig; tidligere  spec.  (jf.  unævnelig  3.2 ;  anat.) 
i  forb.  de  unævnbare  ben,  d.  s.  s.  de 
unævnte  ben  (se  u.  unævnt^.  CJBerger.Spørs- 
maale  over  Menneskets  Fødsel.(1766).17.  Buch- 
have.J.3.  -nævnelis:^  c^dj.  [u'næu'neli] 
(nu  næppe  br.  unævnlig.  Leth.(1800).  Levin. 
(„i  Talespr.")j.  (no.  unevnelig,  ældre  ty.  un- 
nennlich;  jf.  unævnbar,  ubenævnelig)  som 
ikke  kan  ell.  bør  (tør)  nævnes  (ved  navn,  ved 
sin  egentlige  betegnelse).  I)  tu  som  man  ikke 
har  ell.  kender  (noget)  navn  til,  nogen  (sprog- 
lig) betegnelse  for;  navnløs  (1).  *Han  .  . 
Svaret  finder,  |  Unævnelig  i  Ord,  paa  beg- 
ges blege  Kinder. PHFrim.(PoetSaml.I.15). 
Disse  kalder  jeg  Erotikere  . .  Mændene  kalde 
dem  Forførere,  Q vinden  har  intet  Navn  for 
dem,  en  Saadan  er  for  hende  unævnelig. 
Kierk.Stad.52.  Forholdet  til  „de  Unævne- 
lige" —  ja,  man  maa  undskylde  Ordet,  jeg 
ved  ingen  anden  Maade  at  benævne  dem 
paa;  det  er  jo  saadant  et  underligt  blandet 
Selskab,  som  aldrig  har  kunnet  finde  noget 
Navn  til  sig  selv  (o:  de  højkirkelige).  V Beck. 
Erindringer. (1900). 177.  2)  (m,  især  højtid., 
poet.;  nu  1.  br.)  som  (i  sin  art)  er  af  en  saa 
overordentlig,  usædvanlig,  mærkelig  beskaf- 
fenhed, at  dækkende  udtryk  (næsten)  ikke  er 
at  finde;  som  næsten  ikke  kan  udtrykkes  i  ord; 
ubeskrivelig;  u(ud)sigelig;  navnløs  (1).  *Min 
Iver  er  slukt  i  unævnelig  Smerte.  fias^e.jBD. 
61.  *0  unævnelige  Glæde!  |  Søde  Hanse- 
mand, betænk,  |  Hvor  vi  skal  tilsammen 
græde  (over  en  roman). PMøll.ES.1.83.  Der 
er  en  unævnelig  Magt  i  denne  Luft,  i  denne 
Jordbund  .  .  gid  jeg  kunde  oprulle  Rom  for 
Dem.HCAnd.TB.II.69.  unævnelig  Fryd  og 
uudtømmelig  Lyksalighed. VKorfitsen.EV.76. 
3)  som  særlige  følelser  forbyder  en  ell.  afholder 
en  fra  at  nævne  (ved  det  rette,  egentlige  navn). 
3.1)  O  om  noget  overnaturligt,  guddommeligt, 
ophøjet,  „hvad  er  dit  Navn,  Du  forunderlige 
Væsen?"  .  .  „Mit  Navn  er  unævneligt,  men 
Du  kan  kalde  mig  Sya,\&\" Bagger. 1. 17 6.  om 
gud:  *Stiig,  Sang  I  fra  alle  Folkefærd  |  Til 
den  Unævnelige  I  i?i&er.//.79.  ECAnd.(1919). 
III. 314.  3.2)  (jf.  uudsigelig  3.2^  eufem., 
om  hvad  man  af  sømmelighedshensyn,  kon- 
venienshensyn ikke  vil  nævne  (ved  det  rette, 
egentlige  navn);  saaledes  om,  hvad  der  ved- 


rører seksuelle  forhold,  fordøjelsesprocessen 
(afføringen;  jf.  nok  sagt  u.  Y.  nok  1.5^  olgn. 
en  lille  Dør  .  .  førte  til  et  unævneligt,  men 
nødvendigt  Runi,Schand.IF.126.  Det  var  et 
halvt  Hundrede  Aar  siden,  men  det  for- 
hindrede ikke,  at  de  huskede  alle  Enkelt- 
heder til  de  unævneligste  .  .  „Det  var  en 
dejlig  Tid;  men  du  kvssede  faktisk  skidt!" 
Nis  Pet.  S  G. 52.  høje  Stabler  af  Tallerkener 

10  og  Kander  og  unævnelige  (o:  natpotter). 
Socialdem.*/»1945.3.sp.l.  ||  om  visse  klæd- 
ningsstykker, som  damelinned,  ( under )buk- 
ser  olgn.  tilskaarne  Sager  (der  skulde)  sys  og 
dannes  til  Særke,  Skjorter  og  endnu  unævne- 
ligere Klædningsstykker.  Schand.  S  B.^  (1884). 
330.  unævnelige  Ting  af  Silke  (o:  dameunder- 
tøj). MartinAHans.NO.109.  spec.  brugt  som 
subst.:  (et  par)  unævnelige,  (efter  eng. 
inexpressibles,    unmentionables    olgn.;    til- 

20  svarende  i  andre  spr.;  „efter  1866".  Z/ew'n.; 
jf.  Permission  4;  se  KNyrop.OL.1.57;  nu 
mindre  br.)  som  eufem.  betegnelse  for  (under)- 
bukser.  Begge  Gentlemen  bare  .  .  symetriske 
unævnelige  og  ,  .  parfumerede  Lommetør- 
klæder. Zyilfoii^e.Z)icfe.F452.  Oadeordb.^  (han) 
aabnede  Laaget  paa  den  store  Reisekuffert 
(og  der)  væltede  (en)  Masse  af  Gjenstande 
frem  .  .  et  Par  sorte  Unævnelige  .  .  hvide 
Halstørklæder  .  .  'Pa,derxnordere(osv.). Bergs. 

30  PP.242.  Schand.Fort.161.  Tante  Bertha  .  . 
lod  et  Par  unævnelige,  som  hendes  flittige 
Fingre  bødede,  synke  ned  i  Skødet.  T/iBar- 
fod.EnHjærtefejl.(1924).84.  -nævnt,  part. 
adj.  (nu  næppe  br.  -nævnet.  Falst.Ovid.73. 
Langébek.SA.20).  (glda.  wnefnd  (Mand.22); 
jf.  ubenævnt  (2);  især  O)  ikke  nævnt  (ved 
navn);  ikke  navngiven  (2.2);  ogs.  (om  for- 
fatter): anonym.  Alle  disse  saa  vel  u-nevnte, 
som  ommeldte  ( digtere). PoulPed.DP.(  1937). 

40  12.  Heri  fortæller  den  unævnte  latinske  for- 
fatter os  følgende.  Frflamm.EX.20i.  Varer, 
der  ikke  findes  anført  i  Tariffen,  er  told- 
pligtige som  „Unævnte  Varer"  med  7.6 '/o 
af  Nærdien. Eage.^831.  ustævnt  skal  være 
unævnt,  se  ustævnet.  ||  tidligere  spec.  (jf. 
unævnbar  slutn.;  anat.)  i  forb.  de  unævnte 
ben,  de  egl.  bækkenben  (hofte-,  skam-,  sæde- 
ben), de  u-nævnte  Beene  (Ossa  Innomi- 
n&ta,).Mesnard.  Jordemoder-Skole,  (overs.1749) . 

50  11.  smst.6.  smst.tvl.Nr.2.  jf.  ubenævnt  2.3: 
Den  „unævnte"  Pulsaare.  Panum.8. 
-nød,  part.  adj.  se  -nødt. 

unødig,  adj.  [iu|nø-(')5i,  ogs.  u'nøJbi] 
adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Chr.VIII.(Bornh. 
Samlinger. XV I. (1925). 43)).  {ænyd.  d.  s.,  sv. 
onodig,  no.  unødig,  ty.  unnotig  (nt.  un- 
nodig)) 

I)  mods.  nødig  1:  ikke  nødvendig;  ikke 
paakrævet;  unødvendig;  ufornøden; 

60  upaakrævet;  ogs.:  overflødig  (og  forkaste- 
lig, dadelværdig),  (nu  vist  kun  om  virksomhed 
ell.  tilstand,  især  af  besværlig,  ubehagelig  art 
(som  vedk.  godt  kunde  have  sparet  sig  selv  ell. 
andre  for):  anstrengelse,  bekymring,  besvær, 


88« 


1399 


anødis 


Unøjagtighed 


1400 


sorg  (er),  støj,  ulejlighed).  Skyder,  eller  kaster 
nogen  over  Huus,  Skib,  eller  Plankeværk, 
eller  nogen  slig  Unødig  Gierning  giør.DL. 
6 — 11 — 4.  de  Midler,  som  mine  Landsmænd 
betiene  sig  af,  for  at  lade  see  deres  Genero- 
sitet, bestaae  gemeenligen  udi  Overflod  af 
Mad  og  Drikke,  udi  u-nødige  Opvartere, 
udi  Vogne  og  Bære-Stole. J7oZ5.jBp. J/7.27, 
u-nødige  Udgifter,  som  burde  at  inddrages. 
Slange.  ChrIV  122.  sin  skrællede  Vidje,  som 
han  med  en  unødig  Kraft  skar  op  i  lange 
hvide  STpeia.neT.  Pont.  S. 109.  mange  af  Dig- 
tene plettes  af  tildels  ganske  unødige  Frem- 
medord. fiPioMgf.  CP.276.  spec.  i  forb.  unø- 
dig trætte,  unødvendig,  overflødig  trætte; 
især  jur.:  retssag  uden  rimelig  grund,  at  man 
Dristelig  beskylder  os,  og  anfører  intet  Be- 
viis  imod  os  .  .  det  er  noget,  som  kand 
kaldes  unødig  Trette  og  ulovlig  Omgang. 
Langehek.SA.5.  Forordn.**/ il807.  Hurwitz. 
Tvistemaal.(  1941). 233.  ||  GJ  som  præd.  Jeg 
for  min  Part  holder  det  gandske  unødigt, 
at  tale  enten  pro  eller  contra  her  ndi.  Holb. 
JJBet.a2^.  den  Inscription  .  .  syntes  mig 
deels  smagløs  . .  deels  unødig.  Bagges. L.1. 290. 
Det  er  unødigt  at  dvæle  ved  den  sære  Side- 
ordning af  Navnene  Homer,  Dante,  Milton 
og  I>isTa,eli.  Brandes.IX.344.  ||  (især  [g)  som 
adv.  Forstanderen,  der  altid  unødigt  bred- 
gjorde alle  Sætninger.  Bang.  DuF.  282.  det 
(hør)  ikke  unødigt  .  .  vanskeliggøres  for 
den  paagældende  at  opnaa  Stilling.  Bek.Nr.6 
''/il944.§45,6.  (som  grads -adv.)  i  forb.  m. 
adj.  (part.)  ell.  adv.:  I  det  samme  lød  der 
tunge  Skridt  gennem  Boudoiret,  og  Døren 
til  Toiletværelset  blev  aabnet  unødigt  lar- 
mende. Wied.  S. 300.  Han  talte  unødig  højt. 
ErlKrist.DH.140.  ||  hertil  (jf.  tilsvarende  u. 
unødvendig-;  GJ,  1.  br.)  unødig-gøre  ^den 
senere  tids  stednavneforskning  (har)  unø- 
diggjort en  fortsat  diskussion.  Skautrup.Spr 
H.I.96),  -hed  (til  Unødighed  (o:  uden  nød- 
vendighed; unødigt).  S&B.  Bl&T.). 

2)  {muligvis  (ved  paavirkning)  fra  nt. 
unnodig,  unnodig,  unood,  ugerne,  mnt.  un- 
(n)ode,  af  un-  (se  n-)  og  nt.  od,  let,  nem, 
mnt.  ode,  (adv.)  let,  gerne,  glda.  øth-,  let,  i 
glda.  øthmiukær,  egl.:  let  at  bøje  (se  ydmyge; 
sammenblandet  med  unødig  1,  nt.  unnodig 
(mnt.  node,  ugerne),  hvorved  u-  faar  en  vis 
forstærkende  bet.,  jf.  u-7.3  og  Arkiv.  XXIX. 
152ff.;  næppe  besl.  m.  æda.  a(n)nøthughær, 
ufrels,  oldn.  ånau6igr;  „Høres  i  daglig  Tale." 
MO.;  nu  br.)  næsten  kun  som  adv.:  (kun) 
nødtvungen(t);  (meget)  nødig  (2);  ugerne. 
Denne  Konge  friede  til  Signe,  men  hun  vilde 
unødig  have  ham,  fordi  han  var  gammel. 
Suhm.Hist.I.174.  JHSmidth.Ords.170.  Hil  de 
Kiere  |  Der  flux  blev  sagt  et  smerteligt  Far- 
vel. I  Unødig  vilde  Bølgen  bort  os  bære.  Oehl. 
PSkr.I.414.  *Unødig  gik  jeg  denne  Gang. 
Hauch.DV^I.131.  Det  var  mig,  som  om  jeg 
unødig  maatte  bryde  op  fra  et  kjert  Selskab. 
Blich.(1920).XI.189.   de  elske  den  vanlige 


Tingenes  Orden,  som  de  høist  unødigt  slippe. 
Kierk.XIV.113.  *man  paastaar,  at  Du  selv 
kun  højst  unødig  |  var  med  til  denne  Fest. 
Kaalund.F.104.  Rubow.Solkongen.(1949).137. 
n-nødt,  part.  adj.  (sj.  -nød.  Cit.1722. 
(Vider. III. 424).  vAph.(1764)).  {ænyd.  glda. 
unød(t),  SV.  onodd;  i  rigsspr.  nu  O,  mindre 
br.)  især  til  III.  nøde  1:  utvungen;  frivillig. 
♦Han,  som  er  til  Guddom  født  .  .  |  Klædte 

10  sig  i  Støv  unødt.Grundtv.SS.III.459.  Havde 
(prinsen)  ikke  villet  (gifte  sig)  unødt,  saa 
vilde  han  det  meget  mindre  nu,  da  man 
vilde  tvinge  ham  dertil.  SvGrundtv.FÆ. 1. 74. 
JakKnu.S.153.  Hvo  som  i  Fejdetid  Unødt 
og  Utvungen  tager  Tieniste  hos  Fien- 
den.DL.6—4—6.  PoV'a921.7.sp.4.  ustok- 
ket,  ublokket  og  unødt,  se  u.  ublok- 
ket.  -nødvendig,  adj.  [unøS'væn'di;  ogs. 
'unø5ivæn'di]  (ænyd.  d.  s.,  no.  d.  s.;  jf.  ufor- 

20  nøden,  unødig  1)  Correctionen  har  ikke 
bestaaet  i  andet  end  puur  Pedanterie  og 
u-nødvendige  Antegninger.  Holb. Ep.VSl.  En- 
cyclopædien,  hvis  Øiemeed  er  at  giøre  fast 
alle  andre  Bøger  unødvendige.  5'uAm.¥  77. 
inden  jeg  slutter  min  Fortale,  bør  jeg  til- 
føje nogle  ikke  unødvendige  Bemærkninger 
om  (ordet)  K]eltring.  Blich.(1920).XlV205. 
Snak  er  kedeligt  og  helt  unødvendigt  mellem 
voksne  Mennesker.  ErlKrist.DH .125.  han  be- 

30  handler  (Steenstrups  produktion)  unødvendig 
kritisk.  UnivProgr.1948.II.67. 

unødvendig-,  i  ssgr.  (jf.  tilsvarende 
u.  unødig  1).  O  -gøre,  v.  Troels L. IV 
139.  Den  ny  Kemi  .  .  opbygges  paa  det 
19.  Aarhundredes  Kemi,  som  den  supplerer, 
men  ikke  unødvendiggør.  NaturensV  1922.1 54. 
-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.)  at  bevise 
Forsvarets  Unødvendighed  ved  at  skrive 
det,  var  selv  en  Unødvendighed.  Heift.Pros. 

40  V357.  VS  O.  II  med  overgang  til  konkr.  bet., 
om  noget  unødvendigt,  en  unødvendig  ting. 
mange  (har)  til  Overflod  .  .  vaant  sig  i  deres 
Naturs  Frihed  til  en  og  anden  U-nødvendig- 
hed.  Hørn.Moral.II.54.  jeg  (besluttede  paa 
rejsen)  ingen  Unødvendigheder  at  anskaffe 
mig  —  ingen  Nødvendigheder  at  kaste  bort. 
Bagges. L.1. 399.  det  svære  Seletøj  (er)  gjort 
sværere  endnu  med  blanke  Unødvendigheder 
i  Messing.  CHans.F.15.  -vis,  adv.  (nu  1.  br.) 

50  paa  unødvendig  maade;  uden  nødvendighed. 
disse  Artillerie-Kudske  (bør)  af  RouUen  ud- 
slettes .  .  thi  ellers  vilde  deres  Antal  i 
Roullerne  unødvendigviis  blive  forøget.  MiZ. 
1787.109.  Oehl.Tieck.1.326. 

n-nøjagtig,  adj.  [unmi'agdi]  (ænyd. 
d.  s.)  I)  (nu  næppe  br.)  til  nøjagtig  1:  util- 
fredsstillende; ufyldestgørende,  dersom  de  .  . 
dømme  øllet  unøiagtig  at  \ære.  Cit.1707. 
(Vider. 1 1 1. 254).    2)    til   nøjagtig  2(i).    En 

60  unøiagtig  Afskrift.  VSO.  Uhret  gaar  unøj- 
agtigt. ScfeS.  II  mods.  nøjagtig  2.2,  om  person. 
Den,  som  er  unøiagtig  i  det  Smaa,  vil  og 
være  forsømmelig  i  det  Store. Hauch.VZ. 
60.  S&B.   -nøjagtig-hedy  en.  flt.  -er. 


1401 


nnøjs^om 


nomskaaren 


1402 


(især  Q)).  TBaden.Suppl.(1833).8.  Følelsen  af 
sprogets  unøjagtighed  er  levende  hos  tem- 
melig mange  mennesker.  Hjortø.  ST.  226.  || 
om  noget  unøjagtigt:  unøjagtig  (enkelthed  i 
en)  gengivelse,  beskrivelse  olgn.  Madam  Hjort 
kom  til  at  begaa  sig  med  mange  Unøjagtig- 
heder .  .  fordi  hun  fik  „Konens"  Livshistorie 
paa  anden,  tredje  Heiand.  C Christensen-Or- 
drup.Trækfugle.(  1905). 104.  -nøjsom,  adj. 
[iU|n(oi'-,  ogs.  uin(oi'(|)S(om(')]  (jf.  ufornøjelig 
1;  især  o).  MCBruun.PF.I.129.  den  Unøi- 
somme  (faar)  aldrig  nok.  Mynst.Præd.1.243. 
Vær  ikke  saa  unøisom,  saa  ubeskeden,  i^'r« 
Eeih.B.1.86.  Nans.M.143.  jf.:  *gridsk  og 
stolt  Vnøyaomhed.  Ew.(1914).Y  163.  El- 
kjær.HF. 39.  -onibedet,  part.  adj.  (tid- 
ligere ogs.  (især  som  fk.)  -ombeden.  Slange. 
ChrIV.852.  —  -ombedt.  VilhAnd.GD.95). 
{ænyd.  d.  s.,  sv.  oombedd ;  nu  gldgs.,  arkais.) 
uanmodet;  uopfordret.  Han  pleyede  .  . 
u-ombedet  at  forære  dennem  store  Skienck. 
Wing.Curt.26.  Folk,  der  brænde  af  Begier- 
lighed  til  at  blande  sig  uombedet  i  andres 
Sager. Skuesp.IX.355.  Da  jeg  ikke  har  at 
aflægge  nogen  Kansler  Regnskab  for  mit 
Arbejde,  men  uombedet  taler  dets  Sag  for 
dem,  der  vil  læse  det.  Vilh.And.Erasm.I.iv. 
-ombserlig,  adj.  (sv.  oumbårlig,  jf.  ty. 
unentbehrlich ;  ^7  II.  ombære ;  nu  næppe  &r.) 
uundværlig;  nødvendig.  Monsr.  Paulsen  har 
andre  saare  meget  gode  Meriter,  og  er 
uombærlig  for  den  unge  Greve.  Gram.Breve. 
125.  Begge  (bøger)  er  uombærlige.  srns<.224. 
-omgaaelig,  adj.  (jf.  omgaaelig  1;  især 
O;  (nu)  mindre  br.,  til  dels  anv.  (af  sprog- 
rensere) som  en  mere  dansk  form  end  uom- 
gængelig (1)  (jf.  Borger-Vennen.1840.159)} 
d.  s.  s.  uomgængelig  1.  Faa  erkiende  anden 
Indskrænkning  i  Penges  Erhvervelse  end 
den  uomgaaelige.  Lovene  kun  sjelden  kan 
sætte  og  sjeldnere  hævde.  Grundtv.Til Fæd- 
renelandet.(1813).31.  Barnet  maa  lære  at 
stave  førend  det  kan  lære  at  læse.  Dette  er 
nu  eengang  saa,  en  uomgaaelig  Nødvendig- 
hed. Kierk.  IX.  128.  det  havde  været  min 
uomgaaelige  'Pligt.  ChievitzARecke.FA.42.  dis- 
se (økonomiske  vanskeligheder)  er  efterhaan- 
den  blevne  saa  uomgaaelige.  iVa^Tid.*/« 2922. 
M.Till.2.sp.4.  D&H.  som  adv.:  den  "Virke- 
lighedens Fare,  som  uomgaaeligt  er  for- 
bunden med  at  være  Christen.  Kierk.XI I. 
230.  D&H.  -omg^æiis^lig:,  adj.  adv.  d.  s. 
ell.  -t  ell.  (t)  -en  (Slange.  ChrIV  1451.  Pram. 
VI. 126).  (ænyd.  d.  s.,  no.  uomgjengelig; 
efter  ty.  unumgånglich)  I)  (jf.  uomgaaelig 
og  uforbigængelig ;  især  {Q)  om  pligt,  krav, 
skæbnetilskikkelse  olgn.:  som  man  ikke  kan 
omgaa  (2.2),  komme  (slippe)  uden  om;  uund- 
gaaelig;  (absolut)  nødvendig.  I.l)  som  adj., 
især  attrib.  (alt  hvad)  af  stor  og  Uomgæn- 
gelig Fornødenhed  .  .  sig  eller  sine  .  .  at 
hielpe  og  redde,  sig  kand  tildrage.  i)L.6 — 
3 — 4.  den  evige  Ulyksalighed  .  .  den  uom- 
giengelige  Følge  af  Udyd.  Ruge.FT. 186.  Er 


ikke  denne  min  Handling  en  Frugt  af  sønlig 
Kjerlighed?  .  .  af  uomgængelig  Fligt?  Blich. 
(1920). XI. 17 5.  Cremekopper  var  Moders 
uomgængelige  Tilgift  til  Sypiger.  jBongr.L.22. 
vi  stiller  det  som  en  absolut,  uomgængelig 
Fordring  til  ham,  at  han  .  .  gør  Obersten 
den  forlangte  Indrømmelse,  Poni.LP. ¥225. 
Det  østrig-ungarske  Monarkis  Opløsning  var 
vel  i  1918  uomgængelig.  PoZ."/i22522.7.sp.2. 

10  jf.  Uomgængelighed.  vAph.(1764).  VSO. 
1.2)  som  adv.  offte  besøgte  (jeg)  Ham, 
hvilcket  Jeg  uomgiengelig  maatte  giøre,  for 
at  have  Ham  til  vens.  JJuel.97.  Jeg  skrev  .  . 
at  jeg  uomgiængelig  behøvede  10  Rdlr.  til 
Skolebøger.  Rahb.Tilsk.1794.93.  \\  nu  vist  kun 
(som  grads-adv.)  i  forb.  m.  adj.,  i  udtr.  som 
uomgængelig  fornøden  (Eilsch.PhilBrev. 
XI.  Skuesp.II,3.21)  ell.  (nu  olm.)  nødven- 
dig olgn.  Rimene  ere  uomgiengelig  nødven- 

20  dige  i  et  Dansk  Yers.JSneed.I.320.  Chievitz. 
FG.139.  disse  Mænd  .  .  ansaae  det  for  uom- 
gængelig nødvendigt  først  at  fremskaffe  en 
begrundet  Dom  om  Foretagendet.  Poni.LP. 
V32.  2)  (jf.  uomgængsom  u.  omgængsom^ 
især  om  person:  vanskelig  ell.  ubehagelig  at 
omgaas  (at  have  at  gøre  med);  ikke  (videre) 
omgængelig  (2);  umedgørlig.  vAph.(1759). 
alle  tre  ustyrlige,  haardsindede,  og  uom- 
giængelige    Mennesker.  Rahb.NF.1.118.    han 

30  blev  mere  og  mere  uomgængelig.  Søiberg.KK. 
11.163.  hertil  Uomgængelighed.  Amberg. 
ved  sin  Uomgængelighed  .  .  stødte  (hun) 
alle  bort.  Pont.K S. 82.  -omgørlig,  adj. 
(sj.)  til  omgøre  (1):  som  ikke  kan  gøres  om 
(ændres  til  det  oprindelige,  gøres  ugjort).  Am- 
berg. Levin,  -omhyggelige,  adj.  (ænyd. 
d.  s.;  nu  sj.)  ikke  (i  fornøden  grad)  omhygge- 
lig; skødesløs.  vAph.(1759).  Høysg.S.150.  en 
midaldrende,   bleg,   uomhyggeligt  paaklædt 

40  Mand.  Br  åndes. L. 1. 27  2. 

U-Omlyd,  en.  se  u.  U- 1. 
u-omskaaren,  pari.  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
især  relig.,  bibl.)  ikke  omskaaren  (jf.  om- 
skære 1.2);  anv.  om  (ikke  rettroende)  jøde  ell. 
om  ikke-jøder,  spec:  hedninger,  er  der  ingen 
Kvinde  .  .  iblandt  alt  mit  Folk,  at  du 
(o:  Samson)  gaaer  hen  at  tage  en  Hustru 
af  de  uomskaarne  Philister?  Do7n.24.3.  Ew. 
(1914). 1.71  (se  w.  omskære  l.n).  Gal.2.7(se 

50  u.  Forhud/  Jøder  og  Græker,  Omskaarne 
og  Uomskaarne.  ZterÅ;.F//.77.  Paa  Trods 
har  Paulus  taget  den  uomskaarne  Græker 
Titus  med.  JLHeib.  C  G.  106.  \\  med  videre 
anv.,  i  udtryk  for  mangel  paa  (sand)  guds- 
frygt, tro,  modtagelighed  for  forkyndelsen,  ren- 
hed i  levned  olgn.  I  haarde  Halse  og  Uom- 
skaarne paa  Hierte  og  Øren  I  I  imodstaae 
altid  den  Helligaand. J.p(T.7.52.  *det  for- 
fænglig  Dyr  (o:  mennesket)  .  .  |  Der  gekker 

60  sig  og  driller  .  .  |  Med  uomskaarne  Griller. 
Reenb.I.118.  *Uomskaarne  Hjerter  (maatte) 
grue,  I  Der  man  fik  paa  Val  at  skue  |  (Hel- 
lig-) Olaya  hvasse  Løve-Øie.  Grundtv.Prøver 
af  SnorroogSaxo.(1815).45.    Det  var  endnu 


1403 


nomskiftelig 


nopdagelig 


1404 


ikke  gaaet  op  for  hans  uomskaarne  vest- 
slesvigske Sind,  at  Nordslesvig  stod  foran 
en  national  Genoplivelse.  PLaMnds.(S.///.23. 
ij.  Tungebaand  3.1 :  Mose  .  .  sagde:  see, 
Israels  Børn  høre  mig  ikke,  og  hvorledes 
skulde  Pharao  høre  mig?  og  derhos  er  jeg 
uomskaaren  paa  Læberne  (o:  taler  daarligt). 
2Mos.6.12(jj.  smsUJO).  -omskiftelig, 
adj.    {ænyd.  d.  s.,    sen.  oldn.  liumskiptiligr; 

0,  især  højtid.')  uforanderlig;  uden  omskif- 
telse, u-omskiftelige  (1819:  uforanderlige^ 
ting.Hebr.6.18 (Chr.VI).  (guds)  evigen  eene 
styrende,  uomskiftelige  Yillie.  Rothe.Ph.1. 139. 
Han  var  .  .  en  fast  og  uomskiftelig  Figur 
paa  "Egnen. JVJens.NH.160.  ||  hertil  U om- 
skiftelighed. En  Afhandling  om  Guds 
U-omskiftelighed.  LTid.i744.222.  Det  var  et 
rigtig  dansk  Præstegaardshjem,  et  Uom- 
skiftelighedens Sindbillede.  Ponf.LP.y//.76. 
t  -omskrænket,  part.  adj.  (ogs.  -om- 
skrænkt.  Brors.155.  Ruge.FT.74).  (efter  ty. 
unumschrånkt)  uindskrænket;  ubegrænset;  ab- 
solut. *  Fuglenes  Monark,  som  fører  Regi- 
ment I  Og  u-omskrænked  Magt  i  det  Cry- 
stalle  'Rige.  Holb.Metam.55.  (jeg)  tillader  Al- 
muen en  u-omskrænked  Frihed.sa.^p. /.  26. 
han  har  en  uomskrænket  Magt  over  sin 
Dotters  Yil\\e.fSuhm.JEuphron.(1774).25.  ta 
-omstriclelig:,  adj.  som  ikke  kan  om- 
strides; ubestridelig;  uomtvistelig.  Et  uom- 
strideligt  Krav.MO.  VSO.  til  Trods  for  sit 
nonchalante  Væsen  (var  han)  uomstridelig 
.  .  en  Gentleman.  G'?/rLemc/ie.PZ).95.  jf.  ube- 
stridt: Den  første  (kong  Frode)  har  uom- 
stridt retten  til  den  guldmalende  kværn. 
AOlr.DH.I.280.  Q)  -omstødelig:,  adj. 
adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Suhm.  VI.  388. 
Kierk.V152).  som  ikke  kan  omstødes,  ikke 
lader  sig  omstøde,  (især  (overf.)  til  omstøde 
2.2^.  Gud  (sætter)  uomstødelige  Grændser, 
Grændser  for  Havets  vilde  Bølger,  for  de 
brusende  Storme.  Mynst.Betr. 1. 74.  en  uom- 
stødelig Ti\M.MylErich.S.39.  jf.:  Magtens 
UomstodeIighed.LTid.i7'47.372.  ||  i  alm. 
spr.  spec.  om  paastand,  bevis  olgn.  jo  længere 
jeg  har  eftertænkt  mit  Beviis,  jo  uomstøde- 
ligere er  det  kommen  mig  ioxe.Eilsch.Phil 
Brev.68.  Dine  Argumenter  ere  uomstødelige. 
Heib.Poet.VI.263.  den  Jubel,  (talen)  havde 
vakt,  var  en  uomstødelig  Kendsgærning. 
Pont.Sk.257.  jf.  Uomstødelighed.  VSO. 
de  havde  afsluttet  en  Handel  og  vilde  be- 
segle dens  Uomstødelighed.  DagNyh.^U1913. 
4.sp.5.    -omtaaget.    part.  adj.    (nu    O, 

1.  br.).  En  uomtaaget  Synskreds.  MO.  VSO. 
hilledl.:  vi  som  elskede  Sandheden,  endskjønt 
indhyllet  i  Taage,  skulle  engang  skue  hende 
saa  skjøn  som  hun  er,  uomtaaget.  Jaco&i, 
(PhysBibl.XIX.159).  (hun)  lod  sit  store, 
skiønne,  rene  Hierte  ligge  saa  aabent  for 
mig,  som  en  uomtaaget  Uimmel.Rahb.E.II. 
27.  II  især  overf.,  om  aandsevner,  bevidsthed, 
blik  olgn.:  som  ikke  er  sløret  ell.  sløvet;  skarp 
og  klar;  ogs.  spec:  ikke  beruset.  Sagas  ypper- 


lige Konst  (fordrer)  allene  et  klart  Øie  og 
uomtaaget  Syn.  Molb.Indl.33.  dersom  han 
vil  holde  sin  Indbildningskraft  i  Ro,  ufor- 
styrret og  uomtaaget  af  ukjerlige  Liden- 
skaber. ZterA;.7Z.244.  de  store  Snapse  løb 
mig  stærkt  til  Hovedet  .  .  hvad  der  taltes 
om  har  jeg  ingen  tydelig  Forestilling  om, 
og  jeg  havde  vel,  selv  i  uomtaaget  Tilstand, 
ikke  forstaaet  Sammenhængen  deraf .  »Sc/iand. 

10  FrProv.42.  G)  -omtalt,  part.  adj.  især  til 
omtale  1:  Moth.T44.  I  dette  omtalte  —  eller 
rettere  uomtalte  Tidsløb  har  jeg  været  oppe 
i  'NoTge.Bøgh.(GadsMag.l927.46).  styrende  et 
foreg,  led:  Sandheden  var  da  ogsaa  den,  at 
Marie  David  —  hendes  Karakters  gode 
Sider  uomtalt  —  ikke  tog  Vare  paa  sin 
Person.  Harry  Jacobsen.Strindberg  og  hans  første 
Hustru.(1946).72.  spec.  i  forb.  lade  uom- 
talt, undlade  at  omtale;  forbigaa  med  tavs- 

20  hed.  J Baden.DaL.  (forf.)  lader  Læseren  ane, 
at  der  er  Ting,  som  han  helst  vil  lade  uom- 
talt. £/irencrilf.P.X.2.  Meget  skal  .  .  lades 
uomtalt,  og  ene  det  medtages,  hvor  al  Tvivl 
synes  mig  gold.  Mackeprang.L.12.  \\  til  om- 
tale 2.  for  faa  Aar  siden  var  han  en  ganske 
uomtalt  M&nd. HWulff. DR.  169.  -omtvi- 
stelig^, adj.  (især  ts)  især  om  mening,  paa- 
stand olgn.:  ubestridelig;  uimodsigelig.  Den 
uomtvistelige    Sandhed,    som    skarpsindige 

30  Hoveder  nu  saa  mangesidig  have  udviklet. 
Hauch.SR.1.52.  Mandagen  (var)  i  det  mest 
uomtvistelige  Ry  for  at  være  kjedsommelig. 
Tops.FS.172.  Cicero,  der  i  Alt  hvad  der  an- 
gaar  Veltalenhed,  har  en  uomtvistelig  Auto- 
ritet. Brandes.  y//.4Si.  jf.:  Den  gode  tone  i 
Tranevig  er  en  uomtvistelighed. iVtsPe<. 
Muleposen.(1942).7.  \\  som  adv.  Maaskee  ere 
Menneskene  dog  ikke  saa  uvillige  til  at  an- 
vende Tid  og  Flid  .  .  naar  det  blot  kunde 

40  blive  dem  uomtvisteligt  klart,  hvad  Op- 
gaven er.  Kierk.VIII.375.  især  (jf.  uden 
tvist  u.  I.  Tvist^  anv.  som  udtryk  for,  at  en 
ytring  (s  rigtighed)  ikke  (med  rette)  kan  om- 
tvistes. Din  Fader  døde  af  Græmmelse  over 
den  Sag,  som  han  tabte  .  .  og  som  kostede 
ham  næsten  hele  hans  Formue,  skøndt  Ret- 
ten uomtvistelig  var  paa  hans  Side. Bergs. 
GF.I.209.  „Er  du  maaske  ikke  min  Datter?" 
—  „Uomtxiatelig.'' KMich.Mor.(1935).20.  O 

50  -omtvistet,  part.  adj.  han  havde  ofte 
følt,  at  det  vistnok  forholdt  sig  saaledes,  og 
det  kom  i  dette  Øjeblik  til  at  staa  aldeles 
klart  og  uomtvistet  for  haim.  ThomLa.NL. 
257.  Din  literære  og  moralske  Stilling  er 
uomtvistet.EBrand.Br.il. 370.  D&H.  -om- 
tvivlelig,  adj.  (nu  sj.)  som  ikke  (med 
rette)  kan  omtvivles;  upaatvivlelig ;  utvivlsom. 
de  fyldes  med  den  uomtvileligste  Over- 
beviisning,  at  .  .  Iagttagelse  af  Pligterne  er 

60  den  stærkeste  Fornødenhed.  O  Guldb.Br. 314. 
Tode.lX.323.  jf.:  en  af  de  mest  uomt viv- 
le  de  store  Egensksiher.MCBruun.JSR.242. 
Amberg.  G)  -opdagelig,  adj.  især  til  op- 
dage 3:  de  levende  Væsener,  der,  useete  og 


1406 


nopdag:et 


nophjælpelig 


1406 


uopdagelige  af  (o:  for)  os,  maaskee  kunde 
befinde  sig  under  vore  Fieå.LSmith.DN.396. 
Om  Natten  kan  han  see  mange  for  os  uop- 
dagelige Skikkelser.  Bagger. Digtn.22.  TroelsL. 
BS.III.70.  09  -opdaj>:et,  part.  adj.  især 
til  opdage  3(i-3).  Amberg.  (vi)  kom  ikke 
altid  hjem  i  ædru  Tilstand.  Forunderligt 
nok  gik  det  tidt  uopdaget  lien.Schand.0.1.85. 
I  Ly  af  Mørket  smutter  han  uopdaget  forbi 
Gruip-pen. CHans.F.224.  \\  til  opdage  3.3, 
om  ukendt  land  olgn.  de  uopdagede  Lande 
under  ?>yå-Vo\m.Ew.(1914).IV.238.  *Kom 
du  (o:  en  bølge),  maaskee,  fra  uopdagede 
Strande.  i?ew.^Z).56.  ||  (sj.)  til  opdage  3.4. 
Systematisk  Afstraffelse  . .  for  samtlige  Døde 
var  endnu  uopdaget. £Jessen.i?/.2S.  -op- 
dragen, part.  adj.  ['u(nb|draJq(9)n  ell. 
(spec.  i  bet.2.2)  u(<)b'dra'q(9)n]  intk.  -draget 
(ibet.2.-i:  Tode.S.42.  Oehl.(HCAnd.ML.572). 
VSO.  (flt.:  3  smaa  uopdragede  Børn. Cif. 
1826.(AarbSorø.l923.113));  i  bet.  2.2:  Gylb. 
IX.17.  MO.)  ell.  (i  bet.  2.2  nu  kun)  -dragent 
(Holst.R.  8&B.  D&H.).  I)  (to,  sj.)  til  op- 
drage 1.  de  nederste  Stigbord  (har)  altid  .  . 
staaet  uopdragne.  J.ar&Fr5orj.i5i6.54.  2)  til 
opdrage  2(i).  2.1)  (nu  sj.  uden  for  tilfælde, 
der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2.2) 
om  person  (barn):  (endnu)  ikke  opdraget; 
endnu  ikke  voksen,  i  stand  til  at  tjene  sin 
føde;  uforsørget.  Moth.DllS.  efterlod  (en  fa- 
der) sig  uopdragne  Børn,  sørgede  Lovene 
.  .  for  Børnenes  OTpdrdigelse.Schytte.IR.Y134. 
(jeg)  har  maattet  kæmpe  med  trange  Kaar 
og  sidder  med  Kone  og  fem  uopdragne  Børn. 
Hostr.ÆS.1.9.  Cit.l863.(ActaJutl.XX,1.64). 
jf.  S&B.  sml.  bet.  2.2 :  Børn  vide  overhovedet 
ikke  hvad  dem  tiener,  jo  yngre  og  uopdrag- 
nere,  jo  laindTe.J CLange.B.ll.  (hun)  var 
ikke  Andet  end  et  uopdraget  og  uartigt  Barn. 
Oylb.EA.18.  2.2)  som  i  sin  opførsel  viser 
mangel  paa  (god)  opdragelse  (velopdragen- 
hed); ubehøvlet,  plump,  grov,  uartig  (af  væ- 
sen); ogs.  om  hertil  svarende  adfærd,  ytring 
olgn.  Moth.DllS.  Jeg  indlod  mig  ikke  syn- 
derlig med  ham  og  tilgav  ham  hans  uop- 
dragne Bemærkninger.  Oylb.  (1849).  IX.  103. 
RudBay.EP.I.153(se  u.  Hvalp  2).  Det  er 
en  Faders  Skam,  at  han  har  avlet  en  uop- 
dragen (Chr.VI:  utugtet;  Søn.  Sir.22.3. 
S&B.  jf.  opdrage  2.3:  *Dog  er  det  Viin  .  .  | 
Men  —  uopdragen.  Alting  kræver  Ave  jo  | 
I  Tide,  ?\eie.Oehl.xn.l55.  -opdragen- 
hcd,  en.  den  egenskab  at  være  uopdragen 
(2.2);  ogs.  om  adfærd,  ytring,  der  vidner  her- 
om, ved  dette  Slags  Yttringer  .  .  rødmer 
(man)  over  Dens  Uopdragenhed,  der  gjør 
sig  skyldig  i  en  saadan  Mangel  paa  Delica- 
tesse.Oylb.(1849).IX.121.  Hvad  jeg  kalder 
Ærlighed,  kalder  de  Uopdragenhed,  og,  hvad 
de  kalder  Velopdragenhed,  kalder  jeg  Løgn. 
OBenzon.S.34.  jf.:  Hvor  besynderlig  af- 
stikkende staa  ikke  disse  romerske  Bronze- 
kar  .  .  imod  alle  de  øvrige  paa  dansk  Jord 
fundne   Sager,  som  hyppig  vidne  om  den 


største  kunstneriske  Uopdragenhed.  JLange. 
1.283.  -opdyrket,  part.  adj.  (især  &) 
ikke  opdyrket;  udyrket,  uopdyrket  Jord. 
Tolderl.H.13.  overf.,  til  opdyrke  2.2:  Norsk 
og  dansk  Pressehistorie  er  et  temmelig  uop- 
dyrket Felt.  HistTidsskr.il R.  1. 566.  -op- 
fordret, part.  adj.  (især  Qpj  som  foretager 
sig  noget  uden  at  være  opfordret  dertil;  især 
som  adv.  ell.  appos.:  uden  (nogen)  opfordring 

10  ell.  tilskyndelse  (dertil) ;  af  egen  drift.  Amberg. 
♦Derfor  bør  ogsaa  uopfordret  jeg  .  .  dit  Ar- 
bejd dele.  Evripides.  Skuespil.il. (overs.187  5). 
177.  Hunden  Ludvig  „sitsede"  uopfordret. 
JesperEw.PF.61.  især  m.  h.  t.  ytring:  Ogsaa 
for  Grev  Henrik  .  .  vilde  jeg  advare  Eder, 
Herre  Konge!  hvis  I  ikke  vilde  fortryde 
paa,  at  jeg  uopfordret  blander  mig  i  eders 
Anliggender.  Ing.  V S. "■  II.  (1826). 251.  Amt- 
manden  (havde)   flere    Gange   ganske   uop- 

20  fordret  .  .  lovet  at  anbefale  ham  .  .  til  Inden- 
rigsministeren. Ponf. I/P.  F///.i93.  (hun)  sag- 
de ikke  noget  ViO^ioråxet.  Elkjær.  MH.  65. 
-opfyldelig,  adj.  {ænyd.  d.  s.;  især  o) 
som  ikke  kan  opfyldes  (L2.3),  virkeliggøres, 
fuldbyrdes,  tilfredsstilles.  Drøm!  uopfylde- 
ligste af  alle  BTømmel Bagges. L.II. 99.  i  og 
lever  en  absolut,  dyb  og  uopfyldelig  Trang 
til  Noget,  vi  kalde  Lykke.  Tops.N. 83.  hun 
gik  til   Konfirmationsforberedelse   og  hørte 

30  saa  meget  om  Gud,  Himlen,  Helvede  og 
alle  disse  uopfyldelige  Buå.AAndreasen.DN. 
126.  jf.:  det  var  .  .  ikke  blot  .  .  Ønskets 
Uopfvldelighed,  der  giorde  dette  saa 
k\æTt.Rahb.Tilsk.l796.269.  -opfyldt,  part. 
adj.  {ænyd.  d.  s.;  især  Q})  I)  til  1.  opfylde  1, 
Moih.F407.  til  Anlæg  af  et  Skibsværft  (er- 
holdt han)  et  uopfyldt  Areal  paa  Christians- 
havn. BiogrL.HII.346.  2)  til  1.  opfylde  2.3. 
fra  Dag  til  Dag  blev  jeg  opholdt  med  uop- 

40  fyldte  LøiteT.Heib.Pros.IV311.  Hjertet  .  . 
er  fuldt  af  .  .  uopfvldte  Længsler.  CPern/i. 
NF. III. 286.  Et  uopfyldt  Ønske.  il/O.  Si&B. 
-opgivelig,  adj.  (cs  (1.  br.)  ell.  fagl.) 
især  til  1.  opgive  3.1 :  som  ikke  kan  opgives; 
som  man  ikke  kan  ell.  vil  opgive,  (sproget  er) 
blandt  alle  naturlige  Gaver  .  .  den  Medgift, 
der  er  given  (et  folk)  som  det  Uopgivelige. 
Mart.Levnet.il 1. 149.  Taleren  .  .  fastholdt 
(sin)  Opfattelse  af  Salmerne  som  uopgive- 

50  \\g.DagNyh.'/il913.3.sp.5.  uopgivelige  For- 
dringer. J/enr?/Z7ssw^.06%a<tonsref.'ii7m.Z)eZ. 
(1946).585.  II  (sj.)  om  person:  som  ikke  kan 
ell.  vil  opgive  (sit  forsæt,  haab  olgn.);  som 
ikke  giver  op.  jf.:  om  hans  Mund  skrev 
skarpe  Rynker  en  tydelig  Skrift  om  sam- 
menbidt Uopgivelighed.  Vejrup. KM. 165. 
-ophjælpeiig,  adj.  ((g,  1.  br.)  som  ikke 
kan  (op)hjælpes  (2(2));  uhjælpelig.  Leonora 
Christinas  statsretlige  Samvittighed  .  .  var 

60  kommet  i  et  uophjælpeligt  Vilderede.  JLang^e. 
1.373.  en  trøstesløs  Skildring  af  den  uop- 
hjælpelige  Armod,  hvori  Landet  tilsidst 
vilde  synke  ned.Pont.LP.il 1. 36.  D&H.  som 
adv.:    Den   skønne    Idyl   var   uophjælpelig 


1407 


aopholdelig 


uoplyst 


1408 


tilintetgjort.  sfl.Z.Si.  (de)  ansaa'  ham  for 
uophjælpeligt  iort&ht. sa.M.uld.306.  -ophol- 
deli8:>  adj-  [umb'hmrali,  ogs.  'umbihmrali] 
adv.d.s.  ell.-t  eH.  (f)  -en  ( Forordn.*/ A7 96. 
§28.  Amberg.  Jomtou.CM.306).  I)  ^„usædv." 
Levin.;  nu  næppe  br.)  om  (en  persons)  virk- 
somhed: som  ikke  lader  sig  opholde  (4.1-8), 
standse,  afbryde;  som  foregaar  uden  (afbry- 
dende) ophold;  uafbrudt;  uophørlig,  disse  uop- 
holdelige Angreb  havde  .  .  udmattet  de  Be-  lo 
leirede.FrSneed.I II, 1.233.  Lidenskabelighed 
.  .  begavede  ham  .  .  med  en  uopholdelig 
Strøm  af  veltalende  Ord.  Winth.NDigtn.179. 
Med  uopholdelig  East.  MO.VSO.  jf.  8&B. 
II  som  adv.  Den  nye  Fangefoged  var  uop- 
holdeligen  sysselsat  med  at  eftersee  Alt. 
Hauch.VZ.240.  Dødens  Porte,  der  uophol- 
deligen  aabnes  og  igien  tillukkes.  Mt/nsf. 
Bispepr.(1850).19.  2)  (især  HJ^  om  (en  per- 
sons) virksomhed:  som  i  forhold  til  et  vist  20 
(indeværende)  tidspunkt  ikke  opholdes,  sinkes 
(men  straks  udføres);  ufortøvet;  øjeblikkelig; 
(som  foregaar)  uden  opsættelse.  Misgjerninger, 
som  disse  .  .  fordre  Himmelens  uopholdelige 
B.æyn.Jacobi.Skr.15.  \\  især  (nu  næsten  kun) 
som  adv.  Saasnart  Forhøret  er  sluttet,  sendes 
det  uopholdeligen  beskrevet  til  den  vedkom- 
mende Øynghed. Forordn.*/el796.§28.  Mund- 
skjænken  tog  imod  Gaven  og  lovede  at  gjøre 
uopholdelig,  hvad  han  blev  anmodet  om.  30 
Goldschm.SF.253.  Den  Handlende  (er)  for- 
pligtet til  uopholdelig  efter  Modtagelsen  af 
Adviset  at  sætte  sig  i  Forbindelse  med  Le- 
veT&ndøTen.Bek.Nr.30r/7l942.§22.  f  -op- 
hold som,  adj.  (efter  ty.  unauf haltsam ; 
sj.)  d.s.s.  uopholdelig  (2(2)).  Da  de  nu  een- 
gang  vare  komne  i  Farten  løbe  de  uophold- 
som  frem  og  fordrev  'Pienden.Cit.l848.(Rist. 
0R.121).  -ophsevelig:,  adj.  (qj,  nu  sj.) 
som  ikke  kan  ophæves  (6.2).  en  Philosophie  40 
.  .  som  er  sammensat .  .  af  uophævelige  Mod- 
sigelser. jEiiscfe.PAiiJ5rev.2i<?.  Frederik  den 
Sjette  (erklærede)  Folke- Raadet  for  uop- 
hæye\igt.Grundtv.Dansk.II.153.  Mellem  Tro 
og  Viden  danner  der  sig  (en)  uophævelig 
Modsætning  med  Hensyn  til  Erkjendelsen 
af  det  guddommelige  Yæsen. Brøchner.TVél. 
D&H.  -ophørende,  part.  adj.  (sj.,  nu 
næppe  br.)  som  ikke  ophører;  uophørlig,  (so- 
len) nærer  sine  Planeter  med  uophørende  50 
Ild.  Lodde.NT. 379.  smst.362.  -ophørligr, 
adj.  [uo)b'høJrli,  ogs.  'u(i)b|hø'rli]  Høysg.AG. 
76.  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Moth.H389. 
Biehl.DQ.1.97).  {ænyd.  d.  s.,  5V.  oupphorlig, 
no.  uopphørlig;  efter  ty.  unauf horlich;  jf. 
uophørende;  til  ophøre  2;  jf.  uopholdelig  1  ) 
om  virksomhed  olgn.:  som  ikke  ophører,  men 
vedvarer  (fortsættes)  uden  (midlertidigt)  at 
standse,  afbrydes;  som  foregaar,  forekom- 
mer, vedvarer  uden  ophør;  uafbrudt;  nu  især  eo 
om  uønsket,  besværlig,  trættende,  ensfor- 
mig virksomhed:  ustandselig;  evig;  evindelig. 
I)  f"SJeld."Lewn.;  nu  (9)  som  adj.  Der  vare 
.  .  stedse  u-ophørlige  Tvistigheder.  ifoi6,Z)2. 


III.15.  *Der  holde  de  (0:  de  salige)  nu  Kirke- 
Gang  I  Med  u-ophørlig  Jubel -Klang.  Brors, 
304.  (de)  nød  uophørlige  Beviser  paa  hans 
G&vmMhed.Gylb.KV202.  Gennem  alle  Stuer 
hørte  man  Urenes  uophørlige  Dikken.  jBawgf. 
P.131.  II  hertil  Uophørlighed.  Amberg. 
Fuglesangens  Uophørlighed  hører  med  til 
SkeinhedsmdtTykket.HVClaus.(LandeogFolk. 
I. (1910). 544).  2)  (især  [9)  som  adv.  (kongen 
var)  med  sine  Regerings-Sager  stædse  og 
u-ophørligen  udi  Arbejde.  Slange.ChrlY1423. 
(i  Norge)  maae  (kreaturerne)  i  det  mindste 
staae  uophørlig  inde  i  sex  Maaneder.  Suhm. 
VI.366.  (to)  unge  Damer  .  .  af  hvilke  den 
ene  uophørlig  bad,  og  den  anden  uophørlig 
\oe.Bagges.L.II.171.  *Aand  og  Bogstav  uop- 
hørlig kriges.  Heib.ND.50.  (jeg  vil)  skaffe 
hende  Ret  for  at  hun  ikke  uophørligt  (1819: 
uden  Ophørj  skal  komme  og  plage  mig.  Luc. 
18.5(1907).  O  -opklaret,  part.  adj.  (jf. 
uoplyst  (2)j  især  til  opklare  4.2.  S&B.  Endnu 
er  de  første  Stadier  i  den  almindelige  Aals 
Livsløb  uoTpkl&rede.Riget.^*/9l912.3.sp.3.  De 
fem  uopklarede  Mord  i  A&r. NatTid.'*/iil948. 
5.sp.5.  -oplagt,  part.  adj.  ikke  oplagt  (6); 
ilde,  daarlig  oplagt;  især  p.  gr.  af  øjeblikkelig 
tilstand  (daarligt  humør,  træthed  olgn.).  Am- 
berg. naar  jeg  stundom  en  Dag  .  .  kan  føle 
mig  saa  uoplagt,  saa  træt,  saa  uduelig. 
Kierk.XlI.363.  Han  duer  ikke  til  Handelen. 
—  Noget  uoplagt,  noget  tankeløs.  »Sc^and. 
TF.I.165.  hun  (var)  aldeles  ikke  uoplagt 
til  endnu  engang  at  opleve  et  galant  Æven- 
tyr.Bergstrøm.KD.126.  ||  hertil  Uoplagthed, 
den  tilstand  at  være  uoplagt;  anfald  af  mathed, 
daarligt  humør  olgn.  (i)  det  Absolute  (er) 
enhver  Svaghed,  enhver  Mathed,  enhver 
Uoplagthed  .  .  som  en  Dødssynd.  Zter&.FIJ. 
361.  nogle  lette  Ildebefindender  og  Uop- 
lagtheder. Pfl'ons.ZZ.i77.  O  -oplukket, 
part.  adj.  (ænyd.  uoplukt)  uaabnet;  (til)- 
lukket.  tre  endnu  uoplukkede  Æsker.  Jesper 
Ew.PF.68.  billedl:  *En  uoplukket  Kuffert 
fuld  af  Smerte  .  .  |  har  fulgt  mig  paa  min 
Rejse  alle  Dage.JBode.7S.65.  (jf.  tillukket 
u.  tillukke  b.2)  overf.:  dette  tilbageholdne, 
uoplukkede  Væsen  i  (Velazquez's)  Ungdoms- 
arbejder. JLan^e./Z/.iiS.  C3  -oplyst,  part. 
adj.  I)  til  oplyse  l.i.  Amberg.  Gaderne  vare 
uoplyste. MO.  jf.:  Hvad  er  Mørke  andet  end 
Uoplysthed? rroeisL.Z7/J.i92.  2)  O/,  uop- 
klaret) til  oplyse  2.i.  hvor  meget  have  dog 
selv  disse  (0:  Schlegels  forelæsninger)  endnu 
ladet  blive  uoplyst,  fornemmelig  i  Shakspere. 
Hjort.KritLit.il .28.  adskillige  uoplyste  en- 
keltheder i  hans  liv  (vil)  endnu  kunne  kla- 
res.ADJørg.JE.2  3)  om  person:  som  er  uden 
oplysning.  ||  til  oplyse  2.2.  Senere  gik  ingen 
uoplyst  fra  mig,  som  forlangte  Underretning 
om  et  eller  andet  Reiser  er. KG. 13.  \\  især 
(nu  næsten  kun)  til  oplyse  2.3.  vankundige 
og  u-oplyste  M-ennesker.  S chousbølle.  Saxo. 9. 
den  uvidende,  uoplyste  Mængde  skulde  plud- 
selig være  .  .  Statens  Styrer.Goldschm.N SM. 


1409 


iiopløsbar 


nopnaaelig^ 


1410 


1.24.  de  uoplyste  Klasser.  Isak  Din. FF.  23. 
-opløsbar,  adj.  se  u.  opløsbar.  -opløse- 
lig, adj.  (tidligere  ogs.  -opløslig.  JFriis. 
218.  Tode.ST.II.89).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell. 
(t)  -en  (Schoushølle.Saxo.78.  Mynst.Betr.I. 
124).  {ænyd.  wopløs(e)lig)  som  ikke  kan  op- 
løses; især  m.  flg.  anv.:  I)  (jf.  uløselig^  03 
om  noget  sammenbundet,  sammenflettet,  (ved 
baand,  knude)  sammenknyttet  olgn.:  som  ikke 
kan  løses  op  ell.  fra.  I.i)  (jf.  opløse  1)  i  egl.  lo 
bet.,  om  baand,  knude  olgn.  JBaden.DaL. 
MO.  VSO.  1.2)  uegl.,  om  hvad  der  (for  ens 
følelse)  virker  sammenknyttende,  forbindende 
(ligesom  et  biand,  en  lænke).  Kongen  (følte) 
en  ubillig  Harme  mod  (sin)  uskyldige  ube- 
kjendte  Dronning.  Han  saae  sig  bunden  i 
en  uopløselig  Lænke,  som  han  selv  og  hans 
besynderlige  Skjæbne  havde  sammenkjædet. 
Ing.VS.'II.(1826).13.  *jeg  bunden  er  til 
dette  Land  j  Med  uopløselige  Baand.  fiaJ.  20 
TR.nr.26.2.  Hrz.Y196.  som  adv.:  Jeg  elskede 
og  elskedes  .  .  og  i  Morgen  foreenes  jeg 
uopløsligen  med  Maalet  for  al  min  Øm- 
h.eå.Skuesp.lX.411.  Kastevæsenet  (er)  uop- 
løselig knyttet  til  (det  indiske  folks)  reli- 
giøse Meningei.  Molb.F.207.  1.3)  (jf.  opløse 
3.1^  uegl.,  om  (kontrakt) forhold,  der  hviler 
paa  bindende  aftale,  løfte  olgn.  et  uopløs- 
ligt  Forbund  og  oprigtigt  Venskab.  Holb. 
DH.III.525.  Antonia  er  nu  gift  efter  Eders  30 
catholske  Skikke,  og  hendes  Ægteskab  er 
uopløseligt  paa  Joiåen.  Hauch.  PF.  II.  149. 
1.4)  (jf.  opløse  6  og  uopløst;  nu  1.  br.)  uegl., 
om  indviklet,  forviklet,  vanskelig  sag,  problem, 
gaade  olgn.  (nu  alm.:  uløselig),  (han)  sam- 
mendynger Tvivl,  som  efter  hans  Tanker 
ere  uopløselige).  Eilsch.PhilBrev.124.  et  evigt 
uopløseligt  Problem  for  alle  Verdens  Psyko- 
loger. J5iic;i.f'152<?;.7.2i.  en  uopløselig  Op- 
gave. smst.XXI.268.  han  indvikler  sig  i  40 
de  uopløseligste  Modsigelser.  Mynst.Bispepr. 
(1852). 20.  jf.  I.  Knude  2.2  (slutn.):  det  synes 
sikkerst,  ikke  at  binde  sig  stricte  til  at  viise 
den  jordiske  Skabnings  Orden  og  Herlighed 
af  nu  værende  Tilstand;  thi  derved  knyt- 
tes u-opløselige  Knuder. Holb. Ep. III.IO. 
Monrad.FPB.Nr.4.23.  2)  (især  fagl.)  til  op- 
løse 2(2),  om  stof:  som  ikke  kan  opløses  i  sine 
bestanddele,  blandes  med  et  andet,  opløses  i 
vand  olgn.  en  sær  bitter  u-opløselig  Salt.  50 
LTid.  1734.718.  Støberibogen. (1938).  101.  jf. 
Uopløselighed.  Manufact.(  1872). 228.  Stø- 
beribogen. (1938).  433.  -opløst,  part.  adj. 
(jf.  uløst;  især  Cp  ell.  fagl.)  ikke  opløst;  spec. 
(tidligere)  til  opløse  6  (jf.  uopløselig  I.i), 
om  indviklet  sag,  problem,  gaade  olgn.  Knu- 
den staaer  .  .  u-opløset  tilh&ge.  Holb.Ep.IY 
66.  Hallager.8(se  u.  Opgave  1).  Heib.Poet. 
VIII.  36.  uopløste  Vanskeligheder  (i  en 
tekst).  Brandt.CP.327.  -opmærksom,  adj.  io 
[u(ob'm'Bfg(|)S(om('),  ogs.  iu(i)b|m'Brg(|)S(nm(')] 
I)  (især  G)  ell.  skol.)  til  opmærksom  1. 
vAph.(1759).  Thora  lod  (kværnen)  male, 
uopmærksom    for    den    ensomme    Lyd.  PiE 


Møll. Sejr ogThora.(  1902). 164.  jf.  bet.  2:  det 
godgjørende  Forsyn  er  aldrig  uopmærksom 
paa  det  menneskelige  Livs  Nødvendigheder. 
Tullin.III.255.  ||  (i  alm.  spr.)  især  om  til- 
hører, jeg  (blev)  en  uopmærksom  og  adspredt 
Tilhører  af  en  ?Tædiken.Kierk.VI.133.  „De 
afbrød  ham  paa  det  mest  spændende  Sted" 
.  .  „Men  jeg  hørte  godt  Historien  .  .  Uop- 
mærksomme unge  Damer  kunne  ofte  være 
meget  opmærksomme."  Tops. J.6S.  spec.  om 
skoleelev :  Egeria.  1, 2.  (1805).  335.  (børnene) 
var  uopmærksomme  i  Timerne.  KSecher.Den 
fremmedeGæst.(1934).85.  2)  (nu  1.  br.)  til 
opmærksom  2.  Kongen  havde  bemærket,  at 
hans  fornemme  Gjest  .  .  havde  følt  sig  til- 
sidesat .  .  og  han  ønskede  dog  ikke  at  gjælde 
for  .  .  uopmærksom  mod  denne  vigtige 
Mand. Ing. VS. 1. 106.  -opmærksom hed, 
en.  flt.  -er.  (især  Q})  den  egenskab  ell.  det 
forhold  at  være  uopmærksom;  ogs.  om  en  saa- 
dan  egenskabs  udslag  i  handling,  adfærd. 
I)  til  uopmærksom  1.  vAph.(1759).  Kierk. 
VI.64.  II  (nu  næppe  br.)  om  ydre  udtryk  for, 
udslag  af  en  saadan  egenskab:  tankeløshed, 
sjuskeri  olgn.  Som  en  lille  Uopmærksomhed 
ved  Decorationsvæsenet  maa  jeg  bemærke 
den  i  Bondestuen  (fra  middelalderen)  hæn- 
gende Aftegning  af  en  dansk  Landsoldat. 
Heib.Pros.VlI.130.  mange  smaa  Uopmærk- 
somheder paa  sig  selv  aflagde  han  ganske. 
Han  kom  ikke  ind  om  Morgenen  med  uredt 
Haar  og  i  en  smudsig  Frakke,  han  kom  ikke 
om  Aftenen  med  Tøfler,  og  lagde  Fødderne 
op  i  Sofaen,  og  deslige.  Gylb. IV.  227.  2)  (nu 
1.  br.)  til  uopmærksom  2.  Hun  blev  fortørnet 
over  en  Uopmærksomhed  af  mig.  Ja  jeg 
negter  det  ikke,  det  var  en  Uopmærksomhed. 
Kierk.Vl.298.  Jeg  beder  Dem  tusinde  Gange 
om  Undskyldning  for  min  Uopmærksomhed. 
Brandes.Br.1.356.  -opnaaelig,  adj.  adv. 
d.  s.  ell.  -t  ell.  (t)  -en  (Heib.Pros.IX.102). 
(jf.  unaaelig  (u.  I.  naaelig^;  især  (3)  som 
ikke  kan  opnaas.  I)  (sj.)  til  opnaa  1(2). 
♦hvor  steilt  (bjerget)  end  er,  og  for  dem  uop- 
naaeligt.  Bagges.Gieng.Fort.f3J.  gammel  Fol- 
ketro, der  taber  sig  i  en  uopnaaelig  fiern  Old- 
tid. Molb.DH. 1. 85.  2)  til  opnaa  2-3,  især  om 
(eftertragtet)  maal,  (genstand  for)  ønske  olgn. 
♦iiler  at  opnaae  den  Hæder,  |  Som  for  mig 
er  uo-pn&a.eligl Rahb.PoetF.II.8.  spild  ikke 
dine  bedste  Aar  med  at  jage  efter  et  uop- 
naaeligt  M.&al.CBernh.NF.II.27.  (et)  uop- 
naaeligt  Ønske. ErlKrist.MM. 200.  jf.:  naar 
Andre  have  et  Ideal,  saa  udhæver  De  dets 
Vo^^nasielig hed.Goldschm.Hjl.il.  165.  JP 
Jac.II.97.  II  (jf.  -overgaaelig ;  nu  mindre  br.) 
spec.  til  opnaa  2.i.  Han  var  .  .  en  uopnaaelig 
Mester  i  at  binde  sit  Halsklæde.  Blich.(1920). 
XIII.124.  Opførelsen  .  .  blev  den  uopnaae- 
lige  for  alle,  der  overværede  den.  Orbislittera- 
rum.V (1947) .146.  (sj.)  om  noget  dadelværdigt: 
(blandt)  de  fornemste  danske  Høvdinger 
(var)  Ivar  .  .  der  i  alle  Krøniker  beskrives 
som    uopnaaelig    i    Qiruson\hed.  Molb.DH. I. 


XXV.    Eentrykt  "/ii  19*9 


89 


1411 


nopredelig 


nopøselis 


1412 


353.  o  -opredelis,  adj.  spec.  til  oprede 
2.2,  om  sag,  forhold:  som  ikke  kan  ofredes 
(udredes),  øine  levende  Sammenhæng,  hvor 
Alt  er  udraabt  for  et  uopredeligt  Virvar. 
Grundtv.BrS.46.  En  uopredelig  Konfusion 
og  Brist  paa  Disciplin.  EHolm.DH.1660-1720. 
1.43.  -opregnelig:,  adj.  ((3,  1.  br.)  om 
mængde:  som  ikke  kan  opregnes;  utallig. 
*De  deiligste  Lande,  Man  veed  paa  Jord,  | 
Med  en  uopregnelig  Blomster- Flok.  Grundiv. 
Krøn.l.  uopregnelig  (Chr.VI:  utallige  Rig- 
dom. Fisd.7.i2.  -oprejiseli^,  adj.  adv. 
d.  s.  ell.  -t  ell.  (t)  -en  (Tode.ST. 11.20). 
(ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.}  som  ikke  kan 
(gen) oprejses.  I)  (jf.  oprejse  1-2  og  6.1; 
sj.)  i  egl.  bet.  Selv  derfor  om  Drøbelen  var 
uoprejselig  sunken  (jf.  Drøbelfald  og  Drøbel 
1),  om  Aarene  havde  bøjet  min  Ryg  og  for- 
tæret min  Kraft,  burde  jeg  have  Mod  til  .  . 
at  tale  godt  og  sandt  om  de  forbigangne 
B&ge.Grundtv.MM.e.  (jf.  bet.  2)  billedl.: 
(vi  nærer)  det  Haab,  at  de  (tidsaldre),  som 
have  Grundprinsip  tilfælles  med  (gud),  ei 
kunne  være  uopreiselig  sjunkne.  sa.Indbydelse. 
(1808).3.  2)  til  oprejse  6.2,  om  tab  (ell.  noget 
tabt),  skade  olgn.:  som  ikke  kan  (gen) oprettes, 
bødes,  erstattes;  uoprettelig;  ubodelig,  (sven- 
skerne) forbleve  sammesteds  (0:  i  Sachsen) 
til  Landets  uopreiselige  ^k&åa.Eolb.Intr.II. 
106.  JPPrahl.AC.36.  det  kan  vare  længe 
endnu  til  hun  kommer:  og  inden  den  Tiid 
bliver  mit  Tab  uopreiseligt.  Tode.  *9.65.  VSO. 
•oprettelig,  adj.  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f) 
-en  (Sibb.1.74.  MdsskrLitt.VIII.147).  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  uoprejselig;  især  Q3)  til  oprette  4.2: 
som  ikke  kan  (gen)  oprettes;  som  der  ikke  kan 
raades  bod  paa;  ubodelig.  Det  var  .  .  en 
uoprettelig  Skade,  om  alle  andre  brave  og 
ypperlige  Danske  Mænds  Skrifter  skulde  ta- 
bes og  gaae  til  Grunde. Langebek.  S A.43.  hans 
Død  (var)  for  mig  et  uopretteligt  Tab.  Rahb. 
Fort.  II.  20.  Her  er  Ødelæggelsen  grundig, 
uoprettelig  for  lange  TiåeT.Bogan.1.83.  jeg 
havde  ikke  tænkt  mig,  at  Du  vilde  see  paa 
det  næsten  som  en  uoprettelig  Ulykke.  JaA; 
Knu.In.250.  som  adv.:  Uoprettelig  fortabt! 
siger  jeg  til  mig  selv  .  .  Fortabt  for  evig. 
Sibb.1.99.  Hans  Liv  var  .  .  uopretteligt 
ødelagt.  Fremtid  som  Fortid  var  forgiftet 
ioT  h&m.Pont.BH.QS.  \\  hertil  Uoprettelig- 
hed. Amberg.  S&B.  O  -oprigtig:,  adj. 
(ænyd.  d.  s.)  ikke  (i  tilbørlig  grad,  fuldt)  op- 
rigtig (1);  uærlig;  falsk.  Skalke  og  u-oprig- 
tige  Folk.  Slange.  Chr I Y 1484.  Eierk.X.188. 
I  Childe  Harolds  bedre  Jeg  er  intet  Uoprig- 
tigt; for  Alt  hvad  han  tænker  og  føler,  vil 
Byron  selv  staae  mdG.Brandes.NE.397.  \\ 
hertil  Uoprigtighed.^Zaifc./TTSSi;.  Kierk. 
X.187.  et  Bevis  for  Uoprigtigheden  af  Dis- 
raelis her  udtalte  Yelvilie.  Brandes.IX.401. 
-oprindelig,  adj.  (qj  ell.  fagl.)  I)  mods. 
oprindelig  1.  Bologna  .  .  gammel  Lærdoms 
og  en  lærd,  uoprindelig  Kunstskoles  Sæde. 
Brandes.L.II.39.  Sprogforskerne  av  den  æl- 


dre skole  gik  ud  fra  det  som  noget  givet 
.  .  at  de  uregelmæssigheder  vi  forefinder  i  de 
gamle  sprog,  var  uoprindelige.  Jesp.5prf/.5<S. 
jf.:  et  Afsnit,  hvis  Uoprindelighed  er  ind- 
lysende. J  LHeib. C  G.71.  2)  mods.  oprindelig 
(2-)3.  han  er  en  uinteressant,  uoprindelig 
l<iatuT.Brandes.IX.471.  EThoms.DL.98.  -op- 
ryddelig.  adj.  (sj.)  som  ikke  kan  opryddes 
(1);  uudryddelig,  forelskede  Folk  have  jo 
10  som  bekjendt  en  uopryddelig  Tilbøjelighed 
til  ligeoverfor  hinanden  altid  at  gjøre  det, 
der  er  mindst  naturligt.  Tops.i^/S'.iST'.  -op- 
isigelig,  adj.  (især  jur.  ell.  f)  som  ikke 
kan  opsiges,  for  at  bestyre  Anstalten  som 
uopsigelig  Directeur  forbeholder  han  sig 
4000  RdlT.Davids.B.1.35.  ||  især  til  opsige  2.4. 
Legatet  voxte  til  1768  Rdlr.,  som  uopsigelig 
staaer  i  Borrebye  Gaard  og  Gods.  SM  Beyer. 
E.127.  Heib.KH.46.  Panteobligation  er  (un- 
20  dertiden)  udstedt  saaledes,  at  Gjælden  skal 
henstaa  uopsigelig  „fra  Ejer  til  Ejer".  Las- 
sen.AO.*682.  jf.:  Naar  den  i  Obligationen 
betingede  Uopsigelighed  er  udløben.  Jur 
Formularbog.*  140.  -opskaaren,  part.  adj. 
se  opskære  sp.l029''°s*'>B:,  ||  ø  til  opskære 
1.2  slutn.,  om  vævet  stof,  fløjl  olgn.  uopsKaaret 
Fløil.  Manufact.(1872).194.  Manufakt.(1942). 
118.  -opskærlig,  adj.  spec.  (landbr.,  nu 
1.  br.)  til  opskære  2.3,  om  tørvemose:  som  ikke 
30  (i  overskuelig  tid)  kan  opskæres  (tømmes  ved 
tørveskæring).  SMBeyer.E.32.  Trap.^II.201. 
-opslidelig,  adj.  som  (næsten)  ikke  kan 
opslides.  Levin.  \\  om  brugsgenstand,  især 
(stof  til)  klædedragt.  Molskindsbukser  .  . 
var  uopslidelige.5'øi6ergf.  ZZ.J/.  275.  LollO. 
II  (især  (9)  billedl.,  navnlig  om  samtaleemne 
ell.  arbejdsevne,  helbred,  humør  olgn.;  ogs.  om 
person  med  stor  arbejdsevne,  (han)  har  spillet 
en  betydelig  Rolle  (i  politik)  som  en  uop- 
40  slidelig  Brugbarhed.  Le/im.1.35.  (hans)  uop- 
slidelige Gemytlighed.  OversA;.L.352.  Blandt 
Kolleger  i  Rigsdagen  var  han  vel  lidt  for 
sit  uopslidelige  Humør.  Sigre^.*/?  2922. 5.sp.2. 
Samtalen  drejede  sig  om  Chefen,  for  H.  Sild- 
berg var  det  uopslidelige  Emne.  Jesper Ew. 
PF.17.  II  hertil  Uopslidelighed.  S(&B.  Hø- 
rup.1. 166.  -opsættelig,  adj.  (især  ta) 
som  ikke  kan  opsættes  (8),  ikke  taaler  opsæt- 
telse (4);  paatrængende  (nødvendig);  presse- 
so  rende,  for  andre  uopsættelige  Forretningers 
Skyld  (havde  han)  ikke  kundet  opholde  sig 
længere  der  i  Byen.  Eilsch.PhilBrev.320.  Ge- 
heimeraadinden  var  beskæftiget  .  .  med  at 
skrive  uopsættelige  Breve.  CBernh.NF.  VIII. 
51.  Hurwitz.S. 301.37 5.411.  jf.:  et  Antal  af 
Kudske,  Heste  og  Vogne  .  .  holdes  i  Bered- 
skab til  de  Reisendes  uopsættelige  (0:  ufor- 
tøvede)  Befordring.  EPont.Atlas.ri. 139.  som 
adv.:  min  Afreise  er  uopsættelig  bestemt. 
60  CBernh.NF.III.121.  Holstein.T.8.  -opøse- 
lig,  adj.  ('-opøslig.  LTid.1742.124).  {ænyd. 
d.  s.  (jf.  ænyd.  opøse,  tømme  (en  brønd  olgn.); 
nu  næppe  br.}  om  kilde  olgn.:  som  ikke  kan 
tømmes  (ved  opøsning);  uudtømmelig.   Troe 


1413 


Uorden 


Uorden 


1414 


til  Gud  .  .  er  en  uopøselig  Trøste -Kilde  for 
os. Eilsch.PhilBrev.283.  Pontanus  .  .  kunde 
tillegge  Danmark  adskillige  Metallers  u-op- 
øselige  AsiTeT.EPont.Atlas.1.477.  -ord,  et. 
{no.  d.  s.,  oldn.  tior6 ;  ikke  i  alm.  spr.y  ondtj 
skadeligt  ord;  forbandelse.  Arne  Germann, 
ved  hvis  Vugge  Huldgudinderne  havde 
været  saa  ualmindelig  runde  med  Aands, 
Hiertes,  og  Legems  Gaver,  at  en  avindsyg 
Kakodæmon  galrede  det  Uord  derover,  at  lo 
de  skulde  vorde  .  .  ham  selv  til  aarle  For- 
dærv. iJa/j&Æ./TT^. 

