Presented to the
LIBRARY oj the
UNIVERSITY OF TORONTO
by
Estate of the late
John B. ^. Watkins
ORDBOG
OVER
DET DANSKE SPROG
DETTE BIND TILEGNES
MINDET OM
HAEALD JUUL-JENSEN
^. ^^iCJ -J^e.*y^ée^
Ordbogens ledende redaktør, Harald Juul- Jensen, afgik ved døden d.
11. april 1949 i en alder af 66 aar.
Hans liv var — fra det tidspunkt han som student blev Verner Dahle-
rups medhjælper ved det forberedende ordbogsarbejde — eet med Den dan-
ske Ordbog. Han redigerede praktisk talt hele bogstavet A og skabte herved
det mønster, som er blevet fulgt ved redaktionen. Han tilrettelagde og ledede
det daglige arbejde med indsamling, supplering og ordning af materialet, og
han forestod det redaktionelle arbejde, idet han selv navnlig paatog sig den
kritiske gennemgang af manuskriptet; hvert eneste ark af ordbogen gennem-
saa han desuden i korrektur. Intet problem syntes ham for ringe, og ingen
vanskelighed lod han ligge, og han helmede ikke, før han havde fundet en
forsvarlig løsning paa de talrige tvivlsspørgsmaal, som redaktionen af en ord-
bog naturligt fører med sig.
Det skyldes Juul-Jensens fremragende lederevner og den ildhu, hvormed
han gik ind for opgaven, at arbejdet ved ordbogen har kunnet foregaa under
sjælden ideelle former; med utrættelig paapasselighed overvaagede han alt og
sikrede derved værkets ensartethed og planmæssige gennemførelse.
Ogsaa sin fritid helligede han ordbogen, idet hans omfattende læsning —
fra lærde tidsskriftartikler til den daglige avis — stadig var rettet mod, hvad
der kunde faa betydning for ordbogen; utallige citater og henvisninger fra
hans haand bærer vidne herom.
Juul-Jensen var ikke et bogmenneske, der stod fremmed overfor det prak-
tiske liv; netop hans praktiske syn i forbindelse med udpræget kritisk sans
og en sund følelse for sproglige foreteelser skabte den fremragende leksiko-
graf. Hans faste, maalbevidste stræben, hans uegennytte og hjælpsomhed, hans
ligevægtige sind og varme hjerte gjorde ham til den udmærkede leder og
gode kammerat; han vil blive lige haardt savnet af sine medarbejdere ved
ordbogen og af selskabets administration og styrelse. Det er vemodigt at
tænke paa, at hans højeste ønske: at maatte opleve afslutningen paa det ar-
bejde, som var blevet hans livs værk, ikke skulde gaa i opfyldelse. Maatte
det lykkes at fuldføre ordbogen i hans aand.
ORDBOG
OVER
DET DANSKE SPROG
GRUNDLAGT AF
VERNER DAHLERUP
MED UNDERSTØTTELSE AF
UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET
UDGIVET AF
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB
FEMOGTYVENDE BIND
TØ — URØRT
KØBENHAVN 1950
GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG
TRYKT I BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
Redaktionen af nærværende bind er udført af Kaj Bom, Johs. Brøndum-Nielsen,
Jørgen Glahder, Aage Hansen og Holger M. Nielsen. Om fordelingen se oversigten
bag i bindet.
Gennemlæsningen (se forordet til bind XVIII) er udført af H. Juul-Jensen samt
Jørgen Glahder og Aage Hansen.
Ordbogens udgivelse forestaas efter H. Juul-Jensens død af Jørgen Glahder som
ledende redaktør.
^
-A*S/ryoFTOR5&'''''
996826
Tø
tø
I. To, en ell. (sj. i rigsspr.) et (Elkjær.
HA. 113. jf. Smaaafhandlinger til PThorsen,
(1942). 99). [tøj] alm. uden (art. og) ftt.; fit.
d. s.: 3 Tøe, en Tøe i hver Maaned. Cii.
1784.(smst.93). {ænyd. d. s., glda. thøø, sv.
to, no. tø (dial. tøyrj, oldn. J)eyr, tøvejr,
holl. dooi, jf. eng. thaw ; til II. tø) I ) (jj.
Dag-, Regn-, Sjap-, Soltø ofl.; mods. Frostj
det, at is og sne i naturen begynder at
smelte som følge af temperaturstigning lo
op over frysepunktet; den tilstand i
vejret, som fremkaldes ved, at tempera-
turen stiger op over frysepunktet, hvor-
ved is og sne legynder at smelte, der indfaldt
. . ved de aarsens tiider en stoer tøe. J Juel.
123. Isen blev siddende paa Vinduet; indtil
at Kulden den 20. Januarii formindskedes
i Luften, og Figurerne paa Vinduet for-
svandte ved Tøen.Gram.(KSelskSkr.III.312).
Sneppen (kommer) ikke førend Tøen har 20
bortsmeltet en stor Deel af Sneen. Blich.
(1920).XVII.186. Dette Punkt er ligesaa
vanskeligt at fastholde som Punktet mellem
Tø og Frost. Kierk.XII 1. 170. *Der (0: paa
min gaard) rinder de Dage i Sommer og Tø |
med alt, som den Bonde maa gjøre.^aA;;.
RS.85. Det øde, døde Fjældl Frosten og
Tøen har gennem Aartusinder kappedes om
at fure det. Fleuron.STH. 88. slaa ind med,
om i (ell. alm. tilj tø olgn., se u. III. slaa 30
34.3, 52.9, 54.7. slaa sig til tø, se u. III. slaa
26.3. II * talem., ordspr. olgn. Gregorii Tø,
(d. 12te Marts) er saa god som fire og tyve
(ell. hundrede. S jællBond.l6) Læs Kø. Thiele.
JII.5. regnende (ell. rindende. Elkjær.HA.
113) tø og skinnende mø faar hurtig ende
olgn. (jf. u. Købstadmøj. FynskHjemstavn.
1936.28. hvad der fjæles ell. skjules i sne
(snø), kommer op i tø, se I. fjæle l.i, I. Sne
1.3. 2) ta overf. Han (0: en ældgammel mand) 40
var som Senvinteren selv, med Tø (0: en
vanddraahe) under Næsen. JacPaludan.L.46.
II især (jf. II. tø 3^ anv. om aandelige forhold.
Forholdet mellem dem blev ikke varmere
for det. De fornam vel begge som en mild
Tø i Hjertet, naar de saaledes mødtes i fælles
Glæde over Tonernes Velklang . . men (osv.).
EChristians.Hj.58. *De vakte, de hvide og
blaa Hyacinter, | en Graad af Tø i mit
Hjærtes Yinter. Chr Stub- Jørgensen. De fjærne 50
Skove.(1919).13.
II. tø, V. [tøj] præt. -ede ['tø'(8)9a] part.
-et [tøJ(8)f] vis. -ning (s. d.), jf. I. Tø.
{ænyd. d. s., sv. toa, no. tø (dial. tøya^,
oldn. J)eyja, ty. tauen, holl. dooien, jf. eng.
thaw ; lesl. m. (ell. sa. ord som) 2. led i for-
døje; y/. Tøjs)
I) i egl. let. I.l) intr., om is, sne: over-
gaa til flydende tilstand, Hive til vand,
som følge af temperaturstigning op over 60
frysepunktet; smelte (III.3.i). der ere
visse Aar udi Grønland, som lisen aldrig
tøer ndi.Holb.DH.il. 604. *Her ligger Snee,
som ey af Solen eller Vandet | Kan tøe.
Falst.0vid.71. Grundtv.SS.Y199. al Frosten
tøer af Ruderne paa Solsiden. Stuck.1. 247.
Sneklatterne paa Genboejendommens Stuk-
figurer tøede i lange, vaade Striber ned over
de nøgne Kvindesknldre. LeckFischer.KM .77 .
jf.: Synet af Stenen, der tøer (0: i dryp-
stenshulen). VilhAnd.IAtt. III. 100. II i forb.
tø bort, hen ell. væk (jf. bort-, hentø/
Moth.T257. VSO. Sneen . . var tøet væk.
EBertels.D.43. Isdækket er tøet bort. Pol.*/,
1940.6. sp.6. tø op (jf. optø 1), dels om is
ell. sne, dels om hvad der indeholder ell. er
dækket af is ell. sne (fx. jord( masse), land-
ell. havomraade). isen tøer op.Moth.T257.
Ruderne vilde ikke tøe op.HCAnd.(1919).
IV. 162. Lokaliteter, der meget sent fryser
til og tidligst tør op. WesenbL.Ins.108. Øster-
søen vil (snart) tø o^.Pol.yil940.1.sp.2. Gad
vidst, hvor længe det varer inden Bun-
den tør op, saa Vandet kan synke. sms^.^Vj
1941.9. sp. 3. (jf. let. I.3; 1. Ir.:) I Hjørnet
ved Arnen laa Træstubbene friske og vaade
fra Skoven . . det skære Ved udsondrede
Harpiks, naar Frossenheden var tøet ud.
JV Jens. SS. 98. \\ (jf. let. I.3; 1. Ir.) part.
tøet anv. som adj. Moth.T257. *som den
tøede Bierg-Flod bruser, | Om Vaaren fra et
Nordisk Field. Ew.(1914).III.130. *den tøede
Barn. Bagges. IV 142. 1.2) upers., om vejrets
tilstand: det tør, temperaturen er gaaet op
over frysepunktet, saa at sne og is smelter.
Moth.T257. Brors.318. ♦Det tøer nu, og Isen
er smeltet I J5agrfifes.jRos.ii5. *Hør, hør hvor
det tøer [Rich. 1. 67. En skarp Frost havde
længe knuget Egnen. Der sad endnu Tjel i
Jorden, men det sidste Døgns Tid havde
det tøet. Aakj.VF. 14. 1.3) trans.: Iringe (is
ell. sne) til at gaa over i flydende til-
standsform, blive til vand, ved varme-
paavirkning; faa til at tø (II.l.i). *som
Sneen, der hastelig tøes (c>o slaar løes). -S'ori.
HS.H3f. en Regn havde tøet en Mængde
Snee. Sibb. 1 1. 115. m. resultats-obj.: Hun tøed
Hul etsteds paa Isen med sin Haand. JPJac.
11.229. II især i forb. tø op (jf. u. optø 1 og
sml. u. bet. l.i ; navnlig m. h. t. ting, der er
frosne). Moth.T257. Vinduerne maatte tøes
op med en lldipotte. HCAnd.SS.IV72. tøe et
Æble op.FSO. tø Vandrør o]?.Pol.''/»1940.9.
sp.3.
2) overf., m. h. t. et levende væsen, især:
person, der bliver gennemvarmet efter at have
været udsat for stærk kulde. 2.1) intr. Lægen
. . gik tilbage til Kakkelovnen for at tø
lidt op, før han nærmede sig den syge.
OThyreg.MS.58. 2.2) trans. Rask.FynskeBS.
65. *et godt Glas Vin kan tø en frossen
Krop. Schand.UD.62. ofte i forb. tø op (jf.
optø 2.1^. *Her bli'er saa koldt om Foden . .
I Et Øieblik jeg blot vil ud paa Engen, j Og
tøe i Solskin op de stive Lemmer. PaZilf.//.
256. tøe Fingrene op. VSO. den forkomne
gæst bliver tøet op ved ilden. AOlrE.N G.
188. (vi gav mejsen) Vand at drikke og
XXV. Eentrykt "/„ 1948
Tø-
Tøddel
Tælle at hakke i og tøede den op.5eeJ.nd.
AH.151.
3) overj., m. h. t. aandelige forhold. 3.1)
intr. II (jf. bet. 3.2J om person: (lidt efter lidt)
aflægge det formelle, reserverede, stive ell. mod-
villige, uinteresserede ell. gnavne, træge olgn. i
væsen ell, optræden (ved samvær med andre,
samtale, som følge af overtalelse osv.) og blive
livlig, talende, i godt humør, inter-
esseret olgn. ell. stemmes mild(ere); ogs. lo
om formel, reserveret, stiv, modvillig olgn.
sindsstemning, optræden: (lidt ell. lidt) for-
svinde og afløses af livlighed, godt humør,
interesse olgn. det haarde Hjærte tøede (o:
mildnedes) omsiåex. D&H. se, hvor det tøer
i vore Ansigter, Aarenes Skal løsnes. Ung-
dommen begynder at pible frem i et Smil,
i et Øjes 'Qlmk.AaseHans.DG.S. især i forb.
tø op: Selv Grossereren var ligesom ganske
tøet oTp.Rowel.Høgholt.(1868).283. Da Arien 20
var forbi, lød der nogle magre Haandtjat i
Huset . . Publikum tøer op, raabte han.
Bang.S.336. „Ti Pommery extra, hurtigt!"
Stemningen tøer 0]p.Esm.III.52. Han var i
daarligt Humør . . Lidt efter tøede han dog
op og blev søå.HelenaNyUom.Livsminder.
(1923).177. jf.: Det tøer op for Øinene, naar
man hører Sligt. HCAnd.(1919).Y336. Hans
Tværhed tøede væk. Elkjær. RK.49. (1. br.:)
hun kunde have indrømmet hvad som helst 30
for det Smil der tøede frem i Venindens
Øjne. Branner. OL. 52. \\ (1. ir.) om andre
forhold: (lidt efter lidt) forsvinde; svinde
bort; blive til intet; vist kun i forb. tø bort
ell. op. Hvad der især er i vejen for ud-
bredelsen af disse undersøgelser (0: af mo-
derne sprog) er den latinske grammatik,
men den vil vel også en gang tø op, ligesom
mine frosne vinduer. NM Pet. (Hjort. B. II.
426). Dermed tø'r da alle distinktioner bort 40
mellem en uegennyttig gavetrang og en
egoistisk attrå. Grønb. Hellighed og helligdom.
(1912). 112. 3.2) trans.: fjerne det formelle,
reserverede, stive ell. modvillige, uinteresserede
osv. i en persons sind( s-stemning) og gøre
vedk. livlig, interesseret, mild(ere) stemt
osv.; faa til at tø (II.3.i) op; i forb. tø op
(jf. optø 2.2/ den Kjendsgjerning, at en
Mand, der skal ud med Penge, er som Is
og lempelig maa tøes OT^.Goldschm.VIII.éO. 50
De var mismodige naar de kom, og skulde
først tøes OTp. AndNx.PE.III.285. Ikke en-
gang det dækkede Bord . . formaaede at tø
Flensby seniors Reserverthed oip.OThyreg.
PS. 194. uden obj.: Først og fremmest er det
vel Hjemmet og Børnene, som tøer op i En.
VVed.M.76.
To-, i ssgr. [itø-] af I. Tø 1 (ell. II. tø
I.1-2J; foruden de paa alfabetisk plads med-
tagne ssgr. kan nævnes en del mere tilfældige eo
ell. let forstaaelige ssgr. (betegnende klima-
tiske forhold ell. foreteelser, der er forbundet
med tø) som Tø-blæst, -luft, -regn, -storm.
-agtig:, adj. (dial.) om vinter (vejr): med
fremherskende tø (1. 1); mild. JPPrahl.AC.
48. bedre hen i Maaneden bliv det ligesom
lidet tøeagtigt. Cit.l798.(Smaaafhandlingertil
PThorsen.(1942).95). BornhOS. -brad, et
ell. t en (Moth.T257. MO.). (dial. -brod
(-braad). Høysg.2Pr.6. Feilb. (u. tøbrødej;
jf. II. Brodj. (ænyd. d. s. og tøbryd; jf.
-brøde og -løb; sml. Isbrud, Snebrud 2 samt
lY Brud 1) det, at is og sne begynder at smelte
ved tøvejrs indtræden; tøvejrets indtræden,
spec. efter frostens ophør ved slutningen af
vinteren. EP ont. Atlas. 1 1 1. 17 3. en lille For-
højning, som end ikke det voldsomste Tøe-
brud nogensinde satte under Vand.Bhc/i.
(1920).X.80. stærkt Snefald med paafølgende
Frost og brat Tøbrud med Storm. SchandAE.
188. * Hvert Aars Tøbrud | fortæller om Is-
tiden. JVJens.Di." 127. II (jf. II. tø B) billedl.
Der maatte noget Usædvanligt til for at faa
ham saaledes ud af sine Fuger . . et Tøbrud
af halvt fortvivlet Beg]mr.Schand.AE.189.
indenfor den tyske Kirke er (der) ved at
indtræde et haardt tiltrængt Tøbrud af det
Sind, der har villet kalde sig kristent. J.or-
hus Amtstidende. ^^/ial92 5. 4. sp. 2. \\ hertil ssgr.
som fx. Tøbruds-dag (Frem.DN.750), -tid
(*Yeå Tøbrudstid fløjter Stæren sin Sang.
Kaalund.247. Det var i Tøbrudstiden, med
de første kuldskære Blomster brudt frem.
JVJens.Intr.'(1929).293); se ogs. HarryAnd.
JL.194.281. StudierDahlerup.104. -brøde,
subst. (et: Rietz.771). (jf. II. Brøde; dial.)
d. s. s. -brud. Cit. 1765.(0 Klitgaard.Vend-
sysselskeVeje.(1936).99). naar Tøebrøde ind-
falder, (er) Kjerkegulvet . . overfiødt med
Vand. Oit.l779.(RibeAmt.l919.125). Feilb.
tød, præt. af III. tude.
Tøddel, en. [itø6'(a)l] ell. (nu sj.)
['tø5(3)l] ell. (nu kun gldgs. ell. dial.)
[ityd(a)l] (jf. D&H. Brenderup.§20. LollO.
samt skrivemaaden Tyddel. Moth.T238.
Falst.Ovid.38. SophClauss.R.134. FrGrundtv.
LK.195). best. f. tød(de)Ien; flt. tødler ell.
(nu sjældnere) tøddeler ('tøddeler (d. v. s.
téddeler;. Høysg.AG. 57 (jf. Bertels. H. 225).
SvAakj.(DSt.l915.113). jf. MO.). (ænyd.
tød(d)el, tyd(d)el, tittel, tytel (Kalk.IY398),
no. tøddel (dial. tytelj; vistnok fra ty.: mnt.
tuttel, tøddel (mht. tiitel, nht. tiittel, punkt),
sa. ord som mht. tut(t)el, brystvorte, afl. af
mht. tut(t)e, oht. tut(t)a i sa. bet. (se I. Tut ;
jf. Tøjte^; sml. nht. tit(t)el, punkt, tøddel,
mnt. holl. tit(t)el, eng. tittle, der enten er besl.
m. mnt. titte, brystvorte (se I. Titte j, ell. (i
hvert fald delvis) er laan fra lat. titulus, titel
(se Titel j, i sen. lat. ogs. m. bet. „punkt", sml.
oldn. titull, punkt, forkortelsestegn, og jf.
Seip.L.II.76) * M
I) punkt, prik ell. lille streg af forsk,
form som del af skrifttegn (bogstav), til-
føjet over, under ell. ved siden af selve bog-
stavet; fx. om prik over bogstavet i, accent-
tegn, forkortelsestegn. *(han) Blev vreed, da
han et (i) foruden Tødel s&ae.Holb.Paars.
^
Tødder
310. Høysg.AG.57. a med en rund Tøddel
over. Rask. RetsJcr. 165. Grundtv. PS. III. 113.
han tilføjede et Komma hist og en Prik
eller en Tøddel her (o: i et brev).Schand.
SF. 299. nu især (hibl.) m. overgang til let. 2:
indtil Himmelen og Jorden forgaae, skal
end ikke det mindste Bogstav eller en Tød-
del forgaae af hovGn. Matth.5.18. det er let-
tere, at Himmelen og Jorden forgaae, end
at een Tøddel af Loven bortfalder. Lmc.26.27. lo
2) {ejter Matth.5.18 og Luc.16.17, se u.
bet. 1; sml. u. Jota) den mindste ell. en
meget lille (ligegyldig, betydningsløs) del af
noget; ganske lille smule; det allermind-
ste; ofte i forb. som hver en tøddel, den
mindste tøddel; i nægtende forb. som ikke
en tøddel, ikke et bogstav, ord; ikke spor;
ikke det mindste. \\ egl. m. h. t. noget skrevet
ell. trykt ell. overhovedet hvad der er udtrykt
ell. kan udtrykkes i ord. om Feltslag og Seier- 20
vinding bragte (posten) ikke en Tøddel med.
Gram.Breve.56. de Lærde have oplyst hver
en Tøddel (af haandskriftet) med lange An-
mæTkmnger.JSneed.VllS. *nævn dog ei en
Tøddel om min Lampe. Oehl.I.149. holder du
disse tvende Bud efter hver deres Tøddel . .
da behøves der intet Meie.Mynst.Betr.II.
153. Jeg har altid anseet hende for elsk-
værdig, jeg har ikke forandret en Tøddel i
min Bom. Kierk.VI.296. hun har aldrig givet 30
mindste Tøddel i Trykken. Brandes.1. 199.
Hvad hjælper det mig at jeg ikke tror,
naar hver Celle i min Krop tror til den sidste
Tøddel og det mindste Bogstav, tror paa
Himmel og Helvede og Skærsild IBranner.
DK.133. II (1. br.) m. h. t. ting ell. forhold.
jeg har undersøgt hver Tøddel af det Tov
. . nø\Q.Gjel.W.221. dér havde han levet . .
uden at han bestilte en Tøddel. Ehrencr Kidde.
S.211.
Tødder, en. se Tjur.
tøde, V. ['tø-aa] (ogs. tøe. ThitJens.D.I.
125. jf. Moth.T6 samt MDL. Feilb.). -ede.
(glda. tøtte, tøthe (DGL.IL276var.) , jf.
ænyd. tød(e), thøø, tøy, ophold, tidsspilde;
sideform til dial. taade, sinke (MDL. Feilb.
UfF.), ænyd. t(h)aade (Moth.TS. Kalk.IY.
509), glda. taade (DGL. 11.276 var.), æda.
tothæ (smst.), hvortil dial. taad(e), forsin-
kelse m. m. (MDL. Feilb.), ænyd. taad, tod 50
(Moth.T5. Kalk. IV. 509); vistnok besl. m.
tøve samt (maaske) m. ty. zaudern; se DSt.
1931.164 f.; jf. tødsom; dial. (jy.)) I) trans.,
om person, begivenhed, hindring olgn.: op-
holde; sinke. Moth.T6. Du maa ikke tøde
mig I MDL. tøde En med Snak. 7,50. de
(brækkede) en Bro op, for at han ikke skulde
komme over; men det tødede ham jo kun
til den blev gjort i Stand igen. JVJens.NH.
75. en Ko, som Tyren ikke helt kunde lade eo
være at snuse til i Forbifarten, hvad der
tøded den Mt.Aakj.FJ.201. Feilb. \\ tøde
tiden, undlade at bruge tiden ell. bruge ti-
den til noget uvæsentligt, unødvendigt; spilde
tøf
tiden. Bøger (var) ikke noget at sidde og
tøde Tiden eiteT.Aakj.PA.35. ThitJens.D.I.
125. 2) intr.: (midlertidig) ophøre med,
standse en virksomhed; ogs.: optræde (handle,
bevæge sig) med (for stor) langsomhed; nøle;
tøve. I Forgaars maatte vi tøde en hel Dag
med Pløjningen, fordi æ Treaars laa med
Klemsel i Ba&sen. Aakj.PA.7. *Saa vaagned
man af Døsen op, | mens Pigen uden Tøden |
fra Frammerset med lette Hop | kom ind
med Mælkegrøden. Ringsholt.Nordenf jords fra.
(1921).13. II om (besværligt) arbejde: kræve
(lang) tid. Det vil tøe længe. ilfDL, tød-
som, adj. (ogs. skrevet tødesom. Feilb. tø-
som. se ndf. og jf. Feilb.). (glda. thøtssom,
besværlig; til tøde; sml. tøvsom; dial.) I)
om person: som sinker, opholder en. Det
er et tødsomt Barn. MDL. 2) om arbejde,
virksomhed: som volder besvær, foregaar
langsomt, tager tid. MDL. Feilb. tød-
somme forsøg på at finde udtryk, der kunde
godtages af alle (læsere). Skautrup. SprH.I.iz.
(han) stavrer ved Helle hendes Side bort det
handerste han kan. Men det gaar ikkun tøe-
s o m t. Thit Jens. AB. 34.
I. Tøf, en. [tøf, tof] HL -fer (NatTid.^*/,
1902.M.2.SP.5). (ofte gentaget: Tøf-tøf. [Otøf-
'tøf, Otoftof] hertil flt.-ier: smsl."/»1902.M.
2.sp.4. Soya.FH.202). {jf. ty. toff-toff, holl.
tuf tuf, eng. fr. teuf-teuf i sa. bet.; substan-
tivisk anv. af IIL tøf; nu sj.) automobil.
PoU*U1902.2.sp.3. Ka' Du ikke skaffe os en
Æske eller en Tøf. FrSkousbo.ES.131. »Søren
har aldrig kørt paa Tøf Tøt.VillHans.NT.
34. En Betegnelse (0: for automobil), som
anvendtes ikke saa lidt i de første Aar, var
Udtrykket „Tøff-Tøff". Fore5errer.V,2920.25.
II. Tøf, et. [tøf, tof] flt. d. s. (ogs. gentaget:
Tøf-tøf. [(Dtøfitøf, (Dtofitof];. (jf. fr. eng.
teuf-teuf; substantivisk anv. af IIL tøf; dagl.)
betegnelse for den lyd, der fremkommer, hver
gang forbrændingsprodukterne fra en eksplo-
sionsmotor føres bort; ogs. (mindre br.) som
betegnelse for lyden fra et automobilhorn. (han)
kender sine Biler paa Tøffet. JacPaludan.FJ.
51. * Hvorhen den (o: en slagteko) skal mel-
lem Bilers Tøf, | det véd du, naar du spi-
ser din BøtJVJens.JB.87. *Hvad andre fø-
ler ved Fords Tøftøf, | det følte jeg ved
min Vens (0: en gris's) Øiøf.SigfrPed.SS.
82. III. tøf, interj. [tøf, tof] (ofte gentaget:
tøf-tøf. [Otøftøf, (Dtof'tof];. (lydord; jf. ty.
t6ff(-t6ff), fr. teuf(-teuf); dagl.) gengivelse
af den lyd, der fremkommer, hver gang for-
brændingsprodukterne fra en eksplosionsmotor
(fx. i automobil, motorbaad) føres bort (gen-
nem udblæsningsrøret) ; ogs. (mindre br.) som
gengivelse af lyden fra, det enkelte trut af
et automobilhorn (især: af den type, der be-
staar af en gummibold med en (slange og)
tragt); ofte gentaget tøf tøf (tøf), for at angive
en række af saadanne lyde. den Sstemmige
teuf-teuf Koncert (fra de franske biler) sam-
lede en Mængde Tiiskviere.NatTid.*U1902.
1*
tøffe
Tøffel
M.S.sp.l. D&H. jf: *tøf-tøf-tøf kom Lowen
i Chaluppen (o: en dampiaad) \ stampende
løs på Jens. Rørd.J EJ. 250. tøffe, v. ["tøfa,
itofa] (ogs. tøftoffe. [Otøfitøfe, Otof'tofa]
KnudPouls.BD. 36. DagNyh."/,1924.2. sp.6).
-ede. (lydord, sml. ty. toffen, holl. tuffen, fr.
teuffer, eng. teuf-teuf; jf. MI. Tøf, III. tøf;
især dagl.) I) om en ehsplosionsmotor ell.
(mindre br.) et automoUlhorn: frembringe ly-
den ,,tøf" (III), de (forsvandt) medens Bi-
len, stadig tøffende, ventede. FrSkousbo.ES.
133. Fiskerbaadene laa og „tøffede" med de-
res moderne MotoTer.AlbaSchwartz.Skagen.II.
(1913).101. langt ude tøffer og tøffer en Mo-
torbaad, taktfast som et UT.JVJens.G.214.
II billedl. ell. i sammenligning. Pindsvinet . .
var pirreligt. Da jeg standsede, rejste det
Pigge, tøffede som en Motor i Fart, og hvæ-
sede. IRaunkiær.ID.220. WesenbL.Ins.42. 2)
om køretøj (automobil, motorcykel) ell. motor-
baad med ehsplosionsmotor: køre, henh. sejle
under stadige (og taktfaste) lyde fra motorens
udblæsninger; i videre anv., uden tanke paa
lyd: køre, henh. sejle. 2.1) intr.; især i forb.
m. adv. ell. præp.-led. da Avtomobilen . .
ingen Skade havde taget, tøffede den atter
af Sted. Socialdem.^'/i» 1904. B. 2. sp.6. Smaa
Kuttere tøffer udad til Nattens Fiskefangst.
KMunk.HJ.24. 2.2) (sj.) trans.: føre, trans-
portere i et automobil, en motorbaad olgn.
jf.: (skibsmaskinens) 6600 Hestekræfter . .
tøffede os op mod Rnll.Socialdem.y »1946.6.
sp.2. 3) (jf. bet. 2.1^ om person: køre i
automobil, paa motorcykel ell. sejle i
motorbaad; især i forb. m. adv. ell. præp.-
led. Vi kan tøffe Jorden rundt (o: i automobil).
Pol.*yil905.2.sp.6. inden et Kvarters Forløb
tøffede Cyklemanden ud af Roskilde By paa
Motorcykle. smst.*/itl906.4. EChristians.O.II.
127. vi tøffede ud af Kastrup Havn. Duelund.
N.36. 4) (vel videre anv. af bet. 3 efter tøfle
1; l.br.) om person: sjokke; traske; tøfle,
(en japanerinde) tøffede rundt i en sort
Kimono. Tom Krist. Vi. 67. den tykke Ud-
smider . . gaar lige hen til ham og siger:
Herausl Det forstaar H., han tøffer ud paa
Gaden. LindskovHans.NH.234.
Tøffel, en. ['tøf(a)l] Høysg.Anh.23. best.
f. tøf (fe) len; flt. tøfler ell. (nu kun dial.)
tøfle (Holb.DH.II.lOl. Høysg.S.291. best. f.
tøflene: Es.3.U(Chr.VI). RasmWinth.S.57.
jf. Feilb.). (ænyd. tøffel, toffel, sv. toffel
(ældre sv. ogs. toffelj, no. tøffel, jf. ældre isl.
tuffla ; fra mnt. tuffel(e), nt. tiiffel, holl. tuffel,
toffel, der er en forkortelse af mnt. pantuffel
(se Pantoffei;; jf. tøfle)
I) (jf. Pampusse 1, Pantoffel, III. Slipper^
let fodbeklædning (i Danmark kun til
indendørsbrug) uden bagkappe (ell. m. blød
bagkappe. jf. VSO.), med ell. uden hæl, frem-
stillet af bløde materialer som læder, skind, stof
olgn. (jf. Liste-, Sivtøffelj; ogs. (jf. Klods-,
Trætøffel samt Tøffelbund; især dial.) om
lign. fodbeklædning bestaaende af en træbund
(uden forhov og hælekappe og undertiden ogs.
uden hov under hælen) og af en kort overdel
af læder olgn., som kun dækker forfoden (Fort
Nut.XII.192. LollO. jf. Feilb.); ofte i forb.
et par tøfler (jf. I. Par l.i^. I.l) i al alm.
hun tog tøfler paa (1871: lagde Sandaler
under^ sine fødder. Jud.l0.4(Chr.VI). et Par
broderede TøåeT.Holb.Abrac.L4. Wadsk.76.
saa trak han sine Tøfler op bag i, for det
10 var Skoe, som han havde traadt ned. HC
And.(1919).U.22. hos Tyrkerne gik jo alle
. . i Slaabrok og Tøfler. sms<. 7.260. *to
spæde Tøfler af sort Saffian.TFw</».F/.264.
*De guldbrodeerte Tøfler | Stak hun Fød-
derne i.smst.X.163. LeckFischer.HM.22. jf.
næste gruppe (og sml. u. I. Støvle 2.2J: Præ-
sten var tidligt paa (Pont.K.144: i) Tøflerne
den næste Morgen. Pont.SY 199. \\ m. særlig
tanke paa, at tøfler bruges som hjemmesko,
20 under helt private forhold, som bekvemt mor-
gen- og aftenfodtøj olgn. Den gamle Regel:
Tøfler paa hjemme, Sko ude, slog ikke læn-
ger ti\.TroelsL.*IY97. højhælede hjemme-
tøi\ex.MKlitgaard.GM.19. billedl.: Nu er
Dagligtalen som Stilprincip jo et Fantom.
Det er Sproget i Tøh.ei.Roos.(Schack.Phan-
tasterne.( 1925). XVII), jf. Graah.PT.II.159.
ofte i forb. i slaabrok og tøfler olgn.
(sml. Slaabrok sp.257'"-^''). Paltz-Greven i
30 Slaaprok og Tø^er.Holb. Pants. III.5. Det er
Privatmennesket Georg Brandes, som er
(forf.s) Genstand, saa at sige Georg Bran-
des i Tøfler, i alt Fald i Slaabrok. ZeA^er.
(BerlTid.*/itl929.Aft.ll.sp.l). \\ (jf. Tøffel-
kysj m. h. t. den skik, at de troende kysser
(korset paa) pavens tøffel (sandal) ved audiens,
ell. (i videre anv.) i udtr. for at vise en yd-
myg ærbødighed. Lad mig allerunderdanigst
kysse Enden af dine allernaadigste Tøfler.
40 Holb.Usynl.III.6. Grundtv.SS.II.362(se kysse
sp.l047*^). II om tøffelen, anv. til at prygle
med (jf. u. bet. l.i). AndNx.PE.1.38. i talem.
(nu næppe br.): slide sine Tøfle om eens Øren.
Høysg.S.291. \\ i forsk, leveregler, i overtro
olgn. (jf. Feilb.). Jeg kand dog icke erindre,
om jeg glemte een Ting, som er det fornem-
ste, nemlig, om jeg satte mine Tøfler bag-
vendte for Sengen (o: for at undgaa mareridt).
Holb. UHH.1. 4. at. 1734. (Jac Bircherod.FF.
50 44). Nye- Aars Aften lægger enhver Gaards
Tyende deres Skoe og Tøfler sammen, ka-
ste dem alle paa engang mod Stuedøren
og af Skoe-Næsernes Vending seer man da,
hvilke af Eierne skal i det Aar vende Næsen
ud af Huset (o: skifte plads). Junge.343. Nyt-
aarsaften kaster man Tøffelen til Døren, for
saa kan man se, hvem der skal dø inden
næste Ny taarsaf ten. Sv Grundtv. GIM. II. 242.
hun (tog) en gammel Tøffel frem . . og kastede
60 efter (vognen) for at de unge Folk (o: brude-
parret) kunde faa Lykke. JVJens.EF. 18.
lade tøf(fe)len gaa (ell. vandre. Feilb.),
tøf(fe)len gaar (Mohr.L.) ell. (dial.)
skifte tøffel (LollO.), (jf. Tøffelleg og lade
Tøff el-
Tøf felregimente
10
skoen gaa u. I. Sko 2.2^ leg, hvor en tøffel,
der gaar fra haand Hl haand, skal findes af
den, som er inde. Legeb.I.a.8. D&E. jf.: *0g
Tøflen var på Vandring med drilagtige Slag,
I og Munken gik i Enge den lange Sommer-
dag. iJørd.DT. »54. II (sj.) ialem. (lign. i ty.):
det er ikke saa stor en Kunst at skære et
Par Tøfler ud af et Par Støvler. jffattc/i.F/.
127. 1.2) t udtr., der symboliserer kvindens
magt over manden, især: den gifte kones magt lo
over ægtemanden, (anvendelsen staar vistnok
i forbindelse med, at skoen i visse germanske
lande betragtedes som symbol paa magten
inden for ægteskabet, hvorom forsk, bryllups-
skikke minder; se fx. TroelsL.XI.195. Arlaud.
550. Vogel-Jørg.BO.625. jf. ogs. Studier tillegn.
ETegnér.(1918).37ff.; nu dog vist alm. m.
tanke paa tøflen anv. til at prygle med, jf. u.
bet. 1.1^. *Bie kun, nu faaer jeg dig snart!
Du skal faae Tøflen at smage (o: naar vi 20
bliver gift). Riber. 1 1.19. det (var) ikke . .
Herkules aliene, der skialv for sin Kones
TøEel Bagges.NK.184. Anseer De mig for
en Mand, der regjeres af sin Kones Tøffel?
PAHeib.Sk.II.163. især i forh. under tøf-
(fe)len (sj. tøflerne. Hrz.XVIII.85), i udtr.
som komme, staa, være under tøf(fe)-
len, (maaske, ligesom sv. stå under toffeln,
efter ty. unter dem pantoffel stehen; jf. u.
Kvindetøffel samt Pantoffel slutn.) om (ægte)- 30
mand: (komme til at) lade sig komman-
dere, regere af en kvinde, især: sin kone.
det var dog alt for galt, at staae saaledes
under Tøffelen, at man for sin Kones Skyld
ikke turde være sin Konge tioe. Grundtv.
8norre.II.219. Med Deres Forstand kan De
vende og dreie ham som De vil; De faaer
ham ganske under TøQ.en. Heib.Poet.VII.45.
(en Jydsk stuepige:) min Moder var elleve
Aar ældre end min Fader, men saa var han 40
da rigtignok svært under Tøflen, som de
Fornemme sigG. EtMageskifte.(1874).92. (vil)
Du saa risikere at gaa hen og komme under
TøAen? CMøll.PF.124. Man sagde for Resten,
at Løjtnant Fischer allerede var under
Tøflen og helt rettede sig efter sin Kone.
JakKnu.S.142. (sj.) i anden anv.: Repu-
bliken er jo Pokker ivold . . nu staae de jo
under Keiserens TøiieLIng.LB.III.90.
2) overf., om hvad der ved form (ell. an- 50
vendelse) minder om en tøffel (1). 2.1) (rid.,
foræld.) tøffelformet indretning som (del af)
stigbøjle. PWBalle.R.114.218. Dengl.By.l946.
31. 2.2) om de tøffelformede blomster af tøffel-
blomst, Calceolaria L. DagNyh.^*U1935.Sønd.
15.sp.2. II ogs. som del af navn paa forsk,
planter; i forb. Maries tøffel ell. tøfler, se
Marie 2 ; jf. Dronningetøfler og u. Guldtøffel.
Tøffel-, i ssgr. af Tøffel l(i); saaledes
(foruden de paa alfabetisk plads medtagne) 60
fx. tøffel -formet, -formig, -læder, -saal,
-snude, -spark, -blad, et. (jf. Skoblad; nu
næppe br.) den forreste del af overdelen paa
en tøffel. VSO.I.388. -blomst, en. (jf.
Tøffel 2.i) ^ om forsk, planter, hvis blomster
i formen kan minde om en tøffel (sml. Sko-
bio mstj; dels (dial.) om stormhat, venusvogn,
Aconitum Napellus L. (der har skoformede
blomster). JTusch.3. dels (og især) om Cal-
ceolaria L., hvis krone har to tøffelformede
læber (jf. dronningens morgensko (u. Dron-
ning 1), Kartoffelrose 2, Pantoffelblomst,
Taske-blomst, -urt 2, Træskoblomst^. Schal-
dem.HB.I.126. *Tøffelblomst du søde! | Jeg
havde ventet mig en streng Behandling, |
Men dine Slag er smigrende og bløde. Aarestr.
S S. 11.209. Warm.Frøpl.383. hun havde . .
mange Urtepotter i Vinduerne . . : Den gule,
sortprikkede Tøffelblomst, røde Pelargonier.
Skjoldb.MM.I.15. -bund, en. spec. (fagl.)
om træstykket i ell. til en tøffel (sp.7"^).
Frem.DN.337. -bækken, et. (med.) stik-
bækken af aflang form, mindende om en tøffel.
SechLeth.BP.21. -dyr, et. (jf. Langdyr;
zool.) infusionsdyret Paramæcium (af aflang
form, mindende om en tøffel). KSimonsen.
Biologi.(1914).13. LSal.VI.145. -helt, en.
(jf. -ridder, -træl og IL Helt 2; nedsæt, ell.
spot.) ægtemand, der lader sig regere af sin
kone, er under tøflen (se u. Tøffel I.2J. Sv
La.Hj0.123. AnkerLars. Livets Ubønhørlighed.
(1905).181. -hæl, en. I) i egl. bet. Amberg.
Winth.VI.266. Schand.IF.296. 2) (nu næppe
br.) i udtr. for, at konen i et hus hersker over
manden, (den) gamle Huusholderske . . tvang
Pebersvenden til at lystre Tøffelhælen. Oe/ii.
Øen.( 1824). III. 404. han var ærlig . . naar
han torde være det for sin Kone, under
hvis haarde Tøffelhæl han . . var vant til
at bøje sig. Blich.( 1920). XXV 1 1 1. 19. PalM.
AdamH.I.250. jf. staa under tøflen (u. Tøffel
1.2): *Jeg staaer aldeles under Tøffelhælen, |
Min Hustru er en arrig Rappenskralde. Oehl.
XVI. 126. VSO.(u.Tøne\). jf. BredahUII.
115. -kys, et. (jf. u. Tøffel l.i ; især hist.).
Grundtv.(1940).1.12. SaVXV104. -leg, en.
legen „lade tøffelen gaa^' (se u. Tøffel l.i^.
Tops.III.166. Brandes.I.514. -mager, en.
{penyd. toff elmager; sml. -mand og Pantoffel-
mager) person, der laver tøfler; ogs. (nu især
dial.): person, der laver klodstøfler, klodser
(II) og (ell.) andre slags træsko ell. gør
træskobunde færdige til brug; klodsemager;
træskomager, -mand. vAph.(1759). Skomage-
ren.(1832).130. AndNx.PE.III.355. AarbThi-
sted.l920.109(se Klods sp.633'). Feilb. LollO.
-mageri, et. (fagl.) en tøffelmagers haand-
værk. (blinde) uddannes i . . Tøffelmageri.
Alt om Børn. (1942). 384. sp. 2. -mand, en.
(sj.) d. s. s. -mager. *Min Fader var Tøffel-
og Træskomand, | min Moder var Vasker-
kone. ZaÅ;iVieZs. i^lf. 3. -regimente, et.
(jf. Tøffel 1.2 og -helt, -ridder, -træl; nu 1. br.)
det, at en kvinde regerer, har magten i sit
hjem, over sin mand; kvinde-, skørteregimente
(i et hus), hvert Ægteskab, selv det bedst
ordnede Tøffel- Regimente, har . . i det mind-
ste een Gang om Aaret sin Herredag, paa
11
Tøffelridder
Toj
12
hvilken Manden sidder i Ægteskabets Høie-
steret. Hrz.ST.173. der er Intet i Verden, som
jeg hader mere end et Tøffelregimente; jeg
er Mand i mit Rnns. PNJørg.S.56. J Fibiger.
Liv.157. -ridder, en. (sj.) d. s. s. -helt.
PalM.I.315. -sko, en. (vet., foræld.) d. s. s.
Pa.Titone\sko.Westring.Beslaglære.(1869).100.
-stigbøjle, en. (rid., foræld.) stigbøjle
(paa damesadel) med tøffel (2.1 ). Den gi. By.
1946.30. -træ, et. (fagl.) ved, som (kan) an-
vendes til klodstøfler, trætøfler. Bl&T. -træl,
en. (sj.) d. s. s. -helt. MO.
tøfle, V. ['tøfla] -ede. || i let. 1 alm. m.
hjælpeveriet være, ogs. (i forb. tøfle omj m.
have; i forb. tøfle af nu sj. m. have: Am-
berg. StDrewsen.K.19. {jf. sv. toffla, gaa i tøf-
ler, nt. tiiffeln, toffeln, østfris. tuffeln, samt
ty. pantoffeln (i bet. Z), holl. pantoffeln (i
bet. 1); til Tøffel)
I) (jf. I. skørte 2, II. støvle 2 samt tøffe 4;
dagl.) egl.: gaa med tøfler og derfor med
sagte, listende trin ell. med slæbende
trin, svag klapren, slubren af fodtøjet olgn.;
nu især (uden hensyn til det anv. fodtøj):
gaa stille, listende; liste (af sted); spec:
gaa (sin vej) slukøret, skuffet, med ulyst
olgn.; ogs. i al alm., som spøg. ell. nedsæt,
udtr. for at gaa, bevæge sig til fods; sjokke;
traske; kun i forb. m. adv. ell. præp.-led,
der i reglen angiver retningen. Omsider tøf-
lede jeg ogsaa neå.Rosenk.ES.I.lOO. (han
hørte) oftere den Gamle komme ned fra sin
Kvist, standse udenfor hans Dør . . Saa var
det et Øjeblik stille, og saa tøflede han atter
ovenpaa. Tops.///.373. en Morlille i , . Slæ-
bere . . tøflede geskæftig om. RagnaSparre.
(1913).6. Nedslaaet tøflede (han) ind i det
lille Paaklædningsværelse. Tidens Kvinder.'/*
1929.24. Portøren tøflede over Sporet og for-
svan dt. Waugh.GodtStof.(overs.l944) .195. bil-
ledl.: *Tydsk og Fransk fik Reisepas | Og
maatte tøfle hiema,d.Holst.D.II.39. \\ især i
forb. tøfle af ell. af sted (Cit.l822.(Aarb
Vends.1945.93). AndNx.LK.193), undertiden
m. (overgang til) bet.: forføje sig bort; pakke
sig; skrubbe af. Amber g. vi vil ha' det (o:
betaling for ophold), og det i denne Aften,
eller ogsaa skal hun tøfle af med hele hen-
des Vikipak. Blich.(1920).IX.153. „lad os nu
tøfle af". Derpaa gik han sagte hoit. Gylb.
XII.295. (han slog) Porten i lige for Næsen
af mig. Jeg maatte da tøfle af.Davids.KK.
202. nu er det nok bedst, jeg tøfler af igjen
paa mine bare 'Ben.Dannebrog.*''/bl898.2.sp.7.
han (samlede) sig sammen og tøflede af,
saa slukøret som en vaad Rund. Skovrøy.
Fort.108. billedl.: Sneen tøfler ganske godt
af (o: smelter) ida,g.BaUhBang.(Seholten.Den-
gang.(1921).43). || (sj.) i forb. m. præp.-led,
der angiver underlaget, hvorpaa man gaar.
Stakkel, der tøfler paa Stenbro og aldrig
skyder Juleharer. HBrix.Hurtig svandtdenlyse
Sommer. (1946). 107. jf.: *Min gode, gamle
Rustvogn (o: cykel) — den kan endnu, den
tøfler I lidt plat paa sine Lapper. Børup.
LN.67.
2) \ trans.: faa til at gaa bort, forføje
sig et sted hen. der sidder . . to forræderiske
(landstingsmænd) blandt de kongevalgte 1 De
sidder jo kun paa Opsigelse! Hvorfor da ikke
tøfle de Forrædere hjem med Aftens Varsel?
E Møller. Landstingsopløsning.( 1902). 30.
3) (jf. Tøffel 1.2; sj.) om (gift) kvinde:
10 herske over , kommandere med (en mand,
især: sin ægtemand), hustruer . . der tøfler
deres mænd. VVed.Moliére.(1929).285.
tøfte-løs, adj. se tørftløs.
Tof-tøf , -tøffe, se I-IL Tøf, III. tøf,
tøffe. Tøf-vogn, en. (sj.) automobil. Pol.
'y»1902.2.sp.3. D&H.
I. Tøge, en. flt. -r. (ænyd. d. s. (i forb.
tage tøger, om en slags boldspil); besl. m. II.
tage ; jf. ogs. I. Tage ; om ordet se Brøndum-
20 Nielsen. (APhS.XlX.201. 207 ff.)) I) t saa
meget, som man ad gangen kan gribe (tage)
med haanden; haandfuld. Moth.T23. Rost-
gaard.Lex.T44b. || hertil maaske som videre
anv. (jf. dog fsv. togh, slurk, drag, mnt. toch,
toge, nt. tog (flt. tog^, svarende til nht. zug^;
saa meget som man drikker ad gangen; drag;
slurk; ogs.: rus. Moth.T23. *Loth sig tog
en Tøge. Helt. Poet. 203. 2) (vel udviklet af
bet. 1; jf. I.Tage 2) f slag i haanden;
30 i videre anv., om slag, spark. „En hånd-
dask." ilfo<;i.T25. Rostgaard.Lex.T44b. ♦He-
sten . . I Strax Rakkeren en Tøge gav |
Saa beenet fløy i Stykker. Cit. 1721. (Kali
399a.96^). 3) (jf. I. Tage 1; foræld., om for-
hold i Ribe) ved langbold: slag med bold-
træet til bolden, om A., der kastede bol-
den til B., som slog til den, sagdes: „at
give en tøge op", den anden: „slog en
tøge".Feilb.
40 II. Tøge, en. se I. Tøje.
III. tøge, V. se II. tøje.
IV. tøge, V. se tøve.
I. Tøger, propr. ['tø'qar] mandsnavn;
spec. brugt (jf. I. Tøge 2 og Thomas 5; skol.,
foræld.) som navn paa riset, ^mester Erik".
W Høyberg. 0. 30. VilhBang.LS.95.
II. Tøger, et. se Tøjr.
tøgS^, V. se tygge.
Tøgr, tøgre, se Tøjr, tøjre.
Tø-grød, en. (sj.) sne, som delvis er
tøet; tøsjap. Forsøgt en Udflugt. Men umulig.
Overalt Tøgrød. deMeza.Krigs-Dagbøger 1849-
51.(1928).39.
I. Tøj, et. [tcoij tø\.Høysg.AG.37. (ogs.
Ty. i bet. l.i: Jens Sør. 11.28. i bet. 1.5:
Heisetj. smst.II.59. ;/. m. Tøjhus; nu vist
kun (jf. dog Feilb.; sdjy.) bjergv., i bet. 2.3.
t Tyg, se u. Tøjhusj. best. f. -et ['tmi'ai] flt.
(især i bet. 3.2; fagl.) -er [itoi'ar] (Funke.
60 (1801).1.614. VæverB.54. Hage.'924) ell. (nu
ikke i rigsspr.) d. s. (i bet. 5.1 : de Elle- og
Vidietøj, som vokser paa Rye Eng.Cit.1704.
(AarbFrborg.1911.49). jf. Smaatøj 3(2-3): de
smaa sølle tøi.Feilb.). (ænyd. ty(g), tøy,
13
T»j
Tøj
14
glda. tyg, tøy, tyw (Brandt. RD. 1.55. Brøn-
dum-Nielsen. GG. II. 158), æda. toy (i ssg.
toymager. smst.), sv. tyg (f og dial. ty), no.
tøy (ty), sen. oldn. tygi, redskab; fra mnt.
tuch, redskab, udrustning, klædningsstykke,
ty. zeug (oht. ga-, geziug^ jf. holl. tuig,
oeng. geteog, redskab; til ty. ziehen, drage,
trække (jf. Hertug, IL Tog, IL Tøje, III
tøje, I. Tøjle of,.), muligvis m. bet.: frem^
ell. trækdyrs udstyr: seletøj (jf. ssgr. som
Bag-, Bringe-, For- (1), Grime-, Ride- (1),
Sadel-, Stav- (1), Stiktøj ofl.); spec. m. h. t.
trækdyr (især hest), der spændes for et befor-
dringsmiddel, et arbejdsredskab (tromle, høst-
maskine osv.), om alle de til forspæn-
dingen og trækket tjenende dele af sele-
tøj, befordring osv. (hestene har) borde-
rede Sadeler og tøy. Pflug.DP.839. Tøiet paa
drage (jf. hemdT&ge 3), frembringe, fremstille; \o (Chr.VI: redskabet, som var paa^ Øxnene
sml. III. ty)
I) om ting (genstand, redskab), der
bruges som middel ved en ell. anden
virksomhed; i alm. (koll.) om samling
af saadanne (ved en vis virksomhed
tjenlige) ting. I.l) (især fagl., nu (uden for
ssgr.) især dial., foræld.) i al alm., om sam-
mensat redskab ell. mekanisme ell. sam-
ling af (samvirkende) redskaber; navnlig
(1931: St&ytøiet).lKg.l9.21. et ungt Dyr,
der utaalmodigt pruster i Tøjet. Bang.S. 143.
Det ringler og rasler fra Tøjet, der hænger
løst paa de ledige Dyr (o: heste, der rides ud
til markarbejde). Skjoldb.G.2. || i udtryk for
for- ell. fraspænding olgn. (han) befalede, at
Sancho skulde legge Tøiet paa Rozinante,
der gik og gT3issede.Biehl.DQ.il. 157. Da han
hentede de Sorte for at spænde for, udtalte
om en haandværkers redskab(er) , værk- 20 han sin Beklagelse over, at de nu skulde i
tøj; saaledes i talrige (især fagl.) ssgr. som
Dreje-, Fyr-, Haandværks-, Maler-, Mede-,
Meje-, Skære- (1), Slag-, Smede- (2), Snit-,
Værktøj ofl. Tøj (er) YeTktøi.vAph.(1759).
Smeden havde ikke sit Tøi med sig. 750.
En god mester kan hjælpe sig med ringe
tø].Krist.Ordspr.212. Feilb. UfF. jf. I. bide
3, lY skære 15.i: bidende, skærende
tøj. FrGrundtv.LK.209. AarbLollF. 1922.48
Tøiet igien.AntNiels.FL.III.130. Vi havde
redet den hele Dag . . og da hverken Dyrene
eller vi kunde mere, saa tog vi Tøjet af
Hestene og smed os selv ned ved en rin-
dende Aa.Drachm.VD.34. JakKnu.F.88. fem,
tunge, halvvilde stude, der ikke har været
i tøj i seks måneder. Dederovre.(1912). 118.
Faa den Fj ærmer ind til Tøjet, Ludvig I
PLevin.LM.69. Feilb. uegl.: Au! det for-
ikke have tøj (et) til noget, se u. bet. 6.1. 30 dømte Ben! Det Læs maa der hele Ben til
|{ (jf. Bremse-, Laase-, Styretøj ofl.) om
(del af) en mekanisme, et sammensat ap-
parat. At istandbringe . . forbindelse mel-
lem (en kværns) knage og stokke kaldes at
lægge kværnen (eller drevet) i tøj (jf. Yox-
\d.gstø\). Den gi. By. 1930-31. 99. et af Motoren
trukket M\irydextø\.SkibsMask.l52. \\ om
et (til lands ell. til vands anvendt) befor-
dringsmiddel, i ssgr. som Age-, Enspæn
at drage! — Men nu maa Føllet (0: en
dreng) i Tøiet. Ing.L.1. 86. || i udtryk for
dyrets (hestens) adfærd: rolig, støt gang (og
arbejdsform), ivrighed, balstyrighed osv., i
præp.-forb. (se videre u. bet. Q.2) som gaa
(godt) i tøj(et) (MO. MHans.H.48. Berl
Tid.^/il919.M.14.sp.3), lægge sig i tøjet
(jf. lægge sig (frem) i selen u. I. Sele I.2)
ell. ud i tøjet (Aakj. Blicher. (19 26). 10),
der-. Køre-, Slædetøj, Far- (1), Rotøj ofl. 40 (være) reel (SorøAmtstid."U1944.9.sp.3. jf.
II (især dagl., spøg., nedsæt.) om en som
redskab ved en vis virksomhed tjenende
legemsdel olgn., saaledes dels om benene
(som gangredskaber), i ssgr. som Ben-, Gaa-,
Gangtøj (2), dels om munden (især som tale-
redskab), ogs. tænderne, øjnene olgn., i ssgr.
som Kige-, Kysse-, Kæbe-, Le-, Mund- (2),
Nyse-, Se-, Sludre-, Smile-, Snakke-, Tygge-
tøj (1) ofl.; (sj.) jf. Sansetøj og IV skør 2.3
tøjvant^, hidsig (Elkjær. HF. 59) i tøj (et),
kaste sig frem (Martin AH ans. NO. 9) ell.
springe i tøjet (Ing.L.III.167. Hesten
sprang i Tøjet uden at komme af Stedet.
Madelung.EII.314) ell. til tøjet (LandmB.
11.221), ogs. (jf. slaa til skaglerne u. Skagle
1.2) slaa til tøjet (P&VMargueritte.For-
fængelighed.(overs.l924).16) ofl,. (hesten) stod
urolig og rykkede sig tilbage i Tøjet. G^'ef.
Du maa jo være . . skør i Tanketøjet. 50 GL.48. || i tilsvarende udtryk anv. i sammen-
PoU*/»1921.6.sp.5. 1.2) spec. (;^, foræld.) om
(dele af) en hærs udrustning (vaaben,
skyts olgn.); tidligere ogs. (jf. bet. l.ij særlig
om det paa vogne medførte krig smateriel;
tros; træn; jf. ssgr. som Betjenings-, Krigs-,
Lade-, Rust-, Skyde-, Stikketøj ofl. da laae
hele Veien fuld af Klæder og Tøi (1931:
Vaabenj, som Syrerne havde kastet fra sig.
2Kg.7.15. han er skjult ved Tøiet (1931:
ligning ell. overf. troer I, at jeg, som er saa-
dan en gammel Kleppert, kunde trække i
Tøi med den unge Fole (0: vil forlove mig
med en ung pige)? Winth.TF.64. hvad enten
Du nu har Kald dertil eller ikke, saa vil jeg
dog raade Dig til at gaae frem i Tøiet og see,
hvor langt Du kan trække Læsset. C Bernh.
NF.Y188. (det) maatte blive ham . . der
lagde sig i Tøjet for den nynorske Digtning.
Tiosset). lSam.10.22. *Rust dig til Kampen, eo H Ploug. C P. 27 4. *Gaa ej med Suk tilbage |
nu Fienden du seer . . | Drik saa for Konge
og drik saa for Land, | For Stænder og Tøi
i vore Riger. Winth.SS.25. VSO. SaVXXIV.
119. 1.3) spec. (især fagl.) om dele af et ride-
i Tøjet som en Plag, | men træk som gammel
Hest, I læg Bringen ud i ^e\en.Aakj.SD.I.17.
jf. bet. 6.2: Direktøren er jo ung, forstaar
De nok, han slaar lidt i Tøjet endnu og
16
Taj
Taj
16
laver en Streg en Gang imellem. Korch.
LykkensHjul.(1926).191. jf. Skagle sp.l67'*:
Han slår til Tøjet (ell.) til Søren. Kok.Da.
Ordsprog. (1870). nr. 584 (sjæll.). slaa sig i
tøjet, (jf. M. Tøjr; især Mal.) blive urolig,
oprørsk olgn., ogs.: upaalidelig, uordholden.
HusogHjem.l939.874.sp.2. UfF. spec. (tale-
spr.) i udtr. gaa i tøjet, (lade sig bringe til
at) føje sig efter en andens vilje ell. ønske;
især: lade sig narre. FolketsNisse.^yitl860.5.
Gadeordb.^ „I gik uden Vrøvl ind paa Be-
tingelserne" . . „H. og M. gik formodentlig
strax i Tøiet, den Første paa Grund af sin
grønne Ungdom, den Anden formedelst sin
store Lærdom, thi begge Dele hindre under-
tiden den menneskelige Skarpsindighed i at
komme til sin ReVHFEw.JF.1.365. Bøgh.
D. II. 329. „Hans Sange (var) saa smukke" . .
— „Aa, ja. Jeg er selv gaaet i Tøjet for dem,
især naar han sang dem." Schand.UM. 287.
„Nu har den ene (o: af os to nyforlovede peber-
svende) ikke noget at lade den anden høre"
. . „Næi! — Ja, det skulde da være det, at
De gik først i TøieV'Wied.Erotik.(1896).
159. JakKnu.GP.69. \\ i udtryk for ridt ell.
især kørsel med stor (størst mulig) fart, i forb.
som (riåe, køre, fare af sted olgn.) alt
hvad tøjet (Biehl.PT.61. Bagges. L.1. 16.
Oehl. XXV 131. Madelung. Forførelse. (1943).
28) ell. (jf. I. Rem 1^ remme og tøj (VKor-
fitsen.TO.1.53) ell. (nu alm.) remmer og
tøj (Grundtv.Snorre.I.86.III.lll. Holstein.
T.103) kan holde olgn. (sv, allt vad tygen
hålla, ty. was das zeug halt) *Kiør bort,
hvad Tøiet trække kan, i Skiul. Bagges. Danf.
11.251. Brødrene red alt hvad Tøiet kunde
holde. HCAnd.(1919).III.133. bær (den saa-
rede) ind i hans Kammer. Og Du, Hans,
jager afsted hvad Remmer og Tøj kan holde
efter Doktoren] Drachm.UB. 307. uegl., m. h. t.
hurtig, voldsom bevægelse, virksomhed olgn.:
Derpaa blev der dandset . . alt hvad Tøiet
kunde holde. Oehl.Øen.(1824). 11.266. *0p-
vart dem (o: damerne) med Hexé og Nisser
og Trolde. | Saa græder de alt hvad Tøjet
kan holde. Blich.( 1920). VI. 14. Vi satte nu i
Løb ned til Stranden, alt hvad Remmer og
Tøj kunde holde. Drachm.STL.297. GyrLem-
che.DT.62. (udføre noget) saa det knager
i tøjet, se IL knage 1. 1.4) (især fisk., dial.)
om del(e) af et fartøjs udstyr (jf. Bund-,
Sejltøj^- spec. (jf. bet. i) om sejl. de havde
for meget tøj op]pe.Feilb. 1.5) (med overgang
til bet. 4 og 5.i) om (samling, sammen-
hørende mængde, sæt af) mindre brugs-
genstande, ejendele, varer; sager (5.2);
tilbehør; saaledes i ssgr. som Alter-, Barber-,
Messe-, Penne-, Pibe-, Skrivetøj, (jf. bet. i:)
Fod-, Hoved- (1), Skotøj ofi.; jf.: Der var
Bødkere med stort Udvalg af Bødkertøj,
Kar til Saltning, Vaske- og Bryggekar.
Ealleby.141. \\ (jf. Flytte-, Rejsetøj (1); om
en persons daglige brugsgenstande, (min-
dre) ejendele, især rejsebagage olgn. (jf.
bet 5.1: (der) giøres en Ild . . af Paradiis-
Træ Benzoin, Bisam og andet vel-lugtende
Tøy. Pflug.DP.629). Om Nogen flyer sin
Næste Penge eller Tøi (1931: SagerJ at
forvare, og det bliver stjaalet . . skal Ty-
ven . . betale dobbelt. 2Mos.22.7. løber strax
hen til Post-Huused, og henter Herrens Tøy
og KoUerteT.Holb. Pants. II.l. Dit Tøi som
Du ikke tager med (paa rejsen), saasom
10 Seng, Pult og deslige. Cit.1817. (Hjort. B. I.
47). Erz.III.46. PalM.IV.320(se u. Litsen-
broder^. han var saa elskværdig at gaae
med mig til Banegaarden og bære noget
af mit Tøi, thi der var ingen Vogn. HG
And.BC.III.248. Drachm.E0.351. »Billetten
var besørget, og Tøjet skrevet ind.LCNiels.
Va.5. hertil (jf. Kluns 3.2^ ell. til bet. 4
(især dagl.) talem. tage sit gode tøj og
gaa, som udtryk for pludselig, fast besluttet,
20 især af utilfredshed, vrede fremkaldt afbry-
delse af samvær ell. samvirken: gaa sin vej;
ikke ville være med længer. *( musikdirigenten)
blev ved at dirigere, ( Skøndt Musiken tog
sit gode Tøi.Blækspr.1899.37. *så tog jeg
I mit gode Tøj og gik. Rørd.GD. ^414. (en)
Minister . . kan, naar han ikke kan faa
de øvrige Magtfaktorer med sig, tage sit
gode Tøj og gaa.MRubin.MB.73. Naa, Din
Kone vilde ikke mer' — hun tog sit go'e
30 Tøj og gik. Bønnelycke.Lt. 321. \\ spec. om
legetøj olgn. *hans Moder . . | Alt tidlig
gav . . ham et eget Sted, | For alt sit Tøi i
Orden op at stille. PalM.AdamH.1.49. jf.:
♦Da Faer og Moer i Kirke gik, | Alt Jule-
tøiet (o: smaating, pynt til juletræet olgn.)
frem vi &k.fJKrohn.JPetersJul.fl866j.vi. \\
(jf. Bord-, Kaffe- (1), Koge-, Køkken-, Tetøj
ofl.; nu især dial.) om husgeraad, service
olgn.; ogs. (med overgang til bet. l.i^ om disse
40 ting som brugsredskaber ell. (med overgang til
bet. 3) med forestilling om ting af et vist
materiale (jf. Blik-, Jærn-, Kobber-, Ler-,
Messing-, Sten-, Sølvtøj (1) ofl.). alt det tøy
af guld (1871: Guldtøi^ . . i Herrens tempel.
2Kg.24.13(Chr.VI). „uden Skee . . kan man
ikke godt spise Suppe" — „Vi har intet meer
end det Tøi, vi selv hruger.'' Rahb.(Skuesp.
IX.144). Madamen . . tog Messingkjedlen,
holdt den op mod Solen og sagde: . . vi har
50 aldrig havt nogen Pige, der kunde faa Tøjet
saa blankt. Schand.Fort.210. CReimer.NB.
307. Dagen før Brylluppet (gik) unge Mænd
og Piger . . ud til alle de Huse, hvis Beboere
skulde med til Gildet „for at laane Tøj";
de . . udtog alt det Husgeraad, der kunde
finde Anvendelse ved Festen. RibeAmt.1919.
133. AarbPræstø.1944.218. LollO. || (til dels
ogs. til bet. l.ij om (redskaber og forsk, til-
behør til) et haandarbejde (som er under ud-
60 førelse), i ssgr. som Binde-, Hækle-, Kniple-,
Stoppe-, Strikke- (1), Sytøj. || (jf. bet. 3.i
og 6; især dagl.) om hvad der er af særlig
fin kvalitet: sager (5.3); kram. (hos greven
havde) Meublerne . . Tridser under Benene,
17
Tøj
Tøj
18
de løb af sig selv ved et lille Puf! det er noget
andet Tøj . . end Deres (o: en marskandisers)
gamle Commoder. HCAnd.OL.2. Jeg gjorde
. . en Sølvstob til Junkeren paa Tirsbæk,
i den nye Stil . . Det var Tøi, man kunde være
bekjendt at stemple med sit 'Na.vn.Etlar.X.
163. Herren ager med Hans Rasmussens
Heste . . Det er Pinedød Tøjl Rist. J.251.
Wied.Silh.139.
2) (raa)stof, materiale, hvoraf noget lo
fremstilles. 2.1) om metal. \\ (især bogtr.J
skriftmetal (bl. a, af udslidt og kasseret skrift),
hvoraf (ny) skrift støbes; skrifttøj. Hallager.
327. VSO. Tøj . . Egentlig Skriftmetallet,
men ofte anvendt som Betegnelse for kas-
seret og udslidt Skrift. TypogrOrd.115. kaste
(skriften) i tøj, (efter ty. ins zeug werfen)
henlægge (den afbrugte skrift) i en kasse til
omstøbning. PHans.KK.71. Sal.III.268. \\
(kold)smeltet tøj, (efter ty. geschmolzen, 20
geschmelzter zeug; ii^, foræld.) fængsats (til
raketter olgn.), hvis bestanddele blandedes
(kolde) sammen til en dejg. MilTeknO.265.
jf. bet. 3: udglødt Tøi . . en Laasedeel, som
endnu ei er udfiht. smst.304. 2.2) (jf. Halv-,
Heltøj; fagl.) pap- ell. papirmasse (i ud-
blødt, stampet form); stof (2.i). VareL.(1807).
111.70. VSO. Hannover SSmith.Papir. 41. 2.3)
(no., bjergv.) i den no. form Ty, om blan-
dingsgods, fremkommet ved foreløbig sor- 30
tering af malm (mods. ren malm og uholdigt
bjerg (3j)^. BrUnnich.KongsbergSølvbergverk.
(1826).268. Sal.XlU.900. jf. Skydety.
3) stof , materiale (tøj {2)) i forarbejdet
form. jf. bet. I.5: Et Arbeyd af Guld er Tøy,
som er gjort af G\i\d.Høysg.S.326. jf. Suk-
ker-, Syltetøj: syltet tøj, se II. sylte l.i.
jf. ogs. Tyggetøj 2. nu spec. m. ftg. anv.:
3.1) (fagl.) Tøj er i Porcelænsfagsprog Nav-
net paa Genstande, som kommer ud af 40
Oynen.NatTid.^'/il939.Sønd.7.sp.2. 3.2) (del
af) det ved vævning (af silke-, uld-, bomulds-
traade osv.) dannede, i form af en aflang flade
(en bane) foreliggende, til fremstilling af be-
klædningsgenstande olgn. (jf. bet. 4) tjenlige
produkt; vævet stof (1); væv(ning); dels
(især fagl.; ofte i flt.) med særlig forestilling
om den ved vævemaaden ell. materialet be-
stemte art (jf. Bleg-, Bygkorns-, Glas-, Nælde-,
Plet-, Silke-, Uldtøj ofl.), dels som en mindre 50
fagl. præget betegnelse, spec. (mods. Stoi) anv.
om de tyndere (til syning i haanden ell. paa
maskine egnede) kvaliteter (jf.: Tøi . . i Mod-
sætning af Klæde. JBaden.DaL.), med særlig
forestilling om tjenlighed til fremstilling af
visse brugsting, beklædningsgenstande olgn.
(jf. Dyne-, Dækken-, Forklæde-, Møbel-,
Skørte-, Sække-, Tæppetøj ofl,.), ofte i forb.
som (købe) tøj til en kjole, til gardiner
(Heib.April.24), et (smukt) stykke tøj (HC 60
And.(1919).1.145. E Bertels. D. 17 4) olgn. ell.
(især fagl.) flammet (s. d), skotsk (11.3),
uldent, vævet tøj f vævede Tøier. ilf anw/ad.
(1872).148. Hage.'914) ofl. Min Søster Frøik-
ken Fikke har en (adrienne) af samme Tøy.
Ja det er ma foi af samme Tøy. Holb. HP. 1.6.
Tøyet skal farves h\a,a,t. Høy sg.S. 47. * Klæde
jeg vil mig i brogede Tøier, | Smykke mit
Haar med mangen Blomst. Bagger. D.36. (de)
to Bedragere . . sagde, at de forstod at væve
det deiligste Tøi, man kunde tænke sig . .
men de Klæder, som bleve syede af Tøiet . .
bleve usynlige for (enhver) som var util-
ladelig dum. HCAnd.( 1919). 1. 143. en Prind-
sesse, der af de kostbareste Tøier lader
sye hos den bedst lærte Syerske. Kierk.XII.
452. Naalen (paa symaskinen) svirrede gen-
nem Tøiet. OlesenLøkk.KB.261. Hun skulde
. . væve Tøj paa den opretstaaende Væv.
Steensberg.DB.42. Alle Arbejder vedrørende
det hjemmegjorte Tøj hed med et Fælles-
udtryk : at gøre Tøj. C Reimer. NB. 144. LollO.
spec. om det væsentlige (synlige) stof, hvoraf
en ting fremstilles: Tøiet til Kaaben har
hun; men hun mangler 'Foder. Y SO.
4) om tildannede (tilpassede) , syede
brugsgenstande af tøj (3) ell. lign. stof
(fx. skind; jf. Skind-, Sælskindstøj^; spec.
(uden for bet. 4.2^ m. koll. anv., dels om hvad
der hører til et hjems (for de forsk, personer
fælles) udstyr (af duge, sengeklæder osv.),
dels (spec. i bet. 4.2^ om hvad der er afpasset
til og bruges af den enkelte person. Der skal
intet Mands-Tøi være paa en Kvinde (1931:
En Kvinde maa ikke bære Mandsdragt/
5Mos.22.5. Mandskabets Tøi.Scheller.MarO.
tage sit gode tøj og gaa, se u. bet. 1.5.
spec. m. flg. anv.: 4.1) som fællesbetegnelse for
(et hjems, en persons) brugsgenstande af
linned stof, lærred, bomuld olgn. (især:
beregnet til at vaskes, rulles, stryges); jf. ssgr.
som Blege-, Dække-, Jorde-, Kristen- (1),
Lig- (1), Lin-, Rulle-, Senge-, Skiden-,
Smuds-, Snavse-, Stive-, Stryge-, Under-,
Vasketøj, (jf. bet. I.5:) Flip-, Kravetøj ofl.
♦Erindrer du en Tiid . . Da to Latinske
Emmer | Du syede paa mit Tøi.Wess.55.
Her er saa meget reent Tøi baade af dit
og Lndvigs.Gylb.(Heib.Fam.l20). Jeg skulde
. . spørge, om Madamen har taget Deres
Tøi ned fra (tørre-)Loitet.PNJørg.S.95. *De
smukke Søstre . . vaskede Tøi ved Stranden.
Kaalund.VG.36. HCAnd.(1919).III.87. hans
Mor stod og lagde Tøj sammen (0: efter
vask).Bers.G.143. (hun) hængte tøj op
(0: til tørring). Grønb.SV 166. jf.: Han hører
. . ikke til dem, det er let at bilde noget ind,
og den, der forsøger det, maa næsten altid
gaa hjem og hænge sit Tøj til Tørring.
GFog-Pet.RR.329. det grove tøj, se IL
grov 1.2. tøj at skifte med, se III. skifte
3.1. skylle tøj, se II. skylle 3.3. se ogs.
bet. 4.2. 4.2) (tidligere mindre br.; ikke anført
i VSO. ell. MO.) om en persons (yder)-
klæder; uden for koll. anv. spec. (jf. Tøjhus 2
og Tøj-herre, -jon, -laps; mods. Dragt 3.2^
om drenge- ell. mandsklædedragt, habit
(2) (jf. ssgr. som Arbejds- (3), Matros-,
XXV. Rentrykt »/n 1948
19
T«j
Tøj
20
Pinse-, Regn (vejrs)-, Selskabs-, Sommer-,
Stads-, Vintertøj ofl,); bl. a. (til dels ogs.
omfattende let. L\) i jorb. som aflagt (se
aflægge 2 slutn.), civilt (Jernbane T."/it
1937.5.sp.3), dagligt (LBruun.SF.28. El-
kjær.MH.96), nyt (AndNx.PE.1.277. se ogs.
ny sp.3'), pænt tøj, være fiks (CHans.
BK.37), fin ( Elkjær. MH. 42), net (Jørgen
Niels.D.95), ny (jf. u. bet. 6.2;, pæn (II.2),
sløj (VillHans.NT.40. jf. I. sløj 4.1 slutn.) 10
i tøjet (om andre delvis hertil hørende ud-
tryk se u. bet. 6), knap have tøj paa
kroppen (ErlKrist.DH.153. jf. Krop I.2
og 1. Klæde 3.ij ell. raden (se III. Rad 2.2^
0%, spec. i udtryk for paa- ell. afklædning,
som komme (II.5.i), skulle (KMunk.E.
23), springe, stikke (II.II.2), trække
(1.5), være (AndNx.PE.1.56. KMunk.E.24)
i tøjet, komme (II.6.1), skulle (Hans
Povls.HF.17), trække (I.5) af tøjet, ikke 20
væreaftøjet(i flere døgn) (Woel.DG.202),
tage tøj paa ofl. Jeg har ligget med det
halve af Tøjet paa de sidste tre Nætter.
ErlKrist.DH.147. jf. Fei?&. („sjældnere"), om
et enkelt (bestemt) sæt (yder)klæder (for mænd)
navnlig i udtryk som et sæt tøj (se I. Sæt
2.1^, det blaa, gamle, nye, pæne tøj, sik-
ke(n) pænt tøj du har faaet olgn. jf. bet.
3.2: dem, som vare klædte med blaat tøy
(1871: Purpur^, fyrster og forstandere. JEø. 30
23.6(Chr.VI). lufte sit tøj, se lufte 2.3.
Blaat Tøj er altid i^ænt.Vogel-Jørg.BO.
41. PoUyil942.2.sp.l. jf. flg. bet.-gruppe:
Stationsforstanderen (gik) op og ned, stram i
Tøjet, og Hænderne i begge Jakkelommerne.
Bang. SE. 169. \\ (jf. bet. 6.2; især talespr.,
jarg.) spec. om arbejdstøj, soldatertøj (uni-
form) olgn. være i Tøjet = være i Arbejde.
D&H. jf. Soldatertøj 2: maatte trække i
Tøjet (= gaa i militær Tjeneste). smsi. kon- 40
gens tøj, se I. Konge 2.2. || (i tilsvarende
udtryk) spec. m.h.t. overtøj, ved det Lag
Syv omtrent tog jeg Tøjet paa og gik ud.
PHans.KK.172. tag I nu Tøjet af og lad os
faa noget at spise; vi har ventet med Fto-
ls.ostetn.Stuck.1.99. Efter at de andre Damer
havde faaet Tøjet af, gik de ind i Have-
salen. Pon<.Z)Æ.*7.264. de (var) ved Teatret.
De kom af med Tøjet, fandt deres Pladser.
AaseHans.Vr.42. jf. II. lægge 6.1: lægge 50
Tøjet, 0: tage Overtøjet af (for at blive).
D&H.I.617. Buchh.UH.38. LollO.
5) (jf. bet. 1.5^ med mere ell. mindre ube-
stemt (afsvækket), spec. nedsættende bet., især
m. koll. am. 5.1) (i rigsspr. lidt gldgs.) i al
alm., om ting, forhold olgn. af en vis (i
alm. nærmere bestemt, især utilfredsstil-
lende, ubehagelig) art, ofte med ubestemt
ell. omskrivende anvendelse, om noget, som
rnan ikke kan finde ell. vil bruge den egent- eo
lige (rette) betegnelse for: sager; kram; ra-
gelse; stads (4). Tøi . . kaldes alle slags,
som mand ei så lige houser (0: husker)
nåun til.Moth.T258. *at Lykken fant paa
dette rare Tøy | At giøre Store Folk af
Gade-Skit og Møj.Cit.ca.l725.(NkS4°820.
98). Ja, ja, Monfrere, Kiærlighed er noget
andet Tøy, som vi icke hegnher. Holb.U HH.
1.5. skal jeg spille, maae det være Hasard-
spil; det er reent Tøj, aabenbar Krig, ærlig
Kamip. Blich.(1920).XX.23. *Drik er noget
bandsat Tøi — | Gemeenligviis det hænder,
I At, faaer man først begyndt, saa veed |
Man aldrig, hvor det enderl Holst.LHbl.63.
en Postvogns-Passager (erklærer) det hele
Aristokrati for unyttigt Tøj, der bør afskaf-
fes. Brandes.7Z.32i. sammenskrabet tøj, se
sammenskrabe 2. || (tidligere) spec. om vildt-
voksende planter, buskvækst olgn. (en) Mose,
som med Stærretuer, Rør og saadant Tøj
er heyoxet.Fleischer.AK.106. jf. Cit.1704.
(AarbFrborg.1911.49; se ovf. sp.l2*'^). \\ om
(daarlige, skadelige) fødemidler, gift olgn.
*Af slette Mennesker | Ham noget giftigt
Tøi vist nok indgivet er. Wess.181. Reier
er noget ufordøieligt Tøi. Frits Jiirg.( N Bøgh.
FJ.81). Esp. 86. jf. Djævelstøj: at smøre
saadan noget Dævels Tøj paa (pilene)
som Øglega.\de\Rosenk.ES.I.48. \\ (jf. Hede-
tøj; nu næppe i rigsspr.) spec. om (hvad
der skyldes) sygdom, sygelig tilstand; saaledes
om (udflaad af) betændelse, bullen-
skab (Esp.354), opkastning (^det sorte
Tøi, som de Syge kaste op ved Brækning.
Tode. SJ. 1.469. CEMangor.RS.71), efter-
byrd (Krist. Gamle Raad.( 1922). 282), men-
struation (Moth.T258). II (jf. Hunde-,
Rov-, Skarns-, Snogetøj; nu især dial.) om
(skadelige) (smaa)dyr , spec. utøj. (hos de
syge faar) fantes . . besynderlig i Leveren
og i Galden mangfoldig levendes Tøi, som
saae ud som smaa Flyndere. Thurah.B.8.
Feilb. jf.: Avisskrivere . . Recensentere, og
alt det Tøi, som bider sig fast i Huden
af de arme Yoxld.ttexe.Skuesp.111,1.13. ||
(jf. Djævels-, Kvind-, Rakker- (3), Skarns-,
Tyvetøj ofl.; nu især dial.) som (nedsættende,
foragtelig) betegnelse for (en gruppe) per-
soner; (dial.) som venlig betegnelse for børn
(Feilb. UfF.). dette forgiftige Tøy (0: røvere
og tyve). Schousbølle. Saxo. 126. *Faaer man
en Brud af Æt for Høy (o: for høj æt), \
Saa faaer man noget opblæst Tøy . . | Som
brovter af sin Byrd og Slægt.Wadsk.58. To
af Sofies Søstre bleve nu sendte afsted, for
at overtale hende . . men det Pokkers Tøi
gik saamænd over til Fienden. AntNiels.FL.
11.178. LollO. UfF. jf.: det Hedninge-
Tø i. TBruMn. ¥94. nu kan I Pi'etoj bare
vente, te I har vaaren givt en 20 — 30 Aar
. . saa er I knap saa kaade ! Lunde. HG.
62. spec. (jf. TroldtøjJ om overnaturlige væ-
sener: Flyverønnen var godt for under-
jordisk Tø].Cit.l756.(AarbSorø.l926.108).
Halleby.193. 5.2) (jf. Gække-, Kællinge-,
Skoletøj; „Talespr." Levin.; nu mindre br. i
alm. rigsspr.) spec. om (udtryk for) tanker,
udtalelser, litterære produkter osv., især: af
21
Tøj
Tøj
22
ringe værdi, uden (forstandig) mening: (daar-
ligt) stads; juks; (litterært) makværk;
tøjeri; snak; vaas; vrøvl; ofte med (be-
stemmende, forstærkende) attrib. adj. ell. part.
i forb. som (noget) barnagtigt (Grundtv.
Saxo.III.237. HCAnd.Breve.I.70), daarligt
(NMPet.Br.54), dumt (Skuesf. III, 1.15.
Heib.Poet.Y303. CEw.Æ.1.30), elendigt
(HCAnd. Breve. 1.284), forbandet (Holb.
Kandst.Y3. HCAnd. ML. 550) , forskruet lo
(Recke.KM.141), forstyrret (Holb.Er.III.
2), forvirret (Ew.(1914).I1.351. JPJac.
DU. 8), kedsommeligt (Langebek. Breve.
153. Rahb.Tilsk.1796.10), opdigtet (Falst.
Ovid.41. Stampe.VI.228), opspundet (se
opspinde 2), sammenflikket (se sam-
menflikke j, taabeligt (Hrz.1.39), tosset
(Skvesp.III,1.94. se ogs. u. tosset 2), under-
ligt (Olufs.OD.103), urimeligt (Suhm.Y
47. FruHeib.EtUv.'IV 102) , vanvittigtao
( F Dreier. FrF. 8) tøj olgn. Hvad er det for
Tøy, du væver sammen, jeg forstaaer ikke
et Ord deraf. Holb.Hex.III.2. Jeg veed ei, hvi
jeg ville befatte mig med dette Tøi.Wiwet.
EL. 71. den Modbydelighed, hvormed jeg
har læst det Tøi. Brøchner. (Brandes.Br. 1. 227).
Hvad snakker du for Tø]"^ AndNx.DM.1.19.
II {muligvis egl. om ornament, prydelse paa
en forarbejdet ting (jf. bet. 3(i)); nu næppe
br.) uden nedsæt, bet., om (pyntelig , for- 30
sirende) udtryksform, stilistiske sirater olgn.
homiletiske Artigheder, som man fordum
kaldte Koncepter item smukt Tøi, og deri
var jeg meget forelsket. EPont.L.20.
6) m. uegl. anv., i forsk, talem., der ikke
(tydeligt) føles knyttede til en enkelt af ordets
bet. (om andre (lignende) talem., som gaa i
tøjet, komme i tøjet oft., se navnlig u. bet.
1.3 og 4.2). 6.1) (jf. ty. das zeug dazu haben,
være dygtig, egnet, i stand til en vis virksom- 40
hed; vistnok egl. til bet. l.i, om redskaber,
værktøj (med overgang til bet.: arbejdsduelig-
hed); ikke i alm. rigsspr.) i udtr. ikke have
tøj(et) dertil, ikke være egnet, skikket, i
stand til (at foretage sig, udføre) noget. En
politisk Fører (maatte) kunne fascinere, for-
trolde sine Folk, saa de troede paa ham og
villigt fulgte ham. Til alt dette vidste jeg,
at jeg ikke havde Tøjet. MK«6m.JSr.i96.
6.2) (rimeligvis især til bet. I.3 ell. 4.2; 50
talespr., navnlig jarg. ell. dial.) i særlige ud-
tryk med præp., i alm. i forb. i tøjet. |j tage
et rask tag i tøjet, (rimeligvis til bet.
1.3 og egl. om hestens træk i seletøjet) om
fremskyndende, tilskyndende paavirkning. Fra
Bjørnson har jeg modtaget et meget vakkert
og opmuntrende Brev . . Jeg trængte ogsaa
til saadan et norsk Tag i To]et. Drachm.BF.
161. II (der er, kommer olgn.) humør ell.
liv i tøjet, (muligvis til bet. I.3 (om rask eo
kørsel olgn.) ell. (jf. humør ell. liv i kludene,
M. Klud 2.b) til bet. I.4) som udtryk for livlig,
munter virksomhed ell. tilstand. Pigebørnene
derhjemme vil s'gu blive glade, naar jeg
bringer en ung Fyr hjem med, der kan sætte
lidt Liv i Tøiet. Vilhelm.LidtframinReisei
Jylland.(1865).13. „Aa, det kunde være saa
yndigt at faae en Sang i det Grønne." —
„Det er rigtigt. Lovise 1 Saa kommer der
Humeur i Tøiet. Op med en Vise, Urte-
kræmmer?" /Sc/iand. US. 55. Fr Holst. Den lyk-
keligsteDag.(1880).19. nu kom der Liv i
Tøjet, som man siger. Fra hver en Port . .
myldrede pyntede Piger ud . . Efter dem
strejfede de unge Mænd (osv.).Bergs.Under
Palmer og Pinier.( 1905). 145. \\ klare op i
tøjet, ijf. klare op fpaa dækket, i maskinen
osv.) u. IL klare 6; rimeligvis egl. til bet. I.5,
om brugsgenstande, ( skibs)grejer olgn.; nu
næppe br.) bringe ens forhold (sager) i orden.
Vil Du betroe Dig til mig, saa vil jeg see
til, at klare op i Tøiet for Dig. JHfSmidth.J
Knud Sivertsens Dagbog. (1835). 44. \\ være
gammel (Gadeordb.^-^ S&B.) i tøjet, (mu-
ligvis egl. til bet. I.3 (om kørehest olgn.; jf.
flg. bet.-gruppe) ; dog snarere til bet. 4.2, jf.
de der anførte udtryk være, trække i tøjet
0: i arbejdstøj, uniform) anv. som udtryk for
længe at have været i en vis ( embeds )virksom-
hed, med særlig forestilling om deraf bestemt
øvelse, sikkerhed, dygtighed, til dels ogs. træg-
hed, magelighed, slendrian; mods. være ny,
ung (Gadeordb.*) i tøjet olgn. *See, hvor
forsigtig han (a: hornblæser-drengen) sniger
sig frem, | Ja man kan see, han er gammel
i Tøiet. JHelms.NY42. (teaterdirektøren) er
ny i Tøjet og ærgerrig. EBrand.Br. 1 1. 401.
han var besat af Arbejdet. „Han er saa ung
i Tøjet endnu," sagde de andre. AndNx.PE.
11.250. Saa ny han var i Tøjet som Poli-
tiker, rykkede han dog frem til at være
Ordfører. EHenrichs. Mændene fra48.(1911).59.
med særlig tilknytning til bet. 4.2: Naar man
er bleven gammel i Tøjet, i Kristentøjet,
naar man i mange Aar har gaaet i Kirke
og hørt Guds Ord . . saa kommer Fristelsen
paa det høje B]erg.VBeck.LK.I.308. || (jf.
hidsig i tøjet u. bet. l.a) i lign. udtryk for
arbejdsiver, ogs. fremfusenhed, utaalmodighed;
i forb. som (være) ivrig, rask i tøjet
olgn. ZakNiels.ToLandsbyhistorier.(1878).124.
paa Stationen havde han Orden i Tingene,
om han just ikke selv var saa grumme ivrig
i Tø]et.Bang.SE.193. (Jesu) Lignelser (læ-
rer), at hans Disciple . . skal ikke blive alt
for iltre og urolige og hidsige i Tøjet og
ville absolut have store Resultater at se
i en Fart. MPont.SK.86. hun var rask i
Tøjet og rap i Kjæften, og han var tvær i
Træet og sindig indtil Stædighed. Aakj.B.
186. sa.BT.33(se IIL skrap S.i). || (være)
let ell. løs paa tøjet, (rimeligvis ved til-
slutning til let, løs paa traaden ell. tøjlen
(se 1. traad 8.1, L Tøjle 2.3^; dial.) (være)
uden (tilbørlig) fasthed i karakter ell. adfærd;
karakterløs; letsindig; letfærdig, man var
langsom til Arbejdet, lidt løs paa Tøjet
eller rap i Kæften. Aarb Sorø. 19 44.9 8. UfF.
23
Tøj
Tøjeri
24
II. Tøj, et. (fra holl. tui, fortøjning,
tøjanher, tøjkæde; til holl. (ver)tuien, fortøje
(jf. fortøje^; rimeligvis iesl. m. I. Tøj osv.;
4>, nu næppe hr.) tøjanker (og tøjkæde,
-tov). Tøianker . . benævnes ogsaa Tøiet.
MO.(u. Tøianker;.
Tøj-, i ssgr. ["tcoi-] (i let. 1 f Ty(g)-,
se «. Tøjhus^. I) af I. Tøj; saaledes (for-
uden de ndf. anførte) talrige let forstaaelige
ell. mindre br. ssgr., spec. til I. Tøj 3.2 og
4, som Tøj-fabrik, -fabrikant, -farvning,
-handel, -handler, -pakke, -presning, -ren-
seri, -rensning, -reparation, -rest, -strim-
mel, -stump, -stykke, -trævl, -tørring, -vask,
-væver (jf. -magerj, -vævning, -ædende (møl)
ofl.; om ting, der er fremstillet af (til dels
(mods. Klæde-, Stof-^ forholdsvis tyndt) tøj:
Tøj-abe, -bjørn, -bold, -dyr, -krans, -strop,
-taske ofl. 2) ^ af IL Tøj ell. fra holl.
(ver)tui- i tilsvarende ssgr.; se Tøj -anker,
-kæde, -tov. -anker, et. (sv. tojankare,
ty. teuanker; fra holl. (ver)tuianker; jf. II.
Tøj) styrbords krananker, der benyttes, naar
skibet skal fortøje for to ankre. vAph.(1764).
SøLex.(1808).165. Scheller.MarO. -blaat,
et. [1.4.1] (1. br.) kugle-, poséblaat; blaa-
nelse. et lille Hus, der ser ud, som om
det var smurt over med Tøjblaat. PoL^V«
1944. 12. sp. 4. en Pose Tøj blaat. »SoaaWem.
^'/il946.Sønd.6.sp.l. -blomst, en. [1.3.2]
(jf. -rose og Papirsblomst 1). en gammel
Kone med en almindelig Mandfolkehat . .
pyntet med gamle Tøiblomster. JlC^nd.ZS'.
11.69. Wied. Fæd. 189. \\ overf., om noget
uægte, godtkøbs, spec. (jf. Papirsblomst 1
slutn.) om forloren ordpynt olgn. en Lyrik,
der har virkelig Saft og Liv, og ei er nogen
Tøi- eller ¥]æTh\omst. PLMøll.KS. 11.237.
hvor jeg hader denne aandfulde Kærlighed.
Det er ikke andet end Tøjblomster, der
vokser op af saadan en Kærligheds Jord-
bund. JPJac.//.88. -bom, en. [1.3.2] (væv.,
dial.) d. s. s. Klædebom. Amberg. Manufact.
(1872).158. SaVXXY.500. UfF. -bylt, en.
[1.3.2, 4] (jf. Klædebylt;. en ung Mand . .
slæbte af med en stor Tøjbylt. Pigfef.*/? 2922.
7.sp.3. Flyverne var pakket ind, saa de lig-
nede to Tø]hy\teT. Flyvning Hær. 27 2. -bøj-
le, en. [1.4.2] (klæde)bøjle; galge (2.3);
skulder (I.4.i). Tøjbøjler . . overtrukne.
PolitiE.KosterbU'/il925.3.sp.2.ErlKrist.DH.
30. -dukke, en. [1.3.2] en ældre Dame,
der lignede en a' disse hersens Tøj dukker
med Hø i. StormP.Deterikkemigl (1920).38.
(I) tror, I kan dirigere Masserne som Man-
den paa Markedet dirigerer sine Tøj dukker
(o: marionetter). KSech.MV82.
I. Tøje, en. [itwia] (ogs. skrevet Tøge.
HCOøtzsche. Anders Johansens Levnet. (1819).
253. SvendbAmt.1920.42. jf. Rostgaard. Lex.
T44b. MDL.621. VSO.yiI.167. — især dial.
Teje. [itaia] OeconJourn.1758.199. Oldemors
Erindringer.(1908).25.94. AchtonFriis.JL.il.
126. EaandarbF. 1940. 335. jf. Feilb.). flt. -r.
(si;, dial. toje, jf. no. dial. tøyg; til II. tøje;
især fagl. ell. dial.) om noget langagtigt ud-
strakt (spec. sammensnoet olgn.): tot (vAph.
(1759). Feilb.); spec. om (en tot) uld, som
ved kartning formes til en (pølsef ormet) trille;
trimling. Rostgaard.Lex.T44b. ForSandhed.
11.162. Manufact.(1872).21. ZakNiels.K.122
(se II. Hæk l.s;. Hannover.Tekstil.il. 217. 353.
Georg og jeg (blandede) Ulden og kartede
10 den op i „Tøier". AndNx.AH.27. Feilb.BL.
94. CReimer.NB.71. SjællBond.64. || hertil
ssgr. m. Tøje- (dial. ogs. Tøjer-, Teje-, se
ndf. u. Tøje-kasse, -kury^, spec. betegnelser for
den beholder, hvori de fremstillede tøjer lægges,
som Tøje-hæk (V SO. V 11.167. AarbHolbæk.
1934.207. jf. II. Hæk 1.8^ -kasse C^øi^x-
k&sse.RibeAmt. 1942. 420), -kurv (Thorsen.
185. Feilb. AarbSor 0.1928.91. Tøjer-: VfF.
Teje-: Aakj.BT.35. Feilb.).
20 II. tøje, V. ['twia] (ogs. skrevet tøge.
MDL.622. jf. Y SO. VII. 168). -ede. {sv. toja,
no. tøye, oldn. teygja, oeng. getiegan; side-
form til ty. ziehen, drage, trække (se I. Tøj;,-
jf. I. Tøje; nu kun dial.) strække (ud);
række (IILl). Moth.T259. VSO.VII.168.
UfF. overf.: *Hun tøiede saa længe Talen
ud, I Til Hammerslaget gav om Paters
Hiemkomst Bnå..Wess.l82. || spec: forme
uld til tøjer (ved kartning). Thorsen.185. ||
30 refl. tøje sig, række, strække sig; spec. om
menneske ell. dyr (efter søvn, hvile olgn.).
MDL.622. FrGrundtv.LK.73. UfF. ogs. om
stang olgn.: bøje sig; give sig. JHSmidth.
Ords.166. MDL.622. FrGrundtv.LK.119.
Tøjel, en. se I. Tøjle.
Tøjer, et. se Tøjr.
Tøjer-, i ssgr. se u. I. Tøje og u. Tøjre-
t ssgr.
Tøjeri, et. [ttoie'riJ] (nt. tiigerie, kram;
40 af I. Tøj (6); især dagl.; nu navnlig anv.
i bet. 2) som sammenfattende betegnelse for
noget (næsten) xxBrdiløst, daarligt, taabeligt,
meningsløst: (daarligt, taabeligt) tøj (1.6).
I) til I. Tøj 6.1. Naar Brylluppet er giort,
saa vil vi see det Tøierie efter (o: brudgom-
mens ubetalte regninger). Skuesp.1 1. 112, Tøieri,
(er) Ubrugbart Skramleri . . slet fusker-
agtigt Arheide. JHSmidth.Ords.166. *Lidt
hvidt og sammenrullet Tøi? | Og dette Tøieri
50 har faaet Navn | Af indisk Luft? PalM.TreD.
121. rygende Tjære og dampende Vand
pøsede ned fra Skydehullerne. Det Tøjeri . .
skoldede den bare Kro^. Elkjær.RK.196. ||
om (daarlige) fødemidler, lægemidler,
gift. Maria meente ogsaa, at man kunde
blive syg af dette Tøieri, (lægerne) skreve op.
HCAnd.KS.1.65. (de) besmøre deres Pile
med Øgle-Galde . . Saadant noget forgiftigt
Høieii. Rosenk.ES.1.48. „Usundt Tøjeril" til-
60 føjede Niels overlegent og saa' ned paa de
fremrakte Bær . . „smid det Pøjt". JPJac./Z.
62. De kan da for Pokker nok begribe, at
jeg ikke vil drikke det Tøieri, De har staaet
og brygget sammen. Kandarius. LP. 229. \\
26
Tøjetat
Tøjlaps
26
om overnaturlige væsener, troldtøj, ogs.
trolderi olgn. Creaturet er forgiort . . af
underjordisk Tøieiie. Junge. 243. Der er Tøieri
i det llxLUs.JHSmidth.Ords.167. (vi) kom
ned til Feerne. Jeg har aldrig troet paa det
Tøiene.Oversk.Com.III.164. jf. bet. 2: hvad
Frugter har I nu seet udi de mange Aar I
har plavet jer med det forbandede Tøjerie
(o: guldmageri).Holh.Arab.5sc. 2) til I. Tøj
6.2, nu især om litterært makværk, me-
ningsløs, taahelig snak olgn. Men (hvad
nu) naar vor Herre faar saadant Tøjerie
(o: narreri, sære paafund) at viide.Holb.HP.
1.2. Robinson.I.llO. Det er da noget forunder-
ligt Tøjeri (o: den evige jødes beretning )\
Hostr.O.60. Tag nu til Takke med dette
Tøieri! De veed sagtens, at jeg slet ikke duer
til at skrive Bxe\e.Cit.l851.(Grundtv.B.II.
516). hun er ikke altid ved Samling og taler
saadant forkeert Høicri. Kofoed-Hansen.DL.
141. Bergstrøm.PD.91. Sikke noget Tøjeri vi
laa og spandt sammen i 'N&t. KMunk.OS.107.
Tøj -etat, en. [I.I.2] ;»J (foræld.) artil-
leriafdeling (ophævet 1867), der varetog hæ-
rens forsyning med vaaben og ammunition
(forfærdigelsen, opbevaringen af de hertil hø-
rende genstande) (jf. Tøjhusafdeling/ MR.
1843.70. NordConvLex.Y.634. -flytter, en.
[1.3.2 (-4)] (fagl., 1. br.) transportør i sy-
maskine. NordConvLex.^V 599. "frakke,
en. [I.3.2] (nu sj.) (over)frakke af (tyndt,
let) tøj. Ejbæk (i Tøjfrakke med Straa-
hat og Rejsetaske). 5os<r.jBi^./.3. -hat, en.
[I.3.2] (mindre br.) mands- ell. kvindehat af
tøj (mods. Filthat olgn.). ZakNiels.GY130.
Breum.HH.158. -herre, en. [11.4(2)] (1. br.)
(tøj)laps. Anker Lars. KL. 30. -hus, et. (\
Tyg-. Pflug.DP.171. Borrebye.TF.668. Ty-.
JensSør.II.59). (ænyd. tøj-, ty(g)hus, sv. tyg-
hus, fy. zeughaus) I) til I. Tøj 1. I.l) hus
til opbevaring af redskaber olgn. denne Kielder
(gjorde jeg) større, paa det jeg kunde have
Plads nok til et Tøy-Huus eller Magazin.
Robinson.L117. Tøjhuset, Bygning ved Jæ-
gersborg, hvori det kongelige Jagtvæsens
Jagttøj, Jagtduge, Garn o. s. v. opbevaredes.
DJagtleks.1325. \\ nu i alm. spr. kun (til I.
Tøj 1.2^ om bygning, hvor krigsmateriel (skyts
olgn.) opbevares; arsenal (2) ; rustkammer (1) ;
navnlig om den af Chr. IV opførte, nu som
museum indrettede bygning paa Slotsholmen
i Kbh. (Chr. IV begyndte) med at bygge sig
et nyt Tøyhuus i Kiøhenh&iJi. Slange.ChrIV
204. EPont.Atlas.II.162. De Vaaben, som
de danske Konger havde brugt, vare gjemte
paa Tøihuset. Ørst.F///.25. Kjøbenhavns Ar-
senal benævnes fremtidig „Kjøbenhavns
Tøihuus", Arsenalerne i Provindserne i Lig-
hed heTmeå.KundgHær.1867.370. *De dan-
ske Kanoner paa Tøihuset stod, | Jeg fatter
saa godt deres Længsel. PFaber.VVll. Che-
fen for Tøihusafdelingen . . er ansvarlig for,
at Tøihusenes Beholdninger af Tøihusgjen-
stande opbevares og vedligeholdes paa for-
svarlig 'Ka.&de. Tjenesteregl.274, (jf. Arsenal
2 slutn., Rustkamruer 2; nu sj.) pverf.: En
Christens Fornuft og en Christens Troe skal
være mig de tvende Tøyhuse, hvorfra jeg
vil laane Vaaben. OGMid6.Br.206. Heib.Pros.
X.474. Friedrich Schlegels „Alarcos", dette
Tøjhus (Brandes.RT.140: Arsenalj af Klang-
ligheder og Bogstavrim. Brandes./ Y298. ||
hertil dels (især foræld.) ssgr, som Tøjhus-
10 afdeling (fra 1867 til 1909 betegnelse for en
institution under direktøren for artilleriets tek-
niske tjeneste, der varetog de samme forret-
ninger som tidligere tøjetaten (jf. ogs. u. bet.
1.2). LovNr.69^'U1880.§21. SaVXXIV.120),
-forvalter (MR.1776.655. VSO.), -kom-
pagni (foræld.: underafdeling under tøjhus-
afdelingen. SaUXXIII.120), -løjtnant (ar-
tilleriunderofficer, der med officers rang gjorde
tjeneste under søartilleriet ved arsenalet olgn.;
20 søartilleriløjtnant (jf. Skipper 2). MR.1816.
37. LovNr.69^y,1880.§21. SaU XXIV 120),
-vagt (MilTeknO.311) ofl., dels (med over-
gang til propr.) betegnelser for lokaliteter
olgn., knyttede til Chr. IVs tøjhus paa Slots-
holmen, som Tøjhus-gaard(en), -havn(en),
-museum, -port(en) ofl. Trap.*I.577ff. SaU
XXIV119. 1.2) i forb. hærens tøjhus, fra
1909 til 1932 betegnelse for en institution
under hærens tekniske korps med samme op-
30 gave som tidligere tøjhusafdelingen (se u. bet.
1.1; og tøjetaten. S al. * XXIV. 120. 2) til I.
Tøj 4(2), især som forretningsnavn for en
manufaktur- ell. herreekviperingsforretning.
Krak.1902.758. TelefB.1946.sp.6355. -jolle,
en. [II.4(i)] ^ jolle (tov) til brug ved vask
af mandskabets (linnede) tøj; vaskejolle.
Scheller.MarO. -jon, en. [1.4(2)] se u.
Jon 2. -jøde, en. [1.4(2)] (nu næppe br.)
(jødisk) kræmmer, der handler med brugt tøj;
40 marskandiser, (silkehatten) lod sig sælge hos
en af de dengang (ca. 1870) stærkt florerende
Tøiiøder. Reumert.LT.LlOO. -kar, et. [I.
2.2] (fagl.) en med røreapparat forsynet be-
holder til opbevaring af heltøjet, som det kom-
mer fra hollænderen. PapirL.397. -kasse,
en. spec. [I.2.i]: (bogtr.) beholder (kasse),
hvori man samler det kasserede skriftmateiiél.
Selmar.'87. TypogrOrd.115. -klemme, en.
[I.4(i)] klemme (1.4) til fastholdelse af op-
50 hængt vasketøj olgn. DagNyh.^'/tl911.4.sp.3.
Buchh.FD.243. -krave, en. [I.3.2] spec.
(især dial., foræld.) om løs krave (1.3.2) af tøj
som dække for brystaabningen (under vesten).
HBegtr.JK.84. UfF. -kurv, en. [1.4.]]
(klæde)kurv til vasketøj olgn. Tolderl.H.151.
VortHj.IV, 3.239. -kæde, en. [II] (jf. -tov;
4f tøjankerets ankerkæde. Funch. MarO. II.
143. -lap, en. [1.3.2] spec. (jf. Fjederlap-
(per); jæg.) om smaa tøjstykker, der paa
60 snore anbringes om et terræn for at skræmme
vildtet fra at bryde igennem. Weismann.Jagt.
55. -laps, en. [1.4(2)] (jf. -herre, -jonj ele-
gant, moderne klædt herre, der lægger megen
vægt paa sin paaklædning. Brandes.IX.358.
27
Tøjle
Tøjle
28
I. Tøjle, en ell. t et (Wing.Curt.31).
[it(i)ib] (nu ikke i rigsspr. Tøjel (ell. Tøjl).
Moth.TS. Rose.Ovid.1.34. Holi.Staat.153.
RasmWinth.S.139. jf. Lech.Skånemålensboj-
ningslåra.(1925).20. Flemløse.21. Feilb.). flt.
tøjler, (ænyd. tøyel, tøffuel, sv. tygel, no.
tøyle, oldn. tygill, ty. ziigel, holl. teugel, oeng.
tygel; lesl. m. III. tøje osv.)
1) (især fagl., spec. rid.) i al alm., om
snor, line, (læder) rem, og s. jærnkæde (jf.
Grimetøjle^, anvendt til ommkling, (fast)sur-
ring olgn. (om reb paa høstvogn: FrGrundtv.
LK.250), ell. (nu i alm.) om rem (reb osv.),
der fæstes til bidslets ender (ell. til en
grime; jf. Grimetøjle^, og hvormed dyret
(især (ride)hesten) styres; line (i heste-
tømme); tømme(streng), spec. paa ride-
hest; ofte i flt. om de to ell. flere parallelt ell.
paa skraa forløbende dele af en tømme. Een af
Hestene (for vognen) blef uregierUg og ud-
sprang i Havet . . Færge- Man den . . holdt
(den) i En tøyel. Rasm Winth. S. 139. Mil
TeknO.128. S&B. D&H. \\ spec. til ridehest.
Moth.TB. Tøilerne . . kunne enten være for-
enede med hinanden, eller hver for sig. PPT
Balle.R.97. Sportsleks.II.627.
2) (i egl. bet. især fagl., spec. rid.) bet. 1
i særlige forb., ofte m. overf. anv. (jf. forsk,
tilsvarende udtryk u. I. Line 3, Tømme j. 2.1)
i mere ell. mindre faste forb. m. verbum, især
som obj.; dels om rytteren, i forb. som bruge,
føre (jf. Tøjle-fører, -føring^, skyde (4.i),
slappe, slippe (VSO.), stramme (l.i)
tøjlen ell. tøjlerne olgn., dels om (ride)-
hesten, i forb. som lystre tøjlen ell. tøjlerne
olgn. holde tøilen an. Moth.Td. Ingenlunde
maa (rytteren) af Skræk kaste Tøilerne. PVT
Balle.R.220. Henrique (fik) sin smukke Cou-
sine op i Sadlen, hvorpaa han samlede Tøi-
lerne. LMoltke.OT.255. (hestenes) Trav (blev)
saa skarpt, at Astrid et Par Gange maatte
korte Tøilerne. — „Skal jeg tage dem?"
spurgte Hjalmar. Gyei.r.i56. jf.: Rozinante
blev skye . . tog . . Tøilen (Lieb.DQ.II.75:
Bidsletj imellem Tænderne og tog Veien af
Marken til Biehl.DQ.III. 90. jf. I. Tøj 1.3
slutn.: begge Vognene kom, alt hvad Tøj-
lerne kunde holde. Pangf.L.47. billedl.: „Hvo,
der attraaer en gylden Hest, har altid dens
Tøile i Haanden" — sagde Saxo til sin kjække
Lærling. Ing.VS.U. (1826). 41. spec. i udtr.
give hesten tøjlen, (slappe tøjlen og)
lade (ride)hesten gaa ell. løbe (saa stærkt),
som den selv vil; lade den strække ud. Moth.
T6. Alvorlig steeg Valdemar tilhest . . Der-
paa gav han sin Ganger Tøjlen og over-
lod den til sig selY.Ing.VS.U. (1826). 197.
Han gav Dyret atter Tøilen og fløi forbi,
CBernh.NF.Y.176. Winth.SS.^(1858).205(se
u. I. Spore 1.2^. Staaende tæt bag sin Fjendes
Hustru gav han Hestene Tøjlen, svang Svø-
ben, — og afsted gik det over Stok og Sten !
Mariager.F.1.55. jf. lade hesten tøjlen, se IV
lade 6.2. || overf., som udtryk for at have ell.
at opgive herredømmet over, ledelsen af noget,
at være under ens herredømme, ledelse, at fri-
gøre sig derfor olgn. Det er en ypperlig Bog
(der lærer) det ufornuftige Menniske at legge
Tøyle paa sine Begierligheder.ZowGrønnegr.
111.106. (denne belæring) kunde maaskee
være Dig nyttig i din Kjerestestand, da Fø-
lelse og Imagination saa let tage Tøilen fra
Voxnnit&n.Blich.(1920).VII1.7. *Mildhed . .
10 har slappet Magtens 1øi\QT.Bredahl.V1.72.
♦denne Frihedslyst, som ingen Tøile taaler.
PalM.Dryad.39. Hermed gled Tøjlerne for
en Stund ud af Dirigentens ellers saa kraf-
tigt styrende H&anå.PHans.KK.lSl. for-
gæves søger man at sprænge Tøjlerne og
slaa til Skaglerne. Bergs. F D.184. Tag De nu
Tøjlerne (o: ledelsen af børnehjemmet). Bech
Nygaard.G0.15O. Vil Regeringen smide Tøj-
lerne (o: demissionere)? Socialdem.y 6 1946.1.
20 sp.6. i sideordnings -forb. m. Kapsun (2):
skrøbelige . . Mennisker, hvilke . . kand
(ikke) leve udi fuldkommen Friehed, og fuld-
kommen Fred tillige, men behøve Capsun
og Tøyel. Holb.Ep.V\45. sa.Heltind.I.b3r. i
modsætn.-forb. m. Spore (1.2): Danske og
Norske . . skrive nu saameget, at de be-
høve heller Tøyel, end Sporer, sa. Ep. III.
403. smst.409. spec. i udtr. give (en, noget)
tøjlen, opgive herredømmet over; give fri
30 raadighed, fri udfoldelsesmulighed, frit spil;
nu især m. h. t. en trang, en (stærk, farlig)
tilbøjelighed olgn. (nu oftere: give frie tøjler,
se u. bet. 2.2 j. Det gaaer ikke anderledes til,
naar man giver Projectmagere Tøylen. sa.
Rpb.II.4. (hun) giver sin uforskammede
Mund Tøilen (o: hun snakker løs).Luxd.FS.
17. *Hver Higen i sit Hierte gav han Tøilen,
I Og hver en Lidenskab fik frit sit Spil. Oehl.
ND.283. derpaa gave begge Gjæsterne deres
40 Sult T øilen. S chand.TF. 1. 129. Goya (giver)
til Tider sin Fantasi Tøjlen og maler Uhyrer
og Vanskabninger. HarNiels. Goya. (1928). 6.
jf. IV lade 6.2 (sp.l65^^): det (er) mueligt
at (brevet) bliver værre, ifald jeg lader
Geisten Tøilen.Biehl.Dq.IY.38. give tøjlen
los, se III. los 2.1. 2.2) i forb. m. (især attrib.)
adj. ell. part.; i udtryk som glidende (se
II. glide l.i;, kort(e) (Moth.T6. VSO.),
stram(me) ell. (jf. give hesten tøjlen u.
50 bet. 2.i) lang(e) ( Elkjær. RK. 40), løs(e)
(II.2.3), slap(pe) tøjle(r) of,. Tzaren fører
Patriarchens Hest ved en lang Tøyel. P/?Mgf.
DP.366. de omvankende Riddere lode deres
Hest gaae for slap Tøile, og bringe dem
hvorhen den lystede. Heib.Pros.X.526. *Med
Tøilen løs om Halsen | Stred Hesten som
bedst I Igjennem Snee og Sandflugt. Hois^.
D.I.120. En Rytter kom sprængende med
slappe Tøjler og standsede ved Vognen.
60 Drachm.T.259. || overf. „Du kan for mig
giøre hvad du vil . ." „Ei omsonst skal han
have ladet mig gaae for slap Tøile." Heib.
JN.lll. især i forb. holde ell. køre (en) i
stramme tøjler (se II. køre 2.1, II. stram
29
tøjle
tøjle
30
l.ij ell. (jf. give tøjlen u. let. 2.\) give ^sin
fantasi osv.) frie tøjler olgn. Wadslc.29
(se u. Kapsun 2). Herrerne trak sig ind i
Kontoret for at kunne ryge Tobak og give
Snakken løsere Tøjler. Pon<.LP.F///.282.
EeeAnd.Chesterton.(1922).8. her har Forfat-
teren ofte givet sin Fantasi for slappe Tøjler.
BiogrL.WI.310. 2.3) m. præp., især i forb. i
ell. paa tøjlen ell. tøjlerne, (om udtr. i
stramme tøjler olgn. se iet. 2.2). jo mere man
holder (kaade heste) tilbage, jo stærkere
rykke de paa Tøjlen og ville iiem. Schous-
bølle. Saxo. 47 7. give luft i tøjlerne, se Luft
5.2. spec. dels om rytter (ell. kusk), i forb.
holde i tøjle ell. (især tidligere) tøjlen,
styre (en hest), kunne faa (den) til at lystre
tøjlen. Jeg veed at holde en Hest i Tøyelen
saa vel som nogen Kudsk. Holb.KR.III.5.
holde Hesten kort i Tøilen. VSO. MO. S&B.
dels om (ride)hest, i forb. ligge haardt
paa tøjlen ell. tøjlerne (ved hovedets hold-
ning ell. bevægelse stramme tøjlerne (for)
stærkt; jf. ligge tungt paa haanden u. Haand
2.1 J, mods. være let paa tøjlen olgn.
PWBalle.R.146. jf. skutle: Skøtlen med
Tøilen . . tjener til at . . gjøre (hesten) let
paa Tøilen. smst. 144. || overf. han, som følte
en uimodstaaelig Trang til at røre sig uden
Tøjle og nyde Livet i fulde Bi&g. HSchwa-
nenfl.CarlBagger.(1907).37. spec. dels (o) i
forb. have (PalM.IL.III.263) ell. (især)
holde i tøjle ell. (nu mindre br.) tøjlen
(Moth.TS. KomGrønneg.III.60. VSO.), (kun-
ne) styre, beherske (en person ell. (nu især)
en stærk, farlig tilbøjelighed olgn.); tøjle
(n.2.i); holde i tømme. Jeg er Mand for at
holde baade dig og Hans Frandsen i Tøyelen.
Holb.Jean.il. 6. jeg burde holde saadanne
Tanker i Tøyle. Robinson. 1. 99. Min Indbyder,
som ofte havde forsøgt at afbryde mig,
kunde nu ikke længere holde sin Utaalmodig-
hed i Tøi\e.Blich.(1920).lX.126. Hvo som
holder Tungen i Tøile (Chr.VI: holder tøyel
paa tunge^, skal leve uden Strid. Sir.19.6.
Han havde truffet mig en svag Dag, jeg
havde ikke mig selv i Tøjlerne som ellers.
AaDons.MV.253. dels (jf. tilsvarende udtryk
u. 1. Traad 8.1, L Tøj 6.2 slutn.; nu især
dial.) i udtr. let (Moth.L128) ell. løs paa
tøjlen, letsindig; letfærdig. (Kalk.IV520).
Levin. UfF.
3) (jf. I. Tømme 3.2 ; fagl.) især i flt., om
de ved særlig farve ell. ved fjerløshed mar-
kerede striber, der gaar fra en fugls næb-
rod til dens øje (og saaledes kan minde om
en hests tøjler); Lora; ogs. (i ent.) om par-
tiet mellem næbrod og øje. Kjærbøll.xi.
Er Panden ved Næbroden, eller Tøjlen, hvid
paa en Grejserunge inden Fældningen, bliver
den aldrig god. CGram.Husduen.( 1910). 40.
DJagtleks.1325.
II. tøjle, v. ['tmila] -ede. (sv. tygla,
no. tøyle (dial. tygla^, ty. ziigeln, holl. teu-
gelen; til 1, Tøjle; i rigsspr. især Qp og først
alm. i 19. aarh. (endnu ikke i MO.^); jf. ogs.
utøjlet)
1) i egl. bet., til I. Tøjle l(-2). I.l) give
(en hest) tøjle paa. VSO. MO. tøjle op,
d. s. s. optøjle (II). D&H. UfF. 1.2) bruge
tøjlen paa en vis maade for at styre (køre-
ell. ride)hestens bevægelse, især saaledes,
at den bevæger sig paa den ønskede regelrette
maade, ikke tager magten fra kusken ell.
10 rytteren; styre; have magt over; (kunne)
tæmme. *Graaskimlen han tøiled (o: sagt-
nede, standsede dens gang) Broen nær: | „Den
smukke Terne mig stevned her.'' Bagger. I).95.
MO. Hestene (blev) sky, (saa at) baade han
og Esther fik nok at gjøre med at tøile dem
og holde sig i S&dlen. G jel.R.l 34. *Med det
yderste Led af sin Finger | han Gangeren
tø\\er. S Mich.UvetsFest.( 1900). 11. UfF. spec.
(jf. Tøjle-fører, -føring; sport.) m.h.t. trav-
20 hest: styre, køre (i væddeløb), det er lykkedes
ham (o: en travkusk) at tøjle 9 Vindere.
Pol.yil942.4.sp.l. tøjle (en hest) op, stram-
me tøjlen for at sætte hesten i gang ell. standse
den. (rytteren) tøjlede sin Hest op . . og alle
satte sig i Trav videre hen. Blich.( 1920).
XXVIII.62. Tule Ebbesen kom ridende . .
paa Vejen gik der en Kvinde . . Han tøj-
lede Hesten op. Elkjær.HA.93. \\ (1. br.) refl.,
med overgang til bet. 2. (hesten) tøjler sig
30 ikke (1871: bliver ikke staaende stille^,
naar Hornet lyder. Job.39.27 (1931). uegl:
♦jeg tøjler mig til Pasgang | i Alexandrinen.
Kaalund.EE.135.
2) overf. 2.1) (jf. II. optømme 2, III.
tømme 2 slutn.) m. h. t. en person, en natur-
kraft olgn. ell. (nu især) en stærk, voldsom
følelse, tilbøjelighed olgn.: beherske; ave;
holde i ave, i tøjle, i tømme; tæmme; (be)-
t vinge. I vore Dage ere Menneskenes Liden-
40 skaber mere tøilede ved Fornuften. Ørsf.//.
144. *Ak, hvem tøiler disse Vinde | Og de
herreløse Bølger? Aarestr.ED.246. *Du var
ei blot hans (o: skoledisciplens) Lærer, men
hans Ven . . | Du tøilede hans kaade Over-
mod. Ploug.V VI. 143. den ulydige og trodsige
Datter var tøilet og tæmmet. PalM.IL.III.
157. Han var . . en Knag til at tøjle en Baad.
MylErich.NS.139. Far han er fejg . . han
lusker af, naar Mor endelig en Gang bliver
50 vred og siger ham Besked. Hun kunde sag-
tens tøjle ham, hvis hun bare vilde! Tf ied.
Fæd.78. LollO. || refl. Naar Kapellan Lang-
balle er til Stede, kan Du være forvisset om,
at Hans vil tøjle sig — Langballe har en
særegen Magt over Sjælene. Wied.BSt.109.
Schubart . . kom (aldrig) ud over den vilde
Ungdomsbrusen . . medens Schiller mere og
mere tøjlede sig sely. Roos.HK.183. (jf. II.
optøjle slutn.) nu næppe br.: Tøjle Sig op,
60 styre sine Drivter. Tæmme Sig. Leth.( 1800).
2.2) {tilsvarende i ty. dial.; dial.) m. h. t.
dyr, ogs. børn: op føde; opdrætte; især i
forb. tøjle op. Hiibertz.Ærø.(1834).252. At
tøile sit Kreatur vel. Hun har tøilet mange
31
Tøjle-
Tøjmager
32
Børn OTp. MDL.(Fyn ofl.). Fabricius. Drejø.
(1882).104. Man tøjlede aarlig et eller to
Svin. SydfynsJceS.109. UfF. (Fyn,Ærø, Lange-
land), at tøile paa en Griis o: opføde den.
MDL.
Tøjle-, i ssgr. f'Tøjl-, se u. tøjleløs(hed)j.
af I. Tøjle l(-2); saaledes (foruden de ndf.
anførte) i forsk, mindre hr. ell. let forstaaelige
(især fagl.) ssgr. som Tøjle-brug (jf. -føringj,
-ende. -kant, -stykke ofl. -fri, adj. (jf. -løs ; i"o
nu sj.) om hest: som er uden tøjle. MO.^
VSO. jf.: Gav han (o: rytteren) hende (o:
hoppen) bare Tø]letTihed.Fleuron.STH.92.
II (jf. -løs 2, tøjlesløs^ overf. ♦seer man Fri-
hed til Selvraadighed vanslægter, | Saa øn-
sker ingen sund fornuftig Moralist | Den
længer Tøylehi. ChrFlensb.DM. 1. 63. MO.^
VSO. -fører, en, (jf. -føring; især sport.)
den (rytter, kusk), der fører tøjlen, styrer en
(ride-, køre)hest (ved tøjlen), der er (ved 20
travløb) næsten altid enkelte Tøjleførere,
som søger at tilvende sig uberettiget Fordel
ved at „snyde i Starten''. DagNyh.'"'/Bl926.8.
sp.l. -føring:, en. (jf. -fører, Tømme-
føring og II. tøjle 1.2 ; fagl.) det at føre tøj-
len (styre, ride, køre en hest ved (særlig)
brug af tøjlen), skæv Tøjleføring. Grunth.Besl.
173. (ridehesten) lystrede hverken „Schen-
kel" eller Tøjleføring. HZaars6.M./.162. (trav-
træneren) overlader Tøjleføringen af Sandy 30
Mac (0: en traver) til R.BerlTid.y»1935.
Aft.5.sp.2. Sportsleks.II.627. -haancl, en.
(fagl., spec. rid.) den haand, hvormed (ell. den
maade, hvorpaa) man fører (holder) tøjlen;
spec. (jf. Haand 2.i ; mods. Hjælpehaandj om
den venstre haand. PW Balle. R. 145. Wrangel.
Haandb.f. Hestevenner. I. (overs.l888).270. Den
gode Tøjlehaand beror paa det gode Sæde.
Landbo. 'II. 304. -læder, et. {ænyd. tøyll
leer (DGL.VI.123f.); rimeligvis ved tilknyt- 40
ning til I. Tøjle omdannet af æda. tygh-,
tyugh(æ)læthær (smst.Y202f.), glda. tygh(æ)-,
tøghæ-, tugh(æ)læthær (smst.), tøijæ ledher
ofl,., hvis første led kan svare til got. tiuhan,
trække, drage, oldn. (part.) toginn, dragen, ell.
til oht. zugi (ty. zug), oeng. tyge, træk(ken),
drag(en) (jf. II. Togj; se APhS.XIX.225;
jf. II. tøje osv.; nu næppe br.} (en hests)
tøjle (tømme, line). * (hesten) med et Nyk
oppaa løes-huldet Tøyle-lær (o: tøjlen, som 50
holdes løst, slapt) \ Slaar op i Væred bag.
Sort.Poet.66. -løs, adj. (nu næppe br. tøjl-,
JBaden.OrtO.). (sv. tygeilos, ty. ziigellos, holl.
teugelloos; jf. -fri og tøjlesløs; (i bet. 2) nu
ikke i alm. spr., jf.: „Hyppigere: tøilesløs."
Holst.R.) I) O i egl. bet., om hest: som er
uden (en fast holdt, styrende) tøjle. vAph.
(1764). JBaden.DaL. Hesten . . kan (ikke)
styrte tøileløs iTem.PWBalle.RD.138. VSO.
MO. den bortsusende, tøileløse Rytter. Zan- eo
darius.LP.112. billedl., med overgang til bet. 2:
Moses saae Folket, at det var tøileløst
(ChrVI: blottet; 1931: tøjlesløst;, thi Aaron
havde givet det Tøilen til en Spot for
deres Modstandere. 2 ilf os. 32. 25. 2) overf.,
om en person(s sind, lidenskaber, fantasi,
adfærd olgn.): som ikke tøjles (paa tilbørlig
maade); ubunden; ustyrlig; ubændig; vild.
(ofte m. bibet. af kaadhed, overgivenhed ell.
frækhed, raahed olgn.). Frieheden var en
tøileløs FTekhed.Schytte.IR.I.31. tøjleløse Li-
denskaber. Bosi/i. 6^7.267. *Eders vilde tøjle-
løse Sind.BKch.(1920).VI.187. hvad er al
Verdens raffinerede Skoler og Opdragelses-
anstalter mod en saadan velsignet, tøileløs
Drengefristat./n5f.SjP./i.257. (de var) vittige
Hoveder, men tøileløse Pudsemagere og
Svirebrødre. G«/Z6.7Y63. *denne vilde Trods,
I Der fandt sin Næring i et hidsigt Blod |
Og i en tøileløs og misledt Ungdom. JETawc^i.
MS.38. VSO. MO. -løs-hed, en. ('Tøjl-.
JBaden.DaL. sa.OrtO. jf. Tøjløshed, Ustyr-
lighed. Lef/i.f2S(?0;;. (nu næppe br.) den
egenskab ell. det forhold at være tøjleløs (2);
tøjlesløshed, denne Frihed (vil) som oftest
udarte til TøyMøsheå.Blich.( 1920). V 190.
Eauch.DV.IIL117. -ret, adj. (især dial.)
som lystrer (rytterens brug af) tøjlen. En Hest,
tilreden, som vore Rideheste, fandt jeg ikke
i Steppen. Jeg var glad, naar Dyrene vare
„tøjlerette". irZaorsZ).(S'Z.475. Feilb. -ring:,
en. (fagl.) dels om den ring paa en hests
hovedtøj (bidsel), hvortil tøjlen fæstes. Mil
TeknO.129. dels om den ring paa en hests
seletøj (kumte), som tøjlen føres igennem.
Feltart.VII.A.48. tøjles -løs, adj. («o.
tøylesløs ; omdannet af det ældre tøjleløs (jf.
II. løs b.2); først alm. fra midten af 19. aarh.
(endnu ikke i VSO. ell. MO.); se nærmere u.
tøjleløs; især CD) d. s. s. tøjleløs 2. de pari-
siske Skoledisciple og Studenter udgjøre en
tøilesløs Yngel, der burde holdes strengt i
Aye.PMøll.(FCOls.PM.lOl). den (anskuelse)
var en Yttring af det tøilesløse Subject i
dets ligesaa tøilesløse Indholdsløshed. Kierk.
EE.I.40. hør Lidenskabens tøilesløse Begjæ-
ring (o: i Mozarts opera „Don Juan^').smst.93.
Naar der ikke er prophetiske Syner, bliver
et Folk tøilesløst (Chr.VI: blottet; 1931: for-
vildes et Folk). Ords.29.18. PHans.KK.275.
han (førte) et Par Aar et lystigt og tøilesløst
Liv. Kofoed-Hansen.DL.124. Qp -løs-hed,
en. (jf. Tøjleløshed;. Kierk.EE.II.272. han
havde bragt Tøilesløshed (Chr.VI afvig.) i
Jnåa..2Krøn.28.19. vandet samler sig i sin
vælde, lader kværnen løbe løbsk (og) raser
i sin gamle tøilesløshed. AOlr.DH. 1. 284.
Tøj -maser, en. (jf. æda. toymagær
(om person, der laver seletøj ell. harnisker og
anden krigsudrustning?) ; til I. Tøj 3.2; jf.
Dug-, Stof mager; foræld.) (bomulds-, klæde)-
væver. Chr.VrsLaugs-Articler.(1748).92. De
uldene Tøjer . . væves af Tøj magerne, i^unfce.
(1801).L614. EistMKbh.SR.1 1.700. Min Far
var Tøj mager . . Nu kalder man det for
Væver. Han vævede hjemme. Z)afifA^?/A.%i
1935.7.sp.6. II hertil Tøjmager-arbejde (For-
ordn.y%1797.§361), -fabrik (Aarb Præstø.
33
Tøjmester
tøjre
34
1943.68), -lav (Chr.VrsLaugs-Articler.(1748).
92), -mester (ResoUyial846) ofl. samt Tej-
mageri (Gude.0.194). -mester, en. (ænyd.
ty(g)-, tøimester; til I. Tøj 1.2; jf. Felt-, Ge-
neral-, Sø-tøjmester; X, spec. ^, nu foræld.)
chef for et tøjhus (1) ell. for tøjetaten ell. (tid-
Ugere) artilleriet; spec. om den officer, under
hvem (en del af) fæstnings- ell. kystartilleriets
materiel ell. marinens artilleri sorterede. Søe-
Etatens Tøyhuus . . har nu . . sin egen
TøymesteT. Holb.Staat.504. Tøj mesteren i en
Flaade, eller EscsidTe.SøkrigsA.(1752).§59.
B Munter. E. 1. 40. Scheller.MarO. -penge,
pi. [1.4(2)] penge til anskaffelse af en persons
tøj, spec. (fagl.) det ved en vis virksomhed an-
vendte arbejdstøj. Droskechaufføren.'^''/ tl934.4.
sp.l. Socialdem.^yil947.3.sp.l. -pind, en.
[1.4.2] (1. br.) tøjbøjle (af træ). PolitiE.Kosterbl.
^'U1925.1.sp.2. ErlKrist.NS.147.
Tøjr, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en
(Moth.T6. jf. Feilb.). [tmiV] (sj. (skrevet)
Tojer. Moth.TG. Grundtv. (se u. bet. 2).
— sj. skrevet Tøg(e)r. Nysted. Rhetor. 41.
NvHaven. Orth.176. Estrup. Saml. Skrifter. II.
(1851).315. — nu kun dial. Ty(de)r. Moth.
To. DGrammat.VI.lll. F Dyrlund. Uds. 43.
Thorsen. 25. Dania. IX. 29. Feilb. Kort. 87.
112 f. m. flt. ty(d)re, tydere: Cit.l744.(P Jen-
sen. Snesere. (1883). 122). MR. 1805. 116). flt.
d. s. ell. (nu ikke i alm. rigsspr.) -e (Fleu-
ron.KO.9.118. jf. Feilb. og tyd(e)re ovf.) ell.
(sj.) -er (Refsbøll.Erindringer.(1856).37. jf.
Feilb.). (ænyd. glda. tyr, tøyr ofl., sv. tju-
der, no. tjor, oldn. tjobr, ty. tilder, eng. te-
ther; muligvis besl. m. II. Tog, I-IL Tøj osv.;
jf. tøjre)
I) reb, jærnkæde olgn., der (ofte forsynet
med et legende) fastgøres ved et dyrs (navnlig
hornkvægs ell. hestes) hoved (grime olgn.) ell.
ben (fx. m. h. t. gaas, høne olgn.) og (navnlig
ved hjælp af en nedrammet (tøjre) pæl) tjener
til at fastholde dyret til et bestemt
(græsnings) sted ell. bruges som (træk)tov,
naar dyret føres til ell. fra marken olgn.; i
forb. som rinke et tøjr (op ell. sammen) (se
III. rinke 1, jf. Rinkning^; spec. som udtryk
for, at dyr paa denne maade gaar ell. sættes
paa græs: i forb. som staa i tøjr (VSO.
D&H.), sætte i tøjr (Moth.S138. Cit.1776.
(Stutieri.311). MO. D&H.), ogs. flytte tøjret
(VSO. MO.; alm.: flytte hesten osv.) ofl.
Moth.T6. Faarene (gaa) løse i Marken, men
Væderne holdes i Tyre ved en Afside hvor
Faarene ikke kommer. Magazinf.Nærings-
standen.III.(1798).87. Begtr.Sjæll.II.428 (se
u. II. Legendej. *Du eier ingen Gaard; | En
stakkels Ko paa Væn gen | For dig i Tøiret
staaer. OeM.ZZ/r277. naar Høet var hø-
stet af Engene, toges atter noget af det
bedste Kreatur i TøiT.Cit.l841.(AarbFrborg.
1922.51). JakKnu.S.124(se u. Tøjreslag).
Ved Tøjring af Faar sætter man ofte 2
Faar i samme Tø]T.LandbO.'^993. en skræp-
pende Gaas med Tøjr om Benet. Brøndum-
Nielsen.PM.210. om fortøjningstov til en bal-
lon: TomKrist.YR.49. \\ i særlige udtryk
(med overgang til bet. 2). have (et) svin i
tøjr, se Svin 1.3. ;/. bet. 2 og III. slaa 26.1
(samt I. Tøj 1.8J; en Plag, der slaar sig
i Tøiiet. Kirk.NT.136.
2) bet. 1 i billedl. anv., som udtryk for en
begrænset (ringe) ell. (forholdsvis) stor (be-
vægelses)frihed, en vis heraf bestemt adfærd
10 olgn. *Øehlenschlågers Fantasi | Er nylig
blevet sat i Tøier, | Og finder sig ret godt
åexi. Grundtv. (KbhSkild.1809. 516). Men jeg,
som er ung! Forstaar Du da ikke, at jeg ikke
kan finde mig i at gaa med Tøjr om Benene?
Nans.FR.126. Det blev da faders første ind-
tryk af tilværelsen: tarvelighed og nøjsom-
hed må der til . . Det slægtled, han tilhørte,
sled i et kort tøjr; fra vuggen til graven bar
det mærker deia.i.GSaxild.25. Husk, at en
20 Mand kan røre sig i et længere Tøjr, end en
Pige kan.KMunk.H.23. jf. Feilb. jf.bet.l
slutn.: Nu gik det mod Foraar, og Ungdom-
men slog sig i Tø\xet.Kirk.F.202. StormP.
LK.IO.
Tøjr-, i ssgr. se Tøjre-.
Tøj -ramme, en. I) [I.l.i] (fagl.)
hyldedndretning) ell. skab til værktøj. LandmB.
III. 369. FagOSnedk. 2) (farv.) d. s. s. Klæde-
ramme. Dengl.By.1927.61.
tøjre, V. [itcoira] (tidligere ogs. skrevet
tøgre. DL.6—14—16. NvHaven.Orth.176. —
nu kun dial. ty(de)re. Moth.T6. Cit.1705.
(Vider. Y. 222). KomGrønneg.V.141. Dodt.R.
101.(2.udg.(1869): tøirej. Thorsen.114. LollGr.
20. jf. Feilb.). -ede. vbs. -ing (s. d.). {ænyd.
tøyre, tyre ofl., glda. ty(th)ræ, tyuthræ ofl.
(DGL.I.140.II.458.V216), æda. tiuthra, sv.
tjudra, no. tjore, oldn. tjobra, ty. tudern,
holl. tuieren, eng. tether; til Tøjr)
1) i egl. bet., som udtryk for, at et dyr
anbringes ell. staar i tøjr. i.l) ved et tøjr
anbringe (et dyr) paa et græsningssted
(paa en mark olgn.), saaledes at dyret kan
søge sig føde (græsse), saa langt tøjret naar;
alm. i forb. tøjre en ko (osv.), om dyr: staa,
være tøjret (paa en mark) olgn. Hvo som . .
tøgrer sit Fæ i anden Mands Ager, eller Eng.
DL.6—14—16. Viborg &Neerg.HB. 81. *en
Corporal | Sin Hest . . tøired' i vort Vænge.
50 Winth.D.( 1832). 143. *Saa springer han til
sine Heste to — | De stode just tøired' paa
'Bimken.Blich.(1920).XXI.185. LandbO.^993.
hvor koen er tøjret, maa hun græsse, se
græsse 2.2. 1,2) (især landbr.) m. h. t. (græs
paa) en mark olgn.: tøjre (Cit.l779.(Vider.
III.91). LollO. UfF.) ell. (i alm. spr.) i forb.
m. adv.: tøjre af (jf. aftøjre^ ell. (sj.) op
(MO.II.279), lade kreaturer, der staar i tøjr,
æde det paa et græsningssted voksende græs
60 olgn.; afgræsse; aftøjre. VSO. Andet Aars
Græs blev tøjret af og fortæret af Kreatu-
rerne. /SiæKBond.iOa. Feilb. UfF.
2) (især dagl. ell. spøg.) med videre (uegl.)
anv. 2.1) m.h.t. ting olgn.: (fast)binde til
XXV. Eentrykt »Vu 1048
3
36
Tojre-
Tøjreslag
36
et sted, en nedrammet pæl olgn. (en) Mand
i . . høj, sort Hat, som han havde tøjret
fast med et hvidt Bændel oppe over Pullen
og ned under Uagen. Drachm.STL.137 . Bøl-
gerne slog over Dækket og gjorde Arbejdet
med at tøjre Dækslastens Tønder og Tøm-
mer til en farlig Sag. J MJensen.FridtjofNan-
sen.(1926).84. m. h. t. dyr: Hunden var tøjret
inde i Laden. ErlKrist.N S. 102. || spec. (jf.
fortøje^ m. h. t. baad olgn. *Alle de tøjrede
Skuder. Hoffmann.UnderSolen.(1907).5. hans
Baad laa ved Broen . . tøjret til en Pæl.
Elkjær. HF.5. m. h. t. flyvemaskine: Flyvning
Hær.160.239. 2.2) overf., som udtryk for, at
en person af visse forhold (pligtfølelse, tvang
osv.) herøves sin levægelsesfrihed, fastholdes
til et sted, til en vis virksomhed, i et afhæn-
gighedsforhold: binde; lænke. „Gaaer De
med?" . . „Gigten i mit Knæ har tøiret mig
lidt, jeg hliwex.'' HCAnd.SS.'XXXI.lSl. Du
har godt ved at snakke . . du er ikke tøj-
ret til en rødskægget Gedebuk (o: ægtefælle)
saadan som jeg. Elkjær. RK.92. (jeg) havde
faaet Hjertet tøjret et helt andet Sted. Ponf.
AG.6. II (sj.) (kunne) holde i ave, magte,
tøjle, tumle (en). Nu har I vel sagtens kigget
(i kortene) men jeg skal tøjre jer. Spil ud!
ErlKrist.S.9. Du snakkede ellers Donner til
ham, Niels, men det var alligevel alt det, du
kunde tøjre 'ham.smst.104.
Tøjre-, i ssgr. ['tcoira-] (øgs. Tøjr-
['t(Dir-] ell. (tidligere) Tøjer-, — nu kun
dial. Tyr(e)-, se ndf.). (især landbr.) af
Tøjr (1) (især i ssgr., der betegner dele af,
tilbehør til et tøjr olgn.) ell. tøjre (l.i); saa-
ledes ogs. (foruden de ndf. anførte) mere til-
fældige ell. let forstaaelige ssgr., bl. a. beteg-
nelser for dyr, der staar i tøjr (paa græs), som
Tøjr(e)-ko, -kræ, -kvæg ofl. -bed, et ell.
(sj.) en (Moth.TG). {ænyd. tyr(e)bed ofl,.;
jf. Græsbed; nu ikke i alm. rigsspr.) jord-
stykke med græs olgn., egnet til aftøjring.
VSO. MO. Tøj(e)r-: Moth.T6. Tyr-: Cit.
1707. (Vider. I II. 243). jf. UfF. -^ræs, et.
græs, egnet til aftøjring; (tidligere) ogs. d. s. s.
-bed. Olufs.Landoecon.433. disse (vange) an-
vendtes almindelig til Tøjregræs for . .
Heste og Køer. Cit.l841.(AarbFrborg. 1922.
61). VSO. MO. UfF. Tøj(e)r-: Cit.1717.
(Vider. 1. 450). Høegh.AJ.143. Tyre-: fEJ
Torm.] Ager-Dyrkning. (1757). 77. -hilde,
en. (nu sj.) et om et dyrs (kreaturs) fod fæstet
tøjr. VSO. Tøierhelde. Moth.T6. -hæl,
en. (ænyd. tøgrehæl; jf. II. Hæl 2; nu dial.)
d.s.s. -pæl. Høegh.AJ.460. F/SO. („fornem-
melig i Jylland"). Aakj.VB.49.85. Tøj(e)r-:
Moth.Td. Grundtv.Snorre.III.115. HansPovls.
HF. 99. Tyr-: Cit.ca.l700.(Vider.I.103).
BUch.EB.2. Thorsen.186. jf. Feilb. Rietz.282.
-kølle, en. (langskaftet træ)kølle, hvor-
med tøjrepælen drives i jorden. Molb.HO.
store Claus . . tog TøirekøUen og slog lille
Claus's eneste Hest for Panden. HCAnd.
(1919).1.20. Slagene af TøirekøUen lød mig
saa velbekjendte.S'c^acfc.452. LandhO.IV649.
Tøj(e)r-: Moth.TB. AlbDam.B.344. Tyr-:
Cit. 1705. ( Hitbertz.Aarh.il 1. 21). jf. Feilb.
LollO. -maal, et. (især dial.) d. s. s. -slag.
UfF. Tøjr-: Refsbøll.Erindringer.(1856).38.
Tyr-: Feilb. billedl.: (vi) Hjemlændere, som
blot kigger ud af vor Rede og lader vort
Syn sulte indenfor det samme Tøjremaal
af Horizont, som det fødtes med.ThøgLars.
10 (EKornerup.ThøgerLarsen.(1928).73). -pæl,
en. (jf. -hæl, -stage^ en til neddrivning i
jorden tilpasset træ- ell. jærnpæl, til hvis
øverste del (hoved med indsnit, ring olgn.)
tøjret fastgøres. Molb.HO. *Saa hug han sit
Hors med sin Træskohæl, | Og lod hende
springe i Vandet. | Den anden han dasked
med Tøirepæl: | Saa maatte de begge fra
Landet. Blich.( 1920). XXI. 185. Malkepigen . .
trækker Tøirepælen op og gaaer med Koen.
20 Hrz.XIII.185. Tyren (kunde) ikke nøies med
ringere end to Tøirepæle. Schack.453. LandbO.
IV650. Tøj(e)r-: Moth.T7. Holstein.SB.57.
AlbDam.B.72. Tyr(e)-: Feilb. LollO. jf.
Esp.366. t Det tyder-pælede (o: ved tøjre-
pæle tøjrede) Qvæg slaaer sig løs.OecMag.
1.18. -reb, et. reb, som bruges (udskæres) til
tøjr; ogs. om et som tøjr anvendt reb (stykke)
(Amber g.) . VSO. Hannover. Tekstil. 11.503.
Tøjer-: Olufs. NyOec.I.91. -ring, en. ring
30 i et tøjr; spec. om en tyrs næsering. Tøjr-:
Brodersen.F.60. -slag, et. (jf. -maal, -sæt,
-vold 2) det cirkelformede omraade, som et
tøjr rækker over, og som et tøjret dyr har til
afgræsning; ogs. spec. om det stykke af en
saadan cirkel, som, hver gang et dyr(s tøjre-
pæl) flyttes, gives det som nyt græsnings-
omraade; undertiden om græsset paa et saa-
dant omraade (AarbSorø. 1924.70). den tos-
sede Tyrekalv! . . Han render da nok og
40 pisker omkring i Tøjreslaget, til han faar
rykket sig løs. ZakNiels.Maagen.(1889).155.
det (var) bedre . . ligefrem at tøjre Ung-
høvederne i Byggen . . snart havde han dem
. . anbragt i Kornet . . omtrent et halvt
Tøjrslag inde deri. JakKnu. S. 124. Ved Af-
tøjring bør man (ikke give) Kreaturerne . .
for store Tøjreslag. LandmB. II. 146. m.h.t.
(tøjret) fugl: uforvarende kom (hunden) ind
i Tøjreslaget til en Ørn, der . . var fængslet
50 . . til en Grønplet i Éaugen.Blich.(1920).
XXIV45. Tøj(e)r-: Cit. 1758. (Jy Saml. V
330). Køerne vare ikke blevne flyttede den
hele Dag, havde afgnavet Tøierslaget lige
til Bunden. Thyreg.BB.IV220. MøllH.VI.91.
SaVXXIV121. Halleby.222. jf. VSO. MO.
Tyr(e)-: Cit.1719 ogl757 .(Vider. IV.286.V
147). Thorsen.186. Feilb. \\ billedl., især som
udtryk for (et vist maal af) bevægelsesfrihed,
et vist spillerum. Jeg vilde . . nødigt komme
60 i Tøjr'slag til det Kwindlolk. FrPoulsen.R.
104. (kvindernes) Tøjrslag var saa kort til
daglig, at en godt kunde forstaa, de maatte
slaa sig løs en og anden Gang. Elkjær. RK.
93. Et saa langt Tøjrslag vil Regeringen
37
Tøjrestage
Tøjte
38
og Rigsdagen næppe indrømme nogen Mini-
stei. Pol."'/il945.9.sp.2. -sta^^e, en. (især
dial.) d. s. s. -pæl. LandbO. IV 650. CRei-
mer.NB.225. UfF. Tøjr-: F Bagger. Bye-Lov.
(1773). 11. MDL. Elkjær. HF. 63. Tyr(e)-:
Feilb. -sæt, et. ('-sætte (en, et). UfF.
(Sjæll.)). (ænyd. tøger-, tøreset (Vider. I.
305.321); jf. I. Sæt l.i, I. Sætte 1; nu
dial.) d. s. s. -slag. Cit.l718.(Vider.III.466).
HjælpeO.(Fyn). Kværnd. Tøjr-: Cit.1779. lo
(Vider. III. 91). -vold, en ell. (sj.) et (Cit.
1705.(Vider.V.222)). {ænyd. tøjr-, tyrvold;
jf. Tøjring) I) (nu næppe Ir.) omraade
(mark), hvor tøjring (græsning) finder sted;
græsgang; græsmark. Hvem som haver nogen
Gies skal . . icke lade dem komme enten
paa Ty er vold. Eng eller Korn. Cit.1705.
(Vider.V222). hvo som tyrer ind på andres
tyrvold eller heignet ioxå.Cit.l769.(smst.IV.
270). 2) om (et vist omraades afgræsning ved) 20
tøjring (1) ell. (nu vist kun; dial.) et vist
(aftøjret) omraade: tøjreslag, dersom nogen
findes i marchen under prædikken til skade
på andres jord med deris creaturer, de bøder
for tyrvold 2 sk. af hvQX. Cit. 17 69. (Vider.
IV268). MDL.(jy.). Feilb.
Tøjring, en. (dial. ogs. Ty(d)ring.
Cit. 1747. (RibeAmt. 1944. 114. jf. Stedn.III.
LXII.IV39). (ænyd. tøiring, tyring (jf. Aarb
Thisted.1939.245); vbs. til tøjre (1); jf. 30
Tøjrevold) I) (især landbr.) det at tøjre
kreaturer for at lade dem græsse; især tid-
ligere (jf. bet. 2) ogs. om ret til at lade dyr
græsse et ell. andet sted (jf. Græsning 1
slutn.) ell. om foder (græs) paa en græs-
gang (jf. Græsning 3). I Vaangevogterløn
skal han nyde . . Tøjring til sin Ride-
hest paa Sy\ten.Cit.l796.(LFlaCour. Korsør.
(1926).283). Til Tøiring for 8 Køer og 4
Heste haves . . kun 9 Tønder L&nå. Olufs. 40
NyOec.1.57. Tøjring paa Græsmark. Land&O.
IV. 650. 2) omraade, hvor tøjring (1) kan
finde sted; tøjrevold; græsning (2). en
liden Dreng . . kan bringe 10. å 12. Stykker
Horn-Qvæg . , ud og ind i Byerne til og fra
'Yø\x'mgQn.EPont.Atlas.IV167. nu især som
stednavn (marknavn): Stedn.IV.39. jf. smst.
III.LXII.
Tøj -rose, en. [I.3.2] (jf. -blomst^. Paa
Hovedet bar (bruden) en Krands af Myrter 50
og af rode Roser . . de (var) ikke naturlige,
men TøiToseT.Hauch.SR.II.310. (den) brune
Straahat, paa hvilken en enlig, falmet Tøj-
rose sad og dinglede. (S'c^and./S'i^. 54. Olde-
morsErindringer.(1908).120. -rulle, en. I)
[1. 4.1] indretning til rulning af vasketøj.
S&B. TeknLeks. 1.566. en lille TojruUe paa
Bord (sælges). SorøAmtstid.^yil947.9.sp.2. 2)
[1. 3.2] tøj, der er rullet sammen, danner en
cylinderformet pakke (rulle), han tog Tøi- eo
rullen, lagde den over sine Knæer, glattede
den med Haanden. ToWerZ.F.//.^^. ErlKrist.
NS.163.
Tøjs, et. [toi's] (fra no. tøys, til no. dial.
tøysa, røre vand og hakkelse til kreaturer,
rode, søle (egl.: udbløde; besl.m. II. tø^- ikke
i alm. rigsspr.) vrøvl; (dumt) tøjeri, ♦saa
staar han der ved Ruden | og snakker tøjs
om Vaarens Duit.Waagner.Skøjeren synger.
(1927).35. blandt meget Tøjs findes flere ædle
ethiske Bud (i den ægyptiske dødebog ).E Ka-
per. Læs igenidetgl.Testamente.il. (1935). 81.
tøjs(e), adv. se tysser.
Tøj-seddel, en. [1.4.]] seddel, hvorpaa
(antallet af) de til vask leverede forsk, styk-
ker tøj noteres. Nans.FR.127. -skjold, et.
[I.3.2] (1. br.) skjoldformet navnemærke af
tøj (fastsyet i en overfrakke olgn.). PolitiE.
KosterbVlitl924.1.sp.2. -sko, en. [1.3.2]
(jf. -sut 2) sko af tøj (med tøj- ell. (jf. VSO.)
læder saal); kludesko; listesko, (hun) havde
Tøiskoe paa for sine Liigtorne. UngdGl.1.9.
Ungerne tog Tøjsko paa (i skolestuen). Hulda
Lutk.DegnensHus.(1929).33. han var i Tøj-
sko, derfor havde hun ikke hørt ham komme.
Buchh.Su.1.16. Feilb. -smed, en, {glda.
tyge smedh, ty. zeugschmied; til I. Tøj 1(]);
fagl.) smed, der fremstiller værktøj og lign.
mindre metalgenstande. Tøismeden . . for-
færdiger ikke aliene alt Slags Jern- og for-
staalet Verktøi . . men endog Kjøkkentøi.
Hallager. 233. Resol.^yiol846. TelefB.1946.
sp.8824. jf. I. Tøj 1.3: Hvad er en Tøjsmed?
— Svar : En der laver Beslag til Seletøjer.
PoU''/»1946.5.sp.4. -snor, en. I) [I.4.i]
(udspændt) snor, hvorpaa vasketøj olgn. op-
hænges til tørring; tørresnor. VortHj.IV ,3.
265. Tøjsnore havde man sjældent (paa lan-
det) for Halvtreds-Tres Aar siden. Strange.
MS.84. i sammenligning: (hans) Dobbelt-
hage hvilede blødt over Flippen, som en
Dyne over en Tøjsnor. JacPaludan.TS.35.
TomKrist.EA.5. 2) [1.3.2] (mods. Guld- (2),
Sølvsnor (2); jarg. (spøg.), 1. br.) i flt., om
alders- og invaliderentenydere. Socialdem.^''U
1945.4.sp.3. -stiver, en. [1.4.]] stiver til
understøttelse af tøjsnor. VortHj.IV ,3.239.
-sut, en. [I.3.2] I) (;■/. Patteklud; 1. br.)
barnesut af tøj. en Tøjsut, fyldt med tyg-
get Brød og Sukker, blev stukket i Bar-
nets Mund. Larsen-Ledet.LK. 1.112. 2) (dagl.,
jarg.) tøjsko; suttesko. Broder sen.F. 17.
Tøjte, en. ['tmida] flt. -r. (ænyd. d. s.,
no. tøyte (dial. tøta, kjøytaj; rimeligvis fra
nt. toit, teut (tot, tote), uordentlig, letfærdig
kvinde (mnt. tote, totej, ell. fra flamsk tuite,
d. s., og sideform til sv. dial. tytta, gammel
kone, foragteligt kvindfolk, no. dial. tytta,
kvindemenneske, stort, kraftigt kvindfolk (jf.:
Tøite . . kaldes et høit kvindfolk. Moth.T259);
muligvis besl. m. mht. tiit(t)el, brystvorte, oht.
tnt(t)a, d. s.; se videre u. II. Tot, I. Tut, Tød-
del ofl.; i rigsspr. især CP) foragtelig, især:
letsindig, løsagtig, letfærdig (yngre)
kvinde; tøs; spec: utugtig kvinde; skøge.
Jeg troer Fanden rider disse Tøser (0: tje-
nestepigerne) . . I Tøiter . . I skal strax faa
meer at Yide.Holb.Bars.V3. den Tøite var alt
3*
39
Tøjtov
Tømme
40
forhastig med at give mig sin Tioe. sa.Usynl.
1.3. *Lad andre . . | En Tøite for et Kald
sig lade binde Tp&a.. Tychon.Vers.169. Pernille:
„Gemeene Karl". Henrich: „Tøyte 1". Jaco&i.
(Skuesp.IY97). *Saa føre man Tøiten bort |
Fra Dronningens Buur | Og evigt hende
gjemme | Bag Laas og bag Muar. Winth.HF.
74. *Lad Tøjterne ved Elben være Tysken
parat: | Enker er de sønderjyske Piger!
Drachm.DG.130. Tænk at Klara, som var
saadan en sød Pige, skulde ende som en
ren Tøite. Rode.Dg. 122. den letfærdige Tøjte,
som han render eiteT.JahKnu.LF.116. Kirk.
D.232. LollO. jf. Feilb.
Tøj -tov, et. [II] 4>- (jf- -kæde; tøj-
anherets ankertov. SøLex.(1808).164. Funch.
MarO.IL143. -tryk, et. [1.3,2] (fagl.) møn-
ster, fremstillet ved tøjtrykning. BibliotH.*!.
115. HaandarlF. 1943. 496. -trykker, en.
[1.3.2] (jf. -trykning og Trykker 1.2; iagl.).
Bl&T. -trykkeri, et. [1.3.2] (jagl.) toj-
trykning ell. industriel virksomhed (trykkeri),
hvor tøjtrykning udføres. Manufact.(1872).
290. Manufakt.(1942).114. -trykning, en.
[1.3.2] (fagl.) paatrykning af en ell. flere
farver (i mønstre) paa tøj. OpfB.^V 1.526.
Manufakt.(1942).114. -vant, adj. [I.l.s]
(fagl.) om hest (plag): vant til at gaa i tøjet,
for vogn olgn.; reel i tøjet. En stor 2V» Aars
Plag, godt tøjvant, sælges. KalundborgFolke-
Uad.y, 1942. 8. sp. 6. Husdyr-Voldgift. (1942).
277. t -varter, en. {efter ty. zeugwart,
-wårter; til I. Tøj 1.2 ; især 4^) tilsynsførende
officer ved (søetatens) artillerimagasiner. Sø-
krigsA.(1752).§370. MilTeknO. -vogn, en.
(efter ty. zeugwagen; til I. Tøj l.i(-2); nu
næppe br.) vogn til transport af redskaber
(fx. ved jagt, i bjergværk). Amberg. VSO.
TøIIe-kniv, en. se Tollekniv.
Tølper, en. ['tørftar, ogs. 'tølftar] (f Tøl-
pel. Holb.Kandst.IV3. sa.DH.I.171. TBruun.
Pr. 184. — sj. Tø lp. *Bondetølp(c\3 Skølp).
H Mikkels. D. 36). fit. -e. (ænyd. tølper, tøl-
pel, sv. t6lp(er), no. tølper; fra ty. tolpel
(t tolp), af mht. tSrpel, torpere, laant fra
glholl. (flamsk) dorpere, egl.: indbygger i en
landsby (jf. Torp, Torper), og dannet efter
(old)fr. vilain, bonde, ubehøvlet person (til
mlat. villa, landgaard; jf. ViUa^) plump,
grov, ubehøvlet, uforskammet (mands)-
person. *min Pen | Har længe lagt i Dvale,
I Ja lagt saa længe, saa jeg kand, | Med
billig Skiæl og Rede, | En ubeleven Bonde-
mand, Ja værre, Tølper, hede. Reenb.1. 43.
saa længe som du est en Bonde-Dræng, maa
du lade dig nøye med at heede slet og ret
Jacob Berg . . Du maa ey heller dutte mig,
din Tøl:peUHolb.Er.II.2. Naar vi see en
Bonde snyde sig med Fingrene, og at kaste
U-reenligheden paa Gulvet, kalde vi ham en
Tølpel.sa.Ep./Tr357. »Den grove Tølper har
fornærmet mig, | Sagt mig Uartigheder.
Oehl.(1841).VIII.48. Denne plumpe, uhø-
sivke Tølper. Winth.Morsk.29. Godsforvalter-
sønnen gav ham i en sagtere Tone Prædikat
af en uopdragen Tøl-per. Schand.AE.197. Den
Tølper! — Smid ham uålPont.Nattevagt.
(1894).113. „jeg synes, I opfører jer som en
flok tølpere." — Det var første gang, jeg
hørte det ord brugt af en dreng. Alene for
det sprog han talte, vilde han ha været
umuMg. Hjortø. OU. 4. Feilb. LollO. jf. Esp.
355. tølper-agtig:, adj. ('f tølpel-, Holb.
10 Usynl.Ll). {ænyd. d. s.; jf. -mæssig og tøl-
persk) plump; grov; ubehøvlet; uforskammet.
man agter ikke, hvad en tølperagtig Phi-
losophux siger. Holb. Plut. 1. 3. han var saa
tølperagtig og vilde gaae forbi uden at
hilse. Ew.(1914). IV 200. (han) overvældede
hende med de tølperagtigste Grovheder.
Kofoed-Hansen.KA.I.176. Markman.Fort.230.
-aj2;tig^-hed, en. {ænyd. d. s.) den egen-
skab at være tølperagtig; tølperagtig adfærd,
20 ytring olgn. Eilsch.Term.20. 22 Sider gedigne
Grovheder og Tølperagtigheder (i en an-
meldelse). DenFrisindede. 1842. 191. sp. 2. den
Gamle er uagtet al sin Tølperagtighed godt
lidt. Hostr.T. 83. Br åndes. B. 141. f -hed, en.
d. s. Reenb.II.349. *Naar han maae ey faae
rett, da giører han sig vred, | Og lader see en
studs. Bondagtig Tølperhed. FrHorn.PM.149.
-mæissiS, adj. (sj.) d. s. s. -agtig. Bagger.
BrL.71. tølpersk, adj. ['tølO&arsg] {ænyd.
30 tølpersk (og tølpisk; jf. ty. tolpisch;,- af Tøl-
per; nu sj.) tølperagtig. *I hvad Anled-
ning du end faaer | At skrive, lad ey slippe
I Fra dig et fuult og tølpersk Ord. Reenb.
11.28. (degnens) almindelige og daglige Lev-
net og Opførsel (er) saa tølpersk, i Ord og
Tale besynderlig, at hånd læsterlig har for-
arget Meenigheden. Cit.l752.(KirkehistSaml.
6R.I1.400). Naturligvis er Flertallet i vor
Tid saa slet eller ialfald saa tølpersk, at
40 det aldeles ikke forstaar, hvorfor Billedet
males. Zahrtmann.M.389.
Tø -løb, et. (nu dial.) strøm(men) af
vand i tøvejr (ved tøbrud); ogs.: tøbrud. *sneen
samme Dag gik bort | Og tøe-løb var i hende
(o: i hænde, forestaaende). Sort.(SamlDan-
skeVers.^II.lOl). Junge. VOlsen.Have-Tabel.
(1823).4.sp.2. Det voldsomme Tøløb ved-
varede endnu et Par Dage, men sagtnede
derefter hen. ZakNiels.NT.'[1881J.186. UfF.
50 I. Tømme, en ell. (sj.) et (Biehl.DQ.
111.252. jf. I. Optømme;. ['tome] (nu kun
dial. Tøm. Jernskæg.D.77. AndNx.PE.II.15.
Esp.366. UfF.(sjæll.). — nu kun dial. Tæm-
me. Mossin.Term.441. jf. Feilb. Kort.62.142.
LollO.). flt. -r. {ænyd. tøm(me), tæm(me),
glda. (flt.?) tømæ (Brandt.RD. 1. 124.151.1 1.
251), æda. tømæ (DGL.V202f.; ent. og flt.),
SV. tom, no. tømme (og tom; no. dial. taumj,
oldn. taumr, ty. zaum, holl. toom; besl. m.
60 I. Tøjle)
I) snor(e) (reb) ell. rem(me) (af læder,
(fast) vævet stof olgn.), line(r) (1.3), hvor-
med et ridedyr (jf. Ridetømme og I. Tøjle
i; ell. (især) et trækdyr (spec. en hest, et
41
Tømme
Tømme
42
forspand) styres, og som, hestaaende af to
frie parter ell. (i alm.) af en enkelt i en bugt
forløbende snor ell. rem, enten fastgøres direkte
paa hver side af dyrets hovedtøj (i bidslets
ringe) ell. (ved forspand bestaaende af to (ell.
fiere) dyr) forgrener sig (med krydsliner), saa-
ledes at den højre (resp. venstre) del forbindes
med den højre (resp. venstre) side af begge
(alle) dyrenes hovedtøj (jf. bet. 2.3 beg.); ogs.
(fagl.) om hver (højre ell. venstre) halvdel ell. i'o
part ell. (jf. Kryds-, Mellemtømme^ om en
enkelt del (line, streng) af et saadant styre-
middel; især tidligere (jf. VSO. MO.) tillige
om tilhørende dele af dyrets hovedtøj (bidsel
olgn.; jf.: vi legge tømmer (1819: Bidsler^ i
hestenes munåe.Jac.3.3(Chr.VI). En Svøbe
er for Hesten, og en Tømme (1931: Bidsel j
for Asenet.Ords.26.3. sml. udtryk som lægge
tømme paa u. bet. 2.i^. Hest og Mule . . hvis
Prydelse er Tømme og Bidsel til at tvinge 20
åera.Ps.32.9. *( soldaten) holdt ved Tømmen
sin Høvedsmands Hest. | Gud veed, de var'
begge ixzitiQ. Er z. Lyr. 1. 117. Seletøj bestaar
af Hovedtøjet, Selen, Tømmerne og Bringe-
koblerne. <Sai.*ZZ/.299. Tømmerne bør hol-
des af den venstre Haand alene (jf. Tøjle-
haandj . . Ved Tospand lægges venstre
Tømme (jf. Tømmestreng^ ind mellem den
venstre Haands Tommel- og Pegefinger,
højre Tømme mellem Lang- og Ringfinger. 30
smst.Xy.l85.
2) (jf. I. Tøjle 2, I. Line 3; bet. 1 i særlige
forb., ofte m. billedl. anv., som udtryk for
(sikker, fast) raadighed, beherskelse, tvang
olgn. 2.1) i forb. m. verbum, især som obj.;
dels om dyr (hest), i udtryk som (ikke ville)
lystre tømmen (se 1. lystre 2.i^, (ville) tage
tømmen (tage magten fra kusken, spec. om
hvinsk (rumpegal) hoppe: ved at slaa halen
over linen. Husdyr-Voldgift.(1942).277), dels 40
om en person, spec. kusk: slippe tømmen.
Moth.TéS. *Bonden ta'er Tømmen og kjører
fra Sta,\å.en.Hr2.FN.95. Faderen . . gav
hende Tømmerne i B.&a.nåen. Drachm.UB.