Uorden,  en.  [iU|(or'd(9)n]  flt.  (om  en- 
kelte tilfælde  ell.  forekomster;  især  (3)  -er  ell. 
(sjældnere)  -ordner  (Briinnich.Norges  Bierg- 
verker.  (1819).  122.  Bek.Nr.å5^*Ul9B4.§5). 
(ænyd.  d.  s.;  jf.  Uordentlighed,  Uordning 
og  Misorden)  forhold  ell.  tilstand,  som 
(i  en  vis  henseende)  afviger  (stærkt)  fra 
den  rette,  normale  orden  ((l-)3),  fra  det  20 
normale,  rette,  regelmæssige,  spec.:  paa 
uønsket  (uheldig,  dadelværdig)  maade  mangler 
(præg  af)  orden. 

I)  i  al  alm.  om  uregelmæssighed,  for- 
styrrelse, forvirring,  urede  olgn.,  ofte 
(spec.  i  bet.l.s)  i  forh.  der  er  ell.  er  kom- 
men uorden  i,  have,  bringe  uorden  i 
noget  olgn.  (om  forh.  i  uorden  se  bet.  2). 
I.l)  (nu  sj.)  om  rent  naturbestemte  forhold. 
Nogle  have  .  .  beskyldt  (kometer)  for  at  for-  30 
aarsage  disse  Uordener  ved  deres  Virkning 
paa  disse  Planeter  (0:  Jupiter  og  Saturn). 
PSøéborg.SC.xvii.  Tyge  Brahe  .  .  fandt 
Rede  i  adskillige  tilsyneladende  Uordener  i 
Maanens  Gang,  som  før  havde  forvirret  de 
Stiernekyndige.Ørs<.F///.i45.  I.2)  (nu  min- 
dre br.)  m.  h.  t.  legemlig  ell.  (nu  næppe  br.) 
sjælelig  tilstand  (jf.  bet.  2.i^.  Holb.Ep.V.83. 
Han  prøvede  sin  JPatient  med  Stethoskopet, 
men  kunde  ikke  finde  noget  Tegn  paa  40 
Uorden  i  Aandedrætsorganerne.5'c/iand.J.£. 
249.  jf.:  Edvard  har  i  Sommer  lidt  en  Deel 
af  M.&VQ\iorå&xi.Cit.l874.(HCAnd.BC.lY 
297).  1.3)  m.h.t.  virksomhed,  ting  olgn.,  som 
ved  forstyrrende  indgriben,  overlast,  svigtende 
omhu,  skødesløshed,  sjuskeri  er  bragt  ud  af 
den  ordnede  tilstand,  bringe  Uorden  i  Fjendens 
Rækker.  »SÆB,  Uordenen  (i  en  skuespiltekst) 
lader  sig  ikke  forklare  som  opstaaet  ved  en 
tilfældig  'Poxbytmng.EBrix.AP.1.94.  (der)  50 
kom  ,  .  i  Nat  Uorden  i  Sirene-Alarmeringen. 
Pol.*/iil941.1.sp.3.  (jf.  høre  til  dagens  orden 
u.  Dag  2.4^  spøg.,  iron.:  (toget)  havde  en 
dygtig  Forsinkelse;  hvilket  iøvrig  næsten 
hørte  til  Dagens  Uorden  paa  den  Tid. 
6jel.T.13.  jf.  bet.  3.1 :  Gadeslagsmaal,  Syndi- 
kalistoptøjer, Opløb  .  .  er  Fænomener,  der 
hører  til  Dagens  Uorden.  JesperEw.K.99.  || 
spec.  m.  h.  t.  brugsgenstande,  der  ikke  er  paa 
plads,  ligger  hulter  til  bulter,  ikke  er  til  at  eo 
finde  rede  i,  vidner  om  manglende  ordenssans, 
gør  et  opholdsrum  utiltalende  (sjusket,  rodet) 
olgn.  hvilken  Uorden  i  Salen!  her  maa 
ryddes  op  I  (Han  flytter  Stolen  hen  paa  dens 


Plads,  tager  Links  Kjole  og  Halstørklæde, 
siQ  Hat  og  sit  Speil,  og  løber  iad  med  det 
.  .  i  sit  Yæielse.)  Heib.Nei.(1836).23.  Gaden 
(bærer)  Spor  af  en  Flyttedags  Uorden  ved 
adspredte  Halmbunker  o.  s.  y.Hrz.Lsp.l47. 
bringe  Uorden  i  Ens  Papirer.  »S <éjB.  Inde  i 
Stuen  var  der  .  .  vild  JJ orden. Pol.''yil940. 
l.sp.6.  II  m.  h.  t.  pengesager,  regnskab  olgn., 
spec.  med  forestilling  om  fejl( regning),  daar- 
lig  økonomi,  underslæb  olgn.  (jf.  bet.  3.1^. 
Der  er  Uorden  i  hans  Regnskaber.  FiSO. 
Tallottericollecteur  H.  .  .  havde  været  Cas- 
serer  i  Courantbanken,  men  gik  af,  da  der 
kom  Uorden  i  hans  Pengeaffairer.  TFZorwe- 
rup.KM.64.  (tolderen)  døde  .  .  med  Uorden 
i  K&ssen.Sundbo.F S.I.155.  jf.  IL  grov  2.2: 
Fallenten  (har)  gjort  sig  skyldig  i  grove 
Uordener  i  Henseende  til  Førelsen  af  sine 
Handelsbøger.  Lov  ^"/t  1866. §262. 

2)  (bet.  1)  i  forb.  i  uorden,  navnlig  i  udtr. 
bringe  ell.  (tidligere)  sætte  i  uorden, 
være  ell.  komme  ell.  (i  sa.bet.;  dagl.,  dial.) 
blive  (LokomotivT. 1938.250. sp.2)  i  uorden. 
2.1)  til  bet.  1.2.  Svend  græder  og  raser  af 
Væmod  —  Anders  er  i  en  rørende  Uorden 
(0:  forvirret,  uvis  sindstilstand).  Ew.(  1914). 
VI.144.  et  Menniske  .  .  som  har  faaet  noget 
at  see  paa,  der  sætter  hans  heele  Blod  i  den 
behageligste  Vorden.  smst.lY52.  nu  spec.  om 
(forbigaaende)  sygelig  tilstand:  Hans  Mave 
maa  være  i  Uorden;  der  er  ingen  Tvivl  om. 
(Høit.)  Lad  mig  see  Jeres  Tunge. Hrz.VIII. 
57.  hans  nerver  er  i  uorden  j  2.2)  til  bet.  1.3. 
Nu  vrier  hun  sin  hue  lige,  som  barnet  hafde 
sat  i  u-orden  (0:  skævt).  JacBircherod.R.22. 
Dette  har  gandske  bragt  det  Cartesianske 
Systema  udi  JJorden.  Kraft.(KSelskSkr.in. 
220).  Herren  .  .  bragte  (ægypternes  hær)  i 
Uorden  (1871:  forfærdede  Ægypternes  Rær). 
2Mos.14.24  (1931).  (Blicher)  gik  til  i  Uorden 
og  Kiv  og  Armod,  Modgang  af  alle  Slags. 
KMunk.A.6.  Den  der  som  Barn  er  voxet 
op  i  Uorden  .  .  er  fordærvet  for  Livet,  iioos. 
HS.42.  store  Granitblokke  kastede  løse  imel- 
lem hinanden  i  malerisk  Vor  den.  FrOpff  er. 
BY82.  rundt  omkring  Spillemændene  sprang 
Alle  og  Enhver  .  .  i  vild  Uorden  mellem 
hver&ndre.  NPWiwel.JL.83.  \\  om  noget  sam- 
menfiltret, pjusket  olgn.  (hun)  slog  Håret  i 
Uorden  ned  over  Vdi.nden.StDrewsen.K.159. 
*Epheu  i  vild  Uorden  |  Smykked  det  runde 
Vorti!i\.Winth.ND.101.  *I  malerisk  vild  Uor- 
den I  Groede  Skæggets  buskede  Krat.  CX 
Molb.SD.148.  T Ditlevsen. BF. 145.  \\  om  (ikke 
funktionsdygtig)  mekanisk  indretning,  en  saa- 
dan  Maskine  (vilde)  have  Fortrin  ved  at 
.  .  den  mindre  let  kom  i  Uorden.  Ursin. 
D.114.  Og  saa  skulde  det  Apparat  (0:  tele- 
fonen) være  i  Uorden  netop  i  Af  ten.  Lauesen. 
SD.106.  C  dørens)  Lukketøj  er  i  Uorden, 
PolitiE.^'''iol924.5.  ||  om  brugsgenstande,  der 
ikke  er  paa  plads,  ligger  hulter  til  bulter. 
Overalt  Vaser  med  Blomster.  Paa  det  mid- 
terste Bord  Pragtværker  spredte  i  beregnet 


89* 


1416 


uordentlig 


Uordentlighed 


1416 


Uorden.  Bang.Hverdagskampe.(1879).7.  Jak- 
ke, Flip  og  Slips  .  .  laa  spredt  i  malerisk 
Uorden  over  hele  Stuen.  Frie  Kvinder. 19  47. 
15.sp.2.  alt  laa  i  den  syndigste  Uorden. 
D&H.  Dagligstuen  var  fuld  af  Kasser  og 
Meubler,  der  stode  i  den  vildeste  Uorden. 
Bergs.PP.437.  SvLa.HjG.243.  \\  om  penge- 
forhold, regnskab,  der  udviser  mangler,  fejl, 
underskud  olgn.  S&B.  hans  økonomiske  For- 
hold .  .  var  i  vild  Uorden.Poi.»/xi942.9. 
sp.4. 

3)  spec.  om  tilstand  ell.  adfærd,  der  er 
præget  af  manglende  respekt  for  gæl- 
dende vedtægter,  af  selvraadighed,  vild- 
skal olgn.  3.1)  (især  jur.,  emb.)  tilstand  ell. 
adfærd,  der  er  i  strid  med  (forstyrrer) 
en  institutions  (spec.  en  stats)  rette  orden; 
alvorlig  uregelmæssighed;  misbrug  (2); 
nu  især  om  (ordens)forstyrrende,  selv- 
raadig,  opsætsig,  oprørsk  adfærd,  med 
tumulter,  spektakler  (jf.  Gadeuorden j  olgn.; 
bl.  a.  i  forb.  som  begaa  (MO.),  gøre  (VSO.), 
foretage  (MR.1798.908)  uorden(er)  olgn. 
de  mange  U-ordener  og  Misbruge  (der  var 
foraarsagede  af  krigen)  skulle  blive  rettet  og 
a.iska,^et.  Slange. ChrIV 683.  en  svag  Efter- 
givenhed, der  ikke  tilbørligt  straffede  Usæ- 
der og  Uordener  i  Lånået.  Molb.DH.II.75. 
Naar  et  Medlem  .  .  er  kaldet  to  Gange 
til  Orden,  kan  .  .  Thinget  aldeles  .  .  nægte 
ham  Ordet  .  .  Skulde  almindeligere  Uorden 
opstaae,  paaligger  det  Formanden  .  .  at  af- 
bryde Mødet.  Rigsdagst.L.1850.sp.381.  Kingo 
.  .  saae  (ikke)  igjennem  Fingre  med  be- 
gaaede  Uordener  i  Skoleine. AC L Heiberg. 
Kingo.  (1852).  132.  (han)  udmærkede  sig  .  . 
ved  Slagsmaal  ved  alle  Gilder,  og  grove 
Uordener  og  Spektakler.  Jlfeims.  (r.47.  For- 
styrrelse (af  gudstjenesten)  ved  at  opvække 
Larm  og  Uorden.  Ooos.1.565.  3.2)  (nu  1.  br.) 
om  levevis,  der  strider  imod  moralens 
bud,  imod  sømmelighed,  god  tone;  uor- 
dentlig (2.3)  levevis  ell.  handling,  enhver 
lever  her  hos  jer  ligesom  dem  selv  lyster, 
i  lutter  Tummel  og  U -orden.  Kom  Orønneg. 
11.199.  Kilde  til  min  Fortvivlelse,  mine 
Uordener  og  mine  Vly'kkerl  Ew.(1914).lY 
291.  Uorden  i  Ægteskaber  (Chr.VI:  gifter- 
maals  uordentlighed j,  Horeri  og  Uteerlig- 
hed.  Visd.14.26. 

uordentlig,  adj.  [u'(or'd(8)nli,  1.  br. 
ui(or'd(8)ndIi,  'U|(or'd(a)n(d)li]  (ogs.  skrevet 
uordenlig.  Leth.(1800).  Drachm.STL.97.  jf. 
LollO.).  (ænyd.  d.  s.)  I)  (uden  for  tilfælde,  der 
ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2,  nu  1.  br.) 
mods.  ordentlig  1(2):  uregelmæssig;  afvigende 
(fra  reglen,  normen),  da  maatte  Planeternes 
Hvirveler  hvor  de  stødte  sammen  med  Co- 
meternes,  bøyes,  hvorved  de  fik  en  uordent- 
lig Bevægelse.  Kraft.  (K  S  elsk  Skr.  III.  268) . 
Feberens  uordentlige  Kommen. J Baden.DaL. 
Rippe-  eller  Strygfuglene,  som  til  uordentlig 
Tid  stryge  om  fra  et  Sted  til  et  andet. 
CVHertel.C.38.    2),  mods.  ordentlig  2.   2.1) 


(nu  især  med  overgang  til  bet.  2.2)  som  ikke 
er  af  den  rette,  ordentlige  art;  (noget)  ufuld- 
kommen; ogs.:  ikke  bragt  i  ordnet  tilstand; 
uordnet.  Og  har  Riime-lutten  af  alders  tid 
klinged,  omendskiønt  u-ordentlig  .  .  hos  de 
Snee-vaante  Lapper.  PouiPed.  DP.  (1937).  7. 
Nogle  korte  og  uordentlige  Tanker  kan  jeg 
vel  fremsætte;  og  det  er  alt  hvad  Læseren 
maae  fordre  af  mig.  PAHeib.R.1. 82.  Moses 

10  har  givet  en  uordentlig  Samling  af  Bud,  saa- 
ledes  som  de  efter  hans  Erfaring  ere  faldne 
ham  ind.  Horreb.II.210.  jf.  Uorden  1.2 :  (han) 
er  rød  i  Hovedet . .  og  varm  af  Mad  og  Vin  . . 
skryder  .  .  lidt  uordentlig  i  Tungen  (o:  med 
usikker,  lallende  tunge).  JV Jens. LB.173.  2.2) 
(jf.  ordentlig  2.1  slutn.)  om  en  person(s  ad- 
færd, virksomhed):  som  viser  ell.  vidner  om 
mangel  paa  sans  ell.  respekt  for  god  skik  og 
orden,  paa  omhu,  præcision,  ordenssans  olgn.; 

20  skødesløs;  sjusket,  en  sjusket  Sløie  .  .  med 
Haaret  i  uordentlige  Taver  ned  om  Ørene. 
Rahb.Tilsk.1796.751.  Hvad  om  de  fik  en 
Logerende,  der  var  uordentlig  med  Beta- 
lingen, ja  maaskee  slet  ikke  betalte.  Tops.  »S. 
172.  se  meget  uordentlig  ud  (i  Bragt).  S&B. 
Køreplanen  var  uordentlig  lagt.JernbaneT. 
^^/i  1934.2.  sp.2.  2.3)  (jf.  ordentlig  2.2;  nu 
mindre  br.)  spec.  om  en  person  (s  adfærd), 
der  er  i  uoverensstemmelse  med  (reglerne  for) 

30  borgerlig  orden  ell.  moral,  sømmelighed,  god 
tone:  upassende;  utilbørlig;  usømmelig;  spec: 
udsvævende;  usædelig.  Meener  din  Slyngel,  at 
det  er  sunt  at  føre  et  u-ordentlig  Levnet,  og 
giøre  Nat  til  'D&g?Holb.Masc.IIJ.  (man)  gav 
i  uordentlige  Begierligheder  Mandfolket  meer 
Frihed  end  Kaønnet  (o:  kvinderne).  Kraft. 
VF.313.  hun  havde  hørt  og  dunkelt  forstaaet 
nogle  Yttringer  og  Antydninger  .  .  om  det 
uordentlige  Liv,  han  havde  ført  i  Hamborg. 

40  Tops.J.89.  enten  saa  sad  jeg  og  gjorde  Abe- 
kattestreger  med  dem,  eller  ogsaa  brugte  jeg 
„uordenlige"  Midler  (o:  trolddomsmidler)  i 
min  BaLaå.Drachm.STL.47.  Uordentlig- 
hed, en.  flt.  -er.  (især  o)  den  tilstand  ell. 
det  forhold  at  være  uordentlig;  ogs.:  noget, 
der  er  uordentligt.  I)  (jf.  Uorden  1-2^  tU 
uordentlig  1  ell.  (nu  alm.)  2.1-2.  da  .  .  for- 
hidser mand  den  (af  podagra)  angrebne  Deel 
eller  driver  Vædskerne  tilbage  deri,  hvilket 

50  f oraarsager  mange  Uordentligheder.  L  Tid. 
1738.46.  Uordentlighed  i  sine  Sager.  JPa- 
den.DaL.  VSO.  S&B.  2)  (nu  mindre  br.)  til 
uordentlig  2.3:  utilbørlighed;  usømmelighed; 
uorden  (3.2);  spec:  udsvævelse  olgn.  Visd. 
14.26 (Chr.VI;  se  u.  Uorden  S.2).  Intet  er 
forargeligere  end  at  høre  en  Person,  hvis 
Levnet  er  en  Kiede  af  Uordentligheder,  at 
catechisere.  Holb.Brv.197.  (han)  foragter  alle 
de  Fruentimmere  .  .  som  han  udvælger  til 

60  Håndlangere  i  sine  UordentJigheder.  TBruun. 
(Skuesp.I,1.61).  jeg  vilde  tale  med  Dem 
om  .  .  den  slemme  Uordenlighed,  De  har 
begaaet,  —  De  veed,  dette  (o:  et  kær- 
lighedsforhold)  med   K&ren.JakKnu.LS.49. 


1417 


nordentlig-ris 


novergaaet 


1418 


-vis,  adv.  (sj.)  paa  uordentlig  maade.  Hvoraf 
kommer  det  vel,  at  De  der  gaae  i  Kirke  uor- 
dentligviis  først  kommer  der  ved  den  Tid, 
da  Præsten  bestiger  Prædikestolen.  Kierk. 
VI  1. 417. 

U-ordning,   en.   flt.  -er.    (ænyd.  d.  s., 
SV.  oordning,    ty.  unordnung;    „ohs."' VSO.) 

1)  (nu  næppe  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  Uorden  l(-2). 
Varmen  og  Kulden,  som  pleyer  at  foran- 
dre Uhrets  gang,  kand  (ved  dette  nye  ur) 
ey  foraarsage  nogen  U-ordning.LTid.i723. 
413.  Den  største  Skyld  (for  legemets  syg- 
domme) giver  hånd  Saftene  og  de  Uord- 
ninger,  som  komme  for  der  yed.smst.1743. 
366.  II  (jf.  Uorden  2)  m.  præp.  i:  (der) 
kom  saa  stor  en  Skræk  udi  Leopolds  Leyer, 
at  .  .  de  udi  .  .  U-ordning  brød  o-^.  Slange. 
Chriy.530.  af  Mangel  paa  en  tilstrækkelig 
og  ordentlig  Fordøjelse  .  .  geraade  Ma- 
ven og  Tarmene  i  Uordning.  JSGjSaum^ar- 
ten.Lægeiog  forMødre.(1789).32.  \\  //.  Kasdes- 
order:  et  Udvalg  af  smukke  begyndte  Bro- 
deer-Arbeider  med  alt  Tilbehør,  saasom: 
Pibebrætter,  Uordningskurve  (o:  til  af- 
fald olgn.,  som  kan  fremkalde  uorden).  Born- 
holms Avis. ^^»1 844.4.  sp. 2.  2)  t  d.s.s.  Uorden 
3(i ).  Slig  Uskik  og  Uordning  herefter  at  ioie- 
komme.  MR.1706.131.  (de)  takkede  .  .  for 
dend  tilsagde  Forandring  og  Forbedring  paa 
de  saa  vel  udi  de  Geystlige,  som  de  Verds- 
lige Sager  indsnegne  Misbruge  og  U-ord- 
ninger.  Slange.ChriV683.  Samme  Aar  bleve 
af  Kongl.  Majest.  hidsendte  Commissarier 
.  .  adskillige  Uordninger  at  neddempe  og 
nogen  Irring  mellem  Øvrigheden  og  Land- 
skabet at  hilegge.Thurah.B.234.  -or^^ani- 
seret,  part.  adj.  I)  til  organisere  2.  den 
sløve,  uorganiserede  lloh.Cit.l873.( Brandes. 
Br.1.293).  II  spec.  (jf.  organisere  2.2  slutn.; 
fagl.):  som  ikke  er  medlem  af  en  (arbejder-) 
organisation.  Bl&T.  uorganiseret  arbejds- 
kraft. Gersov.ZL,244.  Man  kunde  risikere,  at 
Haandværkerne  .  .  nægtede  at  arbejde  sam- 
men med  en  uorganiseret  yL9.nå.Kirk.D.186. 

2)  (naturv.,  l.br.)  til  organisere  3:  uorganisk 
(2).  de  organiserede  Væsener  .  .  bestaa  af 
Kulstofforbindelser  (og  Vand),  medens  den 
uorganiserede  Verden  væsentlig  bestaar  af 
de  øvrige  Grundstoffer  og  deres  Forbindelser. 
MøllH.VI.367.  -organisk,  adj.  I)  (m  ell. 
fagl.)  ikke  organisk  (1-2);  ikke  knyttet  til  ell. 
del  af  en  levende  organisme  (s  funktioner  ell. 
organer) ;  livløs,  uorganiske  Kræfter.  OForchh. 
DG.7(jf.  organisk  1^.  den  uorganiske  Natur 
(jf.  L  Natur  A.^).0pfB.^VI.6.  jf.:  Hun  trak 
en  stor,  flad  Pakke  frem  under  Kaaben. 
Hun  blev  en  Smule  mindre  uformelig,  efter 
at  hendes  Figur  havde  mistet  dette  uorga- 
niske i:i\\sig.8chand.AE.241.  \\  (jf.  organisk 
i)  overf.  uorganiske  lydformer.  tlnivBl.I.l. 
Brøndum-Nielsen.  SF. 117.  2)  (kern.)  mods. 
organisk  3.  de  uorganiske  StofleT.Sal.X.368. 
de  uorganiske  Syrer  eller  Mineralsyrerne. 
VareL.*834.   den   uorganiske    Kemi   om- 


handler de  Stoffer,  som  udgøre  Bestand- 
delene af  den  livløse  ^a.tnT.Sal.X.364.  Lære- 
bog i  uorganisk  Kemi.  EBiilmann.(bogtitel. 
1914).  -overens,  adv.  (ikke  i  alm.  rigsspr.) 
i  forb.  komme  uoverens,  (jf.  komme  over- 
ens u.  overens  1(2)^  blive  ell.  være  uenig(e). 
De  kom  hurtigt  uoveTens.DagNyh.^^Ul922.2. 
sp.3.  -overensstemmelse,  en.  [ucouar- 
'e^nisdæm'alsa,  ogs.  ucouaren'sdæm'alsa]  flt.  -r. 

10  (især  t3)  om  (absolut)  mangel  paa  overens- 
stemmelse (2);  ogs.  om  hertil  svarende  sag, 
punkt,  forhold.  Moth.  S7 86.  naar  man  con- 
fererer  Ctesiæ  Historie  .  .  med  de  Græske, 
synes  det  at  være  differente  Historier,  saa- 
som der  er  U-overeensstemmelse  baade  udi 
Tiden,  udi  Regenternes  Bedrifter  og  deres 
l!^Zkyne.Holb.MTkr.524.  Opnaaes  da  ei  heller 
Enighed  (o:  om  et  lovforslag),  skal  .  .  et  Ud- 
valg  (afgive)    Betænkning   over   Uoverens- 

20  stemmelserne.  Grundl.  (1849).  §57.  Han  op- 
dagede en  Uoverensstemmelse  mellem  Go- 
plen og  Originalen.  VSO.  den  dybe  Uoverens- 
stemmelse i  Livssyn,  der  skiller  mig  fra  din 
¥&deT.Pont.LP.VIII.239.  sindenes  (NMøll. 
VLitt.II.688)  ell.  (alm.)  gemytternes 
uoverensstemmelse,  spec.  m.  h.  t.  ægte- 
fæller (som  skilsmissegrund  olgn.).  separation 
paa  grund  af  gemytternes  uoverensstem- 
melse. AnkerLars.VS .194.  PersonalhistT.1940. 

30  158.  -overensstemmende,  part.  adj. 
[uOTuar'e'nisdæm'ena,  1.  br.  umuaren'sdæm'- 
ona]  {ænyd.  d.  s.;  især  CP)  Schousbølle.Saxo. 
437.  Theaterdirektionen  vilde  ikke  tillade 
(tragedien)  som  uoverensstemmende  med  Ti- 
dens Fordringer.  Cit.1867  .(BalthBang.S.131). 
Den  (med  et  tilbud)  uoverensstemmende  Ak- 
cept  anses  .  .  som  kh\Si,%.  Lassen. AO.^ 51. 
O  -overgaaelig,  adj.  [uwuarigå^ali]  (jf. 
-opnaaelig  (2  slutn.))  som  ikke  kan  overgaas 

40  (3);  uovertræffelig,  (især  om  kunstnerisk  me- 
sterskab), i  de  tvende  Breve,  Overdaadigheds- 
forordningen,  (har  Pram)  givet  os  et  uover- 
gaaeligt  og  vel  ikke  saa  let  opnaaeligt  }A.yn- 
steT.Rahb.LB.n.488.  Palnatoke  .  .  fremstil- 
les af  Saxo  som  en  uovergaaelig  Mester  i 
Skieloben  og  Bueskydning. Blich.(1920).X. 
12.  (del  Sartos)  beundringsværdige,  uover- 
gaaelige  Herredømme  over  Form  og  Farve. 
J Lange.  II.  120.    hvor    (Johs.  V.  Jensen)    er 

50  bedst,  giver  han  noget,  som  er  tilgavns  godt, 
stundom  uovergaaeligt  godt.  Rode. R.147.  o 
-overgaaet,  part.  adj.  {ænyd.  uover- 
gangen) ikke  overgaaet  (3);  uovertruffen, 
(især  om  kunstnerisk  mesterskab).  Ingen  for- 
staaer  bedre  end  (Fiesole)  at  lade  den  para- 
disiske Fred  lyse  frem  gjennem  de  Saliges 
Aasyn  og  Blik  .  .  I  denne  Henseende  staaer 
han  næsten  XLoyeTga.&et.  Hauch.  MfU.  309  . 
skjemtsomme  Rimbreve,  en  Digtart,  hvori 

60  Baggesen  er  uovergaaet.^reni3en.J?0./.25. 
(1.  br.)  om  noget  dadelværdigt,  uheldigt:  et 
Ægteskab  (o:  Chr.VIPs),  der  var  ulykke- 
ligt som  faa,  og  som  endte  med  en  uovergaaet 
Sk&nd&le. HEFriis.DetOldenburgskeKongehus^ 


1419 


uoTerkommelis 


uoverskuelig 


1420 


Hist.  II.  (1902).  221.   -overkommelig: , 

adj.  I)  (sj.)  i  egl.  (stedlig)  bet.,  til  over- 
komme 1  ell.  komme  over  (III.3.2):  ikke  til 
at  komme  over.  (maa)  Herskerens  Sikkerhed 
,  .  grunde  sin  Throne  paa  Overmagt  .  .  om- 
grøfte den  med  uoverkommelige  Afgrunde? 
Rahb.Tilsk.1807. 13.  (hunnerne)  nissed«  nu 
længe  om  mellem  Moradserne  paa  hin  Side 
det  Asovske  Hav,  som  de  holdt  for  uover- 
kommeligt. Grundtv.HYII.82.  adskilt  fra  ham  lo 
ved  et  uoverkommeligt  Rum.  GFerry.Ould- 
søgerne.( over S.1852). 232.  jf.  bet.  3:  Der  var 
en  næsten  uoverkommelig  Kontrast  imellem 
denne  barnagtigt  vaasende  Ægtepeter  og  saa 
Manden  inde  fra  Studerekamret.  JafcZww.  G. 
232.  2)  (uden  for  tilfælde,  der  ogs.  kan  op- 
fattes som  særlig  anv.  af  bet.  3,  nu  mindre 
br.)  til  overkomme  2:  ikke  overkommelig  (1); 
ikke  til  at  faa  (skaffe  sig,  købe).  Den  Bog  er 
uoverkommelig.  VSO.  TroelsL.II.137.  3)  til  20 
overkomme  B,  om  hindring,  vanskelighed, 
opgave,  økonomisk  ydelse  olgn.:  ikke  overkom- 
melig (2).  Alt  .  .  synes  .  .  den  Efterladne 
uopnaaeligt  og  uoyexkommeligt.  Mynst.Tale. 
(1838). 11.  Var  ikke  Værket  uoverkommeligt? 
Var  det  ikke  latterligt  for  en  enkelt  Mand 
at  stille  sig  en  saa  kæmpemæssig  Opgave? 
8chand.TF.II.392.  Vi  kender  Alle  Taksigel- 
sen pr.  Avis:  „Da  det  vilde  være  uoverkom- 
meligt at  takke  hver  Enkelt"  —  o.  s.  v.EGad.  30 
TT.130.  nogle  faa  Tusind  Kroner  .  .  var 
(ikke)  nogen  uoverkommelig  Sum.  AaDons. 
MV.20.  ;■/.  Uoverkommelighed.  S&B.  Op- 
gavens Uoverkommelighed.  Hans  Povls.  HF. 
82.  om  uoverkommelig  opgave  olgn.:  Han 
sér  kun  Teorierne,  de  praktiske  Uoverkom- 
meligheder eksisterer  ikke  for  h&m.Frejlif 
Olsen.  Danske  Socialister.  (1892).  28.  -over- 
lagt, part.  adj.  (især  m)  om  handling, 
ytring:  som  ikke  er  (forud)  overlagt,  udføres  40 
ell.  fremføres  uden  (foregaaende)  overlæg; 
især  (jf.  uovervej  et  J  med  forestilling  om  over- 
ilelse, mangel  paa  betænksomhed.  vAph.(1759). 
En  uoverlagt  Gierning  .  .  er  den,  hvis  Følger 
man  kun  utydelig  haver  forudseet.  A^ørre^. 
Naturr.24.  Greven  er  en  sindig  og  klog  Mand, 
han  vil  intet  uoverlagt  foretage  s}g.  Jacobi. 
(8kuesp.IY.227).  *Et  Ord  uoverlagt  af  Venne- 
mund  I  Fornærmer  kun  en  kold,  indsner- 
pet ^\?£\.0ehl.YII.15.  en  Forpligtelse,  hun  50 
har  paataget  sig  ved  et  uoverlagt  (1871: 
ubetænksomt;  Oid.  4 Mos. 30.7 (1931).  Un- 
der disse  for  vort  Fædreland  saa  alvorlige 
Forhold  (kan)  enhver  uoverlagt  Handling 
eller  Ytring  .  .  have  de  alvorligste  Følger. 
Kundg.Nr.l54^U1940.  uoverlagt  manddrab, 
se  Manddrab,  -overselig,  adj.  (jf.  uaf- 
selig;  nu  sj.,  jf.  MO.)  ikke  overselig  (1); 
uoverskuelig.  I)  til  overse  l.i.  en  viid  yndig 
Udsigt,  der  tilsidst  taber  sig  uoverseelig  for  eio 
mig  i  denne  reene  Luft.  Birch.II.30.  Bjerg- 
ryggen selv  (er)  et  uoverseeligt  lishav.fiÆ 
8aabye.  Brudstykker  af  en  Dagbog.  (1816). 1.  Lan- 
det høinede  sig  meer  og  meer,  med  brune, 


uoverseelige  B.øie.HGAnd.OT .1 .408.  om  stor 
(menneske) skare:  8chaldem.CN.163.  Told- 
boden og  Langelinie  .  .  vare  besatte  af  en 
uoverseelig  Menneskemasse.  JHLorck.  8kum- 
lerierfraKrigensTid.I.(1851).5.  2)  til  overse 
1.2.  en  Materie,  der,  naar  man  først  faaer 
den  at  see  fra  det  rette  Synspunkt,  er  uover- 
seelig. F  (?«?«!&.  (Rahb.  Tilsk.  1797. 102).  Heib. 
Pros.II.396.  om  langt  tidsrum:  Herrens  For- 
jættelse (om  sin  genkomst)  antyder  Noget, 
som  skal  skee  i  Fremtiden,  men  .  .  det  sam- 
menfatter, hvad  der  maaskee  skal  udvikle 
sig  giennem  uoverseelige  Tider.  Mynst.Betr. 
11.407.  smst.361.  om  stor  mængde,  stort  antal: 
Antallet  af  (astronomiens)  nøie  bestemte  og 
indtræffende  Forudsigelser  er  uoverseeligt. 
Ørst.I.131.  CJ  -overskridelig,  adj.  om 
grænse,  skel  olgn.:  som  ikke  kan  overskrides. 
I)  i  egl.  (stedlig)  bet.,  til  overskride  1.2.  Jeg 
drømte  om  Himlen  og  vaagnede  foran  en 
dyb  og  uoverskridelig  MgTund.Etlar.DY291. 
billedl.:  Rowel.Br.603.  2)  overf.,  til  over- 
skride 2.1.  (jeg)  veed  hvad  der,  trods  alle 
tilladelige  Udvidelser  af  Sphæren,  hvori 
Tragedien  bevæger  sig,  maa  være  og  blive 
dens  uoverskridelige  Grændse.  Bagges.  DY 
XII. 105.  Job.l4.5(1931).  -overskuelig, 
adj.  (jf.  uoverselig;  især  ta)  som  ikke  kan 
overskues  (H.l),  ikke  (let)  er  til  at  overse.  Am- 
berg.  I)  til  overskue  l.i.  I.l)  i  egl.  bet.,  om 
(vidtstrakt  ell.  af  højdedrag  olgn.  delvis  skjult) 
stedligt  omraade.  Vore  Vinduer  aabnede  os 
en  viid  Udsigt  til  en  grøn,  uoverskuelig  Egn. 
Thiele.Breve.128.  Paa  højre  Fløj  var  Ter- 
rænet saa  uoverskueligt  og  vanskeligt,  at 
man  .  .  stundom  slet  ikke  saa  Fjenden. 
MilTidsskr.1905.38.  1.2)  (med  delvis  af- 
svækket bet.;  jf.  bet.  2.2  og  endeløs  2)  om 
(stor,  talløs)  menneskeskare  olgn.  Udenfor 
strømmede  Menneskemængden  .  .  uover- 
skuelig ,  uendelig.  Goldschm.  N8U.  VII.  238. 
70,000  unge  bevæbnede  Mænd  togede  i  en 
uoverskuelig  Skare  ad  Vejen  mellem  Neapel 
og  Ilom.Tilsk.l926.I.101.  jf.  bet.  2:  De  gaaer 
.  .  ud  (i  livet)  fra  det  varme,  dybtfølte  Ven- 
skabs snevre  Kreds  til  det  kolde,  fortærende 
Fjendskabs  vide  Uoverskuelighed. OuersA;. 
EY67.  2)  til  overskue  I.2:  som  man  ikke  kan 
overse  (I.2),  faa  overblik  over;  hvis  art  (om- 
fang, grænser)  man  ikke  (klart)  kan  opfatte 
ell.  skønne  over.  2.1)  om  noget  indviklet,  uklart, 
meget  omfattende  olgn.  8&B.  den  uoverskue- 
lige Tilværelse,  som  Tanken  aabner  for  os. 
H0ffd.DF.l6O.  opstillingen  (af  regnskabet), 
fremstillingen  (af  emnet)  er  saa  uover- 
skuelig i  med  overgang  til  bet.  2.2 :  følgerne 
ell.  konsekvenserne  er  uoverskuelige  j  D&H. 
jf.:  Man  venter  Krigen  i  al  dens  Uover- 
&'kvie\ig\ied.PoV/zl940.8.sp.4.  2.2)  (med 
delvis  afsvækket  bet.;  jf.  bet.  I.2)  om  forhold, 
som  man  paa  grund  af  dets  udstrækning,  om- 
fang olgn.  ikke  kan  overse  ell.  beregne;  ogs. 
med  (rent)  forstærkende  betydning:  uendelig 
(stor);  umaadelig  (stor).  Humanismens  Be- 


1421 


u  o  ver  st  iseliff 


novervindelis 


1422 


tydning  .  .  er  \ioyersk\ielig.OFrns.LiiL224. 
II  spec.  (jf.  overskuelig  slutn.)  m.  h.  t.  (kom- 
mende) tidsrum,  som  man  ikke  kan  se  ell. 
tænke  sig  ende  paa.  (den  akademiske)  Dan- 
nelse (vil)  endnu  i  en  uoverskuelig  Frem- 
tid .  .  have  Kurs  i  S&miundet.Schand.AE. 
123.  denne  tilstand  vil  nok  vare  ved  i 
uoverskuelig(e)  tid(er)  >  O  -oversti- 
gelig,  adj.  [umuar'sdi'qali]  I)  til  overstige 
1.1,  især  om  Ijerg,  mur  olgn.  vAph.(1764).  lo 
*en  Flod  .  .  med  uoverstigelig  Dybhed  Veien 
ham  SiiskiæT.Storm.Br.22.  uoverstigelige  F\el- 
åe.RaU.Tilsk.1808.771.  et  gothisk  Fange- 
taarn  .  .  omgivet  af  en  steil  Klippemur  og 
dybe  uoverstigelige  Grave.  Ing.  EF.  II.  116. 
VSO.  ||  (jf.  bet.  2)  lilledl.  jeg  vender  ikke 
mere  tilbage  til  Klosteret  ..  jeg  vil  reise  en 
uoverstigelig  Muur  imellem  mig  og  Klosteret. 
Heib.KM.41.  der  er  en  uoverstigelig  Kløft 
mellem  hendes  og  mit  Dannelsestrin.  ÆrZ  20 
Krist.NS.80.  2)  overf.,  til  overstige  2,  om 
vanskelighed  olgn.:  uovervindelig.  Bagges. L. 
I.xix(se  u.  Hindring  2.\).  Alt  som  Tiden 
gik,  forvandlede  imidlertid  disse  Myg  sig  til 
Elephanter,  til  uoverstigelige  Vanske- 
\\g\i&åQx.Kierk.I.218.  Billeskov J.H. 1. 33.  CP 
-oversættelig,  adj.  (1.  br.  -oversætlig. 
vAph.(1759).  JVJens.Hamlet.(1924).26).  om 
ord,  udtryk,  litterært  arbejde:  som  ikke  (paa 
tilfredsstillende  maade)  kan  oversættes  (6)  30 
(især:  p.  gr.  af  sprogform,  hvortil  nøjagtigt 
modsvarende  udtryk  ikke  (kan)  findes  i 
oversættelsessproget).  det  af  Prof.  C.  Cramer, 
som  uoversætteligt  (o:  uforstaaeligt),  op- 
givne Sted  i  (Ewalds)  Fiskeine.  Rahb.Stiil. 
28.  uoversættelige  Udtryk  og  Vendinger.  P£ 
Miill.Isl.29.  (Baggesens)  Riimbreve  er  .  . 
uoversættelige  i  ethvert  fremmedt  Sprog. 
Molb.NTidsskr.I.209.  En  stor  Lyriker  er 
uoversættelig,  selv  om  han  nu  og  da  bliver  40 
oversat.  Brandes.III.118.  -overtaleligf, 
adj.  (nu  sj.)  som  ikke  (let)  kan  overtales  (1), 
ikke  vil  lade  sig  overtale;  spec:  ubønhørlig. 
Moth.T43.  den  blinde,  den  haarde,  den 
uovertalelige  Skæbne.  Eilsch.Philhist.59.  saa 
godgiørende,  som  han  var  imod  Arbeideren, 
saa  uovertalelig  var  han  tillige  til  at  udgive 
noget  til  Løsgiengere. Mall.SgH.636.  jeg  (bad 
om  tilladelse  til)  at  komme  til  min  saa  længe 
savnede  Ægtemand,  men  Lord  M.  var  uover-  50 
ta.Mig.Gylb.IV155.  Ing.L.II.109.  O  -over- 
traffen,  part.  adj.  ikke  overtruffen  (se 
overtræffe  1);  uovergaaet.  S&B.  en  Frokost, 
der  i  Omfang,  Soliditet  og  Kvalitet  staar 
uovertruffen  blandt  mine  kulinariske  Erin- 
dringer. Jesper  JSm>.Z.87.  de  faa,  men  fuldt 
virkende  Farver,  saa  uovertruffent  enkelt 
sammenstillet.  Fort  Nut.  XIII.  201.  -over- 
trædelig, adj.  [umuar'tfæ'Sali]  (nu  sj.) 
som  ikke  bør  ell.  maa  overtrædes.  I)  til  over-  eo 
træde  6,i(-2);  jf.:  Det  overlades  (i  Eng- 
land) til  Domstolene  at  forsvare  den  hjem- 
lige Dørtærskels  Uovertrædelighed.Poi. 
"'»1947.6.sp.2.  2)  til  overtræde  6.3,  om  pligt, 


lov,  bud:  ufravigelig,  den  Forargelighed,  som 
den  retskafne  Christne  anseer  for  en  uover- 
trædelig  Pligt.  Wand.Mindesm.  1. 334.  Love 
som  vor  Siel  saa  uovertrædeligt  maae  følge. 
JohsBoye.II.3.  VSO.  -overtræffeliff, 
adj.  [uCTuar'trBfali]  (især  ts)  som  ikke  kan 
overtræffes  (1);  uovergaaelig.  vAph.(1764). 
hendes  Kaffe  var  uovertræffelig.  PTForm.^c 
Fornuftige.I.(  1857). 104.  som  Historielærer- 
inde (var  hun)  paa  sin  Vis  uovertræffelig. 
KvBl.^f il913.1.sp.2.  -overvejet,  part.  adj. 
(jf.  uvejet;  især  tg)  ikke  (vel)  overvejet; 
uoverlagt,  (især  om  ytring).  vAph.(1764). 
flygtige  og  u-overveyede  Indfald  er  oftest 
.  .  ikke  tryggere  end  Drømme.  Høysg.lPr.6. 
De  kan  ikke  tilskrive  det  .  .  Barndommens 
uovervejede  (Brandes.E.142:  ureflecterede^ 
Indtiyk.  Brandes.IY  104.  S.  har  maaske,  i  et 
Øjebliks  Ophidselse,  anvendt  uovervejede 
Udtryk  mod  Betienten.Howalt.S.18. 

uovervindelig,  adj.  [umuar'ven'ali] 
adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Suhm.  II.  58. 
jf.  (arkais.)  som  attrib.  adj.:  en  naturligen 
og  uovervindeligen  Attraktion.  JPJoc./.3(?3^. 
{ænyd.  glda.  d.  s.;  jf.  ubesejrelig;  især  CP) 
som  ikke  kan  overvindes  (ILi). 

1)  (jf.  uimodstaaelig^  til  IL  overvinde 
1.2,  med  forestilling  om  forholdet  ml.  mod- 
staaende  (kæmpende)  parter.  Herre!  du  er 
stor  og  herlig,  vidunderlig  i  Styrke  og  uover- 
vindelig. Jwd.  26.26.  Holb.Ul.I.8(se  u.  løve- 
hjertet). Stormægtigste  Aller- u-overvinde- 
ligste  Keyser.  Tychon.AB.232.  naar  han  vilde 
føre  dem,  troede  de  sig  uovervindelige. 
Wand.  Mindesm.  1. 139.  uovervindelige  kxi- 
gere. AOlr.DH.1. 212.  den  uovervindelige 
armada,  se  Armada,  (jf.bet.2)  uegl.:  med 
en  kjæmpende  og  uovervindelig  (0:  ukuelig) 
Høyhed,  gik  hun  hen  til  mit  Leye.Ew.(1914). 
IV.292.  *Kære  Veninde,  kom  an  i  din  Be- 
væbning, I  ryk  ud  imod  mig  med  din  uover- 
vindelige Mund,  I  dine  farlige  Lænder,  dine 
Øjnes  Baghold.  J7Jens.Di.6^.  ||  (nu  mindre 
br.)  om  fæstning  olgn.:  uindtagelig.  Chitor 
(var)  Hovedstaden,  som  holdtes  da  u-over- 
vindelig  udi  liiåien.Holb.Hh.I.213.  S&B.  \\ 
hertil:  Uovervindelighed.  vAph.(1759). 
Zeus  selv,  med  Tordenkilen  i  sin  Kappes 
Folder,  kunde  ikke  have  givet  Indtryk  af 
mere  knusende  Uovervindelighed. /sa&Din. 
FF.57. 

2)  til  IL  overvinde  1.3.  ||  om  hindring, 
vanskelighed  olgn.  en  u-overvindelig  Vanske- 
lighed. £?oi5.J5;p./Tr4S2.  H0ysg.lPr.il.  hen- 
des Løfte  giorde  en  uovervindelig  Hindring. 
Suhm.(SkVid.XlI.116).  Arbejdet  .  .  raaatte 
paa  Grund  af  uovervindelige  Vanskeligheder 
.  .  opgives.  Op/P. *//.204.  Kong  Valdemar 
skulde  drage  paa  Korstog  .  .  og  hindredes 
han  ved  Død  eller  anden  uovervindelig  Aar- 
sag,  skulde  han  betale  20000  Mark  Sølv. 
DanmRigHist.1.769.  \\  (nu  sj.)  om  arbejde: 
uoverkommelig,  deres  Evne  var  altfor  svag 
til  at  overkomme  dette  uovervindelige  Ar- 


1423 


uoTerTunden 


upaakræTCt 


1424 


heiåe. JySaml.5R.VII.163.  ||  (nu  sj.)  om 
skade:  ubodelig.  Ulykke  og  u-ofvervindelig 
Ska,åe.Slange.ChrIY1165.  ||  om  drift,  stærk 
følelse  olgn.,  især  afsky,  lede.  man  finder 
ikke  alleene  hos  polerede,  men  endogsaa 
hos  grove  og  barbariske  Folk  .  .  en  u-over- 
vindelig  Afskye  for  .  .  Ægteskab  mellem 
Forældre  og  Bøm.  Holb.NF.(1728).32.  hvor- 
ofte  føler  ikke  de  Klogeste  iblant  Menneskene 
en  u-overvindelig  Tvivl  ved  at  vælge  de 
Midler,  som  tiene  til  deres  egen  Nytte? 
JSneed.VII.6.  *jeg  forskød  dig.  |  Hvor  hel- 
digt, at  du  .  .  samtidigt  |  ytred  en  uover- 
vindelig Lede  for  mig.  JVJens.Di.56.  han 
(var)  blevet  uovervindelig  søvnig.  Jørgen 
Niels.FL.48.  ||  (nu  næppe  br.)  om  mening, 
paastand:  uimoasigelig;  uomstødelig.  Mange 
Meeninger,  som  i  Begyndelsen  have  været 
holdne  vanskabte  og  daarlige,  passere  nu 
for  u- overvindelige  Sandheder.  ffoiJ. £p. /. 
369.  At  det  eene  passer  sig  til  det  andet  .  . 
viser  uovervindelig,  at  et  eeneste  nødvendigt 
Væsen  .  .  maa  være  til.  Suhm.II.58.  Dalberg 
havde  en  Mening  .  .  som  maatte  sjmes  ham 
at  faae  Uovervindelighed  derved,  at  den 
blev  istemt  af  saa  Mange.  Goldschm.Hjl.il. 
773.  II  (jur.,  foræld.)  om  uvidenhed  olgn., 
mods.  overvindelig  2.  Eilsch.Term.29.  Nørreg. 
Privatr.lV  15. 

Qp  u-overTnnden,  part.  adj.  især  til 
II.  overvinde  1.2,  om  person,  hær,  som  ikke 
(ved  en  vis  lejlighed  ell.  overhovedet,  nogen- 
sinde) er  (bleven)  overvunden;  ubesejret.  Moth. 
V195.  *Du  er  .  .  den  Uovervundne  i  L'hom- 
hie.FGuldb.S.Sé.  den  uovervundne  Hær. 
Frisch.PE.124.  |J  spec.  i  forb.  som  dø  uover- 
vunden olgn.  (da)  Epaminondas  .  .  havde 
hørt  sine  Landsmænds  Seier,  udbrød  han: 
Jeg  døer  glad  thi  Jeg  døer  uovervunden  I 
EAKoJod.Verdens-Historie.  (1813).  63.  AOlr. 
DH.II.315.  til  II.  overvinde  1.4:  *Jeg  tror 
paa,  at  der  findes  |  en  Gud  (som  vil  lønne) 
dig  .  .  I  fordi  du  holdt  dig  selv  i  Hævd  .  .  | 
fordi  uovervunden  |  du  vandrer  ud  af  Livets 
Vort.  Stuck.  S. 124.  Qp  -paaag^tet,  part.  adj. 
som  man  ikke  agter  paa,  skænker  opmærk- 
somhed ell.  lægger  mærke  til.  i  et  upaaagtet 
Øiehlik.  Halleby.24. 1  Rigsarkivet,  i  en  Pakke, 
hvor  det  slet  ikke  hørte  hjemme,  fandt  han 
et  hidtil  upaaagtet  Pergamentsbrev.J-i^an^. 
R.I.122.  II  især  som  præd.  ell.  appos.  Paulus's 
Afskedsord  .  .  fore  upaaagtede  ud  i  det 
tomme  R\im.VThist.(Gæa.  1847. 227).  Han 
kunde  .  .  drage  noget  for  Lyset,  han  hidtil 
havde  ladet  npiagtet.  Blaum.Sk.90.  havde 
(man  ikke)  kunnet  se,  at  der  var  noget  i 
Vejen,  saa  vilde  det  være  gaaet  temmelig 
upaaagtet  hen.  Vollquartz.P.83.  Hr.  L.  .  , 
synker  tilbage  i  den  Upaaagtethed,  som 
tjener  ham  bedst. DagNyh.^'/iWll.B.l.sp.S. 
•paaankelig,  adj.  I)  (nu  næppe  br.) 
som  der  ingen  grund  er  til  at  besvære  sig  over; 
upaaklagelig.  Hyrdehuset  .  .  holder  hver 
mand  ved  lige,  og  hver  sin  part  deraf  .  . 


forsvarlig  og  upåankelig.  Cit.l758.(Vider.II. 
453),  (Jesus)  leed  (for)  at  fremstille  eder 
for  sig  selv  hellige  og  dadelfrie  og  upaa- 
aiikeli^e.  Col.  1.22  (O Guldb.).  2)  (jur.)  om 
dom:  inappellabel,  en  saadan  indgaaet  For- 
ening (skal)  have  samme  Kraft  og  Virkning, 
som  en  usvækkelig  og  upaaankelig  Dom.  For- 
ordn.^"/71795. §43.  (en)  upaaankelig  Lands- 
rets- eller  Unåeuetsåom.  Jur  Formularbog.* 
794.  -paaanket,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
nu  1.  br.)  som  der  ikke  er  rejst  anke,  paatale 
imod.  beholde  Pantet  Upaaanket.  DL.  5 — 
7 — 2.  min  lovlige  Adkomst,  og  upaa-an- 
kede  ældgamle  Borger-Ret.  Holb.Ep.l  1 1. 301. 
♦hvad  han  (o:  gud)  bj'der  og  tillader,  |  Bør 
det  ei  upaaanket  skee? Ew.(1914).III.191. 
naar  De  havde  seet  og  upaaanket  prøvet 
Kiolen.HCAnd.BCÆ.1.263.  jf.:  en  Stræben 
efter  Borgerlig  Retfærdighed  og  et  upaaanket 

20  Røgte.  E  Pont.  (KSelskSkr.  II.  128).  -paa- 
kald(e}t,  part.  adj.  (q),  1.  br.)  som  man 
ikke  har  paakaldt  (3)  ell.  bedt  om;  ogs.  m. 
overgang  til  bet.:  upaakrævet.  en  af  de  lige- 
saa  hyppige  som  upaakaldte  Ideassocia- 
tioner. PÆans.ZZ.S  73.  de  to  Skuespilleres 
Vægring  (o:  ved  at  spille  et  bestemt  teater- 
stykke) var  sket  af  Omsorg  for  min  Digter- 
ære. —  Hvor  ophøjet  og  hvor  upaakaldt! 
E Christians. NT. 408.  upaakaldet:  8&B. 

30  HBrix.AP.III.193.  -paaklagelig:,  adj. 
adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en  (Cit.l701og 
1717.(KbhDipl.VlI.649.VIII.415)).  (jf.  -be- 
klagelig 1,  -paaankelig^  som  ikke  giver  grund 
til  klage;  som  der  ikke  med  rette  kan  klages 
over.  Hør,  jeg  forretter  jo  mit  Embede 
u-paaklageligt.  fioZfe.jBr.J Y2.  „hvordan  Lev- 
net fører  jeg?"  —  „O  et  meget  got  og 
mpa,&k\a.geligt.'' Lodde.(Skuesp.IV272).  Rektor 
(skrev)  i  min  Karakterbog  .  .  1  Opførsels- 

40  rubriken:  Hans  Opførsel  i  Skoletimerne  har 
i  det  Hele  været  n^aaiklsigeUg. S chand.0. 1. 90. 
Maden  var  upaaklagelig.  Bergsirøm.  ZD.  33. 
hun  passer  sit  Arbejde  upaaklageligt. /Soj/a. 
HF. 6.  -paaklaget,  part.  adj.  (nu  sj.) 
upaatalt;  upaaanket.  Moth.K123.  dette  kunde 
Chur- Fyrsten  .  .  ikke  lade  u-paaklaget. 
Slange. Chr IV.  627 .  han  havde  besiddet  (jor- 
den) upåklaget  i  3  kr.  Dahlerup.  Jyskelov. 
(1919).109.  -paaklædt,  part.  adj.  nøgen  ell. 

50  (især)  kun  delvis  paaklædt.  Upaaklæd.u4p/i. 
(1764).  *Naar  upaaklædt  jeg  sidder  ved  mit 
Bord,  I  Og  mellem  Folianter  ny  sier.  Bagges. 
SV.86.  Naar  V.  kom  fra  kontoret,  fandt  han 
hende  mere  eller  mindre  upaaklædt.  £?ør?j/A;. 
UT.173.  Synet  af  Pigens  Upaaklædthed 
fyldte  hende  med  Væmmelse.  G^^/rLemcfte.T. 
t.l20.  jf.:  (han)  viste  sig  aldrig  inde  i  Stuen 
i  Underbukser  eller  anden  Upaaklædthed. 
Hjemmet."/iil934. 68. sp.2.  -paak r ae vet, 

60  part.  adj.  (især  O;  i  D&H.  angivet  som  no.) 
ikke  udkrævet,  nødvendiggjort  (især:  af  for- 
holdene), (en)  aaben  Plads  er  ganske  upaa- 
krævet her,  hvor  man  har  Højbroplads 
.  .  i  nærmeste  '^mheå.Riget.^^Ul913.6.sp.6. 


1426 


npaalidelig 


npaaviselif: 


1426 


Den  sære  stregende  Behandling  i  Figurerne 
svnes  upaakrævet.  Z Mads.  Skagens  Malere. 
(1929). 171.  Den  Tjenestemand,  som  ud 
over,  hvad  der  fulgte  af  ufravigelig  Instruks 
for  paagældende  Embede,  har  ydet  Besæt- 
telsesmagten en  upaakrævet  og  ikke  uvæ- 
sentlig Hjælp,  straffes  med  Fængsel.  LoviVr. 
259^9 1945.  §11.  -paalidelis,  adj.  som 
man  ikke  kan  stole  paa;  med  hvis  korrekte 
optræden  ell.  bestandighed,  stabilitet  man  ikke  i"o 
kan  regne;  om  person  ofte  spec:  uærlig,  til- 
bøjelig til  at  lyve  ell.  fare  med  løs  snak  olgn. 
saa  roos-værdigt,  som  den  gode  Mands  For- 
sæt var,  til  at  stifte  Fred  og  Enighed  .  .  saa 
u-vis  og  u-paalidelig  siuntes  dem  Frem- 
gangen at  vilde  hliiye.Slange.ChrIY979.  en 
reen  udvortes  og  tillige  upaalidelig  Grund 
til  nogen  Menings  Antagelse.  Ørsi./X.37.  Mit 
højst  upaalidelige  Helhieå.Drachm.f Brandes. 
Br.III.99).  et  Par  store,  vandblaa,  upaa-  20 
lidelige  Øine.  Wied.Fæd.l7.  Et  Par  Gange 
havde  han  besøgt  hende,  men  var  nu  ganske 
udeblevet,  trods  Aftale  —  Aa,  han  var  nok 
en  upaalidelig  liene.CESim.37.  Vejret  var 
\npa.!iUdel\gt.  EBertels.MH.38.  \\  hertil:  Upaa- 
lidelighed.  Amber  g.  (han)  var  noget  lune- 
fuld og  uberegnelig,  mistede  aldrig  en  ung 
Students  elskværdige  Upaalidelighed.  Schand. 
0.1.177.  Klimaets  Upaalidelighed.  Pfians. 
KK.45.  -paareg^nelig,  adj.  (nu  især  30 
jur.)  som  man  ikke  kan  regne  med  paa  for- 
haand,  forudsætte,  forudse,  saafremt  ingen 
uventet  Begivenhed  ,  .  skaffer  os  enten 
en  upaaregnelig  Udsættelse  eller  en  anden 
upaaregneligere  Afgjørelse.  FædreV*/ 12 1860. 
l.sp.2.  Bøgh.JT.266.  Følger,  der  var  upaa- 
regnelige  ved  Aftalens  Inåg&aiehe.  Henry Us- 
sing.Obligationsret.*Alm.Del.(1946).164.  |j  (sj.) 
om  person:  uberegnelig,  (en)  Erindring  arejer 
sig  om  et  Træk  af  .  .  den  upaaregnelige  40 
Gudinde  Nemesis.  Bøgh.  E.  356.  -paaset , 
part.  adj.  (jf.  -beset ;  nu  sj.)  som  man  ikke 
har  taget  i  øjesyn,  været  vidne  til,  kontrolleret 
ell.  inspiceret.  vAph.(1764).  saa  maa  jeg 
spørge  den  Talende :  er  Du  da  Hvede  (i  mod- 
sætning til  klinte)?  Og  upaaseet  tør  jeg  nok 
sige  det,  den  saaledes  Talende  er  ikke  mere 
sand  Christendom  end  jeg  er.Kierk.  XII .474 
(jf.  smst.XIII.417).  En  upaaseet  Misbrug. 
VSO.  -paatalt,  part.  adj.  som  ikke  er  50 
blevet  paatalt  (2.2) ;  som  der  ikke  er  protesteret, 
gjort  indsigelse  mod.  (kongen)  giftede  sig  med 
en  Nonne  .  .  Denne  Gierning  blev  ikke  allene 
u-paatalt;  Men  Geistligheden  var  .  .  for- 
nøyed  med  \i&m.Holb.Kh.672.  200  Aars  rolig 
og  u-paatalte  Edsfd.  Slange.ChrIV221.  man 
(kan)  i  Danmark  .  .  komme  i  Tugthuset 
for  om  en  fremmed  Regering  at  meddele 
en  ordret  Oversættelse  af  hvad  der  upaatalt 
er  sagt  i  vedkommende  Lands  egne  Blade,  eo 
Lehm.III.94.  det,  som  finder  Sted  nu,  upaa- 
talt af  Rigsd&gen.  C  G Andræ' s  Taler. 1 1. (udg. 
1934). 86.  II  oftest  i  forh.  (lade)  gaa  upaa- 
talt hen  (t  bort.  Schousbølle.Saxo.323)  ell. 


t  lade  forbigaa  upaatalt.  dersom  de 
Kongens  Befalningers,  eller  Lovens,  Over- 
trædelse tre  Uger  Upaatalt  lade  forbigaa, 
efter  at  det  dem  vitterligt  været  haver.  DL. 
3 — 4 — 6.  hvorfor  skal  denne  Adfærd  gaae 
upaatalt  henlBrandes.Br.I.ll.  JakKnu.LU. 
103.  -paatvivlelig.  adj.  (nu  ikke  i 
rigsspr.  -paatvilelig.  LTid.1731.562.  Nye- 
rup.LdttM.388).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en 
(vAph.(1759).  PAHeib.Sk.1.99.  JakKnu.CD. 
31).  (jf.  uomtvivlelig,  utvivlelig;  nu  1.  br.) 
som  ikke  kan  drages  i  tvivl;  som  der  ingen 
grund  er  til  at  tvivle  om;  sikker;  uomtvistelig; 
utvivlsom.  *Den  upaatvivlelige  Jordens  Gud. 
Bagges.Ep.309.  det  er  en  upaatvivlelig  Sand- 
hed, at  man  altid  virkeligen  er  det,  som 
man  har  Løn  for  at  \æTe.PAHeib.R.I.139. 
Naa,  hun  holder  da  sin  Skønhed  for  en 
upaatvivlelig  Ting,  tænker  han  og  bliver 
igen  ked  af  hende. AHenningsen.BM.  126. 
især  som  adv.:  Moth.T235.  Ferdinand  .  .  er 
hans  nærmeste  Paarørende,  og  upaatvivlelig 
hans  eneste  Arving. Heib.Poet.VlI. 51.  Jonas 
er  druknet;  og  han  vilde  upaatvivlelig  .  . 
være  druknet,  selv  om  han  havde  været 
FToiet.Drachm.Vl.420.  -paatænkt,  part. 
adj.  (nu  næppe  br.)  som  man  ikke  har  tænkt 
paa,  haft  i  tankerne.  Moth.T78.  Imidlertid 
har  B.  siddet  hen  i  sin  forige  Forvaring  i 
Castellet,  ligesom  upaatænkt,  indtil  nu  for 
en  14  Dage  siden,  da  Greve  Danneskiold 
besøgte  ham  i  Pi.xxe?,ien.Gram.Breve.llO.  Alt 
dette  maatte,  foruden  meget  her  upaatænkt, 
tages  i  Betragtning.  Ørst.  III.  190.  -paa- 
Tirkelis*  adj.  (især  fs).  Affekter  .  . 
kunne  vidne  om,  at  der  i  Sindet  bor  en  Kraft, 
Dybde  og  Modtagelighed  for  Indtryk,  som 
danner  en  heldig  Modsætning  til  sløve  og 
upaavirkelige  Naturer.  SHeegaard.O.^  (1880). 
152.  den  hele  salomonske  Familjes  upaa- 
virkelige Ensidighed  og  Sneverhed  i  Livs- 
opfattelsen. Poni.  LP.  ¥273.  Kapellanen  er 
ingenlunde  upåvirkelig  af  jordisk  Mamon. 
E Erichs.  Doktorens  Jul.  (1920).  91.  (han  er) 
upaavirkelig  for  Modgang.  Billeskov  J.H.  II. 
53.  det  er  ogsaa  den  Enkelte  muligt,  at 
hæve  sig  til  Upaavirkelighed  af  de  na- 
tionale Phraser.  PZ)reier.PPr.35.  JohsWulff. 
FA.144.  -paavirket,  part.  adj.  (især  o). 
S&B.  De  maa  være  fri  og  upaavirket  for 
at  faa  Tillid  til  Dem  seW.GyrLemche.F  S.392. 
Med  lidt  forstyrret  Puls,  og  ikke  upaavirket 
af  Whiskyen  .  .  kom  Doktoren  ned  i  sin 
Kahyt.  JFJens.PP.229.  pigebarnet  (der  „sid- 
der efter")  sad  upaavirket  af  situationens 
&lyoT.Gersov.KL.66.  i  absolut  anv.  især:  uan- 
fægtet (af  situationen)  ell.  ikke  paavirket  af 
spiritus.  II  hertil:  Paa  den  ene  Side  (finder 
man  hos  Plato)  en  moralsk  Fasthed  .  .  paa 
den  anden  Side  Upaavirkethed  af  et  ^seA;- 
suelt)  Forhold,  som  faar  det  til  at  vende  sig 
i  de  Heste. SvClaus.ER.75.  Q)  -paavise- 
lig,  adj.  (sj.  -paarislig.  ;/.  Larsen.).  Det 
er  upaaviseligt  at  ved  Affattelsen  af  Jydske 


XXV.     Rentrykt  "/„  1949 


90 


1427 


Upar 


Upasselighed 


1428 


Lov  andre  end  Jyder  have  været  virksomme. 
Johs  Steenstr.  (Hist  Tidsskr.  lOR.  III.  18).  Ad 
mange,  nu  upaaviselige  Veje  er  Eventyr- 
Motiver  strømmet  ind  i  Folkeviserne.  OFriis. 
Litt.119.  -par,  et.  især  brugt  som  adj., 
undertiden  m.  flt.  og  hest.  f.  -par(r)e  (Moth.^ 
U189.  jf.  VSO.J.  {sv.  opar,  adj.,  no.  upar, 
nt.  unpaar;  jf.  I.  Par  1.3;  sdjy.  ell.  no.  (jf. 
S&B.  Larsen.)")  ulige  (antal);  umage;  upar- 
ret, (man  undgaar  at  beskadige  de  opfiskede  lo 
muslinger,  østers  olgn.)  for  at  Skallene  ikke 
skal  skilles  ad  og  bUve  ui^ai. vAph.Nath.VII. 
223.  disse  Egs  Tal  er  altid  upar;  de  (o:  nogle 
firben)  lægge  fra  tretten  til  fem  og  tyve. 
smst.II.349.  Feilb.  (lege)  par  eller  upar, 
se  I.  Far  1.3.  -parlamentarisk,  adj. 
i  Stedet  for  Sagen  om  Gagetillæg  og  Embeds- 
mænds Trang,  der  er  paa  Dagsordenen,  give 
de  (o:  tre  politiske  talere)  sig  aldeles  uparle- 
mentarisk  til  at  tale  om  hans  utilfredsstil-  20 
lede  Trang  til  at  'prædike. Goldsehm.II. 328. 
en  uparlamentarisk  Regering.!) ÆH.  ||  især 
svarende  til  parlamentarisk  slutn.  den  meget 
uparlamentariske  Benævnelse  „dundrende 
Løgn'\Goldschm.(Borchsen.HI.42).  et  upar- 
lamentarisk Udtryk.  Dt&H.  Skældsord  og 
anden  uparlamentarisk  Tale.CSPet.Litt.908. 
-parret,  part.  adj.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2J) 
I )  (i  rigsspr.  især  naturv.)  om  ting  (især  dele 
af  dyr  ell.  planter) :  som  ikke  forekommer  30 
parvis;  som  forekommer  i  et  ulige  antal,  er 
umage,  nåar  ti-måge  er  det  samme  som 
ii-pårred  eller  ilde-passed  til  noget  andet. 
Høysg.AG.119.  Uparrede  Handsker. MO.  paa 
Island  ser  man  hyppig  Væddere  med  6  eller 
med  uparrede  Horn,  3  eller  b.BMøll.DyL. 
1.223.  det  stærkt  udviklede,  uparrede  Blad 
i  Biosterets  inderste  Kreds  (hos  orkideerne). 
Warm.Bot.705.  de  uparrede  Finner  (0:  hos 
fiskene).  Boas.Zool.*476.  Feilb.  \\  hertil:  upar-  40 
ret-finnet  (hot.,  foræld.,  om  blad:  uligefinnet. 
Tychsen. A.1. 111.  Drejer. BotTerm.40),  -taaet 
(zool.,  i  forb.  uparrettaaede  hovdyr  ell.  (sub- 
stantivisk) (de)  uparrettaaede,  de  ægte  hov- 
dyr, Perissodactyla,  med  oftest  3  ell.  1  taa. 
Brehm.DL.1.368.  Boas.Zool.*638).  2)  om  dyr: 
som  ikke  er  blevet  parret  (med  hinanden,  med 
individer  af  modsat  køn);  (nu  kun  spøg.) 
om  person:  som  ikke  har  haft  kønslig  omgang 
med  en  person  af  det  andet  køn;  uberørt,  ugift  50 
olgn.  *hun  vilde  døe  |  Om  ey  en  Nonne,  dog 
en  Møe  |  U-parret,  ja  god  Morgen  1  Wadsk.34. 
Men  det  ligner  ingenting  at  lade  Pigebarnet 
sidde  der  uparret  sine  bedste  A&r.  Bang. L. 
103.  uparrede  J)yr.  D&H.  -partisk,  adj. 
{ænyd.  d.  s.)  som  ikke  tager  parti  for  den 
ene  af  to  parter;  som  ikke  paa  forhaand  er 
indstillet  paa  en  vis  maade  over  for  noget, 
hvortil  der  skal  tages  standpunkt,  men  for- 
holder sig  neutral,  objektiv  over  for  det;  60 
uvildig,  den  Viisdom  herovenfra  er  .  .  upar- 
tisk og  uden  Skrømt.  Jac.3.i7.  *Jeg  fød  i 
Norge  er,  er  Paarses  Lands  Mand  ej,  (  Er 
derfor  Upartisk.  fioJfe.Paors.266.  *Samvittig- 


hed!  du  møder  vel,  |  Du  er  saa  upartisk 
et  Yidne.  Stub.33.  Den  Danske  Stats- Kirke 
upartisk  betragtet.  Grundtv.  (bogtitel.  1834). 
Om  hun  (0:  kvinden)  ser  en  fuldendt  Sta- 
tue, en  veludført  Rolle  .  .  eller  hører  om 
en  Heltebedrift,  er  hendes  aandige  Glæde, 
hendes  upartiske  Beundring  lempelig  led- 
saget af  Eros.  Goldschm.1 1 1. 325.  en  (strengt) 
upartisk  Borci{mer).  D&H.  ||  hertil  Upar- 
tisk-hed.  Du  og  alle  kand  være  forsikrede 
om  min  Upartiskheed  udi  Gavers  Uddeeling. 
Holb.Plut.II.2.  Ligevægt  i  Sjælen  .  .  hører 
til  for  med  tilbørlig  Upartiskhed  at  beklæde 
den  kritiske  I)ovastol.Hauch.MfB.284.  At 
Delingen  foregik  paa  den  Maade,  var  for 
Upartiskheds  Skyld.  At  faa  det  delt,  saa 
alle  Portionerne  var  lige  gode,  var  umuligt. 
BornhHaandvEr.35.  -passelig,  adj.  [u'pa- 
sali]  (nu  næppe  br.  -paslig.  Nysted.Rhetor.28. 
ExtrReVU1722.5).  (ænyd.  upasselig  (i  bet. 
1-2^,  SV.  opasslig;  i  bet.  1  til  passelig  1;  i 
bet.  2  efter  ty.  unpåsslich,  jf.  ældre  sv.  opass 
i  sa.  bet.,  ty.  unpass;  sml.  utilpas)  I)  (nu 
næppe  br.)  upassende  (1).  spørge  dem  der- 
om, det  er  upasseligt,  og  røber  en  uan- 
stændig Nysgjerrighed.  PAHeib.  Sk.  1. 8.  vel 
maa  jeg  .  .  kalde  det  upasseligt,  at  en  Kri- 
sten prædiker  om  en  saliggørende  Tro  uden 
at  sige  bestemt:  det  er  Troen  paa  Kristum. 
Grundtv.  B.  1. 110.  Annette  følte  godt  det 
Upasselige  i  Hr.  v.  Ruths  ^pøg.Gylb.IV.287. 
havde  Du  fundet  det  upasselig  af  mig  (at 
vise  et  brev  til  en  anden  end  adressaten), 
havde  Du  ikke  fortalt  ham  (0:  brevskrive- 
ren), at  jeg  havde  gjort  det.  FruHeib. Hjem. 
151.  II  uegnet;  uanvendelig,  den  (0:  kuren) 
var  upasselig  paa  Tilfældet  (0:  sygdommen). 
Garboe.LH.Fort.B2^.  2}(jf.  -passende  2;  nu 
især  Cp,  sml.:  „tilhører  nærmest  Talespr." 
Levin.)  som  (legemligt)  er  daarlig  tilpas,  ikke 
føler  sig  (helt)  frisk,  rask;  uvel;  indisponeret. 
Vi  hører  med  største  Smerte,  at  Herren  er 
u-Tpasselig.Holb.Jep.II.3.  jeg  (0:  en  dyrlæge) 
(har)  været  paa  Billesborg  for  at  see  til 
en  Ko,  som  var  upasselig. Heib.Poet.VlI. 15. 
Hds.  Maj.  Dronningens  Fødselsdag  vilde  jeg 
høitideligholde  med  en  lille  Diner.  Men  det 
regnede  og  blæste  saaledes,  at  to  af  mine 
Giæster  meldte  dem  upasselige  af  Søsyge. 
StBille.Gal.1.68.  -passelig-hed,  en.  flt. 
-er.  {ænyd.  upaslighed  i  bet.  2)1)  (nu  næppe 
br.)  til  -passelig  1 ;  ogs.  om  upassende  forhold, 
udtalelse  olgn.  Man  kan  saaledes  med  en  .  . 
Digter  vel  sige:  En  Ring  af  svømmende 
Volkaner  omtordner;  men  forandrer  man  det 
sidste  Udtryk  til  det  egenlige  beskyder, 
vil  man  strax  føle  Upasseligheden.  jKa^fe. 
Stiil.20.  den  saakaldte  Latinskole  beholdt 
sin  ældgamle  Indretning  og  dermed  for- 
bundne Upasseligheder.  Cit.ca.l800.(VorUng- 
dom.1944/45.110).  Man  kan  da  heller  ikke 
være  bekjendt  at  komme  her  (o:  i  en  ung- 
karlelejlighed), saadanne  Upasseligheder,  man 
altid  faaer  at  høre.  Chievitz. NF.5 5.  2)  (nu 


1429 


opassende 


Uper8>onli£;hed. 


1430 


især  O,  jf.:  „Talespr."Z/em«J  til  -passelig  2; 
ogs.:  anfald  af  utilpashed;  ildebefindende;  let- 
tere sygdomstilfælde,  en  liden  Upasselighed 
hindrer  ham  at  komme  ud  i  disse  Dage. 
Eoli.Stu.1.6.  de  sig  i  Legemet  nu  og  da 
yttrende  Upasseligheder,  LTid.2756.2(?4,  Det 
er  ikke  værdt . .  at  tale  om  . .  sine  smaa  Upas- 
seligheder. Gj/Z&Y-^^^^J-'^'^^-f- 227.  en  Upas- 
selighed, som  hun  længe  havde  fornummet, 
brød  ud  til  en  alvorlig  Sygdom.  HegermL. 
DFort.287.  hendes  maanedlige  Upasselighed. 
AaDons.S.47.  Mlledl.:  Tvivl  og  Anfægtelser 
og  Anger  og  andre  aandelige  Upasseligheder. 
KMunk.BF.73.  -passende,  fart.  adj.  I) 
som  ikke  passer  til,  svarer  til  noget  andet, 
ikke  passer  ind  i  en  sammenhæng;  som  ikke 
er  det  rette  i  en  given  situation,  ikke  egner  sig 
til  anvendelse  i  et  givet  tilfælde  olgn.;  inad- 
ækvat; nu  især:  som  ikke  er  i  overensstem- 
melse med  regler,  skik  og  brug,  god  tone  olgn.; 
(i  nogen  grad)  usømmelig,  utilbørlig,  det  vilde 
være  upassende,  ifald  fornævnte  Lieutenant 
ved  Udøvelsen  af  sine  Handelsforretninger, 
bar  den  ham  tilladte  Uniform  og  Felttegnet. 
MR.1800.1036.  (landboreformerne)  ere  ikke 
enkelte  Blus  af  Enthusiasme  .  .  ikke  kon- 
stige  Poder  paa  svage,  upassende  Stammer. 
Oluf s.NyOec.I. ^157.  „hun  er  død  nu?"  .  . 
„jah!  det  var  ellers  en  snurrig  Historie  den 
—  ikke  egentlig  snurrig;  det  er  et  upassende 
Udtryk  —  men  saadan  underlig."  Bitcft. 
(1920).XXX.71.  den  gode  Justitsraad  er  .  . 
lidt  fri  i  sin  Mund  og  upassende  i  sin  Tale. 
Winth.NDigtn.176.  det  er  næsten  en  upas- 
sende Historie  at  fortælle  I  men  det  er  gan- 
ske Visti HCAnd.(1919). II. 369.  Den  første 
Del  af  Verslinien  er  et  her  upassende  Citat. 
EBrand.JP.109.  Navne,  der  efter  Øvrig- 
hedens, eventuelt  Justitsministeriets,  Skøn 
ikke  stemmer  med  dansk  Sprogtone  eller 
er  n-passende.  JurFormularbog.^27.  i  forb.  m. 
præp.  for  ell.  (nu  næppe  br.)  med:  med 
Sprogets  Natur  upassende  Former.  J5aden. 
Gram.a7^.  saavidt  jeg  af  Deres  Kones  Ytt- 
ringer  kunde  dømme,  er  (han)  jo  et  aldeles 
upassende  Partie  for  Emma.Ifrø.Y65.  ||  her- 
til (nu  næppe  br.)  Upassenhed.  han  godt- 
gjør  dette  Navns  (o:  „germanisk" ' s)  Almin- 
delighed og  Upassenheden  af  gotisk..  Rask. 
Br. 1.139.  det  (o:  at  tale  om,  at  du  skal  have 
et  barn)  er  en  Upassenhed,  men  nu  er  du 
en  gift  Kone  og  kan  høre  paa  alt.Sick.HÆ. 
36.  2)  (vel  ved  sammenblanding  med  upasselig 
2 ;  sj.)  d.  s.  s.  upasselig  2.  (han)  anmodede 
sin  Svigermoder  (hans  Hustrue  var  nemlig 
upassende)  om  at  staae  op  for  at  tænde  Lys. 
NyeHygæa.VlII. (1826).  105.  -passione- 
ret, part.  adj.  (ænyd.  d.  s.)  spec.  (nu  næppe 
br.):  upartisk;  objektiv.  Justitiens  Befordring 
og  upassionerede  Administration.  Jfi2.27(?5. 
129.  (danskerne)  vilde  .  .  gierne  lade  skee, 
at  Krigs-Aarsagerne  motte  af  alle  U-pas- 
sionerede  og  Statskyndige  vorde  examine- 
iede.Slange.ChrIY1324.  -personlig:,  adj. 


{ænyd.  d.  s.)  I)  (sj.)  som  ikke  er  til  stede  i 
egen  person  ell.  legemligt.  Kunde  han  blot 
have  siddet  afsides,  langt  borte  eller  været 
upersonlig  tilstede  IGoldschm.1 1. 241.  2)  som 
ikke  er  karakteristisk  for  det  enkelte  individ 
ell.  præget  af  dets  væsen,  individualitet.  Pres- 
sen, som  repræsenterende  den  abstracte, 
upersonlige  Meddelelse.  Kierk.XI II. 544.  Væ- 
relset var  øde,   med  en   Mængde  Nips  og 

10  f aa,  upersonlige  Møbler,  N Jeppesen.  GH.149. 
(skuespillerinden)  synger  skønt,  men  er  saa 
temmelig  upersonlig  i  sit  Spil.  PoV/al938.6. 
sp.6.  3)  (1.  br.)  som  ikke  tager  hensyn  til 
personer,  men  anlægger  et  upartisk,  objektivt, 
sagligt  synspunkt,  se  upersonligt  paa  en  Sag, 
glemme  Personen  over  Sagen,  det  lærer  de 
aldrig.  Hostr.E.  II.  5.  en  upersonlig  Kritik, 
D&E.  4)  som  ikke  angaar,  hører  til  personer, 
mennesker,  men  andre  væsener  ell.  ting,  for- 

20  hold.  Upersonlige  Rettigheder.  MO.  de  Fri- 
stelser, der  omringer  den  forsætlig  Stumme 
er  saa  upersonlige  (Brandes. DD.216:  have 
en  saa  abstract  Ciha,iakteT).Brandes.II.45. 
upersonligt  firma,  T  firma,  hvis  navn 
ikke  angiver  indehaverne,  men  den  virksom- 
hed, firmaet  driver.  ForrO.  upersonlig  kon- 
to, T  d.s.s.  Sagkonto.  Hage.^1156.  Handels 
Tekn.405.  \\  upersonligt  køn,  (sprogv.) 
køn,  der  betegner,  hvad  der  ikke  er  personer 

30  (ell.  levende  væsener).  StSprO.Nr.163.32  (se 
u.  personlig  3  slutn.).  5)  (gram.)  som  ikke 
udtrykker  forskellen  ml.  talens  tre  personer  ell. 
ikke  kan  forbindes  med  et  subjekt  i  enhver  af 
de  tre  personer;  især  om  verber,  verbalkonstruk- 
tioner, der  kun  bruges  i  3.  person  ent.  og 
enten  mangler  subj.  ell.  har  et  subj.  af  ube- 
stemt ell.  rent  formel  art.  vAph.(1764).  Til 
at  danne  upersonlige  Verber,  eller  til  at  tale 
upersonligen,  betiene  vi  os  af  de  Partikler: 

40  de,  det,  man,  der. JBaden.Oram.204.  Den 
upersonlige  Måde  {ln^nitiv).Rask.Udv.II.92. 
Naar  en  Virksomhed  finder  Sted,  uden  at 
man  i  Bevidstheden  henfører  den  til  nogen 
bestemt  Ting,  udtrykkes  dette  ved  en  Sæt- 
ning, der  mangler  et  virkeligt  Grundled.  Saa- 
danne  Sætninger  kaldes  upersonlige.  Mik- 
kels.SproglS.78.  Upersonligt  formet  kaldes 
en  Sætning,  hvori  der  eller  det  staar  paa 
Grundleddets  Plads  .  .  men  der  tillige  fin- 

50  des  et  virkeligt  Grundled,  smsf.75.  uperson- 
ligt subjekt,  se  IL  Subjekt  3.  -personlig- 
j^øre,  v.  [-igo'ra]  vbs.-else.  (fa,  l.br.)  gøre 
upersonlig;  især  til  upersonlig  4.  Min  Natur- 
betragtning var  .  .  panteistisK.  Jeg  uperson- 
liggjorde .  .  mig  selv.  Brandes.L.1. 409.  Aktie- 
selskaberne .  .  betød  en  Upersonliggørelse  af 
den  økonomiske  Virksomhed.  FeraewGD./F, 
1.8.  -personlig-hed,  en.  ({3,  l.br.)  især 
til  upersonlig  2-4.  Amberg.  hun  kan  suspen- 

60  dere  (udødeligheden)  for  en  Lidenskab,  for 
en  Personlighed,  i  hvem  hun  ser  Kjær- 
lighedens Uendelighed;  men  Udødeligheden 
ihjelslaaet  ved  Siden  af  en  Upersonlighed  er 
hende  en  afskyelig  THng.Ooldschm.il 1. 511. 


90* 


1431 


uplejet 


upolitisk 


1432 


Forfatterne  (forsvinder),  gaar  op  i  samme 
Upersonlighed,  den  store  Anonym:  Tiden, 
Traditionen.  OFriis.fWinth.  Skrifter. I. (1927). 
III),  -plejet,  part.  adj.  (især  (s)  ikke 
passet  med  røgt,  pleje;  oftest  om  person(s 
ydre):  usoigneret.  Amber  g.  Ud  til  Vejen  var 
en  høj,  uplejet  ^dik.AndNx.M.Q.  Det  svære, 
uplejede  Skæg.  Tretow-Loof. PaaJagt  iRumæ- 
nien.(1904).65.  forfatterens  personlige  gre- 
bethed af  stoffet  hæver  (sproget)  op  over 
den  uplejede  slaabrokspassiar.  J-Z/iJennq-ues. 
KajMunk.(1945).162.  -plettet,  adj.  I)  i 
egl.bet.  I.l)  (l.br.)  ikke  tilsmudset  med  plet- 
ter. De  uplettede,  graa  Benklæder.  LBrwwn. 
SF.61.  T.  havde  tilbageleveret  den  første 
(laante)  Bog  —  uplettet.  JørgfeniVieZs.D.i3i. 
1.2)  (især  zool.)  som  ikke  har  pletter  af  af- 
vigende farve,  det  uplettede,  hvide  Forbryst 
(hos  kjoven).NaturensY  19 14.263.  (blæresæ- 
lens unge)  har  ved  Fødselen  skiftet  Uld- 
dragten og  er  oventil  staalgraa,  uplettet. 
8al.'XXII.956.  2)  13  billedl.  anv.  af  bet.  l.i : 
ikke  plettet  af  vanære,  moralske  lyder  olgn. 
*en  Vandel,  mer  uplettet,  |  Efter  Kristi 
Bud  indrettet,  |  Førte  ingen  her  paa  Jord. 
Grundtv.PS. 1. 139.  »Uplettet  skal  du  (o:  dan- 
nebrog) svinge  |  Dig  over  Verdens  Sø  |  Til 
Nordens  Brynier  springe  —  |  Og  Danmarks 
Hjerter  åøe.Ing.RSE.II.190.  en  Kurv  fik 
jeg  ikke.  Jeg  staaer  . .  endnu  aldeles  uplettet. 
Hostr.DT.29.  De,  der  beskikkes  (til  dom- 
mere i  sø-  og  handelsretten),  skal  .  .  have  et 
uplettet  Rygte.  Lov Nr. 250^10 1932. §6.  om 
hans  Karakters  Uplettethed  .  .  er  der 
kun  een  Menmg.DagNyh.^*/tl909.Till.l.sp.4. 
-pligt,  en.  {ænyd.  d.  s.;  fra  mnt.  unplicht, 
egl.:  tilsidesættelse  af  pligt;  nu  ikke  i  rigsspr.) 
hvad  der  er  ulovligt,  utilbørligt  ell.  til  skade; 
spec:  trykkende  (ulovlige)  forpligtelser,  af- 
gifter olgn.  vi  vil  ikke  længere  lide  Upligt 
og  Vskiel.Grundtv. Snorre.II .98.  Peder  Skram 
.  .  har  selv  faaet  Ord  for  at  være  en  .  .  mild 
og  god  Herre,  som  ikke  trykkede  nogen  med 
Upligt.  JNørregaard.PederSkram.(1887)  .48.  \\ 
især  i  forb.  til  upligt,  ulovligt;  utilbørligt; 
til  (stor)  skade;  ogs.:  mere  end  man  er  for- 
pligtet til.  (for  at)  gaarden  ikke  Skal  til 
u-pligt  af  mig  Besidis  og  Jorden  Lige  u-dør- 
ket.  Cit.  1707.  (Aarb  Præstø.  1937. 53).  tilgive- 
ligt var  det  vel  .  .  efterat  have  anstræn- 
get  sine  Kræfter  maaskee  endog  til  Upligt. 
Orundtv.DVII.vi.  (kusken  havde)  faaet  et 
Par  høje  Kaffepunche  i  Folkestuen  —  om 
end  absolut,  som  han  selv  siden  sagde, 
ikke  til  „U]^\igt".JacAnd.Er. 1. 44.  bruge  til 
upligt:  (andre  dokumenter  er)  efterhaanden 
enten  af  ufornuftige  brugte  til  Upligt  og 
Fordærvelse,  eller  af  curieuse  Folk  henlagte 
og  giemte  som  noget  rart.  Langebek.Breve.142. 
Thi  vel  bekjender  jeg  strax,  som  De  véd,  at 
jeg  tit  har  brugt  Sværdet  til  JJ-pligt.  Grundtv. 
MM.  502.  Engskiftet  maa  Lejeren  bruge 
efter  Godtbefindende,  dog  ikke  til  Upligt. 
Cit.l872.(OrdbS.).  forhugge  (en  skov)  til 


up  ligt  olgn.  DL.3—12~3.  Skovene  (fik) 
deres  Skiænde  og  bleve  skamhugne  til 
JJpligt.  LHøyer.G.5.  -^ligtigy  adj.  (ænyd. 
wplichtig(hed),  jf.  glda.  (adv.)  vplictelig(en), 
vplechtelighe,  wplettelig;  fra  mnt.  unplich- 
tich,  unplichtlik;  til  -pligt;  nu  næppe  br.) 
ulovlig;  utilbørlig,  bøndornes  mis-  og  upligtig 
brug  af  (engene).  Cit.l760.(Vider.II. 577).  Am- 
berg.  -plukket ,  part.  adj.  {ænyd.  d.  s.) 
10  spec.  (nu  1.  br.)  til  plukke  1.4  og  2.5:  uden 
at  være  blevet  udplyndret,  blanket  af,  ribbet 
for  noget;  i  forb.  som  komme  uplukket 
fra  noget,  fra  gildet  olgn.  Han  skal  have 
ondt  ved  at  komme  uplukket  fra  det.  VSO. 
Selv  den  yndige  Dione  og  den  bournonville- 
ske Ballet  slipper  ikke  uplukkede  fra  Gil- 
det . .  det  er  ikke  bare  „Danserindens"  Stil, 
som  „Adam  Homos"  Forfatter  har  korrige- 
ret. Han  har  revet  Vingerne  af  dens  Psy- 
20  che.VilhAnd.PMu.n.54.  Georg  Brandes, 
en  fremmed  Fugl,  kommer  ikke  uplukket 
fra  (Vilh.  Andersens)  Hænåei.  Rubow.  S  maa 
kritiske Breve.(  1936). 104.  se  ogs.  u.  upuklet. 
G)  -poetisk,  adj.  de  meest  upoetiske  Ad- 
spredelser. Æ;^.  ("1924;.  JTT  3  78.  denne  ikke 
upoetiske  Strofe.  NyerupRahb.  1. 87.  Poesien 
gjør  det  ene  Forsøg  efter  det  andet  at  virke 
som  Virkelighed,  hvilket  er  aldeles  upoetisk. 
Kierk.Vn.274.  Roos.HS.132.  jf.:  (jeg)  rød- 
30  mer  naar  jeg  eftertænker  den  Upoetisk- 
hed, hvormed  jeg  den  Tid  læste  (Horats). 
Ew.(1914).in.239.  -poleret,  part.  adj. 
{ænyd.  d.  s.)  I)  i  egl.  bet.  Mandolin  .  .  ny  .  . 
u-^o\eret.PolitiE.KosterbV^Ul923.2.sp.2.vi^o- 
lerede  Ris-TidensKvinder.^'/ 21929.38. 2)  overf. 
(til  polere  2.2^.  (digtet)  er  kort,  det  er  upo- 
leret, men  det  er  gribende.  Bierfreund.Kultur- 
bærere.(1892).6.  ||  især  (jf.  -garvet^  om  per- 
son (s  væsen):  som  ikke  er  (tilstrækkeligt) 
40  civiliseret  ell.  (nu;  især  spøg.  ell.  arkais.) 
dannet,  afslebet,  hvilket  groft  og  u-poleret 
Folk  vi  boer  ihla,Tit.  Holb.Jean.V3.  den  Ild, 
som  flammede  i  vore  upolerede  Fædres 
Bryst  ved  Synet  af  Landets  Fare.  CPoni. 
HR.2.  Grundtvig  kom  temmelig  upoleret 
til  L3inge]a.nd.MNeiiendam.RS.84.  -poli- 
tisk, adj.  I)  som  ikke  angaar  ell.  beskæf- 
tiger sig  med  politik  ell.  hører  til  et  politisk 
parti.  De  første  Spirer  til  et  særligt  Arbejder- 
so  parti  begynder  at  vise  sig  i  Fyrrerne.  Rigtig- 
nok var  de  endnu  smaa  og  svage,  og  de 
første  Foreninger,  Svendene  dannede,  var 
saa  upolitiske  som  vel  muligt.  Villads  Chri- 
stensen. København  1840-57.  (1912).  445.  upo- 
litiske Ministre.  Fem  iangfe^ar.  254.  2)  (nu 
næppe  br.)  som  ikke  er  god  politik  (4);  uklog 
m.  h.  t.  politik,  taktik,  fremgangsmaade.  den 
upolitiske  Forskiel,  der  giøres  paa  .  .  Linie- 
tropper og  Nationalgarder.  jF'r/S'need./.4(?2. 
60  Slesvigs  høist  upolitiske  Forbindelse  med 
Holsteen  (Aar  1386).Heib.Pros.in.39.  det 
vilde  være  upolitisk  af  mig  at  nedsætte  mine 
egne  Landsmænd  i  en  Fremmods  Øine. 
Dick. SØ. 34.  For  Intet  vil  han  (o:  Bismarck) 


1433 


Upopularitet 


Ur 


1434 


ei  give  dette  Land  (o:  Nordslesvig)  bort,  og 
det  vilde  vel  ogsaa  være  upolitisk.  Brandes. 
BrJ.208.  -popularitet,  en.  (jf.  -popu- 
lær; især  o}.  Man  troer  i  Almindelighed,  at 
det,  der  gjør  en  Fremstilling  upopulair,  ere 
de  mange  Kunstudtryk  .  .  Det  er  (en)  til- 
fældig Art  Upopularitet,  som  videnskabe- 
lige Parieurer  have  tilfælles  med  f.  Ex.  Skip- 
pere, der  .  .  ere  upopulaire,  fordi  de  tale  en 
j8LTgon.Kierh.Vl.387.  (postmesteren)  havde  i'o 
.  .  erhvervet  sig  en  ikke  helt  almindelig 
Upopularitet.  JacAnd.Er.I.214.  -populær, 
adj.  (jf.  -folkeligj  som  ikke  er  populær  (1 
ell.  (især)  2).  de  for  Mængden  lidet  fattelige, 
følgelig  upopulære  Kunstarter.  Heib.Pros.II. 
364.  Kierk.Y  1.387 (se  u.  -popularitet^.  Partiet 
(o:  et  ægteskabeligt)  synes  .  .  at  have  været 
upopulært.  DanmKonger.  255.  -praktisk, 
adj.  ikke  (godt)  egnet  ell.  bekvemt  m.  h.  t. 
brug,  anvendelse;  om  person:  som  mangler  godt  20 
haandelag,  praktiske  færdigheder.  Kierk.XIII. 
689.  Fru  Dann  var  .  .  forpint  .  .  af  Arbejde 
i  sit  store  Hus,  som  hun,  den  upraktiske 
Gouvernante,  aldrig  havde  havt  Magt  over. 
Schand.VYirO.  DagNyh.*'M913.Till.2.sp.2. 
Upraktiskhed.  Kierk. XIII.  589.  (J.P.Ja- 
cobsen rejste  i  1884)  til  Thisted  efter  at 
have  døjet  den  besværlige  Rejse  over  Land, 
fordi  han  med  sin  sædvanlige  Upraktiskhed 
kom  for  sent  til  Dampskibet.  Geor^  C^nsien-  30 
sen.J PJacobsen.(1910) .92.  -privilegeret, 
adj.  {ænyd.  d.  s.;  især  emb.,  polit.,  hist.) 
Stamhuse,  naar  de  først  ere  oprettede,  be- 
siddes saavel  af  uprivilegerede,  som  privi- 
legerede Arvinger,  dog  have  de  første  ei 
Privilegeredes  blandede  Rettigheder.  iVørrej. 
Privatr.II.65.  det  (kan)  langtfra  siges,  at  al 
tidligere  upri  vilegeret  Jord  er  Bonde  jord. 
MøllH.  1.243.  den  Forskel  i  paahvilende 
Byrder,  der  stadig  bestod  mellem  privile-  40 
geret,  „frit",  og  uprivilegeret,  „kontribue- 
rende",  Hartkorn.  Hans  Jensen.  De  da.  Stæn- 
derforsamlinger.I.(1931).27 .  uprivilegeret 
krav,  fordring:  HandelsTekn.464.  upri- 
vilegeret stand,  se  Stand  6.1.  -produk- 
tiv, adj.  I)  (fagl.)  om  ting,  forhold:  som 
ikke  skaber,  frembringer  noget  nyt,  især  nye 
værdier,  Naar  Skribenterne  i  Finantsviden- 
skaben  tale  om  uproductive  Afgifter,  saa 
maa  derved  forstaaes  saadanne,  som  ingen  50 
nye  Værker  af  Flid  frembringe,  men  tvert- 
imod  ofte  kvæle  Fliden. Baden.VA.134.  disse 
skove  var  (ikke)  uproduktive  for  agerbru- 
get. HOlr.(AarbFrborg.l906.11).  uproduktive 
Tomløb  (af  godsvogne)  nnåga&s.  JernbaneT. 
ytl938.6.sp.4.  2)  om  person:  som  ikke  ved 
arbejde  skaber  nye  værdier;  spec.  (æstet.)  om 
kunstner,  forfatter:  som  ikke  ell.  kun  i  ringe 
grad  producerer  kunstneriske,  litterære  værker. 
Fantasteriet  er  de  Uproduktive,  men  æsthe-  eo 
tisk  Dannede  og  Modtageliges  Sygdom.  VVed. 
(LiteraturogKritik.III.(  1890). 365).  Cit.1939. 
(Brandes.Br.I.xix).  CP  -produktivitet, 
en.  det  at  være  uproduktiv  (1  ell.  (især)  2). 


i  denne  Bødtchers  Moro  (0:  at  samle  origi- 
naler om  sig)  (var)  noget  af  den  Samlermani, 
som  ofte  følger  med  den  poetiske  Uproduc- 
tivitet  (Brandes.1.546:  Ufrugtbarhed).  JSran- 
des.DD.123.  han  følte  sig  beskæmmet  ved 
sin  Uproduktivitet.  Jens  Pedersen.  PA  Schou. 
(1929).58.  -proper,  adj.  (l.br.)  malproper. 
VortHj.IV, 3.260.  (han  er)  lidt  uproper  i 
Paaklædning.  Howalt.DB.81.  -pro vet,  part. 
adj.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -forsøgt,  -frist;  især  CD) 
saalænge  denne  sætning  er  os  forelagt, 
kunne  vi  umulig  lade  den  være  uprøvet. 
C  J  Heise.  Overs,  af  Platons  Dialoger.  V III.  f  1859) . 
76.  vor  lille  uøvede  og  uprøvede  Hær  (havde) 
ikke  .  .  havt  at  gjøre  med  .  .  sammenløbne 
Friskarer,  men  med  Eliten  af  den  preussiske 
Rær.  Lehm.II .249.  jeg  følte  uprøvede  Kræf- 
ter gære  i  mit  Yæsen.  Brandes. L.1. 94.  netop 
i  selve  denne  Uprøvethed  og  Uforsøgthed 
laa  Grunden  til  hans  Fataliteter.  Thi  .  . 
disse  Egenskaber  (grænsede)  nær  op  til  den 
Naivetet,  der  tangerer  Begrebet  Dumhed. 
Wied.  S. 109.  -puklet,  (part.)  adj.  (sj.) 
uden  buler.  *(Odin)  støder  sit  |  Blanke 
Sværd  imod  Brystet  paa  |  Fredens  Baldur 
.  ,  I  Men  med  upuklet  Hvælving  |  Bugner 
Pandsret,  som  forhen.  Oehl.1 1 1. 199.  ||  i  Oehl. 
P.(1809).21  er  upuklet  en  korrekturfejl  for 
uplukket  (se  Rubow.  S P. 11).  f  -purret, 
part.  adj.  (jf.  IIL  purre  4:)  i  forb.  som  lade 
upurret,  ikke  paatale  ell.  angribe;  lade  i 
fred.  Altsaa  kan  kun  enhver  lade  mig  upur- 
ret, jeg  har  indlagt  mig  et  godt  Rygte.  Biehl. 
DQ.IY13.  Baden.JurO.II.215.  O  -pyntet, 
part.  adj.  som  ikke  er  forsynet  med  noget 
pyntende,  ikke  er  søgt  forskønnet,  men  har 
sin  dagligdags  dragt,  sit  naturlige  udseende 
olgn.  I)  i  egl.  bet.  (han)  traf  hende  upyn- 
tet,  og,  som  hun  sagde,  ikke  belavet  paa 
noget.  Ew.(1914). II. 306.  smukke  Fruentim- 
mer ere  smukkest  mpyntede.  Rahb.ProsP. 
III.73.  2)  uegl.  ziirlig  Pølse-Snak  for  upyn- 
tet  skiønt  grundig  M&teiie.  Holb.Ep.III .239. 
Skrifter,  hvori  Stilen  er  upyntet,  opbygge 
ikke  alene  Hoben,  men  og  mange  Lærde 
meer  end  alle  Vittighedens  Aiheidei.  JSneed. 
1.61.  hans  hele  usnobbede  og  upyntede 
Væsen.  Cit.l865.(JySaml.5R.VlI.204).  Skil- 
dringen giver  et  sandfærdigt,  upyntet,  i  sig 
selv  gribende  Bmede.JVJens.(Pol.''/ixl939. 
ll.sp.6). 

I.  Ur,  en.  [u-r]  (sj.  Ure.  i  bet.  2:  Nord 
ConvLex.y.661).  (sv.  ur  (i  ur  och  skur, 
i  sne  og  regn,  i  al  slags  vejr,  og  urvåder, 
snefog),  fsv.  ur,  n.,  snefog,  no.  dial.  ur,  m., 
regnskyer,  oldn.  lir,  n.,  fin  regn,  støvregn;  besl. 
m.  no.  yr,  støvregn,  sv.  (sn6)yra,  snefog, 
oldn.  lirigr,  vaad,  oeng.  urig,  og  endvidere 
m.  Urin,  Vor  (i  bet.:  materie,  pus  i  saar); 
jf.  IL  Ur)"  I)  (foræld.)  regn-  ell.  snebyge. 
*nu  driver  Uren  (efter  DgF.1.253:  wreden; 
sml.  Arwidsson.  Svenska  fornsånger.  I.  (1834). 
107:  Uren  (drifver  noran)^  paa  hviden  Sand 
for  norden.  DFU.nr.2.1(om  varianter  se  u.  Ulv 


1435 


Ur 


Ur 


1436 


6.1  j.  2)  fnu  kun  dial.)  taage;  især:  taage, 
gus,  der  danner  sig  over  moser  ell.  over  havet 
og  derfra  driver  ind  over  land.  sidst  i  Juni .  . 
saae  jeg  op  paa  Formiddagen  en  Taage 
eller  Uhr  drive  fra  Gadekjæret  og  hen  mod 
det  nordvestre  Hjørne  af  min  Rug.  Blich. 
(1920). XXXI II. 47.  Eftertankens  tunge  Sky 
(hunde)  komme  drivende  som  en  Ur  fra 
B.B.vet.Staun.UD.229.  MDL.  Feilb.  Ellers 
var  hendes  Stemning  uden  Festrus  —  tvært 
imod  gennemisnet  af  en  Kulde,  som  om  en 
Hav- Ur  drev  over  Gaarden  og  skyggede 
for  Solen. Staun.UD.262. 

II.  Ur,  en.  ('Or.  Moth.^078).  (jf.  dial. 
ur(r)e,  stinke  {MDL.633);  maaske  sa.  ord 
som  I.  Ur,  maaske  besl.  m.  II.  oret  (se  Ar- 
kiv.XLI. 126);  ikke  i  rigsspr.)  daarlig  lugt; 
stank.  *Kom  Immerfuld  kom  hid  og  døm  | 
Du  har  Forstand  i  Panden  |  Det  giver  jo 
saa  sterk  en  Uur  |  Som  nogen  Drank  kand 
giøie.  S chandrup.  S 1^.  *En  saa  fyndig  Uur 
og  stank  |  Jeg  ey  har  lugted  lenge.  smsf. 

III.  Ur,  en.  (ogs.  Ure},  (vist  egl.  sa.  ord 
som  I.  Ovre ;  ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  I.  Ovre. 
enhver,  som  hente  ler  ved  UTeii.Cit.1739. 
(Vider.III.59).  Udenfor  Uren  findes  for  det 
meste  overalt  nyt  tilsat  L&nd.  C  Dalgas. Riie 
Amt.(1830).19.  smst.47.  Ure  kaldes  en  lav 
Steen-  og  Sandvold,  en  Havstok,  som  be- 
skytter de  indenfor  liggende  Marskenge  paa 
Vestkysten  af  det  nordlige  Slesvig.  iV^ordConu 
Lex.Y661. 

IV.  Ur,  en.  [uh]  (l.lr.  Urd.  Luc  Kofod 
Bornholms drape.(1871). 4.  Kirketid. 187 6. 542 
BornholmsTidende."U1928.3.sp.5.  Ure.  i  let 
1:  Moth.U67.  se  ogs.  u.  bet.  2).  flt.-en,  (glda 
steenordh,  stendynge  (Stedn.Y152);  i  mo 
derne  rigsspr.  laant  fra  no.  ur(d),  oldn.  ur5 
der  er  betydningsberøring  med  1.  Ore  ||  i 
bet.  2  vist  ved  sammenblanding  med  II.  Ovre) 
I)  (især  geol.,  geogr.)  samling  af  sten- 
( stykker) ,  der  i  tidens  løb  er  sprængt  løs  af 
bjerg,  fjæld  og  har  samlet  sig  ved  en  bjerg-, 
fjældskraanings  fod;  ogs.:  terræn,  omraade, 
der  er  opfyldt  af  sten,  klippestykker.  EPont. 
L.129.  *  Snart  Uren  blev  grøderig,  Fennet 
blev  grønt.  Zetlitz.  BS.  70.  *(vi  var)  Hos 
Ottar  Bonde  hist  i  Numedal;  |  Vi  pløied 
Agren  med  ham,  rødded  \jTeT.0ehl.XI.4. 
Grundtv.Snorre.il. 291.  *Nu  falder  Skoven 
under  Øxens  Eg,  |  igjennem  Uren  brydes 
Vej,  og  højt  I  mod  Fjeldets  Top  .  .  der 
bølger  Slettens  Kom.  Hostr.NF. 5.  Steensby. 
Geogr.148.  De  (stene)  som  kunde  tages  i 
Steen-Urer,  hvor  Fiældet  er  udbrusten. 
OecMag.1.95.  Grønb. Nor  diske  myter. (1927). 35. 
II  billedl.  *Ære  ham  .  .  som  grov  i  Oldtids 
Ur,  I  og  satte  Mund  for  Hejmdals  Lur 
(o:  Grundtvig). Rich.VH.15.  man  kan  næppe 
tænke  sig  et  sørgeligere  Syn  end  disse  til 
Urer  forvandlede  TemTpleT.JLUss.H.121.  2) 
(dial.,  m.  h.  t.  forhold  ved  kalkgruberne  ved 
Daubjerg  og  Mønsted)  lag  kalkgrus,  sam- 
menæltet med  sand  og  smaa  flintsten, 


beliggende  under  jordoverfladen  oven  paa  den 
faste  kalksten.  Molb.NTidsskr.III.151.  Jords- 
mondet  under  Gulvene  dækkes  .  .  i  Nær- 
heden af  Kalkbrudderne  af  en  faststampet 
Blanding  af  fin,  ubrændt  Kalk  (Ure)  og 
Lyng.  DetnyAarh.l905/6.1 1. 402.sp.2. 

V.  Ur,  en.  (ænyd.  u(h)r,  oldn.  tirr,  oeng. 
ur,  mnt.  ur(osse),  hty.  ur  (oht.  uro),  lat. 
(laant    fra    germ.)    urus,    jf.  sv.  dial.  ure, 

o  mandolm  tyr;  af  usikker  oprindelse;  nu  kun 
i  ssgr.  Urokse,  jf.  I.  Ur-  i  ssgr.  1 )  d.  s.  s. 
Urokse.  *(man)  har  en  Uhr-Oxe  fundet,  | 
.  .  denne  ædle  Uhr.  Tychon.Vers.249. 

VI.  Ur,  en.  i  reglen  uden  art.  [u-r]  (ty. 
ur;  dannet  til  ord  m.  præfiks  ur-  som  Ur-skov, 
-tid;  højtid.,  sj.)  tilstand,  der  herskede 
ved  tidernes  begyndelse;  tilstand,  for- 
hold som  i  urtiden  ell.  i  en  urskov;  ogs.: 
tidernes   begyndelse,    „morgen".    *vi   (o: 

20  jordaanderne)  drømme  og  længes  |  efter  den 
formløse  Ur.  Gjel.Aander  og  Tider.  ( 1882) .  22. 
*det  skabtes  Fornyer  (o:  guddommen),  der 
virked'  fra  Tidernes  Vi.  E  Goldstein.  A.  33. 
Rævsgaards  Skifter,  der  endnu  delvis  laa  i 
Ur,  var  fulde  af  den  bløde,  silkede  Kæruld. 
Fleuron.K0.194.  *0p  ad  Kirkegaardsdiget 
.  .  I  havde  Ukrudtet  faderlig  Lov  |  til  at 
vokse  og  vælde  i  vildeste  tjT.KWiinstedt. 
Nælder. (1929). 29. 

30  VII.  Ur,  et.  [uh]  (tidligere  alm.  skrevet 
Uhr^.  flt.  -e  ell.  (nu  kun  dial.)  -er  (Moth. 
U67.  Eilsch.Font.193.  JSneed.III.311.  jf. 
Feilb.  se  ogs.  u.  Stueurj  ell.  f  d.  s.  (de  Vand- 
Uhr.  LTid.1735.399).  (ænyd.  d.  s.  (i  ssgr.  som 
urmager,  -verk^;  fra  mnt.  ur(e),  ur,  time, 
jf.  nht.  uhr;  laan  fra  romansk:  ital.  ora, 
oldfr.  ore  (jf.  fr.  heure,  eng.  hourj ,  lat.  hora, 
time,  gr.  hura  (jf.  u.  Stundgudinde),  der  er  besl. 
m.  I.  Aar  ||  bet.: ,,tidsmaaler"  snarest  fra  ssgr. 

40  som  Urværk,  se  TfF.4R.Vl.ll7ff.  jf.  dog  Sand- 
feld.S^.88  II  den  ældre  betegnelse  er  II.  Sejer, 
Sejerværk;  i  dial.  bruges  Klokke  (se  I.  Klokke 
2.2;) 

I)  instrument,  apparat,  der  udmaa- 
ler,  registrerer  tiden  og  stadig  angiver 
indeværende  tidspunkt  af  dagen  (jf. 
Solur^  ell.  døgnet,  klokkeslættet  (undertiden 
ogs.  ugedag,  dato,  maaned  osv.,  jf.  Kalender-, 
Verdensur^;  nu  i  reglen  om  et  med  en  tolvdelt 

50  skive  og  visere  forsynet  apparat,  der  holdes  i 
gang  ved  en  mekanisme  (lodder,  fjeder,  elek- 
tricitet olgn.)  og  findes  i  mange  forsk,  udform- 
ninger (bl.  a.  i  lille  størrelse  til  at  bære  paa  sig 
(jf.  Armbaands-,  Lommeur^  ell.  i  forsk,  for- 
mer til  anbringelse  i  taarne,  paa  vægge  osv. 
(jf.  Taarn-,  Vægur^j;  undertiden  (især  dial.) 
kun  om  lommeur  (Esp.175.  sml.:  „Or  .  .  kal- 
des en  lommeklokke''. Moth.U67);  i  ssgr.  om 
primitive  tidsmaalere  af  anden  art  (se  fx. 
Sand-,  Vandur^.  I.l)  i  al  alm.  Ej  Herre! 
Uhrverk  og  Soelskiver  rette  sig  jo  efter 
Soelen.  Vil  nu  Herren  forsøge  at  stille  Soelen 
tilbage  paa  10  eller  9,  see,  om  Uhret  ikke 
strax  skal  avancere  tHh&ge.  Holb.Masc.I.l. 


1437 


Ur 


Ur- 


1438 


det  store  Blylod  løb  lige  ned  til  Gulvet, 
bum!  og  saa  stod  ogsaa  Uhret  stille.  H  C  And, 
(1919).IL294.  »Naar  Klokken  slaaer  tolv 
paa  Regensens  JJhi.Hostr.G.SS.  Hun  tog 
Uhret  op  og  saa'  paa  Klokken.  Bang.  SE.172. 
Urmagere  og  Ure  i  BånmaTk.BerLiisb.fiog- 
titel.1908).  urets  stand,  se  I.  Stand  1.3. 
1.2)  m.  attrib.  iestemmelse.  Om  Soelen  gaar 
ikke  ret,  saa  veed  jeg  dog,  at  mit  Uhr  ikke 
løber  ogsaa  gall;  thi  det  er  et  Engelsk  Uhr. 
Holb.  Mase.  1.1.  Elektriske  JJie.  OpfB.* III. 
501.  astronomisk  ur,  særlig  slags  ur,  brugt 
til  bestemmelse  af  tiden  ved  astronomiske 
observationer;  ogs.  om  ur,  der  foruden  tiden 
angiver  solens,  maanens,  planeternes  stilling 
m.  m.  S&B.II.566.  Sal.II.222.  LuplauJ.S.98. 
Bornholmske  Uhrer  med  malede  Futte- 
raler. ^Idr."/^  2752.  sp.i^,  jf.  u.  bornholmsk 
(samt  Bornholmer  2.i^.  et  ottedags  ur,  se 
ottedag(e)3  2.  1.3)  i  faste  forb.  m.  verber.  \\ 
som  subj.  uret  gaar  (0:  er  i  gang),  se  gaa 
sp.50P^.  i  forb.  m.  adv.,  dér  angiver  gangen: 
Seer  du  vel  Henrich,  at  mit  Uhr  gaaer  ret. 
Holb.Masc.1.2.  Mit  Uhr  gaar  6  Minutter  for 
stærkt.  5<fe5.//.566.  uret  gaar  forkert,  for 
langsomt  I  se  ogs.  gaa  sp.SOP"^.  uret  slaar: 
*Paa  usædvanlig  Tid  naar  man  et  Uhr  hør 
slaae,  |  En  Død  i  Huuset  man  da  ufeilbar 
maae  faa.e. FrHorn.SomnPoet.51.  se  ogs.  u. 
III.  slaa  36.3.  i  forb.  m.  angivelse  af  klokke- 
slæt: se  III.  slaa  6.1  slutn.  og  I.  Time  7.2, 
tolv  3.  i  forb.  m.  adv.:  se  III.  slaa  36.3. 
uret  staar,  se  II.  staa  15.2.  i  forb.  som 
uret  er  bagefter,  foran:  Uret  er  bagefter 
Greenwich  Middeltid.  Wolfh.MarO.414.  uret 
er  for  tidlig(t),  se  tidlig  2.4.  (sj.  i  rigsspr.) 
i  forb.  som  uret  (olm.:  klokken)  er  tolv  (se 
tolv  ^),  hvad  er  uret  (olm.:  klokken j?  Hvad 
er  Uret?  Den  mangler  kun  fire  Minutter  i 
\iel.PoUyil943.3.sp.5.  UfF.  |j  i  andre  sær- 
lige verbalforb.  (hun  skulde)  bringe  en  Kande 
skoldhedt  Vand  op  .  .  hver  Morgen  paa 
Slaget  6.  Da  hun  ikke  kendte  Uret  (alm.: 
klokken^,  voldte  det  hende  i  Begyndelsen 
store  Kva.leT.Aa Dons.  S.  16.  passe  (paa), 
rense,  spytte  i,  stille,  sætte  ur(et) 
(frem),  trække  et  ur  (op),  se  III.  passe 
4.2  osv.  se  paa  ell.  ("nu  1.  br.)  efter  (MO. 
11.1391)  uret,  se,  hvad  klokken  er.  Holb. 
Mase.  1. 1.  Olaf  Hans.  ND.  63.  1.4)  i  særlige 
forb.  m.  præp.  hvor  mange  er  Klokken  efter 
Deres  Uhr? S&B.IL566.  Henne  under  Gas- 
lygterne paa  Højbroplads  kredsede  nogle  Da- 
mer med  løftede  Skørter  —  et  Par  Herrer 
ventede  under  Ranchs  Ur  (0:  ved  et  stort 
ur  (i  Ranchs  forretning)  paa  hjørnet  af 
Strøget  og  Købmagergade,  ofte  brugt  som  aftalt 
mødested).  Bang.HS.^548.  MRubin.Er.209.  \\ 
i  udtr.  for  omdrejning,  omvikling  i  ell.  mod- 
sat den  retning,  hvori  urviseren  bevæger  sig. 
Vandmasserne  (bevæger)  sig  langsomt  om- 
kring Øen  i  Urets  B^etning.  Naturforskeren 
Johs.Sehmidt.(1947).23.  især  (fagl.)  i  forb. 
med,  mod  uret:  Kabelenden  (lægges)  om 


Klemskruen  „med  JlhTeV'.MeddRytt.??.  (snø- 
rens) Omløbsretning:  mod  Uhret. smst.34. 
TeknO.  1.5)  billedl.  ell.  i  sammenligninger. 
♦Blot  i  mit  Hjertes  Uhr  der  skeer  en  Stil- 
stand, I  Saa  er  jeg  netop  selv  i  samme  Til- 
stand. PaZM.^dawH.///.206.  Solen,  det  store 
Ur,  hvorefter  man  rettede  ^ig.  TroelsL.'II. 
330.  Hun  .  .  følte  et  Øjeblik  hans  Hjerte 
som  et  lille  Uhr  tæt  mod  sit  eget.  IsakDin. 

10  FF.485.  Et  Øjeblik  havde  det  været,  som 
om  Tidens  Ur  havde  staaet  stille.  Poul  S  ør. 
BS. 17 5.  i  sammenligninger,  der  arkiver  præ- 
cision ell.  regelmæssighed:  Punktlig  som  et 
Ur  rejser  han  sig,  da  den  halve  Time  er 
gaaet.  Raage.  Venustoget  i  Norden.  (1918). 115. 
gaa  som  et  Vr.Bl&T. 

2)  hvad  der  ligner  ell.  i  en  ell.  anden  hen- 
seende minder  om  et  ur  (1).  jf.  Blomster-, 
Dødning(e)ur.    2.1)   (især   fagl.)    om   forsk. 

20  mekaniske  apparater  (især:  maaler-,  regi- 
streringsapparater),  der  minder  om  ure  (1) 
(jf.  fx.  Gas-,  Kontrol-,  Maale-,  Puls-,  Slukke-, 
Tændeurj.  Uret  (0:  en  paa  tid  indstillet  meka- 
nisme) i  Helvedesmaskinen.  Poi."/ii  2959.2. 
sp.2.  Viseren  paa  „Uret"  (0:  vandstands- 
maaleren).Pol.*'U1942.6.sp.5.  om  taksameter 
(II):  (hun)  havde  en  Taxa  staaende  uden- 
for med  løbende  \]T.PoU'/il935.3.sp.2.  Uret 
staar  allerede  paa  tre  KTonerlJesperEw.PF. 

30  201.  II  hollandsk  ur,  i  visse  auktionshaller 
(for  grøntsager):  urlignende  indretning  med 
en  skive,  der  langs  randen  bærer  tallene  fra  1 
til  100  og  indenfor  er  forsynet  med  en  række 
smaa  nummererede  ruder,  som  ved  elektriske 
ledninger  staar  i  forb.  m.  køberpladser  m.  sa. 
numre  (naar  viseren  under  sin  bevægelse  kom- 
mer ud  for  det  tal,  der  svarer  til  en  pris, 
en  køber  vil  betale,  trykker  han  paa  en  kon- 
takt og  viseren  standser,  samtidig  med  at  hans 

40  nummer  paa  skiven  oplyses).  Haven J.929. 146. 
sp.l.  Pol.'*/tl943.6.sp.5.  2.2)  ^  i  best.f. 
navn  paa  en  kabale,  hvor  kortens  efterhaanden 
skal  lægges  som  tallene  paa  en  urskive  (idet 
knægten  gælder  11,  damen  12  og  kongen  lægges 
midt  i  ringen);  urkabale.  Legeb.I.e.42.  2.3) 
(jf.  Pendulur  2 ;  astr.)  i  best.  f.,  navn  paa  et 
stjernebillede  paa  den  sydlige  himmel  (Ho- 
rologium).  Sal.XVII.1078.  ogs.:  Det  astro- 
nomiske  Uhr.  H  Schiellerup.  Populær Aslrono- 

50  mie.(  1855). 148. 

VIII.  Ur,  et.  se  I.  Or. 
I.  IJr-,  i  ssgr.  ["u(-)r-]  I)  a/  V  Ur,  se  Ur- 
ko,  -nød,  -okse,  -tyr.  2)  i  Urhane,  -høne, 
-kok.  3)  (sj.  Ure-,  se  u.  Urværk^,  (især  fagl.) 
af  VII.  Ur;  fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  Ur- 
bøjle  (jf.  Bøjle  sp.266^^),  -dæksel,  -fabrik,  -fa- 
brikant, -fabrikation,  -foderal,  -forretning, 
-hage,  -hammer,  -handel,  -handler,  -hjul, 
-industri,  -lager,  -lidse  (jf.  I.  Lidse  2).  ||  (jf. 

60  VII.  Ur  1.5  slutn.;  sj.)  i  adj.,  som  udtr.  for 
nøjagtighed  m.  h.  t.  gang,  ell.  forekomst  m.  be- 
stemte mellemrum,  fx.:  fra  en  revnet  Teglsten 
drypper  Regndraaber  ned  paa  Gulvet  i  smaa, 
næsten  urnøjagtige  Dryp.  KBecker.TK. 1.149. 


1439 


ur- 


lur- 


1440 


II.  ur-,  præfiks.  ['u(')r-]  {ænyd.  d.  s.  (i 
urgammel),  sv.,no.vLT-;  fra  ty.ui-,  oht.ui-, 
oeng.  or-,  osax.  ur-,  or-,  got.  us-  (og  ur-,  fx.  i 
urreisan,  staa  op),  svarende  til  oldn.  or-,  or-, 
ur-,  tir-  og  ør-  (fx.  i  øreigi,  fattig,  ørskiptr, 
fraskilt,  jf.  no.  dial.  ørgalen,  ravgal,  ørgamall, 
ældgammel,  ørliten,  liUe  bitte);  hertil  en  svag- 
tryksform  (i  verber):  ty.  er-  osv.  (se  er-,  præ- 
fiks), oeng.  a-  (opr.  ar-^,  eng.  a-  (i  abide, 
arise,  awake  ofl,.);  sa.  ord  som  præp.  sv.  ur,  lo 
ud  af,  oldn.  6r,  or,  oht.  ur  (ar,  er,  ir),  got.  us 
(sml.  ordele  og  de  der  nævnte  ord);  jf.  ogs.  u. 
Urhingst  ||  grundbet.:  bort  fra  ell.  ud  af 
(det  indre  af  noget);  ud  fra  ord  som  ty.  ur- 
sprung,  oht.  urspring  (m.  bet.-udvikling:  ud- 
spring, kilde,  oprindelse)  bliver  præfikset  i 
nyere  ty.  (og  derefter  i  da.)  brugt  til  betegnelse 
af  noget  som  det  oprindelig  tilstedeværende, 
hvad  der  har  dannet  grundlaget  for  noget 
senere  udviklet,  fremkommet;  anvendelsen  som  20 
præfiks  i  adj.  (m.  overgang  til  rent  forstær- 
kende bet.)  udgaar  fra  adj.  som  ty.,  oht.  uralt 
m.  grundbet.:  ødelagt,  nedbrudt  af  alderdom, 
udslidt,  hvoraf  bet.:  ældgammel;  se  nærmere 
Johannisson.  Verbal  och  postverbal  partikelkom- 
position.(1939).65ff.  \\  naar  intet  andet  an- 
gives ndf.  ved  ord  med  Ur-  (ur-),  foreligger 
dannelser  med  dette  præfiks  (og  ikke  med 
I.  Ur-;) 

I)  i  substantiver,  betegnende  noget  som  30 
det  oprindelige,  det  ældste  trin,  det  grundlag, 
hvoraf  noget  er  udviklet  (jf.  Grund-^;  ofte  spec. 
angivende  noget  som  hørende  til  det  ældste, 
primitiveste,  oprindeligste  stadium  i  verdens, 
jordens,  menneskenes  udviklingshistorie;  ogs. 
betegnende  noget  som  bevaret  fra  ældgammel 
tid,  noget  nedarvet  ell.  indgroet  ell.  som  noget 
ægte,  uberørt;  alm.  brugt  i  nydannelser;  som 
eksempler  paa  ndf.  udeladte  dannelser  (af 
mere  tilfældig  forekomst)  kan  nævnes:  trylle-  40 
bundne  Tegn  .  .  er  mejslede  i  den  mægtige 
Urblok  (0:  overliggeren  paa  en  jættestue). 
NHedin.EH.185.  (Thorvaldsens)  Skaberevne 
fremvældede  fra  Urbunden  i  hans  Natur. 
TOppermann.HEFreund.(1916).43.  Heroisme 
og  Sjofelisme,  Troløshed  og  Opofrelse  — 
en  Urskov  af  Urdrifter  og  Urdrømme.iVa- 
thans.MP.411.  deraf  følger  dog  ikke  med 
Nødvendighed,  at  Mennesket  nedstammer 
i  lige  Linie  fra  Havets  Urdynd.Cii.2S72.  50 
(JPJac.(1924).Y408).  Uskyldens  Urforstand, 
der  tidt,  saa  sikkert  som  ubevidst,  træf- 
fer Hovedet  paa  Sømmet.  Brandes. 1. 180. 
*En  Urfryd  dølger  sig  i  Kræet,  (  en  kvæget 
Tak  for  Dagens  Farve.  JFJens.JB.92.  Fri- 
hedstrangen, Selvopholdelsesdriften  —  det  er 
Menneskets  Urfølelse. Pont.Nattevagt.(1894). 
148.  store  Mænd  og  Ursjenier.  Grundtv.  Udv.I. 
26.  Menneskeaanden  er  fremstegen  af  Til- 
værelsens mægtige  Urhav  som  en  Afrodite  60 
Anadyomene  af  det  marmorhvide  Skum. 
Schand.UM.121.  vi  (0:  guldmagerne)  paa- 
kalde dem  (0:  mørkets  navne)  ikkuns  for  at 
udfri   den   hellige    Urmaterie    af   Støvs   og 


jordisk  Askes  urene  Besmittelse  og  Beblan- 
delse;  thi  det  er  Guldet;  Guldet  er  den  ori- 
ginale Begyndelsesmaterie.  JPJac./.i40.  des- 
uden kan  nævnes:  Ur-fornødenhed,  -gaade, 
-grundform,  -grundlag,  -gud,  -haandskrift, 
-kerne,  -kim,  -kladde,  -kolonist,  -kunst,  -liv, 
-lyd,  -længsel,  -magt,  -materiale,  -medlem, 
-myte,  -næringsvej  og  betegnelser  for  (person, 
tilhørende)  et  folk  paa  det  mest  primitive  ud- 
viklingsstadium, som  stammefædre  for  de(t) 
senere  folk  af  sa.  navn,  som  Ur-afrikaner 
(JVJens.(Pol.''/iil946.9.sp.3)),  -eskimo  (Na- 
turensV.  1914.299),  (zool.)  betegnelser  for  ur- 
tidsdyr  som  grundlag  for  vedk.  dyrs  senere 
udviklede  former,  som  Ur-abe  (JVJens.DF. 
197),  -fisk  ^Den  Stamme,  hvortil  Haier 
og  Rokker  høre,  har  man  kaldt  Urfisk,  JP 
Jac.(1924).Y115.  HuldaLiitk. Grædende  Latter. 
(1944).91),  -hovdyr  (Brehm.DL.* III, 3.62), 
-hval  (Lieberkind.DYXl.405),  -insekt  (We- 
senbL.Ins.7),  -krokodille  (OrnitholFT.1916. 
144),  -pattedyr  (Brehm.DL.*  1 1 1, 1.5),  -pung- 
dyr (smst.19),  -rovdyr  (smst.III,3.1),  -slim- 
-dyr  (Brehm.Krybd.891),  -vingeinsekt  (Liéber- 
kind.DYII.79)  og  (geol.)  betegnelser  for  til 
urbjerget  hørende  formationer,  som  Ur-gnejs, 
-grønsten,  -kalk,  -skifer(formation). 

2)  i  adj.  2.1)  i  adj.  svarende  til  de  u.  1 
nævnte  subst.;  fx.:  urariske  bøjningselemen- 
teT.Jesp.SprU.124.  (Tang  Kristensens)  helt 
igennem  urjyske  N&tm.  OThyreg.(Pol.^U1938. 
IS.sp.l).  UTByensk.Schack.230.  2.2)  i  adj., 
der  angiver  et  forhold  som  ældgammelt  og 
primitivt,  oprindeligt  ell.  (og  samtidig  m. 
overgang  til  rent  forstærkende  bet.)  angivende 
en  stærk,  outreret  form  af,  et  stort  maal,  en 
høj  grad  af  det,  efterleddet  betegner;  som 
eksempler  paa  dannelser  af  mere  tilfældig  art 
kan  nævnes:  selve  Racernes  urdybe  Mod- 
sætning —  Goethe  og  Heine.  Nathans.  GB. 
291.  et  urkedsommeligt  Herredsfoged  ^par^. 
JacPaludan.KK.70.  den  milevide  og  urkolde 
Ra.yhunå.AKohl.MP.1.29.  det  urkvindelige. 
EBrix.HK.128.  »hvilken  urmægtig  Ro  | 
over  Landskabet  af  druknende  Skove  !JF 
Jens.Di.69.  Slavofilernes  urnationale  Parti. 
Brandes.X.371.  Der  er  noget  uroprindeligt 
ved  ham.  Roos.TL.41.  Med  Undtagelse  af 
Fuglesangen  og  Kildens  Snakken  i  Grøften 
var  her  uTstille.JVJens.Møllen.(1944).163. 
det  ursunde  i  Idéerne  hos  Marx  og  Engels. 
Rudolf  Nielsen.  Fr Dreier.  (1921) .  44.  JVJens. 
Y0.194.  *Mod  Orkney- Øerne  drøner  det 
hult,  I  hvor  ur-trodsigt  Fjæld-Siden  staar. 
Drachm.HI.323.  *den  .  .  Lov,  |  som  Rov- 
dyret følger  i  den  urvilde  Skor.  Olaf  Hans. 
lHøslnatten.(1914) .19 .  de  har  bevaret  noget 
af  det  Naive,  det  Ur-Ægte,  det  Usammen- 
satte fra  Folkets  brede  Lag.  Drachm.F.I I. 
277.  (ordsprogene  er)  Nationens  urældgamle 
Ejendom.  NyerupRahb.1.3. 

3)  (sj.)  i  adv.,  betegnende  et  forhold  til  ur- 
tiden ell.  meget  gammel  tid  ell.  m.  (overgang 
til)  forstærkende  bet.  *Vi  slap  løs  fra  det  liv- 


1441 


Uraabenbaring; 


araadelig 


1442 


løses  Aander,  som  urlængst  holdt  |  os  fangne. 
OjelAanderog  Tider. (1882). 30. 

Ur-aabenbaring^,  en.  (rélig.)  aahen- 
haring,  der  tænkes  at  være  sket  i  de  ældste 
tider,  til  de  første  mennesker.  (Muhammed 
vil)  kun  som  Reformator  føre  Menneskene 
tilbage  til  den  rene  Uraabenbaring,  som  den 
lærtes  af  Abraham,  der  hverken  var  Jøde  el- 
ler Kristen.  Buhl.Muhammedanismen.(1914). 
14.  Således  fandt  Uhland  den  romantiske  i'o 
uråbenbaring  i  'Eiååa,.Grønb.RS.93. 

Uraad,  et  ell.  (nu  næppe  Ir.)  en  (Garhoe. 
HA.Till.)(5^.  Foersom.Hamlet.161.  Bergs.GF. 
1.243).  [iu|rå?6]  fit.  d.  s.  (LTid.1728.281.  se 
og  s.  u.  let.  2  slutn.  og  u.  let.  3).  (glda.  vraadh, 
VTodh  (Rimkr.),  oldn.  liråS,  oeng.  unræd, 
ty.,  mnt.  unrat) 

i)  (undertiden  vanskelig  at  skelne  fra  let.  2) 
(forhold,  der  Iringer)  skade,  ulykke  ell. 
vanskeligheder;  noget  farligt  ell.  ondt;  20 
ofte  spec:  skjult  ell.  truende  fare.  i  Publi- 
cum  drømte  Ingen  om,  at  der  var  Uraad 
■pa.a,i3dTåe.Nyerup.Levnet.49.  *Frelse  fra  de 
grumme  Vender  |  Og  fra  Tyskernes  Uraad. 
Grundtv.PS. VI 1. 2 59.  Han  saae  hende  æng- 
stelig og  prøvende  ind  i  Ansigtet,  men  da 
han  i  dette  ikke  læste  den  ringeste  Uraad, 
greb  han  rask  hendes  Haand  og  sagde: 
„Farvel  Moderl" Bergs.GF.1.243.  *A1  Slæg- 
tens Graai  og  Klage  |  af  Kvinde  som  af  30 
Mand,  |  dens  Uraad  —  Aar  tilbage  —  |  hun 
læste  det  her  i  Vand  (0:  ved  at  stirre  ned  i 
Irønden).  Aakj.VVF.129.  ||  i  alm.  spr.  kun 
i  forl.  ane  ell.  mærke  (tidligere  ogs.  he- 
hjgte.Foersom.Hamlet.161.  frygte  toi.vAph. 
(1764).  sj.  lugte. Schand.B S. 137)  uraad  (;/. 
ty.  unrat  merken)  ane,  mærke,  at  der  er  no- 
get misligt  ell.  mistænkeligt  ved  noget,  at  no- 
get galt,  farligt  er  paa  færde  ell.  under  for- 
leredelse,  optræk;  lugte  lunten.  H.  hafde  .  .  40 
mærket  U-raad  og  stukket  sig  af  Vejen. 
Slange. Chr IV. 97 5.  ♦Alt  gik  godt;  men,  da 
jeg  atter  |  Over  Muren  vilde  flygte,  |  Mær- 
ked'  Eders  Portner  Uraad.  5r2.Z).//.67.  *Vor 
Helt,  som  ingen  Uraad  monne  ane,  |  Troskyl- 
dig havde  meddeelt  Manden  klt.PalM.V. 
184.  (de)  trængte  ind  i  Byen,  uden  at  no- 
gen anede  Uraad  (1871  afvig.),  og  slog  alle 
Mændene  ih]el  lMos.34.25  (1931).  \\  (nu  sj. 
i  rigsspr.)  i  forl.  m.  I.  Raad  3.8;  ofte  i  ord-  50 
spr.  der  er  (altid)  raad  for  ell.  mod 
uraad,  enhver  vanskelighed  kan  overvindes; 
der  er  en  udvej  af  enhver  vanskelig  situation. 
Mau.7591.  Det  gode  Venskab  imellem  Kong 
Christian  og  hans  Naboe  Kong  Gøsta  i  Sver- 
rig,  skaffede  Raad  mod  dette  Uia&å.EPont. 
(KSelsk8kr.il. 122).  saaledes  maae  kloge 
Folk  vide  at  finde  Raad  for  alt  Uraad. 
PAHeil.Sk.III.188.  *For  alt  Uraad  findes 
RsLa.d.Grundtv.PS.Vl.248.  Du  lærer  heraf:  eo 
at  Du  aldrigt  skal  fortvivle;  thi  der  er  altid 
Raad  imod  \Jiaa.å.  Blich.(1920). XVII. 27. 
havde  Husfaderen  ikke  faaet  et  Spil  nye 
Kort  .  .  var  der  Raad  for  alle  Uraad  .  .  saa 


blev  blot  de  gamle  forslidte  .  .  Kort  pudset 
op.CReimer.NB.454.  UfF. 

2)  (sj.  i  rigsspr.)  ond  ell.  da  ar  li  g  plan, 
leslutning,  idé  ell.  ondt,  skadeligt  ell. 
ulesindigt  foretagende.  Jeg  er  endnu  for 
ung  til  saa  stort  et  Foretagende;  desuden 
var  det  stor  Uraad  at  sætte  dem  op  mod 
hinanden,  som  bør  forsvare  een  Herre. 
Mali.  S  g  H. 72.  *  Kvinde,  Du  tænker  paa 
\J-Ra,aLå.Drachm.VS.52.  det  var  Uraad  at 
krænke  mig,  naar  man  ikke  var  sikker  paa 
.  .  at  .  .  hindre  min  Hævn.  VortHj.III,3.83. 
II  ordspr.  raad  er  ikke  bedre  end  uraad, 
uden  de(t)  tages  i  tide,  hvis  en  god 
plan,  leslutning  ikke  realiseres  i  tide,  er  den 
ikke  mere  værd  end  en  daarlig.  Mau.7573. 
JHSmidth.Ords.124. 

3)  (sj.)  daarlig  vejledning,  anvis- 
ning; daarligt  raad  (II.8).  Harald  hårde- 
råde  fulgte  urådene,  drog  til  Bretland  og 
kom  ikke  levende  h]em.Hjælpe0.517. 

4)  t  uforsætlighed;  vanvare;  i  forl.  af 
uraad.  svære  (0:  sværge),  at  (skaden)  skeede 
af  Uraad,  og  ikke  med  Villie.  DL.4— 3— 3. 
Moth.^U193. 

5)  (sj.  i  rigsspr.)  uleslutsomhed;  raad- 
vildhed;  vildrede;  situation,  i  hvilken  man 
ikke  ved  sine  levende  raad.  A.  sad  stadigt  .  . 
og  grublede  i  et  Uraad  (eng.  orig.:  a  con- 
fusion  of  spirit^,  som  han  aldrig  før  havde 
kendt.  J7Jens.P.234.  Jeg  var  i  uråd  med 
mig  selv.  Hjortø.Sv 8. 186.  Du  (kan)  ikke 
gaa  fra  Gærningen  her  .  .  Du  bringer  os 
helt  i  Uraad.  HansHenriksen.Fremskridtsfolk. 
(1937). 88. 

6)  (efter  ty.  unrat)  f  konkr.,  om  noget 
skadeligt  ell.  væmmeligt,  snavset,  om 
Natten  hvilede  vi  udi  Skouven,  holdt  dog 
stedse  Vagt  at  U-dyer  og  andre  U-raad  ey 
skulle  skade  oa.  LTid.1728.281.  Derfore  gav 
jeg  hende,  for  at  endtledige  den  forsliimede 
Mave  og  Lunge  fra  saadant  Uraad,  et  Bræk- 
Pulver.  Garloe.LH.45. 