210. Her vilde Hr. J. tage Tømmerne (o:
gribe fat i dem), men hun havde allerede
begyndt Svinget, smsi. 2ii. Paa Halvvejen
mødes den Vogn, der kommer fra Marken
med den fra Gaarden, og Tømmerne skiftes
nu (0: de kørende udveksler køretøj). Bornh 50
HaandvEr.208. spec. i udtryk som stramme
tømmen ell. tømmerne (se stramme l.i^,
mods.: skyde (se skyde å.i) ell. (nu) slappe
tømmen, tømmerne (se IL slappe l.i^ ell.
(jf. flg. bet.-gruppe og tilsvarende udtryk u.
1. Tøjle 2.1^ give hesten tømmen olgn.
Moth.T48. Derefter hjalp han begge Damer
op i deres Vogn, og Kudsken gav de utaal-
modig stampende Heste Tømmen. PMøll.
ES. II 1. 104. Drachm.UB.211. Jægermesteren e'o
gav stadig mere Tømme (Pont.DR.II.154:
firede stadig paa Tømmenj, og Hestene
strakte \xå.Pont.DR.*I.261. || m. billedl. anv.
enten han hører til dem, som behøve Sporer,
eller til dem, som trænge til Tømme. /Sporon.
Mod.246. * Staten trænger til en kraftig
Fyrste, | Som fører Tømmen med en mandig
liia.a,nå..Heib.Poet.IY246. Regjeringens Tøm-
mer . . vare gledne ud af Ludvig den Sex-
tendes llseinåeT.Hauch.CB.l. saa længe han
ikke selv gav Tømmen fra sig og bad hende
styre, følte hun sig uden Ret til at gribe ind.
EBertels.KvindervedStranden.(1940).31. spec.
(nu Q)) dels i forb. holde (Moth.H243) ell.
især lægge tømme paa en(s mund) olgn.
Saadant Endeligt fik Torben Oxe . . fordi
han vidste ikke at legge Tømme paa sin
Mnnå.Holb.DH.II.28. i Engelland, hvor man
tør sige alt hvad man tænker, og hvor Tøm-
men ikke legges paa Geisten. Overs.afHolb
Levned.238. (gud har) lagt Tømme og Bid-
sel paa Paverne og deris Tilhængere. Borre-
bye.TF.213. Biehl.(Skuesp.V 1.210). Ps.39.2
(EBrand.S.72). dels (jf. foreg, bet.-gruppe) i
udtr. give tømme(n) i forb. m. hensobj. ell.
(nu næppe br.) præp. til. at regiære var det
samme, som at give Tømme til alle Begierlig-
hedei.Holb.Eh.1.391. tør jeg give min Liden-
skab Tømmen, den skaffer mig Plads alle-
vegne. ZierA;.F/.2i5. hans Taalmodighed for-
gaar, og han . . giver sin Vrede Tømmen,
slukker den i Hævn.0Møll.GK.17. 2.2) t
forb. m. (attrib.) adj. || enkelt (Eværnd.)
ell. (dial.) slet (IIL2.2) tømme, tømme
uden krydsliner. FrOrundtv.LK.121. \\ især i
udtryk for tømmeføring olgn.: løs (n.2.3),
slap (IVl), stram (ILl.i) tømme olgn.
II m. billedl. anv. ♦Aristophanes (har) med
Comædier . . større Tømme lagt | Paa Fol-
kets Daarlighed, end Sverdet Riis og Magt.
Holb.NP.A4^. En reen og oprigtig Kierlig-
hed (er) en stor Tømme paa Laster. Luzd.
FS.14. nu især i udtryk som holde en(s lyster
olgn.) i stramme tømmer, se IL stram l.i.
2.3) i præp.-forb. At kiøre fire Heste under
een Tømme. F^SO. Politivedtægt f.Kbh.191 3.
§48. II m. billedl. anv. naar man . . ikke ved
en Tings Examen gaaer som med Tømmen
i Haanden . . styrtes (man) af et Extremo i
et andet. Holb.Ep.II.69. Grethe (til sin kæ-
reste): „Saa sagte, saa sagte Skjelmsmesterl
hold paa Tømmen 1 Du maae give lidt Tid."
PAHeib.8k.II.17. Hvor Fantasien forhen
kunde tumle sig lystigt, maa den nu gaa i
Tømme. JohsSteenstr.HN. 104. især (jf. holde
i stramme tømmer u. bet.2.i) i forb. holde
i tømme, styre; beherske; holde i ave (i tøjle).
Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han
er en Gudsdyrker, men holder ikke sin
Tunge i Tømme . . hans Gudsdyrkelse er
forfængelig. Jac.i.26. *Hold Kiv og Had i
Tømme. Kingo.SS.IY15. I maa holde jere
Affecter udi T ømme. Eolb.V g s. (17 31). II. 10.
I skal bruge de Midler, og den Myndighed en
Far har at holde sit Huus i Tømme. so.L5/c.
1.4. Tugt, at holde i Ave og i Temme, ind-
skrænke Friheden, at den ikke skal gaae
for viåt. Mossin.Term.441. Kierk.VII.422.
43
tømme
tømme
44
Forholdet mellem Per og hans Svigerfader
havde . . udviklet sig til et skjult Fjendskab,
som paa begge Sider kun holdtes i Tømme
af Hensynet til IJigei.PontLP.V 1 11.233. \\
være løs paa tømmen, (dial.) være løs paa
traaden (I.8.1), tøjlen (1.2.3). UfF.
3) (især fagl.) med videre (uegl.) anv., om
hvad der minder om en tømme (I.l). 3.1) (jf.
Løbetømme^ om (kortere stykke) snor, tov
olgn. (med særlig anv.). dengang jeg var ijo
(skomagerdreng), da var der Begprøve —
vi maatte slaa to Gange Tøm om Halsen,
før vi fik Lov at trække til (jf. Begprøve^.
AndNx.PE.II.15. om sengebaand: Til Fod-
stykkets to Knopper er fastgjort en hvid
hæklet Tømme; med et Haandgreb om
Tømmen hisser (farmor) sig i Seng om Aft-
ningen og ud igen om Morningen. S oya.FH.
35. jf.: (i) Aabningen mellem For- og Hjerte-
kamret (sidder en) Klap, som ved Sene- 20
tømmer er forbunden med Hjertekammerets
MMskleT.LUtken.Dyr.'^xxi. \\ (fisk.) om del
af fiskeredskab (jf. I. Fortømme^; spec.
om tov i en trawl (af ældre konstruktion):
Af firingen (af trawlen) foregaar ved Hjælp
af Hanefoden, hvis to lige lange Grene be-
nævnes Tømmerne, og desuden benyttes
en Extia-Tømme. Drechsel.Saltvfisk.l7. Sal.'
XXIII.708. II 4^ <^6^ <^6i af ankerkæden,
som er mellem ankeret og skibet. I dræts B. 1.380. 30
at ligge for et enkelt Anker med lang Tømme.
Bardenfl.S0m.il. 15. Man kan (ligge) med
enten een eller begge Ankerkæder iheksede
. . Dette kaldes at ligge for enkelt eller dob-
belt Tømme. smst. 81. 3.2) (zool., nu næppe
Ir.) d. s. s. I. Tøjle 3. VSO.
il, tømme, v. ['toma] præt. -te ell. (nu
ikke i alm. spr.) -ede (Nah.2.11(Chr.VI).
Moth.T138. Suhm.(SkVid.X.17). Hauch.PF.
1.202. MO. Holst.R. jf. vAph.(1764)): part. 40
-t [tom'rfj ell. (nu ikke i alm. spr.) -et (Holb.
Kandst.IY8. Hauch.DY 1.125. MO. Holst.R.).
vbs. -ning (s. d.) ell. (sj.) -else (PalM.D.
113). {ænyd. glda. d. s., æda. tømæ (se u.
1. aftømme^, sv. tomma, no. tømme, oldn.
toema, osax. tomjan, jf. eng. teem (fra nor-
disk); afl. af II. tom)
I) m. obj., der betegner den ting (beholder
olgn.), hvorfra noget tages (bort): gøre tom.
(ogs. (med forstærkende bet.) i forb. tømme 50
ud, til bunds olgn. (se spec. bet. 2) ell.
(især ts) m. præp. for ved angivelse af det
bortfjernede indhold; om refl. anv. se bet. b).
I.l) i al alm., m. h. t. beholder, rum olgn.,
hvori noget opbevares, har sin naturlige (til
dels spec.: midlertidige) plads: fjerne (tage,
bort-, op-, udtage), hvad der findes deri;
ogs. (især is) m. præp. for ved angivelse af
det bortfjernede indhold, der de tømte deres
Cfcorn-jSække, see, da var hvers Penge- eo
knude i hans Sæk. i Mos.42.35. alt Folket
. . lagde (skattepengene) i Kisten . . Kon-
gens Skriver og den Ypperstepræstes Befa-
lingsmand . . tømte Kisten . . og samlede
Penge i Mangfoldighed. 2Erøn.24.ii. Tømme
sine 'Lommex.vAph.(1759). „Har De tømt
hele Chatollet?" — „Ja, der er ikke mere
deri end bag paa min Haand."frr2,7TriS(?.
♦Skrinet (med kostbarheder) er ei tømt. |
Du langt til Bunden h&T.PalM.TreD.122.
tømme Kedlen. Te&nMarO. Tømme en Bal-
lon (jf. Hømme&ahning). Scheller.MarO. hun
tømmer Skraldespand med Pels paa. TDit-
levsen.BF.8. tømme en Brønd (spec: pumpe
den tom, opbruge dens vandbeholdning) . Bl&T.
(jf. I. Tømmer og Tømning^ som trykt med-
delelse paa postbrevkasse: Brevkassen tøm-
mes . . Kl. 7" (osv.). II Naar Huderne ere
afhaarede, saa skal man lægge dem igien i
Karrene, som man i Forveien skal have
baaret Omsorg for at tømme ud. JF Bergs.
G. 608. Vi .. tømte vore Lommer for Papir.
Goldschm.Fort.I.149. I en Fart tømte (han)
Kassen for de fine Cigarer og fyldte den
istedet med de omtalte Radekopper. CMøH.
PF.278. Dampledninger . . holdes tømte for
Yand. SkibsMask.121. || m.h.t. en tilfældig,
ved uheld olgn. (delvis) fyldt ting, et naturlig
dannet rum. olgn. I Fiskere . . klager over,
at Haved tømmes og Fiskene tar af: Hvorfor
lar I dem icke være i 'Roe? Holb. Mel. 1^7.
naar Moesen er tømmet (0: al tørv opgravet),
kommer der seent eller aldrig Tørv igien.
JPPrahl.AC.lOO. hendes smaa Hænder tømte
lynsnart (køernes) spændte Yvere. HKaarsb.
F.86. jf. bet. 1.2: *Du (0: et spædbarn) tøm-
mer din Mors fuldspændte Bryst. Olaf Hans.
SL.ll. han vilde tømme sin Sko for no-
get Sand. Duelund.N.102. \\ billedl. *Naadens
Kilde aldrig tommes, | Naaden er og bliver
stoer. 5rors.9. * Godheds Brønd der aldrig
tømmes (0: om guds moder)] JVJens.C.114.
1.2) spec. m.h.t. beholder for fødemidler:
fjerne, spec. fortære, hvad der findes deri.
han tømte Fadet. LollO. \\ især (jf. bet.
2.2) m. h. t. beholder med drikkevarer olgn.:
drikke (ud); alm. i forb. som tømme et
bæger (1), en flaske, et glas (2.i), en
kalk (II.l.i og s), en kande (Holb.Kandst.
IY8. Elkjær. RK. 31), et krus (II.l), en
pokal, en skaal (3.2 og 4.2) olgn., ogs.
tømme et glas osv. ud (Oehl.NG.(1819).75.
LeckFischer.Ka.ll2) ell. (i alm.) til bunds
(Rahb.PoetF.1.82. til bunden: Wied.LO.45),
i et (enkelt) drag (1.3.3), tømme et glas
paa ens sundhed (I.2, jf. I.3) ofl,., se videre
u. Bund! (I.4.1), Bæger osv. *Lad os tøm-
me en Flaske midlertid; | Den Fornøielse
er mere so\id.Oehl.Digte.(1803).235. *sidde
hiemme | Og tømme Horn i Hallen gad jeg
ikke.sa.HS.(1815).20. *Jeg gik mig i Lun-
den en sildig Sommerqvel, | Og tømte mig
et Bæger af sprudlende Væld. Heib. Elv. 3.
*(han) Tømte saa Flasken til Hælvten ud |
Og rakte Svenskeren Resten. Hrz.Lyr.1.49.
*End tømtes denne Aften mangt et Glas,
I Som Fremtids Held . . berørte. PaiM.
AdamH.I.291. han kunde Mere end jage en
45
tømme
tømme
46
Hjort og tømme et KTuns.HCAnd.(1919).
III.348. jeg kom . . ned i en Kælder . . for
at tømme et Goåna.thægeT.Wied.CM.161.
tømme malurtbægeret, se Malurtbæger. 1.3)
spec. m. h. U pengekasse olgn., som udtryk
for tyveri, udplyndring olgn. Sølvskabet tøm-
medes; Pengene i Skatolskuffen formind-
skedes. P^Hetfe. 72.7.43. Bie, du Skurk! dig
har jeg længe søgt om. Du har engang tøm-
met min Fxxng. Skuesp.IX.328. Winth.HF.
177. de charlataner der . . opbyggede små-
folk . . for bagefter at tømme de andægtiges
lommer. Grønb.H. 1 1. 241. jf. bet. 1.5 : Jorden
tømmes og plyndres i Bund og Grund (1871:
Landet skal blive heelt udtømt og heelt nå-
^lyndret). Es.24.3(1931). Kirketyveri. 2 Kir-
kebøsser opbrudte og tømte for Indholdet,
ialt 5 a 10 KT.PolitiE.^yiol924.5. 1.4) (jf.
II. tom 2) m. h. t. opholdsrum; i pass., som
udtryk for, at rummet forlades, bliver tomt.
Det var ved den Tid, Kontorerne tømtes og
hele Forretningskvarteret saa at sige flyttede
ud fra den indre By. JVJens.H.S. Missions-
huset tømtes langsomt. EBertels.MH. 178.
(vi) stod paa Perronen, da Toget tømtes.
Pol.*U1940.7.sp.2. (.5) m.h.t. andre ting,
hvorfra tilhørende dele fjernes (til brug, til
bortkastelse olgn.). \\ jf. II. tom 3.1 : Det ene
(frugt-)Tr3s tømmes i Haven efter det andet.
MLorentzen.AL.46. Blomsterne her (o: af-
plukningen af dem) har tømt mindst eet
Blomsterbed. BechNygaard. GØ. 195. || spec.
m. h. t. et skydevaaben( s magasin), som ud-
tryk for affyring af samtlige skud. JVJens.RF.
141. I Desperation tømte (de sammensvorne)
deres Revolvere i den tomme Himmelseng.
PoWU1940.12.sp.2. II (jæg., kog.) m. h. t.
fældet vildt, fisk, der tilberedes, olgn.: udtage
indvoldene af. en Raabuk eller en Daahjort
var blevet skaaret op og „tø^t'\ KnudPouls.
Ya.l80. Aalen tømmes (og) vaskes i flere
Hold rindende Ya.nd.ERode.JM. 48. (man)
tømmer Fuglen for al Indmad. Mad ogfZva-
drater.( 1939). 132. \\ (Y, nu 1. br.) m. h. t.
regnskabsbog (kassebog, journal): overføre alle
(bogens) posteringer til de resp. konti i hoved-
bog olgn. HandelsTekn.501. \\ overf.; jf. IL
tom 4.3: Vi kender de efterhaanden for
Fylde og Kraft tømte Adjektiver som
vanvittig, uendelig. MNeiiendam. KajMunk.
(1945).44.
2) m. obj., der betegner det bortfjernede.
2.1) i al olm.: borttage (til brug), (bort)-
f jerne (som overflødigt) olgn. ♦Din Kurv tag
med . . I Lad Blomsterhandlersken sit For-
raad tømme. PalM. Tre D. 14. især (svarende
til bet. 1 ; med overgang til bet. 3) i forb. m.
adv. ell. præp. af: At tømme det af, som er
i Sækken. VSO. tømme Vandet af Kedlerne.
SkibsMask.104. jf. bet. 3: Birkene blomstrer,
saa man næsten ikke mærker . . Grusgraven,
hvor Skraldemændene tømmer ai.KMich.
LL.113. II med tings-subj.: udtømme olgn.
som om dette Udbrud havde tømt hans
Kræfter, sank han tilh&ge. S Heegaard.UT.
449. jf. bet. 6: *Skyen vUde tømt (o: udladet
sig ved at udsende) sit Lyn. Boye.PS.IVlM.
2.2) (især fs) til bet. 1.2, m. h. t. drikkevarer
olgn.: drikke (ud). 7 å 8 Bouteller Rinsk
Viin er tømmet. Eolb.GW.II.2. *Bonden tøm-
mer paa hans (a: kongens) Vel | Sin bedste
Miød.Bødt.D. (1856). 122. tilsammen havde
de tømt en Helflaske Scotch, med samt et
10 Batteri Apollina.ris. JVJens.RF.128. billedl.:
*0 Jesus! mine Synders Maal | Du tømte
af den bitre Ska.a.1. SalmHj.205.11. nu har
jeg jo tømt Giften, som Vennerne række
mig\ HCAnd. Breve. 1. 176. *Jeg rækker dig
Glemsels Honning, — | Tøm ud den søde
BrilalWinth.ND.in. jf.: *mens (I har) Jor-
dens Nød bortdrømt, 1 Har Livets Bitter-
hed tilbunds jeg tømt. PalM. Tre D. 364.
3) som udtryk for, at en beholders hele
20 indhold overføres til (hældes ud paa)
et andet sted; i forb. tømme over i,
ud i, over paa olgn. || (jf. bet. 2.1^ m. obj.,
der betegner indholdet, tingen, der flyttes.
tømme noget af eet Kar i et andet. Høysg.
S.138. (jf. Jer.48.11). Nu vil jeg tømme
Trætøjet sammen i den ene Pose og komme
Sulet i den tomme, saa kan der bedre blive
Ligevægt (o: i tværsækken). Lunde.F. 28. Man
tømte . . Fiskene over i et Hyttefad. EBerieZs.
30 MH.39. Hele vort Vandforraad blev da
tømt i Havet, og nu fyldte vi atter Vand-
fadene med frisk Yand. BornhHaandvEr.58.
(jf. bet. 6 slutn.) billedl.: (hun) tømmer sit
forraad af skældsord ud mod de smaa huse.
HNorlev.L,121. (jf. bet. b) med tings-subj.:
Ud gennem (deltaet) baner Nilen sig møj-
sommeligt Vej og tømmer sit Vand gennem
flere Arme i Middelhavet. VilhRasm.ÆM.30.
II (især talespr.) m. obj., der betegner behol-
40 deren, som tømmes (l.i). Derpaa tømmer han
Pungen ud paa (papiret). MartinAHans.NO.
206. (jeg tog) min rygsæk . . og tømte lom-
merne over i den. M Klitgaard. GM. 114. S.
tømte Askebægrene ned i Papirkurven. Lind-
skovHans.G.187. jf. bet. 2.i: Han tømte en
af sine Poser af paa Bordet. Lunde.F. 28.
4) som udtryk for aftagen, svind m. h. t.
antal, mængde, masse, idet en bortfjernelse
(af et indhold) er paabegyndt (og truer med
50 at tømme (1) vedk. beholder, rum osv.); især
upers., navnlig i forb. det tømmer i (mas-
sen ell. beholderen). Det begyndte at tømme
i Salen. EMartens.HvaderLivet?(1855).30. En
halv Snes Stykker af den Slags (otdrer) paa
en Dag kunde tømme i Lagrene. Galsch.H. 45.
Døren til Lokalet stod nu aabent, og han
saa stadig længselsfuldt derind, om det ikke
tømte nd. Rønberg. GK.17 4. Da han naaede
tilbage til Bordet, var der tømt godt i
60 Cognacsflasken. LeckFischer.Ka.l4.
5) (især Q)) refl,. tømme sig, om beholder
olgn.: afgive sit indhold; navnlig m. h. t.
vand olgn.: udgyde; lade strømme (flyde) ud;
ofte med nærmere (steds)bestemmelse ved adv.
47
tømme
Tømmer
48
ell. præp. (jf. MO.). *igjennem bleggult Rav
sig Lyset tømmer. RicK.VH. 140. en Kilde
brød frem af Skrænten og tømte sig ud i en
lille Sø.GyrLemche.S.II.74. vent til Asien
og Afrika tømmer sig ud over (o: lader sin
befolhning oversvømme) Europa ! JFJens,Æ2^.
122. jf. bet. 1.4: Salen tømmer sig. KMunk.
E.62. II (jf. bet. 3) billedl, som udtryk for
vredesudbrud: La' hinde bare tømme sig!
Hva' vil Du bry'e Dig om det\ Wied.TK. lo
195.
III. tømme, v. ['toma] -ede. vbs. (1. br.)
-ning (Bl&T.; jf. Optømningj. {ænyd. d. s.,
ty. zåumen, Jioll. toomen; til 1. Tømme (1))
I) (især fagl.) som udtryk for en hests ud-
styrelse m. h. t. tømme. I.l) (jf. bet. l.a og
IL tøjle 1.1 ; l.br.) sætte (spænde) tømme
(og hovedtøj) paa (et dyr, spec. en hest).
Moth.T49. Høm din Hest med gylden Mile |
og drag bort til Østerlede. ThorLa.S.12. (if.) 20
Tacitus' Germania . . giver Manden Hustruen
(som brudegave) en tømmet Hest (lat. orig.:
frenatum equum^ og et Skjold (osv.).Stig
Iuul.FælligogHovedlod.(1940).156. jf. bet. 2:
han snor en Vidje til at tømme sin Falk med.
SvOrundtv.(DgF.IY14). I.2) tømme af,
tage tømmen af (en hest); af tømme. Moth.T49.
Feltart.VII.A.80. 1.3) (jf. bet. l.i og IL op-
tømmej i forb. tømme op. 1. sætte (spænde)
tømme (og hovedtøj) paa (en hest). Moth.T49. 30
*Der paa jeg tømmed op min Hest, | Jeg
agtede at liåe. Sort.(SamlDanskeVers.^VI.
171). Junge. *Ved første Hanegal . . | De
tømmede op deres Heste, | Den Frue vilde
de giæ8te.Winth.X.152. (hoppen) blev sad-
let og tømmet OTp.Fleuron.STH.132. Feltart.
VII.A.79. Esp.366. 2. lægge optømme(r) (og
hovedtøj) paa (en hest). LandmB.II.Wl. 2)
(fagl. ell. (overf.) tO) som udtryk for særlig
brug af tømmen: (ved særlig tømmeføring) 40
styre (til rolig gang ell. til en vis gangart);
tøjle (ILI.2). *Jeg tømmed min Hests dan-
sende Fied. Røse. Bygevejr. (1892). 191. (pro-
prietæren) tømmede paany Hesten i Trav.
Aakj.GK.lO. spec. i forb. tømme op, holde
(en hest) (mere) stramt i tømmen; stramme
tørnmen (for at holde hesten an), paa Lande-
vejen lader man gerne Hestene gaa, som
de vil; men naar man kommer gennem en
By, tømmer man dem op og giver dem 50
et Smæk. Cit. 1859. (MPont. En dansk Præst.
(1898). 14). Feilb. \\ overf.: tøjle (II.2.i). Til
. . Tider maa der ikke komme saamange
Negere i Citadellet paa een Gang, men . .
kun saamange, som man er i Stand til
at tømme, i Tilfælde de skulde gjøre 0^-
st&nd.Cit.l837.(WJWulff.DaGuineavar dansk.
(1917).143). *kækt jeg higed frem | med
Længsler — der blev altfor tidlig tømmet.
OMads.VY85. *Kan han tøjle og tømme | e'o
de stærkeste Mænd? Blaum.8aul.( 1899). 49.
reft.: Mennesker, som ikke har Forstand paa
at tømme sig selv, (bør) gøres umyndige.
ThitJens.M.45. jf.: en ut ømmet Begierlig-
hed, som styrter Menneskene i; Laster og
Ulyksaligheder. JSneed.1.263. Tode.IX.351.
Tømme-, i ssgr. (nu ikke i rigsspr.
Tøm-, se u. Tømmestrengj. især (navnlig
fagl.) af I. Tømme (1). -aabnin^, en.
[II.l.i] (fagl.) aabning, gennem hvilken en
( stand)ballon tømmes. Luftfart.68. FlyveO.
-føring, en. (jf. Tøjleføring^. Hun havde
(som kusk) en glimrende Holdning og smuk
Tømmeiønng.Buchh.FD.204. -holder, en.
en paa seletøjet over en hests kryds anbragt
metalgaffel, som holder tømmen oppe. Sal.
XVII.940. -krog, en. (1. br.) en paa vog-
nens side anbragt krog, hvorpaa tømmen kan
hænges fast, naar kusken forlader køretøjet.
Zakmels.GV.ie9.
Tømmel, en. se I. Tommel.
tømme -løs, adj. (pldn. taumalauss;
I. br.) som er uden tømme; billedl.: min
tømmeløse Indbildnings Kraft drømmer sig
Forestillinger (0: under søvnen). BiblNyttSkr.
767. -maskine, en. [II.l.i] (fagl.) (irække)-
maskine, hvorved de af destillerede kul (koks)
trækkes ud af et gasværks retorter. Bl&T.
I. Tømmer, en. flt. -e. person, der
tømmer noget (en beholder); især (post.) til
II. tømme l.i, om postfunktionær, der sørger
for postbrevkassernes tømning. PoU*/»1942.6.
sp.6. jf. Kassetømmer. smst.^*/\tl941.13.
sp.4. II (1. br.) til II. tømme 1.3: *en Lande-
veis-Helt, en sulten Punge-Tømmer.G/eL
KH.151.
II. Tømmer, et. ['tøm'ar] (Eøysg.
Anh. 23. S Broberg. Manuel de la langue danoise.
(1882). 41. TfF.4R.IX.110. jf. SvGrundtv.
Saaby.^-*) ell. ['tom'ar] (nu ikke i rigsspr.
Timmer. Pflug.DP.15.805. Slange. ChrlY 230.
LTid. 1760. 260. Rask. Fynske BS. 80. C Rei-
mer. NB. 629. Feilb. timer. Høysg.AG. 37. jf.
Fruentimmer/ flt. (fagl.; i bet. 2) d. s. (EB
Dhlp.III.86) ell. -e (FCOls.PM.43. IdrætsB.
1.367. jf. u. Stræktømmer/* best. f. flt. tom-
merne (Funch.MarO.I.107. J Holm. Korvetten
HeimdalsTogt.( 1863). 112. KuskJens.Søm.69)
ell. tømrene (HBDhlp.II.63. Drachm.DG.63.
Scheller.MarO.361). {ænyd. temmer, tøm-
mer, glda. timbir, tymber (SjT.54), æda.
timbær, tymbær (og timbri. DOL.I.169; jf.
APhS.XIX.228), SV. timmer, no. tømmer,
oldn. timbr, oht. zimbar (mnt. timber, tim-
mer/ tømmer, bygning, værelse, ty. zimmer,
værelse (jf. Fruentimmer^, holl. timmer, d.s.,
eng. timber, tømmer; jf. got. timrja, tømmer-
mand; besl. m. lat. domus, hus (se IL Dom/-
jf. III. Simmer og tømre)
I ) (især fagl.) koll., som fællesbetegnelse for
større, sværere stykker af (gavn)træ
til huse, skibe olgn.; spec. om saadant træ i
form af runde, afgrenede stammer (ell. stager)
ell. firkantede (tilhuggede ell. tilsavede, ogs.
paa langs gennemskaarne) træstykker (bjælker,
spær osv.), hvoraf mindst to sider udgøres af
træets (tilhuggede) ydersider, jeg vil raade
ham intet andet Tømmer (0: end egetømmer)
49
Tømmer
Tømmerbinding
50
at bruge til sit Runs. Holb.Abrac.II.6. ♦vel-
fredede . . Skove I Eftertiden Træ til Byg-
ning og til Skibsbrug Tømmer love. Loms.
Pope.lOO. Onkel var den eneste Kjøbmand
i Byen, der handlede med Tømmer. Goldschm.
F.33. flaade Tømmer (jf. Tømmerflaadning^.
VSO. MO. Gaaer op paa Bjerget og henter
Tømmer (Chr.VI: træj og bygger Huset.
Hagg.1.8. Tømmer kaldes de sværere Træ-
stykker, som udgøre en større Del af Stam-
men eller af dennes nedre, tykkere Del.
Gnudt2m.Husb.114. Dimensioner over 3" kal-
des Tømmer. Tømrerarb.30. Der var stærkt
Tømmer i Møllen, mest Eg.Elkjær.MH.5.
krumt, skaaret, slinget tømmer, se krum
(II.l.i), skære (IYI6.2), slinge (II). et kobbel
tømmer, se I. Kobbel 2.2.
2) (især ^, tøm.) et til et vist formaal
tildannet (og anvendt) stykke tømmer
(1) (jf. ssgr. som Hæk-, Ind-, Knæ-, Krum-,
Spante-, Stræbe-, Stræk-, Syldtømmer ofl.);
spec. (4>) om spant (jf. KuskJens.Søm.
69. Sportsleks.II.627. samt Tømmer-længde,
-stødj; ogs. (uden skarp adskillelse fra bet. 1)
som fællesbetegnelse for flere (ell. alle) saa-
danne dele (i et hus, et skib osv.); tømmer-
værk. ♦Blæsten ryster dens (0: Korsørs)
inderste Tømmer. Oehl.PSkr. 1. 308. Funch.
MarO.I.107. der var opdaget Tegn paa Fyr
i Bougtømmerne (paa et dampskib); jeg (gav)
Ordre til at . . indsætte friske Tømmer.
HBDhlp.III.86. I (linieskibets) Side var der,
ved at borthugge Tømrene imellem to Kanon-
porte, blevet udhugget Vorte. vanDockum.
Gl.Minder .(1888) .193. i Jærnbane- og Spor-
vogne bruges (eg) baade som bærende Tøm-
mer . . og som Snedkertræ. 5'Menson.B.I/.i20.
3) (bet. 1) m. uegl. (billedl.) anv. ♦Bamsen
. . lod staae til: om Gaardens Port, | Hvad
eller og hans Bjørnehoved | Var af det bed-
ste Tømmer g\ort.Kaalund.EF.129. i (Søren
Kierkegaards) Værk har . . Vilh. Beck (hen-
tet) Tømmeret til sine Helvedstilladser, kofey.
M.22. ♦Hug Ideens Tømmer op | i Splinter 1
VilhAnd.SF.63. \\ især om det stof (3), de
egenskaber, aandelige ejendommeligheder, hvor-
af et menneske (psykisk) bestaar, de (gode)
evner, kræfter olgn., som præger det; i udtryk
som der er godt tømmer i ham (Davids.
KK.248. JacPaludan.TS.169) ell. (i sa. bet.)
der er tømmer i ham (RSchmidt.MD.
314. AndNx.AH.127), han er gjort af et
godt, et andet tømmer olgn. Skulde . .
den Degn, som har holdt der i saa mange
Aar ud, ikke . . være af samme Tømmer
som vor, for kort siden, afdøde Søfren Ma-
thiesen. Gram. Breve. 202. ♦I dig, Jarle-Skud!
han saae | Tømmer til en Greve. Grundtv.
Snorre. 1 1. 301. Thor (lever længst af guderne),
thi ham er der Tømmer i, som kan holde.
sa.(KbhSkild.l824.sp.ll5). ♦Tømret i den
Knægt (er) \ Større og seigere, end jeg har
vidst. Recke.KM.211. Sikke Tømmer der er
i h&ml Egeberg. P.68. Grundtvig var ingen
Werther-Natur; han var gjort af et mere
robust Tømmer. HalKoch}(Grundtv.(1940).I.
XXI), om dyr (kreatur): Skjoldb.KH.32. om
ting: Boccaccios Bog (o: Decamerone) har
haft Tømmer i sig til at holde sig ovenover
Forældelsens Vande gennem halvsjette Aar-
hundrede. GBang.EK.1.364.
Tømmer-, i ssgr. ['tømor-, 'tomar-]
(jf. AaHans.8.79). (nu ikke i rigsspr. Tim-
10 mer-, se u. Tømmer-last, -mand, -plads,
-værft, -værk; jf. Feilb.). (især fagl., spec.
tøm.) af II. Tømmer (1) ell. til dels af tømre
(1). II i flere tilfælde (til dels ved lydligt
sammenfald) vekslende med (yngre ssgr. m.)
Tømrer-, se fx. u. Tømmer- og Tømrer-
arbejde, -bi, -blyant, -bænk ofl. \\ foruden
de ndf. anførte findes forsk, mere tilfældige
ell. let forstaaelige ssgr. som Tømmer-affald,
-afstivning, -beslag, -grosserer, -konstruk-
20 tion, -ladning, -lager, -læs, -maaling, -mærke,
-mærkning, -oplag, -opretter (se u. Opretter
2), -skur, (en) -slæde, -slædning, -transport,
-vare (jf. -last 2), -væg ; spec. vekslende med
(yngre ssgr. m.) Tømrer-: Tømmer-entre-
prenør, -forbundter f Tommer-, Tømrer-:
FagOSnedk.), -haandværk f Tømmer-: Am-
ber g. Hrz.XVIII.256. FagOSnedk. Tømrer-:
srwsi.j, -kro ^Tømmer-: se I. Kro 2; Tømrer-:
TelefB.1946.sp.2887), -lav f Tømmer-: Cit.
30 1770. (CNyrop.Kbh.s Tømmerlav. (1887). 306).
TelefB.1946.sp.2887. Tømrer-: Saaby.^-^),
-lære ^Tømmer-: være i Tømmerlære. F/SO.
MO. ADJørg.IV167. Tømrer-: Saaby.^-'
EBertels.D.187), -lærling ^Tømmer-: HCAnd.
(1919). III. 242. MO. jf. FagOSnedk. Tømrer-:
Saaby. *-^), -profession ^Tømmer-: LovLPet.
V.792), -værksted ('Tømmer-: Moth.T248.
VSO.), -værktøj ofl. -afbinding, en. (jf.
-binding og afbinde 3) (tømmerkonstruktion,
40 bindingsværk, der er dannet ved) afbinding af
tømmer. LandmB.III.360. -arbejde, et.
(_ænyd. timmer arbeid; jf. Tømrerarbejde)
I) arbejde med (tilhugning, tildannelse, sam-
menføjning af) tømmer (spec. til en bygning).
vAph.(1759). en Privatskole, til hvis Bygning
han selv havde besørget Tømmerarbejdet.
Schand.VV 134. FagOSnedk. 2) det herved
frembragte produkt (arbejde (I.4.3)j. Holb.
Ep.I.304(se u. Murarbejdej. FagOSnedk.
50 -arbejder, en. (1. br.) person, der ar-
bejder med (fælder, tilhugger, tildanner) tøm-
mer, han (havde) været i Skoven hos sine
Tømmera,rheiåere.Hauch.FH.219. -bi, en.
(jf. Tømrerbi; zool.) træborehumlen Xylocopa
(violacea). Brehm.Krybd.540. Bergs. MS.'II.
376. -bil, en. (ænyd. d. s.) d. s. s. -økse.
JVJens.M.1.105. -bille, en. (jf. -buk 1;
zool., nu næppe br.) træbuk af afdelingen
Lepturinæ ell. spec. slægten Leptura. Briin-
60 nich.Entomologia.(1764).53. vAph.Nath.VIII.
151. Amberg. jf. KLHenriksen.Da.Insektnavne.
(1944).41. -binding, en. (jf. -afbinding
og Binding 3.2) (tømmerkonstruktion, der er
dannet ved) sammenføjning af tømmer; spec.
XXV. Rentrykt »Vi, 1948
4
61
Tømmerblok
Tømmer hus
62
(jf. -fag 1 ; konhr.) om (et fag) Mndingsværh.
JBaden.DaL. VSO. FagOSnedk. -blok, en.
(ænyd. d. s.) et tilhugget (FagOSnedk.) ell.
(især tidligere; jf. Bloktømmer^ utilhugget
stykke (svært) tømmer. Moth. T 248. VSO.
MO. Feilb. -blyant, en. (jf. Tømrer-
blyant^ en (i alm. med sort stift forsynet)
bred, flad blyant, hvormed der kan sættes
mærker (skrives, tegnes) paa tømmer olgn.
Thaulow.Træ.(1912).182. FagOSnedk. -bak, lo
en. I) (jf. -bille; zool., nu næppe br.) træ-
bukken Leptura. Brunnich.ZoologiæFunda-
menta.( 1771). 191. 2) (tøm.) svær buk (1.3.2)
til urider støtteise af træ, der skal behugges.
TeknLeks.1.567. -bygget, part. adj. (jf.
-huggenj bygget af tømmer, tømmerbyggede
Huse. VSO. MO. jf.: Stuehuset fra Halland
er helt igennem en Tømmerbygning, op-
ført af svære, vandretliggende Stokke af
'Naa,\etiæ.KaiUldall.DengamleLandsby.(1944). 20
46. jf. Kalk.V.1054. -bænk, en. (jf. Tømrer-
bænkj en tømrers høvlebænk (i alm. kun for-
synet med fortang). FagOSnedk. -drift, en.
(jf. Drift 1.7; no.) alt arbejde med tømmeret
fra dets hugst til dets flødning og aflevering.
LTid.1754.362. SaVXXIY121.
tømmerere, v. [tøma'reJra, ogs. tom-]
-ede. {^dannet til ^Tømmer og) tømre ell.
Tømrer; jf. snedkerere; især dagl.) udføre
tømmerarbejde, især: efter tid og lejlighed, 30
paa mindre fuldkommen ell. fagmæssig maade.
BerlTid."'/»1893.Aft.l.sp.5. Fang.Sct.Jørgens-
bjerg.(1937).89.
Tømmer-fag, et. \) et af tømmer dan-
net fag (1.1 ell. I.3), fx. i bindingsværk (jf.
-binding), i skib (d. s. s. Spantefag. Tekn
MarO.), i sneskærm (DSB.Banebygn.50). 2)
(jf. Tømrerfag^ til Fag 2.2: Drengen lærer
Tømmerfaget. FagOSnedk. -fang. et. (ænyd.
d. s.; jf. Fang 2.3; nu sj.) fællesbetegnelse for 40
alt paa et sted samlet (i en bygning olgn.
anvendt) tømmer (jf. -værkj. vAph.(1764).
VSO. -flaad, et. (jf. Flaad 4.i ; sj.) d. s. s.
-flaade (1); billedl.: Et lille velbygget skib
vil nå længere ned ad tidens vande end et
stort tømmeTMå.NMøll.N.195. -flaade,
en. (ænyd. d. s.) I) en som (transport) fartøj
anvendt flaade (1.1) af forbundne (sammen-
tømrede, sammenbundne) planker olgn. Dron-
ning Philippa . . lod da tillave en Tømmer- 50
Flode, som hun lod sammenbinde, og derpaa
føre det Danske Skytt.Holb.DH.1.563. Opf
B.' 11.18. SaU XXIV 122. 2) (jf. -flaadning;
samling (sammensurret stabel) af tømmer, der
flaades (driver med strømmen ned ad en flod,
bugseres af en damper olgn.). Harboe.MarO.
448. VSO. MO. Opf B. * I II. 240 f. Saa skal jeg
lade (de fældede træer) samle til Tømmer-
flaader (1871: Flaader^ paa E&yet. lKg.5.9
(1931). -flaadning, en. (jf. -flaade 2 og éo
-flødning^ flaadning af tømmer. Luxd.Daqb
1.374. VSO. Opf B.' 1 1. 203. -fløder, en
f'-fløter. Jac Paludan. IH. 41. MKlitgaard
GM.163). (jf. -flødning; især om no. ell. sv
forhold) person, der er beskæftiget med tømmer-
flaadning. vAph.(1764). Bøgh.DD.1870.10.
JVJens.Ma.l02. -flødning, en. (jf. Y.
fløde; især om no. ell. sv. forhold) d. s. s.
-flaadning. vAph.(1764). Tømmerflødning i
Glommen.OpfB.'III,1.54. -folk, ;>{. (ænyd.
d. s.; nu sj.) tømmerarbejdere. Molb.HO. Paa
Pladsen foran Skibet, der er under Bygning,
ere endeel Tømmerfolk ifærd med at hugge
Bjælker til Hrz.XV 1 1 1. 231. jf. Folk 4: et
Par Tømmerfolk (0: Josef og Maria) . . træ-
der ind i Templet med deres nyfødte paa
ATTnen. KMunk.OS.lOl. -forbandt, et.
(konstruktion med) særlig indbyrdes orden af
bjælker (i et loft), lægter (i et fag) olgn. FagO
Snedk. -forbindelse, en. (jf. -samling
og Tømrerforbindelsej forbindelse (med not,
tap osv.) af to ell. flere stykker tømmer. Thau-
low.Træ.(1912).188. FagOSnedk. -gaard,
en. (1. br.) en tømmerhandlers gaard. Pont.
Mi.124.153. LKragballe.Minder. (1904). 18.21.
22. -grav, en. I) en med vand fyldt grav,
hvori tømmer (til vandbygningsarbejder) lag-
res. Wagn.Tekn.477. Scheller.MarO. 2) (jf.
-havn og Grav 2.i slutn.; nu 1. br.) kanal ell.
havnebassin ved en tømmerplads (hvor tøm-
mer losses og lades). Sal.VIII.610. som navn
paa et saadant (nu opfyldt) havnebassin i
Kbh.: Den gamle Tømmergrav med Tømmer-
pladserne. Før og nu. 1919. 188. Sportsleks. II.
627. -hage, en. metalhage, der fæstes i tøm-
mer, spec. for under tilhugningen at fastholde
det til underlaget. vAph.(1759). FagOSnedk.
-hammer, en. (jf. Tømrerhammerj en
til tømmerarbejde afpasset kraftig hammer
(med lang pen; ogs. d. s. s. Lægtehammer j.
PolitiE.^yil924.3. -handel, en. (ænyd.
d.s.; jf. Træhandel) I) (jf. Handel 4.1 j i al
alm. Moth.T248. (han) har opgivet Tømmer-
handelen og er vendt tilbage til Landbruget.
JPJac.II.344. 2) til IL Handel 4.3, om for-
retning (5) med tømmerlager. FagOSnedk.
Træ- & TømmeThsindel.TelefB.1946.sp.8741.
-handler, en. (ænyd. d. s.; jf. Træhandler
2) EPont.Atlas.II.211. Drachm.EO.340. FagO
Snedk. -harpnn, en. redskab (af form som
en baadshage ell. harpun), hvormed flydende
tømmer (stokke) trækkes op af vandet. Rønberg.
GK.17.46. -havn, en. (jf. -grav 2) havn, hvor
tømmer losses og lades. Sal.VIII.610. -bug-
gen, part. adj. (jf. -bygget; sj.) bygget af
(hugget) tømmer. * Field-bonden . . sin Tøm-
mer-hugne Hytte | Forlader. LTid.i733.575.
-hugger, en. (jf. -hugning, -hugstj arbej-
der, der fælder (hugger) ell. tilhugger tømmer.
Amberg. VSO. MO. J M Jensen. AlbertS chweit-
zer.(1929).105. -hugning, en. spec. (mods.
-hugstj om tilhugning (slingning) af (byg-
nings)tømmer (især fyr og gran). Sal. XVII.
941. FagOSnedk. -hugst, en. (jf. ænyd.
tømmerhug i sa. bet., oldn. timbrhogg) fæld-
ning (hugst) af træer (til tømmer). Oecon
Journ.1758.284. VSO. MO. Pol.'ynl941.13.
sp.4. -hus, et. (ænyd. d. s.) spec. om et af
53
Tømmer jærn
Tømmermandsbog
64
tømmer hygget hus (mods. Stenhus^; ogs.
(dial.) om bindingsværkshus (UfF.). CBernh.
NF. 1.233. -jærn, et. (jj. Tømrerjærn;
kraftigt (bredt) stæmmejærn (brugt til afbin-
ding af tømmer olgn.). FagOSnedJc. -kiste,
en. (jf. -rammej (en af tømmer bygget)
sænkekiste. NordConvLex.'VI.820. Pont.LP.
IV.13. -klo, en. klo (1.2. i) til at slæbe tøm-
mer med, især bestaaende af et jærnstykke
med en spids (gribende) hage i den ene ende {q
og en ring (til et tov olgn.) i den anden (jf.
Sal.X.621). Larsen, -knippel, en. d. s. s.
Knippel 2.1. FagOSnedk. -knude, en.
[1 1.2] (dial.) et af pinde sammensat legetøj,
som det gælder om at skille ad og sætte sammen
igen; drillepind (1). J Kamp.Da.Folkeminder.
(1877). 323. Kværnd. uegl: Skal dette Tag
. . nedrives, hvis det en skønne Dag viser
sig, at den dejlige gamle „Tømmerknude",
der danner Tagværket, er angrebet PPFJen- 20
senKlint.Bygmesterskolen.(1911).49. -kran,
en. spec. d. s. s. I. Kran 4. Wagn.Tekn.475.
-l»ntf en. {ænyd. d. s.) I) last (II. 3) be-
staaende af tømmer. Slange.ChrIY1102. PEdv
Friis.S.109. VSO. MO. 2) (nu næppe br.)
(bygnings )tømmer som handelsvare; trælast
Moth.T248. *i
jeg
Håndled kun med
Tømmer-Last, | Og med grove Vahre
Grundtv.Krøn.105. Timmer-: Pflug.DP.30
-las, en. (jf. Trælus; dial.) d. s. s. Bænke- 30
bider 1. HFB.1940.872. LollO. -længde,
en. spec. [2] (^) om spantetræs længde.
Funch.MarO.II.143. -løb, et. (fagl.) gen-
nemløb (ved dæmninger), der giver fri passage
for drivtømmer og tømmer flaader. TeknLeks.
11.573.
Tømmermand, en. ['tømariman',
'tomariman'] (nu ikke i rigsspr. Timmer-
mand. Pfiug.DP.1122. Jens Sør. 11.2. Holb.
Paars.57.252. jf. Flemløse.lOO. CReimer.NB. 40
629. Feilb.). flt. tømmermænd, (ænyd. tøm-
mer-, temmermand ofl,., glda. tymmerman,
æda. (flt.) tymbærmæn, sv. timmerman, no.
tømmermann; muligvis efter mnt. timmer-
mann, jf. ty. zimmermann, holl. timmerman
samt got. timrja i sa. bet.)
I) haandværker, der tildanner og sammen-
føjer tømmer til (dele af) bygværker, huse,
skibe olgn.; tømrer. \.\) (i rigsspr, nu især
og gldgs. ell. arkais.) i al alm. DL.3 — 13 — 50
23. Tømmermændene (1931: Tømrernej og
. . Bygningsmændene, som arbeidede paa
Herrens lluus.2Kg.l2.11. Er denne (0: Je-
sus) ikke den Tømmermands (0: Josefs)
Søn? Matth.13.55. Holb.Hh.1.537. Tømmer-
manden bygger hele Huse af Træe, som
kaldes BindiagsvæTk.Hallager.lM. En Mølle-
bygger er ogsaa en Tømmermand. 750. Tøm-
rerarb.444. talem. (nu 1. br.) : Ordsproget si-
ger . . at for en Tømmermand er der intet eo
01 for dyrt om Sommeren (o: naar han
har rigeligt at bestille), og ingen Skorpe for
haard om Vinteren (a: naar der er lidet
arbejde). Hrz.JJ. 1.52. skarpt imod skarpt,
sagde tømmermanden, han vendte økse-
bladet mod hundens tænder, se III. skarp
7.2. 1.2) (især ^) om haandværker, der føl-
ger med et skib for at udføre forefaldende
tømrerarbejde om bord (og tidligere desuden
var regnskabsfører paa et krigsskib); skibs-
tømmermand. JensSør.II.2. SøLex.(1808).
Tuxen. Søfart. 471. Tømmermanden . . maa
kunne lave Rundholterne til et Skib, repa-
rere en Baad, lægge Planker i Dækket, sætte
en Planke i udenbords, kalfatre og i det
hele kunne udføre almindelige Reparationer
paa alt Træarbejde om Bord i et Skib.
KuskJens.Søm.364.
2) med videre (uegl.) bet. 2.1) (især spøg.
ell. poet.) om fugl, der med sit næb banker
(hamrer) paa træernes bark, især spætte ell.
træpikker. *Træpikkeren, den brogede, |
Den lille Tømmermand, | Paa Birkens hvide
Bark slog | Sin snelle Trille an.Winth.HF.
15. *Den Tømmermand, Herr Spætte, | Han
skulde bygge Unns. Boisens Viser. 324. Stor
Flagspætte (kaldes ogsaa) „Skovens Tømmer-
mand". Seier.BornholmsFugle.(1932).87. 2.2)
(især zool.) bille af træbukkenes familie
(Cerambycidæ), spec. Acanthocinus (ell. Asty-
nomus) ædilis. EPont.Atlas.1.673. vAph.Nath.
VIII. 197. Brehm.Krybd.515. DanmFauna.
XVI.9. 2.3) (jf. tilsvarende brug af sv. kop-
parslagare, kobbersmed, blikkenslager, fr. ma-
(jon(s), murer (e), holl. timmerlieden, samt
udtr. have en smed i panden u. II. Pande
3.1; swZ. Tømmersvend 2; talespr.) især i
flt., som udtryk for (smertefuld) eftervirk-
ning af en rus (dunken i hovedet olgn.);
i forb. som have, vaagne med tømmermænd,
have en tømmermand (Mau. 1.435) ell. (i
alm.) tømmermænd i hovedet (Blich.(1920).
XIII.165. FolketsNisse.''/i2l860.10), i (ell.
paaj kvistetagen (CMøll.PF.486) olgn. *be-
rus dig! Om Du vaagner da | med Tømmer-
mænd, saa si'er jeg blot — naa ia.Drachm.
DJ. 1.170. Nu laa jeg med Tømmermændene
efter min romantiske Fuldskab! Hvilken
Smag at have paa TungQn\JVJens.Sk.l59.
Var han søvnig? En underlig Fjernhedsfor-
nemmelse. Men det var fra i Gaar, de sidste
Tømmermænd, den sidste Tømmermand.
TomKrist.H.103. \\ om anden ubehagelig
( sinds )tilstand med lignende præg af efter-
virkning, tilbageslag; i forb. moralske tøm-
mermænd (Bergstrøm.Ve.l3. Muusm. Mata-
dor a.( 1914). 51) olgn. Efter en festlig, løf-
tet Sjælestemning følger gerne en Reak-
tion; det er Mulkten, det er Tømmermæn-
dene. Z(jjBrø«ds<.J5.3i. naar Sejersrusen er
fordunstet, indfinder Tømmermændene sig.
Br åndes. TD. 33.
Tømmermands-, i ssgr. (fagl. (spec.
^) ell. foræld., Oj af Tømmermand I.1-2;
fx. Tømmermands-kiste, -kunst, -lav, -mat,
-svend, -værktøj ofl. -arbejde, et. (jf.
Tømmer-, Tømrerarbejdej. Moth.T248. PA
Heib.R.1.299. -bog, en. [I.2] ^ optegnelses-
66
Tømmermandsliin
Tømmertræ
66
hog vedrørende en shibstømmermands arbejde
om lord. Bardenfl.Søm.II.120.263. -lim,
en. en af læsket kalk og ostestof dannet lim,
som paastryges i kold tilstand, og som taaler at
udsættes for vand. Haandgern.56. Suenson.B.
11.60. -sele, en. [I.2] 4> se u. I. Sele 2.2.
Harboe. Mar 0. 448. Scheller.MarO. -snor,
en. en tømmermands maale- ell. lodsnor.
vAph.(1759). Grundtv.SS.Y42. -stik, et.
(især ^) d. s. s. Tømmerstik. SøLex.(1808). 10
Fedders.FF.22. -talje, en. (især 4,.) fir-
skaaren talje (med beslagne blokke, af hvilke
den ene er forsynet med kovs og hvirvelhage),
der særlig bruges af skibsbyggere. Funch.
MarO.I.124. -økse, en. (jf. Tømmer-,
Tømrerøkse samt Tælle-bil, -øksej om bind-,
smaløkse (Amberg.) ell. bred-, sletøkse (Wagn.
Tekn.499).
Tømmer-mester, en. {ænyd. d. s. (i
ssg. skibstømmermesterj; jf. Tømrermester) 20
haandværker, der som mester driver virk-
somhed inden for tømmerfaget; tidligere ogs.
d. s. s. -mand l.i. tømmer og muur-mestere,
og deres syenne.Holb.DNB.530. Kongen af
Tyrus (sendte) til David Muurmestere og
Tømmermestere (Chr.VI: mestere til at
hugge træ; 1931: Tømmermænd^, for at
bygge ham et Euns. lKrøn.14.1. Drachm.
EO. 21.145. TeknMarO. CHans.BK.76. jf.:
Tømmermesterforeningen af ISlS.Tøm- 30
rerarb.456. -myre, en. (jf. Tømrermyre;
zool., 1. br.) myre af den i træ byggende slægt
Camponotus (spec. C. liperda). BøvP.III.628.
Bl&T. -olie, en. d. s. s. Træolie 4. HFB.
1945.LIX. -plads, en. {ænyd. d. s.) (en
tømmerhandels) oplagsplads for tømmer; ogs.
om det sted, hvorfra tømmer forhandles, ell.
hvor tømmermænd arbejder med tildannelse
af bygningstømmer (jf. VSO. FagOSnedk.).
Schousbølle.Saxo.440. Tømmerhandlernes . .
Tømmerpladse paa Havnens Østerside (i
Kbh.). EPont.Atlas.il. 116. Goldschm.F.26.
Schand.TF. 11.216. Tømrerarb.30. Timmer-:
Cit.l766.(AarbVends.l924.321). -polerer,
en. (-poler, se u. II. Polerer), {efter ty.
zimmerpolierer; se nærmere u. II. Polerer;
jf. Tømrerpolerer; foræld.) ældste ell. øverste
tømmersvend, der prøvede de udenlandske
svende, var mægler mellem mester og svende
olgn. Cit.l776.(CNyrop.Haandv.l70). Hjort. 50
B.I.75. Kransen var . . hejst . , og „Tømmer-
poleren" tog Ordet. FynsTidende.*/iol927. 2.
sp.6. -ramme, en. spec. d. s. s. -kiste.
A.ndNx.PE.11.213. -rende, en. spec. (navn-
lig om no. og sv. forhold) om en af glatte, af-
barkede stammer bygget rende til transport af
tømmer fra skoven til elven; ogs. om kunstigt
anlagt vandløb til flaadning af tømmer. FagO
Snedk. NatTid.^''/zl944.7.sp.4. TeknLeks.II.
573. -rundsaT, en. særlig rundsav til éo
skæring ^af (stort) tømmer. TeknLeks. 1.567.
-samling, en. spec. d. s. s. -forbindelse.
FagOSnedk. j"/..- Tømmersamlejern lægges
mellem Tømmerstykker, der skal sammen-
boltes. TefcnLefcs./.Jfi/. Tømmersamlings-
plade (se u. Samlingsplade/ -sav, en. I)
(jf. Tømrersav samt Afkorter-, Kap-, Skør-
savj grov, stærkt udlagt sav til savning (spec.
afkortning) af tykke bjælker olgn. FagOSnedk.
FrGrundtv.LK.270. 2) (jf. I. Sav 2; nu
næppe br.) savbrug, savværk til udsavning
af tømmer (stokke). MO.^ -skammel, en.
(jærnb., foræld.) bjælke af træ ell. jærn tværs
over bunden af en aaben godsvogn, brugt ved
transport af langt tømmer, der anbringes
hvilende paa to saadanne skamler, en i hver
vogn; (nu:) vrideskammel. DSB. Matr. 11.10.
-skov, en. {ænyd. d. s.; nu 1. br.) skov
med store træer (til tømmerhugst). vAph.Nath.
VII. 297. Poul Sør. BS. 500. -slæber, en.
sværtbygget lastskib til transport af tømmer.
Levin, -stabel, en. I) Mokkestabel af tøm-
mer; se u. Stabel 1.4. 2) en stabel (2.i) tømmer.
Gylb.XII.73. Havnepladsens . . Tømmer-
stabler. fT^emmei. i9i2. 746. sp. 1. -stik, et.
{holl. timmersteek; ;/• Tømmermandsstik)
særlig slynget stik (II.6), bl. a. anvendt ved
tov, der fastgøres om (vaadt, glat) tømmer.
MilTeknO. KuskJens.Søm.15. -stok, en.
{oldn. timbrstokkr) et (svært) stykke tøm-
mer (utilhugget ell. (groft) tilhugget); spec.
(fagl.) om fældet (afkortet) træstamme, der
egner sig til (bygnings )tømmer. Moth.T248.
EPont.Atlas. 11.200. Man finder . . enkelte
større Huse . . byggede af hele Tømmer-
stokke af GTa,ntTæ.Molb.DH.I.124. en meget
smal Bro, der var sammensat af to Tøm-
merstokke. Hauch. MfB. 116. Suenson. B. IL
18. -stød, et. [2] (jf. II. Stød 6.4^ om de
paa et spanterids trukne linier, der viser
spantetræernes længde. Funch. MarO. II. 143.
-svamp, en. Sf svamp, der angriber tømmer,
træværk (i bygninger), træstubbe olgn.; spec.
dels om gul tømmersvamp, barksvampen
Coniophora puteana Fr. Rostr. Flora. 11.63.
TeknLeks. 1. 567. dels om hvid tømmer-
svamp, poresvampen Polyporus (vapora-
rius Pers.). Sal.XIY.529. TeknLeks. 1. 567.
-svend, en. {ænyd. timmersvend, glda.
temerswend (FortNut.XVI.138); jf. Tømrer-
svend) svend i tømmerfaget (-haandværket).
Moth.T248. Prahl.ST.1.42. Drachm.EO.407.
JV Jens. D 157. (spøg.) ^7. Tømmermand 2.3:
Undertegnede aflægge (vor) dybtfølte Tak
til Arbeiderforeningens Festcomitee (som
har) forskaffet os godt og solidt Arbeide
den 6te Juni. Ærbødigst 10,000 Tømmer-
svende. i^oZfcefsA^isse.'/eiSdi. 22. -sætte, V.
(1. br.) forsyne med (afstivning af) tømmer-
værk. Bredderne (af aaen) maatte . . tømmer-
sættes. BJicfe.f'i92(?).ZZ//.75. en tømmersat
brønd. HDahl.(NkS4°2964.II,9.232). -træ,
et. {ænyd. d. s.; nu mindre br.) gavntræ til
(bygnings) tømmer ell. (især i flt.) om (større)
træ(er), der egner sig til (bygnings)tømmer, de
have ved Rio Grande . . godt Tømmertræ.
Reiser. IV 158. (landmanden maa) overveie
hvilke Arter Tømmertræer hans Jord bedst
^57 Tømmervinkel
tømre
68
kan hembnnge.Olufs.Landoecon.387. Born-
}iolmsTidende.'"'lil945.4.s'p.5.^"7l945.4.sv.6.
-vinkel, en. (jj. Tømrervinkelj stor vinkel
(retvinklet redskab) af staal (ell. jærn), med
hoved og tunge i samme plan. Vinkler afsættes
med Vinkelmaal. Til større Stykker anvendes
en Tømmervinkel . . der er af Jærn for og-
saa at kunne benyttes i det fri, uden at
den kaster sig. Thaulow.Træ.(1912). 183. FagO
Snedk. -værft, et. skibsværft, hvor træskibe i'o
bygges. Scheller.MarO. f Timmer-Verv.
Adr.yil762.sp.5. -værk, et. (ænyd. d. s.;
jf. -fang og Tømmer 2 samt Murværk) det
materiale ell. de dele, hvoraf en af tømmer
dannet konstruktion bestaar, især: (træværk)
i en bygning; spec.: bindingsværk (og tag-
værk), (vandrenderne) lægges . . paa et godt
fast Tømmerverk, ikke paa Bunden af Gt&-
\eii.MR.1702.106. lange Gader, hvori Tøm-
merværket til nye Bygninger allerede var 20
Teist. Hauch.MfB.15. alle Døre og Dørstolper
vare . . af Tømmerværk (Chr.VI og 1931
afvig. ).lKg.7.5. det Sommerslot . . som
Majestæterne lod opføre af Tømmerværk.
GyrLemche.S.II.179. Timmer-: EPont.At-
las. 11.120. II (jf. Tømmer 3) billedl. Benene
udgiøre Tømmerværket i det menneskelige
Legeme. Cuvier.Dyrhist. 1. 37. (sagnets) faste
episke tømmeTvæTk.AOlr.DH.1.232. -økse,
en. (jf. -bil og Tømmermands-, Tømrerøkse^ 30
økse til at hugge tømmer med; spec. om bind-,
smaløkse. Moth.T248. Thaulow.Træ.(1912).
174. FagOSnedk.
Tømme- skaft, et. {ænyd. d. s.; jf.
Grimeskaft; nu dial.) d. s. s. -streng. Moth.
T49. Feilb. LollO. -streng, en. (Tøm-.
JPPrahl.AC.25. Aakj.VB.225. jf. Feilb.
BornhOS. UfF.( Lolland)), (ænyd. d. s.; jf.
-skaft) en enkelt som tømme tjenende line (om
jageline: Moth.T49); nu i olm. kun om den 40
ene halvdel ell. part af tømmen ell. (især i flt.)
om (enkelt) tømme. Olufs.NyOec.I.91. Jeg
tog en Tømmestreng i hver Haand, og havde
begge Arme omkring hende (o: frøken Sophie,
der sad foran, i kanen). BUch.(1920).VIL10.
Han stod op paa Vognen, hans Haand
rystede, saa Tømmestrængene dirrede. ZaA;
Niels.Maagen.( 1889). 306. Aakj.PA.lll. Feilb.
UfF. billedl.: Hvem af Jer har Hold i Tømme-
strængen. Du eller Din Mand, hwaå? Blich. 50
(1920).IY9.
I. Tømning, en. flt. -er. (især o ell.
fagl.) vbs. til II. tømme (1). Amberg. MO.
Tømning og ny Iskjænkning (0: af glassene).
PHans.KK.115. Tømning af en Ballon.
Scheller.MarO. Breve fra disse Tømninger
(0: af postkasserne). Pol.^*U1941. 10. sp. 4. \\
hertil bl. a. Tømnings- tid (m.h.t. postbrev-
kasse), -tud (paa kartoffelkoger: Hvadhedder
det? (1947). 207), -ventil (Bl&T.), -vogn eo
(fx. til koks (jf. Tømmemaskine J. IngBygn.
1940.194.sp.l).
II. Tømning, en. vbs. til III. tømme
(s. d.).
tømre, v. ['tømra] (jf. Jesp.Fon.511)
ell. ['tomra] (nu ikke i rigsspr. timre. Cit.
ca.l703.(GkS 2407.79). jf. Flemløse.77. Bren-
derup.§41. Feilb.). -ede. vbs. -ing (s. d.).
{ænyd. tømre, tem(b)re, æda. timbær, sv.
timra, no. tømre, oldn. timbra, ty. zimmern,
hall. timmeren, oeng. timbran, jf. got. timr-
jan; af II. Tømmer; sml. tømmerere)
I) udføre tømmerarbejde (spec: paa
faglig vis, som haandværker); arbejde som
(bygning s) tømr er; ogs. (uden for fagl. spr.)
med mere ubest. bet., som udtryk for tildan-
nelse (savning, høvling) og sammenføjning
(spec. v. hj. af søm, hammer olgn.) af træ-
værk (til brugsgenstande), l.l) i al alm. Moth.
T248. *Hvi lærte man mig ikke | At spande
over Læst? | At tømre eller flikke? W^ini^.
ED.30. *Med Flint har Oldbonden tømret.
JVJens.AH.61. FagOSnedk. (poet.) m. subj.,
der betegner redskab: *der dundrer den tøm-
rende Hammer; | Snart sig hæver igjen
paa Klippen trofaste Borg. Ing.Reiselyren.L
(1820). 82. (.2) med angivelse af genstand for
ell. resultat af virksomheden. \\ m. præp. paa
(11.14). *Der stod jeg hen mod Aften, og
tømred paa en BTO.Winth.D.(1828).151.
♦Foragter ei de ringe Dage! | Saa klang det
over Tempel-Gruus, | Fra Herrens Mund,
da Hænder svage | De tømred (SalmHus.
697.1: Arbejdede paa det andet Huus (0:
tempel). Grundtv.SS.L290. \\ m. obj., der be-
tegner den fremstillede ting (bygning, brugs-
genstand): danne ved tildannelse og sammen-
føjning af tømmer; bygge af tømmer. *Til
hendes Grav | Var denne Hal bestemt. Den
sorte Kiste | Hun tømre lod i Løn.Oehl.ND.
405. *Mit Stuebord staaer tømret, og det er
langt og hTeåt.Winth.D.(1828).153. tømre
et Huus o: tilhugge det Tømmer, som hører
til Huset. "FiS^O. (de) byggede Fiskeporten;
de tømrede den (Chr.VI: flydde den; 1931:
forsynede den med Bjælkeværkj.iVeA.3.3.
jeg tror de allerede er ved at tømre et nyt
Rus. JVJens. Sk. 159. jf. Tømmerhus: Den
lille tømrede Bygning med Gavlskjul og Græs-
tøiystag.KaiUldall.DengamleLandsby.(1944).
50. billedl.: * Huset med de høie Sale | Tømres
kun af Ska,her-B.&a.nå. Grundtv.SS.L51. som
udtryk for tilhugning olgn.: *Bliv her en
Maaneds Tid, brug Eders Kræfter! | Hiælp
Werner med at bygge Laden op, | At tømre
Biælker {Oehl.LH.(1818).27: at tømre ham
hans Lade, | At hugge Bielkerj i den nære
Skov. Oehl.(1841).VII.227. *Da saae du mig
. . i Skoven hugge Aarer, | Og tømre Flikker
i (o: indsætte træstykker til bødning af) den
sprukne B&aå. Oehl.VILll. \\ m. obj. og adv.;
dels (jf. optømre 1) i forb. tømre op. For
Enden af Laden blev der tømret et Vogn-
skur 0^. Lauesen. RV 43. dels (jf. sammen-
tømre^ i forb. tømre sammen. J Baden.
DaL. (min fader) havde selv tømret sam-
men sit Skomagerværksted og sin Brudeseng.
HCAnd.ML.l. Vi tre Søstre laa . . i den
69
Tømrer
Tønde
60
Kasse, som Far selv havde tømret sammen
til os. Anna Larssen Bjørner. Teater og Tempel.
(1935). 6.
2) med videre (uegl.) anv. 2.1) (talespr.,
især dial.) banke, hamre, slaa, prygle (løs paa
en ell. noget). Jeg skal nævne Dem nogle af
de Dansksindede, som hiin Aften hos Nehl-
sons tømrede løs paa de Tydskes Draban-
tere. Cit. 1845. (PLaurids. S. VIII. 44). Feilb.
2.2) (jf. II. Tømmer 3; især O) som iilledl. i'o
anv. af let. 1.2, *Eder, som jeg elsker, —
mine kjære, unge Venner . . | vilde jeg
tømre til Fremtidens Mænd. Kaalund. Efter-
ladte Digte.( 1885). 35. *Din gamle Elsker her
i Løn I en Vise til dig tømret hai.Schand.
SD.44. det kunde ikke blive ved at fængsle
(Jack London) at tømre Prosa op, naar
Ungdommens Taam dog var brudt ned.
JVJens.A.II.278.
Tømrer, en. ['tømrar, 'tøm(r)i; 'tom- 20
rar, 'tom(r)j] flt. -e. (no. tømrer, ty. zimme-
rer, holl. timmeraar; jf. glda. tymbræ (Kih
Dipl.1.99), tymbere ( Fort Nut. XIV. 138);
af tømre (1); i rigsspr. først alm. omkr. mid-
ten af 19. aarh. (ikke i VSO. MO. Holst.R.
Feilb.); jf.: Vedtægter for Foreningen af
Huustømrere (i Kbh.).TAlgreen-Ussing.
Rescripter for 1861. 383; nu især fagl. ell. dial.
(jf. UnivBl.I.373f. Dania. IX. 28. 30. LollO.
jf. Hugger 1.2 : Tømmerin kaldtes for det 30
meste Éuggeiin. S jællBond.19)) haandvær-
ker , der udfører tømmerarbejde (tømrer);
tømmermand (-mester, -svend). Onkel (hav-
de) Leverancen . . til alle Snedkere og Tøm-
rere i Byen. Goldschm.F.33. Murer og Tømrer
gjorde Overslag (m. h. t. bygningen af et hus).
HCAnd.(1919).III.91. min Søn H. er hos
(0: i lære hos) en Tømrer i Helsingør. ITrø.
JJ.I.52. Salomo havde (til bygningen af
templet) 70000 Lastdragere og 80000 Tømrere 40
(Chr.VI: som huggede træer; 1931: Sten-
huggere^ paa Bjerget. 2Z5r.5.25. bedst kan
man vel endnu karakterisere Tømreren ved
Øxen, Snedkeren ved Høvlen, Hjulmanden
og de andre Arbejdere i mindre Træ ved
Baandkniven, Wagn.Tekn.501. Han laa evigt
og altid og pjaskede paa Vandet med nye
forbedrede Fartøjer . . Han udviklede sig
til en stor Tømrer. JFJens.Br.2W. 2Kg.l2.11
(1931; se u. Tømmermand l.i^. TelefB.1946. so
sp.l214. hertil Tømrer-, i ssgr. (især som
nyere sideformer til ssgr. m. Tømmer-; jf.
SvGrundtv. Saaby.^-^; se videre ovf. sp.50^^^;
navnlig fagl., spec. tøm.) foruden de ndf. med-,
tagne ogs. ssgr. som Tømrer-erhverv, -familie,
-formand, -forretning, -strejke, -virksomhed
samt de ovf. sp.50''*^. nævnte Tømrer-entre-
prenør, -forbundter, -haandværk, -kro, -lav,
-lære, -lærling, -profession, -værksted, -værk-
tøj, -arbejde, et. d. s. s. Tømmerarbejde eo
(1-2). Schand.VV237. Tømrerarb.143. uegl:
Du er mit Kjød og Blod, min raske Tøs!
Det er Tømrerarbejde af første Bort. Schand.
VY306. 7/. Tømmermand 2.i: Flagspætten
. . vilde holde Ferie fra Tømrerarbejdet
til Ære for Solen. HeeAnd.AH. 23. -bi, en.
(zool.) d. s. s. Tømmerbi. Bergs.MS.II.692.
-blyant, en. d. s. s. Tømmerblyant. Politi
E. KosterbU'/i 1922. 2. sp. 2. TeknLeks. 1. 567.
-bænk, en. d. s. s. Tømmerbænk. FagO
Snedk. -fag, et. d. s. s. Tømmerfag 2.
Tømrerarb.444. -forbindelse, en. (1. br.)
d. s. s. Tømmerforbindelse. FagO Snedk.
-hammer, en. d. s. s. Tømmerhammer.
DaEngTeknO. -Jærn, et. d. s. s. Tømmer-
jærn. TeknLeks. 1. 567. -mester, en. d. s. s.
Tømmermester. Schand.VV38. TeknLeks.I.
567. -myre, en. (zool.) d. s. s. Tømmer-
myre. BøvP.III.325. -polerer, en. (for-
æld., 1. br.) d. s. s. Tømmerpolerer. Cit.1865.
(HistMKbh.4R.I.26). -sav, en. d. s. s.
Tømmersav 1. PolitiE.KosterbWU1924.3.
sp.l. File.55. -svend, en. d. s. s. Tømmer-
svend 1. Saaby.^ MKlitgaard.GM.114. Tøm-
rerarb.458. -vinkel, en. d. s. s. Tommer-
vinkel. TeknLeks. 1. 567. -økse, en. d. s. s.
Tømmerøkse. FagOSnedk.
Tømring, en. {cenyd. d. s.; O ell. fagl.)
vbs. til tømre; ogs. (konkr.) om resultat
af virksomheden: tømmerværk. vAph.(1759).
JBaden.DaL. OpfB.UV.96. FagOSnedk.
Tøm-strenfif, en. se Tømmestreng.
Tønde, en. ['tøna] Høysg.Anh.23. flt. -r.
{glda. tønne, tynne, tunne, æda. tynnæ, sv.
tunna, no. tønne, sen. oldn. tunna; muligvis
fra oeng. tunne (eng. ton, se u. I. Tonj ell.
fra oldfris. tunne, mnt. tunne, tonne, jf. ty.
tonne, holl. ton, fr. tonne (sml. Tonnage),
mlat. tunna, virifad; besl. m. Tunnel og mu-
ligvis m. I. Dunk; oprindelse omstridt)
I) en cylindrisk ell. mod den ene ende
(se fx. Flødetønde; jf. Kar 1^ ell. i alm.
mod begge ender af smalnende, med en
flad bund ell. især to flade endestykker
forsynet beholder, i alm. dannet af sam-
menføjede, ved (tønde)baand sammenholdte
staver og beregnet til opbevaring, transport,
bearbejdelse af et (delvis) flydende ell. af løse
(smaa)dele bestaaende indhold (jf. ssgr. som
Ajle-, Byge-, Kerne-, Krudt-, Mel-, Pak-,
Salte-, Silde- (1), Svine- (1), Tjære- (1),
Trantønde ofl.); ofte (som beholder til vand,
øl osv.) forsynet med spuns- ell. taphul. I.l)
(jf. I. Fad 2) i al alm. *Gunnild . . midt
i Gaarden fik den gode Doctor fat | (og)
denne tappre Mand . . | Paa nogle Tøn-
der fait, der Bulder gaf som Tromme. Holb.
Paars.182. sa.llJ.V9. VSO. MO. Ludv. Kød-
og Flæskeprovianten (blev efter 1730) med-
givet Skibene i Tønder. Orlogsværft.37 . styrte
(smør i) en tønde, se u. II. styrte l.i. ||
om beholder til øl, vin olgn. (jf. Øltønde^.
Moth.T260. *Paa Gulvet sættes med 01 en
Tønde.Oehl.Helge.(1814).20. *Du . . i din
Kjelder sætte | Tønderne med Most.Winth.
HF.324. Fra Vestindien hjemførte (køb-
manden) Fade med Sukker og Tønder med
'Rom.Pont.D.44. Nu var de endt i Tivolis
61
Tønde
Tønde
Bodega, „ved Tønderne" (o: vintønder brugt
som serveringsiorde), hvor man havde Over-
blik over den brede Folkestrøm. JacPaludan.
UR.43. øllet smager af tønden, se u. 01.
II om ieholder til aflald olgn. *naar nu Strøm-
pen engang bliver vraget, | Kastet i Tønden
(o: skarnbøtten) til Sand og til Skaar. Pikf øiJ.
(Brøndum-Nielsen.PM.54). spec. (jf. Latrin-,
Potte-, Retiradetøndej om renovationstønde
(til en ejendoms klosetter): „Tønder" . . fa-
brikeredes i ældre Tid altid af Træ; nu an-
vendes sædvanlig galvaniserede Jærntønder,
der kunne lukkes med tætsluttende Laag.
8al.XIV.1039. Politivedtægtf.Kbh.l913.§102
Gersov.KL.69. 1.2) med mere spec. anv.
d. s. s. Tobakstønde. SHeegaard.UT.393.
om fastelavnstønde, i udtryk som støde
(Jernskæg.D.67) ell. (jf. Tøndeslagning^ nu
alm. slaa katten af tønden (Cit.1739.
(AarbFrborg. 1909. 105). se videre u. Kat 2.2,
jf. Kat sp.l95''), slaa til tønden (PMøll.
ES.III.328. Dragør. (1931). 34) olgn.; uegl.,
m. h. t. Isted-løvens bortfjernelse fra Flens-
borg (1864): *I (o: preusserne) red Faste-
lavn ad Kirkegaards-Port | og slog en Løve
af Tønden — hvor stortl Ploug.NS.179. \\
om (tom øl) tønde, hvorpaa en deltager i
et fastelavnsoptog sidder, forestillende guden
Bacchus; i udtr. Bacchus paa tønden
(ogs. anv. med mere ubest. bet.). P Jensen.
Snesere.(1883).458. Skattegraveren.1886.1.225.
II om den tønde, som den græske filosof Dio-
genes fra Sinope (af den kyniske skole) if.
antik tradition førte med sig som sit opholds-
rum. Holb.Paars.258. Stub.122. Grønb.H.I.
257. II løbe paa tønde(r), (l.br.) leg be-
staaende i, at børn springer op paa liggende
(tomme) tønder og staaende paa dem sætter
dem i rullende bevægelse. Drachm.(Udeog
Hjemme.1877l78.249. jf. smst.264). PChri-
stians.CT.53. 1.3) i sammenligninger, nu sid-
der jeg her . . som en tom Tønde, og har
hverken faaet Vaadt eller Tørt.Ing.EM.II.
81. II (jf. bet. S.i) om meget tyk(mavet) per-
son: være saa tyk som en tønde olgn.
Hånd er så tyk . . som en bræmer tønde.
Moth.T244. S&B.II.517. \\ (1. br.:) Han er
saa tæt som en Tønde, (siges om den, der
kan bevare en Hemmelighed). Matt.//.452.
II (jf. Tønde-røst, -stemmej i udtryk som
lyde, tale som ud af en tønde olgn., om
kraftig, dyb, hul stemme( klang). Før var det,
som om han talte ud af en Tønde . . Men
nu talte han saa sagte, saa m&t. Blich.(1920).
VII.31. Ing.PO.1.37. hans Stemme lød hult
og fjærnt, som om han talte paa Bunden
af en 'Yøxvåe.Wied.Silh.214. JV Jens. RF. 161.
II jf. bet. 2: staa som sild i en tønde,
se Sild 2.1, 1.4) i (andre) talem.: tom-
me tønder buldre ell. (sjældnere) rumle
(Kierk.VW) mest, (jf. tilsvarende talem. u.
I. Lyd 2.1, IL skrummel 1, Vognj som ud-
tryk for, at de dumme, ubetydelige, tanke-
tomme personer ofte raaber højest op, gør sig
mest gældende. Moth.T260. De tomme Tøn-
der, siger Ordsproget, have meest Klang; og
alle Nationers Erfarenhed er eenig deri, at
det ikke ere de største Siele, som giøre meest
Bulder. JiSneed. Tf 57. en Ridder slaaer høit
og taler sagte . . men tomme Tønder buldre
meest. Ing. VS.U. (1826). 42. PalM.IL.1. 489.
sml.: den slags tøndebuldrende vers, som
ogsaa Kaj Munk havde saa nemt til, med
o ivrig paaberaabelse af gud, konge og fædre-
land. Bo(/ens Ferden. 7947. 267. jf. PRMøll.
MadsHansen.(1881).14.
2) (jf. bet. i) spec. om en tønde (l(i))
med (et vist) indhold (navnlig: af drikke-
varer). 2.1) i al alm. (hamborgerne) vænte . .
Skipperne til . . at betale af Pakker og
Tønder, som de inden deres Skibs-Bord
haide. Slange.ChrIY443. jf. Smag l.i : „Du
kan ogsaa sætte Smag paa den anden Tønde",
20 sagde hun og gav ham en ny Øsefuld (o:
øl). Elkjær. NT. 17. \\ slaa, stikke, tage
ell. sætte (se IL sætte 8.2) hul paa en
tønde, egl.: bore hul paa, sætte tap i den for
at kunne (begynde at) bruge dens indhold;
ogs. (jf. I. Hul 4.5): begynde at bruge (tage
noget af) dens indhold; tage fat paa den.
VSO. (nu næppe i rigsspr.) med videre, uegl.
anv.: Men (0: naar) der er kommen hul på
tønden, rekker det vel til almuen med. Siges
30 om en pige, der lader sig besove, og siden
bruger hp,nåyerket. Moth.T260. jf. slaa hul
paa tønden, gøre barsel. Feilb. jf. 1. Hul 4.4
(og tilsvarende anv. af udtr. tage tappen af
tønden u. I. Tap 1): (svenskerne) motte nu
for saa vidt slaae Bunden ud af Tønden (0:
sige rent ud), at Hendes Majestæt Dronnin-
gen af Sverrige sligt (3: kongens højhed over
Øresund) hverken kunde eller vilde holde
for got længere. Slange.ChrlY 1324. slaa spun-
40 set (ud) af en tønde, se Spuns 3. sprætte
en tønde, se sprætte 3.1. || (jf. bet. é.i) som
udtryk for (folkelig) kraftprøve: løfte en
tønde og drikke af spunshullet (jf.
indløfte slutn.). Feilb. AarbFrborg.1918.8. \\
drik, mens I lyster; tønden har en søster;
se Søster 4.i. 2.2) i forb. m. Tap, se spec. u.
I. Tap 1. naar det fryser fra sønden
ell. naar vinden er sønden, fryser tap-
pen af tønden, se fryse I.2, I. Sønden 1,
50 II. sønden 1, I. Tap 1 slutn. tip tap tønde
(osv.), se TV. snip 1. 2.3) m. præp. af, i ud-
tryk for en tønde, der indeholder drikkevarer
af en vis (god, ringe) art. alskens Drikke-
Vahre udaf den bedste Hønde. Grundtv.
Snorre. 1 1. 134. \\ (dagl.) især overf., om ytring,
beretning, underholdning olgn. af en vis art;
dels (oftest nedsæt.) om noget af en før omtalt,
velkendt, daarlig art, i forb. som (mere) af
den ell. samme tønde, dels (især spøg.)
60 om noget af en afvigende, ny (anden) art, i
forb. som (noget) af en anden tønde
(Blich. (1920).XXXI. 117. PHans.KK. 115).
Mozart? . . lad os faae mere af den Tønde!
Blich.(1920).XX.20. En Dag havde Anton
63
Tønde
Tønde
64
læst høit for ham i Ariost . . „Det kan være
nok af den Tønde!" — sagde den Gamle —
„nu kan du tage fat paa Tasso og Dante."
Ing.L.II.140. Frøken Lene anmodede For-
tælleren om at glæde Selskabet med Mere af
samme Tønde. PalM.IL.II.344. Bogen (kom-
mer) til at bestaae af to Partier, hvoraf den
første skal hedde: „Ulykkelig Kjærlighed i
Roeskilde" og den anden „Lykkelig Kjærlig-
hed i Nøddebo" — saa faaer'Publicum noget i'o
af begge Tønder. S charling.N. 270. „Vil Du
ikke læse den (hog)?'' — „Nej; jeg har sgu
faaet tilstrækkelig af den Tønde." Wied.
Kna.107. (1. Ir.) om ting olgn.: *See, denne
Luft er af en anden Tønde! | Udbrød (luit-
skipperen). PalM. Luf tsk.53. det er dog mær-
keligt, som det gaar Folk af den Tønde.
KMunk.OS.49. jf.: „Giv mig en sund . .
Roman, helst om en Proletardreng, der stiger
tilvejrs. Der er stadig godt Salg i den Tønde,"
(sagde) en Forlægger. JacPaludan.Markerne
modnes. (1927). 80. nu næppe Ir. (jf. I. Støvle
2.3 slutn.): Ja, du snakker af en god
Tønde (o: vaaser, vrøvler). KbhAftenp.1784.
Nr.27.3.sp.l.
3) om hvad der (uden at Iruges som behol-
der) i form minder om en tønde (1). (visse
vaar fluelarver) føjer de enkelte Blade spiral-
formet sammen . . derved opstaar tykke,
pølleformede Ruller eller Tønder, gennem- 30
borede af det Rør, hvori Dyrene sidder.
WesenbL.Ins.144. spec. m. fig. (fagl.) anv.:
3.1) ^ flydende tøndef ormet sømærke (jf.
ssgr. som Baake-, Fløjte-, Fyr- (2), Klokke-,
Kugle-, Lys-, Mærke-, Pibe-, Spids-, Spir-,
Stump-, Søtønde (1) ofl.). Jens Sør. 11.17. 92.
SøkrigsA.(1752).§807. Tønder og Vaertegn
til at vogte de Søefarende for . . Grunde
og Skiær.Rahh.Tilsk.1797.632. SøLex.(1808).
man var kommen klar af Tønden i Havne- 40
løbet. Drachm.VT.158. lægge Tønder ud til
Atmærkning. S cheller.M ar O. 3.2) 4>- iøi^de-
formet udkigspost i et skibs takkelage,
(hvalfangeren) stod klar ved Kanonen, en
Mand i Tønden. Pol.^yil939.Sønd.2.sp.4.
B Mikkels. Jeg vil gøre alt for dig. (1945) .30. 3.3)
(zool.) tøndeformet dyr (tøndesnegl), se
Hav-, Søtønde (2). 3.4Jf (jf. tyk som en
tønde u. bet. l.s; dagl.) menneske med tønde-
formet krop; tyk person; tyksak. * Kroens 50
smalle Daphne blev i det halve Aar | for-
vandlet til saa trivelig en Tønde. E S eedorf.
H.116. *Løft din Dame som en Fjer, | Skønt
hun nærmest er en Tønde. ChKjerulf.FE.60.
Bl&T.
4) som (rum)maal; ofte skrevet forkor-
tet Td. (Cit. 17 61. (Lyngby-Bogen. 1935. 210).
Ugeskr.fRetsv.l946.A.1316), tidligere ogs.: T.
(Weinwich.Stevns.''(1798).127), ell. i flt.: Tdr.
(Jens Sør. II. 23. LHøyer.O.40. Jur Formular- eo
bog.^469). 4.1) (især foræld.) rummaal for
(handels)vare (nu navnlig kartofler, korn
(se ndf.), sild, æbler olgn.) af en vis (efter
tid og sted samt varens art forskellig) stør-
relse (3^2, 4^2, .5Vj kubikfod olgn.), i alm.
= 8 skæpper å 4 fjerdingkar osv. (se nær-
mere Harboe. MarO. 105. Hage.^1042. Nor-
diskKultur. XXX. (1936). 180. 192. 197 f. 201.
208ff. jf. Korn-, Kul- (2), Salt- (1), Smør-,
Tjæretønde (2) ofl.). Her er Manden ude,
Mutter, som skal have Penge for de 8
Tønder Kuli, vi fick i gsid^r. Holb.Kandst.
1.6. En Tønde af det nyelig hjemkomne
Lammek]ød. Høy sg.S. 32. *(ved efteraarstid)
da styrter ned | Vel tusind Tønder Vand paa
Mark og Skove. Kaalund.FD.82. 3 Tønder
salt Oksekød. Scheller.MarO. En tønde æbler.
De derovre. (1912). 109. jf. IV rulle 2,2: en
Pris (for sild) af 11 Kr. minus 2 »/o (22 Øre)
pr. rullende Tønde. Ugeskr.fRetsv.l915.A.621.
hvor man lægger en tønde malt, behøver
man ikke at lægge en skæppe rug, se Malt.
II (foræld.) d. s. s. Lasttønde, de store Far-
tøier paa 1000 til 1600 Tønder.Cit.1735.
(Hiibert2.Aarh.III.204). PEdvFriis.S.ll. et
Skib af 240 Tønder. FrSneed.1. 484. j| især
som kornmaal. en Tønde Bygg vil icke
komme højere i Aar end til 6 Mark. Holb.
Jep.1.8. det er knapt, at man vil give os
en Rdlr. for Tønden paa Tor\et. sa.Stu.1. 6.
PMøll. 1.275 (se u. Himmelbyg^. Tienden
var fra gammel Tid bestemt at skulle ydes
i Tønde og Skæppe (Natural -Ydelse) af
Korn varer. PhRDam.FI.60. Oravl.EP.179(se
u. I. Sæd 2). spec. (jf. Tøndetærsker og u.
Tøndetal; især foræld.) i forb. tærske for,
i ell. paa tønden, tærske paa akkord (med
en vis løn, i penge ell. korn, pr. tønde af tær-
sket sæd). CReimer.NB.413. AarbVejle.1937.
238. Feilb.III.927. \\ med overgang til bet. 4.2,
dels i forb. m. Hartkorn (se u. Hartkorn
1), som udtryk for (jordejendom med) en vis
skatteydelse, i naturalier (egl.: 1 tønde (hart)-
korn) ell. penge, dels (nu ikke i rigsspr.) som
udtryk for jordstykke, hvori der saas en tønde
sæd; spec. i forb. m. L Saad 3 (s. d.) ell.
Sæd (Feilb.IIl.935) ell. Udsæd (s.d.). jf.:
et nyt Stykke Ager paa nesten en Tøn-
dens Sæd. Malis g H. 532. 4.2) egl. (jf. bet.
4.1 slutn.) om jordstykke, hvori der saas en
tønde korn (jf. Moth.T260. Feilb.; se videre
V: Land l.i); nu som fast arealmaal: 14000
kvadratalen; i forb. tønde land (flt.
tønder land^* ogs. (dial.) som ssg. i intk.:
et Tøndeland, flt. d. s. ^om man end ud-
saaede een eller fleere Fierdingkar Sæd
mindre paa et Tøndeland. Agerdyrkningen
efter de nyeste Erfaringer, (overs. 1772). 35. 24
Tønde-Land By gjord. JPPrahl. AC. 6. saaledes
paa Bornholm og Lolland-Falster, jf. LollO.
sami SV. tunn(e)land^. KancSkr.^*'i\1818. *Vi
havde et Hus med et Par Tønder Land.
ZakNiels.EM.3. en halv Tønde Engjord.
Wied.MB.II.90. paa ti Tønder Vinland skal
høstes en Bat.Es.5.10(1931). ti tønder sand-
jord. Gersov.KL.6. se videre u. Land l.i. jf.:
♦Dovne sugede Jordens Marv . . | Tusind
Tønder (0: tønder land) til Taabers Tarv.
65
Tønde-
Tøndegans
66
Aahj.SYI.263. han er ikke til at styre
paa en tønde land olgn., se lY styre 3,i.
4.3) en tønde guld, (ænyd. d. s.) ældre be-
tegnelse for 100000 rigsdaler (200000 hr.);
nu ogs. som ubsstemt udtryk for en (over-
maade) stor pengesum, stor rigdom (jf.
Feilb.J. hånd er en Mand paa nogle Tønder
Guld; og gaar dog ej anderledes Klæd, end
en gemeen Skipper. ^oi6.i2J./.i. *Den, som
beklager sin og selv sin Naboes Daler, | lo
Udøser Tønder Guld, naar Staten kun be-
taleT.Ew.(1914).II.214. Byens Kroesus, Kjøb-
mand og Agent Frandsen, Manden paa de
tre Tønder, som han kaldtes. /ng^.L./.^^. Da
han døde, var han . . Ejer af halvanden
Tønde Gn\å.JPJac.II.79. Mourier . . tjente
sine Par Tønder Guld om Aaret. Bang. L.324.
ForrO.
5) {muligvis med underforstaaet djævle,
eder olgn.; jf. sv. for tunnor tusan (eder) 20
olgn., ty. mehr als 20 tonnen voU teufel,
viel tonnen mit sacramenten (0: eder) olgn.;
sj.) anv. som ed: Kongen: *„Saa har Du
ramt?" — Tordenskiold : *„Ja, tag mig
nitten Tønder, | Det har jeg, min Mo-
narch!"0e/iLZT7 27.
Tønde-f i ssgr. (jf. Tønder- 2) især
af Tønde l(l) (ell. S); saaledes ogs. (for-
uden de ndf. anførte) forsk, mere tilfældige
ell. let forstaaelige ssgr. som Tønde-gjord (jf. 30
-baand^, -hul, -spuns, -svik (jf. I. Svik 2)
ofl. -baand, et. (ænyd. d.s.) I) baand ell.
gjord af flækkede pilegrene ell. af baandjærn,
hvormed en tønde(s staver) sammenholdes.
Moih.T260. Bødkeren , . stod med sine
Svende og slyngede Tøndebaand og skar
Sta\ex.HCAnd.KS.III.30. JacPaludan.S.180.
2) et tøndebaand (1) ell. et ringformet baand
af lign. art (form, størrelse), med særlig anv.
Man har ogsaa et Garn (til at fiske med), 40
uden Stænger, som er . . bundet til et Tønde-
baand. Werfel.Fiskerb.4. Fra Børsen gaae vi
forbi Skibene hist, hvor Tøndebaand med
Æbler hænge i det blege Maanelys.fiCJ.nd.
F.7. de granbeklædte Tøndebaand . . fore-
stillede Lysekroner. Tolderl.F.III.136. \\ især
i forsk, lege, behændighedsøvelser olgn. sprin-
ge gennem et tøndebaand, især om
kunstberider (ske). Klevenf.RJ.126. Konst-
berideren skume springe gjennem Tønde- 50
baandene paa (0: staaende op i) Sadlen.
Ing.Noveller.(1827).228. Madame Riviére . .
red Amazoneridt, sprang gjennem Tønde-
baand, hvori der var spændt Silkepapir.
Schand.FrProv.35. trille med tøndebaand
olgn., (som leg) drive et tøndebaand fremad
ved smaa slag med en pind (jf. -hjul og Trille-
baand;. Falst.Ovid.77. Gymn.(1828).84. Ba-
stian.nr.1.1. Dér havde de trillet med Tønde-
baand, Niels og Præstens Frithiof . JPJac. 60
11.18. HjLegeb.96. trille gennem tønde-
baand, lade et mindre tøndebaand trille gen-
nem et større, smst.97. || hertil bl. a. Tønde-
baands-kjole (kjole, hvis nederdel er puffet
op og inddelt i etager med vandrette indsnørin-
ger. Tøndebaandskjolerne florerede 1912-13.
EllenAndersen. Sommanklædte sig. (1939). 42.
H Severinsen. D. 32), -skørt (skørt, der ud-
spiles ved en af fiskeben, staaltraad olgn. dan-
net ring (jf. Fiskebensskørtj; krinolineskørt.
FruHeib.EtLiv.IY127. Kasinos . . smukke,
unge Damer førte sig med megen Gratie
i disse let bevægelige Tøndebaandsskørter.
NatTid.yil913.2.sp.6), -ørenring (sj., om
stor ørenring. Oversk.L.91). -binder, en.
{ænyd. d. s.; jf. -mager og Fad-, Fasbinder;
især foræld.) person, der udfører tøndebinding
(spec.: som haandarbejde) ; bødker. VSO. MO.
TroelsL.*Y 30. som tilnavn: Claus Morten-
sen TøndehinåeT. BiogrL.'XXIY 434. uegl:
Drachm.FÆ.159. -bindings, en. (jf. -bin-
der; fagl.) fremstilling af tønder (ved haand-
arbejde ell. maskinelt). Sal.'XXIY123. -bro,
en. (sj.) en paa flydende tønder hvilende
(ponton)bro. LTid.1744.44. -bryst, et. (jf.
-mave; især med.) tøndeformet bryst (spec.
fremkaldt ved lungeudvidelse), hin mærke-
lige gnomagtige Mand med Pukkelryggen
(og) Tøndebrystet. Stavnstrup.DS.60. jj. -for-
met: han er „tøndebrystet" og lider af
Lungeuåxidning.RetslægeraadetsAarsberetning
forl941.(1943).235. -buet, part. adj. (jf.
-hvælvet; især fagl.) tøndeformet buet (spec:
som en halvcylinder), en tøndebuet Kæmpehal.
PoUy 7 1934.11. sp.2. FortNut.XY46. -bog,
en. (nu 1. br.) en tøndes bug (2.2). vAph.
(1764). VSO. MO. -bnnd, en. (jf. Bund
sp.115*) fladt, rundt endestykke, der (ind-
føjet i stavernes not) danner lukke for hver
af en tøndes ender ell. spec. (mods. -dæksel^
for dens nederste ende. Moth.T260. VSO.
MO. Holger Danske har samlet de fuldtroe
Mænd, om ikke flere end der kan spise ved
en Tøndehund.NPWiwel.JL.151. FagOSnedk.
-bøje, en. 4>- tøndeformet bøje, tønde (3.i)
(fx. anv. til at holde ankertovet oppe). Sø-
krigsA.(1752).159^. Harboe.MarO.72. Scheller.
MarO. -dronning, en. ved tøndeslagning
(især paa Amager): tøndekongens dronning
(2.1). DagNyh.^*/»1925.7.sp.2. -dæksel, et.
(jf. -bund^ dæksel til en (staaende) tønde
(som kun har een bund). Amber g. VSO. MO.
-form, en. spec. (jf. -bug og tenformet^
om en midt paa udbuet (mod begge ender af-
smalnende) cylindrisk form. (ved den) ind-
vendige Udtørring (af en endnu ufærdig
tønde) krummer Staverne sig udefter, saa
at Tøndeformen bliver dem naturlig. »Sai.*
XXIV 123. -formet, adj. (jf. -form og
-formig samt tøndet 1). tøndeformede Fonte.
Mackeprang. D.23. (med.) jf. -brystet (u.
-bryst^ ; (ved) Lungeudvidning (bliver) Bryst-
kassen . . „tøndeformet". Panttm.442. -for-
mig, adj. (nu O, mindre br.) d. s. et
Tønde-formigt Kar. PhRDam.FI.108. de tøn-
defor mige Nederdeles . . Tid (ca. 1600).
VVed.(Edda.II.(1914).32). -gang, en. [3]
(1. br.) tøndeformet (tunnelagtig) (gennem)-
XXV. Kentrykt »•/„ 1948
67
Tøndesods
Tønder
gang. henne fra Tøndegangen (fra lag-
gaarden) ud til Gyden kom varme Pust og
Duft af blomstrende Trær — helt omme
fra Yolåen. AndNx.PE. III. 1. -gods, et.
{ænyd. d. s.; Y, 4>) ^«^«'" (^^^ forsendes) i
tønder. DL.4—3—21. Harhoe.MarO.448. jf.
VSO. MO. -hjal, et. (1. Ir.) tøndébaand
(2), der trilles som et hjul. JohsWulff.MG.
117. -hjælm, en. (jf. Hjælmfad, Top
4 — 2 — 11. *En Ottings Rom | Saa vlt mand
aldrig tvinger, | At den kand holde Tønde-
M.a.al.Sort.P8kan.92. (ingen) Afgift af Jor-
dens Grøde (blev) beregnet efter Tønde-
maal. Slange. ChrIV.179. Gmndtv.PS. VI. 542
(se Trave sp.403^*). Bønderne . . skændtes
om Tøndemaalet eller pruttede om et Stykke
Siits.Bang.F.33. Hage.UOdO. \\ til Tønde 4.2.
Glentegaarden med Areal af ubestemmeligt
hjælm; foræld, ell. herald.) en (over jærnhuen lo Tøndemaal. iV^a<Aans.P.2i2. 2) (1. Ir.) maale-
baaren, paa skuldrene hvilende) tøndeformet
hjælm (uden halsindsnævring). OpfB.^VII.47.
HFEw.VT.II.160. DanmRigHist.1.774. PB
Grandjean.Heraldik.(1919).166. -honning,
en. spec. (nu næppe br.) om honning, der,
siddende i de af kuberne udtagne vokskager,
stampedes ned i tønder. VareL.(1807).I.500.
-hov, en. {cenyd. d. s.; jf. IL Hov l.i ; nu
næppe br.) et under en øltønde anbragt trug
redskab, der rummer en tønde (4.1 ). Moth.
T260. jeg kunde tage bad i et tøndemål.
F Bajer. Livserindringer. (1909). 13. -mager,
en. (glda. d. s. (FortNut.XV 1.138); nu næppe
br.) tøndebinder; bødker. VSO. -mave, en,
(jf. -bryst ; især m) meget trind mave. Frede-
rik den Syvendes pansrede Tøndemave. Vilh
And.PMu.II.116. -penge, pi. (ænyd. d. s.;
til Tønde 3.1 ; jf. Mærke-, Prikkepenge) 4>-
til opsamling af den udflydende gær; gærhov. 20 afgift til vedligeholdelse af sømærker (tøtider)
Moth.T260. VSO. -hvalt, part. adj. se
-hvælvet, -hvalv (VVed.BK.79) ell. (of-
tere) -hvaelv, et. ((O ell. bygn.) om (kon-
struktion med) tøndehvælving. Tøndehvælv . .
spiller en ikke ringe Rolle i Renæssancens
Bygningskunst. Mackeprang.L.121. HVClaus.
H.329. -hvælvet, part. adj. (poet. -hvalt.
Schand.SD.120). (jf. -hvælving og -buet;
især bygn.). I Kælderens sydlige Ende er
Slange.ChrIV443. StBille.GaU.23. Scheller.
MarO. -plade, en. især i flt., om de
(navnlig tidligere anvendte) som tøndehvæl-
vinger formede (med grus ell. beton dækkede)
staalplader i brodæk. Suenson.B.I.169. Sal.'
XXIV124. -puppe, en. (zool.) hos visse
tovingede insekter: en puppe, hvis larvehud
ikke afkastes ved forpupningen, men bliver
siddende som et tørt hylster uden om puppen
bevaret et tøndehvælvet Rum fra ældre 30 (Pupa coarctata). lMtken.Dyr.422. Boas.Zool.*
Tid. Nystrøm. S. 169. NationalmusA.1943. 81.
-hvælving, en. (jf. -hvælv, -hvælvet;
især bygn.) hvælving af form som en
halvcylinder. Schøning.Reise giennemNorge.il.
(1782).51. ForklMurere.41. Toget holdt un-
der Kjøbenhavns Stations brede Tønde-
hvælving. -Scftand.5^B.6i. TeknLeks.1.568. jf.
-tag: en Dag (kom) en Enspændervogn med
Tøndehvælving af Læued.Thyreg.UdvFort.
1.230. -kaktus, en. ^ (melon)kaktus af 40 nu især CP)
364.
Tønder, et ell. (nu næppe br.) en
(Holb.DH.II.12. sa.MTkr.l04. (men: et
Tønder. sa.Hh.1 1. 453). LTid.1749.284. Schyt-
te.IR.V77). [itøn'ar] tfnåei.Høysg.AG.37.
(ænyd. tynder, æda. tundær ( Brøndum-N iel-
sen.GG.I.186), sv. tunder, no. tønder, oldn.
tundr, ty. zunder, holl. tonder, eng. tinder;
besl. m. I. Tande, I. tindre, tænde ; i rigsspr.
slægten Melocactus. NaturvTidsskr.SR.V 122
-kerne, en. (fagl.) tøndeformet (mod begge
ender af smalnende) smørkerne. LandmB.II.
461. AarbHolbæk.1933.27. -konge, en. (jf.
-dronning; især paa Amager) konge (1.3.2)
ved tøndeslagning; kattekonge. Chr Nicolai-
sen. Amager s Historie. III.(1915).85. AarbKbh
Amt.1925.50. -kød, et. T kød, der (pilles
fra benene, saltes og) forsendes i tønder. Pol
i) let fængeligt, til dels ogs. længe bræn-
dende (ulmende; jf. Tønders vamp j stof, som
fintsmuldret (trøsket) træ, fyrsvamp (jf. bet. 2
og Fyrsvamp I.2), itupillede, forkullede klude
olgn., anvendt til at tænde (ell. vedligeholde)
ild med (spec. (tidligere) til antænding ved
en med et fyrtøjs flintestaal og flintesten frem-
bragt gnist). I.l) i al alm. Moth.T71. (en
voksafstøbning af kejserens) døde Legeme
^U1902.2.sp.4. -lad, et. lad (IIL4.i), hvor- 50 (hensættes i) et Telt . . den heele Machine,
paa en ell. flere tønder (med øl) ligger (til af
tapning). Molb.HO. Haandgern.120. Scheller.
MarO. -land, et. se u. Tønde 4.2. -last,
en. (jf. Tønde 4.i; se u. IL Last 5.1. -læg-
ger, en. [3.1] person, der (under vagervæse-
net) sørger for udlæggelse af tønder (som sø-
mærker). JyllP.^''/iil919.4.sp.6. SøkortStedn.
45. -længe, en. (især 4^) hejsetov til tønder
olgn.; (mindre) fadelænge. Funch.MarO.1.9
som er opfyldt med tørre Kryder og Tøn-
der . . kommer i lys Lue. Holb.Herod.263.
tag en Linnet Klud, brænd Tynder deraf
. . og leg det paa Sksiden. En meget nyttig
Lægebog.* (1807). 33. forhen (har man) brugt
denne Svamp (0: Polyporus igniarius) til
at kaste paa Arnen, hvor den længe kan
brænde med en ulmende Ild f'Tønderj og
saaledes holde denne vedlige. Rostr. Plante-
Cit.l936.(OrdbS.). -maal, et. (ænyd. d. s.) eo patologi.(1902).377. FrGrundtv.LK.270. Feilb.
i) som udtryk for maal: 1 tønde (4); ogs.: ud-
maaling i tønder; især til Tønde 4.1, i forb.
efter ell. i tøndemaal olgn. (jf. -tal, -vis^.
Styrtegods, som ved Tøndemaal sælgis. DL.
UfF. II i fyrtøj, han (gav) sig til at slaae
Ild; men Tønderet vilde ikke iænge.Blich.
(1920).X.59. med Kridtpiben i Munden . .
stod (han) og slog Ild og . . pustede til
^B 69
Tønder-
Tandetae
70
Tønderet. Bergs. BR. 39. Fyrtøiet med Tøn-
der, bestaaende af brændte Klude, Fyr-
sten, Staal og Svovhtikker. Davids. KK. 61.
FrGrundtv.LK.27. BornhHaandvEr.185. 1.2)
m. billedl. anv., især som udtryk for (opvæk-
kelse af) stærke følelser, lidenskab, kærlig-
hed, vrede osv. || i forh. m. ord, der betegner
antændelse, ild olgn. *Ach! kiødelig Lyst . .
I Dit fengende Tynder, Din flyvende Gnist, |
Hår mangen i ævige Luer henhvist. Zingfo.
SS.III.216. Jeg har ikke seet hende, men
hendes Nærværelses Tønder har anstukket
mit Hiertens Svovelstikker, og sat mit hele
Legeme udi saadan Ildebrand, som hele
Pebling Søes iis-kiølende Vande ikke kand
udslukke. Holb. Usynl.II.l. Ew.(1914).IY296.
de kolde Hierter, hvis fugtige Tønder in-
gen Gnist af Jordens og Himmelens Fyrtøi
formaaer at antænde. Bagges.L.1 1. 83. Blich.
(1920). XV. 17 3. *Min Fader var som Tøn-
der, I Og Pigen var som Ild. Winth.HF.181.
den, der for hele sit liv har svoret Jomfrue-
lighed, kan ikke noksom vogte Øje og Øre
for, hvad der kan give Tønder til den ul-
mende Glød. FFed.fiZ.265. smukke øjne er
fængendes tønder, se II. fænge l.i. || med
videre anv., som udtryk for (hvad der frem-
kalder) en stærk (følelses)paavirkning, til-
skyndelse olgn. just denne Conduite som
vilde forarge en anden, er Tønder til min
Elskov. Holb.Usynl.I.l. *I dig (o: mennesket)
var intet got, men alle Lysters Tynder.
Brors.217. *Hisset jeg seer dig, du blom-
strende Skiønne! . . | Kinden oplives af
Ungdommens Tønder. Oehl.Fr.l7. *aldrig vil
. . I Jeg lægge Tønder til Din Smerte. Winth.
Lyr. 16. I Pedermadsensgang var der tønder
til en hærjende i&rsot. HjælpeO. Adskillige
Adelsmænd krøb med fejg Smiger for . . de
svenske Feltherrer og gav derved nyt Tøn-
der til Forbitrelsen mod Standen. VlaCour.
DH.IL96.
2) (nu ikke i rigsspr.) 2? om fyrsvamp
(1.1 ), tøndersvamp olqn. VareL.( 1807). III.
269. UfF.
Tønder-, i ssgr. I) af Tønder l.i. 2)
(sj.) som sideform til Tønde-, se u. Tønde-
tal, -tidsel.
Tønde-rakke, en. 4>- en tøndeformet
(med indvendig træbeklædning forsynet) rakke
(II), der omslutter raaen. Scheller.MarO. Kusk
Jens. Søm. 206. -rav, et. (nu næppe br.)
d.j. s. -sten. VareL.(1807).II.364. -rid-
ning, en. (1. br.) tøndeslagning til hest.
AarbKbhAmt.1925.46.
Tønder-poresvamp, en. (jf. Ild-
poresvampj 2f d. s. s. -svamp 2. Hornemann.
OP.UI.808. -rørhat (Viborg. PI. (1793).
264. Funke.(1801).II.101) ell. -rørsvamp,
en. 2( d. s. s. -svamp 1. Hornemann.OP.698.
VareL.(1807). III. 108.269. -svamp, en.
(jf. -poresvamp, -rørhat, -rørsvamp og Fyr-
svamp ].i^ 2f I) fyr svampen Polyporus fo-
mentarius. PharmDan.1805.9. Nytteplanter.
338. jf. Meddelelser f raF oreningentil Svampe-
kundskabensFremme.1930.81 ff. 2) fyrsvam-
pen Polyporus igniarius. Rostr. Plantepatologi.
(1902).376. Sal.XIV529. -tal, et. se Tønde-
tal, -tidsel, en. se Tøndetidsel.
O Tønde-røst, en. (jf. -stemme og
Tønde l.s) dyb, hul, rungende røst. Aakj.
FDD. 89. -sav, en. (fagl.) maskinsav til
udskæring af tøndestaver. Sal.XVII.943. CP
10 -slagtning;, en. (jf. -ridning^ det at slaa til
tønden (1.2), slaa katten af tønden. Ekstrabl.
y3l905.2.sp.5. Ellekilde. DH. 30. -snegl, en.
(jf. Søtønde 2; zool.) tøndeformet forgælle-
snegl af slægten Dolium (spec. arten D. galea).
Lutken. Dyr.* (1881-82). 554. SaU XXIV 128.
-snekke, en. (zool., nu næppe br.) d. s.
Lutken.Dyr.^312. BøvP.III.450. -spreder,
en. (især gart.) d. s. s. -sprøjte. Maskinbog
Landm.495. -springer, en. (fagl.) artist
20 (springer), som arbejder med tønder, udfører
spring fra betydelig højde ned i en (med
fjedrende bund forsynet) tønde med paa-
følgende saltomortale olgn. Pol.^^/il940.9.sp.2.
-sprøjte, en. (jf. -spreder; især gart.)
(have)vandingsredskab med tøndeformet be-
holder. HavebrL.*II.806. -stav(e}, en. (nu
ikke i rigsspr. -stage, -stavre. Amberg.).
(ænyd. d. s. (og tønd(e)staver; ;/. I. Staver^;
især fagl.} stav(e) ( 1.3.1 ) til ell. i en tønde.
30 (især i flt.). vAph.(1759). VSO. MO. Suen-
son.B. 11.30. to -stemme, en. (jf. -røst^.
Saaledes lød den hule Tøndestemme inde fra
Femtelectien. Blich. (1920). XXIV 124. Palle
Bister. EnJuleferie.( 1888). 154. -sten, en.
(jf. -rav og Søsten 2; især Y) "rav af en vis
efter størrelse og renhed bestemt sortering
(noget mindre end sortimentsrav og opr. solgt
efter tøndemaal). Hinnerup. Juv.371. VareL.*
711. -system, et. spec. (fagl.) om renova-
40 tionssystem med (renovations )tønder (i gaar-
dene). Spørgsmaalet Vandklosetter kontra
Tøndesystem. VortHj. 11,1.46. OpfB.*IV271.
-sæk, en. [4.i] sæk, der rummer en tønde
korn. Høysg.8.342. *to Tøndesække med
Byg.PMøll.(1848).I.68. JVJens.HH.74. Han
bar Tøndesække op paa Kværnloftet. £iA;;ær.
HF. 108. i sammenligning: Bagdelen hang
endnu mere sygelig melankolsk end før.
Den lignede en tom Tøndesæk over et Par
50 Gærdestaye. Wied.Silh.61. skifergraa Elefan-
ter med Øren som Tøndesække. JF Jens.
NH.IO.
tøndet, adj. ['tønaf] (af Tønde; l.br.)
I) til Tønde l(-3): tøndeformet; spec. om
person: tyk (stor, trind) som en tønde
(med tøndemave olgn.). (skuespillerens) tøn-
dede Figur. DagNyh.*/ 2l934.11.sp.3. 2) til
Tønde 4, som sidste led i ssgr.: som har
(bestaar af) et vist (ved første led angivet)
60 antal tønder; til Tønde 4.2: de store Gaarde,
hvis hundredtøndede Agre fjerner Hegnene
og giver fri Eorisont. NatTid.'y,>1925.Aft.l.
sp.2.
Tønde -tag, et. (især fagl.) tønde-
6*
71
Tøndetal
tør
72
formet (tøndehvælvet) tag. Taget (paa en
sporvogn) bygges som et Tøndetag. Z)afifiVj/;i.
"U1929.15.SP.6. Kbh.sSporveje.(1936).94. jf.
-hvælving slutn.: *En Rejsevogn med Bom-
ulds-Tøndetag. /SMic/t.JS.fi^. -tal, et. iænyd.
tønde(r)tal; jf. -maal, -vis; nu mindre br.)
som udtryk jor et vist (spec: et stort antal
tønder (4); især til Tønde 4.1, i forh. i tønde-
tal. Nøye ved Jeg ikke, vad Rug ieg aulede
i dette Aar, men omtrendt 60 Td. . . men
mæget til Kiør og svin, ellers havde det
givet mer til Tøndetal. ForMmEr. 69. De drak
01 i Tøndetal. 750. tærske i Tøndetal
(d. s. s. for tønden). DF. I X.20. \\ til Tønde
4.3: *Ret som han (o: en pengepuger) havde
faaet fuld | Værdi for sin Umage, | Naar
han kan komme hjem med Guld | I Tøn-
dertal tilhage. Falst.209. -tap, en. (ænyd.
d. 8.) Moth.T261. VSO. MO. FrGrundtv.LK.
174. (sj.) om tap i krudthorn: PMøll.ES.
III.50. II i skæmteviser, remser olgn. *M
(krage-)'i^æhet det gjorde han Tøndetap, |
Af Hovedet gjorde han Kirkeknap. xVi/erup
PRasm.DYII.124. *Saa klare vi alle Gu-
ders Byrd | Og jævne den Børnetrætte |
Om Kejserens Skjæg og Hip som Hap |
Om Gudernes Tal og Tøndet&ip\ Orundtv.PS.
VIII.326. Feilb. f -tidsel, en. Sf kugle-
tidsel (hvis blomster omsluttes af et af tal-
rige dækblade sammenvokset, tenformet (tønde-
formet) hylster). Tøndertidsel. vAph.Nath.
VIII.80. -triller, en. (sj.) om Diogenes
(jf. Tønde 1.2): Diogenes (i Holb.s „Plutus"
er) i det Ydre beskrevet som Tøndetriller
og Træskomand. ÆTBnx. HZ. 376. rimeligvis
som omdannelse af Tørvetriller: Gertrude . .
var (ogsaa) saadan en rigtig Tøndetriller
som de \oksne.OThyreg.MS.95. -tærsker,
en. (jf. Pundtærsker; især foræld.) (akkord)-
arbejder, der tærsker for tønden (4.1 ). (han)
var Tøndetærsker hos Peder Jepsen. TAj/regr.
UdvFort.I.l. Om Vinteren havde han været
Tøndetærsker, om Foraaret gravede han
Tørv. Bregend.nS.38. Jens havde ædt for
mindst fire Tøndetærskere. Lorsen-Ledei.LZ.
1.174. Feilb. -vager, en. 4^ '^^^^^ (3-i)
med (en kurvefletning og) en kegle med
spidsen nedad. OpfB.^11.416. Scheller.MarO.
-vis, adv. (og subst.). (jf. -maal, -tal^.
I) taget (maalt, regnet) efter tønde (4(i)); i
portioner bestaaende af en ell. flere (enkeltvis
regnede) tønder; i videre anv.: i meget stor
mængde, (han) giver tilkiende, hvad hans
Korn- Indkomst aarlig tøndeviis nu er.Cit.
1739.(LHøyer.G.75). VSO. MO. Maglekilden,
der tøndevis i Minuttet spyr Vandet ud.
Rist. FT. 136. II (1. br.) anv. som adj. det
tøndevise Salg (af kartofler).PoV''U19å5.2.
sp.5. 2) (bet. 1) anv. som subst. der blev
sendt Tøndevis af Dynd ind til Brug for
Gytiehaåe. Fleuron.SK.168. || især i forb.
i tøndevis: regnet i tøndeviis. (7t<. 2 739.
(LHøyer.0.75). HCAnd.(1919).IV.129. (æble-
træerne) ydede velsmagende Frugter i Tøn-
deviis. NPWiwel.JL. 75. AJeppesen.Fradetgl.
Kbh.(1935).43. -vogn, en. (fagl.) særlig
vogn til transport af en ell. flere tønder ell. af
form som en tønde (med undervogn), (bøn-
derne) hentede (bærmen) i store Tønde vogne.
EistMKbh.3R.V.153. DaEngTeknO. -vægt,
en. [4.i] (fagl.) en dansk tøndes vægt (i dan-
ske pund). NordConvLex.'VI.820. LandbO.
I II. 201. -øje, et. paa et stangbor olgn.:
10 cylindrisk øje, hvori omdrejning sstangen ind-
sættes. TeknLeks.1.495.
Tøning, en. ['tø^neri,] (især fagl.) vbs.
til II. tø. Grønlænderinder . . hængte Ren-
køller op til Tøning. KnudRasm.GS. 1. 381. jf.:
Afstanden mellem Isens Tonings punkt og
Vandets Kogepunkt. Ørst. VIII. 29.
I. Tør, en. (^jf. jy. tør(r)e i sa. anv.; af
II. tørre 3, muligvis som forkortelse af Tøraf,
ell. af II. tør (i udtr. tørre hug olgn.; se
20 bet. 4.4 j; nu ikke i alm. spr.) (afstraffelse
med) slag; tøraf. *Da mine Slag lidt Ry
de Trufne give, j Hver Stakkel ønsker sig
en lille T ør. Bagges. V. 244.
II. tør, adj. [to^r] Høysg.AG.5. intk. -t
ell. (nu ikke i rigsspr.) d. s. ^på tør land.
Moth.T261. Blich.(1920).VII.19. Tør Sel-
skab. Leth.(1800). jf. Kort. 161); best.f. og
flt. -re ['tøra] ell. (i rigsspr. især gldgs. ell.
prov.) ['to'ra] (jf. skrivemaaden tøre; Høysg.
30 S.48. FGuldb.DS.74. Oehl.XIX.135[co gøre).
EKaarsb.Mutterlillen.(1889).28. Jesp. Levned.
52.61. se ogs. Thorsen.78. UnivBl.1.374.
LollO. jf. Feilb.). {æda. thur (thor), thyr
(thør), thiur(t) ( Brøndum- Nielsen.GG.I.l 19.
198.298.339.343), sv. torr, no. tørr, oldn.
J)urr, ty. diirr, holl. dor, oeng. J)yrre, got.
paiirsus; jf. I. Tørre, III. tørre. Tørst)
I) i al olm.: som (spec: paa normal,
naturbestemt, ønskelig vis) er uden fugtighed
40 ell. væde (vædske); ikke fugtig ell. vaad.
I.l) (jf. knag-, knas-, piltør ofl,.) i al alm.:
som helt igennem er uden (væsentlig) fugtig-
hed. Moth.T261. som trykt anvisning paa
kemikalier olgn.: opbevares paa et tørt Sted.
Bl&T.Till. talem.: holde sit krudt tørt, se
I. Krudt 1.2. hænge sammen som tør(t) sand,
se I. Sand 1.3. saa tør som et tværlaag for
en bagerovn, se Tværlaag. (nu næppe br.:)
snarere brænder vaade spaaner end tørre
50 stene. Mau.1017. NvHaven.Orth.176. 1.2) om
(masse, rum, beholder osv. med en) over-
flade: som ikke er dækket af, fugtig (fedtet,
tilsmudset) af vand olgn. Sodavandet (flød)
ud over Bordet, saa der ikke blev en tør
Plet til en Albu. Stuek. 1. 41. Den Jordflade,
hvorpaa Sporet hviler, skal . . holdes tør.
DSB.Banebygn.7. \\ om færdselsvej olgn. Det
er tørt paa Gaden. vAph.( 1764). PNJørg.S.
92. tørt Føre.S&B. VilhRasm.BU.113. \\ om
60 landstrækning: som ikke er dækket af, be-
skyllet af vand (havet olgn.); spec. om land-
jorden, mods. havet. Formedelst Tro gik de
igiennem det røde Hav, som igiennem tørt
Land. Hebr. 11.29. (man) opkjører (tørve-
73
tør
tør
74
jorden) paa et høit og tørt Sted. S'JIf Ber/er.
E.73. ♦Strømmen . . forbi Dig rinder, | Ved
tørre Bredder vandrer Bn.PalM.D.lSS. En
tør Grav, Grøft (hvori Vand ikke er synligt).
VSO. (Hl Marseille) førte ogsaa de tørre
Handelsveje (o: til lands) baade fra Bret-
land og Tysk\anå.GSchutte.B.22. Gud kaldte
det tørre (1931: det faste Land^ Jord, og
Vandenes Samling kaldte han Hav. iilfos.i.
10. Dyrene . . som gaae paa det Tørre, ere
mange Slags.Suhm.II.SQ. De (vaskede faar)
svinglede paa deres tynde Ben og kunde
næppe slæbe sig op paa det tøne.Wied.BS.
162. (visse insekter) lægger deres Æg om
end i Nærheden af Vand, saa dog paa det
teirxe.WesenbL.Ins.56. jf. Heib.ND.59. (sætte
foden) paa tør grund, se u. 1. Grund l.i
og landsyg. || ^ om fartøj: ligge tør(t),
ligge paa (tørt) land (som strandet skib);
ogs.: ligge uden at (drive for søerne og) blive
overskyllet. Fisker. SøO.75. Skibet vil . . svaje
op for Kæderne og . . ligge tørt og godt
uden at drive synderlig meget. Bar denfl.S øm.
11.17. il overf., i forb.: være (Moth.T261.
Skuesp. 11,5.23. Ploug. NS. 88. JacPaludan.
(Profiler. (1944). 84)) ell. faa sit ell. det
(FolketsNisse.'*/il860.12. TDitlevsen.BG.200)
ell. (især) have sit paa det tørre olgn.,
som udtryk for sikkerhed, god (tryg) tilstand,
spec: økonomisk sikkerhed, gode kaar. Aal
Herre Gud, hvor got har dog den i Verden,
som har sit paa det Tørre. Ingen Stand er
saa slet, som en fattig Y\zkers.Holb.Mel.lT.7 .
Det vil jeg nok troe . . at de vandrende
Vaabendragere ikke har deres paa det tørre.
Biehl.DQ.III.38. Bagges.ComF.(1807).II.196.
det var en snild Streg; nu er eders Sager
paa det T:øne.Ing.VS.II.182. *du har det
paa det Tørre, | Og leve kan som Blommen
i et Æg. Heib.Poet.I.155. ♦som forlovet han
kom paa det Tørre. PalM.AdamH.III.59.
de Mennesker, der mene at have Deres paa
det Tørre. Kierk.II.189. han selv føler sig
paa det tørre og som ved et Naadeunder
sluppen for Ladegaarden. jBsm.Z.252. AndNx.
PE. 11.226. sidde tørt, se II. sidde 3.4.
1.3) om en person(s beklædningsgen-
stand): ikke vaad, gennemblødt, fugtig, klam
(af regn, vaadt føre olgn.). Man sidder tørt
her i Regnveir og kiøligt i Soelskin. fiagf^es.
L.1I.17. ♦Saa gik vi over uden Bro | Paa
Havets Bund med tørre Sko (jf. tørskoet^.
Grundtv.SS.III.273. Hvorfor Fanden lod De
da ikke Malle faae Deres Parapluie? saa
havde jo dog hun idetmindste gaaet tørt.
Eeib.Uadsk.66. ♦maa jeg laane Dem Para-
plven, I saa kan De dog komme tør til
Byen. Bøgh.Digte.(1855).101. \\ der er ikke
ell. han har ikke en tør klud (FrHorn.
PM.141) ell. traad (Pamela.1.369. Ing.EM.
1.172. UfF.) ell. (i rigsspr. nu alm.) trævl
paa kroppen olgn., som udtryk for at være
gennemblødt af regnvand, sved olgn. det blev
et Regnveir, som om hele Himlen var een
eneste Sluse . . der blev ikke en tør Traad
paa den stakkels 'Prinds.HCAnd.(1919).I.
238. vi dansede man væk uafladelig, saa-
dan saa der inte var tør Trevl hverken
paa mig eller Stine. Store nordiske Almanak.
1876.3^^. Tandr.K.89. længere hen paa Da-
gen . . vil Temperaturen stige endnu højere.
Der vil ikke være en tør Trevl paa hans
Kroip.EMortens.H.167. \\ tørt anv. som
10 subst., spec. dels i udtr. faa ell. tage (Dick.
SØ. 87) tørt paa, om person, der skifter
tøj (gangklæder, sjældnere spec. fodtøj) efter
at være bleven vaad (gennemblødt i regnvejr
olgn.). hvorfor Djævelen har De ikke brugt
(paraplyen)? gaae ind og faa Tørt paa.
Heib.Uadsk.66. jeg var i mit Værelse at
tage tørt paa f øderne. Cit.l828.( Brøndum-
Nielsen. PM. 259). Lieutenant H. . . styr-
tede (fra baaden) hovedkulds i Vandet . .
20 Lieutenanten sad (nu i kahytten) og fik
Tørt pa.!i.Goldschm.R.30. ErlKrist.BT.89.
jf.: et skift tørt, se I. Skift 2. skifte
tørt (paa), se III, skifte 3.1. sml. (dial.)
talem.: Gud ske lov for tørre folks huse
(siges i regnvejr) .Krist.Ordspr. 99. smst.127.
EBertels.MH.175. UfF. dels m. h. t. et spæd-
barn, der har gjort sig vaad, har en vaad ble
olgn.: give tørt paa (jf. give rent paa u.
III. ren 2.i^, skulle have tørt paa olgn. Bang.
30 Excentriske Noveller. (1885). 113. Det tykke
Barn laa paa Ryggen og sprællede vel-
behageligt med de nøgne Ben, mens det fik
tørt ■pdidu.Pont.KG.13. hendes eneste Glæde
(bestod) i, at hun nu og da fik Lov at
gie vor den Lille tørt Tps.s..AndNx.TPP.36.
(dagl.) overf., som udtryk for paa en ufor-
beholden maade at dadle, kritisere en, sige en
sandheden, give en en omgang, han har sande-
lig faaet tørt paa af en fra Vennekredsen.
40 DagNyh.*/iol921.5.sp.l. med en hidtil ukendt
Ligefremhed gav (digteren) det korrum-
perede engelske Samfund tørt paa.PoL"/i
1930.8.SP.1. MartinAHans.N0.113. 1.4) om
vejrforhold, aarstid olgn.: som (næsten)
er uden nedbør (regn); ogs. (jf. bet. S):
præget af mangel paa nedbør (regn).
et tørt Aar (1931: Tørkens Aar^ kommer.
Jer. 17. 8. Birke -Moesen (er) tør i tørre
Aaringer. PEdvFriis.S.243. ♦Saa forbittrer,
50 naar Vaaren er tør, det Bonden at skue
I Skyen, tung og sort, komme og gaae
uden Regn. FGuldb.S. 210. den tørre Aarstid
(o: eftersommeren). NPWiwel.R.289. Foraaret
(Marts-Maj) er her i Landet den tørreste
Tid. Frem.DN.190. tør sommer, tør tor-
den, tørt vejr (jf. Tørvejrj ofl., se Som-
mer 1.2, Tordon l.i osv. tørt lyn, (l.br.)
lyn uden ledsagende regn. maaske kommer
der først tørre Lyn. HilmarWulff.V L.35. det
60 holder tørt, se II. holde 24. 1.5) om le-
vende væsen, især en person(s legems-
del): som ikke afgiver (udsondrer)
væde; ikke fugtig, vaad. (om udtryk som
tørre hænder, tør mund se bet. 2.5 og B.e).
75
tør
tør
76
II (især Cpj om en persons øjne: som ikhe
udgyder taarer (som udtryk for sorg olgn.);
dels i nægtende forb.: der var ikke et øje
tørt olgn., alle fældede taarer (af sorg).
Fader prædikede til Afsked . . der var ikke
et Øje tørt. OldemorsErindringer. (1908). 23.
JVJens.RF.202. Virkningen af denne smukke
Legende (o: en arrestants forklaring) var den
samme, som naar Miss Florentz danser Sva-
nens Død. Intet Øje i Salen var tørt (o: af lo
latter). Duelund. N. 45. dels som udtryk for
hyklet sorg, forstilt graad, i forb. græde
med tørre øjne (se u. græde l.i), fælde
éll. græde tørre taarer (over noget),
begræde (noget) med tørre taarer (se
1. Taare 1.2 j, (nu næppe br.:) græde tør
graad (Høysg.S.51) olgn. || især om (spæd)-
barn: (ikke kunne) ligge tør (i sengen),
(talespr.) (ikke kunne) holde urinen tilbage,
undgaa vandladning i sengen, under søvnen. 20
*en Liden, | Som ei er vant fra Vuggen, før
I For fem å sex Aar siden: | Som neppe lig-
gertør enånu.Falst.129. VorUngdom. 1942143.
108. Feilb.II.418. UfF. jf.: Det gamle (rets-
vidne) kunde ikke holde sig tør, altid stod
der en Sø under hans ^ø-r%to\.ORung.PS.14.
2) (bet. 1) med særlig forestilling om en
naturlig, gunstig, tilstræbt forandring af be-
skaffenheden: som (paa naturlig maade
ell. ved særlig behandling) har afgivet 30
(det meste af) sin fugtighed (væde);
som er bleven (tilpas) tør (1); (tilpas)
tørret. 2.1) i al alm., om brugsgenstande
olgn. *Med flittig Haand . . | Det tørre Qvas
han sa.nkeT.Winth.ND.90. Det er ette uden
en Bitte Plurre (o: pludder) . . det gaar av,
naar det bliver tørt. Korch.LL.88. jf. luft-,
ovn-, skibnings-, skov-, stuetør: Til Snedker-
arbeide bør man bruge tørt Træ. (mods. grønt
tr3s).VS0. ForstO. sætte dækket tørt, se IL 4o
sætte 9.4. II om vasketøj. Har I faaet alt
Tøjet tørt? AAndreasen.DN.65. \\ om blæk,
farve olgn.; spec. i nægtende forb., som udtryk
for den endnu ganske friske farve, tryksværte
osv. *her . . læser (man aviserne) en Tidlang
før I Manuscriptet er færdigt og Skriften
tør. Heib.ND.99. Farven er endnu ikke tør.
MO. Inden Blækket var tørt, var man dog
klar over, at Projektet . . var uigennem-
førligt. IfMa^fi'iiess.ZG.5. se videre u. Skrift 50
(1. 2.2). 2.2) om visse til opbevaring særlig
behandlede (tørrede) fødemidler, (om tør
kost olgn. se bet. 4.2). han skal hverken æde
friske eller tørre (1931: tørrede j Druer.
4M0S.6.3. tørre pærer, se I. Pære l.i (og i.s).
spec. (jf. Tørfisk og stoktørj om (tørrede)
fisk: tørre flyndere, jyder, se Flynder
(1), Jyde (I.2.1). i sammenligninger og (an-
dre) talem,: min Mand er ikke hiemme . .
ellers skulde dend Person . . blive pryglet eo
saa møer, som mand prygler en tør Fisk.
Holb.Bars.III.5. tør som en sild (jf. Ing.
D.I.68. PHans.H.22), en stokfisk (se
Stokfisk 1 (og S.i)); (saa let) som en tør
sild (se Sild 2.ij; smøre ell. viske en
om haanden ell. munden med en tør
sild (se III. smøre 4.2 og viskej. 2.3) om
afgrøde, hø, korn osv. (jf. lade-, loft(s)-,
stikkel-, sækketørj. Høet bliver tørt (1931:
tørres). Es. 40.7. Brors. 13 (se Græs l.i;. ||
tørt foder, (landbr.) d. s. s. Tørfoder. For
at spare det tørre Foer, lader man Faa-
rene gaae meget tidlig paa disse Marker.
Agerdyrkningen efter de nyesteErf åringer. (overs.
1772).7. Rawert&Garlieb.Bornholm.(1819).40.
Fleuron.S.8. jf.: At fouragere Grønt og Tørt.
ExercArtil.( 1804). 199. \\ i sammenligning.
Et „mægtigt Djævelsrygte" løb som Ild i
tørt B.ø.VlaCour.DH. 1.323. \\ spøg. gaade:
Kan du stave til tørt Græs med to Bog-
staver? (0:) ilø.Krist.DF.202. talem.: mange
raad kan være gode nok, naar de kommer
tørre i hus, se I. Raad 8.2. jf.: alle Raad
kommer ikke tørre til 'H.nse.PEdvFriis.8.67.
Deres Idee om Bladets (0: „Dannevirke" s)
Udvidelse er jo meget god, hvis den kan
komme tør i Huus, som man siger. Cit.1842.
(P Laurids. S. IV. 219). Krist.Ordspr.72. 2.4)
om areal, grund i havet, sump olgn.,
hvorfra vandet svinder bort, fjernes ved ud-
tørring olgn. paa den syv og tyvende Dag i
Maaneden blev Jorden tør. lMos.8.14. de
Enge, som hidtil har staaet under Vand,
(vil) igen, ved Vandets Udladelse af Søen,
blive tørre og brugelige til at høste Græs
T^a&.Cit.l704.(AarbFrborg.l911.52). at vaére
tør med Ebben (om en Grund o. s. v.).
SøLex.(1808). (man) lader i disse Dage
(søen) pumpe tør for Y and. S or øAmtstid.^"/!
1946.2. sp. 2. II (fagl.) i forb. lægge tør
(jf. tørlæggej. Tørvesøen paa høire Side af
Markveien, som jeg sidste Sommer lod reent
tømme eller „lægge tør" („trocken legen".)
Molb.(CKMolb.Breve.l31). Herren . . lagde
Hav og Floder tørre for sit Folks (0: jødernes)
Fødder. NPWiwel.NS.88. 1869 var omtrent
Halvdelen af Arealet lagt tørt. PVGrove.
Densjæll.Øgruppe.(1870).187.Es.42.15(1931).
2.5) om levende væsen, legemsdel olgn.
(vaade heste bør) gnides tørre. PW Balle. K.
77. hun rubbede Haandbagen tør mod sin
grove Kiole.Buchh.S.223. jf.bet.B.e: Haaret
tørt og tyndt som af Studier ved Lampens
Lys. Nathans.P. 27. højt, tørt sommerhaar,
se Sommerhaar 2. || spec. som udtryk for, at
den fugtighed, der hidrører fra fostertilstan-
den (ell. en fugleunges tilstand før udrugnin-
gen), (lidt efter lidt) svinder. Saa snart en
Unge er blevet tør, kan den forlade Reden
og svømme omkring. OrnitholFT. XXXII. 48.
overf., i forb. tør mellem skuldrene
(Oalsch.(Tilsk.l927.II.180)) ell. (i alm.)
bag ørene, (talespr., ofte spøg., iron.) om
en person, der (først nu) er lige ved at være
voksen, endnu er lidet udviklet ell. erfaren,
endnu er temmelig grøn (3.i). Hånd er ei tør
bag ørene endnu. Moth.T261. Du vil faae
Meget at see, inden Du bliver tør bag Ørene,
77
tør
tør
78
Goldschm.RE.64. Rask Unge det, han er
ikke tør bag Ørerne endnu og vil allerede
sl&as.AndNx.PE.I.94. Dine Søstre er kun
Kalve, som ikke er tørre bag Ørerne. J.jffen-
ningsen. LGJ. 1 62.
3) (bet. 1) med særlig forestilling om en
mangelfuld, ugunstig, uønsket (forandring af)
beskaffenhed: som paa uønsket maade
har afgivet (det meste ell. for meget af)
sin fugtighed, er bleven tør (1); som
mangler (ogs. spec: trænger til) fugtighed,
væde, væd ske. 3.1) i al alm. Er Møllestenen
l)rugt i nogle Aar, bliver den for tør, og
man maa igjen lade den ligge et Par Aar i
Luften, Rawert&Garlieb. Bornholm. (1819). 40.
(gammel og) tør maling, lak(farve), smørelse,
en tør (og stiv) malerpensel osv. < 3.2) om
(tilberedte) fødemidler, alt Brødet til de-
res Tæring var tørt og mullent. Jos.9.5. et
Stykke Kød er tørt, fordi det har mistet
sin Saft, enten formedelst Behandlingen eller
Kreaturets Ælde (jf. u. I. Steg 1.2).PEMull.*
220. Om Vinteren var største Delen af
Smørret haardt, tørt eller hittert. S al.XV I.
280. Franskbrød (skal) spises ret hurtigt,
da det ellers bliver „tørt". S ønckeKnudsen.
Næringsmiddellære.( 1924). 124. 3.3) om (for-
tørret, udgaaet, vissen) plante(del) , gren
olgn. syv Ax . . voxte op . . fulde og gode
. . efter dem skøde syv tørre (1931: ud-
tørrede^ Ax frem, som vare tynde og svedne
af Østenvind. 7ilfos.4i.23. Vil du . . forfølge
det tørre (1931: et vissent; Stra.&? Job.13.25.
*Man kaster ey en Drue | Blant tørre Grene
ned. Brors. S. Oehl.A.lOl ( se II. marve 3j.
(musvitten) sidder paa en tør Pind. iVP
Wiwel.JL.54. se videre u. grøn Li (sp.266).
3.4) om landstrækning, jord( stykke) (med
forestilling om ufrugtbarhed olgn.; jf. bet. 5.1 j.
han skjød frem , . som et Rodskud af tør
(1931: udtørret; Jord. Æs.53.2. *0 I Blom-
ster . . I I Lyksalig stund I runde | Op ud
aff dend tørre 3oxå.Kingo.SS.iy.283. Jor-
den er meget tør (af Mangel paa Regn.)
VSO. Han gjorde . . Kildegrund til tørre
Steder (Chr.VI: en tørstig sted; 1931: øde
Land). Ps.107. 33. de tørreste Ørkener. Poi.
^^'3l941.1.sp.5. II (dagl.) overf., om forhold,
vilkaar, hvor (økonomisk) hjælp er (i høj
grad) tiltrængt; især i udtr. pengene (hjæl-
pen) kom ell. faldt paa et tørt sted olgn.
da (lotteri-) GQvm^tQn faldt, saa kom Pen-
gene paa et tørt Sted . . De skulde have
Et og Andet — ganske nødvendigt — og nu
havde de faaet det. Drachm.SF. 15. Så stak
manden ham fem dollars i hånden. De kom
på et tørt sted. Hjemlivpåprærien.(1917).23.
Netop nu var de paa et tørt Sted, hvor det
var forbi baade med Arbejde og Under-
støttelse. Jør^eniVieZs.PL.4i. saa forklarede
han Smeden, hvordan han burde staa og
gaa og sige inde hos Kongen. „Tak," sagde
J., „det kom paa et tørt Sted", ilfar^w
AHans.JR.239. 3.5) om en (normalt med
vand ell. anden vædske forsynet) beholder
(kedel, brønd, aa olgn.), som er bleven tom,
tømt, udtørret; især som præd., i forb. være,
blive, gaa (II.2), løbe (11.11. 1) tør, spec.
om automobil(s benzintank), maskine olgn.:
køre tør (Strange. NS. 83. ErlKrist.OM.22),
om kedel: koge tør (sa.MM.18.142), om
(petroleums)lampe: brænde tør (Raage.Dag
Hrude.( 1906). 251) ofl. da blev Bækken tør
10 (1931: tørrede Bækken ud). lKg.l7. 7. Høje
Bye har 2 prægtige Kilder, som aldrig blive
tørre. S MBey er. E. 84. Kedronbækken . . er
den største Deel af Aaret tør. Ør st.V 1.184.
de paagældende Ejeres Brønde gaar tørre
for Yand. NæstvedTidende.yTl940.4.sp.4. jf.:
Flaskerne . . var tørrere end Bast (0: de var
tomme). Biehl. DQ.IY 195. billedl: *Er da
Naadens Kilder tørre! Kingo. S S. I II. 17 6. ||
(jf. bet. 5.4; især dagl., jarg., spøg.) med
20 videre (uegl.) anv., som udtryk for (ind-
trædende) tilstand af tomhed (mangel paa
penge, talelyst osv.). Muligvis kunde man faa
en Skonnert til at tage Fangsten sydover,
maaske kom der en, som var delvis „tør"
og altsaa havde god Plads. Knud And. HH. 86.
(han) sørgede for, naar han mærkede, at
Lommerne var ved at blive tørre, at (sø-
folkene) igen fik en Hyre. BMikkels.TF. 74.
Frøken Jensen løb snart tør (0: blev tavs),
30 da jeg ikke svarede noget. Hjortø. SJ. 52. han
havde brugt for mange penge (den dag) og
var løbet tør. MKlitgaard.MS. 170. jf. (med
spøg. tilknytning til udtr. tørre mavesmerter
olgn.; se bet. A.z) tørre lommesmerter,
se Lommesmerte. 3.6) om levende væsen,
legemsdel olgn. I tørre Been (o: døde men-
neskers knogler) . . I skulle blive levende.
Ez.37.4. (den gamle dames) tørre, hvidgule
Haand. E Christians. Hj. 27 9. tørre, sprukne
40 Jj^her.AaDons.MV. 125. \\ (jf. mælketør;
dial.) om ko: som ikke (længer) giver mælk;
sen (3). Feilb. D&H. \\ (jf. flg. bet.-gruppe)
om tunge, gane olgn., som mangler den
naturlige (sunde) fugtighed, spec: trænger til
at læskes, tørster (efter drikke), en tør og
skorpet T:xinge.OeconH.(1784).III.49. ♦bli-
ver Ganen tør og heed, | Pounche qvæger
da og fryder. Storm.SD. 168. *Seer hans (0:
Jesu) tørre Læbe vædet | Ynkelig med
50 Galde-Drik] Grundtv.S S. 1. 479. Hans Strube
blev saa tør, at Ordene bleve siddende i den.
Schand.TF.II.153. mit Hjerte stod stille,
min Tunge var tør og lammet. KMunk.EI.
29. Han var blevet tør i Munden af at tale.
LeckFischer.KM.159. spec. (navnlig som ud-
tryk for tørst) i forb. som halsen er tør ell.
være tør i halsen, ogs. (især dagl., spøg.)
have en tør plet ell. tørre pletter
i halsen (RobLHans.EP.32. ErlKrist.DH.
60 222) olgn. *(en) Student . . | Saa læser, at
han tit maae tage sig en Taar, | Fordi hans
Hals blir tør. FrHorn.PM.99. Vinden var
mig Hige imod, at ieg blef omsider jammer-
ligen tør i min Halss (o: daarligt i stand
79
tør
tør
80
til at prædilce).RasmWinth.S.131. *Ei lyder
Sangen lifligt, naar Halsen er for tør, | Og
dygtigt maa den skylles, det har jeg mærket
føilWinth.D.(1828).nO. Salen støvede, saa
man blev tør i Halsen. AaDons.MV168. se
videre u. I. Hals 3.2, || ^sidde olgn.) med
tør mund (Skuesp. 111,2.86. Branner. OL.
51. om flere: JV Jens. RF. 124) ell. (nu næppe
Ir.) med tørre mund (Oehl.Er.lV.72) ell.
med tørre munde (dels om flere: Høm. lo
MoraUI.39. Biehl.DQ.I.81. VlaCour.DH.I.
359. dels (tidligere) om en enkelt person:
Biehl.DQ.1 .139 ) , (sidde) uden at faa noget
at spise ell. drikke (jf. tør mundet^, (han)
gjorde sin Bestilling som Udskjænker Ære;
men sad ej heller selv med tør Mnnd. Blich.
(1920).XIX.62. Det er Synd, at hun skal
gaae med tør Mund og see paa, at (bal-
gæsterne) more sig. S Heegaard.UT. 168. med
videre (uegl.) anv.: uden at faa (opnaa) 20
noget af et attraaet gode. naar han ikke var
fattig, saa kunde han nok tænkt paa at
faae Quiteria, men siden han er det, saa
maae han slaae den Tand ud og gaae hiem
med tørre Mnnde. Biehl.DQ.III.176. Af Frygt
for et Afslag vilde han (ikke) bede hende om
et Kys, og han maatte drage af Gaarde med
tør Mund. Pont.LP.VIII.89. JVJens.RF.124.
4) (bet. l(-2)^ med mere ell. mindre af-
svækket bet. ell. særlig bibet., med forestilling 30
om en for vedk. ting, forhold osv. særegen
(normal, karakteristisk) beskaffenhed,
der er præget af (fuldstændig ell. delvis)
fraværelse af en vis (under andre for-
hold forekommende) fugtighed, vædske- ell.
fedtholdighed olgn. 4.1) (især fagl.) i al
olm., om ting, redskaber, varer olgn. de
som handler med rene og tørre Vahre.-4dr.
^^U1762.sp.9. Tørre (scariosa) (kaldes blade)
naar de ere ligesom fortørrede og ved Berø- 40
reisen ligesom råslei. Tychsen. A.1. 107. Tørre
Farver, som ikke rives med Vand eller
Olie (jf. Tørfarve;. F/SO. tørre Elementer
(jf. Tørelement). Sal.Vn.461. tørt Batteri
(galvanisk) (jf. Tørbatteri;. Scheller. MarO.
tørre Maalere (0: gasmaalere uden vand).
Sal.*XIV.851. Tørt Termometer (0: uden
kviksølv, sprit olgn.). BerlKonv. XXIV 485.
Mandlerne . . ristes paa en tør Pande (0:
uden fedtstof olgn.).Bagning.72. tør Gas . .50
frembringes af Kilder, der faktisk ingen
Olie indeholder. IngBygn. 1940. 189. sp.l. jf.
bet. 4.4: Under Efterbehandlingen er tør For-
binding bedre end y&&d.Chir.(1845).II.348.
II om luft. JSneed.Vll. Ventilatorer . . af-
fører den fugtige Luft og tilfører den tørre.
Manufact.(1872).303. Luften i Værelserne
var tør. Bang.SG.37. Tør Luft, i Fysikken og
Kemien Betegnelse for Luft, der er fuld-
stændig fri for Indhold af Vanddamp, i e'o
Meteorologien Betegn, for Luft med en
relativ Fugtighed mindre end QO'/a.Berl
Konv.XXIV485. || om damp, som (næsten)
er uden vædskeindhold (vandpartikler). vAph.
(1759). Man sikrer sig tør Damp til Damp-
fløjten ved paa Damprøret til den at ind-
skyde en SeparBitor. SkibsMask.28. tør taa-
ge, se I. Taage 1.3. || tør dok, (nu næppe
br.) d.s.s. Tørdok. Tuxen.Søfart.471. \\ tør
mur, (jf. Tørmur; især arkæol.) uden binde-
middel sammenstillede sten(fliser), som dan-
ner en slags murværk (spec. som udfyldning
af mellemrum ml. en dysses bæresten). Johs
Brøndst.DO.L200. 4.2) om fødemidler; dels
om spisevarer (mad) i alm. (mods. drikke-
varer), jf.: S. har kun en tør Madpakke (0:
uden drikkevarer til).Buchh.UH.168. spec. i
forb. (hverken) vaadt eller tørt, se vaad.
dels om spisevarer (brød, kager olgn.)
uden (præg af) smør, fedt olgn. ell, (især
i faste forb.; se ndf.) uden sul, paalæg,
tilmad. Bedre er en tør Bid (1931: tør Bid
Brød;, og Ro derhos, end et Huus fuldt af
slagtet Kvæg, med Trætte. Ords.i7.i. Tørre
Boller.OeconH.(1784).L251. et stort Stykke
Smørrebrød med dejligt, saltet Kjød paa . .
var faldet paa Gulvet, (men) paa den tørre
Side.PalleBister.En Juleferie.( 1888). 167. „Y&r
det Creme-Kager?" . . „Nej, det var tørre
Kager" (jf .Tørkage) .EBrand.HH.14. (han)
æder sin Skorpe tør (0: uden ost til).CHans.
F.137. Skraa (fremstilles i) sovsede eller
tørre Sorter. SaUXXI 11.540. \\ tørt brød,
spec. om et stykke brød uden smør (fedt) og
paalæg. sommetider (maatte jeg) i hele 14
Dage . . lade mig nøie med et Stykke tørt
Brød. Prahl.AH.1.11. VSO. FritzJurg.nr.78.
(faa) prygl som tørt brød, se Prygl 3. (nu)
især i talem. næppe have (til) det tørre
brød olgn., som udtryk for yderlig fattigdom,
mangel paa det nødtørftigste til livets ophold.
FrSneed.I.102. Dengang jeg som en fattig
Examinatus juris neppe havde det tørre
Brød, saa følte jeg den meest brændende
Lvst til at være Cavaleer og paa Moden.
Heib.Syvs.16. SvGrundtv.FÆ.1.37. *Han har
nu knap nok til det tørre Brød. KMunk.C.48.
II med særlig bet.-udvikling, om (smørre) -
brød med paalæg, tilmad (mods. varm
mad), i forb. tørre fødevarer (Grundtv.
Udv.I.21) ell. 07. Tørmad; tør mad (LTid.
1759.380. Cit.l761.(FStuckenberg.F. 11.227).
VSO. MO. CReimer.NB.52.333) ell. (jf. Tør-
kost; i rigsspr. nu spec.) tør kost, navn-
lig i udtryk som holde sig selv med
tør kost (FBra,ndt.SK.305) olgn. endnu
vare (fiskerne) ikke ude, hun skulde først
bringe dem „tør Usid'\HCAnd.OT.L139.
(han) averterede straks om et smukt Værelse
med tør Kost for 45 Kroner. JakSchmidt.
SP.14. (værtinden) sørgede for min tørre
Kost.Casse.IE.135. UnivBU.350. jf.: Spise
tørt, spise uden Suul, uden Tilmad. Item
Spise uden Drik. Item Ingen Søbmad spise.
Leth.(1800). 4.3) om fysisk tilstand. Tør
Forraadnelse (jf. Tøriorraadnelse). TfP.1909.
130. II især (vet., med., dial.) om sygelig
tilstand uden udskillelse af vædske,
tør
tør
82
Imaferie, llod (jf. let. 4a) olgn. Børn som
'^^have den tørre Tæring. Tode.NH.97. (hestaar)
Steengalle . . blot i røde Prikker, kaldes den
tøi. MilTeknO.277. et tørt . . Saar. U Hansen.
Tyvebanden.f 1920).35. Begge Ben var an-
grebet af tør Kolåhrand. Lec1cFischer.A.147.
tør fnat, skurv (1), spat (II), værk, se
Fnat osv.; spec. (nu især dagl., dial.) i fori.
tørre mavesmerter, om mavekneb, kolik
olgn. (uden diarrhé; jf. tørre lommesmerter lo
u. bet. 3.5). Aaskow.A.33. Ugeskr.f.Læger.l931.
608.2. UfF. i alm. rigsspr. nu især i udtr. tør
hoste, hoste uden opspyt, ogs. (jf. bet. 6.s):
med en hæs hostelyd (jf. Tørhoste^. Aloth.
H270. Patienten . . bliver hæs, faaer en tør
Roste. LTid. 1738. 190. Bang. P. 64. Præsten
. . fik i det samme et af sine tørre Hoste-
anfald. JaA;Zwtt.LS'.23. Panum.313. Hun tog
et Lommetørklæde frem og hostede tørt i
det. Elfelt. NB. 30. jf.: (han) rømmede sig 20
tørt. Buchh.Su.1. 241. 4.4) (jf. bet. 4.5; især
fagl.) om virksomhed olgn., der foregaar
uden (anvendelse af) vædske, m. h. t. ting, der
ikke er fugtige (vaade) olgn. den saakaldte
tørre Forgyldning . . skeer med tørrede
Æggehvider. Paparbeideren. (1835). 197 . tør
Bleg (jf.Tørh\eg).Manufact.(1872).232. den
„tørre" Befrugtning (0: kunstig befrugtning
af fiskeæg i en si ell. et (tørt) fad). SaUVIII.
144. Man kan (ved dybdeboring) bore tørt 30
(jf. Tørboring;. Tilsk.1930.II.254. I Systuer
skal Gulvene daglig befries for Affald —
hvorved tør Fejning bør unåga&s. Regulativ
Nr.234'/,>1934.§15. tør destillation, destille-
ring (OpfB.UU.488), saltning (I), slibning
(l.i), se Destillation 1 osv. (jf. Tør-destilla-
tion, -saltning, -slibning^, fmalmudvinding
olgn.) ad (sj. ved. vAph.Chym.III.525) den
tørre vej ell. (nu næppe br.) i tørre veje
( Hallager. 211 ) , (fagl.) uden anvendelse af 40
(opløsende ell. andre) vædsker (men navnlig
ved opvarmning). Svovlingen skeer enten
ad tør Vei . . eller ad vaad Yei.Manufact.
(1872). 243. Christ. Kemi. 174. Kobber kan
udvindes af Malmene saavel ad den „tørre"
Vej ved Udsmeltning som ad den „vaade"
Vej ved Opløsning og Udfældning. /SaZ. X.
695. jf.: Naar saadanne Legemer virke chy-
misk paa hinanden, hvis sædvanlige Form
er den faste (solide), da siges de at virke 50
paa den tørre Vei (via sicca). O II 31 ynst.
Pharm.1.76. jf. bet. 6.4: Man maa (ved
smedning) sørge for, at der altid er Kul
mellem Stykket og Blæsten, ellers faar man
„tør Varme", som virker „forbrændende",
o: afkullende, paa JdSTnet.Wagn.Tekn.117.
II (jf. bet. 4.3; spec. i forb. tørre hug (Holb.
Tyb.Y8. Heib.RD.75. Goos.I.30. Feilb.) ell.
prygl (JBaden.DaL. Ing.L.I.149. Schand.
TF. 1. 39. Bergs.KK.207) ell. (dagl.) tæ(r)sk eo
(Steenberg. H.II.175. HansPovls.RF.57) olgn.,
egl. (tidligere spec. jur.) om hug, slag uden
blodsudgydelse (navnlig: med en stok, med de
hare næver olgn.); nu næsten kun med mere
ubest. bet., om slag, prygl, der forslaar noget:
ordentlige, læsterlige prygl; alvorlig (legemlig)
afstraffelse, jeg (vil) til Overflod bevise jer
over, enten I vil i Kaarde eller tørre Hug.
Holb.Er.IY2. Nørreg.Privatr.IV202(se u. I.
Slag 1.2;. „Vi fik braadne Pander . . men
(vore modstanderes) Flænger var nok saa
drøie." — „Saadan gaaer det . . man maa
nøies med vaade og tørre Prygl paa begge
Sider." Ing.L.III.13. Birgitte skulde have
Prygl, tørre Prygl, naar hun kom. Schand.
BS. 155. det tørre Lag Tærsk, han . . vilde
i&&.Raage.Frk.Gudrun.(1919).98. om (alvor-
lig) afstraffelse i ord: (de) fik . . deres tørre
Skænd. BedstemodersManuskript. Udg.afWied.
(1897 ).20. med videre anv., om haand (næve),
hvormed kraftige slag (tørre hug) uddeles:
Vil du her ud for et par tørre Næfver, Fan-
den kom i mig, skal du icke finde Karl for
dig. KomGrønneg. 1 1 1. 206. (bokseren) fik . .
J.s tørre Højrehaand at iø\e.PoVli\1938.8.
sp.2. 4.5) (især talespr.) som udtryk for
mangel paa drikkevarer (jf. tørlægge 2),
til dels ogs. spisevarer, nu især i udtr. en
tør visit (se Visit; jf.: Tør Selskab . . Sel-
skab, hvori man ikke spiser eller drikker.
Leth.(1800). sml. JBaden.DaL.); navnlig om
sted ell. forhold, hvor (mere ell. mindre fuld-
stændig) mangel paa drikkevarer raader.
„kommer I fra ( studenter- )F or eningen?"' —
„Nej Du, den er for tør! vi kommer fra
seksten halve 'Ba,iere."Reinhard.FC.97. dette
her gaar virkelig altfor tørt til . . Maa jeg
ikke byde Selskabet et Glas af et eller andet?
CMøll.PF.50. Staten Indiana er den af
Nordamerikas Fristater, der er det tørreste
af det tørre (0: har det strengeste spiritus-
forbud). Og alligevel drikkes der. BerlTid.
^^/■>1925.Aft.l.sp.4. II (i rigsspr. især spøg.,
1. br.) om person: som kun faar ell. har faaet
lidet at drikke; ogs. spec: ædru; nøgtern (2).
Tilforn gik jeg flittig i Vertshuse, dog altiid
lige tør dertra. Over s.afHolbLevned.203. *Paa
Vagten vi sidder saa tørre her, | Og Nytaars-
Aften det dog er.Cit.l864.(AarbLollF.1946.
159). Min Husbond er tør for Tiden og har
Arheide.ChrEngelst.EH.109. han (lod) dem
. . ikke gaa tørre Dagene igjennem; han be-
værtede dem kongeligt. Bornh.Samlinger. IX.
(1915).140. Feilb.
5) uegl., om fysisk forhold ell. tilstand,
som minder om tørhed (1). 5.1) (især fagl.)
om stof, masse olgn.; navnlig (uden skarp
adskillelse fra bet. I.1-2, 2.4, 3.4^ om (et
areals) jordart: muldløs; spec: sandet.
Schweitz . . har giort skarpe og tørre Bierge
. . til frugtbare JoTder.OeconT.VI.93. Tør
og skarp Jord (sandig, gruusblandet.) F/SO.
LandmB.1.97. \\ om malm: tungtsmeltelig.
Jernmalme . . ere i Ilden strengflydende,
og kaldes tørre Malme. Brilnnich.M. 249. \\
(jf. bet. 6.i; fagl.) om klid: uden iblandet
mel; fri for mel. Efter 4 — 6 Skraaninger
. . ere Kliddene „tørre" 0: frie for Mel.
XXV. Rentrykt "/„ 1948
83
tør
tør
84
Sal. XIII. 102. 5.2) (i rigsspr. især CP ell.
fagl.) om levende væsen: som har Uden
muskelfylde, lidet huld, lidet (ell. intet over-
flødigt) fedt (paa knoglerne); mager; ofte
(jf. knokkel-, skindtør) med forestilling om
mangel paa frodighed, ungdomfriskhed olgn.:
vissen; indtørret. Moth.T261. *I tynde,
magre, tørre Giække | Med The-Vand for
og Hvidløg ha,g\ Stub.84. en gammel, tør
Kjøhmanå. BalthBang. S. 31. *Foran det glade
Selskab, alvorlig paa en Sokkel, | Throner
Apostlen Paulus, saa tør som en Knokkel.
Drachm.D.42. et sydlandsk let, tørt og fint
bygget Legeme, vel noget ligagtig indfaldent,
men egentlig ikke mageTt.J Lange. MF. 404.
Hun kunde ikke døje Mænd med tørre,
kantede FmgeTled.LeckFischer.KM.116. Han
var gammel og tør som en T?md. Elkjær.NT.
165. jf. let. 3.6 og 6.i: hed og tør kom-
pleksion, (foræld.) legemsheskaff enhed, der
(i henhold til det af den græske læge Galenos
i 2. aarh. e. Kr. grundlagte system) er præget
af stærk hede og tørhed (og som modvirkes
ved kolde og vaade midler; jf. Harp.Kr.vif.).
Ew.(1914).IY272(se KompleksionJ. HMik-
kels.D.30. jf. let. 6.i: *Troer I ei, hans (o:
Tartuffes) Andagt lædsker | Sig, naar den
blir tør og 'heeå'^ Skuesp.X.15. \\ (især fagl.)
om dyr (hest, hund ofl.): (alt for) mager; ogs.
spec: uden overflødigt fedt. Hovedet fint, tørt
og tilsT^idset. Cit.l832.(Stutteri.91). LandmB.
11.97. Hvordan kunde de gamle tørre Kør
føde lige saa unge Kalve som Kvierne?
AndNx.PE.1.74. den batakiske Pony er spin-
kel og „tør" som „Araberen". HelgeKaarsl.
HM.56. Feill. Tør (Iruges om) en Hunds
Hoved for at betegne, at der ikke fin-
des overflødigt Yedi.DJagtleks.1325. 5.3) om
(hvad der fremkalder) et vist sanseindtryk.
naar jeg (o: en patient) svælgede smagte det
tørt som af Støv. Branner. DK.126. || (efter
eng. dry; sml. II. Sekt; fagl.) om vin: ikke
sød (mods. II. sød I.2). Før troede jeg, at
Champagne var Champagne og dermed ba-
sta. Nu véd jeg, at der baade er sød og tør
og ekstra tør Champagne. iVans.JD.262. han
drak lovlig tæt af den tørre Sherry. CEw.
DY.125. Juleroser.1935.31.34. \\ især om lyd:
uden fyldig, tonende klang (som af (tørre)
trædele olgn.); klangløs, (i talespr. navnlig
om stemme, latter olgn.). Hans (d: oplæserens)
Stemme var tør, prækende og monoton.
Gyll.(1849).Y133. „Her kan Du sidde for
det Førstel" . . vedblev han med en tør
(0: haanlig, ondskabsfuld) Latter. Etlar. Hede-
manden. (1840). 104. (kastagnetternes) ved-
holdende, tørre KlaTpren. Reinhard. FC. 101.
Den lille Thereses „franske" Træsko klaprede
tørt og s]pidst.Schand.B8.331. Han maatte
le kort og tørt ved at se dem med alle deres
Yakker. Branner.DK.137. Det knækkede tørt
i KoksMen.ErlKrist.Dn.20. 5.4) {jf. spec.
let. 3(5) og 4(2); til dels efter lign. anv. af ty.
trocken, fr. sec, ital. secco; ogs. i videre
(overf.) anv., uden tanke paa fysisk tilstand,
jf. let. 6) som i beskaffenhed har præg af
(stærk) legrænsning ell. isolation, er uden
det ventede ell. sædvanlige tillehør, optræder
alene (isoleret); (Hot og) I ar. vi (maa)
virckelig holde den (frier) for den beste, der
har meest Penge. Kand Leonard føde Lucilia
og mig med sine tørre Meriter? H oli. Tyl.
III.l. tør Sang (o:) uden Instrumenter. JJ5a-
10 den.DaL. Charlottes spirende Utroskab (i
„Et Eventyr i Rosenlorg Have") er . . et re-
parabelt Koketteri, den andens (0: Leonoras
eventyr i ,,Julestuen") en tør Synd. Hjort.B.
1.373. et tørt Rand. smst.II. 286. En inter-
essant Skik kom op i det XIY Aarh.: at
læse „tør Messe", 0: at bruge Messetexten
uden Offertoriet og Canon som Bøn — til
Taksigelse, eller i Mangel af en Messe.
Schindler. Liturgi. (1928). 242. tør kløft, se
20 I. Kløft 2.4. II nu især (jf. let. 4.2; talespr.)
om drikkevarer; dels: som indtages
(drikkes) uden Irød (ell. andre spise-
varer) til. en tør Kop Kaffe uden Kager.
Lauesen.S.59. især i forl. en tør snaps ell.
dram (Feill.), taar (FynskHjemstavn.1933.
159) olgn. vor Vært . . skjænkede en „Om-
gang", og jeg maatte atter drikke en tør
Snaips. ThomLa.RomantiskeSkildringer.(1872).
49. JHelms.S.176. Saa lod vi „den hvide
30 Dame svæve", hvilket udlagt betyder at
drikke tørre Sna-pse. Storstaden.^^/» 1926. 3.
sp.l. dels (om whisky olgn.): som drikkes
uden (soda)vand. Da der ikke var mere
Vand i Kanden, drak man Cognaken tør.
JVJens.D.201. (han) gik ind for at faa sig
en tør Whisky eller to. Norman-Hans. S B.
156. jf. let. 6.3: Begivenheden . . skal fejres
i dry Canadian Whisky . . Han tager sin
tør. Meget tør. GadsMag.1934.238. || T tør
40 veksel, egen veksel; solaveksel. HandelsO.
(1807).140. Bank- Aarlogen.1941. 304.