U-raad e,  sulst.  (vel  dannet  til  Uraad 
(6);  sj.)  vanskelig  situation;  forlegenhed;  vild- 
rede, ogsaa  politisk  er  Tiden  i  Uraade. 
Pol.*Ul931.11.sp.4.  Om  Magnus  kommer  i 
nogen  Uraade,  da  er  det  aldrig  sin  Adel, 
han  skal  sætte  sin  Lid  tiX.ThitJens.VA.II. 
110.  -raadelig:,  adj.  [u'råJbali]  {ænyd.  d.  s. 
(i  let.  1-2^,  glda.  vradelig  (i  let.  1),  sv. 
orådlig  (i  let.  1),  oldn.  tiråbligr;  til  raadelig 
og  IIL  raade,  i  let.  4  maaske  af  Uraad  1  ) 
i)  (nu  sj.)  som  man  ikke  kan  tilraade, 
ikke  finder  hensigtsmæssig,  nyttig,  fornuftig; 
utilraadelig ;  ufornuftig,  begge  Churførsterne 
holdte  det  uraadeligt  enten  at  tale  eller  at 
handle  noget  åerovx.  Boll. DH. 1 1. 531.  det 
(synes)  ligeså  urådeligt  som  unødigt  at  an- 
tage en  udansk  Skrivemåde  for  to,  tre  Ord. 
Rask.Retskr.134.  2)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  van- 
skelig at  styre,  leherske,  holde  i  tømme;  ure- 
gerlig; ustyrlig;  genstridig;  egenraadig.  Moth.^ 
U193.    Om   nogen   broder  .   .   dene    skraa 


XXV,    Rentrykt  "/n  1949 


91 


1443 


nraadig 


Urbanitet 


1444 


ikke  holder,  men  vil  være  egensindig  og 
u-raadelig  . .  da  skal  hånd  udstødes. Cif. 7775. 
(Bornh. Samlinger.  XVI. (1925).  215).  MBL. 
3)  (sj.)  som  ikke  kan  ordnes,  udredes  olgn. 
Alting  synes  mig  i  Øjeblikket  saa  uraadeligt, 
saa  haahløst.Sødb.KP.WO.  4)  f  som  kan  volde 
skade,  ulykke  olgn.  hvor  .  .  der  holdis  farlig 
og  urådelig  Mstssd.Cit.l705.(Vider.II.351). 
Cit.l743.(smst.375).  -raadig,  adj.  [-jråJbi] 
(ænyd.  d.  s.  (i  let.  1),  no.  dial.  uraadug,  for-  i'o 
sømmelig  (i  husholdningen) ,  jf.  mnLuniadich, 
ødsel,  uøkonomisk}  I)  f  d.  s.  s.  -raadelig  2. 
Moth.^U193.  2)  t  som  ikke  ved  raad,  udvej; 
raadvild.  MO.  VSO.  3)  (jur.)  som  ikke  har 
raadighed  over  noget,  (blive)  uraadig  over  sit 
Bo.  Ugeskr.fRetsv.1894.424.  Konen  er  uraa- 
dig over,  hvad  Manden  fortjener.  Forf^y. 
111,3.31.  4)  t  uduelig  til  at  disponere,  forestaa 
noget  (især  husholdningen);  ødsel,  uøkonomisk 
olgn.;  se  -raadighed  3.  -raadig^-hed,  20 
en.  I)  f  til  -raadig  1.  Den  paaklagede  Ofver- 
last  af  Krigsfolkets  U-raadighed  kom  af 
Mangel  paa  behørig  Sold.  Slange.ChrIY941. 
2)  (jur.)  til  -raadig  3.  det  bliver  af  Vigtighed 
at  sondre  skarpt  mellem  Umyndighed  .  . 
og  Uraadighed.  Lassen. J.O.*i66.  Uraadighed 
over  sit  Bo  har  samme  Virkninger  som  Dom 
for  en  vanærende  Forbrydelse.  Loi;L.F/.3S7. 
II  hertil  Uraadigheds-tilstand  (Anordn. 
'*/iol837.§6.  Lov*'>/i2l858.§25.  S  al. "^  XXIV  30 
311),  -virkning  (smsL).  3)  f  i^^  -raadig  4. 
Ved  Uraadighed  vil  jeg  have  f  orstaaet  Udue- 
lighed til  en  fornuftig  Huusholdning.  iV^Tre- 
schoio.  Lovgivningsprineipier.[IIJ.(1821).305. 

Ur-adel)  en.  (hist.)  den  ældste  adel  (i  et 
land),  imponerende  ved  Styrke  og  ved  Ælde, 
repræsenterer  (egen)  Fortiden.  Den  er  lige- 
som de  gamle  Slægter,  der  hører  til  et  Lands 
„Uradel",  og  den  holder  stolt  paa  sine  arvede 
Rettigheder.  Baud.  GK.153.  Otto  Thott,  en  40 
Mand  af  dansk  Uradel.  4i^ms.  BZ).  77.35. 
•adelig,  adj.  (hist.)  adj.  til  adel.  Barne- 
kow,  vendisk  uradelig  Slægt.  Sal.  *II.  676. 
Bobé.HE.128.  -afstemning,  en.  afstem- 
ning blandt  alle  en  forenings  medlemmer 
(mods.  afstemning  blandt  valgte  repræsen- 
tanter ell.  fremmødte  medlemmer) ;  især  om 
saadan  afstemning  bl.  arbejdsgiverforenings 
ell.  fagforenings  medlemmer.  Vedtægter f.Kbh.s 
Huslejerforening.  1918.  §  12.  BerlTid.'ysl918.  50 
M.3.SP.2. 

u -raget,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.  (i  nu- 
værende bet.),  glda.  d.  s.  (om  dokument:  hvori 
der  ikke  er  foretaget  raderinger);  nu  l.br.) 
om  skæg:  ikke  af  raget;  om  person:  ubarberet. 
det  uragede  Skjæg  stod  .  .  tykt  paa  Hagen. 
Tode.lX.lOl.  NPWiwel.R.271.  Larsen. 

ur-agtig,  adj.  (dannet  til  VI.  Ur  ell. 
II. ur-;  l.br.y  som  minderom  urtid,  urtilstand 
olgn.  at  gøre  den  retliniede  Plastik  til  For-  60 
mel  .  .  at  betragte  den  som  et  rent  udvortes 
Middel  til  at  opnaa  Virkningen  af  „det 
store",  „det  simple",  det  primitive,  det  ur- 
agtige!JLansfe,7.256.  Schand.O.I.lOO.  nogle 


uragtige  Sangbrøl  fra  den  fulde  K&rl.  Broder- 
sen.L.5.  -ane,  en.  (jf. -fader;  l.br.)  ældste 
ane;  stamfader.  „Zeus"  .  .  var  Folkets  Ur- 
ahne.EJessen.RI.28.  jf.:  nedarvede  Rudi- 
menter fra  (pattedyrenes)  fiskeagtige  JJt- 
kaex.Brehm.DL.*III,1.2.  billedl.:  (ordspro- 
genes) Urahner  ere  de  gamle  Vises  og  Dig- 
teres Orakelsprog.  Bresemann.  Da.  Ordsprog . 
(1843).xiv. 

Urangntan(g},  en.  se  Orangutang. 

n-ransagelig,  adj.  {glda.  d.  s.;  uden 
for  bibl.  især  spøg.}  som  ikke  lader  sig  ud- 
forske ell.  udgrunde;  u-udf  or  skelig,  -udgrun- 
delig. (guds)  Forstand  er  uransagelig  (1931: 
udgrundes  ikke).Es.40.28.  O  Riigdoms  Dyb, 
baade  paa  Guds  Viisdom  og  Kundskab! 
hvor  urandsagelige  ere  hans  Domme,  og 
hans  Veie  usporlige  I  ^om.7i.33.  Holb.Ep.IV 
262.  det  Resultat,  at  Gud  er  urandsagelig, 
og  ikke  kan  erkjendes.  7fei&.Pros.7.396.  Hu- 
struers Indflydelse  er  uransagelig.  £  Gad.  TT. 
144.  II  hertil:  Uransagelighed.  Amberg.  VSO. 
Han  havde  opfanget  hendes  Smil,  der  i  sin 
Uransagelighed  altid  irriterede  ham.  Poni. 
HK.133. 

Ur-apostel,  en.  (rélig.)  om  hver  af 
Kristi  første  apostle  (især  mods.  Paulus).  PO 
Ryberg-Hansen.  Opstanden  fra  deDøde.(1911). 
35.  CiScharling.  Den  historiske  Jesus.  (1925). 
23.  -baand,  et.  [VII]  I)  (foræld.)  et  (ofte 
som  haandarbejde  fremstillet)  baand,  der  fæ- 
stedes til  et  lommeur  og  brugtes  i  st.  f.  ur- 
kæde ell.  som  pynt.  Oehl.Br.1.97.  en  Sam- 
ling af  Signeter,  som  i  et  langt  Uhrbaand 
ideligt  slog  ham  paa  Siden  af  Maven.  H  C  And. 
SS.III.121.  et  af  Haar  virket  Uhrbaand. 
PalM.lL.I.508.  2)  (ur.)  baand  til  fastgø- 
relse af  et  armbaandsur.  Krak.l938.4038.sp  3. 
smst.l946.U.4088. 

urban,  adj.  [ur'baJn]  {fra  lat.  urbanus, 
som  hører  til  (i)  byen,  fin,  dannet,  afl,.  af 
urbs,  by;  O  og  højere  talespr.)  præget  af  god 
opdragelse,  levemaade;  kultiveret;  sleben; 
dannet;  især  om  udtryk(sform),  tale:  kul- 
tiveret og  høflig,  (i  skuespillet)  findes 
meget  træffende  og  snorrigt,  skjøndt  vel  ikke 
saa  ganske  urbant,  hvoriblandt  Bondekonens 
Beskrivelse  af  de  Vare,  hun  sender  til  Kiøb- 
stæden.NyerupRahb.II.169.  en  urban,  dan- 
net Mand.  VKorfitsen.  GM.30.  hans  natur- 
lige Respekt  for  de  ældre  udløstes  .  .  i  smaa 
Nik  og  urbant  imødekommende  Buk.  Jac 
Paludan.TS.7.  ofte  i  forb.  en  urban  to- 
ne: Leth.(1800).218.  Hrz.XlI.66.  Ordene  er 
stemte  efter  Landstingets  urbane  Tone. 
EHenrichs.MF.II.74.  CP  Urbanitet,  en. 
[urbani'teJd]  (ty.  urbanitåt,  fr.  urbanité,  lat. 
urbanitas)  det  at  være  urban;  urban  optræden, 
tale,  udtryksform  olgn.  (Baggesen)  skulde  lært 
Urbanitet  i  de  Kredser,  hvori  han  nu  be- 
væger sig.  Tode.Iris.l791.IV368.  ♦Stedse  el- 
skede jeg  Urbaniteten,  som  snoer  |  Smagens 
nette  Acanth  om  Samfundets  grundende 
Støtter.  Staffeldt.  (SPoulsensNytaarsgavel805. 


1445 


Urbeboer 


Urede 


1446 


81).  den  Urbanitet,  hans  Sæde  i  Landstinget 
paalagde  håm.EHenrichs.MF. 11.78. 

Ur-beboer,  en.  (jf.  -befolkning,  -ind- 
bygger, -indvaaner;  1.  br.)  oprindelig  be- 
boer (af  et  omraade).  Wors.DO.ll.  Caliban 
er  det  formløse  Naturvæsen,  Urbeboeren, 
halvt  Dyr,  halvt  Kannibal.  Brondes.  7/7.37. 
i  jætterne  tror  han  at  have  landskabets  ur- 
hehoeie. A0lrE.NG.17.  -befolkning,  en. 
(jf.  -beboer  osv.)  ældste,  oprindelige  befolk- 
ning (i  et  omraade).  OpfB.^VII.reg.128.  Had- 
barderne som  en  tysk  urbefolkning  i  Ban- 
ma.Tk.AOlr.DH.  1. 341.  -beslægtet,  adj. 
^y/. -slægtskab ;  især  sprogv.).  Med  gT.nvQyog 
kan  got.  baiirgs  ikke  være  urbeslægtet. 
VBrøndal.  Substrater. (1917 ).1S5.  Aarb  Turist. 
1931.119.  -bi,  en.  (ty.  urbiene;  sool.)  i  flL, 
som  navn  paa  den  mest  primitive  bifamilie 
med  hovedslægten  Prosopis.  Bergs. MS. 'II, 
356.  O  -billede,  et.  (efter  ty.  urbild; 
;■/.  SoS.XVIII.88ff.)  om  billede,  der  er  det 
oprindelige,  originale  ell.  mønsteret,  idealet  i 
forhold  til  noget,  ell.  om  idé,  tankebillede,  der 
ligger  bag  noget;  spec.  om  de  evige,  uforander- 
lige idéer,  der  if.  Platon  ligger  bag  den  sanse- 
lige verden;  grundbillede,  at  fremtrylle  et 
Skin  af  denne  .  .  betydningsfulde  Kamp 
(o:  mellem  aser  og  jætter),  saa  vel  som  af 
dens  Urbillede,  er  mit  Livs  li&a.h.Grundtv. 
PS.II.8.  (ved  øerne)  sydvest  for  Fyen  .  . 
har  man  en  Fornemmelse  af,  at  her  er  Ur- 
billedet for  Danmarks  Tilblivelse:  saadan 
steg  det  Hele  engang  op  af  UsLweLGoldschm. 
VII.287.  de  evige  Ideer  af  Tingene,  deres 
Urbilleder  og  Begreber.  J Lange.  MF. 87.  Mens 
videnskabsmanden  iagttager  og  klassificerer, 
skuer  han  (o:  Goethe)  gennem  fænomenerne 
ind  til  \irhmedet.Grønb.Goethe.I.(1935).144. 
jf.:  den  urbilledlige  ^atur.  CI  S  charling. 
Grundtvig ogRomantiken. (19 47). 35.  - b j er g^, 
et.  (jf.  -fjæld;  geol.,  delvis  foræld.)  betegnelse 
for  de  ældste  stenarter  (fra  tidsrummet  ml. 
dannelsen  af  den  første  faste  skorpe  og  det 
organiske  livs  begyndelse),  der  danner  under- 
lag for  de  senere  aflejringer;  grundfjæld;  ogs.: 
bjerg  af  saadanne  stenarter  (jf.  Grundbjerg^. 
det  Urbjerg,  som  fra  Nexø  strækker  sig 
næsten  til  Rønne.  Rawert  &Garlieb. Bornholm. 
(1819).41.  De  smukkeste  Krystaller  levere 
Uralbjærgene  og  Svejtseralpernes  Urbjærge. 
OpfB.'III.133.  II  hertil  Urbjer?s-ø,  om  sted, 
hvor  urbjerget  bryder  frem.  JNPanum.Born- 
holm.(1830). 15.102.  -bog,  en.  (^,  1.  br.)  d. s. s. 
Grundbog  2.  Hage.*  1212 (se  u.  Grundbog 
2).  Hirschsprungs  Handelshaandbog.  *  (1943). 
sp.l258.  -børste,  en.  [VII]  (ur.)  fin  børste, 
brugt  til  rensning  af  ure.  Haandgern.482. 
-celle,  en.  (biol.)  celle  (6),  hvoraf  en  orga- 
nisme udvikler  sig.  S&B.  et  Væsen  bliver 
til  af  Æg  og  Sperm,  to  Urceller.  JFJens. 
RF.153.  billedl.:  Familjen  .  .  er  Urcellen  for 
al  social  Bevidsthed  i  Jai^a,n.KLars. Japansk 
Aand.(1909).13. 

Urd,  en.  se  IV  Ur. 


ur-dansk,  adj.  (1.  br.)  som  er  dansk  i 
sin  historiske  oprindelse  ell.  tilhører,  stammer 
fra  den  ældste  danske  kultur;  ogs.  undertiden: 
ægte,  typisk  dansk;  kernedansk,  urdanske 
(ord).  Blich.(1920). XXXI.  174.  den  gamle 
urdanske  (folkeaand).  Brandes. L.III. 351.  i 
denne  urdanske  købstad  (forekom)  en  del 
udenlandske  nayne. Grønb.SV163.  den  naive 
Sætning  om  Sønderjyllands  Urdanskhed. 

10  GSchutte.(Sdjy.Maanedsskr.XY(1938l39).151). 
-dyr,  et.  I)  (l.br.)  dyr  fra  urtiden.  H.  er 
en  smuk  Mand  med  hele  Urdyrets  Helbred. 
JVJens.NY42.  sa.MD.182.  2)  (2ool.)  dyr, 
der  kun  bestaar  af  een  celle,  Protozoa.  Brehm. 
Krybd.879.  Boas.Zool.*144. 
I.-III.  Ure,  en.  se  L,  III.  og  IV  Ur. 
u-red,  adj.  (oftest  i  intk.  -redt;  ogs. 
(maaske  ved  tilknytning  til  -redt  og  (ell.) 
perf.  part.  af  VI.  rede  2.2 j   ved  ord  af  fk.: 

20  den  unge  Pige  (sad)  ivrigt  beskjeftiget  med 
sin  Teen,  som  om  Strængen  var  uredt.Winth. 
Nov.141.  Hørdos,  en  meget  uredt  .  .  (hør) 
Sort. Manuf aet.  (1872). 40).  07.  IV  red;  nu 
især  dial.;  i  best.  f.  og  flt.  kan  ordet  ikke 
skelnes  fra  II. -rede)  I)  som  er  i  urede  (I.l). 
Moth.^U193.  et  Fjed  ureedt  G&rn.  PAHeib. 
Sk.I.19.  Kæden  (blev)  .  .  taget  af  Vinden 
og  lagt  i  Løkken,  for  at  Garnet  ikke  skulde 
blive   uredt.  Den  gi.  Klokker  i  Farum.  (1928) . 

30  112.  LollO.  II  i  billedl.  udtr.  ell.  sammenlig- 
ninger. *Hvad  var  klart  og  tydeligt  selv  for 
et  lidet  Barn,  |  Det  kunde  han  forvikle, 
fast  som  et  uredt  Garn.  Hauch.LDR.222.  Der 
begyndte  ganske  langsom  ligesom  at  vikle 
sig  et  Nøgle  Garn  op  i  mit  Hoved.  Men 
Garnet  var  rigtignok  meget  nredt.  Drachm. 
E0.187.  2)  præget  af  uorden,  forvirring, 
roderi  ell.  uklarhed;  uordentlig;  kaotisk.  Der 
er  nu  ogsaa  saadan  en  mystisk  Tone  i  den 

40  Harpe;  dersom  Nogen  kan  sige,  den  taler 
reedt  og  redeligt,  vil  jeg  tale  uredt  og  urede- 
ligt og  ikke  være  den  gode  Smags  Tje- 
ner, men  den  ^\etie%.  S øtof i. AM. 51.  JPJac. 
1.162  (se  u.  IV  red^.  der  var  svært  uredt  i 
Værelset.  UfF.  \\  ogs.:  ubekvem,  upraktisk 
(LollO.)  ell.  (om  person)  ude  af  sindsligevægt, 
uenig  med  andre  (UfF.).  I.  -rede,  en  (Moth.^ 
U193.  Rahb.(MO.))  ell.  (nu  i  rigsspr.  kun) 
et.  flt.  (sj.)  -r   ^den  Tillid,    der  ikke  kan 

50  undgaa  at  blive  sat  paa  Prøve  i  Livets 
Ureder.  Termansen.Breve  til  Fru  Skibsted,  (udg. 
1914). 38).  (fsv.  oredha,  oredhe;  //.  II.  Rede) 
I)  det  forhold,  at  oprullede  ell.  paa  anden 
maade  ordnede  dele,  især  traade,  snore  olgn., 
er  blevet  indviklet,  indfiltret  i  hinanden;  vist 
kun  efter  præp.  i,  ofte  i  forb.  som  gaa,  kom- 
me, væreiurede.  Moth.^U193.  (jeg)  fandt 
.  .  noget  i  Urede  af  Seletøjet.  Blich.(  1920). 
XXVII.196.    Saa    maatte    man   sørge   for, 

60  at  det  (o:  garnet)  ikke  kom  i  „Urede". T'r 
Grundiv.LK.181.  jf.:  Spindelvæv,  der  var 
gaaet  i  tykt  Urede.  ThøgLars.Kværnen.{1915). 
30.  2)  tilstand,  hvor  alt  ligger  spredt  (tilfæl- 
digt) mellem  hinanden,  hulter  til  bulter,  elL 


91^ 


1447 


urede 


nredig: 


1448 


det  at  noget  ikke  er  ordnet,  bragt  i  orden; 
uorden;  tidligere  spec:  uorden  i  ens  økono- 
miske forhold.  Min  personlige  Fremfærd  i 
min  daværende  UTede.Rahb.fMO.J.  Urede 
og  Uredelighed  er  nærmere  i  Slægt,  end 
Folk  tTOT.Bøgh.JT.290.  Der  .  .  havde  igen- 
nem flere  Aar  været  det  syndigste  Urede  i 
hans  (o:  kassererens)  Sager.  VilhHans.J. 145. 

I  Komediebygningen  har  vort  Aandsliv 
faaet  sin  Gaard  paa  Torvet  ' —  og  hvilket 
Urede  hersker  der  ikke  indenfor  dens  Mure ! 
Her  tiltrænges  kun  et:  Orden,  Orden  i 
JJieået. Levy. (Tilsk.l922.II. 339).  jf.  u.  iet.l: 
Ordnen  gaaer  i  Urede  igjen.JPJac.fBran- 
des.Br.II.349).  3)  om  uorden  i  tanker,  opfat- 
telse, sindstilstand,  fremstilling  olgn.  Oven  for 
dem.  Nord  paa  ved  det  Caspiske  Hav,  er 
alt  Urede  hos  de  gamle  SkrihenteT.  O  Guldb. 
VH.II.200.  (han  satte)  Forsamlingen  i  For- 
legenhed ved  et  Urede  af  mørk  og  gaadefuld 
Tale.Pont.DR.1.77.  en  Ide  (sprang)  frem  af 
hans  Hjærnes  Urede.  JF  Jens.  D.  i  32.  ||  (jf. 
u.  bet.  1)  efter  præp.  i.  den  Mængde  Sagn, 
han  forefandt  i  Folkemunde,  vare  Historie  . . 
der  i  Tidens  Løb  var  kommen  i  Urede. 
Rosenb.1.333.  naar  han  .  .  skulde  til  at  give 
det,  han  tænkte,  Ord  .  .  løb  det  altsammen 
i  Viede.  EErichs.  S .324.  Raadvild  og  i  Urede 
med  sig  selv  stod  han  der  paa  Vejen.  Gerdes. 
SE.137.  4)  om  enkelt  punkt  ell.  forhold,  hvor 
der  hersker  uorden,  ell.  (konkr.)  om  samling 
af  ting,  der  er  indfiltret  i  hinanden,  ligger  i 
virvar,  roderi;  virvar;  sammensurium;  rod; 
ofte  i  forb.  m.  af.  Et  Urede  af  slyngende 
(vækster)  hænge  som  Buer  fra  Træ  til  Træ. 
IngvBond.JR.463.  Eneboeren  (laa)  paa  Ryg- 
gen i  en  Halmseng.  Armene  laa  .  .  ubevæge- 
lige paa  et  Urede  af  Pjalter.  Pon<.I>i2.J/.i6?7. 
Det  hele  (o:  brugen  af  store  og  smaa  bog- 
staver i  17.  aarh.)  var  imidlertid  et  urede. 
EdvLehm.(DagNyh.^*/il923.11.sp.4).  II. -re- 
de, ad j. (ubøjeligt),  (ænyd.  d.  s.,  mnt.  un- 
rede ;  jf.  Y  rede ;  i  visse  tilfælde  ikke  til  at 
skelne  fra  -red  (s.  d.);  især  dial.)  I)  om 
(hvad  der  bestaar  af)  traade,  snore,  haar  olgn. : 
som  er  i  urede  (I.l);  ogs.:  som  ikke  er  bragt 
i  orden  ved  kæmning  olgn.  Urede  Garn.  vAph. 
(1764).  Blich.(1920).XXV.26(se  w.  Y  rede 
2.1  j.  Hestens  urede  Manke.  LBruun.Densid- 
steFribonde.(1905).4.  hendes  Kroge  var  slem- 
me til  at  blive  urede,  naar  de  sattes  i  Havet. 
EBertels.US.67.   FrGrundtv.LK.253.  Feilb. 

II  i  billedl.  udtr.  *tænd  Lys  i  denne  Sjæl, 
at  jeg  med  Klarhed  |  .  .  kan  ordne  disse 
mange  |  urede  Tanketraade,  dette  Virvar  | 
af  dunkle  Planer.  Hostr.  DD.  107.  *i  Ræn- 
kernes urede  Spind  |  al  Sands  og  Mening 
gik  fiøjten.Ploug.II.293.  en  nedbrudt  Stak- 
kel, håbløst  forvirret  i  Livets  og  sit  eget 
Sinds  urede  Yddy.  Kidde. AE. II. 220.  2)  som 
ikke  er  i  behørig  orden  ell.  stand;  især  om 
forhold:  præget  af  uklarhed,  forvirring,  virvar. 
skjøndt  Handlingen  (o:  en  vielse)  foretoges 
i  et  Gemak,  hvor  intet  Tyende  kom  .  .  saa 


vilde  dog  .  .  den  beslørede  Bruds  Ankomst 
snart  have  bragt  Kammerpiger  og  Lakejer 
paa  Spor,  om  dette  endog  i  Førstningen  vilde 
været  meåe.Blich.(1920). XXV  11.95.  du  må 
undskylde,  at  mine  breve  tit  er  så  urede. 
De  der  ovre. (1912). 100.  Kun  et  forblæst  Hegn 
og  en  urede  Grøft  var  imellem  dem.  NJeppe- 
sen.HT.169.  Feilb.  III.  -rede,  v.  (dannet  til 
I.  -rede ;  sj.)  bringe  i  urede,  den  friske  Vind, 

10  der  fra  Søen  svøber  ind  over  Land,  ureder 
Haaret,  saa  det  tjavser  ned  i  Øjnene.  OFriis. 
(Winth. Skrifter. I. (1927). XV).  -rede-kam- 
mer, et.  ^-red-.  vAph.(1759).  -reds-. 
vAph.(1772).III).  (til  I.  -rede;  nu  næppe 
br.)  pulterkammer.  Amberg.  -redelig,  adj. 
i  bet.  2  oftest:  [nhe-bdli]  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell. 
(t)  -en  (Moth.mO.  vAph.(1759)).  {ænyd. 
d.  s.  og  wrædelig,  vrelig  (i  bet.  2  samt  i  bet.: 
utilbørlig,   uretfærdig),   sv.  oredlig   (i  bet.  2), 

2p  fsv.  (adv.)  oredelige,  mnt.  unredelik  (i  bet.  2 
samt  i  bet.:  ufornuftig,  utilbørlig),  jf.  hty. 
unredlich)  I)  (næsten  kun  dial.)  d.  s.  s.  II. 
-rede;  ogs.  om  sag:  vanskelig  at  finde  rede  i. 
Moth.^U194.  ilf O. („forældet").  Larsen,  (det 
store  hus)  laa  der  med  sit  vilkaarlige  Præg 
af  .  .  hundrede  Landsbyer  fejet  sammen  i 
en  uredelig  Dynge.  AndNx.PE. III. 185.  Gar- 
net slap  op  eller  bortkom,  hyldedes  i  urede- 
lige Bundter.  ORung.  SM. 117.  Feilb.  2)  mods. 

30  redelig  2;  tidligere  ogs.:  uretfærdig;  forbry- 
derisk, hånd  .  .  raabte:  tienere  have  handlet 
uredelig  (1871:  syigeMdt).Jud.l4.17(Chr. 
VI).  geraade  udi  Rigets  Bann,  hvis  Virk- 
ning er  denne,  at  .  .  de  selv  blive  holdet 
u-reedelige,  og  agtet  u-værdige  til  den  all- 
mindelige  Guds  Tieniste  og  Kirkens  bene- 
dder. Holb.Anh.65.  Uredelige  Huuseiere  .  . 
opflinke  og  opmåle  forfaldne  Bygninger  for 
at  skiule   deres   Brøstiældighed.  Rahb.Tilsk. 

40  1791.806.  en  så  uredelig  Behandling  af  de 
kritiserede  Digte.  Hjort.KritlAt.1. 33.  Ulfeldt 
var  .  .  en  upaalidelig  og  uredelig  Karakter. 
JLange.1.373.  afsat  for  uredelig  Embeds- 
førelse. ^aL*ZZ/.8i>4.  -redeliff-hed,  en. 
(ænyd.  d.  s.  og  wreelighedh)  det  at  være 
uredelig  (2);  ogs.:  uredelig  handling.  Sorø 
Saml.II.184.  den  store  .  .  Uredelighed  det 
ville  være  at  bedrage  sine  Giester  med  saa- 
danne    'Retter.PAEeib.II.87.    den  (o:   den 

50  faste  beslutning)  lader  sig  ikke  bedrage,  den 
taaler  ingen  \}rede\\gh.ed.Kierk.V.137.  Urede- 
lighed (1871:  svigagtig  Handel^  med  en 
Okse.2Mos.22.9(1931).  -rede-silke,  en. 
('-red-.  vAph.(1764)).  (til  I.  -rede;  nu  næppe 
br.)  affald,  der  fremkommer  ved  kæmning 
af  floretsilke.  Amberg.  -redet,  part.  adj. 
se  -redt.  f  rede -tøj,  et.  ('-red-.  vAph. 
(1764)).  (til  1.  -rede^  virvar;  rod;  misk- 
mask. Amberg.  -redig,  adj.  (efter  sv.  oredig; 

60  sj.)  uklar;  utydtlig.  Molb.DS.14.  Dogmernes 
uredige  Skyggerige. Etlar&AugustaCaritEtlar. 
Karl  XllsStjtrm.*  (1914).  84.  I  disse  Men- 
neskers langsomme  uredige  Sjæle  var  der 
mere,   end   de   naaede   at   faa    med,   mens 


1449 


Uredkammer 


Ureselmæeisighed 


1450 


Tid  var.  Lamlek.Dagligdagen.  (1914). 15.  den 
Uredighed  i  mine  Tanker,  der  kommer  af 
at  have  for  mange  paa  engang.  Molb.Breve. 
28.  -red -kammer,  -silke,  se  -rede- 
kammer,  -silke,  -redsom,  adj.  [-<re28(|)- 
srnmC),  -ire5'(|)sa)m(')]  (ænyd.  d.s.  og  uræde- 
som)  f)  (nu  sj.)  d.  s.  s.  -redelig  1;  ogs. 
om  haar  olgn.:  som  vanskeligt  lader  sig 
rede  (VI.2.2).  Moth.^U194.  Et  langt,  ured- 
somt  Skjæg  skjulte  hans  Yli-p.L  Bruun.  SF. 
28.  2)  t  i^inuUg  ell.  vanskelig  at  udrede 
ell.  finde  rede  i;  indviklet;  forvirret.  Gram. 
Nucleus.1938.  Amberg.  -redt,  part.  adj.  (i 
let.  1  ogs.  (1.  Ir.)  -redet,  et  sort  uredet 
Haar./no.y-S'.27/.223.  MO.).  I)  som  ikke 
er  redt  (se  VI.  rede  2).  l.l)  om  seng  olgn. 
Sengen  er  uxeåt.Eolst.R.  I  Kammeret  stod 
en  uredt  Z^ng.  Leck Fischer. KM.  182.  jf.: 
mit  uredte  Sovekammer.  ZLars.Ci.  70.  1.2) 
om  haar.  Oehl.XXXI.160.  Udenfor  stod  I., 
med  uredt  Haar,  i  Pyjamas.  JFJens.  5  i^. 
183.  i  videre  anv.,  om  person:  den  uredte 
og  uvadskede  Mand.  CBernh.XI.117.  2)  se 
-red.  -reel,  adj.  især:  I)  (især  fagl.)  sva- 
rende til  reel  3.  Afkogning  af  Ben  eller 
ureelt  Kød.  MadogKvadrater.(1939).107.  den- 
ne Hest  var  ureel  i  den  Forstand,  at  den 
ikke  lod  sig  binde.  Ugeskr.f  Retsv.l943.A.604. 
2)  (1.  br )  til  reel  4.  Kritikken  af  Kirken 
gaar  fremfor  alt  ud  paa,  at  den  er  ureel. 
Da. Kirkeliv. 1933.111.  han  var  saa  ureel,  at 
han  lagde  sig  mellem  Ægtefæller.  Po?."/« 
1938.7.sp.5.  O  -reflekteret,  part.  adj. 
I)  om  forhold:  som  man  ikke  har  tænkt 
(nærmere)  over;  ikke  præget  af  refieksion(er). 
De  kan  ikke  tilskrive  det  .  .  Barndommens 
ureflecterede  (Brandes.lV104:  uovervejede^ 
Indtryk.  Brandes.  E.  142.  Religiøst  levede 
(Chr.  IV)  paa  en  enfoldig  og  ureflekteret 
Lntheidom.DanmKonger.264.  2)  om  person: 
som  ikke  tænker  (dybere)  over  tingene,  sine 
gerninger.  Kierk.VII.26.  ureflekteret  som  en 
Stud  lader  (han)  sig  føre  mod  Golgatha 
(o:  omvende  til  troen).  MartinAHans.N0.164. 
ureflekterede,  socialt  og  kulturelt  lavtstaa- 
ende  Mennesker. BilleskovJ.H.  II.  128.  -re- 
gelbunden, part.  adj.  (jf.  glda.  wregel- 
bonden,  ikke  bundet  af  klosterløfte;  tg,  l.br.) 
d.  s.  s.  -regelmæssig,  hans  Indtægter  var 
uregelbundne  ( Brandes. KP.472:  uregelmæs- 
sige j  og  smaa..  Brandes.  1.210.  gram.:  Ure- 
gelbundne ere  (flg.  verber).  N Andersen.  Da. 
Sproglære.  Nr.  1.  (1897).  77.  -regelmæs- 
sig, adj.  [iU|reJq8l|mæ(')si]  adv.  -t  ell.  d.s. 
ell.  (t)  -en  (vAph.  (1759)).  I)  ikke  i  overens- 
stemmelse med  regler,  normer,  forskrifter.  Heib. 
Pros.II.195(se  u.  regelmæssig  l.i/  ||  (gram.) 
om  ord:  som  ikke  (i  sin  bøjning)  følger  de  for 
vedk.  ordgruppe  almindelige  (bøjnings)regler; 
oftest  om  verbum  (spec.  om  stærktbøjet  verbum 
i  germanske  sprog.).  Høysg.S.Y6r.  Det  gaaer 
med  Menneskene  .  .  som  med  de  uregel- 
mæssige Verber  i  adskillige  Sprog,  alle  Ver- 
berne ere  næsten  uregelmæssige.  ZterA;.P./. 


81.  Wiwel.201.  \\  (nu  næppe  br.)  ikke  i  over- 
ensstemmelse med  givne  forskrifter  ell.  regle- 
menter; ureglementeret.  Forresten  hørte  han 
til  Gjøngerne,  ligesom  de  øvrige  Tilstede- 
værende, og  var  bevæbnet  paa  samme  uregel- 
mæssige Maade  som  disse.  Etlar.  GH.  1. 148. 
2)  som  ved  sin  stilling,  form  ell.  bygning, 
linjeføring  afviger  fra  det  almindelige,  normale 
ell.  ensartede,  især  ved  at  danne  ell.  forløbe  i 

10  ulige,  skæve  linjer,  ujævne  buer  ell.  bestaa  af 
ulige,  usymmetriske  dele  olgn.  ell,  af  dele  med 
uens  mellemrum.  Disse  uregelmæssige  Gader 
.  .  kunde  forandres  til  prægtige  Pladser. 
JSneed.IX.137.  Kiselsinterne  er  som  oftest 
graalige  .  .  Overfladen  er  meget  uregel- 
mæssig, ofte  blomkaalsagtig.iVoittrensYi522. 
113.  uregelmæssige  tænder  j  ||  (bot.)  om 
bæger  ell.  krone:  hvis  dele  er  ulige  i  form, 
størrelse  ell.  har  ulige  mellemrum.  Drejer.Bot 

20  Term.74.  Warm.Bot.575.  3)  som  har  et  uroligt, 
ujævnt  forløb;  som  ikke  følger  en  vis  rytme, 
ikke  indtræder,  (frem)kommer  med  lige  store 
mellemrum,  pauser.  Adressecontoiret  (havde) 
udgivet  uregelmæssige  Avertissementsblade. 
PLMøll.B.180.  uregelmæssig  Puls. -SÆB. 
(N.  N.)  vuggende  uregelmæssig  Gang.  Po- 
liti E.^'^/ 7 1925.1.  uregelmæssig  .  .  eller  uaf- 
gjort Tendens,  afvekslende  højere  og  lavere 
Kurser.  F or r 0. 57 6.   4)    om   person(s   levevis, 

30  handlinger);  dels  (jf.  bet.l):  som  ikke  (helt) 
følger  de  givne  forskrifter,  morallove  olgn. 
uregelmæssige  (o:  uægteskabelige)  Forbin- 
delser. jffaMc)i.fF^ori.B./.22Sj.  jf.  Uregelmæs- 
sighed 4.  dels  (nu  især):  som  ikke  følger  ell. 
er  præget  af  nogen  fast  orden  (og  inddeling  af 
sin  tid)  m.  h.  t.  arbejde,  hvile,  maaltider  osv.; 
noget  uordentlig  (undertiden:  lidt  udsvævende) 
i  livsførelse,  et  uregelmæssigt  Liv  gjorde 
ham  (0:  Ewald)  tidlig  til  Krøbling.  CF We- 

io  gener.  A.  II.  218.  leve  uregelmæssigt. -S  Æ  5. 
Harry  Jacobsen.  Strindberg  og  hans  første  Hustru. 
(1946).64.  5)  (1.  br.)  som  ikke  kan  udnyttes 
i  sin  helhed;  hvoraf  noget  gaar  til  spilde; 
ureel  (1).  Det  uregelmæssige  Kød,  der  bliver 
til  Rest  (0:  fra  stegen),  kan  hakkes  sammen 
med  Lø^.PoU/iol939.Sønd.24.sp.4.  -regel- 
mæssig-hed,  en.  flt.  -er.  vAph.(1759). 
I)  til  -regelmæssig  1;  ogs.:  uregelmæssigt  for- 
hold, de  ældste  trin  av  vor  sprogæt  er  fulde 

50  av  uregelmæssigheder.  Jesp.<SprC7.5S.  2)  til 
-regelmæssig  2.  *  Uregelmæssigheden  giver  | 
Et  Ansigt  tidt  en  Ynde.  Hrz.D. 1 1 1. 19  8.  I  det 
historiske  Billede  bruger  (Rafael)  tillige 
Uregelmæssigheden  af  Billedfladen  som  dra- 
matisk Moment.  Wanscher.R,60.  3)  til  -regel- 
mæssig 3.  de  smaa  Uregelmæssigheder  i  Be- 
vægelsen, der  fremkaldes  ved  Gnidningsmod- 
standen i  Hjulværket.  Op/B.*//.2S4.  jf.:  Va- 
riationen (i  hastighed)  kaldes  Motorens  „Ure- 

60  gelmæssighedsgrad".  Maskinbog Landm.* 
131.  4)  til  -regelmæssig  4:  om  uordentlig  livs- 
førelse, (mindre  alvorlig)  overtrædelse,  for- 
seelse; spec.  som  et  formildende  udtryk  for 
rapseri,  underslæb  ell.  en  gift  persons  erotiske 


1451 


uregelret 


uren 


1452 


udskejelser,  de  .  .  havde  opdaget  en  tilsyne- 
ladende stor,  men  i  Virkeligheden  lille  Ure- 
gelmæssighed hos  ham  (o:  at  han  benyttede 
et  andet  navn  end  sit  eget).  Goldschm.VlI.634. 
det  russiske  Hof  med  sin  elegante  Letfær- 
dighed og  sine  talrige  Uregelmæssigheder. 
Brandes.X.378.  hendes  Skilsmisse  .  .  og  For- 
ødelsen  af  hendes  Mødrenearv  var  kun  alt- 
for iøjnefaldende  Uregelmæssigheder.  JP Joe. 
1.252.  (man)  siger  at  begaa  en  lille  Uregel-  i'o 
mæssighed  (o:  stjæle). KNyrop.OL.1. 31.  \\ 
(1.  Ir.)  om  uordentlig  tilstand;  brud  paa  god 
orden;  uorden,  den  danske  Bevægelse  i  Nord- 
slesvig stillede  (ASØrsted)  sig  fjendtlig  imod 
som  en  Uregelmæssighed  i  Staten.  ^.DJørgi. 
NH.II.315.  Gulvene  var  overstrøet  med  Sofa- 
puder og  Køkkenredskaber,  og  alle  Vegne 
flød  det  med  Tobaksaske  og  Cigaretstum- 
per. Jeg  plejer  ikke  at  lægge  stærkt  Mærke 
til  den  Slags  Uregelmæssigheder.  Larsen-Le-  20 
det.LK.III.31.  O  -regelret,  adj.  i)  d.s.s. 
-regelmæssig  1.  De  Kjøbenhåvnske  tåler  .  . 
u-régelræt,  nåar  de  siger  et  Ørefigen.  Høys^. 
AG.32.  Ord,  hvis  Deklination  eller  Con- 
jugation  er  uregelret.  Ørs^.F//.  269.  (digte- 
rens) Poesi  .  .  var  uregelret,  af  en  raa  Vold- 
somhed. iyCiVie?s.04.i34.  2)  (nu  1.  Ir.)  d.  s.  s. 
-regelmæssig  2.  Hver  Befæstning,  som  be- 
staaer  af  sammenhængende  Linier,  er  .  . 
enten  regelret  .  .  eller  uregelret ;  d.  v.  s.  dens  30 
Linier  og  Vinkler  ere  enten  eensformige 
til  alle  Sider  af  Mangekanten  .  .  eller  de 
rette  dem  efter  (passe  i)  Terrainet.  Jf ti 
TehnO.23.  Shelley  var  .  .  høj  og  spinkel  .  . 
Trækkene  uregelrette,  men  Munden  ual- 
mindeligt skøn.  5r åndes, ¥454.  Sognevejene 
vare  ikke  andet  end  et  „Vejspor"  i  meget 
uregelrette  og  slangeagtige  Bugtninger.  PAi2 
Dam.FI.151.  ||  (bot.,  foræld.)  om  bæger  ell. 
krone.  CGRafn.Flora.I.71.  Tychsen. A.1. 137.  40 
3)  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -regelmæssig  3.  *(han 
spadserer)  med  gyselige,  lange,  |  Uregelrette, 
tunge  Fieå..Bagges.I.7.  i  gammel  Tid  førtes 
(posten)  til  Øen  (0:  Strynø)  med  Baad,  og 
det  til  meget  uregelrette  TiåeT.  Sydfynske  S. 
38.  4)  (1.  br.)  d.  s.  s.  -regelmæssig  4.  en  uregel- 
ret Student,  der  snart  er  udskejende,  snart 
forsulten.  Brandes.  X.  357.  Dumas,  der  .  . 
havde  ført  et  højst  uregelret  Liv,  arbej- 
dede sig  tidligt  ud  af  Uregelmæssigheden.  50 
smst.vfl.174.  -regelret-hed,  en.  ftt.-er. 
(nu  1.  br.)  spec.  til  -regelret  1;  ogs.:  uregel- 
mæssigt forhold,  (finsk  har)  yderst  faa  Viegel- 
Tet\ieåeT.Rask.Br.I.405.  (de)  ældre  Verse- 
arters  .  .  VTegehethedeT.NMPet.lV427. 

nr-egen,  adj.  (ty.  ureigen ;  sj.}  som  fra 
gammel  tid  tilhører  ell.  tilkommer  en;  ogs.: 
helt  original  ell.  helt  ejendommelig  for  en. 
her  hævder  hvert  Individ  sin  uregne  Ret  til 
at  sige  buh,  hvor  de  naive  Fædre  sagde  bah.  eo 
Vodskov.  SN.LVi.  (Diirers  og  Holbeins)  Kunst 
er  fællesmenneskelig  og  tillige  ur-egen  Dii- 
rersk,  Holbeinsk.  VVed.BB.439. 

n-reserliff,    adj.  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell. 


(t)  -en  (Moth.U20.  vAph.(1759)).  {cenyd. 
d.  s.,  jf.  ty.  unregierlich ;  især  talespr.,  jf.: 
„Talespr."Lfcw"n.)  I)  om  Itvende  væsener  ell. 
(udslag  af)  deres  karakter,  lidenskaber  olgn.: 
som  ikke  ell.  (især)  kun  vanskeligt  lader  sig 
styre,  holde  i  ave  (af  andre);  vanskelig  at  faa 
til  at  lystre;  ustyrlig;  ogs.:  som  er  ubehersket, 
voldsom  i  sin  optræden,  har  et  vildt,  utæmmet 
sind  olgn.  ell.  (dial.)  meget  ophidset,  vred, 
ude  af  sig  selv.  vilde  og  uregierlige  Heste. 
Holb.Hh.II.530.  Frygt  for  Verdens  Skam 
kand  dæmpe  .  .  uregierlige  Tilbøyelser. 
Eilsch.PhilBrev.253.  Ved  Indlæggelsen  (var 
patienten)  meget  uregjerlig  og  støjende,  ka- 
stede sig  omkring  i  Sengen,  slog  og  fæg- 
tede med  ATmene.KPo7it.Psychiatr.I.64.  jeg 
har  været  bestemt  og  ueftergivelig  mod  dig, 
fordi  dit  Sind  var  UTegeiligt.Howalt.DB.16. 
II  hertil  Uregerlighed.  vAph.(1759).  Bran- 
des.V.550.  2)  (delvis  spøg.)  om  ting  ell.  natur- 
kræfter olgn.:  som  vanskeligt  lader  sig  bringe 
under  menneskers  herredømme,  kontrol,  styre, 
ell.  som  det  er  vanskeligt  at  faa  skik  paa,  faa 
til  at  virke  efter  ønske  olgn.;  ogs.:  vanskelig 
at  haandtere.  et  sted  . .  hvor  Donaustrømmen 
ey  er  saa  uregierlig  og  hæftig  i  sit  Løh.LTid. 
1726.469.  Damp  af  saare  høi  Spændkraft  .  . 
var  i  visse  Maader  uregjerlig  d.  e.  gjennem- 
brød  alle  Samlinger.  Ur  sin.  D.  201.  Hele  Nat- 
ten havde  hun  ligget  med  Papilloter  i  det 
uregerlige  Haar  for  at  faa  Skik  paa  det.  Røn- 
berg.GK.140.  -res:leinenteret,  part.  adj. 
som  ikke  er  i  overensstemmelse  med  regler,  for- 
skrifter (spec.  angaaende  udøvelse  af  sport 
ell.  militær  paaklædning) ;  ogs.  i  mere  alm. 
bet.:  unormal;  usædvanlig;  uregelmæssig,  en 
uventet  Styrtes  0  .  .  lod  Fregatten  gjøre  en 
høist  ureglementeret  Bevægelse.  VKorfitsen. 
TO.  11.48.  (løjtnanten)  mødte  ureglemen- 
teret (0:  uden  at  overholde  de  militære  for- 
skrifter vedrørende  sit  udseende).  H C ALund. 
St.II.172.  Ureglementeret  STpil.Sportsleks.il. 
642.  -reffnet,  part.  adj.  [-jrai'nai]  (glda. 
d.  s.,  jf.  ty.  ungerechnet,  glholl.  ongerekent; 
;'/.  -beregnet  2;  nu  næppe  br.)  ikke  med-, 
iberegnet;  eksklusive,  (især  knyttet  til  et 
umiddelbart  foregaaende  led,  undertiden  tal- 
bøjet  i  overensstemmelse  med  dette).  Disse 
Karavaner  vare  halvtredsindstive  Dage  paa 
Veien,  Rastdagene  xixegneåe.  Reiser.III.155. 
Det  øvrige  uregnet.  ikf O.  -religiøs,  adj. 
(1.  br.)  irreligiøs,  jeg  agtede  at  holde  Skole 
paa  et  .  .  ukirkeligt  om  end  ingenlunde  ure- 
ligiøst Grnndlag.  MPont.M0.163.  Min  Mand 
var  oprindelig  ureligiøs,  senere  blev  han 
grebet  af  en  hæftig  Trang  til  at  beskæftige 
sig   med   Livet   efter   Bøden.  Buchh.SP. 78. 

Ure-mager,  en.  se  Urmager. 

aren,  adj.  ['uire'n]  (æda.d.s.  (Fragm.4), 
oldn.  lihreinn;  jf.  forurene) 

I)  som  indeholder  fremmedartede  be- 
standdele. I.l)  svarende  til  III.  ren  l.i. 
Denne  Egns  Granit  bliver  ofte  gjennemsat 
med  Qvarts  og  Feltspaths  Stykker,  som  dog 


1463 


uren 


uren 


1454 


almindeligvis  ere  meget  smalle  og  urene,  ^o- 
wert&Garlieb.Bornholm.(1819).58.  en  Kage 
af  urent  Sølv  (Tallerkensølv).  Op/B.'/7/.2i3. 
jf.  let.  2.2:  Blandfrø  og  „Uren  Vare"  (0:  ved 
frøundersøgelser).  TfP.1913.681.  1.2)  svarende 
til  III.  ren  I.2;  især  (delvis  til  let.  2)  om 
farve:  skiden,  ureent  f&ivet.  Drejer. BotTerm. 
108.  (julerosens)  Blomster  er  saa  kedelige 
med  en  uren  og  ufestlig  hvid  Farve.  PoL 
''^tl941.21.sp.2. 

2)  som  er  Ulandet  ell.  dækket  af  no- 
get, der  ophæver,  skader,  ødelægger  dets 
naturlige,  normale  ell.  propre,  velholdte 
karakter  (især:  udseende).  2.1)  svarende  til 
III.  ren  2.i:  (lidt)  snavset,  smudsig,  mal- 
proper  (især:  af  mangel  paa  renholdelse),  en 
god  og  kostbar  Drik  kand  forderves  udi  et 
U-reent  Kar  (jf.  Mau.3189).  Holl.Ep.II.4U. 
jeg  haver  toet  mine  Fødder;  hvorledes!  skal 
jeg  gjøre  dem  urene  (Chr.Vl:  skidnej  igjen? 
Højs.5.3.  den  lille  Stakkel  (o:  et  vanrøgtet  lam) 
var  saa  men.  Oldemors  Erindringer.  (1908). 
108.  den  urene  haand  gør  den  fede  mund, 
se  Haand  11  slutn.  (have)  urene  hæn- 
der, ogs.  lilledl.  som  udtr.  for  uredelighed, 
uærlighed  ell.  skyld,  Irøde.  D&H.  De  urene 
Hænder.  Sartre,  (oversat  skuespiltitel.1949).  || 
m.  h.  t.  tilsmudsning  ved  ekskrementer,  lige- 
som han  vil  sætte  det  fremtagne  Smørre- 
brød til  Munden,  falder  der  noget  Urent 
ned  derpaa  fra  en  Svale,  der  flyver  hen 
over  hans  Koyed.Ing.Levnet.il. 20.  et  troldet 
Barn,  der  i  sit  afmægtige  Raseri  hævner  sig 
paa  sine  Omgivelser  ved  at  gøre  sig  uren 
i  sine  Bukser. Pon<.J7ZJ2.  VilhRasm.BU.25. 
II  om  vand.  urent  Fødev&nd.  SkilsMask.125. 
jf.:  Man  taler  om  en  Affiltrerings-Proces ; 
Vand  affiltreres,  afsætter  i  denne  Proces  de 
urenere  Bestanddele.  Kierk.XlV.233.  lilledl. : 
jeg,  der  allerede  har  faaet  mangen  Spand 
ureen  Vand,  over  sig  (0:  er  Hevet  spottet  og 
latterliggjort)  af  kaade  Drenge  og  af  Taaber. 
HCAnd.BC.n.201.  kast  ikke  det  urene  vand 
bort  (ud),  før  du  har  det  rene,  se  III.  ren  2.4. 
2.2)  svarende  til  III.  ren  2.2.  ||  (især  lill.  ell. 
med.,  vet.)  m.  h.  t.  sygelig  tilstand;  navnlig: 
dækket  af  udslæt  olgn.,  fuld  af  pletter  olgn. 
ell.  lefængt  med  smitstof,  udflaad  olgn.;  spec. 
(jf.  let.  3.3;  lill.):  som  har  spedalskhed,  flaad 
olgn.  og  derfor  ikke  er  ren  i  religiøs  forstand. 
den  Mand  er  spedalsk,  han  er  ureen.  3Mos. 
13.44.  ureen,  ormet  og  umoden  Frugt.  J  C 
Lange.B.lOl.  skade  af  urent,  sygt  eller  uvant 
\Te&tm.Cit.l783.(Vider.lV.84).  Saaret  ved- 
blev at  være  ^xrent.BillLæg.XVI.13.  blegt 
Ansigt  med  røde  Knopper  (uren  Hud). 
PolitiE.^*U1922.3.  (med.,  jarg.)  som  (mulig- 
vis) rummer  smitstof,  er  inficeret:  Desinfek- 
tionsrum  med  Adgang  for  det  urene  (0:  tøj 
osv)  direkte  fra  det  fri.  Mellem  den  rene  og 
urene  Afdeling  er  indrettet  Brusebad.  iVa- 
tionalforeningen  til  Tuberkulosens  Bekæmpelse. 
1938/39.17.  operationsgangen  er  meget  bred 
og  er  delt  i  et  „rent"  og  et  „urent"  afsnit. 


stud.med.1943. 37.  ||  (landlr.,  gart.)  om  sæd, 
jord:  fuld  af  ukrudt,  paa  urene  Jorder  synes 
(ukrudtet)  mere  tilbøjeligt  til  at  faa  Magt 
over  den  radsaaede  end  over  bredsaaet 
Sdsd.LandmB.1.555.  \\  -^  om  skilslund: 
levokset  med  alger,  skaldyr  olgn.  Scheller. 
MarO.  II  fri  for  trafikhindringer;  især  4> 
om  farvand,  kyst,  havlund:  fuld(t)  af  (skjulte) 
grunde,  skær  olgn.,  som  gør  sejlads  vanskelig 

10  ell.  umulig.  Inden  for  dette  Rev  er  vel  noget 
dybt,  dog  helt  urent  og  farligt  at  sejle  igen- 
nem. Jens  S  ør. 1 1. 97.  Farvandet  var  urent; 
smalle  Sejlløb  og  brede  Sande. Drachm.VT. 
148.  Scheller. MarO.  ogs.  (nu  næppe  Ir.)  om 
skær  olgn.:  som  ligger  (skjult)  under  vand- 
fladen, blinde,  urene  Skjær,  saaledes  som 
Rev  eller  Banker,  findes  ikke  ved  Arsut- 
f jordens  almindelige  Indseiling.  Zeilau.Fox- 
Expeditionen.(  1861). 152. 

20  3)  svarende  til  III.  ren  3.  3.1)  (1.  Ir.)  sva- 
rende til  III.  ren  3.1 :  som  ikke  straaler,  lyser 
i  sin  fulde  glans;  uklar,  jeg  (saa),  at  Baro- 
metret stadig  var  i  Falden.  Himlen  var 
ogsaa  uren,  og  vi  maatte  belave  os  paa  en 
Storm.  Drachm.  S TL.221.  en  uren  Ædelsten. 
D&H.  3.2)  (lill.,  jød.)  svarende  til  III.  ren 
3.2,  om  personer,  dyr  ell.  ting:  som  ved  om- 
gang, lerøring  lesmitter  en  i  religiøs  forstand 
(se  let.  B.3).  3Mos.ll.47 (se  u.  III.  ren  3.2^. 

30  Tag  dig  af  allehaande  reent  Kvæg,  syv  og 
syv.  Han  dg  Hun;  men  af  det  Kvæg,  som 
er  ureent,  et  Par,  Han  og  llun.lMos.7.2. 
Den  anden  Sect  .  .  lærte,  at  de  .  .  som 
holdte  sig  fra  alt,  hvad  der  var  ureent, 
(hvorved  de  forstode  Omgang  med  Folk  af 
en  ringere  Caste,  i  sær  Bramaner  af  den 
gamle  Sect)  at  disse  .  .  bleve  de  udødelige 
Guder  lige.  JSneed.III. 143.  Intet  er  ureent 
i  sig  selv  (Chr.Vl:  ingen  mad  er  almindelig 

40  i  sig  selvj;  dog  for  den,  som  agter  Noget 
for  ureent  (Chr.Vl:  almindeligt^,  ham  er 
det  ureent  (Chr.Vl:  almindeligt). Rom.14.14. 
lilledl.:  I  maa  icke  vanhellige  jer  Huus  med 
sliige  u-reene  Dyr,  som  jeg,  der  har  mist 
deris  Jomhndom.  H oli.  U HH. 1. 2.  se  ogs.  u. 
III.  ren  3.2.  3.3)  (især  O  ell.  rélig.,  lill.) 
svarende  til  III.  ren  3.3:  tynget  ell.  præget  af 
synd,  ondskal,  Irøde,  skyld,  umoral,  lysten- 
hed olgn.;  spec.  (lill.)  om  person:  som  (if. 

50  regler  i  3 Mos. 11  ff.)  er  lesmittet  i  religiøs  for- 
stand (og  derfor  udelukket  fra  helligdommen) , 
II.  a.  ved  lerøring  med  lig,  aadsler  ell.  (jf.  let. 
2.2)  personer,  der  er  spedalske,  har  menstrua- 
tion olgn.  hvorsomhelst  det  er,  naar  det  fly- 
der af  hans  Kjød,  da  er  han  ureen  formedelst 
sit  Flod.  3Mos.l5.2.  Ikke  det,  som  indkom- 
mer i  Munden,  giør  Mennesket  ureent,  men 
det,  som  udgaaer  af  Munden,  dette  giør 
Mennesket  meent.Matth.15.11.  Urene  Kvin- 

60  der  (ChrVl:  Fraskilte^  og  Barselkvinder  røre 
ved  Stykkerne  af  deres  OiieT.Bar.6.28.  De 
kan  faa  Ubehageligheder  af  det,  naar  det 
engang  kommer  frem,  jeg  er  en  uren  (0:  en 
jøde).KMunk.Sm.73.   uren  aand,   (lill.) 


1466 


aren 


Urenlighed 


1466 


ond  aand,  der  menes  at  gribe  ødelæggende  ind 
i  menneskers  liv  (og  hindre  menneskers  frelse; 
jf.  KirkeLeks.1.9).  der  var  et  Menneske  i 
Synagogen,  som  havde  en  ureen  Dievels 
Aand  (1907:  en  uren  ond  Aandj  og  raabte 
med  stor  Røst  (osv.).Luc.4.33.  han  kaldte 
sine  tolv  Disciple  til  sig,  og  gav  dem  Magt 
over  de  urene  Aander,  at  uddrive  dem,  og 
at  helbrede  al  Sygdom  og  al  Skrøbelighed. 
Matih.10.1.  jf.:  Gak  fra  mig  du  u-reene  i'o 
AandlHolb.Pern.III.T.  \\  om  sind,  handling, 
lidenskab  olgn.:  præget  af  synd,  umoral  ell. 
uredelighed.  Sagen  var,  fra  B.s  Side,  saa 
tvetydig,  for  ikke  at  sige  ureen,  at  han 
ikke  vilde  befatte  sig  åeTmed.PAHeib.E.44. 
han  synes  .  .  at  have  været  en  raa  Per- 
son af  temmelig  urene  Sæder.  CPalM. 0.398. 
urene  Lyster.  Dtéjff.  (hun  vilde)  blive  stødt 
over,  at  hun  ikke  kunde  sætte  sig  paa  min 
sengekant  uden  at  jeg  fik  urene  tanker.  20 
MKlitgaard.GM.20. 

4)  svarende  til  III.  ren  4.  4.1)  (1.  Ir.)  i 
al  alm.:  som  indeholder  noget  fremmedartet, 
uvedkommende  olgn.  Dateringen  (af  maleriet) 
er  vanskelig,  fordi  Stilcharakteren  er  uren. 
Wanscher.R.28.  4.2)  (jf.  III.  ren  4.2)  om 
sprog  (f orm) :  iblandet  fremmede  elementer. 
Færøsk  .  .  er  i  høj  grad  urent,  fuldt  af 
lmeoTd.MKrist.N.12.  urent  Sprog.  DÆif. 
4.3)  svarende  til  III.  ren  4.3,  om  lyd,  stemme:  30 
som  har  (skurrende)  bilyde,  er  uklar  olgn.; 
spec.  (J^)  om  tone:  som  ikke  er  ren  (III.4.3); 
(lidt)  falsk,  da  Reenhed  kun  er  et  Forhold 
mellem  Toner,  men  den  enkelte  Tone  i  sig 
selv  ikke  kan  være  HTeen.Heib.Pros.lX.527. 
en  dyb ,  uren  Stemme.  Erl  Krist.  MM.  226. 
der  stødes  i  en  Fløjte  .  .  Tonen  er  uren. 
K Aaby e.PT. 166.  jf.:  en  Operasangerinde  .  . 
havde  en  meget  smuk  Stemme,  men  et 
„urent"  Øre,  som  .  .  ofte  lod  hende  synge  40 
falsk.  PoLVji925,9.sp.3. 

5)  svarende  til  III.  ren  6.  5.1)  i  al  alm.: 
ikke  (helt)  rigtig,  korrekt,  ordentlig,  regel- 
mæssig. (Johannes  Ewalds)  udtale  var  uren, 
—  han  udtalte  som  bekendt  1  som  i.ADJørg. 
JE.36.  urene  rim.  MKrist.F S. 97.  en  Næse 
med  uren  Linje.  Wanscher.R.20.  5.2)  (sport.) 
om  (udførelse  af)  bevægelse,  øvelse,  idræt: 
som  ikke  er  i  den  rette  stil,  ikke  saaledes  som 
det  skal  være  if.  forskrifterne,  ell.  naar  det  50 
gøres  helt  korrekt.  Dommerne  diskvalificerede 
ham  (0:  motorcykelkøreren)  for  uren  Kørsel. 
B.T.^^U1934.16.sp.2.  mange  af  (bokserens) 
Stød  var  urene.  Socialdem.  '/i«  1947.  9.  sp.  5. 
Urene  Slag  (i  badminton,  hockey).  Sportsleks. 
11.642.  jf.:  en  saa  uren  Bokser  som  N.JPoL 
*/iil941.6.sp.4.  uren  skridt,  se  Skridt  3. 
Af  uren  Trav  skal  særlig  mærkes  Pasgang, 
Firslag  eller  Svømmetrav,  den  jappende 
Trav  og  T:iesl&g.Sal.*XXlII.707.  forceret  eo 
Originalitet  (vil)  virke  som  urent  Trav.Jac 
Paludan.  IH.  100.  jf.  trave  urent  u.  III. 
trave  1.  blive  hængt  ud  for  urent  trav, 
egl.  (sport.)  om  travhest,  der  diskvalificeres, 


idet  dens  nummer  udhænges  i  taarnet  (se  u. 
Taarn  1.4  slutn.);  (jarg.)  i  videre  anv.:  blive 
fordømt,  stærkt  kritiseret  ell.  spottet  for  noget. 

-nren,  suffiks,  se  -vorn. 

n-renf  serdig,  adj.  {ænyd.  d.  s.  (HMo- 
gens.);  nu  næppe  br.)  urenlig,  ureenfærdigt 
Menniske.vAph.(1759).  En  Hollænder  la- 
ster andre  Nationer  for  U-reenfærdighed. 
Holb.MTkr.325.  -renhed,  en.  flt.  -er. 
(glda.  vrenheeth  (3Mos.5.2(OldaBib.))  det 
at  være  uren;  og  s.:  noget  urent.  I)  til  uren  1. 
Disse  følgestoffer  (i  metaller)  kan  enten  have 
karakter  af  urenheder  .  .  eller  af  hjælpestof- 
fer. Thaulow.MO.23.  Klare  centrifuge  (fjerner 
Urenheder  og  Vand  fra  ¥edtet).Hvadhed- 
der det? (1947). 477.  2)  til  uren  2.  Gadernes 
Ureenhed  er  saa  stor,  at  dend  ikke  kand 
foxtæWes.  Holb.Bars.II.7.  ||  konkr.:  smuds; 
snavs.  I  (o:  de  skriftkloge  og  farisæerne)  ere 
ligesom  kalkede  Grave,  hvilke  synes  deilige 
udvortes,  men  indentil  ere  fulde  af  døde 
Been  og  al  'UTeenhed.Matth.23. 27.  Gange, 
Porte  o.  1.  tildækkes,  for  at  der  ikke  skal 
falde  Urenheder  i  deni.SkibsMask.136.  spec. 
(gldgs.)  om  ekskrementer:  Schytte.IR.II.38. 
Paa  Enge  og  Græsmarker  bør  Gies  ikke 
komme;  thi  deres  Ureenhed  bortbrænder 
Græsrødderne.  OeconH.(1784).II.92.  3)  (især 
bibl.)  til  uren  8(2-3).  din  Hustru,  i  hendes 
Ureenheds  Svaghed  (Chr.Vl:  i  hendes  ureen- 
heds fraskillelse ;  1931:  under  hendes  maa- 
nedlige  Urenhed),  skal  du  ikke  komme  nær, 
til  at  blotte  hendes  Blusel.  3Mos.l8.19.  Uren- 
hedens Aand  (1871:  den  urene  Aand^  driver 
jeg  (0:  herren)  ud  af  Landet.Sach.l3.2(1931). 
4)  (1.  br.)  til  uren  4.  Traditionens  Urenhed. 
Wanscher.R.85.  -renlig:,  adj.  ['Ujre-Onli, 
ogs.  u're'nli]  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f)  -en 
(Moth.mO.  vAph.(1759)).  (glda.  d.  s.,  oldn. 
lihreinligr)  I)  om  levende  væsen,  især  person: 
som  ikke  holder  sig  selv  (sine  klæder,  omgi- 
velser) ren(e),  i  proper  stand.  En  ureenlig 
Husmoder.  F*SO.  ||  spec.  (bl.  a.  om  barn, 
patient,  visse  husdyr):  som  besørger  sin  nød- 
tørft saaledes,  at  klæder,  husrum  osv.  til- 
smudses. Hunden,  der  ellers  havde  været 
pinligt  renlig,  blev  nu  urenlig  baade  Dag  og 
Na.t.MdsskrDyrl.LVlII.199.  2)  (nu  mindre 
br.)  om  opholdssted,  klæder,  føde  olgn.:  ikke 
holdt  i  ren,  proper  stand;  præget  af  mangel 
paa  pasning,  properhed  olgn.  (jeg)  fandt  .  . 
Krostuen  for  ureenlig,  og  mit  Kammer  (var) 
for  \ihygge\igt.Winth.VlII.3.  Gaderne  ere 
ujevne,  uregelmæssige  og  ureenlige.jyoZs^./F 
210.  I  Almindelighed  plejede  hun  om  Hver- 
dagen at  gaa  skødesløst,  urenligt,  næsten 
lurvet  klædt.  JPJac.1. 255.  -renlig^hed, 
en.  fit.  -er.  (glda.  vrenlighet)  I)  (nu  især  m. 
overgang  til  bet.  2)  d.  s.  s.  Urenhed  1.  Ureen- 
lighed  i  Met8i\.vAph.(1764).  fjerne  Ureenlig- 
hederne  (fra  raabomulden).  Manufact.(1872). 
111.  Byg  af  den  .  .  nævnte  Sort  .  .  er 
uanvendelig  til  Udsæd,  naar  der  er  kon- 
stateret en  Urenlighed   paa   5  pCt.  Ugeskr.f 


1457 


urentabel 


Uret 


1468 


Retsv.l929.A.884.  2)  {(O,  jf.  „Talespr/'Lm'n.; 
svarende  til  -renlig.  2.1)  (undertiden  m.  over- 
gang til  let.  2.2)  det  at  være  urenlig  (1);  spec: 
det  at  forrette  sin  nødtørft  paa  en  saadan  maade 
ell.  et  saadant  sted,  at  klæder,  rum  olgn.  der- 
ved tilsmudses,  urenlighed  krænker  alferne 
(o:  man  maa  ikhe  forrette  sin  nødtørft,  hvor 
de  holder  til).  AOlrE.NG.150.  Af  smalle  Port- 
gange  oser  det  af  menneskelig  Urenlighed. 
Georg  Jens. FH. 7.  urenlighed  forbydes!  i'o 
alm.  indskrift  paa  skilt,  opslag  i  porte,  gaarde 
olgn.  CHans.F.121.  2.2)  noget  urent,  snavs, 
urenhed  (2)  (især:  fremkommet  ved  mangel  paa 
properhed,  pasning  olgn.);  og  s.:  hvad  der  er 
malpropert,  tilsmudsende,  forurenende,  den 
U-reenlighed  .  .  som  Mennesker  kaste  fra 
sig,  og  som  tiener  Sviin  til  iøåe.Holb.Ep.II. 
183.  Pialterne  maatte  rives  af  dem  .  .  Ureen- 
ligheden  afgnides  og  aihøistes.  PAHeib.R. 
11.104.  Det  er  ækelt  at  see  hvilken  Mængde  20 
Ureenlighed  der  i  een  Vinter  sankes  sammen 
i  et  Enns.Gylb.fHeii.Fam.lGl).  At  skylle 
Ureenligheder  i  Canalen.  ikf O.  ||  (nu  1.  br.) 
om  ekskrementer.  Ruge.  FT.  270.  Sneglenes 
naturlige  Ureenligheder.  vAph.Nath.  VII. 211. 
bortføre  .  .  Ureenligheder  af  Latrinerne.  MR. 
1821.12.  jf.:  afført  Urenlighed. I>Æ5.  3)  (nu 
sj.)  det  at  være  uren  (3.2-3),  især:  have  urene 
lyster  olgn.  (de),  som  vandre  efter  kiødet, 
i  ureenligheds  (1819:  Besmittelsens^  be-  30 
g\Qxmg.2Pet.2.10(Chr.YI).  allehaande  Be- 
dragerier og  Hiertets  Ureenlighed.  Junge.354. 
det  er  et  Land,  som  er  ureent  ved  Lande- 
nes Folks  Ureenlighed  (Chr.VI:  for  folkenes 
slemme  gierningers  skyld;  1931:  paa  Grund 
af  Hedningernes  Urenhed^.  Esr.9.11.  jf.:  min 
Længsel  blev  mig  generende  som  en  Uren- 
lighed. Zidde.B.355.  -rentabel,  adj.  (især 
Y)  Driften  blev  mere  og  mere  urentabel. 
BerlTid.*/iol906.Aft.l.sp.6.  Beregningen  af« 
særlig  urentable  Sidebaners  Økonomi.  For 
Stand.  1938. 7.  sp.  2.  ||  hertil  Urentabilitet. 
FlensbA.'^U1926.3.sp.2.  hele  Landet  damper 
af  Overprioriteter  og  Urentabilitet.  S^MunÅ;. 
H.ll. 

I.  Uret,  en.  ['uirgd]  flt.  (om  uretfærdig 
handling  olgn.;  nu  sj.  (og  spøg.))  -ter  (se 
u.  bet.  3  beg.),  (æda.  uræt  og  oræt  (Da.Sprog- 
tekster.I.  (1925).14);  jf.  II.  uret,  forurette) 
fraværelse  af,  mangel  paa  ret  (1.2). 

I)  svarende  til  I.  Ret  2.i,  i  al  alm.,  om 
ubillighed,  uretfærdighed,  (den  ugudeliges) 
Munds  Ord  er  Uret  og  Svig.  Ps.36.4.  jeg  skal 
lære  dig  at  trodse  Urettens  Magt.Ing.KE. 
1.42.  (gud)  skal  fri  deres  Sjæle  fra  Uret 
(1871:  Undertrykkelse;  og  Yolå.Ps.72.14 
(1931).  De  (kristne)  maa  jo  dog  vide,  at 
denne  Verdens  Retfærdighed  selv  i  dens 
højeste  Form  er  lutter  Uret.  Hø jskBU^^ 91945. 
192.sp.2.  i  personificeringer:  lad  os  .  .  rive  eo 
Dolken  fra  Uret,  og  Masken  fra  Løgn.Rahb. 
Tilsk.1798.751.  ♦du  (0:  det  unge  genbyrdsliv) 
spænder  Styrkebeltet .  .  |  for  at  slaa  tilgavns 
af   Feltet   |    graanet    Uret,   rusten    Tvang. 


Ploug.1.5.  jf.  II.  tale  II.5  (og  u.  II.  uret  l.s;.- 
dersom  du  borttager  Aaget  fra  din  Midte, 
og  ikke  udstrækker  Fingrene  og  ikke  taler 
Uret  (1931:  holder  op  at  tale  ondt  og  pege 
Fingre). Es.58.9.  ||  med  uret,  (nu  sj.)  ubil- 
ligt, uretfærdigt  ell.  (jf.  bet.  2)  d.  s.  s.  med 
urette  (se  II.  uret  3/  (føre  nogen)  bort  med 
Vold  og  JJret. DL.6~9— 9.  Den  kjære  Kiki- 
busk  (o:  en  hund)  —  hvem  han,  maaskee 
ikke  med  Uret,  elskede  højere  end  sin  Kone. 
Blich.(1920).XVI.221.  *han  tjente  med  Uret 
sit  'Ry\Gjel.HS.137.  med  ret  eller  uret,  se 
I.  Ret  2.1.  Il  i  talem.,  ordspr.,  valgsprog  olgn. 
(katten)  bekjendte  sig  .  .  til  den  germanske 
Bondeprotest:  hundred  Aars  Uret  skaber 
ikke  eet  Aars  Ret.  Den  betragtede  (den 
anden  kat)  som  en  fræk  Usurpator.  G;eZ.ilf. 
358(jf.  Mau.11073).  gaa  aldrig  paa  akkord 
med  uretten,  se  Akkord  1.3.  ret  skal  være 
ret,  og  uret  skal  (undertiden)  ogsaa  være 
ret,  se  I.  Ret  2.i.  frostvejr  og  uret  faar  altid 
en  skiden  ende,  se  skiden  2.2.  uret  har  en 
lang  hale  (Ing.VS.III.228.  UfF.)  ell.  rumpe 
(RasmHans.M.II.26),  (især  dial.)  uret  har 
vidtrækkende  følger  ell.  hævner  sig  selv  efter 
lang  tid. 

2)  svarende  til  I.  Ret  2.2,  i  udtr.  for  at  en 
persons  handlinger  ell.  paastande,  krav  er  i 
uoverensstemmelse  med,  hvad  der  er  rigtigt, 
retfærdigt  ell.  berettiget.  Uretten  er  paa  min 
Side.MO.  Jj  give  en  uret,  (nu  sj.)  hævde, 
at  en  ikke  har  ret;  ikke  give  medhold.  Da  give 
de  ikke  deres  Grundsætninger,  men  Virkelig- 
heden lJTet.Heib.(MO.).  Deri  maa  jeg  give 
ham  Uret.  ikf  O.  i  Grunden  er  det  svært  at  give 
dem  \]Tet.ErikMøll.(GadsMag.l947.172).  \\ 
i  forb.  faa  (Kierk.III.245),  have  uret  (i 
noget),  ikke  faa  ell.  have  billighed,  retfærdig- 
hed ell.  loven  paa  sin  side  ell.  hævde,  forsvare 
det  urigtige.  I  skal  .  .  ikke  slaa  ham  Svoger, 
han  har  .  .  ikke  Uret  i  den  Vost.  Holb. Mase. 
II. 3.  mod  Gud  have  vi  altid  \jTet.Kierk.II. 
306.  Samfundet  har  altid  Uret.  Goldschm.L. 
1.321.  Gør  ikke  fælles  Sag  med  den,  der  har 
Uret  (1871:  den  Ugudelige^,  ved  at  optræde 
som  uretfærdigt  Yiåne.2Mos.23.1  (1931).  den, 
som  slaar  igen,  har  uret,  se  III.  slaa  6O.1. 
(nu  sj.)  m.  attrib.  bestemmelse:  Han  har  ikke 
stor  U-ret  åQrMåi.Eolb.Abrac.II.5.  jf.:  man 
havde  meget  Uret,  om  man  lod  det  staae 
ved  dette  løse  Bekiendtskab  med  B.a.m.- 
hnrg. Bagges. L.1. 125.  \\  være  i  uret,  (næppe 
i  rigsspr.)  ikke  have  retten  paa  sin  side;  have 
uret.  Lora  var  i  Uret  med  den  Stage  (0:  som 
der  stredes  om).  KMich.SSF.8. 

3)  svarende  til  I.  Ret  2.3,  om  handling  over 
for,  behandling  af  andre,  der  ikke  stemmer  med 
billighed,  retfærdighed,  samfundets  vedtægter 
olgn.  *jeg  har  gjort  mi^  skyldig  i  |  En  Uret, 
jeg  maa  gjøre  god  ig]en. Hrz.IX.318.  hans 
Sjæl  .  .  vender  sig  i  Trods  mod  den  Evige 
med  den  Tanke,  at  hans  Uret  mod  Skab- 
ningen nu  er  bleven  aabenbar.  Zo/oed-5on- 
8en.LD.193.  i  flt.:  deslige  U-rætter  at  faae 


XXV.    Eentrykt  "/„  1949 


92 


14B9 


Uret 


uret 


1460 


Bod  for,  var  forgiæves  at  nogen  vilde 
tænke  ]^&a..  Slange.  ChrlY  716.  Strømme  af 
Blod  ere  fiydte  forat  hævne  Uretter  der  al- 
drig ere  blevne  heg&a.eåe.TroelsL.(Festskrifttil 
HPHanssen.{1932).226).  Den  Dag  idag  véd 
jeg,  at  der  skete  Holbek  Uret,  men  jeg  véd 
ogsaa,  at  det  var  en  af  den  Slags  Uret'er, 
som  sker  næsten  hver  Dag  paa  et  Redaktions- 
kontor.  Frejlif  Olsen. En  kbh.Journalist.(1922) . 
162.  Ij  i  forb.  gøre  uret,  udføre  en  uret- 
færdig, uMllig  ell.  urigtig  handling,  den  bør 
ej  at  straffis,  som  lider  Uret,  men  den  der 
giør  '[Jiet.DL.3—16—15—1—3.  I  skulle  ikke 
gjøre  Uret  i  Dommen  (1931:  I  maa  ikke  øve 
Uiet). 3Mos.l9.15.  i  alm.  (talejspr.  kun  i 
forb.  m.  hens.-obj.  gøre  en  uret,  behandle 
en  uretfærdigt,  være  uretfærdig  overfor  en,  nu 
især  ved  at  bedømme  ham  forkert  ell.  tillægge 
ham  fejl,  udyder,  han  ikke  har,  give  ham 
skylden  for  noget,  han  ikke  har  begaaet.  Ven! 
jeg  giør  dig  ikke  Uret;  er  du  ikke  bleven  eens 
med  mig  om  en  Yenning?  Matth.20. 13.  mit 
Hierte  bløer  i  mit  Liv,  naar  jeg  seer,  at  mand 
giør  fremmede  Folk  nret.  Holb.llJ.  II.  1. 
„Sandt  at  sige,  vi  troede.  De  var  bleven 
en  Smule  fornem."  —  „De  gjør  mig  Uret. 
Der  kan  Ingen  være  jævnere  og  mere  lige- 
frem end  jeg."5r2.Y2i9.  Jeg  tvivler  ikke 
paa,  at  ogsaa  Laaland  er  gjort  storlig  Uret. 
Ingv Bond.Karreten  fra Lønneskov.  (1888).  24. 
talem.  man  kan  ogsaa  gøre  (et)  skarn 
(en  skælm)  uret,  se  I.  Skarn  2  (Skælm  I.2); 
herefter  forsk,  variationer:  man  kand,  efter 
Ordsproget,  og  giøre  Fanden  JJ-iet.  Holb. 
MTkr.402.  man  kan  altsaa  ogsaa  gjøre  en 
Theolog  \]Tet.VKorfitsen.EY193.  gøre  en 
(en)  blodig  uret  (jf.  u.  blodig  2):  *ået 
muligt  er,  |  At  blodig  Uret  jeg  den  unge 
Qvinde  giøT.Oehl.XlI.271.  *I  forivrer  Jer  og 
gør  I  jer  mest  hengivne  Tjener  blodig  Uret. 
KMunk.C.*52.  jf.  ogs.  u.  lY  sort  IO.3.  || 
lide  uret,  (jf.  lY.  lide  l.i).DL.3—16—15 
— 1 — 3  (se  ovf.l.l2).  jeg  fattig  Mand  har 
liidt  stoor  Uret,  som  Bormester  nu  strax 
skal  begribe,  naar  hånd  faar  det  at  høre. 
Holb.Kandst.V.  3.  Friheden  (vil)  fordre,  at 
Mange  skulle  miste  deres  Rettigheder  og  lide 
Tab  og  Uret  og  OYGx\akSt.Ooldschm,.NSM.I. 
20.  talem.:  bedre  at  lide  uret  end  gøre  uret 
olgn.  Mau.11065.  MO.  i  Platons  Skrifter 
(findes)  en  helt  anden  Grundsætning  op- 
stillet .  .  „det  er  bedre  at  lide  Uret  end  at 
gøre  Uret''. Høffd.E.213.  \\  tilføje  en  uret, 
(jf.  tilføje  2.2).  (hun)  viisede  hvor  stor  Urett 
de  havde  tilføjet  hende  og  andre  af  Adelen. 
Holb.DH.II.314.  de  hafde  begyndt  og  for- 
nemmeligen  ført  Krigen  for  sig  self,  til  at 
hæfne  de  dennem  tilføyede  JJxetteT.  Slange. 
ChrlV.1163.  Forestillingen  gjorde  mægtig 
Lykke  og  gav  ham  (o:  komponisten)  Oprejs- 
ning for  megen  Skuffelse  og  megen  tilføjet 
\JTet.EChristians.NT.223.  ||  ham  ell.  han 
sker  eH.  vederfares  uret,  se  IIL  ske  4.2, 
vederfare. 


II.  nret,  adj.  [^U\Tvd]  gi.  bøjningsform 
urette  bevaret  i  forb.  med  urette  (se  bet.  B). 
{æda.  uræt  (i  bet.  2),  oldn.  liréttr) 

I )  (jf.  Y.  ret  2)  som  ikke  er  i  den  behørige 
orden,  i  overensstemmelse  med  det  sande,  fak- 
tiske, reelle,  korrekte;  især:  som  ikke  er  det, 
der  er  paakrævet,  tilsigtet,  kommer  i  betragt- 
ning, har  betydning  ell.  interesse  (i  det  givne 
tilfælde);  urigtig;  forkert.  I.l)  (især  i  faste 

10  forb.)  som  attrib.  adj.  ell.  som  præd.  Con- 
tracter  .  .  som  paa  slet  eller  uret  Sort  Papiir 
ere  skrevne,  skal  stemples  inden  en  vis  Tid. 
Forordn.^^UnOl.  *Men  var  Du  da  blind?  | 
Den  urette  Flaske  |  Har  Du  grebet  i  Hast. 
Winth.HF.184.  "»Brev  og  Bud,  |  som  .  . 
ramte  uret  Mand  saa  haardt,  |  skal  vorde 
udi  Eet  og  Alt  |  høitidelig  tilbagekaldt. 
Ploug.I.331.  Manuskriptet  .  .  kunde  falde  i 
urette  Hænder.  JLange.1. 377.  \\  paa  urette 

20  sted,  ofte  i  videre  anv.,  som  udtr.  for  at  noget 
ikke  passer  i  den  givne  sammenhæng  ell. 
situation,  er  malplaceret.  Al  Spøg  er  her 
(0:  m.  h.  t.  Skirnismål)  paa  urette  Sted. 
Grundtv.(Rahb.Min.l806.III.287).  Det  er  .  . 
lige  saa  misligt,  at  være  pathetisk  og  alvor- 
lig paa  urette  Sted,  som  at  lee  paa  urette 
^teå.Kierk.YlI.458.  hans  Viden  var  .  . 
Sprænglærdom,  anbragt  paa  urette  Sted. 
Paludan. (BiogrLex.XV III. 150).   \\    (i,  til) 

30  urette  tid.  vAph.(1759).  Sin  Kraft  anven- 
der han  i  urette  Tid,  paa  urette  Sted  og  paa 
urette  M.a.a,åe.  Goldschm.  Bl  S. 1. 87.  til  urette 
Tid.LM^t;.  jf.:  Trøstesløst  er  et  Badested  ved 
urette  AaTstid.JohsBrøndst.RU.9.  ||  en  uret 
vej.  vAph.(1764).779.  hun  anviisde  ham  en 
uret  Vei  paa  den  anden  Side  af  Præste- 
g&aiåen.  Mali.  SgH.223.  *Ad  en  uret  Vei  | 
Fra  Bjerget  ned  i  Dalen  søgte  jeg,  |  Og 
Stien  opad  maae  igjen  vi  drage. PaUM.F/i. 

40  70.  paa  uret(te)  vej(e),  ogs.  billedl,  som 
udtr.  for  fejlagtig,  urigtig  fremgangsmaade 
olgn.  ell.  (jf.  bet.  2)  som  udtr.  for  at  afvige 
fra  det  paabudte,  moralsk  rigtige  olgn.  Denne 
Beskriven  er  .  .  ejendommelig  ved  en  Lyst 
til  at  bringe  det  rædselsfulde  .  .  Æmne  til 
at  tabe  sin  Braad  .  .  Paludan-Miiller  er  her 
paa  uret  Ye].Brandes.II.154.  slaa  ind  paa 
urette  Yeie.S&B.  1.2)  i  substantivisk  anv. 
(i  forb.  m.  foransat  best.  art).  Forældrene  har 

50  fra  Barnsbeen  holdet  den  u-rette  for  deres 
egen  Dotter,  og  optugtet  hende  derefter. 
Holb.Pern.III.4.  jeg  leder  efter  Lykken, 
som  man  siger  .  .  Naar  jeg  fulgte  efter  en, 
som  jeg  troede  var  den  —  naturligvis  et 
Pigebarn  —  og  jeg  saa  fangede  hende,  saa 
—  jeg  kender  de  urette  paa  deres  Ja.  JV Jens. 
EE.46.  komme  til  den  urette,  (jf.  u. 
Y.  ret  2.4  slutn.)  komme  til,  komme  ud  for 
en  person,  der  er  anderledes  (især:  stærkere, 

60  klogere),  end  man  havde  regnet  med.  Naar  man 
har  Mistillid  til  min  Redelighed,  saa  kom- 
mer man  til  den  Urette.  Ingen  skal  sige,  at 
jeg  har  forvansket  en  Skilling  af  de  Penge, 
der  var  mig  hetioeåe.  Hrz.IY215.   Karlene 


1461 


uret 


aretfærdig; 


1462 


.  .  vilde  føre  ham  ind  med  Magt;  men  der 
kom  de  til  den  urette,  for  han  smed  dem 
til  Jorden  som  et  Par  Y&ntei.  SvGrundtv. 
FÆ. II. 174.  jf.:  han  havde  med  den  Urette 
at  bestille :  jeg  var  belavet  paa  alle  Tilfælde. 
Tode.lX.63.  1.3)  som  adv.  Komme  uret  an. 
Leth.(1800).  *Gjetter  jeg  met?FGum.S. 
119.  den  Salme  .  .  som  Oehlenschlæger  har 
brugt  i  den  oprindelige  Slutningssang  af 
Aarets  Evangelium  .  .  uret  tillagt  Kingo,  i'o 
VilhAnd.Ldtt.II .234.  en  dansk  Kritiker  .  . 
har  ikke  uret  kaldt  ham  (o:  Froding)  Lyri- 
kens Shakespeare,  smsi. /Tf 542.  ||  forstaa 
(en  ell.  noget)  uret.  1.  (nu  l.br.)  i  al  alm.: 
misforstaa  (en,  noget).  D&H.  se  ogs.  II.  for- 
staa 2.2  slutn.  i  videre  anv.  (nu  næppe  br., 
jf.:  „TalesT^T." Levin.)  forsætlig  misforstaa  no- 
get; lade,  som  man  ikke  har  forstaaet;  ogs.: 
ikke  lade  sig  føre  bag  lyset;  gennemskue  (en); 
lugte  lunten,  en  fangen  Dansk  Major  .  . 
skulde  vise  Vey  .  .  men  Majoren  forstod 
Sagen  uret,  og  (flygtede).  CPRothe.MQ.II. 
468.  *skiøndt  han  alt  var  pærefuld,  saa 
vilde  I  Han  dog  i  Kieldren  efter  mere  Viin.  | 
Men  jeg  forstod  ham  uret,  og  jeg  greeb 
ham  I  Paa  ferske  GieTnmgeT.Oehl.XVI.178. 
Min  Kone  lod  spænde  for,  for  at  kjøre  i 
Theatret,  men  jeg  forstod  uret,  lod  Kudsken 
kjøre  hende  til  Onkels,  hvor  jeg  i  Porten 
modtog  hende  meget  venligt.  Zeum.  D&H.  zo 
2.  (nu  næppe  br.)  optage  noget  som  en  ufor- 
skammethed, krænkelse,  udfordring.  Narren 
forstod  uret,  og  meente,  at  han  blev  truet 
med  en  Ørefigen.' Anti- S pectator.  88.  Han 
vilde  række  Jomfru  Inge  den  ene  Arm  .  . 
Men  Jomfru  Inge  forstod  Uret:  hun  sagde 
ham  et  koldt  .  .  FaTvelIng.EM.III.63.  se 
ogs.  u.  II.  forstaa  2.2  slutn.  \\  tale  uret, 
(nu  næppe  br.)  sige  noget  urigtigt,  fejlagtigt. 
Dine  Gierninger  udviiser,  at  jeg  talede  ikke  4o 
UTet.Holb.HP.1.2.  Bekiænde  man  har  talt 
nTet.vAph.(1764). 

2)  (jf.  Y  ret  2;  nu  vist  kun  (1.  br.  i  rigs- 
spr.)  i  tilfælde,  der  kan  opfattes  som  1.  Uret 
(se  ndf.))  som  ikke  er  i  overensstemmelse 
med  billighed,  retfærdighed,  vedtægter,  moralbud 
olgn.;  ubillig;  uretfærdig;  ulovlig;  urig- 
tig i  moralsk,  religiøs  ell.  juridisk  henseende; 
om  ting:  ulovligt,  uretmæssigt  erhvervet.  Giører 
eder  Venner  ved  den  urette  Rigdom.  Lmc.  50 
16.9(OGuldb.).  der  er  Noget,  som  er  uret 
og  ondt,  og  det  Urette  bør  Mennesket  flye. 
Mynst.Betr.II.21.  *hans  (0:  guds)  Dom  er 
aldrig  uret,  hans  Vilje  aldrig  hlinå.  Ploug. I. 
234.  Uret  (falsk)  Maal  og  Vægt.MO.  den 
(det)  urette  mammon,  se  Mammon,  uret 
gods  har  ingen  trivelse,  se  Trivelse  1.3.  || 
som  adv.  (især  i  forb.  handle  uret^.  Ogsaa 
jeg  handler  sikkerlig  ofte  . .  urigtig,  stundum 
vel  uret,  og  ilde.  Rahb.Tilsk.1798.831.  *At  eo 
jeg  har  handlet  uret,  |  Det  har  jeg  ofte  bit- 
tert mig  hehreidet.  IIrz.Svh.135.  ||  i  tilfælde, 
der  nu  oftest  opfattes  som  hørende  til  I.  Uret ; 
dels  som  præd.  i  forb.    det   er  uret,   det 


er  ubilligt,  uretfærdigt  ell.  uforsvarligt.  MO.^ 
Det  er  uret  at  glemme  en  Velgiører.  FS'O. 
Hvor  det  er  Uret  af  Tine  at  gøre  mig  saa 
forskrækket.  jBan^.T.  257.  Feilb.  dels  (jf.  I. 
Uret  3^  i  forb.  gøre  uret  (i  noget),  handle 
uretfærdigt,  ubilligt,  uforsvarligt  ell.  (jf.  bet.  1) 
ukorrekt.  Deri  giør  han  Uret  imod  Drengen. 
JlfO.*  Nepos  gør  Uret  i  at  behandle  sine 
ophøjede  Emner  i  saa  jævnt  et  Sprog. 
BilleskovJ.R.I.134.  gøre  uret  (0:  snyde)  i 
kort.  Feilb. 

3)  i  forb.  med  urette  {glda.  met  vrætæ 
(Mand.52),  mæth  vrætte,  vrætta  (Brøndum- 
Nielsen.GG.III.132);  alm.  opfattet  som  hø- 
rende til  I.  Uret;  jf.  med  uret  u.  I.  Uret  1  ) 
uretfærdigt,  ubilligt,  ulovligt  ell.  (nu  næsten 
kun)  uden  føje,  grund,  berettigelse.  Med  Uret 
(eller  med  Urette)  beklage  vi  os  over  det, 
vi  have  forskyldt.  il/O.^  smukke  Landska- 
ber af  den  med  Urette  forglemte  Chauvin. 
KMads.  (Bogen  til  Frankrig.  (1920) .  22) .  Med 
Rette  eller  \jTette.VogelJørg.BO.'504. 

IT-retfærd,  en.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
-retfærdighed.  MCBruun.JSR.53.  ikke  bryde 
Staven  over  dem,  der  ere  ulykkelige  Red- 
skaber i  Løgns  og  i  Uretfærds  Haand.  Rahb. 
E.V.305.  t  -retf  ærdelis(eii),  adv.  (ænyd. 
d.  s.)  uretfærdigt,  vi  have  været  ugudelige, 
handlet  uretfærdeligen  (1871:  uretfærdigt^. 
Bar.2.12(Chr.VI).  hånd  (blev)  ihielslagen  .  . 
(effter  Dronning  Olympiæ  Tilskyndelse  .  . 
effterdi  Philippus  uretfærdeligen  hafde  for- 
skudt hende).  Holb.Intr.1. 23.  -retfærdige, 
adj.  [urBd'fBr'di,  ogs.  •uredif'Br'di]  adv.  -t 
ell.  d.s.  ell.  (t)  -en  (vAph.(i759).  Visd.14.28 
(Chr.VI:  uretfærdeligen^^.  (glda.  vrætf ær- 
dug)  I)  om  person:  som  ikke  overholder  lovens 
(bibl.:  guds)  bud;  som  gør  uret;  nu  især:  som 
ikke  yder  enhver,  hvad  der  tilkommer  ham; 
som  ikke  skifter  sol  og  vind  lige;  som  ikke  er 
uvildig.  Matth.5.45(se  m.  retfærdig  l.i^.  En 
dum,  lad,  gierrig,  eller  af  andre  Aarsager 
uretfærdig  Dommer.  J Sneed.IV28.  *jeg  be- 
kæmped  en  uretfærdig  Drot,  |  Som  vilde 
hærge  Landet  til  evig  Skam  og  Spot.Oe^iL 
XXXI.208.  du  skal  ikke  række  den  Ugude- 
lige Haanden  til  at  være  et  uretfærdigt 
(Chr.VI:  ubilligt;  Vidne. 2Mos.23.i.  2)  om 
forhold.  2.1)  (nu  kun  m.  overgang  til  bet.  2.2) 
i  al  alm.:  som  er  i  modstrid  med  lov  og  ret, 
det  juridisk  ell.  moralsk  rigtige,  (svenskerne 
havde)  midt  i  Freds-Tiid  uden  Aarsage  ofver- 
faldet  Kongen  og  Riget  med  en  u-retfærdig, 
u-forkyndet  og  u-lovmæssig  Feyde.  Slange. 
ChrlV.1337.  spec.  om  retssag:  Ingen  maa  sig 
dertil  (0:  som  prokuratorer)  lade  bruge,  uden 
de,  som  af  Borgemester  og  Raad  dertil  for- 
ordnis, og  af  dennem  be-eedigis:  At  de  i 
ingen  dennem  beviste  vrange  og  Uretfær- 
dige Sager  ville  lade  sig  bruge.  DL.l — 9 — 10. 
jeg  (0:  en  advokat)  har  aldrig  taget  nogen 
uretfærdig  Sag  an  min  Livs-Tid.  Holb. Bars. 
V5.  Nørreg.Privatr.V.267 .  MO.  \\  som  adv. 
Handle  nxetidiTdigen.vAph.(1764).   Hvorfor 


92" 


1463 


Uretfærdig^hed 


nrettelis 


1464 


du  (o:  herren)  og  plagede  dem,  som  levede 
uretfærdigen  (Chr.VI:  uretfærdelig^  i  deres 
Levnets  Uforstandighed.  Visd.12.23.  2.2)  som 
(i  sin  iedømmelse,  udmaaling)  ikke  svarer  til, 
hvad  man  med  rette  fortjener,  hvad  der  maa 
tilkomme  en  ved  en  uvildig  bedømmelse;  øgs. 
undertiden:  som  er  ubegrundet  ell.  uberettiget. 
Giver  nogen  Dommere  een  Uretfærdig  Dom 
\id.DL.l — 5 — 3.  Man  har  talt  meget  om, 
at  Poesien  forsoner  med  Livet  .  .  Poesien 
er  i  sin  Qvantiteren  uretfærdig  mod  Menne- 
skene. Kierk.  VI.  426.  Brandes.  TD.  25  (se  u. 
retfærdig  1.2^,  „Han  er  frivol,  ansvarsløs  og 
forfængelig."  .  .  „Det  er  den  uretfærdigste 
Forringelse  af  hans  Væsen."  i^ode.J^ilf. 63.  de, 
som  havde  talt  deres  Stads  og  Folks  (sag, 
led)  hastelig  en  uretfærdig  S  traf.  2MofcÅ;. 
4.48.  3)  (især  bibl.,  foræld.)  om  ting:  erhvervet 
paa  ulovlig,  uretmæssig  maade.  Forlad  dig 
ikke  paa  uretfærdigt  Gods;  thi  det  skal  ikke 
hjælpe  dig  paa  Hjemsøgelsens  D&g.Sir.S.lO. 
(jeg  maa)  være  glad  ved  at  jeg  er  skildt 
ved  de  u-retfærdige  Penge  (o:  vundet  i  proces 
ved  bestikkelse).  Holb.Abrac.III.2.  Om  . .  De- 
res Fader  havde  tilranet  sig  en  uretfærdig 
Formue,  vilde  De  ikke  give  den  tilbage? 
Gylb.(1849).lX.46.  den  (det)  uretfærdige 
mammon,  se  Mammon,  i  ordspr.  og  talem., 
se  u.  retfærdig  1.2  slutn.,  trives  2  og  S  slutn. 
-retfærdighed,  en.  flt.  -er.  {ænyd.  d.  s.) 

1)  (især  bibl.,  foræld.)  til  uretfærdig  ^1  og) 
2.1:  overtrædelse  af  love,  guds  bud  olgn.;  det 
at  øve  uret,  begaa  misgerninger;  og  s.:  hand- 
ling, hvorved  der  øves  uret;  misgerning,  er- 
holde Uretfærdigheds  Løn.  2  Pet.  2. 13.  alle 
Naader  og  Velgierninger  ophøre  ved  hans 
(o:  en  konges)  Død,  og  Uretfærdigheder 
forøges.  Holb.  Hh.  1. 184.  Undersaatterne  ud- 
sues,  og  Landet  opfyldes  med  Uretfærdig- 
hed, ublue  og  oftest  falske  Eeder  og  an- 
dre deraf  flydende  himmelraabende  Synder. 
Forordn.^'^ial735.  *(gud)  stilled  hen  sin  rige 
Fred  |  Og  Fryd  for  mine  Blikke,  |  Men  gjør 
jeg  Uretfærdighed,  [  Da  kjender  han  mig 
ikke.  MNSchmidth.  Bibelske  Sange.  (1839).  45. 

2)  til  uretfærdig  (1  og)  2.2;  ogs.:  uretfærdig 
(2.2)  handling.  Det  har  altid  forekommet 
mig  en  Uretfærdighed  mod  Lindberg.  ZierA;. 
VII.34.  Udøver  en  Valgbestyrelse  under  en 
Valghandling  forsætlig  Vold  eller  gør  sig 
skyldig  i  grov  Uretfærdighed,  straffes  et 
saadant  Forhold  med  Fængsel  (osv.).Lov 
(Till.)Nr.22*Uf>1903.§61.  Hvis  Lovene  i  et 
Land  bliver  brudt,  da  sker  der  Uretfærdig- 
hed; thi  Menneskenes  Love  er  jo  altid  offent- 
lige LøtteT.JakKnu.LF.13.  himmelraabende 
(SHeegaard.UT.290.  se  ogs.  u.  himmelraa- 
bende^  skrigende,  sort  uretfærdighed,  se 
IL  skrige  4.i,  IV  sort  10.3.  -retfærdig- 
Tis,  adv.  Cqp,  i.  br.)  uretfærdigt.  Der  er  her 
i  Reglen  ikke  Tale  om  bevidst  Brug  af 
anakolutiske  Former,  men  for  en  Nutids- 
læser vil  det  uretfærdigvis  ofte  tage  sig  ud 
8om  halvt  spøgefuldt.  UllaAlbeck.Da.  Stilistik. 


(1939). 163.  Lige  saa  ombejlet  og  fejret  hun 
(o:  en  skuespillerinde)  havde  været  i  sine 
umodne  Begynderaar,  lige  saa  ubemærket 
kom  uretfærdigvis  hendes  kunstneriske  Re- 
generation til  at  forme  sig.  Schyberg.  (Pol. 
^^U\1944.3.sp.6).  -retlig,  adj.  se  -rettelig. 
-retmæsisig,  adj.  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell. 
(t)  -en  (Slange.ChrlY.712.  vAph.(1759)). 
(ænyd.  d.  s.)   I)  (især  jur.)   om  ting  ell.  for- 

10  hold:  som  strider  mod  retsreglerne,  lov  og  ret 
ell.  (nu  næsten  kun)  de  en  tilkommende  rettig- 
heder; som  man  har  tiltaget  sig  uden  ret,  ad- 
komst. Donatisterne  foregave,  at  Cæciliani 
Vall  (o:  valg)  var  u-retmæssigt,  og  søgte  ved 
Keyseren  at  giøre  det  til  intet.  Holb.Kh.l85. 
Uretmæssig  Adkomst.  Nørreg.  Privatr.  II.  13. 
uretmæssig  Tilegnelse  af  noget.  D&H.  Lov 
om  Bestemmelser  mod  uretmæssig  Konkur- 
rence og  Y&rehetegnelse.  Lov Nr.98'*/ s  1924. 

20  saalænge  man  ikke  erkjendte  Uretmæssig- 
heden af  Slaveri  og  Slavehandel.  Hei&.Pros. 
X.351.  2)  (nu  1.  br.)  som  besidder  en  stilling, 
hvortil  han  ikke  har  adkomst,  ell.  et  hverv, 
hvortil  han  er  ubeføjet,  hans  Keiserlige  Maje- 
stet  har  fornummet,  at  Sverrig  udi  nogle 
Aar  af  dets  uretmæssige  Regent  er  bleven 
ilde  medh&nålet.  Holb.Dn.II.365.  Uretmæs- 
sig som  Dommer. vAph.(1759).  -retsin- 
dig, adj.  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.)  uærlig; 

30  uredelig;  uretfærdig.  VSO.  -retsindighed, 
en.  (nu  næppe  br.)  uærlighed;  uredelighed; 
uretfærdighed,  de  fornævntes  uretsindighed 
(1871:  Ubesindighed j  giør,  at  vor  gandske 
slægt  kommer  ikke  lidet  til  agters. 2Makk. 
14.8(ChrVl.).  man  (ser)  deri  et  stort  Beviis 
paa  Menneskens  .  .  Uretsindighed  i  deres 
Bomme. Eilsch.F. 190.  -retskaffen,  adj. 
(svarende  til  retskaffen  2;  nu  sj.).  HjælpeO. 
516.  D&H.  -retskaffenhed,  en.  (emb., 

40  1.  br.).  Naar  en  Tjenestemand  beskyldes  for 
Uretskaffenhed  i  Tjenestegerningen  .  .  kan 
det  paalægges  ham  at  fralægge  sig  Beskyld- 
ningen ved  Bom. LovNr.489^y 91919. §20.  Lov 
Nr.418^^/7l946.S67.  f -rette,  v.  v6s. -else 
(s.  d.).  (ænyd.  d.  s.  (Suhm.N Saml.I.71 ;  ogs. 
i  bet.:  hævne  ell.  udjævne  en  uret:  Lyschander. 
Slectebog.(  1622). 165.194.226),  glholl.  onrech- 
ten,  gøre  uret,  mht.  unrehten,  ;/.  mnt.  un- 
rechtigen;    sml.  forurette)  gøre   uret  imod; 

50  forurette.  3  mark  til  dend  urettede.CtY.i729. 
(Vider.  II 1. 304).  (de  skyldige  skal  straffes) 
paa  det  .  .  at  dend  ene  icke  dend  anden 
forderver  eller  uretter. Cit.l731.(smst.I.367). 
I.  -rettelig,  adj.  C-retUg.  Moth.U21.  VSO. 
se  ogs.  u.  bet.  1).  (glda.  (som  adv.)  wrætte- 
Ughe,  vreteligh  ( Brandt.  RD.  1 1. 119),  æda. 
(som  adv.)  urætælich,  urætlikæ,  oldn.  rirétt- 
ligr,  adj.,  tiréttliga,  adv.;  jf.  I.  rettelig;  nu 
sj.)  I)  som  adj.:  ulovlig;  ubillig;  urigtig;  ogs.: 

60  uretmæssig.  vAph.(1759).  Den  Forbrydelse, 
som  her  er  dømt  og  straffet,  er  Begj ærlighed 
efter  urettelig  Yinding.  Ploug.  (HPloug.CP. 
152).  hans  formeentlig  uretlige  Bom.PRas- 
mussen.BladeafmitLiv.(1862).27.  uxetlig  Svig. 


1466 


urette  lig 


Urfnsl 


1466 


D&H.  2)  som  adv.:  ubilligt,  uretfærdigt,  ube- 
rettiget, ubeføjet  ell.  urigtigt,  fejlagtigt,  med 
urette.  Ord,  som  hånd  u-rettelig  udgiver 
for  Brabantske  Stæders  "NeiYne.  LTid.1720. 
Nr.32.4.  ♦!  Os  urettelig  for  Gnierie  anklage. 
KomGrønneg.1.30.  med  Kæyserens  Søn  .  . 
var  uretteligen  gaaet  til  Yeik.  Slange.  Chr IV 
818.  enten  havde  Hr.  Capitainen  hørt  fejl, 
eller  og  havde  hans  Præst  lært  uretteligt  og 
forseet  sig.  Nordlyset.XI. (1829). 348.  flere  af  To 
(Sakses)  Konger  have  uretteligt  faaet  Konge- 
titel. Jo/is/Sieens^r.flZJ.iiO.  II.  -retteli}?, 
adj.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  II.  rettelig;  nu  sj.)  I) 
om  fejl,  misbrug  olgn.:  som  ikke  kan  afhjæl- 
pes, (op) rettes.  Moth.^U197.  at  Feyl,  hvis 
Fremvæxt  intet  hindrede,  hastig  naaede  en 
Haardhed  der  siden  gjorde  dem  urettelige. 
Ew.(1914).IV218.  Teksten  er  belemret  med 
talrige  delvis  urettelige  Fejl.  HBrix.HK.135. 
2)  om  person:  som  ikke  lader  sig  forbedre;  20 
uforbederlig.  Gud  .  .  søgte  at  rette  dem,  som 
han  forud  dog  vidste  i  Ev^hed  at  være 
\iiette\ige.Ruge.FT.185.  Et  Folk,  saa  for- 
dærvet som  det  .  .  i  Egypten,  var,  og  viiste 
sig  metteUgt.OGuldb.VH.I.108.  f  -ret- 
telse, en.  vbs.  til  -rette;  ogs.:  handling, 
hvorved  en  forurettes.  Moth.U21.  Cit.1729. 
(Vider. III. 315).  de  Danske  Underdaneres 
indgifne  Klagemaal  over  eendeel  Svenske, 
for  Gield  og  for  andre  U-rettelser.  »Sianpe.  30 
ChrlV.164.  o  -rettet,  part.  adj.  nu  især 
m.  h.  t.  opgave,  manuskript,  korrektur  olgn.: 
hvis  fejl  ikke  er  blevet  rettet.  Moth.^U197. 
(læreren)  forlod  endogså  Posten  nogle  Dage 
inden  Juleferien  var  begyndt,  efterladende 
sig  urettede  Stile.  Hjort.B. 1. 290.  Man  fandt 
mine  to  sidste  Foredrag  urettede  under  hans 
(0:  en  censors)  Kovedpnde.  Brandes.  X.  81. 
-retviis,  adj.  (glda.d.s.,  oWn.  liréttviss; 
gldgs.)  uretfærdig;  ubillig,  (han)  bør  for  sit  40 
utilbørlige,  uretvise  og  egenraadige  Forhold 
og  Opførsel  have  sit  Dommer-  og  Skriver- 
Embede  ioThTudt.Stampe.1.92.  da  tier  vi, 
til  Dom  er  fældet,  for  ikke  at  volde,  at  den 
bliver  uietwis.  PoU^/»1902.2.sp.8.  ||  om  per- 
son, de  Uretvise  og  Uretfærdige,  som  ikke 
ville  giøre  Het.DL.Fort.  Ing.VSt.102.  Allen. 
1.477.  II  hertil  Uretvished.  Moth.U21.  i  flt.: 
(prokuratorerne  skal  love)  Ingen  Uretvis- 
heder  i  Rettergang  .  .  videndis  drive.  DL.  50 
1—9—10. 

Ur-evanc^eliam,  et.  (teol.)  et  oprin- 
deligt (paa  hebraisk  affattet)  evangelium,  der 
if.  en  hypotese  har  dannet  grundlag  for  Mat- 
thæus, Marcus  og  Lukafs  evangelier.  Grundtv. 
Verdens-Krøniken.(  1817). 636.  KirkeLeks.IV 
467. 

Ure-værk,  et.  se  Urværk. 

Xlr-f ader,  en.  (efter  <j/.  urvater;  jf. -ane, 
-moder;  1.  br.)  mandlig  person,  fra  hvem  eo 
en  slægt  ell.  (især)  et  folk  ell.  hele  menneske- 
slægten nedstammer;  stamfader  (i  urgammel 
tid);  ogs,  (i  flt.)  m.  mere  ubestemt  bet.:  for- 
fædre, vi  kunde  kalde  den  (o:  en  „nytaars- 


gave'^)  Prometheus,  thi  enhver  Philosoph 
og  Digter  triner  i  sin  Urfaders  Fodspor  og 
river  Ilden  ned  fra  Himlen.  OehLBr.  1. 119. 
Veroneserne  sad  paa  Amphitheatrets  Steen- 
bænke, hvor  deres  Urfædre  havde  siddet. 
EC  And.  S  S. 1 1. 327.  *Her  er  Aaen  og  Dalen, 
hvor  vore  Urfædre  tog  L&nd. JVJens.Di.72. 
-fikke,  en.  [VII]  (nu  kun  dial.)  d.  s.  s. 
-lomme.  VSO.VII.406.  TomSmidth.Finmark. 
(1923).14.  Feilb.  UfF.  -f  je(de)r,  en.  [VII] 
fjeder  (1.3)  i  et  ur.  vAph.(1759).  TelefB.1947. 
sp.9361.  II  hertil  (fagl.)  Urfje(de)r-blik  (en 
særlig  slags  blik  til  fremstilling  af  urfjedre. 
VareL.^I.132),  -ranke  (bot.,  om  en  slags 
tynde,  spiralrullede  elastiske  organer  (en  art 
klatretraade)  hos  visse  lianer.  Warm.Bot.120). 
-fjern,  adj.  (jf.  ty.  urfern;  1.  br.)  i  forb. 
som  urfjern  tid,  urgammel  tid;  urtid.  *Fra 
urfjærn  Tid  er  det  sagt,  |  fra  Fædre  til  Søn- 
nerne bragt,  I  at  Thursekvinder  trende  |  har 
Skæbnens  Traade  ihænde.Gjel.Br.81.  Disse 
utallige  smaa  .  .  Korn  af  Kvarts  og  Gra- 
nit .  .  har  i  urfjerne  Tider  været  Dele 
af  Skandinaviens  faste  Fjeld.  BøvP.AD.119. 
-fjæld,  et.  (jf.  <2/.  urf els(en) ;  geol.)  grund- 
fjæld;  urbjerg.  Imod  Øst  bestaar  (Grønland) 
af  Urfjæld,  især  Gnejs.  iV^a^urens ¥1922.245. 
-folk,  et.  (ty.  urvolk;  især  etnogr.,  hist.) 
primitivt  folk,  naturfolk,  hvorfra  andre  folk 
nedstammer,  ell.  oprindelig  befolkning  i  et 
land  ell.  i  verden.  See,  jeg  (0:  gud)  fører  over 
Eder  .  .  et  Folk  langveis  fra  .  .  et  Klippe- 
Folk  er  det,  det  er  et  Ur- Folk.  Jer.  5. 2 5 
(Lindberg).  Urfolkets  Efterkommere  (i  Ame- 
rika) svinde  mere  og  mere  sammen.  jBZicA. 
(1920). XXV  1. 204.  Urfolket  førtes  til  Skille- 
vejen mellem  Kulden  og  Skoven.  JF  Jens. 
Br.l2.  II  (sj.)  om  folk,  der  fra  arilds  tid  har 
bevaret  sine  karaktertræk,  gode  egenskaber, 
holdt  sig  fri  for  indblanding  af  fremmed  blod 
osv.  (Fichte)  sagde,  at  kun  det  Folk,  som 
var  et  Urfolk  og  forstod  sin  egen  Aands 
Dybder  .  .  kunde  være  int.Brandes.IV455. 
-form,  en.  (ty.  urform;  jf.  Grundform; 
fagl.)  ældste,  oprindeligste  form  (hvoraf  en 
anden  (andre)  er  udviklet,  opstaaet).  Frits 
JiXrg.  nr.l3.  Monrad.  (NytDMdskr.III.  231). 
Goethe  .  .  opdagede  Hemmeligheden  ved 
Planternes  Metamorfose  (en  og  samme  Ur- 
form i  alle  Plantens  Dele). Brandes.VI.144. 
(„Bjarkemaal")  er  storslaaet  i  sin  Kompo- 
sition, et  Drama  i  Urform.  OFms.Li7i.24. 
(sprogv.)  om  ords  historiske,  etymologiske 
grundform:  AOlr.DH.II.255.  VBrøndal.Sub- 
strater.(1917).170.  -frisk,  adj.  (<«/.  urfrisch; 
1.  br.)  frisk  som  i  urtiden;  som  har  bevaret 
sin  oprindelige  (natur)friskhed,  uberørthed, 
her  var  .  .  en  solfyldt,  skær  og  urfrisk  Luft. 
MCohn.VH.16.  et  Barn  med  urfriske  Øjne. 
JVJens.LB.17.  Digteren  (har)  i  Kraft  af 
sin  Fantasis  Urfriskhed  rykket  Læseren 
tilbage  til  den  Tid,  da  Natursynene  i  fuld 
Nyhed  formede  sig  til  Myter. Brandes.V466. 
-fagl,  en.  (om  1.  led  se  u.  -hane ;  ;'/.  Aar- 


1467 


arfødt 


Urhjeai 


1468 


fugl  1)  "^  hønsefugl  af  slægten  Tetrao;  især 
om  arten  Tetrao  tetrix.  Blich.(1920).XVI.149. 
Kjærbøll.410.  Urfuglen  forekommer  i  største 
Delen  af  Europa.  BøvP. /.  366.  OrnitholFT. 
1.8.  jf.  Rypeurfugl  u.  Rype-  i  ssgr.  \\  hertil 
Urfugle-han,  -hun,  -Jagt,  -slægt,  -steg 
(NBlich.VP.97)  ofl.  \  -født,  par«,  adj. 
født  i  urtiden.  *Da  den  urfødte  Mand  havde 
hvælvet  sin  Hytte,  [  stod  du  (o:  Karlsvog- 
nen)  lysende  højt  for  hans  skinddækte  Dør. 
Aakj.RS.55.  -gammel,  adj.  {ænyd.  u(h)r- 
gammel ;  efter  ty.  uralt,  jf.  oeng.  oreald)  som 
hører  til  ell.  stammer  fra  ældgammel  tid  (ofte 
spec.:  de  ældste,  forhistoriske  tider,  et  tid- 
ligt stadium  i  menneskehedens  historie);  ogs. 
undertiden  om  person:  som  har  levet  i  mange 
aar;  ældgammel,  det  uhrgamle  Ordsprog. 
Nysted.Rhetor.3.  urgamle  Skove,  hvor  den 
vilde  Ranke  snoer  sig  fra  Træ  til  Træ. 
EC  And.  S  S. IV.  124.  de  urgamle,  pelasgiske 
Gravkamre,  hvælvede  Huler,  der  vare  ud- 
hugne  i  den  haarde  'K[v^T^e.Drachm.KK.182. 
en  urgammel  af gaaet  General.  JVJens.RF.42. 

G)  urgere,  v.  [ur'geJra]  -ede  ell.  (nu 
næppe  ir.)  -te.  vbs.  -ing  (HjælpeO.632. 
S&B.).  {ty.  urgieren,  lat.  urgere)  søge  at 
fremme,  fremskynde,  faa  gennemført 
ell.  (nu  især)  lægge  (særlig)  vægt  paa, 
holde  fast  ved,  hævde;  ogs.:  gøre  for  stærkt 
gældende;  presse  (II.4.3).  Moth.Conv.U24.  da 
Erke-Bispen  satt  en  Adels-Frue  udi  Kirkens- 
Band  .  .  urgerede  han  (o:  kongen)  paa  nye 
(Holb.DH.^:  drev  han  paa  nye  paaj,  at  Erke- 
Bispen  skulde  svare  til  de  ovenanførdte 
BeskylånmgeT.Holb.DH.1.332.  Stricte  taget 
kommer  man  nemlig  til  at  urgere  det  Mod- 
satte af  det  man  egentlig  vilde.  Kierk.1. 36. 
Naar  jeg  .  .  i  det  Foregaaende  har  brugt  .  . 
det  Udtryk  Stadium,  saa  maa  det  ikke 
urgeres,  som  om  hvert  enkelt  existerede 
selvstændigt.  sms<.56.  Jeg  følte  mig  i  Mod- 
sætningsforhold til  Italien,  jeg  urgerede  min 
'Noidiskhed.  Jørg.Liv.III.170.  i  /or&.m.  paa: 
Nu  begynte  den  Tribunus  M.  Livius  Drusus 
at  urgere  paa  den  Lov,  kaldet  Lex  Civitatis. 
Holb.Intr.1.85.  Det  er  naturligvis  pinligt  for 
mig  at  skulle  være  den,  som  urgerer  paa,  at 
hun  er  sindssjg.GyrLemche.BD.81. 

ur-germansk,  adj.  (nu  næppe  br. 
-germanisk.  EJ essen.EtymO.3) .  {ty.  urger- 
manisch)  I)  (sj.)  i  al  alm.:  som  er  af  gammel 
(primitiv)  germansk  oprindelse  ell.  karakter; 
gammelgermansk.  (Goethe)  som  Repræsentant 
for  urgermansk  konservativ  Aa.nd.  Nathans. 
GB.291.  2)  (hist.  ell.  sprogv.)  som  hører  til 
det  oldtidsfolk,  hvoraf  de  germanske  folk  er 
opstaaet,  ell.  til  det  oldgermanske  fællessprog, 
hvoraf  de  germanske  sprog  (nordisk,  gotisk, 
tysk,  engelsk  osv.)  har  udviklet  sig  (jf.  u.  ger- 
mansk 1);  ofte  substantivisk,  om  dette  sprog. 
et  urgermansk  (person)nsivn.AOlr.DH.I.138. 
den  Norm,  som  fulgtes  fx  af  den  urgerman- 
ske eller  urindoeuropæiske  Nation.  VBrøndal. 
Substrater. (1917). 204.  Brøndum-Nielsen.  G  G. 


1.95.  -glas,  et.  [VII]  glas,  der  dækker  ur- 
skiven; ogs.  undertiden  om  glasklokke,  der 
sættes  over  taffelure  olgn.  vAph.(1759).  Jørg. 
Liv.I.141.  GJ  -grund,  en.  (ty.  urgrund) 
I)  (l.br.)  den  oprindelige,  fra  urtiden  stam- 
mende grund  (i  jorden),  ell.  grund,  der  hen- 
ligger i  urtilstand.  Huset  .  .  laa  som  et  Smil 
midt  i  en  Urgrunds  0de.CFMortens.RW.43. 
Han  havde   først   været   der   med   Rydde- 

10  hakken,  for  det  var  ligefrem  Urgrund. 
Elkjær. RK.45.  jf.:  *Se,  hvor  Kilden  springer 
.  .  hør,  I  hvor  frisk  den  klinger,  |  Skovens 
Urgrunds-Elv.  Drac/im.(r(r.i54.  2)  det  dybest- 
liggende,  oprindelige  lag  ell.  væsen  ell.  det 
oprindeligste  grundlag;  oftest  om  den  dybeste 
grund  (1.4.6)  i  et  menneskes  væsen,  karakter. 
At  der  nu  i  Ironikeren  .  .  er  en  Urgrund,  et 
Valuta,  det  er  udisputeerligt.  Xierfc.Z///. 
146.  *lær  mig  at  finde  mig  selv  i  min  indre 

20  hellige  JJrgTnnd.Eaalund.F.42.  (da)  havde 
Tilværelsens  Urgrund  afdækket  sig  for  ham. 
Pont.LP.I.173.  -hane,  en.  (tidligere  ogs. 
skrevet  Or-,  se  ndf.)  (glda.  wrhanæ ;  fra  mnt. 
urhane  (nht.  auerhahn^;  1.  led  er  en  sideform 
til  (en  omdannelse  af)  Aar-  (i  Aar-fugl, 
-hane,  -høne,  -kok  (s.  d.),  ænyd.  aar-fugl, 
-hane,  -kok,  jf.  ældre  sv.  orhane,  mnt.  orhan, 
oht.  or(re)huon,  urhøne,  oeng.  worhanaj,  der 
svarer  til  I.  Orre  ||  skriftformen  orhane  f'Ohr- 

30  ha.neT.Pflug.DP.19.  OTha.ne.  Blich.(1920).I. 
198.XVI.149)  hører  snarest  til  formen  Aar- 
hane  ||  jf.  -kok.  Skovhane  samt  u.  Konsi- 
storialraad)  \.  urfuglens  han;  ogs.  under- 
tiden i  al  alm.  om  urfugl,  (den  norske  by 
Hammers)  Vaaben  var  en  Urhane  med  ud- 
slagne YingeT.Holb.DH.il. 351.  EPont.Atlas. 
1.626.  DanmFauna.  XXIII.  220.  se  ogs.  u. 
I.  Spil  8.2,  III.  spille  9.3.  j|  (æstet.)  spøg. 
betegnelse  for  deltagerne  i  den  litterære  strid 

40  om  ordet  Urkraft  (s.  d.).  NMPet.Afh.I.231. 
•hest,  en.  (om  1.  led  se  u.  -hingst;  vet. 
ell.  dial.)  d.  s.  s.  -hingst.  Feilb.  DF.I.52. 
-hingst,  en.  (fra  <?/.  urhengst ;  ligesom  ty. 
urbår,  kastreret  orne  (galt),  urfel,  kastreret 
vædder  (bede),  dannet  efter  oht.  urfur,  ka- 
streret dyr,  til  erfuren,  kastrere,  til  er-  (se 
er-,  præfiks)  og  oht.  furen,  oeng.  fyran,  ka- 
strere; jf.  -hest;  vet.  ell.  dial.)  hingst,  hvis 
testikler    begge    findes    tilbageholdt    i    bughu- 

50  len  ell.  lyskekanalen.  MøllH.Vl.l46.  HGold- 
schmidt.HestensYdre.^(1922).77.  \\  ogs.  (især 
dial.):  hingst,  hvis  ene  testikel  er  tilbageholdt 
ell.  fjernet  (ved  operation);  klaphingst.  Viborg. 
HY.91.  Feilb.  Husdyr sygdomme.(  1941). 599. 
•historie,  en.  (hist.)  ældste  historie;  især: 
historie,  der  behandler  et  folks,  menneske- 
slægtens ældste  stadium,  i  urtiden.  Ogsaa  i 
Karakterdannelsen  gaar  Shelley  tilbage  til 
Slægtens  Urhistorie.  Personerne  bliver  halvt 

60  mytiske  Personligheder.  JSrondes.Y  452.  den 
babyloniske  „mythologiske"  Verdensansku- 
else, der  lever  i  det  Gamle  Testamen- 
tes Urhistorie.  ThAMiill.Palæstina.(1912).57. 
-hjem,  et.  (især  hist.)  ældste,  oprindelige 


1469 


Urhos 


uridderlig 


1470 


hjemsted  (især  i  urtiden).  SophMull.VO.277. 
Ariernes  Uihiem.  JV Jens. H.22.  Andre  er  til- 
bøjelige til  at  betragte  Mellemasien  som 
Hvedens  VThieva.  NaturensY1918.410.  -hiis, 
et.  [VII]  (jf.  -kasse  samt  Hus  13,  Klokke- 
hus 2;  l.lr.  i  rigsspr.).  vAph.(1759).  (urene 
var)  forsynede  med  Foderaler  eller  Uhrhuse, 
som  de  kaldtes,  af  en  daarlig  Beskaffenhed. 
BornhHaandvEr.123.  et  Urhus  til  et  Lomme- 
ur, udført  i  borgerlig  Louis  XVI  Stil  i  malet 
Træskærerarbejde. FortNut.VlI.199.  -hvir- 
Tel,  en.  (ty.  urwirbel;  anat.)  hver  af  de 
smaa  terning  formede  legemer  (ur  segmenter), 
der  hos  fosteret  ligger  paa  legge  sider  af 
den  bruskagtige  streng  (chorda),  og  hvoraf  if. 
en  ældre  antagelse  hvirvlerne  udviklede  sig. 
Landbo. 1 1. 249.  \\  hertil  UrhYiryel-plade  (jf. 
Eygplade/  Panum.635.  -høne,  en.  (om 
1.  led  se  u.  -hane;  jf.  Aarhøne,  Skovhøne) 
\  urfuglens  hun;  ogs.  undertiden  om  ur- 
fugl i  al  olm.  Moth.U66.  Blich.(1920J.XVI. 
171.  Kjærbøll.410.  DanmFauna.XXIII.220. 
•høns,  pi.  (ænyd.  d.  s.;  om  1.  led  se  u. 
-hane ;  jf.  Aar-,  Skovhøns)  V  urfugle.  LTid. 
1727.638.  Blich.(  1920).  XV  1.162.  Kjærbøll. 
410.  vi  døer  væk  .  .  ligesom  Urhønsene. 
Baud.H.389. 

Urian,  propr.  (1.  br.  en.  Moth.  TJ67.  den 
Urian.  S&B.)  ['u'riian]  flt.  (sj.)  -'er  [-lan'ar] 
("begge  Hr.  Urianerne.  PAHeib.Sk.lI.26). 
(sj.,  i  omdannet  form  Urias.  hva'  gør  saa 
Mester  Vixidi^J 'Wied.Silh.41).  (ænyd.  her 
Urian  om  sølle,  enfoldig  person;  fra  ældre 
ty.  (herr)  Urian  (1591  som  navn  paa  en 
hofnar,  se  ArchivfurSåchsischeGeschichte.X. 
(1872). 223),  der  vistnok  gaar  tilbage  til  nav- 
net paa  en  slyngelagtig  person  Ur  jans  i  Wol- 
fram von  Eschenbachs  „ParzivaV  (ca.  1208), 
se  Korrespondemblatt  fUr  niederdeutsche  Sprach- 
forschung.XXlV(1903).27  og  FestskrKrist. 
159ff.;  nu  i  rigsspr.  gldgs.,  1.  br.)  især  i  forb. 
hr.,  mester  ell.  monsieur  Urian,  brugt 
som  nedsæt,  personbetegnelse,  om  slyngel, 
taabe  olgn.  ell.  (især)  som  (oftest  spøg.  ell. 
respektløs)  betegnelse  for  en  person,  som  talen 
er  om,  og  som  man  ikke  vil  ell.  kan  betegne 
nærmere:  fyren;  kalorius.  Urian  .  .  kal- 
des en  stor  sksdk. Moth.U67.  Saa  er  jeg 
ikke  heller  sindet,  at  tage  imod  saadane 
stræger  og  stikke  dem  i  min  Lomme,  og 
lade  min  Hr.  Urian  have  fremdeeles  sin 
gang  der  hos  Hende. KomGrønneg.II.121. 
♦Ved  samme  Tid  en  sort  Krabat  (o:  en  stu- 
derende) .  .  I  Kom,  henrykt  i  Qvintilian,  ( 
og  rendte  paa  Herr  Urian  (o:  den  hængte 
tyv).Bagges.I.175.  han  tog  Mester  Urian  i 
Brystet  og  satte  ham  baglænds  ud  igjen- 
nem  hele  Brasddey æggen.  V Kor fitsen.GM. 28. 
hvem  tror  De  saa  han  ser?  Monsieur  Urian, 
Kontoristen!  Og  hvem  tror  De  der  var 
med  ham?  Tøsen  fra  Systnenl R Schmidt. 
MD.73.  vi  maa  jo  have  en  Dag  berammet 
til  Brylluppet,  det  første  Hr.  Urian  (o:  sviger- 
sønnen)   atter  gæster  vort   Hus  (da  datte- 


ren skal  have  et  barn).JakKnu.GS.75.  Kalk. 
IV686  (Sejerø).  UfF.  ||  spec.  om  djævelen. 
er  Mester  Urian  til,  maa  han  naturligviis 
have  hjemme  her  blandt  Tydskerne  (o:  paa 
Bloksbjerg).  Ing.EF.XlII.95.  PalM.(1909). 
111.191.  8Heegaard.UT.341.  ||  om  dyr  (ell. 
ting.  PHans.KK.55).  de  (tog)  min  gode  Hr. 
Urian  (o:  ræven)  ved  Nacken  .  .  og  leegte 
Himelsspret    med    ham.  Phønixb.  FM.  1726. 

10  Nr.3.6.  om  Vinteren  .  .  skulde  man  synes, 
det  maatte  knibe  for  Mester  Urian  (o:  po- 
larræven). BøvP.I.lll.  UfF. 

Urias-,  i  ssgr.  ['uJri(|)as-]  (m.  hentydning 
til  beretningen  i  2Sam.ll,  hvor  David  for  at 
komme  i  besiddelse  af  Bathseba  (Batsheba), 
Urias' s  hustru,  sender  Urias  med  et  brev  til 
feltherren  Joab  med  paabud  om  at  anbringe 
Urias  paa  en  saa  udsat  post  i  kampen,  at 
døden  er  ham  vis)  -breT,  et.  (ænyd.  Hånd 

20  bær  Uriæ  breve  (PSyv.1.53),  At  bære  Urias 
brev  (smst.379),  sv.  Uria-,  Uriebrev,  ty. 
Uriasbrief ;  CP,  nu  1.  br.)  brev  af  lignende 
art,  som  det  Urias  medførte;  brev,  der  volder 
overbringeren  ulykke,  at  bære  Uries  breve. 
Moth.  U68.  Kongen  befalede,  at  fandtes 
Regnskabet  ikke  i  Orden,  skulde  Slots- 
høvedsmanden  gaa  frem  med  Lovens  Streng- 
hed imod  Skriveren.  Med  dette  Uriasbrev 
sendtes  (skriveren)  tilbage  til  Slottet.  CPoi 

30  M.O.305.  Bellerofontes  blev  sendt  til  Ly- 
kien  med  et  Uriasbrev,  en  sammenfoldet 
Tavle,  hvori  der  stod  uhyggelige  døds- 
voldende  Tegn.  NMøll.VLitt. 1. 273.  -post, 
en.  plads,  post  som  den,  Urias  blev  stillet 
paa;  post,  hvor  man  er  udsat  for  ulykker  ell. 
(nu  især)  ubehageligheder,  kritik  olgn.;  ud- 
sat post;  ofte  i  forb.  stille,  sætte  paa  en 
Uriaspost.  Meyer.^  Blomsten  af  vor  Em- 
bedsstand tager  ikke  mod  de  Uriasposter. 

40  Slesvigerne  faar  kun  det  andet  eller  tredje 
Bryg  af  Embedskaffekjedlen./Scftand.FYiS. 
(han  blev  sendt)  til  Tunis,  til  Grænseegne, 
hvor  der  kæmpedes  (med)  en  saa  ringe 
Eskorte,  at  den  i  Nordafrika  kommande- 
rende General  protesterede  imod  at  stille 
en  fransk  Officer  paa  en  saadan  Uriaspost. 
Brandes.  N  G. 190.  (han)  havde  faaet  den 
Uriaspost  at  staa  juridisk  Skildvagt  for  den 
Estrupske    ?o\itik.EHenrichs.MF.I.259.   At 

50  være  eneste  Barn,  det  er  og  bliver  nu 
en  Uii&spost.AHenningsen.BM.17.  \\  (jæg.). 
Uriaspost,  gængs  Betegnelse  for  en  daarlig 
Post  paa  K\di^\agt.DJagtleks.l346. 

n-ridderlig,  adj.  [u'riQ'arli,  ogs.  'uirib'- 
arli]  (til  ridderlig  1;  især  m).  ligesaa  urid- 
derligt, som  om  man  i  en  Kaarde-Duel  vilde 
iføre  sig  selv  Visir  og  Harnisk,  medens  Mod- 
standeren var  ubedækket.  £fei6.Pros.F/.277. 
*(jeg)  voved'  ei  at  krænke  |  Min  Dames  høie 

60  Skjønhed  med  uridderlig  Begjær.jffr3.I>./.23. 
medens  Kongens  (o:  Frederuc  VIP  s)  Privat- 
liv saaledes  blev  nogenlunde  respekteret, 
var  Folkestemningen  uridderlig  nok  til  at 
.   .    angribe    Grevinden.  Villads  Christensen. 


1471 


urigtig: 


Urigtig^hed 


1472 


København  1840-57.  (1912).  485.  Satire  over 
det  selskabelige  og  kirkelige  Hykleri,  det 
politiske  Vindmageri,  Uridderligheden. 
Brandes.VI.241. 

urig^tig,  adj.  ['uiregdi,  ogs.  (især  i  bet. 
1)  u'regdi]  adv.  -t  ell.  d.s.  ell.  (f)  -en  (Moth. 
U21.  Slange.  ChrlY  891).  (ænyd.  d.  s.,  mnt. 
unrichtich) 

1)  som  ikke  er  den  (det)  tilsigtede, 
ønskede,  rette;  forkert;  gal.  Man  bør  al- 
drig forsømme  denne  Undersøgelse,  tlii  ellers 
risquerer  man  let  at  udtrække  en  urig- 
tig Tmd.Chir.(1845).II.103.  urigtig  Nøgle. 
S&B.  jeg  fik  urigtigt  (telefon) nummer  j 

2)  som  ikke  er  i  den  behørige,  rette 
orden.  Feilb.  i  rigsspr.  især:  som  ikke  er 
af  ell.  viser  den  rette  sum,  vægt,  stør- 
relse olgn.  Urigtigt  'M.&sA.vAph.(1764).  Urig- 
tig Vegt.  smst.  urigtigt  regnskab  j  ||  om 
tid(s-maaler).  passe  Tiden  efter  Stadens 
Klokker,  hvor  u-rigtige  (nu:  urigtigt j  de 
end  ga,a.e.Holb.Ep.IV68.  et  Uhrværk,  som 
gaaer  urigtig. Skuesp.Y 432.  Cit.ca.l830.(Vi- 
der.II.379)  (se  u.  uefterrettelig  1).  Paa  en 
urigtig  Tid.ilfO.  dette  Uhr  gaar  urigtigt 
(bedre:  ikke  rigtigt). -S <fejB. 

3)  ikke  i  overensstemmelse  med  de 
faktiske  forhold  (virkeligheden,  sandheden)  ; 
ogs.:  som  ikke  er  hvad  det  foregiver  at  være; 
falsk;  uægte,  de  Samlere,  hvis  Skrifter 
urigtigen  gaae  under  D.  Harris  Navn.LTid. 
1748.643.  At  mange  Certificatzer  vare  tvifl- 
agtige,  nogle  ogsaa  slet  u-rigtige,  var  beviist. 
Slange.ChrIV.1188.  urigtige  Fordringer  paa 
Boet  gjøres  gældende.  Lou "/»iS(56.^260.  urig- 
tige Varebetegnelser.  Lov.  iVr.rO^VilSSr.  Fi- 
guren (o:  paa  et  maleri)  er  usandsynlig  i  sin 
Vending  ogsaa  af  den  Grund,  at  Armene, 
navnlig  den  højre  i  Billedet,  er  urigtige. 
Wanscher.R.30.  Den,  som  .  .  i  Læge-,  Tand- 
læge-, Jordemoder-  eller  Dyrlægeattest  af- 
giver urigtig  ETklBSTing.LovNr.l26^*U1930. 
§175,1.  Køb  af  en  Ting  i  den  urigtige  For- 
mening, at  den  kan  bruges  til  et  bestemt 
Formaal  („urigtige  Forudsætninger").  ForrO. 
211.  II  (delvis  til  bet.  å.i)  m.  h.  t.  sprogrigtig- 
hed, hvem  præker  i  dag?  for  hvo  præker  i 
dag?  .  .  er  ligesaa  u-rigtigt  talt,  som  om 
nogen  vilde  sige  paa  Latin:  qvem  scripsit 
hoc?  NvHaven.0rth.16.  Et  urigtigt  Udtryk. 
MO.  Fastsættelse  af  Skel  imellem  det  rigtige 
og  det  urigtige  (det  som  er  i  almindelig  Brug 
hos  de  skrivevante,  og  det  som  ikke  er  det). 
ERehling.SkriftligForm.(1948).vii. 

4)  ikke  i  overensstemmelse  med  nor- 
mer, vedtægter,  skik  og  brug,  god  moral 
osv.  4.1)  især  om  handlemaade,  adfærd:  ubillig; 
uredelig;  nu  især:  som  strider  mod  moralens 
bud,  takt  og  tone,  korrekt  optræden  olgn. 
Lærerne  .  .  klagede,  at  de  blefve  u-rigtigen 
betalte,  og  hafde  meget  tilgode  af  deres  Be- 
soldmng.Slange.ChrIY891.  Rahb.Tilsk.1798. 
831  (se  u.  II.  uret  2).  Hendes  urigtige  Op- 
førsel,   hvilken   hun   godt  forstod    .  .    ry- 


stede hende  med  FoTiæråehe.HCAnd.SS.V 
71.  bære  sig  urigtig  ad.  MO.  det  vilde  være 
urigtig  af  mig,  at  — .Ludv.  4.2)  (nu  næppe 
br.)  om  person.  \\  upaalidelig  (i  pengesager). 
nu  er  jeg  ret  fornøjet  i  mit  Sind,  thi  jeg  har 
faaet  mine  Penge  af  en  urigtig  Mands  Hæn- 
der i  en  andens,  som  jeg  ikke  med  besvær- 
lighed skal  kræve  Renterne  ai.Holl.llJ. 
IY6.  II  hvis  tænkemaade,  opfattelse  strider  mod 
10  det  vedtagne  ell.  (jf.  bet.  3j  som  sandhed  be- 
tragtede. Maatte  ikke  Gregorius  XII,  Jo- 
hannes XXIV  og  Benedictus  XIII,  paa  det 
Costnitziske  Mode,  af  Martino  V,  som  ey 
var  bedre  end  de,  afsettes,  og  erklæres  for 
urigtige.  EP  ont.Men.1 1 1. 47.  \\  som  ikke  er 
ved  sin  fulde  forstand;  tosset.  Urigtig  i  Ho- 
yedet.vAph.(1764).  \\  f  syg;  smittefarlig,  en 
skaansk  Mandsperson,  som  jeg  .  .  lod  for- 
vise Amtet  af  samme  Aarsag,  at  han  var 
20  mistænkt  for  at  være  urigtig.  Cit.1750. 
(CChrist.H.125). 