6) overf., uden (tydelig) forestilling om
fysisk beskaffenhed. 6.1) (jf. let. 6.2 og glda.
tyst oc tør, tavs, mut (Rimkr.M.73); om
lerøring m. overf. anv. af Tørv se Tørv 4.3 og
Tørvetriller 2) om en person(s sind, væsen):
uden livlighed (i sind, væsen, tale), munter-
hed, humør, varm, frisk følelse olgn.: kølig;
(meget) nøgtern (3.i); gold (3); prosaisk;
50 humørforladt; kedelig; mut; tavs (og
tvær). *Han staaer saa qvær, saa taus og
tør. Tychon.Vers.293. Naar hånd var udi
eenrum med mig, var hånd vel ærbødig og
sindig imod mig, dog derhos tør og but.
Dumetius.III.35. jo mere jeg taler, jo høiere
stiger jeg . . Dog det er kun et eneste Øie-
blik, i næste Moment er jeg kold og tør.
Kierk.1.333. det er hende (0: moderen) saa
tungt, naar du er tør og uvenlig imod hende.
60 Hostr.SL.188. Han sagde Intet, kyssede sin
Moder tørt paa Kinden, nægtede at besøge
Tanterne og gik hen i en Krog af Stuen.
Schand.AE.38. *en sand Professor (o: Hol-
lerg), tør og lukket tilTomKrist.YR.70.
tør
Tøraf
86
Feilh. (jf. bet. 6.2) spec. om en forfatterfs
væsen, fremstillingsform): de Herrer Sæde-
lærere, som man i Almindelighed kalder de
tøTTe.Ew.(1914).IV94. ♦Bliver (forfatteren)
undertiden lidt tør, | humant I overbære
høT.Oehl.Digte.(1803).221. 6.2) om (en Yør
(6.1) persons) virksomhed, udtryksform
(jf. bet. 6.3), forhold olgn.: uden livlig-
hed, frisk, varm følelse osv.; (meget)
nøgtern (3.2); prosaisk; kedelig. \\ om 10
virksomhed, tilværelsesform olgn. (jeg) kiender
. . intet koldere, tørrere Slidarbeide end det
(at gøre vers). Bagges. L.I.172. Tør Selskab,
Selskab som ikke fornøier, moerer, gavner.
Leth.(1800). (bibliotekaren) giorde et Stu-
dium, der af Mange betragtedes som det
tørreste og ufrugtbareste, tillokkende og
unåerholdenåe. Molb.F.ll. *det er ei Kjær-
lighed I Som . . gaaer betænksom til et
Stævnemøde, | Liig Pligtens Slave til en tør 20
FoTTetning.PalM.KH.46. Han kunde see det
uhyre Offer, der var bragt en tør Pligt.
Goldschm.Hjl.il. 283. det tørre Pligtarbejde.
Bergstrøm. Ve. 187. \\ om tankevirksomhed,
udtryksmaade, ytring, stil olgn. tørre og ab-
strakte Speculationer. £Poni.L.2(?. et got,
tørt, kraftigt og bidende Biev.PAHeib.Sk.
III.262. med tørre Ord erklærede (han), at
han havde ikke Lyst til at age videre. Oe/iL
Prom.IV.9. Det er i Hast jeg maa skrive og 30
det falder lidt tørt. Grundtv.B. 1. 453. da min
Pen ikke egner sig saa godt for det rørende,
saa modtag en tør TaklJ Lange. Breve.84.
*Med Q man ikke stave maa. | Nu staves
Kvinde tørt med K.JVJens.VL.61. \\ om
læse- ell. lærestof, litterært produkt olgn. *udi
Skue-Spil er Siælen Pastorale, | Ej andet
høres her end mavert tørt MoTale.Holb.NP.
A3^. J8need.IV.93. Geographien synes de
Fleste saa tør. Ørst.V 1.163. *da lukked vi 40
bogen, I den blev os for tør. Hostr.SD.1.63.
tørre annalistiske Optegnelser. Brandt. CP.
137. noget saa knasende Tørt som en Para-
graf i Balles Læiehog. Schand.Fort.74. jf. bet.
4.2: (Kbh.s regnskab) er tør Kost, godt 1100
store Sider med TaA.VorByKøbenhavn.1944.
3.sp.2. jf. bet. 6.4 og flg. bet.-gruppe: At sige
den tørre Sandhed (reent ud, uden Omsvøb).
VSO. II spec. med forestilling om (matematisk)
objektivitet, om tal (i et regnskab) olgn. uden 50
Oehlenschlæger og Grundtvig ingen Bjørn-
son — det er noget, Literaturhistorien med
tørre Tegn kan bevise. VilhAnd.K.1.244. At
Handelen ikke er stor i Sammenligning
med Folkemængden fremgaar af de tørre
Ta,l.VilhRasm.ÆM.94. hun (kunde) paavise
med tørre Tal, at Renter og Vedligeholdelse
oversteg Leieindteegten. Soya. FH. 38. \\ (især
æstet.) m. h. t. bildende kunst olgn., navnlig
om lidet følelsesfuld ell. nuanceret, (noget) eo
haard (5.3) kunstnerisk tegne- ell. spec. male-
maade; ogs. om dertil svarende produkt ell.
motiv. (Vermehren) tegner fortræffelig, men
hans Pensel er noget tøT.Hauch.Br.89. den
tørre Colorit. if 0.//.63S. smaa, fine, i Far-
ven lidt tørre Aquareller. jBmndes.I)Z).i4(?.
den ærværdige, men tørre og kedelige Frue
Kirke. ESchiødte.Gl.kbh.Huse. (1894). 52. At
dømme efter hans tørre og lyse Kolorit og
stærkt detaillerende Malemaade har han
maaske arbejdet i Sverige. Elling.RP.16. 6.3)
spec. om en person(s væsen) ell. især (jf. bet.
6.2 j ytringer, udtryksform olgn.: med præg
af stille lune, (forholdsvis uskyldigt) dril-
leri, stilfærdigt, ordknapt vid, (mil-
dere form for) spot olgn. Hånd er en tør
hTodeT.Moth.T261. Ha ha ha. I er sommend
naturlig Monsieur Sparenborg, I kand skiemte
saa tørt. Holb.Vgs.II.2. en i det moderne
Theatersprog saa kaldet tør Hund, en Rai-
soneur i en holbergsk Comedie.Rahb.HL.
111.32. *Smiler ikke skielmsk og tørt | Mø-
llere, Plautus giennem Holbergs Maske
heml Oehl.Bidr.lI.16. „Det (0: maleri) er
netop bestilt," bemærkede jeg tørt. Kofoed-
Hansen.L.303. et tørt Lune. Drachm.( Bran-
des. Br. II. 196). tørre, bidende Sarkasmer.
Bergs. KK.206. (i) rosende betydning taler
vi om tør humor, navnlig den, hvor der
ikke er for mange ord eller for megen latter
fra fortællerens side, hvorved det morsomme
let ioTdærves.Hjortø.OS.117. Feilb. UfF.
III. tør, præs. af turde.
Tør-, i ssgr. ['toT-] (jf. dog Tøraf, Tør-
klæde, TørvejrJ. især af II. tør l(-4); saa-
ledes (foruden de ndf. anførte) i forsk, mere
tilfældige ell. let forstaaelige ssgr., spec. ssgr.,
hvis sidste led er et af et subst. afl. adj.,
som tør-fingret, -fje(d)ret (om fugl), -hindet
(om plante olgn.), -hudet; (fagl.) til II. tør
4.4 : Tør-barbering, -formaling (jf. -maling^,
-fremkaldelse (fot.), -galvanisering, -hug-
ning (af sandsten), -klæbning, -kæmning (af
uld; jf. kæmme 1.2^, -opklæbning, -presning
(af ler), -spinding, -stereotypi, -sterilisation,
-sterilisere, -sterilisering, -ætsning ofl. \\ (jf.
Tørre-J af III. tørre, se Tøraf og Tør-cylinder,
-filt; jf. Tørklæde.
Tøraf, en ell. (især dial.) et (Bregend.
SmaaKommentarer.(1936).9. se videre u. bet.
1). [tør'aJ] flt. (mindre br.) d. s. (Tode.SJ.I.
326. Rahb.Tilsk.1796. 321. Bregend. FT. 28)
ell. -er (JHSmidth.Ords.167). (af II. tørre
(af) 3, dannet paa lign. maade som Hugaf,
Rivaf ofl.)
I) (især dial.) til II. tørre 3.1 : bevægelse
(hurtigt strøg, med en klud, med haanden
olgn.), hvorved fugtighed, smuds olgn. af-
tørres; (let, hurtig) aftørring, de (skulde
ogsaa) have det vaade Haar givet et Tøraf
(i haandklædet). Bregend.HB.lOl. Kaptajnen
(trak) sit Lommetørklæde frem og pudsede
Næsen. Ogsaa Panden, der var bleven fugtig
fik et Tøraf. sa.FT.92. hun giver (stolen) et
rask Tør-af med sit Forklæde. Skjoldb. Per
Holt.(1912).76. jf. (om støveklud olgn.; sml.
Tørreklud;.- Tøraf klud. Schand. Fort. 216.
sa.SB.15.108. UfF.
87
Tørafsvampning
Tørforraadnelse
2) (dagl., nu lidt gldgs., spøg. ell. dial.) til
IL tørre 3.4. 2.1) om haard behandling (med-
fart, omgang). || (skarp, uforbeholden) irette-
sættelse, skose, „visker^'; riv af. Leth.
(1800). Tode.IX.265. De Mennesker kunne
have godt af en Tøraf. En lille Visker er
her paa sit rette Sted. Hrz.X.éS. smst.V.342.
Han er nu saa lystig og lidt satirisk . . vi
fik Allesammen en lille Tøraf, — dog . . i al
Godmodighed. Winth.NDigtn.173. PalM.IL.
1.358. Davids. KK.379. hun (gav) ham ligeud
en Tøraf, fordi han havde haft Lars Trunte
hos sig til en J)TSim.ThEw.FD.I.38. Feilb.
II (især tidligere) korporlig tugtelse; rev-
selse; prygl; slag. *(hans) stærke Haand
med Glæde gav | . . den Kaade en Tøraf.
Tode.1.301. Borgemesteren skulde bare have
følt den Drøiert, han lagde mig over Lænden
med sin Knortekjep . . den Tøraf, jeg fik
over ^d^gxeåQt.Ing.EF.VlI.182. Jeg hørte
. . Du havde været oppe og slaaes, og faaet
en Tøraf. Chievitz. J. 1. 36. Rask.FynskeBS.65.
2.2) (nu vist kun dial.) om ublid skæbnetil-
skikkelse: uheld; tab; smæk (IL6). Ventelig
har jeg paadraget mig den Tøraf (o: gigt)
ved at arbejde — udsat for den barske
Vaarvind — i E&\en.Cit.l824.(N Dalhoff.
JBDalhoff. (1915-16). 48). Han fik en slem
Tøraf ved denne Kiøbmands Fallit. F/SO.
Rask.FynskeBS.65. Feilb.
Tør-af svamp ning;, en. (jf. -bejds-
ning; landbr.) afsvampning (af korn olgn.)
med et tørt (pulverformet) afsvampnings-
middel (tørbejdse). LandbO.'I.21. jf. Tør-
afsvampningsmiddel.r/P.i9S5.357. -ag-
tig, adj. (1. br.) i nogen grad (lidt, noget)
tør. (sæden) bliver . . tøragtig ved Roden.
JPPrahl.AC.55. UfF. -batteri, et. (fagl.)
batteri (2) med tørelementer; tørt batteri.
TeknO. -bejdsning:, en. spec. (jf. IL
bejdse slutn.; landbr.) d. s. s. -afsvampning.
LandbO.'I.23. jf.: Tørbejdse (o: til roefrø).
TfP. 1926.392. Tørbejdsemaskine. Ma-
skinbogLandm.579. -benet, adj. I) (jf.
-fodet, -skoet; 1. br.) tør (ILl.s) om benene
(fødderne). Søen (er her saa lavvandet, at)
man næsten (kan) gaae tørbenet derover.
Etlar.GE.1.163. PoV/,l944.12.sp.4. 2) (jf.
II. tør 4.3; vet.) uden sygelig vædskesamling
i benene. Stambog over HesteaflettereRace.V I.
(1906).120. -bleg, en. [11.4.4] (fagl.) bleg-
ning af tørt tøj (mods. blegning af nyvasket
(vaadt) tøj). Manufact. (1872). 240. -ble-
ven, part. adj. (nu ikke i olm. rigsspr.)
tørret; tør (II.2-3; spec. 11.2.2:) de (af saften)
optagne og tørblevne Qvæder koges nu i
Saften.Sijltebog.(1795).34. -bløde, v. (ænyd.
tørbløde, banke, prygle, haane; vistnok egl.
(til III. bløde 1): gøre blød (bøjelig) uden
anvendelse af vand olgn., fx. m. h. t. (skoma-
ger)læder, der bankes blødt; jf. dog ogs. tørre
hug olgn. (u. II. tør 4.3; og II. tørre 3.2;
nu næppe br.) holde for nar; gække; narre.
Moth.T261. han hår isinde at gecke dig
og tørbløde dig. Nysted.Rhetor.l7. -boring,
en. tør (II. 4.4) (dybde)boring (mods.
Skylleboringj. IngBygn.1940.249 .sp.2. -bun-
det, adj. ((3 ell. fagl.). I) om ting (beholder,
fartøj): hvis bund er tør. Til Linefiskeriet an-
vendes tørbundede Fartøjer (mods. fartøjer
med dam) med Lastrummet indrettet til at
optage den slagtede og isede Fangst. /ngr
Bygn.l940.51.sp.2. 2) (nu sj.) til 1. Bund 7
10 (og II. tør 1.3, 2.4, 3.4;, om jordstykke olgn.:
som har tør jordbund. JPPrahl.AC.90. -cy-
linder, en. d. s. s. Tørrecylinder.
PapirL.299. -destillation, en. (fagl.)
tør (II. 4.4) destillation. BerlKonv.VI.319.
lngBygn.l940.213.sp.2. -diæt, en. [II.4.2]
(med.) diæt med liden ell. ingen drikke og
vædskefattig kost. Bl&T. NatTid.'/ 1^1947. 5.
sp.4. -dok, en. (jf. tør dok u. II. tør 4.i ;
især ^) dok bestaaende af et udgravet bassin,
20 som kan fyldes med og tømmes for vand (mods.
Flydedok ofl.). OpfB.Ul.455. Pont. H. 113.
billedl.: *at faa Statens Skib i Tørdok bragt.
Drachm.DJ.I.413.
I. Tøre, en. se I. Tørre.
II. tøre, V. se II. tørre.
III. tøre, V. se turde.
Tør-element, et. (jf. -batteri og II.
tør 4.1 ; fagl.) element (4), hvis (delvis stivnede)
vædske (fx. ved fyldning med gips) er forhin-
so dret i at løbe ud. HHolst.Elektr.1.86. EHol-
stein-Rathlou.S.1.171. -farve, en. (fagl.)
tør (II.4.1) farve (fx. i pulverform). 8 Træ-
bøsser til TøTia.TveT.Dengl.By.1938.94. Ke-
misk-tekniskHaandbog.(1938).840. -ferslc-
ning, en. [IL4.4] ferskning, hvorved raa-
jærnet kun bringes til at gløde (mods. Smelte-
ferskning;. Sal.VII.170. -filt, en, et. [IL
4.1] (fagl.) d. s. s. Tørrefilt. PapirL.299. 397.
•fisk, en. {ænyd. d. s. (KancBrevb.1584.
40 21. PClaussøn. Norriges Bescriffuelse. (1632).
78.130); til II. tør 2.2) tørret fisk (jf. Berg-,
Klip-, Plat-, Rund-, Stokfisk; ; nu spec. (T)
om torsk, der er tørret uden saltning (mods.
klipfisk). Holb.DNB.587. YareL.( 1807). 11.5.
Krøyer. II. 152. JPJac.II.158. VareL.*250.
(jf. Stokfisk 3.1 og IL tør 6.i; overf.: en
Asket, en Kvindehader eller en Tørfisk.
JacPaludan.FJ.93. jf.: Hr. Liebmann var
Holberg selv, altsaa Philemon, og saa vær-
50 dig ud. Men Rollen er en Tørfisk. DagfiV«/ft.
y,1921.5.sp.5. -foder, et. (landbr.) tørt
(II.2.3) foder (hø, halm, hakkelse olgn.; mods.
græs(foder), grønfoder olgn.). Dyrene sættes
paa Stald, fodres med Tløiloder. MdsskrDyrl.
LV1.173. -fodet, adj. {jf. glda. tørføt og
ænyd. tørfod ( Ar øboe. Davids P salter. ^(1627).
L16^), (adv.) tørfødis, oZd«. J)urrfætis ; jf. -be-
net 1, -skoet; 1. br.) Agerdyrkningen efter de
nyesteErfaringer.(overs.l772).56. Stenene ra-
gede netop saa meget op over Vandet, at
man kunde komme tørfodet igjennem. jBornA
HaandvEr.105. ErlKrist.OM.160. -for-
raadnelse, en. [II.4.3] (fagl). forraadnelse
(destruktion), der giver de paagældende plante-
m
tørfiig
Tørk
90
væv en tør, smuldrende konsistens (fx. frem-
kaldt af skimmelsvamp paa kaal, kartofler
ofl.). TfP.1917.240. HavebrLMI.3.81.
tørftig:, adj. ['tøfM] (ænyd. d. s., oldn.
J)urftugr; til æda. thyrft, thurift, tarv, lehov
(Brøndum-Nielsen.GG.I.117) ; jf. Nødtørft og
tørffcløs; nu næppe Ir.) d. s. s. nødtørftig 1.
Moth.T57. De Troendes aandelige Skat-
Kammer . . oversat paa Dansk til alle tørf-
tige og trængende Sieles 'Nytte. Prætorius. lo
(overs.iogtitel.1750). tørft-løs, adj. (med
sideiormer som: tørfte-. Moih.T57. tøfte-.
Schandrup.XP. tøvt(e)-. MDL.624. Aakj.
VB.65. Bregend.HB.30. Feilb.III.943. tøY-
tes-. MDL.624. HaandbogtilBibelensForkla-
ring. II. (overs. 1860-62). 216. Frifelt. Lyng.
(1918).84. Feilb.III.943. jf. Rahb.Min.1795.
1.140). (ænyd. glda. tør(f)te-, tyr(f)teløs; om
l.led se w. torftig; især dial.) ufornøden;
unyttig; overflødig; forgæves. Et tøvt- 20
løst Arbeide. MDL.624. han havde været paa
Højskole to Vintre itræk . . hvordan skulde
saadanne Folk . , faa noget at købe Hjem
for, naar de brugte Lønnen til saadanne
tørftløse Tirvg.Bregend.GP.16. (vi) ansaa det
for tørftløst at prøve paa at staa som
Fredsforkyndere paa Valpladsen midt imel-
lem de kæmpende Lejre. Grænsevagten.1926.
78. jf. Stedn.V. 106. 140. 17 4.219.
Tør -fylding:, en. se Tværfylding. 30
-jfser, en. [II.2.2] (fagl.) den tørrede affalds-
gær fra bryggerierne. Som Erstatning for
Skummet Mælk (0: som svinefoder) benyt-
tedes alm. en Blanding af V« Tørgær, ^U
Sildemel og V4 Kød og Benmel. Bornholms
Landbrug. 1929. 511. Kemisk - teknisk Haand-
bog. (1938). 806. -halset, adj. (jf. -mun-
det; mindre br.) som er tør (II.3.6) i halsen,
har en tør hals (er tørstig olgn.). Holst. R.
faa en Drik Gammeløl. Du skal ikke gaa 40
tørhalset fra vor Dør. Elkjær. HA.121.
Tørhed, en. [it6-r|he?8] ftt. (sj.) -er
(Ps.32.4(Chr.VI)). (ænyd. glda. d. s. (Suso.
116. Dom.6.37(GldaBib.)); især O ell. fagl.)
den egenskab ell. det forhold at være (i høj
grad, fuldstændig) tør.
I) til II. tør 1-4; spec. m. flg. anv.: I.i) til
II. tør 1 (og 4{i)). II i al alm. Moth.T262.
VSO. MO. II (jf. I. Tørre I.2; l.br.)] til II.
tør 1.4: (periode med) tørt vejr (mangel so
paa regn); tørke. Der hafde været En stor
Tørhed i det aar, fra mand først begyndte
at pløye ioråen.RasmWinth.S.117. 1.2) til
II. tør 2.1, om en ved særlig behandling
fremkaldt tør beskaffenhed. Den erholdte
Kobberopløsning indkoger man til Tørhed.
Hinnerup.Juv.244. Koncentratet kan ind-
dampes til Tørhed i YeiCunm.Sal.T.1945-46.
sp.780. 1.3) til II. tør 3. || jf. II. tør 3.5 (og
b.i): (den) forfærdelige Ørk, hvor der vare eo
giftige Slanger . . og Tørhed, hvor der ikke
var Vand (1931: med dens . , vandløse
Ødemarker;. 5ilf os. S. i5. || til II. tør 3.6.
at fordrive Tungens Tørhed.OeconH.(1784).
III.404. Slimhosten er næsten borte, men
jeg har en ubehagelig Tørhed i Halsen.
HCAnd.BC.IY240. hun og Søsteren led af
Tørhed i lluåen. Bang. L.157. jf.: Kan du
ikke slukke denne Tørhed i min Sjæl?
Kofoed-Hansen. KA .11.150.
2) (nu mindre br.) til II. tør 5 ; spec. (til
II. tør 6.2) om magerhed olgn. (hans krops)
Tørhed og Stivhed. rode.7Z.74. jf. Hrz.ST.
275.
3) (overf.) til II. tør 6. 3.() til II. tør
6.1-2. Folk af Smag klage over Skolens
Tørhed og Grovhed, naar dem paa hver
anden Linie i et Skrift forekommer et
Følgelig. Eilsch.PhilBrev.VJ. Undskyld . .
disse Liniers Tørhed. Cit.l841.( HCAnd.BCÆ.
1.181). han danner ved sin Tørhed en Vold
mellem sig og de Vnge. HWulff.DR.284. jf.
bet. 3.2: Er det et Faar eller en Ko? . .
Drengen . . sagde med den alvorsfulde Tør-
hed, hvormed man beretter et . . Faktum:
Det er en Rest. S chand.TF. 1. 110. m. h. t.
tegning, kunstform olgn. : Hans mange Studie-
tegninger . . har ofte en vis Tørhed og Stiv-
hed. KMads.SkagensMalere.(1929).3. Haaret
(0: paa en figur) . . er af en Liniestrenghed,
der nærmer sig Tørhed. FrPoulsen.KGK.96.
3.2) til II. tør 6.3. en ualmindelig Humor,
der . , altid kom uden Pretention og med
stor Tørhed. FruHeib.EtLiv.il. 202. Brandes.
B.67.
Tørheds-, i ssgr. ((3 ell. fagl.) saaledes
bl. a. til Tørhed l.i (jf. IL tør i.i): Tørheds-
grad ^Tørhedsgraden faar Indflydelse paa
Koinvægten. Landbo. III.200. Dampens Tør-
hedsgrsid.PSchrøder.Maskinlære.^II.(1920).9),
-maaler ^„Tørhedsmaaler", er et Apparat,
som skal tjene til at maale Luftens „udtør-
rende" Evne. SaUXXI. 350), -prøve (Suen-
son.B. 11.239), -punkt (det punkt paa en
fugtighedsmaaler, der angiver den højeste grad
af tørhed. VSO.). \\ til Tørhed l.i og 1.3:
Tørheds-plante (d. s. s. Tørkeplante. Warm.
Bot.lOO. Ment2O.Bill.2O). II til Tørhed I.3
(II. tør 3.6): Tørheds -fornemmelse ^en
Tørhedsfornemmelse i Ganen. LandbO. IV.
652), -følelse ^'Appetitmangel . . med Tør-
hedsfølelse og lidt Brænden paa Tungen.
Caspari. Huus- ogReiselæge.( overs. 1828). 55).
tør-hjertet, adj. (jf. II. tør 6.1 ; 1. br.)
uden frisk, levende følelse, den tørhjertede
Yilhtrøsitet.VV ed.BB.436. EHenrichs.(Tilsk.
1902.131). -holdelse, en. spec. (fagl.)
til II. tør 2.4: det at holde et (afvandet)
areal frit for vand. NordConvLex.*V 1.828.
Tørholdelsen af Kolindsund og Tastum Sø
(foregaar) ved Motorkr&tt. LandbO. IV 536.
-hoste, en. (med., nu næppe br.) tør
(II.4.8) hoste; spec.: kighoste. Agerbech.FL.
208. -is, en. [II.4.i] (fagl.) en af kulsyre
ved fordampning i fri luft dannet islignende
masse (jf. Kulsyresne^. IngBygn. 1945.246.
sp.2. Tør- Is Fsihrik.TelefB.1946.1.823.
Tørk, en. se Tyrk.
91
Tørkage
Tørklæde
92
Tør-kage, en. (fagl.) tør (II.4.2) kage
(uden flødeskum olgn.). Gersov.KL.211. Berl
Tid.^*/i»1945.M.l.spJ. -kammer, et.
rum (beholder), hvori dampen fra en damp-
kedel gøres tør (II.4.i) (idet vandpartiklerne
fraskilles). GadsMag.1927.359.
I. Tørke, en. ["toxga] flt. (I ir.) -r
langvarige Tørker. Buchh.SP. 232. BerlTid.
'*/al947.M.6.sp.4). {psnyd. d. s., glda. t(h)yrkæ
(GldaKrøn.59.133. Rimkr.M.180), tørk(æ), lo
æda. thiurkæ (Harp.Kr.50), sv. torka, no.
tørk(e), oMn. J)urka; af II. tørke ell. II. tør)
den egenskab ell. det forhold at være (over-
maade, alt for) tør; (overdreven, skade-
lig) tørhed (1). I) (nu 1. br.) i al olm.
Moth.T263. (aske hængte sig til) Hals og
Bryst . . som ellers formedelst deres Kulde
og Tørke neppe skulde taget imod andet
end Tjære. rorfe.7Z.35«. *Ingen Bæk i San-
dets Tørke rinder. Bagges.DY^ VI. 168. (ved- 20
det) maa have Tid til at antage (en vis)
Grad af Tørke. Afhandling omKulltilvirkning.
(1799).8. jt.bet.2: Luftens Tørke og Væde.
Tode.Vl.76. et gammelt Muldvarpeskud, der
Var blevet ganske lysegraat af Tørke. JPJac.
11.274. (vognenes) Kasser og Hjul var ved
at falde fra hinanden af Tørke. Rørd. S. 223.
2) (jf. Tørhed l.i, I. Tørre I.2; i rigsspr. nu
især 03 ell. fagl.) (periode med) en gen-
nem længere tid varende tilstand af 30
tørt vejr (lig), især: (varme og) regn-
mangel; i alm. med forestilling om dermed
forbunden skadelighed for afgrøden. Her-
ren skal slaae dig med . . tørke og brændt
korn (1871: Brand og Rust i Kornet; 1931:
Tørke). 5Mos.28.22(Chr.VI). Anno 1630 er
i dette Land saadan Heede og Tyrke paa
12. Maaneders Tid indfalden, at det ud-
saadde Korn fortørredis.P^Mfif.Z)P.777. *de
Søer og Sumper, hvilke . . midt om Som- 40
meren i Tørken ere tøre. Clitau.IR.21. *Gil-
boas Bjerge! | Tørke jer hærge, | Saa at ei
Regn eller Dug eder hløåe.Grundtv.SS.II.
168. (man) vander i Tørke rigelig. Bredsted.
Pom.II.165. *en Tordenbløde efter Tørke |
er som Guds Musik at lytte til. Holstein.Æ.31.
Feilb. LollO. \\ overf. *l Trætte og Svage af
Trængselens Tørkel Brors.223. en tid, hvor
der er åndelig tørke i s]3slen.Tilsk.l921.II.5.
II. tørke, V. [^tørgd] -ede. vbs. -ning 50
(s. d.). (ænyd. d. s., glda. t(h)yrkæ, t(h)ørkæ,
æda. thyrkæ (AM.), sv. torka, no. tørke,
oldn. J)urka ; af II. tør (ell. af II. tørre ; til
dels med tilknytning til I. Tørke^; jf. tørkne)
I) (m, nu 1. br. (jf. VSO. MO.)) lade blive
tør; gøre tør; tørre (ILl); til dels (med til-
knytning til I. Tørkej med forestilling om
skadelig (udtørrende, fortørrende) udvikling.
f.i) i al alm. Moth.T263. *Vi taler ey for
dem (0: de tobaksrygere) der deris Munde éo
tyrcke, | At de kand Bacchum med dis
meere vedske dyrcke. Lucopp.TB.B2^. *Den
Gud, som tørker Land, | Han det og væder.
JJLund.(SkVid.IX.196). jf. bet. 1.2: ved
Vinters- Tider, hvor det er besværligt at faae
Klæderne (0: vasketøjet) tørkede. CCPflueg.
ChristiansPleye-Huus.(1773).31. billedl: Nu
maatte den vige, den Smaasyns og Smaa-
sinds Aand, og dens fortørrende Pust skulde
ikke mere tørke Kragehusets Luft, som her-
efter skulde blive et gunstigt Forplantnings-
sted for Tidens nye T&nker. Skjoldb.KH.llO.
1.2) pass. tørkes, gøres tør ell. (især) blive
tør; tørres; ogs.: udtørres (fortørres). Moth.T
263. Til at ophenge Tobakket for at tyrkes,
bruger mand Kieppe. LTid.2727.2S3. Bre-
gend.A.9(se u. I. sundej. 1.3) (uden skarp ad-
skillelse fra bet. 2) part. tørket brugt som
adj.: tørret; ogs.: udtørret (fortørret). Poul
Ped.DP.(1937).30(se u. II. støbe 1.2^. de
gamles (murværk er) fuldkommen tørket, og
i Følge deraf fast og h.3iardt.OecMag.I.186.
Rug . . tørket eller ntørket. MR.1810.511.
der var næppe Kerne i Halvdelen af de
smaa, tørkede Ak&. S øiberg. HK. 87. 2) (Q)
ell. fagl.) blive tør; tørre (hen, bort, ud),
især (jf. fortørke; med tilknytning til I
Tørke^ med forestilling om skadelig (udtør-
rende, fortørrende) udvikling. Dammen tør
ker. EMøller. Oldmester oghans Bog. (1909). 83
(planterne) vandes saa meget, at de ikke
tørker. TidensKvinder.^^/iol925. 28. sp. 2. overf.
*Sjæl og Sanser, som omsider tørke. Soph
Clauss.AP.83. \\ (jf. II. tørre 2) i forb. m
adv. (hen, ind, ud), man (sætter) Roserne i
en kold Kælder og vander dem saa meget,
at de ikke tørker \id.TidensKvinder.^^/iol925.
28.sp.2. i regnløse Sommere tørker (prærien)
hen.Reumert.LT.il. 138. jf.: Græd du kun
frit ud min Søn, det letter Sindet! I mig
er Taaren tørket ind (o: evnen til at græde
tabt) for længe siden. AndNx.PE. 11.266.
Tørke-, i ssgr. (o ell. fagl.) især af
I. Tørke 2. -aar, et. AStrøm.LV.lO. I Tørke-
aar er Storkenes Føde . . Firben, Græs-
hopper o. l.NaturensV1945.100. -aaring,
en. 07. -aar; l.br.). Cit.l723.(Vider.III.213).
-fald, adj. {ænyd. d. s.; nu næppe br.)
om aarstid olgn.: som bringer tørke, er præ-
get af (stærk) tørke. Borrebye.TF.458. -pe-
riode, en. Kandarius.LP.290. AaDons.S.
24. -plante, en. (bot.) plante, der vokser,
hvor bunden er vandfattig og luften tør; tør-
hedsplante; xerofyt. Sal. XVII. 947. LandbO.
IV. 651. -ramt, part. adj. Lov om Laan til
tørkeramte Landmænd. LovNr. 111 "/s 1943.
-stue, en. [ILl] (jf. Tørrestue; nu næppe
br.). LTid. 1759.433. 1762.420. -tid, en. i
Tørketider. WesenbL.Ins. 197. Østrup.AH. 27.
tørkisk, adj. se tyrkisk.
Tør-klister, et. [II.4.i] (fagl.) klister
i pulverform (til opløsning i vand). Smaa-
sløjd.131. -kloset, et. [II.4.1] (fagl.) kloset
uden vandudskylning. LokomotivT .1944.161.
sp.l.
Tørklæde, et. [itøj|k}æ(-)&a] ell. (gldgs.
ell. dial.) [Itøfkla] (KNyrop.OL.1.161. jf.
Esp. 494. UfF. samt (flt.) * Silketørkle'r.
93
tørkne
tørlægge
94
PAHeii.Sk.II.SW.TøiklæT.MLorentsen.Jule-
træet.(1947).ll). (nu næppe Ir. i rigsspr.
Tørreklæde. Pflug.DP.856. NvHaven.Orth.
176. EPont.Atlas.II.438.III.54. Krist.JyA.
III.38. — nu sj. Tørklæd. Bagges. Ep. 371.
Heil. Poet. IV. 156). flt. -r. (ænyd. tør(re)-
klæd(e), no. tørklæ, tørkle; af II. tørre 3.1
(ell. II. tørke 1^ jf. Tørreklud og sv. tork-
klåde) (tildannet) stykke stof (lærred,
silke olgn.) til særlig brug, egl.: til af-
tørring.
1) (nu 1. Ir.) svarende til (men nu uden
tydelig forestilling om) den opr. bet.; især (jf.
Haand-, Snus-, Snydetørklæde^ om lomme-
tørklæde. Moth.T261. »Jeg Tørreklædet tog
og viskede (hundens) Been, | Som vare
sMdne. FrEorn.SomnPoet.37. „jeg faaer Næse-
blod, mærker jeg — undskyld mig!" Derpaa
holdt han Tørklædet for Ansigtet og gik ud.
Ing.EF.II.78. (vi er) færdig at briste af
Latter; men vi maae holde Tørklædet for
Munden og lade som vi har Hoste. sa.L.III.
158. Her er Dit Lommetørklæde, min Pige
. . Du maa ikke saaledes lade Dine Tør-
klæder ligge omiiTing.Tops.S.196. spec. med
forestilling om aftørring af taarer: Ach, Ma-
dame, det er jo slet intet at væde Tør-
klæder (o: græde) iox.Holb.Bars.il. 12. sa.
LSk.IV.4. Serafine tørrede Øinene og viftede
med Tørklædet. PaZilf.7L.//.i94. I| kaste
tørklædet (til en), egl. om den tyrkiske sul-
tan, der i sit harem kastede sit lommetørklæde
til den kvinde, han udvalgte; (1. br.) med
videre anv.: faaer en Konge Lyst til en af
sine Undersaatters Koner eller Døttre, siger
Man smilende: „han kaster Tørklædet".
Blich.( 1920). XIV. 203. smst.XXVI.138. jf.
Tops.J.221. Feilb. || (bibl.) om svededug;
se u. Svededug 1-2.
2) vævet ell. strikket (hæklet) stykke
stof, tøj, klæde, der bindes om hove-
det, halsen olgn. (jf. Amager-, Hals-, Ho-
ved-, Malke-, Over-, Skuldertørklæde ofl.).
hun kand ikke tale om sit Tørklæde eller
Skiørt, uden hun siger med Permission.
Holb.Bars.II.3 (jf. sa.ComediernevedRoos.I.
(1922).572). Adr."/il762.sp.9. Min Søster . .
tog et Tørklæde af sin Hals og bandt det
om hans Iioyeå.Bagges.L.1.36. det smukke
Haar . . krøllede frem under et lille Tør-
klæde. C£em/i.iVF./Y7'2. Hrz.V186. et fransk
Tørklæde eller Frakketørklæde, som det
ogsaa kaldtes, til at binde om Halsen. ^ar6
Frborg. 1918.163. jf. Madtørklæde: i Æbel-
toft . . er ogsaa endnu brugeligt at tage
Steeg og Terte hiem med sig i Tørklæder.
Holb.HAmb.1.5.
CP tørkne, v. [itøygna] -ede. vbs. -ing
(s. d.). (ænyd. d. s., glda. thyrknæ (Kalk.IV
407. Bønneb.1.228); af II. tørke ell. I. Tørke)
I) (1. br.) blive tør; tørre (hen, bort,
ud); tørke (IL2). Holst.R. *Flodens Sæde-
marker tøikner. E Brand. J .48. Saften tørkner
paa vore Læhei. AntonNielsen.EtAar.(1919).
23. Alle Nilstrømme tørkner (1871: skulle
udtørres). Sach.10.11 (1931). || (uden skarp
adskillelse fra bet. 2) part. tørknet brugt
som adj.: (ud)tørret. *Jeg som dend tørkned
Mark maae efter Naaden tørste. S chandrup.
H3^. *Ved . . af tørknede Oliestammer, ^poi-
lonios.Argonavtertoget.(overs.l897).15. Forsig-
tigt lagde han de smaa Isstykker mellem
Sarahs tørknede Leeher. O Rung. L0.21 5. 2)
10 (sj.) gøre tør; (ud) tørre; tørke (II.l);
billedl.: * Frankrig . . | hvor nu der kun
raader en tørknende Yinå. Drachm.Sk.293.
Tørkning, en. (især fagl., nu 1. br.) vbs.
til II. tørke (ell. tørkne j; tørring, jeg (blan-
dede) reen Gotlands Kalk med . . reent
Vand . . men dette blev efter Tørkningen
løes og møer. OecMag. 1.286. Tobakkets Tørk-
ning. OeconJourn. 1757. 796. den fuldkomne
skarpe Tørkning de (o: hvalbarder) bør have,
20 forinden Vægten bør være gyldig. CPont.HR.
95. jf. Lufttørkning. HFB.1936.xxxviii.
Tør-kompas, et. [II.4.i] (især ^)
(skibs)kompas uden vædske (mods. Spiritus-,
Sprit-, Vædskekompas^. Sal.X.812. -kost,
en. tør (II.4.2) kost; især i forb. leve af
( HP Jaeobsen.Mysteriet Anderson. (1940). 101)
ell. paa (AndNx.FL.150) tørkost, holde
sig selv med tørkost (KSech.MV.15)
olgn. Forslag til Kbh.s Budget 1920-21. (1919).
30 308. Børnene spiser saa meget de vil af
Tørkosten og først derefter drikkes Mælken.
VorVngdom.1937 138.247. UfF. -køle, v.
[II. 4.4] afkøle (koks olgn.) uden brug af
kølevædske. IngBygn.1940.207 .sp.2. -lagt,
part. se u. -lægge, -land, et. (ikke i alm.
rigsspr.) tørt (II.I.2) land; landjord. Moth.T
261. UfF. billedl.: De gaar og stikker Ho-
derne sammen paa deres Tørland og lukker
ham ude i et gyngende Morads. KBecker.
40 TK.I.19. -lægg^f V. vbs. -ning. i) (< MO.;
„nyt Ord (fra Chr. IXs Tid)". Levin.; især
fagl.) lægge (en landstrækning, en sø, sump,
fjord olgn.) tør (II.2.4) (ved afvanding) ; ud-
tørre, (navnlig i pass. (spec. perf. part.) ell.
som vbs.). det sumpige Mosedrag Velabrum
tørlagdes og blev til Forum. Bille.Italien.il.
210. et Par Aktieselskaber til Tørlægning af
jydske Fjorde. Bang.S.200. *Mosen er tør-
lagt, og Hede dyrket o^.Rich.BD.16. Land,
50 der indvindes ved Tørlægning eller Opfyld-
ning af et Vandareal. LoviVr.64'/4iS99.^5.
Hvis Muren staar under et udvendigt Vand-
tryk, saa der siver Vand igennem, lader en
holdbar Puds sig ikke fremstille, med mindre
man tørlægger Muren under Udførelsen.
Suenson.B.III.430. (spøg.:) saa tørlaa vi
hele Havskildpadden (o: ved at drikke sprit-
ten, den opbevaredes i).StormP.P.12. 2) (efter
eng. dry, egl.: tørre, udtørre; især i avis-spr.,
60 jarg., til dels spøg.) i videre anv., med til-
knytning til II. tør 4.5, i udtryk for mang-
lende forekomst af drikkevarer, spiritus, (især
i perf. part.). 2.1) m. h. t. sted, land olgn.,
dels: (næsten) tømme for drikkevarer
95
tørlæske
Tørn
96
(spiritus). *Ud i Provinsen ruller | den
tunge Bryggervogn | fra Landsby og til
Landsby | indtil et tørlagt Sogn. Bergstedt.IY
46. før nogen anden Nordmand kendte dette
Ord, „tørlagde" (Arne Oarhorg) mit Hus
iulåstændig. AHenriques.0Å.161. jf.: Vi har
tørlagt en Del (o: drukket meget) hernede
(i beværtningen). TomKrist.LA.88. dels om
paalæggelse af spiritusforbud (total-
forbud). I hele Kjøbenhavn bringes der i'o
ikke daglig saa mange berusede Personer til
Detentionslokalerne som i det officielt tør-
lagte Helsingfors. PoL"/ii927.7.sp.6. Nu er
alle Staterne (o: de nordamerikanske fristater)
tørlagte, al Udskænkning af Spiritus og 01
strafbar. Tilsk.1920.1.252. det Stridsspørgs-
maal, der i en Aarrække ophidsede hele
Landsdelen: Forsamlingsbygningens Tarlæg-
nmg.Larsen-Ledet.LK.I.137. 2.2) om person:
tørlagt, som er (bleven) afholdende m. h. t. 20
spirituøse drikke, ikke (længer) er drik-
fældig (drikker). Ægteparret fik et nyt og
pænt Hus . . og Manden drak sig langt
sjældnere fuld. For Tiden er han tørlagt,
og de har det udmærket. Sundhedstid.1918.
162. Herpaa strander . . ethvert Forsøg paa
at faa den kroniske Alkoholist tørlagt.
AWim.(Pol.'/il928.11.sp.4). -læske, v.
vbs. -ning. [n.4.4] (fagl.) læske (kalk) med
tilsætning af den kun for den kemiske proces 30
(læskningen) nødvendige vandmængde. Graa-
kalken . . knuses og tøilæskes. HF B.1936.55.
tørlæsket Kalk (ell.) M.e\ka.lk.TeknLeks.I.
568. -løber, en. [IL4.i] i^ vandmaaler,
hvis øvre rum er uden vand. TeknLeks. 1.581.
-mad, en. (især dial.) tør (IL4.2) mad
(smørrebrød olgn.; ogs. (mods. Søbemad^ om
eftermad (1), sulemad). SjællBond.52.53.143.
Gravl.Bysens Bedste. (1929). 73. UfF. -ma-
ling, en. spec. [IL4.4] om findeling af raa- 40
stoffer (til cement) uden brug af vand (mods.
slæmning). Suenson.B.III.361. -malt, en,
et. [n.2.2] (især bryg.) d. s. s. Køllemalt.
Hage.''904. -mask, en. [n.2.2] (fagl.) tørret
mask (fra bryggerier, brugt som foder). Ke-
misk- teknisk Haandbog. (1938). 806. -mid-
del, et. [n.4.1] (især mal.) d. s. s. Tørre-
middel. D&H. -mundet, adj. (ænyd. d. s.;
jf. -halset; talespr.) (som sidder, staar, gaar
osv.) med tør (IL3.6) mund. I skal . . ikke 50
gaae tørmundet og uvederkvæget herfra.
HFEw.Fort.189. Drachm.M.60. Gribende var
det at se disse to gamle Kombattanter . .
sidde tørmundede . . ved hint . . Klapbord,
hvorover fordum Vinen havde flydt. Med.
Fæd.415. if.: han kunde føle sig højt hævet
over en medbejler, der stod tørmundet (0:
forsmaaet) tilhage. NMøll.H.80. -mur, en.
(jf. tørsat og tørtbygget mur u. tørsætte 2,
tørtbygget; fagl, spec. arkæol.) tør {ll.å.i) e'o
mur. HavebrL.*II.837. NationalmusA.1939.
20. -mælk, en. [IL2.2] (fagl.) mælkepulver.
OpfB.* 1.677. OlesenLøkk.NH. 111.268. jf.
Tørmælkspulver. Regl.Nr.l42'ysl936.§5.
Tørn, en ell. (i rigsspr. nu især fagl.)
et (VSO. MO. S&B. jf. Saahy.' i bet. 2:
Winth.XI.181. Gjel.M.475. AndNx.PE.III.
184. Bregend.FT.127. jf.: det er min eller
mit Tørn, c'est mon tour. Scheller.MarO. nu
spec. (4^) i iet. l.i: Bardenfl.S0m.II.8O.
Scheller.MarO. jf. Rund-, Slagtørnj. [tør'n,
ogs. to-in] flt. d. s. (i bet. l(i): Scheller.MarO.
KuskJens.Søm.9. i bet. 2: AndNx.BN.138.
Aakj.HÆ.53) ell. (l.br.) -e (i bet. 2: JVibe.
Rullesten.(1918).29. KMunk.OS.158) ell. (sj.)
-er (i bet. l{i): TunåtøTner.HilsentilMK
Zahrtmann.(1931).105.109). (sv. torn, no.
tørn; (gennem sømandssprog) fra eng. turn,
jf. nt. torn, holl. torn, stød (imod noget); af
eng. turn, vende, se tørne)
I ) (især ^) som udtryk for (en fra den lige
retning afvigende, drejende) bevægelse olgn. I.l)
(jf. tørne 1; 1. br.) (hurtigt) omdrejende
bevægelse; rotation; ogs. med mere ubest.
bet., m. h. t. ting, der er i hurtig bevægelse:
sving; fremdrift; fart. (cyklen) vejede
halvandet Hundrede Pund, men saa var der
ogsaa Tørn i den, og paa den kørte Jens
Skærverne smaa paa Landevejen. JFJens.
NH.204. havde de kørt langsommere var
de væltet, men med den Tørn Vognen var i
kunde den ikke faa Overbalance. sa.Cr.i(?(?.
De hvistede med Byrden et Par Gange for
at faa Tørn i den. sa.RF. 140. I.2) om sno-
ning, omvikling, vinding olgn. \\ (anbringelse
af) en bugt (vinding, løkke) af en snor
olgn., lagt (en enkelt gang) om en (fast)
ting; især m. h.t. tov, vire, der lægges om en
pæl, en pullert osv., til fastholdelse af tovet,
standsning af dets glidende bevægelse: slag
(L7.2); spec: rundslag; rundtørn. Harboe.
MarO. (de) stak . , mig (0: et lille barn) en
lille Stump Flesk i Munden, til at suge paa,
og bandt den fast med et Tørn om begge
mine Øren. Etlar. S B. 40 3. tage Tørn med en
Ende om en KXavm^e. Scheller.MarO. tage
dobbelt Tørn med Trossen om Pullerten.
smst. tage et Tørn ai.smst. fire med Tørn.
smst. der tages derefter Tørn med Kab-
let om en Fløk.MeddRytt.73. \\ ikke til-
sigtet (sammen) slyngning af tov, anker-
kæde, sejl olgn., der kommer i urede ved at
slynge sig om andre dele (af samme ell. andre
tove osv.). Løberen . . skal klares „regulært"
op, ellers kommer der Torn i Tallierne, i^r
Opffer.BV.27. Skibet (hang) dér (o: i kirken)
saa støt og roligt, som om der aldrig havde
været Tørn i dets Kæde. Drachm.SF. 224.
Peter var beskjæftiget med at klare Flag-
linen, som der var kommen Tørn i. Baud.
JS.134. Kæden har Tørn om Stokken paa
knkeiet. Scheller.MarO. klare Tørn, dreje
Tørn Vid. smst. jf.: (han) dreier saadan paa
Øinene, at man skulde troe, der maatte
komme Tørn i dem. W Carstensen. Den gamle
Skole.(1882).272. 1.3) (jf. torne 3; om (vold-
somt) (sammen)stød. Farten stansedes af
et voldsomt Tørn.AndNx.D.41. || spec. (jf.
97
Torn-
tørne
98
II. Stød 4.3^ i udtr. tage tørn (af), afværge
et (haardt) sammenstød (af fartøj imod bol-
værk, andet fartøj olgn,); tage stødet af. VSO.
MO. jf. S&B.
2) om virksomhed, udvikling olgn. 2.1) (jf.
tørne 4; især ^) som udtryk for, at noget
tilfalder en efter tur, paa skift; især
om (de ml. forsk, hold vekslende tidsrum
med) tidsbegrænset arbejdsydelse, tje-
neste (om bord); tur; jf. ssgr. som Alle-
mands-, Baks-, Ror-, Skildvagtstørn. det
var min Tørn idag.VKorfitsen.TO.I.15. vi
(delte) Vagten ind i tre lige Hold, saaledes
at de to havde tre Timers Frivagt, medens
den ene gik med Sablen. Jeg havde den
første TøTn.Drachm.STL.322. hvem skal
have Tørn ved Roret. S cheller.M ar O. Buchh.
FD.66. jf. I. Skift 3: (fire mand) arbej-
dede nede i (lasten). Det var en Tur, som
gik paa T ørn. LCNiels.Historier.(1907).168.
Sportsleks.II.628. \\ (jf. Lade-, Laste-, Losse-
tørn^ om adgang (for et skib) til ladning
ell. losning. Dampskibet har Tørn (til Kul-
fyldning) førend os. Scheller.MarO. over hun-
drede store Skibe . . ligger og venter paa
Tørn til at losse eller \a.ste. ErarupNiels.
G0.32. 2.2) (jf. bet. 1.3 og 2.i samt Tørning
2; især talespr.) anstrengende, besværlig
virksomhed, opgave, skæbnetilskikkelse
(der tildeles ell. tilfalder en); anstrengelse;
besvær; strabads; prøvelse; spec: kamp,
dyst (med fjendtlige angribere olgn.); (krige-
risk) angreb. MDL. * Fader jeg blev til de
store, stærke Børn, | De skal staae mig
bi mod Alderdommens TøTn.Bagger.II.445.
♦Det gj ælder Folk at være! | Frisk frem
igjen! hold ud en Tørn (o: i krigen 1864)\
Rich.ND.138. *Jeg veed. Du er just ingen
Kjærring, | Du taale kan et Tørn (o: natte-
vandring i ondt vejr ).Winth.XI. 144. Gaa
med i Baaden, John! Du har vel ikke Noget
mod den Tøm? Bergs.BR.'(1872).231. han
(kunde) høre hende hulke sagte (o: efter en
ægteskabelig strid) . . De havde taget saa-
danne Tørn iøx.AndNx.PE.III.85. Esp.356.
Feilb. LollO. 2.3) (sj.) som gradsbestemmelse:
(en) grad; (en) smule, deres Gudsfrygt var
en Tørn for stram efter hans Sm&g.E Bertels.
Kvinder vedStranden.( 1940). 14.
Torn-, i ssgr. ['tørn-, øgs. ito'rn-] især
(4>-) <^f Tørn 2.1 (se dog ogs. u. Tørne- i
ssgr.); saaledes bl. a. om liste over mand-
skabet efter dets fordeling i hold (til tørn):
Tørn -liste (Bardenfl. Søm. 11.164), -rulle
(Scheller.MarO.).
Tør-naals-raderingf, en. [n.4.i]
(fagl.) radering med kold (II.I.3) naal. Tilsk.
1937.11.70.
tørne, v. ['tørna, ogs. 'to'rna] -ede. vbs.
-ing (s. d.) ell. f -else (Moth.T265. VSO.),
jf. Tørn. {ænyd. d. s., sv. torna, no. tørne;
fra eng. turn, vende osv. (meng. turnen, oeng.
turnian, tyrnan^, holl. tornen, mnt. tornen
(tornen), standse (fx. en hest), tøjle, fr. tour-
ner, vende (oldfr. torner^, af lat. tornare ; jf.
sen. oldn. turna, vende ^rangturna, vende (no-
get) forkert, umturna, vende om); besl. m.
Tournure, Tur, Turné, I. turnere)
1) (fagl., især ^) som udtryk for ven-
ding, drejning (af en ting, et hjul olgn.):
vende ell. dreje (om ell. rundt); spec. {^)
m. h. t. motor olgn.: dreje og derved gøre klar
til at starte, tørne Maskinen. TefcnMarO. de
10 (havde) et Slid med at faa Baadene paa
Land, tørnet rundt med Kølen opad og
sikret mod Stormene. Knud And. HH.9 9. M.
mærkede Trætheden i sine Arme ved ustand-
selig at skulle tørne R3ittet. BMikkels.TF.
120. katten tørnede (0: væltede) spanden.
UfF.
2) (jf. bet. 3) som udtryk for standsning
af en bevægelse (i en vis retning), at tørne
hesten (0: holde den an).Moth.T265. jf.: *Du
20 maa din Vandre-Stav omsider lade tørne.
LThura.Poet.331. || nu kun (^) som udtryk
for, at et tov, en kætting olgn. løber ud og
stoppes (i sin bevægelse), spec. (med til-
knytning til Tørn 1.2^ ved at der tages tørn
(om en klampe, en spiltromle olgn.); i forb.
tørne ^et tov osv.) ell. (jf. optørne) tørne
op. SøLex.(1808). Harboe. MarO. tørn Bra-
serne] Scheller.MarO. Baghaandsknob (bør)
anvendes ved Forhaling, hvor der skal sæt-
30 tes fast eller tørnes i Bøjer og Ringe. Kusk
Jens.Søm.l4. spec. ved forankring: tørne op
(for ankeret, i kæden), (lade et skib)
blive stoppet af anker og varp (og svaje op),
(vi) drev ind paa Flakket . . lod det daglig
Anker falde og tørnet op. JensSør.II.27. Ved
Indseilingen (er) der ikke . . Rum nok, at
et Skib kan svaie for sit Anker og tørne
op, uden at støde. IslKyst.36. *den stadse-
lige Seiler . . | Den tørner op for Ankeret,
40 ret ud for Fiskexleiet.ARecke.P.ll. Scheller.
MarO.
3) ((uden for bet. 3.8-4^ nu spec. ^) som
udtryk for (haardt, voldsomt) (sammen)-
stød, ofte tillige med forestilling om deraf
følgende standsning (jf. bet. 2), (følelig)
skade olgn.; m. subj., sjældnere (tillige) obj.
(se bet. 3.3 slutn.), der betegner de saaledes
bevægede ting: støde(s), slaa(s) (haardt)
imod noget. 3.1) i al alm. ♦Skal min Fod
50 end tørne | Midt paa Steen og Tiørne. Stub.
51. naar et Skib, en Baad, etc. stoder nogen-
steds paa eller imod, saa siger man, at det
tørner. Robinson.1. 217. Noget efter tørnede
y raget. Drachm.STL.238. Naar Baaden tør-
ner i Grunden, springer alle Mand ud, lige
mange til hver Siåe.KuskJens.Søm.263. der
. . tørnedes (under rangeringen) saa haardt,
at en Vogn blev helt \invist.LokomotivT.
1943.49. sp.2. Qp om (hug)vaaben olgn.: Øxen
60 tørnede i min venstre Anckel ind til Beens.
Æreboe.44. ♦De (0: pile) tørner kuns, og ej |
Kan aabne Blodet Yey.Tychon.(KbhSaml.
11.150). ♦om det (0: spydet) tørner kun lidt,
paastand dog fælder det banden. Wilst.Il.
XXV. Rentrykt "/i, 1948
99
tørne
tørne
100
XLv.392. Il om fartøj ogs.: berøre landings-
stedet, bolværket (idet der lægges til), hva'
er det for en Kammerat, I har faaet om
Bord hos Jer? Vi svarede slet ikke noget,
førend Baaden havde tørnet. Drachm.STL.
318. smst.29. 3.2) m. obj., der betegner den
ting, som rammes (som man støder imod).
Det var et stort Skib, der tørnede os.
Drachm.SS.lOO. straks Baadene tørnede
Grunden og Mændene sprang ud i den hvide lo
Braad for at hale den paa Land, blev der
Liv og 'RøTe.Søiberg.L.163. ved Gennem-
sejling af Oddesundbroen (havde skibet) med
Masten . . tørnet Broklappen. Ugeskr.fRetsv.
1946.A.220. 3.3) i særlige forb. m. præp. ell.
adv. (om tørne tilbage olgn. se bet. S.i). jf.
bet. 3.1 slutn.: Mændene blev siddende ved
Aarerne, indtil Baaden var tørnet til.
Søiberg.SK.41. \\ i forb. m. (i)mod ell. (især
tidligere) paa. Moth.T265. *den Søebevandte 20
Mand | Mod Bredden tørned og af Jollen
sprang i Land. Tychon.Vers.207. *huul og
sørgelig, som Bølgens Lyd, | Der tørner mod
en ensom Klippes Fod. Ew.(1914).V151. (fi-
sken) løsreves af Snoren, og tørnede mod
min Ledsagerindes ene Fod. Blich.( 1920).
XXVIII. 106. saa voldsomt tørnede (baa-
den) mod Bolværket, at en Planke sprang
løs i dette. Kofoed-Hansen.KA.1. 307. Scheller.
MarO. Den 13. Januar . . tørnede et Godstog 3o
og et Persontog mod hinanden. LokomotivT.
19 42. 17. sp. 2. om en person(s legemsdel) un-
der (hurtig) gang, ved snubien, fald olgn.:
leg (faldt) ned . . og havde paa en Ligsten,
som ieg tørnede imod, nær knuset Næsen.
Langebek.Breve.194. hans opsvulmede Fød-
der tørnede haardt mod Steenbroen. /ngf.
KE.I.llO. (han) tørnede med Ryggen mod
den ormstukne Dør . . Fyldningen gik ud.
EC And.OT. 11.168. Folk tørner mod hver- 40
andre. Jørg.VF. 167. jf.: *Da tørned Skien
mod en Kampesteen, | Og Palnatoke faldt.
Oehl.P.(1809).17. jf. bet. 3.4 og 6: 1 det
Samme kom Hans tumlende ned . . Han
tørnede forover mod Bordet, saa lang han
var. Bergs.BR.218. om vaaben olgn.: denne
Mængde Skud, som tørnede paa ham (0:
en elefant) . . formaaede (ikke) at kaste
ham ned. Reiser. IV200. (spydet) tørner saa
stærkt imod Balders Bryst, at han næ- 50
sten segner i Knæe derved. Ew.(1914).III.
50. Hauch.TVI.62. uegl: *mindste Hvirvel-
Vind, der os maa tørne paa, | Kand i et
Øjeblik vort Haab til Joorden slaa. LThura.
SA.155. *En Bane (0: aaben strækning) vi-
ser sig . . I Imellem tætte . . Hekke. | Den
tørner paa en Bygning og maae vende.
Steners.Ode.49. Hun vilde gjærne se at faa
Orden i de Tanker og Fornemmelser, der . .
tørnede mod hverandre. Schand.BS. 386. In- eb
den for Nationen tørner de forskellige Inter-
esser imod hinanden. BerlTid.yiil932.M. 6.
sp.3. om tilfældigt møde: *Han traf paa Jen-
sen ved et Gadehjørne . . | „Det heldigt er,
at jeg paa dig skal tørne.^' PalM.AdamH.I I.
312. II i forb. m. sammen. Tordenslagene
gjenlød saa voldsomt, at det var, som om
Bjergene tørnede sammen. Goldschm.Hjl.il.
1154. (pludselig) røg Glasdøren klirrende op
. . og efter Døren fulgte en Herre . . Lotte
tørnede sammen med ham. Schand.SB.66.
Scheller. MarO. billedl., m. h. t. modstridende
parter(s meninger) olgn.: ideligt tørnede (vi)
sammen i al Venskabelighed. Zo/oed- Hansen.
L.365. Goldschmidt . . tørnede sammen med
det officielle ^aminnd. Borchsen.FF.il. 267.
jf.: *Vi snakke smukt hinanden efter Mun-
den, I Og tørne sammen kun med vore Glas.
Bødt.D.(1856).69. || (1. br.) m. obj., der be-
tegner den ting, som føres (stødes) imod
noget, (de) drej ed sig (under slagsmaalet) i
sejge . . Vendinger og tørned hinanden opad
Døre og Yægge.JPJac.1.233. jf.: »Skipperen
. . greb den vægtige Stang . . og stødte den
voldsomt, I Tørnende fast, blandt de sprag-
lede Steen. Oehl.PSkr. 1. 407. især (talespr.) i
udtryk som tørne hovedet, panden imod
(noget). Schand.SB.141. 3.4) (jf. bet. 4: og b)
i forb. tørne af ell. (nu; især uegl.) tilbage,
om hvad der (støder imod noget haardt, urokke-,
ligt og derefter) kastes, slynges tilbage. *Odd
og Egg paa Fjendens Vaaben . . | Tørne
af paa Helgen-Kaahen.Grundtv.DVIII.SSS.
Oehl.ØS.( 1841). 120. * Ulykkens . . | Flyvende
Pile . . I Tørne tilbage . . fra jordiske | Gu-
ders Sk]o\de.PalM.AP.37. Slagene af et
Dusin Trommer tørnede tilbage fra den
taarnhøie Triumphbue . Goldschm. (Fra nord.
Digtere. (1869). 94). (jf. bet. 5) om person:
Bonden greb nu fat i Hanken paa Kisten;
men da han trak til . . brast den — og . .
han tørnede tilbage med Grebet i Haanden.
NPWiwel.R.300.
4) (især ^) som udtryk for, at en vis (for
et hold reglementsmæssigt tidsbestemt) virk-
somhed, en tørn (2.i), skal finde sted (tage sin
begyndelse). 4.1) m. abs. anv.: (begynde
at) tage sin tørn (jf. tørne til u. bet. 4.2 j;
ogs.: skifte (med et andet hold) m. h. t. tørn.
Kontrolkommissionen, der bestaar af en
Officer . . en Underofficer og en menig . .
der tørne hver '\]ge.Bardenfl.Søm.II.243.
jeg (vilde) have lagt mig paa Bænken . .
for at „slange" til Kl. 2, naar Vagten igen
tørner. Kbh.'/»1909.1.sp.6. 4.2) i sæÆge forb.
m. adv. (ell. præp.); spec. (4>) som kom-
mando. II tørne ind, (efter tur) begive sig
til sin køje; gaa til køjs (ogs.: i seng);^ spec:
falde i søvn. saa tørnede jeg da ind i Kok-
kens Køie. Drachm.KK.9. Scheller. MarO. han,
der skulde have været paa Dækket ved
Vagtskiftet . . havde sovet hele Eftermid-
dagen, under Diskussionen havde (han) lagt
Tøjet og var tørnet ind igen. AS andemo se.
Klabavtermanden.(1927).47. \\ tørne til,
1. (jf. bet. 4.1 og Tiltørningj begynde (at
tage) sin tørn; begynde at arbejde;
træde til. Styrmanden tramper . . hen over
101
Tørne-
Tørplade
102
Dækket. „Saa tørner vi til!" varsgoer han.
Skjoldb.S.191. Klokken fire om Morgenen,
naar Afløsningen skal tørne til, saa serveres
der K&ne.CarlSør.S.IL16. Da jeg tredie
Dags Morgen tørnede til Arbejdet . . kunde
jeg ikke udholde det længer. Buchh.FD.144.
uegl.: Saa tørner vi til, Landsmænd (o: be-
gynder at drikke). LCNiels. Historier. (1907).
176. Hele Bopladsen var i denne Nat tørnet
til' Fest. KnudRasm. Snehyttens Sange.(1930). ip
141. 2. trans.: kalde til arbejde (tørn).
tørne Folkene til Aiheiåe. Scheller.MarO.
I det samme blev der slaaet Glas. Regnar
(3: baadsmanden) tørnede Folkene til. Knud
And.H.131. II tørne ud, f'^/. II. rejse I.2;
staa op af køjen (ogs.: af sengen); uegl.:
komme i gang, i virksomhed, paa benene; tage
fat. „giv mig en Kop Caffe . .". „Jo, God-
morgen! — Ikke førend De tørner uti"
Dick.S0.62. De fleeste af Passagererne tør- 20
nede ud, jeg forblev rolig nede i Køien.
RudBay. EP. 111.173. CMøll.PF.134. Tørn
nt. Dania. 1 1 1. 110. Hun havde ikke været
hjemme siden hun tørnede ud om Morgenen.
Pont.MH.154. (vi) haaber, at (fodboldspil-
leren) kan tørne ud paa Tirsdag igen. PoL'/«
1941.6.SP.1.
5) med særlig, især mere tilfældig anv., ved
videreudvikling af bet. (1 og) 3(4) ell. 4.2,
som udtryk for (tumlende) bevægelse i en 30
vis retning, (pludselig) f remdukken olgn.
Veyen ned ad Bakkene (er) saadan at Heste
og Slæde meget letteligen kan tørne ned af
Veyen . . og ned i A3ien. PNSkovgaard.B.179.
da Kreaturet i kolde Efteraarsnætter idelig
driver omkring, er det ikke sjeldent at
Samme tørner i . . et andet Sogns Sæd.
JPhHage. Kbh.sAmt. (1839). 187. Storraaen
brast tvært over . . og de nedhængende
Tømmere af den svære Raa tørnede vold- 40
somt omkring ved Skibets Overhalinger.
FCOls.PM.43. han hev Bogen og tørnede
ud over Gulvet. „Saa skal da den lede
annamme ieiV'AndNx.PE.II.232. jf.: *de
Schyther selv i Verdens Vinter-Hjørne, |
Hos hvilke sielden sees et Soole-Glimt at
tørne. LThura.SA.7 . jf. III. tone 3.2: nu er
vi vores egen Herre . . at sige, hvis ingen af
Familien tørner o^.KMich.H.181. ASølling.
Sømandsliv.( 1925) .16. over Middag tørnede 50
han . . frem af sig selv. jyJens.J.7i. om
mulighed, chance olgn. (efter eng. turn up;
jf. Vogel-Jørg.B0.418): jeg besluttede . . at
gøre et sidste Forsøg paa at sælge (skibet).
Jeg laa nu i nogen Tid og ventede paa at
noget skulde tørne o-^. ASølling. Sømandsliv.
(1925). 84. II ;■/. bet. 3.3: Den største Ulykke
tørnede paa (0: ramte) Øen da Gabriel Mar-
selius ankom. J Paludan. Møen. I. (1822). 379.
Torne-, i ssgr. (til dels vekslende med eo
Tørn-, se u. Tørne-ende, -talje^. især (fagl,
spec. ^) af tørne 1-3; saaledes spec. (0) til
tørne 1 (til dels med tilsvarende ssgr. m.
Dreje-), i betegnelser for ting (redskaber, ma-
skiner), som man drejer, ell. hvormed man
drejer (igangsætter) en maskine olgn.; saa-
ledes Tørne-apparat, -kontakt, -motor, -skral-
de (jf. I. Skralde 1.2^, -stang ofl. -bed-
(d)ine, en. [2] bedding, hvorom tørnetov
kastes (naar et skib løber af stabelen). Harboe.
MarO. Funch.MarO. 1. 135. 11.143. -ende,
en. ('Tørn-. Scheller.MarO.). [2] (jf. -talje,
-tov) d. s. s. Stoptov. Tuxen.Søfart.472. Bar-
denfl.Søm.II.44. -jolle, en. [2-3] (jf. -tovj
tov (jolle (1.2)), hvormed den ting, der hejses
op ell. ned, holdes fri for stød. Funch.MarO.
11.65. -talje, en. ('Tørn-. Scheller.MarO.).
[2] (jf. -ende, -tovj. SøLex.(1808). Bardenfl.
Søm.II.141. -tov, et. [2] (jf. -ende, -talje;
stoptov, spec. (jf. -bedding; anvendt ved et
skibs stabelafløbning til at stoppe det med
(faa det til at tørne op). Harboe. MarO. Sal.*
XXIY133. II [2-3] d. s. s. -jolle. VSO.
Terning, en. ['tørnen,] flt. -er (AlbThu-
ra.Betænkn.C4^. J MunksLevned.19. Orundtv.
Krøn.47. Holst.R.) ell. (sj.) d. s. (Orundtv.
BrS.276). (ænyd. d. s.) vbs. til tørne, spec.
til tørne 3, om (haardt) (sammen)stød
olgn.; spec. m. flg. anv.: I) (nu 1. br.) som
udtryk for, at et fartøj tørner (mod grunden,
landingsstedet olgn.). (skibet) stødte . . med
den ene Bov imod en . . Klippe, saa alle
Mand paa Dekket faldt ved Tørningen.
Prahl.AH.IY39. *„Ak du est saaret?" | . .
„Jeg faldt ved Baadens Tørning, | Og det
er <.''Ew.( 1914). III. 159. *ei eet Skib und-
gik den rædsomme Tørning | Paa Skiær.
Rahb.Kiøbm.68. Friis-M0ll.Ind.lO8. 2) (nu
O, 1. br.) (haard) kamp, dyst (med en
modstander); haardt (krigerisk) angreb;
tørn (2.2). det var en svar tørning. ilfo^/i.
T265. Danmark (kom) til at udstaae dend
første Tørning, saasom dend nærmest lig-
gende, og skulde afværge Faren fra de
Swenske. Slange. Chr IV 39 5. (jeg) maa ud-
holde den ene Tørning efter den anden, med
Vægtere, Kræmmere, Secretairer. Falsen.I.
260. Som et Lyn vare Begge (0: en jæger og
en bjørn) igjen paa Benene. Nok en Tør-
ning, som den iørste.Blich.(1920).XVII.104.
♦Hald-Slot taaler mangen en Tørning, | Før
den aabner Porten for Dannerkongen. Æ^rz.
XI.22. vi har trolig deelt mangen Tørning
med hinanden. JHugo.HM.Y 65. hvad der
ikke kan udholde denne Tørning, hvad der
ikke kan taale at blive gjort latterligt, maa
fedde. NMPet.IY22. spec. m. h. t. Dannevirke:
♦Efter ønske voxte volden, | Dannevirke
kaldt, I Som har mangen tørning holden, |
Før dend slet iorialdt. LKok.(PSyv.Viser.
(1695). 586). Holst. LHbl. 89. Aarestr.SS.IY
158.
Torp, en, et. se Torp.
Tor-plade, en. [II.4.i] (jf. Tørreplade
2; fot.) fotografisk plade med en lysfølsom
( gelatine )hinde olgn. (i modsætn. til de tid-
ligere anvendte vaade plader). OpfB.'III,3.41.
BerlKonv.XXII.165.
103
Tørre
tørre
104
I. Tørre, en ell (lir.) et (Fleuron.VS.
73 (se u. let.l.i). PoUyil945.7.sf.2 (let.
1.2jj. ['tøra] ell. (nu især gldgs., prov., dial.)
['toTs] (jf. skrivemaaden Tøre. FarumEr.
18.31. Tidsskr.f. Fiskeri. 1873. 142 f. se ogs.
FDyrlund.Uds.51. UnivBl. 1.360.374. LollO.
jf. Feill. u. 2. tørre og tøre). fit. (1. Ir.)
-r. iglda. thørræ (Rimkr.347), æda. thyrræ
(Harp.Kr.58.143), no. dial. tørre (og terrej,
jf. oldn. {)errir, tørke, tørring; af IL tør (1-3) lo
ell. III. tørre (1-2))
i) (især fagl. ell. dial.) den egenskal ell.
det forhold at være (i høj grad, fuldstæn-
dig) tør; tørhed (1); ogs. m. overgang til
konkr.let., om hvad der er tørt, præget
af tørhed. I.l) (mindre Ir.) i al alm. \\
til II. tør 1.2, om jordlund olgn.; jf. Neden-
tørre. (konkr.) om landstrækning, der er
(ell. ligger) tør. De ængstede Sild flyer . .
mod Land . . og ligger . . helt oppe i Tør- 20
ret paa FoTstT&nåen.Fleuron.VS.73. lej-
ret ved 0, omgivne igen af . . Tørrer og
Bløder, Polde og Kalve, Rimmer og Knolde.
HVClaus.DL.36. || til II. tør 3.3; jf. Orme-,
I. Toptørre: Grentørre optræder i Top-
pen (af rødellen), hvor den foraarsager, at
mange Grene gaar ud. BMøll. Træer og Bu-
ske. (1916). 81. 1.2) (jf. II. tør 1.4; om til-
stand ell. forhold uden (væsentlig) fugtighed
i luften, uden nedbør, regn. || tørhed i luf- 30
ten; (periode med) tørt vejr(lig); tørke
(2) (jf. Oven-, Sommertørrej. selv efter en
lang Tørre og Hede (er) Sandet paa en
(klitlakke ikke) tørt mere end til 4" Dybde.
Andres. Klitf. 107. RasmHans.M.II.187. en
Kratskov (havde) skærmet Jorden godt mod
Blæst og TøTTe.Frem.DN.325. Stenkøbings
flove lugt . . var ens altid, både i regn
og tøiTB. Hjortø. GU. 180. Hvis Tørren va-
rede ved ret længe, saa blev der da in- 40
gen Græs i kdiX.Skjoldl.NM.37. Rietz.775.
Esp.356. Flemløse.15. Brenderup.§59. LollO.
Feill. jf. let. 2 : nu stod hun der med alt det
Vasketøj, og det paa en Aarstid, hvor der
ikke var Tørre i Luiten.CMøll.M.III.13.
der var god Tørre i den Blæst. Rørd.Va.79.
II (nu 1. Ir.) i forl. i tørre, om tilstand ell.
sted med værn mod regn olgn.: i ly (mod
regn); i tørvejr. Graah.PT.1.324. hver Gang
(spaden) er brugt, maae den strax giøres 50
reen og blank, og sættes ind i Tørre. Fleischer.
HB.26. Skuur, i hvilke de Rejsende . .
kunde staae i lLøTTe.Politivennen.1799/1800.
1257. Vi er snart i Tøne.GBehrend.Hedvig
Holcks Vandreaar.(1903) .115.
2) (jf. II. tør 2 og III. tørre 1-2; tørring
(af vaade, fugtige ting, som skal tørres i luften
ell. ved kunstig varme); især m. h. t. vasketøj,
vaade klæder, fiskegarn olgn., i forl. hænge
('sætte osv.) til tørre. Naar Sæden har faaet e'o
sin ordentlige Tørre paa Skaar. JPPra/iL^C.
73. Han hang sin vaade Klædning til Tørre
i Lufttrækket ved en stor Kamin.Ing.EF.
XIII.102. det vaade (tryk-)Ark . . hænges
til Tøne.PLMøll.B.US. Thyreg.BB.III.230.
den Snor, hvori (flynderen) hænges til Tøre.
Tidsskr.f.Fiskeri.1873.143. her hængte Ter-
nerne Tøj til TøTxe.Drachm.VD.65. Værelset
var ganske lille . . Tværsover hang Bleer til
Tørre paa en Snor. JVJens.IM.126. Feill.
LollO.
3) (mal.) tørremiddel (i maling); tør-
relse (3). DSH.
II. Tørre, en. se Tørv.
III. tørre, v. [itøra] ell. (nu især gldgs.,
prov. ell. dial.) ['toTo] (jf.: Ligeledes siges
og skrives ti-rigtig . . at tørre for tøre.
Høysg.AG.120. sml. UnivBl. 1.360. Dania.
IX.39. Thorsen.105. LollO. Feill. jf. Eort.50.
Jesp.Fon.510. til dels spec. i let. 3: Levin.
Gr.II.47. især tidligere ogs. skrevet tøre.
Høysg.S.112. spec. i let. 3: Helt. Poet. 9.
Holl.Bars.II.8. FGuldl.I.198. Oehl.Røver-
lorgen.(1814).95(Oehl.(1844).VIII.237: tør-
le). PMøll.(1848).I.74. HCAnd.BCÆ.1.14.
Drachm. (Brandes. Br. III. 16). BechNygaard.
G0.10.16ofl. jf.: at tørre (eller skal der kun
et r?) et Stoleben af. Wied.( Brøndum-Nielsen.
GW.35)). præs. -er ell. (nu især dial.) tør
(Naar Herren . . tør Sveeden af sig, tørrer
jeg (0: Pernille) med. Holl.Stu.1. 8. Flemløse.
175. LollGr.61); præt. -ede, part. -et ell. (nu
mindre Ir. i rigsspr.) -te, -t [tøjd ell. tohd]
(Pflug.DP.800. Oehl.NG.(1819).196. jf. Moth.
T262. Rask.FynskeBS.85. Flemløse. 58. 169.
samt Thorsen.105. Feill. — spec. i let. 3 (og
til formen tøre; se Levin. Gr. 11.47): Oehl.
PSkr.II.359. Heil.Poet.I.40.Y.183. Schand.
TF.I.89. Pont.L.11.15. Stuck.I.26.41.116.190
(men tørrede, smst. 21). 0Rung.PS.19. tid-
ligere ogs. skrevet tørde. Oehl.Eventyr.il.
(1816). 9. Winth.D. (1828). 150). vis. -else
(s. d.), -ing (s. d.), jf. Tørreri, I. Tørre.
(ænyd. glda. t(h)ørre ofl., æda. thørræ, thyrræ
ofl. (Lund.Ordl. Harp. M. 197. AM.), no.
tørre; jf. oldn. perra, gøre tør, ty. dorren,
d. s., dorren, Hive tør, holl. dorren, lat. tor-
rere, gøre tør, lage olgn.; til II. tør)
I) som udtryk for, at en ting lliver tør
ved (naturlig) fordampning (i luften,
ved (kunstig) varme olgn.; jf. luft-, ovn-,
røg-, soltørre ofl.). I.l) trans.: gøre tør;
lade Hive tør. (om part. tørret Irugt som
adj. se let. 1.^). \\ (især til II. tør 2) m. h. t.
ting (Irugsgenstand olgn.), der indeholder
naturlig fugtighed (vædske, vand). 1 skal
skiære en Green af et Træe . . hvilken I skal
tørre ved en sagte Ild, naar den saa er
vel tørret, skal I besmøre den med Gaase-
fit, og dermed give jer Kone 12 dygtige
slag om Morgenen. Holl. Hex.III.3. jeg tør-
rede Svedskeblommer. Cit.l790.( Lyngly-Bo-
gen.1937.265). Af Mangel paa Ild, tørrede
jeg Kiødet i Solen. LSmith.DN. 457. tørre
Korn . . paa Tørreovnen. y/SO. rigtig tørret
er Lerstenen et meget holdbart Materiale.
FrPoulsen.KM.19. talem.: holde af at tørre
sit krudt, se I. Krudt 1.2. || spec. m. h. t.
106
tørre
tørre
106
Irugsgenstand, som er bleven vaad (af regn
olgn.). Tørre Seil. Efter Regnveir at giøre
Seilene los, for at tørre dem, Harboe. MarO.
Scheller.MarO. navnlig m. h. t. klæder, vaske-
tøj olgn.: Er Barnet blevet vaadt, maa det
tørre Klæderne paa Kio'pTpen. Goldschm.BlS.
11.61. tørre Klæder (o: ophænge dem til at
tørres efter Vask). Fj^O. (han) tørrer sin
Kappe over Gløderne. Gjel.KH. 168. Det er
naturligvis at foretrække at tørre Tøj i fri lo
Luit.Oyldendals Sparebog. (1941).226. talem.:
der er altid en kælling, der skal have en
særk tørret, se Særk 2, jf. Gaar sp.554^^:
Man er vel ikke født i Nat, Hr. Toldkon-
trollør, og tørret paa Kakkelovnenl Wied.
Thum.132. Krist.Ordspr.148. Feilb. || om sol,
varme olgn. Veyrliget (kan være) meer eller
mindre tønende. Borreby.PA.51. Solen tør-
rer, har tørret Jorden. i&O, Et Par Graders
Frost havde tørret Vejene og gjort dem 20
haarde.Stuck.I.in. spec. dels med obj., der
betegner væd ske (dug olgn.), ofte (jf. bort-
tørre 1^ i forb. tørre bort. Solen stod
op og tørrede Stenenes 'Dugg.Stuck.III.429.
LandmB.III.250. Morgensolen tørrede Dug-
gen hoit. We8enbL.Ins.45. jf.: *Solen tørrer,
skal man se, hver Ta,a,re.Drachm.UD.329.
dels (til II. tør S) med forestilling om skade-
lig virkning (af tørke olgn.), ofte i forb. m.
adv. f'tørre ud olgn.): fortørre (1); hen- 30
tørre (l.i); indtørre; udtørre. Østenveir
tørrede (træets) FTUgteT.E2.19.12. en Lue
skal tørre (1931: udtørre^ hans Kvist. J06.
15.30. Naar Flodvandet synker, tørrer den
stærke Sommerhede Landet ud paa kort Tid.
FrPoulsen.GO.6. jf. II. tør 3.6: „Vil I ikke
drikke mere?" . . „Tak! Den megen Tale tør-
rer llalaen.'' EBrand.A.113. 1.2) intr.: blive
tør. Moth.T262. Det tørrer godt i dette Veir.
VSO. Farven vil ikke tørre i den fugtige 40
Luft. smst. Høstakkene, efterhaanden som
de tørrede, duftede landlig krydret. DagNyh.
*U1911.2.sp.l. (søfolkene) tørner ind i det
vaade Tøj og lader det tørre paa Kroppen.
B Mikkels. TF.7 3. talem.: have sat sin ske op
at tørre, se 1. Ske 2.2. || tørrende olie(r),
(fagl.) olie(r), der stivner til en fernisagtig
masse. OpfBMlI.328. Christ.Kemi.175. \\ med
nærmere bestemmelse (af den fremkomne til-
stand), især (jf. hentørre (I.2), udtørre ofl.) 50
t forb. tørre hen, ind, ud olgn., (til II.
tør 3) om vædske, der svinder bort, ell. (vædske-
holdig) ting, der bliver (for) tør, skrumper
ind olgn. Moth.T262. (elletræet) driver . . ei
nye Blade eller Greene, men tørrer bort oven
iia.Fleischer.S.151. ♦Taarer tørres for at
rinde, | Og de tørre atter hen. Mynst.BlS.
111.377. Jeg frygter, at Handskerne vil tørre
for meget ind ved at hænge over Kakkel-
ovnen. VSO. Kilden var tørret ud, en For- eo
dybning i Siden af Bakken viste hvor den
havde været. JVJens.C.55. alt tørrede hen
paa M.arken. Gasse. IE.160. billedl.: hans Sind
(vilde) tørre ind i Harm og Bitterhed. Zafc
Niels.TF.'93. den episke skaberævne tørrede
hen. AOlr.DH. 1. 319. Med Alderen tørrede
hans lyriske Aare helt nd.VilhAnd.Litt.il I.
83. II tørre op, (fagl.) om farve olgn.:
blive tør (med en vis normal, ønsket ud-
vikling m. h. t. farvetone, konsistens, over-
flade olgn.; jf. stentørre^. At en farve (oftest
limfarve) tørrer dårligt op, vil sige, at farven
forandrer sig fra påstrygningsøjeblikket, da
den er våd, til den er tørret. Elevbladet.( Aarh.
Malerskole).1930.14. Paa Grund af sin Ren-
hed tørrer Hammer- Kalken . . op med en
stenhaard Ska.\. HFB.1936.56. 1.3) refl. ell.
dep. Il tørre sig, om den, der er (bleven)
vaad i regn olgn.: lade væden fordampe;
lade klæderne tørre (III.I.2) olgn. ♦Ha, hvad
kan de (o: fiskerne, der har gjort et forgæves
redningsforsøg) dog sysle med! De soer dog
I At komme snart. De kunde være bagte |
I halv den Tid, de tørre sig. Ew.(1914).ni.
179. fuglen sidder og tørrer sig (i solen) j
II tørres, (nu mindre br.) blive tør; tørre
(III.I.2); ofte i forb. m. adv. fbort, hen,
ud olgn.), især (til II. tør 3^ som udtryk for
uønsket udvikling (hvorved noget tørrer hen,
ind, ud, visner olgn.). Jordens OverBade tør-
redes (1931: var tør). lMos.8.13. en Flod
tørres bort og bliver tør (1871: svinder og
bliver tør; 1931: svinder og tørres). Job.14.11
(Chr.VI). strax tørredes hendes Blods Kilde,
og hun (0: en blodsottig kvinde) . . var bleven
helbredet. Marc.5.29. Sæben tørres ind i An-
sigtet, hav Taalmodighed lidt, medens jeg
rages. Holb.Stu.1. 6. endeel af disse Aaer . .
tørres gemeenlig ganske ud i hede Sommers
Tider. Thurah.B. 32. *hastig Taaren tørres
hen. Rahb.PoetF. II. 101. Blækket tørres be-
standig op (0: i varmen). Pennen ogsLRask.
Br. 11.19. Man lader . . Tøiet ligge at tør-
res Natten over. Manufact.(1872). 53. Græs-
set tørres (1871: bliver tørt^, Blomster vis-
ner. Es.40.7(1931). 1.4) part. tørret brugt
som adj. \\ til bet. l.i, om (konserverede)
fødemidler olgn. Lindser og tørrede Bælg-
frugter (1931 afvig.). 2 Sam. 17.28. tørrede
'Pærer. Fleischer.HB. 416 (jf. Tørrepære samt
I. Pære A.h). en Skaal tørrede Druer. Berg^-
strøm.KD.33. tørret Fisk (jf. Tørfisk;. Bornh
EaandvEr.52. \\ (jf. bet. I.2-8 og II. tør 3;
nu mindre br.) som er bleven (for) tør, har
mistet sin (naturlige) saft, friskhed olgn.
*(de skal) samle os tørrede Qviste.Riber.il.
48. ♦Nedover tøret Rod sig Axet bukker (0:
i tørke).FOuldb.II.172. man troer at for-
nemme den store Pan langt borte, naar et
Daadyr gjør sit Spring i det tørrede Løv.
Sibb.II.121.
2) som udtryk for at lade vædske (især
vand) strømme (flyde) bort fra et sted
(ved afledning): udtørre, (hun) lukker det
muntre Qvæg ind i de flettede Horder og
tørrer (0: tømmer, ved malkning) de spændte
Yver. JBaden.Horatius.1.437. || især som ud-
tryk for tørlægning ved afledning af vand
107
tørre
tørre
108
fra et areal, nu i alm. i forb. tørre ud. *Czar
Peter tørrer Moser, bygger Stæder. Oehl.XY
22. tørre en Sø, en Eng ud, ved at aflede
Vandet. yj^O. MO. MøUesøen skulde tørres
og de gamle Træer iældes.Schand.BS.116.
jf.: Gud tørrede det røde Hav for dem.
Jud.5.14.
3) ved en strygende, gnidende bevæ-
gelse (med en klud, en haand olgn.) fjerne
sten, teglsten, se Graasten osv. \\ i forb.
m. adv., især (jf. aftørre 2) i udtr. tørre
af. hun . . tørrede (Jesu fødder) af (1819:
aftørrede demj med sit hoved-haar. I(Mc.7.38
(Chr.VI). (billedet) er saa støvet jeg vilde
tørre det lit a,i.Jacobi.(Skuesp.IY168). „Me-
ster! ak. Mester! Mutter ligger i Rende-
stenen." — „Ei hvad, din Køter! saa hjælp
hende op og lad hende tørre sig at" Hrz.I II. 8.
fugtighed ell. smuds, støv olgn. fra en lo ^/sa«^ spurgte den gamle Frue, om han maatte
ting(s overflade); viske (af, bort, ud), (om
videre, uegl. anv. se bet. 3.4j. 3.1) m. obj.,
som betegner den (vaade, fugtige, tilsmud-
sede) ting, der aftørres. ♦Den Gamle tørde
Brillerne, og satte dem Tpa.a..Winth.D.(1828).
150. HCAnd.(1919).II.200. min gamle Hus-
holderske . . holder (bladet „Den Frisin-
dede") for at . . tørre Vinduer med (det).
Ploug. Sylv. 32. *Pernille tørrer Glas. Olaf
tørre hendes Skoe at. HCAnd.(1919). 11.179.
Brodersen . . tørrede Fødderne af paa Maat-
ten og ringede. ELars.GV6. de havde tør-
ret Talerkener af (o: efter opvask). Gravl.EP.
202. jf. bet. 3.3 og efter 19: Jeg kan selv
tørre Bordet efter med en vaad Klud.
Leck Fischer. Tedora.(1928). 101. jf. overtørre:
(en) Opvarter kom ind og . . tørte et Bord
over med en snavset Serviet. Stuck. 1. 190.
Hans. DB. 46. Moderen . . tørrede Gulvet 20 ErlKrist. MM. 74. 3.2) m. obj., der betegner
rent. LeckFischer.Tedora.( 1928). 20. \\ m.h.t.
legemsdel olgn., der aftørres med et lomme-
tørklæde, haandklæde, med haanden, m. h. t.
fødder (fodbeklædning) ogs. paa en maatte
olgn.; i forb. som tørre ens ell. sine hænder,
fingre osv., tørre en om hænderne, fingrene
osv. ell. (refl.) tørre sig ^om hænderne,
fingrene osv.). (Jesus) begyndte at toe Di-
sciplenes Fødder, og at tørre dem med Lin-
fugtighed ell. smuds, støv olgn., som fjernes
(viskes af, bort, ud) ved aftørring; i forb. m.
præp. ell. (især) adv., navnlig i udtr. tørre af
(jf. aftørre i;, ogs. bort (KSech.MY129) ell.
væk (Bergstrøm.KD.l); saaledes fx. tørre
bio d( et) af (Moth.T262) ell. af sin haand,
et saar, tørre støv af (se Støv l.i; jf. bet.
3.3 og støvtørre^, tørre sveden af (pan-
den) (Oehl.ND.397. Pont.LP.IV.62), tørre
klædet. JoA.i3.5. *naar Du da er tvættet .. I 30 søvnen af øjnene (se Søvn l.i), tørre
Skal blødt med Duge tørres | Du (Oehl.PSkr.
11.225: Skal dine Lemmer rives | Sødt^
af en Jomirnfiok.Oehl.Skrifter.I.(1820).149.
♦Synderinden . . | Lod og sine Taare-Strømme
I Herrens Fødder oversvømme, | Tørred med
sit Ro\ed-B.aar\Grundtv.SS.I.431(jf. ndf.
sp.l08'^). (han) holder et Been i Haanden
og gnaver paa det . . „Bie lidt, lad mig bare
faae tørt mig om M.unden."Heib.KS.12. ♦Da
sine taarer (af (bort, væk), af kinden,
øjnene) (se I. Taare l.i), CP tørre graaden
af (øjnene) (Kingo.SS.V.78. Riber.II.151.
VSO.I.472) ofl. Hun tørrede Sveeden af sig
ti gange, og bad os have Taalmodighed en
halv Times Tid. Holb.Stu.I.l. ♦Han (0: Niels
Ebbesen) drak lidt Vand af Kulsvierkanden,
I Han tørred Sveden af Heltepanden. Oe^Z.
Digte.III.(1823).264. ♦Kaptajnen . . tørrer
tørrer han sig om Skjæget brat, | Mens Taa- 40 bestandig Glassenes Dug (0: tørrer duggen
ren paa Kinden hrænder.Winth.D.(1832).
140. (han) tørrede sin Pande . . med et stort
. . Lommeklæde. sa.NDigtn.l47. F. stampede,
tørrede sig paa Gnl\maatten.LBruun.SF.4.
(han) tørrede sine Hænder i en Klud. KSech.
MY131. om aftørring efter forrettelse af nød-
tørft: man pådrager sig sygdom ved at . .
besørge sin nødtørft ved en hyld . . med
mindre man tørrer sig på et hyldeblad
af kikkertens glas). Drachm.SH.54. Fjerene
fløj . . saa Eleven tørrede sig Dunene af
Kinderne. Bang. SG.71. Vi tørrer Savsmuldet
godt af Slæberne. ErlKrist. DH. 105. Kom,
skynd jer, vi maa ha' det sorte (0: soden)
tørret atsmst.189. uegl.: Saa hamrede Dø-
ren; Frøkenen tørrede et Smil af Ansigtet og
gik ned for at eks]^edere.JacPaludan.EY52.
ErlKrist. 8t. 109. \\ tørre op, (jf. optørre 1)
AOlrE.NG.239. Drengen havde Mavekneb 50 især m.h.t. vædske (vand osv.), der er spildt
. . og skulde jævnlig tørres. Elkjær. RK. 60. ' • - - ■ ' ' .-...-, ^^^^ ^x.
tørre næsen, tørre sig ell. en (JHelms.
G. 226. VilhRasm.BU.121) om næsen, se
Næse 4.8. tørre øjnene, sine øjne olgn.,
især for at fjerne taarer. Hun tører (1731:
tørrer; sine Øjne og græder bitterlig. Holb.
Jep.Yl. Gaae dog hen og tør Øinene paa
den stakkels Enkel Skuesp. VI. 129. (hun)
tørrede Øinene og søgte at opmande sig.
(paa et bord, et gulv olgn.). Moth.T262. ♦De
drukne Karle spilde Viin paa Bordet, | Saa
tør det o^.Hauch.DYII.59. jf.: jeg husker,
hvorledes Fader . . lagde den blaa luft paa,
og medens den var vaad, tørrede de lette
Skyer op, d. v. s. fjærnede farven med en
næsten tør Tpensel.JoakSkovgaard.(Tilsk.l908.
312). II tørre ud, (mindre br. i alm. rigsspr.)
(delvis) fjerne (slette ud) ved aftørring (med
Goldschm.Hjl.il. 112. tør saa Deres Øjne eo en klud olgn.); ogs.: (ved en gnidende bevæ-
og lad os . . være Yenner. ErlKrist DH,
81. Det sitrede ved hendes Mundvige. Hun
. . tørrede sig over Øjnene. swsi.7i. tørre
sine øjne med ell. paa en graasten, mur-
gelse) smøre ell. tvære ud (til et tyndere lag,
over en større flade), (kunstmaleren) sukkede,
og tørrede en lille Klat Smaragdgrønt ud til
en stor Plet paa sit Bnkseknæ. StormP.LK.
■
109
tørre
Tørrelse
110
58. (saa) tørrede han med ærmet resten af
kridtstregerne nå.MKUtgaard.MS.73. UfF.
3.3) (især talespr.) uden olj., navnlig (jf. bet.
3.2) m. h. t. støv, spildt vand olgn. ell. (jf.
bet. S.i) m. h. t. (opvasket) service. Moderen
. . puslede, tørte og pillede, saadan som hun
havde puslet og tørt og pillet Morgen efter
Morgen snart i tyve AsLT.Stuck.1.116. „Bor-
det er nu støvet!" sagde jeg og tørrede henad
det med Fingexs-piåseTne.Soya.HF.20. jeg 10
gaar og tørrer af Vinduerne i Styrehuset.
BMikhels.PP.n2. II (jj. bet. 3.1 og 2 og
Tøraf 1) i forb. tørre af. der er feiet og tørt
af (o: i en stue).NicHolm.OA.28. Kvinderne
er . . i Færd med at vaske op . . de staar og
tørrer af i hver sin Ende af samme Viske-
stykke. 5'o?/a.fii?'.3i. II (jf. bet. 3.1 og efter
19 j i forb. tørre efter. Det gode Fedt drev
ham ned over Hagen. Britta stod og tørrede
efter med en Kurkluå. Elkjær. MH. 163. TDit- 20
levsen.BF.8. || (jf. bet.S.2) i forb. tørre op.
Efter Vandfyldningen slaas eller tørres op
i Lsisten.Bardenfi.Søm.II.139. Kom, skynd
dig! — Ja, men Blodet paa Gulvet. — Jeg
tørrer op, skynd å\g\ErlKrist.DH.197. 3.4)
(dagl., jarg.) overf., som udtryk for at give
en person en ubehagelig, tugtende, yd-
mygende behandling, en omgang olgn., dels
(især dial.) med slag, prygl (Esp.356f.), dels
ved overlegen, snedig ell. affejende adfærd ell. 30
ytringsform: irettesætte, afvise (haan-
ligt), feje af, give en dukkert, aale,
skære ned ell. narre, snyde, tage ved
næsen; i udtr. tørre en ell. tørre en af
(Drachm.KK.16. Wied.Silh.49. AndNx.TPP.
37. UfF.) ell. (1. br.) til (TrefraLandsholdet.
(1933). 45) ell. (jarg., dial.) tørre en om
trompeten (se Trompet 2.2^, om tuden
(UfF.), faa tørret trynen (se I. Tryne 2)
olgn. Sikken en Vittighed, sikken en Satire 4o
. . Ja, som han (0: en fransk politiker i parla-
mentet) kunde tørre (Over sk. C om. I II. 19 6:
tørej de Karle . . Han siger ganske ligefrem:
„Jeg blæser Jer Allesammen et Stykke."
Oversk.&Arnesen.Capriciosa.(1842).18. Gene-
ralen . . havde Lyst til i Dag at tørre ham
(o: fjenden) rigtig. Oversk.Com.Y 195. i Grun-
den er det en stor Lømmel. Men jeg tørte
ham da ogsaa lidt ved Bordet. Du har nok
aldrig før bemærket mit Talent for den 50
krakilske Yittighed? Hostr. EF. III. 6. VS O.
at tørre de dumme Københavnere grundig
ved Handelen (morede) den unge Kulsvier.
ZakNiels.K.'(1893).29. „Tørre en Spiller" . .
Slangudtryk, d. v. s. at narre en Spiller (0:
i fodbold).Sportsleks.II.628. LollO. UfF.
IV. tørre, v. se turde.
V. tørre, v. se IL tørve.
Tørre-, i ssgr. I) (jf. Tørrings-; navnlig
fagl.) især af IIL tørre l(i) ell. (til dels) 60
af IL tør (se Tørre-brænde, -kød, -pind;
jf. dobbeltformer som Tør(re)-cylinder, -filt,
-plade samt Tørrevejr u. Tørvejr j; saaledes
(foruden de ndf. anførte) forsk, let forstaaelige
ell. mindre br. (især fagl.) ssgr. som Tørre-
anlæg, -apparat, -bræt, -bænk, -evne, -gods
(jf. Gods 2.i), -grav (fx. til tørring af
hør), -gulv, -hus (jf. -kammerj, -indretning,
-lampe, -rist, -stillads, -tid ofl. 2) som side-
form til Tørve-, s. d. -bakke, en. bakke,
hvorpaa frugt, krudt (jf. Drøgbrædder^ olgn.
tørres. HavebrL.*II.986. -basse, en. se Tor-
bist (sp.221*^). -brænde, et. (jf. -pind;
især dial.) tørt brænde. Amberg. *( Abraham)
selv bar Ild og Offerkniv, | Og Isak Tørre-
brænde. Grundtv. SS. II. 47. AntNiels. FL. II.
37.59. UfF. -centrifuge, en. en (elek-
trisk dreven) centrifuge med gennemhullet
sideflade, hvorigennem vandet fra det stof,
som skal tørres, slynges bort. HFB.1936.
XLVii. TeknLeks.1.568. -cylinder, en.
spec. (jf. TørcylinderJ om cylinder i en
papirmaskines tørreparti. OpfB.^I.340. Han-
nover &Smith.Papir. 239. -filt, en, et. (jf.
Tørfilt^ filt, der holder papiret ind mod tørre-
cylinderen. OpfB.^II.514. Hannover &Smith.
Papir. 239. -hjælm, en. et hovedet (haaret)
omsluttende elektrisk apparat, der paa dame-
frisørsalon bruges til haartørring. TDitlevsen.
BF. 118. -kammer, et. rum til tørring af
træ, uld, tobak olgn. VSO. Wagn.Tekn.480.
Hannover.Tekstil.il. 383. -kanal, en. en
(med varm luft opvarmet) kanal, hvorigennem
det stof, der skal tørres, føres (paa vogne ell.
paa et baand uden ende). LandbO.IV.401.
SaUXXIV.134. -kasse, en. spec. om en
ved luftbad (2) anvendt metalkasse til tørring
af kemiske stoffer. PharmDan.(1933) .7 . \\ om
kasse til tørring af frugt: HavebrL.* 11.987.
-klad, en. {ænyd. d.s.; til III. tørre 3(i);
jf. Tøraf klud (u. Tøraf 1^ og Tørrestykke;
nu 1. br. i rigsspr.) klud, haandklæde olgn. til
at tørre (af) med. vAph.(1759). VSO. MO.
Feilb. -klæde, et. se Tørklæde, -kæl-
der, en. kælder til tørring af vasketøj (jf.
-loft;. Ugeskr.fRetsv.l947.A.448. -kød, et.
(1. br.) tørret kød. KnudRasm.MS.il 1. 238.
-lade, en. bygning (længe) til tørring af
mursten, tobak olgn. SKoch.UE.16. Suenson.
B.III.329. Særlig værdifulde Frøafgrøder
(Blomkaal) ophænges straks i Tørrelader.
HavebrL.*lI.987. -loft, en. loft (1.2.2) til
tørring af vasketøj (jf. -kælder^. Amberg.
Et stort, rummeligt Tørreloft; noget Tøi
hænger i Baggrunden paa Snorer (jf. Tøne-
snoT).Hrz.XVIII.140. Pont.Mi.ll3. Arkene
blev . . tørrede enkeltvis paa Snore paa
T!øue\oitet.Hannover<&Smith.Papir.284.
Tørrelse, en. (ænyd. d. s. (bet. 1); vbs.
til III. tørre (1)) I) (nu ikke i olm. spr.)
det at tør re (s); tørring, (vor vært) pleyede
os med Varme, Tørrelse, Mad og Dricke.
Æreboe.42. om Humlens Plantning . . Pluk-
ning, Tørrelse og Giemmelse. OeconJowm.
1757.34. jf. I. Tørre 2: *De stakkels Torsk,
der før blev hængt til Tørrelse | paa Islands
Klipper, skal ved Himlens Førelse | nu
altsaa tiedes. DagNyh.'^/sl926.2.sp.l. om det
111
Tørremaaned
Tørrestykke
112
stadium af Jcoppesygdom, i hvillcet udslættet
tørrer ind (Stadium exsiccationis) : Tørrelsens
Termin. Aaskow.MH. 205. 2) (nu l.br.) den
egenskab ell. det forhold at være tør; tørhed.
*Han . . sukker, som et Hængsel j Sukker af
altfor megen Tørrelse (c\d Smørelse). Winth.
ED.16. Hørren var udbredt (over et baal)
for at faa en passende Tørrelse. AarbSorø.
1924.54. jf. I. Tørre 1.2, Tørke 2: Nu (o:
om foraaret) er der ved at komme Tørrelse
i Luften, Solskin og Foraarsbrise. Da^iVt/Æ.
*yil931.8.sp.l. NatTid.'y^WSS.S.sp.l. 3)
honkr. 3.1) (jf. I. Tørre 3; især mal.) tørre-
middel, -stof (i maling). Levin. Goethe . .
gjorde Forsøg paa at pynte Familien Brions
Stadskarosse med ny Maling, men havde
glemt at komme Tørrelse i, saa at Vognen
aldrig vilde blive tør. J ør g. V 1.362. Maler-
faget.[1935].84. 3.2) {ved omtydende omdan-
nelse af Teriak fTreagelse ofl.)) folkelig be-
tegnelse for et lægemiddel: I a tv ær g e (til
kreaturer) ell. teriak. FolkLægem.I.66.III.
113.
Tørre-maaned, en. (nu næppe br.)
d. s. s. Tormaaned. Landbo -Vennen. 1798.
65. -maskine, en. (jf. -centrifuge^ ma-
skine til tørring af uld, tøj, papir olgn.
J Beckmann. Technologie.(overs.l798).255. Ma-
nufact. (1872). 210. Hannover& Smith. Papir.
132. -middel, et. (jf. Tør-, Tørrings-mid-
del, I. Tørre 3, Tørrelse 3.i og Tørrestof^
tørrende middel, især i maling (sikkativ).
Malerfaget.[1935].131.
Tør-renser. en. [II.4] maskine til
rensning af gas, roer olgn, uden anvendelse
af vand (jf. -vaskerj. P Schrøder. Maskinlære.
III. (1918). 161. MaskinbogLandm.599. jf.
Tørrensning. LandbO.*II.330.
Tørre-ovn, en. ovn til tørring af ler-
varer, korn, frugt, cement (jf. Roterovn^,
møbeltræ olgn. Cit.l775.(J C Jessen. Slagelse
Herreds Skolehist.(1942). 81). Amberg. OpfB."-
7111.482. HavebrL.*II.987. -parti, et. (jf.
-cylinder, -filtj en af cylindre olgn. bestaaende
del af en papirmaskine. Hannover & Smith.
Papir. 239. -patron, en. et i forb. m. et
køleanlæg anvendt filter (til absorbering af fug-
tighed i anlægget). TeknLeks.1.568. -pind,
en. (jf. -brænde ; ikke i alm. rigsspr.). (han)
tændte Ild i Kakkelovnen med et Par Tørre-
pinde. i\^PTFiM;d. JL. 202. -plade, en. I)
plade til tørring af frugt (i tørreovn) olgn.
FrkJ.Sylteb.53. jf.: der er Tørreplade over
Radiatoren. Pol.^i 1948. 12. sp. 3. 2) (jf. II.
tør 4.1 ; fot., nu næppe br.) d. s. s. Tørplade.
Stochholm.Foto.14. -plads, en. plads (2),
hvor tørring foregaar. Amberg. en Tørre-
plads, hvor paa Snore hænger den yndede
Fisk B.&a,r.Goldschm.VT.113. (tørvene) duf-
tede hedt af sidste Sommers Sol paa Tørre-
pladsen. jEdZns^. ilfilf. 755. spec. til vaske-
tøj: MO. Schand.Fort.69. BerlHaveL.III.209.
-potte, en. potte (1.2) til tørring af støbe-
gods (i større forme). IngBygn.l941.113.sp.2.
-psere, en. (gart.) pære(sort), der egner sig
til tørring; tørret pære. C Matthies.DF.il. 248.
Tørrer, en. fit. -e. til III. tørre l.i:
person ell. ting, der tørrer noget. I) (1. br.)
om person, jf.: (beboere af) Nybygninger
. . de saakaldte „Lejlighedstørrere" (o:
som bebor lejligheden, mens den tørrer). Sorø
Amtstid.^yd947.8.sp.6. 2) (jf. Pennetørrer;
fagl.) redskab, apparat, hvormed noget
10 tørres; om apparat til tørring af korn: Berl
Tid.yiol903.M.3.sp.2. jf.: Valsetørreappara-
terne, der ogsaa kaldes Tyndtlagstørrere.
IngBygn.l945.3.sp.l. Tryktørreren Prac-
tikon (o: til tørring af vasketøj). PoU^/il948.
3.sp.3.
Tørre-ramme, en. ramme, hvor paa
noget anbringes til tørring. De tilberedte
Grønsager udbredes i et jævnt Lag paa
Tørrerammerne.HavebrL.* 11.989. især- om
20 ramme til udspænding af (vaske) tøj: MR.
1833.403. SyStrikkeB.207.
Tørreri, et. fit. -er. vbs. til III. tørre
(l.i); især om (sted, bygning, hvor tørring
foregaar som) faglig virksomhed; i ssg. Korn-
tørreri.
Tørre-rom, et. (jf. -kammer, -stue^.
Scheller.MarO. TeknLeks.1.568. Vaskerum,
to Tørrerum paa Loftet og Rullestue. Ugeskr.
fRetsv.l946.A.808. -sal, en. (jf. -loft, -stue;
30 sj.). jeg løb da op paa tøre Sahlen, samlede
mit ( vaske- )Tø\ ud og lagde det paa Sneen
athlege.Cit.l828.(Brøndum-Nielsen.PM.261).
-salve, en. (nu næppe br.) (saar)tør rende
salve. HesteL.(1703).C4r. -skab, et. skab
til tørring af grønsager, lakarbejder, ^ kemi-
kalier olgn. HavebrL.*II.989. Kemisk-teknisk
Haandbog.(1938). 836.867. -skakt, en. (jf.
-taarn^ lodret kanal, hvorigennem det stof
(vasketøj olgn.), der skal tørres, føres op og
40 ned (ved en kæde uden ende). Sal.XVII.949.
-skur, et. skur til tørring af porcelænsvarer,
urter, vasketøj olgn. Bergs.FD.47. LovL.VI.
243. -snor, en, snor til ophængning af fisk
(jf. -plads j, vasketøj (jf. -loft og Tøjsnor 1^
olgn., der skal tørres. Bergs.GF.I.152. *Fra
Tørresnorene smeldede Moders ( Vasketøj.
Pia Cour. A.38. i sammenligning: Skyerne
(hang) bag hinanden i Rækker, ligesom Tøj
paa Tørre-Snore. JakKnu.G. 73. -stativ,
50 et. stativ, hvorpaa fiskeruser, (frø)sække, (fri-
ske) tryksager, service, fotografiske plader olgn.
anbringes til tørring. ErlKrist.MM.177. Ha-
vebrL.*II.986. \\ i alm. spr. især om stænger
ell. standere (med vandret planke) til under-
støttelse ell. udspænding af tørresnore til tøj-
tørring. JVJens.HF.147. TeknLeks.1.568.
-stof, et. (jf. Tørringsstof^ tørrende stof;
tørremiddel. MalTeknik.24. -stne, en. (jf.
-kammer samt Tørringsstue^. Adr.^yal762.
60 sp.9. Funke.(1801).II.681. I Fløjen til ven-
stre havde „Glassererne" deres Tørrestue.
Bergs.FD.46. Tørrestuer for Træ. Møbel-
snedkeri.[1937].78. TeknLeks.1.568. jf. Drøg-
stue: Drachm.SF.116. -stykke, et. [III.
113
Tørretaarn
tørslukke
114
3(i)] (jf. -klud; især dial.) om haandklæde,
viskestykke olgn. Gravl.EB.9. Feilb. UfF,
-taarn, en. taarnformet bygning (med tørre-
skakt olgn.) til tørring af pap, uld osv. Luis
Bramsen. 0. 24. Hannover & Smith. Papir. 98.
-tromle, en. (opvarmet, roterende) tromle
til tørring af forsk, stoffer (uld, sukker osv.).
Hannover.Tekstil.il. 382. OpfB.*I.653. -tøj,
et. (vaske)tøj, som tørres (er ell. har været
til tørring). LivetsLygtemænd.(1902).161. Om
Aftenen, da Marie hentede Tørretøj ind.
Martin AHans. NO. 146. -valse, en. den
fugtige Gjenstand bringes i Berøring med
ophedet tør Luft, eller . . Tørrevalser. iVord
ConvLex.Y636. || spec. om valse til tørring af
tøjtryk. Manufact.( 1872). 237. 296. -vejr, et.
se Tørvejr.
Tørring, en. vbs. til III. tørre. I) til III.
tørre l(-2). I.l) (uden for særlige udtryk (som
hænge til tørring^ især fagl.) det at tørre
(III.l.i) noget ell. (at udsætte noget for) at
tørre (III.I.2). Moth.T263. Wilkens.Runkel-
roer.Nr. 1(1836). 242. Anviisning til Urters og
Rødders Tørring. VSO. Træ . . udkræver
en fleraarig Tørring. Op/5.' F//.33S. Tørring
af ¥xxigt.HavebrL.*I1.987. t Tørring (er) det
Slags Calcinering, hvorved man borttager
de flygtige metalliserende Substantser, saa-
danne som Svovlet og Arseniken, der er i
de metalliske M.mBXdÅ\ex.vAph.Chym.III.547.
spec. til III. tørre I.2: Xerotin . . fremskynder
Lin oliens og andre Oliers Tørring ved at
afgive eller overføre Ilt til dem. Malerfaget.
[1935J.131. II (jf. I. Tørre 2) i forb. (hænge)
til tørring. Den 6te Juli fik vi endelig godt
Veir . • da (bliver der) om bord i en Orlogs-
mand en almindelig Vasken, Spulen og Tør-
ring . . Porte og Luger lukkes op, Seil og
Klæder hænges til TøTiing.StBille.Gal.1.69.
Konsulens tjærede Port, der altid staar vidt
aaben . . med udspilede Skind til Tørring
paa Fløjene. JPJac.//.25S. I Køkkenet havde
(pigen) Bleer til Tørring. JBangi.ZJJ..^^. Va-
sken var hængt til Tørring paa lange Snore
mellem TTæeTne.Wied.BS.103. have Sejl los
til Tøiiing. Scheller.MarO. 1.2) (jf. I. Tørre
1 ; uden skarp adskillelse fra bet. l.i ; mindre
br. i alm. rigsspr.) med overgang til at betegne
tør tilstand ell. beskaffenhed, tørhed.
hele Nordeuropa . . befinder sig under et
temmelig ensartet højt Lufttryk, da vi i
Almindelighed have stadig Tørring (0: tørt
vejr). LandmB.1. 136. Feilb. der er ingen
Tørring i Luften i Bag.Scheller.MarO.
ErlKrist.K.132. || (jf. II. tør 3) om (frem-
kaldelse af) overdreven, skadelig tørhed; hen-
tørring. Naar Humleplanten er afskaaren,
lægges den i Sand . . herved bevares den
for TøTxing. Høyelsen.EnHumlehauges Anlæg.
(1837 ).14. Ellen voxer (i) sumpig Jordbund,
som ikke er udsat for 'Yøxxmg.CVaupell.8.72.
jf.: Den glattrampede Muld-Sti langs Mark-
vejen var lysebrun af Tørring. JakKnu.R.81.
2) (1. br.) som vbs. til IIL tørre 3(i); jf. Støv-
tørring (u. støvtørre/ Tørrings-, i ssgr.
(jf. Tøxxe-) især (navnlig fagl.) af Tørring
1.1 ; saaledes (foruden de ndf. behandlede)
bl. a. Tørrings-anlæg, -apparat, -evne, -me-
tode, -proces, -præparat, -temperatur, -tid.
-middel, et. d. s. s. Tørremiddel. Suenson.
B.I.211. Malerfaget.[1935].49. -station,
en. (jærnb.) jærnbanestation, der er forsynet
med særlige indretninger til tørring af vaade
10 presenninger. DSB. Matr. 11.24. -stof, et.
d. s. s. Tørrestof. MalTeknik.24. -stue, en.
(1. br.) d. s. s. Tørrestue. LovL.VI.243.
Tør-salt, et. [11.2(2)] (fagl.) salt, der
anvendes til tørsaltning ; ogs.: salt, der ikke
suger fugtighed til sig (som følge af en sær-
lig behandling med kemikalier). PoU*/itl940.
19.sp.6. -salte, v. [II.4.4] vbs. -ning (Const.
Kogeb.294). (jf. tør saltning u. 1. Saltning;
især kog.) salte (kød, flæsk olgn.) ved at ind-
20 gnide det med salt m. m. (uden anv. af vædske
(lage)). Skotøjs 0. 40. DagNyh.yil928.Sønd.
16.sp.2. -sand, et. [Il.é.i] (fagl.) groft,
lerholdigt sand, der anvendes til metalstøbe-
forme; masse (se Masse sp.l078^). Støberi-
bogen.(1938).188. -sav, en. (fagl.) stensav,
der arbejder uden tilførsel af vand. Regu-
lativNr.l47"U1919.§13. -serum, et. [n.2]
(med.) blodvædske, der er tørret og konserveret
til et pulver (til brug ved blodoverføring). Nat
30 Tid.^yiil947.10.sp.5. -skindet, adj. som
ikke er (blevet) vaad (gennemblødt). HCAnd.
SS.V.4. der var et Uvejr i Frembrud . . saa
han vilde blive nødt til at tage Benene paa
Nakken, dersom han skulde komme tør-
skindet hjem. Pon<. LP. F//. i 75. -skoet,
adj. (ænyd. d. s., fsv. thorskodher; ;'/. skoet
1 ) som ikke er (blevet) vaad paa skoene
(fodtøjet) ell. om fødderne (mods. vaadskoet^.
(Moses skulde) udstrække sin Kiep (over
40 havet), da skulde Vandene adskille sig indtil
Israels Børn tørskoede vare komne der
igiennem. Holb.JH.L125. Grundtv.SS.II.137.
(hun smed) Brødet i Sølen, for at træde
paa det og komme tørskoet ovej. HCAnd.
(1919). III. 367. Es.37.25(1931). billedl: Du
er kommen tørskoet igiennem det Mistvivls
Hav, Du vovede Dig ud paa om Fruentim-
mernes Txoeskab. Biehl.DQ.II. 192. en umid-
delbar Glæde (o: ved motivet), der fører ham
50 til en vis Grad tørskoet over Vanskelig-
hedernes Hængedynd. RMagnussen.Janusla
Cour. (1928). 22. \\ (1. br.) overf.; dels (jarg.):
ædru. Han var aldrig helt tørskoet. Pmé?
Lange. Drømme.(1910).27. dels: uskadt, slippe
tørskoet fra noget. D&H. -skorpe, en.
[II.3.4] (fagl.) den allerøverste del af jord-
skorpen, der er udtørret p. gr. af solens og
vindens paavirkning. TeknLeks.II.574. -slib-
ning, en. [11.4.4] (jf. tør slibning u. Slib-
60 ning 1.1 ; fagl.) slibning v. hj. af en tør slibe-
sten olgn. VærktMask.147. -slukke, v.
[II.4.4] (fagl.) slukke (ild, gløder olgn.) uden
anvendelse af vædske (vand), tørslukkede
Koks. IngBygn.l940.194.sp.2. jf.: Tørsluk-
XXV. Rentrykt "/i, 1948
8
116
Tørsot
Tørst
116
ker . . Brandslukningsapparat, der inde-
holder tvekulsurt Natron i Pulverform. Tekn
Leks.1.569. Tørslukningsapparat. EFB.
1945.LIX. -sot, en. [II.3.6] (jf. Øjentørsot;
med., foræld.) sygelig tilstand forlundet med
hentæring og udtørring af legemet (organer ell.
vævsdele); atrofi. Agerlech.FL.45.181. Wendt.
LM.102. -spat, en. [11.4.3] (jf, tør spat u.
II. Spat; nu næppe Ir.) alm. spat (henspat),
i modsætn. til Blodspat og Vandspat. Un- lo
derretningomHestes Anatomi, (overs. 1784). 311.
Boers.VetF.92. -sprit, en. [II.2] (fagl.) al-
kohol, der (fx. ved tilsætning af sæie) har
faaet fast (ikke-flydende) form. VareL.^1.35.
I. Tørst, en. [tøfs(i] (nu kun dial. Tøst.
Krist.Ordspr.39. jf. UnivBl.1.373. Thorsen.
15. Feilb. Brenderup.§33. samt lornh. to(r)st.
Esp.358). (ænyd. d. s., glda. t(h)ørst (Brandt.
RD.1.149. GldaKrøn.68), t(h)yrst (Brandt.
RD.II.66. HellKv.65), tyst (Brøndum-Niel- 20
sen. GG. 11.222), thorst (smst.I.198), æda.
thørst (Earp.Kr.m), thyrst (smst.8.128),
8>J. torst, no. tørst, ty. holl. durst, eng. thirst,
jf. no. dial. torste, oldn. J)orsti, mnt. dorste
samt got. J)aurstei; besl. m. II. tør; jf. III.
tørst, tørste, tørstig)
I) (følelse af) mangel paa ell. stærk
trang til, begær efter drikke (vædske);
ogs. om den herved fremkaldte (ubehagelige)
fysiske tilstand. I.l) * al alm. du skal 30
tjene dine Fjender . . i Hunger og i Tørst.
5Mos.28.48. De havde hver sin Vadsæk, som
alle lode til at være vel forsynede, i det
mindste med indsaltede Sager, der kunde
hente Tørsten to Miil Veis borte. Biehl.DQ.
IV.195. *Da foer hun vild paa spæde Fod (
og Tørsten hende i>la,ged.Oehl.Digte.(1803).
257. *forsmædelig Tørst ham drev mod den
hellige Kilde. nauch.Lyr.176. (han) drikker
saa længe han har Tørst. AndNx.PE. 11.159. 40
jf. u. bet. 1.3: Kongen (bad) sin Syster give
ham en Taar for Tørsten. Grundtv.Saxo.I.
248. *faa sig for Tørsten en Taar at drikke.
Kaalund.232. i sammenligning: Ventetimer,
der brændte som Tørst. EChristians.Hj.393.
1.2) i mer ell. mindre faste forb. \\ i forb. m.
præp. efter: Høysg.S.193. *Har Han Tørst
efter Vin, | jeg skal række Ham Vin. Drachm.
RR.lOl. Ij o brænde af tørst. TBa-
den.Suppl.(1833).8. || dø, forgaa olgn. af 50
tørst, døe af Hunger og Tør3t.2Krøn.32.11.
forkomme af tyrst. Moth.T263. hvad nytter
mig ald den Herlighed for Øynene og Ørene,
naar jeg skal døe paa nye igien af Tørst.
Holb.Jep.II.l. jeg er ved at forgaa af Tørst.
KMunk.EI.47. || O lide tørst. Indtil denne
Time lide vi baade Hunger og Tørst. 2 Cor.
4.11. VSO. 8&B.I.583. j| læske fse IL læske
2.1) ell. (ud) slukke (se I. slukke 3.1, ud-
slukke;, stille sin (ens) tørst ell. tørsten, e'o
han drak saa længe (af teen), indtil Tørsten
var sti\\eå.Holb.Ep.V^.154. *Hvor er en
Kilde, at min Tørst jeg stiller? PaiM.Fenus.
21. Wied.BS.134. 1.3) i talem. og ordspr. (se
ogs. Mau.II.484f.). han (hun) er god at
kysse for tørst, se kysse 1. || i udtr. for at
drikke mere end nødvendigt for at stille tørsten,
at drikke saa meget, at man bliver (lettere)
beruset, drikke ^lidt ell. en taar olgn.)
over tørsten (//. ænyd. dricke en dryck
øl offuer eders tørst) hånd har drukken lit
over sin tyrst. Moth.T263. Gud naade dig,
ifald du drikker en Taar over Tørsten.
PAHeib.Sk.III.147. han havde drukket over
Tørsten. Holst. 1 1 1. 30. en Skelmsmester, der
bestandig drikker en Taar over Tørsten.
Br åndes. V 111.271. faa (sig) ell. tage sig
lidt ell. en taar over tørsten {jf. ænyd.
ieg itt stob offuer minn tørst faar; sml. u.
Nødtørft 2.1) Hånd har fåedt en tår over sin
tørst. Moth.T 55. Vor Kudsk havde faaet lidt
over Tørsten. Riber. (Egeria.1,1. (1804). 200).
min gode Klokker (havde) taget sig en Taar
over T0rsten.PalM.IL.il. 709. (det kan ikke)
være saa slemt at tage sig lidt over Tørsten,
siden en saadan Mand kan gøre det. Pon^.Z^.
72. jf.: drikke Dig fuld, fy! det var da grimt
. . men saadan en lille gemytlig En over
Tørsten, det kan jo da ikke gjøre Noget.
VBeck.LK.II.53. (dial.:) drikke mere end
for tørsten. CReimer.NB.359.
2) (især [Q) m. h. t. planter ell. jord olgn.:
stærk mangel paa ell. behov for vædske
(vand). Potteplanterne . . trængte til Vand
efter tre Dages Tørst. Buchh.FD.192. Bedste-
far velsignede Regnen, naar Markerne . .
om Sommeren var røde af Tørst. KBirk
Grønb.SF.184.
3) (jf. Hunger 3, Sult 2; især tg) (til-
stand, der er præget af) stærk trang til,
begær efter, lyst til noget; især om aandelig
trang, (ofte som 2. led i ssgr. som fx. Blod-,
Guld-, Hævn-, Krigs-, Kundskabs-, Livs-,
Penge-, Sandhedstørst; sml.: Cromwels Rer-
sketørst. Bull.(SkVid. IX. 148). Marmor-
tørst (0: begær efter marmor som byggemate-
riale olgn.). SaVXVI.651). de Lysstraaler,
som hans store Øjne med en ulædskelig
Tørst drak i sig.Tode.IX.6. *I dit Frelser-
Navn her nede | Er et Fristed underfuldt
. . I Fra al Sjælens Tørst og Sult (jf. Sjæle-
tørst). Grundtv.SS.III.93. den Mystik, som
for mange er den egentlige religiøse Tørst.
Holstein.GM.72. jf. u. bet. I.2: Jeg har op-
holdt mig 8 Dage i Dresden og har . . faaet
min Tørst efter at see Malerier . . noget
stillet. Brandes. Br. 1. 64. Faust . . vender sig
til Magien for der at faa sin Tørst stillet.
CKoch.GF.39. Mon han ikke ogsaa fortrins-
vis dyrkede afstandsforelskelsen, tørsten, der
ikke slukkes? Alf Henriques. KajMunk.(1945).
21. II i forb. m. obj. gen. ('♦Til en skiellig
Udaad dig bragte Guldets Tørst.Oehl.XXIX.
193) ell. (nu kun) præp. efter. Tørst efter
M^dom.vAph.(1772).III. *Ei Helten er et
Rovdyr, med Tørst efter Blod. Oehl. HK.
(1828). 205. Han havde Tørst efter at opdage
dette Dyb af Sjæl . . denne anede, skjulte
117
Tørst
tørste
118
Rigdom af Kvindefølelse. (?o?d!sci^m.7Tr 127.
Tørst efter Ære. VSO. (deres) umættelige
Tørst efter Forbrydelser kvalte enhver bedre
Følelse hos dem.. BalthBang. S. 96. Forsker-
trangen, Menneskets uslukkelige Tørst efter
at vide. JohsBrøndst.VK.ll.
II. Tørst, en. [tøfsd] (dial. (ell. i
rigsspr. nu sj.) m. former som Tøst. IJfF.
Tyst. CVaupell.S. 93.191. B Møll. Træer og Bu-
ske.(1916).277. SaUXXIV99. JTusch.198. lo
IJfF. Tyste. Moth.T254. VSO. VII. 321.
Trøst. Hornemann.OP.'I.270. HMatthiess.L.
13. Feilb.(u. 2. trøst 2). Trøstel. flt. trøstler:
Drejer.BotTerm.271. jf. hægetrøstel. JTmsc^.
198. Trøskel. Thyreg.UdvFort.il. 294. Trø-
sel. JTusch.198. AxLange.FP.53. Trøske,
Tryske. Rostgaard.Lex. T70b). flt. d. s. (jf.
ænyd. trøst (i stednavnet Trøst mose Holm.
Stedn.VII.390), sv. toste, troske (dial. ogs.
torste, torste, troste, to(r)ske ofl.); m. h. t. 20
1. led se Tørstetræ) S? tørstetræ, Rham-
nus frangula L.; ogs. (dial.) om hæg, Prunus
padus L. (UfF.). HavebrL.*II.614. Nytte-
planter.323. \\ om tørstetræets hær. UfF.
III. tørst, adj. [tøfsd] (ogs. tøst. jf.
Kort.58). {ænyd. tørst(e), glda. tørste, no.
tørst, SV. dial. torst, torst (fsv. thorster^,
oldn. pyrstr (og J)ystrJ, jf. got. J)aursiJ)s ; til
I. Tørst; ordet kan være sammenfaldet med
en dial. form for tørstig, sml. Kort.130; dial.) 30
tørstig (l.i). *Een anden raabte: Drik og
tie. Jeg er og tøTst\ChrBorup.PM.12. Thit
Jens.D. 1.206. FDyrlund.Uds.52. UnivBl.I.
359. jf. ildtørst (u. Ildtørst;.
Tørst-, i ssgr. af I. Tørst 1 ; fx. (især
fagl. ell. m) Tørst-fornemmelse, -følelse,
-slukkende (drik), -stillende (drik), -symp-
tom.
Tør-stampning, en. [II.4.4] (fagl.)
tørstøbning. SaVXX.907.XXIV136.
tørste, V. ['tørsda] (nu kun dial. tøste.
Hostr.G.125. jf. Feilb. LollO. samt bornh.
to(r)sta. Esp. 358). -ede. vbs. jf. I. Tørst.
(ænyd. tørste, tyrste, torste, glda. tørstæ
(2Mos.l7.3(GldaBib.)), t(h)yrstæ (Dom.4.19
og Ruth.2.9 (GldaBib.)) , tyste (Suso.59), æda.
thyrstæ ( Harp. Kr. 124), sv. torsta, no. tør-
ste, oldn. |)yrsta (og J)ysta;, gøre tørstig, ty.
diirsten, dursten, holl. dorsten, eng. thirst;
afl. af I. Tørst; jf. fortørstet)
I) til I. Tørst 1. I.l) inir.: føle tørst;
være tørstig. Folket tørstede . . efter Vand.
2M0S.I7.3. da Jesus vidste, at Alting var
nu fuldbragt . . sagde han: jeg tørster. Jo/t.
19.28. hånd (0: en krovært) kommer Salt i
sit 011, at de skal tørste, jo meere de dricker.
Holb.Jep.1.8. ♦Mærk derpaa! | For det første
I Skal du tørste, | Drikke saa.tFess.25i.
*Du kvæger i Ørken den tørstende Sjæl.
Ing.RSE.VII.167. Han skal sgu først have eo
et Glas Punsch . . Han skulde dog aldrig
være tøstet ihjel for os. Hostr.G.125. *Skænk
01 for den tørstende, trætte Plebejer.
Drachm.V 1.136. tørste efter ell. (jf. II.
paa 5.2; nu især dial.) paa (S&B. se ogs.
ndf.) (en ret, et maaltid), tørste efter at have
indtaget en ret, et maaltid. Phønixb.FM.1727.
Nr.5.3(se paa sp.255^). tørste efter salt Mad.
VSO. et Par Snapse Brændevin indtoges, da
man ellers „vil tørste på Fisken". UfF. \\
t upers.: mig tørster (glda. mik thyrstær
( Dom.4.19 (GldaBib.) ) , oldn. mik {)yrstir, ty.
mich durstet (diirstet)) jeg tørster, er tørstig.
tørster dig (1871: tørster du; 1931: bliver
du tørstig;, da gak til de kar, og drik. Ruth.
2.9(Chr.VI). *Mig tørster, sagde hånd, og
fik I Aff Edike saa suur en BTik.Kingo.SS.
IV.477. Reenb.Æ.42. Jeg drikker naar mig
tøTSter. Biehl. DQ.IV14. \\ i ordspr. (se ogs.
Mau.II.484f.). Jo mér man drikker, des
mér tørster man. Mau.1335. 1.2) (nu især
landbr., vet.) trans.: (gennem længere tid)
ikke lade (en) faa noget at drikke; bringe
(en) til at, lade (en) tørste (l.i). vi tørstede
(hesten) et Par Ddige.M adelung. F. 52. Hun-
den blev tørstet et Døgn, hvilket generede
den meget stærkt. MdsskrDyrl.LVIII. 199. \\
refl. I sultne Hunde, som lader en ærlig
Mand ligge og tørste sig ihiel. Holb.Abrac.
II. 2. *Gid Skam maae svede her (0: ved ar-
bejdet), og — tørste sig. ChrBorup.PM. 284.
2) (især (g) til I. Tørst 2, om plante
ell. jord: mangle (tilstrækkelig) vædske
(vand); have behov for vædske. jorden
tyrsteT.Moth.T263. *Ammons tørstende Slet-
te I Henvisnede. Evripides.Skuespil.il. (overs.
1875).205. da her ikke saa sjældent er Vand-
mangel . . maa de stakkels Blomster . .
tørste. Vollquartz.P.129. den tørstende Jord.
VilhAnd.Utt.il. 648.
3) (jf. hungre 2) Qp til I. Tørst 3: føle
stærkt savn af, begær efter, heftig lyst
til noget. Eders Sjæle tørste dog saa saare!
Sir. 51. 33. * Enhver af Hevn mon tørste | Ved
hvad der nys var hændt. Oehl.XXIX.8. *du
er den levende Kilde, | Og drikke saa gjærne
jeg vilde | For aldrig at tørste igjen. Grundtv.
SS. III. 283. »Længe skal mit Had ei tørste.
Aarestr.SS.V.184. Den tørstende Menneske-
hed skulde i (bibelen) finde den Guds Aand,
der ikke er bundet af noget Bogst&v.P Bille
Brahe. FløjtespilogKlagesang.(1921).31. \\ især
i forb. m. præp. efter: Matth.5.6(se u.
hungre 2). (kongen) tørstede . . strax efter
Tempel-Herrernis Gods. Pflug.DP.938. *(de)
som brændende tørste | efter Livets Liv.
Oehl.Digte.(1803).80. *deres Sjæle tørster
efter Hevn, | Som Tigren efter Blod. Hauch.
E0.48. Han gik dér stedse og tørstede efter
Menneskers Godhed. Drachm.VT. 307. *den
kødfulde Bokser, der . . tørster efter at møde
sin Modstander. JFJens.Di.55. || upers.; dels
(sj.) det tørster i mig, jeg tørster. Det
tørster ligefrem i En efter Toner, sagde hun.
Bang. SG. 144. dels (jf. u. bet. l.i^ f mig
tørster. *Mig tørster, at hevne | Hvad de
har lidt. Bagges. Danf. 1 1.22. i forb. m. efter:
♦Efter Blodets Kalk mig tørster. Brors. 150.
119
Tørstebær
tørstig
120
Tørste-bær, et ell. (som plantenavn)
en, (ogs. Trøske-. Hor nemann. OP. 522. CG
Rafn.Flora.IL372. Funke.(1801). 11.137). (jf.
SV. dial. troske-, trostebår (om hær ell. om
plante), og troste-, torskebårstrå ofl., om
tørstetræ; om 1. led se u. Tørstetræ; nu
næppe br.) bær af ulvsrøn, Viburnum opulus
L.; ogs. 2( om selve planten; endvidere om
(bær af) tørstetræ. Amberg. -bær-træ, et.
(nu næppe br.) S? kælderhals, Daphne L. (hvis
højrøde bær kan minde om tørstetræets bær).
VareL.(1807).III.269. -dyr, et. (til tørste
1.1-2; sj.) dyr, som kan taale at tørste gennem
længere tid. Kamelen . . er et Tørstedyr.
JVJens.VO.244. -kor sved, en. (om 1. led
se Tørstetræ; nu næppe br.) ^ tørstetræ,
Rhamnus frangula L. Funke.(1801).II.133.
Tychsen.A.1.294. -kar, en. (til tørste l.i;
med.) kur (diæt), ved hvilken drikke er ude-
lukket ell. indskrænket til et minimum. Pa-
num.608. -land, et. (til tørste l.i ell. 2;
jf.Ez.19. 13 (se u. tørstig 2); sj.) land(stræk-
ning) med et meget tørt klima. Australieren . .
lever i et Tørsteland. JF Jens. FO.iiP. smst.
238. -træ, et. (ogs. (til dels dial.) m. former
som Tøste-. JTusch.198. jf. FrGrundtv.LK.
164. UfF. Tyste-. JTusch.198. Funke.(1801).
11.133. VSO.VIL321. jf. Dystetræ. Trø-
st(e)-. JTusch.198. Hornemann.OP.*I.270).
{ænyd. tørste-, tryste-, tystetræ, sv. dial. tor-
ste-, troste-, troske-, trosketråd; af uvis op-
rindelse; 1. led er maaske egl. sa. ord som
I. Trøske (saaledes at navnet hentyder til plan-
tens mugne lugt), sml. ty, faulbaum, oeng. fule-
treow om sa. plante; men 1. led kunde maaske
ogs. henføres til sa. stamme som I. Drossel
og Trost (jf. II. Drossel j og hentyde til, at
drosselen gerne æder bærrene) ^ tvekønnet
vrietorn, Rhamnus frangula L. (Frangula al-
nus Mill.) (jf. I. Hæg slutn., Spregne, II.
Tørst, Tørste-bær, -korsvedj; ogs. om plan-
tens ved (VareL.*896); (dial.) om andre plan-
ter, fx. hæg (I), Prunus padus L. (AxLange.
FP.53.132. UfF.), ell. (jf. Tørstebær^ ulvs-
røn, Viburnum opulus L. (smst.). JTusch.198.
Lange.Flora.710. Rostr.Flora.I.'* (1925). 230.
Klerken . . mærkede sig et Par Tørstetræer,
hvis Bark han vilde høste længere hen paa
ysL&TQix.MartinAEans.LK.U. j| hertil Tør-
stetræ-bark (om bark af Rhamnus frangula
L. ell. (i forb. amerikansk tørstetræbarkj
af det amerikanske træ Rhamnus purshiana
DC. (der anvendes i medicinen som afførende
middel). BilleGram.Farmakognosi.(1927).168.
VareL.*150.269). -ved, et. spec. (nu næppe
br.) om tørstetræbark. Apot.(1791).18. -vejr,
et. (til tørste l.i; især dial.) varmt vejr, i
hvilket man let kommer til at tørste. Elkjær.
HA.122. jf. tørstvejr. Feilb.
tørstig, adj. ['tøfsdi] (nu kun dial.
tøstig. MylErich.T.33. jf. Feilb. LollO. samt
bornh. to(r)stuer. Esp. 358). {ænyd. tørstig,
t(h)ørstugh, tørste (Brøndum-Nielsen.GO.II.
349), glda. tørstu, tirstu, sv. torstig, ty. dui-
stig, holl. dorstig, eng. thirsty; til I. Tørst;
;■/. III. tørst)
1) (jf. I. Tørst 1) om menneske ell. dyr:
som føler (stærk) trang til drikke; som fø-
ler tørst, jeg var tørstig, og I gave mig
at dnkke. Matth.25.35. jeg er saa tørstig, at
mine Læber henge sammen. Holb.Jep.II.l.
♦Hist paa den grønne Jord, | Hvor tørstigt
Faaret tripper | Ned mod den lille Fiord.
10 Oehl.XIX.149. De er vist tørstig? Maa jeg
ikke nok byde Dem et Glas? Heib.Poet.VII.
186. Velkommen, Broderi Er du træt, ja
det maa du være — er du ikke tørstig?
JVJens.Vi.2. en tørstig sjæl, se Sjæl 6.2.
(jf. u. bet. 3) i forb. m. præp. efter: jeg kan
sagte tænke, at I ere tørstige efter det dan-
ske 0lPAHeib.Sk.il. 310. \\ (m. overgang til
bet. 3; 1. br.) om organ. *den Tiger, ( Som
efter skyldløst Blod med tørstig Strube higer.
20 NordBrun.ET.21. \\ i sammenligninger, saa
tørstig som en hund (Holb.Tyb.IV6),
en krage (se Krage sp.258'^), en skær-
slipper (s. d.).
2) (jf. I. Tørst 2; især fQ) om plante ell.
jord (landomraade) : som lider af mangel paa,
har behov for vædske (vand); ogs. (nu
næppe br.): tør (II.3.4). Hånd giorde . . vand-
løb til en tørstig sted (1871: tørre Steder^.
P8.107.33(Chr.VI). i Ørken, udi et tørt og
30 tørstigt La.nd.Ez.19. 13. *(han) vander tør-
stig Blomst saa gjerne. FGuldb.I.108. (luften)
havde vugget sig frem over den brune Hede
og de tørstige Marker. JPJac./.i. (drengens)
knugede Sind aabnede sig mod Legen som
den tørstige Jord mod Tordenregnen. JEfons
Povls.HF.35.
3) (uden for (visse) ssgr. især to) til I.
Tørst 3: som føler stærkt savn af, stor
begærlighed efter ell. lyst til noget, (de)
40 ventede tørstigt, naar den ene Dans endte,
for at styrte sig i den anden. JF Jens. J.62.
i forb. m. præp. efter ell. (sj.) for: den Part
af mit Sind, der er tørstig for Daad. JPJac.
1.217. * Tørstig jeg var efter Tavshed, | de
ensomme Stier jeg foei. Rørd.DT.*l. han
trængte til Mennesker, var lige saa tørstig
efter dem, som Ørken efter Yanå.EKorne-
rup.ThøgerLarsen.(1928).20. || om handling
ell. sindstilstand olgn,, som vidner om stærk(t)
50 begær, lyst osv. hun (tog) imod ham . . med
et tørstigt Kys. EChristians.Hj.304. med tør-
stig begærlighed vilde (de) have forhørt
sig om hjemlige ioihold. Hørlyk.UT.115. en
tørstig Lyst efter at nyde Livet. Hage.*743.
II ofte som 2. led i ssgr. som blod-, guld-,
kaffe-, livstørstig (s. d.); jf. mere tilfældige
dannelser som: (han) talte sig ind i en Rus
af Oprør og frihedstørstig Voldsomhed.
JPJac.II.56. sit handlingstørstige (hjer-
60 te).OGeismar.KajMunk.(1945).39. Frøkenen
er the tør s tig. J.aZ)ons.Z.27. jeg (er) saa
forbandet toh&kstøistig. KBokkenh.U.41.
4) (videre anv. af bet. 1; sj.) som frem-
kalder tørst, gør tørstig (l.i). Man havde
121
Tør8tig:hed
Torv
122
haft et tørstigt Arbejde og havde æriig for-
tjent en fugtig Aiten.VilhAnd.K.IIJ72.
Tørsftig-hecl, en. (1. Ir.; jf. Blodtør-
stighedj tørst. Larsen, den Vise . . hvori
Jeppe giver en filosofisk Begrundelse af sin
bestandige Tørstighed. VilhAnd.BT.86.
Tør-stof, et. [II.2] (fagl.) den substans
(i et stof, en masse), som er tilbage, naar
al den indeholdte (fysisk bundne) vædske
er fjernet. LandmB.I.17. Plantens Tørstof, lo
Warm.Bot.159. Tørv med over 26 pCt. Aske
beregnet paa Tørstof. Bek.Nr.75''y2l946. §1,7.
II hertil fx. Tørstof-bestemmelse, -indhold,
-svind, -tab, -udbytte, -støbe, v. [II.4.4]
vbs. -ning (SaU XXIV 136. jf. Tørstamp-
ning^. (fagl.) forme, støbe (noget) af mørtel
med saa lidt vand, at dette ikke kan stampes
frem. tørstøbt Klinkeiheton.IngBygn.1940.
210.sp.2. -svømning, en. [II.4.4] (gym.)
svømmeøvelse (indøvelse af svømmetag), der 20
foregaar paa land (anv. som træning forud
for den egl. svømning). DagNyh.'/»1929.11.
sp.3. Indtil for nylig . . underviste (man) i
Svømning i Gymnastiksalen, „Tørsvømning"
hed det. SteenEilerRasmussen.EnBog om noget
andet. (1940). 103. -sætte, v. I) [II.I.2]
(fagl.) m. h. t. fartøj: anbringe i tørdok ell.
paa ophalingsbedding. NatTid.ysl922.M.2.
sp.6. 2) [II.4.1] i forb. tørsat mur, (mur.)
tørmur. Urnehaven . . er forsænket og om- 30
givet af tørsatte klinkemure. VoreKirke-
gaarde.l941/42.91.sp.l.
tørt-bys:get, part. adj. i forb. tørt-
bygget mur, (til II. tør 4.1 ; mur.) tørmur.
HavebrL.*II.837.
Tør-tid, en. [II.I.4] (jf. Soltid 2; geogr.,
meteorol.) periode, i hvilken vejret er tørt;
spec. : periode ell. aarstid i tropeegne, i hvilken
det næsten uafbrudt er tørvejr (mods. Regn-
tid/ Løffler.Geographien.(1876).120. man 40
havde næsten glemt, at der kunde komme
tørtid (paa St. Croix).Hørlyk.GP.15. -top,
en. [II.3.3] (forst., foræld.) toptørt træ. VSO.
-tryk, et. [II.4.4] (fagl.) (metode til) frem-
stilling af mærke, stempel osv. ved at trykke,
præge det ind (i en flade osv.) uden anvendelse
af tryksværte. Billetterne . . skal være for-
synede med Statsbanernes Stempel i Tøi-
tiyk. DS B.OrdreM. 91. -trøske, en. [II.4.3]
(fagl.) trøske (i træ), ved hvilken veddet er 50
tørt og smuldrende (mods. Vaadtrøske/ Suen-
son.B.II.73. jf.: Tortrøsket kaldes Træ, i
hvilket Svampeangrebet som Følge af Ud-
tørring er standset paa et saa tidligt Tids-
punkt eller i en saadan Afstand fra Over-
fladen, at denne er fri for Mycelium og
Revner, smst.
Tørv, en. [tør'v] (0 læses som 6 i . .
Tørv. Høysg.Anh.23) ell. (dagl. alm.) [tør']
(jf. Molb.HO.Indl.55. AaHans.S.37. samt ^q
UnivBl.1. 350.359. Dania.IX.29. Brenderup.
§59. om ordspil med præs. tør se turde 1.8^
ell. (gldgs. ell. dial.) f'tør'a olgn.] („i Tale-
spr. altid Tor-re". Levin, „i det almindelige
TaXes-prog".VSO.VIII.3. sml. AaHans.S.114
samt Thorsen. 12. Feilb. Flemløse.21. LollO.
og skrivemaaden Tørre. Tørf (ell.) tørre.
Moth.T264. Rask.FynskeBS.80. hertil (ell. til
flt.-f ormen tørve ndf.): *(at) sælge Tørre.
ARecke.P.lO. (raabe) med Tørre, Rappee.
1857. 278. sp.l. Tørvebønderne . . raabte:
„Tørre! Tørre I TøTTeV'AJeppesen.Fradetgl.
Kbh.( 1935). 104. sjældnere skrevet Tørve. se
u. Jordtørv; hertil (ell. til flt.- formen tørve
ndf.): Tørve som man skærer eller gra-
ver. Ordet udsiges som tørre f. ex. tørve-
røg (osv.). Nv Haven. Orth. 176). (f Torv,
Torf. Pflug.DP.36. Holb.DNB.33. Brilnnich.
M.188. — dial. Torre. PNJørg.ER.9. jf.
FDyrlund.Uds.24. EHHagerup.132. Esp.357.
Feilb. samt Thorsen. 12. sj. skrevet Torve.
Pflug. DP. 1155. FarumEr. 49). flt. d. s. ell.
(nu kun dial.) -e (Cit.l736.(JySaml.4R.IIL
247). J Baden. Gram. 70. HC Gøtzsche.Anders
JohansensLevnet.( 1819). 220. Aakj.HS.328. jf.
u. Flad-, Græstørv og ovf. 1. 5, 10) ell. f -er
(Falst. Ovid. 120. Schousbølle. Saxo. 28. vAph.
Nath.VII.431. PNSkovgaard.B.20). (qlda.
tørff, tørffue, torff, æda. torf (DGL.II.501.
V246), SV. no. torv, oldn. torf, tørv (i koll.
anv.), ty. torf, eng. turf; sml, no. dial., sv.
torfa, oldn. torfa, stykke tørv; jf. II. tørve,
tørvet, tørvig)
1) (i rigsspr. især i ssg. Græstørv^ sam-
menhængende lag, skorpe af græs og anden
tæt plantevækst tillige med det af rødderne
gennemvævede øverste jordlag; grøn-
svær (1) (jf. ssgr. som Flad-, Græs-, Hede-,
Jord-, Lyng-, Splittørv/ da lod Henrik Tott
. . først omringe det (0: Bergenhus) med
Volde og Skandser, med Jord og Torv. Holb.
Berg. 76. *Af Græs-bevoxen Tørv han (al-
trene) tillave lod. NKBred.Metam.290. »Hun
sætter sig . . | Ved Elverhøien . . | Da skiller
Tørven sig hurtig ad . . | Ved Høien skuer
hun Piger tre. Oehl. XXXI. 110. *Let han
finder begge Vaaben | Under Græssets Tørv
iorwaret. smst. XXIV 324. Ved at giennem-
grave Tørven stødte man paa Sandgrund.
VSO. II om (mindre, firkantet) fraskilt stykke
af en saadan jordskorpe; græstørv (2). jeg
giorde ligesom en Muur . . af Tørve. jRo-
binson.I.106. * Jagtluren er Drottens Glæde:
I Fiskørn flyver langt fra Søens Glar, |
Knap Hjort tør paa Tørve træde. Bagger. 1 1.
282. i forb. grøn tørv, græstørv. Moth.T264.
han (lod) Gravene tildække med grønne
Tørwer. Schousbølle.Saxo.28. GHMiill.Wb.II.
483. i talem., se nok sp.l30V\
2) (jf. fx. Fyrre-, Kær-, Mor-, Skov-, Star-,
Sumptørv j jordart (organisk mineral), som
er opstaaet ved en ufuldkommen for-
mul dnin g (en saakaldt fortørvning) af
døde, celluloserige planter, hvorved en stor
mængde af planternes kulstof bliver tilbage;
ogs. om lag af denne jordart, der er strax
Tørv i Overfladen (af mosen). JPPrahl.AC.
100. Tørven i denne Mose er ikke meget dyb.
123
Torv
Torve -
124
VSO. Uss.AlmGeol.75. en lille stenet Knold
. . hævede sig op i ret dyb Tøiv.SøllerødB.
1944.44. i sammenligning: hans Hud er brun
som TøTY.KrJens.DF.lSO. \\ død ell. le-
vende tørv, (nu næppe br.) lag af denne
jordart, som ilcke mere, henh. stadig tiltager i
vækst. Olufs.DB.185. || (m. overgang til bet. 3)
pludre, trine, træde tørv, se II. pludre
1.2, trine 2.2, III. træde 9.3.
3) en nu i reglen firkantet (rektangulær og lo
ret flad) klump af tørv (2), der er skaaret
ud af tørvejorden (jf. ssgr. som Skud-, 5kære-,
Stiktørv^ ell. er fremstillet af æltet og for-
met tørvejord (jf. ssgr. som Form-, Pludder-,
Presse-, Sprøjte-, Stryge-, Træde-, Æltetørvj
og anvendes som brændsel, (ofte i ent. m.
koll. bet.). Indbyggerne brænde der i landet
(o: paa Fyn) meget torv. Holb.DNB.34. et
Fag (af skolehuset) til der at henlægge den
Tørv, som om Vinteren . . kan behøves. 20
Cit.l740.(RNielsen.Sejerø.(1923).285). *han
Tørvene o]^h&T.ChrBorup,PM.68. Naar , .
Pluddren er bleven tør og fast, saa at man
kan skille hver Tørv for sig, da reises hver
Tørv op, og settes paa sin Kant. JP Pr ahl.
AC. 103. ♦Et langt Farvel man sige maa |
Til Kakkelovn, til Tørv og Brænde. Winth.
11.75. ♦Mosen, hvor Tørvene groe. smst.IY96.
Det kneb stærkt med at faa bjerget Tørven.
Gelsted. Tibirke. (1941). 38. i sammenligning: 30
svømme som en tørv, se 1. svømme 1.2.
II gaa, være i tørvene, (dagl.) arbejde ved
tørvegravning, han vil ikke tjene fast mere.
Han bliver hjemme og gaar i Tørvene til
bommer. ErlKrist.St.53. hvorfor er han ikke
selv i tørvene? — saadan en stor, stærk
]prjg\.NisPet.Stynedepopler.(1943).15. || en
spade tørv, se I. Spade 3. || i (faste) udtr.
for at fremstille ell. behandle tørv. lave ell.
(nu næppe br.) gøre (Cit.l816.(CChrist.H. 40
LZXiii)) tørv. Dengl.KlokkeriFarum.(1928).
110. DF.XIY45. grave tørv, dels: skære
tørv; dels (egl. til bet. 2): af grave tørvemasse
til fremstilling af æltetørv olgn. Pflug.DP.482.
Krist.0rdspr.181. (han) var ude at grave
Tørv. Oldemors Erindringer. (1908). 11. Feilb.
DF.XIY45. skære tørv, fremstille tørv ved
at afskære tørvemassen i passende (firkan-
tede) stykker. Moth.S422. JPPrahl.AC.102.
♦see paa Bonden hist, der staaer | Og skæ- 50
rer Tørv i Mosen. Oe7i?.ZZ/¥294. SjællBond.
121. rejse, ringe, røgle, stable, stikke,
stryge, trappe tørv, se II. rejse 4.i (og
4.3;, IV ringe 2.i, II. røgle 1, I. stable 2.i,
IL stikke 2.3, III. stryge 3.i, III. trappe 2.
skrue tørv op, se IV skrue, stikke tørv af,
se II. stikke 23.2. sætte tørv op, se II. sætte
49.7. jf. trisse tørv af u. Y. trisse 1. rejse
tørv i stak, en stak tørv, se II. rejse 4.3.
sætte tørv i skruer, se I. Skru 3. skære (op) 60
til tørv, se lY skære 3.2 slutn., 26.2. || (nu
næppe br.) i talem. som: lægge ell. sætte
(en) tørv til ens ild olgn., søge at faa en
lidenskab, fjendskab, had til at blive stærkere;
ogs.: hjælpe en til hans skade. Mau.1.483.
Jeg skal sette en tørre til din ild, den skal
ryge ad dig. 0: Jeg skal sette dig en stol,
som du skal lit takke mig ior.Moth.^T237.
Kong Erich (havde) hemmelige Fiender, som
altid lagde Tørver til denne Vredes Ild.
Borrebye.TF.852. jf.: i skal vel legge god ild
til min tørre, siges på høflig måde til den,
som ikke taler vel for en, eller forklarer éns
ord vrangeligen. Moth.^T239.
4) (jf. Klodstørv slutn.) overf. anv. af
bet. 3. 4.1) (især jarg.) hvad der i form, ud-
seende osv. ligner en tørv. en Virksomhed,
hvor Folk (indbetaler) Penge i saa stort
et Omfang, at Sedlerne maa bundtes i
Tørv. Saadan hedder det i Fagsproget. Det
vil sige, at (sedlerne) tælles op i Bundter
a 6000 Kroner. Socialdem.^y 7 1947. 6. sp. 4. \\
mursten af mindre god kvalitet. Spec-
tator. 1943 j 44.189. 4.2) (nu kun dial.) nedsæt.,
om gammel, slidt ell. tarvelig, daarlig
hat; bør (III.2.3). Hvad Pokker er det for
en forbandet Tørv Du der har anlagt Dig?
FlinchsAlmanak.1866.76. Jeg fik ham . . med
mig til en Hattemager og bad ham . . ende-
lig ikke at tage den gamle „Tørv" Tpaa.TfF.
X.8. UfF. 4.3) om person, en gammel Ind-
født, en Tørv af de afrikanske Højlandes
egen Mnld. KBlixen. AF. 154. han (0: en
olding) var en runken Tørv. Elkjær. HA.64.
II især (vel ved tilknytning til II. tør 6.1^
d. s. s. Tørvetriller 2. AntNiels.FL.I.lOl.
Jeg troede først. Du var en Tørv . . men
det er Du slet ikke. Budde.Smaahistorier. I.
(1872).71. Ja faer er jo en tørv, men han
er ganske god at snakke med, når man er
blevet voksen. Hprtø.Æ.19. Er du ikke nys-
gerrig efter at høre noget om din Brud?
Sikken en Tørvl JVJens.Darduse.(1937).50.
Feilb. UfF. i forb. m. karakteriserende adj.:
Etatsraaden . . var en sær Tørv. Bang. HS.
163. han er dog ikke saadan en ynkelig
Tørv som de andre. EBrand.LB.85.
Torv-, i ssgr. se Tørve-.
Tor- vasker, en. [II.4] spec. i^ d. s. s.
Tørrenser. LandbO.UI.330.
I. Torve, en. se Tørv.
II. torve, V. (ogs. tørre, se ndf.; jf.
Moth.T264 samt Feilb.). -ede. (jf. glda.
tørffuæ, kaste jord olgn. paa, æda. (præt.)
tyrfda i sa. bet. (Da.Sprogtekster.I.(l925).
15), fsv. tyrva, torva (sv. torva till, slaa til
en), no. dial. tyrva, oldn. tyrfa, dække med
tørv, kaste jord olgn. paa; afl. af Torv) I ) (nu
dial., foræld.) dække med tørv (l(-2)). „be-
legge bønderhuse med grøntørt". Moth.T264.
Samme Længe at tørre.Cit. 17 07.(P Jensen.
Snesere. (1883). 90). Feilb. (m. h. t. kulmile).
2) t skære tørv (3). Moth.T264.
III. torve, V. se turde.
Torve-, i ssgr. ['tørva-] ell. (dagl.)
['tøra-J (ogs. Torv-; ofte veksler Tørve- og
Tørv-, saaledes at Tørv- nu er sj. (i rigsspr.),
delvis ubrugelig, se u. de enkelte ssgr. ndf. og
125
tørveagtig
Torvefiber
126
fx. Aniberg. Jap Steenstr. Skovmoserne. (1841).
3ff. — som gengivelse af dagl., dial. udtale
undertiden skrevet Tørre-, se u. Tørve-grav,
-mose, -triller. — sj. (skrevet) Torve-, Tor-
re-, se u. Tørve-aske, -mose, -triller. — f
Torf-, se u. Tørvegrøft^. især af Tørv 2-3;
saaledes (foruden de ndf. paa alfabetisk plads
anførte) fx. Tørve-arbejde, -arbejder, -art,
-bane, -bil, -brændsel, -bør, -dannelse, -egn,
-fabrik, -fabrikant, -fabrikation, -forkuUing
(jf. -kulj, -fyre, -grosserer, -gumling (se u.
Gumling 2), -handler, -hæk(ke) (se u. II.
Hæk l.z), -industri, -jærnbane, -knald (se u.
I. Knald 2), -knuser, -kusk, -kælder, -lag,
-loft, -lude (se u. I. Ludej, -lugt, -læs, -pris,
-producent, -produktion, -raadne (se u. I.
Raadne^, -rig, -rum, -slæbe (se u. I. Slæbe
l.\), -smag, (en) -sort, -stump, -tilvirkning,
-udsalg, -varer, -agtig, adj. (især oj som
minder om, ligner tørv. den sure tørveagtige
Zoxå.CVaupell.S.72. tørv-: tykke Rødder
udbrede sig . . i Jorden, og giør den tet og
tøTvaigtig.LSmith.DN.283. Thyreg.BB.II.318.
-aske, en. (sj. Torve-. Cit.l711.(Vider.III.
99)). {ænyd. d. s. (Kingo. S S. 1. 66)) aske, der
opstaar ved forbrænding af tørv. Bjergene . .
saae ud som rød Høx\&-k?ke.HCAnd.BCÆ.
11.238. LandbO.I.169. Tørv-: vAph.(1764).
JPPrahl.AC.88. jf. VSO. -bad, et. (med.)
sundhedsbad i tørvegytje. Sal. 11.418. -ba-
ron, en. (dagl.) spøg. ell. nedsæt, betegnelse
for person, der fremstiller og forhandler tørv.
BerlTid.^*U1945.Aft.4.sp.2. -basse, en. i)
se u. Torbist. 2) (jf. I. Basse 2.2; jarg.)
(stor, svær, tijk) tørvearbejder. ErlKrist.St.lll.
-bed, et. (sj.) større stykke af selve tørve-
massen i en mose, hvoraf der graves ell. skæ-
res tørv. (han) jog den skarpe Spade dybt
ind i Tørvehedet.JVJens.HF.27. -bille,
en, (jf. -basse 1; dial.) betegnelse for forsk,
større insekter af skarnbassernes og løbebil-
lernes familie. PLiltken.PræstensDatter.(1934).
13. -bjorn, en. I) (dial.) grov person ell.
snavset barn. Feilb. 2) (jf. tjdlæggerbjørn;
fagl.) d.s.s. -former. Sorø Amtstid.'/ 7 1947.7,
sp.l. -bonde, en. (jf. -gnider; nu især
foræld.) bonde, der driver erhvervsmæssig frem-
stilling af og handel med tørv; spec. om bonde,
der (fremstillede og) selv transporterede tørv
til byen og forhandlede dem der. det ynke-
lige Raab af Tørvebønder, der ikke havde
faaet udsolgt. CBernh.X. 20. Brandes.VIII.
106. De smaa Tørvebønders Type har jeg
genfundet i Kina.. JV Jens. VO. 316. -bri-
ket, en. briket, fremstillet af pulveriseret
og tørret tørvemasse. OpfB. '^111.104. Nytte-
planter.425. -brink, en. (især m) høj og
stejl (lodret) side i tørvemose. Tørvebrinkernes
gamle Sprækker. WesenbL. Ins. 190. ErlKrist.
(PoU'U1947.9.sp.3). -brokke, en. (ogs.
-brokj. (især dial.) lille stykke, stump, som
er brækket ell. slaaet af en tørv; ogs.: lille
klump tørvejord. Feilb. -brok: UfF. koll.
(brugt billedl): *Hvis den (o: skypumpen)
sluger mig og Hjorden, | maler os til Tørve-
brok, I ser vi aldrig mere Joiåen.Noe-Ny-
gård.S.40. -brug, et. (fagl. ell. 13) virksom-
hed, der gaar ud paa at udnytte tørvemoser til
fremstilling af tørv. Paa Farumegnen er helt
fra gammel Tid ved Siden af Agerbruget
drevet et ret betydeligt Tørvebrug. LPPe-
ter sen. Minder fra Farum. (1920). 7. BerlKonv.
XV. 268. -brun, adj. (især {g) af samme
10 mørkebrune farve som tørv; ogs.: (mørke)brun
p. gr. af stadig paavirkning af tørverøg. den
gamle . . Tjenestepiges tørvebrune Ansigt.
Pont. FL. 18. (giraffen) er tørvebrun. ikfLo-
rentzen.G.63. tørv-: KrJens.DF.65. -bræt,
et. (fagl.) bræt, hvorpaa tørvemassen presses
ud af pressemaskinen. Sorø Amtstid.^'/a 1944.
8.sp.4. -band, en. (jf. -grund^ jordbund, be-
staaende af tørv ell. af en tørveagtig substans;
ogs. om bund i mose, hvor tørv dannes. VSO.
20 MO. Landbo. 1. 519. Kærets Tørvebund.
Steensberg.DB.67. Tørv-: Amberg. -bænk,
en. I) (til Tørv 1) f græstørvdækket jordvold
(ell. -afsats). Tørv-: vAph.(1764). 2) (fagl.)
skillerum mellem de enkelte tørvegrave, be-
staaende af tørvemasse. Skattegraveren. 1888.
1.54. UfF. -danner, en. (fagl.) plante,
hvoraf tørv (kan) dannes; tørveplante (1).
NordConvLex.V.636. VareL.*896. -dans, en.
(dial.) en slags dans mellem paa gulvet lagte
30 tørv, som de dansende ikke maa berøre. Griiner-
Nielsen.ÆF.3. UfF. jf.: Sammenkomsten
endte altid med en Tøxve-'Reel.Fang.Sct.
Jørgensbjerg.(1937).97. -dige, et. (jf. -gær-
de; 1. br.) dige af tørv (1). Fund.'*/nl743.IV
§2. -dræn, et. (fagl.) drænledning i (bun-
den af) en tørvegrav. LandbO.IV.658. -dyb-
de, en. (fagl.) dybden af tørvemassen i en
tørvemose. VSO. OpfB.UI,2.49. -dynd, et.
(fagl.) dyndlignende tørvejord; ogs. om færdig-
40 æltet tørvemasse (jf. DF.XIV.51). LandbO.
IH. 590. Svaleparret gled kvidrende ud og
ind af Spærhuset med Hestehaar og Tørve-
dynd til Reden. ErlKrist.MM. 174. Ugeskr.
fRetsv.l943.A.675. -dyrkning, en. (for-
æld.) frembringelse af tørv ved at overføre
tørvedannere til en vandsa7nling. Tørv-: Olufs.
DB.207. -eng, en. (fagl.) eng, hvis bund
bestaar af tørvejord. Cit.l726.( Hofman.Fun-
dationer.Vn.( 1761). 200). LandbO.1. 686.1 II.
50 590. Tørv-: jf. Sal.V1016. -faar, et. (zool.)
uddød form af tamfaaret (Ovis aries palu-
stris), af hvilken rester kan findes i tørve-
moser. Aarb.1940.17. -fakkel, en. (sj.)
fakkel af græstørv olgn. (grønlænderinderne)
iførte sig hastig deres varme Sælskindspelse
og tændte Tørvfakler ved Lampen. /n^*
EF. IV 8. -farvet, part. adj. (jf. -brun«
-graa, -sort; især O) af samme mørkebrune
farve som tørv (ell. farvet af tørvejord), (han)
60 har mørkt Haar og mørkt tørvefarvet Fuld-
skæg. Skjoldb.PerHolt. (1912). 43. *tørvefar-
vede Ænder. Holstein. MM. 9. tørv-: Jap
Steenstr. Skovmoser ne.( 1841 ).7 O . -fiber, en.
(fagl.) især i flt., om plantefibre, -trævler i
127
Torvefolk
Torvejr
128
tørvemasse. Hannover. Tekstil.1. 138. jf. Tør-
vefiber-maatte, -plade. HFB.1945.Lix.
-folk, pi. (dagl.) tørvearbejdere. ErlKrist.S.
113. Feill. -form, en, (jf. -ramme^ ind-
retning (især: ramme med rektangulære rum),
hvori den æltede tørvemasse formes til tørv.