IJrigtig-hed,  en.  flt.  -er.iænyd.  •wric(h)- 
tighed)  det  at  være  urigtig;  især  i  flg.  anv. : 
I)  svarende  til  urigtig  2.  Er  vel  i  Almin- 
delighed ej  fundet  stor  Urigtighed  (o:  hos 
bagerne  m.  h.  t.  brødets  vægt),  men  stor  nok 
hos  endel  forat  meritere  Tilrettesæt.  Cit.1705. 
(KbhDipl.Y793).  regnskabets  urigtighed  I 
II  (nu  næppe  br.)  uorden,  kludder  i  noget. 
30  „Jeg  veed  jo,  at  der  er  giort  offentlig  For- 
lovelse imellem  os?"  —  „Det  er  rigtig  nok, 
men  der  er  kommen  nogen  Urigtighed  i  den 
Sag  siden."  Holb.Er.III. 6.  een  eller  anden 
af  de  vigtigste  Parter  (af  et  statsmaskineri) 
kommer  i  Urigtighed  og  bliver  u-brugelig. 
Spectator.90.  om  uorden  i  legemsfunktioner: 
om  de  Sygdomme,  som  reyse  sig  af  .  .  Ind- 
voldenes Urigtighed  og  Sy&ghed.  LTid.1744. 
284.  Saa  skader  og  denne  Urt  (o:  bukkeblad) 
40  svangre  Personer  naar  den  for  meget  bruges 
.  .  saasom  den  da  let  kan  foraarsage  en 
Ekkelhed  og  befordre  Urigtighed  (o:  abort). 
Garboe.LH.38.  2)  svarende  til  urigtig  3;  ogs. 
mere  konkr.,  om  usandhed,  løgn  ell.  (nu  især) 
fejl,  fejltagelse,  (kongen)  igiendref  og  over- 
beviiste  dem  de  U- rigtigheder,  hvormed 
.  .  deres  Undskyldning  var  oipfyldt.  Slange. 
ChrlV.700.  (inddelingens)  Rigtighed  eller 
Urigtighed. Heib.Pros.V III. 388.  Som  sæd- 
so  vanligt  fortalte  Bladene  de  skammeligste 
Urigtigheder  om  VriYd>tior\io\d.Hjort.NBl.87. 
(være)  uvidende  om  Betegnelsens  Urigtig- 
hed. Lou  iVr.7(?'"/4i597.^4.  fremkomme  med 
positive  Urigtigheder. Z)ÆH.  ||  m.h.t.  sprog- 
rigtighed; ogs.:  sprogfejl,  accenter  i  Dansken 
kan  rætte  de  fleste  af  de  urigtigheder  i 
vor  skrivning,  om  hvilke  der  mest  trættes. 
Høysg.2Pr.ll.  3)  (nu  næppe  br.)  svarende 
til  urigtig  4:  ubillig  ell.  utilbørlig  ell.  uredelig 
60  opførsel,  handling;  ogs.:  det  at  være  uredelig, 
uærlig,  medmindre  De  er  self  bange  for  nogle 
af  Deres  Debitorers  Urigtighed.  Gram.jBreue. 
164.  Naar  man  selv  har  holdt  sig  fra  al 
Urigtighed    og    aldrig    bemænget    sig    med 


1 


1473 


urimelig: 


nrimelig: 


1474 


Justitsen.  Hrz.III.240.  der  (blev)  klaget  over 
Urigtighed  i  Hospitalernes  og  Skolernes  An- 
liggender. iEicftPe«.Zwsfo.(iSS7;.426. 

urimelig:,  adj.  [u'riJmali]  (i  dial.  ofte 
m.  hovedtryk  paa  u-.  jf.  ti-rimelig.  Høysg. 
AG. 4.103.129  samt  FDyrlund.Uds.36.  Loll 
Gr.4.  Feilb.  —  dagl.  ell.  (især)  dial.  udtalt 
med  kort  vokal  i  2.  stavelse,  se  fx.  FDyrlund. 
Uds.36.  TJ niv  Bl.  1. 382.  Flemløse.20.  Feilb. 
og  sml.  skrivemaaden  urimmelig.  Holb.DH.I.  i'o 
268.11.804.  Skuesp.III,1.46).  adv.  -t  ell.  d.  s. 
ell.  (t)  -en  (Moth.U21.  LTid.  1738. 694). 
(ænyd.  d.  s.,  fsv.  (adv.)  orimlika,  ty.  unreim- 
lich ;  jf.  mnt.  unrimesch,  forvirret,  tosset,  hty. 
unreimisch  og  ungereimt  samt  mnt.  unrim, 
uorden,  forvirring) 

1 )  (sj.,  især  m.  ordspil  paa  bet.  2)  som  ikke 
har  rim,  rimfri,  ell.  som  ikke  kan  danne 
rim.  (Troels)  er  et  u-lyksaligt  og  u-rimeligt 
Navn  udi  Poesien;  thi  der  er  ikke  et  eeniste  20 
Dansk  Ord,  som  rimer  sig  til  Troels.  Holb. 
Bars.Y4.  ♦Nu  skal  det  holdes  for  det  høye 
og  Sublime  |  I  Digter- Kunsten,  at  den  er 
uriimelig.LTid.i75i.2S2.  faa  det  til  at  klinge 
og  synge  og  rime  sammen,  hvor  urimeligt 
det  end  ya,T.Brandes.VIII.51.  se  ogs.  u.  ri- 
melig 1. 

2)  om  forhold:  som  udtryk  for  en  vis  uover- 
ensstemmelse, der  skønnes  at  være  til  stede. 
2.1)  (nu  næppe  br.)  som  ikke  lader  sig  forene,  30 
bringe  i  overensstemmelse,  samklang;  ufor- 
enelig, hele  Verden  .  .  kand  siges  at  være 
sammensat  af  stridige  og  indbyrdes  urime- 
lige Ting.  EPont.Men.III.3.  2.2)  (m.  over- 
gang til  bet.  2.3  og  5)  som  ikke  passer  til  sit 
formaal  ell.  svarer  til,  hvad  man  venter  sig; 
upassende;  uhensigtsmæssig,  er  dette 
ikke  en  forbandet  Stue,  hvor  ikke  mere, 
end  en  Dør  er,  jeg  har  aldrig  seet  slig  en 
urimelig  Bygning.Holb.Bars.II.il.  det  uri- 40 
melige  Parti  (0:  ægteskab)  I  er  falden  paa 
at  vil  giøre  med  en  Tøes  fra  Ægypten. 
KomGrønneg. 1.312.  de  øvrige  havde  be- 
gaaen betydelige  Feil  i  Diæten  eller  tagen 
urimelige  MiåleT.Tode.ST.II.lll.  jf.:  Alle 
Doctor-Comoedier  ere  .  .  urimelige  her  i 
Landet ,  hvor  den  Medicinske  Nation  er 
et  fornemme  Folk. Holi.JJBet.a6.'^  2.3)  som 
ikke  skønnes  at  være  tilstrækkelig  grundet  i  de 
faktiske  forhold  ell.  at  bygge  paa  sundt  om-  50 
dømme,  logisk  tænkning,  rigtig  vurdering  af 
forholdene;  fornuftstridig;  absurd;  ufor- 
nuftig; meningsløs;  ogs.  (især  tidligere): 
vrøvlet;  løjerlig;  sær;  taabelig.  Jeg  vil 
ikke  meer  høre  din  u-rimelige  Snak.  Holb. 
Masc.II.3.  ♦Giør  ey  urimelige  Spring,  |  Men 
skik  dig  udi  alle  Ting.  Stub.61.  er  det  da 
ikke  urimeligt  at  gjøre  To  ulykkelige,  naar 
man  kan  nøies  med  Een? Kierk.VI.299.  det 
synes  mig  urimeligt  (1819:  ufornuftigt^  at  eo 
sende  en  Fange  uden  ogsaa  at  angive  Be- 
skyldningerne imod  ham.  ApG.25.27  (1907). 
jf.  bet.  2.5:  man  bør  ikke  gjøre  noget  til  en 
Regel,    som    er    tvertimod    Bruggen,    med 


mindre  den  er  en  urimelig  Misbrug.  Høysg.  S. 
Aa3.'^  II  (nu  næppe  br.)  som  adv.:  med  urette; 
uden  grund,  at  udvælle  Biskoper  (som  han 
(0:  Zinzendorf)  urimeligen  kalder  dem)  for 
hans  nye  Kirke.  LTid.1750.85.  2.4)  som  ikke 
svarer  til  forhold  i  virkeligheden,  gaar  ud  over 
grænsen  for,  hvad  man  venter  at  finde  i  den 
virkelige  verden;  usandsynlig;  fantastisk. 
Jo  u-riimeligere  saadanne  Eventyr  ere,  jo 
heåre.Holb.UHH.1.6.  en  Mand  har  en  Over- 
beviisning;  denne  Overbeviisnings  Gehalt 
er  det  Urimelige,  det  Usandsynlige  (osv.). 
Kierk.lV.257.  Digteren  . .  har  fabrikeret  ham 
den  urimeligste  (Brandes.DD.25:  absurde- 
ste j  dansk-franske  Mundart,  brandes. 7.352. 
En  helt  igennem  god  Bog,  logisk  opbygget, 
spændende  og  handlingsmættet  uden  at  være 
urimelig.  Bogens  Verden.  1943. 387.  2.5)  (m. 
overgang  til  bet.  2.6)  som  gaar  ud  over  græn- 
sen for  det  billige,  retfærdige,  antagelige;  ubil- 
lig. B.  (blev)  beskyldet  .  .  at  have  giort 
urimmelige  Offerter,  saa  vel  til  Moscovien, 
som  til  Syerrig.  Holb. DH. II. 804.  formedelst 
de  Kæyserliges  Overmodighed,  og  alt  for 
u-rimelige  Vilkaar,  som  de  vilde  betinge  sig 
.  .  blef  denne  Handling  forhalet. /S7an^e. 
ChrIV.735.  Urimelig  Købesum. J^orrO.  2.6) 
som  i  maal,  styrke,  grad  (langt)  overgaar  det 
normale  ell.  passende;  overdreven;  ofte  m. 
rent  forstærkende  bet.:  umaadelig;  over- 
maade;  vældig;  ogs.  delvis  til  bet.  2.5:  over- 
dreven og  derfor  ubillig,  usømmelig,  det  var 
en  Misforstaaelse,  den  urimeligste  Misfor- 
staaelse  af  Yerden. Heib.Poet.VII.242.  det 
var  ganske  urimeligt,  hvad  den  Unge  kunde 
gsåe.  NPWiwel.N 8.187.  Krigsfolket  .  .  maa 
gaae  og  soppe  i  ded  urimelige  Søleføre. 
PNJørg.ER.3.  Vasari  .  .  har  malet  en  uri- 
melig Masse  større  Altertavler.  jBier/rewnd. 
Florens Billedkunst.I.(  1903). 22.  hun  gjorde 
saa  urimeligt  ud  af  dig.  Korch.LL.44.  se  hin- 
anden har  de  ikke  gjort  i  urimelige  tider. 
HNorlev.L.81.  ||  som  adv.  det  (vilde)  urime- 
ligt glæde  mig  at  møde  Dig.EBrand.Br.il. 
312.  det  var  kommet  saa  urimelig  bag  paa 
\ienåe.AndNx.DM.I.131.  knyttet  til  flg.  adj. 
ell.  adv.:  *selv  I  vige  fra  Kamp,  urimelig 
rædde.Wilst.Il.XVlI.v.332.  Der  gik  ellers 
meget  Ry  paa  Slottet  af  den  nye  Hønsepige. 
Baade  var  hun  da  saa  urimelig  kjøn,  og  saa 
var  hun  saa  Qngernem. SvGrundtv.  FÆ. II. 
95.  Dansk  biblioiili  er  urimeligt  traditionel. 
Plesner.B.7. 

3)  om  person:  som  er  ubillig,  alt  for  for- 
dringsfuld over  for  andre;  for  vidtgaaende 
i  sine  krav  til  andre;  især:  som  det  er 
umuligt  ell.  meget  vanskeligt  at  gøre  til 
pas  (og  som  derfor  er  vanskelig  at  omgaas). 
Jeg  har  haft  mit  Huus  fuld  af  galne  og 
uriimelige  Folk,  der  ligesom  forsætlig  viis 
ere  hid  komne  for  at  giøre  mig  Fortred. 
Holb.Stu.III.l.  Manden  var  intet  mindre 
end  (0:  alt  andet  end)  Moros  (0:  vranten, 
gnaven),  særsindig  og  urimelig  i  sin   Om- 


XXV.    Rentrykt »'/,  1950 


93 


1475 


Urimeliehed 


Urinsans 


1476 


gængelse.  Jeg  fandt  ham  meget  mere  munter, 
mild  og  heleven.  EPont.Men.III.9.  Han  var 
gnaven  og  urimelig  mod  Skolebørnene  de 
følgende  I)a,ge.Schand.TFJ.148.  Konen  var 
et  urimeligt  Menneske,  ingen  kunde  gøre 
hende  tilpas.  ZirA;.iVT. 7. 

Urimelig- hed,  en.  flt.  -er.  {ænyd. 
d.  s.)  det  at  være  urimelig;  især  i  flg.  anv.: 
I)  til  urimelig  2,  især  2.3;  ogs.:  urimeligt  for- 
hold ell.  urimelig  handling.  Denne  Forord- 
ning er  alleene  tilstrækkelig  at  viise  .  .  hvad 
Lyksalighed  man  kunde  forvente  sig  af  en 
Konge,  som  det  kostede  saa  lidet  at  forlede 
til  de  største  VnmelighedeT.Holb.Hh.II.167. 
man  kand  sige  uden  all  Frygt  af  Urimelig- 
hed, at  Materierne  trækker  hinanden  til  sig. 
Kraft.(KSelskSkr.ni.236).  Det  hele  For- 
hold maatte  derfor  for  Marie  komme  til  at 
tage  sig  ud  som  den  rene,  skære  Urimelig- 
hed. JPJoc./.26.  I  gamle  Dage  gik  Damer 
ikke  med  til  Begravelser,  men  denne  Skik 
er  forsvundet  sammen  med  saa  mange  andre 
Urimeligheder.  £  Gad.  TT.227.  ||  til  urimelig 
2.6.  forlange  Urimeligheder  af  en.D&H.  jf.: 
de  saare  praktiske  Miss'er  vilde  have  Urime- 
ligheder for  deres  Dollars,  der  daglig  blev 
mindre  yæid.  PoU'U1934.Sønd.8.sp.4.  2)  til 
urimelig  3;  ogs.  handling  ell.  befaling,  der  er 
udtr.  for  en  persons  overdrevne  fordringsfuld- 
hed ell.  utilfredshed  med  andres  arbejde,  op- 
træden, er  det  ikke  et  Barns  Pligt  at  adlyde 
sine  Forældre,  endogsaa  i  deres  Urimelig- 
heder. P^Hei&.-S'A;.//J.364.  hun  faldt  i  Be- 
tragtninger over  sin  Mands  .  .  Urimelighed. 
DagNyh.^y  1^1909. TilU.sp.6. 

u-rimet,  part.  adj.  (især  æstet.),  rimede 
og  urimede  Yeis.  Bagges.NK.178.  femfodede 
urimede  Jamber.  Oversk.L.215.  VilhAnd.Litt. 
11.1058.  'Timmeligf  adj.  se  -rimelig. 

Urin,  en  ell.  t  et  (Ruge.FT.276.  Hoek. 
VeneriskeTilfælde.(overs.l792).55).  [u'riJn]  flt. 
(om  forsk,  slags  ell.  portioner;  fagl.)  -er  ^den 
Nedsats,  som  giør  disse  Slags  Uriner  uklare. 
vAph.Chym.III.575.  Uriner  skal  undersøges 
i  Mængdevis.  Maanedsskr.  for  praktisk  Læge- 
gerning. 1940.316).  (ænyd.  urine;  fra  lat. 
urina,  besl.  m.  gr.  ftron,  urin,  og  m.  I.  Ur; 
grundbet.:  vand  (sml.  bet.- udviklingen  ved 
Vandj)  I)  (især  fagl.,  spec.  med.)  den  gennem 
nyrerne  afsondrede  (og  de  af  blodet  udskilte 
stofskifteprodukter  indeholdende)  vædske,  som 
(med  mellemrum)  udtømmes  af  legemet  gen- 
nem særlige  veje  (urinvejene);  pis.  (palmevin 
har)  den  Kraft,  at  den  purgerer  og  uddriver 
Viinen.Pflug.DP.llll.  *Nimrods  Børn  (o: 
jægere)  forgiæves  |  Fandt  paa  dens  (o:  hun- 
dens) ømme  Puls,  og  saae  af  dens  Urin,  | 
Saa  got  dens  Sygdoms  Art,  og  om  den 
kunde  hæ\es.Ew.  (1914). III. 122.  AKrogh. 
Fysiol.59.  drive  (Pflug.DP.489.  se  ogs.  u. 
II.  drive  4.3 j,  lade  (se  IV  lade  3.2^,  f  ind- 
drive (se  ovf.1.54)  urin(en).  2)  (l.br.)  som 
(oftest  spøg.  og  forsætlig)  fortalelse  for  Ruin. 
inden  et  Aar  seer  De  Herskabets  fatale  Urin. 


PAHeib.Sk.1.254.  det  er  (pavillonen),  der 
har  voldet  hele  min  Vnn\Wied.MB.II.132. 
Bom.  S. 48.  Urin-,  i  ssgr.  (især  med.)  af 
Urin  1,  bl.  a.  (foruden  de  ndf.  medtagne) 
Urin-afgang,  -afløb  (i  stald,  pissoir),  -afson- 
drende, -afsondring,  -agtig,  -brønd  (jf.  Ajle- 
brønd^,  -bækken  (jf.  Bækken  1.8),  -førende 
(organ),  -mængde,  -prøve,  -sygdom,  -tønde, 
-udsivning,   -udskillelse,   -udtømmelse,   -un- 

10  dersøgelse  og  betegnelser  for  stoffer,  der  findes 
i  ell.  danner  sig  af  urin,  som  Urin-ilte,  -kvæl- 
stof, -sukker,  -blære,  en.  det  organ,  hvori 
den  fra  nyrerne  kommende  urin  samles,  ind- 
til den  udtømmes  (Vesica  urinaria).  Mesnard. 
Jordemoder-  Skole,  (overs.  1 749) .  105.  Panum. 
616.  -brændt,  part.  adj.  (slagt.)  om  bacon: 
mørkfarvet  p.  gr.  af  svinenes  ophold  i  urin- 
fugtig fold  inden  slagtningen.  Regulativ.Nr. 
218  ''/,1934.§1,1. 

Ur-indbys^Cer,  en.  C//. -beboer;  l.br.) 
d.  s.  s.  -indvaaner.  Lundb. 

nrin-drivende,  part.  adj.  (jf.  drive 
urinen  u.  II.  drive  4.3  samt  pis-,  vand- 
drivende^  som  indvirker  paa  urinafsondrin- 
gen, saa  at  urinmængden  forøges;  især  i  forb. 
urindrivende  midler,  diuretica.  LTid. 
1741.573.  Hundred  Gange  farligere  er  det 
stærktkiølende  og  urindrivende  Øl.Tode.ST. 
11.16.  Panum.614. 

O  Ur -indvaaner,  en.  (jf.  -beboer, 
-indbygger^  i  flt.,  om  et  lands  oprindelige 
indbyggere.  Holst.R.  Kineserne  undertrykke 
det  himmelske  Riges  UnndvaLaneie.  Høffd.E. 
538.  Amerikas  Urindvaanere.  JF  Jens.  ^Poi. 
'^*'il940.10.sp.5). 

urinere,  v.  [uri'neJra]  -ede  ell.  (nu 
næppe  br )  -te.  vbs.  -ing  (SechLeth.BP.24. 
Landbo. 1. 334).  {ty.  urinieren,  fr.  uriner;  af 
lat.  urinare,    afl.  af  urina  (se  Urin^;   fagl., 

40  især  med.)  lade  vandet;  pisse.  Primon.Lexi- 
con.(1807).  Saa  ofte  Patienten  er  til  Stoels 
eller  urinerer.  Paden.FJL.27.  Den  hyppige 
Trang  (hos  gamle  folk)  til  at  urinere  kan 
skyldes  en  Sygdom  i  Urinvejene  eller  Nabo- 
organerne. Nic  Holm.  LA.  178.  Kreaturer  er 
tilbøjelige  til  at  skyde  Ryg  .  .  naar  de  rejser 
sig,  og  naar  de  unneieT.  MdsskrDyrl.LVI. 
101.  urinere  i  skaftet,  se  1.  Skaft  5.3.  Urin- 
fistel,   en.   fistel,  hvorigennem  der  afgaar 

50  urin.  Klinisk  Ordbog.*  (1937). 510.  -flaske, 
en.  (nu  næppe  br.)  en  slags  uringlas.  MR. 
1823.270.  -flaad,  et.  (oftest  skrevet  -flod;. 
(jf.  -løb;  I)  om  ufrivillig  afgang  af  urinen 
ved  en  stadig,  langsom  udsiven  (Inconten- 
tia  urinæ).  Agerbech. FL. 214.  Panum.618.  2) 
(foræld.)  en  slags  sukkersyge.  Diabetes  insi- 
pidus  (med  forøget  urinafsondring).  Panum.^ 
(1895).565.  -forffiftnins,  en.  sygdoms- 
tilstand,  der  skyldes,   at  visse  bestanddele  i 

60  urinen  ikke  udskilles  i  normal  mængde,  men 
ophober  sig  i  blodet  (Uræmi).  Panum.^  (1895). 
570.  VoreSygd.IY306.  f -fosfor,  et.  fosfor, 
fremstillet  af  urin.  Funke.(1801).1.656.  Vare 
L.(1807).III.293.  -gane,  en.  (foræld.)  dels 


1477 


nringet 


Vrkilde 


1478 


d.s.s.  -rør;  dels  d.  s.  s.  -leder.  LTid.l7 35.349. 
Herholdt.RH.63.  Anat.(1840).II.451. 

n-ringet,  part.  adj.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  lY 
ringe  1.2 ;  især  foræld.)  om  visse  husdyr  (tyre  ell. 
(især)  svin):  ikke  forsynet  med  ring  i  næsen. 
Befindes  noget  Svin  uringet  paa  nogen  Mands 
Grund,  skal  det  optages,  og  Eieren  betale 
(en  bøde).Forordn.''^/il733.§9.  Bornh.Samlin- 
ger.Xl.(1917).33.  de  unge,  endnu  uringede 
Tyre.  Fleuron.KO.64.  Ulledl.:  *en  „radikal"  i'o 
er  En,  hvis  Sind  |  staar  altid  til  at  rode  | 
at  rode  med  uringet  Mund  |  hvert  Blomster 
op  af  frodig  Gmnd.  Cit.l841.(Galsch.H.319). 

Urin-glas,  et.  glas  til  urin;  især:  glas 
(af  forsk,  form),  brugt  (af  sengeliggende  pati- 
enter) til  at  lade  vandet  i.  Cit.1712  (AarhKbh 
Amt.1935.95).  Panum.618.  -ffrns,  et.  (jf. 
-sand,  -stenj  smaa  korn  af  blæresten,  der  fore- 
kommer i  urin.  NordConvLex.V.662.  Panum. 
617.  -hinde,  en.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  20 
-sæk.  PhysBibl.II.182.  f  -hnl,  et.  urinrørets 
udmunding  i  kønsorganet.  Weisbachs  C uur. 
(overs.l755).259.  -kanal,  en.  om  hver  af 
nyrernes  kirtelrør  (Tubuli  uriniferi).  Anat. 
(1840). II. 449.  Husdyrsygdomme.(  19411328. 
t  -kirtel,  en.  nyre.  Anat.(1840).  11.446. 
-laden  (Ackerxnann.Opblæselser.(overs.l794). 
10.  Panum.614)  ell.  -ladning  (Panum.618. 
Landbo. lY.  7 08),  en.  vandladning,  -leder, 
en.  (jf.  -gang  samt  Nyregang,  -strenge  hver  30 
af  de  to  kanaler,  der  forbinder  nyrerne  med 
urinblæren  (Ureter).  Gynæol.II.62.  Husdyr- 
sygdomme.(  1941). 329.  -løb,  et.  I)  d.  s.  s. 
-flaad  1.  Cit.l817.(Boers.VetF.83).  LandbO. 
IV.708.  2)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -flaad  2. 
Aaskow.A.37.  -organ,  et.  (jf.  -redskab^  i 
flt.:  fællesbetegnelse  for  nyrerne  og  urinvejene. 
Anat.(1840).II.446.  Panum.616.  -redskab, 
et.  i  flt.:  d.  s.  Funke.(1798).211.  Boas.ZooV 
42.  -rende,  en.  I)  f  d.s.s.  -rør.  Agerbech.  40 
FL. 204.  2)  (fagl.)  rende  i  stald,  hvori  ajlen 
opsamles.  PWBalle.R.25.  -rer,  et.  (jf. 
-gang,  -rende  1)  det  rør  (1.4.3),  der  fører 
urinen  fra  urinblæren  til  udtømmelsesstedet 
i  kønsorganet  (Urethra).  vAph.(1759).  Pa- 
num.616. Jj  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -streng. 
PhysBibl.lI.182.  \\  hertil  Urinrørs-betæn- 
delse, -fistel,  -forsnævring,  -lidelse,  -mis- 
dannelse, -muskel,  -snit  (0:  urethrotomi) , 
-spalte  (o:  misdannelse  af  det  mandlige  lem,  50 
hvorved  det  er  spaltet  i  sin  øvre  flade  (Epis- 
padi)),  -sten  (0:  sten  (6.4),  der  forekommer 
i  urinrøret),  -sygdom,  -salt,  et.  (foræld.) 
et  salt,  der  dannes  ved  inddampning  af 
urin.  Tychsen. A.II. 309.  Funke.(1801).l.656. 
-sand,  et.  uringrus  (m.  lidt  mindre  korn). 
Panum.^  (1895).569.  -sten,  en.  sten  (6.4), 
der  danner  sig  i  urinorganerne  (blære-,  nyre- 
sten olgn.).  Lægen.VIII.324.  MdsskrDyrl. 
LVIII.402. 

03  Ur-instinkt,  et.  de  omtalte  Insti- 
tutioner (o:  ægteskab,  familieliv  osv.)  . .  drage 
Næring  fra  Menneskenes  Urinstinkter.  For< 
Hj.III,3.157.   De  religieuse  Urinstinkter  er 


istand  til  fuldstændigt  at  forvandle  en  Reli- 
gion. JLflei6.jBe%iono5fMoroZ.^i5ii^.27. 

Urin-stof,  et.  et  krystallinsk,  farveløst, 
letopløseligt  stof  (karbamid),  der  findes  i 
blodet  og  urinen.  Herholdt.  RH.  28.  Husdyr- 
sygdomme. (1941)  .331.  II  hertil  bl.  a.  Urin- 
stof-bakterie, -forgærende  (bakterier),  -gæ- 
ring, -omdannende  (bakterier),  -opløsning, 
-spaltende  (bakterier),  -spaltning,  -sønder- 
delende (bakterier),  -streng,  en.  (jf.  u. 
-rør;  nu  1.  br.)  urinsækgang.  Anat.(1840). 
11.453.  t  -styrtning,  en.  (jf.  -flaad  2, 
-løb  2)  om  sukkersyge  (med  henblik  paa  den 
dermed  forbundne  storke  urinafsondring).  Diæt 
Lex.  11.77.  -snr,  adj.  adj.  til  -syre.  urin- 
suur  Ammoniak,  NordConvLex.V662.  urin- 
sur Sten  (i  blæren).  Panum.618.  jf.:  urin- 
sure  (0:  gigtiske)  Ledemod.  Bergstedt.A.120. 
-syre,  en.  (jf.  -sur  og  Stensyre^  en  syre, 
der  er  hovedbestanddelen  af  urinen  hos  fugle, 
krybdyr  og  mange  leddyr  (og  som  ogs.  fin- 
des, men  i  ringe  mængde,  i  pattedyrs  urin). 
Tychsen.  A.  1 1. 236.  AKrogh.Fysiol.45.  \\  hertil 
bl.a.  Urinsyre-gigt  (0:  gigt,  der  skyldes  aflej- 
ring af  urinsure  salte  i  brusk,  knogler  og  led- 
kapsler), -scek,  en.  (jf.  -hinde  og  Aandesækj 
den  i  fosterhindeomraadet  (uden  for  foster- 
legemets krop)  liggende  forstørrede  urinblære 
(Allantois).  Viborg&Neerg.HB.42.  LandbO. 
11.251.  II  hertil  Urinsæk-gang  (0:  kanal, 
der  i  fosterlivet  danner  forbindelsen  ml.  den 
i  bughulen  liggende  del  af  urinblæren  og 
den  udenfor  liggende  større  del  (jf.  -hinde, 
-streng^;  Urachus.  HKrabbe.HestensAnatomi. 
(1885).250.   LandbO. IV.708).   -trang,   en. 

1)  smertefuld,  vanskelig  vandladning  (Stran- 
guri).  Stockfleth.S.73.  Panum.618.  2)  (l.br.) 
trang  til  at  lade  vandet.  Larsen,  -trængsel, 
en.  (nu  sj.)  1)  d.s.  s.  -trang  1.  VSO.VIII.120. 

2)  d.  s.  s.  -trang  2.  NordConvLex.V.662.  D&H. 
-tvang,  en.  (sj.)  d.  s.  s.  -trang  1.  8&B. 
-vej,  en.  i  flt.:  fællesbetegnelse  for  nyre- 
bækkener, urinledere,  urinblære  og  urinrør. 
Aaskow.A.37.  Panum.615. 

Ur-kabale,  en.  [VII]  ^  d.  s.  s.  VII. 
Ur  2.2.  OrdbS.  -kammer,  et.  [VII]  (fagl.) 
kammer  i  taarn,  hvor  værket  til  taarnuret 
findes.  Ursin.Uhre.(  1843). 157.  Buchh.SP.73. 
-kapsel,  en.  [VII]  (især  ur.)  kapsel  (2)  til 
ur;  undertiden  spec.  om  en  (af  to  halvdele  be- 
staaénde)  løs,  gennemsigtig  (celluloid-)kapsel  til 
beskyttelse  af  et  lommeur.  Kaper.^  Du  havde 
en  Lok  af  mit  Haar  i  Din  Urkapsel.  Tidens 
Kvinder.^'/, 1929. 24.  -kasse,  en.  [VII]  (jf. 
Klokkehus  2,  -kasse;  især  ur.)  kasse  (I.I.9), 
hvori  et  stueur  er  indbygget;  ogs.:  d.  s.  s. 
-kapsel.  vAph.(1759).516.  Urmageri.154.  Qp 
-kilde,  en.  (jf.  -væld^  ældste,  oprindelige 
kilde  (aarsag,  udspring  ell.  hjemmel).  Larsen. 
Det  er  værd  at  prøve,  hvor  langt  vi  .  . 
kan  naa  frem  mod  Kristendommens  Ur- 
kilde.  CIScharling.Den  historiske  Jesus.  (1925) . 
41.  Ur- Kilden  er  i  det  væsentlige  samti- 
dig   med    Begivenhederne.  LJac.  Svenskevæl- 


93^ 


1479 


Urkirke 


Urmenighed 


1480 


dets  Fald.  (1929).  85.  -kirke,  en.  (teol) 
ældste  kristelige  kirke  (3);  oldkirke.  EJ  essen. 
RI.146.  -klokke,  en.  [VII]  (1.  br.)  taarn- 
klokke,  der  automatisk  ved  slag  angiver  ti- 
merne; og  s.:  klokke  i  et  slagværk.  VSO.VII. 
406.  Tilsk.1933.II.362.  -klokkeslæt,  et. 
[VII]  4>-  ^^^  klokkeslæt,  der  ved  en  ohservation 
aflæses  paa  søuret,  før  det  er  rettet  til  middel- 
klokkeslæt.  Scheller.MarO.  -ko,  en.  [V]  (sj.) 
koen  (hunnen)  bl.  urokser.  JVJens.NG.230.  i'o 
-kok,  en.  (ænyd.  d.  s.,  glda.  d.  s.  (som  til- 
navn: DGP.I.832);  om  1.  led  se  u.  -hane; 
jf.  Aarkok)  \.  d.  s.  s.  -hane.  *stundom  og 
en  Urkok  go\.  Grundtv.PS. IV.  5.  de  unge  Ur- 
kokke kan  snart  faa  Lyre,  deres  største  Vxy- 
åelse.Bogan.1.53.  KMunk.ND.13.  Feilb.  jf. 
MDL.394.  -komisk,  adj.  {ty.  urkomisch) 
i  høj  grad  komisk;  grund-,  højkomisk.  Drachm. 
EO.370.  (folkloristen)  var  i  sin  geskæftighed 
så  urkomisk  at  de  ikke  engang  kunde  le  ad  20 
\iZ.m.Grønb.S'V.66.  CP  -kraft,  en.  {fra  ty. 
urkraft;  i  anl.  af  Oehl.s  brug  af  ordet  (se 
ndf.),  der  af  Abrah.  kritiseredes  som  en  ger- 
manisme, opstod  der  en  litterær  strid  („ur- 
striden")  om  ordet,  hvori  deltog  Molb.,  Rask 
og  Grundtv.  (jf.  u.  Urhane^,  se  Oehl.Br.lV. 
298)  en  oprindelig,  i  ell.  fra  tidernes  be- 
gyndelse eksisterende  naturkraft  ell.  aandelig 
kraft;  nu  især:  primitiv  kraft,  styrke,  der  er 
bevaret  ell.  stadig  virker  i  en  person,  et  folk,  30 
en  organisme,  drift,  følelse  olgn.  Det,  som  I 
tilskrive  den  Gud,  hvorom  Bibelen  taler,  det 
kan  forklares  af  Urkraften,  (anm.:  Det  lidet 
Tillægsord  Ur  burde  vi  enten  optage,  eller  i 
det  mindste  nytte  det  svenske  Orj.Tode.TT 
88.  *Saaledes  lystrer  hver  en  Urkraft  (Oehl. 
(1831). VII. 196:  Grundkraftj  da  vort  (0:  gu- 
dernes) Bud.  Oehl. ND.143.  her  er  det  des- 
værre ikke  Kultur,  men  Racens  Urkraft,  det 
kommer  an  paa.  Brandes.  XI.  290.  Hørups  4(3 
Natur  var  af  en  egen  Urkraft.  Nathans.P.134. 
Vi  kender  nu  den  Urkraft,  som  National- 
følelsen ei.  DanmKonger.440.  O  -kraftig, 
adj.  {efter  ty.  urkråftig)  adj.  til  -kraft.  Der- 
ved viser  netop  Geniet  sin  urkraftige  Magt, 
at  det  opdager  Skjebnen. Kierk.IV.368.  en  vis 
urkråftig  Lidenskab,  som  senere  er  forsvun- 
det af  hans  (0:  Hertz' s)  'Poesi.Brandes.il. 
463.  en  Muld  Bræen  havde  malet  ud  af 
Bjærgenes  urkraftige  Indie.  JV Jens. Br.278.  50 
-kristelig,  adj.  (teol.)  som  hører  til  ur- 
kristendommen, de  første  kristne;  oldkristelig. 
Bortrykkelse  ved  Aanden  omtales  hyppigt 
i  urkristelige  SkriiteT.  NBlædel.Fødtaf  Jomfru 
Maria.(1910).61.  De  ældste  Skrifter,  vi  har 
fra  den  urkristelige  Tid,  Pauli  Brewe.PORy- 
berg  Hansen. Opstandenfrade  Døde.(1911).14. 
-kristendom,  en.  (teol.)  den  ældste,  oprin- 
delige kristendom  (i  den  form,  hvori  den  findes 
i  det  nye  testamente,  ell.  i  hvilken  den  fandtes  eo 
i  de  ældste  menigheder);  oldkristendom.  Conv 
Lex.XVIII.440.  Høffd.DF.168.  f  -kræm- 
mer, en.  [VII]  person,  der  (uden  at  være 
urmager)  handler  med  ure  (og  andre  ting). 


Ursin.Uhre.(  1843). 187.  -kæde,  en.  [VII] 

(jf.  -baand  1,  -lænke^  kæde  (især  af  metal), 
V.  hj.  af  hvilken  et  lommeur  er  fæstet  til  tøjet 
ell.  omkr.  halsen;  ogs.  undertiden  om  kæde, 
der  er  del  af  et  ur,  fx.  kæde,  hvori  lodderne 
hænger  (NordConvLex.V.645).  Prahl.ST.II. 
31.  Hvadhedder det? (1947). 485.  -laas,  en. 
[VII.2.1]  (fagl.)  en  slags  cykellaas  m.  urlig- 
nende  skive.  PolitiE.KosterbU°/iil923.2.sp.l. 
-lampe,  en.  [VII.2.1]  (foræld)  lampe, 
hvori  olien  blev  drevet  fra  beholderen  op  til 
brænderen  v.  hj.  af  et  urværk.  NordConvLex. 
IV.172.  8aVXV299.  -lod,  et.  [VII]  lod 
(II.  2.2)  i  større  ur  (væg-,  taarnur).  vAph. 
(1764).  FThaarup.BornholmsAmt.(1810).103. 
e.  br.  -lomme,  en.  [VII]  (jf.  -fikkej  lomme, 
beregnet  ell.  alm.  brugt  til  at  rumme  lommeuret. 
vAph.(1764).  Ursin.Uhre.  (1843).  190.  ben- 
klæder (med)  UTlomme. Statstidende.^^/il949. 
2.sp.3.  -lænke,  en.  [VII]  (en  slags)  ur- 
kæde. Krak.  1946.  II.  4083.  Feilb.  (u.  3  ur^. 
UfF.  -maaler,  en.  [VII]  (elektr.)  elektri- 
citetsmaaler,  hvis  tælleværk  drives  af  et  ur- 
værk, der  paavirkes  af  strømmen.  LandbO.I. 
674.  -mager,  en.  (f  Ure-.  Holb.Bars.I.l. 
sa.Hh.1.277).  {ænyd.  d.  s.,  ty.  urmacher;  til 
VII.  Ur)  haandværker  (sven^  ell.  mester),  der 
fremstiller  ell.  (nu  især)  reparerer  og  for- 
handler ure.  min  Hierne  er  saa  confus  af 
Speculationer,  at  jeg  maa  have  en  Uhrmager 
at  sætte  Hiulene  i  Orden  igien.  Holb.L8k.III. 
11.  de  Uhrmagere,  de  Uhrmagerel  —  jeg 
har  kjendt  En,  som  sagde,  at  de  spyttede 
i  Uhret  —  og  det  tog  de  9  Mark  for. 
StoreBededagsaften.(1864).20.  Krak.l946.II. 
4083.  mit  ur  er  hos  urmageren,  0:  til  repara- 
tion; ogs.  (jarg.):  mit  ur  er  pantsat  paa 
assistenshuset.  KNyrop.OL.51.  lille,  stor 
urmager,  (foræld.)  om  urmager,  der  frem- 
stillede lommeure,  henh.  større  ure.  Artikel^^^s 
1752. §1.  II  hertil  Urmager-butik,  -dreng, 
-haandværk,  -kunst,  -lav,  -mester,  -mær- 
ke (0:  mærke,  som  urmageren  sætter  i  et  ur, 
han  har  fremstillet  ell.  repareret),  -skole, 
-svend,  -vindue,  -værksted  og  betegnelser 
for  materialer  og  redskaber,  der  bruges  af  ur- 
magere, som  Urmager-bænk  (jf.  Bænk  2), 
-fll,  -lup,  -messing  (0:  en  art  haardhamret 
messingblik,  tyrolermessing),  -olie  (0:  ben- 
olie {1)),  -passer,  -pincet,  -sav,  -skrue, 
-tang  ofi.  -mager i,  et.  den  kunst  ell.  virk- 
somhed at  fremstille  ure;  en  urmagers  haand- 
værk. FThaarup.  Bornholms  Amt.  (1810).  79. 
Handel,  Søefart  og  Jordbrug,  samt  Uhr-  og 
Pottemageri  ere  Indbyggernes  vigtigste  Næ- 
rings veie.  Rawert  &  Garlieb.  Bornholm.  (1819). 
119.  Lærebog  i  det  praktiske  Uhrmageri. 
HSievert.(overs.bogtitel.l885).  OpfB.*III.500. 
601.  CP  -mand,  en.  (jf.  -menneske;  1.  br.). 
Billedet  forestiller  Optrin  af  en  Urmands  Liv. 
JVJens.(8kønvirke.IV.(1918).22).  det  nyt- 
tige for  urmanden  i  at  kunne  berette  for  sine 
medskabninger  om  ting  af  vigtighed  for  livet. 
Jesp.8prU.147.  -menighed,  en.  (teol.)  den 


^^sl 


1481 


Urmenneske 


Urnehal 


1482 


ældste  kristne  menighed.  PORyierg-Hansen. 
Opstanden  fra  de  Døde.  (1911).  45.  Grønb.Kri- 
stus.(1941).27.  m  -menneske,  et.  (jf. 
-mand^  mennesket  paa  dets  mest  primitive 
udviklings-,  kulturtrin;  menneske  fra  urtiden; 
ogs.  om  de  første  mennesker  i  verden.  JPJac. 
(1924).Y179.  Maupassant,  en  Natur,  som 
fra  først  af  syntes  udrustet  med  alle  et  Ur- 
menneskes friske,  vilde  Instinkter.  5rand!es. 
VII. 199.  *  Kæmpemæssigt  er  Kødgildet,  |  i'o 
og  kradse  forædt  Mands  Drømme  .  .  Saa- 
ledes  æder  Urmennesket  |  sig  til  Udvidelser 
af  Sjælen.  JV Jens.  Di.*  128.  qp  -menne- 
skeliff*  adj.  (l.br.)  dels  som  adj.  til  -men- 
neske; dels:  oprindeligt,  primitivt,  ægte  men- 
neskelig, en  lille  Samling  Digte,  simple  og 
sære,  naive  .  .  men  i  al  deres  Særhed  og 
Synderlighed  underligt  urmenneskelige.  J5ron- 
des.XlII.534.  I  „Don  Ranudo"  fremkalder 
Bondens  troskyldige  Ytring,  at  baade  Her-  20 
ren  og  Fruen  ser  saa  mager  ud,  den  næsten 
tragiske  Gestus,  at  „de  stryge  sig  begge  to 
over  Øjnene."  Meningen  er  vist,  at  de  skam- 
mer sig,  og  Bevægelsen  hører  i  saa  Fald  til 
det  urmenneskelige  Tegnsprog.  VilhAnd.HB. 
54.  -moder,  en.  {dannet  efter  -fader;  sj.) 
om  hver  af  ens  kvindelige  forfædre;  ogs.:  stam- 
moder. S&B.  de  fleste  voksne  Kvinder  er 
svære  og  tunge,  og  af  Billederne  paa  Væg- 
gene i  det  ødelagte  Pompeji  fremgaar  det,  30 
at  deres  Urmødre  har  været  af  lignende  Type. 
ThøgLars.(PoU'/2l926.11.sp.3).  -mund,  en. 
(fagl.)  urtarmens  munding  ( Blastoporus) . 
Sal.VI.959.  Boas.Zool.*64.  -mørke,  et. 
(1.  br.)  mørke  som  før  verdens  skabelse  ell. 
kulsort  nat,  bælgmørke.  Dagen  gaar  under 
i  Urmørke.JFJens.rL.22.  ThitJens.PN.130. 

I.  Urne,   en.   ['urna,   ogs.  'orna]   flt.  -r. 
{ligesom  ty.,  fr.  urne,  eng.  urn  fra  lat.  urna) 

I)  en  slags  krukke,  i  reglen  med  let  buede  40 
sider,  især  brugt  til  flg.  fprmaal:  l.l)  (jf. 
Aske-,  Gravurne^  til  opbevaring  af  en  afdøds 
aske  (og  andre  levninger);  tidligere  ogs.  under- 
tiden om  ligkiste  (Leth.(1800));  endvidere  om 
en  paa  grave  anbragt  urne  ell.  om  ornament, 
tegning  af  en  saadan,  brugt  som  symbol  paa 
døden  (jf.  Lodde.NT.324).  de  gamle  tydske 
og  Nordiske  Folkes  Urner.  LTid.l7 56.246. 
Paa  en  Liig-Sten  findes  denne  Skrift,  som 
i  Form  af  en  Krukke  eller  Urne  er  skreven.  50 
Thurah.B.177.  *Din  (0:  kæmpehøjens)  Urne 
staaer  |  fra  Oldtids  Aar,  |  af  Aske  fuld  | 
i  det  dybe  Muld.Oehl.Digte.(1803).217.  De 
kan  .  .  hos  mig  see  .  .  en  Mængde  Urner 
fra  alle  Hedenskabets  Tider.  Jeg  har  en 
Urne,  der  bestemt  er  over  3000  Aar  gammel. 
Hrz.III.24.  (hvis)  den  Skik  var  opkommet, 
at  nu  skulde  Lerurnen  være  den  Dødes 
Grav,  maatte  man  have  ventet  en  bestemt 
Form  for  Urne  fastslaaet  og  dermed  en  60 
særlig  Opgave  stillet  Pottemageriet,  den  at 
gøre  Bøåeurner. JohsBr0ndst.DO.il. 161.  jf.: 
tvende  Begravelse-Urner  eller  Krukker. 
LTid.1731.7.  ||  (poet.)  i  udtr.  for  død,  be- 


gravelse ell.  gravsted.  *ved  Din  Urne  |  Skal 
Walkendorphs  forladte  Sønner  (0:  alum- 
nerne paa  Valkendorfs  kollegium)  græde. 
Ew.(1914).III.95.  *Eviggrønt,  o  Vahl!  og 
Granbar  vinde  |  Hver  en  Vinter  om  Din 
Urne  sig. Oehl.XIX.251.  I.2)  brugt  som  be- 
holder for  lodder  olgn.  ved  lodtrækning  ell. 
(nu  især;  jf.  Stemme-,  Valgurne^  for  stemme- 
sedlerne ved  afstemning,  valg.  Efterat  Stemme-: 
sedlerne  ere  nedlagte  .  .  i  en  dertil  bestemt 
Urne,  fremtages  de  .  .  af  (landstings)  For- 
manden. Lov^y  71867. §82.  nogle  blev  samlet 
op  paa  Gaden  (0:  ved  et  valg)  og  ledsaget  til 
Urnen  af  ivrige  Kammerater.  AndNx.PE. 
IV30.  LovNr.90^yil916.§858.  \\  (nu  sj.)  i 
udtr.  for  at  menneskeskæbner  tænkes  trukket 
op  som  lodder  af  en  urne  (af  den  personifi- 
cerede skæbne).  Skjæbnens  Lod  er  kastet, 
dens  sorte  Steen  falden  ud  af  Urnen.  Jeg 
har  siddet  i  to  Timer  og  stavet  dens  Paa- 
skrift :  landflygtig.  Kofoed-Hansen.KA.II.46. 
det  ligger  endnu  skjult  i  Skæbnens  Urne. 
IJohans.J.207.  1.3)  (jf.  Blomsterurne;  nu 
kun  dial.)  brugt  som  vase  til  afskaarne  blom- 
ster. *Som  Vand  i  en  Urne  med  Blomster 
omsat,  I  Saa  favnes  af  brogede  Strandbredde 
Sundet  (0:  Svendborg  sund).Oehl.XlX.140. 
Lunde.  Vagabonder.(1908).38. 

2)  billedl.  anv.  af  bet.  1.  2.1)  (poet.)  i  al 
alm.,  i  billedl.  anv.  (især  til  bet.  l.ij.  *i  disse 
Blade  seer  du  |  Urnen  med  min  Elskovs 
Aske.  Aar  estr.  S  S. Y 133.  *de  frosne  og  visne  | 
Minder  i  Hjærtets  sprukne  Urne.  O jel.Rø.37. 
2.2)  ^  en  slags  sokkel,  hvori  daviderne  er 
anbragt.  SkibsbygnK.167.  2.3)  om  plantedele, 
der  ligner  en  urne.  ||  i  poet.  anv.  Hyben- 
rosens skarlagensrøde  Urner.  JPJac.II.210. 
spec.  (hos  Oehl.)  om  blomsterbæger  (1),  -kalk: 
*de  Iloser  i  Hangen  har  Urnerne  lukt.OeW. 
Oberon.46.  sml:  *Til  en  fiern,  en  himmelsk 
(0:  blomst)  stod  hans  (0:  Steffens's)  Minne,  | 
Til  Philosophiens  Urne  blaa.OeW.Z7Z.27i 
samt  smst.196.  ||  (bot.,  foræld.)  om  spore- 
huset, kapselen  hos  visse  mosser.  Krøyer. Na- 
turhist.  Lærebog.  (1834). 48. 

II.  Urne,  en.  se  II.  Orne. 

Urne-,  i  ssgr.  af  1.  Urne,  især  (i  reglen 
fagl.)  i  bet.  l.i.  f  -ben»  et.  dødningeben. 
(i  glasruden  afbildet)  to  Orne-ben  holdende 
et  rundt  oval-glas.  Cit.l758.(DanmKirker. 
III.  471).  -brandg^rube,  en.  (arkæol.) 
brandgrav  fra  yngre  bronzealder,  hvor  baal- 
resterne  er  (delvis)  nedpakket  i  en  urne. 
JohsBr0ndst.DO.il. 233.  -g:emme,  et.  plads 
(niche  olgn.)  i  en  urnehal,  hvor  en  urne  kan 
hensættes.  NatTid.^*U1920.Aft.5.sp.3.  -grav, 
en.  I)  m.h.  t.  moderne  forhold:  grav  (især 
paa  kirkegaard),  hvori  en  urne  nedsættes. 
PoU*'il929.18.  TeknLeks.III.588.  2)  (ar- 
kæol.) broncealdergrav,  der  indeholder  en  urne. 
SophMull.VO. 335.  JohsBrøndst.DO. II.  162. 
•gravsted,  et.  d.  s.  s.  -grav  1.  Approba- 
tion(QR.)^^U1923.  -hal,  en,  hal  (ved  krema- 
torium) med  plads  til  urner;  kolumbarium. 


1483 


Urnehave 


Uro 


1484 


PoVU  1897. 3.  sp.  5.  Vedtægt  for  Da.  Lighræn- 
dingsforening.(1947).5.  -have;  en.  en  slags 
kirkegaard  med  urnegravsteder.  DagNyh.^U 
1912.2.sp.l.  Approbation(GR.)^'/d923.  -hos, 
et.  (1.  Ir.)  d.  s.  s.  -hal.  Bl&T.  -kasse,  en. 
(arlcæol.)  lerkasse  (fra  yngre  hroncealder) ^  der 
indeholder  brændte  len.  Aarh.1933.53.  -mark, 
en.  (arkæol.)  oldtidsgravplads,  hvor  urnerne 
er  nedsat  i  jorden  nær  hinanden  og  i  stor 
mængde.  NordConvLex.*VI.864.  SaVXXiV.  lo 
331.  -mur,  en.  (jf.  -væg)  mur  i  urnehal 
med  plads  (nicher  olgn.)  til  urner.  Vedtægt  for 
Da.Ligbrændingsforening.  (1947).  6.  -plads, 
en.  plads  i  urnehal  olgn.  til  en  afdøds  urne. 
Ugeskr.fRetsv.l945.A.789.  -Tttg,  en.  d.  s.  s. 
-mur.  Bl&T. 

ur-nordisk,  adj.  I )  (sprogv.)  som  hører 
til  det  (af  det  fællesgermanske  sprog  udskilte) 
sprog,  hvoraf  de  forsk,  nordiske  sprog  har  ud- 
viklet sig  (i  reglen  ansat  til  tiden  ca.  200 — 
ca.  800);  ofte  substantivisk,  om  dette  sprog 
(jf.  u.  oldnordisk;.  Dahlerup.SprH.^(1896).l. 
Skautrup. SprH.1.15.  2)  (l.br.)  helt  særegent 
for  de  nordiske  folk;  ægte  nordisk.  (JPJac.^s) 
urnordiske  Tilbøjelighed  til  at  laisser  aller. 
Cit.l873.(Brandes.Br.I.301).  efter  Sigende 
(havde)  hans  Moder,  en  finsk  Bondepige  .  . 
ladet  sig  bedaare  af  Matrosen  Svend  Hansen 
fra  Thurø;  (sønnen)  holdt  denne  Myte  om 
urnordisk  Elskov  ved  lige. AaDons. DU. 12.  30 
-nyre,  en.  (zool.,  med.)  en  i  fostertilstanden 
udviklet  nyre  ( „mellemnyren" )  (tidligere  be- 
tragtet som  det  første  nyreorgan  hos  fosteret). 
Panum.^ (1895). 585.  Ueberkind.DVIV.94.  \\ 
hertil  Urnyre-gang,  urnyrens  udførselsgang. 
Landbo. 1 1. 248.  -nærings,  en.  (naturv.)  om 
svævet  (plankton)  og  fastsiddende  planter 
(som  havgræs,  alger)  i  havet  som  næring  for 
havets  dyr;  ogs.  i  al  alm.  om  dyrs  oprindelige 
næring.  Naturens  V.  1921. 49.  Plantevæksten  40 
er  Urnæringen  for  Dyreverdenen.  FiiAi^asm. 
ÆM.46.  t  -n«d,  et  ell.  (sj.)  en  (Es.51.20 
(1825)).  (ænyd.,  glda.  d.  s.;  af  lY  Ur  og 
III.  Nød)  d.  s.  s.  -okse.  Disse  ere  de  Dyr, 
som  I  maae  æde:  .  .  Steenbuk  og  Daadyr 
og  Urnød  og  Steenged  (1931  afvig.).  5Mos. 
14.5.  Dine  børn  ere  forsmægtede,  de  laae 
foran  paa  alle  gader,  ligesom  et  urnød 
(1871:  en  RaabukJ  i  g&met.  Es.51.20  (Chr. 
V^)-  II  (?f'  III-  Nød  2)  som  skældsord,  det  so 
store  Urkød  (vistnok  trykfejl  for  Urnød^ 
hånd  har  til  Fegtmester.Zom<?røwneg.I/. 
338.  -nøffle,  en.  [VII]  (jf.  I.  Nøgle  6.i). 
vAph.(1759).  Gylb.Novel.II.118.  Jeg  saa  paa 
mit  Ur.  Det  stod.  Jeg  vilde  anvende  min 
Urnøgle,  men  jeg  havde  glemt  den  der- 
hjemme. Drachm.8S.32. 

I.  Uro,  en  ell.  (undertiden  i  bet.  4  (Feilb. 
UfF.  se  ogs.  u.  bet.  4:)  og  6  (s.  d.);  dial.  ogs. 
i  andre  bet.:  Feilb.)  et.  ['U|roJ]  (tidligere  eo 
undertiden  i  vers  anvendt  som  jambe,  o:  med 
hovedtryk  paa  2.  led:  *Nu  i  Sorrig,  nu  i 
Glæde,  |  Nu  i  Fald  og  nu  i  Sæde:  |  Ofte 
fuld  af  stor  JJioo.  Kingo.  S  S. III. 188.  smst. 


234.385.  jf.  Holb.Paars.)()(lr  samt  Bertels. 
0.61.64.  sa.E.243).  flt.  -er  (i  bet.  6:  Urma- 
geri.142.  Skjoldb.MM.1.16.  sj.  i  bet.  2-3: 
*en  salig  Fart  i  Fred  |  Fra  verdslige  Uroer. 
Clitau.PT.193.  Bonde  -  uroerne  (o:  urolig- 
hederne bl.  bønderne).  Rothe. NS. 1 1. 404)  ell. 
(sj.,  i  bet.  6.2J  d.  s.  (En  Fange  .  .  var  snild 
til  at  lave  Træfugle  (de  saakaldte  Uro), 
SamsøFolkeblad.^^/il924.[3].sp.4).  {glda.  uroo, 
oldn.  tiro  (og  liroi^) 

1)  om  forholdsvis  stærk,  især  uregel- 
mæssig, bevægelse  ell.  (tilstand,  periode 
af)  aktivitet,  der  afbryder  ell.  danner  mod- 
sætning til  tilstand  af  hvile  ell.  uvirksomhed. 

1.1)  (m.  overgang  til  bet.  2.2)  om  levende 
væsners  travle  bevægelser,  rastløse  færden, 
stærke  aktivitet,  han  er  i  evindelig  JJro.  D&H. 
jf.  Kierk.1.329.  1.2)  om  bevægelse  af  ting;  især 
om  stærkt  røre  i  vand(et)  i  sø  ell.  hav.  Hele 
Fjorden  laa  blikstille  .  .  Solspil  for  over 
Bunden  som  Revner  i  et  Spejl,  naar  Vandet 
kom  i  JjTO.JVJens.EE.24.  Krusede  Flager 
springer  frem  over  Søens  glatte  Spejl  .  . 
Det  (0:  regnen)  er  der  nu  om  lidt  .  .  det 
trækker  op  i  alle  Hjørner  og  der  er  Uro  i 
Søen.  HilmarWulff.VL.35.  Uro  (i  havnen) 
er  (ikke)  saa  generende  for  store  Fartøjer. 
TeknLeks.II.221.  jf.:  Florvingede  Vaarfluer 
.  .  blev  snappede  af  opdukkende  Smaafisk 
og  efterlod  en  Uro  af  bitte  smaa  Hvirvler. 
6yrLemche.S.IVll. 

2)  (tilstand,  præget  af)  smerter,  be- 
svær, bekymringer,  nervøsitet  olgn.  2.1) 
om  lettere  ell.  ustadige  smerter  ell.  (jf.  bet.  2.2) 
om  mærkbar  unormal  funktion  af  et  organ. 
føle  Uro  i  Kroppen,  i  et  Lem.  MO.  Henimod 
Aften  blev  der  Uro  i  Saaret,  og  Smærterne 
tog  stadigt  til.  JPJac.II.265.  han  har  Vokse- 
værk og  Uro  alle  Yegne.AndNx.PE.il. 148. 

2.2)  sjælelig  ell.  fysisk  tilstand  (under- 
tiden lokaliseret  til  bestemte  legemsdele),  der 
giver  sig  udslag  i  (unødvendige,  umotive- 
rede) bevægelser,  trækninger  ell.  (jf.  bet. 
1.1^  i  rastløshed,  nervøsitet,  usikker- 
hed, ubestemte  længsler  olgn.;  ofte  i  forb. 
som  faa,  have  uro  paa  sig,  have  uro 
i  benene,  blodet,  (kærlighed  til  gud  er) 
et  Foster  af  Blodets  Uro  i  dine  Aarer. 
Mynst.Betr.1.34.  have  Uro  i  Benene,  0:  ikke 
kunne  holde  dem  stille.  D&H.  Ungdommens 
Uro  sad  ham  endnu  i  Blodet.  Pon^.I>i2./.6. 
En  underlig  Uro  var  over  ham,  han  kunde 
daarligt  stedes.  Rørd. S. 117.  vi  havde  jo  en 
forfærdelig  Uro  paa  os  for  at  komme  af  Sted. 
Dengl.KlokkeriFarum.(1928).97.  Tidens  ja- 
gende Uro  (har)  ogsaa  .  .  grebet  den  gamle 
GeneT&tion.WesenbL.Ins.xiii.  jf.:  jeg  havde 
.  ,  Rejse-Uro  i  Blodet.  Brandes.L.lII.311. 
Mennesket  vandrer  kun  som  et  Skyggebil- 
lede, de  gjøre  sig  kun  Uro  forgjeves  (1931: 
kun   Tomhed    er  deres   Travlhed^.  Ps.  39.7. 

2.3)  (sjælstilstand,  præget  af)  bekymringer, 
ængstelse,  utryghed,  forvirring;  mangel  paa 
sindsro,  sjælefred;  ogs.:  bryderier,  be- 


1486 


Uro 


Uro 


1486 


svær,  vanslceligheder,  der  volder  en  be- 
kymringer. Sir.  40.1  (se  u.  Urolighed  2.2). 
*(jeg)  kiendte  Mismod,  Uro,  Grublen,  Harme 

I  Saa  lidt  som  Penge,  Græsk  og  Galathee. 
Bagges.IV.27.  ♦O  Søster!  forstyr  mig  dog 
i  Læsningen  ei!  |  Af  Uro  mit  Hjerte  vil 
hxi&tQ\ Heih.Poet.lX.71.  Marthal  Martha!  du 
giør  dig  Bekymring  og  Uro  (Chr.VI:  forvir- 
les)  med  mange  Ting.  Luc.10.41.  den  utaal- 
modige  Længsels  søde  '[Jio.Kierh.1.293.  Uro  lo 
for  sit  Barn.  VSO.  Jeg,  som  stod  ved  Roret, 
var  i  en  hel  Uro  herover;  det  kunde  hvert 
Øjeblik  befrygtes,  at  Jens  vilde  gaa  over 
Bord.  BornhHaandvEr.40.  delvis  til  het.3.i: 
Nye  Forslag  fra  Stalin  vækker  Uro  i  Fin- 
land. Poi."/ioi939.I.  den  fremkomne  Med- 
delelse (om  en  skat)  er  egnet  til  paa  unø- 
dig Maade  at  skabe  Vio.  smst.*/»1946.3.sp.l. 

II  bringe  (Høysg.S.282)   ell.   sætte  en  i 
uro,  (nu  1.  Ir.)  gøre  bekymret,  urolig.  vAph.  20 
(1759).380.    MO.II.1109.    Hans    Kone    be- 
brejdede ham  lidt,  at  han  havde  sat  dem  i 
Uro  (ved  sin  udeblivelse).  Lauesen.RV.127. 

3)  (ojte  m.  overgang  til  bet.  2)  om  tilstand, 
i  hvilken  en  person  forstyrres,  generes 
af  andre  ell.  en  rolig,  ordnet  tilstand 
forstyrres.  3.1)  det  at  en  person  forstyrres  i 
sin  rolige  tilværelse,  ikke  kan  leve  i  fred  for 
andre,  ell.  (nu  især)  det  at  en  tilstand,  der  er 
præget  af  orden  ell.  stabilitet,  forstyrres,  bringes  30 
ud  af  ligevægt  ell.  trues  med  forstyrrelse  (fx. 
ved  strid,  optøjer,  tumulter,  oprørske  bevæ- 
gelser olgn.);  ogs.  om  diskussioner,  stridig- 
heder, avisskriverier  om  en  sag.  blod  og  mord, 
tyverie  og  sviig,  forkrænkelse,  utroskab,  for- 
styrrelse, meen-eed,  de  godes  uroe  (1871: 
Foiuio\ige\sG).Visd.  14. 25 (Chr.VI).  er  det 
Nisser,  som  i  har  uroe  af,  maa  i  strøe  Hør- 
frøe  for  Sengen,  saa  faaer  de  strax  Fødder 
at  gaae.Holb.Bars.III.B.  med  hans  (0:  anti-  40 
paven  Guidos)  Død  endtes  derfor  ikke  Kir- 
kens Uroe.  sa.ZA.643.  at  der  fremdeles  har 
været  Uro  og  Splid,  ses  af  følgende  Skrivelse. 
Bruun.(Falsteriana.l7).  Med  Ewald  sættes 
Uroen  ind  i  dansk  Litteratur.  Jfiorup.Lt^^e- 
ræreUdkast.(1910).33.  det  har  skabt  Uro  i 
Pressen.  £ZffeT.  social,  politisk  uro  j  der  er 
for  tiden  uro  om  politiet  j  ||  med  uro, 
forstyrret,  generet,  plaget,  angrebet  af  andre 
ell.  (til  bet.  2.3J  uden  ro  i  sit  sind.  du  skal  50 
æde  dit  Brød  med  Bæven,  og  drikke  Vand 
med  Uro  og  med  Bekymring  (1931:  i  Frygt 
og  Bsdven).  Ez.12.18.  Bedre  er  Lidet  med 
Herrens  Frygt,  end  stort  Liggendefæ  med 
Uro  (Chr.VI:  naar  der  er  forstyrrelse  der- 
hos). Or  ds.l  5. 16.  i  ordspr.,  se  1.  Ro  3.1.  || 
gøre  uro,  lave  forstyrrelse;  ogs.  (til  bet.  3.2): 
lave  postyr,  spektakel,  jeg  (boede  paa)  Verts- 
huset;  (thi  jeg  vilde)  ikke  giøre  nogen  Uroe 
i  Deres  Runs.  Olufs.  G D. 37.  *hun  sidder  stille,  60 
gjør  ingen  Uro.  Grundtv.  S  S. 1 1 1. 435.  MO.I. 
781.  gøre  en  uro,  forstyrre,  genere,  besvære 
en.  man  skal  ikke  giøre  dem  uroe  (1819:  be- 
svære   dem^,    som    omvende    sig    til    gud 


af  hedningerne. Ap G. 15.19 (Chr.VI) .  hvorfor 
gjorde  du  mig  Uro  (1931:  Hvorfor  har  du 
forstyrred  min  Ho)  og  lod  mig  hente  op? 
lSam.28.15.  3.2)  larmen,  støjen  (især  af  men- 
nesker), der  virker  generende,  forstyrrende; 
spec.  om  larmende  bevægelse  af  ell.  blandt 
folkemasser.  Her  er  en  uophørlig  Uro  i  Huset. 
MO.  der  er  Uro  paa  Gaden.  D&H.  det  er 
en  farlig  Uro  med  alle  de  Børn.  LollO.  ved 
disse  ord  fra  taleren  udbrød  der  stærk  uro 
i  salen  I  ||  uro  i  lejren  (jf.  u.  Lejr  2): 
*Der  er  Uro  |  I  Leiren,  Bidder.Boye.PS.il. 
33.  ogs.  (jf.  bet.  2.3)  som  udtr.  for  tilstede- 
værelse af  nervøsitet,  ængstelse  (bl.  en  gruppe 
mennesker).  D&H.  3.3)  (delvis  til  bet.  I.2) 
om  voldsomt  (larmende)  røre  i  luftmasserne 
(især  som  forvarsel  om  storm,  uvejr).  *Jeg 
synes,  der  er  Uro  nu  i  Luften,  —  |  Hu, 
hvor  det  lyner.  Recke.BB.83. 

4)  person,  der  er  i  ell.  frembringer  uro. 
4.1)  (jf.  bet.  1.1  og  3.1 ;  1.  br.)  rastløs  person; 
person,  der  altid  er  i  travl  aktivitet;  person, 
der  frembringer  røre  om  en  sag.  jeg  er  et  evigt 
Uro,  der  jager  om  uden  Fred  eller  Hvile. 
HCAnd.(Tilsk.l924.II.46).  (Grundtv.)  blev 
den  store  Uro  i  Kirken.  AD Jørg.(DanmRig 
Hist.VI,1.92).  Schmidt  var  et  Uro,  som  ikke 
kunde  tilfredsstilles  af  sin  Skolegerning. 
SdjyAarb.  1933.28.  4.2)  (jf.  bet.  3.2;  dagl.) 
person,  især  barn,  der  laver  spektakel,  for- 
styrrer andre  ved  sin  larmen,  færden.  Vor 
Kirkegængerske  kom  .  .  meget  betimeligt 
og  med  hende  hendes  lille  \Jro.Kierk.Vl.l33. 
(den  lille  pige)  var  sig  selv,  lige  den  samme 
Uro  som  ior.  Elkjær. IIA.56. 

5)  om  hvad  der  hele  tiden  er  i  ell.  let 
kommer  i  bevægelse.  5.1)  (især  ur.)  sving- 
hjul (især  i  lommeure) ,  der  er  forbundet  med 
en  spiralfjeder  og  ved  sine  svingninger  regu- 
lerer urets  gang;  balance  (I.4);  tidligere  vist- 
nok ogs.  om  andre  regulerende  indretninger  i 
ure.  Uhrers  første  Bevægelse  med  Hiul  er 
giort  formedelst  en  ved  en  Snor  hængende 
saa  kaldede  JJ-roe.  LTid.1735.415.  Hallager. 
260.  Urmageri.102.  \\  billedl.  ell.  i  sammen- 
ligninger. *Som  et  Uroe  da  aldrig  er  |  I 
Seyerverket  stille,  |  Saa  jeg  i  Sindet  altid 
bær  I  Nu  een,  nu  anden  Grille.  Cii.ca.l7 10. 
(NkS 4° 820.24).  dette,  om  det  er  et  Be- 
drag, det  er  Uroen  i  Sorgens  perpetuum 
mobile.  Kierk.I.156.  Naar  Føllet  pattede,  gik 
Halen  som  en  Uro.  Elkjær.MH.26.  5.2)  ind- 
retning (fx.  af  form  som  en  figur,  fugl)  af 
meget  let  materiale  (spaaner,  papir,  straa,  tøj- 
stumper olgn.),  der  (i  reglen  ophængt  under 
loftet  ell.  opstillet  paa  en  kakkelovn)  er  i 
stadig  bevægelse  p.  gr.  af  luftstrømningerne 
(jf.  MM.1937.23ff.).  *Af  Halm  giøres  vel 
saa  gild  |  Et  uroe  over  horde.  Cit.ca.l700. 
(Thott  4°  1525.281).  Han  saae  en  Levning  af 
den  saakaldte  „Uro"  under  Loftet.  Denne 
de  fattige  Bønderhuses  Lysekrone  er  et  Slags 
Legetøi,  der  bestaaer  af  mange  smaa,  i  fine 
Traade  nedhængende  Firkanter  af  Straa  med 


1487 


uro 


urokkelig 


1488 


forskjellige  Fa.T\eT.  Ing.EF.VIII.35.  oppe 
under  det  mørke,  tilrøgede  Bjælkeloft  drejer 
en  halmflettet  Uro  sig  i  en  T!Ta.a>d.Stuck.FO. 
148.  KUldall.FK.67.  5.3)  (nu  næppe  br.)  ^ 
springbalsamin,  Impatiens  Noli  me  tangere  L. 
(med  let  opspringende  skulper).  JTusch.113. 
Bredsdorff. BE. 1. 27. 

II.  uro,  V.  ['u|roJ]  (vist  kun  dial.  uroe. 
AndNx.PE.I.271.  Bregend.DN.n2.  KMunk. 
El. 79.  jf.  Esp.498.  LollO.).  -ede.  {ænyd.  d.  s.  lo 
SV.,  fsv.  oroa,  no.  u,ro(e),  oldn.  liroa;  afl.  af 
I.  Uro ;  jf.  f oruro(e) ;  især  dial.  ell.  hos  sprog- 
rensere) 

1)  (sj.)  til  1.  Uro  1.2:  være  i  stærk  be- 
vægelse, oprør,  jf.:  Hun  er  den  jeg  elsker. 
Og  dog  —  mit  Blod  uroer,  naar  jeg  tænker 
denne  Tmke.Buchh.UH.235. 

2)  til  I.  Uro  2.2-3:  gøre  bekymret,  æng- 
stelig, utryg;  forurolige  (1).  da  jeg  nok 
kunde  fornemme,  hvad  det  var,  der  uroede  20 
ham,  saa  stødte  jeg  ganske  sagte  til  ham, 
og  sa'e  (osv.).Drachm.STL.330.  Den  gamle 
harmonis  magt  binder  ham  (0:  Wordsworth), 
så  at  han  ildke  uroes  af  den  tanke,  at  det 
nye  liv  kræver  nye  toTmei. Grønb.RS.36. 
Hvad  er  der  hændt?  Det  uroer  Stygge  mere 
ikke  at  vide,  mener  den  erfarne  J.,  og  han 
fortæller  ham  det.ThitJens.SK.II.41.  Det, 
der  uroede  mit  Hjerte  .  .  det  var  Tiden, 
den  forsvundne  Tid.Soya.FH.52.  ||  refl.  ell.  30 
i  pass.:  blive  ængstelig,  urolig.  Saa  behøver 
Folket  ikke  at  uro  sig,  ikke  at  være  be- 
kymret for  Landets  Bedste. NMPet.V, 1.11. 
Jeg  syntes,  hun  uroedes,  naar  jeg  var  nær. 
HansPovls.LB.77.  Vi  har  ingen  Grund  til 
at  uroe  os  for  hinanden.  KMunk.El. 79.  \\ 
i  part.  uroet  brugt  som  adj.;  som  præd.  ell. 
appos.:  Hr.  H.  har  ikke  været  mindre  uroet 
derover  end  ieg.Langebek.Breve.460.  de  le- 
dende Mænd  var  uroede.  Woel.D.20.  (1.  br.)  40 
som  attrib.:  Det  nervøse,  uroede  Sinds  Kamp. 
sa.EfteraaretsBøgerl934.(1935).12. 

3)  til  II.  Uro  3.  3.1)  til  II.  Uro  3.1 :  plage, 
forstyrre,  ulejlige  (en  person)  ell.  bringe 
forstyrrelse  ind  i  (en  rolig  tilstand,  ud- 
vikling). Jeg  beder  om  Forladelse,  at  jeg 
uroer  Madammen  saa  tidlig  paa  Dagen. 
Falsen.D.SO.  (de)  vilde  afgiøre  deres  Trætte 
om,  hvem  af  dem  der  havde  Ret  til  at 
blande  sig  i  den  Parti-Strid,  der  uroede  Epi-  50 
d&mnvis.  Grundtv.HVL351.  Naar  blot  Kalle 
sørger  for,  at  jeg  (0:  en  døende)  bæres  ud 
med  Fødderne  udfor,  saa  tænker  jeg  ikke 
jeg  skal  uroe  \er.AndNx.PE.I.271.  ||  uden 
obj.  Øvrigheden  blev  ked  af  at  have  Knud 
gaaende  længer,  han  uroede  for  meget. 
AndNx.PE.IA8.  i  part.  uroende  brugt  som 
adj.  At  kjøre  efter  Buk  er  magelig  og  fængs- 
lende, og  yderst  lidt  uroende  for  Vildt- 
standen. VigM0ll.HJ.95.  en  Bog  saa  straa-  eo 
lende  intelligent  og  saa  uroende  og  æggende 
som  nogen  tidligere  af  denne  blændende  Be- 
g&Yehe.EThoms.(Tilsk.l936.II.437).  3.2)  (sj. 
i  rigsspr.)  til  I.  Uro  3.2  ||  uden  obj.:  frem- 


bringe forstyrrende,  generende  støj.  naar  det 
uroer  et  eller  andet  Sted  i  Væggen,  eller  der 
lyder  som  et  Skridt  over  (ju\\ene.  Rilke.Malte 
LauridsBrigge.(overs.l927).67.  \\  m.obj.:  for- 
styrre, genere  en  ved  sin  larmen,  støj  ell. 
fylde  et  rum  med  generende  larm.  uforklarlig 
Skraslen  og  Dronten  uroer  Stald  og  Lade. 
MylErich.NS.125.  Usalighedens  0,  hvor  al 
Lyd  er  Klage,  hvor  Metaltunger  uroer  Lut- 
ten. JV  Jens.  SS.  73. 

TJro-,  i  ssgr.  [luiro(J)-]  (jf.  Uros-;  især 
tS)  af  I.  Uro,  især  i  bet.  2.3  og  3.i(-2),  fx. 
(foruden  de  ndf.  medtagne)  uro-bringende, 
-bringer,  -element,  -moment,  -punkt,  -ska- 
bende, -stemning,  -tegn,  -volder.  ||  (ur.)  til 
I.  Uro  6.1,  bl.  a.  Uro-spindel  (se  u.  II.  Spin- 
del 1.4;,  -stang  (OpfB.*III.486),  -svinghjul 
(smst.490).  -center  ell.  •centrum,  et. 
[1.1.2,  3.3]  (meteorol.)  centrum  for  urolige 
vindforhold.  \\  [I,3.i]  Qp  midtpunkt  for  urolig- 
heder (3.2).  Czaren  frygtede,  at  en  Vasalstat 
kunde  blive  et  \Jroeentex.Verdenshist.VI.46. 

uroe,  V.  se  II.  uro. 

Uro-fjer,  en.  (ogs.  Uros-.  Skattegrave- 
ren. 1886. 1. 39.  Feilb.(u.UTo).  LollO.).  (jf. 
Urolighedsf jer  og  urolige  fjer  u.  I.  Fjeder  l.i ; 
dial.)  især  i  flt.,  om  de  lange  tynde  fjer  under - 
vingerne  paa  gæs  og  høns,  der  ikke  maatte 
bruges  i  puder  og  dyner,  da  man  if.  folketroen 
ikke  kunde  (sove  og)  dø  rolig  paa  dem.  TroelsL. 
XIV 52.  UfF.  -fuld,  adj.  (jf. -fyldt;  især 
højtid.)  fuld  af,  fyldt  med  uro;  især  i  flg.  anv.: 
I)  (1.  br.)  til  I.  Uro  1.2.  *Espens  urofulde 
Bl&de.  Frank.  S D.  43.  2)  til  I.  Uro  2.3.  et 
urofuldt  Eierte. Blich.(1920).VII.180.  PalM. 
VI 1. 76.  Efterhaanden  var  kommen  en  uro- 
fuld Stemning  i  Selskabet  .  .  Den  kom 
af  Tanker  om  Afsked  og  Heise.  Goldschm. 
IV351.  3)  til  I.  Uro  3.1-2.  *Her  paa  denne 
urofulde  Klode,  |  Hvor  du  satte  os.Thaar. 
ES. 367.  i  urofulde  Tider.  HNClaus.Leil.56. 
-fyldt,  part.  adj.  (højtid.,  1.  br.)  d.  s.;  til 
I.  Uro  1.2  og  3.3:  det  urofyldte  Landskab 
(0:  mod  uvejr). Thøg  Lars. FB. 105.  d.  s.  s. 
-fuld  2:  (han)  havde  maattet  leve  saa 
mange  Aar  med  sin  Længsel  og  sit  uro- 
fyldte  Sa,Yn.Bregend.HH.II.302. 

n-rokkelig:,  adj.  [u'rcogali]  (jf.  -ryg- 
geligj  I)  i  egl.  bet.:  som  ikke  lader  sig  be- 
væge frem  og  tilbage  paa  sit  underlag,  i  sin 
fastsiddende  stilling,  ell.  som  ikke  lader  sig 
forskyde,  forskubbe  fra  sit  støttepunkt,  sin 
stilling;  ogs.:  som  staar,  sidder  solidt  fast. 
Forstavnen  borede  sig  fast,  og  stod  urok- 
kelig (Chr.VI:  blev  møTlig).ApG.27.41.  en 
tyk  og  urokkelig  Green.  H  C And.(  1919). IV 
232.  Sammennitning  .  .  bruges,  naar  For- 
bindelsen skal  være  urokkelig  og  varig. 
SkibsMask.16.  Infiltrationen  omkring  er  ret 
haard  .  .  urokkelig  mod  Underlaget.  Ugeskr. 
f .Læger .1940 .978.sp.2.  \\  om  person:  som  ikke 
flytter  sig  ell.  lader  sig  fordrive  fra  stedet, 
hvor  han  staar.  *tifold  Død  hver  Helt  om- 
ringer; I  Hver  slaaer  til  sidste  Tordenrør  | 


1489 


arokket 


urolig 


1490 


I 


Urokkelig,  som  iøi.  Sander.  SkiærtorsdaglSOl. 
[1801]. 6.  Vagtsmændene  staar  urokkelige 
som  BiWQå^iøtiex. KnudAnd.EE.43.  2)  Ul- 
ledl.;  dels  om  person:  som  holder  absolut  fast 
ved  sin  mening^  beslutning  olgn.,  ikke  kan 
bringes  til  at  vakle  i  sin  tro,  beslutning  osv.; 
dels  om  grundlag,  sag,  forhold,  mening,  beslut- 
ning olgn.:  som  ligger  helt  fast,  er  uden  svage 
punkter;  som  ikke  lader  sig  anfægte,  ændre. 
♦Thora  |  Giorde  sig  færdig  til  Reisen,  urok- 
kelig i  sin  Beslntning.  Bagges.  Skudd.58.  Det 
er  urokkeligt,  jeg  har  svoret  det,  jeg  har 
taget  Sacramentet  åeTipa.SL.Oehl.VI.96.  den 
Christelige  Kirkes  urokkelige  og  uforander- 
lige Ginndvold.Grundtv.Udv.lYéOO.  Jeg  sér, 
at  De  har  fattet  en  urokkelig  Beslutning. 
8chand.IF.102.  bliver  faste,  urokkelige  (1819: 
ubevægelige^,  altid  rige  i  Herrens  Gerning. 
lCor.l5.58(1907).  \\  den  Urokkelighed, 
hvormed  (pavedømmet)  har  trodset  ethvert  20 
Tryk  og  Stød.  EN  Claus.  CatholicismenogPro- 
testantismen.(  1825). 127.  Livet  i  dets  tusind- 
fold er  en  følge  af  kampen  mellem  sjælens 
urokkelighed  og  omstændighedernes  bøjende 
m&gt.Grønb.RS.SO.  3)  som  adv.;  til  bet.l: 
Forvarmeren  er  .  .  fastboltet  urokkeligt 
til  Lokomotivrammen.  Damp LoÅ;.i2S.  (bilen) 
kørte  med  venstre  Forhjul  ned  i  (hullet). 
Bilens  Bagdel  blev  derved  staaende  urokke- 
ligt paa  Jernbanesporet.  Jern&aneT.*/8i94(?.  30 
8.sp.4.  jf.:  ligesom  Magneten  uden  Misvis- 
ning peger  urokkeligt  mod  samme  Punkt. 
Kierk.Vl.99.  til  bet.  2:  *Aar  for  Aar  hen- 
flyder, I  Og  urokkeligt  vor  Venskab  stod. 
Rahb.PoetF.II.82.  Maaltiderne  indtog  han 
som  sædvanlig  sammen  med  Minna.  Guderne 
alene  ved,  hvorfor  hun  saa  urokkeligt  holdt 
paa  den  SkiklBu^hh.UE.73.  ||  ofte  i  forb. 
urokkelig(t)  fast.  ♦Henrykkelse  nagled 
min  bævende  Fod  |  Urokkelig  fast  til  det  40 
Sted,  hvor  jeg  stod.  Bagges. NblD.263.  Davids 
Trone  skal  staa  urokkelig  fast  (1871:  skal 
være  fast^  for  Herrens  Aasyn  til  evig  Tid! 
IKg. 2.45 (1931).  o  -rokket,  part.  adj. 
(it-  -rygget;  oftest  som  præd.  ell.  appos., 
hyppigt  i  forb.  staa  urokket^.  I)  i  egl.  bet.: 
ikke  rokket  (IILl)  af  stedet;  som  staar  fast 
paa  sit  sted.  Moth.^U198.  ♦Saa  staaer  ung 
Fridleif  og  paa  Bjergets  Tinde  |  Glad  bæ- 
vende, urokket  paa  sit  Sted.  Blich.(1920).I II.  50 
97.  jf.bet.2:  den  uforfærdede  Luther  mødte 
paa  Rigsdagen  (i  Worms)  1621.  (Ean)  stod 
urokket  som  Klippen  i  \J\eiT.  Bagges. L.II. 
219.  Saa  var  han  jo  en  ret  rig  Mand  .  .  Paa 
Pungen  kunde  han  .  .  ikke  rammes.  Han 
sad  urokket  i  Sædet. Schand.VY21.  2)  bil- 
ledl.:  som  ikke  er  svækket,  bragt  til  at  vakle; 
som  der  ikke  er  rokket  (in.2.2)  ved.  ♦Kirkens 
Hoved-Hjørnesten  .  .  |  Det  er  Herren  Jesus 
Krist,  I  Som  urokket  staar  for  \ist.Grundtv.  eo 
SS.III.471.  han  var  i  Besiddelse  af  .  .  et 
endnu  urokket  Helbred.  Jørgen  Niels.  D.  20. 
Ordenen  i  Riget  er  urokket.  KMunk.S.63. 
Ur-okise,    en.   (ænyd.  d.  s.;   til   Y.  Ur; 


jf.  -nød  samt  Kæmpeokse;  især  zool.)  den 
store  uddøde  okse  Bos  primigenius  (ell.  Bos 
taurus  urus),  hvorfra  det  sorte  tamkvæg  menes 
at  nedstamme.  vAph.Nath.VlII.300.  Uss. 
DanmGeol.'295.  Urokser  (1871:  Bøffeler; 
styrter  med  dem.  Ungkvæg  sammen  med 
Tyre.  Es.34.7  (1931).  i  sammenligninger:  ♦De 
vilde  Folkeslag,  der  styrte  sig,  |  Uroxen  liig, 
med  Brøl  fra  Skoven  ud.  Eauch.DY 1. 141. 
stærk  som  en  Urokse.  J7Jews.JSr.7.  -old, 
en.  {jf.  ældre  sv.  urålder,  ty.  uralter;  1.  br.) 
(ældste)  oldtid.  S&B.  et  Ord  fra  Urold.  Thor- 
sen.Afh.III.105.  allerede  i  en  fjern  Urold 
skal  det  mægtige  nordøstafrikanske  Galla- 
Folk  .  .  have  gjort  (æslet)  til  Husdyr.  Bre^m. 
DL.* III, 3. 57.  jf.  (som  (spøg.)  navn  paa 
en  oldgransker) :  Kammerraad  Urold.  BiicA. 
(1920).XX.40. 

urolig,  adj.  [u'roUi]  (ænyd.  d.  s.,  fsv. 
oroliker,  oldn.  (adv.)  liroUga;  jf.  urolige, 
forurolige) 

I)  som  foretager  ell.  er  præget  af 
stærke,  især  uregelmæssige,  unormale, 
bevægelser.  I.l)  om  levende  væsen(s  legeme, 
legemsdel  ell.  bevægelser):  som  er  i  rastløs 
ell.  nervøs  bevægelse,  ikke  kan  holde  sig  i 
ro  (p.  gr.  af  nervøsitet,  stærk  aktivitetstrang, 
ustyrlighed  olgn.);  især:  som  stadig  flytter  paa 
sig,  gaar  rastløs  omkring  olgn.  sidde  uroelig 
med  Fødderne. Amberg.(u.  Sidde^.  *Saa  ka- 
sted  han  omkring  sin  urolige  tlest.Winth. 
VI.202.  Kirsten  sang  godt  .  .  Karlene  nødte 
hende  .  .  hun  tviede  sig  urolig  paa  Bæn- 
ken. JV  Jens. EF. 15.  se  ogs.  u.  L  Krybbe  1, 
I.  Loppe  1.2 ,  I.  Sæde  2.3.  ||  (jf.  bet.  I.2) 
om  øje,  blik:  som  stadig  skifter  retning,  flak- 
ker omkring.  (N.  N.)  flakkende  uroligt  Blik. 
PolitiE.^^^i  1925.1.  1.2)  om  ting:  som  stadig 
er  i  stærk,  skiftende  bevægelse,  bevæger  sig  ell. 
kastes  hid  og  did  ell.  har  en  ujævn,  uregel- 
mæssig gang.  Urolig.  Siges  et  Skib  at  være, 
der  arbeider  mere  end  almindeligt  i  Søgang. 
Earboe.MarO.  Lygteflammerne  uttede  uro- 
ligt. J7Jens.££.40.  Kompasset  er  uroligt. 
Wolfh.MarO.408.  jf.  bet.  2.8:  ♦Reise  sig  det 
faldne  Mod!  |  Rinde  let  uroligt  Blod!  | 
Frygt  og  Sorg  iQx?,mnde\Grundtv.SS.I.293. 
II  om  vand:  i  stærkt  røre;  oprørt,  de  urolige 
B0lge1.Bredahl.il. 69.  Vandet  bliver  uroligt 
i  Kedlen. Lokomotiv T.  1933. 33.  sp. 2.  urolig 
sø,  se  Sø  3.2. 

2)  som  er  præget  af  ell.  volder  en  smer- 
ter, bekymringer,  fysisk  ell.  sjælelig 
uro  (L2).  2.1)  som  er  opfyldt  af  bekymringer, 
ængstelse,  nervøsitet,  utryghed;  om  tanker: 
i  urolige  T&nkei.Eøysg.S.282.  jeg  erindrer 
i  nogle  Dødelister  at  have  seet  anført  den 
curiøse  Sygdom:  „Urolige  Tanker''. Gylb.X. 
249.  Det  er  dog,  hvor  livsalig  den  end  er, 
en  urolig  Tanke  „at  ipr ø've'\Kierk.IX.37. 
om  sind,  hjerte:  ♦Urolige  Hjærte!  |  Hvad 
fejler  dig  dog?  (  Hvi  gjør  du  dig  Smerte,  ( 
Du  ej  har  hehoy?Grundtv.SS.III.434.  ♦Hin- 
dres min  Søvn  af  et  uroligt  Sind,  |  Sover 


XXV.    Bentrykt "/,  1950 


94 


1491 


urolig 


Urolighed 


1492 


nok  du  for  os  hegge.Hrz.D.I.186.  Urolige 
B.]eTte. Buchh.(iogtitel.l919) .  hans  Sind  (var) 
uroligt  (1871:  hekymTet).lMos.41.8(1931). 
II  om  person.  Deres  Hustru  .  .  har  været 
heel  urolig  og  hediøyet.  Langele1c.Breve.510. 
(han)  bad  mig  komme  hen  og  se  til  hans 
Kone  .  .  Han  var  noget  urolig.  SvLa.Fru  G. 
50.  Arams  Konge  (blev)  urolig  i  sit  Sind 
(1871:  Kongen  af  Syriens  Hjerte  (blev)  hef- 


af deling  (CEans.BK.79)  ell.  gang  (se 
Gang  l.z).  II  i  videre  anv.:  som  skaber  røre, 
har  oprørske  tendenser  ell.  ikke  kan  finde  sig 
tilrette  i  forholdene,  han  var  en  altfor  uro- 
lig Mand  til  at  kunne  slaa  sig  til  Ro  i  en 
Detailhandlers  ensformige  Liv.  TKrak.Vej- 
viserensVej.(1904).3.  i  forb.  som  et  uroligt 
hoved,  se  Hoved  6.i.  3.4)  (jf.bet.1.2)  om 
vejr:  præget  af  uro  i  luftmasserne,  storme. 


tig  o^xøit). 2Kg.6.11  (1931).  i  forb.  m.  præp.-  lo  Urolig   veilig.  FarumEr.20.    Naturen   havde 


led,  der  angiver  grunden  til  ens  uro;  dels  m. 
for  (navnlig  m.  h.  t.  noget  usikkert,  hvordan 
det  gaar  med  noget),  dels  m.  over:  uroelig 
paa  Deres  Vegne  over  denne  Brevvexling, 
har  (han)  bedet  mig  at  vise  Dem  hendes 
Brev.  Skv£sp. III, 1.76.  (han)  havde  været 
meget  urolig  for  en  Nøgle,  som  var  bort- 
kommen./w^.jBF./J.SJ.  din  Fader  (er)  urolig 
(1871:  bekymret;  for  eder.  lSam.10.2  (1931). 


vekslet  i  Smil  og  Graad,  og  særlig  havde 
Aftnerne  været  UToUge.Drachm.T.lOS,  Vej- 
ret var  uroligt.  Sol  og  Blæst  vekslede  uaf- 
ladeligt med  Byger.  JørgenNiels.D. 155. 

4)  præget  af  en  ustadighed,  ustabilitet 
ell.  (især)  uensartethed,  broget  blanding, 
der  virker  generende,  ubehagelig,  dis- 
harmonisk, et  stærkt  uroligt  Terræn,  bak- 
ket ,    højtliggende.  V  la  Cour.  Sjællands  ældste 


2.2)  om  hviletilstand,  søvn:  som  har  et  uregel-  20  Bygder. (1927). 54.  (Christian  iV's)   Initiativ 


mæssigt  forløb  p.  gr.  af  smerter  ell.  sjælelig 
uro  ell.  (jf.  bet.  3.1^  forstyrrelser  udefra,  jeg 
har  haft  en  meget  uroelig  Nat,  thi  Mar- 
ren  har  reedet  mig. Holb.UHH.1.5.  urolige 
Drømme. D&H.  sove  uroligt,  se  sove  2.i. 
Det  var  .  .  en  saare  urolig  Søvn  ledsaget 
af  onde  Drømme.  Rahb.Sandsig.  117.  (han) 
glider  over  i  en  urolig  Søyn.  BechNygaard. 
T.191.  2.3)  (1.  br.  i  rigsspr.)  som  volder  en 


var  uroligt  og  bundede  mere  i  Følelse  og 
Stemning  end  i  konsekvent  politisk  Tænk- 
ning. DanmKonger.279.  \\  især  m.  h.  t.  syns- 
billede  (mods.  rolig  S.s).  Kirken  er  for  urolig 
i  Farven.  FrNiels.(BiskopFr.Nielsen.(1911). 
298).  Urolige  farver  taler  man  om,  når  farve- 
sammensætningen påmales  i  et  ornament 
eller  mønster,  der  i  sig  selv  bærer  et  vidt- 
løftigt præg.  En  urolig  farve  kan  dog  også 


legemlig  ell.   sjælelig   uro.   han   vilde   lægge  30  betegne  den  enkelte  farve,  men  vil  i  så  til 


kapsun  på  sit  urolige  kød. NMøll.N. 77.  de 
urolige  fjer,  (jf.  Uro-,  Urolighedsfjer^  se 
I.  Fjeder  l.i. 

3)  som  volder  ell.  er  præget  af  forstyr- 
relse af  stilhed,  rolig  tilværelse,  her- 
skende orden  olgn.  3.1)  som  støjer,  larmer 
paa  en  forstyrrende,  generende  maade;  ogs.: 
som  forstyrrer  en  i  ens  arbejde,  rolige  tilvæ- 
relse ved  støj,  plagerier,  afbrydelser  olgn.,  ell. 


fælde  ikke  være  meget  forskellig  fra  benæv- 
nelsen stærk  eller  giftig.  Elevbladet.  (Aarh. 
Maler  skole). 1930. 13.  (raadhusets)  urolige  Fa- 
cade i  forskellige  Stilairter.  Emil  Rasm.BH. 48. 
nrolige,  v.  [u'roUi(q)8]  -ede.  (afl.  af 
urolig;  sml.  II.  uro  og  forurolige;  ta,  l.br.; 
hyppigt  hos  Kierk.)  I)  d.  s.  s.  II.  uro  2. 
(hun  besluttede)  heller  at  ville  effterleve 
Acontii  Begiering  .  .  end  af  Siugdommen 


som  er  præget  af  saadanne  forstyrrelser,  hånd  40  ydermeere  at  uroliges.  i2ose.Owd.//.7i.  *ingen 


skal,  min  troe,  ikke  logere  der,  der  er  saa 
uroligt.  Holb.llJ.II.l.  Et  uroligt  Embede. 
VSO.  jeg  har  haft  en  urolig  dag  med  mange 
forstyrrelser  j  ||  spec.  (især  dial.)  om  sted: 
der  er  plaget  af  spøgeri  olgn.  De  (0:  karlene) 
vidste  nu  ikke  af,  at  der  før  havde  været 
uroligt  paa  denne  G&SiTd.  SvGrundtv.DF.il. 
129.  3.2)  som  forstyrrer  (ell.  truer  med  at  for- 
styrre) ro  og  orden  i  et  samfund,  er  præget  af 


Drømme  meer  |  Urolige  den  trætte  Vandrers 
Hierne.  Oehl.  VI.  206.  ingen  Udsigt  frister 
hende,  intet  Haab  uroliger  hende. Kierk. 
1.200.  D.s  forsigtige  væsen  uroliger  ham. 
Raage.  Dag  Hrude.  (1906).  185.  \\  refl.  ell.  i 
pass.:  blive  urolig  (2).  et  ret  forelsket  Hierte 
giør  sig  Udreigning  over  hundrede  smaae 
Ting  og  uroliger  sig  oyerm&BLde. KomGrønneg. 
1.181.  Ak  ja,  der  er  nok  at  spørge  om  og 


(trusler  om,  udsigt  til)  omvæltninger,  tumulter,  50  uroliges   ior.RuthsBog.(1931).91.   2)   d.  s.  s 


ufred,  det  urolige  Aar  1171.  NyerupRahb.Vl. 
332.  det  ser  uroligt  ud  i  Frankrig. Bl&T.  det 
(ell.  Europas^  urolige  hjørne,  se  Hjørne 
1.1.  Det  tegner  til  urolige  Tider.  Høysg. 
S. 257.  Tiderne  var  saa  urolige,  at  disse 
Breve  vel  aldrig  er  komne  til  deres  Bestem- 
melse, fiouc^./.  449.  3.3)  spec.  om  person(s 
optræden):  som  forstyrrer  andre  ved  støjende 
adfærd  olgn.  ell.  forstyrrer  ro  og  orden  ell.  ska- 


II.  uro  3(1-2).  (den  norske  konge)  fattede 
saadan  Affection  til  den  Engelske  Konge, 
at  han  ved  Eed  forpligtede  sig  ikke  at 
uroelige  hans  Undersaatter  meeie.  Holb.DH. 
1.119.  For  at  urolige  disse  i  deres  Retirade, 
fremrykkede  Avantgarden  af  Canoneerscha- 
lupperne,  som  forfulgte  de  Flygtende  med 
en  levende  Ild. ACHansen.Kbh.'s Leirkrands. 
(1807).94.  som  en  Moder,  der  ad  vanskelige 


ber  røre  om  sig.   Urolige  Lejere.  EH vDeden-  eo  Veie  bærer  sit  elskede  Barn  slumrende  ved 


roth.  (bogtitel.  1881).  ||  (især  med.)  om  pa- 
tient: der  opfører  sig  paa  en  støjende  og  vold- 
som, ubehersket  maade,  faar  raserianfald  olgn. 
en  urolig  Patient.BZÆT.   jf.  den  urolige 


sit  Bryst  .  .  kun  frygter  for,  at  Barnet  skal 

blive  forstyrret  og  uroliget.  Kierk.V  1 1 1. 193. 

Urolig:- hed,    en.   flt.  -er.    (glda.  d.  s. 

(Bønneb.1.296))  det  at  være  urolig;  tilstand, 


1493 


Uroliehedsfjer 


Urostifter 


1494 


præget  af  uro.  I)  til  urolig  1.  det  Joniske 
Havs  U-rolighed,  fra  hvilket  ingen  inden 
Borde  ventede  at  undkomme.  Falst.Ovid.lO. 
2)  til  urolig  2;  nu  oftest:  uro  (1.2).  2.1)  d.  s.  s. 
I.  Uro  2.1-2.  Barselqvinden :  „Jeg  har  saadan 
uroelighed  i  mit  Legeme.'' Holb.Bars.III. 6. 
2.2)  d.s.s.  I.  Uro  2.3.  Stor  urolighed  (1871: 
Vto)  er  skabt  for  hvert  menniske. Sir.40.1 
(Chr.VI).  saadant  Foretagende  vilde  foraar- 
sage  ham  stor  U-Toelighed.  Holh.DH.II. 128.  lo 
Hvad  .  .  mon  han  vUde  sige  med  disse 
Trudsler?  .  .  Dette  sætter  mig  i  stor  Uroe- 
lighed. P^ffa7».SfA;./7.265.  „Det  har  intet  at 
betyde,"  sagde  Advokaten,  da  en  af  hans 
Venner  yttrede  nogen  Urolighed  over  hendes 
Befindende.  5aMc^.F/.373.  *da  en  Comiker 
blev  altfor  fri,  |  Og  fast  Respecten  brød  i 
sin  Fortrolighed,  |  Saae  Homo  paa  sit  Uhr 
med  lidt  Urolighed. PalM.Y302.  hendes  uro- 
lighed for  sin  søns  skæbne  I  3)  til  urolig  3.  20 
3.1)  (1.  br.)  til  urolig  3.1.  Denne  byes  uroe- 
lighed tilstæder  ei  at  skrive  meer.Ci7.i726. 
(Falsteriana.69).  3.2)  til  urolig  3.2;  især  om 
urolige  begivenheder  som  gadeoptøjer,  tumulter, 
revolter  ell.  (tidligere)  om  (ufred  under)  krig. 
Det  var  i  Aaret  1761  i  den  preussiske  Uro- 
lighed, og  alting  var  dyrt  i  den  højeste  Grad. 
Cit.l825.(JySaml.3R.I.435).  Hver  Gang  der 
var  Urolighed  paa  Gaden,  hver  Gang  der 
var  Ildløs.  Hauch.1 .286.  nu  næsten  kun  i  flt.:  30 
Lader  os  ikkun  sammenligne  de  forige  frede- 
lige Tider  med  de  paafølgende  U-roeligheder. 
Holb.MTkr.501.  han  haabede,  at  H.  .  . 
skulde  blive  indviklet  i  U-rolighederne  med 
de  Tydske.  8chousbølle.Saxo.282.  det  er  kom- 
met til  uroligheder  under  strejken  \  borger- 
lige uroligheder,  (nu  l.br.)  om  tumulter, 
revolter,  indre  stridigheder  bl.  et  lands  borgere. 
Schousbølle.Saxo.403.  Riget  (var)  sin  Øde- 
læggelse nær,  formedelst  indvortes  borgerlige  40 
UioelighedeT.Wand.Mindesm. 1.315.  D&H.  \\ 
ofte  i  ssgr.  som  Arbejder-  (s.  d.),  Gade- 
(Frisch.PE.87),  Krigs-urolighed  (er)  (Slange. 
ChrIV.727.  MR.  1801.122).  3.3)  til  urolig 
3.3;  ogs.  d.  s.  s.  I,  Uro  3.2.  Man  skal  med 
denne  gode  Lægedom  (o:  en  medicin)  tidt 
være  i  Stand  til  at  fordrive  Børnenes  \]xoe- 
lighed.Lægen.vni.181.  3.4)  (l.br.)  fiJ  urolig 
3.4.  *Ved  Vindens  stigende  Urolighed  |  Sig 
Baaden  (o:  gondolen)  hæver,  og  Ballonen  50 
flyver  |  Aisted.PalM.(1909).III.13.  Uro- 
ligheds-fjer, en,  [2]  (dial.)  d.  s.  s. 
Urofjer.  Skattegraveren.1887 .11.155. 

Uro-inag:er,  en.  (1.  br.)  nedsæt.,  om 
person,  der  skaber  uro  (L3.i)  ell.  laver  ge- 
nerende støj.  (faderen  maatte)  skænde  paa 
de  værste  Uromagere  (mellem  børnene).  Gyr 
Lemche.S.iy.l59.  Der  var  virkelig  Brug  for 
en  Agitator  an  sich,  en  '[]romd>,ger.  Stangerup. 
K.I.109.  GJ  -mættet,  part.  adj.  (jf.  -fuld,  eo 
-fyldt^.  i  en  saa  uromættet  Atmosfære  kan 
(præsidenten)  ikke  handle  paa  egen  Haand. 
Pol.^/il936.6.sp.2.  den  samme  uromættede 
Stilhed,  der  kan  være  i  et  Solstrejf,  det  sidste 


umiddelbart  før  en  Orkan  bryder  løs.Johs 
Wulff.FA.20. 

ur-opføre,  v.  vbs.  -else  (s.  d.).  (teat., 
J^)  opføre  (4.2)  et  teaterstykke,  musikværk 
for  første  gang  (i  hele  verden),  (komponisten) 
vakte  megen  Opsigt  med  sin  første  Symfoni, 
der  .  .  uropførtes  i  Tivoli.  PoUyia  1944.11. 
sp.l.  (suiten)  blev  uropført  i  1931.  (Somi!- 
dem."/iil946.2.sp.l.  -opførelse,  en.  (jf. 
-opføre,  -premiere;  teat.,  J^j  første  opførelse 
(i  hele  verden)  af  et  teaterstykke  ell.  musik- 
værk. RNeiiendam.TH.lv 26.  Schyberg.DT. 
124. 

Uros-,  i  ssgr.  af  1.  Uro,  især  i  bet.  2-3 
(jf.  Uro-j;  uden  for  ssg.  Uros-fjer  (se  Uro- 
fjer j  kun  i  tilfældige  dannelser  som:  Ved  For- 
handlingerne paa  Tinge  .  .  voksede  Uros- 
aanden.  DanmRigHist.1.658.  Saa  blev  .  . 
Alt  stille  .  .  og  næste  Nu  hvinede  Vinden 
ned  igen,  og  Urosbølgen  med  dens  Brus 
.  .  bredte  sig  atter  ud  over  Haven.  JPJac. 
1.58.  Oven  over  begyndte  Jack  Isak  sin 
evige  Urosgang,  frem  og  tilbage,  frem  og 
tilh&ge. C  Jacobi.Judas.(1912).87. 

Uro-signal,  et.  [3.3]  (meteorol.)  signal, 
der  hejses  i  havne  for  at  angive  urovarsel. 
urosignalet  er  hejst  i  Thorshavn  i  billedl.: 
Straks  i  den  første  Epistel  hejses  Urosignalet 
paa  ny.  VilhAnd.Ldtt.II.147. 

u-rosty  part.  adj.  {ænyd.  d.  s.)  I )  (sj.) 
som  ikke  er  blevet  rost,  paaskønnet,  en  Evig- 
hed, som  med  uendelige  Lyksaligheder  skal 
belønne  hans  her  maaskee  uerkiendte  og 
uroeste,  maaskee  forfulgte  Djd.JSneed.III. 
125.  *Før  visne  Balder  her,  uroest,  usavnet! 
Ew.(1914).III.22.  2)  (jf.  ældre  sv.  orost  at 
tala,  orost  for  gud;  nu  næppe  i  rigsspr.) 
brugt  som  et  indskud,  en  parentetisk  bemærk- 
ning som  udtr.  for,  at  en  udtalelse  ikke  bør 
tages  som  selvros,  ell.  at  noget  ikke  er  særligt 
rosværdigt:  uden  at  rose  mig  selv.  jeg  gaaer 
uroest  aldrig  til  Sengs  uden  med  en  halv 
Snees  Bouteillers  Baglast.  Holb.Tyb.I.l.  Wess. 
149.  Endnu  maae  jeg  erindre,  at  jeg  saa 
tillig  ikke  aliene  følte,  men  selv,  uroest, 
opvakte  en  Art  af  Kjæxl\ghed.Ew.(1914). 
IV.301.  Grundtv.PS. VIII. 445.  Du  kjender 
mit  udbredte  Bekjendtskab  og  mine  Tale- 
gaver —  urost,  min  Ven!  jeg  har  ruttet  med 
Luft  og  LungeT.FJHans.PS.II.il.  jf.:  *Med 
Munin  (o:  en  af  Odins  ravne)  han  (0:  skjalden 
i  Nord)  fulgte  i  Nordost  .  .  |  Og  standsede 
kun,  sig  selv  urost,  |  Hvor  Mørket  faldt  paa 
med  Kulde.Grundtv.PS.VlII.322.  (|  i  forb. 
urost  for  gud  m.  sa.  bet.  Moth.^U201. 
Junge.  Jeg  er  ogsaa  lagt  til  som  in  rei- 
tig  Kulsvier,  uroest  for  Gydl PNJørg.ER.7. 
MO.  jf.:  urost  for  Damerne,  har  jeg  virke- 
lig selv  gjort  mig  det  Samvittigheds-Spørgs- 
maal.  Grundtv.BrS.214. 

nro-stiftende,  part.  adj.  (jf.  -stifter; 
O,  1.  br.)  som  stifter  (III.2.2)  uro  (L3.1-2). 
fra  Udlandet  kom  urostiftende  Paavirknin- 
gei. Brandes.VI.624.  D&H.  Cp  -stifter,  en. 


94* 


1496 


Uroteleg^ram 


1Jr8læ£;t 


1496 


urostiftende  person.  Oehlenschlåger,  hvis  Sag 
Urostifterne  turde  give  sig  Mine  af  at  tale. 
Eeib.Pros.III.163.  Bismarck  som  Urostif- 
teren og  Provokatøren  i  Europa.  VerdenGD. 
IV,  1.212.  jf.:  *Nu  er  det  stille;  han  har  os 
forladt,  I  solen,  den  gamle  urostifter,  ifosir. 
SD.I.2.  -tele^^ram,  et.  spec.  (meteorol.): 
telegrafisk  melding,  der  udsendes  som  uro- 
varsel. EOGEllinger. Meteorologi.^  (1906).103. 
D8B.OrdreK.73.  -tid,  en.  ([9,  1.  Ir.). 
*Uroe-Tiden  jo  tids  nok  kan  komme.  Ci^nw. 
AS. 72.  I  Urotider  var  de  rige  Klostre  ud- 
sat for  EiteistTæhelsei. AarbTurist.1942.33. 
-varsel,  et.  [1.3.3]  (meteorol.)  et  af  vejr- 
tjenesten udsendt  varsel  om  uroligt  vejr.  Meteo- 
rologiskInstitutsMorgenvejrleretning."'^i2l948. 
3.  spøg.:  Første  urovarsel  for  vejr-kommissio- 
nen. PoL»»/4  2949.3.  sp.2.  O  -vækkende, 
part.  adj.  som  vækker  uro  (1.2.3  og  3.i).  tre 
fuldvoxne  Personer  .  .  blev  pludselig  syge 
under  saa  urovækkende  Symptomer,  at  en 
Læge  .  .  strax  blev  hentet.  Dannebrog.^''U 
1899.3.sp.3.  der  var  en  fremmed,  urovæk- 
kende Lugt  i  Stuen.  I sakDin.FF. 116.  -væk- 
ker, en.  (jf.  -vækkende  og  -stifter;  O, 
1.  br.)  person,  der  vækker  røre  ell.  uro  i  et 
samfund  ell.  om  en  sag.  Vi  har  i  de  sidste 
Menneskealdre  haft  Urovækkere  nok  her  i 
Lmdet.Pont.MH.165.  SydfynskeS.131. 

Ur -padde,  en.  (jf.  Skælsalamander; 
sool.)  uddød  salamanderlignende  padde  (ste- 
gocefal) ,  der  levede  i  kultiden  og  senere. 
NordConvLex.'VI.864.  Lieberkind.DYVl.45. 
-poesi,  en.  (æstet.).  *Din  Sjæl  har  en  Klang 
I  som  af  TJipoesi.Schand.SD.nS.  Kunst- 
værket fastholdes  (hos  Tieck)  i  sin  første 
Fostertilstand  som  Taagekugle.  Fantasien, 
der  frembringer  sligt,  betegnes  som  Urpoesi. 
Br  åndes. IV.  297 .  -premiere,  en.  (jf.  -op- 
førelse; teat.)  første  gang  overhovedet  (i  hele 
verden)  et  teaterstykke  olgn.  opføres  ell.  en 
film  forevises  for  publikum.  Filmen  havde  for 
nogen  Tid  siden  Ur- Premiere  i  Berlin.  B.T. 
^yiil920.10.sp.3.  Schyberg.DT.124.  -pro- 
duktion, en.  spec.  (fagl.):  virksomhed, 
hvorved  der  tilvejebringes  rene  raaprodukter 
(fx.  jordbrug,  husdyrhold,  bjergværksdrift,  fi- 
skeri). ConvLex.XVIII.449.  Eage.^12.  -rem, 
en.  [VII]  (jf.  -baand^  rem  til  et  (lomme-  ell. 
(især)  armbaands)ur.  Gersov.DR.169.  Pol. 
"Ul945.12.sp.l.  -rovdyr,  et.  (zool.)  om 
uddøde  rovdyr  af  underordenen  Creodonta. 
LSal.II. 681.  -skive,  en.  [VII]  I)  den  under 
viseren  liggende  (fra  1  til  12  ell.  1  til  24  ind- 
delte) skive  paa  et  ur;  ogs.  om  lignende  skive 
paa  maaleapparater  olgn.  vAph.(1759).  Bornh 
EaandvEr.124.  ("gfasjMaalere  med  Urskiver. 
Pol.*/tl945.10.sp.3.  jf.:  Negre  kan  .  .  læ- 
res op  til  at  betjene  Maskiner  og  gøre 
Sadelmagerarbejde  og  huske  Urskiven  rundt 
(0:  kende  klokken).  JVJens.NV.  33.  \\  hertil 
(fagl.)  Urskive-laas,  d.  s.  s.  Urlaas.  PolitiE. 
KosterbU^Ul924.1.sp.2.  2)  (jf.  VII.  Ur  2.2) 
^  især  i  best.  f.,  om  en  kabale.  Kabale-Bogen. 


(1907).37.  -skov,  en.  (jf.  ty.  urwald)  skov, 
der  ligger  hen  i  urtilstand;  (fagl.)  skov,  der 
(i  det  væsentlige)  er  upaavirket  af  menneskers 
indgriben  ved  skovhugst  ell.  anden  udnyttelse; 
udenfor  fagl.  spr.  især  om  saadan  skov  i  tro- 
perne, tropisk  regnskov,  jungle,  i  Urskoven, 
hvor  Tausheden  boer  og  hvor  intet  Spor  af 
Mennesker  viser  sig. Kierk.V 1. 154.  Landet 
har  ingen  virkelige  Grænser,  det  gaar  paa 
10  alle  Sider  over  i  ubeboet  tropisk  Urskov. 
JVJens.Sk.7.  NaturensV  1915.94.  jf.:  en  stor 
Landtunge  (der  er)  bevoxet  med  Eg e ur- 
sko  v.  mc7i.('i920;.ZZF//.  253.  II  billedl. 
Forestillingen  om  det  fjærne  Østen  begyndte 
atter  at  overgroes  af  den  middelalder- 
lige Fantasis  vilde  Urskov. GBang.EK.II .81. 
Grøftekantens  vældige  Urskov  af  Nælder  og 
vild  Kørvel.  KnudPouls.BD.151.  han  gjorde 
Værelserne  til  Urskove  af  'Ni'ps.  E  Christians. 
20  Ej. 129.  (dagl.)  om  tæt,  uordentlig,  uredt  haar- 
vækst:  drengen  maa  klippes,  han  har  en  hel 
urskov  paa  hovedet  j  jf.Bom.S.63.  \\  hertil 
bl.  a.  Urskovs-abe,  -agtig  (ogs.  urskovagtig. 
Rist.FT.186),  -dyb,  -dyr,  -nat,  -pragt, 
-stilhed,  -tilværelse,  -vild.  jf.:  Som  et 
Ur-Skovland  aabnede  sig  Servien  (0:  Ser- 
bien). ECAnd.ML.245.  -skrift,  en  (i  bet. 
1)  og  et  (i  bet.  2).  I)  cp  oprindelig(t)  ell. 
fra  ældgammel  tid  stammende  skriftsystem  ell. 
30  indskrift,  skriftlig  meddelelse,  den  hemmelige 
og  lærerige  Urskrift  (paa  en  palimpsest). 
Brandes.IX.457.  (nu)  lyser  (runestenens) 
Urskrift  renere  end  iøi.VilhAnd.BM.24.  jf.: 
at  ville  solo  læse  de  individuelle,  humane 
Existents  -  Forholds  Urskrift,  det  .  .  fra 
Fædrene  Overleverede.  Kierk.  VII.  548.  2) 
(fagl.)  skrift,  der  har  dannet  grundlag  for 
senere  skrifter,  repræsenterer  en  optegnelse  i 
dens  oprindelige  form;  ogs.  undertiden  om 
40  skrevet  ell.  trykt  skrift  i  forhold  til  afskrif- 
ter, optryk  deraf;  original( skrift),  jeg  (har) 
i  Mangel  af  det  franske  Urskrivt  benyttet 
mig  af  den  tydske  Oversdittelse. PhysBibl. 
VIII.2.  De  Ypperste  af  de  Tilstedeværende 
modtage  Afskrivter  af  Urskrivtet.  CJilf øi/er. 
Kong Svend.(  1808). 21.  det  hedder  i  Menne- 
skeslægtens Urskrift  (0:  bibelen)  om  Patri- 
archen  med  det  simple,  underlige,  dybe  Ord: 
„Isak  blev  trøstet  efter  sin  M.oåei."' Kofoed- 
so  Eansen.L.389.  den  liberalteologiske  Overtro 
paa  et  Urskrift,  ogsaa  kaldet  den  præstelige 
Kilde  eller  .  .  den  første  Eiohist.  Rubow. Re- 
flexioner.(1942).31.  -slange,  en.  (sj.)  om 
stjernebilledet  slangen  (I.2.i).  *Urslangen  sig 
mod  Mælkeveien  vnåeT.Ing.RSE.VlI.262. 
-slim,  en.  (biol.,  delvis  foræld.)  om  celle- 
slim (cytoplasma),  ell.  om  dette  og  cellekernen 
(protoplasma).  S&B.  TomKrist.F.12.  Celle- 
kernen, en  Lilleverden  igen  indenfor  Ur- 
60  slimen. JVJens.(PoVU1942. 10. sp. 3).  SaV 
XXIV  334.  -slægt,  en.  (l.br.)  slægt,  der 
levede  i  urtiden.  Urslægternes  Tillempelse 
efter  de  Vilkaar,  hvorunder  deres  Liv 
førtes. Eøffd.  Psyk.  387.  Johs Brøndst.VK.  11. 


1497 


Urslsegtskab 


Urt 


1498 


-slægtskab,  et.  (jf.  -beslægtet^  slægtskab 
paa  det  (historisk,  udviklingsmæssigt)  ældste 
trin;  især  (sprogv.)  m.  h.  t.  sprogligt  slægtskab. 
E Jessen. EtymO. 59.  Jesp.SprU.25.  -snor, 
en.  [VII]  (nu  1.  br.)  urbaand,  -kæde  af  snor; 
ogs.  om  hver  af  de  snore,  hvori  uriodderne 
hænger.  Sv  Grundtv.( Grundtvig  og  hans  nærme- 
ste Slægt.(1933). 26).  S&B.  -sprog,  et.  (jf. 
Grundsprog^  I)  (sprogv.)  ældste  og  oprinde- 
ligste  (form  for)  sprog,  især  betragtet  som  stam-  i"o 
sprog  for  en  gruppe  sprog  (navnlig:  en  sprog- 
æt) ell.  for  alle  jordens  sprog.  *Den  paradi- 
siske Grammaire  |  (Der,  som  et  Ursprogs,  vel 
var  værdt,  |  At  Rask  fik  noget  af  den  lært). 
Hrz.D.III.61.  Bopp  gik  ud  på  at  trænge 
ind  i  ursprogets  inderste  hemmeligheder. 
Jesp.SprU.8.  2)  (sj.)  originalsprog.  Der  fore- 
ligger fra  hans  Haand  Udgaver  af  den 
græske  Lægevidenskabs  Hovedværker,  paa 
Latin  og  Ursproget.  VVed.HR.170.  -stand,  20 
en.  I)  (jf.  -tilstand;  teol.)  om  menneskets 
tilstand  før  syndefaldet.  JPBang.TL.II.92. 
2)  [VII]  (især  ^)  urets  stand  fl.3  slutn.); 
kronometer  stand.  S&B.  Scheller.MarO.  ||  her- 
til Urstands  -  observation,  smst.  -sten- 
alder, en.  (arkæol.)  stenalderens  ældste 
tidsrum.  Sal.  XVI.  669.  RibeAmt.1937.67ff. 
-steril,  adj.  (fagl.)  som  er  steril  (2)  fra 
naturens  haand.  Warm.Bot.395.  VilhJensen. 
VejledningiBakteriologi.(1921).10.  -stof,  et  30 
ellfm  (LTid.1744.743).  {ty.  mstoH;  fys., 
i  bet.l  foræld.)  I)  et  ell.  flere  stoffer,  som  if. 
ældre  (naturfilosofisk)  anskuelse  laa  til  grund 
for,  var  grundlaget  for  al  materie,  hele  den 
materielle  verden.  LTid.1744.743.  J Baden. 
Horatius.1.65.  Naar  Urstoffet  paa  een  Gang 
var  koldt  og  tørt,  var  det  Jord;  var  det 
derimod  koldt  og  flydende  eller  fugtigt,  var 
det  Y&nd.VilhRasm.VU.48.  Man  traadte  .  . 
ikke  (græsk  religion)  for  nær  ved  at  hævde  40 
at  alt  var  opstaaet  af  et  Urstof  eller  af 
en  Blanding  af  flere  Urstoffer,  som  de 
gamle  Naturphilosopher  regelmæssig  gjorde. 
ABDrachm.AH.20.  2)  kemisk  element,  grund- 
stof olgn.;  nu:  det  første  (primære)  stof  i 
en  „familie"  af  radioaktive  grundstoffer.  AW 
Hauch.(1799).24.  Et  oprindelig  rent  radio- 
aktivt Stof,  der  ligger  uforstyrret  hen,  vil 
.  .  blive  til  en  Blanding  af  forskellige  Grund- 
stoffer: Urstoffet,  en  Række  aktive  Mellem-  50 
stoffer  og  det  inaktive  Slutningsstof .  C/tn- 
stians.Fys.319.  -svamp,  en.  ^  i  flt.,  om 
meget  lavtstaaende  svampe,  hvis  mycelium  er 
svagt  udviklet  ell.  helt  mangler;  Archimycetes. 
LSal.XIL179. 

1.  Urt,  en.  [ufd,  v.hd,  or'i,  ohd]  iirt. 
Høysg.AG.138.  (i  dial.  m.  former  som  Ørt. 
Dania.IX.29  (sydsjæll) .  jf.  Feilb.  sml.  skrive- 
formen Ørte.  Cit.l774.(DendaTartuffe.l71)). 
flt. -er  ['urdar,  hrrdar  osv.];  gen. -s  ell.  (nu  to 
næppe  br.)  -es  (LTid.1738.424),  -is  (Lu- 
copp.TB.b4r).  {glda.  urt  (Brøndum -Nielsen. 
GG.I.117),  yrt,  ørt,  æda.  yrt  (Harp.Kr.65ff.) 
og  (i  ssgr.)  urt  (se  u.  Pors(e)urtj,  sv.  ort, 


no.  urt,  oldn.  urt  (og  jurt^,  oeng.  wyrt  (eng. 
i  ssgr.  som  colewort,  grønkaal,  liverwort, 
lungelav;  jf.  u.  II.  Muk^,  osax.  wurt,  oht. 
wurz  (nht.  i  ssgr.  som  hauswurz,  husløg, 
nieswurz,  nyserod;  jf.  Gevyrts^,  got.  waiirts, 
rod;  besl.  m.  l.led  i  got.  aiirtigards  (se  u. 
Urtegaardj  og  m.  I.  Rod ;  sml.  II.  Urt) 

plante  med  lysskud,  der  ikke  for- 
ved der  (men  som  regel  dør  og  visner  bort 
hvert  aar). 

1)  (især  bot.  ell.  dial.  ell.  (i  rigsspr.)  for- 
æld.) i  al  alm.,  om  saadanne  planter  (i  bot. 
spr.  mods.  vedplanter  (og  stængelsaftplanter) 
(jf.  Warm.Bot.77),  uden  for  fagl.  spr.  ogs. 
mods.  græs,  korn  olgn.);  i  dial.  nu  især  som 
fællesbetegnelse  for  blomsterplanter  (jf.  bet.  2) 
og  haveurter  (jf.  bet.  S)  (UfF.).  Ort  .  .  kal- 
des alle  planter,  som  vokser  på  jorden. 
Moth.U68.  Vores  Heste  maatte  behielpe  sig 
med  de  bæske  Urter  paa  Marken.  Æreboe.149. 
vAph.Nath.VIII.310.  danske  Konst-Navne 
til  vore  indenlandske  Urter.  Viborg. Pl.(1793). 
A3.''  Bøgens  Skygge  er  saa  stærk,  at  selv  af 
Urternes  talrige  Flora  er  der  kun  faa,  som 
kunne  trodse  denne  Skygge.  CVaupell.  S. 93. 
Andre  Vækster  udviklede  sig  .  .  fra  Urter 
og  Buske  til  store  Træer.  JVJens.Br.81.  Far- 
mor (der  levede  paa  Stevns)  brugte  ordet 
„urter"  . .  om  alle  planter,  nu  betegner  urter: 
køkken\ixteT.DF.in.l44.  jf.bet.2:  *Dækker 
Graven,  grønne  Urter  smaa,e\Oehl.XIX.250. 
♦I  Sne  staaer  Urt  og  Busk  i  Skjul;  |  Det 
er  saa  koldt  åernde.  Ing.EF.ni.l48. 

2)  (nu  kun  dial.;  i  rigsspr.  dog  meget  alm. 
som  2.  led  af  ssgr.  (plantenavne))  om  de  vildt- 
voksende ell.  dyrkede  planter,  der  bærer  blom- 
ster, har  smukt  løv  ell.  andet  prydende  ved  sig 
ell.  hører  til  den  alm.  forekommende  flora; 
især  om  blomsterplante,  blomst  (I.2);  ogs. 
om  plukket,  afskaaren  blomst  ell.  potteplante; 
undertiden  spec.  om  ukrudt  (Kværnd.).  Hans 
kindbeen  ere  som  kostelige  urters  beed 
(1871:  duftende  Blomsterbede^.  iJTøys.  5. 23 
(ChrVl).  krandserne  ere  med  smukke  ur- 
ter hQ^xyåeåQ.Cit.l758.(Vider.I.224).  *Pæne 
lille  Urt  (0:  sankt  Hansurt)  |  Staaer  saa 
reent  og  puurt. Oefei./.44.  *(jeg)  Saa'  Bierne 
hænge  |  Ved  Urternes  Biyst.Grundtv.PS. 
1.85.  *l  Vinduet  stode  Urter  |  Og  duftede 
sødt.  Winth.HF.123.  den  indianske,  slyn- 
gendes Urt,  der  har  sin  Støtte  af  et  Træ 
i  sin  JJngåom. JPJac.(1924).I.69.  Navnet 
„Blomst"  brugtes  kun  om  selve  Blomsten. 
Planten  hed  altid  „Urt". FrGrundtv.LK.52. 
Duften  fra  Havens  Urter  stod  ind  til  mig. 
KMunk.DU .17 .  Feilb.  LollO.  billedl.  (maaske 
delvis  til  bet.  3j;  *Dog,  blandt  de  Urter, 
som  saa  yppig  gro  |  I  Paradisets  nyoplukte 
Have,  I  Ei  Indsigt,  men  den  høie  Sjælero  | 
Vurderes  maa  som  Troens  bedste  Gave. 
Grundtv.Saga.104.  Stridens  Urt  havde  fundet 
et  Grosted  midt  i  hans  lille,  fredlyste  S&m- 
tnnd.GyrLemche.S.in.50.  (jeg)  lod  Blæsten 
feje  to  visne   Urter  som  Josef  og  Hyrkan 


1499 


Urt 


Urt 


1500 


bort  (o:  jeg  dræbte  dem) .  KMunk.EI .117 .  || 
i  særlige  forb.,  især  i  plantenavne,  fandens 
urt,  se  Fanden  2.i.  følende  urt,  se  m.  f øle 
2.1.  gule  urter,  (nu  kun  dial.)  dels:  ager- 
kaal,  Brassica  campestris  L.  JTusch.39.  dels: 
agersennep,  Sinapis  arvensis  L.  smst.227.  dels 
d.  s.  s.  onde  urter,  smst.59.  hvide  urter, 
(nu  kun  dial.)  hvid  okseøje,  Chrysanihemum 
leucanthemum  L.  smst.  OrdbS.  ond(e)  ur- 
t(er).  1.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  ukrudt  (s-plante). 
onde  urter  vokser  mest. Moth.U68.  vAph. 
Nath.VlII.310.  (der)  voxer  en  Cactus  mel- 
lem Senegræs  .  .  og  andre  onde  Uitei.  Hrz. 
Ton.94.  billedl.:  Spot  er  en  ond  Urt,  som 
kun  vokser  paa  Kærligheds  Gi&v.  Ghrundtv. 
VK.23.  se  ogs.  ond  sp.685".  2.  som  plante- 
navn, se  ond  4.2.  (sankt)  Jørgens  urt, 
se  Jørgen.  Sankt  Simons  Urt,  se  sankt 
sp.VSO^".  Sankt  Peders  urt,  se  Sankt 
Peter  3.3. 

3)  om  plante,  der  finder  en  ell.  anden  spe- 
ciel anvendelse,  hvoraf  udvindes  visse  nyttige 
midler;  nytteplante  olgn.;  spec.  (jf.  ogs. 
Trold-  (1),  Trylleurt^  i  flg.  anv.:  3.1)  især  i 
ftt.,  om  plante,  der  dyrkes  som  foder  (jf.  Foder- 
urt^  eH.  (især)  for  at  bruges  i  husholdningen; 
foderplante  ell.  (især)  køkkenurt;  ogs.  om 
de  dele,  der  anvendes;  i  rigsspr.  især  om  visse 
til  søbemad  anvendte  (dele  af)  haveplanter 
(selleri,  porre,  persillerod,  gulerod);  suppe- 
urt, optænd  ilden,  giør,  at  kiodet  fortæres; 
og  tilreed  det  vel  med  urter  (1871:  lad 
Suppen  koge). E2.24.10 (Chr.Vl).  tilføie  fat- 
tige folk  og  andre  skade  på  deris  urter  og 
kk\.Cit.l715.(Vider.II.132).  Derfra  gik  vi 
videre  til  Fisketorvet  (i  Liverpool),  som  er 
fortreffeligt,  hvor  han  kiøbte  nogle  Pd.  Lax; 
herfra  til  et  Amagertorv,  hvor  vi  indkiøbte 
nogle  \JiteT.FrSneed.I.555.  I  give  Tiende 
af  Mynte  og  Rude  og  allehaande  Urter 
(Chr.Vl:  msid-\iTteT).Luc.ll.42.  Om  Som- 
meren bør  Urterne  koges  særskilt,  da  Sup- 
pen ellers  let  bliver  syiUg.CGinderup.Det 
da.Køkken.(1888).28.  kun  leve  af  Urter  og 
Frugter. Z)Æjff.  komme  Urter  paa  Suppen. 
smst.  grønne,  søde  urter,  se  grøn  l.i, 
II,  sød  1.2.  3.2)  (uden  for  ssgr.  nu  i  rigsspr. 
lidt  gldgs.)  om  plante,  hvoraf  faas  et 
krydderi,  nydelsesmiddel,  røgelse  olgn., 
ell.  om  de  paagældende  dele  af  planten;  især 
om  krydderi  (urt).  Røgelse  af  kostelige  Urter 
(1931:  vellugtende  Røgelse;.2Zrøn.2.4.  Ur- 
ter .  .  kaldes  allehånde  kry  deri.  Moth.U7  O . 
krydrende,  krydrede  urter,  se  krydre  1, 
krydret  1.  billedl:  *  Forandring  det  er  Ur- 
ten, I  Som  krydrer  Kiærligheå.  Heib.Poet.I . 
23.  ordspr.:  hunger  ell.  sult  er  den  bed- 
ste urt  paa  maden,  se  u.  Hunger  1.3,  Sult 
1.3.  II  (jf.  Tobaksurt^  om  tobak.  *Bedrøfvet 
Øyne-vee,  der  seer  til  alle  suurt,  |  Kand 
trøstis  udi  Røg  af  denne  dydig  Urt.Lttcopp, 
TB.Air.  imedens  De  siger  alt  dette,  kildrer 
De  Deres  Gane,  med  Røgen  af  en  skarp, 
en  ildesmagende  \]it.Ew.(1914).lY269.  Den 


Urt  han  røg  .  .  var  en  lille  grøn  Cerut. 
JVJens.SN.lll.  ♦den  søde  Urt,  Tobakken. 
HSeedorf.DD.85.  (foræld.:)  Indiens  (Wess. 
93)  ell.  den  indianske  (OmTobak.(1918).5) 
urt.  3.3)  (især  apot.)  om  (del  af)  plante, 
der  bruges  som  lægemiddel  olgn.  hver- 
ken Urter  eller  Plaster  lægede  dem.  Visd.16. 
12.  *en  Eremit  .  .  med  Lægevand  skal  toe 
ham  I  Og  helbrede  ham  med  JJrtei.  Heib.Dv. 

10  178.  ♦Med  Markens  Urter  hun  hans  Saar 
forbinder.  PaZM.  7//.  54.  Blade  og  Urter  ind- 
samles, naar  de  er  fuldt  udviklede.  P/iarm 
Dan.(1933).3.  om  bladene  og  andre  grønne  dele 
af  planten  (jf.  fx.  Syresalt-,  Sølvurtj.'  Ange- 
lica, saavel  Roden  som  Urten,  (er)  en  ypper- 
lig Sundhedsvext  for  disse  Kreature.  OeconH. 
(17 84). III. 122.  fordelende  (se  fordele  4^, 
lægende  (Winth.Krum.5.  se  ogs.  u.  II.  læge 
1^,  medicinske  (se  medicinsk  2)  urter.  || 

20  billedl.  kærligheds  syge  læges  ei  med  urter. 
Moth.U68.  ♦Trøstens  Urt  tidt  groede  der,  | 
Hvor  Smertens  Graad  den  v&nded.  Winth. 
XI.65.  ♦Dog  groede  den  Urt  ei  paa  Jorden,  | 
Der  lindred  Barnets  '^ød.Hauch.SD.II.182. 
♦Der  tynger  noget  paa  dit  Sind,  |  Som  gjør 
Dig  syg.  Du  Lille!  |  Men  for  hver  Sygdom 
groer  en  Vit. Holst.IY102.  Det  er  en  Trøst, 
at  der,  som  Ordet  siger,  gror  en  Urt  for 
hver  Sot.  Tandr.(BerlTid.^/-,1925.Aft.l.sp.l). 

30  der  gror  ell.  vokser  ingen  urt  for  ell. 
mod  noget,  det  er  ulægeligt.  ♦Voxer  end  der 
ei  paa  Blomster-Engen  |  Nogen  Urt  for 
hendes  'Q&ne-^Si&x.Grundtv.8S.I.47.  for  den 
(o:  pestsygen)  voxer  ingen  l^xt.CBernh.V. 
28.  Mod  hans  Sygdom  (o:  længsel)  gror  in- 
gen Urt.  BilleskovJ.P. 37.  ordspr.:  Der  voxer 
ingen  Urt  for  Døden  .  .  der  gives  ingen 
Hielp  for  mykkexi.Oehl.XXXII.97.  Mod 
Døden    voxer   ingen    Urt.  Heib.  Poet.  II.  50 . 

40  Mau.I.150.  i  sa.  bet.:  ingen  urt  hjælper  mod 
dødexi.  Mau.1549.  Vogel-Jørg.BO.292.  der  er 
ej  (vokset)  nogen  (ell.  den^  urt  saa  stærk, 
som  kan  helbrede  (ell.  fordrive^  dødens  værk 
olgn.  (P8yv.II. 45).  Moth.U68.  Mau.I.150. 
S&B.  Krist.Ordspr.625.  nødvendigheden  er 
en  bitter  urt,  se  Nødvendighed  2. 

II.  Urt,  en.  [ur'd,  nhd,  or'd,  ohd]  iirt. 
Høysg.AG.138.  flt.  (om  forsk,  slags,  se  sp. 
150r^)  -er.  (ænyd.  d.  s.  (og  wutt.  jf.  m.  h.  t. 

50  formen  Feilb.),  æda.  urt  (Småstykker. (1884- 
91).29),  SV.  vort,  no.  vørter,  oWn.  virtr,  oeng. 
wyrt  (eng.  vfoxt),  mn^  wert(e),  oht.v^ixz  (nht. 
wiirzej;  besl.  m.  I.  Urt;  jf.  Humle-,  Pure-, 
Ølurt;  bryg.)  ved  brygning  af  øl  (og  mjød): 
den  ved  kogning  af  malt  og  humle  frem- 
stillede væd  ske  inden  gæringen  (og  lag- 
ringen), ell.  om  den  første,  ved  mæskning 
fremstillede  vædske  (ofte  kaldt  den  søde  urt. 
Rask.FynskeBS.66.   Nytteplanter.  29 5);  ogs. 

60  om  denne  vædske,  efter  at  den  er  kogt  un- 
der tilsætning  af  humle,  ell.  om  den  ved  kog- 
ning af  humle  fremstillede  vædske,  der  blandes 
med  den  først  fremstillede  (i  de  to  sidste  til- 
fælde  olm.  kaldt  den   bitre   (VSO.  Nytte- 


1501 


Urt. 


Vrtefrø 


1602 


planter. 295)  ell.  (dial.)  den  beske  (Rask. 
FynskeBS.66)  urt;.  CiU700.(NkS4°nr.822. 
5).  Malt  (Uiver)  skraaet  paa  Møllen,  og  ud- 
mæsket med  kogende  Vand;  den  søde  Likør, 
som  kommer  ud  deraf,  kaldes  Vit.  Hallager. 
73.  Grundtv.PS. V 167.  OpfB.^III.323.  ♦der 
staar  Mor  i  sin  Bryggersdør  |  og  rækker 
Far  en  Taar  Urt  af  Øsen. Aakj.RS.71.  jf.: 
Den  første  Urt  kaldes  her  i  Landet  Stam- 
urten  .  .  og  denne  saavel  som  2.  og  3.  Urt, 
der  faas  ved  Eftergydningen  (disse  Urter  be- 
tegnes ogsaa  ofte  som  1.  Cavent  og  2.  Ca- 
vent)  samles  i  Uitkeålen.  Kemisk -teknisk 
Haandbog.(  1938).  218  og:  Ved  Brygning  i 
Hjemmet  havde  vi  i  gamle  Dage  3  Slags 
01:  Førsteurten,  det  var  Nr.  1,  saa  kom 
Næsteurten,  det  var  Nr.  2,  og  saa  kom  til 
sidst  Tredieurten,  det  er  den  Slags,  som  lø- 
ber i  Jesu  Navn,  det  var  den  ringeste.  J.ar6 
LollF. 1941.165. 

Urt-,  i  ssgr.  ['urd-,  'ord-]  (ogs.  Urte-. 
se  u.  Urt-kar,  -kedel^  (b'^VQ-)  <*/  H-  Urt,  se 
Urt-kar,  -kedel,  -pumpe. 

Ur-taaee,  en.  (fagl.)  taage  (1.2,3),  hvoraf 
(if.  en  hypotese  (nebular hypotesen))  solsyste- 
met (og  de  øvrige  stjernesystemer)  menes  at 
være  opstaaet.  ♦vi,  der  var  blevne  tilbage  | 
af  Urtaagens  Flig.  G jel.AanderogTider. (1882). 
16.  Høffd.DF.103.  SaUXVn.747. 

nrt-astii:,  adj.  se  urteagtig. 

Ur-tarm,  en.  (med.,  zool.)  den  hulhed  i 
fosteranlægget,  hvis  udmunding  er  urmunden. 
Sal.Vl.959.  Boas.Zool.*64. 

Urte-,  i  ssgr.  I )  (nu  ikke  i  rigsspr.  Urt-, 
fx.:  en  Urt-  eller  VleLnte-Fannilie. vAph.Nath. 
VIII.311.  se  ogs.  u.  urteagtig.  —  t  Urter-. 
se  u.  Urte-bad,  -bog,  -kender,  -salve,  -skab, 
-suppe,  -videnskab/  af  I.  Urt,  især  (hvor  in- 
tet andet  angives  ndf.)  i  bet.  3 ;  foruden  de  ndf. 
medtagne  kan  (til  I.  Urt  3.i)  nævnes  (kog.) 
betegnelser  for  grøntretter  som  Urte-frikadelle, 
-frikassé,  -krustade,  -salat.  2)  se  Urt-,  -ag- 
tig,  adj.  [LI]  (nu  ikke  i  rigsspr.  urt-.  Olufs. 
NyOec.I.115).  (jf.  nitet)  som  minder  om  ell. 
har  samme  egenskaber  som  en  urt;  især  (bot.; 
mods.  træagtige  om  stængel:  hvis  dele  er  for- 
holdsvis bløde  og  af  kort  varighed;  om  plante: 
hvis  lysskud  ikke  forvedder,  som  hører  til  ur- 
terne (LI).  Drejer. Bot  Term.64.  Enhver  af- 
skaaren  Green,  som  (ikke  er)  for  blød  el- 
ler MxtQ&gt\%.Bentz.Stg.83.  Lange.Flora.LVi. 
Græstuer  og  andre  urteagtige  Planter.  iVa^«- 
rensV.  1916. 100.  -bad,  et.  ff  Urter-.  vAph. 
(1759)).  (jf.  Krydderbad;  med.,  foræld.)  bad 
i  badevand,  der  er  tilberedt  med  lægeurter. 
Ew.(1914).n.l53.  Drengen  .  .  vejede  kun 
fem  Pund  og  kom  strax  i  Urtebad.  Bon^. 
ES.15.  Panum.619.  -bed,  et  ell.  f  en  (Moth. 
B29.U69).  [L2,  3(i)]  (nu  ikke  i  rigsspr.  -bjed. 
Rostgaard.Lex.U58c.  Høm. Moral. 1. 11.  — 
diaJ. -bede.  vAph.(1764).  BornhOS.).  flt.-e 
ell.  (l.br.)  d.s.  (Oehl.III.338.Y258)  ell.  f  -er 
(Holb.Ep.in.191.  LTid.  1728. 564).  (ænyd. 
urtebied;   nu  især  gart.  ell.  dial.)   bed  med 


haveurter  ell.  (nu  kun  dial.)  blomsterbed  (Thor- 
sen.186);  ogs.  billedl.  ell.  i  sammenligninger. 
♦Retfærdighed  |  I  Jesu  Christi  Blod,  |  Mit 
Hvile-Sted  |  Og  skiønne  Urte-Bed,  |  Fuld 
af  Hiertens  -  Fryd  begroed.  jBrors.  232.  ♦De 
røde  Roser  og  de  Blomster  blaae  |  I  Skjøn- 
heds  Urtebed,  vi  veed,  de  staae;  |  Ak  I 
skj^d  Dig,  pluk!  |  End  er  hun  smuk. 
Winih.I.13.   ♦sit  Urtebed  hun  har  bedug- 

10  get  (o:  vandet)  \  Og  Havens  Udgang  netop 
nær  hun  stod.  PalM.IY268.  (en)  Have  med 
store  Blomster-  og  Vrtehede.  Schand. BS. 
199.  Wied. S. 85.  -bitter,  en.  ('//.-snaps; 
apot.)  bitter,  tilberedt  med  udtræk  af  urter 
( 1.3.3).  AxLange.(FynskHjemstavn.l939.42). 
•bjed,  et.  se  -bed.  -bod,  en.  (f  -bo.  Holb. 
GW.IV10.  Ew.(1914).1.3).  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
Krydderbod;  foræld.)  urtekramhandel;  urte- 
kræmmerbod.  Holb.GW.I.l.  (hun)  sendte  Bud 

20  hen  i  Urteboden  for  at  kjøbe  et  halvt  Pund 
VnådeisukkeT.Heib.Poet.VI.34.  ♦Jeg  gaaer 
til  en  Urtebod,  |  Naar  Du  lydig  er  og  god,  | 
Figner  jeg  da  hjem  Dig  bringer,  boston. 
nr.7.1.  Urteboderne,  der  ikke  havde  den 
mere  prætentiøse  Titel  Kolonialhandel.  Do- 
vids.KK.23.  ChKjerulf.GU.166.  jf.:  De  faas 
i  hver  en  Urtebod,  disse  Talemaader,  de  er 
knap  en  Øre  værd  Tundet.Brandes.XlII  484. 
II  m.  henblik  paa  det  forhold,  at  manuskripter 

30  og  usælgelige  skrifter  tidligere  solgtes  som  ind- 
pakningspapir i  (urtekram)butikker.  intet  af 
mine  Skrifter,  saa  vidt  mig  er  bekiendt, 
er  kommet  udi  VrtehodeT.  Holb.  MTkr.  63. 
Disse  Papirer,  der  vare  bestemte  til  Urte- 
boden, fik  jeg  Lov  til  at  gjennemsee  og 
udtage,  hvad  jeg  vilde.  Cit.l841.( Personal- 
histT.  1937. 187).  -bo«,  en.  [1,3]  ('f  Ur- 
ter-. vAph.(1764)).  {ænyd.  urtebog,  æda.  yrtæ 
bo(o)k  (Harp.Kr.105.148);  især  foræld.)  bog, 

40  der  handler  om  planter;  plantelære;  botanik; 
spec.  om  bog,  der  særlig  behandler  læge-  og 
(ell.)  haveurter  og  deres  dyrkning  og  anven- 
delse. Dansk  oeconomisk  \Jrte-Bog.  JPaulli. 
(bogtitel.1761).  Urtebog  eller  Kundskab  om 
mange  forskellige  Urters  og  Planters  gavn- 
lige Egenskaber  og  deres  Brug  til  forskellige 
Sygdommes  Helbredelse.  DenklogeKonesBog. 
[1905J.37.  *(der  stod)  i  Reolens  Krog  |  en 
Huspostil   og   '[]xtehog.AxJuel.GH.24.    jf.: 

50  *inin  hele  Urtebog  |  End  er  Faders  gamle 
Rsive. Grundtv.PS.  III.  480.  \\  f  herbarium. 
Moth.^U200.  -borer,  en.  (kog.)  køkken- 
redskab, hvormed  kartofler  udbores  olgn.  i  smaa 
runde  stykker.  Const.Kogeb.157.  -butik,  en. 
(foræld.)  d.s.  s.  -bod.  Cit.l908.(AarbFrborg. 
1946.18).  -drik,  en.  (især  foræld.)  en  af 
visse  urter  fremstillet  drik,  der  bruges  som 
medicin.  vAph.(  1772). III.  Oehl.Xl.118.  Ing. 
VS  1.19.   Om  Aftenen  listede  jeg  mig  ind 

60  i  mystiske  Boder  i  Smaagaderne  for  at 
købe  de  kloge  Mænds  Urtedrikke,  ff/emwef. 
1912.1067. sp.l.  -form,  en.  (kog.)  red- 
skab, hvormed  gulerødder  udskæres  i  form  af 
stjerner  olgn.   Const.Kogeb.181.   -frø,    et. 