VSO. MO. Kværnd. jf. DF.XIV.53. -for-
mer, en. (jf. -bjørn 2, -tromle; fagl.) tromle-
lignende redskab, der trækkes hen over tørve-
massen paa læggepladsen og udskærer tør-
vene. CHAndersen&Woel.OmTørv.(1940).17.
-fræs, et. (fagl.) tørvemasse, som er afskaaret
ved fræsning. IngBygn.l942.25.sp.2. -fræs-
ning, en, (fagl.) afskæring af tørvejord i
lag V. hj. af en særlig maskine. IngBygn.1942.
25.sp.l. -ffas, en, (jf. -kraftgas; fagl.) gas
(2), fremstillet af tørv. SaUXXIV136. jf.
Tørvegasværk. P Schrøder. Maskinlære.III.
(1918). 153. -g^lød, en. stykke glødende tørv.
GHMull.Wb.il. 483. *(ier ligger mangen Stak-
kel og venter paa sin Død, | mens Øjet æng-
stet følger den matte HøxwQgl&å.Aakj.RS.TS.
En Tørveglød trillede ud paa Kakkelovns-
pladen. ÆriZns^.iV^, 262, Tørv-: Amber g.
-g^nider, en, (jf. II, gnide 2; dial., foræld.)
nedsæt, betegnelse for langsomt kørende tørve-
honde; spec. om de til Kbh. kørende tørve-
bønder (jf.: Tørvegnierne , . Tørvebønder,
der paa Grund af deres Læs maatte køre
langsomt, hvilket udtryktes ved, at de gned,
Uhrskov.Nordsjæll.Folkeliv.Y( 1924). 206). en
kongelig Kudsk i Stue sammen med Tørvegni-
dere.Kierk.V 11.437. Kulsvier B. 164. -graa,
adj. (jf. -farvet; 1. br.) af (mørke) graa farve
som visse tørv. (gaardens) tørvegraa . . 'Ege-
y ægge. Elkjær. HA.l 63. -grav, en. (skrevet
Tørre-, jf. Moth.T264. sml. Feilb. UfF.).
{ænyd. tørre-, thorffuegrav, oldn. torfgrof ; jf.
-grøft 2, -hul, -pyt og Grav l.i, Klynegrav)
(vandfyldt) fordybning i en tørvemose, hvor der
er gravet tørv. Cit.l718.(Vider.III.469). (en)
Mose, som . , var næsten opskaaren i sær-
skilte Tørvegrave. Blich. (1920). XXIX. 176.
en Tørvegrav eller et andet stilfærdigt lille
Yånå.Frem.DN.508. jf.: Missionærerne, der
som oftest er trukne lige op af Torvegraven
og sat til at TpTæke.Aakj.M.48. om bunden i
en saadan grav, i forb. tørvegraven slaar op
olgn., se u. III. slaa 56.8. Tørv-: JapSteenstr.
Skovmoserne.(1841).27. -graver, en. (ænyd.
torregraver (HelsingørSundt.I.220) ; især dial.)
person, der graver tørv; tørvearbejder. Rawert
&Garlieb.Bornholm.( 1819). 206. Feilb. Pol.'/io
1943.9. sp.l. Torv-: Amber g. JapSteenstr.
Skovmoserne.(1841).19.22. -gravning, en.
(især m) det at grave tørv (se u. Tørv 3^.
VSO. Skjoldb.SM.58. Tørv-: OecMag.VI.
320. Olufs.DB.185. -greb, en. (fagl.) greb,
som anvendes til at læsse tørv (af) med. Feilb.
SorøAmtstid."U1942.12.sp.l. -grund, en.
(nu 1. br.) d. s. s. -bund. Præsterne (havde)
bortskaaret all den Tørvegrund, der fandtes
i Moser dertil (o: tilhørende en fæstegaard).
LHøyer.G.91. VSO. Tøiy.-.Amberg. -grøft.
en. {glda. tørre-, tørff-, torrægryfft olgn.) I)
(jf. I. Grøft 1; nu dial.) egl.: (ret til) tørve-
gravning; tørveskær; nu kun: saa meget (saa
mange tørv), som man kan grave i et vist
tidsrum. Cit.l704.(DMag.6R.V. 368). Idelig
Tørvegrøft og Lyngslet.Cit.l759.(HMatthiess.
SJ. 55). MDL.183. Feilb. 2) f d. s. s. -grav.
hyens^toTigTøft.Cit.1709. (Vider. II. 468).
-gytje, en. (fagl., især geol. og med.) tørve-
10 jord, som udrørt i mineralvand fra badekilder
olgn. anvendes til sundhedsbad olgn. Beretning
om Silkeborg Vandkur anstalt 1903. 6. Hedesel-
skabets Tidsskr. 1908. 81. -gærde, et. (jf.
-dige; 1. br.) gærde af tørv (1). VSO. Tørv-:
JPPrahl.AC.96. -gorer, en. (jf. -gøring;
nu næppe br.) person, der graver ell. for-
mer tørv. Tidsskr.f.Landoekonomie.1831.136.
t -gøring, en. (jf. gøre tørv u. Tørv B) det
at grave ell. forme tørv. VSO. MO. -hakke,
20 en. (fagl.) redskab, hvormed tørvejorden hug-
ges løs og smuldres inden æltningen. LandbO.
111. 592. UfF. -hede, en. (sj.) hedestrækning
med tørvemoser ell. med tørvejord. Thyreg.Udv
Fort.II.238. -holdig, adj. (fagl.) som inde-
holder tørvejord, tørveholdige Enge. LandbO.
IV. 377. tørv-: smst.684. Aarb. 1943. 181.
-hul, et. (især dial.) (mindre) tørvegrav;
spec. om tidligere anvendt tørvegrav. Bogan.
1.97. JakKnu.S.95. Halleby.56. -hus, et.
30 {oldn. torfhds; jf. Hus 1) hus (skur, rum)
til opbevaring af tørv. MR.1786.69. HCAnd.
(1919). IV. 151. Jeg kom over i vort Tørve-
hus, og saa' dér de brune Skotørv stablede
op fra Gulv til Tag, Række paa Række.
JakKnu.LF.99. Feilb. Tørv-: Amberg. MR.
1832.256. -hængt, part. adj. (til Tørv 1;
især m) om tag: dækket (helt ell. paa rygningen)
med græstørv, tørvhængte Tåg. KM ads.L.
69. -ild, en, ild (i kakkelovn, komfur olgn.)
40 af tørv. CBernh.NF.XIII.320. (hun) kogte
(suppen) over en ganske svag Tørveild.
Halleby.21. Tørv-: vAph.(1764). -jord,
en. (ænyd. tørfve- (Vider. III. 581), torff-
(smst.V231), thørrejord; jf. -mor og Mose-
jord) jordart (organisk mineral), dannet ved
ufuldstændig formuldning af døde, cellulose-
rige planter; tørv (2); ogs. om lag af denne
jordart, ell. om areal, som bestaar af ell. inde-
holder denne jordart. Cit.l700.(Vider.II.398).
50 (gaarden) fik over V» Mil baade til Eng og
Tørve Jord. Cit.l788.(AarbFrborg.l912.126).
Peberrod groer godt i Tørvejord. VSO. nogle
Mænd (gik) nøgne til Bæltestedet og æltede
den sorte TøTveioid. AndNx.DB.57. LandbO.
111. 593. Det kunde hænde, at Smaafolk
. . ikke selv havde Tørvejord. fiaHeft?/. 77.
Tørv-: OecMag.VI. 319. Jap Steenstr. Skov-
moserne.(1841).28.
Tor-vejr, et. ['to-r- ell. (dagl.) "tgr(8)-]
60 læses som 6 i . . Tørrevejr (rettere Tøt-
yeiT).Høysg.Anh.23. (ogs., spec. til den sp.
129* anførte bet., skrevet Tørre-. JJuel.431.
Bagges.III.109. CBernh.NF.III.6. Suenson.
B. III. 312. Soya. LJ. 53. jf. Univ Bl. 1.359.
129
Tørvejnmbe
Tørvemose
130
Esp.494. Feilb. CReimer.NB.406). (ænyd. tor-,
tør(re)vejr olgn.) tørt vejr (uden regn) (mods.
Regnvejr^; ogs. (til III. tørre 1) om vejr,
egnet til at tørre (vaske) tøj i; ofte i fori. det
er tørvejr. Cit.l703.(JemSør.IL42). *Oven
paa Regnen og oven paa Sorgen, | Tør-Veyr
og Soelskin og Glæde vi fik. Wadsk.134. Heil.
Poet.VI.427. hos os var det endnu Tør-
veir; og Regnskyen trak op ad Elvslugten.
Bogan.II.120. Solen var fremme. Der var lo
en Chance for Tøiye]T.Hoffmann.S.18. || det
holder tørvejr, (1. ir.) det undlader at
regne, naar man endelig kommer paa en
udflugt, kan det ikke engang holde tørvejr.
MKlUgaard.MS.121. SorøAmtstid."/tl944.4.
sp.5. jf.: 1ste Pense dag holt med tøre
verlig til mod aften. FarumEr.91. || i udtr.
for at komme i læ (i et hus) for regnvejr.
„Lad os tye til . . den blinde Harpespiller."
— „Kommer du i sikkert Tørre veir der, 20
mener ån?" Bredahl.II.151. Kan vi faa Lov
til at komme i TøTye]i\ Josef Petersen.Vitus
Bering.(1941).54, Han var . . gaaet i Tørvejr
hos en Daglejer. MartinAHans. JR. 222. \\
overf., i udtr. bede om tørvejr, (jf. u.
Godtvejr; dagl.) hede om undskyldning, for-
ladelse; bede om godt vejr (se u. Vejr^. Chr
Borup. PM.361. han har Mænd ved sin Side,
der, naar jeg bad om Tørveir, nok kunde
skaffe mig h.øxt. Grundtv.Snorre.il. 335. UfF. 30
II hertil bl. a. Tørvejrs-dag (Blich.(1920).
XXIY.154. JakKnu.S.205).
Tør ve- jambe, en. (jf. -kasse 2; fagl.)
lille tohjulet køretøj (kærre), anv. til trans-
port af (den æltede) tørvemasse. PoU^/sl941.
13.sp.5. -jsern, et. (jf. -kniv; især dial.)
om forsk, redskaber, helt ell. delvis fremstillet
af jærn, som anvendes ved gravning af tørv,
tilberedning af afgravet tørvemasse olgn. „det
jern mand danner tørre med.'' Moth.T264. 40
MO. FrGrundtv.LK.156.273. jf. DF.XIY46.
48. Tørv-: JPPrahl.AC.103. -kakkel-
ovn, en. d. s. s. -ovn. Sal.T. 1941-42.127 4.
-kammer, et. (nu sj.) rum til opbevaring
af tørv. MO.^ VSO. -kasse, en. I) kasse til
opbevaring af tørv i stuer, køkken osv. Lunde.
Midsommerbarnet. (1898). 20. Gravl.EP. 203.
2) (dial.) tørvejumbe. UfF. -klonet, et.
(især foræld.) tørvesmuldskloset (se u. Tørve-
smuld;. VortHj.II,1.47. BerlKonv.XY 269. 50
-klyne, en. (1. br.) mosetørv; klyne (2). Vor
Stand.l941.281.sp.2. -kniv, en. (jf. -jærn;
dial.) knivlignende redskab med et langt skaft,
hvormed tørvene skæres ud af tørvejorden ell.
af den æltede og i et bælte udbredte tørvemasse.
SjællBond.122. ErlKrist.S.114. Feilb. jf. DF.
XIV48.53. -koks, pi. (jf. -kul; fagl.) for-
ædlet tørveprodukt, der fremstilles ved for-
koksning. LandbO.IV661. IngBygn.1940.214.
sp.2. -kove, en, (sj. -kube. BogenseAvis. éo
"^nl885.2.sp.3). (dial.) kove (1.2) (udhus
ell. skur), til opbevaring af tørv. Rask.Fyn-
skeBS.94. MDL. H Zangenberg. Da. Bønder -
gaarde.(1925).77. Flemløse.103. -kraftjcas,
en. (jf. -gas; fagl.) kraftgas, fremstillet af
tørv. BerlKonv. XXII. 167. -kube, en. se
-kove. -knl, et. (jf. Klynekul; fagl.) især i
p.: d. s. s. -koks. GHMull.Wb.II.483. Wagn.
Tekn.323. Bonden gav Jern og Tørvekul
(til smeden). Skovrøy. EF. 148. Tørv-: Am-
berg. -kurv, en. større kurv til opbevaring
ell. transport af tørv (i hjemmene). VSO.
JLange.1.276. store Tørvekurve af Enebær-
ris. Skjoldb.SM.49. Tørvekurven i Køkkenet.
Lauesen. RV 63. Feilb. jf.: Bruden havde
Tørvekurv paa (0: var frugtsommelig), som
vittige Hoveder siden sa.gåe.JVJens.J.91.
Tørv-: vAph.(1764). -lade, en. (ænyd.
torvelade; fagl., især landbr.) bygning til
opbevaring af tørv. Trap.*IX.500. Feilb. jf.
DF.XIV57. -land, et. (nu sj.) omraade
med tørvemoser (som del af en landsbys jord).
Cit. 1841. (AarbFrborg. 1922.46). -lod, en.
(jf. -maal, -part, -skifte, -stykke; landbr.)
del af, part i tørvemose; jordlod bestaaende af
tørvemose(r). Forordn.*/ i»1819.§ 5. DF.XIV
45. -lyng, en, (i bet. 2) ogs. et. I ) (nu sj.)
lyngplante, der vokser paa tørveholdig jord-
bund. Moth.T264. 2) (dial.) strækning, som
er bevokset med lyng (og hvoraf man skærer
hedetørv). Han har omtrent 10 Tønder Land
Tørvelyng. FiSO. || tørvemose (egl.: bevokset
med lyng), -lung: Iris.1800.II. 180. De
skulde . . ud til Fars Fætter paa Tørvelun-
get. Rosling. LilleNønne.[1922J. 57. DF.XIV
45. UfF. -lægger, en. (sj.). „Arbeider,
som former og udlægger Tørven til at tørres
paa Marken." MO. -lægning, en. (sj.) det
at lægge (behandlet) tørvemasse ud paa en
mark og deraf fremstille tørv. NordsjællF.III.
134. -maal, et. (dial.) tørvelod. Rask.
FynskeBS.94. VSO. Til min fødegård henlå
to „tøryemkV\SvendbAmt.l920.10. UfF.
-maatte, en. (fagl.) d. s. s. -plade. HFB.
1945.XXI. -maskine, en. (fagl.) maskine
til behandling af afgravet tørvejord. OpfB.*
III.LVi. -masse, en. (jf. -%toi) masse, be-
staaende af tørvejord; spec. om masse af af-
gravet (og mer ell. mindre behandlet) tørve-
jord. Rawert & Garlieb. Bornholm. (1819). 11.
Bunden var en svampet, lysbrun Tørvemasse.
Baud.H.178. Hage.^921. -mel, et. (jf. -pul-
ver, -støv; fagl.) fint pulveriseret og sigtet
tør tørvemasse. OJilnger.OmTørvsAnvendelse
som Staldstrøelse. (1890). 86. LandbO.IV.663.
-mels-kloset, et. (foræld.) tørvesmulds-
kloset. Landbo. III. 372. -mor, en. (sj.)
tørvejord; mor (1.2). *uforsigtig Haand hver
Sø omskabte | Til nøgen Tørvemoer. Jjff
Smidth. Haver. 241. VSO.IVM204. jf. DF.
XIV 51. -mos, et, en. (jf. Hætteløs^ 2(
mos af slægten Sphagnum (Dill.) Ehrh., der
især vokser i (høj) moser, dannende tætte tæp-
per, og som i ufuldstændig formuldet form
udgør den overvejende del af tørvejorden;
hvidmos (1). Hornemann.OP.*II.379ff. Frem.
DN.67.212. Rostr.Flora.II.'(1925).446. -mo-
se, en. (sj. skrevet Tørre-, jf. Moth.T264.
XXV. Rentrykt »'/it 1948
9
131
Tørvemadder
Torvesluffe
132
samt Feili. — nu næppe hr. Tøry-. JP
PrahlAC.ll. ECAnd.BCÆ. 11.191. Lange.
Flora. 121. — sj. TorTe-. Suhm. 1.105. jf.
Esp. 225. Feilh.J. {ænyd. tørff(ve)-, thørre-
(Stedn.II.107), torff(ue)-, torremose olgn.)
mose, hvis grund hestaar af tørvejord. EPont.
Atlas.III.583. Bonden kalder Tørvemosen
sin Gulågrnhe. Junge. 101. ForstO. billedl.:
Fra Tørvemosen, titel paa en staaende artikel
i Daghl., med efterretninger om almuen og lo
dens politiske ledere. DagM.'U1867.3.sp.l.
CollO. jf. D&H. (jf. I. moset; sj.:) (han)
løb med Kalosker og Paraply gjennem
de tørvemosede Gd.åBr.HCAnd.SS.V.55.
-mudder, et. (fagl.) stærkt vandholdig,
dynd- ell. slamlignende tørvejord. SophMiill.
VO.550. -mald, en. (1. ir.) jordart, be-
staaende af muld og halvforraadnede plante-
rester, sort Tørvemuld (o: i en skov).Gjel.
T.261. -møg, et. (dial.) (stærkt) vandhol- 20
dig tørvemasse; ogs. nedsæt., om tørvesmuld.
Hjortø.IU.55. NordsjællF.1.141. UfF. jf.
DF.XIY51.58. -mønnet, paH. adj. (fagl.)
som har tørvemønning. DanmKirker.XII.948.
-mønning, en. (fagl.) mønning (tagryg-
ning) af tørv (1). Tørvmønninger i Kjøb-
stæderne ere ntill&delige.Skr.**/7l834. -olie,
en. (fagl.) en slags let tjæreolie, udvundet af
tørv. OpfB.UII.503. BerlTid.yil947.Sønd.l6.
sp.2. -os, en. (jf. -røg). Pont.F.I.134. en 30
svag Tørveos fra Køkkenet. sa.LP. 7/7.28,
-ovn, en. (jf. -kakkelovn^ ovn til fyring
med tørv. SigfrPed.SS.81. syrligt stinkende
Tøiveovne. BechNygaard.G0.298. -part, en.
(landbr.) tørvelod. Aarb. 1881. 380. FrGrundtv.
LK.163.273. jf. DF.X1V.44. -plade, en.
(jf. -maatte; fagl.) isoleringsplade, fremstillet
af tørvefibre. TeknLeks. 1.570. -plante, en,
(nu 1. br.) I) plante, hvoraf tørv (kan) dan-
nes; tørvedanner. Rawert&Garlieb.Bornholm. 40
(1819).ll. VSO. 2) plante, som især vokser
paa tørvejord. Tørv-: Schouw.Plantegeogra-
phie.( 1822). 138. -presse, en. maskine,
hvormed vandet presses ud af den afgravede
og æltede tørvemasse. Ugeskr.fRetsv.l944.A.
770. -presser, en. d. s. BerlTid.'-U1942.
M.13.sp.2. SorøAmtstid.^''/il944.8.sp.4. -pol-
ver, et. (fagl.) tørvemel (anv. til fyring).
Landbo. lY. 662. Nytteplanter. 425. -pyt, en,
(jf. I. Pyt 2; især dial.) mindre tørvegrav ell. 50
i al alm. som nedsæt, betegnelse for tørvegrav.
Blich.( 1920). XIV 161. Aakj.RS.112. -ram-
me, en. (fagl.) ramme med rektangulære
rum, hvori den æltede tørvemasse formes til
tørv; tørveform. ErlKrist.St.l27. Tørv-: For-
ordn.-'y-,1799.§24(se u. Barktørv^. -reel,
en. se u. -dans. -ridser, en. (dial.) red-
skab, hvormed tørvene skæres ud af den æltede
og udbredte tørvemasse. FrGrundtv. LK. 27 3.
DF. XIV 48.53. -røg, en. (jf. -os) røg fra eo
brændende tørv. Bagges. 1 1.249. Ploug. Sylv. 50.
det lille Hus . . med den lyse Tørverøg op
af Skorstenen. Ponf.LP. 777.46. Himlen var
mørk som Tøiyeiøg.IsakDin.FF.293. Tørv-:
Euusholdn.(1799).L22. -skib, et. (1. br.)
fartøj, der sejler med tørv som last. HMat-
thiess.SJ.54. Tørv-: Amberg. -skifte, et.
(fagl., især landbr.) tørvelod. de Præstegaar-
den tilliggende Tørve-Skifter..Sil7Bet/er.J5;.32.
Blich.(1920).XIY158. ErlKrist.St.130. Feilb.
-skrue, en. (ænyd. tørre skrue ; fagl., især
dial.) kegleformet opstabling, stak af tørv, der
er sat til tørring i mose; (klyne) skrue. Blich.
(1920).XX.47. Tørveskruernes utallige, sorte
Sma,di,keg\eT.Skjoldb.SM.59. * Tørveskruen saa
sort og stiv. Aakj.RS. 114. MDL.694. Feilb.
UfF. Tørv-: Amberg. MDL.462. jf. VSO.
II i sammenligning. *Hun sad saa støt som
en Tørveskrue | og spandt, og spandt, i en
Lergulvs Stne.JVJens.JB.84. Hun er tyk
som en T0TyeskTue.OlesenL0kk.UG.il. 74.
-skur, et. skur (ell. rum) til opbevaring
af tørv. VSO. (u. Tørvehuusj. Linnemann.
NF.61. -skær, et ell. (sj.) en (Forordn.
^yxl733.§42. JHLars.HA.I.50.77). (nu sj.
Tørv-. Amberg. Gelsted. Tibirke.( 1941). 30).
(ænt/d. tørfve- (Vider. 1 1. 21), torffueskier ; jf.
-grøft, -skør og II. Skær l.i) I) (jf. Klyne-
skær^ det at skære tørv; tørveskæring. Cit.
1707. (Vider. 1 1 1. 396). *Fader er ude paa
Tørveskær, | og Moder er taget til Barsel-
færd. TAor La, D. 256. Arbejdsgivere . . der
driver . . TøTveskssT.Bek.Nr.395'*/tl920.§68.
2) konkr. 2.1) sted (tørvemose), hvor tørv ud-
vindes ved skæring, ell. jord(lag), der (kan)
udskæres til tørv. DL.3 — 13 — 12. Landet . .
fattes Skov og Tørveskiær.OeconJoMrn.2758.
108. Aaernes grønne Bredder og de sorte
TøTYeskæT.Rist.FT.165. de, der arbejdede i
Tørveskæret . . havde en Taar med til de
tørre MeUeTaTna.deT.Skjoldb.MM.1.38. Sjæll
Bond. 121. 2.2) (dial., 1. br.) tørv (fremstillet
ved tørveskærirw). min Løn, nemlig 300 Rd,
aarlig samt 6 Favne Brænde og noget Tørve-
skj ær, PRasmussen.Blade af mitLiv. (1862) . 52.
KulsvierB.98. -skærer, en. {ænyd. d. s.
(Helsingør Sundt. 1. 135 f.)} I) (jf. -stikker^
arbejder, der er beskæftiget med tørveskæring.
Ew'( 1914). III. 287. Drachm.F. 11.283. Aarb
KbhAmt.1911.85. Tørv-: vAph.(1764). 2)
(dial.) redskab til at skære tørv med. UfF.
-skæreri, et. (1. br.) det at skære tørv (se
u. Tørv S) ell. konkr.: sted, hvor tørv skæres,
(vi besøgte ved Silkeborg) et overordent-
lig storartet og interessant Tørveskjæreri.
Wors.OB.llO. -skæring, en. (ænyd. d. s.;
især O) det at skære tørv (se u. Tørv 3);
tørveskær (1). Forordn.*yil733.§42. Om For-
aaret tog Lars fat paa Tørveskæringen.
JVJens.HF.27. ForstO. Tørv-: JapSteenstr.
Skovmoserne.(1841).4. -skør, en, et. (ænyd.
d. s. (Vider.1.59); jf. II. Skør 2.8; nu næp-
pe br.) d.s.s. -skær, Cit.l731.(smst.357).
-sluffe, en. (fagl.) sluffe (1.1) til trans-
port af den færdigæltede tørvemasse (hen til
læggepladsen) ell. af skæretørvene. UfF. jf.
DF.XIY51f. jf.: (tørveælten) blev kørt op
medTørvesluppen. Odsherred.l932.30.sp.2.
133
Torveslæde
TervcTæsen
134
-slæde, en, (fagl.) slædelignende tørvesluffe.
Cit.1743. (P Jensen. Snesere. (1883). 50). UfF.
jf. DF.XIY52. -8inal(d), et. smaastyhker
af tørv ell. smuldret tørvemasse. Moth.S545.
EPont.Atlas.L411. OpfB.'II.376. (han har)
jo Penge som TøTvesmulå.Bregend.HH.I.Sl.
II (jf. Tørv 1; sj.) om smuldret græstørv.
Tørv-: JPPrahl.AC.89. \\ hertil Tørve-
8muld(8) -kloset, f;/. Tørve(mels)klosetJ klo
traadse (1.2) til æltning af tørv. Ugeskr.fRetsv.
1920.A.503. UfF. -triller, en. (skrevet
Tørre-, i bet. 2: Scharling.Livsminder.(1919).
383. K Abell. D age faa en sky. (1947). 47. jf.
Feilb. LollO. — dial. Terre-, i bet. 2: PN
Jørg.ER.lO). I) (jf. u. I. TrilleT 1.2; dial.)
arbejder, der paa trillebør transporterer de
skaarne tørv ell. den æltede tørvemasse fra
tørvemosen til læggepladsen. VSO. MO. Om
set, hvor en vis mængde særlig behandlet lo Foraaret gravede han Tørv for Folk, han
tørvesmuld efter hver benyttelse falder ned over
udtommelserne. NordConvLex.^VI.823. SaU
XXIV 138. -sort, adj. (jf. -farvet; især Q))
om jord(masse) olgn.: mørk p. gr, af ind-
hold af tørvejord; ogs.: af mørk farve som
tørv (e-masse), tørvesort Bynd. BøvP.(Lande
ogFolk.I.( 1910). 596). -spade, en. (ænyd.
d. s. og (flt.) torre spaar) spadelignende red-
skab, som anvendes ved tørveskæring. Moth.
drev det til et uhørt Antal om Dagen og
kunde endda med sit lyse Sind holde Hu-
mør i tre-fire Tørvetrillere. </F<7ens.J?F.25.
EkstrabUy»1906.3.sp.3. UfF. jf. DF.XIY49.
II hertil: Ogsaa Tørvetrillerarbejde kræ-
ver Snille i Hoved og Hasnder. JørgenNiels.
VU. 85. 2) {opstaaet ved tilknytning af ud-
taleformen ['tør8-] til tør (II.6.1); sml. KNy-
rop.OL.III.50; jf. Tøndetriller) kedelig, tvær,
T264. NLund.Tørvemoser.(1809).22. JVJens. 20 tør person; sløvt og ligegyldigt menneske; død-
Nn.89. LandbO.IY 323. DF.XIY46f.50. jf
(arkæol.) HimmerlKjær. 1947. 139. -stabel,
en. (især dial.) tørvestak. VSO.(u. -stakj. Snee-
dorff-Birch.350 skjæmtsommeOrdsprog. (1858).
72. UfF. jf. DF.XIY55. -stak, en. (ænyd.
tørre stack, oi!dn. torfstakkr; //.-stabel) stak
af tørv; dels om tørveskrue; dels om større
(kegledannet og) tæt pakket stak af tørv.
Ved Gaardene seer Man istedetfor Hæsse
sorte TøTyestBikke.Blich.(1920).X.53. Mo-
sen med dens . . Masser af Tørvestakke.
AndNx.M.50. MDL.623.694. Feilb. Tørv-:
JPPrahl.AC.103. PhRDam.FL188. -star,
en. 2f alm. star, Carex stolonifera Hoppe
(Carex turfosa) (der vokser i tørvemoser).
Tørv-: Lange.Flora.^ (1856-59). 613. -stik-
ker, en. I) (l.br.) person, der (ud)skærer
tørv; tørveskærer (1). Bl&T. || til Tørv 1;
Tørv-: vAph.(1764). 2) (dial.) redskab.
bider (3); tværdriver; tørv (4.3); ogs. (dial.)
om dum, klodset person (MO. Feilb.). Hostr.
DT.30. At det Menneske ikke forstod at
gjøre mere ud af, at han havde været med
ved saadan en Lejlighed! Han var og blev
dog en TøT\etTmer\RSchmidt.HT.232. jeg
er født TiøTyetnUeT.Schand.PR.154. (jeg)
undgik at blive den fuldkomne Dødbider
og Tørvetriller. OGeismar.^.22. Det er en
30 værre Tørretriller — hende. Soya.HF. 26. \\
hertil: Han er blevet saa tørvetriller-
ag t i g ef terhaanden. Norlev. Den lyse morgen.
(1940).46 samt (sj.): Tørvetrilleri. Thor
La.(DagNyh.*yxol912.Till.2.sp.2). (de var)
som skabte for Livets Glæde og Munterhed,
ikke for Forsagelse og Tørvetrilleri. Fe/rMp.
KM.30. -tromle, en. (fagl.) d. s. s. -for-
mer. C H Andersen &Woel. Om Tørv. (1940). 42.
træder, en. i) (nu næppe br.) person, der
hvormed tørvene skæres ud af den æltede og 40 ælter tørvemassen ved at trampe rundt i den
udbredte tørvemasse. jf. DF.XIY53. -stof,
et. (sj.) tørvemasse. Tørv-: PhRDam.Fl.52.
-strøelse, en. tørvemasse (især fra høj-
mosers øvre lag), som tørres og sønderdeles og
bl. a. anvendes som strømiddel. YortHj.II,1.47.
Suenson.B.IL188. -stykke, et. spec. (især
dial): tørvelod, -skifte. ErlKrist.St.131. UfF.
•støv, et. (især fagl.) tørvemel. Sal.XVII.
951. HansPovls.HF.38.
VSO. jf. TøTwetiædeiske. KMads.NM.
104. 2) (dial.) klodset person. Feilb. -uld,
en. (fagl.) en slags uld, fremstillet af trævlet
tørvemasse. Bl&T. -vende, v. (til Tørv
1; nu næppe br.) m. h. t. grønsvær: vende
ved pløjning, tørv-: OecMag.IL324. -vin-
ding, en. (fagl.) det at udvinde (grave,
skære) tørv. ForstO. Trap.*IL152. -vogn,
en. vogn til at transportere tørv paa; vogn,
torvet, adj. ['tørve^] (no. dial. torvut; 50 læsset med tørv. Cit.l779.(Vider.III.93). Cit.
jf. tørvig; nu især dial.) om jordbund: be
staaende af tørvejord; tørveholdig. Flei-
scher.AK.17. (en) sandet, tildeels tørvet og
sumpet Oyeinade. JHLars.HA.1.4. 1 å 2 Fod
under Sandet ligger en tørvet Jord. Goldschm.
VT.226. Partier (af mosen), der ikke ere
tørvede, men dyndede. Trap.UL188. Hans
Henriksen. Danmarks-Sange. (1911). 55. UfF.
Tørve-tag, et. (jf. -hængt; 1. br.) tag
1830.(Tilsk.l938.IL228). Der ere syv Tørve-
vogne paa Torvet. FfSO. PoulHansen.Kam-
pen om Amalienborg. (1945). 35. Esp. 357. jf.
DF. XIV 52.57. Tørv-: PhRDam.FL198.
BornhHaandvEr.l4. -vold, en. (1. br.) I)
(til Tørv 1) vold (dige olgn.) af græstørv.
OHMim.Wb.IL483. VSO. Tørv-: vAph.
(1764). 2) bælte af fast tørvejord i en mose,
hvoraf der skæres tørv. MO. -vækst, en.
beklædt med græstørv. NordBrun.Hellige Ta- eo (sj.) tørvemassens (dannelse og) tiltagen i
ler. 11.(1798). 86. Troels L.* II. 168. Bulhuse tørvemosen, at frembringe Tørv væxt.Oiu/s.
med TøTvet&g. Elkjær. RK.81. -tjæ.re, en. DB. 185. -værk, et. (fagl.) anlæg, hvor
(fagl.) tjære, udvundet af tørv. S&B. Ing tørv udvindes. OpfB.*II,2.5d. HimmerlKjær.
Bygn.l942.153.sp.l. -traadse, en. (fagl.) 1944.198. f -væsen, et. det stof, hvoraf
135
Tørveælte
Tøs
136
tørv lestaar; tørvejord, -masse. Tørv-: Oec
Mag.VL317. Træ kand . . formuldnes til
et fedt . . TøTY-Yæsen.smsL321. -ælte,
en, et. æltet tørvemasse. PoV*/iol939.11.sp.3.
jf. DF.XIV51. -ælte-, i ssgr. (fagl.) til
udtr. (at) ælte tørv, fx. Tørveælte-maskine,
-vogn (en Tørveæltevogn, d. v. s. en 2-hjulet
Kærre med en roterende Ælteaksel. LandftO.
IY659), -værk (Pol."/il940.3.sp.l. Ugeshr.
fRetsv.l944.A.158). -ælter, en. (1. br.) per- lo
son (arbejder), som ælter tørvemassen. Erl
Krist.St.131. jf. Feilb. -æltning, en. det
at ælte tørvemassen; ogs. konkr., om æltet
tørvemasse. Tørv-: JPPrahl.AC.102.
t tørvig, adj. (afl. af Tørv; ;/. tørvet)
som indeholder tørvejord; ogs.: tørve-
agtig. (multebær) voxe . , paa tørvige Ste-
der. Abildg.B.264.
Tør-vægt, en. (fagl.) vægten af et vist
stof i tørret tilstand. LandbO. 11.317. || især 20
m. h. t. træ: vægten af et stykke træ, bestemt
efter luft- ell. ovntørring af træet. Sal.XVII.
952. TeknLeks.1.569. f -værk, en. [II.4.3]
ijf. dial. tør værk om gigt (Feilb.) samt sv.
torrvårk; med.) gigt(lignende sygdom, spec.
en saadan, der ikke er forbundet med hævelse
ell. ledsvulst), (en mand) hvis Onde havde
begyndt med Tørværk i Armene og det ene
Knæe. JBang. S. 1 74. Metzger. Medicina rura-
lis.* (over s. 17 97). 69. -æg, et. (fagl.) [II.2.2] 30
pulverformet produkt af tørrede æg (blommer
ell. hvider). Bek.Nr.l92*/»1934. -ælter, en.
maskine til æltning af pressetørv; presse-
maskine. Sal.'XVII.327. -æltet, part. adj.
(jf. Pressetørv; fagl.) om tørv: fremstillet ved
æltning uden tilsætning af vand. SaUXVII.
327. -æltning, en. (fagl.) æltning af tørve-
masse uden tilsætning af vand. LandbO.IV
661. -øjet, adj. som ikke græder (ell. nylig
har grædt); ogs. (nu næppe br.): som har 40
svært ved at græde (Moth.T262). FGuldb.
(Rahb.Tilsk.1803.194). »Tørøjet kun for Bal-
der I Han græd med megen Flid (jf. tørre
taarer u. I. Taare :i.2).Grundtv.PS.VII.103.
Sad hun ikke tørøjet og stiv uden at vise
SoTg? LeckFiseher.KM.55. jf.: han følte . .
en Slags stoisk, tørøjet Sorg. Bønnelycke.Lt.
328.
I. Tøs, en. [tøJs] flt. -e ell. (nu dial. ell.
gldgs.) -er ["tø-sar] (Moth.T265. Holb.Bars. 50
Y3. Ew.(1914). 11.308. Blich.( 1920). XIII.
149. Eeib.Poet.V 1.109. Drachm.STL.84. And
Nx.PE.II.20. ErlKrist.DH.205. AarbFrborg.
1918.167. jf. Feilb. LollO.). (ænyd. tø(e)s
(maaske ogs. anv. som skældsord til en mand),
flt.: tøsser, sv. tos (dial. ogs. tosaj, no. (dial),
isl. taus ; af uvis oprindelse, maaske besl. m.
no. dial. tys ja, fjantet pige, kvindelig vætte;
sml. ogs. Arkiv.XLI.132 \\ maaske egl. m.
nedsæt, bet. (se bet. å), saaledes at bet. 1-3 eo
er sekundære (vel egl. spøg.) anv. af denne
II jf. I. tøse, tøselig, Tøseri, tøset, Tøsling)
I) (i rigsspr. nu især jarg., spøg. ell. i
fortrolig til- ell. omtale; sml. Hjortø.OS.59)
ung ugift kvinde; ung pige; ogs. (nu
mindre br., jf. dog bet. I.2J om kvinde i al
alm. (uden hensyn til alder ell. (og) ægte-
skabelig stilling). I.l) (jf. Bondetøs^ i al alm.
Holb.Skiemt.FS^. (brevene) ere skrevne af en
stakkels Tøs, som er bleven haardt med-
handlet. PameZa.7/.24. Jeg kommer for at
begiere Jeres Dotter til Ægte; man har sagt
mig, at det er en lille levende Tøs. Skuesp.
V.454. God Middag, lille Cicilia (o: tjeneste-
pigen), nu kom du som du var kaldet, min
søde TøslWiwet.D.lO. *„ Wilhelm, bliv hos
os! hører du I" | . . „Han er alt fløiten!
Det er Fanden til Knøs; | han løber efter
hver deilig Tøs.''Oehl.Digte.(1803).235. Blieh.
(1920). XIV. 148. *Jeg er hendes Kjæreste,
og Tøsen er min Brud. Winth.D.234. Bregend.
BU. 157. et net stykke tøs, (jf. bet. A) din
stykke tøs, se I. Stykke 4.5. || i udtrykkelig
modsætning til person af hankøn: Pjalte-Ane
. . raabte: „Jeg er vel en Tøs, men jeg gaar,
Fanden gale mig, med som en Kd^xV Buntzen.
MB. 120. 1.2) spec. om en mands elskede, kæ-
reste ell. ægtefælle. Til hans Tøs (0: en uden-
landsk eventyrers kvindelige rejsefælle) var
aldeles ingen Anstalt giort (0: der var ikke
sørget for, taget hensyn til hende). Gram. Breve.
211. *da han (0: en grenader) fandt sig ene
med sin Tøs, | Saa gav han hende et ret
grenaderisk Kys. ChrBorup.PM. 28. ♦Mutter
hun sa'e, det var en Skam ( At gi' til Grisen
og ta' fra ham; | Men Ole svared sin gamle
Tøs, I At Grisen høs\Drachm.SH.66. en lille
Vandring . . med sin Hjertenskjær („Tø-
sen", som det hedder her ombord i dag-
lig Tei\e).FrOpffer.BY69. (delvis til bet. S)
talem.: skidt (med) hvad det koster, naar
bare tøsen morer sig, se II. koste 1.2. || nu
især (efter poss. pron.) i tiltale. *AkI suk
dog ei, min søde Tøes (0: brud)\Tychon.
Vers.296. Klokken halv tolv kom Manden
hjem . . „Aah! Aah! Har du siddet oppe
og ventet, min Tøs?" TomKrist.SE.il.
2) (jf. Bårne-, Tjenestetøs (1); nu dial.,
næsten foræld.) ung pige i tjenende stilling,
der hjælper husmoderen med husligt arbejde;
tjenestepige; pige (1.3); spec. om halv-
voksen tjenestepige (paa en gaard): lillepige
(1), ell. om tjenestepige, der er endnu yngre
(og staar lavere) end lillepigen. KomGrønneg.
11.199. siden lavede jeg en god Oxesuppe
. . da vor Tøs ei er paalidelig. Cit. 1827.
(Brøndum-Nielsen.PM.232). Hun havde ta-
get „en Tøs" til at passe sin lille Pige og til
at gjøre forskjellige grove Arbejder. /ScAawd.
BS. 203. *Der (o: ved min gaard) vader de
Kvier i blankeste Strand . . ( og Tøsen
hun lokker og kalder fra L&nd.Aakj.RS.85.
FrGrundtv.LK.56. Halleby.58(se u. Lillepige
1;. Feilb. UfF.
3) (jf. fx. Skole-, Tulletøs ; nu især dial., i
rigsspr. navnlig jarg. ell. spøg., men nu ret sj.
(p. gr. af ordets nedsæt, klang, se bet. 4); sml.
Hjortø. OS. 68) barn af kvindekøn; pige
137
Tøs
tøseas^if
188
(1.5); pi g el am; spec. dels om ung pige i
overgangsalderen: backfisch; dHs om pige-
barn betragtet i forhold til forældrene: datter
(1); ogs. som kælende, fortrolig, uformel beteg-
nelse for (tiltale til) en voksen datter. *Een Tøs
blef fød. Schandrup.OP. ♦Da Fikkes Moder
var endnu en lille Tøs, | Da var Jeronimus
alt en fuldvoxen Knøs. Prahl.BJ. 36. Tøs,
saaledes kalde alle Bondens Døttre sig, saa-
længe de ere smaae. Jeg er N. N.s Tøs. Junge, i'o
„Hvad? atten Børn? og alle Drenge?" —
„Nei, det halve Dosin var Tøse.'' Oehl.XV
34. Tag en ung Pige, lad hende være fjantet,
forskruet, ret en pjattet Tøs. Kierk.1 1. 240.
Lad ham kun komme mellem Drengebørn;
han har saa ikke Godt af at løbe bestandig
om med Tøse.Goldschm.III.49. Hostr.G.80.
vi kan . . navnlig i Hovedstadsbefolkningen
træffe Tøse, der ikke blot ere helt legemlig
udviklede, men, ogsaa i Væsen og Lader op- 20
træde som fuldtmodne Figer.KPont.Rets-
med.I.lOO. Hilde, De ved, min ældste Tøs,
var nede i Kælderen. LeckFischer.K. 136.
Feilb. UfF. || i tiltale (til datter). Vil din
lange Tøs see, du kan gjenne dine Ællinger
i Huus, eller jeg skal snakke med din Ryg.
PMøll.( 1855). 11.71. *Hvor bli'er du af, min
Tøs? han raabte g\2i.d.PalM..V.106. Naa, min
Tøs, kan du saa godt lide den lille Pariser-
korrespondent? JMagnus.EF.108. 30
4) anv. m. nedsæt, bet. 4.1) (især dagl.,
spec. anv. af drenge om pigebørn) i al olm.,
som nedsæt, betegnelse for en ung ugift kvinde
ell. et pigebarn, en tøs (1-3). (ofte som 2. led
i ssgr., fx. Kokke-, Køkken-, Opvartnings-,
Skure-, Snerpe-, Trappe-, Tyvetøsj. Udaf
Dørren, du uforskammede Tøøs; herud si-
ger ieg. Reenb.Æ.28. der seer jeg Frantzes
Søster Abelone komme . . jeg kand icke lide
den Tøs for min bittre D0d.Holb.Vgs.il. 3. 4o
Ei, Du forbistrede Tøs! vil Du holde Mun-
den. Skuesp. 111,2.48. Hun er den imper-
tinenteste Tøs i hele Institutet. JETei&.Poei.
VI.9. De Telefondamer er . . nogle uopdragne
Tøse, der kunde have godt af at faa deres
lange Øren \&Tmede. Nans. Kurrer paaTraa-
den.(1909).ll. Jeg har . . aldrig kunnet
udstaa den frække Tøs. Kirk. D. 166. delvis
til bet. 4.2: en gal tøs, skarns tøs, snavs
tøs, se IL gal 2.2, L Skarn 3.i, II. snavs 50
2.1. 4.2) (jf. Gade-, Halløj-, Kippe-, Slagtøs
ofl.) letfærdig, letlevende yngre kvinde;
tøjte; skøge; pige (1.4). „et gement kvind-
folk." Mo<A.T265. *Maa skee i Ungdoms Aar
een Tøs I lejet h3iT.Holb.Paars.270. Jeg er
ikke af dem som lever af Qvindfolk. At lade
sig underholde af Tøser og Kierlinger, det
er mestendeels det samme som at stiæle.
Tode.S.22. *Paa Trappen der en Tøs, en
Skønhed | fra Gaderne, i Skørt og Slæber, eo
Sødb.GD.13. Kvarterets løse Træk, — Tælle-
prinse og Tøse. 0Rung.VS.71. Jenny er ingen
Tøs. Hun er en ordentlig Pige. EBertels.MH.
148. 4.3) (drenge- spr.) tøsedreng. Kæft,
Tøs ! Branner. (PoVyil938. Sønd.5. sp.l). jf. :
Cs/boie^ Kammeraterne havde opdaget, at (mo-
deren) hver Dag gik ham i Møde, de
havde stiklet til ham og kaldt ham en Tøs.
EChristians.Hj.61.
5) overf. 5.1) (især jarg.) om forsk, hun-
dyr. *Tæt ved er et Egern-Boe, | Tøsen
sidder der i Roe, | Naar hun knækker sine
"Nøder. Clitau.PT.157. Korch.LL.65 (anv. som
slcældsord til køer), (han) fik aabnet: —
Værsgod, min Tøs (0: en kat).LeckFischer.
HM. 154. II om hoppe. Goldschm.II.102.
(han) gav sig til at klappe (hesten) . . —
Saa, saa, saa, gamle Tøs\Wied.MB.I.75.
Buchh.DÉ.lO. II om hunhund. Så, så —
gamle Diana — hvad er der i vejen gamle
tøs? Raage.DagHrude.(1906).lll. NatTid.'/*
1944.7.sp.2. 5.2) (-^-jarg.) om fartøj, skib.
Det bliver sikkert den gamle Tøs' sidste
Rejse. BMikkels.TF.118. Pol.*/iLl945.Sønd.2.
sp.l.
II. tø«, adj. se II. tys.
III. tøs, adv. se tysser.
IV. tøs, interj. se III. tys.
Tø-salt, et. [II.I.3] (fagl.) salt (blanding)
til optøning af sne og is. PoU''/il942.16.sp.4.
I. tøse, v. ['tø'sa] -ede. (afl. af I. Tøs;
sj.) I) optræde (opføre sig, handle osv.)
saaledes, som en (lille ell. halvvoksen) pige
plejer; være tøset, tøseagtig. *Ham tog
hun saa og tøsed for med Sukkerord: | Naar
du bir dor, sta du dyre dolt din Vogn til Bys.
VilhAnd. Kransen. (1934). 22. (pigerne) var
lige præcis saa gamle, at de allerede tøsede
lidt med Stemmen. DagNyh."/il934.7.sp.5.
II hun frygtede for at følge Moden . . Hvad
vilde Folk sige, om hun tøsede sig ud som
. . de TpvLTunge. HansPovls.JP.8. 2) gaa paa
pigesjov, tøsesjov. en Aften ved Fronten
løb jeg paa et Par Kammerater, der var ude
for at tøse den lidt; saa plumper vi ind i et
Dansetelt. KMunk.DU.66.
II. tøse, adv. se tysser.
Tøse-, i ssgr. ['tø'sa-] navnlig (især dagl.,
ofte spøg. ell. nedsæt.) til 1. Tøs 1 og (ell.)
3; spec. om hvad der legemligt ell. aandeligt
er ejendommeligt for den unge pige ell. (i
rigsspr. især) for det halvvoksne pigebarn;
som eksempler herpaa kan (foruden de i sær-
lige artikler medtagne ord) nævnes: Jettes
Tøse fnis skiftede med Gines tørre Latter.
FrSkousbo.ES.15. Konerne grinede og var
tøsekaade, da de stod nøgne. Gravl.EP.
127. (skolepigernes) Fnisen blev til en ren
T s e 1 a 1 1 e r. Schand. Ursulas Uheld.(1901).23.
desuden ssgr. som fx. Tøse-alder, -ben, -bryst,
-fjant (se u. I. Fjant^, -hat, -kjole, -krop,
-lok, -pjank, -sind, -stads, -stemme, -strømpe.
II til I. Tøs 4.2 fx. (foruden de paa alfabetisk
plads anførte): De holdt Tøsekommers
paa Yærelset. KMunk.E.73. han turede om
med det værste Tøseslæng. (rj/rLewc/ie.
FS.6. -agtig, adj. som er ejendommelig
for ell. minder om en (ung ell. halvvoksen)
139
Tøsebarn
Tøsennge
140
pige. al den tøseagtige Kaadhed, der kan
findes hos femtenaarige YadseneT.Recke.ST.
126. hun kunde le saa tøseagtigt lyst.
KAabye.KA.152. || (ji. I. Tøs A) nedsæt, sige
ham . . hvor jordisk lille, hvor tøseagtig
hun var, saa langt fra ophøjet, ak, saa
uselig l&y. JPJac.IL170. ofte m. h. t. en dreng
ell. mand, om optræden, adfærd, udseende osv.:
Der var . . i hans ubeherskede Kælenskab
overfor Moderen noget tøseagtigt. Pont.HK.
92. (han var) fuldstændig paa det rene med,
hvor taabeligt han opførte sig — tøse-
agtigt, kaldte han det selv.JørgenNiels.D.
103. -barn, et. I) barn af kvindekøn; pige-
(barn); ogs. (m. overgang til bet. 2) som for-
trolig ell. spøg. betegnelse for en ung pige ell.
voksen datter. Eolstein.T.149. nu skulde han
naturligvis Resten af Dagen lege med det
Tøsebarn (o: en lille pige).GyrLemche.S.IY
26. Han brød sig ikke om Tøsebørn i Konfir-
mationsalderen. LecfcFisc^er.ZM. 63. UfF. 2)
(nu 1. br.) som fortrolig, spøg. ell. (jf. I. Tøs
å) nedsæt, betegnelse for en ung kvinde, hun
fandt det besynderligt, at de fleste Tøsebørn
var saa opsat paa at blive giit.PoulSør.BS.
388. II (jf. I. Tøs 1.2) om ens kæreste, elskede.
CFrim.AS.115. KMunk.S.35. || (jf. I. Tøs
å.2) tøjte; skøge. „Mon han drikker endnu?"
— „Jeg tror, det er mere Tøsebørn." £mi7
Rasm.F.82. 3) (jf. I. Tøs 4.3 ; sj.) tøsedreng.
Et Tøsebarn havde han yæietl Bønnelycke.
Lt.ll2. 4) (jf. I. Tøs 6.2; sj.) overf., om
fartøj. Drachm. Bonifacius-Skæret. (1893). 18.
»dreng, en. (jf. I. Tøs 4.3 og Kvinde-,
Pigedrenge dreng, der er svag, fej, pylret, for-
kælet (modersyg) osv., ell. som ofte holder til
hos, leger med pigerne ell. leger med pigelege-
tøj; ogs. om kvindagtig ung mand. Paa Sko-
len fik jeg vel en Del Prygl af Kammera-
terne, thi jeg var . . lidt af en Tøsedreng.
Schand. 0. 1. 56. Wied. LH. 63 (se u. Skørte-
prins^. AHenningsen.BM.132. -historie,
en. spec. (til I. Tøs å.2) d. s. s. Pigehistorie.
FrSkousbo.ES.21. jeg har været saa dum
engang at lade ham mærke min Forargelse
over en Tøsehistorie, han gav til bedste,
6yrLemche.NB.158. -jæger, en. (til I. Tøs
1.1 ell. 4.2^ d. s. s. Pigejæger. Junge.(UfF.).
Br oder sen.S. 133.
tøselig, adj. J'tø-sali] (jf. tøset ; sj.) adj.
til I. Tøs; spec. (nu næppe br.) til I. Tøs 1
ell. 3: som er af hunkøn og ugift; pigelig (2).
Landmanden (tilbeder) Guldkalven. Opspores
derfor et tøseligt Subject, over hvis Ufuld-
kommenhed eller Fuldkommenhed Guldet
udbreder sin tillokkende Glimmer, da bliver
snart denne vandrende Capital en Gienstand
for . . umættelige Ønsker. Junge. i 62.
Tøseri, et. [tø-sa'riJ] flt. -er. (til I. Tøs
(1 og 3); l.br.) tøseagtig adfærd ell. op-
træden; pjank; ogs.: tale, der er uden me-
ning ell. alvor. De vare hemmelig forlovede,
det var hvad Majoren kaldte Tøseri og
Børnestreger,, som ikke havde meget at he-
tyåG.CBernh.NF.XIII.66. Jeg synes, det er
et godt Blad. — Nej, der er for meget Tø-
seri og den Slags Væv i.Stuck.1.226. tjen
mig nu i at holde op med alle disse Narre-
streger. Nu driver Du alligevel dit Tøseri
for vidt . . Du (o: en ung ugift kvinde) er jo
dog ikke noget Pattebarn lasngere.E Erichs.
KærUghedogSpekulation.(1914).151. Det var
Tøseri med det Slikken (o: at en broder kys-
10 sede ham).BerlTid.''U1925.Sønd.l.sp.4.
Tøse-sjov, et. (til I. Tøs 4.2^ solderi og
omgang med letlevende, letfærdige kvinder;
pigesjov. Nu skal vi ud paa Livet (men)
vi vil ikke paa Tøsesjov. OMods./nga.lSl.
hendes Mand var en Bølle, der drak og
holdt Tøsesjov. med.Cilf.i26?. KMunk.OS.
117. -sjover, en. (dannet til -sjov; sj.)
person, der deltager i tøsesjov. Herdal. Løg.
(1935).364. -streg, en. især i flt., om paa-
20 fund, handlinger, som er karakteristiske for
unge (halvvoksne) piger. „Hvorfor løb De
ud i Vandet?" . . „Børnestreger var det,
Tøsestreger, om De viV'Schand.F.497. Pige-
flokkens mange Tøsestreger. AlbDam.TS. 145.
tøset, adj. ['tø'sa^] (afl. af I. Tøs; ;/.
tøselig og drenget, L piget; især talespr.)
ejendommelig for ell. mindende om en
pige, en tøs (1, 3). naar Moder er med,
skal jeg (o: en pige) altid ugles saa tøset ud,
30 som det bare er muligt. CBernh.NF. III. 147.
♦Juliettes tøsede, forfløine, | Forkeerte Væ-
sen. C'Warburg.Romeo&Giulietta.(1843).7. Jeg
følte mig i dette Øjeblik saa tosset og tøset
som en fjortenaars Vige. Schand.VV.282. Hun
gør et pjanket, tøset, karakterløst Indtryk,
som om hun var et stort 'Qz.xvl. Sundheds
KollForh.1900.85. (cirkuspigens) yngre halv-
voksne Søster, der med en tøset Figur pro-
ducerede sig som Slangedame. JFJens.f'Beri
40 Tid.'yil943.Sønd.2.sp.4). jf. L Tøs 4.i: Det
spillede ingen Rolle, at Ida kun var en Pige
. . Hun var ikke Spor tøset. AaDons.MV89.
jf. I. Tøs 4.2: hele Ansigtet plebejisk . . halv
uskyldigt, halvt raffineret tøset.VVed.BB.
259. i forb. en tøset latter, le tøset: (hun)
lo med en tøset Latter, som for tredive Aar
siden paa Bsinseskolen. Bang. UA.124. sam-
tidig lo hun saa drillende kaad og tøset.
EErichs.N.48. \\ (jf. Tøsedrenge om dreng.
50 Højt og højbaarent stod alle de andre for
Sakse — og selv var han en tøset Dreng,
blot grimmere end nogen Høs.Gravl.DD.30.
Han var saa kantet og lidt affekteret, tø-
set syntes Drengene. SonjaHauberg.SyvAar for
Lea.( 1944). 207. -hed, en. SophClauss.AP.
20. Hun havde aldrig haft „Veninder", der-
for havde hun lykkelig undgaat det Tøset-
hedens Skær, som saa mange unge Køben-
havnerinder strander ipaa,. Blich Cl. Farbror
60 Frans.(1902).24. KNordent.JL.I.188.
Tøse-unge, en. (1. br.) tøs (1, 3). jeg
(a: en kvinde) illuderede meget godt som
Tøseunge (i en film).DagNyh."/nl921.10.
sp.2. Gravl.EP.62. AndNx.MR.169.
141
Tøsing
tøve
142
Tøsing^, en. ['tø'sen,] flt. -er. (glda. Tø-
singh (KrErsl.Rep.2R.II.319.IV.683), jf. (?)
Tosingh. (afskrift af) Cit.l249.(SRD. 1.289);
afl. af Taasing(e); jf. NoB.XIV.139; især
dial.) person, der er født og (ell.) hjemme-
hørende paa øen Taasing(e). FCLund.
Thorseng. (1823). III. Trap.* IV 701. Sydfyn-
ske S. 5.22.
Tø -sjap, et. (jf. -sjask og Snesjap;
dagl.) (sølet føre af) tøende sne. FOAndersen. lo
EtBrud.(1891).10. Om Middagen tøede det,
og om Aftenen frøs Tøsjappet til Is. Made-
lung.SH.24. hilledl.: holdt de (o: to ægtefæller)
af hinanden, eller var det beet til Tøsjap
mellem dem? AndNx.MR.214. -sjask, et.
(jf. -sjap og Snesjask; 1. br.). Nu er vi naaet
til Marts og foretrækker Tøsjasket. PoZ.Vs
1941.7.sp.2.
Tøske, et. se I. Tyske.
Tøsling, en. (dannet til I. Tøs (m. en- 20
delsen -ling, jf. APhS.XVII.99ff.); vist kun
hos T Bruun) lille pige; lille tøs. T Bruun.
III. 155.157. * Pogen, ifald han er ikke en
Træring, | Tøslingen giør alt sin lille Fot-
æiing. smst.VI.195.
I. Tø-sne, en. sne, som falder ved en
temperatur af 0° eller derover (fra en koldere
luft ned i en varmere) og (i faldet) danner
sammenhængende, vaade klumper, der hurtigt
smelter (mods. Frostsne^. Moth.T257. Rask. 30
FynskeBS.65. Efteraaret kom med Slud og
Tøsnee.HCAnd.(1919).IV92. et Sprøjt af
Tøsne og Snavs. JVJens.NH. 84. II. -sne,
V. (1. br.) om nedbør: falde i form af tøsne
(I); upers. det tøsner: Esm.II.260. Afveks-
lende regnede og tøsneede det. Pol.^/i 1907. 3.
tøsom, adj. se tødsom.
tøsse, V. se tysse.
tøsser, adv. se tysser.
Tøst, tøste, Tøste-træ, tøstig 4o
ofl., se I. Tørst osv.
Tø-taa|;;e, en. (især dial.) taage i for-
bindelse med tøvejr, en tyk sortgraae Tøe-
taage skjulte Himlen og indhyllede Jorden.
Blich.(1920).XIX.114. Feilb.
I. Tøv, et. [tøu'] (fra no. tøv, valkning,
vrøvl, snak, til no. tøve (dial. tøva^, valke,
vrøvle, snakke, oldn. J)æfa, trykke, presse;
besl. m. (afl. af) sv. tov, filt, no. (dial.) tov,
valkning m. m., oldn. J)6f, tryk, og sv. tova, 50
tot sammenfiltret haar (fsv. thove, filt, uld-
tot), no. dial. tove, visk olgn., oldn. j)6fi, filt;
m.h.t. bet.-udviklingen sml. vrøvle; især Qp;
1. br. (og følt som norvagisme)) i) tale, der er
tom, meningsløs, uden sund mening ell. alvor;
snak; vrøvl; vaas; ogs. om taabelige, me-
ningsløse ell. ubetydelige foreteelser, forhold.
♦sværtede Trær, hvor Spurvene kløv | for-
sultne omkring i Flokke, | drøftende Døgnets
Tøv.Blaum.AH.243. det (0: et litterært ar- eo
bejde) er noget Tøv. Wied.( Brøndum-Nielsen.
OW.76). *Dine Ord er vissent Løv, | og du
narrer med dit Tøv | ikkun Fæ og Fukser.
Rode.Moderen.(1920).21. Hvad er det nu for
noget Tøv, De der staar og river af Dem?
KMich.F.17. || i forb. m. ord af lign. bet.
sligt noget regnede han aldrig uden for Tøv
og Arnesnak. LBruun.A.II.266. ♦vorværts og
fremad vi synger | og føler det selv, det
er Pral og Tøv. KBecker.S.III.20. især i forb.
tøv og tant: *Tant og Tøv. E Christians.
Broder Rus. (1888). 192. VVed. (DagNyh. V,
1935.10.sp.4). 2) person, der fører tom, me-
ningsløs ell. taabelig tale; „vrøvl"; vrøvle-
hoved, de har vel gaaet og betragtet mig
som saadan et gammelt Tøv.LeckFischer.
M.174.
II. Tøv, et. [tøJv, tøu'] {ænyd. d. s. (i
forb. give tøv, give tid); til tøve; nu især
dial.) det at tøve (med noget); tøven. Slaa nu
lidt Tøv i Jeres Tanker og gaa lidt.LecA;
Fischer. Tedora.( 1928). 172. giv tøv en bitte
korn (0: vent lidt). Feilb.
Tø-vand, et. smeltevand fra is ell. sne,
der tør. De grønnende Marker var endnu
fugtige af Tøvandet. Jørgf.fiY25. OlesenLøkk.
NH.II.5.
tøve, V. ['tø-va] (f tøge. Moth.S551.
Rostgaard.Lex.S189c). -ede. vbs. -en (se
ndf.), jf. II. Tøv. {ænyd. glda. tøffue, tøwæ
(og tøge), SV. tova; vel fra mnt. toven (nt.
toven, holl. toeven^, jf. glda. tøffre, opholde,
tøve, ænyd. glda. tøffring, tøwring, opsættelse,
fsv., no. dial. tøvra, glno. tøfring, som delvis
kan være laant fra mnt. togeren (nt. togeren,
nht. zogern^; besl. er oldn. tefja, forholde,
hindre; sml. fortøve, tøvsom samt tøde;
i rigsspr. især Qp)
I) (P- fl""' (^f overvejelser, af forsigtighed
olgn.) betænke sig paa ell. være langsom
til at gøre noget (begynde ell. fortsætte en
virksomhed); nøle; ogs.: for en tid vente
med, opsætte, foreløbig undlade noget.
I.l) (jf. bet. 2.1) i egl. bet. ♦Hr. Råbe ophidzer
sit Ancker saa kort, | Hånd lod ikke tøves,
ey Izdntes. Sort.HS.E3^. „Vi vil strax slagte
Øxen og Faar . ." — „Vi maa tøve først, til
Chilian kommer tilbage, saasom intet . . maa
foretages uden hans Ea&d." Holb.Ul.III.3.
Det er kun i yderst sjældne Tilfælde, at man
ser (Brandes) tøve for at sysle med Smaa-
ord. HBrix.(Tilsk.l912.I.145). (ægtefolkene)
drøftede . . den Mulighed, at adoptere et
Barn. Nu havde de en god Indtægt . . saa
det var ikke økonomiske Betænkeligheder,
der fik dem til at tøwe.Soya.GAM.89. ude i
entreen . . tøver han et seknnd. M Klitgaard.
MS. 47. II uden tøven, uden nølen; ufor-
tøvet. Jag ham uden videre Tøven paa Por-
ten. Skuesp. V 59. her maa handles uden
Tøven. Pont. HK. 89. || især i forb. tøve
med, styrende inf. ell. vbs. Jeg hastede, og
tøvede (1931: tøved j ikke med at holde
dine 'Qvid.Ps.119.60. Han tøver med Hjel-
pen. Høysg.S.60. Da Forestillingen var forbi,
tøvede han med at forlade Hnset. Gylb.
Novel.II.174. O. tøvede med Svaret. E Bertels.
M.H.50. II (nu næppe br.) m. inf. direkte til-
143
tøve
tøTe
144
knyttet, den unge karl tøvede ikke (1871:
tøvede ikke med^ at giøre denne gierning.
lMos.34.19(Chr.VI). *Hvi dvæler jeg? —
Hvi tøver jeg at holde | . . min Eeå? Ew.
(1914).III.60. Herre . . hvor længe tøver
du at dømme og hevne (Chr.VI: dømmer og
hevner du ikke; 1907: undlader du at dømme
og hævne^ vort Blod paa dem, som boe paa
Jorden? Aah.6.10. \\ (jf. bet. 1.2 og 2) m.
tings-sul j.; dels ved personifikation, dels om
handling: udsættes; staa hen; vente, min
Frelse tøver ikke (Chr.VI: skal ikke tøve^.
Es.46.13. lade alting tøve til sin tilbørlige
og bekvemmelige tid at monis (o: modnes).
Cit. 1729. (Vider. III. 301). Forglem engang
din Møje ; lad din Gierning tøve til i Morgen.
Mynst.Præd.( 1810). 296. Et Spørgsmaal tø-
vede i ham. Han saa vist paa Pibeslangen,
der stak op af den anden Karls Brystlomme.
— Hvor meget skal Piben koste? spurgte han
tihidst.JVJens.HF.50. (mine) Forventninger
(syntes) at tøve med at gaa i Opfyldelse.
Bergstrøm.KD.124. || part. tøvende hrugt
som adj. han saae hende tøvende lede efter
et Ord for at bryde den overraskende Si-
tuation. Zo/oed- Sansen. Z4. 7.252. jf.: Den
korte Novemberdag gik allerede ved Mid-
dagstid tøvende og trøstesløs ind i Hus-
møiket. Madelung.EH.122. spec: som vidner
om tøven, usikkerhed olgn.; famlende. ♦Tø-
vende Omrids | af tunge Former | stiger i
Drømme | fra Stenens Sind. PerLange.For-
vandlinger.(1929).10. de første tøvende For-
søg, hvor den unge Mand blot tænker paa
at redegøre for sit Motiv. SSchultz.CAJensen.
1.(1932). 113. II (nu næppe br. i rigsspr.)
ordspr. Stakket Tøven giver lang Løben.
Mau. 5000b. Feilb. 1.2) (jf. bet. 2) blive
(længe) borte; lade vente paa sig; fore-
løbig undlade at komme, der Brudgom-
men tøvede, slumrede de alle, og sov ind.
Matth.25.5. *kom, du milde | Jesus lille,
I Tøv ej længe (Grundtv. SS. 1.264 afvig.).
SalmHj.132.4. ♦Hvor længe tøver han, den
ædle KæmpeT\Ew.(1914).III.36. PalM.Poes.
II. 342 (se u. nø\Q). „Hvor han dog tøver
længe!" — „Skulde der være tilstødt ham
en Ulykke." £Bran<?.lf. 7. 1.3) (foræld.) i
videre anv., om lyset: bruge en vis tid til sin
bevægelse ell. udbredelse; i udtr. lysets tø-
ven, om (Ole Rømers opdagelse af) lysets ha-
stighed (efter Rømers udtr. le retardement de
la lumiere, se Journaldes S javans. 1676.269.
jf. AxelVNielsen.OleRømer.(1944).61.172. Fy-
siskTidsskrift.1945.19). Om Ole Rømers Op-
dagelse af Lysets Tø\en.KMeyer. (bogtitel.
2) forblive (kortere ell. længere tid) paa
samme sted (og (jf. bet. 1) forholde sig
uvirksom). 2.1) i al alm. de have nu tøvet
hos mig tre I>age.Matth.l5.32. Om Hr. Jero-
nimus vil tøve et Øyeblik, saa skal jeg kalde
paa mine ¥oTæ\dTe.Holb.Pern.I.4. Dog havde
vi ikke tøvet her saa længe, men efterhaan-
den listet os op ad med Floden, dersom ikke
Vinden havde blæst saa stærk. Robinson. 1. 13.
vilt du ikke tøve, min elskte? Bliv, og see
mine T&SireT. Blich.(1920). 1. 54. Der var kom-
men fire-fem Karle tilstede, og da de nu var
sammen, blev det til, at de tøvede lidt for
at snakke. JVJens.HF.104. jf.: *0\ hulde
Ungdom! kan du ikke | Hos dine Venner
tøve lidt? Tode.//.233. jf. bet. 1: *Foraars-
10 natten tøver | paa Tærsklen til vor Dør.
Ulf Hoff mann.Sejle,seogsynge.(1941).18. den
faldende Skumrings Tøven paa Tærskelen
til den lyse "Nait. Steenberg. H. 1. 44. \\ (nu
dial.) m. h. t. langvarigt ophold: forblive;
bo. ♦Hvi ei du tøver hjemme nu | I Ro,
derom jeg vilde s^arge. Grundtv.Optr.il. 126.
denne Mand (skal) føre Eder ned til Præsten
i Sønder Mehrn, hvor I kunne tøve, til Sven-
skerne drage bort fra Høfdingsgaard. £<iar.
20 GH.II.244. Kor ch.Godtfolk.( 1920). 106. 2.2)
(delvis til bet. l.i^ imp. tøv! dels: undlad at
gaa; bliv; dels: (stands og) vent med at gaa
videre i talen, virksomheden osv. tøv lad see
nok eenga.ng. Holb. Bars. 1. 4. ♦Tøv saa længe
til jeg sender 'Nogen.Hrz.Lyr.1.24. ♦dvæl
et Øieblik og tøv endnu.. P al M. 1 1. 26. tøv
lidt! bi lidt; stop lidt. Kiære Per! tøv lidt
her, jeg vil springe ind til Nille, hun skal
give os en Drik 011 her ud. Holb. Er. 1. 2. Tøv
30 lidt! Jeg har et Par Ord at sige dig. Hauch.
SK.19. „Tøv lidt! tøv lidt!" sagde Spurvene.
Men den (o: en graaspurv) vilde ikke tøve
lidt; i Angest og Forfærdelse fløi hun hjemad.
HCAnd.(1919).II.233. Tøv lidt og giv mig
Tid. JacPaludan.TS. 10. talem.: tøv lidt og
lad os se osv., se Ole 2. tøv et (lille) korn,
se Korn 7.2. ;/. Feilb.
3) (forblive paa samme sted og) forholde
sig afventende over for en vis ventet begiven-
40 hed ell. situation. || (nu især dial.) m. h. t.
person: vente, til en kommer; vente paa.
(han) bad En af Tjenerne, om at melde ham
hos Hertugen. „Hans Naade spiser Frokost!"
„Ah, og taaler formodentlig ingen Forstyr-
relse i sin Andagt . . saa kan jeg tøve."
Bagger. 1. 230. Jeg tøvede hele Dagen; men
han kom ikke. MO. Bergs.PS.V.265. især i
forb. tøve efter: Cornelius tøvede efter
(1819: ventede paaj dem. ApG. 10. 24 (Chr.
50 VI). VSO. Korch.Godtfolk.( 1920). 121. overf.:
du (o: gud) udfrier dem, som tøve (1871:
bie; efter dig.Sir.51.13(Chr.VI). f tøve en
efter m. sa. bet. Den Person, som forlat er,
skal tøve den anden efter i tre kar. DL.
3 — 16 — 15 — 2. — (nu kun dial.) m. obj.:
oppebie. ♦Hånd tøver os hist ude, | Kom
lad os gaa og faa Beskeed. Schandrup.R2^.
tøv mig] Uf F.(sdjy.). \\ (nu l.br.) m.h.t.
ting ell. forhold: afvente; i forb. m. præp.
60 efter. Flaaden . . tøvede efter Medbør.
Molb.DH 11.418. Ikke saa længe som du
maatte blive efter mit Brev tøvede jeg efter
Bit. Kierk.(Tilsk.l900.504). \\ tøv (du bare)
olgn., {jf. ænyd. tøff kun, nt. tow man i sa.
145
Tovejr
tøvtløs
146
anv.; nu vist kun dial.) anv. som trusel:
vent blot (saa skal jeg nok ramme dig,
hævne mig). *Men tøvl Men tøvl Bredahl.
V.220. „Tøv du bare," tænkte jeg . . Nu
skulde Stine lige godt en Gang for alle have
at vide, hvem der havde Kommandoen.
Korch.LL.104. jf.: Jamen hvad skal vi
stille op med de Fruentimmer . . tøv nu
bare til du selv faar en, saa faar du det nok
at yiåe.smst.70. lo
4) (nu kun dial.) sinke; forsinke. MDL.
Feilb. a skal ikke tøve dig . . du længes efter
at komme hiem. Kirk. NT. 6. \\ talem.: at
bede og smøre tøver ikke (sml. u. VIII.
sinke 2.ij. Moth.S551. Rostgaard.Lex.S189c.
jf.: Det tøver ikke hverken at bede eller
slibe. Krist.Ordspr.368.
5) i fori. tøve tiden, (jf. sinke tiden u.
VIII. sinke 2.2; sj.) bruge tiden til noget
uvæsentligt, unødvendigt; spilde tiden, staa 20
ikke der og tøv Tiden med at spørge. Steen-
berg.H.IL249.
To-vejp, et. (ænyd. tøvær, -ueder) vejr
med tø (mods. Frostvejr^, paa samme Tid
indfaldt TøewejT. Holb.DH.IILélé. Efter
stærkt Tøveir følger snart igien Frost. Thiele.
III. 21. det blev Tøvejr. GrarZ. DZ). 29. bil-
ledl.: dette dunkle, lunkne Tøveir, hvori vort
Liv henslæber sig, dette danske Phlegma.
Gylb.Y125. || hertil bl. a. Tøvejrs-aften (&n
stille Tøvejrsaften i April. Goldschm. VIII.
346), -dag, -nat, -periode ofl.
Toven, en. se u. tøve (l.i, I.3 og 2.i).
To-vind, en. (ta, 1. br.) vind, blæst,
som fører mildere luft med sig og derved frem-
kalder tøvejr. Oehl.Bidr.1.324. Blich.(1920).
XV 88. En råkold Tøvind kom strygende
\estiT3i.Rørd.KK.142.
Tovse, en. se I. Tavse.
tovsom, adj. [•tøU(|)S{om(')] (til tøve
(1); sml. tødsom) I) f tilbøjelig til at tøve (1);
sendrægtig. VSO. 2) (især dial.) om hand-
ling, virksomhed: som udføres ell. foregaar
tøvende, med langsomhed ell. tager lang tid;
langsom(melig); i videre anv.: kedsomme-
lig (Feilb.). Høstarbeidet var meget tøv-
somt i Aa,T.MDL. *Forventningsfyldt jeg
Haanden tøvsomt førte ( mod Klinken for
at aabne Dødens Dør. LCNiels.SmS. 84. jf.
Tøvsomhed. BerlTid.^^U 1935. Af t. 2. Udg. 9.
sp.2.
tovte(8)-, tovt-los, adj. se tørftløs.
XXV. Eentrykt »V« 1948
10
u
I. U, et ell. (no. ell. dial.) en (Holb.
Orthogr.120. Feilb.). [u?] Høysg.AG.2. ftt.
-'er ell. (nu sj.) d. s. (sa.2Pr.4. ACHøjberg
Christensen. LybæksKancellisprog.f 1918). 193).
I) navn paa sproglyd. Eøysg.AG.4. de
Svenske sige frusen med langt n.Rash.
Retskr.193. Jesp.MFon.^104. \\ (delvis til
bet. 2) m. h. t. associationer, især farvevisioner,
der hos visse mennesker er knyttet til lyden
(bogstavet). *Det gule I, der skinner som
Guld, for ham er dødt; | han føler ikke U'ets
dybe B\a3i,h.ed.Brandes.XII.307. u er my-
stisk , uudgrundeligt , religiøst. Moltesen. M.
107. Høffd.Psyk.'213. FBrandt.Psykologi.UI.
(1943).143. 2) navn paa bogstav. Moth.Ul.
Eøysg.2Pr.4. y og v adskiltes ikke fra i og u
af de gamle selv, men Formen I, i, V, u var
den sædvanlige både som Selvlyd og Med-
lyd. Rask.Retskr. 87. (underbevidsthed) er den
vedtagne psykologiske Terminus, hvad Dr. N.
kan forvisse sig om ved at slaa op paa U i
SsilmonsensLeksikon.Friis-Møll.EtNarreskib.
(1936).27. II skrive, sætte et x for et u
olgn., se X. 3) forkortelse for ord, der
begynder med U (u); fx. s. u., se Svar
sp.ll20"^ II u. g., se u. udmærket. 4) (hvad
der har) form som et (stort, antikvatrykt) U.
jf.: (vi) bøjer en Blytraad i Form af et stort
IJ.H Holst. Elektr.1. 54. især i ssgr., se u. U- 4.
II. n, interj. se uh.
U-, i ssgr. I) (sprogv.) til I. U 1, fx.
u-agtig (lyd) (SaUXXlV.139), U-Bryd-
ning (Brøndum-Nielsen.GG.1.141. jf. Bryd-
ning 1.5;, U-Lyd (Jesp.Fon.468), U- Om-
lyd (Wim.OF.ll. Brøndum-Nielsen. GG. I.
129), U-Stamme (Wim.NB.73. Brøndum-
Nielsen. GG. III. 125. jf. I. Stamme 6.1;. 2)
til I. U 2, fx. U-Rune (Wim.23). 3) til I.
U 3 II {efter tilsvarende ty. udtr.) som forkor-
telse for ty. ssgr. med unter-: U-Baad, (ty.
U-boot, 0: untersee-boot) undervandsbaad.
BerlTid.^"/! 1919. M. 7. sp. 4. CHeitmann.Den
kommende Forsvarsordning. (1922). 13. Linne-
mann.NF.135. hertil U-Baads-chef, -ja-
ger, -kaptajn, -krig (PoUyiil920.1.sp.6.
den uindskrænkede U-Baadskrig. Verden GD.
IV,2.220), -mandskab, -net, -spærring
ofl. U-Bane, (ty. untergrundbahn ; 1. br.)
den underjordiske bane i Berlin. Ringsted.Om-
kring Tysklands Fald.(1945). 134. jf.: de nær-
mere Detailprojekter til U-Banerne i Stor-
københavn, Socialdem.''y 1 1948. 7. sp. 4. 4) til
I. U 2 o(? 4 II U-Bjælke, bjælke af form
som et meget fladt U, brugt i visse typer af
svæveplaner. Sportsleks.II.629. \\ U-bøjet,
(fagl.) om glasrør, jærnplader olgn.: bøjet i
form af et U. Christians.Fys.323. DampLok.
141. II U-Form, (især fagl.) form som et
stort U. et i U-form . . bøjet lAøi.SkibsMask.
62. Tre lange Borde er stillet op i U-Form.
Soya.HF.50. jf. ndf. 1. 9: Gletscherdalen har
V -Form. S teensby.Geogr. 139. || U-formet
ell. (1. br.) -formig (BI&T.1546), (især
fagl.) som har U-form. Kromosomer (der)
oftest ere uregelmæssigt sløjfe- eller U-for-
met hø\QåQ.Warm.Bot.l47. (døgnfluelarver)
graver sig u-formede Gange . . ind i lodrette
Flodbrinker. WesenbL. Ins. 27. spec. (geogr.)
10 om dal (jf. Trugdai;.- SaUV443. \\ U- Jærn,
jærn, hvis tværsnit (profil) har form som
et U. TeknMarO.225. Hannover. Tekn.106. \\
U-Lask(e), U-formet lask (II.2). Auto-
mobilO.lOO. \\ U-Rør, U-bøjet rør. Chri-
stians. Fy s. 323. SkibsMask.62. \\ U-Spant,
4>- spant af form som et U. Sportsleks.II.
643. II U- Staal, staal(stang, -bjælke) med
U-formet tværsnit. TeknO.359. \\ U-Søm,
(en) stumpsøm, ved hvilken svejse fladerne
20 begge er skaalformet afskærpet til den ene
side ell. til begge sider (dobbelt U-Søm).
Dansk Stdndard.nr. 315. (1941). 4.
u-, præfiks. [Ou-] NB. ved de enkelte
artikler ndf. angives udtale normalt ikke, hvis
hovedtrykket hviler paa u- og efterleddets ud-
tale er uforandret; udtale angives derimod som
regel: 1. naar efterleddet (i nu brugelige ord)
ikke forekommer (usammensat) i DO. 2. naar
efterleddet faar stød; hvis der baade findes
30 udtale med og uden stød (se ndf. bet. b.i-d),
angives udtalen som regel ikke. 3. naar efter-
leddet har hovedtryk (undt. ved adj. paa -(e)lig
og -(d)ig, hvis efterled begynder med tryksvagt
præfiks, adv. ell. præp.; det betragtes her som
normalt, at efterleddet har hovedtryk og stød
(hvis der er stødbasis) paa den efter den tryk-
svage forstavelse fig. stavelse, fx uafsættelig,
uan'stændig, ube'gribelig osv.). Om de mange
tilfælde, hvor der er vaklen, henvises til bet.
40 4-6 ndf. II (undertiden (vel egl. ved sammen-
blanding i dial., hvor [-6] er faldet bort) udtalt
(jarg., vulg.) ell. skrevet ud-, jf. former som
Udmage, Udtur for Umage, Utur (s. d.); se
endvidere u. ubekendt, uforskammet. Uføre,
Uførm, uførme (eksempler fra ænyd. og glda.
findes bl. a. u. ubrødelig, utreven^; jf. at ud-
paa tilsvarende maade kan udtales og skri-
ves u-, se ud-j. II den ty. (ell. eng.) form an-
endes i un-befangen (se ubefangenj, -ens
50 (se uens^ -fair (s. d.), -gemen (se ugemen^.
(æda. u- (fx. i ubundæn, udygd, ufrith,
ufræls, uvinj og o- (i oræt (Da.Sprogtek-
ster. 1.(1925). 14)), run. 11- (i lihémskR, klog,
TiniJ)ingR, ikke-nidding ; se ogs. DRun.sp.731ff.),
SV. o-, no. u-, oldn. 6-, li-, urnord. li- (i (?)
uj)arba, fordærv), un- (i ungandiR, som ikke
kan rammes af hekseri (se Seip.Norskspråk-
historie.(1931).15)), eng., nht., got. un-, sva-
rende til gr. an-, a- (se Analfabet, Anarkist,
149
150
amoralsk, Ateist j, sanshr. an-, a-, og lat. in-
(se præfiks in- 2); lesl. m. den indoeuropæiske
partikel ne, se u. III. nej)
A. orddannelse.
I) alm. lemærkninger om præfiksets
hrugelighed: u- har en meget vidtstrakt
anvendelse og er det af alle præfikser, der er
mest „levende", idet det stadig er alm. brugt
til dannelse af nye ord; præfiksets alminde-
lige Irug (forskellig ved de forskellige ord- lo
klasser, se bet. B) er dog indskrænket af fig.
forhold: 1. hvis sproget har særlige ord til be-
tegnelse af den modsætning, som angives ved
u-, bruges afledninger med u- enten slet ikke
Cgammel : ung; tyk: tynd; stor: lille; bred:
smal; rig: fattig osv.) ell. bruges til at be-
tegne en anden nuance, i reglen en mindre
stærk modsætning, et mellemtrin ml. de to
hovedmodsætninger (fx. skøn : uskøn : grim ;
klog : uklog : dum ; jf. u. bet. 6.2 slutn.). 2. 20
undertiden findes afiedninger med andre præ-
fikser af lignende betydning (mis-, van-, in-),
der helt ell. delvis erstatter og overflødiggør
tilsvarende afledninger m. u- (jf. fx. Misfor-
nøjelse, Mistillid, vanhellig. Vanry, Van-
røgt, Vanvid, Vanære, illegal, insolvent uden
tilsvarende (alm. brugte) dannelser med u-;
jf. ogs. Afmagt, afmægtig, der egl. indeholder
en nægtende forstavelse og overflødiggør til-
svarende afledninger med n-); i visse tilfælde 30
findes dog afledninger af denne art side om
side, men i reglen med større ell. mindre be-
tydnings- ell. brugsforskel, hvorom henvises til
de enkelte ord (fx. Uheld : Vanheld ; Uger-
ning: Misgerning; uf arvet : misfarvet^- i øv-
rigt udfylder de nævnte præflkser hinanden
derved, at mis-, van- har været alm. brugt i
forb. m. verber, i hvilket tilfælde u- er sjældent
(se bet. 3.5), medens in- har sit særfelt ved
(ufolkelige, lærde) fremmedord (undertiden 40
findes baade ord med in- og u-, oftest saaledes
at de sidste er de sjældnere; som eksempler
kan nævnes inaktiv: uaktiv (Georg Christen-
sen. Litteraturhist. II. (1916). 85) ; inaccepta-
bel: uacceptabel (PoU*lil942.10.sp.l); in-
appellabel: uappellabel (Birckner.Tr.18); se
ogs. in- sp. 185^*^); i modsætning til u- er de
nævnte præfikser ikke ell. kun i ringe udstræk-
ning anvendelige til nydannelser, og adskillige
afledninger med dem er blevet fortrængt af 50
afledninger med u- (fx. Mis-aar, -daad, -held,
-heldig, -lykke, -orden; se ogs. u. van-); og-
saa ssgr. ell. forb. m. ikke bruges alm. i st. f.
afledninger med u-, især i en bestemt bet. (se
bet. 6.1), men er ofte af en temmelig tilfældig
karakter (øjebliksdannelser) (se Ikke- i ssgr.).
3. visse ord har en saadan bet., at der i alm.
ikke er nogen brug for afledninger m. u-; det
gælder især ord, der i sig selv betegner noget
negativt (fx. bar, nøgen, ond, skaldet; til or- ep
dene med u- kan der ikke dannes nye modsæt-
ninger ved tilføjelse af et yderligere u-), ell. som
ikke har nogen enkelt modsætning (fx. firkan-
tet, aflang, blaa, rød osv., nordlig, sydlig osv.).
2) bemærkninger om efterleddet: præ-
fikset u- taaler som regel ikke andre præfikser
foran sig; kun præfikset for- staar i nogle
efter ty. forbillede dannede verber foran: for-
ulejlige, forulempe (jf. ænyd. uforlempe. Da
Viser.), forulykke, forurene, forurense, for-
urette (jf. uforrettej, foruro(e), forurolige;
derimod kan det forstærkende forled aller-
sættes foran, fx. allerudueligst(e), allerumu-
ligst (e); hvor efterleddet (som selvstændigt ord)
er smsat. m. gen-, gennem-, mod-, faar dette
ofte i afledninger med u- formerne igen-,
igennem-, imod-, ;/. u. gen-, gennem-, mod-;
hvor efterleddet er et smsat. adj. med -dygtig
som 2. led, kan man dels danne afledninger
af helheden v. hj. af foransat u-, dels (sjæld-
nere) danne sammensætninger med -udygtig
som 2. led, fx. uarbejdsdygtig : arbejdsudyg-
tig; ukampdygtig: kampudygtig; usødygtig:
søudygtig; utjenstdygtig: tjenstudygtig. ||
undertiden flndes efterleddet (nu i alm. rigs-
spr.) ikke som selvstændigt ord (se fx. uhumsk.
Uhyre, uhyre. Utyske^, hyppigst ved adj.-
afledninger (se fx. uadskillelig, uafbedelig,
uafladelig, uaftvættelig, uafvendelig, uan-
tastelig, ubodelig, ubrødelig, ubændig, ubøn-
hørlig, udadlelig, uforskammet, ufravigelig,
ugidelig, umindelig, umistelig, unægtelig,
uophørlig, uregerlig; sml. ogs. uformelig^ ||
i et enkelt tilfælde er efterleddet ved lydudvik-
lingen blevet ukendeligt og hele ordets karakter
af afledning gaaet tabt, se ussel. || undertiden
foreligger der mulighed for dobbelt dannelses-
maade, se fx. u. uens-; endvidere kan ved
subst. paa -hed dels foreligge en afl. v. hj. af
u- til et subst. paa -hed, dels en afledning
V. hj. af -hed til et tilsvarende adj. med u-,
fx. U-anstændighed ell. Uanstændig-hed, i
de fleste tilfælde foreligger dog sikkert sidst-
nævnte dannelsesmaade; ligeledes er det under-
tiden vanskeligt at afgøre, om et adj. paa -elig
er afledt af et tilsvarende adj. v. hj. af præfiks
u- ell. afledt af et tilsvarende subst. m. u-,
fx. u-behagelig ell. ubehag-elig, jf. u. uartig;
der er ogs. mulighed for to forsk, dannelser
m. to forsk, bet., fx. 'u-| menneskelig (o: ikke
wewnesA;e%^:u'menneske-lig (0: skrækkelig,
uhyre), men i reglen er bevidstheden om saa-
dan forsk, orddannelsesmaade ved, hvad der
tilsyneladende er eet og samme ord, ikke
levende.
3) præflksordenes fordeling paa ord-
klasser olgn.; præfikset u- bruges ved flg.
ordklasser og ordgrupper: 3.1) ved subst.;
foruden ved afledninger (især paa -hed, der
ofte har større tilbøjelighed til mere konkr.
anv. (og flt.-bøjning) end tilsvarende subst.
uden U-) af adj. med u- flndes u- brugt ved
et ikke særlig stort antal abstrakte subst., for
største delen alm. gængse ord (bl. a. Ufred,
Uheld, Ulykke, Umage, Unode(r), Uorden,
Urede, Uret, Uro, Uskyld, Utak, Utal,
Utugt, Uvejrj; til nye og af øjeblikket skabte
dannelser af denne art er præfikset nu kun li-
10*
161
n-
U'
162
det Irugt, og nydannelserne har et mere kunst-
let præg end tilsvarende ssgr. m. Ikke-, der
i reglen foretrækkes, medmindre man vil ud-
trykke den ndf. u. bet. 7.1-2 angivne særlige
betydningsnuance; som eksempler paa tilfæl-
dige dannelser kan nævnes: skulde ikke Pro-
fessoren atter her blive os et Beviis skyl-
dig; dog vi vil forlade disse Forfatterens
Ubeviser, og vende os til det alvorligere.
Riegels.SvarpaaCallisensSvar.(1785).ll. Det
kg]. Teaters Historie som en frem og tilbage
bølgende Strid mellem Kunst og U-Kunst
. . er ikke (skrevet). EBrand.(PoV/iil921.7.
sp.3). (remser) vænner til afliren uden tanke
og . . står som en rest af den gammeldags
upædagogik. Jesp. (S. 104. Endnu hviler jo
Kritiken . . hos os paa de møre Levninger
af den Rahbek-Sanderske Skoles Theorier,
eller rettere V-T\ieoneT.Molb.(Hjort.B.I.39).
ved rent konkrete subst. er u- lidet brugt (se
fx. Ugræs, Ukrudt, Utøj og personbetegnelser
som Umenneske, Uven^; som eksempler paa
tilfældige nydannelser kan nævnes: Den nor-
ske Udigter Wergeland. Hauch. (Hjort. B. I.
237). Kæmpen har været kuperet, saadan
at forstaa at man har gjort ham til Umand
men ladet ham beholde Kirtlerne. JFJens.
AS. 271. *selv denne store Løgndæmon |
Var mig kun til, som Uperson, | Som Selv-
modsigelsen i Tankens Rige.Ing.RSE.X.64.
*Jeg Upoet Apollos Søn? Bagges.DVV 1. 233.
Rytteren blev utaalmodig, og jeg blev alene
tilbage: en Urider eller Søndagsrytter, hvem
Alle ride h&.Kierk.VI.éSl. Romanen „Vor
Frue af Danmark" (1900) er ingen Roman
. . Om den nævnte U-Roman „Vor Frue af
Danmark" dømte Stuckenberg med Rette,
at (osv.). VilhAnd.Litt.IY570. 3.2) ved (egent-
lige) adj.; m. ikke -afledt adj. som efterled
findes u- (med de u. bet. 1 givne indskrænk-
ninger) i et ikke ringe antal tilfælde (fx.
ublid, ublu, udrøj, ueffen, uens osv.), som
regel olm. brugte ord, sjældnere tilfældige dan-
nelser; som eksempler paa udeladte dannelser
nævnes: u-akkurat, -aktiv, -aktuel, -antik.
II m. afledt adj. som efterled er u- brugt i
meget vid udstrækning, saavel i gængse ord
som til mere ell. helt tilfældige dannelser;
paa alfabetisk plads ndf. er der kun medtaget
herhenhørende ord i begrænset omfang, saa-
ledes at kun de mest gængse ord og ord, der
fordrede en forklaring, er medtaget; i stor ud-
strækning er afledninger paa -sk af folke-
navne, geografiske navne og (især) person-
navne udeladt, fx.: en Opfattelse, der har
al Chance for at være ugidssk. StSprO.Nr.l83.
15. Hjarlske Hædersdrømme i Strid med
u-Hj arisk Selvstændighedstrang. EChristians.
Hj.126. (Baggesens) u-holbergske Afsky for
Keitte.VilhAnd.Ldtt.il. 728. de mange Ord-
sprog og den lige saa u-islandske Bred-
mundethed (i Grundtvigs oversættelser) . sa.
(IslSagaer.III.19). Jeg er kommen hid for
at studere typiske svenske Træk, og saa
vælger jeg den mest usvenske af de unge
Piger, den, der i ungdommelig Uforskammet-
hed minder mest om mit eget Lands Døtre.
FrPoulsen.F.42. særlig alm. er u- i forb. med
et af et verbum v. hj. af -elig (hvor verbets
stamme ender paa -r (og i visse tilfælde -n)
i reglen -lig) afledt adj.; ved afl. af trans,
verber er bet. alm. passivisk: som ikke kan
gøres, behandles osv., ikke lader sig gøre osv.
10 (paa den ved det tilgrundliggende verbum
nærmere angivne maade; fx. uadskillelig,
uberegnelig, udadlelig, uforsonlig, ugørlig,
ulæselig^, undertiden aktivisk: som ikke kan
gøre det ved verbet angivne (se fx. ubedragelig
2, ubegribelig 1); ved afl. af intr. verber er
bet.: som ikke udfører, under gaar (kan udføre
osv.) den ved verbet angivne handling, ud-
vikling osv. (fx. ugidelig, uophørlig, uvisne-
lig j; som eksempler paa udeladte ord kan fra
20 afsnittets første del nævnes: u-afbetalelig, -af-
bødelig, -afgrænselig, -afkastelig, -afskyllelig,
-afsluttelig, -afstaaelig, -aftagelig, -aftviste-
lig, -aftrædelig, -afvæltelig, -anskuelig, -an-
slaaelig, -ansættelig, -antændelig, -bearbej-
delig, -begrundelig, -beklikkelig. j| (spøg.) i
dannelser til ordforbindelser: se uladsiggørlig.
3.3) ved part. og part. adj. || ved part. adj.,
fx. ubeslægtet, uerfaren; undertiden er efter-
leddet sjældent ell. forekommer (nu i rigs-
30 spr.) overhovedet ikke, saaledes fx. (u)for-
skammet ,(u)fortrøden || m. perf. part. som
efterled; dels (kun i et mindretal af tilfælde)
med bevarelse af den verbale egenskab at
kunne tilknytte et (forangaaende ell. efter-
følgende) led V. hj. af (den ved verbet brugte)
præp. (fx. ubeboet af mennesker, ubekymret
om noget^ ell. som obj. (fx.: ""Naar med
slibrige Flugt stiæler sig uformærkt | Bort
de deilige Aar, varer bestandig ved | Venskab
40 grundet paa Dyden, | Uberøvet sin Yndig-
hed. /Sceners. Poes.Sj; part. staar i dette til-
fælde paa lign. maade som en præp. (ell.
postposition) ell.. naar obj. er en bisætn. uden
at, som en konj. (tidligere rettede part. sig
undertiden i tal efter det tilknyttede foran-
staaende led), se fx. u. u-adspurgt, -advaret,
-agtet, -anset, -fornærmet, -fortalt, -for-
tænkt, -skadt; dels i adjektivisk anv.; i dette
tilfælde er anvendelsen af u-, dog kun ved
50 trans, verber, saare meget anvendt, baade hvor
efterleddet er alm. brugt i adjektivisk anv., og
hvor dette ikke er tilfældet; af disse ord er kun
medtaget de almindeligst brugte, de, der bruges
i særlige forb. og udtr., samt ord, hvor særlige
forhold gør sig gældende; som eksempler paa
udeladte ord kan fra afsnittets første del
nævnes: u-aabenbaret, -accentueret, -adskilt,
-afbladet, -afbrændt, -afdelt, -afficeret, -af-
fyret, -afgrænset, -afgæret, -afhjemlet, -af-
60 holden , -afholdt , -afklaret , -afklædt , -af-
kræftet, -afkølet, -aflaaset, -afpudset, -af-
raget, -afsat, -afsluttet, -afsløret, -afsprængt,
-afstumpet, -aftalt, -aftvungen, -afvejet,
-anerkendt, -angreben, -angret, -ansat, -an-
163
n-
164
skuet, -anstrengt, -ansøgt, -anvendt, -anvist,
-approberet, -armeret, -assorteret, -attraaet,
-autoriseret, -bagt, -bagtalt, -balanceret,
-ballastet, -bearbejdet, -bebudet, -bedaaret,
-bedret, -bedugget, -bedærvet, -befalet, -be-
filet, -befolket, -befordret, -befragtet, -be-
friet, -befrugtet, -behandlet, -behugget, -be-
klaffet, -beklaget, -beklappet, -beklikket,
-beklippet, -bekranset. || m. præs. part. som
efterled; dels m. (delvis) bevarelse af verbale lo
egenskaber (kun i faa tilfælde), tilknyttende
et led V. hj. af præp. ell. som obj. (o: som
styret af en slags præp.) ell. knyttet til et
umiddelbart foregaaende ord, der er logisk
subj. for participiet (i forb. som mig uaf-
vidende, mig uvidende^; dels i adjektivisk
anv., men næsten kun i tilfælde, hvor efter-
leddet er alm. i selvstændig anv. som adj.
(fx. udeltagende, uformuende, uforstaaende,
ufyldestgørende, upassende, usammenhæn- 20
gende, utiltalende, uvedkommende, uven-
tende, uvidende^, kun i ganske enkelte til-
fælde, hvor efterleddet ikke (alm.) bruges som
adj. (fx. umælende^ ell. slet ikke findes som
selvstændigt ord (fx. uforvarende^; som eks-
empler paa sjældne (ndf. udeladte) dannel-
ser kan nævnes: Hvor kan man . . kræve
en uantastende Ærbødighed for en Smule
Vise. Hjort. KritLit. II. 333. *(piben) glider
udampende ned. FGuldb. II. 294. De talte, 30
men en underlig, ulevende Stumhed bestemte
Sa,TavæTet.Bønnelycke.MM.20. 3.4) ved (egent-
lige) adv.; kun i faa tilfælde, se ugerne,
uvel ; (sj., jarg., spøg.) i tilfældige dannelser:
I sidste Akt har jeg tilladt mig at sætte ud
over alle dramatiske Krav for at lade Poe-
sien alene bære. — Her forstaar jeg alt-
saa, at Skuespillerne har slaaet util. KMunk.
(Drewsen Christensen.Kaj Munk paa Tomands-
haand.(1947).98). 3.5) ved verber ; kun i 40
enkelte dannelser (især til adj. og subst. med
u- ell. til tilsvarende verber uden u-), se
uførme, ulejlige, umage, uro, urolige; jf.
umuliggøre; (sj.) i tilfældige dannelser, fx.:
at føre Kornet i Straaet bort fra Bonden der
skulde bruge samme, for at Præsten kan sælge
Kornet og uaf benytte Foret. PNSkovgaard.
B.147. *Lad os dog ei, i en saa vigtig Stund
I Uenes om et Ord. Meisling.(Rahb. S andsig.
753). uiorliges.vAph.(1764). (en) Pine at 50
gaa her og unvtte det (0: livet). KMunk.
(Nøjgaard.Ordet'sDystogDaad.(1946).198).
B. forhold m.h.t. tryk og stød.
4) trykforhold (jf. DGrammat. 11.73.
Kort.136. Iiertels.H.254 samt CFBruun.Om
Akcenten.(1885).23f. AaHans.8.128); præ-
fikset u- har sædvanligvis hovedtryk, i en del
tilfælde dog svagtryk; om alle disse sidste til-
fælde gælder, at det tryksvage u- kan faa
stærktryk, hvor der i en given situation lægges eo
vægt paa modsætningen til efterleddet brugt
som selvstændigt ord (modsætningstryk) ; i øv-
rigt gælder flg. hovedregler for de forsk, ord-
typer: 4.1) hvor efterleddet er et alm. (ikke-
sammensat ell. ikke-afledt) ord (ell. har form
som et saadant), har u- hovedtryk (og hele
ordet behandles trykmæssigt som ssg.), fx.
'U|aar, 'U|fred, 'Uilempe, 'U|mage, iU|men-
neske; 'uiblu, iU|ens, 'ujmage, 'U|ren, 'u,ædel,
'U|ægte; 'U| gerne; ogs. hvor efterleddet nu
ikke bruges som selvstændigt ord: 'U|hyre,
I U| tyske, 'U|Vorn. 4.2) hvor efterleddet er en
ssg. (ell. afledning hertil) ell. er (har form
som) et part., har u- i reglen hovedtryk (og
hele ordet behandles trykmæssigt som en ssg.),
fx. 'u(|)arbejds| dygtig, 'u(|)fyldest|gørende,
'u(|)gæst|fri, 'u(|)kamp|dygtig, 'u(|)maade-
iholden, 'u(|)navn|given; 'uiaabnet, 'u|sagt,
'U| solgt; 'uaffek| teret, 'ube| stemt, 'ueri faren,
'uf or| modet, 'uf or| varende; i disse tilfælde
sker dog undertiden (ved visse ord temmelig
alm.), især naar efterleddet er paa 3 ell. flere
stavelser (ell. ved tilføjelse af suffikset -hed^,
en trykændring, hvorved bitrykket (det første
bitryk) bliver til hovedtryk og u- faar svag-
tryk: u'maade|hoIden osv. \\ hvor efterleddet
er et part. (en participialdannelse) til et med
trykstærkt adv., præp. ell. adj. smsat. verbum,
sker i reglen en undertrykkelse af det tryk,
som efterleddets første stavelse normalt har, fx.
'uaf| brudt (men 'af|brudt^, 'uan|set, 'uind-
iskrænket, 'upaai agtet, 'usammeni hængende,
'util|Sløret, 'uud|given, 'uvedikommende. ||
hvor efterleddet er (har form som) et part.,
der ikke (alm.) bruges som selvstændigt adj. i
tilsvarende (modsat) bet., er u- alm. tryksvagt,
se fx. u'agtet, u'vidende; undertiden findes
baade udtale med tryksvagt og trykstærkt u-,
fx. 'uaf|Vidende: uafvidende, ligeledes: ufor-
skammet, umælende. 4.3) hvor efterleddet er
et adj. afl. paa -(e)lig, -(d)ig, gælder flg.
hovedregler. \\ i ord med u-, der er mindre
brugte end efterleddene anvendt som selvstæn-
dige ord, ell. (og) som danner tydelige mod-
sætninger til disse, har u- i reglen stærktryk,
fx. 'U|aandelig, 'U| adelig, 'ui broderlig, 'U| fol-
kelig, iU|kvindelig, 'U|magelig, 'uperison-
lig; 'U|billig, 'U|kyndig, 'U|kærlig, 'U|naadig,
iU|Stadig, 'U|tidig; en trykændring, hvorved
bitrykket bliver til hovedtryk og u- faar svag-
tryk, finder dog undertiden sted, især hvor et
herhenhørende ord er meget brugt i en særlig
anv. ell. forbindelse, fx. ved ord som umyndig,
unødvendig (se fx. Mohr.L. u. disse og flere
ord) II hvor afledningerne paa -(e)lig, -(d)ig
er mer ell. mindre uafhængige (m. h. t. brug,
betydning) af tilsvarende adj. uden u-, ell.
hvor efterleddet ikke er (alm.) brugt som
selvstændigt ord, er u- normalt tryksvagt, fx.
u'brydelig, u'dødelig, u'hjælpelig, u'rimelig,
u'sigelig, u'sædelig, u'sømmelig, u'tydelig;
ubøn'hørlig, u'endelig, ufor'bederlig, u'gør-
lig, u'hyrlig, u'lovlig, u'raulig, u'ordentlig,
u'rolig, u'saarlig, u'salig, u'styrlig, u'synlig,
u'tallig, u'terlig, u'trolig, u'vægerlig; u'artig,
ubarm'hjertig, ube'sindig, u'bændig, u'enig,
u'gyldig, u'heldig, u'lydig, u'skyldig; hvor
efterleddet begynder med en tryksvag stavelse,
165
n-
166
han u- iaa et Utryk, der undertiden nærmer
sig til stærktryk, fx. (i)uanitagelig (ell. 'uan-
'tageligj; paa lignende maade bl. a. ubeboe-
lig, ufordøjelig, uforenelig, uopholdelig, uud-
grundelig (jf. fx. Mohr.L. u. disse og flere
ord); ved mange ord forekommer baade en
udtale med tryksvagt u- og (især hvor der læg-
ges vægt paa modsætningen til efterleddet som
selvstændigt ord) trykstærkt u-, fx. uafhæn-
gig: iuaf|hængig; paa lignende maade bl. a.
ubelejlig, ufornuftig, uforsætlig, ufrivillig,
ufuldstændig; ved tilføjelse af suffikset -hed
er der ofte tilbøjelighed til at foretrække ud-
talen med tryksvagt u- || undertiden kan sa.
ord have to forsk, slags trykfordeling svarende
til to forsk, betydninger, fx. 'U| kristelig som
direkte modsætn. til kristelig, men u'kristelig i
videre anv.; paa lignende maade umenneske-
lig (se sp.150*'^^); ved trykket (og stødet) kan
g s. adskilles to ellers enslydende afledninger
af henh. et subst. og et verb., fx. 'U| lægelig
(o: ikke hørende til, passende for en læge
olgn.): u'læ'gelig (o: som ikke kan læges).
4.4) hvor efterleddet er et adj. afl. med andre
suffikser end de u. let. 4.8 nævnte, gælder
fig.: i adj. paa -som er m- i reglen tryksvagt,
fx. u'agtsom, u(be)'hjælpsom, ube'tænksom,
u'tvivlsom, u'vejsom ; undertiden vaklen:
'U| følsom :u 'følsom, paa lignende maade bl. a.
unøjsom, uopmærksom, uskaansom, uskøn-
som, uvarsom, || i adj. paa -bar har u- nor-
malt hovedtryk, fx. 'U|brugbar, 'U| farbar,
'U|holdbar, 'Ujmiddelbar, 'U|saarbar, 'U|sejl-
bar ell. (undertiden) 'uhold|bar, 'umiddel-
|bar osv.; her kan dog u- miste hovedtrykket:
u 'brugbar osv., og dette synes tidligere at
have været alm. (SvOrundtv. angiver: u 'brug-
bar, u'farbar, u'holdbar, u'sejlbar; CF Bruun.
OmAkcenten.(1886).24: u'brugbar, u'middel-
bar, u'sejlbar; jf. ogs. CAThortsen.Metrik.I.
(1833).78). II i adj. med andre aflednings-
endelser har u- hovedtryk: 'U| dansk, 'umo-
iralsk, 'upari tisk, 'U|høvisk; i ord med to-
stavelses suffiks kan tryksvagt u- forekomme
ved siden af det normale trykstærke: 'ufordel-
1 agtig : ufordel 'agtig ; 'ublu | færdig : ublu 'fær-
dig; trykforskydning (som ovf. u. bet. 4.2 j kan
ogs. forekomme, fx. 'uforholds|mæssig (ved si-
den af 'U|forholds|mæssigj. 4.5) tryksvagt u-
findes endvidere i verberne u'iejlige, u'rolige
samt i adj. u'hyre.
5) stødforhold (jf.AaHans.S.71.120.128):
præfikset u- er altid kort og stødløst; efterleddet
er i reglen uforandret (som naar det bruges
selvstændigt) m. h. t. forekomsten af stød; i
fig. tilfælde faar et stødløst efterled dog stød,
naar det forbindes med u-: 5.1) hvor efterleddet
er (ell. har form som) et part. (se u. bet. 4.2 j,
der i selvstændig anv. er uden stød, faar det
ofte stød ved at forbindes med u-, fx. 'U|aa'bnet,
'uia'net, 'uimæ'lende, 'U|skre'vet, 'ujæn'set
ved siden af 'u|aabnet osv.; dette sker altid,
hvor u- er tryksvagt, men i de øvrige tilfælde
er der stor vaklen ml. stød og ikke-stød (fx. har
CFBruun. OmAkcenten. (1885). 23 uhindret,
umalet uden stød, Mohr.L. angiver som stød-
løse fx. ufalmet, ugrundet, ukaldet, usaaret,
usleben, usminket; se ogs.AaHans.S.71.128),
men i kbh.-præget rigsspr. er der tilbøjelighed til
stød i alle tilfælde. 5.2) hvor efterleddet er en
afledning paa -(e)lig, -(d)ig (se bet. i.s), gæl-
der fig. hovedregler: i alle tilfælde, hvor u- er
tryksvagt, faar efterleddet stød, for saa vidt
10 der er fonetisk basis for stødet, fx. u'bøj'elig,
u'gu'delig, u'li'delig, u'læ'gelig, u'næv'nelig,
u'ska'delig, u'sæ'delig, u'tæm'melig, u'tæn'-
kelig; u'gø'rlig, u'mu'lig, u'sy'niig, u'tro'lig,
u'væ'gerlig; u'ar'tig, u'bæn'dig, u'e'nig, u'ly'-
dig, u'tal'lig; i nogle ord har vi stød i adj.
som i det subst. med u-, det hører sammen
med, men i modsætning til forholdene ved efter-
leddet brugt som selvstændigt ord: u'hel'dig
('Uihel'd, 'heldig), u'ro'lig ('U|ro', 'rolig),
20 u'skyl'dig ('U|skyrd, 'skyldig) || hvor u- har
hovedtryk, er stødløst efterled som regel uændret
i ord, der er sjældnere end ell. danner tydelige
modsætninger til efterleddene som selvstændige
ord, fx. 'U| broderlig, 'U| kongelig, 'ui kvinde-
lig, 'U|legem]ig, 'U| mandig; i andre tilfælde,
hvor ordene har en alm. og (m. h. t. brug og
bet.) mere selvstændig anv., ell. efterleddet ikke
er alm. som selvstændigt ord (og hvor der
event, er vekslen ml. trykstærkt og tryksvagt
30 u-^^ er stødtilkomst alm., fx. i ord (af hvilke
fiere ogs. kan have tryksvagt u-) som ugyl'dig,
ukyn'dig, umyn'dig, uti'dig, uvil'dig, uvil'Iig,
uvær'dig, uæ'rlig (ell. uær'lig^; i mange til-
fælde er der vaklen ml. stød og ikke-stød,
fx. ved ublodig, ufarlig, ufredelig, ukærlig,
uvenlig. 5.3) hvor efterleddet er et adj. afl. m.
andre suffikser (end de u. 5.2 nævnte), sker
der i reglen ingen ændring af dette m. h. t.
stødforhold, kun ordene paa -som (i reglen
40 med tryksvagt u.-) faar i reglen stød paa efter-
leddet (naar dette ikke har stød som selv-
stændigt ord): u'fø'lsom ell. iU|fø'lsom (ell.
'Ujfølsomj, u'tviv'lsom, u'vej'som osv.; i or-
dene paa -bar er stød nu sj. (SvGrundtv.
(Filologmødet.1876.117) har u'hol'dbar; CF
Bruun.OmAkcenten.(1885).24 angiver u'bru'g-
bar, u'sej'lbar^. 5.4) verber, hvis efterled er
stødløst som selvstændigt ord ell. slet ikke bru-
ges selvstændigt, har stød: u'lej'Iige, 'U|ma'ge,
50 u'ro'lige; endelig findes stød i adj. u'hy're
(ell. 'u,hy're).
C. præfiksets funktion og betydning
(jf. Rosell.Prefixet o- inord.språk.I.(1942)).
6) u- angiver i reglen en negativ mod-
sætning til det ved efterleddet betegnede
begreb; denne modsætning kan være af dobbelt
art, nemlig: 6.1) en kontradiktorisk modsæt-
ning, idet ordet med u- betegner, hvad der ikke
hører ind under, ligger uden for det ved efter-
60 leddet betegnede begreb, og saaledes sammen-
fatter alt (event, flere modsætninger af anden
art) inden for det paagældende omraade med
undtagelse af det ved efterleddet angivne, fx.
Uadel, der omfatter alle stænder minus adelen
157
168
(o: gejstlighed, hor ger-, bondestand, der hver for
sig (paa en anden maade) danner modsæt-
ninger til adelen); som eksempler paa denne
funktion af u- kan nævnes: u-aabenbaret,
-aabnet, -adelig, -adspurgt, -advaret, -affek-
teret, -afgjort, -arbejdsdygtig; det er især i
adj. (spec. adj., hvis efterled er et part.), at
u- bruges i denne anvendelse (se ogs. u. bet.
3.3 j; ofte bruges et ord med u- i forb. med til-
svarende ord uden u- til at betegne alt (alle) i'o
inden for det paagældende omraade, fx. adel
og uadel, fødte og ufødte, lærde og ulærde;
denne art modsætning kan altid udtrykkes
V. hj. af forb. ell. ssgr. med ikke, baade i de
tilfælde, hvor dannelser med u- (der for største-
delens vedkommende tilhører bogsprog ell.
fagl. sprog) er gængse, og (især) i de tilfælde
(navnlig ved subst. og ikke-afledte adj.), hvor
ord med u- ikke bruges ell. har anden anven-
delse (se bet. 1), fx. ikke-accentueret (uaccen- 20
tueret), (sprog og) ikke-sprog, (rødt og) ikke-
rødt, ligesom ikke (ej) er eneste middel til
negering af et med u- præfigeret ord: ikke
udækket (jf. u. bet. Q.2). 6.2) en kontrær mod-
sætning, idet et ordpar med og uden u- be-
tegner to bestemte modsætninger inden for
et omraade, der omfatter mere end de to
betegnede forhold og rummer muligheder for
fiere andre lignende modsætninger, fx. Ro : Uro
(forsk, fra: Ikke-Ro^, Skyld: Uskyld (forsk. 30
fra: Ikke-Skyld^; modsætninger af denne art
har ikke den absolutte, fast afgrænsede ka-
rakter som de kontradiktoriske, de faar mere
kvalificerende ell. følelsesbetonet betydnings-
indhold og taaler modificerende bestemmelser,
fx. temmelig, meget, lidt, i nogen grad
udannet, udansk, uordentlig; som eksempler
paa denne funktion af u- kan nævnes: u-al-
mindelig, -anselig, -anstændig, -appetitlig,
-artig (2); forbindelsen med ikke har her 40
anden bet., end hvor der foreligger kontra-
diktorisk modsætning, idet ikke her finder
udstrakt anv. i (litotiske) omskrivninger,
hvorved man (paa en forsigtig, diplomatisk
maade) er i stand til at udtrykke en lille nuance
i forhold til det tilsvarende ord uden u-, nemlig
at noget nærmer sig til ell. muligvis, eventuelt
er det ved efterleddet betegnede, fx. ikke ueffen,
ikke utænkelig, ikke uvittig osv.; vi kan ved
inddragelse af de litotiske forb. m. ikke faa 50
flg. fire grader (fra positiv til negativ): sand-
synlig — ikke usandsynlig — ikke sand-
synlig — usandsynlig. || ogs. i tilfælde, hvor
et ords normale kontrære modsætning udtryk-
kes ved et (etymologisk) forskelligt ord, fin-
des undertiden en afledning med u-, som
udtryk for en mindre stærk (outreret) mod-
sætning end den, der betegnes ved de to forsk,
ord, fx. klog — uklog — dum ; Ven — Uven
— Fjende; Sandhed — Usandhed — Løgn; eo
ren — uren — snavset; skøn — uskøn —
grim. 6.3) i mange tilfælde har u- i samme ord
baade kontradiktorisk og kontrær funktion,
svarende til to noget forskellige betydninger,
der dog ofte er vanskelige at holde ude fra hin-
anden (som regel er den kontradiktoriske bet.
den oprindelige, primære og den kontrære ud-
viklet heraf), fx. udansk, dels (ved kontra-
diktorisk modsætning): ikke-dansk (0: om-
fattende alle andre nationaliteter i modsætning
til dansk), dels (ved kontrær modsætning) :
ikke i overensstemmelse med dansk skik og
brug, tankegang osv.; ved mange ord er en opr.
kontradiktorisk anvendelse ved bet.-udviklingen
blevet afløst af en kontrær, fx. betegner Ufred
egl. „det, at der ikke hersker fred", men det
har faaet indskrænket sit betydningsomraade
til kun at omfatte „tilstand præget af krig,
stridigheder, kiv, uroligheder olgn." (danner
altsaa en lignende kontrær modsætning til
Fred som (mere specielt) ordet Krigj.
7) mere specielle og videre anv. af bet. 6.
7.1) hvor efterleddet betegner noget paakrævet,
nødvendigt ell. værdifuldt, kan u- (for en
moderne sprogbevidsthed) faa den specielle
funktion at betegne en uheldig, beklagelig
mangel paa, et savn, en fraværelse af dette,
fx. Uorden, Utak, Utugt, Uære. 7.2) i visse
tilfælde, hvor efterleddet (især et subst.) er
indifferent m. h. t. det positive: negative, det
gode:daarlige, det rette: urette osv., kommer
u- til at negere ikke tilstedeværelsen af selve
det, efterleddet betegner, men dets gode, rette,
fordelagtige ell. sædvanlige, normale art, side,
saaledes at ordene med u- betegner en daarlig,
ond, ugunstig, uheldig, ufordelagtig ell. unor-
mal art, et daarligt osv. tilfælde af det, efter-
leddet betegner, fx. Uaar, Udaad, Udyr, Uger-
ning, Ugræs, Uraad, Uskik, Utide, Uting,
Uvane, Uvejr, Uvæsen (saa at modsætningen
til ordene med u- kan blive ssgr. med vel-
olgn. ell. attrib. forb., fx. uopdragen: vel-
opdragen; Uvilje : Velvilje ; Uaar : godt aar
osv.); heraf kan (bl. a. hvor efterleddet ikke
eksisterer som selvstændigt ord) udvikle sig en
nedsættende (pejorativ) anv. af u-, fx. i
Uhyre, uhumsk. Utyske, og i tilfælde, hvor
efterleddet ogs. har nedsæt, bet., en forstær-
kelse af denne bet. (jf. bet. l.s), fx. i Ubæst.
7.3) fra tilfælde, hvor u- egl. negerer mulig-
heden af at tælle, maale noget (jf. ty. unmasse,
unmenge, unzahl ofl.), kan præfikset nærme
sig til forstærkende bet., jf. Udyb (2), Umasse,
Umængde, Utal (og utallige; hsraf kan u-
udvikle sig til et forstærkende præfiks ved
adj., angivende en høj grad (jf. ty. dial. un-
gross, unlang, unreich, untief, meget stor,
lang osv., nt. unfuul, uren, unrusig, urolig (til
rusig, urolig) ofl.); denne anv. af u- er i
rigsspr. sj. og kan næppe udnyttes til ny-
dannelser, se ubeklagelig 2, unødig (i bet.:
meget nødig), ustolt, jf. ustyrtelig; som eks-
empler paa dial. ord kan nævnes uforfærdelig
(0: ganske forfærdelig. Hiibertz.Ærø.(18S4).
253), ulæsterlig (o: læsterlig. Feilb.).
8) (dagl.) præfikset bruges undertiden selv-
stændigt (løsrevet), især i forb. som rimelig
osv. med u foran, som (især spøg.) omskriv-
169
aaabenbar
nadskillelig:
160
ning for tilsvarende ord med u-. (være) før-
ste Aarsag til, at (en) kan kaldes ulykkelig.
Med saadant et U har den gode Mag. W—
stemplet min Lykke. [Lyche.jMineHændelser.
(17 86). 92. christelig Kirke -Tidende med u
toTa.n.Grundtv.E.53. Lykken er en Gudinde,
man ikke skal stole paa; hun tilkommer
ofte, at man sætter et „U" foran hendes
^^vn.Blich.(1920). XXV 11.76. Du er rime-
lig med u ioiyed.Krist.Ordspr.257. jf. bet.
7.1 : Han var ugift og meget andet med u.
Hjortø.SJ.47.
u-aabenbar, adj. spec. (især jur., nu
næppe br.) om misgerning: som ikke er sikker,
„oplagt", fordi forbryderen ikke er grebet paa
fersk gerning (jf. u. aabenbar l.i^. Nørreg.
Privatr.IY24.235.ASØrsted.(JurArkiv.XXIX.
183). (3 -aabnet, part. adj. Moth.AlS.
Boet henstaaer uaabn et. FS'O. jf.: Princi-
pium er, som Ordet siger, det Første o: det
Substantielle, Ideen i Følelsens, Begeistrin-
gens uaabnede Foim.Kierk.VIII.94. især
om brev: et Par Breve, som han sendte uaab-
nede tilbage, smsf.7.283. ErlKrist.MM.95. \\
(jf. aabne sp.18*'^; fon.:) uaabnet Vokal i
Ord som sidst. Brøndum-Nielsen.GG. 1. 261.
G) -aand, en. (jf. ty. ungeist) I) mangel
paa aandeligt liv, aandelige interesser, højere
stræben olgn.; aandløshed; indstilling, aands-
præg, tendens, strømning af daarlig, lav,
uædel, ofte spec. jordbunden, materialistisk art.
trods Tidens Uaand (har hun) ikke . . anseet
det fornødent at tilsidesætte sit Hoveds
Dannelse for sine Fødders. Rahb.Tilsk.1807.
250. * Frihed for Uaand, saa vel som for
kdi,vi.d.Grundtv.PS.V.521. Aandens Krig imod
lJa.and.KMunk.FuglFønix.(1939).26. 2) ond
aand (5), dæmon olgn. alle de store Vidner i
Oldtidskirken, som overvandt det romerske
Rige og lærte alle de vilde Uaander at lystre
deres Bud. OMøll.GudstjenesteiSkolen.(1873).
21. Naturfolkenes Frygt for Uaander og
Hekse. ZakNiels.Ki.l60. Historien om Jesus,
der drev to Uaander ind i 2000 Svin.Fr
Poulsen.RK.234. -aandbar, adj. (sj.) om
luft: ikke egnet til at indaandes. Gjæringen
frembringer en uaandbar Luft, som ved sin
Vægtfylde samler sig paa lave Steder. Ørsi.
1.112. uaandbare G&saTter. Viborg.(VidSelsk
Skr.III.233). Qp -aandelig, adj. som ikke
er af aandelig art, men aandløs, verdslig,
materiel olgn. JakKnu.G.166. Bos Far var
yderst illitterær, i betænkelig Grad uaande-
lig indstillet. PoulSør. BS. 205. hertil: en grov
Uaandelighed fik EeTiedømmet. Sibb.Aa.
1.724. o -aar, et. (oldn. liår, mnt. unjar)
ulykkeligt aar; aar, der er præget af krigs-
ulykker, epidemier ell. (især) misvækst, dyr-
tid, hungersnød olgn. Moth.A156. lad end
nogle Aar være mindre frugtbare, lad dem
end synes Ua.a.T.Rahb.Tilsk.1798.149. Grundtv.
PS. VI II. 180. De (o: fattige) vejrer Uaaret
og oversvømmer den velstaaende Bydel.
AndNx.PE.III.224. Byen begyndte efter de
mange Uaar og efter den Stilstand, som Kri-
gen havde foranlediget, paany at komme
til KTæitei.JacAnd.Er.II.265. -adel, en.
{ænyd. d. s., ty., mnt. unadel ; hist., nu 1. br.)
indbegrebet af de personer, stænder, der ikke
tilhører adelsklassen; ogs.: enkelt ikke-adelig
person; især i forb. adel og uadel, udi Ro-
muli Tiid . . var det Romerske Folk ikkun
deelt udi 2 Classer, nemlig Adel og U-adel.
10 Holb.Herod.23. Molb.DH.I.186. Alle bør af-
lægge (eden), adel og uadel, særlig stæ-
dernes råd og ge\stligheden. AD JørgJII. 33.
II (jf. w. L Adel 3 og IIL adel; nu næppe
br.) brugt som præd., m. (overgang til) adjek-
tivisk bet. Holb.DH. 11.99. Var dend døde
af adelen, saa ringes der for ham om mid-
dagen effter klocken 12; men var hånd
u-adel, saa klocken 9: om morgenen. Jac
Bircherod. R. 95. Q3 -adeliji;, adj. (ænyd.
20 d. s.) Det høieste . . en Uadelig kunde bli-
ve, var BoTgermester. Engelst.Nat.266. Hver
uadelig Mand maa gaae over Pladsen med
blottet Roved. HC And. (1919).V 106. D&H.
-adskillelig, adj. [uaS'sgel'eli] (nu sj.
(i omhyggeligt spr.) -adskillig. Moth.S304.
Mossin.Term.628. Steensby.Geogr.90. AaDons.
MV102). adv. d. s. ell. -t ell. (t) -en (Moth.
S304. EJessen.RI.107). (ænyd. uadskil(le)Iig,
glda. uatskilliælik(het) (Fragm.137.148), uat-
30 skilieligh, -skiellæligh, -skillig (Bønneb.1.88.
209)) som ikke lader sig (adjskille i mindre
dele, rive fra hinanden; som danner en uop-
løselig sammenhæng, enhed; om del, element
osv.: som er uløseligt forbundet med, ikke kan
fjernes fra noget andet. I den Hellige og
u-adskillelige Trefoldigheds Navn. Cit.1731.
( Søkrigs A.^Mmm2r). (jeg ved ikke) hvorledes
at det Principium om de uadskillelige Ting
kand bestaae efter det almindelige Begreb
40 som man giør sig om Rnramet. Kraft.(KSelsk
Skr.III.257). Slesvig er en uadskillelig Del
af det danske 'Rige.Lehm.III.202. navne-
rækker og slagskildring danner et uadskille-
ligt hele. AOlr.DH. 1 1. 126. Leddene er som
Regel uadskillelige. PDidencAsew.DG.232. ||
uegl., om personer: som altid er sammen, i
hinandens selskab; (1. br.) om ting: som altid
findes sammen med, er forbundet med nogo-t
andet. Hvorfor skye (de) hinanden ligesaa
50 ivrig, som de før vare uadskillelige? Rahb.
Tilsk.1791.255. De Uadskillelige. Hei7».|'mMde-
villetitel.1827). I vil . . faae mig til eders uad-
skillelige Ven og Ledsager. Hrz.F.85. Man tror
at se ham i den uadskillelige slidte Præste-
kjole. Bo&^.ffE.S3. II i forb. m. fra ell. (l.br.)
med. Gierninger, der ere uadskillelige fra en
god kvlsraand.JPPrahl.AC.Ol. et med alle
voldsomme Revolutioner uadskilligt Anar-
chie.FrSneed.I.390. de adspredelser og ud-
60 skejelser, som var uadskillelige fra et stort
og glimrende hof. AD Jørg.JE. 61. Uadskille-
lig med Torpedo er Udskydningsapparater.
SaUXXIII.625. \\ i forb. som uadskille-
lig(t) forbunden med ell. knyttet til
161
uadspnrgt
uafgjort
162
(noget). Uadskilleligt er Absalons Navn . .
knyttet til Rigets . . Gienreisnin g. ikfoio.DJJ.
11.469. Dette tungsind er . . uadskillelig
knyttet til letsindet. ADJørg.JE.59. Person-
lig religiøs Oplevelse er hos Luther uadskille-
lig forbunden med en stadig Kamp for
begrebsmæssig Erkendelse af Skriftens Me-
ning. Oi^ms. Li«. 256. II hertil: Uadskille-
lighed. vAph.(1759). disse Forlovede med
deres evige Vrøvlerier og Uadskillelighed. lo
Heib.Poet.VI.476. SHeegaard.O.*I.167. -ad-
sparg^t, part. adj. {ænyd. watspord, -spurt,
/sv. oatspordher; især foræld.) som ikke er ble-
vet spurgt (om tilladelse, raad, oplysninger) ;
ogs.: som ikke er blevet opfordret til at gøre
noget, men gør det af egen drift. Man kand
sige Sandhed, enten man er adspurdt eller
u-adspurdt derom. Holb.Ep.IY 192. som ap-
pos. ( tilstandsbetegnelse) : Hun var uadspurgt
bleven forlovet med (ham). Engelst.Qvindekj. 20
113. *da vilde jeg forbande | De tvende,
som i en vellystig Time | Gav mig Tilværelse,
og uadspurgte | Mig kasted ind i denne
vilde Strid, | Hvor Dyden altid tahei. Blich.
(1920). VI. 284. svare uadspurgt. Z)Æ5^. || i
forb. som ham uadspurgt (jf. u. u- S.s),
uden at han er blevet spurgt, saasom han
Kongen u-adspurt var bleven Erke-Bisp, saa
meenede han ogsaa Kongen u-adspurt at
kunde giøre og lade hvad han vilde. Holb. 30
DH. 1.329. Alt dette gjorde Rigsraadet baade
Folket og den menige Adel uadsjtuigt. Allen.
1.29. ogs. m. flt.-bøjning : (ægteskabet) skulde
staae fast, om hun endogsaa ægtede no-
gen, hendes Forældre u-adspurgte. Schous-
bølle. Saxo. 126. -advaret, part. adj. {ænyd.
uadvaret, -uarit, -uaaret; nu næppe br.) uden
at have faaet ell. (sjældnere) givet underret-
ning ell. (ad) varsel; uden forudgaaende var-
sel; ogs.: ganske uventet, uanmeldt olgn. Jeg 40
var uadvaret om Faren. F^SO. især som ap-
pos. (tilstandsbetegnelse) ell. m. overgang til
adverbiel brug: det Øvrige (skal) uformodent-
ligen og uadvaret overfaldes og med Hosti-
litet til Lands og Vands søges at bemæg-
tiges.Holb.DH.III.300. Torstenssøn faldt . .
u-advaret ind i Holsten. Slange.ChrIV 1322.
det hele . . maatte dratte ned i Hovedet
paa den, der uadvaret traadte ind af Døren.
Reiserer. KG. 102. Man lod mig gaae, uadvaret 50
om det, som forestod mig. MO. \\ i forb. som
mig uadvaret, uden at jeg havde faaet
underretning ell. varsel, (ærkebiskoppen) un-
derstod . . sig, dog Kongen u-advaret, til
Keyseren at udsende sit Klagemaal.<Ston5fe.
ChrIV.681. t -af bedelig^, adj. {ænyd. d. s.,
ty. unabbittlich, holl. onafbiddelijk; til af-
bede) som ikke lader sig afværge, sone, for-
milde ved bøn; ogs.: ubønhørlig, oprette en
fast uafbedelig Forsømmelse. Langebek.Breve. 60
14. *om strengelig | Kritiken . . uafbedelig |
Den friske Krands fra glade Isse river. Zei-
litz.NH.66. en fast uafbedelig Nemesis, som
uden Persons Anseelse, uoragiængelig giør
sin Ret gieldende. Btrc^ner. Tr.32. f ■*'*
bevislig, adj. som ikke lader sig mod-
bevise, gendrive, det uafbeviislige Faktum,
at (osv.).Schiern.HS.I.77. -afbrudt, part.
adj. I) om bygning ell. (nu kun, 1. br.) bro
olgn.: ikke ned-, sønderbrudt. Moth.B416. 2)
(1. br.) som ikke afbrydes i sin tale; som til-
standsbetegnelse ell. adv.: den Fremmede fik
Tid til uafbrudt at fortsætte sin Tiltale.
Heib.Poet.X.83. hvorpaa jeg, uafbrudt af
Dig . . begynder med mine Ord. PVJac.
Breve.5. 3) som er uden mellemrum, huller,
lakuner, gaar ud i eet; som sker, foregaar
uden afbrydelser, standsninger; stadig. vAph.
(1764). Landet (havde) i lang Tid . . havt
en uafbrudt Række af indfødte Konger.
Engelst.Nat.56. O hvor længe har dette Øie-
blik været mit Hjertes uafbrudte Ønske!
Heib.Poet.V238. Ingen Mennesker bor her,
et uafbrudt Øde hersker til alle Sider. Mt/Z
Erich.S.166. den hidtidige Verdensrekord . .
for uafbrudt FlyYning.Pol.'yil927.10.sp.3.
disse uafbrudte irettesættelser. Gersov.-KL. 7.
se ogs. u. I. Følge 3 slutn., Rækkefølge 1.
II som tilstandsbetegnelse ell. adv. Han ta-
lede uafbrudt i to Timer. VS O. Uafbrudt
maatte vi rebe og stikke Reb nd. Buchh.
FD.65. II hertil: Enhed og Uafbrudthed
i Liv og Udvikling (0: i naturen) . Brandes.
11.152. tu -affekteret, part. adj. Hun
er en Dame af icke megen stor Anstalt,
men desto mere yndig, douce og uaffecteret.
Klevenf.RJ.41. man skal ikke skrive flere
bégståve, énd som man ti-affectéred og tiden
tvang kan hdsige.Høysg.AG.126. Mørch er
af Forfatteren ment som en ganske uaffek-
teret Personlighed, uhøjtidelig, ærlig. Bra«-
des.XIII.505. || f uaffecterede Templer og
Ruiner (jeg mener hermed: ægte og ei efter-
gjorte 'Rmner).RudBay.EP.II.119. -affor-
dret, part. adj. (emb., jur., især foræld.)
som ikke er krævet afleveret ell. (især) ud-
betalt. Moth. F 272. Saadan uaff ordret Arv
. . skal giøres frugtbringende af Fonden ad
usus T^\^licos. Forordn.'^U1817. §7. Pengene
staae endnu hos mig uaffordrede. V80. Uaf-
f ordrede Arvemidler. Hylling. HJ. 449. uaf-
fordrede (o: uhævede) renter (i Overformyn-
deriet). OrdbS. -afgjort, part. adj. spec.
i flg. anv.: I) om indbyrdes mellemværende
som kamp, konkurrence: som ikke er resulteret
i sejr for nogen af parterne. En uafgjort
KamT^. Wolfh.MarO. E. var faldet i Søvn,
træt og fortumlet af Dagens uafgjorte Kamp
med Sindets Dæmoner. HansPovls.HF.31. [|
spec. (sport.) om sportskamp. uafgjort Kamp
i . . Cricket, Fodbold, Boksning. Sportsleks.I.
293. ogs. i substantivisk anv.: Uafgjort havde
været retfærdigst (9: som resultat af en fod-
boldkamp). Pol.*/io 1937. 10. sp. 2. (Danmark)
skal nu kun spille uafgjort mod Finland . .
for at erobre Aarets ubestridte Førsteplads
i Norden (0: i fodbold). smst.S.sp.l. 2) om
tvist olgn.: som ikke er bragt ud af verden ved
XXV. Kentrykt"/,, 1948
11
163
nafgørende
Uafhængighed
164
dom, mægling olgn. (det) var (ikke) tienligt,
at samme Irringer længere skulle u-afgiorde
hensta,ae.Slange.ChrIV157. Høieste-Rets uaf-
giorte S&ger.VSO. jf. Moth.G363. 3) om sag:
som har flere muligheder, løsninger, m. h. t.
hvilke man ikke har truffet sit valg; om usik-
kert forhold: som man ikke er naaet til klar-
hed over, ikke har dannet sig nogen sikker
mening om. og er det endnu hos mig en
u-afgiort Sag, om den borgerlige eller vel-
baarne Smag er meest natuTUg.Holb.Ep.IY
266. Det er . . uafgiort om Høsten ikke er
nok saa behagelig som Foraaret. jBa^^es.L.
11.88. Dette Forslags Skæbne er uafgjort.
Socialdem."'/il948.2.sp.3. ofte i jorh. som
henstille som uafgjort (se henstille 4.2^,
lade henstaa (se u. henstaa 2.2J, staa,
være uafgjort ell. lade uafgjort: (man)
lader det være uafgjort, hvilken af Delene
det er. Høysg.S.145. Hvorvidt det vilde
blive en passende Indledning skal jeg lade
uafgjort. Zterfe./.42. Det er ikke et ligegyl-
digt Spørgsmaal . . som vi kunde lade staae
xiSi.igioTt.Mynst.Betr. 1. 313. || hertil: Sagens
absolute JJ afgiorthed. JakKnu.A.146. (sj.)
i fit.: en lille usikker Student, der famlede
om paa maa og faa og saa smaat begyndte
at slaa sig til Ro med Uafgjortheder. -4ase
Hans.Vr.72. 4) i videre anv.: ubestemt; vak-
lende; usikker. 4.1) T om hørs, kurser, usik-
ker el. uafgjort Tendens; afvekslende højere
og lavere Kurser. Forr 0. 576. jf.: Londons
børs viste i dag en hel del uafgjorthed.
Cit.l946.(OrdbS.). 4.2) ((3', l.br.) om per-
son: som ikke er naaet frem til et fast stand-
punkt, en bestemt indstilling. Det gjelder om
at blive saa apathisk og uafgjort som mu-
ligt. Kierk.V 1. 188. Ogsaa Ungdommen spør-
ger efter Livets og Tilværelsens Mening . .
Men Ungdommen er uafgjort og uafklaret.
V or Ungdom.1937 138.97. Det er ikke de store
Syndere, men de pjattede og uafgjorte, der
giver Grobund for det onde paa Jorden.
KMunk.OS.47. den uafgjorthed, hvor-
med (Adam af Bremen) står overfor spørgs-
målet om den nordiske kirkes fremtid. Jz)
Jørg.I.207. -afgørende, part. adj. (nu
sj.). mod Baggesen har han (o: P. Hjort)
talt mangt et vigtigt, værdigt og dyrebart
Ord, som . . staaer urokket og seirende,
uagtet Modpartens tilsyneladende Triumph
paa den juridiske, i deslige Forhandlinger
uafgjørende Kampplads. Cit.l818.(Hjort.B.l.
50). Krigene bestod mest i enkelte, som
oftest uafgiørende Slag. Molb.DH. II. 235. O
-af gørlig, adj. [iuau,g6?rli, uau'goJrli]
som ikke kan afgøres. vAph.(1759). hvor-
vidt det Wælske Rige . , engang kan have
strakt sig . . er uafgjørligt og kan være os
det S3Lmme.Grundtv.HVII.200. Om Ranch
selv har givet Skuespillet . . dets Form,
eller om han blot har forsynet det med
denne Sangtekst . . det maa siges at være
helt naigøiligt. H Brix. AP.V 284. o -af-
hentet, part. adj. Moth.H166. Uafhentede
Breve paa Posthuset. VSO. Uafhentede Bil-
letter sælges fra i J)ag.Pol.^''U1938.10.sp'.5.
QP -afhjjælpelig, adj. vAph.(1764). var
da det, han havde at melde, saa sørgeligt,
saa uafhielpelig sørgeligt? Rahb.Fort.II. 263.
det Savn, han nu maatte bære paa, var
uaf h j ælpeligt. Pont. LP. VII /. 5. -af h æ n d e-
lig, adj. (især jur.). en uafhændelig Rettig-
10 hed at efterforske . . Sanåheden. Birckner.
11.236. Repertoiret er et Theaters Tilvæ-
relse, dets uafhændelige 'Eiendom. Hrz.XIII.
284. En stor Del af Frankrigs Jord . . havde
ligget hen som uafhændelig og gennem-
gaaende slet dyrket. Fridericia.NH. 1. 53. \\
hertil Uafhændelighed. Amberg. VSO. jor-
dens uafhændelighed. Grønb. Hellas. I. (1942).
125. t -afhængelig, adj. d. s. s. -af-
hængig. Eilsch.Term.21. sa.PhilBrev. 154.157.
20 180. t -afhængen<le, part. adj. d. s. s.
-afhængig. Kronen Portugal (blev erklæret)
frie og uafhængende fra den Castiliske.
LTid. 1760. 189. Mali. SgH. 385. Grækenland
bestod paa denne Tid af adskillige smaae
uafhængende Stater, som regieredes af Kon-
ger.JBaden.Horatius.I.61. -afhængig, adj.
[iuau|hæri,'i, ogs. uau'hæri'i] (jf. -afhængelig,
-afhængendej. vAph.(1764). (de tre kedler)
kunne anvendes uafhængigt af hverandre.
30 Ursin.D.78. Efter deres Oprindelse udgør de
saaledes tre af hinanden uafhængige Skue-
spil. OFms.Li7i.i95. II i obs. anv.: selvstæn-
dig; frit stillet; ubunden; om person: ikke
bundet af (hensyn til) familie ell. andre for-
pligtelser, bestemte (fastlagte, ortodokse) syns-
punkter, ell. som i økonomisk henseende er
sin egen herre; om forhold, især plads, stilling:
hvori en person er frit stillet m. h. t. arbejds-
forhold ell. økonomi, een af disse uafhængige
40 og dybsindige Engeismænd, der . . indsee
Feilene i sit og andre Landes Forfatning.
FrSneed.1.437. Jeg stakkels, forældreløse
Barn, hvorledes er jeg værdig til med Eet
at sættes i Overflod og i en uafhængig Stil-
ling\Hrz.IV166. en uafhængig og en vel-
havende Mand, der selv holder Hest og Vogn.
Kierk.V 1 1. 430. Der dannedes 1918 „Socia-
listisk Arbejderparti" og „Det uafhængige
Socialdemokrati", der 1919 sammensluttedes
50 til „Danmarks venstresocialistiske Parti".
Sal.'XXI.858. hun var økonomisk uafhæn-
gig. J.oDons.S'.SS. jf.: (han vil) overraske sin
Søn med at sætte ham. i Besiddelse af en
uafhængig Formue. Gylb.XI. 260. \\ (gram.)
selvstændig i syntaktisk henseende; især: ikke
underordnet et led, en sætning ell. ikke styret
af et ord. Lvnd.00.477. Lefolii.SG.9. -af-
hængig-hed, en. [iuaU|hæn,'i|heJ6 ell.
(især) uau'hæii'i|he'6] vAph.(1764). *I havde
60 solgt I Det danske Riges Uafhængighed | Til
Tydsklands Keiser.Boye.PS. 1 1. 40. Tanken
(har) aldrig udfundet et skjønnere Sind-
billede paa Uafhængighed end Himmelens
— fattige Fugl. Kierk.VIII.268. Rektor blev
165
nafkortet
uafsættelig:
166
ved at tale. Han hævdede sin Uafhængig-
hed af alle AvtouteteT.Sehand.AE.95. økono-
misk Uafhængighed. JesperjEM;.Pi^.P(3. || hertil
Uafhængigheds-følelse, -lyst, -lysten,
-trang og (m.h.t. en stats uafhængighed af
en anden) Uafhængigheds-bevægelse,
-dag, -erklæring, -kamp, -krig (i hest.
f. spec. om krigen, der førte til U. S. J..'s
uafhcengighed 1783), -parti, -politik o/?.
-afkortet, part. adj. I) (fagl.) svarende
til afkorte 1. uafkortet Brænde. MC Bruun.
GL.8. et Miniature- Klaver (med) Uafkortet
K]a\htm.Pol."'/3l938.7.sp.5.\Ja,ikoitetTøm-
meT.Bek.Nr.665^yitl940.A.I. 2) O svarende
til afkorte 2. vAph.(1764). Renterne af den
store Kapital tilflød hende uafkortet. Ba«^.
F.94. Det er den Frihed, det kommer an
paa. Friheden til uafkortet at være Men-
neske. For t7ngdow.7945/46.2J. -afladelig:,
adj. [uau'laJbali, ogs. 'uau|la?63li] adv. d. s.
ell. -t ell. (t) -en. (ænyd., glda. d. s., jf. oldn.
liaflåtligr, uaflåtanligr, ty. unablåssig, ældre
ty. unablåsslich, og mnt. unaflatlik, uudryd-
delig; 2. led afl. af I. aflade 2) om virk-
somhed olgn.: som stadig fortsættes, drives,
holdes gaaende; som foregaar, virker uophør-
ligt ell. uden standsninger, afbrydelser; (nu
1. ir.) om kraft, følelse, tilstand: som stadig
vedvarer, holder sig; ogs. som et (egl. over-
drevent) udtr. for stor hyppighed, hurtig række-
følge olgn. I) (3 som adj. jeg haver . . en
uafladelig Smerte i mit Inderste. i2om.5.2.
De hæftige og u-afladelige Forfølgelser, som
Telemach lider paa sine Reyser, opvækkes
af Yenus.Holb.Ep.II.44. Nu var hans poe-
tiske Aare, formedelst uafladelig Brug, noget
fortørret. Ew.(1914).1.68. de galonerede Tje-
nere og den uafladelige Skiften Tallerkener.
Pont.LP.VI.30. Dens (o: totems) Forbindelse
med Ægteskabsforhold . . er saa uafladelig,
at man ikke kommer ud over denne Sam-
menhæng. SaUXXIII. 649. (nu næppe br.) i
slutningsformler i breve: Slutter med tienstl.
Hilsen til Hans Kiære Fættere, og lever med
en uafladelig Høiagtning Velædle . . Hr. Se-
cretaire Hans . . ydmygste tiener. Lan^e&eA;.
Breve.54. Jeg . . forblifver med uafladelig
Troskab og Zele . . Deres Excellences under-
danigste Tiener. Gram.Breve.173. \\ (nu sj.) i
forb. m. personbetegnelse: som stadig er ell. vir-
ker som. Forbliver stedse Republiqvens skyl-
digste Tiener og u-afladelige Forbedere. Holb.
Rpb.II.2. han var i Stue med en uafladelig
Bladmand, hvis Passion er og bliver den
karakteristiske Anekdote. OGeismar. MM. 127.
det var Ghetto-Mærket, der brændte denne
uafladelige Jøde (o: Brandes). sa.E. 34. 2) som
adv. De sloges uafladelig i 5 Timer. Mall.SgH.
318. han kom til at stikke Piben ind . . og
det vilde . . falde ham lidt trykkent; thi
han ryger uå^addigt. Blich.(1920).XXIY90.
de tiene Gud uafladeligen (1907: uafladeligt;
Chr.VI: stedse; Nat og Da.g.ApG.26.7. jf.:
*jeg (hørte) Søen rulle langsom, uafladelig
ind paa Strandbredden. J7Jens.Z)f.52. -af-
ladende, part. adj. (glda, uaffladhende; nu
næppe br.) d. s. *de svovlede Luer | Flamme
ei længer, som da, med uafladende Straaler
I Atmosphæren \giennem.Stoud.T.124. jf.:
*Ser Du de haarde Følger ej, som uafla-
den t I indgravet røver Dine bedste Aar?
Wanscher.R.18. f -afmaalelig:, adj. som
ikke kan (op-, ud)maales; umaadelig stor.
10 *Tør vel den digtende Kunst i en mørk
uafmaalelig Viide, | Nærme sig til dig? Ew.
(1914). V66. -afrystelig:, adj. (især o,
jf. dog: „Figurligt i Almuens Tale." VSO.)
som man ikke kan ryste af sig; næsten kun
billedl., om noget ubehageligt: som man ikke
kan befri sig for. en uafrystelig Skam. VSO.
en uafrystelig Tungsindighedstilstand. Bran-
des. ¥509. Uafrystelig Søvnighed. i9McM.5'P.
265. (du er) blevet uafrysteligt forelsket i en
20 Kvinde. KMunk. DU. 60. || om person: hvis
ledsagelse, omgang, overhæng man ikke kan
befri sig for. *jeg har (o: ved bortrejse) befriet
mig for en Byrde | af nogle Skokke uafryste-
lige Danskere, | der uden Nødvendighed laa
mig paa B.iærte.JVJens.Di.61. jf.: Togo's
tolv pansrede Kolosser, der fulgtes uafryste-
ligt Side om Side med os.AKohl.MP.III.
366. (en forsikringsmands) Uafrystelig-
hed. PoZ.V,i937.9.sp.4. -af selig:, ady. (efter
30 ty. unabsehlich, unabsehbar; til afse 3; nu
næppe br.) som man ikke kan se ende paa ell.
danne sig et overblik ell. ft/ldstændigt skøn
over; uoverskuelig. *evig uforandret er din
(o: Uranias) Glæde . . | En skjøn, en lang,
en uafseelig Kjæde, ( Af lige store Leed.
Ew.(1914).V158. alt omkring mig laae ud-
strakt i en uafseelig sortegraae nøgen Flade.
Bagges. L.1. 247. at have reddet en Uskyl-
dig fra en uafseelig Ulykke. Gylb.IX.182.
40 den uafseelige AUee af de nikkende Træer.
Cit.1836. (Høyen.Breve.lOO). -afsUjggety
part. adj. (1. br.) uden afskygninger, nuancer;
unuanceret. Man lever midt i en holdbar,
uafskygget, drøj Livsglæde. Rode. It.47. en
kraftig Baryton, varm og vellydende, dog
klanglig set endnu noget uafskygget. PoZ.*/2
1925. 14. sp. 6. t -af stridelig:, adj. (jf.
uaftrættelig; som ikke kan bestrides ell. fra-
kendes en; ubestridelig. Hvad jeg og Du have
50 tilovers tilhorer med uafstridelig Ret Den,
der ei har Det, hvormed han skal mætte
og klæde sig^ og Sine. Rahb.Tilsk.1803.219.
-afstryg:elig:, adj. spec. (nu næppe br.)
d. s. s. -aftvættelig. * Vorde det vil forsand
en uaf strygelig Skamplet, | Hvis ei nogen
Danaer har Mod til Hektor at møde. Wilst.Il.
VII.V.97. jf. VSO. 03 -afsættelig:, adj.
(t (i iet. 2) -afsætlig. vAph.(1764)). I) som
ikke kan afsættes fra sit embede olgn. VSO.
60 i Fremtiden tilfaldt Valget et uafsætteligt
Statsraad. Fridericia.l7 <&18Aarh.l35. en uaf-
sættelig rigsforstander. Ugeskr.fRetsv.l944.B.
265. 2) om vare: som ikke kan sælges, afsættes.
KiøbmSyst.I.ll. JySaml.5R.V 11.15. \\ uegl:
11*
167
naftrættelig
uagtet
168
som ikke kan afsættes ved giftermaal. (der)
gives en stor Deel brave Mænd, der har
. . uafsættelige Bøttre. Rahh.Tilsk.1794.275.
t -af trættelig, adj. d. s. s. -afstridelig.
den tydske Digtning med alle sine uaftrætte-
lige Skønheder. Grundtv.fAPhS. XI XJ52). O
-aftvættelig, adj. (jf. -afstrygelig, -af-
va(d)skelig, -afviskelig^ som ikke kan vaskes
af; især hUledl., om skam(plet), skændsel: som
ikke kan afvaskes, udslettes. *du, som jeg i'o
dræbte, | Hvis brændende Blod uaftvettelig
klæbte, | . . paa min B.&a,nd. Pram.Stærk.165.
det brunrøde Støv (trængte) ind og lagde sig
i uaftvættelige L&g. Buntzen.MB.68. en uaf-
tvættelig Skændsel for den tyske Nation,
PoUy»1945.6.sp.3. O -afva(d)8kelig:,
adj. d. s. s. -aftvættelig. Gulvet er sort af
uafvaskeligt, aargammelt Snavs. Socialdem.
^^U1912.3.sp.5. man genkender . . den uaf-
vaskelige Bondenatur. VilhAnd.HP.58. uaf- 20
vaskelig Skam. KM unk.DU.51. (j) -af ven-
delig, adj. {ænyd. d. s. i bet.: urokkelig i
sin tro, mening) I) som ikke kan vendes bort,
i en anden retning. Paa Fædrelandets . . Bil-
lede være Eders Blik uafvendelig fæstet.
Engelst.Nat.309. nu kun m. overgang til bet. 2:
Det var som . . et Suk fra hans egen Livs-
stræng, der skjalv under Nornens uafvende-
lige Kniv: Nu skal du dø.SMich.Æb.5. den
ITaarige Dreng, der foran de uafvendelige 30
Bøssepiber i uvilkaarlig Gru raaber: „Nej,
^6j, jeg vil ikke dø.''Jørg.KR.122. 2) som
ikke kan afværges ell. forhindres. Moth.V123.
Et uafvendeligt T&h.VSO. den stolteste og
skønneste Resignation overfor det uafvende-
lige. Ponf. LP. Y42. den uafvendelige Ulykke.
HansPovls.HF.36. \\ om skæbne; dels til
Skæbne I.2: den uafvendelige Skæbne . .
har fra Evighed bestemt ham for Elskov og
for at dø.JVJens.Sk.13. dels til Skæbne 2.2: 40
Venindens uafvendelige Skæbne. PEBenzon.
P.26. II hertil: man forstaar (bibelkritikkens)
Nødvendighed eller Uaf ven delighed. Dan-
nebrog.'/aWlO.S.sp.S. Alle smaa Eventuali-
teter voksede for hende til store Uafven-
deligheder. AaseHans. Tordenluft. (1945). 110.
-afvidende, part. adj. ['uauiviJSana, ogs.
uauiviJQana] (nu næppe br. -afvidendes.
JJuel.424. Slange. ChrIV 118. Borrebye.TF.
870). {ænyd. uafvidende(s) ; til afvide; jf. 50
uvidende; nu gldgs., l.br.) i) m. aktiv bet:
som ikke ved af, er vidende om, har kendskab
til noget; kun som præd. ell. tilstandsbetegnelse
(m. overgang til adverbiel brug), (han) erklæ-
rede . . intet at have havt i Rapport om
noget saadant Skib og var derom aldeles
uafvidende. Cit. 1809. (MemBr. XII. 145). En
Brøde, som begaaes uafvidende . . er in-
gen. Oehl.XXXI. 17. Halvt uafvidende var
han naaet frem til Kajen. Bregend.HH.II. eo
76. Hønnikeæggets Kraft øgedes, hvis man
havde et saadant Æg hos sig uafvidende,
altsaa hvis en Fremmed lagde det i Ens
Lomme. Ellekilde.DH.42. jf.: Giovanna havde
ikke selv strakt blot en Finger ud mod den
farlige Flamme (o: elskov). Den var udefra
trængt ind i hendes kyske Uafvidenhed.
SMich.Gio.67. 2) m. passivisk bet. (jf. Mik-
kels. Or df. 376. FalkT.Synt.216f.): som ikke
vides, kendes; ubekendt || sow præd. (i forb.
være en uafvidende^, jeg kand giøre min
Eed paa, at det er mig u-afvidende. 5oZ&.
Stu.III.5. Hvad for Øvrigt denne Kasse
indeholder, er mig uafvidende. CPerwA.F/J.
282. det er mig ganske uafvidende, il/0. ||
knyttet til et (i reglen umiddelbart) foregaaende
subst. (substantivisk ord), der er logisk subj.
for det, fx. mig uafvidende, uden at jeg
ved (vidste) af det. hånd løber endnu om,
og leeder efter dem; thi de flygtede ham
u-afvidende bort med en Bonde- Vogn. fl^oiJ.
KR.II1.4. hans Oncle har formaaet Ara-
minte, at give ham det, mig uafvidende.
Ew.(1914).II.358. *Sin Fader uafvidende . .
I bar hun den tunge Livsfrugt, men da Ti-
den kom, I et Drengebarn hun fødte. T^or
La.(StSprO.Nr.85.7). Der undslap ham,
ham selv uafvidende, et Suk. JVJens.RF.60.
O -afvikl elig, adj. (til afvikle 2.^).
uaf viklelige Retstrætter. Z)rac^m.FZ).2i5. for
denne, den klassisk-hellenske Blomstrings-
periodes Skyld, staar Verden . . i uafviklelig
Gæld til Grækenland. Christmas.KongGeor gi.
(1913). 18. -af viselig, adj. (til afvise 1;
især ig). *Thi fra Hjertets Dybder stiger (
Uafviselig en Røst, | Der i tause Timer
higer | Hen til et beslægtet Bryst. Hrz.D. I.
214. denne Fordring (var) uafviselig. ^iZen.
1.8. Det er ikke alene Præstens Ret men
hans hellige og ubrydelige Pligt . . jeg siger,
det er Præstens uafviselige FUgt.Pont.FL.7.
-afviskelig, adj. (til afviske 1; 1. br.)
d. s. s. -aftvættelig. Hver Svaghed, hver
umandig Tvivl hos Sti følte hun som en
uafviskelig Skamplet paa sig selv. JPJac. I.
246. t -afvandet, part. adj. (ænyd. d. s.;
til I. afvinde) ikke frataget, fradømt ved dom,
rettergang. Hvis Gods og Ejendom nogen
haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar
Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hånd,
uden anden Adkomst at fremvise, angerløst
og Uaf vundet. Z)L.5 — 5 — 1. t3 -af værge-
lig, adj. som ikke kan afværges, naar uaf-
værgelige Hændelser giøre dem uduelige til
længere Tieneste.PAHeib.R.II.83. tilsidst
drev de . . uafværgeligt ind mod Kystens
Skær. MylErich. S. 103. den naive Bevidsthed
forklarede Elskovs Pludselighed og Uaf-
værgelighed udaf Galder og Runer. FFed.
R.322.
uagtet, part. adj. [n^agddt; i bet. 1 (og
3) %agddt] (nu kun dial. uagt. Moth.A78.
Feilb.). (ænyd. uact(et), ty. ungeachtet, mht.
ungeacht(et), mnt. ungeachtet (i bet. 1); til
agte)
I) (til agte 1-2; nu sj.) brugt i al alm. i
adjektivisk anv. (som præd. ell. attrib.); dels
(til agte 1^; som ikke ænses ell. bemærkes;
169
uagtet
Uagtsomhed
170
upaaagtet; ogs.: uformodet; uventet; dels
(til agte 2a): som ikke værdsættes, agtes
højt; af ringe anseelse (Moth.A78). en
uagted ulykke, smst. de Hamborger (fandt)
sig nogenlunde besværede, men det blef
baade u-agtet og ioiagtet. Slange.ChrIY609.
alt dette giør en sammenmænget og uagtet
(eng. orig.: neglected^ Dynge. Lodde. NT. 188.
han havde hele Tiden staaet uagtet bagerst
i Flokken. GGregersen.KS .146.
2) (til agte 1; jf. uanset 1) knyttet til et
foregaaende ell. flg. led (ell. sætn.), som er
logisk ohj. for (verialhandlingen i) uagtet;
egl.: uden at ænse ell. agte paa, tage
hensyn til; i videre anv.: paa trods af;
til trods for. 2.1) (nu næppe hr.) knyttet til
et (umiddelbart) foregaaende substantivisk ord
(led) (ofte en attrib. forb. m. alj. (de) skulle
forpligte sig altid, ald Fare u-agtet, at
være færdige imod Christi Korsis Fiender 20
at stride. Pflug. DP. 909. disse Protestationer
uagtet, vedblev Kammeraten . . med de Ord;
er du fra din Forstand? Rahh.LB.1. 482. (han)
blev, alle gæstfri Tilbud uagtet, boende i
Kroen.JPJac.il. 315. adskillige andre Ting,
som (faderen) sin Hensynsfuldhed mod Gæ-
ster uagtet, kunde anse for sin Pligt at paa-
t&le.StJørgen. (1904). 147. m. flt.-form knyt-
tet til et flt.-ord: hvis hånd, alle Advarseler
Uagtede, bliver i saadan Fraholdelse fremtu- 30
rendis.Z)L.2— 5— 27. Mall.SgH.727. alle Ma-
neiser nagtede.PCKierk.( Mikkels. Ordf. 105).
II dette uagtet (jf. desuagtet^. Han vilde,
sagde han, dette uagtet rejse med ham.
Schousbølle. Saxo. 427. Dette uagtet vil jeg
dog ind til Mines Confirmation i Morgen.
KMRahb.42. Kierk.I.182. 2.2) ((Q, jf. dog
LollO.) knyttet til et umiddelbart flg. substan-
tivisk led (styrende dette som en slags præp.).
DL.5 — 2 — 53. (vi var) uagtet vore Kaarder 40
og vore academiske Vidnesbyrd, kun . . to
Drenge. Ew.(1914). IV 235. *Signelil trives
uagtet sin Sorg, | Har, hvad hun ønsker, en
Mand og en Borg. Oehl. HF. 80. Uagtet den
betydelige Hurtighed, hvormed Togene nu
føres frem, er Antallet af de Ulykkestilfælde,
der finde Sted ved Kjørslen paa Jernbanerne,
dog forholdsvis meget ringe. OpfB.^ 1 1. 81.
nu oftest styrende attrib. forb. m. al: Uagtet
al den Flid og fornuftige Iver, han havde 50
viist, var han dog bange, at noget skulde
være forsømt paa hans Side. Mali. SgH. 7.
Baronen er endnu ganske naadig, uagtet alle
de Dumheder, som I have begaaet i hans
Paasyn. Heib.Poet.Y246. Fabricius.D.II.237.
Uagtet al Sorg og legemlig Skrøbelighed op-
naaede V. Simonsen en høj Alderdom. Jo/is
Steenstr.HD.93. \\ f styrende en inf. en Qua-
drille, som var mig den favorableste, som
jeg mine Dage har proberet, da jeg uagtet ep
at tabe i sidste Spil 40 Fisk, dog vandt 107.
Klevenf.RJ.llO. 2.3) (i rigsspr. Cp, jf. LollO.)
m. flg. sætn.: til trods for (at); trods det (at);
skønt (2.2); dels (nu 1. br.) styrende en at-sætn.:
Æbler og Pærer (kan), uagtet at Kiernerne
ere tagne af de allerbedste Slags, slaae til-
bage til deres gamle og vilde Art. Fleischer.
HB.290. Herman . . var hver Søndag en
stadig Gjæst, og det uagtet at hans Gaard
laae tre Mile borte. HCAnd.TB.III.llO. Uag-
tet at selve Sundet kun er knap 500 m bredt,
er Færgeruten ca.2^U km. LokomotivT. 1938.
llS.sp.l. dels brugt som konj.: det giorde jeg,
uagted det var iorhøden.Moth.A78. Mali.
SgH.159. Uagtet (Chr.VI: alligevel; jeg har
Ret (1931: min Ret til Trods;, skal jeg
staae som en Løgner. Job.34.6. Kortet voldte
mig ingen Glæde, uagtet det kom uventet.
EChristians.Mødre.(1935).26. 2.4) (nu næppe
br.) i ufuldstændig sætn. knyttet (adverbielt)
til et enkelt led: om end; skønt (2.3). at hun —
uagtet maaskee ingen Skiønhed — var i
høieste Grad indtagende. Rahb.ProsF.III.73.
uagtet . . haard mod sin Fiende, var han
dog . . kiærlig mod sin Yen. Oehl.XXXI. 30.
Bang — uagtet neppe fyrgetyve Aar —
havde en mere end hundredaarig Erfaring.
Blich.(1920).XXVII.79. Imidlertid gik han
dog hjem, uagtet med Besværlighed. Hauch.
11.93.
3) (jf- agte 3; dial.) brugt som et slags
adv.: uden at have det i sinde ell. tænke
over det; uforsætlig; uforvarende. Man vil
snart spørge Lig . . naar flere „uagt" kommer
til at se paa deres Hænder. Krist.JyF.VI. 284.
a-agtsom, adj. [u'agd(|)S0)m(')] {cenyd.
uagt(e)som) som ikke er (tilstrækkelig) op-
mærksom, agtpaagivende ell. (især) paapasse-
lig, omhyggelig ell. forsigtig; som vidner om,
skyldes mangel paa paapasselighed osv.; skø-
desløs; ubetænksom; uforsigtig; ogs.: som ikke
sker med vilje, forsæt, men uforvarende; nu
især (jur.) om handling: som ikke er udført
med forsæt, men skyldes tilsidesættelse af den
agtpaagivenhed, som retsordenen kræver af
borgerne. De havde Forhaabning at finde
een eller anden Leilighed at overrumple
Staden, hvilken de meente formedelst dens
Fremgang . . skulde blive u-agtsom og for-
sømmelig. Holb. DH. III. 358. deres uforsig-
tige og u-agtsomme Tale. Schousbølle.Saxo.
111. En uagtsom Gierning. Nørreg.Naturr.24.
Blandt de Svingninger, som foregaae i vort
Legeme, undgaae Aandedrættet og Puls-
slaget end ikke den mest Uagtsommes Op-
mærksomhed. Ørsi.///. 266. Uagtsom grov
Legemsbeskadigelse straffes med Fængsel
eller Bøde. Goos. 1. 92. et Vinkelstykke . . for-
hindrer, at Hanen uagtsomt aabnes. JIi^i5.
1936.458. uagtsomt manddrab, se Manddrab.
-agtsom-hed, en. fit. -er. {ænyd. d. s.
(ogs. i bet.: mangel paa ærbødighed)) det at
være uopmærksom ell. (nu især) upaapasse-
lig; nu navnlig (jur.): tilsidesættelse af den
agtpaagivenhed, som retsordenen kræver af
borgerne. Præsterne skulle flitteligen . . for-
mane Forældrene . . at de med deris Børn
have god Varetægt, at de ej for deris For-
171
aalmindelig
nangenem
172
sømmelsis, eller Uagtsomheds, Skyld komme
til \]\ykke.DL.2—8—10. Holi.DH.II.299.
*Den ufortrødne Flid, Uagtsomheden | Imod
sig selv, hvergang det Andre gialdt, | Har
voldet hendes alt for bratte Bød. Oehl.
XV 1 1 1. 217. At vise Uagtsomhed i Lære-
timen; mod sine Foresatte; mod sine Giæ-
stei.VSO. Er det (o: at en embedsmand la-
der en fange undslippe) skeet af Uagtsom-
hed eller Forsømmelse, straffes han med
Bøder. Lov"'/il866. §132. grov Uagtsom-
hed, iyassen.5'0.25. Har den forsikrede ved
grov Uagtsomhed . . væsentlig bidraget til
Ulykkestilfældet, skal Erstatningen nedsæt-
tes eller hortiålde. Lov Nr. 183^^^1933. §3.
simpel Uagtsomhed. Torben Lund. Loven
omForfatterret.(1933).150. \\ om uagtsom
handling, en fejl ell. (nu sj.) en uopmærk-
som optræden olgn. Man finder derudi (o: en
levnedsbeskrivelse) mange Huller og endnu
flere uagtsomheder. Z/Tid. 2725. 49i. een og
anden ringe Feyl eller V-agtsornhed. Høy sg.
S.a8^. baade Bourgeoisi og Embedsstand
lever af gjensidige smaa Agtelsestegn, hæves
ved smaa Opmærksomheder, krænkes ved
smaa Uagtsomheder. Goldschm.IV 141. \\ her-
til: Uagtsomheds-fejl (HCÅnd.BCÆ.LSl.
Dahlerup.(TfF.3R.XVn.38)), -forbrydelse,
-handling, -almindelig;, adj. [<ual-
imen'ali, ual'men'alil adv. d. s. ell. -t ell.
(t) -en (PNNyegaara.S.158). til I. alminde-
lig 4. vAph.(1759). Elisabeth var i Alt for-
underlig letnem . . og forraadte ualmindelige
Eyner.HCAnd.TB.II.65. Zerline er en ual-
mindelig Fige.Kierk.1.77. ad denne ikke
længer ualmindelige Vej (o: gennem (ægte-
skabs)annonce i dagspressen). S &B. Professor
N. N. har et . . intelligent Ydre; man ser
straks, at han er noget ualmindeligt. iVans.
FR.IO. II som adv. en Deel Aar efter hver-
andre, der ere ualmindeligt kolde eller ual-
mindeligt y&rme. Ørst.lL136. Jeg er just i
godt Lune idag, i ualmindeligt godt Lune.
Hrz.XVin.91. (Lundbye) led af en typisk,
ualmindelig ren manio-depressiv Psykose.
IbOstenfeld.Lundbye.(1937).9. \\ hertil: Ual-
mindelighed. VSO. tvende modsatte For-
mer af kvindelig Ualmindelighed, den hen-
givelsesfulde og den dumdristige, firandes.
RS.337. der (var) ikke en eneste Ualmin-
delighed at se (o: ved huset). ErlKrist.NS.
163. -anbringelig, adj. spec. (til an-
bringe 3; post.) om postforsendelse: som ikke
(af postvæsenet) har kunnet afleveres til adres-
saten (fordi denne ikke har kunnet findes
olgn.). Anordn.Nr.l5l'*/»1902.§22,d. -anet,
part. adj. som rnan ikke har anet, haft anelse
om; som man ikke kan gøre sig nogen fore-
stilling om. Det har ikke været ubekjendt
. . men det var hidtil uanet, at (osv.).
8chiern.HS.I.126. (meddelelsen) faldt saa
uanet over Enevold, at han rykkede til-
bage og blev h\eg. LCNiels.OA.164. især i
attrib. stilling: Jeg har kjendt engang en
ung og uskyldig Pige, hos hvem Sjælens
Bund saaledes brast, og hun sank ned i
det skjulte, uanede Djh. Kofoed-Hansen.KA.
11.24. et uanet økonomisk Opsving. Po/."/«
1907.4. sp.5. Radioen har uanede Muligheder.
Tilsk.1932.II.377. G) -anfægtelig, adj.
(sj. -anfægtli^, se u. bet. 2). I) til anfægte 2:
uangribelig; ubestridelig. Han staaer i uan-
fegtelig Sikkerhed. 7)90. Hendes Livs Pro-
10 gram , . bidrog til at gjøre hendes Stilling
fast og uaniægtelig. RSchmidt.HT. 121. hans
sikre tiltro til, at andres meddelelser om en
indskrifts udseende var uanf æg.telig. BæA;-
sted. Islands runeindskrifter. (1942). 64. Hvad
det her gælder om at bevise, er den juridiske
Uanfægtelighed af Ægteskabet. Brandes.
NG.159. 2) til anfægte 3.2 og (især) 4: som
ikke lader sig paavirke, forstyrre, anfægte af
noget; uforstyrrelig; urokkelig, (en) tryg og
20 uanfægtelig Overbeviisning. Sibb. (Iris. 1819.
192). den miskjendte . . Kjærlighed i dens
. . indre Storhed og uanfægtelige Reenhed
og B.øihed.Mart.Leilighedstaler.(1884).463. de
(vilde) skride gennem Livet . . kyske, uan-
f ægtlige, hævede over al jordisk Lidenskab.
AGnudtzm.(Riget.^/il912.4.sp.5). en vis Uan-
fægtelighed og Koldblodighed (o: hos den
flegmatiske). Sibb.Psychologie.(1843).373. (po-
litiofficerernes) embedsmandsmæssige Uan-
30 f ægtelighed. Pont. LP.* 1. 225. -anfægtet,
part. adj. {penyd. d. s.; oftest brugt i stilling
som præd. ell. appos.) I) f til anfægte 1: ikke
udsat for (krigeriske, militære) angreb. Samme
Seyer-Herre haabede ved de Christnes Bort-
gang at være ydermeere uanfægtet af Elen-
der. iroZi.HA./.i79. (svensken) skulde lade
Danmark en Tiidlang være u-anfegtet.
Slange. Chr IV. 117 2. 2) (nu 1. br.) til anfægte
2: hvis ret, berettigelse, rigtighed, værdi osv.
40 ikke angribes ell. bestrides; ogs.: som ikke
bekæmpes, forulempes. Den anden Søn . . lod
man være uanfægted, efterdi han var vanfør.
Holb.Hh.1.473. Jeg lader Enhver uanfegtet
beholde sin Tro.Ing.EF.VIII.69. Ved sin
Flid . . vandt hun (o: en skuespillerinde) sig
en . . uanfægtet Stilling. AGnudtzm.(DagNyh.
*'/»1907.2.sp.3). 3) til anfægte (3.2 og) 4;
især om person(s optræden, fatning): som ikke
bliver paavirket, bevæget af noget; hvis ro,
50 sindsligevægt ikke forstyrres af noget. *(hun)
Kand fræk og uanfægted see | En Cyclops
at iortyile.Holb.Metam.54. * Natur, af Roes
og Dadel | Uanfægtet, sikker gaaer. Heib.
Poet.VIII.167. den rent umiddelbare, uan-
fægtede Sikkerhed paa sig selv. J Lange. 1 1. 27.
Hun bed Tænderne sammen og lod uan-
fægtet, naar det isnende Plask ramte hende.
Raae.TT.40. (en generals) stoiske Ro — en
ophøiet Uanfægtethed, der er parret med
60 Mildhed. Brandes. DD.21 3. Du bevarer din
Sjæls Uanfægtethed. JFJens.Z>.27(?. -ans;e-
nem, adj. {penyd. d. s.; nu kun (sj.) arkais. )
ubehagelig. Holb.Hex.IV2. Fleischer.HB.405.
giftige Tanker og uangeneme Følelser. Leop.
M-
173
nangribeliff
uanset
174
EB.104. smst.74. -angribelig:, adj. (jf.
-anfæ^teligj som ikke kan angribes. I) Cp
til angribe 3. Levin. Paa denne Maade sik-
rede Udstillingen sig en Grundkapital, der
var uangribelig. Poi."/,793«.3.sp.3. 2) O til
angribe 6.1. vAph.(1759). En uangribelig
Stilling. FiSO. (hvælvingerne) vare forsynede
med svære Jerndøre, og uangribelige udefra.
SHeegaard.UT.ll6. En almindelig Stormagts-
garanti for det øvrige Tjekoslovakis Uan-
giihelighed. Pol.^'/»1938.1.sp.4. 3) til an-
gribe 5.2: som ikke med rette kan kritiseres,
dadles ell. bestrides; især: hvis korrekthed i
optræden, handling, livsi'ørelse, moral olgn. er
ubestridelig, en uangribelig Sandhed. Levin.
Intet kunde være mere uangribelig korrekt
end hendes Optræden. JPJac.//.27, den Poli-
tiker, der er moralsk uangribelig. (S'to'ncÅ;e.
Svovlstikker. (19 41). 102. \\ om ting: absolut
korrekt (ren, proper, smagfuld olgn.); ofte i
(litotisk) forb. m. nægtelse, hans Linned er
ikke ganske Vid>TXgx\hé[\gi.Hjemmet.l912.803.
sp.2. Han stod der i Flonelsbenklæder, der
ikke var helt uangribelige. Poi.'%i934.<S'ønd.
3.sp.2. II (forsikr.) om f or sikring( s-police):
m. h. t. hvilken selskabet ikke, efter at den har
været i kraft i nogle aar, kan rejse indsigelse
mod at udbetale forsikringssummen fuldt ud
(selv om dette ellers kunde være sket p. gr. af
urigtige oplysninger i forsikringsbegæringen).
ForsikrO. 4) to til angribe 6. (isolerings-
pladen er) Uangribelig af Svampe og Bak-
terier. ^F5.i536.23i. Renset Tøj i Mølpose
er næsten uangribeligt for Møl. BerllllTid.
^"/loWST.S. -anket, part. adj. (ænyd. d. s.;
nu næppe br.) ikke paatalt, paaanket. Moth.
A144. saadan Ret (o: titler) grunder sig
alleene paa en lang Tids u-anked Posses-
sion.Holb.Ep.il. 165. VSO. -anmeldt,
part. adj. (-f -anmeldet. Moth.M34. se ogs.
ndf.). især til anmelde 1: skulde det oftere
skee, at han Noget lod uanmeldt, da skal
han . . straxen hoTti&gcs. Cit.l722.(CChrist.
H.71). Uanmeldte Papirer maa . . ikke sæl-
ges ved Tvangsauktion. Poi."'/? 2945. 5. sp. 6.
uanmeldt kasseeftersyn I || ofte om besø-
g(ende). Valdemar sad . . i sit Lønkammer,
da hans . . Søster, imod Sædvane og uan-
meldet, traadte ind til ha.m.Ing.VS.1.123.
Schwitt, der, foruden Mikael, var den ene-
ste, som turde komme uanmeldt. Ban^.ikft.
87. et uanmeldt Besøg. DcfeH. Bek.Nr.390
^y*1942.§8.stk.l. 03 -anmodet, part. adj.
Moth.US. Kongerne (blandede sig) endog
uanmodede . . i deres Undersaatters Ægte-
ska.hssa.ger. Engelst.Qvindekj.240. (hun) spiste
uanmodet den sjette Snegl. SophClauss.R.
214. uanmodet forretningsf øreise, ('^Mr.j
besørgelse af en andens anliggender uden den-
nes bemyndigelse. Lassen. AO.* 85. ForrO. t
-anmwrket, part. adj. ubemærket; uom-
talt; unævnt. Det bør ikke blive her uan-
mærket, at (osv.).Mall.SgH.590. MR.1799.
946. -anselig, adj. {ænyd. d. s. og uan-
sen('t)lig) især: I) til anselig l(-2): som (alde-
les) ikke virker imponerende, iøjnefaldende,
betydelig ved udseende, ydre fremtræden, stør-
relse olgn. og derfor ikke lægger beslag paa
opmærksomhed ell. efterlader indtryk; som
ikke tager sig ud; som man er tilbøjelig til
at overse olgn.; lidet fremtrædende; tidligere
ogs.: utiltalende af udseende; uskøn (Moth.
S84). *Du u-anseelige . . | Indhægnet lura-
10 pen Torp (o: Valby). BDiderichsøn.F riderichs-
Berg.(1705).A2^. Holb.DH.III.541. (en) lille
Blomst, uanseelig af Farve og ydmyg af
Skikkelse. Winth.Krum.9. Lærerfruen var en
lille uanselig lysblond Kvinde. Skjoldb.L.146.
(insektets) uanselige Farve og plumpe, lidet
tiltalende Skikkelse. WesenbL.Ins.215. \\ f
bly; beskeden. Moth.S84. 2) (nu sj.) til an-
selig 3: ikke anset ell. fornem. VSO.
nanset, part. adj. [^ua.n^se^d] Høysg.AG.
20 60.101 (jf. Bertels. H. 254). (ænyd. d. s. (i
bet. 1), ty. unangesehen (i bet. l-2j, mnt. un-
angesen (i bet. 1); til anse 2 og 4)
I) (jf. uagtet 2, ubetragtet; 03; jf. om
bet. 1.1-2: „nu sjeldnere. " Lew'n.^ knyttet til
et (umiddelbart) foregaaende ell. flg. substan-
tivisk led (ell. bisætn.), som er logisk obj. for
(det verbale indhold i) uanset: uden at tage
hensyn til, ænse; uden at tage (noget) i be-
tragtning; uden hensyn til; ogs.: til trods
30 for; uagtet (2). I.l) knyttet til et foregaaende
led (som en slags postposition). *Hver Saty-
rist vil af dig lee, | Hver Skræder er din
Dommer. | Men, vilt du dog, sligt uanseet, |
Dig hen paa Reisen give ; | Da gak ! Reenb.II.
175. Med Møie holdt de, alle givne Forbud
uanseet, deres Forbittrelse i Tømme. Rahb.
Fort.1.342. Ethvert nogenlunde velforsynet
Bibliotek, Ejerens Livsstilling uanset, havde
. . Forfattere som Bacon, Hobbes, Descartes.
40 CSPet.IAtt.466. Kaninskind . . købes . . Race
\id.nset.Pol.*yitl940.20.sp.l. \\ f det(te)
uanset. *Men dette uanseet, jeg tager hans
Fartie. Holb.Paars.279. Arvingerne har . .
den Trøst der af, at endskiønt de følger i
alting deres kiære Forældres Fodspor, saa
kand de dog, det u-anseet ved en liden An-
stalt førend de døer, ogsaa komme til at
staa med Palmer i Hænderne. sa.i/S'ifc.//.2.
1.2) knyttet til et flg. subst. (substantivisk led)
50 (som en slags præp.). vi lader ikke af at
elske hinanden u-anseet alle de Trudsler
som os ere giordte. sa.HAmb.in.7. Uanseet
hans høie Byrd. ikf O. nu maatte man, uanset
Bernstorff, finde en Ma,nd. Arup. (TUE Holm.
(1913).12). II t m. flt.-form knyttet til et flt.-
ord. u-anseede alle de miraculeuse Midler,
Gud brugte for at holde dem udi Lydighed,
forfaldt (de) dog . . til Af gndene. Holb.Kh.3.
1.3) m. flg. bisætn. \\ styrende en bisætn., der
60 indledes m. at ell. om. han gav ham sin
Dotter til ægte, u-anseet at en anden Kan
. . havde anholdet om samme Princesse. sa.
Hh.L8. Den, som faaer et Embede, der er-
nærer ham, er lykkelig, uanseet om hans
17B
nanstaaelig
uansvarlig:
176
Stilling tilfredsstiller hans indre høiere For-
nødenheder, eller ikke. Gylb.XI. 12. *Uanset
om disse Penge nu var stjaalne, i Blev
de brugte. Sganarel.III. 8. Rousseau har sin
(plads) i Frankrigs (litteratur), uanset at
hans Fødeland er Schweiz. CSPet.Litt.417. \\
(nu sj.) brugt som konj. u-anseet de have Vin-
Bierge, dricke de dog ingen Yiin.Pflug.DP.
1032. U-anseet Forliig . . forgieves var for-
søgt, vedholdt dog 'Processen. Slange.ChrlY lo
221. Vi skriver f. Eks. g i Pige, sige, lige,
Stige, uanset ( By skov. M. 49: uagtetj Tale-
sproget slet ikke har nogen Lyd imellem de
to Selvlyd. Byskov.M.' (1929). 53.
2) (1. br.) af ringe anseelse ell. stand,
(de) der kaldes de Ringe, de Uanseete i
Folket. MaH. Prædikener. II. (1849). 73. han
skal stille sig frem for Konger, han skal ikke
stille sig frem for uansete Mænd (Chr.VI:
de uædle; 1931: Folk af ringe Sta,nd). Ords. 20
22.29. det var de i Verden Uansete, de Fat-
tige, som i Reglen havde Rum for Jesus.
VBeck.LK.1.85.
t n-anstaaelig:, adj. upassende; usøm-
melig. LTid.1726.691. Holb.Hh.I.316. -&n-
stsendig;, adj. adv. -t ell. (især i bet. S)
d. s. ell. (t) -en (LTid. 17 53.218). I) (nu
kun m. overgang til bet. 2) ikke svarende til
ell. passende for en persons værdighed, stilling,
væsen, hvad er meer u-anstændigt end at 30
være udi høy Stand, og tilligemed udi nød-
liden? IToift.ÆJp.Y 65. *Det u-anstendigt er,
og kand jer ikke sømme, | At I godvillig ham
vil rekke eders Raa.nd.KomOr0nneg.III. 295.
et ungt Fruentimmer . . kan ved et slet og
uanstændigt Giftermaal forspilde sin Lykke,
og foraarsage sine Venner og Familie megen
Fortred og Fornærmelse. (Stompe. 7.365. ||
især i forb. m. for ell. i forb. m. et (af adjek-
tivet styret) foranstaaende subst. (substantivisk 40
ord, led), det er uanstændigt (1907 afvig.)
for hans Jomfrue, dersom hun sidder for
længe hen. iCor.7.36. jeg har giort min Eed
icke at giøre noget, som er Philosophien
u-anstændigt.Holb.Tyb.1 .6. Yderligheder, som
er baade Dem og mig uanstændige. BieM.
(Skuesp.IV.414). det gamle Liv! Hun er
Kjæreste med den gamle tyske Bager . .
Det kalder jeg nu uanstændigt for saadant
et Par gamle Snørestøvler at lege paa den 50
Manér. Schand.SB.llO. 2) ikke i overensstem-
melse med sømmelighed, god tone, korrekt op-
træden. 2.1) (nu 1. br.) i al alm.: ukorrekt;
upassende; usømmelig. Det er u-anstændigt
at tale saadant paa Raadhuset. Holb.Kandst.
(1731).III.5. Det er mig, som i Overilelse
fornærmede dig med en uanstændig Mis-
tanke. PAHeib. Sk. 11.77. *det er uanstæn-
digt, at I taaler, | En Slange næres dybt i
Landets Barm. Oehl.V 1.21. 2.2) (m. overgang eo
til bet. 2.1 ; i!, br.) uhæderlig; ikke respektabel.
nu greb han til List, og uanstændige Midler.
Suhm.Hist.I.185. Det var ikke mere uan-
stændigt at være fattig end at have rigeligt
udkomme, om end det var mindre behage-
ligt. Grønb.SY 124. 2.3) som støder an mod
morallovene: umoralsk; usædelig; ell. (nu
især): som ikke overholder den sømmelighed,
høviskhed, der (i paaklædning, opførsel, tale)
almindeligt iagttages m. h. t. visse legemsdele
og -funktioner, spec. m. h. t. det kønslige.
Solens Broder . . havde en uanstændig Be-
gierlighed til . . sin deilige Søster. Kraft.VF.
366. jeg . . kunde (ikke) andet, end tage
hendes Gunstbeviisninger i den uskyldigste
Meening, og faldt ikke paa ringeste Mis-
tanke om, at Kilden til denne Artighed
skulde være en uanstændig Tilbøielighed
(lat. orig.: impurus amor). Bagges. NK. 251.
En uanstændig Bands. VSO. Bet er en . .
paa sine Steder saare uanstændig Bog. Bran-
des.Vl.260. * Gadens Hunde ter sig | yderst
nansteendigt.LCNiels.VLM.41. || om kvinde:
letlevende, der er Grader i Folks Omdømme.
Med et uanstændigt Fruentimmer menes
der alene et mere eller mindre offentligt
Yrnentimmer.JakKnu.In.289. 3) som ikke
findes antagelig, rimelig, nogenlunde god; util-
børlig, de stakkels Adjunkter, der maatte
bøde paa deres uanstændige lille Gage ved
at have Elever i Kost. Schand.FrProv.8. vor
Literaturs ypperste Værker, der hidtil kun
har været repræsenteret i tarvelige, ikke
sjældent uanstændige Exemplarer. J.ar&ogr/.
Bogvenner. 1922. 182. || især som adv. Prædi-
kenen var uanstændig kort. Mynst. Vis.II.24.
(billedet) hænger uanstændigt elendigt. Bier-
freund. Rembrandt. (1900). 177. -anstæn -
dig-hed, en. fit. -er. det at være uanstæn-
dig; uanstændig handling, ytring osv.; især
i flg. anv.: I) (nu næppe br.) til uanstæn-
dig 1, holdende det for en Uanstændighed
at en Konge over 3 Riger skulde nego-
tiere med nogle smaa ¥ørster.Holb.DH.I.535.
Stampe.IY187. 2) til uanstændig 2. 2.1) (nu
1. br.) til uanstændig 2.i. de spare paa den
venstre (haand) til Arbeide, hvorudover de
holde det for en U-anstændighed at æde
dermed. Reiser. IV. 38. jf. Leth.(1800). 2.2) til
uanstændig 2.3. (et skuespil) hvis Uanstæn-
digheder endnu . . saare blufærdige Ører.
Bagges. DVXI.331. (Holbergs) gamle Uan-
stændighed om meritum — meretrix. Bille-
skovJ.H.I.230. 3) til uanstændig 3. den
interesserede akademiske Problemdrøftelse
er blevet en JJanstændighed. HalKoch.Lidt
afhvert.(1940).13. -anstødelig, adj. (■\
-anstødlig. vAph.(1759)). I) f som ikke kan
rammes af ulykke ell. genvordighed (jf. An-
stød 1.3J. den, som er mægtig til, at bevare
eder u-anstødelige (1819: fra Faldj . . være
ære og majestæt. Judas.24(Chr.VI). 2) (Ut,
1. br.) til anstødelig 2 : passende, (brevet skal)
ei . . indeholde andet, end det som kan
være . . Dem, som Biskop, uanstødeligt at
tilskrives. Balle.P. 50. VSO. -ansvarlig,
adj. Uansvarlige Ministre. VSO. Forbrydelser
mod uansvarlige Personers Sædelighed. Goos.
177
uantagelig
uartig
178
1.311. det var uansvarlige Nedskrivere og
Afskrivere . . der sammenfattede og ordnede
Love og KiønikeT.E Brand. J. XIV. Uansvar-
ligt Selskab, et Selskab, hvori Medlem-
merne ikke hæfter personligt for Selskabs-
gælden, saaledes at Kreditorerne alene maa
holde sig til Selskabsformuen. i^orrO. ogs.
undertiden: som ikke er sig sit ansvar bevidst,
ikke tænker paa følgerne af sine handlinger.
uansvarlige elementer lavede optøjer > || hertil:
i Pengesager har (Christiern I) været Uan-
svarligheden se\v. DanmKonger.154. -an-
tagelig, adj. I) 13 til antagelig 1. saasom
alle Speners Disciple ikke have havt Speners
Skiønsomhed, ere adskillige u-antagelige og
selsomme Meeninger deraf a.ylede. Holi.Staat.
154. den af Boysen . . givne Forklaring er
ua.nt3Lgelig.Brøndum-Nielsen.GG. 1.322. 2) (nu
1. Ir.) til antagelig 2. Hesten fandtes uantage-
lig. VSO. 3) (sj.) til antagelig 3. det er ikke
uantageligt . . at de Tab . . fremskyndede
den Katastrophe, som inåtrdå. PalM.IL.I.
108. O -antastelig, adj. (jf. holl. on-
aantastelijk, ty. unantastbar; til antaste
("2.2 og) 3) uangribelig; urørlig; uanfægtelig;
sakrosankt olgn. Retfærdighedens Krav . .
haves for Øie, uantastelige af en tøiles-
løs Vilkaarligheds . . lndgieh.Sibb.Prov.43.
(slægtsbegrebet) var nu ikke længer en uan-
tastelig Helligdom, men et Fænomen, hvis
Værdi var Tvivl og Kritik underkastet.
FrLa.S.6. Staden syntes uantastelig, om-
given med et Skær af ældgammel, ærværdig
Selvstændighed. J5randes.F/.377. saa liden-
skabelig var den Livsvilje, som gemte sig
i ham, at den i vore Øjne gjorde ham
uantastelig. OGeismar.KajMunk.(1945).7 . De
anerkjende Statens Uantastelighed. GoW-
schm.NSM.II.168. tu -antastet, part. adj.
(til antaste (2.2 og) B). (de) rede saa . . ad
Rendsborg til. Derigjennem rede de uan-
tastede. Blich.( 1920). XXV III. 119. Bølgerne
bare Danmarks Flag agtet og uantastet over
alle }iave.Molb.BlS.2Saml.n.l76. (politike-
rens) Magt og Anseelse forblev . . ikke uan-
, tastet. Soya. HF. 49. -anvendelig , adj.
[For i det mindste at giøre denne falske
[Maxime aldeles uanvendelig paa mine Peber-
^Bvenå.e.Ew.(1914).II.55. som Brændsel er
Træet ganske nanvenddigt. HusogHjem.1912.
439.sp.2. -appetitlig, adj. [uaba'tidli,
ogs. 'uab8|tidli] I) egl. om mad, servering,
maade at spise paa olgn.: som modvirker
appetitten, især ved at se uindbydende ud. det
er dog for uappetitligt at spise de Nødder,
som har været i en Andens Mund. Schand.
W291. Landmaaleren spiste med en Graa-
dighed og paa en uappetitlig Maade som et
Dyr. sa.AE. 114. \\ i videre anv.: som virker
utiltalende, uindbydende, især ved mangel paa
renhed, properhed, orden ell. takt, høviskhed,
tugtighed. Fruentimrene, hvis Bryste hænge
ned paa en meget u-appetitlig Maade. Reiser.
Y.304. her (er) en Justitsraad T. og hans
Frue . . Det er to meget uappetitlige Folk,
men meget artige og godmodige. FruZ^eift.
Hjem.258. dette uappetitlige Arbejde (o: at
sortere gamle klude). GyrLemche.S.III.66. en
uappetitlig 'PeTyeTsitet.Soya.HF.27. 2) (sj.)
om person: som føler væmmelse (ved). Alt dette
gjorde mig mørk og uappetitlig ved Livet.
JohsWulff.OU.18. t -arbejdet, part. adj.
{ænyd. d. s.) til IL arbejde 3: ikke tildannet,
10 forarbejdet ell. bearbejdet. Udi andre (celler)
igien legger man det raa og u-arbeydede
Vox for de Bier, som arbeyde uden at gaae
ud af deres BoeligeT. Holb.Ep.1.366. at Jor-
den uarbeidet ikke kan . , eTnæTe.Kraft.VF.
54. II om levende væsen: ufuldbaaren. Dine
øyne saae mig, der jeg var endnu u-arbei-
det (1871: FosteT). Ps.l39.16(Chr.VI). -ar-
bejdsdygtig, adj. (især o ell. fagl.) især
til arbejdsdygtig 1 (jf. arbejdsudygtigj. en
20 Understøttelsesfond til Hjælp for . . svagelige
og uarbejdsdygtige L3iTeTe.LandbO.IY702.
D&H. Manden . . havde været uarbejds-
dygtig i 7 a 8 Aa,T. Da.Missions-Blad.l919.
455. om haand, maskine olgn.: Den rethaan-
dede er ilde stedt, naar hans højre Haand
bliver uarbejdsdygtig. VilhRasm.BU.93. Ben-
zinvognen blev uarbejdsdygtig. LoJfcomoiwT.
1938.250.sp.2. || hertil: Ved Personskade er
det navnlig vanskeligt at fastsætte Erstat-
30 ning for Uarbejdsdygtighed. fi^É-nrj/C/s-
sing. Erstatningsret. (1937). 171. f -art, en.
{ænyd. d. s. (i bet.: usundhed i legemet); fra
ty. unart, mnt. unart; jf. uartig; mineral.}
de metaller og andet uvedkommende, uholdigt
materiale, der i en malm (erts) forekommer
sammen med det metal, der skal udvindes.
ved Afdrivningen . . befrier Blyet Kobberet
for Svovel, Jern og andre VaTteT.Briinnich.
M.215. PhysBibl.XIX.166.
40 uartig, adj. [nWrdi; u^vfdi] barnespr.
(og vulg. ell. spøg.): [u'va'rÆ; u'ver'di olgn.]
(Jesp.Fon.538. jf. skrivemaaden uvartig,
uvardig: Blækspr. 1891.20. W ied.( Brøndum-
Nielsen. GW. 17 6). StormP.P.53. Noura, noura,
Nate, nu er du \ artig. TomKrist. Overs. af
Farrell: Unge Lonigan. (1942). 167). ^uartet.
dels t i bet. 1.2 (s. d.J, dels (dial.; jf. Kort.
130 f.) i bet. 2(3): Ditte havde nok faaet et
Tjat nu og da, naar hun var uartet, men
50 dette var første Gang hun rigtig fik Prygl.
AndNx.DM. 1.142). adv. -t ell. d. s. ell. (f)
-en (Moth.A206. vAph.( 1772). III. Amberg).
{ænyd. uartig (i bet.: ondskabsfuld, usømme-
lig) og uartet (i bet.: vanartet, mislykket);
efter ty. unartig, mnt. unardich; dels afl. af
ty. unart (se Uartj, dels af artig; jf. ogs.
ty. ungeartet, uciviliseret, udannet)
i) t daarlig, utilfredsstillende af art, natur,
væsen. LI) om sygdom: vanskelig at helbrede;
60 ondartet. Uartig syge. Moth.Conv.U 1. I.2)
(jf. \Ja,Tt) om malm: daarlig m.h.t. ind-
holdet af det metal, der skal udvindes;
om metal: som findes i uren tilstand,
sammen med andet materiale i malmen. Til
XXV. Rentrykt »'/i, 1948
12
179
uartig
Uartigfhed
180
uarted Jern (Ferrum morbosum,) kan ogsaa
henføres Raaejern og Brændtjern. 5rilnmcfe.
M.256. 1.3) om person: vanartet, degenere-
ret, ell. ond, tølperagtig, raa; ogs.: uvi-
dende, uduelig, doven olgn. god fader åuler
ofte uartig søn.Moth.A205. Hånd er uartig
til sin gerning, swisf. De Svenske vare saa
uartige, at de sadte ild paa Raadhuuset (o:
i en erobret hy).JJuel.437. Gram.Nucleus.48.
1.4) meget primitiv; uudviklet; uuddan- \o
net. Grønlændernes Sprog (er) ikke u-artig,
men har heel naturlige og beqvemme Ylx-
^Tessioner. Egede.Grønl.(1729).42. i den Musi-
caliske Harmonie ere de (o: malabarerne)
særdeles ukyndige, og kand neppe angive
en Tone i deres uartige Sipiog. LTid.1740.567.
Jl (m. overgang til bet. 2) som mangler (vidner
om mangel paa) skoling, øvelse, uddannelse;
grov; upoleret; klodset, (jeg) glæder mig
at see min stakkels uartige, og paa ubeleylig 20
sted og tid, og ey med tilhørende apparatu
udkastede Præfation saa vel accommoderet.
Cit.l716.(Falsteriana.94). Hr. Johan Stabel
. . afskildret . . med en uartig og rystende
Haand. Tychon.Vers.195. Gram.Nucleus.150.
2017.
2) m. h. t. optræden, opførsel olgn. 2.1) (nu
næppe br.) i al alm.: upassende; usøm-
melig; utilbørlig. Det er, saa min Troe,
uartigt af mig, at jeg fører hende baade i 30
Umage og Omkostning. IToift.F^s./.^. det var
en grov, en uartig Kierlighed, for den sigtede
kun til mine VeiagQ.Luxd.FS.26. En uartig
Behandling. VSO. 2.2) som røber mangel paa
levemaade, takt, belevenhed; uhøflig; takt-
løs; uopdragen; uelskværdig olgn. Moth.
A205. saa vist føler jeg selv alt det dristige
og næsten uartige i mit Paahæng. ^t^.
(1914).IY372. Det var uartigt, at jeg ikke
fik sagt Farvel til din M.oåeT.HCAnd.(1919). 40
1.247. Matrosen er uhøflig. Lapsen uartig.
VSO. Hun kunde ikke godt sige nej uden at
være uartig. Pont.LP. VI 1. 142. 2.3) om barn:
som (til stadighed ell. i et enkelt tilfælde)
ikke opfører sig ordentligt, som det ven-
tes og kræves af det; som forser sig i hand-
ling ell. tale; ofte spec: som ikke vil lystre, er
genstridig ell. balstyrig, vild, gør tossestreger,
bruger mund olgn. ell. (jf. bet. 2.s) opfører sig
uhøvisk; ogs. om et barns opførsel, handlin- 50
ger. Fy, den slemme Amor! Men nu kjender
Du ham! veed, hvad han er for en uartig
'Dieng\HCAnd.(1919).I.75. *Er Fritz uartig
(Frit2Mrg.(Juleroser.l931.8): Naar Fritz har
nisset> i sin Seng, | saa prygler Fa'er sin
lille Dreng. Vogel-Jørg. BO. 645. Selv mente
han vel, han stod med et Forbilledes Glans,
men naar Lily hørte det, lavede hun uartig
Mund som en lille Skolepige. JacPoZuda«.
UR.255. 2.4) om dyr: som ikke vil adlyde e'o
ell. gøre, som det er afrettet, dresseret
til; ogs. (jf. bet. 2.5^; som opfører sig uhøvisk.
Hunden teede sig uartig (0: slap en vind).
Kielsen. A.l 19. spec. (fagl.) om hest: at kjøre
og øve uartige Reste. PW Balle. K.6 5. 2.5)
som strider mod god tone ell. moral, velanstæn-
dighed; uhøvisk; ofte brugt som et mildt,
til dels eufem.udtr. for: utugtig, usædelig,
frivol, obskøn olgn. de illustrerede Blade . .:
alle disse halvnøgne Kvinder i de mest
raffinerede Situationer og Texter under-
neden saa uartige, som den slibrigste Phan-
tasi kan frembringe dem. I stedM øller. Tabte
Tøiler.(1896).163. Fy, Villads! Ved du hvad?
Jeg tror, at du kun holder af mig saadan
uartigt. BBudtzMUller.Livsspil.(1917).19. det
er et uartigt B.ote\l Brodersen.T. 122. uartige
E]^\gTa,mmeT. Billeskov J.H. 1.25. \\ uartig
dame (se u. Dame 3^ ell. pige olgn., let-
levende kvinde; skøge. *ret en snavs, uartig
Pige, I som har Lyst at gaa paa Bimbel.
Sødb.GD.ll. med et Par Dages Varsel ryd-
dede (man) tre hele Gader for ialt ca. 4000
uartige Pigebørn. KrarupNiels.EnHvalf anger-
færd^ 1921). 58. jf.: en, lidt uartig udseende
DdiVa.e.AHenriques.TG.6. || et uartigt ord
(jf. ndf. 1.45), et ord, som for sømmelig-
hedens skyld ikke kan nævnes i pænt selskab.
Vi Drenge gjorde os til af at foragte „Tøsene"
i høj Grad. Alle de uartige Ord, vi vidste,
serveredes for dem, naar Lejlighed gaves.^
Schand.0.1.12. mellem Bøndergaardenes mun-
tre Unge var der ikke noget, der hed uartige
Ord. Alt blev nævnt ved det rigtige Navn.
FrPoulsen.VN.36. i videre anv. (især i forb.
være et uartigt ord^ som udtr. for, hvad der
ikke er velanskrevet, ikke tør bringes paa bane,
ringeagtes. Der herskede intet Fællesskab
indenfor Kontorets Verden. Fællesskab var
et uartigt Ord. Leck Fischer. KM. 103. Nu,
hvor dannelse vel er et uartigt ord. Tilsk.
1937.1.323. II som udtr. for noget, man ikke
vil nævne ved det rette navn (fordi dette er
uhøvisk), det sted, hvor ryggen begynder at
blive uartig, se Ryg 2.i. om ekskrementer:
pludselig lod (kanariefuglen) noget uartigt
falde ned paa Dugen. AndNx.PE. III. 163.
især i forb. træde i noget uartigt (Falk
Rønne.PT.123) ell. (oftest) et uartigt ord:
D&H. når den stjernekiggende Digter kom-
mer til at træde i et uartigt Ord. Rørd.M. 19.
*vi risiker' at træde i | et stygt uartigt Ord.
VillabyernesBlad.'y»1947.3.sp.3.
Uartig-hed, en. flt. -er. det at være
uartig; spec. i flg. anv.: I) f ^^^ uartig 1.
H) til uartig l.i. Moth.A206. 1.2) til uartig
1.2. Oudahls verk (har) nu paa nogle aar
med skade . . været i drift formedelst mal-
mens u-Sirtighed. Holb.DNB.44. 1.3) til uar-
tig 1.3. vores Boghandlere, hvis uartighed,
uformuenhed og derhos fortrædelighed jeg
med min store skade offte erid.rer.Cit.17 15.
(Falsteriana.84). 1.4) til uartig 1.4. ved vore
(0: russernes) Forfædres U-artighed have de
(0: videnskaberne) ikke kundet trænge sig
længere end til Polen. Holb.Hh.1. 313. 2) til
uartig 2. 2.1) til uartig 2.2. du maa have
tient hos en Skoeflicker tilforn; det kand
181
uartikuleret
ubarmhjertig:
182
mand let see af din U-artighed. sa.F^s./.S.
jeg giengieldte hans Høflighed med fornær-
mende \]a,Ttigheå.Bagges.L.I.218. Hun vil
holde mig skadesløs for de andre Damers
\Ja,Ttighed.Heib.Poet.VII.353. || uhøflig, uelsk-
værdig handling ell. udtalelse, jeg maae fra-
bede mig alle forblommede Uartigheder.
Rahb.Fort.I.21. Det var en Uartighed ikke
at hilse hende. VSO. „Hvor kan du . . bruge
saadan en banal vending! Naa, det er sandt,
du er jo præst." Provsten lod uartigheden
passere. AnJcerLars.OlsensDaarskab. (1941). 8.
2.2) til uartig 2.3; ogs.: uartig handling,
uartigt udtryk olgn. formedelst overdreven
Uartighed var (jeg) nødt til at give ham
(o: et barn) Sti&mhnx.RudBay.EP.1. 153.
Moderen taaler alle Barnets Uartigheder.
Kierk.IX.212. 2.3) til uartig 2.4; spec. (fagl)
om hest: efter nogle faa Forsøg (paa at stejle)
opgiver Hesten sin Uartighed iglen. PW Balle.
RD.132. 2.4) til uartig 2.5; ogs.: uartig hand-
ling, fremstilling, hentydning ell. uhøvisk, slib-
rigt udtryk olgn. de slemme U-artigheder;
for hvis skyld Bogen af det Parisiske Fruen-
timmer saa begiærlig bliver opsøgt. LTid.
1735.48. hvis de (o: franske lystspil) ikke
vare krydrede med Uartigheder og Uanstæn-
digheder i Dialogen, der holdt det fran-
ske Publikum i Amåe.BerlTid.''/il904.Aft.
l.sp.5. Holbergs Vaitigheåer. Billeskov J.H.
1.30.
u-artik uleret, part. adj. I) uden led-
deling. I.l) (zool., foræld.) ikke delt ved ell.
forsynet med led; uleddet; i forb. som de
uartikulerede dyr, om de lavere dyr i
modsætn. til leddyr og hvirveldyr. Heib.Pros.
11.99. 1.2) (bygn., æstet.) om bygningsdel,
statue(del) olgn.: som danner et uinddelt hele,
er uden tydelig adskilte enkeltled ell. -dele.
Søjlekapitælerne, der allerede hos Byzan-
tinerne vare blevne uartikulerede Klodser . .
bleve her . . endnu simplere. JLUss. (Ved
ViborgDomkirkesIndvielse.(1877).4). Med sin
uartikulerede Hals, de mægtige Skuldre . .
minder Statuen nærmest om et Stykke Arki-
tektur. FrPoulsen.TOK.147. 2) (sprogv., sj.)
om ordform: uden artikel (3). MKrist.(DSt.
1923.36). 3) (især (g ell. fagl.) om lydfrem-
bringelse: som ikke bestaar af (tydeligt ud-
talte) sproglyd. Nogle taug af Undseelse ; An-
dre kunde, for Harme, ikkun fremføre uarti-
culerede Toner. Blich.(1920).XV 59. (patien-
ten) klager sig, skriger af og til højt op . .
frembringer kun uartikulerede Lyd, af og
til i en syngende Tone. KPont.Psychiatr. I.
104. denne uartikulerede . . Rallen, fiønne-
lycke.Sp.57. || (sj.) i videre anv., om fore-
teelse som leen, gang: som foregaar paa en
uhemmet, ureguleret maade. Hun grinte uarti-
kuleret. ErlKrist.DH. 118. Hun gik. Gan-
gen var uartikuleret og stødende, smst.128.
-avet, part. adj. (cenyd. d. s.) I) tU ikke
tæmmet ell. disciplineret; ogs.: fri for snærende
baand; uhemmet. Uavede Børn. 750. *(en)
bredpandet Okse, | Uavet (Wilst.Il.: aldrig
Avet^, aldrig endnu af et Menneske ført
under Aaget. Gertz.(Wilst.Il.(1909).X.v.293).
Forud for Soldaten har Studenten det
ubundne, uavede Liv. Brandes. II. 232. \\ om
lidenskab, følelse: ikke under kontrol; ube-
hersket. Licentiatens fine æstetiske Natur
undgik alt, hvad der var uavet. AntAnd.L,
83. 2) (nu næppe br.) ikke straffet, tugtet;
10 i forb. som: Skal den Gierning gaae uavet
hen? VSO.
1J-Baad, en. se u. U- 3.
u-baaset, part. adj. (nu næppe i rigsspr.)
i talem. ubaaset stud har godt ved at
slikke sig. {jeg ønskede) jeg havde hørt det,
som Deres Velbyrdighed nu sagde, førend
jeg giftede mig, saa maaskee jeg kunde
sagt nu: ubaaset Stud har godt ved at
slikke sig. Biehl. DQ. III. 197. Krist.Ordspr.
20 623. SjællBond.188. -balance, en. (eng.
unbalance) mangel paa balance (2), lige-
vægt; m. h. t. roterende maskindele, naar cen-
trifugalkræfterne ikke afbalancerer hinanden.
DaEngTeknO.
11- Bane, en. se u. U- 3.
O n-banet, part. adj. (ænyd. d. s.) ikke
gjort ryddelig, farbar; ikke gjort anvendelig
som færdselsvej, en u-baned vey giennem en
skov. Holb.DNB.467. de (for en skiløber)
30 ubanede Steder og dybe Huller i Klippen.
Schousbølle.Saxo.286. de brave norske Heste
(vidste) at sætte Benene saaledes, at de kunde
passere den ubanede smalle Sti. Schand.O.
11.152. billedl.: (Tycho Brahe) fandt denne
Videnskab (o: astronomi) for (o: før) hans
Tid kun lidet dyrket, og Veien dertil for
en stor Deel uh&net. Mali. SgH. 603. Vejen
er endnu lang og ubanet (o: for den gode
kunst). JLUss. H.312. -barberet, part. adj.
40 (vulg. ell. dial. -balberet. Moth.B32). (jf.
-raget^ ikke barberet; især: usoigneret p. gr.
af for langt skæg; som trænger til at bar-
beres; langskægget. Haaret sad filtret og
pjusket om hans . . ubarberede Ansigt.
Schand.TF.II.92. Doktoren var mødt til
Stuegang paa Sygehuset — ubarberet.
Hjemmet. 1912.566.sp.2. f -barmelig, adv.
(ænyd. d. s., fsv. obarmelika; fra mnt. un-
barmliken, til barmelik, ynkelig) ubarm-
so hjertigt. *hand og ald hans Hob med fulde
Hals tillige, | Tog til ubarmelig at raabe og
at skrige, | Og huje Manden ud. Helt.Poet.
127. -barmhjertig, adj. [ub'ermij'Bfdi]
(f (især som adv.) -barmhjertelig(en).
Moth.B61. Slange.ChrIV532. FruHeib.Hjem.
209). adv. d. s. ell. -t ell. (f) -en (Moth.B61.
NyerupRahb.VI.il). {ænyd. ubarmhiertelig,
adj., ubarmh(i)ertelige(n), adv., ubarmh(i)er-
tig, adj., fsv. obarmhårtelika, adv., obarm-
60 hårtogher, adj., mnt. unbarm(e)hertich, adj.,
unbarmhertliken, adv.) uden medlidenhed,
overbærenhed; meget haard, streng, ubønhørlig
i sin fremgangsmaade over for, behandling af
et væsen, man har i sin magt, ell. paa hvis
12^
183
ubeboelig:
abefangen
184
forhold man har indflydelse; som iklce giver
pardon; naadeløs; skaanselsløs ; m. afsvækket
let.: streng, ueftergivende i kritik, bedømmelse;
ogs.: som vidner om, er udtryk for saadan
strenghed, den Mægtige skal ikke være lang-
modig imod de Ubarmhjertige. Sir. 35.19. der
skal gaae en ubarmhiertig Dom over den,
som ikke giør Barmhiertighed. Jac.2.i3. at
falde i ubarmhiertige Creditorers Hænder.
Holh.Pants.1.5. Han var ej aliene følesløs,
men ubarmhjertig i den Grad, at han glædede
sig over enhver fremmed Ulykke. Blich.
(1920). XXVII. 50. Hans overlegne Logik
og ubarmhjertige Tunge vare ikke blevne
mildnede ved Modgangen. Le/im./.73. Paro-
dien havde været for ubarmhjertig. 4aZ)ons.
DU.16. en ubarmhjærtig Skæbnes Tryk.
LBruun.BS.Dedik. \\ uegl. *Naar Sneen fal-
der, og det stærkt af Norden fryser, | Da
haver Luften her en u-barmhiertig Magt.
Falst.0vid.71. Det var bleven ubarmhjertig
koldt. Pont. HK. 187. *Dagen blotter ubarm-
hjærtigt | de kolde Skinner og al den sorte
Søle. JFJens.Di.67. || hertil: Kongens Be-
falnings-Mænd . . plagede Bønderne med alt
for stor U-barmhiertighed. i?o?&. Z)jff./.
569. Foersom.D.1.58. Qp -beboelig, adj.
Moth.US. en øde og aldeles ubeboelig KUt^-
ipe. Bagges. DYIX.365. Egnen er, formedelst
mange Sumpe, usund og næsten ubeboelig.
VSO. Præstegaarden . . var ganske ube-
boelig. AGarioe.Agersø.(1938).151. -beboet,
part. adj. Moth. U3. seyle til Ostindien, i det
fromme Haab, at kunde strande underveys
paa en eller anden ubeboet Øe.Ew.(1914).
IV. 250. Dalen var ubeboet af Mennesker.
Hauch.III.216. Præstegaarden stod ubeboet
en Tid. Lauesen.RV 77. \\ (1. Ir.) uden dyre-
verden, dyreliv. Fisk fandtes slet ikke (i
søen), den syntes ganske ubeboet. iJosew-
krantz.S0.19. || (sj.) overf., om øje: tom;
udtryksløs; intetsigende, et Par umaadelige,
kuglerunde, vandblaa og ganske ubeboede
Øjne. CEw. F. 41. -bebygget , part. adj.
(nu sj. -bebygt^. {ænyd. ubebygget, ube-
bøgt, ubebiugt; jf. ubygget) I) G) hvorpaa
der ikke er opført bygninger, den halve Deel
(af gaden) er nbehygt.PEdvFriis.S.120. (et)
Ubebygget . . Aresd. AGøtzsche.Bygningsret.^
(1937 ).80. II om landejendom: uden (be-
boelses )bygninger. Dette Navn: Stæl gives
en Bondegaard eller Gaardspart, som er
ubebygt, og dyrkes enten under andre
Gaarde, eller af Kjøbstædborgere.FT/iaa-
rup. Bornholms Amt. (1810). 41. 2) (nu sj.)
ikke koloniseret ell. opdyrket, mange Pro-
vintzer og Landskaber der i Riget (ligger)
gandske øde, ubebygte og ubeboede. 5orre-
bye.TF.470. -beden, -bedet, part. adj.
se ubedt. -bedragelig, adj. adv. d. s. ell.
-t ell. (t) -en (Eilsch.F.185. Reiser. 1 1. 454).
{ænyd. d. s. (om arbejde: forsvarlig)) i) (nu
næppe br.) som ikke lader sig bedrage, føre
hag lyset. Moth.B115. Andres skiulte Tanker
er det best at overlade hans Dom allene,
som ubedragelig kiender YHertexne. Eilsch.
PhilBrev.108. en Mand, som jeg aldrig har
set med Legemets skuffende Syn — men
nys stod han klart for mit indre, ubedrage-
lige Øie.Ing.VS.1.48. 2) O som ikke bedrager,
fører en bag lyset ell. skuffer en; om person:
Moth.B115. nu kun om forhold (især: tegn,
kendemærke) : som ikke slaar fejl; ufejlbarlig;
10 helt sikker. Historier, som ere Dyders og La-
sters ubedragelige Si>eyl. Holb.Heltind.I.b7f.
Min Medreisende . . tilkommer et ubedra-
geligt Signalement. BUch.( 1920). XXI X.104.
han veed ubedragelig Besked om, hvorledes
Latteren sniger sig ind . . i et Menneske.
Kierk.III.154. (dette er) Halvdannelsens
ubedragelige Særkende. VorUngdom. 1946/47.
54. II t ægte; uforfalsket. Moth.B115. || hertil:
Ubedragelighed. smst.U3. (kæret) ser op
20 paa det kølige Himmeldyb som en lille Kreds
af sammenstrømmet Ro og mild Ubedrage-
lighed. Stuck. (Jørg. Liv. III. 88). -bedra-
gende, part. adj. (sj.) d. s. s. ubedragelig 2.
Mali. HG. 38. f -bedragsom , adj. d. s.
*(bønderne) med Veir og Vind begyndte, | Om
den Vaadhed og den Regn, | Som et Sole-
hjul forkyndte — | Ubedragsomt er det
Tegn. H Mikkels. D. 152. -bedrelig, adj. (til
IL bedre; sj.) som ikke kan forbedres; ufor-
30 bederlig. Levin. Larsen, -bedt, part. adj.
(nu ikke i rigsspr. -beden, -bedet}, (ænyd.
ubeden, oldn. obebinn; til V bede; jf. (i sa.
bet.) dial. ubedendes (UfF.), ænyd. d. s.
(PTidemand. Overs, af Luthers Husspostille. II.
(1564).120^); nu 1. br.) især brugt adverbielt
ell. som appos.: uden at være bedt, anmodet
om (at gøre) noget; uanmodet; af egen drift;
ogs.: uden at være indbudt. *Rødm ved din
Gave og tag, hvad der ubedt blev givet.
40 Tilsk.1919.317. *Han sprængte Døren og
gik ubedt ind. Rørd.JH. 1 1. 55. En liden Gave,
som een giør ubeden, forbinder ogsaa
meere end de, som ved Bøn erhverves.
Holb.MTkr.584. han (gav) ofte alleene sin
Trang underhaanden tilkiende, saa at Parla-
mentet ubedet gav ham meer end han he-
hø\ede. sa.Ep.IV86. Ew.(1914).IV225. ube-
det vilde Ingen hjelpe, og bede vilde Man-
den ei.PNNyegaard.S.5. Feilb. G) -bedæk-
50 ket, part. adj. (nu sj. -bedækt^. spec. (jf.
-dækket 1; til bedække 1.3^ om legemsdel:
Moth.D55. (hun har ikke) turt lade sig see
med ubedekt Ansigt. Holb.Usynl.1 1. 4. *jeg
nu bærer Pels og Hue, | (jeg vandrer) ikke,
som i Sommer . . ubedækt, | Med Haaret ;,
flagrende for YestenYinden.Heib.Poet.I.315.
hver Qvinde, som beder eller propheterer
med ubedækket (Chr.VI: uskiult; 1907: .Å
utildækket^ Hoved, beskæmmer sit Hoved.
60 lCor.11.5. Giv mig din Haand ubedækket.
DagNyh.^yiol912.Till.l.sp.4. -befangen,
part. adj. (efter ty. unbefangen; jf. befan-
gen 1) ufordærvet, uskyldig og (ell.) frejdig,
frimodig, naturlig. Kierk. XIII. 305. hertil:
185
ubefaren
ubegribelig
186
Ubefangenhed. Rahb.Fort.IY125. LFrø-
lich. Optegnelser og Breve. (udg. 1920-21). 98. ||
nu vist kun (især spøg., gldgs.) m. ty. form:
unbefangen. enten maatte jeg være et
sjeldent unbefangent Menneske eller ogsaa
den største Skjælm og FoMticus. HC And.
Breve.1.249. i naiv Ynde, eller i unbefangen
Ro. Kierk.1. 392. saare elskeligt er disse unge
Piger opfattede i deres Jomfruelighed og
Uskyld, — den ene aldeles „unbefangen" lo
seende ud mod Beskueren. EHannover.E. 196.
Tænk, der var en filosof som . . bragte varer
paa torvet . . og det sådan ganske unbefan-
gen. Crrøn&.if./.27'5. -befaren, part. adj.
(1. br.) som ikJce er berejst, vant til at rejse;
især om sømand: ikke (hel)befaren; ogs.: uer-
faren (Leth.flSOOJ). Moth.F74. Skibets Be-
sætning bestod meest af ubefarne Folk.
VSO. Tuxen.Søfart.472. han havde lovet at
vise (verden) i videst mulige Panorama for 20
disse ubefarne TmkteT.0Rung.L0.12. -be-
faret, part. adj. best. f. og fit. -befarne
ell. -befarede (Thiele. Breve. 129). I) (nu sj.)
om vej olgn.: ubefærdet. Stien selv var næsten
ubefaret og derfor ganske begroet med Græs
og VkTuå.Gylb.XiI.109. *ubefarne Veje.
Ploug. 11.117. 2) (bjergv.) om grube: som ikke
er undersøgt, inspiceret, billedl. : naar et norsk
Maal drager Malm dertil frem af sine dybe,
næsten hidtil ubefarne Gruher. NM Pet. Br. 9. 30
t -befar(e)lig, adj. ufarbar ell. usejlbar.
Sæbye er en lille Kiøbstæd ved en Aae af
samme Navn, der er ubefarlig. Thaar.KS.274.
VSO. Wors.OE.296. -befæstet, part. adj.
{ænyd. d. s. i bet. 1 ; især tg) I ) til befæste 2.
ubefæstede (1931: aabne^ Byer. 5Mos.3.5.
Holb.Hh.1.99. Ålandsøerne er for Øjeblikket
ganske ubefæstede. £.T.%oi939.3.sp.4. 2) til
befæste 3: som endnu ikke er blevet fast,
sikker i tro, overbevisning, principper, livs- 40
førelse olgn. ell. (sjældnere) i udførelsen af
et arbejde, i kundskaber olgn. de Ukyndige og
Ubefæstede (Chr.VI: ubekræftede;.2Pe<.3.
16. Saa beklemt som en ubefæstet Student
ved Examen.Oylb.XII.98. Kongen . . var
ny og ubefæstet i Regjeringen.ÆZen.7.i56.
den pirrende Duft, der . . gjør usædelige
Bøger saa farlige for ubefæstede Læsere.
Avisen.^^/tl889.2.sp.5. (vegetaren) H. ind-
rømmer, at han i et ubefæstet Øjeblik har 50
spist Andesteg eng&ng.PoU*/2l942.3.sp.4.
de lokke de ubefæstede (Chr.VI: ubekræf-
tede; ^\e\e.2Pet.2.14. Branner. T MS. 98.
-beføjelse, en. (sj.) mangel paa beføjelse,
adkomst, berettigelse. Beskyldninger for Ube-
føjelse mod anderledes tænkende. Cit.1840.
(Falst.x). o -beføjet, part. adj. I) uden
berettigelse ell. grund; uberettiget. Moth.F437.
Retten (skal have) Magt . . den Stevnende
for sin ubeføiede Trette vedbørligen at ansee. 60
Forordn.^ya750.§3. hvis man blot giftede
sig i Haab om et Sølvbryllup . . saa var man,
naar det 25de Aar kom, ubeføiet til at holde
Sølvbryllup. ZierA;.//.i29. EGad.TT.137. 2)
(1. br.) inkompetent. Beskyldninger imod den
i hans Øine ubeføiede Criticus. Heib.Pros.X.
150. Anmelderens Ubeføjethedtilat fælde
Dom over det Skrift, han nedsætter. Brandes.
XIII. 391. -begavet, part. adj. I) (ænyd.
d. s.; til begave 1; nu næppe br.) som ikke
har faaet gave(r). 31oth.G166. Aldrig gik
nogen Fattig ulaegavet fra ham. VSO. 2) til
begavet 2: som er uden begavelse; især som
et mildt udtr. for dum ell. som spøg. udtr. for
at være uforstaaende, langsomt opfattende i en
vis situation. JBaden.DaL. Ubegavede Børn.
VSO. „Tillykke!" sagde han . . Skytte så
ubegavet ud. — „Hm! Velkommen! mener
iegV Svedstrup.EG.il. 125. han . . nød Ry
for sin Ubegavethed og sine utrolige
Løgnehistorier. Pont. LP. VII. 10. || f som
mangler talegaver. Moth.G166. tj) -begra-
vet, part. adj. (nu næppe br. -begraven.
Moth.U4. VSO. se ogs. ndf.). (ænyd. d. s.)
♦Ørnen hugge vil | Dit ubegravne blege Liig
paa Saxens Strand. Oehl.HY. 156. ofte i forb.
som ligge ubegravet: han, som havde
henkastet Mange ubegravede (Chr.VI: ube-
gravnej, blev ikke selv begrædt. 2Makk.5. 10.
de myrdede hen ved 12000, og lode de døde
Kroppe ligge u-hegrayne.Holb.Kh.80. Eng-
lænderne lod længe hans Lig ligge ubegravet
til Str&i. Rønberg. DE. 58. Q3 -begrebet,
part. adj. (gldgs. -begreben. Moth. U4. se
ogs. ndf.). (ænyd. ubegreben i bet.: ubegrænset
(jf. begreben 1)} som m.an ikke har begrebet
ell. forstaaet. *(Alfaders) ubegrebne Værk.
Staffeldt.183. Viden og Væren falde aldeles
sammen, uden at nogen ubegreben Rest
bliver tiVoage.PMøll.(1855).V.72. *Meget be-
greb vi af Strindberg, aldrig begreb vi det
hele . . I Ene og ubegreben han rykked sin
Vej gennem Nerden.SophClauss.(PoU*U1926.
7.sp.5). -begribelig, adj. {glda. d. s.
(Fragm.143) og ubegrifuælich (Mand.63) i
bet. 2, mnt. unbegripelik) I) (dial.) som ikke
kan begribe noget; uforstaaende. Ole rystede
ubegribeligt paa Hovedet. Bregend.HH. 1. 73.
Feilb. 2) som ikke er til at begribe, fatte; m.
afsvækket bet.: som man ikke kan forklare
sig, finde grunden til; meget mærkelig; ogs.
(især som adv.) som udtr. for en meget høj
grad: umaadelig. Er det icke ubegribeligt, at
saadan Slyngel, som Jørgen Handskemager,
tør foragte, og kaste paa Nacken af min
Ta.le.Holb.GW. IV 3. de ubegribelige, dog
langt fra ikke ufattelige Hemmeligheder,
som vores Aabenbaring indeholder. Ew.(1914).
1.9. Gud er ubegribelig . . fordi hans Kjær-
lighed overgaaer al Forstand. Kierk. II. 15.
da han havde spist, slog han i Bordet med
en hos ham næsten ubegribelig Livlighed.
Schand.TF.I.136. *Han er født i Hellebæk,
I sund og frisk og triv'lig, | men at han er
født to Aar i Træk, — | det er ubegriv-
ligt\Cit.l897.(DanmViseb.I.91). et af disse
forunderlige Tilpasningsfænomener, hvorpaa
Vandinsekternes Biologi er saa ubegribelig
187
Ubesribelis:hed
ubehagelig:
188
T\g.WesenbL.Ins.209. CP -begjribelig-
hed, en. flt. -er. (glda. ubegripelighet) til
-begribelig 2; ogs.: hvad der er ubegribeligt.
det guddommelige Væsens . . U-endelighed,
Alimagt og Ubegribelighed. i7oZ&.£p./¥503.
i hver Vise næsten ere Uoverensstemmelser,
Modsigelser eller Ubegribeligheder. H;ori.ZnY
Lit.IL312. de ny Mænd forekom os at være
rene Ubegribeligheder. Studenterbogen.(1896).
140. Rom . . er Aastedet for al Ubegribelig- i'o
hed. N Hoffmeyer. DetMeningsløse. (1912). 124.
-begribelse, en. (1. br.) det ikke at kunne
begribe noget; mangel paa forstaaelse. en pla-
netarisk og totalformørket Ubegribelse af
Grundpunkterne i hans nye Verdensbillede.
CarlGandrup.E(tersikkertForlydende.(1935).83.
HBrix.(BerlTid.'y»1945.M.6.sp.6). -begri-
bende, part. adj. (jf. -begribelig 1; 1. br.)
ude af stand til at begribe noget; uforstaaende;
undertiden (jarg.): dum; enfoldig. (Hertz) 20
skrev en stor politisk Roman* Stemninger
og Tilstande, et underligt hjælpeløst Værk
i digterisk Henseende, besynderlig naivt
og ubegribende politisk set. Munch. 0. 52.
Han stod ganske ubegribende overfor en
saa koldblodig Vurdering af et Menneske-
livs uhyggelige Undergang. ^ers.G.i46, -be-
grundet, part. adj. {ænyd. d. s.; især (3)
til begrunde 3: uden (fornujt)grund ell.
begrundelse; ugrundet; umotiveret. Larsen.' 30
(1888). Den fremsatte Formodning (er) sik-
kert ubegrundet. WanscAer.iE.62. ubegrundet
Frygt. Bl&T. (der) herskede . . en Slags
Forvisning om at Faren var dreven over.
Den var sandelig uhegiundtit. Rubow. Napo-
leonIII.(1948).89. det er ganske ubegrun-
det, naar du beskylder ham for at være
partisk j tB -begrænselig, adj. (1. br.).
Først tale vi da om: at ville gjøre Alt for
det Gode. Alt — dog bliver denne Tale 40
ikke let af ubegrændseligt Omfang, naar
Alt skal nævnes? Kierk.V 1 1 1. 17 9. en ube-
grændselig JJdvMing. F Dreier. FrF. 19. -be-
grænset, part. adj. I) (nu 1. br.) om
rum: uden afgrænsning, grænser. *( fuglen)
skal sin gyldne Friehed smage, ( Glad ved
den ubegrændsede 'Na,tnT.Rahb.PoetF.II.75.
Et ubegrændset Rum. 750. Synskredsen er
ubegrænset (ude paa fjorden). ErlKrist.OM.
101. 2) som ikke er indskrænket; uindskræn- 50
ket; dels (1. br.) i forb. m. af: (det evige)
ubegrændset af de Former, hvori vi . . til-
egne os Tilværelsen, opfylder Liyet. Molb.F.
61. dels rent adjektivisk: ikke indskrænket
til et vist maal, en vis størrelse; uden græn-
ser m. h. t. maal, mængde osv. Dersom du
. . overgav dig til Gud i . . ubegrændset
Hengivenhed . . var det ikke et nyt Liv?
Mynst.Betr.I.142. en Englænder, hvis Rig-
dom var ubegrændset. fio^an. /. 29. Salt i e'o
ubegrænset Mængde (1871: uden foreskrevet
M&a,l).Esr.7.22(1931). ubegrænset Kaution.
Hage.'II.507. De ubegrænsede Muligheders
Land — kaldte en fra Tyskland udsendt
Journalist (i 1902) De Forenede Stater.
Vogel- J0rg.BO.579. som adv.: Karminfarv-
ningen er ubegrænset holdbar. UnivProgr.
1947.1.25. CP -behag, et. flt. (sj.) d. s.
{endnu ikke i Holst.R. og SvGrundtv., jf.:
Man siger . . ikke Ubehag . . men Mishag.
VSO.VII.327; dannet til Behag efter ube-
hagelig; jf. SV. obehag, mnt. unbehach) I)
(jf. Mishagj det, at noget ikke behager en,
ikke falder i ens smag, ell. den hermed for-
bundne følelse. Ubehaget — saaledes ville vi
kalde det Modsatte af Behaget og Velbehaget.
Sibb.Psychologie.(1843).351. for hvert Se-
kund steg Ubehaget hos Generalinden. Bang.
S.297. Paa Emanuel . . gjorde hans Person
og Væsen et saare utiltalende Indtryk. Og
denne Følelse af Ubehag blev ikke mindre
levende. Pon^JPL. 73. han finder noget ved
hende, der vækker Ubehag hos ham. 5Mos.
24.1(1931). 2) forhold, tilstand, der generer,
irriterer en, føles ubehagelig(t) ; ubehagelighed
(2). De har meget mere Slid og Ubehag, alle
de lastefulde, af deres Taabeligheder end
de fromme af deres Faste. 7 Fed. Bi3. 359.
det lille forbigaaende Ubehag, som en Skan-
dale kan foraarsage dig. EBrand.UnderL.185.
De (svenske tropper) vilde dog forsøge at
mindske Ubehaget ved deres Tilstedeværelse
ved at være behjælpelige med Gaardens
Arbe j de. KLindemann. Den kan velFrihed bære.
(1943). 101. (sj.) i flt.: En ubehagelig for-
nemmelse kan trække erindringen om andre
ubehag med ?,\g.VVed.(Festskr.VilhAnd.9).
-behagelig, adj. adv. d. s. ell. -t ell. (f)
-en (PNNyegaard.S.65). {ænyd. d. s. og ube-
haffuelig, jf. ty. unbehaglich; sml. uangenem)
I) (sj.) som ikke føler velvære; som føler sig
uvel, ilde tilpas ved forholdene, endnu næppe
rigtig vaagen, forfrossen og ubehagelig i det
hele taget, kom (jeg) op paa Dækket.
Drachm.L14. ?) (if. mishagelig 1) som ikke
falder i ens smag, ikke gør et behageligt ind-
tryk paa en; ogs.: lidt frastødende, utiltalende
ell. (nu næppe br.) uskøn af ydre. saasom
(Gert Westfaler) havde kun tree Materier
at tale om, saa syntes de fleeste, at de
ofte Repetitioner giorde Comoedien u-be-
hagelig. Holb.JJBet.a8f. Jeg takker Gud for
en god Skabning. Jeg har ellers ikke været
een u-behagelig Mand i min Ungdom, so.
Pern.II.3. Dette slags Periodi ere ofte u-be-
h&geUge. Høysg.AG.l72. Carl Elds berømte,
men efter min Smag egentlig ubehagelige,
nøgne Strindbergkolos. Pol.'^^U 1945. 11. sp. 6.
3) som volder en sjælelige ell. legemlige kvaler,
bryderier, uro; som berører en ilde ell. generer
en (meget). Hvad vil den gode Hr. Leonard
sige, naar jeg bringer ham saadan u-beha-
gelig Tidende. Holb.Masc.III. 4. Bryllupper
(kan) lade sig opsætte . . Sagen kan have
sit ubehagelige for Dem (0: brudgommen).
Biehl. (Skuesp.II 1, 3.55). det er grumme ube-
hagelige Tider, vi leve i ; man er nær ved at
sulte i\iie\.Hrz.IlI.5. En Daare vil gjøre
189
Ubehagelighed
ubehjælpsom
190
Bebreidelser paa en ubehagelig Maade (Chr.
VI: fortrydeligen). Sir.18.20. en ubehagelig
Overraskelse. Dd&ir. vilde det være Dem
meget ubehageligt at flytte ?sms<. 4) om per-
son: som ved sin ubeherskede ell. uelskværdige
optræden støder ell, generer andre; spec: som
er spydig, skælder ud, kritiserer en kaardt.
jeg vil troe hun ikke har Begreb om hvor
ubehagelig hun kan yvsre.HCAnd.BCÆ.I.
265. den Berusede mister Herredømmet over
sig selv. Og nu begynder han at blive ube-
hagelig. ZPoni.Pst/c^iair.///. 89. han er en
kedelig Fisk og naar han aabner Munden er
det for at være nhehageligl Rode. EM. 47.
-behageligf-hed, en. flt. -er. (ænyd. d. s.
(i bet.: mishag, aversion)) det at være ube-
hagelig; især i flg. anv.: I) (nu 1. br.) til
ubehagelig 2; ogs.: (følelse af) ubehag (1).
(de fordanskede kunstord) kan ved Bruggen
lige saa hastig aflægge deres Ubehagelighed
som de \aa,nte. Høysg.S.aS^. Behagelighed og
Ubehagelighed i Eet føler den Forfængelige,
naar han føler Medlidenhed . . og i det
Samme føler Glæde over sin Blødhjertighed.
PMøll.(1855).III.62. 2) til ubehagelig 3-4:
ubehagelig(t) forhold, oplevelse, behandling,
(især i flt.). Huusbekymringer, Gieldqval
og andre Ubehageligheder. 5a3^es.L./.i77.
Det paaførte ham en Ubehagelighed. VSO.
Her indlod han sig i Ubehageligheder med
to svenske Orlogsmænd, 18 Kanoner optog i
8 Timer Kampen mod 94.Etlar.SB.364. Ita-
lien . . planlagde alle mulige Ubehagelig-
heder mod sine saakaldte Forbundsfæller.
Krigen 1939- 1945. 1. (1947). 74. have ube-
hageligheder: hverken Butler . , eller
Boileau have havt Ubehageligheder af deres
comiske Keltedigte. Heib.Pros.V 1 .94. vi gaar.
Du skal ikke have Ubehageligheder for vor
Skyld. ErlKrist.DH. 101. sige (en) ubehage-
ligheder, sige uelskværdige, krænkende, spy-
dige bemærkninger (til en), (jeg) ønskede
(ikke) at sige ham flere Ubehageligheder end
nødvendigt. Heib.Pros.VII. 380. det eneste
Menneske, jeg havde at underholde mig med
. . sagde mig kun Ubehageligheder. Gyr
Lemche.SJ.115. -beherskelig, adj. (1. br.)
som man ikke kan beherske (I.2). En aldeles
ubeherskelig Trang til Luksus. KBramson.
Pengene — .(1908).49. det (giver) et stort og
ubeherskeligt Sæt i mig. JohsWulff.FA.104.
-behersket, part. adj. især til beherske
1.2, dels om lidenskab, følelse, livsytring: som
ikke holdes i tømme, styres; som man giver frit
løb, spillerum (spec. saaledes at det støder an
mod takt og tone, vækker opsigt olgn.); dels
om person: som ikke har herredømme over sig
selv; som er helt ude af sig selv (og lader sin
oprevne sindsstemning gaa ud over andre).
Der var i denne ungdommelige Leg . . en
stor, ganske ubehersket Lystighed. ^os<r.
Er.98. han (for) ganske ubehersket op og
sagde, at han — Svigerfaderen — savnede
al Berettigelse til at forekaste andre deres
Madstræy.Pont.LP.VIII.234. *det gi'r et
ubehersket Kip i Søren, | da Kirsten træder
ind med raske Skridt. Aakj.RS. 132. Den
gamle Hestesporvogn . . vakte ubehersket
Munterhed. Pol.ys 1936. 3. sp.l. || hertil: en
Pirrelighed . . der i sin Ubeherskethed
gør et vist Indtryk af Svaghed og Sygnen.
Br åndes. V 1.416. Onkelen, der . . med sæd-
vanlig Ubeherskethed (havde) givet sin For-
10 bitreise Luft. Pont. LP. III. 55. -f -behin-
dret, part. adj. {glda. d. s., ty. unbehindert,
glholl. onbehindert; til ty. behindern, (for)-
hindre) som ikke møder hindringer ell. mod-
stand; som man ikke lægger (søger at lægge)
hindringer i vejen for; som ikke (for)hindres
ell. hemmes i noget, generes olgn.; uhindret.
der er i den (o: visdommen) en aand , . skarp,
ubehindret (1871: fritvirkende j, velgiøren-
des. Visd.7.22(Chr.VI). Kongen saavelsom
20 bemeldte Arvinger (skulde) være u-behin-
drede udi deres forrige B^iet.Holb.DH. 1.581.
frit Lejde, at de sikkert og ubehindret igjen
maae afsejle. Blich.(1920).XII.98. Byen lig-
ger høit og har ubehindret Udsigt. J^Lars.
HA.I.88. de to Vandrende gik ubehindrede
med raske Skridt. Gylb.1. 301. Kierk.VI.406.
-behjælpelig, adj. (<«/. unbehilflich (-be-
hiilflich, -behelflich), holl. onbehelpelijk i
bet. 1, jf. mnt. unbehelpelik, unbehulplik,
30 unyttig, forgæves) I ) (nu 1. br.) d. s. s. -be-
hjælpsom. Moth.H189. Det tidlige Klosterliv
og min idelige Syslen med . . Bøger maa . .
have givet min Adfærd og udvortes Om-
gængelse i Verden noget Ubehjælpeligt og
Stuelærdt./w^.yS'./.26. Jeg er nu engang
ubehjelpelig med at Qøtte. HCAnd.BC.IY
294. min Fader, som før havde havt en smal
Figur, var bleven meget svær og ubehjælpe-
lig i sine Bevægelser. JFi615rer.Liu.53. hvor
. . Kaadheden raader (i gamle skuespil) kan
vi vel tidt finde Vittighederne tarvelige,
men selve den gammeldags og ubehjælpe-
lige Form føjer noget vist snurrigt til, der
forøger det ipudsige.TroelsL.VII.llS. 2) (sj.)
som ikke kan afhjælpes ell. afværges; uhjælpe-
lig, han (kunde) overfaldes af den ubehjælpe-
ligste Ejemvé. Pont. M. 102. -behjælpe-
lig-hed, en. flt. -er. (nu 1. br.) d. s. s.
-behjælpsom-hed. Hun smilede . . over den
50 kjære Brudgoms Ubehjælpelighed i alle
verdslige Sager. Ing.LB.Il. 17. TroelsL.VII.
110. om hvad der er ubehjælpsomt udført:
Endog Anders Arrebos Vers frembød . . man-
ge Ubehjælpeligheder. RichPet. Kingo. (1887).
123. -behjælpsom, adj. [alm. ubeijæl'b-
som] (ænyd. d. s. (maaske i bet.: som man
ikke kan afhjælpe ell. værge sig imod), ty. un-
behilfsam, wn<. unbehulpsem; 7/. ubehjælpe-
lig 1 samt uhjælpsom 2 ) som er daarlig til at
60 hjælpe sig selv, klare alm. praktiske ting; som
mangler praktisk evne, færdighed, haandelag;
upraktisk; lidt klodset, kluntet; ogs.: som vid-
ner om manglende praktisk evne ell. haandelag.
JBaden.DaL. Hans Gebærder og hans Tro-
191
Ubehjælpsomhed
ubekendt
192
fasthed ere saa storslaaede, saa upraktiske
og ubehjælpsomme, at man kunde fristes
til at spørge . . om han blev gal.Kierk.VI.
373. Tilsyneladende var han noget kejtet,
et lidt ubehjælpsomt Menneske, men i Virke-
ligheden var han en meget snild Fyr. Tops.
III. 124. skæve, ubehjælpsomme Barnebog-
staver. Bregend.BirgitteBorg.( 1941). 332. -be-
hjælpsom-hed, en. p. -er. Amberg.
(Ruhezahl) har med naiv Ubehjælpsomhed
oftere spillet et Menneskes Rolle. FTAisi.
(Gæa.1847.203). Brøndum-Nielsen.8F.135. om
hvad der er ubehjælpsomt udført: et Værk,
som trods alle Ubehjælpsomheder i Form-
givningen hist og her, fængsler Læseren og
river ham med. Brandes.1. 402. f -behov,
et. i forb. til ubehov, til ingen nytte; over-
flødigt. F>S'0.(„Nu sieldent"). -beJfiænde,
adv. (sj.) ubehændigt. *De sprunge paa Fo-
len ubehænde; | De monne hinanden Ryg-
gen vende. Oe/iLzZZ. 73. -behændig,
adj. adv. d. s. ell. -t ell. (f) -en (Biehl.DQ.
1 1 1. 269). (ænyd. d. s. (i bet. 2); jf. -hændig)
1) som mangler legemlig smidighed, finger-
færdighed; som udfører noget paa en ufiks,
lidt klodset, ubehjælpsom maade; ogs.: usmi-
digt, lidt klodset udført, visse ubehændige
Skildrere have maatt sætte Navne over de
Figurer, de have ^ioTt.Holb.Hh.II.448. de
ubehændige Undskyldninger, hvormed (hus-
bonden) søgte at besmykke sin Adfærd (mod
kammerpigen). Gylb.( 1849 ).IX.20 5. paa saa-
danne Omraader er jeg det ubehændigste,
dummeste og mest upraktiske Mandfolk,
man kan tænke sig. Schand.O.1 1. 346. Slip-
set (var) ubehændigt bundet. AlbDam.B.36.
2) om ting: ubekvem; upraktisk; nu kun
(dial.) om redskab: som falder daarligt i haan-
den ell. er ubekvemt til brugen; upraktisk;
uhaandterlig. man saae ikke uden ubehæn-
dige og vanskabte Bygninger. Holb. MTkr.
481. Arbejdet, der skulde udføres med Meje-
red og Slaaskaft, var i Forvejen strengt nok
for en Begynder; var de desuden saa uhel-
dige at faa ubehændige Redskaber, var det
jo_ dobbelt strengt. Halleby. 141. -behæn-
dig-hed, en. flt. -er. det at være ubehæn-
dig (1); ogs.: hvad der er ubehændigt udført.
Moth.H71. nogle faa Ubehændigheder (i en
salme). P Severinsen. Da. Salmedigtning. (1904) .
33. hans Udtalelser . . blev opfattet som
en slem Ubehændighed. JacAnd. Er. 1 1. 104.
t -behor, et. at giøre noget til Ubehør
o: til Unytte, eller mod Ret og Billighed.
VSO. -behørig, adj. (nu kun jur.). vores
gamle Digtere have . . foragtet al Orden og
Konst i deres Fortællelser . . anbragt paa
ubehørige Steder opsvolmede, utydelige og
uproportionerede Lignelser. J-Sneed./. 72. den
af de Sagsøgte paaberaabte i April meddelte
Opsigelse har været ubehørig som Følge af
manglende Angivelse af Ikrafttrædelsestids-
punktet. Ugeskr.fRetsv.l940.A.680. -behøv-
let, part. adj. I) (foræld.) som ikke er blevet
(snedker-, tømrer) svend ved at gennemgaa lavs-
skikken ,,behøvling" (jf. u. behøvle, Behøv-
ling, høvle 2.2 j. de fleste (snedkere i byen) ere
V-behø&ede.Cit.l723.(Hubert2.Aarh.III.128).
de danske ubehøvlede Svende bleve overalt
foT3igtede. CNyrop.Haandv.5. 2) (nu kun m.
overgang til bet. 3; ;;/. uhøvlet^ som mangler
kultur, civilisation ell. dannelse, opdragelse,
politur; grov; plump; udannet; simpel; usleben.
10 *Sligt (o: at tale med to tunger) vidste ingen
af i hin u-slebne Alder, | Da Verden alt for
buursk og u-behøvlet var, | At kunde fatte
det, man Politesse kalder. Wadsk.94. disse
Mennesker . . vare ham alt for ubehøvlede
med deres dumme Penge- og Bonde-Stolthed.
Oehl.XXV 11.60. hvor kluntet og ubehøvlet
han havde opført sig. Blich.( 1920). XXV III.
20. ♦han (o: et murmeldyr) en Pastorale net
I I Græsset tripped, fri og let. | Man kunde
20 kalde det en puur, | Men ubehøvlet, raa
Natur. Winth.II.128. || om ting, forhold. Fol-
cket . . ere grumme, Blodgierige og af grove
og ubehøflede Sæder. Pflug. DP. 385. *Eet
u-behøvlet Sted, Naturens vanskabt Fo-
ster (o: Valby). BDiderichsøn.Friderichs-Berg.
(1705).A4^. min raa og ubehøvlede poesie.
Langebek.Breve.2. Den klassiske Aand . . op-
fatter hvad der ligger umiddelbart bag den
som Barbariets, det Ubehøvledes Tidsalder
30 (o: renæssancen). Brandes. Holberg. (1884).137.
3) meget taktløs, uhøflig, tølperagtig, ufor-
skammet i optræden (over for andre). Moth.
H367. Religionen bespottes paa en ubehøflet
Maade. LTid.1726.559. (Man hører Støtten
banke paa Døren). Hvad kan det være for
en ubehøvlet Gjæst, som banker saa haardt.
Heib.Poet.I.109. Angrebene (var) meget per-
sonlige og yderst ubehøvlede. MiV^ewendam.
RS.40. „Bare vi kunde faa den Søn . . Folk
40 griner af mig, fordi der ingen kommer." . .
Baronessen . . kunde ha' slaaet ham i Ansig-
tet paa Grund af hans Ubehøvlethed.
Wied.S.263.
ubekendt, adj. [iube|kæn'<i] (f ube-
kan(d)t. Holb.Intr.1.29. LTid.1736.595. h-be-
kånt. Høysg.AG.26. — sj. skrevet udbekendt.
Schousbølle.Saxo.345). (ænyd. ubekiend, ube-
kien(d)t, ubekand(t), glda. vbekent (Da.
Folkebøger. I. (1915). 55), obekend (smst.63),
50 (flt.:) vbekennæ (Mand.119), mnt. unbekant;
]f. ukendt)
I) i passivisk bet.: som man ikke i for-
vejen er fortrolig med, har kundskaber
om, hvis nærmere forhold, egenskaber ikke
staar en klart, ell. som man er helt uden
kendskab til, helt uvidende om; ogs.:
hvis tilstedeværelse ell. identitet ikke er kendt,
ell. som ikke er opdaget, udforsket olgn. I.l)
i al alm. du (gav) disse en gloende Ildstøtte,
60 som ledede dem paa den ubekjendte Vei.
Visd.18.3. ubekiendte (1871: ukjendte^ dyr,
fulde med en nyskabt forgift, smst. 11. 19
(Chr.Vl). naar en Musicant eller Sanger,
synger eller spiller med Færdighed et ube-
193
ubekendt
nbekendt
194
kiendt Stykke, tvivler jeg ikke om, at han
jo er Mnsicus. Holb.Ep.II.331. *Lær mig, o
lille Trækfugl, Dul | At svinge mig med
freidig Hu | Til ubekiendte Strande. OeW.
Digtn.IL241. Og Døden gik med hendes
Barn ind i det ubekjendte Land. HCAnd.
(1919). 11.301. Et ubekiendt Ansigt. VSO.
Det var et tungt Syn for Moderen saa-
ledes at se en ubekjendt Kummer tynge
paa hendes Søn . , Hun maatte kjende den.
Tops.1.66. Raceforholdene i ældre Tider er
ubekendte. MartinP:nNilsson.PnmitivKvltur.
(overs.l925).15. i forkortede sætninger: Ford
Sedan-Motorvogn med Indregistreringsbog-
stav Z (Nr. nbekendt). PolitiE.^'/tWBS.é.
Skipperen (kan) gøre Anmærkning paa
Konnossementet (. . f. Eks. „Indhold ube-
kendt", eller „Vægt ubekendt"). Hage.^311.
styrende et (umiddelbart) foregaaende led:
♦hvad navn du helst vil bære, j Det er mig
uhekiendt. Helt.Poet.lO. (brevets) Indhold var
mig . . ganske ubekiendt. Heib.Poet.VII.lOT.
i (litotisk) forb. m. nægtelse: hans Anslag ere
os ikke ubekiendte. 2Cor.2.ii. (man) anfører
bl. a., at det ikke vilde være Kommissionen
ubekendt, at der mange Steder i Statens
Virksomheder bydes Personalet usunde Lo-
kaler. Vor Stand. 1938.2. sp.l. II om person:
hvis (virkelige) navn, data osv. ikke kendes,
ell. som man endnu ikke har truffet, lært at
kende, som er en fremmed for en; tidligere ogs.:
som endnu ikke er udpeget, udfundet som ger-
ningsmand til noget. Ingen Ubekiente Per-
soner skulle tilstædis at vidne, med mindre
de giøre Rigtighed for sig, hvo de ere (osv.).
DL.l — 13 — 5. dersom nogen Synd . , af Ube-
kient Menniske bedrivis. smsf.2 — 9 — 23. der
seer jeg en ubekiendt Mand kommer. Hoift.
GW.tr 5. den ubekjendte, men ikke desto
mindre berømte Forfatter (o: fru Qyllem-
bourg).PMøll.(1855).VI.46. (han) henven-
der sig til den ham personligt ubekendte
Petrus 'Pa.T\us.OFriis.IAtt.223. paa ubesørget
postsag: ubekendt efter Adressen. Hvadhedder
det? (1947). 181. ubekendt størrelse, (jf.
u, bet. 1.2-3J person, hvis navn, identitet osv.
man ikke kender, (anonyme) Breve, i hvilke
ubekjendte Størrelser forhaanede og spottede
jnig.HCAnd.ML.lOl. \\ i substantivisk anv.
hvorfor vil du . . omfavne en ubekiendtes
(1871: en anden Kvindes^ bsLrm? Ords.5.20
(Chr.VI). hvor kunde jeg drømme om, at
min Ubekjendte fra Frederiksberghave var
en Datter af Capitain SommeTl Hrz.Y209.
Til syvende og sidst bygger al vor Kundskab
paa Analogier. Vi forstaar det ubekendte
ved at henføre det til det bekendte, ikfar-
tinP:nNilsson.PrimitivKultur.(overs.l925).23.
den skønne ubekendte olgn.: Min dejlige
Ubekjendte I deres Skjønhed har noget Vist,
som . . maa gjøre en Tilbeder frygtsom.
Blich. (1920). XXI Y 40. Hrz. III. 64. X. 282.
Forsigtighed, min skjønne Ubekjendte! For-
sigtighed; at træde ud af en Karreet er ikke
saa let en S&g.Kierk.I.286. Engang var de
to Familier blevet enige om at holde Faste-
lavnsfest sammen. Skønt de kun var fire
Mennesker, og galante Eventyr med skønne
Ubekendte altsaa udelukket, blev de enige
om at møde maskerede. JAndersen.Stucken-
berg.II. (1944). 145. (1. br.) i forb. den store
ubekendte, egl. (vist efter Job. 36. 26. jf. ogs.
ApG.17.23) om gud. *Du (o: helligaanden)
10 blev hos os i Jesu Navn, | I hans, som dig
udsendte, | Er tit dog i hans Fødestavn |
Den store ubekjendte I Grundtv.SS.III.315.
brugt (ligesom ty. der grosse unbekannte og
eng. the great unknown^ om berømt anonym
forfatter: dog — har den store danske Ube-
kjendte (o: Kierkegaard) i disse Dage løftet
Yeairet. PLMøll.KS.II.253. f.2) spec. anv. af
bet. 1.1, om matematisk størrelse: hvis (nu-
meriske) værdi man ikke kender. Cramer.
20 (1762).23(se u. II. bekendt l.i;. overf.: ♦Fre-
drik I du udregned ei | Danebroegs og Hvit-
felds Vei . . | Havde Nogen vel udregnet |
Jer, I ubekiendte Tal: | Karls Fald og Fre-
drikshald ? Grundtv.RR.159. Mathematikerne
søge at fremstille den ubekjendte Stør-
relse i en Ligning. Hauch.III.104. JPBuch.
Mathematikken.(1849).83. finde den ube-
kendte Størrelse, X. D&H.II.369. \\ i sub-
stantivisk anv. saa lidet . . som man i en Lig-
so ning kan finde en Ubekendt, om hvilken
intet Forhold er opgivet. Brandes. F//. 59.
overf.: Vil man nu søge at opstille en Be-
regning over (kronologien) maa man i det
mindste regne med 3 ubekendte; thi vi ved
ikke bestemt, naar det italiske Kar . . blev
gjort, ikke heller hvor længe det har været
om at komme herop, og endnu mindre hvor
mange Aar det har været i Brug, førend det
kom i Jorden. Aarb.1933.250. 1.3) som ikke
40 kendes af andre (udenforstaaende, uved-
kommende) ell. i videre kredse; især: som
ikke har gjort sig kendt, har faaet ry, berøm-
melse, de enkelte Hædrede (krigere) der gaae
iblandt os, agte sig ikke for større, end de
begravede og ubekjendteste./ngi.LB./0(?5.
*om den Krænkelse . . | Var ubekjendt, om
ingen vidste den. Hauch.Æ. 87. En ubekiendt
(ikke berømt) Forfatter. F/^O. i (litotisk)
forb. m. nægtelse: en Borger af en ikke ube-
50 kiendt Stad i Cilicia. ApG.21.39. en alminde-
lig bekendt Lignelse af den ikke ubekendte
Græker Aristoteles. Brandes.XIII.410. (jf. u.
bet.l.i-n) i forb. en ubekendt størrelse,
person, der ikke er kendt i videre kredse.
Lehm.(HistTidsskr.l0R.IV.301). I den lille
Søstad, hvor denne Historie blev fortalt, var
Fortælleren en ikke ganske ubekendt Stør-
relse. Drachm.STL.245.
2) (nu 1. br.) i aktivisk bet.: som ikke
60 har kendskab til, er inde i, fortrolig
med noget; ikke kendt (se III. kende 9.2^.
(vejerie er) meget farlige særdeles for fræ-
mede og ubekiendte reisende. Cit.l7 32. (Vider.
11.150). Herren er ubekjendt her i Byen,
XXV. Rentrykt »/i 1949
18
196
Ubekendthed
ubekvem
196
jeg derimod kjender Alle . . vil Herren der-
for nævne mig sine Slægtninges Navn, da
skal jeg føre ham til dem. Hauch.III.6. især
i forb. m. med: (Frederik Vis) Ungdom . .
var ubekiendt med Vellyst. Mall.KF.33. lidt
efter lidt blev han ubekiendt med Verden
og Menneskene. Cit.l867.(BalthBang.8.131).
At der var blevet indsat et nyt Blad i
Kassebogen, erklærede H. at være ubekendt
med.PoZ."/ioi94i.3.sp.5.
Ubekendt-hed, en. (sj.) det at være
ulekendt (1); især m. h. t. personer (jf. ube-
kendt 1.1 og l.B). vAph.(1759). Lad Dig
døbe . . Men gjør det i al Stilhed og Ube-
kjendthed, ei fordi Du skal skye Verden og
dens Dom, men fordi Du desto vissere maa
gjøre det i al Beskedenhed og Ydmyghed.
Sibb.II.262. Magt og Ry er visselig ikke alle
Mænds Maal . . Det er ikke Tørst efter dem,
der har ført Mænd som Spinoza og New-
ton fra Ubekendthed til Hæder. Brandes.IX.
300. -skab, et. (f Ubekendskab (jf. Be-
kendskab. Kendskab^. PEMull.Isl.19. AD
Jørg.JE.9). (nu sj.) til ubekendt 2: mangel
paa kendskab til noget; ukendskab; vist kun
i forb. m. med ell. til. formedelst Ubekjendt-
skab med Naturen faldt (man) paa at give
Gud en heel Hofstat af Engle. Horreb.II.166.
hans eget Ubekjendtskab til den barnlige
Natur og Fatteevne. i?aMc/i./F25(). holde os
i Ubekjendtskab med dem (o: tidsalderens
ideer). Brandes.ForklaringogForsvar.(1872).75.
u-beklagelig, adj. I) (nu sj.) som
man ikke har grund til at beklage sig over;
upaaklagelig. Moth.K123. jeg ha'de det . ube-
klageligt. ZLars.ZF 9. 2) (jf. præfikset u-
7.3; sj.) meget beklagelig, daarlig. Det torde
dog g j ælde for Skuespillerens første Pligt
at gjengive Digterens Ord, alle uden For-
andring, og ikke flere; Hver som gjør Vane
af det Modsatte, maa enten være meget
skødesløs eller have en ubeklagelig Hukom-
melse. T/ieaireide<iyi;Weofirdei*S<ore.25<?6.iV7-.3.2.
-bekostelig, adj. (nu næppe br.) billig.
Hvor ubekostelig den (o: toldbodeden) er,
kan sees deraf, at et Dosin trykte Eeder
koster kuns fire Skilling. PAHeib.R. 1. 368.
Det er ikke saameget ved høi Betaling,
som ved en ubekostelig Opmuntring, at
Digtere og andre Kunstnere skulle lokkes.
Heib.Pros.VI.238. -bekræftet, part. adj.
(ænyd. d. s.) I) (nu næppe br.) ikke bestyrket;
ubefæstet (2). (de) lokke til sig de ubekræftede
(1819: ubefæstede; siele.2Pet.2.14(Chr.VI).
♦Ubekræftet ved Dyd vakler let Kierlighed.
8teners.Poes.10. 2) ikke stadfæstet. Den Efter-
retning blev ubekræftet. VSO. Remburs-
banken sender Sælgeren et Advis om, at
Rembursen er aabnet; denne Meddelelse
tjener ved den ubekræftede ell. genkaldelige
Remburs kun til almindelig Underretning.
ForrO.501. et ubekræftet rygte vil vide at
(osv.) i -bekvem, adj. {glda. d. s. (om
ord, tale: usømmelig, uhøvisk), mnt. unbe-
queme, nht. unbequem; jf. ukvem) I) f om
person: uegnet; udygtig; især i forb. m. til.
Impotentia, naar nogen er Ubeqvem til
Egteskab.Z)L.3— 26—25—3. hun bliver udi
6 Uger om Aaret ubeqvem til Forretninger,
da derimod mangen Mand, som intet Hoved
har, er ubeqvem det heele Aar igiennem.
Holb.Hh.II.116. ved Dandseøvelse fik de et
rigtigt musikalsk Gehør, hvortil de forhen
10 syntes at være aldeles ubeqvemme. Dawdseifc.
(1801).7. II som eksamenskarakter (jf. u. be-
kvem 1 slutn.). Ei Ubeqvem, en Charakteer
ved dansk juridisk Examen. F^'O. 2) om
ting, forhold: utjenlig; uegnet; ikke passende
til et formaal. 2.1) (nu 1. br.) i al alm. *Min
hvide Kjol . . | Paatager jeg, skiønt hvidt til
sort er w\iQ({\emi.Falst.Ovid.l20. endnu pud-
sigere kan hans (o: Brorsons) Tekster komme
til at se ud, naar de har været under-
20 lagt en ubekvem Tone. Ludmgs.SS.1.37. 2.2)
(landbr.) om jord: ikke egnet til dyrkning,
bearbejdning olgn. der er . . et Qvarteer eller
dybere ubeqvem Tørv-Jord, førend man
kommer til Tøiv-Å.Tten.JPPrahl.AC.100. det
gælder da at vælge det Tidspunkt, hvor (jor-
den) er mindst \ihekyem.LandmB.I.443.
2.3) om tid, lejlighed: ubelejlig. Moth.KéOl.
En ubeqvem Hiå.VSO. det er mig vihe-
kvQvai.D&H. 3) som volder (en) besvær, ube-
30 hag olgn. 3.1) især om person: som er (en)
til besvær, plage; som generer en; ildeset;
uvelkommen, (tyske tropper) bleve meget
ubeqvemme Gii?id?,tex.Molb.DH.I.174. De for-
gude den slappe Villie, fordi deres egen Af-
magt i den ikke finder nogen ubeqvem Uloå-
st&nd. PMøll.(1855).II.62. Nazisterne, som
har myrdet saa mange ubekvemme Mod-
standere. Po?."Ai2939.2.sp.5. 3.2) om ting ell.
forhold: besværlig ell. ubehagelig; især: be-
40 sværlig at arbejde med, haandtere, ell. (om
klæder) som snærer en, hemmer ens bevægelser
olgn.; nu oftest om bolig, ligge-, siddeplads:
hvor man ikke finder sig godt til rette ell. tilpas;
hvor man ikke bor, ligger, sidder godt. Ord,
der . . falde noget ubeqvemme at pronon-
ceTe.nøysg.S.171. Ubeqvem FoTfatning.Leth.
(1800). Ubeqvemme Klæder. VSO. ubekvemt
store Tal (i en beregning). SkibsMask.201.
en ubekvem Lænestol. D&H. 4) (i rigsspr.
50 gldgs.) om person: som har besvær med at
bevæge sig, er hemmet i sin bevægelighed,
arbejdsførhed og (event.) føler sig utilpas (fx.
p. gr. af fedme, forspisthed, generende paa-
klædning); ogs.: magelig anlagt ell. klodset.
hånd var en gammel, ubeqvem, tyck mand.
JJuel.223. *Han valtred' som en Gaas af-
sted; I Thi han var riig og ubeqvem og
ieed.Wess.182. Du kan ro for mig. Den
fordømte Pote gør mig ubekvem i Baa-
60 den. Drachm. IV 63. jeg (o: en svanger) blev
mere og mere ubekvem og kunde ikke være
saa meget paa Færde. Oldemors Erindringer.
(1908). 103. Christian var i Eksamenstøjet,
træt og ubekvem. PLevin.FamilieniDanmark.
197
UbekTemhed
Ubelejlighed
198
(1911).258. Feilb. -bekvem-hed, en. flt.
-er. (ænyd. d. s.) især i flg. anv.: I) f til
-bekvem 1. Acteurernes Ubeqvemhed til at
forestille SøTgesipiW.Holb.Ep.VéS. en natur-
lig Sladdervurrenhed, en Ubequemhed hos
ham til at kunde tie. Ew.(1914).IV179. (ty-
skernes) Ubeqvemhed at lære et Sprog.
Abrah.A.8. VSO. 2) (1. ir.) til -bekvem 2.
Rødderne . . gik op oven over Jorden, hvil-
ket Uheld ikke saa meget tilskrives Jor-
dens og Luftens Ubeqvemhed, som alt for
sildig SsiSimng.LTid.1753.370. 3) fl. Ir.) til
-bekvem 3; ogs.: besværligt, ubekvemt for-
hold. *Du vil befries fra mindste Ubeqvem-
hed. BredaR 5ilf. 65. En Boligs Ubekvem-
hed. y^'O. Rejselivets Ubekvemheder. JKmJow;,
T.124. 4) (ikke i rigsspr.) til -bekvem 4:
klodsethed; kejtethed, (jeg) tog min Hat af
med en Hurtighed, Forvirring og Ubeqvem-
hed, som om jeg virkelig havde stødt paa
Rousseau og Julie seW. Bagges. DY X. 223.
-bekvemmelig:, adj. (ænyd. ubequem-
(me)lig, glda. ubequemlig, upassende, usøm-
melig, mnt. (adv.) unbequemelik(en) ; nu
1. br., jf. dog Ubekvemmelighed) ubekvem;
d. s. s. ubekvem 2: de hedenske Comoedier
paaminde ikke ubeqvemmeligen, at vi bør
see os i Speyl udi andres Liv. LTid. 1750.376.
Det er et højst ubekverameligt Øjeblik, du
har valgt deTtil.Pont.LP.il. 139. d. s. s. ube-
kvem 3: disse gammeldags Bygninger . .
ere stygge, nheqvemmelige.Weinwich.Stevns.*
(1798).vni. -bekvemimelig:-hed, en.
et "bekvemlig-hed. Pflug.DP.1052. VThist.
RM.394). flt. -er. {ænyd. d. s., ty. unbequem-
lichkeit) ubekvemhed. I) f svarende til ube-
kvem 2. denne Armee (er) af Luftens Ube-
qvemlighed døde. Pflug.DP.1052. 2) svarende
til ubekvem 3; ogs.: hvad der gør et forhold,
livet ubekvemt; besvær; ubehagelighed; spec:
uheldig side af noget; ulempe. Af de høye
og tæt ved hinanden beliggende Bygninger
kand den eene foraarsage den anden en dob-
belt Ubeqvemmelighed.LTid.i75S.544. (kæl-
derne) have den store Ubeqvemmelighed,
at de trække Yand. Huusholdn. (1799). 1.4.
han havde . . tænkt paa at lade et Par
Manchetter dingle om sine Haandled men
dog opgivet denne Ubekvemmelighed.Cryei.if,
153. jeg forstod, at ingen af de Mennesker,
der var født til dette Vejr, kunde tage lidt
Ubekvemmelighed højtideligt. KnudRasm.
GS.I.151. Metoden har sine Ubekvemmelig-
heder. -KM&oM;.Mi<fii&iio<efc.^7945;. 96. t -be-
kvems-ord, et. (ænyd. d. s.; vistnok om-
dannelse af glda. ubeqwemme ordh (i sa.
bet.) efter glda. uquæthæns ord, jf. Ukvems-
ord Il undertiden brugtes ubekvems som selv-
stændigt adj.: *Jeg seer den Snak dig siunes
ubeqvems (c\d BTems).Worm.Sat.95) egl:
utilbørligt, usømmeligt ord, udtryk; især: for-
nærmende ell. æ.rerørigt udtryk; skældsord;
injurie; ukvemsord. Kalder mand anden
Tyv, Horesøn, Forræder, eller andre Ube-
qvems Oxd.DL.6 — 21 — 6. Underofficererne
(maa) vogte sig for at bande, og bruge
Ubeqvemsord til skadelig Exempel for
Eleverne. MR.1810.272. Skjelds- og Ube-
qvemsord. Collegial-Tidende.1837 .930. f -be-
kvems-tale, en. (jf. ænyd. ubeqvem tale)
((til)tale, som indeholder) ukvemsord. Cit.
17 47. (Vider. II. 154). -bekymret, part.
adj. (ænyd. ubekumrit, fsv. obekymbradher,
10 obekumbradher ofl., mnt. unbekummert) fri
for bekymringer, sorger; som ikke bekymrer
sig om noget, er ligegyldig over for, ikke tager
hensyn til det, er ganske upaavirket af det.
Venlig imod folk, fast, tryg, ubekymret
(1871: soTgM).Visd.7.23(Chr.VI). De vende
strax Baaden om igien . . og ere derved lige-
saa ubekymrede, som om intet var skeet.
Reiser.iy.55. *Saa snart jeg har en ubekymret
Time, | har I (o: en statsmand) en Sag.
20 KMunk.C.17. Fremtiden, som en Gang var
vor, men som vi nu ubekymret lader andre
haste mod.Howalt.DB.118. i forb. m. for ell.
om: de Kæyserlige . . vare u-bekymrede om
Yxeden.8lange.ChrIV.881. *Reent ubekymret
for din Manddomsære. OeAZ./.iSi. som Præst
kan jeg jo ikke være ubekymret om, at min
Menigheds Medlemmer forlader deres Barne-
tro. m7marPFMi;7.FL.262. II hertil: CJ Ube-
kymrethed. * Sande Filosof, ( Hvis Ubekym-
30 rethed og Mod kun voxer, | Jo meer sig
mørke Fremtidsskyer optaarne.Paiikf.F///.
146. der var en Ubekymrethed i denne hur-
tige Gang, en sorgløs Lethed. Leop.HT.25.
-bekymring;, en. (sj.) frihed for bekym-
ringer; ubekymrethed. skammelig Sorgløshed
og Ubekymring. /Sporon. Mod. 227. Han op-
fatter vel ikke sit Ministerembede som en
Ubekymringspost (o: sinecurepost), men
dog næppe som mere end et Bi-Erhverv.
40 Pol.^'/tl921.8.sp.5. -belejlig:, adj. (ænyd.
d. s., ogs. i bet. „daarligt beliggende" og „util-
bøjelig til") som er forbundet med, volder en
gene, besvær; generende; ubekvem; nu især:
som sker, indtræffer paa et tidspunkt, der ikke
er bekvemt for, ikke passer en. Da lod denne
Konge see en Gierning, som han maaskee
øvede noget ubeleiligt (orig.: mal å, propos j
paa de Tider, men som er en særdeeles Prøve
paa hans Gudsfrygt. Holb.DH.*I.139. den
50 Svenske Flode (blev) frie for denne saa
u-beleylige Canonering fra Land-Siden. »Sian-
ge.ChrIV.1245. Løndøren lukte sig efter ham.
Fru Elisabeth . . befalede . . sine Tjenere at
tilspærre den ubeleilige Løndør, som Ingen
før havde kjendt./ngf.PO./.267. En ubeleilig
Giæst.FSO. et ubelejligt 'Resøg.D&H. \\
oftest i forb. som det er fmig osv^) ubelej-
ligt, komme ubelejligt ell. en ubelej-
lig tid. det var for at nyde hendes Omgien-
60 gelse, at han midt om Vinteren udi den ube-
leyligste Tiid marcherede tilh&ge.Holb.Helt-
ind.I.215. Høysg.S.155. Det var blevet Mod-
vind, hvilket kom Bispen meget ubelejligt.
CSPet.Litt.499. -belejlig:-hed, en. flt.
IB*
199
abelæst
aberaad(t)
200
-er. (ænyd. d. s.; nu i. br.) det at være ube-
lejlig; tidligere ogs.: uheldig side ved noget;
ulempe, ethvert Steds Fordele, saavelsom
Ubeleiligheder.(?raw.jBret;e.i(?7. Mange ville
sige, at den Grundsætning, at Pressen skal
bruges ærligt, berøver Magtens Modstandere
en Fordeel, som de haardt kunde trænge til
. . denne Ubeleilighed . . afgjør (intet) om
en Grundsætnings moralske Yasrå. Ør st.V II.
38. -belæ«t, part. adj. (nu 1. br.). Moth. i'o
L279. et raat og ubelæst Folkefærd. Goldschm.
IV.76. den ubelæste, uforstyrrelige Soldat.
Billeskov J.E. II. 128. en Triumph over min
Ubelæsthed, det var jo næsten som en
Spot over den Triumpherende.ZierA;.Tr7(?.
Brandes. VI 1. 489. -bemidlet, part. adj.
vAph.(1764). *en ubemidlet, ung Student.
PalM.IYSO. Som ubemidlet efter denne
Lov kan en Lønarbejder ikke anses, naar
hans Formue overstiger 6000 Kr., hvis han 20
er ugift, 10000 Kr., hvis han er gift. Lov AV.
529**/itl921.§12. || (sport.) i videre anv., om
deltager i en tennisturnering: som ikke tid-
ligere har vundet præmie i en (aaben) tur-
nering. Sportsleks.II.629. || hertil Ubemid-
lethed. R Schmidt. MD. 167. Ubemidlethed
i Sygekasselovens Forstand. Be&.iVr. 253 %o
1932. -bemærkelse, en. (sj.) ubemærket-
hed, (hans) Tilværelse vilde sikkert være
forløbet i graa Ubemærkelse — hvis ikke . . 30
A. var flyttet ind i Pensionatet./S'oj/a.CJ.M.
106. -bemærket, part. adj. (nu næppe
br. -bemærkt. Bagges.Ungd.I.162. Heib.Poet.
VI. 11). som man ikke bemærker, lægger mærke
til; dels (nu sj.) i forb. m. &t: Ulf er imidler-
tid kommen, ubemærket af Walter. Heift.
Poet.I.208. dels brugt som adj. (i stilling som
appos. ell. adv. ell. (sjældnere) som præd. ell.
attrib.): *I Aftenskumringen | Vi, ubemærkte,
gaae hvorhen vi \\\\Q.Bredahl.V.166. en næ- 4o
sten ubemærket Haandbevægelse. BalthBang.
8.36. Da stod David op og skar ubemærket
(1871: hemmelig j Fligen af Sauls Kappe.
lSam.24.7(1931). Zahrtmann var på ingen
måde ubemærket i løbet af disse ir.EKon-
stantin-Hansen.Samliv med dansk kunst. (1937) .
14. II lade noget være ubemærket,
(1. br.) ikke ænse ell. fremdrage, fremhæve
noget; ogs. (til bemærke 4^; ikke omtale,
nævne, (noget) som jeg ikke førend jeg 50
slutter denne liden Piece, bør lade være
ubemærket. SMfiet/er.jB. 72. de fastsatte . .
at de ikke maatte lade denne Dag (0: en
sejrsdag) være ubemærket (Chr.VI: u-navn-
kundig;. 2ikfafcfc.i5.36. || hertil Ubemærket-
hed, især om det forhold, at en person ikke gør
sig bemærket ved sin optræden, sine hand-
linger, ikke er kendt i videre kredse, lever for-
holdsvis stille og ukendt, (ofte i forb. som
drage, træde frem af ubemærketheden^. 60
Hans Liv gik hen i hæderlig Ubemærket-
hed, ikke Mange vare vidende om hans Til-
værelse. ZierAi.Y 226. Georg Brandes drager
(Nietzsche) frem af Ubemærketheden. iEoos.
TL.22. denne unge begavede Idealist, som
det frisindede Parti havde formaaet til at
træde ud af Ubemærketheden. JJonsPovis.
LB.llO. -benyttet, part. adj. (især {Q).
Han opdyrkede meget (0: jord), som hidtil
havde henligget næsten ubenyttet. Ci^ Wege-
ner.^.//. 293. Tiden maa ei hengaae ube-
nyttet. FSO. det allerbedste Samtaleemne,
det eneste jeg egentlig regner for noget,
det ligger ubenyttet hen. Buchh. UH. 45. Ube-
nyttet Tagrumsareal. HFB.1936.xix. Dag-
ligstuen, som i sin pyntelige Ubenyttet-
hed virkede koldere end hele den øvrige Lej-
lighed. V Bergstrøm. GodeDanskere. (1946). 137.
-benævnelig, adj. (nu næppe br.) som
ikke kan nævnes, udtrykkes i ord; unævnelig.
VSO. -benæTnt, part. adj. (sj. -benæv-
net. Krist.Ordspr.626). {ænyd. wbeneffnd
olgn.) I) (regn., mat.) i forb. ubenævnte
størrelser (B&H.II.369) ell. tal, tal-
(størrelser) uden tilføjet angivelse af arten af
det talte (mods. benævnte tal u. benævne
1.2;. JAWilhelm.Mathematik.(1826).30. av
sig selv regner (barnet) med ubenævnte tal.
Jesp.Sproget.(1941).73. 2) som ikke er nævnt
ell. omtalt. 2.1) (især tQ) hvis navn ikke er
nævnt ell. opgivet, angivet; især: hvis navn
holdes tilbage, hemmeligholdes; anonym. Imid-
lertid har en anden ubenæfnt Lausitzer for-
søgt at opliuse S&gen.Gram.(K8elskSkr.IV
61). en af Ubenævnte udsat Priis — de
samme, der udsatte en Præmie for en Tra-
gedie. NyerupRahb.V 1. 310. et navnløst Brev
til en Ubenævnt. /w^.F/S'./7.37. I Anledning
af en Artikel mod I., som Hjort efter Natur
og Sædvane havde skrevet anonymt, blev
han pludselig bange for, at vedkommende
Redaktør af Uforsigtighed kunde komme til
at afsløre hans JJhenæ\ntheå.HSchwa-
nenfl.In.395. \\ velbekendt, men ube-
nævnt, (nu især dial.) som udtr. for, at man
sigter til en af tilhøreren (tilhørerne) kendt
person, hvis navn man ikke ønsker at nævne.
Moth.Nl7. VSO. Krist.Ordspr.626. Feilb.
2.2) (nu 1. br.) som ikke er omtalt ell. (ud-
trykkelig) nævnt; uomtalt; unævnt, i en Hast
. . bør helst bruges, naar man skal forestille
Subjectet i en ubenævnt Omstændighed,
som udfodrer at haste. Høy sg. S. 128. For
Premier- og Second-Lieutenanter . . samt
Fændrikker . . har enhver Under- Officeers
Vagt at lade skuldre; andre ubenævnte til-
lægges ingen Honneur. Cii.l794.(SøhrigsA.*
liii^). Ubenævnte Varer (Toldtarif). 5a^e.*
1309. 2.3) som mangler navn; navnløs; vist
kun (anat.) i betegnelser for aarer: ubenævnte
blodaarer, to tykke venestammer bag nøgleben-
brystbens-leddet (Venæ anonymæ), ubenævnt
pulsaare, arterie, der afgaar fra aorta-buens
konvekse side og deler sig i to grene (Arteria
anonyma). Panum.608. jf. Anat.(1840).1.546.
-beraad(t), part. adj. (ænyd. wberaad(t),
-berod, mnt. unberaden ; nu kun dial.) uover-
lagt; uovervejet; ubetænksom. Moth.U5. Et
201
nberedt
uberygtet
202
ubetydeligt, eeneste, og uberaadt Øiekast
har ofte bragt hiem, i det slaaende Hierte,
en pludselig Feber, af Avind, Fiendskab,
eller ureen Begierlighed. Lodde.iVT.225. Gaa
til noget med „uberaadt Mod" (o: usikker,
uforberedt). Uf F. Han giorde det med ube-
raad Hu.VSO. -beredt, (part.) adj. (nu
næppe br. -bered. DL.2 — 5 — 13). {ænyd.
ubered(t), -berid, jf. glda. vbereth, ubetalt
(Molb.& NMPet.Dipl.77), mn<. unbereit ; dels i'o
til adj. beredt, dels til berede) I) som ikke er
gjort tjenlig, færdig (til brug); spec: l.l) (jf.
berede l.i ; fagl.) om huder, skind, u-bereedte
llxi\iå(iT.Holb.Anh.l28. Kalveskind, tørre ube-
ledte. Bek.Nr.l98*''/,ol894.tabel. se ogs. Skind
sp.536*^. 1.2) (jf. berede 1.4; nu næppe br.)
om vej. Veien er endnu uberedt. VSO. 2) (jf.
berede 2) f ikke fremstillet, skabt, mine
fatalia (har) alle . . været skrevne i Guds
Bog, der endnu ieg var ubcreedt. Rasm 20
Winth.S.55. 3) (jf. berede 4.2-3 og beredt; O,
nu 1. br.) ikke forberedt paa ell. rede, parat til
noget; uforberedt; ofte i forb. være uberedt,
finde en uberedt. Macedonierne . . fandt
Eder uberedte (1907: uforberedte;. 2(7or.9.4.
Mueligheden eller Umueligheden for Landet
og Hovedstaden saa uberedt at kunne for-
svare sig. Agre.RK.7. det blev vedtaget at
begynde Klrig mod Sverige, uagtet Landet
var aldeles \ibQTedt.RichPet.Kingo.(1887).39. 30
-beregnelig, adj. I) CJ hvis størrelse ikke
kan beregnes, udregnes, en Digter af ube-
regnelige Fortienester. J5a5fg'es.L./.i37. i Dio-
nysosdyrkelsen er Musik et meget væsentligt
Element, hvad der faar en uberegnelig stor
Betydning for mtertiden. StSprO.Nr.183.18.
et uberegneligt Tal af Gemmesteder, ffons
Povls.EF.7. 2) som ikke kan bestemmes, ud-
regnes i forvejen; især: hvis optræden, hand-
linger, reaktioner osv. ikke kan forudbestem- 40
mes, ell. som er foranderlig, varierende, ustadig,
uden at der kan gives regler, love for forander-
ligheden olgn. ♦uberegnelig er Hændelsen.
PalM.V20. ♦Uberegnelige Maj — | skal vi
atter i Ka.v&i?Rich.HD.48. Vejret er noget
uberegneligt i denne Tid. LollO. || ofte om
person. Faderen . . var uberegnelig og . .
vanskelig at omga,a.es.ThomLa.AH.134. man
vidste aldrig, hvordan (læreren) Hr. C. vilde
tage en aabenlys Latter, han var uberegnelig. 50
AaDons.M.y.121. -beregnelig-hed, en.
flt. -er. især til -beregnelig 2; undertiden om
hvad der er uberegneligt (2), hvad man ikke
har kunnet forudse, (en forvredet fod) hører
til de Uberegneligheder i Livet hvoraf der
findes . . Flere. Cit.l862.(HCAnd.BC. 1 1 1. 77).
at sætte hans Stemningers Uberegnelighed i
Forbindelse med hans legemlige Sygelighed.
Pont.LP. VIII. 167. (bilen) var et Unikum af
Uberegnelighed og Lunefuldhed. Jac^nd.jEr. eo
III.21. -beregnet, part. adj. (ænyd. d. s.
(i bet. 2); nu sj.) i) (til L beregne 1) ikke
udregnet. Hans Arvepart er endnu uberegnet.
VSO. 2) (til 1. beregne 2; jf. -regnetj ikke
medregnet, iberegnet; foruden; eksklusive. 2.1)
knyttet til et foregaaende led (undertiden tal-
bøjet i overensstemmelse med dette). Ingen
Sædegaard, som ikke i det mindste haver to
hundrede Tønder hart Korn, Hovedgaardens
Taxt Uberegnet, i Bøndergods. DL.5 — 3 — 21.
Summen af alt det, han testamenterede bort,
beløb sig, de Kostbarheder uberegnede, som
han skienkede Klosteret . . til 893000 Mark
Sølw. Engelst.Phil.273. det var 200 Kr., Ren-
ter uberegnet. VilhAnd.HP.72. jf.: ♦Da Skræ-
ping havde fældet fire Jarler, | Og nogle
Kongesønner, uberegnet. Oe/ii.y/.27i. 2.2)
knyttet til et flg. led (som en slags præp.).
voris Pacquet-Baad hafde 4 Jern-Canoner
omborde, uberegnet Falconetter. ZZeven/.jR J.
187. Uden at regne en Hær af Eftertryk . .
og uberegnet de plattydske Udgaver: saa
besørgede Luther selv . . aliene 15 Udgaver.
Molb.B.6. 2.3) f i videre anv. (knyttet til flg.
sætn.): uden hensyn til; uanset, en Dragon
. . skal tjene . . 10 a 12 Aar, uberegnet
hvorlænge En som Reserve kunde have
sts.&et.MR.1742.821. 3) (til L beregne 3;
uforudset; uventet, ♦fortryllet ( Ved hvert et
Eventyr, som uberegnet | Mig overrasker.
Eeib.Poet.I.179. -berettigelse, en. (sj.)
det at være uberettiget; mangel paa berettigelse.
S&B. (en) levende Debat angaaende be-
meldte Angrebs Berettigelse eller Uberet-
tigelse. Kandarius. BK. 43. -berettiget,
part. adj. I) om person: som ingen ret, ad-
komst har til noget. vAph.(1764). Saa sagte
min Broder. De er uberettiget at (nu: til åt)
bruge Magten imod mig.Jaeobi.(Skuesp.IV
204). II (nu sj.) i substantivisk anv. Uberet-
tigede (maa) ikke . . passere igjennem Pal-
lisade-Portene ved Amager Fort. MR.1790.
376. (hvis) nogen Uberettiget er optaget
eller Berettiget udeladt af Fortegnelsen
(over valgberettigede). Adr."/i 1849. 2. sp. 1. 2)
om forhold: som ikke grunder sig paa en rettig-
hed, lov ell. retfærdighed, rimelighed, denne
uberettigede Handel (bidrager) til at for-
mindske de egentlige Handlendes. i?aM)er<Æ
Garlieb.Bornholm.(1819).35. Er en let Repri-
mande her uberettiget? Brandes. Br.1. 66. Ind-
vendingerne var ikke uberettigede, i^emiangfe
Aar. 125. -beroende, part. adj. (efter sv.
oberoende; 1. br.) uafhængig; dels i forb. m.
af: Betragtet som et Selv, er dette Tæn-
kende uberoende af noget Andet, selvstæn-
digt. Ørs<.J//.2(?4[. Lovene adskiller Indivi-
derne, gør dem uberoende af hinanden.
Starcke.VE.lOl. gennem en konsekvent Neu-
tralitetspolitik at vare Landets Uafhængig-
hed og Uberoenhed af alle Ldinde. BerlTid.
^U1921.Aft.5.sp.2. dels i selvstændig anv.:
nu var han endnu mere fri og uberoende,
endnu mer ene.JacPaludan.UR.366. -be-
rygtet, part. adj. (ænyd. uberøctit, glda.
vberuchtet, mnt. unberuchtet; ;"/. berygtet
u. berygte 2.8; især jur.) paa hvis rygte der
intet er at udsætte; især: som ikke har gjort sig
203
aberømmeliff
nbesindis
204
skyldig i nogen i den offentlige mening van-
ærende handling; spec. om kvinde: som ikke
er løsagtig, ell. som har sin kønsære i behold.
Dommere skulle være vederhæftige og Ube-
rygtede Dannemænd, Z)L.2 — 5 — 1. en for-
nemme u-berygtet JoTnhue.Holb.Masc.II.4.
Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet
Mand, som har Indfødsret, naar han har
fyldt sit 30te Aa.T.Grundl.(1849J.§35. Den,
som ved Vold . . tiltvinger sig Samleie med lo
en uberygtet Kvinde. Lov^ytl866. §168. Goos.
1.400. -berømmelig, adj. (ænyd. d. s.;
nu sj.) som ikke fortjener berømmelse ell. ros,
ell. som ikke tjener en til berømmelse. Moth.
U5. Denne for Hr. Palle saa uberømmelige
Begivenhed. Ing.KE.1. 73. Et uberømmeligt
Navn, Levnet. ilf O. •berømt, part. adj.
(nu 1. br.). Lund. ED. 20 (se u. Kistetræ),
at prøve mit uberømte Mod imod Eders
vistnok langt berømtere. CBern/i.¥2i2. Den 20
nu afdøde, dengang endnu uberømte Billed-
hugger T&ka.nen.Brandes.II.518. i (litotisk)
forb. m. nægtelse: ♦Vi har et gammelt Fædre-
land I Ej uberømt paa JoTden.Grundtv.PS.
Y 1.597. »berørt, part. adj. (især Qj) I) (til
berøre l.i^ egl.: som der ikke er rørt ved; som
ikke er kommet i berøring med (andre) men-
nesker; ikke betraadt, befingret osv. (og derved
beskadiget, forurenet osv.). vAph.(1759). Man
bør lade Andres Penge uberørte (heller: 3o
UTøTte).VSO. Snart var Vejens Overflade
regn-nubret, saa man kunde see, den var
uberørt efter sidste Byge. JakKnu.In.27. de
endnu uberørte og tildels hedenske Polar-
eskimoers Jagtomraader. KnudRasm.DØ.8.
Smukt uberørt Exemplar. BibliothecaEinar
Christiansen.I.(1939).30. et broget Tæppe,
der triumferende viste sin Uberørthed af
Verden ved endnu ikke at have . . Folder.
PHans.KK.14. || om kvinde: som (endnu) 40
ikke har haft legemlig omgang med en mand;
som har sin uskyld, mødom i behold. Hun er
endnu uberørt. VSO. Skyldte hun ham ikke
at oplyse ham om, at hun ikke var den ube-
rørte Pige, som han maaske bildte sig ind.
Nans.M.36. en af disse . . interessante Enker,
der ved at have ladet sig vie til en gammel
Mand paa Dødsleiet kunne forene Fruenav-
nets Frihed og en kjøn Formue med Jom-
fruens l!heTøithed.Fædrel.yiol849.2.sp.l. 50
VVed.R.26. 2) (til berøre I.2) ikke paavirket
af noget; upaavirket. *her uberørt og rolig |
dm Sjæl sig har oipl&dt.Hostr.(1865).I.334.
hans Interesse for Børnene (var) blevet min-
dre, de tre sidste Børns Ankomst havde ladet
ham underlig uhexmi.Søiberg.KK.1.49. || i
forb. m. af. * Uberørt af Ros og Dadel, | Vir-
ked Du kun for dit YæTk.Hauch.SD.I.183.
Hovedmængden af de gammeldanske Sprog-
kilder er uberørte af Udviklingen. Brøndum- eo
Nielsen.GG.II.380. 3) (til berøre 3) ikke om-
talt (flygtigt, i forbigaaende). Endelig kunne
VI ikke lade uberørt en Natur-Egenskab, som
Hunden ene har tilfælleds med Mennesket.
Blich. (1920). XVI. 143. Karaktertegningen
hos Dostojevski . . lader . . paa Dickensk Vis
næsten det hele Kønsliv om end ikke uberørt
saa dog uskildTet. Brandes.X.529. -besat,
part. adj. spec. i flg. anv.: I) (til besætte
1.2-3^ t om klædningsstykke: ikke forsynet
med prydelser ell. besætning (I.3). Fisketorvet
(ved Gammelstrand), er ingen klosterlig
Stiftelse, endskjøndt en smækfeed Kone
med en ubesat Straahat paa, kaldes Prior-
inden. JJ5e/irend.ZZ)/i.'ssafmsÅ;-A;omisfce Fem-
ser.(1839).14. 2) til besætte 2(3): ikke besat
af tropper. VSO. (tyskerne) erobrede det ube-
satte 'Poxt.FemlangeAar.81. den ubesatte
Zone af Frankrig. 5'omMem."/n2947.4.sp.6.
3) (til besætte 3} om rum, siddeplads: ikke
optaget; om stilling, embede, rolle: ledig; uden
indehaver. Moth.S154. Julie er Elskerinden,
hendes Veninde og Kammerpigen ere endnu
ubesatte Roller. C Bernh.V 1 1. 23. Pladsen (i
et auditorium) ved hans Side var ubesat.
Schand.VV32. Stillingen som Viceadmiral
har staaet ubesat siden Admiral R.s At-
g&ng. P ol. *^U19 41. 5. sp. 3. jf.: Han (0: en time-
lærer) har mange Timer ubesatte. VSO. -be-
se jr(e)lig, adj. (1. br.) som ikke kan
besejres; uovervindelig, en uimodståelig og
ubesejrlig GXdide. Kidde. H. 129. en Kvinde
som De . . hører blandt de lykkelige og ube-
&e\exlige. Søiberg.KK.1. 34. Begivenheden gav
hende ubesejrelige Kxseiter.sa.FLP.203. -be-
set, part. adj. {oenyd. wbeseedt, uforudset)
som ikke er beset (og undersøgt); især brugt
adverbielt ell. knyttet til et obj. (i reglen uden
bøjning): uden forudgaaende besigtigelse; ofte
i forb. købe noget ubeset, jeg kiøbte u-be-
seed en halv Fierding Smør, men da jeg slog
Fierdingen op, fandt jeg den fylded med
Fæt. Holb.Usynl.I.l. *Den første tog da frem
et brunt formænged Plaster, | Men hans
Collega det strax ubeseet forkaster, i^r Horn.
PM.142. Saa snart jeg havde præsenteret
(forlæggeren) den flotte Anbefaling fra
Dr. Vedel, tog han ubeset „Bondens Søn".
Aakj.EE.ll. II (1. br.) i videre anv.: uden
forudgaaende undersøgelse, overvejelse olgn.;
uden videre. * Troer ubeseet Guds Ord! |
Lykkelig er hvo det mægter I Grundtv.Udv.
V36. Treenighedslæren og Guds Menneske-
vorden antog man ubeseet, paa Kirkens
Ord.TroelsL.XIII.135. -besindig, adj.
(■f -besindet. Hummer. J S. 1 1. 43. Holb.Jean.
II. 1. Reiser. 11.449. f -besindelig. JJuel.
324). adv. -t ell. d. s. ell. (f) -en (Holb.Pern.
II.l. Bredahl.1.151). (ænyd. wbesindet, -be-
sindig, -besindelig) som mangler (præg af)
rolig, kølig eftertanke, overvejelse m. h. t. en
handling og dens rækkevidde, forsvarlighed.
Jeg troer ikke Vatter har været saa ubesin- ,
dig, at hånd har slaget sin Syster? Holb.Jul.
8 se. den lille overtroiske Pige har giort et
ubesindigt Løite.Suhm.(SkVid.XII.116). Jeg
bringer Dem her den ene af Deres Hundred-
daler-Sedler tilbage. Den anden har jeg
%
205
Ubesindighed
ube8keden(t)lig:
206
været ubesindig nok til at hrnge. Heib. Poet.
Y260. de Ubesindiges Hjerte (Chr.VI: deres
hierte, som hastede formeget; 1931: letsin-
diges Hjertej skal forstaae Kundskab. Es.
32.4. -besindig-hed, en. (ænyd. d. s.)
det at være ubesindig ell. ubesindig handling.
*I Leander, som for min skyld Sværd har
draget, | Som saa ophidset har min Ubesin-
dighed. jffoiJ.MeZ.FK?. Moralen . . afhandlede
Ubesindigheder hos unge Piger af Stand.
CBernh.NP.II.195. Han plejer at sige sine . .
Ubesindigheder, ikke at gøre dem. Brandes.
XI. 103. -beskaaret, part. adj. fogs., i
rigsspr. vist kun som fk. -beskaaren. — sj.
(i vers) -beskaart. Holb.Paars.32f.). intk.
og adv. d. s. ell. (til formen -beskaaren ; sj.)
ubeskaarent (&t faae Alt, at faae Ønsket,
heelt, ubeskaarent. Zier^./7/.97^; flt. ube-
skaarne ell. (1. br.) ubeskaarede (Slange.
ChrIV.976). (ænyd. d. s. (ogs. i bet.: u(til)-
dannet, plump), glda. vbeskoren (i bet. 2),
mnt. unbeschoren, hvis haar ell. skæg er
uklippet) I) (til I. beskære l.i^ i egl. bet.
tyve blanke Løvdalere. Alle randede, alle
ubeskaarne I Oehl.XIII.300. || (gart.) om træ,
busk. I skal . . ikke indsamle Druerne af
den ubeskaarne Yimstok. 3Mos.25.11 (Lind-
berg), de gamle, i mange, mange Aar ube-
skaarne Frugttræers Kroner var voxede sam-
men til et dækkende Tag over den lille
B.a,ve.Schand.BS.l72. \\ om bog. Dette op-
byggelige Skrifft sælges heffted og beskaa-
red, eller og uheffted, for fire Skilling til
de Formuende; men ubeskaared for en Skil-
ling til de Fattige. LTid.i727.i95. bogen er
indbundet ubeskaaret og med det originale
omslag i 2) (til I. beskære 1.2^ uden beska-
digelse, forringelse ell. afkortning; uskadt; i
god behold; nu især om økonomisk værdi (fx.
indkomst, løn), rettighed: ikke afknappet, ned-
sat ved fradrag olgn., henh. indskrænket, i visse
Maader kand jeg kaldes Jomfrue, efterdi
jeg har min Jomfrudom ubeskaaren endnu.
Holb.Pern.III.2. en gandske uomskrænked
u-beskaaren, kraftig og i Gierningen sig be-
visende Ami\estie.Slange.ChrIY1181. Junker
Erik nød til Gengæld den hele Beretning ube-
skaaren. Drachm.VD. 52. Tjenestemændene
oppebar Lønning ubeskaaret under Sygdom.
VorStand.l938.341.sp.2. \\ (nu sj.) i udtr.,
der har form som en forkortet sætning: uden
at det gaar ud over noget, (faarene) skal til
Vederlag unde os deres Uld og Melk, dog de
smaa Lam ubeskaaret, for hvilke vi ogsaa
ville drage Omsorg. Eilsch.Philhist.21. naar-
somhelst De vil komme — Hr. Holms Krav
paa Dem ubeskaaret — er De velkommen.
Goldschm.Fort.I.220. jf.: *(vi) Elskovs Viiser
siunger frit | Ingen ubeskaaret.Lands%eP.
V.21. -beskadiget, part. adj. (f -beska-
det. Schousbølle. Saxo. 155. Hauch.DY III.4.
t -be8kad(t). Moth.S220. Brors.33). {ænyd.
wbescadigit, wbeskad(t), mnt. unbeschadiget,
-beschediget) I ) som ikke har lidt ydre, fysisk
skade. I.l) (nu 1. br.) om legemsdel ell. (nu
næppe br.) levende væsen: uskadt. Man kand
. . prise ham lyksalig, og ansee ham, som
den . . der ubeskadiget med Seyer er kom-
men af et YQ\ts\&g.Holb.MTkr.l67. (hans)
Legeme var friskt og ubeskadiget. »Sc/iows-
bøUe. Saxo. 211. *den meener dig ei ilde, |
Som saa vil leede dig, at Ubeskadet frem j
I Verden du kan gaae fra faderlige Hiem.
10 CFrim.AS.31. jf.: *Kierlighed, som i sin
milde | Faders Venskabs trygge Havn | Mig
har vildet overgive . . | I hans Naade at
forblive | For al Fare ubeskad. Brors. 33.
1.2) om ting. et hvert Frugt trives lige godt,
endskiønt alle blive ubeskadigede (o: af lar-
ver, insekter). Holb. Ep. III. 7. 5000 Huuse,
hvilke saaledis bleve tilreede, at der af den-
nem bleve ikkun 130 ubeskadigede. Borre-
bye.TF.427. D&H. 2) (nu næppe br.) sty-
20 rende et foregaaende substantivisk led: uden
tab, forringelse, skade (for), dem (o: Dem)
ubeskadet kan De tillade ham at elske
Bem.TodeJX.257. de kunne Begge, hin-
anden ubeskadiget, have Ret, eller Begge,
hinanden ligesaa ubeskadiget, have Uret.
Heib.Pros.1.32. -beskedelig, adj. se ube-
skeden(t)lig. -beskeden, adj. {ænyd. d. s.,
mnt. unbescheden (i bet. l.i^) I) om per-
son(s handlinger, optræden). I.l) (nu kun m.
30 overgang til bet. 1.2) uforstandig; udannet;
tølperagtig; plump; ogs.: vanskelig at komme
til rette med; ustyrlig; uregerlig; uartig.
Moth.S262. ingen Mandsperson er . . saa
ubeskeden, at han drikker sig fuld i sin
Kierestes Nærværelse. )SMAm.7/.i25. Piecens
Indhold er . . saa plump og ubeskeden, at jeg
end ikke ville indlade mig i at besvare den.
PAHeib.II.19. 1.2) som mangler (den for-
nødne, passende) tilbageholdenhed i optræden,
40 nøjsomhed i fordringer olgn. Hvis det ikke
var ubeskedent, turde jeg maaskee spørge
Dem om Maalet for Deres Vandring, jffetft.
Poet.X.95. *Det er en ubeskeden Gjæst, |
Som fordrer Glasset altfor tidt. J.ares^r.S'/S'.
Y287. Ogsaa Napoleon var til Tider ube-
skeden. BerlTid."/il927.M. 2. sp. 4. *Elskvær-
dige Beskedenhed | I Ubeskedenhedens
'D3LgeWehl.XXII.157. Jeg troer uden Ube-
skedenhed at turde regne mig til de nogen-
so lunde forberedte Læsere af Deres Bog.
Schand.(Brandes.Br.III.165). 2) om ting ell.
forhold: alt for fremtrædende ell. flot; i (li-
totisk) forb. m. nægtelse: et aarligt Udbytte
af en ikke ubeskeden . . Størrelse. PJ/ans.
KK.211. -beskeden(t)lig, adj. (ogs.
-besked(o)lig^. {ænyd. wbeskedelig, -beske-
den(t)lig, sv. obeskedlig, uartig, fsv. obe-
skedhelika, adv., dumt, mnt. unbeschede(n)-
lik) I ) (nu ikke i rigsspr.) d. s. s. -beskeden
60 1.1. Forfatteren . . gaaer (ikke) sine Veder-
parter alt for haardt og ubeskedentligen
paa Klingen. LTid.274S.7i6. du er it ube-
skedeligt Menneske, narenstid du er blisset.
PNJørg.ER.ll. Hun er saa ubeskedlig og
207
ubeskreven
ubesmittet
208
hidsig, at ingen kan holde ud i hendes
Tieneste. F/SO. 2) (vel udviklet af betl;
dial.) om ting ell. forhold: som volder en
bryderier, besvær; især om arbejde, vej, jord.
Junge. Exercitsen falder ham saa ubeskeen-
lig. JHSmidth.Ords.168. Det er en ubesked-
lig Sag at rede sig ndatVSO. UfF. -be-
skreTeU) part. adj. i) ihhe forsynet med,
opfyldt af noget skrevet; tidligere ogs.: uden
indskrift. vAph.(l759). *En ubeskrevet Steen
I Skal skjule dig — og Børn opkradse dine
Been.Ew.(1914).V24. Sidste, i øvrigt ube-
skrevne, side (af et haandskrift). Palæografisk
atlas.Da.afd.(1903).xxxvii. \\ (jf. bet. 2) i
sammenligninger. *som et ubeskrevet Ark
I er Slettens hvide Flade. Rich.B. 49. Den
unge Konge (Chr. V) var et ubeskrevet
Bla.d.Rosenkrantz.G.1.55. se ogs. u. I. Blad
3.1 og Vogel-Jørg.BO.579. en ubeskreven
tavle, se 1. Tavle l.i. 2) (udviklet af bet. 1
slutn.; (3, 1. br.) ikke opfyldt af indtryk, vi-
den, erfaring. Pigebørnene er friske i Kø-
det og ganske ubeskreyne. Leop.B.204. Bar-
nets Hjerne er ubeskrevet og følsom. (Sot/a.
FH.53. 3) ikke skildret (i en beskrivelse).
nye, hidtU ubeskrevne Dvrearter. Naturens
Y 1915.32. -beskrivelig, adj. (sj. skre-
vet -beskribelig. Holb.Ep.1.365. Borrebye.
TF. 685). adv. d. s. ell. -t ell. (f) -en. (ænyd.
wbescriffuelig, -beskriflig, mnt. unbeschriflik ;
til beskrive (3)) som ikke lader sig beskrive,
skildre i ord. et vist ubeskriveligt jeg veed
ei hvad giennemaandede det hele (o: hans
tale og væsen). Bagges. L.I. 17 9. *for mit Øre
lød I Ubeskriveligt din Stemme. Winth.III.4.
Farveindtrykket (o: af et maleri) . . er
temmelig ubeskriveligt, — dekadente Far-
ver, betændte, det grønne med et Skær af
Ra.&dd. Elling. RP. 31. \\ især som udtr. for
en meget høj grad: umaadelig; usigelig; over
al beskrivelse (se u. Beskrivelse 2). Det
samme har opfyldt Staden med en ube-
skrivelig Glæde. Holb.Plut.1 1. 1. En ubeskri-
velig Smerte. ilf O. som adv.: Fødderne er
u-beskrivelig nætte. Holb.Mel.1.2. Jeg lider
idag ubeskriveligen af en rædsom Ørepine.
Cit.ca.l825.(Hjort.B.I.90). »maa vi danse
med Jerre Piger, vil det glæde os ubeskrive-
ligt. Bøg7i./.42. De to Søskende elskede hin-
anden ubeskrivelig høit. Bang.P.128. -be-
skyttet, part. adj. (ænyd. d. s.) *du er
her . . j I denne lette Dragt og ubeskyttet |
Mod Aftenlniten. Hrz.Svh.134. ingen Engel
vaaged ved hans Side, ene og ubeskyttet
dreves han om paa Mørkets sælsomt mum-
lende Ya.nde.JPJac.II.53. Landet laa ube-
skyttet hen.D&H. || ikke forsynet med et
skærmende lag. gaa i Kamp med ubeskyttet
Rowed. D&H. LeckFischer.KM.171. spec. 4>.
om skib(s-skrog) : Skib med ubeskyttede
Ender. Wop.MarO.i50. de Sagsøgte (har)
anført, at „Sine", som er et ubeskyttet Træ-
skib . . paa Grund af de ommeldte Isvanske-
ligheder ikke var dækket af Skibets For-
sikringspolice. Ugeskr.fRetsv.l941.A.249. -be-
skæftig^et, part. adj. som ikke (for øje-
blikket) er optaget af arbejde, sysselsat med
noget; ogs. undertiden: arbejdsløs. Amber g.
hvis De f. Ex. kunde komme imorgen . . saa
traf De mig sikkert ubeskæftiget. J5røc7»ner.
( Brandes. Br.1. 5). Aldrig mindes jeg . . at
han en Vinteraften sad ubeskæftiget. Halléby.
19. det først fornødne er at faa saa mange
10 Ubeskæftigede som muligt i Arbejde. Poi.
'/xl941.12.sp.6. il hertil Ubeskæftigethed.
Schand.FrProv.282. JacPaludan.TS.17. -be-
slutsom, adj. (især w) som har vanskeligt
ved at tage en beslutning; tvivlraadig; vankel-
modig. Han stod stille, paa sin halvt udfor-
drende, halvt ubeslutsomme Maade. Drachm.
F.I.58. jeg er bange for, at han gaar omkring
og veed ikke rigtig Besked med sig selv. Der
er noget ubeslutsomt over ham. Jeg troer,
20 han gaar her og fanger Griller. Poni. FL. 46.
Han vendte sig for at gaa, men blev staaende
xiheslntsom.ErlKrist.DH.120. || hertil Ube-
slutsomhed. Fridericia.NH. 1.212. Linne-
mann.NF.50. O -besluttet, part. adj.
som ikke har taget nogen beslutning; ogs.: ikke
resolut; ubeslutsom. vAph.(l759). Muhamed
(viser) sig her gennemgaaende uværdig og
ubesluttet.Prandes./7/.i35. A. blev staaende
ubesluttet paa Tærskelen. Rosenkrantz. S G.
30 193. hans Ubesluttethed blev snildeligt
benyttet af Bsuhsna.. HFEw.VT.1.225. hun
. . valgte efter nogen Ubesluttethed et
Stykke rosa Brevpapir. J5er s. G. 234. -be-
smittelig, adj. (ænyd. d. s.; nu sj.) som
ikke lader sig (be)smitte; til besmitte 1.2:
en uforkrænkelig og ubesmittelig og ufor-
visnelig kxv.lPet.1.4. til besmitte 2: ♦Tre
Gange Sygen (o: kvægsygen) kom; Tre
Gange holdt den (o: en ko) sig! | Som den
40 udi sin Baas var ubesmittelig. CftrPJensJ.
DM. II. 183. -besmittet, part. adj. (ænyd.
og glda. (Bønneb. 1.299) d. s., mnt. unbe-
smittet; ;'/. usmittet; især cp ell. bibl.) ikke
forurenet, tilsmudset, plettet, besudlet; især:
ikke tilsmudset, plettet af laster, synd, brøde
olgn. II i forb. m. af. du Lyksalige . . hvis
Liv er ubesmittet af Misgierning ! If j/nsf .
Betr.1.358. Selve Kirken (i Lier) staaer . .
ganske frit og er ubesmittet af disse afskye-
50 lige op til Kirkens Mure klinede Huse, der
som Snylteplanter klynge sig op ad og
skamskjænde de fleste belgiske Kirker. JP
Sick.Chr.IIunderLandflygtigheden. (1860). 10.
en advarsel om de ulykker som rammer en,
hvis man ikke holder sine følelser rene og
ubesmittede af \exden.Grønb.H.I.239. \\ i
selvstændig anv. (som adj.). Ægteskabet være
hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmit-
tet. fieJr. 23.4. han handler aliene om et ube-
60 smittet Bemocratie. Holb.Ep.V*. 45. *For Pi-
gen er et ubesmittet Rygte | . . umistelig.
Oehl.XXIV.183. *jeg stammer ikke ned, |
Liig Gengis, fra en ubesmittet Jomfru.
Hauch.DYI.99. De var altfor . . ubesmittede
209
Ubestand
ubestemt
210
til at kunne lyve for hinanden, ffymmef.
1912.306.sp.2. (Jcatolsk-kirk.) om Jomfru Ma-
rias undfangelse: kun et Øjeblik dvælede hun
ved Mindet om den eneste af alle Jordens
Kvinder, der havde undfanget ubesmittet.
SMich.Æb.205. (den) Ubesmittede Undfan-
gelse, det Dogme, at Jomfru Maria paa
Grund af den store Værdighed, der skulde
blive hende til Del, af Gud fra sit Livs
første Øjeblik blev beskærmet mod Arve- i'o
syndens Smitte. KathOrdb. 41. -bestand,
en. {ænyd. d. s., glda. d. s. i bet.: uenighed,
strid; nu sj.) d. s. s. -bestandig-hed. *Frygt
ei min UhestaLndlAarestr.SS.Y26. Gennem
Verdens seks store Tidsrum drager han . .
det ene store Eksempel frem efter det andet
paa Alts Uhe3tand.VVed.BK.362. -bestan-
dig, adj. (ænyd. d. s. og wbestendig, fsv.
obestandogher, skadelig, mnt. ubestendich)
I) t ow ting: uden holdbarhed, soliditet; 20
uholdbar; usikker. Mange holdt (broen mel-
lem København og Amager) for et u-mueligt
og u-bestandigt Værk formedelst det dybe
Svelg og dend stridende Strøm, som der
igiennem løber. Slange. Chr IV 403 . 2) (nu
1. br.) om person: som ikke holder fast ved
sine løfter, meninger, følelser, men gaar fra dem,
skifter dem; ustadig. De allerprægtigste Kiær-
ligheds Erklæringer koster ham intet; men
jeg veed ikke, om jeg kand fæste mindste 30
Troe dertil, saa u-bestandig er h&nd. Holb.
Vgs.(1731).I.l. *han er god, men svag og
ubestandig; | Han husker ikke meer sit
givne Løfte. Heib. Poet. III. 237. være ube-
standig i Kiærlighed. VSO. Ingenting er saa
ubestandigt som Uohen. Vogd-Jørg.B0.417.
II t m, hensobj., i forb. som være ell. blive en
ubestandig. KomGrønrieg.II.7. den, du saa
høit har elsket, har været dig ubestandig.
Suhm.1.77. 3) (nu 1. br.) om ting ell. forhold: 40
som ikke er af varig art, men forandrer sig,
skifter (nu og da), (han) har maat tage
Navnene paa adskillige Slags (fugle) af
deres Farver, der dog som oftest ere meget
ubestandige. Lrtd.2747.5S7. den ubestandige
Lykke selv syntes at være lænket til hans
Tnnm^hvogn. Jaeobi.Skr.22. hans Følelser
havde været ubestandige. EBertels.MH.156.
II (nu næppe br.) om vejrlig: ustadig, våd og
ubestandig yeirlig. Cit. 1712. (Vider. II. 107). 50
-bestandig-hed, en. (ænyd. d. s. og
wbestendighed) I ) (nu 1. br.) til -bestandig 2.
*For Ubestandighed hveranden man be-
skylder. Holb.Mel.II. 5. Her klager Poeten
over een af sine Venners Ubestandighed.
Falst.Ovid.122. jf. u. bet. 2: *Hun kun be-
standig var i ij-bestandighed. Holb.Skiemt.
B6^. 2) til -bestandig 3. Hun var eet af de
store Éxempler i Verden paa Lykkens Ube-
standighed. Slange. Chr IV 1143. Den sidste eb
Tilflugt midt i alle de menneskelige Forholds
Ubestandighed blev for ham Videnskaben.
VidSelskOversigt.1946.80. || intet er be-
standigt uden ubestandigheden (efter
fr. rien n'est constant que l'inconstance) alt
paa jorden er ubestandigt. Basth.Tale.(1782).
63. PEMiill.*137. -bestemmelig, adj.
i) (nu kun m. overgang til bet. 2) som ikke
lader sig beregne, fastsætte, afgrænse olgn.;
ogs. m. (overgang til) bet.: usikker; svævende;
udflydende; uafgjort; vag. Eilsch.Term.29.
Villien, der pludseligen ikke mere vil, men
derimod vil gjøre det Ubestemmelige til en
lidenskabelig Afg}øTehe.Kierk.IV103. Ud-
faldet af Valget er ubestemmeligt. 7*90. en
Reise, der fortsattes i det Ubestemme-
lige. PJ5;Mu«.(^i2as/c.fir./Z.55;. Ulykke følger
paa Ulykke i det Ubestemmelige. Rowel.Br.
157. indenfor Tvesindetheden er (han ikke)
i Overeensstemmelse med sig selv i noget
Bestemt, men i Ubestemmelighed om-
tumlet af enhver Luftning. ZterZ;.F///.i67.
2) som ikke lader sig angive, definere, fastslaa,
karakterisere nøjere, med bestemthed, et Skørt
af mørk Farve og ubestemmeligt Stof.
Drachm.UB.81. (hendes øjne) havde noget
Ubestemt og Ubestemmeligt i deres Udtryk.
JPJac.II.27. en blond Dame, ubestemmelig
mellem 30 og 60. Thit Jens. EL. 10. -bestem-
met, part. adj. (nu næppe br.) som ikke er
nøjere angivet, karakteriseret olgn.; ogs. d. s. s.
-bestemt. vAph.(1759). de ^<ids-^ Punkter,
som imellem begge høre til Gjerningen,
blive forresten ubestemmede. Eøysg. S. 144.
Livet i Nutiden er ikke uroliget i energisk
Lidenskab . . Tvertimod det Hele er aaben-
bart Ubestemmethed derved Trivialitet,
Formløshed, Halvstudeerthed, Ite^exie.Kierk.
VIII.26.
ubestemt, part. adj. ['ubcisdæm'd] (jf.
ænyd. vbestampt, vbestimmig; sml. ubestem-
met)
I) som ikke er fastsat, afgjort, nøj-
agtig olgn.; især i fig. anv.: I.l) som ikke er
fastsat, fastlagt (især m. h. t. tid, varighed
olgn.); ogs.: som ikke finder sted, indtræffer
olgn. til bestemte tider, ubestemt Hoveri (maa)
aldrig herefter . . igien indføres eller forrettes.
Forordn.*/i»1799.§2. Ubestemt opsat Liv-
rente . . hvor man ikke straks behøver at
fastsætte Tidspunktet for Hævningens Be-
gyndelse, men kan opsætte Bestemmelse
herom til senere. ForsikrL.141. ubestemte
straffedomme, (jur.) domrrie, der ikke fast-
sætter en bestemt straffetid, men efter hvilke
forbryderen kan løslades, naar han er tilstræk-
kelig paavirket af straffen. Høffd.E.505. Uge-
skr.f Retsv.l947.B.145. \\ uden for fagl. spr.
især i tids-udtr. efter præp. til ell. (navnlig)
paa (jf. u. II. paa 6.2). Til ubestemte Tider.
MO. Det skeer paa ubestemte Dage. F/SO.
paa ubestemt Tid. S&B. JVJens.M.I.lO.
Konsulerne benyttede et af de sædvanlige
Midler at suspendere alt politisk Liv paa
ubestemt Tid. V er denOD. 1. 466. 1.2) som ikke
rummer nogen afgørelse, naar til et (bestemt)
resultat, men lader fiere muligheder aabne.
Leth.(1800). Jeg tør ikke strax med rene
XXV. Kentrykt Vi 1949
14
211
nbestemt
abestigelis
212
Ord sige Nei; jeg maa give et ubestemt Svar,
for at vinde Tid. Heib.Poet.VI 1. 276. Det er
endnu ubestemt, hvo der skal sendes. FiSO.
II (mat.:) Cramer. (17 6 5). 66 (se bestemt sp.
454^'). Et ubestemt Problem (problema
indeterminatum) er et saadant Problem,
hvis Betingelser ikkun leder til saamange
Grundæqvationer, hvilke ere en mindre end
de ubekiendtes Antal. Bugge. Mathematiske
Forelæsninger.II.(1795).163. i fori. som ube- lo
stemte ligninger, størrelser, se smst.186. SaU
XXIY142f. 1,3) ikke præget af skarpe træk,
tydelige Unier, konturer, karakteristiske egen-
skaber; udflydende; vag. „Nu skal jeg tænde
Lys" • . „Aa nej. Her er saa yndigt i
Deres Stue i denne ubestemte Dæmring."
Schand.FrProv.285. Mundens ubestemte, no-
get træge LmieT.LBruun.SF.4. 1.4) præget af
utydelighed ell. usikkerhed; som ikke er nøjere
præciseret, ikke rummer nogen nøjagtig, utve- 20
tydig karakteristik; uklar; svævende, disse
tvende, ofte saa vaklende og ubestemte Ud-
tryk. jBtrcA;ner.Tr.i62, Riber (røbede), hvad
den daglige Tale temmelig ubestemt kalder
et godt B.o\eå.Rahb.&Sander.(Riber.I.ri).
Maleren G., hvem Thomas havde en ube-
stemt Erindring om at have set. S chand.TF.
11.129. bruge ubestemte TalemaadeniScÉjB.
(1. br.:) lede efter noget paa det ubestemte
(o: paa maa og faa).D&H. dette Billede da- 30
teres idetubestemtetil c. Ibl^.Wanscher.
R.21.
2) om person. 2.1) som udtaler sig
ubestemt (1), uklart. Oehl.EwS.1.34. 2.2)
(nu 1. br.) som ikke har taget nogen be-
beslutning ell. er ubeslutsom, vaklende.
II i abs. anv. Leth.(1800). Dersom det var
min Husholderske, der var Tale om at gifte
mig med, saa vilde jeg maaske ikke være
saa ubestemt, men dette . . er noget Andet. 40
Tops. 11.402. II m. flg. præp.-led, spørge-
bisætn. olgn. Hun syntes dog ubestemt, om
hun vilde gaae eller blive. Ing.LB.IY61.
(han) gik igjennem de mennesketomme
Gader, ubestemt hvilken Retning han vilde
give sine Skndt.CBernh.Y282. han selv . .
var ubestemt paa, hvorhen (o: til hvilket
studium) han skulde vende sig. J Fibiger. Liv.
loo,
3) (sj.) i forb. m. til: ikke beregnet 50
paa, bestemt til. Nærværende Samling af
lette, spøgende, for det meste til Trykken
ubestemte Riimbreve, Bagges.SkR.Fort.flJ.
4) (gram.) om det grammatiske forhold,
at et udtryk, en ordform, et grammatisk ele-
ment, en konstruktion ikke angiver, udpeger
en vis ell. visse (afgrænsede) størrelse(r) ell.
ikke angiver noget som i forvejen bekendt,
allerede nævnt ell. nærværende i bevidstheden;
ogs. om form, element osv.: som udtrykker 60
dette forhold. Alle ubestemte Adjektiver tage
t til sig i Bveikenkiønnet. JBaden.Gram.99.
Et ubestemt Navneord staar undertiden
uden ubestemt Kendeord. Mikkels. Sprogl.
304. Ubestemte sætninger med „det", sa.
Ordf.l2. ubestemt artikel ell. kendeord
(Rask. Da.Sproglære. (overs. 1837).9. Mikkels.
SproglS.44): Høysg.S.Y6^. JBaden.Gram.78.
VBrøndal. Ordklasserne. (1928). 171. (tillægs-
ordene har) en bestemt og en ubestemt
Form. Rask.Da.Sproglære.(overs.l837).18. Aa
Hans.BUS.23. ubestemt henvisningsord
( Mikkels. SproglS. 56) ell. (især) pronomen
(FGuldb.GrammaticalskeF orelæsninger. (1814).
137. P Diderichsen. DG. 50) ell. stedord:
Molb.HO.76. Rask.FS.31. Byskov.Da.Sprog-
lære.(1910).82. den ubestemte maade,
(sj.) navnemaade; infinitiv. SBloch.Sprogl.
182. ubestemt relativt ell. tilbage-
visende pronomen ell. stedord, relativt
pronomen, der ikke genoptager, viser tilbage
til et bestemt ord i hovedsætningen; ube-
stemt relativ ell. tilbagevisende bi-
sætning, relativsætning med et saadant pron.
Madv.LatSprogl.90. MMatzen.Modersmaalets
Sproglære.(1893).80.82. ubestemt subjekt,
se II. Subjekt 3.
U bestem t-hed, en. især i flg. anv.:
I) (især w) til ubestemt 1, fx. til ubestemt
1.1 : denne Hoveriets Ubestemthed og den
dermed forbundne Byide. Nyerup.Tilstanden
iDanmark.I.( 1803). 371. Han maatte jævn-
lig vente paa den udenlandske Posts An-
komst, der var højst uregelmæssig, hvad der
formodentlig hang sammen med Sejlskibes
Ubestemthed. fl^aWe6^.45. til ubestemt 1.2:
Leth.(1800). den tragiske Skyld maa have
denne Ubestemthed. ZterA;./.i5i. ti^ ube-
stemt 1.3: Man drømmer om, at man kan
sætte sig og Menigheden tilbage til det old-
katholske Standpunct i Irenæi Dage, hvor
saa Meget endnu kun rørte sig som i en
Morgendæmrings Ubestemthed. Mart. Forsv.
80. Grændsens Ubestemthed. ÆJessen.^iVorsA;
hist.Tidsskr.III.(1875).4). til ubestemt 1.4:
Leth.(1800). ligeoverfor Gud taler jeg altid
med Ubestemthed om mig selv, da han jo
er den Eneste, der med Bestemthed veed
om mit Forhold til ha.m.Kierk.VII.147.
Uden at klare sig Tingen nærmere, havde
hun i al Ubestemthed glædet sig dertil (o:
en tur paa landet) som til en Udenlandsrejse.
Schand.VY202. 2) (nu 1. br.) til ubestemt 2.
(han) viste megen Ubestemthed og Vaklen
i sine Beslutninger. Molb.DH.II.319. (hun)
saae ned for sig med et Udtryk af Ubestemt-
hed og Forlegenhed. rAowLa.iVL.93. (sj.)
om periode, præget af ubeslutsomhed: (Molb.)
kom dog endelig saavidt, at han i Mellem-
tiden mellem to Ubestemtheder fandt Tid
til at lade sig bestemme til at tage til Paris.
Brøchner .( Brandes.Br.l .103) . 3) (gram.) til
ubestemt 4. AaHans.BUS.12.
G) u-bestigelig, adj. Moth.S809. Han
lod daglig Isen bryde rundt omkring sig,
lod Skibene overslaae med Vand, for at giøre
dem glatte og uhestigelige. Mall.SgH.220.
„Mallemukfjældets" c. 400 Meter høje, lod-
213
ubestikkelig
ubesværet
214
rette og ubestigelige Mut. Naturens Y 1914.
269. i Mlledl. udtr.: (digtningens) for os
andre ubestigelige Tinder. H jort.KritLit.il.
285. O -bestikkelig:, adj. som ikke lader
sig bestikke ell. lokke, drage hort fra, hvad
der er retfærdigt, rigtigt, redeligt, den for sin
ubestikkelige Retfærdighed uforglemmelige
Dr. R. Rahb.& Sander. (Riber. I. IX J. Danske
Embedsmænd er hæderlige og ubestikkelige.
Schand.VYléO. Alt, hvad han sagde, var et
fuldstændig korrekt . . Referat af Et eller
Andet, hvortil han havde været et ube-
stikkeligt og paalideligt Øjenvidne. sa.For<,
265. Manden standsede og snakkede godt
til den lille (hund), bøjede sig for at klappe
den; men Hunden var ubestikkelig, den
fulgte ham i Hælene helt ind i Daglig-
stuen. Lunde.F.21. -bestridelig, adj. I )
(nu næppe br.) som ikke lader sig bekæmpe
ell. betvinge, (fæstningen) var ubestridelig.
Schousbølle. Saxo. 505. hendes standhaftige
og ubestridelige Haardhed. sms^2S2. 2) (jf.
uafstridelig, uimodstridelig og udisputerlig,
uimodsigelig^ som ikke lader sig gendrive,
underkende ell. benægte. 2.1) (1. br.) om per-
son. (Bayle var) dialektisk, uigendrivelig, ja
ubestridelig i sine Angreb. JSrandes./.22. ||
ogs.: hvis dygtighed ikke lader sig bestride.
en ubestridelig kender og utvivlsom bog-
elsker som Wise.Plesner.B.113. 2.2) om for-
hold, ubestridelige Fornuftslutninger. Ørs^./.
18. *Stedets Skjønhed | Er uhestndelig. Hrz.
IX.298. det ubestridelige Faktum, at han
sad her . . i sin egen Vogn, paa Vej til sin
Kæreste. Pont.LP.V 1 1 1. 131. (den) ubestride-
lige Dygtighed hvormed (billedet) er malt.
PJohansen.Eckersberg.(1925).17. \\ som adv.
et saadant Arbeide (o: at spise) . . er ube-
stridelig det vigtigste af alle. Blich.( 1920).
XXIY137. det var min Pligt at følge (ham)
hjem, eftersom han ubestridelig har, hvad
man kalder en lille Snitzer. Homo S. F. 60.
2.3) (1. br.) om ejendom: som ejes med uom-
tvistelig ret. min ubestridelige Ejendom.
J Lange. Breve. 113. -bestridt, part. adj.
(f -bestridet. vAph.(1764)). {fsv. obestrid-
der i bet. 1) I) (nu næppe br.) som ikke er
blevet bekæmpet, angrebet, (i Venedig) her-
skede . . det østerrigske Voldsherredømme
endnu aldeles ubestridt. Lehm.1. 189. 2) Q3
som ikke er blevet omtvistet, gendrevet, under-
kendt, benægtet. vAph.(1764). Det er da ogsaa
ubestridt, at f havde denne dobbelte Betyd-
ning. LJac.E^.SO. Man diskuterede det før
ubestridte Dogma, at Poesien skulde til-
fredsstille Fornuiten. Rubow. LK.ll. som adv.:
da han ubestridt var Sognets rigeste Bonde.
Pont.FL.231. det er jo ubestridt sandt, det,
som Manden siger. ÉowaU.S.55. -bestrø-
get, part. adj. spec. ;j$J til bestryge 1.2: Ube-
strøgne Funkter. MilTeknO. det ubestrøgne
rum, se I. Rum 2.i. -bestukken, part.
adj. {jf. ty. unbestochen; nu 1. br.) til II. be-
stikke; undertiden i videre anv.: ubestikke-
lig; ufordærvet; umiddelbar olgn. Moth.S820.
♦Dybsindig veier han (o: en spiller) et Pro
og Contra; | Hans Siel nu svæver mellem
Pique og Tref, | Man ubestukket ei saa hastig
xælger.Riber. 1.208. den sædelige Følelse er
saa ubestukken hos det danske Yolk.HN
Claus.FY205. -besvarelig, adj. se -be-
svarlig. -besvaret, part. adj. (ænyd. d. s.
og wbesuoret; især o) I) til besvare 1. ingen
10 Materie er forbiegaaet, intet Spørgsmaal
ubesvaret. JSneed.IY 24. Efter tre til fire
ubesvarede Breve begav han sig til Ole
Klausens Hus. Schand.FrProv.310. Hans Mik-
kelsens Brev vakte stor Opstandelse i Dan-
mark, men det stod ubesvaret, indtil Poul
Helgesen brugte det som Anledning til et
Opgør med Lutheriet. OFriis.Litt.240. || (nu
næppe br.) om kritik, indvending osv.: som
ikke er imødegaaet. Holb.Ep.IY394. \\ (nu
20 næppe br.) om person: som ikke har faaet
svar (paa sit spørgsmaal). den sure Mand
gned sine frosne Hænder saa ofte, at jeg
maatte tilsidst gaae bort lige saa misfornøiet,
som en Ubesvaret fra I>el]^hos. AC Hviid.
Dagbog. I. (17 87). 286. 2) til besvare 2. Deres
Hilsen blev ikke ubesvaret.Schand.IF .9. et
Sværmeri for Datteren af en adelig Gods-
ejer blev ubesvaret. YilhAnd.Litt.iIL 467.
-besvarlig, adj. (sj. -besvareligr. EJes-
30 sen.RI. 16.52). (O, 1. br.) som ikke lader sig
besvare (1). han blev bragt i Knibe ved det
eene ubesvarlige Spørgsmaal efter det andet.
Rahb.Fort.U.58. Br åndes. Y I II. 427. Gjel.Ve.
434. II (nu næppe br.) om indvending olgn.:
som ikke kan imødegaas; i (litotisk) forb. m.
nægtelse: B.s Indvendinger ere heller ikke ube-
svarlige. J Baden. Horatius. 1. 470. -besvæ-
ret, part. adj. (tidligere ofte skrevet -be-
sværget, se u. bet. 2-3^. (ænyd. ubesuæret,
40 -besværget, ty. unbeschwert, mnt. unbe-
swaret) I) (fagl.) som ikke er gjort tungere,
fyldigere; vist kun om papir, natur silke olgn.:
ikke gjort vægtigere ell. tykkere ved tilsætning
af visse stoffer. PapirL.397 . Ubesværet Natur-
silke. /S'iem.rezh7.f'i937;.57. 2) fri for plage,
besvær, gene. (svenskerne vilde) hafve den
(o: sejladsen gennem Sundet) . . u-forhindret,
u-omskrænket, u-besværet, u-opholdet. »Sian-
ge.ChrIY1223. En Patient maae spiise og
50 drikke saaledes og saadanne Ting, at han
altid befinder sig munter, vel og ubesværget
derefter. Garboe. LH. Fort. B^. Ubesværet af
Røgen gik Lukas om i den uhyre Grotte
efter Lysets lunefulde Kast. S Mich.Dø. 142.
II nu især: ikke hemmet i sine bevægelser,
sit arbejde, sin (livs)udfoldelse olgn.; fri for
snærende baand, bekymringer olgn. *naar
didop du ganger, | Hvor hver en Længsel
faaer hvad den begiered, | Til sidste Hvalv,
60 skeer dig som du forlanger. | I det er fuld-
endt, moden, ubesværet | Al Sjælens Attraa.
CKMolb.Dante.III.182. den Tilstand, der
. . er den aandelige Velmagtsfølelses ube-
sværede Stemning. Brandes.XI 1. 99. hun gik
14*
216
ubesøfft
abetinset
216
ved siden af (ham), sval og ubesværet.
Hjortø. DK.9. Det var den Tid i mit Liv,
hvor mit Franske flød mest ubesværet.
FrPoulsen.(Pol."/tl940.12.sp.3). 3) (efter ty.
unbeschwert; nu næppe br.) i spec. anv. som
adv. ell. appos.; dels: (jf. lat. haud gravanter
(gravate, gravatim)) uden fortrydelse; uden
at gøre ophævelser, vægre sig; med fornøjelse;
gerne; dels: hvis det ikke generer, er til ulej-
lighed; venligst. Bagoas . . gik ind til hende i_o
(o: Judith), og sagde: den skiønne pige (o:
du) vilde ubesværet (1871: maa ikke tage i
Betænkning s,t) komme til min herre. J««?.
12.13(Chr.VI). Nu nu Svoger I ikke saa
hidsig, lader os gaa Middel-Vejen og hør
u-besværget min ringe Betænkning om
Mascsnader. Holb.Masc.II. 2. *I gode Læsere,
mig u-besværget giver | Anviisning her, hos
hvem jeg herbergere k&nd.Falst.Ovid.SO.
*Siig ubesværget, er det Sandhed. Oehl.ND. 20
216. -besøgt, part. adj. (ænyd. d. s.; nu
1. br.) som ikke besøges ell. faar besøg, kand
(de falske venner) ikkun først faa fra dig,
hvad du har, siden lader de dig . , være
n-hesøgt.Hørn.Moral.1.48. Alle superinten-
denter ere forbundne . . at besøge deres
stikts kirker aarligen saaledes, at ingen
kirke inden 3 aar bliver u-besøgt, Holb.DNB.
524. det er intet ubesøgt Hotel, der er hver
Dag 40 Gæster til Bords. Brandes. XI. 166. 30
-besørselig, adj. f^/. -anbringelig ; post.)
om brev olgn.: som (p. gr. af tifuldkommen
adresse ell. af andre grunde) ikke lader sig
besørge. Postvæsenet (kan) nægte at mod-
tage (forsendelsen) til Postbesørgelse eller
. . behandle den som ubesørgelig. LouiVr.
288 V. 1919. §3c. SorøAmtstid.*/ii 1947. 3. sp. 4.
-besørget, part. adj. spec: som ikke er
blevet besørget (2.2), ekspederet, en anden,
ham vedkommende, Ting bliver af Sub- 40
jectet besørget ell. ubesørget. Høysg. S. 150.
nu (post.) om brev: ubesørgede Breve. Joe
And.Er. 11.91. -betalelig, adj. I) saa dyr,
kostbar, at den ikke kan betales med penge;
nu især i videre anv.: som ikke kan værd-
sættes for højt; umaadelig værdifuld, nyttig,
dygtig, interessant, herlig; meget kostelig (2.i);
spec.: fuld af de herligste kunster, løjer, den
herligste humor, morskab; meget kostelig (2.2-3).
Moth.^ U29. *Dig vinker ubetalelige Dage. 50
Easte.BD.7. en ubetalelig Diamant. /nj.ÆF.
XIII. 140. Morskaben er . . ubetalelig. Kierk.
Stad.34. Løbebillen . . ilede . . gennem Græs-
set for at bringe den ubetalelige Historie
videre. JFJens.ilf. 7.32. Fra Starten har jeg
haft den ubetalelige Lykke at være. født
i en barsk og fattig Egn. Larsen-Ledet.LK.
I.IO. Ȯgteskab er ei usaligt, | Naar man
med en Degn forenes , . | Sligt et Held
er nheta,Ugt.Oehl.XV49. \\ om person. 60
Hr. Euphron, De er en ubetalelig Mand.
Jacobi.(Skuesp.IY193). Når han med sit op-
satte Ansigt spillede den Alvorlige, den Van-
tro . . o. lign., var han ganske ubetalelig.
Ejort.KritLit.il. XXXIX. Viktor var en Ven,
som var ubetalelig som fortrolig. Sorre^aarrf.
VL.I.296. II som adv.; ogs. brugt i al alm. til
betegnelse af en meget høj grad. han skulde se,
hvor ubetalelig drukken Præsten var. JPJac.
1.18. den Ide af den fjollede Skomagerdreng
at fri til hendes Datter forekom hende ube-
talelig komisk. AndNx.M. 107. 2) (f9, 1. br.)
som ikke kan udlignes ell. gengældes ved be-
taling; som man ikke er i stand til at betale
(tilbage). Han døde, og efterlod til sine
Eftermænd en ubetalelig Gield. Sporon.Mod.
214. Han har viist mig en ubetalelig Tiene-
ste. VSO. en ganske ubetalelig Efterregning
paa YaTme.Pol.**/nl943.3.sp.l. -betalt,
part. adj. {ænyd. d. s., fsv. obetaladher, mnt.
unbetalet) om pengesum, beløb, gæld ell. (i
alm. spr. oftest) regning. Saa meget kommer
mig . . til gode, o : saa meget er mig u-betalt.
Høysg. S.209. at opgive alle Fordringer paa
de ubetalte Løsepenge for Kong Valdemar.
Ing.VS.III.195. Hun havde . . nogle ube-
talte Regninger, som pinte hende. Ponf.LP.
VIII. 220. (han) var flyttet . . fra to Maane-
ders ubetalt Yi.Vis\eie.Soya.GAM.79. \\ (1. br.)
om købt ting. *Paa mig, som meer ei Kiole
har, I Og har den ubetalt, jeg bar. TFess.
255. *En Digter . . | gribende fro i en
ubetalt Lyre. JVJens.Paaskebadet.(1937).58.
II (1. br.) om noget, hvorfor man staar i tak-
nemmelighedsgæld til en. Den Tieneste skal
ikke blive ubetalt. F/SO. -betids, adv. (nu
næppe br.) i utide; især: for tidligt. *Nu raa-
ber hun et Es er ubetids udført (0: spillet
ud).Worm.Sat.l03. *Man vel med den (0:
ilden) fik bugt, og den betids fik slukt; |
Dog ubetids derved blev Trendes Øyne lukt.
ChrFlensb.DM.il. 32. MO. jf. VSO. -be-
timelig, adj. (jf. utimelig^ som indtræder,
finder sted i utide ell. paa et upassende, ube-
lejligt tidspunkt; ogs.: som ikke er nyttig, for-
maalstjenlig, „paa sin plads" paa nærværende
tidspunkt. Moth.T116. Holb.DH.1.397. Den
samme Tørke, den samme ubetimelige Regn,
den samme strænge Vinter, træffer alle Be-
boere af en stor Landstrækning. Ørs<./7.48.
den Sag, hvis Fuldbyrdelse De (0: kongen)
ikke har afvist, men kun erklæret for „\x\)q-
timelig".Lehm.III.144. Spørgsmaalet om rig-
tigt og urigtigt i Sprogets Verden er i det
hele et ubetimeligt Spørgsmaal.5t/sfcoi;.lf.69.
Det Spørgsmaal stiller du ofte og især ved
ubetimelige Lejligheder. Howalt. S. 48. Man
forestillede ham denne Fordrings Ubetime-
lighed.FS'O. Ubetimeligheden af al Ar-
beide i frisindet Retning herhjemme. DracÆw.
(Brandes.Br.II.195). -betinget, part. adj.
som der ikke er knyttet visse betingelser, ind-
skrænkninger, forbehold til; uden for fagl. spr.
især m. afsvækket bet.: som gælder fuldt ud,
helt og holdent, uden afkortelse, modifika-
tion, indvendinger olgn.; absolut. I) som adj.
Eilsch.Term.15. En Sags Indladelse til Dom
deeles i den ubetingede . , hvortil ingen
217
ubetonet
Ubetydelighed
218
Vilkaar er lagt, og den betingede, i^ørreg.
Pnvatr.VI.193. *lov mig først . . | En ube-
tinget Taushed mod Enhver. Hrz. AG. 6. Ube-
tinget, nøiagtig og villig Lydighed. Læreio^/.
Hærens Menige. For Constabler. (1868). 13. at
pine en Hund, som man selv har dresseret,
som man véd ikke tør bide — det har just
ikke min ubetingede Beunånng. Schand.AE.
227. Dersom en Person, der har Førerbevis,
idømmes ubetinget Fængselsstraf. BeA;.iVr.6
''/il944.§55.stk.2. den ubetingede maade,
(gram., nu 1. br.) indikativ. JBaden.Gram.
118. II hertil (sj.) Ubetingethed. Kierk.
VIII.276. Hun var jomfru med en ubetinget-
hed, som vilde have taget modet fra den
mest magtfulde og blodrige og altædende,
NisPet.Dagtyve.(1941).19. 2) som adv. hun
(var) Forældrenes jernfaste Villie . . ube-
tinget nnåergiven. Blich.(1920).X.74. Hvor
høit Kyng . . skattede sin lærde Svigersøn
og hvor ubetinget han elskede sin Datter.
Ing.LB.II.31. Kvinderne er ubetinget det
bedste, man har af den SlagslWied.SK.
titelblad. „Ja," sagde jeg, „ubetinget 1" Hun
lo haanligt. „Mænd siger altid: Ubetinget.
Mænd har ikke Sans for andet end det, der
er ubetinget." OEttn^.Y.37. -betonet, part.
adj. I) (især jon., metr.) som har ringe efter-
tryk; især: som udtales med ringe tryk, dyna-
misk accent; uaccentueret; tryksvag; tonløs
(2). ubetonet e {9).VilhThoms.Afh.II.9. De
har vist rejst meget? . . Jeg har været alle
Vegne, — sagde Hr. B. luftigt og ubetonet.
Det lød selvfølgeligt. ^oDons./S.iS. betonede
og ubetonede Stav els er. Wilst. Hexame-
tret.(1833).57. Arkiv. XI 1. 330. 2) (1. br.) som
ikke er fremhævet, understreget. Han (o: en
figur) staar ikke, han gaar ikke heller. Ube-
tonet er Overgangen fra Underliv til Bryst.T^'r
Poulsen.TGK.169. -betoninjg^« en. (fagl.)
ubetonet del af en rytme. Betoninger og Ube-
toninger (i en rytme). EAbrah.T.66. Q) -be-
traadt, part. adj. (ænyd. ubetraad) vAph.
(1764). *ubetraadt af daadløs Niddings
Fod, I hver Ædlings Grav skal meer end
Templet helligt \me.FGuldb.II.61. *Ube-
traadte Lande, | Som dog mit Haab bebyg-
ger I PoiM.Z7.205. Solen laa over de brede og
ubetraadte Gulve. Bang.SG. 16. i billedl. udtr.:
Han har banet sig en ubetraadt Vei (har
giort, udført et nyt, uforsøgt Foretagende).
VSO. -betragtet, part. adj. {ænyd. wbe-
tract, ty. unbetracht(et) ; nu næppe br.) spec:
uanset (1). al den Respect, som jeg var
en uafhængig, souverain Konge skyldig,
ubetragtet om han var sort eller hvid.
StBille.Gal.III.27. -betroet, part. adj. (nu
næppe br.) om person: som ikke nyder tillid;
som man ikke kan betro noget (som laan, paa
kredit olgn.). vAph.(1764). Han var ubetroet
i Huset. 7.S0. JPJac.I.128.199. CP -be-
tvingelig, adj. (ænyd. wbetuingelig, ty.
unbezwinglich; afi. af betvinge) som ikke
lader sig undertvinge, nedkæmpe, overmande.
*naar Overmagten styrter frem | Og ube-
tvingelig omkaster alting. Meisling.(Rahb.
Sandsig.712). Et ubetvingeligt Folk.VSO.
en ubetvingelig . . Kiigei.Drachm.D.'Fort.
|| især i videre anv., om fysiske ell. aandelige
kræfter: som ikke kan hemmes, holdes i ave,
beherskes. *Hun aabned sine Arme, j Han
brød da tidt sin Pagt, | Henreven af en
lønlig, I Ubetvingelig Ma.gt.Winth.HF.46.
10 Thomas brast ud i en ubetvingelig Latter.
Schand.TF.II.302. en ubetvingelig Trang.
SMich.Dommeren.(1921).60. jf.: tungen kand
intet menniske tæmme; den ubetvingelige
(1819: ustyrlige; onde tmg.Jac.3.8(Chr.VI).
CJ -betviTlelig, adj. (jf. ty. unzweiflich;
til betvivle; 1. br.) som ikke kan drages i
tmvl; sikker; utvivlsom. I et herværende . .
Huus er der begaaet et ligesaa ubetvivleligt,
som uforklarligt Mord. Kruse. Fortællinger.I.
20 (1822). 122. Else gik fra Doktoren dybt knu-
get af den ubetvivlelige Vished (o: at hun
var frugtsommelig). Rosenkrantz.E. 41. Livs-
bevidstheden er det eneste sikre, givne og
ubetvivlelige. i2oie.P.57. -betydelig, adj.
I ) (nu kun m. overgang til bet. 2-Z) uden be-
tydning; uvæsentlig; betydningsløs; ligegyldig.
Det er . . ikke ubetydeligt, at vi i Christi
Aabenbaring undervises om de tre gud-
dommelige Personer (o: treenigheden). FL
30 Bang.FornuftensBegrebomGud.(l782).24. Græ-
kerne og Romerne brugte (ikke pergament)
til egentlige Bøger, rimeligvis fordi Lugten,
som forekommer os ubetydelig, faldt dem
ubehagelig. StSprO.Nr. 119. 5. 2) som helt
mangler fremragende egenskaber (evner, dyg-
tighed, indflydelse, indre værd olgn.); af meget
jævn, temmelig ringe kvalitet ell. vigtighed.
*vil du ei med Haan foragte . . | Den ubetyde-
lige Sang. Bagges. JJngd. II. 5. To temmelig
40 ubetydelige Havfrue- Viser. Oi''ms.Li«.2i5. ||
om person, (den) ubetydelige Person, der
spiller Hovedrollen i denne labyrintiske Hi-
storie. Bagges. L.I.l. (en) som vi Mennesker
grusomt sige det, ubetydelig Fige. Kierk.P.
XI,2.155. Piero (Medici) var . . om end
ikke ubegavet dog ubetydelig. Brandes.if 5.
38. 3) af temmelig ringe omfang, størrelse,
antal ell. grad. Det er ikke for den ubetyde-
lige Værdies Skyld, at jeg forlanger mit
50 Armbaand af Dem. Heib.Poet.VI.283. Hun
er klædt med megen Elegance og god Smag,
dog med den ubetydelige Overdrivelse, der
vækker Opmærksomhed. J Magnus. B. 17. i
(litotisk) forb. m. nægtelse: Jeg vil her just
ikke tale om deres Heslighed, som jeg da
kjendte; endskjønt denne virkelig ikke var
uhetyåel\g.Ew.(1914).IV.304. et ikke ube-
tydeligt Antal . . Studerende. OFms.Liif.
207. II (1. br.) som adv.: en smule. Fejlen kan
60 findes og rettes, hvis Toget opholdes ube-
tydeligt l^ngere.DSB.Vakbr.l3. -betyde-
lig-S««*©? V. [-(go'ra] (sj.) til -betydelig
2: Menneskene ubetydeliggjøres ved Ægte-
skabet. Kierk.XIV.256. -bety delig-hed,
219
abetydende
Ubetænksomhed
220
en. fU. -er. I ) (nu kun m. overgang til het. 2-3^
til -betydelig 1. l.l) betydningsløshed. almin-
delig Oplysnings erkiendte Ubetydelighed
(vises) meest af den øiensynlige Mangel paa
Læselyst. Pram.(Rahb.Min.l785.I.6J. Sagens
Ubetydelighed. Z)c6If. 1.2) noget betydnings-
løst, uvæsentligt, ligegyldigt, beskiæftiges med
Ubetydeligheder og Smaating. Bagges. NK.
123. Her forsamles de Morgen og Aften,
sætte sig ned i en Kreds, og nyde deres lo
største Fornøielse, som bestaaer i, at sladdre
Ubetydeligheder. HCLund.Samler. II. (1804).
244. „Niels Ebbesen" er den sidste store
historiske Folkevisedigtning . , Hvad der
følger efter, er Ubetydeligheder. Oi^ms.Lt^i.
109. 2) til -betydelig 2. 2.1) i al alm. man
føler . . sin Ubetydelighed desto større, jo
mere Ens Kone vinder i Betydning./"TAor--
na'm.jForspildt.(1858).78. Penge plejer ellers
at rette paa sin mand, og naar det ikke var 20
tilfældet med Johnsen, maatte det ligge i
en medfødt uhelbredelig ubetydelighed, der
med aarene blev mere fremtrædende. iT^oriø.
Kærligheds spind.( 1920). 36. 2.2) hvad der er
uden fremragende egenskaber, af temmelig
ringe kvalitet. Det fornøiede mig . . at hun
skjøttede om at høre mine Ubetydeligheder.
Bagges.(ABagges.JB.I.89). en ikke ringe Del
af dette (0: nogle malerier og andre kunst-
værker) er rene Ubetydeligheder. KMads. 30
Skagens Malere. (1929). 110. 2.3) ubetydelig
person, (hun) var en lille Pjattegaas og en
stor JJhetydelighed.VKorfitsen.KF.20. lap-
sede, kække ubetydeligheder som konspira-
torerne Chalois og Gmq-M&Ts.VVed.C.l?.
Tredjelæreren . . var en skikkelig Ubetyde-
lighed. iV Jeppesen. J?.iO. II min ubetyde-
lighed, (nu 1. br.) spøg. omskrivning for:
jeg; min ringhed, send mig de Blade, hvori
min Ubetydelighed siden jeg forlod Dan- 40
mark er bleven omtalt. Bagges. (Oehl.Br. I.
40). Det vilde jo ogsaa være besynderligt,
om det skulde lykkes min Ubetydelighed,
hvad der end ikke lykkedes Christendommen.
Kierk.VII.193. S&B. 3) til -betydelig 3. paa
grund af beløbets ubetydelighed slap tyven !
II især konkr.; dels: ubetydelig ting; ting af
ringe værdi; bagatel. Hils Deres Kone og
Børn . . Jeg bringer dem hver en Ubetyde-
lighed fra ltz\.i%n.HCAnd.BCÆ.I.112. D&H. 50
dels: ringe del, mængde, sum, størrelse; smule;
bagatel. „Vil De have Fløde?" „Tak, kun en
ren Ubetydelighed." DÆi?. en Ubetydelig-
hed af 6000 Kr. . . vilde gøre Underværker.
Elkjær.MH.15. Kom en Ubetydelighed Salt
paa samt Feber. ERode.JM. 20. i forb. m.
ubest. art. brugt adverbielt: Else rynkede bry-
net en nhetyåe\ig\\eå.Ejortø.T8.64. -be-
tydende, part. adj. i) (nu næppe br.)
som ikke er tegn, symbol for et indhold; som 60
ikke giver udtryk for en tanke, følelse osv.;
betydningsløs; ogs.: som ikke vidner om et
rigt tanke-, følelsesliv; udtryksløs. Papegoyen
. . giver . . ingen ubetydende Lyd fra sig;
men meget mere een, der skal betyde noget,
det er, den taler. Eilsch.PhilBrev.40. mørke-
blaae smaae, men ikke ubetydende Øine.
Bagges. L.II. 52. 2) (nu 1. br.) uden indflydelse
ell. vigtighed; ogs. d. s. s. -betydelig 1-3.
Noget, som han . . anseer for Ubetydende
eller Ubetydeligt. Mynst.f SkandLdttSkr.1814.
136). Begyndende fra de ubetydende Hin-
dringer vilde man naae et Punkt, hvor . .
Alt blev anderledes. ZierÆ. 77.375. Hun var
utvivlsomt dygtig . . Hun var ikke nogen
ubetydende Person. Bjarnhof. LE. 58. -be-
tyden-bed, en. flt. -er. (nu næppe br.)
til -betydende 2: ubetydelighed; ogs.: hvad
der er ubetydeligt (3); bagatel, nu indtraf en
Omstændighed, der — trods sin Ubetyden-
hed i sig selv — havde maaskee en stærkere
Indflydelse paa min Overgang fra det Al-
vorlige til det Spøgende, end noget Andet.
Bagges.DV.^IX.ll. man (vil) see, hvad Be-
tydenhed da tillagdes deslige Ubetyden-
heder (0: opløb paa gader). Rahb.E.IV222.
-betænkelig, adj. (glda. d. s. (i bet.:
ufattelig), mnt. unbedenklich) I) t ubesindig;
ubetænksom. Moth.T75. 2) (nu 1. br.) som
man ikke har betænkeligheder ved; som man
gør med sindsro, god samvittighed, ubekymret.
Uagtet jeg ubetænkeligt tør give mig selv
det Vidnesbyrd, at jeg har studeret de
Videnskaber, som jeg skulde lære til Examen,
med sand Kjærlighed (osv.). Ørst. VI. 134.
Paa ikke ubetænkelig Maade kan denne
Kolighedstilstand ansees iorstjrret.HNClaus.
OmKirketvang.(1845),16. naar Toldkontrol-
len finder det ubetænkeligt, kan den tillade,
at . . Gods henlægges paa Pladsen, even-
tuelt under Toldvagt. Samling af Cirkulærer
vedk.Toldbeskatningen.l917.Nr.l3.2. (3 -be-
tænksom, adj. [ube'tæri'gscom] (ænyd.
d. s.) I) om person: som handler uden omtanke,
overlæg, lidt tankeløst; rask (IL2.2); lidt ube-
sindig, den mægtige Hovedstad . . blev
undertvunget af et ringe foragted Folk,
under en ung ubetænksom Mands Anførsel.
Holb.Hh.II.161. (han) besad saa stor en
Snakke Lyst, at han derved ofte blev ube-
tænksom, og tog sine Materier uden et
overlagt Ysilg.Ew.(1914).IV180. VSO. D&H.
2) om forhold: som ikke er (vel) overvej et;
uoverlagt, et ubetænksomt (1931: uoverlagt)
Ord, der er undsluppet hendes Læber.
4Mos.30.7. *En ubetænksom Eed man ofte
maa fortryde. Wess. 6. *giv ham (o: tigeren)
ei en ubetænksom Ret, | At sønderrive brat
de bedste liierter.Oehl.I.214. hvor ofte har
et ubetænksomt, et letsindigt henkastet
Ord været nok for at give Synden Anled-
ning. Zieryfc. /Z. 254. CP -betænksom-
hed, en. {ænyd. d. s.) det at være ubetænk-
som (1); mangel paa omtanke; ogs.: ubetænk-
som handling. Jeg har altid tænckt, at det
var Ungdoms Ubetæncksomhed, som vilde
forgaae med Alderen, men jeg mercker at
det tar heller meer til. Holb.UHH.I.l. dette
221
nbetænkt
ubevidst
222
var ikke en U-betænksomhed af Eleazar,
men et overlagt Raad af den heele Phari-
sæiske Sect.sa.JH. 11.37. de foran hende
smækkede i Angest og Ubetænksomhed
Døren i.ECAnd.(1919).V.55. Udmærkelsen
bliver . . at opfatte som en forunderlig Ube-
tænksomhed. DagNyh.yil912.A.l.sp.5. -be-
tænkt, part. adj. {glda. wbetenkth (Kern-
pis. 118), mnt. unbedacht) I) (nu 1. br.)
d. s. s. -betænksom (2). *Tag aldrig i din
Mund saa ubetænkte Orå. Helt.Poet.112. ube-
tænkte Anslag vare mestendeels skadelige.
Schousiølle.Saxo.llO. Og Sabroe talte. De
snublede, steg og sank Ordene, tidt for-
vildede, tidt ubetænkte. Riget.^/sl913.2.sp.5.
2) (nu kun dial.) især som præd., appos. ell.
adv.: som ikke tænker over ell. paa noget, ell.
som ikke lægger mærke til noget, skænker det
opmærksomhed; ogs.: uforudset; uformodet;
uforvarende. *I denne Verdens Sorger sænkt
I Du mærker ej, hvor ubetænkt | Din Dag
til Ende skiidei. SalmHj. 538.1. *fik hun
ubetenkt et veldigt Næse-puf. PowZPed.DP.
(1937).68. Indbydelsen er høytidelig, men
Stedet . . er man ubetænkt paa. iVordBmn.
TT.18. Feilb. -bevaagen, adj. (nu næppe
br.) ugunstig stemt over for; ogs., i forb. m.
til: uvillig; ofte i (litotisk) forb. m. nægtelse.
Moth.^U29. han merkede, at Raadet var
ham ikke n-hevaagen. Holb.DH. 1. 778. Dron-
ningen (var) ikke u-bevaagen til et Grændse-
Mode. Slange.ChrlY 1223. -bevaant, -be-
van, adj. se -bevant. -bevandret, part.
adj. I) (nu sj.) om strækning: som ingen
har vandret gennem; ubetraadt. vAph.(1764).
♦uhyre Skove, ubevandrede | Lyngheder.
Lundbye. R.127. VSO. 2) O som ikke har
set sig om i verden, ell. (især) som mangler
erfaring, indsigt paa et (kundskabs-, erfa-
rings) felt; især i forb. m. i til nærmere an-
givelse af feltet. *Som ubevandret Muus, jeg
vilde I Først see mig for, om Alt var stille.
Winth.II.246. Kritikeren (viser) hvor ube-
vandret han er i sin egen Teou.Hjort.Krit
Lit.II.52. Davids. B. 1. 91. den i Hebraisk og
Bibelliteratur ubevandrede Læser. EBrand.
J.xvii. -bevant, adj. ^-bevan. Moth.
V128. UfF.(sdjy.). f -bevaant. Gram.
(KSelskSkr.lV.27 6)). (ænyd. wbewan(t), wbe-
wondh, mnt. unbewane, -bewone(t), -bewo-
nen; nu kun dial.) uvant. I) om levende væsen:
som ikke er vant til noget. * Tøm men folgis
ej af ubevandte Rest. Rose. Ovid.L32. *kielen
Frygt, som alt for længe martrer | Vort
ubevante Bryst. Ew.( 1914). 1 11. 54. Beboerne
ere ubevandte ved Fiskene. Handels- oglndu-
strie-Tid.1802.373. (den) med ældre dansk
Skriveraaade ubevante Læser. Molb.B.66. De-
res Ubevandthed med Verden; tak De
Gud for deii\KMRahb.(Tilsk.l918.II.348).
Ubevandthed i Krig. Grundtv.H elligtr ekonger-
lyset.(1814).17. 2} om ting, forhold: som man
ikke er vant til. det var ham et ubevant
Axheyde. Schousbølle.Saxo.263. *De ræddes
ved den ubevante Leeg.Blich.(1920).IY217.
talem.: ubevant arbejde trykker bønder.
LollO. jf. Krist.Ordspr.nr.l36.
ubevidst, part. adj. ['ube|Vesd] (ænyd.
d. s., mnt. unbewist, ;"/. ty. unbewusst, mnt.
unbewust)
1) (nu næppe br.; jf.: „endnu i Talespr."
Levin.) især i forb. m. hensobj., om forhold i
omverdenen: som man ikke har kendskab
10 til, er uvidende om; ubekendt. Strax
derpaa spurdte jeg, at hun var løben bort,
og dømte deraf, at een anden mig ubevist
Kiærlighed maa have været Aarsag til denne
Flugt. JRPaulli.N. 24. man lærte mig at
nevne ord, hvis betydning var mig ubevidst.
Rothe. KF. 143. *Hvo hidindtil behersked
disse Egne | Det er mig ubevidst. /nj.P.^S^.
VSO.
2) TO. h. t. selviagttagelse ell. selvbevidsthed.
20 2.1) om egne sjælelige tilstande, følelser olgn.
(og udtryk for disse), egenskaber ell. handlin-
ger: som man ikke har nogen klar be-
vidsthed om, ikke er vidende om; ogs.
(om handling): som man ikke tænker dybere
over; som foretages i tankeløshed, uden forud-
gaaende klar bevidsthed om handlingen og
dens resultat. *(saa var) mit første Ord i
Veien | For dette sidste, ubevidste Tilsagn.
Oehl.I.158. *Den hulde Qvinde (a: Yduri) \
30 Med ubevidste Ynders Magt | Mon over-
vinde I Selv Freias stærke Pragt. stos^.ZX/TT
153. *Paa Kinden ubevidste Taarer trille.
Bødt.6. *Kun eengang svulmer i ubevidst
Lyst I Jomfruelig fuldt et qvindeligt Bryst.
Hrz.D.IV.144. det (var) en stor Nydelse, rig
paa ubevidst Komik, at læse den mest
overlegne Kritik af os (o: to oplæsere), især
i Aviserne i de mindste Byer. Schand.O.IL
94. I daglig Tale (og mere end tilbørligt og-
40 saa i den videnskabelige Sprogbrug) bruge
vi Udtryk som ubevidste Fornemmelser,
ubevidste Forestillinger, ubevidste Følelser.
Men da Fornemmelser, Forestillinger, Følel-
ser og Villen er Bevidsthedselementer, er
Udtrykket meningsløst. Høffd.Psyk.*97. Naar
han havde spist gjorde hans Haand et ube-
vidst Greb ned i Lommen efter Pibe og
Tobak . . mens han hele Tiden saa ud ad
'Vinduet. Br anner. DK.93. \\ som appos. ell.
50 adv.: uden (selv) at vide af det. *Hun spilled
lystig op for den, som hende bad, | Og der
med u-bevidst sin Pedro giorde g\n.d. Poul
Ped.DP.(1937).47. *da du laae i Løn | Bleg,
og droges ubevidst med Døden.Oehl.XXIII.
14. ♦Alt under Hjertet ubevidst du bærer |
Et Barn. PalM. 11.28. jf.: (jeg) løb . . ube-
vidst hvorhen, gjennem de snevre, bug-
tede Gader. HG And.SS.n.36. || i forb. m.
hensobj.: mig ubevidst, uden mit vidende;
60 mig uafvidende. Taarerne trillede ned ad
hans Kinder, ham selv . . ubevidst. Gylb.EA.
203. dette Forhold, som mulig os ubevidst
kunde influere paa vor Bedømmelse. S tBille.
(DagbU*/tl861.3.sp.2). || (sj.) substantivisk:
223
IJbeTidsthed
nbeveefeliff
224
ubevidsthed. I Ottos Ubevidste rørte sig en
lille Ærgrelse over den sejge Fasthængen
ved Livet, som . . udmærkede de allerbedste
ArveohiakteT. JacPaludan.UR.45. 2.2) (l.br.)
om person: som ikke tænker, reflekterer
over sig selv (sine følelser, handlinger osv.);
ureflekteret. PalM.VI.282(se m. bevidst 2.2).
2.3) (nu rueppe hr.) om person: som midler-
tidig har mistet evnen til at erkende
sin (sjælelige) tilstand ell. (i al alm.) lo
til at sanse, føle, tænke; dels i forh. som
være sig selv ubevidst. *Stum, følesløs
jeg laae, mig ubevidst (o: under en sygdom).
Rein.ND.103. Olines Afsked fra sine Slægt-
ninge (var) saa bitter, at den grændsede til
Fortvivlelse, at hun blev sig aldeles ubevidst.
RUss.U.177. dels brugt som adv. ell. appos.:
bevidstløs. *hun atter, udtømt ved sin
Klage, I Sank paa sit Leie ubevidst tilbage.
PalM.VII.22. Hun laae en Tid ubevidst, 20
men kom efterhaanden til sig selv igien.
VSO.
U-bevidst-hed, en. det at være ube-
vidst (2). I) (især flos.) til ubevidst 2.i;
ogs. om tilstand, i hvilken man ikke har op-
mærksomheden rettet mod sine fornemmelser,
forestillinger, følelser, ell. om indbegrebet af
de sjælelige foreteelser, der ligger under bevidst-
hedens tærskel, naar Opiat- Rusen efter faa
Timers Forløb er ophørt, indfinder sig Slap- 30
hed i alle faste Dele, Mathed, Sløvhed,
Sandsesløshed og stundom aldeles Ubevidst-
hed om det FoietSigTie.Neerg.B.I.lO. Høffd.
Psyk.*97. „Men det er jo muligt, at man
blev for vigtig deraf, og ikke kunde tage
det saa ubevidst som hun." „Hendes Ube-
vidsthed er unægtelig noget af det aller-
skjønneste hos hende." JakKnu.0.253. En-
hver stor videnskabelig Opdagelse er vel
betinget af en . . Fornemmelse, hvis Ube- 40
vidsthed hviler paa aarelang intens Til-
egnelse. LJac.l2Epistler.(1928). 23. den ve-
derkvægende Ubevidsthed om alle Ting,
som er Barnets Naadegave.jBers.C.SgP. jf.:
(naturen) taler til Ubevidsthedslivet i
03.VilhAnd.AO.III.26. 2) (nu næppe br.)
til ubevidst 2.3: bevidstløshed, naar Moderen
pludselig har født, og strax derpaa er falden
i Tilstand af Ubevidsthed. iEoose.LomweJogf/.
Læger.(overs.l801).76. Hun laae hen i Ube- 50
vidsthed. y^O. -bevislig:, adj. (1. br. -be-
viselig. PalM.IL.I.124. FortNut.XI.43. jf.
Saaby.''), {ænyd. ubevislig) som ikke lader
sig bevise. Arcesilaus statuerede, at visse
Ting vare gandske nhexmUge.Holb.Ep.I.
163. af disse ubeviislige Meeninger (Hypo-
théses) slutter man . . saa got som man kand.
Eilsch.F.150. Det, Octavianus her har sagt,
er ubevisligt, allerede af den Grund, at han
ingen Vidner h3kT.JakKnu.F.256. forhastede 60
og ubevislige Paastande. VindingKruse.E.1.5.
hertil Ubevislighed. Moth.^U29. EJessen.
RI. 48. -bevogtet, part. adj. I) i egl.bet.:
som der ikke holdes vagt ved ell. over; som
ikke bevogtes (1-2), overvaages. Moth.V7. ♦Tro-
skyldig, ubevogtet der | Hun sidder i sin
B.ytie.Oehl.XX.12. Ubevogtede Overkørsler
og OyeTga,nge.DSB.Banebygn.(1937).74. en
københavnsk Smedelærling i Færd med . .
at bemægtige sig et ubevogtet tysk Maskin-
gevær. jPemiangfe4ar.i73. 2) i videre anv. 2.1)
(1. br.) som man ikke viser tilstrækkelig agt-
paagivenhed; som man ikke er paapasselig
med. *Vanvid hos Store bør ei ubevogtet
gaae. Foersom.Hamlet.104. *Mangt et flygtigt
Ord I Undslipper let en ubevogtet Læbe.
Heib.PI.19. en af de andre lod et ubevogtet
Ord iaÅde. Bergstrøm.Ve.64. 2.2) i forb. som et
ubevogtet øjeblik, øjeblik, hvor man ikke
er under opsigt; ogs. undertiden: øjeblik, hvor
man ikke vogter paa sig selv (sine ord, hand-
linger). Er der Nogen tilstede, hvor det saa
end er, jeg er aldrig ganske som jeg er. Bli-
ver jeg overrumplet i et ubevogtet Øieblik,
da kan jeg ved at tale . . fravriste Enhver
. . dette Indtryk. Zierfc.FJ.iS6. i ubevog-
tede Øieblikke bryder altid det sande Indre
frem. Goldschm.Hjl.1 1.323. (skovfogeden) følte
sig som en Mand udenfor Bondestanden. I
ubevogtede Øjeblikke omtalte han de sjæl-
landske Bønder i meget foragtelige . . Ud-
tryk. Schand.SB.2. Kvinde . . Har i et ube-
vogtet Øjeblik tilegnet sig Lysedugen, der
hang frit fremme i Forietningen. Politi E.^U
1922.3. jf.: *( skælmeriet skal) i en fornøiet
I Men ubevogtet Stund | Skue dig dybt i
Øiet.Winth.ND.114. -bevæbnet, part.
adj. I) som ikke har vaaben i hænde, ikke er
udrustet med vadben. Flyer I saaledes for
et eensomt ubevæbned Fruentimmer? ffoZft.
Usynl.II.4. Rafn holdt et Hugspyd i Haan-
den, forøvrigt var han ube væbnet. 5ouc/». TT
374. Borgerne have Ret til at samles ubevæb-
nede. Gru«dLCiS4S;. ^93. II ;ii om skib, flyve-
maskine olgn.: ikke armeret. FlyvningHær.28.
2) ikke udrustet med (dækkende) indretning (er),
der yder beskyttelse ell. hjælp. 2.1) (1. br.) i al
alm. *Naar hånd om Fæstet holdt, da kunde
Sværdet bide | Paa Harnisk, som paa blot
og u-bevæbned Side. LThura.Poet.303. Fien-
dernes Pile dandsede paa hans ubevæbnede
og bare Bryst. Schousbølle.Saxo.212. 2.2) CB
i forb. som det ubevæbnede øje, øje, som
ikke tager briller, kikkert, mikroskop olgn. til
hjælp; det blotte øje (se u. II. blot l.i). *Freja
. . ofte saae | Med ubevæbnet Øie meer |
End alle Guderne med deres Kikkerter.
Bagges.Ungd.1.72. Blich.(1920).XVII.21. fine
gule Punkter . . ere meget talrige, men for
det ubevæbnede Øje næppe synlige, fired-
sted.Pom.III.298. -bevægelig:, adj.(ænyd.
wbeueg(e)lig, mnt. unbewegelik, -bewechlik)
I) (jf. bevægelig 1) som ikke kan flyttes ell.
bevæges. I.l) om ting: som ikke lader sig flytte
fra stedet ell. (nu især) ikke er indrettet til at
drejes, forskydes olgn. At trække eller rykke
paa en (ubevægelig) Steen. Høysg.S. 58. Skrue-
presse med ubevægelig Skruemoder. Op/i5.^
226
ubeTseect
ubillis
226
III.44. II (jur., foræld.) om gods: som ie-
staar af fast ejendom; urørlig. Holi.NF.I.
172 (se bevægelig sp.eOP). Handels O. (1807).
140. 1.2) (jf. bevægelig 1.2 slutn.; nu 1. br.)
om visse af aarets højtider, højtidsdage: som
ligger fast fra aar til aar. saadanne Dage
(o: mærkedage i aaret) ere ligesom Høi-
tiderne, enten bevægelige eller ubevægelige.
JSneed.V.12. 2) (jf. bevægelig 2) som ikke
bevæger sig ell. rører paa sig; om levende
væsen især: som ikke foretager den mindste
bevægelse med sine lemmer, de afskaarne
Stykker (o: af et dyr) blive ubevægelige og
iaa,dne.Holb.Ép.I.400. Spiiret slingrer for
ham, og det staaer dog gandske ubevæge-
ligt for mig. Høysg. S. 156. *ubevægelig han
staaer ved Pillen, | . . med korsviislagte
Hænder. PaZM. TreZ). 29. en lille Rørhøne
(sad) saa ubevægelig, at jeg først troede,
den . . var frosset fast til Isen. iVa<rid.*%
1924.Aft.2.sp.2. ofte i sammenligninger med
visse livløse ting: Krigerne stode ubevæge-
lige, som 'Bmedstøttei.Blich.(1920).XI.74.
*som en Blok (han) | Ubevægelig stod.
Winth.HF.^270. ubevægelig som en støtte,
se I. Støtte 2.4. Solens Gang og Jordens
\Jhe\ægelighed.Holb.Ep.II.4. *(den inde-
spærrede løves) daglange Hvilen | I stum
Ubevægelighed. Zaifl'oZft.Zif.Ji. || (nu sj.)
om person: som har svært ved at bevæge sig
(p. gr. af svaghed, fedme, dovenskab olgn.);
ikke rørig, mobil, jf.: I sammenligning med
Svend Tjugeskæg . . viser han en mærke-
lig ubevægelighed (o: militær passivitet).
AOlr.DH.II.48. 3) (jf. bevægelig B.i) Qp som
ikke lader sig paavirke, røre af noget ell. ikke
lader sig rokke i sin mening, formaa, overtale
til noget; uimodtagelig; upaavirkelig ; fast;
urokkelig, (især som præd.). bliver faste,
ubevægelige (1907: urokkelige^, frugtbare
altid i Herrens Gierning. 2Cor.i5.5S. Paven
blev u-bevægelig i sit Forsastt. Holb.Kh.584.
Saa ubevægelig som han var til at giøre et
Trin for at udbede sig en Naade, saa villig
var han til at opofre alting, for at fornøie
dem.JSneed.II.5. ved sin Hjemkomst fandt
Essex hende ubevægelig imod alle Forestil-
linger. Hjort.KritLit.III.96. Holst forestillede
jeg det inhumane ved at berøve Husaren
sin Hest . . Men nej ! Holst var ubevægelig ;
han vilde have den, og fik åen. SC Barth.
Livserindringer. (1900). II. 51. jf.: I alleene
er derudi (o: m. h. t. kærlighed) som en
u-bevægelig død Støtte. Holb.Tyb.III. 2. \\
(nu næppe br.) om forhold: præget af et
fast, urokkeligt standpunkt. Lader os blive
ved haabets ubevægelige (1819: urokkelige^
bekiendelse. Hebr. 10. 23 (Chr. VI). Ubevæge-
lig Beslutning. Le</i.('iSO(?;. II Ubevægelig-
hed (o: apati). Eilsch.Term.13. Ubevægelig-
hed i sin Paastand, skiønt den ey er grun-
det paa Rett og Billighed, eller er ugiørlig
. . kaldes Paastaaelighed. Mossw. Term. 325.
GJ -bevæget, part. adj. I) (jf. bevæge
XXV. Rentrykt »/i 1M9
1-2^ som ikke sættes i bevægelse ell. bevæ-
ger sig. vAph.(1764). Begge hans Hænder,
der endnu holdt fast paa Fløiten, hvilte
aldeles ubevægede paa hans Skjød. PilføZL
(1855). 11.90. den ubevægede Jord i Univer-
sets Midte. OFriis.Litt. 400. 2) (jf. bevæge
3-4, bevæget 1) som ikke røres, paavirkes af
noget ell. (sjældnere) ikke er blevet omstemt,
overtalt. *Altid eens og altid ubevæget |
10 Saae du Modgangs Yink. Lund.ED. 109. ikke
er mit Hjerte ubevæget, naar jeg læser
Digternes Sange. Kierk. Stad. 30. jeg havde
ikke kunnet forandre min Beslutning. Min
Ubevægethed hjalp hende. Kierk.VI. 368.
-billig, adj. [-ibil'i] ell. (sjældnere) [-|bili]
(Høysg.AG.126. jf. AaHans.8.71). adv. -t
ell. d. s. ell. (t) -en (se bet. S), {ænyd. d. s.,
rrint. unbillik) I) (jf. billig 1) som strider
mod sund og naturlig retsopfattelse ell. følelsen
20 for, hvad der maa anses for moralsk forsvar-
ligt, sømmeligt, rimeligt (under hensyntagen
til de foreliggende omstændigheder); utilbør-
lig; uforsvarlig; urimelig; uretfærdig; tidligere
ogs.: skændig. I.l) om forhold \\ (nu 1. br.)
i attrib. anv. giøre I da ikke ubillig (1907
afvig.) Forskiel hos Eder selv, og blive Dom-
mere efter onde Tanker? Jac.2.2. En ubillig
Gieining. Nørreg.Naturr.66. (Cicero) har sta-
digt anset endog den ubilligste Fred for bedre
30 end den retfærdigste Krig. Brandes.Cæs.II.
428. i (litotisk) forb. m. nægtelse: Det er
ikke nogen ubillig Anmodning. Blich.( 1920).
XXVIII.79. (m. overgang til bet. 2) om af-
gift olgn.: det Folk samler Penge, som skiæl
ved Aager og ubillig Hente. Holb.llJ.1. 5.
Nørreg.Naturr.243. \\ som præd. (ell. appos.),
nu især knyttet til pron. i intk. (de har) ingen
skreven Lov, dog er dem af Naturen ind-
plantet hvad billigt og u-billigt ex.Pflug.
40 DP.1091. det er jo ubilligt, at begiere saa-
d&nt. Holb.Kandst.V2. * Ubillig var dog ei
din Dom. Aarestr.SS.Y82. Er det saa ubil-
ligt, at Hvermand saavidt muligt selv nyder
Frugterne af sit Aiheide? Lehm.III. 125. Lov
Nr.l50*y»1946.§l. 1.2) (nu sj.) om person, et
ubilligt (1871; uretfærdigt; vidne. 2ilfos.23.2
(Chr.VI). Der er dog en Hob ubillige Folk
i denne Bye. Holb.Pants.I.l. det paagiældte
Fædernelandets Forsvar imod en u-billig og
50 ofvervoldsk Fiende.Slange.ChrIY1259. Han
var ubillig mod sine Søskende ved Skiftet.
VSO. 1.3) som adv. *Hvo Vingerne paa Fug-
len skiær, | U-billig Fuglen laster, | Og, hvi
han icke flyver meer, | Forgiæves forekaster.
Holb.Skiemt.F8^. den Uret og Forhaanelse,
der saa ubilligen var tilføiet hende. Biehl.
DQ.IV205. denne Dom (virker) ubillig haard.
PChristians.CT.12. i (litotisk) forb. m. næg-
telse: af Kirkero bliver (drengen) ey ubil-
60 ligen kaldet Diabolicus Puer, fordi hånd
haver den Frihed, at hånd uden Forskiel
maa ihielskyde hvem ham mødei.Pflug.DP.
426. Borrebye.TF.377. 2) (jf. billig 2; l.br.)
om pris, betaling olgn.; egl. (til bet. l.ij;
16
227
Ubillighed
ublivelig
228
utilbørlig; ublu; dyr. En ubillig Priis. FiSO.
i (litotisk) forb. m. nægtelse: Vi boe „ini bai-
rischen Hof" meget godt, spise godt, ere
vel opvartede og ikke ubilligt. Oehl.Er. IV
212. O -billig-hed, en. fil. -er. {ænyd.
d. s.) det at være ubillig (1); ogs.: ubillig hand-
ling, (de har) altid søgt Aarsag til Krig
mod Polen, og forøvet mange U-billigheder.
Pflug.DP.921. mange store Skribentere . .
have viset en voldsom Omvendelses U-billig-
hed og JJ-mueUgheå. Holb.MTIcr.76. Det er
en grusom Ubillighed, at det som er Ret
for andre ikke er Ret for ham. Rode.EM.
89. -billig(-)vis, adv. (sj.) ubilligt (I.3).
skiøndt han i tidlige Værker, ubilligviis,
spotter denne BigtSiTt. Oehl.Tieck.I.Fort.xi.
-bindelig, adj. [u'ben'ali] spec. f om
sproglyd: som ikke (kan) forbindes, 0: ud-
tales sammen ell. som en enhed. Hvor der
er Tvende Ubindelige Vocaler, der er og
Tvende St&xeher.PSchuh.DS.lSl. u-binde-
lige Consonånter. Høysg.AG.124.
IT-Bjælke, en. se U- 4.
a-blandet, part. adj. {glda. wblandet
(Mand.25), vblænnet) uden iblanding, til-
sætning af andre ting, stoffer olgn.; som fore-
ligger i ren, gedigen tilstand, ikke indeholder
fremmede elementer, især noget forurenende;
spec, om følelse olgn.: som er uden skaar, ind-
skrænkninger, forbehold. I) (nu sj.) m. del-
vis bevarelse af verbale egenskaber, i forb. m.
med. (ballet) var ublandet med Kummer og
'^vaiXiglBagges.DY.X.lSO. jeg hørte ham nu
. . tale Modersmaalet reent og ublandet med
danske Ord. Blich.(1920).XV139. 2) som adj.
(og adv.). 2.\) i egl. bet., om ting (varer).
*Det er endnu den samme Røst, | Kun
Sproget er et andet; — | Forandret Præg
kun Mønten fik, | Metallet er ublandet.
Holsl.IV.144. *ren og ublandet skjænker jeg
min (vin).Røse.MD.140. følgende faste Pri-
ser, gældende for gode, sunde, velrensede,
ublandede og tilstrækkeligt tørre Varer (0:
korn).Bek.Nr.30V/il942.§7. 2.2) om for-
hold, især følelser. *Hvad? — eller haaber
han ublandet Glæde | Paa Jorden?^«;.
(1914). 11. 42. Til Moderens ublandede For-
skrækkelse ilede hun hen og smækkede et
Vindue op og lod kold Vinterluft strømme
iiid.Tops.US.il. 342. den ublandede Luther-
dom (havde) besejret alle afvigende Menin-
ger. 4DJør3.iVfi.7/.i<?4. En ublandet For-
nøjelse var det at se (den smukke roning).
t'ol.**lil944.4.sp.3. 2.3) som adv. (knyttet til
et adj.). (han) saae ublandet lykkelig ud.
Markman.MF.81. Ryggens ublandet skifer-
graa . . Farve. NaturensV1914.263. han var
ikke ublandet tilfreds med disse Hjælpere.
EBertels.MH.49. -bleget, part. adj. (nu
næppe i rigsspr. -blegt;, (ænyd. ublegt) I)
(især fagl.) i egl. bet., om lærred, papir olgn.
ublégt leTTet.Moth.B214. En Bivej snoede sig
som et smalt Stykke ubleget Lærred gjen-
nem Agrene. Schdnd.AE.306. Papir L.397. 2)
billedl. *Blandt hans (0: malerens) Bil-
leder, staaer smukt hans eget | For vor
Tanke , ynderigt , ubleget. Krossing. D. 189.
(Poul Møller) synes . . paa Espe at være
optraadt som et ganske ubleget Kraftgeni.
VilhAnd.PM.1.69. -blid, adj. (glda. d. s.
(Rimkr. Brandt.RD. 1.35.39), æda. (som per-
sonnavn) Ublith (DGP.I.1511), oldn. ubli8r;
især O) I) om person(s handlinger, optræ-
10 den over for andre): som savner lemfældig-
hed, varsomhed, overbærenhed olgn.; temmelig
haard. I.l) om fysisk behandling. Lauzun
havde tænkt paa en ublid Maade at jage
Fere bort paa det nederste Trin af Saint-
Germains Élotsterrassie. Schand.IF.226. Lidt
ublidt frigjorde Per sig tilsidst for de mange
ivrige Barnearme. PonLLP.F///.i72. Erin-
dringer . . om da han blev vasket som Dreng,
af en Overmagt, nhlidt. JV Jens. RF. 6. jf.
20 bet. 2.2: *De sendte hid | En Æl af Kugler
heel ublid. Blich.( 1920). XXIV 10. 1.2) om
væsen, karakter ell. indstilling over for andre
og udtryk herfor. *ei min Broders Sindelag |
Jeg ublid skal hedørame.SalmHus.529.2.
hvor let udsætter . . ikke ofte een eeneste
ryggesløs . . Adelsmand sin hele Stand for
de ublideste Domme. Sams.(Rahb.Min.l790.
IV275). en ublid Kvinderøst. Elkjær.HA.42.
den tidligere Elev paa Skolen havde maattet
30 høre visse ublide Ord. PReumert.Masker og
Mennesker. (1940). 41. Ublidhed i Charak-
teren. VSO. 2) om livsomstændigheder ell.
ydre forhold: som giver temmelig strenge, bar-
ske, umilde kaar, leveforhold olgn. 2.1) i al
olm., om tilstand, levevilkaar olgn. *derfor
Du ved Bankens Fod | paa en ublid Forpost
stod (0: i hampen for de fortrykte). Rich.1.325.
*I blide og ublide Kaar | Jeg altid dog
fandt Gldide.SalmHus.32.2. hvad denne for-
40 træffelige Kvinde . . under blide og ublide
Kaar maa have været for sin Mand. Bia«m.
Sk.55. II om skæbne: ugunstig: temmelig haard,
kontrær; ogs. (jf. bet. 1) om skæbne som en
overjordisk magt (se u. Skæbne 1.2^. (jeg)
maatte have ønsket, at den ublide Himmel
. . havde giort mig til en Tørveskiærer. £m).
(1914). 1 1 1. 287. han tabte . . aldrig Modet,
hvor ublid Lykken end var ham. i&o?&.Z)ff.
11.15. disse tyve Individer, hvis ublide
50 Skæbne har ført dem indenfor Sindssygdom-
menes Grænser. FrLa.S.38. (byens) Skæbne
har været ublid. AarbTurist.1931. 15. Skjeb-
nens Ublidhed. Kierk.XII. 233. 2.2) om
vejrlig. Ublid Luft.MO. *for ublidt Veir |
„Slesvig" (o: et skib) gled ud ved Fakkel-
skiær. Recke.BD.8. Vejret var ublidt, og i
rum Sø i Middelhavet kan Passagen være
haard. JV Jens. RF. 61. 2.3) om tid (m. barskt,
umildt vejr). *Det er den Efter- Vin ters Tid,
1 Som Bonden for maa grue, | Da Blide-
maaned er ublid, | Og ham med Knug mon
true. Tychon.Vers.325. den lange Sørejse paa
en ublid Aarstid. JHelms.O.104. \ -bli ve-
lig, adj. [u'bliWali] (til blive (1)) om sted:
229
ublodig
nbluelig
230
hvor man ikke har lyst til at blive. Saa kunde
han ikke længere taale at være hjemme.
Der var saa tomt omkring ham i Stuen,
saa tomt og uhliveVigt. Esm. Gammel Gæld.
(1885). 149. -blodig:, adj. som ikke er for-
bundet med blodsudgydelse, den seir var ublo-
dig. Moih.B245. ved smaa Fornærmelser øve
(grønlænderne) en gandske ublodig Hævn.
Basih. Kundskab omMennesket. 1.(1803). 280.
En ublodig Revolution. VSO. en ublodig lo
'D\ie].Pol.'y»1941.l5.sp.6. et ublodigt offer,
se I. Offer i. -blokket, part. adj. {ænyd.
d. s.; jur., foræld.) som ikke er sat i fange-
blok; især i forb. ustokket og ublokket,
ikke sat i stok (3.6) og (ell.) fangeblok; i
videre anv.: fri for tvang af nogen art. Op-
tinger Mand for nogen Sag Ustokket, Ublok-
ket og Unødt, da er hånd pligtig til det
at efterkomme, som hånd udlovet haver.
DL.5 — 1 — 5. (forlæggeren) har ladet (Palna- 20
toke) trykke . . Conditionerne ere: 32 Rd
for Arket . . Han har ustokket og ublokket
(som Juristerne sige det) betalt mig 100 Rd
derpaa, uagtet han har Penge tilgode hos
Dig (0: Oehl.).Ørst.(Oehl.Br.III.233). hvem
der, ublokket og unødt, giør saa forfærdelig
store Løfter , . har gierne Skielmen bag Øret.
Grundtv.Saxo.1.292. At du har kunnet læse
min Historie ustokket, ublokket og unødt,
glæder mig seerddes.sa.Breve.lSO. 30
ublu, adj. ['u|bluJ] intk. og adv. d. s. ell.
(sj. i rigsspr.) -t (Holb.Ep.IJ 1.124. BerlTid.
"/, 1921. Aft. 5. sp. 1. Martin AHans. JR. 113.
LollGr.56); gradbøjn. (sj.): superl. -est (Fr
Sneed. 1. 293. Birket Smith. Leonora Christina
på Maribo Kloster.(1872). 26). (ænyd. wblu(g)
(og wbly(g)^, fsv. oblygher, no. ublu, no.
dial, ubljug; jf. II, blu samt Brøndtim- Nielsen.
GG. 1.334. II. 166) som mangler (ell. vidner om
mangel paa) skamfølelse, takt, sømmelighed 40
olgn.
I) i al alm.: usømmelig; skamløs; util-
børlig; uforskammet; fræk. I.l) (nu
næppe br.) om person, en ublue konge (1871:
en Konge, fræk af Ansigt). Dan.8.23(Chr.
VI). adskillige Undersaattere ere ublue i
deres Ansøgninger. Holb.Herod.a7''. og blev
jeg tilsidst saa ublue og overmodig, at jeg
saae min kiere Næste . . reent over Skuldrene.
Ew.(1914).III.304. Rahb.E.II.267. 1.2) (nu 50
kun m. overgang til bet. 2-B) om handling,
optræden, ytring, karakteregenskab olgn.; og s.
undertiden (ved ord m. nedsæt, bet.) m. (over-
gang til) rent forstærkende bet. (jf. bet. i):
grov. Hvad vil I vinde med jer ublue Raa-
hen? Holb.Abrac. 1 1. 4. *Hand meget ublue
tog paa Philosophen ia.t.Graah.PT.1.273.
Det er den meest ublue Løgn, Y&&T\Skuesp.
11,5.30. en ublu Fordrejelse (af et udsagn).
Hjort.KritLit.II.74. jeg (var) under hele den eo
raa Behandling . . udsat for hans ublu
og frække Gloen. PalM. I L.1 1. 663. jf. bet. 3:
de nysgerrige Bønderkoners ublu Nyfigen-
hed overfor den unge Kvinde, der mødte
til Bryllup med Barn. Leck Fischer. A. 105.
1.3) (sj.) om ting: fæl; nederdrægtig. *med
et Bulder den ublue (Gertz.(19d9): skam-
løse^ Steen nedruUed til Sletten. Wilst.Od.
XI.V.598.
2) skamløs, fræk, utilbørlig m. h. t.
økonomiske krav olgn. 2.1) om person.
Den katolske Kirke var mindre ublu i sine
Betalingskrav end et Begravelsesvæsen i Nu-
tiden. TroeisL.Z/O. Næ, ved De hvad . .
men saa halvanden (krone) da, naar De vil
være saa ublu (o: med prisen). Søndergaard.
H.90. 2.2) om betaling, økonomisk krav. Har
jeg ikke forud givet dig en ublu Betaling?
PMøll.(1855).II.74. en ældre Plan om at
faa Løvendal til at træde i dansk Tjeneste
. . strandede paa Marskallens ublu store
Yoxåringer.AFriis.BD.I.197. Hvis Prisen er
altfor uforholdsmæssig høj i Forhold til
det præsterede, er Prisen uhln. Pol.''/ il921.
7.sp.l.
3) (nu sj.) skamløs, fræk, utilbørlig
m.h.t. moralske, spec. kønslige forhold;
ublufærdig ; uanstændig; letfærdig; utugtig.
3.1) om person, ublu hore. Moth.B254. Var
det ikke Viggo, som sneg sig bort med
Hialtes Signe? — og hende, den nhlne? Ew.
(1914). 1.349. (hun er) hjerneløst sandselig
og uh\u. Brandes. Br.II.7l. 3.2) om ting ell.
forhold, hvilken ublue Kiærlighed, ikke at
undsee sig, endog paa saadan tid, som nu
er at have fremmede unge Karle hos sig.
Holb.Bars.IV2. *Jeg skulde sindig taale, |
At han med ublue Blik | Begjærligt skulde
maale | Hver Yndighed, du fik? Winth.ND.
116. din Leir skal være hellig, saa at han ikke
skal see nogen ublu (Chr.VI: ublueligj Ting
(1931: noget . . der vækker Væmmelse^ hos
dig og vende sig bort fra dig. 5Mos.23. 14.
den ublu Omtale af Brudenattens Hændelser.
Billeskov J.DD. 1. 200.
4) (især dial.) som adv., om en overraskende,
upassende høj grad: vældigt; gevaldigt.
Jeg har . . i længere Tid lagt Mærke til, at
det svandt saa ublu i Kartoflerne og i Kul-
dyngen . . og jeg kunde ikke forstaa, at vi
virkelig brugte saa meget. Der maatte være
noget galt fat. Thuborg.A.261. (han) krævede
. . ublut ind (0: af mad- og drikkevarer).
MartinAHans.J R.113.
n-blaelig, adj. [uJblu^ali] adv. d. s. ell.
-t ell. -en (DL.6 — 13 — 8). (ænyd. wbluelig,
-blulig, -blugelig og wblijelig, -bløyelig,
-bløwiig, /sv. oblygheliker ; til ænyd. hlnelig,
glda. blyælig osv., afl. af blues; nu især dial.
(sjæll.)) I) d. s. s. ublu 1. Bander nogen sine
Forældre, eller dennem Ubluelig tiltaler,
eller paataler paa Ære og Lempe, miste Arv.
DL.6 — 5 — 2. Det skarnagtige Menniske!
skulde hånd og saa ubluelig indvælte sig
paa mig\ KomGrønneg. 11.35. 2) d. s. s.
ublu 2. en temmelig Deel Mennesker . .
havde ladet sig ubluelig betale. Abrah.(Rahb.
Tilsk.1795.514J. 3) d. s. s. ublu 3. Dersom
15*
231
ublufærdig;
ubrudt
232
nogen befindis Ublueligen at have skændt
den eene Uberøgtede Møe, eller Enke, efter
den &nåen.DL.6—13—8. (David) blottede
sig idag for sine Tjeneres Tjenestepigers
Øine, ligesom En af løse Folk ubluelig (1931
afvig.) blotter sig.2Sam.6.20. Lindgren . .
hviskede her de ubluelige Replikker for ikke
at støde høviske ØTen.VilhAnd.(Tilsk.l903.
481). II hertil: Hvad de ublueligheder
angaar, som nogle støde sig over . . da ere lo
de samme meget ringe. Holb.Paars.)()( 5^.
4) som ietegnelse for en høj grad: umaadelig;
uhyre, en ubluelig Masse Aal. UfF. ubluelig
mange ^enge.OrdbS. CP -blufærdig, adj.
(ænyd. d. s. og wblyferdig) som mangler
skamfølelse, undseelse, blufærdighed, spec.
m. h. t. det kønslige og hvad der har forbindelse
hermed, hengiv ikke mig, din Tjener, til
ublufærdig A.ttT&ei.8ir.23.8. du skal blive
straffet for din ubluefærdige Mund. Holb. 20
DR.Yl. de Kvinder, Kammeraterne . . førte
ham sammen med . . frastødte ham med
deres . . ublufærdige Nøgenhed, ikf Møiier.
DererRuner — .(1904).61. *Jeg husker endnu
denne Gæst, | som sad med ublufærdigt Smil
I ved min beskedne Fest. TomKrist.P.70. |j
hertil: for hans ublufærdigheds (1819:
Ubluheds; 1907: Paatrængenhedsj skyld.
Luc.ll.8(Chr.VI). Folk . . efterskrev andre
Folks Navne med den mest haarrejsende 30
Ublufærdighed. E Erichs. I Knibe. (1908) .44. cP
-blu-hed, en. det at være ublu. I) (nu sj.)
til ublu 1. Ingen . . haver angrebet Religionen
med større Ubluehed og Dristighed. Holb.Ep.
11.290. 2) til ublu 2. 20,000 Rigsdaler! og
iforveien 12,000 — det er jo en Ubluhed,
der er uden 'Ka,ge.Hrz.IV.172. i ubegrænset
begær efter rigdom piner han naturen til det
yderste; denne ubluhed bliver skæbnesvan-
ger. ^Oir.i)H.7.2«6. 3) til ublu 8. Epicurus 40
er . . anseet som en Patron for Ubluehed.
LTid.1737.302. MO. Hun viser her en vis
Formløshed eller Ubluhed i Opførsel. 5mn-
des.lll.l77. o -bodelig, adj. [u'boJbali]
{ænyd. d. s., glda. vbodhelligh (Rimkr.), sv.
obotlig, fsv. oboteliker; jf. ubødelig) I) om
skade, ulykke, mangel olgn.: som der ikke kan
raades bod paa; som ikke lader sig afhjælpe,
udbedre, genoprette ell. erstatte, ubodelige
Ulykker. St.tEsth.16. 4. Begges Død er en 50
ubodelig Forliis for Landet. Holb.Ep.IY403.
de skulle lide deres Samvittigheds Straf,
som er en ubodelig Syge. CBernh.V359. Kold-
sindig saa' han Floddet rykke og rykke . .
Engang havde han nær ubodelig forhastet
sig. Nu maatte der være sikkert Bid, før han
halede oip.SMich.S.45. som Kunstværk har
denne Roman ubodelige Brist.BilleskovJ.(Hol-
berg-Blandinger.in.(1946).30). || især i forb.
ubodelig skade (ofte i forb. til ubodelig eo
skade;, got Folk . . kommer i saadan Vane,
at faae nu meere vil give 10 å 20 Rdlr. for
en Hat, vores Handverk til ubodelig Skade
paa Reputation og Indkomme. Holb. Kandst.
Y3. Følgerne af denne Opførsel var ham til
en ubodelig Sk&de.Ew.(1914).IY217. Litte-
ratur af denne Beskaffenhed har gjort ubode-
lig Skade. WesenbL.Ins.168. 2) (sj.) i videre
anv., om trang olgn.: uimodstaaelig ; uafhjælpe-
lig; ustyrlig, andre længes ubodeligt efter at
pleje og røre ved Dyr. LeckFischer.( Profiler.
(1944). 60). jf.: til ubodelig Latter for Con-
ciergen og os Andre. N Abrahams. Meddelelser.
(1876). 111. -borger, en. {ty. unbiirger;
sj.) person, der ikke er ( stats )bor ger i et sam-
fund ell. ikke opfører sig som god borger. Rahb.
E.Y221. YilhAnd.SF.218. O -borgerlig,
adj. I) svarende til borgerlig 1. I.l) (1. br.)
svarende til borgerlig I.1-2. YSO. 1.2) svarende
til borgerlig 1.3. føre en uborgerlig Leve-
maade. YSO. Venner . . som med Hengiven-
hed og Beundring søgte Deres Selskab — selv
paa den „uborgerlige" Tid af Dagen eller
Døgnet. Drachm.F. II. 148. det eneste ubor-
gerlige, jeg elsker, er dig.AHenningsen.LG.
165. 2) (1. br.) svarende til borgerlig 2 : som
ikke hører til ell. sømmer sig for en stats-
borger. Et uborgerligt Sindelag. F^O. -bort-,
i adj. paa -(e)lig, som er dannet til trans,
verber, der er smsat. m. bort- ell. bruges i
faste forb. m. bort; som eks. paa disse (t3
og mere tilfældige) dannelser kan anføres: der
(er) Et, som er vist og ubortdisputer-
ligt, det er Smerten. Brandes./ ¥394. hans
Tanker . . havde lejret sig næsten ubortdri-
veligt om Marie. RGandrup.Mørket.(1917).
181. saasnart ikke aldeles ubortryddelige
Hindringer holdt dem i Faris. Rahb. Fort.I.
273. en ubortryddelig Volitiker. EBrand.(Det
nyAarh.II,2.88). -bristelig, adj. [u'bres-
dali] (O, 1. br.) som ikke kan briste; fx. til
briste 2.2: * Havde jeg end . . et Bryst af
Malm og en stærk ubristelig Stemme. Wiisi.
II. 1 1. V. 490. det store, ubristelige Haab.
ClWilkens.Liv — Nydelse— Arbejde.I I. (1876).
103. til briste 5: af en ubristelig ægte Sund-
hed i Yæsen.EBrand.(JPJae.Br. Fort. XIV).
G) -broderlig, adj. Rahb. (Levin.). En
ubroderlig Handling. FS'O. D&H.
ubrudt, part. adj. [iu|brud] Høysg.AO.
117. (nu sj. ubruden; flt. ubrudne: Eilsch.
Philhist.47. Kort.92). {ænyd. w-brudt, -brø(d)t,
-brødet, -brøden, glda. vbroten, fsv. obrutin,
oldn. librotinn; jf. IIL bryde 1-2, 6; især O)
I) som ikke er brudt, brækket op, itu.
hvis saadan Udskrift er icke paa Brevet,
skicker jeg det ubrudt (nu: uaabnet; tilbage.
Holb.Jean.Y6. Muren (i fængslet) var ubrudt.
Bredahl. 1 1. 152. (oste) i ubrudt Originalpak-
ning. 5eÅ;.iVr.3i5"/7i942.^2. II om isdække.
vi maatte følge Kysten helt ind i Bunden af
(fjorden) for at komme til ubrudt Is. EMik-
kels.(Riget.^U1912.4.sp.l). (isbryderen) retur-
nerede . . til Kattegat . . mens Isen i Lim-
fjorden stadig ligger ubrudt. PoL*/i2937.i.
sp.2. II om jord: ikke taget under ploven.
de ubrudte Overdreve iorswnnde. Rahb. Min.
1795.1.224. Af denne ubrudte Jord havde
233
ubrugbar
ubragt
234
han købt mangfoldige Tønder L&nå. Skjoldh.
ISkyggen.(1893).40.
2) som ikke er ødelagt, forstyrret ell.
afbrudt. 2.1) i al alm. *venlig Aftenrødens
Krands, | ubrudt af taaget Damp, om Him-
len hvilelFGuldb.II.SO. Naar man driver
langs saadan en Strand, hvor Naturen ligger
aldeles ubrudt, som den har ligget i Tusinder
af kZiX.JLange.Breve.II.68. *en Gud, som
ser — ser evigt | i ubrudt Tavshed, ubrudt
Ro I paa dig og dit. Stuck.S. 123. 2.2) (jf. III.
bryde 2.5 slutn., 6.3 ; mal.) om farve. Maleriet
er her . . en Omridstegning udfyldt med
ubrudte FaTyeT.JLange.BM.1.246. 2.3) om
(hvad der danner) en sammenhæng, række-
følge: som er uden afbrydelser, standsninger
ell. lakuner, alle Tings ubrudne Sammen-
hæng. £t7scA.PMAis^47. udi Lésning eller
tale høres ingen dobelt Consonant, og det
er plat ti-mueligt i et ii-briidt ord at læse
den åohelt. Høysg.AG.117. Paven (staar) paa
en Balkon, med store Fjervifter holdt over
sig (ubrudt Tradition rimeligvis lige fra
Romerkejsernes Tid). JFJens.i2F.55. det her-
efter næsten ubrudt jfortsatte Misregimente.
msPet.SG.434.
3) hvis kraft, styrke, gyldighed ikke
er brudt. Z.\) om (fysisk ell. aandelig) styrke.
utrættelig Iver og ubrudt KidÅt.ACLHei-
ber g. Kingo. (1852). 160. den polske Agitation
. . bestaar i den ubrudte Vilje til at hævde
Nationalitet og Sprog. Brawdes,Z.62. 3.2) om
pligt, løfte, forbund olgn. man bør have en
god Saravittighed, og en ubrudt Pagt med
Ideen. Kierk.VI. 102. det gamle Venskab (var)
nhmdt. Hans Povls. HF. 24. (sj.) i superl.:
gode Pige! min første, min ubrudteste og
ubrødeligste Pligt mod Dig er Redelighed.
Rahb.E.V179.
4) (sprogv.) som er ell. indeholder en
vokal, der ikke er undergaaet bryd-
ning (1.5). Ordet Mælk er ubrudt. LJac.i25^.
215. brudte og ubrudte Former. Brøndum-
Nielsen.GG.II.314.
O u-brag^bar, adj. (om udtalen se u.
præfiks u- é.i og 6.3 j. som ikke er egnet til at
bruges, benyttes; uegnet, utjenlig til anven-
delse; ogs. undertiden d. s, s. ubrugelig. Cit.
17 32. (Vider. 11. 150). *kast mig | Frit over
Bord, som reent ubrugbar 'Qa\\d,si.Ew.(1914).
III. 166. G.s Udgave . . er aldeles ubrugbar.
Rask. Br. 1.9. Jo mere Lagene (af sandsten)
strække sig imod Syd . . jo haardere blive
de, altsaa og uhrugharere. RawertSGarlieb.
Bornholm.(1819).47. Om straf for hvem der
gør offentlig vej \ihrxigh3ir.JOlr.(DGL.I.503).
(damp) Generatorens Ubrugbarhed. Ur sin.
D.202. II (I, br.) om person: uanvendelig,
utjenlig (til et arbejde). W. havde skildret
mig B. (o: en officer) som en gammel, pukkel-
rygget, ubrugbar Mand, der burde sættes
paa Pension. HBDhlp.III.85. i Kandestøbe-
ren omtales den opkommende Magthavers
Ubrugbarhed. £fBna;.Z)Z).72. -brugbar-
gøre, V. [-igo'ra] (sj.). den almindelige Ud-
bredelse af naturvidenskabelige Kundskaber
ubrugbargjør en Mængde Forestillinger, som
Digterne tidligere a-nvendte. Brandes. Menne-
skerogVærker.(1883).45. det Dilemma, enten
at fornegte det, han bør sige — og denne.
Fornegtelse sløver og ubrugbargjør ham —
eller at vove den aabne Udtalelse. sa.RS.563.
-brugelig, adj. [u'bru'qoli] ti-brhgelig.
10 Høysg.AG.28(jf. Feilb.). (ænyd. d. s.) I) (jf.
-brugbar^ som (slet) ikke kan bruges, anven-
des (efter sit formaal ell. til et vist formaal);
uanvendelig, som den (o: synaalen) ingen
Hovet har, saa er den u-hrngelig. Holb.
UHH.I.3. (kniven var) næsten ubrugelig
at skiære med. Schousbølle. Saxo. 320. deres
Frugt vil være ubrugelig (Chr.VI: unyttig^,
umoden til at spises og ikke bekvem til
Noget. Visd.4.5. (hestene) §var ubrugelige af
. . s^at.NisPet.Dagtyve.(1941).73. \\ om per-
son; ogs. i videre anv.: unyttig; uduelig. Han
følte sig som det ubrugeligste Menneske paa
Jorden, en ulykkelig Halvmand, der el-
skede Livet uden at kunne hengive sig til
det.Pont.LP.VIII.232. jf. Feilb. (til bruge
1.3^ om skøge: hun har langt fra icke den
Næring nu, som hun havde de første Aar
efter hendes Mands Chilians Bortreyse; thi
nu er hun fast gandske ubrugelig. Holb.Ul.
30 V2. 2) som ikke er i (almindelig) brug,
gængs; som ikke tilhører alm. sædvane, skik
og brug. ihvorvel det var ubruugeligt . .
f øjedis dog . . hans svaghed. JJuel^^. Den
Skik er her i Egnen ubrugelig. VSO. \\ især
(undertiden delvis til bet. 1) om sprogligt ud-
tryk, de mange ubrugelige ord, der giør deres
(o: italienernes) Vers dunkle og vanskelige
at iorstå&e.PoulPed.DP.(1937).10. at sige:
jeg skriver: er det samme som at sige paa
40 u-brugelig Dansk: jeg er skrivende. Høysg.
AG. 150. Bom. S. 8. -brugelig-gøre, v.
[-igo^ra] (sj.). Ifald en Stemmeseddel eller
Konvolut . . findes ubrugelig eller bliver
af Uagtsomhed ubrugeliggjort. Lov A^r. 79 *'/4
1908. §12. -brugt, part. adj. (ænyd. d. s.)
I ) som ikke er i (almindelig ell. jævnlig) brug.
nu, begyndte Kongen, er jeg gammel: Svær-
det ligger ubrugt i min Borg. Blich.( 1920).
1.45. de (gotiske bogstaver) exe (i Rusland)
50 næsten ukjendte og ubrugte. Rask.Br.1 .330.
den overmøblerede Stadsstue . . staar ubrugt
Resten af Aarets D&ge. C Hans. BK.75. 2)
som aldrig har været i brug, ikke ell. aldrig er
blevet benyttet, anvendt ell. udnyttet; under-
tiden m. bibet. af ikke at være forringet ell.
svækket (ved brug), men helt frisk, ny. Jeg
havde for mange Aar siden sat mig for at
gjøre et Udtog af mine løse og ubrugte Blade.
Høysg.Anh.3. *imellem alle dine Dage, | Ei
60 een svandt ubrugt . . hen.Rahb.PoetF.il.
128. Ubrugte Klæder. F/SO. den umættelige
Appetit paa Kundskaber, som ofte de ubrugte
Bondehjærner ha,r.E Henrichs.MF.il. 17 7. et
ubrugt Frimærke. D&H. Med ét følte hun
286
ubrydelig
ubrødelig
236
sig stærk, hendes ubrugte Styrke svulmede.
AaDons.S.147. jf. bruge 1.3: Mand vil have
u-briagte piger men ei u-brugte (o: ikke-
tilrøgpde) jtiher. MothMJSé. -brydelig:, adj.
[u'bryJaali] (glda. wbrydelich (Kalk.II.132a''),
som adv.: wbrydclighæ fFragm.152), wbry-
delekæ (Molb&NMPet.Dipl.35); 7/. -brøde-
lig; især CP) I) (1. hr.) i egl. bet.: som ikke
kan (gennem-, op-, itujbrydes. *Taarnfængs-
let . . er uhiydeVigt. Bredahl. 11.46. *hen- 10
des stængede Dør sikrer ubrydelig Slaa.
AxJuel.KF.34. den vældige Hest Gråne og
det ubrydelig skarpe Sværd Gra-m. NMøll.
VLitt.II.198. jf.: »ubrydelig Taage. FGuldb.
1 1. 5. II ofte om baand, lænke olgn. (og hyppigt
(m. overgang til bet. 2) i billedl. udtr.). tre
Kiæder — men lige saa ubrydelige, som
skiønne — bandt mit Væsen tættere og
fastere til Danmark. Bagges. L. 1. 384. man
(har) vidst at smede hende ubrydelige Læn- 20
ker i Ægteskabet. PaiM./L.///.i(?S. KNyrop.
(Opuscvlaphilologica.( 1887). 204). 2) („hos
Ældre for: ubrødelig." MO. „forældet, ubry-
delig kan kun bruges i egti. Betydn." Levin.
nu er ubrydelig (i denne let.) (mindst) lige
saa alm. som ubrødelig) overf.; dels: som det
ikke er muligt at gøre brud paa; som aldrig
lader sig nedbryde, ophæve, at lade Tankerne
hvile ud i store Vidders ubrydelige Stilhed.
Pont.F.II.292. en Kærlighed til Livet og en 30
ubrydelig Vilje til at skrive sig ind i dets Ud-
vikling. Fi7/iJ.nd.L.//. 267. (drengens) Alvor
var ubrydelig. ^aZ>ons. il/ TTP^. dels (og især)
om noget vedtaget, foreskrevet ell. om forhold,
der beror paa tillid, fortrolighed olgn.: som
ikke maa ell. kan brydes; som der aldrig (maa)
gøres brud paa; saa fast, absolut, urokkelig,
at krænkelser, overtrædelser ikke forekommer
ell. maa forekomme. *jeg Eder minder | Til
det, som Eders Løfte dog | Ubrydelig for- 4o
hmdeT.Reenb.1.19. det er . . en ubrydelig
Lov hos os. Biehl. Cerv.LF. 1.81. vi svor os
.. evig ubrydeligt Yemkah.Bagges.L.11.335.
Det er ikke alene Præstens Ret men hans
hellige og ubrydelige Pligt . . jeg siger, det
er Præstens uafviselige Pligt. Pont.FL.7. naar
alt kom til alt, holdt de jo ubrydeligt sam-
men. HansPovls.HF. 32. ubrydelig tavs-
hed: Bagges.NK.44. Stuck.(Tilsk.l894.877).
en stiltiende Overeenskomst, paa hvis Ubry- 50
d e 1 i g h e d begge troede. Hrz.( UgentligeBlade.
1858f59.92). JakKnu.LF.27. -brænde-
lig, adj. [u'brgn'ali] (især fagl.) som ikke
kan brænde. Amberg. Den ubrændelige Traad.
Legeb.II.4. Cirkus i Jernbanegade (gik) op i
Flammer, skønt den . . var blevet erklæret
for praktisk talt uhTænåelig.Muusm.S.128.
-brændt, part. adj. (ænyd. ubren(d)t,
ubrend, oldn. dbrenndr; jf. IL brænde 11)
I) ikke fortæret ell. ødelagt, beskadiget af ild. eo
VSO. Kulilten (gaar) ubrændt hort. Skibs
Mask. 35. en egekiste med ubrændt lig.
AOlrE.NG.85. jf. Feilb. \\ (nu ikke i rigsspr.)
billedl., om person: uskadt. Han slap ubrændt
derfra. VSO. 2) som ikke har været under-
kastet ell. er blevet fremstillet ved brænding.
ubrent Ka\ck.HesteL.(1703).A7v. Væggene
vare af ubrændt Leer. Reiser. II 1. 464. Kaffe,
ca. 200 kg. nhr3sr)dt.PolitiE.Kosterbl.'yn]9i3.
S.sp.l. ubrændt Sten. Det samme som „Raa
Lersten", men Betegnelsen „Ubrændt Sten"
anvendes mere om det ufærdige Produkt,
man agter at brænde senere. TeknLeks.I.570.
en Hytte af ubrændte Sten.ErlKrist.OM.
148. II (jf. bet. 1; nu næppe br.) talem.
smøre en med ubrændt aske, prygle med
en stok olgn. VSO. 3) (foræld.) iJcke mærket
ved brænding med brændejærn. ubrændte Svin
i Skovene. Cit.1782. (AarbHolbæk. 1947. 133).
-brødelig, adj. [u'brøJ5,?li] adv. -t ell.
d. s. ell. t -en (Holb.DH.III.214. Slange.
ChrIV.462. Biehl.DQ.1 1.206). (ænyd. d. s. og
udbrødelig (Vider. 1. 27 8), glda. (adv.) ubrød-
lige (KbhDipl.IV.183), fsv. obr6t(e)liker; en-
ten svarende til oldn. ubreytiligr, uforander-
lig (til breyta, opbryde, forandre, (kausativ)
til brjota, se IIL bryde^, ell. omdannet af
ubrydelig ved indflydelse fra ænyd., glda.
ubrødelig, uskyldig (ell. maaske egl. sa. ord
som dette m. bet.- paavirkning fra ubrydelig
og mnt. (adv.) unbrokelik(en), -brekelik(en)j,
der ligesom glda. wbrodelich, fsv. obrutliker,
ubrydelig, uskyldig, er afl. af IV Brud, I.
Brøde, jf. glda. brotælik, bruthæligh, brøde-
lic, skyldig, oldn. brotligr; kun O, delvis
lidt gldgs., jf. ubrydelig, uforbrødelig) I)
(jf. -brydelig 1) som ikke lader sig bryde
(itu). Den Almægtige stiller Menneskets
Hierte til det Tilkommende, ved hemme-
lige og ubrødelige Spring-Fiære (eng. orig.
inviolable springs^; og giør hans Haab til
hans jordiske G^æde. Lodde. NT.208. \\ nu
vist kun (1. br.) om værn, forsvar: som ikke
lader sig gennembryde, nedkæmpe, den mo-
ralske Værdighed, der . . omgav Danmark,
og burde giort det ubrødeligt for Voldsfærd
og OyeTia\d.Rahb.E.V49. *Muren . . paa
hvilken saa trvgt vi forlod os, | At den for
Snekker og Folk et ubrødeligt (Gertz.(1909):
ubrydeligt^ Værn skulde vorde. Wilst.Il.XIV
V.56. 2) (nu 1. br.) om sammenhæng, hel-
hed: ubrudt (2.2); (nøje) sammenhængende;
uadskillelig, at forme den enkelte Strofe til
et ubrødeligt Hele. Brandes. 11.82. Selv i det
mest nøgterne Dagslys er (Stockholms slots)
ligelinjede Silhuet en ubrødelig Enhed.
EHannover.SvK.14. første Mosebog (dan-
ner) en ubrødelig Helhed fra første til sidste
Y eis. Rubow. T. 206. 3) (nu lidt gldgs.) d. s. s.
-brydelig 2. Det ringeste Tegn, som du giver,
er for mig en hellig og ubrødeiig Ordre.
Holb.Ep.II.2l7. (han) havde længe været
Nero forhadt for sin ubrødelige Retskaffen-
hed. ii;a;i&.rt7sA;.2752.3(?6. „Tante! jeg lover
det!" — Og hun holdt det; thi Thereses
Ord er nhrødeligt. Schack.lll. en ubrødelig
grundsætning. ^/)./ør3.///.i3i. den ubrøde-
ligste Ed. Sal.XV 1 1.1028. en ubrødelig og
237
ubåden
«^ys(ge)*
238
evig Ta.\shed. Prahl.AH. I Y47. han vedlige-
holdt en ubrødelig Tavshed ligeoverfor sin
Dame (o: borddame). Tops.1. 219. *De svore
hinanden ubrødelig Tr o. Thaar.PB.45. ||
(sj.) om personer (venner), de skulde siden
blive ubrødelige Yennei.JV Jens. (hl Sagaer.
1.77). II ofte som adv.; ogs. undertiden i videre
anv.: absolut sikkert; usvigeligt, begge Kon-
gerne (sværger) at holde Freden ubrødelig.
Reiser. V 383. Forinden Kongen tiltræder Re-
geringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet
den edelige Forsikring, ubrødelig at holde
Rigets Gi\xnd\o\. Grundl.(1866).§7. Vil du
da tie — ubrødeligt tie — overfor alle —
hvad der saa sker. E Brand. M. 106. (han)
faar Surringen lagt paa . . naar Bevik-
lingen nu bliver tør vil den ligge ubrøde-
lig ia.it.JVJens.NG.61. \\ hertil Ubrøde-
lighed. Amberg. Tractaternes Ubrødelighed.
Blich.(1920).XXL143. Min Fader lærte
mig Agtelse for Kongedømmet, for Religio-
nen, for Ægteskabets Ubrødelighed. (Sc/iand.
UM.180. -baden, part. adj. [iu|bu'6(8)n,
ogs. 'U|bu5'(8)n] (ikke i rigsspr. -bøden.
Moth.L242. Slange.ChrIV.90. Prahl.ST.III.
33. jf. Feilb.). {ænyd. ubuden, -bøden, glda.
wbwdhen, oldn. libobinn; til II. byde) som
ikke er indbudt; som har indfundet sig uden
at være inviteret; ogs. undertiden: uanmodet,
uopfordret (til at gøre noget). I) (nu 1. br.)
som appos. Min Herre maa . . ikke fortænke
mig, om jeg ikke kommer til hans Huus
nhnden. Holb.Ep.1.311. (der) indstillede sig
. . u-bødne tvende Sende-Budde fra Staden
Rostok. Slange.ChrIV90. Jeg opkastede mig
ubuden til den unge Enkes T&lsvuanå. Gylb.
(1849).IX.83. D&H. til sin ven skal man
komme buden i medgang, ubuden i mod-
gang, se Medgang 1. 2) attrib. den hæderlige
ubudne Skare ved hans (o: P. C. Abildgaards)
JoTdeldSTd.Jacobi.Skr.139. Et ubudet Følge.
MO. især i forb. ubuden gæst, ogs. brugt i
videre anv. (egl. spøg.), om væsen, der er trængt
ind paa ens enemærker (fx. for at plyndre,
stjæle). ♦Saa kommer en ubuden Gæst, |
Den, som vi Døden kalde. SalmHj.538.2. da
jeg kom tilbage, fand jeg intet Tegn til, at
der havde været nogen ubuden Giæst. Robin-
son.1.87. ♦Ubuden Giæst foragtes. Oe^i.iV6r.
(1819). 334. *I Øst og i Vest | Tidt kom jeg
med min Skude | Som ubuden Gjæst. Winth.
HF.129. Blomsterne (paa stinkende storke-
næb) indeholder Honning og er paa for-
skellige Maader godt beskyttede mod ubud-
ne Gæster. BMøll.VildePlanter.(1900).173. i
talem., se Mau.3052. Feilb.I.451. \\ (I br.)
i videre anv., om forestilling olgn.: som træn-
ger sig ind paa en, fremkommer uønsket,
fremsættes paa egen foranledning (og ikke
efter opfordring). (Høy ens reformforslag var)
blevne afviste paa den Maade, hvorpaa saa
ofte slige ubudne Forestillinger mødes. JL
Uss.H.188. Han havde altid haft sin Nød
med at frigjøre sig for disse ubudne Tanker.
KPont.Psychiatr.il. 59. -bunden, part. adj.
{æda. ubundæn, oldn. libundinn) I) i egl.
bet.: ikke bundet fast, sammen osv. Omgangen
med den ubundne Sæds Aftærskning. JP
Prahl.AC.80. Hofdamer, med ubundne, flag-
rende Lokker. C J Møller. Kong Svend. (1808).
51. En ikke altfor velholdt Gaard . . rige-
ligt med ubundne Dyr af mange Slags. Jo/js
Brøndst.RU.56. \\ ubundne hænder, ogs.
10 (jf. bet. 2; nu næppe br.) i videre anv., som
udtr. for fuld handlefrihed, frie hænder (se u.
I. fri 2 ; jf. u. binde 2.2 slutn.). han f ormeente
sig at have frie og ubundne Hænder til
at giøre og lade i hans Embede hvad han
vilde. Holb.DH.III.537. Aghvanerne .. finge
ubundne Hænder, streiffede overalt og ind-
joge Skræk udi omliggende La.nde. sa.Hh.II.
187. II (nu næppe br.) om bog: som er uind-
bunden ell. ligger i rriaterie (1.4). Leth.(1800).
20 2) billedl. 2.1) ikke hemmet ell. indskrænket i
sine handlinger, sin livsudfoldelse olgn.; fri-
( gjort) for forpligtelser, afhængighed; tvang-
løs; uafhængig; undertiden: lovlig fri; tvang-
løs, om det Romerske Rige blev angrebed,
vilde han være Vi-h\mden. Holb.DNB.436.
den ubundene Frihed, som Mennesket i
Naturstanden nyder. Birckner.Tr.45. Ubun-
den som „Moses" var af Ægyptens Fortid,
kunde han fuldt tilegne sig denne Tanke
30 (o: om den usynlige gud). Troels L.XI II. 57.
Satiren fremtræder med det mest ubundne
Lnne. PHans.H.62. \\ spec: CJ ikke knyttet
til en anden ved forlovelse ell. ægteskab; fri.
(han) var saa lykkelig . . at finde (den el-
skede) nh\inden.Rahb.&Sander.(Riber.I.xx). ||
hertil Ubunden- ell. Ubundet-hed. en Ubun-
denhed, som . . tog tiltakke med de laveste
'NydelseT.Mynst.Bispepr.(1850).37. Ungkarle-
livets Ubundethed. OversÅ;.L.i4[. Manden . .
40 førte sig . . i alt legemligt med en vis Ubun-
denhed. ikfarA;man.jif F.50. en Verden, hvor
alt var Ubundethed og tyngdeløs Svæven.
Bers.G.30. 2.2) (jf. II. løs 3.1 ; æstet.) som
ikke er bundet af visse kunstneriske ell. sti-
listiske, metriske regler; især: affattet paa
prosa; prosaisk; solut. ♦paa Riim, at skrive
I Det, som ubundet w&r. Sort.PSkan.60. Cæ-
sar's Feldtslage . . skal du, Mæcenas, bedre
kunne beskrive i en ubunden Historie. JJ5a-
50 den.Horatius.1 .171. En ubunden fortælling.
AOlr.DH.II.88. især i forb. ubunden stil:
Reenb.II.66. Høysg.AG.3^. Vers forblive og
i Erindringen ganske anderledes end Tale
i ubunden Stil. Sibb. 1 1. 162. ubunden tale,
se I. Tale 3. -bygd, en. (optaget fra no.
ubygd, SV. obygd ell. oldn. dbyg5; især hist.
og hos sprogrensere, 1. br.) ubebygget, ubeboet
egn. Hejdrek . . gik til Ubygder og var
længe i Skov. Grundtv.PS. 1. 475. ADJørg.
60 N II. 1. 33. ubygdens fjælde, hvor ondsindede
og skadevoldende væsener . . har hjemme.
AOlrE.NG.443. -byff(g;e)t, part. adj. spec:
(æda. ubygd, oldn. ubygbr; foræld.) udyrket.
hans Ubygte Jord paa Marken. Z)L.5 — 10 —
239
ubændig
ubøjelig
240
26. *Vildsom var Ørken, ubygt og gold
Qrundtv.SS.IV.86. ubygte og øde Jorder
Johs Steenstr.BF.61.
ubændig, adj. [u'bæn'di, 1. Ir. lujbæn'
di] {ænyd. ubendig, sv. obåndig; fra ty. un
båndig, til mht. bendec, fastbundet, mnt
bendich, tam, til ty. band (se Baandj; egl
om jagthund: befriet for sit haand og sluppet
løs; ved tilknytning til ty. båndigen, tæmme
som ikke lader sig tæmme, betvinge ell. ikke er
tæmmet; især CP) som ikke lader sig ave,
styre, kue, betvinge; især om (væsen med)
stærke fysiske ell. aandelige kræfter, voldsomt
naturel: som ikke kan holdes nede, tilbage,
ikke kan indordne sig under disciplin, tvang
ell. viljens herredømme; utæmmelig; ustyr-
lig; ukuelig; balstyrig; ogs.: fuld af
stærke kræfter, der maa skaffe sig udbrud,
afløb; af et voldsomt temperament.
1) om dyr og dyrs handlinger. *En arrig
Oxe eller Tyr | Er et ubændigt, voldsomt
DyT.Abc.lB. * Ubændig som Høstens | Den
kaadeste Vind, | Gik Hjortens Flngt.Winth.
HF. 13. *Ej Røgteren kan holde Styr: |
Ubændig stanges Tyr med Tyr. Kaalund.
223. Jord slæbte han (o: hundehvalpen) ind
over Tæpper og Møbler, og leddeløs og
ubændig var han og ikke til at have i en
Stue. Branner.OL.54.
2) om personer ell. personers handlinger,
optræden, livsudfoldelse: uregerlig; ustyrlig;
tidligere ogs.: præget af løssluppenhed, tøjles-
løshed i livsførelse ell. af voldsomhed, hensyns-
løshed i fremfærd, enhver (maa) besætte sit
Huus med Vagt, at han ikke skal røves og
omkommes af u-bændige Mennesker. fioZft.
NF.(1728).II.54. * Ubændige Voldsmænd
hver Egn oyerskylte. Pram.Stærk.134. *Hun
sparer ei paa Fad og Krus, | Men holder lidt
ubændig ll\is.Ing.DM.96. *Jeg tjente en
Herre, som nok holdt af Sjov, | han var
næsten lidt for ubændig. Hostr.GE.14. Under-
tiden drillede Drengene hende, saa hun blev
helt ubændig og Fraaden stod hende om
Munden. AKochSchiøler.LF. 64. jf.: den for-
dærvelige Uafhængighed og Ubændighed,
som de gamle Tydske ikke nøde, uden fordi
de manglede Loye.LTid.1761. 280.
3) om en persons sind ell. natur ell. aande-
lige kræfter (lidenskaber, følelser og deraf
bestemte livsytringer), ubændige Passioner.
LTid.1741.348. *hun, som lokket blev | Af
en ubændig Higen efter Rigdom | I Fjeldet
ind. Hauch.SK.63. saa blev han grebet af
en ubændig Glæde. Bang.UF. 106. (madame
d'Ora) stod fuld af ubændig Kraft i sin
svære højtrejste Skikkelse. JV Jens. MD.24.
en ubændig IdeaMst.PReumert.MaskerogMen-
nesker.(1940).38. || Ved denne Ubændig-
hed, denne dæmoniske Henrykkelse, hvori
man seer hendes (o: Lady Macbeths) sjæle-
lige Ufrihed, holdes hun endnu indenfor
Menneskelighedens Giændser.FruHeib.EtLiv.
IV.160. han var i sin Trods og Ubændig-
hed et Slag i Ansigtet paa zXie.AndNx.PE.
11.216.
4) præget af ell. vidnende om uhemmet ud-
foldelse, voldsomhed, tøjlesløshed, delvis i videre
anv., m. overgang til betegnelse af en meget
høj grad. Enhver holder sig berettiget til at
tale sit eget Sprog, at dømme efter sin egen
Fornuft, og at følge sin egen Smag. Folk,
der ere vante til saa ubændig en Friehed,
10 skulde de lade sig foreskrive, til hvad Tid
de skulde spise? JSneed.III. 436. Nu viste
al denne ubændige Frodighed (i Forindien)
en ny og forfærdende Side. Luften var Ild,
Livet fortærende Flamme. TroelsL.'XIII. 40.
jf.: *disse Grunde, | . . som tilsammen tvinge
med \]hændighed.PalM.Y54. || som adv.
*at ville hige | Saa ubændig stærkt efter
Himmerige. Heib.Poet.X.237. kjede sig . .
ubændigt. BalthBang. S. 27. (han) klappede
20 hende vildt og ubændigt. JP Joe./. i4S. en
for Venstremænd saa ubændig beskeden
Tanke. Hørup.III. 223. Hun rejste sig under
hede Taarer, hun kom ubændigt til at
giæde.JVJens.SS.lSl.
O n-bærelig. adj. [u'bæ'rali] (ogs. -bær-
lig. Nis Pet. SG. 478. Soya. Smil saal (1944).
16). {ænyd. vbærelig, oldn. libæriligr, utaale-
lig, usømmelig) som ikke kan bæres ell. ud-
holdes. Da (stykket) er skrevet . . alene for
30 at tjene Penge, vilde det deraf opstaaede
Tab blive højst uhæieligt.EBrand.Br.Y176.
Krig er en ubærelig Gru. AKohl. MP. III.
234. en Tungsindsstemning, ikke haabløs og
ubærelig, men mild af Ye.KMunk.LGD.85.
-bæst, et. {dannet efter Udyr; jf. eng. f
unbeast; sml. u- 7.2 slutn.; 1. br.) fælt, skade-
ligt dyr ell. (billedl.) person med umenneske-
lige egenskaber, ondt ell. forbryderisk menne-
ske (nu dog ofte spøg. og med mildere bet.);
40 udyr. min Svend har han slaaet ihjel . . det
JJbæst. G jel.H S. 227. *dette vilde Ubæst (o:
en ber særk). sa.KH. 198. I de æventyrligste
Skikkelser kom det (o: skæret fra et fyr)
og forsvandt, kæmpestore gloende Ubæster
med flade flammetakkede Vinger i uophør-
lig rasende Jagt efter hinanden, lydløst.
Rørd.KK.119. Ventede du, at jeg vilde give
min Bonde i dine Hænder, dit Ubæst ! Vilh
And. (Isl Sagaer. III. 254). -bødelig, adj.
50 [u'bøJ53li] {ænyd. d. s., oldn. ubætiligr; nu
1. br.) d. s. s. ubodelig. Ved at opoffre saa-
danne Ting af liden Værdie, forekommer
man ofte et ubodeligt Ta,h.Tode.ST.II.50.
(det krigeriske overfald vilde have) tilføyet
Franckerige en u -bødelig Skade.^oZJ.
Intr.1.498. Tode.ST.I.215. NPWiwel.JL.36.
-bøden, part. adj. se -buden. -bøjelig,
adj. [u'boi'oli] {ænyd. wbøj(e)lig, -bøgelig,
-bøugelig, glda. wbøghelig (Kempis.9), oldn.
60 ubeygiligr) I) (især fagl.) i egl. bet.: som
ikke lader sig bøje. Moth.B450. rette de stive
Lemmer, der ved Ugens Arbeide vare blevne
ubøielige. Weinwich. Stevns.* (1798). 20. Ofte
vare disse Støvler saa haarde og ubøielige,
241
U-bøjet
ad
242
som om de vare af Tids. Kloppeniorg.Er.
214. en hvidskaftet ubøjelig Kniv. PoUHE.
y »1922. 3. 2) 03 som ikke lader sig bevæge,
ombestemme ell. kue. 2.1) som ikke lader sig
bevæge til noget, formilde; ubønhørlig. Moth.
B450. *Kun dem, som tyede til min (o:
Jesu) Barm, | Dem, Dommer, dem skal ei
din Harm, | Ubøielig fordømme. Æw/iSi^^.
1 1 1. 222. hun kunde hverken med det Gode
eller det Onde formaae noget hos sin ubøie-
lige Fa.deT.Engelst.Qvindekj.114. Du er streng,
Astrid! streng som den ubøielige Skjæbne,
der spotter vore Ønsker. Kofoed-Hansen.KA.
1.440. Der var et Udtryk i hendes Øjne
saa ubøjelig besluttet, at Skaaningen opgav
al M.oåsta,nd.GyrLemche.S.I.195. denne for-
nedrede . . Tilværelse, hvortil hans Ubøje-
lighed havde fordømt hende. RSchmidt.HT.
395. II t i forb. m. til: som ikke lader sig
EBrand.Br.il. 146. -bønhør li ff-hed, en.
ftt. (sj.) -er. I) til -bønhørlig 1. (en) elsket
Kvindes Ubønhørlighed. (SÆB. halvt ynke-
lige, halvt komiske Figurer, der er teg-
net (o: af Huxley) med en næsten sadi-
stisk JJhønhøilighed.Friis-Møll.SB.188. 2)
til -bønhørlig 2; ogs.: ubønhørligt forhold,
(de) drøftede . . Livets Ubønhørlighed.
AGnudtzm.(Riget.^U 1912.4. sp. 5). AaseHans.
10 DG.7(se u. -bønhørlig 1/ -bønlige, adj.
(jf. fsv. obonliker; sj.) d. s. s. -bønhørlig (1).
*(han) Selv alt var kaaret til Rov af den
ubønlige I)ød.Holst.D.II.33. -bør, en. (nu
næppe br.) modvind; modbør. FiSO. („Lidet
brugeligt"), -børlig:, adj. [u'bøJrli, -'bør'li]
{ænyd. d. s., mnt. unborlik; sj.) usømmelig;
utilbørlig. * Finder af mig du i Tiden talt
uhørligt Ord. Evripides. Skuespil. II. (overs.
1875). 35. -ciTiliseret, part. adj. dels:
bevæge, overtale til noget; vistnok ogs.: util- 20 som er uberørt af civilisationen, lever i, er
bøjelig til. *{dit) Hjerte . . ubøieligt til
Svig.FGuldb.II.80. Bondens Ubøielighed
til at antage nye Yoislag. Junge.70. 2.2) som
ikke lader sig svække ell. kue, ikke gaar paa
akkord; ukuelig; ufravigelig, med hvor ubøie-
ligt et Heltemod de alle gik i Bøden. Molb.
DH.I.341. Konsekvenser. De fulgte med
ubøjelig Logik efter hver&ndTe.Schand.TF.
11.362. Hjem for en Ungdom, der vilde
præget af vild, raa naturtilstand; dels: som
mangler (højere) dannelse ell. kultur; plump;
ukultiveret, (seminaristerne skal) forblive al-
deles uciviliserede i alt det Ydre. RasmSør.
ML.123. Du er forbandet uciviliseret. VKor-
fitsen.ES.40. uciviliserede Vaner (0: .hos
Grundtvig). Vodskov.SS.83. et raat og ucivi-
liseret Fo]k. D&H.
ud, adv. [u?6] (Høysg.AG.25.72) ell.
være gaaet nedenom og hjem, hvis ikke en 30 (dagl.) [u6'] (især ^ og ^, i kommandoer:
ubøjelig Energi . . havde skabt disse Hjem.
BerlTid."/7l919.Aft.5.sp.3. jeg har lært ikke
at stole altfor meget paa min Viljes Ub øje-
lighed. ffowOiS'.CrL.jJ^. 3) (jf. uforanderlig
2; gram.) om ord: som ikke kan bøjes (IIL4).
Rask. F S. 61. Bindeord og Udraabsord (er)
nbøie\vge.Mikkels.SproglS.38. \\ Ubøjelig-
hed. Wiwel.177.
U-bøjet, part. adj. se U- 4.
ut [ud] Rejs nt\Cit.l864.(CFWandel.Uvs-
erindringer.(1923).16) (jf. u. IL rejse 1.2^.
Tørn ut ! Dania. 1 1 1. 110. (soldaterne) bad for
sig, men ut maatte di.Wied.Silh.231. *Ut
af mit Hus. Bergstedt. 1 1 1. 77. jf. herut (u.
herud^ samt: soldaterne med deres lige-ut
øine. Grønb.SV225). (glda. udh, ut ofl,., æda.
ut (AM. Harp. Kr. 11. 16.23. Fragm.2.26.
DGL.I.109.II.44.49.53), sv., no. ut, oldn. lit.
u-bønhørlig, ad;', [ubon'hø'rli, -'hør'li; 40 eng. out ^;7. Lockout j, ty. ans, got. ut, jf.
1. br. 'ub6n|høJrli, -|hør'li] (ænyd. d. s.; jf.
ænyd. wbønhørig, d. s., til ænyd. bønhørig,
hvis bøn bliver hørt; jf. ogs. ubønlig) I) om
person, guddom, skæbne olgn.: som ikke la-
der sig bevæge, ombestemme ell. formilde ved
bønner. *I rædselfulde Jubel, | Fra Por-
tens skarpe Rand | De ubønhørligt styr-
ted I Mig i det sorte Vand. Winth.HF.90.
Dommeren var ubønhørlig. i)<feH. Gaar xi
sanskr. (præfiks) ud- ; besl. m. gr. (h)ysteros,
senere; sml. ude, uden og ydre, yderst ||
formen ut stammer maaske til dels fra æl-
dre (tysk-, holstenskpræget) kommando- spr.,
jf. ogs. APhS.IX.231 || om udi se IL i
sp. 7'ffi, om forb. som ind og ud se ind 7)
I) om bevægelse fra nuværende ell. hid-
tidige plads ell. opholdssted ell. fra det
sted, hvor den talende ell. den, det omtalte be-
rundt med en ubønhørlig Skæbne i os? 50 finder sig (for øjeblikket), hvorfra omverdenen
Ikke med de tusinde Muligheder, men med
de tusinde UbønhørlighederP^ase^ans.DG.T'.
2) om forhold: som ikke lader sig svække,
kue ell. (til)lempe; som ikke taaler afvigelser,
lempelser ell. er præget af absolut strenghed
ell. konsekvens; ukuelig ell. ufravigelig, der
er strenge ubønhørlige Love, mod dem ere
selv de høieste Comitéer magtesløse. ÆTaMcA.
VII. 330. en vis indre ubønhørlig Tvang
betragtes, til et sted, der ligger hinsides, uden
for det første steds grænser; navnlig (jf. bet. 2)
m. særlig tanke paa det sted, hvorimod bevæ-
gelsen er rettet (ofte angivet ved præp.-led m. i,
paa, til ell. adv. som der, her, hvor, ;'/. bet.
I.b). i. i) i al alm.; uden nærmere angivelse
ofte om bevægelse indefra (fra et hus) til en
anden (ydre) stue, et andet hus, et sted uden
for huset (jf. følge, kalde ud, se III. følge I.7,
Rowel.Br.407. den ubønhørlige sygdom, som eo kalde 4.12). Maa jeg springe ud i Klokkenet
ødelagde hans legemskTælteT.ADJørg.JE.60
Matematikken, en ubønhørlig logisk Viden-
skab. ilfiVenendam. i?<S. 70. jf.: Du skriver
ubønhørligt „Tartar"! Det hedder Tatar.
selv, og kalde paa Kielder-SvendenPZfoift.
DR.III.6. (han) kom . . ud i Døren. Riber.
(Egeria.I,l.(1804).217). *Jeg er vadet ud
i Fjorden | Til Bæltestedet. OeÆL 77.292. vi
XXV. Rentrykt »/» 1949
16
243
nd
nd
244
gik ombord paa et (skib) og vi fore ud (1907:
sejlede af Sted). ApG.27. 2. Jeg kunde ikke
finde ud i Haven. VSO. Om Sommeren havde
^sfcoZe-^ Drengene det bedst. Man slap dem
da holdvis ud i Gaarden . . et Par Gange
om Bagen. Markman.PB.23. (vejskærven) fik
et spark, saa den raslede ud i rabatten.
Gersov.KL.7. || (teat.) i sceneangivelser (ofte
ellipL, se bet. 8.3 j, der angiver, at en person
forlader scenen. Officeren skriger og løber lo
ud. Holb.Didr.21 se. Hun iler ud tilhøire. Re-
gisse følger . . efter hende. Hrz.VI. 75. S.
gaar ud til venstre. Hostr.KG.1 1 1 .3. De gaar
langsomt nd.Drachm.1001N.69. (jf. sp.252'^;
spøg.:) Han var gaaet ud til højre (o: var
forsvundet, død) og havde ikke efterladt os
noget som helst at gaa eiter.Cheyney. Mør-
kets Gerninger, (overs. 1946). 32. 1.2) i udtr.,
der betegner, at en person for kortere ell. læn-
gere tid forlader sit hjem, sit faste opholds- 20
sted (ofte i forb. m. paa i udtr., der (jf. paa
2.8J betegner hensigt, formaal); som udtr. for
at gaa en tur, foretage en kortere udflugt, ud-
føre et udendørs arbejde olgn.: *Til vor lille
Gjerning ud | Gik vi Smaa fuldglade. /n^.
RSB.VII.244. *Du, som har Sorg i Sinde,
I Gak ud i Mark og l,nnd.Winth.HF.210.
jeg trænger til at komme lidt ud i det fri
(o: i frisk luft, i naturen; jf. II. fri 7.2 slutn.) I
ud i ell. paa landet, se Land 6.2. jf. ud i det 30
blaa, ud i luften (u. III. blaa 3.3, Luft 6.1/
II som udtr. for besøg hos andre, deltagelse
i selskabelighed, besøg paa forlystelsessteder
olgn. Han rider ud paa Frieri. F^O. Hans
Onkel skulde mod Sædvane ud til Aften . .
Han skulde været med ud, men undskyldte
sig.EJuelHans.TK.312. først Kl. 9— 10 sluk-
ker vi paa Kontoret henne i Kompagni-
stræde, og saa driver jeg gærne lidt ud sam-
men med 'P.SvLa.FruG.38. love sig ud f'til 40
middag olgn.), se III. love 1.4. ud paa li-
vet, paa sjov, se Liv 6, I. Sjov 4.i. || i
udtr. for bortrejse; dels om udenlandsrejse,
dels om rejse til et sted, der opfattes som af-
sidesliggende (sprogbrugen er ofte vaklende,
jf. Hjortø.(BerlTid}*U%1915.Aft.5.sp.l) samt
Feilb.). de fleeste her i Landet reise ud (0:
til udlandet) i den Alder. Holb.Jean.I.l. (Chri-
stian IV) paatog . . sig en Rejse ud til
Tydskla,nd.Slange.ChrIY121. I frygtede for 50
at jeg ikke skulde skrive naar jeg kom
ud. Oehl.Br. 1. 157. Da sendte Kongen Tang-
brand ud (0: fra Norge til IslandJ.Grundtv.
PS. 1. 548. De seilede ud paa Vikingetog.
VSO. Paany begiver han sig ud paa -Studie-
rejse. Oi^ms. Li«. 209. løvrigt hed det (i
Vejby): ud til Helsingør, hen til Frederiks-
borg, hen til Fredensborg, ind til Køben-
havn, ned til Esrom og ud til Frederikssund.
AarbFrbora.1918.9. jf.: Min Familie hjemme 60
i Danmark, som havde Penge i Farmen,
skrev ud (0: til Afrika), at jeg maatte
sælge den. KBlixen.AF. 318. ud i verden,
se Verden. || uegl, i udtr., der angiver for-
andring af tilværelsesform; ofte i udtr. for, at
man kommer ind i noget farligt ell. uheldigt.
Børnene ere komne ud, igaar gik En af dem
til Søes.HCAnd.Breve.I.90. hvorfor gik dou
Niels yd i Krigen? PNJørg.ER.4. Man træ-
der ud i Livet . . men man gaar ind i Døden.
Hjortø.(BerlTid.'*/iil925.Aft.5.sp.3). Hun vil-
de jo nok vide, hvad de havde for, men selv
var hun sky for at komme ud i noget.
ThEw.FD.1.82. komme ud i den kolde sne,
se 1. Sne l.s. styrte, vove sig ud i noget, se
II. styrte 6.2 osv. 1.3) i stilling umiddelbart
efter et steds-adv. (jf. agter ud (u. agter 2.4^,
bag ud (u. III. bag 5.16^, der-, didud, for
ud (u. IV for Id), hen-, her-, hid-, neden-,
nord(en)-, oven-, syd-, sønderud^ ell. (især
^) en farvandsbetegnelse (jf. Mikkels. Or df.
101): den hele Flaade, som havde benyttet
den længe ønskede gode Leilighed til at
komme Sundet ud. StBille. Gal. 1.66. Flaa-
den sejlede fra Kronborg den 1ste Septem-
ber; men næppe var den kommen Katte-
gattet ud, førend den fik uafbrudt Modvind.
TroelsL.VI.25.
2) (jf. bet. 1) m. særlig tanke paa, at man
fjerner sig fra, ell. at noget fjernes fra et sted;
især m. tanke paa, at noget bevæger sig ell.
bringes fra et mindre, snævrere omraade
(undertiden: hvor det hører til, har været
skjult) til et større, videre, mindre afgrænset
omraade (undertiden: hvor det forsvinder, ell.
hvorfra det ikke kommer tilbage); ofte i forb.
m. bestemmelse, navnlig fra, der angiver
udgangspunktet. 2.1) om bortfjernelse; ofte
m. tanke paa, at en forbindelse, et forhold op-
hæves. Derfor gaaer ud fra dem, og afsondrer
Eder. 2Cor. 6. i 7. *Ud stormer Vinden fra
Himmelens Vorte. Oehl.Digte.(1803). 16. hun-
den blev jaget ud j flytte (en gaard) ud, se
II. flytte 1. lukke ud, se IV lukke 17. kaste,
smide, støde ud, se II. kaste 33 osv. (især
^) i udtr., der angiver, at man staar (tvinges
til) at staa op (af køjen, sengen): purre, rejse
ud, se III. purre 3, II. rejse I.2 og 4.2. (jf.
bet. Z.2) i udtr. for afklædning som klæde,
trække ud, se II. klæde 2.9, trække 55.1.
(jf. bet. 6.2^ m. bibet. af tab, ødelæggelse:
bide en tand ud, se I. bide 1.2. bære julen
ud, se Jul 1. II i udtr., der angiver, at noget
løsnes fra et sted, hvor det har været fastgjort;
ofte om befrielse fra baand, fængsel. Øversten
. . befoel Krigsfolkene at . . rive ham (0:
Paulus) ud fra dem. ApG.23.10. binde (kvæg)
ud, se binde 2.2. koble ^maskine, maskindel
olgn.) ud, se I. koble 1.3. løse ud, se løse 5.8.
støde døren, (dør)fyldingen, ruden ud, se
II. støde 3.1. II (jf. sp.'/5i^*) om ophævelse
af deltagelse i foreningsliv, leg, spil; i videre
anv. (især sport.) om (midlertidigt) ophør af,
udgang af spil. ved den endelige afstemning
om nye medlemmer af bestyrelsen gled
N. N. ud I fodboldspilleren blev sparket
over benet og maatte gaa ud (o: uden for
banen ell. ud af spillet) \ gribe ud (i kricket),
245
ud
ud
246
se gribe 7.io. melde (sig) ud, se II. melde 6.7.
træde ud, se III. træde 31.2. om bold i forsk,
spil: bolden gik ud til indkast j tennis-
spilleren slog bolden ud | sparke (bolden)
ud, se sparke 1. 2.2) i udtr. for, at noget fjer-
nes fra et rum (en beholder olgn.) (gennem
en aabning) ved en vis anstrengelse, ved at
et luTcke, en spærring fjernes, hælde (vand),
klemme, kryste, presse, slaa, tappe (øl) ud,
se II. hælde 3 osv. luften, vandet slipper
ud, se II. slippe I8.1. || i udtr. for udaanding
ell. spytning, udspyning. Hunnerne (hos heste-
lungeormen) lægger de embryonerede Æg
i Bronkierne, hvorfra de ophostes og . .
kommer ud i det hi. MdsskrDyrl.LIX.151.
aande, hoste, puste, spy, spytte ud, se II.
aande 6 osv. (jf. bet. 2.5; nu sj.) om frem-
bringelse af sproglyd, tale: en hidsig og vreed
Mand toner og aander sine Ord anderledes
ud, end en koldsindig og sagtmodig. Høj/sgi.
Anh.13. endda er Vocal og Tone ikke et;
thi en Vocal kan hviskes ud, og da være
Tonen foruden. sms/.i2. jf. sige, tale noget
ud u. II. sige 28.1, II. tale 26.2. 2.3) i udtr.
for, at noget kommer ell. bringes frem fra et
skjul, dukker op, viser sig; ofte om vandløbs
frembrud. Amerikansk U-baad dykker ud
(0: op; jf. uddykke) .Tilsk.l934.II.183. naar
man har Sidesejlet borte, saa man kan faa
Hovedet ud. LokomotivT.1943.61.sp.2. grave
(en skat) ud, se grave 4. springe, sprude,
vælde ud, se springe 5 osv. \\ om udfoldelse,
tilsynekomst ved udvikling, vækst, gro ud, se
II. gro 3.1. træerne springer ud, se springe 4.
sygdommen bryder ud, se Sygdom 1.3. 2.4)
i udtr. for deling ell. (og) udlevering; dels
om inddeling ell. (og) uddeling, udstykning i
smaapartier: dele ud, se III. dele 6.4. skive,
skære ud, se II. skive 1 osv. sælge ud, se
sælge 2.4. II dels i udtr. for at give, skille sig
af med noget, efterat han (0: en røver) har
klappet ham paa Buxelommen, siger han:
Kammerat, jeg troer, Du har Guld, kom ud
med detlFrSneed.1.499. betale (penge) ud,
se betale l.i. forpagte, laane, leje ud, se for-
pagte 1 osv. rykke ud med, se I. rykke 3.4. ||
dels i udtr. for ombytning, udveksling, bytte,
skifte ud, se III. bytte 6.5, III. skifte 6.6.
II i udtr. for, at man udvælger (og fjerner)
noget af en større helhed, det er det Alminde-
lige, han abstraherer ud. ClPet. Dramaturgisk
Kritik.(1860).166. jf. bet. 5.3: Lad os nu ana-
lysere ud, hvad der er i Yeien. Børge Mad-
8en.Komponisten.( 1945). 122. lede, pege ud,
se Y lede 3.1, II. pege l.l. vise skov ud, se
vise. i videre anv.: skrive ud, se skrive 1.3 og
3.6. 2.5) som udtr. for, at noget indre (følelser,
tanker) skaffer sig afløb, kommer til udtryk,
ell. som udtr. for, at noget bliver (gjort) kendt,
tilgængeligt for publikum. ♦Skam da faa den
Tærne, | hun gav ud det Raad: | „I faar ikke
Havbor bunden i Dag | uden med stolt
Signilds Raar.'' DFU. nr. 1.44. love en Be-
lønning ud. VSO. 1779 tog (Crabbe) til Lon-
don med nogle Digte, han forgæves søgte at
faa ud. NMøll.VLdtt.III. 342. briste, bryde
ud (i latter, graad), sprutte ud i latter u.
briste 2.4, III. bryde 7.13 slutn., II. sprutte
3.2. buse ud med, se II. buse 3.2. kaste ud
(0: gøre udkast), se II. kaste 33.7. raabe ud,
se raabe 5.5. tale (frit, rent) ud, sml. II. tale
26.1. II i udtr. for at tildele en noget, navnlig
et slag, en straf, knalde (en lussing) ud, lange,
10 stikke ud, se knalde 3 osv. 2.6) i udtr. m.
obj. -skifte, der angiver, at noget fjernes fra et
sted; dels (jf. bet. b.i) i forb., hvor obj. be-
tegner sted, genstand, hvorfra noget fjernes;
ofte i udtr. for rensning, tømning: Børste
Kiolen ud. FÅO. banke (sin pibe, en kedel)
ud, bore (et rør) ud, drikke (et glas) ud,
muge, stene ud, se II. banke l.i osv. || dels
i udtr. for, at der ved udhuling, -klipning
olgn. dannes en figur, et billede olgn. grave
20 (bogstaver, linier) ud, klippe, skære, snitte,
stanse ud, se grave 2 osv.
3) om afvigelse fra tidligere fulgt ret-
ning, om forandring af stilling ell. om-
fang. 3.1) om ændring af retning ell. stil-
ling; ofte som udtr. for tilfældig ell. vilkaarlig
afvigelse, glide, skride, svinge, vige ud, se
II. glide 2.1 osv. \\ i billedl. udtr.; dels som
betegnelse for, at man kommer paa afveje,
udvikler sig, opfører sig uheldigt, arte, skeje
30 ud, se arte 1, skeje 2.3 og 3.i. dels i udtr.
for uenighed: lægge sig ud med en, se II.
lægge 46.4. rage, skeje ud med (en), se III.
rage 2.2, skeje 3.1. rive ud (med en), se IV
rive 7.1. 3.2) i udtr. for, at noget (sammen-
foldet, -presset, -snøret) løsnes ell. (og) stræk-
kes, saaledes at det tilsyneladende udvides,
bliver lige, jævnt, glat. brede, folde, glatte,
krænge, pakke, rette, spile, sprede, spænde
ud, se II. brede 6 osv. \\ m. h. t. (dele af)
40 legemet, strække armene, lemmerne, alle fire
ud fra sig, se IL strække 4.i. jf. bet. 4:
Hun har altid foretrukket at ligge fladt ud.
KAabye.KA.7. spec. om bevægelse, hvorved
(et af) benene føres stærkt frem ell. til siden;
ofte i udtr. for rask gang. skrabe, skridte,
skræve, slaa, spjætte, sparke ud, se IV skrabe
6.3 osv. 3.3) i udtr. for, at noget antager ell.
bringes til at antage større omfang, strækker
sig, svulmer op. banke (guld) ud, bulne, pu-
50 ste, røre ud, vide (sig) ud, se II. banke l.i
osv. koge ud (0: koge til mos olgn.), se 1. koge
1.3 og 2.2. som udtr. for, at en aabning, revne
i tøj bliver større, at en (del af) en klæde-
dragt gøres rigeligere. Hans Skjorte . . har
et lille Hul, der blir flaaet ud til en Flænge.
CHans.BK.43. ringe, sy ud, se IV ringe 2,3,
sy 6.10. II i udtr. for tiltagende fedme, lægge,
æde sig ud, se II. lægge 46.5, æde. || i udtr.
for, at et rum, en hulhed fyldes. *den (o: maa-
60 nen) fylder | Sin hele Runddeel ud. Heib.
Poet.IX.61. fylde en Sø, en Dam ud. D&H.
overf.: han fylder sin Plads godt ud (0:
gør god fyldest i sin plads), smst. spække,
stoppe ud, se spække 2.3, I. stoppe 2.2.
16*
247
nd
ud
248
4) til bet. 1-2, uden (udtryTckelig) forestil-
ling om bevægelse, angivende retning ell.
stilling. 4.1) om retning for (en egentlig
ell. tænkt) bevægelse. Der gik i gamle Dage
et Vandløb inde fra Landet og ud til Ise-
fjord. GrMnd<i;.Z7dt;.//.62S. (der) lød . . Lat-
ter ud paa Ga.ngen. PH ans. KK. 171. (læreren)
spør . . ud i Klassen. Cif ons.j5Z.i09. *Ud
under Taget hvirvler | Røgen af deres Tobak.
KaiHolb.ZH.28. j| i særlige forb. m. præp. i'o
ud fra, (jf. bet. 2.i) til angivelse af udgangs-
punkt. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene.
HCAnd.(1919).II.207. det er forfærdeligt,
som der lugter ud fra (værelset). ErlKrist.
DH.144. Der er Is et Stykke ud fra Stran-
den. JacPaiMdan.fPoZ.ViiP^^.iO.sp.e;. jf. bet.
4.2: Festsalen, hvor Dannebrog hang ud fra
Yæggeu.e.smst.^*/il942.3.sp.4. overf., om ud-
gangspunkt for virksomhed, tanke, ell. om op-
hav, hvorfra noget stammer: (tyskerne) gjorde 20
ikke ringe skade i hele Nordslesvig fra dette
faste punkt (0: Aabenraa) nå.ADJørg.IY278.
Grønland . . var blevet koloniseret ud fra
'Norge. OFriis.Litt.517. høre efter, hvad vi
læger siger ud fra mange aars erfaringer.
HNorlev.L.182. stamme ud fra, se II. stamme
1.2 og 3. ud (i)mod, i forb. som gaa ud
(i)mod, række ud (i)mod, se VI. mod 2.i.
ud paa, (jf. u. bet. I.2J om virksomhed,
stræben, der er rettet mod et vist maal. gaa, 30
løbe ud paa, se gaa 37.9, II. løbe 41.3.
sætte ud paa, se II. sætte 55.i og 12. || (jf.
bet. 4.3 og 6.1) om udstrækning i retning bort
fra noget, en Udbygning fra den store Bro
løber langt ud i Søen. Hauch.VZ.54. en dyb
Rødme (skød) sig op over hendes Hals og
Ansigt — helt ud i det lille . . Øre. Pont.GA.
52. det dirrer helt ud i Fingerspidserne af
elektrisk S-pænding.JohsWulff.T.46. *det var
det samme | ud til den allermindste Enkelt- 40
}xed.[KMunk.]Pilatus.(1937).55. i forb. som
fra . . og ud, fra et punkt til yder spidsen,
yderpunktet af noget: fra Albuen og ud havde
han ingen Følelse mere. MartinAHans.NO.
190. jf.u. bet. 7.2: fra linie 20 og (stykket)
ud j m. særlig forestilling om afslutningen
paa, resultatet af noget, falde ud (0: faa et
vist udfald), se II. falde 9.22. løbe ud i san-
det, se II. Sand 1.3. munde ud (i), se II.
munde. || om retning for synet, med glad For- 50
haabning skue vi ud i de kommende Aar.
Mynst.Bl8.lII.60. *Ud fra mit lille Huus |
Har jeg . . seet ået.Winth.lI.241. stirre ud i
natten, se Nat 4.i. || (jf. bet. l.z) efterstillet
en retning sangivelse. Der (0: paa taarnet) kan
man vist se vidt ud.Gjel.H8.17. man kom-
mer til (stedet), naar man følger Strandstien
en 3 Kilometer videre nå. ChrN Brodersen.
ThøgerLarsen.I.(1942).20. lige ud, se VIII.
lige 6,5 (og ligeud I.2;. styrbord ud, se eo
Styrbord 2. (paa) vejen ud, der er ingen
vej ud olgn., se Vej. 4.2) om stilling; dels
i udtr. for, at noget rager, springer frem fra
noget andet, (han) sad skrævs i det aabne
Vindue, saaledes at det ene Been hang ud
i den frie Luft, det andet i Stuen. PÅføH.
(1855).II.80. krage ud, se IV krage, pose,
strutte ud, se II. pose 2.i, II. strutte 2. ||
dels (især ^) i udtr. for, at noget bringes paa
plads (inden anvendelsen), lægge Aarerne ud.
Scheller.MarO.179. føre (anker), hale (sejl),
hænge (flag), stikke (reb) ud, se II. føre
6.14 osv. II om stilling, hvorved noget lig-
ger (er anbragt, beliggende) saaledes, at det
er synligt udefra ell. støder op (med facaden,
bredsiden vendt) mod noget, (især i forb. m.
vende^. den gamle Æske, her ligger, kan
være Bagtæppe; vi vende Bunden nd. HC
And.(1919).IY345. PalM.(1909).II.121(se u.
ind 1.2^. En Paryk af Faareskind, hvorpaa
Ulden vender nd.VSO.VI.361. vende det
hvide ud af øjnene, det laadne ud, se hvid
sp.850^^, laadden l.i. ud (i) mod: I en
aaben Dør ud imod Veien sad en Tieneste-
-pige. Molb.Reise.III.53. (villaen) laa paa et
Højdedrag ud mod Ka,ttegSit.AaDons.MY30.
de Steenporte, der staae ved Sidealleen og
Alleegaden ud til den saakaldte Ridebane.
Oehl.Er.L13. (han) tog ganske flot . . hele
tre (værelser), alle ud til Søen.HCAnd.BC.
IV.234. Døren ud til Bryggerset stod paa
Klem. Elkjær. NT. 20. støde ud til, se II.
støde 9.1. den prægtigste Have, som jeg
boer lige ud til. P Hans. KK.169. gaa ud
til bens, se Ben sp.296^\ — i videre anv.,
om udseende, se ud, se se 12. tage sig
(godt, daarligt) ud, se II. tage 46.io. 4.3)
(jf. bet. 1.2) om tilstand (gennem en vis tid).
ligge, lægge ud til græsning olgn., se I. ligge
36.3, IL lægge 46.6. især om varighed gennem
længere tid og ofte i udtr. for, at noget for-
sinkes, forhales: fylde Tiden ud (0: faa has
paa, fordrive tiden). D&H. holde ud, se
II. holde 46.2-4. hale (arbejdet, tiden) ud,
se II. hale 5. drage, strække, trække
ud, se u. III. drage 14.13, 11. strække 14.4,
trække 65.4. || m. ftg. præp., i udtr., der be-
tegner varig tilstand ell. beskaffenhed, (lige)
ud i eet, se II. en 4.i. ud i een ell. eet
køre, eet stræk, eet træk, se I. Køre 2
osv. komme ud paa eet (f paa eet ud),
paa det samme, se II. en 3.2, I. samme
1.3. t ud paa rad (o: i træk). Moth.U29.
5) (jf. bet. 2.3 og 6) i udtr. for, at man
(under overvindelse af visse vanskeligheder)
udfører et vist arbejde med et ønsket resultat
for øje; især i udtr. for, at noget underkastes
en vis bearbejdelse ell. behandling, hvorved det
bringes i behørig stand ell. færdiggøres. 5.1)
i al alm. Dette Brød er ikke bagt rigtig ud.
VSO. Maroquin . . taaler at arbejdes tyndt
nd.VortHj.lV,2.143. ferske, gløde, lufte,
mure, rense, skolde ud, se ferske 2 osv. rede
(et skib) ud, se VI. rede l.i. ruge (æg) ud,
se II. ruge l.i. sætte ud paa noder (0: sættd
i musik), se Node 1. || i udtr. for iklæd-
ning, udpyntning, udstaffering, fly (et lig)
ud, klæde ud, maje ud, pynte ud, sy ud, se
249
ud
nd
250
II. fly 1.1 osv. 5.2) om lehandling af person;
dels om udspørgning, forhør: fritte, spørge
(en) ud, se III. fritte, II. spørge 3.4. || dels
i udtr. for irettesættelse, haan, latterliggørelse
(især ved intr. verber, der ved denne forl. m.
ud hliver trans.), grine, hysse, le, skamme,
skælde (en) ud, se grine 1.3 osv. 5.3) m. særlig
tanke paa resultatet, arbejde et Skrift ud.
VSO. bringe ud, se II. bringe 5.i4. føre,
rette (noget) ud (o: udføre, udrette), se føre lo
sp.453*^, Y. rette 10.7. ruge (unger) ud, se
II. ruge 1.1. jf. bet. 6: pine ud, se II. pine 4.
(nu næppe br.) i udtr. m. nedsæt, bet., om sju-
sket arbejde: jakke, jaske ud, se II. jakke 1,
jaske 2.2. || om resultat af udspørgen, tanke-
arbejde olgn. faa ud, finde (noget) ud (nu
alm.: finde ud af noget). * Livets Navn —
hvor har jeg søgt det, | men jeg fandt
det aldrig uå.KMunk.Tempelvers.(1939).7),
grunde ud, regne ud, spekulere ud, se faa 20
sp.595^^^ osv.
6) (jf. bet. b) om ophør, tilendebrin-
gelse af en vis virksomhed ell. et vist forhold.
6.1) i udtr. for, at en virksomhed tilendebringes,
at noget gøres helt færdigt, jeg har smøget
Piben nd. Holb.UUV2. I Aften fortæller du
os dog Eventyret nå? Ing.EF.II.57. Om-
sider have de fegtet Striden ud. VSO. (kaffe)-
Møllen malede ud (y: malede de sidste bønner).
PoUyitl941.9.sp.3. jf.bet.Q.2: Som Dig- 30
ter havde han paa dette Tidspunkt næsten
skrevet sig nd. NatTid.'y»1948.4.sp.3. || be-
tale ud, (jf. udbetale^ betale en gæld helt,
fuldt ud, navnlig m. h. t. prioriteter. CF Mor-
tens. RW.129. han har betalt prioriteterne i
sin ejendom ud ■ høre (nogen ell. noget)
ud, se høre 2.5. læse (en bog olgn.) ud,
blive færdig med læsningen af. VSO. han
maatte hellere læse sin Bog ud i Dag. I sak
Din.FF.493. (hun) tigger og ber ham om 40
at blie og læse nd. CHans.BK.143. skrive
en bog ud, se skrive 1.3. strikke ud, se
Y. strikke l.i. jf. bet. 6.2: have stridt ud
(o: være død), se stride 4. || m. forstærkende
bet.; dels i forb. m. verber, især til angivelse
af, at der efter en anspændelse, anstrengelse
kommer en lettelse, hvile: Men skulde Ange-
ren frem, saa maatte der først fortvivles
tilgavns, fortvivles nd.Kierk.XI.171. Man
ligesom aandede friere, nu Jordefærden var 50
overstaaet, man sukkede nd. Jørgen Niels.
KB. 122. (hun) hulkede ud ved Tantens
Bryst. H Severinsen. D. 32. (vinderen i kap-
svømningen) svømmede sig ikke engang ud
(0: anstrengte sig ikke til det yderste). So-
cialdem."U1948.4.sp.4. græde (sig), hvile
(sig), le, puste, rase, sove, spille (sig),
tale (faa talt) ud, se græde l.i osv. dels
i forb. m. adv., der angiver fuldendelse af
handling, spec. (jf. bet. 2.5^ at man siger eo
sin mening ligefrem: bart, fuldt, glat,
helt, plat, rent, rundt ud, se III. bar
3.1 osv. 6.2) i udtr., der angiver, at noget
bringes til at forsvinde, ophøre, ell. at noget
udslettes, ødelægges; dels i betegnelser for, at
ild, lys slukkes: lorænde, gaa ud; blæse,
slukke ud; se II. brænde 26.3 osv. dels i
udtr. for, at virksomhed ell. tilstand (liv) op-
hører: dø, ebbe, klinge, tone ud, se dø 3.4
osv. jf.: naar de enkelte fAjognac-^ Mærker
efterhaanden gaar ud (0: bliver udsolgt), saa
kommer der ingen ny Forsyning hjem. PoL
*'^U1934.7.sp.2. sove noget ud, se sove 3.2.
II i udtr. for ødelæggelse, udslettelse, kradse,
radere, slette, strege, vaske, viske
ud, se II. kradse l.i osv. || m. forstærkende
bet.; dels i udtr., der angiver, at man piner,
plager en: hungre, magre, marve, plyn-
dre, sulte en ud, se hungre I.2 osv. dels
(jf. u. bet. 2.1^ i udtr. for at fortrænge en:
konkurrere, købe, stemme en ud, se
konkurrere 3.2 osv.
7) om tidsforhold. 7.1) (jf. bet. 4.3^ an-
givende et fremrykket tidspunkt inden for et
længere ell. kortere tidsrum: efter at nogen, en
betydelig del af tidsrummet er forløbet; især
i forb. m. paa, i udtr. som ud paa aaret,
dagen, natten. Lugten er sterkere om
Morgenen end ud paa Dagen. LTid.1725.253.
Slaget vedvarede indtil ud paa Natten.
Schousbølle.Saxo.321. De Andre kom først
noget ud paa Eiteimidd&gen. Molb.Dagb.225.
Isflager møre af Tøen udpaa Foraaret. fio-
senb.III.535. Ud paa Vinteren blev det
. . galt med at faa Smør. ErlKrist.NS. 100.
langt (længere), midt, sent, silde,
sildig ud paa dagen, natten osv., se
lang 4.1 osv. \\ foran andre præp., navnlig i,
især i udtr., der angiver vedvaren, bestaaen
(et stykke) ind i fremtiden, fremover. Æt-
lingerne (af storkøbmanden skulde) naadigt
skænke de Husarme deres Sjælegaver ud
gennem A&rhnndTedeT.0Rung.SM.21. han
vilde have Lov til ogsaa ud i al Fremtid
at være hendes Beskytter. Steenberg. H. 1 1. 95.
Det var ud (alm.: hen^ i September og
smældhedt. M Lorentzen. (Pol.'/n 1942. Sønd. 2.
sp.l). hans værk vil blive staaende langt ud
i fremtiden j 7.2) (jf. bet. 6) efterstillet en
betegnelse for et tidsrum, i tilfælde, hvor der
særlig tænkes paa et tidsrums afslutning, om
varighed gennem et vist tidsrum til dets op-
hør; dels i mer ell. mindre faste forb. m.
verbet (og tidsbetegnelsen) : jeg vil gierne
holde den Tid nd.Holb.Jean.IV6. Vi havde
ikke Ro til at være Tiden ud i det lille Fisker-
leje (i vor sommer ferie).AnnaLarssenB jørner.
TeaterogTempel.(1935).104. Nærmer de sig
den Alder, da de kan faa Kørekort, kan
de tit ikke vente Tiden nd. Duelund.N .149.
gaa, ligge, sidde sin tid ud, se gaa I.4
osv. staa sine læreaar ud, se Læreaar. tjene
(tiden, tjenesten) ud, se tjene 10.5. || dels
knyttet til en absolut brugt tidsbestemmelse.
♦Slottet Fridriksberg . . | Hvor denne Maa-
ned ud, Han agtet at iox\A\ve\ChrFlensb.
DM.I.4. Aftenen og Natten ud bliver de hos
Vennerne. Jørgf.YD.^S. saa blev der danset
251
ud
ud
262
Natten ud. Bregend. BirgitteBorg. (1941). 184.
aar (dag) ud, aar (dag) ind, se I. Aar 5,
Dag 7.n (og ind 1a). ved uegl. tidsbestemmel-
ser: Afhandlingen ud eksemplificeres Tanken
om Smagens Forskellighed. BilleskovJ.H. II.
150. hele festmiddagen ud kedede jeg mig j
II (især foræld.) i udtr., der angiver højtidelig
ell. festlig afslutning paa begivenhed, drikke,
skyde (det gamle aar) ud, se II. drikke 4.9,
skyde 33.2.
8) het. 1-2 i særlig syntaUisJc anv. 8.1) t til-
fælde, hvor et bevægelsesverbum kan tænkes
udeladt, især efter maadesverberne maatte,
skulle, ville (jf. Mikkels. Ordf. 722 f. samt
Dania. 1 1 1. 17 6 f. 256 f.) \\ til bet.l.i og (navn-
lig) til bet. 1.2, i udtr. for foretagelse af ud-
flugt: Den lystige Siæl faar overhaand, saa
skal jeg ud i Byen . . for at skaffe hende
CoTmpa.gme.Holb.Vgs.(1731).I.5. *Ud maa
han, ud i Frihed, ud af Staden] PalM.U. 283.
talem.: den maa du længere ud paa landet
(1. br. Amager. Majkatten.1945-46.47) med, se
Land 6 slutn. \\ (dagl.) i udtr. for, at man
maa forlade stuen for at forrette sin nødtørft.
Ud paa Natten vaagnede jeg . . badet i
Sved . . I næste Nu maatte jeg op og ud.
Jeg fik et Anfald af voldsomme Brækninger.
Bjarnhof. LE. 134. Naar en Mand ser fra-
værende ud, kniber Øjnene sammen og
mimrer med Munden, skal han altid enten
„ud" eller ogsaa holde Tale. PoU''/il945.
Sønd.4.sp.4. Il angivende, at man skal paa
besøg, paa restauration, forlystelsesetablisse-
ment, paa rejse olgn. en Vogn (holdt) uden
for. Jeg bildte mig derfor ind, at der en-
ten maatte være Fremmede, eller Jomfruen
vilde ud. PrahlAH. 1. 22. Vi skal ud i Tivoli.
Gylb.TT.205. det vilde være rart med et
enkelt Stykke Smørrebrød bagefter. Hun
vilde med andre Ord „ud", men i al Be-
skedenhed. JacPaludan.KK.4l7. II (jf. bet. 1.2
slutn.) om ændring af levevilkaar, forhold.
De to første Døtre maatte en Tid ud i
almindelige Tjenestepigepladser. KM Kofoed.
Bornholmske Særlinge.( 1934). 36. Vi vil ikke
ud i noget, vi ikke kender. SvClaus.ER.9. \\
til bet. 2.1. Du (o: en vagt ved porten) skal
ingen Modstand giøre, men alleene vare mig
ad, naar du fornemmer, at nogen vil ud.
Holb.Masc.1.8. Da hun ikke har . . nogen
Nydelse af Selskabet (o: Musikforeningen)
. . vil hun ud (o: melde sig ud).HCAnd.BC.
1.270. Huset nedrives. Vi skal ud. Cykler
og Cykledele til Spotpriser. Poi.»''/8i933.22.
sp.3. *Ud vil jeg! ud! (o: om udlængsel fra
snævre, trykkende forhold), brugt som bevinget
ord, efter Bjørnson.Arne.( 1858). 132. \\ (jf.
let. 2.5) om hemmelighed ell. skjult følelse.
Just derfor, fordi det er Magt paaliggende
at tie . . just derfor maa det ud. Holb.Mel.1. 6.
Det skulde ud, nu er det sagt. Grønb.H. 1. 25.
Det er Vitaliteten i Trolle og mig, der presser
paa og vil ud. JohsWulff.T. 49. det skal frem,
om det saa skal ud (i)gennem ell. af ens
side(r), sideben, se I. Side l.i. Sideben. ||
(jf. bet. 2.4-5 j i forb. m. med, i udtr., der
angiver, at man fremkommer med en med-
delelse ell. udleverer noget. *visse Folk har
store Koren-Banker, | Og vil ey ud dermed.
ChrFlensb.DM.il. 47. om mit Liv beroede
paa Bekiendelsen, saa maatte jeg ud med
Sandheden. Biehl.Cerv.LF. 1. 36. Jeg skal skri-
ve mit Navn i (hotelværtens) Bog, jeg skal
10 ud med mit Fas. Hrz.V 1 1. 302. (han) bød
ham Mad, men Brændevin vilde han ikke
ud med.AndNx.PE.il. 235. hun kan se paa
ham at der er noget han vil ud med, men
hun maa sætte ham igang. HilmarWulff.VL.
80. maatte, ikke turde, ikke ville ud med
sproget, se I. Sprog 2. 8.2) i forb. m. et ver-
bum (sideordnet ell. underordnet, indledet m.
at eller og [(o]J, som angiver hensigten med
bevægelsen (jf. II. at lO.i, II. og 11. 3 j. en
20 Sædemand gik ud at saae.Matth.13.3. Nu
gaar jeg ud og hjælper Tante. Wied. TZ.
87. Det saae ud, som om Haver og Hegn
og Huse og Træer, altsammen, var kommet
ud og flyve. iJørd. Fa. 7S. komme ud at
rejse, se III. rejse l.i. gaa (køre, ride) ud
at spadsere, se spadsere I.1-2. || i tilfælde
svarende til bet. 8.1. hun maatte ud og tage
Luit.Holb.Masc.III.3. Jeg skal i Gallop ud
til C. og spise tilaften. Hrz.Y 317. Jeg tror
30 jeg vil ud og røre Lufferne lidt. AndNx.DL.
70. II i tilfælde svarende til bet. 8.3. ud og fej
gaden! I i reklame-slagord som: *Ud og se |
med D. S. B., se Vogel-Jørg.BO.99. 8.3) uden
verbum (ellipt.). Drengen ud, og han paa
Hesten og aisted. Blich.( 1920). XXV 1. 12. Saa
ringer det paa Hoveddøren . . Manden ud.
Det var et Par 'Naboer. MLorentzen.AL.43.
II især i kommandoer, trusler. *1 Polske Mærre
ud! Herud Vestphalske Swiin.Holb. Paars.
40 209. *Hver Snekke ud! | Hver Mand om-
bord] Boye. PS. II. 109. Politiassistenten pe-
gede paa Døren og raabte: „Ud!"PoJ.''*/i
1940. 4. sp.3. Aarerne ud] Scheller.MarO.
169. ud paa Ræerne! sms<.32i. reb ud!
se II. Reb. ruder ud! sagde glarmesteren,
se I. Rude 2. sabel ud! se I. Sabel 1. || (jf.
u. bet. 1.1 ; teat.) i sceneanvisninger. Frem,
Ibn Aja! (ud). Drachm.V 1 1 1. 448. „Til Kon-
gen!" De tre hurtig nd.smst.XII.12. Det
50 ringer. Pigen ud for at lukke oip. Bergstrøm.
PD.48. ud til højre ell. venstre: Drachm.
1001 N. 52. jf. (jarg.): Ud til højre (0: gaa)]
Majkatten. 1945-46.85. \\ i forb. m. med;
dels i opfordring til, befaling om forsvinden:
Ud med sig] „HørupsValgkreds" 1902.(1892).
62. Ud — med — ham — ud — med — ham.
Hebo.MD.l5. dels i opfordringer til at frem-
komme med, udlevere noget: * Ingen af os her
sig skamme, | Hvis hans Siæl er Dydens
60 Ven, I Ved en reen og ædel Flamme, | Og
den Møe, som tændte den. | Ud med Navnet!
ingen svige] Bagges. IV41. ud med tre Mark.
Schand.TF.1.89. ud med sproget, se I.
Sprog 2.
253
ud
ud
264
9) i særlige, faste forh. m. præp. og adv.,
jf. ud-ad, -efter, -omkring, -over, -til.
9.1) ud ad. 1. (nu sj.) til bet. 1 og 4 samt
ad A.l, om (egl. ell. forestillet) bevægelse hen
imod. Fra Dom- Kirke- Risten ud ad Mar-
ken strækker sig en Gade. Holb.Derg.40. mod
Østen ud ad Haugen er en Stue . . paa
3 F&g.LHøyer.G.Sl. især (jf. udadtilj rø.
fig. adv. til: Indtil 1763 . . har den vestre
Længde været Stuelængde, som vendte ud lo
ad Gaden til.SMBeyer.E.30. (borgen) kunde
derfra sees mange Mile ud ad Havet til.
smst.139. Han gik ud ad Marken til.VSO.
2. til bet. 2 og ad A.4, om vej, der følges under
bevægelse (i tilfælde, hvor der særlig tænkes
paa bortfjernelse, er der stærk vaklen ml. ud
ad og ud af^. kaste Penge ud ad Vinduet.
VSO. Saa sætter (hunden) af i Spring ud ad
Børen. SvGrundtv. FÆ. 1. 102. (vi tager) en
Vogn og kører lidt ud . . Ud ad Strandvejen. 20
PLevin.Hjem.( 1919). 135. lige ud ad lande-
vejen, se Landevej 2.4. gaa ind ad det ene
øre og ud ad (af) det andet, se Øre. (jf. ad
A.6; nu dial.) om tidsforhold; (olm.:) ud
paa (se u. bet. l.i). Det var imidlertid ble-
vet noget ud ad Eftermiddagen. iVPWiwei.
JL.79. Ud ad Natten blev han mat. sms^.
200. Statsradiofonien.Dansk.I V:i7(nordsjæll.).
3. (sj.) ved sammenblanding med ud af (1):
bort fra. Det var noget ud ad vores Vej 30
(0: en omvej ).AHenningsen.LGJ. 216. 4. som
adv., se udad.
9.2) ud af; navnlig i anv. svarende til af
A.1.2 og ud 2: I. om bevægelse fra et sted,
som noget har været i ell. paa; ofte om bort-
fjernelse (med magt), løsrivelse, de grebe
Paulus, og droge ham ud af Templet (1907:
uden for Helligdommen). ÅpG. 21. 30. Dron-
ningen (gjorde) sig færdig til at reise udaf
Syenig.Holb.DH.III.Ué. ♦Fuglene flagre af 40
Rederne ud.Ing.RSE.VII.236. jeg har faaet
hende paa et godt Sted og vel ud af Huset.
Heib.Poet.VI.46. i faste forh. (ofte m. overf.
bet.), fx. hjælpe ud af (forlegenhed), komme
ud af (en knibe, ud af det), redde ud af (en
knibe, en brand), rive ud af (haanden paa),
rømme ud af (landet), se hjælpe 2.4 osv.
(sætte) ud af indgreb, ud af kraft, ud af
mode(n), (falde) ud af rollen, ud af sengen,
ud af stedet, se Indgreb 1 osv. \\ i udtr. for 50
at tabe noget af syne. sejle et skib ud af sigte,
se II. sejle 2.1. komme (en) ud af syne, se
Syn 2.2. II om ophævelse af deltagelse i virk-
somhed, foreningsliv, leg, spil. Han var med
at agitere os to ud af Sogneraadet. HKaarsb.
DT.37. Han vil ud af sit Ægteskab. Lecfc
Fischer. EnKvinde paafyrre.(1940).180. s kri ve
ud af skolen, se skrive 3.6. ud af spillet, se
1. Spil 6.4. jf. gaa ud af sagaen u. Saga 3.2.
2. (jf. bet. 2.2) som udtr. for, at noget kommer, éo
bringes frem fra et mindre rum, fra et sted,
hvor det hører til, har været fastgjort, at noget
viser sig, kommer til syne. ♦Erling! bløder
du? I . . Der triller Purpurdraaber | Ud
af dit Bryst imellem Hoserne. Oehl.I II. 152.
(han) tog en lille Brændevinsflaske ud af
sin Lomme. Ing. LB. 1.41. *gjennem Døren
ind med ProtocoUen | Saa let han sprang,
som ud af Flasken Tollen. PalM.V257. Han
. . halede en Vinflaske ud af et Støvleskaft.
ErlKrist.BT.74. i faste forb. (ofte m. overf.
bet.): være grebet ud af luften, som snydt
ud af hans næse, se Luft 6.1, I. Næse 4.3.
stirre øjnene ud af hovedet paa sig, se II.
stirre 1.3. slaa noget ud af hovedet, faa
noget ud af tankerne, se Hoved 5.1, I. Tanke
2.4. II (jf. bet. 2.5) i udtr. for meddelelse,
navnlig af aabenhjertig, frimodig art; ofte i
opfordringer til at tale tydeligt, uden omsvøb.
Tal ud af Munden (0: hørlig for Andre,
tydelig, forstaaelig). VSO. (som) talt ud af
mit hjerte, min sjæl, se I. Hjerte 3.i, Sjæl 2.2.
ryge ud af en, ryge en ud af munden, se
ryge 4.2. tale lige ell. rent ud af posen, af
skægget, se I. Pose 3.i, I. Skæg 1.3. 3. til
bet. 3, om afvigelse fra tidligere fulgt retning,
forandring af stilling ell. tilstand, (ofte i
forb. m. komme, jf. II. komme 63.4 og \\).
♦Hjælp nu, Gud-Fader i Himmerig! | Jeg er
udaf min Led (o: faret vild). DFU. nr.28.58.
♦Det og paa samme Tiid begynte sterck at
blæse, I Saa Skibet i en hast kom udaf rette
L&ah. Holb. Paars. 261. Vi tjene dog Kongen
saa godt vi kan, hvorvel vi kom lidt ud
af Veien, han sendte os. Ing. KE.II.149. jf.:
Det vilde ikke være ud af hendes Vej at gaa
hjem ad Stien. Roberts. PilgrimsHytten.(overs.
1940).74. ud af balance, kurs, slag, spor,
stil, takt, se Balance 2 osv. \\ i udtr. for at
tabe sindsligevægt. Et lille Ord . . vil, naar
jeg hører det fra Deres Excellences Læ-
ber, bringe mig ud af mig selv, af lut-
ter Glæde. Heib.Poet.V 1 1. 339. Nøjgaard.Kaj
Munk.(1945).32. ud af koncepterne, sit gode
skind, se Koncept 3.1, Skind 2.3. 4. (jf. bet. i)
uden tydelig forestilling om bevægelse; om
retning: Vinden blæser ofte meget haardt
ud af Hval-Fiorden, saa man ikke kan seile
den ind. I slKyst.33. Der er kun en eneste
Vej ud af dette. OlfRicard.K.129. \\ om sted,
hvorfra et sanseindtryk modtages, hvorfra en
kraft, virkning udgaar. (hun) læste mine Øn-
sker ud af mit Blik.Schand.O.II.369. Ud af
de nu følgende Linier i Grundtvigs Svar ta-
ler en . . alvorlig Harme. PHans.H.SS. lyse
ud af (ens øjne), se lyse 3.4-5. ;'/. regne ud
af hovedet u. Hoved 6.1. || om retning for
synet. ♦Tidt ligevel til en Smule Trøst | Jeg
ud af Fængselet titter. Blich.( 1920). XX.222.
(hun) albuede . . sig ud mod Garderoben,
mens hun ud af Øjenkrogene holdt Øje
med h&m. ErlKrist.DH .8. jf.: Han lægger an
og skyder ud af Scenen. Oehl.1 11.60. \\ om
stilling, hånd stak ham ind i halsen, at kar-
den (o: kaarden) sad ud af na,kken. Moth.
S165. tåen sidder ud af skoen. sms<. jf. u.
II. sidde 28.1, II. stikke 38.io. 5. (jf. bet. Q.i)
m. tanke paa resultat, faa (ell. h&ye) noget
266
ud
nd
266
ud af noget olgn., se II. faa 7.2, lY have 9.5.
hitte ud af noget, se hitte 4.2. komme ud af
noget, se II. komme 53.6. 6. (jf. af A.18.2J
ved sammenblanding m. ud ad (2). ind ad
den ene Side og udaf den anden. J?ø?/s^.)S'.
133. Han springer op paa Reelingen af
Baaden, og seer ud af (rettet fra: ud ad.
Ew. (1914). VI. 249) Havet. Ew. (1914). III.
190. Blich.(1846).Y129(se u. ad A.4;. Bogen
faldt ud af Vinduet. VSO. Drengene piler ud lo
af Broen . . og forsvinder i Haskgen. BerlTid.
yil926.M.7.sp.4. 7. (fori. ud af udtales i
denne anv. ofte tryhsvagt; især foræld., poet.
ell. dial.) i tilfælde, hvor ud nu i alm. spr.
føles forstærkende (jf. let. Q) ell. overflødigt
(pleonastisk) ; fx. svarende til af A.3.i: *Bar-
ken sprak udaf Egetræ. DFZ7.nr.8.22. ud-
rydde Troldom udaf Staden. HoZft./f ex. ¥2. ||
til af A.4.2, om det, hvorfra noget hidrører,
spec. om kilde til viden olgn. ♦Det svared 20
Dronning Soffi udaf ret Harm: | „Det var
og nok for et Bondebarn !"DFZ7.nr.28.25.
man kand icke dømme om nogens Skiønhed
udaf Ansigtighed aUeene. Holb.Ul.Prol. ♦Han
lærer dem ej alene | Udaf den prentede Bog.
Blich.(1920).XIY152. see den hele Begiven-
hed forklaret udaf naturlige Aarsager. iJecifce.
ST.75. II til af A.5, om sted ell. (især) slægt,
samfund, hvorfra man stammer, ell. hvortil
man hører; ogs. om oprindelse i al alm. ♦Jesus 30
udaff Na.za.Teth. Kingo.SS.IY470. ♦Jeg er en
Skærslibermand . . | kommen udaf fremmed
Jja,nå. Børnerim. III. 10. ♦Jeg synger mine
Sange | Udaf mit fulde Bryst. Drachm.D.128.
han var udaf ringe Slægt. Gravl. AB. 54. Fa-
deren Johan Grundtvig . . var ud af en gam-
mel Præsteslægt. HalKoch.(Grundtv.(1940).I.
VIII). II til af A.6, om stof ell. materiale.
♦I tage denne Ring udaf Guld hiin rød.
Oehl.XXIV.52. ♦min vælske Rok udaf Fils- 40
ben smaa. Gjel.HS.214. Sin Fløjte havde han
selv lavet udaf en IlyldeT^ind.Gravl.EB.47.
om forb. gøre ud af, se gøre 6. || til af 7,
om grund, aarsag, anledning. *(de var) stive
udaf Frost. Holb. Paars. 21. jeg elsker dig
udaf min inderste Siæl.JPJac.(1924).I.291.
„Naa!" sagde Thomas ud af sin store Vel-
opdragenhed. Jørge»iVieZs.D.43. II til af A.8,
om person, hvorfra en virkning udgaar. (især
ved verber i pass.). alle klæder forarbeydes 50
udaf qvindiol]!.. Holb. DNB. 31. Han kand
komme i Fattigdom og Sygdom . . blive for-
ladt ud af andre Mennesker. Mossin. Term.
557. Blich.(1920).VI.297. \\ til af A.9, om
middel ell. redskab. Jeg ved slet ikke, hvor-
dan jeg skal klare det altsammen ud af min
Løn.BechNygaard.T.Ue. jf. ud af den kar-
ske bælg u. Bælg 6.2. || til af A. 10-11, om
mængde ell. antal, hvoraf noget udgør en del,
ell. om art, hvortil noget hører. ♦Strømme ud eo
af Blood. Holb.Paars.103. ♦Den tredie Wil-
liam af Cumberland — | Den bedste udaf
dem Alh. Blich.(1920).X.15. Ud af alle de
Lande, jeg har været i, synes jeg absolut
bedst om Forholdene i U.S.A.Strange.NS.39.
II jf. af A.12 og 14, som udtr. for henseende.
en Ven og Patron udaf studerende Folk.
Gram.Breve.2. (Chr.I) var udaf Vext en
stærk, høi . . iierre.Grundtv.Udv.il. 646.
9.3) ud efter. 1. (jf. efter I.3 og 2; 1. br.)
til bet. 1.1, om retning for bevægelse: ud imod.
Veien løber derfra ud efter Nord. FS'O. L.
sagde farvel og gav sig til at traske udefter
Snndhj. MKlitgaard.MS.174. 2. som adv., se
udefter.
9.4) ud for. 1. om bevægelse til stilling ved
forsiden af ell. i nærheden af: ud foran.
♦Sankt Oluf lader en Snekke bygge, | han
skød den ud for Stra.nd.DFU.nr. 9. 2. ♦De
slæbte som en Køter | Ham ud for Borgeled.
Winth.HF.9. jf. f: (jeg) faldt . . need ud
for (o: ned ad) Brincken. Æreboe.l2. smst.
144. især (jf. bet. SA) om uegentlig bevægelse:
stirre ud for sig, se II. stirre l.i. strække
benene ud for sig, se II. strække 4.i. ofte i
udtr. for, at man udsættes for noget ubehageligt,
kommer i vanskeligheder: komme, rage ud
for, se II. komme 53.13, III. rage 2.2. gaa
ud for fuglestangen, ud for haanden, se
Fuglestang 2, Haand 12.3. jf. bet. 8.1 : Uld-
tøjet (maatte ikke) krympe eller blive haardt
. . det vilde . . dermed være som ødelagt,
og det gav . . et føleligt Tab, man ikke gerne
vilde ud tor. Strange. MS. 85. 2. (jf. bet. 4 og
IV for 1.2^ om stilling; dels (dial.): foran;
uden for. Der var . . et bredt brolagt Fortov
udfor Husene. BornhHaandvEr. 102. dels (og
især): tværs over for: lige for; paa højde,
linie med. Moth. U29. Københavnerdamperen
. . stoppede op udfor Helsingør. Ponf.Z).222.
Pladsen ud for (1871: over forj Davids
Gr&ve. Neh.3.16(1931). Jeg boer i Neapel
ved Havet ligeud for Yesu\. HCAnd.BCÆ.
1.305. Buchh.UH.14. 3. (jf. bet. 4.3 slutn. og
7.1 ; 1. br.) om uforandret tilstand, varighed;
i forb. ud for eet, uafladelig; ud i eet; i eet
væk. TroelsL.III.30(se u. IV for 3.5^. D&H.
Det var som Kæmpehagl jomede mod Glas-
set. Det smækkede og knaldede og trom-
mede, ud for eet. AnnaBloch.FraenandenTid.
(1930).30. 4. (jf. bet. 4.3 og IV for I6.2; i
forb. give (sig) ud for, se 1. give 14.2 og Ib.w.
9.5) ud med, (nu dial.) om bevægelse ell.
beliggenhed langs med. ♦Det var Jomfru
Sølverlad, hun fløj ud med den Strand.
DFU. nr. 6. 33. Moth. U 29. Cit. 17 15. (Vider.
1.4). Esp.367. jf. lige ud med u. VIII.
lige 6.5.
9.6) ud over; ofte omtr. m. sa. bet. som
III. over A og nærmest forstærkende dette;
fx. i flg. anv.: 1. (jf. III. over 1.2-3^ om be-
vægelse op over ell. (især) stilling oppe over
noget andet. ♦Dog hænger Fjeldet mørkt
udover Livets Yei.Thaar.ES.457. ♦Stundom
skal vi Jordens Tant forglemme, | Froe os
hæve over Støvet ud. Rein.123. Processions-
skjorterne (blev) trukket af ud over Ho-
det.Galsch.SR.22. hælde, lude ud over
I
267
ud
ud
258
noget, se II. hælde 6.1, III. lude 1.3. 2. (jf.
III. over 2) som udtr. for, at noget dækker,
breder sig over en flade. Skummet for op
(af flasken) og ud over ham. Hjort.KritLit.
II.XII. Et Stykke tæt Lærred, afpasset til
Saaret saaledes at det gaaer 1 . . Tomme
ud over dets ^dJvå.PWBalle.R.dl. brede et
tæppe ud over hele sengen I 3. (jf. III. over Z)
betegnende bevægelse, hvorved noget gennem-
krydses ell. passeres. *Ud over Havets Mark, 10
den øde, | Svæver en Fugl i vildsom Flugt.
'Winth.III.21. *En Virak Sommervinden |
Ud over Dalen hBx.smst.V. 56. om uegl. ell.
tænkt bevægelse: *Nu runged festligt vidt ud
over Bjerg og Skov | . . Kirkeklokkens Høi-
tiåsklan^. Boye.PS.1.161. Fra Bierget skuer
man ud over Dalen. VSO, i det 11.-12. Aarh.
byggedes over 2000 (kirker) ud over Landet.
Brøndum-Nielsen. DD. 49. 4. (jf. III. over
3.4-5J m. særlig forestilling om, at et vist 20
punkt, en vis grænse passeres, (indførelse af
første vognklasse) vil ske i . . Kystbanetogene
udover 'Rungsted. JernbaneT.yil934.10.sp.4.
se ogs. III. over 3.4. (jf. gruppe 7 ndf.) i
billedl. anv.: *Saa vist som Kirkens Arm
med Vælde strækker | Ud over Kongernes.
Oehl.lV.181. en høvdingeslægt med magt,
indflydelse, anseelse ud over herredet. Orønb.
Hellas. I. (19 42). 13. ikke kunne se ud over
sin egen næse, se Næse 2.3. komme ud 30
over (et standpunkt), sætte sig ud over
(noget), se II. komme 63.io, II. sætte 55.13;
være ud over, (jf. bet. IQ) være naaet over.
Han var for længe siden ud over slige ka.-
iægtehei.HFEw.JF.II.l74. Fraser af den
Slags, som Fagfolk forlængst er ud over.
PDrachm.K.212. sml. bet. 8.1 : Selv i Aan-
dens . . Verden følger ham den aandelige
Blødagtighed . . som han maa udover.
Men han forfeiler ikke Yeien.Ing.EF.VI.162. 40
6. (jf. III. over d) som udtr. for, at noget
ubehageligt rammer ell. truer en, at man ud-
sættes for angreb olgn. gaa ud over en, se
gaa 37.10. (jf.bet.8.1) i forb. som skulle,
ville ud over en, altid (søge at) angribe,
kritisere. Johanne . .: „Svigerpapa er nok
arriveret." — Fruen: „Ja." — Johanne
(snøfter): „Jeg kan mærke det. Luften er
fyldt med Bankaktier og Pengeposer." —
Fruen: „Snak, Johanne, du vil altid ud over 50
Grosserer Hohan.'' PRMøll. ES. 41. Ligner det
noget for en rask Dreng at ville ud over En,
der er kommen i Ulykke? Korch.NielsDros.
(1924).88. 6. (jf. III. over 12.2 og ud 1) om
overskridelse af grænse i tid. en fjærn Tid,
der går ud over EktOTien.Cit.l8o3.(JyLov.
Fort.l). man kan kun elske én, og evig, ud-
over J)øåen.NMøll.VLitt.II.304. han var
blevet borte langt ud over sin Orlov. OFriis.
Ldtt.448. 7. (jf. III. over 12.3-4^ om overskri- eo
delse af en størrelse, en norm, et maal; ofte
betegnende noget som overflødigt, unaturligt,
upassende. Vandet i en Thekjedel (har) sit
Kogepunkt, ud over hvilket Varmegraden
ikke kan komme, hvor meget Ilden end for-
øges. (ToZd!sc/»n.//.22. (denne digter) besidder
andre Herligheder, som han vel vilde tabe,
om han stræbte at gå ud over sig selv
i denne Retning. Hjort.KritLit.III. 215. Min
Fader gav mig en lille Sum til at kjøbe
Bøger for ud over de af Skolen fordrede.
Schand.0.1.65. (hun) var henrivende ud over
enhver Beskrivelse. ESkram.EY35. eders Tale
skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud
over (1819: over^ dette, er af det onde.
Matth.5.37(1907). m. flg. inf. ell. bisætn.:
der . . blev drukket 4880 Potter Rhinskvin
udover, hvad den kongelige Forsyning selv
var beregnet ipaa. Troels L.X.42. han synes
at have været en Mand, som havde Inter-
esser udover at fange Hval. E Mikkels. ØE. 28.
hvad Gavn har Ejeren da deraf (0: af sit
gods), ud over at (1871: uden det, at^ hans
Øjne ser det? Præd.5. 10 (1931). (1. br.) m. flg.
præp.-led: Kongen talte aldrig mere med
ham udover i rent tjenstlige Anliggender.
Danm Konger. 454. i faste forb. ud over
evne olgn.: de Opvoxendes Kundskabskreds
skal udvides ud over deres Alder og Evne.
Mynst.Tale.(1843).7. talem. (efter lat. ultra
posse nemo obligaturj; ingen er forpligtet
ell. pligtig ud over evne.Meyer.^925. Vogel-
Jørg.BO.583. ud over maal og maade, se
I. Maade 3.3. være (lidt) ud over det sæd-
vanlige, se sædvanlig 2. jf.: Da hun . .
havde gjort blot et Par Trin og udsendt en
lille Række Toner, forstod C, at dette var
meget udover det hverdags. SophClauss.R.
141. man var noget ud over det ordinære,
naar ens Uhr var stillet efter Raadhusuhret
i Aalborg. JørgenNiels.KB.14.
9.7) ud ved, (nu næppe br.) d. s. s. bet. 9.5.
Moth.U29. jf. bet. 10: *det Huus det laae
. . tæt ud ved Flodens Bred. Helt.Poet.131.
(kvæget) gik og aad ud ved Strand-Siden.
Schousbølle.Saxo.245.
10) i enkelte tilfælde, hvor alm. spr. nu
foretrækker ude. (hos Holb. vist norskhed, jf.
FalkT.Synt.109f. Mikkels. Or df. 466; om for
ud (i bet. for udej se IV for 19;. 1 0.1) til
bet. 1, om ophold ell. stilling paa et forholds-
vis fjernt liggende sted, under aaben himmel,
borte fra huset. ♦Ørnen han bygger i Fj ældet
ud.DFU.nr.31.1. ståe ud med sine vare.
Moth.S728. Ulysses med sine Staldbrødre
ere alt flygtede . . jeg har selv seet Skibet
langt ud i Søen.Holb.Ul.IV14(jf. u. lang
sp.34P''o8"). *Der de mødtes paa Heden
ud I det gjaldt som Tordenens Gny. Gjel.HS.
66. Esp.368. 10.2) til bet. 2, i udtr. for ude-
lukkelse, lukke ud, se IV lukke 17. smække
sig ud, se III. smække 4.i. 10.3) til bet. 4,
om stilling ell. udstrækning i retning bort fra
noget, der laae nu ud foran os det store Vand
(o: Storebælt). HCAnd.(1919).IV16. man top-
per en Bakke (0: paa en biltur), og ud til
Højre aabner Landet sig OTp. JV Jens. Møllen.
(1944).89. Han hae en rød Næse med en
XXV. Rentrykt '/« 1949
17
269
ud-
Udaadfiiinand
260
stor Knast ud i Spidsen. Zorcfe.LL.45. 10.4)
til het. 9.2. det, som er fraværende og ud af
Aasjn.Holb.EpJ.278. \\ billedl. (hun var)
ganske udaf sin Fatning.Tode.IX.308. Halv
udaf mig selv, greb jeg fat paa 'N.smst.88.
være ud af stand til, se Stand 4.4. 10.5) til
het. 9.4. Jacob har . . allerede været ud for
en Del i sit unge Liv. CChristensen-Ordrup.
Træ1cfugle.(1905).27. smst.102.
ud-, i ssgr. af ud, især i bet. 1-2 og 5-6.
II i alm. udtalt ['ub-] m. bitryJc paa 2. led og
i verber (og afl. heraf) stød, hvor dette lyd-
ligt er muligt (jf. AaHans.S.86; om Høysg.'s
sprogbrug se Bertels.H.229); i tilfælde, hvor
der kim foreligger sammenrykning ell. sam-
menskrivning af ud og en præp. ell. et adv.,
udtales ud- som det selvstændige ord, se
ud-ad, -efter, -omkring, -over, -til || ud-
er dialektisk sammenfaldet med u-, hvorfor
ud- undertiden (især tidligere) findes skrevet
u- (fx. *hans u-tæred (o: udtærede) Krop.
PoulPed.DP. 54. unevnelse. Cit.1717. (Vider.
1.437; fynsk), en Lærge Unge, som vaar
uliget (o: udligget) dette foraaer og alle-
rede flyefærdig. Farum £r. 9. jf. u. udbøde.
Udstand samt Udmarkj, ligesom omvendt
ud- kan forekomme for u- (se u-, præfiks).
II af ssgr. er de fieste verber ell. subst. og
adj. afl. af verber (jf. ogs. Ud-art, -arv, -avl,
-bo, -ejer); i en del tilfælde er andet led et
subst., der ikke er afl. af verber (fx. Ud-ve,
-vej^, ogs. et subst. m. konkr. bet. (som Ud-
egn, -ørken; se ndf. u. bet. S); ssgr. m. adj.
som 2. led findes især til ud 6 (se ndf. u.
bet. 2.2); jf. ogs. II. udvortes || i enkelte til-
fælde vekslende m. ude-, jf. udlade rudelade
(2) samt Ud-arbejde, -pige u. Ude-arbejde,
-pige. II de verbale ssgr. bruges ofte i overf.
bet. ell. tilhører især skriftspr. (og anvendes
ofte kun som vbs. ell. i part.), medens usam-
mensat forb. mere tilhører talespr. \\ flg. anv.
fremhæves:
I) til ud 1 og 2, især til ud 2.i, i ssgr.,
som egl. betegner, at noget bevæger sig ud af,
bort fra, fjernes fra noget andet; af mere til-
fældige ssgr. kan anføres: (kaptajnen) blef
udbefalet med 3. Galeyer og 2 Pramme at
leggesigi Listei-Byh. Slange.ChrIV1231. Pa-
pirerne (var) bragt i Orden, og Skibet ud-
buxeret. Rawert & Garlieb. Bornholm. (1819). 1.
Af Mangel paa Dybde i Havnen udbaades
Lasten. JHSmidth.(V SO), faae Sandheden
udlirket af En. F-SO. 7/7.365. en lys, mild
Eftermiddag . . med udtittende Syrener paa
Havens Bnske.Schand.SB.268. en gammel
(fra ildebranden) udbjerget Skærekiste. JP
Jac. 1.254. endvidere: udliste ("sig: vAph.
(1764)), -vrimle (om orme: LTid.1734.335).
II til ud 2.5 fx.: ud-blamere ( Strange ( Aarb
LollF. 1946.38)), -bombaste (Brandes.VIII.
24), -deklamere (Tode.IX.362) , -dundre
(LTid.1733.575), -hykle (*(han) udhykled'
søde, vel veiede Oxå.Haste.BD.52), -klynke
(Bagger. 1. 182), -kurre (Weyer.40), -lispe
(TBruun.VlI.184), -sværge ^*Han udsvor
i sit Raserie I En mægtig Éeå. Bagges. DV
1.63).
2) til ud 5-6. 2.1) om bearbejdelse, færdig-
gørelse, tilendebringelse ell. forsvinden, ophør;
fx.: * Indtil hans Lykke tilsidst fik udblundet.
Wadsk.FrV26. Fortvivlelsen havde udstor-
met. OeW.XZY 62. Præsten har ikke ud-
messet (afmesset). CoUecten blev ikke ud-
10 messet. VSO.VII.368. Naar (fotografipladen)
er udfikséret, skal den skylles c. 1 Time.
Haandv.38. i ssgr., der angiver ublid, af-
fejende, haanlig ell. ødelæggende behandling;
fx.: Den Maade at udstøie (sit venia verbo)
et Stykke, er noget af det vildeste og uædel-
ste man kan tænke sig.Tode.Mus.170. B.
vandt (ved) at udbokse M. L.BerlTid.^y«
1933.M.2.sp.6. endvidere: ud-aagre (Am-
berg.), -ballotere (Larsen.), -votere (smst.).
20 2.2) til ud 6, m. (rent) forstærkende bet., jf.
fx. ud-arme, -ase, -bombe ; navnlig (jf. lign.
anv. i SV. og no.) i adj. (part. adj.), se fx.
ud-aldret, -arm, -blottet, -fattig, -gammel,
-langende, -mager, -ældet.
3) (jf. ude-; til ud 10 (2. led er oftest et
subst., jf. dog II. ud vortes j; dels i (sj.) ssgr.,
der angiver, at noget findes udvendig, hører
til det ydre, vender udad, ligger uden paa
noget andet, fx. Ud-bark, -bo, jf. Udlyd;
30 sml. ogs.: et af de Udbjerge, der vende brat-
test ud imod Havet. Hauch.V 352. dels i
ssgr., der betegner, at noget ligger yderst i ell.
uden for et omraade, ligger fjernt, langt borte;
fx. Ud-by, -bygd, -egn, -land, I. -næs, -sted,
-ørken, jf. Ud-arv, -arving, -bygger, -ejer;
i stednavne om bebyggelse i en yderkant, nær-
mere havet (sml. \Jåhøl\ing.Stedn.V7. \Jå-
LeiTe.Trap.*II.351), jf.: det barske Ud-
Salling.VilhAnd.(Pol."/»1941.10.sp.l).
U-daad, en. flt. (sj.) -er ell. d. s. (Rahb.
Tilsk.1796.37.39. sa. Fort. 1. 363. sa.E.III.
369. AarbLollF. 1943.12). {sv. odåd, no. udåd,
oldn. udå6; jf. udædig, udædisk; sml. præfiks
u- 7.2; især højtid. eU. poet.) ond, skammelig
virksomhed ell. (navnlig) handling; slet hand-
ling; misgerning; ugerning, (ofte i forb. øve
udaad, sjældnere forøve (BUch.(1920).
XXVIII.147), udføre (PEMull.'166) ell.
udøve udaadj. JBaden.DaL. *de, som
50 med Udaad | Guds-Barnet stod efter Livet.
Grundtv.SS.III.99. *Bring for Dagen, bær
til Dommen | Daad og Udaad, sandt og
Løgn. smst.V 158. de store Forvorpenheds
Forbrydelser, som Sproget særligt mærker
med Navnet Udaad. Hørup.II. 243. || (nu
sj.) i (pleonastisk) forb. m. nedsæt, adj.
en ond og skjændig Udaad. Horreb. II. 258.
*en grum og unaturlig Udaad. Ing.DD.V8.
Udaads-mand, en. (;/. oldn. udå5a-
60 ma&r; især poet. ell. højtid.) person, som har
øvet udaad; ugerningsmand; forbryder. Rein.
202. en fredløs Udaadsmand (o: Niels Ebbe-
søn). Ing.PO. II. 17 4. Tag dig vare for en
Udaads-Mand (Chr.VI: et udædiskt men-
261
ndaande
ndad
262
niske). Sir.11.40. Sønder Vinge Stenen . .
indeholder en Forbandelse over den Udaads-
mand, der ved Vold og Svig dræbte de to
Brødre, over hvem Stenen er rejst. LJac.
DanskSprog.(1927).26.
ad-aande, v. [-|(on'a] tidaandes. Eøysg.
AG.7. vhs. -else (s. d.) ell. -ing (s. d.).
(ænyd. d. s., sv. utandas, no. utånde; jf.
aande (II.5) ud) I) (nu Lir.) puste luft ud
af lungerne; aande ud. I.l) i egl. bet. Moth.
U29. SorøSaml.I.142. under strengt arbejde
. . føler mennesket det som en lettelse at
udstøde råb og udånde stærkt. Jesp.SprU.39.
jf.: han udaander, det er, han vedbliver
maaskee at leve, men aandløst. Zierfc.ZJ//.
509. II især m. obj. udaande en stinkende
Lugt. F/SO./. 22. Strubehovedet er . . et
gennemgangsrum for den udåndede luft.
Jesp.Fon.279. uegl.: give udtryk for, med-
luft. Moth.Conv.Ul. lungevirksomheden (fore-
gaar) således, at der efter en indånding strax
følger en udånding og derpå en pause. Jesp.
Fon.351. Luften i Lejligheden tilføres Fug-
tighed fra mange Kilder, f. Eks. fra Vand-
fordampere, Potteplanter, Menneskers Ud-
aandinger. Poi. "/lo 2942. 6.sp.4. || (1. br.) til
-aande 1.2. de omliggende Naaleskoves ozon-
holdige Udaandinger. RGandrup.fDanmHVC.
10 508). II hertil bl. a. Udaandings-lutt (Vore
8ygd.Il.269), -lugt (om daarlig aande: Uge-
skr.fRetsv.l941.A.29), -muskel (Viborg &
Neerg.HB.34. Sall 1 1. 847).
udad, præp. og adv. [som præp. 'u?5-,
'u5'a(5); som adv. 'u'6-, 'u6'(|)a6 ell. (dagl.)
iu6'(|)a, 'u5'|a?] (sj. (skrevet) udaf. i bet. 2.2:
en Jakke med Foret vendt ud&i.B Mikkels.
Jegvilgørealtfordig.(1945).ll). (ænyd. vd adt
som adv. (PJ Colding. Etymologicum. (1622).
dele noget gennem tale, sang olgn.; ogs. om 20 465), glda. ud ath, fremefter (Mand.183), sv.
kunstnerisk frembringen. *jeg ikke formaaer
1 I Sang at udaande min Længsel. Ifei&.
JN.248. (hun) stirrer hen for sig og udaander
derpaa et let Skrig. HCAnd.SS.X.81. falske
Vidner, der udaander Vold (1871: aande
Uretfærdighed;. Ps. 27. 22 (^2932;. (fon., for-
æld.) om dannelse af sproglyd: Disse Aande-
lave, eller maader at ud-aande Vocåler påa.
Høysg.AG.12. \\ (jf. bet. 2) i udtr. for at dø
utåt; til ud og ad A.4; jf. udenad) I) som
præp., se ud 9.1. 2) som adv., om bevægelse ell.
retning mod det ydre ell. den udvendige side af
noget ell. bort fra noget (mods. indad 2). Moth.
U28. 2.1) til ud 1.1 og 2.1. Bøje sig ud ad.
vAph.(1772).III. muren blev trykket udad
ved eksplosionen I (gym.:) Armstrækning
udad. 1. Arme — bøj! 2. Udad — stræk!
PaulPet. Den da. Kvindegymnastik. (1901-10).
42 Ulykkelige udaandede deres Liv i Bøl- 30 117. 2.2) (jf. ud 4.1^ uden (udpræget) fore-
geine. Hauch.VI.216. *Hans blegnende Mund
det sidste Kys | Udaander paa Gubbens
}i3sndeT.Holst.D.II.185. de udaande deres
Sjæl (Chr.VI: udgave deres aand^. Pegr.2.22.
udaande det ell. sit sidste suk, sit døende
suk, se 1. Suk 1. 1.2) (især poet.) overf., om
luftning, uddunstning, spec. m. h. t. plante-
duft. Stanken, som udaandes af de forsmæg-
tede Legemer (paa et hospital). Basth.GT.
251. *Her brogede Blomsterrader | Ud-
aanded deres I)nit.Holst.D.I.159. de store
Sumpe udaandede Feber. Poni. LP. 262. ||
give udtryk for (egenskab ell. følelse); lægge
for dagen, et langt og kedsommeligt Ansigt
. . som helt igennem udaandede Bedrøvelig-
hed. Rimest. Overs, af France: Pierres Barndom.
(1942).93. 2) (endnu ikke i MO.^(1833);
dadlet som germanisme i MO.; jf. bet. l.i
slutn.; især højtid.) intr.: aande (ud) for
stilling om bevægelse (ofte i forb. vende
udad}. Moth.S165. Paa Vaabenhuus -Dør-
ren ud ad staar (en indskrift) indhugget.
LHøyer.G.47. Hænderne vendes saaledes, at
Tommelfingeren er ndad. PWBalle.R.134. I
Fodtøj fabrikeret af Fahlæder er Kødsiden
vendt udad. Skomagerbogen.( 1923). 59. s veje
udad, se IIL sveje 1.3. døren (porten, vin-
duet) gaar (JBaden.DaL.690. VSO. Bjarn-
40 hof.LE.l70) ell. aabner (TeknLeks. 1.570)
udad olgn., døren aabnes ud mod gaden,
gangen osv. — (jf. bet. 2.3) i udtr., der angiver
optræden: vende kløerne, det piggede udad,
se 1. Klo 1.4, pigget 3. jf.: Hvilken Storm
i Dag! Søen vender sit Hvide (jf. hvid
sp.850^*) ud a,d. HCAnd.(Anderseniana.V,l.
(1937).lll). Energisk var hun, hun vendte
helt nye Sider udsid. AndNx.MR.201. || om
vej, der følges under bevægelse, ell. om beliggen-
sidste gang; opgive aanden; dø. Det Bryst, 50 hed i forhold til et udgangspunkt. Dybet (i
som nu har udaandet, hævede sig ofte 1
stærke Længsler. Mynst.Wilh.8. Jesus raabte
med høj Røst og udaandede (1819: udgav
Aanden). Marc.15.37 (1907). f -aandelse,
en. flt. -r. d. s. s. -aanding. Amberg. \\ m. h. t.
sproglyd, høre . . aléneste efter Vocålens ud-
sigelse, eller rættere, efter dens ud-aandelse
uden at betragte lyden. Høysg.AG.15. \\ til
-aande 1.2. (den falske ærens vej) beruser
bugten) er 1*/« Fv. og 2 Fv. nda,d. JensSør.
11.100. (byens) Beliggenhed er udad mod
Klinten. Weinwich. Stevns.^ (1798). 102. Byen
var paa rask Vandring udad; for hver Dag
steg Grundene herude (0: i periferien) i Pris.
AndNx.MR.77. staa udad, se IL staa 60. 2.
(sj.:) der (opstod) Tvivl hos ham, om P.
var gaaet lige udad (0: fra Esrom; alm.:
lige ud; til Rehingør. JHelms.G.lSO. \\ om
ham med sine giftige Blomsters Udaandelser. eo benenes (føddernes) stilling. Sette Foden ud
Thaar. (Rahb.Min.1788. 1.68). -aanding,
en. [-|(>)n'eri] flt. -er. (især fagl.) vbs. til
-aande 1 (ell. aande ud^, om udpustning af
luft fra lungerne; ogs. om den udstrømmende
a,d.vAph.(l772).in. (hun) havde smukke
Hænder og Fødder, — som hun gik lidt
udad paa. Kyrre.(lslSagaer. 1.298). 2.3) overf.,
om forhold til omverdenen; dels om en kreds's.
11*
263
ndad-
ndanlis
264
et samfunds, et lands forhold til omgivelserne
(udlandet); dels i udtr. for, at man har et
vist forhold til, er optaget af den ydre ver-
den; ogs. i udtr. for en vis overfladiskhed.
Apostelens Liv er vendt udad, beskjæftiget
med at udbrede Christendommen.Zierfc.y//.
527. Udad, paa Havet, havde Danmark
Herredømmet (i 1848).OversJc.L.89. Der er
i Menneskets Sjæl en dobbelt Strømning.
Den ene er en Stræben efter at udvide i'o
sin Synskreds, arbejde nda,å. C Koch.GF. 196.
stærk Forbindelse udad. Folkeblanding, Gif-
termaal uden for Sprogsamfundet. Brøndwm-
Nielsen.DD.57. talem.: hvad udad tabes, det
maa indad vindes, se tabe 2.3 (og indad
2.2 slutn.). ndad-, i ssgr. til udad 2; 2. led
er som oftest et vhs. ell. part. (jf. dog udadtil^;
fx., foruden de ndf. nævnte, til udad 2.1-2:
udadbøiede Knæei. Gymn.(1828).15. Bøjning
og Strækning i venstre Hofteled er fri; men 20
Rotation og Udadføring er stærkt indskræn-
ket. Ugeskr.fRetsv.l947.A.651(jf. Udadførerj.
Udadgaaende (0: som aabner udad) Vinduer.
Tømrerari.316. B.'s udadskelende Blik. Bøgh.
JT.541. Udadstaaende Forhen. Cit.ca. 1804.
(Stutteri.174). endvidere: udad-buet, -drejet,
-hvælvet, -krummet, -stillet. || overf., til
udad 2.3: Det Allerbedste, det Inderste i 03
er ikke skabt for det udadgaaende Liv, for
den store Ynmmel. Hauch.Br.63. den udad- 30
rettede Nntid.VilhAnd.Litt.IY770. -drejer,
en. (anat., 1. hr.) mushel, der drejer et lem udad.
Underarmens Udaddrejer (musculus supina-
toT).OHamburger.SpecielMuskellære.(1923).29.
u-dadelig^, adj. se udadlelig.
Udad-fører, en. (anat., 1. Ir.) muskel,
der fører et lem udad (Abductor). la Cour.
Menneskelegemet. (1889). 37. Menneskelegemet.
(1943).60.
G) a-dadlelis, adj. [-'dab'lali] (1. br. 40
-dadelig [-idaJSali] Cit.l859.(HCAnd.BCÆ.
11.201). Rubow. LS. 207). (ty. untadelich;
efterleddet afl. af dadle; if. Levin: „daarligt
Ord" ; jf. uklanderlig) som ikke fortjener da-
del; ulastelig; pletfri, hans . . uegennyttige
Arbeidsomhed, og udadlelige Forhold. Rahb.
Fort.I.390. Tætsiddende graa Hoser — udad-
lelige Ben. Drachm. KW. 32. (de) vandrede
udadlelige (1819: ustraffelige; i alle Her-
rens Bnd. Luc.1.6 (1907).
ndad-til, adv. (endnu ikke i MO.; sv.
utåttill, no. udadtil; jf. ud ad — til (u. ud
Q.i) samt udentil) I) hen imod ell. paa den
udvendige side af noget; mod ell. i det ud-
vendige af noget. *Paa sit Hængsel den (0:
døren) sig rørte | Og sig aabned udadtil.
PalM.VIII.29. Sophie Magdalene lod . .
bygge et „Norsk Hus" i Hirschholms Have
. . Udadtil optraadte det rigtignok som et
normalt Barokhus . . kun indadtil . . var eo
Bjælkeværket synligt. Elling. RH. 112. || an-
givende forhold til et udgangspunkt. Saavel
Flaadenes som Stenenes Antal er størst midt
paa Vaadet og aftage jevnt udadtil mod
Enderne. Tidsskr. f. Fiskeri. 1873. 141. OrdbS.
(sjæll.). 2) overf., om hvad der vedrører en
persons, en kredses, et riges ydre forhold (i
modsætn. til det indre liv), (han) havde
været livlig baade indvendig og udadtil
og var blevet saagodtsom trolovet med
Degnens Batter. Goldschm.VIII. 318. udadtil
(1819: udvortes; Kampe, indadtil Angester.
2Cor.7.5(1907). det er ikke blot indenfor
Hjemmets fire Vægge, at en Kvinde (0: i
Indien) kan besidde denne myndige Stil-
ling; hun kunde ogsaa udadtil være den,
der styrede Familien. UnivProgr. 1944.11. 61.
sikkerhed udadtil, se Sikkerhed 2.i. -vendt,
part. adj. I) til udad 2.2. S&B. Overlægen
førte sig med megen Anstand (under dansen)
med Tæerne flittigt udadvendt. JFJens.Ei^.
133. det skyggefulde, luftige udadvendte
Portrum. FrPoulsen.(Pol.yi2l940.14.sp.2). 2)
overf., til udad 2.3: som beskæftiger sig med
det ydre; som er rettet mod omgivelserne; ofte
noget nedsæt.: som ikke fordyber sig i sig selv;
overfladisk. Kierk. XIII. 440. Nordboen ud-
folder sit Væsen i den store udadvendte Tid,
Nilångetiden. A0lr.NA.12. Barnet er udad-
vendt, opdager Naturen meget før det op-
dager sin egen Sissl. N Bang. O U.l 5. \\ hertil:
Barnet er ganske ud ad vendt, dets Inder-
lighed Udadvendthed, og forsaavidt lys-
vaagen. Kierk.X.113. Pont.FL.452.
ud-af, præp. og adv. I) som præp.: se
ud 9.2. 2) som adv.: se udad. -ag^e, v.
[-la'qø] -ede ell. f -te. vbs. -ning (Cit.1777.
(Lyngby-Bogen.1937 .238). VSO.). (ænyd. d.s.;
nu næppe br.) fjerne ell. udbringe ved kør-
sel; køre ud. Moth.U29. (herregaarden) har
maattet opføres paa udagt Gruusfyldning
fra de nærliggende Bakker, midt ude i Sum-
pene. Blich.( 1920). XXVII 1. 142. Om Efter-
aaret rispes Jorden, Gjødningen udages og
tilharves. Rawert & Garliéb. Bornholm. (1819).
158. f -agere, v. (sv. utagera; jf. lat. ex-
igere, undersøge helt ud (sml. eksakt^; til
agere 2 ) m. h. t. (procedure i) retssag: føre
til ende; afslutte. Efterat Processen var ud-
ageret, lod han indkalde Varterne. Holb .
MFbl.36. II i videre anv.: uddebattere. EPont.
Men.III.418. Jeg havde ikke ventet mere
fra Dem i den længe omtvistede Sag; den
var fra min Side udageret, og kunde an-
sees som optaget til I)oms.Blich.(1920) .XV
204. -akkordere, v. (jf. udiasste; foræld.)
faa til at opgive noget ell. til at flytte ved
overenskomst. Rentekammeret . . udaccorde-
rede (mølleren) mod en Erstatning. CjFWc-
gener.A.II.263. CChrist.H.188. f -aldret,
adj. (sv. utåldrig; jf. -gammel, -ældet; til
ud- 2.2 ) udlevet; ældgammel. *een udaldret
Mand i Gifte-Griller gik.Seehuus.24.
\ n-danisk, adj. (vel omdannelse af
t udannis (Moth.^U37) efter III. dansk) som
ikke følger vedtagne regler; usømmelig; urid-
derlig, (han huggede) hedningagtig og udanisk
(med køllen). Gjel.HS.229. f -danlig, adj.
265
ndanneli^
udarbejde
266
(ænyd. d, s. i let. 2 ; jf. -dannelig ; „usædvan-
lig." Jlf O.) I) som iklce svarer, f asser til
noget andet; som ikke har de rette forholds-
upassende; uoverensstemmende. Moth. 1)30. jf.:
♦Velskabte Q vinder tidt Udyd vanskaber,
I Sindet er knortet, hvor Skindet er glat.
I Dyden ved Karrets Udanlighed ta-
ber I Ofte den halve Deel af sin Eclat; |
Ligesom Diur-Steeg giør mindre Parade j
Paa u-anselige Duge og Fa.åe.Wadsk.128.
2) som mangler form; formløs; uformelig.
Uden (bevægelse, motion) bliver det menniske-
lige Legeme til en lige saa usund som udan-
lig Klump eller Kiøå-Sæk.EPont.Men.III.
131. den udanlige Chaos, hvoraf (alle ting)
ere skahte. S choushølle. Saxo. 221. -danne-
lig, adj. [u'dan'ali] I) (nu næppe Ir., jf.
dog Feilb.) d. s. s. -danlig 1. M esnard. Jorde-
moder- Skole.(overs.l749). 84. 2) (nu dial.)
som ikke har ell. lader sig tildanne til den
rette form; uformelig; ogs.: klodset; uegnet
til brug. Næglen voxer alletider kun ufuld-
kommen og udannelig igjen, og ligner en
hornagtig Knude. Æskulap. (overs. 1799). 30.
MO. Feilb. 3) (nu næppe br.) om person:
som ikke er modtagelig for dannelse (3); som
ikke lader sig paavirke af opdragelse, ud-
dannelse, mit sære, ubehændige, udannelige
'Væsen.Molb.Breve.2. jf.: *man bandt hen-
des (o: danskhedens) Tunge, | Sværger i
Danemarks Skoler end paa, | Hun er udanne-
lig ra.a. Grundtv.PS. VI. 635. -dannet, part.
adj. [-|dan'8<] I) (jf. dannet 1; nu næppe br.)
som endnu ikke er (til) dannet, formet; som
mangler form ell. skikkelse. Moth.US. endnu
(i fjerde svangerskabsuge) er Embryon (o:
fosteret) stedse et udannet Væsen der har
intet tilfælles med en menneskelig Skabning.
Gynæol.II.97. en fremspirende Lysverden,
omgivet af den udannede Materie som af en
dunkel Tuage. Hauch. 1 1 1. 236. |j om sted:
ikke gjort anvendeligt til bebyggelse, beboelse
olgn. mange Stæder vare øde, tomme og
udannede, og nu er cultiverede, folkerige
og beboelige. S MBeyer.E.lv. 2) som mangler
dannelse (3); uciviliseret; ukultiveret; navnlig:
som mangler dannelse (3.2), almindelig kultur;
simpel; uopdragen; ubehøvlet. Hvor saare be-
sværlig er den (o: undervisning) dog for de
Udannede (Chr.VI: ulærde)] Sir. 6. 22. „Udan-
nede" Menneskers Ordforraad er ofte lige saa
stort som dannedes. S aU XXII .79. -dansk,
adj. (ænyd. d. s. i bet. „fremmedartet, barba-
risk'') dels: tilhørende en anden nationalitet
end den danske; dels: ikke i overensstemmelse
med dansk skik og brug, tankegang, indstilling;
tidligere ogs.: som man ikke kan stole paa;
lumsk, uærlig ell. fejg; ogs. om sproglig ud-
tryksmaade: som er fremmedartet, støder an
mod det danske sprogs regler. * Vraget synker,
1 . . Er ingen da . . | Som føler Ynk? —
Udanske, kolde Hierter! | Har Frygt . .
forstenet a,lle?Ew.(1914).III.192. det er ikke
Dansk at finde Lyst i Noget . . den hele
Vending er stiv og udansk. Grundtv.LSk.l4.
*Jeg er de danske Musers Præst | I Eidoras
udanske Have (a: i Holsten). Heib.Poet.IX.
469. Den bare, højtidelige Alvor er udansk.
Patos er udansk. Brandes.XY65. han (lod
sig) gribe af Begejstring for fremmede,
udanske Metoder. HistTidsskr.lOR.IY269. \\
(jf. IL Dansk^ som subst.; dels (sj.) om
sprogligt udtryk, som er fremmed for dansk,
10 er uoverensstemmende med det danske sprogs
regler: et Værk i adskillige Dele, paa euro-
pæisk, eller, om man vil, paa tydsk og
udansk. Bagges. L.I. XXXI. dette skrækkelige
Udansk . . disse hinkende og halsende Ryt-
mer (o: i Liittichaus digt mod P.A. Heiberg).
HSchwanenfl.H.255. dels (nu næppe br.) om
handling ell. tale, der er uværdig for danske:
Leth.(1800). II (nu næppe br.) i forb. som
den udanske, om fremmed ell. person, der
20 ikke er dansksindet. Ew.(1914).V185. disse
Udanske (o: herværende tyskere). Abrah.A.6.
NyerupRahb.VI.241.
I. Ud-arbejde, et. se Udearbejde.
II. adarbejde, v. ['u6«r|bai'da, -|bai'-
69] ud - arbejde. //øi^s^.JLG. i24. -ede. vbs.
-else (s. d.) ell. -ning (s. d.). {ænyd. d. s.
(i bet. 3 og å.s), mnt. utarbeiden)
1) t bringe ell. faa noget frem ell. ud
ved et vist arbejde, den stakkels Glut maa
30 udarbeide sit slette Brødvand af en Patte-
Qaske.Frank.SM. 1807. 202. \\ udvinde (malm,
mineral) ved bjergværksdrift. KSelskSkr.XI.
101. 3 tynde Kullag . . hvoraf der udarbei-
dedes saa meget som man kunde faae.
Rawert& Garlieb.Bornholm.( 1819). 148.
2) frembringe, tilvejebringe ved arbejde;
forfærdige; lave; tilvirke. 2.1) (fagl.) om
manuel (haandværksmæssig, industriel) virk-
somhed; nu især: forarbejde ved udskæring,
40 udhugning olgn. et Slag-Uhrverk, som var
meget konstigen udarbejdet. Holb.DH.II.380.
(altertavlens) Figurer ere støbte og udarbei-
dede i Malm. Molb.Dagb.211. min Fætters
Tjener . . udarbeidede Flitsbuer og Geværer
af Træ til mig. Hauch.1. 286. I bløde Sten
udarbejder man . . Render. Suenson.B.III.
314. 2.2) m. h. t. mundtlig ell. (navnlig)
skriftlig fremstilling, jeg finder Skriftet vel
udarbeydet. Holb. Ep. II. 87. det blev mig
50 overdraget alene at udarbeide det første
\Jdkast. Mynst.Levnet.280. udarbejde (en)
prædiken, se Prædiken 1.2. || f * præs.
part. m. pass. bet. mine herefter udarbeidende
Skrivter. [Lyche.J Mine Hændelser. (1786). 77.
2.3) f om naturlig dannelse, jeg er udarbeidet
(1871: blev dannet^ til kiød i moders liv.
Visd.7.2 (Chr.VI). Naturen . . udarbeyder
og afskiller i Moderens Bryste en Melk. Oec
Mag. VI 1. 333.
60 3) (nu sj.) bearbejde; forarbejde; til-
danne. Dette ælter man til en fast Dei,
udarbeider det godt, og danner smaa Krandse
derai.Kogek.(1829).80. Trinenes Antal ind-
deles, for derefter at udarbeide det til
267
Udarbejdelse
udarte
268
Trappen fornødne TidSi.ForhlTømrere.??. ||
overf.: uddanne; forædle; udvikle, intet
er lettere for Mennesket at udarbeide end
Talen; siden adskillige vilde Folks Sprog
give i ingen Henseende de meest udarbeidede
af vore noget etteT.Kraft.VF.90. han følte
dunkelt, at vi vel bedst værgede vor Nationa-
litet ved at udarbejde vor Kultxir. S chand.
TF. 1 1. 31. m. h. t. levende væsen: en rigtig
udarbeidet (o: afrettet) Eest. PWBalle.R.163. lo
refl,.: et enkelt Individs Bestræbelse for
at udarbeide sig selv til et Dydsmønster.
Kierlc.II.215. Mart.Levnet.II.77.
4) (jf. ud 6.2j i udtr. for ophør, forringelse
ell. ødelæggelse. 4.1) (jf. II. arbejde 1.3^ t
om ophør af gæring olgn. processer. Naar
Kalk har udarbeidet, bliver den til Mørtel.
VSO.I.193. 4.2) (jf. bet. 1 slutn.; sj.) m.h. t.
mine: bearbejde og tømme, (de stykker jord,
hvor vi havde ret ttl at søge guld) vare alle 20
udarbeidede, saa at vi ikke kunde tjene Mere
end 3 å 4 DoU. om Bagen. PJustesen.En da.
MandsHændelser.(1863).44. 4.3) (især i perf.
part.; nu dial.) udmatte, ødelægge ved arbejde;
opslide; udslide. Hesten . . hafde løbet sig
tret, og var uåa.Theydet.Wing.Curt.31. (he-
sten) maatte jo en lille Trip til Byen engang
imellem, men det ku' jo datte udarbejde
h.iane.Wied.Silh.115. Han ser noget ud-
arbejdet ud. sa.Da.297. 30
Udarbejdelse, en. flt. -r. (jf. Udar-
bejdningj vbs. til II. udarbejde. vAph.(1759).
VSO. især i flg. anv.: I) til II. udarbejde
2: forfærdigelse; fremstilling. Holb.Ep.VlW.
To barokke Ideer havde dog (maleren) havt
under sit Stykkes Udarbeidelse. JBagges.L.//.
112. II navnlig om affattelse af skriftlig frem-
stilling. Prædikeners Udarbeydelse. Holb.Ep.
Y.150. til Udarbejdelsen af den skriftlige
10- Timers Opgave anvises et Lokale, hvor 40
de paakrævede Hjælpemidler er tilgængelige.
Anordn.Nr.l79''y7l936.§4. (nu sj.) konkr.:
skriftligt arbejde. Jeg har meget travlt med
Examen Artium, da jeg paa faa Dage maa
gjennemlæse . . 36B ijdsnbeidehei. Cit.1830.
(Hjort.B.1.273). mine i et Tidsrum af 26
Aar offentliggjorte mindre Udarbejdelser af
kultur-, litteratur- eller personhistorisk Ind-
hold. Bo&^.ii,7. 2) (nu næppe br.) til II. ud-
arbejde 3: bearbejdelse; især: uddannelse; 50
udvikling, deres eget Sprogs Udarbeidelse.
LTid.1756.294. Personlighedens Udarbei-
delse. jS:ierA;.7/.i4i. 3) (jf. II. udarbejde 1 og
4.2J f om bjergværksdrift. Om Bergverkers
Udarbeidelse og Nytte. LTid.1724.599. Ud-
arbejdning, en. flt. -er. vbs. til II. ud-
arbejde. Amberg. især i flg. anv.: I) (nu
1. br.) d. s. s. Udarbejdelse 1. Mariæ-Billedets
Tegning og Uå3iiheyåmng.Slange.ChrIY927.
TeknO. || (nu næppe br.) om skriftlig frem- eo
stilling; ogs. konkr. i hans Udarbeidning, saa-
vel som i alle andre Bøger af dette Slags.
LTid.1746.477. give Underviisning i Forst-
videnskaben . , skrivtlige Udarbeidninger og
deslige. MR.1785.53. 2) (nu sj.) d. s. s. Ud-
arbejdelse 2. Merians Omarbeidning eller
rettere Udarbeidning af Lamberts lettres
cosmologiques. Bagges. (ABagges. JB. 1. 136).
(der er ikke) tale om en udarbejdning af
idéen, men om en fuldstændig omdefinering.
ABlinkenherg.Renan.(1923).79. 3) (jf. Ud-
arbejdelse 3) t om bjergværksdrift, en slags
Guld-Aare . . af saa liden Betydning, at
Udarbeidningen ikke fantes at være Bekost-
ningen værd. Thurah. B.83.
nd-arm, adj. (ænyd. d. s., sv., no. ut-
arm; til ud- 2.2 ell. dannet til -arme; jf.
-fattig; sj.) meget fattig; ludfattig, (jeg er)
saa fattig, at jeg maa lade min Moder leve
i en Fattigstiftelse . . saa udarm er jeg.
JPJac.(1924).II.47. -arme, v. [-i^r'ma,
-la'rma] -ede. vbs. -ning (Grønb. Hellas. I.
(1942). 123). (ænyd. d. s., sv. utarma, no.
(part.) utarmet, isl. litarmast, blive forarmet;
2. led til II. arm; nu sj., jf.: „s]e\d." Levin,
samt: „Udarmet . . sielden". MO.) bringe i
armod; gøre meget fattig; forarme i bund og
grund; ogs.: udpine; udsuge. Krigen udar-mer
et ^nge.Dumetius.in.60. vi slæber os træt,
og udarmer os, ved at oprette Daarligheds
Monumenter, som dog snart vil forgaae.
Mossin.Term.495. Jylland skulde . . grun-
digt udarmes ved fire fjendtlige Hærgninger.
TroelsL.1.55. \\ (jf. -armj i perf. part. som
adj. ved store Skatte og Paalægg vare (de)
blevne udarmede. Holb.DH. III. 195. de fat-
tige . . Adelsmænd paa deres udarmede
BoTge.VVed.BB.273. jf.: Jorden forbedres
ved den Sæd (0: graaærter), naar den ikke
saaes paa tilforn udarmet Jord.OecMag.IV
249. -art, en. (ty. ausart; nu næppe br.,
jf.: „Bruges undertiden for Afart." VSO.)
afart (af ringere værdi). Maane-Rude; Denne
Art vises her med 2 Udarter. LTid.276i.37«.
Vil man dyrke Vaarhvede bør man ikke
betjene sig af de meget fordærvede Udarter,
som findes her i L&ndet.Olufs.Landoecon.l92.
billedl.: Rahb.Sandsig.1.28. -arte, v. [-la'rda,
-\vfdd] vbs .-ning (s. d.) ell. (nu næppe
br.) -else (Mynst.Betr.I.175. CPalM.0.393).
{ænyd. d. s. i bet. „frembringe, ordne" (sml.
arte 2.2^; efter ty. ausarten (og entarten); jf.
arte (I.3) ud) udvikle sig paa en fra arten
(slægten) forskellig maade; navnlig: udvikle
sig afvigende paa uheldig maade; degenerere;
vanslægte, -arte. Moth.A204. Den menneske-
lige Slegt udarter Dag for Bag.Tullin.II.
193. Da det tamme Faar, som Huusdyr,
fører et unaturligt Liv . . saa er det en
almindelig Erfaring, at de Mdaxte. Abildg.&
Viborg.F.35. Merovingerslægten var udartet
mere og meTe.OBang.EK.I.150. Gamle Frugt-
elskere tale ofte om, at Reine-Claude er ud-
artet og ikke mere har sin tidligere Velsmag.
Bredsted.Pom.il 1. 267. \\ uegl. Frieheden . .
skal kunne virke uden at udarte. Mall.KF.
38. (i det byzantinske rige fortsattes) i det
Hele Oldtidskulturen . . om end i en for-
269
Udartning
udbanke
270
finet og delvis udartet Skikkelse. JohsSteenstr.
H.64. ofte i forb. m. til ell. (nu sj.) i (PA
Heil.R.1.158. Jomtou.CM.18. Bobé.HE.142).
Mismodigheden udartede . . til Misfornøielse.
Mall.SgH.402. Da blev Byen kaldt „Odin-
see", hvilket Navn siden ved daglig Tale
er udartet til Odense. HCAnd. SS. III. 261.
Begejstringen (for Omar Khajjam) er sær-
lig i Amerika ved at udarte til Hysteri.
ArthChrist.DT.157. || (1. br.) refl. ell. (nu
næppe br.) i pass. (JPPrahl.AC.51). det
langt fra i et Land, indførte Korn, Ud-
arter sig det 2 eller 3 A&T.LTid.l728.629.
Dette her skulde jo ikke gerne udarte sig
til en fæl Rejsebeskrivelse. CHans. F. 21 7.
-artning:, en. [-|a'rdneix, -i'er'dnen,] flt.
-er. vbs. til -arte (ell. arte ud^. I) i egl.
anv. Græsgang og stærk Høefodring foraar-
sage Udartning ved at giøre Hesten mere
\Aoåi\Aå.Viborg.EY.5. Blot Far nu ikke
paany opgiver Stamtavlen af Skam over
min \]ddt,xtmxig.JacPaludan.TJR.195. Havebr
L.*II.989. 2) (nu 1. br.) om resultatet af ud-
artning (1); især: væsen, som er udartet. Paa
denne Strækning (af Marokko) finde vi den
sletteste Udartning af Mennesker, der leve
. . af Handel og Søeiøyeiie. Schytte.Polit.480.
Parforcejagt, Harehedsning, Myndejagt . .
ere Udartninger af Jagt.Blich.(1920).XVI.
41. (kvindelige studenter) var Udartninger
fra sand Kvindelighed. (r?/rLerøcfee.T.7.256i.
-arv, en. {ænyd. d. s. i bet.: arv til udskiftede
børn, udarvinger (1), no. utarv, jf. glno.
uterfb; sml. ud- 3; jur., foræld, ell. om no.
forhold) arv, som tilfalder en ikke fra arve-
laderen nedstammende person; arv, der til-
falder en udarving (2); arv efter en fjernere
slægtning, „arf, som falder til side linene."
Moth.Al75. Med Tiden engang arver Gyl-
lenb. nok noget, men naar? Desuden er det
Udarv. De nærmeste ere — nærmest. Pram.
(VorFortid.I. (1917). 408). MO. -arving,
en. (ænyd. d. s. i bet. 2, æda. wt aruing
(DGL.II.42; var.: vtæ aruing^ i bet. 1, no.
utarving; sml. ud- 3; jur.) I) (foræld.) ar-
ving, som ikke var i fællig med arveladeren
ved dennes død; især om børn, der var udskiftet
af boet, gifte og hjemfarne børn. DL.5 — 2 — 54
(efter JyLov.1.10). DGL.Overs.I.209. 2) arve-
berettiget slægtsarving, som ikke er livsarving;
arving, der er i slægt med, men ikke nedstammer
fra arveladeren. DL.5 — 4 — 7. KomGrønneg.
III. 142. Ugeskr.fRetsv.l945.A.l. -ase, v.
[-|a?so] vbs. (1. br.) -else (MylErich.S.lOl.
Sønderby. DekoldeFlammer. (1940). 129). (su.
dial. (part.) utasad, no. (part.) utast; jf. nt.
utasen, sh^lde dygtig ud, samt ase sig ud
(u. ase 3.1^; sml. -asne; næsten kun i perf.
part. anv. som adj.; talespr.) udmatte, trætte
ved besværligt arbejde, man (kunde ikke) for-
svare yderligere at udase vort alt haardt
medtagne Mandskab i Dannevirke-Stillin-
gen. Da^W.iVjise^.s.spJ. refl.: (saa) stærk
en Strøm, at selv Dyr, som ellers godt kan
svømme, dog . . udase sig og forgaae.
Grundtv.Saxo.il .2. \\ part. udaset anv. som
adj.: dødtræt; udmattet; ogs.: forslidt; foraset,
(hestene havde) gaaet to Dage i Plougen, og
vare saa udasede, at de knap kunde slæbe
dem sel\. Rahb.Tilsk.1805.670. han (kom) en
Aften aldeles udaset . . fra nogle Musæer
og Slotte. IICAnd.ML.121. det forfrosne og
udasede Mmåska,h.FædreU*/2l864.2.sp.l. Al-
10 ting hang og daskede paa hende som paa
et udaset Byi. Lauesen. MF. 68. Esp.lO. Feilb.
-asne, v. vbs. -else (Amberg.). (jf. asne
samt jy. udæslet, forslidt af arbejde (Feilb.),
nt. uteseln, skælde ud (for en æsel), hty. aus-
eseln; nu næppe br.) d. s. s. -ase. Er Jorden
for tør, kand man ikke beholde Ploven i
den, og bUver den for vaad, gaaer den kun
op i Kløser og Klumper . . og i begge
Fald udasner man sine Heste. Borreby.PA.30.
20 Amberg. \\ part. udasnet anv. som adj. Ind-
bydes (bonden) af en . . skyggefuld Bænk
til Hvile, sætter han sig, uden just at være
udasnet (et desværre alt for passende Uå-
txy^X). Bagges.L.II.15. sa.Danf.II.317. Am-
berg. -avl, en. (dannet til Indavl; jf. ud- 3;
især biol.) avling af planter ell. opdræt af
(hus) dyr ved krydsning ell. parring med andre
varieteter ell. racer; krydningsavl. Indavlens
og Udavlens Virkning hos Majsen. Gartner-Ti-
30 dende.l934.572.sp.2. DJagtleks.968. -baan-
de, v. [-|b(i)n'8] (jf. -binde 2.2; bødk., nu
næppe br.) m. h. t. tønde: forsyne med baand;
baande (l.i). Trantønderne (bør) udbaandes
med de saa kaldede hollandske Pilebaand.
CPont.HR.92. -bage, v. [-[baJqa] vbs. -ning
(NutidsMad.'( 1936). 319). I) (især bag.) bage
(dej til brød), navnlig saaledes at dejen er
hævet og brødet gennembagt. Af hver Tønde
Rug leveres 37 Brød, vel og forsvarlig ud-
w h>e. MR.1794.669. i Felten skal Brødet
udbages i flad og rund Form. smst.1824.88.
kom Dejgen i en smurt, flad Form og udbag
den i Ovnen, til Kagen er brun og bagt.
TidensKvinder."'/iol928.34. 2) (kog., nu næp-
pe br.) indbage (1). Dei til at udbage aUe
Slags Frugter . . man (maa) have Frugter
ved Haanden, hvilke man dypper i Deien
og bager i flydende Smør. C Maller. Koge-Bog.
(1785). 30. Udbagte Kalvefødder. sms<. 245.
50 3) t intr.; om bagværk: blive ujævnt, bulne
ud under bagningen. Moth.BW. -banke,
V. [-ibaii'g'a] vbs. -ning (vAph.(1759). PW
Balle. R. 57. DSB.OrdreK.49). I) (nu sj.).
fjerne ved bank, gentagne slag; (olm.:) banke
ud. vAph.(1759). udbanke Støvet af en Kiole.
MO.^ udbanke (en) Sukkertop af Formen.
S&B. II (jf. II. banke 2; sj.) overf.: for-
drive, som Adelsmand ser (han) sig udban-
ket af det offentlige Liv. VilhAnd.VT. 116
60 (efter Tops.II.260: vi, mine Standsfæller, er
eller var bankede ud af det offentlige Liv^.
2) bearbejde ved gentagne slag; banke ud; fx.:
banke noget for at rense det. Sengeklæderne
. . bringes i frisk Luft og udbankes. ikfiJ.
271
Udbark
udbene
272
1793.567. (vatmasTcinens slagel) udbanker
Bomxdåen. Manufact.(1872).113. (han) ud-
bankede sin lange Pibe paa Rækværket.
Pol*ytl944.11.sp.2. li m. h. t. fish, kød: gøre
mør ved 'bankning, udbanket Mørbrad. £Zien
Carlsen.RaasyUning.*(1934).75. den tørrede
Torsk, „Stokfisk", udbankes og udblødes i
'Ka]k\d,-nå.AJep'pesen.Fradetgl.Kbh.(1935).96.
II Et udbanket Blad er et nydeligt Bogmærke
. . Man lægger Bladet paa en Avis med lidt
Underlag og banker derpaa med en . .
Klædebørste . . alle „Køddelene" forsvinde,
og kun det fri Spindelvæv af Aarer og Rib-
ber bliver tilbage. Le5fe6.//.i02. || m. h. t.
metal: hanke i or at gøre flad, tynd, for at
fjerne huler olgn.; m. h. t. ujævnhed: fjerne
ved hankning. man udbanker Kaabber, Blik
. . giør hule Kugler deTa.i.Ruge.FT.14. en
Buble (o: hule) . . som kunde udbankes.
Argus.n71.Nr. 46. 3. Guldring . . gi. For-
lovelsesring, der er udbanket, med en blaa
Sten.PomE.KosterhUyil925.1.sp.l. || (jf.
II. banke 2; sj.) spøg.: gennemprygle. i Ber-
lin . . godtede (man) sig over, at . .
Østerrigerne . . var blevet „dygtig udban-
kede". ikfPonf.J.23.25. -bark, en. (wo. ut-
bark; jf. ud- 3 og Indbark; hot., foræld.)
den yderste hark paa et træ; yderhark. vAph.
Nath.I.188. MO. -basnne, v. -ede éll.
(sj.) -te (Bagges.(PersonalhistT. 1938.86).
PalM.AdamH. 11.70). vhs. -ing (Høyen.R.
286.sp.l. VSO.). (holl. uitbazuinen, hty.
ausposaunen, jf. lat. ebuccinare; sml. ba-
sune ud (u. basune^; nu 1. hr., alm. hruges
udbasunere) forkynde, meddele ved hasun-
toner. *(halsalen) Hvor Fløiten fulgte Fio-
linens Luner, | Og Glæden udbasuntes af
Basuner. PalM.AdamH. II. 70. PJohans.DB.
89. jf.: * Alting toner ret, din Almagt ud;
I Alt, i evig andre Harmonier, | Sam-
menudbasuner Gud. Bagges.IV155. || især
overf.: udraahe med høj røst; navnlig: frem-
hæve som udmærket; rose stærkt (og over-
drevent); udhasunere. LTid.1750.88. Mange
giøre Almisse, og selv udbasuner det, for
at indlegge sig et stort 'Nayn.Argus.l77l.
Nr.30.3. Meget ringere Bedrifter blive ud-
basunede rundt i alle Tidender. Hauch. I.
190. De særlig mærkelige Værker lod de
udbasune ved Udraabere. Rønherg. Giordano
Bruno.(1915).199. -basunere, v. vhs. -ing
(D&H. Harry Jacohsen. Digteren og'Fantasten.
(1945).147). (jf. basunere ud w. basunere^
d. s. s. udbasune i overf. anv. (lægen) havde
udbasuneret (Brandes.TJT.451: udbasunetj
et Lønmiddel mod (kolera). Brandes.VI.611.
Morsing . . udbasunerer . . Gabler som den
ny Græker. OFriis.Litt.225. || (sj.) i anden
anv.: gøre tyk og rund (som en hasun-
kind). hans timelige Lykke havde udbasu-
neret hans M&ye. Johs Wulff. Det gode Land.
(1931).22. -bede, v. [-|beJ59, dagl. -,be?]
(fBnyd. d. s. i het.: „hede en fri af fængsel",
ty. ausbeten, hede færdig, og ausbitten, mnt.
utbe(i)den) I) fremsætte en høn ell. anmod-
ning om; hede om. (om tidligere sprogbrug se
PEMiilUUOf.). I.l) i al alm. Moth.B104.
saa skulle vi ikke undlade at communicere
Sligt, og tillige udbede, dette at bekjendt-
gjøres Commandanten i Citadellet. MÆ. 2 788.
161. jeg udbeder den Ære af Deres behage-
lige Selskab i Aiten.Cit.l836.(Studenterkom.
39). nu kun i pass. i forh. som: kvittering
10 udbedes! > svar udbedes, se I. Svar l.i.
II (jf. Y. bede 2.4^ f om bøn til gud. vi (bør)
udbede af Gud, at han vil bevare det Gode,
som han har gi\et. Ruge.FT.339. jf.: (de)
sang Hymner . . for at udbede Staten de
Guders Beskyttelse, hvilke man ved de be-
skrevne Ceremonier havde hædret. J Baden.
Horatius.I.501. || (emb., foræld.) i præs. part.
m. pass. het. 635 Rd. 87'/io Sk. som herved
indbetales til Skifteretten i N. Kjøbstad,
20 mod udbedende Tilsteia,ehe. Hylling.HJ .238.
smst.354(jf. DSt.1922.135.139). 1.2) (især i
mere formelt spr.) m. refl. hensohj. Høysg.S.
89. Her er en Regning, som min Hosbond
vil udbede sig hetalt.Wiwet.D.S. *Da udbad
Frederik sig af Keiser Henrik | At maatte
stride for sin . . Fader.Oehl.VII.330. den
gamle brøstfældige Hestehaarssofa, den han
har udbedt sig som Arv efter Vli.Drachm.
F. 11.289. Etatsraad N. N. og Hustru ud-
30 bede sig Æren af Hr. Kaptajn X. og Frues
Nærværelse til Middag. VortHj. IV, 1.115. \\
(nu sj.) i forh. som have sig noget ud-
bedt. Skuesp.IX.220. naar Doctoren kom-
mer til Middag, saa vil jeg kun have mig
udbedet, at du behandler ham høfligt og
artigt. Hrz.V 97. 2) f i^de (Y2) til ende.
vAph.(1764).II.68. 3) (gldgs.) indbyde som
gæst; invitere; (nu:) hede (Y4) ud; oftest i
pass.: være udbedt. Atter og atter hænder
40 det mig i Selskabslivet — og jeg er hver
Dag udbedt — at Folk (roser Dem). Brandes.
Br.I.360. jeg tror nok hun er i Selskab i
Aften — hun er jo saa frygtelig udbedt!
Soya.FritValg.(1948).46. -bedre, v. [-|bæ6'-
ra, ogs. -|bæ?9r8] vhs. -ing (Moth.U29. Gold-
schm.Hjl.1.29. LandbO.IVSO). (jf. bedre ud
(u. II. bedre l.ij samt ty. ausbessern; CP,
især i forh. som udbedre skaden) bringe
i bedre tilstand; navnlig: afhjælpe mangler
50 ell. skader; istandsætte; reparere; tidligere
ogs.: forbedre (Leth.(1800). VSO.). Moth.U29.
Cit.l746.(Vider.II.313). (han) lod . . alt
hvad der var . . brøstfældigt omhyggeligen
udbedre og styrke. Engelst.Forsv.292. Veien
skulde udbedres, det gamle Træ maatte
bort. HCAnd.SS.IV49. Joab udbedrede (Chr.
VI: forbedrede; 1931: genopførte^ det Øv-
rige af Byen.lKrøn.11.8. Naar man saa-
ledes straks passer at udbedre alle de smaa
60 Skader øjeblikkelig, undgaar man tit de
store. Vort Hj.III, 1.120. Skaden kan udbed-
res med Venge. LindskovHans.NH.15. -be-
kendt, part. adj. se ubekendt, -bene,
V. [-ibe'na] -ede. vhs. -ing (Bl&T.). (no.
273
udbetale
adblege
274
utbe(i)na, <?/. ausbeinen ; til I. Ben 1.2 ; kog.)
fjerne lenene (fra fisk); rense for ben; m. h. t.
fjerkræ ogs.: fjerne dele af skroget. Fasanen
udbenes som Kalkun . . spækkes og fyl-
des med en god Kalvekødiars.FrkJ.Kogei.
250. Udbenede ^M.PoUya9S8.Sønd.24.s'p.2.
-betale, v. vis. -(n)mg (se -betaling^
ell. (nu næppe Ir.) -else (Rask.Br.1.453).
(jf. betale ud (u. betale l.i og ud ^.\))
m. h. t. pengesum: erlægge; udrede; betale lo
(1.1 ); ogs. m. h. t. gæld, nu især prioritet:
betale helt og holdent; afvikle ved betaling.
Moth.U29. *Thi dømmer jeg dig til at ud-
betale I To Trediedele strax af din Formue |
Til dine BTødTe.Oehl.XVI.218. de udbetalte
(1871: g&ve) dem (o: pengene) til Tømrerne.
2Kg.l2.11(1931). jf. (spøg.): (eders) fromme
Mellemhandler hos Kongen har jeg ladet
Sold og Løn udbetale med Hundepidsken.
Ing.Y8.II.90. \\ f m. person-olj.: letale (1.4). 20
(man forespørger) om bemeldte Tømmer-
svende (o: som har assisteret ingeniørkorpset)
. . kan vorde udbetalt af Stadens Kasse.
at. 1807. (HistMKlh.1.113). -betaling,
en. (-f -betalning. vAph.(1764)). flt. -er.
vis. til -betale (ell. betale udj; ogs. om den
sum, som erlægges; spec. om (letaling af) en
større ell. mindre del af en kølesum umiddel-
bart efter kølet. Amlerg. det omtalte Han-
delshuus (havde) standset sine Udbetalinger. 30
Hauch.IV.401. jeg havde taget (pengene)
med, fordi jeg havde en Udbetaling at be-
sørge. Heib.PoetS.(1848).VI.161. Udmærket
Hus . . sælges billigt. Udbetaling 800 Kr.
BerlTid.^y-,1927.M.16.sp.4. livsforsikring med
udbetaling, se Livsforsikring. || hertil II. a.
Udbetalings-bevis, -dag, -frist, -kasse (i
sparekasse: JesperEw.PF.45), -kort (post.;
ved udbetaling fra girokonto. Posthaandbogen.
1923.1.64), -liste, -maade, -ordre, -post- 40
hus (Bl&T.), -sted, -storm (foræld.; run
paa bank olgn. S&B.), -tid. -betinge, v.
{efter ty. ausbedingen ; nu næppe Ir.) m. refl.
hensol j.: betinge sig (i forvejen); forbeholde
sig. Ew.(1914).IY.81. Det var (lærerens) frie
Dag i Dag, thi saaledes havde han udbetinget
sig det, hans ugentlige lille Ferie. Sibb.1. 14.
biskop Sven, som udbetingede sig og sine
efterfølgere det nævnte gæsten.ADJørg.II.
133. t -betle, V. (ty. ausbetteln) tiltigge, 50
tiltrygle sig (noget). Sort.PSkan.97. faae en
Gave^ et Privilegium, udbetlet. 76^0./. 35(?.
I. -bide, V. [-|bi?69] vis. -ning (Amlerg.).
I) {jf. bide (I.I.2) ud samt ty. ausbeissen;
nu sj.) fjerne ved et lid; spec. m. h. t. tand:
miste ved at lide. Moth. U29. VSO.I.362. ud-
bide en Tand paa noget. MO. DJacolson.DP.
266. 2) (sj.) faa, skaffe sig ved at lide i, spise
af noget. Idunna . . gemmer nogle Æbler
hvoraf Guder udbide en evig Ungdom. 60
Grundtv.Mytologi.(1808).28. II. t -bide, v.
(efter ty. ausbeizen; jf. IL bide og VIIL
bede) behandle noget med lud, ætsende stoffer
for at rense det. det uldene Garn, som man
XXV. Rentrykt '/, 1949
vil farve, udbides i A\l\va.-Ya.nd.JPaulli.
Urte- Bog. (1761). 233. \\ om ætsende stof:
bortfjerne, -æde noget, kom Spansgrøn eller
Mercurium der udi (o: en byld hos hesten),
og naar det haver vel ud biddet, tag saa
Linsen- Pulver og kom i Skaden. SesfeL.
(1703).Blr. t -bilde, v. vbs. -ing (Baden.
VA.137). (ty. ausbilden; jf. bilde ud. VSO.
1.369) I) udføre et billede af; afbilde, udbilde
Schweitz en relief paa en Ring eller Snuus-
tobaksdaase.fia5f3es.DYX.67. 2) udforme, den
Groupe af Billeder, som , . enhver af mit
Inderstes Evner . . har sysselsatt sig med at
forme, at ordne, at udhMe.Ew.(1914).V164.
Denne Knop . . bestaaer af vandagtige, endnu
ikke udbildede smaa Tiædeele. Fleischer.HB.
325. VSO. 1. 369. || overf.: uddanne. Som
Skolelærer, arbeyder han med Flid . . til
sine Disciples Nytte, hvis Tænkemaade han
tillige bestræber sig for at danne og udbilde
ved sunde Formaninger. BaWe.^/nmewomw
PetriEstrup.(1919).9). sa.Bib. 1.158. -bin-
de, v. [-jben'a] vis. -ing (i let. 2.i: Selmar.^
407. TypogrOrd.116. i let. 2.2: vAph.(1764).
se ogs. bet. I.2) ell. f -ning'i(i bet. 2.2: vAph.
(1759). Amlerg.). (ænyd. d. s. i bet. 2.2, ty.
ausbinden; jf. binde (2.3) ud) I) løse af
laand; binde løs; fx. i flg. anv.: I.l) (jf.
-bænde^ ^ ^ m. h. t. ankertov: løsne fra
ankerringen. VSO. 1. 37 6. 1.2) (landlr.) m. h. t.
kreatur: sætte paa græs om foraaret; linde
(2.3) ud. S&B. D&H. II især som vis. Ud-
binding. CollO. lade Kreaturerne straks
om Foraaret efter Udbindingen . . i Løs-
drift gaa over Græsmarkerne. LandmB.//.
416. MdsskrDyrl.LVII.356. jf. Udbindings-
tid. Riget.^ytWll.e.sp.l. MdsskrDyrl.LVII.
10. 2) samle ell. sammenholde v. hj. af laand;
fx. i flg. anv.: 2.1) (logtr.) sammensnøre sats
(kolumne i skil) med snor. OpfB.^1.438. Ty-
pogrOrd.116. 2.2) (lødk.) f d. s. s. -baande.
vAph.(1759).I.611.sp.l.880.sp.2. Øllet an-
nammes i justerede og brændte Fade, som
bør være vel udbundne og til Spundset
opfyldte. Cit.1794. (SøkrigsA.' ZzzzSr). Am-
lerg. f -blabre, v. meddele ell. røle ule-
tænksomt; sladre, sludre om; udplapre. Moth.
U29. VSO.I.387. Leth.(1800). f -bladre,
V. (ænyd. udblad(de)re ; 2. led er jy. bladre,
snakke, ænyd. bladre, sv. dial., no. dial.
blad(d)ra, oldn. blaQra, lalle, som kan være
sa. ord som bladre, sideform til pladre ell.
lydord; jf. udpladre) d. s. Moth.U29. Høysg.
S.75. t -blafre, v. (jf. blafre og blavre^
d. s. Aabenmundet er den, som udblafrer
a.\tmg.Sporon.EO.II.57. Amlerg. -blande,
V. [-|blan'a] (jf. sv. utblanda; sj.) gøre en
llanding tyndere; fortynde; opspæde. Larsen.
II ogs.: skåle virvar i noget ved at blande det
paa en uordentlig maade. Han har udblandet
i et uhyre Kaos hvad H. havde samlet i sine
bestemte Fag og I>e\e.Rask.Br.I.66. -blege,
V. [-|blai'a, ogs. -|ble?q,3] vbs. -ning. (ty. aus-
bleichen; 1. Ir.) gøre helt lleg ell. farveløs;
18
276
Udblik
udblæse
276
Uege (III.l). Billedet udbleges (idet det kom-
mer i en kemisk opløsning), saa at der intet
Spor er tilhage. Cit.l947.(OrdbS.). jf.: Er der
noget om, at vor demokratiske Tid udbleger
dem, der skulde staa hævet over alt Folket
. . og gør Typerne mere ferske og flove?
CHClemmensen. MitEøhenhavn. (1939). 72. \\
fjerne (urenhed olgn.) ved blegning. VSO.
-blik, et. (efter ty. ausblick ; ;/. -blikke ; nu
1. br.) det at haste et blik ud over noget; udkik; lo
udsyn; ogs.: mulighed for at se ud over noget;
udsigt, denne Gaardsplads . . med Udblikket
til Havens tilsneede Træer.. JLange.J. 226,
den prægtige gamle Bygning og de ene-
staaende Udblik fra dens Vinduer. A'^af Tid.
^^/iil917.Aft.4.sp.6. (den nyankomnes) første
Udblik over det fattige, flade Land. EBertels.
MH.141. II overf., om opfattelsesmaade. Han
kritiserede . . sine yngre (litterære) Venner
og opfordrede dem . . til ikke at syssel- 20
sætte Publikum med hvad dette i Forvejen
kendte til . . men at aabne det nye Udblik
(PoU*/il894.1.sp.7: give det nye Inter-
esser). Brandes.II. 223. Dette Udblik fremad
i Tiden . . var en sand Froieti. SophMiilLN.
88. (hans) Afhandling (gav) et Udblik over
Tyskernes Indsats. PARosenb. Erindringer. I.
[1934].155. t -blikke, v. vbs. jf. -blik.
(efter ty. ausblicken) se ud over noget; skue ud.
*saa vidt udblikkende, som Øiet | Fra Top- 30
pen af et eensomtField.jBagi^es. ¥101. -blok-
ke, V. vbs. -ning. (si;, utblocka, jf. no. ut-
blokking) i) udvide ved hjælp af blokke ell.
andet materiale; især (sko., hat.) m. h. t.
fodtøj ell. hovedbeklædning: blokke (2) iid.
Støvlerne skulle udblokkes. F/SO. At „leve
paa en stor Fod" og gaa med . . „Sko Nr. 48,
godt udblokket". Berl Tid. ^n 1934. Sønd. 26.
sp.4. II (med.) m. h. t. gang, kanal i legemet:
udvide (kunstigt). Udblokning. Panum. 40
163. 2) (1. br.) presse ell. narre for noget,
især penge; blokke (3). En Enke . . var
værgeløs falden i de store Juristers Kløer
og var bleven udblokket af dem. VVed.BB.
365. Afladskræmmerens frække Udblokken
Folk for Penge. sa.B.266. 3) (gart.) m.h.t.
planter: udhugge (en blok (6.3) planter) af en
række som en første, grov udtynding. LandbO.
IY.622. 4) (fågl.) give materialet (jf. Blok
sp.849") den første, grove tildannelse ved 50
billedskæring. Udblokning. Haandgern.292.
-blomstre, v. [-jblmm'sdra] vbs. -ing
(s. d.). {ænyd. d. s. i bet. l.i og 2 ; jf. blomstre
(3.4) ud) I) udfolde sig i blomst; springe ud;
fremblomstre. I.f) (nu sj.) i egl. bet. Blom-
sterne , . ligne den vilde Rose, naar samme
neppe haver uåh\omstret. Reiser. lY 167. MO.
1.2) (jf. Blomst 4 samt udvitre 2; kern.)
om pulverlignende masse: afsondre sig og af-
sætte sig paa en flade. Brunnich.M.125. man eo
finder (salpeter) at udblomstre paa gamle
Mure. Tychsen. A.II. 281. Suenson.B.III.322.
1.3) (sj.) billedl.: udfolde sig (frit). Den
mørke Stue genlød af . . den rigtige menings-
løse Hjærtenslyst, der er som en Udblom-
stren af Helbred efter Ilyile.JVJens.NH.
110. 2) (nu næppe br.) holde op at blom-
stre; afblomstre. Rostgaard. Lex. U32 b. Vaa-
rens Skiønhed er den unge Rose, som vi i
Dag maa glæde os ved, fordi den i Morgen
er uåhlomstret. Molb.Dagb.9. Rosenhækkerne
vare til Aars og ganske udblomstrede. 5(7
And.SS.Vl.6. -blomstring, en. [-|bl(i)m'-
sdren,] fit. -er. vbs. til -blomstre (ell. blom-
stre ud). VSO. II især (kern.) til -blomstre
1.2, om afsondring af salte (mursalpeter) paa
murværk, beton olgn.; ogs. konkr. Suenson.B.
III. 322. SaVXXiy.147. t -blottet, part.
adj. (ænyd. d. s., sv. utblottad; jf. fsv. ut-
blotter samt ud- 2.2) i forb. m. for ell. fra
(LTid.1734.472): fuldstændig manglende; helt
blottet for. Staden . . findes meget udblottet
for Indbyggere. LTid.2734.2S4. -blusse, v.
{ænyd. (part.) vdblusit; jf. blusse (1) ud;
nu næppe br.) brænde hastigt ud; slukkes
hurtigt. Moth.VSO. \\ (jf. blusse 3.2 j overf.,
om begejstring, lidenskab. Manddoms Ilden
er . . udblusset (0: hos en 80aarig).Mall.
SA.3. Skuesp.X.296.
udblæse, v. ['u5|blæ2s8] præt. -te; part.
-t ell. t -et (Holb.Hh.I.120). vbs. -ning
(s. d.). (ænyd. d. s., fsv. utblasa, mnt. ut-
blasen (ty. ausblasenj; jf. blæse (2.4-5 og
4) ud)
1 ) (nu sj.) udstøde (luft, røg) gennem mun-
den; (alm.:) blæse ud. han vendte Hovedet
til den anden Side for at udblæse Røgen.
Kierk.VI.81. jf.: (solen) udblæser gloende
d3imip.Sir.43.5(Chr.VI). \\ (sml. bet. S.2) f
m. h. t. meddelelse, et falsk Vidne udblæser
(1931: farer medj Løgne. Ords.24.5. *Hvert
Aandedræt de Ord hånd syntes at udblæse:
I Jeg er fornøyet, jeg min Frokost faaet
har. Holb.Paars.'259.
2) (sj.) tildanne ell. fremstille ved at
blæse; m. h. t. glas: Lysekroner fra Vene-
dig i kunstfærdigt udblæst Glas. N Hoffmeyer.
RomerskeDage.(1927).28. \\ (jf. blæse 2.3;
gøre større ved at blæse; puste op. en stor
udblæst Svineblære. Heib.( Brevevedr.JLHei-
berg.I.(1946).5). S&B.
3) forkynde v. hj. af blæseinstru-
menter. 3.1) (foræld.) i egl. bet. Kongen (lod)
ved Trompeter udblæse at ingen maatte gaa
ud af sit Yi.\ixis.Eolb.DH.II.73. Efterfølgende
Dag blev Freden offentligen udraaben til
Lybek, og af alle Kirkerne udblæst, smsi.735.
II forkynde ophør af ved blæseinstrumenter;
afblæse, siden lode de ved offentlig trompet-
skrald . . udblæse Landdagen, og den til
en anden tid oTpsætte.sa.DNB.439. 3.2) (jf.
bet.l slutn.; „Talesipr.'' Levin.; nu næppe br.)
m. h. t. meddelelse: udsprede offentligt;
proklamere; udbasunere, det (kan) maa-
skee være et falskt Rygte, udspreeded af
Sultan Suyahs Tilhængere, for at udblæse
hans 'Dyåer.Holb.Hh.II.260. Sallustius . .
forestillede . . Livia, at man ikke burde ud-
277
Udblæsning;
udbløde
278
blæse Familiens Hemmeligheder. J5aden.Ta-
cit.1.14. da Almuens Yndlingsblad „Basuni-
sten" i Dag, just i det afgj ørende Øieblik,
har udblæst hans Roes i de allermeestbasuni-
stiske ToneT.Oversk.EY 9.
4) (især 0) fjerne noget fra et sted ved at
Uæse (med munden ell, ved mekanisk Uæst);
blæse ud; ogs. m. ohj.-skifte: rense ell. tøm-
me ved Hæs en. det indvendige Damptryk
vil . . udjage eller udblæse Vandet. Ursin.
D.80. udblæse en Kedel.TeknMarO. (jeg)
lukkede Varmetrækkene og udblæste Led-
ningen i de (for rejsende) tømte Vogne.
JernianeT.^yil942.7.sp.2. jf. udtr. som blæst
(u. blæse 3.2^; Som om han var udblæst
for Forfængelighed . . levede han et flit-
tigt, nøjsomt, stilfærdigt Liv. TroelsL.BS. II.
' 303. II m. h. t. æg: puste indholdet ud af
skallen. Reiser. 1 1 1. 50. 3 udblæste Æg af (en
maageart). AcMonFriis.DØ.III. 304. jf.: hans
Hjærne (var) tom som et udblæst Æg. Emil
I Rasm.DødensAarhundrede.(1930).25. \\ ^ dels
I om affyring af skydevaaben, især for at rense
det (jf. blæse (4) udj. Kanonerne paa Skand-
serne vare blevne „udblæste" med løst Krudt.
PVGrove.Fra Dannevirke til Dybbøl. (1864). 21.
naar (kuglen) var affyret, tændtes den næste
o. s. V. indtil hele Ladningen var udblæst.
SvendbAmt.1921.65. dels (foræld.) m. h. t.
mine: sprænge. Udblæse en fiendtlig Mine.
MilTeknO. \\ (jf. blæse aanden ud u. blæse
I 2.4; bibl.) f i forb. udblæse sjælen, (lade)
i dø. jeg haver . . udblæst Sjælen fra dens
Eiermænd (1931: udslukt dens Ejeres Liv^.
Job. 31. 39. hun haver udblæst hendes siel
(1871: udaander sin S]æ\).Jer.l5.9(Chr.VI).
5) (nu sj.) m. h. t. lys olgn.: slukke ved at
blæse; blæse (2.4) ud; puste ud. saa megen
Vind . . som et dobbelt Vox-Lys kand ud-
blæse. LTid.1733.768. Vinden havde udblæst
Lyset, Ilden. Lewn. billedl.: *Hvis Døden
havde udblæst Murmolls Li\s\ys. Bredahl.
VI.52. Gid Verden aldrig med sin kolde
Aande maa udblæse denne llå\Gylb.(1849).
III.165. ^
IJd-blæeining:, en. [-iblæ'sneq,] flt. -er.
vbs. til udblæse (ell. blæse ud^. MO. D&H.
især i flg. anv.: I) (foræld.) til udblæse 3.1,
om, forkyndelse, meddelelse v. hj. af blæseinstru-
menter. ChrVsKrigsArt.189. de ved offent-
lig Udblæsning og Omslag kundgiordte Bud.
ChrVsKrigsrInstr.33. Arnberg. 2) (især 0) til
udblæse 4: rensning ell. udtømmelse af noget;
især om udstødelse af vand, damp fra kedel,
af gas fra motor; ogs. om den udstødte damp,
gas osv. Ursin.D.80. Lokomotivføreren skal
• . foretage en Udblæsning af hele Vakuum-
ledningen. Z)S'B.yaÅ;&r.4. den hede Lyd fra
Vognens Udblæsning kom tilbage som en
Halsen i Genlyden fra Husmurene i Gaderne.
JVJens.G.132. Der var en utrolig Larmen,
Klimten, Ringen, Udblæsning af Motor-
cykler. Jo/»sFmJ^.OZ7.24. fri udblæsning,
om det forhold, at forbrændingsprodukterne
fra en motor gaar direkte ud i luften, uden at
den derved opstaaede støj dæmpes. Motorkør.'
(1927).30. (motorcyklisten) raser paa Vejene.
Æder dem med fri Udblæsning, ilfartinj.
Hans.N0.172. (spøg.) billedl.: Negeren . .
skubber og skubber, medens . . den sød-
lige Sveds fri Udblæsning hænger som en
stram Duftstribe i Ozon-Luf ten.PoZ."/7i934.
ll.sp.l. de svulmende Heste . . løftede Ha-
10 lerne til fri og taktfast Udblæsning. Jo/is
Brøndst.(PoUyil940.9.sp.6). \\ (bogtr.) rens-
ning af sættekasser for støv med en puster
ell. støvsuger. Sal.'XXIV148. || ^ rensning
af skydevaabens løb ved affyring af en løs
ell. skarp patron, smst, \\ hertil bl. a. beteg-
nelser ang. udblæsningen fra kedler, motorer
som Udblæsnings-aabning (AutomobilO.),
-damp, -gas (Motorkør.34) , -hane (Ur-
sin.D.80. Buchh.UH.184), -ledning, -luft,
20 -pumpe (Larsen.), -rør (Ursin.D.83. Auto-
mobilO.), -vand, -ventil (Scheller.MarO.
IngBygn.l943.185.sp.2). I. -bløde, v.
[-|bløJ89] vbs. -ning (vAph.(1759). Bødkeri.
18. HavebrL.*II.989). (ænyd. d. s.; især i
perf. part. ell. som vbs.) fjerne stivhed ell.
haardhed ved at lægge i blød; blødgøre; bløde
(in.l.i) ud. Moth.U30. derpaa kom Verten
frem med denne ilde udblødte og endnu
værre afkogte Stokåsk. Biehl.DQ.1.16. Byg-
30 get skal . . staae i Støb indtil det er til-
strækkelig nåhløåt.Olufs.Ny Oec.I.140. Disse
Ballastemner (o: grus og skærver) udblødes
ikke i Regn. DSB.Banebygn.9. udblødte Abri-
koser. Bagning. 20. jf.: (den) gamle Vasker-
kone slog de udblødte Hænder sammen.
Rist.J.204. II (garv.) m.h.t. hud. JF Bergs.
6.124. II (fagl.) m. h. t. beholder (flaske):
blødgøre ell. løsne deri siddende urenheder.
Bødkeri.19. i Midthallen (i bryggeriet) bliver
40 (flaskerne) udblødte og rensede. JohsSteenstr.
JLG.76. II overf.; ofte nedsæt.: berøve kraft,
styrke; udvande; blødagtiggøre. Æventyret
„Gockel, Hinkel und Gackeleia", hvilket
(Brentano) først nedskrev i fast, kortfattet
Form, men i sine sidste Leveaar udblødte
med Vievand. Br åndes. lY 413. Kroppens For-
mer er i Kopien svampede og udblødte.
KMads.( KunstmusA.1926.68) . *Hvem gaar
i Rette med ham, der skildrer Achilles blød-
50 agtig, I Og i elegiske Vers udbløder Heltens
Bedrift? Rubow. Overs, af Ovid: Ver s. (1944). 37.
jf.: den Salmeudblødning, som i to hun-
drede Aar har fundet Sted. TorøZnsf.fPoi.
*°U1944.9.sp.5) samt: Hvi forekaster Sel-
skabet ikke alt hvad denne Autor . . denne
Psalmeudbløder har bidraget? Tode.^/m.
1793.III.328). II. -bløde, v. [-,blø?59] {jf.
ty. ausbluten; med.) miste alt sit blod; for-
bløde helt. Hj ærtet (standser) atter og trods
60 . . kunstig Respiration dør den udblødte
Patient. Ugeskr. f. Læger. 1928. 741. sp. 2. smst.
1940.624. sp.2. \\ (jf. IV bløde 2; sj.) om
plantesaft; sml.: traadte man end paa mig,
da udblødte vel Saften, men ikke derfor
18*
279
Udblødning:
udbrede
280
Kraften med åen.Søtoft.fJournalf.Literaturog
Kunst.I.( 1843). 201). -blødning, en. vis.
til I. -bløde (s.d.) \\ hertil bl. a. (fagl.) Ud-
blødnings -hjul (o: blødehjul. Bødkeri.19),
-rand (vand, hvori noget ligger i blød. Pol.
yiol939.Sønd.24.sp.4). -bo, et ell. (nu næppe
br. i rigsspr.) en (Moth.^USS. Blich.(1920).
XVI. 27. jf. VSO.). (jf. ud- 3 og I. Bo 2;
oftest uden art.; især jur.) de rørlige ejendele,
der findes paa en (land) ejendom uden for
huset (jf. Indbo j; især om vogne, redskaber,
maskiner. Moth.^U38. C atalogus over v. Scheels
Ind- ogVdboe.( 1814). titelblad. Avl, Udbo og
Besætning . . mQiiolgQx.BornholmsTidende.
*y-,1922.2.sp.7. -bolle, -bolne, v. se ud-
bulne, -bombe, v. [-ibom'ba] vbs. -ning.
(//. ty. ausbomben; især avis-spr.) gøre en
person hjemløs, ødelægge hans bolig ved
bombeangreb (under krig); egs.: gøre bygning
ubeboelig, uanvendelig ved bombning. Bespis-
ning (paa restauranter) af en Del af Stor-
Aalborgs Beboere, i Tilfælde af, at de ud-
bombes fra deres Riem. Pol.^yiil943.2.sp.l.
den udbombede Rheinmetall-Fabrik. smsi.*/?
1945.2. sp.l. -bore, v. [-|boJra] vbs. -ing
(Amberg. Hannover. Tekn. 245) ell. f -ning
(VSO.). (ænyd. d. s. i bet. 2; jf. bore (11.4.6)
ud; især fagl., navnlig i part. og som vbs.)
1) fjerne, udtage ved boring. Helt.Poef.211.
Underboret Hasperne i et Vindue med et
10 mm Centrumsbor . . udboret Laasen i en
Skrivebordsskuffe med samme Bor. PolitiE.
^"/t 1923. 4. 2) ved boring danne en hulhed i
noget; navnlig: udvide (et allr. boret hul) ved
boring; ogs.: udhule ved boring, samtlige i
Arsenalerne værende Metal- Kanoner af gam-
mel Vægt, maae Tid efter anden udbores til
nye Yægt. MR.1805.27. udbore de lokkede
Hnller. S cheller.M ar O. || billedl. Bjærge . .
som under Aartusinders Forløb . . udbores
og flosses. MCoAn.Fjff.2S. De gamle „Helte"-
ro maner . . med tilhørende psykologiske \Jå-
hoiingeT. Bomholt. MS. 7. jf.: (en hernhuter
sagde) „Ordet er endnu ikke udboret i mig".
J Lundbye. Herrnhutismen. (1903). 109. -bo-
re-, i ssgr. til -bore 2; fx. Udbore-
maskine (Hannover.Tekn.245), -staal (bo-
rende del i udboremaskine. TeknO.), -værk-
tøj (Thaulow.M.1.347). -borge, v. [-|b(or'-
qa] {ænyd. d. s., mnt. utborgen (ty. aus-
borgen^) I) (nu sj., jf. MO.) lade faa (varer)
paa kredit; levere paa kredit. Hvilken Kiøb-
mand. Kræmmer, Vinhandler . . som handler
i Gros med Vin, Humle, Salt, Fisk . . og
deslige Vare, og dem udborger til nogen.
DL.5~14—49. Stampe.VI.84. TroelsL.V.113.
2) t udløse (af fængsel) mod kaution; m. h. t.
(indtaget) kvæg: Cit.1707. (Vider. III. 258).
-bralle, v. [-ibrBl'a] (ænyd. d. s.; sj.) bralle
(1), plapre ud med (noget, der burde hemme-
ligholdes). VSO. 1. 486. hvad (herren) muligen
tænker . . det forstørrer og udbraller hiin
(o: tjeneren) paa alle Torve. HegermL.DFort.
169. -bramme, v. se u. III. bræmme 2.
udbrede, v. ['uftibreJSa] præt. -te ell.
(tidligere (skrevet)) -de (Ps.105.39 og Sir.51.
27(Chr.VI; 1871: udbredte^. LTid.1734.315.
Schousbølle. Saxo. 103. VSO. 1. 494) ell. (nu
sj.) -ede (Holb.Kh.310. LTid.1729.8. Argus.
l771.Nr.34.2. jf. Molb.HO. (MO."^ og MO.
kun -te)); part. -t ell. f (jf- dog Feilb.) -bred
(LTid.1743.720 (udbræd)) ell. (nu sj.) -et
(2 Cor. 6. 11 (Chr.VI). Borrebye. TF. 691. 710.
i> Gylb.IV223.V14). vbs. -else (s. d.) ell. -ning
(s. d.). (ænyd. d. s., sv. utbreda (fsv. ut-
bredha^, no. utbre; til II. brede; talespr.
foretrækker i reglen brede ud (i egl. bet.) \\
ofte i forb. som udbrede vidt (og bredt),
videre, ell. (nu navnlig; se især u. bet. Q{3))
vidt(-)udbredt)
1) (jf. II. brede 5.i) give udstrækning
til alle sider; udsprede; brede ud. 1.1) i
al olm. Cherubim skulle udbrede Vinger
20 ovenover (o: over naadestolen; 1931: brede
deres Vinger i Yejiet). 2Mos.25.20. træet
udbreder sine grene. Moth.B338. *forgiæves
jeg udbreder | De længselsfulde Arme efter
Eåer.Rahb.PoetF.II.169. Jeg havde kjøbt
en nydelig Kurv og paa det Smagfuldeste
udbredet Blomsterne i den. Gylb.V14. Ca. 10 g
af Melprøven udbredes paa en Glasplade,
glattes ud (osv.).Anordn.Nr.l84*U1936.§2.
1.2) (jf. II. brede 1.2J lægge, anbringe
30 noget (et dække, tæppe olgn.) helt udfoldet,
a åbent (ofte: for at tildække, beskytte noget),
(fiskeren maa) ingenlunde drage sit Garn op
paa anden Mands Jord . . eller sit Garn
udbrede, eller ophænge. Z)L.5 — 10 — 42. Jeg
havde udbredt Lommetørklædet for ikke at
smudske mine Beenklæder ved Knæfaldet.
Kierk.VII.86. \\ m. h. t. noget (be)skrevet,
trykt, fx. dokument, (land)kort ell. (nu næppe
br.) bog: udfolde; opslaa. de udbredte (Chr.
40 VI: opsloge^ Lovens Bog.lMakk.3.48. Henne
paa Skrivebordet laa en Del (spille)Kort
Må\)reåt.Socialdem.^^U1948.Sønd.2.sp.l. han
udbredte et stort landkort foran sig > || (især
bibl.) billedl. (gud) udbreder (1931: spænder
. . ud^ Himmelen som et Telt (Chr.VI: gox-
åin). Ps.104.2. (gud) udbreder sit Lys (1931:
breder sin Taagej om sig. Job. 36. 30. jf. bet.
1.3: *den høitidsfulde Nat udbreder | Al
sin Pragt over Skabningen. Lund. ED. 33.
50 en Klarhed, liig den. Middagssolens Straaler
udbredte over Naturen, giennemlyste mit
Indre. Molb.U VI 30. se ogs. u. I. Skygge 1.2.
1.3) med tanke paa, at noget (uhaandgribe-
ligt), der udsendes, udspredes til alle sider,
opfattes, opfanges, fornemmes af nogen (spec.
m. h. t. hvad der paavirker sanserne). Lurerne
udbredte deres Toner over Field og Dal.
Oehl.XXXII.79. den knittrende Ild . . ud-
bredte en behagelig Y&rme. Winth.Nov.95.
60 Skarnkasserne udbreder en bedøvende stank.
MKlitgaard.MS.98. Ved Soldaterne . . kan
Smitten ogsaa uåhreåes.Cit.l797.(EEh-
lers. Folkesyphilis iDanmark. (1919). 75) .
2) overf. 2.1) (især bibl.) lade faa frem-
281
udbrede
udbrede
282
gang; gøre større; udvide, hvad de (ugude-
lige) have erhvervet, skal ikke udbredes
(1931 afvig.) i La.nået.Joi.15.29. af Hun-
ger og ald slags Mangel tiltvungen, udbre-
dede (generalen) sine Qvartere i Meklen-
horg.Slange.ChrIV889. for at udbrede sit
Rige, paaførte (kongen) Østerlandene Krig.
Schousiølle.Saxo.40. (krigerne) vare vante
til at udbrede Rigets Grændser.sws^
187. Bagges.NK.Z03. VSO.I.494. || m. h. t.
magtudfoldelse, -udøvelse, udbrede sit herre-
dømme (Argus.mi.Nr.34.2. jf. Moih.B338),
sin magt (over nogen, noget) j || m. h. t. per-
soner(s afkom), folkeslag, gruppe af personer:
give øget plads, (magt)omraade. (gud) ud-
breder Folkene (1931: udvider Folkeslags
Grænser). Jol. 12.23. Gud udbrede Japhet
(Chr.VI afvig.; 1931: skaffe Jafet Plads;.
lMos.9.27. 2.2) (især (g) udsprede i, for-
plante til videre kredse, over større
omraader; bringe til fleres kundskab
ell. i fleres eje; (ud)sprede; navnlig m. h. t.
ry, lovprisning (i forb. som udbrede (ens,
nogets) ros, ry, ære^ ell. rygte olgn. (Zoro-
aster) begav , . sig mod de Persiske Grænd-
ser, hvor han . . udbreedede sin Lærdom.
Eolb.Hh.II.15. (kongen) lod . . mere for at
udbrede Religionen, end for sin egen Be-
giærligheds Skyld . . fornye (krigen). Schous-
bølle. Saxo. 334. *Før . . I Udbredte (vi) Nor-
dens Roes og Ære, Sprog og Sæder overalt.
Oehl.XII.17. Folk . . udbredte over hele
Byen, at vi vare iorloweåe. PMøll.( Brøndum-
Nielsen. PM. 159). Bogtrykkerkunsten , ,
gjorde det muligt at udbrede den Enkeltes
Viden mellem \JtSillige.Goldschm.NSM.I.19.
de gik ud og udbredte (1819: udspredte^
Rygtet om ham i hele den Egn. Matth.9. 31
(1907). (han) gik og udbredte Hanses Ry,
hvor der var til at f aa et Ord indført. Gravl.
VF.134. jf.: „Hvad siger De?" — „Intet
uden hvad Rygtet udbreder.'' Biehl. ( S kuesp.
111,3.123). II (nu l.br.) i forb. som ud-
brede (o: forvolde, sprede) forfærdelse,
(skræk og) rædsel, død og ødelæggelse.
Dette Budskab udbreder Skrek og Forfær-
delse allevegne. Kampm.Chr II 1. 166. en For-
brydelse havde fundet Sted . , som udbredte
Rædsel over hele Landsbyen. /n^.Let^neM.
155. hine flydende Fæstninger (o: krigs-
skibe) beredte til rundt omkring at udbrede
Død og Ødelæggelse. Rawert&Garlieb. Born-
holm. (1819). 1. II m. overgang til bet. 1.3. at
udbreede sin Lærdom ideligen udi Sælskab,
er det samme, som at rose sig selv. Holb.
Ep. IV 94. ved at udbrede sine Hensigters
Kedelighed, ved at opregne de Vanskelig-
heder, han havde maattet overvinde (imøde-
gik han kritik). Evo.( 1914). III. 232.
3) (jf. IL brede 5.2; 1. br.) give (større)
udstrækning til siderne, i bredden, udefter;
brede ud; vide ud; uden obj.: tyndere Val-
ser (strækker) stærkere og udbrede mindre
til Siden end ty)skere.Sal.XVin.26. \\ spec.
(>^, foræld.): opstille tropper i en bred(ere)
formation; udvikle (2.2). udbrede en Slagt-
orden. VSO.I.494. (hæren steg) i tætsluttede
Colonner ned af Bakkerne og udbredte mere
og mere sin Front. Engelst.Wien.392. OKjær.
Da.-lat. Ordbog. (1870).
4) (jf. II. brede 3) refl. 4.1) (især Q})
svarende til bet. 1 : udstrække sig til alle sider;
brede, (ud)sprede sig. Af det høyre Næse-
10 Hul skal . . en hvid Materie have frembrødt,
hvilken dog ikke videre udbredde sig. LTid.
1734.315. (der) maae bruges Agtsomhed, at
ikke Ilden formeget udbreder sig. Borreby.
PA.18. et Træ udbreder sig af sig selv, og
lader den ene Gren fremskyde af den anden.
Heib.Pros.VIII.399. Et veltilfreds Smil ud-
breder sig over (ansigtet). VKorfitsen.TO.I.
13. Skabet haver udbredt (Chr.VI: udgivet;
sig videre i Huden (1931: Udslættet har
20 bredt sig paa }inden).3Mos.l3.8. Lyden ud-
breder sig med en Hastighed af V« km pr.
Sekund. Cit.l947.(OrdbS.). (sj.) udvide sig:
♦Snart snerped han (o: en dværg) sig ind, |
Snart vidt han sig udbredte. Oehl.ND.81.
II (jf. bet. 4.2; uden forestilling om forøgelse
af omraade: strække sig (vidt og bredt); have
(vid) udstrækning, (især om flade). Over os
udbreder sig Himmelens høie . . Hvælving.
Mynst.BetrJ.227. den store vestlige Hede
30 udbredte sig nu, som et Hav, foran dem.
Blich.(1920).X.97. jf.: de talede om den
lykkelige Fremtid, der udbredte sig for dem.
CBernh.VI.294. 4.2) overf.; dels (jf. bet. 2.1;.-
vokse i tal ell. omfang; vinde udbredelse;
forøges, det (kvæg), som du havde, før jeg
kom, var lidet; men nu har det udbredt
sig mangfoldigt (Chr.VI: er det mangfolde-
ligen udbredt; 1931 af vig. ).l Mos. 30. 30. især
om folk(e-stamme), sammenhørende gruppe af
40 personer: sprede sig over et større omraade
end forhen (især: ved folkevandring, erobring
olgn.). en Adelig og Friherlig Familie i Schle-
sien og Lausnitz, som ellers har udbredet
sig i Polen, Preusen, og i andre Lande. Thu-
rah.B.118. du (0: menigheden) skal udbrede
dig (Chr.VI: udbryde; 1931: brede dig; til
Høire og til Yenstre. Es.54.3. de Erobrere,
som . . satte sig fast paa de danske Øer og
successivt udbredte sig over hele (riget).
50 APhS.XX.219. jf.: (aalekragerne) flyve . .
afsted, og udbrede sig over Søen. Kielsen.A.
151. (nu næppe br.) om enkelt person: ♦da
skal Manden, som den (o: gaarden) faaer |
Til Eye, sig udbrede | Paa Vester- Kanten,
blive stor. Reenb. 1. 416. jf.: Jeg (o: en person,
der føler stærk, sværmerisk udlængsel) maa
udbrede mig over den hele vide Verden,
for at skaffe mit beklemte Hjerte léUit.Heib.
Poet.I.163. II dels svarende til bet. 2.2. Berøm-
60 melsen af hans besynderlige Lærdom ud-
breedede sig inden kort Tid. LTid.l7 50. 89.
*Alt mere den christne Tro sig udbreder.
Oehl.Digte.(1803).17. den Guldbergske Psal-
mebog . . udbredte sig i Kjøbstæderne.Ci<.
283
udbrede
Udbreder
284
1827.(Kingo.xiii). Efterretningen om Kon-
gens Underskrift, som med en utrolig Hur-
tighed udbredte sig over hele Staden. Le/iw.
(HistTidsskr.10R.lv 284). Humanismen . .
udbreder sig til de forskellige europæiske
La,nåe.OFriis.Litt.202. 4.3) (jf. II. brede 3.3;
til bet. 3 ; nu sj.) opnaa (større) udstrækning
i Iredden, til siderne; blive bredere; vide
sig ud. andre meener denne Udbredelse
(o: Nilens) ogsaa at skee in Martio, og i"o
saaledis 2. gange om Aaret sig udbreder.
Pflug.DP.987. \\ ^ om troppe-, flaadeafde-
ling: sprede sig; udstrække sin front. Haabet,
at kunne udbrede sig, og da, tryggere mod
Ilden, nærme sig Skandsen, slog feil (for
hæren). Molb.DK.120. Da der allerede øinedes
femten Skibe, lod han sine egne udbrede
sig mere for at spærre Kåynen. S chiern.H S.
1.154. 4.4) (lidt nedsæt.) overf.: udtrykke sig
vidtløftigt, (trættende) bredt; omtale vidt og 20
bredt; ogs.: gøre ophævelser over; beklage sig
over. (især i forb. udbrede sig om (MO.^
osv.) ell. over nogetj. Her maatte en Elsker
af Vidtløftighed finde Anledning nok til at
udbrede sig. LTid.l7 59. 102. 1 en anden Skri-
velse udbredte hun sig vidtløftig over Emilies
store ^eligiensitet. Hauch. lY 434. Ida ud-
bredte sig i Lovtaler over hende. Tops.//.
109. Goethe, der ellers udbredte sig om sin
Faust, har været meget tilbageholdende på 30
dette punkt. Grønb.Goethe.lI. (1939). 281.
5) (jf. II. brede 4; højtid., nu sj.) i pass.
m. sa. bet. som bet. 4, især 4.2. siden udbre-
dedis Sygen ogsaa hos de andre. RasmWinth.
S. 146. * Himle forsamles omkring ham (0:
digteren); og Lyst | Udbredes i Menniskets
Bryst. Ew.( 1914). 1 1 1. 89. *En Taushed ud-
bredes. Rein.345.
6) part. udbredt brugt som adj. 6.1) (især
til bet. 1 og 4.i j i dl alm. udbredte Vinger. 40
Es.8.8. *Mød ham (0: Thorvaldsen) med ud-
bredte Armel | Favn ham med moderlig
Y&xvae. Orundtv.PS. VI. 195. (hun) sidder og
læser bedægtigen i sin udbredte Bog. Sibb.
11.280. disse Sommerfugle . . sidder (altid)
med Vingerne lodret sammenlukkede, aldrig
fladt udbredte. iVaiMrens ¥29/8.3/4. jf. bet. 3:
vi (saa) ret forud et Lys saa udbredt, at
det maatte komme fra flere end eet eller
to YiaåvieT.Blich.(1920).XXIX.3. \\ (jf. u. 50
bet. A.i) om flade, fra den høie Bakke over-
seer (jeg) den vidt udbredte Egn. Birch.I I.
19. En stor, aaben Slette laae udbredt for os.
MO. JohsBrøndst.(PoV'zl948.9.sp.l). uegl.:
en høiere Magt, som vel selv ikke er tilsyne,
men hvis Gierninger dog ligge synligen uå-
hxeåte. Mynst.Præd.(1815).195. I (udgaven)
„Danmarks gamle Folkeviser" finder vi den
hele Visebestand overskueligt udbredt for
os. OFriis.Ldtt.88. 6.2) (jf. udspærrej i nogle eo
naturv. (anat., bot.; til dels nu 1. br. ell.
foræld.) forb. Overarmknoklen (hos hesten)
inddeles i: . . Den øverste Ende forsynet
med . . den udbredte Knude. Viborg&Neerg.
HB.20(jf. I. Knude 3.3;. (grenene er) Ud-
bredte . . naar de danne en ret Vinkel med
Stammen eller hænge horizontal ud fra
Stammen eller Stængelen. Tj/c/isen.^./. 90,
Almindelig Ask . . Roden udbredt, jfforwe-
mann.OP.lO. Underlæben (hos tandbæger)
er udbredt. -Sai.Zy//./59. 6.3) (jf. bet. 2 og
å.2) som har forgreninger, repræsentanter vi-
den om; som forekommer, er alm. over et
stort omraade; gængs; ogs.: af betydelig stør-
relse; anselig; omfattende, i forrige Tider
har (biavlen) været drevet med . . udbredt
'^yiiQ.Fleischer.B.38. Dr. Johnson, bekjendt
for sin udbredte LdSTdom.Blich.(1920).I.ll.
Ildens udbredte Ødelæggelse. RudBay. EP.
III.13. (Holbergs) Mor tilhørte en udbredt
Viæsteslægt. HBrix.HK.9. Det er en ud-
bredt Tro, at man ved at øve sig kan for-
bedre sin RukoTamelse.EdgRubin.H.7. (me-
teorol.:) sydøstlig Vind med mere udbredt
Regn. SorøAmtstid.^yil948.1.sp.l. || vidt-
udbredte Kunåskaher. Schiern.HS.I.12. to
vidtudbredte æventyrmotiver. A Olr. DH. I.
302. II hertil (o) Ud bredt hed. den alm.
menneskelige Sværtedrifts store Udbredt-
hed.Hjort.B.1.275. Kierk.XIV48. Bom.8.33.
Ud-bredelse, en. [-|breJ6als8] flt. (især
fagl.) -r. {ænyd. d. s. (i bet. 2: Kingo. SS.IV
7. Vil); jf. -bredning) vbs. til udbrede ell.
brede (II.5) ud; navnlig i flg. anv.: 1) (især
m) til udbrede 1 og 4.i. (af) de Keyserlige
Troppers Udbredelse udi Pomern . . rejste
sig een nye Krig. Slange.ChrIV628. hindre
Flammens videre Udbredelse. (Sporon. Mod.
222. Lydens Udbredelse. Ørs<.///.i/3. Ud-
bredelse af epidemiske Sygdomme. LouiVr.
32Vlil945.§l. i flt.: (radiumvirkningen) er
magtesløs overfor de fjernere Udbredelser
af Kræften i Bækkenet. JensNielsen.Hvorf or
MillionvoUrøntgenrør?(1940).l7. 2) (især (3)
til udbrede 2 og 4.2. (ofte i forb. som faa,
finde, skaffe, vinde udbredelse^. Moth.
B339. Seiladsens Udbredelse ved Hielp af
Gom^a,sset. JSneed.IVlOS. Eginus var Bisp i
Lund i Begyndelsen af Christendommens
Udbredelse i Norden. Mali. SgH. 441. Hvis
Skriftet finder Udbredelse, er det (forfatte-
rens) Hensigt, paany at udgive det. BerlTid.
*lil846.2.sp.4. Den, der udbreder Rygter,
som er egnede til at skade Landets Interesser
i Forhold til Udlandet, straffes, selv om
Udbredelsen ikke sker offentligt. LouiV^r./4
"A/94/.^/. (bladet) har international IJd-
hredelse.Socialdem."^/il948.5.sp.l. \\ hertil
bl. a. (Q) ell. fagl.) Udbredelses-centrum,
-evne, -mulighed, -omraade, -tid, -vej
f Runeskriften, hvis Udbredelsesveje (kan)
kaste Lys over Folkebevægelserne. J-P/j/S.
XX.220). 3) (nu sj.) til udbrede 3 og
4.3. Pflug.DP.987(se m. udbrede 4.3^. kon-
kr.: Synsnervens Udbredelse. Ponww. 642. QJ
-breder, en. [-|breJ69r] flt. -e. især til ud-
brede 2 : person, der virker for en meddelelses,
tros, idés osv. udbredelse. Lutheranismens
286
lldbredninfi:
ndbrinse
286
første Udbredere i Bånma.ik. Nyerup.LittM,
493. Politiet var paa Spor efter Udbre-
derne af falske Meddelelser. Brandes. F//.15.
-bredning, en. [-|breJ6nen,] flt. (især i
konkr. anv.) -er. (jf. -bredelse; især O ell.
(nu) fagl. (naturv.)) vbs. til udbrede ell.
brede (II.5) ud. ThBncka.AP.9. Hørrens
}]dhTeåmTig.ManufacL(1872).32. \\ m. h. t.
udstrækning, udiredthed, forekomst over et
vist omraade. De vildtvoxende Træers Ud- i'o betle (bliver) igjen til Jiadegaarden
bredning i Danmark. CFawpei?. S". 2S. (rør- ~
høgen) er nær ved i Danmark at have Nord-
og Vest-Grændse for sin Udbredning. Frem.
DN.404. de danske Blade (hvis) Udbred-
ning i Nordslesvig overgaar de tyskes.^Sønder-
jylland.l908J8.sp.2. \\ (især til bet. 3 (og
4:.3)) konkr., om noget udbredt, udfladet, plant.
den tynde, sparsomme Hud paa Siderne (af
panden) vilde neppe være tilstrækkelig til
blot at dække Halvdelen (af næsen), end-
ogsaa med en ganske flad Udbredning. C/iir.
(1845).1.383. Senehinde . , den tynde, flade,
senede Udbredning, hvormed nogle Muskler
må(iT.SaUI.874.
udbringe, v. ['u8|bren,'a] præt. -bragte;
part. -bragt. vbs. -else (især i bet. 1 : vAph.
(1764). RegulativNr.l84*'>/iil891.§l. TfP.
1926.159. t til bet. 2: Consumtionens høiere
Udbringeise (o: udbytte) vilde i en kort Tid
erstatte (udgiften til belønninger ).Suhm.V I. 30 Fragment, som det har kostet megen Møje
vLåhragt. Socialdem.*/iil947 .5.sp.3. \\ (nu sj.)
m. h. t. meddelelse, efterretning (især: rygte):
fremføre; bringe til torvs; udsprede, er det
Rygter, som krænke min . . Ære, saa er det
Løgnere og Æreskjændere, som udbringe
dem. Ing.EM. 1. 68. (jeg vil) udbringe det
erfarede (i mit liv) til den store Offentlighed
(0: gennem bogen).VillEans.NT.2. || m.h.t.
person. Ladegaardslemmer, som befindes at
. . ._-. . . - - - - ud.
bTa,gte.MR.i735.610. Raadet maatte ud-
bringe (Hans Tavsen) til Folket. Wand.
Mindesm.I.312. uegl.: paa det at Faderen
kunde udbringes af denne Forlegenhed. Mi?.
1799.932. nu næsten kun (emb.) m. h. t. person
(udlænding), som udvises af riget: efter ud-
staaet Straf bliver (en udlænding) at ud-
bringe af Riget. LovNr.l26''/il930. §76.
2) (jf. IL bringe 3) bevirke, at noget kom-
20 mer i en vis tilstand; behandle noget saaledes,
indvirke saaledes paa noget, at der (jf. bet. S)
opnaas et vist resultat. 2.1) i al alm. (værket)
bestaaer udi 4 store Folianter, som udi an-
dre ordinaire Characterer (0: alm. bogstaver,
typer) kunde udbringes udi 8.Holb.Ep.I.191.
Skoveierne handle . . feil, naar de, i den
Tanke at udbringe deres Træer til større
Dimensioner, lade disse staae over Tiden for
deres Modenhed. J-rcftw/Søvæsen. 17. 374. et
387. (nu sj.) til bet. 3: Metallernes Udbrin-
geise af deres Eitsei.JF Bergs. HK.lv. Hin-
nerup. Juv.ll. (1. br.) til bet. 4: Udbringeise
af en Skaal.D&H.) ell. (nu næppe br.)
-ende (til bet. 2-3: BriXnnich.M.249. sa.
Kongsberg Sølvbergverk.( 1826). 184) ell. -ning
(især i bet.l: FrOls.Postv.IV. 375. Udbring-
ning af Ya.Tei.Socialdem.^*/7l947.8.sp.2; til
bet. 4: Udbringning af Æiesskaale. Kultur-
minder. 1945-47.7 8). {ænyd. d. s. i bet.: ud-
sprede (et rygte), bevirke, sv. utbringa, no.
utbringe; jf. IL bringe 5.14)
I) (især m) bringe, føre ud; bevirke, at
noget kommer ud, bort. der vare Bomme uden
for . . saa at Skibet ey kunde udbringes.
J Munks Levned. 12. hvordan at udbringe
deri (0: i svælget) siddende Ting. Lægen.reg.
Cc4. Bohavet fra en Suite Værelser blev ud-
bragt (under branden). Reiserer. KG. 6. (kunst-
at udbringe i den rette Form af en usæd-
vanlig vildsom Opskrift. VilhAnd.PM.II.238.
jf. bet. 2.2: Naar Eege-Træer fældes . . da
bør de hugges i . . saa store Stykker, at de
kunne udbringes til saa stor Nytte som mue-
ligt. Forordn.^ytl781.§7. || navnlig (nu l.br.)
m. h. t. kapital, rettighed olgn.: faa et vist
udbytte af. andre Handelsstæder, hvor enhver
seer, hvor høit (0: til hvilken kurs) han kan
40 udbringe sine 'Penge.Schytte.IR.II.253. At
faae en Tiende vel udbragt. FiS'0./.5(?2. en
Capitalforbrydelse . . er den Forbrydelse,
en Capitalist begaaer, naar han ikke kan
udbringe sin Capital til mindst 20 pCt.
Davids. B.1. 148. Han er en ypperlig Ad-
ministrator, under hvis Haand de ofte smaat
tilmaalte Pengemidler synes at kunne ud-
bringes i det usandsynlige. DagNyh.*''/il933.
3.sp.l. II (jf. bringe sin alder højt u. IL
gødningen) Bør udbringes (o: udkøres og ud- 50 bringe S) f m. h. t. levetid, det (var ved brug
strøs paa jorden) i det tidlige F0raar.P0i.V4
1934.4.sp.2. uegl.: en Overdaadighed, som,
ved at forbruge fremmede Sager . . udbringer
til Fremmede Landets Formue. Porordn.'%
1783. jf.bet.3: Det var en dannet Samtale
. . O. var dragen ind i den ; han følte en dyb
Glæde . . for dette Selskab, han var det tak-
nemlig for de Ord, det udbragte af ham, for
den Følelse, det hemkaldte. Goldschm.I II.
af teriak) og et ordentligt Levnet han ud-
bragte sin Alder til 60 kar.Eolb.Herod.114.
RasmWinth.S.28. \\ (sj.) m. h. t. person. Han
har faaet sine Sønner og Døttre høit udbragte
(0: godt anbragte, vel forsørgede). VSO. 1.502.
2.2) (i rigsspr. nu især Y) w. h. t. hvad der
afhændes, gøres til genstand for handel, salg:
afsætte; realisere, de militaire Heste, som
bringes døde til Veterinairskolen (skal) ud-
167. II m. særlig tanke paa en modtager: til- eo bringes til Fordeel for sammes Kasse. MÆ
bringe; ogs.: fordele; distribuere. Kaper, den
lokale Avis . . blev udbragt om Aftenen.
Pont.D.152. en Forhøjelse af Sødmælks-
prisen . . fra 45 til 47 Øre pr. Helliter- Flaske
1811.204. II især i forb. udbringe i en vis
sum, i penge ^et Huus eller Gaard (har
undertiden) neppe paa offentlig Auction . .
været at udbringe i Halvdelen af den Summa,
287
ndbriste
Udbrud
288
det var vurderet iox. Stampe. 1. 227. (koen)
var ikke meget værd i denne Tid, hvis den
skulde paa Markedet og udbringes i Penge.
AndNx.DM.1.181) ell. (navnlig) udbringe
til en vis pris, sum, værdi. Indkomsterne
forøges ved at udbringe Landets overflødige
Producter til den høist muelige Værdie.
Tullin.III.135. han havde kjøbt (huset) til
en Priis, der var mange Gange høiere, end
det under de heldigste Omstændigheder lo
kunde udbringes til. CBernh. XII. 13. den
fulde Værdi, som Arbejdsproduktet til sin
Tid kan udbringes til. Hage.*42.
3) (jf. het. 2) m. h. t. resultat, produkt af
virksomhed, bestræbelse: tilvejebringe; præ-
stere; skabe; opnaa; ofte i forb. m. af:
faa et vist udbytte af; ogs.: udvinde, (de)
forsømte intet til en vel udmonderet Flode
at ndhringe. Slange.ChrlVrOO. Midt af Uor-
den at udbringe den mueligste Fuldkommen- 20
heå.OGuldb.AT.232. (fabrikken) er bestemt
til at udbringe Olie af Oxeiødder.Ørst.Br.I.
151. Brandes.XII.71. \\ nu især m. h. t. øko-
nomisk udbytte. PAHeib.(Rahb.E.IY301). At
udbringe meget af en Eiendom o : skaffe sig
megen Indtægt ai.MO. for hver Kommune
(opgøres), hvilket Nettoudbytte de kom-
munale Ejendomsskatter . . vilde udbringe.
LovNr.84'y,1937.§l. \\ (nu sj.) m. h. t. resul-
tat af undersøgelse, granskning, beregning: 30
udfinde; konstatere. LTid.1726.28. Jeg
har (ved benyttelsen af haandskriftet) havt
den Fordeel at kunne udbringe den rette
Læsemaade paa et Par Steder. Cit.1827.
(GDLove.Yxxxiii). Indskriften, af hvilken
han i 10 Maaneder forgæves havde søgt at
udbringe et eneste forstaaeligt Oxd.CSPet.
Stenalder, Bronzealder, Jernalder. (1938). 93.
4) (sv. (fra da.) utbringa en skål; fra ty.
udtr. som einen becher, toast ausbringen, 40
egh: tømme (jf.: i faa vel valgte Ord udbrin-
ger jeg et Glas for vort elskede gamle Dan-
mark. iScAond.BiS.24iJ, ogs.: ein hoch (o: et
leve) ausbringen) i udtr. for at yde nogen sin
hyldest ved at (rette hædrende ord til vedk.
ved en festlighed, højtidelighed olgn. og) op-
fordre de tilstedeværende til at istemme hurra-,
lever aab for vedk. der blev udbragt et
ironisk Hurra for „Slagtermo'r". (ScAand.
BS.171. Bl&T. de mange Talere . . ud- so
bringer de mange Le\eT.Jørg.(DagNyh.
"/»1911.2.sp.3). D&H. se ogs. u. II. Leve.
II især (jf. frembringe 2.2 slutn.) i forb. som
udbringe en skaal ell. (nu sj.) toast
(Hostr.SpT.II.3. Brandes. Br.IY 70), holde
skaaltale, proponere en skaal (med paaføl-
gende tømning af glassene, event, klinkning,
skaalsang olgn.). »tillader I, at jeg | Ud-
bringer næste Skaal i L&get? Rahb.FrI 1. 41.
Hovedmanden for Oppositionen udbragte . . eo
Danmarks Skaal med ni Hurraer. G^oWsc/im.
IV 367. *For Frihed | er denne Skaal ud-
bragt ! JIosir.iSpT./.i.
nd-briste, v. (f (jf. brøste; -bryste.
se ndf. jf.: „Ud-bryster rectius (0: rettere)
ud-brister." Rostgaard.Lex.U32c). vbs. -ning
(VSO. jf.: dybe Latter-Udbristninger.
SophClauss.AP.55). {penyd. d. s., glda. vt-
bryste; nu sj.; i olm. spr. nu briste (ud))
I) (jf. briste 1) (pludselig) briste, gaa itu,
skilles ad (og derved (delvis) styrte ud (efter)).
VSO.I.503. II næsten kun billedl.; upers. (jf.
briste 2.2 slutn.): det vilde udbriste til Krig
og Feyde. Slange.ChrlY 304. især (jf. briste
2.4 slutn.) om person: pludselig give en sinds-
stemning udtryk i tale, latter, graad olgn.
♦Dronningen . . | Udbrast i Sukke. NKBred.
Metam.353. *Blaamand, der paa Blaamand
seer, | Udbryster udi Latter. Holb.Skiemt.
F7v. 2) (jf. briste A) især om vædske: plud-
selig bryde frem, komme i bevægelse, bane
sig vej. hvo bedækkede havet med døre;
der det udbrast (1871: brød fremj. Jo&.
38.8(Chr.VI). *Sveden udbrast saa kold.
Rein.359. overf.: deres Latter (smerter) mig,
naar den udbrister ved slige Anmærkninger.
PAHeib.R.II.84. -brodere, v. (jf. -sy;
1. br.) (udsmykke ved at) frembringe figurer
olgn. i broderi, en rød Reisesæk, hvorpaa var
kunstigen udbroderet en Mand paa en Hest
i G&llo]^. RudBay. EP. 1 1 1. 1. \\ nu især (jf.
brodere 2) overf.: udsmykke, „pynte paa"
en fremstilling; ogs. : skildre, udføre vidtløftigt,
vidt og bredt; udpensle, det positive i den hele
Agitation (er) lige saa spinkelt som det
negative er omfattende og udbroderet. /Støw-
gerup.K.I.108.
Udbrud, et. [Iu6,bru6] Cf Udbryd. [Sin-
tenis.J Hallo denAnden. I. (overs.l798).95). flt.
d. s. ell. t -de (AWHauch.Naturlæren.(1794).
637). vbs. til udbryde og bryde (III.7.13) ud
(jf. Ud-brydelse, -brydende, -brydning^.
1) (nu næppe br.) til udbryde 1. (Høje-
rup kirke) trues med Undergang formedelst
de aarlige Udbrud og Udstyrtninger af Klin-
ten. SAbildgaard.StevensKlint.(l759).10. Der
maa giøres et Udbrud paa Muren, for at
indsætte et Nindwe.V SO.
2) til udbryde 2 (m. h. t. ting ell. forhold
ofte i forb. som komme, staa, være i ud-
brud ell. bringe, komme til udbrud^.
2.1) til udbryde 2.1. (han var) ved Nattens
Udbrud (nu: Frembrud^ redet til Kjøben-
h&\n. Gylb.Y241. \\ (nu l.br.) om organisk
(frem)vækst. Ofte skeer Tændernes Udbrud
uden at volde den mindste Forstyrrelse i
Børnenes Velbefindende. Diæt Lex. II. 244 (jf.
Tandudbrud;, ranke (bøge)St3iva.mer . . lyde-
fri i Barken, som om de er løbet op i et
eneste Udbrud af Vækst. JFJens.G.i93. i|
(især geol.) om det forhold, at en vulkan (et
krater) træder i virksomhed, udsender aske,
lava olgn.; eruption (ofte i forb. vulkansk
(s. d.) udbrud;. AW Hauch. Naturlæren.
(1794).637. Jorden skjælver ved Vulkanens
Udbrud. Zierfc. 7/7. 467. Vesuv i Udbrud.
Uss.V ulkaner og Jordskælv.(1904). 6. (jf. næste
gruppe og bet. 2>) i sammenligning og billedl..
289
Udbrng
udbryde
29a
navnlig om voldsomme stemningsudslag : Bran-
des. IV. 135 (sa.E. 199: Eruption;. *Som ved
Udbrud af et Krater | fyldtes vore sjunkne
Grave (o: ved Dybbøl) \ med de prøjsiske
SoldeiteT.Rørd.GK.23. \\ (jf. bet. S) om (hvad
der er udtryk for) aandelige forhold (liden-
skaber, følelser, sindsstemninger), der (hef-
tigt, spontant) lægger sig for dagen, finder
udløsning, hvor Lidenskaberne . . gære og
ideligen søge '[]åhTnd.Mynst.Tale.(1853).4.
(da) kom Smerten til mhTud.HCAnd.(1919).
IV 205. O. døjede med at styre sin Mor-
skab, saa den ikke kom til Udbrud. jBJSer-
tels.MH.46. 2.2) til udbryde 2.2. || om det
forhold, at personer (fanger, en indesluttet
militærafdeling olgn.) søger at skaffe sig ad-
gang til friheden, bryde indespærringen. Ud-
brud af Fængsel. Baden.JurO. et Udbrud fra
Slaveriet ved Ndittetidei. MR.1837.190. S&B.
nu vist især i ssgr. som: fangens, den om-
ringede hærgruppes udbrudsforsøg blev
forpurret • uegl.: Sveriges Udbrud af Kalmar-
unionen. ytii^J.nd.iV.iiO. II (sport.) om det
forhold, at en ell. flere cykelryttere uventet kø-
rer fra løbets øvrige deltagere („feltet"), „bryder
ud": (cykelrytteren) hentede S. ind i et langt
Udbrud. BerlTid.'/sl940.M.4.sp.2. Sportsleks.
11.629. 2.3) til udbryde 2.8. Sygdommens
VdhTnd.OLBang.Tale.(1840).8. der stod en
Upasselighed i Udbrud i det lille Legeme.
IliaFibiger.Magdalene.(1862).28. Tordenvej-
rets pludselige Udbrud. PoZ."/« 2935. 2. sp. 3.
Ildens Udbrud. LPPoulsen.Balle-Lars.(1939).
59. billedl.: denne Taushed var et Symp-
tom af en Hykleriefeber, der maatte staae
i Udbrud hos mig.PAHeib.R.II.290. \\ He-
rodes (kunde) ved denne Efterretning frygte
et Udbrud af Uroligheder, ikft/nsi. ^ispepr.
(1852).10. *Et Oprør er i Udbrud, om ei
ndhTudLBredahlVlO. Krigens Udbrud. Fem
lange Aar. 111.
3) til udbryde 3: (pludselig, overraskende)
ytring af et vist stemnings-, følelsesindhold.
visse bittre Udbrud i mine . . fortrolige
Breve. Bagges.L.I. XXXV. I de vildeste Ud-
brud forbandede han Tilværelsen. Zier/i;.///.
180. Vi hørte et Udbrud af Skræk. Jer.30.5
(1931).
Ud -brug, en, et. spec. (jf. -bruge;
landbr., foræld.): det at udnytte den tilovers-
blevne kraft i jorden ved slutningen af et sæd-
skifte ved dyrkning af visse (nøjsommere) af-
grøder; vist ogs. om selve disse afgrøder. Paa
Græsfuld Jord . . giør Jordmarven (d: mer-
gelen) allene . , herlig Virkning, og det til
\Jdhing. BiblNyttSkr.l2. Andet Aar (saaedes)
Rug; derefter Byg; i det fjerde Aar Havre til
Udbrug, undertiden Blandkorn til Udbrug.
Begtr.Sjæll.II.77. -brage, v. [-[bruJqa] vbs.
jf. -brug. (i rigsspr. nu især O ell. fagl.) ud-
nytte fuldt ud; især: berøve enhver værdi,
ødelægge ved brug; udpine; udmarve. Moth.
B395. det gælder om at udbruge Jordens Her-
ligheder. H Rasmussen. Drageride Egrie. (1900).
54. D&E. II især i part. udbrugt anv. som
adj. Moth.B397. (de har) nedslagted deres
udbrugde Mej erie- Køer. KiøbmSyst.III ,2.193.
Udbrugt Myremalm. Parti brugt Rensemasse
til Salg (fra gasværk). BerlTid.V, 1944. M. 9.
sp.4. Feilb. jf.: Den sædvanlige Formel:
„Hjertelig Lykønskning" maa siges at være
saa banal og udbrugt, at man ikke kan
være bekendt at benytte den. EGad.TT.131.
10 -brumme, v. [-ibrom'a] {ænyd. udbrom-
me, om bi: komme frem af kuben under brum-
men, jf. ænyd. udbrumle, udsige brummende;
sj., jf.: „Talespr." Lew'n.) fremføre (sang, nyn-
nen, ytring) med brummende tonefald. Præ-
sten (sang) med sin dybe Basstemme; men
inden han endnu havde udbrummet den sid-
ste Stavelse, begyndte hun paa Ouverturen
til Don Jna.n. Blich.(1920).XX.19. „Forstaae
mig?" udbrummede han, „tænker Du jeg
20 selv forstaaer mig?" smst.XXIX. 83. D&H.
-brunstet, part. adj. [-|bron'sda<] (jæg).
om (hjorte) vildt: som ikke længere er brun-
stigt. DJagtleks.1326. -bruse, v. [-ibru^sa]
vbs. -ning (VSO.). (til IL bruse; nu sj.). I)
strømme, vælde frem (med brusen), ♦mit Blod
af tusind Saar udhrnser. MCBruun.PF.I.181.
D&H. 2) trans.: give følelse olgn. udtryk med
lidenskab, varme. Han blev ved at tale med
denne bølgende Henriven, hvormed (han)
30 udbruser sit ædle Kierte. Bagges.(ABagges.
JB. 1.144). *hun (o: kvinden) \ Udbruser
ikke med sin Følelse, | Den tier, og slaaer
dybe Hierterødder.Oe/ii. F/.212. jf.Ing.RSE.
VIII.195. -bryd, et. se -brud.
udbryde, v. ['u6|bry'69] præt. -brød;
part. -brudt ell. (nu ikke i rigsspr.) -brødt
(Holb.Heltind.1.4. Brors. 230. Overs, af Holb
Levned. 158). vbs. -else (s. d.) ell. -ning
(s. d.), jf. Udbrud, Udbrydende, (glda. udh-
40 brydhe, sv. utbryta, no. utbryte; sml. ud-
brække og III. bryde 7.13)
I) (nu især fagl.) fjerne noget ell. frem-
bringe hul olgn. ved at bryde. I.i) løsne,
løsrive, fjerne ved at bryde, brække noget
ud af et hele. runde Stene, (som) udbrydes af
Marmoren. Thurah.B.95. Hesteprangerne . .
udbryde . . de Føltænder, som først staae
for Tour at skiites. PWBalle.R.8. Indbruds-
tyveri (med) Gentrumsbor boret 21 Huller
50 . . i Butiksdør og udbrudt Midterstykket.
PolitiE.^y*1924.4. 1.2) frembringe aab-
ning, hul, hulning i noget ved at bearbejde
det, bryde dele deraf løs; ogs. m. h. t. aabning:
frembringe ved at bryde noget løs, itu. (klip-
perne) blive (af bølgerne) saaledes udbrudte,
at de ofte . . nedstyrte i Søen.LTid.1733.
781. Vester-Søen (voksede) saa høyt, at den
udbrød næsten alle Digerne. Slange. ChrlY
788. at foretage Forandringer . . som f . Eks.
60 at udbryde en J)øra.a,hning.Gnudtzm.Husb.
29. II (jf. III. bryde sp.l243'^^; dial. (sdjy.))
m. h. t. (uopdyrket) jord: tage ind til (op)-
dyrkning (ved at bearbejde den med spade,
plov); opbryde (2.2 slutn.). (især i part.).
XXV. Kentrykt '/, 1949
19
291
ndbryde
Udbryder
292
EHHagerup.il. jf.: *0 søde Naade-Stand! . .
I Guds nye og udbrødt La,nd. Brors.230.
2) (med kraft, pludseligt) trænge sig, bane
sig vej frem, ud (og derved komme for da-
gen, hlive synlig, aabenhar, fri(gjort)). 2.1) (nu
kun i enkelte anv., se spec. l.37ff.) i al alm.:
bryde frem; komme frem; vise sig. en Stank,
ligesom den, der udbryder af lukte Begravel-
ser. J/S weed./i. 289. *I Østen af Bjergskovens
sortnende Graner | Udbryde Danens ildskin- lo
nende Faner. C J Møller. KongSvend.( 1808). 90.
*den gyldne Soel udbryder (Kingo.8S.IV.
513: frembryder^ | Giennem den kulsorte
Sky. Grundtv.S S. 1. 28. \\ om vædske (navn-
lig: i naturen; spec. f om vandløb: ud-
springe). Stemmer mand Mølledam, eller an-
det Vand, højere end lovligt er, og det
siden udbryder og giør Skade. Z)L.5 — 11 — 9.
Der udbryder en bæk hos dem, som der
hoe. Job. 28. 4(Chr. VI). (han) kastede sig 20
med udbrydende Taarer paa Sophaen. Winth.
VIII.no. II om noget fremvoksende, frem-
spirende, udspringende. *af den grønne Jom-
fru-Vang, I Ny Lilier udbrøde. Æ^oi&.Metom.
43. *hver Knop, der i Blomster udbryder.
FGuldb.n.83. Efter , . 10 Maaneder, udbryde
de 4 sidste Skæietænder. PWBalle.R.6. Paa
Gæsts Ansigt var der udbrudt Skæg, han
var bleven Mand. JFJens.iVG.i93. jf. bet.
2.3 : (udslættet) udbryder sædvanlig hver 4de 30
J)a,g.SEngelsted.Klin.Meddelelser.(1864).17.-f
reft,.: ♦Hvor Viinen voxer, der sig Knoppen
alt udbryder. i^ais^Owd. 77. || (m. subj.-skifte)
om vulkan: udsende udbrudsprodukter; være
virksom, i udbrud. Ildsprudende Bierge tude,
førend de udbryde. Lodde.iVT.69. Hauch.IV
402. II om følelse, sindsstemning ell. (nu
især; O) ytring, tilkendegivelse deraf. *Saa
falte hendes Ord, saa udbrød hendes Klage.
Holb.Paars.246. den Andagt, som udbryder 40
i en brændende Bøn. JSneed.V 1. 443. den
længe skjulte Følelse, som nu med gjensidig
Styrke var udbrudt imellem dem. Ing. EF.
11.244. der udbrød jubel i forsamlingen I
2.2) om levende væsen, de Æg . . hvoraf
Hånd- og Hun-Slaget (o: -kønnet) skal ud-
bryde. LTid.2738.4S5. nu især (navnlig om
person, i perf. part.): med magt trænge ud
fra et sted, hvor man holdes indespærret, fan-
gen; sætte sig i frihed, om fæed indkommer 50
(i folden) eller udhrydeT. Cit.l715.(Vider.II.
146). Næste Dag vare de . . udbrudte af
Fængselet og sporløst ioisynndne. I ng.EF.
VII.79. to udbrudte Sla\eT.Hostr.EF.II.17.
en udbrudt 'Fsbnge.JHelms.G.182. menage-
riets folk jagede den udbrudte løve ■ || (jf. u.
Udbryder^ uegl.: (p. gr. af et modsætnings-
forhold, uenighed) udskille sig fra et fælles-
skab, en gruppe (kolleger), en institution
olgn.; „udvandre", (skuespilleren) er én af eo
de mange udbrudte fra Théåtre franijaise.
PoU'/iil927.Till.5.sp.2. 2.3) (især O; talespr.
foretrækker i reglen bryde ud^ om noget
skadeligt, forstyrrende, ødelæggende;
dels om (natur) foreteelser som uvejr, sygdom,
ildløs: Ilden udbrød med stor Heftighed.
GHMUll.Wb. Fædrel.l844.sp.l3942(se u. In-
tensitet^. Christiern Pedersens Sygdom . .
udbryder i ibU.OFriis.Litt.299. jf.: Med
Heftighed udbrød nu den Ild (0: et oprør),
som længe havde ulmet under Asken. Wand.
Mindesm.I.186. \\ dels om ufred, fjendtlighed,
krig olgn. (i ældre spr. ofte m. angivelse af
den indtraadte tilstand udtrykt v. hj. af
præp.-led m. i ell. tilj. Tycho Brahe, hvis
Forfølgelser, som udbrøde dette Aar, han
(0: kongen) ikke kunde hindie.Holb.DH.il.
572. Tvistighederne udbrøde omsider til
aabenbare Krig. W and. Mindesm.1. 37 8. det
fjendtlige Sindelag mod Jøderne . . var (nu)
udbrudt i aabenbare Voldsgjerninger./ngr.
EF. 11.194. der er udbrudt strejke i maler-
faget i t up^i^s-' I^6t vil udbryde . . til en
Krig. Høysg.S. 127.
3) CP pludseligt, spontant give ud-
tryk for tanke, følelse, sindsstemning
i ord, latter, graad osv. (ofte m. præp.-led
styret af i ell. (nu 1. br.) med til angivelse af
ytringens, tilkendegivelsens form, art), udbryd
(1907: bryd \xd) og raab du, som ikke havde
Fødsels - Smerte !(?aZ. 4. 27. *A1 Verden nu
burde sig fryde, | Med Psalmer mangfoldig
udbryde. Brors.ii. udbryde i Lovtaler. Fr
8need.I.471. han maatte gjøre Vold paa sig
selv for ikke . . at udbryde i Taarer. T/iom
La.AH.69. Tusinder af Tilskuere . . udbrøde
i Jubel ved at se Ballonen hæve sig. OpfB.^
1 1 1. 399. II som ytring sverbum. *0 hør mig.
Drot, du kjære! | Udbrød da Peder glad.
Grundtv.SS.IV405. PalM.IL.II.308. Mikkels.
Ordf.558. jf. (sj.): Digteren . . udbrød et
hjærteligt: „AhV SvLa.HjG.26.
Ud-brydelse, en. ftt. -r. (ænyd. d. s.;
nu næppe br., jf. MO. u. Udbrud) vbs. til ud-
bryde (ell. bryde (III.7.13) nd) (sml. -bry-
dende, -brydning samt Udbrud^; især til ud-
bryde 2: LTid.1724.447. (det) ildspyende
Bierg . . er siden Ildens Udbrydelse voxet.
Reiser. 1 1. 540. Børne- Koppernes Udbrydelse.
LTid.1753.286. Udbrydelse af Ild, Krig. CF
Ingerslev.Da.-Lat.Ordbog.(1850). \\ konkr. en
critisk Udbrydelse, kaldet de røde Hunde,
lader sig see paa Huden. Lodde. (SH. 70. f
-brydende, et. (jf. -brydelse, -brydning
samt Udbrud^ vbs. til udbryde (ell. bryde
(III.7.13) udj; til udbryde 2: Koppernes
Udbrydende. LTid. 1737. 630. smst. 1738. 685.
-bryder, en. [-jbry-bar] flt. -e. vist kun
til udbryde 2.2: levende væsen (person), der
bryder ud, gør sig fri. Udbryderne fra Sla-
gelse Ajiest.SorøAmtstid.^''/ »1948.2. sp. 3. jf.
Udbryderkonge, (i cirkus-spr.) artist, der
er dygtig til at bryde ud af en kasse, tønde,
hvori han har ladet sig indespærre, befri sig
for lænker olgn.; ogs. (jarg.) om ell. som til-
navn til forbryder, der ofte har vist evne til
at bryde ud af arrest, fængsel. Martinson.
KapFarvel. (overs. 1936). 112. || især sport.;
293
Udbrydning
udbrænde
294
dels om cykelrytter, der pludselig Iryder ud
fra „feltet": Idrætsbladet."'/il935.3.sp.4. dels
om væddeløbshest, der har tilbøjelighed til un-
der et løb at dreje bort fra, bryde ud af ba-
nen; i ssgr. som: (et punkt paa banen) hvor
(travhesten) tidligere har vist Udbryder-
nykkei. Socialdem.y7l947. 3. sp.l.W (1. br.)
person, der bryder med sine tidligere kam-
merater ell. meningsfæller, sine hidtidige an-
skuelser olgn.; rebel, han (o: en mand, der
hidtil har tilhørt missionen) er blevet fuld af
Humør . . Men denne Forandring forarger
enkelte af de missionske. De begynder at
betragte ham som Udbryder. Moriin^ff ans.
N0.99. jf.: hjemme blev han straks stilfærdig
og velopdragen . . Naa, Udbrydernatur
havde han vel alligevel ikke været, ^ase
Hans.S.lOl. -brjdning, en. [-|bry?6nen,]
flt. -er. (jf. -brydelse, -brydende samt Ud-
brud; nu navnlig i enkelte fagl. anv. (jf.
VSO.)) vbs. til udbryde (ell. bryde (III.7.13)
ud). vAph.(1764). I) til udbryde 1. Høge-
rups Kirke (paa Stevns klint staar) Fare
for at falde ned formedelst de Udbryd-
ninger, som skeer ved Snee og lisløsningen
om Foraaret.Lr*d.i755.228. || konkr. Ad-
gangen (til taarnet er) udvendigfra gj en-
nem en senere Udbrydning (i taarnmuren).
HJHolm.BK.3.sp.2. 2) til udbryde 2; spec.
(rid.): form for ulydighed hos hesten, hvorved
den løber uden om en forhindring ell. paari-
der, vælter dennes afgrænsningsmateriale olgn.,
se 8portsleks.il. 636. -bryste^ v. se -briste.
-bræge, v. [-ibræ'qa] (sj.) fremføre med
brægen. *Din Rigdoms Ros udbræge tusind'
Fa&T. Sagen. D. 111. \\ (jf. bræge ud u. bræge
2 ; nedsæt.) billedl. *( prædikanten, som præker
efter en postil) udbræger det, som han af an-
dres tav. FrHorn.SomnPoet.29. En forbidra-
gende Lirekasse udbræger den sidste Revy-
melodi. /Soi/a.LJ. 23. -brække, v. vbs.
-ning (VSO.; se ogs. u. bet. l.i^. (sml. ty.
ausbrechen; jf. brække (5.14) ud og ud-
bryde) I) trans. I.l) (især i perf. part. brugt
som adj.) udtage, fjerne ved at brække; (alm.:)
brække ud. han udbrækkede Bredderne (o:
brædderne) af Siderne paa Skibene. Schous-
bølle. Saxo.116. (de) tilmurede Vinduer . . ud-
brækkes. MR.1812.313. MO. nu især m. h. t.
tænder: J Baden. DaL. udbrække Tænderne
af en Ka.m.S&B. Hvalroskranier . . med
udbrækkede Stødtænder. PNørlund.N. 94. \\
(gart.:) Udbrækning er Fjernelse af over-
flødige eller uheldigt siddende Skud eller
KnoipTper. HavebrL.^681. Gartner-Tidende.1930.
38. II f m. obj.-skifte, m. h. t. slagtet dyr
(fjerkræ): udtage indvoldene af; brække op
(3); udtage. En udbrækket Kalkun bestrøes
indvendig med lidet SzXt. C Muller. Koge-Bog.
(1785).93. Huusm.(1793).224. 1.2) (nu næppe
br.) give fra sig ved opkastning; brække op.
JBaden.DaL. 2) intr.: (med kraft) bane sig
vej ud; bryde ud. 2.1) f om ting; fx. om vand-
samling, dam: udtømme sig, udtørres ved at
bryde ud gennem sin begrænsning (dæmning
olgn.). Dammenes \Jd\)Tækning.vAph.(1764).
11.69. (dammen er) udbrækket og tør. Farum
Er.95. II om blomsterknop: springe ud. Blom-
sterne paa (træerne) vare udbrækkede. (Su/im.
VI.368. II om sygdom: bryde frem, ud. Rott-
bøll.S.41 (se u. II. Pynt 3.2). 2.2) om levende
væsen; spec. (jf. Brækker 2, Skruebrækker;
nu næppe br.): bryde ud af et fællesskab,
10 sammenhold olgn. Det var aldeles enestaa-
ende, at en „udbrækket" Svend kunde „nære *
sig", og gennemføre sit Aiheide. KGBrøndst.
B.180. jf.: Skruebrækkere, Udbrækkere og
ikke-socialistiske Arbejdere. smst.181.
udbrænde, v. ['uSibrBn'a] præt. -te;
part. -t ell. (nu ikke i rigsspr.) -brunden
(Cit. ca. 1763. (Danm Kirker. XII. 417)). vbs.
-ing (s. d.). {ænyd. d. s., sv. (og fsv.) ut-
brinna og utbrånna (jf. u. II. brænde^, no.
20 (part.) utbrent; sml. brænde (11.26) ud og
udgløde)
I) (nu især i perf. part. brugt som adj.)
intr.: brænde til ende; ødelægges, for-
tæres ell. omdannes under paavirkning
af ild, hede. I.l) i egl. bet. Træet var ud-
brændt til Gløei. Holb.Berg.237 . (han) kastede
sin udbrændte Cigar paa Gulvet. Hauch.VII.
423. en udbrændt Yulkan. HCAnd.SS.IY277.
han (sad) ved det udbrændte Baal. JFJens.
30 Br.48. m. subj.-skifte: *et udbrændt Ildsted.
Soya. Min høje Hat. (1939). 35. udbrændte
kul, se u. III. Kul 1.2, jf.: (disse kul) ud-
brænde . . med en klar Lue. Rawert&Garlieb.
Bornholm.(1819) .148 samt: (ved stegning) be-
høves en vel udbrendt (o: klar) Ild. C Miiller.
Koge-Bog. (1785). 208. \\ (landbr.) om gød-
ning: sammenbrænde. Gjødsken (føres ikke)
ud (paa marken) inden den er godt ud-
brændt. Oluf s.NyOec.1. 184. DanmHavebr.519.
40 II som udtr. for, at noget ved et uheld, mod
ens ønske ødelægges, gaar til grunde ved paa-
virkning af ild, hede olgn. en udbrændt Prop •
(o: overbrændt elektrisk sikring).Pol.^^/tl945.
Sønd.9.sp.2. (jf. u. bet. 2.1 ; ^, nu næppe br.:)
enkelte Fænghuller, som . . udbrænde førend
de øvnge. MR.1834.256. — navnlig om (del
af) bygning olgn. (alm.: nedbrænde; nu især
avis-spr. ell. fagl., efter ty. ausbrennenj ; (bo-
dens) ene Væg var udhrændt. C Bernh.V 286.
50 ca. 200 m" Tagrum udbrændte. Kbh.s Brand-
væsen.l946/47.[47J. 1.2) i billedl. udtr., som
betegnelse for udslukkelse, hendøen, visnen.
han (skal) have ført et meget vildt Liv
i sin Ungdom, og han seer da ogsaa ud
som en udbrændt Yulkan. Hauch.VI. 152.
*Haabet slukkes, liig en udbrændt Kjerte.
CKMolb.SD.69. *Nu knejser i Hækker og
Haver | Skarntydernes udbrændte Taver
(jf. II. Tave 3). N Jeppesen. Sange og Salmer.
60 (1927 ).20. II om følelse, lidenskab olgn. Den
flygtigste Kierlighed maae dog . . have
nogen Tid til at udbrænde. J^Sneed. ¥752.
♦Mindes den (o: kampen) maa, til den danske
Ild I Rent er udslukket, udbrændt til Aske.
19^
296
udbrænde
Udbud
296
Grundtv.PS.VII.285. efter Jakob Knudsens
Død (1917) har Grundtvigianismen været
saa at sige viåhTændt.BomholLMS.212. i
videre anv., om person (s væsen, udtryk):
den hule, udbrændte Natur (hos en leve-
mand), fra hvem alt Skjønt og Helligt bort-
vender sig.Ing.LB.III.68. * Udbrændt var
Øiets Morgenlue (hos en ældet, skuffet).
Winth.X.185. (provenfolerne) ere støiende i
deres Tone og Adfærd — en Ild, som let ud- lo
hT3sndei.Estrup.Saml.Skrifter.III.(1851).192.
man (o: en midaldrende kvinde) var vel ikke
helt udbrændt endnu (o: i erotisk henseende).
LeckFischer.HM.116.
2) (især fagl.) trans.: behandle med ild.
2.1) ødelægge, beskadige ell. fjerne v. hj.
af ild, hede. Paa (sønnerne) lod hånd Øynene
ndhienåe. Pflug. DP. 854. Bankboxens Dør
forsøgt aabnet ved Hjælp af Autogensvejse-
apparat, hvormed Laasen er udbrændt. Der- 20
efter forsogt at udbrænde Bøien. PolitiE."U
1924.4. (automobil)'D3sk . . udbrændt Nr.
Pol.yil947.16.sp.5. (foræld.:) udbrænde Bi-
kube (0: dræbe bierne med brændende svovl
for at kunne tage honningen). S &B. || (jf. u.
Udbrænding 2 samt u. bet. l.i j ^JsJ om krudt-
(gas) : beskadige (dele af) en kanon ved at frem-
bringe ell. udvide huller, lidelig skyden, hvor-
ved f enghullet var udbrændt. JJMeL73. at
formindske Udbrændingen ved fortrinsvis at 30
benytte Skydebomuldskrudt, der udbrænder
mindre end Nitroglycerinkrudt. 5'aL*ZZIF
149. II (vist kun i perf. part.; især (3) om
naturgenstand, -omraade: udtørret, afsvedet,
gjort ufrugtbar af solhede. Bjergene . . vare
udbrændte og saae ud som rød Tørve-Aske.
HCAnd.BCÆ.II.238. Middelalderens Tro,
at Egnen mellem Vendekresene var en Ør-
ken, udbrændt af So\en.GBang.EK.II.84.
II billedl. Grundtv.SS.IY140. han (havde) 40
grundig udbrændt af sin Hjerne alle Fore-
stillinger om Kærlighed og Lykke. ZakNiels.
GY132. 2.2) (1. br.) forme, tildanne ved
at brænde visse dele bort. (kanoen) er ud-
brændt af en Træstamme. WMariboe.Skizzer.
(1860).26. 2.3) (nu næppe br.) tilberede,
færdigbehandle v. hj. af ild. \\ m. h. t.
teglsten olgn.: gennembrænde. V SO. 1. 482. De
i saadan Ovn brændte Teglsteen ere . . let-
tere, da de ere udbrændte ved en jævn 50
Hede og have tabt al deres Fugtighed.
Phy s Bibi. XIII. 99. \\ (jf. bet. 2.i) m.h.t.
(rød)vin: d. s. s. afbrænde 4.2. Paméla.1.258.
VSO.II.408. II (jf. bet. 2.5) behandle noget
med ild for at udvinde noget deraf. Den 7de
var Spækket udbrændt; Productet af disse
tre smaa Hvaler var omtrent 20 Tønder
fiin Tran. Thomas Sødring. Anden Verdensom-
seiling.(1847).6. i forb. m. til: Spæk, ud-
brændt til Tran. Bobé.HE. 58. 2.4) rense bO
v. hj. af ild; især: fjerne sod fra en skor-
sten, et kakkelovnsrør olgn. ved at tænde en
(stærk) ild. »Skal Piben blive reen, den maa
i Ud nåhiendes. Helt.Poet.229. vAph.(1764).
11.69. Jeg lod . . de paa Reisen tømte Øl-
fade udbrænde og fylde med Nand. StBille.
Gal.I.81. Skorstenene . . maa (ikke) ud-
brændes, men skal renses . . hyppigt. DSB.
Ordre K.52. || m. h. t. saar. S&B. jf.: der-
som det har været Østerrigs Hensigt (at)
give Italienerne et Dødssaar . . maa man
vente, at de itide ville udbrænde Saaret,
inden det har grebet om sig. Dagbl.^'/ 7 1866.
l.sp.l. II hertil vel (billedl.): *naar man er
. . I — Død, borte, glemt — i Graven vel
forvaret — | I Skiærsild udbrændt (o: lu-
tret?) reent til Aand — | Og frie for alle
Kiødets Ba.a,nd. Bagges. III. 103 (jf. Kierk.P.
XI,2.45). 2.5) udvinde v. hj. af ild. Tiære,
(som udbrændes af Træ). vAph.Nath.1 .308.
Udbrændt Sølv kaldes det Sølv, som ud-
bringes af brændte Guld- og Sølvtraade.
VSO.I.482. udbrænde det (i myremalmen)
indeholdte Jern. JohsBrøndst.DO.III.84.
IJd-brænding^, en. [-ibr'gn'er],] ftt. -er.
(ænyd. d. s., m. h. t. pestbyld) vbs. til udbrænde
(ell. brænde (11.26) ud;. I) til udbrænde 1;
vist kun t konkr.: brand-, pestbyld. Pest-
Bylder, Udbrændinger, Helspetter. Underret-
ning omPræservationimodPesten. (1709).15. 2)
(fagl.) til udbrænde 2. || ^ beskadigelse af
visse dele af en kanon(s mekanisme) forvoldt
af krudtgassen, idet denne under passagen
gennem fine huller udvider disse; ogs. konkr.,
om saaledes opstaaet skade, hastig udbren-
ding af fængehullet (paa kanoner ).JJuel.7 4.
MilTeknO. SaUXXIV148. hertil: Udbræn-
dings-plade, d. s. s. Rekylplade. OrdbS. ||
om rensning v. hj. af ild. S&B.(m. h. t. saar).
en Udbrænding (o: af skorsten for sod) med
'PaTpir.Pol.'yil941.16.sp.3. Behandling af Træ-
værk med svampeforebyggende Midler samt
Udbrænding af mulige Svampedannelser.
Ugeskr.f Retsv.l948.A.313. \\ om udvinding
(af olie, metaller). LTid.1759.85. vort Bræn-
derie (viste sig) ved denne Udbrænding
. . at være i god Orden og at trække
godt. Den lille Fisk gav os 3 å 4 Tønder
god Olie. Thomas Sødrings Dagbog. (1841). 19.
Sølvets Udbrænding, VSO. mange af de
kostbare ( guld) Biodenei gjordes i Penge
ved „'[Jdhiænding''.VortHj.III,1.38. -brød,
-brødt, se udbryde, -brøle, v. [-ibroUa]
{ænyd. d. s.; nu sj.) om dyr ell. mennesker:
fremføre, fremsige med brølende, rungende
røst; udraabe brølende; (alm.:) brøle ud.
LTid. 1752. 131. *I Dybet selv udbrøltes
Lammets Boes.Ew.(1914).I.132. *(skal) det,
vi burde hviske sagtelig | Udbrøles . . i
Luftens Øre (ved kanonsalut)? Bredahl.V79.
-bud, et. iglda. wthbuth i bet. 1, no. utbud,
oldn. litbob i bet. 1) vbs. til udbyde (og II.
byde 8.9^. I) (hist.) til udbyde 1: ordre til
de ledingspligtige om at møde ell. stille mand-
skab til krigstog (i udlandet); udskrivning af
ledingshær; opbud (2). Moth.B477. næsten
aldrig undslog (nordboerne) sig for at følge
Kongens Udbud til Krigstog. Molb.DH. I.
297
ndbne
IJdbanins
298
464. VSO. Der udgik . . almindeligt Udbud
af hele Ledingen. KvBVy, 1912.1. sp.3. (der)
kom Krigsudbud til Kveldulf. J F Jens.
(1 si Sagaer. 1. 26). \\ konkr., om leding sstyrke,
-hær. Befaling til at opbyde Landets Ud-
bud . . afgik til Gottorp. TABecker. Claus
Limiek.(1855).255. Embedsmanden . . førte
Udbudet i Krig. JohsSteenstr.SU. 42. || hertil
bl.a. Udbuds-brev (o: brev med paabud om
at stille til krigstjeneste; ogs.: fejdebrev), -folk
(d: udskrevne soldater), -løsen (o: skat, penge-
afgift, som svaredes af dem, der fritoges for at
møde ved udbud; jf. I. Løsen 2), -mand (jf.
-folk^ -penge (d. s. s. -løsen^, se fx. Moth.
B477. 310. VSO. SaVXXIV.149. 2) (jf. Op-
bud 4; især emb., Y) til udbyde 3: tilkende-
givelse af, at man agter ell. er villig til at af-
hænde noget; (salgs)tilbud; især (i national-
økonomisk spr.) m. videre anv., m. h. t. den
mængde af en vis ting (en vare, arbejdskraft
olgn.), der paa et givet tidspunkt staar til
raadighed for omsætningen, markedet, (ofte i
forb. udbud og efterspørgsel/ Cit.1853.
(MO.). Der har intet Udbud været af Aktier.
PoU%1907.3.sp.6. Den frie Prisdannelse . .
forudsætter, at Udbud og Efterspørgsel
regulerer hinanden. GadsMag.1942.464. || (jf.
Opbud 4.2 ; især hos sprogrensere) om licitation
olgn. ADJørg.IV.284. For Tiden er Nedbryd-
ningsarbejdet til Udbud. Det er et Ord, som
vi benytter i Stedet for Licitation, jeg tror
ikke, at det har været brugt iør.Pol.^U1907.
3.sp.7. NatTid.*/i2l912.M.Till.l.sp.l. -bue,
V. [-|bu'a] vbs. -ning (s. d.). danne en udad-
vendende, udadhvælvet bue; bue (ILS) ud.
Rødvinsglas . . udbuende Mundkant. PolitiE.
Kosterbl.^''/il923.1.sp.2. \\ næsten kun som
vbs. (se -buning^ ell. i perf. part. brugt som
adj.: konveks, hvorvidt udbuede Vinduer,
eller saakaldte Karnapper, maae anbringes
i Huse og Gaarde i Køhenhsi\n. Pl."/tl811.
Paa hans udbuede Kjolebryst hang . . Me-
d3i\]en. RSchmidt.HT.406. CHans.F.212. 16
(fkekkeskrabere har) indbuet, 23 udbuet, 8
lige og 2 skraa Æg. HistMKbh.4R.I.150.
-bage, V. [-|bu'c[8] vbs. -ning (s. d.). give
ell. have en udadhvælvet form. Amberg. Tom-
meljernet, der i hver Arms Ender har en
ophøiet Kuglerunding, der tjener til at ud-
buge optrukne Arbeider, som Kaffekander.
Hinnerup. Juv.477. Bl&T. || næsten kun som
vbs. (se -bugning^ ell. (navnlig; især O) i
perf. part. brugt som adj. (jf. -bue/ Amberg.
udbugede (orig.1.78: svairyggede^ Skabe.
Bergs.GF.''I.(1895).63. Ladbyskibet (har ikke
været) saa bredt udbuget som de norske Vi-
kingeskibe. Pol.*yil935.9.sp.2. -busnins«
en. [-|bu^nen,] fli. -er. (vbs. til udbuge, jf.
ogs. bugne (3.i) ud; 1. br.) det at være ud-
buget. Amberg. især (fagl.) om hvad der dan-
ner, bestaar af noget buget, hvælvet; udbuget
parti. MilTeknO. den . . umærkelige Ud-
hugning, som enhver Colonne (o: søjle) etter
Regelen bør ha,\e.Molb.Arch.73. Kindernes
. . Vdhugningei. JohsWulff.OU.71. -bast,
en. (jf. -bugtet; sj.) udbugtning. Brienzer-
Søen er omringet . . af otte Alper, der . .
afgive ligesaa mange fortryllende Prospecter,
som Udbugter. J5agrgres.Z>¥Z/.41. -bastet,
part. adj. (1. br.) som har, danner en ell. flere
bugter udefter (jf. -bugt, -bugtning/- især om
linie(s forløb). Én udbugtet Kyst. Af O. JLan-
ge.I.396(se u. indbugtet/ Paa bægge (ben)
10 findes uregelmæssig udbugtede (saardannel-
ser).D Jacobsen. DP. 232. spec. (bot., foræld.):
rundbugtet. Hornemann. OP. 15. Drejer. Bot
Term. 35. -bugtning, en. flt. -er. (jf.
-bugt, -bugtet; især fagl.) det at være ud-
bugtet; ofte konkr.: hvad der danner en udad-
vendende bugt; udadbugtet parti. Prosch.Dyre-
rigetsNaturhist.( 1851). XII. Meget sjældent
hjælper det • . at lave særlige Udbugtninger
udfor Ligtornene. Skomagerbogen. ( 1923) .14.
iQJSMøll.MB.154. -buldre, v. hbul'ra]
(højtid., nu sj., jf.: „høj Stil".Lewn.^ frem-
sætte, fremføre med buldren; udtordne. *Man
hør Vesuvius udbuldrer her sin Yrede. Chr
Flensb.DM.I.120. * Tordner udbuldre hans
(o: guds) Bomme. FGuldb.P.123. Stamherren
. . udbuldrede endeel drøie danske Kraft-
ord om det skammelige Folkefærd, de vare
komne til. Ing.LB.III. 95. -bule, v. [-ibuUa]
vbs. -(n)ing (se -huling/ hvælve sig udad; bule
30 (III) ud. Bl&T. navnlig som vbs. (se -buUngj
ell. i perf. part. brugt som adj. E Christians.
Hj.326. LokomotivT.1948.64.sp.l. -buling,
en. [-ibuHen,] (især dial. -hulning, der er
en stor udbulning paa laaget af daasen.
Cit.l947.(OrdbS.). BornhOS.). flt. -er. (især
fagl.) vbs. til -bule (ell. bule (III) ud/- ogs.
konkr.: udbulet sted; bule. LSal.XII.103.
TeknO. -bulne, v. [-ibol'na] (tidligere ogs.
skrevet -bolne, se ndf. — nu næppe br.
40 -bolle. Hock.VeneriskeTilfælde.(overs.l792).
77). vbs. -ning (se II. -hulning), (jf. bulne
(1) ud ; m. h. t. formen -bolle sml. lign. jy.
former (Feilb. 1.141), bulle (Moth.B228), nt.
(slesvigsk) bollen samt glda. forbulle (Kalk.
1.601)) bulne ud. TeknMarO. -bolne: Moth.
TJ30. VSO.I.441. II især i præs. part. (de ud-
bulnende svære Læber. Schand.BS. 24. Marv-
lagets i Vand stærkt udbulnende Celler.
PharmDan.( 1933). 141. (vaabenhusets) lave
50 og udbulnende ilbxre.DanmKirker.XII.926)
ell. (navnlig) perf. part. (anv. som adj.).
VSO. Pigen med de . . runde Øjne og det
udbulnede Pandebjærg.JP Jac,//.227. Hve-
den (laa) i store Dynger, vaad og udbulnet
af Salty&ndet.AndNx.PE. 1.287. I. -bul-
ning, en. se -huling. II. -bulning, en.
[-ibol'nen,] flt. -er. (i skrift undertiden ikke
til at skelne fra I. -hulning; især fagl.) vbs.
til -bulne (og bulne (1) ud/- ogs.: sted, hvor
60 noget er opsvulmet, udbulnet. Warm.Bot.*
(1886).322. Udbulning. Udvidelse af et Træ-
materiale som Følge af, at Materialet op-
tager (opsuger) Fugtighed. TefcnLeits./.57<?.
-buning, en. [-|bu?nen,] flt. -er, vbs. til
299
ndbntre
ndhjgge
300
-bue (og bue (III) ud^; især konkr.: noget
udadbuet, konvekst; udadhvælvet parti, (hans)
underlige Udbuninger over Brynene op imod
Tindingen. G/d.i2.49. Vaser . . med Ud-
buninger paa Halsen. Fortegnelse over Frohnes
Antikviteter. (1910). 21. f -bil*re, v. (fra
/i<«/. ausbuttern (ell. nt. nthottein) (egl.: ud-
vinde (smør) ved at kerne, til ty. butter, smør
(jf. Butterdej^^, i forh. som er hat ausgebut-
udbyde sine Varer, ikf O.* Kongen udbød da
sin Datter og det halve Rige til hvem, der
kunde fri ham for at holde sit Løfte til
Ravmanden. KlBerntsen.Æ. 1 .60. Blev Foder-
korn udbudt i fri Handel. FemlangeAar.153.
II ofte i forh. som udbyde (noget) til salg(s)
(Mægleren . . udbød til Salg Sukkeret . . og
nævnede Fnsen.Goldschm.NSU.VII.177. So-
cialdem.^^/nl947.14.sp.2), udbyde aktier
tert, han er kaput, det er ude med ham) (gøre lo til en vis kurs (JurFormulariog.^639), ud-
det af med en ved at) herøve en hans penge,
„plukke", „plyndre" en; udplyndre. „Jeg (o:
fruen, der heder om penge til husførelsen)
tager det saa knapt og napt som muligt;
jeg forlanger ikke mere end 20 Rdlr." . .
„Men naar jeg (o: ægtemanden) nu ikke har
dem? Du har udbuttret mig, saa at — ."
Oversk.Com.IY6. -by, en. (fsv. utbyr; jf.
glda. udbys man, udenbys mand, samt æda
bydeetlaan (PNyhoeAndersen.Laanerenten.
(1947). 280. Socialdem.^ytl947.1.sp.6), ud-
byde (et arbejde, en leverance) i akkord
(S&B.), til (D&H.) ell. ved (Tjenesteregi.
275. AarhHolhæk.1937.31) ell. (navnlig) i
licitation (jf.: Naar et Bygningsarbejde . .
agtes udbudt i KonkuTience. LovNr.294*/7
1942. §2). II uegl. det næste Konversations-
æmne blev ndhndt. C Møll.PF. 459. den Tro,
stednavn Viby (OrdhS.); jf. -hygd; hos sprog- 20 som I Teologer udhydei. Wied. MH. II. 34.
rensere (jf. D&H.)} by, som ligger fjernt, af-
sides i forhold til en anden (ældre, større)
by; ogs. om udfiytterby (torp) ell. forstad olgn.
„en bonde by, som ligger langt fra kirken."
Moth.B467. De ny Udbyer fik Navne paa
-rød eller -ryd. Ottosen.VH. 1. 324. en af Lon-
dons vestlige Forstæder eller Udbyer, som
man maaske snarere kunde sige. FraBeihesda.
1896.650.
Hvad er det . . som købes dyrt, derefter ud-
bydes gratis, og da som oftest bliver vraget?
Det er . . de Gamles Erianng.IsakDin.FF.
118. (Harlekin) udbydes (alm.: udleveres^
. , ikke direkte til Latter en. TKrogh.(St
SprO.Nr.171.26). sa.Da.Teaterhilleder.(1932).
200.
4) opfordre, invitere til at indfinde
sig (som gæst) paa et fremmed sted;
udbyde^ v. ['u8|byJ59] præt. -bød; part. 30 hede ud. vil (sognefolkene) høre en præst
-budt ell. (især som fk.; gldgs.) -buden (se
bet. 4j. vhs. (nu især i bet. S) -else (Moth.
B474 (i bet. 2). VSO. (i bet. 1). Tilbud, der
indkommer ved Udbydelsen af Arbejdet.
LovNr.294y-,1942.§2) ell. -ning (Hjort.Krit
Lit.II.xiv. (den) forargelige Handel mellem
(fyrsten) og Paven om Udbydning af Pienar-
aflad. Ferden (?2).J//.S7;, ^7. Udbud, iænyd.
udbyde, -biude i bet. 1-4, glda. part. wth bo-
I nabolaget, så skulde man indbyde ham
til sig og ikke udbyde dem til ham. Edv
Lehm. Præstevalg og præstedannelse. (1906). 53.
II næsten kun (gldgs., jf.: „Talespr.?" Levin. j
i part. -buden (-budet): indbudt; inviteret.
ACHviid.Dagbog.I.(1787).220. Igaar var jeg
udbudet til et mig ganske fremmed Huus.
Grundtv.E.150. jeg er mere udbuden, end
jeg kan oyeTkomme. HG And. BC. 1. 234. vi
thin i bet. 1, æda. part. ut buj)it, vt bothet 40 (er) stadigt udbedte, have i 2 Uger været
(DGL.I.138) i bet. 3, sv. utbjuda, no. utby;
jf. byde (II.8.9) ud)
I) (hist.) om krigsherre: indkalde, opfordre
til deltagelse i krigstog; kalde under vaahen;
opbyde (I.3). Kommer der Fejde paa Riget
. . og Kongen udbyder al Almue til Land-
hielp, eller til Skihs.DL.6—4—5. *Fjenden
sig til Strid bereder | Og udbyder (Brors.206
afvig.) al sin Magt. SalmHj.570.1. udbyde til
udbudne hos 4 Familier. Brandes. Br.III. 210.
D&H.
Ud-byg, et. {vel sa. ord som bornh.
udbyjggje (Esp. 369), sv. utbygge; ;/. I.
Bygge 1; sj., nu næppe br.) udbygning. Det
vestre Hus (paa Silkeborg slot havde) et li-
det Udbyg ved den vestre Side. Cit. 1726.
(Aarb.1885.339). -hjgd, en. {efter no. ut-
bygd, jf. fsv. vtbygd; især fagl. (i folklori-
Krigstieneste. VSO. Endog Bønderne udbød 50 stisk, etnografisk spr.) ell. hos sprogrensere;
(kongen) trods Ledingsafløsningen. F to Cour.
DH.I.218. udbyde leding, se I. Leding 1.
II m. obj.-skifte. Aaret efter udbød Kongen
det sidste vendiske Tog, som han oplevede.
Molb.DH.II.403.
2) (jf. opbyde I.2; arkais., sj.) udfordre,
æske til (tve)kamp. udbyde for Haanden (jf.
Haand 12.3 beg.). vAph.(1764). 11.70. han
udbyder alle Phæakerne til Tvekamp. Jo/i
Petersen.LivetiOldtiden.(1874).270.
3) (jf. opbyde 3.1 ; især emb., T) stille
(nogen) et forslag om at modtage noget; til-
kendegive om noget, at man agter ell. er villig
til at afhænde det; tilbyde; spec: falbyde.
jf. -by, -sted samt -bygger) fjernt, afsides
liggende hygd, egn. IdeVirkl.1870.II.499. den
fjærne Udbygd Island. G S chiitte. Oldsagn om
Godtjod.(1907).51. Agnsø (o: en lokalitet i en
tyndtbefolket skovegn) danner en lille „Ud-
bygd". Via Cour. SjællandsældsteBygder. (1927).
63. -bygge, v. vhs. -ning (s. d.). {ænyd.
d. s., SV. utbygga (fsv. utbyggia), no. utbygge ;
især CJ ell. fagl.) I) m.h. t. bygværk olgn.
60 (især: hus, ( menneske )bolig). I.l) (næsten
kun i perf. part.) hygge, opføre saaledes, at
det hyggede faar udstrækning udefter, rager
frem ell. ud; m. h. t. bro, dæmning olgn.:
fra begge Sider (af fjorden er) udbygte lange
301
Udbygger
Udbytning
302
Broer eller Dæmninger af store Steene.
EPont. Atlas. 11.319. V SO. 1. 545. \\ navnlig
m. h. t. bygning ell. (nu vist kun) udragende
del deraf (fx. kvist, karnap, balkon), der
springer frem fra murfladen, ikke gaar i flugt
med den øvrige husrækkes facader olgn. Ud-
bygged . . kaldes det huB som enten gand-
ske, eller til en del, er bygt uden for lin-
nen (o: linien). Moth. B489. I de Kiøbstæder,
hvorigiennem Hoved-Landeveien gaaer, maae lo
ingen herefter lade bygge Karnapper eller
sætte udbyggede Vinduer til Gaden. Forordn.
'^111793. §83. det Mørke, som den stærkt
udbyggede Qvist . . foraarsagede. Winth.IX.
139. Højt oppe paa væggen . . spillede or-
kestret paa en udbygget balkon. KDahle-
rup.Mandfolk.(1934).13. || (skræd.) m. h. t.
skulderparti paa klædningsstykke. Sports-Ko-
stume . . med Bælte og udbyggede '&\iw\.-
die.EkstrabU*/ 31934.3. sp.5. Udbyggede Ki- 20
monoærmer (paa en damekjole) . SorøAmtstid.
^y»1947.4.sp.5. (.2) fuldføre et bygværk ell.
(nu især) udvide et allerede bestaaende byg-
værk ved tilbygning; ogs.: udføre et (solidt,
forsvarligt) byggearbejde, (trappen) er anlagt,
men ikke nahygget.EPont.Atlas.il. 102. det
(vil) antagelsesvis være nødvendigt . . at
udbygge Hospitalet i fuld Størrelse. BerZTiti.
"/il907.M.2.sp.4. Fortiden . . har kendt
fast udbyggede \eie.HMatthiess.H.39. \\ ;x< 30
(Gamleborg) var i den tidligste Middelalder
blevet udbygget til et Fæstningsværk. Born/i.
Samlinger. X.(1916). 127. Flankestillingen paa
Dybbøl var langt fra færdig udbygget ved
Krigens UåhTud.Stavnstrup.DT.lOS. || (jf.
bet. 2) m. h. t. vandkraftanlæg, talrige store
Fosser venter paa at blive udbyggede til
Kraftanlæg. AndNx. MD. 67. DaEngTeknO.
2) O billedl. anv. af bet. I.2: udvide; forbedre;
konsolidere; give fast grund under fødderne. 40
en Voldgiftsordning er dog skabt. Bestræ-
belserne maa saa . . rettes paa at søge
den udbygget i fuld Overensstemmelse med
Retstanken og Retskravet. Poi.% 1909. 3. sp.2.
Ofte undfanger de, som i Ungdoms Leg, de-
res Systemer. Bagefter bliver de Videnskabs-
mænd for at udbygge og bevise Systemerne.
SophClauss.L.177 . Maaske havde der i 1926
været en Mulighed for at udbygge det radi-
kale Venstres Politik paa en bredere Grund. 50
GFog-Pet.RR.28. udbygge Kontakten mel-
lem Skolerne, Skolemyndighederne og For-
ældrene. VorUngdom.1944l45.120. 3) (fagl.)
m.h.t. (bys, kommunes) areal: bebygge fuldt
ud. Frederiksberg snart udbygget. Kommu-
nen selv har kun 15 ha ledig Grund til-
bage. PoU*/2 1942. 8. sp. 2. Socialdem.y* 1947.
Till.31.sp.3. -bygger, en. flt. -e. {ænyd.
d. s. i bet. 2 slutn. (Vider. 1. 226); af ud og
bygge i bet.: „bo"' (se II. bygge \)) I) (i rigs- e'o
spr. især fagl., 1. br.) person, der bor paa et
afsides, fjernt sted olgn. (jf.: „den, som b6er
uden herred, sogn, eller hy.'' Moth.B 490).
Baden.JurO. Flaader (styrede) mod vest for
at kue de nordiske Udhyggere. TroelsL.Detre
nord.Brødrefolk.(1906).5. jf.ndf.l.l2f. 2) per-
son, som bor, har sin bedrift (som fæster, lejer)
paa et areal, der (opr.) tilhører en anden.
Rostgaard.Lex.U32 c. \\ nu vist kun (bornh.):
husmand. Thurah. B. 122. Udbyggerne ere
Huusmænd paa Kongens eller paa Privates
Jord. Rawert & Garlieb. Bornholm. (1819). 250.
Udmarksjord, der bortfæstedes til Udbyg-
gerne. Bornh.Samlinger.XIII.(1920).87. Esp.
369. II hertil bl. a. Udbygger-gaard (Rawert
&Garlieb.Bornholm.(1819).250. VSO.; om ud-
flyttergaard: UfF. (Langeland)), -lod (VSO.).
-bygning, en. flt. -er. (ænyd. d. s. og
-biugning) vbs. til -bygge (og bygge ud, se
ndf.). I) som egl. vbs.; fx. til -bygge l.i:
Bygger ud . . forlænger ved Udbygning. VSO.
1.545. II især i videre anv., til -bygge I.2
slutn. (de større Vandkræfter, der enten er
under Udbygning for Tiden, eller som det
har været paatænkt at udhygge. NaturensY
1920.195. DaEngTeknO.) og 2. man (har)
kunnet fortsætte med Inkunabelsamlingens
systematiske \}dhygning. Aarbogf .Bogvenner .
1921.138. en videre Udbygning af Fyrvæse-
net. LwmW.ZF.280. 2) konkr. 2.1) (jf. -byg;
til bet. 1) fremspringende, udragende bygning (s-
del) ell. (navnlig; jf. bet. 2.2) (senere) tilbyg-
ning (især: paa hus), „kaldes den bygning,
som er uden for den rette linne (0: linie). '^
Moth.B490. Bieslage, Staketer, Kielderhalse
og dislige Udhygninger. Holb.DH. 1 1 1. 603.
(broen) er af Steen . . med Udbygninger,
hvorpaa der ligger K&noner. Bagges. L.H. 111.
en Udbygning fra den store Bro løber langt
ud i Søen.Hauch.n.58. Faxe Kirke har en
Udbygning mod 1^ ord. Both.D.L232. Hvad
hedder det? (1947). 199. spøg.: paa denne meest
pralende Deel af Legemet (0: næsen) (havde
han) mange Udbygninger . . den lignede
fuldkommen en lille Høi, fuld af Muldvarpe-
skud. fiagfges.^^Bagfges.JB.J.?^^. II i videre
anv.; dels om lille tilbygning paa fartøj:
Fisker. S øO. 139. Udbygninger paa Siderne
ud for Masterne kaldes Røst. KuskJens. Søm.
73. spec. (jf. I. Patte 4.2J ^ til anbringelse
af skyts: KLars.Soldatspr.31. Scheller.MarO.
dels om fremspringende del paa et gear:
DaEngTeknO. 2.2) (til dels til ud (4) og
Bygning; især fagl. (bygn.)) den del af et
bygningskompleks (fx. slot, bondegaard) , der
ligger uden for hovedbygningen (men under-
tiden er sammenbygget med denne; jf. Ud-
længe); ogs. om udhus olgn. Hauch.L412(se
u. Hovedbygning/ alle Udbygninger, Folke-
boliger, Stalde osv. vare anbragte et langt
Stykke fra Slottet. C Bernh.NF. XI IL 167.
Gisselfeld Hovedgaard . . laa i Nærheden
af MøUebækken . . tæt herved dens Ud-
bygninger. OFC Rasmussen. Gisselfeld. (1868).
48. TeknO. LollO. -bytning, en. vbs. til
II. -bytte (jf. I. -bytte/ især i flg. anv.:
I ) (nu sj.) til II. -bytte 2. ingen Udbytning
af Folk maa skee, undtagen for Gaardfæste
303
Udbytte
udbytte
304
eUer Udygtighed. ^5.2777.659. Beboerne i
Grændselandskaberne . . vedligeholdt levende
Samqvem . . med Udbytning af hverandres
Ya.Tei.Allen.1.251. 2) (især C3 ell. fagl.) Hl
IL -bytte 4.1 (slutn.). den Udbytning, den
arbejdende Klasse er iprhgiyet.GBang.S.12.
Slægtens Udbytning af den store Mand er
et fristende Emne (for digtere). VVed.f Dag
Nyh^*/nl913.1.sp.4). den skamløse Udbyt-
ning af de dengang værgeløse Arbejdersker. lo
HomoS.VD.16. j| hertil bl. a. Udbytnings-
objekt (om turist: JLHeib.It.14), -politik,
-teori (den socialistiske „Udbytningsteori".
Hage.'42). I. -bytte, et ell. f en (Moth.B
500.U30). flt. (i konkr. bet.; if. MO. uden flt.)
-r (WSchwanenfl.TF.127. HistTidsskr.lOR.
VI. 422). {penyd. d. s. i bet. 2; til dels efter ty.
ausbeute; jf. II. -bytte, -bytning) I) (jf. II.
-bytte 1) t fordeling; uddeling. Moth.BSOO.
2) (næsten kun CJ ell. t) fordel, nytte, gavn, 20
som man har af noget; spec. T om afkastning,
gevinst i produkter ell. penge, som et for-
muegode (et handels- ell. industriforetagende,
en forretning, afgrøde, aktie osv.) yder; pro-
venu; m. h. t. (aktie) selskaber olgn. ogs. om
den samlede nettofortjeneste (jf. Netto-, Ren-
udbytte^ ell. om den fordringshaverne til-
kommende part heraf (angivet i procent af
aktiekapitalen; jf. Dividende 2); endvidere
om bonus, tantieme olgn. (ofte i forb. som 30
have udbytte (af noget) ell. (nu næppe br.)
gøre (Winth.VIII.84. det antiqvariske Ud-
bytte, jeg har gjort i Jylland. HCAnd.Breve.
1.41) ell. (1. br.) vinde (LovNr.l02'U1906.
§18) udbytte; om (formue) godet: afkaste,
give ell. yde udbytte, kaste udbytte af
sig, ell. i præp.-forb. som (læse en bog) med
(stort, fuldt) udbytte^. *Der ey til dette
Aars Termin Udbytte bliver (i et handels-
kompagni). Prahl.ST. 1 1 1. 91. Et Udbytte af 40
Striden, overlevende denne selv. Heib.Pros.
III.194. Harboe.MarO.(om prisepenge), en
Art af historisk Udbytte, som vore Viser ere
istand til at yde. SvGrundtv.(DgF.I.ix). naar
Udbyttet . . er deklareret. JB/arne.Bo^AoWm.
(1921).71. lettere aandssvage, som med Ud-
bytte kan modtage Undervisning og Ud-
dannelse. 4Z<omfiøm.Ci942;.378.sp.i. II hertil
(især Y) bl. a. Udbytte-andel, -begræns-
ning, -beregning, -bestemmelse, -beta- 50
ling, -bevis, -deklaration, -fond, -for-
deling, -forsøg (med afgrøde), -forøgelse,
-garanti, -givende, -konto, -kvotient,
-løs, -ordning, -oversigt, -papir, -procent,
-rate, -regulering(s-fond), -restance, (en)
-ret, -selskab, -skat, -tabel, -tal, -ud-
betaling, -udligning(s-fond).
II. adbytte, v. ['ubibyda] præt. -ede;
part. -et ell. (nu ikke i rigsspr.) udbyt (Cit.
1760.(Vider.II.576)). vbs. (1. br.) -else (D&H. 60
Da.Postblad.1924.56) ell. -ning (s. d.). (ænyd.
d. s. i bet. 1, SV. utbyta; til III. bytte (5.5);
jf. I. -bytte og -skifte, -veksle)
I) (jf. III. bytte 1) t fordele, uddele (blandt
flere). Moth.B499. *Naar Prisen (0: beløn-
ningen) bliver saa gemeen | Ved Blindebuk
(0: i blinde) udhyttet. Falst.107. (kongen lod)
Penge udbytte iblant Berg-Gesellerne. Slange.
ChrIV812. * Tiden endes med en Hast, |
Kronerne (jf. I. Krone 6.1 slutn.) skal snart
udhyttes. Brors.208.
2) (jf. III. bytte 2; nu 1. br.) give fra
sig, skille sig af med mod at faa noget andet
(af tilsvarende værdi) i stedet; ombytte (II. 1).
vAph.(1764). udbytte varer med hinanden.
HjælpeO. Sognene blev hvert Aar „udbyt-
tet", som det hed, mellem de ældste Elever
(der fungerede som løbedegne); de gik paa
Omgang for at alle kunde faa Del i Indtæg-
terne derfra. Lollesgaard. Nykøbing Katedral-
skole.(1932).33. man udbytter (udfører) Va-
rer, som man har specielle Betingelser for
at producere, imod Varer, som man har
mindre gode . . Betingelser for at producere.
ØkonO.132. jf. f: (byens markdirektion) skal
. . bestræbe sig at få alle pågrændsende lods-
eyere af (nabobyerne) udbytted fra byens
mark . . (de bør give) dem ligeså beqvem,
god og beleilig jord igien, som de have ind
mellem byens B,gre.Cit.l769.(Vider.IV264).
3) (jf. III. bytte 3; nu især O ell. fagl.)
erstatte med noget andet; kassere, vrage til for-
del for noget andet; ombytte (II.2); udskifte
(2.1). karakteristiske Ord og Vendinger . .
udbyttes med almindelige og traditionelle (i
folkevisernes mundtlige overlevering). O Friis.
Litt.85. derved (kan man) lettere . . udbytte
knækkede Stigrør. Ugeskr. f. Læger. 1937. 307.
sp.l.
4) (jf. III. bytte é) m. h. t. (især: økono-
misk) gevinst, udbytte (1.2), 4.1) (efter ty.
ausbeuten; „nyere Udtryk for: „exploitere"."
CollO. jf. S&B. samt: „udbytte er umuligt
Avisdansk for udnytte.'' Brandes. XV 305;
især o) drage fordel, nytte af noget; skaffe
sig udbytte (1.2) af; udnytte, det gamle Skov-
fogedhus . . blev revet ned. Dets Plads blev
udbyttet paa en mere indbringende Maade
af den nye Skoyioged.Schand.SB.268. den-
gang, da Agerbruget gav mindre Næring,
vidste man at udbytte Søen hedie. Rist.FT.
214. hvad (Goethes elskede) Charlotte Buff
angaar, da var hin Sommers stormfulde Op-
levelser udbyttede i (hans roman) Werthers
Leiden. J Borup. Litterære Udkast.(1910).12. jf.
næste gruppe: denne Sag . . udbyttes (i pole-
mikken) paa en Maade, som maa være os
begge lige ubehagelig. Cit.l868.(PersonalhistT.
1937.79). II nu især: udnytte paa en haard-
hændet, hensynsløs maade, med anvendelse af
ufine ell. brutale midler olgn. (næsten kun
m. h. t. den økonomisk svage part i et tjeneste-,
arbejdsforhold olgn.). (de holstenske riddere)
udbyttede . . deres Stilling hensynsløst og
brutalt. KrErsl. (DanmRigHist. IL 270). jeg
vil ikke risikere, at hun lader sig udbytte
(af sine nye bekendte). GyrLemche.FS.364. Bet
skarpe Skel er Modsætningen mellem Bour-
306
Udbytter
nddampe
306
geoisi og Proletariat, mellem dem, der ud-
bytter ved Hjælp af Kapitalen, og dem, der
udbyttes af åen.GBang.S.8. Da han kom ud
(af fængslet), havde Husejeren udbyttet hans
Kone og sat hende . . op i Leie. Pol^'/tlOSO.
6.sp.5. 4.2) (sj.) give som udbytte (1.2); kaste
af sig. Saa længe en Gaard paa 30 Tønder
Land . . ikke udbytter lige saa meget som
Lønneskov (o: en herregaard) nu . . er der
ingen Grund til at spaa Tilbagegang. /ngu
Bond. UR. 1.97. -bytter, en. flt. -e. ((3,
især nedsæt.) til II. -bytte 4.1 : person, der
udnytter noget (paa haardhændet, hensynsløs
maade). Han syntes, at dette spæde, ube-
kymrede Væsen, der laa der og sugede til
sig (o: diede moderen), var en Udbytter, en
¥\enåQ.AGnudtzm.SR.14. Som saa mange
amerikanske Millionærer er han en besynder-
lig Blanding af en Udbytter og en Filantrop.
Cavling. A.1. 27 8. AndNx.PE.III.42. Middel-
alderens Embeds jægere og andre Udbyt-
tere. P/9et;ennsen.FoiÆefcirÅ;ensJB;en«!oms/iis<o-
rie.(1920).9. jf.: Penge, som en Arbejds-
udbytter har pint ud af os Arbejdere.
„HørupsValgkreds"1902.(1892).13. G) -byt-
te-rig, adj. (til I. -bytte 2) som giver
(stort) udhytte; givende (I.8.1). Reiser . . ville
bestandig blive udbytterigere, altsom et
bedre og almindeligere Overblik over Livet
nåhTedes.F Dreier. FFr.32. Saaledes maa man
. . læse, om Læsningen skal blive udbytterig.
Rubow.KS.32. et udbytterigt Fiskeri. PoZ."/„
194:1.4. sp. 4. t -bænde, v. (jf. bænde 1).
^ m. h. t. anhertov: løsne fra ankerringen; ud-
binde (l.i). VSO.I.376. -bære, v. hbæ^ra]
vbs. -In g (se ndf.). (ænyd. d. s., sv. fsv. ut-
båra, jf. æda. (præt.) wt baar (DGL.II.502);
nu især (jj) bære, transportere ud (ofte: for
at tømme noget, skille sig af med noget). DL.
6 — 19 — 6. Møget udbæres (af stalden). Cit.
1720.(Stutteri.306). Indbrudstyveri . . Kasse-
apparat udbaaret fra Butikken. Politi E.*/»
1925.4. sml.: *Ingen kunde sige | Mig af
det svundne Par, | Fra hver en Port mit
Øre I Jeg lige tomt \iåh&T.Winth.HF.77.
(jf. Jul sp.S57"ffi; sj.:) »Udbære vor Jul
ei nænner I . . | O, ganger dog ei vor Dør
toThi.Orundtv.SS.I.401. \\ som vbs. VSO.
(brevet) var blevet bragt ved den sidste
Udbæring af Breve om Af tenen. Tops. //.
168. udbæring af vandfade (paa et hospi-
tal). UNorlev.L. 32. jf. Rosudbæring. || spec.
m. h. t. Ug. da blev en Død udbaaren (1907:
baaren nd).Luc.7.12. Døde, hvilke han selv
. . maatte ndhære. JJ Lund. Hans Egedes Lev-
net.(1778).55. TroelsL.XlV.149. -bøde, v.
[-|bø?63] (sj. (sml. art. ud- sp.259^*^) skre-
vet U-. (en) ubødt Soe. EPont.Atlas.IY 37).
vbs. -ning (i bet. 2: Buchw.( KSelsk8kr.il.
450). LandbO.IV.665). {ænyd. d. s. i bet.: yde
som bøde, fsv. utbøta, udrede (som) bøde;
til II. bøde) I) (nu 1. br.) reparere; istand-
sætte; bøde ud (se II. bøde sp.249**); udbedre,
"(man) Udbøder Taget og kliner Vægge,
Schaldem.SkB.72. Nogle gamle, revne og ud-
bødte Lædeifi3i,skeT.Jos.9. 4 (Lindberg), (kry-
stallen kan) bevare . . sin Evne til at vokse
og udbøde de Tab, den har lidt. Brandes.
(Pol.*yiil904.1.sp.3). Svend (lod) nogle Skibe
udhøde. LBruun.A.L282. 2) (jf. II. bøde 4;
vet., landbr.) kastrere et hundyr (ko, lam ell.
(navnlig) so(gris)) ved at udskære, fjerne
æggestokkene; snitte (III.4.2). Moth.U30(jf.
10 smst.B279). Abildg.&Viborg.F.76. Mansa.D.
117. SaVn.938. UfF. Feilb. -bødling,
en. (til -bøde 2 ; nu næppe br.) kastreret hun-
dyr (so); snitte (I.l). Viborg.S.58. -bøje, v.
[-ibcoi'a] vbs. -ning (s. d.). (næsten kun i
perf. part., jf.: „sjeld." Lewn.J give ell. have
en bøjning udefter, udad. Moth.B450. (fug-
lenes vinger er) oven til noget udbøiede, for
destomindre at imodstaae Luften. (SuTim.//.
73. et Qvadrat, som paa Midten af hver
20 Side er udbøiet i en Halvmaane-Form, Heib.
Pros.IX.210. (et kar) med udbøjet kort og
tyk Mundingsrand. Nationalmus A. 1944. 101.
-bøjning, en. [-|b(oi'neri,] flt. -er. (nu 1. br.,
jf.: „usædv." Levtn.^ vbs. til -bøje (og bøje
(III) ud^. VSO. (skinnen yder) stor Modstand
mod Udbøjning til Siden. TeknLeks.IL321. ||
især konkr., om noget ud(ad)bøjet, -buet; krum-
ning udefter. Endnu hersker (i arkitekturen)
det lige og slette (0: glatte), og Konstnerens
30 Haand frygter for Krumheder og Udbøig-
ninger. OGuldb.VH.L1003. paa hver af sine
Sider havde (volden) i Midten en halvcirkel-
formig Udbøining eller en Halvmaane.IfeiJ.
Pros.IX.199. de romerske Basilika'er, aflange
Bygninger . . med en Udbøjning (Apsis)
i den (ene) Ende.GBang.EK.L221. -bør-
ste, V. (jf. ty. ausbiirsten; nu næppe br.)
fjerne ved at børste; børste ud. man udbørster
Vandet, og lader (klædet) tørres langsomt.
40 CVarg.Farve-Bog.(1773).34. Amberg. -bøs-
se, V. (jf. III. bøsse 1^ forsyne med (ny)
bøsning. TeknMarO. -dampe, v. [-|dam'6a]
vbs. (nu næppe br.) -else (Eilsch.Term.23)
ell. 'Hing (s.d.). (jf. -dunste). I) (nu sj.)
intr. I.l) udsende damp (II.l.i) (spec: saa-
ledes at al tilstedeværende fugtighed forsvin-
der); om sveddamp (1): man (lader) den Syge
ligge i Sengen og læmfældig uddampe.
SchlUter.Mavekrampe.(overs.l797).34. jf. Sved-
so damp 2 : lægge (sæden) løselig i Laden, (saa)
den paa nogle Dage uddam^er. JPPrahl.AC.
74. 1.2) (jf. dsim^e 3) om vædske: forsvinde
(helt ell. delvis) ved fordampning; fordampe.
JCLange.NV.33. || billedl. han raadte mig:
at skiule os i et Par Aar, til hans Herres
Vrede var udda.m'pet.Skuesp.VII.351. enhver
Ruus, selv den aandigste, uddamper i Støvet.
Grundtv.DV.IL211. 2) trans. 2.1) udskille,
udsende i dampform. LTid.1725.298. Vinen
60 har uddampet sine Dunster i min Hierne.
Eilsch.PhilBrev.253. Naar (havvandet) i disse
(bassiner i saltværket) har uddampet de
vandagtige Dele indtil en mineralsk Styrke
af 30— 40 Grader, bringes det i det sidste
XXV. Rentrykt V« 1949
20
307
Uddampnins
Uddannelse
308
Bassin, (hvor der) bliver tilbage en Salt-
skorpe af 1 — 2 Tommers Tykkelse. Estrup.
Saml.Skrifter.III.f 1851). 174. billedl: lad mig
være i Ro, at jeg kan faae uddampet min
Galde. Meisling.MK.271. *Det (o: et suk) er
en Taage kun, uddampet af | Det unge
Blod, ved Elskov bragt i Gjæring. Breda^Z.
V.197. Forelskelse (var) en blot tom Grille
(og burde) uddampes og retledes ved behørig
Brug af FoTnuit.TroelsL.IX.38. \\ nu især lo
(jf. u. II. Damp 1.2^ m. h. t. (tobaks)røg.
Atter uddampedes nogle vældige Røgskyer.
Bergs.BR.91. 2.2) (nu næppe br.) m. h. t.
(flydende) stof, masse: befri (helt ell. delvis)
for fugtighed, vædske; inddampe, man ud-
damper Gummi-Extrakten til den fornødne
Tykkelse. CGRafn. (Phys Bibi. XXI. 93). 2.3)
(jf. dampe 6; fagl.) rense, desinficere med
damp. Arrestlocalerne (blev) uddampede med
Edike og Gangene med Tiæie. I C Magnus. 20
Kbh.underCholeraepidemien.(1853).26. Senge-
tøj, Madrasser m. m. uddampes og desinfi-
ceies.SadelmagerogTapetsererlaugetsFest-Avis.
"/»1936.5. -dampning, en. [-jdam'bnen,]
flt. (se bet. 1 slutn.) -er. vbs. til -dampe (ell.
dampe ud^. I) (nu sj.) til -dampe l.i. Prahl.
ST.in.46. Sæden (bør have) Luft til sin
Uddampning. JPPra/iL^C.7<?. || især konkr.:
uddunstning, „kaldes det umerkelige udskud
af overflødige vedsker i kroppen, som skeer 30
igennem alle lægemets svédhuUer." Moi/i.
Conv.Ul. Uddampningerne af en forgiftet
Handske eller Brev. LTid.1752.10. (nødde-
træets) Blades JJådamTpningeT. vAph.Nath.Y
601. 2) (til -dampe 2.3; fagl.) desinfektion
V. hj. af damp; damprensning. Uddampning
af Sengetøjet foregaar ved Damp varme i en
. . OYn.Riget.^y7l911.8.sp.3.
uddanne, v. [>ud|dan'8] -ede. vbs. -else
(s. d.). 40
1 ) (ofte m. overgang til bet. 2 ; nu især fagl.
(naturv.)) fremstille (i færdig, fuldt ud-
formet skikkelse) med en vis form; danne (2).
Naar vi . . kunne udtænke og uddanne
hvad vi ville ioiedi&ge. Mynst.Taler.( 1840).
11.28. en kvinde, der havde uddannet sig en
s]?ecia.litet.AarbKbhAmt.l920.28. \\ (jf. næste
gruppe) perf. part. anv. som adj. Man har
ofte seet den (o: en taagestribe) vedligeholde
sig i den uddannede Skypompe.Ørsi.F///. 50
45. uddannede Qy&Ttskiystaller.Rawert&Gar-
lieb.Bornholm.(1819).49. \\ nu især refi. ell. i
pass. ('Ikke en Gang Kimrod uddannes hos
disse PlanteT. NaturensY 1915.137) : fremkom-
me; opstaa; udvikle sig. Hjertet og Hjernen
uddanne sig . . allerførst (i fosteret). Hallager.
16. JapSteenstr.F.9. Stødtonen . . havde
næppe endnu uddannet sig. DanmRigHist.I.
716. hos tre (patienter) har der uddannet sig
en epileptisk lAdelse.FrLa.S.37.
2) (jf. danne 4j give (noget allerede eksi-
sterende) en færdig, endelig form; ud-
forme, tildanne i en fuldendt, færdig ell.
bearbejdet, højtudviklet skikkelse, (navnlig i
perf. part. brugt som adj. og ofte i forb. m.
( grads- )adv. som fuld(t), mere). Den fran-
ske Grammatik er særdeles uddannet, men
mere som en ny Samling af Vedtægter end
som en Videnskab. Ørs<.jBr./.i35. „Marsti"
er den i Folkemunde uddannede Form for,
hvad paa Samtidens Latin hed „Stigotus
mareschalcus". SvGrundtv.(DgF.III.386). m.
obj.-præd.: (hun havde) saa ugunstige Fore-
stillinger om denne Herre, at hun havde ud-
dannet sig Billedet af hans Udseende saa
afskyeligt som mvLligt.Ing.EM.I.205. || (i
perf. part.) m. h. t. (del af) legemet: (fuldt)
udviklet, udvokset. Børn sove længere end
fuld uddannede Mennesker. Tode.SS. 26. (en
ung pige) med fuldvoxen og uddannet Figur.
Heib.Poet.1.478. Hendes Træk vare endnu
ikke uddannede. VSO. || nu især (fg ell. fagl.;
jf. bet. 3) om bibringelse af menneskelige fær-
digheder, udvikling af evner olgn. Enhver, der
har en noget uddannet poetisk Sands. Ørsi.
Br. 1.276. Hendes Stemme havde et stort
Omfang og var usædvanlig uddannet. jffaMc/».
1.45 (jf. u. 1. Stemme I.2 beg.), uddanne sit
Legeme; uddanne ens Talent, kand.D&H.
3) (spec. anv. af bet. 2 ; jf. danne 6) m. h. t.
person: (søge at) udvikle vedk.s aand ell.
evner i en vis retning; give (en vis) ud-
dannelse (2). 3.1) om faglig uddannelse:
oplære (navnlig m. tanke paa, at oplæringen
foregaar inden for faste undervisning sr ammer
og afsluttes med en prøve, eksamen olgn., og
ofte i forb. som være uddannet som ell.
uddanne(s) som ell. til smed, læge osv.,
i et vist fag). Drengene (kan) uddannes til
Kokke. AltomBørn.(1942).373.sp.2. de unge
(blinde) uddanner man til et eller andet
Erhverv. smst.382.sp.2. dette haandværksfag
har i flere aar uddannet alt for faa svende
(ell. lærlinge^ j i perf. part. som adj. : uddan-
nede Talelærere. AltomBørn.(1942).382.sp.2.
II refl. hun skulde uddanne sig til Sypige
eller Modeh.andlerinde.Goldschm.II. 296. ud-
danne sig i en Kunst . . til en Prøve . . til
Taler. iS'ÆB. Han uddannede sig først som
Meierist.SorøAmtstid.^*/tl947.1.sp.6. 3.2) (sva-
rende til danne 6.2; nu sj.) om erhvervelse
af kultur, almendannelse olgn. den levende
Omgang med flere Nationer (bidrager) til
at uddanne den unge Mand. Abildg. Minde-
tale overAPBernstorff.(1797).20. Blich.(1920).
XXIX.84(se u. overdannet^.
Ud-dannelse, en. [-idan'alsa] flt. (i
bet. 2; især fagl.; if. MO. uden flt.) -r (Lo-
komotivT. 1945. 121. sp.2). I) (især fagl.) til
-danne 1 og (især) 2. nu har man ved Ma-
thematikens større Uddannelse bragt det
derhen, at man forud kan beregne alle
hine Ujevnheder (i maanens gang).Ørst.II.
32. Skovvæxten har (i denne egn) naaet
sin høieste Uddannelse i Hertugdømmet. JiV
Schmidt.SlesvigsLandogFolk.(1852).7. Viljens
Uddannelse i Barnealderen. JakKnu.LF. 122.
den praktiske Uddannelse af en Række auto-
309
uddanse
uddele
310
matiske periodiske AihTjdeTe.JulHartmann.
NyeEnsrettere.f 1918).5. || f Jconkr. (hjerne-
bjælkens) ydre Ender udbreder sig i en
straalef ormet Uddannelse. BiblLæg. 1820. 122.
2) til -danne 3.1 og (nu 1. hr.) 3.2. (ofte i forb.
som give (AltomBørn.( 1942). 381. sp.2) ell.
taa (smst.373.sp.l), O modtage fallerede
i sit 15de Aar, forsynet med de fornødne
forberedende Kundskaber, kunde (han) ved
Tydsklands berømteste Høiskoler modtage
den fuldkomnere JJååannehe.Abildg. Minde-
tale over AP Bernstorff. (1797). 14. AltomBørn.
(1942).378.sp.l) uddannelse ^i et fag, som
smed osv.), en højere, videre(gaaende)
uddannelse (Schand.SB.232. AltomBørn.
(1942). 370. sp.l)). hans moralske Uddan-
nelse . . holdt Skridt (med hans intellektuelle).
Olufs.NyOec.1.35. Foreningen for Lærlinges
Uddannelse i Haandværk og Industri . .
stiftet 17. Novbr. I87å. Krak.1876.22. Selv-
stændighed viste den unge Kunstner, da han
kom til Rom, hvor Uddannelsen ellers bestod
i at tegne efter de antike St&tneT. HarNiels.
Goya.(1928).20. Essayisten Holbergs litte-
rære Uddannelse. BilleskovJ.H.II.34. faglig,
huslig, kommerciel osv. uddannelse • || hertil
bl. a. Uddannelses-anstalt, -lejr (især ^),
-tid. -danse) v. [-[dan'sa] {cenyd. d. s. i
bet.: bevæge sig dansende ud, frem) I) (nu
sj.) danse (en enkelt dans) til ende. saa snart
hånd havde uddantzed en Polsk Dantz . .
kom (han hen) til Figen. Holb.UHH. 1. 5.
vAph.(1764). VSO. jf. Levin. 2) f fordrive,
bortjage ved dans. Bliv du kun . . ved at
dandse, Troe og Kjerlighed lade sig ikke ud-
dåndse.Tullin.III.331. 3) (sj.) i perf.part.:
udmattet ved at danse. Larsen. CJ -debat-
tere, t;. (jf. -diskutere, -drøfte 2) debattere,
drøfte til ende; især i perf. part., om problem,
emne: færdigdiskuteret; udtømt, den Sag er
tilstrækkelig forhandlet imellem dem. Den
har længe været nddehsLtteret. Hostr.E.III.9.
dette Spørgsmaal var mellem Fagfolk for-
længst uddehateiet. HKaarsb.M. 1. 171. de
søgte at uddebattere dette Spørgsmaal (o:
kristendom kontra darwinisme). Georg Christen-
sen.JPJacobsen.(1910).28.
uddele, v. [iu6|de'b] -te ell. (nu næppe
br.) -ede (Sir.17.6. Holb.Hh.I.l7l. Thurah.
B.88). vbs. -else (Holb. Hh. 11.416. JSneed.
IV37. Ing.EM.III.llO) ell. (nu især) -ing
(Holb.Plut.V.l. lng.LB.II.114. 2Krøn. 31.15
(1931)) ell. (nu dial.) -ning (vAph.(l759).
Tode.DenDanskeLæge.(l776).110. BornhOS.).
{ænyd. d. s., jf. glda. æda. (DGL.V212) ut-
delæ, berøve (medlems)rettighed, ejendom ad
lovens vej (jf. IV dele, II. opdele 2))
I) fordele blandt flere (personer, grup-
per); lade noget blive flere til del; ogs. (mindre
br.): tildele en enkelt noget (formanden ud-
delte sejrsprisen til løbets vinder j). Kongen
tog mange forskjellige Gaver og uddeelte til
dem, som han vilde bevise Na.a.de.2Makk.l.
35. Hans Kone . . uddelede Brødet til fire
fattige Børn. JSneed. 1 1 1. 364. Directionen ha-
ver i alle den betroede Skoler at indføre pas-
sende Skolelove, som i trykte Exemplarer
Vidde\es.Forordn.yiil809.§48. Bøsser bleve
uddeelte til det talrige Mandstyende. Biic/i.
(1920).XXIX.77. foreningen uddeler ved
juletid gavepakker til værdige trængende ■
teat.: At uddele Rollerne i et Stykke, der skal
opføres. MO. II. 590. PoVU 1948. 6. sp. 4. jf.
10 (m. obj.- skifte): „Magt og List" (o: et skue-
spil) blev nu uddeelt og indstuderet. Jffeift.
Pros.IY318. II (jf. flg. gruppe; kirk.) m. h. t.
sakramentet (den hellige nadver). DL.2 — 4 — 4.
(guds)tienisten (endtes) med brødets . . ud-
deeleIsze.JJMei.395. Sacramentets Uddelelse.
Ing.PO.lI.296. Præsten uddeler Nadveren.
D&H. II om tilskikkelse, gave fra gud, skæb-
nen olgn. Naturen er meget bizarre i at
uddeele sine Gaw ex. Holb. Pants. 1 1. 6. *Vore
20 Kaar uddeeles ei i Blinde. Rahb.PoetF .II .106.
*Han, som Liv og Lys uddeler. Grundtv.S S.
III.414. han har ikke staaet bag døren,
da næserne blev uddelt, se I. Næse 1. || i
videre (uegl.) anv., fx. m. h. t. gunstbevisning,
hverv, ros, dadel, kritik, ordre. Kysse, som
en Mands-Person uddeeler til en anden af
samme Kiøn. Holb.Ep.III.71. Ham skulde
det tilkomme at uddele Arbeidet imel-
lem Selskabets Lemmer efter sit Gotbefin-
30 dende. Ew.(1914).IV120. de akademiske Gra-
ders Uddelelse. Ørst.VII. 161. uddele Ordrer.
Schand.F.151. uddele Advarsler. »SoaaMem.
^'/iol947.1.sp.3. uddele præmier, se Præmie 2.
— m. h. t. prygl, korporlig revselse: Holb.DH.
11.171. Legemlige Straffe eller Hug . . maae
aldrig uddeles af Læverne. Egeria.1, 2.(1805).
333. (læreren) uddelte et Ørefigen til et Par
Drenge, som sloges. Schand.AE.85. der ud-
deltes Stokkeprygl og Øretæver i Mængde.
40 SvendbAmt.1921.14.
2) bet. 1 i særlige anv. 2.1) f m.h. t. per-
soner: fordele, placere forsk, steder, m.
forsk, opgaver. Resten (af de i Kbh. paagrebne
tiggere fra provinsen) skulde Sognene lette-
ligen forsørge, naar de iblandt dem blev ud-
delt. Cit.l705.(KbhDipl.V 794). Jeg vil ud-
dele (de unge mænd) imellem Retfærdighed,
og Landets Forsvar, og Videnskaber. Ew.
(1914). 1 1. 112. reft.: Holb.\DH.II.7l8(se u.
50 Dorpj. 2.2) f m. h. t. areal, land(omraade):
fordele ml. forsk, ejere, magthavere.
Ægypten . . var uddeelt imellem Kongen,
Præsterne og Kngsiolket.Schytte.IR.il. 18.
II spec: udskifte (1.2). Begaaer en Land-
maaler (nogen) Misregning ved Opmaalin-
gen, Uddeelingen eller udstedende Regning
for Arbejdet. Forordn. "/s 2776.^70. jf.: faa
sine Jorder uddeelt af Fælledskabet. Ci<.
1777. (Lyngby- Bogen. 1937. 236). refl.: samt-
60 lige Byemænd vedtoge at uddeele sig af
Fælledskabet med hinanden. Cit.l777.(smst.
237). 2.3) (1. br.) m. h. t. helhed bestaaende af
en række elementer: opdele; udspecialisere.
I alle store lande med stor uddeling af ki-
20*
311
Uddeler
nddrase
312
rurgien (i dens forskellige grene) kunde dette
(o: uddannelse af specialister) gøres. Ugeskr.
i. Læger. 1940 .49. sp. 2.
Ild-deler, en. [-ide^lar] fit. -e. {ænyd.
uddeeler(e); uden for den 1.17 ff. nævnte anv.
nu især CO) person (ell. institution, jf. Pris-
uddelerj, som uddeler (1), fordeler noget.
Moth.Ddl. Salighedens Uddeler (o: gud).
Tullin.II.317. den høie mægtige Uddeler af
det Helligste (o: en biskop). Ing. VS. II. 56.
Ideen i alle disse Lege var Uddeling af
Prygl med saa liden Risico for Uddeleren
som muligt.VKorfitsen.TO.I.ll. han var
Undersøger og Uddeler ved en meget stor
Velgørenhedsforening.4n(ZiVx.Z)J5.33. jf.: Rid-
derens „Dame", Sejrsprisens Uddelerske.
TroelsL.(KvBVU1912.2.sp.l). \\ nu spec. Y
(uden for Kbh.): person, der forestaar vare-
udleveringen til en forbrugsforenings med-
lemmer og bestyrer dennes butik. Maanedsblad
f. Danmarks Brugsforeninger. Dec. 1884. 7. Jok
Knu.OP.25. Hertel.A.66. -destillere^ v.
vbs. -ing. {ænyd. uddistillere ; fagl.) udvinde
ved destillering; ogs. refi., om produktet: til-
vejebringes, fremkomme ved destillering. Da
EngTeknO. O billedl.: Her er intet falsk
Forsøg paa at uddestillere den rene Sand-
hed ved Analyse. Rubow. P. 95. Sandheden
om dem, der nu plager ham, (vil) uddestil-
lere sig i ætsende T)Ta.a,heT.JacPaludan.IH.
46. -differentiere, v. vbs. -ing. (fagl.
(naturv.) ell. is) differentiere; nuancere, svig-
tende evne til at uddifferentiere de enkelte
bogstavlyde i en given ordklang. For Z/ngf-
dom.1942/43.239. de levende celler . . ele-
menter for alt højere uddifferentieret liv.
UnivProgr.l947.I.10. 1. -dige, et. (jf. II.
-dige; nu næppe br.). I) (jf. -gærde^ dige,
gærde om en bymark. Cit. 1761. (Vider. II.
274). 2) yderdige. Amberg. II. -dige, v.
vbs. -ning. {ænyd. d. s.; jf. I. -dige ; nu næppe
br.) lukke, spærre ude med diger. Amberg.
O -diskutere, v. (nu 1. br.) uddebat-
tere. AS Ørsted. (H Bech. GunniBusck. (1869).
132). denne Sag maa betragtes som ud-
discuteret. Lehm. (Rigsdagst. L. 1857. sp. 823).
-distancere, v. (efter eng. outdistance;
sport. ell. (i overf. anv.) CP) om vædde-
løbsdeltager: besejre konkurrenterne overlegent.
Spectator.1946.275. -dorne, v. [-(dcor'na]
vbs. -ing. opdorne. uddorne et Hul. Da
EngTeknO. jf. Uddorningshammer. smst.
-dras, et ell. f en (Moth.DlU). (dial.
-drav. Aakj.VF.46. Feilb.). flt. d. s. {ænyd.
d. s. i bet. 4, sv. no. utdrag; ;/. -træk; til
-drage og drage (III.14.i3) ud; i bet. 4 fra
mnt. utdrach) I) (1. br.) til -drage 3: ud-
træk (4); ekstrakt (1); essens (1). Meyer. ^199.
et Uddrag af Lægeplanters Kraft. Z) ÆH. ;/.
Kraftuddrag. 2) til -drage 4. 2.1) T til -drage
4.1 : udtræk (af pengeinstitut). HLBisgaard.
Sparekassen f.Kbh. og Omegn. (1920) . 206. jf. :
Capital- Uddrag. Cit.l844.(smst.284). 2.2)
O til -drage 4.3: udtog, udskrift ell. forkortet
fremstilling, resumé, ekstrakt (2) af en (litte-
rær) fremstilling, et regnskab, et aktstykke
olgn. (ofte i forb. give, gøre (MO. DTidsskr.
1898.697) uddrag (af noget), bringe,
meddele i uddrag (Cit.l929.(PNNyegaard.
S.v). ^7. uddrags vis^^. Rostgaard.Lex.U32c.
en Samling af tilhørende Uddrag (1. udg.:
Excer]^teT).Grundtv.HV.''I.(1867).x. her (er)
ikke . . Plads til at give et Uddrag af alle
10 FoTia.tmngeTne.Goldschm.NSM.1.117. Der-
efter gives der et kort Uddrag af Ansøg-
ningen, T^ewesierefifL22<?. Ludv. II hertil: Ud-
drags-bog, se Lando. Bankpraksis. (1926).
40. Hage.^1151. 3) (dial.) til -drage 6(i); især
i forb. i uddraget, i det lange løb. (tjeneste-
folk) er jo altid saa virme paa Sokkerne den
første Tid (de er i tjeneste) ; blot det nu maa
holde i \JådTa.\et\Aakj.VF.46. Sandhed . .
skal nok stå sig i æ ndåT&g.Krist.Ordspr.269.
20 Feilb. 4) f afgørelse; udfald; ophør, (kongen
har) forlængst begyndt at bygge et prægtig
slot, som til Krigens uddrag staar saa ufor-
tæTåiget,JJuel.435. \\ især om afgørelse af
retssag, tvistemaal, „affære" (ofte i forb. (ind)-
til sagens uddrag), stille Borgen, at hånd
til Sagens Uddrag skal blive tilstæde. DL.
1 — 21 — 4. (han) bød sit Folk at holde inde
med meere Fientlighed, indtil man fik at
høre, hvad Uddrag Sagen vilde fa.a.e. Holb.
30 DH.I.210. stille Caution indtil Sagens Ud-
drag. Stampe.1.5. Qrundtv.Saxo.III.40.
uddragne, v. [iu6|dra^qa] præt. -drog;
part. -draget, vbs. (især O ell. fagl.) -else
((kvadrat)lÅoåens Vååxdi.gelse. Cramer. (17 62).
46. Hovedcharakterernes Uddragelse. Ørst.
VI. 142. Fremmede Legemers Uddragelse af i
den ydre liøiegang.Chir.(1845).I.21) eU.\
(nu navnlig) -ning ^Uddragningen (af en'
blæresten) . J PBlich.Chir.1 .355. Uddragningen
40 af . . Resultater. Brandes. ¥227. Kapitalens
Uddragning. BeLiVr. 229 "A. 25 W. jf. Rod-
uddragning^, sml. Uddrag, {ænyd. d. s., glda.
utdrage, -draue (Kalk.IV550. Bønneb.1.95.
287) i bet. 2 og i bet.: udstrække, udspile (jf.
bet. 5), SV. utdraga, no. (vbs.) utdra(g)ing;
jf. III. drage 14.i3 og udtrække)
I) (jf. III. drage 2; nu især O, højtid.)
rykke, hale frem, ud ved et træk. drag først
Bielken ud af dit Øie, og da kan du see til
50 at uddrage Skæven (1907: tage Skæven ud^
af din Broders &ie.Matth.7.5. (en) Operation,
som gjordes nødvendig for at uddrage Kug-
len, der var trængt dybt ind i Legemet.
Gylb.Novel.II.139. det hvidlakerede Toilet-
møbel med to Sæt Skuffer at uddrage ved
snirklede Ranke. GyrLemche. S. IV 46. — f
m. h. t. fjernelse af gifte olgn. fra legemet:
Uddragende midler . . kaldes de lægedomme,
som . . trekker det onde ud af kroppen.
60 Moth.Conv.U29. en Urt, hvilken, naar den
strax bliver paalagt . . uddrager Giften.
Reiser. 1 1 1. 492. || f »«• ^- <• i<^*^d. Wadsk.74.
*hvo, som uddrager den hule Tand, ( Skal
vorde Drot i det halve Lanål Oehl.XIVSl.
313
addras:e
uddrage
814
Uddragning af Tænder. S&B. \\ (haandarb.,
dial.) i forb. uddragen syning, om stolpe-
syning, dragværk (hvori visse traade trækkes
ud; sml. u. II. stolpe 3;. Cit.l921.(OrdbS.).
BerlHaandarb.1.193. \\ m. h. t. sværd. DFU.
nr.32.20. •Rask uddrog den Gamle sit blin-
kende Sværd. Bagges.Ungd.il. 104. ♦Ved Hof-
ten bære vi korsfæstet Værge; | Uddrager
det.Boye.PS. II. 57. S&B. sml: (han) ud-
drog Sværdet mod Stæderne. Sir. 46. 4. \\ (jf.
bet. 4:) uegl. At opreise et aldeles forfaldet
Rige, ved at uddrage dets adskilte Dele fra
mange Ilænder. Mali. SgH. 696. et Forslag,
hvor det sydslesvigske Spørgsmaal uddrages
af den øjeblikkelige De\iai,t.SorøAmtstid.*/»
1947.1.sp.5. II (jf. III. drage 2.4^ f '>'^fl-> om
person: fjerne sig fra; forlade; uegl.: (tømmer-
mændene) uddrage sig dog ikke ganske af
Bondestanden. I Høstens Tid tage de Deel
i Mark- Arbejde. Aagaard.Thye.(1802).19.
2) (jf. III. drage 4:) f i udtr. for afklæd-
ning: afføre sig. *sin nys-uddragne Skoe
(o: skoen, han just har afført sig).PoulPed.
DP. (1937). 68. jf. klæde (11.2.9) nøgen ud,,
udklæde 1: (de) haver dem nøgne uddraget.
Pflug.DP.1059.
3) (jf. III. drage 6; nu især fagl. (kern.))
opnaa som resultat (ved at underkaste noget
(et stof) en vis behandling) ; udvinde. Ind-
byggerne staae i den Tanke, at der var Sølv
og Guld derudi (o: i sand og sten), men de
vide ikke, hvorledes de skulle uddrage det.
Reiser. 1 1. 561. *(bien kan) Af Blomsterstøvet
Vox og Honning . . uddrage. Storm. FF. 26.
de fleste af disse Olier uddrages ved Af-
dampning af den raa J ordoiie. SkibsMask.l4.
II (jf. bet. 4.3) billedl. ♦af de gamle Skriv-
ter I Uddrager (Morten Borup) den søde
Sait.Blich.(1920).XIV152. Otto kunde af al
denne Mæsk (o: anekdoter og vittigheder) ikke
uddrage en Draabe af Ironiens Spiritus.
Goldschm.Ejl.il. 224. \\ f tiltrække (3). jeg
(har) ladet forskellige unge Træer, der var
uddragne af Kærner, ^ode. Cit.l7 90. (Lyngby-
Bogen.1937.264).
4) (jf. III. drage 3^ særlige (videre, uegl.)
anv. af bet. 1 o^ 3 (jf. u. bet. 1 slutn., bet. 3
slutn.). 4.1) (nu 1. br.) Y wi. h. t. indestaaende
i pengeinstitut, værdipapir olgn.: udtrække.
Studerende ved Universitetet have ved de-
res Ankomst her til Staden gjort Indskud,
som de siden Tid efter anden uddr&ge. Cit.
1821.(HLBisgaard. Sparekassen f.Kbh. og Om-
egn. (1920). 41). Kapitalen kan kun uddrages
i OhUg&tioncr.Bek.Nr.l29^yitl901.§3. 4.2)
(jf. III. drage 1 ; O, nu sj.) m. h. t. person:
udrive (af vildfarelse, en vis (ulykkelig)
(sinds) tilstand olgn.). ♦af Elendighed (han)
den arme Mand uddrog. Helt. Poet.176. Ing.
LB.IY 54. så havde just måske grundet
Dadel uddraget ham af (hans) grændseløse
^a.iYetet.njort.KritLit.II.162. 4.3) CJ gøre
et udtog af ell. give en forkortet frem-
stilling af et (større) litterært værk, akt-
stykke olgn. denne, her paa Rim satt Hi-
storie, uddragen af en gammel Pergament
Krønnik. Eolb.Metam.)(2^. Jens Munks Livs
og Levnets Beskrivelse, Til største Deels
af Hans egenhændige Journaler, og Resten
af andre troeværdige Documenter uddragen.
Cit.l723.(JMunksLevnedJ). Dramatiske Sce-
ner, uddragne af et ældgammelt Haandskrift.
Bredahl.(bogtitel.l819). Resten (af bogen) er
10 uddraget af forskellige . . Skriiter. LNielsen.
Danmarks middelalderligeHaandskrifter.(1937) .
156. uddrage regie(n) af et skuespil, se Regie
1. 4.4) G) opnaa, udfinde, udlede som re-
sultat af en tankevirksomhed, ikke saa meget
for at uddrage almindelige Begreber og Sæt-
ninger . . som for at giøre disse . . klare.
JSneed.III.161. (hvis) jeg havde skreven
saa utydeligt, at man kunde uddrage en
saadan Tanke af mine Ord. Hjort. KritLit.I.
20 125. Hun havde altid forsøgt at uddrage det
smukke af TiWærehen. HSeverinsen.D.169.
ofte i forb. som uddrage en lærdom (Holb.
Hh.II.12. Goldschm.NSM.1.287. EGad.TT.
131), lære (MO. SorøAmtstid.'/iol948.2.sp.6),
moral (CSPet.Litt.440), regel (Høysg.lPr.
22. MO.), slutning (se Slutning 8^, teori
(JVJens.(PoUy»1934.13.sp.6)) (af noget). ||
(mat.) i udtr. for at foretage visse udreg-
ninger (især: af kvadratrod, mellempropor-
30 tional). naar man . . uddrager . . Middel-
tallet. /SMfiei/er.Æ. 72. Middelværdierne . . er
uddragne af lange Aarrækker. Frem.Di^.275.
en Fælleskarakter, der uddrages af de 2 Ka-
rakterer i mundtlig Kemi og i Fysik ved
at dividere med 2.Anordn.Nr.219*'/*1936.
§2. uddrage roden af noget, se I. Rod 6.2.
5) (jf. III. drage 1) i forsk. udtr. for ud-
strækning (ud over en vis grænse), stør-
relse. 5.1) (nu sj.) m. h. t. tidsforhold;
40 dels m.h.t. periode (levetid): forlænge; ogs.:
give varighed, (han) blev saa gammel, at
han, efter Saxos Ord: „uddrog sin Alder-
dom til det menneskelige Livs yderste
Grændse." Molb.DH.I.271. Kan I uddrage
Menneskelivet over dets naturlige Grænd-
ser? Ing.KE.lI.215. || dels m.h.t. tidspunkt:
udskyde; forhale, ♦en Leilighed, du søgte |
Til at uddrage Bryllupstiden (Ing.DD.IV28:
faae dit Bryllup udsa.t). Ing. LR.39. han søgte
50 at uddrage sin Henrettelse så længe som
mueligi. Hjort. KritLit.I 1 1. 135. den endelige
Af gj øreise uddroges . . længe.CFWegener.
LK.144. 5.2) f'„Nu sjeld."Lewn.; f »»• ^- <•
fremstilling, fortælling: trække i langdrag;
gøre vidtløftig. ♦Jeg vil ei alt for langt Histo-
rien uddrage. TFess.ii^. Dette er Slutningen
af mine Hændelser. Jeg kunne gierne ud-
draget dem yidtløitigere.[Lyche.] Mine Hæn-
delser. (17 86). 86. 5.3) f m. h. t. (tal) størrelse:
60 beløbe sig til; andrage (2); udgøre, efterdi
(urets) Afvigning fra Pendul- Uhret . . i 8
Dage ey har uddraget meere end 19 Secun-
der.LTid.1727. 175. ChrBorup.PM.*(1785).7.
refl.: Revenuerne af det gandske Japan (sti-
315
nddragsvis
addrikke
316
ger) aarlig til en Summa af 2328 Mans, og
6200 Koffs, hvilket i alt uddrager sig i Penge
til mange Millioner. LTid. 2 732. 22. 5.4) (jf.
III. drage d) f m. h. t. linie: trække. Plov-
mændene pløyede paa min ryg; de uddroge
(1871: droge; deres furrer langt. Ps.229.3
(Chr.VI).
6) (jf. III. drage 13; især O, højtid., nu
sj.) bevæge sig, begive sig ud, bort fra et
sted. Hæren var uddragen (1931: rykkede
ud; i Slag-Ordenen. 2*S'am.27.20. med hvilke
Gaardmænd vi uddrog i Marken, for at besee
Markernes Situation (ved udskiftning). Cit.
1777. (Lyngby-Bogen.1937. 235). de unge Rid-
dere (var) uddragne til Lystriddet og de
daglige Vaabenøvelser. /ngf. F/S". /. 223. *Fra
Tyskland uddrog en flok spillemænd. Jørgen
Pedersen. Sange for småbørn.(1867). 31. S&B.
ud-drags-vis, adv. ell. adj. (til -drag
2.2; Cp, l.br.) i uddrag; udtogsvis. den hid-
til brugte uddragsvise Offenliggørelse (af
fredskonferencens forhandlinger) . Dannebrog.
"U1899.1.sp.l. (daglogen) offentliggjordes
uddragsvis . . af N. N. BiogrL.UX.316.
-drav, et. se -drag. -dreje» v. [-idrai'a]
vbs. -ning (s. d.). {ænyd. d. s. i bet. 2)
I) (især fagl., 1. br.) give (ell. have) en drej-
ning udefter; dreje udad. MO.^ uddreie en
Skrue. FÅO. jf.: Uddrejehjulet (paa en
haspe). Hannover.Tekstil.II.275. || f billedl.
(jf. dreje sp.927*^): uddrage ved en spids-
findig, skæv, fordrejet fortolkning, hvad Pø-
belen . . uddrejer af disse Blade, kommer
ikke Forf. ved. MCBruun.JSR.144. 2)
bevirke ell. frembringe ved at dreje (4); dels
om tildannelse, formning af genstand: Ud-
dreye et Fad. vAph.( 1764). VSO. Af Perle-
mor kan Perler ikke uddrejes. VareL.^II.245.
II dels om frembringelse af hulning, hulhed
i cylinder (formet legeme) olgn.: S&B. D&H.
jf. u. -drejning: Indvendig uddreie. G HMilll.
Wb. dels: uddrage ell. fjerne ved at dreje.
S&B. II hertil (jf. Drejestaal, Uddrejnings-
staai;^ Uddreje - Staal. S&B. Sal.V.477.
-drejnings, en. [-|drai'ner[,] vbs. til -dreje
(og dreje ud); især ^ til -dreje 2: handlingen
at frembringe ell. udvide en hulhed (navnlig:
i det indre af en cylinder olgn.); ogs.: til-
dannelse af genstande ved drejning ^Uddrej-
ning af Knapbrikker. Oj9/B.'y//.372;. Kugle-
formernes JJddTeining. MR.1840.37. Ved Cy-
linderdrejningen bevæger Staalet sig parallelt
med Værkstykkets Omdrejningsaxe . . sker
dette paa en indvendig Flade, kaldes Drej-
ningen Uddrej ning. Tf agrn. TeA;n. 222. Udbo-
ring („indre Uddrejning") af store Cylindre.
OpfBMll.76. II konkr., om en saaledes frem-
bragt hulhed. Minuthjulet ligger i en Uddrei-
ning i Storpladen. £7mn.Z7/jre.('2S43;. 65. jf.
Pandeuddrejning. || hertil: Uddrejnings-staal.
Hvadhedder det? (1947). 447; jf. Uddrejestaal.
-drift, en. flt. (i bet. 1 slutn., om arealer)
-er fsmaae Børn bruges til at vogte Krea-
turer i Uddrif ter. LBrinck-Seidelin. Hjørring
Amt.(1828).8). {ænyd. uddrift, -dreft (bet. 1);
vbs. til uddrive (og drive (II) ud^; jf. -dri-
vende, -drivning) I) (landbr. ell. dial.) til
-drive 2.i: det at drive kvæg ud (paa græs-
ning); ogs.: lejlighed til at foretage uddriv-
ning; adgang (for kvæget) til et græsningsareal.
Gaardene, Marken og Engene ligger saadant,
at enhver Beboere ingen egne Uddrift kand
faae til sit IoTd.Cit.l769.(RibeAmt.l942.459).
10 Husdyrenes Stemmer lode sig høre ved Ud-
drivten (o: fra gaarden).Blich.(1920).XX.31.
Malkekvæget (er) færdig til Uddrift. Fleuron.
K0.118. Feilb. \\ i videre anv.; dels om (drifts-
form baseret paa) kvægets græsning i løsdrift
paa fælleder, i udmarker olgn. u (op) dyrkede
steder: Øslev og Husby Beboere . . har haft
fri Uddrift i denne Hede . . med deres Faar.
Cit.l773.(AarbVends.l939.131). den hidindtil
brugelige Markernes Hvile og Brakliggende
20 samt Fæets Uddrift paa Græsmarken (afskaf-
fes). Hielmkrone. Det Danske Landbrug. (1783).
30. (hedebondens) Brug var . . fortrinsvis
baseret paa Uddrift over Lyngarealer. HMat-
thiess.SJ.64. dels om areal (fælled, udmark),
som (kun) benyttes til græsning i løsdrift:
Moth.D149. (den blottede skovgrund) laa hen
som en plyndret Ruintomt, brugt som Ud-
drift for Omegnens Kreaturer. HMatthiess.
DetgamleLand.(1942).75. Feilb. 2) (mods.
30 Hjemdrift; O længsel, higen efter at komme
ud, opleve verden; udve; rejselyst; ogs.: eks-
pansionstrang. En bestandig Uddrift mod
Verdens og Tankens nye Egne. EdvLehm.
(NatTid.^ya898.M.Till.3.sp.2). Der havde
altid været Uddrift i B., og han var nu bo-
sat paa Borneo. EJuelHans.HM.73. -drik-
ke, V. vbs. (sj.) -else (Markman.Fort.87)
ell. -ning (D&H.). (fsv. utdrikka; nu især
(g, højtid.) drikke ud; dels m. h. t. vædske,
40 drikkevarer: drikke alt, hvad der forefindes
(i bægeret osv.); ogs. (1. br.): indtage, nyde
en del af noget drikkeligt (*0, Bacchus! vær
mig naadig, du! | Og lad mig aldrig, til min
Gru, I En Draabe Vand uddrikke IWinth.
ND.13). Cit.l725.(Vider.I11.156). Da Vinen
var uddrukket, skulle min Herre betale den.
PAHeib.R.I.162. S&B. \\ dels (og især)
m.h.t. drikkebæger (glas, flaske osv.): (ud)-
tømme. (ofte i billedl. udtr. ell. i udtr. for
50 skaaldrikning). Holb.Skiemt.F3^ (se u. Rej 1).
Han havde for længe siden uddrukken Vel-
lystens Bæger.Bagges.L. 1.349. jeg uddrak
Bægeret tilbunds. Winth.V III. 224. min (o:
herrens) Vredes Bæger skal du (o: folket)
ikke fremdeles uddrikke (Chr.VI og 1931:
drikke). Es. 5 1.22. Livet er saa hult og tomt
som en uddrukken Flaske. Roos. TL. 15. se
ogs. u. Skaal 3.2. || (nu næppe br.) i forb.
som faa, have uddrukket, om person:
60 være færdig med at drikke. Naar de have
uddrukket, skilles de fra hver andre. Pflug.
DP.1105. Torstenson . . slog de faa Danske,
førend (general G., der var kendt som dranker)
hafde faaet uddrukket. Gmrø.J5ret?e.235.
317
addrive
ud drøfte
318
uddrive, v. ['u6|dri'va] præt. -drev;
part. -drevet, vbs. -else (LTid.1732.476.
VSO. Brandes. XI. 457) ell. -ning (s. d.), jf.
Ud-drift, -drivende, (glda. (i bet. 2.2) vth
driffue (Rirnkr. GldaKrøn.67 .130 , jf. vbs. wt-
åri^VLQhe. Glda Bib. 463), sv. utdriva; sml. ty.
austreiben)
1) (jf. II. drive 1.2-3; fagl.) om behand-
ling med stød, slag olgn. 1.1) (jf. II. drive
1.2) m. h. t. bestanddel af noget ell. (fast- lo
siddende) redskab (fx. kile): drive, tvinge,
støde ud ved behandling (stød, slag) med
et stykke værktøj, uddrive en Kile.DaEng
TeknO. 1.2) (jf. II. drive 1.3^ ved hamring,
punsling frembringe ophøjet arbejde i
tyndt metal. S&B. næsten kun i perf. part.
brugt som adj. (jf. I. drevet/- (sølvhuer) med
uddrevne billeder Tpa,a,. JJuel.160. et mægtigt
Crucifix . . beklædt med uddrevet Metalblik.
Høyen.AD.956.sp.3. Vaser prydede med . . 20
Fuglehoveder, der ere tegnede med indenfra
uddrevne Punktlinier. SophMUll. V0.343.
2) (jf. II. drive 3) tvinge (nogen ell. noget)
til at bevæge sig bort fra et sted (ved magt,
vold, trusler, paabud olgn.). Moth.USl. *Haa-
bet (om vaaren) | Uddriver paa Marken den
furende Flov. Grundtv.Poet.IY461. hvem var
den Umættelige (0: om kulden) der kom fra
Nord og lagde Skoven øde og uddrev Dyrene.
JVJens.Br.23. jf. Cit.l742.(Vider.II.48). — 30
især i flg. anv.: 2.1) (jf. II. drive 3.1 ; nu
sj.) m. h. t. husdyr, som føres (i flok) bort
fra et sted. ♦Pan . . begynder at uddrive |
Sit Faar og Lam. Clitau.PT.22. Qvæget blev
uddreven . . igiennem Hyrde-Porten. P£<ii;
Friis.S.204. S&B. || spec.: drive bort fra en
egn, et land som salgsvare, (de solgte svin)
uddrives til Førstendømmene Slesvig og Hol-
sten. EPont.Atlas.IV172. alene i Aaret 1556
havde (hun) ladet uddrive af Riget 1325 40
Stnåe. NRasmSøkilde.B.71. 2.2) (jf.U. drive
3.3; nu især O) m. h. t. personer: udjage;
spec: forstøde ell. forjage (fra en magtstil-
ling, fra (fædre) landet). Jesus . . uddrev
alle dem, som solgte og kiøbte i Templet.
Matth.21.12. Saa uddrev hånd (0: gud) dem
(o: Adam og Eva) af Famdih. EEwald.Den
BibelskeConcordantz.I.(1748).29. Flere arre-
steredes og mange uddreves (af teatret).
Hjort.KritLit.il. L. Bismarck uddrev . . af 50
Prøjsen en halvhundred Tusind Polakker.
Br åndes. X. 50. || m. h. t. overnaturligt væsen
(djævel, ond aand), som tænkes at have sit
sæde i et menneske. (Jesus) helbredte mange
. . og uddrev mange Dievle. Marc. 1.34. Havde
Pastor B. virkelig troet, at han kunde ud-
drive (den afsindiges) onde Aandei? AaDons.
MV35. talem. (efter Matth.12.24): uddrive
djævelen med Belzebub (Belzebul), for-
drive ondt med ondt. Vogel-Jørg.BO.580. eo
3) (jf. II. drive i) videre, overf. anv. af
iet. 2. 3.1) (jf. II. drive 4.i ; nu 1. br.) m.
(abstr.) tings-obj.: udjage; tvinge bort. Holb.
11J.IY2. Han stræbte . . at uddrive denne
Lidenskab af Siælen. ilfO. uddrive Fremmed-
ord. ffø;sfcBZ.iS97.S69. 3.2) (jf. II. drive A.3-i)
i udtr. for, at et stof drives ud af, frigøres
fra sit sted; dels (nu sj.) m. h. t. hvad der
udskilles af legemet: (træets saft) haver og
den Kraft, at den purgerer og uddriver
IJnnen. Pflug.DP.llll. *Arbeidet Sveed ud-
dhwer. NordBrun.Jon.71. ristede agern synes
at være givet modersyge (?) kvinder ind som
et uddrivende middel.AOlrE.NG.362.
S&B. II dels (fagl. (naturv.)) om udvinding,
frigørelse af stoffer (luftarter) ved kemisk ell.
fysisk proces. I . . glødende Ovne uddrives
Gassen af Steenknl. Thiele. Breve.145. Natu-
rensV. 1921. 116.
4) (jf. II. drive 7.6; nu kun dial.) m. h. t.
jord: udpine (ved for intensiv drift), ud-
drive ageren. Moth.D142. Herligheden med
at faa Præstegaardens Jorder nogenlunde
nærbeliggende betaltes dyrt nok af (prov-
sten) ved at faa uddrevne Jorder. Cit.ca.l780.
(SvendbAmt.1923.189). Feilb.
Ud-drive-maskine, en. (jf. -drive-
vogn ; reb.) d. s. s. -drivnings-maskine. Han-
nover. Tekstil. II. 516. Uddriver-: UfF. f
•drivende^ et. vbs. til uddrive (og drive
ud/- til uddrive 2.2: (efter) adskillige Re-
genters ud-dri vende kom China i B,oe. Pflug.
DP.534. -driver-maskine, en. se -drive-
maskine, -driver-tand, en. (skol). Her
(o: ved udlægning af en metalsav) er der
mellem en højre- og en venstrebøjet Tand
indskudt en lige Tand, den saakaldte Ud-
renser- eller Uddrivertand. Dens Opgave er
dels at renskære den midterste Del af Sav-
sporet og dels at fjerne Savspaanerne. Dansk
Skolesløjd.1943.114. -drive-vogn, en. (jf.
-drive - maskine ; reb.) d. s. s. -drivnings-
maskine. Hannover. Tekstil. II. 518. -driv-
nin£^, en. [-|dri-vnwx] (ænyd. d. s.; jf. -drift,
-drivende ; tg ell. fagl.) vbs. til uddrive (og
drive (II) ud/- især i flg. anv.: til uddrive
1.1, m.h.t. kile olgn.: DaEngTeknO. hertil:
Uddrivnings -kile, -stift (til bor: smst.).
II til uddrive 2. D&H.(u. Uddrift/ Ud-
drivningen af Far&diset. FrPoulsen.MD.306.
Studeeksporten . . kunde løbe op til 60,000
Stykker (0: i 1591), og mod Uddrivningens
sidste Dage i 1860erne regnede man endnu
med et tilsvarende Antal. HMatthiess.H.25.
II til uddrive 3.2. Gasarternes Uddrivning (0:
under kuls forbrænding). SkibsMask.2. DaEng
TeknO. \\ (reb.) slaaning af dugter v. hj. af
en uddrivning smaskine. OpfB.^ VI 1. 500. Es-
bjerg Towærk.( 1930). 9. UfF. hertil: -driv-
nings-maskine, en. (jf. -drive-maskine,
-drive-vogn samt Slaamaskine 1; reb.) ma-
skine, hvormed et antal garn slaas til dug-
ter; dugtlægningsmaskine. Rebslagertidende. '^/t
1917. 8. sp. 2. UfF. -dræne, v. [-,dræ?n8]
(fagl.) tømme, tørlægge ved dræning. Sumpe
kan uddrænes. NaturensV1913.316. nogle Kil-
der kan være uddrænede. Aug FSchmidt.Dan-
marks Helligkilder. (1926). 111 \ -drøfte, v.
319
nddnfte
addyrke
320
(jf. drøfte 2j. I) (sj.) udfinde ved undersøgelse.
enhver Erfaring, som kan bidrage til at
uddrøvte S&nåheden.Blich.(1920J.IV113. 2)
(1. ir.) uddebattere; uddiskutere. Der er . .
blevet talt saa meget om Optantspørgs-
maalet, saa Emnet næsten kunde synes ud-
drøftet. Sønderjyden.l904.Nr.9.3.sp.2. -duf-
te, V. vbs. -ning (MO.). (jf. dufte (1) ud;
højtid., nu sj.) udsende (som) duft. *(en)
Have . . I Udduftende k.mbx3..Pram.Stærk.
308. efter sit eget Udsagn var (den tyske
teolog Hamann) sat til at være, „en Lilie i
Dalen, bestemt til i Stilhed at uddufte Er-
kjendelsens DuW. Mart.Mynst.II.lO. Bl&T.
jf.: *her skal jeg (o: en rose) ende min
Bane, ( Her skal udduftes mit lAv.Bødt.
170. -dunste, V. [-|don'sda, sj. -jdun'sda]
vbs. -(n)ing (se Uddunstning^ éll. f -else
(LTid.1748.66S). (jf. dunste (1-2) ud samt
ty. ausdunsten, ausdiinsten; nu 1. br. i alm.
spr.) I) om genstand (fast legeme, vædske):
udsende (som) dunster (damp, røg, duft osv.);
om (flygtige bestanddele af) vædske, fast gen-
stand ogs.: delvis ell. helt (jf. bet. 2) gaa
over i dunst-, luftform; bortdunste. Karret
. . maa være overalt tilsluttet, at intet
af Vandet kand uddunste. LTid.1725.10. in-
tet Menneske . . kunde forblive sund, der-
som det ikke stedse og ubehindret uddun-
stede. iZM^e.i^T. 277. Det graa Salt . . an-
sees ikke tjenlig til Udsalg, førend det i
det mindste i to Aar har lagt paa Salt-
loftet, og derved er uddunstet. StephJørg.L.
70. Ved den tørre Lufts Indvirkning ud-
dunste (klitplanterne) stærkt. Andres. Elitf.
360. Bl&T. li m. obj. Brunkullene (bruges) til
Brændsel, hvortil det dog ikke er meget
skikket, da det under Brændingen uddun-
ster Svovl. Rawert& Garlieb. Bornholm. ( 1819).
136. 2) om dunst (damp, røg, duft osv.): ud-
sendes, udskilles, strømme ud (fra et legeme),
(de) af Havet uddunstende saltagtige og
kolde Ta,&geT.Thurah.B.28. Hvad der ud-
dunster af Træerne om Natten. MO. Bl&T.
3) fordampe; bortdunste; billedl.: Naar den
første Kierlighed er uddunstet. Skuesp.VII.
332. 4) („usædv." Levin.) om ydre paavirk-
ning (paa noget fugtigt, vædskefyldt) : faa
vædske til at fordampe; (ud)tørre. (man)
plantede Træer (om møddingerne), for at
hindre, at Solen og Luften ikke for meget
skulde tørre og uddunste dem. Schytte.IR.
11.102. II nu vist kun (dial.): udlufte (senge-
tøj), at faa sengeklæderne uddunstede. Feilb.
-dnnstning, en. [-jdon'sdnen,, sj. -|dun'sd-
neq,] (f -dunsting. LTid.1725.636). flt. -er.
vbs. til -dunste (og dunste udj; nu især
(fagl.): det at udsende dunster (spec: ved for-
dampning); ofte konkr.: dunst. LTid.1750.
371. den beperlede, den skummende Christal
(o: vinglasset), hvis balsamiske Uddunst-
ninger, forvandlede sig til lutter høye og
salige Tanker. Ew.(1914).IV270. Planternes
Uddunstninger kunne med f ralands Vind
bemærkes i flere Miles Mst&nd. PMøll.(1855).
11.233. Luften (paa markedet) var tyk og
qvalm af \Jddunstn\nger. EC And. S S. I II. 241.
( bil )M.otor ens almindelige Olieuddunst-
ninger. PoZ."/ii935,2.sp.5. II f om inddamp-
ning (jf. -dampe 2.2J. ved Saltværker bruger
(man) Blvepander til Uddunstning.Olufs.Ny
Oec.1.118'. smst.132. -dybe, v. [-|dy?b9] vbs.
-else (i bet. 2: OFriis.Litt.202. KUhle.Pa-
10 ludan-MUller.I. (1941). 104) ell. -ning (s. d.).
I ) (især fagl.) gøre dybere (især m. h. t. sejl-
løb, havnebassin olgn.). Amber g. (Horsens)
Havn er udvidet og uddybet til samme Dybde
som (fjordrenden). Both.D. II. 377. Trap.*Y
73.418.530. II i pass. ell. (nu næppe br.) refl.,
om noget hult, dybt: blive dybere. (Thyborøn-
kanalen) har uddybet sig til 27 Fod. Falk-
man.FraDanmarksFar-West.(1879).27. Efter
Haanden som Hjulsporene uddybedes, frem-
20 kom der en Kam i Midten af Vejen. PAfi
Dam.FI.151. 2) uegl.; fx. i flg. anv.: 2.1)
(meteorol.) refl. ell. i pass., om lavtryk. Cen-
tret uddyber sig, d. v. s. Lufttrykket bliver
lavere og lavere. Cit.l947.(OrdbS.). lavtryk-
ket uddybes j 2.2) Qj gøre til genstand for en
nøjere, (mere) dybtgaaende, indtrængende be-
handling, undersøgelse; ogs.: udvide, forøge,
skærpe ell. forbedre noget (allerede eksiste-
rende), (jeg har) sygelig svælget i Sorgen,
30 uddybet den. S chand. 0. 1.7 7. Modsætningerne
skulde dog snart uddybes yderligere. Pnde-
ricia.NH.II.53. uddybe Kløfterne (mellem
partierne). FemlangeAar. 86. \\ refl. Rivnin-
gerne imellem dem vokser i Tal, Konflikterne
uddyber sig. CHans.BK.71. -dybning, en.
[-idyJbneix] flt. -er. vbs. til -dybe. I) (fagl.)
til -dybe 1. Amberg. Uddybningen af nogle
Grøiter.Pont.LP.VIII.134. Sundets Uddyb-
ning ved Drogdens Genne mgravning.OiEttn^.
40 VS.204. II (1. br.) konkr. En flad Uddybning
. . i Jordsmonnet . . danner Reden. NaturensV.
1914.261. II hertil bl. a. Uddybnings-arbejde,
-damper, -fartøj, -maskine (o: mudder-
maskine). 2) (jf. -dybe 2) uegl.; fx. i flg.
anv.: 2.1) (meteorol.) om lavtryk, et Lavtryk
. . bevæger sig mod Sydøst under Uddybning.
BerlTid.^y,1932.M.12.sp.5. Udviklingen —
Uddybningen — af Lavtrykket. Lt/sgraard.
Lufthav,VejrogKlima.( 1943). 121. 2.2) OP til
50 -dybe 2.2. (en) uddybning af heltens karak-
ter. ^.Oir.Dff./. 2 75. Hendes Kræfter (øgedes)
til stadig fortsat Udvikling og Uddybning
af den skønne (musikalske) Gave, hun ejede.
KvBVU1913.1.sp.3. -dykke, v. vbs. -ning
(SaVXXIY260). (jf. dykke ud u. ud 2.3;
især i perf. part.) 4>- om under vandsbaad:
dykke op. Hag.'lX.279. en uddykket Under-
vandsbaad. Pol."/il943.Sønd.ll.sp.4. -dyr-
ke, V. vbs. -else (i bet. 2 : Langebek.(DMag.
60 1.5). NyerupRahb.IV.363) ell. -ning (s. d.).
(ænyd. d. s. i bet. 2) I) (sj., jf. Levin.) m. h. t.
jord: (op)dyrke. en vel uddyrked iord.Rost-
gaard.Lex.U33b. *Med Mod han jaged' bort
de onde Dyr, | Uddyrked Marken. Meisling.
321
Uddyrkning
Uddør
322
(Rahb.Sandsig.718). 2) (nu sj.) overf., m. h. t.
evne, forstand, sprog m. m.: udvikle; opdyrke
(2.2); forædle; kultivere. ♦Jeg seer ham Dag
fra Dag sin Hierne at uådyike.Anti-Specta-
tor.113. dersom deres Sprog var ikke ud-
dyrket og poleret, men grov eller u-regelræt.
Høysg.lPr.4. den lærte Usædelighed (maa)
ikke ved Lokkeiser og Selskaber videre
uddyrkes. Johs Boye. Ind. 30. RichPet. Kingo.
(1887).10. II (jf. u. opdyrke 2.2; nu næppe lo
Ir.) i perf. part. som adj.: civiliseret; kulti-
veret, et talrigt og uddyrket Selskab (s: sam-
fund). Junge. 14. -dyrkning , en. spec.
{som gengivelse af ty. abbau; bot.) om det
forhold, at en bestemt kulturplante degenere-
rer, ikke længere trives, lykkes paa et vist
areal; udartning. Kartoflens BladruUesyge er
i mange Lande Hovedaarsagen til „Uddyrk-
ning". Tidsskr.f. Landøkonomi. 1935. 70. LSal.
XII. 103. -d», v. part. (nu l.br.) -døet 20
(Holb.GW.1.3. Mall.8gH.258. Mynst.Præd.
11.350. Linvald.KF.64; i adjektivisk anv. (nu
bruges alm. (former af) -dodj; Naturen syn-
tes saa got som uddøet. Mall.SgH.252. Alt
(var) som uddøet omkring (ham).Etlar.
GH.I.70) ell. (jf. DO. III. sp. 1262^«-) -død
(efter fk.-subj.: Holb.Heltind.il. 376. Molb.
DH.I.443. Schand.BS.219; efter intk.-subj.:
Jos.5.6(1931 afvig.). Boye.KS.139. MKrist.
GN. 15) ell. (undertiden paa grænsen til 30
sammenfald m. intk. af -død^ -dødt (efter
intk.-subj.: Molb.F.164. Rask.Hermod.1825-
26.100 („migtigV Levin.). G Schatte. (Aarb
Hards.1928.157); (nu næppe br.) efter fk.-
subj.: den halve by er uddødt af -pest. Moth.
D210); som hjælpeverbum bruges nu altid
være, tidligere ogs. have: Suhm.II.64 (se u.
bet. 2). {glda. wtdø, sv. utdo, no. utdø; jf.
-død og dø (3.4) ud) I) (navnlig C3 ell. fagl.
(naturv.)) om gruppe af individer (især: fa- 40
milie, folkestamme, -samfund, dyreart olgn.):
ophøre at være til derved, at de(n) sidste repræ-
sentant (er) dør; dø ud. Israels Børn vandrede
fyrretyve Aar i Ørken, indtil alt det Folk
. . som udgik af Ægypten, var uddød (1931:
var dode). Jos.5.6. den albertinske Mands-
linie (vil) uddøe med de nu levende. FrSneed.
1.130. Finantskassen paatager sig at udrede
60000 Rd. aarlig til en Deel . . Pensionister,
indtil de successive nddøe. MR.1790. 365. 50
♦Uddøet af Jorden | Er altsaa nu den hele
gilske (0: Harald Gilles) Slægt. OehUY247.
paa Døre og Porte vare skrevne Kors, der-
inde var Soten, eller Folk vare uddøde.
HCAnd.(1919).Y176. Kun to Familier . . er
nu tilbage af Søkøernes gamle Orden; en
tredie uddøde nær op til vore Bage. Brehm.
DL.* 1 1 1, 3. 41. Slægten Marsviin uddøde 1768.
Cit.l930.(Blieh.(1920).XXVI.276). || om be-
boelsessied, omraade (m. tanke paa samtlige 60
indbyggere), det Huus er uddøed ved Pest.
vAph.(1764).I1.80. ♦Er Klost'ret uddød?
Boye.KS.139. Petrograd uddør. Pol.yiil920.
l.sp.4. jf. ovf. 1. 35. 2) om plante; dels (jf.
bet. 1; naturv.) om planteart, -slægt: De fleste
. . Planter ere Hermaphroditer, thi havde
den alvise Skaber ei indrettet det saaledes,
saa vilde disse Planter . . ei have formeret
sig tilstrækkelig, ja tilsidst have maaskee
reent uddøet. Suhm.1 1. 64. den sjældne Najade
(Najas marina) . . som nu er saa godt som
uddød. NaturensY1916.46. \\ dels om enkelt(e)
plante(r) (plantesamfund): visne bort; gaa ud;
dø bort. (ukrudtet kan) efter en jevn og god
Forharving ordentlig falde under Furen ved
den anden Pløyning, og derved, om ey gand-
ske uddøe, saa dog tildeels standses kien-
delig i sin Yext.JPPrahl.AC.35. Uddøende
Skov. i^^a^urens ¥2526. 46. 3) O overf.: op-
høre helt; forsvinde; dø ud. (ofte om noget
dbstr. som følelse, egenskab, ry, sprog), fra
den Tid uddøede all Fortroelighed mellem
Dannemark og de Holstenske Hertuger.
Holb.DH.lII.166. Er . . al Længsel efter
Gud uddøet hos dig? Suhm.II.162. Tillægget
for de Ældste (permitterede) uddøer med
Tiden. MR.1789.290. »Mens Nordens Harpe
klinger, | Din (0: Dannebrogs) Roes skal ei
uddøe.Ing.RSE.II.188. På Åbo lens vest-
kyst er svensk nu uddød. MKrist.N. 2. jf.:
christelig gives der to Arter Uorden. Den
ene er Tumulten, Udvorteshedens Spektakel.
Den anden Uorden er Dødsstilheden, Ud-
døetheden. Kierk.XII.311 (jf. DSt.1938.
73 ff.). -død, adj. intk. -t ell. (nu sj.) d. s.
(et uddød Sprog. Høysg.lPr. 19. Huset laa . .
som uddød. „Hørups Valgkreds'' 1902. (1892).
146. (et) uddød Yandløh.Tretow-Loof.Paa
JagtiRumænien.( 1904). 121). {sv. utdod, no.
utdødd; egl. omdannelse ell. særlig anv. (efter
IL dødj af part. af -dø (hvorfra det ikke
altid skarpt kan skilles); især Q] ell. fagl.)
som har ophørt at leve, være til. I) svarende
til -dø 1-2. Uddød Slægt.vAph.(l764). Mu-
sene (havde) afgnavet Barken, saa at Stam-
merne nu stode uddøde. Rawert&Garlieb.
Bornholm.(1819).53. den nu uddøde Gejrfugl.
Brehm.DL.*II, 3.144. || (spøg.) billedl.; ff.:
(de to turister var) som lammede af den
pansrede Uddødhed (0: ubevægelighed) hos
disse Krybdyr (0: krokodillerne). SophClauss.
R.55. II om omraade, der tjener som bosted,
opholdssted for levende væsener, ♦en uddød
Klode. Drachm.GG. 61. Det er Middagstimen
. . Byen som uddød. sa.BK.51. Haven syn-
tes uddød baade paa Dyr og Mennesker.
GyrLemche.T.1.35. 2) (svareride til -dø 3^
overf. oprippe en forældet og uddød Sag.
Holb. Ep. 111.176. hun underholdt en ikke
just levende, men dog ikke heller uddød
Brevvexling (med hende).Gylb.XII.128. alle
Endelighedens Lidenskaber (maa) være ud-
døde, al Selviskhed udryddet. Kierk.VII .410.
II uddøde sprog. Slange. ChrIV 438. Dah-
lerup.SprH.l. -dør, en. {no. utdyr, oldn.
ut(i)dyrr; nu især dial.) dør, som sidder ud-
vendigt i et hus ell. fører ud til andre dele
af en ejendom; yderdør (jf. dog: „forsk, fra
XXV. Eentrykt '/« 1949
21
823
vde
ude
324
Yderdør". Lertn.;. Moth.D231. udhugge Hul-
ler til de nye \]ddøTe.Cit.l731.(NRasmSø-
kilde.B.166). Man . . slæbte ham (o: Dam-
ley) gjennem endeel Værelser til en Uddør,
hvor man (drælte ham).IllTid.l864/65.184.
sp.l. hun skød Klinken fra Uddøren og
tændte Lys i Forstuen. Drachm.UB. 29. hun
aabnede Uddøren til Stalden. sms<.27(?. And
Nx.PE.1.252. BornhOS.
midt 1.1. ;/.: ude midt paa Fjorden, hvor
Sommerbrisen blæste fnsk. Rosenkrantz.E.21.
Isbryderne . . laa og kæmpede ude midt
i Bæltet. PoU'/il942.6.sp.5. \\ efterstillet et
steds-adv.: bag- (se III. bag 6.17^, der-, did-,
for- (se TV. for Id), her-, hist-, nord-, syd-,
sønder-, vester-, østerude. 1.2) til ud 1.2,
uden særlig angivelse af sted. (ofte i mod-
sætnings-forh. m. hjemme, se III. hjemme
ude, adv. ['u*6a] Høysg.AG.170. {æda. lo I.1-2J. || om ophold, virksomhed uden for en
utæ (DGL.II.49 var. 53 var. 11.199. Y.108. VI
208. Harp. Kr. 50. 69. AM.), run. uti (DRun.
sp.733), SV., no. ute, oldn. titi, jf. oeng. ute,
oht. uze, got. uta ; ajfl. af ud ; om vaklen ml.
ud og ude jf. ud 10 )
I) svarende til ud 1, om sted, der ligger
hinsides grænserne for ell. horte fra
nuværende ell. hidtidige plads, opholds-
sted ell. fra det sted, hvor den talende
befinder sig (for øjeblikket), hvorfra om-
verdenen betragtes; ogs. om sted, der ligger
(forholdsvis) fjernt i forhold til et centrum,
om sted i yderkanten af et omraade. (ofte i
modsætnings-f orb. »w. inde, se II. inde 6).
i.l) i al alm., oftest i forb. m. præp.-led ell.
adv., som betegner stedet. Henrich klamrer
ude i Gangen og kommer ind paa sit Hoved,
efterfuld af en Kielling. Holb.Kandst.Y 2.
(hun) kom ind i et tredie Værelse . . i det
stue, et hus, borte fra ens hjem, i det fri. Her
er Manden ude . . som skal have Penge.
Holb.Kandst.1.6. hvad er det koldt ude.
Nysted.Rhetor.56. MDL.248. *Her er koldt
og ude Stormen tiuei. H C And.S S. XI 1. 6. Der
havde . . været Snekastere ude hele Natten.
PalleBister.EnJuleferie.(1888).7l. en Sam-
ling gamle Frøkener, der vare ude i Blæst.
EChristians.Hj.390. »Ingen Fugl var ude, |
20 og de stod og sov de gamle Træer. Rørd.F. 88.
være ude i (tjeneste), ude paa (jagt) olgn.,
se bet. 1.4. i udtr. for, at kreaturer gaar paa
marken (i det fri) for at græsse og ikke er i
stald: qvæget gaaer uåe.NvHaven.Orth.180.
Herved maa dog iagttages, at Hesten ei
gaaer for længe ude om Efteraaret. PW Balle.
R.42. (køerne) er ude. C Reimer. NB. 225. i
udtr. for, at ting henligger i det fri, ikke er
bragt i hus: Mange (bønder) havde endnu
samme hørte (hun) Larm og Mennesketrin 30 Byggen eller Havren ude. ThøgLars.FB.118
ude i de andre Yærélser. MWinther.Da.Folke-
eventyr.(1823).55. Ude i Skoven stod der
saadant et nydeligt Grantræ. HCAnd.( 1919).
11.70. Skjørtfolket har nok taget Flugten.
Der staaer de ude i K]økkenet. Bøgh.DA.I.
45. Der rullede en Vogn forbi ude paa Vejen.
EChristians.Hj.420. Det var rigtignok hur-
tigt. De er blevet ked af at danse . . ! Endnu
har jeg ikke set Dem ude paa Gulvet. Soya.
vasketøjet hang ude i tordenskyllen ! ligge,
staa ude, se I. ligge 37.1, II. staa 6I.2. ||
i udtr. for, at en person for en kortere tid
er borte fra sit hjem, ikke træffes hjemme;
ofte i betegnelser for at forrette (by)ærinder,
være bedt ud, opholde sig paa restaurant olgn.
Fra Klokken 2 til 5 om Eftermiddagen er
jeg ude i Forretninger. Holb.Bars.Y 6. om
Aftenen modtager jeg Ingen uden mine
LJ.38. (overfarten til Amerika) var en for- 40 nærmeste Venner, for enhver Anden er jeg
færdelig Sejlads, flere Emigranter døde ude
paa Havet. Poi.Vii942.S.sp.5. Ude i Øst trak
sorte, truende Skyer oip.HSeverinsen.SM.
195. ude omkring (ogs. til bet. 1.^-b), se
II. omkring 9.2. || om sted, der ligger noget
borte i sideretningen ell. i yderkanten af et
omraade. Ændringer og Rettelser skreves
med Blyant ude i Marginen. C S Pet.(PalM.
(1909). II. 529). Munden var kommet til at
ude. Hauch.V 1. 317. »Fast hver en Middag
ude spiste ]eg.PalM.(1909).II.55. sove ude
(0: tilbringe natten uden for hjemmet; jf. ligge
(I.37.1) ude). 8i&B. „Var Du ude i Aftes?"
— „Tivoli." £sm./.2i5. han arbejdede ude
som Tømrer. Halleby.7 3. Pengene havde hun
forbrugt sammen med en Veninde, som holdt
af at leve ude. PoUU1940.4.sp.3. jf.: Ons-
dagen d/ 23 var Betty og Rikke ude i Bou-
sidde lidt ude paa den ene Kind.JohsWulff. 50 tik at kiøbe smaadt. Cit. 1828. (Brøndum-Niel-
"* " " sen.PM.245). en Mand, der har to Hus-
holdninger ude i Byen foruden sin rigtige.
Goldschm.IV.326. talem.: naar katten er ude,
spiller musen(e) paa bordet, se I. Mus 2.3.
II i udtr. for bortrejse for længere tid, længere
ophold paa et fremmed sted, især i udlandet;
ogs. i udtr. for ændrede levevilkaar. Han havde
. . lagt sig efter Boglige Kunster, medens
han var ude (0: udenlands). S ehousbølle. Saxo.
T.7. bilerne . . tvang mig til at gaa helt ude
i vejkanten. lfZ%aard.Gikf.2i6. Styrmand
H. stod igen ude i Luxsiden. BMikkels.TF.
49. II i forb. m. en afstandsangivelse. *lang-
vejs ude hvide Sejl | mod grønne Øer bovner.
Aakj.FriFelt.(1905).4. fjernt ude stryger . .
en vildsom Snebyge af Sted. Norman-Hans.
DegladeSmilsBoplads.(1909).5. (skibet) sej-
lede langs med Kysten en Sømil ude. Isak
Din.FF.337. jf. bet. 1.3: De tvivlede aldrig eo 325. *Jeg sang den (o: en vise) ude, og da
pa en underretning om Ny Zealand, men
når det gjaldt Nørreherred en mil ude, trak
de gerne på det.Grønb.SY268. langt ude
(i ell. paa), se lang 3.2. midt ude (paa), se
var det for mig, | Som sad jeg hos Dig i
mit kjære Danmark. HCAnd.SS.X.284. Bør-
nene vare ude (0: borte fra hjemmet, i egne
hjem) for længe siden. PEBenzon.P.42. „Det
325
ude
ude
326
kgl. Teater" var ude (o: paa tourné) med
en FoTestillmg.Skjoldb.MMJI.44. jf.: Alt
Arbejdet med ^6ro-^ Pillerne skal være dansk
Arbejde, undtagen naturligvis det Jern, som
vi nødvendigvis maa købe i Udlandet . .
Muligvis maa der ogsaa købes noget Gra-
nit nåe.Pol.''^/i2l928.8.sp.3. spec. som udtr.
for fart, togt til søs. Paa denne Reise er
han ude som Styrmand. F^SO, Wied.A.163.
jf.: Fregatten er ude paa Beseiling (sml.
Besejling 1 slutn.), paa Krydstogt. VSO. (jf.
bet. 1.1 og l.s) i forb. m. stedsbestemmelse:
Goldschmidt følte sig hjemme ude i det
store F.Yxo^a.Borchsen.HI.86. Intetsteds fø-
ler man mere end ude i det Fremmede,
at den danske Nation . . i Kraft af sin
Natur, sit Sprog og sin Kultur er noget
for sig sély.WesenbL.Ins.ix. ude i ver-
den, se Verden, i udtr. m. overf. bet. som
ude i livet: Herrens Svende (en Variant af
Herrens Venner, som O. paastod at have
hørt ude i Livet). KLars.GHF.138. opfør jer
(o: nybagte studenter) nu ordentligt ude i
Livet. AaDons.MYlGl. 1.3) i angivelser af et
steds (geografiske) beliggenhed i forhold til
et andet, hvorfra det betragtes, ell. i forhold
et lands, en egns midtpunkt; ogs. i angivelse
af befolkningskreds i forhold til midtpunkt for
administration, kultur ell. udgangspunkt for
bevægelser, strømninger. Min Morbroer ude i
Holsteen er død ugi\t.Blich.(1920).XIV50.
Syvspring, vi dandse ude hos os til Høst-
gilderne. CAtm<2.i^(7.i26. ude i Helsenør
(sagt af en bonde fra Esbønderup-kanten).
JHelms.G.40. jeg var Dreng ude i Provinsen.
Roos.Vi.7. ude i, paa landet, se Land 6.2.
om beliggenhed i forstad, i en bys udkant:
Ude paa Christianshavn, paa Hjørnet af
Strandgade og Torvegade, ligger en stor
gammel Gaard. CBernh.NF.XIYv. Det hed-
der: inde i byen, og: ude på Broerne; lige-
sådan: inde på Østergade, men: ude i den
anden ende af Bredgade. Hjortø.ST.27. J| i
særlige forb. m. præp.; i forb. m. ad ell. (ved
sammenblanding; sj.) af: helt langt ude ad
Frederiksbergkanten. P/^ans.ZZ.i4L jeg hår
allerede set paa en lille Villa ude af Strand-
vejen. Soya. 30 Aars Henstand. (1944). 99. helt
ude mod øst lynede det \ i forb. m. ved,
om stilling tæt op ad noget; ofte om stilling
ell. beliggenhed ved udkanten af noget, borte
fra et omraades midte, ude ved verdsens ende.
Moth.U42. Ude ved Grændsen (modsat inde
i Landet). F/SO. Det er . . heelt ude ved
Skoven, sjnsi. || ved uegl. stedbestemmelser.
Parring i Flæng . . er en gammel kendt Ting
ude mellem de danske Bønder. Pon<. ^Po/.
''/iil887.2.sp.2). hvad tror De bliver Følgen
derude — ude i Folket? EGad.GB. 44. Tuber-
kulosen er i Tiltagen ude i Befolkningen.
PoV*/zl942.3.sp.3. 1.4) overf. anv. af bet.
1.1-3; især i forb. m. være, navnlig i udtr.
for at være i virksomhed, være paa færde, have
noget for (egl.: uden for hjemmet); ofte noget
nedsæt., om uheldig, lyssky virksomhed: være
paa spil. man er for tidlig ude, naar man
allerede nu vil opstille den Teori, at Sta-
ten har overtaget Sindssygeforsorgen. Vort
Hj.III,3.94. *Dag og Nat er Rovdyr ude.
Rørd.F.66. Han (o: en gadesælger) hænger i,
han er allerede ude. MartinAHans.JR.205.
i forb. m. tings-subj.: Naar Fjendens Luft-
flaade var ude, blev Gardinerne rullet ned
10 i de fleste Hnse. JesperEw.AP.241. m. abstr.
tings-subj. (i mer ell. mindre faste forb.):
Hvis Ulykken er ude, kan du nemt få en
Kugle eller to i Livet. Rørd.SF. 17. nu var
Uheldet for Alvor nde.Pol.*/iil938.7.sp.2.
hvad er et Menneske, naar Synden er ude!
Soya.LJ.25. have nogen ude, have nogen i
arbejde, virksomhed. Skam faae Hollænderen,
Hånd haver sine Spioner, ude allevegne.
Holb.Tyb.II.l. Det var kun om Natten, vi
20 havde Forposter ude. Dengl.KlokkeriFarum.
(1928). 73. i forsk. udtr. efter præp.: være
ude efter, for, se bet. 5.2-3. efter i: være
ude i tjeneste (fx. om jærnbanemand: gøre
togtjeneste) '< være ude i praksis, se Praksis
2.2. være ude med: Sander foruden flere
Anonymer var ude med Epigrammer. Fi7A
And.Litt.II.788. I 1781 var Regeringen ude
igen med en Forordning for Snedkersvendene.
GSchUtte.FL.m. N. N. er idag ude med et
30 angreb paa X. i provinspressen 1 være ude
om, over, se bet. 5.5-6. være ude paa (jf.
II. paa 1.6^; Være ude paa Jagt. Høysg.S. 124.
min Fader er ude paa Forretninger. jRasm
Sør.ML.145. hun . . var ude paa noget ulov-
ligt. Bergstrøm.KD.73. Manden er kun ude
paa at gøre Grin med Dem. LindskovHans.
G.42. ude paa opmaaling, snekastning, spej-
deri, se Opmaaling osv. \\ i udtr. for at leve
under visse forhold, visse vilkaar; ofte m. ned-
40 sæt. bet., om uheldige, mislige forhold. Bro-
læggerforbundet i Aarhus er for Tiden ude
i en KonQikt. DagNyh.^^/7l921.4.sp.6. man
(kan) være ude i metafysiske spekulationer.
Hjortø.ST.Sl. Han har aldrig været ude i
Ting, man ikke frit kan tale om. KAabye.
PT.IOO. langt ude, se lang 3.2. 1.5) (jf.
ud 8.2 samt IL at lO.i, II. og 11.3 j i (side-
ell. underordnet) forb. m. et verballed, der ind-
ledes m. at ell. (sjældnere skrevet) og. ♦Det
50 er jo norske Kæmper, som er ude | At søge
deres Konge\Boye.PS. 1. 260. ♦de var ude
at sejle, | og de var ude at ride. Rørd.GD.
64. (han) er ude og sælge Smedekram. fi^oZ-
stein.(IslSagaer.I1.59). han var ude at lege.
Jørgen Niels. D. 97. være ude at spadsere,
tjene, se spadsere l.i, tjene 3.2. billedl.:
være ude at svømme, se I. svømme 8.2-3,
II (1. br.) m. tidsforskydning i det tilknyttede
verballed. der var en Mand ude og friede
60 til Emilie. Goldschm.III.122. jf. PDiderichsen.
DG.72.
2) svarende til ud 2, m. særlig tanke
paa borteværen, fjernelse, udelukkelse
fra et sted. 2.1) i al alm. blive ude (ofte
2V
327
ude
ude
328
m. overgang til bet. I.2), se blive 7.5. staa
ude, se II. staa 6I.1. || i udtr. for at holde
borte, udelukke, formene adgang til et sted.
holde ude, se II. holde 47. lade ude, dels
(jf. TV. lade 4.2; poet. ell. arkais.): lade blive
udenfor; udelukke. ♦Kan du lade mig ude,
mens Duggen driver ya3i,å?Gjel.HS.152. her
lades alt haab ude, (som cit. efter Dante, se
Vogel-Jørg.BO.236) her er intet at haabe paa;
det er haabløst. dels: forbigaa; udelade; se lY
lade 2.3. lukke, spærre, stænge ude,
se lY lukke 18 ost'. || i udtr. for udelukkelse
fra, ophævelse af samvær med andre, deltagelse
i virksomhed; spec. (jf. bet. 3.3; især sport.)
i udtr. for, at man (midlertidig) er gaaet ud
af spillet, legen, at ens parti er i marken, har
uleg. Cit.ca.l700.(NkS4°820b.219). (kricket-
spilleren) gjorde 184 Points ej uåe.Biogr.
Haandleks.I.( 1920). 258. Medlem af Hoved-
bestyrelsen blev han i 1902, var ude mel-
lem 1902 og 1907, hvor han atter indvalgtes.
JernbaneT.^U19S9.S.sp.l. Rejsebureauerne . .
ligger bogstavelig talt helt døde, og næsten
alle de Folk, vi havde beskæftiget her, er
ude (0: arbejdsløse). Socialdem."/ii 1940. 14.
sp.2. jf. bet. 4.2: *han (0: den døde) var
ankret ned | og ude, i al Evighed. J 7 Jens.
JB.25. talem., se u. Aaleruse 2. — i videre
anv., om kort, bold olgn.: det er vigtigt at vide
Trumfernes Antal, hvor mange der er ude
(o: faldet), og hvor mange der er tilbage.
Spillebog.(l786).15. bolden er ude (0: i fod-
bold, tennis olgn.: ikke i spil) '< 2.2) i udtr.,
for, at en forbindelse er ophævet, at noget er
løsnet, fjernet fra sin plads. Vinduerne var
ude. Loftsbjælkerne for en Del nedstyrtede
og Taget brudt. TroeZsL.7//.52. Tagene . .
er raadne, og Væggene er nåe. KBirkGrønb.
SF.141. II spec. (=^) om elektrisk afbryder:
ikke i funktion. DaEngTeknO. 2.3) (jf. ud
2.2^ i udtr. for, at noget (skjult) er kommet
frem, til syne. Onde Aander stod sikkert paa
Spring med Kløerne nde.ThøgLars.FB.23.
(faarene) gik i nogen Tid (efter klipningen),
saa den ny Uld var ca. en Tomme ude, før
de blev slagtet. DSt.i942.237. Lastbilen skul-
de svinge til venstre og havde Afviservingen
vide.PoU*/itl947.9.sp.4. || (især dial.) om
himmellegeme: til syne; oppe. Der var ingen
Maane ude, men det islagte Tjærn lyste.
JVJens.M.1.113. Feilb.(u. stjærnej. 2.4)
overf.; dels til ud 2.4, i udtr. for, at man har
udlaant, udsat noget, har noget paa spil. der
er saa mange Penge ude paa den Hest. Trav-
TidendesJulenummer.l930.64.sp.3. Kommune-
biblioteket . . har for Tiden ikke én eneste
af Dostojefskis Bøger nåe.Pol.*U1940.Sønd.
ll.sp.4. staa ude, om kapital, fordring: se
II. staa 51.3. II dels til ud 2.5, som udtr. for,
at noget kommer til almindelig kundskab,
meddeles, publiceres. Den første Halvpart
af mit Forfatterlexicon er ude in Publico.
Nyerup.(Rask.Br. 1.338). Han . . erfarer
med Sindsro, at Skandalen allerede er ude.
Raage. Venustoget i Norden. (1918). 125. spec.
som udtr. for, at et kort er udspillet (GlSpil.
70), en lotteriseddel olgn. er udtrukket: den
fioitmj seddel har ikke været ude i flere
aar I
3) videre anv. af bet. 1-2. 3.1) i udtr. for,
at noget er anbragt paa plads, er i brug.
alle Skibene laa med deres Vimpel og fløy
ude. LMFasting.VT.34. Skuden har Ankeret
10 ude. MylErich.S. 93. Maaske burde Aarerne
alligevel have været ude. E Bertels. MH. 5.
have garn ude olgn.: (fiskerne) har Garn
ude. PoV/il942.9.sp.5. i overf. anv., se Garn
2.2. der er rød lygte ude, tre plader
ude olgn., se I. Lygte 1.6, I. Plade 1.2. 3.2) i
udtr. for, at noget henligger, ikke er i brug;
om jord, i forb. ligge ude, se II. ligge 37.2.
3.3) (jf. u. bet. 2.1^ i visse lege, spil som udtr.
for, at et parti spiller i marken (og ikke ved
20 gærdet, maalet). Det andet Parti (i langbold)
stod spredt . . og det var „ude'\ Krist.BRL.
263. i tennis om den deltager, der ikke har be-
gyndt servningen i vedk. parti, i forb. som
fordel ude (jf. II. Fordel 2.3J. Sportsleks.I.
394. <fk der er endnu tre trumfer ude (0:
paa modspillernes hænder; alm.: indej ! 3.4)
overf.; dels om maal for tanken: Stillingen
. . bebuder maaske langt ude den Stilling,
en anden Drabsmand, David, vil indtage.
30 Brandes. MB.120. Yderst ude har Tanken om
Slaveriets Afskaffelse dæmret. PoL"/i 2942. 9.
sp.2. langt ude beslægtet olgn., se lang
3.2. II dels (jf. ud 7) om tidsforkold. langt
(længere) ude paa natten, ude paa aaret,
sommeren, se lang 4.i. især m. h. t. noget
fremtidigt: (gennemførelsen af) Det sidste
^^adej Stykke ligger . . ude i en fjern Fremtid.
Pol.*''il941.1.sp.4. naar saa Døden en Gang
langt ude i Aarene træder ind til hende,
40 møder hun den med de samme klare Øjne.
BerlTid.^*/i»1946.Aft.8.sp.6.
4) til ud 6. (næsten kun i forb. m. være).
4.1) (nu sj.) i udtr. for tilendebringelse, færdig-
gørelse. Bogen er ude (0: fuldført). J Baden.
DaL. jf. bet. 4.2: ude med (de) fyrre, se fyrre.
4.2) til ud 6.2, i udtr. for ophør, tilintetgørelse:
til ende; forbi (6); omme; ovre; dels som
udtr. for, at ild, lys er slukket, udbrændt: Lyset
var saa nær ude, at det begyndte at brænde
50 hende i Fingrene. Schousbølle.Saxo.192. (hun
gik) med Køkkendøren for at se efter, om
Ilden var ude. JPJac.II. 174. Feilb.(u. ud),
jf.: Piben stoppes igjen, og naar den er ude,
gaaer man tilkøis. RudBay.EP.II.62. Palle
Bister. En Juleferie. (1888). 434. \\ dels som
udtr. for, at et forhold ikke længer eksisterer.
Gud bedre mig arme Menniske, nu seer jeg
ald Forhaabning er ude. Holb.Kandst.IV3.
„Alt kan blive godt endnu." — „O hvor kan
60 du sige det? Nu først er Alting ude." Heib.
Poet.V.328. hvor Jesus er, er alt Haab aldrig
ude. K Munk. O S. 6. talem.: naar barnet er
død(t), saa er fadderskabet ude, se Fadder-
skab 1. jf. (sj.): naar Konen er død, er Svo-
329
ude
ude
330
gerskabet nde.D&H. sml. Mau.481. || i udtr.,
der angiver, at et vist tidsrum er udløbet, at en
handling er forbi. Hvilket Huus mand lejer,
det beholder . . hånd som sit eget, indtil
Lejemaal er ude, og Leje gaar for Eje, til
Fardag er ude (jf. u. ¥a.ida.g).DL.5—8—13.
Stykket er (dermed) uåe.NyerupRahb.VI.
249. Trøstesløshedens frygtelige Øieblik, naar
der ikke mere er Tale eller Tanke om nogen
Eftersætning, men Meningen menneskelig
talt er uåe.Kier7c.X.197. naar Verset er
\ide.DanmSanglege.l53. (1. Ir. uden, for dial.)
i sætn. m. tids -udtr. som subj.: ugen var
ude. Matth.28.1(Chr. VI). Børs -Tiden er ude.
Holb.llJ.III.6. (skole)Timen var ude og
Børnene borte. Riber. (Egeria.1,1. (1804).223).
♦Brusende Stormkast, plaskende Byger, |
Somren er ude.Rørd.GD.WO. Feilb. hans
tid er ude, spec: han skal dø. S&B. LollO.
II (1. br.) om noget konkr.; dels som udtr.
for, at noget er ødelagt, ikke mere eksisterer.
længe efter at Træet er morsk og ude. JPJac.
1.62. Frisørens Krøller ude. Slipset opløst.
Bang.F.193. dels om beholder, forraad: tømt.
♦Hans (o: bondens) Ildebrand (o: brændsel)
er hart ad brændt, | Hans Lade hart ad
ude (o: ved kyndelmisse). Tychon.Vers. 325.
Tønden er ude. ikfO.^ S&B. (nu næppe br.)
om person: være død. Hånd er rent nde. Moth.
U42. jf. ovf. sp.328*'': Hånd er ude, som
et lyQ.smst.U42. I kan . . betænke jer paa,
om I har meere end et Liv at miste . . der-
som I tager denne Forræder til jeres Sviger-
søn: saa er I ude som et Lys. Skuesp.IY466.
II i faste forb. saa er den bøtte ude, se
1. Bøtte 1.1. (jf. u. Herlighed sp.l263*:) ♦nu
er Herligheden ude — | Knud Vidfadm
synker med sin Skude ! Bagges.III.264. Hjort.
KritlÅt.II. XXVIII, nu er hundrede og eet
ude, se u. IL hundrede l.i. potten er ude,
se I. Potte 6.2. spillet er ude, se I. Spil 6.1.
i afslutning paa fortælling, opremsning olgn.:
(snip, snap, snude,) nu er eventyret, historien
ude, jf. u. Historie 2.2, lY snip 1. nu er visen
ude, se Vise. || i upers. udtr. det er ude,
det er forbi, endt. Moth.U42. Ordsprogs-viis
siger (man): Conclamatum est; det er: det
er ude, eller er given over som en desperat
Ting. LTid. 1741.457. især i forb. m. med,
det er forbi med. Jeg heeder N: Studenstrup,
men nu burde jeg heede Niels Udenstrup,
thi det er gandske ude med mig (o: jeg har
mistet alt).Holb.llJ.V.ll. Bliver det . . ei
mueligt, med alt dette at holde Ballance . .
saa er det ude med . . Danmark. /SwAm.//.
178. dør en Mand, er det ude med ham
(1871: er hans Kraft forbi). Job.l4.10( 1931).
lige indenfor Døren blev hun staaende bom-
stille, som var det nu ude med hendes Kiæi-
teT. JørgenNiels.FL.7. jf. flg. gruppe: ♦Hvis
I bar Paryk, ( Da var det ude med os (o:
var min forelskelse forbi). Oehl.XI.320. (1. br.)
i forb. w. (i)mellem,t udtr. for ophævelse af
et venskabsforhold. Mellem min Svoger og
mig er det nde\ Hrz.X.71. Rønberg. GK. 67. ||
blive ude, se blive 7.5 slutn.
5) i særlige forb. m. præp. og adv. (om
ude ad se bet. l.z; om ude med se bet. 4.2;
om ude paa se især bet. 1).
5.1) ude af, især til bet. 2.i: borte fra;
uden for. Dorinde gaaer bort, og er ude af
Theatro, saa længe Drontes taler. JRPaulli.
SB.62. I. har . . kun een Gang i Aar været
10 ude af Euset.Cit.l841.(HCAnd.BCÆ.I.166).
I næste Øjeblik var han ude af Køjen.
EBertels.MH.46. \\ i udtr. m. uegl. ell. overf.
bet. Jeg smiggrer mig med, at jeg ikke er
ganske ude af hans Erindring. CitJ843.(HC
And.BCÆ.I.194). (bogen) er . . for længe
siden ude af Boghandelen (o: udsolgt). PV
Grove.Densjæll.Øgruppe.(1870).i. inden Hen-
læggelsen har (manuskriptet) været ude af
Poul Helgesens 'Eie.OFriis.Liitt.233. i faste
20 forb. ude af betragtning (D&H. jf. u.
IV lade 2.z), brug (Ursin.D.119. Skautrup.
SprH.1.56), drift (Galsch.H.200. Socialdem.
*/il945.1.sp.3), hørevidde, mode (Gjel.T.
226), rækkevidde, sagaen (se Saga 3.2),
spil(let) (se I. Spil 4.i, 6.4^, syne (se Syn
2.2), øje (s. d.) II i udtr., der angiver, at nogen
ikke er i rigtig øvelse, form, har opgivet, er
ophørt med noget: en Høne viser Tegn paa,
at den er ude af Lægning. Kalundborg Folke-
30 blad.*fiol944.8.sp.3. Ude af Haand, kaldes
en Hønsehund, naar den under sit Søg ikke
respekterer Førerens Kommdindo. DJagtleks.
1326. løberen N. N. er helt ude af form for
tiden j ude af kondition, slag, stand
(til), stødet, øvelse, se Kondition 3 osv.
II i udtr., der angiver, at man bliver forvirret,
nedslaaet ell. ophidset, kommer ud af sig selv:
Nu er jeg . . ude af min Tankegang. VSO.
Maa jeg ikke se paa Dig? Han var hdt ude
40 af Ligevægt. LeckFischer. HM. 49. (han var)
utilpas og ude af Hnmør.EBertels. Kvinder
vedStranden.( 1940). 153. (jarg.) i forb. som
ude af flippen (Bønnelycke.Lt.94. JVJens.
OmSproget.(1942).95. jf. Vogel- Jørg.BO.625),
jaketten (AHenningsen.Lekun.( 1935). 138.
jf. ovf. 1.34: først vil jeg (o: en arbejdsløs)
gerne have et Sæt brugt Tøj til at søge i,
der er ingen,^ der ser til En, naar man ser
saadan ud, jeg er helt ude af Jaketten. B.T.
50 'yiil930.12.sp.2). være (1. br. blive. S&B.
Bl&T.) ude af sig selv: jeg er ude af mig
selv af 'Forhittre\?,e.Jacobi.(Skuesp.lV.254).
han er som ude af sig selv af Yrede.Hrz.F.76.
den unge Brud var ude af sig selv af For-
nøiehe. Oylb.TT.115. Maalløs og ude af sig
selv af Rædsel styrtede Marie nd. JPJac. I.
89. vi Børn var ude af os selv af Spænding.
Buchh.FD.19. være ude af det ell. (jarg.)
den (BMikkels.PP.57), d. s. Ing.VS.I.90.
60 mine (nerver) er gode . . Men bare mine Børn
hjemme tumler lidt rigeligt, saa kan jeg
blive helt ude af det. Duelund.N. 181. jf. ovf.
l.26ff.: Naar én er arbejdsløs og hverken
har Penge eller Tøj, siger man, at han er ude
831
ude
ude
332
af den. Flonan.Br.l2. \\ til lel. 2.3 (og Z.\),
som udir. for at være fremme, synlig, den
dertil udfordrende Kapital (udbetales), naar
Bygningerne ere ude af Grunden og Kielder-
etagen opført. MR.1805.96. Naar Kyllingerne
har været 2 Dage ude af Æggene, saa giv
dem lidt af de fiineste Havregryn. Huusholdn.
(1799).III.6. hele Knæet var ude af Strøm-
pen. PoL""/!. 2941. 24. sp. 4. II (jf. let. 3.i; i
udtr. for urigtig, gal stilling; sml. II. Lod 3.3 :
Der er Murværk, som er 13-14 cm ude af
LQd.Socialdem.^y9l947.3.sp.4. \\ (jf. bet. å)
i udtr. for, at man er færdig med, har over-
staaet noget, er fri for noget. Endeligen ere
vi ude af Fa.ien.Ørst.Br.1.219. Jeg er snart
ude af Bogen, af den første Deel (o: har
udlæst åen).VSO. I ka' være helt ude af al
Gæld i Løbet af faa AaT.Soya.AY43. nu er
vi ude af Oktober. Pol.yiil942.13.sp.2. \\ om
ude af for ude ad se bet. 1.3.
5.2) ude efter, til bet. 1 og efter 2.1-2 ;
næsten kun i forb. w. være; dels (jf. bet. l.'n)
i egl. bet.: i byen, borte fra sit hjem for at
hente, købe noget olgn. Jeg var ude efter
Fruens Søster (o : for at hente hende). VSO.
Pigen er ude efter Fisk.DÆS. || dels (jf.
bet. 1.4^ som udtr. for, at man forfølger nogen
ell. noget, efterstræber nogen ell. noget; ofte i
udtr. for at angribe med kritik. Tode.S.83(se
u. Krydser l.\). Det er din Fremtid, det gæl-
der; man er ude efter den, man vil tage den
fra å\g\SvLa.M.160. Naturligvis var Pressen
dengang som nu hyppigt ude efter Banerne.
Disse Angreb forstod Etatsraad R. at tage
ret koldsindigt. Ft7/»J5rans.J.5. det er intet
mindre end en ny dansk rekord, løberen
N. N. er ude efter \ der er ikke noget at
gøre, naar uheldet er ude efter en I
5.3) ude for; næsten kun i forb. m. være;
dels (talespr., 1. br.j til bet. 1.4, som udtr. for
hensigt, maal: Hvem sparer du Penge sam-
men til? . . Til alle andre du, der er ude for
at plyndre og rane, med eller mod Loven.
Howalt.S.7. folk, der var ude for at øve stor-
bedrift, nemlig intet mindre end redde hele
verden ved at kristne den (o: om Oxford-
bevægelsen) . Drewsen Christensen. Kaj Munk paa
Tomandshaand.f 1947).93. \\ dels svarende til
bet. 3 og ud for 1-2 (se u. ud ^.i), som udtr.
for at befinde sig i nærheden af noget. De gik
ind paa AUeenberg, og, da de vare ude
for Karruselbanen, slog Lisbeth et Slag hen
mod Ti&p^en. 3 chand.SF. 249. især uegl., som
udtr. for, at man møder noget ubehageligt,
udsættes for vanskeligheder, ubehageligheder;
ogs. uden nedsæt, bet., som udtr. for, at noget
hænder en, at man træffer paa noget. Han
havde været ude for et Par knyttede Næver
før og lod ham . . forstaa, at han aldeles ikke
var bange for ham.Pont.LP.il. 23. Maria
græd. Jeg har været ude for Kvindegraad
før. Den lader mig oftest kold og ligegyldig.
Nans.M.48. meget ondt har du været ude
for — godt har du egentlig aldrig haft det.
AndNx.DM.Y229. Læreren, et af de vittigste
Mennesker, jeg har været ude ior.Fr Poulsen.
W.81. det store Opsving, Byen var ude for
i de følgende kar.JernbaneT.^/ial942.6.sp.4.
II (nu sj.) til bet. 4.2, i udtr. som det er ude
for ham, det er forbi for ham. nu er alting
ude for mig, nu tør jeg intet ved at leve
lengere i Yexåen. Kom Grønneg. 1, 133. *Men
han (o: den døde) der ligger bag blændet
10 Rude, I med brustne Øjne, for ham er det
\xåe.JVJens.VL.76.
5.4) ude fra; dels om bevægelse fra et sted,
der ligger uden for et andet. Jeg kommer i
dette „Øjeste Blik" ude fra Byen. JPJac.
( Brandes. Br. II. 248). (folk) kom her i Gaar-
den ikke blot fra Urslev, men ude fra Verup
og omme fra Stihy. Gravl.AB.93. en frisk
Blæst ude fra Havet. Elkjær. MH.28. ude fra
landet, se Land 6.2. (jf. fra 1.3^ uden (ud-
20 præget) forestilling om bevægslse: * Hyldene
dufter i Stuen ind | ude fra Danmarks Haver.
ThøgLars.ST.lO. Møllevognene kunde ogsaa
ses ude fra Baaåen.Elkjær.MH.8. \\ dels om
fraværelse fra sted, tilstand olgn.: borte fra.
i ald dend Tid mine Høyst-kiere Sønner vare
ude fra mig (o: bortrejst). RasmWinth.S. 135.
Vel ude fra Japan sigtede det (o: skibet) mod
Sydøst. JVJens. RF. 147. Manden klappede
Bob (o: hunden) og forsøgte samtidigt at
30 holde hunden ude fra sig. Gersov.KL.118. f i
forb. ude fra sig selv, ude af sig selv. Argus.
1771.Nr.24.1. *(de) Ham, ude fra sig selv,
udfrier af Dødens Vavn.Riber.II.269. \\ som
adv., se udefra.
5.5) ude om; næsten kun i forb. m. være;
til bet. 1.2 og (især) 1.4: være borte ell. (især)
paa færde for at faa fat i noget; søge at faa
ell. opnaa; være opsat paa; ofte noget nedsæt.,
som udtr. for stærk iver ell. paagaaenhed.
40 Moth.U42. Pigen er ude om Fisk fo: for at
kiøbe Fisk). FS'O. (han) var ude om at tjene
Penge paa enhver Maade. Bier freund. Shake-
speare. (189 8). 2. Æg blev der heller ikke
mange af, fordi Hønsene maatte selv være
ude om Y aden. Egeberg. ( Holger Danske.1911.
Okt.lO). „Naa, Gert I Hvad er du saa ude
om?" . . „Ja, det var jo lidt Arbejde."
ErlKrist.S.30. være ude om en skilling som
fanden om en sjæl, se Skilling 3.i. i videre
50 anv., som udtr. for, at man selv er skyld i
noget, der rammer ell. vil ramme en (ofte i
forb. være (selv) ude om det^. jeg vil ikke
mere tale med dig. Du gør ondt værre, og
det er ondt nok, som det er . . Gaa nu
med digl — Du har selv været ude om det.
Rode. Moderen. (1920). 57. Folk ved da, at
Rasmus ikke uden videre giver sig i Lag
med nogen. Naar han staar stille paa Ga-
den og vinker efter hende, ved alle, at hun
60 har været ude om det. Lauesen. MF. 65. Pøh,
Vigtigpraasl Han er vist ude om en Ende-
fuld. 4ndiVx.Mi2.272. II være ude om sig,
(især dial.) d. s. s. være om sig (se lY. om
1.4j. KnudAnd.HH.199. (han) er ude om sig
333
nde-
UdebliTelsesdom
334
efter Penge. LPPoulsen.Balle-Lars.(1939).14.
selv være ude om sig, om selvforskyldt
skade. B Mikkels. PP. 66.
5.6) ude over; dels svarende til III. over 2,
betegnende, at noget naar, rager ud over en
vis grænse: (hatten) sad ude over det ene
0ie.JacPaludan.UR.265. især (jf. III. over
12^ uegl.; navnlig om overskridelse af grænse
i tid, som udtr. for, at man har lagt noget
lag sig: Sligt gjør ingen Virkning meer, det i'o
er Noget, som vor Tid er ude over. Rauch.
IV.16. vi er ude over den Alder, hvor man
digter Æventyr om sit Liv. Schand.IF. 68.
den Slags Kællingeri var han ude ovei. El-
kjær. RK.183. han er nu ude over sin bedste
alder j (jf. III. over 12. s j om overskridelse af
maal: en menneskeskikkelse (o: Grundtvig)
som er ude over det almindelige mål. Rønning.
G. IV, 2.150. II dels svarende til III. over l.i
og 3, som betegnelse for, at noget befinder sig, 20
er udbredt over et omraade. Ude over Kattegat
blev Stormen saa stærk, at (flyveren) blev
tvunget ind mod Jylland. PoL"/ai943.3.sp.2.
rygtet var ude over hele byen kort efter \
ude-, i ssgr. ['u'ba-] m. bitryk paa 2. led
og (ved verber ell. af verber afl. ord) stød,
hvor dette er lydligt muligt \\ af ude, især i
bet. 1-2 II af ssgr. er de fleste verber ell. subst.
og adj. afl.. af verber, jf. dog Ude-billede, -fra,
-liv, -maal, -mand || ved siden af verbale 30
ssgr. m. ude- findes som regel usammensat
forb. af verbum m. flg. ude ; ssgr. tilhører især
skriftspr. (og bruges ofte kun i part. ell. som
vbs.), medens usammensat forb. mere tilhører
talespr.; jf. fx. blive ude: udeblive, lukke
ude: udelukke || om vekslen ml. ud- og ude-
se u. ud- II ofte i ssgr., der angiver væren i
det frie ell. fraværelse fra ens hjem ell. sæd-
vanlige opholdssted (mods. Hjemme-, Inåe-);
fx. af mere tilfældige ssgr.: (fodboldklub- 40
ben) vandt paa Udebane. B.T.y»1936.12.sp.3.
Udefodtøj.BitfeT. Atelier og Udefotografe-
ring. TelefB.1946.sp.5997. Udefrisering. smst.
1934. sp. 3845. Hjemme- og Udef ødsler (0:
paa klinik, hospital). Socialdem.^*U1947. 14.
sp.5. Klima og Naturforhold er lidet lykke-
lige for \Jdekunst.KunstmusA.1918.169.sp.2.
den kolde }JdeMt.IngBygn.l943.285.sp.2.
Udete mperatur. smst. 1940. 128.sp.l. Ugeskr.
fRetsv.l943.A.1036. Udevadsk (mods. Hjem- 50
mev&dak). VortHj.III,1.119. smst.lll,2.51. J|
(jf. u. ud-^ som 1. led i stednavne, angivende
beliggenhed ude ved hav, fjord, fx. Ude-Sundby
(Stedn.II.116). -arbejde, et. (især jy.
Ud-. MDL. Skjoldb.KH.36. sa.A.130. Hede-
bogen. (1909). 44. Feilb. jf. FrGrundtv.LK.
241). (sml. -syssel^ arbejde uden for hjemmet,
uden for ens sædvanlige arbejdssted (mods. I.
Hjemmearbejde^; navnlig: udendørs arbejde;
arbejde i det fri (i marken); i dial, ogs. om 60
arbejde i udhus (mods. arbejde i stuen, (dat-
teren maatte) deltage i alt Udearbejde, baade
i Lo og La.de. BornhHaandvEr.208). F Stu-
ckenberg. F. 1 1. 49. Frosten hindrede alt \Jåe-
arheide. Skjoldb.SM.60. ofte blev jeg fra Fa-
brikken sendt paa Udearbejde, der varede
Natten over. Cavling.RS.121. Esp.497. CRei-
mer.NB.419.
nd-ebbe) v. [6.2] (sj.) være i aftagende;
ophøre; svinde; (atm.:) ebbe (II.2) ud. *Det
lyner imod Høst, de lyse Nætter | udebber
blegnende i denne Nat. KLyhne.Digte.( 1925).
38. den udebbende Bogsæson. >S'odaldew.*/»
1946.10.SP.3.
Ude-billede, et. (mal., fot.) billede
malet ell. optaget udendørs, i det fri (og ikke
indendørs, i atelier). Af Ude-Billeder malede
han nogle Studier fra Byen. AlbaSchwartz.
Skagen.I.(1912).62. Medens Udebillederne i
Filmens Barndora var de almindeligste . . har
den moderne Filmsinstruktør mere og mere
slaaet sig paa Indehilleder. DagNyh.^^/iol921.
12.sp.3. -bliTC, V. [-ibli^va] vbs. -else (DL.
1—9—10. Holb.GW.IVlO. Wess.22. Kierk.
IY350. Udeblivelse med Renter. JurFor-
mularbog.^441) ell. (nu næppe br.) -ende
( Slange. Chr IV. 1001). (ænyd. d. s., sv. ute-
bli(va), no. utebli(ve), jf. ty. ausbleiben, mnt.
utbliven; sml. blive (7.5) ude; især ts} blive
borte fra et sted; navnlig: ikke indfinde sig
(til et aftalt møde, paa et aftalt sted, ved til-
trædelse af en stilling); ikke give møde; spec.
(jur.): ikke møde i retten, (ofte i forb. w. af
ell. (nu) iia). *Den som hver Bede-Dag af
Kirken ndehliyeT.Helt.Poet.168. Faldsmaals-
Bøder . . have Sted som Tvangsmiddel imod
dem, der, efterat være indstævnte som Vid-
ner til en Ret, derfra ndehlive. Cirk.*/d800.
jeg udeblev, skjøndt jeg havde lovet at
komme. Kierk.V 1. 280. Bedrageri. Mandsper-
son . . blev af en Fragtmand . . sendt i Byen
med 550 Kr. . . men udeblev med Pengene.
PolitiE.'/i 1923.4. \\ i videre, uegl. anv.; især
m. tings-subj.: ikke komme ell. vise sig; ikke
indtræffe. For at fylde Maalet af min Ulyk-
salighed udeblev endnu bestandig de Breve
jeg ventede fra Kiøhenh.3i,'vn.Bagges.L.I.332.
(hun) passede . . sit Huus og sine Børn;
de var nær ved Dusinet, hele elleve, den
Tolvte ndehlev.HCAnd.(1919).V290. (mine
forældre) flyttede fra Sted til Sted for at
prøve Lykken, som imidlertid udeblev. Frw
Heib.EtLiv.*I.13. Himmelen lukkes, saa
Regnen ndehlivei. 1 Kg. 8. 35 (1931). || part.
udebleven anv. som adj. de store ude-
blefne Summer, som Frankerige og Engel-
land vare blefven (kong Christian) skyldige.
Slange.ChrIV.744. udeblevne Storke . . 16
Reder stod tomme i 1943, men havde
Storkepar baade lige før og eitei.NaturensV.
1945.103. jf.: Naar Tjenestetyender i Utide
og uden lovlig Aarsag forlade deres Tjeneste,
da bør de bøde 2 Mark for hver udebleven
Dag. Olufs.NyOec.I.l7. -blivelises-doin,
en. (jur.) dom, hvorved en udeblivende part
(udeblivende stævnet) idømmes bøde ell. erstat-
ning; ogs.: dom, hvorved en sag p. gr. af en
parts udebliven afvises. Nørreg.Privatr.V 371.
886
udefra
udeksperimentere
336
Sag, i hvilken der, hvis Citanten ikke giver
Møde, vil gaa Udeblivelsesdom (ved højeste-
ret). BerlTid?''/il920.M.2.sp.4. -fra, præp. og
adv. (jf. oldn. litifrå, desforuden, samt uden-
Ira, udvendigfra og indefra) I) som præp.,
se ude 6.4. 2) som adv., om ievægelse ell. ret-
ning fra et sted uden for noget. At komme
ude fra (fra Marken, fra Gaden, fra Gaarden,
eller fra et andet Sted udenfor Huset eller
Stuen), y^'O. ^M. ud^. Døren (i jærnbanevog- i'o
nen) var aflaaset \iåeiTa.AStrøm.0.257. Chauf-
før D. har . . forklaret, at han med Motor-
vognen, en 3 Tons Lastvogn, kom kørende
med en Hastighed af 20-26 km i Timen
ude fra ind mod Bven (o: det indre Kbh.).
Ugeskr.fRetsv.l946.Å.521. (jf. ude 1.2 slutn.)
fra udlandet. Et lille Land som vort ligger
aabent for Indflydelse \iåeha..Høffd.DF.l.
det udefra optagne Byggeæmne (o: sten) be-
gyndte at afløse det hjemlige (o: træ). 20
Mackeprang.L.15. \\ i videre anv.: fra om-
verdenen, andre mennesker, længselsfulde,
magelige Naturer, der venter Alting udefra
(Brandes. KP. 56: udenfra^, haaber paa Æven-
tyi.Brandes.il. 240. Jo ældre han (0: hoved-
personen) bliver, des mere betragter For-
fatterinden ham udeiTa.PoVU1934.10.sp.l.
nd-efter, præp. og adv. ['u^S-, iu8'(|)æf-
dar] I ) som præp., se ud 9.3. 2) (jf. efter 12.3
samt udad 2) som adv. 2.1) (jf. ud 1-2^ om 30
bevægelse mod et udenfor ell. længere fremme
liggende punkt; ofte (^J^) om sejlads (kurs,
retning) bort fra land. (vi) arbejdede os ud
efter (gennem isen). Drachm.1. 293. Da Bøs-
ningen først var fri, fulgte den udefter med
Stempelstangen. Æa7n&Msc/j.L.i25. Tog 63, det
sidste Tog udefter (0: bort fra Kbh.). Ohlsson.
S.17. Esp.368. staa udefter, se IL staa
60.2. 2.2) (jf. ud å) uden (udpræget) fore-
stilling om bevægelse, om retning ell. beliggen- 40
hed. Forgrunden tilvenstre er afdelt ved et
Skillerum: en midlertidig Tegnestue, aaben
udefter. Drachm.DD.136. Undertiden, naar
Krydsbjælken har været taget ud . . har
den været sat ind igjen med den forkerte
Side uåeitei.Rambusch.L.60. Guldarmlænke
. . flade Led, svære midtpaa, tyndere ud-
efter. PolitiE. KosterbU*/! 1925. l.sp.l. (han)
vendte Spejlet med Glasset udefter. ErlKrist.
Ler. (1930). 144. døren gaar udefter olgn.: 50
Kierk.I.7(se u. efter I2.3;. e. br. \\ om fødder-
nes stilling, (børnelammelsespatientens) ven-
stre Fod var kommen til at vende helt ud-
ettei. SorøAmtstid.y i 1944.4. sp.2. 2.3) overf.,
om retning for synet ell. tanken; ofte: mod
omverdenen, yderverdenen (og ikke mod det
indre, sjælelige liv). Kierk.li.l01(se u. efter
12.3/ om Driften i ham ikke er, hvad en
Drift i Aand aldrig bør være, en udefter
reflekteret. smsi.TT 44. Af Helsingør, Kron- eo
borg og alle de mange kommende og af-
gaaende Skibe modtager den vordende Dig-
ter stærke Indtryk, der bringer hans Længsel
ud efter til at svulme. ZLars.SCJ..59.
nde-fødty part. adj. (sj., nu næppe br.)
som ikke er født (har indfødsret) et sted;
fremmed. *af slig en Ude fød at være, er
I Du (0: en dansk pige i Ditmarsken) ganske
vakker. Rahb.Skuesp.il. 116. jf. Indfødsret:
Han var ved sin Ankomst til Leipzig bieven
kiændt med en saakaldet Litteratus, der i
Følge sin Udefødsret havde . . været Hov-
mester i et høifornemme Huus her i Landet.
sa.E.II.70. -glemme, v. [-|glæm'a] vbs.
-else (VSO.II.404. Damds.B.1.266). (ænyd.
d. s., SV. uteglomma; jf. glemme (II.l) ude
samt udglemme; mest i perf. part.; nu sj.)
udelade ell. forbigaa ved en forglemmelse;
glemme. Moth.U42. min Gage som Doktor
ved samme Hospital (er) ikke . . tagen i
Consideration men udeglemt i det nye Regle-
ment. Cif.i772.^£/n3ersZetJ.Ma</ims>S'aa;iorpfe.
(1913).79). jævnlig (er) udeglemte bogstaver
skrevne over linien. KKålund.(Laxdæla saga.
(1889-91). XIII). GSchiitte.AltyskeAnnexions-
lærdomme.(1909).48.
Ud-egn, en. (jf. ud- 3; sj.) afsides-
liggende egn; udkant, det i saadanne Udegne
herskende Sladdersystem. Rahb.Fort.II.385.
herude i Byens Udegn. ORung.L.60. -egne,
V. [-|ai'na] vbs. -ing. (jf. egne l.i, opegne;
foræld.) sætte (en hjord) paa græs paa fælle-
den. Hver By havde sin Hyrde, der sam-
lede Hjorden om Foraaret til „Udeigning".
ChrNicolaisen.AmagersHistorie.III. (1915) . 7.
nde-holde, v. [-ihml'a] (ænyd. d. s.; jf.
udholde 1 ; nu næppe br.) hindre i at komme
ind; sørge for, at nogen ell. noget holdes i en
vis afstand; (olm.:) holde (11.47) ude. det
kunde hænde sig, at Vandet (i aaen ell. grøf-
ten) ikke staar saa højt, at det andris Qvæg
kand værge og af Marken udeholde. Z)L.3 —
13 — 41. * Endnu staaer Kiøbenhavn og kand
dem udeholde, | Som har i Tanker at bestiige
hendes Nolåe.J Friis. 192. Hvor elendige dog
de Franskes Anstalter ere til at udeholde
Kulden af deres \?Bxe\?,er.Bagges.DYX.287 .
0rst.III.194.
Ud-ejer, en. (ænyd. d. s.; sml. ud- 3;
nu dial.) person (bonde), som bor uden for
en landsby, et sogn, men har jord deri. Moth.
U31. Cit.l728.(Vider.III.75). Cit.l747.(Ribe
Amt.1944.114). Feilb. . -eksaminere, v.
(sv. utexaminerad, no. uteksaminere ; 1. br.)
udsende (fra skole olgn.) efter afgangseksamen;
dimittere, det første Hold Dyrlæger, som
udeksamineredes fra Den Kgl. Veterinær-
skole {1119).MdsskrDyrl.LVII.lll. i perf.
part.: S&B.II.537. Larsen, -ekspedere,
V. vbs. -mg ell. -ekspedition (Larsen.).
f4> ell.yi; l.br.) m.h.t. skib: afsende; ud-
klarere. S&B.II.537. i 1816 er de fleste
Baade fra Aren dal og Nedeneskysten ud-
ekspederet til Hjørring, Tisted og Løkken.
Hist Tidsskr. 10R.V.634. -eksperimen-
tere, V. (fagl.) udfinde ell. fastslaa v. hj. af
eksperimeriter. man (havde) ved talrige For-
søg og Sammenligninger . . allerede omkring
337
udelade
Udeliv
338
Aaret 1800 udeksperimenteret de for de
danske Farvande bedst egnede Rokrigs-
fartøjer. OrZogst;oBr/<.67'. jf.: ny Giftgas, som
bliver „udeksperimenteret" paa Byi.JacPa-
ludan.UR.234.
nde-lade, v. [-ilaJSa] ndelkdes.Høysg.
AG. 130. vbs. -else (s. d.). (ænyd. d. s. i
let. 1)1) (jf. lade ude u. lY lade 2,3^ ikke
medtage; forUgaa; navnlig: ikke medtage
i skriftlig ell. mundtlig fremstilling; over- lo
springe (med forsæt). Cit.l720.(Bruun.Hol-
bergsPederPaars.(1862).82) (se u. Skæmt i;.
det kaars, som i gamle dage var lagt til
Elephanten (o: elefantordenen), blev da ude-
ladet. //oZ&.Z)i^J5.69(?. *Af samme Aarsag har
jeg kaut I Indblandet i mit Brev lidt Flaut,
I Og udeladt . . en Mængde Vittigheder.
Bagges.Fl.42. Ved det første Middagsselskab
efter Juleferien udelod Rektor ^rik.Schand.
AE.166. Franskmændene (ynder) i høj Grad 20
forkortede Ord, idet de som Regel udelader
Ordenes Slutningsstavelser. KNyrop.OL.III.
108. 2) (jf. ud 10; nu sj.) udlade (I). 2.1)
(jf. lade ude u. ude 2.i^ lukke, slippe ud.
mand (lader) mange hun Elephanter blive
udeladte til en Sko\iy.Pflug.DP.624. 93 vare
Reconvalescentere (0: paa hospitalet), 112
bleve tilbage; een blev udeladt (0: udskrevet)
som ulægelig, og ikkun 6 døåe.FrSneed.I.
534. II især m. h. t. vædske, damp: udtømme. 30
De holde Munden for noget hesligt, saa-
som den stedse udelader opstigende Dampe.
Reiser. II. 404. Mængden af Blodet, som
udelodes (ved aareladning). Annaler f. Læge-
videnskabensYndere.( 1810). 124. den udeladte
Damps Buldren og sydende Hvæsen. Tops.
11.25. 2.2) (jf. IV lade 6.2 og ude 2.4^ refl.:
udtale sig; ytre sig; udlade sig. *Sær ude-
lader sig den Gamle tidt | Paa en utydelig
forblommet Maade | Om Olafs Baad.Oehl. 40
III.llO. sa.Sk.295(Oehl.VIII.282: udlader^.
(han) udelod sig med, at det var dog en
løjerlig Maade at gaa i Skole ^a,a. Schand.
UM.65. -ladelse, en. [-, la? Salsa] flt. -r.
vbs. til -lade (ell. lade ude^. I) til -lade 1:
forbigaadse; overspringelse; ogs.: hvad der er
udeladt, (accenttegnets) udeladelse i visse 6rd.
Høysg.AG18. PDiderichsen.DG.153. optrykke
noget uden udeladelser og forkortelser j 2)
(nu næppe br.) til -lade 2.2 : udtalelse; ytring. 50
Bagges. DV. XI. 369. han hørte nogle Ude-
ladelser, der . . angik ham &Q\Y.Winth.IX.
113. UegermL.(Hjort.B.I.392). -ladelses-
te j;n, et. (til -ladelse 1; gram., 1. br.) apo-
strof. Meyer.^39. Mikkels.SproglS.127. jf. Sel-
mer.F0.II.51.
n-delagtig^, adj. (ænyd. udelactig, uad-
skillelig, jf. ty. unteilhaftig; Qp, 1. br.) som
ikke har del ell. andel i noget; uden lod og
del i noget. Ingen af os være udeelagtig i e'o
vor Lystighed. 718^.2.9. den Ene (stod) for
den Anden som Minde om Barndommens
lykkelige Tid, hver udelagtig i den Vemod
eller Smerte, han bidrog til at vække hos
XXV. Rentrykt *U 1849
den Anden.Goldschm.il 1. 188. jf.: England
var sunket i Vanry blandt Folkene; man
haanede dets Udelagtighed i Europas Po-
litik. Brandes.IX.523. II især: uden medskyld
ell. ansvar; uansvarlig. NyerupRahb.VI.280.
D&H. jf.: det gælder om at bevare Skinnet
af Udelagtighed i al Udaad. Brandes. F///.
156. -delbar, adj. [uideU|ba?r] {jf. ty. un-
teilbar; nu næppe br.) udelelig, ora en over
al mulig Erfaring fortsat Deelning endeligen
skal føre til udeelbare Smaalegemer af be-
stemt Figur, uendelig Haardhed. Ørs<.//.2S(?.
MO. jf.: * Gives der | Et stærkere Beviis paa
Siæls og Legems | UdeelbarhedPOefti.F/.
108. II {vist ved misforstaaelse af: de ere tre,
som vidne i himmelen. Faderen, Ordet og
den Hellig Aand; og disse tre ere eet.lJoh.
5.7(Chr.VI); jf. Hebr.4.12 samt Joh.14.24}
\ om guds ord: evigt og uforanderligt. *Din
Jesus dig kiærligt bespiser | Alt med sit
udeelbare Ord. Oehl. XIX.211. -delelig:,
adj. [u'de'lali] {ænyd. d. s., mni. unde(l)lik;
især G)) ikke til at dele; ikke delelig; uadskille-
lig. At Siælen . . siges at være udeelelig, kom-
mer alleene deraf, at den ved intet naturligt
Middel kand deeles. Holb. Ep. 11.188. (hun er)
lidt indesluttet, lidt ubehjælpsom, men saa
udelelig hel HBrix.(GadsÅlag.l930.24). jf.:
Rigets Udelelighed. Le/im.///.iS5. Sønder-
jyllandsHistorie.il. (1940). 169. || udelelig
ydelse, (jur.) mods. delelig (s. d.) ydelse.
Lassen.A0.*6. -delet, part. adj, se udelt.
-delikat, adj. I) utiltalende, utilfredsstil-
lende m. h. t. (god) smag. I.l) om spisevarer:
ulækker. Maden er udelikat og nsnnd.Watt.
PF.28. S&B. 1.2) (1. br.) i videre anv. Fester
har forresten for min Følelse noget uhygge-
ligt, noget ndeMkat.FruHeib.B.1. 180. Drachm.
KK.33. 2) QJ uden finfølelse; taktløs. ASØrsted.
For søg. (1801). 10. Din Moder er . . fordømt
udelicat i sine Udtryk. J?rz. ¥77. Det fore-
kommer mig næsten udelikat mod Familien
at vise Gjæsterne, at den har en Jøde til
Svigersøn. GoMsc/tm.J.255. jf.: et langt og
udelikat ETpigT&m. Billeskov J.H. 1. 109. Saa-
danne udelicate Spørgsmaal gjør man
ikke en anstændig Yige.Gylb.(1849).IX.173.
-delikatesse, en. (ta, 1. br.) især til
-delikat 2: mangel paa hensynsfuldhed, fin-
følelse; taktløshed. Rask. Br. 1.13. en Frem-
med, som hun med en paafaldende Udelica-
tesse havde indviet i sine egne Hemmelig-
heder. GyZ&.Z/. 79. smst.123.
Ude-liv, et. dels (1. br.): friluftsliv.
Rødme i Kinderne, som Sommerens Udeliv
havde lokket frem. KvBl.yi,1904.2.sp.2. ||
dels (mods. Hjemliv^; liv, ophold uden for ens
hjem; især i udtr. for, at man gaar meget
ud, gør restaurationsbesøg, deltager i forlystel-
sesliv olgn. DagNyh."/al924.9.sp.4. Menne-
skers . . Udeliv og Forlystelses] ageri.B/arn-
hof.LE.39. Tilbagegangen (i bogudlaan) har
mange Aarsager, bl. a. det genopstaaede
Udeliv. NatTid."/io 1946.4.sp.5.
22
339
udelt
ndelakke
340
n-delt, part. adj. (nu næppe Ir. -delet.
FOuldb.I.197). (ænyd.d.s. i M. 1) I) ikke
adskilt i dele; ikke delt; hel. Moth.US. I.l)
i egl. iet., m. h. i. rumlig adskillelse i dele.
Høysg.S.326. brede, udelte Kæbe-Tandbaand.
Naturforskeren Johs. Schmidt. (1947). 140. \\
(hot.) om plantedel; dels om stængel, stamme:
uden grene. Hornemann. OP. 9. (palmernes)
udelte Stamme. NaturensY1914.254. dels om
blad: uden (dybere) indskæringer. Hornemann.
OP. 16. Drejer. BotTerm.160. 1.2) som ikke er
adskilt i dele ved skillelinier, grænser, ell. som
ikke er fordelt ml. flere; hvori intet mangler;
hvorfra intet er frataget; fuldstændig; hel.
♦dette heele | Udeelte Hierte skal tilhøre dig.
Rahb.PoetF.II.79. Formuen, som udelt til-
faldt Anna.. AaDons.S. 47. Disse forskrevne
lande (o: Slesvig og Holsten) lover vi . . at
de bliver evig udelte sammen (. . dat se
bliven ewich tosamende ungedelt). Haandbog
i detnordslesvigske SpørgsmaalsHist.(1901) .95 .
1.3) overf., dels om sindet: ikke splittet; sam-
let; dels om opfattelse: ublandet; uforstyrret;
ogs. om mening: enstemmig, det (er) vig-
tigt . . at Opmærksomheden strax, udeelt
samles heel paa det Væsentlige og det Af-
giøienåe. Kierk.IX.93. Hun fik et udeelt Bi-
fald. F/SO. De der holdt udelt med Morten
var ikke ma.nge.AndNx.MR.155. Stilen er
mærkelig og ikke udelt behagelig. Alf Hen-
riques.KajMunk.( 1945).89. 2) (nu næppe br.)
som ikke deles med andre; som kun tilhører
en selv. den allerhøieste Magt er udeelt alene
i dens Haand, som har Majesteten. J/Sneed.
VII. 67. * Atter til din Ven du henrykt iler;
I Udeelt Fryd er ingen Fryd for dig. Riber. I.
114. FGuldb.I.197. -deltagelse, en. (jf.
-deltagen-hed ; 1. br.) det at være udeltagende;
mangel paa deltagelse (2-3), interesse, med-
følelse, sympati; ligegyldighed; apati. Hun
viste ingen genkendelse og røbede heller ikke
nogen ligegyldig høflighed . . Var der i
denne udeltagelse en mening, hun ønskede
at give til kende? Hjortø.UFS. 171. Nationen
(maatte) rives ud af sin Udeltagelse og tage
sin Plads i det politiske Liv. HAPaludan.Sp.
195. -deltagende, part. adj. som ikke
viser interesse ell. medfølelse, sympati; lige-
gyldig; ufølsom; apatisk. Gylb.Novel.II.227.
Hendes Omgivelse er ikke udeeltagende, den
føler med hende hendes Smeite.Kierk.I.158.
Guderne, der udeltagende og med kolde
Øjne ser Livets Strøm passere forbi, fioos.
(UnivProgr. 1941.11. 15). -deltagen-hed,
en. (til u-deltagende, jf. dog deltagen; sj.)
udeltagelse, der (var) en Udeltagenhed over
ham, som vedrørte Gaardens Liv ikke længer
ham. Søiberg.FLP.201. sa.HK.63.
I. \ Ude-lnkke, et. (til IL udelukke
1.2; jf. Indelukke) udelukkethed; afsondret-
hed; isolation. Kierk.Y239.
II. udelukke, v. ["u-bajloga] Høysg.AG.
100. -ede; part. -et ell. (nu 1. br.) -t (Moth.L
219. Holh.DH.1.448. JSneed.IY125. Grundtv.
SS.III.289. JVJens.JB.46. Gravl.E.13. jf.
MO.). vbs. -else (s. d.) ell. (sj.) -ning (i bet.
1.2: Udelukning fra Nadveren. Moltesen.M.
110). {penyd. udelukke, -lykke, glda. ude-
løkkæ; sml. ty. ausschliessen, lat. excludere
(se ekskludere^; jf. lukke (IV 18) ude samt
udlukke)
I) egl.: hindre i at faa adgang til et sted
(ved hjælp af afspærringer olgn.); lukke
10 ude. I.l) (nu 1. br.) i al olm. Moth.L219.
Dersom vi ikke skynde os, blive vi udelukte.
MO.^ Jeg blev udelukket af mit eget Huus.
smst. Som en udelukket Hund staar jeg her,
hysende. Pont.LP.VIII.65. jf. bet. 1.2: Jeg
staaer udenfor paa Gangen, jeg læner mig
op til det Skillerum, der udelukker mig
fra Tilskuernes Fladse.Kierk.1.99. \\ (l.br.)
m. h. t. fysiske paavirkninger som lys, kulde,
blæst: hindre i at trænge ind (især i hus).
20 *Epheus Væv som Tag | Oven udeluk-
ker Dug og Dag. Staffeldt.D.1.345. Husenes
umaadelige Høide . . udelukker Solen. Molb.
Reise.III.23. jf.: (han) lagde Haanden over
(øjnene), som for at udelukke det Syn,
der bedrøvede ham. E Martens. Hvad er Livet?
(1855). 209. 1.2) især i forb. m. fra ell.
(sjældnere) af: holde borte fra (et sted); ikke
give adgang til et sted, (deltagelse i) forsam-
ling olgn.; ofte: ekskludere; i videre anv.:
30 nægte adgang til, formene en rettighed olgn.
De skulle udelukke Eder af Synagogerne.
Joh.16.2. han havde lovet dem at udelukke
Hollænderne fra Farten igiennem Sundet.
Holb.DH.II.246. den Vedtægt at udelukke
Qvinde-Kiønnet fra Regieringen. sa.Æp.777.
419. *vi indgaa, hvor udelukt | Er Synden
med sin beske Yxngt.Grundtv.SS.III.289.
Edmund selv havde udelukket sine Brødre
fra Arveret til Higet. Molb.DH.I.403. (kon-
40 gen) boede spedalsk udi et særskilt Huus,
thi han var udelukket (Chr.VI: fraskilt^ fra
Herrens Runs. 2Krøn.26.21. et Medlem, der
har været kaldt til Orden, (kan) udelukkes
fra Tingets Uødei. ForrFolketing.§31. refl.:
Ved at være Bonde eller Haandværker ude-
lukker ingen sig fra at være Menneske. Mali.
(1795).359. Kierk.VII.534. \\ i videre, spec.
anv.; dels (nu næppe br.): (lands)forvise.
Blich.(1920).VI.47. dels (nu 1. br.): lockoute.
50 Jærnmændene gjorde fælles Sag med Fa-
brikken Danmark og udelukkede Maskin-
smedene.AndNx.PE.III.267. de udelukkede
Arbejdere . . søger nu Beskæftigelse i Pro-
vinserne. 6'am/Mwdei."/8iP00.2.sp. 7. 1.3) (nu
næppe br.) ikke medtage i opregning, samling,
sammenhæng, fremstilling; overspringe;
udelade; forbigaa. Hvi skal da vor Faders
Navn udelukkes (1931: udslettes j af hans
Slægt ?41fos.27.4. *Vær viB paa, naar mand
60 skal en Krønick derom skrive, | At aldrig
Dette da vil udelukket hlive. Holb.NP.B2r.
enten man vil beholde Præpositionen og
Artic. Relativus, eller man vil udelukke dem
hegge. Høysg.S.161. refl.: den, der siger saa
341
udelukke
udelukke
842
(o: Man fortæler^, vil have det forstaaet om
sig selv og andre tillige. Thi, naar han ude-
lukker sig selv . . bør det hede: De fortæle
eller der f ortæles. srøsf. 25P. 1.4) ihTce tage
hensyn til, udelade ved beregning ell. over-
vejelse; se bort fra; fraregne; undtage;
nu navnlig (jf. bet. l.t) m. h. t. mulighed:
afvise, (adverbier) hvfirvéd man udelukker
og nægter ét, da man tilståaer et andet, saa-
som: al-éneste, khn. Høysg.AG.lOO. Mit En- i'o
ten-Eller . . betegner det Valg, hvorved man
vælger Godt og Ondt eller udelukker dem.
Kierk.II.153. Jeg vil selvfølgelig ikke ude-
lukke, at kendskab til Bjarkemåls Hjalte
kan have medvirket til at gøre navnet yndet
på Island. 40Zr. Di?. 7.239. (jf. bet. 1.2; nu
1. br.) i forb. rw. fra: nogle vil udelukke dette
(koncilium) fra de andre 6 store almindelige
Conciliis Æcumemda.Borrebye.TF.758. Det
er . . kun i et Mindretal af (paternitetssager) 20
at Lægerne kan „udelukke" en Mand fra
at være Y^å&i.BerlTid.^^U1930.Aft.l0.sf.5. \\
i perf. part. i særlig anv. ingen udelukket
(0: alle uden undtagelse). JBaden.DaL. Ude-
lukkende Ret (jf. bet. 3.ij, Ret som man
har for Sig allene; alle andre uåelnkte. Leth.
(1800). især i forb. som det er udelukket
(at), som udtr. for afvisning af mulighed:
det er umuligt; det kan ikke ske; det maa
lades ude af betragtning, det var slet ikke 30
udelukket, at den omtalte Bladartikel skrev
sig fra \is,m.Pont.LP.VI1.60. *Jeg beder Jer,
Far. — Benaadning? Udelukket. KMunk.
C.75. Gennemførelsen af en saadan Tanke
(maatte) paa Forhaand . . betragtes som
udelukket. Vor Stand. 19 39. 218. sp.l. Biologien
og Juraen arbejder ikke med ensartede Be-
greber. Naar Biologien siger „udelukket",
betyder dette, at der hverken teoretisk eller
praktisk er nogensomhelst Mulighed for, at 4o
et Forhold nogensinde kan indtræde, me-
dens Ordets Betydning i almindelig Sprog-
brug, og saaledes som Juristerne bruger Or-
det, ikke er nær saa absolut. Ugeskr.fRetsv.
1945.B.71. 1.5) m. tings-subj.: bringe til op-
hør; ophæve; hindre, at noget sker ell. ind-
træffer; umuliggøre fremkomsten ell. tilstede-
værelsen af noget; nu især: være uforenelig
med. *din Aand er ey tilrede, ( Og din
Hielp er \ide\ukt.Kingo.SS.III.l7. * Syn- 50
dernes Forladelse | Rosen (SalmHj.512.1:
SelvrosJ udelukker. Grundtv.SS. 1.685 (efter
Rom.3.27). Hos Kvinderne udelukker i Reg-
len stærk Sympati skarp Kritik. Brandes.
I II. 700. (jf.bet.S.i; log.:) Et saadant For-
hold mellem to Begreber kaldes et kontra-
diktorisk Forhold . . det vil sige: ikke blot
udelukke de to Begreber hinanden, men
naar det enes Gyldighed er udelukket, maa
det andet gdslde.Høffd.Logik.21. \\ i forb. eo
m. nægtelse, „elskværdig." — „Ærekier!" —
„Det ene udelukker ikke det andet." TBruun.
(Skuesp. 1,1.7). en saadan Uforanderlighed
udelukker jo ikke al Forandring, Zier&./Y
240. At de fleste Forbrydere ikke bliver
straffet, udelukker ikke . . at de fleste
straffede er Forhiydeie.Steincke.Tegnestifter.
(1938).117.
2) (ved sammenblanding m. udlukke; sj.)
lukke ud; lade slippe ud; lade gaa ud. Ef-
ter Forstanderens Tilsigelse udelukker (syge-
passeren daarekistelemmerne) i den uden for
værende Gang, for at de kunne spadsere.
Cit.l826.(RibeAmt.l924.145).
3) (vel til dels efter ty. ausschliessend, jf.
ty. ausschliesslich samt eksklusiv) part. ude-
lukkende brugt som adj. og adv., i anv.
svarende til bet. I.4-5 (i tilfælde, hvor ord som
(alt) andet, (alle) andre kan tænkes under-
for staaet som obj.). 3.1) (nu 1. br. i alm. spr.)
som adj.: som er forbeholdt ell. tilkommer en
enkelt ell. enkelte med udelukkelse af alle an-
dre; som forhindrer andre muligheder; som
kun omfatter en særlig udvalgt; ene og alene.
vAph.(1759). Udelukkende Hyldest (0: til
Seline alene). Bagges. IV. 109. Bøndernes . .
temmelig udelukkende Indflydelse paa Re-
præsentationens Sammensætning formind-
skes noget. Bornholms Tidende.''/ sl866.2.sp.l.
den Skyldige maa have Tingen i sin ude-
lukkende Varetægt. (?oos.//.35<?. udeluk-
kende ret ^rettighed. MO.^), (jur.) ene-
ret. JBaden.DaL. Navneretten maa opfattes
som en Eneret, en udelukkende Ret for Fa-
miliens Medlemmer til at bære dennes Navn.
Borum.Familieretten.I.( 1936). 167. Forfatter-
retten, Kunstnerretten og andre „udeluk-
kende Erhvervsrettigheder" eller Enerettig-
heder. HenryUssing. Erstatningsret. (1937). 41.
II som kun, ene og alene er, hvad subst. betegner;
ogs.: ensidig. Alle de kristelige Religioner
lære Sjælens Udødelighed, og . . tjene til at
drage Mennesket fra den udelukkende Ny-
delsessyge. Gjengangeren.( 1844). 361. Det vil
da næppe undre Dem, Hr Professor! at jeg
ikke kan underskrive Deres udelukkende
Lovtale over den tyske Historieskrivning.
TroelsL.OmKulturhistorie.(1894).43. (i skødes-
løst spr.) i tilfælde, hvor ordet egl. hører til
et flg. præp.-led som adverbiel bestemmelse til
det: I Anledning af H. C. Andersens lOOaarige
Fødselsdag er der lagt et særligt Fest-
Program med udelukkende Kompositioner
til den gamle Digters Yærkei. Aarhus Amts-
tidende.yil905.3.sp.l. en stærk og udeluk-
kende Fodring med ren Lucerne eller Hvid-
kløver (hører) ikke . . hjemme i rational
Fodring. BornholmsLandbrug.l931.395.sp.2. \\
(sj.) om sted: aflukket for andre, uvedkom-
mende; reserveret for faa udvalgte; eksklusiv.
Saa afsides, den (0: en stad i helvede) ligger,
og saa udelukkende, den end er, maa der
dog vist gives Folk, som vide alminde-
lig Besked deTom.Rowel.Br.552. jf.: (digtet)
havde noget af hint udelukkende (Brandes.
DD.204: exclusive^ Præg, som den person-
lige Henvendelse til en enkelt giver. Brandes.
11.38. 3.2) som adv.: med udelukkelse af alle
22*
343
IJdelakkelse
uden
344
ell. alt andet; ene og alene; kun. (ofte foran-
stillet som en art præp.). JBaden.DaL. Det
tilkommer udelukkende ham som Husets
BehoGi. VSO. man frigjør sig ikke altid,
fordi man kan det, men udelukkende fordi
man vil det. Kofoed-Hansen.L.223. jeg har
levet i fortrykte Kaar, og véd, at de Mæg-
tige og Rige ikke bør regjere udelukkende.
Schand.F.135. Der var ikke mange Passa-
gerer ombord, udelukkende Italienere. EChri-
stians.NT.59.
Ude-lukkelse, en. flt. (1. Ir.) -r (Gram.
Breve.76. LTid.1738.145. MO.). (jf. fsv. ute-
lykkilse) vbs. til II. udelukke (ell. lukke nde),
især i flg. anv.: I) til II. udelukke 1.2: for-
hindring af adgang; især: forhindring af del-
tagelse; eksklusion. Prindsen af Vales ude-
lukkelse fra Thxonen.Holb.Anh.177. Sver-
riges Udelukkelse af R&ndelen.Slange.ChrlY
971. en Dommers Udelukkelse eller Fri-
tagelse formedelst Inhabilitet. LovNr. 90 ^^t
1916.§46. II (l.br.) lockout. Hørup. 1 1 1. 309.
I Formen begyndte saaledes denne Arbejder-
strid . . som en Udelukkelse; men i Virke-
ligheden var den en Strejke. (Sam/unde^"/!
1901.2.sp.2. 2) (nu næppe br.) til II. ude-
lukke 1.3: udeladelse; overspringelse. Ude-
lukkelser af saa mange vigtige Ting, som er
Synd og Haanhed at fortie i en Historie.
Oram.Breve.76. Herforuden skal næppeligen
findes een eeneste Elision eller Bogstavs Ude-
lukkelse. Clitau.PT.Fort.3. Rahb.LB.I.iii. 3)
til II. udelukke 1.4: ikke -medtagelse; und-
tagelse; især i forb. som med udelukkelse
af, eksklusive. Ruge. FT. 341. Leth. (1800).
e. br. 4) (log.) til II. udelukke 1.5. Ifølge
Sætningen Nr. 3 (Contradictions-Principet)
bliver Udelukkelsen nu paa det bestemte-
ste udtrykt saaledes: Enhver Ting er enten
mulig eller umulig. Heib. Pros. 1.221. hertil
Udelukkelsesprincip (se Kierk.XY.756).
t -iakkelses-vis, adv. til -lukkelse 3:
med udelukke 
Open Library