1503 


Urtesaard 


Urtekost 


1604 


{ænyd.  d.  s.)  frø  af  urter,  nu  især:  køkken' 
urter.  ♦En  .  .  Hob  (myrer)  \  holdt  Urtefrø 
i  deres  Munde  i3ist.Foersom.D.I.62.  Svend 
Lassens  Hoved -Prisliste.  (1931).  1.  Esp.  375. 
UfF.  -jf aard,  en.  fit.  -e  ell.  (ikke  i  rigsspr.) 
-er  (Holb.Metam.27).  (glda.  urtegård,  vrte- 
gord  ( Kvinder sRosengaard.(  1930 ).3),  yrt(e)- 
gard,  yrtegord,  ørtergordh,  ørthegard  (5Mos. 
11.10  (QldaBib.)),  yrter  gård  (Bønneb.I.132), 
yrtagard  (SjT.40),  jf.  mnt.  wortegarde,  oeng.  i'o 
wyrtegeard  (eng.  orchard,  frugthave)  og  got. 
aiirtigards ;  sml.  Gaard  2.2 ;  foræld,  ell.  dial.) 
have;  undertiden  spec:  urtehave  (og  blomster- 
have). (Jesus)  gik  .  .  ud  med  sine  Disciple 
over  den  Bæk  Kedron,  hvor  en  Urtegaard 
(1907:  en  Havej  vsLT.Joh.lS.l.  Holb.Ep.III. 
191.  *Liden  Else  sidder  luunt  ved  sin  Fa- 
ders Urtegaard  |  Med  sin  flittige  Rok.  Winth. 
VI.  197.  *der  de  kom  ned  udi  Urtegaar- 
dens  Læ,  |  Saa  hang  der  en  Guldring  paa  20 
hvert  et  l!xdi.CKMolb.8D.172.  *jeg  vandrer 
myg  og  ene  i  min  faders  uxi&gkxå.NMøll. 
R.4.  Urtegaarden  (0:  bog  om  køkkenhaven). 
FBruun.(bogtitel.l901).  UfF.  jf.:  *l  Vinduet 
mine  Blomster  lee.  |  Det  er  dog  saa  tungt 
med  en  Urtegaard,  |  Som  indsluttes  kun 
af  et  Potteskaar.  OeftL/.S.  |i  billedl.  Holland 
.  .  kand  kaldes  Evropæ  Urtegaard.  fioZ&.JSp. 
V*.83.  *Du  (o:  Jesus)  est  min  skiønne  Urte- 
gaard, I  Hvori  min  Siel  sig  fryder.  Brors.95.  30 
Stilen  er  uden  andre  Blomster  end  dem, 
som  kan  trives  i  den  juridiske  Urtegaard. 
VilhAnd.VT.42.  kvinders  urtegaard,  titel 
paa  et  skrift  (fra  ca.  1500)  med  raad  for 
kvinder,  især  barselkvinder.  Brandt.LB.289. 
I]  (foræld.)  om  del  af  kirkegaard;  vist  egl.  om 
de  i  den  katolske  tid  i  klosterets  oprindelige 
urtehave  liggende  begravelsespladser,  derefter 
om  den  direkte  ved  kirken  liggende  (del  af) 
kirkegaard,  hvor  pladserne  var  dyrere  (og  40 
regnedes  for  finere)  end  i  den  øvrige  del  af 
kirkegaarden.  Urtegård  .  .  kaldes  den  for- 
nemste kirkegård.  ilfotA-C/fiP.  den  17.  (juli) 
blev  hendes  Lig  nedsat  ved  Siden  af  hendes 
elskede  Mands  og  Datters  Kister  i  Hellig- 
gejstes  Urtegaard.  (rMde.0.25.  »Lykken  svæ- 
ver over  Urtegaarden,  |  Naar  Støvet  læg- 
ges i  sin  Skabers  Y{di,di,nå.  Grundtv.PS. VI. 243. 
Villads  Christensen  ogABerg.  Vestre  Kirkegaard. 
(1920). 4.  -gaards-mand,  en.  (ænyd.  50 
d.  s.;  foræld.)  gartner;  havemand.  Joh.20.15 
(1907:  Havemanden^,  som  hans  Fader  var 
en  Urtegaardsmand,  blef  Sønnen  opdragen 
udi  samme  Handverk,  og  tit  solte  Have- 
Urter  paa  Torvet.  Holb.Intr.(1728).265.  *Jeg 
røgtede  hans  Abild  |  Fra  Vaar  og  til  Høst; 
I  En  Urtegaardsmand  |  Lever  ogsaa  med 
Lyst.  Winth.HF.27.  JPJac.(1924).I.119.  Det 
smukke  Landsted  .  .  hvortil  han  .  .  trak 
sig  tilbage  for  at  leve  Resten  af  sit  Liv  som  eo 
en  fredelig  Urtegaardsmand.  Pon<.Z)i2.///.36. 
jf.  Urtegaardsmandskab  (0:  gartneri). 
Holb.Qvægs.396.  \\  billedl.  Hvor  sieldne  ere 
de  Menneskehedens   Urtegaardsmænd,  som 


luge  Beddet  og  vande  de  tilsyne  komne 
Flanter.  Bagges.L.1. 180.  „Jeg  gjør  kun  hvad 
han  (0:  gud)  vil!"  sagde  Døden,  „jeg  er 
hans  Urtegaardsmand!" 5 C4nd.  (1919). II. 
299.  •gartner,  en.  (jf.  Køkkenurtegaards- 
mand ;  1.  br.)  gartner,  der  dyrker  køkkenurter; 
køkkengartner.  Galsch.H.64.  -grnbe,  en. 
(jf.  -kule;  gart.)  udgravning  i  haven,  hvori 
urterne  indslaas  tæt  ved  hinanden  og  be- 
skyttes af  jordvolde.  Haven.1927 .157 .  -grøn^ 
adj.  [1.1-3]  (især  dial.)  grøn  som  urters  blade; 
og  s.:  grøn  p.  gr.  af  bevoksning  af  grønne  urter. 
Moth.U69.  FDyrlund.Uds.60.  Han  strøg  fra 
Stien  ind  over  den  urtegrønne  Bund  (i 
skoven).  Stuck.  III.  434.  Bladene  bliver  ind- 
til et  Par  Favne  lange  og  er  yppigt  urte- 
grønne. JFJens.Pi.iO.  -handel,  en.  (nu 
næppe  br.)  handel  med  have-  og  lægeurter; 
ogs.:  urtebod.  vAph.(1764).  MO.  -handler, 
en.  (nu  næppe  br.)  person,  der  driver  urte- 
handel. Amberg.  MO.  -have,  en  [L2-3] 
{ænyd.  urtehauge,  urterhaffue,  yrthe-,  ørthe- 
haffue)  have;  urtegaard;  nu  i  rigsspr.  kun: 
køkkenhave  (jf.  Kaalgaard^;  (dial.)  ogs.  om 
blomsterhave;  tidligere  ogs.  om  prydhave 
(omkr.  slot  olgn.) ,  botanisk  have  olgn.  giv  mig 
din  Viingaard,  at  den  maa  være  mig  til 
en  Urtehave  (1931:  Køkkenhave;. 2X^.22. 2. 
Bøndernes  Urte-  og  Kaal-Hauger.5oZJ.jGp. 
11.150.  *Gud  Herren  lever  paa  mørkeste 
Dag  —  I  Det  suser  i  Urtehaven  (0:  haven 
ved  Golgatha)\Ing.RSE.VlI.17.  i  1890erne 
forstod  de  ældre  Arbejdere  i  Glorup  Slots- 
have ved  Ordet  Urtehave  den  egentlige 
Prydhave  ved  Slottet.  Gartner-Tidende.1929. 
416.  Nede  i  Urtehaven  drev  hun  langsomt 
rundt  og  følte  paa  Æiteme.  S onjaHauherg. 
SyvAarforLea.(1944).245.  Gravl.EB.7.  Feilb. 
LollO.  -hytte,  en.  (gart.)  hytteagtig  jord- 
kælder til  opbevaring  af  køkkenurter.  Haven. 
1927.157.  -kammer,  et.  (apot.)  rum  i  et 
apotek  til  opbevaring  af  droger.  Gude.0.136. 
Apot.(1938).8.  -kar,  -kedel,  en.  se  Urt- 
kar, -kedel,  -kender,  en.  (f  -kendere. 
LTid.1754.11.  OeconJourn.  1758.355.  f  Ur- 
ter-. vAph.(1764)).  (nu  ikke  i  rigsspr.)  plante- 
kyndig person;  botaniker.  Moth.U69.  Wand. 
Mindesm.II.20.  MO.  BornhOS.  -kniv,  en. 
(kog.)  lille  (glat  ell.  riflet)  køkkenkniv  til  ud- 
skæring af  grøntsager.  FrkJ.Kogeb.85.  -ko- 
ne, en.  (foræld.)  kone,  der  forhandler  grønt- 
sager; grøntkone.  vAph.(1759).  HavebrL.^I. 
576.  -kost,  en.  flt.  -e  ell.  (nu  ikke  i  rigs- 
spr.) -er  (LTid.1728.626).  (ænyd.  u(u)rte- 
ko(o)st)  I)  (foræld.,  arkais.  og  dial.  samt 
spøg.  (jf.  Bom.  S. 73),  sml.  „vulg.  en  buket." 
Moth.U69.  „Ordet  er  obs.  (0:  obsolet,  uddød), 
men  endnu  meget  i  Brug  i  h.  St.  (0:  høj 
stil)  og  Digterspr."LeCTn.;  sml.  ogs.  Blomster- 
kost) (blomster)  buket.  Hans  kindbeen  ere  som 
kostelige  urters  beed,  som  urte-koste  (1871 
afvig.).  Højs.5.13(Chr.Vl).  *  (tilbederen  staar) 
med  Haanden  fuld  af  Blomster,  |  Og  byder 
hende  strax  en  lSitekost.Oehl.XVI.117.  *Alle 


1505 


ITrtekram 


Urtemand 


1506 


de  unge  Piger  |  Langs  Borgbroen  stod  |  Og 
strøede  Urtekoste  |  For  Brudeparrets  Fod. 
Winth.HF.317.  saa  stod  jeg  der  paa  dækket 
med  alle  mine  kufferter  og  en  vældig  urte- 
kost. CHermansen.Fra  Thorshavn  tilFrederiks- 
holms Kanal.(1948).ll.  Feilb.  Esp.375.  CRei- 
mer.NB.63.  Eedebo.121.  jf.:  „Urtekoste"  af 
udenlandske,  brogede  Fuglefier. AndNx.DB. 
86.  II  billedl.  (Gerstenbergs  anakreontiske  for- 
søg) Tåndeleyen,  en  Urtekost,  hvori  de  fleste  i'o 
Blomster  synes  .  .  at  dufte  Grækenlands 
yndigste  Friskhed.  Bagges. L.I.179.  *Hvor  er 
don  Yngling  med  et  varmt  og  aabent  Bryst,  | 
Der  svæver  ei  ustadig,  Bien  liig,  en  Tid  | 
Fra  Blomst  til  Blomst,  før  udlært,  som  en 
Gartner  snild,  |  Med  Sindighed  sin  Urtekost 
han  ordne  kdin.Oehl.Bidr.II.il.  Winth.II.85. 
2)  (dial.)  suppevisk.  Kværnd.  UfF.  3)  (jf. 
I.  Kost  2.2^  t  om  en  slags  blomsterskærm. 
Moth.U69.  -kram,  et  (D&E.)  ell.  en  20 
(Brors.284.  MO.  VS  O.),  i  reglen  uden  art. 
(ænyd.  urte-,  yrterkram;  nu  især  i  ssgr.,  se 
Urtekram-)  varer  som  krydderier,  te,  kaffe, 
sukker;  kolonialvarer;  urtekramvarer;  tidli- 
gere ogs.  spec.  om  krydderier,  urtesalver  olgn.; 
f  om  grøntsager,  jeg  (har)  seet  Amagerne 
med  deres  Urte-Kram  til  Marked  i  Corsøer. 
Argus.1771.  Nr.23.3.  (Kierkegaards  fader) 
drev  en  indbringende  Handel  med  Hose-  og 
Urtekram.  VilhAnd.  Litt.  III.  694.  Urtekram  30 
en  gros.Krak.l946.II.4088.  -kram-,  i  ssgr. 
(nu  næppe  br.  -krams-.  Urtekrams -Vare. 
Suhm.VI.409).  (jf. -kræmmer-  og  Kolonial-^ 
af  -kram,  fx.  Urtekram-butik  (ValborgDahl. 
DeungeDage.(1940).56.  FoUy»1941.17.sp.6), 
-forretning  (IJohans.J.36.  PoViil941.12. 
sp.3),  -handel  (Schand.TF.II.225.  Hage.' 
540),  -kommis  (PoV^' 1^19 44. 9. sp.3),  -vare 
(Cit.  1720.  (Kbh Dipl.YlII. 486).  Gylb.Y  172. 
TroelsL.''V67).  -kranet,  en.  [1.2]  {ænyd.  40 
urtekrantz,  urterkrandz;  nu  næppe  br.)  blom- 
sterkrans. *Hovedet  har  Gylden-Glands,  | 
Haaret  staaer  som  Urte-Krands.firors.237. 
♦Skynder  jer.  Piger!  at  binde  dem  (0:  blom- 
sterne), I  Fletter  en  duftende  Urtekrands. 
OehlXXXI.8.  Winth.HF.196.  -kræmmer, 
en.  [-ikrBmar,  ogs.  (især  kbh.)  -ikrem'ar]  (jf. 
AaHans.S .90) .  {ænyd.  urte-,  ørterkrem(m)er; 
jf.  Krydderhandler  ||  ordet  bruges  nu  næ- 
sten kun  (ved  siden  af  den  atm.  som  fi-  50 
nere  betragtede  betegnelse  Kolonialhandler^  om 
forretningsdrivende  i  Kbh.,  jf.  Købmand  1) 
egl.:  person,  der  handler  med  krydderier,  læge- 
urter, droger  olgn.;  nu:  person,  der  driver 
detailhandel  med  kolonialvarer  m.  m.;  (dial.) 
ogs.  om  omvandrende  handelsmand,  der  sælger 
urtefrø  (UfF.).  „Lad  see!  Det  er  en  halv 
Specie-Daler.  Hvor  har  du  faaet  den?"  — 
„Er  det  en  Specerie-Daler,  saa  raaa  det  være 
fra  en  Urtekræmmer."  Holb.Rpb.1.14.  noget  60 
lige  saa  ubetydeligt  som  det  at  springe  ind 
hos  Urtekræmmeren  ved  Siden  og  kjøbe  for 
4  Skilling.  Kierk.P.Xl, 2.149.  Schand.BS.294 
(se  u.  Kolonialhandler/    Ordet    Materialist 


bruges  nu  oftest  til  at  betegne  de  Købmænd 
og  Detaillister,  der  særlig  fører  Industri- 
artikler, i  Modsætning  til  Urtekræmmerne, 
der  særlig  fører  Konsumvarer.  JurFormw- 
larbog.'554.  Krak.l946.II.3514.  jf.  Urtebod 
slutn.:  Denne  Afhandling  henhviJer  altsaa, 
med  en  Hoben  andre,  indtil  den  hele  Sam- 
ling af  utrykte  Skrivter,  engang  efter  min 
Død,  falder  i  en  Spekhøkers  eller  en  Urte- 
kræmmers Hænder.  PAHeib.E.382.  \\  nedsæt, 
(jf.  u.  Urtekræmmer-/  Kristeligt  set  be- 
tyder 9  Biskoppers  Ord  ikke  mere  end  9 
Urtekræmmeres.  KMunk.  EJ.  60.  -kræm- 
mer-, i  ssgr.  (især  Y>  delvis  foræld.)  af 
Urtekræmmer,  fx.  Urtekræmmer-bod,  -bu- 
tik, -dreng,  -forening,  -handel,  -lav,  -lære, 
-lærling,  -svend,  -vare(r)  ofl,.  \\  (nedsæt.)  i 
udtr.  for  jævn  handelsmoral,  jævne  kund- 
skaber olgn.;  som  eksempler  anføres:  Ur  te- 
kræmmerforklaringer,  der  ikke  tage  det  saa 
nøie  med  en  lille  Mislighed.  ZterA;.F//. 93. 
Dumheden  og  Ondskaben  .  .  ligger  paa  Lur 
for  med  deres  Spyt  at  besudle  hver  den, 
som  rager  lidt  op  over  almindelig  Urte- 
kræmmerhøide.  PLMøll.(EnKvindes  Kærlig- 
hed.(1928).85).  nogle  Hib  (i  et  hørespil)  til 
Menneskenes  Urtekræmmermoral.  Socialdem. 
^''U1947.4.sp.6.  II  endvidere  i  ssg.  Urtekræm- 
mer-fnat, (dagl.)  kløende  hudlidelse,  frem- 
kaldt af  en  paa  tørrede  frugter  forekommende 
mide.  Spår ck.ND. 211. 

Ur-tekst,  en.  (fagl.)  den  oprindelige 
tekst  (i  forhold  til  afskrifter,  bearbejdelser 
heraf).  Humanisterne  begyndte  at  sammen- 
ligne Vulgata  med  den  græske  Urtekst.FFed. 
RF.203.  LJ ae. Svenskevældets Fald.(  1929). 22. 

Urte -kule,  en.  (jf.  -grube,  -kælder; 
gart.)  en  i  jorden  gravet  kule  (til  grøntsager), 
der  i  frostperioden  overdækkes  med  et  lag 
stænger  og  halm  ell.  lign.  Eaven.  1926.29. 
-kundskab,  en.  [LI]  (jf.  -kyndighed; 
nu  næppe  br.)  botanik  ell.  læren  om  have-  og 
lægeurter.  Blich.(  1920). XXIV.  104.  ConvLex. 
XV II 1. 453.  -kur,  en.  (l.br.)  kur  med  vege- 
tarisk kost.  S&B.  -kyndig:,  adj.  [LI]  (nu 
næppe  br.)  plante-,  botanikkyndig.  Moth.U69. 
LTid.  1746.727.  R.  hvis  Fortieneste,  som 
Urtekyndig  og  Læge  ere  bekiendte.  Wand. 
Mindesm.il. 32.  -kyndighed,  en.  [LI] 
(jf.  -kundskab ;  nu  næppe  br.)  kyndighed  paa 
det  botaniske  omraade;  botanik.  LTid. 1745. 
478.  VSO.  -kælder,  en.  (jf. -kule;  gart.) 
kælderrum  til  opbevaring  af  grøntsager  om 
vinteren;  ogs.:  d.  s.  s.  Jordkælder.  EavebrL.* 
11.1045.  BerlEaveL.III.215.  -lære,  en. 
[LI]  (nu  næppe  br.)  plantelære;  botanik. 
Moth.U70.  vAph.Nath.VIII.311.  SMich.E. 
186.  t  -lærer,  en.  [LI]  botaniker.  LTid. 
1739.493.  OFMiill.Svampe.23.  -mand,  en. 
(jf.  Urtegaardsmand;  dial.,  især  fynsk)  gart- 
ner; navnlig:  gartner,  der  avler  og  sælger 
grøntsager,  frugt  osv.;  ogs.:  gartner,  som  pas- 
ser en  andens  have;  endvidere  om  frøhand- 
ler  (UfF.).  Eisen.tfrters  og  Rødders  Tørring. 


XXV.    Rentrykt  "/,  1950 


95 


1607 


llrtemeater 


Urtid 


1608 


(overs.  1783).  80.  Rask.  (NkS.  203  d.  II.  102) . 
MDL.  MHans.H.20.  f  -mester,  en.  [I.l] 
(ænyd.  d.s.)  botaniker.  Moth.^U200.  OFMiill. 
Svampe.37.  -ost,  en.  (nu  1.  br.)  ost,  frem- 
stillet af  mælk,  hvori  der  er  blandet  visse  urter. 
DiætLex.II.5.  BMøll.DyL.I.206.  -pose,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  nu  kun  dial.)  pose  med  lægende 
urter  ell.  plantedele;  især  d.  s,  s.  Krydder- 
pose. Weisbachs  Cuur.  (overs.  1755).  64.  Ing. 
VS.I.145.  Kulturminder.1942-43.82.  -potte,  lo 
en.  [1.2-3]  (cenyi.  urte(r)potte;  7/.  Blomster- 
potte) potte  (især  af  ler),  hvori  en  plante  er 
plantet;  især  om  saadan  potte  med  prydplante 
til  aribringelse  indendørs  (i  vindueskarm  olgn.); 
ogs.  om  keramik-,  porcellænspotte,  brugt  som 
urtepotteskjuler  olgn.  (OpfB.^VIII.486),  ell. 
om  stor  vase  ell.  krukke  til  at  anbringe  i  haver 
og  til  at  tilplante  med  blomster  (Nystrøm.Fre- 
deriksberg.II.(1946).137) ;  tidligere  ogs.  om 
vase  til  afskaarne  blomster  (jf.  Moth.^U203).  20 
Holb.DH.III.47.  *l  Vindvet  staaer  |  End 
Urtepotter  med  Geranium,  |  Med  . .  Ambra, 
Kinsemynt.Oehl.VII.222.  »En  Rose  .  .  i 
Urtepotten  hTa.mmeT.PalM.AdamH.1.267.  \\ 
billedl.  Han  var  altsaa  Politiker,  det  er: 
en  Mand,  der  gror  i  Partiets  Urtepotte !  Dag 
Nyh.^*/,1921.1.sp.l.  Underligt,  at  man  ikke 
paa  en  Dag  som  denne  groede  helt  ovenud 
af  Urtepotten  (0:  gik  ud  af  sit  gode  skind 
af  vigtighed).  O Geismar.E. 60.  ||  hertil  bl.  a.  30 
Urtepotte-hyergarn  (fagl,  d.  s.  s.  -tøj.  Aarb 
Turist.1933.226),  -jord,  -skaal  (o:  under- 
skaal  til  urtepotte),  -skjuler  (0:  krukke,  potte 
af  keramik,  poreelæn,  metal  olgn.,  hvori  en 
urtepotte  anbringes  (jf.  Potteskjuler^ .  Haand- 
gern.352.  VidSelskOversigtl934/ 35.226) ,  -sta- 
tiy  (0:  stativ,  hvorpaa  urtepotter  anbringes  i 
stuen.  Kaper.),  -tøj  (især  dial.,  om  hvergarns- 
stof  med  mønster,  bestaaende  af  enkeltstaaende 
stiliserede  urtepotter  med  blomst.  Folkedragter.  40 
122.  Nationalmus A.  1939. 76).  -prikket, 
part.  adj.  (især  dial.)  om  stof,  tøj:  af  urtepotte- 
tøj. Bedstemoderens  Nationaldragt:  Urte- 
prikket  Skørt,  dito  Snørliv,  snævre,  ildrøde 
Ærmer.  Bregend.  DN.  32.  Berl  Haandarb.  III. 
325. 

Urter-,  i  ssgr.  se  u.  Urte-  (1). 

t  Urte-ri|;e,  et.  [I.l]  planterige.  OF 
Mull.Svampe.55.  Amberg.  -saad,  en,  et. 
se  -sod.  -saft,  en.  (nu  1.  br.)  saft  af  planter,  50 
især  lægeplanter.  Amberg.  Ing.EF.V.116.  VSO. 
-sajeer,  pi.  (dial.)  grøntsager;  ogs.:  krydde- 
rier (Feilb.).  Korch.  LL.  11.  Aarb  Kbh  Amt. 
1938-39.278.  -salve,  en.  (f  Urter-.  vAph. 
(1764)).  (apot.)  en  af  visse  lægeurter  tilberedt 
salve.  FrSchmidt.ND.258.  FolkLægem.III. 
-samler,  en.  (nu  1.  br.)  person,  der  ind- 
samler lægeurter  ell.  planter  til  et  herbarium 
olgn.  Amberg.  MO.  -samlins,  en.  (nu  1.  br.) 
det  at  indsamle  (læge)  urter  ell.  samling  af  60 
planter,  herbarium.  vAph.Nath.VlII.314.  MO. 
-■ens,  en.  (jf.  sv.  ortasång,  blomsterbed; 
sj.)  afgrænset  stykke  jord  bevokset  med  plar^- 
ter;  især:  urtebed.  *De  fagre  Blomsterenge  | 


Og  Agrene  paa  Rad,  |  De  grønne  Urtesenge 
I  Og  Skovens  friske  Bla.å.  S almHj. 46. 2.  det 
Stykke  Jord,  som  producerede  de  benevnte 
3  Skiepper  Patatos,  er  ey  fuldt  i  Størrelse  af 
2de  smaa  Vrtesenge.  LTid.1759.66.  -skab, 
et.  ^t  Urter-,  vAph.(1764)).  (nu  næppe  br.) 
krydder  (i)  skab.  VSO.  -skærer,  en.  (apot.) 
redskab  til  sønderskæring  af  urter  i  et  apotek. 
Dengl.By.1942.25.  -smørelse,  en.  (især 
dial.)  (en  slags)  urtesalve.  Gravl.Vejrbilleder. 
(1908). 41.  -snaps,  en.  (jf.  -bitter;  apot.). 
en  Flaske  Urtesnaps.  JFiJcOT.  52.  -sod, 
en  ell.  et.  (ogs.  skrevet  -aaad^.  {ænyd.  urte- 
saad;  foræld.)  afkog  af  urter.  Moth.U70.  VSO. 
jf.-øi:  den  Brunsviger- Humle  og  den  anden 
Urtesaad,  de  (0:  bryggerne)  sætter  til  (o:  til 
øllet).  JPJac.1. 15.  -suppe,  en.  f'f  Urter-. 
vAph.(1759)).  (jf.  Rodsuppe;  kog.)  suppe, 
kogt  paa  urter  (I.2.i)  (våen  kød).  Holb.DR. 
I.2(Holb.IV.659,  if.  Dass's  ms.;  Coldeweys 
ms.:  Ærtesuppe^.  FrkJ.Kogeb.94.  ogs.  om 
lægemiddel,  tilberedt  af  vand,  syrer,  kørvel, 
purløg  olgn.  Raspail.Huslægen.  (overs.  1856). 
77.  -sæbe,  en.  (foræld.)  en  slags  glycerin- 
sæbe, der  var  tilsat  forsk,  urte-ingredienser. 
Kaper. 

artet,  adj.  {afl.  af  I.  Urt ;  nu  næppe  br.) 
urteagtig.  Urtet  Stengel.  C GRafn.Flora.I.71. 
i  navne  paa  plantearter  (jf.  u.  urteagtig^: 
Urtet  Salting.  VareL.(1807).II.168. 

Urte-te,  en.  (jf.  Kryddertej  te,  lavet 
paa  visse  lægende  urter  (nu  navnlig  brugt 
som  husraad  ell.  af  kvaksalvere).  Tychsen. 
A.II.610.  den  af  Nutidens  Kvaksalvere  ud- 
øvede Anvisning  paa  visse  „lægende"  Midler, 
f.  Eks.  forskellige  Slags  Urtete.  Nytteplanter. 
308.  -Tand,  et.  {ænyd.  d.  s.)  dels  (jf.  Kryd- 
dervand ;  apot.,  foræld.) :  afkog  af  urter.  VSO. 
MdsskrDyrl.LX.131.  dels  (kog.):  vand,  hvori 
grøntsager  er  kogt:  FrkJ.Kogeb.5.  f  -viden- 
skab, en  ell.  et  (LTid.  1739. 501).  [I.l] 
^Urter-.  vAph.(1764)).  botanik.  LTid.1744. 
406.  Mall.SgH.527.  Leth.(1800).  -vin.  en. 
(1.  br.)  kryddervin.  VareL.(  1807). III.  330. 
Bl&T.  -ol,  et.  (foræld.)  øl,  der  er  tilsat  visse 
urter  (og  derved  faar  en  særlig,  krydret  smag). 
Funke.(1801).II.615.  VareL.(  1807). III. 330. 

I,  Ur-tid,  en.  {jf.  ty.  urzeit;  sml.  Old- 
tid, Ungtid)  meget  gammel  tid;  især  om  den 
tid,  da  menneskeverdenen  stod  paa  det  mest 
primitive  stadium;  ogs.  om  verdens  første 
tider  ell.  (geol.)  om  tidsrummet  ml.  dannelsen 
af  den  første  faste  jordskorpe  og  det  tidspunkt, 
da  det  organiske  liv  begyndte,  den  arkæiske 
tid  (Uss.DanmGeol.*13.  NaturensV.  1913.293). 
*I  Urtidens  Dyb  jeg  (0:  naturen)  slumrede,  | 
Da  traf  mig  dit  (0:  aandens)  Blik.  PalM.ND. 
4.  *hun  minder  om  en  af  Urtidens  Drager. 
Drachm.DD.102.  Mig  (0:  visdommen)  skabte 
Herren  først  blandt  sine  Værker,  i  Urtid 
(1871:  fra  fordums  Tid;,  førend  han  skabte 
ånået.Ords.8.22 (1931).  Sufismen  .  .  bunder 
i  folkepsykologiske  Dispositioner,  der  taber 
sig    i    en    fjærn    Urtid. ArthChrist.DT.  119. 


^Ei 


1609 


Urtid 


Urværk 


1510 


(1.  Ir.)  i  flL:  Der  er  en  umenneskelig  Raa- 
hed,  en  vild  og  lav  Drift  fra  fjerne  Urtider 
blotstillet  i  dette  frygtelige  Ansigt.  OiEwn^. 
Y.63.  II  hertil  Urtids-dag(e),  -dyr,  -folk, 
-menneske,  -mørke  ofl.  II.  -tid,  en.  [VII] 
(jf.  Sol-  (1),  Stj'ernetid;  astr.)  tid  (klokkeslæt) 
bestemt  v.  hj.  af  et  ur.  S&B.  SaUXiV.Ul. 
-tidig,  adj.  (sj.)  adj.  til  I. -tid.  Dan  og 
Frode  fredgode  er  stamfædre  af  mytisk  eller 
urtidigt  ^xdåg.AOlr.DHJI.224.  -tilstand,  lo 
en.  (fj.  -stand  1)  den  tilstand,  hvori  menne- 
skene, verden,  naturen  befandt  sig  i  urtiden; 
det,  at  naturen  ligger  hen,  ell.  at  mennesker 
lever  som  i  urtiden;  ogs.  om  det  mest  primi- 
tive stadium  i  tings  udvikling;  spec.  (teol.) 
om  uskyldighedstilstanden  hos  menneskene  før 
syndefaldet  (LSal.XII.182).  paa  mange  Ste- 
der (i  Ribe  amt)  ligge  ,  .  Veiene  aldeles  hen 
i  den  completteste  JjTtilst&nd.  Rigsdagst.F. 
1856.sp.2000.  en  Urtilstand  (o:  i  menneske-  20 
heden)  med  (ægteskabelige)  Forbindelser  i 
Flæng  indenfor  hver  Sta.mme.Brandes.Xl I. 
55.  Da  jeg  blev  Student,  kendtes  Cyklen 
kun  i  sin  første  ubrugelige  Urtilstand,  der 
med  Rette  kun  benævnedes  „Væltepeter". 
TRovsing.  (GadsMag. 1927. 262).  -tinktur, 
en.  (apot.)  tinktur  fremstillet  af  friske  ell. 
tørrede  planter  og  dyr,  brugt  som  homøopatisk 
middel.  YareL.^316.  »tjære,  en.  (fagl.)  tjære, 
der  faas  ved  destillation  af  stenkul  i  roterende  30 
retorter  ved  temperatur  under  500°.  OpfB.* 
1.538. 

Urt -kar,  et.  (ogs.  Urte-.  Ølbrygn. 
(1796). 10).  (ænyd.  d.  s.;  til  II.  Urt;  nu  næppe 
hr.)  sikar  (3).  Cit.slutn.l8.aarh.(Dania.Y22) . 
-kedel,  en.  (ogs.  Urte-,  TroelsL.*II.214. 
Evadhedder det? (1947). 472).  {glda.  d.  s.;  til 
II.  Urt;  bryg.')  den  kedel,  hvori  urten  (II) 
koges.  Kemisk-teknisk  Haandbog.  (1938) .  218. 
Bryg. (1941).  -pumpe,  en.  (til  IL  Urt;  40 
bryg.)   d.  s.  s.  Klarepumpe.  OrdftS. 

Ur-type,  en.  (nu  sj.  -typus.  Hauch. 
(Hjort.  B.  1.240).  Tidsskr.  f.  Landoekonomie . 
1834.263).  oprindelig (ste) ,  primitiv(este)  type; 
især:  type,  hvoraf  en  anden  (andre)  er  ud- 
viklet; prototype;  ogs.:  urbillede  paa  noget  ell. 
mest  typiske  repræsentant  for  noget.  Hauch, 
ÆA.440.  Maaske  har  vi  dér  Mandsidealet  for 
os  i  Ur- Typen:  raa,  stærk,  doren. Drachm. 
F. 1.226.  Urtypen  for  Strygeinstrumenterne.  50 
Musikkat.129.  Gram  .  ,  er  Urtypen  for  en 
ljmxå.VilhAnd.Utt.II.113.  -tyr,  en.  [V] 
(1.  br.)  tyren  bl.  urokser.  Schack.42.  JVJens. 
NG.192.  -tysk,  adj.  (ty.  urdeutsch;  sj.)  af 
gammel,  oprindelig  tyskhed;  ogs.:  ægte  tysk. 
KLars.Ci.29.  -tysker,  en.  (1.  br.)  tysker 
med  nationens  oprindelige,  ældgamle  egenska- 
ber; ægte  tysker;  ogs.  nedsæt. :  vildtysker,  langt 
Haar,  der  gav  ham  Udseende  af  at  være 
halvvejs  en  Urtydsker,  halvvejs  en  Kosak.  60 
HCALund.St.L80.  AndNx.MR.303. 

n-rnnd,  adj.  0  hvis  omkreds,  runding 
ikke  er  cirkelrund;  især:  som  ved  slid  olgn. 
har  mistet  sin  oprindelige  cirkelrunde  form. 


ell.  som  forsætlig  er  tildannet  i  en  ikke-cirkulær 
form  (som  ekscentrisk  cirkel,  ellipse  ell.  lign.). 
Det  er  ikke  tilraadeligt  at  bearbejde  Tappen 
(0:  en  slidt  tap  i  et  pendulur)  for  meget  med 
Tapfilen  (med  Hugning)  efter  Drejningen, 
da  Tappen  herved  let  bliver  noget  urund. 
Urmageri.53.  Viser  det  sig,  at  en  Ventil 
er  urund,  maa  den  afåieies.  SkibsMask.137. 
urunde  hjul  (Wagn.Tekn.187.  Sal.'XXIII. 
62),  skiver  (NordConvLex.Y288.424),  val- 
ser ( Hannover. Tekn.108).  \\  om  bevægelse. 
Gjør  man  Staalet  bevægeligt  i  en  Plan  vinkel- 
ret paa  Axen  saaledes,  at  det  udfører  en 
Bevægelse  frem  og  tilbage,  medens  Stykket 
drejer  sig  en  Omgang,  bliver  Snittet  i  dette 
ikke  mere  cirkulært,  man  faar  da  urund 
Drejning  eller  Pasdrejning.  PFajn.reA;n.22i. 
-rundet,  part.  adj.  spec.  (fon.)  om  sprog- 
lyd: udtalt  uden  læberunding.  Dahlerup&J esp. 
Lydlære.(1889).10.  Jesp.MFon.*26. 

U-Rnne,  en.  se  U-  2. 

u-rustelifiT,  adj.  [u'rosdali]  (1.  br.)  som 
ikke  ruster  (III);  vist  kun  billedl.  (til  III. 
ruste  2):  de  urustelige  Minder  .  .  hentedes 
frem  fra  Hjærnekisten.  (j^eLGL.56.  Drach- 
mann (er)  vendt  tilbage  til  denne  sin  gamle 
og  urustelige  Kærlighed  (0:  havet).  KBokkenh. 
(Drachm.Udv.Arbejder.(1909).6). 

Ur-vaaben,  et.  (herald.)  heraldisk  vaa- 
ben  i  dets  oprindelige  skikkelse.  Sal.*XI.299f. 
CJ  -verden,  en.  (;/.  ty.  urwelt)  (en)  ver- 
den i  urtilstand,  i  urtid(en).  Tider,  som 
tabte  sig  i  Urverdenens  dybeste  Mørke. 
Hauch.MfU.194.  Kjønt  og  friskt,  et  lille 
Stykke  Urverden  var  Strøget,  hvor  de  boede. 
Lunde.HG.77.  nye  udsigter  over  sprogenes 
UTyeTåen.Jesp.SprU.127.  -viser,  en.  [VII] 
(jf.  Klokkeviserj  den  viser  ell.  hver  af  de 
visere,  der  drejer  sig  paa  urskiven  og  viser 
klokkeslættet.  vAph.(1759).  YKorfitsen.F.66. 
Woel.DG.12.  -væld,  et.  (jf. -kilde;  l.br.). 
Som  ægte  Friluftsbørn  voksede  de  ubevidst 
sammen  med  Naturen,  sov  og  sang  i  dens 
Arme  og  drak  af  dens  \]x\di\d.ZiakNiels.K.13. 
Tiden  er  ingenlunde  forbi,  hvor  den  danske 
Kirkeager  befrugtes  af  dette  Urvæld  i  dansk 
Kjrkeliv  (0:  Grundtvig,  Grundtvigianismen). 
Grundtvig  i  150Aaret  efter  hans  Fødsel.  (1933)  .29. 
-vælger,  en.  (ty.  urwåhler;  polit.)  i  visse 
lande  om  de  alm.  vælgere  i  modsætn.  til  de  af 
dem  valgte  valgmænd,  som  foretager  det  ende- 
lige valg  af  medlemmer  til  parlamentet.  S&B. 
8al.*XXIY338.  -værk,  et.  [VII]  (^  Ure-. 
Holb.Paars.258.  sa.Vgs.Ll.  LTid.1735.398). 
flt.  -er  ell.  (nu  næppe  br.)  -e  (Lodde.NT.143) 
ell.  (nu  kun  dial.)  d.  s.  (Holb.Herod.80.  Bornh 
HaandvEr.123.  KBirkGrønb.SF.18);  gen.  -s 
ell.  (nu  næppe  br.)  -es  (Ruge.FT.77).  {ænyd. 
urverk,  ty.  uhrwerk ;  jf.  Klokke  værk  2)  d.s.  s. 
VII.  Ur  (i  rigsspr.  uden  for  sammenligninger 
(se  ndf.)  nu  foræld,  og  som  regel  kun  om 
større  ure  (stand-,  vægure  osv.),  i  dial.  ogs. 
om  lommeur  (se  fx.  Feilb.;  jf.  Lommeur- 
værk^^;  ogs.  om  slagværket,  mekanismen  i  et 


95* 


1511 


IJrTaesen 


Uryd 


1612 


ur;  (nu  alm.:)  værket  (i  uret).  Uhrverk  og 
Soelskiver  rette  sig  jo  efter  Soelen.J7o?6. 
Masc.I.l.  *Deroppe  i  Hallen  et  Uhrværk 
slog  I  .  .  med  dumpe  Sl2ig.Søtoft.Panth.23. 
Paa  hvert  Gadehjørne  stod  et  gammelt  Taarn 
med  et  rigt  VivæTk.GKeller. Klæder  skaber 
Folk.  (overs.  1919).  51.  man  (anvender)  selv 
paa  smaa  og  simple  Kikkerter  altid  et  Uhr- 
værk til  at  udføre  Breimngen.  Luplau J.  S. 88. 
II  ofte  i  sammenligninger;  dels  m.  henblik  paa  i'o 
billedet  af  et  hjulværk:  Mennesker  er  Kjædde- 
ledde  og  Fjedre  i  det  store  Uhrværk.  Toie. 
IX.318.  Tankerne  (skal  ikke)  vorde  som 
Hiulene  i  et  Uhrværk,  der  kun  dreie  sig  i 
den  foreskrevne  Ga.ng.  Mynst.Betr.I.303.  dels 
m.  h.t.  ur,  især  m.  henblik  paa  dets  meka- 
niske virken,  inddeling  af  tiden  ell.  (oftest) 
regelmæssige  gang  olgn.  Jeg  lever  her  som 
et  gammelt  Uhrværk,  den  ene  Dag  som 
den  &nden.Cit.l805.(Oehl.Er.II.26).  Denne  20 
Aften  var  .  .  altfor  varm  til  at  Mennesker, 
der  ikke  var  blevet  Urværker,  kunde  søge 
Sengen  saa  tidligt.  Tandr.Z.217.  Vort  Liv 
inddeles  af  Passion;  jævnt  gode  og  jævnt 
sløje  Tider  har  ligesom  intet  Urværk.  Jac 
Paludan.IH.95.  især  i  udtr.  for  at  fungere 
med  præcision,  nøjagtighed,  være  yderst  regel- 
mæssig ell.  præcis,  (ofte  i  forb.  som  fungere, 
gaa  som  et  urværk,  præcis,  punktUg,  regel- 
mæssig som  et  urværk^.  Han  er  et  levende  30 
Uhrværk.  il/O.  *dog  vil  ej  al  Ting  som  et 
Urværk  gaa.  Drachm.  III.  2  77.  regelmæssig 
som  et  Urværk  kaster  Hunnen  Æggene  ud. 
WesenbL.Ins.56.  Han  er  præcis  som  et  \Jt- 
væTk.KAabye.PT.63.  Bang  (gik)  altid  i  Seng 
paa  Slaget  ni,  punktlig  som  et  Urværk.  Poi. 
^yiol942.14.sp.2.  II  hertil  (fagl.)  Urværks- 
klokke  (om  en  særlig  slags  cykelklokke. 
PolitiE.Kosterbl.*'U1925.1.sp.2),  -lampe  (o: 
lampe,  hvori  olien  presses  op  i  lampen  ved  40 
en  af  et  indbygget  urværk  drevet  pumpe;  Car- 
cel-lampe.  S&B.  TeknO.),  -rør  (0:  brandrør, 
der  virker  mekanisk  v.  hj.  af  et  urværk.  Sal.* 
XXIII.  449).  -væsen,  et.  (ty.  urwesen) 
I)  (1.  br.)  det  første  eksisterende  væsen  ell. 
levende  væsen  paa  det  ældste,  primitiveste  trin; 
ogs.:  væsen  fra  urtiden.  Larsen,  som  det  første 
Menneske  kan  det  Urvæsen  opfattes  der 
første  Gang  gaar  en  Vinter  igennem  og  op- 
finder Bolig  og  Klæder  til  Værn  mod  Kul-  50 
den.  JVJens.TL.24.  Den  religiøse  er  besat  af 
det  guddommelige  Urvæsen,  som  han  tror 
paa.  Chr  Reventlow.  Af  en  Eneboers  Betragtnin- 
ger. (1938).  108.  jf.:  den  øde  Have,  hvor 
gamle  skæve  Stammer  stod  i  det  duftende 
Vildnis,  graanede  Urvæsner,  der  rakte  Gre- 
nene hid  og  did,  som  vidste  de  ikke,  hvor- 
hen de  skulde  pege  i  deres  knoklede  Livs- 
visdom. jyjens.PZ).62.  2)  (zool.,bot.)  i  flt.: 
fællesbetegnelse  for  de  encellede  organismer  i  eo 
dyre-  (jf.  Urdyr  2)  og  planteriget;  protister. 
Warm.Bot.l.  SaVXXVI.1056. 

Uryd,  et  ell.(l.br.)  en  (KMich.PG.176). 
i  alm.  uden  art.  ['uirybO]  ell.  (især  gldgs.) 


[•u|ryd]  (jf.  skrivemaaden  Urydt.  Inde  fra 
Stuerne  halsede  de  to  Silkepudler  og  gjorde 
Viydt.  KGBrøndst.NG.140.  De  forbandede 
Unger  .  .  de  ka'  da  ogsaa  altid  lave 
\}xydt\Soya.SmaavenligeSmaafisk.(1941).41). 
(ogs.,  især  dial.  Urydde,  et  ell.  (nu  sj.)  en 
(Moth.'U202.  Skjoldb.G.162)).  uden  flt.  {ænyd. 
uryd(de),  no.  urydde,  no.  dial.  uryde,  tæt 
krat;  dels  til  1.  Ryd,  dels  dannet  til  urydde- 
lig; jf.  Udryd) 

i)  (nu  næppe  i  rigsspr.)  sted,  der  ikke  er 
ryddet  for  ukrudt,  overflødig  bevoksning;  helt 
tilgroet  sted.  af  et  Urydde,  der  tilforn 
var  begroet  med  Nælder,  og  Tidsler,  og 
Skræpper  (har  hun)  vidst  at  frembringe  et 
lidet  ?8iT3idus. Rahb.Tilsk.1793.442.  jf.:  Sko- 
ven er  et  Uryd.  D&H. 

2)  (dagl.)  tilstand  af  uorden,  fremkaldt 
ved,  at  ting  (der  ikke  hører  til  paa  stedet)  ikke 
er  ryddet  bort,  sat  paa  plads;  ogs.  i  al  alm.: 
vild  uorden,  roderi,  kaos.  Teppet  blev  i 
Gaar  lagt  paa  Gulvet.  Jeg  levede  den  hele 
Dag  i  \]iyd.Gylb.(Heib.Ungd.70).  Egenlig 
tænke  gjorde  hun  kun,  Dagen  lang,  paa  en 
eneste  Ting,  om  Børnene  nu  igen  havde 
bragt  Uryd  i  Tanteregimentet  af  Galosher. 
Bang.EH.142.  alt  ligger  i  eet  Xixyd.D&H. 
hver  Uge  bragte  sin  Lørdag  med  .  .  Lugt 
af  Klor,  Husholdningsregnskab  og  Uryd. 
KMich.Atterdetskilte—.(1918).35.  (sj.)  i  best. 
/.;  Gunhild  varmede  Kaffen  .  .  og  satte  den 
midt  i  JJTydden. KMich.PG.176.  de  gamle 
Papirer  laa  i  Urydde  inde  paa  Skrivebordet. 
Homo  S. F. 24.  De  stod  sammen  i  Salen,  hvor 
der  var  Urydde  efter  Ophruddet.  Eriksholm. 
MajorenpaaTorpe.(1916).122.  \\  gøre,  lave 
uryd:  han  (kunde)  ikke  andet  end  gøre 
Uryd. MylErich.VJ. 180.  hun  taalte  slet  ikke, 
at  man  gjorde  Uryd  nogen  Steder.  Bregend. 
HS.52.  se  ogs.  u.  gøre  4.i.  Ungerne  kravlede 
riindt  og  lavede  Urydde  med  Sengetøj  og 
Potter  og  Gud  ved  h\3id.AndNx.DM.V43. 
Hvor  er  der  pænt  i  den  lille  Lejlighed  .  . 
Men  der  er  jo  heller  ikke  mange  til  at  gøre 
'Uiydde.AxRosendal.SP.69.  ligge,  være  til 
uryd,  ved  sin  beliggenhed,  tilstedeværelse  gøre 
noget  uryddeligt.  Dette  (o:  et  utrykt  digt), 
som  laae  mig  nu  til  Uryd,  da  jeg  ikke  vidste 
nogensteds  at  komme  med  det  saalænge 
bag  eiter.Rahb.E.1.342.  „naar  Directionen 
samles  om  lidt,  saa  skulde  Stuen  være 
ryddelig  — "  „Ere  vi  da  til  Uryd,  hvad." 
Wengel.II.31.  alle  Sten,  som  laa  i  Vejen  til 
Urydde  .  .  skulde  graves  ned  eller  ijer- 
nes.  AarbKbhAmt.1926.39.  ||  uegl.  dette  Uryd 
af  Terminologie  og  Subtiliteter,  hvorunder 
(Høysgaard)  har  skiult  saa  mangen  herlig 
Iagttagelse.  JjBoden.Gram.ad."  kanske  én  ikke 
havde  været  saa  pillen,  om  én  havde  haft 
Børn  til  at  bringe  lidt  Urydde  ind  i  Til- 
værelsen. J.ndiVa;.Z)il4r.7F7.  Han  bragte  vildt 
Urydde  i  sin  Fars  Tanker.  Brodersen.L.127. 

3)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  om  ting,  der  skaber 
uryd,  ikke  hører  til,  hvor  de  ligger,  ell.  er  sat 


II 


1613 


IJrydde- 


nræd 


1514 


hen,  kastet  lort  som  ubrugelige;  skrammel; 
ragelse.  MothMJ202.  jo  mere  Ureenlighed 
og  Uhumskhed,  og  al  Slags  Uryd  der  er, 
jo  hellere  holde  Rotterne  sig  til.  Rahh.Tilsk. 
1798.510.  Min  gamle  Præstegaard  fandt  jeg 
nu  i  de  bedste  Hænder.  Det  meget  Uryd, 
hvormed  min  Eftermand  havde  fyldt  den, 
er  nu  hortskaitet.Mynst.Vis.I.lSé.  tømme 
Kvartskjælderen  for  alt  det  Grus  og  Uryd, 
som  Explosionen  havde  belemret  den  med. 
Bergs.GF.II.244.  Over  den  hele  Konge- 
skanses tre-fire  Tønder  Land  flød  alt  dette 
skidne  Uryd  (o:  madpapir  osv.).KLars.(Pol. 
^yil928.9.sp.2).  Gravl.EB.115. 

U-rydde-,  se  u.  -ryds-.  I.  -ryddelig, 
adj.  [u'ryb'ali,  gldgs.  uirøS'ali,  u'rydali]  (tid- 
ligere ogs.  (i  bet.l)  skrevet  -rød(d)elig.  Cit. 
1743.(Vider.II.375J.  Hrz.V.76).  {no.  dial. 
uryd(e)lig,  færøsk  orudduligur,  jf.  no.  uryd- 
dig;  til  Uryd  ell.  dannet  som  modsætn.  til 
ryddelig;  talespr.)  om  sted,  rum:  fuldt  af  ting, 
som  ikke  hører  hjemme  der,  som  burde  være 
ryddet  bort  ell.  sat  paa  plads;  hvor  der  er  uryd 
(2).  Moth.^U202.  om  Aftenen  stod  (han)  i 
sit  uryddelige  Værelse  og  pakkede  sin  Reise- 
ko&QTt.Ing.LB.II.ldO.  Lad  os  gaa  op  i 
Stuen  I  Her  er  saa  uryddeligt.  Drachm.  UB.86. 
den  uryddelige  Seng,  hvor  Ungerne  li.  Rørd. 
KK.143.  II  heHil  UryddeUg-hed  (jf.  Uryd;, 
intet  i  Skolen  ligger  til  Uryddelighed.  Ci^. 
1808.  (AarbFrborg.  1913. 57).  Hun  rejste  sig 
langsomt  og  træt  for  at  bringe  lidt  Or- 
den i  Værelset.  Søsteren  hadede  al  Urydde- 
lighed. ££ncAs.iV.S2.  II.  -ryddelig,  adj. 
[u'ryb'ali]  (ænyd.  mydelig;  til  L  rydde  (1  og) 
3;  nu  sj.)  som  ikke  lader  sig  fjerne,  udrydde; 
uudryddelig.  Moth.  ^  U202.  der  hænger  en 
Vanart  fra  Barndommen  ved  hende,  der  er 
myådelig. Hrz.NG.13.  jf.:  han  holdt  urydde- 
ligt (o:  urokkeligt,  ufravigeligt)  fast  ved  Jot- 
åen.MartinAHans.N0.214.  -ryddet,  part. 
adj.  [-|ry6'8<]  (ænyd.  d.  s.,  sv.  orodd,  orojd, 
fsv.  orydder,  orudder)  som  ikke  er  ryddet  for 
bevoksning  ell.  andre  ting.  Moth.^U202.  et 
tiltrampet,  uryddet  Brakland. Z/ecÅ;i^tsci'ier. 
HM.112.  II  (1.  br.)  d.  s.  s.  I.  uryddelig,  her 
er  jo  saa  uryddet  —  vi  sover  jo  (o:  her- 
inde ).PLevin.SG. 168.  -ryds-,  i  ssgr.  (ogs. 
-rydde-,  se  ndf.).  (især  foræld.)  af  Uryd  2-3, 
bl.  a.  Uryds -bunke  (OrdbS.),  -kammer 
(o:  pulterkammer.  FDyrlund.Bygningsmaaden 
paa  den  sydslesvigske  Landryg.  (1853)  .tvl.  Troels 
L.L.41.  ?■/.  Urøds-Kamre.  CCPflueg.Chri- 
stiansPleye-Huus.(1773).10) ,  -kasse  (o:  kasse 
til  affald  olgn.  OrdbS.),  -krog  ^Marthas  (o: 
en  selvmorderskes)  lille  Grav  i  Kirkegaar- 
dens UiyåskTOg. Pont. UE.^  145.  Urydde-. 
OrdbS.),  -kurv  (d.  s.  s.  Ryddekurv.  S&B. 
D&H.).  -rydt,  et.  se  -ryd.  -rygelige  adj. 
[-'ryJ(q)8li]  om  tobaksvare:  saa  daarlig,  at 
den  ikke  kan  ryges.  V Korfitsen.F .111.  den 
(o:  en  cigar)  var  aldeles  urygelig.  C£w.GZ>. 
148.  -ryggelig,  adj.  [u'røgali]  (ogs.  skrevet 
-rykkelig.  LTid.1746.23.  Ørst.Y.37.  Hørup. 


III.390.  Roos.Vi.l04).  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f) 
-en  (DL.5—2~25.  Holb.DH.1.329.  EPont. 
Atlas.  II,  374).  (ænyd.  uryggelig,  -røggelig, 
sv.  orygglig,  no.  uryggelig,  jf.  oldn.  liruggliga, 
adv.,  sikkert  (se  MM.1915.170f.);  til  I.  rygge, 
ryggelig;  sml  uf orrykkelig)  I)  (næppe  i  rigs- 
spr.)  i  egl.  bet.:  saa  fast,  solidt,  at  det  ikke 
kan  rokkes  ell.  flyttes;  absolut  fast,  solid. 
LTid.1738.487.   Naturen  bliver  overladt  til 

10  sin  egen  Vanart  .  .  Hvor  faste  og  uryggelige 
maae  dets  (o:  ukrudtets)  Rødder  hli\e? Basth. 
AandeligeTaler.  1.(1779).  124.  *En  Torden 
foer  igiennem  Himlens  Vidde,  j  Og  Lynets 
Piil  mod  Biergets  Bryst  blev  skudt  .  .  | 
Uhyre  Bierg!  uryggelig  du  stod.PHFrim. 
(SkVid.XlI.83).  Derfor  (o:  p.  gr.  af  et  offer 
af  et  barn)  skal  den  (o:  Københavns  vold) 
være  nTjggelig.Thiele.I.147.  2)  (gldgs.,  jf.: 
„Nu  sjeld.'^  Levin.)    billedl.:    urokkelig    (2); 

20  ubrydelig;  uomstødelig;  ufravigelig;  om  per- 
son: som  ikke  kan  bringes  til  at  fravige  stand- 
punkt, idé  olgn.  „Saa  er  det  da  hans  urygge- 
lige Forsæt  at  elske  den  Usynlige."  —  „Intet 
uden  Døden  kand  skille  mig  fra  hende." 
Holb.Usynl.II. 4.  CPRothe.MQ.II.352.  (na- 
turvidenskaben) fører  til  uryggelige  Sanå- 
hedei. Goldschm.IY5.  Jeg  ved,  at  du  holder 
fast  .  . !  jeg  stoler  paa  dig  —  uryggeligt. 
Sick.HÆ.235.  tre  Gange  i  hvert  Døgn  kunde 

30  man  til  uryggelig  bestemte  Tider  se  hende 
komme.  Bregfend.DiV.42.  Medernes  og  Per- 
sernes uryggelige  Loy.Dan.6.9  (1931).  den 
Tværstreg,  der  er  draget  mellem  Menneske- 
verdenen for  neden  og  Guderne  for  oven, 
er  et  Grundtræk  i  Verdensordenen,  som 
staar  uryggelig  last.JLange.il. 95.  \\  her- 
til Uryggelig- hed.  vAph.(1759).  (de)  kiendte 
hans  Løvters  Uryggelighed.  TFand.Jfmdesm. 
1.115.  Rahb.E.Y134.   -rygget,  part.  adj. 

io  (ogs.  skrevet  -rykket.  *  Urykket  bliver  Maalet 
Gud  sig  satte,  |  Urykket  Naadens  Rige  skal 
bestaae.  PalM.Paradiset.(1862).184).  (ænyd. 
urygget,  fsv.  oryggiadher;  til  I.  rygge  2; 
foræld.)  urokket  (2);  uforandret,  da  stande 
de  (o:  dommene),  saavit  Dommeren  angaar, 
Uryggede.  DL.i — 6 — 14.  »Naturens  hele  Or- 
den I  Urygget  staaer.  Tf ess. 52.  *den  Tomt 
besidder  han,  |  Som  Fædres  Rad  for  ham 
besad  urygget.  CFrim.Poet.  8.   vi  bede  dig, 

50  at  du  vil  bevare  denne  din  Ordning  og 
Velsignelse  (o:  ægteskabet)  urygget  ogsaa 
iblandt  os.  Alterbog. 466.  -rykkelig,  -ryk- 
ket, se  -ryggelig,  -rygget.  -rystelig,  adj. 
[u'røsdali]  (sj.)  som  ikke  lader  sig  ryste; 
urokkelig  (2).  *Danrigets  Borger  urystelig 
staaer.  FGuldb.1 .89.  (Mantzius's)  Teknik  var 
forbløffende  .  .  ad  denne  taalmodigt  og 
urystelig  sikkert  optømrede  Stige  naaede 
han  højt.  EChristians.NT. 186.  -ræd,  adj. 

60  (glda.  urædh,  uredh,  oldn.  lihræddr;  næsten 
kun  hos  sprogrensere)  som  er  uden  frygt; 
frygtløs;  uforfærdet.  LTid.1761.282.  *Han 
voved  det  urædd:  |  Gik  .  .  |  Uhyret  kiæk 
imod.  Grundtv.Bjow.  82.    »Nu    Gubben    til- 


1616 


nrøddelig: 


arørt 


1616 


bage  I  Jeg  fulgte  \ii3då.sa.PS.Y171.  *ene 
paa  Jord  for  Død  uræd  (  Er  Menneske- 
slægtens Engel.  smst.V  II  1. 324.  *Tomas  Niel- 
sen er  sig  en  Mand  uræd.  SvendNagelf ar. 
Rigsdags-Runer. (1871). 29.  „Vil!  De  vil,  hvad 
jeg  vil.  Basta."  —  „Jeg  vil  undersøges  af 
Dem,  Doktor  Gudme,"  sagde  Gudrun  uræd. 
Buchh.OS.194.  Under  Besættelsen  udgav 
han  to  urædde  'PiéceT.DanmarkunderBesæt- 
telsen.I.(1945).491.  \\  hertil  (sj.)  Uræd- 
heå.  Fullom.QvindensHistorie.(overs.l856)  .90. 
-røddelig,  adj.  se  I.  uryddelig. 

U-Bør,  et.  se  U-  4. 

f  n-rørende(8),  part.  adj.  {glda.  d.  s.) 
m.  passivisk  het.,  om  gods:  som  ihke  kan 
flyttes;  urørlig  (2).  den  Skyldigis  Gods,  baade 
rørendis  og  Urørendis.  DL.i — 24 — 12.  se  ogs. 
u.  III.  røre  9.1.  -røret,  part.  adj.  se  -rørt. 

nrørlig,  adj.  [u'roJrli,  -'ror'li]  (ænyd. 
urør(e)lig,  fsv.  ororliker,  oldn.  lihræriligr) 

1)  som  ikke  flytter  sig  ell.  (især)  ikke  rører 
paa  sig,  ikke  foretager  den  mindste  bevægelse 
med  sine  lemmer;  ubevægelig  (2);  vist  kun 
som  præd.  ell.  appos.  *  Fortvivlet,  forsteenet, 
urørlig  jeg  stod. Bagges.YlSl.  *Hvor  kan 
den  fyrige  Elsker  .  .  |  Dvæle  urørlig  paa  eet 
Sted? Ing.D. 1. 128.  Bønderne  stod  i  store 
Klynger,  urørlige  som  Blokke,  midt  paa 
G&den.  ÉmilRasm.Mafia.f  1906.39.  der  lyder 
et  voldsomt  Brag  .  .  Edith  trækker  sig  for-  30 
skrækket  tilbage  fra  ham  —  de  er  urørlige 
et  Øieh\ik.KAbell.M.26. 

2)  (jf.  ubevægelig  l.i^  som  ikke  kan 
flyttes  fra  stedet;  som  staar  urokkeligt  fast. 
forstavnen  sank  og  blev  urørlig  (1819:  stod 
urokkelig^,  men  bagstavnen  sloges  sønder  af 
bølgernes  magt. ApO.27.41  (Chr.VI).  billedl.: 
*sæt  mit  Navn  (0:  som  digter)  i  Rom  paa  en 
u-rørlig  Fod.  Falst.0vid.81.  ||  nu  kun  (jur.) 
i  forb.  som  urørlig  ejendom,  urørligt  40 
gods,  urørlige  ting,  (jf.  u.  I.  Ting  i.a) 
om  fast  ejendom  (mods.  Løsørej.  Nørreg. 
Privatr.II.4.  Forliget  er  begjært  læst,  for  .  . 
at  betage  Debitor  Raadigheden  over  hans 
rørlige  og  urørlige  Eiendomme.  Hylling.HJ. 
29.  JurO.(1934).156.  se  o^s.  u.  rørlig  2.i.  jf.: 
mit  hele  Liv  (har)  slet  ikke  .  .  noget  Nagel- 
fast, (Alt  er  Rørligt  —  Intet  Urørligt, 
ingen  fast  Eiendom).Kierk.P.II.151.  urør- 
ligt pant,  se  Pant  l.i.  50 

3)  som  man  ikke  kan  ell.  maa  berøre, 
røre  ved.  3.1)  (sj.)  i  al  olm.,  i  egl.  bet. 
Moih.^U205.  Kakterne  (0:  kaktusplanterne) 
staar  urørlige  tornebevæbnede  mod  alverden. 
HSeedorf.(Pol."/»1920.11.sp.l).  3.2)  (1.  br.) 
om  person:  som  man  ikke  kan  ell.  maa,  tør 
berøre;  spec.  om  kvinde:  som  man  ikke  kan 
komme  i  erotisk  forbindelse  med;  ogs.:  upaa- 
virkelig;  ubevægelig  (3).  I  erotisk  Henseende 
var  hun  \aøilig.Mantzius.SH.VI,1.33.  Hun  eo 
virkede  saa  tabuagtigt  paa  mig,  hun  var 
ligesom  urørlig  og  usædvanlig.  OZeJuwLjDe 
rødeEnge.(1945).40.  3.3)  som  ikke  kan  ell. 
maa  angribes,  antastes,  krænkes,  generes  olgn.; 


uangribelig;  uantastelig,  medens  Ære  og 
Skam  er  Ting,  som  Samfundet  er  Herre 
over,  saa  er  derimod  den  gode  Samvittighed 
et  Menneskes  egen,  urørlige  Privatejendom. 
JakKnu.LF.31.  Ceremonier,  som  Religio- 
nen holder  for  indstiftede  af  Guddommen 
og  derfor  urøxMge. JLHeib.RéligionogMoral. 
(1911).19.  Separatistiske  Rigsdagsmænd  er 
ikke  urørlige  (0:  immune  ^)).FlensbA.^^U 
1924.1.sp.5.  II  (sport.)  som  ingen  af  konkur- 
renterne kan  naa  op  til  og  gøre  rangen  stridig. 
1  Opløbet  var  Baghestene  .  .  naaet  op,  men 
Harriet  Neil  (0:  vinderhesten)  var  urørlig. 
Trav-TidendesJulenummer.l930.6.sp.3.  (stu- 
denterroerne) var  •  .  aldeles  urørlige  i  Fi- 
rer uden  Styrmand.  PoZ."/72942.i0.sp.6.  3.4) 
(især  jur.)  om  kapital:  som  der  ikke  maa 
bruges  af;  som  ikke  maa  angribes  (3).  Moderen 
havde  en  urørlig  Kapital  af  300,000  Kroner. 
Schand.SB.163.  det  halve  af  Datterens  Arv 
skulde  henstaa  i  urørlige  Midler.  GyrLemche. 
S.II.176. 

4)  (nu  næppe  br.)  som  ikke  er  blevet  flyt- 
tet; urørt  (I.2).  (de)  gamle  Tagsteene  .  . 
ligge  tildeels  endnu  urørlige  paa  Taamet. 
LHøyer.0.21. 

n-rørt,  part.  adj.  (f  -røret.  Holb.Paars. 
322).  (glda.  d.  s.;  jf.  -berørt;  næsten  kun  som 
præd.  ell.  appos.)  I)  som  man  ikke  har  rørt 
ved,  taget  fat  paa.  I.l)  (nu  l.br.)  som  ikke 
er  blevet  berørt,  befamlet,  befingret  osv.  (og 
derved  beskadiget,  forurenet  olgn.);  uberørt. 
Moth.^U205.  Bind  interesserede  ham  (0:  en 
bogsamler)  ikke;  hans  lyst  var  det  urørte 
exemplar. PZesner.B.i3.  jf.:  hun  (gemte)  Min- 
det om  ham  urørt  i  sit  Hjærte,  TomZnsf. 
SE.14.  Il  spec.  om  kvinde:  som  har  sin  uskyld 
i  behold;  uberørt.  *Man  tit  en  Jomfru  seer 
i  Bierg- Trolds  Hænder  falde,  |  Der  æder 
Mennisk-Kiød,  og  dricker  Blod  og  Galde,  | 
Men  Lycken  giør,  at  hun  urøret,  skiær  og 
reen  |  Af  Kløer  kommer.  HoZ6.Paafs.322. 
gift  hende  med  hvem  du  vil,  af  mig  er  hun 
mørt.  Suhm.Hist.1. 226.  da  Medgiften  ikke 
fuldt  betaltes,  blev  hun  (0:  bruden)  urørt 
sendt  tilhsige.DanmRigHist.1.722.  I.2)  som 
man  ikke  har  (haft)  i  hænde  ell.  fat  paa  for 
at  bearbejde,  behandle,  benytte,  udnytte,  tage 
til  sig  olgn.;  ofte  i  forb.  som  ligge,  staa 
urørt,  lade  (ligge,  staa)  urørt,  jeg  for- 
binder mig  strax  til  at  viise  hvor  Guld- 
børsen er  henlagt,  som  er  gandske  u-rørt 
og  i  god  Behold.  Holb.Abrac.III. 9.  *der  var 
Ingen  |  I  hele  Huset.  Og  hans  Seng  var 
\iT0it.Hrz.XVI.47.  nu  spiste  han  alene  af 
det  nederste  Fad  og  lod  alle  de  andre  urørte. 
Sv  Grundtv.  FÆ.  II.  11.  (opbyggelsesbøgerne) 
havde  hidtil  faaet  Lov  til  at  staa  saa  godt 
som  urørte  paa  hans  Reol.  Pon^.LP.F//.23. 
Forbindingen  lades  urørt  i  3 — 4  Dage.Jkfaa- 
nedsskr.  for  praktisk  Lægegerning.1947 .  290.  jf. : 
hermed  et  Brev  med  aftaget  Convolut  men 
som  sædvanlig  urørt  af  mine  Qine.Coll. 
(HCAnd.BC.II.352).  Clark  hævder,  at  Bil- 


1617 


urørt 


urørt 


1618 


ledet  er  helt  igennem  egenhændigt  og  urørt 
af  anden  }i&a,nå.  Marcus. Leonardo.(1940). 
264.  2)  (1.  Ir.)  upaavirket;  uberørt  (2) ;  uan- 
fægtet. *Hvo  seer  det  alt  (o:  baronens  lyse 
humør)  urørt  og  mørk  og  viånten? Ew.(1914). 
111.12.  *Dit  urørte  Hierte  |  Var  døvt  for 
Elskovsbønner.  OeW.Z///.  i47.  Jens  syntes 
urørt  af  alt  dette. Gylb.XlI. 292.  der  er  nu 
ingen  Kvinde  der  kan  forblive  urørt  af  at 
blive  attraaet.  JyJens.G.i73.  Litterær  Kritik 
lod  Grundtvig  temmelig  uiøit.  Georg  Christ. 
(Grundtv.(1940).VlI. XVIII).  3)  (nu  l.br.) 


uomtalt;  uberørt  (3);  om  emne:  ubehandlet; 
oftest  i  forb.  lade  noget  urørt,  vi  (kan)  ey 
lade  de  skadelige  Orme  .  .  gaae  urørte  forbi. 
WeisbachsCuur.(overs.l755).388.  Greven  .  . 
vilde  og  maatte  lade  denne  Sag  .  .  forblive, 
saavidt  det  stod  til  ham,  urørt  og  glemt. 
JakKnu.GP.80.  Et  mindre  fængslende,  men 
i  det  store  og  hele  urørt  Afsnit  af  samme 
Periodes  (o:  renæssancens)  Billedkunst  kule- 
10  gravede  (Francis  Beckett)  i  Skriftet  Kri- 
stian IV  og  MaÅeikunsten.  Elling. (UnivProgr. 
1944.11.110). 


FORDELING  AF  REDAKTION 


xiH  =  Aage  Hansen,   BN  =  Johs.  Brøndum-Nielsen,  HN  =  Holger  M.  Nielsen, 
JG  =  Jørgen  Glahder,  KB  =  Kaj  Bom. 

Tø— Tøgrød HN 

Tøj — Tørringsstue ....  BN 

Tørsalt— tøTtløs HN 

U— uciviUseret AH 

ud — udborge JG 

udbralle— Uddør KB 

ude — UdeYærelse JG 

Udfald— udkørt AH 


Udlaan — udpønske  . . 

BN 

Ul — ulugtende 

HN 

Udraab — udsjunge  . . 

.     HN 

Ulv — undenud 

KB 

Udskaar— Udstrøm- 

Under— Underøvrig- 

ning   

.     BN 

hed  

AH 

udstudere — udvitre  . . 

.     AH 

undfalde— unfair 

JG 

udvokse — ^ufløg 

.     JG 

ung— uovervunden  . . 

BN 

ufolkelig — uførme . . . 

KB 

upaaagtet — ^urørt 

AH 

ug — ^ukønnet 

BN 

PD 
3625 
D28 
Bd.25 


msKe  sprog-  og  litteratur- 
selskab,   Copenhagen 

Ordbog  over  det  danske 
sprog 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY