Full text of "Norsk Ordbog"

See other formats

Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - å reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 


public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 





We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual 
personal, non-commercial purposes. 





and we request that you use these files for 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google "watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that å book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 






About Google Book Search 


Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 
atfhttp://books.google.com/ 














Google 


Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 


Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 


Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 


Vi ber deg også om følgende: 


e Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 
Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 


Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 


Behold henvisning 
Google-"vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 


Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 


Om Google Book Search 
Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 
hele teksten i denne boken pål|http://books. google. com/| 














te reser regne nr 


600048088Y 





=- 
ø 


PD 


303$1 Å 3 








ad * 


Ordbog 





over 


Det norffe Folkeſprog, 
af 


Jvar Aaſen. 


taivet efter Det fongelige Norfle Videnſtabs⸗ Selftabs Foranftaltning 
og paa bets VBefoftning. 





Kriſtiania. 


Trykt hos Carl C. Berner & Comp. 
1850. 





8 
av. 


* 





gortale. 





Den tiltagende Kundſtab om vort Lands gamle Sprog Har viftnok hos Mange 
saft Onſtet om at have Anledning til en fulbtomnere Kundſtab om vort nuværenbe 
Folfeiprog, for at funne fammenligne bet nye med bet gamle og lægge Marke til 
den Plan eller Retning, fom Sproget t ben fenere Tid har fulgt. De Hjælpemit. 
ler, fom man hidtil har havt til benne Kundſtab, ere ikke tilfrætfelige til at give 
m ſaadan Overſigt af Sproget å bet Hele, fom paa denne Tid kunde anſees onſte⸗ 
lig, ba be ere tilfomne paa en Tid, ba ber endnu fandtes fun liben Jnteresfe for 
Folkeſproget, og man altfan iffe kunde foretage noget fort Arbeide af denne Art. 
Endſtjont nu en fulbftændig Ordbog over JFolfefproget ogfaa paa nærværende Tid 
er vanffelig at tilveiebringe, maatte bog falfald et Forfog hertil anſees nodvendigt, 
og bet vilbe berfor meft fomme an paa, hvorledes en ſaadan Ordbog ſtulde indrete 
teå, for at ben bedft funde ſvare til fin Henfigt. I vet nærværende Vog nu freme 
femmer fom et ſaadant Forføg, anfeer Forfatteren fig altfaa forpligtet til at gjøre 
Rede for, hvilke Kilber Indholdet er famlet af, og hvilken Plan ber er fulgt ved 
Behandlingen af famme. De JFordringer, fom man fan gjøre til et fanbant Vært, 
ere nemlig paa denne Tid faa mange og fore, at bet vel maa befrygtes, at Arbei- 
bet iffe vil finbes tilfredsſtillende, og imidlertid er ber faa mange Bunfteligheder 
ved Ubførelfen, at Arbeidet neppe nogenfindbe fan blive frit for Feil og Mangler. 

Det enefte almindelige norſte Glosfarium, fom man bibtil har havt, er Galla» 
gers norffe Ordfamling, trykt i Kjøbenhavn 1802. Denne Samling er for bet mekte 
tannet ved en Sammenføielfe af re Dialekt-Ordfamlinger, fom paa ben Tid fore. 
fandtes, nemlig Jenfens og Pontoppibans Glosfarier fra Bergens Etift, Milfe's 
Orbbog fra Smaalehnene og en utryft Ørdfamling fra Tellemarken af Bille, famt 
af de mindre Samlinger, fom fandtes i enkelte Landffabsbeffrivelfer, faafom Stroms 
. mer Sondmor, Hijorthoys over Guldbranbdsbalen og flere.  Hertil har Udbgiveren 
feiet be Samlinger, fom han felv har tilveiebragt, deels ved egen Jugttagelfe og 
deels ved Bekjendtſtaber fra forſtjellige Diftritter.  Hallageré Bog indebolder tem⸗ 
melig meget i Forhold til Etorrelfen og maatte for fin Tid anfees fom en meget 
nyttig Bog, da ben indeholder be almindeligfte af be Ord, fom ere færegne før bet 
Rorffe og fom ifte ere befjendte af Skriftſproget. Forklaringerne ere imidlertid me- 
get forte, og ber mangler ſaadanne grammatifalfte Beftemmelfer fom Anforelfe af 
Sjen, Bøiningsformer og dbeslige. Hallager har ellers havt i Sinde at forøge fine 
Sumlinger og berefter give en forbedret Ubgave af fin Vogs men denne Plan er 
iffe kommen til Ubførelfe, og Forfatteren har formodentlig favnet ben fornødne An⸗ 
ledning eller Opmuntring bertil. 

Siden ben forrige norffe Ordbog udkom, er altfaa henved et halvt Aarhundrede 
forløbet, og i Denne Tid er der indtraadt flore Forandringer, fom man have en 
betybelig Jndflybelfe paa denne Sag. Yor bet Førfte bar vort Fødeland gjenvun- 


| 


VII 


be, hvorved Sproget let kunde faae et andet Udſeende end bet egentlig burde haves 
ma man vil ogfaa let inbfee, at bet her er vanfteligt at fige, hvilken Plan ber er 
ben bedſte, og at enhver Plan vilbe være nvfat for at blive laftet og misbifliget 
fra ferffjellige Siver. 

De vi nu ere faa heldige at bave Adgang til at ende bet gamle Sprog, 

veerira Folfefproget er ubgaaet, faa kunne vi rigtignok beraf for en flor Deel vide 
at helene Ordenes rette Form. Naar nu ven gamle Form virkelig endnu findes, 
m ebog fun i faa Dialekter, ſynes bet ogfan at være temmelig Mart, at benne 
Jerm bor foretræffes, ligefom Skrivemaaden i vet Hele bor Iæmpes efter bet gamle 
Epreg og ifte efter vort nuværenbe Skriftſprog. Naar derimod ben gamle Form 
er eten meget fjelben efler ganſte tabt, fan ber være Tvivl om, Hvorvidt Ordene 
fue føres tilbage til ben gamle Form. Forſaavidt fom bet ikke fom an paa at 
viſe Sprogets nuværende Forfatning, kunde ber vift være megen Grund til en faa» 
mar Filbageførelfe; man vilde berved faae en fulbfommen og ufvætfet Sprogform, 
der vilde forholde fig til Dinlefterne ſaaledes, fom bet ſvenſte og bet danſte Skrift⸗ 
førog forbolber fig til ben fvenfte og danſte Daaligtale, bvori ber ogſaa gives en 
Nangde ſvakkede Former, fom afvige fra ben Form, der er havdet ved Skriftſpro⸗ 
ame. Bed ftrar at antage benne Plan vilbe man faaleres opnane ven Fordeel, at 
Sæferen fra førft af blev vant til at fre Ordene i deres egentlige Skikkelſe og bere 
ved til at gjøre fig fortrolig med Tanten om en norſt Sprogform, fom flaaer over 
be forfljellige Dialekter. 

Men ihvor nyttigt og nødvendigt bet end kan være at bave benne Plan for 
Ste, vilbe bet bog neppe være tiltnabeligt at lægge an paa en fuldftændig Gjen- 
nemførelfe af famme i en Vog fom denne. Det maatte her fomme meft an paa at 
fremvife Tingen faalebes fom ben virkelig forefindes. En Opftilling af forældede 
Former vilde anſees fom en Ufvigelfe fra Sandbeden, og Læferen vilde heraf tage 
Anledning til at anfee Bogen fom upaalidelig; Almuen vilde ikke vedkjende fig diske 
Former, og ben Sprogkyndige vilde beller ifte være tilfreds med en Form, fom fun 
faner paa Papiret og ellers ifte bruges.  Dernæft maa bet erindres, at bet nye 
Rorfte er ikke længere bet famme fom bet gamle, endftjøndt bet har megen Lighed 
dermed; naar nu altfaa en vie Afvigelfe fra vet gamle Sprog gaaer igjennem famt» 
lige Dialekter, ba funde bette anſees fom en Egenhed ved bet Norfte, og faabanne 
Egenheder maae anſees at være ligefaa berettigede i vette fom i andre Sprog; de 
funne besuben være til megen Nytte ved Sprogenes Eammenligning. Endelig 
maa bet betæntes, at en gjennemført Neftitution af de ſpekkede Former vilbe med» 
føre mange Banffeligbeder, blandt andet ved ſaadanne Ord, hvis gamle Form man 
iffe med Visbed fan vibe, ba man her maatte bygge paa Formodninger om Ordets 
Sprinbelfe og faaledes let fomme til at opftifle en Form, fom fenere hen vilde be» 
findes at være urigtig. 

Af disfe Grunde fyntes*det raadeligſt at holde fig til ben virkelige Talebrug 
og fun ar forettætfe be Former, fom femme bedft med bet gamle Sprog, altfaa 
at anlægae GSproaformen efter nogle af be bedfte Dialekter og ſoge at faar ben 
far vegelmæsfig og fonfefvent fom muligt. Det er faaledes fun i nogle faa Til» 
'ælbe, at jeg bar vovet at opftille en Grundform, fom jeg iffe egentlig har fore» 
fundet, og i bisfe Tilfælde er ba enten Formen angivet fom ubrugelig, eller ogfaa 
er ben Deel af Ordet, fom bortfalder i Udtalen, bleven betegnet ved Indcirkling 
tfler Parenthefer. De Jilfælde, hbyort bette er fleet, ere hvor ben fuldbfomne Form 
vel ikke ev forefundben, men bog tybelig laber fig paavife, enten ved de forefunbne 


vn 


Dvergangbformer (f. Er. ved vet OErd braga) eller ver Aflerningen og ve beflage - 
tede Ord (i. Ex. ved Ordet fetla), og hvor Trvet ſikkerlig vile base bavt ben av 
givne Form, bris vet fandtes i vieſe ankre Dialekter. Ligeleres er renne Maddé - 
anvendt ved enfelte Ord, fom eflerå vilde biise avftilte fra ven Crtrakte, hvortil -1 
be høre, f. Ex. ved ,Flo(b)mml", fom, naar tet ſtulde flrived Flomaat, vilde fom = 
me for langt bort fra te andre Ord, fem beganve met Fler. I ve errige Tilfælde, 
byor ben fulbfomme Form er takt, er fun ben brugelige Form orkille foran, ma 
ben egentlige Form er angivet enten å Forklaringen eler frar væ Eiten af Ordet 
(f. Er. Par, for Verd). Ten Zvrogform, fom ber er ovirillet, er ſaaledes le 
enbnn nogen ganfte fulbfommen Form efler noget Normaliprea; ber vil altfaa be 
hoves et myt orthografiff Reginer eller en na Grammurit, hvis et fuadant Nor 
malfprog ſtulde anfees nøtventigt. Forevrigt vil man førbaabentlig Kabe, at ber 
veb ben ber opftiflede Sprogform er gjort en for Filnærmetie ril Rormuliproget, 
og at be Filfælde, hvori en fulkfomnere Form nøtvenrigt burde antages, ille 
ere faa færteled mange. 

Med Henign til Uvførelfen af Planen å tet Enkelte maa ellers felgene anfø- 
106. Bed Verberne er Sufinitis-Entelien a feretrukken. Denne Envelje findes gjen 
nemført tun i be fybveitlige Egne (Sogn, Sondre Vergenbuus og Etavangeré 
Amt), forevrigt gaaer ben over til e, bog met enfelte Undtagelſer. Endelien a ev 
faalebes iffe ben alminbeligfte, men rem er ben gamle og agte Envelfe, sg Lend 
Øpftifling i Crbbogen mebierer ben Forbeel, ut Verbet fommer til at faar foran 
be aflevere Ord med Endeljerne ande, ar og aft, fom nemlig ere mere almindelige. 
Nogle Undtagelfer ere gjorte, ibet Enbeljen e er beboldt ver endeel Verber, fom fun 
bruges i be Dialekter, bvor venne Endelſe berſter, ijær naar Verbet har e Å Pra- 
ſens, ta nemlig Formen met a i bette Tiliælve fynes mek fremmet. Ligeſaa er 
Gnbelfen e beholdt ved re Verber, bris Mod enter med et enligt d (f. Er. bide, 
lyte), ba nemlig bette d fun hores i et Par Diftrifter, bvor Endelſen a ikle brages. 

9 Ligbed hermed er Endelſen a forettukten ved Femininerne af ven foage Fler- 
ion, f. Er. Gata, Vifa. Cafaa ved visfe Ord bruges Enveljen a fun i ve fyb- 
veftlige Egne (Sogn, Sentre Pergenbuns og Etavangeré Amt); paa andre Ste⸗ 
ber gager ben over til e og ved nogle Ord til u efler 0. Det gamle Sprog har - 
Endeljen a å Rominativ og u eller o i Aftufativ; en faaran baare Vokal forud- 
fættes ogſaa tybelig i biaje Ords Lydiyftem, boilket man fan fee af ve Ord, fom 
have gg eller P foran Endeljen, f. Er. Tunge og Luke; verfom Endelſen virkelig var 
e, vilde bet nemlig bedde Tungje, Lukje 0. f. 5. Bed Femininerne er gjort ben 
famme Unttagelfe fom ved Berberne, va nemlig Endelien e er beboldt ved endeel 
Ord, fom fun bruges i be Diftrikter, bvor Enbelfen a ikke bruges, og ligeledes ved 
ve Ord, fom bave et eenligt vb" forun Endeljen, f. Er. Side, Mede. 

Ved Arjektiverne er ven forte Form foretrukken for ven forlængede Form, fom 
bannes ved et tilføtet e med en egen Betoning eller ven ſaakaldte Golvlod, og fom 
ifær er berſtende å Bergens og Kriſtiansſands Stift. TFilfteveræreljen af renne Lyd 
er imidlertid ofte angiver med et Tegn C*), f. Er. at, iſtedetfor „all'e“, fom frarer 
til ben gamle Form aller (affr). Samme Tegn er ogſaa anvenrt ved Prefens af 
de flærte Berber, f. Er. ved ala: ær (for ae). Ellers er vette Tegn ogſaa an- 
vendt foran en Bokal i Enden af Ordene (f. Er. End'er, Gjeit'er) Mot for at til- 
tjendeg ve, at Bokalen betones meget foagt, va nemlig ben foreguaende Etavelfe 
faaer en flært Betoning ligefom et Eenftavelfesord. Halvlyden eller bet dunkle e 
er fjer udeladt i mange Ord, hvor en ſaadan Botal vel kunde figes at have Sted, 


IX p 


men hvor ben egentlig iffe hører bjemme, f. Er. Vitr, Jingr, Timbr.  Derimob er 
ven beboldt Å Flertallet af endeel Subſtantiver (f. Er. Noter, Tenner), hvor ben 
itte vel Funbe ubelates. 
Vokalerne ere her ſedvanlig givne efter bet Lybfyftem, fom herſter i Bergens 
nm Kriftiansfandbs Stift, og fom fynes at femme bedft overens med bet gamle 
Gprogs Vofalforholb. Det aabne e er faaledes adſtilt fra æ, Igefaa bet aabne 
om, med flere bvorom nedenfor. Af gode Grunde er her ogfaa ſtrevet e I 
tel Ord, hvori dette € paa Grund af Stillingen fævrvanlig udtales fom dæ, neme 
fg foran mb, mp, nd, na, nå, nt, ra, rm, tr, ri, 19. J faadanne Stillinger burde 
man egentlig ogfaa ſtrive o iftedetfor mm (f. Er. Rond, Vomb); imidlertid har jeg 
beg førevet am foran mb, nb, na og nå, da jeg frygtede for, at man ber vilde læfe 
sfom lutt 0, ligefom I be Ord Bonde og vond, fom ba maatte flrives med u, 
mar be øvrige flulde flrives med 0. Foran et enfelt m, n og r flulde ber ogfan 
tibeels ſtrives e, og ikke æ, men jeg bar ber ikke vovet at afvige fra Udtalen, ba 
Skrivemaaden med e vilbe ofte give Anledning til VFeiltagelfe. Saaledes er her 
sgiaa flrevet o foran må og ni, da nemlig bette ,j" ofte bortfalder (f. Er. I tam 
og væn, af tæmja og vaenja); imidlertid vilbe man dog ber have mere Grund tl 
at forettræffe €, oa jeg vilbe berfør nu belft have flrevet e foran mj og ni I ale 
Tilfelde. — Angaaende de ovrige Vokaler fan markes, at å foran na og nl er 
inbført efter de fondenfjelbffe oa trondbjemfle Dialekter (be bergenhufifte have her 
altid a); faaledes er or Fun inbført i be Ord, bvor det er overalt brugeligt og 
egentlig ſtager iſtedetfor o, f. Er. i Sang og Cunga. Lydene jo og ju ere anførte 
efter Ubtalen i Sondre Bergenbuus Amt, Tellemarken og fl. (f. Er. t Ljos, uka), 
ba be ellers gage over til jo, & og y. — Sammenirtnings-Votalen e er føretruk 
ten å de Tilfælde, Hvor den fyarer til et fimpelt „a“ idet gamle Sprog, uagtet bog 
dette a maaſtee burde foretrætfes efter Dinlefterne Å Søndre Bergenhuus og Sta» 
sangers Amt. Derimod er å opftillet i de Filfælde, bvor bet fvarer til bet gamle 
ar" (f. Gr. i Nettabot), da nemlig Formen med a i dette Tilfelde er mere almindelig. 
Bed Konfonanterne mærtes følgende. Lybene jf, mj og bj ere avftilte efter Or» 
denes gamle Form eller efter etymologiffe Grunde, da Forſtjellen i Udtalen er faa 
godt fom umærfelig. — g og v efter u ere ajennemførte efter Gprogarterne t be 
fyblige Fjelbbygder, ba be paa andre Steder tilbeels bortfulde. — d efter en Vokal 
n tilføtet efter Dialeften i Nordfjord og Sondmor, og ba bet var af megen Big- 
tigbed at beholde benne Lyd, er ben ogfan ofte tilføtet i faabanne FTilfælde, hvor 
ten overalt bortfalber, nemlig i endeel fammenfatte Ord, f. Er. Bla(d)ſide. — tj 
er opført efter Ubtalen i Sondmor og Hardanger, fftedetfor ben fædvanlige Udtale» 
form ,8j*; ogfaa ber var bet af Bigttghed at beholde ven rette Lyd, og den er dere 
fer ogfaa indført i enfelte Dialekt⸗Ord, uagtet Udtalens Afvigelſe. — tl og fl ere 
avftilte efter etymologiffe Grunde, ba be fædvanlig falbe fammen i Udtalen, faale. 
Må at nogle Dialekter have fun fl, nogle fun tl, og nogle en færegen vanffelig 
Lod, fom her i Eremplerne er flrevet beeld med „Iſj“ og deels med tl”. — rv ifte» 
detfor rd (f. Er. i Jor) er her beholdt, ba Folkeſproget fynes itte at lide ben fidfte 
hp; vel funde bet faafalbte tyffe I, fom bruges i Agershuus og Trondhjems Stift, 
maaftee anfees fom en Udtaleform af rd, men bette I bruges ogfaa tftevetfor bet 
kmple I, og tildeels, fom bet ſynes, ogfaa iſtedetfor bet fimple r, hvilket ellers bør 
wiere undberføges. — nn iftebetfor rn er beholdt, unbtagen i nogle faa Filfælde, 
bor Cyben rn findes mere eller mindre tydelig ubtalt. — mn for vn er beholdt, 
magen hvor Ordet er en tybelig Afledning af en Rod fom ender med mv, f. Er. 





XI 


Indflodelſe par Ordenes Forklaring og Strivemaade. Com et Erempel fan anføs 
nå bet Ord værig i Lalemaaben ingen værig Ting”; troer man nemlig, at bette 
Om fommer af et Subftantiv Være (>: FTilværelfe), ba vil man fynes, at bet bes 
tyter: tilværende, forbaundenværende; roer man derimod, at bet fommer af Bær 
(2: Berd), ba vil man fynes at bet betyber: værd at andſe efler tænte paa, og at 
vet altfaa egentlig bør hedde verdig. Man maa nemlig erindre fig, at Sproget 
ar fart mange Ord, fom nu ere forfoundne, og at bet rimeligvtte bar adſtillige, 
fom enbdun ikke ere opbagebes bertil fommer, at enfelte Ord have i Tibens Lob faaet 
a forandret Form, og at Sproget har efterhaanden optaget enkelte Ord af forfljels 
lige andre Sprog. Paa Grund af alt dette behøves ber en for Sprogkundſtab Hi 
må Gitterhebd at angive Ordenes Oprindelfe, og i be vanfteligfte ilfælde vil maa 
fler ille engang ben ſtorſte Sprogkundſtab være tilfrættelig. I de vanftelige Til- 
fele Bar jeg berfor anfeet bet rigtigere at anføre, at Oprindelfen er uvis, end at 
opfifle em Formodning, fom let funde være feilagtig og ſaaledes til mere Stade 
av Savn. 

Hvad ber imidlertid er nodvendigſt ved en Unberføgelfe af Ørbenes Herkomſt og 
Slagtſtab, er en Sammenligning med Ordets ældfe Form i Syproget, faavidt 
henne fan findes. Meft nødvenbigt fynes bette at være t de LTilfælve, hvor en nu⸗ 
værende Lyd frarer til to forftjellige Lyd å bet ældfte Sprog, faafom t og p, hv og 
kv, I og hl, r og hr, r 09 rå. En Angivelfe af, bvad Ordet hebder i bet gamle 
Sprog, fontes berfor at burde tilføies, tfær vet Stamordene og de vigtigfte uſam⸗ 
mnfatte Ord. — J benne Jævnførelfe med bet ældre Sprog er her ellers indlobet 
em Uorden med Henſyn til Sprogets Benævnelfe, tfær i ben førfte Deel af Bogen, 
ba ber er deels fut „Islandſt“ og deels , Gammel Norſt“ (G. N.), uagtet bet Me 
hmde være min Henfigt at gjøre nogen Forftjel par Norges og Islands gamle 
Sprog, hvorimod jeg i enkelte Jilfælde havde tænkt at henviſe til bet Ry⸗ 
Jelandſte, faafom ved Navne paa Fifte, Søfugle og andre Natur-Gjenftande, fom 
nemlig findes anførte og fyftematift beftemte i Islands Raturbiftorte.  Derfom en 
fuldſtendig Ordbog over bet gamle Norfte havde været udfommen, vilde jeg nature 
ligviis have anført Ørbene efter benne, og betegnet bem med „G. N.“ Den fuld. 
fandigfte Ordbog, fom nu havdes ved Haanden, var Halborfons islandſte Lerifon, 
sed Hvilket ber imidlertid er ben Mangel, at Kilberne ikke findes angivne, og at 
man altfaa iffe beraf fan fee, om Ordet er nyt effer gammelt. Jeg havde berfør 
i Begynbelfen en viſtnok overbreven Wnaftlighed for at ombytte Navnet Islandſt 
med Gammel Norft, naar jeg itte frar funde erindre et Sted, hvor Ordet findes I 
norſte Skrifter. At her faalebes ofte ftaaer „Jsel.“ iftedetfor „G. N.“, grunder fig 
egentlig paa Ubekjendtſtab med Sprogets Kilber, og tilbeels berpaa, at jeg ikke 
afaae Tingen for at være faa vigtig, at ber burde anftilles nogen færbeles Under» 
fegelfe. 

Der er endnu to Ting, fom i Særbeleshed maa omtales, fordi de maaftee mek 
af affe ville blive udſatte for en ftreng Bedommelſe. Det førfte af disſe er Skri⸗ 
semaadben, fjær med Henfyn til be aabne Vofaler eller de faafaldte Mellemlyd, 
fom ere omtalte i Grammatifen faavelfom & den foranførte Plan for Orbbogen. 
Den Her antagne Plan vil viftnof forefomme mange Læfere befynberlig; man vil 
mdres over at finde faabanne Former fom Lit (arve), bera (bære), tola (taale), 
tume (Tomme), fyre (for), 1c., og man vil paaftaae, at der burde flrives: Let, 
kra, taala, Tome, føre 0. f. v. Der gives nemlig mange Dialekter, hvori em 
faban bredere Udtale virkelig finber Sted, og besuden er man overalt faa tilvant 





Xi 


følger ben Uleilighed med Betegningen af ben lukte Lyd, at ben maarte gjennem. 
føres i alle de Filfælde, bvort benne Lyd forefommer, va bdisfe ere ber Mere end I 
bet gamle Sprog, ba ber er visfe Stillinger, bvori en Botal, fom flulde være aaben, 
er quaet over til ben Iufte L90; man maatte faalebes flrive: vill, vinne, fylle, tyn⸗ 
ne, brifte, Lykkje, tigge, figle, vilde 0. f. v. (Gram. $ 47). Desuden maatte man 
ogfaa Bertil anffaffe nye Typer, forſaavidt man ſtulde bruge Frakturſtrift; og at 
bruge nogen anden Strift for de norfte Ord fynes itte raadeligt. Den latinfte 
Skrift (eller Antiqva) er altfor fremmed for vort Folk og fortjener, fom mig fynes, 
flet itte den Anbefaling, fom ben har faaet; ialfald er ben altfor jævn og eensfør» 
mig, og ben angriber berfor Dinene meget, hvilket egentlig er en af de ſlemmeſte 
Feil, fom en Skrift fan have. 

Den anden Ting, Hvorom ber endnu ſtulde tales, er Ordenes Forklaring. 
Dette er uden Fvivl den vigtlgite Deel af det hele Arbeide, og man fan ogfaa med 
GSundbhed fige, at bet er den vanffeligfte. Det er let at lafte par en gtven Forkla⸗ 
ring, men bet er ilte let at gjøre ben ulaftelig. For det Forſte er bet ofte vanſteligt 
at fjende Ordenes fulbe Betydning, ifær naar man ilfe har hørt Ordet ofte og I 
forſtjellige Forbindbelfer. Jeg er fanledes bange for, at der vil opdages Feil I For» 
Earingen over ſaadanne Ord, fom jeg fun bar hørt paa eet Sted eller Fun i een 
Forbindelfes og jeg bar ogfaa ved enkelte faadanne Ord føgt at udtrytte en vis 
Toivl med Henfyn til Betydningen. Vor bet Andet er der ofte en for Bane 
flelighed ved at finde tiljvarende Ord i GStriftiproget til at forklare Ordene me, 
og i benne Henfeende har jeg ialfald havt førre Mote end met noget af alt bet 
øvrige. Rimeligviis grunder dette fig for en Deel paa Ubevanthed med Brugen af 
Gtriftfproget. Den fom ſtulde gjøre et faadant Arbeide ret tilgavns, burde ei alene 
Have fulbtommen Kundffab om Voltefprøget, men vogfaa en ligefaa fuldkommen 
Kundſtab om GStriftfproget, hvori Forklaringen ſtal gives. Men begge disfe For» 
dele ville under vore Forholde høift vanffelig funne findes forenede Bos en enfelt 
Perfon. Med Henfyn til Skhiftfprøget bar man rigtignot nu en for Hjælp å 
Molbechs banffe Ordbog, uben hvillen et ſaadant Arbeide vilbe have været langt 
mere vanffeligt. Men man lærer itte et Sprog af Ordboger alenes fun en lang» 
varig Øvelfe å Forfatterftab eller offentligt Foredrag vilde have givet ben Fardigheb 
i GSproget, fom kunde ubkræves til et fanbant Arbeide fom dette. Denne Fordeel 
bar VForfatteren ikke funnet have, og Mangelen heraf vil formodentlig funne fpores 
i forffjellige Dele af Arbeibet. — Imidlertid ligger VBanfleligheden viftnot for en 
for Deel Å Sagen (elv, idet Sprogenes Retuing eller Udvikling er faa forfljellig, 
at bet ene har en Mængde Udtryk for Begreber, fom bet andet ikfe bar. Det er 
iffe blot i be Ord, fom betegne Landets færegne Natur eller Foltets færegne Leve» 
maabe, at en faadan Forfljel markes; vogfaa Å mange andre Filfælde er den fjen- 
belig, og iſer foreføommer bet mig, at ber ved vore forfljellige Udtryt for Lyb, Be» 
vægelfe og Udſeende, fjelben gives noget rigtigt tilfvarende i Gtriftfproget. 
Ogſaa i Begrebernes Omfang fynes der at være megen Forftjel, idet Udtrykket før 
et Begreb Å det ene Sprog fun foarer halvveis eller beelviis til et lignende Udtryk 
t et andet Sprog. Paa Grund heraf har jeg anfeet bet nødyenbigt at bruge mange 
Ord i Forklaringen og at adſtille de forfljellige Betybninger, om endog Ordet frulde 
fynes at være befjendt af Striftfproget. I fidfte Tilfælde Funde bette maaſtee fynes 
at være unodvendigt, men det forefom mig alligevel, at benne Udførligheb ikke vel 
kunde undgaaes, ba bet her fom an paa at vife, hvorvidt Ordet falber fammen 
med bet tilfvarende Ord i Skriftproget, og hvorvidt bet avflifer fig fra famme. 





XV 


altib vælfe en ftorre Interesfe derfor og give en ftærkere Overbeviisning om ves 
egentlige Fortrinlighed. Det var at suffe, at en ſaadan Jnteresfe maatte blive 
mere og mere almindelig Hos vort Folk, da den vilde virke til en Bedligeholdelfe 
af bet Gamle og modvirke benne Lyft til det Fremmede, føm desværre faa ofte vifer 
fig. Man vilde løsrive fig fra benne falfte Indbildning, at man ifte fan anſees 
fom et bannet Mennefte, førend man har glemt fit Modersmaals thi en nærmere 
Betragtning af Sagen vilde vife, at den fande Dannelfe vel fan forenes med en 
Bedligebøldelfe af vet Sprog, fom vore Forfævre have talt, og fom fun ved frem» 
med Paavirfning har Hittil været Hindret fra at opnaae fin fulde Udvikling. 


Kriitiania ben 10re Juni 1850, 


 Anmærkninger om Udtalen. 


Det aadne e å Bogen betegnet veb: and. €) er en Lyd, fom nærmer fig noget til 
Syden af æ, omtrent fom i de Ord: Heſt, hefte, gjette (i Læsuingen). Det aabne 
i nærmer fig til Lyden af e, omtrent fom naar vi læfe de Ord: til, ville, diske 
Det aabne o nærmer fig til Lyden af an, omtrent fom i be Orb: not, ofte, hoppe. 
Nabent u bar nogen Ligheb med 0, fom i de Ord: Luft, bugge, futte. Aabent 
y har nogen Lighed med 8, omtrent fom i Ordene: Lykt, Nytte, dyppe. — Om 
Gtavelfen er fort eller lang, gjer her intet til Sagen, ba Lyden alligevel er ben 
famme. - -- 

I Cenſiavelſedord, fom ende med en enfelt Konfonant, er Vokalen i Almindelighe 
lang, da nemlig de korte Stavelſer ere ſtrevne med dobbelt Konſonant. Undta⸗ 
gelſer finde Sted ved nogle Ord, ſom ende med m, og ved nogle faa Ord med n 
og I, hvilfet ellers paa fine Steder er nærmere forklaret. 

Naar g elter P flaaer foran i eller y I en betonet Stavelfe, maa bet læfes Higeban 
fom øl og: hj. (I de ubetonede GStavelfer er der flrevet på og H, hvor denne 
Ubtale finder. Sted). — gj ſtal egentlig have Lyden af et blødt g, fammenfmelket 
meb.j, men bet ubtales fadvantig fun fom j. I gøf er Lyden af g naturligviis 
ſterkere. S Fj Iyber k meget blodt og ganfte fammenfmeltet med Lyden af $ 
Man maa altfaa ifte laſe g-j eller f-4 med adſtilt Lyd, da em faadan Lyd ikke 
ber finder. Sted, undtagen i. fammenfatte Ord, fom Glag-jarn, Kalk⸗jord. 





A. 


adv. not, vel, rigtignok. Bruges me- agelaus (el. agalaus), adj. felvraadig, 
vei Fellemarti ng Oda fana vore ek ge vil, UA ubefin» 
O: han bar not været ber). e $eraf Ugeløyfa, f. ber ligefom 

G 14 8 tigere rd ogfaa anvendes 

er vel Tilfældet, tænter jeg). If. rett. lerfoner; faaledes i føndre Berg. 
— ØDgfaa: bog, alligevel; f. Er. ae HÅ Å | gal øyfa >: han er en —E 


a for av (af), fee av. ad J 8 "ro i LEK, VG angfelfes 809: 

” hun; — fee henne. rele. Tr. Si Gulddr., Sogn 

(aa fættes imeflem a og 5). . (89. agg, Rag). If. liggr og 

abarte, f. av! — 4556, f. al. å. 

ed D, jerne-Beb; ben indre EN a. nage, ængfte, forurolige. (Sjel- 
” '2å å Raaletræernes mob» 

: Øta, Gjeita. BrugesiB. og Tr. e dinhe ge , Aga, 21908) m. 1) 
Gift I Formerne: Adel (NF.), Ail rygt, Kabel, (Bjeloen). Ber 
(Gba.), — — alm.). Gønbdenfjelbs MEL): et frækkeligt Veir.. Ii. ngnlege 
* bet: Malm. Ul, paa Hel; er Gærdeleshed: Usrefrogt, Unbfeelfe, 
land, betyber ogfaa Flammeved I Bi efpett for En. Dei ba ingjen Agje 
tlers foldet Milta el. ir. (Egentlig fyrran 2: be Have tn * 3 for Ban. 

eller ben bebfte Deel). $Hebdder t de nordl. D. Ogje; jf. Bægje. 

3 KG adj. om Zræer, fom — 2) Ave, Fupt, Drden. Alm. (Ssl. 

1 en Abelved. agi; he — 
vater , Alve), m. Malmveb, D. ottemad, tær HUF 
imo, å gefaa: Alfura (Abdel- f. Fig: ry De Er agn. ref 
FR egna. gn , f. Mangel paa 


ofl 
tak 1) Gftermib»  Agnfild, f. ild til ving 

ften Eg Betydning). Kun Agn, f. Dere paa ll f. Ogn. 
formen: fra. Agner CA me), Bl f. Avner, 0 1 St 
gå ein teke: —— —— 55 — —* — Ogn, 

Lå ansvært: nr, agnir). — 
forub for Då bingo EG egne å ågnabei, 18, rå 
for Mvnerne i 

age m. et Gla — fom 





9 n. rape, bi 3 Å Tell. Agnofti. Ordet 
n, f. raga, flaga. fortlares af bet latinfte Agnus Dei (0: 
9. dv ' — å . Praget paa en gammel nt. 
De f. Ørred (= Aure). 
EL E ERE an 


1 





%n Bølgegang, ———— es å gt og NBl.s Å 
[ge Ei- 





2 Agnhald 


ſtal det betegne en egen Art Orred, ſom 
fun findes i ferſt Vand. Formod. af 
Agn og eta, v. a. 

Ugnbald, n. Hage paa en Riftetrog, be- 


ftemt til at bolve Madingen falt. S. 


Agnor. 

Ugnor, (00), f. Hage, tilbagevendt Spids 
paa Siden af Fiſtekroge og lignenre 
Redſtaber. Meft brug. t Ir. titt. I 
Gulvbr. Ungmor. — CEenétsvigt er: 
Holvor (Zell.) og Agnbald (V. Litt). 
G. N. agnor (jf. or el. ör, fom bety 
ber: PiUL). 

agnut (agnette), adj. avnet, fult af Avner. 

Ant, f. 1) Agt, Opmarkſombed. 2) File 
ſon, tjær Kvægets Fodring og Pleie. 

= Sti, Etulling, Umbætting). T'æ 
Agt'a fo give Magt'a (Erm.): bet er 
Fodret fom giver Styrken, god Fobring 
gjør triveligt Kvæg. 

agta, v. 2. (a-a), 1) vogte, tage i Agt. 
(€v. akta). agta feg, vogte fig. agta 
Badn'e (Nhl.): vogt Barnet! — 2) 
fee til, have Opfyn med (Isl. agta). 
Fell. og fl. J Sardelesbed: pleie Kre⸗ 
aturene med Foder til beftemte iver. 
Sdm. Guldbr. Ir. Ettft. Ellers: fila, 
ſtjodna, ambætta (DB. Stift), fulla, ftub- 
ra, etla (Kr. Stift), felle, frille, vakte 
(Ag. Stift). —3) agte, ændfe, ffjøtte 
om. YAgta ba inkje (Berq.): ands bet 
iffe. Ogſaa: agte, fætte Prils paa, 
bave Ugtelfe for. (Sjelen). 

agtandel=8), adj. 1) gyldig, efterrettelig. 
Dæ va ikje agtandes, 2: bet var iffe at 
rette fig efter. —2) om Perfoner: agt- 
pærdig, fom man bør agte. Ein agtan- 
bes Mann 2: en brav, paalidelig Mand. 

Untar-deie, f. Kvindfoll fom røgter og 
fødrer Kvæget. Sbm. og fl. 

Agtar-mund, n. ben Tid ba Kvæget ffal 

ave Foder. Er. Stift. 

agtig, adj. omhyggelig, agtfom. I Tell. 
OgrB5 nogle St. pasfug. 

ailei (t Set.), f. anderleis. 

aive, f. andre. — aireſta, f. anderſtade. 

aba, v. a. («Fj of [L. o0f]s etje, el. 
iFjes - bog ogfaa foagt: a-a), 1) flytte, 
beyæge, ſtyde fremad; iſer om en ube- 
tydelig Flytning af tunge Sager. Isl. 
aka. — afa ein Stein. Han ot feg upp 
aat Beggjen (Hard). I Sogn: oka 
(aab. 0); if. toffa. —2) Høre (tfær paa 
Glæde). Hall. Vald. Øfterb. — 3) ſtride 
paa Kjælfe. UG. Stift. Ellers: renna 

-(Sr.), ſtreia, ſigla (B. Stift). løypa, 
fa (Kr.). Heraf: Akar, m. Aking, 
£. Atebakte, Uteføre ov. fl. 

WAP-bende, n. Ragle t en Slæde, (Sogn). 

S. Stavband. 


— Alva 


Ake⸗-tre, n. Ztana, Kjær, forme 
Sager flottes tilſide. Ellers: 
RPrut. 

akjan (atten), f. attan. 

Akkeleie (tremmert Ero), i Hurt 
Ranunkel; i Som. Aakande (Nyir 

Akkier, ſ. Ankjer. 

aFofjert, adv. forkeert, ubeletfig 
verligt. Indre Sogn. Uviå Op: 

Aks, n. (XL. OFs), Ar. Geraf: el 
ing, avekſa, ftorefit o. fl. 

MEN (UFfel), f. (Al. Uklar), 1 
Skulder (= Ser).  Manae 
ØFIL. (I. örl). —2) en je: 
Forboining paa en Fieldſide. O1 

aflla, v. a. (a-a), 1) tage paa fi 
op pan Skuldrene. Ir. Stift 
axla). 2) akſla ſeg: trætfe på 
brene. Nbl. (Ev. axla sig). 

Ul, m. fee Avel og Ur. 

l, f. f. An. 


sf ſ. 
Al, n. Opfoſtring (af ala)s ogfa 
vag, fom ffal opfoftres 
ala (ale, aalaa), v. a. («Pi ol 
1) nære, fode, opfoftrte.  Næfte 
(G. N. ala). GSupin. bedber 
ile, met aab. i (Svm. og fl.), 
æle (Ir. Stift). 2) avle, fuae 
Ir. Stift. Dem of inga Ron 
fil itte Born. (Tr. ala 1 
te), opfoftre, fæaae til. ala uy 
brage. (Hertil: Uppal, uppale 
alande, adj. fom fortjener at opi 
alaft, (aime), v. n. (ælft; olft: 
el. eleft), formeres, vore til (on 
Albog, ſ. Olbogije. — Albork, 
alda, v. n. henge ved, vedvare. 
om en Sygdom eller Skade. I 
faatt ett Metn, fo vil alba ha 
ban live (han bar faaet et Me 
vil henge sed ham, fualænge I 
ver). J EHL hedder det: elda. 
flee egentlig: ulme, fom SIU. 
Isl. elda). 

Ada, f. 1. Bolge Melft om be f 
langfomt fremffridbende Havbølge 
Berg. og Nordlandene. I nor! 
OP, olla (for Oda). Isl 
Jf. Sungalda, Buag, Baara. 
Aldedal (Alldal), m. Rummei 
lem to Bølger (== Baaredal). 
Aldetopp, m. Bølgetop. 

Ada, f. 2. Fræfrugter, Havei 
(Abler, Kirfebær). Hard. (I 
aldin, n.) — Hertil: Aldegar 
gar), m. Frugthave (Isl. aldin 

Idebagje, m. d. famme. 

tre (Aldutre), n. Frugttræ, G 


* 


Alder — Alveld 3 


Alder (Alv'r), m, Alver, Xlde. 

aldra, adj. aldrende. Isl. aldradr. 

aldraft, v. aldes, blive qammel. 

eldre (el. aldre, for aldriaje), adv. ale 
krig, ingenfinde. Hedder ogſaa: alder, 
«der (Ag.), allt (Rhg. Jell.), al: 
ler, alle. — G. N. aldrei, uldrigi. J 
Forbdindelſe med fo (faa) anvendes Or⸗ 
der paa en egen Maade; f. Ex. aldre 

nof faa livet, endog bet 
afferminbfte. Um de va aldre fo godt: 
kver godt bet endog var. J nogle 
Tial. fættes: aldre ſo — i en egen 
Forbindelfe med en folgende & ætnina, f. 
Er. D'e aldre ſo, da minfa >: bet er al⸗ 
brig faa at vet jo bliver mindre; el. det 
bliver ſedvanlig mindre. 

aldrug, adj. noget gammel, til Aars. 
Caiaa: aldrig og aldra. 

aletn, ſ. anberleis. 

alen, part. næret, opfoftret. væl alen, 
vel næret, fet, fylbia. Hedder ogſaa: 
ilen, meb aab. i (Evm.), elen og selen 
tildeels i Ir. Stift). 


io lite, >: 


Alfura, |. Mel 
Abel Et . Helgamy (8. 
fe, en GSøfugl (Alca Pica). 


— —— kaldes ogſaag en faſtnaglet 
lovs fom tjener tii Gjange eller Arel⸗ 
punkt paa Dere, GSlagborde og ves. 
lige. Som. 
alP, adj. 1) al, heel (Å alm. Betydn.). 
J off Dag: fele benne Daa. I att 
Ja Bele bette Aar. 2) tilenvebragt, 
futtet; ubbrugt, forøbet, fom vet er 
forbt med. Nær Eumaren æ all ($19.). 
FÅ ganne vart alle (B. Stift). — Naar 
tet ruget om Perfoner, betegner 
bet: a) a flælbig, om har tabt fine 
er. Edom. b) udmuattet, træt, 
Øuldbr. c) bød, omfom- 
(Sv. all). Han badde 
fo nær vorte all (Nbl.): han var nær 
så Døden. Ordet har flere afvigenve 
former; ſaaledes femin. olPe (BD. Et.). 
L neutr. olle og oll, f. Er. olle try 
vonn'a. (Sdm. Sogn). Dativ (i n. 
og pl) ollm (Sdm.); f. Er. Fyre 
ol: for Alvor, med Alle, utgjental: 
delig. Me ofla goda (Afj.): med 
al Mageligbed, meget let. Markelig 
r Talemaaden; alPer um fe (Sbm.) 
3: ganſte nebbyttet, aldeles under Vand 
(maaffee: Sa). Fl. alle bedder: adle 
Eogn fl.), adde (Sæt.), ælle 


(Gbr. o 

8 (for Aleleides), adv. paa alle 
Shaaper. Hedder: allelein (23: alle 
feibenne) t Hall. og Vald. 
aller (allr), ved Superlativer, f. Er. al- 


termeft (fom i Danſt). Hedder almin- 
veligft: alles i Stavanger Amt: allra; 
i Swt. addre; i Ir. Stift: all, Isl. 
og Sv. allra (gen. plur. af all). 

alleſtade, adv. alleſteds (Nfj. Som.). 
(Ellers : alleftae (i Ea addefta”), 
alfta”, selfta”, alftafs og alleftan 
(før: alle Etadenne). Oaf aa: 
ftodæ og ollæfim (Som. fors ollum 
stodum). 

alletide, altid (Nfj. Zrm.). Ellers: 
alti(d), alttdt og altien (for: afle 
F ivenne). 

allt, f. aldre. — allra, f. atter. 

all:faman, bruaes Fun i Neutrum: alt: 
fama (altfammen), og å Fl. hvor det 
tildeels bedder: allefamne. J Neutr. 
undertiden: ollefomæ, ned aab. o. 


(NHL. Sdm.). 
Alm, m. Am (Tre). J Rbg. hedder 
bet: Nm. — Almbork (Alborf), m 


Amebart. — Almlauv (Allau), n. A- 

melov 

Almann-veg, v. Alfarvei. Tell. Orkd. 
og fl. Eee Almenning. 

Almannzviddli), Fjelbftratning, fom ikke 
tilbører nogen Enfeltmand. Tell. 

alment, f. miment. 


Aln, f. en Alen. Hevder i Soan og 
fonbre Berg. F nogle Et. Æln. — 


3 , f. Ay. 
alfta(8), f f. afeftate. — Alftein, f. Avl. 
alt, adv. 1) med for, fom i Danſtz f. 

Er. alt forført. 2) allerede. Han æ 
alt fomen. J venne Betydning bruges 
ogſaa: allereide, men fjelben. 3) lige, 
indtil; f. Er. alt bits alt til i Daa. 
4) altid; efterhbaanden. Da vert alt 
ftørre m førre. 5) fnalænae, imedens. 
At mæ ban æ hær. 6) faufremt, bvis 
nogenfinde. Alt han æ hær, fo mm han 
finnaft (B. Stift). 

alt:eit, bruges i nordre Berg. i Betydn. 
tilpag, vel fortjent. Ta va alteit at 
beit. Som Udtryf af Uvillie over, at 
En forfmaaer noget, fom man tilbyder 
ham, bruges 'ellers i Som.: altreinft! 
(alt ær eins?); i Sogn bruget I famme 
Jilfælde Ubtroftet: likt fo or! 

Ulting bruges fædvanlig for: Alt (fub- 
ſtantiviſt). 

altſtodt, og altfort, adv. ſtedſe, uop⸗ 
borlig. Rbg. Fell. (Ellers: jamt, 
ftøbt, I eino, 0. fl). 

Alv, m. en AT, Etovaand. Meft bru- 
geligt i de nordlige Eanes nogle St. 
Elv. Sal. ålfr. Ang. gt 

Alveblæftr, m. f. Alvgu 

Alv:eld, m. 1) en vis Fhhbeben, ſom 


14 


4 Alvgujt — anderes 


ligner Fnat. Valders. (Udtales Xlv- 
eld). 2) Zlub og Suar paa Horn⸗ 
fyæget. Nordre Bera. oa Edom. (Zam- 
me Betydn. bar IL. ålfabruni). 

Alvguf, f. en Sygdom, fom yttrer fig 
ved meget fman Blegner eller Finner 
aa Huͤden, og fom forbum troedes 
oraarfaget af Alfernes Puft eller Aande. 
DB. Etift. Hedder ogfaa: Trollblaꝛ⸗ 
fer eig.) *lveld (Vald.). If. 

u 


Avnævr (Alnævr), f. en vis Mosart 
( Troſte⸗av, Peltigera aphthosa), fom 
Bar været anvendt til at fordrive Alv⸗ 

uft. 3 Sogn: Llvansevr, og i Indr. 


Iinævr. 

Alvſkot (Alſtot), n. 1) Been-Edder, 
et Slags Bylder, fom foraarſages af 
Beenſtade. Shl. (Ellers: Flisma, 
Frisma). 2) et Slags Brak eller Skade 
indvendig i Lemmerne paa Dyr, hvil 
ket man fordum troede foraarſaget af 
Alfens Skud. Sfj. Som. — Paa Helg. 
Dvergffot. 

Alvſkot⸗bein, n. fine naaleførmige Been, 
fom undertiden findes affondrede i Dy⸗ 
renes Kjod. Voſs. 

Am (langt a), n. Gnidning, et Saar 
frembragt ved Gniden. Sogn. (= 
Gnag, Noga). 

ama, v.a. 1. (a-a), gnibe, ffure, faare 
ved Gnidbning. GSogn. (== nyggja, 
flura). 

ama, v. å. 2. (4-4), brive, anftrenge, 
opbybe, fætte i Bevægelfe. (Mange 
Steder, men ikke meget brugeligt). 
ama feg, anftrenge fig, gjøre fig Moie, 
udmaite fig. (Shl. Hard. Bald. Ørft.). 
ama upp ein, holde En ibelig til Ar- 
beide. (Hard.). ama te, ama på 
ein, flynde paa En, faae ham til at 
gjøre fig Flid. (Tel). If. anna, 
mafa, naufra, trøyta. 

ama, v. a. 3. (4-4), amme, opamme. 

Uma, f. Amme; Barnerviae. 

Ambar, m. Spand, Moæltefpand, førfy- 
net med Laug og fædvanlig med Hank 
paa Laaget. Naſten almindeligt (f. 
Dan), men bedber t Hard. fmhar, 
og t Ya. Stift: Æmbær (hvilket i 
Oſterd. betegner et Spand med fun eet 
Øre). Sv. åmbar. Ang. amber. 

Ambo, m. Redftaber, Bærktøi. (B. Stift, 
Gbr. Nom. o. 1). J Sogn ogfaa: 
sambo, og andbogje (i Sfj. And- 
bog, eft. Jenfens Glojebog). Isl. am- 

. bod, n. Gam. Sv. ambud, andbud. 

amboetta, v. n. fylle tHufets tær fobre 
og malte Søerne, Nhl. Sogn. See 
embætta. 


Ambærtte, f. Embætte. 
amla, v. n. (a-å), arbeide, flæbe, ans 
frenge fig med noget (tfær uben Herb). 


Umling, f. Slab, Anftrengelfe (fær frug⸗ 
teslos). 

ampaſt, v. n. (med: mæ), være before 
ret, have Moie med noget. 

Umpe, m. Beivær, Uleilighed; noget fom 
man er bunden til, eller fom man fbe- 
lig man fee til og fyste med, — tfær 
ſmaa Børn. s40 heve Umpe, figes 
om en Kone, fom bar et fpædt Barn. 
Næften alm. (mangler t de nordligfte 
Egne). 

ampe⸗bunden (bunda, f.), adj. fom har 
et Barn at pleie. 

ampelaus, adj. fri, uhindret; fom ikke 
bar Børn at pleie. Heraf Ampe⸗ 
løyfa, f. 

amper (læs amp'r), adj. 1. 1) vanſte⸗ 
lig, fom volder Moie eller fræver ide⸗ 
ligt Jilin (om Børn). Ag. Stift 
Ogſaa: vrangviflig, egenfindig, fom : 
fætter fig fmobd Andres Billie. Guldbr, - 
Rom. —2) ſtolt, overmobdig. Sogn. 
— 3) t neutr. ampert: net, funkigt, 
Peranbigt. Foſen, Inderøen. If. meint, 

ogt. 
amper (amp'r), adj. 2. ſtarp, bitter af 
Smag. Svan. — Ev. amper. Joel 
apr. I banfte Dial. hamper. 
ampefam, adj. om Børn: urolig, van» 
ffelig, fom fræver ibeligt Jilfyn. 

and, en Partifel, fom betyber: imod 
— bruges fun i Gammenfætnings Å 
nebenfor. 

Und, f. 1) Aande, Vandedræt. Kun 
nogle St. i Jalemaader fom: brage 
Anda, halde And'a. Ellers Ande. 2) 
Aand, Sjel; f. Er. et vond And. 
Isl. önd. Ev. ande. 

And (Fugl), f. nd. 

anda, v.n. (4-4), aande, brage Vande. 
— anda paa, beaande. 

Andadrætt, m. og Undadrag, n. Aan⸗ 
bedræt. (Isl. andardråttr). 

andaft, v. om Døende: ubaande, opgive 
Aanden. (Mindre omfattende end bet 
gamle andast >: bør). If. fælaft. 

AUndataf, n. Stønnen, befværligt Man- 
bedræt (Å Sygdom). Sdm. 

andbært, adj. n. om den Jilftand i Luf- 
ten, at Aanden efler Uddunſtningen ni- 
fer fig tybelig fom en Røg eller Saage. 
JInderøen. 

Unde, m. Nande. (IS! andi). Vind⸗ 
ande, et fragt Bindpuft. 

anderes (ee), adv. bagvendt, forfkeert. 
Bois. If. andhæres, og Andbøre, . 


ah 


anderleis — andvida 5 


anderleis (for andreleides), adv. ander⸗ 
leves. Hedder ellers: andeleis (meft 
alm.), ansleis (Tronvhj.), areleis” 
for abreleibes (Nbl. og fl.), arleis 
(Bofs), aleis (Romsv.), atlet, atleis 
(Zæt.), auleis (Meldalen), andelein 
fer andre Leidenne (Mulvbr.), arelein 
($atl.), alein (Haff. Vald.). S. annan. 

amerfinne (eller andreſinne), til andre 
Jiber, en anden Gung. Nordre Berg. 
I Sat. atrefinne. 

anderftade (andre Stade), andenfteds. 
Hedder efleré: andreſtae, areftas I 
Get. aireftae; i Stm. auræflodæ, 
og auræftar (for vårum stodum). 

andfares, adv. efter Nad, t unfbrudt 
Orden, ſaaledes at man iffe ganer no» 
get forbi. Sondre Berg. Ellers: ette 
rab, ette rofe (<vm.), fyre tvart (Tr.). 

andføtta (1), v. a. vende imod hinan⸗ 
den, fætte i omvendt Stilling. Tell. 
See felg. 

andføttes, adv. 1) imod kinanden, i 
modvendt Stilling (fanlebes at ben 
Enes Fodder vende til famme Kant fom 
ben Anbens Hovet). Um. i UB. og 
Kr. Stift; fjelvnere t Er. og Aa. — 
J Gbr. motfottes. 2) med Fodderne 
foran, bagvendt. Hard. 

amdøjeglaft, v. (med ma), trætte meb 
En, tvifte, gjøre Movdiigelfer. Sol. 
NHL. Helg. (el. andgeyflast). 

andbæres, adv. imod Huarene (fom 
naar man flryaer over et Dyr bagfra). 
Sel. Isl. andhæris, af Haar. (Tet 
foranførte anteres fynes at være et 
andet Ort). 

Undlæt, n. Dodoſtund, be fibfte Aande⸗ 
bræt. Han Ima i Andlmtan (dat. pl.). 
B. Stift. G. N. andlåt, af låta, tabe. 

Andlit (Anleet), n. Anfigt. Søndre 
Derg. Rbg. Fell. og Oplandene. J 
$Harb. ved Omfætning: Alnit. Vel. 
andlit. Ang. andvlit. 

Andlitslag, n. Anſigtstræk. Fell. 

mdløgd, adj. fuld af Latter. Guldbr. 

amdløgjen, adj. 1) befonderlig af Uv- 
feenbe, pubfeerlia, fatterlig. Vifter. Daz 
lerne (ubt. andbløien). 2) lattermild, 
tilbøfeltg til at fee: ogfaa om En, fom 
feer forvirret og forlegen ub. Indre 

Sogn (ubt. andløgen). Af lægja, log. 

Andmarkje (Unmarfje, Ummartje), 
m. Kven, Kreature; før Storfæ, Køer. 
Som. Rfj. Sfj. Shl. Nyf. — Ordet 
ftulbe maaffee egentlig betegne en en- 
felt Mands Lvæg va hentybe paa det⸗ 
tes færegne Marke (Mark, n.). 

andmott (00), adj. falaandet, fom ſton⸗ 
ner eller puſter ſterkt af Udmuttelfe. 


Øfterd. Som. (Vet egentlig: and- 


mob). 

Undnegle (Unnegle), Fl. Revner I Hu⸗ 
ben ved Neglerodderne. Sogn. Sj. 
og fl. Maaſtee egentlig: Angnegler. 
Det Angelfadfiffe angnæg! (Eng. ag- 
nail) bar en lignende Vetvbning. 

Undnes (Unnes), n. Næs ved Siden 
eller Mundingen af en HFjorv. MV. 
(Gel. andnes). 

Undov (00), n. 1) det at man roer 
imod Vinden, for at Baaden ikke ſtal 
drive. (S. andeva). 2) Uro, Møte, 
Travlhed. Nordre Berg. Sdm. 

andpuften (nogle St. anvruft), adj. 
ftafaandet af Udmattelfe. If. blæft. 

andre (are, aire), f. annan. | 

Andror (nogle St. Andro), m. Mod 
vind for Roendes bet at man maa røe 
imod Vinden. (B. og Ir. Stift). 
Isl. andrödr. 

Andſkap, n. Anfigtets Form eller Skik⸗ 
felfe. Edom. VBruges fun i dat. plnr. 
f. Er. Han æ like Jara i Anffopm 


(aab. 0). 
Andſloku, f. d. f. f. Andlaat.  Foræl- 
det i Fe. 


andfloppen, adj. aandelos, færdig at 
tabe Uanden. Han hadde fprungje, fo 
ban va reint andfloppen. Voſs. Hard. 

Andsrom (Unsrom), n. i Fiſterbaa⸗ 
dene: bet Rum, hvort NMoersfarlene 
roe for at kolde Baaden frille under 
Fiffertet. Stm. Synes beflægtet med 
andova. 

andſvæevd (anfværd), adj. fom ikke 
faaer fove trette Tid. Hall. (rang 
foævd). 

andføles, adv. imod Solen, d. e. fra 
Hoire til Renftre. Fell. (IS. and- 
sælis). Ellers rangføles. 

andtept (teft), adj. plaget af Snue 
Ceffer Jilftopning i Aanderedſtaberne). 
Guldbr. (Ev. andtåppt). If. teppa. 

anduga (aab. u), v. n. (a — 4), an 
paa, eller ænaftes for. Ef. 

Andvarp, n. Sul. (Nl. og fl). 

andvarpa, v. n. fulle. (Nbl. Hard. 
Balders). Isl. andvarpa. 

Andveg, m. ”ænt ved Baavægaen Å en 
Stue, inderfte Benk. Nl. Voſs og 
fl. (bog næften forældet). Isl. öndvegr. 

Andver (Unnveer), n. Modvind, Bye 
ar, fom man har fmod fig paa en 
Reiſe. Helg. (G. N. andvidri). 

Andvid (Anve), m. VBridninger eller 
Krumninger indvendig I et Træ, hvor⸗ 
ved famme bliver vanffeligt at hovle 
eller tilffjære. Nordre Berg. 

andvi(d)a, og andvidd, adj. vredet 


6 Andvind — annan 


tværvøret (om Tra). Sogn. Ellers 
motvidb. 

— (Unnvinn), m. Modvoind. 

elg.). 

Andvoka (aab. o), f. Sovnloshed, lang 
Vaagen. Sogn. Nhl. J Tell. And⸗ 
vofu. (øl. andvaka). 

Andøra, f. t Hard. om En, fom bærer 
fig flodfet eller forfeert av. If. an- 
beres, og Isl. Öndverdr. 

andeva, v. n. (e-de), 1) om Fiſterne: 
roe imod Binden eller Strømmen for 
at holde Baaden ftadig paa famme 
Sted. Alm. Å B. og Kr. Stift. Isl. 
andæfa, andhæfa. If. høva. 2) uer 
gentt. have travlit, være fysfelfat. If. 

nbov og Andsrom. 

anga, v. n. (4-4), 1) lugte, give Lugt 
af fig (fom Blomfter). 2) lugte til 
nøget. Met i B. Stift, og ofteft i 
Bormen: anga (f. Angie). Isl. ånga, 

ufte. 

Unger (Angr, Ang'r), m. Anger. 

angerfam, adj. angerfulb, førtrybelig. 

r. Stift. Ellers: angerfull og an- 
gren. 


, Dum. 

angleg, adj. bitter, førnærmelig (om Ord 

el. Pttringer). Tell. 

Angmor, f. Agnor. 

ang⸗orig, adj. bibende, fom bruger 
bittre, førnærmelige Ord. Tell. 

angra, v. a. (4-4), angre, fortrybe. 
å VB. Stift: mngra). 

angren, adj. angerrulb; ogfaa: omſin⸗ 
bet, føm gjør flg Unger af fmaa Ubeld. 

Angrøme, n. TSranghed, JIndffrænfning 
ar Nummet (— Trangrome). Sat. 
(Stamordet: ang, d. €. trang, ſynes 
at vare tabt). 

Ippſtei ſ. Agneſtei. 

Unf, n. Bekymring, Uro Å Sindet; og⸗ 
faa: Anger, Fortrybelfe. (= Hugverk, 
Attelit), 

anka (a-4), v. n. (med: paa), 1) 
ænaftes, være bekymret (jf. illhugaſt, 
attelita); 2) angre, fortrybe, være util- 
freds med noget. 

anfefull, adj. befymret, angſtelig. 

ankelaus, ndj. trug, rolig, ubefymret. — 
Pel lj. tryg, rolig, ubefymret 
anfelauft, ndv. roligt, uten Frygt; 
oaf. upanantet. Unkeløyfa, f. Tryahed. 

Unter (rettere: Untjer), n. 1) Anker til 
et Fartot. I Hard. Akkjer. (G.N. 
akkeri). —2) Unter (tar), en Tredie⸗ 
beels Tonde. 


Unlet, ſ. Andlit. 

Anmarkje, f. Andmarkje. 

ann, adj. 1) ftræbjom, omhyggelig, ivrig. 
(Trondhj.). Han va fm ann paa be: 
han beftrækbte fig ivrigt derfor. (Indr.). 
Hevder ogfaa ant (i Orkd.). E va 
fo ant um bæ: bet var mig meget om 
at gjøre. 2) i Neutr. ant: nodven⸗ 
bigt, magtpaaliggende; ogfaa: baftende, 
fom maa ſtee ſtrar. Dæ va fo ant : 
um (Nvm.): det haftede meget. De 
ttt fn ant um bæ (Indr.): bet er ille 
faa nødvendigt. Isl. annt 

anna (0), v. n. og a. (a-a), bafte, 

flynde, drive paa. Rbg. anna på 

ein, paaffyndbe. anna feg, være fil- 

tig. Cat. Ellers: onna Gf. ama, 

mafa). $Hertil: annig, annfam, Onn 

o 


a fl 

anna, adj. n. (ved Udeladelſe af et ane 
det Ord anvendt føm conj.): 1) unb- 
tagen (ubelabt: enn). Ale anna me 
(2: alle undtagen vi). Altid anus 
um velden (2: altid undtagen om Af⸗ 
tenen). 2) men, berimobd (efter en Rege 
telfe): Gin fmg inkje Gras m inkje 
Skog, anna da va bære Vergf'e par 
alfa Side. VB. Stift. 

anna⸗-kvart, hvert andet (f. nedenfor). 

annan (annen), adj. anden (t de al 
delige Betydn. fom Modfætning til ben 
førfte, ben forrige, ben famme, den fæd» 
vanlige 0. f. 9.). Ordets Former ere 
meget forffjelliges ſaaledes: a) mase. 
annan (Tr. Stift), annin, annen 
(meft alm.), ann”, a'en (forfortet), 
onnor (Sogn); egentl. annar, ell. 
annarn. G. N. annarr. b) femin. 
onnor (føndre Berg.), onnm (Sfj. 
Sdm. og fl.), annor (Stav), anna 
(Mba. Jr). G. N. önnour, ounor. 
c) neutr. anna. G. N. annat. då) 
Fleert. andre (meft alm.; eg. annre), 
ann'r (Tr.), are (føndre Berg. Hall. 
Bald.), atve (Sæt). G. N. aörir 
e) bft. Form: andre, are. f) Datiy 
af Reutr. og FI. auro ($elg.), aura 
(Sdm. og fl.). G. N. ööru, pl. öörum. 
(Gram. $ 102). — Talemaader: An⸗ 
nan Kveld (eller: anna-fyeld, neutr.) 
2: imorgen Aften. Onnor Natt, 23: 
anden Nat, Natten efter imorgen. : On- 
nor Helg >: næfte Helligdag efter ben 
førftfommende. Annen Mandag 2: 
paa Mandag otte Dage tl. nna 
Mr: næfte Var. Anna (litt til: lige 
faa meget tils dobbelt faa meget. Da 
part anna Slag: det blev noget ganſte 
andet. Da va ilje anna til (Som.): 
bet var juft tilpas, bet ſtulde man netop 


annanfvar 


have gjort. (Tee anna ovenfor). — 
Andre Dagjen: den anden Dag (lige- 
faa: andre Ratt'a, andre Mar'e 0. f. 
»). De bore kvart aurm (Svm.): 
bet ene pasfer til det andet. D'æ mangt 
J auto likt (Heig.): ber er mangt, fom 
i Vgner et andet. aurmftobm: anden- 
fr, f. anberfabe. Ii. anderleig, an- 


aman-tvar (i fem. onnorkvar, n. 
amafvart), hver anden. ( Isl. ann- 
mråvörr). 6. far. 

amuaft, adv. eflers. Han visfte da val, 
amaft babv'itje han ſagt ba. Sogn, 

r føndre Berg. Mere alm. elleft (helleft). 

N iL. og Sv. annars. 

annaft, conj. inten, iørent, før. (Sond- 
mør). De vert'e længje, annat han 
Hjem'e.  Annaft ban gjore de, fo va 
Ban vær hart nøpdv'e, >: naar ban kunde 
Befvemme fig bertil, ba maatte Noven 
vift være for. 
annaft, 80 bruges i Drfd. i Fale- 
maavden: Han vart annaft mæ, >: ban 
fom i en Bevagelſe, han blev opfræmt, 








forftrættet. Si. ann, adj. og anna, v. 

Annegle, f. Anbnegle. 

annen, f. aman. 

Annes, |. Anbnes. 

ami”, adj. 1) flittig, arbeidfom, travl. 
2 m, iilferbig, fom hafter med 
moget. ofé. Hard. Hall. — Ellers: 


øonnig (Tel. Jev. og fl), endig 
(Sbm.). If. ama, v n. 
annfanm, adj. 1) flittig, travl; ogfaa me- 
get beftjærtiget, om har meget at ub. 
rette. Qan»a foannfam. (Hall. Balt. 
Gjulbbr. og fl). Eg ha dæ fo ann- 
famt: jeg havde bet faa travlt. (Kr. 
St.). 2) befværlig, vanftelig at fomme 
tilrette med; ogfaa: egenfinbig, tvær, 
vranten. Guldbr. Valders. 
Annfemd, f. Beftjæitigelfe; Travlbed, 
mange Forretninger. Rhl. Sogn. Evm. 
Da va flik ei Annfæmb paa han. D'e 
fo monnge Annfæmbinne (Stm. 
bar faa mange Ting at ubrette. 
Nunfoærne, f. Ömforg, Omhu. Drid. 
anpuft, f. anbpuften. N 
Ans, n. Opmærtjombed. gjeva Ans 
paa, lægge Mærfe til. Guldbr. 0. fl. 
anfa, v-2. (4-0), andſe, lægae Marte 
til. (360. anse). I Svm. ogfag: 
at Hvis Dprindelfe er uvis. 
anø=smillom, af og til, en og anden 
Bang, leiligbedsviie. Tr. Stift; i 
Mi. ansimykor. Bel egentlig: ane 
mare tiden Cmellem andre Ling); Åf. 


4 f Mndflag - 





— Araas 


ansleis, f. anderlels. 

anfløgte (ænbfe), f. anfa. 

Ansrom, f. Andérom. 

anfoævd, f. andfoæst. 

ant, nøbdvenbigt; travlt: baſtende, f. ann. 

anten, conj. enten. Hedder ogf. antan 
($art.), antin (Vald.), ankjen (Ørte» 
balen); ellers: enten og (nogle St.) 
entel. (Sv. antingen; I gam. Norſt: 
annat tveggja). 

Anver, f. Yndver. 

Up (langt a), n. Driflerie, Gjæftertes 
ogfaa et Spil af Skjæbnen, en Rotte 
af Stuffelſer eller befynderlige Tilfælte. 
Berg. Stift. Kaldes ogfan: Aperi 
(Apri), n. 

apa, v. å. og n. (a-9), 1) apa ette: 
efterabe. (Sjelden). 2) brille, gjætte, 
brive Gjæt med. (IGl. ape). Dre 
alle fo apa, av ingjen fo ſtapa (Orbe 
førog): Alle vil fpotte, Ingen vil føre 
bedre. B. Stift og videre; i Dro. 
aper. — ape ſe( g) inn paa ein (Svm.): 
tirre, utfordre En ved Driflerie. 

apa (po), v. n. gaae tilbage. S. 


opa. 

Upall, m. (FL Apla, og Apallar), 
bild, Ubletræ (= Epletre). I ditre⸗ 
Eon: Apaldy I Hard. Aples deraf: 
Apla:blom %bleblomfters Apla⸗ gar 

blehave. Ev. apel. Jel. apaldr. 
aparta, og aparto (fremmede Ord), pp 
perlig, uvmærtet. 

apaft, v. gjæffes, brifle binanden. 

Apekatt, m. 1) Abekat; oaf. Ude (fom 
er livet befjenbt). 2) en Gjak, Epot» 
kiugt; ogfaa en Efteraber, en Mode» 
gjet. 





apen, og avefam, adj. briflente, udfor- 
brenbe, tilbotelig til Gjærterie. 

Apeflap, m. Gjætterie, Narreftreger. 

apeslege, adv. unberligt, befonberligt, 
fom ved et Gjakkerie. De gjæng'e fo 
apeste til. Som. See Ap. 

Uple, f. Apall. 

Ur, Ivfted, Arnes f. Dire. 

Me (for Ard), m. Plov (mindre og af 
fimplere Jnbretning end be almindelige, 
Mjær flitfet til Ploining I ftenig Aqer). 
Sogn, Voſs, Hard. — Eenvenfjelrs 
mef om Syppeplove (Ul, AH). G. 

. ardr. 


ava (for arba), v. a. pløie med Ard; 


vppe. 

ara feg Care fe), pasſe, tage fig ud. 
(GSvm. og nogle St. I Tr. Stift). 
De ara fe godt, 2: det feer ganfte vat- 
fert ub. 

UYr:ca6, m. Plovaas, ben Deel af Plo- 
ven, hvori Drættet eller Skaglerne fæ- 


8 


firt. Etm. og Å. (hvor berimod Ur 
er ubefjenrt). 

Arbeid (Urbei), n. Arbeibe. Ten gamle 
Form Arsit (9. RR. arvidi. Guam. Sv. 
arfrode), er ifte funben å Tialekterne. 

arbeide (arbeia), v. n. (e-de), arbeive. 

arbeidfam”, adj. 1) arbeidſom (i NLI. 
arbeidsleg). 2) n. (arbetdfamt), 
moøifomt, fom ubtræver meget Arbeive. 

Arbeids-aulfje, m. foroget Arbeide; 
Moie fom itte er nødvendig eller fom 
ved en betre Orden funde undgaaes. 
Nordre Vera. 

arbeidsfør, adj. iſtand til at arbeive. 

Urbeidsløvfa, f. Mangel paa Arbeide. 

Urbeids-ykt, f. Arbeidsſtund (imellem to 
Maaltider). 

Ar⸗dypt, f. Plovdvbde, fax dobt fom 
Ploven ſedvanlig gaaer. Stm. 

Are, m. OErn. Som. (JA. ari. — G. 
%. aro). Aretjør, f. Srnefjader. 
Urereid, n. OErnerede. Areveng. m. 
Srnevinge. YAr”ungje, m. Orneunge. 

are (3: andre), f. annan. areleis, f. 
anderleis. 

arg, adj. 1) æraerlig, fortrybelig, vred 
(år. Eni). Oaſaa: vranten, i onbt 
Lune. Ag. Stift (bvor det ofte be. 
ber: ærg, og ærj). Heruf: erga, Er- 
gelfe. — 2) flem, forirædeligs fuul, op- 
lagt til at gjøre Fortred. B. Stift. 

avga, v. 2. brille, ærgre: fre erga. 

arge eg, adj. flem, fortrævelia. Ir. Stift. 

Urf, f. 1. Uvbyaning paa Siden af et 
Jaa, forfynet med et Vinvue. 

Ark, f.2. Art (Papir). Noale Et. neutr. 
med Fleertal: OrF. (Sat.) 

Arm, m. Arm. Hertil: Armeſlit (aab. 
0, n. Arbeide, fom anariber Armene. 
armfliten, adj. foæffet i Armene. ars 
mefterF, adj. armftært: modſat: ar: 
meveik. 

arm”, adj. 1) fora, kraftlos, afmægtig 
(Kr. og Ag. Stift). Han va fm arm, 
atan orfa ”fje gange (Tell.). 2) ma 
Aer, udmagret, forfultet (om Dvr). 
Gøndre Berg. 3) arm, fattig. (Ejel- 
den). Is. armr. i 

arma, v. a. forfte, aftræfte. (If. ut- 
arma). 

armaft, v. n. 1) foæftes, tabe Kræf- 
terne; 2) udmagres, blive mager. 

Armbyft, (n.?) et Slags aammelbags 
Skydebue. Guldbr. J Helg. Har: 
byft. (Paa et andet Sted ſtal det 
bedde: Urmbyrfe). — Isl. armbrysti, 
fom forklares af et latinff Ord (arcu- 
balista). 

Arming (Armingje), m. en GStaftel, 
En fom Ilke har Kræfter. 


Arbeid — åa 


Yrmod (Urmo), I. 1) Svaghed, Ban- 
maat (Kr. Etitt); f. arm. 2) Armod, 
Fattiadom. — Endelfen od (iffe mod) 


feretemmer ofte i andre Sprog, men : 
findes ber nevre i flere Ord end bette, - 


armodfamt, ad". n. fattigt, ufelt. 

Art, f. Natur; naturligt Anlæg. (Isl. 
art). If. Banart. 

Arv, m. Arv, Arvelod. Heraf: erva, 
Ervina, Erve. — arvelaus, adj. arve» 
les. Arve⸗lut, m. Arvelod. 

Arve, m. Fuglegres (Alsine media), 
Hard. og fl. Ellers: Vaſsarv (mek 
alm.), Blautarv (Ørtb.). 

Arveld, f. Orveld. 

As (langt a), n. 1) Storm, Uveir; fær 
Bevagelſe t Luften eller Elyerne. Ørih. 


— 2) Etei, Uro, Tummel. Nyl. Hel 


åa 12" ma 32 


-- få 


afa, v. ». florme, raſe; ogfaa: føle, - 


ajere tarm. Nbl. EG. 
æia, øfa og (adj.) os. 

Afall, m. Arelbær-Træ (Sorbus Aria). 
Roale Steder: Saſall (Tel. Sv 
Nomeriae). 

Af, f. (noale Steder: m.), Uft (Tre). 
Isl. askr, m. 

ut, m. 1) en Vifte. (Bufterub og N). 
Ellers Oſkja. J Tell. er UV en rund 
Aſte, og MFje en mere langagtig. 3 
Øfterd. er Af d. f. f. Gaup eller Tina, 
— 2) Kov, Kande, fær et lidet Vræ- 
far til Smor eller Oſt. Indre Sogn. 
Ellers et Kar, bvori Malt opfærtes 
for at lobe fammen (= Kolla, Ningia). 
Sj. Ittre Soan, Bald. — Isl. askr. 

Aftje, m. (Fl. Afta), et Maal fom bol- 
ber en Fiendedeel af en Tonde. (If. 
Male). Voſs. Det Tondbemaal, hvor» 
efter ben reanes, er ftørre end den al- 
minbelige Tonde, ba benne fun bolder 
ni After. 

aſkraſt, v. n. avfe, opreres, føle Afſty 
i bet Grad. Stm. JSogn: iffrak. 
IN RH. figes fra om at yttre Uff, 
fige: æ! (Gam. N. askran, 

Vel. evskra, oprøres). 

AfPril, fee Oftero. 

Askula, f. rundagtig Ubvært paa Stam» 
men > et re. Orkd. (= Rutur, 

e es Jo 

Aſp, f. (Å Ir. Stift), f. Of. 

afs! interj. fom beteaner Skrak effer en 
ubehagelig Overraftelfe. 

As-ver (ee), n. et fort Uvetr med Storm 
og Sogang. Stm. Orkd. (fre UG). 
St. Jsl. æsingsvedr. 

at, præp. av, til (Tell. Rbg.). GS. at. 

at, conj. at. Hedder paa mange Ste» 
ber: att, at da, at dæ, ate da, — 
og faaer ſaaledes Udſeende af en Præ- 


Si. Avver, 


atjan — 


pofition (at bet). Avflifles fra In⸗ 
finttivpartifelen: a. (G. NR. av). 
atjan (Jalord), | attan. 
atinee, atpar 0. ſ. 9., fee under att. 
atra, f. attra. 
att, adv. 1) tilbage (til et bagud belig⸗ 
geide Punk), f. Er. att i Buten, att 
unfyagjen. G. R. aftr. 2) bag (par 
et haud beliggende Punkt), f. Er. att 
tSat'a (i den banefte Deel af Baa⸗ 
ben). J fidfte Tilfælve bedder bet pua 
mfelte Steder: atte (i Ligbed med: 
framme, inne, ute). — att m fram: 
frem og tilbage. att m upp: bagud i 
opftigende Metning. att m ned: bagud 
f medgaaende Netning. att m Bat: 
bagoser, med Nvagen mod orden. 
fr. Stift, Gbr. Som. og fl. (m be» 
yter ber: paa, ikke 09). J lianende 
Setydbn. figes: att m vif (i Svm.), 
oa: att m Ende (Mordre Berg.): vet 
fibfte bog fun om et Fald. — I Sam⸗ 
menjætning med andre Purtifler er Ue- 
tybningen af att ofte buntel og gaaer 
meft ub pua en FTilnærmelfe eller Til- 
fintning. 
atta (i Hard. og Voſs: attan), bagfra, 
efler bagveb. (OG. R. afian). Bruges 
fan i SGammenfætnings faaledes: atta= 
ette: bagfra (Nordre Verg.). attafyre: 
bag ved, paa Dagfiden. (I Hard. og 
Bofs: attanfy"). attapær (attan- 
upper): bagved, bagpaa. attatil (at- 
tamte): 1) bag til, i ben bagefte Deel; 
2) bag fra, fremover. (Å nordre Berg. 
og Å. Heder det: attarette; i Rbg. 
—— — fe), ad et tilb 
att ale), adv. nog age, 
langt bagud. Dæ mg fo attale. (G. 
NR. aftarla, sfarlega). 
attan (FTalorb), atten, 18. Meget for- 
fjellig Form; faaledes: atjan (Hard. 
fjelben), afjan (Svan, Voſs, Hard.), 
afjæn (SHbl. Jad.), afjen (Sfj.), 
æmfja (Seat. Vald.), aukjar (Nol.), 
attan (tifter 0. fl), atten (mange 
St.). — Ham. R. atjan (åyån). I% 
nittan. 
attare (it Ørkt. ært'er), adj. bagere. 
attafte (ætteft), bugefte, længft bagud 
beliggende. 
att-æt (i Fell. att:at), præp. 1) nær 
til, tæt henimod. attut Veagſen: tæt til 
Ræagen. attut ei femti Mr: benimod 
50 Mar. 2) til (om at nybe eller bruge 
noaet ved Siden af et andet), f. Er. 
dritta SØ attmt Maten (til Maten). 
atte (att, att'e, for att'er), adv. iajen, 
e. (IS aftr. Sv. åter). I Sær- 
2 1) tilbage, efter (om en Jor- 


attelita 9 


bliven). vern atte, ſtanda, ſitja, legafa, 
aløyma atte. 2) tilbage til fin fore 
rige Stillinga. foma utte, venda, tala, 
giva, faa atte. 3) paa nv, atter. finna, 
bøvra, fjenna atte. 4) til (om en Luk⸗ 
telfe eller Dekning). lata atte (Tutte 
tiD, flm, briva, frjofa atte o. f. 9. 

Attebera (aab. c), 1. Bagſtrom, tilba» 
eganende Strom ved Strandbredderne 
en Fjord. Nbl. (ISdm. Atterenne). 

Attedrepa (anb. e), f. Attekaſt. 

attedriven, og attefofjen, adj. om en 
Bei: tilføgen, fulbdreven af Snee. 

attefrofen, tilfrosfen, tislagt. 
attefunnen, fajen funbden. 

attegardd', adj. a) om Ena og Ager: 
overaroet med Ukrud eller Krat; b) om 
Mennefter: forfalben til Norden eller 
Ureenligbed. Nordre Berg. Stm. Hela. 

attegift, gift paa ny (anden Gang). 
Hevder paa mange Steder: uppatte gift. 

Attegløyma, ſ. En fom er forglemt; en 
aldrende Pige, fom ifte fan vente Bei⸗ 
flere. Sondre Berg. og fl. — atter 
gløymd, efteralemt. 

Uttegny, n ibelig Gjentagelfe af noget 
eller Mindelſe beroms Noaet fom man 
itte fan glemme efler affolde fig fra. 
Sdm. 

arte-grod, adj. tilgroet; Tægt, heel 

en. 


atte:grytt (99), tilkaſtet med Steen. 
Gbr. Stm. If. gryta. 

Attehald, n. Afholb; Maadebold. 

Attefaft, n. Tilbagekaſt; Vindens Til. 
bageftod fra em Slippe. I Hard. At⸗ 
tedrepa, I. 

Attekjovr, m. Tilbagedriven; et Kort⸗ 
ſpil bvori den Udſpillende fel» man 
ſtikke fit Kort, efterat vet er ſtukket af 
Mevparten. Cafau: Atteſtikkar, m. 

tift 


Uttefoma, f. Tilbagekomſt. (Sjelden). 
atte:Fomen, tilbagefommen. 

atte:fagd”, adj. 1) efterlagt pan et Sted. 
2) tilvætfet, fljult. 3) om Ager: ub 
lagt til Ena. 

Attelega (nab. e), ſ. Ager fom er ude 
lagt til Ena, Hvileland. Nordre Berg. 
Helg. (* Xkra). 

Attelit (aab. i), n. Befymring, Uro i 
Sindet; ſaaledes: a) Fryat for et paa⸗ 
kommende Ubeld: ogſaa: Omſorg, Om⸗ 
fu før En; b) Sora, Anger; c) Savn, 
fængfel. Vera. Etift, Ndm. og fl. I 
Coan: Atteleit. Ii. Ant, Ihug, Huge 
ver 


attelita, v. n. (med paa), være bekym⸗ 
ret, ænaftes, fryates ellers: førge, an⸗ 
gre; ogf. føle Savn. B. Stift, Helg. 





Alver — Alveld 3 


Alder (Ald'r), m, Alder, Wilde. 

aldra, adj. aldrende. Isl. aldradr. 

aldraft, v. ælbes, blive gammel. 

aldre (el. aldri, for aldrigje), adv. al» 
dbrig, tngenfinde, Hedder ogfaa: alder, 
ælder (Ag.), allt (Rbg. Tell), al: 
fer, alle. — G. N. aldrei, aldrigi. I 
Forbindelſe med fo (faa) anvendes Or⸗ 
det paa en egen Maade; f. Er. aldre 
fo lite, 3: not faa idet, endog bet 
aflerminbfte. Um da va aldre fo godt: 
bvor godt bet endog var. nogle 
Dial. fættes: aldre fo—t en egen 
Forbindelfe med en følgende Eætning, f. 
Er. D'æ aldre fo, bæ minka >: det er al» 
brig faa at bet jo bliver mindre; el. det 
bliver fæbvanlig mindre. 

aldrug, adj. noget gammel, til Aars. 
Ogſaa: aldrig og aldra. 

alein, f. anderleis. 

alen, part. næret, opfoſtret. voel alen, 
vel næret, fed, fyldig. Hevder ogfaa: 
ilen, med aab. t (Sdm.), elen og ælen 
tilbeels i Ir. Stift). 

Alfura, f. Avel. 

Albelmys, f. Delgamofe. 

a, f. Alle, em Søfugl (Alca Pica). 

— Alke kaldes oafan en faftnaglet 
Klods fom tjener til Gjænge eller Arel⸗ 


- punkt paa Dere, GSlagborde og des⸗ 
lige. Sbm. 
aP, adj. 1) af, heel (Å alm. Betybdn.). 


I all Dag: hele benne Dag. I alt 
Mr: hele dette Aar. 2) tilendebragt, 
uttet; udbrugt, forøbet, fom vet er 
orbi med. Nær Sumaren æ all (Hlg.). 
enganne vart ale (DB. Stift). — Naar 
bet bruges om Perfoner, betegner 
bet: a) afelbig. om bar tabt fine 
Krafter. Stm. b) udmattet, træt, 
aftræftet. Guldbr. c) bed, omfom- 
men. NHL. (Sv. al). $an havde 
fo nær vorte all (NHL): han var nær 
ved Døden. Ordet har flere afvigende 
Sy mer faaledes femin. ole (DB. Et.). 
L neutr. olle og oll, f. Er. ofle try 
Bonna. (Gym. Sogn). Dativ (i n. 
og på.) ollæ (Sdm.); f. Er. Fyre 
ollen: for Alvor, med Alle, uigjental: 
delig. Mæ om goda (Nfi.): me 
al Magelighed, meget fet. Markeli 
er Talemaaden; alPer um fe (Sdm. 
2: ganffe neddykket, albeles under Land 
(maaftee: Sa). VI. alle hedber: adle 
.(Søgn 0. fl), adde (Sæt.), selle 
(Gbr. og Å). 
alleleis (for alleleides), adv. paa afte 
Maader. Hevder: alleletn (>: alle 
Leidenne) i Hall. og Bald. 
aller (allr), ved Superlativer, f. Ex. al⸗ 


lermeſt (ſom i Danſt). Hedder almin⸗ 
deligſt: alle; i Stavanger Amt: allra; 
i Set. addre; i Tr. Stift: all. Jol. 
og Ev. allra (gen. plur. af all). 

alleftade, adv. alleſteds (Nfj. Sdom.). 
Ellers: alleſtae (i Sat. addeſta'), 
alſtaꝰ, ælfta”, alſtaſs og alleftan 
(for: alle GStadenne). Ogfaa: ollm:. 
flod og ollæftm (Sbm. for: ollum 
stodum). 

alletide, altid (Nfj. Ebm.). Ellers: 
alti(d), altidt og altien (for: alle 
Tidenne). 

alli, ſ. aldre. — allra, ſ. aller. 

all⸗ſaman, bruges Fun ti Meutrum: alt⸗ 
ſama (altſammen), og i Fl. hvor det 
tildeels hedder: allefamne. I Neutr. 
undertiden: ollefomæ, med aab. o. 
(Nhl. Edm.). 

Alm, m. Am (Tra). I Rbg. hedder 
bet: Um. — Almbort (Aborf), m. 
Almebark. — Ulmlauv (Allau), n. Al⸗ 
melov. 

Almann⸗veg, v. Alfarvei. Tell. Orkd. 
og fl. See Almenning. 

Almann⸗vidd(i), Fjeldftrætning, fom ikke 
tilhører nogen Enfeltmand. Fell. 

alment, f. miment. 

Un, f. en Alen. Hedder i Sogn og 
føndre Bera. Ul; nogle St. Win. — 
Sel. öln. Yng. eln. 

alra, ſ. aller. — Alſkot, ſ. Alv. 

alſta(d), f. alleſtade. — Alftein, f. Avl. 

alt, adv. 1) med for, fom i Danfts f. 
Er. alt for ftort. 2) allerede. Han æ 
alt fomen. J benne Betydning bruges 
ogſaa: allereide, men fjelben. 3) lige, 
indtils f. Er. alt bit; alt til t Dag. 
4) altid; efterhaanden. Da vert alt 
ftørre m førre. 5) faalænae, imedens. 
At mæ han æ hær. 6) faafremt, hvis 
nogenfinde. At han æ hær, fo mæ han 
finnaft (B. Stift). 

alt:ett, bruges t nordre Berg. i Betydn. 
tilpas, vel fortjent. Da va alteit mt 
bei. Som Udtryk af Uvillte over, at 
En forfmaaer noget, fom man tilbyder 
ham, bruges ellers Å Som.: altreinft! 
(alt ær eins?); i Svan bruges i famme 
Tilfæelde Ubtryftet: ikt fo oe! 

Ulting bruges fæbvanlig for: At (fub- 
ftanttviff). 

altflødt, og altfort, adv. ſtedſe, uop⸗ 
horlig. bg. Tell. (Ellers: jamt, 
ſtodt, i eino, o. fl.). 

Alv, m. en Alf, Skovaand. Meſt bru⸗ 
geligt i be nordlige Egnez nogle St. 
Elv. Sel ålfr. Ang. elf. 

Alveblæftr, m. f. Alvguft. 

Alv⸗eld, m. 1) en vis Subfygdom, fom 


14 





Mk 


anderleis — andvida 5 


anderleis (for andreleides), adv. ander⸗ 
ledes. Hedder ellers: andeleis (meft 
alm.), ansleis (Trondhj.), areleis” 
for abreleibes (MH. og fl.), arleis 
(Voſs), aleis (Romsd.), atle, aileis 
Set.), auleis (Meldalen), andelein 
før andre Leidenne (Guldbr.), arelein 
(Hatl.), alein (Hall. Bald.). S. annan. 
anderfinne (eller undrefinne), til andre 
Fiber, en anden Gang. Nordre Berg. 
I Set. atvefinne. 
anderftade (andre Stave), andenſteds. 
Hevder ellers: andreſtae, areftas i 
Get. aireftae; i Som. auræftovar 
oa auræftar (for odrum stodum). 
andfares, adv. efter Rad, i uafbrudt 
Orden, faaledes at man ikke ganer no» 
get forbi. Søndre Vera. Ellers: ette 
rab, ette rofe (Som.), fyre tvart (Tr.). 
andfotta (e), v. a. vende imod hinan⸗ 
ben, fætte i omvendt Stilling. Tell. 
See følg. 
andføttes, adv. 1) imod binanden, i 
mobvendt Stilling (faaledbes at ben 
Enes Hodder vende til famme Kant fom 
ben Andens Hoved). Alm. Å B. og 
Kr. Stift; fjelvnere t Tr. og Ag. — 
J Gbr. motføttes. 2) med Fodderne 
foran, bagvendt. Hard, 
andøgjeglaft, v. (med mæ), trætte med 
En, tvifte, gjøre Moviigelfer. SHI. 
NHL. Helg. (Isl. andgeyflast). 
andbæres, adv. imod Huarene (fom 
naar man firyaer over et Dyr bagfra). 
Fell. Isl. andhæris, af Quar. (Det 
føranførte anderes fynes at være et 
andet Ord). 
Andlæt, n. Dodoſtund, be fibfte Aande⸗ 
bræt. Qan Ima i Andlmtan (dat. på.). 
B. Stift. G. N. andlåt, af låta, tabe. 
Undlit (Unleet), n. Anifigt. Søndre 
Berg. Rbg. Tell. og Oplandene. I 
Hard. ved Omfætning: Alnit. Isl. 
andlit. Ang. andvlit. 
Undlitslag, n. Anfigtstrat. Vell. 
andløgd, adj. fuld af Latter. Guldbr. 
andløgjen, adj. 1) befynderlig af Ud- 
feende, pubfeerlig, Tatterlig. Vifter. Da- 
Terne (ubt. anbløten). 2) lattermild, 
tilbøtelig til at Tre; ogfaa om En, fom 
feer forvirret og forlegen ud. Indre 
Sogn (udt. andløgen). Af lægja, log. 
Andmarkje (Unmarfje, Ummarfje), 
m. Kv0æa, Kreature 5 jer Storfæ, Koer. 
Sdm. Nfj. Sø. Shl. Ryf. — Ordet 
ſtulde maaftee egentlig betegne en en- 
felt Manda Kvæg og hentybe paa det» 
tes færegne Marke (Mark, n.). 
andmott (00), adj. ſtakaandet, fom fløn- 
ner eller pufter ſterkt af Udmuttelfe. 


Øfterd. Som. (Vel egentlig: and. 
mod 


Undnegle (Unnegle), FL. Revner i Hu⸗ 
den ved Neglerodderne. Sogn. Sffj. 
og fl. Maaſtee egentlig: Angnegler. 
Det Angelfadfifte angnæg! (Eng. ag- 
nail) har en lignende Betydning. 

Undnes (Unnes), n. Næs ved Siden 
eller Mundingen af en Fjord. NHL 
(SL. andnes). 

Undov (00), n. 1) bet at man roer 
imod Vinden, for at Baaden iffe fal 
brive. (GS. andova). 2) Uro, Møte, 
Travlhed. Nordre Berg. Stm. 

andpuften (nogle St. anvpuft), adj. 

. ftafaandet af Uvmattelfe. If. blæft. 

andre (are, atre), f. annan. 

Andror (nogle St. Antro), m. Mode 
vind for Roendes bet at man maa roe 
imod Binden. (B. vg Ir. Stift). 
Isl. andrödr. 

Andſkap, n. Anfigtets Form eller Skt. 
felfe. Som. Bruges fun t dat. plar. 
f. Er. Han æ Uke Jara t Anfropa 


(aab. 0). 
Andfloku, f. 5. f. f. Andlaat. Foral⸗ 
det i Tell. 


andfloppen, adj. aandeløs, færdig at 
tabe Aanden. Han hadde fprungje, fø 
ban 9a reint andfloppen. Voſs. Hard. 

Andsrom (Unsrom), n. i Fiſterbaa⸗ 
bene: bet Rum, bhvort Noersfarlene 
roe for at holde Baaden fille under 
Fifteriet. Stm. Gynes beflægtet med 
andova. 

andſvæevd (anfvxænwd), adj. fom ikke 
faaer fove trette Tid. Hull. (range 
foævd). 

andføles, adv. imod Solen, 5. e. fra 
Hoire til Venſtre. Tel. (Isl. and- 
sælis). Ellers rangføles. 

andtept (teft), ad). plaget af Snue 
(effer Jilftopning i Aanderedſtaberne). 
Guldbr. (Sv. andtåppt). If. teppa. 

anduga (aab. u), v. n. (a — a), ante 
paa, effer ænaftes for. Sfj. 

Andvarp, n. Suf. (NHl. og fl). 

andvarpa, v. n. fulfe. (Nb. Hard. 
Balders). Il. andvarpa. 

Andveg, m. Pænt ved Baavægaen i en 
Stue, inderfte Bænt. Nbl. Vofs og 
fl. (bog næften foreldet). Isl. öndvegr. 

Andver (Unnveer), n. Modvind, By» 
ar, fom man bar imod fig paa en 
Reiſe. Helg. (G. N. andvidri). 

Andvid (Anve), m. BVBribninger effer 
Krumninger tnbvendig I et Træ, hvor- 
ped famme bliver vanffeligt at bøyle 
eller tilffjære. Nordre Berg. 

andvi(d)a, og andvidd, adj. vredet 





19: han 


—— 


— 


— — — —* 


JF En noget, fjær noget ondt. 


avlaga — Avſola 


GSoan, 
Erm. og fl. Han avla det et EHaæmfla 
rooldte vem en Jrettefættelfe, 
Magete paa dem fan ut ve bleve over» 
ſtjendte. (Jsl. afla, ſtaffe). 
avlana, adj. forſtorret, bragt i Uorden. 
og fl. — avlaga ſeg, fordreie 
Auatet, qjore (urimaſer. Tell. 
av:lagd, foreldet, gaaet af Brug. 
avlane, aflave, J. Vag. 
evlande (Vind), fom blaſer fra Landet. 
«lang? (avlmnnge), adj. afluna. 
evlans, adj. 1) ful, levig, færvig til 
Pepsttelfe. V. Stift. 2) lobſt. Gor. 
Coken ſprang avlaus for vom, 2: Dered 
Fett gik lobſt. 
wlarting, m. Levning, Efterladenſtab. 


Evm. 
tele, å m. Avling af Jorden, Jrugt, Af» 


grøde. 
Mle(5), m. fee Uvlid. 
ælefte, v. n. afbugge Lafterne (paa 
mummelt Fommer). Rbg. Fell. — See 
ft. 


a 

leide (avleia), v. a. udſette til en 
anden Tid, forbale. VB. Stift. 

Ivleide (Uvleta), f. Forhaling, Utiæt- 
telje til en fenere Tiv. I NVl. Av⸗ 
leta og Nfvleias i Evm. Avleiding 
og Avleidſle, ber udtales: Uvleltje, 
el. Uvlelfje. 

avleides, adv.af Leien, afſides. (Sjeld.). 

avleikar, langt borte, langt fra Mualet. 
Zrm. (Uvis Oprindelfe). 

avleites, adv. af Syne, ben til et Sted 
føm man iffe fan fee. Jæv. (Uvtalt: 
avleibes, fre Gram. $ 90). If. Vette. 

avleøsfa v. n. (e- te), aflægge Læsfet. 

Yvletle, f. Avleide. 

Yvlette, et Slags Lafler (eg. Oblat). 
Guldbr. 

weliden (avleen), forloben, forbigaaen 
(em Div). avli'e Middag: noget over 
Midbag. 

adlikka, adj. falmet, affarvet. Helg. 
avloa (mviloa), v. åa. (a-å), flagte, 
bræbe. Søndre Berg. Isl. aflöga (fom 
måjaa betydber: afhænde). If. torga. 

oa (før avloba), indbhøftet. Dit ha 

avioa: be ere færdige med Indbierg⸗ 
ungen. Helg. vor Stamordet Lo(b) 


bruges). 
svloding, f. Indhoſtningz Afgrode. 


avlug, adj. ſtærk, kraftfuld. (Sjelden). 

— 2 — f. Morkning, Skumring. Tell. 

av⸗lyſt, afſtaffet (efter offentlig Bekjendt⸗ 
gfjørelie). See lyſa. 

dvlæte, n. 1) underlige, ufædvanlige 
Gebærder. Gulbbr. 2) fre Ovlæte. 


13 


av:madd, afflivt, udſtrabet. Helg. — 
S. mm. 

avmunds, adv. for frent, over den rette 
Tid (Mund, n.). Evm. og fl. 

av-mova, flilt ved fin Modom. 

av-noggjen, afſlidt ved Gnidning. 

av:rardd, 1) fraraadet; 2) fom har op» 
givet fit Forſet. Ir. Stift. Han æ 
asrmde mæ be (Orkd.): ban bar be» 
tæntt fig, er kommen paa andre Tanker. 

Avrand, f. Udkant; Strimmel t Kunten. 
Valders; ogſaa Yvrand. 

YAvræng, m. frosſen Snee, Skare. Som. 
S. Sarang (fom maaſtee er ſamme Ord). 

avregda, uhyre ſtor, uſedvanlig. Som. 
Maͤaſiee for avbregda; fre avbragsleg. 

av-reidd, iretteſat, overffjenvet. Evm. 

Avreidſle (udt. Avreltje, el. Avrelfje), 
f. ſtarp Jrettefættelfe, Stend, Sand⸗ 
fetage. Sdm. Nij. (If. Stjemfla). 

av-rofjen (aab. 0), afdreven, bortbre» 
vens f. reka. 

Avſete (aab. e), Fl. f. be Ender af Ren⸗ 
degarnet, fom blive tilovers, naar Bæs 
ven er færdig. Bruges i be fovdlige 
(ane, ogfan t Sogn, Guldbr. og fl. 
Derimov: Avinga (FL m.), i Som. 
og Ir. Stift. Ir. Ave. Isl. afuggur. 

avfett” (moſette, agfett), affat. 

avfides (avſies), adv. afſides. 

antFapt, adj. fordreiet, hæsligt udſeende 
af Brede eller Sktrek. Som. og fl. 
(Rettere avffapa). 

avibo, v. a. tage Skoene af. 

av|koga, adj. blottet for Skov. 

av⸗jkoren, ſtaaren itu; ogſaa: uafffaaren, 
f. Er. om en Ager. 

Avur (aab. u), m. et afffaaret CE tykke. 
Isl. alskurår. 

av:jlenjen (fleen, flien), flaaet ttu. 
Derimov: ha” avflegje: være færdig 
med Hoilætten. 

av⸗ſloppen, ſtaanet, undfommen. 

av⸗ſnakka, aftalt, afgjort. 

avſtad, hen, ud, afſted. Hedder ellers: 
avſta, aſta (Jad.), mvfta (Shl.), 
ſtad (Nti.), ſta (meſt alm.). 

av⸗ſtarva, afgaagen, dod. Helg. 

avſtrokjen (aab. o), undvegen, ſom har 
lobet ſin Vei. 

avfirpbe, v. å. fappe, afbugge. Ork. 

avſtyra, v. a. fille, bringe til Orden, 
forhindre fra Slagsmaal eller Bold. 
fombed. Berg. Stift. (Isl. afstyra, 
arværae). 

Avfvoyp, m. Afkrog, Udfant. Stm. 

Avſola, f. Skyggeſide, et Sted fom ven- 
ber fra Solen eller har Mangel paa 
Colftin. BD. Stift. Ellers: Bakſide, 
Baklid. — If. JForføla. 





Aaborgras — Aafan 


Mborgras, n. Anfante (Nymphæn). 

prddelane. Bufebet 

tf. ſ. Huſebot. 

Mradila (Abreitla, Abreltje), f. 
Sengedekke, Overklæoder i en Seng (mod⸗ 
fat Underbreidſla). Nbl. Evm. og fl. 
HL åbreidsl). Ogſaa: Nvebreidfla. 

Set. MAbreie (før Vibreida). 
reie, fee forrige. 
abrengjen, adj. befværlig, overhængende 
mit Konner og Fordringer. Tell. (Ii. 
brefjen). Nfbrengje, f. En fom altid 
bar noget at trogle og bede om. 
æbrifje, f. avbrifje. 

Abrot, n. Jordfald, Udffylling i Bred- 
berne af en Aa. Gr. 

abry, v. 2. (tr — be), 1) brybe effer 
mille En med noget, fom han (fe vil 
bave omtalt (f. bry). Skal bruges i 

f. og Bufterud. 2) plage med Stin- 
ge efter Jalouſie, mistænte fin El- 
be før Utroffab. (Tell. Hal. Rbl.). 


. mistryggja. 
, adj. 1) firibelyften, tilboieli 
til at de og ubfordbre. Øfterv. 2 
flinfyg , jalour. Tell. Gulbr. I Bofs 
og NYl. findes bet ogfaa t Formen: 
æbru. (I Gam. Norſt forefommer: 
åbrudigr). 
mbryfkap, m. Stinfyge, Jaloufie. Tell. 
. Mistryan, Svartſykja. 
vr (for Aburd), m. Vært, Frugt, Af- 
røde. (Inderoen). 
r (Abor), m. Bind fom er for 
ert til at feile med. Ir. Stift. 
øjaft, el. abyrgfla, v. a. forfifre, 
flaae tinde for. Den førfte Form ſtal 
bruges i Sfj., de ovrige ere: mbyrfta 
(Manbal, Nedenæs), mbyrfla (Shm. 
fI.), obygfla (Bal), mbrygfla 
(ræipet i Helg.). G. N. åbyrgjast. 
a, f. Anfvar, Borgen, bet at 
man indeftaaer for noget. Ordet hed⸗ 
ber: Zebyrfle (Hat. Ebm. og fl.). 
abyfl, alfje (Dr), — (NHL), 
Wbyrft (Mandal), Nlbryft (SVI. 
Sat.), Albyſling (Ørt.). G. N. 
tl fee forri 
NMbyrit, f. fee ge. 
ab (el. 0552), v. n. mylre, vrimle. 
Ørt. Ordets egentlige Form C(ada, eda, 
odba?) er ubefjendt. Gram. 6 65. 
Abr (A0'er), f. (FL. Ndra, r) Aare, 
Blodaare. VES ogſaa: Ad, pl. 
ve (Som.), A (ſondre Tr.), ae 
(Sed. og fl.), Arder (Nhl.) — Sv. 
åder. 81. æ0. Ang. ædre. 


f. Ende. 
Mall, n. aafald, f. Er. Bandets 
ved en Mo (Sjelben). 2) Fløden 


17 


paa et Malkekar (en Kolle). Stm. 
Hertil: NMUtallezringje, f. det famme 
fom Rjomekolla og Mjeltebunt. 

Afar, n. Elvelob, Flodfeng. Gulvbr. 

æafortt, fom feiler eller mangler. Fell. 
(jjelben), Som. (meget brugl.). Dær 
æ altid nofe mfætt: ber er altid noget 
at anfe over. Isl. åfått. 

ea felde, paa Færde, i Bevægelfe. Søgn. 

æfinnjen, adj. ftært, berufende, om Drit. 
Svm. mifingje Ol: ftærkt ØL (GS. 
åfengr). 

A⸗fjora, f. fandig Elvebred, Sandban» 
fer ved en Ua. Fell. og fl. 

fløy, f. en liden Baad til at fare over 
en Elv med. Guldbr. If. Eikja. Isl. 
fley Qigteriff Navn paa Fartøier). 

m:flovgd, adj. overmættet, fulbproppet 
faa at man ikke fan bevæge fig hurtigt. 
Guldbr. Vel egentl. avfløyad. 

fære feg, aabenbare fin Henfigt, ud» 
fade fig med noget. Ni. Som. — 
æfærlege, adv. anbenbart, uden Jor» 
ftillelfe. 

228, f. av, og. 
gærng (for Mgana), m. Tillob, Indryk 
af Folf. Nordre Berg. Svm. oagenn 3 

fam, adj. om en Gaard: beleilig for 

Indryk, meget beføgt af Fremmede. — 
f. Hemt, folfefjemt. 
ængje, ban Farde, i Bevægelfe. 

Romsbalen, Stm. — Nogle Et. mgæpg 


næ. 

Agjedn, I. f. følg. 

2tgjegn, el. Avgjegn, f. noget ubmær» 
et eller ufæbvanligt (vel ogfan Stræ» 
ben etter Udmarkelſe, Lyft til at glimre). 
Bruges blot t Forbindelfe med paa, f. 
Er. Han arbeibbe pan ei Majegn >: han 
anftrængte fig meget for at overgage 
be Anvre, for at gjøre Opſigt. Erdet 
bedber i SM.: Agjegn el. Nivnjegn 
(maaſtee: Ovgiegn, f. gjegna); i Sdm. 
Agjogn (el. Agjygn); i Nom. 
Gjegn; men i NHl. Nigjedn, el. 
Zgnidn. (If. Jsl. ågirni, Gjerrig⸗ 
eb). 


$ 
oapjengjen, adj. paatrængende. NHI. 
Agjoe, n. noget ufædsanligt eller over. 
brevet. Norbmør. 
Agjogn, — Agjegn. 
ær gruve, for over, nesgruus. Nhl. Hall. 
Brguft, f. en Hudſygdom med ftært He- 
velje. Harb. If. Aloguſt. 
ærbar? adj. meget ftært (om Bind). Stm. 
æm baude, paa Hovedet. S. Hovud. 
A⸗kall, n. Rut, Vandsætte. Gbr. 
æfan (2: vor), f. ofte. 
Akan, n. Sværftytter eller Stolper Å en 
Grind. Sbm., fre THe. 


2 


am 





au — Yugnering . 


au, Diftong (ber ogſaa kunde frives: 
ou og eu), omverler t enfelte Ord med 
aabent o (Øfterbalen) og med o. — 
au! er oafaa Jnterjeftion, fom beteg- 
ner Stræt eller plubjelig Smerte. Om- 
verler med u! 

au (aug), adv. ogfna. S. og. 

aud” (aue, au), adj. blottet, føm alde- 
les mangler eller favner en Tings faa- 
ledes: a) om Steder: tom, øde, hvori 
intet er at finde; b) om Menneffer: 
lens, blotter, hos hvem intet findes. 
Næften alm. og forbindes fædvanlig 
med: fyre (for), f. Er. Gar'en var 
au(db'e) fyre Voll (>: ber var intet 
Menneffe paa Gaarden). Dar va audt 
fyre Fiſt. Han æ reint au'e fyre Peng. 
Sø. øyben, fri, ſpvor. — (60. audr, 
tom). Heraf: oyda, v.a. Dydna og fl. 

audtjend”, adj. let at fjende, fom lette» 
lig gjenfjendes. Nordre Berg. Svm. 
Nom. (Ellers utkjend). Isl. aud- 
kendr. Den gamle Partifel aud, fom 
betegner. en Lethed, findes her fun i 
bette og ét Par andre Ord. 

Audn (eller Xun), f. ytte, tjær med 
Kveægavlen. Sogn, SÅ. E$Hæming, 
i Svdu.). Isl. audne. 

audna, v. n. blive tomt eller øde, Sjel- 
ben, f. sybaft. 

audfedd (ee), adj. stenfynlig, let at fee. 
Sm. Da va audfett: det funde man 
Tet fee. (Sjelden). 

Audſkap, m. Blottelfes 
Mangel. 

audsleg (ausle), adj om et Sted: fille, 
øde, tomt for Mennefter. I Fell. 


auſkleg. 

audvar”, adj. Pperf forfigtig, fom læg⸗ 
ger Morte de mindfte Smaating. 

m. ' 

audvis (vife), adj. eenfoldig, af den 
Forſtand. Sogn. 

Une, £., ſ. Auga. — Auer, ſ. Auger. 

Auga, n. Die (G. N. auga. Sv. öga). 
J Eental betegner det ogſaa et Hul 
eller noget ſom ligner et Die (Kvenn⸗ 

* auga, Nalauga, Smorauga); i Fleer⸗ 
tal ogſaa: Unfiatet, f. Er. vaſta ſeg 
i Augo; vera rein i Augo el. Aum 
(Nordre Bera. Helg. og fl.). Fleertal 
bar altid Femininform: Augur (Tell.), 
Augo, Aue, Aumr (Helg.), Ugu 
(GGrfd.). Eental er ogſaag femin. i 
nogle Dial. (Nordre Berg. Som. Ndm. 
Orkd.) hyor det fædy. hedver: Uue. 
J Sammenfætning deels Auge (Aue, 
Aun), deels Augne. (If. Sram. $ 


78. 233). 
Augbit (Aubet), n. Øienfote, naar Di⸗ 


fuldkommen 


11 


nene angribes af Rog eller af ſterk 
Glands. Nom. 

Augelag, ſ. Augnelag. 

augelaus, adj. vielos (f. Er. Naah. 

Auger (el. Aug'ur), m. 1) Rodfiſt, Hav⸗ 
Aborre (Perca marina). Navnet Aug'er 
(Sogn og fl.) gager over til: Aer 
(Sdm.), Auor (Helg.), Ugur, Ver, 
Uver, Ur (i Er. St.). Ellers: Raud» 
fiff, Raudfjør, Kloftar. 2) en lig⸗ 
nende Fifteart: Snarre (Gasterosteus 
Spinachia). Nordre Berg. Denne Art 
hvortil Navnet bedft pasfer paa Grund 
af dens fore Dine) kaldes ellers: FTind- 
augers og den forrige kaldes da: Stor 
auger. 

Augeftyng, f. Styng. , 

Aup-Poite, m. ben hoide Deel af Øiet, 

alders, Toten og fl. (I Svm. Kvi- 
tebiffje). Isl. nugnahvita. 

Mupleite (og Uugløyte), n. den Strek 
ning fom man paa een Gang fan fee 
efter overffues ogſaa: Synskreds, Ho⸗ 
rizont; eller be Punkter og Straknin⸗ 
ger fom ligge yderft i Hortzonten. Fell, 

bag. If. Leite, Himnaleite. 

Angna⸗kro. f. Auanetrm. 

Augne (i føndre Berg. Augna; t Tell. 
og Stm. Ogne) er en Sammenfæt-» 
ningsform af Auga (det gamle Geni- 
tiv i Fleertal: augna), Bruges een- 
Hgt i Talemaaden: ein Augne Grand, 
2: en liden Smule, en neppe fynlig 
Forandring; oaf. et lidet Dieblik. Nor- 
dre Bera. o 


. Og fl. 
ugneblik, n. Øteblit. (Bedre Augne- 
blink). 


Augnebrun, f. Øienbryn. S. Brun. 
Augne⸗foer, f. ben Maade hvorpaa man 
feer efler bevæger Dinene. Fell. 
Uugnebær, n. Dienhaar. 
Augneflæde, m. Kløe i Dinene. 
Augnefra (Augnakro, vg i Tell. 
Ggne⸗ro), f. Øientrog. S. Kra. 
Augnefvarm (Augkvarm), m. Øien» 
laagenes Kant eller Rand. If. Kvarm. 
Augnelag, n. Øinenes Udfeende eller 
eftaffenhed, tær forfaavidt be udtrykke 
et Sindelag eller et vift Anlæg. Alm, 
Nogle St. Uugelag; I Tr. Stift: 
Aulag. (Isl. augnulag). Eit godt 
Nugnelag: et godt Nafyn, Oine fom 
antyde et godt Sindelag. 
Uugnelime, f. Øienfvaghed. Svm. 
Augnelok, n. Øienlaag. 
ugnemaal, n. Øiemaal, omtrentligt 
ag fom tages ved Øiefyn. Tell. 
og fl. 
Augnering, m. $Huulbeden i Anfigtet 
-omfring Vinene. 





Aurflag — av 


ten Plov, ben Deel hvorpaa Plove 
jernet er anbragt. 

Uurflag, ». Gruusart; eget Slags 
Gruusjort. 

aurt, adv. ubeleiligt, forkeert, fljævt. 
Eg fat fo aurt. Yttre-Sogn (hvor man 
ogſaa figer aurbendt). 

aurut (aurette), adj. grufet, beheftet 
med Øruus eller Aur. 

aufa, v. a. (ovsꝰ; aufte), oſt. OG. N. 
ausa (eys, jös). Gram. $ 281. aufa 
Baten: oſe Bandet ud af Baaden. 
auf” upp ein Brunn: oſe en Brønd 
tom. aufe bruges i Som. ogſaa i Be- 
tybn. flaae ud med Bagbenene, fpænde, 
om Heſtene. Heraf: Uufing, f. 

Anſa, £. en Oſe, Slev. (381. ausa). 

Autel, m. en Oſe, en Staal med Skaft, 
beftemt til at oſe med eller brifte af. 
Driv. (Isl. eysill). 

Auſe⸗rom, n. Rum til at øfe (i en Baad). 

Uuskjer (aab. e), n. Øfetar fom bruges 
ti Baadene. S. Kjer. 

aufkle, f. audsleg. 

Ausmanl, n. en vis Mengde Band fom 
mua oſes bort. Helg. Ir. Stift. De 
va eit Ausmal i Bat'a: der var faa 
meget Band i Baaden, at man maatte 

øfe ub. 

anft, adv. øft, mod Oſt. (G. N. austr). 

Gulbalen førefommer Formen: uft 

unu * 

aufta (for auftan), adv. øftenfra. (Sjel- 
den eenligt). auftazette: fra Oſt, veft- 
over. auftafyre Cauftanzfy): oſten⸗ 
for. auſta⸗til (i ſondre Berg. auſtan⸗ 
te): 1) paa Øftfanten; 2) oſtenfra. 

Auftadrag , n. (drog, f. og drætt, 
m.), eftlig Bind i Skjerne. 

Auſtakjola, f. kjolig Øftensind. 

ale(ge), adv. i Øft, paa Oſtkanten. 
(Sjelden). 

Uftavind, m. Øftensind. G. N. austan- 
vindr) 

auftbær, adj. om Binben: noget vftlig, 
i Bending til Oſt. Helg. Ir. Stift. 

auftball (n. halt), iadj. heldende mod 

ft, om Marfer. (Søndre Berg.). 
auftleg, adj. oſtlig. 

Yuftlending, m. Gnbbygger af bet Son⸗ 
denfjeldffe, nemlig Agershuus og den 
oftlige Deel af Krifttansfands Stift, 
fom af de veftenfjelbs boende benævnes 
med bet fælles Navn: Auſtland(et). 
Auſtmann har famme Betydning og 
er mere brugeligt. Kvinder fra famme 
Landſtaber kaldes: Auſtlendſka, eller 
oftere: Auſtlandskaana og Auſtlands⸗ 


gienta. 
Auſtmann, ſ. forrige. 


13 


Auſtr (Auſt'er), m. Band fom famler 
fig i en Baads Øfevand. B. og Tr. 
Stift. Isl. austr. 

Nut, f. Oſekar; fee Øyftra. 

auftrønt,. adj. n. øftligt, om Bindens 
Retning. Sjelbens fre innrønt. 

Nuftyrie, f. langvarig Oſtenvind. Rbg. 

ell. 


autt, ſ. aud. — Auvunn, ſ. Avund. 

av, præp. af. Isl. og Ev. af. Ang. of. 
Som Præpofition bruges Ordet tun 
fjelben eenligt, og i dette Tilfælbe hed⸗ 
ber det: av (tell. og fl.), a Sta» 
vanger Amt), av (i Shl. og Sogn). 
Derimod fammenjættes bet —*8 g 
med: ut, altſaa: ut:av, uta, ”ta 
(meft alm.); ut:æv, utær, "tar (Søn 
dre Berg. Hall. Vald. Guldbr. Ørkd. 
Nom.); f. Ex. ta Gara (tm Gare): 
af Gaarden; tare (tm Tre): af Træ. 
Bed Dativer af en forældet Bøining 
er Formen av mere almindelig; faale- 
bes: av Lagje, fer Lags av Huſe, f. 


Hus. 
av, adv. af. Hedder ogſaa: ær (Søndre 
Berg. Hall. Vald. Gbr. Nom. Foſen), 
æz (tilbeels i Sogn), æg (tildels t 
Nhl.). Betydningen er meget forſtjellig; 
falebeo 1) af, fra. leggja av: aflægge. 
eppa av: flippe fra, blive ſtaanet. 
verte av mæ: blive foit. (Derimod: 
De vart ikje av: ber blev intet af dets 
bet flog feil). If. fetja av Caffætte), 
telia av (fraraabe), vænia av (afvæne 
ne). — mvasav (i Helg. mvnn av): 
af bet øverft liggende. uttazav: af det 
yderſte; ubenfra. Naar et Øbjett føltes 
til, og Ordet altfaa fommer t Præpoe 
fittons Stilling, faaer bet Formen: 
ut:av (”tav, ta, tå), f. forrige Ord. 
2) bort, hen, tilfibe, afſted. braga av: 
fare bort. fmetta fig av: life fig 
bort. gjøyma av: fljule, bølge. — Og- 
faa: borte, henne. Meget brugt t Sogn, 
bvor det ubtales: ma, el. av, f. Er. 
han va m(9) ar fiſta (2: ude og fiftede). 
Sf. Avbygd, Uvdal, Aokrok. 3) over, 
Ben, ub (om en Overqang, Henſtriden, 
Henſvinden). Han lmg vær av Natt'a, 
el. Ratt'a av: han laae der Natten 
over. Dæ giekk væl av Cait lykkelig 
over). minfa av: aftage, formindfres 
gradviis. Vigefaa: fillaft av, tafaft av, 
o. fl. 4) til Ende, forbi, op (om en Af» 
jørelt eller JFærbiggjørelfe). Dei ha 
øre av: be have aaret alt fit Korn. 
Ligefaa: fl av, pløgja av. If. gjera av, 
ſnakka av (2: aftale). D'æ meir av, elbe 
fo att æ (Å Som.): det er mere fom er 
forbi, end fom flaaer tilbage. 5) itu, 





aavunbfam — Baklid 


og I. I Nhl. mvina. Ellers: mis⸗ 
a. 


unn 
avundtam”, adj. mieunbelig. 

avundfjuk”, adj. misunbeligs ogſaa: 
etgjerrig, fom gjor fig megen Møte 


ll gå 


for at overgaae andre. Nordre Berg. 

og fl. Heraf Zoundfytje f. 
ævundslauft, adv. uden føunbelfe. 
æv-vega, v. n. gaae af Beien, NYL 
Avverk, fer Ovverk. 


B. 


Dad (Ba), n. Bad (fær varmt eller 


Legebad); fee Lau 

bade (ba), v. a. bade. 

baden, adj. lidt fugtig, ifte ganſte tør 
(met om Ho). Sdm. 

babna (bane), v. n. tørres lidt, blive 
halvtør (om Græd). 

badnalen, f. barnaleg. 

Daf, n.1. Opvarmelſe, Opbebnings tfær 
8) et varmt Omflag (Saltbak, Konn- 
bat o. f. v.)3 b) et YAffog til at renfe 
Kar med; jf. Cinebat. Meget brual. 
veftenfjelde, men itte alm. i Aa. Stift. 

Dar, n. 2. Bag, Ryg. (IL bak). Sjel- 
ben, unbtagen Å figurl. Betybn. If. 
Handabak. att mm 25aF: bag over, 
med Nyggen nedad. på Bakje: paa 
Bagen, i Ens Fraværelfe. til Bafes 
el. te bafar (oaf. te bakars), tilbage. 

, m. fee Bakhun. 

bal, adv. bag. Bruges fun med Begreb 
af Hvile etfer Forbliven, medens beri- 
mod Bevagelſen (Retningen bagud) 
betegnes ved att. Bak fammenfættes 
berfor fun med egentlige Subft og Adi. 
før at betegne bet føm er i eller hører 
til den bagere Deel; medens berimod 
att fammenfættes med Abſtrakter, Par- 
tietpter og andre Partikler. 

bafa, v. a. (a -4), 1) opbede, opvarme. 
bafa feg. (Ikke menet brugl.). 2) be- 
legge med varmt Omflug. 3) renfe 
ved et varmt Uftog (fær af Enerkvifte). 
B. Stift og fl. 

a, V. 2. 04 n. (4-4, og a-te), 
bage, Tave Brød. G. N. baka. Bed Fil» 
lavnitngen af Fladbrod betegner baka 
fm at give Brødet fin Form ved Ba- 
eruflen (f. Kjevle), men ikke den vi» 

Tilberedning ved Ilden (f. feitja). 

Bakar, m. en Bager. Dafardag, ſ. 
Bakſtedag. DBafaromn, m. Bagerovn. 

Baf:ær, f. Bagaare (til en Baad). 

Bakdeild, £. og Baklut, m. Bagdeel. 

bat-eggjes, adv. paa blin Side af Fjel- 
bet. B. Stift. See Egg. 

Baf-ende, m. den bagefte Ende. 

Dafevju, £. Bagfrøm. S. Evja. 


Daktfjorung, m. Bagfjerding (af en Hud 
efler af et Dyrs Krop). 

Bakfot, m. Bagbeen. 

Batnjola, . Batola. 

Dafband, ti Bafhandenne (Dativ), it 
Baghaand, i Forbehold HL en anden 


Leilighed. 

Bakhun (uu), og Bakhon (90), m. 
ben ybderfte Fjel af en Stok; be Fjele fom 
fun ere favede paa ben ene Side og 
have Barken paa ben anden. Aa. Stift. 
Hedder blot Bar, m. i Ir. Stift, og 
sun, el. sone, i B. Stift. 

Darbøla, f. Batola. — 

Bakfta (for Bak⸗ida), f. Baaftrøm, til. 
bagegaaende Strømning i Bugterne af 
en Elv eller Fjord. Hedder vgfaas” 
Dakf:ea og Bak⸗eie (ved Trondhjem), 
Bakevju (Ag. Stift), Bakvudu 
(Indr.). Om be øvrige Navne fee Ja, 

bakka, v. a. danne Bakken eller Ryggen 
tet Jernredſtab; bheraf adj. balta, f. 
Er. Tenne Vjæen æ avdt balfa (Bar 
en god Ryg); fee Batkje. 

Bakkebrun, f. ben vverfte Kant af en 
Bakke. Helg. og fl. Ellers: Bakkeror, 
f. (Som.), Darffetræm, el. :trøm, 
m. Soan og fl. 

Darfelag, n. en Rakke af Baller. 
(Sjelden). 

Bakkelende, n. baffet Land. 

bakkeſkyr, adj. om Hefte, fom ere flye i 
Bakkerne, eller ville lobe, nuar Læs fet 
ſtyder efter. Sdm. og fl. 

Darfje, m. (Fl. Bakka, r), 1) Balke, 
Halding, færtt opfttgende Grund. Sv. 
backe. 2) paa Jermedſtaber: Ryggen 
eller den baaefte Kant, t Movfætnin 
til Gaqen. 3) Skybanke, en tæt Massie 
af Skyer eller Taage i Hortjonten. 
Isl. bakki. 

Bak⸗kjeip, m. bagefte Aaretold. 

bakkut (baffette), adj. baffet, ujæn. 

baFlengjes, adv. baglængs. Nogle Ste- 
ber: attlenajes. 

bakleſt, adj. meget belasſet i ben bageſte 
Ende; om Slader og Vogne. 

2aFlicd), f. Skyggeſide; f. Bakſide. 





Aaborgras 


NWborgras, n. Anfante (Nymphæa). 
Hadeland. 

Abot, f. ſ. Huſebot. 

Ndreidfla (Vibreitla, Nfbreltje), f. 
GSengedæltte, Overklædert en Seng (mod⸗ 
fat Unberbreivfla). Nhl. Svm. og fl. 
(ISI. åbreidsl). Ogſaa: Nvebreidfla. 
G Tell. Abreie Ao r Mbreida). 

Abreie, fre forri ge: 

æbrengjen, adj. befværlig, overhængende 
med Bønner og Fordringer. Tell. f. 

brekjen). Nibrengje, f. En fom altid 


bar noget at try pirsgle og bede vm. 
æbrilje, f. 
Zifbrot, n gg Udffylling i Bred- 


berne af en Ya. Gbr. 
æbry, v. a. (r— de), 1) bryde eller 
drille En med noget, fom han ikke vil 
bave omtalt (f. bry). Stal bruges i 
all. og Bufterud. 2) plage med Stin- 
pae efler Jalouſie, mistænte fin El⸗ 
ede for Utroſtab. (Fell. Hall. NHL). 
If. mistryggja. 
æbryen, 7 1) frribelyften, tilbøiett 
til at brie og udfordre. Øfterd. 2 
flinfog, jalour. Tell. Gulbr. I Bofa 
og Rbl. findes bet ogfaa i Formen: 
æbru. (3 Gam. Norft forefommer: 
åbrudigr). 
bry ap, m. Slintoge, Jalouſie. Tell. 
f. Mistryan, Svartſykja. 
ur (for Aburd), m. Vært, Frugt, Af⸗ 
—*8 (Snderøen). 
ør), m. Bind fom er for 
ve at feile. de Ir. Stift. 
—— ſt, el. F rgſla, v. å. forſikre, 
—“8 inde for. Deg førfte Borm Aa 
bruges i Sfj., de øvrige ere oabyrfta 
(Mandal, —5 — mb rila ( dm. 
og fl.), mbygfla (Balb.), æbrygfla 
er i pøfe G. N. byrde. 
a, f. Kir, Borgen, bet at 
man borer for noget. Ordet hed⸗ 
ber: Vb (Hall. Som. og fl). 
— elſje eg ), — 
2rbyeft (Manda), VM 
Jet. an Albyſling Dr), Å 


, f. fee forrige. 

dan (e el. 055), v. n. mylre, vrimle. 
Ork. Ordets egentlige Form (ada, eba, 
oda?) er ubefjendbt. Gram. $ 65. 

Adr (2d'er), f. (FL. Adra, r) Hare, 
Blodaare. Hedder ogfan: NI, på. 

FH'% (Sym.), VI (føndre r.), de 

(Jad. og eek Arder (Njl.)— S 
åder. 61. æd. Ang. ædre. 
m ende, f. Ende. 


fall, n. 1) Paafald, f. Er. Bandets NAF 


ved en Mole. (Sjelden). 2) Floden 


— Aallu 17 


par et Moæltefar (en Kolle). Stm. 
$Hertil: Nifalleringje, I. bet famme 
fom Rjomekolla og Mjelfebunt. 

N-far, n. Elvelob, Flodfeng. Guldbr. 

æafætt, fom feiler eller mangler. Tell. 
(jjelven), Som. (meget brugl.). Dær 
æ altid note mfatt: Der er altid noget 
at anfe ver. Isl. åfått. 

m felde, paa Færbe, | Benegele. Sogn. 

æfinnjen, adj. ftært, berufende, om Drit. 
* —— Ol: ſtæerkt ØL (GS. 
alkener 

nr-fjøra, f. ſandig Elvebred, Sandban⸗ 
fer ved en Ma. Vell. og 

A⸗floy, f. en liden Baad til at fare over 
en Ely med. Guldbr. If. Eika. Jsl. 
fley Cigterif Navn paa Fartøter). 

m-fløvgd, adj overmeættet, fulbproppet 
faa at man tffe fan bevage fig urtigt. 
Guldbr. Vel egentl. avfløyg 

æfoære fe fe g, aabenbare fin Ganfiat, ub» 
lade fig med noget. Nfj. Som. — 
mfærlege, adv. anbenbart, uden Jore 
aa ett. 

, f. av, 04. 
oa (for Agang), m. Tillob, Indryk 
af Folk. Nordre Berg. Sdm. oagenn 
— adj. om en Gjaarb: bele lig far or 
— meget befogt af Fremmede. — 
emt, folfefjemt. 


an cangje, paa Færde, i Bevagelſe. 
Aomedalen, Sdm. — Nogle St. agag⸗ 


— I . f. følg. 

Ngjegn, el. Mvngjegn, f. noget udmære» 
et eller ufæbvanligt (vel ogſaa Stræ- 
ben efter Udmarkelſe, Cyft til at glimre). 
Bruges blot i Forbindelfe med paa, f. 
Er. Han arbeidde pa et Migjegn >: Han 
anftrængte fig meget for at overgaae 
de Andre, for at gjere Opſigt. Ordet 
hedder i Shl.: Agjegn el. J 
(maaſtee: Fa f. legna); I 
Agjoegn (el. 
Gſegn; men SU Bigjedn. eg 
eee (If. et ågirni, Gjerrig- 


ægjengjen, adj. paatrængende. NAL 
Nojøe, n. noget ufædvanligt eller over. 
drevet. Nordbmør. 
Agiogn, ß Møjegn. 
å gruve, før over, næsgruus. NG. Hall. 
Aguſt, f. en Hudſygdom med ftært Ha⸗ 
velje. Hurb. If. Alvguft. 
har” adj. meget ftært (om Bint). Sbm. 
m haude, paa Hovebet. S. Hovud. 
A⸗kall, n. Not, Bandvætte. Gbr. 
Fan (23: por), f. offe. 
an, n. Sværftyffer effer Stolper i en 
Grind. Sdm. fre Okje. 


2 





baufa — bein 


banfa, v. n. 1) robe, arave t Jorden. 
GØuldbr. Ørt. I Tell. bofe (aab. 0). 
Ev. böka. —2) bringe noget i Uor- 
ben, omvælte, rive ub over. Helg. 
baufut (baafært), adj. forftyrret, om- 
sæltet, i Uorden. Helg. 
, V- n. brøfe, bøge fom Koer. Helg. 
Gubdbr. og fl. (Je. baula). Jf. ganla. 
Dasna, f. 1. Bønne. See Boqne. 
Danna, f. 3. et fort Srua. (Invderøen). 
e, m. en Stormand. S. Kakſe. 
Daut, m. Vending i Seiladſen, naar 
man krydſer. (== Slag, Slagbo). 
bent, adj. om Vinden: knap, trang, me⸗ 
imod. Foſen. Ligefaa bautt, adv. 
. Er. Binden æ bautt imot (naar man 
file fan tomme frem uben Krybanina). 
bauta, v. n. frybfe, lavere. Meget ub- 
bredt, maaſtee alm. (If. flaan). 
ute, m. Mindefteen fra Olvtiven. 
Sjelden, ligefom Bauteftein. (Jol. 
bautasteinn). 
bautt, adv. f. baut. 
Der, f. Bod. — Bondan, f. Bode. 
bade (bær), conj. buade. Nogle Et. 
bæte, og (i Sogn) bade. 
bare (for babe), adj begae. (Søndre 
Berg. Jeff. Qafl. br. Ørt.). Ellers 
begøje. 3 Bosfiff: bære, m. bara, I. 
bæe, n. (G. N. hådir, bådar, bædi). 
, adj 1) vanſtelig, ubeleiltq, binder» 
lig, flem. 2) om Menneffer: tvær, 
uvillig, modftribende. Eit buat Land: 
uveifomt effer ufrugtbart Lund. bagt 
Ber: binverligt Veir. Meget brugl. i 
elg. og Namd. If. bægjen og bægja. 
sl. bågr, befværlig. 
aa, f. Boaje. 
bæsjen, adj. flem, farlig. Stm. (fjel- 
ME) synene Vega: flemme Veie (tfær 
oes). 
bagt, adv. forkeert, i en vrænget Stil⸗ 
ling. Helg. XRg fo fo bagt. 
Dæing (for Bading), m. Hermafrodit. 
Dal, n. Baal, ſtor Ild. GSjelven. 
bæla, v. f. bala. — Dæn, f. Barn. 
Dænfter, n. Underdyne ten Seng. Hela. 
og norbre Tr. (Ellers Underfeng). Il. 
str. 
Dær, el. Bra, f. en Baar, et Redſtab 
at bære med. Meft t Fleertal. 
Dæra, f. 1) Bølge. Naſten alminvi. 
(9. N. båre). 2) Bolgegang, Sø- 
gang. If. Alba, Bylgja, Bag, Sjø. 
Heraf bæra, fottbæra. 
ea, v. f. Bora, og bera. 
Dæredal, m. Fordybningen eller Mellem⸗ 
rummet imellem Bolgerne. 


—— (aab. 0), n. Bolgernes Slag 
og D. Stift. 


27 


bæreftilt, adj. n. fille, frit for Bølger. 
If. vindftilt, ftraumfilt. 

Dæretopp, m. Nolgerya. 

bærut (bærette), adj. fulb af Bolger. 

Das, m. Baas, Rum til et Rod. Sal, 
bås. Heraf bæfa. Dærfebolf, m. Stl- 
levæg in:clem 10 Baaſer. 

barten, f. baſa, — Barsſe, f. Bosfe. 

Dat, m. Baad. Bærtefarm, m. Baada⸗ 
ladning. Dæteleiga, f. Baadeleie. 
Bæteløyfa, f. Mangel paa Baade. 

Batan, f. Bite, og Bute, 

Dætelag, n. Selftab af Fiftere, fom have 
een Baad tilfammen. 

Batsbroede, n. Fjele af en ophuggen 
Baad. Sdm. 

Batslengd, f. en Baadelæengde (fom 
Maal). 

Dætslut (aab. u), m. ben Deel af Fi- 
ftefanaften fom tilfalber Baadens Eier. 

bætsro, v. a. bugfere. 

be, oa bea (2: bebe), f. bidja. 

æe(8), eller Dwe?, f. Unverbyne t en 
Cena. Hard. (81. bedr, m. Dyne). 

bedara feg, files, ſagtes, om Betret. 
B. Stift. (Et hollandſt Ord). 

beden (bten, been), partie. 1) ombebet, 
anmodet. I Sdm. biden (uab. å) og 
bidd; i Nbl. boen (aab. 0). 2) bu» 
ben, tndbuben. 3) befalet. S. bidja. 

Beganing, f. faldende Syge, Slag. B. 
Sitt. Bedre Ruvne ere Fung og Ned⸗ 


fallſott. 
begen feg, tomme fig, fomme til Liv 
Ajen. Rbg. Fell. Som. vg fl. Er et 
nyere Ord ligeſom alle be øvrige, fom 
begynde med Partifelen be, ber ikke fin⸗ 
bes i bet gumle Sprog. 
beggje, adj. beaqes f. bue. 
være Hermafrodit. B. S 
begiva (begje), v. bolde op, flutte. 
t meget udbredt Ord. 
egil (Derfel), n. Bidſel. Nogle Et. 
efl, og Beifl; i Nbl. og Shl. Beitl. 
(81. beygsl og heitsli. Ev. betsel). 
begfle (beifla, beitla), v. a. lægge Bib- 


el paa. 
bebendele(ø), adj. befynderlig. GSbm. 


og fl. 

bei, og beid (2: fandtes), f. bide, v. n. 

beien, ubeleilig, f. bænjen. 

Deig, m. Svagbed, Evæltelfe, Skade. 

Nbl. If. Boyg. 

Bein, n. Been, Knogle. G. N. bein. — 
Sondenfjelds ogfna i ben nyere Betyd⸗ 
ning: Fod. 

bein, adj. rank, lige, ſom ſtrekker flg I 
en ret inte. Figurlig: ligefrem, ikke 
vanffelig. Da var ike beint: bet var 
ifte faa lige til. Qan ær ifje bein, 


hava beggje: 
tirt. 





Å Stm. om Eu fom har været 
fog. 3) en Stund, en vis Tiv. 
Bufteruv). If, af, Rykk, Rid. 
et findes ogfaa Beite, f. i denne 


Wetydning. 
-å Dee, ». 2. Dræt paa Plove og Kjøre- 
- mfader. Tildeels i Aa. Stift; bog 
-F wii Gammenfætninq: Tribeite, Lvi- 
beite, Einbeite. If. Drætte. 
Besl, m. en MNeijel. Sec Meitel. 
ek ha f. Græsgang, Grasmark. 
3813 a GBeiteſkijide), f. Dorſtolpe, 
å opftaaende Etofte, fom banne Si⸗ 
berne af Dortarmen. Meget udbredt 
Å maaftee alm. (3 fyenfte Dinl. be- 


teski). 
Beiting, f. Græsning, 0. V S. beita, v 
Beitl, n. Vivfels fre Vegſl. 
bart”, adj. 1) bvas, fom bider godt. 
Shl. og Å. IL beitr. 2) begjærlig, 
(often. Han æ ikje bettt'e: han vit ike 
bibe paa, bar iffe Appettt. B. å 
3) forefpændt, om n ef. Helg. og 
Bekar, fre Betre 
. m.1. (Fi. ekke, vr), fen Baad: 
be Tvarſtykker eller Bjælter, fom tjene 
til at flyrfe og fammenbolbe Baaden 
øventil og tillige banne et Underlag for 
Roerbæntene. Soan og føndre Bera. 
(Etlers: Kne). Vel egentlig Vænt 
(Isl. bekkr). 

Dett, m. 2. (Fl. Bekkije, r), 1) Bat, 
Vandſtrom. Ikke ganfte alm., ſ. Grov. 
JeL bekkr. 2) Brønd (= Brunn). 

Tr. Stift, Som. og fl. 
jefjos (00), m. Vandpyt, dyb Hule 
t efler ved en Bat. Helg. 
Dett jefi ø Caab. i), n. en meget liden 


befoma, v. i Betydbn. fonme u, faae 
telligbev til; bruges meget i Yttre 


»ebes f f. Kamffjel, et Slags næften fugle» 
runde Muslinger. Sbm. (hvor det ogfaa 
pg Bumbe og Bumbeftjæl). 

m. en Vader. Øfterd. (ofte), 
Zrt.' (fjelb.). Hedder ellers: Bekar 

8 (Buſterud, Tell.) Bøfær (Tell.), 

Bukk og Saubutt (Ningerige). If. 

| Ser. Sel. bekri.— Betre bruges og- 

faa ligeſom Ber, om en tvær, egenfin- 
big Perion. 


- Mekjel, f. Begfl. 
| Mel (Stunb, to), f. BU 
Del (2deel), efter Bil (aab. i), før Bi⸗ 
bel, m. 1) en Indbyder, En fom beder 
Gjæfter til Bryllup. Balders. 2) en 
Beiler, Frier. Bofs, Hard. Tell. ISI. 


dill 
bela, el. bila (aab. i), v. n. beile, frie. 





figes 
meget 
(Fil. 
34 





Beite — VBending 


(98. bille). Hard. Tell. — Bela⸗ 
mann, Talsmand foren Frier. Bela⸗ 
mærl, JForlovelfe. Hurd. Sogn. Bela⸗ 
pifa, forlovet Pige. Hurd. Delas 
ſtevna, f. en Forlovelje; og Bela⸗ 
veitla, F et Gjæftebud i ben Anledning. 
ard. If. fria og fefta. 

bela, v. Ne fee bila. 

beleggja, v. a. fortøie (en Baad). B. 
Stift. (Rettere feftra). — Belag, m. 
Feſtebaand, Fortøiningsreb. 

Delg, n. Brol; fee belja. 
Deg, m. (Fl. Belaje; r), D Bal (at 
blæfe med). I R Mg. og I 1. Bæp; 

i Ag. Stift: Belj. —2) —5— * 
er beelflaget og ikke opſtaaret paa Si⸗ 
derne. Sondenfſelds. — 3) Bug, Bom. 
Guldbr. Øfterd. Nom. — 4) en tæt og 
Kr ON En Bindfly (VBindbelg). 

Fofen og 

belgflegjen, 9— ſienlaflaaet, beelflaaet 
fra Enden, uben at opftjæres paa ange. 
Hart». I Sogn: belgflegen; I Tell. 
bægfletta. 

belja, v. n. (a-4), brøle, flrige med en 
buul Lyd (i Brede eller Skral), om 
Hornftvæg. (IS. belia). Heraf Beig. 
n. Brol, Skrig (feilagtig dannet, 
Belje); gal. belji. I fr. Stift, br. 
og Ørt. bedder Verbet bylja (bylje), 
og Subft. Bpyl (aab. 9). 

bella (belte), v. n. (e- te), 
et, holde bet ud. F. fraus 
(9, 8 dei kunna ikje —* ov Gbr. 

. D.Å. (If. Isl. bella, gjøre Mod⸗ 

AM Dræ int befland (Ørt.): bet er 
ikke til at ubBolde. nt hæra. 

Belling, m. f. Ben 

Delte, un. Balte. av Beltes, til Bæl- 


, Utfaae no⸗ 


teſtedet. 
etter (:fnjo), m. Sneelag fom ræt. 
fer op til Bæltet paa en Mand. 


Belteftad, m. Bælteftev. 

Deltefylgja, f. Spænde i et Belte. 

Delut rå Biluut), m. en uvenlig, ufel- 
ſtabelig Perfon. Svm. 

DBelcæte (el. Bilæte, med aab. i), n. Bil- 
lede. Ev. belåte. De bilæti. 

benda (bænde), a. (e-0), bøte, 
Frumme (noget fom er ftivt). Isl. 
enaa 

Dende, n. Baand, Reb, f. Ex. paa Sla⸗ 
der. Tell. og fl. Søl, benda, f. 

Dendel, m. Straabaand, Bindſel af 
Straa omkring et Kornneg, om en Ho⸗ 
viff og deslige. Meget ubbrebt. INdm. 
Dindel, DBinild. Hleertal Bendlar 
bedder i Hard. Bælnar. 

Dending, m. Læggen eller Staftet i Støy. 
ler. ordre Berg. og fl. I Fofen Ve- 


30 


omg (maaflee egentlig Beining). — 
FR elg. ſtal bet dedde Bendel og Bel- 
— Derimød Bending, f. Bøtning. 
Denelde KE Binelde), n. Avlelem paa 
Koer. (Danft: Værende). B. Stift. 
Benk m.(1. Benkje, €), Bænt. C et. 
Denfjefræ, f. Braa ved 
— af en Bent. (8. Stift). 
benka, f. beina. 
bera, v. a. (ber”; bar), burde, ſtylde, 
være forpligtet Hl. Gætersbalen. D'a 
Ban fom ber'e Skysfen: bet er han fom 
bør flybfe. (II. ber). 
bera, v. a. (ber'; bar; bore), falve, 
faae Kalv. Alm. (Joi. bera). Heraf 
Bur, m. bær, adj. bauftbær o. fl. ( 
andre beflægtede Spra betyber Ordet 
at: føbe, Å Mmindeligkeb), Dette og 
forrige ”Drd er fun nr Betyb- 
finger af bet følgende. 
bera, v. a. og n. (ber; bar; bore), at 
bære. Snfin. bera (and. e), bere, 
bæra, bara (Namb.), bære (Inbr. 
Drt.). Imperf. 4 HFleertal: bære 
(Set), bore, med oo (Hall.), bure, 
med aab. u (Sbm., foreldet), Eur. 
bore (aab. 0), bere, aab. e (Ørt.). 
Betybninger: 1) v. a. bære (å gj 
Betybn.). G. N. bera. Heraf: Bær, 
bær, Bur(b), Byra og fl. 2) bringe, 
føre frem. bere Bod; bringe Bub. bera 
utyve: ubfprede. bera upp Male: 
fremføre fit Rrinde. 3) bevæge, holbe 
elfer fille paa en vis Maade. Gan bar 
upp Reven: han løftede Haanden. Dei 
bar Føtenne fo tibt: bevægede Fod- 
derne burtigt. If. Handebur, Fotebur. 
4) v. n. føride frem, tomme affteb. De 
«bar fram ette: bet fred fremad. De 
ber upp: bet figer i Høiden. Jfær om 
3. vis Retning; f. Er. Straumen ber 
: Gtrømmen gaaer udad. De bar 
hål bet gif mob Nord. 5) Uperfon- 
Tigt: blive, fomme HL. De bar mt: 
bet fom til Alvor. Dæ ber til atte: 
bet begynder igjen. Dæ bar ihop: det 
Fom fil Glagsmaal. — Falemaader: 
bera feg: bære fig, have en vis Hold» 
ning; ogſaa: yttre en Ginbsbevægelfe. 
$an bar feg FA ille: han klagede og 
ſamrede fig. bera feg ost: Bære fig av. 
Bee eg unba: føge Ubflugter, undftylde 
æ bar av ut pm Have: bet 
å ab $avet Hl. De bere reint av: 
Kg pforpibt, over alle Grændfer. 
bm.). bera at: 1) holde 
ce — 2) bruge Jie imob en Syg- 
bon. (Gb. nog f +48) nærme fig, 
ſtunde til era fyre: foregive, 
undflylde Va med noget. bera mot: 





Benelde — 


Bergknatt 


gjøre Modftant, S. Motbur(b). 
med (ne): vegne eller fet. f. aa 
bur. De ber'e til: bet begynder, Fom» 
mer Å Gang, bliver Alvor. bere um 
(ESbm.): vende Seil, fvinge I Krybse 
ning. bere vid (Sbu.) om diſteret 
e Snoren til fig. 
berande, adj. fom fan per, 
feen der, bart; bord) 2 
erg erft; barſt; bor: |, 
offed, fomme (f. bera 4). De bi 
u pa Have. De barft —8 2 Kg 
vid: forflaae, fro e til Oi 
vere (brer), beit HE f ve etre. ent 
erg, n. ippe, famm gele 
Etrenmaoie. im." OG Ya. DE 
nakne Bergj'e: ben nøgne Klippe. 
på —F Berg: han Slippegrund. 
erg, biarg. Sera, Bjesttet. 
ber GF. gå 6, Heid). Sm 
3) 2 : kg —— 
| 8700 
4) uegentlig: Stim, for Sama : 
il — Sae Toſte⸗ 


ær, 

jælp, Bjergnin RIL 
Bjerg. 5 Sen, å Å eter 
jor $edber ogfaa: Bjerg [LT 


all.), Byr: (Edm.). D 
ber az V tå a-a) ae 
bjælpe. Hedder og. — EL ”g 
fl), på je (Tell. Hal), 
GSvm.). J6l. biarga. 2) forfyne med 
'øbemibler. S. byrga.. 3) bolde det ud. 
erga feg. I ulg. byrgje. Ellers: 
bæra, belle, og gfaa: fatte fløs 
bare fig (f. JER Ar EL Kj Com, 


yen 
berga (berøja), adj. bjulpen, forfynet 
bergande, a . 1) fom fan —8 2) 
til at ubbolbe. Hær æ inkje bergandes 
Ber fan man iffe bolde bet ub. 
Dergzmder, f. Bjergaare; ogf. Kilde. 
DBergbrufe, en Plante (Saxifraga Co- 
tyledon), f. fjellros. 
Dergörop, n. Drypfteen. Skal bruges. 


Bergelon, £. Bjergningsløn. Hedder paa 
nogle St. Berningsløn. 
Dergfletta, f. —— S. Ringvid. 
Dergøylta (Beriplte), f Labefiſt (La- 
brus Turdus). Gift; ogf. ved ri» 
frianta. I Ryfylke: Der: unge Og ce: 
t). 3 


Em, Tigefom Gylta al 
t. Rota, Gandarota. 
prpbnne f. Sjørne af en Klippe. 
Derg pa O% —— f. Kløft eller 
evne 
Dergfnatt, * — er gtnolb. Mogle Ste- 
der Berginabb. 








aavundfam — Baklid 


og Å. I NOl. mvina. Ellers: mis» 
unna. 
ævundtam”, adj. mieunbeltg, 
ævundfjut”, adj. misundeligs ogfaas 
ærgjerrig, fom gjør fig megen Mote 


for at overgaae andre. Nordre Berg. 

og fl. Heraf Zroundfykje, f. 
eavundselauft, adv. uden Misunbelfe. 
v-vega, v. n. gaae af Beien. NY 
Avverk, fre Ovverk. 


B. 


Bad (Da), n. Bad (fær varmt eller 
Lægebab); ſee Laug. 

bade (ba), v. a. bade. 

baden, adj. lidt fugtig, itte ganſte tør 
(meft om Ho). Svm. 

badna (bane), v. n. tørres lidt, blive 
balvtør (om Græs). 

badnaleg, f. barnaleg. 

Dar, n.1. Opvarmelfe, Ophedning; tfær 
a) et varmt Omflag (Saltbak, Konn- 
bal 0. f. 9.); b) et Affog til at renfe 
Kar med; jf. Einebak. Meget brugl. 
veftenfjelds, men iffe alm. i Aa. Stirt. 

Bak, n. 2. Bag, Ryg. (Isl. bak). Sjel» 
ben, undtagen i figurl. Betydn. If. 

- Handabal. att m Bak: bag over, 
med Ryggen nedad. på Bakje: paa 
Bagen, t Ens Fraværelfe. til Bakes 
el. te bakar (oaf. te baPars), tilbage. 

Dar, m. fee Bakhun. 

bar, adv. bag. Bruges fun med Begreb 
af Qvile eller Forbliven, medens beri- 
mod Bevægelfjen (Retningen bagud) 
betegnes ved att. Bak fammenfættes 
berfor fun med egentlige Subft og Adi. 
for at betegne bet fom er i eller hører 
tl ben bagere Deel; medens derimod 
att fammenjættes med Abftrakter, Par» 
ticipter og andre Partikler. 

baka, v. a. (4-4), 1) ophede, opvarme. 
bafa feg. (Ikke meget brugl.). 2) be» 
lægge med varmt Omflag. 3) renfe 
ved et varmt Afkog (tjær af Enerfvifte). 
B. Stift og fl. 

baFa, v. a. og n. (a-a, og a-te), 
bage, lave Brød. G. N. baka. Bed il» 
favningen af Fladbrøb betegner baka 
tun at give Brødet fin Form ved Ba- 
perutten (f. Kjevle), men iffe ben vi» 
ere Tilberedning ved Ilden (f. ſteikja). 

Bakar, m. en Bager. Bakardag, |. 
Bakſtedag. Bakaromn, m. Bugeroyn. 

Bake⸗ar, f. Bagaare (til en Baad). 

Bakdeild, f. og Baklut, m. Bagdeel. 

bab-eggjes, adv. paa hiin Side af Fjel- 
det. B. Stift. See Egg. 

Dak-ende, m. den bagefte Ende. 

Bakevju, f. Bagſtrom. S. Evja. 


Bakfjorung, m. Bagfjerbing (af en Sud 
eller af et Dyrs Krop). 9 
Bakfot, m. Bagbeen. 

Babsjola, f Bakola. 

Bakhand, i Bakhandenne (Dativ), i 
Baghaand, i Forbehold til en anden 
Leilighed. 

Bakhun (uu), og Bakhon (00), m. 
ben yberfte Fjel af en Stok; de Fjele fom 
fun ere favede paa ben ene Side og 
have Barken paa den anden. Aa. Stift. 
Hedder blot Bak, m. i Tr. Stift, og 
gun, el. one, i B. Stift. 

Bakhola, f. Bakola. 

Bak⸗ia (for Bak⸗ida), f. Bagſtrom, til⸗ 
bagegaaende Stromning i Bugterne af 
en Elv eller Fjorb. Hedder ogfaas” 
Bake⸗ea og Bak⸗eie (ved Trondhjem), 
Bakevju (Ag. Stift), DBafoudu 
(Sndr.). Om de øvrige Navne fee Ja. 

bakka, v. a. banne Bakken eller Ryggen 
i et Jernredſtab; heraf adj. batta, f. 
Er. Tenne Ljmen æ godt balka (Bar 
en god Ryg); fee Balkje. 

Bakkebrun, f. ben øverfte Kant af en 
Batfe. Helg. oa fl. Ellers: Bakferør, 
f. (Svm.), Daffetrmm, el. :trøm, 
m. Soan og fl. 

Daffelag, n. en Rakke af Bafter. 
(Sjelden). 

Bakkelende, n. baffet Land. 

bakkeſkyr, adj. om Hefte, fom ere flye i 
Bakkerne, eller ville løbe, nuar Læs fet 
flyber efter. Sdom. og fl. 

Bakkje, m. (Fl. Bakka, r), 1) Bakke, 
Halding, ftærkt opftigende Grund. Sv. 
backe. 2) paa Jernredftaber: Ryggen 
eller ben bagefte Kant, i Modfætnin 
til Eggen. 3) Skybanke, en tæt Masſe 
af Skyer eller Taage i Horizonten. 
Isl. bakki. 

Bak⸗kjeip, m. bagefte Naretold. 

bakkut (baffette), adj. boffet, ujævn. 

baflengjes, adv. baglænge. Nogle Ste» 
ber: attlengjes. 

bakleſt, adj. meget belasſet i ben bagefte 
Ende; om GSlæder og Bogne. 

Bakli(d), ſ. Skyggeſide; f. Batfide. 





Binde — VBjelfje 


binte paa ny; indbinde gamle Vø- 


et. 

vinde, n. Binbfel, Forbinding. (Sjelben). 

Mindelfe, n. JForftoppelie. 

buen, adj. nysgjerrig, fom vil fee og 
fire paa alt muligt. Sogn og fl. 

ug, m. 1) en ſtor Kasſe, anbragt ved 
a Sag, Jaalebes at den forrefte Eide 
dannes af opilaaede Yjele, men ben 
bnrfte af Baæggen. Konnbing, GSalt- 
km. Alm. 2) Rum eller Afdelinger 
I Febufena (== Gare). Guldbr. 

fa (0), v. n. balte, gaar ſtjevt. 
Øuldbr. 

Dingfa, f. en Hunbjørn. S. Bjonna, f. 

Dina, f. Hunbjørn, f. Bjønna. 

Dinne, n. Kar; fee Bidne. 

befjen, adj. grim, barft. Som. (fjelb.). 

birven, adi. Art af Udſeende; f. byrren. 

(beta), v. flat Hard, 


med. Svenff besmar vg besman (fom 
fortfarer af et italienſt Or»). 


Få Bismar: Bismer til to Vo⸗ 


(72 %). 

—* (ii), f. et Vidunder, noget fom 
ale betragte og beundre. Zell. Sbm. 
| og fl. Isl. bisn. 

bisna, v. n. fee paa noget med Nysgjer- 

rigbeb; gloe, gabe. Ogſaa: forundre 
fig. Meget udbredt i de fyblige og vet 
lige Cane. I Nom. bisnaft; i Sogn: 
binfna; ogfaa bina. 

bisnefus, adj. nysgjerrig, begjærlig efter 

at fee noget. Te 
. Mit (aab. i), n. 1) Biden, Gnaven (* 
Biting). Figurl. Stjenden, Klamme- 
rie. Bit m Slit. 2) HQvashed, at et 
Redſtab bider eller fjærer godt. Denne 
fjmen heve eit godt Bit. 3) Noget fom 
biber; Utoi; Bræmfer. (If. Mt). 
Heraf: bitut, adj. fuld af Utøi. (Hall. 
Salb.). 4) Bid, Sted hvor noget er 
bibt. SL bit 5) Mundbib paa et 
Dibfel. Isl. bitill. 
Dit (ii), m. 1) en Bid, Mundfuld. If. 
Bite. — 2) en bitter Tiltale. Ofte og- 
faa: — fom bruger bittre, fornerme⸗ 


int v. a. og n. (bit?; beit; bite, med 
aab. $), 1) bide, i almindelig Betyb- 
ving. 2) om Kvæg: ade, græsfe. 
(Sieſdnere). Han bite femte Gras'e: 
ben æbder fit femte Gras, 2: ganer i 
fit femte Aar. Hertil Beit, beita, Beite. 
v. nm. bibe, fljære, være flarp (om 
ærende Nedftuber). Figurl. fmerte, 


33 


være bittert. Han fett ta væ fom beft 
beit: ban fik af vet fom ſmertede meft. 
bita mat: bibe ftærfere til. bita ihop 
Jenn'enne: bide Tænderne fammen (i 
$Hivfigbed eller Smerte). 

Bitar, m. 1) en Bider. 2) fre Bite, 2. 

bitaft, v. (bi'ſt; beift; btteft), bibes, 
a) med En; b) med hinanden. I førfte 
Filfælbe bruges Eentalsformen (bi'ſt), 
t fibfte Filfælde Fleertal (biraft). 

Bitbikkja, ſ. en bidbf Hund. (Bruges og- 
faa fom et Stjaldsord). 

Bite (aab. i), m. 1. 1) en Bid Mad, fær 
et Styfte Fladbrød, fom er befmurt 
med Smør og fammenlagt faalebes at 
be tørre Sider vende ud. Ulm. men t 
forfljellig Form: Dite, Bete, Beta, 
Dæta (Ag.), Bata (Namd.), Bætm 
(nr. Ørt.). 2) en Stump, et lidet 
Stykke. 


. Bite (aab. i), m. 2. Hjørnetand. (Sjel⸗ 


den). JOſterd. Bæta; i Indr. Betan. 
JOrk. hedder det derimod Bitar (ii). 
Sv. bete. 

Bite, m. 3. Bjalke; ifær ben ſtore Svære 
bjælfe under Jaget i Rogſtuerne. Me⸗ 
get brugl. i det Veſtenfjeldſte. Isl. biti. 

biren (aab. i), partic. bidt. G. N. bitinn. 

biten (ii), adj hidſig, bidende. Sondre 


Bera. og fl. 

bitbar”, adj. fom biber ſterkt. Etm. o. fl. 

Ditjarn (sjenn), n. fljærende Redſtab, 
Kniv, Øre 0. f. v. 

Dirfonn, n. Odden paa et Bor, en Syl 
og best, 

bitta, binde, ſ. binda. 

bitter (bitt'r), adj. bitter. 

bi'ug (beug og bio) bruget i Sm. i 
Betydningen: forneden; f. Er. Dæ va 
beug, e ha gjort bæ, >: bet var forno⸗ 
ben, at jeg bavde gjort bet. (Mon: 
bidjug, eller Behov?). Andre St. hed⸗ 
ber bet: bo; og Å Nfj. endog: mo, f. 
Er. Du ba ifje go te gjere dæ. 

Dtvr (aab. i), m. Baven, Skjælven. 

bivra, v. n. bære, fljælve. Guldbr. o 
fl. Ellers bibra, og pipra. (ISI. 


pipra). 

bjart, adj. flar, blant (G. N. bjartr); og- 
faa om en VFarve: friff, ftærk, livlig 
(Sy. bjert). Bruges t Fell. Rbg. Som. 
og maaffee flere St. Ogſ. adv. f. Er. 
Gora fjetn fo bjart. Heraf: bjerten, 
byrta, Byrting. 

bjartlita (aab. i), adj. fom har en reen 
og frift Farve. Gjelben. 

bjartøygd, adj. Hareiet, fom har Mare 
livlige Dine. Ellers tirøygd. 

Djelfje, m. (Fl. Bjelka, r), Bjælfe. El- 
lers: Bite, Slind, Vs. 


3 


JU 


ntng (maaffee egentlig Betning?). — 

I Helg. fal bet hedde Bendel og Bel- 

ling. — Derimod Bending, f. Bøining. 

enelde (el. Binelde), n. Avlelem paa 
Koer. (Danff: Bærende). B. Stift. 

Dent, m. ( Fl. Benkje, rv), Bænt. (Isl. 
bekkr). Dentjefræ, f. Braa ved En- 
den af en Bænt. (B. Stift). 

benta, f. beinka. 

bera, v. a. (ber?; bar), burde, flylde, 
være forpligtet til. GSætersbalen. D'æ 
ban fom ber'e Skysfen: det er han fom 
bør ſtydſe. (5581. ber). 

bera, v. a. (ber”; bar; bore), falve, 


faae Kalv. Alm. (Isl. bera). Heraf 


Bur, m. bær, adj. bauftbær o. f. (I 
andre beflægtede Sprog betyber Ordet 
at: føbte, i Almindeligbed). Dette og 
forrige Ord er fun afvigende Betyb- 
ninger af bet følgende. 
bera, v. a. og n. (ber; bar; børe), at 
bære. Infin. bera (aab. ce), bere, 
bæra, bara (Mamd.), bæræ (Indr. 
Ork.). Imperf. i Fleertal: bære 
-(Set.), boro, med oo (Hall.), bure, 
med aab. u (Sdm., forældet). Supin. 
bore (aab. 0), bere, aab. e (Ørt.). 
Betybninger: 1) v. åa. bære (t alm. 
Betydbn.). G. N. bera. Heraf: Bær, 
bær, Bur(b), Byra og fl. 2) bringe, 
føre frem. bere Bob; bringe Bud. bera 
utyve: ubfprebe. bera upp Mal'e: 
fremføre fit Wrinde. 3) bevæge, holde 
effer frille paa en vis Muade. Han bar 
upp Reven: han loftede Haanden. Dei 
bar Fotenne fo tidt: bevægede Fod⸗ 
derne hurtigt. If. Handebur, Fotebur. 
4) v. n. firibe frem, fomme affted. De 
-bar fram ette: bet ſtred fremad. Dæ 
ber upp: bet ftiger i Hoiden. Jfær om 
en vis Netnings f. Er. Straumen ber 
ut: Strømmen gaaer udad. Dæ bar 
nor: bet gif mob Nord. 5) Uperſon⸗ 
ligt: blive, fomme tl. De bar mt: 
bet fom til Alvor. Dæ ber? til atte: 
det begynder igjen. Dæ bar ihop: det 
kom. til GSlagsmaal. — Talemaader: 
bera fem: bære fig, have en vis Hold» 
nings ogſaa: yttre en GSindsbevægelfe. 
Han bar feg fo ille: han flagede og 
jamrede fig. bera feg mt: bære fig av. 
bere leg unda: føge Udflugter, undſtylde 
fig. De bar av ut pm Hav'e: bet 
på avd Havet til. De .ber'e reint avs: 
gaaer forvidt, over alle Grændfer. 
(GØbr. Som). bera mt: 1) holde 
nær til; 2) bruge Midler tmod en Syg- 
bom. (Edu. og Å); 3) nærme fig, 
ſtunde til. — bera fyre: foregive, 
undſtylde fig med noget. bera mot: 


Benelde — VBergfnatt 


gjøre Modftand, S. Motbur(d). bere 
ned (ne): regne eller ſnee. If. Red- 
bur. Dee ber'e til: bet begynder, kom⸗ 
mer t Gang, bliver Alvor. bere um 
(Sbm.): vende Seil, ſvinge i Krybss 
ning. bere vid (Sbm.) om Fiſtere: 
rytfe GSnoren til fig. 

berande, adj. fom fan bæres. 

Derar, m. en Bærer, Drager. 

beraft (berft; barft; boreft), 1) flribe 
affteb, fomme (f. bera 4). De bark 
ut par Have, De bark fhop, 2) bes 
raft vid: forflaae, ſtrekke til. Som. 

bere (beere), bedre, f. betre. 

Derg, n. 1) Klippe, fammenbængende 
Gteenmasfe. Am. (I Ag. Derj). 
nafne Bergf'e: ben nøgne Klippe. byge 
pia på Berg: paa Klippegrund. Isl. 
erg, biarg. 2) Bjerg, Biergſtrek⸗ 
ning. (If. Fjell, 26, Hei). Sv. 


berg. 3) Bjergart, GSteenart. Hart 
Berg grovt Berg 2. (If. Grjot, 
Gtein). 4) uegentlig: Stim, for Sam» 


ling af Fiſt i Søen. Silbeberg, Toſte⸗ 
berg. Sf. Fær, Stal. 
Derg, f. 1) Hjelp, Bjergning. I NOEL 
DBjerg. 2) JForfyning med Mad eller 
Bolet Hedder ogſaa: Djerg (NBL. 
ull), Byrg (Sdm.). Isl. biörg. 
berga, v. a. faa), 1) bjerge, redde, 
bjælpe. Hedder og. bjerga (NL og 
fl), bergje (Tel. Hal), byrge 
—— SI. biarga. 2) forſyne med 
odemidler. S. byrga.. 3) bolde bet ub. 
berga feg. I Helg. byrgje. Ellers: 
bæra, belle, og fl. Ogſaa: holde fig, 
bare fig (f. Er. for Latter). I Svm. 
byrge fe. If. blettaft. 
berga (bergja), adj. bjulpen, forfynet. 
bergande, adj. 1) fom fan bhjælpes. 2) 
at ubholbe. Hær æ inkje bergandes 
her fan man ikke holde bet ub. 
Derg=æder, ſ. Bjergaare; ogf. Kilde. 
Dergbrufe, en Plante (Saxifraga Co- 
tyledon)), f. Fjellros. 
Dergörop, n. Drypfteen. Skal bruges 


Dergeløn, f. Bjergningsløn. Hedder paa 
nogle St. Berningsløn. 

Dergfletta, I. Rapriflium. S. Ringvibd, 

Dergøylta (Berjylte), f. Labefiſt (La- 
brus Turdus). B. Stift; ogſ. ved Kri- 
ſtiania. I Ryfylke: Der ugga (9: 
Bjergfo, ligeſom Gylta på Galt). I 
Shl. Rota, Gandbarota. 

Bergbynna, f. Hjørne af en Klippe. 

DBergflypa (Bergsklipe), £. Kløft eller 


NRevne t en Kippe, 
Bergknatt, m. Jlergknold. Nogle Ste⸗ 


der Bergknabb. 


Derglats — bide 


, m. nogle St. Klippe⸗Dorade 
(Coryphæna rupestris); andre St. bet 


fom Kolg 
berglendt, adj. Mai klippefuldt. 
Bergmart, f. ippefulb Mart, tør Jord 
me — 
m. en Storpe daa Klipperne 
å Strandbredden, bannet af fmaa 
, fom ogfag faldbes Rur (Le- 


Bårgsbrun, f. overſte Kant nt af en Kippe. 
Cei.: Bergsror, f. og De rat Fant, m 
Bergfide (Bersſia), f. Bjergiide. 
Dergiig (Berefeg), n. Vand for flyber 
Klippe. 
, mn. Bjergart, GSteenart. 
nær, n. fremftaaende Kant af en 
— Sdm. og Å. Ellers Bergs⸗ 
nov, Bergsnobb. 
ein, m. Grunbfteen under en Byg- 
ning. Hordre Berg. Lyder fædvanlig 
fom Derftein, boilket af nogle forfla- 
Te 
ugga, erggylta. 
adt, adj. & glat, flibrigt (paa 
meet Jorb). Sbl. See jerſvadt. 
n. — 8 oaſaa: Jelle 
Jun 5 fm etlere, betder ergertf 
ul (un), m. Bjergugle. Som. %g 
f. (Sf.ula). Hevder ellers: Der pule 
(føndre Berg.), Steinulv, og Stun 
vo LE n), Stænæl (Helg). 
, — aſt, Reran —— —* 
erjet, bergette, bergæt), adj. 
* MG, opfyldt af Klipper. 
k, n. Bjergvært. 
og berive, v. a. formaae, være 
Nordre Berg. (UnorfY). 
a, v. a. (bær; barde; bart), tær» 
ſte. Dei ba bart upp: de have aftære» 
fet. If. Barfmib. Meget brug. i 
norbre Berg. og Cd flera treffja, 
trufta, og fl. Egentlig: flaae, banke 
(ligeſom G.N. berja); jf. bara. Denne 
Detybning flal ogfaa virfelig førefomme 
i Sogn i Talemaaden: berja Floka 
2: flaae Hænderne bag om Ryagen for 
| at varme fig. J Sdm. bere Mlotje. 
Derja, f. et fornlag paa Loen; bet Korn 
| om paa een n Gang neblanges til Særft- 
| ad B. Eit Rbg. Rom. Ellers: 
R P 208, Framlag. 
| alyng, n. Bærbuft. Eee Bær. 
Belalr m. en Tarſter. Derjarfolk, 
Jarflere. Bering, f. Tærfining. 
berje, el. bergje, f. berga. 
berfja, v. a. tage Barken af. Bedre av» 
bertja. Han berfje ta Jonna (el. av» 
erte Tenn'enne): han vifer Lænbder. 
m. 


beri * 
iſtand 


31 


Dertje, 1. |. Dyra. 

berfjen, adj. mageltg ter, haard (eg. 
bartagtig). Jan. E Shl. 

—— m. 1) Berme. If. Grugg, Grut, 

dur. — 2) Gjær, til DL (It. Kveil). 


Derelip Derfig, Berſtein; f. under 
befFare, v. a. flaffe, forfyne med. Som. 


Beſkieng, m. Befteb; rigtig SUL og Ore 
den. leget brugl. i Dr. Stift og Som. 


. besna, v.n. forbedres, blive bedre. Næ»' 


ften alm. (Modfat vesna). 

beft, adv. og adj. bebft. Ogſaa: juſt, 
netop; f. Ex. beft fo bæ vas ret fom 
bet var. beft eg gjett: juft fom jeg gif 
0. f. 9. 50 Befta, bruges tildee å for 
Beftemor. 


beftar an, v. n. funne taale, holde bet ub. 
B. Stift. I NYl. ogfaa Deftand, n. 
Da va ſſo faldt, at ba va inkje Be: 
fland (man funbe ifte holde bet ub). . 
befte, v. fye løfeligts f. 
Detal, n. Betaling. . Koft. 
Ørb, ligefom betala, v. 'a. ber nu Toer 
alt ar fortrængt be tilfvarende norſte 
r 
beter (betr, better, aab. e), adv. bes 
bre. Kun i nordre Trondbj. (bett'er), 
Get. og Voſs (bet'e). Ellers bere, 
(ee), og pære (fee følg.). I Bofø be» 
tyber t gofaa: | mere, f. Er. Dritt 
bet'e! Mg i G. N. betr, mere). 
betre (ubrug.), Vad. bedre. Hedder I 
Rambalen betrer (aab. e); men el+ 
lers: bere, med luft € (meft alm.). 
bære (Aa), beire (Sat. NÅ. Svm. 
elg). G. N. betri; Sv. båtire. — 
eraf: bera (bære, og betre, for be» 
tra), v. a. forbedre, (OG. N. betra). 
De ring, f. Forbedring. 
bi, v. (Smpf. bei), blive. Helg. Yr. 
Stift, Oſterd. Anſees fom VBariatton 
af bli, men ftaaer maaftee nærmere ved 
bibe (bia), v. n. hvorom nedenfor. 
bibra, f. bivra. 
245, i Formen Bidfens. Yngjen Bib- 
fe Jing: ingen mulig Ting. See 


e, v. 1. 

id (aab. 0, i Talemaaden:s mæ Bøn 
ar Bid (Sdm.) 2: med Bøn og Beden. 
See bidja. 

Diddar, m. Betler. (Svm. Nfj.). 

ide (Aab. i), n. en Smorhjerne (= 
Kinna). Sdm. If. Bibne, og Il. 


by 

bide (bia), v.n. 1. (bid'e; beid; bide, 
Sdm.; ellers: bi, bei, bie el." bee), 
være, være forbaanden, findes, gives. 
Nordre Berg. og Sym. fjelbnere i Nbl. 


32 


Alt ba bi bær, fo ſtal bn for ba 2: 
fasfremt tet findes ber o. f. v. Tæ 
beid inkje å Huſa (Zrm.) >: det fant- 
tes itte i Huſet. 31. bi, bideleg, bidig. 

bide 1bia), v. n. og 2. 2. (a-a; eller: 
2-80), bie, vente, orpebie. Sv. bida. 
Bibe no (el. bla no): MÅ Vibt, vent 
enenu! Cm Marv figes at ben er god 
til at bie paa”, naar ben mætter faa» 
let, 'at man fan bie længe førend man 
bliver fulten. 

bideleg (biele), adj. 1. maættente, fom 
damper Sungeren for en lang Tid. 

bideleg, adj. 2. mulig; ſee bivig. 

brden (aub. i), f. beden. 

brdig, zdj. mulia, fom fan være efler gi- 
ves. Inkje biriae Slag 2: ingen mu- 
fig Fina. N. Stift. (Uvtales med d, 
om end Ztamorvdet bedder bla, el. bie). 
Neale St. bidele (Ork. og fl.). 

2nding, ſ. Lien, Benten. 

bidja (ubrual.), v. a. og n. at bebe, 
. N. biuja; So. bedja). Inf. bed⸗ 

: bia, med aab. i (S Sat), bte (med 

5 el. bije (Ztm.), bea, og be (mett 
alm.) — Indik. Præi. bid" e (Ni. Svm.), 
bi, be, ber; Impfĩ. bad (ba); Sup. 
bide, 'aab. i (Ri. Sdm.), bie, boe 
(NHL), bee (meft alm.). Betydning: 
1) bere, begjære. be ſeg unda: bede 
fig fritaaen. — Saf. onfte. be væl liva: 
tage Aritev, fige Furvel. (3 Svm. bie 
væl p90). bea vondt: onſte ondt. Og⸗ 
faa; tigge, betle. Nogle St. bea feg; 
aaledes: Tei gjett ax ba fæg i Byg 
ber.ne (Nbl.). 2) byde, inbbyde. be 
te Bryblaups: byde til Bryllup. 3) 
byde, betale, paalægge. Am. En mere 
beftemt Befaling ubtryffes ved: fetja 
(ein) til; men efler3 bar man fun frem- 
mede Ord (fom befalla og fommebera) 
for bette Ve egred. 

Bidne, n. et Kar (af be mindre Slag), 
Kop, Votte, Spand ov. f. v. Balders 
og Sogn (hvor berimod et førre Kar 
hedder Kjeralb). I Ittre⸗Sogn og 
Efj.: Binne. Lignende Betydning har 
AA bydna, og Ang. byden. (Jf. 


ibe). 

Bie I f. bide, og bibja. 

Bik Cand. t), n. meg (I Tr. Stift ub- 
tales bet Bak). Isl. bik. — bifa 
(befa), v. a. berge, firyge med Beg. 
bifaft, v. hænge faft (meft i Spøg). 
Bikſkrau, I. et Stykke Stind at bege 
need. (Meget udbredt. I Ork. Bal- 
flrm). bifut (berette, bæFæt), adj. 
tilfølet med Beg. 

Bikar (aab. i), m. et Bager, et fort 
Stob. Sogn, Qard. o. fl. (361. bikar). 


bibe — binva 


Hertil Orbſproget: D'æ brotne Bilara 
t atle and >: Brudte Kar i alle Lande, 
(Bruges paa mange Steder, hyor Ors 
vet Bikar ellers er ubefjendt). 

Di, m. et Zlæng til Siden, en Over⸗ 

aling. 
biffa, v. n. (a- a), tore, flænge Wii 
Giverne (om en haft g 
Overboining, ligeſom Skibenes t So⸗ 
ang); ogſaa: dumpe, ſtyrte, falde over. 
eget brugeligt i Trondhj. Stift. 
faa Å Guldbr. i Betydn. bulte, 
fig burtigt (fom entelte Fugle). 
ikkja, f. en Hunhund, Tifpe. Alm., 
beg ſaaledes ut bet paa mange Steder 
brugeg om Hunde af Begge Kjon. I 
på yrrja. (IL bikkja). 

* (aab. i 
rum. Guldbr. Tær æ eit Bel imifleg 
Bergom (et Rum imellem Kitpperney: 
el. bil. 2) en vis Tid, et Tidspu 
(I. Stund). Du va dette Bil'e 
(ved benne Tid igaar). Sogn. 
faa i Rbg. og fl. 5) et Tidsrum yr 
Tid af nogen Længde (f. Er. en Maa⸗ 
nedb). Almindl i fete ſydlige Stifter 3 
men bedder i Som. SYl. og Stav. 
Amt: Byl (Bol). G. N. bil. Eerrnsty⸗ 
bige ere tildeels: Bolt, Beite, Leite, 


Fat, Ryft, Rib. — I bile-viss em og 
anden Si ikke beſtandig 

Dil, m. og bila, v el. 

bila (bele), v. n. ete mangle. Ni. 


Kva fo bela beg? (IL bila, flabe). 
Bila (i), f. Bile, Bredøre. 


gj | 


efler fløbvite 


, ogf. Beech), n. 1) Medlem» 


Dild Dill), m. Ladejern, Marelabuings» 


redbffab. I Hard. Dild; eflers 291. 
(J8L. bildr). Dildbogg, nm. Hug af 
et Ladejern. 

bile-millom (bylemyllaa), adv. til visfe 
Fiber, en og anden Gung. 

Dilæte, f. Belæte. 

bina (ti), v. n. * a, og: a- te), filtre, 
fee med Nysgjerrighed paa en Ting. 
B. Stift. Hertil Bin, n. og Bining, 

f. Stirren. Vigefaa Nabin pe forbina. 

of. bisna. 
ind. n. Bind; Zindin ugemaade. (Step). 
binda, v. a. (bind; batt; bunde), at 
binde. ope bitt, Fl. binde; 
ligeſom Imperf. batt, bunde. 
FA nogle Steder hedder Infin. bitta 
bitte), og Indikativets Former ere da 
lige, nemlig bitt; batt; butte. — G. 
N. binda (bind, batt). Heraf Band, 
Bende, Bendel, Bunbing o binda 
Hoſe(r): ſtrifte Stromper. binda Konn: 
binde Neg. If. Band, Bundan. binda 
ihop: ſammenbinde. binde inn: fætte 
Kvæget paa Stald. binda wupp-attes 


- — 


Binde — Bielkje 


binde paa ny; inbbindbe gamle Bo⸗ 


tr. 
vinde, n. Binbfel, Forbinding. (Sjelben). 
Dindelfe, n. Forſtoppelſe. 
bnen, adj. nysgjerrig, fom vil fer og 
firre paa alt muligt. Sogn og Å 
Ding, m. 1) en ſtor Kasfe, anbragt ved 
ea Sag, faalebes at ben forrefte Side 
danses af opflaacde Vjele, men ben 
bagefte af Bæggen. Konnbing, GSalt- 
km. Am. 2) Rum effer Afdelinger 
i Fæbufena (= Gare). Guldbr. 
fa (6), v. n. halte, gaar fljævt. 
bn. Guldbr. 
-- Dingfa, f. en Qunbjørn. S. Bjønna, f. 
Dinna, f. Hunbjørn, f. Bjønna. 
Dinne, n. Kar; fee Bidne. 
birfjen, adj. grim, barft. Som. (fjeld.). 
bireen od It af Udſeende; f. byrren. 


NE 


m. 
V Frotoſt. (Svan, Bofs). S. . 
, V-8. æberaftt, tage Munden fuld. 
Msmar, m. Bismer, Redftab Hl at veie 
med. Svenſt besmar og besman (fom 
Søre forklarer af et italienſt Ord). 
Jvoomga Bismar: Bismer til to Bo- 


ger (72 %). 

Dtfn (ti), f. et Vidunder, noget fom 
alle betzg gie og beundre. Tell. Som. 
og fl. Isl. bien. 

bisna, v. n. fer paa noget med Nysgjer⸗ 
righeb; gloe, gabe. Ogfaa: forundre 
fig. Meget ubbredt i be fydlige og vekte 
lige Cane. J Rom. bisnaft; i Sogn: 
binfna; ogfaa bina. 

bisnetus, adi. nysgjerrig, begjærlig efter 
at fee noget. Te 
it (aab. &), n. 1) Biden, Gnaven (= 
Bitina). Figurl. SHenden, Klamme- 
tie. Bit m Slit. 2) Hvashed, at et 
Redſtab biber eller fljærer godt. Denne 
tjen heve ett godt Vit. 3) Noget fom 
biber; Utoi; Braæmfer. (If. WU). 
Heraf: bitut, adj. fuld af Utøi. (Hall. 
Vald.). 4) Bib, Sted hvor noget er 
bidbt. Isl. bit. 5) Mundbib paa et 
Bibfel. Isl. bitill. 

Dit (t6), m. 1) en Bib, Mundfuld. If. 
Gite. —2) en bitter Liltale. Ofte og- 
faa: En fom bruger bittre, fornærme 
Hge Ord. 

bita, v. a. og n. (bir?; beit; bite, med 
aab. i), 1) bide, i almindelig VBetyd- 
ving. 2) om Kvæg: be, gresk. 
(Gjerdnere). Han bite femte Gras'e: 

ben æder fit femte Gras, 2: gaaer i 

fit femte War. Hertil Beit, beita, Beite. 
p v. n. bibe, fljære, være ſtarp (om 
' ærende Nedftuber). VFigurl. fmerte, 


33 


være bittert. Han fett ta dæ fom beft 
beit: ban fif af det fom ſmertede meft. 
bita mt: bide ftærfere til. bita ihop 
Jenn'enne: blide Jænderne fammen (i 
$Hivfighed eller Smerte). 

Ditar, m. 1) en Bider. 2) fre Bite, 2. 

bitaft, v. (bi'ft; beift; biteft), bibes, 
a) med En; b) med hinanden. I forſte 
Filfælde bruges Fentalsformen (bi'ft), 
t fidfte Tilfælde Fleertal (biraft). 

Bitbikkja, f. en bid Hund. (Bruges og» 
faa fom et Etjældeorv). 

Bite (aab. i), m. 1. 1) en Bid Mad, tfær 
et Stykke Flavbrød, fom er bejmurt 
med Smor og fammenlagt faaledes at 
be tørre Sider vende ud. Ulm. men t 
forfljellig Form: Dite, XBete, Beta, 
Boeta (Ag.), Bata (Namd.), Bæta 
(nor. Ørt.). 2) en Stump, et idet 
Stykke. 


. Dite (aab. i), m. 2. Hjornetand. (Sjel- 


den). JOſterd. Bæta; i Indr. Bata. 
JOrk. hedder det derimod Bitar (ii). 
Sv. bete. 

Bite, m. 3. Bjalke; tfær ben ftore Svære 
bjælfe under Taget i Røgftuerne. Me⸗ 
get brugl. i det Beftenfjeldffe. IS. biti. 

biten (aab. i), partic. bibt. G. N. bitinn. 

biten (ii), adj bibfig, bibende. Sondre 


Bera. og Å. 

bitbar”, adj. fom bider ſterkt. Som. o. fl. 

Ditjarn (⸗jenn), n. fljærende Redſtab, 
Kniv, Dre 0. f. 9. 

Dirfonn, n. Odden paa et Bor, en Syl 
Og besl. 

bitta, binde, f. binba. 

bitter (bitt'r), adj. bitter. 

bi'ug (beug og bio) bruges i Sbm. i 
Betybningen: fornoden; ß Ex. Da va 
beug, e ha gjort bæ, >: bet var forns⸗ 
ben, at jeg bavde gjort det. (Mon: 
bibjug, eller Behov?). Andre St. hed⸗ 
ber bet: bo; og i Nfj. endog: po, f. 
Er. Du ba ikje go te gjere dæ. 

Divr (aab. i), m. Baven, Stjælven. 

bivra, v. n. bære, fljælve. Guldbr. o 
fl. Ellers bibra, og pipra. (IG. 


pipra). 

bjart, adj. far, blant (G. N. bjartr); og 
faa om en Farve: friff, ftærk, livlig 
(Sy. bjert). Bruges i Tell. Rbg. Stm. 
og maaffee flere St. Ogſ. adv. f. Ex. 
Sol'a fljetn fo bjart. Heraf: bjerten, 
byrta, Byrting. 

bjartlita (aab.i), adj. fom bar en reen 
og frift JFarve. Sjelden. 

bjartøygd, adj. Hareiet, fom har Fare 
livlige Dine. Ellers tirøygd. 

Djelke, m. (FI. Bjelfa, r), Bjælte. El- 
ers: Bite, Elind, Vie. 


3 





Berglals — bide 


Derylake, 

(Coryphæna rupestris); andre St. bet 
famme fom Kolga. 

berglendt, adj. bjergigt, tltppefulbt. 

Bergmark, f. Mippefulb Mart, tør Jord 
med Ktlippegrund. 

Dergrur, m. en Storpe paa Klipperne 
ved GStrandbredben, bannet af fmaa 
Gfalbyr, fom ogfaa faldbes Rur (Le- 


pas). 

Dergøbrun, f. sverfte Kant af en Kippe. 
Ogſ.: Dergsrør, f. og Dergfant, m. 

Dergfide (Bersfia), f. Bjergiide. 

Dergfig (Bersſeg), n. Band fom flyder 
ned fra en Klippe. 

Dergflag, n. Bjergart, Steenart. 

Dergsnæv, n. fremftaaende Kant af en 
Klippe. Stm. og fl. Ellers Bergs⸗ 
nov, Bergsnobb. 

Bergſtein, m. Grundſteen under en Byg⸗ 
ning. Nordre Bera. Lyder fædvanlig 
fom Berſtein, bvillet af nogle forfla- 

på dom Darefeen. t 

vgtugga, |. Derggylta. 

berpfvadt, adj. n. glat, flibrigt (paa 
nytøet Jord). Shl. See jærfyudt. 

Dergtroll, n. Bjergtrølb; ogfaa: Jette, 
Søtun; fom ellers hedder ergrife. 

Derg=ul (un), m. Bjergugle. Som. og 
fl. (Sf.ula). Hedder ellers: Bergulv 
(føndre Berg.), Steinulv, og Stun- 
ulv (Sogn), Stænæal (Helg). If. 
Hubror, Gaft, Ropar. (Sv. berguh). 

bergut (berjet, bergette, bergæt), adj. 
bjergig, opfylbt ar Klipper. 

Perguerk, n. Bjergværk. 

beride, og berive, v. a. formaae, være 
iftand til. Nordre Berg. Unorid. 

berja, v. a. (bær; barde; bart), tær» 
fle. Dei ha bart upp: de have aftær» 
fet. If. Barfmib. Meget brugl. I 
nordre Bera. og Sdm. Ellers treftja, 
trufta, og fl. Egentlig: flaae, banke 
(ligefom G. N. berja); jf. bara. Denne 
Betybning ffal ogfaa virkelig forefomme 
f Sogn t Talemaaden: berja Floka 
2: flaae Hænderne bag om Ryggen for 
at varme fig. I Sm. bere Hlokje. 

Berja, f. et Kornlag paa Loen; bet Korn 
føm paa een Gang neblængeg til Tarſt⸗ 
ning. B. Stift, Rbg. Nom. Ellers: 
Rel, Lag, JFramlag. 

Derjalyng, n. Barbuſt. See Bær. 

Derjar, m. en Jarfler. DBerjarfolk, 
Tarſtere. Berjing, f. Særfining. 

berje, el. bergje, f. berga. 

berfja, v. a. tage Barfen af. Bedre av» 
berfja. Han berlje ta Tonna (el. av» 
Bertie Tenn'enne): han vifer Tænbder. 

m. 


m. nogle St. Klippe⸗Dorade 


31 


Dertje, f. ſ. Byrkja. 

berkjen, adj. uſmagelig, tør, haard (eg. 
barkagtig). Hard. Shl. 

Berm, m. 1) Bærme. If. Grugg, Grut, 

Aur. —2) Gjær, til ØL (If. Kveld). 


ogn. 
Beroklipe Derfig, Derftein; f. under 


18. 

befFare, v. a. flaffe, forfyne med. Som. 

Beſkieng, m. Befted; rigtig SHE og Or⸗ 
ben. Meget brugl. i Ir. Stift og Som. 

besna, v.n. forbedres, blive bedre. Ro⸗ 
ften alm. (Modfat vesna). 

beft, adv. og adj. bedbft. Ogfaas juft, 
netop; f. Cr. beft fo dæ va: ret fom 
bet var. beft eg gjett: juft fom jeg git 
D. f. 9. 90 Beſta, bruges tilbeels fr 
Beftemor. 

beftær, v. n. funne taale, holde bet ud. 
B. Stift. I Nhl. ogſaa Deftand, n. 
Da va lfo faldt, at ba va inkje Be» 


ftand (man kunde iffe holde bet ub). . 


befte, v. fye løfeligts f. nefta. 

Detal, n. Betaling. Hard. Voſs. Nyere 
Ord, ligefom betala, v. a. der nu over» 
alt bar fortrængt de tilfvarende norſte 

r * 

beter (betr, bett”er, aab. e), adv. be» 
bre. Kun i nordre Trondbj. (bett'er), 
Gat. og Voſs (bet'e). Ellers bere, 
(et), og bære (fer følg.). I Bofs be» 
tyber bet ogfaa: mere, f. Er. Drift 
bet'e! — (Ogſaa i OG. N. betr, mere). 

betre (ubrug.), adj. bedre. S$edder I 
Rambalen bett'er (aab. e); men el- 
lers: bere, med lutt e (meft alm.). 
bære (Ag.), beire (Sat. NÅ. Som. 
00). GÅ. N. betri; Sv. båtire. — 

eraf: bera (bære, og beire, for be» 
tra), v. a. forbedre, (OG. N. betra). 
Dering, f. Forbedring. 

bi, v. (Impf. bet), blive. Helg. Tr. 
Stift, Øfterd. Anſees fom VBariattom 
af bli, men ftaaer maaftee nærmere ved 
bibe (bla), v. n. hvorom nedenfor. 

bibra, f. bivra. — 

Bid, t Formen Bidfens. SIngjen Bid⸗ 
fene Ting: ingen mulig Ting. See 

ibe, v. 1. 

Bid (aab. i), i Talemaadens mæ Bøn 
mm Bid (Sbm.) >: med Bøn og Beden. 
See Hibja. 

Dtddar, m. Betler. (Sbm. Néj.). 

Dide (aab. t), n. en Smoørkjerne (= 
Kinna). Stm. If. Bibne, og Il 


byda. 

bide (bia), v.n. 1. (bid”e; beid; bide, 
Sdm.; ellers: bi, bet, bie el.” bee), 
være, være forbaanden, findes, gives. 
Nordre Berg. og Sym. fjelbnere f NHL. 


g- 





— == 


Bleik — bli 


Met, n. Blegning af Tot. leggja pa 
vieit: lægae ub for g bleges. 
Mei, adj. bleg (9. N. bleikr). Heraf 
Slit, biifu, blifna. 
Weidcæmt”, adj. bleglaben (= bleiffettt). 
$a. S$. Daum og Dame. 
bleikheert, bleybaaret. (Sjelden). 
Wefja, v. a. (fie, He), blege Toi eller 
Gam). OG. N. bleikja. Vgfaa v. n. 
Då * 1) $vibling (Merlangus), en 
16, f. vidling (Merlangus), 
betjendt Fiſt. Nordre Berg. oa ar. 
Stift; ved Irondbi. hevder bet: Bleik. 
Ellers Kviting. — 2) en Farſtvandsfiſt, 
et Slags lysfarvede Orreder. Fell. 
Si. Blika. (Efter Wille, i Sillejords 
Seflr., er Bleilje en Art af Karpe⸗ 
fæaten: Cyprinus alburnus). 
Dlefjevoll, m. Blegeplads. 
beittettt , adj. bleglaben, af bleg Yn- 
fatefarve. (Isl. bleikleitr). Alm. 
Deiftita, adj. af blegagtig Farve 
bleifna, v.n blegne. Sedber paa mange 
Steder: blifna (aab. i). Jol. blikna. 
—— ya, adj. blegftyet. 
beitvoren, blegaatig, noget bleg. 
Ble | f blef  Tplev, f. bliva. 


Diett, å * por, Blekkhus, Blæft- 
horn. 

Dett, n. 2. Blik, Jernblik. Hertil: 
Blerfmatar, Bleffplata, Blekkroyr, o. fl. 
eff, m. 1. en Klap eller Smakke bvor⸗ 
ved man merete Luften f en VBæla, 
eller Vandet i en Pumpe. Trondhj. 
SHl. og fl. Ellers Lula, og Klaffe. 
If. lotto 

2. Puft, Luftfrom, Biftning. 


Det Så. bl Tr 
4 QA, 
Blekr dere Gtaar; Marke 


, m. 3. Hug 
—— Treer Å en Skov. Fell. 
. Of 8. (€-te), 1) 


berrja (6) 
fee blegt ub, vite Å ia i en blaftet Farve. 
Af blaft. Dæ blettje pa de. Ørt. og 
ker 2) v. åa. mærfe Traer ved et Hug 
fler Indſnit. Fell. å fl. I Hard. 
blika; i Ag. Stift: blenkje. 

a, v. n. 2. (t-te), 1) vifte, fvæve 
Mb og bib; om en Flamme effer et 
858. Nhl. (Isl. blaka). — 2) vifte 
med noget; opfriffe Iben ved at vifte 
med en Plade eller Stovl. NL. — 3) 
brende I ære af Rodder (da bisfe ind- 
legges i en lukket Rende, bvor Ilden 
maa vedligeholbes ved Biftnina). SYL 

Zell. — If. blata, blafra, Bloka. 

ja, v. a. (e-te), forbindre, fomme 

en for. Sm. (fjelben). Kva va 


37 


fo blefte >: byrd var til Hinder? (Isl. 
blekkja, bedrage). 

lerke, f. 1) et Blad (= Bloffa). Tell. 
—2) en Bitte, et Redſtab til at op» 
friffe Siden med. Tell. 

Blekkjegras, n. Urter fom have mange 
Løy eller Blade. Fell. 

blenda (blænde), v. a. (a-a), blande 
(f. blanba). 

Blenda, f. en blandet Drif, tfær af Valle 
og Band. Am. men hedder paa mange 
Stever: Blenda; i Nbl. Blænda. 
(Sel. blanda). Hertil: Blendefunna, 
Blendeſtal og fl. 

Dlending, m. Noget fom er blandet af 


forffjelliae Slags. 
len (Blæn ), m. 1) Baffe, fom itfe 
ogt. (If. blenaje). 2) Kjers 

nemett. Fr (Ellers Saup). Oagſaa 
en Blanding af Kjærnemælt og Vand 
til at brite. Helg. (G fidfte Fald 
maaſtee for: Blendina). 

lengje, v. a. (afe, -abe), ofte, opsarme 
Moælten for at faae Øften af den. 
Em. (Ellers yfta). Hertil Blengjar- 
308 (Dag paa hvilfen man vifter), 

engjegryte og fl. 

Blenk, m. Glimt: glindſende Puntt. 

blenøfja, v. n. og å. (€-te), 17 v. n. 
alinbdfe, være blankt at fee til; ogſaa: 
glimte, blinke, ſtinne. Næften alm. 
(Sv. blånka). De blankje pm væ 
(Gbr.): vet feer blankt ud, ber glind⸗ 
ſer af det. — 2) v. a. vudſe, polere, 
ajøre blant. Guldbr. og fl. — 3) marke 
Fræer ved at hnage en Svaan af dem. 
Pal Bald. og fl. Ellers: blekkje og 

ifa. 

blenbjaft, v. n. (imp. »kteſt), blive blant. 

les (uab. e), og Bleſe, f. Blia, Stribe 
lanasad Forhovedet. Isl. bles. berafs 
blefut (blefette), adj. blisfet. Bles'en, 
om en blisjet Heſt. 

bleſk, el. bleiſk, adj. læfpende, fom ikke 
taler reent. NHL. (Isl. blestr). If. 

etg 

blesma, v. n. lobe, aaae i Parring (om 
Haar og Gjeder). Norvre Bera. og fl. 
(Ved Trondhjem hedrer det bresne). 
Hertil Subft. Blesme, f. i Talemaa- 
ben: fnupe Blesme (ved Ir. Bresne). 
Isl. blæsma. aeil. 

blettaft, oa bletta, v.n. bolve fig, holde 
bet ub. Qun fann infje blettaft. Helg. 
Hedder ellers: plitte feg (Som. NÉ.), 
platta feg NHL). If. berga og 


| 
bli, Qjælpeverb. ſol blei, blitt), blive. 
Et nyere Ord, ſom bruges overalt ſon⸗ 
denfjelds. S. verta. (If. bi og bliva). 





Bio(dyøyla, f. Blobbyld. (DB. Stift). 

Wo(d)laus, adj. blodlos. Quan flo bar 
Me ma bloluus. 

Dlo(dllivr, f. Kiump af førknet Blod. 

Dlo(d)melta, I. ſtorknet Blod under Hu⸗ 
ben (efter et Slag). Hard. og fl. I 
Em. Daubeblod. 

Welbjraud”, adj. blodrød. Hedder og⸗ 
fa: blodende raud (bloende rau) og 
Noftupande. 

Bo(d)rofa (aab. 0), I. Blodſtriber i 
—A— blo⸗roſet (=ræfette), adj. 


bledſtribet. 
Boc(d)ſinne, n. Rovdyrenes Raſeri, naar 
be faae Emag paa Blod. DB. Stift. 
æma, f. Standsning af Blod; 
eller et vift blobftiflende Mivdel (mett 
mertroif). DB. Ettft, Helg. 

DlodtafFar, m. en Narelaver. 

Dlo(d)vatn, n. vandagtigt Blod. 
hogge (aab. 0), v. a. (a- a), faare, 

abe faa at bet bloder. el. blöidga. 

Bloka (aab. 0), f. en Klap, Smerte, 
Kentil. If. Blokka, Blekk. (Isl. blaka, 
Ehul, Dakke). 

DlofF, f. 1) Blof, Vindeblok met Jridfe. 

al: DicrPer, Blekre. — 2) Mo- 
bet, Form (fjelben). If. Stabbe. 
bloPfa, v. a. vinde, trafte frem ved Hjælp 
af Bloffer. Søndenfjelbs. 

Dloffa, f. 1) Blad, Løv; Smaabludene 
paa be fleerbeelte Løv, f. Er. paa UT 
og Neon. Sondre Berg. og Stavanger 
Umt. (Isl. bladka). I Sdol. ogſaa 
om Lov efler Blade Å UAlmindelighed. 
— 2) Flig, Lap, Plave, eller noget 
fom ligner Løv; tfær Klup, Smarte, 

Sentil (å Pumper og Bælge); if. Blett. 
Mere alm. J Fell. Soan, Sm. og 
hedder bet Bloke, Bloka (nab. 0). 
Tell. bruges Bloke ogfaa om tynde 
aner. 

ebær, n. Mofe-Bøller (Vaccinium 
uliginosum). B. Stift, Vald. Guldbr. 
m få J YJofen (faavidt erindres): 
Blakkboer; maaftee af blatt, adj. fordi 
benne Art er Iyfere end Bluadær. I 
Ørt. Bjønnbær; i Ag. Stift: Mittel» 

bær, og Skintrote. 

blorPut (blofferte), adj. fliget, beelt i 
fmaa Flige efler Blade. 

Dlofyle, f. under Blod. 

Blom (90), m. 1. Blomf. (Kr. Stift, 
SHI. Hard. Hall). I Guldbr. Dlome, 





If. Fugleblom, Cinfta- 


Blodkyla — blygsleg 


39 


bloma, adj. blomftret. 

Dlomfall, n. Blomfternea Affalden. 

blom⸗mala, adj. malit med Figurer fom 
ligne Blomfter. Gulvdbr. og Å. 

Blomrikke, f. Holt⸗Sneppe (Scolopax 
rusticola). Som. Skal paa andre Stea 
ber bedde: Blomrykke, og Bloms 


ruta. 
Blomrot £00), f. Bregnerødder. Tr. 


ft. 

Blomſtr (Blomft'er), m. Blom. 

blomfira, v. n. blomitre. 

blomut (blomette), adj. blomfiret; teg. 
net med Blomfter. Bruges ogfaa I 
$ela. (blommt). 

blorofette, ſ. blodroſa. 

Bloſtemma, ſ. Bloftæma. 

Blot (aab. o), n. Blod, Udblodning. 
leggje i Blot: lægge i Blod. 

blota (aab. 0), v. n. blive blød, udblo⸗ 
bes. Meft om Jord og Beite. Af blant. 

Blote (aab. 0), m. 1) blød Jord, Dond, 
Cole. 2) Regn eller Toveir. Isl. 

oti. 

Blotfiſk, m. ubblødet Torfiſt. B. Stift, 

blotna, v. n. ("u-a), 1) blødne, blive 
blød. G. N. bloma. 2) blive rørt, 
brocaes i Sindet; ogf. ybmygee, ned» 
vies. 

Bluku, f. (i en Plov), fre Hummel. 

Blundr, m. Søvniahbeds Slummer. Sdom. 

blundra, v. n. blunde, lukke Øinene af 
Sovn. 

blunka, v. n. blinke, alippe med Dinene 
(af Frygt). Nordre Berg. Hall. 

Bly, n. Bly. Blylodd, n. og Blyſtein, 
m. Blylod paa et Fifterfnøre. 

blyg”, adj. 1) bly, unbfeelig. Hedder og- 
faa: bljug”e (Sogn, Voſe, Hard.) og 
blug'e (<oan). OG. N. bljugr; Sv. 
blyg. (Sf. blau). 2) ringe, baarlig, 
fom man maa blues ved. Bruges me- 
get Å Sbm. f. Er. De va ein blyg'e 
Skjenk (en altfor fimpel Drif). Du 
Hem? inn i eit blygt Hus (Hofligheds⸗ 
Ubtryt, naar man indbyder En). — 
Bearebet: bly, frygtfom, — udtryftes 
ellers ved mange andre Ord, fom: vare 
Imten, plent, grannvar, foroven, ved. 


bIpgjaf (bly ſty (pr. blygheſt 
gja eſt), v. n. r. blygjets 
Imp. —** blues, undſee fig. (Sv. 
Hi vøgas). 
Dlygfel 2Slygfl), r. Unbfeelfe, Blybed. 
eft brua. ſondenfjelds. Ellers Blyg⸗ 
beit; fjelbnere Blygſkap, Blygleikſe. 
blygsleg, adj. 1) bly, unbfeelig; 2) om 
noget fom foraarfager Blufel, eller fom 
ikke er faa værdigt og pasfende fom 
man vilde. 





bogna — Bonde 


sv. n. (a-a), bugne, bøte fig i 
afen Due. Alm. (G. N. bogna). 
aurlig: gomogek, gaae I fig felv. 
f. 1) en Bonne. Sym. Snvr. 
” Å Andre St. Bauna. — 2) Meel- 
berie, et 1 Elage (vyampagti på Ubvært paa 
og Ir. Stift, Ellers 
aat Å en t. Sb 
Bovblad. Ebm. 
Dogring, m. paa Hefte : Hvirvelen eller 
faarfebfen bag ved BVoven. 
stre, n. Bovitræ, ben forrefte Deel 
SHeftejælen. - 3 Sogn: Klava⸗tre. 
Lot (00), m. Bog, Bogetræ. Sonden⸗ 
føde (Ra. Fell. og fl.). Ellers Bol. 


Dof (00), f. (FI. Deber, Døka, Dof), 
en og. Evy. 

a, v. a. føre Nr Bogs. (Sjelden). 
bofe (aab. 0), ode; graves f. bauka. 
 bofjin (00), a 4 G GJL bokne), lidt tor, 

balvtør (om Kiod, Fit og lianende 

Ting, fom indſvinde efler ſammenſtrum⸗ 

på ver GFørringen). Nbl. Nordre 

Berg. Som. Ork. — Heraf bokna og 

botja. 

Bokkje, m. (Fl. Bokka), et Spogelſe 
dt mobbe); ogſaa en Vætte, en af ve 

ordifte. Som. Rå. (= Haug 
ar $Hulvertall). 
rd, adj. boglært, belæft: ogſaa læ» 
fefynbia, fom fan fæfe. 

bofna, v.n. (af bofjen), tørres livt, faa» 
lebes at ven mefte Fugttabed forfvinber. 
Nordre Berg. og Ir. Stift. I Hard. 
bosna (00). 

boks, boppebe: fre bykſa. 

Bokſtav, m. Bogſtav. 

Bokſtol, m. Bogſtol. Læfepult. 

—J ynt', adj. fom fan laſe i Bog. 

, f. Bul, Bor og Bur. 

0 m. en Tyr, Ore. Shl. Udtales 

med lukt o (Boo). Isl. boli. If. 

Tjor, Gredung. 

Bol (00), n. 1) Neve eller Kube, hvori 
Snfetter og andre Dyr bave beres Un- 
ar. Guldbr. Ir. Stift. Humlebol, 
Musbol. Andre St. Døle. 2) Leie, 
Liggeſted for Dyr (tfær i Straa efter 
$alm). B. oa Kr. Stift. Jol. bål. 
JSpog eller Spot ogfaa om en Seng. 
3) Betydningen: Bolig, Opboldeſted, 
forubfærtes t: GSæterbol. I. Bole. 

Bola, £ 1. Boble, Luftblære, tfær pan 
vand. Hedder i Sogn ogfaa Bulla 
(Budla). Isl. hola. Ogſaa en Bugle 
eller Forboining fom ligner en Boble. 

Dola, f. 2. Bornekopper. Søndre Bera. 
org Stav. Amt. (Jsl. båla). Ellers 
Kveifa og Pola. — Hertil: bolegraven, 


4 


adj. foparret (Isl. bölugrafinn). 250: 
lefetel, m. Vaccinations Utteft. 
bolaſt, v. n. blive fuld af Bobler. 

Bolde, m. Byld, Evulft. Gulvbr. Ork. 
—58 (Ellers: Kaun, Svoll). Sv. 

ol e 

Boldeverk, Smerte af Bylder. 

bole fe, f. bora. 

Dolebrosma, et Slaas Brosme, hvid 
Skind er opfylet af fmaa Luftblærer. 
B. Stift. 

bolelaupa, v. n. blive fuldt af Bobler 
etfer Luftblærer. Iſer om Brød. 

bolen (aab. 0), adj. bovnet, opfrulmet. 
Sbl. oa fl. I Hard. tildels: bolgjen. 
Isl. bölginn. Hertil bolna og Bolde. 

Bolefylgje, f. et Slags Epænder med 
ophoiede runde Bualer. Rba. og Fell. 
(hvor Sylgje uttales: Svuaje, Syr). 

Boletang (stæng), n. en Tangart med 
opblæfte Knuver (Fucus nodosus). 

bolajen, f. bolen. 

DBolf, m. 1) Etillevag, Skille af Tra 
eller Steen imellem to Rum. (Isl. 
bålkr). Hertil Rmfeboll. 2) Stykke, 
Deel, Afveling, Rum. Garbolt (Gjær- 
beftufte), Notabolk, Linebolk. 3) Tir, 
Tidsrum, Afbeling i Tiden. (If. BIN. 
Vorsbolk, Snobolk, uværsboit. J 
bolkevis: af og til, itte beta 
Crbet er almindl., men bedder Balr 
i Ittreſoan oa Fell. 

bolfaft, v. n. blive ujævn, fna at nogle 
Stykker faae et andet Udſeende. Sjelden). 

boløut (boløette), adj. ujærn, ifte alle» 
ſteds ligedan. fær om Ageren, naar 
$tornet fiaaer tyndt paa nogle Steder 
og tyft paa de andre. Temmelig alm. 

Doll, m. Teſtikler, Puna. Soan og fl. 
Andre Et. alla, r (FL). If. Kovd. 

Bolle, m. 1) en Kumme, Kop, Thekop. 
Manval og Rba. I. bolli. 2) Bolle, 
Drikkeſtaal med bred Bug og indkneben 
Rand. Alm. 

bolna, v. n. boyne, foulme op. Nl. 
Sbl. J Hard. tilbrels: bolgna. (If. 
bofen). Isl. hålgua. Ellers: trutna.. 

Bolt, m. 1) Bolt (t alm. Betybn.)s 2) 


et Skryderie, en Efrøne. Edm. 
bolte, v.n. førube, prale. Som. Heraf: 


Boltar, og Boltebufar: en Store 
ſtryder, Praler. If. borte. 

bolut (bolette). adj. opfylbt af Bobler, 

Bom, f. Bumb. Don, f. Barn. 

Bona, Huuätoi, Redſtaber; f. Bunad. 

Bonde (2und'e), m. Jordbruger, 
Gaardbmand (Soan, SHbl. og ÅÅ. i 
Movdfætnina til Huuemænd og Strand» 
fibbere); bofibbende Mand (Helg. i 
Modfætning til Finner eller andre om⸗ 





Blodkyla — blygsleg 


BloC(d)Pyla, f. Blobbyld. (B. Stift). 

blo(d)laus, adj. blodlos. Han flo ba 
blei” oa blofnus. 

Dlo(d)livr, f. Klump af førknet Blod. 

DBlo(dymelta, I. ſtorknet Blod under Hu⸗ 
ben (efter et Slag). Hard. og fl. I 
Gym. Daudeblod. 

blo(ddraud”, adj. blodrød. Hedder og- 
faa: blodende raud (bloende rau) og 
bloftupande. 

Blo(dlrofa (aab. 0), f. Blodſtriber I 
H blo⸗roſet (:ræfette), adj. 
bløbftribet. 

Dlo(d)finne, n. Rovdyrenes Rafert, naar 
de faae Smag pan Blod. B. Stift. 
Blodſtœma, f. Standéning af Blod; 
eller et vift blodſtillende Middel (meft 

overtroif). B. Stift, Helg. 

Blodtakar, m. en Narelaver. 

Dlo(d)vatn, n. vandagtigt Blod. 

blogga (aab. 0), v. åa. (a- a), faare, 
ftade faa at bet bloder. Jol. hlödga. 

Bloka (aab. 0), f. en Klap, Smakle, 
Bentil. Jf. Blokka, Blekk. (Isl. blaka, 
Skjul, Dakke). 

Dloff, f.1) Blok, Vindeblok med Tridſe. 
Fleertal: Blekk'er, Blekre. — 2) Mo⸗ 
bel, Form (ſjelden). If. Stabbe. 

blofføa, v. a. binde, trætte frem ved Gjælp 
af Blokker. Søndenfjelbs. 

Blokka, f. 1) Blad, Løv; Smaablubene 
paa be fleerdeelte Løv, f. Er. paa Aſt 
og Røn. Søndre Berg. og Stavanger 
Amt. (6. bladöka). I SHl. ogjan 
om Lov effer Blade i Almindeligheb. 
— 2) Flig, Lap, Plave, eller noget 
fom ligner Løv; iſer Klap, GSmatte, 
Bentil (i Pumper og Balge); jf. Blekt. 
Mere alm. I Tell. Soan, Svm. og 

- hedder det Bloke, Bloka (aab. o). 
I Tell. bruges Bloke ogſaa om tynde 
Sypaaner. 

Blokkeboœr, n. Mofe-Bøller (Vaccinium 
uliginosum). B. Stift, Vald. Guldbr. 
og fl. J Foſen C(faavidt erindres): 
Blakkboer; maaftee af blaft, adj. fordi 
benne Art er Iyfere end Blanbær. I 
Ork. Bjønnbærs; i Ag. Stift: Mikkels» 
bær, og Skintryte. 

blorFfut (blofFette), adj. fliget, beelt i 
(maa Flige eller Blade. 

Blokyle, f. under Blod. 

Blom (00), m. 1. Blomft. (Kr. Suft, 
Sbl. Hard. Hall). I Guldbr. Blome. 
Ellers Blomſtr, Pløma, Rofa. (G. 
N. blöm, blömi). — Heraf bløma. 

lom (00), m.2. Bregne (Polypodium). 
Nordre Berg. Sdom. og Trondhj. Stift. 
ee Burtn. If. Fugleblom, Einſta⸗ 

om. 


39 


bloma, adj. blomftret. 

Blomfall, un. Blomſternes Affalben. 

blom-mætla, adj. malet med Figurer fom 
ligne Blomfter. Guldbr. og Å. 

Dlomriffe, f. Holt-Eneppe (Scolopax 
rusticola). Som. Skal paa andre Stea 
ber bedde: Blomrykke, og Blom⸗ 


ruffa. 
Blomrot £00), f. Bregnerodder. Yr. 


Stif 

Blomſtr (Blomſt'er), m. Blomſt. 

blomſtra, v. n. blomſtre. 

blomut (blomette), adj. blomſtret; teg⸗ 
net med Blomſter. Bruges vgfaa 
$Hela. (blomæmt). 

blorofette, f. blodroſa. 

Bloſtemma, f. Bloftæma. 

lot (nab. 0), n. Blod, Udblødning. 
leggje i Blot: lægge Å i Blodd.. 

blota (aab. 0), v. n. blive blød, udblo⸗ 
bes. Meft om Jord og Beite. Af blaut. 

Blote (aab. 0), m. 1) blød Jord, Dynd, 
Cole, 2) Regn eller Toveir. Isl. 

oti. 

Blotfiſk, m. udblodet Tørfif. B. Stift. 

blotna, v. n. (1-4), 1) bløbne, blive 
blød. G. N. blotna. 2) blive rørt, 
beocgeo i Sindet; ogf. ybmyget, nede 
vies. 

Bluku, f. (Å en Plov), fre Hummel. 

Blundr, m. Søvniaheds Slummer. Svm., 

blundra, v. n. blunde, lukke Øinene af 


ovn. 

blunka, v. n. blinfe, altppe med Øinene 
(af Frygt). Nordre Berg. Hall. 

Bly, n. Bly. Blylodd, n. og Dlyftein, 
m. Blylod paa et Fiſterſnore. 

blyg”, adj. 1) bly, unbdfeelig. Hedber og» 
faa: bljug”e (Soan, Voſe, Hart.) og 
blug*e (Sogn). OG. N. bljögr; Sv. 
blyg. (If. blau). 2) ringe, baarlig, 
fom man maa blues ved. Bruges me- 
get i Som. f. Er. De va ein blyg'e 
Etjent (en altfor ſimpel Drik). Du 
Ken” inn i eit blygt Sus (Hofligheds⸗ 
Ubtryf, naar man indbyder En). — 
Begrebet: bly, frygtfom, — ubtryftes 
effers ved mange andre Ord, fom: vare 
Imten, plent, grannvar, forøven, ved⸗ 

blygjaft (bly) (pr. blygjeft 
gja yeft), v. n. (pr. blygjefts 
ror blygdeft), blues, undſee fig. (Sv. 
blygas). 

Dlpnfel (Blygſſ), r. Undfeelfe, Blybed. 

eft brug. fondenfjelbs. Ellers Diyg: 

beit; fjeldbnere Blygſkap, Blygleikſe. 

blygsleg, adj. 1) bly, unbfeelig; 2) om 
noget fom foraarfager Blufel, eller fom 
ikke er faa værbigt og pasfende fom 
man vilde. 





brusm, lyſe, glimtes 


braafengb — brefa 


brafeig >: han beer vel ikke faa plud⸗ 


bræfengbd, adj. fom fan faars i Hatt. 
(Ejelben). Bræfengd, f. f. Braſylia. 
Braꝛ ge n. Rodbjælp, noget fom fan 
Hr en Haſt og bruges indtil vi- 
var. Nordre Vera. Å DBranøyte. 
raga. 


brasjort, gjort t en Haft. 


krubug te taalmobig, fi 
a, adj. baftig, utaalmodig, fom 
bie. Fell. 

en Due af Jern eller Vidier, 
berever Skind ved at trakke 
g tilbage. Alm. Isl. bråk. 
delig Brybning eller Vrid⸗ 
ning; Bevagelſe, Slid og Slab. 
beaꝛka, v n. (a-a), bryde, vride, ſlide 
ma. Ir. Stift. I Gærdbeleshed: a) 


brydbe Hør 
fene fra. Ag. Stift. b) berede Skind 
ie Brat. Mere alm. 

Bræfvirel, m. et Yaflede, Overtlæde 
af grovere Vævning "(til en Seng). 
NHL. Modſat: Mjukkvitel. (S. Kvite). 

Dræl (og Brjæl), m. en ſtæerk krydder⸗ 
agtig Lugt. Edm. : 

brælynt, adj. baftig Hilfinbe. Ag. Surt. 

Brærmein, n. f. Brafyfja. 

brana, v. f. brubna. 

Bræna, m. Brænden; Brynde, Kvalme; 
f. Brune. 

brændut, f. brandut. 

DrænF, n. f. Brant. 

rænøyte, n. NRedbbjælp, noget fom man 
tun benotter for en fort Tid. Te Bror» 
noytes: til Hjælp for Øiebliftet. Ork. 
I SH. Brænøytla, f. andre Steder 
Dræfengje, n. . 

brænfinna, adj. utaalmobig, fremfufende. 

DræfFap, m. Haſtighed; Utaalmodighet. 
(Sjelden). 

Dræfyfja, f. en Kvæafogbom, fom paa⸗ 
tommer meget pludſelig og om ſed⸗ 
vanlig medfører Døden. Sogn og fl. 
Oafaa falvet: Brærfengd, f. (Sogn), 
og Dræmein (Tell). 

Brætez, f. Brote. 

brætifjen (aab. i), adj. tagen efler gre» 
ben plubfeligs ogfaa: let at tage (= 
frartifjen). 

brutt, adv. fnart, baftigt, plubfeligt. 
Ogfaa: nær, f. Er. Han var ifje bratt 
fo ſtor >: langt fra ifte faa flor. Rogle 
St. brætte. 

Bree, m. f. Bride. 

brega (el. briga, med aab. å), v. n. 
fyæve, vifte eller bære, ligeſom en Flam- 
me. Dæ brega fere Augo. Hall. If. 
braga. 


adj. n. 


-—=E 


dræf, 


efler Hamp for at faae Stil ' 


45 


bregda, v. a. (4-4), 1) være Baand 
paa en egen Maade, fom ligner VFlet- 
ning. SYL (61 bregda, frifte). If. 
brogde. 2) v.n. forandre fig; ſ. brigba. 


Satersd. 
breid (brei), adj. bred. (G. N. breidr). 
Breidd, Å. 1) Ørede, Bredhed. (G. NR. 
breidd). 2) Bred, Kant, Rand (= 
From, Jar, Bar). 3) Eide (eller 
. egentlig s Linie, lige Rakke). al Dreidd 
mæ: ved Siden af, jævrnhdes med. 
Tr. Stift, Helg. 
breidd, partic. bæftet, overdakket. 
breiddfull, adj. fulb Hl Bredden, 
Dreiddvid (:v0), m. bet yderfte Style 
paa Siden af en Langflæde. Svm. 
breide (breia), v. a. (€-dbe), 1) brede, 
ubbrede (tfær noget fom tjener til at 
bæltte eller (fjule med). G. R. breida. 
2) fprede, om en jævn Ubfpredelfe, f. 
Er. af Ho eller Gjødfel. If. einbreia, 
og fibreia (fom forubfætter ben mere 
regelrette Flerion a-a, ifedetfør: e- 
be). — breide attyve: fljule, tilbætte. 
breide nere: tilbæfte ganffe (Som. og 
fl). breie pm feg: trakke GSenatlæ- 
berne over fig. breie upp: rede en Seng 
(Buſterud og fl.); ellers: reie upp. 
DBrei(de, ſ. 1) en Deel udſpredt Hø. 
QHvybreie. (Ørt. og fl). S. Flekl. 
2) en for ubfpredt Hob, fær af Fugle. 
Fuglebreie. Helg. 
Dreidemjel, n. Meel fom ſtroes over 
Brødet ved Bagningen. Som. og Å. 
reidevoll, m. et bekvemt Sted Mt at 
torre Ho paa. Daſ. ZBreideplafs, 
Dreidarplafs. 

breidføtt, adj. bredfobet. 

Dreidkjæft, m. en Fit med en over. 
maabe ftor Mund (Lopbius piseaterius). 

breidleitt, adj. bredladen, fom har et 
bredt Unfigt. Alm. (G.R. breidleiu). 

breidmeæ, ſ. Breibb, f. 

breidna, v. n. blive bredere. 

breidnafa, adj. brednæfet. 

breidrenda, adj. med brede Striber. 

Breidſla (Arettla, Bresle, Breltje), 
f. 1) Udſpredelſe, f. Er. af Ho. Daſ. 
Dreiding, f. 2) i Sammenfætning : 
Datte, Læppes fre Abreidſla, Hvem 
breidfla, Unberbreidfla. 

breidtent, adj. bredtandet. 

breie, f. breibe, — Dreitla, f. Breibfla. 

Dret (aab. e), f. Ned, Stave. Han 

hev? inkje nofa Bret: han bar ille no⸗ 
gen Red. Sbm. Isl. brek, n. 

Dref, n. Tryglen, Overhæng. 

brefa (aab. e), v. n. (a-å), trygle, 
bede tbelig om noget, fjær Smaating. 





Borſtikt — 


n. fibfte E nding t Kortſpil. 

Borfill m. Bord 

Borftove, ſ. —ãa— 

bort (ben, over), f. burt. 

Borvegg, m. VFjelevæg, Plantevæg. 

Bos (aab. 0), n. m Skjære, Avne, Ii» 
bet Stykke af et Strau eller Løv (If. 
Flus); meft follektivt: Moner, Hofro, 
ſmaat Affald af Ho eller Halm. (Sv. 
boss). Ræften alm. (beg fjelbnere i Ag. 
Stift). If. Mod, Matt. 

bofa (aab. 0), v. n. beftrøe med Affald 
af dv eller gl (806). Sjelden. 
Rogle St. å 

Bosbleia, f. Hubebreibfla. 

bosna, v. n. torres lidt, faa at Fugtig- 
heden gaaer af. Sdm. 'J Hard. bosna, 
med Tuft 0. If. bokna og badna. 

Dosfe, m. Pube under en Kloøvfadel. 
Svan, Balbers. Sv. bossa. 

m. Qaarbørfte, Kvaft af Borſter. 

( Is al. busti). If. byfta. 

Boftegras, n. en art Koglear (Scirpus 


cæspitosus). Ellers: Myrbuft, Bind» b 


fljega, Finnfljegg, Finntopp 

bofut (bofette), adj. bebertet med Av⸗ 
ner eller Straa (Bos). 

Bot (00), f. (Fi. Dører), —VY Bod, 
Forbedring, Sftandfættelfe. . böt. 
fm Bot: bedres, fomme de igjen. 
tafa Bot: lade fi ig iftandbfætte. deraf 
bøta. — 2) Boder, Mulkt (eaentl. Op» 
reisning, Satisfaction). Meſt brua. å 
Fleertal. — 3) Klud, Lap, Stykke hvor. 
med man bælfter et Hul paa Klæder 
effer paa andre Tina. Alm. — 4) Plet, 
entelt Stytte eller Rum, f. Er. paa 
en Ager. B. Stift. Ei Gracbot: en 
Grasplet Kimbebots Sted Hvor bet 

tøer. If. Knesbot. Heraf fomme ad⸗ 


fliflige Ko-Navne, fom: Græbdot, Vid⸗ 


bot 13c. hvorved ber nemlig figtes til 
Pletterne paa Dyreté Hut. 

Boteklut, m. tt Stykke Toi til Lapper, 
Dafaa Botefilla, Boteflugife, f. 

botelauft, adj. n. uopretteligt, fom iffe 
fan gjøres godt fgf:n. 

Botevon (00), t. Muligbed til at fomme 
iſtand; bet at en Ting fan blive bedre. 
Helg. Ørt. og fl. Ogfaa: $aab, Ud⸗ 

ſigt til Forbedring. —8 Formen 
Botavon. 

Botn, m. 1) Bund, Grund. G. N. botn; 
Sy. botten. Je Botnar: til Bunden. 
Shl. — 2) den tnderfte Deel af en Fjord 
effer Dal. Dalsbotn, Fjorbotn. — 3) 
f. Bytnina. — Ordet hedder i Gbr. til- 
deels Bott; og fydligft i Ag. Stift: 
Donn. Fleertal i Stm. DBetne. 

botna, v. n. (4-4), 1) nane Bunden, 


- botut ( 


Brakje 43 
foneme tilbunbe. 2) v. a. fætte Bund 


Dotnalag, n. sundene Beftaffenbed. 
botnalaus, adj. bunbløs, overordentlig 
v5 —æeS— f. et umaaleligt 


bomefett adj. om et Garn, fom er fat 
til Runden og itte naaer til Vandfladen. 
BotnafPaut, f. Staut, m. 
Botning, m. f. Bytnina. 
tette), adj plettet, flæffet. 
bova (aab. 0), v. indtage et fort 
Rum, fee fort ud. ab. (= ruva). 
boven, adj. flor, vid, ubbrevt. Jab. 
(=ruven). 
bra, adv. godt, vel. — Ogſaa ad — (uden 
Boining): brav, god, antagelig, tjen- 
lia. (Fremmedt rv). 
Draffa, f. en gammel Hoppe, Ear, Amt. 
- n. Nordlys. (Balders). S. følg. 
Ellers findes: DVerbrag (Subersen), 
agd og Dindbragd (Ørl.); andre 
fe, Bindlofe, erljos og A. 
* 3— v. n. lyſe, flamme, blusfe eller 
glimtes ogſaa vifte, fvæve hid og did 
(om noget bevægeligt fom fees t Fra⸗ 
ftand). Formen braga er maaſtee ubrye 
lig; eters hedder vet; brægar (br. 
Snt.), braue (Øftd. fjelben), brave 
(Hedemark.), bragde (Ørt.), bragie 
(Gbr.), blagde (Namd.), blasgen 
(Snbr.), blavre (Øftd.); og bisfe 
Former have tildeels tere Betybn. G. 
NR. bragöa, braga. (S. Kongefpeilet, 
S. 46). — ilbetjendt i bet Veſtenfjeldſte. 
If. brega og br. 
Br agd, n. el. Rindbragd: Rordlye. Ork. 
Bragd, f. 1) Uvfeende, Beſtaffenbed (tær 
Luftens). Himmelsbraad. Som. 9) 
Art, Skit, Væren. Tell. Som. — Bar» 
nebragd: Børneftit. Fell. 3) Maneer, 
Maade at ajøre noget pua. Ork. (hvor 
bet ofteft er neutr.). Hertil Hande⸗ 
bragb. ap. (Vel bragd, Lader). If. Brogd 
Brigde. 
bragda, v. n. glimte, om Nordiyfet. 
rib. fjelben), Geer braga. 
beagdaf og bragde, v.n. Frandre ſig; 
brig 
bragla, v. n. 1) glimte, ſpeve fom en 
Flamme. Guldbr. 2) lyſe, blusfe (== 
braga). Gbr. Jndr. 3) glimre, prunke; 
fat? et prafende Ubfeende. Indr. Eens⸗ 
tydigt med blmgm. 
Brak (langt a), n. Bragen, bragenbe Lyd. 
braka (bræfæa), v. n. (a-a), brage. 
Drafall, m. Sroldhbæg (et Træ), Rham- 
mA Frangulo, Ag. Stift. Ellers Troll⸗ 


»rafjer —A Hard. Shl. Rhl 





Brota — brunda 


Brota (and. 0), £ et Brud, tfær hvor 
er Gjærbe er gjennembrubt, for at man 
I fan quae over ſamme. Nordre Vera. 
Brore (aab. 0), m. 1) nevbugget Skov, 
Sræer fom ligne i Dynger. Oſterd. 
(Brortaz). Isl. broti. — 2) et Stykke 
Mart fom rybves ved Afbrænving og 
detefter tilſaaes. Ag. Etitt (hvor bet 
her rotta og Drætar). — 3) en 
renentlig Hob af foritjeline Ting 
(gar, Fjele, Arbeidstoi :c.). Jell. Hull. 
mil. Ellers: Harkje, Skrap, Skrot. 
—4) en Mangde, en ſtor Hob, en Mana» 
ſoldigbed. B. Stift og videre. If. 
dera. S. Boverbrote. 

Beorebrenning, f. Afbrænding af Krat 
og Etow paa en Mart fom ſtal dyrkes. 
— Drotebogft, m. Nedbugnina af 
græer til ſaadan Afbrænvding (Ua. 
Etitt). Drotekonn, n. Korn fom 
vorer paa ben faaleves byrfeve Marf. 
figejaa: Droterug, Brotenæpe ov. fl. 
brøten (aab. 0), partic. brubt, bræffet. 

Drotføre, n. frosjen Snee, fom itte er 
faa Baard, at man fan gaae pua 

| dens; en Jisfforpe fom brifter under 
Fodderne. 

Brotheſt, m. og Brotmeer, ſ. Be⸗ 
nævnelfe pan Perſoner, fom fare ufor⸗ 
figrigt frem. 

| Brotbogg, n. Kjedoxe; Dre fom ikke 
bruges at hugge Sræ med. (Isl. bryt- 


bögg). 
brotn, v. n. bræffes, brifte. 
- brotut, adj. brudt paa enfelte Steder. 
| Brotver (ee), n. en ftært Storm. 
- Dun, f. en Bro. (G. R. bra). Fleertal 
dels: Druir (Drue), deels Bryr 
Mamd. Jndr.), Dry (Valders). 
Brod (Dru, Drur), T. en Brud. For⸗ 
men Brur (for Brubr) er meget uv- 
bredt; faaledes i Søndre Vera. Tell. 
Øbr. Nordre Srondhj. og Helg. Hertil 
forſtjellige Ord, fom bhenfigte til Brol⸗ 
lupsffiffene; ſaaledes: Drurfvein og 
Brurpifa, om VBrudens Ledſagere. 
Drudaflætt: en Marſch, fom fpilles 
naar Brudefølget gaaer til Kirke. Dru- 
dabite, et Slags Mellemmad (Sdm. 
og fi.) og Brudagraut, et Maaltid 
Flodegrod i Brylluperne. 
Brudbunad, m. Brudedragt. Ellers: 
Brurapynt, a. og Bruraſylv, n. 
Brudfylgje, n. Brudefolge. Ogſ. Brud⸗ 
tær. 
Brudgum (alm. DBruggum), m. Brut 
gom. G. N. brådgumi. — C rdet Gume 
pg. guma, Mand) er ellers ganffe 
endt 


(A 
u . 
Drudfvein, m. en af be Mandsperſoner, 


49 


fom ubfees til at vogte efler ledſage 
Brubeparret. Kaldes ellers: Brurfvein 
(Fell. og fl.), Brurleiar (Harv.), Leie 
befvein (Som. og fl.). — Brubens Ved» 
fagerinder kaldes Brudpika og Brud- 
Emna; og famtlige bisje Perjoner kaldes 
Embættedfolk. 

brudvigja (bruvie), v. a. ægtevie. 
brudvigd, agteviet. Drudwvigjelfe, 
n. Brubevielje. 

Brugda, f. Brogde, et Slags flor Hai. 
I Sdm. DBreude, og Brud, 

brugdaft, fre brygdaft. 

Drug, og brugga, f. bryggja. 

Brus (aab. u), n. 1) Brug, Benyttelfes 
2) Stil, Sadvane; 3) Drift, Næringa- 
vei. Gjøbruf, Jorbruf. 4) Gaard, 
Søorbepart. 5) Sommer, Frælaft. Me 

et brugl. i Fell. og Buſterud. — Te 
ruks, til Brun. — Drufsheft, el. 
DrufsoyfF, m. en Heſt fom bruges til 
(Gaardsdrift. I Nom. Brukarheſt. 
bruFa (aab. u), v. a. (a- a; el. a - te), 
1) bruge, benytte; 2) brive, nære fig 
ped, f. Er. brukte Sjøen. bruka feg, 
pære om fig, gjøre fig Umage for en 


ina. 

bruøande, adj. brugbar, fom fan bruges. 

brufeleg, adj. mugelig, fom er i Brug. 

brulta, f. brutla. 

Brum (aab. 1), n. Knopper og Kvifte 
pan Lovtraer; iſer frifte Kvifte, fom 
man giver $væget til Foder. (G. N. 
brum, Knopper, ogf. Lov). Maaſtes 
egentlig Kviſte med Lov, i Modſatning 
til Var; ſ. Brumſtog. Et meget ub. 
ret Em (DB. Stift, Tell. Hull. Lelg. 
og fl.). 

bruma, v. n. famle Svifte til Fover. 

Drum|Fog, m. Lovſtov, fjær Birk. I 
Helgeland fom Movfætning til Barſtog. 

Brun (1), f. kant, Brink, Pynts Kan- 
ten imellem en Flade og en nebgaaende 
Gives ſaaledes bet overfte af en Væg, 
ben overfte Skrant af em Bakke eller 
Bjergſide. Fjellbrun, Naffebrun. (If. 
Dagsbrun). Meget uvbredt. Helg. B. 
Stift. J Tell. og br. Bron; i Som. 
ogſaa: Bru. (MN. hrün, Kant). — 
I ve tellemarkiſte Viſer findes Bron 
oafaa i Betydningen: Oienbryn, fom 
eflers bedrer Augnebrun. (G. N. brån). 
Heraf ftorbrynt, ljosbrynt og fl. 

brun”, adj. brun. (Sondenfjelds: bron). 
— En Heſt af renne Farve kaldes: 
Drun'en, Bron'; og ved Stavanger: 
Drunfjen. 

brunblakk, adj. blegbrun, om Heſte. 

Brund, m. Brunft. Isl. brundr. 

brunda, v. n. føbe t Brunſt. Sadvan⸗ 


Å 





* 


Brigde — 


ledes. Sjeben. drigdaſt I ph ugfar føle 
et nyt Mod, faae et andet Sind. (For- 
ældet ti rm), 

Deigde, n. 1) Forandring, Omfiftelfe. 
Bert. Gf. Berbrigde). SL brigdi. 
2) Forvridning af temmer. Sm. (3 
nordre Som. Drigft). lefe i Brigde: 
læfe en vis Formular for at læge en 
Førsridning 8 (fveriro iſt). 


Drigft, fee 
Drif (å), f. ER og vika, ev), 4) en fort 
Bent tfær ved Given af Døren. Nor» 
Svm. og Å 2) en lav Fjes 
levet; —58 pan Siderne af et Lo; ulv. 
Agnebrif. DB. Stift. I 
rd Bryftoærnet eller JForvæggen * 
på Trov (Pulpitur). 
Drifje, n. 1) Gileven, = Bril. Søndre 
Berg. 2) en panelet Vag, fom dekker 


Muren ve Ildſtedet e er Gruven i 
Røghuerae. SIL Ham. (3 Syvm 


bij, å 1) raſt, friff, gobt ubfeende. 
2) t neutr. herligt, ypperligt. 
Da va ifje fo brilje. fore å LR00): 
det ſtod ikke faa vel 
briffa, v. n. hindre Ad ev arr Er. 
å alen. Ørf, $ Gym. blingre. 
brifna, 0 og briknaleg, adj. ypperlig, 
fortræffelig. Stm. (If. brikjen). Git 
brikna Ba'n: et ubmærtet Barn. Eit 
briknale Ber: et færveles hyggeligt Beir. 
Drillur, f. på Briller; ſ. Glasuugo. 
Brillehus, Brillefoderal. 
Deim (ii), n. et Slags blod Of, fom 
tilavet af Valle ved en ftært Kogning 
i Stift og videre. Nogle Steder 
Brin aas MM yfebrim, oa å Sti. 
bm, og Helg.: nm yfebrøm. I haard 
eller fanonensresfet Dilfand faldes benne 
Oſt: Drimoft (3. Stift); ellers: My⸗ 
feoft, Myfefmer. — Brim fynes ellers 
at betyde: Skover eller Bundfald; jf. 
GSaltbrim. 
rim (and. Å), n. Branding, Havbol⸗ 
gern ernes Brydning mod Klipperne. B. 
tift; ogſaa nordenfjelds (Breem, 
Brem). Isl. brim. 
brima, v. n. om Søen: brybes, oprøres 
ved at (laae imod Kyften. (Sjelben). 
Drimbeft 
ger, fom brybes paa Havfljærene. Skal 
bruges i Nordlandene. 
rimoft, m. fee Brim (ti). 
Drimfjo, m. oprørt Sv nærved Kyften. 
Drimtot (aab. 0), n. Sufen, bump Lyd 
ar $avbølgernes Slag mob Kyſten. 


på £ing, m. m.1. Gindbarbuf (Rubus idæus). 
Gym. Brogn (Brmgn). S. 


, m. et Navn paa be ftore Bol» Bri 


Brioſel 


Bien. Herti 
bær. (Alm. b 


47 


Dringebær, n. Hind- 

endt). I Indr. Bræm- 
bær; i Cd, DBrognebær. 

Dring, m. 2. Dryft (fær paa Fugle). 

ringa, f. Barm, Bringe. (Isl. bringa 0). 

bringa, v. (a-a), at bringe. on 

bringebreid, a pre over Bryfte 

Dringebær, f. 

Bringebola (aab. ing f. Ojertefulen. 

Dringefoll , m. Bryftknuben, ben yberfte 
Deel af Bryftet paa Dyr. 

Dringepeng(ar), == Aqneftet. Sogn. 

DringeiFinn, n. Ekjodfſtind. 

Dringefpor, m. bet tynde bruftagtige 
Been, fom udgjer ben nederſte Deel af 
Dryftet. NYl. (If. Stjerva). 

ingefylv, n. Bryſtſmykter af Sølv. 

Dringestre n. Bryfttræet I Bæverftole 

DringeverF, m. Smerte i Bryftet; oge 
faa: Bekymring, fer ra etgpen. 

Dringfimale, m 

Dringipolur v 0), Ge, f. be Lede⸗ 
mob, hvorved Bryftet forbindes med 
Ribbenene. Tel. See Spole. (Is. 
bringspalir). Den nederfte Deel af 
Bryftet hedder ellers i Som. Dring- 
fmalen, og t Helg. Dringfvalen. 

brinne, f. brenna. 

Dris (aab. I), n. et Slags felgt, foam- 
pigt og febtagtigt Kjsd, fom affje- 
res og bortfaftes Den ola tningen. 
Nordre Berg. Sbm. gr bris 
betgber: Knuber I — 

Bris (it), m. GÅ BUG, en liden Har 
Flamme. Rhl. V 

briſa (ii). v. n. —* J— blusſe, flamme 
om noget fom brænder let og hurtigt, 
å Gr. tang eller Halm). Nordre Berg. 

ta 

Drifing, m. Blue, Lueild; Lyſtild fom 
brændes paa Hoiderne Sankthans Aften 
(Jonsotebrifing), Pintfeaften (LKvis- 
funbrifing), o og. tilbeelø den Aften, da 
Koerne forſte Gang flal ligge ude om 
Baaren (Utlegebrifing). Ogfaa en Hob 
af Kvifte og Løv fom afbrændes, naar 
Bae n ropdes 8 om Drar, Sdm. RÅ. 

5, m. Brir, Gengefted om er flaaet 

til en Veg. Sondenffjelds. 
fE, m. 2. 1) Enebærtreæ. (Tel. Hall. 

Bald.). GS. Eine. Hertil: Briſkebaſt, 
DrifPebær, n. Drifkeholt, n. og 

a — 2) en flarp og pirrende Smag. 

Ein | ftygg'e Brift: en bitter Smag. 


briftjen, adj. flarp, bitter; ogf. barft. 


— m. Brisling, hvasbuget Sild. 
Brioſel (Briſſl), m. ' Blarfpon. 





— 


4 


Brota — brunda 


Drota (aab. 0), £ et Brub, ffær hvor 
et Gjærde er gjennembrudt, for at man 
fan gaae over famme. Nordre Bera. 

Brote (aud. 0), m. 1) nedhugget Skov, 
Fræer fom ligge i Dynger. Øfterd. 
(Brottar). Isl. broti.— 2) et Stykke 
Mart fom rybves ved Afbrænding og 
berefter tilfnaes. Ag. Stift (hvor bet 
bedder rotta og Brætar). — 3) en 
uorbentlig $Hob af forfljellige Tin 
(Kar, Fjele, Arbeidstoi ꝛc.). Fell. Hall. 
og fl. Ellers: Hartje, Skrap, Skrot. 
—4) en Mangde, en flor Hob, en Mana 
føldighed. B. Stift og videre. If. 
Horg. S. Boverbrote. : 

Brortebrenning, f. Afbrænding af Krat 
og Skov paa en Mart fom flal dyrkes. 
— Drotebogft, m. Nedhugning af 
Sræer til ſaadan WAfbrænding (Ag. 
Stift). DBrotefonn, n. Korn fom 
porer paa ben faaleres byrfebe Mark. 
Ligeſaa: Droterug, Brotenæpe 0. fl. 

broten (aab. 0), partic. brubt, brætfet. 

Brotføre, n. frosjen Snee, fom ikke er 
faa baard, at man fan gaae paa 
dens en Jisfforpe fom brifter under 
Fodderne. 

Brotheſt, m. og Brotmoer, f. Be⸗ 
nævnelfe paa Perſoner, fom fare ufor⸗ 
figtigt frem. | 

Brotbogg, n. Kjødøres Øre fom ikke 
bruges at hugge Iræmed. (Isl. bryt- 


gg). 
brotna, v. n. brætfes, brifte. 
brotut, adj. brubt paa enfelte Steder. 
Brotver (ee), n. en ftært Storm. 
Dru, f. em Bro. (G. N. brå). Fleertal 
deels: Bruir (drue), deels Ddryr 
(amd. Indr.), Bry (Balders). 
Brud (Bru, Brur), f. en Brud. For⸗ 
men Brur (for Brudr) er meget ude 
bredt; faaledes i Søndre Vera. Fell. 


Gbr. Nordre Trondhj. og Helg. Hertil 


forftjelligg Ord, fom bhenfigte til Bryl- 
lupsſtikkene; ſaaledes: drurfvein og 
Drurpifa, om Brubens Xedfagere. 
Drudaflætt: en Marid, fom fpilles 
naar Brudefølget gaaer til Kirfe. Bru⸗ 
dabite, et Slags Mellemmad (Sbm. 
og fl.), og Drudagraut, et Maaltid 
Flødegrød I Brylluperne. 
Brudbunad, m. Brudedragt. Ellers: 
Ddrurapynt, n. og Bruraſylv, n. 
Drudfylgje, n. Brubefølge. Ogf. Brud- 


ær. 

DBrudgum (alm. Druggum), m. Brud» 
gom. G. N. brådgumi. — Ordet Gume 
(Ang. guna, Mand) er ellers ganffe 
ubefjendt. 

Drudfvein, m. en af de Mandsperſoner, 


49 


fom ubfees til at vogte efler lebfage 
Brudeparret. Kaldes ellers: Brurfyein 
(Fell. og fl.), Brurletar (Harb.), Vei» 
befyein (Sbm. og fl.). — Brudens Led. 
fagerinder falbes Brudpika og Brud- 
kana; og famtlige disſe Perjoner kaldes 
Embættesfolk. 

brudvigja (bruvie), v. a. agtevie. 
brudvigd, ægteviet. Drudvigjelfe, 
n. Brudevielſe. 

Drugda, f. Brygde, et Slags ſtor Hai. 
I Sdm. Brude, og Brud. 

brugdaft, fee brygdaſt. 

Drugg, og brugga, f. bryggja. 

Druf (aab. 1), n. 1) Brug, Benyttelfes 
2) Stil, Sadvane; 3) Trift, Narings⸗ 
vet. Gjøbruf, Jorbruf. 4) Gaard, 
Søorbepart. 5) Sommer, Frælaft. Mee 

et brugl. i Fell, og Buſterud. — Te 
rufs, til Brug. — Druksbeft, el. 
Bruksoyk, m. en Heft fom bruges tl 
Gaardsdrift. I Ndom. Brufarbheit. 
brufa (anb. u), v. a. (a-a3 el. a-te), 
1) bruge, benytte; 2) brive, nære fig 
ved, f. Er. brukte Gjøen. bruka feg, 
være om fig, gjøre fig Umage for en 


ing. 

brufande, adj. brugbar, fom fan bruges. 

brufeleg, adj. brugelig, fom er i Brug. 

brulta, . brutla. 

rum (aab. u), n. Knopper og Kvifte 
paa Søvtræer;s fær frifte Kvifte, fom 
man giver Kvæget til Foder. (G. N. 
brum, Knopper, oaf. Løv). Maaftes 

entlig Kvifte med Løv, i Mobfætning 

til Bar; f. Brumflog. Et meget ude 
brett Dm (B. Stift, Tell. Hall. Helg. 
og fl.). 

bruma, v. n. famle Stvifte til Foder. 

DrumfFog, m. Lovſtov, fær Birk. I 
Helgeland fom Mobfætning til Barffog. 

Brun (un), f. Kant, Brink, Pynt; Kane 
ten imellem en Flade og en nedgaaende 
Side; faalebes bet øverfte af en Vag, 
ben overſte Efrænt af en Bakke eller 
Bjergfive. Fjellbrun, Bakkebrun. (If. 
Dagsbrun). Meget uvbredt. Helg. B. 
Stift. J Tell. og Gbr. Bron; i Sdom. 
ogſaa: Dru. (G. N. brun, Kant). — 
I de tellemarkiſte Viſer findes Bron 
ogſaa i Betydningen: Oienbryn, fom 
ellers hedder Augnebrun. (G. R. brun). 
Heraf ſtorbrynt, ljosbrynt og fl. 

brun', adj. brun. (Sondenfjelds: bron). 
— En Het af venne Farve kaldes: 
Drun”'en, Bron'; og ved Stavanger: 
Drunfjen. 

brunblafFr, adj. blegbrun, om Hefte. 

Brund, m. Brunft. Isl. brundr. 

brunda, v. n. føbe Å Brunft. Sadvan⸗ 


Å 





in] 


bryna — VBreofigang 


ben fulbfomnefte, nemlig for Brudlaup, 
af Brud og Laup Å etydn. Tillob, 
Sammenkomſt; eller ſimpelt hen: Gang, 
Jærb). G. N. hrullaup og brudlaup. 
Je BVryllaups: til Bryllup. drifta Bryl- 
laup: være i Bryllup fom Gjæft. Bryl⸗ 
laupslag, 0. Bryfupefelffab, Brude⸗ 
følge. Bryllaupskoſt, m. Forraad a 
Mad og Drikke til et Bryllup. 
bryna, v. a. 1. (e-te), trekke en Baad 
em paa Strandbredden, uden ut fætte 
den op. (SSL bryna). Bel egent. fæfte 
til Kanten eller Bredden (Brun, f.); 
jf. Bryning, 

bryna, v. a. 2. (t-t0), 1) hvæsfe paa 
et Bryne, flibe. 2) buldre, larme, gjøre 
megen GStøi. Nordre Berg. 

Bryne, n. Hvæsjefteen, Bryne. (J8L 
bryni). Nogle St. Kvatftein. Hertil 
Dryneberg, n. el. Drynegrjot, n. 
Steen hvoraf Bryner udbugges. Dry: 
neſtokk, m. Balg eller Skede hvori 
man bærer Brynet under Høflætten. 
Nogle St. Holt, Strump. 

Bryning, f. Bremme, Kant paa Kla⸗ 
ber. Hard. [=KSvare). See bryna. 

Brynja, f. 1) Brynje, Harnift. Findes 
fun t gamle Bifer. 2) et Slags brede 
Baand, bannede af Jernringe. Tell. 

Brynn, f. Brunn. 

beynna, v. å. (t-te), vande, forfyne 

æget med Band (egent, føre til 
Brønden). brynne feg (i Spøg): brikke 
ſterkt, foire. 

Dr nning, f. Kvægets Jorfyning med 


an * 
Brynfla, f. 1) Svæsning, Glibning. 
2) Larm, Bulder, Nordre Berg. 
brynt (99), adj. beftaffen med Henfyn til 
Øienbryn. ſtorbrynt, foartbrynt og fl. 
Dryr, f. Bru. 
bryfam, adj. befværlig, forbunden med 
mage. Nogle St. bryafam. 
bryta, f. brjota. 
brytja (bryfFja), v. a. (a-a), hugge 
Stykker, hugge fmaat (ifær Kjod). 
SSL brytja. — fin Drytjar, figes 
ogfaa om en driftig Arbeider, en bygtig 
ar! (f. bryfje). 
bræa, og brodd, f. bræde. 
bræde (bræ, bræa), v. a. (6-00), 1) 
fmelte, faat noget til at fmelte. (If. 
bræbna). FJemmelig alm. Isl. bræda. 
— 2) om GFugle: ruge, ligge pra Wa. 
B. Stift. (ECklers: Heftje, verme). 
brædde Lan: Aa fom ere noget ru- 
gede og berfør ufpifelige. (Ellers: Flekte, 
legne, vermbe).— 3) tjære, operfiryge 
med Tjære eller Beg (1. Brad). Alm. G. 
N. bræda. Hertil: nybrædd, tjørebrædd. 


61 


Dræde, n. en Plade eller tynd Fiel, tær 
i Bindet paa en Bog. Som. Fra 
Bræde til Bræde >: fra Bogens Begyne 
belfe til dens Ende. Bmtsbrævde: Bor- 
bene af en ophugget Baad. 

Dreding, f. Smeltning; Rugnings fee 

ræbde. 


f Dreæe, f. Bride. 


bræge, om Faar vg Gjeder. Hedders 
bræka (i Sogn, SYL. Hall), brækje 
(Gbr. Øftd. Namd.), bræfta (NHL 
Sort. Selg), blærte (om Faar, i Tell.). 
Ellers: maætra, flværa, jerma. 

broæfta, v. n. (4-4), 1) bræge (f. fore 
rige). 2) ſtrige, om ben flrigende Bræ- 
gen, fom Faar og Gjeder lade høre, 
naar be ere i Fate. Sdom. Nfj. (hvor 
derimod ben førfte Betydning udtryffes 
ved: jerme). Heraf: Broekt, n. f. Er. 
Det haurde eit Brakt. 

Dræl, n. Fjas, Narreftreger. NGL. Hard, 

bræla, v. n. fjafe, fare med Narreftreger. 


o g. 
Bromboer, fee Bring. 
bræfa, v. n. (e-te), flege, tillave fede 
Pager pot bræfte mm feilte. B. og 


AA. t. 
Drød (Brø), n. f. Braud. Hertil: Drø”. 
øraut, et Slags fyrlig Grad, fom bru» 
es til Suul. Som. o. fl. Bro'jarn, 
Bakſtehella. Bro'leiv, m. et enkelt 
ladbrod. Drø'løyfa, f. Mangel paa 
rød. Drø'mole (aab. 0), m. et 
Stykke af et Brød. Drødtenar, m. 
Medtjeners jf. Talemaaden: tena 1 
Brø(db) mæ ein 2: tjene fammen med 
En i famme Huus. 
Broker, f. Brot. 
brøla, v. n. flrybe, prale, gjøre fig til. 
Broſk, m. Bruft (i Kjod). Hedder og» 
faa Drjoft, oo (Hard. Bofé), Bro 
(Tell. Gbr.). Isl. brjöskr. 
Drøsme, f. Brosma. 
Drøft, n. 1) Bryft. Hedber i Bofs o 
Hard. Brjoft (00), nogle St. Bro 
| G. N. brjöst. 2) Patte. 


broœka, v.n. (4-4), og bræfje å - te), 


på DBrjøft. 
- Ofte i Fleertal, f. Er. penge Brøft'a. 


giva Brøft: alve Die. 3) Tværvæg i 
et Huus; ogſaa Gavl, Forvæg eller 
Forſide paa Bygninger eller andre fore 
Gjenftande. 

brøfta, adj. beftaffen med Qenfyn til 
Bryft. Denne Heften æ godt brøfta. 

Drøftduf (Drøftuf), m. 1) en Bet 
(Sbm. 0. f1.). 2) Bryftflud for Kvin- 
ber; et Klæbningsktyfte med ſiirlig ud⸗ 
fyede Figurer. Nbl. Sogn og 

Drofigang, m. Bryftets Bevægelje under 
haa ygdom og tungt Mandedræt. 


4* 





Ta 
pe 


Buhund — Bur 


bertiben fljuler fig i tomme Snekke⸗ 
ct 


ffalfer. 

DBubund, m. 1) Fabund, Hyrdehund; 
2) Snefte, Havfnegl. Ir. Stitt, Helg. 
(St. Kuvung). J Sdm. fun om en 
Art ftore Havfnegle. 

Duf (uu), m. 1) Bua, Maves tfær paa 
Fiſte. If. Vamb, Liv. 2) Udbugning, 
ubaaaende Runding, f. Er. paa Tønder. 

bufa, adj. buget, om Kar. 

bufa (uab. us ogf. boke), v.a. (a - 4), 
banfe. Meget brugl. i nordre Berg. 
og Stm. — I danſte Dial. boges i 
foenffe boka. — $Qertil Dufing, f. 
Banfning. | 

Duffylla, ſ. Foder fom Fun fylder Ma- 
ven uben at nære effer ftyrfe. 

Duff, m. 1) But, Gjedebuk. I Bulle» 
rub og fl. ogfan Vader (Saubukk). 
2) Stillads, Hl at bugge eller fave paa. 

butf'a, v.n. (a- a), give tabt, overvin⸗ 
ped I Jalemaaden: bukke under. If. 

a. 

Bu⸗kryter (⸗krotur), n. et Nod, Hoved. 

Bul (aab. u, ogf. Bol), m. 1) Krop; 
den egentlige Krop, naar Hoved, Hæn» 
der og Fodder iffe reqnes met. Alm. 
(81. bolr). 2) Kladningséſtykke uben 
Xrmer (f. Bulinq). Bul bruges ligefom 
Kropp ofte for Kurl, Perſon; f. Er. 
ein forvaga Bul: en Vovehals. 

bula (aab. u), adj. beffaffen med Hen. 
fyn til Krop. godt bulu: fyldig, førs 
ogſaa velffabt. 

bulaft, v. un. blive fyldig, fane Huld. 

buldra, v.n. buldre. (If. bala, baldra). 

Dulega (aab. 6), I. Liggeplads for Kve 
erne i Ubmarfen. Nordre Berg. Evom. 

Duling (af Bul), m. ben Deel af et 
Klædningsſtykke fom bedakker Overkrop⸗ 
pen; ogſaag et Kladningsſtykke uden 
MRrmer. Hedder paa nogle Steder: 
Bulung; i Ork. Bulang, og Bo⸗ 
lang, bvilfet ogſaa betyder: Krop, ifær 
Underkrop, Mave. 

bulla, v. n. (a-a), boble, veolde ub. 
Sogn. (Udtales budla). Jol. bulla. 
Sammeſteds: Bulla (Budla), f. en 
Boble. 

Bumann, boſiddende Mand (til Forſtjel 
fra Finnerne). Helg. (hvor ogſaa Bonde 
bruges i ſamme Forhold). — bu: 
mannskloedd, adj. kledt i Normands- 

- bragt (om Finner og Fremmede). Hed⸗ 
der oafaa bondeflædd. Delp. 

Bumark, £ Græsgang for Køer. 

Bumb, m. Bom; Skaade for en Dør. 

Bumba, f. Bomme, Madftrin af rund 
efter aflang Form, gjort af Staver. B. 
Stift og videre. > 


58 


BumbefFjæl, f. efler Bumbe, f. et ES lags 

runde Muslinger. Sbm. 

Dumertje, n. Figur eller Marke, fom 
Beboerne af en Gaard pleie at fætte 
pan fine Kar elfer UArbeivsredffaber for 
at funne fjenbe bem iblandt andre. 

Bunad (duna), m. 1) Forraad til en 
Huusboldning; Boſtab, Fornødenheder. 
B. Stift. (G. N. bunadr). — 2) Vark⸗ 
toi, Redſtaber, Arbeidstoi. Tr. Stift. 
Onfaa t Formen Dona, og Bona: 
ſkap (Drf. Namd.) — 3) Dragt, Klæve 
ning, Kladedragt. Mere almindeligt. 
I bet Sondenfjelbfte hedder bet Bona, 
( Isl. buningr). 

Bundan, n. et Neg, Kornbaand. Sdm. 
Nfj. I Sogn og Sfj. Bundel; ellers 
Band. 

Dundel, m. ſ. forrige. 

bunden, part. bunben; ogf. ufri, tvungen. 

DBunding, m. Kladningsſtykke fom bin. 
deg eller ſtrikkes; Hue, Strompe og 
lignende. Bundingsga'n (el. -gan 
for garn), n. Traad til Strikketoi. 
(Modſat: Basga'n). Bundingsſtikka, 
ſ.⸗ Spyta, Sneis. 

Dung, m. Bugle, Huulning (i Plader, 
Kjedler o. ſ. v), foraarſaget af et Stod. 
B. Stift. Nogle St. Byng. Son⸗ 
denfjelds: Dunk (ogſaa I Ir. Stift). 
Isl. huugn, Ujævnhed. 

bunget (bunkut). adj. buglet, ſtodt paa 
enkelte Steder. 

Bunk, m. ſ. Bung og Bunka. 

Bunka, ſ. Malkekar, et lavt Kar hvori 
Malken opfættes for at lobe ſammen 
(* Kolla, Ringja). Indr. Gbr. He⸗ 
demarken. Hedder ogſaa Bunk, m. 
(Ork. Oſterd.). 

Bunt, m. høte og ſtive Græsarter (iſcer 
Aira cæspitosa). Fell, Derimod: Punt, 
pan Jaederen, og Funt, t Sogn. — 
Dunteng, f. fivt Gras. Tell. 

Bu⸗-no(d), f. Fodermangel. Helg. 

Du-orm, m. en Art Slanger, formo- 
dentlig Enoa. Etm. og fl. Navnet 
bar ben maaſtee beraf, at den ofte fin- 
bes i Nærheden af Fahuſe og ved 
Kvænets Leicfteder paa Marfen. 

Bur (uu), n. 1) et Buur; 2) et Vag 
effer Rum t Skabe og Skuffer; 3) For- 
raadskammer, Madbod, Huus til Korn 
og Jødevarer. Rbg. Fell. Hall. og fl. 
(Sel. bur). Andre Steder: Bud (Bu). 

Dur, m. Brølens f. bura, v. 

Bur (før Burd), m. 1) Bæren, at man 
bærer noget. (OG. N. burdr). Meft i 
Sammenjætning, fom Frambur, Nede 
bur, Handebur. —2) Foſter; fær Kalv. 

, 2 bera (tale). ål. burdr. If. Tvi⸗ 





bytt — bærfynt 


Ua. Stift hevder bet Botn, og Bonn; 
i Drk. Botning. Ellers Binaft, f. 
brt (90), deelt, ſtiftet. If. misbyvit. 
Drtta (uab. 9), f. Bøtte, Vanvipand. 
J Oſterd. et Slags Spand med vLaag. 
I Mandal ogſaa: Malkekar (⸗ Kolla, 
Minaja). Ir. Butt. 
Bytte, n. Dunk, Trakar til Mall, fæd» 
mnlig forfynet med et Lang af Stind. 
ML SU. Af Butt. 
1 Dad, f. Ildſted, eller egentlig: Grune 
ben, bet bybefte af Ildſtedet. Som. Nid 
i Ved'a: bvbt ned t Aften. I Rom. 
febber bet: Be. 
Dadel, f. Bal. — bæe, f. bme. 
Bag, og bænfletta; — f. Bela. 
d, partic. bindret, tilbagedreven. 
bagja, va. (-gje, -ade), hindre, ftanbfe, 
brive tilbage eller til Siden. B. Stift. 
(36L. bægja). Af bug. If. gjegna, 
møta, venda. 
| e, m. Hindring, Noget fom er i 
Veien. GSjelben. I Gbr. et Hægn, et 
Gjærde 


Bægjegarn (-gadn, =ga'n), n. et Garn 
føm fættes paa Siden uf en Fifteplavs 
for at bindre Fiſten fra at løbe ud af 
Biftegrunten. 

bæsjen (bæjin, beien), adj. 1) hinder. 
ltg, ubeeilig, fom er i Veien. Ørt. 
Etørdalen og fl. Meft i neutr. Tæ 
sa fo beie for of8. 2) om Dennefter: 
tvær, uvillig, mobftræbende. Indr. Ii. 


æg. 
n. fee Bifar. 

Dæl (el. Bædel), m. Knevel i en Klokke 

Sndre Sogn (t Formen 
Bobdꝰ l), Vald. Guldbr. 

Dænde, f. Bende. 

Dænding, f. Bendina. 

Dænt, f. Bent. — benka, f. beina. 

Dær, n. (nogle St. ſ.), Bær, Frugt. 
(Stulbe egentt. hedde: Ver). G. N. ber. 
GI NBL hevder bet i ECammenfætning: 
Berja; faalebes: Berjalyng, n. Bær» 
buff, Boærriis (el. berjalvng). Der: 
jabaug, m. og DBerjatulv)a, f. Hoi 
effer Tue bvorpaa der vorer Bær. ga 
i DerjafFog: gaae ud at plufte Bær. 

, adj. 1. om Koer: bræatig, eller 

egentlig: fom bærer (>: falver). Dei 
ba fæatt bært: en af bereg Kuer har 
falvet. (Eogn). If. nybær, hauftbær, 


L. særbær. 
(efler: bærr), adj. (2). bar, bløt, 
. fe tilbærket; ogfaa: ublandet, reen, 


. uden Filfætning. G. N. herr. 
par bæran Botn: blive blottet, have 
ntet mere igjen. (Sjelden). Te fm 
ein bær, - betyber i Helg. at faar En 


foma 


57 


for fig felv, abftilt fra Andres — i Sdm. 
at fane En opbaget, eller blive vie paa 
at vet er ham fom man flal holde 
fig til. 

Dæra, ſ. Barbed; f. Barva. 

DBæra, ſ. en Hunbjorn. Soan. (G. N. 
bera). Hedder ellers: Buru, og Boro 
(Oſterd.) Hunabæra (Shl.), Honcbær 
(Tell.), Hynebær (Evm.)s fr. Hon. 
De vyrige Navne ere anførte under: 
Bjonna. 

bæra, v. n. (e-te), bolge, qaae i Bol⸗ 
ger, om Vandet. Hard. Af Bara. 
St. kvitbæra. 

bærbaka, adj. tomhæntet, fom ikke eter 
noget. (Gaentl. barrvgget). Sdm. o. fl. 

bære (eller bærre), adv. fun, blot, bare. 
Hedder i Kr. Stift: bare; i Sogn: 
bærra. — inkje bære (el. bare), betyber 
t Fell. ikkun, itfe mere end. F. Er. 
Ea hev infje bære ein (jeg hur fun 
een). Derſom bet ikke bevte bare, 
kunde bet ber forflares fom betre, i 
Betydn. mere. 

bærefte, adv. fun, bare. Foſen, Helg. 

Doærrjell, n. en nøaen Fjelvmarf, fom 
tager ovenfor Gfovaræntfen. Helg. 
Ellers: Barſnoya, Niqaa, Vialovfa. 

bærføtt, adj. barfobet. Nogle Eteder: 
borfott (Hull. og fl.); i Som. bor⸗ 
føttær, adv. 

bærbensdt, adj. barfnantet. 

Dærbong, n. Fare, Vanifteliqhed (egentl. 
Stilling bvori man er ubfat for Hug). 
Nhl. Je'foma i Nærhoagje. 

bærbovda, adj. med bart Hoved. I Edm. 
bærhaubda. (Isl. herhöfdadr). 

bærfaft, v. n. blive bar, blottes (ifær 
om Jorden i Toveir). Gbr. Ork. Hede 
ber ogſaa: bærfa fer. 

bærlen, adj. anfeelig, fom tager fig godt 
ub; maaſtee ogfaa om ben fom har et 
frit og aabent Væfen. Nordre Vera. 

bærfeftom, adv. med bet bare Fodtoi 
(uden Ski, Iryaer eller Visbraavder). 
Ork. Andre Et. bærlefta, adv. og adj. 

bærraft, v.n. blottes, blive bar. Sjeld⸗ 
nere: berna. If. bærkaft. 

bærfnærn, adj. ſtovlos, bar, aaben (om 
Murfer). Srm. — DBærfnæne, f. en 
anten og ſtovlos Mart, 

Dærfnøye (f. «fnøsta), f. ſtovlos Marks 
Fjelvmart ovenfor Skovgrendſen. Nam. 
og fl. — bærfnøyven, adj. bar, ffovløs. 

Dærfyn (og =fynd), f. et Sted fom fet 
tan ſees eller overftues. Dei fom i 
Barſyn'x (NO): de fom paa et Sted, 
hvor man let kunde fee dem. 

bærfynt, adj. let at fees frit elfer aabent 

. beliggende. Mere alm. 





bøygja — bagfted 


a, v. a. (-gje, -gbe), at beite. Ud⸗ 
es ſedv. bøya, el. bøye. (G. N. 
beygja). Si. bjug og bogjen. 


59 


ef» 
» ef, m. (FL Døygla r), Beile, 
org) af bøtet Træ eller Jern. 
Boygſla, f. Beining. (Sjelden). 


D. 


dg adv. fee bn. 

; Ma(for bat, el. bad), pron. bet. Hevder 

ba i Helg. og den ftørfte Deel af B. 

Gift, nemlig fra Stadtlandet til Staa- 

mig (Å Sbl.); men ellers: dæ. (If. 

ban og bar). G. R. par (fenere bet); 

Sy JeL pad. See di og befe. Betyd⸗ 

ungen, fom tilbeels er anderledes end 

i Striftfproget, fan ordnes |aaledes: 

1) fubftantivifl: bet. — Bruges vite 

foran en Sætning, faaledes at bet en- 

ten fættes foran at, eller ogfaa træder 

i Stedet for vette. F. Er. Eg tentte 

'+ da, ban va fomen 2: jeg tæntkte at han 
sar fommen. Eg fma da, han fom Ike. 
(Gram. 6 316). 2) adjektiviſt: bet, 
bettes f. Er. da flora Hus'e >: det fore 
Huus. 3) adbverbialft efler blot indle⸗ 
benbe i en Sæming, faaledes at førft 
Berbet og bernækft Subjektet følger efter. 
(Gram. 6 317). Da Hem ein: ber 
fommer En. Da flaug upp ein Fual: 
ber fløt en Fugl op. Da veit ingjen 
for ba gjett: Inger veed bvordan bet 
gik. De vil afle vera frie: alle ville 
pære frie. Dæ fyne Hola ette: der vi- 
fer fig en Hnulning derefter. Dæ draup 
Svetten: Eveden bryppede. Dæ fljely” 
Hendenne pm'an: bans Hander fljælve. 

Dabbe, m. Vandpyt; fee Dape. 

Dag, m. 1) Daa. Fleertal bedder i EVI. 
Car (for Dagar); i Gbr. og Ork.: 
Vægæs; i Stm. Vage. 2) Fritt, 
Henſtand, Opfættelfe. Tell. Hat. Gdr. 
Hun fett Dag te Hauften: han fif Hen- 
ftanb til Hoſten. — Te Dags: til det 
bliver Daa. ie Dags: tivlig paa 
Dagen. I Daafens Liv (Stm.): I 
Daggryet, i Dagbrafningen. Ein Da- 
øjen Cel. Da'en): en af be fibfte Daae. 
(3 Stm. oafaa: ,ein 'te Doam*, for 
Dogom). Dag ette Daa: Dag fra 
Dag. (Hedber ved Trondhjem: dagen⸗ 
bes Dag). 

aff, v. n. bages, blive Dag. (Itte 
meget brug!.). —8 uppe: overra- 
fet af Daaen, blive for feen (fom Trol- 
bene i Wventyrene). If. vopendbaga, 
avbaga, Degning. 

Dagetal, n. Antal af Dages ogſaa: 
Datum. I Dagetal >: for Daglens 


fnalebes at fun Tiden og iffe de en⸗ 

felte Arbeider beregnes. Guldbr. og fl. 

dagfallen, adj. forfalden til Betaling 
(naar Den beftemte Friſt er udloben). 

e 

daglaus, adj. fom iffe fan vente Udſet⸗ 
telfe, el. hvis beftemte Tid er omme. 

dagleg(e), adv. baglig. (Sjelden). 

dagliden (aab. i), om Tiden: fremføre» 
ben mob Uftenen. Hær æ for langt 
daglie (Tell.): det lider før langt ud 
paa Dagen. 

Dagpeng, plur. m. baglig Betaling; 
Dagløn. 

Dags-arbeid, n. ren Dags Arbeide; 
Daavært. 

Dagsbrun, f. fre Dagsrand. 

Danfet, n. ben fidfte Deel af Tagens 
Tiden benimod Aftenen. Bufteru» o. fl. 

Dags-lit (aab. i), m. (Dagrarve), bet 
ftærtere eller foagere Dagalye, bvorpaa 
man fan mærfe hvor langt bet lider 
paa Dagen; men tfær ben Forandring 
fom vifer fig ved Aftenens Beayndelfe. 
Sdm. og fl. (Det fidfte ſtulde hellere 
bebbe: Kveldslit). 

Dagelloe, n. Dagslye. (Modſat: Elds⸗ 

og 


Dagemea (for Dagqsmibja), f. Daa» 
milde; ben mildere Luft fom indtræder 
naar Solen qaaer i Syd (meft kjende⸗ 
lig om Raaren). Ved Trondhjem. Sv. 
dagsmidja. See følg. 

Dagsmeit, f. 1) Dagftjer (= Daqs- 
ranb), faavel Aften fom Moraen. Tell. 
See Meit. 2) Dagmilde (= Dags- 
mea). Fell. 

Dagsmun (aab. u), m. ben JForandrina, 
fom en Jing faaer paa en Daa. Ein 
fer Dagsmunen pm dæ: man frer hvor. 
ban det tiltager med hver Dua. 

Dagerend, f. Daaftjær, naar Dagen 
vifer fig fom en lys Stribe over Hori⸗ 
aonten. Næften alm. I Soan ogfaa 
Duasbrun. I Fell. Dagsmeit. 

Dagsflærte, n. Engſtykke fom man fan 
flaae paa en Dag. Nogle St. Vag 
flærtte, f. 

Danftjerne, f. Bagnktjerna. 

dagftød”, adj. om en Feft fom altid ind⸗ 
træffer paa fantme Datum (f. Er. Ju- 





bøygja — bagfted 


b ay v. a. (⸗gie, ⸗gde), at bøte. Ud⸗ 
AG ag boya, el. bøye. (G. N. 
beygja). Sf. bjug og bogjen. 


59 


sr 

Døygjel, m. (FL Boygla, r), Boile, 
org af bøtet FTræ pr ern. 

Døygfla, f. Boining. (Sjelden). 


D. 


da, adv. fee bu. 

da (for bat, el. bad), pron. bet. Hedder 
da i Helg. og ben ftørfte Deel af B. 
Stift, nemlig fra Stadtfandet til Staa- 
nevig (ti Shl.); men ellers: dæ. (If. 
ban og bar). G. MN. part (fenere be); 
Ry Isl. bao. See di og deſs. Betyd⸗ 
ningen, fom tilbeels er anderledes end 

fifproget, fan orbnes ſaaledes: 
1) fubftantiviff: bet. — Bruges vite 
foran en Sætning, faaledes at bet en- 
ten fættes foran at, eller ogfaa træber 
t Stedet for dette. F. Er. Eg tenkte 
ba, han va fomen 23: jeg tænkte at ban 
var fommen. Eg ſag da, han fom Ilje. 
(Gram. $ 316). 2) adjektiviſt: bet, 
bettes f. Er. da fora Hus'e 2: det ftore 
Huus. 3) adverbtarft efler blot indle- 
dende i en Sætning, faalebes at førft 
Verbet og bernækt Subjektet følger efter. 
(Gram. $ 317). Da Hem ein: ber 
fommer En. Da flaug upp ein Fual: 
ber fløt en Fugl op. Da veit ingjen 
for ba giekk: Ingen verd hvordan bet 
gik. Dæ vil alle vera frie: alle ville 
sære frie. Dæ fyne Hola ette: ber vi- 
fer fig en Huulning berefter. Dæ draup 
Syvetten: Sveden bryppede. Dæ fljely 
Hendenne pm'an: hans Hander fljælve. 

Dabbe, m. Bandpyt; fee Dape. 

Dag, m. 1) Dag. Fleertal hedder i SVI. 
Dar (før Dagar); i Gbr. og Ork.: 
Dæng; i Stm. Dage. 2) VFrikt, 
Henftand, Opfættelfe. Tell. Hall. Gbr. 
Hun felt Daa te Hauften: han fif Hen- 
ftand til Høften. — Te Dags: til bet 
bliver Daa. Vite Dags: tidlig paa 
Dagen. J Dagfens Tid (Svm.): i 


Dagaryet, i Dagbrækningen. Ein Da- 


gjen (el. Da'en): en af de ſidſte Dage. 
(3 Svm. ogfan: ,ein 'te Doam", for 
Dogom). Dag ette Dan: Dag fra 

- Dag. (Hedder ved Frondhjem: bagen 
bes Dag). 

dagaft, v. n. bages, blive Dag. (Ikke 

' meget brugl.). dagaft uppe: overra- 
Aes af Dagen, blive før feet (fom Trol⸗ 
bene i Aventyrene). If. vpendaga, 
avbaga, Degning. 

Dagetal, n. Antal af Dages ogſaa: 
Datum. I Dagetal >: for Dagløns 


faalebes at fun Tiden og iffe de en- 
- felte Arbeider beregnes. Guldbr. og fl. 
dagfallen, adj. førfalden til Betaling 
(nar Den beftemte Friſt er udløben). 


e 
daglaus, adj. fom ikke fan vente Udfæte 
telfe, el. byte beftemte Tid er omme. 

dagleg(e), adv. baglig. (Sjelden). 

dagliden (aab. i), om Tiden: fremføre» 
ben mob Aftenen. Hær æ for langt 
baglte (Tetl.): bet lider før langt ud 
paa Dagen. 

Dagpeng, plur. m. baglig Betaling; 
Daglen. 

Dags:arbeid, n. een Dags Arbeide; 
Dagvark. 

Dagsbrun, f. fre Dagsrand. 

Danfet, n. ben fidfte Deel af Dagens 
Tiden henimod UAftenen. Bufterud 0. fl. 

Dags-lit (aab. i), m. (Dagtarve), bet 
ftærfere eller foagere Dagslys, hvorpaa 
man fan mærfe foor langt Det lider 
paa Dagen; men tfær den Forandring 
fom vifer fig ved Aftenens Beayndelfe. 
Sdm. og Å. (Det fibfte ſtulde hellere 
bedde: Kveldslit). 

Pagsllos, n. Dagslys. (Modfut: Elds⸗ 

å 


08). 

Dagemea (for Dagsmidja), f. Daa 
milde; ben milbere Luft fom indbtræder 
naar Solen qaaer i Syd (meft kjende» 
ltg om Baaren). Ved Trondhjem. Sv. 
dagsmidja. See følg. 

Dagsmeit, f. 1) Daaftjær (= Dags⸗ 
rand), faavel Aften fom Morgen. Tell. 
See Meit. 2) Dagmildbe (== Dags- 
mea). Fell. 

Dagsmun (aab. u), m. den Forandring, 
fom en Jing faaer paa en Dag. Ein 
fer Dagsmunen pm bæ: man feer hvor. 
ban bet tiltager med hver Daa. 

Dagerend, f. Dagffjær, naar Dagen 
øtfer fig fom en lys Stribe over Hori- 
sonten. Næften alm. J GSoan ogfaa 
Dagsbrun. J Vell. Dagsmeit. 

Dagsſloette, n. Engſtykke fom man fan 
flaae paa en Dag. Nogle St. Day 


flætte, f. 

Danftjerne, f. Bagnitjerna. 

dagftød”, adj. om en Feft fom altid ind. 
eræffer paa fantme Datum (f. Er. Ju- 


I 





Dengfla — detten 


ut: banke Uld. dengie ein Ja (Hall.): 
udbamre en Lee. OG. N. dengja. 2) 
flaae, prygle, give Nite. Mere alm. 
(Ev. dånga). Qeraf: dengd”, partic. 
- flaaet, ban 


fet. 
Dengfla, f. Pryal, Pidſt. Han felt ei 
Persia: han ft en Dragt Prygl. B. 


denne, pron. benne. Hedder ogſ. denna, 
es: dinne, og dinna (mange 

), ogſaa: danna (Sogn, føndre 
Verg. Helg.); med tilføtet ne eller n: 
bnnane, dinnan, dennin; derimod for⸗ 
fortet i Romsb. og Nom. ”ne og na. 
6. N. penna (ae af bessi). — En 
Dativform: desſe eller bisfa — forekom⸗ 
mer i Rbg. Vald. Ni]. og i Nom. for- 
ertet til "fa; f. Er. mt disfa Mann'a 
>: til benne Mand); mæ dbesfa Stav'a 
med ben Stav ber); I fa Baæt'a (>: 
ben Baad der). Nom. I de telle- 
martifte Biler findes ogfaa Yormen: 
desſom. OG. N. pessum, pessu, pessari. 
— Det tilfvarende Neutrum hedder: 
dette, og detta (meft alm.), ditte, 
ditta (aab. 1) og datta (føndre Berg. 
og fl.), forfortet: ”te og ”ta (Ndm.); 
forøget med ne efler m: bettane, bettan, 
Vittin. (G.N. potta). — Fleertal er ligt 
i ale Kjon og bedber: desfe, desja 
disſa; ogf. dafa (Sogn, Nyl. o. fl.) 3 
fortortet: ſe og fa (Nom.); forøget med 
ne el. n: besjune, besfan, disſin. (G. 
Å. bessir c.). Paa mange Steder bru» 
på to Former ved Siden af hinanden, 
ledes at ben ene betegner bet nær 
mefte, og ben anden bet længft fravæ- 
rende ; Baledes: benna og banna (i 
Eogn), benne og danna (Helg.), binne 
og binna (Sdm.), ne og na (Ndm.); 
ben fibftanførte Form betegner bet fjer- 


nefte. 

Depel (aab. e), m. (Fl. Vepla, r), 1) 
Dynd, Mudder, f. Er. paa en Bei 
Meget brugl. i nordre Berg. og Sdm. 
J Gbr. Vipel (aab. i). Ellers: Dy, 
Gor, GSurp og fl. — 2) Sole, Pol, 
Samling af Dynd. GSvm. og fl. I 
SH opel (aab. 0). Ellers: Evja, 
Dyngja, Dilje. (I danfte Dial. Dyb- 
be). — 3) en Stump eller Levnina af 
vaade Barer t et Kar. Ehl. I Fell. 
Dipel. (If. Dape, Sope, Skyld). 

Deplemark, f. fumpig Grund med en- 
felte Dyndpytter. Ebm. 

Deplefvorte, f. et GSlags blød Ford 
fom bruges til fort Farve. Sdm. 

deplet C-ette), nåj. følet, fulb af Dynd. 

der (deer), våg. En Dativform fom bru- 
ges af be Gamle i Rhl. (G. N. pår). 


" 


dere (ee), Ever. See dikte. 

dere v. n. fljælves fre birra. 

Des'a, pl. f. Dos. — defe, v. f. diſa. 

deſs, et gammelt Genitiv af dacd) efler 
bæ. (OG. R. pess; Sv. dess). Kun I 
nogle Talemaader. Te deſs: bertil, til 
ben Tid. (Nogle Steder: teſs og teft). 
Eg minneft bæ ikje fjøl te befs >: jeg 
minbes bet iffe felv engang. Dæ va 
Von defs >: der var Sandſynlighed for 
bet, man ſtulde vente bet. Som. Han 
va gla befs at bæ vart fo godt >: 
ban var glad til, at bet ikke blev rin- 

ere. Dæ va befe berre: det var endda 

edre. Deſs metr han felt, deſs meir 
vild 'an ha" (>: jo mere o. f. v.). Tell. 
og fl. Hedder eflers: te meir. 

derſe 1) Fleertal af denne og dette. 
Hedder ogſaa: dieſe, disſa, dasſa, 'ſe 
pr Na; forlænget: besfe-ne, bisfin 2. 
(1. benne). — 2) Dativ af benne ov 

bette. Hedder ogſaa: desſa, disſa, "fa 

og 'ſe, — og forlenget: besfa-ne. — 

3 en Genittoform af famme Ord, 

Falemaaden: te besfe (el. til disſe) >: 
hidtil; til benne Div. (G. N. til bessa). 
Med tilføtet ne: te bisfinne (Som.). 

defs = foruttan, besforuben. (Nettere: 
befsutan). 

defsbelder, adv. endog Cegentl. befto 
mere). Sadvanlig med en Negtelfe: 
ikje befsbelder 2: ikke engangs f. Er. 
Eg veit flje ba fjøl befshelder 3: jeg 
jeg veed bet ikke felv engang. Hard. 
Bofs. — Ogfaa: disheldur, vg di: 
belde. I Vet. disbeld. I Sym. 
te⸗deſs, og tefshelber. 

defs:imillom (-mylla), derimellem; til 

- andre Tiders og. imidlertid. 

deſsmeir, adv. endogs hvad fom er endnu 
metres ogf. beftomere. Fell. Haff. Bu⸗ 
flerud og fl. — Hedder ogfan: bismetr. 

deføverr, adv. befto værre. — Ligefaa: 
befamindre, befsfyrr, befsnærre og fl. 

Vett, m. et JFald. (G. N. dettr). 

detta, v. n. (dett”; datt; dotte), 1) 
— dratte ned (om et noget hurtigt 
detia. 2) briſte, ſpringe, falde i Styk⸗ 
ker. Meſt i de nordlige Egne; f. Ex. 
De datt ſundt: det gikt i Stykler. Dæ 
bett av: det gaaer itu. De detre 
nib'atte (Sbm.): bet falder igjen, ber 
bliver intet videre af. 

dette (neutr. af benne), bette. Hedder 
ogſaa: betta, bitta (aab.i), batta, "ta, 
te, og forlængets bette-ne, bittane, 
dittin 1. 

detten, adj. fom jevnlig falber, ilke er 
fitter I g. Rhl. og Å. 





Dengfla — detten 


ut: bante UD. bængje ein Ja (Hall): 
udbbamre en Lee. OG. N. dengja. 2) 
flaae, prygle, give Riis. Mere alm. 
Sv. dånga). Heraf: dengd”, partic. 
Densil: ar l, pidſt. Han fert ei 
engfla, f. Pryal, . Han e 
Deng ar han ſit en Dragt Prygl. B. 
t. 

denne, pron: denne. Hedder ogſ. denna, 
ligeledes: dinne, og dinna (mange 
St.), ogſaa: danna (Sogn, ſondre 
Berg. Helg.); med tilfoiet ne eller n: 
bennane, dinnan, dennin; berimob for- 
fortet i Nomsb. og Nom. ”ne og na. 
G. N. penna (ae af pessi). — En 
Dativførm: desſe eller bisfa — forekom⸗ 
mer i Rbg. Buld. Nfj. og i Ndm. for» 
fortet til 'fas f. Er. at disfa Manna 
(3: til benne Mand); mæ desfa Stava 
(meb ben Stav ber); i 'ſa Bat'a (23: 
t ben Baad ber): Rom. I de telle» 
martifte Bifer findes ogſaa Formen: 
desſom. G. NR. pessum, pessu, pessari. 
— Det tilfoarende Neutrum hedder: 
dette, og detta (meft alm.), ditte, 
ditta (aab. I) og datta (føndre Berg. 
og fl.), forfortet: ”te og ”ta (Ndm.); 
forøget med ne efler n: bettane, bettan, 
bittin. (G. N. petta). — Fleertal er ligt 
t alle Kjøn og hedbers desfe, desja 
diøfas ogf. dasfa (Sogn, Nhl. 0. Å.) ; 
forfortet: fe og fa (Ndm.); forøget med 
ne el. mr: desſane, desſan, disſin. (G. 
N. pessir c.). Paa mange Steder bru⸗ 
es to Former ved Siden af hinanden, 
aalebes at ben ene betegner bet nær» 
mefte, og ben anden bet længft fravæ» 
rende; Batebes: benna og banna (i 
Sogn), benne og danna (Helg.), dinne 
og binna (Sdm.), ne og na (Ndm.); 
ben fidbftanførte Form betegner bet fjer- 


nefte. 

Depel (aab. e), m. (Fl. Depla, r), 1) 
Dynd, Mudder, f. Cr. paa en Bei. 
Meget brugl. å nordre Berg. og Sdm. 
I Gbr. Vipel (aab. i). Ellers: Dy, 
Gor, Surp og fl. — 2) Søle, Pol, 
Samling af Dynd. Sdm. og fl. I 
Shl. Vopel (aab. 0). Ellers: Evja, 
Dyngja, Dilje. (I banfte Dial. Dyb- 
bel). — 3) en Stump eller Levning af 
paade Barer Å et Kar. SY. I Fell. 
Dipel. (If. Dape, Sope, Skyld). 

Deplemart, f. fumpig Grund med en- 
felte Dyndpytter. ECdm. 

Deplefvorte, f. et GSlags blød Jord 
fom bruges til fort Farve. Som. 

deplet (-ette), ndj. følet, fuld af Dynd. 

der (veer), dig. En Dativform fom bru» 
ges af de Gamle i Nhl. (G. N. pår). 


dere (te), Ever. See bikke. 
dere v. n. fljælves fee birra. 
Des'a, pl. f. Dos. — defe, v. f. blfa. 
deſs, et gjommelt Genitiv af ba(b) efler 
be. (OG. N. bess; Sv. dess). Kun I 
nogle Jalemaader. Te deſs: dertil, til 
ben Tid. (Nogle Steder: teſs og teft). 
Eg minneft bæ tlje fjøl te befs >: jeg 
mindes bet ikke felv engang. Dæ va 
Von befs 2: der var Sandſynlighed for 
bet, man flulde vente bet. Sm. Han 
va gla" befé at bæ vart fo godt >: 
ban var glad til, at bet ikke blev rin» 
ere. Dæ va pefs bere: bet var endda 
ebre. Deſs meir han felt, deſs metr 
vild *an ba (2: jo mere 0. f. 9.). Tell. 
og fl. Hedder ellers: te meir. 
deste. 1) VFleertal af denne og dette. 
Hedder ogſaa: bisfe, blsfa, basfa, "fr 
og az forlænget: besfe-ne, disſin xx. 
(1. denne). — 2) Dativ af denne ov 
dette. Hedder ogfaa: besfa, disſa, "fa 
og 'ſe, — og forlænget: besfa-ne. — 
3 en Genitivform af famme Ord, I 
Talemaaden: te desſe (el. til bisfe) >: 
hidtil; til denne Tid. (G. N. til pessa). 
Med tilføtet ne: te bisfinne (Edm.). 
defa : foruttan, besforuden. (Netteres 
befsutan). 
defsbelder, adv. endog Cegentl. deſto 
mere).  Sædsanlig med en Negtelfe: 
ikje befsbelber 2: ikke engangs f. Er. 
Eg veit ifje ba fjøl befshelber >: jeg 
jeg veed bet ifte felv engang. Har». 
Voſs. — Ogfaa: disheldur, og di⸗ 
belde. J Tell. disbeld. I Svm. 
te⸗deſs, og tefshelber. 
defs:imillom (-myllæ), derimellem; til 
- andre Tider; ogt. imidlertid. 
defømeir, adv. endog; hvad fom er endnu 
meres ogf. beftomere. Fell. Hal. Bu⸗ 
flerud og fl. — Hedder ogſaa: dismeir. 
deføsverr, adv. befto værre. — Ligefaa s 
befaminbre, befsfyrr, befsnærre og fl. 
Dett, m. et Fald. (G. N. dettr). 
detta, v. n. (dett”; datt; dotte), 1) 
—9 dratte ned (om et noget hurtigt 
ald; jf. fella og ſiga). Alm. — G. N. 
2) briſte, ſpringe, falde i Styk⸗ 
fer. Meſt I de nordlige Cane; f. Er. 
Daoa datt fundt: bet gif i Stykler. De 
bett av: bet gaaer itu. Da dett'e 
nib'atte (Som.): bet falder igjen, der 
bliver intet videre af. 
dette (neutr. af benne), bette. Hedder 
ogſaa: betta, bitta (aab. i), batta, "ta, 
te, og forlængets bette-ne, bittane, 
bittin 2. 
detten, adj. fom javnlig falber, ike er 
ſikker i Gang. Nil. og fl. 


detta. 





Dotterfaan — Draging 


ter. I 8. Stift og fl. hevder Eental: 
Døtte og Vøtter (i Sbm. ub. Dotte, 
M. Dotr'a). G. N. döttir. Ang. dohtor. 

æn (Vøottefæan), m. Datterføn. 


sl. döf. 
ea foender en Høbfulbd Deel a * 


ov (aab. o), f. 2. en blød Sump, fom 


bever efler age fig, naar man træ» 
er paa ben. SYL. If. byvja, og Dy- 
døv (aab. ». Aftagen, Dæmpning 


o), 
(ef noget — eller heftigt); iſer: 
„Gavblik efter en Storm. Nor⸗ 
nr Derg. Som. og fl. Ellers: Logn, 


ø us. 
bøven (aab. o), adj. 1) dempet, mat, 
s fom bar tabt fin Kraft eller Smag. 
alm. G. R. dofinn. 2) om 
tuften: mørt, tungflyet. Gulbbr. 3) 
hoven, lad (t mindre Grad); ogſaa: 
lud, iffe rigtig oplagt. 
borna, v. n. (a-a), fiilles, ſagtne; 
fleves; om Driftevarer: tabe fin Smag 
der Kraft. If. doyva, og bavra. 
Dopning, m. en boven Karl. 
tra, fer braga. 
Drag, n.1) Drag, Træls at noget bliver 
Waget efler truffet; i Sardeleshed: et 
mtelt Strøg eller rat, f. Er. Boge» 
hrag, Vmbrag, Aradrag. —2) Udtrat- 
ning i Lang , Yorlængelfes ogfaa 
forhaling, Udfættelfe. Eit langt Drag. 
-3) Skyernes Gangs Bindens Frat 
iSkyerne. Beftenfjelds. Ellers: Drog, 
Drtt, Drætte. — 4) Boølgernes lag 
nod Stranbbredben (ibet be ibelig ſtylle 
ty og trætte fig tilbage). Alm. —5) 
tb, hvor noget brages eller trakkes. 
Foldrag. If. Drog.—6) Heiſereb; bet 
Leg hoormed et Seil træftes op. — 
7 et Utrud i Agrene; Snerre (Galium 
Åparine). Sogn. If. Tinar. — 8) 
Etraafjøl, Beklædning paa Kjølen af 
nm Baad (Isl. drag). Ogfaa en lig- 
mide Betlædning paa Mederne af en 


Vega, v.a 1. (a-a), beflaae Kjølen 
—F— Baad, lægge Straaljol under. 
Sin dr (dræn”; drog; dregife), 
ti drage. Int. 8 aa dra? og drærgar. 
Getnam Tyber Å mange Dial. dreie; 
fee drege (Sogn), drigje eller drie 
% År. Stlft). — Betybingerne 
* mons Jaget: Aer * 1) 
, flæbe frem. afs bre. 

, Droga, ft. Dwg, f. brøg, Dres 




















o7 


gje; Dritt, Drætte. — 2) breie, vende, 
ombreie, f. Er. em Slibefteen. Den eine 
flipa, am bin bræg'e. — 3) flæbe med 
fig, være befoæret med. Han heve fo 
mykje te braga. (If. Dreætte). — 4) 
føre bort, flæbe noget bort fra fin rette 
lade (tfær om Børn). If. bragjen, 
ragftr, bandbraga. — 5) trætte i 
Længden, forlænge. brage pa Mal'e: 
tale Tangfomt, eller trakke paa enfelte 
Ord. — 6) famle, famnenfpare. brage 
Beng: famle deng drage ihop: ſam⸗ 
menſpare. i Syr te drage unda 
(Stm.): en Ko, hois Mælt ſpares til 
at lave Smør og Valle af. Heraf: 
Dritt, Avdrntt.—B. v.n. 7)vare læne 
e, forhales, ubfættes. Dæ brog længje, 
ør han kom. — 8) om Bølgerne: fylle 
langfomt op paa Strandbredden. Her» 
til: Drag, Dragfub. — 9) om Vinden: 
trække, føre Styerne t en vis Netning. 
Han dræg*e fanna, (DB. Stift). — 10) 
reife, fare afſted. Meget brugl. t NÅ. 
og Sfj., f. Cr. Det drog fra oſs. 
Han drog av (reifte bort). — braga ag: 
H) tiltage, vore lidt efter lidt; 2 æbe 
ig frem. braga feg ihop: trakke fig 
ammen; ogfaa om at førlove fig, tær 
Utibe. Dæ bdræg'an >: det lokker og 
træffer ham. Dæ ba” bræg? mm grøde 
(Sym.): det trætfer Materie og læ- 
er tillige. Det drog ikje beggie eitt: 
e bleve uenige, be vilde hver fin Bet. 
braga Streng: trælfe Staaltraad. De 
bræg mt: bet ftunder nær tl. Han 
brog fyre meg: ban gav mig et Haab, 
Tovebe bet halvveis. (Sbm.). Da drog 
eg til: jeg fil ondt, følte en Nfmagt. 
an drog unda: han blev redbet, flap 
vel berfra. 
dragande, 1) vdv. flæbende. Han fom 
bragande. 2) adj. fom fan træftes, 
Dragar, m. en Trakker; Snørefifter. 
dragaft, v. n. (drægft, drogſt, dres 
eft), 1) vare længe, libe langt frem. 
9 være befværet med. bragaft me. 
3) recipr. brybes, Hæmpe, prøve Styrke; 
ogfaa flaaes. Meft ſondenfjelds. 
Dragdolffa, f. Dragbuffe; indbildt Væ- 
fen, fom famler Rigbom i et Huus. 
0 


Dra efi , m. Fiſt fom er fanget med 
age, Garnfift. —5* Dra⸗ 


garfiſr. 
Dragekyr, Koer hvis Malt fpares HI 
at lave Smør og Oft af. 

Dragelfe, n. Tiltræekning, noget tillok⸗ 
fende fom trækker Ens Attraa til fig. 
Draging, f. Dragen, Trakken; Fiſterie 
med Snore. (I Hall. Dragiing). 


5* 





Dotterfaan — Draging 


ter. I 8. Stilt og fl. hebder Cental: 
Døtte og Vøtter (i Syn. ub, Dette, 


Dow (aab. 0), f. Lend, Kryds; den ba- 

gefte Deel af Ryggen (paa Hefte). B. 
tift og fl. JeL doſ. I SY og aa 
af Le⸗ 


en Kjødmasfe, en Hødfulbd Deel 
Dov (aab.v), f. 2. en blød Sump, fom 


emet. 
bæver eller veger fig, naar man træs 
bL 


der paa ben. . bynja, og Dy⸗ 
vefeftja. 
Dov (aab. ». Aſtagen, Dænpning 


9), 
af noget Aarbt eller heftigt); Hær: 
tilfe, Havblik efter em Storm. 
, Ag Sym. og fl. Ellers: Logn, 
ogje, Dus. 

doven (aab. 9), adj. 1) bæmpet, mat, 
flevs fom har tabt fin Kraft eller Smag. 
Ræften alm. G. N. dofinn. 2) om 
tuften: mørt, tungſtyet. Guldbr. 3) 
doven, lad (t mindre Grad); ogſaa: 

fløy, ifke rigtig oplagt. 

donna, v. n. Ga a). ſtilles, — 
ſtoves; om Drikkevarer: tabe ſin Smag 
eller Kraft. If. doyva, og davra. 

Dovning, m. en doven Karl. 

dra, fer braga. 

Drag, 2.1) Drag, Trals at noget bliver 
draget efler truffet; i Sardeleshed: et 
enkelt Strøg eller Trak, f. Ex. Boge» 
brag, tmbrag, Aradrag. —2) Udtræt. 
ung Å Lang en, Yorlængelfes ogſaa 
Forbaling, Udfættelfe. Eit langt Drag. 
— 3) Skernes Gangs Bindens Træl 
t SØyerne. Beftenfjeldbå. Ellers: Drog, 
Dritt, Drætte. — 4) Bølgernes Sla 
mod Strandbreddben (idet de ibelig lykke 
op og træffe fig tilbage). Alm. — 5) 
"Sted, hvor noget dbrages eller trakkes. 
Kjølbrag. If. Drog. — 6) Heiſereb; het 
Toug hvormed et Seil trættes op. — 
7) et Ufrud f Agrenes Snerre (Galium 
Aparine). Sogn. Sf. Tinar. — 8) 
Straatjjol, Betlædning paa Kjolen af 
en Baad (Isl. drag). Ogſaa en lig- 
nende Betlædning paa Mederne af en 


draga, v. 2. 1. (4-4), beflaar Kjølen 
på en Baad, lægge Straakøl under. 
SL. dragn. 
draga, v. a.2. (dræn?; drog; drenje), 
at brage. Inf. 98 aa dra” og drærgar 
Suptnum lyder t mange Dial. dreie; 
ellers drege (Sogn), drigje eller drie 
(28. og Yr. Stift). — Betydningerne 
: nne oTb — Bd Me * * ) 
rage, trakke, flæbe raf: bres 
gjen, Drøga, å. Dog, f. brøg, Div: 


Øfø 


ov: 


gje; Drantt, Drætte. — 2) breie, vende, 
ombreie, f. Er. en Slibefteen. Den eine 
flipa, m bin bræg'e. — 3) flæbe med 
fig, være befyæret med. Han heve fo 
mykje te braga. (Sf. Drett). — 4) 
føre bort, flæ e noget bort fra fin rette 
Babe (ffær om Børn). If. bragjfen, 
ragftr, handbraga. — 5) trælte i 
Lænaben, forlænge. brage pa Mal'e: 
tale fangfomt, eller trakke paa enfelte 
Ord. — 6) famle, fammenfpare. brage 
Beng: famle Penge. drage ihop: fam- 
menſpare. i r te drage unda 
(Svm.): en Ko, hvis Mel ſpares HI 
at lave Smør og VBalle af. deraf: 
Drætt, Avdrmtt.—B. v.n. 7)vare [æne 
e, forhales, ubfættes. De brog Iængje, 
. før han fom. — 8) om Bølgerne: flylle 
langfomt op paa Strandbredden. Her» 
til: Drag, Dragfub. — 9) om Binden: 
trafte, føre Styerne t en vis Retning. 
Han drag'e fana, (B. Stift). — 10) 
reiſe, fare afſted. Meget brug. t Ni. 
og Sfj., f. Er. Det dbrøg fra oſs. 
Han drog av (reifte bort). — braga ag: 
1) tiltage, vore lidt efter lidt; 2 æbe 
ig frem. braga feg ihop: trakke fig 
ammen; ogfaa om at forlove fig, tfær 
Utibe. De bræg'an >: bet lokker og 
treffer ham. Dæ bær” bræg? m grøde 
(Sbm.): bet trakker Materie og Iæ- 
fer tillige. Det drog ikje beggie eitt: 
e bleve uenige, de vilde byer fin Bet. 
braga Streng: trakke Staaltraad. De 
bræg amt: bet flunder nær tl. Han 
brog fyre meg: ban gav mig et Haab, 
fovebe bet halvveis. (Som.). Da drøg 
eg til: jeg fil ondt, følte en Afmagt. 
an brog unda: han blev reddet, flap 
vel berfra. 
dragande, 1) vdv. flæbende. Han fom 
bragande. 2) adj. fom fan træffes, 
Dragar, m. en Tratter; Snoørefifter. 
dragaft, v. n. (drægft, drogit, dres 
eft), 1) vare længe, lide langt frem. 
p sære per med. —— 
recipr. brydes, jæmpe, prøve ties 
ogfaa Haaes, Meſt ſondenfjelds. 
Dragdoffa, f. Dragduffe; indbildt Væ- 
fot fom famler igbom i et Guus. 
0 


Dragefiſk, m. Fit fom er fanget med 
age, Garnfiſt. —53 Dra⸗ 


garfiſb. I 

Dragekyr, Koer hvis Malt fpares HI 
at lave Smør og Oft af. 

Dragelfe, n. Ziltraning, noget tillok⸗ 
kende font trætter Ens Attraa til fig. 

Draging, f. Dragen, Træen; Fiſterie 
med Snøre, (9 Hall, Dragitng). 


5* 





Dregla — Driv 


Hjee bregfa 


etfer fmal Kant. Sbm. 
jelbfant vi Å 


unba*, naar en fjernere 
fig fom en Stribe bag et nærmere Fjel 
ſtſaa å nærved at tabes af Sigte. 
Dregla, f. en Fiel, en lang og tynd 
Plante (= Syildra). Hard. 
Dreglegar(d), m. et Gjærde af lange 
og tynde Fjele, Hard. 
renfa, I. Pjalt, fap. NY. E=Trifia). 
Dregfe, n. Afald a "Kom; Tøfe Ar og 
GStraa, fom falde fra Kornbaandene og 
indfamles for fig fely. Nordre Derg. 
Drei, m. tt — —* 
dreia, v.a. og n. (a-a), 1) — gjøre 
Drelerarbeide. 2) ie etlabs: horde af 
for Binden, ſtyre lavere. 3) ,breia te 
tig ve En et Slag. Søndre Berg. 
en førfte Berybning ſtulde bet 
mod? ee hedde: bregjas i de andre Be» 
tybninger formodentlig: breiva. 
breien, for bregjen. 
dreiefen, adj. tung, befoærlig. NYL; fre 
prrgsfen. 
Dr Brefet, |. Drot. PR fi, fred 
mbe, v. n. anfrænge fig, be 0 
flide paa noget. brembe feg: kryſte ell 3 
tvinge fig (=heifta feg). Drt. 
Drembe, el. Brembing, f. Anftrængelfe, 
Anfpændelfe, at man ligefom trytfer 
ig for at fage noget frem; bet famme 
po — Drt. If. Kalvsbrembe, 
LØrengje, r), 1) Fjener, 
Frida HMminb Sv. drång. 2) 
tngtart, voren og ugift Mandsperfon. 
CAltfaa forftjelligt fra detbanfte Dreng, 
fom tilbrels foarer til vort: Gut), Ein 
gamall Dreng: en gammel Tjener (el. 
ugift Mand). Ein Ein agtandes Dreng: en 
agtværbig ung Mi 
srengjelaus, adj. fom iffe har Tjener. 
Drengjeløn, f. Lon for en Fjeneftefarl. 
Brengjepova, f. Sjenerfiue (= Borge 


— all (09 Drengjakall), m. Peder» 
font, —X Manbdeperfon fom er noget 

A pa —S Sven — 
vere aab. v. n. (drep'; dra 
—8 at bræbe. ne bedder daßt! 
dræpa, drapa (Namd.), dræpar 
(Snbr. Ørt.). G. N. drepa (fom eg. 
betyber atflaae). Supinum hedder oge 
faa drope, adb. o (Stm. og fl.).— 

pa bruges ogfaa Å Seton tnætte, 

flade, forbærve; f. Er. Dæ va dæ fø 
brap ofs: det var bette fom blev vor 
Ulyfte. If. Banbebrap, brepe ned: 
fælde, bræbe I flotfepiis. 

drepen (aab. €), adj. bredt. J Gbm. 
og fl. St. hedder bet: dropen (aab. 0. 

reping, £. Dræden, Slagterie.' 





Drevja, f. en blød Masfe eller øres 
ffær Malt, medens bet er unver Bryg- 
piper. ordre Berg. og fl. If. Drev. 

m. et Stod eller Slag. 

dribba, v. n. frode, flaae imod noget. 
bribba til: fen E AG vore fig til. 
Forbre Bert. 

og anbe; YMrbeide, 

Er ) faa: Flid, Fravlhed. — 2 
Triyen, Drev, Gneefog. br. (96! 
drift). — 3) en $0b Aveg, fom man bri- 
dg eller flytter til et langt fraliggende 


ve v.n. fyste, have travlt. (Sjeld.). 

drigjen, bragen; f. bregjen. 

Drift, m. å bitte, v), 1) en Drit, 
faa meget fom En briffer paa een Gang. 
—3) ét Glas Drit, f. Er. Lægebrik. 
— 3) Svir, Fylderie. $edder I nøgle 
Dial. Drytt. 

drifka, v. a. og n. (drik”; drakk; 
druftje), at briffe; ogfaa indfuge 
Batfte (om livloſe Tina); ligeſaa: 
fylde fig, 8 være dritfaibig. Heraf: 
bruftjen, Dryft, Drytkja. — drifta or 
(ute0r, tn): briffe ub, tømme. brifte 
Bryffaup: være Å Brytlup, fom Gjæft. 

brikke olde Julegjæftebud. 

Driffan, n. Driffe, Dritfevarer. NHL. 
Ellers: Driffa, n. f. Er. eit godt 
Dritta (Sogn, Hard. og fl.). Andre 
Ot. Drikfe, beeld n. beels m. 

drikfande, adj. briffeltg, fom fan drikkes. 
britfande Barer: Driffevarer. 

Driffar, m. Dranter; Driftebro! 

drifFefjær, adj. tilbøielig til B Gitte 

— Diittegilde 

Erittelopf ja, f. Mangel paa Drifte. 

Drittefykja, f. uftyrlig Gyft til an prlfe 

Driffing, f. Driften; delig Drit. 

er m. Dril, at bore med. 

adj. f. hærug, mobug. 

Eri Ån, m. Cmudö, GHibbenbed; oge 
+ faa Siarn. Paa nogle Steder Meget 
brugt. Tigefom drita, v. n. med For- 
merne: rib, breit, brite (ab. i)= Jöl. 
Er J — ogfaa: driten (ab. 

|, 29). 

Driv pg å; ogf. Drev, Drev), n. 1) 
Drev, Drivning. G.N. å 2) No» 
get fom briver eller fyger, Fafon Snee 
eller Band i Storm. I Hard. er Driv 
ogſag et Slags Udflæt; f. Draugabriv. 

Drivyært, Hjul eller Vjædre t en 

aſtine (f. Gr. et Ubr). 4) Ubdgrav» 
ning paa Solv og andet Metal. Tell. 
v. fl. 5) Stopning, Kalfatring; Treve 
Ter af oppluftet Tougverk, hvormed man 
tætter Jælderne paa et Fartol. Kr. 
Stift, SYL og fl. (If. SY. 6) et 











Dryfta — vga 


fra Moner ved at rykte bet I et berttl 
tabtrttet Trug Capet Eryftstro * —8 
virke. 7 å Eium) fon po fom brøftes 
ir mf bee. 
⸗ tog, Bari bd. 
, ø 
varer læn; —F faa: eg ie 


vidt I —— — Didet 

ellers· e (Sogn, voſe 

j $a), ar å tg Ka br. og fl.) 

r 2 byg. 3 brygant 
jg hrøit, vel mi ee 

rysb, ko —— (Gje). 

deygja , va og mn «gbe), 

1) gjøre brøiere, forlén 6, gjøre at noe 


pet bliver porigt (G. Irygja). 2) 
v. n. nøle, opjætte noget, forhale Ti- 
ben. brygde te Kvelnss jeg opfatte 
bet til Ufrenen. Alm. og meget brugl. 
vgiende, fo fonf fan ubfættet. De va 
brygjanbde lenger 2: man burde ikke 

bie Tængere. 


ja va Cr 2, blive droiert ; 


el, n Borlag, 
ing mere brøi eller g. 
kg adj. 1) befparenbe, fom gjør en 
varig; 2) feenfærpig, — 
ar å Ga Pee GL. Mg. 
m. dri 
mfl). Blertal Deytkje. 
ja, f. Gjefebut, Gilde, NYL. og 
. . drykkja. (3f. Mia). 
7 va (t- — flænge eller drive 
noget affted fyle. Sdm. og fl. 
Bryn (aab. 9), m. Bulder, Brag; f. Don. 
deynja, v. n. (dryn', brunde), om Koer: 
en ſpag langtrukfen Lyd (= tryta). 


ten. 
el, m. Drøbel (f. Ulv). Holl. Buftr. 
v.n. (i ?, drufte), 1) brysfe; 
, falbe fom Korn efler Bros 2) 
8— udſprede. Nogle Ne 
Felg tosfa. 
— Sreker, ſ. Drot. 


1) Bra en, Tralten, f. Er. 

ved Biflerie. Ar Drat, 2) Gtkyernes 
Nordre 3 Drag, 

Pratt å ret Eragir me Zilbe- 
a Ploye og Kjøreredfal 

Etift og Gils: Å Øreie og pel 

St. Ge. 4) en fort Slade, Tom⸗ 

merflæbe. Sogn. If. Stytting. 3 

echeus Roge Koget fom man flæber med 

ig, Ri 

sg bog, adj endene. I Sammenfat- 


har fom gjør 
er vari; 


6 


71 


ning fom: Langbrøg, dardrog. Mf braga, 


Drø er n. et fibet Læs (iſer af Bed); 
FEN fom bliver praget. Dafaa Ii 
fo Droga, om et feentærdigt Mei 
om man maa brive og paafande, 

drøn, f. brynja. — drøpe, f. brjup 
a, f. Glabbers Glatbertiftore et 

i Fleertal). Nordre Berg. Helg og fl. 

— 8. M. dræsa. 

drøfa, v.n. —J ſladre, føre Sladder. 

Drøym, m. 1) Drøm, f. Draum; 2) en 
Roler, feenfærbig porfon, mem. å 

drøyma, v.n. (6-06 

dreyma). Opgfaa: nø em gaar oi t 
balv Sovn. Undertiden v. a. f. Er. 
dn brøymbde Gomor fi (2: om fin 

ebftemober). Eg brøymbe me; å abb: 

jeg brømte an at jeg blev forftrætftet. 

dr en, adj. fom brømmer meget; oge 
faa nølende; —— 

Ga el fprsite, 

bre Berg. og 

braup). 

dat og acc. beg). G. 






dup 
dubbet, bobbelt. 
Dubl (Dub, n. Bole; en Siot eller 
et lidet Rar, fom vifer Stedet hvor er 
Garn er udfat, og er bundet til bette 
ved et Zoug (Wubletog, n.). Isi. dubl. 
dubla, v. n. buve op og ned i Bandfla» 
ED ſtjule fig af og Hl i Bølgerne. 


ordre Berg. 
ubling, m. Blindnagle (= Blinding). 


m. 
due, f. buga, duva, bua. 
Duke, m. Duft, Kvaft. Tel. (Sv. of). 
Bunfslom, am Etsbisfe (en uͤrt). Ted, 
rede; 
Duft, f2 Ctey, tær fint Støv af no» 
er fom bliver fnufet efler malet; f. 
x. Mjølduft: Meelfov. Alm. men 
bebber Å KG n og Rhi. Dupt; i Shm. 





Dyft. OG. R. dupt. If. Dumba. 
. (a-a), føde, ryge. 
ug (aad. u), m. Duelii ber Styrke; 
KA Forflag. Fr o.fl. G. R. dugr. 


duga, v. n. le, «gbe), bue, nytte, 
Beige: være ig Nogle et due; 


elg. duve; i Rbm. og Ort. dauge. 

vi og Sv. dug: og Bra — i 

ut jer, og nogle je Tr 
Vugje) men stede be 





Dus — Dbyljanvde 


Dus (un), n. Standening, Stilhed, Op» 
bold i Storm eller t Uveir. Nordre Berg. 

dufa, v. n. (e-te), 1) udhvile fig, fidbe 
flille. NYL og fl. Han fit m dufe (om 
En fom fibber uvirkſom af Sræthed el. 
fer Døfighed). If. bofa. 2) fagtne, 
files, om Gtorm og Uveir. Nordre 
Berg. og fl. Han bufte pm: bet blep 
lidt bedre Beir. 3) falde, flyrte (fom 
ved et Slag). Sm. og fl. Han felt 
fo vondt at han hadde fo nær buft. 

Duſk, m. Duff, Sop. (If. Dufs, Dupp). 

dufka, v. n. fløte, farme, fom f en Leg. 
Nordre Berg. — deraf Duff, n. 

dufle (vulfje), v. n. gresſe, æde. Som. 

Duft, f. Øran, Smule. Inkje et Dult: 
iffe bet mindfte. Gbr. Sbm. og fl. 

Duftetruma (aad. u), f. en vis Lyd fom 
ligner Frommeflag, og hvis Aarſag 
man ikke verd. Ellers Vystrumma, 
S. Lydtruma. 

dutte, fre dytta. — dutten, f. botten. 

Duv, m. Tryk, Nedbøtning. (Sjelden). 

duva (bua, due), v. n. og a. (a-4), 
1) duve, ſynke eller bøte fig ned. GSjel- 
ben. If. dubba. 2) v. a. bøie, tryfte 
neb, gjøre lavere. Fildeels i B. og Er. 
Stift. bue feg ned: bøie fig ned. 
duve Segl'e: ſtrekke Setlet nedav. Fo⸗ 
ſen, Helg. 3) dyppe, neddyppe. Tell. 
Rbg. If. Duppe. — Ordene doven, 
Dov, doyva og bauy forubfætte et 
Verbum med Formerne: dyv', bauvs 
og med Betydn. aftage, fyæftes. 

Duva, f. en Due. (G. N. dåfa). 

Duvedrikk, m. bet at man bøter fig ned 
for at brifte, f. Er. af en Bat. 

Duving, f. Nedtryfning, Nedboining. 

Dvale, m. Dvale; ogſaa Halvføvn, Til⸗ 
ftand imellem Søvn og VBaagen. 

Sveljaft, v. n. forløbe, flribe hen, om 
Jiben. Stm. Gjelben og fun i faa 
FJalemaader, fom: Dæ dvelft vek Mor» 
amnen: Morgenen forløber. Imperf. 
ſtulde hedde: doaldeſt. 

Dverg, m. et fabelagtigt Veſen, fom 
figes at plage og forurolige Kvaget i 
Fahuſene. Nordenfjelds, Sdm. og fl. 
Fordum et Slags Bjergaander (G. N. 
dvergr). 

Dvergmæl, n. Gjenlyd, Ekko. G. N. 
dvergmål. 3 Svm. Pvermæl; t Tell. 
Dærmærl (maaffee et andet Ord). 

DovergfFot, n. em Kvægfygdom; bet 
famme fom Alvſtot. Helg. 

dvergfligjen, adj. =dbraugflegjen. Ork. 

Dvergfmt(d)e, m. Kryftal; et GSlags 
ajennemfigttge Stene, fom ere meget 
glatte og ligefom flebne paa Kanterne. 
Hard. og fl. | 


3 


Dvergſpel, n. et Slags haarbe og glatte 
Kugler af Steen eller hærdet Leer, fom 
forefomme i Leerjord. Helg. 

Ty, n. 1) Dynd, Mudder, Gøle. Sogn, 

af. og fl. (i. følgende). 2) en dbyb 
Gump, et Hængedynd. Jæed. og Da⸗ 
lerne. G. N. dy. Ellers Dikje, Depel, 
Dyveſekkja. 

Dya (Dye), f. 1) en blød Myr, Sump, 
Hængedynd. Inderoen. 2) Dynd (paa 
Veie og paa Fodtoi). Helg. meget 
brugl. Ellers: Depel, Sole (Søyvla). 

dymat (for dyut), adj. dyndet, tilfølet 
med Dynd. Helg. 

— (for Dygd), f. 1) Dyd; 2) bet 

edfte eller rettefte af forffjellige Mid. 

d ap b d ſ. dynmt 

ye (duer), ſ. duga. dyende, ſ. dynmt. 

Dytt, f. Brede, Kævbree (t Tæpper og 
Klævdningsftyffer fom ere bredere end 
en Bær og derfor maa fammenfættes 
af flere Breder).  Namd. Fofen (hvor 
bet ogfaa hedder Duft). Ellers: VB, 
Breidd; ogſaa Nyft. 

dyfta, v. n. (a-a), 1) ſtove, ryge (af 
Duft). 2) vimſe, lobe omfring. Som. 

Dygd, f. 1) Kraft, Styrke, Ræringsfaft 

Fodevarer, tært Malt. Alm. veften- 
fjelbs og i Ir. Stift. Af duga. 2) 
Dyb (sl. og Sv. dygd). Meget fjel- 
den og idet brugl. i benne Form; Hvor» 
imod Udygd bruges mangeſteds. 

dyndig, adj. fraftig, nærende, 

Dygn, f. Døger. 

dykje, v. a. (den egentlige Betydning er 
uvis). Han hev je noke te dykje: 
han har iffe noget at berfte eller be= 
fale over; ban bar iffe nogen Magt. 

. Han tord” ikje bykje felg): han turde 
iffe fnye. GSvm. 

Dykje, n. Pralerte, ftore Ord. NHI. 

De Helda, f. Kilber fom fomme op i 
iblændt Jord og faalebes banne en 
Gump omkring fig. Stav. Amt. Og- 
faa Dyfolla. 

dykke, f. dikke. — dyld, f. duld. 

Dyleim (aab. y): t Dyleimar (dat. pl.), 

Dolasmaal, frille, hemmelig. Edm. 

dylen (aab. 9), adj. brøt, fom indehol⸗ 
ber meget, efler bvis rette Størrelfe og 
Omfang iffe let fan ſees. Nordre Berg. 
(Rettere bulen). Gin dylen MAkr: en 
Ager fom er førre end den frer ud til. 
dylja, v. a. (dyk”, dulde), bølae, friule. 
G. N. dylja. Heraf: duld, Dulsmmlt, 

- bulram. Ligeſaa adv. bult, el. bylt; 
f. Er. dæ gjeft fo filt m bult. 

dyljande, adj. fom maa dolges. Dæ va 
tfje dyljande: bet var iffe at lægge 
Skjiul paa. 





dyvaat — Dola 


— Er. med en Pæl, fom man vil fætte 
aft i Jorden. Hedm. Ogfaa dutte. 
æt, og dyende vart: ganſte vaad, 
gjennemvaad. Mere alm. end Dy. 
erPja (aab. 9), f. Hæengedynd; 
fødbmyr fom bæver, naar man trævder 
aa den. NYL oM If. Dov og Hol- 


ajaſt; if. bisfa). 2) om en huul og 
290, forenet med en Bæven 
der Nyktelfe, fom naar man flaaer paa 
et bunlt Fra eller et Kar. Som. De 


f 
, 
Ra dg a8, n. et Ufrub i Aarene, 
ero (Galeopsis). Nordre Berg. 
og N Dorbder Ar Doe (Jæb. 
Mitrepipa 
Å 81), 8 ne ($all.), Kattnofle 
å), Glmma (Sogn). 
de, pron. det, ber 0. ſ. v. — fres da. 
bag, og Oo: Mi bigs f. beg. 
, * 
n. en Guftning, et Tibet Vindkaſt, 
fom man fan felle med. Selg. Foſen. 
(bæle), v. n. (e-te), lufte, blæfe 
oa fog faa at Seilet foldes eller ftram- 
mré. 
Dele al), I en Rende (af Tra), 
og fl. 2) en tiden 
—F eller pine fær t en Ager. 
oen. 3) en fiben Bak. Ramb. 

, Delb, f. en liden Dal effer Forbybning 
(Jorden. Hard. Sbm. og f. I Yttre» 
| fogn: Vold. (Sv. dald). 

delen, adj. fæl, frættelig. Nbl. Da va 

fo bæle te fjm: bet var faa fælt at fee. 

bælt (el. doœldt), adj. n. frit, utvungent, 

fortroligt, byggelist. Sbl. (Kompara⸗ 

tiv hedder: doældare). Da va fo dalt 

te fnaffa me ban >: man generebe fig 

itte, følte ingen Frygt naar man talte 
med bam. Isl. dælt. 

dæm (2: de), og dæms (deres), f. bet. 

dama (og dæmma), v. a. (e⸗de), 

demme, sppæmme Vand. If. fama. 
— dæmaft (Impf. bæmbeft), opdæm- 
mes, tilftoppes. 

Denna GBenma), f. en Bandpyt, Vand⸗ 

kmling ( (paa Marker og Beite). Tell. 


Dame, n. 1. Efterfmag, indtrukfet Bædfle 
— Rar. Stm, og Å. S. Dam. 


fe Rertt til jm nad Heraf Dyv⸗ dær 


75 


Dæme, n. 2. Udfeende, arves Hær Un- - 
— (= Dam). Sondre Berg. 
Tell. Haff. (If. Hamlit). Heraf dSæmt, 
j. i Sammenfætningerne: bleitvæmt, 
jodvem, fyalbæmt. 

Doæming, f. Dæmning, JForbygning. 

dSæmla, v. n. 1) pladfte, røre i and; 
ſ. damla. 2) fylde et Kar ved at trykke 
bet ned i Vandet. Drt. Sdm. og fl. 
Ogſaa: brifte, bælge I fig. 

Doæmme, ſ. Dæma. 

dæmt, adj. beftaffen, a) med Henfyn til 
Ubfeende el. Farve; f. Dæme. b) med 
Henfyn til Smag, om Kar og be der 
indeholdte Væd er; fee Dam. Meſt 
ſammerſat: ubæmt, Fordamt, furbæmt. 

dæn (for bær-ne), der. (Modſat: 
bæn 2: her). Jnderøen. S. dar. 

dænpje, f. bengja. 

„ſ. bar. — Dær (Plante), f. D 

dæ 4 (dæeſe), v. n. (e-te), fætte givet 
til, omfomme af Froſt eller Uvetr, un- 
bertiben fun: vanfmægte, aive fig tabt. 
B. og Kr. Stift (tfær Jed. Sfj. Svm.). 
Nogle Steder: bafa. Meft om Kvag. 

Pæferer, og Dæfingereer, n. Kulde 
og Uvetr, fom Kvæget iffe fan udholde. 

dæft, adj. omfommen. 

Tod, m. f. Daude. 

Pøger el. Døg'r), n. Dogn, D ag og 

at tilfammen. Fretti Døger: en Maa⸗ 
ned. Sdm. ,fterfe Doger“ faldtes Da- 
gene før Juul af de Gamle, fordi ber 
da ſtulde være meget Spøgerie og Trolde 
ab paafærde. (Sdm.). Døger bruges 
kke faa meget alene fom Samdoger og 
Jamdoger, ber betyder bet famme. Nogle 
Steder i Er. Stift hedder det: Dygn 
og Døgn. Det gamle der dægr ”Petegnede 
et halvt Dogn eller 12 I 
SøFF, pron. f. bitte. FG mer, f. dikka. 
SØFF (aab. 0), adj. bunkel, mort (om 
arve, og om —28 Sondre Berg. 
ogle St. dekte, og i Som. degg'e. 
G. N. dökkr 

dokkaſt, v. n. bunttes, blive mørkere. 

Søl, og dolde; f. bylja. 

Tol, m. 1) en Iben Dal. Fell. If. 
Dald. 2) en Daleboer (f. Døling). 
Ag. Stift. Meft i Fleertal, ligeſom G. 
NR. dælir. Hertil: Dolebona“, m. Da» 
lefolks Dragt (i B. Stift: Dalebuna). 
Vølemal, m. Daleboernes Sprogart. 
Dolevis (ii), f. SKE hos Daleboerne. 

Døla (Dole), f. 1) mm Kvinde fra Da- 
lene. Meſt i Sammenfætning, fom: 
Sogndola, Leirbøla, Romsbøla. 2) et 
en folD! t, ri Mennefte. Ei Døle. 

f. G. NR. dælskr, tan. 





egit — 


OG GTA 1) ved Femininer: ens een. 
Ei Mart, et Elv 0. f. v. (G.N. ein). 
2) ved Falord: omtrent, henved. F. 
Er. et fem feks >: omtrent 5 eller 6. 
Et nie ties 9 eller 10. — Bel egentlig 
eine, eller ein (u. pl.)s if. eine. 

ei (negtendbe Partifel): ei, ikke. (G. N. 
eigi, ei). Bruges tun i følgende Til⸗ 
fælde: 1) efter anten — elder, f. Er. 
anten han vil elder et. 2) i Bifætnin- 
ger efter en Negtelfe i Hovedfætningen, 
ligefom bet banfte: jo, f. Ex. Han ær 
infje fo flerf, ar han et trøyttaft 2: 
ban er ikke faa ſterk, at han 1 bliver 
træt. 3) i en Forſikring eller Ev, fom 
beaynber med nets f. Er. Net men 
var bæ ei! 

eta feng, jamre fig. Hard. (61. ma). — 
ete! interj. af, vel — Andre St. øye 
og Vo hr Lighed med Verbet: ya, 
el. jøna ſeg. 

Eid (Ei), n. Jordtange, Landfnævring 
(G. N. eid); eller almindeltgft: et 
Overgangspunkt, en Joærdal eller lav 
Strakning, hvor man bekvemt Fan 
fomme over fra en Fjord til en anden 
efter fra et Dalftrøg til et andet. Alm. 
— I Gulbalen: E. (Sv. ed). 

Eid (Ei), m. Ev, at foærge. (G. N. 
eiör). Ein rang Ei(d): en falf Ev. 
Ein fyaren Eid: en froren Ev. (Sdom.). 
gjera Ei(d)en fin: aflægge fin Ed. 

eidfri, adj. aldeles fri, |na fri at man 
fan foærge berpaa. 

ddfrør”, adj. i Sdm. omtr. == eidfri. 
Deæ va ikje reint eidſvort: bet var ikke 
ganſte frit, man fan itfe ganſte negte bet. 
Lende, n. Kornfpirer paa Ageren, nylig 
opfpiret Korn (= Brodd). Sogn, Vald. 
Guldbr. I Hall. Eiend, f.(2); Å Bue 

erud: Jend eller 3 f. Oprindel⸗ 
en er uvis. (I (venfle Dial. egel, 
æjæn, æjæln). 

Stiendfall, n. Sornfpirernes Dvelaggelle 
(af Froft eller Græsorm). Sogn, Gr. 

eiga, v. a. (eig; aitte; mtt), 1) eie, 

pr, befidbe. Nogle St. ega, ege 
(aab. e). Imperf. ved Trondhj. ogte 
(fjelben). G. N. eiga (å, åtti); Sv. 
åga. Ogfaa: have til ægte, være gift 
med. Sdm. og fl. (fjelben). — 2) føde, 

. faae Børn. eige Ban. Sdm. Guldbr. 
Sogn og fl. Heraf Barneign. peiga 
eit Badn*, om Mandfoll, er berimod 


at være Fader til et Barn, — 3) flylde,. 


have at betale (Isl. eiga at gjalda). 
Hall. Romsd. og fl. Han eig; melg) 
ei Mart: han flylder mig en Mark. 
(QOgfaa i fvenffe og danſte Dial.). 


eikor 77 


Eiga, f. 1) Eie, Beſiddelſe. Meſt i Sam⸗ 
menfætning, fom: Eineiga, Sameiga. 
2) Eiendeel, Ting ſom man eier. Son⸗ 
bre Berg. (Sjelden). If. Ueiga. 3) 
Jord eller Skov fom tilhører en Guard. 
Guldbr. 

eigande, adj. 1) eieverdig. Sjelden. 2) 
eiende; fom Subft. Eter. Bode eigande 
am leigande: baade Eier og Leiers ogsa 
faa: baade Serre og Tjener, ben Leiende 
og de leiede Folk. 

sigar, m. Eier, Eiermand. 

eigaft (mæ ein), befatte fig, indlade fi 
med En, tfær i Uvenffab. Svm. o. fl. 
Sadvanlig tun t Formen: eigft, el. 
egft (præs.); f. Er. ban æ færle fyre 
ben fo egft mænm: ban er farlig for 
ben fom indlader fig ned ham, el. gjør 
Bam vred. Ssl. eigast vid. 

eizgarng, ſ. Gang. 

Eigedom, m. Eiendom. 

Eigje, n. Eie, det fom man eter. De 
fr ikje i mitt Eigjes det findes ikke 

08 mig. 

eigjen, adj. egen. J Sogn: eigen; el- 
ers: eten; men Fl. eigne, eller egne. 
— vera fin eigjen: være fin egen Herre 
(i Femin. fi eigja, eigim, el. eigjæ). 
eigna Tide, f. Tid. 

Etg, f. Eiendom; tfær Jordeiendom, 

art, Skov; ogſaa Markftræfning. — 

SF. Bald, Leigemæl. 

eigna (egne), v. a. (4-4), 1) med til: 
tilegne, tilfjende. Han eigna dæ til 
feg. GSjelben. 2) frede, ombægne, holde 
en Eng fri, faa at Kvæget ifte fuger 
græsfe paa ben. Balders (i Formen: 
egne). 

eigna, adj. 9pperlig, fortræffelig. Helg. 
ett eigna Ban: et meget elffværdigt 
Barn. eit eigna Ber: et ypperligt 
Det. (Bel egentlig et Genitiv af Eign). 

. einka. 

Eigna⸗lut (aab. u), m. en Koſtbarhed, 
en god Eiendeel. Rordre Berg. I Helg. 
Eigneting; i Sfj. Eignamun (9). 

Eik, f. 1) Eegz Egetræ. OG. N. eik. 2) 
4. Gila. — Eikelauv, m. Egelov. Lis 

enot Caab. 0), f. Agern (f. Akonn). 
LEikeſtuv, m. Egeftammes ogf. Egeſtub. 

Eika, f. den inberfte Deel af et Traad⸗ 
nøgfe (det fom er sundet omkring Fin⸗ 
garene eller om en GSpaan). Helg. 
Ellers SIF, i Er. Stift, Sm. og fl 

Eikert, m. Ege i et Hjul. Ag. Sul. 

Eikja (Eik), f. m liden Pram eller 
Færge, fammenflaaet af nogle faa Jjele. 
Hrk. (G. N. eikja). | J 

eikkor, femin. af einkvar. — eikorleis: 
paa en eller anden Maade. B. Stift. 





einfa — 


SYL), t ettt, el. ti ettt (Som.); alt 
med tt (Dfterd.), me din Gang (Helg. 
og flere). 
einka (enfa), adj. (el. gen.), udmarket, 
uden Lige. Eit enka Beirs et udmarket 
gunftigt Beir. Som. (fjelben). Il 
einkar, af eink, noget færegent. Et 
Berbum: einka (fraffille, fætte I renlig 
Stand) mangler, men burde haves. 
in:fuept, adj. om Klæder med een Rad 
Knapper; mobdfat: tvifnept. Tell, 
dnfom, adv. ene og alene, uden noget 
andet. Han reifte einfom ette dæ 3: 
tun før ben Sags Skyld. Hedemarken 
fl. — Sy. enkom. If. einsleft. 
ein⸗kwar, adj. (pron.) nogen, en vis, 
en efler anden. J masc. einkvar, og 
inkyar (Gulvdbr.), infor (Svan), 
einkvann ($elg. Tr. Stift, Svm. og 
), einFfonn og inkunn (Sogn, Gbr.). 
ndbre St. einkver, einfven, unkvæn. 
Ø. R. einnhverr; acc. einnhvern. J 
femin. eifor, cinfor, inkor. J neutr. 
eitPvart (Sdm.), einkvart ($Helg.), 
infvart, tufort. — J Gbr. og Sogn 
fynes ben Forſtjel at finde Sted, at 
Ordet fom Adj. bedder: einfor (einkvar) 
og fom Subkt. etnfonn (inkunn). Ein⸗ 
kvar Dagjen: en og anden Dags og⸗ 
faar en af bisfe Dage. (Guldbr.). 
Gintvann Staden: et efler andet Sted. 
(Sym.). Da hjem einfonn: ber fom- 
mer En. (Sogn). Dom flaut infvar 
Fuglen: be Fer en og anden Fugl. 
(Øbr.). Eitkvart Slag: en eller an- 
den Ting. (Som.). Jntort Ar'e: et 
af bisje Aar. (Gbr.). eintvann-finnes 
een og anden Gang. Sfj. 
eiulita, og einlitt (aab. i), adj. eens- 
farvet, fom tun bar een Fare. 
Einmenning, m. Varktoi, fom fan bru» 
ges af een Perfon alene. Sjelden. 
einrmden, adj. emeraadig, fom raader 
alenes oaſaa: beritefyg. Gjelben. 
einrjøden, adj. bruges i Som. paa nøgle 
Steder med Betydning af: cenfoldig. 
SPinrom, n. Cenrum. 
eins, adv. eens, ligedan. D'æ alt eins: 
det er alt ligeban. lite eins: netop 
ligeban. Et andet eines, har man I 
Jalemaaben: eines Wrend (1. Stift), 
f. Er. Han fom etns Arend ette di 2: 
ban fom alene for ben Saas Skyld, 
uden noget andet Grinde. Altfaa bet 
famme fom etnfom og einsleft. 
einfbilø (einſtjels), adv. een for een. 
brikke einſtjels: lade en Skaal gaae rundt 
fag at enhver brikfer ligemeget. Tell. 
GSætersbalen. Einſkilskopp, m. en li⸗ 


eintrædb 79 
ben Skaal fom fan ubbrikfes paa een 
n 


ang. 
einſkilt, adj. enfelt, ſarſtilt, før fig felv. 
Sogn, Hard. (Syv. enskilt). ß 
skinfbjefta, f. uldent Tot fom er været 
paa den fimplefte Maade, nemlig med 
enfelte Traade (iffe parvtis), og med 
et enfelt Par Værftafter. DB. Stift. 
Mobfat Tviſtjefta eller Vadmal. It. 


aft. 

einsleg, adj. 1) alene. Han gjett einsle': 
han gif alene, uden Følge. Guldbr. 
Etlers fun om et Ophold efler en For» 
bliven: eenfom, eenlig, i eenlig Stand, 
Am. 2) om et Sted: eenfomt, øvde, 
kiedeligt. 

einsleſt (for einsleides?), adv. alene for 
en enfelt Sag (= eintom, ens Wrend). 
Øfterd. I Ørt. einsleftom. 

Einſtabbe, m. SØrnebregne (en Bært), 
Pteris aqvilina. Hedder ogſaa Ein⸗ 
ſtabb (Tell. Mandal), Eineſtabb og 
Einſtablom (t Som.). I Tell. ſtal 
det ogſaa hedde: Einſtape. If. Kors⸗ 


blom. 

einſtad (einſta), etſteds. 

einſtaka, adj. 1) eenlig, afſondret, iſo⸗ 
leret. Rhl. I Guldbr. og Ork. ein: 
fiafen. (Sv. enstaka). 2) entelt, 
eneſte; tfær om en Gaard med fun een 
Familie. Søndre Berg. IG. einstakr. 

Einſtig, m. en fmal Sti, fom fun fan 
betræbes af En ad Gangen, Sjelden. 

einflira, v. n. (e-te), fitrre længe og 
uafbrudt paa bet famme. Fell. Gbr. 
I Helg. einftara. Ellers: naudſtira, 
meinſtira. 

Einſto(d) ing, m. eneftaaende Ting eller 
erſon. Saaledes: 2) et enfeltftaaende 
ræs ogfaa et Træ fom ikke har Grene 

efter løfter. Fell. Bufterub. b) et 
eenligt Dyr; ofteft om Hefte. Ork. c) 
en eenlig Perfon, En fom har Huus» 
holdning og Arbeide for fig felv. Fell. 
(Einſtoing). Hard. (Einſto ingie). Sv. 
enstõding. 

einfpnt, adj. fom fun feer med bet ene 

Øie. Jol. einsynn. 

eintentr”, adj. eenfolbig, fortfynet, fom 
fun feer Tingene fra ben ene Sive. 

eintom, adj. ledig, ikke fylbt efler be⸗ 
fæsfet. Han be eintome Sleen. 
Mandal. 


Ein⸗tre, n. en eenlig Treſtamme fom 
tjener til Bro over en Bak. Fell. 

eintruen, ad. godtroende, umistænkjom, 
Hgefrem. Balders og fl 

eintrædd, adj. om en Bæy hvori Rende- 
garnets Traade ligge enkelte (itte par- 
viis). Mobfat tyitrædd. Tr. Stift. 





eda — EM 


De eide den 
å NB ST 


og V. n. F a), fote, fmerte (om 

$alebronde, 0 Kvalme for Bryftet). 
Fofen. 2) plage, hænge ved (om 

Sygdom); vel egentlig ulme. bl. 


(fee )» 
ælba, I. SØTE, Alderbom. (Sjelden). 
Hertil: de amall, adj. eldgammel. 
eldaft, v. pr. 08 jurp. eldeft), ældes. 
Elde, * ry i) Ingel, 
Indr. Af ala, v. a. (Iosl. 
fler). 2) Art, Race, Slagt. Helg. 
. GS. Eldesfe. 3) Mængbe, Drang foldig- 
ed, for Po. Voſs. I Har». 
de, n. 2. Halsbrynde. —588 
elda og — 
elder er (elbr), conj. 1) eller. Anten denne 
ber hin. Hedder ogfaar elde (Som. 
og 1): eld, ell (Gbr.), helder, belte, 
belle, bell (i ae aplige EG ar 
N. oda, edr. PV a 
ſtorre elde ben. Mere Kl end „enn“. 


(G. R. enn). 
Eldesfe, n. væ fom er tjenligt til at 
tid ge Bngel 4 Oftere Eldeskryter, 
n. å qo' Eldesmeerr: en Hoppe fom 
bar gode Fol. Ein go Eldesſau': et 
ao fom har trivelige Lam. Foſen, 


af rå Sibfnug, Falafte. Helg: 
eldfin” Caad, i), sd) let at tænde, fom 
let I fenger Sit. Søndre Berg. (Isl. 


ære pen n. Ildfnug; f. Fjon. 
Støre, n. Fyrtoi. Sdm. og fl 
Eldgagn, n. (FL =g ogn), Rogerebftab; 
Ebel, Gryde. B. Stift. (Sal -elds- 


ae (Ellhus, Elus), n. et Huus 

ſom kun er indrettet til Rogning og 
anben Brug af Ild. If. Størhus. 

Adinget 1. å ibning; ogfaa= Eldsmal. 

f. 2. Halsbrynde, Kvalme for 

Pk LA Fell. i Formen: ling, fom 

- pl aa nærmer fig til elgja, v. n. "br. 


isen, S don Qynglimt. Helg. Drit. 
Rom. Gbr. og (G. N. 
gå > "eie Qyfing, ”Byrting og 


eid arn (Etjonn), n. Sldftaal, Fyrftaal. 
ende, n. Spaaner til at tænde Ild 
* Juden GS oente. 3. føtter. 
Eldmerkije, ueur ilobium er 
stldbmveja; f. Emmer, heb Affe med Glø- 
derz ogfna Ildfnug eller fet Aſte paa 
hændte Sager. Temmelig alm., men 
høbder paa nogle St. Eimyrja (Sogn 


81 


og 1): SSL eimyrja; So. eldmörja. 
Eſja, og Falſtje. 

eldre, adj. (compar.), aldre. — Superl. 
eldſt Celft). If. Aber, og Ungelf. ald, 


mmel. 
(æfbeljos, n 15100190, hundt Belysning; 


i Morfar ng til Daao slyſet. Gbr. 
Eldsjos; i Orked. Eldbsjøss i Svm. 
Eldsljos. 


Eldsmanl, n. en Ilding; fan meget Ved 
om brænbes paa een Gang. B. Stift 
Tell. Eldsmeele. 
Eldſtad, m. Ildſted; ben Deel af Arnen, 
hvorpaa Ilden brænder. If. Bad 
seldteifte, m. en Aſte eller Kaste af 
Niel KER at bære Ild eller Glover &. 


etg or adj. baarlig, flet, ufel. Stm. 
æ va fo ele fo dæ himna (faa daar⸗ 
ligt fom bet kunde være). If. Sv. olak. 
elemtllom, imellem 2 mgerne, 
Ele⸗ve'r (ver, 9 n. afverlende Ilin⸗ 
er og —** t. I Tell. Elevee. 
se g (EY, Ny, m. Elsdyr. (G. N. 
elgr). — Elgukſe, m. Han⸗Elg. Elgs⸗ 
Folla (Elskoſle), f. Hun⸗Elg. Øfterd. 
Elgshud (Elshu), f. Hud a et Elsdyr. 
elgja (elja), v.n. (a-a), væmmes, føle 
Moalme, pære nær ved at fafte op (= 
tala, ila). NYl.— Isl. elgja. 
gjen (el en), adj. sammel. 
en (ee, aab. 0), n. et Stykte af en 
Regnbue (naar fun ben ene Ende af 
Regnbuen vifer fig). Stavanger. 
seling (ee), m. Iling, Byge med Regn 
eller Sneefald. Alm. men hedder i Tr. 
Stift ling, hvilket i Ork. ogfaa be- 
tyder: Gtindb, Tid, Overgang. If. 
Skur, Riv 
elja, v. n. fee elgja. 
erte (efter ELgjo). f. langt og tætvoret 
Gras (ifær om ſtivnet Græs, fom har 
ftaaet Binteren over). Nordre Derg. 
If. JFonne. 
elleft, adv. ellers. Nogle Et. helleft, og 
belft. G. N. ellegar, ella. Sv. eljest. 
(St. annaf). 
elleve, Talord: elleve. Nogle St. sløve, 
øfløys h Gat. eggjuge. G. N. ellifa. 
Elling, f. f. Elding. 
skl-rov (ee, aab. 0), n. Opflaring, 
Shrernes Adfpredelfe efter en ling. 


dm 
el:fær,. adj. regnfvanger (om Suften, 
nagr en en Sling vifer fig Å Horizonten). 


— 8 adj. hvid gren fl f. ulvsblakt. 


sklshud, Elstk 
El (GP, m. bet at hr elffer effer 
older af noget. leggje EIT på ten 


e 





endehøgjen — Erla 


Ende: Hufet var ganfte forftyrret (fom 
om bet var —e Sbm. — Fyre 
Ende (før Ende): efter Nad, heelt 
igjennem, uben Unbtagelfe. Går. vm. 
Vil Endes: til Ende. (Horubjætter 
ben gamle Form: endir). 

endebogjen (aab. 0), bøtet i Enden. 

enbefangt, adv. beelt tgjennem, fra ben 
ene Ende til ben anden. Rbg. I Hard. 
og Bofs: endelangs (-Imnge). 

endelaus, adj. uendelig. — endelauft, 
adv. o% en overorbentlig Cangvariabed; 
f. Ex. Han bidbe fø endelauft lengje. 

endelege (-1e), adv. 1) endelig, omfi 
ær ben). 2) nøbvendigt, uomgjæn- 

eat. Du mar endele” foma. 
endel m. ae Udfald. Hard. SH 
og Å N. endalykt). Af 

br fore! de —8 at flutte. 

f. 1) Uendeligbed; overor⸗ 
bentlig Bangbe; 2) Noget fom er over» 
maade langt; faalebes om en Bife, fom 
altib faaer nye Tilleg, faa at man 

flfe verd Enbe paa ben. Kaldes ogfan 
—— (Sogn og fl.). 
emerkje, n. bet ua efler Maal 
ag tet en Ting firæffer fi 
Å v. a. fætte paa nben. 
v. a. ftøbe noget affted med 
eller Gpidfen foran. 


big! , 9 (erigi travl, (om vil Have 
bet fnart Stm. I f. onnig. 
Endr (2End'er, —28 5* Mind. 


endr (ænbder), om en Gjentagelfe til viefe 


Tider. 3. N. endr atter). Bruges i 
He Sbi. ell. og fl I føl- 
98 — „endr og ein“ 2: en 


og anden, nn en og nu en anden. Sdm. 
geſaa: endr m einkvann. Helg. — 
endr m Gang": en og anden Gang. 
Øbr. (3 Stm. ogf. enders m Gæng). 
— pendr on bn”: af og til, en og anden 
Gang. Sbl. Tell. (If. gel. endr og 
sinnum 


enett ap, m. Slutning; endelig Afgjo⸗ 


Eng, f. (SL Engja, 1), Eng. IB. og 
Å fun om ben gode og dyrkede 
Eng nærmeft ved Hufene; andre Ste» 
ber om ben inbhægnede Mart i Almin- 
de beigbed (= Be, Jore). Nogle St. 

ammenfætn. Enga, fom: En nøjar 
as, n. nogle af be almindeligfte 
— iſer af Agrostis og Poa. 
pr ay ba . Bunte (Aira). Ebm. 
Skjaller (Rhinanthus). 


| * La søngla, 2), Engel 
, n. Hoflæt paa ben meet dyr⸗ 
og græsrige Eag..D. Tuft. 


83 
sengførete (0 Ensjafprerte), f. Øras. 
hoppe. Hard. m. og fl. Gllers: 


Ørashopp, Glipar. 

enta y ubmaærfet; f. einfa. 

entel, så. entelt. Bedre einfald. 

snFja (ntje), f. Enfe. I Sogn, føn- 
bre Berg. og Ryfylke hedder bet: Ekkja. 

. M. ekkja. (Bel egentl. Einka). 
senfjemann (Erkjemann), Entemand. 
— sEnfjemanns-beve, n. Kvindfort 
fom pasfer for en Enkemand; en Pige 
fom er noget til Aars. Ligefaa: En⸗ 
dr deg om Mandfolk. 

sænfjefoæte (sEFTjefæte), n. Entefade. 

enn (en), conj. og adv. 1) end (i Sam- 
menligning). San æ ftørre enn bin. 
— Hedder paa mange Eteder: elder, 
eld efl, bell. (G.N. enn). 2) endnu, 

ba; f. Er. Enn bar tå” eg fet ban 
hhe, bar jeg ikke feet ham). Helg. 
3) enb, hvad, men hvad (ten Paamin⸗ 
belfe om nøget fom ikke bar været om- 
talt). ,Enn han bm?" men han ba, 
vad ſtai man ſige om ham? — „Enn 

me fett intje": hvad om jeg nu in⸗ 
tet f fæt at jeg fil intet. Alm. Det 
gamle enn betyber men. 

enndæ (enda), 1) endba, endnu. Rogle 
St. enn; Å Bofs: endane. (SL. 
ennpå). 2) endog, enbitjent. Han 
æ ftærk, enden ban æ Iiten. (Ellers: 
fyre dis um endar, og fl.). 3) endog, 
endogſaa. 

Enne, n. Pande, Forhoved. Hall. (G. 
N. enni). Ellers: Skalle. 

enten (entel), ſ. anten. 

Eple, n. 1) %ble. OG. N. epli. Hertil: 
sEpleblom, m. Hrbilbblomf, Epleha⸗ 
øje, m. Xblehave. Eple⸗tre, m. ble» 
træ (f. Apall). — 2) for Sor-eple 9: 

oteter. Kr. Stift, Hal. Vald. Gbr. 
ertil: Eplemtr (Potetager), Epleflus 
(Potetftal), Eplegras, Eplekjellar og 


erga å (ærge), v.a. (4-14), egne, opirre. 
erga feg: ærare fig. Af ar 
ergaft, v. — ærgre fig, — * Nogle 
t. arga 
ergeleg (ærgele), adj. ærgerlig, fortræ⸗ 
org om Begivenheder, ikke om Per- 


ell ur (BErgel6), n. Xrgrelſe. 

Erbn (NG Arf'en), n. en Art fre Sal⸗ 
bd fom fun treffes yberft ved Ha⸗ 
vet. Havertn. (Stm. og fl.). I Nord» 
Landene forefommer Formen Ertne, el. 
rt'en. (G. N. erkn, orkn). Ogfaa 
om en uhyg byngeltg, vranten Perſon. Eit 


PR are (Erle), I. Erie (Jug). I Tell. 
6 * 





ette — 


fig efter. Ligeſaa gjera, liva, retta feg 
ete. — å) å Sigten til et vift For⸗ 
maal, en Sogen, igen, Forventning. 
ara ette (reife efter moget), ganga, 
a, høyra, leita, bida ette. If. vera 
ein: efterfræbe En. — 5) en Jagt- 
tagelfe, Unberføgelfe. kjenna ette (f. 
, fin, hoyra, lyde, merta ette. 
ette (itte), adv. 1) efter; bagved; fiben, 
feneres 2) om en Fremſtriden i en vis 
etuings — 2) til en vis Kant; f. Ex. 
ette >: opad. ned ettes nedad. Li- 
pår Aa fram, inn, ut-ettes ogſaa: nor 
-ette (nordover), auft ette 0. f.v. Am. 
— b) fra en vis Kants mva ette (oven- 
fra), neda, framma, finna, nora ette 
Da fo v. J de fydlige Egne bruges of⸗ 
. tere: te (HD, f. Er. innanste (inden- 
fra), noran-te. JRbg. at, f. Ex. utan» 
—* gjort AA ttepan. 
og ettemnt, f. ette 
Ettebrur, f. od Kone (egent. en 
. one fom førfte Gang efter Bryfups- 
bagen gaaer til Kirle t en bertil ho⸗ 
rende Dragt). Sogn og fl 
ettesbi, berefters efterbis efterfom. 
ar, n. Gjenfærd. Voſs og fl 
ær(9), f. 1) Folge, Efterfærd. 2) 
Efterbyrd. Gbr. og fl. — Andre St. 


* oyſna. 
—— (el. -gmng), m. Dverheng, 
. idelig Søgen. — ettegangfam, adj. 
attængende, fom (delig føger og for- 
J er. noget. Som. 
vande, fom maa eftergives. 
50, adj. ihukommet. Svm. f. har. 
end, adj. befølt, underføgt. 
oma, f. Folger, Birtninger. 
Ettekomar, m. Efterfommer. 
ette=Pvart, efterhaanden, efter hvert. 
„De fær, ette kvart dæ Hjem”: naar 
noget fommer ind, gaaer bet ftrar ud 
: igjen. I Nhl. ma⸗kvart. 
fetelag, n. Efterbryg, Tyndtøl. RPG: 
ettelæten, adj. eftergiven, foielig; tjær 
om en utibig eller overdreven Foielighed. 
Brrelæta, f. overdreven Foielighed. 
ann, m. Eftermand, Efterfølger. 


fager 85 


Ettemat, m. Efterret. 

ettepan, bagefter, ſiden bet er forbi. Hard, 
SHl. Stav. Tell. J Rbg. etter. 
(Isl. efiir-å); i Ørt, ettemt. Andre 
St. attpan, att. 

etterofe (aab. 0), efter Rab, i en naf⸗ 
brubt Rattle. Som. Ellers: ette Nav, 
fyre Ende, fyre tvart; f. andfares. 

settefnaft, n. Efterſnak, Eftertale. 

ettefpurd (ittefpure), efterfpnrgt. 

Ettetankje (Sttetmnfje), m. Eftertanke. 

ettetenføt, adj. eftertænHom. 

sEttetofje, n. Lærviflighed, at man over 
og banner fig efter Andres Exempel. 
Ønfaa Ettetaͤk, n. (Af tala ette). 

Etteverk (Stteværf), m. Efterveer. 

sEuja, f. 1) Dynd, blød v mudret Grund 
f Bandet. DB. Stift. Ellers: Dyngije, 
Dya, Møyre. (Sv. åfja, Dynd). 2) 
en Bugt eller Big med fumpige Bred- 
ber. Sbm. og fl. 3) en frille Bak el- 
ler Forgrening af en Elv. Oſtd. Det 
norblanbfle Ave er famme Ord. 4) en 

- foag Strøm i Bandet, tfær den tilba- 
gepaaende Strøm i Bugterne af en 

I. Ag. Stift (t Formen Evju); jf. 
Bakevje, og Ja (Bak⸗ia). 

aft Cevjeft), v.n. om Sumper: gynge, 
ævre;s naar Grunden er faa blød, at 
Overfladen bøter fig for Foden. Helg. 
Gf. dyvia). 

Evjebotn, m. blød Grund, Mudderbund. 
B. Stift. == Dyngjebotn (Som.), Gor- 
botn (Ørt.). 

evjen, adj. ufmagelig, modbydelig. Rhl. 

Ewvjeſmak, m. ben egne Smag, fom fjen- 
des paa Fiften, naar den har opholdt 
fig længe paa Muddergrund. Som. 

evla, v. a. (0-50), mænte, formaae at 
bruge eller haandtere. Han æ fo tung 
at ein fan tnlje evla'n. Nordre Berg. 
Sdm. Gbr. Ørt. Helg. — I Indr. avla. 
(Isl. afla). Af Avl. 

Evle, n. Kræfter til at bruge eller haand⸗ 
tere en Ting. Sjelden. 

evleleg, adj. haandteerligs f. Er. evlele 
Stein: Steen fom fan løftes eller flyttes, 

Evne, f. Emne. 


F. 


, 


, f. Far, m. | 
(fag*t) ( adj. vafter, ſmuk. Bru- 


meget ft Nom., f. Er. ein fager 
be fagert Ban. Ogfaa I 


bn. 
Sofen og Helg. menn fjelben. 


far (Fadder), m. Fadder. 


— bebber bet i mase. og fem. 
air'e, men i neutr. fagart. I Yr. 
Stift hedber compar. e (fæg'er), 
og super fak (G. N. ad fog, 
egrstr). er orælbets ven, FN, 
frdlb. | 





fallig — 


4 ved Haskanten. Derg. og Tr. 


"å betvem, pasſende. Nl. 
a. Falbreb (paa Furtøier). 
er, — ſ. Fellever. 
; (bare falna), ſ. folna 
så. falft. (Jenin. ar Seterod. 


i v. a. (2-4), forfalſte. 
Nm. Fnug, Falaſte; den lette og 
møtige Ufte fom ligger tilbage efter 
ig brendte Sager, og fom let lader fig 
— Sbi. og Stav. Amt. Hed⸗ 
ol: Galt e (SHl.), Fm og 
flje Gil. Ra.) Fauſt Gard.) 
mer Fal (ved Kriſtiania), Fan 
Ad Fan (Gbr.), Fjom (Sbm. 
) Siulr (Sogn). If. Ev. falnor; 
- Blskvi, fol og funi. 
hu (31. Famne, tr), JFavn, tfær 
Maal. (It. Fana). He'af femna. 
emæl, n. Favnemaal (til Rev). 
vid (ve), m. Ved fom udfælges 
vis. If. Knippevid. 
Let tyndt Dætte af Fnug, Støy, 
nåde Snee. Helg. Iſer Fnug, 
fk paa Kul. Ørf. Rom. 
v. un. udſtroes, ubfyrede. fig, lige- 
Støy; tfær om Sneen, naar den 
Nm et tyndt. Helg. 
, m. Hornkvceg, Etorfæ. Nhl. Paa 
.derimod: $ana, m. om baade 
fa og Emaafe. — I Ork. Fana, 
m Smaafæ. Tiqefan: fænar, i 
bals og g Joner I Rbg. om Smaa⸗ 
faar, Gjeder). Det nordbordlehn⸗ 
mar faaer Å Sammenfætning et 
$ å, faalebes: Fanara-beift, n. 
eller Øre. Det helgelandfte Fana 
om ſvagt Maftul. og faaer alte 
ativ 0, f. Er. mt Fano, me 
(å Betten). Bel egentlig en Ba- 
1 af Fenad 
v. n. blive til Støy eller Fnug. 
Dæ fanaft burt. 
(Fan'), Fanden. (G. N. fian- 
Andre Navne ere: Vøvel, Po- 


vtjen og fl. 

i. 1. 1)" Jan, Arme (forſaavidt 
indbefluttes t famme). Alm. men 
i D.Stift Jang. taka I Fan⸗ 
tage i Favnen, gribe om. giva 
majre: omfavne En. 2) Skjod. 
f Bane par Fangj'e. (Jol. fång). 
Favnfuld, f. Fangan. — Den ab» 
Betydning : Omaribden, Omar» 
— forefonmer fjelben; f. Er. 
ett ett godt Fang. 

1 Å Forraad, Materialier. Hus⸗ 
Gjærefang, Byggjefang (Son⸗ 


87 


benrjelbe). Ogſaa: Redſtaber. Kun i 
Gammenfætning. Trefang, Jarnfang 
(Jeunfang); Å Tilfang. Mere alm. 
RR Stift: $æng. (IG fong). If. 


Jang, n. 3. falbende Sy var, Slag. Son⸗ 
enfjelbs. J B. og Fr. titt: Ned- 
rab iB. Stift ogfan: Begaving. 


Fant 


fanga, v. åa. (a -a), 1) gribe eller om 


fatte med Armene. Helg. og fl. fanga 
$ey: famle Ho ved at optage pill 
egen 2) fange, tage faft. 
foanga. Heraf adj. fanga": OG. 
ift: 


Pod Mg på Byrde, Favnfuld, faa me⸗ 


get fom man fan bære i Favnens f. 
r. af Bed eller So. Ordet er almin- 
beligt, men bar ofret en anden Form, 
nemlig $ang (t Kr. Stift og fete 
St), $æng (å føndre Verg. 2 E 081), 
Jomngan (Efj. og Sbm.), $anga, u. 
(Palo. Guldbr. og fil.). Jet. fång; 

v. fang. Formen Fanga bar i Fleer- 
tal: 1 ange (ligt be Neutrer fom ende 
paa 


Jangebue (Boangabuo), * Fengſel. 
Jangie Bangle), m. en 8 ange. 

Sang (tinn, & tjødflind. 

Jangtaf, n. Bryben, Stamp, bvori be 
Stridende holde Hænberne omkring R N 
gen paa I paa bbnanden. Am. (J B. S * 

can 

ar 3 v. n. omarme hinanden; bry- 
bes i en faadan Stilling. 

Sann, f. Sneemasſe; f. Fonn. 

fannende, adv. fom Enee. 
fvitt: fncebvidt. (DB. Stift). 

gannfar, n. Spor efter et Fieldſtred. 
Stm. Øafaa: JFonnfar, f. Fonn. 
Fant, m. 1) en fremmed Perfon, et Mand⸗ 
it meb fremmed Rlærebragt og Sprog. 
Fenta, J. Met i Hjelbbygberne 
AG I Fell. og Hall. ogfaa 
om fornemme Folt el. Byfolk i Himinbe- 
ligheb; men fjelben om fremmede Folk i 
Bondedragt. — 2) en Landſtryger, for- 
løben Karl; tfær om Tatere eller lig. 
nende omfreifende Foll. Alm. I B. 
Stift: Fante. — Ogſaa ofte: en for» 
armet, tuineret Yerfon, en Prafter. 
$Han vert upp f Fant (B. Stift): han 
bliver til en Praffer. — 3) en Skalk, 
et liftigt, mietænteltat Mennefte. Deels 
med et ftærfere Begreb af Ondſtab; 
deels ogfaa (ifær i B. Stift) om en 
Pubsmaaer, en Iyftig Stalk; jf. fan- 
talt og Fanteri. ammel Norſt be- 
tyder fantr en vend eller Vje- 
ner; lignende Betybning har vgfa ode bet 
Friſiſte font; hvorimed bet Ka 


fannenbe 





faraſt — Fail 89 
7. % Ba Å. bie æraſt. Save Fart. 
ra * nå live —8 Bre fort ta Vfarta å godt: — pust 
$are, m. et Glagi å Gtimmel paa M tt garn), f. Reiſetid Gjør X aarſfiſtet 
og au andre mår Sager (If. Dirge) t Lofoben). Delg, 
Å fl (300 fardi bar lig» $arty, n. Fartoi. Sy, her. 
nende Betydning) eraf: fara, adj. tarug, f. færug.— Ja tl. 
lg dl forte, v. n. belegges med Jen 24 fol faft. kp gard, Bel» 
.— a 
faren nå 9 Ag Sm. firen åå Ma ig tl - Gir, Svar ber er in» 
æ æ fo fyre fares bet har gen Udv nafta feg faft: fortale fig, 


gone gevan førs man bar gjort bet 

Stift). — 2) fet, tome 

Men nen i en re ent med no 

faren. væl faren. — 3) aff 

- bet, flrøbelig. Saaledes om en Stue: 

do æ fara t Rovm": Stohkkene ere 
ranbne f Hjørnerne. Nordre Berg. 

$arg, n. Presfe, tunge Qager byormeb 

ee 1 Fomnmptzeſes. B. Stift, Hall. 


far a, 3 å far —* a), ſammenpresſe. 
so le St. fergja (SHL Ork.). IG. 
f — a. 2. (4-4), farve, ſ. lita. Her⸗ 
gers „m. en Farver. 
argje, arve, — Lit. (Sv. fårg). 
må f. å Fetgden, Bed Be(gddng Hl- 
vands 


rir, ſ. e 
fr AN pg omfireifende Perfon, Land» 


a Hat. 


løbers ogfan en tvetydig, upaalibelig 
Karl, åt. Stift, Stm. 
farkjenn v. a. erfjendbe for Fader. 


ae ba tie note te farfjenna han fyre. 


farten, m. Baad, Fartoi eller ethvert Be- 
fordringsmiddel paa Bandet. Ag. Stift. 
Sv. farkost. 

farlaus”, adj. fom ikke fan fomme over, 
fom. mangler Pettigped til at retfe med 
(5 . Far). Ligelybende er: farlaus: 
aberføs. 

Sarlenbe, f. Fard, Gang (vel e egentli 

bet Strøg fom flal befares). 


Talemaaden; pan arfendinne fram 
oa fortfætte Reiſe, føge at naae 
aalet. 


arlo vſa, f. Mangel paa Farkoſt. 
arm, m. Ladning. Meget brugl. i B. 
Stift. (G. N. farmr). S. ferma. 
armbaat, 'm. en laabet Baad. 
rmlaus, adj. tom, uden Labning. 
Sarre, m. en omflaffenbe Perfon. Tell. 
Sdm. Sf. Fark og Fant, 
farfynt, adj. faa beifaffent, at man fan 
fee Sporene eller Belen, f. Ex. efter 
Dyr i Sneen. Rbg. + De va fog 
forfynt i Snjo're to): bet var let 
at åg Sporene I i Sneen. 


fate uforfigtigt faa at man bli liver en» 
breven ve fine —— 
omna: Å ben efte Søvn. (Game 
melt Dativ). Em 
Ga fa VÆR n. aa et me art. 
afta aa 
og Bofs br (ør Paa ph 
— 
fa ande, aå så. 1) fofende; 2) pe ie 
ruffen. Sogn, fø erg. og fl. ogſaa 
Pan Et gade G 
aftepeng(ar), aanbpenge fom 
—* aae naa > de fæftes. B. Stift. 
aftleifje, m pjotden 
afina, v. n. blive fi faft. 
aſtra, v. a. (a-a), gjemme noget veb 
at rave bet bie en (føm Bjørnen 
jøre med fit Row). Sdm. og fl. 
——— nedgravet Krop kaldes et 


gaꝰb ar et Fad. VFleertal hedder Jor 
(ab. 0) i Sogn og Voſs. 

Sat, n. 2. Greb, — (*Havel). 
NHL fjelben. Hertil Talemaaden: fa 
Fat pm; ligeſaa: taka Fat pa. 

fata, v. a. (a-a), 1) gribe, fatte, tage 
fat paa. Meget brugl. 2) fænge, an» 

tænbeg, om 30. Bm. Hedder fætar 


Noget fjel- 
Hæbe. 2) 


å Fell). If. fatra. 
fataleg, — Hanen — (om Ar⸗ 
bei ber). 3. Sammenfern. fata, 


fatig re fatib), adj. fattig. 3 
Norſt: fatækr, og ffulde altjaa nu rdbe 
fotøt, — Hertil: Batlgfoll, Fatiglasfa, 
Fatigpuna og fl. ,Fatigmanns Fore“ 
(Sdm.): Faltigmands ærd eller Vil⸗ 
aar. 

fatigsie , adj. n. napt, ufelt, Dæ va 
fo fatigsle fyre bei. 

gatl, n. Baand,- Stroppe. Eijeldent 
Ord). bere Hana ti Fatle (Faltje): 
. bane Haanden jndvlllet Å et Baand, fom 





faafengt — fogjen 


J er uben Berd eller Savn. Hall. 
ald. foafengiele Gnatt: upasjende 


pmfengt. (Sv. 


, baarlig. 


960”, adj. 4) ubueli; Bor 
— — vg, lem ai 


te 
8 ng, Å Rødning. — a. 2. 
ug — adj kj. på big, uerfaren, 


fom ille verd eget. ell, Hall. (: 
P gr an! 
fdleg, adj. , ordkap, fom taler li⸗ 


J ſom Bar liden 


å ped uden Held. Fo 


fine Stilling. RYL Heder ogſaa For- 


Teg, adj 
FE PE. gaige 
F en orm af fan, v.a. fom fun brue 





jellbtryt, naar 
aat taler om en —— for fig 
eller fine. J. Er. Eg fulde fri fa 
+ jeg flulbe nu have ben Vere at 


i 
fål. 
fonlda (for farlida), a roaf8 mæ narrer De def (11. Subr. 
ille eller faa br Hos fig. Tell. Sedder (Stm. og Rom. ofterer pen 
KG. R. fålida). Det gamle us (2: men i Ørt.og Ii Se lø å Up forfø 
nåndes fun å beite Ord og I nå — Eueis = fo Tata) og 
mong! fara m: 
omme, m. en Taabe, En fom bærer fig fæfynt, våi rar, fjelben, fom man fjel- 
te fate 4å. Gutte ne " ” 
fæment, a: å) lidet bemanbet, am mand» foten, f. fata. — fæta, ſ. 
va fo famente. FA æ fo faatenør, a ad A86 PG itte 
ment Ber er fan faa not forfig Ig efler — Sondre 
Met nordenfelds. (G. R. — 


Pi pa taus, fom taler libet. Tel. 
og 

frasmøy, adj. modles, frygtfom. Rhl. 
se ad ar br. f. Falftje. 


Fan, vi fo 

EE 3 3 gåen og Fangan. 

ga, f. fanga. — Saangje, f. Fangje. 
gla, v- a. omfavne (ær tidt eller 
gjentagende ). SYL f. fagna. 

v. 2. omfavne. Gbm. o 

le Eleder foangflorje. I 
fann CEN 
 f. Fangtal. 


sl * 


, nm. iden efler ingen Nytte, Te 
år tte: å liden Nytte, forgjæves. 
Tr. Og 
fe unyttig (eller af fan ube- 
Frp nt). Gul br. 
Jar, tt —— dt Ian af Hib. 
—* Gbm. Han felt eit anna 


PR ſ. far 
ren me Bar om (Sftedetfor Fei 
ae Born ju * paa 


it Fara 
Ber —D et arlig 2 går 


færelauf, ar den fare. ølen). 


toi, fjantet, S folg. 
ne Po å Fn — 


sg FAG fere el. fire (aab. å), 3: 
tift. (If. Beift, Kryter). Borr 
bet i de tellemartifte Bifer. 
Se-drift, 
Dæ lmg unde Fefot: det var 


Vell. f. fore. 
år fo Rong: ref brugl. i Ua. og 
tn 
en $i ſtal fintes Å Namd. I ben 
gem Betydning: Gods, forekommer 
f. en Hob Lvag, fom man bris 
ver til et Tangtfra liggende Sted. 
SR 
i nvbegnet, bet brugtes til Grad» 


— ſ. Ko 
egja, va. (a-a), feie, pubfe. Lyber 
—— fm fom: fela. (Jei. fægje, 
rente, 
Sega (å 1), pa KG jønbed, Balterhed. 
Brig. "æ Äfje ftor Heia pa Hen”: hen» 


J 
gr, ener fo) faa for. (MF fa- 
dj. glad, f fornøiet. Met 
JR Drl.: 









Bella — feſta 98 
ni S. R. fella (Cove L 41).  — 3) tSammenfætni om en Mu · 
— Tigheb at faae noget. fe —D 
— Stedet hvor Jettfengb, tungfengb, ftorfengd 
* ete fammentøiede ( — — b) om en Befafjenbed (Tr. re 
imefem Gtoltene Å en Vag ei formen fengt). Hertil: turrfengt, fpal- 
ene å en Baab). If. SHøyt. 2 ge, — —— v fe If. Fngjen. Af 
fyafe eller Gag. Gtal bruges;t Søn- fanga, å far (felt, fingje): 
Weber. )) Fælde, f. Er. Rottefælde. feria v a: (e-b0), fænge, aae an; ; Hær 
de nordlige Å pre: oll. tænbe, om Ild; b) fmitte, om Syge 
, m. Sud forholdet bom. Itte ganfte alm. 
relem ben brebefte og Deng ”matefe Deel Fengja aænaie), £ Fænge paa Skud⸗ 
af et Slabningsfyfte. (i av. a vaabden. Berit: $engjehol, ni. Fange» 
filen, adj. velfmagende, appetitlig (om bul. Fengjerrui 
Rab). Gar, (Af: fella pa). fengjen, a - 1) —— fom let fane 
Jlefaf?, m. = 1) foaargnfet E! Etjørts 2) Ga ver om Vyrtei tfoms om 
øyet $Hard. 
, m. Bygeveir; Bind fom ganr femsjen, part. of faa), faatt mod en. 
t entelte es Ba ein eg ER * (of fog) 6. faabt 19 
Blift. I Ir. Suft Fallver. gt, adj. f. hr Å 
fn) — jer Havets; — me, v. 8. (€-te), om GSneen: opbyne 
» fælbuing, f. Er. af dielez ges, drive ammen I Danger. Zell. (I6L 
-3) at gjøre fmalere. fenna). Joni 
ag m. Gilts f. Tov. Senne, pi f — opbreven Snes. 
orb: fem. Hedder meſt alm. dJab. 
femms i Get. — (aab. I). Ø.R. fent, aar drevet md Sneez ff. ſi fent. 
fam. $ertil: femte (fimte), den femte. Jenta (Fænte), I. et Kvindfolk med frem- 
fete var: bver fentte. Femte-Parten: med Klædedragt og fremmedt GSprogs 
ten femte Deel. (fær ———— — 
ning, m. frm Alen lang Stol. en Lani erte. Bofé, Hard. 
ng, m. fem Aar gammelt Dyr. Hat. — Af 
d, adj. fembaandet; ifær om fere (fære, fo å fors f. fyre, 
$efjer med fem Gtanger i Heiden. Ev tja, I v. å. fommenpresfe —X f. Farga. 
Rø å, f. 1) en Borge, (€ eee) 
$aboring, m. en flor Baad, ber fæd- Ferjeman 


salig fager en Befætning af fem Mand. 
Ky Bel eg. Fembyrding. 
8, m. Baad med fem Aarepar. 


am. (e-be), omfatte med Ar⸗ 
avnens; ogfaa: maale med 


f Famn). 
$emningg, = gl, Å Lroamme fom holder 


Pt, sl 
Å nn , 
å og fr femten. — Hertil : «femtande, 


femsti, halvtredfinbstyne. Overalt veft- 
—— — Sel —* 
ja! 3 
$ena(8: Kvag, Kreai Gi: 
TN — 
Cteré: de Buftap, Andmarkje. Det 
— — KG fana, Fæncar) ud» 


jerfra. 
An) 5 Caf fengia); 2) 
— 
leg fred. (See foæm, fm). 


8, V. 2. (€-be), lade, Ii 
ning t (Baade el. Fartøier). 
kål rmd (ladet), høg! , tung- 


Mide (art fe 
ferf je Cfæftjen), adj. noget færft, fær 


fe 1 Pige, Tos. Meget brugl. paa 
igeland. I Sm. bru; ruges Rannet Befje 
Che og med en ringere Grab af 
Aatelfe. I Hard. er Fefja en falden 
ge En fom bar faaet Barn. 
. Baanb, Boroindings f Betel, 
av forbindes f. fei 


Beenlin, Beti 
då po bere, hi — e ved Aoldbom. 


å , putra). Dertil: 
EG Fr >å heder & — 
Aa Rob GER Brief por 
Frie 2) fæfte, betinge flg, faar Fofte 


aq (eldben). 9 nere Fell. og fl. 


ve faft. 

pg * Bop —— (Sjelden), 

I. Trolovelfe (G. N 
nn, ef, — kun i Datiy, Det ajett 
VE ang 2: be vare offentlig forlovede. 


gefema n. offentlig Forlovelfe. (Sjel 


eftapiFa, f. en forlovet Pige. B. SHft. 
ar:øl, n. Gjæftebud i Anledning af en 
orlovelſe. Sbm. og fl. (IS. festardl). 
Sefte, n. 1) Pett, Baand til at fæfte med. 
) Sted eller Punkt hvortil noget fan 
fæftes. 3) Faſthed. (Sjelden). 
fen, adj. fom let fæfter fig. (Sjelden). 
ng, m. emand, En fom er of. 
opa orlonet. BD. Stift. J Sogn 
Veftings-ajenta, om m en forlovet 
— (Ellers Feſtapika). Kun om Per 
foer fom bave faget å gtertabsridge 
sep (get , f. Toug hvormed Baade 
tøtes. q Stift, Døfaa: Feft, Fefta 
- og Bel og. aa Seglet: Landtog. 
feſtra, v. rtoie. (Sjelden). 
Fet (aab. Pi n. Bien, hr; sak Stridt. 
Nogle St. . G. MN fet. 


Fetling. — Set, f. fee Vit. 
* Caab, , v. a. bele en Bær Å Fid. 
Fete C(aab. e), m. 1) Fid, Lot eller Dutte 
af Sraabene i en Bær eller i en Hafpe 
Meget nbbredt. I Sogn Fit, på. F 
(for Sitjar); i Helg. Fikja (for sitja), 
f. IG feti. — 2) paa en Øre: Bladet el. 
ben bredefte Deel nærmeft ved Eggen. 
Nhl. Sogn. Isl. feti. If. Fetling. 
getel (aab. e), m. Baand, GStroppe; 
Skulderbaand paa en Pofe efler Skræœp⸗ 
pe. At I Bald. Jafl; i Ndm. Faltj 
G. M. fetill (Lov. I, 349). 
pan Stindbalge (Htter) dannes bisfe 
aand for en Deel af Fodderne paa 
bra (Fetlingar). 
Sett (ubrugl.), Sefl, Sea, n. Baand 
hvormed Saar eller ſyge Lemmer for» 
Fn Fel. Vald. — Af fetla. 
fetla (ubrugl.). v.a. forbinde, f. Er. et 
faaret Lem. Valders (t Formen fefle). 
getling, m. Beenling, Fod paa en Hub, 
Gtindet af Dyrenes Fodder. Alm. i 
forfljelltg Jorn: Jetling (Sogn, Søn- 
bre Berg.), Satting ( Stavanger), Fur 
Hing, og Fisling (Sondenfjeld 8), Æelt- 
jing (Svm. Tr. Stift), Fetting Grk.), 
per (Oſterd. Tell. med pl. Fetir). 
fett etta, v. a.(t-0), bøte bag over. ordre 
Berg. Af fatt.. (Isl. fer). fette Fin- 


eta: — 


Fillefant 


anne. fette fegs bøte —33— bag over, 
Jette Nakken hoit. If. ij 
etting, m. Beenlings f. Fetling. > 
Morel e, f. Fivreld. Are f. Villa 
nb, Delen E lg å. 
7 m. Stads, Pynt å, a ftabfet, 
18 fiffe feg: pynte fig. onen» : 


figjen (fen, glabs f. fegjen. 
FAGD t Slag med Nævens Des, I e 
SED, ert i Tr. Stift. 
Fa, v. a. flaae til gr En paa Dret, 
en, begjærlig. Fin 6 å 19 (Ben ek = ⁊ 
ynes ellers at være ubrugeligt. 
Fikka, ſ. Lomme, Veſtelomme. DB. En 
Hrja, f. St 
a. 
ne f. Skynding, Travlhed, port Bae: 
gele RNordenfjelbs, (If. gal Bka, ef 


or n. n. (a-4), fegte, Bugge om: AE 
fitte me Handom: bevæge Han 
igefom for at flaae. Han heve ak å 
al ma: gn oagbe», Apart 
, m. Å. 
Ba itje Hent : Jeg 


2. Frie i Kortſpil. B. 
I Ag. Stift: Fil B 


St 
lp FU. If. Raſp. F 
5 v. a. (4-4), fles ogfag: fave, 
$ile, m. Fløde; ogfaa: 
ben paa. Helg. (Sv. * Bik). 3 
f (ee), m. Floden af et Mellelar 
== MfalM). SF. Rjøme. — — Silebust, 
m.= Rjomekolla. 
fill, o: faldt; f. fella. 
Fill, m. den trebie Mave i de bri 
gende par. (Bufterud). If. 
arla 
Filla, m. 1) Lap, Pjalt, Laſe. Alm. Greg 
farve, Trave, Flugſe og fl. Ogfaa sm 
Klæder i en forringende Bety 
Klædefitle, Kjolefille, Troyefille. 2) 
, Sneeflotter. Snofillur. Kr. 
3) et Rag af Mos eller Torv fom han» 
ger fammen og fan oprives paa een 
Gang. Shl. (Gyor Ordet ubdtalek 
Hola i benne Betydning og Filla i den 


fte). 
fillaft, v. n. revne, blive laſet. 
Sillezavbeid, n. ubetybeligt eller bear 
Arbeide. — Saaledes pet: 
f. en baarlig Indretning. lle yr 
lumpen eller ubetydelig Sag. $illefort, 
n. flet Kort. $illety, n. daarli gtTstj 


0. ſ. 9 
sillefant, m. en lafet Karl; Pratfer, Str 
ber. Ligefaas Fillegut, 3 fetjering o. Å 







fillut — 


(fiflette), adj. laſet, piattet. 


ut 

3 er p Få raft, hurtig. Sogn og 
ſondre Derg. (G. N. fmr). fim'e paa 
—— raſt til at lobe. If. eldfim, 


(aab. $), v. n. blive raftere. Sjelben. 
e, m. Raſthed. (Ejelben). 
Å adj. 1) fen, itte grov. Om Men- 
: omfudtl af itfe taaler noget 
* flis 
55 — i B. —2 Gin fine Beg: 


Gers figes fint ogfaa om no⸗ 
eg eller næften umarteligt. 


J —* bg 
Ag adj 1 faa (part. af faa). 


ebber ogſaa fengjen 
> —5* ich om en Beftaffenbed, 


om «lig, el. -a f. Er. turre 
— tør), : kg a elig) 


båre, adj. 2. om ig ee $ 
vart fo fingjen. Ogfaa: ubehagelig el- 
ler ſom vætfer Binf ai Dæ va ſo fingje. 
Gage): å m. finger. Hedber f 
Å åing (Bingen); - 
. $ing ve. 3 nor. Ork. og OG 
ringer neutrum (altfaa: eit I ae). 
Betydning af Maal forandres bet 
i rgzu * Er. tvo Fing'r 2: 
b Fingres B 
førra, v. m. — tage paa med Fin⸗ 
3 ogſaa om Fingerſetning paa 


are ør (nab. 9), f. Fingerbolle. B. 
| * fl Qi. fingurb/örg). 
efar, u. Spor efter ar Bing 
U, en Plante, fer Nevbjella. 
tig en Guldring med Tilbehør). 
Sngreflade, m. Fingerfløes Rysgjer- 
— efter < 'at —— Qanderne. 
viv, n. Fingerring af Søly m 
føynært eller anden pørebele. 
ott, m. Fingervante. 
rifje, m. iinbet, Oftere Finbett, fr. 
, adj. filt formet; fom har fmutt 
8— og fiin Hud. Ørt. 
. Manbfolt af bet inf (eller 
fappifte) Sortehian If. Finfta. Hertil: 
Binntak, — 538— Finngut, Finn- 


Finn, ul; 2. ben indre Deel af et Horn 
= Slo, øtitjel). Balders. Maaftee 
vaſ. Bern. De inn at Finn'e 4). 


an i 


ſtunut N 


inn, m. 3. — Slags ſmaae Knorter å 
Suben paa figtet. (Isl. toner, På 
finna, n. a. rd nn; funne), 
nde, opbage, træffe paa. — 2) tra 
ammen med, fomme i Tale med Eu. 
Am. Eg vil finne beg: jeg vil tale 
med vi jr .—8) Hjenbe, er are. Kun fjel- 
i ben Talemaade: Hun 
pr fo ra ban fit nok føle bet. 
Andre Talemaader: — finna mat: bade, 
(potte, gave " dl at — paa eg 
Jing. tfinning. pm: 


BE 
finna u ut-t (finne tD: 


aar fat 

i Aanes fade bar 

t gr at finde bert, b. e. han har 

yldeft derfor, fan fan anſee beg 

Å om engjelb og iffe fom Gave. Nor- 

re 

finnande" adj. fom er at finde. Det 
fann alt fom finnanbe var, 

finnaft, v.n. (finft, ant funneft), 1) 

reciprokt: træffe hinanden, tomme 4 


Gamtalt. Alm. på —2 


ler eller Molde 
fom unbertiben findes i yrenes Ind⸗ 
volde. Fell. B 

inne (for irne?), n. Øbemarfer, efler 
maaffee: fjerne og wubefjendte Gøne, 
Kun å Forbinbdelfen: Fjell am Finne 
(Balders); el. Fjell m Fiende, (Som.) 
med ubeftemt Betydning. Me fore maver 
bær Fjell m Fiende, 9 famme Forbin⸗ 
delſe bruges Isl. Graindi, fom vel egent⸗ 
lig betyber bet fjerne, det langt fra væ 
rende, 

finnen, » 


|. Tarpfonet, nem til at finde 
noget. 


erg. Og 
inngjær, på Trolbbom, 9 om tilſtrives 
Finnerne. Helg. 
inngioyk, m. ſ. Gjøyf, 
ungras,en. en Plante fom er ſtadelig 
for Heftene. g. (== Heftefpreng). 
Sinning, I. ine at mar finder nogets 
ogfaa: Fund, Opdagelfe. dale 
len, £. inpeion. — St n * 
innmudd, m. Å 
innf(Fjegg, n. en Græsart (Scirpus eæ- 
Rom. og fl. I Som. Vind» 


sinnflot, n. et Slags Sygdom eller 
Sk — ſinpoten, adj. truffen af 
Finnſtot“. Drep. Hedm. 

innftar, n f. S 

inntopp, et lage Øras (førmod. = 


Finnſtjegg). Balders. 
finnut, pg finnet, fortet i Anſigtet. 


ø —*8 





Fit — 


| Gannsenfetning en 
Er. Bitja-garame. 


at 
8 


* 
2 


.GIsl. fin). Af 


DO, v.a. gjere od fita ſeg: 

om Kvag. ordre Derg. 

, Å. giv eller Du af 
de 


Få 


F 
Å 


—— 


far opløfe. B 


Eg 
A 


— 


a. 
ſee feitna. 


55 Fed. Sek ing fire). ET 


nn. 
må Lovetand (Leontodon). Som. 


eh 


r= spyr - 
% 


på 


* 








Joel na Ellers Gulldofte, Kveldfvære 
Ø 

fivla (i parre fi le. 
—32 on ot —B 
ae ne (Øfterb.). 


ion, Sommerfugl. Tell. 
arb. og Vofs: Sibrelde; 
i Øom. on. Sivrilo; I uſterud: Vervel. 
eld (om Balenerne)3 i 
bedbe: Forelde og Fi⸗ 
» ( De andre Ravne ere: Ma- 
tibena, Muruhene, Marihane). Sv. 
Hart; Mag fdrildi og Øfrildi; Ang. 


Pett. arta, v t 
* 6: fr v. n. Fr a 
a, V- del tla 
antre, v. n. fnee, om på tyndt Snee- 
| for». Art friff, raſt. Rba. Fell. 
fjes. 3 maa Are hane i Forbinbeiie med 
» Rå 


8 
Nor⸗ 


1) et be 
Sogn, S 
"3 Sdm. Ar Fon 


Fjellros 


97 
Sp). Btnbes itte i beflægtede Sprog. 


sl. volgr. 
fjelga, v. a. —* a), 1) pynte, 
og vakkert. Sondre Berg. 


Ag Roms». Gå ge. 
Ga fjelge Hendinne 
fine. Figurli F ophidſe, opirre En. 
fe aft, v. F live paltert 0 tet. * 
elgje, m. Hygge, Behagelighed; ogſaa: 
Rette, Drden, Neenlighed. NHL og I. 


>. fie Ina — — —— —— 
ve varm. m. og pg Siog fe 
fjomna. Figustinr Sarmed, bligp Pt 
; fjel geteg Coftef: kne 


elste), adj. ese 
behag 


$jell, å heit fleng. 3 Rom. 
ogfoa IL (i Hevne). I Fell. 
C lær * Bieerta); : Då AG å 


EN hi 8 —X Å bet gal 
tilfjelbg, bøit oppe imetfem Fieldene. 
ellbeite, * Grasgang i Fjeldene. 
jellbrun, — Å — øverfte Rand af 
en pet de. Ogf. Fjelltrøm, Fjellørør. 
Son nog, I f. Prgbetan I høit tilfjelds. 


ell og n. "eneren paa Fjeldene. 
Fjellfolk, n. Folt fom boe i Fjelbbalene. 
— Fjell mann, Fjellgut, og. ſI. 
Undertiden ogſaa: Fiellbunad, Fjellmenl, 
ellvis, om Dragten, Sproget og SUL- 
ene i Fjelbbyab erne. 
ellfrofs, m. et Navn paa Jærven. Rorb- 
andere (2), Sondm. (Sjelden). See 


selge 60, m. 1) en Jewdzane Verg⸗ 
æbes 2) en Gaard paa Fjeld 
gel f. Gang eten. 
Ugras, n. Fjelbgræs, Vjelburter. 
UFjent, adj. om et Landſtab, fom har 
fjelkjen og Fjelbnatur. Tr. Stift. 
$jellfjørr, f. fmaa Buftværter pan Fjel- 
benes fjær Dvergebirk og Dvergpitl. 
$jellPnatt, m. Bier fnold, Fjeldpynt. 
jel(Dletes, (for -letbes), "adv. over Fiel⸗ 
bene, paa Fieldveien. Guldbr. 
jel(DIo, f. SL Beibelo. Ork. 
jellmoe, m. 1) Solrog, ſynlig Damp i 
Luften imelleni Fjelbene. 2) Fjeldplan⸗ 
ter fom ere rige paa Blomſterſtov. Som. 
Sfer Jo Dvergepilen (Salix her- 
acea 
Sjellmot (00), n. Punkt, byor to Fjelde 
møtes i Horfijonten. (Sjelden). 


jøre veent 
HA eg: 
vafte F pynte 
varmt. 

— fjelge 20 


oter ag 


) Sjellros (00), f. en fmut Fjelbvært, fom 


i Plantelæren falbes Navle-Steenbræt 
(Saxifraga Cotyledon). 8. Stift. ag 
denfjelds ogſaa Faldet Sjelldufl. 


7 





fjor — flaga 


8 98, m. * *5 


vi Sm. Helg. og fl. —I Sondre 
ig bruges: Alo Hard. er Slor 
2 alt, og Fios en Faarefald. O. 

%. fjös. — — Sjosbjell | Gjelet, 
æm), m. Loft i 
(00% m. ut Fe o”g 

D — Bei til Fahuſct. 
adj. f. 
* 9 fløte, fote), v. n. (fyP; 
tå Ke aab. 0), fa e brive Fr 
, fvæve I Luften. G. R. 
—— om Ting, fom rives af» 
veb en ybre Paavirtning, faafom 
Stod; altfaa fore 


tb eg brivende. 


* 
— 
$a 
38 
35 
2 
EG 
så 
335 
55* 


— gt Ett af 


—* øl 
fjølg. De ya for fjølt før” meg. 


og (9011), 9 3 ge felg, 
PL tært, 
onne me (6. Mann G. 2. fol 


pi 
| ete, adj f. fig og feig. 


Sjør (for kg L 2" Bjæder, 

(paa Fugle). öör. 2) 
der fvormed en — ing brives, pr 
Ter bvørmeb noget ubfpænbes. (Utfør, 
Gtinnfjør, Spennefjør). Hevder I Sb. 

Sjøyr, men alm. (jer, med aab. 8. 


$jøss $jøra (ab. 0), f. 1) Gtrandbred, ben 


Deel af Strandbredden, fom i Flodtid 
Sm 6 af Havet. Ho, get Fera. 
yru). I Sogn: — —2) 
AG lavt Bande; mobfat: Flob. Alm. 
Mogle St. Fjera (aab. e), el. jore 
(Sogn. Jav. Ramd. Helg.). G. 
fjara, acc. fjoru. — I HFjøre ep 
bbetiden. 
fjøra, v.n. (g-a) ebbe, falbe, om Havet. 
— Dafaa flera (008. €) i Sogn, RV. 
og fl. Mere brugi. er fella (Gjøen 
fel). Mobfat: — G. R. 
— jøra uppe: Tomme paa Grund, age 
faft I Ebben. Oftere: felle uppe. 
Siørefar, n. en ſtor Havbaab, fom ha 





Riste —ãeS Mordlanbene. 
jørefung, m. Gofnegl, Stalorm; fer 
——e Ssl. | gør kongr. 

$jørema! nbmabbife (Lumbri- 
cu marius), brugelig til Mading. 
jøremund, n. Ebbetid. Tr. Stift. 
jørepift, m. Gtrandpiber, en Fugl 
(Tringa maritima). Sm. 
Sjøreftein, m. plat og afrundet Steen, 
Mon fædvanlig findes paa Havbredberne. 


, f. Stopning af Rader. 
oe f. Fjæderdyne. 
Var 








fe m, Fuglenes Fjæterfælbuing. 
, m. Fjæerfilt, Pennepofe. 
jerug på 9 fore, fig, raft (ffær om 
Fell. Hal. (Ai * d ,igeſom 
Då forrige). If. G. M. fjör, 


Liv. 
først Cette), adj. fjædret, beheftet med 
Duun eller Fjæder, om Klæder og desk. 
$Sjørveng, m. Binge af en Fugl, til at 
feie og puble med. B. Sti 
b. 0), m. Bobuue; f. $jos. 
—— 9 
ag, n. Bjelboag, KUppefdes f. Fog. 
laga, v. 2. (a-0), flæfte 
Sjelden). O v. n. flæftes, fri 
gå G flatna)s om Qræer: flippe Bare 


flaga, v. a (a= = 0), folbe ujævnt, blive 
art frartere fnart foagere. ,De flaga 
Glvenue”, figes nant Gluens Brufen 


7* 





flaa — GFletta 101 


— bbredt Ord. og. Let %g. SUft, 
Edm. og (G. N. flår). 
va (flær å flegje), at faar, 
| tage Skindet af. UMegentl. finde nbe, å t 
u 


ga m. Bund fom er get flad 
ter bar tun en foag Hælbdnin 
fagrunt, adj. n. grundt meb for Hald⸗ 


—35* un. en Grunding i Bandet 
foag, Straaning til Siverne. 


abenmunbet, fom ikke 
arr e. a it 
falende, ad) Magt heldende, næften fladt. 


„v. n. blive vibere og Mader, om 
em Dalftrælning. Gr. o 
, mm. letfindig ker Perfon. 
efjør, ſ. Flofsfjør. 
, mm. (eg. Flaaen), ſ. Hovudflatt. 
, å. tt Jufett, fom fætter ng fol faft 
pa Dyrenes Hud for at fuge BI 
bliver fibbende indtil dets Bug er fag 
fulb, at bet itte længere fan holde fig. 
(Ixodes cøninne). Sv. fåsting. Bekjendt 
(UB. Stift. og flere Steder. I RYl. 
Fatt; i Sogn bedder bet varleflært 
medens berimob Flatt er Pediculus pu- 
bis). IRvda. figes Flatt om en Perfon 
fom ever lyftigt og gjør fig vel meget 


tilge 
, adj. flaart. Hedd 
ir (em — atm, feier Cmin fyl 


n. fee Fleir. 
adj 1. blottet, aabens itfær om 
— naar Barfen paa et Sted er af» 
- seven. Balders. Uvis Nod; jf. flaga 
en; el. maaſtee fina (>: grine, 


£). 

flein, adj. 2. ſtamfuld, rødmende. Indr. 

Jeine, £ et bart eller blottet Sted I en 
Stov. Guldbr. Paa Træer: et Sted 
bvor Barfen er arreven. 

v. n. 1. blive bar, blottes pua et 
enfelt Sted, f. Er. arg Hovedet, naar 
Haaret falber af. 

fleine, v. n. 2. fjete, fm te for En. Ork. 
9 Som. hevder ete). 


bet s 
, adj. Hælende, fobtalende, fom Alert 
Børn. MO 


naar man taler til (maa 

fleinflalla, adj. flalbet paa Midten F 
Hovedet. Overalt ſondenfjelds; ogſaa 
OA 3f. fig o g fleine. 


fleinfEuraut, fom har Udflæt paa Ho⸗ 
v 
eint, adj n. bart, nøgent. Gbr. 
eipe, v. n. brive Tetfinbig efler tvetydig 
Spog. Em. — Andre St. flæbe, grævde. 
Feir, n. et Slags tyl tur efler Knort 
t$uben, paa Qefte. DB. Stift. I Val- 
bere: Fein, n. (II. Beidr, Saar). 
fleire, adj. flere. Paa Jæderen hedder bet 
Q faa: fleirne. 
Fekk, n. Etal (= Rus, Flus). Vofé. 
Vekt, m. (1 Flettje, 6) 1) Piet, Diet; 
ogfaa et enfelt Sted e fler Punkt. 
letfjen: paa Stedet. Av Flett Ca 
lettjen): af Stedet. — 2) endeel 
om er ubfpredt paa Engen for at tørres. 
2 øyflett. (Iol. flekkr). Alm. I Fr. 
Gift ogfaa Breie og Ræl, 
flekka, v. n. (4-4), om Jorden, naar 
Gneen tøer, faa at bet bliver bart paa 
enfelte Pletter. Meft føndenfjelvs. I 
Balvers hedder bet ogf.: fela el. fa. 
I Svm. røvla. — Aetta v. 2. er bere 
imod at beflætte, fætte Pletter paa. 
flekkaſt, v. n. blive plettet. 
Flekkeſno (⸗ſnjo), m. Snee fom afbrydes 
ved enkelte aftoede Pletter. Ag. Stift. 
flettia, v. 8 G ettije, atte, eller flette), 
1) flæfte, Høve; ogſaa opfljære. 2) af⸗ 
ve, fraftille (Sind, Betrak 0. ſ. 8 
3) afſtalle, f. Ex. Poteter. Voſs. Gbr. 
Hette, f. et afflæffet, løsrevet Str 


Sbl. af 
rePfjing f. Flakning, f. Er. af Fiſt. 
erkklaus, adj. uplettet, fri for Pletter. 
ePfut C-ette), adj. plettet, flæftet. 
engja, v. a. (e-de), flænge, rive i Styl⸗ 
fer; oafaa vie, fljære, tfær t Kjød. 
flere (ee), v. n. (a-a), fæle for Ens 
ogfaa fefle. Sdm. 
Flerra Glarre), f. et Skaar, et revet 
efler hugget Saar. Meft nordenfjelbs. 
flervet, ad) fr rammet, fuld af Saar. I 
r 
es (aab. or n. Stal. Gor. ſ. lue, 
left, n. I en — Sleſteſvor(d), 


Mlesfolt, m. fee å auta. 
e; i Som. freftalle (G. N . flestir 


allir). 

etta, v. a. 1. (4 - 4), at flette, 

etta, v. a. 2. (a-a), falfe, tnditjære 
Kanten paa en m Ramme efler Karm. 


Fell. f. flengja. 


f. 1, et Saar, en e. Tell, 
gt en Flette, Fi 





Flo — flotjen 


| al Bedbber: Glør. 2) be enkelte 
| ge ed Ak 3 maaffee roping Hylftee 
ret fom omgiver Kornet. De va 
Stjør t nette Fto'en*, d. e. ber var 
Kjerneftof (Styr) i bet neberfte Korn i 
retoppen; altfaas Qavren var nær 
moden. (3 Som. hedder det: Dæ 
”w Skyr »ti nefte Klo'ne). Begpndel- 
fø bil en Kjerne kaldes ellers: Loppas 
ben gamle Betydning af Flo er 
R Oo, T 8100. floa, f. flod 

P f. ob, — OG, oda. 
* Io), f. 1) hoit Vande; den Tid 

ba Havet ftaaer bøteft. Modſat Fjøra 
V Bandflom, Øv pommelfe, at El. 
dene blive flore. Ork. Indr. (i For- 
mn Fo). I Som. » Side, n. ( Isl. 

265, m.). Heraf fløde, v. n. 

- 5 (MO), n. en rtvarende Skylregn, 
nbiræffer i tørt og varmt Beir; 
Torbenre n fo Corefiob), Nordre B. 


aa ved Bergen: 
, £. (et tm. br I år. Stift oftere: 
pe Vo. floa), 


v. n. (4-4), om 
Setret, naar immelen plubfelig over» 
og ber inbtræffer en Regndg boges 
paa en Tid, ba Luften e 


og varm. Dæ floa (el. han HAR 
bet —* Ma til en Negnbyge. Nordre 


setsdoron n. Flodbmaal i Strandbred- 
ben. Helg. Stm. $lodabrærk, n. 
ogfaa betegner ben Nav af 108 


ng, Kvifte og beslige, fom bliver flo 


liggente overſt Flodmaalet. (Jol. 
—* — adj. om Beiret, naar bet 


med Barme og Skylregn. 


Em noget, fom ligger faa 
å oredfe DA at Sven ifte 
naaer gre i Flodtiden. 
"Feen m. Ker efter tørt Dett; 
—— ( Flo ing) 
Yran 8 pr Hvortil ER 
Fer enl. SJ Hard. Joarmæl. 


NR. Sædarmål). Sr. Flodbrøt. 
$o(b)mim, m. Fool. ær. Stift. 


Ho(d)flur, f. Regnbyge, Tordenregn. 
o(bIver (Bloveer), n. tørt Beir fom 
bes ved enkelte Regnſtyl. 
sloe, m. Vandpyt, Bandfamling paa lav 
og umpig grun Grund. Jad. If. Isl. Mi, 
en 
dr såi. fulb af Vandpytter. 
Sad. Ogſaa det famme fom floden. 


FR rn Pet 
&. el 2 


103 


gemet. —2) Loben, Omfoærmen. Det 
æ ute pm Flog: be løbe omkring efter 
Leg og Selftad. Ofte tvetybigt og med 
Foragt; bertil  Flogmærr”: en Toite, 
egentl. en geil Hoppe; f. fljuga, 3. — 
3) Giat, Sting efter Smerter fom 
plubfel 8 gage over fra et Lem til et 
andet. Gjelben. (581. fog). — 4) Ukrud, 
GSnylteværts tær Flyvehavre. B. Stift. 
Fet. Flug. — 5) en VFjelbvæg, en 
Kippe, om er faa brat, at intet fan 
el. 0 effer dl fig paa ben. B. Stift, 
» Nogle St. Jlaug. I 
45 af: ag 
og ratt, adr Tydert brat, nofen lodret. 
Flogfjell, på et meget brat Fjeld. 
Slogga, f. et tynbt Dætte, en Hinde, 
fa ær af Skum eller Fedt. GStumflogge, 
Fetttflogae. Et blm Flogge: ben blaa» 
lige glindfende Overflabe paa mineral 
Dan). Nordre Berg. Syn. If. Folga, 
ukka. 
flogga, v.n. gronnes, om Støy. Sogn. 
slog! avre, m. (: bere, f.), Flyvehavre 
vena fatua). OG. 
PS (aab. 0), pe bortfløten. 
Slogrogn (=rægn), m. Snylte⸗Ron, 
Rønnetræ fom vorer i en Kløft eller 
$uulning paa et andet Iræ (forbum 
anfeet fom nottig imod Trolddom). 
Helg. Odm. 
Sloge, I . én Flate, et letſindigt Men- 
neffe 
ogfa, v. n. foærime, tumle, fare letfin- 
bigt frem (tfær meb Begreb af Letfære 
diabed). Nordre Berg. Gbr. og fl. 
Floing, f. JFloding 
flo att, v. n. fammensifles; f. flofna. 
ofet (flotmtt), adj. fulb af Knuder og 
Forviklinger. B. og Ir. Stift. 
S$lofje, m. 1) gnu e, Forvikling, 
ſammenviklet Lok eller Klynge, af "aat, 
Traad, Snorer og deslige. DB. Kr. og 
Sr. Gtift. G. R. flöki. If. Hate 
Full, Jufte. — 2) en Bil, Kva, en 
Green med tæt fammenbobede gig. 
NHL og fi. (If. Brakaflofje). 
en tyt Sky (Skyflokje). I dar på 
(00), om et Isſtykke (ellers Flak). Fi⸗ 
gurlig om forviflede Omftændigbeder. 
(6. Føle). I Stm. og nærmefte 
Egne haves Talemaaden: , bere Flokje” 
flaae Armene korsviis imod Skul⸗ 
brene for at varme Ag. Ellers: berja 
Flota, og: flaae Fla 
flokjen, adj. (FL Hokne), forviffet, fan. 
menviflet, vanftelig at faae Nede paa. 
Mobfat greid. Om Fra: fnoet, trær» 
voxet, vanffeligt at Møye. Mobfat bein- 





flyge 
frge (00 fy), vin. døde, fyringes fer 


ma. pleiet (at terfte med). Tell. 
Es andal Jorg) je (Sløyel). Ellers: 


Soga, 
— * å pA fig, iøbe til flottevii. 


: må Eia 5* Flus 


—* 
— talen at. 


— Høy 


Fes, n. en boi Bante I Goen, mm Tan 
med meget grunbt Band omkring 1). 
tal foretomme nordenfjelds, men er 
ofteft fun et Stedsnavn. 

$læs, m. en liden Strøm, fom vinter 
tyndt eller adſpredt. SKI Le 

flofa, v. n. (ete), om from eller 

08: forebe fig tg Tinde av» 
rebt. SYL 


ja. As, m. — pa 25 Ug. Stift. 


Konn: pie Kjernen ub af på Blaa. (=ljet, Karl). 
up 2 åg. om at —A adj. anten Vi varm (om 
å Mlmindeligsed. S&. Blue. Banb fi. I Stm. å 
£.1) &lub, Bi. ogfaa Baftettub. Od, "detter Ga. hane 
2 fl. Gjelbnere Slygfe (f. ri. fly (9f. 19). 
9-3 =DoG, Gi ulbbr. 2 v. å. lunfe, varme. 
u. om Gneen: falde I føre —*8 la io fammen. Hard, 
ARE (Of, Gnaqugfo. Mi Bio, Å 810, tigelom fotegso. 
v.n 
(flyte), v. a.(e-te), 1) brive, paa. 8, partie: flegen, opftegens om Gun. 
5 Der om Beit, Å lettet år $an P4 mykje Febbre ME flod 


Ed Friis Beg Em. bette "tan — uttigt. 
frte for eg, Ir. Stift, hvor bet 
—X Fljota, af —— hl ba 


* X om der, fom letter et Ar⸗ 
gjer at bet ganer raftt. Sam. 


ad briftig, pott stedet, : 
aab.u * 
lyt; 3 098. og 


Perfon eller Familie fom 
bar: Stift. (Bel eg. Flutning). 
3 dem (Blytjing), f. Bir 


|. Mi 
Fig Er et ivtt: mate 


— ge om 


Og plur. f. Gla. 
v.m (r- ay forfone et Garn med 
å 00 olt, Kort, Bart eller 
tanten. SH. Kr. Stift. 
aent ce flætt), forfonet med 


Er rd lan & Gjør, f. Blode. 
a. en ubfiraft og noget opbeiet 


oe (flea), v, n. Å be), 1. 1) rømme 
flod, le over. Da lodde ut-yve. S. Flo. 
3 flige, nærme fig op til Flobmaalets 
om Havet. (OG. flæda). Modfats 
fella, fjøra. Sjøen "gode (løe): Soen 
er å Stigende. flør lauft: blive fot i 


Bonin HE 4 ope |ær, fo 
e, f. ei eller ar, for 
Sirretinen I 8 8 


g bet 
de, I. (funi Fleertal), 1 MEN 
gode FÅ øde: Ao 
tommelfes tet Nordre EA 
omme fe (5= 
Rorbu 8* 


ob, 





Ajuga. 

(e-te), fommenoifle bringe 

tt norbenfjelbs. 
lotſe. Heri 

io: fammenvitlet, f. Er. 


vit ing n. (eft, 10), fammenvirleg. 
je, n. —X na, Knude. Helg. 


iflebe Omftænbigheber, en 
— Eri * ——— 


at rede fig ub af. 
vm en blive Tune 


Gå 








——— 
ger f. — 








framluten — fraa 



















framluten, adj. bviet forover, ludende. 
romme 1) fora. un fammenat C- 
å, a ammen 
til). 2) inbenfra, fra ben indre 
—— Deel af m Dalfratning, 
ordre Berg. for bet bruger fom præ 
mb Dativ, Er. framma HEN 
Baden fro frosne av: Binden blæfte 
fa Dalen. Saaledes pgfag framma 
tt 2: nebad, ub efter Dalen. fram 
m igjønor” 3: nedigjennem (Dalen, 
"Ben). Derimod: ,framma igjona 
i ED — de forløbne Tider; 


, 1) fr , I Vofs 
pe anode. 30% 
— ĩVDorvrien (om Tiv). Hare 


eger adv, Tangt førub, i ben 
G. N. framarlega. 
md — framand. 


— fremme; ſoran; oppe, inde 
X fom Bar en fremftaaende 


, fremab fange med; ogfaa: 
dr from me Bal me 


gr. Gi 
ly ag n. om Bind, fom man 










fram-fett, 3: fremfat. 

d ge fibere foran end bagtil. 
de Cfra), f. ben forrefte Side. 
fatt, vn. Borfjot aa Seil. 

1 ot (aab, 2, fremftridt, hur» 
tig Fremgang. 

fkut (ad. Dr m. Gorenden eller 


o ef Gtavnrum å en Baad. 
"elr vii ZTilvært; en god 


Jung; Zipe ſom 


fram⸗ ale pen, så upper, ommen 

al; * faa: Fonfirmeret. 
—— orſtavn. 

amftova, Forſtue. Bed Bergen. 






118 


Sramfiybna(e), m. $jelp, Fordel, 


så je, n. Forfinkte i Klæber. 
mfynt, a forubfeendes fom fan fpaae 
efler fee tilfommende 


Sramtaf, n. — lagte rat 


og Togti —R 
åra -amtefje. Ogfaa om Kraft og Etyrfe 
Simindeligbed, Da a'tje noke Fram- 
taf mæ ban: ban fan itie ubrette fore 
Ting. D'æ eit fort Framtøkje "naa 
(Svm.): han gjør NG Bremfrit bliver 
mere og mere byg! Gvarer til La- 
Temaaben: an og — LA er 
framtalande, adj. — jertig, fom ſiger 
fin Mening uforbeholbdent. 
framtentr”, adj. fremadſtuende, fom be- 
tænter Folgerne I Fremtiden. 
fram:tifjen (aab. 1), fremta 
n Beheioug paa 


Framtog (aab. 0), 
Forftavnen. 

gramtonn, f. (BL. Framtenn'en), Hore» 
tender, Stjæretand 

framtung, «dj. tun or den forrefte Ende. 
ramtøfje, n. ramtal 

Kamu forbi, ”Længere Tom ends f. Er. 

Dei gjett fram um T Am. 

amveg, m. Bremoe, Mobdfat Heimveg. 
amvel fri ng, m. drgling, et næften 
vorent å 8. Stift. 
em me, frem over; — 

, adj. (i neutr. — and 1 Gam» 
menfetn, aker fra ne), 
fele, Rå n f rule å — p 
aſe(r DA ler; ogſag: 

*ᷣ360 ry pubfeerlige Miner. B. ENN 
frata, v. n. fjerte. Fell. (G. R. fr frata). 
$rau, 1. 1. (for Fraud), Stum. Søndre 


ar næften imod fi fa t Grilabfen. De Berg. Sogn, Hall. Sam Hedder og⸗ 
are framrønt*, — naar Sidevin⸗ faa: Fro (Hal Skrau (Rbl.), 
Yen bliver fnap eller ganer over til fær pm Stum Påa å L. G. N. fraud. 
ØMobyind. Nordre Berg. $Heraf frøya. 
Fet adj. tungt labet i ben forrefte $rau, f. 2. Gjebfel, Dep. Meget brugl. 
Haa Utftilles ved Beto» * vveraltiTr. Stift. Ellers: Lat, Hævd 


og fl. (I foenfte Dial. frö, fröu). 
Synes egentlig at beteg vid Fedme eller 
Frodighed; f. fraubig, øy, Frøya. 
fraudig, aå frobi —8 fattrigs om Søre 
Bærter. Ogfaa Høbrigs 
om Dyr. Jndr. I GH Tr. på ufrauen* 
bruges pe en 
Srauseng, —T let og gresrig Eng. 
tt. 


— åå f gjødflet Eng. Ørk, 
ØY, ea odſſet En; nl 
raude? — — 
elfa). Ind. 
fel å e 
3, Sv. från). Ofte med i —8 (i 
Fa tær naar Ordet bruges abfolut 


8 





Fridd — frufnet 


"be Gamles t be telemartifte Bifer fin- 
bes bet ofte. G. R 

4800 (ID), f. Stjøndeb, Barterbet. Sdm. 
Dre itje ſtor'e Fridd'a 'ti di: der er 

le meget paftert t bet. 

: feibeleg (aab. i, ogfaa freele), adj. fre- 


| 

| — (frelauſe), adj. fredlos. 

(it), adj. vakker, tættelig af 

ende. Ndm. (frileitt). 

EE Fribed. (Nyere Ord). 

aab. u), adj. frimodig, ufor- 
l. Etlers frimodig, frimotug. 

(før fridkaſt), v. n. fomme fig, 

bedre, fre bedre ud. Som. 

Jie, f. Frifle. (G. N. fridla). Sjel⸗ 
fen uben i Sammenſetning, fom Fril⸗ 

Gabn, drigſen Frill'ungje. 

e, adj. friſt, ſund; reen, ufordarvet; 
a: tislig, fyrig, ſterk. Neutrum 

deels frift, deels frikſt. 

e, v. å. (4-40), ovfriffe, forfrifte. 

, V. n. blive frifter 

| fe, n. sForfriftelfej Stortelje. 

en, adj. fom har ſtadig Helbred, Ile 





















7 gratis, S. fri 
Eat D * fr , * 
9), å e3 ole Froſt, lide a 
pA 2) ſtivne på Froſt; belægges 
med Sig, Hilfrofe. Jmpert har € AI. 
o, aab. u (Gal Vald.). Infin. 
frjøfa og ofa (Sondre Berg.), 
frofe, og Gel. Gbr.), frjøfe (aab. 0) 
% frefe (Sbm : og fl.)s; ellers fryfa og 
(G. R. frjosa). frjøfa att'e: 
fe om Har og Vande). frjofa 
t: ſptakte af Froſt. — If. frofen, 
of, froyſa. 
pf Gh (Hall.). —— 
at Bre. (Guldbr.). S. 
er ytte, fog. (G. PE 
Ero, fom findes t be telle» 
Bifer, og ffal efter Beretning 
a forefomme i Nordmor (Suren- 
tor 3 —8 AE fra Vallen 
| 9) er afta- 
br. — em tesfor er 
E * opgiveh. I VØfterd. 
(ab. 0), om Øft af ſuur Malt. 
regner; f. f. Frufne. 
en aab. ov), o8fen: ogſaa 
fold pe Lom 7 ir 8f 
Qm 1. en Bre, — * (Rana 
emporaria).  Ug. Stift, Ork. Indr. 


115 


ebber ogſaa: Sranfl (3. Stift), og 

rot efler Srjøfk (Valders). Dyrets 
øvrige Navne ere: Trauſt (Mandal, 
Te) Lappe (Som. Rvdm.), Sopp 

fl. $all.), og Sopp (Ramb.). 

— og Gro 

ofl, m. 2. Bruften eller ben Hjobsatige e 
Fei 9 Heftenes Hover. Foten og 

årofs, m. en Hankat. Som. Nom. — I 
Sndr. Namd. og Helg. hevder bet: 
Fros. (IS. fress). 

Froſt, n. Froſt; a) Tilfryſen; b) For⸗ 
nemmelſe af Kuldeze en Sygdom, et 
Slags Udſlat, foraarſaget af Froſt. 

froſtall, adj. 1) kuldſtjer, fom plages af 
Froſt. DB. Stift. 2) f. froftnæm. 

Froſtbovg, m. en Stakkel, fom itte taa- 
ler Froſt. Gbr. 

fri, adj. trog, ſikker for Froſt. 

jrofiguv, f. f. Froſtroyk. 

Iro hoærfla, ſ. en Forſtarkelſe af Kul⸗ 
ten; naar Lüften for en fort Tid bli» 
ver flyet, og Kulden derefter bliver flar- 
pere. Nordre Vera. 

froftbætte, adj. n. om et Sted, fom er 
meget udſat for Froſt. Ndom. 9 Helg. 
froftette, f. bætten 

Froſting, m. 3nbbygger af Jroften ved 
Trondbjem. 

froſtkjent, adj. udſat for Froſt. Helg. 

Froſtnavar, m. bruges (ligeforn el. 
frostatöl) iSpog om et udueligt Vært. 
toi, fom fun tjener til at arbeide fig 
varm med. 

froftnæm, adj. om en Gaard, Mart el. 
Ager, fom er meget udfat for Froſt, og 
fær hvor Kornet fet fryfer bort. Overalt 
veſtenfjelds; ogſaa ved Trondhjem; el- 

lere: froftalt (Gbr.), trofttjent, og frofte 

ætte. 

Froſtroyk, m. Damp eller Taage, fom 
ov ler fra Bandet I fært Kulde. Hed» 
ber vet Tronbblem: Froftguv (aab. u) 
og Froſtgubb, f. 
rua, f. Stue, GHedber ogſaa: Sruge 
(Tell. Gulbbr.), Jrue og ru. Det 
fibfte bruges fæbvanlig om "Damen i 
Kortfpil. 

$rugt, f. Frugt. (Nyere Ord). frugtaft, 

bære Frugt, lykkes. 

grurne rubnær (aab. u), på. f. Freg⸗ 
ner, Eolpletter paa Huden. det elg. Nom. 
— Ellers: Jet pr ( Indr.), eg 

u 


Fle (Ittreſogn) vr (Sbm.). 
freknur. 
fruFnet, frufnent, adj. fregnet, plettet. 
Helg. Ørt. Nom. — Ellers: : frefnent 
utrett 


(Sndr.), frokierte (Sogn), 
(Som.). 8* 





for. (00), adj. 196, 
og. Hebber 
for roven). 
* m. f. Falſtje. 
.1) 358, Banbfald. Nogle Ste: 
ber rs (Helg. Som.). G. N. fors. — 
trøm, ſtummende Holger. De ſto 
Foster fyre Bæt'as Baaden gikt, faa 
foake olgerne Fummete Me b druſ 
8 ,.:% Be. A-4), ønume, e og 
ſtumme form en 3086. I Helg. forfa. 
Strøm- Stær (Cincius), 
en Jug! om fæbvanlig opholder fig ved 
gr og Vandfalbene. Hedder ogſaa: 
lvakall, Straumbeft ( 0f8), 
— (Sogn). 
—X m. en fiden Fos. Fell. 
far £ pfette, forfont), adj. fulb af 


faa ; ar fofen —X — 


e, v. n. 


ar mf foſt⸗i, f. færft. 


— n : 1 Fobring, Duker" 
ordre Berg. v 
2) pk (jelden). 3) 2 'Foher, 
fostr. dot AA bd 
det meft i Samnmenfætnin 
alminbeligft Formen Foſte Ge 55 
aalrdes: - Softefean. (Foſterſon, Pleie» 
dotter, ogſ. Gy Mepjenta, 
ft Foſtvcki(e), >: Pleter 
ftemor, el. Foſt⸗ 
mor: Pui emober. 


- 8. (4-0), opfoftres pleie; ogs 
fo ar fobre, give Binterfoder 3 
$oftra, £..t Betydn. Pleierinde, tun i 
bet —— Barnsfoſtra (Bans- 
(00), f. Opfoſtring; Bobring, 
(00), m. ( Joven Job (deels 
om ben entlige b, beels ogſaa om 
bet hele Lem indtil Øofterne). — vera 
aa Botom (el. Fotm): være oppe, paa» 
de. Da felle bær on Vøt'e, .>: det 
. bliver der nedlagt; bet anvenbes fler 
. mbeløgget ber pan Stedet. Som. Te 
Bot6 (tefofø): til fobs. Han tot te Fo⸗ 
tanne, 0: han begyndte at løbe, tog til 
og. flynde fig. B. Stift. (Den bite 
Form er rt gammelt — Genitiv). 
fota, v. & (4-0), faae Fodder under: 
— fota ſeg: faar JFadfæfte, komme til 
at ruge De va flik 6, at 
ein funna ifje fote feg. 
fota, adj. fobet (if. følt). Han æ godt 
fota: han flaaer Ravtgt Dit og fl.) 
ogfanr ban bar gove Fodder. 
fota (aab. 9), adj. Mædt, bedættet;. tfær 
paa Fodderne. Fell.:Cf. fata). Hertil 
Skofot. OG. N. for el. för, Klæder. 


fram fi1 
Jor (aab. 9), f. f. 
tbunad, m. Cote fo og Strom⸗ 


otefroft, n. Jroft paa Foddern 
tetær, f. ben ladde by 
væger Fodderne. Kaldes ogfaa Fotebur 
(aab.u), m. (Isl. fötaferd, fötaburdr). 
Jorfial Og Botafjøl), f. Fodblab. Ort. 
thar, a til at lobe. Gbr. 
otbyr, n. "poker Helg. (6. yr). 
otlag, n. f. Fotefær. 
tmo, adj træt, mat i Fodderne. Øfterd. 
og fl. (for fotmob). 
fotfid, adj. fom ratier nedb til Foden. 
va (add. 0), £. Fodſtammel. Rhl. 
. fötskör. 


ost 

, U tattmesig Ga „ha 
Gadla otlag æ ein”: hol — Strikk må dn 
—** udbredt). 


r famme Takt, ligeſom å Marfd. 

Sotfpenne, n. RA neberfte Ende af en 
Seng; Fobbræt. 

Fotſtoa, f. Gtavnrum fen Baads' Rum- 
met imellem GStavnen og bet nærmefte 
Knæ eller Tyærbaanb i Baaden. Helg. 
Fr. Stift. Foſtove (aab. 0). 
fitje i — ”fibbe ved Siavnen. 
Da bet paa andre Steder hedder: Rang, 
betegner bet vel nærmeft LTværbaandet; 
altfaa for Fotftob. 

forrlaue (el. forfaus, aab. 0), adj. een⸗ 

gane. Jaderen. 
108 1 Fragt. ( ett Ob), 

, adj nt? "hagl; fom er & 
pr Stand. Helg. på r. SUft. Met 
med en poegrelfe &r. Dam æ int 
frates be gg DR fynbderlig I va 
andre Dial, ebder bet: fra 
og fl.), flarr (Gulbbr.), —— 
SYL), fræg, el. freg (MAL), og å 
(ved Stavanger). 

Fraknan, .pl. ner; $ Å. 


dte ar, n. Fodſpor 
E å (el. Fotfefe) n. gobfate. 


aa man be» 


anbe guns | 
nen: fornd veb Gtavnen. (SF. att, 
burt, inn, ut). — Andre afvigende Be- 
tybninger ere: a) til et onſtet eller for» 
fram, - hava fram, 
fleppa el. foma fram. b) paa fant, 
etja fram Bærten. c) opab- fra Sven 
efler fra Bygdens Middelpunkt. Meget 


.: ventet. Maal. fn 





Foleyl — Fyreloga 


, m. == Fylmær 
v. 2. fljende paa, fige fy til. Nor- 
eraf: fynt*, adj. Ein fynt'e 
om man bar fljendt 











n. — om Fure Oſterd. 
2 vina, fivla og 
£. Finte, Pubds. Som. og fl. 
rake o8) Fjordboer. (Egentl. 
Bruges fun fom 
LE — af Nordfjord 
Fyrſta. Ellers un- 
. Jr ——n — ſom: Fiſorer,— 
ordiuger (i Hardanger 
(99), m. 1. Karl, — rfon (tfær 
). Meget brugl. 
agree sj . 2. et Baal, en flor Ild; 
fen et Jyrtaarn. for Boen pa: aae 
* brænde friftt — Heraf: fyra, 
u. fyre, 
, Og fyrdags, f. unber fyrr. 
(alt å rå , præp. for. Hedder ogfaa: 
og ar fire og fere, 
, op øm), fe (Tell. fr, (Hard. 
8). . fyrir, firir. I nogle 
"Betybninger forbindes bet med Attuia- 
tiv, t andre med Dativ, forfaavidt Di⸗ 
Bar benne Form. Saaledes: 
A, med Akkuſativ. 1) t Betydn. frem 
fr ti Punt, hen til. Er. Dei tom 
u olmen. 2) før, tidligere end 





I 
r ja iv). fyre Jula (femin.). 3) 
for hver (Tid, Deel, Stytte). Ein 
g fyre Dagjens fyre Mr'es fyre 
Å til — for. fyre Uma⸗ 
5) ſom, lige med. 
Mg Kil fyre ein rif Dann. — 
ed Dativ. 6) foran, ved, fremme 
Det kvilte ut fyre Hølma. 7) 
for, fom Tegn eller Varſel for. 
va fyre Dauda hans. 8) i Stedet 
. Han foara fyre Brora. 9) til 
I efler Stade for. Dæ va godt 
Foreldrom. Dæ fom burt fyre meg. 
Mg bruges „fe“ ogfaa om at ar- 
boor man ellers ſiger: 
part et $D18 fe 
hvad angaaer. 
. Han va radd fyre 
Jes (førfiatig med Pengene). 1) 
ved Henvendelfe til. Dei Maga 
Far'a. 12) under Paavtrtning af. 
faut fyre Bindb'a. Da brotna fyre 
Fotom. 13) paa Grund af, formedelf. 
Det bidde fyre Storm'a. 14) ti 
tryggelfe for. Dei gjæte fyre bare 
15) til Middel imod. Ei Raad fyre 
Berta (tmod Smerten). — Entelte Ta⸗ 
lemaader. vera fyre feg: være om fig. 
«San cæ for lite fyre ſeg“: han Har for 


pi 


Å 
8 


db 


q 


119 


lidet Mob, er for meget tilbagehorden. 
Derimod: ' Ban æ mykje fyre ſeg“, om 
En fom fertoper fig meget, gaaer bri- 
figt og briftigt frem. (G. N. mikill 
fyrir sér). "San æ ikje fyre de“; han 
unbfeer fig not iffeberfor; han tør vel 
gjøre bet. Som. — verta fyre: blive 
ubfut for, plages af. hava fyre feg: 
bave fore, fysle med. taka feg fyre: 
foretage fig. fetja feg fyre: forefætte 
fin. (De øvrige Udtryf maae Ki une 
ber vedfommende Berber). I Rbg. og 
Gbr. bedder Ordet tilbeelg: 

fyre (føre), adv. 1) foran, orub. 2) 
før, forud (i Tiden). Den eine fom 
fyre, m hin ette. 3) for, føre. I for» 
ſtjellige Talemaader; f. Er. halda fyres 
bolde for, mene. bera fyre: foregives 
undffylbe fig. Stundom med Begrebet 
af en Forbliven f. Er. leggje feg fyre: 
vedblive at ligge. ej fyre: ved⸗ 
blive at fidbe. (Ellers: Aa feg til). 

fyre Gøre, før, fy, fe), coni thi; førdts 
ba. Almindl. Dei vilde ikje gms fyre 
bet fa at bæ va for feint. 

fyreæt (ort), forub, forben, i For» 
veien. Tr. 

Syrebeving, f. ”Boreending, Undſtyldning. 
ghod aab 0), n. Forbud, forubfen t 


Syrebøn, f. Forbon. 
tyre:di, 1) fordi; 2) enbba, besuagtet 3 
ogſaa: endſtjont uagtet. 

Syredugur m. Morgenmab, Froboſt. 
Pal Vald. Ogſ. Førdugur, ordur. 
k. Oſt. If. Dogur og Abit. 

* n. Noget fom gaaer forud. 
ty vrefaren, adj. forubaaaen. 
rek fær, f. 1) Forsartl, efler noget fom 
aaer forub. 2) YJorraab fra forrige 
iber. Som. Eit Mrs VYyrefær mæ 
Konn: et Aars Beholdning af Korn. 
Syregangar, m. Forgjænger, Formand. 
Syregæng (el. gang), I m. 1) bet at man 
aager foran eller i Spibfen. 2) noget 
om gaaer forud for et anbet. re⸗ 
peug smann, m. ben fom gaaer forud 
olge. Ligeſaa Fyregmngetmna, 
Fyregangegjenta. 
regjort, adj. forebygget, forbinbret 
yrenjoær, I. Vorebyggelfes Hindring. 
reband, f. Forhannd. fitja i Fyre⸗ 
hand: fibbe forub i Naben. Mobdfat 
Bakhband. 
Fyrekjegla, f. Kjegla. 
rela(d), n. Forladning f Geværer. Hall. 
yrelaup, n. Forelob, Førftebraaber. 
Syrelo a (aab. 0), f. 1) et nyt paalart 
Stykke; ifær paa Drer. Sbm. og 
If. Aloga. 2) et Arbeide fom ſtai 





Fridd — 


- be Gamles t- Å felemartifte Bifer fin» 
bes bet ofte. R. fridr. 

$ridd (ID, f. Shented, Ballersed. Sur. 
Dra å e fore grip HDi: ber er 
Fog meget valkert i bet. 

frideleg aab. i, ogfaa Fete), adj. fre 


— Frelauſe), adj. fredløs. 
leite (iD), ad. søke tetteig. af 
Hbfeenbe. Nvm. (fri 

f. Friheb. Fat) £18). 
buga (aab. u), adj. frimodig, ufor- 


. Eleré frimodig, frimot 
eg frid! —* er frame 18. SG 


fee bebre ub. Som. 
Stilla, f Å le. (G. R. fridla). Ejel- 
ben uden Å Sammenfætning, fom Fril- 


Tebabn, Frilfefan, Frill 
frit, hå 3 pr Teen raster; * 
Tyri 
a 
fleet blive frifter 


1 (0 fart — Neutrum 
fe Portriit Storfe 
jen, 








va Gñ a), off, forfrifte. 





16 rift, deels 
fm par ftabig Helbred, tite 


eg 
å Å (Sail. Balt.). ae 





. Stam. (Hall). 
y n. Frø. (1 OE: De 6. Fre. 


Hiis, 109. (Ø. R. frödr). 
et inbes t be telle» 
Bifer, og Fa efter Beretning 
— forefomme i Nortmer (Suren- 


båten; SA 
Frol oi abftiller fig fra Ballen 
kje erte Å (Kjuka) er afta- 
ig gal D: ta Eu er 
formen Frode op 1908, 
De — 9), om Dft af år De 
regner; f. Frukne. 


ofte, f. 
Ei fe, f.frfofa. 
Jen (aab, or ho frosten: oafaa. ferd 


frdfende — 
grell, mv m, 4. én Fro, Græsfrøen (Rana 


ee Bg. Gtift;: Ørl. Inbr. 


f Froſtnavar 


fruknet 115 


ebber ogſaa· Fra GHØ), 9 
påser ar SG AS , and 
øvrige Ravne ere: Trauft (Mandal, 
ENG ), Lappe (Stm. Ndm.), topp 
Ga pe og Sopp (Mamb.). Å 

å, 0 
off, m. 2 Briten eller ben Hjøbågtt e 
Bel i Geftenes Hover. Toten og Å 


årofs, J en Santat. Stm. Nom. — I 
Snvdr. Namb. og Helg. hedder bet: 
Fros. (Gel. fres). 

ft, n. Sroft; 2) Tilfryfens b) For- 
nemmelfe af Kulde; c) en Sygdom, et 

Siags — foraarſaget af Froſt 

frepoll adj. 1) fuldfljær, fom Blages af 

B. Stift. 2) f. froftnem. 
Pl m. Ka Ctutktel, fom ikke taa- 
fedd dal 6 

ſtfri, adj. ke fifter for Froſt. 


rofigun å f. Froftrøyt. 

ærfla, f. en Forfærkelfe af Kul- 

en: naar Luften for en fort Tid bli- 
ver flyet, og ha pe berefter bliver ſtar⸗ 
pere. Nordre Ber; 

froftbætte, adj. n. 9 m et Sted, fom er 
meget ubfat Tr Jroft. Ndm. I Qelg. 
froftette, f. hætten. 

grofting, m. Snbbygger af Froften ved 
Tronbbjem. 

froftfjent, adj. ubfat for Froft. c 

bruges (ligefom 

[ep Spog om et ubuel! ar pa 

tet, fom fun tjener HLat arbeide fig 
varm med. 

frofmam, adj. om en Gaard, Mart el. 

Ager, fom er meget ubfat for Froft, o 

tfer hvor Kornet let fryfer bort, Overalt 
veftenfjelb8; ogfaa ved Trondhjems el- 

' re froftalt (Gbr.), froftkjent, og froft- 


Froſtroyk, m. Damp eller Taage, fom 
— fra Bandet I ſtart Kulde. Hede 
ber ved Trondhjem: Froſtgus (aab. u) 
og Froftqubd, f. 

grua, f. rie. Hedder ogfon: Jen le 
(Tell. Guldbr.), Frue og $ et 
Sr bruges fabvanlig om me t 


grue p —S frugtaſt, 


Kl «rutnar (aab. u), pl. f. Bug 
seu ol pletter paa Huden. $a Bom 
Fro: 


— Ellerg: U , 
godet ul (El Så 
egnet, plettet. 


fi vi et fre t, adj. 

net ant, a 
: "Dit. Rom. pe Merg: ranet 
frorlerte ( (Sogn), flukrett 


frostatöl) 


Om 3 
8* 





dugg — Fura 


8 (aab. o), og indbefatter tildeels 
de denne og den folgende Betydning. 
2) Suntjønnets, tfær Hun⸗Dyrenes 
Kjønsbele. Tildeels i Ag. Stift; i 
Sondm. tun om Qopper (Fud). 3, 


enelbe. 
, 8. Smaafysler t Qufet. Tell. 
8 Då v. — rele I Qufet, beftille et el- 
er anbe I. (= fulla, bunna). 
Suggjer og (plur ⸗gar), Bylt, Pakke. 
l, m $ faavel om en Rangde 
yr fettiot), ul: om et Individ 
ugleblom, m. et Slagé fmaa Breg 
ner (Aspidium fragile). bm. Stm. 
& Dlom). S $a. laburtn. 
breia, f. en for PE pt Helg. 
plefar, n. 98 Fuglefet, n. Spor efter 
me t Sand efler Dynd). 
let —8 Øk hå Kuld ugteunger (ſ. 
n.) 







isgfelæta, f. Bugleftemme. 
øleffap, n. Fugleftittelfe. 
gleflag, n. Slægt eller Art af Fugle. 
uglevinda, f. en ftor Flok af Fuale. 
a (un), f. Uveirsſty, Iling i H 
per more Berg. Stm. År. Stift. 
fat), adj. om Beiret, naar 
—5 følge "Furtigt efter binanden. 
(uu), adj. 1) mobbydelig, af flet 
er eller Qugt. Bruges ved Trond⸗ 
jem, f. Er. om Smør. (6. fåll, 
ftintende). 2) flem, fortræbelig;s om 
Omftændigheder. Ogfaa vanftelig, ind» 
villet, fort let bringer En i Forlegen⸗ 
bed. Yim. 3) tifttg, forflagen, flem 
at beftille med. Meget brugl. 4) vred, 
bidfig, bitter. Han va ful mt of8 
eo re Trondbi. ), eller: Han va fube 
par oſs (Sdm.): han var opbragt imod 
98. vere fule mæ ein (Sbm.): vike 
Bitterheb imod En. (Il. fill, bar). 
5) gel, parrelyften;s om Dyr af Hun» 
fjønne, fær Sopper, Hard. Shl. Rbg. 
—X i SH Falemaaden „laupe 
'€%+ gaae i Brunft. . ob, 08, bøl. 
guling m. en Iiftig 9 
——n åk fnebig, oplagt til Lift og 
Kneb. 
adj. — opfyldt; ogſaa: beel, 
fulbftend g 9 Hedder i Sogn: fudls 
fut Afvigende Betydningers 


ful. 


e. 


117 


a) rigelig forſynet. b) befængt, ſmit⸗ 
tet. c) drukken, beruſet. enfelte Ta» 
lemaader Aßſza: frugtſommelig. — If. 
Fylla, Fylling. Te fulles: tilfulde, 

fulla, Bi nof, vel, viſtnok. Gan ba 
fulla gjort bæ: han Bavbe nok gjort 
pi ge udbredt. Stift, Vell. 

$ Gbr. og Dre bebber bet 

— full, po og fell. (Bel egent. 
lig fullelega). 

fullbuen, ad. 1) ganfte færdig (fjelden). 
2) ganffe moden. Øfterv. 

ullfør, adj. fulbfommen iftand til noget. 

ullføra, v. a. (e-te), fuldføre. 
Ugo), adj. tilftræftelig god eller 
bygtt 


g. 
fulbug a, adj. fom har en afgjort yft 
til noget, beftemt, faft befluttet. Tell. 
ere. 
— adv. ganſte, aldeles. 
tl; Mg Bbviler fa Bar ligget 
slegjen, adj. ubhvilet, fom har ligge 
fænge not. 4 & nm. fulle gſte. 
fuiimata, adi. om dk naar Sjernen 
Har faaet fin fulde Gtørrelfe. 
$ullnad (Fulna), m. Fyldeft, faa meget 
fom ber behøves. Meget ubbredt. 
fullfett, adj. opfylbt, befat overalt. 
ullftaden, adj. fom har ftaaet Tænge nok, 
— adj. udſovet, fom ikke føler 
Trang til at fove mere. Næften alm. 
men hedder t be fydligfte Egne full: 
foærd; i Som. fullføve (fullføfte). 
fulltafa, adj. ſtærk not, redere til et 


Arbeide. NHL. Ork. og fl. JOrk. og- 
faa: fulltafjen 
fullvaffen, ET tbporen. 


a 
fult (fullt), dt tuture, ſonſee. Bed 
Frondhjem findes oaf.: fullan, i benne 
Betybning). —— herfra er: fult 
(uu), adv. af ful; f. Er. Han fom fo 
fult mæ bæ. 
Fundr, n. Udfluat, Forevending. Stm. 
tundra, v. n. fyste med noget Stilbed. 
fundre ſe(g) vek: lifte fig bort. Som. 
unnaløn, f. Findeløn. Ørt. 
nnen, partic. funden. 
nnvwis (ii), adj. nem til at finde effer 


opbage noget. Nordre Berg. Andre 
St. finnen. (IS. fundvis). 

Funt, m. en Græsarts f. Bunt. — Jun» 
taftrær, n. et ſtivt Græsftraa. Sogn. 


$ura (aab. u), f. Fyr, Fure (Træ). 
Heder ogſaa: Furu C(føndbenr e1D8), 
Sora, aab. o ($Helg.), 30£0 (Ram 
Dfterd.), Fora Nom.). . NM. fura. 
— Hertil: Furebar, Grete 
pur ekogla (-tungel, Mute), f. Fyrre- 
ogle. Furekvoa, f. Kvoda. Furelaw, 

n. Lav eller Mos paa F æer (= 





Byleyt — Vyreloga 


ee arte pas, far fr Hi. 
e På e or⸗ 
Vort Berg. HERA at adr Ein fynte 
Hund: en Hund fom man bar fljendt 
paa og fom berfor er flamfuld. 
frne, v. n. parres; Eg Oſterd. 


og Sound — Vyrfla. Ellers une 
bertiben fammenfat, Vid Eifyrer, > 
Givfjordinger (i Hardan 
mr 00, 8 —8 Ratt, Dhanbpefn (fær 
N ugl. 
åre (99), m kr ad: en ſtor 
opfaa et Fyrtaarn. fo Gyren par: pa 
- bet HI at brænde friftt. — Heraf: fyra, 
v. a. fyre, brænde. 
8, 0g fyrdags, f. under fyrr. 
(aab. På — for. Hedder og 


$r.), fire og fere, 
Eon øm fe in. K 





, fyr) (Qard. 
fyrir, frir. nogle 
- Bind er Forsiden bet med AMuja- 
* tiv, Å andre med Dattv, forfaavidt Di- 
en Har denne Form. Gaaledes: 
i A, med Akkufativ. 1) tBetydn. frem 
ae et vif Puntt, ben til. Er. Dei tom 
* ut fyre Holmen. 2) før, tidligere end 
(en vis ib). fyre Sula (femin.). 3) 
am, or bver (Tid, Deel, Stytte). Ein 
g fyre Dagjens fore Mres fyre 
-Øen0 4) til Gingjeld for. fyre Uma- 
Mens fyre Reifa. 5) fom, lige med. 
$an vart balben fyre ein rit Dunn. — 
B, med Dativ. 6) foran, ved, fremme 
yr. Dei fvilte ut fyre Holma. 7) 
*forub for, ſom Tegn eller Barfel for. 
- Dæ va fyre Dauda hane. 8) i Stedet 
for. Han fvara fyre Bror'a. 9) til 
forbeel efler Stade før. Dæ va godt 
Foreldrom. De fom burt fyre meg. 
Vell. bragd fe" ogfaa om at are 
”beibe for Gi Øyør man ellers figer : 
at; f. Er. "Ban Beye per et Ots fe 
meg. 10) med Henfyn til, hvad angaaer. 
Øyre den Skuld. - Han va rædd fyre 
Fingom (førfigtig med Engen), 11) 
+ 408, ved Henvendelfe til. Dei Maga 
re Far'a. 12) under Paanirtning af. 
æ faut fyre vind'a. De brøtna fyre 
tom. - 13) paa Grund af, formedelft. 
4 bidbe fyre Storm'a. 14) til Be- 
tryggelfe for. Dei gjæte fyre Odyrom. 
15) til Middel imod. Ei Raad fyre 
Berta Å (mod Smerten), — Gntelte La- 
aber. vera fyre feg: være om fig. 
- — e for Vite fat Han har for 


119 


Tibet Mod, er for meget tilba; eholben. 
Derimod: ,Han æmykje fyre feg*, om 
En fom fortoper fig meget, gaaer bri» 
filgt og brite t frem. (G. N. mikill 
fyrir sér). ,Qan æ ikje fyre be"; han 
unbfeer fig not ifteberfor; ban tør vel 
gjøre bet. Sdom. — verta fyrer blive 
ubfat for plages af. hava fyre fe: 
have fore gå meb. tafa feg fyre: 
foren fetja feg fyrer —8 
e oorige Ubtryf maae ſoges un⸗ 
Ra — Berber). I 9 Ag. og 
br. hedder Ordet tilbeelg: fer 
fyre (føre), adv. 1) foran, førud. 2) 
før, forub (i Tiden). Den eine fom 
fore, ca bin ette. 3) fo føre. I fore 
frjellige Talemaader; f. Er. halda fyres 
bolde for, mene. bera fyre: foregives 
unbffylde flg. Stunbom med Begrebet 
af en Forbliven f. Er. leggje feg fyre: 
vedblive at ligge. fetle feg fyre: vede 
blive at fibbe. (Ellers: fetja feg HD. 
free (føre, før, fa, fe), conj. this fordis 
ba. Almindl. Det vilbe ikje gar; fyre 
bet fag at be va for feint. 
fyremt —X forub, forhen, i Føre 
veien. Tr. Stifl 
Syrebering, —— Undſtoldning. 
ebod aab. 0), n. Forbud, førudfendt 


son, f. Forbøn. 
redi, 1) fordi; 2) enbba, desuagtet ; 
ogſaa: endſtont uagtet. 





Syredugur, m. morgenmad, okoſt. 
$Hall. Vald. OA. Førdugur, Jordur. 
Sort. Øft. If. Dogur og Mbit. 


Syrefar, n. Noget fom gaaer forud. 
faren, forubgaaen. 
yrefær, Forvarfel, eller noget fom 
Meat forub. 2) Jorraad fra forrige 
ider. Stm. Ett Mrs Fyrefær mæ 
Konn: et Aars Beholdning af Korn. 
Syregangar, m. Borslanget, Formand. 
regæng (el. gang), m. 1) bet at man 
aner foran eller Å Gpidfen. 2) noget 
om gaaer forub før et andet. gyre⸗ 
hor 6mann, m. ben fom gaaer forud 
ølge. Ligeſaa Fyregmngskmna, 
Boregoangegjente. 
regjørt, adj. forebygget, forhindret. 
renjor, I. Forebyggelfes Hindring. 
reband, f. Forhaand. fitja i Fyre- 
band: ſidde førud i Naden. Mobfat 
green f 9 t. 
vefjegla, 
vel (a(d), n. ring Gedarer Hal. 
preanp, n. Joreløb, Førftebraaber, 
Eni (aab. 0), f. 1) et —A t 
es ler paa Ører. Sym. 
Øiloga. 2) et Arbeide fom ai 








Fyfne — Fermann 


SR. Modfat: ufofen. De va 
kr fyfe Ber Cintet Poggell t Beir). 
3 i em buntet Betydning (maafter: 
om, fjælen) bru; 8 Ordet meget I Gb. 
og E ffær ironi 29, med en Negtelfes 

- r. Han erte by fen: han er ifte 
an Han er bygtigere enb man ſtulde 


tænt 
f +  Bebagelighed. Å 
Fon KEN Gam mn oe 
forfolnder 


$erlige 
Å (aab. pA en ogfaa føri- 
ae selg vebbe fyrft 
hj dh med fyrr og fyrre. Bruges 
ogfaa i — naar, fun, bois, der⸗ 
fom. (Set. Gh IE Undertiben I For» 
—— fyfta, el. fyfte (egentl. adj. n.). 
da fylte": fort da, pe juſt ba. pno 
nie > mu førf, fi 
fyfte (for fyrfte), "ad førfe. Fyſte Gan» 
fen: ben førffe Gang. Par fylte Hand'a : 
Begynbelfen. Fyftefana, 9 free 
mannen: Wgtefællen af førfte Wgteftad. 
ftegarve, f. ben forfte om om En 
å fin Forlovede. Rbg. 
be, 8 då Beg anbefer, Hevder 
— —T —— kg 
(Snbr.). faa: å Syi 
øå 9 Fyftningjenne). fyrst. 
frr op, adj. ſtamfuld. Hard. 
EE: for. 


faaer), f. 

fen Farveplante (Galium bo- 
Stm. (fjelben; 

i. fæl, frygteligs ogfaa: vofbfom, 
overgi ven, umaapelig; f. fælt. If. fo- 
Ten, tyfen, øgjeleg. 
fa, v. n. (e-te), blive bange, fore 
frattess ogfa ogfaa⸗ safes rue ei 

alt. 

fe dæ: Ta are derfor, an GN. 
fæle, fø te; 

Sela, r Frygt, Rade, fan tot Fale: 

blev Tek, Svm. ”g 


er fr 


n alten); £ noget teligt; oge 
= kr eg pe) 55 
Voſe. Det va fo mange at 


fætfen. 
at adv. Ffreit, flrætteligt; 2) overor. 
bentlig, overmaabe; f. Er. fælt matt; 
fett Tett; fælt fengje; ban at fo fælt 
f. v. Alm. Denne fibfte Betydning 
, Hennes ogfaa andre Ord, fom egent» 
lig betegne bet Brygteliges faaledes: 


191 


fig 8 Pietes. faldleg, ogjeleg, ſtog · 
Sen, n. — Mofe, Blobmyr fom er 
vanftelig at tomme over. Jederen. 


(G. N. —— Dgt, Å FA 
nat, Og Rt, |. Smaafe: 
% KE Mandal, Bibg. ende fer 


fadgt, | 3 — feng fengja. 


ante, I Bento, fenta. — sert f. 20 di 
13 
KE 6 


ber det Far (el. Fal, med SÅR —X og 
bet oter Mer Neifen til Baarfiftet I Lø» 
fote fanverfom ifteriet felv. Han va 
æ Å Faren Gi Faln): han var med å 
iffertet. 2) i færd, Bevægelfe, 
Maade eller Maneer at fare frem paa. 
De va bære Gær'a: bet var Fun Ab- 
forben efler Manerens der var I Grun- 
en intet videre ved bet. Meft i Gam» 
menfætning: Atfar, Narrefærs 
befær, Fotefær. 3) Gang, Stje! me 
ben Maabde bvorpaa noget farer, befine 
ber fi å beanbles (f. fara). De 
- heve fare fame Fær'a (har gaaet ben 
omme Gang). Han for tngja go 
f. Hogfær, Bælfær, Ufær. 
pt, kg 6. Bitefar ( Ein Å age 
rubfær, te Då 
Brad" bet fom man ing med 
for hver entelt Gang eller ber å 
ær mæ Batn: en Byrde eller to Bøt- 
ter med Band. (Bafsfær). Hedder i 
$elg. Sar (Fa), og ved Trondbjem 
ogfaa: Fora (Fole, FoL). 
færa (for ferda), v. a. (0), forfære 
bige, fette iſſand, gjøre færdig. Ag. 
Stift. (Udtales Hindelø: fæle). 
færafus, adj. reifelyften. Sogn. 
gærabug, m. fyft til at reifes eyſt at 
fomme paa Beien. Ro, og fl. J Sogn 
ogſaa S$æramol(d), 
$æralag, n. Reifeelftad; ogfaa et Gilde 
fom boides i Anledning af en fuldført 
TE ar pm 
ærafjul”, a vetynget al forg og 
Tilberedelfer Tor en ——— Reife. 


Stm. Meft i Spa 
færaft, v. n. (a- Z Tarbes, veife, vante 
om 23 $elg. faraft (falaf). G. N. 


seg "Forofi ), m. Fiſt fom kommer 
til A å flore Hode. 
$æring, m. en liden Baad med to XT 
Varer. (Bel egentlig Viræring). 
ÅL fjern efarm, m. Labning for en 
ng. Jæringsnauft, n. Shur til 
en faadan Baad. 
Fermann, m. En fom transporterer Ba- 





Gartyne 


Gartyne, f. Garflam. 
Øarvid (+96), m. Gjærdefang (fjelben). 
$ Ørf. Garvudu, og Utgarvuu, f. 
J Øarvor (00), m. 1) Nisfe effer Vætte, 
| spbolber fig paa en Gaard eller 
bige Hjem i Gaarden. Soan, 
Ogſaa falbet Garsvor 
på og Tunkall). Nu meft brue 
pr Syn. — 2) en Perfon fom altid 
bjemme paa Gaarden, eller fom 
stoider fig jævnlig i famme Huus. 
Ørt. —3) en Gaardbund, Lænfebund. 
Hebemarken. ege Guardsærge). 
3 m. == Gaafett 
, m. 1) Spo ete Wold, ond Vatte. 
54 Deildegaſt. Rog. Tell. (Nu 
ſeden). Skal ellers være Navnet paa 
tt Slags Ugler, fom ere bekjendte af 
bes hæslige Skrig. SE Ropar, Ut» 
hur. 2) om Mennefter, i en ubeftemt 
Beiybnings beels en Kjæmpe, deels en 
vid de bibfig Perfon. „Eit Gafta 
en meget ftært Drit (om Ol). 
ot er rn Egentlig ſtulde vel Gaſt 
betyde Gieſt, borer bet næften 
pir Gaftgivar (Gafsgjevar) 
3 — og gaſterera, v. n. 
beſde Gjæftebub. 
ivar, m. f. forrige 
Gat, n. 1) et fuktet Mer ſtaaret Qul. 
ul. 2) en Sture, en udffaaren JFals. 


sat, nevnte; f. gita. 


9ata, v. a. (a- a), ubffjære, bule eller 
bere med en Kniv. B. Stift. (Is. 
gata, bore). 


Gata; L en Gade. If. Gota. 
Gatbol, n. Knaphul. Fell. 
Gat, m. 1) Gjøa (Fugl). G. N. gaukr. 
2) en Baafer, En fom altid fommer 
en meb bet famme (ligefom Gjøgen). 
den vverfte forte Stol i en Gavi⸗ 


Gym m. 
ped v. n. vaaſe, gjentage bet famme 


fre f. Planten ,Gjøgemad*” (Ox- 
arr fn. Ellers: Kveldfvæne pg fl. 
Beal (90as), I Gaal 
Gaul, un. Brel, Straal, Hujen. 
ganla, v. n. (a - a), brole, ſtraale, huje. 
Et temmelig almindl. Ord. G. N. gaula. 
gaula, v. n. 1) fee gulagtigt ub; f. gul 
og gula. 2) blæfe lidt; f. aula. 
Gaular, m, enStorftraaler, Broler. 
Zruns £. tbeligt Skraal og Skrig. 
Agt, Opmarkſomhed. 
Ea av ) ikje nofon Gaum ette bæ: * 
æudſede bet ille, tenkte ikke videre ber» 
paa. G. N. gaum 
sauma, v. n. (a- å), give Agt paa, 


—  Gaang 137 
fægge Morte til. Eg gauma 'fje paa 
dæ. Fel 


aumlaus, adj. uopmærfjom. Fell. 
aun, I. fee Gogn. 

Gaupa, f. 1) Los (et Rovdyr). Alm. 
— 2) en Karm eller Ramme. J Abl. 
„Dyragaupa“, om ben øverfte Deel af 
Dorkarmen. I Helg. „Ljoregaupa“, om 
ben overfte Kant a Ljøren (eller Lugen 
pan Jaget). 

Baupebide, n. Lasjene Hule. 

Gaupeſkinn, n. Losfeftind. 

Gaupn, f. ben hule Haand (naar. Fin- 
arene ere halvt indbøiebe); ogfaa en 


Portion fom man fan holde i Haandben 
efler imeflem begge Hænder fommenfiat- 
tebe. Meget u rebt pr I Helg. 
hebber bet: Gauvn. (Ø. N. gaupn; 


Gy. göpn). If. Neve og Quta. 
gaupna, v. a. opfange eller famle meb 

Haanden, faaledes at man byer Gang 

tager Næven fulb. I Helg. gauvna. 
gaus og gaute, f. gjofa. 


gauv (dampede), f. apva. 

BGauvn og auvna, f. Gaupn. 

Gavl, m. Lværfjel, 'Enbetl" i Kiſter, 
Raser p beslige. B. Stift. 

gm, v. n. * gßerge, 

gæ, v. a. (r-bbe), mærke, er Marke 
til, blive vars ogſaa føle, fornemme. 
Kr. Stift, Søndre Berg. Hal. (G. 
N. gå, give 290 paa). E be ttje 
ante at bæ (Nbg. Tell.), e Pen ga 

fe pott te ba (NL): | O rer 

meærtet 


bet. Da va ikje Je Teng e på ban 
gmbbe ba. XRg gar fo frr ban 
reifte (Nhl.): deg føler et Savn fiden 
ban reifte bort. 
gæen, adj. opmærtfom, agtfom. Sjelden. 
Dell. gig. 

Saing, f. det at man ˖ mærker nog 
Ogſaa Gæelfe, n. If. riaa 
Gama, f. Gaman. — Gæn, f. Garn. 

Gæna, f. Vindpuſt. Jad. 

Gang, (FL. Gangje, r), Gang, 
entelt ee Å Hr bet re Fem 

ft, Hard * Bo ø 
aan ei Gan yra Gangja (seen ) 
f. 9. Ellers Maftul. færvanlig med an. 

— - Gang am annen: en og anden Gang. 
Gang ette Gang: ben ene Øang efter 
ben anden. Tvo Gen en (nogle St. 
um Gangjen)s to av en. I 
Gang: paa een Gang. Me ein Gangs 
f eet ef, uophørlig. Helg. Nordre Sr. 
(If. Eining). De porige Betydn. ere 
anførte unber Gang. 

Sæng, f. 1) med JÅ. Bjeng'er: Sval, 
Gang efler Udbygnin rep diden af 
Hunus. RNordre Berg. SL. gaung, 





ganga — Gapar 


ganga, v. n. (gjeng; gjett; gjengje), 
at gaae. Formerne ere meget forfljel- 
lige. Inf. ganga (Hard. Voſs), ganga 
( Rhl. og fi.), gange (Som. fjelden), 
ange g. Tell. Hall. Vald. Ørted. 
el.) ga” (NY. Hard. Rim. Ork. 
elg.), og am (meft alm.). G. R. 
gan — Preſens: F eng'e, gieng (Kr. 
ift, Sa + Bofs, om), gjæ (Sdm.), 

ar (mett alm.). G. N. gengr. — 
erf. i Fleert.s gjingo (Hall. Vald.), 
giinge (Rhl. Som. fjelben). — Supin. 
ingie og geng (Kr. Stift, Rhl. og 
), giee, el. giie (Nhl. Som.), gan- 
gje (Gall.), gatt (meſt alm.). OG. N. 
gengit. — Imperativ: gaft! pl. gangje 
(ell. Hal, og f1.); ellers: ga! gan! 
— Betydning: 1) jane, t alm. Betydn. 
Øgfaa: 2) være i Bevægelfe (fom f. Er. 
en Klokke); b) gjære, om ØL; c) gaae 
løe, funne flyttes efler aftages; om 
aar, Bark og lignende. If. foada, 
og, laupa. — 2) føribe fremad; om 
ib, Arbeider og Begivenheder; ogfaa 
lobe af, falbe ub. am feint, radt, væl, 
ille o. ſ. v. — 3) feile. am unda: 
breie af for Vinden. Dei gjett upp um 
RNes'e: de fetlede faa heit, at de fil 
Næsfet i La. Ogſaa med Objekt, f. 
Er. Binden va he fo at me funna 
ga han >: Vinden var os faa imod, 
at vi unde ikke feile med ben. — 4) 
naae, ræfte. Snoen gjeng upp⸗an Kne'e. 
Batn'e gjett upp mt ufo 5) for» 
fyinde, forodes, blive medtaget. De 
gjett ette fyart fom bæfom. Dæ gjeng 
meir elb' ein trur. — 6) forandre fig, 
antage en anden Stilling eller Form. 
på lauft: blive løft. gm ſundt: falde 
Gtyffer. gm utyve: udvide fig. gm 
te Nors: blive norblig; om Vinden. — 
Enkelte Talemacder: gm atte: 1) gaae 
efter, blive tilbage; 2) tilftoppes; 3) 


forfalbe, førfømmes (f. attegmdd). Helg. G 


Sbm. — ga av: 1) blive tilovers; 2) 
bræffes, gaae itu. — gm fr: 1) blive 
less 2) fragaa, negtes 3) frabrages, 
blive undtagen. „Nar bdbægjeng'e fra": 
naar bet unbtages. — gm —* (ga for; 
el. ga før be): omkomme, fætte Livet 
til. Meget brugl. i Ir. Stift og Helg. 
— gm fyre feg: foregaae, indtræffes 
ogfaas gaar an, lade fig gjøre. — gm 
inn por: indgaae, famtylfe. — ga pr: 
taale, libe. — am til (ga te): 1) gaae 
til, føle fig, tilbrage figs 2) mebaaae, 
blive forøbet; 3) omfomme, fætte Livet 
til. — ga upp: 1) flige, foulme op (f. 
Ex. om Bandet i Froft)s 2) løsne, flides 


125 
Løft; 3) brende ops om Gaarbe (DB. St.). 
— gm vid (ve): vebgaae, tilfiaae. 
Ganga, f. Gmnga. 


gangande, 1) gaaende. (Meft fom adv. 
tilfods; f. Er. bei fom gangande). 2) 
fom man fan gaae paa. Dar æ forlje 
gangande elde ribande. 

Gangar, m. 1) Ganger; Fodgjænger. 

an æ ifje nofon Gangar: han gaaer 
iffe ret burtigt. 2) et Spil at gaae 
efter; et Slags Marfd. 
angetør, adj. iſtand til at qaae. 
angefore, n. Jøre for Fodgjængere. 
I 8. Stift: Gængefør, f. 

Gangefjer (tær), n. Bryggerfar, hvori 
Ølet ajæres. Kr. Stift. OG Gilſan. 

Gangelag, n. Maade at gaae paa. 

gangeljos (amngeljøft), adj. faa Iyft, at 
man godt fan fee Veiene. 

Gangerom (Gangerum), n. Gjennem- 
gang, Rum til at gaae i (i Bærelfer). 

Gangeveg, m. Gangfi. 

Gangtlxde, f. Jgangstæde. 

gang e, f. guanleg. 
anglim (aab. i), m. Ganglem, Bover 
og Laar af Dyr. 

Gangſperra, If. Stivhed eller Lambhed ei 
Bøvderne efter ftært og langvarig Gang. 

eget ubbredt Orb. Hedder vgfaa: 
Gængfpærr (Svm. og fl), 
fyir (Sogn). 

Gangverja, f. en Klædnings tfær et Par 
Overflæder eller Trøite og Burer. Son⸗ 
bre Berg. (ogfaa Gængverja). G. 
N. gangverja. 

Gann, ſ. Garn. — Ganne, ſ. Gonn. 

Ganſkot (aab. o), n. et Slags Trold⸗ 
bom; Forhexelſe. Ndm. og Å. S. Gan. 

gantaft, v.n. gjæftes, brive Spog. Søn- 
denfjelds (fjelben). Isl. ganta. 

Gan:trumma, f. Tromme fom Hereme- 

fterne brugte at flaae paa under Ub- 

øvelfen af fin Kunſt. Helg. 

ap, m. 1) en Gaber, en meget nyde 

gjerrig og fremfufende Perfon. Son⸗ 

enfjelbs. 2) en Laabe, Tosfe, Dume 

hoved. Meget brugl. (DV. Stift og vi- 

bere. If. gapen. 

Gap, n. Gab, Hul, Nabning. 

gapa, v. n. (a-a; el. e-t0), D gabe, 
holde Munden aaben. (Forfljelligt fra 
gieiſpa). 2) ſtirre, gloe efter noget 
med Nysgjerrighed. Gbr. og Ørt. 
gmpm. — gape upp: aabne Munden. 
— gapande: gabende. Ma gapande 
Kjeft'a: med opfpærret Gab, 

Gapa, f. en taabelig Kvinde. B. SHft. 

gapaleg, adj. bum, taabelig. Tell. o. Å. 
apar, m. en nysgjerrig Perfon. 


ang: 





Gartyne — Gaang 


Gartyne, f. Garffam. 

Garvid (+96), m. Sjærdefang (fjelben). 
I Ork. Garvudu, og Utgarvuu, f. 

Garvør (00), m. 1) Nisfe eller Bætte, 
om vpholder fig paa en Gaard eller 

r fit ſtadige Hjem i Gaarden. Sogn, 
ard. og Ogfaa kaldet Garsvor 
I. Bor og Funfal). Nu mett bru- 
eligt i Spøg. — 2) en Perfon fom altid 

Mater hjemme paa Gaarden, eller fom 
opbolber fig jævnlig i famme Huus. 
Ørl.—3) en Gaardhund, Lænfehund. 
Hedemarken. (Egentlig Gaardværge). 

Basfe, m. == Gaaſeſtegg. 

Gaft, m. 1) Spøgelfe, Trold, ond Bætte. 
Gtogagaft, Deildegaſt. Rbg. Tell. (Nu 
fjelben). Skal ellers være Navnet paa 
et Slags Ugler, fom ere befjendte af 
beres hæslige Skrig. If. Ropar, Ute 
bur. 2) om Mennefter, i en ubeftemt 

. Betybnings beels en Kjæmpe, deels en 
vilb og bidfig Perfon. „Eit Gafta 
Dritfa”: en meget ftært Drit (om ØN). 
Nl. Sbl. Egentlig ſtulde vel Gaft 
betyde Gieſt, bvortil hører bet næften 
almindelige: Baftgivar (Gafsgjevar) 
9: Gjæltgivers og gafterera, v. n 
holde Gjæftebud. 

var, m. ſ. forrige. 
Gat, n. 1) et fruktet eller aaret Sul. 
Del 2) en Sture, en udſtaaren Fals. 
m. 


gat, nævntes ſ. gita. 
gata, v. a. (a- a), udſtjcre, hule eller 
- bore med en Kniv. B. Stift. (IS. 


gata, bore). 
Gata, £. en Gade. If. Sota. 
Gathol, n. Knaphul. Tell, 
GauF, m. 1) Gjøg (Fugl). G. N. gaukr. 
2) en Baafer, En fom altib fommer 
en med det famme (ligeſom Gjøgen). 
den overſte forte Siok i en Gavl- 
af. Sim. . U 
—* by v. n. vaaſe, gjentage bet famme 
g. 
Sautture, f. Planten , Gjøgemab" (Ox- 
"ulis). Tell. Ellers: Kveldfvære og fl. 
Gaul (Gaas), f. Hagl 
Gaul, n. Brol, Straal, Hujen. 
ganla, v. n. (a-4); brøle, ftraale, huje. 
Et temmelig almindl. Ørd. G. N. gaula. 
gaula, v. n. 1) fee gulagtigt ubs f. gul 
og gula. 2) blæfe lidt; f. aula. 
Gaular, m, enStorftraaler, Brøler. 
Gauling, .£. tbeligt Skraal og Strig. 
um,.m. Agt, Opmarkſomhed. Fell. 
Ea gav ikje nofon Gaum ette da: jeg 
ænbjebe bet ikke, tæntkte ikke videre ber» 
paa. G. N. gaumr. 
gauma,: v. n..(a a), give Agt paa, 


137 


legge Marte til. Eg gauma "lje paa 

æ. e oe 

gaumlaus, adj uopmeærfjom. Tell. - 

Gaun, f. fee opm. 

Gaupa, f. 1) 08 (et Novdyr).. Alm. 
— 2) en Karm efler Ramme. 3 NY. 
„Dyragaupa“, om den overſte Deel af 
Derfarmen. $ Hel + påjøregaupa”, om 
ben sverfte Kant af Ljoren (eller Lugen 
paa Taget). 

Baupedi e, n. Losfens Hule. 

Gaupeſkinn, n. Losfeftind. 

Gaupn, f. den hule Haand (naar. Fin- 
grene ere halvt indboiede); ogfar ei 
Portton fom man fan holde i Haanden 

efler imeflem begi e Hander fammenflut- 

tedbe. Meget ubbredt Om. I Helg. 
hebber det: Gauvn. (G. N. gaupn; 
Sv. göpn). If. Neve og Lula. 
gaupna, v. 8. opfange eller famle med 
Haanden, faalebes at man hver Gang 
tager Neven fuld. I Helg. gauvna. 
gaus og gaufe, f. gjoſa. 
auv (bampebe), f. gyva. 
auvn og gqauvna, ſ. ver 

Gavl, m. Jværfjel, Endefjel i Kifter, 

. Kasfer og deslige. B. Stift. 

gæ, v. n. |e€ zorßa. 

gæ, v. a. (r-bbe), marke, legge Marke 
til, blive vars ogſaa føle, fornemme. 
gr. Stift, Søndre Berg. Hall. .(G. 

N. gå, give Not paa). Eg hev ikje 

faatt at bæ (Rbg. Fell), el.: Wig ba 

fje gatt te da (NOL): jeg har ille 
maerket bet. Da va ikje lengje før. an 
gæbdde ba. gar fo te ba firm hatt 
reifte (Nhl.) jeg føler et Savn fiben 
gaen, adj. opmarkſom, agtfom. Sjelden. 
G Sel. gt 


Gaing, f. bet at man. mærler noget. 
Ogfaa Gaelſe, n. Jf. Misgaelfe. 
ærmer, f. Gaman. — Gæn, f. Garn. 

Bona, f. et —— av. ), 6 
æang, m. På Gæn 16 r F an ø 
entelt efler —— ret er Fem, 
nin t Kr. Stift, Hard. Bofé, Hall. 
altfaas ei Gmnq, fyfta Gangjæ (Hard.) 
0. ſ. v. Ellers Maftul. færvanlig med mr. 
— Gang a annen: en og anden Gang. 
Gang ette Gang: den emne Bang efter 
ben anden. Too t Gangjen (nogle St. 
um Gangjen): to ad Gangen. I ein 
Gang: paa ren Gang. Me din Gang: 
feet væt, uophørlig. Helg. Nordre Fr. 
(If. Eining). De øvrige Betybn. ere 
anførte unber Gang. 

Gæng, f. 1) med Fl. Bjeng'er: Sval, 
Gang eller Udbygning paa Siden af 

. Guns. Rorbre Berg. Som. (Isl. gauag, 





— giſen 


Tyfenbe Ølet i Gtyerne  Nærheden 
pe Solen. EK Berg. Som. Jol. 
me — — Een hedder 
$ Seb) ennu, bent Gil 
(Gbr.), og Gj (Dfterd.) betegne 
noget lignende, en en afbrudt Regn» 
bue (naar kun en Ende efler en liden 
Del af Regnbuen vifer fig). If. 
098. 

Gil (ii), m. 2. gjærende Drit, DI fom 
er under Gjøring. B. Stift. Hertil: 
Gil-faz, m. eller Gil:Far, n. det Kar 
Wori Det gjæres (Gangetjer). I vanfte 
Dial. Gilfar. Holl. gijl (nygjæret DD. 

Sil (ii), f. en Gybes fer Gjeil. 

Gil (aad å), el. Sjel (Jecl), n. en byb 
og Iangftraft Bjergfløft (DSL. gil); tfær 
ett byb Rende fom er fremfommen ved 
Steenſtred. Iføndre Berg. er det Femi- 
min (ei Giil) og bar i Fleertal Gilja, v. 
3 Stm. KA (GRD, m, dat. pl. 


If. Gjeil, 
gild ae) adj. D Avldii gjerdene, 
god not. Meget fjelden. å brorgild, 
fvigildt. Dei vil itje tar dæ fore gildt 
(anfee bet for gylbigt). Stm. Dei vild 
fje bere banen upp fyre gildt: de vilde 
it Iyde ham, vife ham den fornødne 
vett. — 2) båt ig, buelig, ftært, På 
Fr dage Meget udbredt og brugl. f. Er. 
Of, gilde Ctortar, Å Band 
M. gildr. —3) ypperlig, 
rotte ”Berlig* Da va gildt. Gil 

ilbegut, Gildetaus, I Berg. 
år — fmigrende Navne paa Børn. 
— 4) prægtig, fladfelig, foftbar. Ag. 
ert. gilde fa (progtige Klader). — 
pe fornøiet. GSdm. Nfi. Han va fo 
”e ta bi: han var faa glad berover. 
at, v. n. og gilda felg), glade fig. 

mm. 


oe 1. Glede, Fornøtelfe. Sbm. 
Bildr (Gjilb'er), n. og BGildra, f. 1) 
en Jælde, Rottefalde, Indr. Ellers 
om, Hella. 2) Selvſtud, et Slags 
Te med ladede Geværer, fom læge» 
- å Bjørne og andre Rovdyr. 
ra. 
gilbte. v. n- (4-4), ubftille Snarer el. 
Fro før Dyr. Et andet Ord gil- 
bra har famme Betydn. fom hildra. 
Øildring, f. 1) Stillade. Hall. (If. 
Silja). 2) Uvftiling af Snarer (Gildr). 





out rap, m. ygtighed, Fortrinlighed. 
[ben 

pe adj. bygtig, god, fortreffelig. 

vile ed så ME Fe Badr bet hedder 


129 


gildt, sår. AR ag herligt, ypperligt. 


ilette, f. 

Øilja tai), f. et Stillabs paa Strand» 
bredden, hvorfra man fan tagttage Fi- 
ens Lob langs med Landet, og fom 
rnemmelig bruges veb Larefifterie. B. 
tift. (I Tr. Stift: Mara). Dette 
og bet foranførte Gildring fynes at 
nærme fig til $jell og bildra. 

Bil-faz, m. —— Gil. 

gilfje, f. gitla pe JU NLA Å oitbsleg % 

gilut (gjilette, aab. 1), a Aetbe 
fom have babe — 9 Henter (GID. 

im (aab. i), m. fært Damp (af noget 
fom —X eller koger). NYL. IAttre⸗ 
føgn dedber bet Gjelm ar ECim, Im). 
ima (gjima), v. n. op a), bampe. Nl. 
imbe (Gjimbrer), f. (Gi. Gimbra, 8), 
et ungt JFaar, fom itte bar faaet fam. 
Fane St. Gymbr: i Indr. vat. Amr 

(gmmrer). M. gimbr; Å fvenfte 
Diet, —E Og) Mavnet gumarr (Bæ- 


pr ere n. fam af $untjønnet; 
mobfat Berlamb. 

Gimling, m. Gtilevag; ſ. Gylming. 

Gimpe, f. et fort og færkt Kvindfort. 
Sdm. Maaſtee egentl. Hoppe, ba det 
bruges fpotviie, ligefom 2Gamp* om 
—8 DL: fartt, berfend 

gint, n n. om ØL: flærtt, berufende. 
9. SG. Sim 


gina (if), v. n. ”fiirre, være forgabet å 
— Sogn (fjelben). I Gbr. gyne. 
gina (gein), at gabe. 
giselet part. 438 (af ganga). Hed⸗ 
ber oftere giengf en, ogfaa gjen, og 


meft atm. 

ginne, f f gje Binte, f. Gjenta. 
ip (Gjitp), m. falbes i Stm. en Fifter 
fom intet bar fanget, fom fommer hjem 
ot intet. Ellers Steikjar. If. gieipa. 
Bir (ii), m. 1. Gjæring (fær i Made 
varer); Opløsning eller Duergang til 
Jorraabnelfe DE Sr 

og gjeraft. 

Gir Fr Me 
ning, kært Syft eller Libenffab. OI 
Romsd. Rom. Dei ha fatt ein Gjir 
i feg: be ere blevne faa Bidfige paa 
bet. Tete Gjtr ti ein: vætte Lidenftab 
Bos En, fætte hans Sind Å Bevægelfe. 
If. Gam. Svenſt giri, T. Gier. Synes 
at forubfætte et Bedun gira (begjære). 

girug C(aab. 0), adj. 1) g ertg; vegjete 
lig. Ofte ogfaa uftylbig Betydn. 
om en Syft HI at famle og opfpare 

et. — 2) travt, meget fit g og ube 


pr dende t Arbeide, If. grin 
øtfen Caad.i, ogf gjen), adj. fet, utet 
9 





gjær — glana 


21 (Grudenfjelbs), Gjeltje eller Gjellje 

(år. Suft). Hertil: Gjerlenut og 

I aleane: Hyrdedreng, Hyrdepige. 

ſtenfjelde 

gjev, 28 AN ganmild, fom gjerne vil 

ar, on Af giva, av. 2) koſt⸗ 

OG er af meget Vard eller fan 

give megen Fordeel. Kr. Stift, SHI. 

og fl. 3) ga0b, fortrinlig, dygtig. Son⸗ 

denfjelds. Sogn betegner bet ogſaa: 
vgod, tndbildff. 

a, f. Godhed, Vard, Kortrin. Sjel. 
eleg, adj. vaffer, anftænbig. Rol. 
teskje. m. Gavmildbed. Edm. 

, £. den anden Rymaane efter Nytaar 
(eller efter Julemaanen); den næfte 
Maane“ efter Forren, indbefattende 
Øart6 Maaned, eller Elutningen af 
februar og Veayndelfen af Marte, ef- 
tr Maaneftiftets forſtjellige Tid. Kun 
pen — Gjøra, Gjønm. (G. 


da part å mett roet; 2) ) pjøbilet 

gjøbe (ajøa, njø), v. 

Tete febe, gjøde —*8 Hel pop 
tes); 2) GM ødtte, ajøde Jorden. 

Bl ben bævda, tebje, frøva). Den egent- 

* Setobning er: forbedre, fætte I 


Stands af god, adj. 
og f. Maſtning; Gjerfling. 
f. fee Lad, Øævd, Krau. 
fa. P Mefhina, Fedning; fjelb. 


Opajødnina. Ubtales: Gioſla 
(5) ØHjøtla, med aab. o (Søndre 
Seg. ) Gjøltje, Gjølfje (Nordenfjelba). 
Hertil: Gjedſlekalv, ajøbet Kalv. 
Giodflegris, ajødet Svitn. 
øra, f. ben fore Ebbe, fom fæd» 
vanlig indtræffer i Marté Maaned. B. 
Stift; oaſaa I Hela. (Mjøfjera). 
Gjønr, f. Gvar. — Bjøl, f. GIL 
| veta, på n. Amigre, fjerle for En. NHL. 
. gæla). bøla. 
3.* m. en Ag Kjaler. 
Gold, ſ. Gjeld. — gjønæ, f. gjenom. 
eværug, f. gjeneverug. 
f. gyra. — gjøræ, f. ajera. 
kjær. f. et Siags ftore Muslinger, 
findes under Ebbemaalet. Sdm. 
(. Gjøfjera). Ellers: Ovbftjæl og fl. 
la, rå Gjødfla. 
f. Hule, Grubes f. Gjøta. 
sjøya (alm. gjøy), v. n. (r-bde), gjøe 
fom Hunde. Imperf. oafaa: do og 
Supin. gartt I (Sm. hos be Gamle). 


GR. gere, impf. 
& Hundegatt. 


“—— 
en egen Slags Sang, ſom 


Gje 
bruges af Finnerne. Helg. Ordet ffal 


glana, v. n. (4-40), 


185 


gjøyta (og gjøte), v. n. fynge fom Fin- 


Biøyl. m. Strøm, Bolgegang. Sbm. 
ole Mod, Friſthed, Liv. D'æ tje 
oken Gjøyl tina. 
må, v. n. (t- * 
+ R. geyma. (If. gauma). gjoyma 

ſtjule ſig. jevne av (el. unba): 
putte tilfibe, forbølge, ikke fomme frem 
med. gjøyme ihop: fammenfpare. 
gjøymande, adj. værd at gjemmes. 
sjøymen, adj. fom gjerne fljuler efler 
gjemmer. 

Gjøyming, 

En fljuler 
øge han. 
—— ſ. Gjemmefted. 
en fremveldende Strom; 


gjemme, forvare. 


f. Gjemmens en Leg boori 
fig, og de Andre maa ope 


Bjøys, m. 
gjentar Stert 30. 3 sf ble, ſtum— 
a, v. D. (€-te), pruble, 
nd vælde frem. Kr. Stift og fl. Af 
pjofa, 2) brufe op, flybe over. 

G Ine ftr Bæld 
Oyſa, om, Voldz Of 
rusning. 2 Overdrivelfe, S app 
ftort Rygte af (maa Ting. Nordre Berg. 

gjovva, v- n. (er de), 1) dampe, ryge. 
Kr. Stift. 2) toe over, gaae over 
Bredberne. B. Stift. Skulde egentlig 
betybe: brive eller frembringe Damp, 
af avve, gauv. 

Bjøyve, f. Fygen, Fog, Drev. br. 

gjøvnen, adj. brufende, fom fet flyber 


gla (for glada), v. n. (r-bbes bedres 
a - a), qaae ned, om Solen og Maa- 
nen. Sogn, Gøndre Berg. Tell. Og⸗ 
ba tØrt.: gla (for glad). J Svym. 
aveg fun Subſt. Solaglad. If. Adj. 


gås” Tata), adj. glab, fornøtet. lite 
glad: qegot Dig, fom itte tager fig bet 
nær. vera ala i: have Lyft til, fynes 
godt om. Nbl. 

gladelege, adv. med Glæde, meget gjerne. 

øgla(d)værug, adj. lyſtig, fom har et 
muntert Sind. Fel. Hall. Gbr. (Isl. 
gladvær). 

ølaen (for glaben), adj. nedbgaaen, om 
Golen (gla'i), eller Maanen. Sogn. 
Glam, m. Larm, Bulder. Vell. 

ølama, v. n. (a-a), bulbre, larme, 
fralde. Tell. GSjeldnere: glamra (Isl. 
glamra). 

glameen, adj. haard og ujævn; om Beie. 

Rbg. If. franglen. 

Glan, n. Aabning i Skyernes et lyſt og 
fart Rum imeflem tyffe Skyer. Berg. 
Stift. Ellers: Diet, Glette 0 Aſ 

1) om Sheue 


gaus. 





Gleps — glupa 


lepfa, f. gleffa. 
Frk 
rn tynd, utæt (f. grefen). deg 
Fa hei (Gaentlig øltfen, med a 


, on rn Gid, Gilben. (Sjelden). 
—— Glette. 


og 
r. Ørl. Helg. 
nd —* glatt Rei Å 


ar n. (e-e), titte, GA f. glatta. 
n. en far Plet erne. Tell, 
Dgfaa va fen) på Vettelfe I Luf- 
ten, et Tibet Opbold i Uvetret. Egers: 
Glett, m. (B. Glytt (Ørt.), 
Glott, Glatte (4. Gift), Lotte (Ørt.). 
glat (om Føret). halt m 


sie, Øv Eon. ee glide. Sjel 
EE Å 
Ko f. gfetta, en flfota, rapa. 





(nad. i), v. 8 (4-0), glimre, 
glindfe. (Svenfl glimma). glimande, 
adj. glimtende. Gliming, f. Glimren. 
slima (ti), vn. lyfe frærl Finne faa 


—* bet Blender Dinene, Leil. og fl 
ma (ii), f. Stin eer Ger 
te Dinene; f. Er. naar Solen 


vm 


20 5 

fog 

a $. en 
** 


banet 
i Bun» 


de, Fe aaben; f. gløypa. 

.n. (€-te), 1) være aaben, faa 
ut man tan fer igjernem. Sad. ag 
alifa). 2) fnibe Øinene fammen, plire. 
i alm. Ogfaa tige, feide efter 


Pr Gå), m. Jnifen, Haanlatter. Meft 
I Forbindelfen: Glis m Lat. 
Øifa, v. m. (e-te), 1) lyfe igjennem. 
T være utæt eller aaben, faa at man fan 
fer gjennem om Kar, Vægge og jele» 
Da gifte nt ut —V le giole. 
Stift. — 2) lee 
— falle, ta noget (vel egent» 
lø vife Tænberne, = dbanfll ,grine”). 
2 —* Heig. Met I Godinnett: 
lægja. Dei fo gliſte m log aat bi. 
(Caab. 6), f. glefen, grefen. 
(Glitt'er), n. Glimmer; (maa 
—X Øletter, f. Er. I Steen. 
a — D: v. n. glinbfe, glimre. 


SE 





— Øljor, f. Glor. 
), v. nm (r-bbe, el. 4-0), 


187 


or — Sf. gla, og glora. 


Jing eo p leende), dt gloende. 

God Å GL Gled "Gle,0), 

EA ed Kul. (G. R. gl68). 

Glod-dungje, m. en Hob af Blodet (paa 
Arneftedet). I Ag. Stift: Globaug. 

godet, adj. brænbende hev. 

— omr a N " 
op (aab. 0), n. Hul, Gal Kg 
Tell. Af glupa (glaup). 

slopa (aab. 0), v.n. gabe, Ar 
— —— sa 
lopalt (glopalt), adj. n. bullet, av 

, fe ever * glupa. 
open (aab. 0), flugts 

— fun i Talemaaden: „paa Hopp 

Topp" >: paa Nippet, imellem 
Lyfte og Ulyfte. Sm. ,De va pr 
$Hopp mm Glopp", figes naar man har 
været nær ved et Uhelb, men bog er 
fommen vel fra bet. If. Zol. glapp 
(Ubeld), mobfat hk Svoraf Fale» 
maaben höppum å opp: 

Gloppe, f. Hule, eraftoft (Buftr.). 

Sloprur, f. en Urd af fore Stene med 
mange "Huller eller Aabninger under 
Gienene. Edi. Ryfylte. Andre Steder 

oftur. 

Blor, så Øljor (00), n. en aaben eller 

let en Stov. NL If. Glnna. 

Pike v. n. (a- a), 1) tinbre, Iyfe (36. 
glöra). 2) flirre, olere ſtore Dine. 

ølofa (alofe), v. (e-te), fre efter 
noget, fre om. "et. db, Tell, 
(meget brugl.). I Gvm. yløfe. — 
aloſt pa: —5 gloſe ete: fee efter. 
— Genstybige: glana, glmpe, fope, 
floa, flygna, fitra. 

Glott, n. Vy Mabning, Melemrums fre 
Ølytt. 2) en Var Plet Å Skerne. 
Bebemarten. Ellers Glotta, f. (Bald.). 

Ølove (aad. 0), f. f. & 

Gluggje, m m. (BL —* 5. Lufthul 

liden Aabning paa en Bæg. Alm. 
bog nogle Steder: G. vå 
gluggr). — Glugg: 
bvormed et — — —— 

Glunt, m. Dreng, Gut. (meget 
brunt). S Stm. Glynt q jefbnere). 


glunt. 
dj. 1) alubſt. (Meget fjel- 
a —X pre —* belg. 
Meget Pk t [g. Stift. 
eo! pr (80), n. Gab, åa! ming. Guldbr 


—8 typ"; gfaup; 
sg på lg ED Pr Ole planet 
med Munden"(= glefø). 


138 


.- Tell. Han glaup ette bæ. 2) gribe med 
Munden, (nappe, rive til fig. Fell. og 
fl Sunden glaupbæ fra meg. Skrub⸗ 

. ben hadde fm nær glope ein Sau 
3) fluge, fvælge. „glupe t feg”. Ogfaa 
i Drl. med fvag Bøining (glupe, glufe 
te). Gv.glupa. Heraf: gløypa, Glop, 
glopa, alyffa. Ligefaa adj. glupande 
(alubende). 

Glya, f. 1) en blød og tynb Masſe. 
(Betydningen noget ubeftemt). Dæ feer 
ut fom et Glye. Sm. 2) tynde vg 
vidtftrafte Skyer; et taageagtigt Sky⸗ 
bæffe. bet brugl. men fynes at være 
meget ubbredt (Fofen, Svm. Voſs). 
Ei Utloffa Glye: blibt og frille Veir 
om Morgenen, hvorpaa følger Storm 
efter Mibbag. 

ølyen, adj. om Luften, naar ben er fuld 
af tynde Skyer. Bofs og fl. 

Glyfs, n. Gab, aabent Mettemrums f. 

r. imeflem Sraadene i en Bæy. Nor» 
bre Berg, 

ølyffa, v.n. (e-te), 1) gabe, ftaae aaben. 
(Sjelden). 2) om Hunde: bjæffe, ajøe 
med bænpet Lyd. B. Stift. (Sv. 
glåfsa). 

glyggje, v. n. (€-50), aabne fig, faa 
at man fan fee igjennem. Nordre Berg. 
åf Gluggje, 

Glym (aab.y), m. Bulder, Drøn, Gjen- 


j 

glymen (99), adj. barſt, fraftøbende. Tell. 

ølymja, v. n. (glym; glumde; - aab. 
$ 044), buldre, brøne, gjenlyde. Nordre 
Berg. Ogſaa t Orked. (med Imperf. 

. glam). G. N. glymja. 

Slynt, f. Glunt. 

Blytt (aab. 9), m. Aabning, Hul. 3 

Ork. om en Har Plet i Stjerne. If. 
Glott. Ellers temmelig alm. i Fale- 
maaden ,fime pm Glytt" (om en Dør): 
ftaae paa Klem, halv aaben. I Fell. 
ppm Grutt”. I Sdm. „a erre”. 

ølytta, v. n. (6-6), 1) gjøre en Aab⸗ 

. ning. glytte på Dor'a: aabne Døren 

lidt, fætte ben paa Klem. Sondenfjelds. 
— 2) titte, kige; iſer tgjennem et Hul. 
Mere alm. Nogle Steder: glette. I 
Fell. er alytte ogfaa at flotte til noget, 

. fjær med Foragt. 

Glywre (aab. 9), f. Hule, Biergkloft. 
Ittreſogn. I Rbg. Glove. (81. gljufr, 


n.)- 

læ, adj. 1) blegagtig, gulbleg. Som. 
5 (ISI. glær, lyg. Har). 2) tynb, vand» 

agttig (om Meld. Sogn, Tell. 3) 
ſlap, ſvag, kraftlos (om Mad og Drit» 
ke). Fell. — gle Koft, glætt ØL o.(. 9. 
gloæaft, v. n. blive tynd og vandig. 


Glya — Gnag 


ølængas (for glægaft), v. n. bederves, 
tabe fin Kraft; om Føbemidler. Tell, 

Blæme, f. blege Skyer. Svm. 

gløde (alsa), v. a. (€-5e), 1) anten» 
be, oppufte (1). OG. R. glæda. 2) 
ophede ved Gløder (= —8 Ogſaa 
v. n. glode, brende. Dæ va fo 
at bæ glodde. 

glødeft, v. n. tændes, fatte Ild (uber 
Flamme). 

gløgg (aab. 9), adj. 1) ffarpfynet, fom 
fet feer eller opbager noget. Naſten 
alm. I Tel. og Sdm. hedder bete 
glegg'e. 2) ſtarpſindig, inbfigtefal 
nem til at forftaae og finde bet retta 
Ørt. Indr. 3) forfigtig, nøtagtig, note 
regnende. (Gjelvnere). I Gdr. ogſaa: 
tilbageholden, undſeelig. (Isl. glöggr, 
betœnkſom). 

Gloggſkap, m. Skarpſyn, Nembed ill 
at fee og bemarke noget. (Oftere 
Gløggbeit). Å 

gleggfpnr adj. flarpfynet. Guldbr. G. 
N. glöggsynn. Ellers gløgg. ' 

Gløm, f. Glym. 

Sløs, m. Stirren. Sm. Det feft ein 
Glos: be bleve opmærkjonme, begynte . 
at fee fig om. 

øløfe, v. n. (e-te), fee efter eller fer pan 
noget. Som. Romsd. (Meget brugl.). 
I Tell. glofe. 

gløsfa, el. gløfa, v. n. (e-te), oppuke, 
blæfe t IIden. Ogſaa: blusfe op, fenger 
Ild. Sogn. (Isl. glossa). 

gløyma, v. a. (e-be), glemme. (G.NR. 
gleyma). gløyme atte: glemme, fætte 
efter fig ved Forglemmelje. gløyme av 
(urt, veg): glemme uoget fom ma 
har lært. — gløymd, part. glemt, fore * 
fømts jf. atteglöymd. 

Gløyma, f. og Gløyme, n. Glemfl 
foma t Gloyme. B. Stift (fjelben). 
gløymande, adj. fom vel fan glemmes. 

Dæ va inkje gløymande. 

gløymen, adj. glemfom. UUnbertiben sak 

gløymikjen. J Svm. hmagløymfljen. 

Gløyming, f. Forglemmelfe. 

Bloymfka, f. fvag Hutommelfe. (Sjel 
en). 


gløypa, v. a. og n. (e-te), 1) fluge, 
ride å fig, æde graadigt. SYL. og 
(G. N. glöypa). If. glupa Calaup). 
2) gabe, være aaben, iffe flutte tæt 
fammen (om en Sar eller en Slemme). 
Nordre Berg. I Gbr. glipe. 
Gløype, f. en UMytfes ſ. Loypa. 
gløypen, adj. aaben, gabende. GSjelben. 
Gnag, n. Gnaven, Biden. Dæ gjett par 
— , 9: bet gik moiſomt, med Bar» 


gjær — glana 


(Søndbenfjelbs), Gjeltje eller Gjelfje 
(Br. Stift). Hertil: Gjetlegut og 
Gjetleraus: Hyrdebreng, Hyrdepige. 
CVeſtenfjelde). 
gjoœv, adj. 1) gavmild, fom gjerne vil 
ive. Som. Af qiva, gav. 2) koſt⸗ 
ar, fom er af meget Vard eller fan 
. give megen Forbeel. Kr. Stift, SHI 
og fl. 3) god, fortrinlig, bygtig. Son⸗ 
denfjelds. I Sogn betegner det ogſaa: 
elvgod, tnbbildff. 
va,f. Godhed, Bærd, Fortrin. Sjel. 
gjønet , adj. vaffer, anftændig. NHL 
teifie. m. Gavmilbhed. Sdm. 
Go, f. den anden Rymaane efter Rytaar 
(efler- efter Julemaanen); ben næfte 
Maane“ efter Forren, indbefattenbde 
Marte Maaned, eller Slutningen af 
. Februar og Beayndelfen af Marta, ef- 
- ter Maaneftiftets forfljellige Tid. Kun 
- $ beftemt Form: Gjø'a, Gjønm. (G. 
gjedd, part. 1) mæftet, fedet; 2) gjødflet. 
øjøde (gjøa, ajø), v. a. (€-be), 1) 
: moæfte, frede, gjøde (Kreature fom fra! 
flagtes); 2) godſle, giode Jorden. 
"COP. hævda, tedje, froya). Den egent⸗ 
Hae Betydning er: forbedre, fætte I 
ob Stand; af god, adj. 
øding, I. Maſtning; Gjetfling. 
ødfl, å. fee Tad, Øævd, Frau. 
ødfla, r. Mæftning, Fednings fjeld- 
nere: Opajødning. Ubtales: VGjøfla 
(Aa.), Gjøtla, med aab. o (Søndre 
Berg.), Gjøltje, Gjølfje (Norbenfjelde). 
Hertil:  Gjødflefalv, ajødet Kalv. 
' Giodflegris, ajødet Sviin. 
Øje-fjora, f. den ftore Ebbe, fom fæd» 
”anlig indtræffer t Marts Maaned. B. 
Stift; ogſaa i Helg. (Gjøfjera). 
ogr, f. Gvar. — Gjøl, f. Gil. 
gjøla, v. n. fmigre, fæle før En. NYl. 
(GS. N. gæla). If. høla. 
Gjølar, m. en Smigrer, Kjæler. 
Sjøld, f. Gjeld, — gjønæ, f. gjenont. 
sværug, f. gjensværua. 
øra, f. gyra. — gjør, f. ajera. 
jø-(Pjæl, f. et Slags fore Muslinger, 
om findes under Ebbemaalet. Sdm. 
(Sf. Gjøfjøra). Ellers: Ovdfjæl og fl. 
Sjøtla, f. Gjødfla. 
Gjøtt, f. Hule, Grubes f. Gjota. 
sjøya (alm. gjøy), v. n. (r-bde), gjøe 
fom Hunbe. Jmperf. ogſaa: do og 
Supin. gætt i (Som. hos be Gamle). 
Ø. M. geya, impf. gö. | 
øying, f. Gjøen. If. Hundegatt. 
ø , m. en egen Slags Sang, fom 
ges af Finnerne. Helg. Ordet ſtal 


185 


gjøyra (og gjefe), v. n. fynge fom Fin- 
nerne. 


Bjøyl, m. Strøm, Bolgegang. Som. 
fans Mod, Frifthed, Liv. D'æ je 
noken Gjøyl ”ti'nar 
gjørme, v. n. —5— gjemme, forvare. 
+ N. geyma. (St. gauma). gjøyma 
fegs fjule fig. jevne av (el. unba): 
putte tilfibe, forbolge, ikke komme frem 
meb. gjøyme ihop: fammenfpare. 
gjøymande, adj. værd at. gjemmes. 
sjøymen, adj. fom gjerne fljuler eller 
olmmer. 
øyming , 
Er Fur 


øge ham. 
Bjøymfla, f. Gjemmefted. 
Bjøys, m. en fremvældende Strøms 
Efyat, Stænt. Jad. og ÅÅ 
gjøyfa, v. n. (e-t0), 1) fpruble, ſtum⸗ 
me, vælde frem. Kr. Stift og fl. Af 
pjofa, gaus. 2) brufe op, flybe over. 
ordre Berg. 
Gjøyfa, f. 1) Strøm, Vald; 86 
rusning. 2 Overbrivelfe, Skryderie, 
ftort Rygte af (maa Jing. Nordre Berg. 
gjøyva, v- n. (e-5e), 1) bampe, ryge. 
Kr. Stift. 2) koge over, gaae over 
Bredberne. B. Stift. Skulde egentlig 
betyde: brive eller frembringe Damp, 
af gyve, gauv. 
Gjøyve, f. Fygen, Fog, Drev. Gbr. 
gjoyven, adj. bruſende, fom let flyber 


over. 
gla (for glada), v. n. (+-bdes bedres 
a-4), qaae ned, om Solen og Maa⸗ 
nen. Gog, Gøndre Berg. Tell. Og⸗ 
faa tØrt.: ølæ (for glad). I Svm. 
aves fun Subft. Solaglad. If. Adj. 


glaen. 

glad' Cala), adj. glad, fornoiet. like 
glad: ligegolbig, fom ikke tager fig bet 
nær. vera ala i: have Lyft til, fynes 
gobt om. NL 

øladelege, adv. med Glæde, meget gjerne. 

gla(d)værug, adj. lyſtig, fom har et 
muntert Sind. Sel. Hall. Gbr. (Isl. 
gladvær). 

glaen (for gladen), adj. nedgaaen, om 
Golen (gla), eller Maanen. Sogn. 

Glam, m. Larm, Bulder. Vell, 

ølama, v. n. (4-4), buldre, larme, 
ſtralde. Vell. GSjelbnere: glamra (Isl. 
glamra). 

glamren, adj. haard og ujævns om Bele. 
Rbg. If. flranglen. 

Glan, n. Aabning i Skyernes et lyſt og 
fart Rum imellem tylfe Skyer. Berg. 
Gtift. Ellers: Glott, Glette 


f. Gjemmens en Leg boori 
fig, og be Andre maa ope 


glana, v. n. (4-4), 1) om arne: 





| 


Godmenne — Goſa 


har et fodt Sindelag. Tell. Hall. Jet. 
lyn 


Fr. 

Øo(d)menne, n. et fagtmobigt, fredføm- 
une Menneftes En fom ikke let bli- 
ver vred. B. Stift. 

G(d)møte, n. godt Lune. Gbr. Sbm. 

Øo(d)nart, en Hilfen. , Helfa Gonatt til 
dn": fende En en Hilfen. (I det Bos» 
ſiſte bedber bet: Godag, belſa Godag). 
Foretommer ogfaa i Fleertals f. Er. 
Eg ba fo mange Gonæte(r) te helfa. 

Gods (Goſs), m. Jordegods. 

Øodfaud (Gofau), m. et godsligt og 
gedtroenbe Mennefte fom let fan for- 
tettes, 

p(d)finna, adj. godhjertet, veltæntende. 


hage 


godsleg, adj. godslig, venlig; artig, be- 
| la. 


eft alm. goſle; i Tellem. 


eg. 
| Det, n. venlig Samtale. 





| fom ikke aner nogen 


pot (aab. 0), adv. godt, behugeligts 
let, bekvemt; heldigt; upaaflageligt. 

jodtent᷑t, adj. veltænfende. Ir. Stift. 

potruen, adj. godtroende, troffylbig, 
vig. 

Godver (Gorær), n. godt Beir. Go 
versbolt, m. en Tid med ftadigt, godt 
Geir. Ligeſaa Goversdag, Govers- 
mane. 

Godvette, n. Skytsaand, god Genius. 
61. (med tybeligt d). I Helg. Bo: 
vettro, om Huldren. 

Godvid (Go⸗ve), m. Kjerneved, Malm» 


GN. golf. fare i Golv'e: fomme i 
Sarfelfeng. ligaje n't Golva: gjøre 
l, føde. Nordre Berg. —2) en 
Ufeling i Kornhefjerne (f. Hes); Mel- 
mmet imeflem to af Pælene efler 
Gterene i Hefjen, indeholdende omtrent 
t Las Korn. Som. (Hvor Kornhoſten 
ferean regnes efter Golv“; f. Er. 
en Gols mæ Bygg). 
adj. gulvlagt, Wenet med Gulv, 
v:026, må. Gulvbjælle. 


141 


Golv-tre, n. be nederfte Stykker t en 
Bæverktol. 

Som (00), m. 1. Gane, Hvælvingen el» 
ler ben øverfte Deel af Munden ind⸗ 
vendbig. (G. R. gömr). Undertiden 
ogfaa Tandkjodet, og bruges da I Fleer⸗ 
tal (Gomanne). 

Gom (00), m. 2. Fingerfpibs, ben ind⸗ 
abvendte Deel af det forrefte Fingerled 
(Modſat Raglerot). AM. (undtager 
ten Deel af Ag. Stift; jf. Gump). 

mr. " 


Gomenne, f. Gobmenne. 

Gomor, f. under god. 

Gomrøyte, f. et Slags ESvaghed eller 
Ømbhed i Mundhvælvingen. Tell. 

Gonn (før Gorn), f. (Fl. Ganne,r), 
Tarm, Rørt Jndvoldene. Nordre Berg. 
Etm. (Isl. görn, garnir). Jf. Gjenne. 
Hertil Ganneſkav, n. Sliim i Ind⸗ 
voldene. 

Gople (aab. o), f. Meduſe (et Slags 
Bloddyr i Have). Nordre Derg. El⸗ 
lers Mannata, Klyſa og fl. Sbm, 
figes ogfaa Gople om den Slim fom 
omgiver Frøernes WEgQ, og tillige om 
enhver blød og geleeagtig Masſe. 

Gor (aab.o), n. 1) Dynd, Gøle, blødt 
Mudder. Ork. Hertil Gorbotn, Gor- 
myr og fl. — 2) Mavevælling (Chy- 
mus), ben halvt forboiede Føde i Dy⸗ 
renes Indvolde. Alm. G. R. gor; 
Sv. gorr; ogfaa t danſte Dialekter. 

gora C(aab. 0), v. n. ede (delig, proppe 
i fø. (JForagteligt). 
orblaut, adj. yberft blød og raa. Helg. 
øorbotn, m. blød og bynbet Grund É 
Bandet. Helg. Ork. og EI. 

Gorkaggie, Gorpofe, m. foragteligt og 
t Spog, om Mennefter fom fpife meget 
og ellers ille bue til noget. 


Gor⸗kyte, f. og Borkjim, m. en fben 
Ferſtvandsfiſt af Karpeflægten (Cypri- 
nus Phoxinus). Ag. Stift. 


gorløypa, v. a. (€-te), rive Hul paa 
Indvoldene. Nordre Derg. 

Sormyr, f. en blod Sump, beftaaende 
af bare Dynd. Fr. Stift, Helg. Som. 

gor-rær, adj. meget raa eller blød. Hed⸗ 
ber ogfaa: gorende rn. 

Gorre, m. Dreng, Pog. Romsd. 

gorfprengd, adj. revnet i Indvoldene; 
ellers: farførangt, øbelagt ved for for 
Tvang og UAnfrengelfe. 

Gorvæmb, f. den fore Mave i de brøy. 
spngente Dyr. 

* a (aab. 0), v.n. lufte, pufte. (Sjelden). 
oſa (aab. o), I. Luftſtrom, Puſt; i 
en varm Luftning, f. Ex. fra et Ba» 
relſe. Meft norbenfjebe. I Ørt. Sar 





gnage — gnog- 


ønaga, v. n. 09 n. (gnoæg”'; gnog; 
ønegje), 1) gnave. OG. N. og Event 
mage. 2) græsfe; ade paa Marken 
om Kvæg). If. naggar 2) flæde og 
be, uben at ubrette. flørt; ogſaa; 
trygfe, føge mafladelig efter noget. I 
. mange Dialekter har Ordet foag Bøi- 
ning (a-a): Inf. Å Gbr % Ørt. 
moægar; derimod: Fraga, I RYL. og 
. Mange af be følgende Ord have 
ogfaa deels kn beels gm, og deeis n 
PR gina Trygleri 
naging, navens ogſag Tryglerie. 
gnaßgſa, v. n. flæbe, flibe. Sm. 
83 dra, bvine, frie; f. gnefla. 
allefroft, n. en 
Sm. og fl. I Helg. Gnallerfroft. 
gnallbart, adj. n. fleenbaardt, overmaade 
baardt. Norbre Berg. Man figer oge 
faa: ,gnaflende hart", og igeledes: 
Bart 18 Gnol*; men hvad bette Gnall 
betyber, er ellers ubetjendt. If. anefla. 
Ønasfe, m. Benævnelje paa en Dreng, 
ffær en fom er meget urolig og briftig. 
Sogn, Sm. 
Gnaur, m. en Gnier. Helg. 
Gnaus, ſ. Knaus. 
gmavle, v. n. gnave fmaat og langſomt. 
mm. 


gnæla, 'v. n. (a-a), fnarfe, larme. 
Nordre Berg. (Gel. gnaka). If. gnilfa. 

gncale, ſ. gnella. 

gnegjen, part. gnavet, ſtrabet. ell, og 
fl. Mere alm. er gnaga. 

øneifta, v.n. (4-0), Aniftre, flyde Gnifter. 
Nogle Steder: neifta; ogſaa gueiftra 
og neiftra. 

Gneifte, m. Gniſt, Funke. (G. N. gnei- 
sti). Bedder ogſaa Leifte Å mange 
Dial.) og Aneifte (fjelben). I Sbm. 
bruges Neifte med Betydning af Barn 
eller Arving (vel egentlig en Spire el. 
noget opporende); f. Er. D'æ vondt 
te tnfje ha ein liten Neifte 2: det er 
— at være barnløs, at fee fin Slagt 
ubbee. 

gneta, f. gnika. gneldre, f. gnela. 

ell, m. Holin. Strig; fbelig Jamren. 
Sedber ogſaa Gnoll og Noü. Ligeſaa 
Gnæl, om et ideligt Overhæna. 
ønell, adj. flarp, bvinende, flingrende; 
om Lod. Vell. Bufterud og fl. If. Foell. 

gnella, v. n. 
D firige med en ftarp og hvinende Lyd, 
Tigejom Hundene naar de lide Smerte. 

8. og En, Stift; fjelbnere i Ag. SH. 
2) bvine, kirke, flrabe (om tørre og 
Haarde Sager)z Deva fo hart at dæ 
gnall.- (St: gnalljart). 3) tale med 

+ en farp og byinesde Gtenune.: Kolk 


(gnell; gnall; grolle), 


189 


Buſterud. Ellers ogſaa at ”g 
jøre Larm, raabe ibeli; pt ber ene 
ogle Steder ante” Ordet beder 

—— nelle (Sdm. og fl), Fnella 

(M$l.?), gneldre (Gbr.) og gualdre. 

— St. 8 la: 






ſtarp, bvinende Com Lyd). 

. Hvinen, Gtrigen. 

gnellmælt, adj. fom bar en flarp og hot» 
nende Stemme. Tel. og fl. 

ønelt, adv. ffarpt, boinente, Han fralta 
for gnelt. (Bufterud). 

ØGnerre, £. m flarp og kold Bind. Som. 


; Sf. Rare. 

Bnette, v. n. (gnett'; natt; gnotte) 

om en foag Lyd, og iigeſaa om en fag 
Bevægelfe. (. Metta). Sbm. Ndnt. 
fØrt. Da pnatt ike 'H næ >: mar 
hørte iffe en enefte Lyd af ham. De 
gnett ifje fram: bet fommer ifte af 
letten. (S. nita). Det æ fo tette at 
æ gnett' itje um bei: be ere faa tætte, 
at ber tommer iffe ben mindfte Draabe 
tajennem bem. 

gni. (el. gnide), v. f. gnita. 

gnifa (aab. i), v. 2. (4-0), 1) anide, 


fl.). If. gnura. 2) arbeide fmaat på 
Tangfomt, holde lenge ved med bet 
famme. (Meft fpotviie). If. anaga. 
3) gnte, wife en anteragtig Forfigtige 
Bed, føge med Udholbenbed efter fra 
Fordele. A. og Aa. SHft. 

Gniting (Gnettng, Neting), f. Gniden; 
Udhoſdenhed med Smaating, Prutten, 
ten j. grieragtig, fom vif 
ifjen, adj. anieragtig, fom vifer en 

Fr maalig parfombed. I Hall. nefjen. 

gnitfa, v. n. fnirfe, frabe (om en Dør, 
et Hjul og beslige). Mordre Berg. 
Andre Steder gniftra. If. rikta, gnella, 


tnerta. 

gniſta cii), v. n. E-E Mynte, bvytne 
med en foagere Lyd (ligeſom Hundene 
naar be ville bave Mad eller ville ind 
f Hufet). Ellers gniftra (Ag. SÅ), 


Pnifta (Jæv. og fl), nifte (Stm. 


g — 1) flonte, bvtnes f. gift 
iftea, v.n. 1) Monte, 5 f. gifta. 
5 tnirke, Hvine, flrabe. GSøndenfelds. 
(Ssl. gnisa). Ellers gnefla, gnitfa. 
Ønit (aab. Vi f. Gnid, Lufeyngel. Og- 
faa: Gnet (ee), Gnite, Anit. 
ønitea (aab. i), v.-a. gjøre noget alt 


for fmaat eflér fiint.. Guite, n. Noget 


fom er meget ſmaat. gritrende fatantt : 
vvermande fmaat- (f. E&.: vm 3 
sU0g DL Å giga. ' 


144 


Refignatton og rolig Betragtning af 
Fremtiden). NRorbre Derg. 
graven, adj. arbeidfom, flittig. NHL. og 

+ Herfra avflilles partic. graven: 
earbeidet ved Gravning; ogſaa begra- 
ven (fom ellers oftere hebber nedgraven 
og nebfett). I Som. Rom. og Ork. 
hedder Participiet: grivin (aab. i), ogf. 
greven og græven. 

gravfefta, v. a. fafte Jord paas ogfaa 
holde Ligtale over. — Bravfefting, f. 
* Bravfeftelf e, n. 2) Jordpaakaſtelſe; 

gtale. 

Graving, f. 1) Gravnings 2) Slab, 
Arbeide; 3) Nag, Ararelfes vgfaa 
Gmerter i Legemet, fom ligne en Skra⸗ 
em eller Rivning. Nogle St. Gra» 
velje, n. 

Sravft, m. Gravering, ſtukne Strater i 
Metal. Fell, og fl. 

Gravftad, m. Gravfted, 

Gravftein, Mindefteen paa en Grav. 
Gravzol, n. Sjeftebud i Anledning af 
en Begravelfe. If. Erve og Litfær. 
græ, adj. gran. — En Hett af denne Farve 

kaldes: Brarven; en Hoppe derimod 

Braa. C be, 1) f 
grata, v. n. (4-4, 04 r dde), ee 

raaligt ub. Dæ grar pm bæ: bet 
fr graat ud. Jr. Stift. 2) blære, 
le (faa at Bandfladen bliver graa). 

S. Grae. | 
Græ-aur, m. Gruusjorb med en graa 

Farve fom Leer. 

Græbein, m. et Ravn paa Ulven. 

groblaft, adj. bleggraa. 

ræbu, f. Bynfe (Artemisia vulgaris). 

Ørt. If. Burot. 

Græidyr, n. Reensdyr. Sbm. og fl. 

Gre, m. 1) en graa Plets 2) en ma» 
gelig Børs Bind fom Frufer Bandfla- 

(faa at ben bliver graa). Meget 

- brugl. t B. og Ir. Stilt 

græflertut, adj. graaplettet. 

rærgars, ſ. (SL -gjæs'er), Bilbgaas. 
grærhært, adj. graabaaret. 
græ-imet, adj. graaftimlet, føm har Stri⸗ 

ber af en graa elfer blandet Farve. Som. 
grærFaldt, adj. n. folbt med flyet Luft. 
grærfiædd, adj. flædt i Graat. 

Gral, m. Graadighed, flært WAppetit. 
Hedder oftere Matgræl. 

græslig, adj. graadig. B. og Tr.Stift. 
rælyfing, f. Duggry, ben allerførfte 
Lysning af Dagen. Met i Ag. Stift. 

Græmatfe, m. en Art fore graa Maa- 
ger ved Havkyften. 

Øran, f. (FU. Bræn'er), Gran (Træ). 
Formen Graan er herffende I alle Fjelb- 
bygder fønbenfjelbs (Fleert. Græn'ar, 


graven — 


Gredung 


Græn'a)s derimod Gran (Il. Grane) 
(Dr. Stift, og ligefaa i B. Stift, hvor 
bog Tingen er næften ubekjendt. I 
Bald. Bren (fom forudjætter Gron, 
med aab. 9). Hertil: Grænbar, m 
Grankviſte. Grænbolt, n. en den 
Granffov. Grænfvo'u, f. filn Har» 
pir af Gran. Grænlegg, el. Græns 
Fjepp, m. Granftamme. Grænilat, 
n. Grantoppe. Græn(Fog, m. Gran» 
9 


9 * 
græna (granna), v.n. (a-a), 1) araa» 
ne, blive graa. 2) lysne, arve of Du. 
gen (va nemlig Luften bliver 9700) 
De grana t Glas'e: bet Iysner I Bin- 
buet. If. Grælyfing. 3) falme, tabe 
fig, forføtnde; om Benffab eller For⸗ 
nøtelfe. Sr. Stift. De grunna mæ dam: 
bet er forbi med beres Benftab. 

Sræning, f. Daggry, Dagbrækning. 

grarikket, adj. graaflammet, tegnet md 
rane Foærfirider (f. Er. om Katte). 
ordre Berg. 

graſidet (grmfirutte), graa: paa St 


berne. 

Srafnigjel, m. en Art graae Snegle 
(Limax cinereus). 

Graſtein, m. ben alminbdeligfte graae og 
haarde GSteenart. 

Græt, m. Graad. 

grærta, v.n. (græt*; gret ſee]); grate);: 
at grade. Sy. gråta; G. NR. 
Supinum hedder ogfaa grite (aab. ) 
eller grete. Nordre Berg. — graate fog” * 
mett”: græde ub (faa at man ikle lære 
ere føler Trang dertil). Ho heve grite: 
e turre (Sdm.): hun har grædt far" 
længe, at hun ikke mere har 
If. grota, grøteleg, utgrmten. 

grætande, adj. 1) græbendes 2) til at 
ræbe for. Dra (je gratande fyre (likte: 
aadant er ikke at græde for. | 

Brætar, m. Menneſte fom let græder. 

øraten, adj. fom let kommer i Graab. 

øgrætfærun, adj. grædefærdig. 

Grætmaæl, n. Stemme fom bæver af 
Graads Grædeftemme. 

grærtmild, adj. grædenem. Sbl. og Å. 

Græ:traft, m. ben almindelige grase - 
Drosfel (Turdus pilaris). 

grætfnakta, v. n. tale med en Stemme 
fom bæver af Graad. Sbm. 

Brætte (t en Mølle), f. Grøtte. 

ørævoren, adj. granagtig. 

Brede (aab. e), f. Geilhed, Kaadhed (af 
grad). Nordre Berg. Flere St. Gree. 

Gre(d)ung, m. em Tyr, ugildet Ore. 
Gulbbr. (Å Formen: Greung, og 
Grung) Drit. (i Formen: Griung, 
og Gring). G. Å. gridungr. 


greia — Greip 


Kungftut. Etlers Gra'ulfe, Tiung, Tjor, 


get, å. fri 
greid — 1) rede, iffe fammen- 
viflet; faalebes om Haar eller Traad, 
er let at avftille og ordne (mode 
at: foten) ligejaa om Zræ, fom bar 
Marer og er let at tove eller hørte. 
dy og meget brugl. (G. N. greidr). 
—2) fimpel, Uigekem, let at forftage 
efler behandle. Gi grei(d) Sat. Eit 
gå Arbeid. Cafaa Har, todelig; f. 
greibt Maal. — 3) om Mennefter: 
ordentlig Å at afgjøre fine Sager, paa- 
fdelig, bygtig til at bringe Lrven og 
Side Å Fingene. Unbertiben ogfaa: 
Bgefrem, let at fomme tilrette meb. 
$an æ ikje grei: ban er ifte at ſpoge 
8 bet er vanſteligt at dioputere med 


rt. redet, ordnet, ubviflet. 

greia), v. a. (e- be), 1) rede, 
— ringe i Orten. Alm. (GN. 
. 2) ordne, støler en Sag, 
mgjore et Regnſtab eller et Metlem- 
mrende. 3) ubbitle, forklare, gjøre 
fart og tvbeligt. Qan greidde de fo 
ml fyre of6. — greie Qær'e (rede Gan- 
rele Garn (ang e Garnene rede 
Fa tin V3 greie ft : rede fig ub, 
—— pr 8 fig; jore 
le fran FG ulb'a: 

Å (Å Gjelb, 9 eideft. 
ride (Greia), f. Br lede, Erden, or⸗ 
iq Stilling. Ei 0 Greie. Deva 
inja Greie på dæ. 2) Ordning, Af» 
pre; Dpgjerelfe af et Metlemværen- 
jera. Greie par. niera rele fyre 
fig å nere for fig). fa Greia pi 
ma ——— ſtrar) · Sy Red» 
Sager, Tilbehør. Arbeidsgreie, 
ie 0, fi v. Si Reide Opfaa 
ting, Anftalt; Anliggender eller 
————— Er Stiftegreia 
ftevæfenet), Slytsgrein (Skydsyæ- 
fen) beile Greia (ben hele Sag), 
le Greiur (fortræfjelige Anftalter). 

Fellemarfen. 

Geride (Greie), n. 1) Setefate med Til- 











bebør. Meget brugl. I Dr. Stift og 
delg. 2) Drættet eller Skaglerne paa 
m lov. Sbm. (i Formen Greive). 
pomp, m. Redefam. 
— mn. 1) blive rede, 
Før), I ind» 
Efterborden 
— Pa Mare pe udvikle fig, 
— om forsitlee 
tor ba 


FA Kunden fra Tøft, 


145 


bra Ende det vil fane. Imperf. greid: 


Brenne n. et Slags Kam i en Lay, 

grei(d)før, adj. flint, behændig, fom ude 
vetter fine Ling med Crden og Fær- 
bigbed. Kr. Etitt, — I br, Rreifaren. 

Greiding, f. Em Uvvitii 

Grei(d)ing, m. en flint Karl, an fom 
er Pogtig til at bringe fine Sager i 
rven. År. Stift (Greiing). 

greidmalt, adj. føm taler reent og ty- 
elv 

reidila, f. Rede Ordning; Opgjørelfe. 
Uvtales: Greitla (ved Vergen), Greltje 
et. Grelfje (Nordre Verg.). 

øreidftilt, adj. om Boger, fom have en 
reen og tydelig Skrift. 

øreidt, adv. ordenlint; Hart, tybeligt; 
ogi. fimpelt, ligefrem. lefa greidt, Eg 
fag da fo greidt. De gjeng fo greidt, 









greidtalande, f. greibmælt. 
greidtof, adj. nem til at gribe bet rette, 
dat 19m farnig, fom itte ofte tager feil. 


Green, f. Å pa en Green. G. N. grein. 
2) en Urt, Afændring, sigende Form. 
Ei Grein av ein Ejutvom. 

rein, f. 2. Stit, Siden, Rede og Rig» 
tigbed. (Meget brugi. norbenfjelbø). 
Eafaa: Ufqjorelje, Lilendebringelfe af 
en Sag. (Nordre Srondbj.). Vigejaas 
Sag, Anliggende. (Inbr. fjeldnere). 
De va gjort mæ Grein, 0: ordentlig, 
med pod Etit. Die ingja Grein par 
be. fa Grein par (fane Mede paa). 
If. OG. N. grein, Forftjel. 

gveinaft, v. n. frgrene fig, bele fig lie 
gefom Grene. Opfaa greina feg. 

greinlaus, uorbentlig, forvirret, i 
Urede. Norbenfjelvs. I Evm. greina. 
Taus'e. Fra et br brugeligt. - Heraf Greins 
løyfe (i veinaføyfe), f. Uor- 
ben, — baarlig — og · 
faa Stjodes losbed, Ligegyldi; ſheed 

øveinleg, adj. 1) tebe, ordentlig, fom er 
Torg ett. Selg, 2) Volsgtig 
affurat. Helg. Ramb. 

øveinleg, adv. ganfle, nøta jagtig. 

greinug, adj. punttlig, oenilig. Tr. 
Stift (greinau). 
reinut, adj. grenet. 
reip, f. 1. (ål. Breipa, r), Møggreb, 
Megaafel; ogfaa faa meget Jord fom 
fan bolbes paa en red. Maofter alm. 
Ev. grepe. — Breipat: Fore 
efler Spids i en Grid. 
(nogle Steder -jarte), Tvert —* 


Pig 1. 2.1) Gredet i Haanden (ſ. 
10 

















grinda — Gro 


værfiyffer (f. Olje). Am. (Sv. grind; 
G. N. grind). — 3) et lidet Gjærde, 
en Fold eller Krebs af Grinder, hvori 
$væget indeluttes. Tell. — Begrebet af 
en Ræfte eller Kreds findes ogfaa i 
Kvalgrinb (f. d.). — Grind tales 

faa et Redſtab fom bruges ved Bay» 
af Baand, og bannes af en tynd 

Etive der er udſtaaren t male Spiler 
ligefom en Riſt eller en lutfet am. 
(Sojebandgrind). If. Islandſt grind 
(Gprinfelværf); Ung. grindel (Gitter). 
gimda, v. n. lukke ved Grinder (fjel- 
han; banne en Fold for Kvæget. Tell. 

Ørindarim (aab. å), f. f. Rim. 

Grinderei(d), f. en Raekke uf Led eller 
Grinder til en Vold; fædvanlig 12 
Etyffer. Fell. 

Grindefag, f. en Sav med Spanding; 
den almindeligſte Sav, hvis Blad bol- 
ho udfpændt ved en Enor og et Par 
Spændtræer. Sondenfjelds. Forſtjel⸗ 
bat fra Handſag, Sinkeſag og fl. 

Grmdeftol, m. Etol med fammenfat 

illsg (t Form af en Ramme eller et 
Witter). Tell. Forffjelligt fru Kubbeftol 


øy flere. 
, adj. barſt, vranten. 
ing, m. f. Gredung. 
Grining, f. Grinen, barſte Miner. 
Grip Gad. i), n. 1) Greb, Gribens 
ndertiden ogfaa Begreb; 2) Eted fom 
tt paagrebet, eller fom vifer Spor uf 
m Griben; 3) en Sygdom, fom forvum 
trøebes foraarfaget berved, at et Gjen- 
ferd eller Spogelſe havde berørt En. 


i Trollgrip. 
xipa (aab. i), adj. flink, dygtig. Son⸗ 
benfjſelds. (Nogle St. grepa). Hedder 
uſaa gripaleg. Tell. If. greſt, dru⸗ 


eg. 
(tl), v.a. (grip”; greip; gripe, 
'mb. OD, 1) gribe, tage, faae fat paa. 
Kilderis ſondenfjelds. (I B. Stift hed⸗ 
der bet taka og triva). OG. N. gripa. 
—gripa til, t figurl. Forftand, er mere 
alm. —2) omfatte, naae omfring med 
ene eller Henderne. Dæ va fo 
Hilt, at ein funna ”fje gripe ba. 
nde, adj. føm man fan omfatte. 
— i), m. 1) Grebet i Huan- 
fen, Nummet imellem Tommelfingeren 
98 be andre Fingre. I Ørt. Greip, 
f— 2) en Haandrulb. GSønbenfjelbs. 
Griping (aab. i), m. Qaandfuld, faa 
meget fom man fan holde imellem Fin⸗ 
gren. B. Stift, Gbr. og fl. — Rogle 
t. Fyrung If. Kr g 
Gris (iD, m. (FI. Griſe, r), 1) Sviin 
(å ighed, uden Henſyn til Al⸗ 


147 


ber efler Kjon). Ræften alm. 2) Svi⸗ 
neunge (Danſt Griis). Nordre Trond» 
bjems UA. Ellers Bris-ungje. — Som 
$Øgenavn hentyder Gris deels paa Ureen⸗ 
ligbed, beels paa Vrantenhed og ibelig 
Knurrens bet anfees iffe for faa grovt 
fom ,Svin". — Grife (FL) er ogfaa et 
Navn paa Hybenkjerner. 

Grifebøle, n. et Kuld af Grife. Der- 
imod: Grifebol, n. Veiefted før Sviin. 
B. Stift. — Andre Sammenfætninger : 
Grifefær, 1. ſviinſt Adferd. Griſe⸗ 
bus, n. Svineſtie. Griſelag, n. Svi- 
nenatur. Grifeffap, n. Svineſtikkelſe. 
Grifeflag, n. Race af Sviin. Grife- 
tonn, f. Buagetanb af et Svtin. 

grifa, v. n. 1) om en So: faae Unger. 
2) føle efler rode fom Sviin. 

grifen (aab. i), f. arefen. 

Grill, f. Bagerſtovl. (Sv. grissel). 

grifla, v. n. fysle, beftille. B. Stift. 

griug, flittig, travls f. gridbig. 

Griung, f. Gredung. — grive, f. grava. 

øriven (aab. i), graven (f. vb). 

Grjon (00), n. 1) Kørnvarer, Meelmad ; 
Alt bet fom tillaves af Kornet, i Mod⸗ 
fætning til Suvl 0. fl. — Alm. I fore 
ſtjellig Form. 2) Deig, til at bage af. 
B. Stift, og vibere. 3) Gryn. Har» 
banger. (Jol. grjön). Ordet hebber: 
Grjon (Søndre Vera. og fl.), Gron 
(Fell. Gbr.), Srjøn (Val. Svm.), 
Grøn (meft alm.). 

grjona (arena), v.n. lave Deig (fjelben). 

Grjonkno(d)a, el. Gronknoa, f. en for 
Deiaflump. — Grjon-emne, n. en li⸗ 
ben Deigklump til et Brød. 

grjonlaus, adj. fom mangler Kornmad 
(Meelmad). Heraf Brjonløyfa (Grøn- 
lovſe), f. 

Grjonvare(r), pl. f. Kornvarer. 

GBrjot (00), n. 1) Steen, Steenart, med 
Henfyn til Beſtaffenbed. D'æ godt 
Grjot i denne Kvenn'en. (G. N. grjöt, 
Steen). 2) Sandfteen, Brynefteen. El⸗ 
lers: Brynegrjot, Glipeftetngrjot. 3) 
Klæberfteen. If. Blautegrjot. — Vor» 
men er forffjellig: Grjot (Søndre B.), 
Srot (Fell. Gbr.), Brøt (meft alm.). 

GBrjot-omn (Grøtomn), m. Kaffelovn af 
Steen (Klæberfteen). 

Grjotſkal, f. Staal, Kop af Klæber- 


fteen. 
Griotflag, 5 Gternart. 
ørjupe (Inufe), ſ. grupe. 
Bro, f. (FL. Grø,r), Padbe, Tudſe⸗ 
Fro (Rana Bubo). Overalt norbenfjelbs 5 
raejag i Sdm. Gbr. og Hedemarken. 
(If. Podda). Sv. groda: Gam. T. 
krota. Som Skjaldsord hentyder bet 


10* 





greia — Greip 


Fungiut. Euers Gra'ulfe, Liung, Tjor, 
D) 


ee ed. 1) de, ift c 

greid (grei), adj. rede, ammen» 
viflet; ſaaledes om Haar eller Traad, 
fom er let at adftille og ordne (mob- 
jat: flotjen); ügeſaa om Træ, fom har 
Vige Aarer og er let at klove eller bovle. 
Alm. og meget brugl. (G.R. greidr). 
— 2) fimpel, ligefrem, let at forftane 
eller behandle. Ei grei(d) Cut. Eit 
got Arbeid. Ogfaa Har, tybeligs f. 

. greidt Maal. —3) om Mennefter: 

ordentlig I at afgjøre fine Sager, paa- 
Tibelig, bygtig til at bringe Orden og 
Mede t Lingene. Unvertiden ogfaa: 
Tigefrem, let at fomme tilrette med. 
Han a itje grei: ban er itte at fpøge 
med; bet er vanfteligt at disputere med 
Leg 

greidd, 

greide 

udvitle 


art. redet, ordnet, udviklet. 
greia), v. a. (£- be), 1) rede, 
bringe i Oi: Am. (G. N. 
greida). 2) ordne, afgjøre en Sag, 
opgjøre et Regnſtab eller et Metlem- 
værende. 3) ubvifle, forklare, gjøre 
- Hart og tydeligt. Han greidde dæ fo 
val fyre oſs. — greie Hær'e (rede Gaa- 
vet). greie Gan (lægge Garnene rede 
til Ubfætning). greia Aa rede fig ud, 
fomme ub af bet. greia fyre feg: gjøre 
Rede for fig. arete fra feg Stulb'a: 

betale fin Gjæld. If. greide. 

Greide (Greia), f. 1) Rede, Orden, or- 
bentlig Stilling. Ei av Greie. Deva 
ingja Greie par de, 2) Ordning, Af⸗ 
.gjørelfes Opgjørelfe af et Metlemsæren- 
be. gjera Grete på. gjera Greie fyre 
feg ÅHarera for fig). fm Greia pi 
and”a (faae Betalingen firar). 3) Red» 
ber, Sager, Tilbehør. Arbeibsgreie, 
iiftegreie 9. f. 9. If. Reide. Ogfaa 
bretning, Anftalt; Anliggender eller 
Cage i Himindeligbed sf. Er. Stiftegreia 
iftevæfenet), Skytsgreia (Slybsyæ» 








Få 








nonle Greiur (fortræffelige Unftalter). 
ellemarken. 


Si 
Eg beile Greia (den hele Sag), 





145 


He Ende bet vil faae. Imperf. greid» 
e 


Øreide-tre, n. et Slagé Kam I en Bay. 
grei(d)før, adj. flint, bebændig, fom ud» 
retter fine ang med Orden og Fær- 
bighed. Kr. Stift. — I Gbr. greifaren. 

Gretding, f. Ordning, Ubvitling. 

SBrei(d)ing, m. en flint Karl, En fom 
er bygtig til at bringe fine Sager i 
Orden. År. Stift (Greiing). 

greidmelt, adj. fom taler reent og ty. 

eligt. 

Sreidjla, £. Rede Ordning; Opgjorelfe. 
Udtales: Greitla (ved Bergen), Greltje 
el. Grelfje (Nordre Berg.). 

greidftilt, adj. om Bøger, fom have en 
reen og tydelig Ekrift. 

øreidt, adv. ordenliat; Hart, tybeligt; 
ogf. fimpelt, ligefrem. lefa greidt. Eg 
fag bæ fo greidt. Dæ gjeng fo greit, 
0. 


AN 
greidtalande, f. greidmett. 

greidtof, adj. nem til at gride bet rette, 

inf, færdig, fom itte ofte tager feil. 
bm. If. tot. 

Ørein, f. 1. 1) en Green. G.N. grein. 
2) en Art, Afændring, afvigende Form. 
Ei Grein av ein Sjutdom. 

Brein, f. 2. Stil, Orden, Rede og Rig» 
tigbed. (Meget brugl. nordenfjelds). 
Ogfaa: Ufajørelfe, Lilendebringelfe af 
en Sag. (Nordre Trondbj.). ÅUgejaa: 
Sag, Unliggende. (Indr. fjelbnere). 
De va gjort mæ Grein, 9: ordentlig, 
med god Eit. D'æ ingja Grein på 
be. far Grein på (faae Rede paa). 
If. G. N. grein, Forftjel. 

greinaft, v. n. forgrene fig, dele fig li- 
gefom Grene. Ogfaa grema feg. 

greinlaus, uorbdentlig, forvirret, i 
Urede. Nordenfjelbe. I Stm. greina» 
Iaus'e. Meget brugeligt - Heraf Grein⸗ 
løyfe (i Som. Greinaløyfe), f. Uor- 
den, Forvirring, baarlig Filftands og- 
faa Gtjobesløshed, Ligegyldighed. 

greinleg, adj. 1) tebe, ordentlig, fom er 
i tilbørlig Gtand. $elg. 2) nøiagtig, 
affurat. $elg. Namb. 

øveinleg, adv. ganfte, nøtagtig. 

greinug, adj. punttlig, ordentlig. Tr. 
Stift (greinau). 
veinut, adj. arenet. 
reip, f. 1. (SL. Greipa, r), Møggreb, 
Moggafjel; ogfaa faa meget Jord fom 
fan holbes paa en Greb. Maaftee alm. 
Sv. grepe. — Breipataag, f. Green 
eller Spibs i en Greb. Greipajark 

nogle Steder -jarte), Tværftykterne i 


amme. 
Greip, f. 2. 1) Gredet å Haanden (f. 
10 











Grsyping — Gut 


gropa i Tell. og fl. G. N. 

— 2) grutte, føraae Kom Må 0. 
mona Fell. Ellers År her grupe. 
—3) blande, ſammenkaſte, forſtjel⸗ 
Mae Sorter af Ulv. Sogn. Ligefaa t 
ferd. grøpe, om at fammentarde 


Grorping, f. Pals, Skure til at ind⸗ 
fatte en Kants (. forrige. 
Geoyvl, m. Hvirvel i Bandet, Skvulp, 
* naar noget plumper ned. Edm. 
be, m. Karl, Mand. Øft. Hedm. og 
Ellers meft i Spøg og tilbeels om 
lagtige Bæfener (Juftegubbe, Fie⸗ 
maubbe). 
sd, m. her fom i be beflægtede Sprog 
altid uben Artifel, undtagen naar ber 
talet om hedenſte Guber. » Guds Frid"! 
$iljen ved goebe en i et Huus. B. 
Gtirt og fl. (Oftef med Udtalen Gufs 
gre). ude Lon“, en Maade at tafte 
ha. Sdm. og fl. 
Guddotter, f. Guddatter. Derimod: 
Gudsfæn (Gubføn); Budsfar (Gud- 
fer, Faner), og Gullmor (Gude 


poftapt, i Jalemaaden „kvar gubffapte 
Dag" : byer enefte Dag 

Gude=Lonn, alminbeligft Fuͤgeſom i Dan⸗ 
mat) om Næring eller Fodemidler. I 
$elgeland fun om Korn og den beraf 
sillavede Mad (Uigefom Grjon). 
Gubs:Or(d), Læsning eller Tale af qu- 
blit Inbhold. Ofteſt i Fleertal (Guds⸗ 


wa). 
Guts, f. Binbpuf, Euftfrom (ifær Fold). 
. Stift. If. O 


på: v. a. pufte, — f. guſta. 
(aab. u), ſ. Bleſt, Lu Aa Son⸗ 
he Berg. JSdm. Kul (aab. u). Jol. 


zola. (If. Havgul). 
pl” (aab. u), på). gl I Ørt. gaul. 
fila (aab. 1. fee gulagtigt ub. 


De gula” va Ve. Jr. Stift. J Ork. 


ula. 
Ra (aab. u), v.n. 2. blæfe lidt, Tufte. 
Søndre Derg. Paa Jab. gaula, (Is. 


sola). 
—8 adj. gulbleg, hvidgul; om Hefte. 
Beſtenfjelds. ME tters borfut. 
bær, n. plur. et Par GSener fom 
ligge langs med Nygraden ubvendig. 
g, v. n. (4-4), gylpe, fløge, trakke 
op fra Maven. 29 Fr. Siiit, Fell 
Gull, n. Guld. I Tr. Stift findes bet 
ste fom Plantenavn; faaledes Preft- 
gull, Stymorgul, Barbroguf. 
Guilbofte, øvetand (Plante). Tell. 
Indr. . Five). 
Bullbrand, m. et Navn paa ben fjerbe 


151 


Finger. (Ag. Stift). Rogle St. Il⸗ 
bebrand. I Sdm. Fingling. 

Gullbauf, m. = Gullbofte. Ndm. 

Bul(Dlierfja, f. Guldfjæde. 

Gullmor, f. Gubmober. Meget udbredt. 
If. Guddotter. 

gullilegjen, adj. gulbbeflugen. 
ullfintd Tel. m. 1) Gulbfmeds 
2) teie et Infett, befjenbt af dets 
(mulfe JFarve. (Chrysomela). 

gulng, v. n. blise qu 
ulſkur, m. Gulſpurv. Sogn, Ørt 

Gulſkurve(r), pl. ſ. et Slags Udflæt 

aa Hovedet. —— gulſkurvut, adj. 
Vald. fleinſturvut. 

Gulſoleie, ſ. Ravn paa flere Slags gule 
Blomfer, ifær Kabbeleie (Caltha pa- 
lustris) og Eng-Nanunkel. 

Bulfpetta, f. Sræpikfer, Hakkeſpæet (Picus 
viridis). Qutb. Fell. og 

Gulfporv, m. Gulfpur», erting. 

Bultining (aab. i), m. Hasſelnod, af 
den bedfte Sort med gulbrun Farve, 
B. Stift. 

Bulve(d), m f. Trollheg og, 

Gumma, f. dt bl. og flere. 
Ellers Gummer, Gummor, Bomo 
(Gobmor); f. god. 

Gumme, m. et Slags rodkogt 8 er 
Øft, tilfavet af fart Malt. Kr. 

Hard. Ørf. o En lignende Oft 
bes i Oſterd. Aubboft. Ellers: Raud⸗ 
bravle, Mylſa, Soſt, Hugletta. 

Gump, m. en fjødfuld Del af Legemet; 
undertiden:  Fingerfpids (= om). 
Sondenffjelds. 

Gurem, n. rum, Mudder, Bærme. Bald. 
(Øbr. If. Gyrme. 

gurme, v- n. æbe, tygge idelig. Sb. 

gurmen, ad.. grumfet, mubbret. 

gurmet, adj. mubbret. (VBufferud). 

Gurp, m. Raben (ifær af Sygdom). 

gurpa, v. n. (4-4), ræbe. Nordre B. 
Gbr. Ork. og fl. Ellers garpa (SHl. 
Fell), ropa og rapa. 

guſe (=ab.u), v.n. i Jalemaaden „Han 
ufa mm foide mot bi”: han frymper fig 
or bet, har iffe Mob dertil. Som. 

Guſt, f. 1) Bindpuft, Luftitrømning. B. 
og Ir. Stift. (Isl. gustr, m.). 2) en 
Oup(sabom, fog ogſaa kaldes Alvguſt 
(>: Alfeblaſt). 

guſta, v. n. (a-a), blæfe lidt, lufte, 
pufte. (G. N. gusta). 

guften, (04 guftæt), adj. vinbig, ikke 
ganffe fille i Luften. Tr. Stift. 

But (uu), m. Treng, Drengebarn; ogfaa 
i Almindelighed en ung og ugift Mande⸗ 
perfon. Alm. og meget brugeltgt; fynes 
at være eget for bet norfte Sprog. I 





grovmælt — Grynna 


grovmeælt, adj. grov i Mælets fom bar 
byb Stemme, Basftemme. 

grovna, v. n. blive grovere. 

grovfpofjen, adj. uforfigtig i GSpøg, 
fom briver Spøgen altfor vidt. Under» 
tiben ogfaa om Begivenheder. ,Dæ va 

rovſpotje“: bet var farligt, eller for⸗ 
ærdeligt. 

grovfiilt, adj. om Bøger med ftor og 
grov Skrift. 

grovt, adv. grovt; frygteligt; overmaade, 
øverorbentlig (Ugefom fælt). 

Ørn, f. noget rædfomt (== Rygd, JFælfn). 

a, v. n. grue, frygtes f. gruva. 
e, ſ. f. Gruva. 
gg, n. Bærme, Grums, Bundfald. 
Meget udbredt. I Sbm. Krugg. (01. 
rugg). If. Grut, Gurm, Korg, Kur, 
ur. 
gruggaft, vn bite grumfet. 
øgjen, adj. grumfet. 

—* , adj. koſtelig, fortræffeligs ogfaa 
prægtig, flabfelig. B. og AA. Stift. 
Grumbeit, f. Herlighed; Stads, Pragt. 
grumt, adv. 9pperligt; ogfaa: meget; f. 

Er. De va ifje grumt længije. 
grunda, v. n. (4-4), grunbe, pønfe, 
tente ddelis paa noget. Heraf Grun⸗ 
8, I. 

grundig, adj. grundig. (Ikke meb nn). 

ng, Tyr; f. Greduna. 

Grunf, m. Ymten, Snat, Formobdning. 

. €g ha haurt ein Grunk um ba. Sogn. 

Grunn, m. Grund; Bund. Er under» 
tiden neutr. iſer i Betydn. af Bund i 
Vandet. If. Isl. grunnr, m. og 
grunn, n. 

grunn, adj. grunb, iffe byb. Nogle St. 
grynn (Sbm. og fl.). G. N. grunnr. 
— grunt Batn. grunn Mart (hvor der 
er liden Muldjord). Heraf gronnaft. 

nna, v. n. (4-4), læage Grund; 
Hær i Maling: grunde, male førfte Gang. 
Grunnzeigar, m. Grundeier. 
unfaft, adj. arunbfaft, robfaft. 

—— „m.Fiſtearter fom altid op» 
holde ſig paa Bunden i det Dybe. 

Grunnlag, n. Grundlag, Underlag. 

Grunnleikje, m. liden Dybde. 

grunnlendt, adj. om Jord, fom ikke er 

byb. Modfat djuplendt. 

Grpnnmal, n. 1) Dybdemaals 2) en 
vis Afftand fra Bunden, hvori Loddet 
paa et Fiftefnøre ffal holdes. 

Grun(n)næl, f. f. Tangnæal. 

grunnrik, adj. grunbrig, meget rig. 

grunnfjøa, adj. ubybt, hvor Bunden 
Hager nær Bandfladen. 


Grunn-flo, f. = Grunnmail (2). Som. GS 


grunnflød, adj. filter, grundfaſt. 


149 


Brunnfleyt, m. Unberfø, Sogang i bet 

Dybe, ftært Bevægelfe i Bandet, ef- 
terat en Storm er forbigaaen. B. Stift. 

Grunnung, m. en Att Torſt fom op- 
bolder fig paa Banferne og er rødag- 
tig af Farve. Jed. I Sdm. Taretoſt. 
(Isl. grunnungr, Torſt). 

Grunnvokſtr, m. Bundplanter (Koral⸗ 
ler, Zoophyter). 

grunt, adv. nær ved Vandfladen, paa 
bøt Grund eller Banker. 

grupe (el. grjupe), v. a. (gryp; graup; 
ørope, aab. 0), grutte, Inufe, male 
arovt. Nbg. Ellers: grypja, grøypas 
flræe. I be afledede Ord (Grop, gropa, 
grøypa) forubfættes ogſaa Betybnin- 
gen: ubgrave eller udhule. 

Grus, n. Gruus. If. Nur. 

ørufelen, adj. forfærbelig. If. gryffa. 

gruft, adv. uhyre, overmaade. 
rut (un), n. Bærme, Grums. Kr. 
Stift, Hard. og fl. (IS. gråtr). 
ruten, adj. uffar, grumfet. arb. 
rutt (Aabning), f. Glytt. 

grutut, adj. grumfet, fuld af Bærme. 

gruva, v. n. og a. (4-4), 1) lube, 
buffe, bøte fig forover. grua fæg. 
Shl. Jæed. (Gel. grufa). 2) grue, 
frygte. I Helg. gruve, men ellers al» 
mindeligft grue (grua), hvoraf Gru, 
f. (Sy. grufva sig). 

Gruva (Grue), f. 1) Grube. Sønden- 
fjelb&. (Sv. grufva). 2) Ildſted, Arne, 
Gtorfteen, eller bet hele Muurvært fom 
omfatter Ildſtedet et Huus. B. og 
Sr. Stift; ogfaa tilbeels ſondenfjelds. 

Mre og Omn. I danſte Dial. 
Grue; i foenfte grufva. 

Gruve (f.), fun t Forbindelfen: m Gru⸗ 
ve 2: forover, nedvendt, med Bryftet 
ned ab. Han Ima m Gruve (Buffr.). 
$Han for fram m Grue (Eon), eller: 
i Grum (NY). G. N. å grufu. El- 
lers: m Rame, m Haude. 

Gruvebynna, f. Hjørnet af Arnen. 

gruveleg, adj. gruelig. 

Gruveftein, m. ben forrefte Steen eller 
Muur foran Ildſtedet. 

gruvfam, adj. frygtfom, bange. Trond» 
hjems Stift. 

øryla, v. n. (e-te), aryntes brummes 
ogfaa brølte, give en hæslig langtruk- 
fen Lyd. Meget brugl. i B. Stift; 
ogſ. i Dell. I Stm. ryle. (If. ſtryla). 

Sryling, f. Brummen, Brøl. 

grynaft, v. n. blive førnet. (Gjelden). 

grynen, adj. førnet, haglførmig. 

grynn, adj. f. grunn. 

rynna, f. Grunding, Banke, bøttlig- 

gende Flade i Bandet. 





ha — Hald 


153 


5. 


adde (Hank); f. Hodda. 

badla, betydelig, meget; f. harle. 

sga(5)na, f. en ung Sjed, fom ikke end- 
nu bar havt Kid. Orbet hedder Kana 
el. Hane (i Helg. og Ir. Stift), Zaine 
(Svm. Sfj.), na 
(Sogn). OG. N. hadna (et af Gjebens 
Ravne t Sfalda). Isl. haudna. 

Bald)nekid, n. Gjedekid (modfat Buk⸗ 
fetiv). I år. Stift: ganefjes i Stm. 

. gainettd. 

såafelle, f. et Gjærde. Guldbr. Oſterd. 

. (om Gjærder i Almindl.), Hedemarken, 
Bardal (tfær om et Gjærdbe af Iræer 
efler Tange Sræftammer, fom ere fæftede 

- 9eb Gjærdepælene faaledbes at de av- 
flilles fra hinanden ved et lidet Mel- 
lemrum. Kunde forklares fom QHavfella 
(af hevja, hav⸗de) ligeføm bet Man- 
balfte Hav" (Gjærbe) 5 men ligner bog 
meget bet G. N. hagfellugarör (Lovene 
Il, 122). S. fella. 

bafelle, v. n. anlægge eller tftandbfætte et 
Gjarde. Gbr. I Ørt. felle. 

bag, adj. flint, behendig, nem til fun 

g 


aune (Romsd.), 


e Arbeider. Shl. Tell. Indr. Helg. har 


G. MN. hagr. 
bager v. a. anve, indrette, ordne. Hard. 
Talemaaden „haga m laga". Isl. 


- haga. 
agegar(5), m. 1) Havegjærbes 2) et 
Sepegar imellem to Gaardes Udmar- 
fer efler Græsgange. Hedder i Sbm. 
Bog part t Yttre Sogn: Zæpar. 
f. Merkjesgar. 
238de n. Egn ſom er ſtikket til 
Gresgang. Ogf. gageland, n. Berg. 
t. 
ageloyſa, 1. Mangel paa Græsgang. 
agefott, f. Syadbom, fom paa nogle 
. Steder angriber Kvæget naar det før» 
fte Sang fommer paa Græsning. Hard. 
bagfengt, adj. nem og flinf til Haand- 
————c De, 
aggar, f. Sagegar. 
bagbendt, adj. Møn) behændig. SHI 


agje (Qaje, Haga, Hxmam), m. 1) bal 


Have, omhægnet Plantning. (leertal 
Haga, r). 2) Græsgang. Maaftee alm. 
Of. Hamn). G. N. hagi. got Hagje: 
gaae paa Græsnina. 
sganje, n.? rigtig SHE eller Orden. 
(jelven). D'æ korkje Hug elde 
mæ han. 


arb. 
agje 


sgapl, n. 1) Hagel, Hagelveir; 2) Ha- 
gelkorn; 3) Hagl, at flybe med. 

bagla, v. n. (4-4), bagle (If. higla); 
ogfaa trifle eller falbe fom Hagl. De 
hagla Tarenne (Taarerne triflede). 

309 e, f. Haglgevær. Guldbr. 

2aglebar, n. Hagelveir, Hagelfald. Sb. 
Sfj. Bel egentl. Hagelflag, ligeſom 
Barver, af berja (bar-ve). — 3agle⸗ 
bar»eling, m. en Hagelffuur. 

bagleg, adj. pasſende, bekvem, tjenlig. 

amb. (3. bøgleg). 

geglerur og Haglefuta, f. Hagelfluur, 
agletta (aab. e), f. Rodoſt, indkogt 
Oſt af fød Melk. (Jf. Dravle, Gum- 
me). Shl. Mandal, Tell. og ÅL 

bagnytten, adj. nytfom, forfynlig, fom 
benytter alt og iffe vil lade noget gaae 
fpilbt. SYL. Ogfaa bagnyttele(ø). 
Isl. hagnytinn. 

Aanre, og gagrifles f. Havre. 

øantonn, m. Hagtorn (et Jræ), Cra- 
tægus Oxyacantha. Nævnes ogfaa ag 
torn (00); dog fynes Navnet at være 
libet bekjendt. 

sgaine, f. Habna. 

gar (langt), n. en Sture, et Idet Skar 
eller Indſnit. Ork. (Isl. hak). 

aka, v. a. (a- a), forfyne med Hager. 
bata ihop: flaae fammen ved Hager. 
akefiſk, m. en Fift, hvis Underkjæve er 
er lidt opabbøiet i Spidſen, faa at ben 
danner en Iben Hage. Iſer om Lar 
(Zakelaks) og Orreder (sgaFaure). 
Gøndenfjelda. | 

akje (Hafa, Smfma), m. (FI. Haka, r), 
1) Hage, Krog. Am. (G. N. haki). 
2) Spade, Agerſpade. Ittreſogn, NHL 


hakka, v.a. (a-a), hakke, grave, hugge 
ud. Ogſaa hugge ſmaat; jf. ſakſa. 
akka, f. en Hakke. If. Grav. 
hakkaſt, v. n. hugges, bides; om Fugle. 
akkegræœv, n. en Hakke fom man ogſaa 
Øre — Nang ften, H 
3akking, f. og art, n. Haffen, Suagen. 
bafut (hatt), adj. 1) fuld af Jager 
(af Hakje); 2) fuld af Staar el. Ind⸗ 
nit (af Hak). Ork. 
ala, v. a. (4-4), hale, træffe. 
bal=annen, sgalbygg, o. f. 9. fee under 
pate fam i Sammenfætning altid bed» 
er: hal. 
ald, n, 1) Soldens meft figurlig og i 
Gammenfætnings f. Er, Tinghald, Hel» 
gahald. Ogf. —— ſ. halda. 
- 2) Barighe», Udholdenhed, Styrke. Dec 





hanna — $Hanbbogje 


Skibshavn. (Sv. hamn; Isl. höfa). 

2) Græsgang. Ag. St. , am i Hamn": 

gaae paa Græsning. Ellers Hagje. 
bamna, v. n. (a-a), havne, lægge i 


avn. 

sgamnebyte, n. Havneftifte. gjera Ham⸗ 
nebyte: ſeile fra en Havn til en af de 

gammeert, Havnefoged 

Zamnefut, m. Havnefoged. 

sgamnegang, m. Gresgang. AG. Stift. 

Zamnelega (aab.e), f. Liggen t Havn 
amning, f. Græsning, Græsgang. 

gamnløyfa, f. Mangel paa Havn. 
amp, m. Hamp. Fell. og Balders 
hedder bet Karp. If. Hempa. 

sjampeflove (aab. 0), m. en Klemme 
meb ubffaarne Tænder til at berede 
Hamp med. 

sampetær, n. Hampetrevle. Sbm. 

bamra, v. a. at hamre (af Hamar). I 
Rordre Derg. bambre. —$Heraf: game 
ving, 

hamret (Hambrette), adj. fulb af bratte 

Klipper (f. 


Hamar). 
sams, m. 1) Skal, Hylfter, f. Er. paa 
Kom. Nordre Trondhj. I B. Stift 


tun om Haſen eller Frugtdakket paa 
Nødder. Natehams. 2) en Klafe af 
Hasfelnøbder, hvis Hafer ere ſammen⸗ 
vorne. B. Stift. 3) Bærflafe, Være 
krands. Kr. Stift. Ellers Kangel, 
Kant, Kring og fl. 
bamtfa, v. n. 1) afffalle (fjelben); 2) 
famle efter Ord, være forlegen for at 
ubtryffe fig. Indr. If. hæmfa. 
sgamftifte, n. Fældning eller Omftift- 
ning af Ham; i Spøg: Omflædning, 
Ombytning af læver. 
ban (bann), pron. 1) han (betegnende 
et manbligt Bæfen, ligefom i Skrift 
fproge). Paa nogle Steder ogfaa 
iftebetfør bu eller „did“ (2: I) til Freme 
mede. — 2) sed Mandasnavne fom en 
Artikel, hvorved ogſaa Navnets Kafus 
betegnes. Han Lars, han Amund, han 
Ølav 0. f. v. Ligefaa ,han Far" (Fa- 
ber); Dativ: , honom Far“; Genitiv: 
„hans Far”, el. hafs Far (2: min Fa⸗ 
berd). Denne Brug er næften ganſte 
almindelig, og bet anfees fædvanlig 
fom ſtodende at ubelade bet førfte Ord. 
- (If. Gram. $ 308). — 3) ben (om 
enhver Ting, hvis Navn er et Han- 
Heønsord). Ein veit ikje Enden, før 
ban fjem (førend ben fommer). Høyr 
Binden for han blæs o. f.v.— 4) det 
(om Beiret og Luftens Forandringer). 
Beft- og nordenfjelds. Hanrægne (det 
regner). San æ kald (vet er Foldt). 
Han myrfna, klarna, folna o. f. v. — 


157 


5) man (vexelviis med: ein). Ein 
fann ikje fm alt fom han vil.— I de 
FTilfælde, hvor ber ikke legges Bægt 
paa Orbet, bliver det ofte forkortet og 
—* fom: an, en, n; f. Ex. No 
Hem'an. Dær ær'en, el. bær æn (2: 
ber er han). Det famme er LTilfældet 
med Dativ (f. honom), og Genitivet 
fom paa nogle Steder hedber hans 
(Voſe og Å), mere alminbeligt: bafss 
Å Er mn hafs, el. San'afs (hans 
on). 
han, for hana (hende), ſ. henne. 
gand, f. (Fl. sgend”er), 1) Haand; og⸗ 
faa Arm (eller bet hele Lem til Stuld. 
rene). Hedder ogf.: mnd (Kr. Stift, 
Gøndre Berg. og Sogn), og nd 
(VBald.), fom forubfætter Formen Hond. 
(G.N. hond, hönd; Sv. hand). Fleer⸗ 
tal ogfag Henv'ar (Rbg. Vell), Hend'a 
(Hall. Balv.), Hend'e, og Hend. Da» 
tiv plur. gændom (Ørl.), Handa 
Sdm. Sfj.).IS Sammenfætning Handa, 
ande og Hand (iffe and). —2 
Gibe, Kant. Pa høgre Handa: påa 
bøire Side. nfje på nofa Hand: 
ikke paa nogen Side. — 3) Begne, Ved⸗ 
fommenbes ogfaa Deel, Part. Pax mi 
Hand: paa mine Begne, for mig. på 
fyfte Hand'a: Å Begyndelfen. Det æ 
for fme pm Karmanns Hand'a: ber 
ere for faa Mandfolk. — 4) Haand- 
flrift. Ei go Hand te fefa.— 5) Une 
derſtrift; ogſaa et underfirevet Doku⸗ 
ment, et ſtriftligt Beviis. — Enkelte 
Talemaader: Noke i Hand: efterhaan⸗ 
den, lidt efter lidt. Nordre Berg. De 
giekk væl i Hand det gik heldigt). 
Han fekk bæ pi Hand'a (2: ſtrax og 
fontant). San fett dæ frm Hand'enne 
(fik det færdigt). De gjelt alt or 
ga) (der blev altid Udgift og ikke 
ndtægt). Or Hand mm i Munn (fle 
mere end hvad ber ſtrax flal fortæres). 
halda te Sande: bolde falt eller fære 
digt før En. „Eg ſtal halde beg dæ 
te Hande“: jeg flal holde bet falt for 
dig, beholde bet indtil bu felv fan mob. 
tage bet. (G. N. til handa). 
øgandabaf, n. Haandbag, ben ydre Side 
af Haanden. (Modſat Love). G. N. 
handarbak. 
gandaFrifje (aab. ), m. ben krummede 
eller indboiede Arm; Albuen. Ho tol 
Bane på Handakrikjen: hun tog Bar» 
net paa Armen. Nordre Berg. 
sZandalegg, m. Underarm. 
andamiite, n. ben indre Side af Un- 
berarmen. Sdom. 
såandbogje (aab. 9), m. Albue. Foſen, 





FY 


banga, v. 1. (heng'; hekk; bengje), 
at hænge. Infin. ogfan hanga, hænge 
(DB. Stift), hange, og nogle St. hengje. 
G.N. hanga. Imperf. nogle St. hæng, 
ogf. hikk; Fl. bingo (1 Hall). Su» 
pinunt ogfaa bingje (3. Stift), hæn- 
gje og hungje (feie. — Betydning : 
) bænge, være ten hængende Etilling. 
Det tilfvarende Tranfitiv er hengja (at 
opbenge). 2) befte, hænge faf. De 
beng? t Botnen (fibber faft i Bunden). 
Bange thop: hænge fammen. D'æ fo 
mykje dæ heng'e Liv'e ti han, 2: bet er 
juft faa meget at han lever (eller: at 
Livet hænger ved ham). — 3) henge 
ved (figurlig)s være idelig nær ved, el. 
befatte fig —8 med noget. Da vil 
bange på: det vil hænge ved (om en 
Uleilighed, Skrobelighed, Uvane). Han 
beng*e fram t ba: han befatter fig der» 
med af og til. Han hekk mæ (fulgte 
ibelig meb). Dei helt 'ti han (ve vilde 
>. Me flippe ham fra flg). 
bangande, adj. hængende. D'æ Bon i 
hangande Snøre, 2: der er Haab i den 
- hængende Snor; man fan faae Fi 
naa? man bar Snoret ude, men iffe 
ellers. 
bangta, v. n. fomme ud med Gparfont- 
- bed, flide fig tgjennem, bjælpe fig med 
lidet. Guldbr. Ork. (Sv. hångla). 
Dæm hangla mæ di te Bren. I Sb. 
frinta, nefja. If. tigla. 
anfje, f. Hankje. 
nølorfa, F. et Slags ſtore Torbifter 
efler Biller (Carabus?) Jad. 
danning (el. Haning), m. en Hane. 
amd. 
Sans, m. Drifkegilde, fom en Reiſende 
bekoſter for fine Reiſefeller, naar han 
førfte Gang er anfommen tl et frem- 
mevt Sted. Ligefaa hanſa, v. m. be» 
værte fine Neitefæller t en faadan An» 
ledning; honſe. (Hof. hansen). 
sganflje, m. (Il. Hanffa, 1), et Slags 
Handſter uden JFingre. If. Bott. 
sgan-flag, n. Qanfjon. Uta(v) Han» 
flagje, ellers „han *ta GSlagje" >: af 


Hantjen. 

app (forelbet), ſ. opp og Heppe. 

papp , adj. fremfufendbe, baftig. NYL 
ar” or barb), adj. 1) haard. G. R. 
harör. 3) baarbfør, fom fan taale me- 
get; ogf. briftig, uforfærbet. har i 
Hugjen, >: meget folbblobig og briftig. 
.8) bhaarbhjertet, freng, ufolſom. Heraf 
bæra, hærug og fl. Me barm Hmn- 
bm": volfomt, med Magt. Svm. 

sjarang, m. frosfen Jord. Hall. Løten, 
Hedni. Ubtales ogſaa Halang, Halamg, 


danga — harhendt 


400 
Halung. Bruges ogfaa Å Mhm. i 
—3 —* nee, — form 


man kan gaae paa uden at ſynke i. J 
denne Betydning hedder bet i Svm. 
Avræng, fom vel egentlig er ſamme 
Ord. IP. Lettang og Skare, 
ssavrarug, f. Krafefro. 
barbalen, adj. baarbfør, fom fan taale 
meget og iffe frymper fig før at lide 
ondt. Alm. i be fyblige Egne. Ved 
Trondhjem hedder bet harbar, fom ogs 
faa betyder: haarb, ſtreng, uftaanfom. 
barbeitt, adj. om Eng med haardt Gras, 
hvorpaa Leen ikke btder godt. B. Stift. 
I Hard. bharre, adj. n. 
barbunden, adj. haardt tilbunben. ,bar- 
bunbe" figes tjær om Betret, naar Jor 
ben er ſterkt tilfrosfen og ſneedakket. 
ssarbyft (Bue), f. Armbyſt. 
bardrøg, adj. haardt bragende; fær om 
fte, fom trakke fl og volbfømt, 
aa at Vøtet let brybes. Nordre Bera. 
gare (Jara, Harm), m. en Hare. S. 


Jaſe. 

garefot, m. 1) Harefod; 2) vilde Evig⸗ 
bebsblomfter (Gnaphalium dioicum). 
— — Jaſalamp (Tell.), Kattalabb (Tr. 


sZavenjeit, f. Hunhare. 
barzelt (ee), adj. om Betret, nagr ber 
folder flærfe og ſtormende linger. 


haremynt, adj. fom har Hareftaar i Læ- 

varen Eled: 0 ), 9 F 
reng, m. (Fl. Zareng'er), Indbyg⸗ 
ger åå Hardanger (Harang). wars 
enga ((Parenge), £. Kvindfoll fammer 

a. 

harfengt, ad). n. haarbt, forært (om Beir, 
Føre, Arbeide). Foſen og fl. 

harfingra, f. harhendt. 

har Urz adj. haard, ſtarp, voldſom. 
Nordre Berg. Sdom. 

barfoftra, adj. graabig, ſtoredende, fom 
behøver meget Foder. Rordre Berg. og 
fl. Ellers harfødd. 

barfør, adj. 1) ulemfældbig, fom farer 
baardt og voldfomt: frem, uforfigtig 
med noget fom er foagt og omt. Alm. 
2) om Beir og Føres haardt, befvære 
ligt. De va Å barført te føyra. 

sgarføre, n. et haardt Føre. (Sjelden). 

bargjennd, adj. baard at gaae paa (om 
Beie og Ferd). Da vart ſo hbargjengt. 
I Sdm. bargjengft. 

bargnuen, adj. haard, voldſom (egente 
lig fom har haarde Knoer). Nordre Berg. 

barbendt, adj. fom har baarde Hænders 
ogfaa ulemfældig (S harfør). 

barbjarta, adj. haarbhjertet. 


160 


saring, pe fn Vannbfor Karl; ogfaa En 
fom er haard og flreng. Tr. Eit. 

ark, n. 1) Moie, Befsærlighed; f afan 
et haardt og beiparligt øre. (If. 4: i. 
barka, Haardbe Gvagbed, Sy- 


geligheb; eller n ter — en ſiet b. 


og baarlig Tilſtand. B. Stift. Han 
va fomen i eit Harfa Føre (i en flem 
Euting) NHL. 3) Etrab, Raps, 

ubetydelige Ting. If. Hartje. 
barfa, v. n. (4-0), flæbe fig frem, 
faar noe. fig tgjennem med Mole. Rhi. 
et barta mæ da fama. (Li- 

he bala, ſtrapa, grava). 


barfalege, og barfafamt, adv. meb 
Dele, bart t en 
barfall, adj. f. barfjen. 


arke, f. en Rive ($arte). 
rfje, m. Gtrammel, eg Fing 
fom ligge hentaftede paa et Sted. Svm. 
Sj. (i. Brote). Harkehus, n. et 
im, hvori man henkaſter ſaadanne 
Ting fom fjelben bruges. 
bharkjen, adj. 1) haar fnubret, ujgvn. 
 Svm. harfalle. 2) frranten, fyge» 


å ordre Berg. I GSoan vgfaa 
barkje, når. Da Gert fo harkje canrdt 
ujævnt). 


ar ofta, adj. haarbmundet. 
arfjøta, adj. haard t Kjøbet. 
barle (for hartega), adv. meget, betyde. 
lig, iffe fbet. Hall. ,De va harle 
fangt". I bg. og Mandal: hærle 
(. Er. Han æ hærle gamalle). I Hard. 
og Bois: hadla (6. R. harla, hardla). 
marleifje (el. Harlei), m. Haardhed. 
barleifjen, adj. ulemfælbig, uftaanfom 
» Eg 3 20, — —— —R 
aelæft, 2dj. baard ai aaf elr op» 
lufte; om Døre, Gtrin v. f. 
varm, m. Harme, Brede; re en billig 
og vel grunbet Fortrobelfe. 
arm, adj. harmfuld, fortrydelig. 
arma, V. 2. (4-0), ærgre, opirre, 
velte Ens Harme. 
barmaft, v. n harme, blive vred. 
barmeleg, 2 - fortrabelig, fom er til 
at harmes oi 
ssarmelfe, n. Ver relfe, p Bitterheb. 
Harsmilt (før harbmil ), adj. om Koer: 
tung at malte. $elg. I eg. Stift: 
traamylt 
å å fom har en haard Stemme. 
ENN v hv dar 0), hærdes, blive haard. 
N. hardna). 
ME adj. vaardnattet. 
up f. Hamp. — sgarpa, f. Horpa. 
peis, f. Sarpir.” (DGl. : barpein). 
arpløgd, adj. tung at 
arr, m. Spelt, en Færi tar (Thy- 


aring — Haflerenning 


> 
mallus velger). $ Hedemarken. IG. 


Hard. 

trobfig, haarbnaftet. Chu. 

j. frivfindet, ubøtelig. 
mg vor ber favn 

lig falder flært 


Ang. 
arfÉaving, f. en baard og vokfon 
— iſer til Ft, va. Må 
barfløg, adj. $aarb eller Go —X 
om Eng. Nordre Bi 








f 


barfort (00), adj. veirbaardt; tfær om 


faabanne Gteder ved Havkyften, 
gan genet ubfatte for Storm og 
Helg. Namb. 
å 00 Er arne lik 
tta (00), f. Er. ein harfotta 
v føfja (med bet foreldede Super 
feftum ſokte). 
sjarfott (00), f. en Kvægfygdom, fom 
fommer af Forftoppelfe. Sbm. 
parfotta, f. $a 
arfpunnen, adj. Saarbfpunden, fort 
fnoet unber GSpindingen. 
barfteilt, adj. —— me ih 
barfoævd, adj. fom f joper Jaartt, 
» let fan — 
arſokt, arſokt. 
parte adv. 1) baarbt, voldſomt; 2) fom 
et forftærfende Ubtryt J J en R 
telfe. Gbm. og fl. J. Er. Han 
itje hart vøre bær (han favbe ift fe 
været ber). Dæ va ikje bart fo myke 
(bet var not itte faa meget). 
bartalande, 2åj. —S fom talgs Å 
bøit og ffarpt. If. darmalt. 
artvinna, adj. haardt tounben. 
artøk, adj. Fane on fom 
Haarbt til. Ogfaa hartafande (Hal) 
varer KG n. en ftært Storm. Ba, 
Stift. Saaledes: En argersbag, å 
$Harversnatt 0. f. 9. 








Gtorver. 
barvift, adj. om Sefte, Ma ifte let vilt 
Iyftre Zømmerne, eller fom ve 
Tabe fig vende. Af vilja. 
barvoren (aab. 0), adj. no; et bat 
ken afall, m. Arelbærtræ; f. 
afe, m. $nofener, Helfene 90 båe 
nar); eller ogfaa tillige Kngleddet 
Igenes Bagbeen. Rbg. Tell. (S. 
asfeltræ. Hedder ogf.: Satl 
sek m. på eg på ), gal Fen 
gjeld el. Halfi (fi. Sbm. og fl.). 6. 
F ab. u), as ſeltno 
ende —E St. — 
evife. 
aflelauv (Hatlelau), n. Hasfellev. 
golelaun. (9 m. ung $asfelfptre, 


3 FG — — 


d 


* 
mn im. Hasſelbuſt. 
oe lffov, (= Rat 
ES Hasfel — rå teſtog). 


E 


ge homen). t fom te jøres i 
n. Noget fom fan gjøre 
FG ogfaa: —R fom ee gjort i 


Tangt a), b. 
kg mg ca —X Rogle Ste⸗ 
der batra (Gogn, Sbm.). Fel. hatr, 


Pr m. Svie, Smerte; f. Hite. 
ef fom nog, maa Jade, 
, adj. 
batig, på Ps enig mi, nt. pan 
va fo før hatige par be. 
Go satleflastt, f. Sitn 
batra, v. a. f. hala. 
bhatra, v.n. løe, frille. Graf arving, 
f. en fygelig Kloen eller Kritlen å Hu- 
ben. Jet f Maur. 


—R te. 
"008 Gaus), adj. 


baftigs ogfaa 
"Made: opbrujende, benne $ Å 
bber det ogſaa: He 


en SD. Hett 

ablom, m. Edie Cam. SY. 
er f- Hatteſtygge. Som. 

aab. 0), n. bruges overalt 

norbeni ofte Å Betydningen: Tummel, 

ng, en for Stynding og Travl- 


gain, m. $attepul. Ogfaa sjatte: 


5* m. Hatteblot. 


attetov, n. Filt, fammenvalfet Uld til 


mm 9 on. vi $aug, og Hug. 

7 2. Og 55400, |. Hovud. 
udebur 0. f. 9. fe under Hovud. 
ug m. 1) en Hoi, en dorboining paa 

Jorden (G. R. haugr; Sy. hög). 2 
en $0b, Dynge. Meft fønbenfjelbs; f. 
Gr. Molbbaug, Sanbbaug, Flifedaug. 
- Drdet hedder ogfaa sau (Nordre B.) 
og og, med aab. D (Sogn). 
bauga, v. a. opbynge, fammenbobe. 
Saugfolt n. Underjordifte, Bætter I 
, Om manblige Læfener: Gen 3 
onde (SH. han i), aubokfje 
—8 eeo, 24; enn 
mgart, hauette), adj. ujævnt, 
mag $Høte eller uer. 
auf, m. en Hog. (G. R hankr). 
uk, n. Raab, Hujen. S. følg. 
banka, v. n. buje, raade. "Sbm. Ndm. 
Sort. Ellers: hua, faua og lauta. 
EST å at 
Sud ute), a 
fepta)s 2) agtet, mnee, bold Mening 


Poflerunn — Hav 


161 


man øjerne hører. B. SUf. Han æ 
mykje baur'e: hans Raad er meget an- 

- feet; man bører ban gjerne. 
us, m. Hjerneftal; ben øvere Deel 
af Hovedet. Alm. bet t foer je sorge. 
(6. R. hauss). pr t 
pak og bruges Kr om Gifenes 

tal. 
sånn 1 Å åter en tt OM 
ufe, m au6. 2) em p 

en Skyhob. x Gift, — 

vaner; f. Qøgfet. ——— ſ. under 


auſt, m. (no le er n), øft (G. R. 
haust, n.). f al viet $Hoft. 
Fior-Hauft: —A Sfyrre 

auft: næfforrige Mar om Høften, tre» 
bie Hørt tilbage. I Hauft fem: i til- 
ſtundende Høft. Te Qauftes: til Hø» 
flen. Nogle St. pte Hauftanne". 
baufta, v. n. (a-a), 1) lide mod Ho⸗ 
fen, blive Hof. Da tære te baufta. 
Søndre Berg. (ellers almeenforftaae- 
lig). Sel. hausta. 2) om Gloy og 
arter: falme, blegne mob Binteren. 
SYL. og fl. 3) høfte, indhoſte. (Sjeld- 


nere). 
uftarbeid, n. Hoftarbeide. 
—S n· Græsgang til at benytte 
auftbil (aab: i), n. og gauftbolf, m. 
samme eller en Deel af ibn 
bauftbær, adj. om en Ko, fom falver 
om Hoſten. If. bera. 
sauftbæra, f. — Fom ſtal falve om 
por Gøndre Berg. 
Pie mn Biferie om — P 
oggjen, adj. hugget om Høften. 
KE f. Kvægets Bu eller Fyl- 
eb om $Høften. 
pa 1eg, adj. Satt (om Beiret). NHL 
sauftlit (aab. 1), m. Hoøftfarve, Mar- 
kernes Ubfeende om m Beften. 
kl —5— på. Heſtmaaneder. 
løgja, v. a. ploie om Hoſten. 
jaufirde, 1. Hoſttiden eller Maret fibfte 
$alodee Met føndenfjelds. aa $Hauft- 
Pas I Efteraaret. Undre St. Hauft- 
parten, Hauftbolkjen, Haufttale. 
saufttal n. Høftiden. Helg. Tr. Stift. 
bauft-tidd, 3 bragtig imod Hoſten; 
om Køer. If. bauft 
bauftvelta, v. n. omvælte Jordfladen 
ved Pløining eller Spadning om Høften. 
sauteine, f. Hovudtenne. Zautynn, f. 
$ovubør. auveltje, f. Hovudvefle. 
av, n. 1. Dytrækni ng fjær Opbrag- 
ning af Fifteredftaber. SHL. Dei drog 
Ger'en mæ bart Hav (>: med hvert 
Kali, el. hver Gang Suøret blev truk- 


11 





Davfelle — Haagylling 


Selbunde om fun treffes t Havet. 
dm. G pi ataffes 19 


vfelle, ſ. 
f. en davfru. If. Havmann. 
* (aab. u), el. gavgula, f. Bind 
fra Havet, Havvind fom indtræffer re- 
: œsſig om Eftermiddagen i ſtark 
arme. Sondre Berg. Sogn, Helg. og 
rd ( Isl. hafgola). I Svm. hedder bet 
trøne. 
øavbeft, m. flal paa nogle Steder be⸗ 
Sende el, I Sym. er Havheft 
en I Stormfugl (Procellaria glaci- 
'Qlis 


vkant, m. Kyft, Havkyſt. 
katt, m. f. Steinbit. Forſtjelligt fra 
Gjølatt. 


ann, m. 1) Kyſtboer, En fom boer 
200 OavByfen. 2) Qavmand (et fabel- 
gt Bæfen ligejom Havfru). If. 
— 
savrold, m. et Slags And. Efter Strøm 
Anas hyemalis. 
Ire m. $avre (Korn). Hedder og 
a: gHævre, ſ. (Sdm.), Kænre, f. 
FE elanb), Zagre, m. (Indr.). Her» 
avrehalm, Havreogn, Havremjøl 
If. Bævert. 
Øre Mrk 1 n. Pefegras (Holcus ave- 
næcenn). No t. Hefthavre. 
sjavres ef. —E Havrens År el. 
' Rlafe: Findes kun nordenfjelds med 
ben færegne Udtale af fl (eller 1D og 
fan berfor flrives paa forffjellig Maade. 
Det hedder: sKavrelfle, el. Qavreltje 
(Rom), no eoreltte. «elfje (Stm.), 
md Indr.). Oprindelfen uvis, 
- maaffee BA f. Risla. 
øavror, m. Havtur, en fort Reife ub 


paa Havet. 
sbotn, m. Havets Bu mb. 
* bot av o; ben ftærfere Sogang 


øavfla, f. et Slags Maager (graae 
med førte retter paa Bingerne). Man- 


vſkjer (aab.e), n. SHær og Holmer 
*3 Vige lænaft ude ved Havet. ' 
ag f. Taage fra Havet. 
um, m. Strøm i Havet. 
la, f. Sule, et Glage Havfugl 
pda Isl. hafsåla. 
Grad VG m. Malſtrom, Hvtrvelftrøm 
Tildeels fabelagtigt om et 
kyr JA pe Havet ſtulde lobe ned Å 
e 
å, E en SÅ formodentlig Breb⸗ 
—— —2 


163 


. Tangvarig Blaſt fra Havet 
meb fold og fugtig Luft. Gogn. Ellers 
Havkyld, Veftaayrje og fl. 

sgavætt, og sgavænt, f. avtanten og 
Beir fom fommer derfra. B. Stift. 

sm, f. Eftergræs, nyt Græs fom vorer 
op efter Høflætten. Formen Haa er maa» 
flee meft alm.; derimod hedder bet og 
i Som. Fell. Busterud og fl. (G. 
hå). Hertil Hmbeite, Haterre og fl. 

302, m. Haififl, atmindelig Hat (Savsius 
Acanthias). G. N. 

$a n. (for Paab), At) Reffjæmmelfe. 

U. (9. håd). Yorverled under» 
pr med Ft nyere Ord Haan. — 
Heraf hæe. 

bm, v. n. (r-bbe), bufte, fomme ihu. 
Rordre Berg. Sbm. (meget brugl.). 
J RV. og SWL. bætta. If. bu å. 
& har ilje ette di Geg erindrer 
iffe). Som. Han forfje hær elde one 
(ban fandfer ingen Ting). Dæ vart 
itje ettehatt (bet blev glemt). 

bær, pron. hvad. Eee fya. 

bær (for bmvym), f. hava. 

såmball (el. SZobball), m. Midſommer; 
Tiden imellem Ploiningen og Hoflæte 
ten. Mandal, Rba. Fell. iden anførte 
Forms verimob: sZobboll i Nom. Ork. 
* og 0voll i Oſterdalen. (I 

Gtift fynes det at være ubefjendt). 
Sprinbelfen uvis. I fyenffe Dial. hed⸗ 
ber det hogball og hofvill, hvilket Syre 
paa et Sted forklarer fom håbaldr, 9: 
ben høte Svl (Ev. Dial. Lerifon), og 

aa et andet af hå, >: Gras (Glos- 
artum Syio-Got.). 

såm-=beite, n. Græsning i Hyſigracſet paa 
Engene. (Danſk: Xvred) 

såm-brand, gm en Hai-Art (Sqvalus 
glaucus). B. Stift, Delg. 

dæegg, n. daiens Mg eller Rogn. 

bæeleg (for boadleg), ad adj. Pammelig, 
befpottelig. Tell 

bærfaren, adj. ltr " amful; 
ogſaa baanet, haanlig behandlet. Tell. 
m-flefk, m. en Deel Høftgræs, fom er 
ub predt for at tørres. 

bær ill, adj. om Streature, fom have 
æbt fig fulde af Efter ergreg (Haa), hvilket 
nemlig foraarfager Tunghed og Dorft- 


ped adj. aa (f. høg). Rbg. Dei ha⸗ 
2, å Store, JFornemme. ba hagt 
am ing baade høit og lavt. 


vav:to, I. 


m-gar, f. amt æg, f. Hagje. 
am gjela, f undbe-Hat (Sqvalus Catu- 
* Jus). Ei re B 


bægmlø fljen, ad 9 glemſom. Sdm. 
ssopyll ng, w. falbes I Sogn den Fil, 


11* 





Haaftinn — Heid 


m-fPinn, n. Haiſtind, brugeligt Hl at 
Spot og flure med. Øgfaa: så mfsrod 
aab. 


barffjen, adj. glemſom. Sogn (f. ba, b 


Karte, n. Gfterflæt. 
por, m. Halen af en Hai. 
rie, f. en Art Stør. (Accipen- 


Gå 


æten CEet:), Hite. 
genten (Gr rd orssfets SJørring. 
bærtt, >: hvad, 4 Fell. Rbg. See va. 
sætt, m. 1. Beſtaffenhed. (Tr. Stift). 
"Ein * Satt Ber'e (en god Tilftand 
n; godt Beir). Guldalen. fær: 
Befen, Udſeende, et Menneftets Utvor- 
br. Ein go Hmtt: et ven⸗ 
tai Ubfeende. Ein vond Hmtt: et fra- 
obende Bæfen. er Hjelm). Eafaa: 
bre Vaſen, Gemyt. Ramd. 


Indr. eft i Gammenfætning ; if. 
opbætta, illbmtta. (G. N. håttr, 


vgæatt, m. 2. Minde, Hutommelfe. Søn- 
bre Berg. % v. 3 inbes. t 

bætta, v.n. og 2. (4-4), minbes, fom- 
me (Hu: Søndre Berg. og Stav. Amt. 
C(If. 5). Eg hatta Gje pa das eller 
Eg hatta ”fje da. 

hata fe(g), opføre fig, gebærde fig. 

elgefand. 

øættels, n. Lader, Gebærder, Adfærd. 
Helgeland. 

bættig, adj. fom har go Hutommelfe. 
(= minnug). Sondre Berg. 
bættlaus ( attalaufe), adj. glemfom. 

— m. 1) et Fiſteredſtab, bannet fom 
en Pofe af Garn, til at bruge i El⸗ 
vene. Sym. og fl. (Isl. håfr, Nufe). 
2) et Redſtab til at øfe Fift af Bandet 
meb, bundet af Traad og bannet fom 
en Kuro med Skaft. Mere alm. og 
ubtales tilbeels Hov, aab. o (Fell. og 


flere). 
bær, f. halv. — hava, f. havn. 
bævar, adj. bly, unbfeelig. Gbr. (Og- 
faa i ſvenſte Dial. håvar). 
hawert, adv. haardt, ufftaanfomt. Nhl. 
24 vild' ifje tafan fo havert. 
Savold, f. Hovold. gævol, f. Haball. 
bæra, v. lede, fege, forffe. Helg. 
be, for heve (2: har), f. hava. 
beda (aab. e), adv. herfra. Som. Met 
i Forbindelfen „heda m beda", 2: fra 
forftjellige Kanter. (G. N. hedan). 
vedde, f. Hella. — s5edna, f. Henna. 
a, v. a. (t-0), 1) bhilbe, hæfte, f. 
r. en Heft, ved at lægge Baand paa 
bens Fødder. Nhl. (f. Hof). —2) bin- 
bre, forfinte, afbryde (i et Arbeide el. 


165 


sgefte, Mg 


beftefamt, adj. n. eerbunbet med For. 
infelfes binderligt, tibefpilbende. Of⸗ 
tere: heftaſamt; o ogfan be beftalt, og befte. 
bega (aab. €), a , Bertil. Nbl. 
Gard. b begatte (for fine atte), hiv 
tgjen. begafyre, og bega pe, 2: 
paa benne — (See hidt). 
hingat, higat, hegat. 
hegare, adv. nærmere, fængere hid. he⸗ 
gaſte, adj. =bhibtafte. Sondre Berg. 
280 f. 1. Løfte, Bøiles f. Hogd. 
egd, f. 2. Sparfomhed, Maatehold. 
begda, v. n. og a. (4-4), 1) fpare, 
være fparfom med en Ting. Hard. Hall. 
fl. Du mm hegba mæ da. ep holde 
Ah anbe, afholde fig. Som. og Ål. Han 
kunna ”fje hegde 1 (3 føndre Sdm. 
hedder det: hegne fe). — Et andet Ord 
„hegde“ ſtal have været brugt i Fell. 
om at henrette eller balsbugge, altfaa 
bet famme fom „avhovda“. 
begden, adj. fparfom, afbolden. Sjelden. 
egg, m. (Fl. Zeggie, r), Haa (Træ). 
ertil Zeggjebiom, m. Haggeblomſter. 
seggjebær, n. Daggeder. eg * 
renning, m. Hagge ſpire, ung 
sgeggjerofe, ſ. Peaneblomt Cr Srbee 
erg. Og fl). Zeggieſmak, m. Hag- 
gebarfen8 og Bladenes færegne Smag. 
Segpjeltel, m. Kjertel i Steen, tfær et 
ags fmaa og meget baarde Rjertler, 
f. Er. i Slibeftene å Bryner. Men 
—5 — (B. Stift, Tell. Ork. og 
If. Eitel. Da det paa nogle EG 
ffal udtales „Heieitei“, er vel den op» 
rindelige Form: Gegjeitel. I G. N. 
findes hegeitill, ſom fynes at betyde en 
vis GSteenart. 
sgennjettelftein, m. en Steenart, fom er 
fuld af haarde Riertter. Hard. 
sZegn, f. Indhagning. Lidet brugl. 
begna, v. a. indhægne; ar afholdes f. 


egba. 
Hegre, m. Heire (ua). G. N. hegri. 
bei! et Ubraab af Glæde Ger Overra- 


Ay (Bruges her ikke fom Tilraabs⸗ 

beta, v. n. juble, raabe Bet! 

sgeta, I. et letfindigt Kvindfolk. Bruges 
tildeels i B. og Äg. Stift. „Ei Galne- 


Heie 

Zeid ben, f. en Fjelbflette, en ſtovlos 
Fjelbmarf. Næften alm. (SÅ ISI. heidi, 
- en Ørten). Ogfaas Bjerg, Fjeldbryg, 





heim — 


faa i Talemaaden: te eten geren 
m undertiden pruget, 

Em, adv. DK Ben, mme : R. 
jeime, 

ht? på — imper, 
heim-me. 2) ubab, nedab imod Sven 
eller imod Bygdens Midbelpuntt (mod- 
fat fram). Nordre Berg. Svm. I Ag. 
Sum Å —— heim å Garan- 
3 til de mer Gaarde ubenfor 


Bingen, mol Goen. ein ca upp" 
ubab i o| — Metning. pheim ar 
* aa i — Retning. 


Roe 8 —— Betydning 
ei 108. etydni 
— He f. Er. EE 


ette, — nebenfra; re, 
el. heimapar 9: længere ube mob Søen 
gr mob Dalens Wabning. Nordre 


ren, adj. reiſt hjemmefra. 
bn 8 rå fog, Ubfiyr fra 


jern ae "ol R. heiman- 
gja ne eimagæva, f. 
mafær, f. R . 

keimanferd. 


le bjemmefra. O. N. 


heimagjor(8), adj. gere, ubruftet 
Hjemmefra. Rordre Bi —X 

heim⸗alen/ or uerfaren. GE 
Mangel mgang med Folk ag 
Stift. Gbr. Han æ he fo gapen form; 
fane æ heimalen, 2: han er itte bum 
af Naturen men fun af Mangel paa 


Grfaring. 
maling, m. fee Heimføding. 
ko ae til, hjemmefra; f. heima. 
atte, hem igjen. beimatte-bavd: 
agt hjem tjen, Saaledes ogf. heim 
— — og fl. 
jemftavn, Fodeegn. 
fmbyn keg 5 jemme, i Hjemmet. Hed» 
ber ogfan: beima (Sogn, Søndre B. 
øg Stav, Amt) og bime (Hedm. og 
fl). G.N. heima. 2) ube, nede, nær» 
mete mod Soen eller mod Dalens Aab- 
-nig. Stm. NfÅi. Sammenfat med i, 
, mæ, — bebber bet beim; f. Er. 
par Begja (Bella), 2: ude eller 





heimfjan +67 


nede paa Belen. heim mæ Garen: 
ved Gjærbet paa ben nedre eller ybre 
Side. Modfat framme, fom paa dlsfe 
Steder betegner Retningen mod Jnd- 
Tantet eller bet Indre af Dalen. 
beimedøypt, adj. biemmedobt. Gjelb- 
nere: jeimedaup, m. Hjemmedaab. 
beime jor (0), adj. bjemmegjort. 
seimehagje, m. Græsgang i Rordeten 
af Gaarden. Mobfat: Sæter, —8 — 
seimehus, n. Gaardshufe; Å Mobdjæ: 
ning til Saterhufe, Gtosiader 9. f. " 
seimefonn, n. bjemmevoret Korn. Li- 
gefaa Heimebygg, Heimerug. 
seimel, m. $uustet, Møbler. Tel. 
beimeleg, adj. fom er hjemme, holder fig 
emme. Ogfaa adv. hjemme. Han æ 
beimele. B. Guift. Maaffee en misfor- 
ftaaet Form af bet gamle meme oe). 
mlt, [Å Oiemmefibbden | (Gjelden). 


n. Ene pe Gaardens i 
Modjætning til Sie Matte, el. Ut-eng. 
Dafaa Hetmemnart, 

beimeverfa, adj. eder bjemme. 

beimevoven (anb. 0), ad bjemmevævet. 

beim-faren, adj. hjem: 

beimfus, 24, fom | fom par å til at kom⸗ 
me hjem. 

sdrimfar, adj. — G. N. heim- 


bemfierug, adj færdig at fare Bjem. 






sdeimfading, m .. Merfarent Mennefte, En 
fom iffe an fet fig f Papa eller 
mgang ubenfor ol jemmet. 


beim=bavd, adj. hjembragt. 
beimbolt, adj. (n.), Bjentigt, fortro⸗ 
ligt, familtært (om Omgang og Op- 
førfel). Ørt. Ogfaa om en altfor dri. 
fig Dførfel; ner jagende, nasvils. 
Snderøen. (3 le Dotumenter fine 
bes heimholt i Benin Hjemtet). 
såeimbug (aab. u), m. Lyft til at være 
jenme, Længfel efter Hjemmet. (Tell. 
og efler6 almeenforftaaeligt). 
veimbuga, adj. i fom I længes hjem. Ørt. 


peisen adj. om erme vil være hjem» 
me, itte er reifelyften. 
seimfoma (aab. 0), f. 1) Hjemfomts 
2) Filtrædelfe til en Gaard; Jude: 
ning. seimFom'ol, n. Gjæftebub t 
Yn! (edning af en Jndflytning. 
beimlaus, adj. bjemløs, omflaftende. 
eimlov, n. Lov til at fare hjem. 
eimrei(9), f. Brud paa Huusfreden, 
Boldfomfed å anben Mands Huus. Tell. 
Seimror, m. Hjemfærd fra et Fifterie, 
Heimfjar feg efee fit tilkommende Hjem, 
(om En ſoꝛ Bin ffal tilttæde en Gaard), 
HL Hull. og fl Heraf: geimfjætng, 





Helbrigd — Hellebrot 


sselbrigd, f Gerbred, B. Stift (fjel- 
ben). OG. N. heilbrigdi. 
belbrigd, adj. friff, funb. GSjelben. 
held (holder), f. halda. 
belda, v. a. (4-4), bilbe, belægge med 
Baand paa Fodderne. 
Selda, f. 1) Hilde, Baand paa Fodderne. 
Bed Trondbjem hedder bet: 3ylda, el. 
yld. — 2) Koernes Efterbyrd. Nordre 
erg. Kun i Fleertal. (Isl. hyldir). 
elbag, f. Helgdag. — heldan, p belber. 
elde, n. Tilhold, Tilflugtsſted. Af halda. 
2) Holden. J Sammenfætning fom 
Uppbelde, Koftarhelde. 
belder (heldr), adv. 1) hellere, mere gjerne. 
(G. N. heldr). 2) noget, i nogen Grad. 
NHL Sæt. (held'e, held). Dæ va helte 
feint: det var noget filbe. 3) heller (ved 
en Regtelf). Inkje ban helder. Vor- 
men er forffjellig: held'ur, held'o 
(Hard. Bofs), belda, heldan (Gbr. 
Bald.), beller (Indr. og fl.), ogfaa: 
elle, bell. 
belder (helbr), conj. 1) eller; fee elder. 
2) end; fee enn. I nogle Dial. ligt 
forrige Ords i andre forfljelligt berfra. 
øeldr, f. Bølle af Ira; f. Hogd. 
ofen, adj. belagt med Riim. 
elg, f. (JUL Helga, r), Helligbag, Høitid 
efler Hviletid; tjær Tiden fra Loverdags 
Aften til Søndags Uften. Alm. og 
uombytteligt. Udtales og sgelj, Halg 
(Ørt.), og eg (i Rbg. og Tell.). 
Sv. helg. G. R. helgi (Af beilag). 
Kvisfunbelgje: Pintfebagene.  Jola- 
belgjæ: Juledagene, Julen. Fyre Hel- 
ga: fibft i forrige Uge. 
om Helligdagene; i Helgen. Si Helg 
' (eller fyrre Helgi'a): næft ſidſte Helg. 
Onnor Helg: paa Sondag otte Dage 
til. — J Gammenfætning: Helga (B. 
- Stift og fl), Helgje (Ag. Stift). 
såelga=bil (aab. i), n. en Helg med ben 
næft foregaaende og følgende Tid. 
Igabrigd, f. fre Helgaftifte. 
gahald, n. Qeligbagenet Holdelſe. 
helgaklœdd, adj. Mædt i Helligdagsklæ⸗ 
ber (elgakleede, n. Selgabunad, 
m 


elgamat, m. Helligdags Koft. Saale» 
bes ogfaa: Helgafiſt, Helgabrød, og fl. 
sgelgamun C(aab.u), m. Forandring fom 


en Jing faaer under Løbet af en Helg. 5 


(6. Mun). Naar der tales om Hel» 
amun“ paa en Aaer, mener man For- 
ſtjellen imellem et Stykke fom blev faaet 
før Helgen, og et andet fom blev faaet 
selge Delgen å —2 Nord 
amyfs, Alle Helgens Dag. Nordre 
Sorg amb. og fl. Ellers: velge» 


Mæ Helgf'a: & 


169 


meste, elgjemiſs t Sogn: Al 
belmyfs: 9 pet 8 — 
sZelgaftifte, n. Afoigelfe fra ben daglige 
ort for Helgens Skyld. I Som, H 
a 


gabrigd. 
gepavie, f. Helligdags EUT. 
elgdag, m. Helligdag. Hedder ogſaa 
Helgjebag, og meft alm. Hel'dag. (G. 
N. helgidagr). Je GHelbagsleges til 
fligbags Brug. (Nordre B.). Ein 
el'dags Kveld: en Helligdags Aften. 
belgemillom, adv. fra ben ene Hellige 
bag til ben anden. (Sjelben). 
sgelbungr (Hælhungren), m. ubfædvan- 
lig Madlyſt, fom nogle Mennefter faae 
fort forud for Døden. Nordre Berg. 
sgeljora, på. (m.?), Sanbfestøshed, For- 
virring. Bruges fun i Dativ med i (I 
eljoro). Paa Helgeland betegner bet 
tjær Dodsfampen eller et Menneftes 
ſidſte Stund. Han Ima i Heljoro, eller 
Hellioro (2: i fin fibfte Strid). I Ørt. 
hedder bet: „i Dauorom“. — Ellers fæde 
vanlig om ben Bedøvelfe eller Sand- 
fesløshed fom folger med Sovnen; den 
Tilſtand hvori maner i bet Dieblik, da 
man ſover ind eller vaagner op. »lggja 
i Heljoro". (Søndre Berg. Kr. Stift, 
og fl). I Set. på eloro“. Ellers: 
iSomnorom (Ørt.), i Himlorm (Sbm.). 
Ordets fidbfte Deel er et forældet: Ore 
efler Orar (Svimmel, Bebøvelfe), hvor» 
af: øra, søren, Ørfla. Den førfte Deel 
er formodentlig bet foranførte Hel, el. 
det gamle helja (2: Dod). 
bell, hi helder, elder, enn. | 
Zella, f. 1) en flad og tynd Steens Fliſe, 
Gteenflive. An. og uombytteligt. Hedder 
ogfaa sfedla (Sogn), vedde (Sat.), 
apla og sy lP (Ir. Stift). OG. N. 
hella. — 2) en rund Jernſtive at ftege 
Brød paa. (= Bakſtehella, Takka). — 
3) Bund, Grundmasfe, et faft va ſam⸗ 
menhængende Lag. Aurbella, Ishella, 
Blodhella; Leirbyll. JFoſen betegner 
„Hyll“ ogſag; Boer, Svulft eller ært 
Hævelfe i Kjødet. 
sgellar, m. Grotte, Klippehule, Skjul 
under en Klippe. Meget ubbredt Ords 
hedder ellers: Zillar (i Sogn), feller 
+ (Å Søndre Berg. og Kr. Stift). G. N. 
hellir (meb bortfalbende 1). 
elleberp, n. Steenart fom lader fig klove 
iPlader; Slippe hvoraf Tagſtiver brybes. 
ellebrot, n. Steenbrud; et Sted hvor 
Tag⸗Heller brydes. J Hard. og Sogn, 
hvor ſaadant Hellebrud drives meget, 
har man flere hertil hørende Ord, fom 
sgellefarm (Labning), sgellela? (Sta- 
bel), våelleflag (Slags, Art) o. ſ. v. 


170 


Sellefift, m. Helleflvnder (=Kveita). Kr. 

Stift. (Isl. heilafiski, og heilagfski; 
Sv, helgeflundra). 

våellefaka, I. et Slags tynde Kager fom 
or e$ paa en Jernſtive (Hella). Rorden⸗ 
elds. Bed Trondhjem: 3yllkak(e). 

belleleggja, v. a. belægge med Heller 
el. Steenflifer). Heraf: hellelagd, adj. 

belleft (ellers), f. elleſt. 
elletaf, n. Tag af Heller; Steentag. 
elletile (aab. 1), n. Steenguly. 
elleveg, m. Fortog, fteenlagt Bei. 
ellevegg, m. Bæg af Steenfliver. 

bellig, ſ. beilag. 

selma, f. Halmftub, Gtillene efter det 
afftaarne Korn paa Ageren. Kr. Stift 

få I BD. Stift: 3ylma; t Øker». 


alma. 

sselmaur (el. Hellimaur), m. Kløe effer 
Kriflen, fom undertiden indfinder fig 
fort forud for Døden. Helg. (førældet). 
Ellers Nalus. If. Maur. 

selming, m. Qalvdeels ifær ben halve 
Deel af et Hovet Tre. B. Stift. (G 
NR. helmingr). 


belpe, f. hjelpa. 
helſa, v. a. (a-as; ogf. arte, bilfe 
(jaavel ved Bud eller Brev, fom ved 
ammentræf). Ogfaa v. n. ,belfe til 


ein” (meft brug!.)s ,belfe par ein (fjeld 
nere og mere fornemt). G. N. heilsa. 


sgelfa, f. Helfe, Sundhed. G. N. heilsa h 


(Af bet). Bruges undertiden i Geni- 
tive Forhold; faalebes: Han hev ikje 
ein Helfe Dag (han er ikke een Da 
fri. Ho vart ilje Delfe Menneftje 
meir (Hun blev aldrig ganſte frift fiben). 

belfaft, v. n. bilfe hinanden. (Sjelden). 

såelfe, n. Halsfjæde, Halsring (ifær til 
Hunde). Sogn, Søndre Berg. Ogfaa 
t Ag. Stift t Formen sgælfe (eller 
ål e). Isl. helsi. 

Selſebot (00), f. Legedom, Forfriſtelſe 
eller Beſtyrkelſe for Helbreden. Alm. 


(Isl. heilsufar). 3 Sdm. bruges et 
lignende Orb I en anden Betydning. 
ran flau fo Helfefar"”, >: han flal faae 
patig Skrub. Maaftee af en anden 
Oprindelfe (belfa, v.) ligefom Hel- 
ing, ber ogfaa bruges ironiff om en 
arp SJrettefættelfe. 
belfelaus, adj. fom har miftet fin Hel⸗ 
bred, er beftandig fygelig. 
såelfeløyfa, f. vedvarende GSygelighed, 
Tab af Helbred. Ogfaa om Strabads 
og Mangler fom øbelægge Helbreden. 
belfeftert, adj. fom har ftært Helbred. 


+ Helvt, 


Hellefift — henda 


belfever, adj. frag af elbreb, 

sgelfing, f. 13 Silfen at man bilfer; 
eller Maade at bilfe paa. 2) x Hilſen 
(affendt med Bud eller Drev). I fivfe 


elføt. (G. N. peler 
adv. 1) helſt (af belber). 2) mm 
og Tid. kvarhelſt. naarbelf. 


belft (eflers), ſ. etleft. | 
beltug Celfig'e), adj. friff, ved god Hel- 
b Derg. | 


red. Gbr. Søndre 
elt, f. ſ. Helvt. 
elta (Helte), £. Halthed. Nordre Berg. 
og fl. (Sel helti). ar 
belut (ee), adj. flimlet af Jarve, hvid. 
agtig eller indſprengt med enkelte butte 
Haar (om Hefte). Met t DB. 
(Af Hela). En Heft af ſaadan Far 
kaldes: Zel'en. 
sgelvite , aab. i (el. Helvete), n. Hel 
vede. (G. R. helviti). Te Helvetet: 
Å NAN deel. Ubtales adminbelg 
. Halvbdeel. ale $ 
Helt Uigefom Tyl't, bal't og fl). 
ber ogfaa paa nøgle Steder valt (for 
Halvt). G. N. helt. Helt'a ta fora 
(efler: "to fyerjo), 3: Halvdelen af hvert 
Slags. B. Stift. 
sgemn, m. Havn. Hedder ogſaa Hebn og 
(i Sogn) 30obn. 
emna, v.a. (€e-be), hævne. (Sy. håm- 
na). bemne Harmen fin: tjøle fin Har» 
mes ogſaa: tilfredsſtille fin Lyft rige 
lig, mætte en længe næret Attraa. 
bemngøjtrug, adj. hævngjerrig. 
bempa, v. a. ryffe, rive med fig. Han 
tof m hæmpa bet ut. Som. 
sgempa, f. 1) Baand, Stroppe i Kla⸗ 
ber, hvormed be hænges op eller knyt⸗ 
tes til. Meget ubbredt; ogfaa i AG. 
Stift. 2) Heftet paa en Knap. $a 
og fl. Ellers: Stett, Melle, Lyktja 
3) paa en Dør: en liden Jernlaage 
med et Hul fom pasfer til em Krampe 
i Bæggen. Guldbr. og fl. If. Hefpa. 
såempe, f. Hampelærred. Balders. 
bemfa, v. 2. 1) famle, flrabe fommen; 
2) falbe paa, erindre; f. hemſa. 
bemta, v.a. (a-a), famle, plukke, t 
op. I Gbr. og Ork. fjær om at på 
Bær. (I NHL. benta Bær). Sv. hånte. 
benda, v. n. (€-6), bænde, indtræffe. 
Dæ fann hende: bet er ille umuligt; 
ogfaa: bet mangler iffe, man flal ikke 
fige andet (om noget fom flrer byppigt 
eller drives t en hot Grad). Underti- 
den: bendaft, og hende ſeg; f. Ex. 
Dæ hende feg eit til, >: naar figt fan 
flee, faa feer der vel mere. 


Henda — Herm 


senda, f. et Kuippe ſom man fan gribe 
om eller holde i Haanden. Ork. 
gende, n. en Dendelles ogfna et fjelbent 
Lilfælde, arfon. edder ogſaa 
send, og deig fe. Eit fort Hen- 
belfes en flor Sjeldenhed; Noget fom 
—*— meget fjelben 
den, adj. bebænbig, fint. Ort. 
endrer, f. Sand 
f. Bundt, Knippe fom fan hol- 
—Xx Haanden; f. Ex. af Straa. 
NG. Ellers I Era, Amt: Hoæmla, 
gelma, ber ogfan fan betyde et 
eg. If. Henda, Helma. 
RA adj. 1) beffaffen med Henſyn til 
nder. If. ftorbendt, letthendt, mjuk⸗ 
att 2) dehenig nt til Arbeide. 
og fl. 3 ftiffet, bekvem, oplagt. 
ee alm. Eg æ Ge bendt'e te 
(itte ſtikket bertiD. DB. Stift. Han æ 
benbt fo høye, 2: han fan noget af alts 
fan fan ſtikke fig faavel i bet ene fom 
f bet andet. Jr. Stift. (Isl. hentr). 
bendug, adj adj. flint, nem, duelig til Haand⸗ 
Am. men hedder ogfaa hoæns 
dige (B. Stift) og handige (Tell). 
Sv. håndig. 
— part opæng t. 
(e- DE), 1) bænge, bringe 
tog Bængende Grilling. (Borfjeigt fa 
ganga), a). bengle upp: ophænge. 2) fæ⸗ 
e faft ved noget. hengje ihop: 
—* —9* J Sogn og fl. St. bruges 
ogfaa bengja for hanga; faaledes og- 
di engjemann, f. hængende Mans 
a 
bengjaft, * * ſidde orkeslos og kjede 
ſig; f. Cr. naar man venter paa noget. 
Han fat der m bengbet heile Dagjen, 
Nørdre Bera. (IS. hångsa). If. I 
lemaaden „hengje —68 ned": fætte fig 
med, hvile lidt. B 
gje, n. 1) evafet Wieldem. 2) 
Roget fom de er veb, kænger faft med. 
tigefaa noget fom man idelig holder 
fig tils faaledes ti Spøg om en Kjæ- 
tefte. D. ft. 


engjelæs, n. Hengelaas. 
gjemyr, 7 ——26 Tr. Stift. 
hengjen, adj. fom let hænger faſt. 
senfla, f. 1) Hangſel, Shbretning fom 
noget hænger t. 2) en Kjede af fam- 
menbundne Stolte, hvorved Tommeret 
opfanges i Elvene. Ag. Stift. 3) 
Baanb hvorved noget bæres paa Stul- 
brenes faalebes paa Randſler el. Skrop⸗ 
per. Sf. Fatl, Fetel. 
ter ſ. ant. 
na, f. Stindet af et Dyre Hoved. 
Ogfaas Pande, Hjerneftal. Sogn (t 


171 


Formen: Hedna)s ogſaa i Balders og 
Gbr. Ellers Haudtenne, Hovuflmtt. 
8 Svenſte Dial. häna). Maaſtee for 
erna. 
benne, pron. hende. (Dativ og AMufa- 
tiv af bo). Formen er meget fo 
lig; faalebes: benne (me (609), 
binne (Svm. Sfj.), henna (Sv 
bennar (Fell), bæna (at 8 r.), 
benn, enn (Indr.); forfortets ne 
(Sv) ), an, ban (øverft i Fell), æ, 
GSet.), a, el. ba (Bufterud, — 
* ndr. og fl), o, el. bo, fom og 
lig er Subjett (Gonbre på 
amæ ne”, med Lyden af bobbel 
efler: mæ *nne (2: med hende). Pi 
»nne, fra "enn, fraa'a (2: fra hende). — 
G. N. henni, Dativs hana, AM. — 
Det tilfvarende Genitiv (D. hendes) 
bedbers henna (B. Stift), banne 
(Namb.), binna, el. 'nna (Stm. S 
nnars (JTell.), bennas, hennes Gå 
g. Stift). G. N. hennar. 
henta, v. a. (4-4), hente, tage imod, 
borttage. I RNhl. ogfaa putte (. Er. 
Bær)s fee hemta. 
geppa, I eld. Meget fjelbens f. Uheppa. 
beppe, v. n. —5 ſlumpe til, komme 
af en Hendelſe. Ag. Bt (fjelben). 
beppen, adj. heldig, Iyftelig, fom fom- 
mer til noget ved et Slumpetræf. Mere 
alm. (G heppinn). , dan Seppen" 
bruges ironiſt fom Benævnelfe paa En, 
fom altid forføl es af fmaa Uheld. 
ssepne, f. Helds ffær uventet Held, Slum⸗ 
pettæf. Nordre Berg. (G. . heppni). 
. Hopp, fom egentlig er en Form af 
et fore! bet Happ, n. 
bepta, f. befta. — ber, f. hær. 
berija, v. a. og n. (a-a), 1) page, 
trolte, ubfuge. Nordre Berg. 2) ) uge, 
rive i fig (= hekſa). Indr. — Ogfaa 
røve, bortføre. (I be tellemartifte Bi- 


er). 
erjar, m. en Udfuger, gjerrig og ha⸗ 
vel Perfon. Nordre Berg. 3 
herka, og berfje, v. a. 1) indknibe, 
rykke fammen, ftramme ved et Baand. 
Ag. Stift. If. hyrpe, og Hork 2 
framme Zømmerne paa en Hett, for a 
ben ikke flal græsfe. Nordre Berg. i 
Formen Bertie (e - te). 
sgerfje, n. 1. Snibe, Tranghed; f. Er. 
tet Vand. "Sjelden; jf. hartjen. 
serkje, n. 2. Jølge, Sleng, Pal. Ag. 


herleg, adj. berlig, ypperlig. 

sgerm, n. Sagns Anekbote fom indehol⸗ 
der en Samtale eller et 5 der al» 
tib fortelles med famme Ord. Sogn, 


172 


RH pri gar derm'er faa hedder bet 


efter 
berma (kkerme), v.a. Og n. (€-%6), 1) 
ortælle, anføre noget jaalebes fom An⸗ 
e have fagt bet. Sagn. Nhl. Eg veit 
ifle te herma ba: Jeg fan itte fortælle 
bet ørdiybende. ( G herma). 2) v. 
n. (med: ette), efterabe DA Tale 
og Øcbærder, 9 sjerr fig lig En (fær til 
Spot). Dei gjett m hermde ette *an. 
Am. (Sv. hårma). Ogfaa efterligne, 
følge en vis SUE eller Mode. 
germar, m. en GEfteraber, Gjøgler. 
Saaledes ogfae Hermefugl, Herme- 
trmla, Hermega 
bd f. Ge iben. 
erre, m. Herre. I Hard, Zerra (G. 
N. herra). Foran Proprier hedbder bet 
Herr ae Har) og forbindes med han”, 
. Gr. Han Herr Hans. Ein Herre 
Rett (en foftelig Net Mad). D'æ fang 
dere Reidſle, >: Anretning for fore 
erter ubfræver lang Gid. (I bisfe 
FTilfælde adſtilt fom Genitiv). 
aerredøme, n. Herredømme. 
Zerrefæte, n. Herregaard; Herrefæbde. 
Zerrſtap, n. Selftab, Følge af Herrer 
efler fornemme Voll. 
herſk, adj. hart. Neutrum: berft (r 4 
— ikke). So. hårsk. 
erſkna, v. n. blive harſt. (3 bisfe og 
be forrige Ord med ril, rm og vr, lyder 
e altid om æ). 
sgefja, Klæberfteens f. Eſſa. I 
Namd. "opa Sie effer Hifi. 
sgefja, I Rætte af Stænger til at 
tørre 9 Vad. Sr. Stift og tilbeels 
ſondenfjelds; i Tell. ef men i B. 
Stift 28. See Has 
befja, v. a. (a-4), fætte i Heſſe, lægge 
op til Torring. Ogfaa i B. Stift. 
Aden, adj. fom har hadet fænge i 


b c 
betE, di bidfig, graadig. B. Stift. 
befFjelege, adv. fælt, Grpateligt. Stm. 
og fl. (Sv. hisklig). Oftere: overe 
maade, uhyre; f. Er. Dæ va heftjele 
faldt. Ogfaai PP (haſtjele, hæfjele). 
Seſpa, f. 1) Haſpe, Traadhaſpe. (G. 
N. hespa). J Kr. og Ag. Stift hed- 
der bet Zeſpel, m. —2) en liben Jern» 
laage eller Slaa paa en Dør; ogfaa 
- paa Striin, indrettet for Hængelaas. 
Ag. Stift og fl. Nogle St. Hempa. 
(331. hespa, Gpænde). 
befpa, v. a. 1) ophafpe, vinde op. 2) 
v. n. bafte, flynde paa. Sm. 
pel, m. en Hafpe. S. Hefpa. 
—— ve Garnvinde. »D'æ 
t ſtort $e heel å ogfaa om 


berma — hive ſeg 


noget fom er froget eller tvært og ſaa⸗ 
ledes opta er —* Kum. 


"Bag. (If. Dyt, men. 
dreng, Sjener fom har Tilfyn 
med Hefte ene (paa ftore Gaarde). 
geftefivel, m. Bolverlet (Arnica mon- 
tana). ER og fl. Ellers: Heſteſoleie, 
Ringblom, Snusblad. 
get jelkar, m. Qefteftjærer 
eftebov, m. 1) Heftehoys 2) Navn paa 
forfljellige Planter; 2) Tussilage (paa 
flere Steder); jf. Leirfivel. b) Caltha 
palustris (Sbm.); jf. Hovfolete. 0) 
mphæa lutea —— jf. Aaborblom. 
—* emaur, m. en Art Myrer, Tuemyre 
(Formica rufa). Nogle Steder om en 
ftørre og fjelbnere Art. 
eftzemne, n. Fol, ung Def. 
eftefPap, n. Getertittolie 
pefteflag, n. Art eller Race af Hefte. 
e — en Art Stræppe (Rumex). 


såeftfyl, n. Hingftføl. 

be gala, adj. f. gel, om Hopper. 

gefihavre, Havregras (Holcus avens- 
ceus 

sgeftfar, m. Nytter, Kavallerift. 
Zeſtoyra (Plante), f. Kvitblad. 

gel (Fare) og betten (farlig), f. Hætt. 

31. f. 1) Hatte, Kladningefykte over 
Hovedet og Skuldrene. Meft brugl. i 
Nordre Berg. 2) en Hue. Tell. og fl. 

beva, f. hevja. beve (har), f. hava. 

Sevel (Hoveh, f. Hyvel. 

hevja, v. a. (hev; bavde; haut) 
fære, lofie, fette etfer forhøte. Slo 
tilbeels t Na. Stift. (GS. havb). De 
faa i Søndre Ber eg Å i Formen heva, 
el. pva (070) * — ( ap. 
of). — ænge, fafte. og 
Onfaa i Hard. med Imperf. benja; 
f. Er. Han tof ein Stein mx hevja burt 
i Beggjen. Mere alm. er hiva. 
Sndr. hedder bet høve, med Im 


bov. — Af Roden hav (I havde) me 
ver AA n. $09, n. Solhov, $Sæv, 
æve 
hevla, f. bonlt. — evre, f. Hyvre. 
bi (adj.), ſ. hin. br (o: bar) f. hava. 
Bibb”, n. Dynb, Sole; ogſaa et ſtiddent 


og uordentligt une. Nordre Bera. 
såide, n. Hule eller Stjul byort vilde 
Dyr have fit Leie. Bjønnahide, Bar- 
gebze Am. i Formen såte; i Som. 
g Nfi. Hide. — G, R. hidi; Sv. hide. 
bid feg (bia feg), ſoge Skjul; tfær om 
Bjørnen naar ben lægger fig Hl Bin- 
terhvile i fit Hide. Han heve hlda ſeg. 
Nordre Berg. 


hibt — 


bibt, adv. ib, Bertil. Udtales deels langt 
iit), deels fort (bitt); i Søndre B. 
ber bet: bega (OG. N. hingat; Aug. 
e b b 
igjen. 
Side. 
bibtafpyre, adv. paa benne Sive. Alm. 
men hedder i Søndre Berg. hegafyre 
(i Tell. bitafe). Ogfaa bidtapar. 
bidtalege, adv. nær herved, I Nerhe 
ſte, adj. nærmet, næft herved. Alm. 
unbtagen Hvor bet hedder: hegafte. Son⸗ 
benfjelbe har man ogfaa: bidtare, 
dl. bitre om en af to; mobfut burtare. 
øigl, n. fiin Regn eller Snee: LTaage- 
tegn. Sdm. 
vigla, v. n. 1) trifle fom Draaber. NHL. 
flere hagla. 2) om Regn: faldejævnt 
og langfomt i (maa Draaber. Som. 
hard, v. n. let (om en bæmpet Latter). 
Jederen. 


bifa, v. n. hige, ſtunde efter noget. 

a, v. n. bulle, trætte flærtt efter 
BVeiret (fom i Graab). Han gret fo han 
bifta. Nordre Berg. 

bilfta, v. n. bitte. Meget ubbredt. I 
Sdm. hedder bet: bilfe (Imperf. hikſte). 
—* hixta. 

vrn , m. Hifkkte. (3 Sdm. iks). Jol. 

ixti. 

gil —9 m. en mager Fiſt (Torſt, Sei); 
ogſaa en tynd og mager Perſon. Som. 
bila, v.n. træffe og fire vexelviis (i Fi⸗ 
flerte). Fofen. I Sm. dratta. 
bilben (boldt), partic. af halbas fee 
halden. 
bildra, v. n. bæve fig, rage op; om Ting 
fom vife fig førre og bøtere end fæv- 
vanlig; f. Er. naar man feer et Bjerg 

ennem Taagen. Nordre Berg. Under» 

ben hedder bet ogfaa øildra, eller 
jilbre. (If. Hiell). Iel. hylla. 
ilar, f. Hellar. 

Ma, I. en ſmal Flade i en brat Klippe. 
Som. fee Hylla. 

BSil⸗Mann, f. Heil. 

bilore, v.n. bøte, gane ligeſom i Sovne. 

Som. Staaer uben LVvtvl I Forbin⸗ 
delſe med bet foranførte Heljora. 

sim (ii), m. en Hinde, et tyndt Dakle; 

, efler et tyndt Snee⸗ 
belte. Som. Hard. b) et tyndt Sky⸗ 
bætfte (f. Sima). Sbl. Hard. 

såima, I. et tyndt og næften gjennemfig- 
tigt Skydæltes Uflarhed I Luften uben 
egentlige Skyer. Shl. Ellers: Slima, 

Dembe (Stm), Tam (Tell). If. 
Ølya og Mol. 

bima, adj. timet, efler tyndt belagt med 
Snee. Hard. Sdm. 


*8 


bin 173 


bimen, adj. utfar, ty et. (Sjelden). 
bimla (bimble), v. n. blunde, falbe t 
Sovn. Stm. If. Himmelora. 
bimla, adj. om et Huus: forfynet meb 
—8* (H —c8 peke tot 
imling, adj. en Hvalving; Pane- 
ling under et Tag. 500. 2) et Loft, i 
Amindeligbed. Tell. 3) Gane; ſ. Him⸗ 
me 


den. sgimmel, m. 1) Himmel; unbertiben og- 


aa Luften, den øvre Luft. (Den gamle 
orm himin forubfættes i det Jaderſte 
$Himnaleite). — 2) en Hvælving, et bvæl. 
pet efler bueformigt Loft (fom findes I 
endeel Kirfer). Kyrfjebimmel. Paa røgle 
Steder figes Himmel ogfaa om Ganen 
Munben (Munnhimmel)s; jf. Gom. — 
J Himmel fjm", f. Himmelſyne. Te 
Qimmele: til Himmelen. I Himmels 
og, effer: Himmels boat, >: him 
melbøit. , Eit Himmels Ver" falbes 
bet, naar bet ftormer faa at Bandet 
effer Sneen brives høtt op i Luften: 
„himmel⸗galen“, om en frygtelig Storm; 
ogfaa om Menneffer: raſende af Brede. 
ssimmelora, fun i Dativ: Han mg I 
Himmelorm (Sbm.): han var nær ved 
at fove ind. Ellers: Å Sømnora (If. 
Heljora). Bedre Himlora; f. himla. 
immelsbragd, f. Luftens Udſeende, med 
Henſyn til det Veir, fom derved bebu⸗ 
ber flg. Tell. Som. D'æ ikje go' Him⸗ 
melsbragd i Dag. Ellers Aimmelslag. 
ssimmelsfol, n. brivende Snee; Snee- 
linger med Storm. Nogle Steder i 
Modfætning til Jorfok. 
Simmelskov (00), n. og og Uvetr fom 
formørfer Luften. Helg. 
Bimmelsmertje, n. Veirmarker af Luf⸗ 
tens Udſeende; ogfaa Stjernebillede. 
zzimmelſyne, n. overſte Kant af 
Jordfladen paa en vis Side; Punktet 
hvor Qimmelhvælvingen berører Jorden. 
I Himmelſyne: i Hortjonten, eller i 
det høtefte Punkt paa Fjeldet, fom man 
fan fee nedenfra. Søndre Berg. og fl. 
I Svm. hedder bet: „i Himmel-fjo's 
ssimmerilje, n. Himmerige (G. NR. hi- 
minriki, og bimnariki). 
såimnaleite, n. Horizonten, Synsked- 
fen. Jed. med Ubtalen: Hibnaleibe. 
Det famme fom Himmelfyne. If. Leite. 
bimpre, v. n. mindes bunfelt, fomme 
ibu ved nogen Gftertænkning. Svm. 
Han himpra ba dæ. (Ligner Isl. ym- 
pra). If. bæmfa. 
bin, pron. adj. hiin. Formerne eres m. 
bin (binn)s f. bis n. bitt (aab. 5 
I. bine. I B. Stift ogfan Dattv: 
ino, el. bin, og hine. — Betybning: 





viaaſvcve 


øi jenfogne n. Sengkammeret. NYL Cof- 
teft: Qjanfvøve). 

sgjell, m. 1) en Sylbe (paa en Bag el. 

idet fote). ML Fel. Dafaa flere 

t Formen: vjall eller Javl 


mn: jedd 8 —X en 
' ÅÅ 5 ellers Hylla og Å Sm.) 
$Hil 2) en fmal Flade 38 Lværfti 


er Fjele, 
Bjælferne. Biosdjet, 
Nordre Berg. Er. og 2 

en "ar — Sjell (overk i 
br.) og Bjell (i Meldalen), hvil- 
Fig KE o⸗ fog Mg om m Pater! b) 


n naar den lægger fig 
— et Lofi eller Dette I en vis 
Fo fra Grunden. B. Stift. I 


bjadla feg. 
—— adj. ————— 
ste), m. arm ter 
å en — — 


* tm. (96. Sylnra, Lur. 

— ” 2) Ubfeende, ——— 

amt been om votter Bra Sit. 
D (3 


Gift. 3) 
—— felt ein Hjelm, 
dar e forg be. (If. Kaldbjelm). De 

Pe hanen in Hm (Stm.): ber 
ger ham noget fo! —F En bange; 
Fin Ubfeende vakker 
7 Vo Om ondt: modnes, 
Sdm. 


et — bjelte), 
4 Parti — 
Fig vede fig — være se bdpen ul» — bag 


— Hjupa 175 
pg b) glo AA Umage, anfrenge 
ida, å 3 — med Arbeidsfolt; 


Dei æ vær bjelpa: be ere 
mandf om Arbeidet. DB. Stift. 
Slip m. $jælper. Hevder ogſaa 


el emann, % jer ES MANN. 
7. reG Hel inanden. bjel 
hjel ant: Hjelpe 6 al 


Å ant. til at bjælpe. 
N bie elo8, raadløs. 
fom man fan 





ar Belen 
om ogfag I —8 8; 
fr Er. Me ae 0 


me bi. 
Hjelpesmann, 
jelpeom ad; Hot velvillig. 
bjelt (for bjelpt), kap bjulpen. 
gjerne (Jeme), m $jerne. Ag. SU. 
Jnordre Guldbr. ebbet: Sjærne. 
age —A— dir 
jort, m. au 
—8 5 gin, (G. R. hjartkolla), 
ul, n. et Hjul. Hedder 20 aa: Rjul 
(Ørt.). GØ.N. bål. (I Tell. forekom» 
brå Blerttalet — Ir). p 
jula, v- 2. (2-4), ubfljære I Form a 
bi em $a Iycirfel eller Bue. B. oe E 
juling, ft. bag oe Paa 
EA ffær paa rm 
vjul-, m. Arel i A 
Zuitze n. $Hjulfpor i en Bei. 
ulving, jm. Freden eller Gælgerne " et 


jul. Efler 
hå lede, m. srbebøtjerre. Svan. 


Ju fpæng, 1. Jembeflag paa jul. 
un, n. et Par Folk, ant Kone. 
$Helg. ( end, I SY bet 


Rjun; Å Guldbr. findes Format Sjon 
fa Par —E på Bo ar Gjer 


er ar hj al 2; enionfi fe 
un⸗ Ina ubru; lnbes m. dd 
8 Gude, 


elig: 
Har. , fom age er grr for 
— Å "3 Guldbr. hedber bet 
slim (Slbe), 1. Syben  Brugten af 
Skade (Maren). 8. Gnå 
å up r If. hi Eng. hå ) 

jupa. iop; En 
Sm Pefjelbs Folket anbtg Gori 
lige Seter ben Gene 
P — vanina), — 








176 
upeftein, m. HSybentjerne. 


uring, m. —*5 — dorde. nog. 
Tell. I Bufterud l. ↄoli 
(for Sn. Ei MØ 
Di lere. 
J 

— kr 6388. 

ho, pron. f. hun. Horftjellig Form, nem⸗ 
lig: bun (Nfi.), hæn (Salten), bo 


meft alm.), bu (Shl. Stav. Amt, 
Foſen, Sndr. og f.), og forkortet: 0, 
3; ogfaa: a, eller ha (tildels i Tr. 
og g. Stift). G.N. hun, hon. Ge- 
tiv: henna; Dativ og UM. henne, 
ſom er forben anført. — yetobninge 1) 
un, om Kvindfolfs paa enkelte Ste» 
ber ogfaa for ,De" i Tiltale til Frem- 
mede. 2) ben, om $Hun-Dyr og om 
enbver Eng vis Ravn er et un ons 
ord. FJ. Er. Eg [mg Sora da ho 
fom upp. Der va ei 
full. 3) fom em Artikel ved Kvinders 
Navnes f. Er bo Anne, ho Ragnild. 
(Sf. Han). Higefaa: »åo Mor" (min 
Moder); Genitiv: ,henna Mor's Da- 
tiv: ——— — Forfortningen fine 
des fjær efter et Berbum, og hvor ber 
itte lægges —X Vagi paa Prono- 
menet; je” 9 en u, el. 
fjen AN — i —A r. Eg 
førg! 9 c0G oa fare, hende). Eg Hent! 
ente. ſa' bæ te 'a Mor, 0. ſ. 9. 
e — 
bø,  Betydn. ham; bonom. 
So (Mibfommer), f. Haball 


tal, ar ho va 


osbeite, f. Smbeite. — gobn, f. Homn. 
odde, f. Hant, Bolle paa Gryber og 
——8 B. Stift og fl. I. Ir. Stift: 
dde, el. 54450”; I Tell. Zolle. G. 
.-hadda, acc. höddu. Sf. av. 
odnla, f. Honnlad. 
osdyr, n. Qun, Dyr af Hunkjøn. Dør 
fag: goe, — el. „do ie 


flbe, dr efte. 20. 
se 18 Låg ft, —— 9 3 Com 


—— — 
om te orſin ſe, Qindring 
—* kl" em 


på er fjær tjenlig naar ** eller en 
91 


Beli 
0) Ke — 
rftd,), Sole 


Hjupeftein — hokra 


fom Sel. högld. If. T. Halfters Eng 
halter (Striffe). 

så00g, n. Hug, Sndfnit: — 
ning ogſaa? Huggeredſtab (Telboy 

Brothogg) og Hungeblok (Fjørhøga). 

hogga, v. a. og n. (bøgg”; begdr) 
at bugge.. Imperf. Hebber ogf.: bøyg 
(fjelben), boggje (B. Sti Sel; 
fjaafalb bevder Supin. begge 6 Ko 
faa es G. N. höggva, pr. högi 


— 


Hogge fundt: — 
boggande, adj. fom man fan — 
såopgar, m. en — en geppuggers og 
faa en raft og 
vSogpbit —— m. Tusj; Kile hvor. 
Sern afbugges 
boggfue, ai dj On —* —X ti 


oggjen, adj. hugget. Ogſaa bog. 
eggen, adj. vage til å træffe * vit 
aal (f. —— egaa. bler, 
Per at bug; — ig 
ogftall, m. en Enfemand. 
— Ordet gientjendes Å Mi 
— og Gam. T. bagastalt, fom 
«EG: en eenlig Perfon, Uigefom T 
age 


— 
tet). $ebber paa dg Steder: J 
Zoko, med 00 (Gbr. br 
Mamd.), og uku (Ørk.). OG. R. hake 
sok band, n. Hagebaand paa Hatte og 


got. n. et idet Beelf; I kutte, Seng 
fammer. Sogn, Berg. 
Sor Å bara Sr EN TA. 
off, m. f. 
or Færen, unbfeelig, bly. Gulbbr. 
ap — tj. unbfeelig, bly. 


hoften Colm), UA ng 2. fr 


fl, Gitar] Forefommer ogfaa å 
men: biffen, betfen, otFen,. 
often va be: hvem var bet sot 
om ær": I ethvert Tilfælbe, Hvorban 
t end er3 ogfaa: allig —— sel For for 
ar). Bette Sval": hoilten Suatl — 
Sfvente Dial. hocken; ældre & t 
holken og hulkin, fom ſvarer til 
byilten (Jol. bvilikr). 
; bolra (aab. 0), v. n. binfe, gaae møi- 
fom I og vaklende, fo En der har vndt 
Hødberne. Nordre fygote 
(Corte), n. —— Gtf vel. 





ol — Holm 177 
; DE . Gol: oe 
| Å (90); bk bg) tør og Jen sgoldar, el. Hollar, in. —Agnor. (Me: 


fate. - Jad. Øulbr. 
. höll, $90). I Guldbr. ogſaa 
fetter, Græspletter eller entelte Pu 
ter fom fre anderledes ub end ben om- 
liggende Gan 8 Dfterdalen ogfaa en 
Sund, et Ubet Stovparti (Holt). 
sol (aab. 0), adj. ul, Aabningy ogſaa 
br (i Jorden); Smutdul, Ajtrog. * 
(aab. 9), på bunt Gi. tnnton). 
Ø.R. holr. ,Hol mheætjen": graadig, 
flugen. Svm. If. holen. 
sola (2Ab. 0), f. Huulning, Jordvbning 
fordybet etter tgefom inberyft Puntt 
paa Marken, i Steen eller Eræ, eller 
ogfaa paa Legemet. (If. Bringehola, 
lakkebola). Alm. og meget brugeligt. 
Ledder ogfaa solo, med ov (Muldbr. 
Ørt.), og Zulu (Ørt.). 
bola (aab. 0), v. a. (a- 0), hule, ub- 
bule. (GS. R. hola). hola ut: ubbule. 
bola feg inn i: grave fig ind i. 
solamot, n. Svælget, den fmalefte Deel 
af Halfen. Sogn, Gønbre Bera. og 
Cta». Amt. (Forſte o aadent). Etlers 
Halømot. 
sold, nm. 1. Aftægt, Foderaad. Nordlan- 
dene, (AF bolda). Ellers: Kor, Liv- 
mere, Folga, Føderadd og fl.— Vers 
tl: Holbsfølk, Holbsmann og fl. 
gold, n. 2. Forftand, Stjen. (Bel egent: 
But åf Halda). Som. Dei ba 





Gym. og FC. men kun ildet brugeligt. 
et godt Hold te gro (f. Gro ol. 
tyfja I Holb'e: Kl føle en Ryftetfe I 
Merverne. DB. Stift. Milom Hold m 
Øtinn, 2: mellem Hud og Kjød. Gbr. 
Ørt. Helg. I Stm. myter Holde m 
Gtinn*, Mere omfattende er Ordets Be- 
tybning å de tellemartifte Asifers f. Er. 
nn fla tære ditt Hold” (Rav- 
nene ftulle opæde pit Kton). Ø. M. hold, 
Kjøb. I Svm. betyder bet ogfaa Hu- 
den, i Mobfætning tl Haaretz f. Er. 
$an Bade fo Hukt Hær at eit fa 
infje inn på Hole. Ligefaa ,retn 
$olba" (teen paa Huden under Haa- 


vene). 

Pir Hub, Fedme, Fyldighed. Denne 
Ku'a beve el go Hold (2: er fed og tri. 
velig). Am. (Sv. hull). Vel egentlig 
famme Ord fom forrige. Sondenfjelds 
tilbeels Reutrum. 

olba, f. halda. 


el, 
SG ig, ved godt Hulb. 


bolda, tE — 


boldaft, v.n. blive fed, faae bedre Huld. 
Dafaa: holda feg. 

volder, f. Bugt, eller Løfte af Kræ, an- 
bragt i Enden af et Red. S. Hogd. 

bøoldlaus, 2dj. utmagret, uben Pr 

boldfær, adj. ømfrindet, fom irke taaler 
ftært Bererelfe paa Huden. Stm. 

sgoldsfolk, n. Folk fom nyde $ old (Af⸗ 
tægt) af en Gaard. Helg. Caalebes: 
Hoideentja, Holkskmna, Holbsmann, 
Holdetall. oldsbrev, n. Fledføringe 
Kontrakt. Eee Kor, Korfolt. 

boldug, adj. fed, fig, fom er ved godt 
$uld. Cafaa boldig. 

sgol:dyvle, n. Mudderpol, Puds, byb 
Gump. Fell. 

holen (bølin), adj. graabig, ſſugen. Indr. 

olje Cr Balgad, vn binbe 
gje (for bolga), v.n. binde Ho fam» 

soli Mer teit 

golgje, m. (FI. Holga), Høvift (til en 
KER nr. Ellers: Banbel. 


Rør. 

sgolk, m. 2. Kar, af forftjellig Art, neme 
lig: 1) et flørt Kar, bet famme fom 
gler og Saa. Balders. 2) et Udet 
fmalt Kar til Smor, ON eller Malt, 
(= Butt, Gtrott, Stamp). Gbr. Hall. 
Hard. Rbg. I Sætersdalen hedder bet 

OFF. 3) et Spand meb Laag, inbrettet 
I at bære paa Roggen. Lildeels fons 

benfjelte; ogfaa i SM. Hevder ellers 
4 B. Stift; Aylkjes ff. Holke. 

bolta, adj. forfonet med Bing eller Golf, 
om Gtafter og lignende Ting. 
olfe (318), fee Hælta. 
olje, n. en Ballie (= Stamp). Helg. 

bol, adj. 1) paalibelig, fom fer, 13 
Arbeide fulbfomment og med Flid. 
boll'e. Kar te arbeia. B. Stift. 2) 
brøt, vigholdig. Ei hol Tunnan en 
ønbe fom bolder fit Maal rigelig. 3) 
Betydningen: buld, gunkig, findes maa. 
flee Å Falemaaden: hol a tru (buld 
og tro), og forudfættes I bet aflebede: 
byfla, Potak. ( Gel. hollr, oprigtig). 

odba. 


golftap, m. Paalideligbed. 


bollver! 
geligt, med Flid. Å 
volm, m. olm, en liden Øe. Hed» 


12 


178 


hölmi). 2) en Plet fom avfliller fig 
fra ben omliggende Grund; ſaaledes: 
Øræsplet i em Ager; et lidet Stykke 
uflaaet Eng, og lignende, J Telemark. 


ome. 
såleele, f. Planten Hanefro (Galeopsis). 
Hall. Ellers: Dæ, Kattnofle 0. Å 
solopadda, f. Rumpetroll. 
bolrenne, f. holftanga. 
bolilæ, v. a. hamre et Jernredſtab faa- 
lebes at det bliver lidt huult eller for» 
bybet paa den ene Side. Ljmen æ for 
lite bolflegjen (for lidet inbbamret paa 
Overſiden). 
holſtanga, v. a. ſtange Hul paa, gien⸗ 
nemſtikke med Hornene. 
holſtra, v. n. gaae fagte og vaklende, 
fom t Morte. Hard. If. hbultra. 
sgolfyl, m. Huulfyl, Jern til at ubftifke 
Huller i Lædetøt med. 
golt, m. Hoi, Bakte, em ujæsn eller 
ftenig Forhoining. Nordre Berg. Helg. 
Isl. holt, n. See følgende. 
sgolt, n. en liden Skov, Lund, Samling 
af Træer. Jell. Ag. Stift, JFndr. — 
Ellers Ruft, Kjerre, Kjos. 3 Guldbr. 
bruges Holt, m. om fman Fyrreſtove, 
men Ruſt om andre Jræer. 
sjoltemark, f. Mart med enkelte fmaa 
Gfovpartier. 
bolftut, adj. opfylbt af fmaa Skove. 
bofut (aab. 0), adj. 1) bullet, fuld af 
uffer. Af Hol. 2) ujævn, fulbd af 
uulninger. Af Hola. Hevder ogfaa 
holette, holmt, holat. 
bolva, v. bvælves f. fyelva. 
golva, f. Halvveel. Nogle St. alva. 
G. N. halfa). Ellers: Helt (Helvt), 
alning, Helming. 
øolveita, f. en luftet Rende el. Groft. 
B. Stift 


volvor, el. Holvore (aab. 0), F. en til» 
bagevendt Hage, f. Er. paa en Fifte- 
fog. Tell. Ellers Agnor, Agnhald. 
(Maaftee Halvpiils jf. G. N. ör). 
boma, v. n. 1) gaae baglænge, flytte 
tilbages om Hefte. Lifter. ar hopa, 
otra. 2) flytte Bagfodderne, vende Ba⸗ 
ge lidt tilfibe. Nedenæs (Homme (ea). 
Ork. bæme feg (ban fe). I banffe 
Dial, bumme fig. If. Isl. höm, Lænd, 
. Bag. 
sjombot, el. $mmbot (00), f. Knæbhafe, 
Krumningen bagenfor Knæet. Nedenas. 
Ellers: Ombot (Indr.) gmmars= 
bot (Tell.), gummelsbot (Shl. og 
Stav. Amt), gumulsbot (Ort.). Ang. 
ham, hom. Andre Ravne ere: Knes- 
bot (meft befjendt), Nefabot (NHL), 
Kalebot (Sogn), Kolbot (Som.). 


Holnefle — Hopearbeib 


bomen (00), adj. mat og bøfigs 
faa opfvulmet efler fyldig (eder 
ftært Opvarmelfe ef. Udbmattelfe). Som. 

bomme, f. boma. Zomn, m. f. Hem. 

ssomn, f. Jofter, Embryon. Sogn (med 
Uvtalen Hobn). G. N. hofn, höln.— : 
loyſa Hobn: føde i Utide, fare ilde. I J 
Sdm. bruges ,løyfe um" (eller Om) i 
famme Betydning. 
on ($Halvplanke), f. Hun. 
onbora, f. et Qul overſt Å Makten med 
en Tridſe, hvorover Seilet betjes op. 
Nordre Berg. Ubtales fædvanlig Sonne 
bora (aab.o). Isl. hunbora. 3 Helg, 
Fløyta. 
onebær, f. Hynebær. 
onn (for Horn, aab. 0), n. Horns sg- 
faa en fpibs Fjelbtop. (I mangfoldige 
Gtebsnavne).  Udtales ogfar Hon 
(Søndre Berg. og fl.). G. R. og So. 

n 


horn. 
sjonna, f. 1) Hiorne; f. Hynna. 2) 
Gtædebjælke; f. Hynning. 
sgonnla(5), n. Muur under Hjørnet paa 
et $uus. Sogn (Udt. Hobn-la). Her 
til Hobnla'ftein, >: Hjørnefteen. 
sjonnrot, f. Hornenes Plads paa $0- 


vedet. 
s4onnf(tjeid, ſ. Hornſtee. 
gone m. Hundeſteile, en meget liden 
MÅ. Sdm. (Isl. hormsili). S. Stil 
ng. 
bonmat (Gonnette), adj. hornet. (Mobd- 
fat foflut). G. N. hornöttr. 
bonom (Dativ og Af. af han), ham. 
Forfiedig Form: bonom, ov (Ah 
af). hanom (Gbr. og fl.), bænon 
(rf), bæno (Bofs. elg), ma 
(Ni. Stm. Ndbm.), forkortet: 'nr 
(Sbm.), hom, eller oftere *0m (Gr. 
Ork. Indr.), bo og o (Sæt. svre Tel. 
$Hatl. Bald.), og ligt Rominativ: ban, 
an, en (å 8. og Äg. Stift). Å EG. 
mera, meom, men (2: med han). 
ett'no, eti'v (efter ham). atom, . 
* a ham). G. N. honom (Da . 
v). 
bonoms, 2: hans. Fell, 
0p (00), m. Hob, Flof. (9. N. höpr). 
I Hop (Hop): tilfammen. Te HQoped: 
fælleå, å Fallesſtab. | 
bøpa C(aap. 0), v. n. (a-a), 1) gaar 
baglænge, flytte tilbage; meft om Øke 
Rbg. Mandal (hoba, hobba). Wllerø: 
apa (Bufterud), mpær (Nrt.); if. 
boma, otra. 2) vige, tetirere, tr 
fig tilbage. Tell. GR. hepa. J ban- 
ffe Dial. hoppe fig: gane faglen 
bopaft (00), v.n. ip Å » (GSjelbes). 
opearbeid, n. Arbeide - — 


Hoperign — hofta 


dr Tie 
dr —7 — 
pefillie jp m. Hanvel i Fallesſtab. 
pebavande, a: Metlemværende, hvad 
man bar at afgjøre med En. 
sopemart, f. Mart efler Skov fom eies 
ar Flere t Fellesſtabz uftiftet Mart. 
De Ord fom begynde med hope, ere 
meft brugelige veſtenfjelds; berimob har 
ov føndenfjelbs: Sambeite, Sameige 


ere. 

—* oll, adj. indſvindende, fom træt. 
fer fig fammen og bliver efterhaanden 
malere. Ørt. 

Sopp, m. 1) en Fro Froſt, Lappe). 

Ramb. 2) Græsboppe. Oftere Gras- 
hopp. 3) et Spogelſe eller Skovtrold 
med fun een Fod. Sdm. (Herrøe). 

sopp, n. et Hop. Sondenfjelds bet 
—— fom Byks (2: Spring). Et an⸗ 


bet Hopp findes i Talemaaden pa b 


Sopp am Glopp", 2: paa Nippet, faa 
nær fom et hængende Haar. Sdm. (Si. 
Glopp, og G. N. —— Lyfte). 
boppa, v. n. (a-a), boppes 8) løbe 
paa een God. D. Stift. b) fyringe, 
gjøre et Øpring, f. Er. over en Bet. 
—— Mg ør tift. (I Berg. Stift 


i Pi —728 Neſten blot i For⸗ 
binbelfen "gør m DMor(b)”.— bora, 
v. n. (a-a), bore. Sora, f. em Hore; 
mbertiben om Damen i Kortfpil. RÅ 


 $Sarlall. 
Prag (aab. 0), m. (før Hord), Indby 987 
er af Nordhordlehn eller Sondho 
Bruges paa Voſs, ligefom og- 
par joralandte, forbum orbaland. 
* beezleden: poorbelft 


i gjeld, en jevn eller rund⸗ 
— Bjergtøp. Voſe. (81. börga). 
børie Cel. horgje), adj. n. fmaat, ube- 

tydeligt. - Indersen. 
ork, £ Bank hvormed noget fammen- 
ſnores efler indknibes. Buſterud; fee 
herka. J Nordre Berg. ſiges „ei ga⸗ 
Hork“, om en gammel rynket 


fleré sarpa. 


i 
ed, fm I : —* tilbe» 


179 


brugeli t, ba pe imindlige Ravn er 
Mars kr 
hors). J — eat t 
tige Kvindfolk. „Ei ala å 
nett Hors“. 

bøorfa, v. n. fyringe med Soppernes om 
en Hingſt. Ogfaa: følte omkring, gane 
paa letfærdige Xventyr. 

borfe, påporletee f. hoſs. 

sdorfefyl (aab. 9), n. Hoppeføl. Nor- 

Berg. 

garn. f. en Haro. Paa Bofs foretom- 
mer Formen Jerv. sorvadrag, n 
GStriber eller Furer efter Harven. Bor: 
vatind, m. Harvetand. Et andet Sorv, 


f. fee Hor 
sgorv, n  Masteligbeb, Orden, Maade⸗ 
Da va inkje Horv mæ da. Son⸗ 


hold. 

dre Berg. 

orva, v. n. (6-50), 1) pasfe, være 
befyemt. Sondre Berg. Gad. Rbg. 
Tell. Dæ borve te: bet ganer an. — 
2) lede til noget, bære hen. Voſs, NVI. 
D'æ vandt mr vita fort 2a borve ( bvor⸗ 
ben bet vil føre). G. N. horfa, vende 


. 8. (a- a), harve (en Ager). 
. Harvning. 


— 2 — * 

eraf Zorving, f 

s2orveld, f. Orveld. 

borveleg , adj. pasfende, bekvem. Kr. 
Stift, Hard. Nhl. (Modfat uborveleg). 
Ogſaa dygtig, fulbfommen. Shl. 
horven, adj. pasfende. Hard. 

sofa, (aab. o), f. Hofe, Strompe. Brue 
ges t de flette Eane afverlende med 
Goft, faa at be enne deels ere eenstybige, 
deels lidt forftjellige. Paa nogle Steder 
bruges Hofe fun om Mandfolls Strøm- 
per (Svm. Gibr. Dr). Hidder t Or, 
og Ørt. ssofo (00). . hose. 

såofeband, n. 0 etan: I Hoſe⸗ 
banbftab: tæt nedenfor Knæet. 

, wofeleft, m. Strømpefob. — hofelefta, 
adv. med bare Strømper, uden Sto. 
I Ørt. bofoleftom; i Sdm. hofeleftan. 

bofen (aab. 0), adj. los, foampa mpagtig, 
porøs (om Læbder og Fot). Edm. GEbr. 

hoſtka, v. n. tale et affelteret, fornemt⸗ 
ladende Sprog (= nota). Balders. 
Bel egentlig fmyktte, af bet gamle hoskr, 
el. horskr. 

go ælreia, f. Ofterei.. 
ofs, adv. hvorledes. Rbg. Tell. Buſterud. 

Ogſaa: bosfe, hosfen befsdan I o 

—X AA korleis, forfo, fo 

. hversu, hvorsu). 
* f. Haf. — soft, m. Hauſt. 
a (00), v. a. (4-4), e. 


12* 


sef 





Humregaul — Hufebot 


Henbegive en eller anden Begjærligheb, 
i oder. lg. Tr. og Ag. 
rep Bon i vet Dial. bemre), 
J Stm. er bet ,brogge”. (Vor- 

elligt fra neggja). 
øumregauf, m. en Fugl, beljendt af 
dens —73 fom Høner —— um. 
orfegje olopax Gallinago 
r. En. Ellers: —* — 
or⸗ 


d, m. Hund. 
bund, t Modſatning til Bikkja. 
Nordre Berg. ogſaa en Steen ſom 
er ombundet med Vidier og bruges ſom 
Anker for en Baad. Bruges undertiden 
iGenitivs Forbold til at betegne noget 
bæsligt eller ubyggeligt; ſaaledes „Eit 
unde Ber”: et uhyggeligt Veir. „Ein 
unde Livnad“: et forargeligt Liv. El⸗ 
lers med c og s Å Sammenſatning; f. 
Er. Zundebit, n. Hundebid. sunde: 
flag, n. Hunderace. — 3undsrova, 
å Cundebale. sundsungje, m. en lie 
ben Sund. 
Jundegætt, f. Hundegjøen. Som. (If. 
sjøya). undeſoll, m. det famme. 
hindelege, adv. fiygt, besligt. Svym. 
deflengje, f. Hundſlokje. 
dr (undb'er), Talordet: hundrede. 
Hedder ogfaa hundra (Søndre Bera.) 
sa bundrede (Sbm.). G. N. hundrad. 
å anbre gamle Sprog: hund). Hundr 
m eitt: Hundrede og Gen (et Slags 
Kortſpil). Paa Hunder-Jal, el. ji 
Hunder⸗Vis“: hundredeviis. 
sundflofje, f. en Stjermplante; Chæ- 


hurklet, adj. 


s$us,n. Huus; ogfaa: 


183 


ifle fan mætte men fun vætter Made 
Tyften. Som. (Isl. hungurvaka). 


ssupp, m. Glagfiben paa Kvæa, eller bet 


fede Kjød I Tyndſiden. Meft i Fleer- 
tal (Suppa, 1). Søndre Berg. I Svym. 
hedber bet zump. (Isl. huppar). 


gur (uu), f. en Dør. Sætersdalen. (Skal 


ogfaa bruges i Hall). G. N. hurd 


urt, n. 1) ujevn is etter frosjen 


ord. Nordre Berg. (Ellers Hart, 
Skrangl, Knotta. 2) Qarten, Snorten 
effer befyærtigt Aandedret. Som. 


burtla, v. n. rafle, om ben Lyd fom høres 


af Aandedrattet, naar Halfen er meget 
tilftoppet (i Sygdom). Svm. If. rukla. 
baard og ujevn, om Jor- 
ben. B. Stift. Ellers: glamren, rang» 
en. 


surr, m. Knurfiſt. Sogn. (f. Rinalb). 
hurra, v. n. (4-4), gungre, bulbre, 


pive en bump og bævende Lyd. Nørdre 
era. Ork. og fl. (Isl. hurra, larme). 
burla, om en foagere Lyd. Som. 

erberge, unusiys 
$Huusholbning; Familie. Vine aar et 
Gjemme, Skjul, FKoveral. Naalebus 
Navarshus, Brillehus; Blekkhus, o. f. 
v. fm Hus: faae Herberge. halde Hus: 
beførge en Huusholbning ; ogfaa bore, 
bave faft Ophold. Eit fort Sus te 
halde: en ſtor Familie at forførge. — 
Af gamle Former findes: Duke Huſens, 
Huſanne; f. Er. hava i Huſe: have fit 
Ho og Korn inde (om Hoſten). Det 
gjett Mann av Huſe, 2: de gik alle 
tilbobe, hver Mand fom i Hufet var. 
B. Stift. Hufens Foll: Hufets Folk. 
(G. hussins). Te Huſanne: til 
Huus, til Guarben. B. Stift. — Hus 
i Hus, 2: bet ene Huus tæt til bet 
andet. Da høyr ifje Huſa til, >: bet 
er upasfende, urimeligt. Som. 


bufa, v. n. (4-4) b bygge Hufe. Nogle 


Et. hedber bet 


yfa. Ogfaas v. 4. 
fætte Huſe paas f. Er. Han heve hula 
upp Guren. 


sgusarbeid, n. huusligt Arbeide. Lige» 
fom Snn-arbeid, mobfat Utarbeib. 
Zusbjeønn, m. Quustyran, en fireng og 
berffefyg Perfon. 
såusbond, og usband, m. Huusbonde. 
Bruges paa nogle Steder af Tjenerne 
altid iftebetfor Huusbondens Navn; faa» 
ledes i Norbre Berg.: ,Han Huepand" 
(vor Huusbonde). If. Matmor. — 
sgusbandsfolk, n. Huusbonbe og Mad 
Mad. I færtere Betydning eler moder. Husbandsdreng, m. Gaards⸗ 
om en pitnlig Gunger bedder Lt, velta”. fart, fø he Tjener 105 Barebreng), 
gren, ungrug, adj. n. usbunad, m. Huustoi, Mobler. 
—— — f. en Emule Mad, fom —8 t. Aabod, Huſenes Iſtandſet⸗ 


rophyllum sylvestre. Sondenfjelds. J 
Som. «Aundeflengje. I Ørt. er Hund⸗ 
fletje og sSundfjefs en anden men 
uoget lignende Plante. 
Aundvid (⸗ve), m. f. Trollhegg. 
bungje (bengt), f. $ 180. 
gr (Qung'er), m. Hunger (i mildere 
orftand); Mablyft, Appetit. Henna 
ungren: faar Lyft til Mad. 
bungre, v. n. blive fulten, føle Trang 





Humregaut — Hufebot 


tjendegive en eller anden Begjærtigheb, 

tjær efter er. Helg. Tr. og Ug. 
Gtift. (Dafaa i danſte Dial. $emre), 

Sdm. hedder det  brogge”. (For⸗ 
efligt fra kneggja). 

Bumregauk, m. en Fugl, beljendt af 
bens Stemme, fom ligner Heftens Hum- 
ting"s Horſegjog (Scolopax Gallinago) 
Helg. Tr. Stift. Ellers: Nosfrgauk, 


Etovbetole, Myrebukt, Bedegjeit, Jor- 
e 


Eike f. Hummel, og Hoymola. 
un (un), m. 1) en Bjørneunges f. Hyn. 
2) Qalvplante af en favet Stok; be 
yberfte Vjele fom ere favede paa ben 
ene Side og have Barken paa ben an⸗ 
ben. B. Stift. Ellers on, Bafhon 
(Ag. Stift) og Bat (År. Stift), — 
 sgunerlad, n. Stabel af Huun. 
unabæra, f. Synebær. 
und, m. Hund. 
' nhund, å Mobfætning til Bikkja. 
Nordre Berg. ogſaa en Steen fom 
er ombunbdet med Bidier og bruges fom 
Unter for en Baad. Bruges undertiden 
t Genttivs Forbold til at betegne noget 
bæsligt eller ubyggeligts faaledes „Eit 
unde Ber": et ubyggeligt Veir. , Ein 
unbe Livnad“: et forargeligt Liv. El- 
ere med e og 6 i Sammenjætning; f. 
Er. Hundebtt, n. Hundebid. Hunde: 
ag, n. Hunderace. — Zundsrova, 
å Cunbehale. sgundsungje, m. en lie 
ben Hund. 
sgundegætt, f. Sunbegjøen. Som. (If. 
ajøya). undeſoll, m. bet famme. 
bundelege, adv. flygt, hæsligt. Sdm. 
sundeflengje, f. Hunbflofje. 
bundr (hund'er), Talordet: hundrede. 
$Hedder ogfaa hundra (Søndre Berg.) 
oa hundrede (Som.). G. N. hundrad. 
- (8 andre gamle Sprog: hund). Hundr 
on eitt: Hundrede og Een (et Slags 
Kortfpil). Paa Hünder⸗Tal, el. ji 
Hunder⸗Bis“: hundrebeviis. 
sgundfløkje, f. en Stjermplante; Chæ- 
rophyllum sylvestre. Gønbenfjelbe. J 
Soͤm. Aundeflengje. I Ørt. er Hunde 
flølje og Aundfjefs en anden men 
noget lignende Plante. 
Sundvid (⸗ve), m. f. Trollhegg. 


bunsgje (hengi), ſ. banga. 
una ($Hung'er), m. Sanger (å mildere 
Forftand); Mablyft, Appetit. Henna 
Hungren: faae Lyft til Mad. 
bungra, v. n. blive fulten, føle Trang 
til Mad. I ftærfere Betydning eller 
om en piinlig Hunger hedder bet ,fvelta”. 
bungren, og hungrug, adj. fulten. 
sungrevælkje, 1. et Smule Mad, fom 


Undertiben fun en 


183 


ikte fan mette men fun vætter Mab- 
Tyften. Som. (61. hungurvake). 
upp, m. Slagfiben paa Kvæg, eller bet 
fede Kjød i Tyndſiden. Meft i Fleer» 
tal (Huppa, 1). Søndre Berg. I Sv. 
hedber bet Zump. (Isl. huppar). 
ur (uu), ſ. en Der. Sætersdalen. (Stal 
ogſaa bruges i Hall). G. N. hurd. 
urkl, n. 1) ujavn Jis eller frosfen 
Jord. Norbre Berg. (Ellers art, 
Skrangl, Knotta. 2) Harfen, Snorten 
eller befværligt Aandedret. Svm. 
burtla, v. n. rafle, om ben Lyd fom høres 
af Yandebrættet, naar Halfen er meget 
tilftoppet (i Sygdom). Som. IF. rukla. 
hurklet, adj. haard og ujævn, om Jor⸗ 
ben. B. Stift. Ellers: glamren, rang» 


en. 

sgurr, m. Knurfiſt. Sogn. (f. Rinalb). 

burra, v. n. (4-4), gungre, buldre, 
give en bump og bævende Lyd. Nørdre 

era. Ork. og fl. (Isl. hurra, larme). 

burla, om en fyagere Lyb. Svym. 

vus,n. Huus; ogſaa: erberge, Huuslys 
$Huusbolbning; Familie. Ligeſaa: et 
Øjemme, Skjul, Foderal. Naalebus 
Navarshus, Brillehus; Blekkhus, o. f. 
v. fm Hus: fane Herberge. halde Qus: 
beførge en Huusholdning; ogfaa bore, 
bave faft Ophold. Eit fort Hue te 
balde: en for Familie at forførge. — 
Af gamle Former findes: Duke Huſens, 
* f. Er. hava I Huſe: have fit 

o og Korn inde (om Hoſten). Det 

gjett Mann av Hufe, 2: de gikt affe 
tilhobe, hver Mand fom i Hujet var. 
B. Stift. Qufens Folt: Huſets Fort. 
G. N. hussins). Te Hufannes til 
Huus, til Gaarden. B. Stift. — Hus 
t Hus, 2: det ene Huus tæt til bet 
andet. Dæ høyr? ikje HQuf til, >: bet 
er upasfenbde, urimeligt. Stm. 

bufa, v. n. (4-4), bygge Huſe. Nogle 
St. hedder bet hyfa. Ogfaa: v. a. - 
fætte Huſe paas f. Cr. Han heve bufa 
upp Guren. 

sgusarbeid, n. huusligt Arbeide. Lige» 
fom Snn-arbeib, mobfat Utarbeib. 

Susbjenn, m. $uustyran, en fireng og 
herſteſyg Perfon. 


gusbond, og Husband, m. Huusbonde. 
Bruges paa nogle Steder af Tjenerne 
altid iftebetfor Huusbonbens Navn; faa 
ledes i Nordre Berg.: ,Han Huspand" 
(vor Huusbonde). If. Matmor. — 
sgusbandsfolk, n. Huusbonde og Mad⸗ 
moder. gjusbandsdreng, m. Gaards⸗ 
Fart, førte Tjener (= Garsdreng). 

ero m. Huustoi, Møbler, 
ufebot, t. Nabob, Huſenes Iſtandſet⸗ 


186 


Syd, Hyldetræ. — Fi prneblom 7 m 
u „t. I 
ove å fyerofe, — 


Hedder ogſaa: fille 
Stmo, Zjell og Kjell å de fyblige 


Gan 

øylla 2), Gteenflive; Bage- Jern 9. f. 
9. fee Hella * Å Kjøt'e's Rært 
Hævelfe, Minfaté He en Byld. Fofen. 

bylla, v. a. (e-te), mobtage, bufe, op- 
tage i fit Huus (tfær omitreifende mis» 
tæntelige FolD. Nyl. Ittre Sogn. (Is. 
hylla, bæle). Jf. bo 

byllaft, v. n. vænnes til Huſet eller Fa- 
milten, blive huusvant; om Dyr. NHL 

Sylleft, f. Gunſt, Belvillie, Indeſt. Gbr. 


viltare: f. Hellekaka. 
Zylma, f. 1. Halmſtub; f. Helma. 
Zyima, f.2. Spiler af Fjaderſtilke eller 
Hvalbeen, fom indlægges i Fiſteſnorerne 
ved Loddet og Krogen, for at gjøre 
Gnoren ſtiv og elaftiff. Nordre Berg. 
(Piaafter egentlig SHul, Dætfe, af 


9 
sjyltre, f. Hylfter, Stede. Edm. 
ve v. n. (€-5e), mørfne af Natten. 
o GÅ. Ogfaa: bymeft. (Is. 
or 


na). 
øyming, f. Morkning, Gtumring (om 
Binteraftenen). Isl. him. Gtleré Sky⸗ 
ming, Skymring, GStumt. 
Ayn, m. en Bj Bjørneunge, 
3 NÅL. og Shl. hedder 
R. hunn. Hyn figes ogfaa om en Dreng 
(Guta-hynen). Som. å Sogn „Hyl'en“. 
ynebœr, f. Bjornemoder, Hunbjorn. 
Nordre Berg. — Ellers: 
(Shl.), Konebær (Tellem.), Bæra 
(Sogn). De øvrige Navne ere anførte 
ved Bæra og Bjønna. 
såynna (før Syrna), f. Hjørne, Kant. 
I Søndre Berg.: ydna; paa Op- 
— nbener vynn, n. (G. N. hyrna; Sv. 
hörn). See Hynning. 
pynt fear n. Hiornebeſl 


Nordre Der. 
bet gun. G. 


ynneftatF, adj. fljær i EG nerne, iffe 
ganffe retvinflet. 
synneftav, m. Hjørneftolpe, Hjørnepifle. 
Synneftein, m. Hjørnefteen. 
pnning (for ØSyrning), m. Tværbjælle, 
ærtræ i en Slæde, fædvanlig med 
opftaaende Ender ligefom Horn, hvoraf 
Navnet. Nordre B. I Guldbr. sAynne 
ogsonne. Ellers: Plauta, Flautfof. 
bynnut, adj. fantet; f. Er. tribynnut. 
prefer. AA (a-a), hoppe, fpringe. Stm. 
p å, * 
yr, n. glæbning, Bedatnings (fær So⸗ 
Klæder. Helg. Nam 
dyr, m. Lyft, og Øyrighed. Sdm. 


zůnabera vy 


Hpll — bytta 


Moa Syr'en æ pa: medens Lyften va- 
rer, førend Modet faginer. 
Dyra, adj. fyften, fom føler Lyft og Mod 
E va ikje byra pa 
u Mår get kyr, ala). 
byra, v. a. (a-te), forfyne, ubrufte, ffær 
med Klader (f. Hyr, n.). Helg. hyre 
feg te: Mæde paa fig, fætte flg tfkand. 
byr! ut: ubrufte, foriyne til en Reiſe. 
oyra, f. Løns ogfaa Teie, Huusleie, 8. 
Stift; mett brugt. bog Gøfoll, 
ayrdar, f. Hyring. 
Zyrg, n. Baas, unyttig Snak. RU. 
GSdm. En ubeftemt Betydning har det 
i Talemaaden , Han æ burt I Hyrg 
mm Heim*, >: Ban fnafter over fig, ta- 
fer ligefom i Bildelfe. Stm. % 4. 
Stift hedber bet bort I Hør m Hein”. 
byrgja (byrje), v. n. (a-4), van, 
fnaffe uben Grund. 
3yrgia, f. Fabel, 186 Snak. RY. 
yrin 9 (aab. y), efler føring (før 
Hyrding), m. Hyrde, Vogter. Buſternd. 
(Ubtales ogfaa Holing). I Tell. sju 
ring; i B. Stift forefommer ogs: 
yrdar —R efter Skriftſproget. G 
birdingi, af hjörd. 
byrpa, v. å ar ne træfte fammen I 
Rynker, —RE f. Ex. Kanten pa 
gleder, B. . Stift. (Isl. harpa). Ii 
erka. 
byrpr ($yrt'e), rynket, fanmentfneben. 
byrt (99), Hæbt, ubruftets f. hyra. 
byrtig (aab.y), adj. ftolt, kneiſende, fom 
bar en fly i Nordre Bera. 
såyrve, n. f. Hyvre. 
rving, m. en Art Krabbe, Hjenbelig 
gå 990 paa Skallen. 
Stift; nogle Et 
Zyvring. Maaftee af Qorv. (Sf. Ana. 
hæfern, $rabbe). 
opfa, f. Kuller (ift), Gadus Æglefines. 
eft» og norbenfjelbs. If. Kolga. (Gel 
ysa). Sy ſe⸗b goe hø et Navn paa Søn 
efler Dybet. Spøg). 
byfe, v. a. (€-t60), 1) Ge have t Huus. 
Am. (OG. N. hysa). 2) by 088 Pute 
J denne Betydning oftere: huſa. I 
Helg. betyber hyſe undertiden ogſaa: 
logere, opholde fig (hoilket hellere —*8 
hedde hyſaſt eller hyſa ſeg). 
hyſande, adj. ſom man kan buſe. 
y jern n. 1. et lidet Huus; Vandhuus. 
a 
Sylte, angen 2. Familie, Folge, Selftab. 
Øfterd. (G. R. hyski 
ytt, m. Lyft, Mod. Stm, If. Hyr. Et 
andet Hytt (Glumpetræf), f. Httt. 
vytta, f. Qytte. If. Og a. 
bytta, v.n. (4-0), true, løfte Haauben 


af bens mange 
(Cancer Maja). 


hya — Dyllje 


rygt. 

nt Dita, $1 

yd0, pidflet, Erglets f. byda. 

yffa, v. 2. (e-te), løfte 0 

puste, vif med nøget (f. 
rn). Kr. Stift, Gbr. og gå — 

Far lette fig op, boppe op. Bed Gta- 


og på, 
med el 


1. Dysjen, Bimfen op og ned. 


Fed a. 1. (£-be), 1) fandfe, være bykj 


byggje fe: fandfe fig. Helg. 
M. hyggja, tænte). 2) mærke, be- 
marte, blive vaer, blive opmærfjom paa. 
Meget brugl. paa Helgeland. Ogfaa: 
fatte, begribe, forftaae.— & bygd” ikje 
foa han fa (jeg lagde ifte Mørke til 
hvad han fagde). Ubtales ogfaa byttje, 
bytte (ved en for Dialekten egen haard 
Ubtate af 9). 
byggja, v.a. 2. (e-00), 1) ynde, bolde 
2 fynes vel om. Ørt. Den band byggje 
meft (ven fom han onder meft). Af Hug. 
På Kar feg: glæde fig ved noget, be» 
finde fig vel, finde Tilfrebshed eller 
Zrøft I noget. Almindeligt og meget 
brugeligt; bog fjeldbnere t Nordlandene, 
Bbyor byggje har ven ovenanførte Be- 
tybning. Dei byggje feg te ban: de 
Holde fig til ham, finde Fornøielfe i at 
være 608 bam. Han bygde feg fo godt 
hærs han fyntes faa godt om at være 
her. (Sfær om et Sted hvor man nye 
ber. ortroligbed og itte føler nogen 
SFvang). Eg heve hogt meg te da lenge· 
jeg bar længe plæbet mig bertil, i Fore 
p pennen erat, n — 
aff, v. n. plæbes, opmuntres vei 
sog Ugefom Byggja fea). 
gje, n. 1. 1) Sands, Bevidftbed; 2) 
på Monde, ”'Dymærtfombed. Helg. 
ggie, n. 2. Glade, Tilfredåhed, Bel» 
sy — "fær bet at man finder fig 
vel tilfreds med fit Hjem og fin Fa- 
milte. Ogfaa: Trøtt, Tilfluat; eller 
noget fom man fan holde fig Hl. Me- 
get ubbredt, men iffe ganfte alm. 
$elg. boor man bar Nigelydendbe Ord 
af en anden den Bebobntng, er bet ubruge» 
ligt. I Tell. figer-mans Hugnald). 


189 


jelaus, adj.1) fanbfesløs, nbevii 
byggjelan FA $elp. fs 
byggjelauft, adj. n. ubeba; el at, uden 
Glade eller Fornoielſe. Meft 1 be ſyd⸗ 


lige Egne. 

byggjeleg, 29), begagelig, gla glabelig, ope 
muntrenbe. De va fo hyggiele te fjor. 
—Dgfaa: vakter, tetkelig, byggelig; 
ligefaa om Perfoner: blid, venli 

ængelig. Alm. (bog fjelben t EAN 

s såygpjelfe, n. Tilfrebshed, Belbefindendes 
då pagje. Han beve lite Hyggjelfe heie 
me: ban bar ikke meget at glæe fig 
ved hjemme. 

by; gjen, adj. agtfom, spmeærtfom; oge 
aa: nem, fom et begriber og lærer 
noget. Selg ggia, 1. 

bygt, adj. n. ME (Mobfat : uhygt). 
Er bøgt, fom undertiden forverles med 

Kg Setersdalen. 
je, v. a. (e-te), bøte fig ned, fætte 

Å paa Sul (byte feg). Senbenfjelds. 
Oglaa v. n. ope paa Hut (=buta). 

syke. m. Bagkne, Knæled paa Dyre» 
108 Eonbern, Fell. og fl. Ogſaa i 


gate f Otte Helg. Maaſtee be- 
flægtet med Hott. 

å (aab. Då m. (PL Aylja,r), en 
yb Bandpyt, et lidet Kjær eller frille 
Band; ogfaa en dyb HSuulning i Bun- 
ben af en Ely etter Bet. Alm. (Ubta- 
Tes nogle St. fom Hol). Jet. h In 
Dyb. I banfte Dial. Holl. — Jf. 
la, Søyla, Dam. 

byla (99), v. n- Mee te), byle. Pebber 
ogfaa: pla og ula. Seraf såyling, f. 3 

såylda, Baand, $Hildes f. Helda. 

bylja Caab. 9), v.n. om en 
Elv: banne fmaae Kjær eller Pytter, 
nemlig ved Cverfoømmelje efler Ud⸗ 
gravning af Grunden. SHl. Af Hyl. 
2 flybe flrømmeviis, flytte, øfe nev. 

Gift. Dæ regnde fm dæ bylja. . 

28 ”briffe ftærtt, bælge I fig. Sm. 
$an hete, pa bylja ov braft. Heraf 


jing, 
prim el. Epler (aab. 9), adj. fuldt af 
Bandpytter eller Huulninger i Grunden. 
såylf, m. Underbue, Linned byormed et 
Barns Hoved tilbæffes. Meget ubbredt; 
nogle Steder: vAytik (aab. 9) eter 
geit. 8 Findes ogfaa i danſte og foen- 
le Dialekter. 
våylfje, n. et Slagé Mallekar eller Spand 
Talebes inbrettet at bet fan bæres paa 
Myggen. Meget udbrebt; I Sat. våykkjes 
og nogle Steder fønbenfjelbe: sjolk, 
Ellers: Toidytning, Kol, Dantar. 
(Sel. bylki, et lidet &ar). 


188 


til at taale meget. bære Jarn: gjøre 
Jernet haardt ved Afkjøling i Band. 

bæra (for herda), v.n. (e-te), bolde ud, 
pedblive. (Sv. hårda). Meget brug. I 
Ag. Stift i Formen hære, eller hæle 
(med tyft D; og endnu mere i Fr. 
Stift, hyor bet ubtales hæle eller hæl 
(med tybeligt ND. — fære par: holde 
ved, iffe give tabt. Ag. Stift. D'æ fo 
faldt at ein hel int (2: at man iffe 
bolber det ud). Ir. Stift. Wa hat 
inte høyr” par bær: jeg taaler iffe at 
børe berpaa, bet er mig ulideligt. Nore 
bre Trondhjems Amt. 

ærablad, n. Skulderblad. 

sgæra(8), n. Herred. (G. N. herad). 
Kuni Diftriftenavne, fom: Kvinnhæra, 
Bohæra, Kryfshæra. Beboernes Ravne 
ende paa Hæring (Bøhæring, Kryfs- 
bæring). 

bæraft, v. n. hærbes, blive modig og 
udbolbende. 

æratopp, m. Gfuldrene eller Ryggens 
Jorhøining ved VBovbladene paa et 
Dyr. I danffe Dial. Hardtop. 

bærau, f. hærug. 

Borbyrgje, n. Herberge. (Sjelden). 

bærebretd, adj. bredffuldret. 

bærelut (uu), nevbøiet, ludende. Tell. 

bæren, adj. ubholbenbe, fom fan taale 
meget. Ir. Stift i Formen: hælen. 

sjærefonld, n. et Sold hvori Korn renfes 
for Straa og Stilte. B. Stift. Ogfaa 
i Sel. i Formen gørfæld. 

væring, f. Hærdelfe. (3 Dell. gøring). 
Ogfaa Rensning, af hæra, v. a. 1. 

bærle(øe), adv. meget; f. harlege. Og⸗ 
faa temmelig, itte faa ganffe livet. Rbg. 

bærme, f. herma. — hoerſk, f. herft. 

voærfla, f. Særbelfe (G. N. herösla); 
ogſaa Haardhed. Denne Kniven heve 
: Ks Hærfla (2: en pasfende Haard- 
f * 

voærflevatn, n. Band bvori Jernredfta- 
ber ere Hærdede ved Affjøling. (Til- 
beels anvendt fom Lægemidbel). 

bært, adj. 1) bevoret med Haar; tfær 
om et Fofter, f. Er. en Kalv. Han æ 
fje hert enda (den har ikke faaet Haar 
endnu). G. N. hærdr. If. langbært, 
tunnhært, tjutfhært. 2) renfet, afbaa- 
ret; f. hærn. Ligelybende hermed er: 
bært, 2: hærdet. (I Fell. hørt). 

bærug (hærig), adj. 1) haardfør, ub- 
holdende, fom taaler meget. Namd. og 
fl. (Å Formen bærau og hælau. If. 
hæren. 2) briftig, mobig, fom iffe let 
bliver bange. B. Stift, i Formen hoe⸗ 


rige (før herdug). 
gæulv, m. én 2 farlig Heftefygbom, 


bæra — hær 


. fom anfees foraarfaget af et GSlags 
Inſekt (Troll). GSøndenfjelbs (Tellem. 
Hallingdal). 

5x8, n. Stille, Ophold i en Storm. 
Sdm. Egentl. Qviles ff. bæfa, v. n. 
ber, ligefom blærfa og pufta, ogfaa fan 
betegne at ftandfe, bvile eller pufte ud. 

08, I. Stillads eller Gjærde af Stæn- 
get, fom bindes til opreifte Pæle, og 
ruges til at tørre Ho og Korn paa 
B. Stift. Ellers Zeſja, Øefju. Ordet 
Has har i Fleertal: mefjalt) og faaer 
en lignende —* i Sammenfætning; 
ſaaledes: Zeſjalengd, ſ. Heſens Læng- 
de. Zeſſaſiad, m. Siedet hvor en Has 
ftaaer eller bar flaaet. Som. våefjar 
terre, m. Torring i $cæ3. If. belje- 
ftaden. J Som. hvor VES altid bru- 
eg til Jorring af Korn, baves flere 

til hørende Ord, faafom: Skot (en 
enfelt Lengde af opbundne Stænger), 
Golv (et halvt Skot), Skur (øverfte 
Stang), Rev, el. Rov (uederfte Stang). 
Sf. Trode, Staur, Store. 

bæfa, v. n. 1. (€-t6), 1) tørres (ve 
en ſterk og langvarig Tørke, tfær af 
Bind). Søndre Berg. I Tell. beife. 
Da bæfe reint upp: bet bliver ganffe 
fortørret. Nhl. 2) v. a. tørre ftærtt, 
gjennemblæfe. Bufterud (2) 

bæfa, v.n. 2. (e-te), pufte, ftønne, være 
ftafnandet af Ndmattelfe. Meget udbredt 
(Kr. Stift, Som. og fl.). Sv. hessja. 
It. $Hæs, n. og has. 

oſa, f. 1) Sørhed, Torke; tfær af Bind. 
Nhl. 2) Hæshed (af has). Sogn, Tell. 
Isl. hæsi. 

væsband, n. Bibier hvormed Hæsktæn- 
gerne opbindes. 

Hoeſing, f. Puften, Stønnen. 

bæfja, v. a. fætte i Has; fre befja. 

sæsflaur, m. Stør, Pæl til en Has. 

sæstrode, f. Stang til en Hes. Su. 
Derimod gæstrod, n. om Stænger, 
Pæle og Støtter tilfammen. Ogfaa 
væsvid, m. 

sært (Sett), m. Fare, Voveſpil. NHL 
(G. N. hætta). Da va Hett um ba, 
efter: ba flo Hett ette ba, 23: bet ſtod 
paa Nippet, der var Fare. for at det 
ſtulde ffee. Da va ein Hett mæ va. 

bætt, adj. n. farligt, voveligt. Tell. I 
NHl. bette, fjelbnere betten. G. R. 
hætt. Sf. frofthetten (Tr. Stift), liv⸗ 
bætt (FTell.). 

bætten, f. hætt. 

300, n. Hant paa Laaget eller paa St- 
ben af et Kar. Svm. frr Havel, 

bær, adj. 1) mægtig, formuenbe, fom 
bar meget. Indr. 2) god, fortrinlig, 


- hesall — bhogliva 


byattgs tjenlig at have eller bruge. Kr. 
Stift. Ei bæv'e Jor. Ein hav'e Heſt. 
3) flint, byatig (om Mennefter); ogſaa 
flittia, ſtrebſom. Mere udbredt. Verg. 
Stift, Gbr. Helg. Du æ bæv, folnt) 
beve gmtt fo laangt. Me lyt'e vera 
bære (>: flittige). Sogn. „E æ fe fo 
bæv'e at e fjenne de” (er i Sdom. et 
Hofligbeds Udtryk til Fremmeve). 
bærall, f. bævert. 

øgævd, ſ. 1) Eiendom, Mark eller Skov, 
jom hører til en Gaard. Eoan (fjel- 
ben). Af hava. 2) Hævd, Net til Be» 
fivbelfe. G. N. hefd. 3) Jordens Dork⸗ 
ning og Forbedring (Ev. håfd); men 
ifær: Dyrkningsmiddel, Gjødfel, Meg. 
Kr. Ettft, Søndre Berg. Hall. Ellers: 
Tab, Frau, Vo, Kvifla. Hertil Qævre» 
laſs, Qævbedyngja og fl. 

bævda, v. a. (4-4), 1) bærde, fane 
$aævd paa; 2) gjøde, opbyrke. 

sævdedrag, n. gjodende Badffe fom ud- 
fpreder fig over Engen fra Fæhufene. 
Fet. Ellers: Tadſig, ofta. 

beløyfa, f. Mangel paa Gjobning. 
gævding, f. Opdyrkning, Gjødfling. 
gave, m. Hant, Quandfang, Boile; 
tfær paa aabne Kar, f. Er. Bøtter. 
Sondre Bera. Stav. Amt. Ellers: 
ive (Øbr.), Syve (Balb.), gav 
van og fl); jr. Hev. De vvrige 
Mavne ere: Hald, Hmnt, Kylp, Fat, 
Vette. 

bævert (Hævs'rt), adj. om Byg: blandet 
med Havre. Kr. Stift, Søndre Berg. 
og ff. I Edm. hævalt, hævalle. 
ævre, Hævrefle; f. Havre. 
ævfFap, m. Dogtighed, Godbed; og⸗ 

er Flid, Flinkhed. Ejelbnere: gjær: 

eifje, m. 

20, f. en Forboining, Hoide, Baftes 
ifær paa en Fjelbrygs ogfan en afrune 
bet Fjelbtop. Guldbr. 

beg, adj. 1. hoi; opbøtet; bøitftaaende 

Bærb, Nang ov. f. v. (Sv. hög). 
I Namd. berg. JSat. og øvre Tell. 
bæg?e (G. N. hår), med comp. bær 
gre; superl. hoœgſt (i Rbl. hoæft); 
ellers: høgre ogſt (GO. N. hærri, 
hæstr). høg” Efv: hoit Vande, Flod. 
De va pia hog'e Tid: bet var paa bøi 
Sid, ber var ingen Tid at ſpilde. Dæ 
plett etn høg'e Gang: det flod paa 

tippet, var meget nær ved. hogt Mal: 
bot Gtemme (forfljelligt fra: grant 
Mal). Høge Bors-enden: den vverkte 
Bordenbe. bere began Heft: bære En 
paa Nakken eller Stuldrene (en Leg). 
Sym. Dei hmgje: de Store, de For- 
nemme. Gat. — Den gamle Form haa 


189 


gjentendes i mangfoldige Stedsnavne, 

. Er. Hmnes, Havollen. 

beg, adj. 2. magelig, befvem. Brugest 
Gætersbdalen Å Reutrum (hogt), men 
fynes eflers at være ganſte fortrængt 
formebelft Ligbeden med bet foraunferte 
Ord. G. N. hægr. Hertil horer: bog⸗ 
leg, hogfor, hogvint. 

begbara (bala), adj. høtbordet, om Baa⸗ 
be og Færger. Guldbr. Ork. (f. Bar). 

bøgbeina, adj. f. begføtt. 

4005, f. Bøiked, Hoide (fom Beftaffen- 
bed). Mannshogd, Knebogd o. f. 9. 
Hevder i Satersd. oænd (af bag); 
ENGL. 4000. (G. R. hed). 2) Høive, 
opbøtet Sted eller Stilling. Han nova 
i Høgd'enne (det fneer i Høiden). Dei 
tom feg i Hogd'a: de ſvang fig oy, 
bleve ophoiede. 3) Forboining, Bjerga, 
Fjeld. Meft i Ag. Stift (Hall. Gbr.). 
It. Ho. 4) Etage, Etofværk I et Huus. 
Andre Høgb'a: anden Etage. If. ein⸗ 
bøg, tvihog. 5) i Seiladſen: Luvart, 
Bindfiden. Altid f ubeftemt Form. Sæt 
beg i Hogd: fæt dig til Cuvart. (Mod⸗ 
fat £e). 6) bet meſte, ven ſtorſte Deel. 
Altid i beftemt Form. Hogd'a ta bi, 
D: bet mefte deraf. (Mordre Berg.). Dei 
ba fatt Hogda de have faaet den 
ſtorſte Deel). 

bøgfarma, adj. føit fabet, hvis Ladning 
tager bolt op. Ogſaa hogfermd. 

bøgfjella (-fjelt), adj. om et Landſtab, 
fom bar høte Fjelde. 

sAonfær, I. ftabfelig Værd, det at man 
lever paa en ſtor God. Bælfæra æ bere 
enn Hogfæra. 

hogfor, adj. fragfortig, fom farer ma- 
geligt afſted. Tell. Af høg, 2. 

bentøtt, adj. hoifodet, hoibenet. San æ 
itje bogførte: ban har iffe meget at 
ftole paas bet er fmaat med ham. 

bøgbjarta, adj. mobig, bebjertet. (Sjel⸗ 

n 


. 

bøgja (boia), v. a. forboie, ophoie. For⸗ 
ubfættes i „uppbogd“; men er næften 
ubrugeligt. 

Bogjende (Hoiende), n. Hynde, Pude at 
ſidde paas ogſaa Hovedpude. Nbtales 
alm. Hoiende, Heyend, Hyend. — Sy. 
hvende; G. N. hægindi, af hog, de» 
fyem. 

hogleg(e), adv. maaeligt, bekvemt, med 
Letbed. Fell. Rbg. Mandal. Nhl. Du 
Henve bogle fram te Kvelds. 

bøglendt, adj. hoit liggende, om Mart 
og UAger. Meft føndenfjelds. Sv. hög- 
und. 

bøgliva, adj. ftormavet, fom bar frem- 
Åraente ave. Nol. 





:. hœvall — hogliva 


dygtigz tjenlig at have eller bruge. Kr. 
Søt. Ei bære Jor. Ein have Hekt. 
3) flint, bygtig (om Mennefler)s ogſaa 
flittig, ſtrebſom. Mere udbredt. Verg. 
Stift, Øbr. Helg. Du æ hav, fol) 
beve gmtt fo Imnat. Me Iyt'e vera 
hœve ao flittige). Sogn. „E æ lje fo 
bæv'e at e fjenne be” (er i Edm. et 
Hofligheds Udtryk til Fremmede). 

bærvall, f. bævert. 

s4æv0, f. 1) Eienbom, Mart eller Skov, 
fom hører til en Gaard. Sogn (fjel- 
ben). Af hava. 2) Hævd, Net til Ve» 
fibbelfe. G. N. .hefö. 3) Jørbens Dork 
ning og Forbedring (Ev. håfd); men 
tfær: Dyrkningsmiddel, Gjødfel, Mog. 
Kr. Stift, Søndre Berg. Hall. Ellers: 
Fa», Frau, Lo, Kvifla. Hertil Hævde» 
laſs, Qævdedyngja og fl 

bævda, v. å. (a-4a), 1) hævsde, faae 
Havd paa; 2) giode, opdyrke. 

s$oænvdedrag, n. gjvbende Bædffe fom ub- 
fpreder fiq over Engen fra Fæbufene. 
Fet. Ellers: Tadſig, Lofig. 

son deloria, f. Mangel paa Gjøbning. 

Hævding, f. Opdyrfning, Gjødfling. 

sone, m. Sant, Qaandfang, Boile; 
tær paa aabne Kar, f. Er. Bøtter. 

Sondre Berg. Stav. Amt. Ellers: 

ivel (Gbr.), red (Bald.), gav 
ogn og fl); fr. Hav. De vvyrige 

Navne ere: Hald, Sant, Kylp, Fat, 


Bette. 

bænert (bævrt), adj. om Byg: blandet 
med Havre. Kr. Stift, Søndre Berg. 
og fl. I Svm. hævalt, hævalle. 
ævre, Hævrefle; f. Havre. 
ævfkap, m. Dygtighed, Godbed; vg- 
fan: Flid, Flinkhed. Ejeldbnere: gærn: 


et e. m. 
0, f. em Forboining, Hoide, Bakke; 
tfær paa en Fieldryg; ogſaa en afrun⸗ 
. bet Fjeldtop. Guldbr. 
bøg, adj. 1. hoi; ophoiet; hoitſtagende 
TBVerd, Nang ov. f. v. (Sv. hög). 


ellers: høgre og ſt (G. N. hærri, 
- hæstr). hog' Sjø: höit Vande, Flod., 
De va pa hog'e Tid: det var paa boi 
Tid, ber var ingen Tid at fpilbe. Dæ 
gjett etn bøg'e Gang: det flod paa 
. Nippet, var meget nær ved. høgt Mæl: 
bøt Gtemme (forffjelligt fra: grant 
Mal). Høge Bors-enben: den overſte 
Bordbenbe. bere bogan Heft: bære En 
paa Natten eller Stuldrene (en Leg). 
Sbm. Dei hmgje: be Store, be For- 
::ſemme. Gak:— Den gamle form hang 


189 


pjentlenbes t mangforbige Stebsnavne, 

beg, adj. 2. magelig, befvem. Bruges I 
Gætersbalen t Neutrum (høgt), men 
fynes ellers at være ganſte fortrængt 
formebelft Ligheden med bet foranførte 
Ord. G. N. hægr. Hertil hører: høg 
leg, bøgfør, høgvint. 

hogbara (bala), adj. høiborbet, om Baa⸗ 
de og Færger. Guldbr. Ørt. (f. Bar). 

bøgbeina, adj. f. høgføtt. 

ogd, f. Hoibed, Holde (fom Beftaffen- 
hev). Mannshogd, Knehogd o. f. 9. 
Hevder i Sætersb. ond (af bag”); 
i NHL. 2000. (G. R. hed). 2) Helve, 
ophøtet Sted eller Stilling. Han nova 
t HQogd'enne (det fneer i Hoiden). Det 
fom feg i Hogd'a: be fyang fig op, 
bleve ophoiede. 3) Forhøining, Bjerga, 
Fjeld. Meft i Ag. Stift (Hal. Gbr.). 
Si. Oo. 4) Etage, Stokvark i et Huus. 
Andre Hogd'a: anden Etage. If. ein⸗ 
høg, tvihog. 5) t Seiladjen: Luvart, 
Vindſiden. Altid i ubeftemt Forn. Set 
beg i Hogd: fæt dig til Luvart. (Mod⸗ 
fat Le). 6) bet mefte, ben ftørfte Deel. 
Altid t beftemt Form. Doba ta bi, 
2: bet mefte beraf. (Nordre Berg.). Det 
ba fatt Hogda de have faaet ben 
ftørfte Dee). 

bøgfarma, adj. høit ladet, hvis Ladning 
rager boit op. Ogfaa høgfermd. 

bøgfjella (-fjelt), adj. om et Landſtab, 
fom bar høte Fjelde. 

ssøonfsær, I. ftabfelig Ferd, det at man 
lever paa ert ftor Fod. Bælfæra æ bere 

begtør, 2dj. Pagferbig, fom f 
ogfor, adj. fpagfærbig, fom farer ma⸗ 
geligt afſted. Tell. vi bøg, 2. 

benføtt, adj. hoifodet, hoibenet. Han æ 

e bogføtt'e: han har iffe meget at 

flole paas bet er ſmaat med Ham. 

bøgbjarta, adj. mobig, behjertet. (Sjel 

n 


bønja Gøta), v. a. forhoie, ophøte. For- 
ubfættes i „upphogd“; men er næfen 
ubrugeligt. 

sjegjende ($Hviende), n. Hynde, Pude at 
fibbe paa; ogfaa Hovebpube. Nbtales 
alm. Hoiende, Høyend, Hyend. — Sv. 
hyende; G. N. hægindi, af høg, be» 
vem. 

bøgleg(e), adv. mageligt, bekvemt, med 
'ethed. Fell. Rbq. Mandal. Rhl. Du 
Hjenve bogle fram te Kvelde. 

hoglendt, adj. høit liggende, om Mart 
og Ager. Meft føndenfjelds. Sv. hög- 


lånd. 
bøgliva, adj. flormavet, fom bar frem- 
aaende Mave. NO. 





os — i 


mand før en Fiſterbaad eller et Fartoi. 
Horblandene og 3. Cut >. 
øy, , . e; 
2 29 mn. (a- =8), arbifbe pi Got: 
tørre og inbfamle Ho. Am. Herti 


tt. 
— (aab. 1), m. Hø-Rummet å en 
Lade. Rore Derg, og fl. 


ende, f. bl 
Aøyfang, n. adm — ſ. Fang. 
ytarm, m. Labning af $ø. 
|eFF, m. et fag af $9, fom er ub» 
ſpredt paa Maren for at tørres. Kal- 
bes ogfga a Goyt breie (Tr. Stift), Zoy⸗ 
SE an a sen 
'ø, n. Gro og Affald af Hoet. 
få ybæs, f. O26. 
OE, b 904 $enfon HI Goavl. 
KØ Hovlor: en Gaard fom giver 


om. ; anger paa en Lee. Helg. 
at nedtratke Ho med 
å Laden" — fom en ſpide Vinteh. 
Løde, f. Holade, Stovlabe. Hedderi 
mb, —S i Ørt. gul, 
. Mangel paa Ho. 

—8 "fet Ret af Bidler, hvori Hø 
pæltes neb fra Bjelbene. Rordenfjelds. 
I RU oti. 

od (aa. AM n. Afiald af $a. 
oymola (00), å. et almindeligt Ukrud 
i — Skrappe (Rumex erispus). 
Stift, Sedder ellers: Zoymenlu 
55 såeimel (Mandal), sgeimule 
(Gbr.), geimulu (Sndr.), seymul 
(vm), 55 (Selg: å jumul 
i rf.). det Galandffe hedder det 
— å (af. Biel, Gil; alligevel 

indelſen uvis. 








191 


onn I. Hoflat, Arbeidet med Høet. 
Aes Slmtts ff. Om. 
bøyra, v. a. og n. (e- hal ot bere, 
Fyr bhedber £ B. o Etift: 
bavrde (fæbvanli Såned), og GSupin. 
hedder haurt Higefaa Particlp: baurd” 
Haur'e). Inf. hedder Å en Deel af Ry- 
fe: haura. iG. R. höyra). Tale» 
maaber: høyre at: m) lytte til; b) 
fporge efter noget. — høyre ette; 8) lytte 
IL (if. Iybe); b) ænbfe, agte paa; c) 
forhøre fig om noget, efterfp ørge, be» 
fære. — pbøyre til" (te) har den 
gne potroning: tilbøre, benhøre 
De høyreft: man fan høre bet. 
bøyrande, adj. fom fan høres, eller er 
at høre. Die ilje høprande par dæ: 
man ſtal itte ændfe det. Dæ va høye 
ranbe te bi: bet var faa at høre, 21 
man maa flutte bet efter frad man 
unde høre. Gr. Sm. og f 
$a doge Son Henta), $Hørelfe. 
otje, f. f. 
ØYfa, V. n. mabe vg Ten fom er Tangt 
Oi —X me meb Tilraabsorbet: 
Manbal, 
ser de m. Eg bet opftablede 
ler fammenpaffebe Hø i Laden. 929 
frae bruges i Kr. Stift; ellers: 
tabbe, m. (Eogn, Bald. > or 
toal, n. (Stm. Helg. Ti N 
vøytapp m. en liden — Ir. Stift, 
ret. (Sv. hötapp). Ellers Zoydott, 
lere. 
3 terre, m. $o-Torring. B. Stift (jf. 
erte). halda Høyterre: tørre Hø. Ein 
Hovterres⸗Dag: en Dag fom er gun» 
fig for Qobjergningen. 
yturk, m. bet Ag men —E 
—5* gunfti iv for Hobjerg- 
Ingen. Sondenfelds. 9 





By 
ft 


I 


å, præp. f. I be almindelige Betybnins 
ger * reg af Sted, Tid, Ti — 
Dialekter, fom avftife 

i Bal Ar Attuſativ, fryrer dette Ord 
Dativ, maar det flal betegne en Læren 
aller Forbliven; f. Er. Han fat i Barra 
(Bære, dl. Bait'e). Derimob flyrer 
det NMfufativ, naar bet betegner en Hen 
venbelfe, Gang, Bevægelje til et vift 
untt3 f. er Å an gjeft tan å Baren. 
Pan å * Pip Det forbin- 
paafolgende Sub, I 


ben ubeftemte Form, faalebes at begge 
tilfammen fynes at banne et by: 

am f Er LØ Sp 1 | 920, i Stad, i 
Aar, i Dag 0. f. 9. Å * prepefitio- 
nerne: & mot, å Fjenon 4 mifom). — 
Unbertiben —e— bet, ligefom å 
bet Gølandffe, med et Abjeftiv for at 
betegne en Blanding eller Tilfætning 
af en vis Beftaffenbebs faalebes: — 
iſvart, imyri. — Med et foregagende 
Adverbium forbindes bet ofte faalebes, 
at begge fynes at banne et fammenfat 





Igle — illaft 


ev) , 2810 O (NHL), ogie (Guldbr.). 
f. elgja, æla 
38! —* gle, Blodi fe. — Jølehan, 


et Met at fange gler met. 
J glegras, n. Troldurt (Pedicularis). 
iglen, adj. fom føler Bemmelfe eller Kval- 
me. Å elgjen, vimlen. 
igrær, adj. graalig, graaagtig. 
græt, m. et Sodyr fom e lers faldes 
—— o Seipmat po ogn. 


bug. 
pe å 900, — (G. % f hel). Her⸗ 
(1: tboælfrofen: bød af Froft. ibæl= 
ee (ilten), ibjeltlagen. ibælfvol= 
ten: bod af Sul 
hop (t Hop), 1) Mammen, fælles, i Fæl- 
lesſtab. 2) tilfammen, til binandbens 
ogſaa hos eller ved hinanden. 3) ind, 
fammen; om Tryk, Bøining o. f. 9. 
Meget brugl. pvralt, på Ordet faman 
er felbent. Sy. iho 
Fællesftab. eta 2 (pife fam. 
ord braga ihop: fammenfpare. fnu 
ibop: vende til hinanden. liggja ihop: 
ligge fammen. krokja feg ihop: bøte fig 
ammen. ſtruve ihop: fammenfirue. De 
r ihop: bet fom til Slagsmaal. Eg 
sa ihop mæ ban ette bi: jeg var hos 
am og bad ham berom, forbørte mig 
am berom. Fr. Stift, Sdm. 
ibopb enda, adj. fammenblanbet, Ligeſaa: 
ihopdregjen, famnendragen. thops 
givne, pl. fammenføiede, ægteviete. 
—— — fammengroet. ihophavd, 
ſammenbragt. ihopkomne, pl. ſam⸗ 
menkomne; ogſaa: gifte, agteviede. 
iho pk᷑rokt, fammenbøtet, med Enderne 
mod binanden. ihoplaupen, (ammen. 
loben, fndftrumpet. ihopfett, fammen- 
at; 0. f. 9. If. hopgængol. 
ug: ihu; f. Qug. — ihugkomen, adj. 
bu omme, erinbret. 

Ihug, m. Bekymring, Ur, ngftlighed ; 
og aa Pongfet. Ørf. t Formen Ihau; 
Inderoen, i Formen Ihcꝛ oa (fom før» 
ubfætter:. Shu ugle). f. JU 

i høgt, adv. høit fybeligt itte > bolftenbe. 
Helg. og fl. Ellers upp:i bøgt, efler 
blot: høgt. Han las 'pi høgt: han 
Tæfte med Iydelig Roſt. 

f. Rørelfe, Hvirvlen; f fa. 


— oget ſom kaſtes i. 
e, * ikkje, Negtelſesord: ikke. See 


3 Saalen, Fodbladet; ſ. Ilk. 

konn (for Ikorn), n. Egern, Egborn. 

Sondenfjelds tildeels Maſtulinum. I 
elg. bedder bet Ikorre, m. — G. N. 
fkorni; Syv. ikorn og ekorre. 


i Fring, C(adv.), omfring. If. Kring. 


eiga ihops I 


193 


Ikt, f. Gigt. (G. R. ikt). — iftabros 
ten, adj. værfbruben, krum af Gigt. 
— Iktaverk, m. Gigtmerter. 
I Eueld, 1) t Arten. Am. 2) igaaraftes. 
Bufterud, Hedemarken. 
Il (aab. i), m. (Fl. Ilja, r), Fodſaa⸗ 
ler; Underſiden af Fodbladet, eller iſer 
Buen midt under Foden. Meget ub. 
bredt, men bruges ofteft i Fleertal 
(Jljanne); Å Som. hedder bet: Ris 
janne. I SH. i Eental IJlje, m. 
(G. N. il, f.). 9E. Ju. 
ila, v. n. vsæmmes; fee igla. 
FJlag, n. Slæg, noget fort legge i. 
lag, fælles, i Selſtab med; f. Lag. 
Jlæt, n. Sak, Pofe eller andet Gjemme, 
byort man famler effer bærer noget. 


Voſs, Hall. og tilbeels i Mandal o 
Gulbbr. G. N. låt. (Af lata). It. 
ær 


lærte, ſ. Farme efler Maver fom bru 6 
til Polſer. (Run i Bleertal). Sdm. 
Stift og Helg. 

, f. Gullbrand. 
le, f. Kilde, opfpringente Vandaare. 
Bed Krifttanta. f. Olle. 

Ile, m. Steen eller Lod, ſom bindes til 
Hjørnet paa et Garn for at holde det 
til Bunben. Nordre Berg. Ir. Stift 

og fl. mag etog, n. Baand byormed 
Slen fæftes. 

ilen AD, adj. ufmagelig, mobbybelig. 
(If. ila). Helg. Foten. Bruges fun i 
NReutrum (1le). falt-ile Batn: Band 
fom bar en ubehagelig faltagtig Smag. 

ilen (aab. t) næret, vpfoftret; f. alen. 
Sdm. og Er. Stift (eten, el, 

ilengjaft, v. n. længes ibelig. elg. 
iljos, adj. noget (98 af Farve. er en). 

TE, m. Fodblad, Fobfaale. Guldbr. I 
øvre Fell. hedder det: JFF (IflGen)s 
jf. Il og Jark. 

ill (ii), adj. 1) ond, fem, flet. Ubtales 
ogſaa: 15Pe (Sogn), idd'e (Sat.). 
G. N. illr. — eit kvart ilt: noget ondt, 
en eller anden flem Jing. Han æ rtje 
anna ilt: ikke andet end ondt (om en 
arrig og fortrædelig Perfon). 2) vred, 
bibfi ig, forbittret. San va fo if'e fyre 

bæ. (Gbr. Sbm. og Ål). If. vill, ful, 

vond, fint. 3) bitter, fmertelig. Met i 
Reutrum. Dæ va fo lt: bet ſmertede 
faa meget. Dæ gjere filt (gjør ondt). 
Sf. Orbfproget: Gan æ ilt rædb'e, fo 
ilt gjere, 2: ben fom gjør ondt, fryge 
ter at man ſtal gjøre ham bet famme. 

illa, v. a. (4-04), vredes, fatte Uvillie 
mo En, bade. rogn. NHl. Du max 

e ibla meg for 
ina, v v. n. blive fibig. Ogſ. ilſtaſt. 


13 





imtllom — inna 


imillom tmeflem. - Styrer Dativs: 
f. Er. eten ufom, Heder ellers: 
i hr lo 9g my AN Stift, Helg. 
, itnjy! EHl.), imiggjom 
EG) — forøvrigt: imil- 
Tom. 3 Sammenfætni ot milfom. 
GR. mfl San er — 
ming, m. fiin ee er falder ligeſom 
Støy. Helg. 
imis (ii), adj EG Mr stenbe, itte altid 
Tigeban. bg. Fell. Hall. Stm. Oge- 
faa: maadelig, or god. 2) iFlær- 
tal: forielige. Pa imiſa Sire paa 
forſtjelige Sin: —A 
imi OM adv. milde år og HL, itte 
tp lgedan, De gjeng” imift. Fell. 
Gal. $edber vaf.: mitt (Jed. 
anbal), vmfe (Søndre Berg. og f.), 
Iſcz Go , imfe og ems (Tr. 
Mr. Ymist; Sy. ömsom. 








edde 
et. flaa i Pil et gelllag, 
flane feil, faa at man itte treffer. 
imfe, og imfar (af og til) f. imift. 
å f. tmiffom. 
pg adj. mørtlaben, noget mør! 
n. flytte længere AM. Wiorlat 
åra) Gjeldent Oi 
ndre, adj. inderft. Indre Leid'a: ben 
- indre 34 








in 
et Dåtiv: ingrdri f. Er. Di 
grea itt (bet var ikfe ligt nogen Sing). 
ingjenftad, intetſteds 
innjæleiø, adv. paa ingen Maabe. Hard. 
je, ndj: intet. I Ua. og Er. Stift 
tildeels: inte, int”. , ekki (for 
einki, el. eiuki). — fyre intje: 1) for 
fntet,” prate; 2) til ingen Nytte. Han 
æ fyr inkje (er ubuelig, forbærvet). 
Gb. — til inkje: til intet; HL ingen 
Mytte. — inkje Slag: ingen Ting. inkſe 
vetta: intet, el. faa godt fom intet. 
amgodt mæ infje: faa godt fom intet. 
inf å *ggeeg itfe; ingenlunde; al · 
Formen inkje (inte, int) afver- 
Fu ikkje eller ifje (itte, itt); bog 
faalebes at intje bruges altid, naar 
Der lægges megen Bægt paa Negtelfen, 
og berimob ikje I be øvrige Lilfældes 
f. Er. »gan Hjem itje (med Tonen paa 
Hjem), 9: han fommer ifke; berimød: 


in! 


195 


Han Ben infje*, 2: han kommer nok 
— I4e er fæbsanlig ganfte tone» 
løft, faa at bet bobbelte k. fom bet egent. 
lig flulbe have, iffe fan mærkes, ba 
pe m frorfe Magt falder paa Etavelfen 

mange Gyprogarter, kjær alle 
— fættes Ordet ,ifje" fb» 
vanlig nærmeft ved Verbet å Setningen 
og faaledes ofte foran Gubjektet eller 
Ejetet; f. Er. Da vil itje me belder, 








9: det ville vi dog ifte. Eg fag ifje 
bæ, 9: jeg faa bet itke. xbet for- 
fortes efter en Bofal H e, og imel- 
fem to Bofaler til: Fj; f. Er. Du man 
"je (du maa ille). Ra 7 teg (maa 
jeg iffe). 


infor, og inPvann; f. eintvar. 
inn, adv. 1) fnd (t almindelig Betyd⸗ 
ning). Ubtales altid med tuft i (89, 
og nogle Gleder —X Tangt (fom ii 
i M. inn. Retningen mod 
det Indre ar pddet. I bet veft- og 
Rordenfjeldſte betyber bet faalebes om. 
trent bet famme fom øft, I øftlig Ret- 
ning. 3) tinde; nemlig før inne, & 
Gammenfætning med Præpofitioner, 
fom: innæt, innepar, inn-me. — Tale» 
maaber: ,Ånn ex nor", 2: fnb og nor 
ind mod Fondet i nordlig Metning; i 
VNordoſt, Qinn ar feb", om en lignende 
fyblig Retning. inn om upp": indad 
opftigende Retning. inn ov ne": ind 
ab t nedftigende Retning. inn⸗ atte: 
igjen; tilbage. inn ette: 









ere ind. inn-fyre ); ind fer, 
Fo 
faa: inbentil, indvenbig. inn- mæ: 


indad langs "med; ogfaa finde ved. 
fnnum: ind om, effer forbi, inn um 
Dyra: ind I Hufet. 

inna (inne, ine), v. a. Ce-te), fortelle, 
fige. Stm. (Sjelden). Det inte be 
ette *nx: be fortalte bet efter Ham. 
(G. M. inna). JFindes ogfaa, men me» 
get fjelben, Å Betydningen forefige, pil. 
Er Han inte fyre bei Poa bei ſtulde 


inna or innan), adv. 1) inbenfra, ub 
af. G. N. innan. Nordre Berg. 
fruget bet fom præpos. med Dativ, a 
Er. Han fom inna Stovenne (2: 
af Stuen). 2) fra et Sted fom er er 
gere inbe i Landet; ubab mod Havet, 
3) længere inde. Kun i Gammenfæt- 
ning meb til, paa, fyre, um og fl. I 
$arb. Bofs og nogle flere Gir Bede 
ber det i denne Forbinbelfe: innan. — 
innafyre (innan-fy): fnbenfør. inna- 
ette: indenfra, ubab. (Hard. innan-te). 
Binden ſtend inna av: 2: Inbenfra, 


13* 





inft — i æfta ' 


inft, adv. inderſt, fængft tinde. 

- soft: Tængft inbe og bøieft oppe. 

infte, adj. inderfte. G. N. instr. 

inte (>: intet, ikke), f. inkje. 

Ir (it), m. 1. Sygelighed, Ildebefinden⸗ 
HH f. Er. efter en Ruus. Rom. If. 


Ir (it), m. 2. Uro i Sindet, Wnaftlig- 
bed (= Hugverk). Indr. See iraft. 
fra, v. n. (€-te), 1) anare, fortrybe. 
ire par ein Ting. Fell. Hall. (G. N. 
iöra). 2) ømme fig for noget, ville 
nødig til. Hard. Han irte pm ba: han 
havde ikke Lyft bertil. 

fraft (fres), v. n. ængftes, befymres, 
være urolig t GSindet. Ogfaa fænges, 
Hær HL Hjemmet; føle Hjemvee. Indr. 

iren, adj. 1) æragerlig, misfornøtet; fom 
angrer efler fortryber noget. Hall. 2) 
urolig i Sindet, ængftlig, f. Er. for 
at man flat forfømme noget; ogſaa 
urolig af Længfel efler Hjemvee. Indr. 

3) ffranten, upasfelig. Ndm. 

tring, omfring, rundt; f. Ring. 

trfam, adj. urolig, ængftlig. Indr. 

.Jis 


s (it), m . 

å v. n. (4-4), belægges med Gis. 
bride (aab. i), m. Jisbræe, Jismasſe 
paa et Fjeld. 

Jsbrodd, m. pigaede Jernſaaler til at 
aae med paa Jis. Meft i Fleertal. 

- Pafaa Faldet Isbrodde, vg i ESbm. 
Isbredde. 

Jsbrune (aab. u), m. Jisbrand (paa 
treer). Sondenfjelde i Formen Is⸗ 


inſt m 


brona. 

Fi f. Delfin; ſ. Niſa. 

fel, el. Iſelje, m. Fiſtemelk; Sad i 
fore Fitte, tfær orffen. Ev 


m. 
* (If. 
fiſt. 


loge, f. fee v. 

ær, ſ. Jisbrud, bet at Iſen i Elvene 
hettes og flyder bort. Bera. Stift. 
Indre Steder: Jøbrot, n. Jegænn, 
m. og Isvekkje, f. 

Pyalt, m. Sokat (Chimæra). Stm. 
Jenaietpie n. Tranen af dens Lever. 

tt. 


. GSjøla 

Ichella, f. Jisbund, 
I Er. Stift: Jsbyll. 
ing, m. frosfen Snee. Nl. 

je, >: Bos. (Hard. Shl. og Kr. Stift). 
See hja. „iſjan okke“ (ifj'okfe): Hos os. 


Jislag paa Veiene. 
j⸗ 


197 


Isjukel (aab. u), m. Jistap. S. Jukel. 
iskald, og iſende kald: iiskold. 
Jefjær, n. Soable; ſ. Igelkjer. 
ene m. — NU. Em , 
titvaft, v. n. avle. ogn). afſkraſt. 
i flag, efter hinanden, Stab. 
islaupen, adj. tisbætfet, overfrosfen. 
Jøleggje(r), m. på. Beenftøtter, Veen- 
piber bvormed man renber eller flriber 
paa Iſen. B. Stift. (Isl. isleggir). 
Ifmotta, f. Aabning paa Klæder. Sjel- 
- ben; jf. Hovudfmotta. 
tenæm, adj. fom let fryfer HL. Isnemt 
Mer: Froftveir, en Vilftand i Luften 
bvort ber let fryfer Jis, endffjønt Kul- 
n ikke fynes at være flarp. Nordre 


Berg. 

isfa (unb. i), et Udraab af Uviflie eller 
Afſty. Heraf: isfa, v. n. yttre Mod» 

- bybeligbed, fige ,isfa". Berg. Stift. 

ift (2: giver), |. ibeft. 

i ftad (t Sta), 1) nylig, for en iden 
Stund fiben. Meget brugl. i de flefte 
Gane. 2) ftrar, fnart, om en liden 
Stund herefter. Nedenæs, Bufterud og 
fl. (61 istad.) 

Iſter (Str), ſ. Vidiepiil (= Bier). 
Helg. Jfterfjerre, m. Bibiefrat, Vi- 
derig Iſterſkog, m. Vidieſtov 

Iſtig (aab. 1), n. Stig boile paa Vogne 
og Rideſadler. Sondenffelds. 

Iſtra, f. Iſter. (IG istra). Iſtreſild, 

. Fedſild. Jftrevæmb, f. Iſterbug. 

iſumpren, ſ. Sumpr. 

iſvart, adj. ſortagtig, noget fort. 
svertie, f. Jisbrub. Fell. S. Jsfær. 
svær, n. Veir hvori ber let bliver Jis. 
Sondenfjelds. If. tenæm. 

Itak, n. 1) Greb, Jag; 2) en voldfom 

Anſtrengelſe. Ørt. If. Utak. 

tstifjen, adj. rørt, berørt. 

itt (i), for ikfjes ſ. inkje. 

itte (aab. i), f. ette. ittepa, f. ettepan. 

i tunn, adv. runbt, f en Ring. B. Stift. 

 (G Stm. i tynn). If. tunna. 

ivaft (if), v. n. (€-5), føle Ulyſt, øm 
me fig for noget, ville ugjerne. (= 
kvide). Jad. Mg iveſt mæ te gjera bæ. 

(96. æva, og G. N. ivast, tvivle). 

ive (anb. i), over; fee y9e. 

tvegjen, iveien, til Hinder; f. Beg. 

ivra, v. a. ophidfe, opægge. Nordre B. 
og fl. (If. sva). tvrig, adj. bibfig, 
opbragt. 

i ofta, i Eftermiddag; ogfaa tgaarafe 

- tes. Hall. og fl. Ii. igmrøveld. 


198 


ja — jamna 


I 


(Konfonant). 


ja, GSvarspartifelen: ja. Bruges ofte 
overfløbigt, og har fom befjendt mange 
Forandringer i Betydningen, der fun 
beftemmes ved Tonen og ere vanftelige 
at forklare. 

Jag, n. 1) Jagen, Drivens 2) Jagt. 

Jaga, v.a. (4-4), brive, jage, bortbrive. 

gfaa paaflynbe, fremdrive. J Gbr. 

og Jor. 335 jaga av (el. veg): 
orjage, . 

Jage ee, m. en liden Reifeflæde eller 

ø ane. Fell. og fl. ſl 

Sogn f. Jagen, Driven. 


deels: Jaget. (Paa nogle Steder gjø- 


Jagteſtuur. 

jagta, v. n. gjøre Jagt paa noget, være 
om fig før at faae en Jing. Tell. og fl. 

jakta, v. n. (4-4), beklippe, jævne no» 
get, f. Er. Haaret. Svm. 

Jarle, m. Kindtand. DB. Stift. Ellers: 
Jakſle (Ork. og fl.), Jokſle (føn- 
denfjelds). G. N. jaxl, jaxlar. 

JaFvæde, n. Samtykke, bekraftende 
Svarz ogſaa Løfte. B. Stift. Han fett 
tfje nofe Jafoæ'e pir bi. OG. N. jå- 
kvædi. 

jale, v. n. huje effer fynge med en Lyb 
fom ligner Fløitefpil. Fell. If. lirla. 

Kalt, Vallak, f. Gjelk. 

Hall, el. Jadl, f. Hjell. 

Jamaldre. m. Jævnalbrende. Han  æ 
Jamaldren min: han er lige gammel fom 
jeg. G. N. jafnaldri. (Ordet jamn, el. 
javn, bliver altib i Sammenfætning til 
jams bvilfet ogfaa ofte findes i bet 
gamle Sprog). 

jambreid, adj. lige bred overalt. 

jambreidda, adj. fuld, faa at bet ganer 
jævnt med Bredberne. 

jambula (aab.u), adj. fyldig, afrundet, 
med jævn Krop (om Dyr). 

Jamdøger, n. et Døgn. Meget udbredt 
Ord. Nogle St. Sambdbøger. Betyd⸗ 
ningen Jœvndogn fynes ikke at fore. 
fomme. 

jam⸗ekſt (Konn), fom har lige fore Ar. 

jamfingjen, adj. jævn, overalt figeban. 

dm 


jamfull, f. jambreidba. 
amføttes, adv. med Fodderne ved Si- 
ben af hinanden, i lige Linie. (Sjelben). 


jamgamall, adj jævnalbrende, 
jamgjor(8), adj. lige moben overall. 
jamgod, adj. jævngobd; lige god. 
jambar, adj. lige haard overalt. 
jambæra, adv. jævnffulbret. gm fan 
bæra mæ ein: gaae lige ved Siden af 
En. Sym. 
jambøg, adj. lige het. jambøgt me: 
lige faa hoit fom. 
Ja-minne, n. Samtykke, Silabelfe el 
Søfte. Iell. If. Jakvæde. 
jamFomen, adj. jævnt opfommen, jævnt 
voxen, om Ager. 
jamlege, adv. jævnlig. Oftere jamt. 
Jamlengd, f. famme Tid i det næfte Aar 
(jf. Arsmot); ogfaa famme Tid i den 
følgene Maaned eller Uge (Manemot, 
ttebagsmot); bog ofteft om Aarstid 
eller Aarsſtifte. Da Hen i Jamlengdi. 
Da retf'e te Jamlengdi. Sogn, og Å 
(G. N. janlengd. jamlengd). 
Jamlifje, m. Jævnlige, Ligemand. 
jamlita (aab. i), adj. eensfarvet, hol 
Farve er lige tært overalt. 
Jammer (rettere Jamr), m. Larm, Stoi; 
. ogfaa idbelig Klynken og Klagen. Me 
get brugl. i B. Stift; Å Sdm. ogſaa 
Jummer. 
jammogjen (aab. 0), adj. lige moden 
overalt, om Ager. Fet. 
jamn, adj. 1) jævn, flet, Pi Udtales 
ogſaa: javn (Tellem. Hard.), jan 
(Sogn), jomn (Ghr. Øfterd.); i Mei 
trum altid jamt (jæmt). G. N. jaſa; 
Sy. jemn. 2) ligeban overalt eller al 
tids f. Er. om Traad fom er overalt 
lige tyf, Bind fom er altid lige Rart 
Gang fom er altid lige hurtig. 3) om 
Mennefter : Radig, jævnt vedholdende, 
fær i Arbeide. Ein jamne Kar te arv 
beia. 4) i Fleertal: lige, lige fort, 
eller ligeban beftafne. Det æ jamnt 
Saaledes: jamftore, jambøge, jamlange 
v. f. v. — 5) i Neutrum (jamt): lige, 
effen, om Tal fom lade fig bele md 
to, faafom 2, 4,6,8,10 o. ſ. v. (Mod⸗ 
fat: øbbe). Git um b'æ jamt eld” øvde 
(ajet om bet er effen eller ueffen). Nor 
fen alm. J Fell. figer man Par og 
obbe. 
jamna, v. a. (a-a), jæsne, gjøre jævn. 
— jamna feg: ubjævne fig, fomme i 
Orden. 
amna, f. jevn og flad Mark. 
jamna, adv. javnlig, ofte, fdelig. Berg. 


jamnaft — - Jam 


Stift og J. I Nordre Berg. og flere 
Steder hedder bet jamnaꝛ. IGL. jafnan. 
If. jamt. 

jamne v. nm. fævne fig, ubjævnes. 

jamnafte, adv. ofteft, fævvanligft. 
amne, m. 1. Jævnbed, Ligbed; Bed- 
bolvenbed I Arbeivet. ”Jamnen bræg* 
feg: Bedholdenbed fommer langt; ved 
fadig Flid udretter man meget. 

Jamne, m. 2. en JFarveplante, Lycopo- 
dinm complanstum. Berg. Stift, Fell. 
(Sv. jemna). 

Jamning, m. Jævnlige, Mage. (G. N. 
jafningi). Derimod: Jamnjng, f. Jæv- 
ring, Ubjævnelfe. 

jamea, v. n. Flynte; ogfaa farme, fele. 

famrødd, adj. Jevnt b fat; om em Baad, 
naar der roes lige færkt meb alle Barer, 
jamfa, v. n. mjave, om Ratte. Helg. 

k Nogle St. jama. I Sogn: — 
(&v. jamn). 

jamfett, adj. om Baade og Vartøier: 

jevnt tobe lige tung for og agter. 
8, adj. lige fib overalt. 
des Gamtifo), a adv. jævnfides. 
tFjær, adj. om Ager, fom er overalt 
moben til Aitjering, Fell. og fl. 

—*— adj. n. lige fmaat. jamfmar 
Bonn: lige (maa Børn. 

jnfpelt, adj. om Kortſpil, naar Udfal- 

bet er lige for begge Parter, faa at 
ingen bar nogen Binbing. 

em or, adj. 1) lige for overalt; 2) 











leertal: lige fore. 

oPa (aab. 0), adj. jevn paa Over» 

bakre naar Førbybuingerne ere faa- 

ledes ubfylbte, at be iffe mærfes.: B. 
Gift. I Hard. ogfaa jamfiropa. 
t, m. Jæmtelænding. Tr. Stift. 

t adr. 1) jævnt, Heg i lige Ratte 
ter Bite. SD. jamn. 2) lige faa me» 
8 $ lige Grad. 3) jævnt, ſtadigt 

(Sv. jemt); ligefaa: fævnlig, fædvan- 
meget ofte. Hertil Falemaaden 
on famt*: uopbørlig. Nordre B. 
—3 Gbr. og flere Steder hebder bet 
jemt. 3 Gm. forfommer ogfan: 
jænt, f. Er. dæ bend” ikje jænt (bet 
ender itte ofte): hvilket bog maaftee 
fnaer i Forbinbelfe med bet Drfedaiſte 
senafte” (el. alenaſt) — jamt mæ: 2) 
fige med, lige hoit fom; b) jævnfibes, 
ped Given af. og Å (I Formen jeæmt). 
Hj. pl. lige erte, fom funne 
ubrette lige meget. I Svm. hevder det 
jamtakſtra. 
amjuft. adj. lige tyf overalt. 
amtroædd, adj. om en Vav, hvori Traa- 
ben ligger jævnt 99 regelmaæsfigt, eller 


199 


enet lige nær HI 
for — pi immen. 


jamtrøma, adj. bredfuid. Berg. Stift. 
Ellers: jambreibda, jamful. 

jamturr, adj. lige tør overalt. 

Jamwiljug, adj. jævnlig redebon, berebe 
villig. Gulbbranbsbalen. 

jamwvæl, adv. endog, endogſaa. Tell. og 
fl jemvål). 

Jan, Korfpil: ben fom itte vinder faa 
mange Øien, at han faaer Adgang tl 
at Fortatte Spillet. 

Jar (for Jadar), m. Kant, Rand, Om- 
freds. Meget udbredt Ord; hedder ge 
faa: Jair (Svm.), Jær (Stav. Ami), 
gar (Ørt.), dar (Inbr.). 

jadarr. ur Formen Jer bød: 
Lanbftabsnavnet Jor'en (Jæberen)s 
til Jar og Jobær høre flere Betyl 
ninger; f. Jr. 

fara Vor Java). 8. (0-4), afftjere no» 


FSR) Kanten. »jara 'ta". (Gjelben). 
gfaa v. n. glide ben langs Kanten. 
Gola jara langs mæ Fjella (Solen 


folger Sjetbtanten, gaaer tæt langs med 


jelbet). 
jara (for Mr a. jørbes f. fora. 


arafoær — f. Jorfær. 
sJarband, f. Jan. Jarbær, Me Sordær. 
are, m. en Plabé, et hægnet og dyrket 
Sorbfiykte. Inbr. 
are, på. Gorben), f. Jor. 
aregjeit, f. Jorgjeit. 
arfoang, fee Jamfang. 

Jarle, adj. lap i Kanterne, om en Be, 

Stift. I Gr. jarflikt (f. fie). 

Sn de vyrige f. jorflak. 

Jack, m. 1) den brevefte Deel af Fod- 
bladet; ogfaa be pberfte Dele paa St- 
berne af Fobbladet. Alm. veftenfjelds, 
ad Et —— op 
faa Jerf (Sr. SH og Kven 
Fog biten, Sil Sel ener 2) 
Kiodet eller Muftlerne ved Moden af 
Tommelfingeren; Kanten af Haanden. 
Hard. (I Tell. SJarpebolb): 3) en ub» 
ftaaende, offumpet ant; üdkant Hjør- 
ne, Snip; f. Er. paa Lader. Sogn. 

jarfebreid, 20. fom bar brede Fobblade. 

Jarfebreidb, I. . ben bredefte Deel af em 


Jarn, n. 1) Jern. 2) Redftab af Jerns 
Krog, Tang, o.f. 9. ffær bvaft Redftab, 
Pitjarn, Cagjarn, Ebert, 3) Stedet» 





3 f. SHæring. Ordet hedder: 
9. Trondbj. Stift, Shm. å 
arb.) ), Jødn (Hall. Bab), 
Ea og Sn Fenn og 29 Jon cg 


ning åser å hon ae pp pi 


200 


ar (faaledes Jaraas, Jarband, Jar» 
mang), ellers Jarn, Jenn, Jønn. 
jarna, v.a. (4-4), beflaae eller belægge 
med Jern. GS. jønne. 
arnband, n. Jernbaand. 
arnbrø(d), n. Bafler, Kager fom fleges 
i Jern. Ogfaa JarnfaFe. Helg. og fl. 
Hertil hører bet Helgelanbffe rol 
„Jarnkake m File æ ein har Koſt“ 
($vorved menes Bafler og Flode). 
Jarnfang (Jarfmng, Jønnfang), n. 
Jernredſtaber; Jerntoi. 
arngrind, f. Jerngitter; Gittervark. 
avning (Jønning), f. Jernbeflag. 
arnlekkja (SJarletfje), f. Jernlænte. 
arnreka (aab. €), f. Jernſtovl; Spabe. 
(J Nordre Berg. I 
arnfaum, m. Jernſom, Jernnagler. 
. avn rap, n. Jernſtrab, gammelt Jern- 
|) 0 
jarnſlegjen Garſleien, jonnſlien), adj. 
fjernbeflagen. (Isl. jårnsleginn). 
arnfpærng, f. Jernſtinne, Jernplade. 
arnftaur, m. Brakſtang, Jernfpig at 
brybe Steen med. Nordre Berg. og fl. 
Ellers Jennftaur og fl. 
Jarnoer m. tynd Sernftang. 


arrefe). 


arnverk (JennværB), n. Jernvark. 
arpebold, n. Kjodet ved Noven af 
Fommelfingeren. Tell. (f. Hold). If. 
Jark (fom iffe bruges i dette Diftrikt). 
Lignende Overgang er: ſnerpa (fnerku), 
byrpa (herfa), Etropp (Strokk). 

jarflaF, adj. flap eller buget i Kanterne, 
om Bæve, Toi, Klævder. Ir. Stift. 
Ellers hedder bet: jarflatt (B. Etift), 
jarflift (Gbr.), ftobovibt (Namd.), flø- 
vindt (Helg.). 

Jarte, f. Hjarta. 
arv, m. Jarv, Ficlfras. Nordre Berg. 
Sdm. Helg. Ellers: Jerv (fjelben), 
Erv, Bjønnsero (Bofé og fl.), Fjell- 
frofs (Ebm.). Ev. jårf. 

v. n. gnave, tygge. Sdom. 

m. en Hare. (NRbg. Tell. Hall. Ni. 
Sbm.). Ellers Hare. 
afenjeit, f. en Hunhare. 

Jaſelabb, m. 1) Harefod. 2) en Plante 
fom effers falbes Harefot (Gnaphali- 
um). I Fell. Jafalamp. 

jafemynt, adj. fom har Hareffaar i Læ- 
berne. Sdom. og fl. Ellers haremynt. 

jatta, v. n. (4-4), fande, fige Ja tl 
noget. Tell. Ork. og fl. (Isl. jåta). 

Jattar, m. Jabroder, Medhænger. 

jau, jo. J Shl. og Ryfylke Hhedder bet 
jog (00). Bruges ei alene fom bekræt. 
tende Svar paa et Spørgsmaal ber 
indeholder en Negtelfe effer en Ivivl, 
men ogfaa fom en Sndledningspartifel 


jarna — Jo! 


uben beftemt Betybnings f. Er. ,jau, 

bæ vart eit Pad bl Gori . 
javla, v. n. vaafe, ſnakke deg Ua. Stift. 

ær, m.f. jm. — jar (bos), f. bjar 

Imdar (paa Træer), f. Jær. 
fot (Klovſadel), f. Ljøføt. 

jarla, v. n. fjafe, vaafes bære fig taabe. 
ligt ab. Meget udbredt (Hard. Hal. 
Bufterud og f.). 

Jeala, f. Tosſe, taabeltgt Mennefle. Bed 
Bergen ogfaa Jælehove. (Holl. jool). 

Jær (for Javar), m. 1) Kant; fee Jar. 
2) ben opboiede Rand, ſom vorer ud 
paa Traerne omkring et Jndfnit, eller 
hvor Barken er af. Ørt. (3 Snderorn 
Jædær). If. Lunde. — 3) Bygdelag, 

jerbings Rotte af Gaarde. Ørt. ør 

. GSognet er indbeelt Å Jarer). 

je, fee: eg, giva og ganga. 

Jedd, f. Giedd og Hjell. 

Jeil, f. Gjeil. — jeipe, ſ. gjeipa. 
eis, f. Gjeis. — Jeite, f. Gjetta. 
el, f. Øjel. — jeld, f. gjeld. 

Jelg, m. en ſterk Strøm eller Bølge- 
gangs ogfaa Luftftrøm. Sogn (fjelben) 
Kunde maaftee flrives Gjelg, I Ugbrd 
med bet foranførte ,Gjelv". (J Bu 
fferub findes ,Org" i lignende Vetyde 

ning). If. Isl. elga. 

jelfe, f. gjelfa. Jell, f. Hjell. 

jelmaft, f. bjelmaft. Jem, f. Gim. 

jenaft, f. gjenaft. Jenn, f. Jarn. 

Jenne, f. Gjenne. Jente, f. Gjenta. 

jerma (jærme), v. n. (a-4a), bragt, 
om Faar og Gjeder. Nordre B. Stu 
(SSL jarma). Ellers: braka, makra, 
ſtvxra. — Heraf Jerm, n. og Jerming, 
f. Brægen. 

Jevpe, f. (2), Jærpe, Fugl (Tetrao Bo- 

- nasia). Sondenfjelds. (Sv. hjerpe). 

jefen, f. giſen. — Jeſke, f. Gjeiftor. 

jete, f. aita. — Jetle, f. Sjætfla. 

Ag jild, Jir — f. gi. 

Jo, m. Navn paa en Fugl, f. Kive. 
„Fiſte⸗jo“ er ogfan Navnet paa et Sla 
Ørn. Kunde maaffee flrives Gjold) 
paa Grund af Ligbeden med bet gamle 
gjödr (Glente). Joa, i Fleertal, er å 
Sdm. et Navn paa Maddiker i VFif 
Kjød. Ellers findes „Jo“, for Lo 

- (95), og for Jon (Manbsnavn). 

jog (jo), fee jau. 

Jol (00), m. Planten Skov⸗Angelik 
(Angelica sylvestris). Gbm. $arb. og 
fl. (580 njöli). Ordet kunde maafte 
ogfaa forflares fom Qjol, paa Grund 
af Blomfterfoftens Lighed med et Hjul. 
Hevder ellers: Gjeitejol (jf. Kvannjol), 
Gjettaul (Sogn), Gjettafvann NLA, 
Gtogftut ($Ørt.), Sløke (meft ubbredt) 


Jol — Joreple 


og Stvetta (fordi Stilken bruges HI 
Sproiter 


Jol (oo), ſ. Juul; i indftrænket Betyd⸗ 
ning om Tiden imellem Juleaften og 
Nytaars men i den mere omfattende 
Betydning ogfaa om ben følgende Tid 
til 13de Januar (Zjuganbeba ). For⸗ 
men Sol er herffende t de fyblige Egne 
(Voſs, Hard. Rbg. Fell. Hal. Vald.); 
forøvrigt hedder det: Jul (uu). G. N. 
jöl. (Ang. geo) gehol). %e Jole: til 
Juul. (G. NM. til joa). halda Jol: holde 
Juul. drikka Jol: holde Julegjæftebud. 

bera ut Jobæ (el. Jula): gaae pen 

fra en Nabogaard uden at have faaet 

Julerer grinins (nemlig Mad og ØD. 


erg. . 

Jolaftan, m. Juleaften (24de December), 
Hard. Ellers: Jolafta, Jolæfta, Jul. 
afta. Den foregaaende Dag bhedder 
„Litle Jolaftan". If. Sjursmyfs. 

Jola-rei(b), f. et Følge af fabelagtige 
Bæfener, fom efter ben gamle Tro ſtulde 
tibe omkring imellem Fjeldene i Jule» 
nætterne. Harb. Bofs, NHL. I Sogn: 
aulafkrets i Balders: Joleſkrei; el- 
ers bedber bet Rei og Offeret. 

Jolafveinar, pl. Underjorbiffe fom for» 
bum flulde beføge et efler andet Huus 
t Juletiden. Hard. (4 Som. Julebok- 
tas f. Boktje). Isl. jölasveinar, Bus» 
femænd. 

Joledag, Juledag. I Søndre Berg. 
Joladag, ligefom Jolahelg, Jolanott, 
Jolaſaung o. f. 9. 

JoledrytF, m. Julegjæftebud. Driften 
felv bedder ellers JoPøl, n. og Bryg- 
ningen Jolebrygg, n. 

Jolegjeit, f. og Jolebukk, m. Mafte 
(fom paa nogle Steder bruges I Ju⸗ 
leſelſtaberne). 
olehelg, f. Julehoitid. 
olelag (Julelag), n. Julefelftab. 
olemat, m. god Mad til Julen. Saa- 
leves: Jolebrau(d), JolefifF, o. ſ. v. 

Jolemæne, m. ben Nymaane fom ind- 
falder t Julen eller ſtrax efter famme. 
If. Mæne. 

—S f. Julegjeſtebud. Sondre B. 

Jolotta (oo), og Julotta, ſ. Juledags 
Morgen; Fropradikens Tid. 
om (295), ſ. Ljom. jome, ſ. ljoma. 
omfru, f. Jomfru; ogſaa et Navn paa 
De (tetter fom holde Gnelben i en 

of. 

Jonsoke (for Jonsvoka; fibfte o aab.), 


Sankt Hans Dag (24de Juni). Alm. 


bog nogle Steder: Jønsof. (G. N. 
Jönsvaka; til. Jönsvoku). 


JonsoFebrifing, m. Blus, Lyft-IX fom 


201 


tænbes om Sankt Hans» Katten. Hard. 
Sdm. Ellers Jonsokeld v. fl. 
Jonsokehelg, f. Santt-Sansfeften, inde 
befattende: Jonsokaftan (23de Junt, 
Ettermiddag), Jonsofenatt, og Jons: 
okedag. 
JonsoFFoll, m. Planten Læbeløs" (Aju- 
ga pyramidalis). Stm. og fl. 
JonsoPleite, n. Mibfommer. — (Ag. 
Stift). Ellers Jonsokebil (aab. I), u. 
og Jonsofetib, f. 
or (Gjørd), f. Gjør. 
or (00), f. 1) Jorden, Landet. Meſt t 
beftemt Form. Skulde egentlig hedde 
Jord, med aab. 0. (G. N. jörd, jord). 
If. Mart. —2) Jord, Mulb, Jord» 
bund. Gjelbnere. Hertil Talemaaden 
„ſo fart fo bellig Jor': fort føm Jord. 
B. Stift. —3) Jord, Gaard, Gaard. 
brug, ffær med Henſyn til Grund og 
Marfer; medens derimod Gar henty» 
ber paa Bebyggelfe og SJnbpægning, 
I denne Betydning har bet i Fleertal: 
are (Yttre Sogn), Joære (Nbl.), 0 
ore, r (meft alm.). G. N. jardir. å 
ammenfætning: Sora, Jore og Fors 
fjelbnere Jara (G. N. jardar). 
jora, v. a. (a-a), jorbe, begrave. I 
Fell. forefommer ogfaa ben ældre Form 
jara (G. N. jarda). 

Jorabyte, n. Ubftiftning af Gaarde. — 
Jorabytar, m. Ubfiiftningsmand. 
Joradreng, m. ung Mandsperſon fom er 

Arving til en Gaard. Ogfaa Joregut. 
Joragjenta, f. Pige fom er Arving til 

en Gaard. Mere alm. er Jorgjentes i 

Berg. Stift: Jorataus. 
Joraholva, f. Halvbelen af en Gaard. 

— Jorapart, m. Deel af en Gaard. 

orafaup, n. Jorbefjøb. 

oraløyfn, f. Indlosning af en Gaard; 

ogfaa ben bertil hørende Pengefum. B. 


tift. 
orbruk, n. Jordbrug; Gaarbabrug. 
orbær, n. Gorbbær. J nordre Som. 
hebber det JYarbær. (Isl. jardarber). 
Jordun (aad. u), el. Jordyn, (aab. 
9), m. Ryftelfe i Jorben, Jordſtjælv. 
Ir. Stift og Å. Ellers Jorſkjelv, m. 
Jore, n. Engmark, ven indhægnede Mart 
fom omgiver en Gaard. Fell. Hatt. 
Gbr. (Svarer til Bø, i Berg. Stift). 
f. Jare, m. (Hvorvidt Ordet kunde 
ftaae t Forbindelfe med Gjære, er tvivl⸗ 


fomt). 

Joregods (40f8), n. Gods, faft Eien- 
om. 

Jone ar, m. Jorbeier. If. Landdrott. 


øor:eple, n. Kartoffel, Potet. (Kr. og 
Ag. Stift). Skal egentlig Have været 


202 


. en egen Art af Poteter. I daglig Tale 
ſiges fun Eple; faalebes ogſaa: Eple- 
att (Potetager), er Golegr 1a6 petter) 
Gplerus (Potetftal), vieteliar 9 pr 
». — Andre St. Poteta, opota, Ta 
or:erving, m. Guards-Arving. 
orfall, n. Sontning t Jorden, Udſtyrt⸗ 
ning ved Bandfiom. 

adj. jorbfaft, fæftet t Jorden. 
OF (aab. 0), n. Drev af Sand eller 

.. Dgfaa: Gnee fom brives og 
fra Jörben- altfaa moder immelsfot 

(om faldenbe Gner). I Nyl. hedder 


gere TE befarb, Begravelfe. I en 
Deel af Sogn (Leganger) bedder bet 
garafor (8. R. jardarför). Si. Litfær. 
Tek f. et Navn paa Perfegjegen 


ettafinen). Stm. og 
— I Svm. oͤgſaa Bedegjeit. 
280 la — 9), f. en Hule, et — 


Fate D ro "et Gage for ſtore te Humler, 
fom have fine Kuber 
Jorfow (00), n. Drev, Eu "omtrent 
bet famme fom Jorfoh). belg. 
Jorfynd, f. Jorbart, Gorbbune, Giar 
SJørkynbd: god Jord. Nordre B. oi 28 få 
jorkegjen, (et), adj. fom bar ligget 
fænge I Jorden. If. markelegjen. 
lormor, f. Jordemøber. If. Ljøsmor. 
ornot (aab. 0), f. Fleert. Jorner'er 
(aab. €), Jordnodder (Bunium). 
orf(Fyld, f. Jordftyld, Gaardtart. 
jorjlag, n. Jorbart. 
ort, f. Drøy, Føde fom gylpes op til 
en 19 Lygning. If. U 
jørta (00), v. n. (a- am tygge Drøn. 
Isi. jortra. Denne Form findes fun i 
be foblige Egue til Sfj. og Bald. (2); 
f be nordlige Egne hedder det urta. 
Jorveg, m. Jorb med Henfyn til Avl 
og Dyrkning; ogfaa Jordbrug. 
Jorverja, f. Jorbyærge; Spyd eller an- 
det Vaaben fom tilhører en Gaard oa 
itte afbænbes eller borttages berfra. 
Bera. Stift. 
orvidd (ii), f. en Gaards Udſtrakning. 
jorvære, n. en Gaards Bærdie; en Pen- 
efum hvorfor en Gaard fan fjøbes. 
kj —* om. Joravyre, If. Kuvære, 
ytjevare 
7309, f. — — Jofter, f. Hoſtt. 
for I (ya), f lot. — Fore, f. Gjota. 
jubb å, V. n. butt nifte. (Mandal). 
uga, lyvez f. fjug 
ufel (aab. u), ED (GI. Jutta, r), Jis⸗ 
tap, frøsfent Bandbdryp, f. Er. under 
et Lag. (Maaftee alm.). 2 le Ste» 
ber Jutul; osſaa Je! MU (3 39 


Jorerving — Jo 





uneld ——— 
ungje, m. Bordfniv, Madkniv. ordre 


Berg. Tell. og fl. (I fvenfte Dialekter 
gnge, et Navn paa Jndbt i 
unfa, m. tavn paa Indby; 
Gøndmør, Nordfjord 0; —2 
Brugeligt i Rordlandene. Hertil: Jau⸗ 
bart, Junsjagt, Junskjering og fl 
jur, juplendt % |. 9. fee Djup. 
upe — f. . Hjupa. 
F (før ——c ap f. *8 
Koer (Ku-jur). 3! jufr, jögr. 
jufver. — feta mi Jure: faae ført 
Hver, begynde at affætte Malt. 
Jura, f. KOM febtagtige Kjod, fom banner 
Roden af Yveret. 
juraft, v.n. om Koer, naar veret vorer 
og Metten bliver Ter 
urt, f. pr Gjør 2000 ogr. 
Juring 9rbe), uring. 
ufta, v. n. tale i en fremmed 339 
Feus tt efterligne ben jybfte Udtale. 
gfaa: jyſta. If. banffa, boffa 
ute (uu), m. Iyde, lender. 
Zutel (aab. u), m. Jette, Riſe 
ant). Dafaa utul (br. 
Dere (Bo0f8). R. jötunn. Ellerés 
ife, Roſe, Bytt, Beg 
Jun, og t, m. el. f. Sænkning, Hud 
ning orden See Djuy. 
Iygger, | Gygi fyne f. gone. 
ganga. et f. Gjer 
jæmt Gævnt 0. f. 9.), fre amt. 
jæna, v. n. files, fagtne. NHL 
joænt, f. jamt. Jonte, f. Gjenta. 
Jærbu, m. Snbdygger af Javeren. HÅ 
Jar, 23 Bariationen: Jær. 
ære, f. Jor. — Jærfok, » Å Dor SJorfot. 
p ant, & Sa Jorg, fjerna ve 
ærfoadt, adj. n. glat, gt3 om 
Peter, naar blot ben overfte Etorpe af 
Telen er feltet. NYL I SHI heder 
bet ,bergfoadt"; jf. foaden. Ggentlig 
forfoabt; jf. Sære, Jerfot. 
fate, AE —jøv, f. rå 
 f. Sjø. — Jeger, f Oy 


















jøle — Kal 


f. gioyka. — Jøl, f. Gil. 
pe] Gad. far; en gjennemfigtig ; 
Soen. Dafag: få : jelf åra pe n( Pen), 
jøla, v. fmigre, Hæles f. gjøla. 
Jole, bruges t Hall. om noget fort o 
dygtigt; f. Ex. Ein jøle Kar. Eir jøle 
amp. 
Jolming, f. Gylming. - jønæ, f. gjenom. 
ønn, og Jødns f. Jarn. 
jønne, v.n. anløbe, blive erret; om Gry⸗ 
ber (* etraft). Tell. Ellers v. a. be» 
flaae med Jern (eg. —5 Hall. Her⸗ 
til Jonning, Jernbeſla 
— ſee Jonsoke. Å opling, fer 
Øypling. 


203 
øre, f. — ere f- 


me, f. Sørg . 
øsban —8* Beni pl Bo 

e (Lysglimt), f. Ejofr e. 
Jota, f. en liden Krybbe. NGL. Gjer. 

an jötur). J Namd. dow. ort 

Lf —S— dſla. 

—* (feg), v. jamre, tynte. — og 

fl. Af Übraabsordet jøye! ber betegner 

Smerte, Ulyfte, Skrak og tilbeels og⸗ 

faa Forundri ie) I —* eie! hvor⸗ 


af eia fo. 3 opt, 8; L 
ye. — Jøy øy 
øyfe, tå sjøpfa. — jøyve, f. ajoyva. 


K. 


pa I for kva, >: hvad. (Stavanger og I. 
ba, v. a tappe, afbugge. Nol. og fl. 
Kabbe, m. 1. Klods, af bugget Stump. 


RNdm. Dir ' Etlers Kubde. 

Rabbe, m. 2. et Baand fom er fæftet 
midt i ben nederfte Kant af et Seil, 
og fom under Seiladfen fnyttes omtring 
Maften. Som. Helg. og fl. If. Priar. 

Kabbel (Kabl), m. et GSlags Lougs 
forffjelligt fra Kal. 

Fabbelera, v. n. en forvanffet Form 
a gpitulere⸗ om Soldater. 

Kabretta, f. et Slags ſod og meget 
tynd Off, fom Hilages af Ballen af 
Gjedbemalt. So GR Raabygdelaget. 3 
Gog ftal det tildeels Hedde Kabr 

prinbelfen er ligefaa uvis vev * 
bretta fom ved Hagletta. 

KRad, n. Kaglen, Snadren; en forvirret 
Ga mange forffjellige Stemmer. 

+ følg. 
Fader v. n. (4-4), fagle, fnadbre; om 
ugle, tær Sofugle, Maager, Terner 
Bua Ogſaa fnatfe, ftøte, om en Meng⸗ 
bi Mennefter. Som. If. tjøta, føgja. 

Badl og Radd, f. Kall. 

Bag, n. Øietaft; tfær om en Kigen eller 

fterfeen, ber bringer Uheld med fig. 
Gaalebes om en Brygning ,Da fom 
Kag pm ba": der fom onde Øine over 
bet, Vaa at bet mislyftebes. Nbl. (Egent⸗ 
lig grunbet paa et Slags Overtro, men 
bruges nu meft i Spøg). 

Fana, v. n. (4-4), kige, flotte, vende 
ove for at fee efter noget. Nol. 

bm. Fell. Rbg. Han fto faga o glofte 
(Tel). D'æ ilje vært te Fage itte bis 
bet er ikke værdt at Ffafte et Blik paa. 
(69m,)» | 


Kagje, m. (FL. Raga), et lavt 9 
nefuldt Tra; ogfaa rone eller 
krands paa et Træ. Som. — 
Furefagje. 

Bangje, m. (Fl. Kagaa, 1), 1) en liden 
- Søndes en Dunt, Vimpel. Maaftee 
alm. (Sv. kagge). 2) en fammen 

fet Masſe, en Etabel, f. Er. af 
Laden. Guldbr. 3 uegentlig : en — 
mave, en tyf Perſon. 

Baggrol, n. G eftebup, bvortil Enhver 

bringer en Dunt med ØL Sdm. 
(Oftere Skotol). KRangenatt, f. en 
Rat, da et —BR æftebud holdes. 

Kala, I. Kage, Klump fom er flad og 
noget tynd. Ogſaa: Kager, et Slags 
tyffe Brød (Hellefate). Nogle Steder 
ogſaa et Slags fogt Mad (= Klubb, 
Kumla). I Gr. og Ork. hedder Or» 
bet: Kaku (uden at a gaar over til 
0). If. Kofe, f. 

FaPaft, v. n. løbe fammen t Klumper. 

Kakejarn, n. Ragejera Baffeljern. 

Kakeſtad, m. Opog om Maven. De 
Fritla I gutetad» taven fræver Mad; 
man fulter. Som. og fl. (J Svenf 
baves et lignende Ubtryk). 

kakka, v.n. og n. (4-4), banfes om en 
gjentagen og børlig Banfen, f. Er. paa 

t Bræt. B. og Ir. Stift; ogſ. Helg. 
3 Sogn figer man „klakka“, fom ogfaa 
betyder at flaae. 

Kakking, f. og Kakk, n. Banken. 

Kakſe, m. en mægtig 'sRanb. Å g. Stift, 
om Bønder fom have fore le og 
meget at raade Å Bygden. (Sy. kaxe). 

Ljølaa å Bitfe og Baufe. 

Bal 1) Toug af det almindeligfe 

fler fimplefte Slags; forffjelligt 


gre» 
rene» 
— GCinefagje, 





Salfauga — Kans ' 


Ubfeende af en Olding (Kal). I 
. Falaft (med Lyd af bobbelt D. 
ga, f. Kallbovde. 
amn, n. Coffenavns f. Er. Ims 
Faar), fille (til Gjeder). 
ode, m. ben opretftaaende Plante 
Stolpe i Hjørnet af en Gruve 
teb). Hard. I Stm. Ra'l⸗aue 
Kallauga). Panelingen paa ben 
Gibe af Ildſtedet i Røgftuerne 
s nemlig med en faadan Plante, 
øverfte Ende fædvanlig er uͤdſtaa⸗ 
en rund Skive med et Hul i Mid⸗ 
I. Omnbolk. 
5, f. 1) Kalden, Loftens 2) Ud⸗ 
en; Efjældsord. 

v. n. fronnes, raabnes f. kalen. 
f. falbsleg. Raltog, f. Kal. 

v. n. rulle, vælte (= valtra). 
m. 1. en ulv. I Sætersdalen 
GEIsl. kålfr). Dativ I Flertal 
r Kolvo (20($), Kolva (Sdm.). 
1 Kalven: opfoftre en Kalv. tafa 
: blive brægtig. fljota Kalven: 
for tidlig. 

m. 2. ben Bed fom nærmeft om⸗ 
Marven i et Sræ, og fom let la⸗ 
g udklove. NHI. og fl. Gfal paa 
Steder hedde Kal og Kalved. 
m. 3. Baglægaen, ben fjøbrigefte 
af Læggene. Shl. ell. (G. N. 
. I Danmart Kalle. If. Kalbot. 
v. n. falve. (Øftere: bera). 
Jagje, m. en Fold eller Lokke for 
. JOrk. Kalvhaga. 
»jelm, m. ben Hinde fom omgiver 
nm inde i Fofterleiet. Edm. 
1, f. en brægtig K0. (Nogle St. 
r). — Kalvkviga, £. Ko fom er 
Gang brægtig. 
rembe, f. et Slags Krampe fom 
ber Køerne under Kalvningen. Ørt. 
. (å Formen KSalftræmbe). Sf. 


Je. 
IF, adj. falvfyg, om en Ko. 
ænje, n. Jofterleiet i Køer. Gbr. 
. og fl. (Udtales Kalslæje). 
ngje, m. en liden Kalv, 

18, adj. om en Ko fom er dræge 
3 berat fliv og tung å fin Gang. 
7 m. et Bandhbuus. Kr. Stirt. 
kamar). Nogle Steder: en Muld- 
om gjøbes med Skarn. Sdbm. og 
tammar), Ørf. (Kamar). Ogfaa 
Skarn, Erfrementer. Kr. Stift. 
br. Kamar. 

m. 1) en Kam. (G. N. kambr). 
 fjemba. —2) Karde, Uldkarde. 
te Berg. og fl. Ellers Kara. — 3) 
rt Fjeldryg med ujævn eller taffet 


208: 
Overflabe. Hjelltamb, Ørt, Stm, Hall. 
— Å Kamp 


Kambehus, n. Kamme-Foderal, 

Rambefag, f. m Sav hvormed Haar⸗ 
famme fljæres. 

Kambetind, m. Tand t en Kam. 

Kamp, m. 1) Stumper, Stylter, fom 
hugges af Enderne paa Tommerſtokke. 
Sdm. og fl. 2) fmaa rundagtige Stene 
Gf. Koppel); ogfaa haard Steen i Al⸗ 
minbeligheb; Graafteen, Fjelbfteen. D'æ 
fo hart fom Kamp. Sjelden. (If. Kam» 
peftein, fom er mere brugeligt). 3) 
Bjergknold, en bred eller afrundet Fjelb» 
top. Øbr. Hedm. (Isl. kampr, Brink). 

Fampa, v. a. tilhugge en Stot i Ender- 
nes tværbugge. Nordre Berg. 

Fampaft, v. rec. flaae binanden paa 
Næverne. Sbm. 

Kampe, el. Rampegras, en Art Bei- 
bred (Plantago media). Bufterud. Kal- 


beg ogfaa Kjempe. 
efin, m. fmaa runbagtige Stene, 


Kam 
Gadeſteen; ogfaa haard Steen, de haar» 
befte Steenarter. Kampfteinruva, å. 
en flor Steenhob. grip. 

Kams, m. et Slags Boller fom tillaves 
at Filtelever og Meel. Ramfebove, 
el. Ramshaud, n. Fiſtehoveder fom 
ftoppes med faadanne Boller og 5— 
tilſammen med disſe. B. og Tr. Stift. 

Kangel, f. Kangel. 

Kank, m. Bærtlafe. Hard. Andre Ste- 
ber Kant; fre Kangel. 

Kann, n. $jendemærte; noget hvorpaa 
man Bender en vis Eiendom. Nhl. Eit 

amalt Kann: et Sted eller Punkt, fom 

a gammel Tib er anfeet fom Grænd- 
fepunttet imellem to Gaarde efler Ude 
marter. 

Kanna, f. 1) Kande; Kandemaals 2) 
Driftefar, Olkandez 3) Xſte, Smor⸗ 
kar med Laag. J Tell. Konne. 

kanna, v. a. (4-4), 1) tjendes ved, 
kjende fom fit eget. Tell. Sau'en vil 
ikje fanne Lamb'e fitt (om et Faar fom 
jager Lammet bort, naar bet vil patte). 
2) i Falemaaden ,fanne til feg”, 2: 
tilfjenbe fig, tilegne fig noget. Bufterud. 
3) tælle, opregne, efterfee. B. Stift og 
videre. (G. N. kanna). fanna Sma- 
len: tæfle Smaafæet for at fer om no» 
get er borte. (Gpentti : gjøre fig Hendt 
meb, ffaffe fig Kundffab om). 

Fannaft, v.n. (fannaft mæ), Henbes ved, 
erfjende fom fit eget. Nbi. Jad. og fl. 
(G. N. kannast vid). 

Kanning, f. bet at man kjendes ved no» 
get. Han badde Kanning på dæ. 

Kans, m. Leilighed, betvem Anledning. 





art — 


:. nort, Knude, Ufævnded. Nor⸗ 
lerg. (fjelben). Isl. karta. If. 
), Knart. 
r. & (a- a), jævne, rybbe, hugge 
og Knorter af et Iræ. Fell. 
gl, m. (Fl. -negler), knudret el» 
nyoren Negl. Isl. kartnögl, I. 
v. a. (a-a), fljære i fmaa Styk⸗ 
affe meb en Kniv. Ev. karfva. 
n. Kummen (en KSrydberurt). 
r ogfan Rarve, Karv (Tell), 
arvik (Guldbr.). 
g, I. daften, Sønderffjæren. 
. 2 (a-4), nedlægge, nedbryde 
is, tfær Fræer. Zell. Egentlig 
i Donger (Isl. kara), f. Kos. 
Hen Vidiekurv at bære paa Ryg⸗ 
Zdm. If. Kipa, Kafs, Kjesfa. 
idj. fuurnet, lidt forbærvet eller 
et, om Fiſt. DB. Stift. (Jsl. ka- 
If. ſana, legna. 
VL), Dyngers fee Kos. 
lj. raff, fmibig, let; tfær raſt til 
vre. Helg. (meget brugl.). 
en Kjedel. (Sæt.). See Kjetel. 
n. 1) en Knold, Pultel, Forbøi- 
Sdm. (meget brugl.). 2) Kury 
re paa Ryggen (Jf. Kjesſa); vg- 
t enfelt Byrde eller Dragt. Ve 
f. Kasfe. (Nyere Ord). 
Fag, n. Dragfifte; Kommobe. 
adj. puklet, buglet. 
fen, adj. puflet, fom har høte 
ærft tilbagetræbende Skuldre. 
mør. 
. 1) Kaft, Handlingen at fafte. 
eit godt Kaft (en heldig Bedrift). 
i Kaft mæ: binde an med, faae 
fille med. 2) et Antal af fire 
er. Rbg. I Sæt. med VFleertal 
(aab. 0), f. Cr. triu Koft, 3: 
tyffer. fjogo Koft, >: 16 Styk⸗ 
"Sp, kast). 3) et enkelt Kaſt, 
med et Fifteredftab. Det drog 
n mæ fvart Kaft (2: hver Gan 
et blev kaſtet Søen). Eit Ka 
tot'enne (Ubdfætning af et Fifte- 
Ogſaa en enfelt Sang eller Tid. 
gape: ben førfte Gang: Eit ma 
Kaft. 4) Spring, Luftſpring, en 
Imdreining t Luften. (Mundfaft, 
igfaft). 5) Bugt, Lokke eller Knude. 
om ett Kaft på Snore (Snoret 
ig i en Lokke). 6) et Maal hvor» 
an fafter; unbertiden ogfaa ben 
e eller Afftand hvori man fan 
et Steenfaft. 7) en opfaftet Hob; 
f Steen. Ikke alm. 8) en Hylde 
Storftenen, hvorpaa Fyrtoi og 
Sing benlægges. Ork. If. Man- 


Safting 206 
tel. 9) et Biftefted, PIabe hvor man 
udkaſter Fiſtevoddet. 10) Fiſtefangſt, 


ben Fiſt fom fanges paa een Gang med 
et Bob. Det ha felt Vetle Kaft'e (de 
bave folgt ben hele Stump). 

Fafta, v. a. (a-a), 1) fafte, flænge 
Egentlig og figurlig med be alminde- 
lige Forandringer i Begrebet. 2) fænte, 
ubfætte Vifterebffabers faalebes at lade 
Fiſteſnoret løbe ub, ligefaa at fætte et 
Vod; derimod * pfetfa”, om at ud⸗ 
fætte Garn og Uner. 3) affafte, Apg 
tabe. fafte Viten: tabe arven. If. 
Fafte veg. 4) om Binden: falde ufævnt, 
føde tilbage eller til Siben. 5) belæg- 

es meb Fig (om ben førfte tynde Jie⸗ 
orpe). Kr. Stift. Dæ heve fafta på 
Batne. (If. frava). — kaſta feg: a) 
pjøre Suftfpring, hoppe op og breie fig 
tuften b) vrikke, gjøre entelte Slæng 
efler Bribninger med Hovedet og Over» 
Troppen; c) om Tra: vribes, blive 
ſtzevt. — fafte Konn: renfe Korn ved 
Kafing, kaſte dey (Satur): udſprede 
Ho til Torring. kaſta ibops ſammen⸗ 
kaſte; legge Korn i Dynger paa Age⸗ 
ren, o. f. v. kaſta nere: kaſte over no⸗ 
get faa at bet bliver ganfle tilbærtet. 
afta på teg (Tonen paa forſte Ord): 
vrikke eller flænge med Kroppen. (Med 
Tonen paa bet andet Ord betegner bdet 
at tage paa fig, tMæde fig I en Ham. 
fafta upp: flaae op i en Bog. Fafa 
poes fyr faalebes at man træekker Traa- 
den tværs over Sommen. — fafta veg 
(el. burt): a) bortfaftes b) tabe efter 
folie af Uagtfombheds c) glemme noget 
om man har lært. Eg ba fafta vett 
bæ eine Bers'e. (Nordre Berg.). fafta 
feg veg: ſpilde fin Lyffe, fætte fig i en 
ulykke 4 Grillings ogfaa omkomme ved 
Uforfigttgheb. 

Faftande, adj. fom man fan fafte. burt- 
aftande. veg-faftande. 

Rafte, f. faa meget Korn fom kaſtes el- 
ler renfes paa ren Gang i Loen. Gbr. 
Drit. DB. Stift: Lavefall. 

Raftefjepp, m. Kaſtekjep Cubuelig og 
ringe agtet Ting). 

Faften, adj. om Binben: ujævn, tilbage: 

odende. 

Kaſtenot (oo), f. et mindre Bob fom 
fan trættes af fire eller fem Perfoner. 

Rafeplagg, n. Kafteflæde, Overdug. 

Rafterom, n. Rum til at fafte t. 

Raftefpjeld, n. Kaſteſtovl. Ork. 

Kaſtevind, m. Bind fom ſtryger ujævnt, 
dreier fig ud af den lige Linie. 

Rafting, f. Kaftens Sæntnings Fiſterie 
med Bod o. f. v. fer fakta. 





Kave — Kaangle 


ber. Sf. forfava (Isl. kafinn). Ho 
fava mæ Bonno: hun har megen Uro 
med Børnene. Me fava mæ dæ fame: 
vi flæbe os tajennem nu fom før. Me⸗ 
get brugl. veftenfjelbs; ogſaa i Hall. 
og Tr. Stift. I Jndr. fæavæ. — 3) 
fløte, farme, om en Mængde Folk; og- 
faa: trætte, Hives. Eg veit ikje kva di 
tava mæ: jeg fljønner ikke hvad I ſtulde 
gjøre faadan Larm for. B. Stift. 
Rave, m. Jling, Byge, hvorved Horiz 
zonten (fjules ligefom i Taage. Tem⸗ 
melig alm. om En:e-Jlinger (Snoka⸗ 
ve); fjelbnere om Regn-Jlinger (Regn⸗ 
fave. Hall.). Isl. kafald og kafi (om 
Meg). Ellers Kov, Fula, Eling. If. 
kvava, foven, kjøra. 
kavende (ganfle), f. Fav. 
øl, m. Dytfere, dyffende Bant- 
gle. Tildeels ogfaa om Fugle fom 
følge med en Fifteftiim. Som. (Efter 
”Ubtalen „Kafugl“ minder bet ogfaa om 
bet føromtalte Kad). 
Favbuga, adj. bibfig, uftyrlig, vild. Helg. 
CSedder ogfaa favbugo). If. kahuga. 
Raving, f. Bevægelje, Tummel; f. av. 
Kavli, m. Flydholt, Stykker af let Iræ 
efler Bark, fom bindes til et Garn for 
at holde bet oppe Å Bandet. Nordre 
' Berg. vg norbenfjelde. Eller3: Film og 


Flø. 

kavla, v. a. 1) fætte Kavl paa Garn; 
2) binde Knevel (Kavle) paa Kiv. 

Kavle, m. 1) Rulle eller Valſe, hvormed 

ladbrod bages (rulles). Hedm. Gbr. 

- Ellers Kjevle og Kjelve. 2) Mangleftot, 
Mulletræ. Gbr. Øfterd. (Ellers Rull). 
Sy. kalle. 3) Knevel, Mundbid fom 
. bindes paa Kibene for at de ikke fulle 
'patte. Nhl. (I Svm. Kjølve). 

Favlefljote (fløte), v.n. om Garn, fom 
fiaae faa hoit at Kavlen flyder i Vand⸗ 
fladen. Nordre Berg. 

av , V- n. om Garn: rakke fra 
- Bunden til Vandfladen. 

AKaævring, m. Tvebak. (Ogfaa t danſte 
og fyenfle Dialekter). 

Pavrifta, v. a. ryfte En dygtigt. Svm. 

Pawfa (fafie), v. n. (a-4a), famle effer 
røre løfelig ved noget: ogfaa: ryfte el- 
fer rage i Hoet (== kava). Nordre B. 

Favfamt, adj. n. uroltgt, befværligt. 

Fox (pron. bvab), f. kva. 

Fr, v. n. (r-bbe), vende Høet under 
Sørringen. Øfterd. Ellers fnu. 

Bee, el. Rærfunl, m. Kaie, Allike. Skal 
bruges nordenfjelds. Paa Hedemarken 
hedder bet Raie. 


utga, adj. meget begjærlig, graabig, 
—— noget fom man længe har 


209 


favnet. Norbre Berg. Som. (If. kav⸗ 
buga). Ellers: flo, ſpanoſen. 

KRæl, n. 1) Kaal, Blade paa Roer og 
andre Kaalværter. I Som. ogfaa om 
Poteternes Løv. 2) Saad hvori Kjød 
er fogt; Kjodſuppe, fædvanlig med 
Kaalrob. Gbr. Hertil: Kælgryte, I. 
Kiodgryde. 

Fonla, v. a. afftjære Kaal. If. fjæla. 

Rælgar”, m. Kaalhave, Urtehave. Gbr. 
hvor det ogfaa hedder Rælbægar (for 
Kmlhagje). G. N. kålgardr. 

Kælrot (00), f. Kaalrabt, Raqlroer. 
Ork. Gbr. Fell. og fl. (Sv. kålrot). 
Er et bedre Navn end Rælrabbe (for 
bog er mere ubbrebt). 


kalryggien, adj. tulbffjær, fom ſnart 


fryfer. Stm. Bedre folryggjen. 

Fama, f. koma. — Ramær, f. Kamar. 

Ræna, f. Kone, Huſtru. I Ag. Stift 
tilbeel8: Kone (00), bog er Navnet 
ber fjelbnere, ba man i bet Gønden- 
fjeldffe oftere figer Kjering. I SYL 
forefommer ben ældre Form Rona (med 
aab. 0), bog fjeldben. G.N. kona. G. 
Sv. kuna. 

Kænebrudlr), f. Enfebrud. 

Kænebunad, m. Dragt for Koner. Saa- 
ledes ogafaa Kmnehuva og Kuneplaga. 

Ræn(e)emne, n. en Pige (fær om En, 
fom fnart ſtal giftes). 

Fænelaus, adj. fom iffe har Kone; og» 
faa om En fom har en uduelig Kone. 

Ræneløyfa, f. Mangel af Kone eller 
Huusmoder. Da fyne fnart Kaneloy⸗ 
fa: bet viſer fig fnart at Huusmoderen 
mangler. 

KRæneflifte, el. Rærnebyte, n. bet at 
ber kommer en ny Kone t en Gaard, 

KRæneftol, m. Kvindeftol (Å Kirfen). 

Rænefylv, n. Pynt for Enkebrude. 

Rængel, m. 1. (Fl. Kangla), Klafe, 
Klynge, iſer af Bær. Tytebæarkan⸗ 
gel, Heggjeberkaangel, Rognebærtmn- 
gel. Nordre Berg. Sym. Nom. — I 
Ørt. Rangel; i Indr. Rængæl. I 
Sogn og Søndre Berg. bedder bet 
KRænt og Rank. Ellers: Krans, Kring 
(Gbr. og fl.), Kvaft (Buftr.), Hams 
(Jæd.). I fyenfle Dial. kanga, kångla. 

Kangel, m. 2. Brøfogle, Frugten paa 
Gran og Jure. Sondenfjelds. Hedder 
ogfan Rængul (Øfterdb.), Kangle, f. 
(Gbr. Buftr.), Aungle Balders). El- 
lers Kogla, Kugla, Kotte, Kjute. (G. 
N. köngull). 

KRængelvæng, f. Kanglevæv. 

Rængle, f. Spinbel, Edderkop. Sdom. 
Rom. og fl. Ellers: Rænglo (Nambd.), 
RKængro (Ørt), Ringel (Fell. Bu- 


14 


210 


flerut). (3 Edm. oftere: Vævfane). 
Sal. köngul-lö. J foenfle Tialefter 
kångro. 

Rængleæxv, m. Svindelvæ». Hevder: 
Kænglo-vær (Namd.), KRængro: 
vær (Xrl.), Ringelvæv (Tellem.), 
Kængelvæg (Evm.). Sgfaa Vær 
fmneras (Zom). Isl. köngullöarvef. 
J G. R. fintes ogſaa kangulvavo vel. 
(Barlaams Saga). 

Kænglo, va Rængro, ſ. Kungle. 

Kank, m. Barklaſe; ſ. Kangel. 

Kænkje, m. en liden og tyf Perſon; en 
Klode. Evm. 

Kæpa, f. en Kaabe. (Isl. kåpa). 

kapan, v. a. rulle, trille, vælte fammen. 
Erk. (Enten for fopa el. fapa). 

Kæpegras, n. Planten Lovefod (Alche- 
milla). Nogle Et. Marikape. 

Kar (Aftægt; Opbold), f. Kor, n. 

Færa, v.n. 1. om Melk: oftes, flille fig, 
affætte Oſt. Nhl. If. faren. 

Færa, v. n. 2. blæfe lidt; om et fyagt 
Vindpuſt paa Vandfluten. Hart. 

KRære, m. 1. Bindpuft, Lanbvinb fom vi- 
fer fig paa Vandfladen. Gard. (If. bet 
gamle Kåri, Æolus, Vinrguden). 

Kære, m. 2. en tynd Spaan, Hovel⸗ 
fpaan. (Gr. Ork. Oſterd.). S. Kaure. 

Kære, m. 3. Kaarde. (IaL kordi). 

Færren, adj. om Malk (faræ): oftet el- 
Ter bruften. Nbl. 

Kæs, I. et Lokkenavn til JFaar. Ett. 

Kas (Dynge), f. Kos. 

Fonfa, v. n. fulfe, ftonne. Fell. (hos be 
Gamle). 

karſa, adj. forfriffets f. koſa. 

Fat”, adj. munter, loſtig (OG. N. kåtr); 
ogfaa: urolig, kaad, vilter: ifær om 
Børn; ligeledes om Dor, fom gjerne 
hoppe og lege. Heraf Kjæta. 

Kæting, m. en meget Iyftig Karl. 

KRatre, f. nogle, lidet Been Gjær i et 
Le»). Etm. 

Fætvoren, adj. urolig af Munterbeb. 

Kan, fee Kalv. 

Fana, v. m. (a- a), gramfe eller røre 
ibelig ved noget, ryſte, vælte, f. Er. 
i Ho. kave 'ti Hoya. Nordre B. Som. 
Ork. (If. fm). I Intr. kav (fom 
ſynes at børe til fava). Isl. kåfa. 

Kæva, f. Kove. Kævring, f. Kovring. 

Keik, Reim, Relda, v. f. v. — fer fe». 

Fem, og Fen (uden j), fee foen. 

Kid (aad. i), n. et Kid. Meft alm. Kie, 
Rjt. (G vette og de folgende Ord ud⸗ 
taled H fom ti). Dativ Fleertal i 
Stm. $jlm (for Kidjom). I Jndr. 
figes Kje, og Smæakje, om baade Liv 
Lams jf. O-Hje og Olje, der maafter 


Kaanglevcev — finfa 


grunder ſig paa et andet Ord ſom be⸗ 
toder Ingel. 

Fi(d)a, v.n. om Gjeder: fode, faae Kib. 
Met alm. Fjea og kjia (aab. h. 3 
Erm. bedder bet ie, med lukt t, fom 
foruvfætter : kidja (ligefom be før bibja). 
I rt. fintes Formen Filja. 

Kidjekid, n. Kid af en aarsgammel Gjød. 
J Evm. Kiiekjid. — Liqnende Form I 
KjieFjevle (-fjølve), n. Træbibſei hver 
med et Kid bindres fra at patte. 

RKidla, f. Gjedekib. Nbl. og Å. Elers 
bruges Fille (med baardt €, uden Å 
fom et Lokkenavn til Gjederne. Lignende 
Lokkeord ere; kisſebann, vg —** 
(i B. Stift). Vegge med Haardt I uden. 

Kidling, m. et iv. Sogn. I Øbr. g 
Oſterd. Killing (fom bruges tfedetjør 
Kiv). Isl. kidlingr. 

Fifa (ii), v. n. (a-a), Hge, eller før» 
vanlig: ſtrakke fig for at faae fee noget. 

GJ Eogn med ftært Form: FP; Vjell. 

FiPevill (aab. i); f. titevtll. 

Pifje, v. n. (e-te), tabe Manbedrætiet; 
træfte voldſomt efter Beiret fort 
Hotte efler Latter). Han log fo hr 
fitte. Meft norbenfjelbe. (Sv. kikne). 

Kifjebofte, m. Kigbofte. 

Kil (it), m. en fmal Bugt efler Vig, fom 
ftræffer fig ind i Landet. Ndg. Tel. 
Vald. Heraf avflilige Gaarbenam 
enbogfaa i be nordlige Cane, hvor Dr 
bet ellers er ubrugeligt. 

Rtl (Kjede), ſ. Kjetel. 

Fila (ii), v. a. (a-a), fætte Kile i 
Safaa v.n.  filepa": flynde fig, brine 
paa ret bygtigt. File uppatte ein: Mem- 
me En, gane bygtigt løs paa En 

Atle, m. en Kile, Kegle. I Kladers tt 
(malt Styfte fom er fpidk t den ev 

nde. 

Ktlevint, f. Killeim. 

Rillar, f. Kjellar. Rille, f. Kivla. 

Rilleim, m. Ørefigen. Ørt. I Sbm. fart 
Kilevint (aab. O), om et Ryk i Gan 
ret eller et Slag. Ligefaas kilevinke, 
v. åa. tufte En Å Toppen. 

Filfie, f. fitla. — Fime, f. foma. 

Kime (aab. i), m. en liden Stovfrel- 
ning. Ein Efoga-lime. Sm. 

Kind, m. et Kjælenavn til Børn. Jere- 
fommer ofte i Vuggefangenes f. & 
Fig no fill, du liten Kind! 

King (em Serntroa), f. Kjen 

Kingel, m. Edderkop. See aangle, — 
Kingelværv, m. Spindelvæy. 

uſterud. 

Pa AG " —S ang. 

omt. Rordbre Berg. tina 

Hauda, el. paa Haub'e. 


Sinn — kivaſt 


Kinn, f. (09 n.), Kind. — Rinnbein, n. 

Kinbdbeen. 

kinna (for firna), v. a. (1-48), fjerne, 
lave Smør. J Søndre Berg. Fdna. 
(SL. kirna). If. trmfinna. 

Kinna (for Kirna), f. em Smorkjerne. 
If. Bide og Stroft. (Iel. kirna). 
Kinnabite (aab. i), m. et Stykke Brød, 

befmurt med nyfjernet Smor. 

tinne, f. kjenna. 

Xinnetvora (aab. 0), I. Kjerneftav. NHL. 
Ellerö: Toerel, Tyrel og FÅ. 

Aunfift, m. Kjødet par Kindernes eller 
gind t Almindeligbed. (Isl. kinnfiskr). 

føe, f. en Svarom fom medfører 
tært Havelſe i Kinderne. Ir. Stift. 
Edm. Ellers: Kusma. 

Unnung, el. Rinning, m. Halvvag, 
mal Sæq ved Siden af en Dør. B. 
mg Ir. Stift. I DØrt. er Kinnung fun 
m Stok i en Halvvægs derimod Kin- 
mnga, pl. om Væagen i det Hele. 

ip (W), m. et Slags Kortfpil, bvyori 
et Blad ſtikkes med et af famme Num- 
mers f. Er. Yi med It. DB. Stift. 

Mipa, f. Bidiekurv Hl at bære paa Ryg⸗ 
pi $Henafeturv. Meſt alm. i Bera. 

titt. Ellers: Tmaje, og Kafe (Evm.), 
&jetfa (Sogn), Kafs, og Skrinde 
Cell.), Korg (Gbr. og fI.). 

, adj. Ipftig, overgiven, fpringff, 
welig; om Dyr, fom lege eller hoppe 
meget og ilfe gjerne holde fig ſtille; li- 
gefaa om DMennefter, fær Børn. Dei 
e fo Hpne, at bet fann infje fitja i 
Ro. , dan æ pen enda" figes om en 
abrende Mand, fom endnu bar Lyft til 
Dands efler munter Vevægelfe. Et me- 
get ubbredt og næften alminveligt Ord. 

Mper (Kiiy'er), m. en Bodker. — Fipra, 
v. n. gjøre Kar eller Londer. B. Stift. 

nå (it), f. Munterbed, Tilboielighed 
I feg og Tummel. S. Hpen. 
aft, v. n. blive munter. (Sjelden). 

, m. 1) Nyt, Træk. Sondre Bera. 

(fjelben). 2) Skrak, plubfelig Gyſen 
fler Opfaren (f. Er. ved Lyden af et 
Skud); ogfaa Anlæg til en faavan 
Opfaren; Skybed, Næbfel. , Heften heve 

t etn Sipp 'ti feg*” (naar ben engang 

r været flræmt og berfor let bliver 

My). B. Stift. If. Kvekk, Stolt. 

Pippa, v. a. (€-te), 1) rykke, fnappe, 
trette hurtigt til fig. Hard. Bofs. (Jol. 
kippa). Nogle Steder ogfaa  Hppe pm 

s trætte paa fig I en Haſt. If. 

peftobb. — 2) træffe FA med en 

Medtang (Kippetroda). SYL. Helga. 

Å Nordre Berg. pota). — 3 

, fætte En felig i Skral, 


211 


f. Er. ved et Knald, et Slag eller lig- 

nende. B. Stift. „kippe feg": fare op 

at Skrak. (Isl. kippast vid). Han 

flo pa Veggien fo me kifte oſs. (Sbm.). 

Ellers: freppa, kvekka, ſtokkja, flvetta. 

Fippaf, v. n. ryffes, træffes med. (Gjel- 
en 


Kippe, n. Knippe, Rundt; f. Er. Vidie⸗ 
Hippe (Biefiippe). G. N. kippi. 

Fippen, adj. fly, let at fremme. Berg. 
Stlit. It. fveppen, fvektjen. 

FippefFoodd, adj. fom naaer i bare Sko 
uben Strømper. Vufterud og fl. El- 
lers adv. Fippf(Poen (Ørf.), kippe⸗ 
fronar (Sdm.); t Ork. ogſaa „huku⸗ 

oom“. 

Kippetroa, (for ⸗troda), f. Medeſtang 
(til Seififte). EM. JSdm. Potatrode. 

Kippmaur, Jormentille (Ur). NHL 

($ellere Maurblom). 

Fipra, f. Kiper. 

Kirkia, firfjebær o. f. 9. fee Kyrlja. 

Fifle, f. fitla og Hetla. 

Kiſs (uden j), et Lokkenavn til Katte. 
(Sf. Isl. kisa, Kat). JTell. forefom- 
mer ogſaa „Kiſs Kyr* fom Lokkeord til 
Koer, hvilfet ellers bedder ut Kyrꝰ. 
Derimod: Risſebann, og Risfalt, til 
Gjever (B. Stift). Disje Ord og det 
foranførte „Kille“ udtales med haardt 
f uden j, og banne faalebes en Und- 
tagelfe. 

Rifta, f. gifte. I Nom. Ryfte (Kjøf 

Kiftel, m. et Iibet Strin. Rbg. Fell. (G. 
N. kistill). 

kita (aab. i), v. a. (4 -a), Hildre, røre 
paa et filvent Sted. Tildeels i Ag. og 
Ir. Etift, Som. oa Nordre Berg. (fee 
titfa). Udtales ogf. Heta, Hæta, Kata 
(Ork. Indr.). 

Fitall, og Firig, adj. ſ. — 

Kitl (Kjifl), n. 1) $itbren, Pirring (fjel- 
ben). 2) Skubben, Ryſten tær med 
 Etuldrene. Svdm. f. følgende. 

Fitla, v. 2. (a-a), 1) kildre, berøre paa 
omme Steder. Meft alm. i de fydlige 
Ganes oſtenfjelds: Fisle. Ellers kita. 
(Isl. og Sy. kitla). 2) flubbe, ryſte 
fig, gnide Skuldrene eller Armene. kitle 
feg. Nordre Bera. Sdm. (hvor det ud» 
tales omtr. Hilfje). 

Fitlug, adj. filben, pirrelig, fon iffe taa- 
ler Berørelfe paa omme Steder, (tfær 
paa Giberne). Hedder: Fitluge og 
Fitlige (i be fybveftlige Egne), kislu 
(ſondenfjelds); ellers: kitall, Ketæ 
(Gor.), Fitige (Som. og fl.), fjærau 
(GOrt.). Sv. kitlig. 

Atv, n. Kiv, Trætte. If. Kjetling. 

kivaſt, v. ND. tive, ſtride om noget. St. 


14* 





Sjel — fjend 


Findes ogfaa fom Plantenavn (Hund- 

Hetfe) og Fiſtenavn (Rognkiekſe), men 

Ordets egenglige Betydning er ube- 
. Kakſe 


J 
Iſel (Kjiedel), f. gje): 
(Bual), f. Fjeld. 
eld, n. Sengedakke. See Ljeld. 
Rjeld (eller Kjell), n. blandet, ureen 
AG tfær vanbagtigt Blod. Gbr. 


erb. 

Ajelda, f. 1. Brønd, Vandſted; fjelbnere 
om en Kilve. Søndre Berg. Sogn. 
$alders, Gbr. — JOrk. Rjølde. (3. 
Srunn, Belt, Vafsnøyte). Sv. kålla, 
tilbe. Isl. kelda, Gump, Kjær. 

Melda, f. 2. en fold Gyfens Skrak. 
$a». Ellers Sjøl. (Af falv). 

Marie, m. 1. Kjæve, Kjævebeen. NHL 
GL. (IG. kjålki). Ellers Kjafje. 

ie, m. 2. (YI. Rjelfa, r), Kjælte, 
m liden Slade at trætte med Hæns 
berne, effer at ftribe paa i Sneen. Ulm. 

Rogle Steder: Rjøllje; i Sætersd. 
Kjoffje. (Det Jøl.sledakjålki forfla- 
nå fom GElævetræer af Hvalens Kjæ- 
vebeen). — GHertil: Rjelfeføre, n. godt 
Fore at ſtride paa. Rjelfemetd, m. 
RNede efler Drag i en Kjælke. 

Hell, m. CLoft), f. Hjell. 

Kjell, n. (Sengedakke; Felt), f. Fjeld, n. 
Nella, opjætte Felt; ſ. tjelda. 

Kjellar, m. en Kjældber. I Nom. og Ork. 
Uüedder bet RBjillar. OG. N. kjallari. 
; Mellarluf'a, f. Falddor paa en Kjelder. 

Kjellarfoein, el. Kjefarmann: ben Mand 
fom ubffjænfer SØlet i et Bryllup. 

Rjelle, f. Kvinde, Kvindfolk. Som. Nbm. 
Drit. (meget brugl.). De fjem'e too 
Gella ma tvo efle (ber fomme to 
Manbdfolt og to Kvindfolk). Som. Ho 

ed heil' Kjelle: hun er ret dygtig. 
| Ei Storefjelle: en fornem Dame. gug 
tighed med Kall ſtulde Kjella betegne 
et gammelt Kvindfolt ligefom sl. 
kerla og. kella. Sf. Sjering. — Den 
Kjela" figes ellers ofte om forffjellige 
andre Ting, hvis Navne ere Qunkjøns- 


ord. 

Kjelletfæde, n. Kvindeflæder. — kielle⸗ 
Mædb, adj. forflædt fom Kvindfolk. 
Ag f. Kjering. — Rjelm, f. Hjelm. 

-o 


— — 


(ee), m. Oſt af Raamall. 

: Sbm. ogfaa Kjelloft (aab. 0). Kjel er 
eflers en Form af Kjetel. 

Bjelve (en Balfe), f. Kjevle. 

Fjem C(aab. e), fommer; f. foma. 

Bjem, adj. | fommenbe. Kun fammen- 
fat: fmarfjem, feinfjem. Hedder paa 
nogle Steder Hjem. — 2) i Neutr. 
Hent: tilgjængeligt, fet at fomme til. 


213 


Dær æ fm Hemt (el. Gømt): ber er 
meget Indryk af Fremmede. Rbg. El- 
ler8: mannfjemt, folfeHemt. If. frame 
Hemt. — Det fundbe mauffee være bette 
Ørd, fom bruges i Falemaaden: ,i 
Morgon fjem" (2: imorgen);  Man- 
bagjen Hem" (>: næftfommende Man- 
bug), 0. ſ. v. Jmidlertid fan bette Ord 
fnarere anſees fom et Verbum, altfaa: 
tommer. 

Fjemba (fjembe), v. a. (e-be), fjæm- 
me, rede. (G. N. kemba). Ogfaa karde. 
(Af Kamb). Hemba UT: farde Ulv. 
kjemba Hoy: rage Ho fammen lagvits 
effer knippeviis, faa at bet fan bæres 
imellem Haenderne. 

Kjemba, f. et Knippe af Ho faalebes 
fammenraget, at Straaene ligge I or⸗ 
bentlige Lag. DB. Stift, Ork. 

Fjembd, Hjæmmets kardet. 

Kjembing, f. Kjemmen; Kardning af 


Kjempa, f. 1. Kjæmpe, flor og ftært 
Mand; oafua en tapper Mund, en Helt, 
tfær om Oldtidens Helte. Hertil: Kjem» 
pegrav, Kjempebaug, og fl. 

Bj empe, f.2. Bordet eller be øverfte Plan- 
fer i Forrummet paa en Baad. Isl. 
kempa. (Sf. Rip). Ogfaa om felve 

orrummet og ben forrefte Roerbænt. 
ttje pm Kjæmpenne: fibbe i JForrume 
met. Nordre Berg. Edm. 

Kjempeæral(r), pl. f. det forrefte Aa⸗ 
repar. Ellers: Framærar. 

Kjemvefæring, m. en Fiſterbaad med 
tre Aarepar. Edm. 

Kjempebaug, m. Gravboi fra ben gamle 
Tid. Ogſaa Kjempegran, I. 

Kjempefjeip, m. ben forrefte Roerpind 
Gf. Kjeip). Ogſaa Framkjeip, 

Kjempemann, m. ben Mand fom roer I 
bet forrefte Rum i en Fiſterbaad. Sym. 

RKjemperom, m. Rummet imellem de to 
forrefte  Noerbænke; Kjæmpemandens 

fade. (Isl. kempurum). 

Kſemperoys, ſ. Steenbob fom er opkaſtet 
i æ Oldtiden; gamle Steendynger, fom 
tildeels findes i Mengde ved Strand⸗ 
bredderne (iſer ved Hardangerfiorden 
og Sognefjorden). 

Ajempetofta, f. den forreſte Roerbænt. 


J Hena (te), v. n. (4-4), vanimægte, 


blive armægtig. yåjena upp". Ogfaa: 
Fjenaft upp. Nordre Berg. Sm. Helg. 
Gaævvanlig om at vanfmægte af Sørit; 

Sfj. ogſaa af Hunger. I Sogn hed» 
ber bet eflers: orfjenaft; i Sdm. 


ærjonaft. 
fjend, adj. 1) befjendt med noget, be- 
vandret, fom bar Kjendſtab til en Bei, 





fjeppen — Kjetta 


bigt. eppaſt mæ ein Ting. Sogn, 

SÅ ogſaa Tr. Stift. 

Heppen, adj. 1) fappelyftens ogfaa flit- 

, føræbjom. 2) ſtolt, troblig, fom 
itte vil give efter. Sogn. Herat Kjep⸗ 
na, f. Kappelyſt; ogfan Stivhed, Trod⸗ 

fighed. Sogn. (I60. keppni). 

Ajer (aab. e), n. Kar. (G. N. ker). 
1) Kop, Skaal, et lidet Kar i Amin- 
delighed. Nbl. Mere alm. i Auskjer. 
Si. Kjeralb, Bibne, Kopp. — 2) et ftort 
gar, Bryggerfar. SYL. Kr. Stift og 
Ps (Ubtales meft almindl. fom 

1). Ellers Kar og Saa. — 3) Bro» 
tar, Muur under en Bro. (Udtales of. 
teft Kjær og Kjærr). I Lighed bermed 
ſiges Lakſekjer“, om de Opdamninger 
wori Laxeteinerne ubfættes. 

hIterald (aab. e), n. et Kar. Hedder 
ſedvanlig Kjæralb, og nogle Steder 
Ajorold. Rjøreld, Kjorel (aab. 0), 
bvilket egentlig grunder fig paa Fleer⸗ 
tallet, fom ſtulde hedde Kjerold. (I 
Kordre Berg. hedder Eental Kjærald, 
Fleertal Kjerold). G. R. kerald; Sv. 
kårl. — Bruges fom Fallesnavn for 
aflehaande Redſtaber, byori noget gjem- 
mes; bog lfer om Trækar, fanfom Kas- 
fr, Tønder, Bøtter, After, Fade ov. f. 

> (G Sogn fun om flore Kar, da be 

| aa hedde Bidne). Mangler paa en- 
| GSteder t bet GSøndenfjeldfle, men 
er ellers ganffe almindbeligt. — 

udJiering (aab. 0), I. (BU jeringa, r), 
1) en Sone (Å Almindelighed). Son⸗ 
denfjelds (hvor bet ofte træder iſtedetfor 
$ona el. Kana). I Fjeldbygderne ud⸗ 
tales bet deels Kjering (aab. e), deels 
Kjering. — 2) Kjærling, gammelt eller 
noget aldrende Kvindrolf. Am. men 
udtales paa be flefte Steder: Kjæring. 
SI Rbg. ogſaa: Rjelling, og i Sæt. 
Kjedding. (G.N. kerling og kelling; 
Sv. kåring). — I Formen er Kjering 
ſideordnet med Kar, ligeſom Kjella med 
gal; men t Betydningen ſideordnes 
gjering med Kall, og Kjella met Kar. 
Xjeringebrot, n. Kjærling. J Spag el» 
ler ogſaa med Ringeagt; ligeſom Kal⸗ 
lebrot, Sveinkallbrot og fl. 
jeringeknut, m. kaldes paa nogle Ste⸗ 
der en Knude ſom ikke er rigtig knyttet 
og derfor let oploſes. 

Ajeringeloyſa, Mangel af Kone eller 
$uusmobder (Uigefom Kaneloyſa). 

Bjeringerorf, m. ælanten „Padderok“ 
(Eqvisetum). B. Stift. 

tjeringsleg, adj. fjærlingagtig. Xhl. Tel. 

Bjeringøyra, et Slags fore Muslinger 


— vor— — 


315 


E Dyreftje). Bel egentlig Trokke- 
ringøyra. 

Fjerjen, adj. Binderlig, fom er i Veien. 
D'æ fo trangt m hjerje (om et Sted, 
hvor ber er meget i Veien). Sdm. 
Maaftee Hergjen. 

Rjerr (Kjærr), f. Krat, Buftads, ſmaa 
Buftværters f. Kjørr. 

Kjerr, n. Sump, Myr. (Mandal). Isl. 
ker. Ellers et Brotar, f. Kjer. 

RKjerra, f. Karte, en liden Bogn. (G. 

. kerra). 

Kjerre, m. en liben Skov, Lunds tfær 
af fmaa Træer. (Olderkjerre, Iſterkjer⸗ 
re). Helg. og Nordre Trondhjems Amt. 
If. Ruft, Holt. 

kjert-bein, adj. albeles rant eller lige; 
om Traer. Sdm. (udt. Hært). Man 
figer ogfaa ,bein" fom eit Kjærteljøs”. 
(If. Isl. kertr, rant, opreift;. 

Rjerteljos, (el. ljøs), n. Talglys, ſtobt 
Lys. DB. Stift. 


KjerteraF, n. Vager til Lys. (GSjeld- 
nere). Det enkelte Ord Kjerte bruges. 
ifte. (G. N. kerti, n. 296). If. Jol. 
kertaljös. 

kjerva, v. 2. (4-4), binde i Knipper. 

Kjerve (aab.e), n. Knippe, Bunbdt, tfær 
af Lovkviſte (Lauvfjerve). B. og Fr. 
Stift, Tellem. og fl. Noale Sieder: 
Bjørve og KRjerv. (Isl. kerfi). 

Bjefa, ſ. et Ravn pan Dverg-Birken. 
Shl. If. Bjørfepors. 

RKjesfa, f. Kurv, Fiftefurv. (Sogn). If. 
Kipa, Kafs. Ogfaa en Vidiekurv i 
Klovſadelen. Bois. 

Fjeft, el. Fjift! Ubraabsorb til atte, 
naar man truer eller ffræmmer bem. 

Fjeta, f. fita. — Fjerall, f. fitlug. 

Rjete, el. Rjæta, f. en Meife (Fugl. 
Indr. Ellers Kjøtmøys. 

Kjetel (aab. €), m. en Kjedel. Tellem. 
hvor Fleertal bedder Raslar (for Kat- 
lar). I Sætersdalen hedder bet ogſaa 
f Gental: Rasle; t de øvrige Ditrik- 
ter: Rjel, med fukt e (meft almind.), 
Kjeil (Som.), Bjil (Helg.). G. N. 
ketill, pl. katlar. Gammenfætnings- 
formen Katie forefommer i Ordet Kat» 
lebotar. Ellers: Kjels (10), f. Er. 
Kjelsbeit, f. Randen eller Bredden paa 
en Kjedel. Rjelsbotn, m. Kjedelbund. 
SF. Kieloſt. 

kjetla, v. n. om Sutte: fed, faae Un- 
ger. Hevder ellers: Fjisle (Ag. Stift), 
jøtle, el. fjølfje (Nordre Berg.). 

Kjetling, m. en Katteunge, Killing. Søn- 
bre Berg. (IG. ketlingr). 

Kjetta, f. en Hunkat. Meget ubbredt. 


216 


Nogle Steder: Katta, og norbenfjelds : 
Kjøyfe el. Kjøfe. (IG. ketta). 
evia, v. a. 1) fætte Kjevle pua (fre 
følg.), fætte Knevel i Munden paa Kiv, 
for at be ikke ful patte. I Svm. Fjølz 
ve; Å Nbl. Favla (Isl. kefla). 2) 
bage eller rulle Fladbrod. Ua. Stift. 

Kjevle, n. Balfe, rundt Træ til at bage 
med (If. Rull); fjelbnere et Manglez 
træs ogfaa en liden Pind (Selcfjevle, 
Kidkjevle). Kr. Stift; ogfaa Ir. Stift, 
Helg. og fl. I Ug. Stift hedder bet 
Kavle, og ellers: Rjelve (Sondre 
Berg.), Kjolve (Som.); faaledes Nat» 
ſtekzjolve, Gelefjølve. (Isl. kefli; Sv. 
kafe). If. Kavl. 

Fjia, kjika, Rjil o. f. 9. fee ki⸗. 

Rjo, n. Krog, Bøining; f. Tjo. 

Fjoe, v. n. five, trætte. Oſterd. 

Kjole, m. Kjole; nogle Steder ogfaa en 
Overfraf eller Reiſekufte. I Hall. og 
Gbr. bedder bet Rjol. (Isl. kjöll). — 
RKjolefilla, f. en orflidt Kjole; ogfaa 
ſpotviis om En fom bruger Kjole. — 
kjolekloedd, adj. fom gaaer i Kjole. 

RKjolp, Hank, Haandfang; f. Kylp. 

lon (00), n. 1. Toi, Sager, Smaating 
fom man gjemmer efler bringer med fig. 
Namd. Jndr. Ellers: Stell, Ty, Don 
og flere. 

Kjon, n. 2. (Skam; Skade; Etrahads 
o. f v.), fee Tjon. — Fjona, v. (fore 
bærves øbelægge o. f. v.), fre tjona. 

Fjona, v. 2. og n. (4-4), 1) forbver⸗ 
ve, opfpare, lægae fig noget til. ,fjon” 
te”, eller fjon* fæg te”. Namd. Indr. 
(Maaftee for tjønas jf. G. N. bjöna, 
tjene). — 2) fætte iſtand, ordne, tillave 
noget. Ogfaa v. n. ſysle med noget, 
beftille et efler andet ubetybeligt. Nam». 
Sndr. Ellers: fella, bona og fl. — 3) 
forfriffe, fyæne, opvarme. Helg. Han 
lett inn ar fjona feg (varmebe fiq). — 

one feg te: a) lægae fig noget til (ſ. 
Sjon); b) gjøre fig færdig, FHæbe og 
pynte fig. Indr. — Det føndenfjeldffe 
Fjona har ganffe mobfatte Betybninger, 
hvorom fee tjona. 

Kjonar, m. En fom fun fysler med fmaa 
Hverbags Arbeider i Hufet. Indr. 
Bjonzarbeid, n. fmaa buuslige Sysler. 
Rjone, f. Sørrehuus, Ildbuus hvori Korn 
tarres. Rommerige og fl. See Kylna. 

(3 fyenfte Dial. kjona). 

Rjoning, f. Syster, Arbeider i Hufet. 

Rjoning, f. Fordærvelfe, f. Tjoning. — 
Fjonsleg, fee tjonsleg. — Fjont (for- 
bærset), f. tjont. 

Kjør, m. 1) Ore; 2) Kiod; fre Tjor. 

Bjør, n. Jøir; f. jor. 


fjevla — Kjeft 


Kjos (00), m. 1. Vunb, abs, Sam- 
ling af tætvorevre FTræer. Sbl. 

Kjos (00), m. 2. en dob Bak eller Vand⸗ 
pyt. Helg. Oftere Bekkjekjos. 

Fjofa, v. a. (fys'; kaus; Pofe, med 
aab. 0), vælge, ubfaare. Sondre Berg, 
Fell. og fl. (G. N. kjösn). Oafaa v. 
n. med paas f. Er. Ba va mæmnge fo 
faus pm han, >: valgte paa eller 
for ham. Nbl. If. fora. 

værd at ubvælge. 


Fjøra, f. tjora. Rjorbeite, f. Tjorbeite. 
; Å i 


Fjofande, adj. 

RKjofing, f. Salg, Udfuarelfe. 

kjota, fee tjøta. Rjov (Ty), f. Tjuv. 

Kju, f. Tjug og Tiuv. Fjue, f. tju 

Aug (Snees), ſ. Tjua. Fjuge f. Huge 

Kjuka, f. 1) en liden Klump eller Rage. 
Swmorkjuke: en Portton færftt Smør. 
Sdm. (hvor bet tilbeels bedder Tjuke 
— 2) Sſt, fom fun er abſtilt fra Ba 
len og itte vibere tilberedet. MEL (If. 
Koſt, Afte). I Guldbr. er , Kjul' 
ben førfte Oſt fom tages af Ballen her 
næfte hedder Froe). IS. kjuka, blød 
Oſt. —3) Kogle, Frokogle paa Fure 
og Gran. Edm. og Ir. Stift. I ſon⸗ 
dre Som. Tjuke (Huretjute). Eleers 
Kogla, Kangle og fl. If. Blindekjuke. 
— 4) et GSlagé baard GSvamp paa 
Iræerne. Tell. I Ørt. Knoftehjult 
Ellers Knyfte, Kviteknoſt. I Indr. be⸗ 
tyber Kjuke ogſaa fore Knorter ekle 
Knuber paa Iræerne. (I fyenfte Dial. 
kjuka, Treſpamp). — 5) et fort Tra⸗ 
ftyfte, en liden Klods fom tjener til 
Underlag, f. Er. under Arelen paa en 
Slibeſteen. Ørt. — Hvorvidt alle disk 
Betybninger høre fammen, og hvorvidt 
fi eller tj er ben oprindelige Form, er 


uvift. 

kjukk (t9b), f. tjuft. 

Rjufling og Rjublung, m. en Kylling. 
Sy. kyckling. (IJsl. kjuklingr, em 
Unge). Bel eaentlig Kykling. Ordet 
fynes at ftaae i Forbindelfe med  Kott", 
fom i andre Sprog og Dtalekter (f. 
Er. den jydſke) betyder en Hane. 

Fjufna, f. tjutna. — Rjul, f. Hjul. 

Kjun (et Par), f. Hjun. 

Kiupa (Hyben), f. Hjupa. - 

Fjura, v.a. pynte, fætte iſtand (= vela). 
Bruges ved Mandal. If. Uljura. 

kjurr (tør), f. turr. 

Kjuv (Tyww), f. Tjuv. 

Rjvla, Riyld, Ripllag o. f. 9. fee ty. 

Rjæde (Kjæa), f. en Kjæde. I Stm. 
bedder bet ogfaa Rjete (før Kjevja). 
Jsl. og Sy. kedja. 

Kjæft, m. Kjeft. I Ni. og Hal. bede 
ber bet Rjaft. G. N. kjaftr. Betyber 


hjæfta — Hjølen. 


eflers: 1) Kjeft, Mund. Altib om 
Dyrenes Mund; fjelbnere og meft i 
Spot om Menneftete. 2) en Aabning, 
Munbing. Pofetjæft, Hitaljæft. 3) Eg⸗ 
en paa Drer. Ølfakæft. gjera sjel: 
ruge en, fljældbe, fløte. kvar 
Kjæften: hver enefte, hvert Mennefte. 
intje ein joft: itte em mefte Sjel. 
hlda Kjæfta, f. under fald. 
hetta, v. n. flraale, larmes ffjende. 
heftaft, v. n. trætte, munbdbugges. 
Bjeft-aufje, m. og Rjæftaufa, f. en 
Stjendegjæft; ogfan en Ordayber, en 
Etorpraler. Nordre Berg. 
hefthar, adj. haardmundet; bygtig tl 
at trætte og fljende. Hedder ogfag: 
kjeftram (€dm), og Fjæftftrid. 
3 f. Tratie, Stjenderie. 
ik (ii), ſ. Mundvig paa Dyr. 
Hekje, m. Kjæves ſ. Kiakje. 
Kala, v. a. (e-te), blade, afſtjere Kaal. 
pet Rape”. Sbm. og Å If. kala. 
„v. BD. (e-te), Bale for En; tjgr⸗ 
ne, være om og fmigrende mod En. 
. faufa, flripa, flitra. Dertil: Kjce⸗ 
lkbalr)n, n. Kjæledagge. Rjæledagar, 
der Rjælemænar, pl. Hvedebrods⸗ 


inge. 

— m. En ſom er tilboielig til at 
fæle effer Hærtegne. Om vinder til- 
deels: KRjæla, KjæleFlo og fl. 

en, adj. 1) Bælende, fmigrende; 2) 

- førfjælet, blodagtig, fom ifte taaler 
nget ubebageligt. Meft i be nordlige 
ane; if. foælen, Høyen. Ogſaa: om, 


juling, f. Sjelen, Karesſering. 
empe (ten Baad), f. Kjempa. 
, 8, ſ. Kjieng. — Rjænga, .Kjenga. 
kjær, et Sar, ſ. Kjer. 
hær, adj. 1) fjær, elffet. 2) tilbøietig, 
fom elſter efler har megen Lyſt til en 
ing. Hær fyre Drift: tilbøtelig til 
Diil. Hær ette Ekjelingjen: begjærlig 
efter Penge. Ogſaa: om, omhyggelig. 
vera Hær fyre ein. (Sjelbnere). 
æra, v. n. (a-4), bede venlig, fige 
fjære! — $an fom am fjæra mm bad. 
Kra, v. a. (€-te), 1) Hage, beflage 
fig. Han Bærte ſeg fyre ba (beklagede 
fig berover). Goan, Søndre VB. (G. 
N. kærs). 2) i Jal.maaden ,fjæra 
fra um*, 2: fljøtte om, agte paa. Han 
fjært* ifje fe um ba. Gbr. Sdm. og fl. 
Bjærald (Kar), f. Kjerald. 
Rjærafte, m. Kjærefte. (Ligt i begge 


on). 
Kjæring (Kone), f. Kjerina. 

Hjærfomen (aab. 0), adj. fjærfonmmen. 
Særleg, adj. tjærlig. — Fjærlege, adv. 


217 


ømt, fjerligt. — Rjærlegbeit, f. bru» 
es meget iftebetfor Kjærleilje og El⸗ 


ug. 

Kjærr, Kjerr. Rjærre; f. Kjerre. 

Kji erteljos, f. Kjerteljos. 

Fjæfa, v. n. (e-te), ofte, tillave Of: 
(Qelg.). Ellers: 30a og blengle 

Bjeæfe, m. Løbe, Ofteløbe (af Kalvema- 
ver). Meget udbredt Ord. (Isl. kæsir). 

Bjæta, I. ofigbed, overgiven Muntere 
bed. B. Stift og videre. Isl. kæti. 
(Af tot). If. . 

Kje (Krumning), f. Tjo. 

Kioa (før Kjøva), ſ. en liden Fiſt, ifær 
en ung Orred. Hard. SH. og fl. Kal- 
bed ogſaa Aurefjøa, og i Nbl. Orga» 
Hoa. I Ittre⸗Sogn: Kjø, om Orred 
iAlmindelighed; i Balders: Kjøos I 
Øfterd. Kjøre. Sadvanligſt med aab. 
v. (Isl. kåd, el. köd, Ingel; brand- 
köd, ung Ørred). Ser Kot, m. — Et 
Kjo eller Kje, fom betyber Angel, fye 
nes forubfat i bet trondhjemffe Otfø, 
Otie, Smakje. — SØrreben bedder ellers : 
Aure, Kræde, Tita, Agneta. 

Kjøl, m. Kjøtten. Nordbenfjelbs. Ellers 
Kjør'en, n. (Ev. kök). 

Kjermeifter, m. Kjøgemefter (1 et Bryl- 
lup). Nogle St. Kjømeiftar. (61. 
kæmeistari). 

Kjøl, m. 1. (aab. 0), Kjøl t JFartøter. 
I nordre Berg. Som. og fl. hedder bet 
pl (Kjyl, med aab. 9). OG. N. kjölr. 

Kjøl, m. 2. (aab. 0), en JFjelbryg, ben 
øverfte Deel af et Bjerg. Helg. Ork. 
Øfterd. Ligefaa: Fjeldfant, ben øverfte 
Fjeldrand fom fres fra Dalen. Rom. 
(GSurendalen). Ogſaa: en VFlavde eller 
Oræsilette paa et Jjeld. Ork. 

Kjøl, m. 3.1) Kjøling, Aftjolelſe. (Sjel» 
ben). 2) en fold Gyfen, Straf, Ry⸗ 
ftelfe. (Som. Nhl. Jæd.). Eg felt ein 
Rial ban eg fmgbæ. If. Kjelda, Kald. 

e. 


o 

kjola, v. a. og n. (e-te), 1) affjøle, 
gjøre fold. If. folna. 2) blæfe lidt, 
om Vinden. 3) ajennemfare, om en 
Gyfen eller Skrek. Dæ fjølte gjenom 
me bm e fmg da. Ork. Nogle Steder 
folna. 

Kjela, f. en fag, fjølig Bind. 

Kjøld, m. Kulde; Jorhjelelfes f. Kyld. 

Kjølde (Brond), f. Kjelba. 

Kjøl-drag, n. Kjolfures bet Sted hvor 
Baadene fættes ub og trakkes op par 
Strandbredden. 

Fjøleleg, adj. fæl, forftræffelig. Ogſaa 
adv. f. Er. Dæ va fo Holde flygt. 
Berg. Stift. 

Fjølen, adj. fjølig, noget fold. 





Kjoyrefore — Klauvdyr 


I B. og Mr. Stift: kjaurd ut'e, 
Hour). Sigefaa Se , Mr 


Aorrepreibe (greia) , f. 
1 


orſe 
Bjøyrfla, £. Kiorſel. Hertil: Kjoyrſle⸗ 
mp, m. Heſt at tjøre med. Rjøyrs 

t, m. ung Kjører, Dreng fom man 
lier til at føre. Bjøyrfleveg, m. 
Kjørevet. 

jøyrfa, f. en Qun-Kat. Tr. Stift, Som. 
J Ork. Rjoſe (Ljos). Ellers Kjetta 
ng Katta. Af Kaufe. — I Attre:Sogn 
letyder Kjoyſe et Slags Hætte. 

Leyte, f. 1. en Dam, Molledam; ogfaa 
ea liben Sump efler Myr. Jndr. I 
Ørt. er Rjøre Kanten eller ben yderſte 
Bred af en Myr. (Myrfjota). 

, f. 2. en Barbytte. Lell. (If. 
Lot). I Øfterd. bruges Rote fom Ravn 
ma Finnernes Jelte. — Rjøyte er el» 
leré Å Jnberøen et Ravn paa omflat- 
lende Kovindfolk, tfær Finnetoner. An⸗ 
hre St. Tota og Tytta. 

ba, v. n. flæbe, bænge vedz om 


Sneen. Fr. Stift, Nordre Berg. Tell. 


flere. 

—* adj. klobende, vebhængende. 

Maffe, m. en Klap, Smatte. 

Hafſa, v.n. klodſe, bære fig feitet av. 
BL byor man ogfaa figer Rlaps, m. 
tg Rilapfa, f. om feritebe Arbeidere. 

n. Anflage, Klagemaal. De fom 

ag ps be, 2: man klagede berover. 
Edm. og fl. Ellers: Rlaga, f. og 
Klagemeal, n. 

a, V.n. OG 2. (4-4), 1) flage, be» 
age fig. (J Gbr. og Ørt. Flæga). 
å) anflage, føre Klage over. Han badde 
faga bet fyre Fur'a (anklaget dem for 
Baderen). Haga avs faae afſtaffet ved 

age. Hertil avklaga. 

ande, adj. fom er at Mage over. 
'e itje klagande fyre (lift. 

Hagar, m. Anklager. Spotvite om En, 
fom fører Klager å Utide. 

Magde, m. en fammenfiltet Haarlok. 
Nm.  Ørt. Klagde og Laade. IB. 
Stift: Larkje. — dertil: Flagdært, adj. 
fammenfiltet, umpet; om Uld og Saar. 

Magelauft, adv. uten Stlage. 

Magefam, adj. tilbøielig til at fage. 

Alaging, f. Klagemaal, Brfogringer. 

Fafa, v. n. (a-a), fryfe, blive tjet 

Flafa, adj. 1) om Jorden: frosfen paa 
Sverfladen. Meget ubdbredt Ord. (I 
Øbr. Hæla). 2) om Band: iſet, be 


219 


lagt med en tynd Jisſtorpe. Sr. Stift. 

Ellers: frava, a. 

Alakje, m. 1) Jisftylte, Jioklump. Son⸗ 
bre Deg. (I Ørt. Klank). Ogfaa en 

nb øftorpe paa Vand og Sumpe. 

b o Bl. klaki, Sto. If. Krav. — 
2) frooſen Jord, en tynd frosfen Skorpe 
paa Markerne (Begynbelfen til Lele). 
Meget ubbredt, næften alm. Ord. Rogle 
St. Rlafa; i Gbr. Rafn. Sy. 
klake. Sf. Spel. 

Klart, m. en Banke eller ophøtet Grund 
t Søm; Fiſtegrund. Helg. og Er. Stift. 
(S0L klakkr, Klippe). Jf. Salle. 

klakka, v. 2. bante. (Sogn). If. fafta. 

Klamp, el. Rlampe, m. en Klods eller 
Fjel, fom flaaes falt for at dætte en 
Rift, f. Er. paa en Baad. Rordenfjelbe. 
(61. klampi). 

Flandra, v.n. trætte, fljenbe. (Sjelden). 

Klang (og Rlæng), m. Klang. 

Rlanf, m. Jieftylte. S. Klakje. 

Klapp, n. og Rlapping, f. Klappen. 

Flappa, v. 2. (a-å), tappe. 

Flar, f. Hær. — Flara, ſ. Hara. 

RKlafe, m. Klump, Klynge. (Sjeldent 
Ord). I Gbr. Klaſo. 

Flasfe, v. n. klebe, henge ved. Fell. 
See klesſe og kleiſe. 

klasſen, adj. klobrig, vedhængende. Fell. 

Klatr (later), n. Moie, Arbeide fom 
itte vil rigtig lykkes. (Ser følgende). 
Gel. klatr, ubuelige Ting. 

Flatra, v. n. (a-4), tubre, arbeide 
feent og baarligt, tfær af Mangel paa 
pasfende Materiule og Verktoi. Me» 
get brugt norbenfjelde, ogſaa i Berg. 
Stift og videre. Hedder ogfaa Fratia 
og kaltra; jf. larva, balla, folka. 

Fatrefamt, adj. n. ubeleiltgt, feent, førs 
bunbet med Moie og Mangler. Tr. 
Stift. 

Rlatring, f. Kludren, forajæves Moøie. 

Klatt, m. en liten Hob eller Stump. 

Flauv (fløvede), f. klyva. 

Rlauv, f. 1) Klov paa en Fod (paa 
Koer, Gjeder og flere Dur). Nogle 
Steder: Rlau. G. R. klauf. — 2) en 
udbuggen Kloft i Enden af en Stok, 
indrettet til at omfatte Spibfen af en 
anben Stol i Bygningen. — ,Dæ gjeng 
Klaus um Klaus m Honn um Honn”, 
figes om Kreature fra forfljellige Gaar⸗ 
be, naar de gaae tilfammen paa en 
Grasgang, fom ikke er afdeelt ved Gjær» 
ber. Berg. Stift. 

Flauva (klaue), v.a. fammenfælde Stol. 
fe ved Kløfter i Enderne. 

Rlauvbiæfa, d. f. f. Kalvehjelm. 

Klauvdyr, n. Dyr fom har Klover. 





fleiyut — klina 


ten Bei; en Brink eller Bjergrog fom 
em Vet gaar over. Alm nor 
Kløyw). I B. Stift bruges ogſaa 
Braut og Brefta t lignende Betydning. 
Isl. kleyt, Brint (hos Halvorfon). 
Heivut, adj. batfet, fom pager over Bak⸗ 
fer og Bre om en Bei. 
Hett, adj. foag af Rrofter, itte ftært. 
Gondre Berg If. I 
(Fett; or: klokkje), 
rane rætte til, blive not. Nordre 
Derg, Sb. br. — Forbindes med 
Dativs f. Er. Dæ ete dei inkje. 
HefPe, v. n. (kFlekk; Flakk), fare fame 
men, fornemme en Ryftelfe eller et Tryk 
om Hjertet, faafom af Etræt, Modby- 
deligbed efler legemligt Jidebefindende. 
Forekommer paa Oplandene. J Helg. 
Hotfe, om pludſelig paakommende 
Sting eller Smerter i Kroppen. 
Mertje, v.n. (e-te), tæfte, udruge 89. 
in (Isl. klekja). Ellers: bræde, 


— 5* adj. ſtjor, fom lettelig bræekkes 
eller revner. Nordre Bera. Eit klektje 
Ørøn: Deig fom ikke holder ſammen. 

eknaſt, v. n. blive ffjør, Mjørne, 

a, f. Klak, klump; f. Kiyfa. 

ra, v. 2. (a-a), femme, ide, 
beffadige ved Sammenklemmelſe. 
fembra Fingren i Dvr'enne. Met be 
wrblige Egne. (Kunde ogfaa firives 

Hæmra; jf. Hæma, og Klambr). Her» 
af: Riembr, m. f. Er. Han fett ein 
Klemb'r pm Fingren. Som. o 

Membring, f. Sammentlemmelje. 

Knma, fe e Mæma. 

Men (60), adj. 1) tynb, fmal, ſpad. 

it. (Isl. klén, knap). E ee —*8 
em ben fmalefte Ende (paa 
m Stol). — 2) fmaalig, ufel, lumpen. 
Ein Hemne GStyremmte. Eit Hent Ar- 
beid. —3) fyg, fongelig. Tr. Stift, 
Rordre Derg: Balders og Å. Meget 
brugeltat. . lmf, ring, ſtarven. 
Nenfingje en, adj. fogelig, ſoag af Qel- 


rå anal, v n. (e-de), hænge 
tynge fig in Ya. Stift, Tell, 
egras, n. Snerre (Galium). 
en, adj. fom let bænger ved. 
enamn, n. Ogenavn; Benævnelfe 
fom er tilfommen ved en enfelt Leilig- 
hev. Fell. og fl. 
Rlenleifje, m D Smalbeb; 2) Svag- 
bed. Oftere Rlenbeit, f. 
Fensleg (ee), adj. baarlig, ufel. 
Flent (ce), adv. Maal, lumpent. 
klenvoren, —F ſvag, fy elig, 
Klepp, m. 1. Klump, fump. Tr. 


224 
ØUft, elg. og flere. (Isl. kleppr, 
pine . en Kolle med en Jernkrog, 


buprimeb Fie træfter be fore Fi e 
inb i Baaden. Norbenfjelda. 
kle kg v: at flæfte, virke til Klipfiſt. 


aiepphft. mn. ROR fl, flættet Fiſt. Rord⸗ 
landene. (3 Svm. Klyyfiſt). 

Flepput (fleppmt), adj. flumpet. 

Alerk, m. egentlig: en færb Mand; men 
betegner ofteft en Kunftner, En fom 
gjor net og funftigt Arbeide. "Ein Klært 
te arbeide. Norbre Bera. 

Flesfe, v. n. (Flefs'; klaſs; Floøfe, dl. 
klusſe), egentlig: flæbe, bænge ved (If, 
klasſe, klasſen, Fleifen); oftere: five, 
flyde, om meget bløde Ting, fom ube- 
vibe fig eller fpredes til iberne ve 
ben minbfte Berørelfe. Guldbr. Ørt. 
De va fm blautt at hæ klaſe. Andre 
Steder: Hiftra. (Isl. klessa, befmøre). 
Qaaiee egentlig fefa (kles, klas); PG 


Fesfen, ed meget blot, og Mebrig. 

r. ell. klasſen æfpende I 
Talen, tyk i Maalet. Ork. 

kleſsmeelt, adj. tykmalet; f. kleis. 

Alett, m. Seratpoid, Pynt, Klint. NY. 
og fl. (Sel. klettr). 

Kleve (aab.e), m. et Kammer; ofteft et 
Bærelfe ved Siden af Forbøren og med 
Indgang fra Stuen. Meget udbredt 
Ord (Rbg. Bald. Gbr. B. Stift). I 
Bergen tær om et FJjenerfammer. Gl- 
lers bet famme fom Koves paa uogle 
Steder figes Kleve og Roe vexelviis. 
I Rba. hedder bet ogf aa Rlaves 
Ørt. Klæva. (G. R. klefi, Kammer). 

Klevekarna, f. ben Kone fom beførger 
Madens Anretning tet Bryllup. Gomn, 
Nhl. (Henvifer til Isl. kle, Fore 
raabsfammer). 

Fli, v. n. (r-bbe), Høge, vemmes, være 
nær ved at fafte op. Hard. Nordre Berg. 

fl. I Fell. ebber bet Fligte. OG. 
. klia, kligja (Alexanders Sa I 153 
Han fir ifje pm dæ: han fy 
faa ilde berom. 

Fiten, adj. fom let væmmes. 

KUFF, m. Smeld, f. Er. med Tungen. 

FliPPa, v.n. (a- Q), 1) fmelde med une 

ens 2) om Ørnens Gtemme. Aren 
itfa upp-t Fjella. Som. 3) flaae Klik; 
om Geværer. 

Flilte, v. n. fee fli. 

Flime (flæbe), f. kleima. 

Flina, v.a. (e-te), 1) fmøre, firyge paa, 
overfimøre. fina feg Brød : [møre Smør 
paa Brødet. (I Sym. blot Mine fe”). 





— 
ma 


klova — klypa 


Hova (aab. 0), v. n. fpærre Fodderne 
ud fra binandben, tage lange Skridt, 
løbe. Han Mova på m gje 

love (aab. 0), m. 1) et fpibs Vin⸗ 
tel. (G. N. kloß). 2) en Klemme, et 
Kedſtab til at knibe med. If. Hampe⸗ 
tove. — Rogle St. Alva, RAlæva. 
Foven (aab. 0), adj. 1) øvet (part 

af klypa). G. N. klofinn. 2) revnet, 
ſprukken efter Længden. Mere alm. 3) 
aaben, adſtilt, bannet fom en Kloft eller 
Klemme. Han vod (fo høgt fom han 
va Hoven, >: han vadede til Veltet. 
Bovind, fre under Klo. 

 Hovna, v. n. (a-a), kloves, revne; 
ſprekke itu efter Længden. Alm. G.R. 
klofna). 

Moving, f. Revne, Spraklke. (Sjelben). 
Anbb, m. 1) en Bjergpynt, et rundag- 
tigt Borbjerg, Nordre Berg. 2) Klum» 
, Boller =Klot). Aa. Stift. 

ba, f. Kolle, rund 1000 til at 
banfe med. G. R. klubba. 
Xubbar, ſ. Klyvbar. 
luft, f. en loft. Rogle Steder: Alyft 
(Øv, og sf). Døfaa med Betydningen 
æv (=Klov). Sogn, Tell. 
ofra, v. n. forgrenes, bele fig, banne 
m isse) fær om Beie. Gbr. og 
Muftetroll, n. Tvefljert, et Inſekt 
Bagdeel ligner en Kiøft. Bera. AN 
(3 (3 Som. & Klyftetroll). I Tell. hedder 


—* —52 — klyftette), adj. kloftet, 

a 
ukke, ſ. Klotta. 

omme (el. Home), v. å. gjøre ſtum 

(fee klumſa). 

Mummefonn Gnimefonn), n. be tre» 

beelte Kogler paa Enebærtræet (fom 

en gammel Fro brugtes af be 
ubige til at gjøre En maalløs). 
nm. Kiump. If. Klepp, Kol. 

Kumpaft, v v. n. blive klumpet. 

Numput, adj. Mumpet, ujævn. 

a, v. a. (4-4), vøre ſtum, betage 
En Melet ved Hexerie. Brugeligt paa 
mange Steder, bo nu for det mefte I 
Spog. I Tell. bedder det Flome eller 
Humme, ogfaa FI lumee. 

Kumfa, adj. maafløs, ſtum Gå Skrak 
eller af et Sla å Krampe; I Folkeſag⸗ 
nene egentlig af Hexerie). Han ſat ſom 
ban va une, 2: ban funbe ifte fane 
et Ord frem. Om Hunde fom ifte ville 
gjøre, naar et Udyr er i Nærheden, fi 26 
at be ere klumſa“ eller at Udyret 
bar klumſet bem. B. Stift og fl. Jå. 
kjumsa har en lignende Betydning. 

Rlumfabite (aab. i), m. Middel i at 


betage En Moælets en Bid hyoraf man 

bliver ftum. Wu meft i Speg om en 

Gaye, fom man giver En for at han 
al tie og ilfe Mage. Nordre Berg. 
f. Klummekonn. 

Klungr (Klung'er), m. HSybentorn, Bilde 
tofe. Hedder paa nogle Steder ungt. 
Bl Qelg.), i Sogn ogfaa Rrun 
G I Rbg 4 on, é Rupetonn). G. 

ungr. Frugten hedder Hjupa. 

Alun rebjork, f. en Art Gje, fom 

av af Bært og har forte nubrede 
Grene. 
Klungrebuſka, f. og Klungerris, m. 
Rolf af f et Sybentræ. 

—W h. Hybentræets Torne. 

Rlungrerofa, f. Vildroſe, Hybenblomſt. 
I de fydlige Egne: Klungerblom, m. 

Blum rerunn, m. Hybenbuſt, Lornebuft. 

bm. Rlun reryde (aab. 9), = 
MÅ Alungreryſt, 

klunka, v.n. (a- nå klukke; om ben 298 
fom høres i Halfen, naar man fvælger rar 
noget i ftore Slurke. B. Stift. v. 
klunke), Heraf Klunk, m. 14 Gå 
bratt, fo ein haurde Kluntanne. 

Klure, m. 1) Krog, Vinkel, tvær eller 
ſtarp Krumnings f. Ex. paa en Green. 

2) Krog, Trahage I Hanten paa en 
Bøtte. Bytteflure. Som. og fl. 3) 
en Pind fom fættes flraat over Nab- 
ningen paa en Der efler Luge, faaledes 

en bolder famme tiflutfet. NYL 

Fluret (flurmt), adj. froget, Inubrets om 
Fræer eller Grene; ogfaa om Vingre. 


Guldbr. 

Flufa, v. n. (a-å), fammenflifte, fætte 
noget fammen a fmaa Stumper. (J6L 
klisa). Bera. Me 
Rlufe, m. en Fit, £ 

Rlufing, f. og Riue." n. Flikverk, Lap- 

erie. Nordre Bern. og fl. 

Klut (uu), m. 1) gud, et Tibet Style 

Toi. 2) Jorkæde (Hatstiut). 

Blutenapp, n. Roppe eller Flos af ope 
flaarne Klude. S. Rapp. 

Flutra (aab. u), v. n. arbeide fmaat, 
fysle med (maa og lette Arbeider. Rør» 


dre Berg. If. trutla. (Ogſaa i danſte 
Dialekter). 

Fluve (leve), pA klyva. 

Blyft, f. 


Flyftig, 'adi. MP indfigtsfulb, ſtarpſin⸗ 
bia. Bruges mangeſteds. 
Flytfja, v. un. (a-4a), Hlemte eller vinge 
fag meb en Klofte. Voſs, Kr. S 
* of Gar klykkje, a, ringe). 
ø na), a. 
lp v. a. (t-te), da Femme, trykke 
fammen; tfær om at tnibe eller femme 


224 


med Fingrene. klypa ein i Armen, i 
Øvra 0. 4. 9. Formen flypa og klype 
er almindelig i be fyblige Cane til 
Sogn og Guldbr.; Å ve nordlige Egne 
bevver bet Flipe (Helg. og fl.), og 
Flipre (Stm. og fl.). OG. N. klype. 
'— Ogfaa v. n. blive trang, trætte fig 
ſammen, knibe. 

Klypa, f. 1) en Klemme, Knibe. Hertil 
Eidtiypa (Iidtang). 2) Haanden eller 
Bingrene, forfnavidt noget indilutres I 
amme. Han tot ful? Kypo. 3) en 
Haandfuld eller livt mindre, nemlig faa 
meget fom man fan holde imellem Fin⸗ 
arene. Alm. i be fydlige Egne; efleré: 
Alive ($elg. og fl.), Klipr ogKlipre 


Sdm.). 

klypen, adj. ſmal, indkneben; f. Er. om 
en Baad. Hard. 

Rlyping, £. Sniben med Fingrene. 

Alvfa, f. 1) en Klak, en Klum» af noget 
blodt eller fugtigt. Meget uvbredt Ord. 
If. Kletje, klesſe, Miftru. — 2) Meduſe 
(Fotor fom Tigner en geleeagtig Klump). 

r. Stift. Hevder ogſaa Alysfa (Indr.) 
og Robberlyfe; ellers Mannæta, Gop⸗ 
le, Sykulv. 

Alysfa, f. Medufe, Gople, ſ. forrige. 

Klvw (aab.y), f. (FI. Rlyvja, r), lev, 
Pyrde for en Heſt; fædvanlig veelt I 
to lige fore Dete, fan at en Deel læge 
ges ban boer Side uf Heſtens Rog. 
(Beſlagtet met Klove og klova). Nor⸗ 
denfjelds tildeels: Klov, n. (altſaa Fleer⸗ 
tal ligedan). G. N. klyf, I. - Ei Ky» 
Mielt“, er i Hull. et vit Maal vf 
Mal, fom ſtal uvgjere 80 Potter (to 
Ankere, bvert pua 40 Potter). 

Flywva (99), v.a. (Flyv'; Flauv: flove 
aab. 0), fleve, frafte, fplitte itu. Ikke 
alm. — Infinitiv bedder Flyva (i EM.), 
klyve (Selg. og Ir. Stift) og Fluwe 
(Gbr. Fetl.); egentlig klijusa. (G. R. 
kljufa). Heraf: Klaus, love, kloven, 
Kluft, Mesna. (Det fitte bruges vaa 
be rever, bvor klova mangler). Paa 
noale Steder bruge? oaſaa Flyva, v. 
n. (mer famme Former) i Verybnin- 
aen: flavre (Fina). EM. Crt. 

Alvwobar (aab. 9), m. en Klovfabel. 
Ralverå (udtales ofte Klubbur). Isl. 
klifberi. If. Ljorot. 

Kivver (yy, aab. 9), m. Klever. 

BlrvniP (aab. 9), m. Qlirfit, Torſt fom 
flætfes ſaaledes at begge >alvvele bænge 
fammen i Roggen. Nordre Berg. Evm. 
(bror Torſten fævsanlig fun tilvirfes 
til Klivñiſt). JNordlandene bevver vet 
Klepphi Gr. fepra). 

Flyvja, v. 2. (2-a), legge Klov eller 


Klypa — Klev 


Byrde paa en Heſt. Ogfaa: ordne eller 
fammenlægge en Klov. 

Alyvmeis, f. Vidiekurv til en Klovſadel. 

gfau Klyvkorg, I. 

Blyvreie (for -reibe), m. Klovſadel med 
Lilbebør. Voſs, Gbr. og Å. — If. 
bar, Ljofot, Tryaje. 

Flæde (tæa, fa), v. 2. (e-de), Hade, 
paaflære; ogſaa: beklade, bætte, f. Er. 
med en Paneling. — Flædd, part. Mædt. 

BKlæde (Klæ), n. 1) i Fleertal: Klæder. 
— 2) i Gental: Klæde, et Slags Lai. 

Klædebunad, m. Klædebragt; ogf. Aeb⸗ 
ning. Met alm. Alæbuna og Ale: 

ona. 

Flædelaus, adj. fom mangler Klaber. 
Heraf Rlædeloyſa (Klæløyfe), f. 

Klædeplagg, n. Klævningskytte. 

Klædeltifte, n. og Klædebyte, 2. £m- 
ftiftning af Klæver. 

KRlædeflit (nad. i), n. Slid paa Klever. 

KRlæœdnad, m. 1) en Klædning; 2) Kle 
bebragt. Udtales met alm.  Klænna”. 
G. N. klædnadr. 

Klæm, m. Klem, Eftertrok. 

Fjæma, v. a. (e-be), femme, trykle paa. 
Hedder oaſaa Flæmme (Memma). Men 
atte Dyr'u: ſlaae Døren til. flæme pa: 
brive paa, ſtonde, bafte. Fæme feg: for- 
temme fig, f. Er. pan Fingrene. Gi. 
og fl. (Ir. flembra). 

Klæma, f. 1) Klemme, Presfe. 2) figur. 
Knibe, Betryt. 

Klæminn, f. Veflemmelfe, Trykning. 

Flæmra, f. Hembra. 

Flær (feer, fravfer), f. fl. 

Flofjeft, v.n. (c-0), blive fog, banne, 
famle Grraring. Stm. (Af Mot). 
FIoFE, adj. blev, fvav; fvag. Helg. (98 
Grad og Varter). I Sondre Verg. 
FlerF'e: veg, f9ag (om Mennefter). 
Metta, F un. fitte, fmerte enig 
dold efler Sting oppen). 

(It. Hefte). 

Floffja, v. a. (e-te), rere, bevæge Ens 
Sind: røre indtil aaret. Sogn, Bal. 
(M. N. klökkva, fHynfe), 

klekkjaſt, v. n. rores, blive bevæget i 
Sinvet, være nær ved at grade. S 
(Il. klökkna). I. rennaſt, motat. 

PlorFjen, adj. felfem, let at røre. 
boeor bet oaſaa bedrer Flofffam. 

Flaft (uub. 8), adj. vybt bevæget, rett 
indtil Jaarer. Fogn. 

Flona. v. 2. (€-te), fratfe med Kloer, 
flaue Kleerne i. (Norbre Derg. Eva. 
Ort.). If. Flora. —ene "tt: gribe, 
tage fat paa. 

Fløre, v. n. arbeide feent og Mobfet. Stm. 

Alev, f. Klov. 


fløyen -— 


Føyen, ådj. tjælen, forfjælet, fom ikke 
taaler noget ondt. Guldbr. 

Kloyv, f. Kleiv. 

Fløyna, v.a. (e-be), Høye, fpalte. Mere 
alm. enb bet føromtalte fløva. kloyve 

ſundt: Høye t Stykker. løyve Natta: 
fibbe oppe ben balve Rat. Som. ,Ein 
Rløyvar* (igefom Klippar): en bygtig 

ark. 

Møynande, adj. fom fan fløves. 

Hoynaft, v. n. forgrenes, bele fig i to. 

.- (Sjelden). I. fluftaft, Hovna. 

vd, partie. klovet. 

Kløyning, f. Handlingen at klove. Der⸗ 
imod bruges undertiden Kloyvning, 
m. om Halvdelen af et føyet Træ. 

kna, v. a. ælte; fee knoda. Hertil Kna⸗ 
oft (for Knabdoft, el. Knoboft), m. et 
Gla 
ot 


. og fl. — Mange af de Ord fom begynde 
med fn, have i nogle Dialekter 1, i 

andre blot m (bet fibfte ofteft ti Sæters. 
balen), og faabanne Omverlinger findes 
ofte i een og famme Dialett. 

knabbet, adj. fuldt af Bjergfnolde. 

knaga (gnave), f. qnaga. 

Knak, n. Knagen, Bragen. 

Fnafa, v. n. (4-4), fnage. 

Bnaft, m. Trefod; et GSlags Stol. 
(Nordbenfjelvs). See Krakk. 

Knaoſt, f. ma. | 

Knapp, m. 1) Knap. (I Sætersdalen 
Napp). —2) Knop, Kugle, runbagtig 

Knude. If. Kneppe. — 3) Ring i Try⸗ 
net paa GSviin. Ork. (Andre Steder 
Aneppe). 

knapp, di. 1) fnap, liben, trang eller 
indflrænfet. If. frapp. 2) fort; tfær 


øm en Bei. B. Stift. 3) om Menne- 


. fler: raſt, hurtig; flink til Arbeide. 4) 
met, vafters f. Er. om Klædedragt. 
GSbm. og fl. 5) farrig, iffe gavmild. 
knapp t Maten: fparfom paa Mad. 
Heraf fneppa. — Mappafte Begjen: den 
førtefte Bei. : 
knappa, v. 2. 1. tiltnappe. If. Fneppa. 
Fnappa, v.a. 2. aftnappe, forforte. Hed⸗ 
ber ogſaa paa nogle St. Fneppa. 
knappaſt, v. n. affnappes, blive Fnap. 
Fnappafte, adv. faa fnapt fom muligt. 
Knappaſte fo mykje ein fann fjm dæ: 
neppe faa meget at man fan fee bet. 
De va Inappafte eg va inn komen: juſt 
t famme Dieblik fom jeg var fommen 
ind; el. jeg var neppe indkommen. 


Knefall 225 


Fnappe, adv. raftt, burtigt. Dæ gjelt fo 
fnappe mæ binne: hun blev ſnart for- 
løft. (Sbm.). Ellers fnapt. 

knappfott, adj. rap paa Foden. 

Fnappbendt, adj. raff til Haandgierning. 

Knappleifje, m. Knaphed ; Korthed ; Hur⸗ 
tighed. Oftere: Rnappbeit, f. 

Fnapt, adv. fnap, neppe. Ogſaa: fnapt, 
fparfomt. — I det Nordenfjelbfte udta- 
les bet fnaft. 

knarka, v. n. fnirfe, fnage. (GSjelben). 

KRnart, m. 1) Knort, Knude; ogfaa om 
umoden Fragt. Sbm. (Ellers Kart). 
2) en Heftefygdom, fom yttrer fig ved 
Knorter i Huden. 

Knarve, m. en Knap af Læder (i Skind⸗ 
Haber). Sbm. Ogſaa en liden tykt Karl. 

Anas, n. Stylfer af noget fom er knuſt. 
flm i Knas: knuſe. (Meget udbredt). 
Ellers Kras. 

Fnafa, v.a. (a-a), knuſe. Ellers frafa. 
Ogfaa fnittre eller give en Lyd, fom 
naar noget bliver Fnuft. 

FnafEa, AG n. gnaffe, tygge med en høre 

g +90. 

Anatt, m. Bjergfnolb, Top, Pynt. Meft 
nørdbenrjelbs. I Hall. Natt: ellers 
Tott; jf. Nut, Nuf, Knabb. 

Fnatta (og (natta), v.n. bugge ofte og 
fmaat, pifte. Rbg. I Ag. Stift ſtal 
bet ogfaa bedde knarta; jf. farta. 

Knaus, m. Klippe, Bjergfnold. Noget 
fjelben ligefom Naus og Gnaus. Sv. 

nös. 

Fnæ, v.a. ælte; f. knoda. — Åna, f. en 
Deigklump; f. Knoda. 

knarken, f. Fnafa. 

Ane, m. Knæ. (G.N. kné). Ogfaa Led 
effer Knude med en liben Bøining, f. 
Er. paa Rør oa Stille. Ligefaa om 
Indholter i en Baad; i Nordre Berg. 
om be syre Baand eller Tværbjælker I 
i Baaden. — Ordet hedder i Sæt. Vie, 
og i bit. 3. Nett'e, ligefom Knett'e 
(før Kne-et) i Nhl. Sogn og Hall. — 
Fleertallets Dativ har flere Ufvigelfer; 
faalebes: pa Knoom (Guldbbr.), på 
Knjo'na (Yttre Sogn), mm Njoo (Sæt.), 
m Knenn (Sdm.), 2: paa Knæerne. 
(G$. N. å knjånum). Te Kneſs (ee): 
til Knæet. 

Fnea, adj. ledbet, bøtet fom et Knæ. — 
ftortnea: fom har ſtore Knæ. 

Knebur (aab. u), m. og KRnelag, n. 
ben Maade hvorpaa man bevæger Kna⸗ 


erne. - 
KRnefall, n. 1) Knæfald. 2) Bænt til 
at fnæfle paas iſer ved et Alter. 3) 
en Omgang af Kommunifanter, faa 
mange Fom paa een Gang næle ved 


15 





Kniping — fnyta 


Kniping, £ Snibens Indknibning. 
Knipp, m. et Bjerginold. (Ørt.). 
Pnippa, v. a. (4-14), 1) fnappe, aribe 
(. knipa). 2) binde t Knipper. 
Anippe, n. et Knippe. If. Neppe, Kippe. 
Anippevid (ve), m. Bed fom fælges i 
Knipper. Forftjelligt fra Famnevid. 
Fnipfa, v. n. nappe efter noget. (Sjel- 
ben). I Sdm. forefommer Pnifpe, f. 
Er. kniſpe 'ti fe: føre å flg, æde hurtigt. 
a (aab. å), v. n. (a-4), fnife, lee; 
. Hær om en daempet Latter. B. Stift. 
- BAntfing (Knefing), f. bæmpet Latter. 
Mmifpe, f. hipfa. 
Knit, ſ. Gnit. — Fnitra, f. Metta. 
Aniv, m. Kniv. I Set. Viv'e. Rnivs⸗ 
baffje, m. Bagen effer Ryggen paa en 
Kniv. Ruivsegg, f. Knivseg. Anws⸗ 
emne, n. Jern og Staal til en Kniv. 
Knivſtjeid, f. Knivſtede (f. Slira). 
Anivfopp, m. et Slags haard hvibagtig 
refoamp. Ellers kaldet Kvitfnoff og 


: jule. | 

Bnjofl (Fyrfoamp), f. Knoſt. 

Fnoda (aab. 0), v.a. (1-4), ælte, til» 

- fase fom en Deig. Uegentlig: kludre, 
"fæbe med noget, fom man ikke faaer 
rigtig iftand. Ordets Form er forffjel- 
lig, nemlig: Fnode og Fnøde, med 

agfb. å (Sdbm.), Fnee, Fnø (mere alm.), 
knoa, aab. 0 (Søndre Berg. og fl), 

noe (Seæt.), Fnac, kna Mamd. Bu- 
ſterud og fl. Å Ag. Stift), Fn (Gbr. 
og fl.), nardar (Lesſoe). Isl. hnoda; 
Syv. knåda; i danſte Dial. næe. 

Anoda (aab. 0), f. en ftor Deigklump; 
-en Portion Deig fom altes paa een 

Øang, Hedder: Knode og KAnøde, 

med aab. p (Sym. Nfj.), Knoe, Anø 
ære alm.), Rnoa, aab. o (fyblige 
900), Knoo, lukt o (Mamd.), Kra 

Endr. og ). 

Anoding, f. Wlten, Xltning. 

Knodtrog, n. Deigtrug. (Knøtrog, Kna- 
trog, Knatrau). 

Rnof (00), m. nogle, Been. Berg. og 
Fr. Stift. JTell. Knoke, f. og Noke 
00 Kne og Albuer). Andre Steder: 
Knop (00). 


Knokla, m. pl. Knorter, Knuder, f. Ex. 
: paa frosfen Jord. Indr. (Mogle St. 
Krotfa). Heraf Fnokiat, adj. knudret, 


:mjænn | 
Knoll, m. Bjiergknold. (Sjelben). 
Knop (00), m. Snogle (f. Knoh); ogf. 
. pm Mæderne (Knopanne). 
knota, v. mm. (a-a), 1) fnurre, yttre 
.- Misfornstelfe.. Nordre Berg. og flere. 
(Sy. knota)..:3) pynte fit prog, 
* bruge en fremmebi.og: fornemt ha 


227 


. Mbtale. Guldbr. Ufter og fl. Ellers: 
bofta, brafta. — Heraf Knoting, I. 
note, f. Knude, Knold. (Stm. felben). 

Fnoten, adj. vranten, Mmurrende. 
Knott, n. Myg. (Gbr.). Sv. knott. 
Knott, m. 1) en Kegle fom bruges naar 
- man flaaer Nebs en liden Klods, fom 
er tyk i den ene Ende og fpids i den 
anben. 2) et Slags forte Indholter I 


Baade. Sdm. 

Knubb, m. Klods, Blok; f. Kubb. 

knubba, v. a. puffe, ſtode. 

Bnue, m. Kno, JFingerled. Sr. Stift. I 
Indr. Knuv. — Ellers: Gnue, og Nue. 
G. N. knui. 

Knultre, f. Knorter, Knuder. (Sjelden). 

Fnultret, adj. fnubret, njævn. 

Knupp, m. Knop. (Tell. og fl). Ellers 
Kumar. 

Fnuppaft, v. n. faae Knopper. 

Knurp, m. Knott, Knude. Rordre Berg. 
Fnurpet, adj. fnortet, knudret. 

Fnurve, v. a. (a-a), fnuge, frantme, 
brybde, f. Cr. et Papir. Nordre Berg. 
(If. kurva). 

Fnufa, v. a. f. fnafa, frafa. 

Bnufk, m. en Kvagſyge; Skab, Udflæt. 

ogn. 

knuſka, v. a. knuge, nedtrykke. 

Knut (uu), m. 1) Knude, Sammenknyt⸗ 
ning; ogſaa figurlig: Forvikling, Van⸗ 
2) en tat og ſammenpresſet edle 
Hertil: Bindknut, 2: fammenpresjet 
Luft, f. Er. i Indvoldene; ogfaa en 
Hvirvelvind. — 3) Knort, Ujævnbeds 
fed paa et Rør og deslige. I Tell. 
betegner Nut ogfaa en VFjeldtop, og 
Nutar, pl. Knafter eller runde Ud⸗ 
særter paa Sræerne. If. knyta. 

Fnutut (Inutette), adj. Pnubet. 

Knuv (Finger-Kno), f. Knue. 

Fny, v. n. muffes f. gny og fnyfte. 

Fnyfe, v. a. = knuſa, fnafa. 

Rny(Fa (95), f. Svamp paa Træer. Ror- 
bre Berg. J Som. gjøres JForfljel paa 
Knoft og Knyffe; da bet fidfte betegner 
Jyrfyampen (Knoften) i raa og wube- 
redet Tilſtand; undertiden betegner bet 
ogfaa. en Art hbaard Fræfvamp, den 
famme fom effers kaldes: Kvoiteknoſt 
(B. Stift) ,.Knivfoyp (ØL), Kjule 
(FTell.), Knoſtekjuke (Ork.). | 

Rnyft (99), m. Sny, Muk; f. følg. 

Fnyfta, v. n. (e-0e), tnye, mufte. (Til⸗ 

eels i B. Etift). Lat ikje bæ nyfte 
Hi beg: vær frille, giv ikke em Lyd. 
. Ellers: ny, any, gnette. (Sv. knysta). 
Fnyta, v. & (e-te), knytte. (G. NR. kny- 
- tm). Aſ. Knut. — kuyta ihop: fanmen- 


15% 





Kokefiſt 


Om. — (Egentlig en Ufændring af 


afa). 
Kokefiſk, m. en Net Vif. If. Kola. 
Fobefør, adj. 1) fom fan foge, har lært 
Kogetunften. 2) fom har nof til en 
. Kogning eller et Maaltib. , Det æ væl 
'. Boteføre”, figes om Fiftere, naar de have 
fiftet fan meget, at bet ubgjør et rige» 
ligt Maaltid 


(tid. 
RKRotemjol, n. Meel til Grod eller Suppe. . 


If. Bakſtemjsl. i 
Pofer, adj. Mumpet. Af Kol, m. 
FoPbeit, adj. kogende Hed. 

KRoking, f. Kogen, Handlingen at koge. 
orffjelligt herfra er Kokning, f. Koka. 
Fofjen (00), adj. om Ma», fom ikke ſma⸗ 
ger, eller fom ikke vil rigtig glide ned. 
afaa om En fom har vanfteligt for 
"at foælge. Rom. (3 Svm. kyrkjen). 


4 O * - 

Potjen (aab. 0), adj. feenfærdig, nølende. 
MBL. (Af koka, v. n.). 

Korff, m. en Kol (= Kofar). 

Kokke, f. Kottefone; Kvindfolk fom fo» 
reftaaer Koaningen. Ag. Stift. (Ellers 
bruges „Kokk“ om begge Sion Rot: 
fetaus, f. Kotfepige. B. Stift. 

Korte, f. Kvale; f. Kogla. 

Kok, f. et Slags Øfe, bannet fom en 

Skaal med GStaft. Ir. Stift, Sbm. 
2) GSteenftaal med Hant paa Siderne. 

uldbr. (3 danſte Dial. Lous). Koks 
bruges ogfaa i Tell. i en lignende Be» 

-  tybning. 

n (00), m. fort eller ligeſom 

: brændt Steen, ber undertiden findes i 
Jorden. Ag. Stift (i Oſterd. Kokteen). 

Korftøe, n. Mødbingfted, Møghule. If. 

. $of, Mokdungje. 

Bol (aab. 0), n. Kul. (G. N. og Ev. 
kol). I Gbr. tilbeels med lukt o (Kool). 

Pola (aab. 0). v.a. (a- a), fværte eller 
:Befiryge med Kul. fola feg ut: fane 
gulpletter paa fig. 

Kola (aab. o), f. Sranlampes en Lampe, 

: Byis Bund bannes af en aflang Jern⸗ 
flaal, og fom er oventil forfynet med 
'en Bøile og en Kjævde (Kolelekkja), 
hvorved ben hænges paa en dertil ind- 
rettet Stang i VBærelfet (Koleveiy). 

- Brugeligt overalt i det Beftenfjeldfte 
og NRordenfjeldffe. Isl. kola. 

Kol⸗aks, n. Brandar, Kular. Ag. Stift. 

-(G DB. Stift Moldaks). Sv. kolax. 

Kol:aur, m. fammenløben Affe i Sme- 
blegruven (Esſen). Helg. 

kolbla; adj. ganfte blaa, fulblaa egentlig 
førtblaa). 

Kolbot, f. Knæhafe. Stm. (I Helg. 
Kalbot). If. Knesbot, Hombot. 


— Kolla 229 


Kolbrand, m. en ſlukket Brand. 

Kolbrennar, m. Kulfoter. 

Fold, for foolvd, 2: hvælvets f. kvelva. 

Rolda, f. Jorkjølelfe, eller en Sygdom 
fom er foraarfaget berved. Sogn, Hard. 
(381. kalda, Koldeſyge). 

Koleljøs, (-ljøs), n. Lysningen af en 
Kole eller Lampe. Druges ofte fom 
Navn paa funftigt Los I Almindelig- 
bed, i Modfætning til Dagslyfet. 

Polende, adv. fom Kul; f. Er. kolende 
fyart, kolende myrk. 

Bolefuggje, m. Glyggen fra Bagfiden 
af en Kolle. 

Kolflekk, m. fort Plet af Kul. 

Rolga, f. 1) en Fiſt, fom ligner Hvide 
lingen, men avftiller fig fra benne ved 
fin blegrøde Farve. (Gadus luscus). 
Sogn. J Svym. hedder bens Nyſs. — 
2) Kuller (Gadas Æglefinus), bet fame 
me fom Hyſa. Kun føndenfjelbs i For⸗ 
men Kolje (el. Kolgje). 

BRolgrov (aab. 0), f. en udgravet Hule 

hvori man brænder Kul. Vofs. 
Rolbim (ii), n. fint Sod paa Gryber 
og Kiedler (brugeligt til Sværte). B. 
Stift. Udtales fædvanlig Kolim. 
Rolje, f. Kuller; f. Kolga. 
Folfa, v.n. kludre, fuffe med noget. Gbr. 
Orm. og fl. Ogfaa kokla; jf. folka og 
affa 


Rolførg, f. Kulfurv, Kulflæde. 

Roll, m. 1. en afftumpet eller rundagtig 
Kop. I Særdeleshed. 1) Isſe, Nakke; 
ben øverfte Deel af Hovedet. Ogfaa 
mere ubftraft om bele Hovedet eller ben 
øverfte Eude. I Koll: omkuld; faale- 
bed: fara i Koll, ftupa el. betta i Koll: 
falbe omfulb. 2) Blomfterhoved, Blom. 
fterduft, f. Er. baa Kløveren. If. Raud- 
toll, Blakoll, Humlefoll. Ogſaa en Kvift 
med tæt Lov eller Bar. Einekoll, Fu⸗ 
'sefoll. 3) en rund Top eller Hoi paa 
et Fjeld. — Meget udbredt og temmelig 
alm. Orb, beg mindre brugeligt i be 
fydligfte Egne. Sv. kull; Isl. kollr. 
(Heraf fylla). 

Koll, m. 2. et Mælfefar, indbrettet til at 
bære paa Ryggen. Sogn (udt. Kodl). 
Ellers Hylkje, Holk. 


tift 
i 


290 Kolla — koma 


bal). I fyenfle Dial. kolla. (Isl. kolla 
Kar uden Hanter). If. kollut. 
Kolla, f. 2. Ko, fom itte har Horn. Meft 
:  HEgennavne, fom Raudkolla, Grafola 
D. f. v. Ellers en Hun, et Hundyr af 
be Arter, hvnrt fun Hannerne have 
Hom. GSaaledes: Dyrfolla, el. Reins- 
kolle (Hun-Reen) Hjortfolla ($Hinv), 
Elgstolle (Hun-Elg). G. N. kolla. 
folla, v. å. (a-4a), 1) ſtode omfuld. 
Folla feg: falde overende. Dftere: detta 
t Koll; f. Sol. —2) tage Soppen af. 
Gjelbens f. kylla. 
Follæt, og follet, f. kollut. 
Kollbytta, f. Malkekar; f. Kofla, 1. 
Aollfota :(aab. 0), f. det ſammez f. 
- Kola. (81. fata, Mælfefpanb). 
Kollbuva (Kollehue), f. Kalot, rund 
Que fom falber tæt til Hovedet. 
KRolltjeralb (aab. e), n. f. Kola, 1. 
Follfigla, v. n. (e-de), fulbfeile. Hed⸗ 
ber ogfaa ,follfigle feg”. 
ollftøyta, v. a. ſtode omkuld. Sjelden. 
Follut (føflette, kollat), adj. 1) toppet, 
fuld af Joppe; f. Koll. —2) kuldet, 
fom iffe har Horn. Alm. fom Mod- 
fætning til honnut. (J foenffe Dial. 
kollet; Ssl. kollötr). Ogfaa t mere 
ubftraft Betybning: afftumpet, runde 
- agttig i Soppen. — 3) ſtaldet. Sjelden, 
f. Er. t Ordiproget: D'æ vondt te Inffe 
ben fo æ Follette. (Sbm.). Ellers: 
frollæt (Indr.), glasfolette (Sdm.). 
Kolmila, f. Kulmile, en tilbæffet Ved⸗ 
ftabel fom brændes til Smedekul. 


Kolmure, m. Sulgruus, Levninger af . 


en Kulmile. 
kolmyrk, adj. bælgmort; fulfort. Hedder 
ogfaa „kolende myrt”, og  folftumende 


myrt”. 

Rolmyrør (el. myrtn), n. Balgmorke. 
(6. N. kolmyrkr). 

Folna (00), v. n. (4-4), 1) fjølnes, 
blive fold. Am. (G. N. kölna). — 2) 

yſe, føle en fold Gyfen. Eg tykte eg 
olna. Dæ folna n'igjenom meg. 

Folramende, f. folfvart. 

Kolſe, m. en Kogle eller rundagtig Klyn⸗ 
ae, fom Toppen paa enfelte Planter. 
Fell. (If. Kol). 

Folflorrjen, adj. ganſte ubflutfet. 

Folftumende (aab. u), f. kolmyrk. 

Folfvart, adj. fulfort. Hedder ogſaa ,fo- 
lende fyart”, og „kolramende fvart". 
Eg tykte eg va folfvarte, 2: jeg var 
ganſte fom til intetgjort,-nanfte ude af 
mig felv (nemlig af Strat eller Hor- 
baufelfe). Nordre Berg. 

Folten, adj. opløft, effer lidt raadnet. 
Ørl. (If. molten). | 


Folut (tolette, aab. o), adj. fø 
plettet af Kul. 

Rolv, m. Knevel i en Klokke ell 
Næften alm. (I Seæt. Row). 
(Sel. kölfr). Ogſaa en Koll 
bes: Byrfefolv (Geværkolbe) 
tolv (Trommeſtitfe). De 
Kolven ut-or Bjellunne”. d. e 
var borte, man favnebe ben 
meft fom an paa. 

Rolv, n. en hvælvet Baadz f. 
Folve, hvælves f. kvelva. — Fol 
folt), >: bvælvet, f. kvelvd. 
Kolvid (Solve), m. Ved Ho 

brænder Smedekul. 

RKolving, $Hvælvings f. Kvelvi 

Foma (aab. 0), v. n. (fjer 
kome), at fomme. Inf. bedi 
Fome (Sfj. Som.), Fomme 
Et.), Fama (Drit. Indr.). 
Fjem” (aab. e) og nogle Ste 
(aab.o). Imperf. overalt: F 
betfor bet gamle kvam); * 
$Hafl. og Vald. Fomo (oo 
kome (aab. o), ogfaa: kjim 
og kjyme (Eom.). G. R. ko 
kvam (pl. kräamu), komik 
og fræmt.— De forffjellige å 

per ftaae binanben meget næ 

es: 1). nærme fig, være p 

(bid); 2) fomme frem, opna 

Maals anfomme, indfinde fig 

bes, fættes i en vis Tilftand 

ftændighed; 4) udfomme, 1 

vife ſig; 5) være i Vente; 

indtræffe. Ubtalt med Vagt 

Negtelfe betegner foma at tr 

eller betræde et Sted for 

Gang; f. Er. Eg flal aldre I 

— Sranfitivt bruges bet fun I 

delfe med feg, og i Talemaad: 

m Stav”, el. , m-leis", >: fo 

„koma i Hua": erindre. — € 

rende Jranfittv (fom fulde bi 

ma) mangler. — Salema ader m 

foma feg: a) forføie fig, nc 

Sted; f. Er. foma frg heim. 

fremmes, fomme i en bedre 

faae Kræfter, blive frift; og 

trives. c) fremfømme, have f 

eller Sprindelfe af noget; f. 

veit ifje kva bæ fom feg ”ta. 

feg fore: fomme figs fom 

Stand. — foma (eg til: fat 

drifte fig Hl. Met t B. Stifi 

Ea fen” ifje meg te bas je 

mig for bet, bet generer mig 

fe unde eit Arbeid (Som.): fa 

Greb paa Arbeidet, blive øye 

foma feg laus: blive færdig 


Koma — Kove 


paa Belen. — Med Partikler. koma att⸗ 
or, el. att-ums blive for feen, komme 
fra fit Følge. Dæ fom att-pve bei: 
bet fom bem til Uleiligbeb, blev ben 
nil Stade, — foma av mæ: fomme til» 
rette med. — koma mt: røre, berøre. — 
foma fram-t: blive indviklet i. De fom 
fyre meg: bet falbt mig ind. Dæ fom 
ub yve bei (Sbm.): bet blev bem til- 
lagt, man fandt dem flylbige deri. — 
foma por: 2) falde paa, erindre; b) 
treffe, finde; c) indtræffe, hænbe. — 
foma til: fomme til; free, blive; gaae 
til, forholde fig. tome til feg: komme 
til Alvor, til Virkelighed, blive fær- 
bigt. (Nordre Berg.). — foma ut-av 
(ta, ”ton): a) glemme, tabe Sammen» 
engen, blive afbrubt; b) faae Nebe 
paa, faae bet afgjort.— koma vett), 
ed. mæ: vedkomme. foma vel ved: kom⸗ 
me til Nytte, til AoD Hjælp, være fjær» 
fomment. — foma thop: fomme fammen; 
blive gifte, — koma veg: forfvinde, kom⸗ 
me bort. 
Aoma (aab. 0), f. 1) Komme, Anfomft. 
| 8 Hard. i Hilsningen ,Gud figne Ko- 
mo dt” (3: bin UAnfomft). Jr. Heime 
tema, Framfoma. 2) Roget fom fome 
mer effer fremfommer. Kun i Sam⸗ 
menfætning, fom Inkoma, Utfoma, Upp⸗ 
toma. I Orbene Mfome og Eolafome 
udtales bet med Iuft o (00). 
lemande, adj. 1) fommende. (If. fjem). 
D'a bm farande m fomande, 2: bet 
kim, fra og til, bet fan fnurt fomme 


— — —— 


en. — 2) fom man fan eller bør komme 
Dær var ifje fomande: man burde 
aldrig fomme bid, man flulde holdt fig 
langt berfra. 
lomefærug, færbig til at fomme. 
fomen (aab. 0), adj. (parlic.), 1) fom 
mens fremfommen. 2) fommende. Kun i 
Cammenfætning : ſeinkomen, (narfomen; 
if.fjem. 3) ftebt, fat i en vis Omftæn- 
bigheb. Eg ær ikje fo fomen: bet pas» 
fer fig itte faalebes for mig, bet falder 
mig iffe beleiligt. Han æ "kje vær fo» 
men: ban er itfe i nogen god Stilling. 

Ste fomen: fledt i Forlegenhedb, fom- 
mmiKnibe. Fyre feg fomen: fommen 
t god Stand. 

Mommagalr), pl Finneffo. 

, andet enb, mere end. Kun ved en 
Regtelfes ofteft: ikje Fon”, 2: ikkun, 
in, blot. Mandal. I Sætersdalen 
beder bet Fo. Eg hev ifje kon ein: 
jeg far fun een. Dæ va ilje fo tyve 
(Sæt.): bet var ikke mere end to. — 
Ellers: inkje utan (Tell), inkje anna 
(met alm.) og: infje bare (i Tell). 


231 


Fon (for otfon) 2: os; f. okke. 

Kona (00), f. fee Kana. 

Kongel og Kongla, f. Kmngel. 

Kongie, f. Kungje. 

Bonn (før Korn, aab. 0), n. 1) Kom 
(i Almindeligbed). I be fydligfte Øgne 
tfær Byg s faaledes : Konn å Rug s Lonn 
m Havre. If. Neinfonn.--2) et ene- 
felt Korns undertiden ogfaa et Fro el. 
ler em liden Kugle fom ligner et Korn. 
(Saregen Betydning i Bitfonn og Ber» 
fonn). J be fybveitlige Egne ubtales 
bet Kodn; i Helg. figes ogfaa Karn, 
ellers alm. $onn Caab.o). G. N. kom. 

Konnzær, n. Aar med Henfyn til Korn- 
avl: f. Sr. eit godt Konnær. 

KRonnband, n. Kornbaand, Neg. 

Ronnbing, m. en ftor Korntasje, font er 
faft ved Veggen. Derimod Konnbyra 
(aab. 9), f. om en 198 Kaste. 

Konnbrut (aab. u), m. Kornrummet i 
Laden. If. Konnſtae. 

Konne, f. Kande. (Tell.). S. Kanna. 

konngo(d), adj. kornrig, frugtbar paa 
Korn; om Jord. 

Konn⸗jor, f. Gaard med Henſyn til 
Kornavl. Et go' Konnjor. 

Konnlog (aab. 0), m. Maltvand. Nom. 
on Å. See Barlog. 

KRonnlovſa, f. Kornmangel. 

Konnmoe, m. et Slags Lysglimt I Luf⸗ 
ten, ſom ligne Lynild. Skal bruges 
ved Kriſtiandſand. 

Konnſald, n. Kornſold. (3 Hard. Ronn⸗ 
ſælda). 

Konnſlag, n. Kornart. 

Konnſtae (for Kornſtade), m. det op⸗ 
lagte Korn i Laden; Kornſtabel. Kr. 
Stift. (Rordenfjelbs: Ronnſtaꝛl). 

Konnturf, og Ronnterre, m. Korn: 
torring. 

konnturr, («turt), om Kornbaandene, 
naar de ere tørrere Å Toppen end i 
Straaene. Mobjat: Fonnræ. 

Konnvoffir, m. Kornvært. 

Fons, for offons (2: vor); f. offa. 

Fo:nær, naar, bvilfen Tid. Gbr. (I 
Sogn: Fonær). Isl. hvenær. 

Kop (00), m. en liden rund Dal, en 
$Huulning omgivet af Bakker. Som. 
Kopar (aab. 0), m. Kobber. Nogle St. 

Kæpær. (G. N. kopar).— Kopar⸗ 
berg, n. Kobbererts. KRopar-eir, m. 
Kobberruft. Roparlit, m. Kobberfarse. 
Roparffjeling, m. Kobberſtilling. 
kope (00), v.n. (e-te), fige, fiirre efter 
noget. Ag. Stitt. 

Kope, f. Borbpbning, 

Pre Band). Tell. 


Huulning i Bun- 
— If. Kop, Kupa, 


238 - 


Kopp, m. 1. 1) en Kop, et lidet Kar i 
Amindelighed. Koppanne“ betegner 
faaledes i Berg. Stift alle be Kar fom 
børe til Mablavningen. — 2) et Træ⸗ 
far, bannet fom en Bøtte, men med 
Skaft iſtedetfor Hank. Nordre Berg. 
og fl. Ellers: Stave, Strippe, %m- 
bær. — 3) et Horn til Kopfætning. — 
Kopp er ogfaa et Om Hvorved man 
lotfer Koerne. Som. Et Mignende Ord 
bruges ogfaa om Perfoner, f. Er. Ras» 
topp, Tovekopp. 

Kopp, m. 2. Runbfteens f. Koppel. 

Foppa, v. a. fopfætte, tappe ved Kop- 
ætning. 

Koppetrag, f. bet Hjørne i Stuen, hvori 
Kar og Jade henfættes. B. Stift. 
Koppel, m. (man rundagtige Stene; tær 
paa Agrene. Rorbenfjelbå. Hedder og⸗ 
faa Koppul (Helg.), Kuppul (Namb. 
Fofen), Kopp, og Roppeftetn (Som.). 

If. Kampeftein. 

For (for for), adv. hvor; hvorledes, eller 
hvor meget. — for mykje: hvor meget. 
for han vil: hvorledes han vil. for 
bm: hvorledes ba. for fom ær, el. for 
fo æ": hvordan bet end er, i ethvert 
Filfældes ogſaa: desuagtet, alligevel. 
(B. Stift). GSøndenfjelbs hotte fom 
ær”. — Formen for er meget uvbredt, 
og Iyber paa nogle Steder fom Fur 
(aab. u) effer furr; fønbenfjelbs hedder 
bet bør, el. hær (Sv. huru), effer 
ogſaa bofs og Fofs (fre forfo). G. 
N. hve, hversu. — Relativ Betydning 
fom i banft: der bvor, Hvoraf, hvortil 
9. f. 9. finder ikke Sted, uden ved Ef. 

. terligning af Striftfproget, f. Ex. kor⸗ 
fyre (f. koifyre), for-til ( kva til). 

For, adv. (2), hvorhelft; fee kvar. 

for, pron. hver; fee kvar. | 

Kor (00), m. 1) Sang og Bøn, Huus- 
anbagt. halde Kor: holde Huusandagt. 
Sdm. og fl. (Gel. kör, af et græft 
Ord). — 2) Koret ten Kirke. — 3) Pul- 
pitur, Gallerie i Kirfen (=Læm, Træv). 
Valders og Hedemarken, hvor berimod 
Koret falbes „Sanghus“ — I Sdm. 
betyber Sor ogfaa et luftet og afjon- 
dret Rum I et Bærelfe; et Hjelebuur. 

Bor (aab. 0), n. 1. Balg, Ublaarelfes 
Vilkaar at vælge imellem, Alternativ. 

. (Gjelben). Han fette bæ Kor'e fr meg: 
han gav mig Balget tmellem de Ting. 
Tellemarken. 

Kor (aab. o), n. 2. Aftægt; en vis be⸗ 
tinget Afgift i Fodevarer, fom den, der 
tiltræbder en Gaard, ſtal udlægge aar» 
lig til Gaardens forrige Befibber, faa» 
længe fom benne lever. Berg. og Tr. 


Kopp — korleis 


Stift. (Udtales I flere Egne føm 
Kalbes ogfaa: Vilkor, og fl 
Kontrafterne „Vilkaar“. — Y 
falbes ellers: Livaure (Hall. ! 
Føerm, fom firtves Foderaad (C 
Hedm.), Follog og Follaug (Nb 
og fl.), Folga (Ryfylke), Hold 
landene), Not, aab. 0 (Sdbm.), 
(Jæbderen). 

Fora (aab.o0), v.a. (a-a), faar 
ge. Nordre Berg. Tell. og fl. 
kora). J Svm. er ,fore" og 
nøle effer være fænge om noget 

Korbrev (aab. 0), n. Dotument 
ende Aftæat af en Gaard. Hedi 
faa Karfetel, Vilkarſetel. 

Fordens, hyorban. Som. (If. di 

RorfolF, n. Folk fom nybe Livø 
Nftægt af en Gaard. Særfilt: 
mann, Kurkall, om et Manbdfoll 
ettja, Korfmna, Karfjæring, 
Kvindfolk. 

Borg, f. en Kuro, J Rbg. hed 
Korv; nogle St. Rorj. (Sv. 
Isl. körf). — Rorgafjering, . 
fone. (Bed Bergen). 

Korg, m. Bærme, Bundfald; fær 
bærme. Sbm. I nordre Som.: Å 
(Isl. korgr). If. Grugg. 

Forgje (00) el. forje, (for foo 
ingen, intet af So. Nordre Be 
. (OG. N. hvårgi). Jor mykje 
Ute æ forgje obt, >: hverken fi 
get eller for idet er godt. Ordei 
ofteft en Negtelfe foran; faalebea 
Forgje", 2: ingen af dem; f. € 
vilde fnaffa mæ det beggje, un 
fann ikje forgje. J bet Vosſfiſte 
bet ,infje forne”. If. forfje. 

Forbelft, f. fvarbelft. 

Rorkje (aab. 0), m. en Falfagtt 
Art, fom vorer paa Klipperne o 
ges til Farves Steenlav (Parmel 
atilis). Heraf Korkelit, el. Fort 
Øit, om ben blegrøde Farve, fi 
virket af bette Stof. B. Stift. 

Forkje (for kvor⸗kje), conj. hverken 
ber oafaa: Forfjen (00), fo 
kverken, og verfen. (G. N. h 
Hertil Talemaaden: korkje fo, 3 
delmaadigt, bhverfen meget elle 
Roms». (Isl. hverkins so). - 
Negtelſe, fom Orbet indbeholder, 
i Endeftavelfen fje, fom ogfaa 
i: infje, ligeſom gje t: forgje, 
og Pet gamfe eigi, aldrigi (1 
a 


Førleis (for fvorleibes), hvorledes 
ber ogfaa: Foleis, Forleifi (€ 
Furletfinne (Svym.), og koſslein 


Kormann — foft 


hvorom mere under korſo. If. 
iderleis. 

, f. Korfolk. 

(2) Huller t en Sud, foraar- 
I et Slags Larver (= Berre). 


byer af Io. Voſs (f. fvar). 
16: ingen af beto. S. forgje. 
Ravn. Ag. Stift. (Sv. korp). 
: Krump; ellers Namn. 
noget fom er baardt og ryn- 

Skorpa, florpen). Sjelden. 
rpa, Rynke). 
w, f. ben tykke og rynkede 
om vorer til paa Birken, ef- 
. førfte Næver er aftagen. DB. 


lj. rynfet, Baard, ujævn. SHl. 
et Kors; fee Krofs. 

te Kryds paa; f. frosfa. 

, m. Ørnebregne (== Ginftab- 


, n. Mjødurt. Ork. 

per fin), f. fyar. 

fyorfo), hvorledes, hvor. Man⸗ 
| hvor bet ogfaa hedber: furfo, 
fe. Ellers Fofs (Hall. Balb.), 
>æt.), fom fan jævnfores med 
førte: korleiſi og koſslein (f. 
J Nedenes, Tell. og tilbeels 
tift hedder bet: horſe, hoste, 
osfens tilbeels ogfaa: hoſsdan 
46. — G. N. hversu, hvorsu, 
— før fo ær, f. for. 

, n. Søftjerne (aterine), et 
loddyr i Soen. Norbenfjelds. 
hedder bet: Kroſsfiſt. 

„n. Kort; Spillekort; Land⸗ 
gentlig fremmedt Ord). — Her» 
tlag, n. Selſtab af Kortſpil⸗ 
rtleif, m. og Rortfula. f. 
nenfomft for at fpille. Kort⸗ 
(i Som. ogfaa Kortgove, aab. 
ytenes Udbeling. 

m. i) gnort; umoden Frugt, 
tebær. Fell. (If. Kart). —2) 
Spids. Nafefort. (Sbm.). 
fyort), conj. om; enten. Eg 
fort ban vil helv ei. Nil. 
. N. hvårt). 

adj. 1) fort. Meft i fiqurlig 
g og ifær om Tiden; jf. futt. 
ttalende, fom bruger faa Ord; 
Ib, ftolt, fom ikke vifer nogen 
lfe. — 3) sranten, fom let bli⸗ 
ermet. 

- (a-a), 1) forforte, afforte. 
lengja. — 2) tage Qovedet af 
sana). J 


» 


æv. 
adj. fom iffe lever fænge. Eit 


fortliva Folfeflag: em Slagt hvori be 
flefte doe tidlig. 

Fortna, v. n. blive fortere. 

Fortfvaren, adj. fom giver forte Svar. 

Fortvarug, adj. fom varer fort. 

Korv (Kurv), f. Korg. 

Korva (for Kvorva), f. 1) en enkelt Stor 
fi en Tommervæg. Seks Korve høgt: 
fer Stolte fra Grunden. Nordre Berg. 
— 2) en Bidie-Ring, hvormed Grinder 
tillukkes. Som. — If. Kvarv, Omkvarv, 
fverva, Kurv. 

Ros (aab. 0), 1) en Hob, en Dynge, 
Rhl. (G. N. kös). If. Koft. — 2) en 
Gamling af nedbugget Skov og Krat, 
fom ubipredes over et Jordſtykke og 
opbrændes for at gjode Jorden. Due 
flerub og fl. (Ubdtales tildeels Kms). 
— 3) et faalebes brandt og derefter til- 
faaet Jordſtykke. Tell. hvor det har I 
Fleertal: Rafir. If. Brote. 

Kos (09), m. Bei, Retning, Kurs. (Sy. 


kos). 

Fos (00), adv. bort; borte. Meget bru- 

geligt t Sogns f. Ex. fara fos: reife 

ort. tyna los: tabe, mifte. Han æ 
fos: han er borte. Ligefaa: Fosfaren 
(bortreif), Fosstifen (borttagen), Fos: 
omen, Pos-ftolen o. f. v. If. veg, 
adv. (af Beg, m.) og bet gamle brant, 
3: bort (af Braut, f.). 

Fofa C(aab. 0), v. n. (a-a), egentlig: 
opdynge, fammenbhobe (af Koss jf. fa- 
fa); men bruges fær om Koner, fom 
faae mange Børn. Rhl. Svm. 

Fofa (00), v. å. (a- a), gjøre tilgobe, 
foæge, opfriffe efter en Strababs. fofa 
feg: gjøre fig tilgobe, gotte fig Meget 
ubbrebt, iſer føndenfjelbe. Sbm. 
bruges: karſe (fofeupp-atte): opfriffe 
En fom har lidt ondt. 

Fofa (00), adj. forfriffet, opvarmet. Helg. 

Sdm. uppatte-farfa. 

koſeleg (00), adj. bebagelig, fornoielig, 
byagelig. Ogſaa om Menneffers tæt. 
felig, venlig, artig. (FTell.). 

Fofelecge), adv. byggeligt, bekvemt, ma⸗ 


geligt. 

koſen (aab. o), udkaaret, valgt. Parti⸗ 
cip af fjofa. 

Koſing (00), f. JForfriftnina, VBeberfvæ» 
gelfe. Terimob Bofing (aab. 0), om 
noget fom fommer for ofte, tfær hyp⸗ 
pig Børneføbfel. See koſa, v. n. 

Foglagd aab. 0), om Bed: udlagt over 
SJorben for at brændes. Rosleggiing, 
f. om en faaban Udlæaning. Bufferub, 

Foslein, hvorledes; f. forleis og forfo. 

Fofs, og kosſi, fee forfø. 

koſt (oo), ſagde fig, udgav fig for. (Iſtedet 


234 


før fvoft, el. kvadſt). Et defektivt Di 

bum, ber bruges i hår Tigefom fel 
el. faeft i bet Nordenfjelbftes f. Er. 
Ban foft infje ba vore bær, 2: han fagde 
at ban fffe havde været ber. G. N. 


føft.. 

Boft, m. 3. 1) Føde, Underholdning. 
£G. N. kost): Oafaa Forraad af 
Gpife og Drifte, f. Cr. til et Gjæfte- 
bud; bertil Brylaupstofi.—2) Kraft 

- eller Fedme å Fødevarer; fjær I Fiſt. 
ordre Berg. (If. foftig). Se. Jon, 
Fedme. — 3) Oft,  Naaoft, de 
Delte fom adftile fig fra erten” itert 
ben oftes. Sm. HrorKoft altid bru- 
: GÅ å denne Betydning, nedens derimod 

Då tun betegner tilberedet pt eller 


mmefoft.. 
ofta, v.n. og a. (a-a), 1) ofte, gjelde, 
petøbe fig til. Som v. n. med 
fofe he ng Der fofta honom mange 
v. å. anvende, ubgive i 
—* oſta por ſeg. koſta Pen- 
Jar pogi ) befofte, faae iftand ved 
Fn Meget brugi. ofta til: 
tillægge, inbtjøbe. fofte upp eit Sus: 
faae et Quus bygget. 
fora (00), v. å. fee kvoſta. 
Foftall, adj. befokelig, forbunden med 
DOmfopning. Meft i n. (fofalt). 
Foftande, adj. dærd at beføfte. De va 
ikje fo mytje pa-foftande, >: man ſtulde 
iffe gjøre faa ſtor Detoftning berfor. 
Boftarhelde, f. Koftbald. 
Foftafam, adj. fofibar, befoftelig. 
koſtel HE adj. herlig, Tofelig. (Sjelden). 
Roftelus (00), f. Raublué. 
Foft Peje, adj. gavmilb, fom beværter. 
Nordre Berg. 
måftbald, n. Rofhold, Unberbofdning. 
SI Morbre Berg. og Sbm. hedder det 
Boftarhelde, n.— Der æ eit godt 
Koftarhelbe: man lever ber godt i Mad. 
Fofeig, adj. Braftig, feb, fom metter godt. 
bm. og fl: iſer om Fiſtemad. (Isl. 
%ostugr). If. Kokt, 3. 
Roſtnad (Kosna), m. Betokning, Om- 
foftning. (G. N. kosta: 
Foftna(d)lauft, adv. on Btotuing.- 





Koſt — Kovſpell 


koſttroten (aab. 0), adj. mad 


— forodet. Meft om S 


koſtvara å Dr va. (A-0), £ 
fofning, ifær I Mabdarery : 
Gaver, glor | en rigelig Be 
SHI. Nbl. Som. — Ordets f 
er maaſtee bet gamle varda, | 
Rot (00), m. Smaafift, Biteg 
af Sel (=Murt). Vifter, M 
Kov). — If. bet tell 
(fot. — Ordet fynes at være 
med Kjøa (el. Kjeda), Otjø, 
xod eller kåd, fom alle bave 
af Yngel eller Aftom. Den 1 
- Ubtaleform ,Kob* kunde ſaale 
flee være ben tettefte, ba ,Kt 
forflares fom en Tvergangsfo 
fom Mot før Mod, og bate fi 
Bot (aab. 0), n. et lidet Bær 
Tufte, trangt Rum. Meft bri 
benfjelbs (Zell. og 1: Sel 
Rota (aab. 0), f. en liden og 
nehytte, Finnetelt. Helg. 
I ferd. Lote. If. Kjøyta. 
Fota (aab. 0), v.a. i Falemaa 
felg) ihop", a: flutte fig tæt 
anden; om Golf fom Tiige t 
fammen i et trangt Rum. Si 
Row, m. fee Kolv. - 
Bow, n. Tilſtoppelſe (f. føra, 
Sfær: 1) ean ei tun 


beret Gaf bøte, Que 
Zr. 8. % 
Kven. — er Sier jon 


og 2 mor le Luften. Bera. St 
Kave). —3) Bandets Opfrigen 
ba nemlig Iſen bindrer Bande: 
Balders, Tell. 

Kove (anb. o), m. et kammer, 
lig ved Siden af Gangen eller 
ren, og med Indgang til Stu 
get ubbredt Ord. (I Guldbr. 
Kawwan). If. Kleve. 

koven (00), adj. 1) tungbrfg, 
fjølelfe eller Snue. Hard. — 
ten: tyf og mørt af Bor 
tizonten er opfylbt af Singer. 
Stift og fl. — 3) indfluttet, 
kvalm; et tovt. 

kovna (00), v. n. Q- a), fvær 
- Manbedrættet. Stift. — 3 Å 
fravne, fvøy del 

Bowring (aab. 0), m. Driftepeng 
meftifling. Nl. og J. Hedde 
Raving, og t Hard. Kaur 

Bovfvell, n. opfoulmet eller opt 
paa Marfen; Jisbanke. Ball 
Tell. Rovefvoll, m. 
foal). If. Ro9, tjøva og om 








tovet — Strang! 


fofte (00), adj. n. inbfluttet, 
foalmt, omgivet af Gjenftande 
bre Ubfigten. ,D'æ fo Fofte", 
$uus fom iffe har rigtig Lys- 
| urtning. Som. (Maaftee for 
I lignende Betydning bruges: 
Nhl.), Foævt (Tel), Framt 
Fumt (Snbr.). 

v. n. (2-4), 1) frybe, fravle, 
1a Fire. Rog. Tell. og tilbeels 
Stift. —2) gramfe, gribe om 
ge Handerne meget. Nl. Han 
mot meft han vann. 

m. 1) Krabbe, et ved Kyfterne 
befjendt Staldyr. G. N. krabbi. 
Zlags Anker, beftaaende af en 
oft, hvori en eller flere Stene 
attebe. Ii. Krakje. 3) en Stalk» 
Kryſter. 

eng, m. en ſtiev Gang. Te 
abbegængjen: bet gik ſtjavt el. 
DB. Stift. (Hentyber paa ben 
> ved Krabben, at den ikke ganer 
1, men altid paa tvært eller til 


- Gramfen, Efraben. 

-D. (a-4), gramfe, gribe efter 
ogfaa grave, Arabe, fraffa ihop: 
mmen. Meget udbredt, maaſtee 

St. framfa, fravla, frabba. 

. en Rive, hvormed man jævner 
Ag. Stift. 

 Piberenfer. Norbenfjelbs. Rogle 
: Rrakfte. 

. Mraft 6 Stof og Nærings- 
. Ellers: Magt, Styrfje. 

om, m. vilb Matrem (Pyre- 
inodorum). Fell. Ellers: Pre- 
: (DB. Stift), Preſtegull (Ork.), 
rune, Blindekjuke (Mti. og fl). 
øyrige f. Balberblom. 

m. (Fl. Rvaga,r), en rave. 
[. Kraje, Kraga, Rræge. 
rage). 

6, mylrede), f. frefa). 

n. (a-4a), glibe paa Bunbden, 
85 om et Anker eller andet Faſte. 
ft, Helg. 

a. trætffe fammen, ftoppe et Gul 
læver). Fell. „kraka atte”. (3 
rokje atte). 
dj. belagt med en Sisfforpe. 
Elleré: Frava, frapa. 
ee), trættefjær. Et befynderligt 
m ogſaa bruges I Sverige og 
rk, og gjenfindes i bet hollandſte 
, Jrætte. 

m. (Fl. Kraka, r), 1) Bund⸗ 
nr Steen, fom er forbunden med 
Srahager, og bruges fom Anfer 


for en Baad. Som. Helg. (Isl. kraki, 

Hage). —2) et Stigetras en Traeſtam⸗ 

me meb førte Stumper af Grenene, til 

at bruge fom Suge. Lett. — 3) et vane» 
trevet og kroget Sræ. Bofs, Tell. (If. 

Kretla, Kreta). faa terre Ørene i 

Almindeligbed. Buſterud. — 4) et ufelt 

og ubmagret Dyr; Kreatur fom har 

tabt fit Qulb og fine Kræfter. Nor⸗ 
benfjelbå. (Ev. krake, om Dette). — 

5) en Stattel, med Henfyn til fo 

ter; en liden fpædlemmet Karl, fom itte 

har nogen Styrke eller fom ifte taaler 
tungt Arbeide. Helg. Sbm. og flere. 

(Etter Sagaen om Rolf Krate fyned 

benne Mands Filnavn at have hast 

en lignende Betydning). — Ellers et 

Krakje ogfaa et Ravn paa et fort og 

balv fabelagtigt Sodyr (Gjølrakje, 

GSjøborv). If. Krok, kraka, kreka. 

Krakk, m. en Trefod, en liden Stol uben 
pube og uben Rop. Am. unbtagen 

bet Nordenfjelbfle hvor bet hedder 
Anal? (nemlig til Nfj. Gbr. og nordre 

Krakkſtig, n. en Stolefod. Kr. Stift. 

Fraftfoæt, adj. om Gn, fom er vanfør 
eller fogelig, fan at han jævnlig maa 
fibbe. Tel. 

Kram, n. Kramvarer. Hedder: Aram i 
Rba. Tell. og fl. 

Fram”, adj. tam, fugtig; blød efler let 
at fammentryffe; om Sneen. (Modfat 
mjetl). Et alm: Ord, men bedber paa 
nogle Steder Fræm (Sbm. Romsd.). 
Gy. kram. Ø. NR. kramr. — Qeraf 
fræma. 2 

Framaft, v. n. om Eneen; blive fugtig, 
fynte fammen. Oftere Froæmaft. 

Krambud, £ Krambod, Butil. 

Kram⸗kar, m. Krambanbler. 

Framla, v.a. femme, knibe. Ørt. (== Hem- 
bra). If. fræmta. 

Kramp, m. Krat, Buflværter, Smaa- 
træer. Sogn og fl. — I Som. Kram⸗ 
pes i Hart. Krape. 

Krampe, m. Krog, Jernframpe. (Gjel- 


ben; ſ. Rena). I Sbm. om Kramperne 
i et Caass i Sogn om Krogene t en 
Klovſadel. 


Krampeſkog, m. ſmaa krogede FTræer. 

Framfa, v. n. (a- a), gramſe, famle, 
aribe efter noget. Ag. Stift. (If. 
frafja, framla, rala). 

Kramſno, m. fugtig Snee. 

KRrana (rane), f. Dobbelttaps et fort 
Træror omfring en Tap (== Toppa, 
Jure, Ivitapp). Nordre Berg. — Holl. 
kraan, Biirbane. 

Krangl, n. Kiv, Tratte. Helg. 


Frenk ta ten brette 
an, adj. ag, bri % erg. 
—B—— 
Da uttatil blonkt ov innatil kranti. 
etaf frentja. — 2) fogelig, feranten. 
arb. (t Formen kanPu). —3) fnap, 
trang, befoærlig. Stm. D'æ fmatt av 
frantt: Mangel og Armod. Eit frantkt 
El et Aar hvori Næringen falder 


map. 
BAranfleiFje, m. Svagbed. (Sjelden). 
Brans, m. 1) Kranbs. 2) en Klafe eller 
Klynge af Bar. Kr. Stift, Guldbr. — 
Ellers: Kmngel, Kant, Kring og fl. 
Franfa, v. n. befrandfe. 
Prapa, adj. iſet; fre Frana. 
Brape, m. 1. em Jisftorpes f. Krave. 
Krape, 2. $ratffov; f. Kramp. 
Frapp, adj. trang, fnap, fnæver. frapp'e 
Bind: Vind fom man fnap fan 0 
med, fom blæfer næften imod. GL 
Rbl. (Gel. krappe). I danffe Dial. 
SE. Mapp, frapp. 





Hlubre, flæbe forgjæves = 
tlatra) . ordenfjelbs kralſſe. 
Aratur, f. Kryter. 

Frau (mylrebe), f. kry. Ort. 

Fraumen, blobagtigs f. fraunen. 

Fraune, v.n. frympe fig for noget, være 
bange for eller uvidig til; ogſaa ilynke, 
Jamre fig. Roq. Tell. — I. koide, fyta. 

Fraunen, adj. 1) ømftindet, fom taaler 
Uibet, iffe er Baardjør. Tell. (I NHL. 
Yraumen). 2) Hagende, Hynkende. 

Fraup. (trøb), fer Frjupa. 

Frava, v. oa. (aa), fe, belegges med 
en tynd Jisftorpe; GSondenfjelds. — I 
ordre Berg. hevder bet Frapas ellers 
frata, Hata, fafta, ſtinkla. (I foenfte 
Dial. krava). Hertil Participiet krava: 
let frosfen paa Overfladen. I Gbr. 

VM. 


fore paa Bandets Begyndelfen til Jis. 


Fravla, v. n. (a-0), fravle; —8 
bruge Hænberne; ogfaa arbeide jævnlig, 
være I Ibelig Bevægelfe, flæde fig frem 
faa fmaat og umeærteligt. If. grava, 


frrapa, bafta. 
Kravling, 1. ibelig Bevægelfe tjær med 
$Hænbernes Famlen, Gramfen. 
kravſa, f. fraffa. 
Bra, f. (Bl Bror), Bran, Hjørne 


Wangla — kraaſe 


indvendig I et Huus. Forntn $ 
Få meft t de nordlige Egne, 

bl. og ved Stavanger; eller 
bet: Kro, med Fl. Krø,r 
$Harv. Rig og fl), Xo (Tell 
Gr.) og Kar (ved Trondhjem). 
krå og krö. 


gje. 

Rrælka, I. Krage (BUID. Sv. 
G.N. kråka. Uegentlig fom N 
andre Ting, nemlig: 2) ben 
Gtot Å Gavlen paa en Tom 
Eopn. (Ynbre St. Gaut). bl 
flylte af et Svitn. Stm. c) 0 
nefter, med Hentybning paa 9 
tigheb eller paa utidig GSnaktl 

RBrælebær, ſ. Krekling. 

Bræfefot, m. Planten Ulvefod 
podium). I Fell. Rrælefet ( 

Brælefro, n. (eg. Kragefrø), el 

ife-Urt (Polygonum viviparum 
vor bet ogfaa hedder ,Kranten 
Stm. Mana-qras, el. Manna ( 
ene bruges til Mad i Misvær 

Arætebalfen, et. Ravn paa Tidr 
Tem Kynbelmisfe og Faftelavn. 4 

Bræfelin, n. hængende Mos po 

lovs Furelav (Evernia jubata) 
er ogfaa Krakeftry. Tr. Sti 

Brækemat, m. 1) f. Kralefr. 
en flitmagtig Svamp paa Eneb 
(Tremella juniperina). Gbm. 

Kræfeffjol, f. em bekjendt Ur 
linger fom bruges til Agn, B 
Qtyilus edulis). 

Bra efmelle, å en —X 
man flræmmer Fugle 0 pr 
B. Stift, Bald. 928 

Bræteftry, f. Kralelin. 

Rræfefylv, n. Glimmer, Steenft 
abflille fig i tynde gjennemfigtt; 
ber. Mogle Gteder: Rræfegu 

Bræketing, n. fpotvils øm en & 
ling bvori man ſtoier og ſnakke 
uben at ubrette noget. 

Fræla, v. n. famle, gramfe me 
berne (=fkravla). JGl. krjåla. 

Bræm, f. Kram. B 

Fræna, v. n. fomme fig, blive frift. 
See tran. 

kraant, foag, baarligs f. Frank. 

Bris, n.(7) Lætterheber, film 
Ørt. (OG. N. krås, f.). 

Frærfe, v.n. 00 tillave Læfte 
ogfaa leve lættert, udſoge bet fi 
bedfte. Ellers Fræfa. 





Kranfing — Kring 


f. fiin og lakker Anretning. 
m feft inte ftor $ræfing'a: Han 
nøtes med fimpel Soft. 
frota. Fræva, f. frava. 

. n. gage fagte og forfigtigt, 
a en brat Vei. Hard. (JG. 

It. krika, reika. 

. Kreds. (Unorſt). 

5 et Tryk, en Presnings 2 
ne, et Sværtræ fom furres fa 
nmerlæs. Som. 3) en Kryfter, 
fel. DB. Stift. 

.98. (a-a), fryfte, preafe, trytfe. 

Dosett, men iffe ganffe alm. 
1. frofte (aab. 0); i Balders 

ð. N. kreista). — kreiſta ſeg: 

e fig for at faae noget frem, 

eller barke meget; ogſaa om en 

I Mforing, St. drembe. 

, f. Sryften, Presning. 

Rryb, noget fom fryber. 

b.e), v.n. (FreP”; Fraf; Prez 

frybe, fravle. B. Stift, Hal. 

fl. (Ev. kråka). — 2) mylre, 

fremkomme i ftor Mængde. Tr. 

ſterd. og fl. If. kry. — I Ber⸗ 

ift bar Ordet fæbvanlig Jor» 

FrePe; PFrafte; Frakt. Si. 

Krakje. 

adv. frybenbe, langſomt. 

v, f. Kretling. 

, n. Kryb, et ufelt, utriveligt 

stbenfjelbe. If. Krakje. 

n. et libet Stillads, en Stol, 

inber en Glibefteen. Ork. — 

traff, Knatt, Bull. 

et froget Iræs en Frumvoren 
fler Kvift. Nordre Berg. og fl. 
rekla). Ellers Kralje (Vofs), 


). 

m. Kretling, Kragebær (Em- 
Bieget ubbrebt Ord (Tr. Stift, 

Jad. SHl.). Hedder ellers: 
sær (tildeels i Ag. Stift), og 
ær, aab. € (Nordre Verg.). 
okiber. — so neefjebærlyng, n 
buff. og fl. 
1) en —— Green (= Kret- 
m. 2) Pediculus pubis. 
adj. paaftaaclig, paabolden; 
ig, flem at beftille met. Sbm. 
m. Mave, Bugs tfær Kroen I 
Nordre Berg. Dan ba fatt I 
in, >: han er m 
ba sæmmes, føle Mrobbybelig- 


dj. kreſen, sanffelig med Henfyn 
. Sdm. 


kreæemta. 
.Knak, Stade. 


krenkja, v. a. (e-te), beſtadige, Tnætte, 
bryde eller vride. vå frank. 

Freppa, v.a. og n. (€-te), 1) 

på —— mL. (Isl. krep- 

Af trapp. 37 Treppa feg ihop: bøie 

Jag fammen. — 2) indbinibe, gjøre fma- 

lere, E Er.  Stritning (= fella). Tell. 

If. fneppa.— 3) v. n. (freppe upp) 

om Band: ſtige, foulme op af Froft. 


Ork. (Eleré: tjøva, try, ora). 
Preppen, adj. fom [et trummer fig. 
Krepping, I. Gammentrylning. 
Frevja, v 


+ 8 (rev; Fravde; Fravt) 
trane, forbre, (G. R. krefja) SImperf, 
bedber i Sogn: Frov (00), ellers: 
kravde (G. kraföi). — Hrevja atte: 
fræve igjen. frevja inn: inbiræve. Para 
tic. Fravd”. 
Prevjande, adj. fom fan fræves. 
Fremjaft, v. n. ublræves, ubforbres. 
Arevjing, L Krav, Bordring. 
(r - bbe), 


Krig. — Fri, 
i e, "firibe. Unorfte * . 
(aab. i), n. (7) I T emaaben: nå 
Frol mf Krik“, 23: i en Froget Gaug, 
t mange Srumninger, fnart til ben ene 
og fnart til ben anden Side. Tel. Som. 
krika (aab. i), v.n. gaae froget. Sjelden. 

Krikje (aab. i), m. Krog, Boining. (If. 
Handakrikje). Ogſaa: Uftrog, bfant. 
Fell. Som. og 

Rvtkla, f. et Navn paa April⸗Maaneden. 

fl. (4 Sdm. Kvine). 

gel (it), m. Fiſteyngel; Setene Hugel. 
(Mindre end Murt). Stm 

Krilla, f. Mæstingerne. Gønbenfjelbs. 
(Ellers hedber bet: Krægbda). 

Brim (ii), n. Snue. Et temmelig al» 
mindeligt Drb. (Sf. Kvæv, fom er mere 
brugeltgt ved Bergen). I fvenfle Dial. 
krim. (SS krim betyber Boer, Slim). 

Brimfarang, m. Gnue fom augriber 


mange paa een * ligeſom ved 
Smitte. 

krimfull, adj, laget af 

Fa fa én —X "foraarfaget " 
ve 

Frine, v. pynte, ætte Strater paa. 


Helg. —* (See krota). Heraf Aris 
ning, f. Figurer, Sirater. 

Kring, m. 1) Ring, Kreds; tfær en flor 
og vidſtrakt Kreds; ogfaa Kredolob, 
Omgang, Sving; en ſtor Bugt effer 
Bue. 2 Klafe, Kiynge af Bær. Gdr. 

fl. 3) en Lanke af Vidier. Sbm. 
(Sel, kringe å , Ring). — J Kring: om- 
kring, en Kreds. fi fø | i 

Kring: breie Re om. ikring jeg: 

fring Å I bette atfelb; hedder bet 

ogfaa fring, eller fring-um, og mere 


nå bring um”. — utta I 
kring blgt uttafring): uben om, 
rundt omfring udenfor. B. Stift. 

Fring, fore os.), omkring, rundt om; 
frin ung $us'e: omkring Huſet. 
63 Berg. og fl. (Sv. kring). Be⸗ 
bre: kring um, eller ikring um. 
Feing, adj.. raff, hurtig, bekænbig. Meſt 
atm. om Smidighedei Legemsbevegel⸗ 
ſer; men i Ag. Stift ogſaa om noget om 
aaer hurtigt eller fan gjøres 
—* L. kringr. J fyenfle Dial. kring). 
ringa, v.n. (4-4), gaae omfring, løbe 
rundt om; ogfan. gane i fore Buer 
eller Krumninger. 
Fringfaren, adj. befaret runbt om. 
Fringfløytt, adj. omflybt, omgivet af 
Band paa alle Sider. (Sv. kringftu- 
ten). 
tringhog gjen, adj. get pan ode ide. 
Rringjel. at get la), en 
8, Gi NHL 
Fringla, v. 2. lægge t en Jing, gringla 
pep: fammenlægge, f. Ex. et Toug, t 
en Krebs. NBL 
Kringla, f. 1) Kringle, et Slags Brod. 
3 bet Nordenfjeldſte hedber bet overalt 
Rlingre. —2) en Tridſe, et lidet Hjul 
(Hær ufammenfat eller bannet af et 
. brett Stylte). Gbr. — Egentlig: Cirkel 
(G. N. kringla). 
Pringleitt , adj. tundlaben, fom har et 
rundt Anfigt. Ir. Stift 
æælt, a å fom taler burtigt. Gbr. 
Ellers —* 7 fnartalanbde. 
Fringrenna, v. an. omringe plubfelig, 
—55* — Udgangen for. 

Aringſaks, n. Kros, Fedthinde imellem 
Tarmene i et Dyr, Sym. 
—— v. a. omringe. Han vart 

gr ng man 7 omringede ham, (log 

re 
Venus, adv. keg raftt. Dæ gjett fo 
ptringt. Indr. Ørt. Øfterd. (If. ring). 

å um, præp. omkring, runt om. 

N. kring um). 
nrk f. —A or bel i 
Band. Indr. (If. Ga). 
Krinſel, m. Kreds, Site. (Maaftee 
ntlig Krands). Buſterud og fl. 
vrifteleg. adj. trifteligs ogfaa: fonmetig, 
ad friftne Volk. 
lt Tetften (mobfat heiden). Krifte 
o 


Frrfna, v. a. friftne, dobe; ogſaa give 


Belt (i) f. (og nogle St. n.), Krid. 
Frita, v. a. fribe, mærfe med Krid; og⸗ 
an vegne aa noget, rutte; være alte 
nviagtig. 


| Feed, ig ſom pasſer 


Arjup, en Krybers f 
Frjupa, v. n. (Fryp 


Brot (00), m 


— 4) iaurlig; GT 
- Fund, hvorved en Gag ringes 
ro 


kring — krofa: - 


krita (aab. i), * a. » pynte, ubftaff 


GStraters fee frota. 


Kritl, (Krilfi), n. griller, Kildre 
Fritla, v.n. frille, pirre, fom naa 


ſtryger eller anider paa Huben, 
Haar eller Straa i Klæderne. 
B. Stift; i be nordlige Eane un 
talen trilfje, el. Ka 

p. 

5 PFraups * 
at frybe, i — Betydnin 
uegentlig om en langſom og be 
Gang. Infinitiv hedder i Dial 
Gad.) frjupe, bidrag frjope. 
aab. 9), trypa, hype og ve 

r ogfaa: froba. (G. N. k 
npert. Fleertal: Frupo, aab. u 


Vald.); ellers rope (aab.o) og 


(If. Kryp, m. rop, n.). — kryp 
frybe ind, fammentrækfes, bliv 
lere. Heraf ibopkropen inberøbe 
menfrympet. (If. ſtrekka, fnerfa 


Arjuping (Rroping), f. Kryben. 


ro, f. (Fl. Krør), Braa, $ 
Zogle Steder: Ro (FL. Ro, 


Krodde, f. Oſt fon er meget kogt. 
Froffen, adj. 


ullet, ujæsns om 
Guldalen. roa, H — 
og, Hage, krum 
ſtab. $avkrot,. Dyratrof, de! 
rot, for Fiftefrot, betegner fønde 
n Medetrøg effer Angel (= 
Ea) Krumning, Beining, Bin 
Er. paa et Tre, eller paa Lem 
Heraf frølja. braga Krok: træt 
anden i Fingrene for at prove 
ber. er ſterkeſt. 3) Omvei, Yi 
fra ben rette Linie ogſaa en å 
affibes liggende Dal eller Bugt. 
Krok: gaae en froget Bet, brete I 
fljellige Sider. Et Mil te Kro 


- Mitls Omvei, en Mitl Ne 3 


rette Linte. Ya. Stift. 
Ig 


fin rette Gang. bruke Krokar: | 
eller forvende en Sag. —5) å 
om et krogrygget Menneftes lige 
en flu og liftig Perfon, fom er 
lia at komme tilrette med. 


FroPa (aab. 0), v. n. (a-4a), I 


fig, fætte Ryggen op, fom Søer 
bre Dyr, naar de fryfe. B. Stift. 
kroka. J banffe Dial. hotte, 


Frofa (00), v. n. (a-4), 


kroget Gang, jore inge ) Å 
Nm. 2) forbreie en Sag ved 
Paafund eller Indvendinger. 


kroka, adj. forfynet med Krog. 


Krokaraand — rota 


nd, f. en kroget Unie, Stribe 
ver i Binkler Gitzak) eller i 
mwininger. B. Stift. 
. frofut. 

adj. fom bar frogebe Fodder. 
, adj. frumbalfet. 

f. froget Gangs Omxyeie. 
aab. 0), adj. frum, fammene 
m fætter Ryggen op t en Bue. 
fa, aab. 0). Isl. krokinn. 
I. Knorter, Knuders f. Knokla. 
ab. 0), v. n. (4-4), frume 
ympes, boies fammen. (Gel. 
. Han frofna i $nenn (Som.): 
jer mere frum i næerne (om 
ob). frofna ihop: ſammen⸗ 
fom af Gigt. 

adj. frumnaæfet. 

f. Torvkrog paa et Tag. Sogn. 
ft. Rrokatt. (Gf. Torvkrok). 
ab. 0), f. en Benævnelfe paa 
rilivte Baade og Fartøier. Som. 
dj. forlegen, trængenbe til no» 
eget brugeligt i Fel. Me æ 
ne fe da: vi ere ikke forlegne 


Frofsta*), v. a. tage paatværts 
i Forlegenheb ved liftige Ind⸗ 
r, fom ere vanftelige at frare 


van. 

rofette, frofmt), adj. 1) froget, 
bøtet (modfat bein). GH. NM. 
. 2) vanffelig, ikke line frem. 
. fuul, fom bruger fnedige Paa- 


n, adj. frumvoret. 

m. Krogvei; Omvei. 

Kruna. 

b. o), n. et Smug, ſmalt Rum 
to Huſe == Smog, Smette, 

Ogſaa om et livet og lavt Va⸗ 

Egentlig et Sted hyor man maa 

Nordre Berg. Stm. 

1b. 0), partic. frøben. Kun 

at, fom utfropen, tnnfropen. 

. Krop, Vegeme. Meget bru» 

ebetfor Litom, fom er næften 
Betegner ffær bet Udvendige 

tet, f. Gr. ein mjuk Kropp: 

g blød Hud. Dæ flær feg ut 

n (om en Sygdom). Paa Op» 
tær i Gbr. betegner bet ofte 

effe, en Mand; f. Er. Dær fat 

p, fom e inkje fjende (en Per- 
jeg iffe kjendte). 

r. a, (4-4), pluffe, pille med 
Nordre Berg. (I NY. prok- 

; Kan rei, tv fold 

8, adj. droi, tyk, fyldig; om 

et. fri 


FropppoC(d), adj. fin og blød paa Hu⸗ 

den. Ir. Stift. 

Aropping, f. Skraben, Pillen med Reg» 
e 


ene. 
Kroſs, m. Kors, Kryde, forsbannet Fi⸗ 
ur. Formen Krofs er herffende i den 
Abtige Del af Landet (Kr. Stift, 
Sondre Berg. Sogn, Hall. Valbers); 
berimod Kors, m. t de nordlige Egne. 
G. N. kross. — I religiøs Tale bruges 
Kors, n. efter Striftfproget. 

Frosfa, v. a. (4-4), 1) forfe, fætte 
Kryds paa. (G. N. krossa). 2) lægge 
kryds viis, over Kors. Oftere ,le OG 
i Krofs". 3) v. n. krydſe, lobe forbt 
binanden. I de nordlige Egne Forfas 
if. frysfa. 

Krofsband, n. Krybsbaand, Støtter fom 
fættes korsviis imellem GStolperne t en 
Bygning. 

Brofsbein, n. Kryds, Korslænd paa 
Dyr. I de nordlige Eane Rorsbein, 
ligeføm Korsband, Korsblom og fl. 

Krofsdans, m. Dands hvort be Dand» 
fende lobe frybsviis om hinanden. 

Kroſsfiſk, m. Softjerne (Asterias). Nhl. 
og Å Ellers Korstroll. (Isl. kross- 
fiskr). 

ProfePafia, v. 2. fægge overfors. Frofs- 
kaſta Føtena: flænge Fodderne kryds⸗ 
viis om hinanden. Sogn. 

kroſsland, adj. lagt korsviis. 

Kroſsmyſs, Korsmesſe, ben 3die Mat 
og 145e September. 

Frosfut (Forfette), adj. forfet, Betegnet 
med mange Kors. 

RKrofsvi(d), el. Krosve, m. Kvallved, 
Skovhyld (Viburnam Opulus), faa kal⸗ 
bet fordi bens Grene ftaae parviis og 
udſpilede fom Arme af et Kors. Kr. Stift, 
Sol. og fl. — Ellers: Beinvid (Sbm. 
Ørt.), Ulvaraun (SHE). 

Frofte, v. a. fryfte, presſe: f. kreiſta. 

Brot (aab. 0), n. Girater, ubffaarne 
eller ubfyebe Figurer (f. følgende). I 
Sdm. og fl. bedder bet Krit (aab. i); 
i Guldbr. Rrot (00), hvilfet paa andre 
Gteder betyber baarlig Skrift, Krage- 
æer. 

Frota (aab. 0), v. a. (a-a), pynte, 
fætte GSirater paa, ubffjære eller udſye 
meb abfliflige Figurer. Kr. Stift, Son⸗ 
bre Bera. Sogn og fl. — I Gbr. Frote, 
med luft o (00), bhvilfet eflers bety. 
ber frabfe, ubfmøre, ſtrive flet. I Som. 
og nærmefte Cane hedder bet Frite (aab. 
i); i deg og Indr. bruges krine (ii) 
ſamme Betydning. — Isl. krota, ud⸗ 
ſtikke, gravere. J ſpenſte Dial. kråta 
og kreta. 


240 - 
krota (frata, fril udſtaaret eller 
ubfyet med 3. pr 


Bröta-tre, u. Fjel hvorpaa man øver f 
! —* viere HFigurer. (I Stm. Ri 
atred). 

Rroting (aab. 0), f. Udpyntning, Jor- 

ing å Girater. — Gran 
ing. 

Broto (00), då £. Bærme af Lalg, Gre» 
ver. Gbr. Ørt. (3 Stm. Skrede). 
Brow (aad. 0), Ke bvoraf Jnb- 
Fu lt ubtagne. Stift. (Is. 

Dafaa Rummet hvort Snbvol- 


[5 Pige pgle Et Gtroy og Strvbbe. 
Bru, f. vfl å pe Plads paa 
atten (= mb. 


Bru, n. — ed; ogſaa 
Ingel, Aftom eller Slæ get — føre 
agtelig Beisbning). NHL. (Sregrut). 
øl. kr, Mængde. 

Fru, v. n. mylte, ørimle; f. fro. 

Zrubba, 1. en Krybbe. (Sy. krabbe). 
EE ogfaa hå 3 dg Kjælter. 


EK m. Gr fin an kroget el» 
ler meget nedboiet. Hard. Stm. (If. 


Kroh). 

Fruka, el. kg v.n. Ce, —— fætte 
8 fa pan ut, ul, val Ai) har aa om for 
ai B. , 
buta, botje. 


Feufjen, 2d nedbøtet, kroget. Sbm. 

Rrukta, f. Krutte. 

Brull, m. $rølle, Kruusning ; ogfaa no» 
get "fom er frøllet, f. Gr. Rævrekrufl: 
FG, Gtytte fammenrutler Rover. If. 


Frulla, v. a. (4-0), frøfle, frufe. (Sv. 
og Jel. krulla). frufte fig boy: lobe 
ee en Føle ter i — 
aige Ringe. le Rumpa: fætte Ha- 
Ten op å en Ring (om Hunde). 

Frulla, adj. brettet Frufet (fonr ud effer 
$Haar); Vofaa ringet, liggende å Spi⸗ 
ral⸗Atinge. 

krullaſt, v. n. blive krollet. 

far (aab. u) m. Knopper paa Tra. 

Sbi. — If. Kumar F — 

Fruma, v, å. (Å frøtja, bena. 

Ran 001.  Jere-Sogn. (Set. 

Ego este, huge. Som. 
en Krone. (Hedder føn- 

benfjelns Arone). G. N. krina og 

kröna (af etlatinft Orb). Heraf fryna. 

— 2) Jøfe, Jsfepunttet paa Menneftets 

$oved; berimob paa Dyrene: bet Punkt 

i Panden hvorfra Haaret ubbreder fig 
en Krebs. Lignende Betydning har 

Så kråna, Eng. crown. 





frumpe, 
Arun 





iralfore Fey, 


rota —- beylaft.. 


Arunekvervel, m. Haarbvirvel, b1 
$vor Haaret avfliller fig paa I 
Frupe, f. krjupa. 


Krus, n. Komplimenter; Oppe 
gjera Krus fyr" eins gjøre Bi 
n, vife færbeles Artighed. € 
fjelbe. (Gv. krus). 
FÅ eg Drittetar af S 
8! 
altre n. Potteftaar. I B. 
Krufabrot (aab. 9). 
RBruefat, n. Steenfad. larfan 
flæl, f. og Kruskjerald, n. 
rusten, fygeligs f. frutlen. 
RBrussty, n. Steentois PorceMoni 
lgnende. Meget brugl. i Tr. og 


Brut Ta, n. Krud. I NBL. og 
i Yg. Stift hedder bet Reu, 
ubføkter en ældre Form , Krud*. 
806, ligefom Kru, ogfaa om en 
eller Ingel med Henfon til Si 
og Natur, meft I flet Betydning 
oprindelige Betydning flal væ 
eller Bro Gf. Krydba). Gam. pr 


eråd, Utt. 
Frutla, v. v. n. arbeibe fmaat efler 
. Stift (Å Stm. frulfje). Ii. 


Frutlen, adj. fom arbeider maat Di 
fomt. Rog. forefommer Fr 
med Beivdnin en: foret, ran 
7 VM "Em bbe), mylre, ! 
tefomme  fror Mængde. Da 
lt at dæ krybbe. Ræften alm. 
og —E Qt. Kri 
rf. bel f. kran, 0 
pinum kraue. — ry er bet bedfr 
minbeligfte Ord før dette Beger 
tryffje, frefa, yrja, yra. 
ey, vn. 2 (c=bbe), 1) foulme op 
op eller ſtige af Froft, om Bande 
—2) — Tage jævnt og feat: 
, adj. frø, ftolt, felvtili 
rugl. å Ag. Stift. 
gong vg Brydd, f. Strybberte 
Frydda, v. n. frybre. (Is ki 
Frydin, adj. lyſtig ogergiven, å 
faa geil, fyringft. 
Bryktja, f. Krytte, E at med. 
Aepiile £. (ug), f. Krytje. 
tg Fje, v- * CD. frykte), mykre, 
Stm. — See ry. 

Bykle, f. fee Kryple. 

al 2000) rm. Pulttel, Ubbøtnir 

gen.. B. og Kr. Stift. 
Kalba fitte Krylt. "Eller 
Kafö, Kus. 

Fryla, og Seal adj. | puttet; 
tygget. I 

trylaft, v.n. bøies len bling 


trylnafa 


a, adj. frumneæfet, fom har en 
vining eller Puftel paa Ræfen. 
gja, adj. putfelrygget. 

m. Pukkel; f. Kryl. 

, V- n. (a-a), rømme fig, barfe 
fom naar man vil tale boit. B. 
, Fell. og fl. Pan nogle Steder 
r bet ogfna Fræmte, el. kremta 
Ork. og fl.), bvilfet ellers har 
ben Betydning. Isl. krimta. 
ng, f. Harken; ogſaa Famlen og 
genhed i Falen. 

v. a. (e-te), trone, fætte Krone 
G. N. kryna. (If. Kruna). tryne 
s paa nogle Steder ogſaa om at 
efler ydbmyge En; — hvilket da 
er fronift eller maafter et andet 
(SI. frine, at pynte). Partidip: 
>, Fronet. 

8, f. Kronina. 
m. en Kryber, Staftels ogfaa en 
T, fom iffe har Mod til noget. 
v. n. fee krjupa. 

, adj. foag, baarlig. (Gjelden). 
(aab. 9), f. et Slags Lambhed 
bderne, hbvoraf Koerne undertiden 
bes. Sbm. og fl. Herder ogfaa 
fe. Ellers Hokr, Styra, Stor. 
ng (aab. 9), m. Krøbling. 

- v. n. (a- a), krydſe, lavere. 
laga, bauta). Ogſaa vige, gaae 
for En. It. krosſa. 

v. a. fliære med Srybsjern. 

18, f. Sture eller Fals, fom fljæ 
leb Krybsjern i Staverne I Ton⸗ 
paa bet Sted hvor Bunden flal 
inb. If. Logg. 

(aab. 9), n. et Huusbyr, Not, 
effer Faar. Hevder ogfaa Krytyr 
Stift), Arytel (Nom. Svm.), 
ør (Svan, JTellem.), Kratur 
24 og er egentlig et fremmebt 
&Kreatur). I Søndre Berg. figes 
„Beiſt“, fom bog ogſaa er freme 
Et mere nationalt Ord for dette 
b fynes at mangle, ba Ørdet Je 
nlig fun bruges follettivt om famt- 
uRSDDr, ligefom Fenad, Bultap, 
arkje. 


f. en Art ſmaa Maager (Larus 
tylus).Sbm. og fl. Hedder ellers 


e. 
Kra, Krade, Krae. 

f. Ørreb, Forelle. NÅ. Svm. 
nordlige Bygder Kræe). Ellers 
Kjøa og fl. — Hertil: Kræde⸗ 
, £. Medeftang til Ørredfifterie. 
etaum, m. Snoren paa Mede- 


n. 
un. en Stakkel, en liden Tingeſt. 


— krokja 241 


Ørt. — J Sdom. bruges ogſaa Kroede, 
ſ. om Born fom iffe trives godt; ſaa⸗ 
lebes: „ei Kræbe te æte", om En fom 
itfe bar Madlyft. (If. Isl. kræde, 
Blodhed). 

Krægda, f. Maslinger (en Sygdom). 
B. og Tr. Stift, Helg. Vald. og fl. — 
Hedder berimod Krilla, i Fell. og for 
bet mefte i Ag. Stift. (81. krægda be» 
tyber et fyat Barn, og krefda, Utflæt). 

kroœka, f. kreka. 

Fræma, v. n. (e-de), ajøre fam eller 
fugtig (af fram, adj.). Kun om Beiret 
eller Luften, naar ben bliver milb og 
derved fornarfager, at GSneen ſynker 
fammen og bliver fugtig. Han fræme 
Snøen. B. Stift. (Mere alm. kræmeſt). 

AKræma, f. den FTilftand at Sneen er 
Ham eller fugtig. San (nova i Kræme, 
2: ber falder Ham Snee. B. Stift. 

Fræmaft, v. n. om GSneen: fynte fame 
men, blive flam eller fugtig. Nogle 
Steder Framaft; f. krama. 

Bræmefonn, f. egentlig en Masſe af 
fam Snee; i Som. et Sneeſtred, en 
arne af Ham Snee. Modſat Miell⸗ 
onn. 

Kremeſnjo, m. ⸗Kramſno. 

Kræming (Kremming), m. en Haand⸗ 
fuld (== Griping). NYl. Tell. (Isl. 
kremmingr). 

Fræmta, v. n. harke; ſ. krymta. 

Fræmta, v. a. (a-a), kryſte, trykke; 
knuge eller vride, f. Er. Klæder naar 
man vafter bem. DB. Stift. VForubjætter 
et forældet fræma, el. frama, at 
tryffe (Sy. krama; G. NR. kremja). 
If. Kræming, framla, tramfa, rumpa. 

Bræmting, f. Kroften; Bridning. 

Fræntje, |. krenkja. 

Præfa, v. n. (e-te), leve læffert, orage 
Maben eller ubføge bet lætrefte. (I 
Ørt. Frærfe). Jol. kræsa, krydre. 

Fræfen, adj. fræfen. If. Kras. 

Aræsna, el. Rroæfa, f. Kræfenhed. 

Kreætur, ſ. Sryter. 

Fræv, adj. dygtig, flært og pr: til at 
arbeide. Som. Hall. og I Ørt 
figes Froæven. (Isl. krætr, ferh. 

Brø, for Krør, >: Braaers f. Kra. 

Krok, m. Krøgning, Greb eller Tag med 
en Krog. 

Frølja, v. a. og n. (e-te), 1) fæfte, 
aribe effer træffe til fig med en Krog. 
ajøre froget. Ulm. og meget brugeligt. 
(Ev. kröka). — 3) v. n. vende, breie 
til Siden eller tilbage, gjøre Krog 
Veien. — krokje ein Fiſt: fane en Fi 
paa Krogen, uden at ben har bidt paa. 


16 


243 


trøkje feg: bøte fig, krumme fig. krokje 
feg ihop: bøte fig fammen. frølje atte 
ett Hol: ſtoppe et Hul paa Klæder. 
(If. kraka). — Particip: krokt', bøtet, 
frummet. 

Arøfja, f. En fom gaaer krum eller ned» 
bøtet. Baade om Mennefter og Dør. 

Frøkjaft, v. n. (-eft, -teft), blive frum. 

Prøfjen, adj. vant til at bøte eller frum- 
me fig. If. Frofjen. 

Bretfing, f. Krumning, Sammenboi⸗ 
nina. 

Krolling, m. Sndbyager af Krødsherred 
(Kryfshæra*) i Bufterub. 

Krop, f. Krop. — Rrøter, f. Ktyter. 

Krøys, m. en liben Kornſtak paa Age» 
ren. Sogn. (If. Raud. 

Frøyfa, v. 2. fægge Kornet i Stak eller 
Dynger. Sogn. 

Au, f. (FL Ryr), en Ko. — Formen Ku 
bruges fun t en Deel af Landet (Stav. 
Amt, Tr. og Ag. Stift), hvorinod man 
paa anbre Steder figer Myr baade om 
een og flere; faalebes i B. Stift, Nba. 
Tell. og flere. (G. N. ku,pl. kyr; Jol. 
kyr, i Gentah. Fteertal paa nogle 
Steder Ry (Kjy); — beftemt Form: 
Kynn'e (før Kyrne), Kydna, Kynn; 
— Dattv i Nordre Berg.: Ru'nar (før 
Kunom). J GSammenfætning er Jor⸗ 
men Ku meſt almindelig, f. Gr. Ku⸗ 
band, Kubmss men i Søndre Berg. 
hedder bet Kyra (Syraband, Kyrafot). 

Ku, m. ops fee Kuv. — Pua, adj. om 
Haar, fee kuva. 

kua, v. a. (4-4), fue, nedtrykke. G. N. 


kuga. 

Rubb. m. Klods, Blok, fort Stump af 
en Treſtamme. Hedber paa nogle Ste- 
ber Rubbe; men er ellers et alm. og 
meget brugeltat Od. - (6. N. kubbr). 
Genstybigt er Kabbe (Tr. Stift), Kumb, 
(Sdm.), Knubb og Lump. 

Fubba, v. a. afhugge i forte Gtumper. 
If. kabba). fubba ſund' ein Stokk. 
kubben, adj. but, ſtump, rundagtig eller 
tor og fort. Meget brugeligt veftene 

fjelds og i Tr. Stift. 

KRubbeſtol, m. Stol ſom er bannet af 
en heel Stok, ſaaledes at ben nederfte 
Deel er rund fom en Huggeblof, men 
ben øverfte Deel er ubhulet paa ben 
ene Side og banner Stølens Ryg. Bru- 

- geligt å Rbg. og Tell. 

Fubbet, adj. tyf, ſtump; f. fubben. 

Ru-far, n. Spor efter Koer. 

Ru-tjos, n. Koftalds f. Fjos. 

KRu⸗fo(d)r, n. Binterfobring før en Ko. 
Heder: Kufod, Kufor, Kufoftr. 

Kufta, f. Kofte, Overtrøies af forſtjellig 


Krokja — kumla 


Form, ſaaledes I Helgeland 
Stjorte eller fom de faataldte 
ſtakker. Ogſaa en Finnetroie. 

Kunla, fee Kogla. 

Ku⸗hagje, m. Græsqang for Ki 

kukka, v. n. forrette fin Nodtor 
om Børn). B. Stift. (Isl. k 

Kuxfkelur, f. Kuvung. 

Kul (uu), m. Bugle, Bules tfær 
net Plet paa Vegemet efter 
eller Stod. Am. men hedde 
Stift: Rula, f. (Isl. kula). 

Kul (aab. u), f. en ſvag Blaft, 
ning. B. Stift. (G.N. kul). Ee 
er Gul og Kjøle. 

Fula (aab. u); v. n. (a-a), ble 
Hær om en fold Cuftnina. (G. 9 
Ogſaa: gula, tjøla, fylja. 

Kula, f. 1) en Kugle. (Sy. ki 
2) Bugle, Bule: 4. Kul. 3) 
Skaal, et Tibet rundt gar. No 
— Rule bruges ellers meget t 

Berg. om en Sammenfomkf til 

— en Stund ſom anve 
Forlyſtelſe. Saaledes: „ei Kor: 
et Spilleparti, et fuldftændir 
(fom nemlig varer længe eller 
t flere Afdelinger). Ligefaa Å 
Kule": en Rakke af Dandfe..:. 

Kulde, m. Kulde. I Nhl. ogfa 
(anb. u). If. Kalde og Kale. 

Rulle, f. Pige, Kvindfolks jf. S 
Øfterd. (Sv. kulla). 

Kulp, m. Qule, Fordybning å 4 
$edemarken, (I Fell. Kope). 

Fulryggja, adj. puffelrygget. I 

Ruls, m. Fryſen, Fornemmelfe i 
fa ein Kuls i feg: føle Kulde 
tes eller i Kroppen. 


ogfaa frygtfom, bange. 

Fulut (fulette, uu), adj. buglet, 
Bugler. If. blakulut. 

Rum (el. Kumm), m. Toddel i 
unft, Gtilletegn (egentlig Å 
ordre Berg. 

Kumar (aab. u), m. Knop, Lovf 
Iræer. Ogfaa: Frø-Knop, Re 
og Dr. Stift, Helg. og fl. 33 
findes ogfaa Formen Rumur I 
og Rumul (Indr.). I SH. 
bet Krum. If. Kuupp. 

Kumb, m. Klods, Blof (= Kubl 
Sdm. og += G. N. kombe 
laams Gaga). 

Pumla, v. a. (4-4), 1) élte nag 


Kumla — fura 


mentryffe. 2) omvælte, bringe aflave. 
Heraf: um-fumla, adj. Nl. 
Sumla, f. Klump; fammenæltebe Boller 
af Meel og Poteter eller deslige (et 
Slags Mad). Hard. Kr. Stift. Hed- 
ber ellers: Kump (Mandal), Klubb, 
Klot (fønbenfjelba), Ball (nordenfjelds). 
Amp, m. fee Kumla. 
hnpes, m. Kompass. (Uigefom Ssl. 
kompås, af et italtenff Ord). De frem» 
mebe Ord, fom begynde med com og 
ton, ubtales ber fædvanlig med kum, 
fun (aab. u), f. Er. Kumpoſt, Kuntrakt. 
Eufelte af disſe Ord bave ellers anta- 
get en egen Form; faalebes: kumfor⸗ 
mera, fonfirmere. Fummedera, fom- 
mandere. Funtrali, el. funtrari, 2: 
hinberlig (Eng. enz kunkelura, 
Setybningen afgiore, beflutte (Nordre 
Berg.), er formobentlig: fonkluvere. 
perute, £. et Slags Boller tillavede 
af Fiſterogn og Meel. Nordre Berg. 
sive flere. Rogle St. Kumperdoſe. 
S adj. a. indlufket, foalmt, morkt. 






Y 
e 




















fort, foamt). Namb. Indr. 
ul, f. Kumar. - 
(-mytr), f. Komog. 
adv. fun, iffun. Bruges meget paa 
elg. Ellers ſiges: bære; — jf. Fon, 


g, m. Soſnegl; f. Suvung. 

sje, m. Konge. Hedder ogfaa, bog 
"Peibmere: Hung. NR. konungr, 
ugr; Sv. kung). 3 Sammenfætning 
bels Runge (Kunaa-), deels Kunas. 
Qngebrev, n. tongelig Bevilling, Kon- 
pybrev; Beftalling o. f. 9. 

løvfa, f. Mangel paa Konge; In⸗ 


Amperifje, n. ongerige. 
maegsdotter, f. Kongebatter, Prindjesfe. 
I. Ugefaa: Kungsforn, m. Prinds. 
langspar, m. omg6gaard, $oi. 
veg, m. Alfarvei, Landevei fom er 
gt efter Øvrighedens Foranftalt- 


kngsært (-cænt), f. Kongeflægt. 
lama, v. a. (fann; Funna; Funna), 
emne. Jmperf. bedder ogfan Funde 
-(Gonbre Berg.) og Supin. Funt. — 
n. 1) funne, have Leiligbed effer 
Dgang til. 2) formaae, være iſtand 
3) Bende, have lært; f. Er. Eg 
hun bære eit Vers. Ellers bruges Or⸗ 
bet febvanlig med et Snfinitiv og for- 
babes umibdelbart med bette (iffe med 
m Partifel fom t bet Jolandſte). — 
fana til: være Narfag til, have Skyld 
L Eg tann itje te dæ: jeg Fan ikke 
gjøre vrh dets eller ogfan: bet er ikke min 


243 


Skyld. Eg fann ikje fore dæ: jeg fan 
itfe afbjælpe bet. Gan fann ifje mæ 
bæs han er ikke befjendt dermed, ifte 
øyet vert. — Fann henda: maanfter, vel 
muligt. Hedder oftere , Fann flje" (fan- 
flje). — If. Kann, fanna, fjenna. 

Funnande, adj. fynbig, færdig, flint, fom 
har lært mange Arbeider. (Meft i Son⸗ 
bre Berg.). Kan ogſaa betyde: gjøre 
ligt; muligt at lære. 

tunngjor?, adj. kundgjort. 

Runnitap, m. Kundſtab. 

Funnug (funnia), adj. 1) befjendt, fom 
man ved om. Dæ vart tunnigt. (Søn- 
benfjelbå). G. N. kunnugr. — 2) hyn- 
big, befjendbt med noget. Han æ ilje 
funnug i bæ. Gbr. og fl. 

Bunfir, m. (og Runſt, f.), Kunſt, bet 
at man Fan efler er øvet f noget. Formen 
Runſtr bruges i B. Stift, og Kunſt, 
f. å bet Søndenfjeldfle og tilbeels i Tr. 
Stift. VFleertal: Kunitir (Tell.), Kun- 
fire (B. Stift). 

Funftug, adj. 1) funftig, om Arbeider. 2) 
nem, færbig, flinf; ogfaa opfindføm. 

ebber ellers epfaa Funftig og Pun: 
rig. (B. Stift). 

f. 1) en Skaal, eller et idet rundt 

ogn, Hall. Hard. 


Gruag). 

Bur, m. 2. egentlig: Luben med Hove» 
bet (fee fura)s oftere: Standsning, 
Stilbed, Slappelſe; ogſaa Rebflagen- 
bed, Anger, Fortrybelfe. Han felt ein 
Kur: han begundte at hælde med Ho⸗ 
vedet. Gjer deg tngjen Kur fyre dæ: 
læg bet ikke paa Hjerte. — Da Hem'e 
Kur ette Kjæte: efter Lyſt kommerUlyſt; 
eller: ber fommer en Stilbed efter en 
ftor Lyſtigbed. Nbl. og fl. (If. Ir, 
$Hir). — Kur bruges ogfaa i ben frem 
mede Betydning: Kuur, Helbredelfe. 

Fura, v. n. (€-te), 1) lude med Hove⸗ 
bet, bøte Qovedet ned mod VBryftet, 
Meget brugeligt ifær i B. og Kr. Stift. 
(I fvyenffe Dial. kura). — 2) hvile, 
ligge fille, foves iſer Å en lidt fane 
menbøiet Stilling. Dei Img kurte ca 
ſov. (If. kvar, kurr, furra). — 3) flran- 
te, føle Matbev eller GSlappelje, ikke 
være vel tilpas. Tr. Stift. Ogfaa være 
nebflagen, bedrøvet, tungfindig. — Jor» 
bindes ofte med ſeg; fnaledess fure ſeg 


16* 





Koma — stove 


' paa Veten. — Med PartiMler. foma att- 
or, dl. att-ums blive for feen, komme 
fra fit Følge. Dæ fom att-y9e dei: 
bet fom dem til Ulefligheb, blev dem 


til Stade. — foma av mæ: komme til» 


. rette med. — foma mt: røre, berøre. — 
koma fram⸗i: blive indviklet i. De fom 
fyre meg: det faldt mig ind. De kom 
nib yve bet (Som.): bet blev dem til- 
Vagt, man fandt dem flylbige beri. — 
foma pa: a) falbe paa, erindre; b) 
træffe, finbe; c) indbtræffe, hænde. — 
foma til: tomme til; ſtee, blives gaae 
- til, forholde fig. kome til feg: komme 
til Alvor, til Birfelighed, blive fær- 
bigt. (Norbre Berg.). — foma ut-av 
Cta, ta): a) glemme, tabe Sammen» 

- Pængen, blive afbrubt; b) faae Rede 
paa, faae bet afgjort.— foma velt), 
el. mæ: vebfomme. foma vel ved: kom⸗ 
me til Nytte, til op Hjælp, være fjære 
fomment.— foma ihop: komme fammen; 
blive gifte, — foma veg: forfvinde, kom⸗ 

. me bort. 

Koma (aab. 0), f. 1) Komme, Anfomft. 
I Hard. i Hileningen ,Gud figne Ko- 
mo bi” (3: din UAnfomft). Ir. Heime 
koma, Framfoma. 2) Noget fom kom⸗ 
mer eller fremfommer. Kun t Game 
menfætning, fom Inkoma, Utfoma, Upp⸗ 
koma. I Ordene Mfome og Solafome 
ubtales bet med Iuft o (00). 

Fomande, adj. 1) fommende. (If. kjem). 
D'æ ba farande m fomande, 2: det 
.gaaer fra og til, bet fan fnart fomme 

jen. —2) fom man fan eller bør fomme 
til. Dær var ifje fomande: man burde 
aldrig fomme bid, man flulbe holdt fig 
langt berfra. 

Fomefærug, færdig til at fomme. 

Fomen (aab. 0), adj. (partic.), 1) kom⸗ 
men; fremfommen. 2) fommende. Kun i 
Gammenfætning : fetnfomen, fnarfomen; 
jf. fjem. 3) ftedt, fat i en vis Omftæn- 
dighed. Eg ær ifje fo fomen: det pas. 
fer fig ikke faalebes for mig, bet falder 
mig ilfe beleiligt. Han æ ”fje væl fo. 
men: han er ikke i nogen god Stilling. 
Ille fomen: fledt i Forlegenhed, fom- 
ment Knibe. Fyre feg fomen: fommen 
t god Stand. 

Kommaralr), pl. Finneſto. 

Fon, andet end, mere end. Kun ved en 
NRegtelfes ofteft: „ikje fon", 2: iffun, 
fun, bløt. Mandal. J Gætersbalen 
hedder bet Fo. Eg hev ikje Fon ein: 
jeg har fun een. De va ilje Fo tvei 
(Sæt.): bet var ikke mere end tø. — 
Ellers: infje utan (Tell), inkje anna 
(meft alm.) og: intje bare (i Tell). 


231 


Fon (for offon) >: 085 f. ofte. 
Kona (00), f. fre Kuna. 
Kongel og Rongla, f. Kangel. 
Kongie, f. Kungje. 
Konn (før Korn, aab. 0), n. 1) Lorn 
(i Amindeligheb). I be fybligfte Sgne 
tfær Byg; faaledes : Konn m Rug; Konn 
m Havre. If. Reinfonn. —2) et en⸗ 
felt Korn; undertiden ogfaa et Frø el- 
ler em liden Kugle fom ligner et Korn. 
(Særegen Betybning i Ditfonn og Ver⸗ 
fonn). I be ſydveſtlige Egne udtaleg 
det Kodn; i Helg. figes ogfan Karn, 
ellers alm. Konn (aab. o). G. N. kom. 

Konnzær, n. Aar med Henfyn til Korn- 
avl: f. Sr. ett godt Konnær. 

Konnband, n. Kornbaand, Neg. 

Konnbing, m. en ftor Kornfasje, fom er 
faft ved Bæggen. Derimod Ronnbyra 
(aab. 9), f. om en 198 Kasje. 

Konnbrut (aab. u), m. Kornrummet i 
Laden. If. Konnſtae. 

Konne, f. Kande. (Tell.). S. Kanna. 

konngo(d), adj. kornrig, frugtbar paa 
Kornz om Jord. 

Konn⸗jor, f. Gaard med Henſyn til 
Kornasl. Et go Konnjor. 

Konnlog (aab. 0), m. Maltvand. Ndm. 
og fl. See Barlog. 

Konnløyfa, f. Kornmangel. 

Konnmoe, m. et Slags Lysglimt i Luf- 
ten, fom” ligne Lynilb. Skal bruges 
ved Krifttansfand. | 

Konnfæld, n. Kornføld. (I Harb. Bonn: 
fælda). 

Konnſlag, n. Kornart. 

Konnſtae (før Kornftabe), m. bet øp. 
lagte Korn i Ladens Kornftabel. Kr. 
Stift. (Nordenfjelbs: Konnſtaꝛl). 

Konnturfø, og KRonnterre, m. Korn: 
tørring. 

Fonnturr, (turt), om Kornbaandene, 
naar be ere tørrere i Toppen end I 
Gtraaene. Modfat: Fonnræ, 

Konnvokſtr, m. Kornsært. 

Fons, for otfons (2: vor); f. offa. 

Fo-nær, naar, bhvilfen Tid. Gbr. (I 
Sogn: Fonær). Isl. hvenær. 

Kop (00), m. en Tiden rund Dal, en 
$Huulning omgivet af Batffer. Sbm, 
Kopar (aab. 0), m. Kobber. Nogle St. 

Ræpær. (G. N. kopar). — Kopar: 
berg, n. Kobbererts. Ropar-eir, m. 
Kobberruft. Koparlit, m. Kobberfarve. 

RoparfFjeling, m. Kobberffitling. 

Fope (00), v.n. (e-te), fige, ſtirre efter 
noget. Ag. ft. 

Rope, f. Jorbybning, Huulning i Bune 
den (i Band). Tell. — If. Kop, Kupa, 


* 





Kormann — foft 


ald.), byorom mere under korſo. If. 
- foleis, anderleis. 
Bormann, f. Korfølt. 
Zorme, f.(?) Huller fen Hud, foraar- 
fane af et GSlags Larver (= Bere). 


torn 0), ver af To. Bofs (f. kvar). 
intje Torne: -ingen af deto. S. forgje. 
Borp, m. Ravn. Ug. Stift. (Sv. korp). 
I Sogn: Krump; ellers Ramn. 
Korp, 9 noget fom er haardt og ryn- 
t. (If. Storpa, florpen). Sjelden. 
Ga korpa, Rynfe). 
Borpenævr, f. ben tykte og rontede 
Raver, fom vorer til paa Birken, ef- 
fot ben førfte Ræver er aftagen. B. 


Forpet, adj. ronfet, Baard, ujævn. SL 
20 m. et Kors; fer Krofs. 

Farfa, fætte Krods paa; f. Frosfa. 
Borsblom, m. Ørnebregne (= Einftab- 


2* 
BAorsgras, n. Mjødurt. Ørt. 
for an (hver fin), f. kvar. 
fo (for fvorfø), byorlebes, hvor. Man- 

, Mbg. Poor det bet — bebber: furfo, 
forfe. Ellers Fofs (Hall. Bald.), 

for å (Set. fom fan jævnføres med 

bet foranførte: forleifi toſolein (f. 
forleis). I Nedenæs, Tell. og tildeels 

. & Ag. Stift hedder bet: Bborfe, hosfe, 
Bofs og Posten; å tildeels ogfan: hofsban 
-9g å hofstie G. M. hversu, hvorsu, 
bvosso. — fø ær, f. for. 

ofl, n. GSøftjerne (Asterias), et 
. Slags Bløddyr i Søen. green elds. 
S MBL. bedder bet: Kroſofiſt. 

ort (09), n. Kort; Gyiletørt; Zanb- 
ført. (Egentlig fremmedt Ord). — 
til: Rortlag, n. Gelffab af Kort 
leie, Bortlef, m. og Rortfula. f. 
en Gammentomk for at fyille. Kort: 
giving (i Sm. ogfaa Kortgove, and. 
9), f. Kortenes Uddeling. 

MBørt (09), m. 1) Knort; 9 møben Frugt, 
ffær Multebær. Tell. (If. Kart). —2) 
en Tip, Spids. Nafefort. (&bm. 

Ført (for fyort), conj. om; enten. Eg 
vett itje Fort dan vill hev! si. MY 
sørt. (G. N. hvå 


Fort (20), adj. 1) Fort. Meft i Joda 
: Betydning og fær om Eten) futt. 
— 2) forttalende, fom bruger faa Ord 
ogſaa fold, frolt, fom tre vifer m gen 
. Deeltagelfe. — 3) vrånten, fom let bli 
ver fornærmet. 

Førta, v.a. (a-a), 1) forforte, afforte. 
: Mobfat lengia. — 2) tage Hovedet af 
Siſt (=gana). Jet. 

Fortlina, adj. ſom iffe lever Iænge. Eit 





283 


fortliva Folkeflag: en SL å bi 
fl pa Bortelag lægt bvort be 


live fortere. 
fom giver forte Svar. 
fom varer fort. 


« 

Borva (for Pose, » 1) en enfelt Stor 
t en Zommervag. Sels Korve høgt: 
fer Stolte fra Grunden. Nordre Berg. 
— 2) en Bidie-Ring, ponmeb Grinder 
titluftes. som. — St. Kvarv, TD, 
fverva, Ku 

Bos —5 — PV 1) en 606, en Dynge, 
HL (G.R. kör). If. Kof. — 2) en 
— af nebbugget Skov og Krat, 
fom ubfpredes over et Jordfiykke og 
opbrændes for at glode Jorden. . Bu- 
ferub og fl. CUbtales tilbeels Km8): 
— 3) et faalebes brænbt og derefter til- 

fanet Jordftykke. Tel. —8 bet har i 
feertals Raj 4 å 

200 (so), m. ing Rurs. (Sv. 
08). 

kos (00), adv. bort; borte. Meget bru. 

geltgt ft Soqni f. Ex. fara foss reife 
t. tyna fos: tabe, mifte. Han æ 
fo6: han er borte. Ligefaa: Fosfaren 
ortreif), Fosstiken — Fog: 
'omen, Fog-ftolen o. f. 9. SE veg, 
mdv. (af —7— m.) og me brant, 
9: bort (af Braut, [. 

Fofa (aab. 0), v. n. (a- a), egentlig: 

opbynge, fammenbobe (af Koss jf. fa- 
fa); men bruges tfær om Koner, fom 
ae mange Børn. Nl. Sm. 

fofa fa (00), vi 2. (a-0), gjøre tilgobe, 
B —7 apfrifte — en ———*8 
eg: gjøre fig tiigode, gotte eget 
Ubrett, tær - føndenfjelds. $ Eri. 
bruges: Fonfe (forfeupp-atte): opfriffe 
En fom har lidt ondt. 

Fofa a (00), ad. forfriftet, opvarmet. Helg. 

br uppatte-farfa. 
Fofeleg (00), adj. bebagelig, fornøielig, 
magelig. Ogfaa om Mennefter: tæl. 
Fy i, venlig, artig. (Tell.). 
Fofelelge) adv. hyggeligt, betvemt, ma» 





tole oak — 9), ubfaaret, valgt. Park» 
ofa. 


aan (90), 1. Gorfriftning, Bederoæ» 
gelfe. Derimob Bofing aab. 0), om 
noget fom fommer for ofte, tfær hype 
Børneføbfel. See koſa, v. n. 
EA glage KG 0), om Bed: uplagt, over 
at brænbes. Roslegi 
* om en ſaadan Udlægning. — 
Foslein, boorledes f. Forleis og korſo. 
Fofø, og fosfl, fer korſo. 
Fog Con), fagbe fig, ubgav fig for. (Iftedet: 





ton — 


Fovt, el. ofte (90), 7adj. n.inbfluttet, 
luffet, fvalmt, omgivet af. —— 
fom bindre Ubfigten. -,D'æ fo fofte”, 
øm. et: $uué fom itte "Bar rigtig L98- 

. ming og Luftning. Som.-(Maaftee for 

: føyet). I gnende Betydning bruges: 
Fove (NÅL), Frævt (Tell.), kvamt 


(Sr), kumt (Snbr.). 
Fral pe hv Ga 8), 1) trybe,. travle, 
re. Rbg. Fell. og tilbeels 
—— Gti .—2) gramfe, gribe om 
* fig, bruge —S meget. NGL Han 
krabba mot meft han vann. 

Krabbe, m. 1) Krabbe, et ved Kyfterne 
meget befjendt Staldyr. G. N. krabbi. 
De et et Biaos Anker, beftaaende af en 

Kloft, hvori en eller flere Stene 
ga nb ie Si. Kralje. 3) en Stal- 


fter. 
rabbeg eang, m. en fjær Gang. De 
ent 


FE Krabbegæangjen: bet 
Se jelbigt. 6 Få Cent pa 


Gai ved Krabben, at ben Ii 34 
å men altid paa tvært eller til 









matte, I £. en Rive, hvormeb man jevner 
ren. —ES 
Bret —8 il renter. Morbenfjelba. Rogle 
Rraft, C Kraft 1i Stof og Rærings= 
mibler).- Ellers: Magt, Styrkje. 
ragablom,.m. vilb Mattem (Pyre- 
thrum inodorum). ell. Gers: Pre- 
fela je (8. Oi fi, Preſtegull DÅ 
mkefrune, Blindetjute (fi. og fl. 
Punt ovrige f. Bald: — 
Bragje, m. (FL. Kraga, r), en Krave. 
Eg tal. Araie, Braga, Krøger 
* 
krak tired, iurded f. frefa). 
Frafa, v. n. (4-4), glibe paa Bunden, 
flides 188; om et Unter eller andet Faſte. 


4 , Helg. 

Frafa, v.a. — ſammen, ſtoppe et Hul 
(paa Klader). Fell. „kraka atte". (I 
Sm. krøkje atte). 

Frafa, adj. belagt med en Sisfforpe. 

Rop Gffero: frava, krapa. 

FrafelfE (ce), trættefjær. Et befonberligt 
Ord, føm ogfaa bruges i Sverige 
Danmart, og Bjenfnnes p bet bond 
krakeel, Tratie. 

Brakje, m. (Fl. Arafa,r), 1) Bund» 
fæfte, en- Steen, fom er forbunden med 
et Par Træhager, og bruges fom Anker 


Krangl 235 


for en Baad. Stu, Helg. (IG. krakk, 
$Hage). —2) et ligere; en Treſtam⸗ 
me med. førte Stumder af Grenene, til 
at at bruge fom OK e. ad Bl 
et Æræ. Bois, Tel 3 
Kretla, —5 faa terre Ørene å 
Miminbeligbed. Bufterub. — 4) et ufelt 
og ubmagret Dyr; Kreatur fom har 
tabt fit Qulb og fine Kræfter. Mor- 
benfjelds. (Sv. krake, om Hete). 
5) en Stakkel, med Henfon til 
ter en liden fpobfemmet Karl, rå, fors itke 
ar nogen Styrke eller fom ikke taaler 
tiingt Arbeide. Helg. Som. og fee 

(Etter Sagaen om Rolf Krate 
benne Mauds Lilnavn at have havt 
en lignende Betydning). — Ellers et 
Er KE fan da Man paa & — Er 
alv fabelagtigt Gøbdyr jørafje, 

f. Krok, frata, kreka. 
me m. ae en liden Stol uben 
put og uden Ryg. Alm. undbtagen 
bet Mordenfjelbffe hvor bet hedder 

ken) (nemlig til NÅ. Gbr. pg Norbit 


fterb.). 
tig, n. å Stotefob, &r. Stift. 
ot, adj. om En, fom er vanfor 
ER fagelig, fan at har jevnlig maa 
fil 128 
Bram, n —— Heder: Brant 


pep — Ke fugtigs Mek — let 
at He; om Modſai 
mijei Då pe alm: Ord, un — paa 
nøgle Steder kreem (Som. Romsd.). 
Ev. kram. G. R. kramr. — Heraf 


krams. 

Framaft, v. n. om Sneenz blive fa 7 
fonte fammen. Oftere Froæmaft. såg 

Krambub, £ Krambobd, Butit. 

Zram⸗kar, m. Kramhanbler. 

Framla, v. a. flemme, tnibe. Ørt. (=Hem- 
bra). 3 Fremta. 


bm. .om Kramperae 
fet AT ane om Krogene Å en 


Kløvfadel. 

grampeftog, m . fmaa frogede Kræer. 
Framfa, v. n. 'G- -a), gramfe, famler 
gride efter noget. åg Stift. (If. 

ffa, frala, — 

Zramſno, m. fugti 

Brana (! ane), 8 —— et fort 
Zrærør omfring en Tap (= Toppe, 
Lure, Tyitapp). Nordre Berg, — Hol. 
kraan, Biirhane. 

Brangl, n. Kiv, rette. Helg. 





Kranfing — 


Rroafin 9 Jette Anretning. 
Di an ør te for rating: han 
maatte nøies med fimpel 
Praate, f. frota. — Fa Aina. 
Freifa, v. n —F fagtr og og  jorlgdgt, 
fom paa en brat 
Å If. frita, — 
m. Krebs, Unorfh). 
m. 13 et Syk, em Presnings 9) 
Homme, 3 —88 fo furres fal 
paa ammer! tt. 3) en Kryfter, 
— var (6-00, Fre, mere 
1a, V.a. (2-0), pre 
Meget ubbrebt, men itte pa po 
hang frøfte (aab. 0); i Balders 
mode Å G. M. kreista). — freifta feg: 
anftrenge fig for at faae noget frem, 
mme eller barke meget; 3486 aa om en 
ik foring. St. 


Breiftin, 
Brel, n. BL noget fom 
kle ay vo v.n. (fre; RE kre⸗ 
fryte, fravle. B. Stift, Hall. 
J å 2 fl. (Sv. kråka). — 2) mylre, 
Prtonme ! rense år Ir. 






a 
Elde Free; Prafte;- Frakt. If. 
frata og Kratje. 

Frefande, ady. gen, langſomt. 

Aref bær, f. rei 

6, mn Eir å ufelt, utriveligt 
—— —E f. Sratje. 

Areftje, n. et livet Mide, en Stol, 
f. Ex. under en Glibefern. Dit, — 
Etlers Kraft, Knalt, Bulk. 

Arekla, f. et froget Eræs en frumvoren 
Øreen eller Kvijt. Norbre Berg. og 
OG ny Ellers Krakje (80f0), 

Arelling,. m. Kretling, Kragebær (Em- 

—8— eget br RAD (Er. Suft, 
Ban. ell. Oedder ellers: 
3 — i ae Stift), Ao 


på ordre Berg 
Jr å — — * — 
De — ørten S Krel⸗ 
ma &vm. 2) Pediculus pubis. 
ig, adj. paaftaaelig, paabolbens 
midt fnebig, flem at be fle med. GSdm. 
Brel (0), m. Mave, Bugs iſer Kroen t 
ugle. Rorbre Berg. Pan ha fostt å 
elen fin, >: han er met 
PFrella, v..n. sæmmes, føle throdbodelig⸗ 
bed. OI 


Frellen, ao adj drafen, vanffelig med Henfyn 


fremta, t — 
Brent, m.'Snot, Stade, 


Kring 


288 
krenkja, v. a: (e-te), beftabige, Tnætte, 
brybe eller 2 frant. 7 
Freppa, v.a. og m. (2-ite), 1) frumme, 
bøie, fammentrykte. Nl. (Is. krep- 
a). Af trapp. — freppa feg ihope bøte 
Lå fammen. — 2) (inbfnide, gjøre fma- 
Tere, på Eri Stritning (= fella); Tel. 
If. fneppa.sBpv. nm. freppe upp 
om Band: fige; foulme op af Yroft. 
Ørt. (Ellers: eng, try, ora). 
kreppen, adj. rum: 
Breppin y f. —2* 
Frevja, 3 a. (frev; Fravde; Fravt), 
rene, forde (GR. krefø) Supert. 
ar ellers: 
Have (G. rafdi). ja attet 
fræve føden. frevja inns indkrave. Paré 
tie. Fravd”. 
Frewjande, adj. fom fan fræves. 
m on —* ni ubforbres. 
ing, I $ran, orbring. , 
Bri Krig. — Fri, (tr -bbe), 
på fr fribe. Unorfte. £1). 
(aab. 0), ».(?) (emaaben: å 
—— rik", 2: å en kroget Gang, 
i å mange $rumunger, f fnart til Dea Ka 
fnart til ben av Side. 
eit a (aab. i), v.n. gaae kroget. je 
Brikje (aab. H. m. Krog, øininp. I Gr 
— Ogſaa: Uftrog, 
ell. Sdm. 
Bille et ann pa pit Mesnrben; 
ar om m. Bigrenael Grine Bugel, 
Mindre end 
Brilla, f. —R on —— 
nå flere hedder pe Krægba). 
mn (fi), nm Snue. Et temmelig al» 
"minelgr oå, (If. Kvær, fm er ert 
brugeligt or8 Bergen), I fvenfte Dial; 
krim. (Sel krim betyber Boer, SUtm). 
Brimfarang, m. Gnte fom angriber 
Emit. paa em Gang, ligeſom vek 









, Å er fornarfaget " 


tært Snue. 

Frine, v. a. pynte, feite rater paa. 
$Helg. Indr. (See rota). $Heraf Reis 
rater. 


ning, f. Figurer, Gi 
Bring, m. 1) Ring, Kreds; tær en ſtor 
og Vvidſtral — ogſaa Kredolob, 
Omgang, Gvings en for Bugt eller 
But. pg Klafe, Klynge af — Ødr. 
fl. 3) en fænte af Bibier. Som. 

H el. kringr, Ring). — I Kring: om- 
fring, mi Tnot, t en Krebs. fn fig i 
Kg: dreie fig om. fkring feg: om» 
6 fig I bette Sufelp hebder bet 

å ing, eller fring-um, og mere 





Krofaraand — rota 


Brofarænd, f. en froget inte, Stribe 
fom ganer i Bintler. (Zikzak) eller I 
Glangebøininger. B. Stift. 

FroPmt, f. frofut. 

krokfott, adj. fom bar frogede Fodbder. 

Frofhalfa, adj. krumhalſet. 

Arofing, f. kroget Gangs Ømveie. 

Frofjen (aab. 0), adj. trum, fammen- 
boiet, fom fætter Ryggen op i en Bue. 
(If. frofa, aab. 0). Isl. krokinn. 

Brofla, pl. Knorter, Knuder; f. Knokla. 

frofna (aab. 0), v. n. (a-4a), frume 
mes, frympes, boies fammen. (91. 
krokna). Han frofna i Knenm (Sbm.): 
ban bliver mere frum f Knæerne (om 

. gamle Folk). frotna thop: fammene 
rompes fom af Gigt. 

Frofnafa, adj. trumneæfet. 

Arokraft, f. Sørvfrog paa et Sag. Sogn. 
Nogle St. Rrokatt. (If. Torvkrok). 

Arofs (anb. 0), f. en Benævnelfe paa 
gamle forflidte Baade og Farteier. Som. 


Proffen, adj. forlegen, trængenbe til no» 


et. Meget brugeligt i Lett. Me æ 
e trofine fe bæ: vi ere ikke forlegne 
berfor. 

Proftafa (frofsta”), v. a. tage paatvært3 
fætte En i Forlegenhed ved liftige Ind⸗ 
vendinger, fom ere vanffelige at fvare 
paa. Sogn 

FroPut (frofette, frofmt), adj. 1) froget, 
krum, boiet (modfat bein). G. R. 
krököttr. 2) vanffelig, ikke lige frem. 
3. iſtis— fuul, fom bruger ſuedige Paa⸗ 
fun 


krokvarkſen, adj. krumvoxet. 
Arokveg, m. Krogvei; Omvei. 
Arona, ſ. Kruma. 
Krop (aab. o), n. et Smug, ſmalt Rum 
immellem to Huſe (= Smog, Smette, 
Wieil). Ogſaa om et lidet og lavt Va⸗ 
xreiſe. (Egentlig et Sted hvor man maa 
Aobe). Nordre Berg. Som. i 
Fropen (aab. 0), partic. frøben. Sun 
fammenfat, fom uttropen, innkropen. 
Kropp, m: Srop, Vegeme. Meget bru 
-gettgt tftebetfor Likom, fom er næften 
Prelbet. Betegner fær bet Udvendige 
af Legemet, f. Er. ein mjuf Kropp: 
en fiin og blød Hud. Dæ flær feg ut 
troppen (om en Sygdom). Paa Op 
Tanbene, tfær i Gbr. betegner bet ofte 
et Menneffe, en Mand; f. Er. Dær fat 
tin Kropp, fom e inkje kjende (en Per- 
ſon fom jeg ikke fendte). 
kroppa, v. a. (a-å), pluffe, pille med 
Neglene. Nordre Berg. (I NYl. prok 
' fa). DA kroppa i tok, foldt 
roppdryg, ad). brøt, ty, fyldigs om 
2» annet, DU. 9. GS 


980 
fropppold), adj. fiin og blød bana Hu⸗ 
penga fin og MD paa ð 
Kropping, f. Straben, Pilen med Reg» 


e. 
Kroſs, m. Kors, Kryds, korsdannet Fi⸗ 
r. Formen Kroſs er herſtende i den 
Pbl e Del af Landet (Kr. Stift, 
Gøndre Berg. Sogn, Hall. Balders); 
berimod Kors, m. i de nordlige Egne. 
G. R. kross.— J religiøs Tale bruges 
Kors, n. efter Striftiproget. 

Frosfa, v. a. (4-4), 1) forfe, fætte 
Kryds paa. (G.N. krossa). 2) lægge 
krydsviis, over Kors, Oftere leggja 
t Krofs". 83) v. n. trybfe, lobe ford 
Minenden. I be nordlige Egne Forfa; 

Å $ja. 

Kroſsband, n. Krybsbaand, Støtter fom 
fætteg korsviis imellem GStolperne ti en 

ygning. 

Kroſsbein, n. Kryds, Korslænd paa 
Dyr. I de nordlige Egne Korsbein, 

. Hgefom Korsband, Korsblom og fl. 

AKrofsdans, m. Dands hvort be Dand» 

ſende lobe krydsviis om binanden. 

Kroſsfiſt, m. Soſtjerne (Asterius). Nhl. 
pe I Ellers Korstrol. (Isl. kross- 

BKT J. 

kroſskaſta, v. a. fægge overkors. frofs- 

- fafta Fote'na: flænge Fodderne kryds⸗ 
vits om hinanden. Sogn 

Frofsland, adj. lagt korsviis. 

Kroſsmyſs, Korsmesfe, ben 3bte Mat 
og f45e September. 

Frosfut (Forfette), adj. forfet, betegnet 
.med mange Kors. a 

Krofsvi(d), el. Rrosve, m. Kvalkseb, 

- Sfoyhyld (Viburnum Opulus), faa fale 

bet forbi bens Grene ſtage parviis og 
udſpilede fom Arme af et Kors. Kr. Stift, 
Sol. og. fl. — Ellers: Beinvid (Som. 
Ork.), Ulvaraun (Shl.). 

kroſte, v. a. kryſte, presſe: ſ. kreiſta. 

Krot (aab. 0), n. Sirater, udſtaatne 
eller udſyede Figurer (ſ. følgende). I 
Sdm. og fl. bedder det Krit (aab. i); 

i Guldbr. Krot (00), hvilket paa andre 
Steder. betyber baarlig Skrift, Krage- 
æer. 

Frota (aab. 0), v. a. (4-0), pynte, 
fætte Strater paa, ubffjære eller udfye 
med adſtillige Figurer. Kr. Stift, Søn- 
bre Berg. Sogn og fl. — I br. Frote, 
meb luft o (00), bvilfet ellers bety. 
ber frabfe, udſmore, ſtrive flet. I Som. 
og nærmefte Egne hedder bet Frite Caab. 
D; t Helg. og Indr. bruges Frine (ti) 
t famme Betydning. — Jsl. krota, ud- 

ſtikke, gravere. I fyenfte Dial. kråta 
og kreta. 2 





fvat — 


tovet, adj. ryftet, ſtremt, f. Er. ved en 
voldſom Opvættelje af Sovn. Eg vart 
fo fvæte. Nordre Berg. (If. fyetta). 
Etlers er ,tyæt" i Er. Stift en Udta⸗ 
leform af tvil. 
matfjelvd, f. foilfafya. 
toælen, adj. ømflindet, fom ilfe taaler 
meget. Svan. Ellers kjælen. 
- Avam, m. (FU Kvæmer), og Kvæming, 
| m. Indbygger af Kvam eller Vigoer i 
| Hardanger. 
kvcem, adj. nem, let. Meſt i n. (kvemt), 
om noget fom lyktes godt eller gaaer 
meget fet. Edm. Sogn. D'æ fo fvæmt 
fyr 'an: Det lykkes godt for ham (om 
et Arbeide). Knoftjen æ 'tje tvæm'e: 
er ikke nem til at fænge Ild. Bel egent. 
lig: burtig til at fomme, af bet fore 
eldede fyam (fom). Gam. Danſt: qvem, 


em. 
BKvænde, ſ. Kvende. 
f. tar. — ) 590, hvems 


Pvær, 1) hver, 
f. ten. 

Pvære, v. n. (2-16), om en foag effer 
neppe horlig Lob, fær om et Forfog 


paa at tale. Som. Han va fo hbms'e 
at dæ va Mmappafte de fyærte 'ti "na, 
9: ban var faa $e6 at man neppe hunde 
bore en Lyd af bam. J Sogn hedder 
bet: ba fvefte i han”. 

Avært, f. Kverk. — Foærke, ſ. kverkja. 

Poafa, v. n. (0 -te), hocſe, hvisle. G. 
N. hvæse. 

boate, v. 2. (e- to), fitte, nedftøde, f. 
Gr. en Pal Å Jorden. Tell. 

var, m. et inbfluttet Sted, en liden 
Dal fom er omringet af hoie Bjerge. 
Ma. (If. Kvam). 

Bvav, n. Tungbryftigbed, tungt Aande⸗ 
bræt (=K09); ogfaa Snue, YForfjølelfe 
(= Krim). Sogn, Hall. Guldbr. — I 
Sondre Berg. bedder bet: Kvov. Isl. 


kvef. 

bvava (rase), v. 2. (t-50), tilſtoppe, 
hiøte (== tjova). I Særdeleshed: 1) 
belte, betage Nantedrættet. Ag. og Er. 
Etiſt. (Sv. qvåfva). — 2) tte, 
omringe, indeluffes ifær om Fjelde fom 
futte fig til binanben, faaledes at de 
emringe et Dalftrøg. Rbg. Fell. Heraf 
innfyøvt: omringet, indbiluttet. — Ordet 
fulde egentlig have Junpert afoavbe" 
(Ugefom t Syvenft), da flere beflægtede 
Ord forubfætte Roben trans jf. kvavna, 
gav, fyabba, fvamt, Kov, Høva. — 
fyæve betyber Å Tel. ogfaa bvælve, 
men er ba en Overgangsform af kvelva, 

ligeſom fjav for fjalv. 
, partic. 1) tvalts tilfoppets 2) 
omringet. — kvxcevt: tilflut- 


fyndug 255 


tet, morft, ffummelt (=ovt, fant, 
kumt). Rbg. 

Foænd, byælvets f. kvelvd. 

Avov, Snues f. Kvæv. 

kvovne, fæles; f. favne. 

By (for Kyr), f. Ku. (I alle de fol⸗ 
gende Ord maa fy læfes fy). 

Bydlag, f. Kyllag. Aydning, ſ. Lynning. 

Byfling, m. Sylling. Ofteft: Kjukling. 

Ayl, AZyldrag og , Sjøl. 

BAyla (Kjole), f. en Knude eller Hævelfe 

pan Legemet. Barfetyla. Blokyla. (Af 

KuD. G. M. kyli, Byld. 

Ayld (aab. 9), m. 1) Kulde (å foagere 
Grab). Sv. köld. — 2) Horfjølelfe. 
Sogn og fl. Maaſtee rettere: Røe, 

Fyija (aab. 9), v. n. (FyP; Fylbe), 

ole, tornemmes fom et foldbt Puſt; 
ogfaa blæfe fyagt (om Vind); jf. Kul, 
f. — Nordre Berg. (Isl. kylja, kiljø). 

Byllag (for Kyrlag), n. et Antal af 
Stykker, en halv Tylvt. Sogn og RYL 
Rogle Steder Rydblag. Vel egentlig 
for Faar, eller faa meget Smuafæ fom 
varer til en Lo (Lyr), bviltet ogfaa 
findes anmerket f Pontoppibans Glos- 
farium. OG. N. kyrlag, Vardie for en 
Ko (== 961. kyrgildi). 

Fylle, v. a. (e-te), tappe, hugge Top⸗ 
pen eller Grenene af Træer. Fell. på 


om. 
Rylna (Kjølne), f. Sørrehuus, Jlbbunse, 
vort man terrer Korn. Nordre Verg. 
og i Ir. Stift. (Ver Kriftiania bedder 
bet: Sjone). Sv. kölna. Ung. cylme, 
1Øvn. — If. Turkeſtova. 
Aylp, m. Hant, Haandfang paa Botter. 
Nordre Berg. Stm. og Å. — I Helg. 
Rjolp. (Isl. kilpr). Ellers Hæarved, 
mye. firt, Rafur, Beftaffenb 

ynd, f. Art, Natur, edz 
Slags, Slagt. Meget ubbredt, og. 
lidet brugeliat. If. Jorkynd, fmakyndt. 
G. N. kynd, Slægt. Ang. cynd, Natur. 
Aynbe, n. Sindelag, Gemyt. Gbr. (fjel» 
). If. Okvnde og kyndt. Sv. kynne. 
Bynbel (Kynnel), m. en Fakkel, et Blus 
at lyſe med. Oſterd. — G. N. kyndill, 
et 296, og kynda, tænde. (If. Kvende). 
Ryndesmyfs, Kyndelmesfe (2den Febru- 
ar). Byndesmyfsknuten, et baardt 
Neir fom fædvanlig indtræffer ved Kyn⸗ 
belmesfes ben haarbefte Vintertid. B. 


Stift. 
not (el. fynt), adj. beftaffen, af en vis 
trap, etler Natur. Kun det 
ning, fom — fulkynt, (martont. 
kyndug (el. kyndig), adj. 1) ſtolt, trod⸗ 
fig, ſpodſt. Weſt fondenfjelbs. (So. 
kyndig, efter Ihre). Han vil gjera ſeg 





ta — tag 
L. 


ning, Lag o. ſ. v. ſee Lad. 

ada, lata og leggja. 

n. Lab, Fod; ogſaa Sokker (fee 
. — Labber-dus, m. et dygtigt 
Nordre Berg. og fl. 

r.n. gaae, traffe afſted, tfær om 
mp og noget raff Gang. Hertil 

nde(8), adv. f. Er. Dæ va "fje 
før han fom labbandes. 

iſk, adj. om et befynberligt og 

aeligt Sprog. Maaftee egentlig 
n 


), n. 1. 1) en Stabel, en orbent- 
lagt Hob; ogfaa en liden Muur. 
ib, Nævrelad, Viftelav. VB. og 
tift. IB. Stift har det i Fleer- 
»d (aab. 0), el. Lo. — 2) Lad» 
tfær i Geværer. Sondenffelds. 
Fyre-la" (Forladning). Ordet 
ogfaa betyde Bygning, bhvilfet 
8 af Honnlad og Bjørlad. If. 


), n. 2. Brubepynt, et Slags 
uldt Hovedpynt, fom bæres auf 
ne. (Brure-la). Satersd. Fell. 
» blad, Guldſtads, Fryndfer). 
a. (a-a3 el. a - be), lade, op⸗ 
lægge Å Lag eller i en ordentlig 
Døfaa lade Å Stibe, og i et Ge- 
dedder fædvanlig: la”, — r - dbde 
re Berg. Jad. og fl), ladda 

lædar og læ (Gbr.); ellers: 
ma) og ledje (læa). G.N. hlada 
hlod). 


3, f. liblaus. 

rt. fabet, laftet; f. Tebje. 

r. a. labe, lægage Labning i. Tr. 
sa fl. (Udtaleform af lada). 

f. Lode. 

(La'ing), f. Kornets Jndlæggelfe 
ftabling t Laden: Jad. og fl. 

I, £. f. Lab og Farm. 

1, m. Labeftof i Geværer. 

Sjørne i en Trabygning; fær 
le efler Stoffenes Sammenføi- 
Sjørnerne. Sondenfjelds. Hed- 
78 Noy. — I Gbr. er Laft den 
ge Deel af VBæggebjørnet (= 
194), og Nov ben udvendige Deel 
vehovud). Heraf lefte. 

1. 1) et Lag, en Lægnings en 
asfe fom ligger jævnt ubdbredt 
n anden (altfaa = 10). Son⸗ 
Då. (Sv. lag). fær et Kornlag 
blægges t Loen til Terſtning (= 
» Gbr. Sogn og Å. Uf Noden 

leggja (lagde) eller egentlig i 


257 


liggja (mø). —2) en Stabel, en or⸗ 
bentlig oplagt eller opftablet Hob, f. 
Er. af Bed. Hall. Gbr. og Å. Ellers 
Lad. — 3) Rate, Rad eller Krebs. 
Hertil Fjellelag (Fjelbrærte), Uffalag 
(Rakke af fmaa Klipper), Kviftalag 
(Kreds af Kvite). If. Bygdalag, Grene 
balag. — 4) et Kuld, be Unger fom et 
Dyr frembringer paa een Gang. Tr. 
Stift. Ellers Legde, Føde, Bøle. Un- 
bertiben, bog fjelbnere, om en Familie. 
— 5) et Lav, et Gelffab, en Forfam- 
ling. Am. og meget brugeligt, f. Er. 
Bryllaupslag, Danfarlag. Bætelag o. 
f. 9. Hertil hører ogfan Betydningen: 
et Laug, en Forening. — Jalemaader. 
I Lag: tilfammen, med hinanden. vera 
t Lag mæ ein": være i Selffab med En. 
nleggja Lag": flane fig fammen, give 
fig i Følge „ſla Lag" i famme Be- 
tybnings ogſaa om at begynde en Sam» 
virken; f. Er. med en Handel.  brjote 
FG : ude Gelftabet, træde ud af et 
Se 


ab. 
Zag, n. 2.1) Stilling, Lete, Orden hvort 


noget er lagt. I rette Lagf'es i ben 
rette Stilling. foma t Lag: fomme paa 
fin Plads. foma av Laaje (gam. Da⸗ 
tiv): fomme aflave, i Uorden. ,laupe 
m Lag" (og. løbe paa Lav), bruges i 
Sdm. f. Er. Dæ fann fnart laup'ar 
Lag, 3: bet fan let inbtræffe; Omſtæen⸗ 
bigheberne funne fnart føte fig faale- 
bes. „ſta mæ Lag” (el. vib Lag): ved 
vare, holde fig uden Forandring. — 2) 
Fæftepuntt; Indſnit eller Hage paa et 
Redſtab (f. Er. paa et Hjul), hvorved 
man fan fæfte eller ftoppe famme paa 
et vift Punkt og tillige forandre bets 
Stilling; faaledes paa Bommen i en 
en Bæverftol (NRivlag), paa en Lampe 
(Kolelag), paa Riebeltroge (Stjærtn- 
elag). — 3) Grad, Maal, Maade. I 
ebvanle' Lag: pasfende, i fædvanligt 
Maal. (Sf. lagleg). Yve Lagf'es over⸗ 
maade. (If. Overlag). So pm Lag: 
faa omtrent. De ligg ifje Lag par: 
det er ligegyldigt, man behøver ikke at 
regne bet —* noie. — I denne Vetyb- 
ning bliver , tag” meget ofte forbunbet 
med et Superlativ, og betegner ba en 
Grad, fom er lidt over det pasfendes 
. Er. I grovafte Lag, 2: vel grov, 
næften for grov. I finafte Lag: næften 
altfor fin. I harafte Lag: lidt haar» 
bere end man onſtede. Ligefaa: i mefte 
Lag Cnæften for meget); t minfte, leng» 


17 





fuvut — Kvannerot 


bre Berg.) og Rung eller Fjørefung 
(Svm.). I Tr. Stift hedder bet Bu- 
hund; nogle St. Kuftelur. (J Vel. fin- 
bes Navnene kufungr, kudungr, kungr, 
kukulur). . 

kuvut (fuvmt, fuette), adj. 1) rundagtig 

. ophøitet; f. fuven. 2) fortøret, fom har 
forte Ørers om Faar. 

Ku-være, n. en Koes Vardie; noget 
fom fofter ligeſaa meget fom en Ko. 
Sondre Berg. og fl. — J Svm. Ruz 


vyre (aab. 9). 
kva (for fyat, hvat), pron. hvad, hvilket. 
ormen er meget forftjelligs faalebes: 
a (NRordenfjelbs va fl.), Fa (Shl. 
Gad. og fl), Fa, og Fo (Sogn. Gbr. 
Bald. Hall. Sæt. Lifter), har (Man- 
bal, Rbg. Bufferud), bærttr eller hott 
. (Mbg. Tell.). Som et eenligt fpørgende 
10 bruges ogfaa ,ha" (Hall. Nhl. 
Helg.) og nogle Steder: hæ eller he. 
— Formen va (hva) er meget fjelden 
. Mlandt Almuen. G. N. hvat (huat). 
Poa bruges ogfaa abjektiviff i Betyd⸗ 
. ning: botlfen, hvad for en, eller hvor⸗ 
ban. 3. Er. „kva Dag": hbvilfen Dag. 
- gtva iv": Vvilfen Tid, naar. ,foa 
Fou æ be”: hvordanne Folk er det. 
ntba Manns San æ han: hvilfen Mands 
Søn, el. af hyilken Familie er han. 
atva Slag": hvilfet, hvad for noget. 
(Hedder ogfan: foa for Slag). ,fva 
for ein” (Bar for ein): Hvad for en, 
botlfen. (Sondenfjelds ogfaa: Hoffen). 
utva for nofo" (i Ag. Stift: ha for 
noe): hvad for noget.— — J Spørgé- 
- maal foættes Foa foran en dermed for- 
bunben Præpofitton; faalebes: fra til, 
o: til hvad, hvortil. kva me: hvormed. 
oa fyres hvorfor. If. fyen. — Saavel 
bette fom mange af de følgende Ord 
fluldbe, efter bet gamle Sprog, egentlig 
ave ,å0"; men benne Lyd gaaer i vort 
olfefprog fædranlig over til , fy”, og 
ran o til blot fs t Øyre Tellemarken 
Inder bet ogfaa fom „go“, f. Ex. goaſt, 
vitt, gverve. J Pronomener og Par- 
fler er Overgangen ,59" til fo” bog 
ikke faa ganffe almindelig, ba be føn- 
denfjeldſte Dialetter her ofte have b 
(uden 9); faalebes: hær, hor, hose 
(fee kvar, for, forfo). Gram. $ 89. 
kvaꝰa (face), v. n. fpørge paang, fige 
„kva“. (Isl. hvåa). 
kvabba, v. n. demmes til, ſtoppes, mangle 
Aflob; f. Er. om Røg. Helg. (Skulde 
egentlig hedbe frava). ; 
kvada, adv. hveden, hvorfra. Sbm. Ni. 
(Ru Felden). G. N. hvadan. (If. heda, 


fm 


345 


Foart, ſ. Foeffa. 

Kvakl (Kvarfel), n. Urede, Forvirring; 
Kvaflerte. 

kvakla, v. n. fuffe meb noget, forføge 
noget forgjæves og berved bringe Sa- 
gen i Uorden. If. kokla, folka. 

kvaklaſt, v. n. fomme i Uorden. 

Kvaks (Hveps), f. Kvers. 

Kval, m. Hval. (G. N. hvalr). — Et 
andet Rval, fom fynes at betyde en 
langagtig Hoi (G. N. hvåll), findes I 
mange Stedbsnavne, men er ellers, faa» 
vibt vibes, ubrugeligt. 

Rvalavind, f. en Flok eller Rakke af 
Hvaler, fom forfølge en Fiſteſtim. 

Rvalffjoæl, f. Hvalrav (Sperma ceti). 

Kvaltofn (00), f. $valbarber, eller be 
faafaldte Fiſtebeen. Norbenfjelbs. 

Avam, m. en Aftrog, en Dal eller Vig, 
fom er inbfluttet ſaaledes, at ben ikke 
fan feed i nogen Fraftand. Forhen 
brugeligt i Nhl. men nu fjeden. (G. 
N. hvammr). Findes i mangfoldige 
Gtebsnavne, fom Kvame, 
Kvamsøy og fl. 

Kvambelsmann, m. Talsmand, fom 
lebfager en Frier og fremfører hans 
Grinde. Som. (Ellers: Malsmann, 
Belamann). YJormodentlig for Kvone- 
bibels Mann, af G. N. kvån (Kone) 
pg bidill (Beiler). If. Isl. kvonbæ- 
namadr. 

Rvamleide (Kvambleide), un. en befvær. 
lig Ting eller Perfon; Noget fom er til 
Uleilighed. Sbm. 

Foamleten (for -leiben), adj. tyær, uvil⸗ 
lig, mobftridende. NYl. I Sogn fral 
bet bedde kvimlcien. (Isl. hvimleidr, 
befoærlig førmebelft Nysgjerrigheb). If. 
pima. 

kvamt, adj. n. indfluttet, trangt, kvalmt, 
fom mangler Luft effer Ubfigt. Gbr. 
Oſterd. Hedm. — Hedder i Namd. og 
Indr. kumt; ellers kovt, kove, kvavt. 
(Maaſkee egentlig kvavt). S. kovt. 

kvandags, ſ. kvardags. 

kvann, h90, hvilfens — fee Fyen. 

Rvwann, og Kvanne, f. Angelit, en Fjeld- 
plante (Angelica Archangelica). Hedder 
paa nogle Steder ogfaa: Kvann⸗jol, 
m. dt. Jol). Isl. hvönn, og hvanna- 
njöli. 

Kvanne, f. pl. et Slags aflange haarde 
Been, fom findes i Hjernen paa Fiffene. 
N. Berg. (Gental ffulde hedde Kvonn). 
Sel. kvörn, formobentlig beflægtet med 
Kvern (Kvenn). Kaldes ogfan Fiſte⸗ 
enner. 

Rvannerot, f. Angelitrob, befjendt af 
bens frybberagtige Lugt og Smag. 


Kvamen, 





Koasſa — Forilja 


betig. Nentrum Fy a ft bruget ofte fub- 

ftanttsift om fljærende Nedftaber; f. 
Er. brufa tat (bruge Kniv eller des⸗ 
lige); bera Mmaft pm feg. 

Kvasta, f. et Slags Flyndrer med ffarpt 
og haardt Sfind. Nordre Berg. 

kvaſsbuka, adj. om Fifte, fom have fmal 
og ffarp Bug. 

Avafsleifje, m. Hvashed, Skarphed. 

kvaſsmeelt, adj. ffarp eller haard i Stem» 


men. 
ja, adj. flarprygget. 
aa et, adj. fom har hvasſe Tænder. 
Puajstinda, adj fom har ffarpe Pigaer 
eller Tinder; f. Er. om en Kam; og- 
: faa om Fjelde. 
—— adj. hoasoiet, fom har ſtarpe 
+Øine. Saaledes ſiges ogfaa ,eit fvaft 
. Mugnelag", om et flarpt BUL, et Die» 
faft fom betegner et beftigt Sind. 
Avaft, m. 1) en Kvaft (f. Kvoſt); 2) en 
Klafe efler Stjerm paa Planter. Bue 


KRvaſtein, f. under Kvat. 

AKvat, n. Slibning (af foetja, fvatte), 
bruaes fun i Sammenfætning. Hertils 
Kvatbein, el. Rvatbjønn, m. Sli⸗ 

.-peftiffe (hvormed man holder Kniven til 

, Stenen under Slibningen). Rvatgor 

aab. 0), n. det Grums eller Mudder 
fonr efterhaanden famler fig i Slibe- 
-vandet. Sbm. (Andre St. Slipeſand). 
 Avuatftein, m. Hvæsfefteen. Kr. Stift 
(ſedvanlig udtalt: Kvasftein). Ellers 

«Pryne og Hein. Kvatvatn, n. Slibe- 

- and. (Sjelden). 

Feat, adj. forig, friff, raft. Meget bru 

. geligt i Hall. og Balders, ogſaa i Som. 
-9g flere Steder. G. N. hvatr. — kvat, 
om Dor af Hantjønnet, har undertiden 
Begrebet af Geilbed eller ſtor Avle- 

-+Fraft. En lignende Betydning fynes 
ogfaa forbunden med det Isl. hvatr. 

Bvatleifje, m. Fyrighed, Friſthed. 

Pvatna, v. n. blive mere fyrig. 

Marr, adj. flibt, hvcsſet. Particip af 
kvetja. 


Avav, n. og KRvavtak, n. Overtag, 
Fjeleflæbning ovenpan et Lag. Balders. 
- Øgfaa i Fell. hvor bet hedder Rvæw 
(ed. Øvmv). Ellers Vartak. — Efter ben 
teflemarfiffe Form kunde bet forflares 
+ fom Kvalv el. Kvolv (2: Hvælv)s men 
efter ben valderſte fynes det at have en 
anden Oprinbelje. If. fræva. 
kyav, adj formodentlig med Betydningen: 
mørt, flummel, er anført t en Bife fra 
Guldhrandsdalen, men bruges nu iffe, 
Det har midlertid god Grund i Spro- 
get fom beflægtet med kvxva, Fonyna, 


247 


fort og amt. (If. Sv. qvaf, lum⸗ 
mer, focælende). | 

Foavne, v.n. (1-4), kvgles, tabe Yan- 
den. Aa. Stift, Ellers Fommne (Øré.), 
kvovne (Balders), Fovna (B. Stift). 
G. R. kvafna. If. kveva, kjova. 

Kvavtaf, f. Kvav, n. 

Kvar, Harpirs f. Kvoba. 

Kvæn, f. Kvav. Fomavne, f. havne. 

Kve, en Folds f. Kvi, I. 

kvedaſt (ubrugl.), f. foft. If. Jakvade, 
Vedkvade. 

RKwed=æl (aab. e), m. Svinebug, Buge 
fleff afſfaaret en lang Strimmel. 
Sdm. GStaaer uben Joivl t Forbindelfe 
meb bet gamle kvidr (Bug), ligefom 
Ordet Kvigjor (for Kvidgjord). 

Frede (aab. e), v.a.(a-a), fynae, kvade. 
Er meft brugeligt i Rbg. og Tell. hvor 
bet hedder Frea, og har i Indikativ: 
kve; kva; Fore, ligefom G. N. kveda 
(kved, kvad, kveödit). Han fva tvæ 
Bifos ban fana to Bifer. (Sæt.). I 
Sm. figes „kvede“ meft om en lange 
varig Syngen; og Å denne Betydning 
bebder bet ogfaa undertiden: kvede⸗ 
linke (maaſtee for fyedlinga). 

Kveding, f. Syngens Delig ang. 

Kves, m. Hveps (Infett). Uegentlig om 
en hidſig, opfarende Perfon. Ordet heb- 
ber ellers: Kveps (Sondre Berg.), 
Deps (Sogn), Rveks (tilbeels i Ag. 
Stift), Kvaks (GOrk. Nambd.). 

Kvefſebole, n. Hvepſerede; Hvepfefube. 
B. Stift. Ellers Rvefsbol, Kvekſe⸗ 
bol (GU. og fl), Kvaksbol (Ar. 


= ). 

Rveffeftyng, m. Øuepfelit 

RKvet, £.'1. Bærme af Olz ogfaa Gjær, 
Gjæringeftof (af Ølbærme). Nordre 
Bera. Rbg. og fl. (IS. kvikur). I 
danſte Dialekter Kvæger. 

Bveit, f. 2. Ingel, Afkom, tær af Faar 
eller Smaafæ. Hall. — Begrebet er for» 
mobdentlig bet famme fom i bet fore» 
aaaende, nemlig noget Opfriffende eller 

ornyendbe. If. kveitja og kvik. 
kveik, adj. forfriffet, fiyrfet. Skal bru- 
ges i Hall. (Mon ikke kveikt?). 
kveikja, v. a. (e- te), 1) oplive, forfri- 
fle, ftyrte efter en foregaaenbe Sockk⸗ 
felfe. Fell. (i Formen fveifje). Egent⸗ 
la: vætfe til Liv, fætte i Bevægelfe. 
If. kvik. — 2) tænde, antænde, gjøre 
Ild. Alm. i B. og Kr. Stift, ogſaa 
norbenfjelds. G. N. kveikja. — 3) figure 

. Mg: velte, pppe, bringe paa Bane, — 
fyeifja t (el. fyeifje tt): antænde, fane 

Ild i. koeikja upp: tænde Ild, gjøre 

Ild pan Arnen. Heraf uppiveikt. 


260 


landbær, adj. om Bind, fom blæfer fra 
Landet. Helg. Namd. 

Zanddrott, m. Jorddrot, Jordeier. Helg. 

. MN. landsdröttinn. 

landemillom, fra et Land til et andet. 

landfaft, adj. 1) befæftet i Landet (f. 
Er. om en Flaade)s 2) landfaft. Mode 
fat fringfløytt. 

CLandfeſte, n. Befæftelfe i Landet. 

landgæ (ein Bent), trakte en Baad langs 
Landet, ibet man gaaer paa Strande 
bredden. B. Stift. 

landørunt, adj. n. grundbt ved Landet, 
om et Sted hvor Bunden gaaer meget 
fladt ub fra Landet. Tell. og fl. I DB. 
Stift: utgrunt. 

landlaus, adj. løs fra Landet f. Er. om 


en. 

Zandlega (aab. e), f. Svfarenbes Ope 
bolb paa Landet, f. Er. i Storm. 

landlyſt, adj. landsforviiſt. 

Zandmo, m. Solrog, tørre Dunſter i 
Luften. Indr. S. Moe. 

Zandnøring, m. nordoſtlig Bind (eller 
egentlig: norblig Landvind). B. og Tr. 

tift. G. N. landnyrdingr. 
landrøn, adj. om Bind, fom blæfer fra 
Lanbet eller Landfiden. Nordre Berg. 
og Sr. Stift. (S innrønt). If. røn. 

Zandrøne, f. Bind, fom blæfer fra Land» 
fiben (fær om enjævn og ftadig Bind). 
Modfat Utrøne. Sbm. og fl. 

Zandfide (-fi'a), f. Landſiden (t Seilads). 

Zandfkap, n. 1) et Lands Udfeende eller 
Skikkelſe. Oftere: Landſkapnad, m. 
og Landſkikkelſe, n. — 2) et Landſtab. 

ZandfFyld, f. Landſtyld, aarlig Afgift 
af en Gaard til Grundeieren. 

Zandslaupar, m. Rømningsmand, En 
fom er flygtet fra fit Fødeland; ogſaa 
en Lanbftryger, bjemløs Perfon. 

Zandslut (aab. u), m. Landlod, ben 
Deel af en Fiftefangft, fom tilfalber 
Grundeieren. 

Landsmann, m. 1) Landsmandz eller 
ofteſt: Sambygding, En ſom er fra 
ſanme Diſtrikt. 2) Landboer; i Mod⸗ 
ætning til Bymand. 3) Oplanding, 
En fom boer t ben indre Deel af Landet. 

Zandsmærl, n. Sprogart føm bruges t 
ben indre Deel af Landet. 

Zandftig (aab. i), n. Strandbred, El⸗ 
vebred; tfær ved et Overfartsfted. Rbg. 

Zandsveg, m. Landevei. 

Zandevis (it), f. SHE fom bruges paa 

ø —5— wooſtlig i 

Landſynning, m. fydoftlig Bind (egent⸗ 
vig F blig Landvind). B. og Tr. Stift. 

+ N. landsynningr. If. Landnøring. 

Zandtim (aab. i), m. Landkjending, eller 


landbær — (angbregjen 


bet at man fan øtne Land. Sdm. (f. 
me). 
Zandtog (aab. 0), nm. Landtoug pa 

Fartøter. 


Zandtroll, n. 1) Inſekt eller Kryb fom 
lever paa Landet. 2) i Spøg, om En 


fom ftaaer tilbage paa Landet, eller fom - 
tommer for feent til Overfartsftedet og : 


berfor er bleven forladt af fit Folge 
B. Stift. (Svarer til Isl. strander- 
glöpr). 

landvar, adj. om Bind fom blæfer lige 
fra Landet, faalebes at ber er fille tæt 
ved Strandbredden (tfær ved be hoie 
og baffede Strande). Nhl. Vel egentli 
om Farvandet: landvart, >: værget a 
Landet. 

Zandver (et), n. 1) Betr med Henfyn 
til bets Betvembheb for Arbeidet paa 
Landet. Eit godt Landver. 2 Veir 
deort man ikke fan fiſte eller drive Sv 
rug. 

Landverja, f. Landvarn; Soldat af 
Landvarnet. Hedder ogf. Landvoeerr, m 

Landvind, m. Vind fra Landet. 

landviſa, v. a. landsforviſe. 


EE .— 


Zandøya, f. Navn paa en Plante (Se- 


necio Jacobæa). Jæd. 

Zang, m. 1) et fmalt Bærelfe ved St 
den af Døren, eller udenfor ben egent 
lige Bygning. Gbr.—2) en sier 
ning paa Siden af en Lade == Sktja 
Balders. 

lang, adj. lang (tbe alm. Betybninger). 
I 8. Stift: [mng'e. — Komparatin: 
lengre (eller ofteft: lenger); Supel. 
lengft. — Heraf: lengja, v. Lengd, la 
gje, adv. lmnge, adv. Langa, f. - 
tyfja langt: Hede figs ogfaa læn 
Han ær ikje lmng ca tøygie, 9: 
taaler iffe meget, han bliver ſnart yrå. 
Ei Lange-Regle:s en lang Fortelt 
Eit Lange-Læn: et Laan fom faar 
længe ubetalt. — Imngande VBegjen, 9: 
fangt bort, paa lang Afftand. B. Stift. 
(Bel egentlig: langan Beg). 

langa, v.n. (a- a), længes efter nogt, 
Iyfte, f. Er. et Slags Mad fær om 
frugtfommelige Koner). Gbr. 

langa, v. a. lange, ræffe, fenbe frem; 
sære Haandlanger. 

Lang⸗alda, f. Langfø, flore Bølger, tør 
faadanne fom man faaer paa Stben af 
FJartøiet. Helg. 

lang=arma, adj. langarmet. 

Zangbeftefar, f. Langgodfar. 

Zangbor (00), n. be flore Borde, fom 
fedvanlig bruges i Rogftuerne. 

Zangdrag, n. Langdrag, lang Udfættelfe. 

[angdregjen, adj. langtruffen. 


Kveldsbon — yen 


AKveldsbøn; f. Aftenbøn. Saaledes og⸗ 
faa Rveldsfutf, m. Kveldsſalm, m. 

- Rvweldsvers, n. 

Kveldsdus (uu), n. Aftenftille, bet at 
et Uvetr flilles om Aftenen. 
Rveldſeta (aab. e), f. den Tid hvori 
man arbeider ved Lys om Binterufte- 
nen; Tiben fra Morkningen til den 
Stund ba man gaaer tilfengs. Et næ 

en alm. Ord; hedder ogſaa Kvelda⸗ 

ete (N. Berg), Rveldfutu (Ørt.), 

RAvweldfoto (Mamb.). Unbertiben og⸗ 

| faa om ben Tib ba man gaaer til 

ſengs; faaledes ti Som.: D'æ ftor'e Kvel- 

bafete, 2: bet lider langt paa Nat, det 
er hoi Vid at lægge fig. If. Otta. 

Mveldfide, f. Eftermidbagen. Pa Kveld- 
flas ud Eftermibbagen. Ag. Stift. 

Aveldslit (aab.i), m. Aftenfljærs Him⸗ 
melens Udſeende om UAftenen. 

Aveldsmat; m. Aftensmad. 

Rvelbsmæl, n. 1) Aftensmaaltibs 2) 
Kvæaets Aftenfober; 3) den Melk fom 

malkes om Mftenen. 

Kveldsmund, n. en vis beftemt Tid om 
Aftenen, f. Ex. til Fiſterie; ofteft om 
bet Tid ba man fpifer til Aftens. Nor- 
benfjelds. 

Rveldsrode (aab. 0), m. UAftenrøde, 
rodt Stjær i Skyerne ved Solens Nede 


gang. 

rodd trær, adi. ilbøfelig til at fove 
om UAftenen. B. Stift, Tell. — Hedber 

ogſaa Foeldfv.ænrs. 

Avelbfvævre, 1. et Navn paa enkelte 

- Blomfter, fom lukte flg om Aftenens 
tfær Lovetand (Leontodon). Sogn og 
fl. J Orkedalen betegner bet Gjøgfy- 

ren (Oxalis Acetosella), hvis Vlade 

- fammenfølde fig om Natten. 

Aveldsykt, f. Aftenftund; Arbeibsftunben 

Å ellemmadstid (Non) til Aftens- 
maattidet. S. YU. 

Aveldvor (00), m. Aftensmaaltib, Af: 
tensmab. Gbr. Foten, Hedemarfen. I 
Namb. hedber bet Aveldvær (Kvell- 
væ); eflers: Nattyor, Nottvær. (Sv. 
qvållsvard). Sf. Bor og Bær, m. 

Rvelje, f. Sliim; en flitmagtig Hinde. 
Svm. (If. Isl. hvelja, Hvalftind). 

Poeljeleggie, v. n. overtræftes med en 
flitmagtig Hinde. 

Fuel, adj. fom bar en fitn og hot Stem⸗ 
me (VBarneftemme). Sogn (udtalt: 
foebPe). I Sdm. ſtvellen; jf. gnell. 
(G. N. hvellr, flingende). 

KRvelp, m. $valp. G. N. hvelpr. 

Fvelpa, v. n. hvalpe, faae Unger. 

Rvelv, n. Hvalo; noget fom er hvæl» 
vet, tær en hvælvet Baad paa Van⸗ 


249 


bet. J Helg. hebber bet Kvolv, vg:4 
Sdm. Rolv. Hertil Talemaaden: kome 
pan Kolv'e: komme op paa Kjølen (om 
Folk fom have fuldfeilet). fitfe pr Kol- 
par fibbe paa ben hvælyebe Baad. - 
kvelva, v. n. (€-56), vælte om, fomme 
i en hvalvet Stilling; ogfaa iøge hvel⸗ 
vet, vende nedad; f. Er. om Kar. For⸗ 
uben denne Form findes ogſaa: Frsæne 
(VTell.), Foolve (Tr. Stift), Fool 
(Hela.), Folve (Sbm. og 1.), og holva 
(Hard. Nbl. Ittre Sogn). G. N. hvelfa 
hvolfa. (Orbet flulbe egentlig have fært | 
Flerton). Formen holva er, faavidt 
vibes, bet enefte Exempel paa Over- 
gangen by til h udenfor Partiflernes 
og Pronomenernes Klasſe. 
kvelva, v.a. (e-be), hyælve, vende ned, 
bringe i en hvælvet GStillings vafaa 
ftyrte noget ud af et Sar ved at vende 
Nabningen ned. I nogle Dial. Fvolve, 
Folve og holva, ligefom bet forrige. 
G. N. hvelfa. — foelva ut-or: bælde 
ub af (et Kar). Foelva Å feg: fuge, 
urfe af et Kar. elva ihop: bhvælse 
mod Binanden. folve attyver dakke ved 
et bvælvet Kar. | 
kvelvd, partic. hyælvet, nedvendt. Heb⸗ 
ber ogſaa: kvycevd, kvolvd, kvold 
— Stift), Fold” (Som), hold 


Rvelving, m. en Hvælving. Hedder vg- 
faa: Rvolving og Rolving. — Rvelz 
vingssbru, f. en Bro, bygget fom en 
Hvælving. i 

Foem, hvo, hviftens f. foen. J 

kven (el. kvenn), pron. hvo, hoem; hoil⸗ 
ken. Dette Ords Form i Dialekterne 
er meget forſtjellig; faalebes: a) Fo 
(Attre Sogn), Foæ (Satersd.); — b 
Foann (Sdm. og fl.), kvenn (Tell. 
Sogn, Namd. og fl.), Fen (Stavan- 
aer, SHl.); c) Fveim (Svm. og Å.), 
Feim (Gbr.), kvem og Fem (forfljel. 
lige Steder). Naar v bortfalder, ude 
tales k haardt, uden 4. — OG. N. hverr 
(nomin.), hvern (acc.), hveim (dat.), 
I bet Sondenffjeldſte mangler tildeels 
dette Ord og erftattes ved hokken (het. 
fen, viften). Ellers er „kven“ maaffee 
den meft ubbrebte Form og vel ogſaa 
ben rigtigfte, næft efter foær (Tverr). 
Genitiv betegnes ved: „kven fin” (kveim 
fin), 9: hvis; f. Er. fyen Å Bok æ dæ 
(6016 Bog er pet, — J Forbindelfe med 
en Præpofitton fættes fen altid førfts 
ſaaledes: foen amt, 2: til byen. kven 
fram: fra hvem. yen mæ: med hvem. 
dg til hvem. foen um: om hvem, 

* va. ' 


262 


for nære fangviftand: ikke for noger 
g Tid. 


tanggoter (aab. 0), adj. langagtig. 

langsylt, adj. langulbet, om aar. 

Lang:æve, f. en lang Tid. 

lang⸗ oyrt, adj. langeret. 

Tape, v.n. (e-te), hænge flapt ned, ſom 
noget ber er visnet eller brættet. Nor- 
bre Berg. Hedder ogſaa flape. (If. 
lava og lapøyrt). JE lap 

lappa, v. a. forfaale, jane "Saaler iz 
ogfaa fappe, ete If fola. 

KZapparda ag Dag føm fordum har 
været Helligdag. Sogn. I Stm. Zopz 
radag; ellers Halvhelg, Romhelg, Prit- 


Feda; 

Pa 1. 1) en Lav, et lidet Styk 
fes f. E&. Brevlappe e Ba pirlap). Jel. 
lappi. 2) Guale, i Gtotei. Nordre 
Berg. Gbr. og fl. Ellers Sole. 

app6, v 2 gå, Broft Em. om, 








I Tell. Zovefoytt, 
lappelaus, adj. faaleløs, om Sko. 
gappeled Cler), n. Saalelæver. 
Tappefliren (aab. å), forflibt paa Gaa- 


Tapte, f. Tepfa, og Tape. 
lapøyet, adj. fluføret, af lapes fee Tage 


oyrt. 

larfa, v. n. f. lirka. 

iarkaſt, v. n. filtes, lobe fammen i Knu⸗ 
ber eller Klumper; f. Larfje. 

larketꝰ, adj. filtet, — om Haar; 
glad om Dyr hvis Qaar ere fammen- 

tede. 

Larkje, m. (FI. Larka), ſammenfiltet Lot, 
Tot, Klump af fammenvaltede Haar. 
NBL. Sfj. Svm. og fl. Ellers: Lagde, 
Klagde, Flokje. 

Karre, m. et Slags blød Oft. Sogn. 

Zarsofe (aab. 0), St. Laurentit Dag, 
ben 10be Auguft. G.N. Lafranzvaka. 

Larw, m. 2 en Kludrer, Fufter. 2) Lap, 
Pjalts f. Larve. 

Zarw, n. Kludren, ubeldigt eller unyttigt 
Arbeide. Hedder ogſaa Larving, f. og 
Zarveri, n. 

Tarva, v.n. (2-0), flubre, arbeide klod⸗ 
fet og uben Held, fjær af Mangel paa 
efoemme Materialier. Meget brugl. i 
Nordre Berg. Sbm. og fl. Ellers kla⸗ 
tra, balla, balfa, folfa og fl. I Set. 
bedder bet: flavve. I Gbr. figes ,lar- 
aa om at fladre, bviltet ellers hedder 
farva⸗. 

arve, m. Lap, Flig, Pialt, løsrevet 


langvoren — lata 


Ctylte. Hedder ogſaa Laro. Må i 
Rordre Berg. og Er. Stift. Clns: 
Lurva, Filla, Trave. JE larfr. 
farver”, adj. pjaltet, lafet. I Tr. Ctift: 
farvær, lærvæt. 
las, og Lafa, f. lefa. 
Tafalel: e), adv. Tøft, vagt, uben Stytle 
eller Faſthed. SH. Da va for kafale 
jort Get fammenføiet). 
Tafen, adj. 1) føfelig fammenføiet, far 
let at tive i Gtytfer. SHI. — 2) fog 
af Kræfter, magtløs, fom itte taalr 
fart Arbeide. Sdm. Gbr. (91. le- 
sinn). 
Laſt, m. aftning, finere Søm i Leder: 
tøt. Bertil: lajFefprotten, adj. tent 
t Laffen; om Gtøvler. 
fafFa, v. a. (a-a), lafte, fye. 
Zallje, m. 1) en Kile eller Strimmel fom 
fyes ind å et Klædningsfykte. a 
laski). 2) Betfædnings en liden 
eller Klobs, fom flaaed faft paa vi 
Medffaber, "for at be ifte fulle fork 
des; ſaaledes Niralaffje, Beflædning 
paa en Aare paa bet Ste hvor bm 
berører Roerpinden (Kjeipen). og 
gerne eller Ringveben paa et Bognbjul 
Gbr. Dil. Ellers Ringoig, Pulp, 
Gå Rv 6), et Les. OG. 
oe Befvær; ogfan 


Kors, 
før, adj. Ukand' Hr at brage føl 
om Hefte. Hall. Gr. og fl. 
Zasfeftad, m. Stedet FN et afvellet 
æg bar ligget; å Er. paa en Yger. 
Laft, m. 1. Raft, Labning (= Farm). 
Zaft, n. 2. Laft, Dabel; ogfaa noget fom 
fortjener at laftes. D'æ ikje noten tal 
i bi: beri er intet Taftværbigt. 
lafta, v.a. 1. (a-a), lade et Fartoi. c 
Terg: fada, ladda og lebje. 
lafta, v. a. 2. (a-a), lafte, bable. 
laftande, adj. fom man fan lafte. 
ær ifje Iaftande fyre bæ: man maa ft 
p AN ham derfor. før Dadel, 
aftelaus, a for Dadel 
lat, adj. å boven. Bemin, 4 Hart. 





lot, aab. 0). latr, löt — Hu⸗ 
af Leta, ta feg, Seting. 
Tata (fe), f. leta. 


lata, v.a. (lær; let; late, ef. lete), å 
lade. Snf. hebder søn forfortet la; 
ellers læta GP laataa (Subr.), 
lata (Lifter?). , låta; Sv. Fyret 
SImperf. bar futr. 3 add: Bl. leto 
Tal). Gupin. hevder lite, med gb. 
i (Nordre Bera. Hk fl), lete 0 og late 
ab fat ltr i: ie 
4”. — Betybninger: 6, 
ſtede ar noget fler; ogfan gjøre at 


Kvervar — Kvigefalv 


rette. Meget udbbredt. B. Stift, Helg. 


og fl. (Ellers villa og venda Syne).. 


— Gertil det gamle sjönhverling. 

Rvervar, m. egentl. Hviroler.  fute Kver» 
var”, >: løbe efter binanden rundt om- 
bring et Huus (en Leg). Øfterd. 
ervd, partic. 1) omringet; 2) bort» 
ført, fndtagen t Bjerg. 

Kverve, n. en Ean fom omgives af 
Bjerge eller Høiber; en Strætning, fom 
man paa een Gang fan overfiues og⸗ 
faa et Dy belag, en liden Rakke af 
Gaarde. Ga. hverfi). un brugeligt 
i Gætersbalen, men fortjente at være 
alminbdeligt. 

Avervel, m. $Hvirvel. (G. R. hvirfill). 
I Gærdeleshed: 1) en VBanvdyvirvel, 
Malſtrom (= Ningftraum).—2) Haar» 
Byirvels et Punkt hvorfra Haarene ude 
brede fig eller Iægae fig til Siberne, f. 
Er. paa Soveb-Qöten, og ved Boverne 

aa Dyrene. Tr. Stift og videre. Hed: 

ogf. Rverv (fønbenfjelbe), Kvirv 

( Hard.), Rverel (Svm.); ellers Ring⸗ 

vokftr og tilbeels Kruna. (If. G. N. 
millum hvirfils ok ilja). 

AKvervelvind, m. Hvirvelvind. Tr. Stift. 
Sf. Knut, Tunnafnut. 

kverven, adj. 1) ubrøt, font fnart føtn- 
ber bort. Dæ va fo ryrt mm verve. 
orm. og fl. —2) raff, hurtig. Ork. f. 

erv 


Kvervin , f. 1) Omringelfe, f. versa, 
v. & 3 Forſpinden, Bortfjerning. 
kveſa, f. kviſa. 


kvesſa, v.a. (t-te), 1) hvæsfe, fljærpe. 
Af kvaſs. 2) tilfpidfe, gjøre fmal eller 
ſpids i Enden. 3) v. n. blive (malere 
mob Enden, aftage, lobe ud f en Spids. 
If. ſpita, flata. Da fvesfened, 2: det 
er fmalt i ben nederfte Ende. I Sogn 
ogfaa om en fyag eller aftagende Lyb; 
ære 


ee . 
kvesſen, adj. 1) flarp, tiltagende i Skarp⸗ 
hed. 2) mal tmod Enden. Gjelben, 

Rvesfing, f. Svæsfen, Tilfpibfen. 

Puerja, v. a. (kvet'; kvatte; Fratt), 
flibe, hvæsfe, fljærpe. Inf. hedder og⸗ 
faa kvetje, kveta (aab. e), kvekkſe. 
G. N. bvetja. Meſt alm. om at hvæste 
med Bryne eller Haandſteen; Å Svm. 
berimod om at flibe paa en Slivefteen. 
Hertil Kvat, Kvote, Kvatftein. (Efter 
adj. fvat flulbe kvetja betybe: opfrifte). 

Rvetjing, f. Slibning, Hvæsning. 

Put, adv. hvit, hvorfor. G. N. hvi. Egent⸗ 
lig et gammelt Dativ af fra C(hvat) 
ligeſom „di“ (berfor) af ba (bat). — 
Bot fo: hvorfor bet? — kvi fyre: hvor. 
for, af hvilken Aarſag? 


251 


Rvi, f. en Fold, en indhægnet Plavs 
hvorpaa man fantler Kvæget, eller hvor 
man lader bet ligge om Sommernæt- 
terne. Meget udbbredt og næften alm. 


⸗Ord. Hedder ogfaa Rvie (Som.) 2 


fers ru, Tro, Grind, Stol). — ,Kve" 

i Gbr. betegner ogf. det inbhægnede Rum 

omfring Sæterhufene; ellers falbet Støl 

og Selsbo. — Ett Kvia-hus" fires t 
bm. om et uforholbsmeasfig ftort Huus 

eller Bærelfe. 

| - 4), 1) brive Kvæget paa 


Fria, v. a. (a 
Fold. (Sjelben). kvia feg famle fig i 
en Fold. — 2) gjøbe, opgløte en Eng. 
850). Her» 


Ja». (ofteft med Imperf. 
til Kvifla, Kvievatn, uppkvidd. 
Kvid (u ual.), f. Kvigjor. 
kvidd (tt), gjødet, dyrket. Jad. (af kvia). 
Meft ft n. kvitt, uppkvitt. 
kvide (kvia, fyie), v. n. gt! , arne 
ængftes, ømme fig for noget, ole Iyft 
efler Modbydelighed, f. Er. for et Ur- 
beibe, bvoraf man venter fig megen 
Mote og Ubehagelighed. Alm. Örd. (G. 
N. kvida, frygte). Eg hvile fyre bær 
jeg føler Ulyft bertil, bet er mig ube- 
bageltgt. Hevder ogſaa: red fylte meg 
mæ ba" (NHL) 3 ,e kvide mot di” (Sbm.). 
D'æ flik Betr, at ein fann kvide mot 
te gm ut. 
Rvide (Kvia), f. Ulyft, Mobbybeligheds 
bet at man gruer for noget. 
Fuidefull, adj. ængftlig, modlos. 
Fuidelauft, adv. uden YEngftelfe, mobigt, 
rvide od Find ſtlig, forſagt 
en en), a j. œng g, 0 agt, 
fom mangler Lyft eller Mod. 
Fuidefam, adj. 1) ænaftlig, modlos. 2) 
modbydelig, fom væfter Ulyft eller gjer 
mobløs. Meft t n. (kvieſamt). GEbr. 


og flere. 

—E f. bet at man gruer for noget. 
— Derimod Rviding, m. et frygtfomt 
Menneſte, En fom gruer for fmaa Ban» 
fleligheder. 

kvie, f. fyibe. — Avie, f. f. Kvi. 

Rvievatn, n. gjøbende Bædfler fom ud» 
brede fig over Engen. Hedder ogfaa 
Buiflevatn. Sæd. og Dalerne. (Af 

a). 

Foizfyre, hvorfor. B. Stift. Lidet bru» 
geligt, ba bet oftere bedder ,fva fyre”, 
08 undertiden , forfyre", fom er mindre 
rigtigt. If. bifyre. 

Kviga, f. Kvie, ung Ko. (Sv. qviga). 
Rvizgar” (el. Rviegar), m. Fold, ind» 
ajerdet Malkeplads. Fel. (1. Kvi). 
Kvigekalv, m. Kvoiekals, en Kalv af 

HunHønnet. (Hedder fævv.2skviglalv). 


264 


fpringas berimob betegner bet: 1) 
glide, flribe frem; bevæge fig, fvinge, 


rulle o. f. 9. om livløfe Jing. Heraf 


føypa. 2) løsne, gaae løe, ffær om 
Barken paa Træerne. Gbr. Ellers laga, 
føne, gm. 3) løbe fammen, blive tyk; 
om Mælt. Hertil laupen, adj. 4) for» 
andres i Omfang, udvibes eller fam- 
mentræffes. laupe ihop: frympes fame 
men, frybe fnd. laupe ut⸗yve: ubvibe 
fig, blive bred. laupeupp: hovne, foul- 
me op. 5) om Menneffer: gaae ofte, 
flafte, trippe omfring (ofte med Nin- 
geagt). laupe Wrende: gane med W⸗ 
tinder. 6) om Dyr af Hunkjønnet: lobe, 
yttre Parrebrift. Meget udbredt. Her» 
til Talemaaden ,laupe ful”, og fleres 
if. fljuga. I Sogn og Hard. betyber 
bet: parre fig, fpringe. — laupe t Lunn, 
el. i Ring: løbe rundt i en Kreds. 
laupe m Lag, fre Lag, 2. — De løyp 
upp mm ſtrid' ut-av, 2: bet fommer 
burtigt og gaaer fangfomt bort. Som. 
o 


g fl. 

Zaupar, m. et Led t en Lænke, bannet 
af en ftærf Ring, fom breier fig frit 
omkring en Tap eller Nagle, og tjener 
dertil, at Lænfen fan vendes i alle Ret- 
ninger uben at forvribes. Shl. Svm. 
eg . — J Sogn hedber bet Leikjende. 
(3 banfte Dial. Lægenv). 

laupaft, v.n. (loypſt; ljopſt), lobe bort, 
rømme, undvige fra fit Hjem. B. Stift 
og fl. G. N. hlaupast. 

Zaup:ær, n. Gfubaar. (G. N. hlaup- 
år). Gjelben og forælbet. Hertil Laup⸗ 
ærsmyfs (eller oftere Lauparsmyſs), 
Skuddagen i Februar Maaned. Nl. 

Zaupezjor, f. en Gaard, fom ſtylder en 
Lob Smor, el. hvis Skyld i Matrifu- 
fen er anſat omtrent til en Lob. Son⸗ 
dre Berg. 

laupen, part. 1) loben. Oftere lopen 
(aab. o) og nogle St. lypen (aab. y). 
— 2) ſammenloben, tyf, om Malk (fun 
t Femin. laupi, laupa og fl.). 

Zauping, f. Omfvæven, Løben (bog tffe 
ftærft Lob; f. faupa). 

Laurdag (for Caugarbag), m. Løverdbag. 
(Egentlig Vaſtedagen; f. Laug, lauga). 
G. N. laugardagr. — Ratt'a til Laur- 
bags: Natten imellem Fredag og Lø- 
verbag. Laurbags-Kvelben: Loverdags 
Aften. Ein Laurdags Mane: Nymaane 
fom indtræffer paa Løverbag (og fom 
af de Gamle anſees for uheldig med 
Henfyn til Beiret). 

[aus, adj. 1) los, iffe faft eller vedhæne 
gende. G. N. lauss. Heraf loyſa, Iofa, 
losna. På laus Got: paa fri Job; 


Laupar — lauslota 


ogſaa loſeligt. Fyre da lauſe: loſeligt, 
ifte for Alvor. — 2) løs, lød 

rov, iffe tæt eller faft. Noget fjelbnere, 
If. roven, hofen.—3) ufifter, fom man 
iffe fan holde fig ved. Ein laus Bat: 
en Baad fom iffe ligger trygt paa Bane 
bet, effer fom let Fantter. De lag i 
faufe Sjøen: bet Iaae frit i Søen, uden 
at naae Bunden. I laufe Lufta: frit 
i Luften, uden noget JFobfæfte. — 4) om 
noget, fom lober frit eller ubindret. 
Gaalebes: laus Eld“, >: Vaadeild, 
Brand. Ellers: laus Berme" (Søndre 
Berg), plauft Ljøs” (GSbm. og flere) 
lauſt Blod: Blodgang. Ew anden Be 
tybning findes i Talemaaden: ,lant 
Riv”, >: Bugløb, Ditarrhee. — 5) fri 


tr 


ubunden, uden faft Gtilltng. laufe 


Folk“, tfær om 
bave Gaard eller 
Kar: en Karl fom ikke har Tjeneſte; 
ogf. En fom ikke har Gaard. — 6) fær 
bla, f. Er. tilen Reife. koma feg laus: 
blive færdig. gjera feg laus: gjør 


pit Folk, fom fl 


aft Bopæl. Ein laus : 


Mi færdig. Han va laus'e mæ So 
Aja: 


ban var færdig til at give $149 


(Nordre Berg.). 


laus, adj. i Betybningen: manglende d. | 
fom itte har; — bruges fun fom en Év - 


belfe, der føtes til et Subftantiv, f. & 
endelaus (uendelig); mafalaus (fom 
iffe har Mage). Paa famme 
dannes Adverbier ved at tilføte la 

f. Er. endelauft (uden Ende); fynd 
Cuben Synd). 

lausbeitt, adj. om Eng eller Gras, fom 
er let at flaae, hvorpaa Leen bider godt. 
Mobfat hbarbeitt. 

Øaufebrød, n. et Slags meget pors 
effer utæt Brød. 

Lauseld, m. Vaadeild; f. aus. 

Zaufelivnad (⸗⸗limna, aab. i), m. Lo 
agttghed, ufømmelig Omgang, 

Øaustena(8), m. ungt Horn ag, efler 
Kvier og Orer i Modfætning til Mal 
kekoer. Gbr. Hedder —— Cauſenant, 
n. og ellers: Ungfe, Gjieldfe, Kvigjende. 

Zausgangar, m. Løsgjænger. 

lausbendt, adj. fom ifte har noget ad 
holde eller bære. 

Zaufing, m. los effer ugift Kurl. (Sjel 
ben). Zaufingeban, n. eller Law 
fingsungje, m. et uægte Barn. 

lausønytt, adj. løfelig fnyttet. 

lauslærten, adj. uftadig, flygtig. GSjelben. 
fauslege, adv. Iøfelig. 

ZausleiFje, m. Løshed. Sjelden. 

lauslota (aab. 0), adj. 1) uftabig, før 
anberlig (f. Lot). 2) let at bevæge, 
hvis Sinb let paavirkes; ſaaledes om 


Mat — 


de 


vinen — 


Prinen, adj. 1) bvtnendes 2) tilbøtelig 
til at Hynfe og klage. 

Rvingl, n. 1) Omtumlen, uorbentlig 
'Bevægelfe (f. Bingl). 2) Bæmmelie, 
Filbøielighed til Brætning. Sogn. 

kvingla, v. n. omtumles, røres. 

Foinøra, v.n. klynke, Mage fig, iſer for 
GSmuaating. B. Stift. I Jndr. kvinke; 
i Sdm. kvenkre. (G. R. kveinka). 

Rvinna, f. Kvinde. (Isl. og Ev. qvin- 
na). Bruges i Forbindelfen: Kar m 
Kvinna"; men er ellers næften ubru- 
getigt i Dagligtålen. S. følg. 

RKvinnfolf, n. Kvindfolf; i Eental fun 
om ret Mennefte og ikke kollektivt. 
Am. tftebetfor Kvinna og Kvende (fom 

. vilbe være meget befyemmere Ord). 

Hedder paa nogle Steder Avennfolk 
(G. N. kvennfolk). 

RKvinnmann, m. Kvinde, Kvindbfolk. Bal» 
ders. Hedder ogf. Rvennmann. (G. 
NR. kvennmadr). Mann har her Be- 
tydningen Mennefte, og  Kvinnmann* 

.. Bar faalebes fulb Grund fom Modfæt» 
ning til bet almindelige Karmann“. 

Bvifa (aab. å), f. en Blære i Huden 
f. Er. efter ftært Gnidning: Jad. 3 
Fell. Kvifu. (If. Kveifa). Ellers Blæma. 

kviſa C(aab. i), v. n. (4-4), 1) blusfe, 

- flamme, antændes t en Haſt. B. Stift. 

i —2) brufe ops fær om ftært Drif, 
fom ftrar fliger til Hovedet. Fotfa upp. 

- MH. Svm. (Isl. hvissa). — 3) hvilte 

. Gif. SSL kvisa, ſſadre); ogfaa: fnife, 
Tee, om en bæmpet Latter. Jad. If. 


Tue. Nordre Bera. | 
kviſkra, v.n. (a-a), hyviſke, tale fagte 


| (G. N. hviskra). Kviſkring, f. $vi- 


ſten. PE 
Kvifl (iD, f. 1) en Kløft; en Møggreb 
fom er bannet af en fMøftet Green. 
| Sogn, hvør bet hedber Kvitl. Mytja- 
yttl. (Isl. tadkvisl). 2) Elvekloft, 
Øreen eller Arm af en Elv. (G. N. 
kvisl). Ogfaa en Holme eller Banke, 
fom bannes af en faadan Elvegreen. 
Rbg. Gbr. ogfaa f Tr. Stift og paa 
enfelte andre Steder. 4 Sogn hedder bet 
Kvitl; i Ir. Stift Koilſſj eller Kviltt 
(meb ben færegne norbenfjeldffe Udtale). 
Rviſla (ii), £. Gjodning. Jav. (af fota), 
fjelben. Rviflevatn, n. gjøbende Bæd» 
fle i Jorden. 
Kvisfun (for Kvitfunn), Pintfefeften. I 
Hall. Bald. og fl. hedder det Kvisfun 
(4), t Stm. og Nam. Rvisſinn. El⸗ 


Kvirblad 253 


lers fortrængt af bet fremmede Ord 
npins". (G. MN. hvitasunna: jf. Eng. 
whitsun-tide). Rvisfunzafta(n), el. 
æfta, m. Pintfeaften. Kvisſinbriſing, 
f. Brifing. Rvisfun:dag, Pintfebag. 
(OG. N. hvitasunnu dagr). Kvisfuns 
belg, f. Pintfefeft. Rvisfunvika (11. 
D, f. Pintfeugen. 
Kvift, m. GJL. Rvifte,r), 1) Kvik, 
Green. G. N. kvistr. 2) Kviſterodder 
i Fjele og Sømmer. 3) Udbygning paa 
et Tags Kviftværelfe. (I Byverne). 
kviſta, v. a. (4-4), affvifte, huage 
Kviftene af. Partte. Poifta: affviftet, 
ryddet. „kviſta“ bruges ogſaa i Betyb- 
- ningen: haſte, flynde fig, fare raftt og 
farmende frem. (Sv. qvista, løbe). 
Rviftelag, n. em Kreds af Kvifte (paa 
Gran eller Fure)s de Punkter bvyorfra 
Kviftene gaae ub i en Kreds. I nefta Kvi⸗ 
ftalagje: t den nederfte Kviftering. Son⸗ 


bre Berg. 

kviſtelaus, adj. reen, fri for Kvifterøb- 
ber; om Planfer og Fjele. 

Kviſthol, n. Sul etter fortørrede eller 
ubfalbne Kvifterøbber i Træ. 

Foiftra (ii), v. n. kvidre; ogſaa Hynte, 
Mage. Nordre Bera. U 

kviſtut (kviſtette), adj. fuld af Kviſte el⸗ 
ler Kviſterodder. 

kvit (if), adj. hvid. (G. N. hvitr). — 
Avit'en, Benævnelfe paa en hvid Hekt, 
eller paa et andet Dyr af denne Farve. 
— Han va ie foit'e fo Mulde gjere ba, 
2: bet maatte den Sorte gjøre, el. det 
flulbe en Skjelm have gjort. Nordre 


Berg. | å 
kvita, v. 1. (4-4), fee byibagtigt ub, 
blinte, alimte med en hvid Farve. Kurt 
- uperfonligt. De kvita par bær det vår 
fer fila hvidt C(ordret: bet bvider paa 
bet). Tr. Stift oa Å. I GSvm. kvita, 
med aab. t. Dæ botta 'ti Lemrinnet 
bet glimter i be hvide Tænbder, el. man 
feer -Jænderne fom en hvid Plet. : I 
Sr. Stift: ,bæ fylte px Tenninn 
Det Udtryk, fom ligger i bette Ord 
faavelfom i be ligegjeldende: fvorta, 
rauba, grøna, blma og fl. er vanſte⸗ 
ligt at betegne med andre Ord. 
kvita, v. a. (a-0), hvidte, male hvidt. 
— fær om GSneen, naar den bælter 
Jorden med et tyndt Lag. De Map 
pafte fo myfje at dæ kvita Marka. 
(I Som. kvita, med aab. å. . : 
Foitauga, adj. bvidøiet (om Hefte).. 
Kvit-cal, m. et Slags Vil (Myxino), 
ellers kaldet Pirml, Igraal, Gtepma 


Sdm. 
Kvitblad (Kviteblaꝰ), Hvidtidſel (Carduus 


266 laaglendt — Laat 


lendt, adj. lavt liggende, lav, uden 
jelde eller Forhoininger. 
lamgmelt, adj. lavmælet, fom har lav 
eller fopag Stemme. 
lægna, v. a. blive lavere. 
lgrofte, adj. om et Huus, fom har 
avt Tag (Noft). Tell. Ellers læg: 


røyft. - 
læ 2 adj. lavt flaaendbe, om Vandet 
 Ubbetider. ' 


lmat, adv. lavt. — fnaffa Imat: tale 
agte. laagt Midbag: iffe fult Mid⸗ 
bag. Fell. 

lengnakfen, adj. lav af Bært. 

IlmP, adj. flet, baarlig. Meft brugl. 1 B. 
Stiſt; — i NGL. hedder det Lak. (Isl. 
lakr; jf. Sv. elak; Ang. aglæe). Be» 
tyber i GSærbeleshed: 1) ond, flem, 
ubehagelig; ogſaa ubuelig. Da æ fo 
Imft mæ bei: bet flaaer baarligt til 
Bos bem. Ein [mf Smaf: en modby» 
delig Smag. — 2) fyg, fag, beffadiget. 

. Meget brugeligt veftentjelbe; ogfaa I 
Gbr. If. fen, ring, farven. Han æ 
lak i Fot'a; eller: , han hev ein lak'e 
Fot”, 2: han lider Smerte t en Fod. 
— 3) flem, lifttg, fuuls ogſaa arrig, 
ondſtabsfuld (egentlig: fortrædelig, ube⸗ 
feilig). Han vert'e lmfe mæ bei: han 
bliver flem imod bem. Den Lake: den 
Slemme (nemlig Fanbden). At dette Ud⸗ 
tryf ſtulde ftaae Å Forbindelje med bet 
mythiſte Navn Loki, fynes iffe rime» 
ligt. (If. Lmfje). 

LæFon, f. fafa og lefa. 

Lakheit, f. Sygdom; ogf. Slethed. 

Laokje, m. en ſlem, liſtig Karl. Ndm. 

- LZæm, f. Bei eller Fure i Sneen, f. Er. 
. byor man har gaaet paa Skier (Ski⸗ 
Tam) efler hvor man bar fjørt Tøm- 
merftoffe. Tell. Hedder ellers Ekkje og 
Far (Ski-far). 

fem, adj. mat, foags f. Tamen. 

CLan, f. 1. en Stabel, opftablet Hob af 
Tommer effer Bed. Tell, J Hall. Lan 
og Barlan om et Felt eller Skjul af 
Grankvifte. If. Isl. lön, Hoſtak, og 
Jana, fætte i Stak. 

Zæn, f. 2. en Byaning. Belt» og nor» 
benrjelbå med forffjellige Forandringer 
i Betydningen, nemlig: 1) Vaanings⸗ 
buus, Hovedbygning, forfaavidt ben har 
flere Bærelfer og mere end een Etage. 
Meget brugl. Å Nordre Berg. Ir. Stift 
og Nordlandene. Nogle Steder ogfaa 
om enhver for Bygning, fom er deelt 
i flere Rum, f. Er. Løe-lmn (Jad. 
Foſen), og tfær om et langt og fmalt 
Huus. (SHl.). —2) en Sval eller luk⸗ 
fet Gang paa Siben af en Bygning. 


Shl. — 3) en Rakke af Huſe fom er 
byggebe tæt til hinanden; Siden af et 
Kvartal t en By. Nl. SHI. ogfad 
Gbr. (If. Eng. lane, Strade. Hol, 
laan, Allee). 

Øæn, n. et Laan. „Guds Lan”, fig : 
meft alm. om Kornboften, Fifteriet eler 
andet fom hører til Livets Næring; mn 
i Gelg. fun om Kornsarer og beraf til: ' 
lavet Mad. 

l[æna, v. a. 1. (e- te), Iaanes 2) møt 
tage til Laans. (Kun med Aftufatit) 
b) udlaane. (Med Dativ og Akkuſativ). 
$ebber undertiden: lene (ee). G. Å 
Jå, lé. 

[mna, v. a. 2. (1-4), 1) opftable, op 
lægge, f. Er. Bed. Tell. (f. Cun).- 
2) opfætte Grene vg Kvifte faaledes at 
de banne en Bæg. Sdm. (fjelden). 

løna, v. n. (4-4), forlænges, flappe 
ved langvarig Strakning; om Toug- 
vært. Shl. (Isl. lona, revne). 

lænæ, formildbe, f. ina. 

læng, f. lang. - 

Zænga, f. Lange, en Fiſt. Sv. långe 
Sf. Byrhjelmnga, Valanga. 

længdrepe, v. a. bræbe Tangfomt. Shu. 

længe, adv. længe. Kun t Forbinde 
meb fyrr (før) og fiba. ,Imnae fort 
fænge forhen. , fange fa": for lønge 
fiben. Meget ubbredt og maaſtee alm 
G. N. löngu, laungu. 

Langlegg, n. Galop, VFiirfprang. Cm 
længleggje, v. n. galoppere. 

længfam, (. Tangfam. 

lengflotjen, adj. lang og fmal. Berg 

tift. 


Sti 

Lang-cſing, m. en lang Rakke af Skyt 
i —— Sogn. If. aſa. 

Lar, n. et Laar. Hedder ogſaa Lær. 

læra, v.n. „lara pm": gaae medl 
Skridt; ubfpærre Laarene. Shl. og 

Las, n. 1) et Laas. Heraf læfa, 
fæfe, harlæft. — 2) Noget fom er ine 
ftængt eller indfluttet; tær en Bite 
fiitm, fom er ftængt med en Rot. - 
Hertil: Zæsfild, f. Sild fom har faar! 
en Tid i Not. 

[ærfa, ſ. loſa. — Iæfær, ſ. leſa. 

Øæskjerald, n. et Kar med Laas; f 
Er. Skriin, Kifte, Xſte. 

Øæsttjold, m. Pladen paa ben forreke 
Side af et Laas, nemlig omkring Nog⸗ 
Tebuflet. (J Gbr. Nykelplata). 

Zæsflra, f. Laasbund, Pladen paa Bag 
fiben af et Laas. 

læft, el. laaſs, f. lataſt. 

Øwat, n. 1) Lyd, Tone (af Imta). Me 
brug!. ſondenfjelds; f. Læta. 2) Klyn 
ten, Klagen. Me Grat aa Lat. 3) 


ta — ag 


257 


L. 


CLa, Ladning, Lag o. f. 9. fee Lad. 

La, fee laba, fata og leggja. 

Zabb, m. tab, Fod; ogfaa Sokker (fee 
Lodde). — Zabber-dus, m. et bygttgt 
Glag. Nordre Berg. og fl. 

fabba, v.n. gaae, trafte affteb, ifær om 
en plump og noget raſt Gang. Hertil 
Labbande(s), adv. f. Er. De va ”fje 
lengje før han fom labbandes. 

labbelenſk, adj. om et befynderligt og 
uforftaaeligt Sprog. Maaftee egentlig 
lapplendſt. 

Lad (La), n. 1. 1) en Stabel, en ordent⸗ 
ligt oplagt Hob; ogfaa en liden Muur. 
Bibalap, Rævrelad, Fiſtelad. B. og 
tal LCod (aab. 0), el. Lo. — 2) Lad» 
ning, ffær i Geværer. GSøndenfjelba. 
Hertil JFyre-la" (Forladbning). Ordet 
flulbe ogfaa betyde Bygning, Hvilfet 
fan fees af Honnlad og Bjørlad. If. 


ag. 

Sad (La), n. 2. Brubepynt, et Slag 
pragtfulbt Hovedpynt, fom bæres af 
Brubene. (Brure-la). Satersd. Fell. 
(G. N. hlad, Guldſtads, Fryndfer). 

lada, v.a. (a-a3 el. a-be), lade, ope 
ftable, lægge t Lag eller i en orbentlig 
Hob. Ogfaa lade I Stibe, og i et Ge- 
vær. Hedder fædvanlig: la”, — r - dbde 
(Søndre Berg. Jad. og fl), ladda 
Gr), lmdæ og Im (Gbr.); ellers: 
lode (loa) og ledje (læa). G. N. hlada 
(hleö, hlod). 

ladalaus, f. lidlaus. 

ladd, part. labet, laftet; f. ledje. 

ladda, v. a. lade, lægge Ladning if. Tr. 
Stift og fl. (Udtaleform af laba). 

Lade, f. |. Løve. 

Lading (La'ing), f. Kornets Indlæggelfe 
og Opftabling t Laden: Jad. og fl. 

Ladning, f. f. Lad og Farm. 

Lab-tein, m. Ladeſtok i Geværer. 

Laft, f. Hjørne i en Trabygning; tær 
Fugerne eller Stoftenes Sammenføi- 
ning i Hjørnerne. Søndenfjelbs. Hev- 
der ellers Nov. — J Gbr. er Laft den 
indvendige Deel af Bæggehjørnet (= 
Navehoga), og Nov ben udvendige Deel 
(= Navehovud). Heraf lefte. 

Zag, n. 1. 1) et Lag, en Lægnings en 
918 Masfe fom ligger jævnt ubdbredt 
over en anden (altjaa — Flo). Son⸗ 
benfjelbs. (Sv. lag). Ffær et Kornlag 
fom neblagges t Loen til Terſtning (= 

erfa). Gbr. Sogn og på Af Roden 
lag f leggja (lagde) eller egentlig i 


tift. IB. Stift har det i Fleer⸗ 


liggja (mg). —2) en Stabel, en vr. 
bentlig oplagt eller opftablet Hob, f. 
Gr. af Bed. Hall. Gbr. og fl. Ellers 
Kad. — 3) Rakke, Rad eller Krebs. 
Zertil Fjellelag (Hjeldrætte), Uffalag 
(NRoæffe af fmaa Klipper), Kviftalag 
(Kreds af Kvite). If. Bygdalag, Øren» 
balag. — 4) et Kuld, be Unger fom et 
Dyr frembringer paa een Gang. Gr. 
Stift. Ellers Legde, Føde, Bøle. Un- 
bertiben, bog fjeldnere, om en Familie. 
— 5) et Lav, et Gelffab, en Forfam- 
ling. Alm. og meget brugeligt, f. Ex. 
Bryflaupslag, Danfarlag. Bartelag 9. 
f. 9. Hertil hører ogfaa Betydningen: 
et Laug, en Forening. — Talemaader. 
I Lag: tilfammen, med binanden. vera 
tag mæ ein": være t Selffab med En. 
„leggja Lag": flaae fig fammen, give 
fig t Folge. „fla Lag" i famme Be- 
tybnings ogſaa om at begynde en Sam» 
virken; f. Er. med en Handel. ,brjøte 
ra — : tle Gelftabet, træde ud af et 
Selftab. 

Lag, n. 2.1) Stilling, Leie, Orden hvort 
noget er lagt. I rette Lagj'e; i den 
rette Stilling. foma i Lag: fomme paa 
fin Plads. foma av —*8 (gam. Da⸗ 
tiv): fomme aflave, i Uorden. „laupe 
m Lag“ (09. løbe paa Lav), bruges t 
Sdm. f. Cr. De tann fnart lauper 
Lag, 3: bet fan let indtræffe; Omftæn- 
dighederne funne fnart føte fig faale» 
bes. „ſtaa mæ Lag” (el. vid Lag): ved» 
vare, holde fig uden Forandring. — 2) 
Jæftepuntt; Indſnit eller Hage paa et 
Redſtab (f. Er. pan et Hjul), hvorved 
man fan fæfte eller ftoppe famme paa 
et vift Punkt og tillige forandre dets 
Stilling; faalebes paa Bommen t en 
en Bæverftol (Rivlag), paa en Lampe 
(Kolelag), paa Kjedelfroge (Stjærin- 

elag). —3) Grad, Maal, Maade. I 
 bvgnie Lag: pasfende, i fædvanligt 
Maal. (If. lagleg). Ave Lagf'e: over» 
maabe. (If. Øverlag). So pa Lag: 
faa omtrent. Da ligg ifje Laq pi: 
det er ligegyldigt, man behøver ikke at 
regne bet faa noie. — I denne Betyb- 
ning bliver tag" meget ofte forbundet 
med et Superlativ, og betegner ba en 
Grab, fom er lidt over bet pasfenbes 
f. Er. I grovafte Lag, 2: vel grov, 
næften for grov. I finafte Lag: næften 
altfor fin. I harafte Lag: lidt huar- 
bere end man onſtede. Ligefaa: i mefte 
Lag (naeſten for meget); Å minfte, leng» 


17 





lagfjær — landa 


ban æ noko gobt lagje: hvis han har 
god Lykke, hvis ber foreftaaer han en 
Tyffelig Fremtid. Nær ho va Liv lagje: 
berfom hun ffulbe leve længere. Dei 
va fo tungt lagje: be havve faa tung 
SHæbne. — Meget udbredt Ord (Berg. 
Stift, Fell. Hall. og fl). Ordet er 
mærtfeligt ved fin færegne Form, fom 
fynes at forubfætte et gammelt lagi efler 
lagiör. Det forandres ifte i Kjøn eller 


Tal. 

lag⸗-kjcer, adj. ſelſtabstjer. Shl. og fl. 

CLagklauv, f. Biklov, be [maa Bagklo⸗ 
ver paa Fodderne af visſe Dyr (Koer, 
Gieder og fl.). Tell. Som. Ork. Oſterd. 
og fl. (Isl.lagklauſ). Udtales tildeels 
Zaflau, og kaldes ellers: Lattklau 
(Nhl.) og Natklauv (Gbr. Sogn, Shl. 

Eœd.). — Han gjeng'e pr Laklaum“ 

- figes Å Spøg om En fom gaaer med 
meget forflibte Sko. Sdm. 

lagleg, adj. 1) pasfende, ordentlig. If. 

ag, 2. (Isl. laglegr). — 2) middel» 

. .maabig, iffe betydelig. If. mateleg, 
fanneleg. 

Zagmann, m. Kammerat, Meddeeltager 
t noget, f. Ex. i en Handel. SH. og 
fl. G. N. lagsmadr. 

Zagnad (Lagna), m. Skjebne, Tilſtikkel⸗ 
eg be uforubfeede Begivenheders Gang, 
«forfaasidt famme har nogen ftor Ind⸗ 

belfe paa et Menneftes Liv. Ein tung 
agna: en tung Sfjæbne, en ftor Mod⸗ 
gang. Ein go' Lagna: Lyffe, blid 
Hjæbne. — Jemmelig almindeliat (da 
GStipnad el. Skjepna, er fjelvent). G. 
N. lagnadr. If. laga, lagaft, lagje. 

Lagrett, m. Laugrets Thingsvidner. 

lagvand, adj. fræfen med Henſyn til 

elftab. — J Betydningen: vant til 
Selſtab, herder det rettere: lagvan. 

Lagverja, f. Laugverge. S. Lag. 4. 

£agsy je, n. Arbeide — ſtal fuldfores 

en vis Tid. Indre⸗Sogn. Han vart 

. mane pm Lagyrkje, >: han fom til⸗ 
fort, bley ikke færdig tl den rette Tid. 
SF. Lagje. (J foenffe Dial. lagorka). 

Lat, n. ſ. Lufan. — lak, impf. ſ. lefa. 

Lak, flet, baarligs f. Imf. 

laka, v. a. lægge i Lage; f. Lafje. Et 
anbet ,lafa" hører til lefa. 

Saka, el. Lake (for Lafje), m. en Færft 
vandsfiſt, Kvabbe (Lota vulgaris). He- 
bemarfen. (Sv. lake). 

gatan, n. et Lagen, Sengelagen. Hed» 
ber ogfaa Lar (Shl.) og Lak'en. G. 
N. lakan. 

Zatefild, f. en Farſtvandsfiſt af Sit. 

| flægten (Coregonus albula). $edemar» 
en. 


259 


laFetuer, f. Lafje. 

Lakje, m. 1. Lage, Saltlage. (I Tr. 
Stift: Zafa, Zak). Hertil: lake⸗ 
brend, adj. bedærvet af Mangel paa 
tilftræffelig Lage. laketurr, adj. for» 
tørret, efterat Lagen er afflydt. 

Lafje, m. 2. Foldmave, Bladmave, den 
trebte Mave i de brøvtyggende Dyr 
(Omasum). Gøndre Berg. Svan og fl. 
(Isl. laki). Hevder ellers: Marlakje 
(Sdm. og fl.), Fil (Bufferud), Troll» 
pofe (Ork.). 

lakka, v. n. laffe, ſtride. (Sjelden). 

lakka, v. a. latere, fætte Lak paas ogf. 
forfegle. Sjelden. 

Laklauv, f. Lagflauv. 

ZaFs, m. far. Hertil: Zaffehæw, m. 
Zaffefjer, n. Lakſeteina, f. Indret⸗ 
ninger hvori man fanger Lar. 

Zatfetitra, f. en liden Fugl af Snep» 
peflægten (ellers faldet Strand⸗Erle). 
Nordre Berg. og fl. 

Zamb, n. (Fl. Zæmb), et Lam. (G.N. 
Jamb). Hertil Zambefaud, m. et Faar 
fom har tam. Zambelamb, n. tam 
af et aarsqammelt Faar. ZambfFinn, 
n. Lammeſtind. Zambull, £. Cammeulb. 

lamba, v. n. (4-4), om Faar: føde, faae 
Lam. Nogle Steder: lemba (Tæmbe). 

lamd, mat, foags f. famen. 

lamen, adj. mat eller foag i Lemmerne, 
tfær om ben Ømbhed og Slappelfe fom 
følger efter en ftært UAnftrengelfe. Nore 
bre Berg. og fl. I NY. Hevder dett 
læm;s i Shl. famd, bhvilfet egentlig 
ftulde betyde lagen eller banket, af lemja 
(lam⸗de). Isl. lami, forffet. 

Zampe, m. Lampe. Sf. Kola. 

lana, flappe, bløbgjøres f. lina. 

Land, n. 1. (Fl. Zænd), Land, i de 
alm. Betybninger: 1) Jorden, Å Mod⸗ 
fætning til Bandets 2) en ftørre be- 
arændbjet Deel af Jorden; ogfaa et 
Rige; 3) Landſtab, Diſtrikt; 4) Land» 
biftrifterne, i Mobfætning til Byerne: 
5) Grund, Jorbbund, Jordsmon. Heraf 
lenda, Lende, Ulende, vatlendt, bratt- 
lendt o. ſ. v. — Ut⸗or Land'e: ud af 
Riget; derimod: „ut⸗av Land'e“: fra 
Land, ud paa Soen. Unde Land: ind 
imed Landet eller Kyſten. Unda Land: 
fra Land, f. Er. Tre Mil unda Land. 
Til Lands: 1) til Landet; 2) tillands, 
paa Landet. If. uttanlands. Lands ca 
Kagje, f. Lag. tafa Land: lande; og⸗ 
faa endes, faae et vift Udfald. 

Zand, n. 2. Pis, Urin. Veft- og nore 
denfjelds. Isl. og Angl. hland. — Her» 
til Lanbfopp, Lanbtæv og fl. 

landa, v. n. lande; f. lenda. 


17* 





langdbrøg — Tangviftande 


fangdrøg, adj. feenfærdig, nølende. B. 
Stift Gianaprøge). Af draga, brøg. 

lang-ekſt, adj. Tangaret, om Byg. 

ZangeleiF, m. 1) en langvarig Dands; 
ogſaa Faldet ,Langedanfen”. 2) bet 
famme fom Lanafpel. 

Langelur, m. f. Lur. 

Zangetæng, f. Langfinger. Nogle Ste» 
ber: Zængeftang. (81. långatöng). 

fangfarande, f. langfæra. 

langfingra, adj. langfingret; ogfaa lidt 
tyvagti 


langfeera, adj. fremmed, ſom er kommen 
langveis fra. I BD. Stift langfoœra; 
ellers oftere: langfarande. Ein lmng- 
færa Fant: en Landftryger. 

langføtt, adj. langfobet (meft om Inſek⸗ 
ter). If. høgføtt. 

Zannføtta, f et Slags Edderkop med 
meget lange Jobber. Ogfaa et Slag 

yvende Infekter, ellers kaldet Lang⸗ 
ottefluga, f. 

Lange⸗go(d)far, m. Oldefader, Bedſte⸗ 
faders eller Bedſtemoders Fader. Tell. 
Hvor man ogſaa ſiger „Langbeſtefar“. 

Zangzgo(d)mor,f. Oldemoder. Fell. Ud⸗ 
tales ſedvanlig: Langommor, og kaldes 
ogſ. „Langbeſtemor“. (Isl. langamma). 
If. Godmor (Gommory). 

Zangbelda, f. Hilde, Baand imellem For» 
og Bagfodderne. 

langhendt, adj. langhaandet. 

langbært, adj. langhaaret. 

Zangbøy, n. Langho, Græsiet af den 
bedite og fedefte Enga. 

ZangtrafF, m. en 198 Bank, fom ſad⸗ 
vanlig fættes foran Bordet. Sogn, 
Rbg. og fl. Ellers VForfet. 

fanglagd, adj. fang og fmal. 

langleg, adj. langſom, kjedſom; ogfan 
[angagtig. Lidet brugl. 

langleitt, adj. fom har et Tangagtigt An⸗ 
figt. Am. og meget brugl. Hedder og- 
faa langleiten (Jæed.) og Iænglett'e 
(Sdm.). G. N. langleitr. | 

langliva, adj. fom lever fænge. Eit lange 

liva Folfeflag: en Slægt hvoraf De 

flefte opnaae en høt AId:r, 
fangmodug, adj langmobig. 
langnafa, adj. Tangnæfet. 

Zang-orv, n. Ho⸗Lee med langt Skafts 
mobfat Stuttorv. G. N. langorf.” — 
Langorvs Mart: jævn og flad Eng, 
fom man fan flaae med enfaadan Lee. 

langrøden (langrø'ug), adj. fom taler 
længe eller bruger mange Ord. Fell. 

langs, adv. langs. — langsette, el. langs 
mæs langsmed. 

langfam, adj. 1) langføm. (Gjelben). 
2 tjebelig, Hedfom, langvarig. De va 


261 


fo Tangfamt, >: Tiden faldt faa lang. 
Am. og meget brugeligt. 
fangfamelege, adv. Tænge, langvarigt. 
langfæ(d)ut (Tmngfæbdette), adj. grovt, 
fuldt af lange Skal; om Meel. 

Zangfemd, f. Langſomhed; Kjede, Kied⸗ 
ſomhed (af langjam). Som. t Formen 
Langſomd. Andre Steder fjelbent, ba 
bet fædvanlig hevder Langfumbeit. 

Zangfide (Langſi'a), I. Langſide. 

fangfint, adj. fom er fænge vred, feen til 
at fatte fig. Sv. långsint. 

langfnaFfjen, adj. fangtalende, føm ta» 
ler længe efler vidtløftigt. Berg. Stift 
(Iimnafnaffjen), ellers: langro'ug, lang» 
tafande. 

Zangfpann, f. ben frørfte Længde, ſom 
man fan maale med ubftrafte Fingre, 
nemlig fra Spibfen af Sommelfingeren 
til Spibfen af Langfingerens omtrent 
en Trediedeel af en Alen. If. Stutt» 
pain. 

Zangfpel, n. Langeleg, et FInftrument 
med Strenge til at fpille paa. Hedder 
paa nogle Steder Langeleif. 

langfynt, adj. langfynet, fom feer langt; 
figurligt : fog, dbybttænfende. 

langt, adv. 1) langt; f. Er. langt ifrærs 
langt fra. 2) meget; f. Ex. langt førre, 
langt mindre 0. f. 9. I Berg. Stift: 


[mnat. | 
langtenkt, adj. fog, førubfeende, fom 
betænter endog be fjernefte Følger af 
et JForetagende. Modſat ſtuttenkt. 
langtinda, adj. langtanbet, f. Er. om 
en Kam. 
langtrøytt, adj. fangvariat, feent at 
fomme til Ende med. B. Stift (Imng= 
trøytt). Af trøyta. | 
languvaffen, adj. lang og fmal af Bært. 
langvarug, adj. langvarig. Ogf. læng= 
varge (Berg. Stift), langvorug 
r.). 


fangvega, adj. fom er fommen langveis 
fra. Sondenfjelds. (S langfæra). 

langvegjes, adv. langveis. 

Langvid (Langsi, Lanq-ve), m. 1) ſtort 
Tommer, fange Stoffe eller Planker. 
Sondenfjelds. — 2) Staverne i et Kar, 
t Modfætning til Bunden. N. Berg. 
De lef i Langvid'a (om et Kar): det 
er utæt oventil, imellem Staverne. — 
3) Langfiben i Jræ, i Modſatning til 
de tvære eller afffaarne Sider i En- 
derne. Ette Langvea: paa langs. 

Zangwife, m. paa JFartøter: en forhøtet 
effer ubhævet Lift, ſom gaaer langs med 
Kanten udvendig. 

langviftande, ad) langvarigt, om Op» 
bold paa et Sted. Ork. Dæ va itt 





latande — laupa 


noget fler. Ofteſt med et Berbum I 
Infinitiv; f. Er. luta dæ vera (lade 
bet være). Betydningen efterlade findes 
t Falemaaden ,gjera mm lata”. —2) 
lukke (op eller til); ogfaa flippe, lade 
gaage (ud eller ind). Altid med en Par» 
tifel, f. Er. lata upp, lata inn (f. ne- 
benfor). Alm. og meget brugeligt. — 
3) bringe t noget, blande t (— Danft: 
fomme); f. Er. lata Sukker ti (fomme 
Sukker i). lata Myfa Å Batn'e: blande 
Bandet med Balle. (If. hava, fom har 
en mere ubftraft Anvendelſe). — 4) over» 
lade, afftaae, afhænde, ſtille fig ved. 
Han læt ikje dæ fyre ben Prifen. Eg 
Fann ifje late bæ (jeg fan ifte file 
mig ved bet). Meget brugl. i B. Stift. 
— 5) mifte, tabe. (OG. N. låta). Kun 
t FTalemaaden: lata Live: bøe, ome 
fomme. Heraf Andlmt. — Andre Tale» 
maaber. lata feg: aarelade fig. (Tildeels 
fr. Stift). lata feg til: bekvemme fig 
til noget, give fig til Priis; ogfaa: 
gjort ig Flid, anftrenge fig, opbyde fine 

æfter. Han bæde orfar m læt'e feg 
te. Fell. B. Stift og fl. — lata atte: 
tilfutfe. — lata fra ſeg: fille fig ved. 
— late f: lægge t5 fjær om at lægge 
Korn i Bløb for at lave Malt af fam- 
me. Som. (Det ha lit" i et Hal-Tyn» 
ne, 2: be have udblodt en Halvtønde 
til Malt). lata i ſeg: proppe i fig, æve. 
— fata inn: indluffe, fætte Kvæget paa 
Stald. — lata ned: fnee eller regne ftærkt. 
— fata or feg: give af fig; tfær fore 
agteligt, om utibiq Snaf, Stjenden og 
beslige. — lata til: anvende, befofte, 
fypenbere. — lata upp: opluffe, aabne. 
lata upp ein Ting fyre ein: overlade 
En noget. (B. Stift). — lata ut: flippe 
ub; lade Kvæget gaae ud. — lata veg: 
afhænde, flille fig ved. 

latande, adj. afhændelig, fom man fan 
ſtille ſig ved. Da va ”fje latande fyre 
mykje godt. 

laten, part. afbændet, overladt til En. 
Hedder i B. Stift liten (aab. Å) og 
leten. J andre Betybninger fun fame 
menfat, fom atteleten, uppleten o. f. 9. 

Batefida, f. i Talemaaden: ,leggje fig 
por Latefia”, 2: fane fig til Dovenffab, 
blive lad og ligegyldig. 

Zating, f. Affændelfe, Overlabelfes Hen 
bringelfe (f. lata). If. Utlating, Upp- 
lating. 

Lating, m. ſ. Leting. 

Lattklau, ſ. Lagklauv. 

CLau, ſ. Laug og Laug. 

laue, f. lauga og lauva. 

fauen, f. loben. Laug, f. ljuga. 


- 263 


Zaug, m. Vadſte, Afkog; f. Tog. 

Zaug, f. og n. Bad, Babdning, Baff. gm 
(Laug. Sjolaug (Sjølau). G. N. laug, 
f. I Ørdet Sil⸗laug, f. har det Be» 
tydningen: Bædfte. If. Mudlaug og 
Laurdag. 

lauga, v. a. (4-4), bade, vaffe. lauga 
feg. (Udtales veftenfjelbs laua og laue). 
G. N. lauga; Sv. löga. Den egent» 
lige Betydning: vafte, forefommer I 
Bald. og Gbr. tfær i Talemaaden , auge 
ut": vafte Uld. 

Zaugarftad (Vauarfta), m. Bavefted. Of⸗ 
tere Zaugarplafs, m. 

Zaugar-ver (ee), n. beleiligt Beir til at 
bade fig i. 

laugga (for lauvga), v. n. fanfe Løy til 
Foder. Nl. fee lauva. 

lauggaft (før lauvgaft), v. n. om Sko⸗ 
ven: grønnes, fane Løv. Sogn og fl. 
G. N. laufgast. 

Zauging, f. Babdning, gjentagne Bad. 

Zauf, m. Log (Plante). Shl. Tell. Hatt. 
Gbr. og fl. Ellers Lok. G.N. laukr. 
— Paa Voſs figes ogſaa Laut" om en 
Iyftig, ſpogefuld Perfons faalebes: Be» 
fre Cauff'en i Lagjæ"”, >: den morfomfte 
Gjæft i Selftabet. Kan jævrnføres med 
Isl. laukr i ætt, 9: den ypperfte i 
GSlægten. 

Lauk⸗ei(d), m. en grov Ed. Buſterud. 

Laukſmak, m. Smag af Løg. 

Øaup, m. 1. en JG te effer Kurv til at 
bære i Haandben. fær a) en ftor Wife 
at bære Sæbdeforn i. Salaup. (Shl. 
Kr. Stift). b) Meelfar, Meelæffe. Gbr. 
c) Mavd-fte, Reifeæffe med Hant paa 
Laaget (= Tina). Nordre Berg. 

Zaup, m. 2. en Løb Smør, et Slags 
gammel SJordffyld (egentlig beftemt ef» 
ter Afgiften, en , Smørlaup”). Søndre 
Berg. og flere. G. N. laupr. 

Zaup, n. 1) Lob, Gang. Gleden; faa 
fom t Jilaup. 2) Noget fom løber. I 
Gbr. om Malt fom flal oftes (f. løy- 
pa). Hertil: Fyrelaup (Forſtedraaber). 
3) Sted eller Bet hvor noget løbers 
fjær et Sted hyor Tømmer flybes ned 
fra et Fjeld. Ag. Stift (f. Løypa). 
Hertil: Utlaup, Fnnlaup. 

faupa, v.n. (løyp”; ljøp for ljops lo⸗ 

e), atløbe. G.N. hlaupa. — Jmperf, 
om i bet gamle Sprog hedte hljöp, 
hedder nu: ljop, og Løp, aab. o (Nors 
dre Berg. og fl.), ellers laupte. Sue 
pinum hedder: lope, aab. o (Fr. Stift), 
lype, aab. y (Sden. og fl.), ellers løpe 
og laupt. — Ordet har ikke Betybnin- 
gen af anftrenget Løben, f. Er. Kap» 
løven, bhvilfet i Norſt udtryffes ved: 





lauslyndt — Laaglenda 


på 


En fom let tommer i Graadz undertt- 
ben ogſaa om Luften: regnfvanger. B. 
t 


Stift. 

Laustyndt, adj. uſtadig, vægelfindet. Tell. 
og fl. 

lausmunna, adj. aabenmunbdet, ubetænte 
fom t at tale. Ogſaa lausfjofta. 

lausmyldt, adj. om Jord: fljør eller 
fet at grave. Af Mold. 

lausmvlt (aab. 9), adj. let at malte, 
om Søer. B. Stift. I Helg. [ausmilt. 
Af mylfja (myltt), eller ogſaa af Mjelte 
(mylt). If. trmmylt. 

lausna, f. losna. 

lausreipa, adj. ledig, uden Byrbe, fom 
bar intet at bære eller bringe med fig. 
Alm. veftenfjelds; ogfaa i Gbr. og fl. 
— JNhl. bedder bet lausreipes, adv. 
Han gjett lausreipes. 

Zausrip (fi), f. Vandbord paa Kanten 
af en Baad. Ir. Stift. Ellers Dregl, 
Barbor. 

Zausfild, f. Sild fom fælges Å mindre 
Shiper uben at lægges t Tønder. Tr. 


Zaus(Fodda, f. fmaa Taageſtyer, ab» 
fpredt Taage. Nordenfjelda. 

lauft, adv. løft, løfelig. 

laustvinna, adj Tøft tounben; om Traad. 
Modfat hartvinna. 

Lauszøyre, n. Løsøre, rørligt Gods. 

laut, maatte; f. ljota. 

Zauvw (Lau), n. Løy, Blade. G. N. lauf. 


St. lauggaft, loggaft. 

as f. et lidet Blad, et af 
GSmaaløvene i de fleerbeelte Blade. Søn- 
bre Berg. 

gauvbrifing, m. en Hob affalbet og fam» 
menraget Løy, fom man brænder paa 
Engen; et Baal af tørt Løv. Sdm. 

Zauvbufla, f. en flor Green med Løy, 

Zauvfall, m. Løvfalb om Hoſten. 

Zauving, f.Gndfamling af Løy. 

Zauvfjerve, n. et Knippe af Lovokviſte. 
J Gbr. Lauvfjørv. 

Lauv⸗onn, f. Lovhugſten, den Tid da 
man ſamler Lov til Foder. Tell. Hall. 

Zauvris (it), n. Lovpkviſte. 

Lauvſkog, m. Lovſtov, Løvtræer. qm I 
Lauvffog: gaae ud paa Lovhugſt. Gbr. 

Zauvfpretting, f. Lovſpring, Løyets Ude 
fpringen om Baaren. 

Lauvſtakk, m. Stabel af Lovkviſte. 

Zauvfylgja, £. et Spænde med hængende 


265 


Gtaaler eller Lovverk. Rbg. Tell. vor 
bet hedder Lauvfygje, el. ⸗ſye). 

Øauvtre, n. Løytræs modſat Bar-tre. 

Zaw, n. hængende Mos paa Træer. Fu- 
relav. Granlav. (Sv. laf). Egentlig 
noget vedhængende, af lava. 

lava (lave), v. n. (6 -05e), hange ved, 
dingle, bæve, være nærved at faldes 
tfær om Mos, Snee eller Dug paa 
Iræer og Græss ellers ogfaa om Tin 
føm ligge ubfpredte i for Mængde, f. 
Er. Støv, Riim, Avner. Næften almin⸗ 
beligt Ord. (Isl. lafa, hænge, dingle). 
Dæ va fo fullt at bæ lavde. Dæ lave 
ta far ein Kvitt: det er færdigt at 
drysfe ned af hver Kvitt. Han ær fr 
ſtaſa at dæ lave ta "en: han er faa 
pyntet at bet bingler paa alle Siver. 
Na. Stift. Dæ babe Iyfte ar lavde (figes 
ligelede8 om ſtor Stads og Pragt). 

Zavbogg, f. ftært Dug i Græesſet; hen⸗ 
gende Dugperler. Shl. 

Zave, m. f. Love. 

Zavregn, n. ftille Regn. Ørt, 

lavregne, v.n. regne frille, faa at Draa⸗ 
berne hænge paa FTræerne. Ork. 

Lavſkog, m. fneedæftet Skoyv. Sm. 

Lavſno, m. Snee fom bliver liggende 
paa Sræernes Grene. 

lav-øyrt, adj. fluføret, fom har nedhæne 
gende Ører. Søndre Berg. og fl. — I 
Sdm. lapøyrt. (Isl. lafeyrör). 

læ, rumme, optages f. 0. 

læ, og Imdar, lades f. laba. 

Zoag, t. (Fl. Zæg'er, Læg'ar), et nede 
faldet Sræ, en afbrudt, gammel Træ» 
ftamme fom ligger paa eller i Jorden. 
Sondenfjelds. Ellers: Lega, Ne-Iugu, 
Nelogo (Ir. Stift). — Sv. låga. G. 


+ låg. 
feng, adj. lav, ikke høt (om Bært, Reis» 
ning, Beliggenhed; ogfaa om Stemme, 
og Rqurlig om GStand eller Herfomft). 
Sv. låg. G. N. lågr. — Bær bet hare 
gje m bet Imaje: baade Høie og Lave. 
(Rbg.). I Er. Stift hedder Kkompa- 
rativ [ægre (læger) og Superl. loegſt. 
— Heraf Lagd, lægje, v. a. 
Zona, f. Logje. laga, f. laga. 
længbora, adj. favborbet, om Baade og 
ærger. I Gbr. lægbara (= bala). 
lægfjella, adj. om et Landffab fom har 
lave Fjelde. Ogſ. lagfjelt. 
læmgføtt, adj. favbenet. 
lmgbalt, adj. halt, af bet at ben ene Fod 
er fortere end ben anden. Ir. og Ag. 
Stift. Ellers ftutthalt og flighalt. 
Laglenda, f. lavt liggende Land; lav 
Grund uden flore JForhoininger. Tr. 
Stift og fl. 





Laata — Led 


Feil, Uorden. Nordre Berg. De beve 
fatt ett Cat: bet er lidt beſtadiget. 
Øaæata, f. Lyd, Fones f. Læta. 
Ita, v. n. (læt?; let; lærte), give Lyd. 
Sv. låta). Imperf. har lutt e (ee), 
Supin. hbedder ogfan lite Cand. i) og 
lete (8. Stift og fl.), og Ordet tar 
ba be famme Former fom lata, fra 
bvilfet bet ellers beftemt adſtilles i Int. 
(fate, a), Smperativ (lat! Imte!) og 
t Praſ. Fleertal (Imte, a). Vetydnin- 
gen er meget omfattende og vanffelig 
at pjengive meb andre Ord; faalebeg 
1) & Almindeligheb: give en vis Lyd 
effer Jone fra fig. I GSærdeleshed: 
pibe, kvidre, fnabre, flrige, furre o. ſ. 
9. (om Dyr og Fugle); hvine, Fnirke, 
flrabe (om haarde Jing); lyde, klinge 
(om SpiD). Am. og meget brugeligt. 
De leet ifje t ban: man hørte ikfe en 
Lyd af ham. Kva fo lære: hvad er bet 
for en Lyd; eller egentlig: hvad er bet 
fom giver denne Lyd? (Berg. Stift). 
nor læt'e de?“ om et Dyr, hvis Stem» 
me man iffe har hørt. —2) om Men⸗ 
neffer: Hynte, jamre fig, give et fyagt 
Skrig eller en anden ufædvanlig Vyb. 
gan let fo ftygt. Ogſaa: fuge, beflage 
g. Dei heve altid noko te lærte fyre. 
Undertiden ogfaa: fnurre, fljende, muk⸗ 
fe. — 3) ublabe fig, yttre fig, lade fig 
førlyde med noget; ogfaa dømme om 
noget. G. N. låta. Han læt” fo at han 
vil ifje fara; eller uperfonligt: Dæ læt 
o, han vil ifje fara, 2: bet bedder, at 
an vil iffe reife. Han leet for te: han 
udlod fig ſaaledes. (Tell). Inta ette 
ein: føle fig efter Ens Cuner, tale En 
efter Munden. GHeraf Ettelæte. Imte 
vpæl: roſe noget, bømme vel, yttre fig 
førbeelagtigt. Heraf Bætfæta. Imte ille: 
bable noget, Hage, yttre fig utilfreds; 
ogfaa beklage fig. Heraf Jllelæta. 
laꝛtaſt (ft), v.n. (loft; left; læft), 
fade fom, anftifle fig fom, ubgive fig 
or at være noget. G. N. låtast. — 
f. hedder fædyanlig: Iæft (Lofö), 
dog ogſaa fæft. Præfens og Imperf. 
blive tilbeels lige og hedbe læft eller 
left (ee); egentlig lætft (Præl.) og letft 
(Imperf.). Supin. ffulde hedde Imteft 
Cel. leteft), men blandes fædvanlig fame 
men meb be andre Former. — Han lært 
vera framande: han lader fom om han 
var fremmed. Eg ſtulde Imft vera hogſt: 
jeg ffulde nu have den Wre at være den 
øiefte. (Et Udtryf af Beftedenhed. If. 
af). lmft inkje t vera: lad fom om 
ber iffe er noget Å bet, lad big iffe 
mærte med noget; eller ogſaa: anfer 


267 


bet fom intet, ends bet ikke. Han feeft 
ifje vita bus effer: han læft fo, han 
viſt' ifje bæ, 2: han lod fom om ban 
ikke vidfte bet. — Imft gm: læage Marke 
til, ænbfe (eg. fade fom om man mær» 
kede; f. gm). Nbl. JTell. ,lnfs gn”, 
—Imft fjim: agte, ænbfe. (Næften alm.). 
Imis inte fim bæ: ands bet ikke, fre 
iffe paa bet. 

laten, adj. 1) klynkende, klagende. 2) 
partic. omtalt, bedømt. Nl. og fl. — 
pilla laten“: laftet, badlet. ,væl ften"s 
roft, vel omtalt. Hertil Ordfproget: 
Maten ær left Imten: Maadehold er 
bedft; Middelveien anfees for ben bed. 
fe. Som GEndelfe foarer bet omtrent 
til Danſt agtig f. Er. bliblmten, vare 


Imten. 

Lating, f. Klonken, Klagen. 

Øætt, m. 1. Latter. Hedder ogſaa Øætt 
(Soan) og Zærtr, eller Latt'er, n. 
(Hard. fjelben). G. N. hlåtr. If. Tægja. 
„Latt m Loye“, f. Løgje. | 

Latt, m. 2. Spil til en Dands. Val. 
bers. Ellers: Slmtt. 

[mttmild, adj. lattermilb; fom let kom⸗ 
mer i Latter. Søndre Berg. 

Imvæ, f. lova og liva. 

Lave, og Larvu, f. en Lade, Ladebyg⸗ 
ning. Sondenfjelds og tilbeels i Tr. 
Gott Hertil: Lavedør, Lmvevegg og 

ere. 

Øæve, m. 0, ogulvet t Laden. Alm. 
(I Intr. Gave). G. N. låfi. 

Lavebrik (ii), f. en lav Fjelevæg paa 
Siden af Loqulvet. B. Stift. Hedder 
oafaa Brikje, Lmvabrikje og Lo⸗brik. 

Lavebru, f. Ladebro, en bygget eller 
muret Forhoining, hvorpaa man fører 
ind i Laben. Sondenffelds. 

LZævefall, n. bet Korn fom paa een 
Gang tages op af Loen; ben Korn» 
flump fom paa een Gang bliver drøftet 
eller faftet. B. Stift. If. Jinde. 

Øævmeftav, m. Stolpe ved Loen eller I 
Midten af Laden. til Forſtjel fra „Hyn⸗ 
neftav”. B. Stift (Hvor Laderne ofteft 
ere Stavbygninger). 

Ze (ee), n. Læfibden, den Side fom ven⸗ 
ber fra Binden (i Setladfen); modſat 
Hogd. I Le: paa Læfiben. Isl. hlé- 


bord. 

Øe, Led; Side o. f. v. fre Liv. 

lea, f. lita. 

ZeaFaure, m. en Kile efer Flig t et 
Kladningsftyfte. Gbr. 

Øed (for Ledr), n. Læder. Hevder Led, 
aab. e (Nfj. Som.), Zæ (Tel), Lær 
(Ag. Stift). Ler, med ee (meft alm.), 
Leir (Set). G. R. ledr. Hertils Ced⸗ 





leggja — Leid 


oplægge. leggia ein Deg: anlegge en 
Bei. leggje Road: raadilaae, oplægge 
Raad. —5) tillægges opfoftre Kvæg. 
leggje Kalvar: opfoftre Kalve. Ei av 
Kyr te legaje unda: en god Ko at til- 
Tænge Angel afz en fom har gode Kalve. 
DB. Stift. — 6) ubrede, erlægge, afgive. 
Tegaja Skatt: betale Skat. Han heve 
tngjen te leggje fyre (ingen at betale 
før). — Ellers bruges Ordet med for- 
fjellig Betybning i mangfoldige egne 
Talemaader; faaledes: A, reflertvt. 
Tengja ſeg: a) lægge fig; b) bøte fig, 
faldbe, blive brudt (f. Er. om Eggen 
a en Kniv)s c)ftilles, fagtne. leggje 

eg fram i: befatte fig med, tage Deel 
, Å Gr. en Tratte. leggje feg fyre: 
vedblive at ligge. leggje fig imillom: 
tomme imellem, afbrybe en Strid effer 
jøre Ende paa en vis YJorftaaelfe. 
egaje feg ned: lægge ſig, gage tilſengs. 
fegaje feg til: flaae fig til Ro, vedblive 
at ligge. leggje feg um: gjøre fig me- 
gen lid før. leggje ſeg veg (vekk): 
om gifte Folk fom føge Samleie uden. 
for Aateftabet. leggje feg te godes: 
lægge noget op af fin Fortjenefte;s fam- 
menipare. —B, med Partifler. leggje 
atte: 1) lægge efter fig, glemmes 2) 
ublægge Ager til Eng (f. Attelega); 
3) tillufte Ljoren paa en Rogftue. — 
leggje attyve: fljule, dakke (f. Er. om 
Sneen). leggje av: affægge. — leggje 
æt: 1) legge til, f. Er. til Lands 2) 
tryffe ſtorkt til. — legaje fyre: forelægae. 
leggje hop: fammenlægge. leggje inn 
(Mark): tndbæane et nyt Engſtykke. — 
leggje millom: betale i Bytte, lægge 
noget til ved en Byttehandel. — leggje 
mot: give Modbeviis, gjøre Mobfigelfe 
(Sndr.). leggje nedb: nedlægges ogſaa: 
'flutte, holde op med; f. Er. Han fann 
He leggje bæne(b): han fan ikke glem 
me bet. — leggje nere: læge over no» 
get faa at bet bliver gan e tilbæffet. 
— leggie til (te): 1) tillægges 2) be- 
flylbe En, give En Skylden før noget; 
3) glo, udrede Bibrag til; 4) flaae 
til En (f. foran); 5) fætte fig i Lob, 
gror fig Fart; f. Er. han la te m 
pringes han legg te (2: han begynder 
at løbe). — leggje upp: gjøre Unlæg 
effer Grundvold til noget. (Heraf Upp 
fag). — leggje ut: 1) ublægges 2) 
ubrede, betales 3) udtyde, ubvikte, 
forflare. — C, med enkelte andre 
Ord. leggje heim: i Som. om ben 
Skik, at unge Sjeneftefolk give en Deel 
af fin Løn til Forældrene. — leggje 
ſtad (el. avfta): fætte fig t Fart, 


369 


rende affted. — leggje ſundt: abftiffe, 
bele. — leggje godt fyre ein: anbefale 
En, inblægge et pobt Ord for En. 
leggje vondt fyre ein: foærte eller ned» 
fætte En, gjøre at En betragtes med 
Uvillte, tfær af fine Borefatte, leggje 
pm Minne: føge at fomme bu. leggje 
ug par: fatte Tilbøielighed til, forelſte 

14 i. — leggje tag mæ: give fig I 
Gelftab med. — leggje eit Or tils tale 
med, tage Deel i Samtalen. Det legg 
fa lite til: be forholde fig faa fille. 
(Fell). Eg undraft pm for han lae te 
bm han høyrde bæ: jeg gad vidſt hvor» 
ledes Ban blev tilmode 0. f.v. (Rbg.). 
fegmjande, adj. fom fan lægges eller til- 
lægaes. Meſt fammenfat, fom fram- 
leggjande utegglente dett; lagt) 
eggjaſt, v. n. (legſt; lagdeft; lagff), 
blive liggende (egentlig fen e ig), Eg 
æ rædb at han legft ned: 1 pater 
for at han bliver fengeliggende. Berg. 
Stift. Dæ legft altid nofe til: ber 
fommer altid noget til; bet laver fig 
faa at ber bliver noget. De legft fyre: 
bet formerer fig, der opbynges mere og 
mere; om Urbeiber, Gjæld og beslige, 
fom itfe Flares eller opgjøres i rette 


d. 
Leggjing, f. Legning, Maade at lagge 
paa 


Zegolete, vn. Lægaen i Strømper. Sbut. 
rdets fidfte Deel fynes forvanftet, 
maaffee for Ledr? 
Zeggfno (-fnjio), m. Sneelag fom rak⸗ 
er op paa Læggene. 
Leggſpik (ii), f. ben forrefte Deel af 
æggen, Forbenet, bet forrefte Skinne⸗ 
been. DB. Stift. 
legijen (aab. e), adj. (FI. egne), 1) ſom 
ar ligget nogen Tid; f. Ex. om Træ. 
Hertil mrlegjen, markelegjen, fjølegjen. 
2) om %4 (egne): for gamle, noget 
Hætfede og berfor ufptfelige. Jæd. (El⸗ 
lers brædb, Meft). Egentlig partic. af 
liggia. Ubtales ogfaa: leien (FI. leig- 
ne) og Iten for Igjen. 
legna, v. n. om Fiſt, fom begynder at 
aae Afſmag, ve at henligge ufaltet. 
Helg. If. kaſa, fmna. 
Zenftad, m. Liggeſted, Herberge. Det fom 
ær til Legftad: be fom til at over» 
natte her. Sdm. og fl. 
Zei, ſ. Leid. — leia, — leide. 
feian, f. Leidende. leiaſt, f. leideſt. 
Leid (Lei), f. Led, Bei, Farvand. G. N. 
leid. Ogſaa Netning, Kant, Side (Meſt 
i Tr. Stift). I Sdm. bruges Tale⸗ 
maaden: „alt ar Leid“, 2: alt paa een 
Gang, alt ved famme Leilighed. — Ene 





Leik — Seite 


CLeikje). 3) i Kortſpil: faa mange 
Kort, ſom man bruger paa een Gang. 

Leik, Fattiglagd; ſ. Legd. 

leita, v. n. (a-45 el. a - te), 1) lege, 
ſpille. G. N. leika. Ofte reflerivt: 
leika feg. leife feg mæ: lege med. — 
2) fpille, bevæge fig frit og med Lethed; 
om en Arel, et Staft og deslige. Som. 
og fl. ,Dæ leifa i Handb'enne", figes 
om et Sfaft, fom er let og befvemt, 
faa at bet gliber og vender fig i Haan- 
ben. — 3) foge jævnt og fagte. Sdm. 
Hertil Jalemaaden: ,fetfande Lag", 2: 
fogende Band, fom gydes paa Maltet 
i Brygningen. — Han va bade leifande 
aa lægjande: han var meget frift og 
munter. Han live m leifalite: han le- 
ver rigtignok, men t en meget baarlig 
Tilſtand. 

Leika, f. Legetoi, noget at lege med. 
Siges ogfaa ofte om et Barn, fær om 
Pigebørn. 

leikje, et Subftantiv, fom føtes til Ude 
jeftiver for at betegne en Beftaffenhed 
abſtrakt; f. Er. Storleikje (Storhed). 
Sondenfjelds: leif (Storleik). G. N. 
leiki, leikr. 

Zeifjende, n. 1) en Axel eller Balfe, hvis 
Ender hvile frit i et Gjænge, faa at 
ben fan breies eller vendes, ligefom 
Bjælfen Å et Spænde. Nordre B. Som. 
I Sel. Leikande. (Isl. leikandi, 
Are). 2) en Ring, fom breier fig ome 

kring en tilfvarende Tap eller Nagle i 
en Lenke. Soqn. (Ellers falbet Lau- 
par). I danſte Dial. Lægn og Læe 
gend. If. leita. 

Zeiføftafar, ſ. under Legd. 

Ceikſtemna, f. Leg, Barneleg; ogſaa Les 
gemsovelſer. Nordre Berg. 

lein (Endelſe), fee Leid, f. 

Øein, f. 1. (FL Øeina), Det af de ftore 
Sibetræer i en Vaverſtol. Som. Tr. 
Stift, Helg. (Isl. hlein). If. Støre, 
GStola. 2) Sideſtykke, det yberfte Stykke 
paa GSiben, f. Cr. i en Stolryg, i 
Moggreber og deslige. Ork. 

Zein, f. 2. em Halding, en flraat nede 
gaaende Fjeldfide. NI. 

leina, v. n. (e-te), halde ſvagt, gaae 
flraat ned, om en Mart. NYl. (fjelden). 
If. leide og flana. 

Leir (for Ledr), f. Let. 

Zeir, n. Ler. (G. N. leir). 

Leira, v. a. beflaae med Leer. 

Leira, f. Leergrund, Leerbanfes ogſaa en 
flad Sandbanke i Strandbredden. B. 
Stift, Helg. og fl. 

Leirzaur, m. Grunsjorb, fom indeholder 
noget Leer. 


271 


Leirfall, n. Leerbanke fom dannes ved 
Jordens Synkning i en Bakke. Helg. 

Leirfivel, m. Planten Heſtehov (Tussi- 
lago). Er. Stift. Ogfaa falbet Øeirz 
fEreppe, f. bet fibfte betegner tfær Bla- 
benes bet førfte Blomiterne. 

Letrgrunn, m. Leergrunb. 

Øeirbella, f. tæt og haard Leergrund. I 
Ir. Stift: Zetrbyll. Ellers Leirbotn. 

feirflegjen, adj. tilflaaet med Leer. 

feirut, adj. leret, fuld af Leer. 

leis (f. Ex. mangeleis), fi Leid. 

leiſtle, f. leidsleg. letft, f. litaft. 

Zeift, m. Læft; Sokker; f. Left. 

fetta, v. n. og a. (a- a; el. a-te), 1) 
lede, føge efter noget; fee efter. G. N. 
leita. leita ette Fiſt (eller blot: leita): 
roe omfring for at finde en Fifteplads. 
leita upp (tranfitivt): oplede. Han leita 
feg uppatte: han kommer igjen af fig 
felv. — 2) v. a. ubføge, ubvælge; og 
faa fanfe, famle. lette Bær: fanfe Bær, 
Han leitte feg ein Kvift (faae fig om 
efter en Kvift). lette meg nofe: opføg 
noget til mig, fee om bu fan finde 
noget til mig. — 3) angribe, tage haardt 
paa, foætte, ubmatte. Ofteſt med paa. 
Dæ leita paa, 2: bet tager haardt paa, 
ber behøves Styrke til at funne udholde 
bet. Dæ leita 'fje på: bet bar ingen 
Rød. Meget brugl. i Kr. og Ag. Stift. 
Sf. røyna, nøyde. J Sdm. har man 
fun Talemaaden: Dæ letta på Haud'e 
mæ nn, 2: bet gjør ham forftyrret I 
Hopedet, han er paa Vei til at blive 

a 


gal. 

Leitagildre, f. en lang og moiſommelig 
Leden efter noget. Som 

feitande, adj. til at lede efter. Hær æ 
infje leitandbe: her nytter det iffe at 
lede. D'e itje leitande ette bi lenger! 

geitarfilk m. Fiſt fom fanges enkeltviis 
paa forffjellige Steder. 

Øeite, n. 1) ben Stræfning fom man fan 
fee eller overſtue fra etvift Punkt; faa- 
ledes paa en Bet: Stræfningen til den 
næfte Krumning hvor Veien ikke fængere 

- feed; Hgefaa I en Elo, om etbvert Stykke 
byor Elven gaaer Å lige Linte. Met 
brugl. i Øfterd. hvor bet hedder Øete 
(ee). Ellers fjeldbnere og mere ubeftemt, 
ba bet tilbeeld betegner ben hele Kreds 
fom man fan overffue. If. avleites. 

- NF det forældede leit, lita, >: at frr. — 
2) en Hoide eller Bjergryg i Horton 
tens Forhøining fom banner Grænbfen 
for Ubfigten fra et Sted; eller ogfaa 
be længift fraliggende Eane eller Punkter 
fom man fan fee. Shl. Jad. Rbg. 
Fell. (G. N. leit). If. Augleite, Him- 





Lend — 


CLend, f. Lænd, Kryds, Hofter. Bed Kri- 
Mania hedder bet ogfaa Zund. (G. N. 
' end). 
fenda (læntde), v.n. (€-6), lande, føm- 
me til Land. Kr. Stift, Hard. og fl. 
Ellers landa. (G. N. lenda). 
Lende, n. Mart, Jordbund; f. Er. godt 
Sende te føre. Øfterd. og fl. I Sam- 
menfætning bruges oftere Zenda, f.; 
faalebes Ulenda, Nylenda, Læglenda. 
Lending, f. Landing, Landftigning. 
LZending, m. Beboer af Diftriftet Land 
t Krifttans Amt. Ellers færvanligt i 
. Sammenfætning, fom Upplending, Nor⸗ 
lenbtng, og fl. (ofte med Udtalen: Len⸗ 


ning). 
lendt, adj. n. beftaffent med Henſyn til 
Kand eller Jordbund. Ofteft fammenfat, 
fom: Imglendt, vatlendt 126. 
lene (ee), v. a. laanes f. Iona. 
Lengd, f. 1) Længde. G. N. lengd. 2) 
en enfelt Sings Lænade, føm Maal eller 
- fom Deel af et Heelt; f. Ex. fire Stok⸗ 
felengder; ei Huslengd; Toglengd, og 
tL 3) en lang Tid. Dæ vart ikje nofa 
en 


d. 
gengia, f. Lengde; ogfaa en Ting fom 
er meget lang. Hard. og fl. — Udfan- 
. «terne af en Hub falbes i Nhbl. Lepa- 
fengja. If. Isl. lengja, Læberftrimmel. 
lengja C(længje), v. a. (e-be), forlænge, 
gjøre længere. OG. N. lengja. 


lengjaft, (længjeft), v. n. 1) forlænges,- 


blive længere. 2) længes, føle Længfel. 

. (Dftere lengta). 

lengje, adv. længe, i lang Tid. Kompa- 
rativ: fenger (lengr); i Rbg. og Dell. 
hedder det: leng. — Superl. fengft. — 
Po lengie: paa lang Tid. If. Imnge. 

Lengjing, f. Forlangelſe. 

CLengſe, f. en ſtor Lengde, Langvarighed; 
ogſ. en meget lang Strakning. Svm. 
fædvanlig i Formen Zænfe. 

Zengfel (Xæna(l), m. Længfel. 

lengta, v. n. (a-4a), længes, føle Leng⸗ 
el. Sjær at føle Hjemvee, Iænges til 

age til et Sted, hvor man forhen har 
været. Alm. og meget brugeligt. I Gbr. 
fenntaft. (Sv. långta). J Sbm. fore» 
fommer ogfaa lengta, v. a. i Betydn. 
forlænge, gjøre længere. 

lengten, adj. længfelfuld. 

engting, f. Lengſel; Hjemvees idelig 
Grindring om et Sted fom man har 
maattet forlabe. 

lens, adj. lens, blottet. Nyt Ord, lige» 
fom. lenfa feg: blotte fig. S. aud. 

Lensberø,n. Marked (Ledingsberg). Helg. 
Pan Lensbergje: paa Markedet. 

Lenſe, £. em Kjæde af fammenbunbne 


Leſarfolk 273 


Stokke, ſom tjener til at ſtandſe og 
ſamle det nedflydende Tommer i en Elv. 
Ag. Stift. (Maaſtee egentl. Lendſa). 
Om en andet Lenſe, ſ. Lengſe. 
Lensmann, m. Lensmand, Sognefoged. 
J Hard. hedder det Linsmann. 
lenten, adj ſpottende, fom gjerne finder 
noget at fee ad og brive Spøt med. 


Nbl. 

lentug, adj. Iyftig, fpøgefulb, morfom. 
Gbr. Romnerige og fl. (Roden til disfe 
Ord er ubefjendt). 

Øepe (aab. e), m. 1) Læbes tfær paa 
Dyr. Om Mennefter meft i Spøgs jf. 
Qippa. (Sv. låpp). gjera Lepa: vife 
fure Miner; flæbe, græde. — 2) Lap, 
Flig; tær af Hud. Hertil Øepalenz 
gja; f. Lengja. 

Øepelag, m. Væbernes Stilling. 

lepja, v. a. (lep'; laptes lapt), labe, 
føbe med Tungen. OG. N. lepja. 

Lepje, f. noget vaadt eller blodt; vaade 
Klæder, Stind og beslige. Sdm. 

Lepp, m. Fot, Bills et lidet Knippe, f. 
Er. af Ho. Søndre Berg. Rbg. Fell. 
J Sdm. hedder bet Øopp. (G. MN. 
leppr, Lok). 

ger (eo), for Ledrs f. Led. 

Zereft C(aab. e), n. Lærreds Liintøi. G. 
N. og Isl. lereft. Sv. lårft. — 3 Sam- 
menfætning lyder bet fom Lerefs, f. Sr. 
Kerefsvæg. 

lerka, f. lirfa. 

lefa (aab. e), v. n. og a. (les; las; 
lefe), at læfe. Inf. hedder ogſaa lafa 
(Namd.) og Tmfar el. losfar (Srf. 

Indr.). G. N. lesa. Imperf. ogſaa 

. les, med ee (Shl. Jad. og fl.), Vis, 
ti (Sogn); Fleertal: larſe (Sat.), 
loſo (Hall.). Supin. loſe, aab. o 
(Sdm. og fl.), liſe, aab. i (Nfj. Sogn 
vg fl.). — lefa fyre Prefen (efler blot 
leſa): læfe til Konfirmation. (Hertil 
Jafemaaden: Dæ Mr'e me gjett m 
las). — lefa fyre Maten: læfe en Bord⸗ 
bøn. lefa uppatte: læfe om igjen. lefa 
rangt: læfe urigtigt. 

lefande, adj. føm man fan eller bør Tæfe. 
Dæ va je leſande: man burbe iffe 
læfe bet. 

Zefar, m. 1) Læfer. Gin go' Lefar: En 
fom læfer godt. 2) Konfirmanb. 2) en 
af be faafaldte Hellige, En fom idelig 
fæfer og holder Andagts-Dvelfe.. 

Øefarbonn, n. pl. Sonfirmander. Saa- 
febes ogſaa Leſargut, Zefargjenta, 
efler Øefartaus. Nogle St. Leftrabonn. 

ZefarfolF, n. Folk fom holde gudelige 
Jorjamlinger og brive megen Andagts 
Øvelfe. Ogſaa „Bonefolk“. 


18 





fettfør 


fettfør, adj. 1) raff, fom bevæger fig let 
og utvungent. (Af fara, for). — 2) let 
at bevæge effer flytte. Meget udbredt 
(mobfat tungfør). — 3) i neutr. (lett- 
ført), mageligt, let at fomme frem. 
D'æ fo lettført te gange. (Gbr. Fr. 
Stift). 

lettfott, adj. let og raff til at gaae. 

lergjenge, adj. 1) fom gaaer fet og rafft. 
(Gjelben). 2) let at gaae paa, om 
Veie og Fore. Meft t neutr. (fett- 
giengt), ligeſom lettført. 

letihendt, adj. lethaandet. 

lertkloedd, adj. letflædt, tyndflædt. 

Fettleg, adj. livlig, bebageligs tfær om 
et Sted med god ubfigt. Sogn. 

fettlene, adv. let, mageligt. Hedder of- 

- tere lettele'. 

fettliva, adj. munter, livsglad, fom har 
et muntert Sind. Meft brugeligt i be 
nordlige Cane. 

lettlyndt, adj. fom har et muntert € ind 
(== lettliva). Sondenfjelds. (NSL létt- 


lyndr). 

— 28 — adj. let at oplukke og tillaaſe. 

lettmoelt, adj. fom taler let og flydende. 
(Sjelden). 

lettna, v.n. (a- a), lettes, blive lettere; 
vat. Ppmuntreg, og (om Luften) op» 

Mettning, f. bet at noget bliver lettere, 
f. Er. Korn naar det tørres. 

lettrodd (00), adj. let at roe, om en 
Baad. I N. Berg. figes lettrødd. 

lettfinna, adj. munter, lyſtig; ogfaa let- 
findig, ubetæntfom. 

lertſkya, adj. let flyet, om Luften. 

Tettfløg, adj. let at flaae, om Eng. 
(Sjelden). 

lettfoævd, adj. letføvnet, for fettelig 
tan vætffes, ikke fover faft. (Modſat 
tunafoæsd). Er alm. men hevder til- 
beels lettfværn (Nordre Berg.) og lett- 
føvd (Drt. og fl). Paa nogle Ste- 
ber ſondenfjelds figer man „lettvak“ i 
benne Betydning, men ,lettfvævb" om 
ben fom lettelig fover ind. S. ſveva. 

lettvak, adj. let at væffe. Bufferud. 

LZettvind, m. Blæft med tørt Veir; Vind 
fom tørrer godt. Saaledes ogſaa Sett: 
ver, om tørt Beir, Opholdsveir. 

fettvinna, adj. Tet at arbeide paa, fom 
føle fræver meget Arbeibes tfær om 
"Gaarde, hvorpaa Dyrktningen og Ind⸗ 
bøftningen Fan fulbføres med forholba- 
vits mindre Arbeide. Er alm. men hed- 
ber paa be flefte Steder lettvint, og 
nogle St. lettvunnen (Nordre Berg.). 


&2,. Binna. 
lettvint, adj. 1) let at dyrke (= lett» 


— Tide 275 


vinna). 2) befoem, beleilig, fom fe 
medfører ftor Vanffelighed. 

fettvoren (aab. 0), adj. noget lets ogs 
faa ringe, baarlig. 

Øett-seling, m. Kvalme, Dpftigelfe af 
ffarpe VBædffer til Munden. Ork. El⸗ 
lers Hugbit. If. letten. 

Øett:ol, n. Syndtøl (= Lettedrifke). 

lena, f. liva. Zevr, f. Livr. 

Ci, fee Lid. — lia, f. Tide. 

CLid (it), f. Bjergfibe, Fjeldfibes tær en 
Høtt liggende Straaning, en ffraat lige 
gende eller fun libet hældenve Stræt- 
ning ved Siden af et Fjeld (ikke om 
bratte Fjeldſider). G. N. hliö. Am. 
og meget brugeligt, i Formen Li (men 
i Nfi. og Sbm. Lid). Fleertal beels 
Øide (Lier), beels Sia, og Øiar. (If. 
leibe, feiden). 

Øid (aab. Å), f. Side; Kant. Meget ude 
bredt og tildeels meget brugeligt. G. 
N. hlid, Udtales meft alm. Le, ellers 
ogfaa Zi, med aab. i (Sogn, Sætersh.) 

- eller 215 (Nfj. Edbm.), tog faaledes 
at bet overalt adſtilles fra bet foran- 
førte Lid (ii). — Pa ben eine Le'a: paa 
ben ene Sibe. Po bare Lenne: paa 
begge Sider. 

Cid (aab. f), m. Led, Ledemod paa Le- 
gemet. (Meſt alm. Ze, og Li). G.N. 
fiör. 2) Led efler Knude paa Straa. 
3) Led t en Slægt, Generation. I denne 
Betydning er bet ofteft Neutrum, efter 
Skriftſproget. 

Cid (aab. 1), n. Led Å et Gjærde, = 
Grind. (Meft alm. Ze, og Li). G.N. 
hlid, lid. 

CLid⸗ars (Lems), m. Langbjælfe paa Si» 

ben unber et Tag. Helg. og fl. 

fide (aab. i), v. a. (a-4), bøte effer 
bevæge Lemmerne. (Mere alm. lia, lea, 
fee). — lea Fingrannes bøte eller røre 
Fingrene. Tea feg: røre fig. Ogfaa med 
ppaa"s lea pm feg: bøte fig lidt til 

Siden. Ugefaa: lea por Foten o. ſ. 9. 

fide (lia), v. n. (11875 leid; fide, aab. 
0, lide, førløbe, gaar hen, om Fibens 
ogfaa flride frem, omme nær til Maa- 
fet, laffe mob Enden. Dæ Ii” te Kvelde. 
De tet” ut pm Dagjen. Kva fo fe: 
hvor fang liber bet, el. hvilfen Tid er 
det nu? (B. Stift). De P me Slatt'a: 
Hpflætten er fart endt. De fl” mt mæ 
Ban: det er art førbt meb ham. — 
Undertiden tilføtes et Objekt i Dativ; 
f. Gr. Kva fo lid'e Natt'inne, >: hvor 
Tangt liber bet paa Natten? NN.) 
Dæ lide Fiftpa: Fiften er fnart føgt. 
Dæ leid bunm (el. bæ let” han): bet 
var (nart forbi med ham. 


18* 





lika — liffo 


compar. og superl.). Da va fo lift 
bu hadde Hett til: bet ffulbe være vat. 
fert, om du havde hjulpet til (fpotviis). 
B. Stift. Dæ vart mykje lifare: bet 
blev meget bedre. Han æ ben Iifafte 
*ta bet (2: ben bedfte af dem). Likaſte 
Kar'en: ben bedite eller dogtigſte Karl. 
Saaledes ogfan I G. N. likastr, bedt). 
lik᷑̃a, v. a. (a-a5 ef. a-te), fynes vel 
om, ynde, holde af; ogfan fynes om i 
Almindelighed; f. Er. Kor lika du væ, 
5: Hvad fynes dig derom. Alm. og me- 
et brugl. Sv. lika; G. N. lika. — 
ika feg: være tilfreds, befinde fig vel. 
Sogn. lika ille på: fynes ide om. 
Zifa, f. 1) Net, Erſtatning, Godtgio— 
relfes ogfaa Fordeel, Baade. — gjera 
Poar Mann Rett a Ufa (Net og Ekjel). 
B. Stift. Eg hadde Lifa fyre Uma- 
Hen: feg havde bog noget for Umagen. 
$Han fett Life fyre bæ: han gjorde bet 
iffe for intet, det blev ikke ulønnet; 
ofte ogſaa froniff om en Fordeel fom 
man er gaaet Glip af. Bruges meget 
i B. og Kr. Stift. I Ag. Stift hed- 
ber bet: ,Han feft Rett for be". 
likaſte bedſt, tjenligſt, meſt pasſende; 


ſee lik. 

Likbur (aab. u), m. Liigferd. (Sogn). 

Af bera, bar. — S. Likfar. 

life, adv. 1) lige, i ſamme Grad. 2) 
lige til, indtil; f. Er. life te Byen. 

- Me te Kvelds. (Derimod ikke i Betybn. 
beint og jamt, fom i Dan). I Søn 
bre Berg. og Stav. Amt hedder bet 

fifa. (G. N. lika; Sv. lika). — life 
eins: Iigeban, paa famme Maade. (Meft 
ſondenfjelds). Eg æ life hendt'e: det 
fommer mig ud paa eet. (B. Stift). 
Han æ life nøgde: bet er ham lige» 
goldigt, han er ligefaa vel tilfreds med 

et ene fom bet andet. Saaledes og- 
faa: life glad, life fegjen, life fyten. 
(B. Stift). Eg æ life fær, um eg hjelp 
"an: jeg befinder mig lige vel, om jeg 
Biælper Bam; bet flaber mig iffe o. ſ. 
v. „like fæl”, betegner oafaa ligegyldig, 
fljøbesløs. ,life vis" (ii): Vige Fog; 
oaf. lidt uvis, ikke ret fiffer. 
fite-væl, afligevel. Hevder ogſaa livæl 
og lel (Sondenfjelds). 

sikfylgje, n. Liigfølge. 

Cikfoer, f. 1) Liigfolge, Litgbærere. 2) 
Sitgfærb, Begravelfe. Temmelig alm. 
Ellers hedber bet: Lifbur, Farafær 
(Soan), Gjaund (Hard.), Salaba' 

(881), Nauſyn (NGL). IE. Likveitla. 

likjaſt (itjeft), v. n. Ceft,- teft), ligne, 
være lig. Forbindes med Dativs f. Er. 


27 


Han Iifjeft Far'a: han ligner Faderen. 
G. N. likjast. 

ikje, m. (ÅT. ZiFa,v), Lige, Jævnlige 
(uden Henfyn til Kjøn). G. N. liki. 

Øikjende, n. Tegn, Marker, Spor til 
noget. Helg. Dar va ikje nofe Litjende 
te ba. (G. N. likindi, Sandfynligheb). 
If. Ulifjenvde. 

Øikjendefatk, f. Sandfynligheb, Tegn eller 
Ubfeenbe til noget. Sdm. og fl. 

likka (for lidka), v.a. (a-a), røre, be» 
pæge, bøte et Lem (= lide). Søndre 
Bera. (IS. liöka). 

likka (for litfa), v. a. (a-a), give en 
vis Farve, fljule med noget fom feer 
anderledes ud. Som. ,D'æ fo mykje, 
bæ liffa Botnen”, figes om Malk, naar 
man fun har faameget t et Kar, at 
Bunden fljules eller bliver hvid deraf. 
(Isl. litkadr, farvet). S. avlifta. 

lifleg; adj. rimelig, fandfynlig; ogſaa 
pasfende. (Sjelden). 

Ciklit, (-let), m. Dødningfarve, Lige 

farve (å UAnfigtet). 

litna, v. a. (a-a), 1) fammenligne. 
litna attært: ligne ved. Tifna ihop: gne 
fammen. —2) ubligne, førbele en Skat 
ener MTT, (Derimod ikke at være Iias 
, Tifja 


fb). 

Øiknabolf, m. Vignelfe, Exempel. NYl. 

liFnande, adj. fom fan lignes ved noget. 
Dæ va ifje ihop⸗liknande: man Fan ikke 
fammenligne be Ting. 

Øiknelfe, n. 1) Lignelfe, Exempel HI 
Gammenligning. 2) Udfeende af eller 
Lighed med noaet. (Sjelden). Dæ hadde 
fom eit Lifnelfe ”ta di. 3) en lignende 
Fina, en Efterligning, et Billebe. I Sdbm. 
bruges bet ellers ofte om meget fmaa 
effer ufulbfømne Tings f. Er. eit Hefte» 
Liknelſe“: en meget liden Heft. Eit lite 
Litnelfe: en liden Smule. I Spøg og 
faa Manne-Litnelfe , Kjæringe-Litnelfe 


og * 

CLikning, f. 1) Sammenligning; 2) Ud⸗ 
ligning. ZiFningsmann: Ublignings- 
mand. 

Øifom C(aab. 0), ogf. ZeFom (ee), n. 
fegeme. (Sjelden). If. Kropp. Skulde 
egentlig hedde „Likham“. (G. N. likamr; 

Ang. lichama). 

lik⸗ſo (for like ſo), ligeſaa, lige meget, 
eller ſedvanlig med Begrebet: lidt me⸗ 
res f. Er. Dæ va likſo godt, >: bet var 
ligeſaa godt eller maaffee Midt bedre. I 
Sogn bruges Falemaaden: „likſo ær", 
naar En forfmaaer noget fom man tHl- 
byder ham; omtrent fom: bet ffal være 
lige fjært. 





linnfærleg — iv 246 


linnfoærleg, adj. lemfælbig, fom farer 
ffaanfomt og forfigtigt frem. (Bedre: 
- Tinnfør). 

finnfofa, adj. lindfogt, iffe meget foat. 

erenletkie, m. Lindhed, Mildbhed. (Sjel- 


finnvoren, adj. noget flap efler lind. 

Zinrøyr (el. Øinnrøyr), f.. Heftegræs 
(Holens mollis). Nordre Bera. 

Øinseima, f. Synaal. (Helg.). S. Eima. 

CLinſktav, n. Srevler af oppluffet Cinned ; 
Gharpie. 

Øintær, n. Liintrevle. S. Tar. 

Øin=to, f. Liingarn, Liintoi. Indr. 

'Øånty, n. 1) Liintoi, Lerred. 2) Linned, 
Liinkleder. I nordre Stm. figes ogſaa 
Cinak, n. hvis Oprindelfe er uvio. 

Zippa, f. Læbe. (Alm.). If. Lepe. 

Zippelag, n. Læbernes Stilling og Be- 
vænelfe. Meft i Spag om Miner og 
Grimaſer. 

lippeſid, adj. ſidlebet, med nedhængende 
Laber. 

lirka, v. n. (4-4), lure, life fig frem 
for at fee eller forføge noget, ſoge faa 
fmaat og umeærteligt at fomme til no- 
get, forſoge fmaat og vfte.— Betyd⸗ 
ningen er noget ubeftemt, men Ordet er 
meget udbredt og finded ogſag i Formen 

 Furfa (Buſterud) og larka (Gbr.). 

lirla, v.n. (a-a), ſynge eller huje med 
en raff Modulation i Stemmen, eller 
med Joner fom ligne Fløttefpils fær 
om Syrder. Af og til veftenfjelds I 
Formen: lirla (Stav. Amt), lidla 
(Hard.) og lilla, ti (Sdm.). I Fell. 
Jata. — JForftjelltat fra hua, el. haufa. 

Aitfeime, f. pl. i Som. om tynde Straa 

eller Trevler. 

liſſe, f. fitle. 

gvefing, f. Lidſer, Snorer (i en Bær). 

gift, f. f. 1. Lift, Kant, Ramme. Hertil 
Liſthyvel (= Stritbyvel). 

gift, £. 2. Litt, Kneb. (Sjelden). 

Øtfa, f. Vifte, Fortegnelfe. 

Øit (i), f. og n. Liv, Tillid. 

Øst —8 id, m. Farve, Lod. Udtales 
ogſ. Let og tildeels Øæt. (G. N. litr; 
Øv. lett). Alm. tfær om naturlig Farve, 
Böorimod funftig eller paafat Farve 
ofte hedber „Fargje“. — Et andet Ord: 
Qit, n. forubfættes i Andlit, men brus 
. pes ellers ikke. 

lita C(aab.i) og litt, adj. farvet; beſtaf⸗ 
fent med Henſyn til Farven. F. Er. om 
et Dyr: for æ dæ litt” 2: hvilken Farve 
bar bet? 

låta (aab. i), v. 2. (a-a), farve, fætte 

arve paa. (G. N. lita). If. liffa 
Zitaga'n, el. Øtta-ty, n. Toi 


fom ffal farves. I Ir. Stift: Øitato 
(vLata⸗To). 
lita (ii), v. n. (e-tes eller: lies feit; 
lite aab. i). 1) i Betydningen: fer paa, 
eller fee efter noget (G. N. lita), fo» 
refommer bet fun i gamle Bifers f. Er. 
Han lite feg bat ive Hær. Herfra ud- 
gaaer: leita, Leite, Lit, Attelit og Å. 
— 2) otfe, anvtfe, eller maafter: øpe 
Bitte, finde, tfær et Raad eller en Udvei. 
Stm. Ofteft tranfitivt og med For⸗ 
men: 6 -tes f. Er. Han litte me den 
Raod'a. Kva vil du lite me, >: hvad 
Middel vil du anvife mig? — 3) lide 
paa, ftole paa noget. Am. Hertil St, 
axliten. — I Gbr. forefommer TSalemaa- 
ben: ,Du fann lite me mit, 2: by fan 
betroe big til mig, flole paa mig. 
lita (feg), v. a. (€-te), lade fig note, 
pære tilfreds med noget. Søndre Bera. 
og Stav. Amt. (G. N. lita). Han fit 
ifje feg mæ ba. I Nhl.: Hon læt ikje 
ſag lita mæ ba. 
litande, adj. værbt at lide paa. Dæ va 
tfje pan-titande; el. Dæ var ifje litande 


paa * 

litaſt Clift), v. n. (fædy. lift; leiſt; li⸗ 
teft), fynes om noget, tyffes. Kor lift 
bu pm Det: hvorledes fynes du om dem? 
Nordre Bera. 

lite, adv. lidt; f. Ex. lite Tengers Lidt 
fængere. Med Eftertryf: Fun lidtz f. 
Er. Han va lite bere: iffe meget bedre, 
- næften ligeban. — lite-vetta, en Smule. 

lite (aab. i), supin. af fita, lata og Ita. 

liten (aab. i), overladt; f. laten. 

liten (it), adj. Hden. Mangler baade 
Fleertal (f. fm) og Komparativ (f. 
mindre); i ben beftemte Form hedder 
dets litle. (G. N. litill). J N. Berg. 
bruges bet ogfan fom Subſt. iſtedetfor 
Ravnet paa et Barn. Han ten (vor 
fille Dreng). Ho Lita (vor lille Pige). 
— Da Ordet liten ikfe vel fan bruges 
t Gammenfætning, ombyttes bet fæd- 
vanlig med fmaa, tfær ved Kollektiver 
f. Ex. Smmftog, Smaſtein. 

Ziting C(aab. i), f. Farvning. 

fitlaus (nab. i), adj. farveløs. 

lttle, adj. (bit. Form af liten), lille, Hede 
ber ogfaa lifle (føndenfjeldd) og med 
en egen Udtale: lilfje, lifje (morben- 
fjelds). G. NM. litli, af litill. Ger vefle. 
Hertil : Øitlefingren : Lillefingeren. Lit⸗ 
leviven: ben mindfte Bom i en Va⸗— 
verftol. 

litfam, adj. tillidsfuld, fom ftoler eller 
lider paa noget. (Sjelden). 

litt (aab. i), farvet, f. lita. —- 

Civ, n. 1. 4) 2iv, bet at noget lever; 





lyngje — yte 


lyngje, v. n. (€- be), bampe, afgive en 
sarm Damp eller Luftftrøm. Dær va 
fo heitt at bæ Iyngdbe. Som. If. ly 
og lunt. (Eller maaffee gniftre, = 


lygne). 

Lyngmark, f. Iyngbevoret Mart. Ogſaa 
Lyngmo, m. om en Flade. Øyngrabb, 
m. om en Qøt eller Batfe. 

Lyngrot, f. Lyngrod, Lynabund. 

lmgvaften, bevoret med Lyng. 

Synne, n. Befvemmeligheb, Forbeel ved 
em Gaard. Nhl. — S. Lunnende. 

lyme, v. a. (€-te), Iægge fammen t en 
Gabel efler Dynge (Lunne). Gbr. 

Smning, f. Opftabling, Oplægnings iſer 
bet Arbeide, at man opftabler Ved eller 
Joder paa Fjelbene, for fiven at hjem. 
bringe famme paa Sneeforet. Gbr. 

ynſk, adj. lifig, mistænfelig, lurende. 

Nordre Berg. Maaftee for loynſt. — 
Sf. Isl. lymskr, lumſt. 

lynſkje, v. n. Iure, lytte effer fee fig oms 
ogfaa lifte fig omkring. Edm. 

lypen (aab. y), løben (partic. af laupa), 
Eflers Taupen og (open. 

fyr, m. Syr, en Fiff (Gadus Pollachius). 

fyrg, n. Fjas; Cmiger. S. følg. 

lyrgja, el. lyrje, v. n. (a-a), fjafe, 
vaaſe; ogſaa fmigre eller fjæle for En. 
Edm. If. hyrgja. 

lyſa, v. n. og a. (€-te), 1) blive lyſt, 
arne, bages. Me gjett bn bæ Iyfte: vi 
ae da bet Iysnede af Dagen. Alm. G. 

. lysn. (Af Ljos). Heraf Lyfing og 
Attelyfing. — 2) opflares, lettes; om 
tuften efter et Uveir. TDæ Iyfe upp: 
det bliver Opholdsveir, Jlingen er fore 
Bi. (9 B. Stift ogfaa: han Iyfe upp» 
atte). Heraf Uppiyfe. If. ljosna og 
letta. — 3) lyſe, flinne, give Lys fra fig. 
De Iyfte 'ti dæ: bet glindfede eller Iyfte 
af bet. — 4) v. a. lyfe, belyfe, gjøre 
løft; ogfaa Iyfe for En, veilede En med 

.— 5) oplyſe, fundajøre, offentlige 
øre. G. N. lysa.— lyfe pms tillyſe, 
amme eller paabybe ved en offentlig 
Bekjendtgjørelfe. — Iyfe av: erflære no» 
get for afftafet eller forbubt. Hertil 
avlyft. Iyfe um-atte: gjenfalbe en of- 
fentlig Tillysning. — lyſe for” ett Par: 
loſe til 2onteftab. — Iyfe te Bitnes: 
fræve til Bidne. 

&yfe, f. en liden Faffel eller Brand at 

fe med. Buſterud. If. Loga. 

£yfe, n. 1.1) ysning, Lysglimt. (GSjel- 

)» 2) Lettelſe f Etyerne, Luftens 
Opklarelſe efter et Uveir. 3) Nordlys. 
DB. Stift. Ellers Vindlyſe, Berlyfe, Bær» 
ljos, Ljoftje og fl. 

Cyſe, n. 2. Kran. Meget brugeligt i B. 


291 


og Sr. Stift; ifær om ben Fran fom 
bruges t Lamperne. G. N. lysi. Hertils 
Lyſekola (aab. 0), f. faa meget Tran 
fom fun fylde en Vampe. Øyfeløyfa, 
f. Mangel paa Iran. Øyfetunna, f. 
Frantønde. — Zyfebrenning, f. bet at 
man brænder Jiftelever til Gran. 

Zyfexling, m. Opholdsveir; en Stund 
ba bet ikke regner eller fneer. Ork. 

Byfing, f. 1) Dagning, Dagbrækning. 
Am. og meget brugeligt J Lyfine 
gjenne: i Dagbræfningen. (G. N. ly- 
sing). If. Uttelyfing, fom tilbeels be» 
tyber Begyndelfen ar Dagningen eller 
bet allerførfte Davgry. — 2) Lnening, 
Skin, Glanvs. 3) Jillysning, offentlig 
Bekjendtgjorelſe. 

Lyſing, m. Lyn, Lynild. Nhl. Shl. El⸗ 
lers: Byrting, Elding, Ljon og fl. — 
Qyfing er ogfaa et Navn paa en Fift 
(Gadus Merlucius), men fynes at være 
fjelbent og tilbeels at betegne forffjellige 

rter. 

lyſka (aab. 9), v. a. renfe Haaret for 
Straa, Smubs eller Utoi. Ellers Iufta. 

CLyſke (99), f. Etit, Orden. (Sbm.). 
Deæ va ingja Lyffe på: ver var ingen 
Skik paa bet, bet var ganffe uordent⸗ 
ligt. Sroniff: ,Dæ Lyff par": bet feer 
net ub! — If. Mallyſte. (61. lyzka, 
Sader). 

Øyftje (99), m. Barme (af 19). Indr. 
Sammeſteds ogfaa for Hjoffje (Trening). 

lyftje (aab. 9), v. n. (e-te), lure, lifte 
fig omkring. Nordre Berg. 

Evi å ß So, Attraa; ogfaa Fornoöielſe. 
. Soft. 

lyfta, v. a. (€-0e), Infte, have Lyſt til. 
Lidet brugeligt. Unbertiben uperfonligts 
faalebes i Som.: , Dæ lyfte me tjen 
kvem fo vil gjere bær”, 2: je 
bave Lyſt at Å ben fom vil gjøre bet. 

lyfta, adj. Jyften, begjærlig. 
yftemat, m. Læfterbiften; GSjelbenhed. 
lyftva (99), v- n. lyde, lyſtre. 

lyftug, adj. Toftig, munter, morfon. $eraf 
Øyftugbeit (Lyftigheit), f. 

2yfvihie, og ØByftyf, n. 1) et Snoørliv. 

ordre Berg. Sbm. — 2) en Veſt. Gbr. 
Nofs. (Bel egentlig Livftyftie). 

Byt, m. f. ut. lyt (maa), f. ljøta. 

lyta, v. a. (a-a), 1) vanfire, vanbelbe, 
være til Lybe eller Forringelfe. (Isl. 
— 2) vrage, forſtyde for en Feils 
Skyld. Gjelbnere. 

lyta, adj. vanheldet, beheftet med en Feil 
eller Lyde. Ogfaa lytt. 

yte, n. Lyde, Feil, noget fom vanſirer 
efler forringer en Jing. OG. N. lyti. 
Af ljot). 

19* 


283 


Ljorebud, f. Bod med en Luge eller 
Aabning paa Laget. Helg. (Ljørebu). 

Zjoregaupa (Ljøreguup”), f. ben vvertte 
Rand af Ljoren. Helg. 

Ljoregrind, f. Karmen eller Rammen 
indvendig i Ljoren. 

ZjoreftoFF, m. en Karm omfring Ljoren 
- oyenpua Taget. 

£j08, n. 1) 98 (i Almindeliqbed). Dags⸗ 
Hos, Solljos, Elvaljos. Hevder Zjos 
(Søndre Berg. og fl.), Ljos, aab. ø 
ER. Bera. og nordenfjelds), Zøs (Fo- 
fer), Jos (Tell. Gbr. og fl), Jos 
(Oſterd. og FÅ). G. N. ljös. — 2) No⸗ 
get at lyſe meds tjær et ftøbt Lys, Talg⸗ 
ly6. Nogle Stever med en egen De» 
nærvnelfe: Stjerteljøs. — 3) Ild. Meft 
nordenfjelds. Hertil: fm Ljos“: flaae 
Sb. gm ette Ljøs: bente Ild. (Hela. 
Sdm. og fl). lauſt Ljes: Ildlos. rafe 
Ljos'e: tilbætke Gløderne paa Ildſtedet. 


If. Berme. 

ljøs, adj. 1) lys, fars oplyft. 2) 198 af 
arve, lysfarvet. Qedder ligefom bet 
forrige i Dial. ljos'e (00), løs (aab. 
0), jos, jøs. G. N. ljöss. — ljofe Da⸗ 
gjen: ved lys Dag. Ratt a ljofe Dag: 
idelig, feent og tidlig. De feie foar 
fitt bæ ljoſaſte: Enhver taler bedt om 
fit eget: man gjer altid fin egen Sag 
faa gov fom muligt. Nordre Berg. 

gjosbarn, n. fynes at betegne et Barn 
i bet Dieblik bu bet fommer for Lyfet, 
efler ba man førfte Gang feer bet. I 
Fell. figes Josbæn om Barnet i For⸗ 
bolbet til Sorbemoberen (ſom kaldes 
Josmor); ſaaledes: ,Dæ va ite J08- 
bun'e hennaré”, >: bet førfte Barn ved 
bois Fodſel bun betjente. I Ebl. figed 
gjosbadn (meft i Spog): — den fom 
førft finder et tam efler Kid, fom er 
født ube pan Marferne, figes at have 
faaet fig et „Ljosbadn“, og faner da en 
Bid Mad, fom kaldes „Ljosbadna⸗Bete“ 
(ea. Bite). Ellers findes Ordet ogſaa 
i Valders (Zjøsbæn) og i Nom. (Jos⸗ 
ban). Andre Stever ſiges , Strmba'n* 
t lignende Betybnina. 

ljosblær, adj. Iyfeblun. 

Zjosbrand, m. en brænvende Brand; 
 oaf. Zande i et Los (= Star). 

fjosbrynt, adj. fom bar lyſe Oienbryn. 
Fell. (jodbrynt), og fL 

ljosbært, adj. u. aabent for Lvfet, faa- 
ende i Ly6, let at bemærte. Nordre 
Berg. (ljøsbært). 

ljosdæmt, adj. Insladen, lys af Gut- 
farve. Søndre Berg. 

ljosflekkut, adj. med loſe Pletter. 

ljosgirug, f. iosgirig. 


Gjørebud 


— ljota 


ljospgrar, adj. Iyfegraa. Saaledes ogfan: 
ljosgrøn, ljosgul, ljosbrun og Å. 

ljøsbært, adj. Iyshaaret. 

ljoſta (00), v. n. (a-a), Ivéne; fjær 
om Luften, naar Efyerne adſpredes faa 
at ber bliver en flar Plet. Meft å ve 
nordlige Cane, bvor vet hedder ljoſta. 

Øjofkje, m. Vyåning, lys effer Har Plet, 
tjær paa Himmelen. Hedder Øjølke i 
Nordre Berg. og Joſkje, i Gbi. —3 
Softerd. ſiges Jet ce, om RNordlyfet 
(Maaſtee for Ljoſta, t.). Ogſaa paa 
flere Steder i Ug. Stift:  Værjeffr, 
Nordlys. 

gjosleifje (Josleik), m. Lyshed, lå 

arve. G. N. ljösleiki. 

ljosleitt, adj. lysladen, blond. (Ejel⸗ 
ben). Cftere om Luften: lys, blid. Han 
æ ifje ljøslette veft-t: bet feer ikke blidt 
ud i Bet. (Svm.). 

ljoslita (aab. i), adj. lys af Farve. 

Zjosmole (aat. 0), m. en Stump af å 
Lys. Ogſaa Zjosftubbe, m. 

Øjosmor, f. Jordemoder. Tell. (Joe⸗ 
mor), Sogn (Ljøsmor). Isl. ljöse, og 
ljösmödir. If. Nærfuna. 

ljøsne, v. n. (a-a), Ivåne, blise lyt 
Gi. Ivyfa); oafaa fane en Ivfere Farvre. 
Hedder ogſ. ljøsna, jøsne, josne. 

Zjosning, f. Lvsning. If. Lyfing. 

ØjosraF, n. Bæger i L96. 

ljøsrau(d), adj. loſerod. Hedder: ljet 
rau'e, ljesraub'e, josrau o. f. 9. 

gjosri(5), f. bet ſidſte Angreb af Fov- 
ſelsſmerterne, bet Anfalv unber hvilket 
Barnet fodes. EV. (i Formen Ljoss 
ri') NÅ. Edm. (i Formen Øjøsrid). 
Ellers: Fodeflaga, Foverid, Fo'ingan'. 
(If. Riv og Flaga). Ordets førfte Deel 
gienfindes i Vjosbarn og Ljosmor. 

ljøsræed, adj. losſty, bange for 296. 

Liosſtar, n. Vofetanbe. 

Øjoftr (00), I. en Lyſter, en Stang må 
Sernfpidjer i Enven til at ſtikke Fi 
met. Hedder: CLjoſt'er, Zjøftr, Jos 

fler, Jofter. i 

ljoftra, v. a. (a-a), fange etler frille 
mev vifter. Nogle Et. ljoſtre og jo⸗ 
fire. — Sv. ljustra; jf. G. N. løste 
flaae, fteve. 

ljosvoren, adj. noget los. 

ljot (00), adj. flyg, beslig; ogfaa grim 
effer utæffelig ar Udſeende. Ikke alm. 
men meget ubbrevt: ſaaledes jore (I 
Sondre Bera. og Rba.), hør'e, an. 
o (Zoan, Etrm.), jore (Fell), jøt 
(Hull). G. N. ljötr. Seraf yte. 

lfjøta, v. n. (lyt; laut; lote, aab. 0), 
maatte, være nodt til; egentlig: far 
at gjøre. — Inf. noget ſſelden; i bo 


Ljøting — Lodda 


ljøte, i Nordre Berg. ljøre (aab. ø). 
G. NR. hljöta. I Jndifativ bruges Or» 
det næften overalt. Supinum hevder I 
Gbr. og Sdm. lota; f. Er. Han ha 
lota gjørt bæ: han havde manttet gjøre 
det. - D'æ eitt ein vil, m anna ein 
Iyt'e, 2: hvad man vil er eet, Hvad man 
er nødt til er et andet. Dei bad meg 
fo lengje at eg laut bjelpe bei. 
gjoting, m. En fom er ftyg. 
ljotna, v. n. blive flyg. 
jotvoren, adj. noget grim eller flyg, 
D ikke vakker. Uyg'nl forl , 
jJuga, v. n. (1yg'; laug; logje, aab. 
9), 1) lyve, fare med Løgn. 5 flaae 
fetl, være falff, iffe holde Stik. 3) v. 
a. opnaae noget ved Løgn. — Inf. hed⸗ 
ber ogfaa lyge (Tr. Stift og fl.) og 
uge (Fell. og fl). G. N. ljöga. — 
myperf. har undertiden en egen Form 
for ben anden Perfon, nemlig laugft 
(el. Togft), altfaa: , du faugft”, hvilket 
anſees fon mere førnærmeligt end: „du 
laug". Heraf laugfta (logfte, løgfte), 
at beffylbe en for Logn t et faadant 
Udtryk. — D'ær eit Mertje fom inkje 
Iya'e: bet er et Marke fom ikke fluaer 
feil, et fom altid holder Stift. ,Dæ 
Iyg'e", figes i Norbre Berq. om et Bæ- 
relfe fom iffe er rigtig tæt; faaledes 
ogſaa: „Ho lyg'e, Dyra": Døren er 
utæt, bet træffer om Døren. — Iyge feg 
fram: fomme frem ved. Hjælp af Løgn. 
Han laug dæ ut: ban fil det ud ved 
Løan (eller ved Løfter fom tffe funne 
opfylbes). lyga ihop: opdbigte, fammen» 
fætte en falt Hiſtorie. — If. logjen, 
Tygjen og Lygn. 
gjugar, m. en yver, Løgner. Hedder 
G og Av gar, gar ſt, loge) 
jugatf, v. n. „laugſt, logjeſt), 
aae feil, ikke holde Stik. Nhl. oa fl. 
Da lygſt inkje: bet flaner nok ikke feil. 
G. N. ljuga. 
juging, f. det at man lyver. 
jun, 1. jon. — ljune, f. Tjøna. 
Mjø, og Zjød, f. Ljod. 
Ljom, f. LGjom. — fjøp, f. faupa. 
gjør, aab. o (for Ljor), n. Mabning, 
Lysning igjennem Taagen eller Sky» 
erne. Sbm. (fjelben). 
fjøra (for ljøra), v. n. (a-a), arne, 
Iyenes om Taagen, naar ben adfpreder 
fig faalebes at man fan fee en Deel af 
Himmelen. Sogn, Svm. 
Zjøre (paa et Tag), f. Lore. 
Øjøs, f. Ljos. Øjøsbæn, f. Ljosbarn. 
ljøspjirig (for ljøsgirug), adj. ærefjær, 
fom iffe oil ftaae tilbage for Andres 
ogſaa lidt forfængeligs ellers Hær om 


458. 


En fom er meget gavmild, fom vbfler 
med Gunft og Gaver. Sdut. 

Ljoſke, f. Ljoſtie. Zjøsrid, f. Ljosrid. 

ljøt, f. ljot. — hørte, f. ljøta. 

Øo, f. 1. Ravn pan en Jual. Kun fame 
menfat: Heidelo, Fjello, Alerlo. 

Ao, f. 2. 1) Qu paa Klæder. (Sy. lo). 
Heraf tofliten. 2) Bævfald, Fnas, Flok⸗ 
fer af Liin eller Uld, fom falbe af ved 
Væsvning og Baltning. Sondre Berg. 
og fl. (81 16). If. Jovt. 

20, f. 3. (før 2007), Løbet i et Gevær, 

. Søndre Berg. Rbg. og fl. (Hertils: 
Ioftor). Maaſtee ogſaa Ladning, eller 
iſer en Kugle; ſee Tore⸗lo. — If. lada 
og løde. De ovrige Betydn. af Lo, f. 
inbføres unber Lod. 


£0, n. Mog, Gjødfel. Helg.s ogfaa t 


Ndm. bog fjelben og meft t Forbindel- 
fen: „Lo mm Land” (2: Møg og Urin). 
(If. loa, loboren, Lofig. (Af de mange 
Gaardsnavne med Lo — funne maaftee 
nogle forflares heraf, nemlig fom en 
gjødilet Eng eller Plet). 
lo (el. loa), v. a. (tr -055e), rumme, op- 
tage, have Rum til; om Hufe. Rbg. 
(t Formen fo), Fell. (t Formen lar, 
på loa med aab. 0). Dær va ſa mange 
fom Hus'e lodde. GStoga for ikje meir. 
loa, v. a. (a-a), 1) gjødfle, bringe 
Mog paa. 2) v.n. ftalde, tfær om Heſte. 
Ndm. (meget brugl.), Ørt. (fjelbenh 
lo:boren, adj. gjodet, om Aae. Dig. 
CLod (00), f. 1) Foder til Kvæaet, Hø 
og Halm tilfammen. Sdm. Sfj. Nl. 
(tilbeels t Formen Lo). — 2) Kom og 
Halm tilfammen, Kornet paa Ageren 
effer i utærffet Vilftand. Ag. og Tr. 
Stift (tfær Hem. Øfterd. Indr. altid 
i Formen Lo). Den egentlig Betyb- 
ning er udentvivl: Bært, Afarøde eller 
Korn og Ho tilfammen. (If. G. N. 
heylöd og kornlöd. Isl. 165, Græs). 


'£Z00 (aab. 0), f. Nagletog, et Smede- 


redſtab, bvori man flaaer Søm (Spi⸗ 
farlod) efter træffer Jern» og Mesfing- 
traad (Draglot). Noale St. La, el. 
Co: i Ørl. Zø. (FS 155). 

CLod (aab. 0), n. pl. fee Lad. 

lo(d)a, loe, v.n. (4-4), indhoſte, bringe 
"Kornet i Huus. Ag. Stift. Hertil inn- 
[oa og avloa. 

lødalaus, adj. fom manaler Foder til 
Kvæget. RÅ. Sdm. — Heraf Zoda: 
løyfe, f. Fobermanget. 

4085, n. 1) et Lod, f. Er. Blylod. 2) 
et Lod  Bæat Gå Mar. 

Lodda, f. en Fiff, fom undertiden aauer 
i ftor Mængde ind i Fjørbene i Norb- 
landene. (Osmerus areticus). 


284 


lodda, v. a. 1. (a-4), lodde, fammen» 
lodde (Meta. If. brafa. 

lodda, v. a. 2. maale med ob. 

Zoddar, m. Bismer til Lovvægt. 

loddbeint, adj. n. lodret. 

Zodde, m. (meft i FL Lodbar), Over» 
offer, Qaarfofter. Kr. Stift. Ellers 

efte, Lugga, Raggar. 

loden (aab. o), adj. Taabben. Ogſaa: 

loen, læren, loen og (i Ork.) lauen. 
G. N. lodinn. 

Zodna, f. Laad, Laabbenhed. (Sjelden). 

lodna, og lodnaft, v. n. blive laadden. 
Meft alm. fonna. 

CLodo, f. Løde, f. 

Coft, n. et Soft; ogſaa en Sal effer 
et Syverværelje i Almindelighed. If. 
Lem, Hjell, Træv. — Betydningen Høibe 
efler Luft (G. N. loft) forekommer fun 
t Talemaaden: „an Lofte", >: ophøtet, 

bævet fra Grunden. If. Loftur, Luft, 


Infta. 

Loftluka, f. Falddor i et Loft. 

CLoftſtova, f. Stue med Loft, i Modfæt- 
ning til Roaftuerne. 

Loftzur, f. en Eteenfamling (Urd), Hvori 
be enfelte Stene liqae over binanden 
va ligefom opleftebe (,m Lofte*), far 
at der er ftore Aabninger efler Huller 
unber famme. Nordre Bera. — Ellers: 
Qytt-ur (Gbr.), Glop-ur (Kr. Etift). 

log (fo), f. lægia. 

Øon (aab. 0), m. Saft, Vadſte; tfær et 

fog af Ho eller Lev, fom man giver 
Keerne at vriffe. B. Stift. JTr. Stirt 
bedber bet Øaun. I Eoan ſiges Log 
ogfan om bet Afkog, fom avbes par 
Multet i Vrynningen, hvilket ellers het. 
ber tag, n. — If. Barlog, Einelog, 
Tjorelog. G. N. lögr, Vadſte. 

Cog (aab. 0), f. en Lov, Lovbeſlutning. 
KRoſs. „Da ſiend' i Logj'enne“ (det ſtaaer 
ſtrevet i Loven). — Paa andre Steder 
er benne rigtige Form fortrængt af ven 
unorffe Form: Lov (el. Lav). G. R. 
lag, n. lög eller log, plur. Sv. lag. 
Ii. Lagrett, Lagverja. 

Zona (aab. 0), f. 1. en Foualænate, 
faa meget Toug fom længes eller tvin- 
bet vag ren Ganga (jr. Mula). Berg. 
Stift. Egentlig et Leg eller Lag. If. 
Aloga, Foreloga, Utloga. 

Coga (aab. 0), f. 2. et Slags Fakkel, 
dannet af et Bundt af lange Spaaner. 
Meit ſondenfjelds (Fel. Buſterud) bvor 
det bedder Loge (Laage) og Logu. 
Gi. Loſa og Kondel. 

loga (aab. 0), v. n. (a- a), lue, lame 
me, brante flærtt. OG. R. loga. 

Loge, f. Loga, og Logje. 


lobba — lokka 


Logg, f. (Fl. Legg'er, Lega're), ben ne⸗ 
derſte Deel af et Kar; i Sardelesbed: 
det Indſnit i Staverne hvori Bunden 
indfeldes; undertiden ogſaa ben Deel 
af Staverne, ſom er nedenfor Bunden. 
Am. G. N. lögg. Ev. lagg. I Sam- 
menfætning: Lagge, f. Er. Laggeband. 
See lagga. 

logga, f. laugga. loggaft, f. Tauggaf. 

Zogje (aab. 0), m.1. Vue, Flamme. 
tales ogf. Loje, Laga, Lmgn. OG. Å. 
logi; &v. låge. 

Zogje (aab. 0), m. 2. Bandflabe, Van⸗ 
bets Overflube. Sogn. Tildeels i Føre 
men Zoge. Upp i Logen: op i Band. 
fladen. I NYl. Sjølok; ellers WBafs- 
mæl og Gjøatrøm. 

logien (aab. 0), adj. loiet, opbigtet. 

Zogn, f. Stilbed, Havblik, Santning I 
en Etorm. Hard. og fl. (G. R. logn; 
Sv. lugn). Ellers Lygna, Løgje, Dør, 
Dus, Lotte. 

logn, adj. ftifle, rolig; tfær om Vandet. 
Fell Hull. Gbr. (Sv. lugn). Herdf 
pane. 

logna, v. n. fuurne, bebærves (= ulna, 
afa). Hard. I Helg. legna. 

Logo, f. Lega. 
logra, v. n. flaae feil, befinbes at være 
alſt. Nordre Bera. (GS. lYjugaft). 
logfta (for laugfta), v. a. beftylde Ex 

or ean, fige ,bu laugſt“. S. Tjuga. 

ØoF (aab.o0), m. regne. SV. Hyor man 
ogſaa har Verbet: loka, at famle Brig 
ner. Ellers Elof, Burtn, Blom. 

Øof (aab. 0), n. et Laag, et Dakke. 6. 
N. lok. (S. Iuta). legaja unde fot: 
ffjule, gjemme. felle unde Lot: ber, 
omme i Liigtiften. (Valvers). If. Ejø- 
0 


ØoFa (aab. 0), f. Laage, en Slaa hver 
med en Toer tilluffed. J Gbr. Golfo 
(00). G. N. loka. 

gofa (00), f. Lab, Fod paa et Dyr; 
oafaa en Nære. Eogn, RNhl. — Jf. 

uka. 

[oFa (00), v. n. (a-a), nole, tove, ille 
blive færdig. Som. Kva du loka me": 
bvad neler vu efter? (Isl. lök, Yor 
baling). 

lofa (aab. 0), v. a. tillukke med en Laage 
efler Slaa. Kr. Stift. (If. luka). 
andet „loka“ dannes af Lot, m. 

[ofjen (aab. 0), part. „ned⸗lokjen“: ub 
flodt, nevrunven af et Kar. See leka. 

ZoFF, m. et Slags Qujen eller Saug 
frormet man offer Kvæget til fig. Ag. 
Stift. 

lotta, v.a. (2-4), loffe, talte venligt; 
ogf. forlede til noget. Qeraf LoPPing, Å 


Lopſa — Magt 


(af laus). G. N. leysa. — 2) inbløfe, 
betale, f. Gr. en Gaard. — 3) v. n. 
løsne, fomme t Gang (=Iofa).' Om 
bræatige Koer figes ogfaa „loyſe“, naar 
be affætte Malt i Averet og vife Tegn 
til at be fnart fulle falve. — Andre Ta⸗ 
Imaaber. loyſe atte: indløfe, løfe til- 
bage, f. Ex. af en Pantfættelfe. loyſe 
av: afløfe. løvfa Homn: føve i Utibe, 
abortere. S. Homn. (3 Sbm. hedder 
bet ,føyfe um”). løyfe upp: opløfe. 
løyfe ut: løfe Køerne af Baafene og 
flippe bem ub. løyfe efn ut: ubløfe en 
Nedeier eller Kjøbe hans Part i Eien⸗ 
bommen. 

toyfa, f. 1) Løsning, at noget bliver 
løft. Sjelden. 2) et uroligt Mennefte 
efler Dyr; en meget raff, bjærv eller 
briftig Perfon. Søndre Bera. 

førfa, el. Loyſe, £ med Betydning af 


295 


Mangel, bruges fun fom en Endelſe, 
ligefom bet foranførte laus, hvortil 
bet forholder fig fom et afledet Sub⸗ 
ftantiv. F. Er. Mailloyſa, Somnloyſa, 
Pengelsyſa. (G. N. -leysi, n.). 
løyfande, adj. fom fan loſes eller ind⸗ 
oſes. 
Loyſing, f. Wening Oplosning. 
— n, f. Indlosn ng Søsningsfum, f. 
r. for en Gaard. Joraloyfn. OØgfaa I 
Formen Zøysning. Hertil Løysnings- 
dag, Friſt eller Henſtand med en Ind⸗ 
løsning. Fell. 
Zøyte, f. Leite. 
føyva, v. a. (e- be), tillade, give Lov 
til. Ikke meget brugl. OG. N. leyfa. 
løyve (leone), f. leiva. 
ov 


Løyve, n. , Tilladelſe; tfær HL at 
bruge noget. OG. N. leyfh. — Heraf 
uløyves. 


M. 


Ma, n. Spaaner, f. Mad. 

ma, i Betydningen: maa man vide, for» 
faaer fig, naturligviis. Hedemarken. El⸗ 
lers: mæ vita (mata). 

Mad, n. Fiffeyngel; tfær Smaaſild, ben 
allermindſte Silv. Som. (If. Mustfa). 
— J Rbm. betyder Ma, GSavfpaaner, 
Gavflit. If. Maft og Mod. 

Mada, f. Mide. mada, f. meda. 

MadlauF, f. Marlaut, 

a, v. a. tage Maven af Fit, op 

are Fiſten (=fløgja). Gbr. i Jor» 
nen margen. 

edyr, n. Dor med enkelt Mave, i 
Modfætning til be drøvtyggende Dyr. 
Debber oftere Magefryter og Maga⸗ 


eiſt. 
Magedyfe, og Maggedyſe, f. et ſtort 
sg tyft Kvindfolf. Nordre Berg. (Ev. 
mardusa). 
magelaus, adj. meget fmal over Mavens 
egentlig mavelos. 
Magemæt, n. Mavemaal, Maadehold å 
at fpife. Rorbre Berg. 
emunn, m. Mavemunding. 
mager (mag'r), adj. mager, tynd. G. 
magr., If. flrinn, ffarp. 
Mageriv (aad. i), n. Bugvrid. 
Magefyfja, f. Mavefygdom. 
MageverF, m. Smerte i Maven. 
maggjer., el. Maggjar, m. fynes at 
betyde: fogt Mad; men er ellers meget 
ubeftemt. 3 nogle Bygder i Nordmor 
ſtal bet hebbe  Magjar* og betyde Kjød- 


fuppe. Paa. andre Steder forefonmer 
fun: aggjarsgryte, f. Mabarybe, 
en Grybe til at koge Grød og Suppe 
t. Sm. (I Dela. bebber bet  Man- 
gjelsgryte". Jf. Mangjelsaufa). Mans 
gjarsmat, m. Grad eller Suppe. Sym, 
— Manggjersmjøl, n. Meel til Grod 
efler Suppe (== Kotemjol). Øfterdbalen. 
— Ordet funde forflares fom Matgjær 
(Madlavning), men Formerne Magjcr 
og Mangjel fynes at ſtride herimod. I 
foenfte Dialekter forefommer magjår og 
magjåla i lignende Betydninger. 

Magje, m. (Nl. Maga, r), Mave. Sed. 
ber ogfaa Manga (Ag. Stift), Ma: 
ga (Ørt. og fl). G. N. magi; Sv. 
mage. Betegner ogſaa Luftblæren eller 
GSvømmeblæren i Fiffene. If. Flatmagje. 
De brøviyggende Dyrs Maver have fæde 
vanlig andre Navne (Bmmb, Huva, 
Lafje, Bytning). 

magna, v. n. blive mager. (Bruged ved 
SJrondhbjem). Ellers magraft. 

magna (fea), v. a. 1) opmanbe fig, tage 

od til fig. Tell. (hos de Gamle). 

Buſterud hedder bet „manne ſeg“. — 2) 
fordrive Sovnen, ſtaage op, komme i 
Bevægelfe. Gbr. (magne fe). I Tell. 
„vakre feg". G. N. magnast, betyder 
vøre, fomme til Krafter. 

magraft, v. n. blive mager. If. magna. 

Magt, f. Magt, Kraft; tær Legemskræf⸗ 
ter: ogſaa Dondigbed, Raadighed (= 
Bald). D'æ for lita Magt t han, 3: 





Luft — 


Inffe, ogfan ende, flutte. Heraf komme 
Ordene: Lot, Lota, Luka, Lykjel, En- 
delykt. Stamordet luka med de anførte 
Former fynes ellers at være ganffe tabt. 

ØuFF, m. Smule, Gran. Kvar ein Luft: 
hver en Smule. Nordre Berg. 

Zuffa, f. Lykke, Held. Beftenfjelbs og 
tilbeels i Ir. Stift. Ellers bedder bet: 

- ØytFe. G. N. lukka. — Til Lufte: 
til Lykke! (Ønfte ved hoitidelige An⸗ 
fedninger). Til Luffenne: Iyffeligvite, 
til al Oyffe. Lukkan va bere hell At⸗ 
fær'æ: Lyffen var bedre end Fremgangs⸗ 
maaden. (NHL). 

lukfaft, v. n. (a-4), lyttes, guaae hel» 
bigt. Hevder lykkas føndenfjelbs. OG. 
N. lukkast. 

Lukkefugl, m. i Spog om En fom altid 
bar Lyffen med fig. 

fufrfelaus, adj. uheldig, uben Lykke. 

lukkeleg, adj. Iyffelig. G. N. lukkulegr. 

futt, adv. ganffe, lige til, med eet. Dei 
ſprang luft i Batn'e. Han funna flegje 
feg Iuft ihæl. 

Zuft, f. 1. Luft, Himmel. Bruges paa 
be flefte Steder veft- og nordenfjeldes 
oafaa i Hafl. Vald. og Gbr. I S'm. 
bedber bet Lykt. Ellers i År. og AQ. 

: Stift: Luft. (If. G. N. loft. Holl. 
lucht). Upp t Lufta: op i VBeiret, t 

Hoiden. Burt i Lukt'a: hen i Beir og 
Bind. I lauſe Lukt'enne: frit i Luften, 
uben Fodfæfte. I Lytt m Sky: i fly» 

. vende Fart, t Hu og Haft. If. Cutting. 
utt, f. 2. Lugt (=Anaje, Dam, Tæv). 
Hedder i B. Stift: Zuft. (Sv. lukt, 
fom efter Ihre's Formodning egentlig 
bar betegnet Luften). 

lufta, v. n. Iugte (anga, bama). 

Zurkting, m. Lyn, Lynilb. Sogn. Kan 
forffares af bet foranførte Luft (lige⸗ 

. fom Ssl lopteldr), men har effers en 
mærtelig Lighed med Angelſ. lihting 
(0: Lyn) og lyht (0: 298). If. Lykt. 

fulla, v. n. (4-4), nynne, fynge for et 
Barn for at dbysfe det t Søvn. 

Zuma Caab. u), f. Comme. Hedder meft 
alm. Zumme (tilbeel8 masc.). 

Zump, m. en Klods, en tyl Stump. 
Helg. Ellers Kubb, Kumb og fl. 

lumpen, adj. tyf, Mobfet. 

lumren (Iumbrin), adj. doſig, fløy, mat. 
Nordre Berg. | ' 

Øun, n. Lyns f. Ljon. 

luna (aab. u), v. n. (a-4), lure, liſte 
fig frem. GSdm. (ſielden). 

Øund, m. 1. Lund, plantet Sfoy effer 
Rakke af Træer; Allee. Sjelden, 

und, m. 2. Lettetræs f. Lunn. 

Lund, m.3. Stemme, Sangftemmez eller 


unne 287 


en vis Klang i Stemmen. Han heve fo 
go' Lund te fyngje. Stm. I G. N. 
findes lund, f. Maades jf. Iyndt. 

Zund, f. Hoftes f. Lend. 

Lunde, m. 1. en ſmuk Søfugl af Ale. 
flægten (Mormon arcticus). Norden» 
fjelbs. J Helg. Zunne. 

Øunde, m. 2. flammet Bed, fom vører 
ub paa et Iræ hvor Barfen er afre- 
ven. Sbm. (Ellers: Jar, Nipel, Rune 
ne). Hertil Lundeſkaft, n. et Skaft 
af faadan Bed. 

lunfengt, f. Ionefengjen. 

Zuntga, f. Lunge. 

Zungegras, n. Kongelys (Verbascum), 
Sogn og fl. Ogfaa faldet Zunger 
og gungerot, hvilket fibfte paa andre 
Steder betyber Brunrod (Scrophula- 
ria). Jad. 

Lungefytja, f. Cungefygbom. Ogfaa fal- 
det Øungefott, f. 

Zunø, m. 
Varme. Ogfaa ZunFje. 

lunka, v. a. (a-4), gjøre lunfen, varme 
lidt. Synes at forudfætte et Adjektiv 
„lun“; jf. ly og Inngje. 

lunka, adj. Iunfen, lidt varn. 

lunFaft, v. n. varmes lidt, blive lunken. 
If. Iyna, fløna, fjelgna. 

Zuntje, m. f. Lunf. 

Lunn, m. 1) en Stol eller Træftamme 
fom tjener til Unberlag, hvor noget ffal 
lægges op eller trekkes frem; faaledeg 

. tfær om be Stokke fom nedlægges paa 
et Lanbingsfted (Stod) for at lette 
Optrækningen af Baadene. B. og 6 
Stift. (G. N. hlunnr). —2) Haand» 
ſpig, Lettetræ, at flytte Steen med. 
Fell. hvor bet ogfaa hedder Zund. (If. 
Brut, Baag, Handipid. I Ag. Stift, 
om Underlaget i en Jømmerftabels f. 


Lunne. —3) Befvemmelighed, Qerlig- 
t- 


| Heg ved en Gaard; f. Lunnende. Å 
aa i Almindelighed: noget fom er til 
Rettelfe effer Bekvemhed. 

lunna, v.a. (a - a), 1) lægge Underlag ; 
nedlægge Stokke (Lunner) paa et Lan» 
bingsfted eller t en Kjørevet. 2) ope 
lægge Sommer i en Stabel. (Bufte- 
rub). S. Lunne og lynne. — Om en Fi⸗ 
fler, fom fommer hjem uden Vangft, 
figes at han maa , unne", for at hans 
Reiſe ikke Mal være ganſte forgjæves. 
Nordre Berg. | 


Zunnbit, m. et Skaar i Kjølen paa en 


Baad (fom nemlig er til Hinder naar 
ben ſtal optrækfes). B. Stift. 
Zunne, m. 1. en Sømmerftabel, et ftort 
Lag af Stokke; o fn en ftor Dynge 
efler Hob, f. Ex. af Løv, Ho eller Fje 


unfenheb, en mindre Grad af 


⁊ 





luta — Lydnad 


luta (aab. u), v. a. (4-4), bele, til 
bele. (Sjelben). Tuta ut: udlodde, ud⸗ 
bele. luta feg innst: indlodde fig, for- 
lange en Deel af noget. 

futa (un), v. åa. (4-4), ublube, lægge 


ub. 

luta (uu), v. n. (e-te), lube, bøte fig 
forover. G. N. låta. Ogfaa v. a. ,lute 
feg nedb”: bøte fig ned. 

Zutbruf (aab. u), n. et Slags Fore 
pagtning, hvorved Brugeren afftaaer en 
Deel af Gaardens Afgrode til Eieren. 
Meſt t Ir. Stift, hvor bet hedder Lot⸗ 
bruf (aab. 0). 

Zutbrufar, m. Jorbbruger, fom fun be» 
bolder en vis Deel af Gaardens Uv- 


ling, 

luten (uu), adj. Iubende, nedboiet. I 
Fell. ſtal det ogfaa hedde: fut. 

uting, f. Nedbøining, det at man maa 
ftaae i en boiet St Ming. 

Zutmann (aab. vu), m. Deeltager, Lod⸗ 
tagers f. Er. i en Jiftefangft. 

lutom:te, ſtykkeviis. Gbr. 

lutra, v. n. gaae langfomt, fpabfere li⸗ 
gefom for at fee fig omkring. 

Luwa (Lue), f. en Hue. Meſt ſondenfjelds, 
hvor bet endog paa flere Steder er det 
enefte Navn paa Tingen, da Ordet 
Huva, eller Hue, paa vdisfe Steder fy- 

.. mes at være ubefjendt. — Findes ogfaa 
t ſvenſte og danſte Dialekter. 

Øy, f. 90. ly, børlig, f. lyd. 

ly, adj. mild, ikke folb; om Luften og 
tilbeels ogf. om Bandet. Sondre Berg. 
og Stav. Amt; ogfaa i Helg. og Nor- 
bre Tr. Amt. (G. N. hlyr). $Heraf 
Iyfta og Iyna. Andre Steder læ (om 
Luften); jf. fly og flo. 

lya, v. n. (4-4), varme, formilbe Luf- 
tens om Solen. Ork. 

Iya (lytte), f. Iybe. lyaſt, f. Iybeft. 

Zy(8), m. Huusfolf, Families tfær Børn 
og Jjenere. Søndre Berg. Sogn, Hall. 

G. M. lydr, Folk). Han ves Ly'en: 

amilten bliver ftørre. Han fom mæ 
alPe fin Ly (med fin hele Familie). — 
G Sdm. forefommer , Lyd” med en noget 
ubeftemt Betydning i Jalemaaden: „i 
Lag am Lyd“; f. Ex. Han ſtikka fe væl 
bond” i Lag m Lyd, 2: han opførte fig 
vel under alle Forholdes eller egentlig s 
baade i Selſtab og i Hjemmet, baade 
ube og hjemme. 

lyd (ly), adj. 1) klartlydende, let at høre, 
efler fom man fan børe paa en lang 
Afſtand (f. Er. om en Kloffe). Kr. 
Stift. I SYL. hedder bet Iyen (ifemin. 
Iyo). 2) tilgjængetigt for Lybens f. Er. 
om et Huus eller Bærelfe, hvori man 


289 


let fan Høre bvad ber foregaaer i Nær» 
heden. Mere almindeligt; tfær i Neu⸗ 
trum (lydt). Sær æ fo lydt. 
lydande, adj. 1) fom man fan lytte til. 
Dæ va ikje Iybande ette Mitt: faabant 
var ikke værdt at høre efter. 2) lydende, 
f. Er. om et Brev eller Budſtab. Sjel- 


den. 
lydaft (Ivaft), v.n. (e-de), 1) tykkes at 
børe, trøe at man bhører noget. Eg Iyb- 
beft fo at han ropte pm meg: bet fore» 
fom mig at han falbte paa mig. Nordre 
Bera. br. (Forholder fig til høyra 
ligeſom fynaft til fjær). Sf. mislybaft. 
— 2) forhøre fig om Ens Befinbendes 
beføge efler fee ind til En. Alm. men 
bedder t Ag. Stift oftere: lye; ellers: 
fpaft, lyeſt, lyes. — Iybaft um ein: be» 
øge En. (Nordre Berg.). Du æ ild, 
om Iyeft inn te ofs (fom feer tnd HI 
08). Han hev” inkje Iybft um oſs par 
lang Tid. 
lyde (1ya), v. n. 1. (e-de), 1) Nytte, 
føge at faae høre noget. Alm. (G. N. 
hlyda). Ogſaa lure, Iytte ubemærtet 
til noget. Sondenfjelds ogfan forhøre 
fig om eller fee ind til En (= lydaſt). 
— 2) lyde, indeholde, give tilfjende, f. 
Er. om et Brev eller Budſtab. Kor 
lydde Svar'e (hvorledes lød Svaret). 
Sf. ua. — 3) med Dativ: lyde, adlyde, 
sære lydig. Han lye Far'a men inkje 
Mor'enne. „lyde Styra”: Iyftre Roret 
om Fartoier. (Nordre Berg.). — I et 
ar Jalemaader er ,lyde" v. a. nem- 
ig: Iye Mesfe (høre Mesſe), lye Preika 
(øre Prædiken). Ellers: Iye paa: høre 
paa. lye mit: lytte nøie til. Iye ette: 
børe efter, lytte til; ogfaa ændfe, agte, 
tette fig efter; f. Er. D'æ ikje vært te 
Lye ette di: man behøver iffe at ændfe 
bet. lye inn te ein: fee ind til En; ſ. 


pbaft. 
lyde, v. n. 2. gaae an, lykkes, gaae af 
uben Stade. Nordre Berg. i Salemaa- 


ben ,alt mæ lyde vil”, >: faalænge fom 

det fan gaae an, alt mebens bet er mu- 

ligt. OG. N. hlyda. (6. Iybefamt). 
lyden, f. lyb og lydug. 

lydefamt, adj. n. om noget fom man fan 
taale efler være tilfreds med. Som. De 
va ikje Iydefamt: man vilbe ikke taale 
det, bet funde iffe godt gaae an. (Af 
lyde, v. 2). 

Øyding, f. Lytten, bet at man føger at 
faae børe noget. 

Zydnad, m. Paahør, at man hører no- 
get. Som. „kome til Lydnads“ (Lyn- 
na8): komme tilfældigytis til at høre 
paa noget. 19 


K 





Markevidd — Mat 


denfjelbå om et Engſtykke, fom man fan 
flaae for en Løn af en Mart eller 24 
Skilling. 

Mmarkevidd, f. Udmarkernes Vidde. 

Marf:lag, n. den mindſte Eenhed af Jord⸗ 
ſtylden, udgjorende en Fire⸗ og» tyvende» 
beel af en Øre. Orkedalen. Ogſaa kal⸗ 
det Mart, 

mar⸗klung, m. en naturlig Kvaft eller 
Krands paa en Green. Helg. Ser Ma- 


riſop. 

marknad, m. 1) Marked. Nordenfjelds 
hedder det deels Markna, deels Mart⸗ 
na. I be ſydlige Egne: Markn eller 
MarFen. Sy. marknad. — 2) et Han⸗ 
belsfted, en Landhandlere Gaard. Helg. 
(i Formen Martna). 

Marlafje, el. MarlaF n. Blavmaven, 
den tredie Mawve i be brøvtyggende Dyr. 
Rordre Berg. I Gbr. MarlækFa, m. 
Ellers Lafje og fl. — Ordets førfte Deel 
er maaſtee bet gamle margr (mangen). 
Å Os. mångfall, fom har famme Be» 

nina. 

MarlauF, m. (egentlig Havlog) Søgræs, 
avbændel (Zostera marina). Shli. 
tavanger Amt hedder bet Madlauk, 

og Å Nttre-Sogn Mannlauk. Ellers 
WMaralm, GSjøgras, Mlegras. 

Marm, m. Knurren, Mukken; ogſaa Su⸗ 

fem af Bind eller Sogang. Svm. 

marma, v. n. tnurre, muffe effer klynke 
for noget; ogfaa fufe, om Binden. Sbm. 
Marmæle, m. Havmand, et fabelagtigt 
Bæfen, fom efter Foltefagnene flulde 
hinne fvare paa vanftelige GSpørgs- 
maal og aabenbare ffjulte Ting. Nor- 
bre Berg. Siges ogfaa ofte om En fom 
taler meget om Jing fom ban iffe for» 
faaer. (Af mæla). If. Isl. marmennil. 
marna, v. n. (4-4), frønnes, oploſes 
— dler begynde at raadne. Tr. Stift (. 
maren). I Svm. marnaft, tfær om 
te. 
mr:rætt, adj. n. meget raat og blodt. 


g. 

Mars, m. Marſch. Unorff). 

Martna, f. Marfnad. 

MarufF, m. Ulfe (Cottus), en Fiſt. Nor» 
bre Berg. Ellers: Ulk, Fruſt, Foroſt, 
Fiſtſympa. 

Mas (langt a), n.1) Snak, Prat. Shl. 
og fl. 2) Overhæng, idelig Begjæring 
og Paaminbelfe om noget; oafaa Ind⸗ 
fald, Rytter. Nordre Berg. Ir. Stift. 
3) Slæb, Strabads, Anftrengelfe. Søn- 

denffelds. 

mafa, v. n. (4-4), 1) ſnakke, fordrive 
Tiden med Snak, tjær om ligegylbige 
Ting. Me fat dar m mafa heile Kvel- 


— — — 


801 


ben. Hard. Shl. Jed. (Isl. mass, 
fladre). — 2) bede eller paaminde idelig 
om noget, gjentage et Onſte tidt og 
oftes ogfaa fomme med mange forfljel» 
lige Indfald og Begjæringer (ligeſom 
Børn eller ſyge Folk). Han mafa ette 
bæ fo lengje han laut fm dæ. Nordre 
Berg. Ir. Stift. Helg. J Gbr. o 
Ørt. mæfer; i Sogn: meſa. sø 
brefa. Ogfaa brive eller paaftynde En 
t et Arbeide.  mafa pa ein”. Balders. 
— 3) flæbe, anftrenge fig eller have bet 
travlt meb noget; unbertiden ogfaa at 
forføge noget ofte og uden Held. Son⸗ 
benfjelbs. Han maja mæ be. , mafa 
ſeg“, effer „maſa feg ut": arbeide fig 
træt, anftrenge fig faa at man ubmat- 
tes. Hall. Buſterud. — Heraf utmafa. 

Maſa⸗rid, f. (i Barfelfygdom), et lettere 
Anfald af Fødfelefmerterne, uden nogen 
fjendelig Virkning. Svm. 

mafafam, adj. om En, føm altid har 
noget at bede og minde om. Ir. Stift. 

mafaft, v. n. ſove ind, eller begynde at 
brømme. NHl. Yttre Sogn. 


I mafen, adj. 1) fom ibelig anmober eller 


paaminder om noget. Norbdenfjelbs. 2) 
beſgerlis, ſom medforer Anſtrengelſe. 
ell. 

masgjengd, a%. om en Bei: tung, be» 
fværlig. Vell. 

Mafing, f. 1) GSnafs 2) Tryglerie, fje- 
deltge Anmodninger; 3) fvage eller frugt- 
tesløfe Forſog; ogfan Strabads, An⸗ 
ſtrengelſe. 

Maſk n. 1. ſmaa Spaaner og Affald 
af Iræ. Sagemaſt. Mordre Berg.). 
Ellers Ma, Tafs, Nugg, Flis. 

dør n. Stoi, Summel. 

maſka, v. n. (a- a), fløte, tumle, drive 
Leg og Spøg. Nordre Berg. Sdm. Gbr. 

Masfing, m. Mesfing. Hevder ogfaa 
Mesfing og Mafing —2 

Masſion, m. Konfirmation. En forvan⸗ 
fet, men meget udbredt Form. 

Maftove, aab. o (før Matftova), f. en 
liden Stue, hvori man henfætter Mælt 
og anden Slags Ma». Sbm. Ligeſaa 
paa Helgeland: Maſtove og Maftua, 
om en Mælfeftue, et Mælfebuur. Ogfaa 
i Snderøen. (Maftuu). I Orkedalen 
er Maftugu et Kogehuus eller Ildhuus. 

Maſtr (Maft'er), f. en Makt. (Hevder 
ogfaa t mange Dialekter Malt). Sel. 
mastr, n. 

maftra, v. n. opfætte Maften t en Baad. 

Maftugu, f. Maftove. 

mafur, adj. farrigs f. matfær. 

Mat, m. 1) Mad, Spife. 2) Kjerne i 
Korn. for feg Mat": ſpiſe. Dil Mats 





man — Maalbyte 


maader, faafom: mæ tru: fan man troe. 
ma vita: fan man vide. I DB. Stift 
figes ogſaa: Eg mu kje feta da, >: jeg 
fan ikke beftemt fige bet. Du ma fo 
feia: bu bar Narfag til at fige bet. I 
Rbg. og Tell. er det imidlertid mett 
brugeligts f. Er. Mon eg gange, >: fan 
jeg faa gaae? Mo eg for bæ: fan jeg 
faae det. De va fær nær at bu mætte 
fm de (2: at man funbe fee bet). 
Satersd. — Ordets egentlige Nod er 
mag, og bet flulbe altfaa hedde maga 
fler mega, hvilfet fibfte forubfættes i 
meganbe" (fom bruges i Nbl.). G. 
R. mega; Ang. magan. — QerafUmagje, 
mogeleg, Magt, Matt. If. G. N. 
magn; og Sv. formåga. 

um, v.a. (r-bbe), flide, flrabe, afanibe 
eller afftumpe. Meget brugl. paa Hel» 
geland; f. Er. Di ha matt ut Bokfta- 
vann”. Du mar ut Kniven (2: afftume 
per Eggen paa Kniven). G. N. må. I 
9. Stift bruges oftere mætft, v. n. 

madd, part. flidt, ffrabet, gneden. (G. 
R. mådr). Ogfaa t Berg. Stift; meſt 
fammenfat: avmæbb, utmadd, f. Er. 
om Skrift. 

nmfor, Å Jalemaaderne „i mæmfu*, og 
pt mafan", 2: forgjæves, uben Nytte. 
Meget brug. i B. Stift. Ei Mafa- 
Reis: en Reife, bvis Henfigt ikte op- 
naaes. Eit Muafa- Arbeid: et unyttigt 
Arbeide. Eit Mufm-Tre: Emne eller 
Ling, fom iffe buer. I Sogn ogfaa: 
pit Mafon-Menneftje", om En fom 
bærer fig taabeligt av, fom fun for- 
terver og forvirrer Sagen. 

Mag, m. Svigerføn, Datteré Mand. 
Am. og meget brugl. Sv. måg. G. 
N. mågr. 

mage, f. maga. Manga, f. Magje. 

magſkap, n. Evogerffab. Sjelden. 
nafa, f. mofa. Malka, f. Mafje. 

Nætje, og Mar (Fugl), f. Mae. 

, D. 1. 1 aal, Rum, Længde, 
Gtorrelfe. Heraf mæla. Oafaa et af. 
maalt Stykke. , Eit Mal Jor", beteg- 
ner i Fell. Hall. og flere Steder et 
Etyfte Jord fom udajør 8 Stænger å 
6 Alen i Lænade og Brede, altfaa 2304 

Alen eller lidt mere, ba man nemlig 

r byer Stang tillægger et „Nevetak“, 

d. e. en Haandbred. Mal betyber el- 
lers — 2) Maaleredftab, f. Er. Alne» 
maal o. f. 9. —3) Grændfe, Mærte 
efler Punkt, hvortil noget udſtrakkes, 
eller hoortil man flater. (Ejelbnere). If. 

al, Efotmal. fljota til Mals. 
Ork. forefommer Talemaadben , dan 
ær i ba Male”, 2: han er tommen 


303 


omtrent faa langt, omtrent til bet Punkt. 
If. Mat. — 4) et Tidspunkt, en vis 
Tid efler Stund. I dæ Mal'e: ved 
ben Tid. Meget brugl. i Orked. (G. 
N. mål). Hertil Rismal, Dogurmml, 
Sumarmal. — 5) et Maaltid. Alm. og 
meget brugl. Sv. mål. G. N. mål. 
Daganne æ mange, m Mala æ fleire. 
på e Malanne“, en gammel Form, fom 
tilbeels bruges i B. Stift; f. Er. foma 
beim te Malanne: fomme Hjem til 
Maaltiberne. — 6) en Maltning, ben 
Mel fom maltes på opfættes paa een 
Gang. Saalebes: Morgomal, Kvelda- 
mæl, try Maul Mjelf 0. f. 9. 

Mæl, n.2. 1) Stemme, Røft, Maals faa» 
vel om Dyr fom Mennefter. Alm. Han 
fett ifje upp Male: ban funde ikke 
faae nogen Lyd frem. D'æ eit foælt 
Mal t den Hunden (ben har en fryg- 
telig Stemme). Heraf hogmalt, grann» 
mælt og fl. — 2) Mæle, Taleevne; og⸗ 
faa Maade at tale paa, Egenhbed i Ta- 
fen efler TaleOrganerne. Heraf uma» 
lug, tibtmælt, kleismalt. — 3) Maal, 
Tungemaal, Sprog; ogfaa Landffabs- 
fyrog, Dialekt. Pa vært Mal: i vort 
Gprog. Pa anna Mat: t et fremmedt 
Sprog. G. N. mål. — 4) Jale, Si. 

ende, Ubfaan. (Sjelden). Han ſvara 
o Make vara: den fom finder fig be- 
rørt veb bet alte, pleter ogfaa at ſvare 
berpaa. Nordre Bera. If. Malemne, 
malbinde. — 5) Saa, Wrinde, Anlig- 
gende. (Sjelden enligt). G. N. mål. 
bera upp Mal'e fitt : fremføre it Wrinde. 
NHl. If. Klagemal, Soksmal, Tyvivls⸗ 


mal. 

Mæl, u. 3. Maling, JFarve. Som. El. 
lers Molina. 

Mala, ft. en Touglaengdez et Soug eller 
en Line af fævvanlig Lengde, fom bru. 
ges ved Forteining oa Fifterte. Stren⸗ 
gjemærle. DB. Stift. (Ehl. Sm. og M. 

mæla, v. a. (a-a), male, overftryge med 
Malina. (Alm. Form). Sv. måla; G. 
N. måla. Hertil part. mærla, malet, 
farvets f. Er. raubmæla. 

Malablad, n. Herreblad t Kort. 

Mælar, adj. en Maler. — Malarkunſt, 
m. Malertunft. Mælarlæra, f. Maler» 
ære. 

mærlbera (aab. e), v. n. fremføre fit 
Wrinde. Gbr. Sø Malemne. 

mælbinde, v.a. overvinde En t en Ord» 
ſtrid, fætte En i Forlegenhed for Svar. 
Buſterud. 

Mælbrøyte, n. Forandring i Sproget 
eller Udtalen. B. Stift. 

Mælbyte (el. Malebyte), n. Forandring 





Lopſa — Magi 


(af laus). G. N. leysa. — 2) inbløfe, 
betale, f. Er. en Gaard. — 3) v. n. 
løsne, fomme Å Gang (= loſa). Om 
bræatige Koer figes ogfaa ,løyfe”, naar 
be affætte Malk i Yveret og vife Tegn 
til at be ſnart fulle falve. — Andre Ta⸗ 
lemaader. løyfe atte: indloſe, løfe til- 
bage, f. Er. af en Pantfættelfe. løyfe 
av: afløfe. loyſa Homn: føde i Utide, 
abortere. S. Homn. (3 Sdm. hevder 
bet ,løyfe um”). løyfe upp: oplefe. 
føyfe ut: løfe Koerne af Baafene og 
flippe dem ub. løyfe ein ut: ubløfe en 
Medeier eller fjøbe bans Part t Eien- 
bommen. 

Zøyfa, f. 1) Løsning, at noget bliver 
løft. Gjelben. 2) et uroligt Mennefte 
efler Dyr; en meget raff, bjærv eller 
briftig Perfon. Sondre Berg. 

Løyfa, el. Løyfe, £. med Betydning af 


295 


Mangel, bruges fun fom en Endelſe, 
ligefom bet foranførte laus, hvortil 
bet forholder fig fom et aflevet Sub⸗ 
ftantiv. F. Er. Malloyſa, Gømnløyfa, 
Pengeløyfa. (G. N. -leysi, n.). 

løpfande, adj. fom fan løfes eller ind⸗ 
oſes. 

Loyſing, f. Losning, Oplosning. 

£of n, f. Indlosning; Lesningsfum, f. 

r. for en Gaard. Joraloyfn. Øgfaa I 

Formen Zøysning. Hertil Løysnings- 
dag, YFrift eller Henftand med en Ind⸗ 
løsning. Vell. 

Loyte, f. Leite. 

løyva, v. a. (€- de), tillade, give Lo 
til. Ikke meget brugl. OG. N. leyfa. 

løyve (leone), f. leiva. 

ve, n. Lov, Tilladelſe; Vær til at 

bruge nvget. OG. N. leyh. — Heraf 

uloyves. 


M. 


Ma, n. Spaaner, ſ. Mad. 

ma, i Betydningen: maa man vide, før» 
ftaaer fig, naturligviis. Hedemarken. El- 
ler6: mæ vita (mmta). 

Mad, n. Fifteyngel; tfær Smaaſild, ben 
affermindbfte Silv. Som. (If. Musfa). 
— I Nom. betyber Ma, GSavfpaaner, 
Savflis. If. Maft og Mov. 

Mada, f. Mide. mada, f. meda. 

Madlauk, f. Marlaut. 

a, v. a. tage Maven af Fit, op- 
ære Fiſten (=fløgja). Gbr. I Jor- 
men mega. 

Magedyr, n. Dyr med enkelt Mave, i 
Modfætning til be brøvtyggende Dyr. 
Hevder oftere MageFryter og Maga⸗ 


beiſt. 

Magedyſe, og Mangedyfe, f. et ſtort 
og tyft Kvindfolf. Nordre Berg. (Sv. 
mardusa). 

magelaus, adj. meget (mal over Mavens 
egentlig maveløs. 

Masemæt, n. Mavemaal, Maadehold i 
at fpife. Norbre Berg. 

Magemunn, m. Mavemunbing. 

mager (mag'r), adj. mager, tynd. G. 

. magr., If. ſtrinn, flarp. 

Mageriv (aab. å), n. Bugorid. 

Mageſykja, f. Mavefygbom. 

Mageverk, m. Smerte i Maven. 

Maggjer, el. Magpjar, m. fynes at 
betybe: fogt Mad; men er ellers meget 
ubeftemt. I nogle Bygder i Nordbmør 
flal bet hedbbde  Mægjaær* og betyde Kjød- 


fuppe. Paa. andre Steder forefommer 

fun: Miaggjarsgryte, f. Mabarybe, 
en Grybe til at foge Grad og Suppe 
t. Som. (I Dea. hedder bet Man» 
gjelsgryte”. Sf. Mangjelsaufa). Mans 
gjarsmat, m. Grød eller Suppe. Sdom. 
— Maggjersmjøl, n. Meel til Grøv 
efler Suppe (= Kokemjol). Øfterdalen. 
— Ordet kunde forklares fom Matgjær 
(Madlavnina), men Formerne Mægjær 
og Mangjel fynes at fribe herimod. I 
fyenfte Dialekter forefommer magjår og 
magjåla f liqnende Betybninger. 

Magje, m. (Fl. Maga, r), Mave. Sed» 

. ber ogfaa Maga (Ag. Stift), Mas 
ga (Ørt. og 85. G. N. magi; Sv. 
mage. Betegner ogſaa Luftblaren eller 
GSvømmeblæren i Fiſtene. If. Flatmagje. 
De droviyggende Dyrs Maver have ſed⸗ 
vanlig andre Navne (Bamb, Huva, 
Lafje, Bytning). 

magna, v. n. blive mager. (Bruges ved 
Srondhjem). Ellers magraft. 

magna (fea), v. a. 1) opmande fig, tage 

od til fig. Tell. (hos de Gamle). 

Bufferud hedder det „manne ſeg“. — 2) 
fordrive Sovnen, ſtaage op, komme i 
Bevægelfe. Gbr. (magne fe). I Tell. 
„vakre feg". OG. N. magnast, betyber 
vore, fomme til Kræfter. 

magraft, v. n. blive mager. Sf. magna. 

Magt, f. Magt, Kraft; tfær Legemskræf⸗ 
ter; ogfaa Mondighed, Raadighed (= 
Bald). D'æ for lita Magt t han, 3: 





Malt — Mann 


faftere Bed i Naaletræerne. Sonden⸗ 
fjelds. (Ellers Adel, AL, Goved). Her» 
til Malmfuru, Malmvec(d) og flere. 

Malt, n. Malt. If. melta. 

Mamma, f. Moder (i Børnenes Sprog). 
JSatersd. bruges det ogfaa af vorne 
Folt, nemlig fom Tiltaleord. 

mana, v.a. (4-4), opægge, ophibfe, ub» 
forbres ogfaa fremfalde, mane. 

Managras, f. Krufefro. 

mandomfam, f. under Mann. 

mang (el. mæng), mangen. Kun fame 
menfat med ein (mang=ein); i Femie 
ninum med et (mang:et). $ Reutrum 
bruges bet ogfaa enligt (mangt) og 
ofteft fubftantiviff; f. Er. Det hadde 
mangt te fnaffa um. I Berg. Stift: 
meængt. 

mange, adj. pl. mange. Hedder ogfaa 
mænge (meft alm. t Berg. Stift) og 
mangje (Hard. Bofs). If. Mang, n. 
G. N. og Isl. margir; men Ana. ma- 
nig; Gam. Tydff manag. Af Formen 
marg finbes Spor i marglias jf. mar» 
freiften og Marlafje. 

manneleis (for -leides), adv. paa mange 
Maaver. I Hall. og Balders hedder 
bet mangelein. 

manneftade, adv. mangeftebs. Hedder 
ogſag mangefta'n, og mængeftads. 

mangfaldig, adj. 1) mangfoldig; 2) vidt. 
ſtuende, fom bar meget forffjellige Tan⸗ 
fer og Planer. 

Mangjelsauſa, f. Madſlev, Suppe⸗Oſe. 
Helg. (Beffen, Ranen). Saaledes og⸗ 
faa Mangielsgryta, f. Madgryde. (I 
Sdm. Maggjarsgryte). If. Maggjer og 

mang. 


M 

manga, v. a. ruffe eller presfe Klæber 
meb Mangletræet. Helg. og Tr. Stift. 

mang-lia (aab. i), adj. vel bemanbet, 
fom har en ftor Familie, eller har mange 
Volt hos |ig. Tell. Hos ve Gamle og- 
faa marglia, for marglidba, af bet 
gamle liö, 2: Folf. Modſat fmlia. 

mangmærlug, adj. ſnakſom, fom taler 
meget. Fell. (fjelben). 

mangment, adj. manbftært, fom har 
mange med fig. Dær æ ikje mangment 
(itte meget Hol). Helg. Det va fo 
mængmente. B. Stift. 

mangorig, adj. fnaffefalig, fom bruger 
mange Ord, J B. Stift: mængorige. 
(Sv. mångordig). 

mangtenøt, adj. fom har mange Tanker 
og Planer. Sjelden. 

IManing, f. Manen; Opægaelfe. 

manka, f. manka. 

Mann, m. ( Fl. Menn'er), 1) Menneſte, 
Mand eller Kvinde. (G. N. madr, acc. 


297 


mann). Denne gamle Betydning findes 
fun i visſe Forbindelſer, ſaaſom: Kar- 
mann og Kvinnmann; mannbeilt, mann⸗ 
kjemt, mannvond; Mannekjot, Manne⸗ 
blod, o. ſ. v. Ligeſaa i Talemaaden 
„vera Mann til”, 2: være i Stand, 
have Kræfter til; — hoffet bruges baade 
om Mænd og Kvinder; f. Er. Ho va 
ifje Mann te gm lenger. B. Etift. (If. 
Menne). — 2) Detling å nedftigende Li⸗ 
nie, Led i en Slægt. Mann ette Mann: 
fra Slagt til Slægt, Son efter Fader. 
Dæ va femte Mannen frm ban: Han 
nedftammebe fra ham t femte Led. Fe 
ntande Mannens til niende Led. If. 
Jrimenning, Btrmenntng. — 3) Mand, 
Mandfolt; Karl, Arbeidsmand. (If. 
Kar). Naar et FJal eller et lignende 
Ord ganer foran, hedder Fleertal ogfaa 
„Mann“; f. Er. fem, felts Manns alle 

ann. I famme Tilfalde bruges og⸗ 
faa Genitivet , Manns", f. Gr. Tie 
Manns Vit m tolv Manns Styrkje. 
Fleertal hedder ellers NMienner (meb 
Halvlyd), Menn'ar, Menn'a, Menn'e. 
(G. N. menn). J beſtemt Form; Menn⸗ 
enne (Menn'inn, -ann). Dativ: Men— 
nom (Ørf.), Monnæ (Som.). — 4) 
Agtemanbd, dit Manvsperfon. (Mod⸗ 
fat Dreng, Gut). — 59$Huusfader, Fa⸗ 
milteforftanber; ogfaa Opfidbrer, Gaard 
bruger; f. Er. Dær æ fire Mann på 
ben Gara (Gaarden beftaaer af fire 
Brug). Med et eget Eftertryk betegner 
det ogfaa en dygtig eller anſeelig Mand; 
f. Er. Dæ vart Mann *ta han, 2: han 
fom fig godt, blev en anfeet Mand. 
(If. Fold. — Af gamle Former mære 
teg: Manne eller (i Sondre Berg.): 
Manna, fom egentlig er et Fleertals⸗ 
Genitiv og bruges i Falemaader, fom 
følgende. , Manne høgft": høiteft i Ræl- 
fen eller i Gelftabet. Han fette ſeg 
Manne høatt. (I Sondre Berg. Manna 
hogſt). Ein fann ikje høyra Manne 
Mal: man fan iffe høre Mennefters 
Stemme. J Manna Minne: i Mands 
Minde, faa længe fom Folk mindes. 
„Koma til Manne” (el. te Manna): 
fomme til Folk, til et beboet Sted. 
(See førfte Betydning af Mann). Der» 
imod: ,foma te Manns": fomme Ag, 
komme til Belmagt, blive anfeet. Til 
Manns" betyber ellers: tilmande, for 
hver Mand. Manns Fær: mandigt Bæ- 
fen, Adfærd fom pasfer for en Mand. 
Sigefaa: Manns GSnaft, Manns Or 
og flere. Po Manns Bis: mandigt, 
fom bet fømmer en Mand. J Manns 
Hand: i Menneflers Hænder. Manne 





meft — Midel 


Den forſte og fidfte Betybning adſtilles 
tydelig ved Betoningen, fom nemlig i 
den forfte Betybning er meget ftærkere. 
meft, adj. meft; ogfaa flørft (om en Deel 
eller Part). Mefte Luten: ben ftørfte 
Deel. Ogſaa ,mefte Parten", og i Val» 
ders:  mefte Faren" (et Ord fom ellers 
er ubrugeligt). Mefte Mannen: ben 
anfeeligfte eller mæntigfte. (Sjelden). 
I mefte Lag: vel meget, næften for mee- 
get. — If. meir. 

mefte (el. mefta), adv. vel meget; f. Ex. 
mefte ftor, >: næften for ſtor, beflere for 
for end for liden. mefte heitt: næften 
før bedt. Hevder paa nogle Steder 
mefta (Søndre Berg. JFofen) og meftar 
(Nordre Berg.). 

Meftefaven, f. meft, adj. 

mete, v. n. fiffe; fee meite. 

mett, adj. mæt. — G. N. mettr. 

metta, v.a. (4-4), mætte. tm mette 
beg: fpiis pig mæt. 

Mette, m. Maættelfe. Han felt babe 
Mæl ma Mette (>: et tilftrækfeligt Maal» 
tib). I Fell. hedder bet Mett; f. Er. 
Han feft Mett'en fin, 9: han fit nok, 
blev rigelig forfynet. 

Metting, m. fee Motting. 

Mevætfa, f. Midvifa. 

mi, f. mid, og min. Nia, f. Midja. 

mid C(aab. i), n. Midte, Midbelpunkt. 
(G$. N. mid). Brugeligt I Ir. Stift i 
Formen Me. JF Mee: i Midten. An- 
bre Steder hedder bet Midt (Mitt), 
m. — J Stm. har man Jalemaaden: 
te Mids (te miſs), >: til Midten. If. 
Midja, Dalamid. I Gammenfætning 
bruges mid (mi, me), ikke midt. 

Mid C(aab. i), f. Meed, Marke Hvorpaa 
man fjenber Gøveienes og Fiſtepladſe⸗ 
nes rette Beliggenheb. Meſt bekjendt I 
Formen Me; ellers Mi (Sogn og fl.) 
og Mid (Nfj. Svm.). G. N. mid, n. 
—tafa Mid (Me): tage Marke paa 
em Fiffegrund eller et andet Punkt paa 
Gøen ved at tagttage Stedets Forhold 
til be nærmefte Landkanter eller Høider. 
„Ei go' Mid" falbes det, naar man 
førft bar Marke paa to forffjellige og 
langt fra hinanden affonbrede Punkter 
tlige Linte fra Forftavnen, og bernæft 
tt lignende Marke paa to beftemte Punt 
ter Å lige Linte fra Siden af Baaden, 
faalebes at begge bisfe Linter banne en 
ret Binfel, idet Baaden ligger i Spid- 
fen af Binfelen. 

mid (aab. i), pron. pl. 91. — Brugeligt 
i ben ftørfte Deel af Landet, bog I for- 
fiellig Form, nemlig: mid (NÅ. Som.), 
mi (Sogn, Tell), mi (aab. i) effer 


309 


me (meft alm. i B. og Kr. Stift), 
my (aab. 9) el. mø (Balders). For. 
ovrigt forefommer „vi“ paa abfliflige 
Steder i Ag. og Ir. Stift; ogfaa til- 
deels i Sbl. Nfj. og Helg. G.N. vit, 
fenere: mit, mith, mid (Total), og ven 
enere: mer (Fleertal). — Filfvarende 
bjeft er oſs og okke; Genitiv okka. 
Formen „oſs“ bruges i nogle Diftrifter 
ogfaa Å Stedet for me eller vi; f. Er. 
Oſs ha gjort dæ. (Gbr. Ork. Rdm. 
Romsdalen). If. did. 
mida (aab. i), v. n. G - 4), tage Meed 
efler Moærfe paa et Sted (f. Mid, f.). 
Met i Formen mea. 

Mid-alder, m. Midten af et Menneftes 
Alders bog fædvanlig regnet fra ben 
Tid ba man er fulbvoren. Saaledes 
„ein Midalbers Mann": en Mand tmel- 
lem be 40 og 50, 

midbergs (mebers), adv. i Midten af 
Bjerget eller Fieldſiden. 

midbogjen (aab. 0), adj. bøtet paa Mid» 
ten. Gjelden. 

midbolf, m. mellemfte Styfte. 

Middag, m. Middag. balde Middag: 

. fpife til Middags. vile te Middags: 
tage Mibbagebuile. Halvgatt te Mid» 
bags: midt tmellem Frokoſttid og Mid» 
dag (omtr. KI. 10). Knapt Middag: 
tibt før Middag, i Begyndelfen af Mib- 
bagsftunden. (I Tell. ,Igt Mibbag"). 
Høgt Middag: i Slutningen af Mid. 
dagsſtunden, lidt over KI. 12. Avlive 
Middag: lidt efter, en liden Stund ef. 
ter Middag. — If. Dogur. 

Middagsbil (aab. i), n. Middagstider. 
Hevder ogfaa Middagsleite, n. (Helg. 
Øbr. og fl.). 

Middagskvild, f. Mibbagsbhvile. 

mMiddagsflætte, n. Engſiykke fom man 
fan flaae paa en halv Dag. 

Middagsftad,, m. bet Eted hvor Solen 
ftaaer om Midbagen. N. Berg. Helg. 
„Manen ær i Midbagsflad”, 

middagsykt, f. Arbeidsftunden fra Fro- 
fofttib til Midbaa. 

middrage, v.a. afpasfe Kanten af Tom⸗ 
merftoffene meb en „Mide“. 

Middykje, m. Midten, Middelpunktet paa 
en Jing. Nordre Berg. (Bel egentlig 
Midten af en Dua), 

Mide (aab.t), m. en frum Gaffel, hvor» 
med man træffer parallele Linter paa 
Fommerftoffene eller afpasfer Kanten 
af en Stok til en anden. Nfi. Svm. 
og Ir. Stift, hvor det hedder: Mee, 
Mada (Namb.) og Mad (Indr.). 

Midel (aab. i), m. Formue, Etenbom. 
(Udtales Mib'el og har i FI. Midlar). 





Markevidd — Mat 


denfjelds om et Engſtykke, fom man fan 
flaae for en Lon af en Mart eller 24 
Stilling. 

Markevidd, f. Udbmarfernes Vidde. 

Mark⸗-lag,en. den mindfte Eenhed af Jord⸗ 
flylben, udgjørende en Fire» og» tyvende» 
beel af en Øre. Orkedalen. Ogfaa fal- 
bet Mart. 

Mar-Flung, m. en naturlig Kvaft effer 
Krands paa en Green. Helg. See Ma- 


rifop. 

Mmarknad, m. 1) Marked. Nordenfjelbs 
hedder bet deels Markna, deels Mart: 
na. I de fydlige Cane: NMarkn eller 
Marken. Sv. marknad. — 2) et Han» 
belsfteb, en Landhandlers Gaard. Helg. 
(i Formen Martna). 

Marlafje, el. MarlaF n. Bladmaven, 
ben trebie Mave t de drøvtyggende Dyr. 

. Nordre Berg. I Gbr. Marlæka, m. 
Ellers Lafje og fl. — Ordets førfte Deel 

er maaffee bet gamle margr (mangen). 
St. Sv. mångfåll, fom har famme Be- 
tybning. 

Marlauk, m. (egentlig Havløg) Søgræs, 
Havbændel (Zostera marina). Shi. J 
Gtavanger Amt hedder bet Madlaur, 
og i Yttre-Sogn Mannlauk. Ellers 
Maralm, Sjøgqras, WMlegras. 

Narm, m. Snurren, Mukken; ogfaa Sue 
fen af Bind eller Sogang. Svm. 

marma, v. n. fnurre, mukke eller klynke 
for noget; ogfaa fufe, om Binden. Sdm. 

Marmoæle, m. Havmanb, et fabelagtigt 
Bæfen, fom efter Foltefagnene ſtulde 
funne fvare paa vanffelige Sporgs— 
maal og aabenbare fljulte Ting. Nor» 
bre Berg. Siges ogfaa ofte om En fom 
taler meget om Ling fom han iffe fore 
ftaaer. (Af mæla). If. Isl. marmennil. 

marna, v. n. (4-4), frønnes, opløfes 
eller begynde at raadne. Ir. Stift (f. 
maren). J Svm. marnaft, tfær om 

rœ. 

mar=roatt, adj. n. meget raat og bløbt. 

elg. 

Mars, m. Marſch. (Unorff). 

Martna, f. Marknad. 

MarulF, m. Ulfe (Cottus), en Fiſt. Nor» 
bre Berg. Ellers: Ulf, Fruſt, VForoft, 


Fiſtſympa. 

Mas (langta), n.1) Snak, Prat. Shl. 
og fl. 2) Overhæng, tbelig Begjæring 
og Paamindelfe om noget; ogfaa Inde 

- fald, Nyffer. Nordre Berg. Ir. Stift. 
3) Slæb, Strabads, Unftrengelfe. Søn» 

. benfjelds. 

mafa, v. n. (a-4), 1) fnaffe, forbrive 
Tiden med Snak, tær om ligegyldige 
Ting. Me fat dar m mafa helle Kvel- 


301. 


den. Hard. Shl. Jæed. (Isl. masa, 
fladre). — 2) bede eller paaminde ibelig 
om noget, gjentage et Onſte tibt og 
oftes ogfaa fomme med mange forftjel- 
lige Indfald og Begjæringer (ligefom 
Børn eller fyge Fold. Han mafa ette 
bæ fo lengje han laut fm dæ. Nordre 
Berg. Er. Stift. Helg. J Gbr. o 

Ørf. mæfar; Å Sogn: meſa. 3å 
brefa. Ogfaa brive eller paaftynde En 
t et Arbeide. „maſa på ein”. Balders. 
— 3) flæbe, anftrenge fig eller have bet 
travlt med noget; undertiden ogfaa at 
forføge noget ofte og uben Held. Son⸗ 
benfjelbe. Han maja mæ dæ. , mafa 
feg", effer „maſa feg ut": arbeide fig 
træt, anftrenge fig faa at man udmat⸗ 
tes. Hall. Bufterud. — Heraf utmafa. 

Maſa⸗rid, f. (i Barfelfygbom), et lettere 
Anfalb af Fødfelsimerterne, uben nogen 
kjendelig Birtning. Sdm. 

mafafam, adj. om En, fom altid har 
noget at bede og minde om. Ir. Stift. 

mafaft, v. n. fove ind, eller begynde at 
brømme. NHl. Yttre Sogn. 

mafen, adj. 1) fom ibelig anmober eller 
paaminder om noget. Norbenfjelbö. 2) 
befaarlig, fom medfører UAnftrengelfe. 

eff. 

masnjengd, ag. om en Bei: tung, be» 
fyærlig. Fell. 

IMafing, f. 1) Snakz 2) Tryglerie, He- 
beltge Anmodninger; 3) ſvage eller frugt- 
tesløfe Forſog; ogfaa Strabads, An⸗ 
ſtrengelſe. 

maft; n. 1. fmaa GSpaaner og Affald 
af Træ. Sagemaft. (Nordre Berg.). 
Ellers Ma, Tafs, Nugg, Flis. 

—— n. Stoi, Tummel. 

maſka, v. n. (4-4), fløte, tumle, drive 
Reg og Spøg. Nordre Berg. Som. Gbr. 

Masfing, m. Mesfing. Hedder ogfaa 
IMesfing og Mafing (Ørf.). 

Masfion, m. Konfirmation. En forvan- 
flet, men meget ubbredt Form. 

Maftove, aab. o (for Matftova), f. en 
liden Stue, hvori man Hhenfætter Melk 
og anden Slags Mad. Sbm. Ligefaa 
paa Helgeland: Maſtove og Maſtua, 
om en Malkeſtue, et Mælfebuur. Ogfaa 
t Indersen. (IMaftuu). I Ørfedalen 
er Maſtugu et Kogehuus eller Ildhuus. 

Maftr (Maft'er), f. en Maft. (Hevder 
ogfaa Å mange Dialekter Maſt). Josl. 
mastr, N. 

maftra, v. n. opfætte Maften i en Baad. 

Maftugu, f. Maftove. 

mafur, adj. karrig; f. matfær. 

Mat, m. 1) Mad, Sypife. 2) Kjerne i 
Korn. for feg Mat": ſpiſe. Dil Mats 


302 


(te Mafs): til Mattelſe. Henna feg te 
Mafs: føle Mattelſe, Hende at man er 
meæt. B. Stift, hvor Sammenfætnings- 
førmen eflers fæbvanlig hedber Mata, 
f. Er. Matamal, Mataløyfa o. f. 9. 

mata, v. a. (4-4), mabe, give i Mune 
en. 

mata, v. n. mobnes, faae Kjerne;s om Kor- 
net... Hedber ogfan mataft (fom er en 
betvyemmere Form). I Ork. mæta, 
hvilket ogfaa betyder: oplægge, fame 
menfpare, fjær Mabdvarer. 

mata, adj. om ørn: mobent, fjernefulbt. 
plite mata": ſvangt, magert. 

Matbor, f. Madſtifte, Forbedring i Koft- 
holdet. Ir. Stift. 

Mateple, n. halvfure Xbler, fom tilla⸗ 
ves til Mad. 

matfull, adj. fulb, overmættet, om Dyr. 
Ogſaa matdiger. Øiterd. 

Matbug, m. Dadivft, Appetit. 

Matlag, n. Borbdfelffab. 

matlaga feg, tillave Mad. 

matlaus, adj. mabløs, fom iffe har Mad. 
I DB. Stift matalaus'e. 

matlang, adj. ,et matlmnge Rib": en 

Stund fom er faa lang at man fan 
fyife et Maaltiv. Nordre Berg. 

matleg, adj. mættende, nærenbe. 

mMatloft, m. Madlyſt. I Berg. Stift: 
Mataloſt. 

Matlopſa, f. Mangel paa Mad. 

Matmann, m. Syifer. „Ein liten Mat- 
mann": en fmaatærende Perfon. 

Matmanl, n. et Maaltiv. 

Matmor, f. Madmoder, Huusmoder. „Ho 
Matmor": vor Madmoder. If. Hus⸗ 

ond. 

Matmun, m. mattende eller narende 
Kraft i Mad. JB. Stift: Matamun; 
f. Ex. D'æ ifje noten Matamun i ba: 
bet maætter iffe noget. 

Matnoyte, n. Borbjelffab, Folk fom folfe 
fammen. Skal bruges i Ir. Stift. E 
lers Matlag. 

Marfard (Matafm), f. en Smule Mad. 
B. Stift, Gbr. og fl. — If. Sad. 

matfær, adj. farrig paa Mad. Tell. 

lignende Betybning figes „maſur“ i 
bm. Isl. matsår. 

Matftell, n. Tillavning af Mad. Kaldes 

. ogfaa Matſtyr og IMatfH, n. 
matføfjande, adj. Hontig til Mads f. Er. 
om Fil. Han æ fo fm at han æ 
He matføfjande”. Nordre Berg. 
matte, agtebes fre mæta. 

Mat:tid, f. 1) Spiſetid; 2) et Maaltib 
fom boldbes omtrent Kl. 10 for Midbag 
(== Dogur). Jaderen. 

mattroten, adj. madlos (= fofttroten). 


mata — mag 


matvand, adj. fræfen paa Mad. 

Mauf,'n. 2) Vadſte; iſer be Vadſter 
byoraf Maden tillaves, faafom Bank 
Malk eller VBalle; i Mobdfætning d 
Melet, fom fammenmænges bermed. NE 
og flere. SI Helg. hedder bet MOF (aa) 
0), og i Sbm. Mokk (Grautamor 
Supamokk). Heraf møykja. — 2) e; 
Blanding, Røre, Deig. Gbr. If. Isl 
mauk, Suppe. — 3) GStof, Materi, 
Jaederen. D'æ godt Mauk i den Karen: 
ber er Styrke I den Karl, han har et 
ret god Legemsbygning. If. Mong. 

maula, v.a. (a-a5 eller a-te), 1) tyg 

e, fær langfomt og med Møte. SI 

—— (Isl. maula). — 2) ſpiſe noget 

ublandet effer uden ben fæbdvanlige Til 

mad. maule Brød: fpife tørt Brød, 

uden Suul. maule Smor: ſpiſe Smor 

alene, uben Brød. Ir. Stift, Svm. Ghr. 
mauleg, mulig; f. mogeleg. 

Maur, m. 1. Myre, et bekjendt Infdt 
J Nordre Berg. figes oftere Mige 
maur. (I Øftrd. Mor, aab. 0). G. 
N. maurr. 

Maur, m. 2. en ubehagelig Kloe efer 
Krillen i et fygt eller faaret Lem. See 
maura. 

maur”, adj. farrig, fparfom. Forefommer 
t Sym. f. Er. Han æ ”He fo mare 
pa bæ: han regner det ikke faa nøte. 

maura, v. n. (a- — 1) mylre, vrimle, 
fom Myrer; ogfaa (læbe, arbeide. (Sjel⸗ 
ben). 2) kloe, frille, f. Er. efter Saar | 

atra). 

Maurbad, n. Bad i et Afkog af Nyt 


tuer. 

Maurbit (aab. i), n. Myreſtik. Kali 
ogfan Maurmig, n. 

Maureld, f. Moreld. 

Ntaurmart, f. Mart fom er opfyldt ef 
Myretuer. 

Maurfand, m. fmaa Hobe af Sand le 
Port, hvori Myrerne opholde fig. De 
aa kaldet Maurraſk. Hard. og fl 

Maurſott, f. en vis Kvægfygbom. Edn. 

Maurtuva, f. Myretue. 

Maurveg, m. Myrernes Bet eller Gang 
i Nærheden af Tuerne. 

mauſka, v. n. ade graabigt, tage Mur 
ben ful. Som. 

Mauſkie, f. Moftje. 

mæ, v. n. (ma; matte; mætt, eit 
mætta), 1) funne, formaae; ogfaa hav 
Anledning eller Adgang til noget — 
2) maatte, være flyldig eller nodſaget 
til (=1lljøta). Den førfte og ældfe de 
tybning er mindre bekfjendt og forelon⸗ 
mer almindelig fun t nogle færegne Lal 


man — Maalbyte 


maader, faafon: ma tru: fan man troe. 
ma vita: fan man vide. I B. Stift 

. figes ogfaa: Eg mn lje feia da, >: jeg 
fan ikke beftemt fige det. Du mm fo 
ſeia: bu har Narfag til at fige det. I 
Rbg. og Fell. er det imidlertid meſt 
brugeligt; f. Er. Ma eg gange, >: tan 
jeg faa gaae? Ma eg for dæ: kan jeg 
faae bet. Dæ va fm nær at bu matte 
fjm be (2: at man fundbe fee bet). 
Geætersd. — Ordets egentlige Rod er 
mag, og bet ffulde altfaa hedde maga 
efler mega, bhvilfet fidfte forubfættes t 
„megande“ (fom bruges i Nbl.). G. 
N. mega; Ang. magan. — Heraf Umagje, 
mogeleg, Magt, Matt. If. OG. N. 
magn; 04 Sv. förmåga. 

men, v.a. (r-bbe), flide, flrabe, afgnide 
eller afftumpe. Meget brug. paa Hel» 
geland; f. Gr. Dit ha mætt ut Bokfta- 
vann”. Dummr ut Kniven (2: afftume 
per Eggen paa Kniven). G.N. må. I 
DB. Stift bruges oftere mækft, v. n. 

med, part. flidt, flrabet, gneden. (G. 
N. måör). Ogfaa t Berg. Stift; meft 
fammenfat: avmæbb, utmadd, f. Er. 
om Skrift. 

mæ-far, i Talemaaderne ,i mmfa", og 
pte mf”, 2: forgjæves, uden Nytte. 
Meget brugl. i B. Stift. Ei Mafma⸗ 
Reis: en Neife, hvis Henfigt ikke op» 
naars. Eit Mufa- Arbeid: et unytttat 
Arbeide, Eit Mmfa-Ire: Emne eller 
ing, fom ikke duer. J Sogn ogfaa: 
nett Mafon-Menneftje", om En fom 
bærer fig taabefigt ad, fom fun for- 
bærver og forvirrer Saaen. 

Mæg, m. Svigerføn, Datters Mand. 
Am. og meget brugl. Sv. måg. G. 
N. mår. 

mener, f. maga. Magan, f. Magje. 

MænfPap, n. Svogerffab. Sjelden. 

maka, f. mofa. Malka, f. Matje. 

Motfje, og ær (Fugl), f. Marte. 

Mæl, n. 1.1) Maal, Rum, Længde, 
Størrelfe. Heraf mæla. Oafaa et afe 
maalt Styffe. „Eit Mal Jor", betege 
ner i Fell. Hall. og flere Steder et 
Stykke Jord fom udajør 8 Stænger å 
6 Alen t Lænade og Brede, altfaa 2304 

Alen eller lidt mere, da man nemli 
or hver Stang tillægger et  Nevetak*, 
b.e. en Haandbred. Mal betyber el- 
lers — 2) Maaleredſtab, f. Ex. Alne⸗ 
maal 0. f. v. — 3) Grændje, Marke 
efler Punkt, hvortil noget ubftrætftes, 
efler hvortil man flater. (Gjelbnere). If. 
—— Skotmal. fljota til Mals. 

Ork. forekommer Talemaaden „Han 
ær i de Mal'e”, 2: han er kommen 


303 


omtrent faa langt, omtrent til bet Punkt. 
Sf. Mat. — 4) et Tidspunkt, en vis 
Tid eller Stund. I dæ Male: ve 
ben Tid. Meget [brugl. i Orked. (G. 
N. mål). Hertil Rismal, Dogurmal, 
Gumarmml, — 5) et Maaltid. Alm. og 
meget brugl. Sv. mål. G. N. mål. 
Daganne æ mange, m Mal'a æ fleire. 
pe Malanne“, en gammel Form, fom 
tilbeels bruges i B. Stift; f. Er. foma 
beim te Molanne: fomme hjem til 
Maaltiberne. — 6) en Malfning, ben 
Meal fom malfes og opfættes paa een 
Gang. Saalebes: Morgomal, Kvelds⸗ 
mæl, try Mal Mjelf ov. f. 9. 

Mal, n.2.1) Stemme, Røft, Maals faa» 
sel om Dyr fom Mennefter. Am. Han 
fett ikje upp Male: ban funde ille 
faae nogen Lyd frem. D'æ eit fælt 
Mal i den Hunden (den har en fryg- 
telig Stemme). Heraf høamelt, grann» 
meælt og fl. — 2) Mæle, Taleevnes og- 
faa Maade at tale paa, Eaenhed i Ta- 
len efler Sale-Organerne. Heraf umme 
ug, tibtmælt, kleismalt. — 3) Maal, 
Jungemaal, Sprogs ogfaa Landffabs- 
fprog, Dialett. Pa vært Mæl: t vort 
Gproq. Pa anna Mal: t et fremmedt 
Sprog. G. N. mål. — 4) Jake, Ste 

ende, Ubfagn. (Sjelben). Han fyara 
o Make vara: ben fom finder fig be» 
rørt veb bet Talte, pleier ogfaa at ſvare 
berpaa. Nordre Bera. If. Malemne, 
mælbinde. — 5) Saa, Wrinde, Anlig⸗ 
gende. (Sjelden eenligt). G. N. mål. 
bera upp Mal'e fitt : fremføre fit Wrinde. 
NHl. If. Klagemal, Soksmal, Tvivlda 


mal. 

tæl, v. 3. Maling, JFarve. Som. El. 
lers Malina. 

Mela, f. en Touglænabes et Toug eller 
en Line af ſadvanlig Lengde, ſom bru» 
ges ved Forteining va Fifterie. Stren⸗ 
gjemærle. DB. Stift. (Shl. Stm. og D. 

mærla, v. a. (a-a), male, overftryge meb 
Malina. (Am. Form). Sv. måla; G. 
N. måla. Hertil part. mala, malet, 
farvet: f. Er. raubmmla. 

Malablad, n. Herreblad i Kort. 

Malar, adj. en Maler. — Malarkunſt, 
m. Malerfunft. Malarloeera, f. Maler» 
ære. 

mælbera C(aab. e), v. n. fremføre fit 
Wrinde. Gbr. If. Malemne. | 

mælbinde, v.a. overvinde En i en Orda 
ftrib, fætte En i Jorlegenhed for Svar. 
Bufferud. 

Maælbrøyte, n. Forandring i GSproget 
eller Udtalen. B. Stift. 

Mælbyte (el. Malebyte), n. Forandring 


304 


t Koftholbet, Afserling ti Mad. De va 
inkje Monlebytes man fil ben famme 


Mad hver Dag. 

mældryg, adj. fom holder rigt Maal. 

Maleinſka, Mallyſta. 

mælemtllom, adv. fra bet ene Maaltid 
til det andet. I B. Stift mælemyllaæ. 

Mæl:emne, n. Anligaende, Xrinde, Sa 
fom ffal omtales eller afgjøres. Fil 
beels i B. og Tr. Stift. I Som. Maꝛl⸗ 
ømme. — bera upp Malemne: fremføre 
fit Wrinde, bringe Sagen paa Bane. 

Mælene (aab. ce), f. Multiplifattons- 
Tavlen. Sbm. Maaftee af det Holland⸗ 
fle „een maal een*; bog kunde bet og» 
faa forffares fom Mal lina. 

Maælfella, f. Egenhed t Talen eller Byg- 
bemaalet. NHL. 

Mælføre, n. Sprogart, Bygbemaal, Di- 
aleft; ogſaa Egenhed Å Sproget eller 
Ubtalen. Meget brugl. i Tr. Stift. — 
Bel egentlig Sale-Organ eller en Egen- 
bed ved famme. See Føre. 

Maælgreide, f. Forklaring, Fremſtilling 
af en Tanke. Som. ,gjere Malgreide 
fyre fe”: ubtale fin Mening, udtryffe 
fit Ønffe med Ord; f. Er. om en Do⸗ 


ende. 

Mæling, f. 1) Handlingen at males og- 
faa Malerfunft. 2) Maling, Farve hvor⸗ 
med man maler. (ISdm. ogfan Mæl, 


u.). 

Mælfjerald, n. Maalefar. 

mælfunnig, adj. fprogfyndig. Gjelben. 

mærllaus, adj. maalløs, berøvet Stem» 
mens Brug. 

Meælly(Pa, f. Eqenhed i Talen el. Spro» 
get ogfaa en egen Lyd eller Klang i 

temmen. Nordre Berg. Svm. Bf. 
Syffe). J Sogn hedder bet Maleinſta, 
og elleré Maifella, Malfore eller fun 
„Mal“. OG. N. mållyzka, Sprog. 

Mælløyfa, f. Maalløshed. 

Malſkifte, n. 1) Forandring i Kofthol- 
det (== Mælbyte). 2) Omftiftning i 
Stemmen eller Sproget. 

Malſkikk, £. Maaltidsſtik, Bordſtik. 

mMmalsmann, m. Talsmand. (Sv. måls- 
man). Iſar En ſom folger med en Frier 
og fremfører hans Wrinde. Sdm. (hvor 
det ogfaa hedder Kvambelsmann). 

Maltid, f. 1) Spifetib; 2) et Maaltid. 
( Udtales tilbeels Molti). 

Mæltunna, f. Maaletønde. 

malug, adj. talende, tftanb til at tale. 
(If. umælug). Kun i Sammenfætning. 

Mælvending, f. Forandring i Stemmen. 


Mæn, f. Man, Mantes paa Hefte. I 


Balders Mon (føm 


førubfætter Mon, 
aab. 0). Isl. mon. 


maalbryg — 


Maafe 


Mann, m. Forandring o. f. v. fee Mun 
mæna, virke, forflaae 20. f. muna. 
Mænad (Mana), m. Maaned. G. % 
månadr. Cr her lidet brugeligt, da m 
fæbvanlig regner efter , Moner"; 4, 
on 


ne. 

Mandag, m. Mandag. Sv. måndag, 
G. N. månadagr. 

Mæne, m. 1) Maane. 2) Tiden fra ber 
ene Nymaane til ben anden; en Maa- 
ned regnet fra Maaneftiftet. Alm. og 
meget brugl. De fire førfte Maaner 
Aaret have færegne Navne, nemlig: 
Solemæne, Jorre, Gjø og Kritla (e 
Kvina). Forovrigt figes Barrmananne, 
GSumarmmnanne o. f. 9. 

INænegar, m. en Ring i Skyerne om 
tring Maanen. 

menehoft, adj. n. lyſt af Maaneſtin. 
Modjat mænemyrkt, naar Maane 
ikke Iyfer. 

Manemot (00), n. Maanebens Udgang; 
famme Dag og Tid fom & den forrige 


Maaned. (Sjelden). If. Arsmot, 
tedagsmot. 
Maneſkifte, n. Nymaane. 
maneſkin (aab. t), n. Maaneftin. I 


mange Dial. Manſkjen; i Sogn Mas 
naſkin. 

Mæneztel (aab. e), n. ben morke Deel 
af Maanen, ſom undertiden viſer ſig 
fort efter Nyet. Som. See Fel. 

Manetendring, f. Maaneftifte, Rymaa- 
ne. Nordre Berg. 

NMaæng (for Mana), un. Blanding, Stol, 
hvoraf noget tillaves (egentlig betfom 
fammenmænges). Sm. D'æ godt tr 
lage Mat nar ein heve godt Mang 
RY Mangjelsaryta. 

mange, f. mange. 

mænfa, v. a. manke, Hippe Manen paa 


en Heſt. 

Mænteftøe, f. Manſtode. 

Mænkfje, m. Mante, Man (eller Roden 
byorpaa Manen flaaer). 

Manſtode, n. Manfens Stilling og Gr 
flaffenhed. Eit godt Manſtoe. (Del. 
og fl). I Som. Maærnkeftyde (and. 


9). 

Mær, el. Mære, m. Midber, et Slags 
meget fmaa SJnfefter. Hard. Maaſtee 
egentlig: Mor, aab. o. (Isl. mor, n)- 
If. Mott. 

Mær, f. Mor. Mæræ, f. Morgon 

Mære, en vis Plante (Galium boreale) 
Fell. Isl. madra. 

mærfan, f. mafa. Maſa, f. Mote. 

Marte, m. Maage, en bekjendt Bandfugl- 
I Kr. Stift figes Makje efler Mar 
øje; i Tell. forefommer:s Sjømml. I 


maaft — megtaft 


Sy. måse; Isl. måfr og må'r. — Nie: 
fetjør, f. Maagefjær. Maſe⸗egg, n. 
Maageeg. Mæf'ungje, m. Mange» 
unge. 

mæft, v. n. (Smperf. mædbeft), flidbes, 
flrabes, afgnibes. Nordre Berg. See 


man. 

Mæt, n. 1) Maal, Marke; Punkt eller 
Sinte hoorefter man afpasſer noget, eller 
bvort en Jing befinder fig. N. Berg. 
I rette Mat'e: paa bet rette Sted eller 
Punkt. Utt-t fame Mt'e: til fin fore 
rige Plads eller Stilling. Att at Mu- 
ta: nær ved bet rette, næften pasfende. 

— 2) et Maal til at maale fmaa Por» 
tioner med. Krutmmt. Halvpetlemmt. 
Gfjelingsmat (ubmaalt Portion fom 
fælges for en Stilling). Edm. og fl. 
(If. Sufemant). Sv. mått. — 3) en vis 
Grab eller Maade, et beftemt Forhold; 
ogfaa Maadehold, Orden, Rimelighed. 
Svdm. Tr. Stift. Me Mat: med Maa. 

- be, læmpeligt, iffe for meget. Pa eit 
Mot: nogenlunde, faa taaleligt. D'æ 
vandt te treffe Mat'e: det er vanffeligt 
at træffe bet rette Forhold, at finde ben 
tette Middelvei. 

mæta, v. a. og n. (4-4), 1) paste, 
afpasfe, afmaale eller tillæmpe noget 
faaledes at det fan pasfe. Ir. Stift 
Øbr. Som. Nhl. (Isl. måta til, af. 
maale). Sf.mætu. 2) v.n. pasfe, sære 
pasfende. Meget brual. i Ork. og Fo- 
fen. If. hova. 3) foie fig, traffe 1, 
være beleiligt. Fofen. Dæ mata ”fje 
fo før mæg: bet falber mig iffe ret be- 

. fetligt. Ogfaa: paste paa en Leiligheb, 
gribe Leiligheden. Som. Han mæmta til 
mæ fame me va færige (2: han pasfede 
paa Å bet Øieblit ba vi vare færdige). 

meæata, adj. afpasfet, pasfende. Dæ va 
fo net mata: det traf fig afturat. Ir. 
Stift. Ved Bergen ſiges ,fo mmta”: 

. faabant, faalebes beffaffent. 

mæta, fan man vide, naturligsities f. 
movita. 

mæteæ, modnes; ſ, mata. 

Mæte, m. 1) Maade, Maneer, Skik. 
G. N. måti. Bed Trondhjem ogfaa i 
Betydningen: Mode (fom ellers tilbeeld 
bedber Mote). Pa Maten: i Moden, 
efter ben herſtende Mode. Ork. — 2) 
Maade, Orden, Forhold eller Stilling 
hvori Tingene betragtes. Por ben Mon» 

.- ten: i ben Henfeende, fra ben Side be» 
tragtet. D'æ no pa fin Mæte: det 
fan faa være under fine Omftænbdbighe- 
ber; bet maa nu betragtes fra fin egen 
Side (fær om noget fom ikke egentlig 
hører til Sagen). — 3) Maadehold, 


305 


Maadelighed, pasfende Grad eller For⸗ 
bold. Dæ va ingjen Mote par: bet 
var uben Maade, gif over ale Grænd- 
fer. Maten æbeft Imten: Middelveien 
anfees fom ben bedfte. Te Marte: til. 
pass paa rette Tid eller Sted. (Kunde 
ogfaa høre til Mot). 
mærteleg, adj. midbelmaabigs ogfaa pas» 
fende, bekvem; fom har en pasfende 
Gtørrelfe, Haardhed, Barme o. f. 9. 
(Bruges ikke i Betydningen: ringe). 
mærtelege, adv. med Maade, pasſende, 
bverken formeget eller forlidet. 
Mating, f. Afmaaling, Afpasfelfe. 
mætfam, adj. pasſende, betvem, beleilig. 
Ir. Stift. 


Matt, m. Styrke, Kræfter. Som. Sjel» 
ben og tilbeels i Formen Mort (aab. 
0). D'æ foorfen Mod elbe Mott t nar. 
G. N. måttr. If. mæ og Magt. 
mættlaus”, adj. foag, magtlos. (Sjel⸗ 
en 


mævita C(aab. OD: fan man vide, na- 
turligvits. Bruges meget t Enden af 
en Sætning og bliver i Ag. Stift for» 
fortet til  morta”. Paa Hedemarken 
bebber det ogfaa mæ 'a“ og endnu of. 
tere „ma“. —If. ma. 

Me, >: Mibtes Med o. f. v. — f. Mid. 


, me, 9: 9i3 fee mid. 


me, 2: migs fee meg. 
mea, f. mida. — mean, f. meda. 
meda, aab. e (førmeban), conj. medens, 
mens. JNfj. og Sdm. hedbder det meda, 
og tilbeels mada; t Stav. Amt: mea 
an, og ellers meft almindeligt: mæ. 
N. medan. Sy. medan. Mæ ban 
æ bær: medens han er her. Ylt mæ 
du vil: faalænge fom du vil. 
medels (ee), adj. middels, mibbelmaabig. 
Gbr. Sbm. og fl. Eit medels Ar. 
Ein medels Mann. — Ordet forandres 
iffe og fynes egentlig at være en Form 
af et Subftantty. 
Medna, f. Mennar. 
mer (ee), pron. mig. (Objeft af eg). 
Gar forffjellig Form, nemlig: meg 
(Svan, Feg Tell.), me (Hall. Vald. 
Gbr. Som. Ndm. Ork.), mæg, og moe 
(i be øvrige Diſtrikter i Tr. B. og Kr. 
Stift), met (Øfterb. og fl). — G. N. 
mig, mik; og i Dativ mer. 
megande (aab.e), adj. bygtig, fom for» 
maaer, er tftand til noget. NHl. Han 
va ”fje da megande: han formaaede bet 
iffe. GStamorbet mega (at funne) er 
derimod gaaet af Brug; fre mm. 
Megaren, f. Midgar. 
megtaft, v. n. formaae, være iftand til. 
elg. If. magtaft. 
20 





Meis — menna 


Gvarer til myfjen, fom et Kompara- 
tiv, og lider ſaaledes ingen Flerion. » 
om en Forogelſe eller Fortfættelfes |. 
&r. Han vil ha meir Peng. 3) bedre, 
mere bygtig og anfeet. Han æ kje meir 
Mann endan: endnu er han ikke bedre. 
En egen Betypning findes besuben i 
Talemaaden: „i meira Lagje”, 2: å hoi⸗ 
ere Grab, betydelig, meget. (Nhl.). G. 
Y. meiri, førre. If. formeir. 

Meis, f. og m. (Fl. Meiſa, r), et Net, 
dannet fom en Kurv. I Særdeleshed: 
1) Klovkurv, Bibtefurv i en Klovfadel. 
Goqn, Hall. og fl. (G.N. meiss, m. 
$urv). — 2) en Fletning af Baand, 
hvori man bærer Byrder paa Ryggen. 
Rbg. og fl. ogfaa norbenfjelbs, bvor 
bet ofteft bhedbber Bakmeis, f. —3) et 
grovt Net af Toug eller Vidier, hvori 
man indpaffer Ho for at vælte bet ned 
fra Fjeldbene. (Hoymeis). Meft norden- 
fjelbe. Uegentlig om en ubehænbig og 
boven Perjon. 

metfa, v.n. (a-a), vælte Ho ten Mets. 
Uegentlig: bevæge fig plumpt og klodſet. 

Meitt, m. 1) Blanding, Rore. —2) ØI 
fom er ubvirfet eller fogt men ilke gjæ- 
tet. NGL. If. Gil. 

meifba, v. a. (a-4), 1) blande, maſte, 
røre fammens tfær Maltet i Brygnin- 
gen. — 2) odfle, fløfe med noget, faa 
at bet fnart fager Ende. Nordre Berg. 
eifbzro, m. Maſteſtang, Træfpade hvor- 
med Maltet fammenmænges i Brygnin- 
gen. Nordre Bera. Dette Ro er ellers 
ubrugeligt. If. Ra. 

Meifter (Meif'r), m. Mefter. 

meifterleg, adj. mefterlig, fortræffelig. 

Mat, f. Stribe, Linte; en lang Kure 
eller Fordybning, tfær i Metal. Tel. 
— Gara, Stora, Veita. Jf. Dags⸗ 
meit. 

mette, v. n. angle, fiſte med Stang. 
Skal bruges i Gbr. I Øfterd. hedber det 
mete (er). Sv. mera. 

Meitel, m. Meifel, Huggejern, at fitte 
med Å teen og Metal. Bruges i de 
fblige Egne; t Hard. Meitle. Ellers 
Beitel (ogfaa Å Tell). Isl. meitill. 

Mefedag, el. Mefdan (ce), Onsdag. 
Meget brugl. i B. Stift og flere Ste- 
ber. Paa Oplandene tildeels Mykedag 
(aab. 9) el. Møofedag. Egentlig Miv- 
vifebags f. Mibvifa. 

Metveld, ſ. Midkneld. 

Mel (aab. e), m. 1) GSandbankes fee 
Mel. 2) Jord eller Gruus, fom man 
firøer ub over Sneen, for at ben ſtal 
fmelte fnarere. Nordre Berg. If. Mt. 
3) Saaremaa, Gjødfel af Faar og Gje- 


307 


ber. Nordre Bera. 3 Sogn Meldrs I 
NHl. Melle. Ellers Gare og Ta 

mela (aab. e), v. a. beftrøe Sneen med 
Jord for at ben flal fmelte. Nordre 
Berg. Ellers molda, mata. 

Melde, n. ſmaat Frø af forftjellige Slags 
Ufrud iblandt Kornet. B. Stift, Tell. 

Meldebrau(d), el. Mellbrau, n. game» 
melt eller mugaent Brod. Fel. 

MeldeftoFF, m. et Slaas Utrud i Korn; 
formodentlig Gaafefob (Chenopodium). 
Sogn, Fell. I Sdm. Frøftoff. 

Meldr, fee Mældbr, og Mel. 

Meldrift, f. Snerfog. (Gbr.). S. mjell. 

Meling (ee), m. ben mellemſte, f. Er. af 
tre eller fem; iſer om ben meflemfte el- 
ler næftælbfte af tre Brødre. Rorbre 
Berg. Vel egentlig Midbling eller maa- 
flee Medlings; jf. medels. 

Melle, f. Malle, Bugt, Løfte i Hagter; 
ogfaa Heftet paa en Knap. Som. Bal» 
berg 8 fl If. Malje. 

elle, 1. Mel og Melde. 

melta, v. a. 1. (e-e), fordoie. Meget 
brug. J Sogn hedder bet: fmelta. 
G. N. melta. Ordet ſtulde egentlig be» 
tyde: bløbajøre, og buve Formerne: 
melt", malt, molte. If. Malt, Molta 
og molten. 

melta, v. a. 2. (6-0), malte, lave Malt. 
Sv. målte. melt Konn: Korn fom er 
ubblødet til Malt. 

Meting, f. Maltlavnings ogfaa For- 
doielſe. 

Melting, m. et halvforbøtet Legeme; Hær 
om fmaa Fifte, fom findes t andre Fi- 
ffes Maver, og anvendes af Fifterne tl 

Mading. 

men (mæn, med fort æ), conj. men. — 
Et lignende Ord føtes ofte til Ordene 
ja og net, men i bette Tilfælde bedder 
Det ogfaa: menn, minn og mi Gammi, 
netmmi). 

menefera (for menagere), fpare. 

menøblæ, adj. = blamengd. 

Meng», f. Mengde, Man uiighed; ogf. 
Antal, Qvantitet, Omfang. 

mengd, partic. mænget, blandet. 

mengja (mængje), v.a. (e-de), mænge, 
blande. Heraf Mengjing, f. 

mente, f. meinfa. Menn, ſ. Mann. 

menna (feg), v. a. 1. 1) fomme fig, 
fomme til Kræfter (== mannaft). Ør 
2) bryfte fig, være ftolt af noget. Hard. 
Han mennar fæg tor da. If. Menne. 

menna (feg), v. a. 2. (for merna eller 
morna), 1) hvile om Morgenen, fove 
længe. Han menna feg væl t Dag. 
Nordre Berg. 2) blive vaagen, komme 


20* 





meft — Mivel 


Den tørfte og fidfte Betydning adſtilles 

tydelig ved Betoningen, fom nemlig i 
den førfte Betydning er meget ftærkere. 
meft, adj. meft; ogſaa ftørft (om en Deel 
eller Part). Mefte Luten: ben ftørkte 
Deel. Ogfaa ,mefte Parten", og i Val» 
ders: ymefte Faren" (et Ord fom ellers 
er ubrugeligt). Mefte Mannen: den 
anfeeligfte eller mægtigfte. (Sjelden). 
J mefte Lag: vel meget, næften for me» 
get. — If. meir. 

mefte (el. mefta), adv. vel meget; f. Er. 
mefte ftor, >: naſten for ftor, belfere for 
ftor end for liden. mefte heitt: næften 
for bedt. Hevder paa nogle Steder 
mefta (Sondre Berg. Fofen) og meftaær 
(Nordre VBerg.). 

NMeftefavren, f. meft, adj. 

mete, v. n. fiffe; fee mette. 

mett, adj. met. — OG. N. mettr. 

metta, v.a. (a-a), mætte. Xt ma mette 
beg: fpiis >ig mæt. 

Mette, m. Meattelfe. Han felt bade 
Mæl m Mette (>: et tilftræffeligt Maal 
tib). I Tell. hedder det Mett; f. Er. 
Han fekk Mett'en fin, 9: han fil nok, 
blev rigelig forfynet. 

Merting, m. fre Motting. 

Mevæfa, f. Midvifa. 

mi, f. mid, og min. Mia, f. Midja. 

mid C(aab. t), n. Midte, Middelpunkt. 
(G. N. mid). Brugeligt t Ir. Stift i 
Formen Me. J Mee: Å Midten. An⸗ 
bre Steder hedder bet Midt (Mitt), 
m.— J Sbm. har man Jalemaaden: 
te Mids (te miſs), >: til Midten. If. 
Midja, Dalamiv. I Gammenfætning 
bruges mid (mi, me), iffe midt. 

Mid (aab. i), f. Meed, Marke Hhvorpaa 
man fjenber Soveienes og Fiftepladfe- 
nes rette Beliggenhed. Meſt bekjendt i 
Formen Me; ellers Mi (Sogn og fl.) 
og Mid (Nfj. Svm.). G. N. mid, n. 
—tafa Mid (Me): tage Marke paa 
m JFiffegrund eller et andet Punkt paa 
Soen ved at tagttage Stedets Forhold 
til be nærmefte Lanbfanter eller Hoider. 
„Ei ao” Mid" kaldes det, naar man 
ferft bar Marfe paa to forfljellige og 
langt fra hinanden affonbdrede Punkter 
i lige Linie fra Forftavnen, og bernæft 
et lignende Marke paa to beftemte Punt» 
ter Å lige Linie fra Siden af Baaden, 
ſaaledes at begge bisfe Vinter banne en 
ret Vinkel, idet Baaden ligger i Spid- 
fen af Binfelen. 

mid (aab. i), pron. på. ot.  Brugeligt 
t ben ftørfte Deel af Landet, bog I for- 
fljellig Form, nemlig: mid (Nfj. Sbm.), 
mi (Sogn, Fell), mi (aab. Å) eller 


309 


me (meft alm. i B. og Kr. Stift), 
my (aab. 9) el. mø (Balders). Vor- 
porigt forefommer ,vi" paa adſtillige 
Steder i Ag. og Ir. Stift; ogſaa til- 
deels i Shl. Nfj. og Helg. G. N. vit, 
ſenere: mit, mith, mid (Total), og ver 
enere: mer (Fleertal). — Vilfvarende 

bjeft er of å og oftes Genitiy of La. 
Formen „oſs“ bruges i nogle Diftrifter 
ogfaa t Stedet for me eller vis f. Er. 
Oſs ha” gjort dæ. (Gbr. Ork. Rom. 
Romsdalen). If. did. 

mida (aab. i), v. n. (4-9), tage Meed 
eller Mærfe paa et Sted (ſ. Mid, f.). 
Meft i Formen mea. 

Mid⸗-alder, m. Midten af et Menneftes 
Alder; bog fædvanlig regnet fra ben 
Tid ba man er fulbvoren. Saaledes 
„ein Midalders Mann": en Mand tmel- 
lem be 40 og 50. 

midbergs (mebers), adv. i Midten af 
Bjerget eller Vjeldfiben. 

midbogjen (aab. 0), adj. bøtet paa Mid⸗ 
ten. Gjelben. 

Midbolk, m. mellemſte Styfte. 

middag, m. Middag. halde Midbbag: 

. fpife til Midbaas. kvile te Middags: 
tage Mibdagepoile. Halvgatt te Mid» 
bags: midt imellem Yrofofttib og Mid⸗ 
bag (omtr. Kl. 10). Knapt Middag: 
lidt før Midbag, i Begyndelfen af Mid- 
bagsftunden. (I Tell. lagt Midbbag"”). 
Høgt Mivbag: i Slutningen af Mid- 
bagsftunden, lidt over KI. 12. UAyvlide 
Middag: lidt efter, en den Stund ef. 
ter Middag. — If. Dogur. 

Middagsbil (aab. å), n. Mibbagstider. 
Hevder ogfaa Middagsleite, n. (Helg. 
Øbr. og fl.). 

Middagskvild, f. Mibbagshvile. 

mMiddagsflætte, n. Engſiykke fom man 
fan flaae paa en halv Dag. 

Middagsſtad, m. det Eted hvor Solen 
ftager om Middagen. N. Berg. Helg. 
uMæanen ær i Middagsſtad“. 

Middagsykt, f. Arbeidsſtunden fra Fro» 
koſttid til Middag. 

middrage, v.a. afpasſe Kanten af Tom⸗ 
merftotfene med en Mide". 

Middykje, m. Midten, Midbelpunktet paa 
en Jing. Nordre Berg. (Bel egentlig 
Midten af en Dua), 

Mide C(aab.i), m. en rum Gaffel, hvor» 
med man træffer parallele Linier paa 
Tommerſtokkene eller afpasfer Kanten 
af en Stok til en anden. Ni. Svm. 
og Ir. Stift, hvor bet hedder: ee, 
Mada (Namd.) og Mada (Indr.). 

Midel (aab. i), m. Formue, Eiendom. 
(Udtales Mib'el og har i Fl. Midlar). 





Millomfleng — misbytt 


Millomfleng, m. Mellemſpil; Omkved 
i Midten af et Vers. 

Millomtid, f. Mellemtid. I Millomti'e 
(i-myflmettbde) : imidlertid. 

milta, v. a. faae (Koerne) til at malte 
(=myltja). Helg. — Ligefaa: miltaft, 
v. n. begynde at give Malt (= myl- 
af). If. Mjelte, harmilt, Tausmilt. 

miltaft, v. n. (2), fiyrte, ligge ſtiv af 
et Slags ftært Krampe; om Køer. Sm. 
Ødr. (Altfaa panfte forftielligt fra bet 
helgelandſte miltaft). 

Milte, n. Milte, 

Milteftyng, m. el. Miltehbogg, n. Sting 
eller Smerter i Siverne, foraarfaget af 
en ftært Anftrengelfe ifær ved at løbe. 
B. Stift. J Tell. Livrehogg. 

min, pron. min. Stjønsformer: min (ført) 
effer minn, m., mi, f., mitt (aab. i), 
n. Fleertal: mine. Dativ: mino, mi⸗ 
næ og mine. (Gram. 6257). If. fin. 

Mina, f. Mine, Gebærde. 

mina, v.n. gjøre visfe Miner; ogfaa gjøre 
fmaa Forſog eller Arbeider blot for 
Morſtab; ellers ogfan: minere, anlægae 
Miner. Hertil Minar, m. en Mi- 
nerer. 

mindre, adj. mindre. Rogle Steder min⸗ 
der (mind'r) og minn'er. G. N..minni. 
Sf. minfa og minft. — vera mindre 
Mann: være Andres Undermand, for» 
maae lidet tmod en Anden. Han verk'e 
mindre Mann *ta di: han har mindre 
Fordeel beraf, han taber mere derved. 
Dæ mindre Bon: ber er fun liden 
Ganbfynligheb for bet. B. Stift. 

mindre, adv. 1) mindre, i mindre Grad. 
—2) med Fradrag af, fraregnet (mi- 
ni). Ein Dalar, mindre fire Stjeling 
9: 116 Stilling. Ei Bang, mindre tvo 
Merfer, 2: 70 Marfer. Too Ulner, 
mindre ein Tume, >: en Alen og 23 
Iommer. — 3) med mindre, hvis iffe. 
Reſt brug. nordenfjelds, hvor det og- 
fra hedder minders. Han vild' ikje 
" bæ, mindre bæ va nytt. Eg vil int 
el' dæ, minders eg fær att" bæ fom 
eg gav. Ir. Stift. 

mingla, v. n. frife eller briffe fparfomt, 
være fmaatærenbe; ogſaa ubbele fpar- 
fomt, give lidet avd Gangen. Nordre 


Berg, 

Mint, m. Aftagende, Henfvinden, For» 
mindffelfe. Dæ dræg i Minkjen: det 
begynber at blive mindre. 

minfa, v.a. og n. (a-4), 1) forminb- 
fle, gjøre mindre. (Sjelden). G. N. 
minka (af Roden min i mindre). 2) 
v.n. forminbfles, aftage, blive mindre. 
Am. og meget brugeligt. Dæ eve 


311 


forfje muna elder minfa: bet er hverken 
blevet ftørre eller mindre. 

minkande, adj. aftagende. J minfande 
Mæne: i aftagende Maane. 

Minfemun C(aab. u), m. en 918 Grad 
af Formindſtelſe. Sjelden. 

Minking, £. Forminbftelfe. 

minna, v. åa. (€-te), minde, paautinde. 
G. N. minna. — minna feg: indfinde 
fig paany; ogfaa give fig tilkjende, 
yttre figs om en naturlig Stang. min- 
na feg pa: føge at fomme thus lægge 
paa Minde. 

minnaft, v.n. (-eft, «teft), minbes, kom⸗ 
me ihu. G. N. minnast. (Bruges fom 
Tranſitiv, hvilket ellers ikke er Tilfeldet 
med Berber af denne Form). Eg min- 
neft be. 

Minne, n. Minde, Hufommelfe. Et godt 
Minne: en god Hufommelfe. braga te 
Minnes: gjemme i Erindbringens ogfan 
erindre bunfelt. 

minnelaus, adj. glemfom. HSeraf Min 
neløyfa, f. Mangel paa Hutommelfe. 

minneleg, adj. fom man let fan komme 
ihu. (Sjelden). ' 

minnefan, adj. fom erindrer noget Tænge 
og tybeligt. Nordre Berg. Han vart 
minneſam'e *ta bt: han fif not bufte 
bet, han fom til at føle bet længe. 

IMinnette, f. Midnette. 

Minning, f Paamindelfe; ogfaa Min- 
belfer, Spørs f. Ex. af en Sygdom. 
minnug, adj. nem til at fomme noget 
ibu, mindenem, fom har en god Hu⸗ 
fommelfe. Meget brugl. og alm. men 
hedder ogfaa minnig*e (8. Stift) og 
minnau (Tr. Stift). G.N. minnugr. 

minft, adj. mindſt (Sf. minbre). I minfte 
Sag: vel libet, lidt mindre end ſedvan⸗ 
lig. Minfte-Mann: den mindft anferde 
t Gelftabet eller Familien. Minfte- 
Parten: ben mindſte Deel. 

minft, adv. minbft, ogfaa i bet minbfte; 
f. Er. Dæ va minft eit Hunder. 

Mis (Mile), om en JFeiltagelfes fee Myfs 
J Gammenfætning betegner bet beels 
Feil eller Misareb, deels Ulighed, deels 
Mangel. Hedder ellers Myſs overalt 
veftenfjelbe, ogfaa paa Helg. og flere 
Steder. If. Mift og misfa. (I de an- 
bre beflægtede Sprog findes fun For⸗ 
men mis eller miss). 

misbjo(d)e, v. a. byde for lidet; ogſaa 
unbflaae fig for at bybes f. Er. D'ær 
ingjen fom misby beg dæ: Ingen vil 
vil negte at give dig faa meget. (S. 
bjøda). I Derg, Stift: mysbjøa og 
mysbjøde (aab. 9). | 

miebytt, adj. ulige beelt, faafedes at En 





mjell — Mjolte 


N. mjöll, Snee. — 2) Riim, Nitme 
”frandle paa Lyng og Gres. Sdm. 
(fjelben). — 3) fmaat Afald af Gras 

. o4 Buftværter; Blomſterſtov, affalbende 
Stovtraade. VForefommer i Sfj. og 
Sogns dog fjelben. 

mjell, adj. om Sneen: løs, tør, iffe fug- 
tig eller fammentryft. (Modfat fram). 
B. Stift, Hull. og Å. I Fell. hedder 
bet mjøllen; i Ork. mjellens nogle 
Steder mjølen. — En anden Betydning 
forubfættes i „omjell“. 


Miellfonn, f. 1) en Masſe af fet og * 


tør Snet. Søndre Berg. 2) Sneeſtred, 

Lavine af let og tør Snee. Som. (mod- 
fat Kramfonn). 

Miellſno, m. Snee fom iffe er flam eller 

gtig; Torſnee. (Isl. mjoll). 

Mielte, Malkning o. f. v. fee Miolte. 

Mieltegras, Dueurt (Epilobium), fee 
Gjeiffor. 

Mjeltefors, Planten Bibefedt (Pingvi- 
cula vulgaris). Edm. 

Ntjeltefild, f. Mjølfje. 

INjenn, f. Mjøm. 

mjo, f. mim. — jore, f. Miolk. 

Miolk, f. Miolk. Miolke, f. Mjølfje. 

mjona, v. n. foinde ind, tørres bort. 
N. Berg. Dæ mjona vek. If. mjmna. 

nor (00), n. Bundfald af fogt Bale. 

ef. 

mjuø, adj. 1) myg, blød, fin. If. blaut. 
Am. (G. N. mjükr; Sv. mjuk). 2) 
bøfelig, ſmidig; elaftiff. 3) ydmyg, 
føtelig, eftergivende; ogfaa mild, føl» 
fom. Heraf myfja. 

mjufbendt, adj. myq paa Hænderne, 
fom har bløde, fine Hænder. Saaledes 
ogfaa mjuffingra. 

mjufboært, adj. myghaaret, blødhaaret. 

Miuk⸗kvitel (aab. å), m. Sengetæppe, 
et Undertæppe af finere Toi (forfljelligt 
fra Brafvite). NHL. 

Mjurleifje, m. Blodhed, Fiinhed. 

mjuflima (aab. i), adj. fom har myge 
og fmidige Lemmer. 

mjufmalen, adj. lemfælbig, ffaanfom; 
ogfaa blød, fjælen. Sdm. 

mjufna, v. n. (4-4), 1) blive myg, 
tabe fin Haardhed; 2) ydmoges, blive 
foielig; ogſaa formildes, røres, blive 
bevæget. 

Miukning, I. bet at noget bliver mygt. 

mjukſinna, adj ømfindet, følfom. 

mjukvida C(aab. i). adj. blød i Beden. 

mjufvoren, adj. noget myg. 

Mjurt, f. Mjødurt. Mjoærm, f. Mjom. 

ned (Mjø), m. Mjød. Har nabent ø 
ligefom alle be følgende. 

ntjødn, Hofte, f. Mjøm. 


313 


Njødurt, f. Mjodurt (Spiræa). Nogle 
teder: Mjurt. If. Kortaras. 
Ntjøl (aab. 9), n. Meel. (Ulm. Form). 

G. R. og Sv. mjöl.— Mjøltjerald, 

. n. Meeltar. I Gbr. Mjøllaup. 

mjøla, v. åa. (9-4), mele, beftrøe med 
Meel. Hedder ogfaa mjølga og mjol⸗ 
va. (Sbm.). 

Mjølau, f. Betaling for Benyttelfen af 
en Kværn, Mollerlon. JInderøen. Maa- 
ffee for Mjøllaun. 

Mjolauk, m. Meeldrøte, et Slags ſvamp⸗ 
agtig Udbvært paa Korn. Hard. og fl. 

Mjølbær, n. Meelbær (Arbutus). 

mjolga, f. mjøla. 

mjølr, f. Malk. — Har forffjellig Form, 
nemlig: Mjølf (Oplandene), Mjolk 
(Helg. Nordre Trondhj. og fl.), Mjelk, 
(8. Stift), Mjøf (Nm), MjorFf 
(Sætersdalen). G. N. mjolk; Sv. 
mjölk. — If. mylkja, Mjølte, milta. 

mjølka, v. n. og a. (a-4), 1) malte, 
afgive Malk; tfær om Køerne. 2) v. 
a. malfe, faae Mælten af. — Hevder: 
mjolke (Ag. Stirt), mjelka (B. Stift), 
mjolfe (Nordre Trondbj.), molka (Kr. 
Stift), mokka (Sæteråd.). Ev. mjål- 
ka. (380. mjölka). 

Mijolkar, m. Malfer, Malfepige. 

Mjolkebytta, f. Malfefpand. 

mMijolkeku, f. Malteto. Ellers: Miel⸗ 
tefyr (B. Stift), Mjokarku (Ndm.). 

Miolkeloyſa, f. Mangel paa Mall. 

Ntjølfemæl, n. den Mel fom man 
faner ved en enfelt Malfning. (Morgo- 
mal, Kvelbsmml). 

Miolkeſtol, m. Malkeſtab, Malkehylde. 

migiteturt, adj. n. tørt af Mangel paa 

æ 


Malk. 

Miolking, f. Malkning; ſ. Miolte. 

Miolkije, m. Fiſtemoelk, Sad i Fiſt (Sv. 
mjölke). If. Jfel. Hedder oftere : Mjol⸗ 

je (Helg. Namd. JIndr.) og Mjelte 

(ti B. Stift). Hertil NMjeltefifk, m. 
Malkefiſt, Han⸗Fiſt. Ligefaa NMjeltez 
fild, f. og fl. 

mjoll, f. Mjel. mjøllen, f. mjellen. 

Miolring, m. Møllegjærde (om Kvær» 
nen 


Mmjelte, m. 1) Malkning. Hedder oftere: 
- Mjelte (N. Berg.), Mjelter (Øfterd.), 
Mjoltir, pl. f. (Tell.). IS. mjaltir. 
— 2) en Portion Malk, fom faaes ved 
een Malkning. Ein Ku-mjelte: Meælten 
af een Ko. — 3) Fiftemeælt, Sad; fee 
Mjoølkje. — Se Mjelta: til Malfetiden. 
njæte te Mjolte" (Tell.), eller „i 
Mjelter"” (Øfterd.): vogte Koerne fra 
den Did ba de flippes ud om Morgenen 
indtil Maltettben (omtr. KL 9 f. M.), 


814 


for at be itfe (fulle gaae for fangt bort. 
— I Rordre Bera. hører hertil: Miel⸗ 
tefraff,m. Malkeſtol, Stammel. mjel⸗ 
tefyr, f. Malfefo. IMjeltemund, n. 
Maltetib. Mjelteftad, m. Malkeplads. 
Mieltetaus, ſ. Malfepige. 
— adj. malkerig; om Koer. 
mjølut, adj. melet, hvid af Meel. 
Njøm (aab. 9), f. (Al. Mjøma, r), 
Hofte. Nordre Berg. og fl. Hevder el- 
ler: NMjømn (Sogn), Mjodn (Søn- 
bre Bera.), Mjønn (Tel. Ørt. Indr. 
Namd.), Mjenn (Helg. Ndm.), Mjærm 
(G br. Balders). G. N. mjöom. 


mjoltegod — mofa 


modlaus, adj. modlos, forfagt. 
trum ogfaa: fjedeligt, flaut, 
fan give nøget Nov. I Ni. 
bedber bet: modalauft; ellers 
motlauft. 

modleg, adj. behagelig, fornøie 
vælffer Modet. I Nordlandene: 

Modløyfa, f. 1) Movløshed; i 
bed, Stilleftand, kjedelig Tilftu 
alm. Motloyſe; i Som. 1701 

modt, i Forbindelſen „modt 
ganſte alene. Nhl. JSdm. ſige 
plitt' mleine". 

modug, adj. 1) modig, briftig. i 


Mijomakul (uu), m. Hofteknude. 
mMjenn, Hofte, f. Mjøm. 
Mo, m. en Vlade eller Slettes Hær en 


lyſten, meget tilbøtelig. Helg. 
Formen motug). 3) ftolt, hr 
Gbr. (mo”ug). I Ørtf. mot 


tør vg fandig Flade, en Hede fom flræt. 
ter fig langs med et Elvelob; ogſaa 
en Skovſtrækning, en ſtovbevoxet Flave. 
Meget brugeligt i be fyblige Diftrifter 
til Sfj. og Gbr. Nordenfjelbs bruges 
Ørdet fjelbens men Gaardsnavnene Mo 
og Moen forefomme meget Hyppigt 
endog i Nordlandene. — I Dyre Tell. 
bedder bet Mog (Mog'e). Sv. mo. 
Mo, Damps fee Moe. Et andet Mo 
foretommer i Biferne fra Fell. i Tale⸗ 
maaben ,tyarje Mo", hvor bet fynes 
at betegne Skum eller Fraade. 

mo, træts f. mod. 

Mod C(aab. v), n. Avner, Stilte, fmaat 
Affald af Hoet (Hoymod). Nordre Berg. 
og fl. J Valders Mø (Mo). Isl. 
mod. — If. Bos, Flus. 

Mod (00), n. Mod, Fyrighed; ogſaa 
Lyſt, Atiraa. Er meft udbredt I or. 
men Mot (Søndre Berg. Kr. og Ir. 
Stift). 

mo(d), adj. træt, modig, udmattet. Tell. 
Nhl. Helg. og fl. Meſt i Forbindelſen 
„troytt' m more”. (Sf. fotmod). G.N. 
mödr. Heraf: nøde (møn). 

moda, adj. modig, driſtig; ogfaa Iyften 
efler vel oplagt til noget. Han va ”fje 
moda pm bæ: han havde ikke rigtig 
Lyſt dertil. Mere udbredt i Formen 
mota, moten og motug. 

modaft, v. n. fatte Mod, faar Lyft til 
noget. Dæ va ikje nofe te mobaft par: 
det var ikke noget fom kunde vakke 
Modet. Nordre Bera. 

Modd, f. Modde og Mudd. 

modda, v.n. om Kvæg: ade begjærligts 
rode imellem Gtilfe og Affald etter 
Foder. Som. Dei ha modda bæ ti fe. 
(Isl. moda). If. Mod. 

Modde, og Modd, m. Smaatorſt. Fofen. 
mode, f. Mor, £. moden, f. moten. 


modfallen, adj. modløs, nedflagen. 


modven (aab. 0), adj. tør og 
lig, om Dad. GSfal bruges I 

Moe, m. Damp af Jorden, 
tørre Dunfter fom vife fig i 

- varmt Beir. Meget udbredt 
Stift, Tell. Hall. og fl.). El: 
Landmo (Jndr.), Almo (Helg. 
efler Øimus (Gbr.), WMrøyt 
Alroyt, Solrøyk, Solniſl, Nif 
og flere. — I Ork. betyber M 
Dunfelhed i Luften af Uveir; 
om SJlinger af Regn eller Er 
vife fig langt borte. Ellers Ko 
Muag, Yr. 

moen, ad). om Luften: bifig, 
Solrog. (J Hard. mofen). 

Moog, f. Mo. 

mogeleg (aab. 0), adj.mulias 28 
lig, fom vel fan have Sted. Ri 
Hall. Hevder ellers: mogele, 
(Hard. Sogn), mole (Sk. 
maule (Nhl.). G. N. mögulegr. 

mogelegbeit, f. Mulighev. Te 
hett: rimeligt, med Maade. ( 

Mogg, n. Muggenhed. (Sjelber 

moggjen, adj. muggen, bebærvet 
tigbed. If. Mugg og Mygla. ( 
tal moane, el. moagne). 

mogjen (aab.o), adj. (31. mog 
ben. Fell. — Sv. mogen. 

mogna (moggne), v.n. (4-4), 
blive muggen. 

mognas (aab. 0), v. n. mobne 

Mognelukt, f. Lugt af Muggi 
Er. i Hø. ! 

Mot og Motr, f. Mor. 

Moing, m. Sndbygger af et € 
bedber Mos ogfaa ndbygger 
bum i Bufferud. 

Mok (aab. 0), Møg. VForetom 
i Sammenfætning (Moftdungji 
fof, Motflede). Ellers Myk. 

mofa (aab. 0), v. åa. (4-40) 


Mofbungje — Mor 


fluffe, fafte tilfidbe med en Skovl. G. 
NR. moka; Sv. måka. Spotviis om at 
fremføre noget i ftore Masfer, odſle 
med noget i Utide; ogfaa fladre og 
fnaffe idelig. mofa i Mold'a: ned» 

- gravet i Muld. mofa ihop: ſtuffe fam- 
men; ogf. famle i ftore Masſer. moka 
Fjos'e: gjøre Koftalben reen. 

Mokdungie, m. Mogdynge, Modding. 
Nordre Berg. Ellers Motting (Søndre 
Berg.), Metting (cæ5.), Mok⸗kok (00) 
og Mykjakok (Sogn). Hertil: (Mmo⸗ 
k(e)dungſoyla, f. Moddingpol. I S. 
Berg. Mottinga-bam. 

nmotf, f. Maut. motta, f. mjølfa. 

itorFfof (00), m. f. Mofrungje. (Sogn). 

Miofflede, m. Møgflæde. (Som.). 

Mobkſtr, m. bet at man fluffer eller mu- 
ger med en Skopl; ogfan ellers om et 
tungt Arbeide. Norbenfjelbs (Helg. og 
fl). Ellers Mofing (aab. 0), f. 

Mol Caab. 0), m. Mol (JInfett). I be 
feblige Egne til Nfj. (S. Mott). G. 

. mölr. Bed Mandal ffal Mol og- 
faa betegne fmaa flyvende Inſekter, tfær 
Falæner. 

Mol (aab. 0), f. 1. en Grund el. Banke 
af fmaa Stene, tfær langs Elvene og 
Strandbredberne; ogfaa ellers om en 
ftor Samling af fmaa Styffer. Berg. 
Stift og fl. I Bufterub: NTALC?). Ssl. 
mö 


Mol (aab. 9), f. 2. tynde og abfpredte 
Skyer. Jndr. (Sy. moln, Sky). Ii. 
moten. 

mola (aab. 0), v. a. fmuldre, brakke i 
Stytfer. (Sjelden). S. Mole. 

told, f. Muld, Jord. G. N. mold. 

fær Myrjorb eller ført Muld, til For- 
jel fra Nur". Heraf mylda, laus» 
myldt, dimmyldt og fl. 

molda, v.a. (a -a), beftrøe efler blande 

ed Mulb. molda pm Snoen: flrøe 

ord paa Sneen for at ben ffal fmelte. 
(=mela, mta). molda feg ut: blive 
bettiffet med Muld. 

Mold-aks, n. Brandar i Korn. B. Stift. 

Moldbenk, m. Jordbbænt ubenfør en VBæg. 
(Gbr.). Skal paa nogle Steder ogfaa 
betegne Miftbænt. Sv. mullbånk. 

Molddungje, m. Muldhob; ogſ. Kom- 


pott. 

Moldhavre, m. Havre fom er forfullet 
efler bedærvet ved Kornbrand. Jed. 
Moldkok (00), m. Jordflump. S. Kok. 
Moldloyſa, f. Mangel paa teen Muld⸗ 

jord i Agrene. 
Moldmyr, f. Myr hvyoraf man Henter 
Muldjørd til Agrene. 


315 


moldrik, adj. om Ager, fom indeholder 
megen Muldjord. 
Moldſlag, n. et viſt Slags Muld. 
moldut, adj. tilfølet med Muld. 
Mole (aab. 0), m. Stylfe, Stump. Me» 
et ubbrebt, bog iffe ganſte alm. (Nogle 
t. Marla, Marla). G. N. moli. — 
m i Molar: flaae i Styfter, fønder- 
aae. Ein Mole pai Begjen: et Stykke 
paa Veten. 
moler (09), f. mogeleg. 
molen (aab.o0), adj. tyndflyet, med fmaa 
abfpredte Skyer. Jndr. (mølin). See 


ol. 
mol⸗eten (aab. 0), adj. mølædt. 
molgraven, hullet, gnavet af Mol. 
molfa, malke; f. mielfa. 

Mol, el. Mol (aab. 0), f. Afald af 
Fiſt fom opfoges til Føde for Kvæget. 
Nordlandene. (If. Isl. molla, foge 


v. n. fmuldres, fliørne, adſtille 
fig. Sjelden. Isl. molna. 

molnas, v. n. blive flyet, træffe op med 
fmaa, tynde Skyer. Jndr. 

Molta, f. Multebær (ben aanffe møre 
og fuldmodne Frugt). If. Myrebær. — 
Moltegraut, m. et GSlags Grod af 
Multebær. 

molten, adj. mør, ffjørnet, bløb; ogfaa 
opløft, nær ved at raadne. Nhl. Helg. 
(Isl. moltinn). If. melta. 

moltna, v.n. fljørne, blive mør og blød. 
Helg. og fl. . 

Mon, Jorandrings Forbeel ꝛc. f. Mun. 

mona, virke, forflaaes f. muna. 

monaft, v. n. vanfmægte af Torſt eller 
Sult (=fjena). SYL. If. mjona. 

Mor (aab. 0), m. Kjødpølfe, tørrede 
Polfer. Nordre Berg. Ogſaa be Dele 
af Sndbmaven, fom bruges til Kjøbdpølfe. 
Gbr. Shl. I  Nyremor" betyber bet 
tun Fedt eller Tala, ligefom G. N. mörr. 

Mor (00), m. 1. Stor, Materte; indre 
Beffaffenhed, iſer i Steen. Da va ei 
Kvenn fo va q07 Mor f. NYl. (Andre 
Steder: Grjot, Grøt). If. Raudmor. 

Mor (00), m. 2. en Maar (Pattedyr). 
Nogle Steder: Mærs; i Sogn Mor 
(aab. 0). G. N. mörör C(altfaa retteft: 
Mord, aad. 0). Hertil Morffinn, n. 
Maarffind. NTorungje, m. Maarunge. 

Mor (00), m.3. Reger, Morian. (Sjel- 
ben). Sv. mor. 

Mor (for Moder), f. (FL. Møre), 
Moder. I Set. og vvre Tell. hedder 
bet Mor og Moi. OG. N. modir. I 
Sdm. findes t Sammenfætning: Mode, 
faaledes Modehjarte (Moderbhjertet), 
modelaus”e” (moberløs). If. modt. 





morofam — 


norofam, adj. morfom, fornøtelig. Me- 

get brugl. undbtagen f Nordlandene og 
ordre Trondh. Amt, hvor man figer 
trøyfam. 

morfE, (00), adj. barſt, bifter. 

Mofe (aab. 0), m. Mos (Vært). G. 
N. mosi. Roale St. Moſa el. Maa⸗ 
fa; i Gbr. Maafaa, tfær om de Mos» 
arter, fom man famler til Fober for 
Kvæget. Saaledes Maafaafjell: Fjelb- 
marf bvor man famler Mos. Naa: 
faarive: Jernrive at famle Mos med. 

mofebort, m. Tot eller Viſt af Mos. 

Mofefella, f. Fuge imellem GStottene i 
m Bag, fom fædvanlig tættes med 

8 


Mos. 

Noſehumla, f. en Art Humler, fom 
bygge ſine Kuber i Mostuer. 

Noſemark, f. mosbegroet Mart. 

mofen (00), adj. 1) hed, lummer og 
ful af Dunfter, om Luften. If. moen. 
2) mat og bøfig af ftært Barme. Hard. 

noſevakſen, adj. bevoret med Mos, 

Moffje, m. (FI. Mofta,r), Mafte i et 
Garn; ogfaa i Striftetøt. Nogle St. 
MaufFje. (Isl. möskvi). Hertil Mo⸗ 
flebit (6), m. et Cod, fom bBænges t 
Garnet under Bindingen. mofFefprot= 
ten, adj. revnet i enfelte Maffer. 

noſtjen, adj. frennet; ſ. morfjen. 

mor-Fjenna, v. a. erfjenbe før Moder. 
(Sjelden). 

Mofott (00), f. en Syabom, fom yvitrer 
fig ved en ufædranlig Mathed og Af- 
kraftelfe. Aa. Stift. (Maaffee Mod⸗ 
fott, af mob, 2: mat). I danſte Dial. 


oſot. 

Mot, n. 1. Mod; Lyſt. Brugl. i en ſtor 
Deel af Landets fee Mod. 

Mot, n. 2. 1) Møde, Sammentræf. 

NVNeſt brugl. i Tr. Stift (tfær t Fofen). 

| G. N. mot. „Godt Mot": lykkeligt 

Mode! (Hilſen ſom bruges naar man 
moder Nogen paa en Vei). Naſten 
overalt i B. og Ir. Stift. — Til Mots 
(te-mofs): imod hinanden. — 2) Fuge, 
Sammenfælduing; Stedet hvor to Styk⸗ 
ter falde fammen. Tell. og Å. Hertil 
Beggjemot. If. Begemot, Aamot. — 
3) Gnævring, fmalt Punkt, Sted hvor 
noget fommer iveten. Sjelben. If. Hals» 
mot. —4) Tidoſtifte; Dag eller Stund, 
ba en vis Tidsrakke er endt og en ny 
brgynder. D'æ fome att-i fame Mote: 
det er kommet til famme Tidspunkt nu 
fom fibfte Gang. (B. Stift). Hertil 
Aarsmot, Maanemot, Nattebagåmot. 
— 5) en plubfelig paafommende Syg- 
bom, en Betlemmelfe fom medfører 
Bretning. Rordre Berg. I Rom. om 


Mudlaug 317 


et Anfald af Krampe, eller en Art af 
Glagtilfælde. 

mot, præp. (med Dativ), mod, imod. 
Egentlig ,i mot" og famme Ord fom 
forrige. G. N. i mot. — mot Bindb'as 
mob Binden. mot Natt'enne: ud imod 
Natten. mot Mre: til næfte Nar. bera 
mot: falde mobbybeligt. ſta mot: gjøre 
Modftand. føibe mot: grue for. 

Motbur (aab. u), m. Modbydelighed. 
(Gjelben). motburfam, adj. mobby. 
belig. Nordre Berg. 

Mmorbyr (aab. 9), m. Modvind. (GSjel- 
en). 

mote, adv. imob, opab t en Bakte effer 
Gfraaning. Modſat unda. (Egentl. i 
mote). I Nordre Berg. bruges det fom 
præpos. med Dativ; faaledes ,mote 
Bakkja“: opad Bakken. 

moten, adj. modig; ſ. motug. 

motfottes, adv. med Fodderne imod hin⸗ 
anden (= andfottes). 

Mrorgeng, m. Morgana. 

IMorbug, m. Modvillie, Modfølelfe. 

behagelig. 


(Gjelven). 
Helg. For 
mobaft. 


motleg, adi. 
modleg). åt. 

Morlegg, n. Indvending, Mobfigelfe. 

rt. 

Motror, m. == Andror. I Tell. Motro. 

Motſtraum, m. Modſtrom. 

Mott (aab. o), m. Mol og lignende 
ſmaa Inſekter. Nordenfjelds det ſamme 
fom Mol. J Sogn og flere Steder 
gjøres berimod Forfljel paa Mol og 
Mott, faaleves at bet fidfte fun betyber 
Midder efler de allermindſte af de be- 
kjendte Snfefter. If. Maar. G. N. 
motti. Sv. mått. 

Mott, f. Matt. motta, f. maa. - 

NMot:taf, n. 1) Mobarebs det at man 
fætter fig imod. 2) Modtagelſe. 

mott:eten, adj. mølæbt. 

mot:tifjen (aab. i), adj. mobtagen. 

Motting, m. Modding (= Motbungje). 
Mottingadam, m. Moddingpol. Mot- 
tingfta(d), m. Moddingſteb. 

motug, adj. 1) mobig. I Fell. motig. 
ITr. Stift: motau. 2) villig, lyſten; 
tilbøielig. Helg. — See mobdug. 

Motver (ee), n. Modvind. 

motvida (aab. i), om Tra, tyærvoret, 
froget i Aarerne (= andvibda). 

Mua, f. Muqa. 

nudd, m. Skindkufte, Pels fom Vin- 
nerne bruge. Ir. Stift. I Nordlan- 
bene: 177008. 

Mudlaug, m. (el. f.), et fort Fav eller 
Bakken af Mesfings et Baftefav. Sogn 
(Leirdal). G. N. mundlaug f. 


1 





munalege 


En fom fortjener Opmærtfomhed. Nor⸗ 
dre Berg. 

munalege, adv. byatigt, tilgavne, ret 
forfvarligt. B. Stift. 

Mund, v. Tid, Stund, Tidspunkt eller 
Time, hvori noget pleier at free. Me- 
get brugl. nordenfjeldbs og t Nordre 
Bera. å Helg. Munn). G.N. mund. 
Hertil Uppftarmund (ben Vid ba man 
ftaaer op), Matmund, Mjeltemund, Fi» 
ſtemund og fl. 

munda, v. n. (a-a), pasfe Tiben, tagte 
tage en beftemt Tid; faalebes ogſaa 
ajøre Jorberebelfer til et Maaltid, ko⸗ 
ae, lave Mad. Ork. og fl. E gjett 
munba ette bi: jeg gik og ventede paa 
2 den beftemte Time flulbe tomme. 

m. 

mune (aab. u), Hjærpeverbum: monne, 
flufle. Bruges ved Bergen, (fædvanlig 

- Fun i Præfens). Han mune fakta gje- 
va ba: han gjør det nok. G. N. mun. 
— I Sbm. bruges et Udtryf „mun'a“ 
(ef. mona), f. Er. muna han! 2: hvad 
flal vel han, hvad fljøtte vi om ham! 
I dette Tilfelde figer man ogfaa ,una" 
(aab. u) og t Tr. Stift: ,enn”. 

INungært, n. Ol af et ringere Slags, 
Bordol, lidt fvagere end ben bedfte Sørt, 
Nordlandene. Samme Betydning har 
Isl. mungåt (efter Haldorfen) og fom 
bet fynes ogſaa G. N. mungåt. See 
Bergens Kalvffind, Side 88. 

Munk, m. Munf. D'æ ba fo Munfanne 
flæft um: bert beftaaer Knuden, bet er 
den Ting fom man ikke bliver eniq om. 
Nordre Berg. — „Eit Munk⸗arbeid“: et 
ftort og vanffeligt Arbeide. Bruges ofte 

Nunn, m. Mund. G. N. munnr. Heraf 
mynt. Nogle Steder ogfaa Munding, 
Aabning, fær paa en Dalfræfning 
(Dalsmunn); if. Mynne og Sjæft. — 
Han ſtuld' ikje tikje ift pa Munn'en: 
ban burde ikke ſige ſaadanne Ord. fara 
mæ Munn'a: bevæge Munden fom for 
at tale. halde Munnen: holde Mund. 
giva ein Munnen: give En et Ky. 
Saaledes ogſaa fm Munn"; f. Er. 
Han felf bade Fang m Munn. 

munnaft, v. n. fysfes. (Sjelden). 

munnfatla, adj. egentl. tilbunden om 
Munden. $ 
tan vel (nafte for fiq. Sdm. 

Munnborpa, f. Mundharpe. 

Munn(Fæld, m. Mundfoie, en Børne- 
fygdbom. Hertil MunnfÉældrot, f. 
Tormentille (Urt). 

Munntam, n. Mundheld 

inunntoi (ab. 0), n. Sti 


Falemaade. 
lhed, Taushed. 


an æ ”fje munnfaltla: han 


— Musfa 819 


Han beve tnlje Munntol: han famrer 
fig tbelig (om En fom er meget fyr). 
B. Stift. I danſte Dial. Mundtaal, 
Munnty, n. Mundlær, Snaftetot. 
Munnvif (it), f. Mundvig. 
munfa, v. n. (4-4a), nippe til, fmage 
paa. Han munfa pm dæ. B. Stift. 
Mur, m. Muur. mura, v. 2. murte 
Murar, m. en Murer. Murtng, f. 
og Murarbeid, n. Muurarbeide. 
Mura, f. Gaafe-Potentille, en Plante 
(Potentilla anserina). Hard. (Isi. mu- 


ra). 

Mure, m. Kulgruus, fmaat Affalb af 
Kul t Smedien eller hvor en Mile ev 
brændt. Nordre Berg. If. Myrja. 

Muribøne, f. Papilion. Gbr. S. Nart- 


høna. 
Murinyfjel, i Gbr. en Plante, fom 
blomfrer om BVaaren. (Efter Beftri- 


velfen en Art VBeibred, maaſtee Plan- 
tago media). 

Murfel, n. Spaaner; f. Mutr. 

murla, v. n. om en foag fnurrenbe Lyd. 
Nordre Berg. 

murra, v. n. (4-4), murte. 

murfFjeid, f. Muurſtee. 

Murftein, m. Muurfteen, brændt Steen, 

Murt, m. 1) Smaafiſt, tær Geiens 

ngel, Smaafei af det mindfte Slags 
om fanges med Vod. BV. og Ir. Stift. 
— 2) Rodſtalle, en Farſtvandsfiſt (Cy- 
prinus rutilus). Sebemarfen. Sv. mört. 

Murtel, m. en Morter. 

Murveitle (el. Murvefle), f. en flor Be- 
brift, et anfeeltat Arbeide. Ir. Stift 
og Som. Uvis Oprindelfe. 

Mus, f. (FL. Mys'er), Muus. I Live 
mus” har bet Betydningen Muftel, lt. 
gefom Isl. mus. Ogfaa: cunnus. — 

ammenfætning har bet i Berg. Sti 
Mufa, f. Ex. Mufafella, Mufarumpa 


O. J. v. 

Musbol, n. Muſerede med Unger. IB. 
Stift: Muſabole, n. 

mus=eten, adj. æbt eller gnavet af Muus. 

Musfoll, f. Mufefælde. (Tr. Stift). I 
B. Stift Mufafoll, og Mufafella. 

Muſk, n. 1) Støy, Rog eller Drev. De 
ſto Muffe: der ſtod fom en Stovpſty 
omkring. (Isl. mosk). 2) Golreg, 
fynlige Dunfter i Luften (=Moe). 3) 
Dunfelbed, Mørke, en mørk Plet. 

muftut (muffette), adj. mørfplettet, af 
en ureen eller dunkel Farve. 

Musfa, f. Smaafilb, ben mindfte Some 
merfilb, omtrent af Størrelfe fom Bris. 
ling. Stav. Amt, SYl. Nhl. I Svym. 
falbes en lignende Sort Blafild, og en 
mindre Sort: Mad. 





. Mykfla — myrja ' 


nytfla, f. Blødgjorelfes f. Mykja. 
myla, v. n. (€-te), fmile, træfte paa 
Gmilebuandet. Han fo mylte oa log 
fyre feg fjøl. B. Stift. 
myla, v. a. (e-to), flibe ujevnt faa at 
Eggen bliver lidt rundagtig paa Si- 
berne. myle Gjmen. Nordre Berg. Lt. 
- Stift. 
mytde, v.a. (t-0), nebgrage i Mulden, 
, Mule Kornet med Muld; ogfaa jævne 
Naeren efterat ben er harvet. 
tylde, f. Muldart. I GSammenfætning 
! fom Naudmylde, Sandbmylde. Fell. 
Mylderiva, f. en Nive hvormed man 
Fævner. Ageren og fljuler Sævdefornet. 
myldt, adj. muldet (af Moldb). I Sam- 
menfætning fom fausmyldt og fl. 
Myle (aab. 9), n. fmaa Huggeſpaaner. 
. Sb. If. Mukr og mvylja. 


m ling, f. et lattermildt Udfeende, et 


at Smiil. 
mylja, v. 2. (myP, mylde, aab. 9), 
: øgnidbe i Styfter, brække, Mmutfe. Nordre 
erg. (fjelben). Øftere: myljaft, fmul- 
i - Dres, rives i Stykker. Dæ mylſt fundt. 


Fel. mylja. 

Mylja, f. en Net af brakket Fladbrod, 
fom er overøft med Fedt. B. Stift. I 
Gbr. Mylju. Ved Trondhjem Milje. 

mylfja, v.a. (e-te), faae til at malte, 

. forberede en Ko til Maltningen ved at 

tryfte ben paa Averet. B. Stift. Paa 
Helg. milta. (81. mylkja, malfe). 

mylfjaft, v. n. (Spf. mylteft), om Køer: 
begynde at malfe, affætte Malk; ogf. 

. give mere Mælt, blive mælterig. Paa 

| felg. miltaft. If. Mjolt og Mjolte. 

myltt (mylt*e), adj. malfende, fom giver 
ælt. (Sjelden). J Ordene Tausmylt 

2 og træamylt er det tvivlſomt, om For- 
-men egentlig er myltt af mjølfa, eller 
mylt af Miølte. 

mylla, imellem; f. millom. Myllægjoær, 

IJ. Millomajeær. 

Myllerbakkje, f. Marbatfje. 

Mylna (aab. 9), f. 1) Molledrift, Ma- 
en, Kornmaling. 2) en Motles tfær 
om Veirmoller (Binbmylna). G. N. 
mylna. 

NMylnar, m. Moller, Kornmaler. (Sv. 
mölnare; Isl. mylnari). 

Mylnarleiga, f. Mollerpenge, Betaling 
for Brugen af en Mølle. Berg. Stift. 

Maar Betalingen erlægges ved Arbeide, 
bedder bet Mylnardag. 

Mylfa, f. Rodoſt, rodkogt Oft (== Gum- 
me). Søgn, Søndfjord. 

ntyltke, f. Mengde, Masfe, Mangfol- 
bigbed. Som. hvor man ogfaa har 
Verbet: mylfke, om en utidig Travl- 


321 
bed og Befatning med mangfoldige Ting, 
(If. Isl. milskra, blanbe). 3 

mylt, ß myla, mylja og mylkt. 

NMyndling, m. Myndling. 

myndug, adj. myndig. Gan va "fje for» 
myndig'e: bet ftob ikke ſynderlig godt til 
med ham. (Nordre Berg.). 

mynja, v. a..(a-4), ynde, holde af, 
ære megen Omhu for Ens ogfaa gjøre 
vel imod En, give En gode Gaver. 
Søndhorblehn. (If. Angelf. myn, Kjær- 
lighed; Gam. Sachſiſt minnion, elffe). 

Mynjat, m. Spor af en Svaghed eller 

yabom, Mindelfer, Efterfølelje. Som. 
E Henne Mynjadin 'ta bt enbm. (Rogle 
Steder Mynja, fom maaftee er rettere). 
If. Isl. menjar, pl. Spor, Mærter. 
mynjafam” adj. øm, omhyggelig for En. 
Shl. S. mynja. 

Ntynne, n. Munding, Aabning, Indlo⸗ 
bet til en Fjord. Bruges i Sogn og 
hedder tildeels Minne. (If. Munn). 
G. N. mynni. 

Mynſtr, f. Monſter, Model. 

mynſtra, v. a. monſtre; ogfaa vife en 
utibig Notagtighed, fpilbe Tiden med 
ufornøbne Jing. 

Mynt, f. Mynt, Penge. 

mynt, adj. beftaffen med Henſyn til Mund. 
Ofteft fammenfat: ftormynt, frammynt, 
o 


g 
myr, f. (JUL Myra, r), Myr, Sump, 
oſe; en lav og fugtig Mark. Alm. 
I be nordligſte Sane hedder vet Myra, 
el. Myre (Fi. Myrar, paa Heig.). 
mon Age myr 
rbuft, f. Borſtegres (Scirpus cæspi- 
ens) Sr. Stift. 

Myrdun (uu), n. Planten Kjæruld (Eri- 
ophorum). Ogf. kaldet Myrdon (Bu- 
forub, Gbr. Ørt.), Myrdupp (Ørt.), 
Myrlopp (Sdm.); ogfaa 

NMyrebufF, m. Horſegj 
gauk). Svan, Sfj. Gbr. 

Myrebær, n. Multebær (Rubus Cha- 
mæmorus). Nordenfjelds. Frugten hed⸗ 
ber ellers i umoden Filftand: Myrkart 
(Ørt. og Å), men naar den er fuld- 
moden: Molta, el. Moltebær. (Ogfaa 
t foenffe Dial. myrbår). I be fyblige 
Egne betyber Myrebær tilbeeld em an- 
pen Bert nemlig Tranebær (Oxycoc- 
cOS). 

myren (aab. y), adj. los, kornet; om 
Snee ſom ikke lader ſig ſammentrykke. 
Tell. Ellers grynen, auren. 

Myrgras, n. Grasarter fom vore i 

yrer. 

myrja, v. n. (myt?; murde), grave, 
robes eller oftere: (læbe, arbeide, gjøre 


21 


og (= Sumte- 
br 





Mysfeim — Makje 


Myefeim, ſ. Midføym. 
mye emund, n. ben Stund da Guds- 
tjeneften i Kirken holdes. Norbenfjelba. 
mytt, feil, forgjævess f. Mift. 
Mystrygn, f. Mistryan. 
myta, v. a. (e-t06), 1) lure, lifte, føre 
affted hemmeligt efler i Smug. Dei 
mytte dæ at han. If. muta. 2) flule, 
gjemme : noget for at undgaae —J . 
myte feg: fnige ſg afſted, fljule fig. 
Meget brugeligt Å Nordre Berg. og Å 
ogſaa Selg. byor man ellers figer „mu⸗ 
: te”. Han gjeng mm myte feg: han lifter 
fig omfring ubemærtet; vil ifle vife fig. 
myten, adj. lurende, fom føger Skjul. 
Myring, f. Quren, fjemmelig Gangs og- 
: faa Gaver fom gives hemmeligt. 
Myting, m. En fom føger Skjul. Ma- 
ten ær ingjen Myting, >: Maden vifer 
fig fnart; ben fom faner god Kokt, feer 
: øgfaa godt ud. Sdm. | 
Nytt, n. f. My. 
me, præp. med, ved, hos. Skulde egentlig 
hedde med (aab. €), men denne Form 
bruges iffe. (J Læsningen figer man 
meæbd og met). G.N. med; Ang. mid. 
Ordet træder ofte i Stedet for „ved“ og 
bruges i forfljellige Betydninger og For- 
bolbe, fom kunde orbnes faaledes. A, 
med Akkuſativ. 1) ved, nærved, I 
Nærheden af (om en Bæren eller Forbli- 
ven). Upp mæ Gar'en: oppe ved Gjær» 
bet, Ut mæ Sjøen. Uttar mæ Dør'a. 
Mæ Bore. Me Kyrkja (ved Kirken). 
St. attmæ. 2) om, ve, paa em vis 
Jid. Mæ Dagj'en: om Dagen, ved 
Dag. Ligeſaa: mæ Natt'a, mæ Helgjra, 
. mæ Sumaren. — B, med enubeftemt 
Form (egentlig Dativ). 3) med, af, 
med et vit Indbold eller Stof. it 
Lafé me Hoy (et Hølaes). Eit Fat me 
Konn. Ein Haug mæ Sand, Vigefaa 
ein Grand mæ Regn": lidt Regn. If. 
' Falemaabden: full mæ 2: fuld af. — 
-€, med Dativ. 4) langs med, fremad 
„ved Siden af. Upp mæ Gara: opad 
langs Gjærdet. Ut mæ GSjø'no: udad 
langs Soen. J denne Henfeende av- 
filler dette Ord fig fra andre Præpo- 
fittoner (t, par, fyre, 996, under), ba 
bisfe fyre Dativ ved en Forbliven, og 
Akkuſativ ved en Bevægelfe. — 5) hos 
-(= jm), i Ens Hjem eller Nærværelfe. 
HSo æ beime mæ Foreldrom. Ogſaa om 
em Modtagelſe af, eller et Tilgodeha⸗ 
. gende hos En. E felt dæ me den Mann'a 
fo va hær. Mid flal ha ein Dale mæ 
mm, 2: han flylber 08 en Daler. Sdm. 
— 6) ved en Henvendelfe til, et Same 
menhavende med; f. Er, (nafta me ein. 


48 


Eg far dæ ma bei, og jeg jagde bet til 
dem. hava me ein: befatte fig med En. 
Ligeſaa: byta, flifta, handla mæ ein. 
—7) i Folge eller JForbinbelfe med. 
Han va mæ Grannom. Ogfaa om Meda 
bold, Hjælp, Begunktigelfe. Han æ fortje 
mot elder mæ, — 8) ved en Medføretfe 
eller Overbringelfe af. San fom mæ 
Breyom. Ogfaa om en Beſiddelſe effep 
at have noget; f. Ex. Han mæ ben 
ſtore Gatt'a. — 9) ved en Paasirkning 
eller Behandling af. fara vælmæ: he» 
handle vel. agte feg mæ: være forfig- 

- tig med. Ogſaa om en Omgang med, 
Forhold imod, Ho æ go, me Bonnom 
(2: venlig mod Børnene). Han å for 
ftrib mæ bei. — 10) ved Brug el. Hjælp 
af (nemlig et Redſtab); f. Ex. me 
Kniva, me Hamara. Han gjer” tlje 
mæ bi: han behøver bet ikke. Ubeſtemt 

om en Befatning med noget; f. Er. 
Koa du buldra mæ: hvad farmer du 
efter, — 11) fen vis Omftændighed, Tid 
effer Stilling. Dei tom heim mæ Da» 
aa (2: førend Dagen var endt). Dæ 
tæl til mæ Nyare, Meæib'ennes med 
iden, engang. Mæ Armodennes i 
Armod. Meæ rettens medrette. Dæ va 
itje gjort mæ bis dermed var bet kle 
afgjort. — 12) med Henſyn til, hvad 
angaaer. Dæ lyt vera fom bæ kann 
mæ di (9: f den Henfeende). Eg veit 
ifje for b'æ mæ Pris'a. Saaledes og⸗ 
faa om Ens Filftand; f. Er. D'eæ (ntatt 
mæ dei. — Om Ordets Ombytning met 
„ved“ fan jænnføres Talemaaderne: fælt 

mæ, foma mæ, ræde ma ſeg, ſtanda 

. mæ, tafa mø, 

mo (for med), adv. 1) meb; å Følge 
med. Han vil ifje vera mæ. — 2) ogſaa, 
tillige (efter et Ord hvorpan ber Iæg. 
ges nogen Vagt). Dei ha vore hær 
mæ: be have ogfag været her. Han mæ 
pa hær: ogfan han nar her. D'æ fo 
ftort mæs bet er desuden faa flørt. 
Hall. Vald. Sym. og fl. — Ellers fæd. 
vanlig: og, ogfo, mr, au. 

me (før medan), conj. mens, mebdens. 
Han va hær mæ me byilte (2: medens 
vi hytlede). S. meda. 

mærdrepjen, medbragen; medbragt. 

mosfaren, adj. behandlet, medbandlet. 

Moærtær, f. Behandling, Medhandling. 
Ma io Mæfær: ved en varfom Be⸗ 
banbdling. 

Maæbangar, m. Medbænger, Jabrober. 
Hedder ogſaa Moæbæ, m. 

Moæbelde, n. Medhold, Samtykke. 

Moæbjelpar, m. Medhjælper. 

Moetje, (m.), vilde Syærdliller (ris 


21% 





Merafta — Mote 


Bferdalen bet famme fom Latfeteina. 


ME Mibaften. (Helg. (Mamb.). 
Gre Moørafta. 

morte, f. merta. Moærfje, f. Merfje. 

Maærrein, f. en Balke, tæt nedenfor 
Strandbredden Å Bandene. Tel. Bu- 
flerud. — S. parbattie 

mort (for merft), f. merfja. 

meæ-fett, adj. tillagt tl Dpføftring, om 
Kvæg. N sol. 2 Ellers: pafett. 

met KE j anfeelig, bygtig, fuld⸗ 
Fommer, fom bar noget Bærd el er Gore 
trin. Meget udbredt ſondenfjeids 0 på 
B. Stift, men bruges fædvanlig 
med en Meatelfe; f. Er. Han æ Be 
for mæt'e: ber er iffe meget ved ham. 
(G. R. metr, ypperlig). — mætare: 
Bedre, fortintigere. 

mata, v.a. (mær; matte; matt), ag» 
te, andfe, fljøtte om: anfee, fætte no- 

en Pris paa. Han matte dæ ikje —8 
gerg og Tr. Stift, Tell. og fl. — 
meta, durbere; Sv. måta, —X& — 
I Mant og mante. 

Miæta, f. sort, Fortrin, Anfeelfe. De 
va ifje for Meta pa bei: de vare ikke 
af noget fort Bærd. 

moætande, adj. værd at agte. 

merele leg, adj. fortrinlig, vpperlig. Ror- 

erg. (Kun ironiff). 
f. Mod. Møa, f. Møde. 
— — modeſam. 
mødd, befværet, overlæesſet; pf træt. 
made (møa), v.a. (e-5e), 1) ubmatte, 
gjøre træt. Gbr. Stm. og fl. (Af mod, 
a dj) moe feg: anfrenge flg, arbeide 
fat . — 2) befvære, uleilige, paaføre 
wie. Mere alm. Eg tord' ikj 

Han mæ dæ. If. bry. 

Møde (Mea), f. Mole, Befvær, Milige 
bed. Sv. möde. G. N. medi. (Paa 
. mogle Gteber bruges ogfaa ben unorfte 

orm: Moie). — Et øde", n. af 

. Subft. Mob, findes I Lolmøde. 

mødelauft, adv. mageligt, uben Meie, 

møden, adj. anfrengende, trættende. 

mødefam, adj. møifom, befsærlig. (I 
GSbm. mødafam”e). Høfaa mødall og 
+mødeleg (møele). 

mødeft (møaft), v. n. (Ipf. moddeſt), 
befoæres, have Moie med noget. 

mo ding, f. Anſtrengelſe, Ubmattelfe. 

møe, f. møde og mykje. 

Møt, f. Myt. mel, f. mylja. 

Møle, un. Stemning, Lune, Humor. Me- 

et brug. i Ørt. Gbr. Som, og fl 
086. Lot, Lone, Føre). Ogfaa om ben 
iland eller Beftafjenhed hvori en Rolle 
”befindeb3 man figer faaledes,: at Kvær- 





e møe 


32å 


nen er på godt Møle", naar v ben er org 
og maler godt, men ,i Mole' 
(eller Omøle), naar ben er flet. 
Denne Betydning er maaftee ben ope 
rinbelige, og Ordet funde altfaa uble- 
bes af mala (mol). 
melt, adj. 1) —* med genfon til 
Malningen, om en Kværn. 2) fndet, å 
et vift Cune eller — 
Møna, f. Rygmarv. NYl. Gror der 
reg Bort paa Merg og Mona. TL 
mæna 
mone, n. Tagryg, det øverfte af et Tag; 
ogſaa Gavl, Ende ag Zagroggen, Alm Him. 
$Hertil Mønesæs (nogle 
028), m. ben overfte Tagbjælke. on 
benfjelbs. Mønetrode (-troa), f. en 
Stang imellem de øverfte Fjele i et 
Sparretag, 
monnar (Morgener), f. Mennar. 
møra (for møbra), v. a. (a-a), fade 
patte, flippe- Lammene til bereg Mødre 
for at be funne vette, Nordre ig 
Sm. Helg. og fl. Heraf Mori 
f. og Tore Ho f. den Lid, ba — 
mene føres til Modrene, omtr. KL 6 
efter. Midbag. 
meraftaln) m. Mibaftens Tid, omtr. 
I. 6 eller libt fenere. Nordre Berg. 
Sdm. Kunde forklares af det foranførte 
Møring, mer Ordet bruges vgfag å 
Mamb. og Helg. å Formen Mærafta 
(G Namb. omirent Kl 5). I foenite 
Dial. findes meraa, hvili et ogſaa ben» 
tyber paa en anden Oprinbelje. 
fMoøring, m. Jndbyggere af Mørerne (= 
Rormoring, Gunnmorinp). Og. Hør, 
Møra, f. forefonme, men me» 
art ftden ubenfor Gammenfætning. 
moſe, f. Myfa. møsfe, f. mysfa. 
møta, v.a. og n. (€-te), 1) møde, træffe, 
f. Er. paa en Bei. G.N. mere. (H. 
Mot). Ogfaa v. n. fomme I Veien, 
føde imod, — 2) fætte fig imod, franbfe; 
bindre, brive tilbage eller til Shen. 
(If. gjegna, bægja, venda). møte Lig 
Mitra: bortvende Ra get fra % 
møte i Dyr'enne: pa ſe paa at en 
fibper ub. —* ini finde fo paa beftemt 
2 Sted, tomme til et Møde, — 
FR p møtt, møbt; —— or 
moøtaft, v. n. (Imp. motteft), mobes, 
møbe hinanden ogfan føde fammen, 
granbfe HI binanden; f. Er. om Gagr- 
enes Marker. G. N. mætast. 
Møte, n. 1) Møte, Gammentref (= 
Mot). 2) Sammentomf, berammet Mø- 
be. 3) Hindring, Standsning, Noget 
fom fommer Å Beien. — Te ”Dotsö: 
(med hinanden. 





 Ramne — 


bog noget ſom fan kaldes Penge. (Sogn 
og fl.). Fe Ramnes: i Navnet (ifke I 
Birfelighevden). ropa ein pm Namn: 
kalde En ved at nævne hand Navn. 90 
ette Namna: ønffe at blive opfaldt. 
(Sigter til bet Filfælde, at en Kone 
brømmer om en af fine afdode Glægt» 
ninger, fort efter at hun har faaet et 
Barn, da nemlig ben Afdode figes at 
naae efter Navnet eller ville at Barnet 
ffal faae hans Navn). 

Yiamne, m. en Ravne. Han æ Ranmen 
min: ban bar famme Navn fom jeg. 
(Ligt for begge Kjøn). 

Yramnebyte, n. Ømbytning af Ravn. 

Oramnetal, n. Regifter, Nuvnelifte. (Sjel- 

en). 
namngjeten, adj. navnfunbig, meget om- 

talt. B. Stift. Tell. Indr. — 
namngieven, adj. nævnt, navngiven. 
namnføjend, adj. navnkundig, hvis Ravn 

er vel befjendt. | 
namnlaus, adj. fom iffe bar Ravn. 

VNVapp, m. f. Knapp. 

Klapp, n. 1. et Nip, et lidet Nyt. 

Yitapp, n. 2. Noppe, Flos, ſmaa Dufter 
fom ved Bævning eller Syning fættes 
faft paa Toi. Sjær om bet fore Flos, 
fom ved. Bævningen flanes ind I et 
GSængetæppe. (Nyenapp). Berg. Stift, 
Gbr. Ork. — Hertil-Yrapp:ull, f. fort 
utd, fom bruges til Rapp". Nappe⸗ 
Fjevle, n. en Model eller Balfe hvor» 

- paa Rappet tilftjæres. (4 Sbm. Nap- 
pefjølve). . 

nappa, v. 2. (a-a), noppe, fætte Flos 
eller Roppe paa. Heraf nappa: nop⸗ 
pet, flosfet. Ei Nappa-Quve: en Hue 
med Flos eller Noppe. 

mappa, v. n. (a-a), 1) pille, plukke; f. 
Er. i Haar efler Fjær. Gbr. Ork. og fl. 
(Andre St. nuppa). 2) nippe, rykke 
faat. Søndenfjelds. 

nappaft, v. n. ryffes, trekles med bhin- 

. anden. Meſt føndenfjelds. 

VNappetak, n. en liden Strid eller Dyft. 

nara, v.n. (a-a), blæfe, Iuftes tfær om 
en fold Bind. Rbg. Tell. 

Vare, m. en ſvag og noget folb Vind, 
rat, Fjelbvind. Roq. Tell. (Det fam» 
me fom Snoa). I jvenfte Dial. nare. 
If. Snære og Gnerre. 

Varill, ſ. Nareſle. 

Narr, u. Rar. ajera Narr 'ta ein: have 
En til Rar, gjøre Spot og Latter af 
En. Eit ftort Narr: en meget narag⸗ 
tig Perfon. 

navrra, v. 2. (4-4), 1) brille, brybe, 
brive Spøg med En (= bry, erta). B. 
Stift og A. 2) narre, ſtuffe, bedråge. 


Nate. :- og 


narraft, v. nm. brifled, giekkes;3 vgſaa 
fpøge, fljemte med En. Eg bære nartakt 
me beg: bet er fun mit Spøg. If. 
fantaft. 
Vlarrefær, f. naragtig Abdfærb. Ligefaa 
Utarrefnaff, n. naragtig Snak. 
narrefus, adj. tilbøtelig til at brille og 
drive Gjælt med Koll. Fell. 
narreleg, adj. naragtig. Tell. . 
VNarreſkap, m. Gjæfterie, Na er. 
. Øftere Narri (for Rarrert), n. hvilket 
ogfaa betyber Stuffelfe eller Bedragerie. 
Varreſtikka, f. Gjet, Spottefugl.- 
Narri, n. f. Narreftap. då 
narva, v. n. gnade, mage paa noget; 
Viarve, m. Jværfinftes ſ. Norve. 
Vaſa, f. Ræfe. Tildeels t Kr. Stift, 
Nordre Berg. og fl. Ellers Nos (Med 
Fleertal Naſa, Nafar)s nogle Steder 
.. VYafe, m. (Romsb. og fl). I Nordre 
Berg. hvor det hedder Nafe, £. bruges 
bet ofte t Fleertal og har ba i Danty 
Viofæ (aab. 9). I Ørt. bedder Ern⸗ 
tallets Dativ: Nuſun (Nomin. Nafa). 
— J Sammenfætning bruges-altid Før- 
men Nafe eller Nafa. Hertil Naſebein, 
n. Ræfebeen. Naſebit (i), m. en me» 
get flarp Stulbe. Naſeblod, n. Naſe⸗ 
fød. Naſebora (aab. o), f. Ræfebor. 
Naſeduk, m. Commetørtiæde. Naſe⸗ 
(kje, n. Fiſterie, ſom begynder hel- 
igt, men fnart faaer Ende. Viafegræt, 
m. tvungen eller frembyttet tab. 
Naſeklaade, m. Ræfetlge; Nysgjertg- 
bet. Vaſekort, m. Næfetip. (Mordre 
. Berg.). Ellers Naſetipp. m. 
nafa, v. n. (a-a), 1) Iugte til noget; 
meft om Dyr. (Isl. nasa). 2) (pride, 
fnuie, vife en utidig Nysaferrigheb. - 
nafefim (aab. t), adj. fom har flarp 
Saͤnds til at lugte, er nem til at 
fjende noget paa Yugten. Sogn. 
nafelaus, udj. næfeløs. i 
nafevis (it), adj. meget nysgjerrig; og⸗ 
faa næsviis, uartig. EE 
Vrafing, f. Speiben, Snuferte, overbre⸗ 
ven NRysgjerrighed. 2 
naſk, adj. behændig, raff, nen. N 
Berg. (J Neutr. natt). Isl. naskr. 
naftra, v. n. flynfe, grede; om (4 
Born. Stm. (4 Sogn: kiaſtra). 
Vat, eller Viate, m. 1) Fuge, Smma 
menfælbning i Planfevært; Stedet hvor 
to Kanter ſtode fammen. Shl. Ellerd 
Mot og Fela. (Holl. naad). 2) Hjør- 
nefnit, det Skaar hvorved Tommerſtok⸗ 
fene fammenfælbed i Hjørnet af en Bæg. 
Nedenæsd. Ellers Laft, Nov, Navehogg. 
nata, v. 8. fælde fammen. (Sjelden). 
Viate og Nata, GSammenfætningeforu: 





naudbidja 


Helg. og fl.). Paa nogle Steder bru⸗ 
ges oftere ni eller nid; f. Er. nidftira. 
(NBL. Gr.) 
naudbidja (naubea), v. n. bede ivelig 
og indftændigt om en Ling. Svm. 
Indr. Ørt. og fl. Nogle St. nibea. 
mauddriffa, v. n. drifte uophørlig, tvin- 
ge fig til at drikke. 
saudgod (naugo), adj. overordentlig 
ob, alt for god. Han æ nar inkje 
ær naugo helder. AG Indr. og få. 
Yrau(d)bjelp, f. Nodhjelp. 
naudbogga, v. n.. hugge uafladelig. 
. GSaalebes ogfaa naudbanka, naud- 
driva, naugrava, naufafta og fl. 
Yrau(d)bøve, n. Nodsfald. Nhl. og fl. 
naudfalla, v. n. kalde uopbørlig. 
naudfomen (aab. 0), adj. forlegen, bøift 
. trængende. J Svm. nødfomen. 
naudlege (naule), adv. nødig, ugjerne. 
Han vil naule misfe bæ.. Gbr. I 
- Sogn forefommer tilbeels ,nauele” med 
Betydningen: nodvendigt. 
naudleita, v. n. lede meget ittigt. 
maudloffa, v. n. loffe nophørligt. I 
—— nilokke. dentlig fl å 
nan(d)nyttug, adj. overordent ttig, 
vderſt arbeidſom. Tell. 
naudropa, v. n. raabe unpbørligt. 
naudfjelda (naufjella), yderſt fjelben. 


eff. 
naudſpyrja, v. n. fpørge meget flittigt, 
— paa det omhyggeligſte. (Paa 
Helg. nauſpora). 
naudſtadd, adj. meget forlegen, kommen 

. t Knibe. I Svm. nodſtadd'e. 

naudfrira, v. n. flirre længe og uafbrudt 
paa en Ting. VB. Stift. Tell. og fl. 
Ogſaa ni'ftire (Gbr. Ork. NYl.). El- 
lers einftira og meinftira. 

Viaudfyn (Nautyn), f. 1) Nodvendighed. 
NHL. Shl. Stav. Amt. (G. N. naud- 
syn). 2) en nodvendig Gjernings tfær 

- om at pleie be Syge og Dvende. I 
RHL betegner det ogſaa Begravelfe, 

- Miigbegjængelfe, — og har da fædvanlig 
Formen VYausfyn eller Nauſn. 

nanbfynleg, adj. nødvendig. (Sjelden). 
OG. N. naudsynlegr. 

naudfynt, adj. nøbvendigt. Jad. 

nandtigga, v. n. tigge uafladelig. 

naudtrengd, adj. nøbtrængende, meget 
forlegen for en Jing. 

naudtrua, v. n. true ſterkt; ogſaa trygle 
uaflabelig om en Tina. - 

Vaudturft, f. Nodtorft. Hedder ofteſt 
Viødturt og Vodtort. 

naudtængleg, adj. vvermaade tortelig. 
(J Spog og med en Negtelfe). Fell. 

nau(d)vakffer, adj. overordentlig vakker, 


329 


faa ſmuk at man bliver forvirret beraf. 
Saaledes ogſaa: nausven og naufin. 
nau(dJvelde (nauvelle), v. a. opægge, 
tirre, forfølge En med JFornærmeljer. 
Selg. Han gjeft mx nauvella me. 
Vrau(dSjverja, f. Rodværge. 
mauele(ge), adv. nøie, notagtigt. Han 
uttydde ba fo nauele. Sogn. (Maaffee 
for noglege). Findes ogſaa Å Betyd⸗ 
ningen: nødvendigt, abjolut (f. naud⸗ 


— nauv 


lege). 

nauger, f. nauver. naugo, f. naudgod. 

Vraubøve, f. Naudhove. 

VNaukr, m. Anſtrengelſe, ftært Anfpæn- 
delſe af Kræfterne. Som. Han tokikje 
Rautren (om En fom er (vag og fy- 

. felta). Isl. hnauk, n. er 

naufra, v. a. anftrenge udmatte. Han 
naufra fe for myfje. Som. : 

naule, f. naublege, og nauele. 

Viaus, m. Bjergfnolb; f. Knaus. 

naus (108), f. njofa. 

Nauſn og Nauſyn, f. Raudfyn. 

Vrauft, n. Baadeftuur, Huus ved Soen 
til Forvaring af Baade og Viftered- 
ffaber. An. G. R. naust. Hertil 
Yrauftbite (aab. i), m. Bjælfe i et 
Røft. Nauſtloem, m. et Loft i famme. 
Vaufttuft, f. Byggeplads; og Nauſt⸗ 

verkie, n. Bygningsfang til et Noſt. 

nufire, f. naubftira. | 
aut, 0. Nød, Hoved, Dyr af Horn- 
fyægets Slægts tfær Slagtenød. G. N. 

. naut. Øgfaa om et uordentligt effer 
ureenligt Mennefte. 

naut, ned, beholdts f. njota. | 

nauta, v. n. bære fig ad paa en uſom⸗ 
melig Maade. Yrautefær, f. dyriſt, 
uforifammet Adfærd. J Nordre Bera. 
ogfaa YiautefnaFf, n. literlig Snak. 

Vautefjos, n. Fæhuus, Koftald. 

nauten, adj. 1) ujømmeligs uforffammet; 
2) dum, tosfet. (Mandal). 

Yrautsfall, n. Krop af et flagtet Nøt. 

Kr. Stift. 

Nautsfod, og Vautefo'r, n. Vinter» 

foder til et Nod. | 

nautt, adv. fnap, neppe, med Rød. De 
funna nautt foma fram. Nbg. Fell. 
(I Ag. Stift: fnautt). Om bet egent- 
lig frutbe hedde naudt eller nauvt, er 
uvift. 

nauv (nau), adj. 1) fnap, trang; fær 

om Vinden, naar man faaer ben nær» 
ften imod fig i Setladfen. 2) Farrig, 
nøieregnende, gnieragtig. B. Stift (i 
Formen nau”e). — foma ut ba naue: 
fomme i Knibe, faae Modbor. — Om 
Ordet virfelig flal flrives med v, er 
iffe ganffe filfert. Lignende i Betyb- 





naanøyten — nedfomen. 


fom famler 


nænoyten, adj. Vad AA oe 


og benytter endog de u 
Fetl 


nærpe, v. a. naae, faae fat paa, tndhente. 

Sdm. If. næpe. 

nær, conj. 1) naar, paa hvillen Tid; 
2) mevens, i det Jilfælde at; 3) Hvis, 

derſom. Orbet Iyber ofte fom næ (ifær 
foran Konfonanter)s ellers hedder bet 
øogfaa nær (Nbg.) og ner, med fult 
e (Hall. Vald.), tær t den førfte Be- 
tybning. G. N. nær; Sv. når. 

hæt, 1) ind; f. innar. 2) nord; f. nor. 
8) nogle; f. nofon. 

Være, m. Laartrig, Svanges f. Cr. 
paa Hefte. Shl. Meft t Fleertal (Na- 
ranne), G. R. nåri. | 

VNareſle, f. tt Slags Hudſygdom, fom 
gar nogen Lighed med Meslinger. B. 

tift t Formen Udretla og Vær: 
eltles ellers Nareſle (Tell.), Narill 
(Ørf.). — Hertil Nareſlegras, n. 

fanten Linnæa borealis, anvendt fom 

ibbef imod denne Sygdom. I. Ork. 
Varillgras. 

nærfFjen, f. følg. 

næsleg, adj. bleg, ufel, fom feer ilde ud. 
Sdm. Ellers nmeleg, nmaleg (Nhl.), 

Vant, f. Rot. Vianro, f. Nov. 

Væva, f. Neve. Viævær, f. Navar. 

ne, en Endelſe, føm foies til enkelte Par- 
tifler og Pronomener (ligeſom Is. 
na), uben at gjøre nogen Forandring 
i Betybningen. Saaledes: ſo⸗ne (faa- 
ledes), fla-ne, endme-ne, hœora⸗ne, bæ» 
ra⸗ne, Dette-ne, bedfe-ne. I Nordre 
Berg. tilbeels med bobbelt n og et i 
foran; ſaaledes: bittin-ne, blsfinne, 

oletsinne. Andre Steder tilbeels for» 
ortet til blot n; altſaa bettin, bettan, 
besfan, hæran, bæran. (I Jndr. hæn, 
bæn). Hertil hører maaſtee ogfad bet 

In, fom flutter Endelſen letn, f. Er. 
olein, affelein, mungetein (t Hall. og 

ald.). If. Leid. 

ne, forkortet for: denne (ligeſom „na“ 
før denna). Nom. Romsd. „Baa ne 
mm na”: baade denne her og. den ber. 

ne (ende), f. henne. ne (ned), f. ned. 

Yre (Kna), f. Kne. 

Vear, åftagende Maane. Tell.  Manen 
ær t Near": det der til Nymaane. 
Danft Næ (Næde); Sv. nedan. (If. 
Isl. nid). 

Vebb, m. Nab. If. Nibba. 

Vebbeſild, ſ. Horngjedbe (Esox Belone). 

ned, adv. 1) ned; 2) nede, f. Er. ned 
mæ: nede ved. Hedder egentlig nid 
med aab. i (Som.); ellers ni (Svan, 


3381 


Set), men meft alminbefig: ne, og 
tilbeelss ner (med luft e). G. N. 
niör. — De aflebeve Former: nere 
(for nedre) og neft (før nedft) ubtas 
les affeftebs med luft e (re). If. OG. 
M. nedra, nedstr og nedan. — ned 
atte: ned igjen. (Nogle St. neatt, 
nat'e, ogfaa natatte). ned etter nedad, 
nebover. (Ellers: nt ette, nøtte). ne 
fyre: ned for, nede ved. — ne millom: 
ned imellem. Hertil Talemaaden: Han 
fær ni myllaa, 2: han lider Uret, bli⸗ 
ver tilfibefat. (Nordre Berg.). ne ne I 
nebad langs med; ogfaa nede ved. — 
ne um: ned forbt et vift Punkt. ee 
eflers mebet, nebunde, nedyve. 
neda, adv. neden, nedenfra. ebbet I 
Sdm. nida (aab. i), og tilliger mas 
das ellers meft alm. nea, og nogle 
Steder i SGammenfætning: nean. (G. 
MN. nedan). Tildeels føm præpos. med 
Dativs f. Cr. Det fom niba Gara: 
be fom neden fra Gaatben. (Som.). 
Ellers ofteft fammenfat. nedasetre: op⸗ 
av, nedenfra. nedafyre: nedenfor. (El⸗ 
lers neaføre, neanty). nea⸗i, og nea⸗ 
på: nedenfor. — neda⸗til: 1) ne- 
dentil, ben nedre Deels 2) fra ne- 
ben, nedenfra. (Hedder ellers: nea⸗te, 
neane-te). 
nedalege, adv. neberlig, langt nede. Dæ 
Hag ſo neale: bet ligger faa langt nede. 
nedbrøten (aab. 0), adj. nedbrudt. 
VNedbur (aab.u), m. Regn, Snee, elev 
alt hvad fom falber net af Luften. 
Meget ndbredt Ord. Nogle Steder ogſ. 
Uebæra, f. og Mvabur, i famme Be» 
tybning. Af Talemaaden bera ned”. 
ned-bøyngd, adj. nedbøiet. 0 
ned:dotten, adj. nedfalden. 
nedidrepen (aab. 0), adj. brækt, ode⸗ 
tagts om en heel Hob; i Er. df Kvæg. 
Viedfall, n. Nedfald, JForfald. Hus'a æ 
te Nefalls: Huſene ere næften falde⸗ 


færbige. so 
Nedfaliſot, f. falbenbe Syge, Slag. If 
Fang. Isl. nidrfallssött. 


ned-faren, adj. nebfalbens f. fara. 


ned-fløygd, adj. fyilbt, nedfaftet. 
VNedganga, f. Nedgang, EE 
ned=njengjen, adj. nedganen: Herder 
oftere nedgandd. . 3 
ned⸗graven, adj. begraven, jordet. * 
ned-bave, adj. nedbragf, nebtagen. 
nedi, præp. ned eller nede bt. I Sogn 
Vedder dets nit⸗i (el. nibti); nogle Sti 
ner⸗i (ee); ellers ofte ſammentrukket 
til: ni; f. Er. nt Sjøen: ned 1 Søen. 
ned-Pafta, adj, nebfaftet; overbætket. 
ned-Fomen (aab. o) adj. nedlommen. 





: Stekt — 


⸗ 


Verk, m. 1. Snip, Udkant; Engſtykke 
imellem Bugterne af en Ely. Sdm. 
(fjelben). 

Vyefr, m. 2. Reen-Kalv, Reensdyrets 
Unge. Hard. Fell. 

neftja, v. n. 1. falves om Reen⸗Koer. 

neffia, v.n. 2. (€ - te), om Sven: vende 
(efter Flod effer Ebbe), begynde at ſtige 

eller falde paany. Nordre Berg. — Par» 
tictp: nefr. Gjøen æ nette, >: den 
bar beayndt at flige, eller ogfaa at 

falde. If. Isl. hnekkja, holde tilbage. 

nefFja, v. a. (€-te), bebreide, fafte En 
noget i Næfen =neifa). Sogn, Sm. 
— Det ha nett hmna mæ di. 

Vekkije, n. Tilbagefalds ſ. Attenetkje. 

vrertjeri(d), f. et Sneelag fom falder i 
Fjeldene feent om Vaaren (paa ben 
Tid da Reentøerne falve). Hard. Og 

. faa Nekke⸗riꝰ (af Nett). J Nordland: 

Reinkalveri(d). 

Vekkfjing, f. Tilbagevending; det Die⸗ 

blik da. Søen begynder at falde efter 
Flod, eller at flige efter Ebbe. Sjøen 
ær i Neltjtng nett). Nordre Berg. 

nekſla, v. a. fornærme En, ærgre ved før» 
nærmelige Hentydninger (= neltja, nei⸗ 

- fa). Nhl. If. Isl. hneixla, forarge. 

neft, om Sven, ſ. neltja. 

nelle, v. n. (nell; nall; nolle), firige, 
hyvine høtt og flarpts fee gnella. 

Yrelling, f. Hviin, Strig (== Guelling). 

Velugu, f. Nåloga. 

nema (nær), f. næma. 

nemna, vi. åa. (e -de), 1) nævne, be» 
næsne. Af Namn. Heder meft alm. 
noemne; ogſ. næbna (Sogn). G.Ri 
nefna. Imperf. fædvanlig: noæmde; 
GSupinum: næmt. — 2) ubnævne, til- 
kalde, tilfige f. Er. til Styds. Namd. 
Heraf Nemfla. — 3) udtale, fige (et 

1: effer Navn). D'æ fo tungt te 
næmne (vanfteligt at udtale). Han fann 
itje næmne Err'en (udtale R). Ogfaa 
omtale, berøre. Dæ vart ifje næmt. 
Eg æ fje Mann te næmna dar jeg 
er ikke iſtand til at tale om bet (om 
noget fortrædeligt eller førgeligt). B. 
Stift. D'æ ikje te næmnes bet er Ikke 
noget fom er værdt at tale om. 

nemnande, adj. værd at nævsne. 
nemnd (næmd), nævnt, benævnet; ub» 
nævnt. (J Neutr. næmt). 

Yyemne, n. Benævnelfe, Ravn. Ofteft 
fammenfat, fom Utnemne, Tilnemne. 

Yyemnina, f. Benævnelfes Opnævnelfe. 

Yyemfla (for Nemnfla), f. Udnævnelfe, 
Tilſigelſe. Namd. (Ræmfle). 

nennaſt, v. n. (eſt, teft), nænne, gide, 
funne befvemme fig til. Rbg. (IG 


netja 888 


nenna). : Han nenteft ifje Pofte bæ: Ban 
vilbe gjerne undgaae at befofte bet. 

neppa, v.a. (€- te), nibe fammen, ind⸗ 
knibe, tilflutte. Sogn, Hard. Tell. (S. 
fneppa). neppa Send'enna: holde Hane 
berne fammen, folde Hænderne i Stjø- 
bet. (61. hneppa). 

Veppe/ n. et Idet Knippe. Sogn. El⸗ 
lers Knippe og Kneppe. 

nepund, f. nedunde. 

ner (ee), f. nedb og nær. | 

Verdel (Mærdbel), m ben nederfte Deel 
af et Klædningsfyfte. Sogn. Formo⸗ 
bentlig bet famme fom Nerebeild. ' 

nere (ee), nede, under; f. nedre. 

Ves (aa. €), n. Næs, Landtange. Gi 
N. nes. Dativ i Fleertal hedder i Nør- 
bre Berg. Neſjaꝛ. „Ut pa Nefjor. 
(G.N. å nesjum). J Sammenfætning 
foretommer Nefje, faalebes: Neſſekun⸗ 

a(r): Næsfetonger, Sokonger. Vye- 
GS etangie, m. Rev efter Lange font 
gaaer ud fra et Nas. 

Uiefabot, f. Kneshot. nefedd, f. nedſedd. 

vrefing (aab: €), m. Beboer af et Ras; 
Indbygger af et Sted føm hedder Nes”. 
GSjelbnere —— fa, laae ſi 

neſja, v. n. (4-4), bjerge fig, ſlaae fig 
Led opholde flg med Sparfombhed. 
Sm. Me nefja mæ di te Hauſta. 
nefla, v. a. fee neifa og netfla. 

Neſle, f. f. Netla. 8 

Nesodd, m. den yderſte Spibs af et Næss 
ogfaa et lidet fmalt Næs. 2 

neft (ee), nederſt; f. nedſt. ? 

Veſt, m. en Ivfelig Sammenheftning med 
en Traud (f. nefta). 

nefta, v.a. (4-4), fye lofeltgt fammen; 
tilbefte noget med en Traad. GSønden- 
benfjelbs. Hedder ellers: befta, næla; 


offa. 

Veſte, n. Reiſekoſt; f. Nifta. 

Veſting,f. 1)Sammenbheftning med Traad, 
2) en liden Ning af Vidier, en Vidie⸗ 
fpænding. Ork. Foſen. 

neſut, adj. fuldt af Nes (paa en Strand⸗ 
Fre), Ellers: nefette, og tildeels ne⸗ 

ette. 

Viet (aab. e), n. Garn, Net, Fiffergarn. 
Rbg. Tell. Vald. (G. N. net). 

eter (aab. e), Rødders f. Rot. 

Metja, f. Nettet, Fedthinben ſom omgi» 
ver Indvoldene i Dyr. Er maaſtee alm. 
men ubtales paa be flefte Steder Nekja 
el. Nekkje; i Gbr. Nikju. G. R. 
netja. 

netja (ſeg), v. a. (a-a), om Fiſt: blive 
hengende i Voddet, fætte Ag falt Nor» 
dre Berg. vor berimod Met er ube- 
Hendt). GHertil Vetja⸗ſild, Fr. fmaa 


- 





niloffa — Njupetonn 


Bubene t Katekismen. Dannet af Ove 
bet nidkjær", 

niloFøa, f. under Niv. 

Viipa, f. en brat Fjeldbpynt, Find, Klip- 
pefpide. Nordre Berg. (Ejeldven, unde 
tagen fom Stedsnavn). G. N. gnipa. 

Utfa, 1. Delfin, Tumler (Delphinus Pho- 
cena). Kaldes ogfaa Vyſa (i Hard.) 
og Iſe de føndenfjeldfle So⸗Egne). 
fonja fom ei Niſe: ſtonne eller puſte 
færkt. feit fom ei Niſe: meget fed. — 
Utfelyfe, n. Tran af Nifefpæl. 

Niſs (it), m. Nisſe, Bætte. Kun bekjendt 
i de fybligfte Eane. Ellers Vor, Gare 
vor, Tunkall, Tuftegubbe. 

Niſs (aab. i), m. ubehagelig Lugt, Stank. 
ordre Berg. (If. hniss, Uffmag). 

nisfa v. n. lugte, flinte. 

møt (ii), adj. 1. nefft og nidſt. 

Niſta (aab. i), f. Reiſekoſt, Mad fom 
man fører med fig fil Ophold paa en 
Reife, tfær tilføres. Norben for Trond. 

- ben bedber bet Neſt og Viefte, n. 
G. N. nest, n.). Ellers alm. og me- 


get brugl. 
ride v. a. (a-a), forfgne med Retfe- 
, proviantere. G. N. vista. 

(0), v. n. fynfe, hvine; f. gnifta. 
Viſtebumba, f. en Bomme effer ftor 
Nſte at have Mad t paa Reifer. El- 
lero Niſteſtrin, n. Niſtekiſta, f. 
Niſtr, n. Solrog, ſynlig Damp i Luften. 
Som. Nom. (If. Je. mistr). I Gbr. 
GSolnifl. Ellers: Moe, Muft, Alroyk 


og fl 

Mit (aab. 6), n. Sting, plubfelig paa- 
bmmende Smerte i Ryggen eller. Gi. 
berne, foraarfaget ved Unftrengelfe. Bru- 
geligt overalt veftenfjelbss ogfaat Dell. 

Mita, v. n. (nit'; nett; nite, aab. å), 
1) glide, flyttes af Stedet. Norbre 
Berg. Da nett tlje fram for mvfje me 
tobbe, 23: vi fil ifte Baaden af Pletten 
hvor meget vi end roede, — 2) i Jale- 
maaden: , nite Aum par”, 2: fæle Diet 
paa, funne fee eller folge med Sinene. 
Gym. Dei flaug fo fort, at ein funna 
fe nite Auon pr bei. — 3) ſtikke, fmertes 
fær om Sting eller Smerter i Ryggen, 
fom paafomme, naar mar bøier eller 
anftrenger fig meget. B. Stift. Tell. 
($eraf Nit). Ordets Grundbegreb er 
uift. If. Angelſ. hnitan, ſtode, ſtikke. 
iting, f. vebyarende Sting eller Smer⸗ 
ter i Gemmerne. 

Mttan (it), Talord: nitten. (Liſter og fU.). 
Elers: nitten (meft alm.), nifjan 
(Sogn, Bofs), nifja (Sæt. VBuld.), 
nifjøæn (SH. Jæed.), nifjær (NY). 
GR. nitjån. Jf. fjauttan, attan. 


nitti (for ni⸗ti), Lalorb: halvfemteſinda⸗ 
tyve (90). Beft- og nordenfjelds. (Sy. 
nittio; Isl. niutiu). Sondenfjelds figes 
balvfems. 

viv, ſ. Kniv. Nio, f. Kne. 

njøld)a, v. a. (a-a), nitte, krumme 
eller tilflinfe et Som. Hard. og fl. (I 
Formen njoa). Ssl. hnjöda. Hedder 
ellers: nøde (Sdm.), nøa (Bald.), 
noe el. neigje (Ag. Stift), nyltje 


ell.). 

Vjo(d) ing, f. ben krummede Spids af 
et Som, — Efter Hallager findes ogſaa 
nåtme" (for Rob) i denne Betydning. 

8l. hnod. 

njofa, v. n. (nye'; naus; nofe, and, 
0), 1) nyfe. O. N. hnjösn. Inf. hev. 
ber ogfaa njoſe, vise (aab. 6) og 
nyfa, efter be fædvanlige Overgange. 
— 2) ftøbe fammen, komme E Berørelie, 
Sdm. i Talemaaden: ,njøfeihop". Del 
naus ihop: de tog fat paa hinanden. 
Omtrent ligefom Talemaaden: Dei rauf 


hop. 
vaiofetege f. et Anfald af Nyfen. Og⸗ 
aa YToeflaga, og ved Trondhjem: 
Yiyaceling. 
Ajokng, f. Nofen. Ellers Nos, 
e 


om En ſom er 
adde me bere 


miſtede bet fom vi have. — 3) nytte, 
benytte. Tildeels i NYl. Ellers nøyta 
og nytta. — Betydningen: at nyde med 
Begjærlighed eller gotte fig ved noget, 
fynes ikke at være befjendt. 

Wjoting, f. Nydelſe; eller ofteft: Behol- 
belfe, uafbrudt Beſiddelſe. 

njøtra (00), v. a. fnuge, tryfte med 
Jingrene (== nua). Je 

Wjotre, f. Xuo, Fingerled. Vell, 

VNjupe, f. Hyben (Bugt). Tell. og flere 
Steder ſondenfjelds. Ork. type 
(Sv. njupon). Ellers Hjupa (Jupe). 

Vjupetonn, m. Hybentorn = Klungr). 
Fell. Rogle St, Niupeklung. 





Nole — Norve 


ole (and. o), I. et fort Trug. Oſterd. 
Ogfaa Vrøle. If. No og Ruv. 

nolfa, v. n. arbeide fmaat og fobfet, 
fær med Kniv. Sdm. 

Voll, m. Skrig, Hviin, Klynfen. Nordre 
Berg. (af nelle). S. Gnoll. 

Volte, m. Bjergpynt, Klippefpibs. Voſs. 


Hard. 

Mon (00), n. Mibaften, Mellemmads 
Tid, ben tredie Hvile» og Spiſetid om 
Dagen. B. og Ir. Stift. Hall. Valv. 
Øbr. Paa Jaderen hedder bet Lyun, 

| og indfalder meget tidlig, nemlig om. 
trent Kl. 2. Bed Bergen og Å Fjeld 
bygderne omtrent Kl. 3, men ide nord» 
lige Egne fenere, neml. ved KI. 4 og 
5. Falemaaderne: ,fnapt Non", ,høgt 
Son”, og „avlide Ron", betyde faale- 
bes ikke alleftebs ben famme Tid; — 
‚halvgatt te Nons“ er midt imellem andet 
og trebie Maaltid, altfaa imellem Davre 
(Dogur) og Non. G. N. non, af et 
latinff. Ord nona, fom betegner ben 
niende Time, altfaa KI. 3. — Paa de 
øvrige Steder bedder bet: ft, Hft, 
ftasvær, Undal. 

nona, v. n. fpife Mellemmad, holde Non. 
Hedder efler8: nøne (Balders), halda 
Kon, eta te Nons. 

Nonsbil C(aab. i), n. Tiben nært for og 
efter Non (ved KI. 3 eller 4 E. M.). 
på ad, m. bet Sted hvor Solen ſtager 

ved Non. 
Vionsyft, f. den tredie Arbeidsſtund paa 

Dagen, nemlig fra Davre eller Middag 


on. 

Vor, m. i Betydning af et Sund eller 
malt Indlob, forekommer fun fom 
Stedsnavn ved enkelte Enævringer I 
Elvene og Fjorbene, f. Er. i  Norad- 
ne" i Sogn, bvoraf Folfenavnet: Nø- 
rir). I fyenffe Dial. nor. 

Mor (før Nord), m. Nord, Norden. (I 
Edm. Vær). I ein Nor: i en nord. 
lig Retning. ga te Nors: blive nord» 
lig, om Vinden. 
nor, adv. norb, mod Norden. Hedder 
meft alm. nor (00), tilbeels med Over» 
gang til nols tSdm. hedder bet nær. 
(9. N. nordr). Heraf nøre (adj.), 
nøra leg, fandnøring, Utnøring. Paa 
felte Steder, tfær ved Qavet, bruges 
Ordet ogſaa om en ubetydelig Afſtand, 
ſaaſom om Netningen til et nærlig- 
ambe Huus eller endog til en Side I 
Sufet; f. Er. nor i Stova; nor I 
Gtmp'e. — Af de mange Stedsnavne, 
fom begynde med bette Ord, bannes 
atter Jolfenavne, faafom: Norbygding, 
Rordoling, Norfjorings; eller ved Same 


337 


menfætning fom: Norlandbsfmna, Nor» 
øyfolf o. f. 9. 

nora (for nordan), adv. norbenfra. J 
Rordre Berg. fom præpos. med Dativ, 
f. Er. nura Øym: norbenfra Øerne. 
(Svm.). Ellers bliver bet fædvanlig 
fammenfat med andre Partifler, og hed- 
ber ba ogfan noran (Voſs Hard. Tell.) 
og noræn (Nhl.). G. N. nordan. 
Saaledes nora-fyre (moranfy): nor» 
denfor. nora⸗i, og nora⸗par, præp. 
nordenfor. — nora⸗til (noran⸗te, noe. 
rante): 1) i Nord; 2) nordenfra. I 
ben fibfte Betydning bedder bet i Nor- 
bre Bera. nora:ette; i Som. næra: 
ette, bvilfet ogfar bruges Å Sammen» 
fætning med andre Ord, fom Næra- 
ette-folf, >: Folk fom ere fomne nor» 
benfra. 

vVjoradrætt, m bet at Skjerne trekke 
norbenfra. Ogf. Vyoradrærte, n. 

norafjells, adv. nordenfor Fjeldbene. 

Vorakjola, f. foag Nordbenvind. 

noralege, adv. nordlig, i Nord. Sø 
fanat norales: faa langt mob Nord. 
G. N. nordarla. 

norantil, f. nora. 

Vor-auft, m. Rordoft. 

Noravind, m. Nordenvind. 

nor⸗ette, adv. nordover, mod Nord. 

Vorfar, m. Sofarende fra Nordlandene. 
vrorfar: Jagt, f. Nordlands-Jægt. 

Norig (aab. 0), n. Norge. Hedder og- 
faa Norgje (Morje). Den fibfte Form 
(fom egentlig er Dativet af den førte), 
er maaſtee mett brugelig; dog bruges 
ben førfte ogfaa meget i Berg. Stift, 
Fell. og flere Steder, tilbeels ubvtalt 
Rorrig og Norri. I vet gamle Sprog: 
Noregr; Dativ Noregi. 

norleg (00), adj. nordlig; om Binden. 

Viorlending, m. Indbygger af Norb- 
lanterne (= Lofoting, Galtværing o. 
* 9. * 

Vormann (00), m. 1) Nordboer, En 
fom er fommen norbenfra. 2) Norb- 
manb, Sndbygger af Norge. I den 
fibfte Betydning fynes Ordet at være 
optaget efter Striftfproget og ubtales 
overalt fiyeban, medens Ubtalen i den 
førfte Betydning ogfan fan gaae over 
til Nolmann og Næarmann. 

norzrøn, adj. nordlig, om Linden. Me⸗ 
get brugl. i Er. Stift. (G. N. nor- 
rænn betyber norſt). If. røn. 

norfE (aab. 0), adj. norff. J Neutrum: 
norft, fjelbnere norff. If. —5— 

Norve, m. Toarſlaa, Toarſtykke, fom 
holder Fjelene fammen i en Dor eller 
et Bord, Nordre Berg. Stm. Nom. 


22 





Nugg — 


Yiugg, n. 1) Gnibning, Straben (= 
Nogg). 2) Gavfpaaner, Fliis. Fell. 
nugga, v. a. gnide, flubbe (S nyge 
FT Hard. Fell. — I Hard. oftere: 

nugva. 
nuggjen, adj. fom jævnlig gnider eller 
raber; ogfaa 188, vaflende. 


nugra, f. nugga. 

ur (uu), m. Pjergtnolb, Punt, Skrant. 
MBL (Sel. hnukr). If. Nut. 

Nup (un), m. Bjergtop, brat Fjelbpynt. 
Gjelden, unbtagen fom Etedénav.i. 

upp, n. Fnas, Affald. 

muppa, v. n. (a-4a), plufte, pie med 
$ingrene, f. Er. paa Klæder; ogfad 
tyffe fmaat, nappe. — nuppe Fugl: 
$lutte Fjædrene af dode Fugle. Nordre 

erg. Sv. noppa. 

Muyyping, f. Plutning, Piflens ogſaa 
en fvag Ryhi ng Undre St. Rapping. 

Mur (uu), m. Bælting, Omtumling; f. 
Ønuring. ,3 Naft ma Nur", f. Ralt. 

mure, v. n. vælte, tumle fig; f. gnura. 

mufEa, v. n. fpeibe, lede efter noget, føge 
noget til at æbe; om Dyr. Hedder oge 
faa nusla (nultle). Svm. og fl. 

Vut (uu), m. 1) Knude (= Knut); og» 
faa Knafter paa Træerne, Satersd. — 
2) en Gieldtop, en bøt Klippe. Hard. 
Tell. og fl. Ellers Nut, Nott, Knatt 


og fl. 

Mute, f. Knaft, rundagtig Udvært paa 
Gtammen af et Tra. Fell. Meſt 
Fleertal (Nutur). 

nutla, (. nufta. 

Vuwv, m. 1. Kar, Katfe eller Kifte, fom 
er bannet af en heel Stok ved Ubku- 
au Bufterud. I Øfterd. Nu og No. 

a 


i. Brya. 

Vuv, m. 2. en Knolb, rund eller af» 
flumpet Lop (=Kuv); ogfaa et fort- 
øret Jaar uva). Indr. Jf. Novla. 

muwæt, adj. 1) affumbet, med en rund 
Zop; 2) om Faar: førtøret. Jndr. 

my, adj. ny, itte gammel; nylig tilføm- 
men; ogfaa nysbegynet, eller nyli— 
øpbaget. Dæ ikje nytt likt: det er fffe 
førfte Gang at fligt hænder. Fox vita 

 mytt: fane høre Nyheder, Saaledes 
ogfaa: høyra, fretta, foyrfa nytt. Par 
myr Byla (for Bilom): i den fenefte 
ib, for nylig. Stm. Ta ny: af 
nyt (Materiale). Pr nytt: paa n9, 
før anden Gang; om en ny Rette fom 
begynber efterat en foregaaende er af- 
fluttet; f. Er. han felt fyft tolv, ar fo 
etn på nytt. I famme Bemærkelfe 
figes ogſaa: ,pa nytt Lag”. 

hai? m. en ny Tings f. Er. om den nye 

førode om Hoften. Lun å den be- 





Nygla 339 


flemte Form (Ny'en). prove Ry'en: 

forføge bet Nye. Tr. Stift. 

nya, v. 2. (4-0), fornye. ,npa uppatte 
ein Ting”. Heraf: uppatte-nya, 2: fore 
nyet, førgnget. 

Yuysaar, n. Nytaar. Hertil Nycars⸗ 
belg, iyarsaftan, Yiyærsgana 
D 


g fl. 

Viyæring, m. ny Jrugt efler Afarode; 

en førfte Dad fom tillaves af bet nye 
Kom om Høften. ,fmata pm Nya 
tingjen*. (Sf. Ny, m.). 

Myboling, m. En fom er nylig bofat, 
en Begynder Å Huusholdningen. Er. 
Gift. I Nordre Bera. bedder det Viy- 
bøling. Eileré Bureifing. 

Vybrot C(aab. 0), n. nybrudt Uger. 

nybær, adj. om en &0, fom nylig bar 
Falvet. — Mybæra, f. en Ko, fom 
bar nylig faldet. It. bær. 

Yrybeling, f. Nyboling. 

Yiyddung, m. er midbelmaadig Ting. 

etf. Gjelben). Ei Nybbungé Kvige: 
en liden effer maabelig ſtor Pye. 
nyfallen, adj. nyfalden, f. Er. Snee. 
nyfaren, adj. 1) nylig bortfaren. 2) om 
en Bei: nylig befaret. 

nyfifjen, adj. nosgjerrig; ifær om En, 
fom er indtagen I noget nyt og uvant, 
eller har megen Lyſt til at forføge en 
Ting, fom han nylig bar faaet. Alm. 
og meget brugl. — Sv. nyfiken. 





& Yryfikne, I. Nysgjerrighed. (Sjelden). 


nyfødd, adj. nyfødt. 
Yiyfading, m. et Barn fom er nylig 
fodt. 


nyggja, v. 2. (nygg; nogs; nogsje), 
få ide, ſtrabe PE ME paas TG Er. 
om Klæder, Baand, Heftefæler og lig- 
nende. De heve noggje Hol pr Hub'a. 
De nygg'e meg, 0. f. v. Nordre Berg. 
Sm. Rogle Steder gnyggje. (Sv. 
gnugga). fler8: nugga, nagga, fura, 
Hjalfa, ama. — Betyder ogfaa: — 
bede ofte om en Ting. Han gjeft bær 
fø fengje ax nogg, at ban laut for dæ. 
rygsting s Å Guiden, Ckaben (== 
098). 


rygla, f. 1. en Tap I Bunden af en 
aab, hvorved man laber Bandet rin- 
de ut, naar Baaden fættes paa Lan». 
B. og Er. Stift. Jel. negla. (Af 
Magle). Hertil Ordfproget: Die je 
vært te gjera Nygla før Borten æ bygd", 
9: man mad førft tænke paa bet Rod⸗ 
venbigfte. . 
WVrygla, f. 2. Gingerhætte, Dalle paa 
en faaret Ginger. Nordre Berg. I 
ØSbm. er Nygle ogſaa et livet Horn, 
Myvla. 


fer 
22* 





| 


Nyva — 


Nyva, f. Øtenbryn (eller egentlig noget 
emragende). Nhl. Hard. (If. Nuv). 
gjera Nyve: flaae Øienbrynene nev, 
aive fig en barſt og truende Mine. 
nyve (aab. 9), ned over (ned pre). 
nypen (99), adj. ublib, mørt, truende. 


Nyvla (aab.y), f. et lidet Horn, ligefom 
em Knap (iſer paa Faar). Nhl. og fl. 
I Sdm. hevder bet Viyple. 

næden, adj. haanlig, fornærmelig. Ebm. 
(fjelben og forælbet). 

nefja, v. a. (€-te), blotte, gjøre nø- 
aen. næfje feg: blotte fig, arftaae alt 
vad man har. Nordre Berg. Sm. 
(Af nafjen). 

Nekjing, f. Blottelfe, Berevelfe. 

natt, partic. blottet, fom har intet igjen. 
G. R. næktr. 

næla, v.a. (c- te), ftoppe, tilfye, trække 
fammen med en Nual. Nordre Berg. 
Sel. nælu. 

NaPe, f. Nal. 

Neling, f. Stopning med Naal. 

næm, adj. 1) mobtagelig, tilbøielig, fom 
lettelig fommer i en vis Filftand. Her. 
til: isnæm, froftnæm, fottnæm, rosnæm. 
—2) nem, oplagt til at lære. G. N. 
nemr. Modſat tornæm. — 3) nøtage 
tig, nøte træffende. Da fann inkje vera 
fo nemt: man fan itfe træffe det faa 
note. Søndre Berg. (Maaftee en Over» 
gang til ”egrebet af nær; f. næma). 

nema (næmma), adv. nær. Hart. hvor 
det ogfaa hedder nimma. I Bufferud 
og fl. St. hedder det nærme. Meget 
mere ubbredt er Komparativet: næmare 
(0: nærmere), hvilket t NHL. bevder: 
nmmare, og føndbenfjelbs nærmare. 
G. N. nærmeir. (If. name nær). — 
Ugefaa Superl. næmafte (nmmafte, 
nimmafte), bvilfet ogſaa er Adjektiv; 
f. Ex. næmafte Gar'en: den nærmefte 
Gaard. I næmafte Lag: næften alt 
for nær. Po dæ næmafte: paa bet 
nermefte, næften ganſte. D'ær ingjen 
nemare til: ber er ingen fom har nære 
mere Adkomſt dertil. 

nema, v. n. (e-de), naae til, berøre, 
tomme faa nær at en Berørelfe feer. 
Bore næme burt-t VBeggjen. Fjøra 
nemde fram pm Biten (2: Enden uf 
Fielen naaede fnapt ind paa Bjælfen); 
NRordre Berg. Som. — I Tell. hevder 
bet næpe. Ellers tafa, tæpe, nm. S. 
Reme. 

nemafte, f. næma. 

e, n. 1. en liben Jing, noget fom 
fal forefitfle en vis Eiendom; ſaaledes 
omg redſtaber, Klodningsſtykker og 


nærbjupt 341 


bestige. Bære eit etnafte Næme: fun 
et enefte Stykke af bet Slange. Ligeſaa 
en liten Etat eller Eiendeel; ogfaa en 
Kjærefte. Meget bruaeligt i Svm, 

Yiæme, n. 2. Remme, Fatte-Eone, Ane 
læg til at lære. G. N. næmi. Under» 
tiben ogfaa Tankekraft, Indſigt eller 
gode Aandsgaver i Almindelighed. 

VNeeming, m. En fom over fig en i Kunſt. 
(Gjelben). See OØnæming. 

næmne, f. nemna. Væmſle, f. Nemfla. 

noæmt, f. næm og nemna. 

Viæpa, f. Roe, en befjendt Rodfrugt. 
Alm. G. N. næpa. Hertil Viæpefrø, 
n. Roefrø. Yæpefæl, n. Roeblade. 
Viæpeftapp, n. et Slags Mad af 
bankede Roer. 

næpe, v. n. naae til, berøre (= næma). 
Hull. If. nope. 

Viæperett, m. en liden Ager, hvort man 
planter Roer. Nordenfjeldvs. (G. N. 
næpnareitr). Ellers Viæpetrø (Man 
bal), Yryæpebrote (Ag. Stift). 

nær, adv. nær, nær ved. I JForbindelfe 
met Subſt. flyrer bet Dativ, f. Er. nær 
Landa, nær Hufom. — Hevder ogfaa: 
nære eller nærre (Shl. og fl.), nære 

me (Ag. Stift) og næma (f. foran). 
G.N. nær, nærri. Komparativ bedder: 
nærre, nærmare, næmare, namare; 
Superl. næft, næmafte, nmmafte (fee 
næmua). — Talemaader. , fo nær”: næften, 
meaet nær; f. Er. Det havde fo nær 
foflfiglt, 2: bet var nær ved at be flulde 
fulbfetle. ,fo nær fom”: undtagen, paa 
bet nær; f. Er. Det fom alle fo nær 
fom ban. ,nofe fo nær”: nogenlunde. 
pinfje nær til": ikke nær faa meget, 
langtfra iffe; f. Ex. Dæ var ikje nær 
te fo godt. (B. Stift, Gbr. og flere). 
„taka ſeg nær”: gribe fig an, gjøre en 
Opoffrelſe, vove noget for en Sag. 
Han tot feg væ fo nær: ban tog bet 
faa alvorligt, gjorde fig megen Sor 
berover. Dæ gjeng'e nær bi: bet er iffe 
langt fra. gm for nær ein Ting“: tage 
vel meget af en Jing, benytte den alt 
før meget. ,fnaffe ein for nær": fige 
noget fom en Anden man finde fornær» 
meligt. 

nær, conj. naars f. nar. 

næra, v. a. (€ -te), nære, føde, ophol» 
be; ffær om bet nodvendigſte Livsop⸗ 
bold (jf. nora); berimob ikke i figurlig 
Betydning. 

nærbynd, adj. bygget nær ved. , nære 
bygt”, hvor Hufene ftaae tæt fammen. 

Liærdel, f. Rerdel. 

nærdjupt, od n. bybt nær ved Landet, 
tyværdybt. Modſat utgrunt. 


343 


nærgangande, adj. 1) nærgaaende; 2) 
paatrængende med en Begjæring. Ork. 

 moærgildra, adj. n. farligt, meget nær 
ved en Ulykke. Svym. 

nærgjeten, adj. næften gjettet; om Gaa- 
ber eller Sporgsmaal, naar Svaret er 
nær ved Det rette. J Nordre Berg. 
nærgoten (aab. 0). 

nærgrendt, adj. n. om et Sted, hvor 
ber er Gaarde efler Bygder tæt vev. 
Gjelden. 

nærbændom, adv. i Nærheden, tæt ved. 
Ork. og fl. 

Yrærbeit, f. Nærhed. (Nyt Ord). 

Yiæring, m. Næring, Udfomme. 

Neærkana, f. Jordemoder. B. Stift og 
fl. (G.N. nærkona). Ellers Jormor, 
Ljosmor. 

nærfomen (aab. 0), adj. fommen nær 
til et vift Maal; faalebes: næften fær- 
big med et Arbeide; næften lens eller 
blottet for en Sings fnart udløben (om 
Tid); bøt frugtfommelig (om Koner). 

nærliden (aab. i), adj. om Tiden: nær 
ften ubløben. D'æ fo naerli'e (el. nære 
Tee): der er fan Fort Tid tilbage. 

nærme, f. nær, næma, nærra. 

nærmuna (aab. u), adv. nær tveb, i 
Nærbeden. N. Berg. J Sdm. nær: 
munæ. If. nærhandom. 

nærra (feg), v.a. nærme fig. (Sjelden). 
Oftere nærma feg". 

nærre, adv. nærmere. (G. N. nærri). 
Ogſaa nær (f. nær). 

nærfedd (ee), adj. nærfeende, farrig, 
gnieragtig. Nordre Berg. 

nær|Fyld, adj. nærbeflægtet. 

nærfynt, adj. nærfynet. 

nærføfjen, adj. paatrængende. Hall. 

nærste, f. nær. 

Yrærvære, n. Rærværelfe. (Gjelben). 

næft, adv. næft (f. nær). GSubftantiviff 
i Ubtryffet „Takk fyre nælt", hvorved 
ber figtes til en tidligere Sammen- 
fomft. 

næfte, adj. næfte, nærmefte. Næfte Man» 
nen: ben nærmefte i Raden. 

Yrær, f. Natt og Not. 

v7æv, n. Kant, Spids, et fremftaaende 
$jørnes f. Er. paa en Klippe (Bergs- 
ner). St. Kjeipsnæv. (G. N. nef, 


æte) 
VNoeva, f. Neve. 
Mevr, f. (FL. Nævra, r), Næver, 


Overbark paa Birfen; meget anvendt 
til Tætning pan Hufe. Alm. (G. N. 
næfr). Hertil LYævrelad, n. Stabel 
af Never. Nævrelogije (aab. 0), m. 
Næverflamme (befjendt af dens ftærke 
Røg og Sod). Nevreſkog, m. Bir- 


nærgangande — nøgjen 


keſtoo med god Næver. Nevretak, 
n. Jag af Næver og Torv. (Ofere 
Torvtak). 

Nod (No), f. fre Naud. 

nøde, v.a. (t - de), nitte, krumme Spib⸗ 
fen af et Søm. Nordre Berg. ogfaa i 
Balders (noa). Ellers: njoa (njøda) 
og neigje. 

nodſtadd, f. naudſtadd. 

trond, f. Mænadbe, Rigdom, betydeligt 
Forraads ogfaa Overflod (egentlig et 
tilftrætfeligt Forraad. Af Nog). B. 
Stift, Gbr. Ørt. og fl. (G. N. negd) 
Sngjæ Nau am ingje Nogd: bverken 
Mangel eller Overflod. CNHl.). Den 
fo gjøyme i Nogd'enne ban heve i Rebd- 
”enne, 2: fpar i ben gode Tid, faa har 
bu i ben onde. 

nøgd, partic. fornøiet, tilfreds. like 
nøgd": ligegyldig. Han æke nøgde 
mæ ba (iffe tilfreds dermed). B. Stift. 
Ubtales ogf. paa mange Steder nøigd). 
Nu oftere „fornogd“ (føm er mlabe 
rigtiat). S. nøgjn. 

nøgg (ab. o), adj. ufel, fmaalig; og- 
jaa frygtfom. Ork. Altib med en Neq- 
telfe (ligefom piren og fyfen i B. Stift). 
Han ær itt fo nøgg: han er ret bygtta. 
If. Isl. huöggr, ap. See ellers 
nauv, nauver. 

nøgja (nøie), v. a. (€- 50), tilfredsſtille, 
fornøte, give not. (G. N. nægja). 
nøgje feg: lade fig nøte, være tilfredse. 
GS. nøgd. — Int. og Præfens bedde 
fædvanlig nøte (neye), men Jmper. 
beels nøinde, beels nøgde, ligefom 
Supinum: nøigt, nøgt. Af Nog. 

nøgjaft (nøieft), v. n. lade fig nøie 
pære fornetet. G. N. nægjast. Smperf, 
nøigdeft, nogdeſt. 

Vogje (Note), n. Tilfredsſtillelſe, tile 
ftræffelig Jorfyning. B. og Sr. Stift, 
oaf. i br. (Sadvanlig udtalt Løite). 
Dei ha fut fitt Note: de have faat 
nof, faa meget at de Ile onſte mere. 
Me ha ete vært Note: vi have fpitk 
og meætte. 

nogje (noie), adv. nøte, nøtagtigt; grant, 
tybeligt. Udtales alm. fom nøie, ma 
ber firives nøgje i Lighed med nogjen. 
(Sv. noga). 

nøgjen (nøien), adj. (Fl. nøgne), 1) 
noiagtig, nøte afpasſet eller beregnet. 
Ork. (bvor vet Å Eental ubtales nøt 
en, men i Fleertal nøtgne). J Rene 
trum er Ørbet mere alm. f. Er. D'e 
ifje fo nøie mæ di: bet kommer ille 
faa nøie an berpaa. I bæ nøignafe: 

bet nøtefte, efter nøtefte Beregnin 
Ork. (Andre St.: I dæ notafte). — ? 


Nokle 


nende, punbktlig, feng, paabol» 
ben. Meget brugl. i Ørt. Dem æ fø 
noiane mæ di. (Kompar. nøignar; 
Guperl. nøignaft). Maa uvledes af 
nog og fan jævnrvres med Ev. noga 
o4 noggrann; G. N. nöglega og næ- 
glega (3: not, tilftræffelig). If. 
nauelege. 

Møtte, ſ. Rykle. Nole, ſ. Nole. 

none, v. n. (e-te), ſpiſe Mellemmad 
(Non). Vald. Ork. Andre St. nona. 

Ver, m. (Fl. Nore), Indbygger af 
Norerne i Sogn. 

nora, v. 2. (e -te), 1) holde vedlige, 
befordre, nere, tjær Ild. nore Var- 
men (cl. nore paa Barmen): nære Il⸗ 
ben, læage nyt Brænde til. Fell. (G. 
N. næra, nære). — 2) flyrfe, opfriffe, 
fætte i Etand efter en Svakkelſe. nøre 
up-atte Kynn'e: give Køerne meget 
og fruitigt Foder, for at de ſtulle faae 
$uld og Krafter tajen (naar be ere 
blevne ubmaarete). Nordre Bera. Hard. 
— 3) i Talemaaden ,nøra feg"”: gjøre 
fig tilgode, gotte fig, forfyne fig rige» 
lig med Mad og Driffe. Sfj. Hard. 
Tell. Hal. (Adſtilles fra nære ſeg“). 

mora (for nyrbra), v. a. (a-a), t Ja- 
lemaaben „nora feg”, om Vinden: 2: 
naae til Nord, blive nordlig. Shl. og 
fl. — Modſat: føra feg. 

neraft, v. n. fiyrfes, forfriffes, fomme 
fig efter en Svakkelſe. 

nore (før nordre), adj. nordre, nordli⸗ 
gere. J Gbr. bedder det: nørdre. 
(G. N. nyröri). Nore Leib'a: ben 
nordlige Sevei. (Modſat føre). Nore 
Qut'en: ben nordlige Deel. Saaledes 
imangfolvige Stedsnavne; f. Cx. Nøre 
Jolla, Nore⸗Sande o. f. 9. — Ogſaa 
adv. f. Er. Han dræg nora nøre m 
fynna føre, >: det trakker norbenfra i 
Å rd å fønbenfra i Syb. (Mordre 

erg.). 

Vering, m. En fom fommer norbenfra. 
(Gjeldben og fun i Modfætning til 
Gøring). If. Utnering, Landnoring, 
bort Ordet ogfaa bhedder Viyring, 
med aab. 9. (Nordre Bera.). 

Mering, f. Næring, Opfriffelfes rigelig 
Fodrings f. nøra. 

Verfla, f. tigelig Forfyning med Mud 
eller Foder; GErtra- Forpleining. B. 


343 


Stift. Ogſaa foldet: Uppatte⸗Rorſle. 
nørft, adv. norbligf. norſt nor: fængft 
mod Nord. Jf. nor. 

nørfte, adj. nordligſte. 

Vorer, Fleertal af Not (00). 

Nove, f. Neve. nøver, f. nauver. 

næya, f.-nogja og nøyde. 

noydd, partic. nødt, nøbfaget. 

nøyde (noya), v. a. (e-de), 1) node, 
tvinge, brive. Dei nøydde meg te ba: 
mun nodte mig til bet. G. N. veyda. 
— 2) være fornøben, beheves, gjælde 
paa. Deæ nøyd” infje pan: bet behø- 
ves ikke, der er ingen Rod fom driver 
bertil. (Nordre Bera. og f.). Nr 
nofe nøye par: naar det pjælder, naar 
nogen Nod er forbaanbden. 

nøydeft (nøyaft), v. n. nodes, blive nød» 
faget til. 

Vrøyding, f. Tvang, Tilnedelfe. 

Vove (Tilfredsſtillelſe), f. Nøgje. 

nøye, f. nøybe og nogje. 

nøyen (ftreng, punttlig), f. nøgjen. 

noynnafte, f. nøgjen. 

nøyta, v. a. (e- te), 1) nyde, fpyife eller 
dbriffe. Sogn, Voſs. (If. fmænøyten). 
Af njota, naut. — 2) benytte, bruge, 
tfær længe og med Flid; betjene fig 
faa længe fom muligt af en Jing. Dei 
æ fo flitne at ein fann ikje nøyte bei 
lenger. QB. og Ir. Etift. — 3) meb feg 
(noyte feg): gjøre fig Umage, være om 
fa, gribe fig an. Berg. Stift. Ogſaa: 
flynde fig, haſte, tle. Meget brugeligt 
ſondenfjelds. Han tok te nøyte feg (be- 
gyndte at flynde fig). nøyte pm: pasſe 

eiltabedben, være om fig medens Lei- 
ligheden er forbaanden. Ogſaa ,nøyte 
til"  famme Betydning. DB. Stift. 

nøytande, adv. fom man fan benytte. 
Han æ ”tje nøytande lenger. 

Viøyte, n. Noget fom man fan benytte. 
(Ejelben). Jf. Braneyte. — Et andet 
Viøyte (af Naut, n.) findes i Ungnøyte 
og Gjelbnøyte. Atter et andet (af det 
gamle nautr) finbes, med Betydningen 
Kammerat, i Matnoyte, Kvilenøyte, La- 
lanøyte. 

nøyten, adj. ubbolbenbe; ogfaa paapas⸗ 
ſelia, fom griber Leiligheven. 

Vrørting, f. Benyttelfe; ogf. Flid, Umage. 

nøytt, partic. meget brugt og benyte 
tet. 


De 


0, Sammenfætni artitel med neg⸗ 
tende eller —— —— Betyd⸗ 


ning; f. Er. i Oro, otru, Odyr, Or, 
Ogras. Kun i de nordlige Egne til 





ofyfe — ofta | 


ofteft om et umætteligt Mennefte, En 
fom aldrig faaer nof. Nordenfjelds. 
oføfe, f. utyfen. Ofør, f. Uføre. 

og Caab.o), adv. ogfaa, tillige. Sættes 
gjerne efter bet Ord, fom bet nærneft 
er forbundet meb, og ſadvanlig ſidſt i 
Gætningens f. Er. Han va fomen dar 
han og. te venta eg, a lite feff eg 
og. — Formen ,04" bruges i ben ftørfte 
Deel af Berg. Stift (ikke i Svom.)s i 
GBL hedder bet „og“ med lukt 0. El- 
lers må (Fofen, Indr.), au (Kr. og 
Ag. og tilbeels i Ir. Stift). I Hall. 
Bald. og Sdm. bruges i dette Jilfæl- 
be: ogſo (ogfaa) eller me". G. N. 
og, ok, auk. — Sonjunfttonen „og“, 
fom egentlig fulbe have famme Form, 
adffilles fædvanlig herfra og hedder 
overalt , m" (i Balders: 0). 

Onje (00), m. Frygt, Radſel; Nefpett 
for En. Meget brugl. i Som. Det ha 
Gje nofen Ogje fyrrmnn (de have in- 

en Yrygt el. Unbdfeelfe for ham). Dæ 

Pe bana ein Ogje, >: der følger ham 
noget, fom indgyder Frygt. (Ellers 
Agje, Bægje, Ogne). — Heraf øgja og 
øgjen. 

Ogn (00), m. Ton. (ad). S. Omn. 

Ogn (aab. 0), f. 1) YUvne, Hylfter paa 
Korn. Nl. Jad. Fell. og. fl. Meſt 

; brug i Fleertal fom hedder Agne(r). 
G. N. ögn, agnir. 2) Børfte paa Korn, 
Stakket eller ben fitve og tynde Braad 
i Gnden af et Korn (arista). Nordre 
Berg. Gbr. og ÅÅ. I Ir. Stift: Agn. 
Ellers faldet Snarp og Snerpa. 

Ogne (anb. 0), m. Frygt; Nefpett for 

n. Nom. (6. Ogje). G. N. ögn. 

Ogne, i Ognelag, Ogne Grand o. f. 9. 
ee Nugne. 

ogofor, ovenfor (Gbr.), f. ova. Ligefaa 
ogopæ, ogo:te (90). 

Ogreide, f. Urede, Forvifling. 

Ogrein, f. Uorden, Skjodesloshed. Helg. 
og fl. — ogreinle(ø), adj. uorbentlig, 

foteslos. If. Grein. 

Ogrøt, n. et arrigt, ulibeligt Mennefte ; 
et Huusfors. Sdm. 

ogfo C(aab. 0), adv. ogfaa, tillige. (S. 
og). Hedder ofteft ogſar; tildeels au 
fær. (Jæd.). 

ogtig, adj. agtfom, omhyggelig. Fell. 

obag, adj. ubebænbig, flobfets ogſaa 
ubefvem. Dr. Stift (fjelben). I Sbm. 
fun i Ordfproget: „Ein ohag'e Eme 
tek eit ohagt Fre”, >: en uduelig Ar» 
beider vælger fig et udueligt Emne. 

obanleg, adj. ubefyem, upastenbe. Indr. 
obagletge), adv. uhyre meget, overmaa⸗ 


* 


345 


obar, f. obhar. obel, f. ubeil. 

obendt, adj. ubehændig. Ork. 

Obepne, f. Uheppa. obuga, f. ubuga. 

obyggjen, adj. uagtfoms ogfua (løv, 
bort, tungnemmet. Helg. 

obyre, adj. befig, mat; ogfaa fom føler 

Iyft til noget. Sdm. 

Obæming, m. Uheld, tjær med Kvægets; 
bet at man mifter Kvæg. (Modſat 
Heming). Stm. 3 Sogn: Ubam. 

o:idig, adj. borft, boven. Sdbm. 

of (00), 2: flyttede o. f. 9. fee ata. 

ofa (aab. 0), v. a. flytte noget tilfibe, 
roffe, røre. Sogn. If. ata. 

ofa (00), v.a. (4-4), lægge Nag paa, 
binde Halsaag (Klave) paa Sviin. Shl. 

ofa (00), adj. forfynet med Slaa eller 
Jværbaand; f. Okje. 

OFabytte, n. en Malkedunk, indrettet til 
at bære paa Ryggen, og forfynet med 
et Par Vifter eller Elaaer, hvori Bæ» 
rehængflerne feſtes. MNAL 

Okaſtaur, m. Stor, Pæl i Enden eller 
Hjørnet af et Gjarde, ligefaa i Hefjer. 

aa Bofs: Nifaftaur. 

Oofje, m. (Fl. ØOfa,r), 1) Jværflaa, 
Tocrbaand, fom fættes faft paa Døre 
oa Luger for at holde Fjelene ammen; 
tildeels ogſaa om en fort paaflaaet 
Gift, hvori noget ſtal fæftes. Nhl. SHI. 
Jæd. med luft 0; derimod OFje (aab. 
0) i Jell., og Bttje i Svan, Bofé og 
Hard. (Ellers Slm, Norve, Narve). 
— 2) Sjørneftolpe, Pæl eller Opftander 
ten Grind; i Modfætning til Tvær- 
fjelene fom indfattes i famme (f. Rim). 
Fell. og Å. JI Svm. hevder bet: Mkan, 
n. Nogle Steder NFje. G. N. oki 
(Lovene II. 122). — 3) Naa, Halsgag, 
en trefantet Klave; tjær til Sviin. Shl. 
(G. N. ok, Nag). — Paa Helgeland 
forflares „Oke“ ved en Fot eller Bift, 
f. Gr. af Uld; altfaa det famme fom 
ellers hedber Flokje og Tokje. 

Okje, n. fee Okjo. 

Okjo, n. Udyr, ſtadelige Dyr. Ogſaa: 
OFje, ſaavel om Udyr, fom om urolige 
Mennefter, Folk fom vakke Splid og 
JForaraelfe. Rom. J lignende Betyd- 
ning figes andre Steder Ofrut og Ukru, 


. Kjøa. 

ofjøfamt, adj. ufrebeligt, farligt forme» 
belft Udyr. Ndm. 

offa, pron. (gen.), vor. Jed. Mandal, 
Rba. Hedder ellers: mfan (Harb.), 
offons, efter oftere: Fons (Tellem.), 
Fans (Nummedal). G.N. okkar, Ge⸗ 
nitiv af vit (Dualis), og okkarr, Pos- 
fesfiv med Akkuſ. okkarn. — Pa offa 
Mal: t vort Sprog. Pa fons Bis: 


846 


paa vor Maade. — I de vvrige Di» 
frrifter bruges fun: ,vær". 

orffæl, f. Ofla. 

offe, pron. 08, Objekt af mib (mi, me). 
Jed. Vifter, Mandal. Ellers: okto 
(Nba.), Fo (Harb.), orfon, og of» 
tere: Fon (Tell.), Fan (Nummedal). 
G. N. okkr (t Duali$).  Hæran ifjor 
offes her 08 08. (I Hard. , hær ifj'me 
ko“). At ako: til 08, for 08. Me 
on: med 08, — Paa be øvrige Ste» 
ber figes fun „oſs“. 

Ort, ſ. Okl. 

Oofia, n. Ankel, Fodled. IV de fydlige 
Egne Ofla med Fleertal Oflur (Ofto, 
Okle); ellers Okle; ogfan Okkel og 
orfæl, m. ($elg.), Horrel (Namb.). 
G. N. ökla. (GS. ökull, ökli, m.). 

orleful (un), m. Ankelkode. 

Okblelid (Offel-le), m. Anfelled. 

orlefnø, m. et Sneelag fom rætfer op 
til Anklerne. 

, f. Axel, Skulder. Meft t de ſyd⸗ 
lige Eane. Nordenfjelds hedber bet of- 
tere AFL G. N. öxl. If. Hær. 

oPunnug, adj. ubefjenbt. Gbr. og fl. 

OFynde, n. ondt Sind, Banart, Fordbær- 
velfe. Gbr. (Syv. okynne). 

ofyndt, adj. vanartet, ond af Natur. 

ol (00), foſtrede. Imperf. af ala. 

Olag, f. Ulag. Oland, f. Ufenda. 

Olavsofe (for Olavsvoka, fibfte o aab.), 
St. Olafs Dag, den 299e Juli. Tell. 
Ellers met almindelin: Olsoke og 
Olsok; i Ork. Olsuku. G. N. Ölafs- 

- vaka, til Olafsvöku. Hertil: Olsoke⸗ 
bil Caab. 6), n. Tiden nætt før og ef» 
ter St. Olafs Dag (Olsokedag). Ols⸗ 
ofezrøyta, f. Reanveir og Mangel paa 
Sørring, fom ofte inbdtrærfer ſidſt i Juli 
Maaned. Nordre Bera. 

Ølbogje (aab. 0), m. Albue. Hedder 
ogfaa Albogje, Albaga, og ellers 
> bog, med luft o (Hela.), Vbogje 
(Sætersb.), Ombogje (Nbl.) og sham- 
boga eller gandbænar (i Er. Stift). 
G. N. olbogi, olnbogi. Gam. Tydff 
elinhogo. 

Olboglyffja, f. Srumninaen paa ben 
dre Side af Albuen. Ogſaa Olbogs-= 

16. p 
olkogikjel, f. et Slags eenſtallet Mus» 
ling, dannet fom en ftump Keale. (Pa- 
tella vulgaris). Isl. olbogaskel. 

OS, f. Mænade, Mangfoldighed. Hard. 
Sf. Elde, Bold (Vol). 

Olden:ær, n. et meget frugtbart Aar. 
GSfj. Sbm. (J Jenſens Glosfarium 
findes bet i Formen „Aldar“). Af det 
gamle -aldin, 2: Frugt. If. Alda. 


Oftaal — 


Olreip 


Oldenare, f. Older. 

Older (Oldr), m. Elletræ (Alnus). Me 
get ubbredt (Nhl. Sogn, Helg. og fl). 
Ogſaa med en egen Udtale: Oldre, 
Øddre, Oddr (Gbr. Ork.). I Gbr. 
ogſaa Ordre, fom nærmer fig til Rav 
net Ore, der bruges i be fydlige Cane. 
I Svm. figes „Oldenare“ om det mørke 
Elletræ (Alnus glutinosa), medens bere 
imod ben Iyfere eller bvivere Urt hed⸗ 
ber Nare (Kvitmre). Sv. al. Ang. alr. 
See ellers Ore. 

Ølderbol (00), m. Lund af Elletrær. 
(Øfterd.). See Oreholt. 

ØlderfFog, m. Elleffov. S. Oreltog. 

Olege, ſ. Ulega. Olemna, f. Ulivnad. 

Olende, n. uveifomt eller urybbeligt Land. 
ft, adj, fogelig, fong, daarlig. Magi 

olik, adj. fygelig, foag, daarlig. Meg 
brugt. i Jnderøen. If. ulik. 

Olje, m. Olie. Hedder ogfan Ulja, ft. 
og Ulje (B. Stift). G. N. olju (sf 
et fremmebt Orb). 

Øljeblad, n. Hvidtidſel (Carduus hete- 
rophyllus). Paa Jad. bedder bet Ol: 
je PP, f. Ellers Kvitblad, Elor 
og fl. 

Oljøsøyre, f. en uopmarkſom Perjon, 

n fom iffe vil høre eller give Ag 
paa Hvad man figer. Svm. ; 

Ol, m. Straal, Støi, Larm. Helg. (I 
Soll). I foenfte Dial. åll. - 

olla, v. n. flraale, fløte, tale hoit 
firaalende. Helg. Namb. 

ollæ, et Dativ af all; f. Er. i Jale: 
maaden „Ein lyte ha på offm Skyn', 
9: man maa fljønne paa alt, tage alt 
Omftænbigheder i Betragtning, for at 
man ikke ful bømme før firengt. (Edu 
Rettere ollo. , Fyre om" P aff. No 
ta oflm: noget af hvert Slagé. 
ofl obyttn: af den uftiftede Masſe. 
— oflmftoban, f. alfeftade. 

Olle, f. 1. et ftort Srug. Sætersb. (Gaar 
ikke over til Odbe). 

Olle, f. 2. Brønd, Vandſted; ogfaa Kilde. 
Bufterud. If. Ile. 

Olle, f. 3. (for Olda), Bolge, Husbølgt 
Indr. — Ellers Alda. If. Tungalda 

ollefomæ, f. allſaman. 

Ollvor, og ollvorſam, f. Alvore. 

olm, adj. olm, vild, arrig; tfær om Os 
Heraf yimaft. 

Olmofa (aab. 0), f. 1) Almisſe, Gar 
til Fattige. G. N. ölmusa (af et frem 
mebt Ord). 2) en Staktel, et fatta, 
bjælpeløft Mennefte; ogfaa en Staktl 
med Henfyn til Kræfter. Hedder ogfør 


Olemofe, Øl e. 
Olreip (00), n. et Reb af Lader ef 


Olsoke — onna 


tyft Skind, et Baand bannet af Leder⸗ 

remmer. Bed Frondhjem. J Øfterd. 
-Ølrep (ce) og Oltøm. Jol. ölarreip, 
af ol, en Rem. 

Olsoke, og Olsuku, f. Olavsoke. 

Oltaum (tom), m. f. Olreip. 

Olugu (Sygeleie), ſ. Ulega. 

Olm, ſ. Elv. olvær, ſ. alvat. 

olyſte, met, fuldmattet; ſ. ulyſta. 

om, forfortet af honom, >: ham. — Par⸗ 
tifelen „om“ firives her: um. Et andet 
Om (el. Um) er at finde under Homn. 

Om (00), m. en ſvag Gienlyd, ifær fra 
et Fjeld. Hard. 

oma, v. n. (4-4), gjenlybe foaat. 

Omaga og Omagæ (Barn), f. Umagje. 

Omagelekk, m. raa eller umoden Tilftand 
(egentl. Barnealdveren). Som. Fjær om 
noget fom tilberedes langſomt; ſaaledes: 
Det ha fatt Omageleftjen ta Fiftj'a", 
9: Jiffen er begyndt at tørres, faa at 
ben er bleven lettere og bedre at be- 
handle. 

omagsleg, adj. liden, fpæd, fag. Helg. 

Omannstær, f. bet Tab fom man liver 
ved at undvære en nødvendig Ting. 
Sdm. (Meget brug.). Bude fyre Slit'e 
m Omannsfæra: baade for at Tingen 

- er (lidt, og fordi man har lidt Tab ved 
at favne den. Ein lmne dæ vek m fo 
fær ein fjøl Omannsfær. (Egentlig at 
are frem fom en Staftel, fom En ber 
kke har noget). 

omannsleg, adj. ufel, baarlig. Ork. 

omælug, adj. maalløs, ftum. Helg. og 
fl Paa Helg. forefommer ogfaa Ta- 
maaben: „Eit Mmmls Beit", 2: et 
umælende Dyr. Dette Mimmls er ri- 

-- meligvits en Afændring af Omals. 

ømbogje, m. Albues f. Olboaje. 

ombot, f. Knæhafe; Å Hombot. 

Ome (oo), m. Rog, Lugt af noget ſom 
brænder. Jad. (Ellers Eim). Ogſaa 
GSolrøg, det famme fom Moe. 

Omegd, f. Afmagt, Daanele. (Helg.). 
If. G. N. umegin. — Omegd betyder 
ellers Barnealber og Børn; f. Umegd. 

omjell, adj. mat, fygelig, plaget af en 
ubehagelig Fornemmelfe el. af et Slaqs 
Ombed i Lemmerne. (Sdm.). Et hertil 
fyarende „mjell“ mangler. | 

Oomle(8), m. Haandled. Nhl. S. Uylid. 

ØOmn, m. Ovns i Særbeleshed 1) Stue» 
ovn, Kaffelovns 2) Bagerovns; 3) 
Ildſted i Nøgftuerne, det famme fom 
Øruva og Wire. Paa Jæderen og Li- 
fler hevder det Ogn (00). G. N. ofn. 
Sy. ugn. 

Ømnbolt (Ombolt), m. en Paneling 
eller Fjelevæg paa ben indre Side af 


347 


Ildſtedet i Nøgftuerne; den Give af 
Gruven, fom vender imod ben indre 
Deel af Stuen. Svm. og fl (I EYL 
Brifje). Eee Kallhovde. 

Omnborg, f. en fiirfantet Forbybning i 
Muren ovenfor bet egentlige Ildſted, 
beftemt til at lægge Id i, naar man 
tørrer Korn paa Ovnhellen (f. Omn- 
befla). Sdbm. 

Ømnbrau(d), n. ovnbaget Brød, t Mod⸗ 
fætning til Fladbrod. Udtales ofteſt 
Ombrø”. 

Ømnbrif, f. en ført Bænt paa ben indre 
Side af Gruven. Nordre Berg. 

Omnbella, f. en ftor Helle eller Steen» 
plade, fom ligger fladt over ben øvere 
ſte Deel af Gruven i Røaftuerne, og 
tjener til at afvende Ildfunkerne fra 
Jaget faavelfom ogfaa til at tørre Korn 
effer Malt paa. VB. Stift. 

Omnøfræa, f. bet Hjørne hvori Ovnen 
eller Gruven ftaner. (Ogſ. Omsøraa). 

Omnførof, m. Ovnrage, Kjæy til at rage 
i Veden og Gloderne paa Ildſtedet. 

Omnlad, n. en liden Muur pan hver 
Side af Ildſtedet. 

omnturfa, adj. om Korn fom er tørret 
paa Ovnhellen. 

omoleg, umulig; f. umogeleg. 

omysfande, f. umisfande. 

Omole, n. en flet Stemning eller Til⸗ 
ftand. Gbr. Som. J GSærdeleshed ft» 
ges om en Kværn, at den er i Omole“, 
naar ben er forflibt eller maler flet. 
Sf. Mole. 

omolt, adj. ilde ftemt; f. mølt. 

ona, trives; f. una. 

onagga, adj. ubindret. Lat han gm 
onagga: lad ham flipse uden nogen 
JFornærmelfe. Sdm. og flere. 

onaleg, hyggeligs f. unaleg. 

onardig, adj. vred, opbragt. Tr. Stift. 

oneift, uden Fornærmelfe. S. neifa. 

Onn, f. 1) Flid, Raſthed, Driftigheb. 
D'æ inkje nofo Onn mæ bei: der er 
iffe nogen Fremgana med dem, de ere 
for libet om fig. Rbg. If. ann 
anna. — 2) Skynding, Travlhed, ſtarkt 
Arbeide. Mere alm. G. N. önn. If. 
annig, annfam, Annfemd. — 3) Mart» 
arbeide; tfær be tre ftore Arbeidstider 
om Gommeren, nemlig Pløtningen 
(Bæronn, Plogonn), Høflætten (Slatt⸗ 
onn, Høyonn), og Kornffuren (Skur⸗ 
pnn). Am. og meget brugl (Paa 
enfelte St. figes dog oftere: Binna). 

onna, v. n. (4-4), arbeide, tage Deel 
i Marfarbeidet; tær om letebe Folk 

an va bær m onna. GSøndenfjeldé. 
f. vinna. 





ora — orfaftaft 


af Lader, hvorved Skaglerne bindes HI 
Salen. Ordet fynes at være alm. og 
bedber Øra, Ore (B. og Ir. Stift, 
Gbr. og fl.), Ørra, med aab. o(Sogn), 
Orde, med ov (Fell). Et Par andre 

. men meget lignende Jing have Nav 
nene Urva og Orveld. (SF. Isl. urga, 
Rem). — Herril: Orepinne, m. en 

- Pind, fom fættes faft t den yderfte 

ugt af Øren, for at fæfte famme til 
Gtaglerne. (3 Tell. Ordepinne). 
Ellers Selepinne, Selefjevle. 

ora (ore), v. n. (4-4), opfyulme, ſtige 
op; om Bandet, naar Iſen bindrer dets 
Aflob. Rbg. Nedenæs. (Ellers kjova, 
try, kreppa). Hertil Oreſpall. 

ora (for orda), v. a. (a-4), bringe 
noget paa Sale, forberede eller indlede 
en Sag med nogle Ord. Ea flal ore 
bæ mæ han. (Nordre Berg). 

Ora(r), pl. med Betydningen: Forvir⸗ 
ting, Gandfesløshed; — er et Ord, 
hvis Grundform er ubefjendt, da bet 
tun bruges i Fleertallets Dativ, og 
besuben blot i Gammenfætning, neme 
Hg: i Hauorom (Tr. Stift, for Ho⸗ 
' suborom), Sømnorom, Dau(d)orom, 
Heljoro (i be foblige Cane), Himmel» 
orm (Som.) G. N. örar, f. pl. Gal» 
flab. — Heraf: oren, øra, sren, Orſta. 

oraſt (for orbaft), v. n. ſnakke, famtale. 
(Sjelden). 

øradd, adj. ubeftemt, tvivlraadig. Ork. 
Ogſaa: ormdig. See Urad. ' 

øoræt, ftenet; f. urut. 

Ørbær (00), n. Ribsbær. Joten, He» 
bemarfen, Oſterd. J Balders hedber 
bet Urvillbær; i Gbr. Ulbær eller 
Ulvbær. Ellers: Nips. 

Ørde, f. Dra. Ordre, f. Ore. 

Øre, m. EI, Elletræ (Alnus). Forekom⸗ 
mer i forffjellig Form, nemlig Ore 
Fell. Buftr. Romsd.), Or (Rbg. Tel. 

all), Are (Nfj. Sdbm. og fl), Ar 
(Ryfylke, GSætersd.), Orr, aab. o 
(Bois, Hard. Jæd. Manda), Ordre, 
øo (Gbr.), Pre —— y) og Øre, f. 
(Sdm.), Ør (Nyfylfe). Ellers Oldre, 
Oder. — Paa enkelte Steder fynes 
Navnet Ore (Mre) at betegne fun den 
Iyfere eller hvidere Art (Alnus incana), 
medens berimod Older” betegner ben 
morkere Art (Alnus glutinosa). Den 
førfte Art Falbes ellers: Grm-ore, 
Kvit-or; ben fibfte derimod: GSvartore, 
Gvartolber; i Som. Oldenmre og 
ge > & fyenffe Dial. orr og arre. 
. N. orir forefommer i Elis's Saga. 

. Øreborf, m. Ellebark. 
Oreholt, n. en Lund eller liden Skov 


349 


af Elletræer, Sønbenfjelbs. Ellers Ol. 
berholt, Olderbol, WMreryft og ÅL 

Øreby, n. bvidt Fnug eller Støv, fom 
ofte findes ti Mængde paa Ellelovet og 
er fuldt af fmaa Jnfefter. I Sbm. 
falbes det: Areſkyr. 

Orefumar (aab. u), m. Knopper og 
Frø-Kogler paa Eletræet. 

Ørelauv, n. Elleløy. 

oren, adj. forvirret, forftyrret i Hovedet. 
Indr. (G. Orar). Ellers sren, yrens 
ogfaa urven. 

Orepinne, fee Dra, f. 

Oreruft, f. en liden Elleſtoo. J Sdbm. 
Areryſt; ellers Oreholt og fl. 

ØrefFog, m. Elleſtov. Ellers: Wire: 
fPog, OrrafFog, Older(Pog. 

Ørefvall, m. en boi efler tyf Jis paa 
Marfen, bannet ved Bandets Opdæme 
ning af Froft. Nedenæs (af ora, v.n.). 
Ellers Kovfvell, Kovefyoll. 


Orevi(d), m. Brænde af Elletræ. 


or-faren, adj. afflædt. (fara or). 

Org (Sri), m. Qvirvel, Kreds af Bol⸗ 
ger, fom fremfommer naar noget plum- 
per ned i Bandet. Buſterud. If. Helg. 
(Isl. örga, røre). 

Orgafjøa, f. Aurefjøa. 

orzgjetes (orgites), adv. i Glemme. 
Da gjett meg orgjetes: det gik mig af 
Tanker, jeg glemte at fige bet. Rhl. 
I Sbl.: „Da gjelf meg or Giee“. 

ørbalden, adj. ordbolden, fom ikke glem» 
mer fit Løfte. Ogf. orbaldig. 

orbitten, adj. nem til at finde Ord 
eller Ubtryf; ogfaa vittig, fom Har 
træffende Indfald. Hall. og fl. (IS 
ordhittinn). 

ørimelege, adv. overmaabe, faare meget. 
Meget brugeligt norbenfjelbs, ogfaa i 
Gbr. og Som. Dæ va fo orimele flørt, 
orimele lenaje o. f. 9. 

Øring, f. Bandets Opfyulmen og Ope 
bæmning ved Froft. Rbg. f. ora. 

Ørje (el. Oraje), f. Aure. 

orfa (aab.o), v.n. (a-a), mægte, for» 
maae, have Kræfter til noget. Alm, 
(6. N. orka). Han flæpa meft han 
orfa. (If. vinna). Eg orka kje go 


fenger. 

Orka, f. Arbeide. Sogn (fjelben). If. 
Jungorfa. G. N. orka. 

Orkaſt, n. 1. (01), et Kaft føm tages ud 
af en ftængt Not. Shl. og fl. Hertil 
OrFaftenot (00), f. en Iben Not til 
at gjøre faadanne Ørfaft”" med. 

Orkaſt, n. 2. (Ord), Orbyerel, Difput, 
Tviſt. Dei fom i Orfaft: be Fom til at 
toifte om noget. Alm. 

orkaftaft, v. n. bifputere, tvifte. Ork. 





Drvit — Oftefjufe 


bruge den venftre Haand mett. Helg. 
Ellers: mrbendt (Ndm. Svm. Nfj.) 
og aurbendt (Ytre Sogn). If. aurt. 
G. N. örfhendr. — Paa andre Sterer 
hedder det: kjeivbhendt, ranghendt, ving- 
flerbendt. If. fapphendt. 

Ørvit (aab. i), n. Afvigelfe i et Ords 
Betybning eller Form, rbforandring ; 
pafaa Mistydning, Misforftaaelfe, fom 

runer fl fig paa en ſaadan Afvigelfe. 

orviſs, adj. ftadig i fine Ord, paalide» 
tig (= orftød), ogſaa fifter i at finde 
pasfende Ord eller træffe bet rette Ud⸗ 
tryf. Ortk. 

orvonaft, v. n. tabe Haabet om noget, 
anfee noget fom uopnaaeligt, ikke vente 
længere. Sogn. 

Øryde (aab. y), n. et ugjennemtrænge» 
sat Krat, Hildftov, Vilbnis. Svm. 

dig (aab. 9), adj. urybbet, uordent⸗ 

iqs tfær om et Bærelfe, fom er fuldt 
af forffjellige Sager, der ikke ere fatte 
t rigtig Orden. Sdm. og fl. Ellers 
orvdleg, urv'leg. 

orpggjelelge), adv. uhyre, o røgtelig me» 
get. Ork. o If. 1944 

Oryrk, m. Gåervinter, —8— ſom ind⸗ 
træffer feent om Baaren. Som. Ellers 
Uriv, Kaldrid. 

Os (09), m. 1. Eivemunding, Stedet 
hvor en Ely løber ud; ogfaa Stedet 
byor en Elv gaaer ud af et Band. 
Am. og meget brug. (GSøndenfjelds 
tilbeels Meutrum). G. N. oss. Heraf 
mangfoldige Gaardbsnavne: Ofe, Ofen, 
Øfanne. — If. Øfe. 

Os (00), m. 2. Damp, Lugt af noget 
fom brænder. Ikke alm. (Sv. 08). 

es (00), adj. 1) vilb, geil, brunftig; 
om Dyr ar Huntjønnet, Hær Hopper. 
Ørt. Indr. (If. 09). — 2) om Jern, 
fom guiftrer meget, naar bet hamres. 
Coft Sarn). Ork. — Bel egentlig: beftig 
eller hidſig. If. oſa, oſaſt, osle. 

oſa, v. n. dampe, lugte. (Sv. osa). 

Øfam, Uenighed; ſ. Uſam. 

Oſamda, ſ. Uſam. oſams, ſ. uſams. 

oſein, i Talemaaden: „Han va 'tje oſei⸗ 
ne”, 2: han var ikke meget feen, han 
ſtyndte fig ret tilgavns. Sdom. og fl. 
Uden Toivl fftedett på „ovſein“. 

Oſka (aab. 0), f. Afte. Hedder fun paa 
faa Steder: at (f. Cr. ved Trond» 
bjem). OG. N. aska, acc. ösku. 

ofreladd, m. et S Spottenavn paa ben yngfte 
t en Familie (den fom fidber hjemme 
og rober i Aften). Meft i Aventyrene. 
Ellers hevder det oftere: Oſkefis. 

Oſkelit (aab. i), m. affegraa Farve. 


351 


Oſkerei(d), f. et Følge af Vatter eller 
fabelagtige Bæfener, fom efter Folke» 
faanene ſtulde ride omfring imellem 
Fjeldbene ved Juletiber og medføre en 
flræffelig Larm. Mandal, Rbg. Vell. 
(beels Gſkerei, aab. o, deels Oflo. 
rei). SÅ Nedences bebder det 40 als 
rei. I B. Stift: Nei, Jolaret og Ju- 
laſtrei; i Balders Juleſtrei. — Sprin⸗ 
delſen fynes uvis. I Sondre Berg. 
findes Hufprei og Hefpret fom Navne 
- paa Tordenen (Sv. åska). I en game 
mel Bife i Jellemarfen foretommer Ud⸗ 
tryffet: „rie te Offor”, hvorved man 
let kunde tænfe paa bet mythiffe Navn 
„Aasgard“; imidlertid fynes bet tvivl⸗ 
fømt, om Offeret funde ubledes her» 
af, blandt anbet berfør, at bet da 
flulbe hedbe Asgarsrei eller idetmind⸗ 
ſte Piftarrei. — Orbet har formodent⸗ 
lig flere Former, fom ikke endnu ere 
befjendte. 

Offe:ro (Oſtro), f. Bærme af Lud, Affe- 
bærme. Svym. Nfj. Gbr. — Bed Trond⸗ 
bjem ffal bet hedde Aſkro; i Balders 
bedber bet berimod Aſkril, m. Ordets 
fibfte Deel er ellers ubefjenbt. 

oſkiren, adj. ureen, bunfel, (mubfet eller 
ftøvet. Gbr. 

Offjæl (00), f. et Slags ſtore alange 
Muslinger (Modiolus vulgaris). Sogn. 
Bed Trondhjem forefomme Navnene 
Ovffjæl (uab. 0) og OvdfFjæl. Bel 

egentlig Obeffjæl (aab. 0), da nem- 
fin benne GSfjæl hedder paa Island: 

. söa og ööuskel. I Sm. faldes benne 
Art Gioſtjal og Fofteffjæl, fordi ben 
- bruges fom Mading til Forf.. 

ofkyven, adj uforfigtig i fine Bevægel 


Ofp C(aab. 0), f. Afp (et befjendt Træ). 
Nordenfjelds hedder bet oftere: pa 
å om. og flere Steder: Eſp. OG. 


oforiauv, n. Afpeløy 

ofvefteg, fog Afpeffov. Ellers Aſpeſkog 
og Eſpe 

ofs, pron. 1) 98. Øbjelt af mid (me). 
S. okt. I Hall. og Bald. hedder bet: 
ufs. — 2) vi (Subjett), Gbr. Ørt. 
Ndom. Rome». 

Oft, m. 1) Oft, de tyffere Dele af Mal- 
en i Dr obeintn til Ballen (Moa). 
I Sm. hevder bet: Koſt. — 2) tilbe» 
redet og fyrlig Oft, Gammeloft. Um. 
Udtales meft alm. med lukt o (00); i 
Nr med aab. 0. — Heraf vita og 

e 
oſta, v. a. oſte, lave Oſt. Oftere yſta. 
Oſtekjuke, f. færft Oſt. Helg. S. Kjuka. 





Opafall — Ovfulde 


Ovafall (Ava⸗fall), n. Nedſtyrtning, 
Jordſtred og Steenfald i bratte Fjelb- 
egne. Indre Sogn. 

ova⸗fyre (aab. o og y), adv. ovenfor, 
længer oppe. Hedder ellers: mvantv” 
(Hard. Voſs), mvæfyre (Sogn, Nhl.), 
cavofor (Helg.), ogofor (Guldbr.), 
ææma-fe (Tellem.); ogſaa uppafyre 
(Sogn). G. N. ofan fyrir. 

ovalege (mvale”), adv. noget høit, langt 
oppe. De ligg fo mvale: bet ligger 
noget bøit oppe. G. N. ofarlega, 
ofarla. Gjelbnere forefommer: ovaleg 
(mvale”), adj. hoit liggende; f. Er. ein 
mvale Gar. 

Ovande, f. Uvane. ovandt, f. uvantt. 

ovan:til, adv. 1) oventil, for oven. 2) 
ovenfra, nedad. Hedder ellers: mvan: 
te (Hard. Bofs), mrvænte (NGL Delp), 
ævatil (Sbm.), mvm:=te (Ørfed.), 
ogo⸗te (Gbr.), mmaste (Fell). O9- 
fan mvanzat (Rbg.). G. N. ofan til. 
— & Betydningen: nedad, figes i N. 

- Berg. og fl. St.: mva-ette. 
van-yve, adv. overmaade; ogfaa adj. 

- mbmærfet;s f. Er. ein mvangve Kar. 
(2of8). Ellers: overs, utifrm, fram- 

om 


Ovargsdyr, el. oftere Övargasdyr, n. 
Udyr, ffadeligt Dyr. Som. (If. Isl. 
éargr, briftig. 

ovæta, baanes f. uvita. 

øovbold)alege (aab. 0), adv. overmaade, 

- ufædvanlig. NYl. (æboale). 

ovbold)e (aab. 0), adj. n. overdrevet, 

om gaaer for vidt. Tel. Dæ fann 

Hjeovboe ftandas: hvad ber ganer for 
vidt, fan iffe vare længes for meget 
faaer fnart Ende. Nogle St. avboe; 
If. mboden. 

Ovbyr (aab. 9), f. byr. 

owvdiger, adj. uhyre for (eller tyd. I 
Bufeib: avdiger. 

ovdstfjoæl, f. Offjæl. 

owvdyr, adj. meget dyr, for foftbar. 

oveiden (00), adj. ubefven, Flobfet, tung. 
Sdm. If. veiden. 

Oveidne, f. ubekvem Tilſtand; ogſaa 
Smuds, Ureenhed. Sdm. 

oveleg, f. ovlege. 

owvende (aadb. 0), adv. overmaade. Tell. 

over (mver, mør), præp. og adv. over. 
Met brugeligt i be nordlige Egne. 
Nordligſt i Berg. Stift bruges , mver" 
Fun i nogle Betybninger, nemlig om en 
Overfart (f. Cr. mver Elva) og om 
en Overftigen i Antal, Omfang, Magt 
eller Rang; medens berimob de andre 
. Betybninger udtrykkes ved: yve (aab. 
9). & Sondre Berg. og å Kr. Stift 


953 


bruges ,90e" og sive" i alle Betydnin⸗ 
ger, hvorimod ,over" fynes at være 
ubrugeligt. ' 

Overfil, m. og f. Srumf-Knegt, i Spil. 
Ellers Faldet: Over'en, Heilefilen, Bisfa. 

Overhand, f. Overhaand. 

overbendig, adj. overmaade flærf, fom 
man iffe formaaer noget imod. Meget 
brugl. fjær om Binden. 

Overje (00), f. et ftort og ubefyemt 
Bærges ogfaa upasfenbe Baaben. Ork. 

Overlag, n. en ubmærfet SHE eller Til. 
ftand. Gbr. Ork. Sdm. (meget brugl.). 
Han hadde alting pm eit Miverlag: 
ban havde afle Sager i en udmarket 
Stand. D'æ reint eit Averlag: bet er 
noget ganffe ufædvanligt. 

oveslaft. n. et Slags Toi (førmobentlig 
bet engelffe Everlasting). Nordre Berg. 

Øverlaup, n. 1) et lidet Loft, Gang 
eller Sengefteb under Taget. Balders. 
Gbr. (It. Ram). —2) Pulpitur, Gal» 
lerte t Kirfen. Gbr. Ellers: Lam, Træv. 

Overmagt, f. Overmagt. (Ivemagt). 

Overmann, m. Overmand. 

overmæteleg, adj. overorbentlig, ufæd. 
vanlig. Hall. Gbr. 

OÖvermorgon, Overmorgen. (3 WMver» 
morgm). 

overs (myers), adv. overmaade. Ogfaa 
adj. 9pperlig, ubmærfet; f. Cr. Eit 
mvers Menneftje. Sdm. 

øoverslege, adv. 1) overmaabe. Han va 
fo mversle ſtor'e. Sogn. 2) ypperligt, 
berligt. Sbm. If. offalege. 

Overft (00), m. Oberft. Ogfaa Oveft 
(Nordre Berg.), Oguft (Harb.). 

overſterk, adj. overlegen i Styrke. 

overftigjen, adj. overftadig fulb. Som. 

Overtaf, ſ. Yvetaf. 

Ov⸗evle (aab. 0), n. Noget fom er for 
foært, fom overftiger Ens Kræfter. Tell. 

Ovflø(d)e, n. en uſedvanlig Bandflom, 
en ftor Overfvømmelfe. Tell. (Ovfloe). 

Ovfroft, n. uſedvanlig Froft. 

ovfull, adj. meget fulb, forfyldt. 

Ovgjegn (WMvgjegn), f. noget udmarket 
eller uſedvanligt. Shl. S. Agjegn. 

ovgrann, adj. yderſt fiin eller tynd. 

ovbar adj. alt før haard. Om Binden: 
mbar og obar. Norbenfjelbs. 

Ovhite (aab. i), m. ufædvanlig Hede. 

ovbøg, adj. overmaade hoi. NBl. 

ovita (00), befyimes f. uvita. 

Ovfar (aab. 0), m. en udmærket Karl. 
Fell. og fl. Sualebes ogfan Ovmann, 
OØvmenneffje. I Sogn Avkar, AUv⸗ 
Fæna og fl. 

Ovkulde, m. ufædvanlig Kulde, I NYl. 
Ovfule (aab. 0 og 4). 23 





Pit. — 


pit (60, m. Spids, Braad, Pig; fær 
af Jern effer andet Metal. 

pia, adj. fpibs, tynd i Enden. Nogle 
Steder: piljen. (Sr. Stift). 

pika, f. Pige. Meget brugl. i Nbg. og 
Mandal. I Byerne førdenfjelbs fun 
om FTjeneftepiger. I B. Etift bruges 
dette Ord fun ved visfe fjelbne Anled- 
ninger, faafom Brudpika, Veftapifa, 
Belapifa. (Ellers Taus). Herfra av- 
ſtilles Pie" fom bruges i Nordre Derg. 
og Ir. Stift om Pigebørn af fond 

p urtede Kr sk ſpids T 3 

huva, f. Sue med en fpibs Top. 

Aa. Stift: Piflue. 

, m. 1. 1) yb af noget fom pitfer 
eller flaaer faate. 2) Hakken, et livet 
$ug efler Sted. 3) Uvillie, Ugunit, 
flette Sanfer om En. Meget brugl. t 
BD. Stift. Han fekk ein PI te bei: 
ban fattebe flette Tanfer om dem, fif 
Had eller Uvillie til dem. 

pirr, m. 2. et libet Spand, Trækar af 
det affermindfte Slags. Som. (Dal- 
lepitf). Ellers Tint. — GSøndenfjelbs 
har Ordet desuden en obfrøn Betyb- 


ning. 

pikka, f. Staft eller Hals paa en Boie 

(Dubl). Nordre Berg. 

pila, v. n. (a-a), 1) banfe, flaae 

fagte; f. Gr. om Pulfen. 2) pilte, 
e. 


pikſa, v. a. udſpile et Skind ved at fætte 
inder i Kanterne. 

Pitfe, m. Pind, tfær til at udſpile Skind 
med. Nordre Berg. 

Pilftav, m. Stav, Etof med en Jern- 
pig i Enden; fær til at bruge paa 


en. 
il, m. 1. Pil, Piletræe. G. N. pill. 
il, m. 2. (ogf. f.), Piil, at ſtyde med. 
pila (aab. i), v.n. (4-4), pille, plufte, 
pmape. (Udt. ogſaa pela). Sv. pela. 
Pile (aab. i), m. Smule, Kvar ein Pile: 
byer enefte Smule. Norbre Berg. 
Pile (ii), m. And; tamme Wnder. Søn- 
bre Berg. og fl. 
pila, v. n. pifle, ſtikke, flrabe. 
Pilt (H), m. Drengebarn, Pog. (Livet 
brugelig). G. N. piler. 
, V. n. løbe, trippe omfring. (Sjel 


ø 


pina, v. a. (€- te), pine, plage. — pine 
ihop: fammenfpare, opfpare. 

pinaft, v.n. pines, lide langvarig Smerte 
(er om Barfelfoner). Undertiden og- 
ag om at bie fænge. 

Pining, m. en Gnier. 

Pint, n. uffaret Brændeviin. Norden⸗ 
fielbs. (Sy. pink betyder Urin. 


Pjalt 357. 


Pinn, m. fee Pen og Pinne. 

pinna, v. a. (4-4), fætte Pinder i. 

Pinne, m. Pind. Nogle Steder Pinn. 
(G. N. pinni). — Pinnebamar, m. 
Gfobammer. Pinnefyl, m. Syl Hl 
at bruge, naar man fætter Pinder i 
Sto. Pinne:tre, n. Tre hvoraf man 
ajør Pinder, ifær Skopinder. 


Pinfla, f. 1) Pine, langvarig Smerte. 


2) en lang og fjedfommelig Venten; 
Ranavarigheb. 3) Gnierie, Karrighed; 
ogſaa et knapt og farrigt Udkomme. 


Pipa, f. Pibe, Rørs nogle Steder tfær 


Gtorfteenspibe; ogfaa Tobakspibe. — 
Hertil Pipelegg, m. Pibeſtilk, Rør 
paa en Kridpibe. Piperøyr, f. Piberør. 
pipa, v. n. bleæfe Å en Pibe. Hertil: 
Pipar, m. Piber, Floiteſpiller. 

Pipar (aab. i), m. Peber. G. N. pipar. 

Pipargras, n. Vandpeber (Polygonum 
Hydropiper). B. Gtift. Tell. 

pipra (aab. å), v. n. bære, fljælve. B. 
Stift. (Ellers bivra og bibra). Heraf 
Pipr, m. Bæven, Sfjælven. 

Pir (ti), m. Makrelens Yngel. Shl. I 
Ryfylke: Spir. Ellers Gjeir. 

Piræl, m. et Slags Fiſt (Myxine glu- 
tinosa). Helg. Ellers Faldet YJgrml 
(Soan), Kvitml (Sbm.), Sleipmakk 
(Tr.). Sv. pirål. 

piren, adj. ringe, baarlig; ogfaa let, 
fimpel. Meget brugl. i Nordre Berg. 
ogſ. i Ork. bog altid fun med en Rege 
telte. Han ære piren: ban er ikke 
nogen ringe Karl. Dæ varkje pire: det 
var iffe Spog, ikke let at fomme til. 

Pirfum, Planten Hypericum. 

pifka, v. a. pidſte. If. bengja. 

Pift (ii), m. 1) et Hviin, en fvag (90 
oafaa Klynken, Klage. Inkje ein Pit: 
iffe et Muk. (Nordre Bera.). 2) en 
Kryfter, En fom klynker og Mager for 
Gmaating. 3) en Gnier, farrig Per. 
ſon. Sbm. (meget brugl.). I Fugle- 
navne betyber bet Pibers faaledes Fjø- 
repift (Strandpiber), Navepift (Hjør- 
nepiber). 

pifta, v. n. (e-0), 1) pbibe, hvine med 
en foag Lyd; f. Er. om Muus, og om 
enfelte Fugle. Nordre Berg. Gbr. 
Ork. I Sogn: piftra. (If. kviſtra). 
2) klynke, Mage, frympe fig for no 
get ubetybeligt. Sdom. 

piften, adj. fynfendbe, fom Mager for 
Smaating. 

Piftina, f. Piben, Hvinens ogf. Klynken. 

piftra, pibes f. pifta. 

pitla, v. n. pluffe, nippe. Nl. Hard. 

Piakk, m. GSmaa-Lar. Nordre Berg. 
Ellers: Jart, Svilung, Leting. 





Pik — Pjolt 


PiF (6), m. Spids, Braad, Pigs fær 
af Jern efler andet Metal. 

piPa, adj. ſpids, tynd t Enden. Nogle 
Steder: pifjen. (år. Stift). 

Pika, f. Pige. Meget brugl. i Rbg. og 
Mandal. I Byerne fønrdenfjelbs Fun 
om Fjeneftepiger. I B. Stift bruges 
bette Ord fun ved visfe fjelbne Anled- 
ninger, faafom Brudpifa, Feſtapika, 
Belapifu. (Ellers Taus). Herfra ad» 
ſtilles Pio" fom bruges i Nordre Derg, 
og Ir. Stift om Pigebørn af fondi» 
tionerede JFamtlier. 

Pikhuva, f. Sue med en fpids Top. I 
2: Stift: Piklue. 

PiFF, m. 1. 1) Lyd af noget fom pitfer 

efler flaaer faate. 2) Haffen, et idet 

Hug eller Sted. 3) Uvillte, Ugunft, 

flette Sanfer om En. Meget brugl. i 

B. Stift. Han felt ein PIL te bet: 

ban fattebe (lette Tanfer om dem, fil 

Had efler Uvillie til dem. 

iPF, m. 2. et lidet Gpand, Træfar af 

det aflermindfte Slags. Som. (Dal- 

lepikk). Ellers Tint. — Sondenfjelds 
har Ordet desuden en obſcon Betyd⸗ 


ning. 

Pikka, f. Skaft eller Hals paa en Boie 
(Dub). Nordre Berg. 

pifka, v. n. (4-4), 1) banfe, flaae 
fogte; f. Er. om Pulfen. 2) pikke, 


akke. 

pikſa, v. a. ubfpile et Skind ved at fætte 
Pinder i Kanterne. 

Piekſe, m. Pind, ifær til at udſpile Skind 
med. Nordre Bera. 

ifftav, m. Stav, Stok med en Jerne 


på i Enden; fær til at bruge paa 
ent. 


Pi m. 1. PÅ, Piletræ. G. N. pill. 

- Pi, m. 2. (ogf. £.), Pil, at flyde med. 

pila (aab. 6), v.n. (a-4), pille, plutte, 
gnave. (Udt. ogfaa pela). Syv. pela. 

Pile (aab. i), m. Smule. Kvar ein Pile: 
byer enefte Smule. Nordre Berg. 

Pile (il), m. And; tamme Ender. Son⸗ 
bre Berg. og fl. 

pilka, v. n. pille, fliffe, ſtrabe. 

Pilt (tl), m. Drengebarn, Pog. (Lidet 
brugeligt). G. N. piltr. 

Pilt, v. n. løbe, trippe omfring. (Sjel- 

en). 

pina, v. a. (£-te), pine, plage. — pine 
ihop: fammenfpare, opfpare. 

pinaft, v.n. pines, lide langvarig Smerte 
(tær om Barfelfoner). Unbertiden og- 
faa om at bie længe. 

Pining, m. en Gnier. 

Pink, n. uffaret Brændestin. Norben- 
fjelbs. (Sv. pink betyber Urin. 


357. 


Pinn, m. fee Pen og Pinne. 

pinna, v. a. (4-4), fætte Pinder i. 

Pinne, m. Pind. Nogle Steder Pinn. 
(G. N. pinni). — Pinnehamar, m. 
Skohammer. Pinnefyl, m. Syl Hl 
at bruge, naar man fætter Pinder i 
Sto. Pinne-tre, n. Iræ hvoraf man 
ajør Pinder, fær GSfopinder. . 

pinfla, f. 1) Pine, langvarig Smerte. 
2) en lang og fjedfommelig Bentens 
Langvarighed. 3) Gnierie, Karrighed; 
ogſaa et knapt og farrigt Udkomme. 

Pipa, f. Pibe, Rør; nogle Steder tjær 
Skorſteeñnspibe; ogfaa Tobakspibe. — 
Hertil Pipeleøg, m. Pibeſtilk, Rør 
paa en Kridbpibe. Piperøyr, f. Piberør. 

pipa, v. n. blæfe i en Pibe. Hertil: 
Pipar, m. Piber, Fløttefpiller. 

Pipar (aab. 1), m. Peber. G. N. pipar. 

Pipargras, n. Bandpeber (Polygonum 
Hydropiper). B. Gtift. Dell. 

pipra (aab. i), v. n. bære, ffjælve. B. 
Stift. (Ellers bivra og bibra). Heraf 
Pipr, m. Bæven, Skjælven. 

Pir (ii), m. Makrelens Yngel. Shl. I 
Ryfylke: Spir. Ellers Gjetr. 

Piræl, m. et Glags Fiſt (Myxine glu- 
tinosa). Helg. Ellers faldet Igral 
(Soan), Kvital (Shm.), Sleipmakk 
(Tr.). Sv. pirål. 

piren, adj. ringe, baarligs ogfaa let, 
fimpel. Meget brugl. i Nordre Berg. 
paf. i Ørf. bog alttb fun med en Rege 
telte. Han ærfje piren: han er ikke 
nogen ringe Karl. Dæ varkje pire: det 
var iffe Spog, iffe [et at tomme til. 

PirFum, Planten Hypericum. 

pifka, v. a. pidſte. If. bengja. 

Piſt (ii), m. 1) et Hvitn, en føag Lyd; 
oafaa Klynken, Klage. Inkje ein Pit: 
itte et Muf. (Morbre Berg.). 2) en 
Kryfter, En fom flynfer og fager for 
GSmaating. 3) en Gnter, farrig Per- 
fon. Som. (meget brugl.). I Fugle⸗ 
navne betyder bet Pibers faaledes Fjø» 
repift (Strandpiber), Navepift (Hjør- 
nepiber). 

pifta, v. n. (£-0), 1) pibe, hvine med 
en fbag Lydz f. Er. om Muus, og om 
enfelte Fugle. Nordre Berg. Gbr. 
Ørt. J Sogn: piftra. If. kviſtra). 
2) klynke, flage, frympe fig for no» 
get ubetybeligt. Sdm. 

piften, adj. flynfende, fom fager for 
Smaating. 

Piſting, I. Piben, Hvinen; ogſ. Klynken. 

piſtra, pibe; f. piſta. 

pitla, v. n. plukke, nippe. Nhl. Hard. 

Pjiakk, m. Smaa⸗Lax. Nordre Berg. 
Ellers: Tart, Svilung, Lekſing. 





N 


Pi — Pjalt 


PiF (ii), m. Spids, Braad, Pigs fær 
af Jern effer andet Metal. 

pika, adj. ſpids, tynd i Enden. Nogle 
Steder: pikjen. (ir. Stift). 


Pika, f. Pige. Meget brugl. i Rbg. og 


Mandal. J Byerne føndenfjelbs fun 
om Fjeneftepiger. I B. Stift bruges 
bette Ord fun ved visfe fjeldne Anled- 
ninger, faafom Brudpiku, Feſtapika, 
Belapifa. (Ellers Jaus). Herfra avd- 
ſtilles Pio" fom bruges i Nørdre Derg. 
og Ir. Stift om Pigebørn af fondi» 
ttonerede Famtlier. 


Pikhuva, f. Hue med en ſpids Top. I 


AG. Stift: Piklue. 

Pirf, m. 1. 1) Lyd af noget fom pikker 
efler flaaer faate. 2) Haffen, et lidet 
Hug eller Sted. 3) Uvillie, Ugunft, 
flette Sanfer om En. Meget brugl. i 
B. Stift. Han fett ein Pi te bei: 
han fattede flette Tanfer om dem, fit 
Hav effer Uvillie til dem. 

PiFF, m. 2. et lidet Spand, Træfar af 
bet affermindfte Slags. Som. (Dal- 


lepikk). Ellers Tint. — Søndenfjelbs på 


bar Ordet desuden en obfrøn Betyb- 


ning. | 

Pikka, f. Skaft eller Hals paa en Boie 
(DubD. Nordre Berg. 

piføa, v. n. (4-4), 1) banfe, flaae 
fagte; f. Gr. om Pulfen. 2) pikke, 


affe. 

pikſa, v. a. udfpile et Skind ved at fætte 
Finder i Kanterne. 

Pikſe, m. Pind, tfær til at udſpile Skind 
med. Nordre Bera. 

Pikſtav, m. Stav, Etof med en Jerne 

pig i Enden; tjær til at bruge paa 


Iſen. 

PÅ m. 1. Pill, Piletræ. G. N. pill. 
il, m. 2. (ogf. £.), Pil, at flybe med. 

pila (aab. å), v.n. (a-a), pille, plutfe, 
— (Udt. ogſaa pela). Sv. pela. 

Pile (aab. i), m. Smule. Kvar ein Pile: 
byer eneſte Smule. Nordre Berg. 

Pile (it), m. And; tamme Ender. Søn- 
bre Berg. og fl. 

pilka, v. n. pille, ſtikke, flrabe. 

Pilt (ti), m. Drengebarn, Pog. (Livet 
brugelig). G. N. piltr. 

pilte, v. n. løbe, trippe omfring. (Sjel- 

en). 

pina, v. a. (€-te), pine, plage. — pine 
ihop: fammenfpare, opfpare. 

pinaft, v.n. pines, lide langvarig Smerte 
(tfær om Barfelfoner). Unbertiden og- 
faa om at bie fænge. 

Pining, m. en Gnier. 

PinF, n. uffaret Brændevtin. Norben- 
fjelbs. (Sy. pink betyber Urin. 


357. 


Pinn, m. fee Pen og Pinne. 

pinna, v. a. (4-4), fætte Pinder i. 

Pinne, m. Pind. Noale Steder Pinn. 
(G. N. pinni). — Pinnebamar, m. 
Skohammer. Pinnefyl, m. Syl tl 
at bruge, naar man fætter Pinder i 
Sko. Pinne-tre, n. Træ hvoraf man 

ajør Pinder, tfær GSfopinder. . 


F. 


infla, 


Pirfum, Planten Hypericum. 

piſka, v. a. pidbffe. If. bengja. * 

Pift (ii), m. 1) et Hviin, en føag Lyd; 
ogſaa Klynken, Klage. Infje ein Pift: 
itte et Muk. (Mordre Berg.). 2) en 
Kryfter, En fom flynfer og fager for 
Gmaating. 3) en Gnier, farrig Per- 
ſon. Sdm. (meget brugl.). I Fugle- 
navne betyber bet Pibers faaledes Fjø» 
repift (Strandpiber), Navepift (Hjør- 
nepiber). 

pifta, v. n. (£-0), 1) pibe, hvine meb 
en ſpag Lyds f. Er. om Muus, og om 
enfelte Fugle. Nordre Berg. Gbr. 
Ørf. I Sogn: piftra. (If. kviſtra). 
2) klynke, klage, frympe fig for no» 
get ubetybeligt. Sdm. 

piften, adj. flynfende, fom Mager for 
aat ik Hvi ſ. Klynk 
iſting, ſ. Piben, Hvinen; ogſ. Klynken. 

Pir pibes f. pifta. 

pitla, v. n. pluffe, nippe. Nhl. Hard. 

Pjarf, m. GSmaa-Lar. Nordre Berg: 
Ellers: Jart, Svilung, Lekſing. 





Plogdrætte — Praffar 


Plogdrætte, n. Skagler og Hammel til 
en —8 Nogle St. Ploggreide, n. 
Ploghald, n. Grebet eller ——— 
paa Ploven. J Som, Plogfylp, m. 
Plog-jarn, n. Plovjern. (Egentlig bet 
banffe Plovffjær). 
lognad, m. |. Plogonn. 
log:0onn, f. Pløiningen om VBaaren 
og den Tid hvori den foregaaer. Kale 
bes ogfaa Plognad (Sbm.) og flet- 
ben: Dlog; f. Er. tett fyre Plogfen: 
firar ør Pløiningen. 
Plogvid (-ve), m. Træ Materiale til 
en Plov. Ogfaa Plogzemne, n. 
ploma, f. 1) Blomme (Frugt). Sv. 
lommon. 2) Rødmei Kinderne. Nor» 
re Berg. 
plomet, adj. rød paa Kinderne. 
Plugg, m. Pind, Tap, en liden Nagle 
af Tra. Meget udbredt. (Sv. plugg), 
pluffa, v. a. (a-4), plufte. (If. pliffa 
og pilfa). Heraf Plukk, n. noget fmaat, 
fom bliver pluffet. 
plundra, v. a. ubpresje, fammenftrabe. 
Det plundra bæ fra vf8: be holdt ikke 
øp førend bet fif bet fra os. Ogfaa at 
plyndre, (Sy. plundra). 
plute, f. pruta. 
plyftra, v. n. fløite. Nordre Berg. El⸗ 
Ter8 hedber bet pluftra, pliftras bliftra, 
blyftre. 
plønja, v. a. (e-de), 1) ploie; 2) fal- 
fe, ubffjære med en Plovhovel. Udta⸗ 
e 


8 deels plo⸗ja (Nordre Berg.), deels 


loia (ploye); men i Imperf. plogde; 
mperativ plog og ploig. J Sogn: 
løva, af Plov. (G. N. plægja). 
Panic plø 
P 


d. 
øjing, f. Pføtning. — Pløgjings- 
bor, n. Planfer fom ** tilffjæres 
med Plovhøvel. 
Pløma, f. Blomft, paa Træer, Nl. 
hvor man ogſaa har; pløma, blomitres 


f. bløma. 

pløfen, adj. plubfet, opſpulmet; ogſaa: 
vid, bred; om Klæder, 

pløva, ſ. pløgja. 

po, og por (for upp 01), op af. I 
Balders findes ogfaa ,po" for paa 
(upp⸗). 

Podda, f. Padde, Tudſe (Bana Buſo). 
Kr. Stift, Hard. og fl. Ogſaa: Pad⸗ 
da (Nhl. Sogn). G. N. padda. J de 
nordlige Egne hedder bet: Gro, 

Poka (aab. 0), f. Kopper (en Sygdom). 
Hertil Smm-poka; Børnefopper. If. 
Brendepofa. Nordbenfjelbs i Formen: 

ofm (Som. Ndm.), Smapoko (Helg.), 


mapuku (Indr. Ørf.). Ellers Kvelfa 
DA Bela. S J — Dial. Pokker. 


a69 


Gol pokken. Eng. pock. — Pole 

etel, m. Baccinations-Atteft. 

Poll, m. en liden rundagtig Fjorb, en 
Big med (malt Indlob. B. GSrift 
(G. N. pollr). J Nij. figes ogſaa 
„Pott“ i ſamme Betydning. 

Por (aab. o), n. Puds, Skalkeſtreg 
(= Pretta). Svm, (ſielden). .Han 
gjore me eit godt Por. Isl. por, 
skålkapör. 

Pors, m. Pors, en Buftvært (Myrica). 
I Ir. Stift hedder bet tilbeels: Poſt. 

Pofe (aab. 0), m. 1) Pofe. Overgaaer 
til Pærfa og Poarfes (Tr. Stift). 2) 
en Fold, en ftor Rynke; paa Hud efler 
Klævder. Han æ fo feit at bæ beng'e 

ofanne. 3) en liden og tyt Tinget 
om Dyr og Mennefter). 

pofen (aab. 0), adj. opfoulmet, hosnet, 
opblæft; plaget af Opblæfelfe I nd» 
voldene. Jell. Hall. og fl. Ellers po 
fen, med Iuft 0 (Mordre Berg. Ork.), 
pufen (Gbr.). If. fos, fofen. (Eu 
pösig). 

posna, v.n. opſpulme, opblæfes. Deeld 
med aabent, deels meb lukt o, fom for» 
rige. — $Hertil Posning, If. ffær om 
Opblæfelfe i Indvoldene. 

Poſt, ſ. Pors. 

Poſt (Paft), m. bruges Å Betydn. 1) 
Stolpe, Støtte, (Glaspoft). 2) Pume 
pe, Bandfpring. 3) Plads; Bagtpoft. 
4) Brevpoft; hvortil Poftmann, Pol» 
bus, Wonze og fl. (Fremmede Ord). 

Poſtel (Huspaſtel), m. Poſtil. 

Poftelin, n. fiint Steentoi; Porcellen. 
Nogle Steder: Baſtelin. 

pota (aab. 0), v. n. (a- a), 1) ſtode, 
prikke, berore med en Od eller med 
noget ſpidſt. B. Stift, Il. og Å. 
(Syv. peta). pote Tenn'enne: ſtange 
Jænderne. — 2) fifte pan Søen med 
Medeftænger. Som. Hertil Potatro- 
de, f. en lang Medeſtang; tær til Sei⸗ 
fifte (S Kippetroa). Heraf Poting, f. 

Poteta (ee), f. Kartoffel. B. og Ir. 
Stift (If. Joreple). Noale Steder: 

otate, og forfortet: Tate (NHL 
elg.) og Pote (Sogn). Eng. Jor 
tato. — Hertil: Potetegras (forl, 
laus), Poteterus (1148), Potetefod 


og fl. 

potra, f. putra. Pott, f. Poll. 
otta, f. Pottes Krukke; Pot (Maal). 
raff, n. Beſpar, Bryberie, Uleilighed. 
Ir. Stift. 

praffa, v. a. 1) befoære, plage. Fo⸗ 
fen 8 fl. 2) proffe fammen, firabe 
Uu 19 


pratfar, m. Pengepuger; ogſaa orirei⸗ 





Ramé — 


Rams, m. Skov⸗Log, Bjørneløg (Allium 
ursinum). B. Stift oa fl. Sv. rams- 
lök. Hertil RamfemarF, f. Mart fom 
er fuld af Skovlog. Ramfefmaf, m. 
Gfovløgens færegne Smag, fom un- 
dertiden ogſaa kjendes pan Malk og 
Smor. 

ramfvart, og „ramende fvart”, ful- 
ført, glindſende fort. (Bel egentlig 
tamnfvart). 

ramælt, f. radmalt. 

rana, v. a. rane, røye. — Et andet ,ra- 
na" betyber at fætte Ring i Trynet 
paa Sviin; fee Rane. 

Xand, f. Stribe, Streg; f. Rand. 

Xand-æas, m. Ovnbjælfe, en liden Bjælke 
efler Gernbolt, fom er indſat midt over 
Ildſtedet i Gruven, og tjener til at 
henge Kjedelfrogene pua. B. Stift, og 
fl. See Rand. 

Xande, m. Jordryg, Banke, Vold, tfær 
ten Balte. Ork. og fl. Ellers Rinde 
(Sondre Berg.), Rante (Ntj.). If. 

abb. 

Kane, m. 1. noget hoit og fremragende; 
faalebes om et hoit Sræ og ligetaa om 
em lang og fmal Perfon; men iſer en 
fremragende Slippe, Pynt, Bjergfpida. 
Nl. I Sogn ogfaa en lang Bakke 

eller Bjergryg. (G. N. rani, Snabel, 


) 
m. 2. Praas, tyndt Lys. Jad. 
— Ellers Daaſe. 
ane, m. 3. Ring at fætte i Srynet 
paa Sviin Knapp, Kneppe). Bald, 
$eraf rana, v. a. 
rang, adj. 1) vrang, urigtig, falff, iffe 
den rette. Nange Enden: den urette 
Ende. Gin rang Beg: en gal Bet, Af- 
vei. Ein rang Tankje: en falf Tante, 
urigtig Mening. Ein rang CEi(O): en 
falff &eb. Hedder i B. Stift: rænøe 
(i Gard. rang'u, m. og ræng, f.); 
i Self. og Rog. vrang”e. G. N. rangr, 
Sv. vrång. — 2) omvendt, vrænget, 
fom vender ben uvette Side eller Ende 
tl. Trøya ærmng'e (2: vender Vrang⸗ 
fden ub). Saaledes: [nu rang'e, og: 
fm rang'e, 2: ftaae i en omvendt Stil- 
ling. Qeraf rengja. If. rangt og Ran⸗ 
ga. — 3) vrangsillig, tyær, modvillig; 
om Mennefter. gjera feg rang'e: yppe 
Kin, gjøre Forbindringer ved en utidig 
Mobftræben. Ogfaa: vanffelig, indvik⸗ 
let. Meft i Rbg. og Vell. t Formen: 
vrang'e. Saaledes: „eit vrangt Vers": 
et Bers fom er fnudret og vanfteligt 
at lære. 
rang=auga, adj. fljævstet. I Shm. bru- 
ges rengaum, adv. f. Er. „gloſe 


rangføles 365 


rmngaum”, 2: fer ſtjavt, fafte felende 
BUE til noget fom man ifte lider. 
rangboygd, adj. boiet til ben wurette 


e. 

RangebandC(a), den venſtre Haand. Nor⸗ 
denfjelds. (Modſat Rettehand'a). 

Rangeſida, f. Vrangſiden (== Rænga). 
fnu te Rangeſi'ca: begyndbe at vife 
Uvillie eller Fiendſtab. 

Rangflundra, f. et Slags Flynder, fom 
bar Oinene paa ben venſtre Side. I 
B. Stift: Rængeflundra, 

rangbendt, adj. keithaandet. 

Rang! (Rang'el), n. Omfyermen. 

vangla, v. n. (1-4), 1) yppe Klam⸗ 
merte; trætte, kives. Berg. Stift. If. 
rengjuft. — 2) broute, gjøre fig til. 
(Sjelbnere). Unbertiben ogfaa ringle, 
fltramle. (Oftere flrangla). — 3) flaffe 
om, vandre omkring (Isl. rångla); 
fpabfere, laffe affteb; ogſaa løbe om- 
fring efter Selſtab og Fornøtelfer, fyær» 
me om, føre et uroligt Liv. Meget 
brugt. i Ag. Stift. If. refa, rakla, 
rafla. 

Ranglefant, m. en urolig Krabat, En 
fom fun føger Støi og Sværm. 

Ranglykkja, f. Forvifling, Kurre paa en 
Traad. Ork. 

rangloeſt, adj. om et Laas ſom lukkes 
bagvendt, eller hvori Nogelen dreies fra 
Hoire til Venſtre (rangſoles). Tr. Stift 


og fl. 

Kanglæta, f. Modvillighed, Tyvarhed; 
Egenſindighed. (Sjelden). 

rangmølt, adj. tvær, uvillig paa Grund 
af ondt Lune. Gbr. I Som. ræng: 
molt'e. 

rangſandd (rmngafmbb'e), adj. vranten, 
ærgerlig, fom er i ondt Lune. Nordre 
Berg. D'æ fo rangſatt (om et Barn). 
Maaftee egentlig : rangfmtt, i Betydnin⸗ 
gen: misfornøiet. 

rangfnudd, adj. omvendt, vrænget, fom 
vender Brangfiden til. 

rangfosxævd, adj. fom vil føye i urette 
Tid, føvnig om Dagen og berimod 
ſovnlos om Natten. Meget udbredt og 
almeenforftaaeligt, men hedder ogfaas 
rængfvænvd”e (Søndre Berg.), ræng: 
fvær'e (Som. og flere), rangføvd 
(Tr. Stift). Fjanende Betydning har 
andfvævd. (Hall). 

rangføles, adv. imod Golen, fremad 
eller opad fra høire GSibe og tilbage 
mob venftres ogſaa bagvendt, t omvendt 
Orden. Bon rettføles). Næften alm. 
bog i noget forffjellig Form, nemlig: 
rangføles (Ork. Gbr. og fl), rang 
følt (3c5.), rangfælt (Fndr.), rang= 





Raftall — — Raltje 


femme. Snbr. Ogfaa I Gr. og fl. til- 
el i jamne Betydning fom Sperra. 
— 3) ben øverfe Stok fen Sibevag 
(= Rafteftott). Helg. Fofen, Drt. Rom. 
Garner f fig meft til bet foranførte 


PES m. 1) ben vverfte Stot I St- 
bevæggen. Svm. Nfj. (5. Rafteitofk). 
Fo pindeftok i Tværvæggen (= Sam- 

al! 

Rafteſtokrk, m. ben sverte Tommerktok I 
Langvæggen eller Sibevæqgen; den Stol 
$vorpaa Gparreværker eller Lagets ne- 
berfte Deel hviler. Indr. Drt. Nom. 
(Raftfoft). Hedder ellers: Pan (fee 
ovenfor), Raftal (Stm, NÅi.), Raft- 
flat Call), gaftage (Gbt.), Stay» 
lægje (S. Berg), Garlægje (Tell.), 
Pilaftoft (Sogn). 

RaftluF, m. den overſte lange Stot i 
Tyærvæagen (= Sambhald). Gbr. 

Haftlæsje, f. Nafteftott. 

Kaftſt jegg (Rafiliegg), m. ben nederſte 
Deel uf Taget paa Sivernez det fom 
er ubenfor Væggen. NVl. (I Sbm. 
Utræfte. If. US), Ejfter Udkalen fan 
bet ogfan roes Navfljega. 

vage" + (4-0), rave, vakle, 9. 

Ei ati) Bedder ofan: vagie, Ime 
ragde (Svm.). If. riga. Heraf 
— og Ragſing, f. Raven, 
raga, v. n. 2. (1-40), vante om, flafte 
omkring. Sogn. If. ratka. 
Ragat, n mn. Bortjagelfe. Som. Dei fert 
agat: de maatte ne fig. (Maaftee 
egentlig Rabgata). I fornfte Dial. 
ragata, bortjuge. 

Nagg, n. Haar; fær grovt og fridt 

mar, f. Er. paa Gjeder. (Bjitaraap). 
ranet brugl. føndenfjelbs. Sv. rag; 
a, adj. buaret; beftaffen med Geaipn 
Haar; om Dyr. 
xågger, [28 m. $aarfoffer, at bruge 
ubenpaa Støvlerne. Hedder ogfaa Rag» 
gefotter ai g. Stift), Lefte,r (Berg. 
Eli, obdar (Tel. je Labba” 
—8* ), Lugga" elg.) 
jeſtraꝛ, n. tyndt og ølligt Gras; 
Raphe Gular (Anthoxanthum odoratum). 
ordre Berg. 
regler v. n. rave. (Sjelden). Sy. ragla. 


—2 n Å Bager I Talglys. (Ljosrak). 


F Vrag, adfpredte Ting fom 
* om paa Bandet. NHL. og fl. (Af 
reta, rab). 

Raf, n. 3. Krop eller Beenrad af et bødt 
Dyrs pg —8 et forfultet eller 
meget ubmas egtur. Nordre Berg. 





368 


Hertil: Varerak, om Kreature fom ere 
— at krepere af Fodermangel om 
aaren. 







. tant af Bærts ogſaa: ret, 
ein). Bois, Hall. Gbr. pott 
k). Etlers ralleg og ſtrat. 

2 om Fit, fee pe 


rafa, v. * (a- nn 1) rage, rive fame 
men; famle Ho med en Rive. I Gbr. 
og Ort. rafar. (6. N. raka). rata 
il —— fammenrage. — 2) barbere, rage 
aget af. — 3) bæffe med noget fom 





er fammenraget. Gaalebes: ,rafa Ber- 
men", o: tildæffe Glødberne paa Ild- 
fredet med Kul og Uffe. Søndre Berg. 
og fl. Ellers: rate Ljøs're (N. Berg.). 
St. fara, fom tildels bruges i famme 
Betydning. — , Ei rafandes Otid'", figes 
i Sbm. om en for Mangel paa diſt. 
Si. Talemaaden: D'æ fo reint fom dæ 
va rafa. 

Rakar, m. En fom rager Hø (=Ralfa- 
beic); ogfan en Barberer. 

Rafaure, m. f. Rakfiſt. 

RaFavar (el. val), m. opdreven Hob af 
Ved paa Strandbredden. Namd. See 
Metvid. 

Rafedans, m. Ombriven. ,D'e fome 
pm Rafedans", om Ving fom ingen 
vogter paa og fom henflænges fra øt 
Sted til et andet; Tigefan om Krea- 
ture, fom vandre omkring uden Tilfyn; 
Rorbre Berg. Hedder ogſaa Rakedeis, 

i Svm. ofteft Ratedie (iD), m. 

gal 'eFniv, m. Ragekniv. 

Karfiſk, m. Fit fom er faaledes tilla. 
vet, at ben holber fig i en meget møy 
og næften oplaft Tilfand; Guurfift. 
Gaaledes Rafzaure og Raklaks. 
Gtift. (Omtrent Iigeføm , Surfilb" nor. 
benfjeld8). 

valfa, v. 





Sr 9), fatte, vandre øm. 

kring. N. ø- Ellers rafla, ratla, 

vangla, rafla. Jf. reka. 

rakka, v. a. binde Geilraaen nærmere til 

Maften; f. Rakje, 

Rakrkar, m. 1) Ratfer, Natmand; 0 safe 
en baarlig Karl, Prakfer, Giyngel 
fm lags Kortfpil, hvori ben eg 





om faaer be flefte Kort eller fom ſidſt 
ar Kort paa Haanden. 

Raffje, m. 1. en Hund af Hanfjennet; 
modfat Tit eller Bittja. Nordre Berg. 
(G.N. rakki, Hund). Dafaa en Han» 
Rev; mebfat eva. SH 

Ra! m. 2. en Ring paa Midten af 
Gi raden, inbrettet til at binde omfrit 
Makten. Hertil Rakfetovla, el. Kal: 
Fetøle Caab. 0), f. om be fraa Blokte 





Ramé — 


» 


Xams, m. Skov⸗Log, Bjørneløg (Allium 
usinum). B. Stift og fl. Sv. rams- 
lök. Hertil Ramſemark, f. Mart fom 
er fuldb af Stovlug. Ramfefmak, m. 
Skovlogens færegne Smag, fom une 
dertiden ogfaa fjendes par Malk og 
Smør. 

ramfvart, og ,ramende foart", ful. 
ført, glindfenbe fort. (Vel egentlig 
tamnfvart). 

ramælt, ſ. radmeælt. 

rana, v. a. rane, røye. — Et andet yra» 
na" betyber at fætte Ring i Trynet 
paa Sviin; fee Rane. 

Kand, f. Stribe, Streqs f. Rand. 

Yand-aas, m. Ovnbjælfe, en liden Bjælle 
efler Gernbolt, fom er indſat midt over 
Slbftedet i Gruven, og tjener til at 
benge Kjedelfrogene pua. B. Stift, og 
fl. See Rand. 

Kande, m. Jordryg, Banke, Vold, fær 
Fen Bakke. Ork. og fl. Ellers Rinde 
(Søndre Berg.), Rante (Ntj.). It. 

abb. 


Kane, m. 1. noget høit og fremragende; 
faalebes om et hoit Sræ og ligefaa om 
en tang og fmal Perfon;s men tfær en 
fremragende Klippe, Pynt, Bjergfpids. 
NHL, I Sogn ogfaa en lang Butte 
eller Bjergryg. (G. N. rani, Snabel, 
Bryne). 

Kane, m. 2. Praas, tyndt Lys. Jad. 
— Ellers Daafe. 

Kane, m. 3. Ring at fætte i FTrynet 
ma Sviin (= Knapp, Kneppe). Bald. 
$eraf rana, v. 2. 

rang, adj. 1) vrang, urigtig, falff, tffe 
den rette. Range Enden: ben urette 
Ende. Ein rang Beg: en gal Bet, Af- 
vei. Ein rang Tankje: en falff Tante, 
argtig Mening. Ein rang Ci(O): en 
falſt Eed. Hedder i B. Stift: rænøe 
(i Hard. rang'u, m. og rvæng, f.); 
i Zell. og Rbg. vrang'e. G. N. rangr, 
Sv. vrång. — 2) omvendt, vrænget, 
fom vender den urette Side eller Ende 
til. Trøya æræang'e (2: vender Vrang⸗ 
fidben ub). Gaaledes: fnu rang'e, og: 
fm rang'e, 2: flaae Å en omvendt Stil- 
ling. Qerafrengja. Sf. rangt og Ran⸗ 
ga. — 3) vrangsillig, tvær, mobvilligs 
om Menneffer. gjera feg rang'e: yppe 
giv, gjøre Forbindringer ved en utidig 
Modfiræben. Ogfaa: vanftelig, indvik. 
let. Meft i Rbg. og Jeff. t Formen: 
srang'e. Saaledes: „eit vrangt Vers“: 
et Vers ſom er knudret og vanſteligt 
at lære. 

rang=auga, adj. fljævstet. 3 Svm. bru- 
ges rængaum, adv. f. Ex. gloſe 


rangføled 365 


rmngaum”, 2: fee fljævt, Fafte felende 
BLE til noget fom man ifte lider. 
rangboyge, adj. boiet til ben urette 
tbe. 


RangebandCla), den venftre Haand. Nor» 
denfjelds. (Modfat Rettehand*a). 

Rangefida, f. Brangfiben (= Rænga). 
fnu te Rangeſi'ca: begynde at vife 
Uvillie eller Fiendſtab. 

RXangflundra, f. et Slags Flynder, fom 
bar Øinene paa ben venftre Side. I 
B. Stift: Rængeflundra. 

rangbendt, adj. feithaandet. 

Rang! (Rang'el), n. Omfyærmen. 

vangla, v. n. (1-4), 1) yppe Klam⸗ 
mertes trætte, fives. Berg. Stift. If. 
rengjuft. — 2) broute, gjøre fig til 
(Sjeldnere). Undertiden ogfaa ringle, 
ſtramle. (Oftere ffrangla). — 3) flafte 
om, vandre omfring (Isl. rångle); 
fpabfere, laffe affteb; ogfaa lobe om 
fring etter Selſtab og Fornøielfer, fyære 
me om, føre et uroligt Liv. Meget 
brugl. i Ag. Stift. If. refa, rakla, 
rafla. 

Ranglefant, m. en urolig Krabat, En 
fom fun føger Stoi og Sværm. 

Ranglykkija, f. Forvikling, Kurre paa en 
Traad. Ork. 

rangloeſt, adj. om et Laas fom lukkes 
bagvendt, efler hvori Nøgclen dreies fra 
Høire til Venftre (rangføles). Tr. Stift 


og fl. 

Ranglæta, f. Modvillighed, Tværheds 
GFaenfindigded. (Sjelden). 

rangmølt, adj. tvær, uvillig paa Grund 
af ondt Lune. Gbr. I Svm. ræng= 
molt'e. 

rangſadd (rangſadd'e), adj. vranten, 
ærgerlig, fom er i ondt Lune. Nordre 
Berg. D'æ fo rmngfætt (om et Barn). 
Maaftee egentlig : rangfætt, i Betydnin⸗ 
gen: misfornøiet. 

rangfnudd, adj. omvendt, vrænget, fom 
vender Vrangſiden til. 

rangfværvd, adj. fom vil fove i urette 
Tid, ſovnig om Dagen og derimod 
ſovnlos om Natten. Meget ubbredt og 
almeenforftaaeligt, men hedder ogfaas 
rængfvævd”e (Søndre Berg.), ræng= 
fvæv'e (Som. og flere), rangføvd 
(Tr. Stift). Lignende Betydning har 
andſvævd. Wdauße 

rangſoles, adv. imod Solen, fremad 
eller opad fra hoire Side og tilbage 
mob venſtre; ogfaa bagvendt, i omvendt 
Orden. Mon rettføles). Næften alm. 
bog t noget forffjellig Form, nemlig 
rangføles (Ork. Gbr. og fl.), rangs 
følt (Jæed.), vangfoælt (Indr.), rang 


886 
.* fetles (Helg.), raingſeles (met alm. 
i B. Stift). G. N. rangsælis. ( 


Sol). I Tell. figes oftere: andføles. 
rangt, adv. utigtigt, galt, feil. JB. 
Gift: rængt. — fnu feg rangt: vende 
fig til ben urette Sibe. tafa rangt: 
gribe feil, tage bet urette. fjenne rangt: 
Hende feil, fluffes af en tilfærdig Lige 
— foelgje rangt: fvyælge i Vrang⸗ 
uben 


rangtentt, adj. førbomsfuld, fom nærer 

falſte Tanker. 

rangvis (it), adj. vrangviis, egenfinbig, 
trobfig. I B. Stift: rængvis'e. 

rangvoren, adj. noget vranten elleregen» 


indig. 
rann, 2 venna. 
Rante, m. Knold, Bjergryg. Nfi. 
Ranværing, m. Jndbygger af Nanen 
: paa Helgeland. 
Rap, n. 1) Gliven (afrapa). If. Stjer- 
nerap. 2) Skred, Jordſtred. Ndm. 
rapa; v. n. 1. (a - a), 1) glide, komme 
. paa Glib. B. og Ir. Stift, Fell. og 
Å (I Jndr. ræpar). — 2) flride nd, 
. fyrte ned; om Ford og Steen i Fjel- 
dene. Nom. (G. N. hrapa, flyrte). — 
rapa mæ Fot'en: glide ub med en Fod. 
Tid'a rapa fnart: Tiden flrider hurtigt. 

Da rapa ei Stjerne: ber faldt et Stjer- 

rapa, v. n. 2. (a-4), ræbe. Sogn, 
Bald. og fl. Ogfaa ropa, aab. 9. 

—8 Ellers gurpa, garpa. (Sv. 
rapa). 

Xave, m. fmaa Buftværter paa Fjelbene 3 

- dfær Dverge- Birf. Fell. If. Krape, 
Kramp, Bjørtepors. 

Rapp, m. et Rap, Slag. 

rapp; adj. raſt, hurtig. (Ikke alm.). 

. Hortil rappa feg: flynde fig, bafte. 

rar, adj. 1) fjelben; ogfaa underlig, be- 
fonderlig. 2) vpperlig, foftelig. (Ag. 
Stift). 3) fmuk, fljøn, deilig. (Berg. 
SND. Nyere Ord af fremmed Oprin- 

elſe. 

Raring, m. en Sarling, et beſynderligt 
Menneſte. 

Ras, n. 1. Skjcel paa Fiſt. (Hall. Gbr.). 

: Ste Nus og Neift. 

Ras, n. 2. 1) Gliden, Glid. foma pm 

. Ras: fomme paa Glid. B. Stift. — 
2) Vildſtab, Galffab, Lyftighed. 

rafa, v.n. (4-4), 1) glide (med Føden). 
Nordre Berg. og fl. (Isl. rase). —2) 
tumle, fyærme, leve i Suus og Duus. 

. Gjelbnere: rafe, f. Er. om Storm. 

: midlertid bruges bog rafande, adj. 
-faavel om Stormen, fom t Betydnin- 

- gent affindig. 


rangt — raud 


Rasbasfe, m. et uroligt Mennefte, em 
overgiven Krabat. Sondenfjelds. I. 
Stift: Rafefopp. (If. Sv. rasbytta). 

rasgalen, adj. reent vild og gal. 

Raſk, n. Affald, Levningers f. Er. af 
Fil, Ogfaa Skrab, Vraggods, baar- 
ligt From, DB. Stift, Gbr. og fl. (S1. 
Task ). 

raſka, v. n. famle Affald eller Levninger. 
ruffa ihop: ffrabe fammen. En anden 
Betydning forudfættes i flamrafa. 

Kasmagn, f. Bilbffab, Tummel, GStøl 
Sdm. (Ordets fidfte Deel er ellers 
ubrugelig). 

Rafp, f. 1) en Rafp, grov Fill. 2) dt 
Rivejern. (Poteterafp). 

rafpa, v.a. (4-4), 1) file meb en Raſp. 
2) rive paa et Rivejern. rafpa Pote 
ter: tive Poteter til Brød eller til Bol 
fer (Raſpaball). B. Stift. Heraf Rafp, 
mn. bet fom er faalebes rafpet eller revet. 

Rafs, n. 1. Kjønslemmer; GStamregion. 
(Bel egentlig Bagdelen, ligeſom Il. 
rass for ars). 

Rafo, n. 2. Sladder, overflødig GSnal 

ogn. 

rasſa, v. n. (a- a), 1) ſladre, vaagſe. 
(Sogn). If. radda, ralla. 2) føite, 
fyærme om, drive Galftab. If. risſa. 

Raſt, f. Rad, Rakke, Linie. Norbre Berg. 
Ellers: Rad, Rod, Rand. 

raft, manglede; f. refta. 

Rasver (ee), n. et rafenbe Betr, en for 
Storm. Er. Stift. Ellers Asver. 
Rat, n. Skrammel, ubetydelige Ting 

Tildeels nordenfjelbs. Ogſaa Ratri, 
n. Spm. hvor man ogfaa har ben La» 
lemaade: ,Dæ ligg'e Rut yve Rat", 
2: det Itgger hulter til bulter, i mild 

Uorden. 

rata, v. a. (a- a), vrage, forſtyde, falt 
bort. Gbr. Nom. (Gaaer ikke over til 
ruta), I Svm. figes frata. (Sv 
rata). 

rata, adj. flet, baarlig. Jad. Ur. 
(Ubt. raba). Ein rada Beg: en daar» ' 
lig Bet. — Ellers raten og ratleg. 

raten, adj. flet, ubuelig. (Mandal). 

ratla, v. n. flatfe, vandre, fpavfere. 
Hard. Jad. og fl. (Ellers rafla, rutla 
98 fl). Heraf Ratling, f. 

ratleg, adj. baarlig, ubuelig. Nbg. 

Ratri, f. Rat. — vatt, f. rabt. 

Katvær, m. en for Masfe, Dynge, 
uorbentlig Hob. Indr. 

Rau, f. ſ. Rauv. rau, adj. ſ. raud. 

rau, imperf. ſ. rjoda og ry. 

raud (rau'e), adj. rød. G. N. raudr. 
Inn pa raue Kjøte: ind paa bet bare 
jod (nemlig hvor Huden er ganfte af- 


rauda — Rauv 


reven). Dei fekk ſja dæ raue renna: de 
kom til at ſee Blod flyde. Heraf roda, 
Rode, royde. En Heſt af denne Farve 
kaldes Raud'en; en Hoppe Rauda. 

rau(d)a, v. n. fee rødt ub. De raue 
pm bæ. Ork. See roda. 

Kaudz-aur, m. rodagtig og lidt grufet 
Jord; Rødmuld. 

Raudzæt, n. et Slags fmaa rodagtige 
Søyr, fom undertiden findes i for 
Mangde i Sommerfilben. Nordre Berg. 

raudblatt, adj. rødblaffet, blegrøb; tfær 
om Hette. 

raudbrynt, adj. fom har rødlige Øten- 


bryn. 
Raudbu (Raubu), f. Dueurt (Epilobi- 
um). Ørf. — S. Gjeiffor. 
Rauddravle, m. rødkogt Oft. 
Wauddyr, n. Hjorts Hind. B. Stift. 
Raude, m. 1) Rodme, Rødhed (== Node). 
Gbr. t Formen Raue. — 2) Blomme i 
- et 29. (Eggjeraude). Mere alm. (G. 
N. ravdi). 
Raud-eine, m. tørt Enebærtræ. Underti⸗ 
den ogſaa om en meget hidfig og op 
: farendbe Perfon, hvilfet hentyder paa 
- ben Hurtighed hvormed dette Træ fæn- 
ger Ild. Nordre Bera. 
RKaudfargje, m. Rødfarves Krap. 
Hau , m. Rodfiſt (= Uuger). I 
Sogn ogſaa Raufjør C(egentl. Rød- 


- fæber). 
Raudflekka, f. rødfpættet Flynder. 
raudfleffut, adj. rodplettet. 
RKaudgrjot (Muugrot), n. rød Steenart. 
raudbært, adj. rødhaaret. 
raudklodd, adj. flædt i røde Klæder. 
Raudfoll, m. Blomfterne paa Eng-Klø- 
veren (Trifolium pratense). 
raudleitt, adj. rodladen, fom har en frift, 
| roblig Anfigtsfarve. Alm. og meget 
brugl. G. N. raudleitr. 
Xaudlit (Raulet), m. Rødfarve. 


Raudlus, f. et Tibet Inſekt, bekjendt af 


dets ſmukke, hoirode Farve (Trombidi- 
um Holosericeum). Nordre Berg. Tell. 
(J Sogn Koſtelus). 

Raudmakk, m. Regnorm (Lumbricus). 


Ellers kaldet Jormakk, Angelsmakk 


(Sogn), Ørjemart (Helg.). 
raudmærla, adj. rødmalet. 

Raudmor (00), m. et Slags rød og 
meget fljør Bed i Furetømmer. (Om- 
trent det famme fom Tinar). Sbm. 
NÅ. i Formen Raudemor (ligeføm Rau- 
dekoll, Raudekrit, Raubelit og fl.). If. 


Mor. 
Raudmylde, f. rød Muld, røbagtig Jord 


t en Ager. Jell. (Raumylle). 
raudna, v. n. (4-4), rødme, blive rød, 


307 


raubna t Andlites blive rød af Und- 
feelfe efler af Harme. 

Rau(dynebb, n. et Slags Læbefift (Berge 
pl med blegrøde Stjæl og en fpids 

emftaaende Mund. Shl. 

raudrofa, adj. rødblommet, tegnet med 

- røde Figurer. 

raudfidet (rauf'utte), rød paa Siderne. 

Raudfoleie, f. Navn paa førfljellige 
røde Blomfter (ifær Lychnis). 

Raudfott, f. et Slags Blodgang hos 
Kvæaet. B. Stift. RKaudjottgras, 
Lychnis dioica. Som. 

RaudtofF, m. et Slags Smaatorft, ſom 
er noget rød paa Skindet. Ellers kal⸗ 
det Taretoſt. 

raudvoren, adj. rødlig, røbagttg. 

—e— adj. rodoiet, ſuurdiet. 

Raue, |. Raude. Raufjor, f. Raudfiſt. 

rauk, rog; ſ. rjuka. 

Rauf, n. en liden Stak eller Dynges 
tfær en Hob af fammenlagte Kornneg 
paa Ageren. B. Stift, Hall. Fofen, 
Indr. og fl.  Hedder ogſaa Raukan 
(Sdbm.) og Kort (Jæd.). G. N. 
hraukr, m. If. Kroys, Trave, Sette. 

rauka, v. a. (a- a), lægge t Dynge el» 
ler Fat. B. og Ir. Stift. (Paa Jad. 
røyfja). 

Raufan, n. f. Rauf. 

Raun, Røn (Tre); f. Rogn. 

Rauft, n. ben vverfte Deel af et Vag. 

eg 


Roft. 
rauft, adj. ævel, høibjertet, gavmild 
( enerøe); ogfaa ſtikkelig, god, artig. 
. Stift. Um du vilde vera fo rauſt'e: 
om bu vilde være faa god, Have ben 


Popbet. NHL. og fl. G. N. hraustr, 
æ 


f * 

raufta, v. n. bede venligt, fige at En 
er ,rauft", derfom han vil bjælpe. 
NHL. If. fjæra. 

raufta, v. a. fætte Tag paas f. rofta. 

raut, fnorfedes f. rjota. 

Raut, n. Køernes Brølen, Hornkvagets 
færegne Lyd eller Stemme. 

rauta, v. n. (a-4a), brøle, bøges om 
Koer. (Forſtjelligt fra belja og tryta). 
Alm. og meget brugl. G. N. rauta. 

Ravting, f. tbelig Brølen, Bøgen. 

Rauv (Rau), f. Bagdeel, Pober (paa 
Dyr og Menneffer). Hedber paa nogle 
Steder Røn, og endnu oftere Rav. 
Ordet er her iffe meget anftødeligt, da 

 Betybningen fædvanlig omfatter Ven 
hele Bagbeel eller Sædets. man figer 
faalebes ofag rauvabreid, om En 
om er bred over Hofterne, og mobfat 
rauvafmal (rauamjn). OG. N. rauf 

ber Hul. 





raadeleg 


og Som.: rmde. Imperf. overalt: 
rærdde (OG. N. réd.). — 2) raade, fyre, 
have Magt eller Raadighed. ra fyre: 
raade over. rm” feg: raade fig felv, 
sære fri eller uafbængig af andre. ræ 
mæ: formaae noget med. (Sjelden). 
nr mæ ſeg“: fandfe fig, komme fig 
efter en Afmagt efer Bejvtimelfe. Hed- 
ber i Sbm. rm vid fr” (fom om bet 

ffulde være et andet Ord). Ellers: rek. 
es mæ fæg (Sndr.), raknas mæ fe 
(Ørf.). —3) i Talemaaden: yran te”, 
og pram feg te", >: fætte fig tftand, forz 
fyne fig med eller forffaffe fig noget. 
Meget brugl. t de nordlige Cane (Helg. 
Namd. Indr. og fl). rm feg te mæ 
Klæe: anſtaffe fig et Forrand af Klæ» 
ber. Unbertiden oafaa om at gjøre fig 
færdig; f. Er. til en Reife. (G. MN. 
rådast til). 

rendeleg, adj. tilraadelig. Nogle St. 
rale'. Etundet rie" (2: fagte, lang» 
fomt bruges i Orkd. 

rarden (rmen), adj. ftedt, kommen t en 
vis Stilling. Ir. Stift. ille ren": 
ilde ftedt.  tllerme": daarligt, ikke rig- 
tigt indrettet. (G. N. rådinn, beftemt). 

Rarderom, n. Raaderum, Leilighed. 

roadfora (feg), raadføre fig. 

rendlaus, adj. raadvild, forlegens ogſaa: 
ubehjælpfom, forfagt, fom bliver raad- 
vild ved en liden Banfteltghed. ISdm. 

”embalaus*e. (Isl. rådalaus). 

bndleggja, v. n. ruabflaae, oplægge 

'Maad. Heraf Rærdleggjing, f. 

Rærdløyfa, f. Raadvilbhed; ogfaa Ube- 

-- Hjælpjomhed, Mangel paa Mod og 
Vandanærværelfe. Nogle St. Ra 
Løyfes å Stm. Rædaløyfe. 

ræCdjrikjen, adj. bybende, herftefyg. (G. 
N. rådrikr). Ogfaa egenmægtig, fom 
tiltager fig bet mefte og bebfte, uben at 
ffjøtte om andre. Nordre Berg. 

Rædrøgje, n. et Les raat Ho; ogfaa et 
bovent Mennefle. Stm. i 

Rædsdreng, m. Avlsfarl; JForftander for 
Arbeibsfolfet paa en Gaard. Brugl. 
ved Frondhjem. Ellers Husbondsdreng. 

Rædsberre, m. Medlem af et Raad; 
undertiden Formand, Beftyrer. 

Rædskaana, f. Forftanderffe, Huushol- 
berffe. Frondhj. 

Rædsmann, m. Forftander, Veftyrer; 
ogſaa Raadgiver. 

Rædsmor, f. egentlig Forſtanderſte; fpot- 
vits om et herftefygt Ovindfolk. Nor- 
bre Berg. 

Rædsftova (aab. 0), f. Naadftue, Raad⸗ 
huus. (Udt. Rasſtova, Rausſtua). 

rendug (radig'e), adj. raadig, fom har 


— Raam 


369 


Magt til noget; ogſaa nem til at finde 
Raad. Hertil ſeinraadug, fnarrmbug. 
rædvill, adj. raabvilb, forlegen. 
rædvis (ii), adj. fog, nem til at finde 

Raad eller Midler. (Sjelden). 

Re, m. Raahed, Fugtighebs f. Er. i 
Jorden. B. Stift. (G. N. hråi). Ellers 
faldet Rakje (Ørf.), Raffje (Hard.), 
Rume (Sogn). — Et andet Raze er 
en Udtaleform af Rode. 

Ræfana), n. raat eller nybugget Tom⸗ 
mer. Gbr. og fl. 

Rogn, f. Rogn. 

Ræbøy, n. Ho fom ikke er tørret. 

Ræjavn, n. ubamret Jerns Nujern. 

Rak, n. 1) et Sræf, det at noget ram⸗ 
mer. Gjelbens f. rmfa. — 2) Rift, Aab- 

ning, et Puntt fom man fan begynde 

fra, naar noget ffal rives i Stykker. 
NHL. (If. Nov). — 3) et Hul t Iſen 
pan en Indſo. Tell. og fl. (Sv. vråk, 
f.). Ellers kaldet Vok. 

Rat, f. 1) Gangſti, Bei for Koaget i 
Udmarfen. Søndre Berg. Gbr. Ork. og 
fl. Ellers fulbet: Rekkja, Rekſtr, Raſt 
og Ras. If. Verbet reffja. — 2) Spor, 
940 f. Ex. efter et Dyr i Sneen eller 
ten Myrs ogſaa en Nad af noget fom 
er ſpildt effer nedfaldet. Jnderøen. Dæ 
fynte Rakj'a ett'an. (Isl. råk, Stri⸗ 
be). —3) Hø, fom ligger ubfpredt for 

- at tørres. (Høyrmf). Indr. Maaffee 


brug!. t Hall .Bald. Gbr.s ellers ogfag 
t B. Stift, Helg. og flere. (Sv. råka). 


rækan, f. rafa og refa. 

Ræting, ſ. Tref, Sammentref. 

Rakje, m. 1) Fugtighed, Raahebs fjær 
t Jorden (= Roe). Ork. —2) Vadſte 
i Mundben, Sagl, Spyt. Mere alm. 
G. N. hråki. Heraf rælkja. 

rala, v.n. famle, gramfe med Hænderne. 
ra ihop: ſtrabe fammen. Ork. — 
Heraf Raling, f. 

ræle(ge), adv. fagte, langfomt. Ork. 
Høre rmle: Høre fagte. gange rale: 
gaae langfomt (=i Malje). 

Ræletfje, m. en vis Grad af Fugtighed 
eller Raahed. 

Rælyfe, n. ufogt Trans VFedt fom flyder 
af Fiffeleveren. 

Ræm, n. Sræf, Leilighed; ogfaa Tilfælde, 
Lykketref. B. og Kr. Stift. Eit godt 


24 





Naat — reide 


Amt, f. Rot. Rætta, f. Rota. 

Kæte, f. Stang, tynd Jrefamme. Tell. 
If. Ro og Frode. ' 

ræturka, adj. for lidet tørret, fun halv» 
tørt; f. Ex. om Korn. i 

Kærtæw, m. Lugt af mat Kjød eller af 

. nylig flagtede Dyr. | 

Rærnw, et Tag; f. Nov. 

rama, v. n. (4-4), fammenførabe å en 
Hatt, rive fammen. , ræva ihop“. Sbm. 
Ork. Unbertiden ogſaa førabe, grave 

med en vis Larm. If. ſtrava. 

RKærvaær, m. Jopmaal. See Rok. 


Rærver (ee), n. raat Beir, fugtig og Net 


tjolig Luft. 

Rærwid (Ra⸗ve), m. .1) raat Fra, 
Brænde eller Sræfang fom ikke er tørt. 
2) Stænger til at tørre Fit paaz Træ 
til en Fiftebjell. Helg. 

Ronving, f. Skraben; f. rmva. 

Re, f. Rid og Nive. 

Ree, f. Ride. veen, f. riben. 

seff, v. a. (€-te), resfe, ftraffe. (G. 

refsa). Nogle Steder ogjua: hen- 
vette. 

Refſing, f. Revfelfe, Strafs fær om en 
ibømt GStraf pan Legemet; undertiden 
pgſaa Livsftraf, Henrettelfe. 

vekta (ræfte), v. a. 1) bygge eller ind» 
rette Tagſtjegget paa et (SPR Nordre 

«Berg. (Af Raft). If. Utrefte. — 2) 

:* tilfljære eller afrunde Kanterne paa Fjele 

+ med en Høvel. Sogn. See frita. 

rea, f. riga. 

vepjera, v.n. bruges baade i Betydnin- 

”.gjenns regjere, og tillige om at larme, 

«fløte, drive Leg og Loier; f. Er. om 
Børn. DB. Stift og fl. (If. fiyra, fom 

- Bar famme Betydninger). Imperf. til- 

deels: vegjortes Supin. regjort. (B. 
Stift). Heraf Renjerfla, f. Varm, Uro, 
Bildffab, Leg og Tummel. 

Regla, f. en lang Rakke, vidtløftig Op» 
regnelfes ogfaa en Hiſtorie af ubetybe- 
Ugt Indhold. Alm. | 

, DB. Regn. Udtales meft alm. fom 

Roegn, dog forefommer ogſaa Rign 
(Å Sogn). G. N. regn. 

vegna (aab. e), v. n. (6-50), tegne 

teft alm. rægne; i Sogn: rigna. 
(G. R. rigna). Jmperf. udtales paa 
nogle Steder: rængde. 

Regnbogje (aab. 0), m. Regnbue. Nogle 

t. Rægnbænga, Xægnbaga. El⸗ 


lers falbet Berbogje (Sogn), Bæbogje 


(Fell). If. Elhove. 
RegnbolF, m. et langvarigt Regnveir. 
Regndag, m. en Dag da bet regner. 
Regneling, m. 94 Kegn⸗el (cc) 
egniling, Negniffuur. 


371 


Regn bimmel, m. regnfulb Himmel, Luft 

fom bebuder Regn. 

Regning, f. ibelig Regn. 

Regnløyfa, f. Mangel paa Regn. 

vegnfamt, adj. n. regnfuldbt, om Betret 
naar bet regner ofte. Ir. Stift. 

RegnfEvett, m. en liden Regnbyge, en 
fort ling. J Sbm. hedder bet ogfaa 
Regnſpill, m. 

Regnſleip, m. Snegl. Øfterd. (Rogn⸗ 
fen er). I Ørt. Gjeitfleip. 

Reba, m. Haifiſt, af Hanfjønnet. (Mod⸗ 
fat Blahm). Nedenas. 

, n. i Salemaaden ,liggje pa Rei”, 
om Stofte, fom fun hvile paa Midten, 
faaledes at Enderne ere løfe fra Grun- 
ben. Som. If. reie og Rid. 

ret, imperf. f. ride og tia. 

reia, f. reide og reie. 

Reiafpænalr), på. m. et Slags Stringe 
eller Rør ved Aabningen af Urinblæ» 
ren (fær t Kalvene). En Sammenfnære 
pelje i bisfe Rør figes at foraarfage 
Dyret$ Død. (Som. Sfj.). 

Rei(d), f. 1. en Fard af Spøgelfer eller 
Bætter. Nl. Ellers Jola-rei, Skrei, 
Oſterei. (If. G. N. reiö. Ridning; 
ogf. Torden). 

Reid, f. 2. Rev, aaben Havn. 

Reid, n. Reve, Fuglerebe. Hedder i mange 
Dial. Reir, og andre Steder: Net. 
G. N. hreidr, n. — ybera te Reids“, 
om Fuglenes begynde at bygge Nede, 

: famle Straa og Kvifte Hl at bygge 
Nede af. 

rei(d), adj. vred, ærgerligs tjær om en 
billig og vel fortjent —8* Voſs, 
Hard. (ret'u), Ork. Helg. ret). I 
Fell. hedder bet vrei'e. G. N. reidr. 
Ellers harm, arg. If. fint. — Hertil 
veiaft, v. n. vredes, blive vred. (I 
Fell. vreias). G. N. reidast. 

Reidar (Reiar), m. Reder, 

reidd, partic. redet, tilrebet; ogſaa for» 
fynet, ubftyret. 

Reiddeia, f. Opvarterffe, Kotnbfolt fom 
foøreftaaer Neengjørelfen og Tilrednin- 
ningen i Qufet. Helg. 

retde (reia), v. a. 1. (e-de), egentlig: 
Jade ribe, fætte paa Heftens fævdvanlig: 
fremføre i Kløy eller paa Hefteryggen, 
transportere Byrber med en Heft. B. 
Stift. G. N. reida. 

veide (reia), v. a. 2. (e -de), 1) ubres 
be, ubftyre, førfyne med bet nødvendige. 
reie ut: ubftyre. reie av: affærdige; 
ogſaa overffjenbe, give en ffarp Iret⸗ 
tefættelfe. (Nordre Berg.). Hertil Av⸗ 
reidfle. — 2) rede, tilberebe, tilfave. reie 
GStinn: tilberede Skind ved VBridning 


2A* 


372 


og Bankning. rete upp: rede en Sen 
Ellers: breie upp, gjera upp. (If. grei- 
be). — 3) løfte, hæve, holde færdig. 
Han reibbe Neven mt meg: han truede 
mig med Næven. Nordre Berg. G. N. 
Te10a8. 

Reide, f. Beredſtab. Kun i Forbinbelfen: 
pil Reibe" (te Neie): til Rede. Dæ 
ftend'e te Reie: bet ftaner færbigt, er 
til Fjenefte. G. N. til reidu. 

Reide, m. Rede, Redſtaber, Tilbehor, 
Indretning. Mæ all'e fin Reie: med 
alt Tilbehor. Ei Jagt me Segl m 
Reie. (G. N. reidi). I Betydning af 
Redſtaber i Almindelighed omverler det 
meb mangfoldige andre Ord, faafom 
Greide, Velde, Beine, Bunad, Børnad, 
Ambo, Fli, Jarvende, Donftap. 

veide, adj. i Talemaaden ,reide Peng": 
rede Penge, Kontant. 

retdeleg, adj. 1) bygtig, fortrinlig, yp⸗ 


perlig. Nbl. (å Formen veiele”). 2) 
redelig, retffaffen. (Sondenfjelds figes 


ofte preal" å bisfe Betybninger). — 
reiele”, adv. ganſte, tilfulbe. Nhl. 

Reiding, f. 1) Fremførfel i Klov effer 
tilheſt. S. reide. 2) Filrebning, Tilla- 
velfe. 3) Ubredning, Udſtyr. 

Reidſkap, m. Redſtab, Reve, Tilbehør. 
(Cr ellers vafan en Benæsnelfe paa 
Kjonslemmerne). 

Reidſla, 1. 1) bet at Barer bringes frem 
ft Kloys Transportering tilheft. Her- 
til: Reidfleveg, m. Ridevei, Klovvei. 
(Harb.).—2) Tilredning, Tilavelfe. Dæ 
vart ikje lange Reiſla: man fit iffe 
Tid til at gjøre fore JForberedelfer. — 
3) Afjærdigelfe. Jf. Avreidfla. — Ordet 
udtales Reiſle (føndenfjelvs), Reitla 
og Retla (Søndre Berg. og fl.), Reltle 
el. Relije med en egen Udtale (nor- 
benfjelbå). 

rei(d)ug, adj. berebviflig, redebon. Hall. 
(t Formen reiug). 

vete, v. n. (a- AY qynge, fyate. Svm. 
(See Nei). reie fer: aynge, vugge fig 
eller fyinge I en Gynge (S bhuffa). 
Maaſtee egentlig reigja. It. riga. 

Rete, f. 1. en Gynge, et Baand til at 
aynge t. Som. Nogle Et. Rigaffjol. 

Rete, f. 2. en Stang. Oſterd. meft i Fleer» 
tal (Reier). Maaſtee egentlig Rægja. 
If. Ro og Rai. 

Retel, m. flingrende Gang, vet at man 

. bøter eller fafter fig, idet man gaaer. 
Ogfaa Bølgegang, vuggende Bevægelfe. 
Fell. (ogfaa i Formen Rei). If. reie. 

reteleg, f. reideleg. 

Rett, f. 1) Blis, Stribe paa Forhoyve» 
dets iſer en lys eller hvid Stribe fra 


Reride — reinfam 


Panden til Næfen, pad Faar og Gje- 
ber. DB. Stift. Paa Heftene: Bles). 
—2) Skillepunkt i Haaret, paa Men 
nefter; den Linie hvorfra man filer 
efler fjæmmer Qaaret til begge Siver. 
NHL. OG. N. reik. (Olafs Snga). 

veifa, v.n. (a-4), gaae langfomt fren 
og tilbage, fpadfere, gaae for at be 
væge Lemmerne eller for at fee fig om 
fring. Berg. Stift, Tell. (Isl. reika, 
sanke om). If. reffja. 

reifet, adj. blisfet, ſtribet langsad Før 
hovedet. S. Reil. 

Reiking, f. Spabferen, fangfom Gang 

Reil, f. Retel, 

Reim, f. (Fl. Reima, rv), Rem, Strim- 
mel af Stind. G. N. reim. 

ReimfEinn, n. Skind til Remmer. 

Rein, f. f. Reina. 

Xein, m. Reen, Neensdyr. G. N. breins. 
Ogfaa faldet Dyr" og , Grmbyr".. Her 
til Reinshud, f. Reensdyrbud. Reins: 
Folla, f. Hun⸗Reen.  Reinsmjølk, f. 
Reenko⸗Mallk. Reinsſteik, £. Reensdyre 
fteg. (Oftere Dyrfteik). Reinsſtut, og 
Reinsutfe, m. Han-Reen. 

rein, adj. reen, klar, renſet; ogfaa enkelt, 
ublanbet, fljærs ligefaa brodefri, uftyl- 
dig. G. N. hreinn. — reint Vatn: rent 
Band. (I B. Stift figes vite Reine 
vatn” og „ei Neinevafsbytta"). rein 
Bid (Be): Træ fom er frit for Kvite 
og Krumninger. reine GSanningji: ben 
rene Sandhed. If. reinffa. J 

Reina, f. Græsvold, Bakke, tfær langs 
med ben nederfte Kant af en Ager. 3 
B. Stift ogfaa en fmal Forhoining, 
en lang Jordvold i Almindelighet. 
Aa. Stift, t Formen Rein, om en ſmal 
Engftrimmel imellem to Agre. G. Å 
reina. 

reine, adv. reent, ganffe. Bufterud og Å. 
Dæ va reine fælt: det var noget ganſte 
forffræfteligt. Ellers: reint. 

Retnfann, m. Reenfan, en bekjendt lug- 
tende Bært (Tanacetum vulgare). 
Gteder Retnfar (Ebm.). Paa Helg 
hedder det: Tanfegras. (If. Eng. tansy, 
og Tydſt Rainfarn). - 

Reinkalv, m. Reensdyrets Unge. Ii 
Nett. Reinkalveri(d), f. et Sneelag 
fom falber feent om VBaaren. Helg. 99 
fl. I Hard. Netfjert”. 

Reinkonn, n. Byg. — Nbl. SHl. Mandal 
og fl. Nogle Steder blot Konn“. 

Reinleikje, m. Reenhed, Skjærhed. 

Reinmoſe (aab. 9), m. Neensdyrmøs 
(Cladonia rangiferina). 

veinmoælt, adj. fom har reen Stemme. 

vreinfam, adj. reenlig, fom beflitter fig 


reinfla — Reitla 


paa Reenlighed. Meget brugl. f de 
nordlige Eane. If. reinsleg. 
reinfta (renife), v. 2. (a-a), renfe, 
gjøre reent; afplukke Skal eller Udvære 
ter; ogfaa rydde, gjøre rybbeligt. Dær 
va væl renffa: ber var intet mere igjen, 
man havde taget alt Hvad ber fandtes. 
( Udtales fædsanlig renfka, el. ronſke). 
G. N. hreinsa. 
Rein(Fing, f. Rensning; Reengjørelfe for 
Ufrub; ogfaa Udryddelſe. 
reinfFjerten, adj. reenlig. Ork. 
reinsleg, adj. reenlig, hyggelig. I Rbg. 
og Fell. hedder det veinfeleg. 
reinſmaka, adj. fom har en frift og reen 
Smag; ogfaa flar og fold, om Luften. 
Hedder ogfan veinfmakande. 
Reinfure, f. Planten Gylbenriis (Soli- 
- dago Virgaurea). Tell. 
reint, adv. reent, ganffe, aldeles, heelt 
tgjennem. Am. — reint audt: ganſte 
. Øbe. reint upp-eten: ganffe øpædt. reint 
fom eit Udyr: ganffe fom et Rovdyr. 
retnvoren, adj. nogenlunde reenlig. 
Ketp, n. Reb, Baand. Å. N. reip. 
Reipbelde, f. Bølle eller Lokke i Enden 
. af et Reb. Ag. Stift. J Er. Stift 
Reipbeldr, f. Ser Hogd. 
NReir, n. Redes f. Reid. 
Reis, f. 1) en Reife. (Nyere Ord, men 
alm. og meget brugl.). 2) en Gangs 
f. Er. Det fom atte tre Reife: be fom 
. $øjen tre ange. B. Stift. 
vetfa, v. n. (€-te), 1) reife, gjøre Ret- 
fer. 2) fare bort; ogfaa forfoinde, flip- 
p ud af Hænderne, 
tive bort. Eg vif ikje "ta før dæ 
va reift. If. føra. 
reifa, v. u. (e-te), reife, opretfe, fætte 
t en opret Stilling. Hedder i B. Stift: 
royſa og røyfe (tun i Shl. reifa). 
. OG. N. reisa. (Af rifa, reis). ,retfa 
- feg upp": reiſe fig. „reiſe Øyrunne": 
. fpibfe Ørene, om Dyr; uegentlig om 
: Mennefter: bryfte fig, være ftolt af no- 
et. ,røyfe Daubemann*: reife En op 
a Jorben ved at holde ham om Knær 
. erne. Nordre Bera. 
reifande, adj. fom fan opreifes. Et li⸗ 
elybendbe Ord bannes af reiſa, v. n. 
| —* Er. Dar æ ”fje reiſande: man fan 
itkke reife der. i 
reifefus, adj. f. færafus. 
retfefærug, adj. reifefærbig. 
reifefør, adj. iſtand til at reife fig. (3 
B. Stift: vøyfefør*e). Ogſaa: tftand 
til at gjøre NReifer. 
Reifetro(d), n. Tagfjele fom lægges paa 
tvære, faa at GEnderne vende opad. 
Fell, og fl. 


falbe ned effer - 


373 


Reiſeverk (Royſeverk), n. Stavbygning s 
Reisvark i Bygninger. 

Relfing, f. 1) Opreisning. 2) bet neberfte 
Lag t en Kornftabel (hvori nemlig Korn⸗ 
baanbdene ftaae opreifte, faa at tun Stil» 
tene naae til Grunden). Indr. og fl. 

Reifle f. Reidfla. 

Retft, n. Stjæl paa Fi, de fmaa fine 
lader fom bedakke Fiftenes Skind. 
ordre Berg. og nordenfields. I Man- 

bal forefommer ogfaa Formen Dreift; 
ellers hedder bet Rift (Sogn), Riſp 
(Nbl.); men i Fjelbbygberne fønden- 
fjelbs: Ras, Flas og Flus. G. N. 
hreistr, n. | 

reifta, v. a. (4-4), afffalle, afftrabe 
Gtjællene paa Vill. G. N. hreistra. 
Uegentlig at tugte eller yomyge En. 
(Nordre Bera.). 

Reifting, f. Stjællenes Affrabning. Og- 
faa Tugt, Jomygelfe. 

Reit, m. 1) en liben Ager, et opfpabdet 
Jordſtykke tl Poteter, Roer eller Kaal⸗ 
rabi. (WPotetereit, Næpereit). Nordre 
Berg. Stm. Rim. Ork. (If. Tro). 
G. NM. reitr. .GS9. vret. ) en 

Rude eller Strimmel af opfaftet Jord 
ten Myr. GSjelbnere. (If. Duk). — 
3) en Rad eller Rakke, tfær af Korn- 
baand paa en flaaren Ager. Nhl. If. 
reita. 

Reit, f. (FL Reit'er), 1) Stribe, Linie, 
paa Fot eller Klæder;s vogfaa en liden 
Fure eller Fordybning. Tell. (med 
Fleertal Rettar). — 2) et lidet Hul 
eller Spor i Jorden, Marke fom bru- 
ges ved Boldfpil. Gbr. 

reita, v. a. 1. (4-0), ophidfe, opægge, 
tirre. Nbl. SÅ. + N. reita. Sv. 
reta). Lidt afvigende i Jalemaaden: 
preite feg inn pa ein": angribe En 
med bittre, tirrende Ord. Sffij. 

veita, v. a. 2. (a-a), i Jalemaaden 
preite ſeg“, om Kornet, naar det læg- 
ger fig til forfljéllige Sider paa Age- 
ren, faa at bet banner enfelte Ruder 
va Striber. (Tr. Stift). Hertil hører 
ogſaa det teflemarfiffe: vreite, >: gra- 
ve en Grøft eller Rende. 

Reita, f. Groft, Nende i en Eng eller 
Ager. Mandal (udtalt Reide), Fell. 
(i Formen Vreite), Hall. RKette og 
Dreite). Ellers Veita. 

Reitabot, f. et meget lidbet Agerſtykke, 
en liden , Rett". Sbm. og fl. 

veiten, adj. tirrenbe, bitter, tilbøtelig tl 
at ophidſe Folk. NYl 

Reiting, f. Opæggelfe, Jirring. 

Reitla, ſ. Relbfla. . . 





rektja — Relor 


et viſt Formaal, komme til, blive fær» 
big med. rokkja heim: naae Hjemmet. 
(Voſs og fl). rette fram te Natt'en: 
fomme frem til Ratten. (Gbr.). Eg 
vilde gjort væ nur eg Hadde rokkje far 
myfje. Brual. i de fydlige Cane til 
Sogn og Gbr. 

reffja, v. n. (e-te), aaae noget Tang 
ſomt, fpadfere, ſtride frem, tfær flokke⸗ 
viis. Ofteft om Kvægets Gang til Ud⸗ 
marferne og terfra tilbage. Meget 
brugl. i Søndre Berg. Jell. Hall. og 
br. (If. ræfa). Heraf Rekſtr. 

reffja, v. a. (veffje, vafte, valt), 1) 
rætfe, ubftrætfe; iſer Bibben. (Im⸗ 
perf. ogf. vekte). reflje Skinn: tilberede 
Skind ved at ftrætfe og ſtrabe dem 
med et Jern. reflje am: udhamre 
Sernet. reffje ut ein Krok: bøte eller 
aabne en Krog, faa at den bliver Vige. 
See ratna. — 2) oploſe, opflide, ud» 
træffe Traaden i ftriffet eller været 
Toi. ,reffje upp Spyt'e“: opløfe noget 
fom man har firiffet, for at gjøre bet 
om igjen. Ligeſaa: „rekkje upp-atte 
VBæven". (IS. rekja). — 3) ſpore, 
ftøve, følge Sporene efter et Dyr. 
Det ha rakt VBegjen ett'an. Hunden 
gjeng m reffje Veganne. (G. N. 
rekja). J Ork. betyber bet ogſaa: op 
fpore, tndhente paa Sporet; til Er. 
Dæm ha rakt ein Bjønn. — En egen 
Betybnina har bette Ord i Jalemaa- 
den: preffje heim-atte", 2: ſtikke til- 
bage, afviſe noget fom man iklke anfeer 
bueligt. Edm. Ørk. og fl. (Skulde 
maaffee rettere hevde reka). Derimod 
bruges bet ikke i Betybningen: over» 
rætfe, levere. See retta. 

Rekkia, f. 1) et Følge, en fremffridende 
Flok; ifær af veg. Øbr. og fl. — 
2) em Sti eller Bet for Kvæget; bet 
famme fom Rekſtr og Rat. Sogn. — 
3) Rakvark ved en VTrappe. Rbg. 
Gbr. Noale Steder ogſaa en Rakke 
efler Liit pan Væggen, hvori Fade og 
Bordtoi benfættes. 

rekkjaſt, v. n. ſtrekkes ub (f. Er. om 
en Krog); opflides, opløfes (= rafna). 
nreffjes mæ ſeg“, 2: fomme fig efter 
en Beføimelfe. Indr. (J Ork. ratnas 
mæ fe). If. raide. 

Rekkjeſpade, m. og Rekkjejarn, n. et 
Redſtab til at ſtrekke Læder med. 

Rekkjing, f. Gang, Spadſering; Strak⸗ 
ning; Opſflidelſe ꝛc. fre rekkja. 

Rekling, m. Helleflynder, ſom er ſtaaren 
t Strimler og torret. G. N. riklingr. 
(De Strimler, fom bannes af Udfan- 

. $en eller Finnerøbberne, kaldes Nav). 


375 


rekna (ee), v.a. (a-4), 1) regne, gjøre 
Regninger. Hedder paa enkelte Steder: 
reiFna. G. N. reikna. 2) beregne, 
overflanes ogfaa tælle, regne efter, Mr 
Tiden eller Dagene. 3) medregne, tage 
med; ogſaa paaregne med fe emot , 
lægge megen Bægt paa de Tijenefter, 
fom man Bar vilf. vil ifje rene 
på dæ: jeg vil iffe anfee bet fom no. 

en Spoffrelfe fra min Side. 
refnande, adj. værdt at medregne. 

Reknebok, f. Negnebog. 

Retnefunft(r), m. Regnetunft. 

Rekneſkap (Rek'nſtap), m. Regnffab. 

Rekning, f. 1) en Negning, Fortegnelfe 
over Silgobehavende m. m. 2) Bereg- 
nings ogf. Regnefunft. 3) en fmaalig 
Gfterregning af udvifte Tjenefter. 

Rekſpon, m. en liden Laage efler Slaa 
fom fan flybes fnb og træftes tilbage 
(fee Skotloka). Nordre Berg. Ofteft 
Rekſpo. 

rekſt, ſ. rekaſt. 

rekſtafor, adj. raſt til at gage; iſtand 
til at gage lange Veie, tfær til Udmar⸗ 
fen eller Græsgangenes vm Søer. 

Rekſtahold, f. Førlighed eller Styrke Hl 
at gaae lange Beies bet at en Ko er 
godt fftand til at føge Grasgangene. 
Jæd. (Af Rekſtr). 

Rekſtr (Rekſt'er), m. 1) Gang, Vandring, 
Omflakken. Tildeels t B. Stift. I 
Gammenfætning: Retftas;faaledes Ref 
ftabiftja, f. en omflaffende Hund. If. 
reka og rekkja. —2) Sti, Gangſti, tfær 
om be Bele t Udmarfen, hvorpaa Kvæ- 
get gaaer til Græsgangene og derfra 
tilbage. Shl. Jad. Ork. Helg. og fl. 
Hedder ellers: Rekkja (NHL), Rak (Dr, 

Gbr. Nhl.), Ras (Nordre Berg.) Raſt 
(Haff). OG. N. rekstr. 

Rekſtra, f. et ungt Tre, en Stang, Spire, 
fmal Stamme. Sela. Namd. Indr. I 

- Yttre-ESoan hedder det Refte. (I Nor» 
bre Berg. State). Med Henfyn til Af. 
ledningen har bet Lighed med bet før» 
anførte Rafafure og Raſabjork. 

reftig, f. rettug. 

Rekvid (Reke⸗ve), m. Drivved, Iræ fom 
drives op pan Gtrandbredberne. If. 
Rafavar og Ratvar. 

rela (ee), v. a. (a- a), vride, forvride 
et Ledemod. Helg. (Ellers rengja, vikla, 
brigde og fl.). gå, G. N. ridla, bringe 
aflave. 

Reling, f. Forvridning. 

Rel⸗or, pl. n. fordum: en Formular eller 
nogle Ord, fom man læfte naar man 
ftulbe læge en Forvridning. Helg. „leſa 
Reloran”. (I Sdm. lefe i Brigde). 





Renna — 


Snee eller Jis (== ala, løypa, fireta). 
Nordre Berg. og nordenfjelds. (Isl. 
renna sér). — 4) rende Garn, gjøre 
Oplag til en Bæv. —5) udvide, øge 
et Klædningsityffe i Breden ved at ind» 
fætte et nyt Styffe. (If. ffjøyta, fom 
betyber en Forøgelfe i Længden). — 6) 
v. n. rende, løbe, fare affteb; tfær om 
Fiffens Fremftridben i Bandet, ellers 
ogſaa om Dyr og Mennefter med Be- 
gre af en gjentaget eller vedvarende 
øben. Det rende ett” an: de fprang 
efter Gam. Han hadde rent unda (føbet 
bort). renne "ti: føbe til og tage fat 
pan. MM. Derg.) renne pm Kjelke: 
flribe paa Kjælfe (=renna feg). renne 
Rauv'a fi: forløbe fig, vove —* meget 
og derfor lide et anſeeligt Tab. Svm. 


og 
Renna, f. en Rende; Bandb-Rende. (If. 
Tro, Lefju, Slo). Ogſaa en Fordyb⸗ 
ning i Grunden, en Kanal. 
rennande, adi. ans flybenbde. 
(Forſtjelligt fra fljøtande). 2) rendbende, 
føbende. Meft fom Adverb; |. Er. Dei 
fom rennande: 
Rennarbakkije, f. Rennebakfje. 
vennaft, v.n. (elt, - beft), røres, bevæges 
til Milbhed, ynfes; ogſaa fatte fig, for⸗ 
fones, angre fin Hidfighed. Nordre Berg. 
" $QHan hadde renft: han var fommen i 
en mild Stemning, hans bedre Folelfe 
haode feiret. Han va ftriv? i Fyſtnin⸗ 
gjenne, men fiba rendeſt han. 
Rennebakkije, m. Bakke hvori man flri- 
ber paa Sjælfe eller paa Stier. Ogfaa 
. Faldet Xennarbarfije. Ligeſaa Ken- 
narplafs, m. (Norbenfjeldé). 
Nennebumb, m. Rendebom, Ramme at 
oplægge Vav pan. 
Rennedriv (aab. i), n. flærft Sneefogq. 
Ogfaa Rennefok (nab. 0), n. 
Rennefør, f£. Føre for Kjælfe og Stier. 
Øgf. Xennarføre, u. 
Rennega(r)n, n. Rendegarn (=Baryp). 
Kennel, m. en Tridſe, et lidet Hjul. 
Sjelden. If. Snelverennel. 
Rennelykkia, f. Rendefnare, Rendeknude. 
If. Atrenne. 
Rennemiolk, f. tynd Melk, fom ikke lo⸗ 
ber ſammen. 
Renneſkiei( d), n. Rendebane; et langt 
Stykke til at lobe. Fell. 
Renneftein, m. Rendefteen. 
Rennefykja, f. ftært Diarrhee. Oftere: 
Renneſtita Cqab. i), f. (Anftodeligt). 
Renning, f. 1) Rinden, Flyden, flybende 
Filftand. 2) Smeltning, Støbnings f. 
Er. Knapperenning“. 3) Gliben, Sfri- 
den paa Jis eller Sner. 4) Renden, 


Nett 37 


Loben, Omftreifning. 5) et tilfyet Stykke 
paa Klæder, en Forøgelfe t Breden. St. 
Gent, — Egen Betybning i Solren- 
ning. 

Renning, m. et ungt Tre, et Stud, en 
rant og tynd Spire, tfær af be mindre 
SFræer, fom Hæg, Roan, Hasfel og fl. 
(Heggjerenning. Seljerenning). Nordre 
Bera. og fl. Hedder ogſaa: Rynning 

- (Søndre Berg. Jell.), Runne (Jæbd. 
Rba.), Rænæ (Ork.). 

Renfel, m. 1) Stræppe, Randſel. (Til 
beels i Er. Stift). 2) en Skindbalg, 
Kornpofe (=Qitt). Ork. 

renſke, f. reinffa. 

Renfl (NRæns'el), n. 1) Renden, Løbens 
iſer Fiftens Fremſtriden i Bandet. 2) 
Strøg, Pas, hvor noget løber igjen- 
nem; tfær om de Strøg i Bandet, hvor 
Fiffen pleier at flride frem. 3) Rtv- 
ning, Smerte i Legemet; et Slags 
Gigt. Meft i VForbindelfen , Riv ma 
Renſl“. Ellers Riving, Blagevert, Flog. 

Renſla (Rænfle), f. 1) ibelig Loben og 
NRenden. 2) Støbning. (Sjelden). 3) 

. £øb, GSted hvor noget løber; ifær om 
en Bakke, byorover man nedftyrter Bed 
og FJømmer. Hall. og fl. (== Laup, 
Loypa). 

venta, v. a. betale Renter; undertiden 
ogſaa: laane med Betingelſe af Renter. 
gtenta ſeg“: forrente fig, lonne fig. 
Rente, f. Rente. (Nyere Or). 

Nepp, m. 1. et Bygdelag, en Kreds eller 
Reekke af Gaarde. Hall. Balders; ogſaa 
i Nom. og flere Steder. (Isl. hreppr). 

Repp, m. 2. en fort Sygbom, et Ungreb 
af en eller anden Svagbed. Stm. (I 
foenfte Dial. reppa Tid, Stund). 

Rer (ee), n. fee Ride. : 

Res, ſ. Rig. — Reſe, ſ. Riſe. 

reſenera, domme (ræfonnere). 

resleie, ſ. rettleide. 

refs, hvis, derſom; f. Er. refs du inkje 
læte dæ vera. Balders. Andre Steder: 
pbærfo”, og retteres pærfo", 2: er bet 


faa at. 

Reft, m. Reſt; Overffrud. 

rele, v. n. tefte, flane tilbage; ogſaa 

feile, fattes. I Nordre Berg. har det 
JFormerne: reſt'e; raſt; rofte; — og 
forbindes ofte med Dativ; f. Er. Kva 
fo reſt'e Guta: hvad er bet fom fattes 
Drengen? — Er ellers et nyere Ord, 
ſom fynes at være forverlet med brefta. 

Refte, f. Stammen af et ungt Træ (= 
Netftra). Yttre-Sogn. If. Skate. 

rete, f. rita. Retla, f. Reidfla. 

Rett (ee), m. 1. 1) Ret, Rigtighed. G. 
N. réttr. Ogfaa Erſtatning, Godtgio⸗ 


378 


relfe. (Søndenfjelbs). Han fett Nett 
for de. GS. Lila. (IJ Sammenfætning 
tilbeels: Rettaz f. Rettabot). — 2) Ret⸗ 
tighev, retlig Adkomſt til noget. , hava 
Nett til". Ogfaa retlig Beftemmelfe el- 
ler Vedtegt. D'æ fame Metten fyr 
alle. Dæ bit” tlje Rett par han: man 
:faaer albrig Net med ham. — 3) Net, 
Domſtol. toma fyre Rett'en.  fitja Ret- 
ten”: fidbe i eller være Medlem af en 
Ret. (Falemaaden ,te-rettes” henføres 
tils rett, adj.). 
Nett (ee), m. 2. (Fl. Rette, r), en Net 
Mab, Maaltid eller Portion af et Slags 
Mad. ,reidbbe Retter”: tillavede Retter, 
et vel befat Bord. 
vett (ee), adj. 1) ret, lige, opreift. Kun 
i nogle faa Tilfælde, faafom , fa rette", 
9: flaae opret eller lige, uben at boie 
fig. balde rett'e Barten: holde Baaden 
opret (nemlig naar man træffer den 
paa Land). Berg. Stift. — 2) retvendt, 
fom vender den rette Stde HL. Modfat 
rang. — 3) ret, rigtig, ifle falft efler 
. forverlet. G. N. réttr. Nær rett ſtulde 
vera: naar bet ffulbe være rigtigt. Par 
tette Maten: paa rette Maadez ogſaa 
ret bygtigt, tilgavns. 'Ta rette Slagf'e: 
af det rette Slags. Da va rette Ka- 
ren: bet var ben rette Karl; ofte med et 
Slags Spot, omtrent fom: det var en 
fe art. „Ma retta”: medrette; og⸗ 
aa: retteſt, helſt, egentlig. Eg ſtulde 
mæ retton gjort dæ: jeg burde egentlig 
have gjort bet, ber var viftnok retteft at 
gjøre bet. Nordre Berg. og fl. Egentl. 
meb retto). „Til rettes”: tilrette. leggje 
te rettes: lagge tilrette, i fin rette Or— 
ben. hjelpe te rettes: bjælpe til, være 
bebjælpelig. foma te rettes mæ: kom⸗ 
me tilrette med. — Disfe Falemaader 
kunde ogfaa henføres til Rett, m. (el- 
ler et afledet Rette, n.), men fynes bog 
fnareft at høre til Adjektivet. Lignende 
Forbindelſer ere: te vondes, te godes, 
te halves. 
vett, adv. 1N) ret, rigtigt, paa rette Maa- 
be. Bed Kriftiania har bet ogfna Be» 
tybningen: lige, i lige Netnings f. Cr. 
rett fram, rett ne(db). Andre Steder: 
beint. — 2) note, tilfulbe. Eg veit ikie 
rett for ftort dæ var. Ogſaa: fult, netop. 
prett fo”: netop faaledes. I B. Stift: 
vitt (aab. i), f. Ex. ,ja ritt han”, 2: 
ja netop han. — 3) not, vel, viftnok. 
(3 B. Stift: vitt, med aab. I). De 
par rett fant: bet var not fandt. Han 
ar rett fomen. Eg tenkje ritt da: jeg 
troer nok bet; det er nok Tilfældet. 
(NHLI. If. a“ Og „nog“. 


Nett — retiletide 


retta (ee), v.a. 1. (4-4), 1) ret 
rigtigt, forbedre. retta feg: u! 
blive rigtigt. —2) veilede, hjælp 
paa ret Bei. ,retta frg ette”, 
fig efter, holde fig til, libe på 
t Betydningen: henrette. (G. R 

retta (ee), v. a. 2. (€-0), 1) ra 
ftræffe. (G. N. retta). rette feg 
fig, ubftræffe Cemmerne. Gan 1 
Handa: han rakte Haanden v 
gjett m rette ut-or feg Tuna 

ungen ub). Meget udbredt (2 
Fell. Gbr. og fl.). — 2) overr 
vere, give-mebd Haanden. Hen 
rette meg bæ. (Gjeldnere). 

Retta, f. ben rette Side, ben E 
ffal vendes ub (paa Toi eller! 
Modfat Rænga. 

Rettabot, f. Forbedring, Afhja! 
en Mangel effer Norden. Nord 
Ogfaa faldet Rettabøte, n. „J 
fyre bæ oftm, men me feff i 
NRettabøte par bi". 

Rettaløyfe, f. Nettløyfa. 

rettande,- adj. føm man fan ret! 

rettaff, v.n. rette fig, blive rigti 
ler bedre. Hedder ogfaa: rett: 

Retteforeldre, n. på. rette eller 
Foreldres Å Modfjærning til S 
bre. Saaledes ogſaa Kettefar 
Rettemor, f. 

Rettebandla), f. den høtre Haand 
fat Rangehanda). Meft t Ti 
Børn, va bet ogfaa hedder Fag: 
og Snildehand'a. 

rettelege, adv. 1) rigttat, gan 
fulde. Dæ va te rettele” fo 
ikke ganffe faalebes heller. 2) vi 
færteles, i hoi Grad. ,rettel: 
meget vel, ret godt. rettele ſnil 
feleg'e: færbeles brav og ffiffeli 
arbeidbe m frrævarettelege. Meg 
t Nordre Bera. Som. Nym. v 

Kettelfe, n. 1) Nettelfe, Berigti 
Rettefnor, noget at rette fig e 

rettenøt, adj. retſindig, fornuftic 

Retteſyſkjen, n. pl. Heclføffend: 
af famme Fader og Moder. E 
ogfaa Rettebror, m. og Keti 
f. (Modſat Halvfyffjen). 

vettfærlen, adj. retffaffen, retvii 
dre rettfør). 

Retting, f. 1) Nettelfe. 2) Udſt 

rettFomen (aab.o), adj. forbye 
Ret, tilfommen paa en rigtig 

rettlaus, adj. ufornuftig, fom i 
fan komme tilrette meb, eller 
agter nogen Ret. J Nordre Bi 
ber bet: rettalaus'e. 

vettleide (retleia), v. a. (e-de), 


Rettleiing — ride 


bringe paa ret Bets underftøtte, bjælpe 
til rettes ogfaa bringe t Orden, fane 
Rede paa. Alm., dog meft brugeligt i 
9. og Kr. Stift. I Fell. bedder bet: 
reslete (ved Overgangen af tl til oh. 
Det foranferte ,relijelaft” (blive friff) 
horer maaſtee ogfaa hertil. 

Kettleiding, ſ. Veiledning, Hjælp, Bi- 
ſtand; ogfaa Ordning, Afgjørelfe. I 
Sogn bruges Rettletinga, pl. Sys- 
ler, Forretninger. 

Rettløyfa, f. Ufornuft, Uforbederligheb, 
tigegyldighed for al Net. J Nordre 
Berg.: Xettaløvfe. 

rettna, v. n. jævnes, ubjævne fig. 

rett⸗ no, adv. fnart, nu flrar. 

—2 adj. retſindig. 

uttig, adj. fornuftig, billig, ret⸗ 

faffen, god at fomme tilrette med. B. 
og fr. Stift. Jr. Stift: rettflutt. 

rett:fo, netop faalebes. IB. Stift hed⸗ 
ber bet ofte ,risfo” og bruges fom Ud⸗ 

trakt af JForundring eller Overraftelfe. . 

rettføles, adv. med Solen, efter Solens 

Gang, b. e. til Høire; altfaa fremad 
efler opad fra venftre Side og tilbage 
il høire. Almindeligt, men hedder og⸗ 

faas rettfølt (Jæd.), rettſœles (Helg.) 

og rettfeles, med ee (B. Stift). G. 

. réttsælis. Modfat rangſoles. 
rettug, adj. rigtig. Hall. Goͤr. — Ellers 
pftek i ormen reFtig (fom er unorſt). 
Man figer ogfaa Refrigbeit, om Ret⸗ 
tigheder eller Indfomfter. 

rettviljug, adj. fom vil bet rette. Sield. 

retvis (il), adj. retviis; ogfaa nem til 
at finde bet rette. Sjelden. 

Aev (aab. e), m. en Rev (Dyr). I B. 
Stift hedder bet Rev C(aab. 9), og lie 
gefaa i Gbr. og paa Helg. Sondenfelds 
ogfaa Rævw. G. N. refr. Uegentlig om 
en liſtig, fnebig Perfon. 

Jev (ee), f. Riv. — Neva, f. Riva. 
Xera (aab. e), f. en Hun⸗-Rev. J B. 
Stift: Nova, Rove (aab. 0). Ogf. 
Revtik. 
reva (aab. e), v. n. ſtrige, klynke, (ſaa⸗ 
ledes fom Ravene i Parringstiben). I 
B. Stift røva. 

Revbjella, f. en Urt med ſtore røde Blom- 
fer; Fingerbolle (Digitalis purpurea). 
B. Stift. Hedber ellers Kovabjolla 
(Hard. Icd.), Novbanffje (Sfi.), 
hovdlete (Sdm.); Fingregull (Roms⸗ 

alen). 

Aeveglefs, ſ. Raveſax. 

Aevekake, f. Ravekager, Gift for Rave. 

Reveleika, f. ſ. Revbjella. 

Reverenſa, ſ. en lang Opregnelfe, en 
Nolte af Titler eller Tillæegsord o. ſ. 


379 


v. Egentlig Artighed, Komplimenter. 
(Fremmedt Ord). 

Reverumpa, f. Ravehale. 

Revol (ee), ſ. Rivol. 

Revſkinn (Rovſtinn), n. Raveſtind. 

Revtik, f. Hun⸗Rav. Sr. Stift. 

Rev:ungje, m. Raveunge. 

Rt, ſtribet Beds f. Nir. 

Ri (Stund), f. Rib. vi, v. n. f. ride. 

via (forriba), v.a. (ri; vei; rie), vri» 
be, ombreie. ,ria et Via": vride en 
Bidietvift, ajøre en Birte. Hard. SHI. 
NBL. I Tel. vrie. (Andre Steder fo- 
refommer vrt og brt om at læmpe el» 
Ter forandre noget). Ev. vrida. If. 
G. N. rida, at nytte. Ellers vinda, 
fnara og fru. 

Ribba, f. Ribbenene tilligemed Kjøbet, 
en Side, tær af Svin. See Riv. 
ribbe, v. a. (a- a), plufte, pille Fjæbrene 

af Fugle. Ag. Stift. Jf. navpa. 
Ribbe, n. Jorbryg, Vold. (Nbg.). See 
a 


Rid C(aab. t), n. 1) en VJForhøining, bet 
bøtefte Punkt af en Bold eller Bakke, 
Fell. og fl. (nogle St. Re). Ellers 
Ris. —2) det at noget hviler i Midten 
og ikke med Enderne. „Stokkjen ligg 

m Ri'“ (naar nemlig Underlaget er 
or hoit i Midten). JSdm. hedder bet: 
pp Nei". (If. reie). I Hard. undere 
tiben „po Rivvmngo". Da ligg'u på 
Midvmngo. GS. ride. 

Rid Gi), f. 1) en Stund, en fort Tid. 
Næften alm. (meft t Formen Rt) og 
meget brugeligt. (G. R. hrid, rid). 
Et lita Ni: en den Stund, f. Er. en 
halv Times Tid. Ei go' Ri: en tem⸗ 
melig lang Stund. Hertil: ritomte, >: 
af og til, en og anden Stund. Gbr. 
32 et Uveir, nogle Dage med Snee 
og Kulde. If. Urid, Rykk, Orykk. — 
Ogſaa et Sneelag. Ei Snorid. — 3) 
et Anareb af en Sygdom, en Stund 
hvori Syadommen eller Smerten ind- 
falder ftærfere end ellers; ſaaledes f. 
Er. om de enfelte Unfald af Fodſels⸗ 
fmerterne. (If. Ljosrid, Mafarib). Me- 
get udbredt, ligefom bet eenstydige „Fla⸗ 

a", byilfet bog anvendes paa flere for» 
ellige Tilfælde. (G. N. hridö, Kamp, 
Dyft). Lignende Overgang i Betybnin- 
gave: Rykk, Tak, Beite, Voll, 


| g. 

Riddar (og Ridd'er), m. Ridder. Rid⸗ 
darſkap, n. Riddervardighed. 

vide (ria), v.n. (rid'; reid; ride, aab. 
i), 1) ride, ſidde tilheſt. (Meſt alm.: 
rie; ri, rei, ree). G. R. riòs. — 2) 
hvile i Midten og ilke med Enderne, 





. rase. Gbr. Ørt. Sm. og fl. See rikta. 
—2) far fagte. Meget brugl.  Sdbm. 
Da ritſa m græv'e: det ganer faa tan. 
eigt. man ganer og fyster fom fæd- 
van! 

vifta, v. n. fnirfe, bvine, ſtrabe; f. Er. 
om Gjængerne paa en Der. Oafaa 
femme frøie, medføre Uro. Sogn, Hard. 

Fell. Hall. (Nordligere hebber bet 

DM SJØL brikte. 

RiFring, f. Knirfen, Quinen; ogfaa farm, 
Uro, fvelig Gang igjennem Dørene o. 
f. ». Ellers ogſaa Kikfing. 

Nil (ii), m. et Slags Dande fom ope 
føres af tre Berfoner B. Stift. (ogte 

. Steder: Riel). I Danmart Riel (( 
Molbechs Dialekt-Lerifon, p. 446). 

Rim (aab. i), f. (FL Xima,r), Stang, 
agte, en af de fmale Fjele, fom banne 
Gyilerne (Ribbenene) å en Grind, faa- 
ledes at be paa bver Ende ere indfat- 
tede/i en Iværftolpe (Olle). Ligefaa 

. om Sægterne Å et Gjerde eller Gitter 
* om hetene Buder paa en Slade. 

Stift og fl. , rim (Lovene, 
Hu, br — Ar og å Flerrtal Rem: 
ma, betyber paa Helg. —1 — en boi 
Banke eller Jorbrygs NF 

Rim (4), n. 

la). 2) f ry 

ebler. Zell. (Ellers Kolhim). Ogfaa 
G. R. brim, eller ketilrim. 

Rim (it), n. 2. Riim i Stilen, Bers. 

vima, v. a. Q- a), time, fætte å Berd. 
. vima feg: times meb binanden, om 
Drbene Å et Vers, — Rimar, m. Ver- 
femager. 

vima, v. mn rimes, riimfryfe. 

rima (aab. i), v. n. (4-40), i Talemaa- 
ben prima inn-y9e", om en Bølge, fom 
flyrter ind t. Baaden fra Giben. Sbm. 

Rime Caab. 1), m. en langftratt Forhøi- 
ning, SJorbryg eller Bjergrog, fom 

åretter fig opad en Fjeldſide. Som. 
en. I lignende Betydning bru- 
es Rem (Rem) paa Helgeland, G. 

[3 ami, Batte. — If. Ribbe, Rabb, 


Mir adj. rimelig; ogſaa maadelig, 
pasfende, billig, maabeholden. 

rimna, tevne; f. rivna. 

Rimfe, Strimmel; f. Remfa. 

rina, v. n. (vin; vein; vine, aab. i), 
1) flrige, bvine bøit og flarpt; om 
Erin og andre Dyr. Meget udbredt 
gm Sm. br). 


En 199; 


figes: prina. OG. MN. hrina. — 
mete nDe 


merte, fliffe, medføre en bitter For- 
om. noget fom bar en. yberlig farp 





vin uppet Nafinne", 


tingja 881 
Sugt, ogſaa om en flarp og bitter 
GSmag. Stm. De rin T ae: det 


ferier i Hovedet, ligeſom et Stit el- 
Ter en Rivning, Judr. —3) virke paa, 
gjore nogen Vi rtning eller Forandring. 
æ tein ifje par bet, kva bei ant, 2: 
de bleve itte federe hoor meget de end 
aade. Som. Saglebdes ogſaa om et 
Onſte eller en Fordandelſe; tildeels 
tranfitivt, f. Er. Obøninne vin fkje 
ben fo æ oftyldig'e, 2: orbandelfer 
flade itfe ben føm er uftylbig. Sdin. 
G. MN. brina å, henge ved. Ang. 
hrinan, vore. 
Ninald, m. $nurfiff (Trigla Rirundo). 
Fr — Shl. Ellers kaldet Rjet, 
utt Og 
Rinde, m. Sordrig, Banke, orfelning 
paa en Bjergfide. Sogn, 
og fl. Ellers Rande, Rim, 
NG m.1) ) ål Krebs, er G. 
ng: rundt, I en Sreda. 


Le Gudring, 
eſpand. 
ogſaa bet famme fom. Ringfa. 
ring, adj. ringe, baarlig, ufel; ubety. 
belig; ogfaa fong af —5— fogelig. 
$Han æ eg ring'e mæ Helſenne. Å 
Gift). Eit ringt Mr: et knapt Var 
med Henfyn til Næringen. 
ving, adv. fnart, fear, om fort Tiv. 
keget brugt. i Ørf. f. Er. Han ma 
fama no. 3 Ndm. bedber bet 
og faa vingan. (I ſpenſte Dial. ring). 
vinge, v. 8. (4-4), 1) fætte Ring paa. 
gjøre rundt, banne fom en Rin i 
De ut · or: ubftjære et rundt Gi He 
fjære runbt. ringa ibop: lægge fa 
men å en Ring. vinge feg ihop: bøte 
Enderne mod Ginanden, tulle fig fam- 
men; om Dyr. KHertil.,ihopringa", 
fammenrullet, f. e om Glangerne. 
ringa, part. tingformigs —— wviet. 
ringan, fnart; f. ring, adv. 
ringaft, v- 0. forringes. Sjelden. 
Ringbein, men Feil i Fodderne paa 
Seſte. Heraf ringbeina, adj. 
Ringblomfiv, m. et Plantenavns i Ag. 
Gitt tlideels Høgeurt (Hieracium) · 
$ B. Stift Volverleie (Arnica). 
ringbøygd, gå botet fom en Ring. 
Mopfefe, n. Faſte eller Hefte paa en 
ringe, met en 


ringiee Ve vn Ra — 

G. je fa- 
man: ringe Fil ba pa gd fral 
gaae i Kirken). ringje fan Juba: rine 
ge for Fulefeften. 





Riſteſucer — Riv 


bøit op. Dæ va kje fo mykje fom dæ 
reis -til. (If. ruva). — Desuden har 
dette Ord en egen Betydning i Tale» 
maaben prife yve“ (el. over), 2: falbe 
over til ben anden Side, f. Er. om en 

Stofk fom er opreift paa Enden. Sbm. 
og fl. (Andre St. rie 996). If. Gam. 
Tydſt: risan, fulde. 

Rifafoær (aab. i), n. en høt og ſmal 

teen, Bauteſteen. Shl. (ogf. udtalt 

Rejafsær). pa nogle Steder ſtal bet 

ogfaa hedde Rifapil. If. Svær. 

Risbit (ti), el. Rifptt, m. en aarsgam⸗ 
mel But eller Bæder. Sogn. Indr. 
Helg. J Svm. betyder det derimod en 
toaarsgammel Ore. Altfaa ti Almin- 
belighed et ufulbvorent Kreatur. (I 

- føenffe Dial. respit, om Bukke). 

Rife (aab. i), m. en Jatte, Jutun, et 

abelagtigt mandligt Bæfen af ubyre 
Gtørrelfe. Søndre Berg. Jed. Helg. 
og tilbeels føndenfjelbs;s nogle Steder 
å ormen Refe og Rofas ogſaa Ryſe, 
aab. y (Rbg. 9 Mandal) og Ryſel 
i Tell.). G. N. risi. Ellers Jotel, 
utel og Bergtroll. — J Nordre Berg. 
betyder Rife: em Kjæmpe, en meget 
for og høt Mand. (Den førfte Betyd⸗ 
ning ſynes berintob at være ubefjendt 
denne Can). | 
rifen (aab. i), part. opftanden, opkom⸗ 
men af eiet. If. ftorrifen. 
Ktegjura (aab. i), f. Jættefyinde. Helg. 
- (Resjure). Ellers Gygr og Gyer. 

Rifing (i), f. Opftaaen; ogf. Fremra- 
gen, det at noget feer hoit og fort ud. 

Riſka og Ryſke, f. en vis Heſte⸗Syg⸗ 
dom. Buſterud. 

Riſkaft, f. Rirſtaft (Rir). 

Risla, f. Sop eller Ørene af et Iræ. Tell. 
(G. N. hrisla). — $QHertil hører for» 
mobdentlig ogſaa det føranførter Hav» 
vesle el. Havrrisle (2: Havretop). 

Rismæl (aab. 1), n. den Tid da man 
pleier at ftaae op om Morgenen. Helg. 
GN. rismål. (3 Sdm. Uppftamund). 

risna (aab. i), v. n. om en ftært Gyfen 
efler Ryftelfe. Som. E tikte bæ risna 
nedyve me: jeg fyntes fom om ber lob 
noget føldt ned over mig. 

Rifp, 1. 1) noget fom afrivess f. rifpa. 
2) Stjel- paa Fiſt (f. Reiſt). Nyl. 
rifpa, v.a. (4-4), rive, afftryge, f. Er. 

Lovet af en Kvift. Nogle St. ogſaa 
ridſe efter ftrible med en Spids; lige» 
faa om Smerter i Lemmerne,  Heraf 

Rifping, f. 
Rifping, m. Sei af Middelftørrelfe. Stm. 
visje, v.n. (a- a), fjafe, fare med Gal- 
p, 9ppe Stoi og Uro. Fell. 


383 


risfa, v.a. (a- a), rivſe, tegne, afbilde. 
IL f. vita). Heraf Kisfing, r på 
risſo, ſ. rettfo. 

Meftjerna (iD, f. Haleftjerne, Komet. 


Rifsværing, m. Indbygger af Risſen 
ved Trondhjem. 

Rift, n. (paa Fit), f. Reift. 

Rift, f. 1. en Rift, Jernrift. (Sjelden). 

Rift, f. 2. Brift, Fodblad. (G. N. rist). 
Hertil Riftablad, n. den forrefte Deel 
af Briften. Riftafrof, .m. Krumningen 
paa Joven foran Anklerne. 

vifta, v. a. 1. (e-e), fjære, aabne eller 
fplitte med Kniven. G. N. rista. — rifte 

. Reimar: (fjære Remmer. rifte upp: ope 
fljære, nabnes gjøre en Split, f. Er. 
i Huden paa et Dyr fom man vil lane. 
Hertil upprift”, 2: opffaaren, aabnet. 

rifta, v. 2.2. (e-e), ryſte, besæge ſtarkt. 
G. R. hrista. rifte feg: ryfte figs afry- 

. fe noget; ogfan bæve, fljælve. vifte par 
Hau'e: ryfte Hovedet. — Particip: vif”, 
tyftet, omryftet. (Me i figurlig Betyb- 


n ng * 
vifta, adj. beffaffen med Senfyn til Bri- 
ſten; om Sko og Støvler. 
Riftet, m. Langjern t en Plov, et Slags 
niv under Plovaafen, beftemt til at 
fljære Furen ovenfra eller aabne famme 
for Ploven. Voſs, Balders, Hedemar- 
fen, Hrk. Qelg. (Andre St. Stjere). 
iftelpit, f. Kile fom fættes imellem Le⸗ 
en og DOverlæderet paa Sto, naar man 
fyer eller fliffer bent. 
righee adj. hoi eller tyk i Vriſten, om 
ødder. Ogſaa ſtolt, trodſig, Hæphet. 
Nordre Berg. 
Rifting, f. Ryſtelſez ogſ. Skjælven, Bæ- 
ven 


viftlærg, adj. lav i Briften; ogſaa trang, 
om Gfo eller Støvler. 

vita (aab. i), v. n. (a-4), 1) ridfe, 
frege, gjore Streger ellet Figurer; og⸗ 
fan ſtrive; bog tfær om flet Stil, 
Han heve rita ut betle Papir'e, Nor⸗ 
bre Berg. Tell. (Sv. rita, tegne. G. 
NR. rita, five). — 2) t Jalemaaden 
„rite upp”: opregne, anføre t en Nad 
efler Rekke. Som. Han rita upp fo 
mennge, at dæ va ingjen Ende pm. If. 


eit. 
Riting Caab. i), f. Ridsnings baarlig 
Skrift. — Uppriting: Opregnelfe. 
ritla, v. n. vante, flaffe om. Voſs. 
ritt, f. rett. — rittno, f. rettno. 
Riv (aab. i), m. Bom eller Balfe i en 
Bæverftol. Støre-NRiven: Garnbom- 
men. Litle-Niven: Vevbommen (hvor⸗ 
paa bet vævede Toi oprulles). B. Stift. 





rjøna — 


Caab. 9), n. den fedefte Melt i Karret, 
nærmeft under Floden. 

rjona, v. n. (4-4), nøle, tøye, blive 
feent færdig. Stm. og fl. — rjon* uppe 
um Kveldban: gaae og fysle med ubety- 
belige Ting indtil langt ud paa Nat- 


ten. 

Rjoning, f. Nølen, Langfomhed, Udha- 
ling af Tiden. 

Kjot (00), m. 1) Knurfiff. Nordre Berg. 
bog fæbdvanlig i Formen Rjøt (aab. 
Ø). S. Rinald. 2) en vranten Perfon, 
en Knurrepotte. Af rjota. 

Kjota, f. en aaben Plads i en Skov, et 
Mellemrum; ogfan Grønning, Græs- 
plet. SYL. (It. G. N. rjödr). Ellers 
Glenna. 

vjota, v.n. (ryt?; raut; rote, aab.v), 
1) falde, glide ud, flyrte. Sætersdalen 
G Formen rjote). Dæ raut av Slea: 
bet faldt ud af Slæden. Han raut i 
næ: han fryrtede i Elven. G. N. 
hrjöta. — 2) fnurre, brumme, grynte. 
Mere alm. Ogfaa: mukke, knurre efler 
Penne for noget. (Foragteligt). — 3) 
norke i Sovnen. J denne Betybning 
er det meſt udbredt og næften alminde⸗ 
ligt, bog med forftjellig Form å Infi- 
nitivet, nemlig: rjota (S. VBerg.). 
rjote (Rbg. Vell), rjote, and. ø 
(MN. Berg.), rote (Gbr.), roda (Jad.), 

te (Jr. Stift). G. N. hrjöta. — 

proget fynes besuben at forubfætte et 
anbet ,rjota” med Betydning revne el- 
ler løsne, hvoraf roten og røyta. 

AHjoting, Å. Knurren; GSnorfen. 

rjuka, v. n. (ryls rauk; rofje, aab. 
0), 1) ryge, give Røg eller Damp. 
Hevder rjuka å Sogn og S. Berg.), 
rjufe (Tell. Gbr.), rjøfe (N. Berg. 
og fl), og ellers vuke, roke og ryfe. 

. M. rjuka. If. Royk og røykja. — 
2) brive, fyge, taftes t Luftens om 
Band, Snee, Støy og bedlige. Hertil 
Talemaaden: eit rjufande Ber", om 
en ftært Storm. Ellers Rot og Rot» 
ver. — 3) falde, fyrte. Han rauk burt⸗i 

- Beggfjen: han fulbt imod VBæggen. 
(DB. Stift). rjoke ftad: falde overende. 
(Sdbm.). Ogfaa tabe, give tabt, blive 
overvældet. (Meget brugeligt fønden- 

elbs). Dæ bli ”fje lengje før han ry”: 

an fommer ikke til at holde fig længe. 
Dæ ryt upp: bet bliver for let. — If. 
Talemaaden: „rjuke ti": ftyrte fig over, 
tage plubfelig fat paa. ,rjiufe ihop“: 
gribe hinanden, fomme i Kamp. 

Hjuting, f. Rygen, Tilftrømning af Reg. 

Rjupa, f. Rype (Fugl). Lagopus subal- 
pina. Nogle Steder Rupe og Rype. 


roande 385 


G. R. rjupa. Hertil: Rjupefjør, I. 
Nypefjæder. Rjupefkyttar, m. Rype» 
jæger. Rjupeftetk, f. Rypefteg. 
Rjupebær, n. Rypebær (Arbutus alpina). 
Fell. Sdm. og fl. 
rjø, og rjøde, at fmøres f. rjoda. 
øfe, ryge, drives f. rjuka. 
jøl (aab. 0), m. en Stribe paa Huden 
med Havelſe eller Udflæt. Svm. — I 
Ork. bruges Ryl i en lignende Betyb- 


ning. 
rjølet(te), adj. ujævn, om Huden, fuld 
af Striber med Hævelfe. 

Rjøme, f. vjome. Riot, f. Rjot. 

rjøte, brumme, fnorke; ſ. rjote. 

Ro, f. 1. Ro, Stilhed, Hvile. Han hev 
ifje Ro pa feg: ban fan ille være ro» 
lig, ber er noget fom driver ham. 

Ro, f. 2. Stang, Stage, fmalt Træ. 
Indr. (G. N. rå). If. Rm, Nete, 
Ræle, Rate, Trode. — Hertil Ro⸗lengd, 
f. en enfelt Lengde af Stænger t Gjær» 
ber efler Hefjer, et entelt Led eller Af⸗ 
fnit. (3 Sbm. Trodlengd). 

Ro, f. 3. 1) en liden Jernplade med et 
Hul i Midten, hvort Spidſen af et 
Som WMinfes falt. B. og Ir. Stift 
(G.N. rd). 2) Kruusning paa Eggen 
af Knive og deslige, frembragt ved en 
ftært Slibning. Som. Ork. og fl. Heraf 
roflipa, v. a. 

Ro, f. 4. Braa, Hjørne; f. Kran. 

Ro, m. Frø af Utrub i Kornet (= Mel- 
de). Sogn. — Hertil Roztrog (aab. 
0), n. et Sold, hvort Kornet renfes 
for ſaadant Yrø. 

ro, V. n. (r-bde), roe, med Narer. G. 
N. roa. Praſ. hedder i Sbm. og flere 
Steder: rør (G. N. rær). If. redd, 
Ror, Røde. — „ro Fiſtje“; drive Fiſte⸗ 
rie, være i VFifterleterne paa den Liv, 
da be ſtore Fifterier foregaae, tfær ef⸗ 
ter Baartorften. Hedder ogfaa blot „ro“; 
f. Er. Han heve rott pm fame Stad'a 
i mmnge Ur. Kvar va dæ han rod- 
be: i hvillet Fiftevær var han? (Nor- 
bre Berg.). — ro feg upp: roe høiere 
mod Binden for at funne feile bedre. 
„ro feg upp-atte": indbtage fin forrige 

labs, efter at have drevet før Vindens 
ndhente hvad man har tabt. „ro fram 
pma": føde mod Landet eller mod et 
Gjær, idet man roer. 

roa, V. a. (4-4), fille, gjøre rolig, 
bringe til Ros ogſaa ſovndysſe (nemlig 
et Barn). Gbr. Ir. Stift, og fl. ,roa 
feg": flaae fig til Ro, forblive rolig 
paa et Sted. B. ft. 

roande, adj. fom man fan roe paa. De 
blæs fo pm Fjor'a, at og æ he ro⸗ 





rombygt — Mos 


£ag : vel rummeligt, en Iben Smule for 
vidt. 

rombygt, adj. rummeligt bygget, langt 
imeffem Huſene. 

Komegadn (før garn), n. Midten af et 
Garn efler Bob, nemlig tmellem ben 
overfte og nederfte Kant; det fom er midt 
imellem Flaaen (Kavlen) og Grund- 
tanten. SHl. 

Komegras, n. Beenbrek (Narthecinm 
Ossifragum). Jæv. Vel egentlig Rjo- 
megras, paa Grund af Vlomfternes 
gule Farve. 

romtjella, adj. rummeligt imellem Vjel- 
dene; bredt, aabent, om et Dalfore. 

romfræt, adj. flor, bred, fom behøver 
meget Rum. Stm. Nfj. Rhl. I Sogn 
hedder bet romfrøfjen og rumfroken. 
Undre Steder romftor. 

Nombelg, f. og Rombelgjedag, m. en 
nag 3. fordum har varet Helligdag 
sg fom nu ſedvanlig fun anvendes til 
mfelte Tette Arbeiber og Smaafysler I 
$ufet. NGL. Ndom. og fl. Ellers Falvet 
Halvhelg, Prilledag, Lappardag. OG. 
X. rumheilagr dagr bemærfer Sogne⸗ 
vag, (Lovene I, 251). 
rombendt, adj. rundhaandet, gavmild; 
ogſaa lidt øbfel. 

Nomleifje, m. Vidde, Rummelighed. Of- 
tere Romd. 
romlendt, adj. rummeligt, frit for Bat- 
ter, Slipper eller Krat. 

Xomløvfa, f. Mangel paa Rum. 

Nomrefje (aab. e), n. ubuelig Ting el- 
ler Perfon, noget fom er alleſteds til⸗ 
vere, Nordre Berg. 
ronſa (ſeg), v. a. (a-a), røre fig, 
vende fig idet man ligger; ogſaa vaagne 
og reife fig. B. Stift. 
1mfjøa, adj. rummeligt, om et Far- 
vand; frit for Stjør eller fremftiftende 

| - fanbtanger. 

romflinna, adj. føsftindet, bvis Sud fan 
træftes ub I Folder eller Rynker. 

ø, adj. om Eng fom er rummelig 

tl at flaae, fri for Steen og Krat. 

Berg. Undertiden ogfaa: rom- 


fjør. 

tomftor, adj. flor, fom behøver fort 
Sum. Tr: Stift, Tell. og Å. — If. 
rmfræt. 

tomt, adv. rummeligt; ogfaa rigeligt, 
iffe Tnapt. I. Er. romt fem Alne: vel- 
maalt fem Alen og bhellere mere end 
mindre. D. Stift. 

romus, adj. gavmild, rundhaandet; og- 
bede Tildeels i Tr. Stift. JISdm. 

ber det ræmufen (aab. u); paa 

$elg.: romuſt᷑. Uvis Oprinbelfe. 


387 


romvoren, adj. noget vid eller rumme- 


g. 

rona, fpaae, here; fer runa. 

Rone (00), m. Ørne, Han-Sviin. Shl. 
Jed. Mandal. I Hull. og Vald. hev» 
ber det Rærne. (Ellers Gal). G. N. 
runi (et af Svinets Navne i Skalda). 

Ronefall, f. Runefall. 

ronnen, part. (af tenna), runden, op 
rundens; ogſaa udflydt; fmeltet. I Gbr. 
og Ir. Stift tildeels: runnen. 

Ronver (ee), f. Rungver. 

Rop (00), n. Raab. (Sv. rop. 

ropa (00), v.n. og a. (A-43 2 a-te), 
1) ranbe, tale meget bøit. G. N. hröpa. 
— 2) v. a. kalde, tilraabe En. Gal 
ut ax rope bet inn: gaa hen og fald 
bem ind. 

ropa (aab. 0), v. n. ræbt. (Bofs og fl). 

flerd rapa, garpa, gurpa. G. R. ropa. 

Ropadda, f. Rovetroll. 

Ropar, m. 1) en Ruaber; Skraaler. 2) 
et Slags Ugler, befjendte af deres hæs- 
lige Skrig; ogiaa et Spogelſe, bet fam» 
me fom Gaft og Utbur. Gbr. 

Xoping, f. Raaben, Skraal. 

Ror, m. 1) Noen, bet at man roe. 
Hedbder paa enfelte Steder Ro, for 
Rod, egentlig Rovr. G. N. rår. If. 
Røde. — 2) HFifteries tær Vaarfiſte, 
Torſtefiſterie. Dei va i Ror'a: de vare 
ube i Fifteriet. — 3) Overfartsfted i en 
Ely; JFærgefted. Ork. — Ellers bruges 
„Ror“ ogjan om Roer paa Fartøter, 
medens bog det almindelige norffe Navn 
er: Styre. Samme Betydning fom ved 
„Rode“ forudfættes i „Seksroring“. 

Roramait, n. ben Afſtand fra Land, fom 
man fæbvanlig holder fig t, naar man 
toer langs Gtranbbredbben; et GSteen- 
faft fra Land. Edbm. 

RorbuC(3), ſ. Fifferbod, Huus inbrettet for 
Goøfolt i et Fiftevær. Norbland. 

Rorfolk, n. Fiſtere, fom famle fig ved 
Kyfterne t Viftetiben; ogfaa Volk fom 
letes til Fifteriet. Oftere Rofsfolk; 
ſaaledes ogſ. Rofskar og Rofsmann. 

Rortid, I. Fiftetib, Baarfiite. 

Ros (aab. 0), f. 1) Ridfe, Stribe i Hu⸗ 
ben. Tell. I Nordre Berg. Rofe (and. 
0). If. Kjøtrofe, Blodroſe. — 2) en 
for Fure efter Rift i Jorden, tfær frem- 
fommen ved Gteenflred. Shl. Jad. 
(Tilbeels ubtalt Nas). 

Ros (00), f. Rofen (em Sygdom); i 
GSærdeleshed om en ſtor Mathed ov 
Omhed i Legemet, tilbeeld en Følge a 
Forkjolelſe. (Derg. Stift). Ellers om 
Hævelfe t Saar. , Dæ tette feg Ros 

ti", 2: der fom Hævelje t. Ogfaa om 


25%* 





Rot — Ru 


Tertes Uorden, Ureenligbedz unbertiben 
ogfaa Tummel, Uro, langvarig Travl- 
bed med ubetydelige Arbeider. S. rota. 

Rot C(aab. 0), n. 1. Raaddenhed, For- 
raadnelſe. Deæ fem'e Not t: bet be» 
gynder at raabne, vifer Tegn til For⸗ 
raadnelſe. G. R. rot. 

Not (aab. 0), n. 2. Knurren; Brum. 
men; ogfaa Snorken. (Af rjota, raut). 
Hertil Rothol, o. Knurrepotte. (Fore 
agteligt). 

Rota (aab. 0), f. Læbefift (Labrus). 
NHL. Shl. (Ellers Berggylta). I SH. 
ogſaa faldet Gandarota. 

Rota (00), f. Rode, Afdeling; f. Er. 
paa en Bei. (Nyere Ord). Rotemann, 
m. Nodeforftander. Roteveg, m. en 
oparbeidet Bet, Bygdevei. Meget brugl. 

Rbg. og Nedencæs. 

rota (00), v. n. (4-4), 1) robe, røre 
efler graves f. Er. i Jorden. rota upp: 
tøre op, grumfe, plumre. 2) føle, flu- 
fle, behandle fit Arbeide fljøbesløft, uben 
Methed og Reenlighed. 3) hendrive Ti⸗ 
ben med Smaating, rufte og rore ved 
forftjellige Ting uden at ubrette fyn- 

berligt. Dei rota fo lengje fram ette 

. Kveldan: de gane ber og føle til langt 
paa Natten. (B. Suit). Heraf Rot, n. 

Hotabyte (00), n. Stiftning, Deling af 
Kjod .og andre Fodevarer fom hænge 
under Jaget t en Madbod. (If. Rot, 
n. Kjotrot). SH. ,ajera NRotabyte", 
gjøre en faaban Adſtillelſe i Huusholb- 

- pingen. 

rotall (rotult). adj. ubehageligt, ureen⸗ 
Ugt; om et Arbeide. 

rote (aab. 0), f. rjota og roten. 

roten (anb. 0), adj. raadben, forraad⸗ 
net. (G. N. rotinn). If. Rot, n. og 
røyta, v. a. — Ogſaa om En fom er 
meget boven. B. Stift. Hertil Rota⸗ 
ſrap, m. Dovenftab. NL. 

Roreveg, Bygdevets f. Rota. 

rotfaft, adj. robfaft, inbyoret. 

rortbogna, v- a. hugge op med Roden. 

Roing (00), f. Roden; Solerie; f. rota. 

Rotkubbe, m. Rodſtykke af et Træ. 

rotlaus, adj. fom iffe har Rod. 

rotna (aab. 0), v. n. (a-a), raadne, 
førraadne. G. N. rotna. Nogle Ste- 
ber ogfaa: Tøsne, blive løft: tær om 
Haar. If. røyta. — Heraf Rotning, 
f. Forraadnelfe (= Not, Røyta). 

Rotſmak (aab. 0), m. Smag af Raad- 
denbed, f. Er. i gammel Yrugt. 

rotftor (00), adj. ftor, tyk i Roden. 

Rotftova, f. Stue fom ifte har Loft; 
Rogſtue. NYL. SYL. Af Rot (00), n. 
og Stova (aab. 0). 


389 


Rott (aab. 0), m. 1) Snude, Tryne paa 
Sviin. Ork. —2) en fremftaaende Mund. 
Sdm. ypøjere Rott": flyde Læberne ftærkt 
fremad. 

Rotta, I. Rotte. „Hoy⸗Rotta“ i NYL er 
bet famme fom døymeis. 

Rotten (aab. 0), m. Lugt af Forraad⸗ 
nelfe. 

Kotvelta, f. et Træ fom er oprevet med 
Roden; nemlig af Storm. B. Stift. 

Ro-ull, f. Les-Uld. See Ru. 

Row (aab. 0), n. 1. Rift, Aabning, et 

unft hvorfra man fan abfplitte eller 
ønderrive noget. Nordre Berg. Dæ va 
fnart te rive, nar ein bære fekk Roy 
pm bl. (I Nol. figes Ra). I Ordet 
„Elrov“ betyder bet Afbrydelſe, ligeſom 
G. N. rof, af rjufa. 

Rov (aab. 0), n. 2. Jag paa et Huus. 
Meget brugl. i Namdalen; tilbeels ud- 
talt Raw, fom maaſtee ogfaa er den 
rigttgfte Forms fee Reve. (G. N. rjåfr). 

Row (00), n. Levninger af en nedreven 
Byanings tær Næver af Taget. SYL 
pteffja mæ Now": tætte med gammel 
Næver. (Isl. hröf, fvag Bygning; rof, 
Ruiner). 

Rova, f. 1. Hale, f. Cr. paa Hunden. 
Sondre Berg. Kr. Stift, Hall. Bald. 

(Ellers Rumpa). — G. N. röfa fynes 
at betyde Halebeen (= Numpetangje). 
Lovene I, 228. 

Rova, f. 2. Noe, Hvibroe (== Napa). 
JForefommer i B. Stift, men fjelden. 
rova (aab. o), v.n. optage et ftort Rum 

(=ruya, ryva). Jed. 

roven (aab. 0), adj. 1) løs, let at af⸗ 
rive effer afflaaes fær om Engen eller 
Græsfet. Ehl. (Ellers lausbeitt). G. 
N. rofinn, løs, afbrudts af rjufa. — 2) 
porøs, utæt, fuld af [maa Huller eller 
Suftblærers f. Er. om Jis. Tell. — 3) 
fljørnet, opløft, fom begynder at ſmelte; 

- tær om VFiftelever. Som. Heraf rovna. 

Kovetroll, n. Rumpetubfes Frøernes Un- 
ger i deres førfte Skikkelſe. Søndre 
Berg. Ellers kaldet Rumpetroll (meſt 
alm.), Ropadda (Nhl.), Holopadda 
( Indr.). 

rovna (aab. 0), v. n. (4-4), 1) op⸗ 
blæfes, blive hullet eller porøs (roven). 
Fell. — 2) ſtjorne, opløfes, begynde at 
fmelte (om Lever). Som. 

Au, f. Laad, fort og løs Uld paa Faa⸗ 
rene. B. Stift. (I Tell. Ro⸗ull). Isl. 
rå, n. Hertil Ru-flofje, m. en liden 
Lot af faadan Uld. Ruzgarn (441), 
n. Traad og Toi af Losuld. Ligeſaa 
Ru⸗traad, m... 

Ru, m. Gtorpes fi: Nur. . E 





Rumpa — Runn 


(Isl. rumpr). Anſees mindre anftøde- 
ligt end „Rauv“. If. Sete, 

Aumpa, f. Hale. (Sv. rumpa). Alm. og 
meget brug!. (tfær hvor Ordet Nova 
ikke bruges). — Af Benævnelferne paa 
en Hale er „Rumpe“ bet meft omfat= 
tenbe, ba be øvrige ere mere indflræn- 
kede til at betegne en enfelt Form eller 
Skikkelſe. Saalebes bruges i B. Stift 
Hale" fun om Seftenes Hater (nemlig 
be meft langhaarede); derimod ,Spæl 
øm Faareto og Gjedens (be Fortefte), 
„Vele“ om Fuglenes, og ,Spor” om 

iſtenes Hale. Bagſpidſen paa enfelte 
njefter hedder „Stert“. 

KRumpeſkuwv, m. Duft i Enden af Halen. 

Kumpetangje, m. Halebeen, den For- 
Iængelfe af Rygraden, fom gaaer ub i 
Halen. Kaldes ogfaa Rumpebein, n. 
og paa nogle Steder Rumpeftutel 
(aab. u), m. 

Kumpetroll, n. f. Rovetroll. 

rumpla, v. a. roffe, flytte, bringe ub af 
fin Stilling. Dæ grør ſſolda um ben 
reinen fo” often vert'e rumpla. (R. 

erg.). 

Kun (aab. u), un. 1) en fremſtyrtende 
Masſe; tfær af Jis eller andre Ting 
fom Elvene føre med fig. Nordre Berg. 
(fjelben). If. rynja, runa og Rune. — 
2) Brag, farm af noget mn fiyrter 
ned. — I Indr. Ryn (Noen). 

runa (aab. u), v. n. (a-4), 1) bryde 
løss om Iſen i Elvene, naar den brak⸗ 
kes og flyver bort. GSjelbent Om. I 
Inderoen bedber det rænar, og fral 
ogfaa findes i Formen vana. — 2) 


brage, buldre, fom naar en ſtor Masie . 


ftyrter frem. Som. If. rynja. 

runa (uu), v. n. (4-4), bere, gjøre 
noget ved Trolddom; tfær om at fpaaes 
ogfaa læge ved visje Ord eller Ceremo⸗ 
nter. Indr. og fl. Hedder ogfaa runa, 
aab. u (Helg.) og rona (Krf. Gbr.). 
J de fydlige Egne figes fesſe, putra, 
potre. — If. Forerona (Forvarfel). 

rånd, adj. rund, trind. 

rund, part. (af rynja), nedftyrtet. Hed- 
ber paa flere Steder rynd (aab. 4). 
Hertil Rundefonn (Ryndefonn), n. 
Korn fom drysſer ud af Kornbaandene 
førend be blive terſtede. B. Stift. 


Luften. 
rundleitt, adj. rundlaben, fom har et 
runbdagtigt Anfigt. Alm. 


301 


Rundſko, m. PL heelftaarne Sto, med 
bredt Overlæder. Søndre Bera. 

rundfPoren (aab. 0), adj. rundflaaren. 

rundt, adv. rundt, i en Krebs. 

Randtimbr (Nunbetimber), n. Sommer 
fom er rundt paa Siderne og ikke flad⸗ 
bugget. (3 Bygninger). 

Rune (aab. u), f. et gammelt forflidt 
Klædningsſtykke. Svm. 

Rune (aab.u), m. 1. (af rynja), 1) Nede 
ftyrtnings noget fom er gledet ub eller 

yrtet ned. Findes Formen Ræna 

Ork. og betegner tfær nedftyrtet Jord 
og Sand i Elvebakferne. — 2) en for 
Hob, Mangde, fremftrømmende Masſe. 
Sdm. „Ein heie Rune mæ Kryter“. 
If. Brote, Vaſe, Velta. 

Rune (aab.u ), m. 2. (af renna), en 

Buft, en Klynge af fmaa Træer. Sogn. 

Runn). J Ørt findes Rana 
t Betydningen: Spire, Skud, ungt Træ 
(= Renning). I Aflebningen maa det 
jæsnføres meb Brune (af brenna) og 
Spune (af fpinna), bvilfe ogfaa gaae 
øver til Brmnm og Spana. 

Runebokſtav, m. Rune, Runebogftav. 
(Udtales ofteft med aab. u). G. N. 
rumir. 

Kunefall, m. Spaamand; Heremefter. 
Helg. Sndr. I Ørt. og Gbr. Ronekall. 
Ellers Fesfefall, Putrefall. — Saaledes 
ogfaa Runefjertng, f. Spaafvindes 
Her. I Ørt. og Gbr. Ronekjæring. 

Runemcæl, m. Sandbakke, Elvebakke af. 
los og nebftyrtende Sand, uden Græs⸗ 

. vært. Ork. t Formen Rænæmeæl., 

Runefpegjel («fpetel), m. Herefpeil, et 

Gpeil hvori man foregiver at fre ube- 

Bendte Ting, f. Er. uopdagede Tyve. 

Sdm. (forældet). 

Rung:ver (ce), m. en uffaaren Bæder. 
(E= Gradve'r). Jaæd. Vifter og Mandal. 
(Skal ogfaa bedre Ronver). Samme» 
ſteds figes ligelebs Rungbukk (ugildet 
Bub) og Rungfiut (Syr). Har nogen 
Sighed med , tung. (Gredung), v99- 
fan med None. er8 findes i Santte 
Dial. Ronnvæder og Runnvader i fam» 
me Betybning (Molbeds Dial. Ler. p. 

91). 

Runing, f. Hererte, Spaadom og beslige. 
orig. (med aab. u), Indr. (med uu), 
Ork. og Gbr. (Å Formen Roning). 
Ellers faldet Runeri, n. (Helg.). 

runta, v. n. (4-4), gynge, f. Ex. paa 
Bølgerne. Jad. — Andre St. rmnfka. 

Runn, m. Buſt, Klynge af (maa Træer. 
Meget brugl, i Berg. Stift. I Stav. 
Amt og Rbg. hedder bet Runne; i 
Sogn ogfaa Rune (aab. u). G. R. 


392 


runnr. Sf. Sjerre. — Burt i Runnanne:s 
ben imellem Buſtene. 

Kunne, m. 1) Buft (S Runn). 2) Syire, 
Skud af et Fræ (= Renning). Vell. 
3) Udbværter paa Traer, hvori Veden 
banner (man Tværftriber (f. Nir). Tell. 
Ellers Faldet Lunde (Sdm.), Jr Dr.) 
og Nipel (Nbg.). 

Kunnemark, f. art med enfelte Buſte 
og Gmaatræer. 

Kunnerot, f. flammet eller tværftribet 
Birferod, Gbr. Tell. (If. Nitta 

runnut (runnette), adj. fulbt af Bute 
og fammenbobede Fræer. 

Runs, n. en pludfelig Bevænelfe med 
ftor farm. Som. Ogfaa Runſevad, n. 

Rupikka, f. Rurpiffa. 

Rur, m. 1) Skurv, Roe paa Saar. G. 
N. brådr. 2) et Slags Stial eller 
Skorpe fom bedakker Klipperne ved Hav⸗ 
bredden og bannes af adſtillige fmaa 
Dyr (Lepas). Hedder paa nogle Ste⸗ 
der Ru. Sogn | fl. (for Rub). 

ruta, v. n. holde bolde fig oppe, f. 
Er. om en Baad fom ligger fortøtet. 


N. Berg. Lat dæ no rure: lad bet nu 
ftaae til. Sdom. 
vuraft, v 


n. belægges med GSforpe eller 

Roe. Dgfaa rura fo. (Ork. 

Rurberg n. Klippe ſom — Ditet med 
ſmag Skaldyr. 

Rurpikka, f. Ctranbløber, en liden Fugl 
fom ligner ben faafalbte Strand⸗Erle. 
Sogn. (Rupiffa). 

Rus (and. u), så tyndt Skal; f. Er. 
paa Poteter. B. Stift. Ogſaa i For⸗ 
men Rys, aab. r (Sdm.), Ros, aab. 
o (Hard.). If. Ras. Ellers faldet Flus, 
BU, Fles og Flett. — Hertil Verbet 


nus (un), n. 1) Slump, GSlumpetræf. 
Pa eit Rus: paa Slump, uden Maal 
efler Beregning. B. Gtift. 2) Ruus, 
Berufelfe. Eit tungt Nus: Nuus fom 
virfer betyngende og varer længe. 

Rus (uu), f. Steenbob; f. Røys. 

vufa, v. n. og a. (e- te), 1) bytte, om 
tuffe Barer, tfær paa Slump. Meget 
brugl. paa Helg. — 2) flumpe til; og⸗ 
faa gaae paa Stump, paa Lykke 0 
Jromme. B. Stift. Han let da rufa 
te: han lod bet gage fom bet funde. 

ruſand(e), adj. drukken. Helg. Indr. 

Ruſe, m. Ruſe; Fiſteredſtab, —8* fom 
en Pofe af Garn. Øfterd. 

Ruſk, n. 1) Larm, Rasten (f. ruffa); 
ogſaa Tummel, Oplob, pludfelig Be- 
vegelſe. — 2) et urøligt Beir; Storm 
med Regn eller Sner. Temmelig alm. 


Runne — 


Ruta 


5 Shrab, Affald, ubetydelige Ting. 


Ruſk, m. en Sløfer, En fom fuffer Ar⸗ 
beidet fra fig i en Haft; ogfaa En fom 
medfører Larm og Uro. 

vufla, v. n. og a. (a-4), 1) ratl, 
give en rastende Lyd, f. Er. ver at 
ryſte efler røre i noget. Alm. (€'. 
ruska). — 2) v.a. ryfte, rive effer om 
fafte noget. ruffe upp: oprive, bringet 
Uorden. ruffe 4 n: vyfte En da 
gribe ham f. Er. i 
affærbige fit Arbeide i em Haſt. „ruſte 
dæ frm feg”. ruffa ihop: fammenftrabe 


$Haaret. — 3) jaftt, | 


- —— ———: - 


i en Haſt; ogfaa rive fammen, røreom : 


binanden. 
ruftell adj. urolig, ftormende. Eit m- 
alt Ber: ublidbt Beir. Norbre Bera. 
Rufbemer (ee), n. uroligt og ublidt Veir, 


Uveir, S 

ruſkjen, a oj Bart, ublid, fjær om Luſ⸗ 
ten og Be cu ogfaa urebet, fluſtet, om 
En hvis Haar og Dragt er i Norden 

rusle, f. rutla. 

ruenæm, adj. fom let bliver berufet, 
taaler lidet af ftært Drik. 


Ruſt, f. 1.1) en liden Skov, und, Gan 


vin Ke gen 
. I Som. og 
— Egne hedder det Ryſt (aab. 


y) og er meget brugeligt. (Hertil he⸗ 
rer adſtillige Gaardsnavne, fom ſtrives: 
Roſt, Roſte, Roſten). Ellers Holt, Kjod, 

Kjerre. — Skovmark overſt paa en 
Fjeldſide, Fjeldſtoo. Skal forefomme i 
Tell. — 3) en Bjergryg fom ſtrakker fi 
opad en Fjeldfibe, en hoi Banke (Rad) 
f. Er. imellem to Streder. NHl. (Ii. 
Rinde, Rime, Ris). 

Ruſt, f. 2. Ruft, f. Er. paa Jerntei. 

Hebder Å Shm. X Ryſt. 

ruſta, v. n. ruſtne, blive ruſten. (JSdm. 

ryſte). ruſta, adj. ruſten. 

Kuddert, m. Plet af Ruft. 

vruftut, udj. ffovbevoret med fore Mel- 
lemrum, fuldt af fmaa EGlovpartier 
(Rufter). I Svm. ryftette. 

Rusøl, n. ftærtt, berufende Ol. 

Rut, m. 1) et Slags ftor Torſt. (Bakle⸗ 
rut). Som. 2) en oTanten, tnurvoren 
Perfon. If. Rjot. (G. N. brutr bety 
der V * ber). — ,MRut yve Rat", fee Rat. 

Ruta, f. 1) Rute, firkantet et; f. E. 
paa Fei: 2) et Jordſtykke, fom ubgjør 
en Stang (6 Alen) i Fiirkant, altjar 
36[] Aen. Pufferud. 3) en Bindues- 
rube. (Glasruta). Ellers ogfaa sm 
Ruder i Kortfpil. J Sdm. betegner 
pute" ogfaa et Bagſtytte i Buxer. 


— — —— — 


Her af Older og ' Smaa 


ruta — 


ruta, adj. rutet, om Toi. Hertil ſtor⸗ 
ruta, fmæruta, blaruta 9. f. 9. 
rutla, v. n. (4-a), 1) ſtride fremad, 
fpabfere, gaae fagte. B. Stift. Ogfaa 
fønbenfjelbs i Formen rusle. If. ratla. 
2) larme, give en Lyd fom naar man 
rorer og flytter noget i Huſet = brut- 
la). Gbr. 
rutut (rutette), adj. rudet; f. ruta. 
Kuv, n. Omfang, Binde (VBolumen)s bet 
at en Ting optager et vift Rum. D'æ 
int* ftort Ruv på dis bet feer ikke ud 
. til at være meget, bet optager intet 
ftort Rum. Ir. Stift. Jf. Røyve, Ris, 
Uppbur. 
ruva, v. n. (a-a), fee ſtort ub, ſtrolle, 
ſtige i Hoiden eller optage et viſt Rum. 
Tr. Stift (ruv'), Gbr. Hall. (ruve), 
Nordre Berg. (i Formen rua, el. rue). 
Hedder ellers: ryva (Sogn), røyve 
(Tell. Som.) og rova (Jad.). If. rifa. 
Dæ veg ikje fo mykje fom dæ ruva: 
bet veier iffe faa meget føm man ſtulde 
troe efter Størrelfen. (Har formobdent- 
lig engang havt ftært Flerions rjuva, 
19%, rauv). 
ruvwven, adj. ftor (voluminøs), fom opta⸗ 
er meget Rum. (Mere udbredt end 
Berbet). 
Kuving, f. Opfttgen, Optagelje af Rum. 
(= %uv). 


ruvfam, adj. flor, vidtløftig, fom opta- 

. ger et fort Rum. Er. Stift. Sit ruv⸗ 
amt Laſs: et bøit og bredt Læs, f. Er. 
af Halm, Svifte, Smaaved. 

ry, v. n. (r-bde), fyrte, brysfe ned, f. 
Er. om Kom (== rynja). Ir. Stift, 
Helg. — Paa Helg. har det i Supinum: 
roe (aab. 0) eller vøes altfaa i Im⸗ 
perf. rau. (If. G. N. hrjöda, rydde, 
tømme). 

Rya, f. 1) et tykt ulbent Sengetæppe 
med indvævet Flos eller Nop 6 Napp). 
Nordre Berg. Gbr. Ork. Helg. — 2) 

. et Gulvtæppe, eller et grovt Tæppe i 
Almindelighed. Jell. Bufterud. (For⸗ 
mobentlig af Ru", ligefom Hæra af 
Haar). — Hertil Ryegalr)n, n. Sraad 
til at være Tæpper af. Ryevarp, n. 

. Mendegarn til Jæpper. Ryevær, m. 
en Bær af faadant Toi. S. Ryetel. 
rya, f. tybje. ryau, f. rybig. 

rydd, part. rybbet. Ellers rudd. 

Kydba (aab. 9), f. et Riis, en Pidſt. 
Helg. Som. (I fyenfle Dial. rödda). 

Ryde (99), f. Harfens Ureenhed i Hal» 
en. Som. (Isl. hrydja). Ellers Skryde. 

Kyde (uab. 9), n. et Krat, en tæt Hob 
af Buftværter eller Smaatræer. Eine⸗ 
rybe. Klungrerybe. Svm. 


rygge 393 


rydig (aab. 9), adj. roDDAltg, opryddet; 
om et Varelſe, bvori de loſe Sager ere 
ſatte af Veien og ordnede, ſaa at Rum⸗ 
met er frit. Undertiden ogſaa: tom, 
ledig, blottet for alt. 

rvdje (aab. y), v. a. (ryd's rudde, 
rudt), rydde, oprydde, rente, gjøre 

reents ogſaa jævne, gjøre jævnt og 

fladt. — Inf. hedder mere alm. rya, 
vy?, og røa; ogfan ryggja (Søndre 

erg.). Ø. N. rydja. — ræf. Ly, rø 
og rør. Imperf. rydde, rødde (ifær 
norbenfjelv8). — rybje Timbr (røa 

Jymber): tilbugge Tommerſtokke paa 

Siderne faa at de blive flade. Nordre 

Berg. Er. Stift. (Ellers tolga, tælje, 

flanta). trybje ein Plais: oprybbe Jord 

til en Plads. rybje Mark: rydbe og 
jævne et Jordſtykke til Eng. Derimod 
ges blot: rybje (ry), om at afrage 
øv, Kvifte og Gjøbdfel af Engen om 

Baaren. (N. Berg.). 19? upp: opryb- 

be, gjøre rytbeligt. ry? ut: udrydde, 

fete. rye 'ta: afrybbe, hugge Kvifte og 

Knorter af Trærne. | 

Rydjing (Rying, Rø'ing), f. Rydnings 
Filbugning af Tømmer; ogfaa det Urs 
beide at afrybbe Engen om Vaaren, 
før at Græsjet fan vore frit. (Nordre 
Berg.). If. Rubning. 

Rye, p Rya og Nuga. 

vyen, adj. los, fornet, fom lettelig drys⸗ 
fer eller fiyrter ned. (If. rynen). Tr. 
Stift. Af ry, v. n. 

Ryenapp, n. Flos eller Rop, fom væres 
ind i et Sengetæppe (Nye). 

Ryeztel (aab. €), n. Rending og Jflæt 
til et Sængetæppes ben egentlige Vær, 
t Modfærning til Noppet fom indvæves 
t famme. Sdom. (See Tel). ' 

Ryenæn, f. Nya. 

Ryft, f. en enfelt Nævbrede i Tapper 
efter ftore Klævdningsityffer. Hedemar⸗ 
fem. (I Tr. Stift: Dyft og Duft). 

Rygd (aab. 9), f. Raædfel, Grus ogfaa 
en flræffelig Begivenhed. Shl. Jad. 
(If. G. N. brygö, Bedrøvelfe). 

Rygg, m. (Fl Rygngje,r), Ryg. G. N. 

ryggr. — ammenfætning har bet 
i B. Stift ofteft Formen Ryggjas faa- 
ledes Ryggjabyra (aab. 9), f. en ſtor 
Byrbe, faa meget fom man fan bære 
paa Ryggen. Rygsjaflæde, m. Kloe 
paa Ryggen. Ryagianyre, n. fee Nyra. 
RyggjataF, n. Bryben, Kamp, hvort 
man holder Hinanden om Nyggen. 
Kyggjatonla (aab. 0), f. Rygbhvirvel. 
(3 Svm. Ryggjatole, aab. 0), 

rygge (forryggia?), trakke tilbage, bri- 
ve en Heft baglængs. Brugl. ved Kri- 


N 


ag 





ryfen — Rema 


ryfen (99), adj. flrættelig, forfærbelig. 
Sti. Jttre-Gogn. I Sdm. røfen. 

ryfja (aab.y), v.n. (rys”; rufte, ruft), 
avie, føle en Gyfen. B. Stift, Gbr. 
drit. I Ag. Stift ellers gtvfja og 

ryſe. (Sv. rysa). ,ryfja i Qolb'e": 
le en ubehagelig Ryftelfe i Nerverne, 
font naar man feer vaa noget hæsligt. 

-. Eg rys i Holde alti naar eg fer Or⸗ 

men. B. Stift. 

ryfja, v. a. plufte Skal af. Hard. 

RXyhja, f. Rysfa. Rvyije, f. Ryſtie. 

Ryfjing, ſ. Gyfen, Ryftelfe.. 

Ryſk C(aab. 9), n. Blandforn. SY. 

vytk (99), adj. 1) rusfifl. (Sv. rysk). 
— 2) ufuldvoren, eller egentl. glat, 
baarløs, paa visfe Dele af Legemet. 
Som. If. Ryfa. 

Ryfke, f. en Hefteiygdom. Buſterud. 

ryffja (aab. v), v. a. (e-te), tive, 
ryffe op, afrive, f. Er. Græs eller Haar, 

- DB. Stift. (Imperf. udt. ryfte). G. 
N. ryskja. 

Ayftje, n. gammelt og ftivt Græs. Nors 

- bre Berg. I Sogn ogfaa Rvyije. If. 
Fonne, Elje. 

Ayfs (99), m. 1) en Rusfer. (Sv. ryss). 

. 2) en liden Dreng, Pog. Øfterd. 

Rysfa (99), f. en Hoppe. Forældet og 
fjelbent i de fyvligfte Fieldbygder. 
Har». Ryfja, fom Kjælenavn. IN. 
Nosfa, Horfa. G. N. hryssa. I Tell. 

- fun fom en Benavnelſe paa fore og 
klodfede Kvindroll. (Ei Styggerysie, 

Slumperysſe). 

Ryſt, I. Skov; ogf. Ruſt; fre Ruſt. 

Ryſt, f. i Bryggerie; fee Roſte. 

a, v.a.1, mæfte, røre Maltet. (Hed⸗ 
ber ogſaa rofta). Ryftef, m. Ro- 
ſtekar. 

ryfta, v. a. 2. udruſte, udſtyre. Heraf 
Ryſtning, f. (Nye Ord). 

3 Åre v. n. ruftné, blive ruften. 

fe (aab.y), el. Røfte, n. Gavl, Tage 

. fpibs, ben sverfte fmalere Deel af Tver⸗ 

. sæggen I et Huus. Ork. Nom. VJofen, 

Indr. (Af Rof). Heder ogfan Roſt 

-(Wofen) og Rovfte (Helg.); vafaa 
A pftng ($drt.). Ellers: Broſt, Bjør- 

lad, Ram, Ramlægje. $ Nom. ogfaa 
om bet vverfte af Saget; det famme 
fom Noft og Mauft. (Sy. röste, 
Lagrya). 

Ryſtekabbe, m. en af de førte Stokke i 

-- Gavlen (Ryktet). Ørt. Rom. — Ellers : 
Sneikubbe, Bjørladftofk. 

Ryftemor (Røftmor), f. ben sverfte lange 
Stok i Sværvæagens ben Stok hvor. 
fra Gavlen (el. Ryktet) begynber. Indr. 
(J B. Stift: Samhald). 


395 


Ryfting (NRofting), f. Gavl, VBeægfpibs 
(= Kyfte), Ork. 

ryt og vyta, ſ. rjota. 

ryva, optage meget Rum; f. ruva. 
ven, ſtor bred. (Sogn). S. ruven. 
oe, n. Aadſel, bød Krop. Nbhl. (G. N. 
hræ. Ang. hræv), Mere ubbredt i B. 
Stift er: Robiffja, f. en graadig 
Hund (en font ader Aadſler). Ligefad 
Ræbeift, n. om et bibfigt og graadigt 
Dyr. Sdm. og fl. i 

Ræ, f. Ribe. — ræn, f. ræde. 

rædd, adj. 1) bange, forfattet) 2) 
frygtfom, let at firætfes 3) forfigtig, 
meget varfom. (J Namd. og Indr. 
Iyder det fom radd eller raidb). G. N. 
bræddr. Eg æ rædb'e fyre bær jeg 
frygter for bet; ogfaa: jeg har nogen 
Mistanfe, en vis Formodning berom. 
Gaaledes ogfaa ironift, f. Er. Eg æ 
æ fo rædd> ban tor ”ikjes jeg ſtulde 
maaffee tvivle om, at han ikke tør vove 
bet (2: jeg veed vel at han tør bet). 
B. Stift. Ner no rædbd'e fyre Klædan : 
vær nu ſmukt forfigtig med Klæderne. 
(Nordre Rera.). — Forbindes ofte med 
et Subft. t Dativs f. Er. Dei va rædde 
Far'a: de frygtede før Faveren. 

rædda, v. a. redde. (Fremmedt Ord). 

ræddaft, v. n. frygte, blive bange. D'æ 
ikje nofe te ræbbaft fyre. 

Ræddbug, m. Frygt; vgfaa Ave, Re⸗ 


håga). 

ræddvoren, adj. frygtſom. 

ræde, v.n. (a- a), fpringe, lobe i Brunft, 
om Dyr. Sbm. Jad. (ræa). Ogfaa 
lefle, brive letfærbig eller utugtig Spøg. 

Rade, f. et fladt Skjær. Sdm. (fjel- 
ben). Oafaa et letfærdigt Kvindfolt. 
— Et andet Rade forefommer i , Sjøl» 
ræbe", o: Selvraadigbed. 

Reding, f. letfærdig Opforſel. 

Roedſel (Rasfel), m. Frygt, Radſel. 

væfta, ſ. refta. Koænn, ſ. Regn. 

ræk, adj. tolmælets f. rekmalt 

Roeek, f. Nel. roæka, f. reka. 

rætia, v. n. (6-t0), harke, renfe Hal 
fen, fpytte ub. D. Stift. (Af Nakje). 


. N. hrækja. 
Roekije, f. Ræge, et Slags Krebs (Sqvilka). 
Gøndenfjelbs. Sv. råka. 
Roekje, n. en Hob fammenraget Ho. Gbr. 
If. Rail og Ruka. 
rærmeælt, adj. fom taler tykt eller ureent, 
lallende, vædffefuld i Munden. Ort. 
Ræle, f. Stang. (Bufferud). Ogf. KRænle. 
Roem, f. Rem og Nime. 
Roæma, f. Hashed, Svaæltelfe i Stemmen. 
Nordre Berg, (Af rmm). Isl. ræma. 





Rome — ropfkja . 


faa fomme ub i Berben. (I SH. og 
Nl. Rymd). Sv. rymd. Jf. Umrøme, 
Utrøme, Trmngrøme, 

RKøme, m. f. Rjome. 

rømeleg, adj. rummelig. 

Koming, f. 1) tbsivef 2) Nømning. 

røn, adj. med Betydningen: fommende 
fra en vis Kant. Bruqes fun i Same 
menfætning og om Vindens faaledes 
auftren, veftrøn, norren, utrøn, innrøn, 
Tandren. Meft i Tr. Stift og Nordre 
Berg. Zrugee ofteſt i Neutrum (ront, 
Tangt 0). G. N. -rænn. Heraf Subſt. 
Rona, f. i Landrone og Utrone. If. 

. Sam. Tydſt: nordröni (Norden), sund- 
röni, weströni. 

Røn, f. Ryn. — røn, f. rynja. 

Rør, f. Kant, Bryn, yberfte Rand af en 


Flade; f. Er. Bors-Røra: Kanten af 


Bordet. Meget brugl. norbenfjelbs og 
t Som. Dæ ftend m Nor: det ftaaer 
paa Kanten, oprets f. Ex. om et Bræt. 
(Sbm.). døyve Rørenne: afglatte Kan- 
terne paa en Fiel. (If. Sv. rör, n. 
Grændfelinie). 

rør, f. ro, rybje og røde. 

røra, v.a. (€-t65, 1) røre, bevæge. (G. 
NR. hræra). I B. Stift bruges oftere 
royva (Å Sbm. anfees røre" næften fom 

. et fremmedt Ord). — 2) røre, omrøre, 
blande eller rode å noget. Alm. og me» 
get brugl. ,rør ihop“: røre fammen. 
prør upp": oprøre, robe op, grumfe. 
— Sy v.n. vaaſe, ſnakke, uden Plan el» 
ler SGammenhæng. Gøndenfjeldbs. 

Røra, f. 1) Masſe, Deig, Suppe eller 
noget fom er fammenrørt. 2) Sammen» 
blanDing, Uorden (Chaos). Dæ Img 
alt I hå øra. 3) Lummel, Forvirring, 

pløb. 

rørande, adj. fom man fan røre ved. 

røren, adj. ſtjodeslos, fom fammenblan» 
ber og forvirrer fine Sager. 

Roring, f. Gammenrøring, Blanding. 

Rørfla, f. Rørelfe, Bevægelfe. (Sjelben). 

rørug, adj. raſt, rørta. 

Aøs, f. Roys. røs, Å. ryfja. 

rofeleg, adj. 1) for, anfeelig, let at be- 

mærke. Sogn. 2) ftorlaben, Fi har et 
ftolt. og myndigt Uvfeende. 

røfen, adj. frygtelig. S. ryfen 

RKøslyng, n. 
Syng. Ork. If. Bultelyng. 

, f. Roſt; Sangftemmes ogfaa et 
Raab eller Skrig, fom man troer at 
bore paa be Steder hvor en Ulykke er 
—A t $uus), Rof 

Roſt, n. (i et Huus), f. Ryfte. 
røta (feg), v.a. (e-te), fane Rod, fæfte 
Rodder; om VBærter. Ogfaa røteft. 


ndr. 


en alminbeligfte Art af 


897 


AF Rod. Dæ treng et Tid te rote feg. 

Røte, n. Rod, i figurlig Forftand. Urøte 
og Illrote bruges om et langvarigt 
Uveir og ellers om noget ondt effer 
ubehageligt. Ogſaa ironift: „Eit godt 
Rote“, om en Slægt eller Familie, fom 
man iffe lider. 

røtt, adj. robfæftet, fom har flaaet Rød 
ber; f. Er. om flyttede Træer. 

røug, f. røben. Rour, f. Røde, 

Røv (aab. 0), m. bet nederfte Kornlag 
t Hefjernes den Rad af Kornbaand, 
fom ftaaer opreift, med GStilfene mod 
Jorden. Sbm. — Rov, m. betyder el- 
lers en Ræv, fee Rev. LUgefaa en Bom 
efler Balfe, fre Riv. 

Røv C(aab. 9), n. fmaa Hvirvler I Vand⸗ 
fladen, bvorpaa man fan fee Fifteftt- 
menes Gang. SYl. (If. Yr, Uppfar). 
Hertil røvja. 

røva aab. 9), v. n. (4-4), røve, plyne 
bre. Hertil Rovar, m. en Rover. — 
Om et andet røva fee reva. 

Rovabjolla, f. Revbjella. 

Rove, Køveleike 10. fee ved Rev. 

røvja, v. n. (a-a), om be Hvirvler eller 
(maa Bobler, fom vife fig t Bandfladen 
over en ftor Sildeſtiim. Shl. ,Da 
ro via pm Sjøen". (3 Som. 9re). 
Vaaſtee beflægtet med D. robe eller Sy. 
röja 

røvia, v. n. om Jorden, naar Sneen 
aftøer paa enfelte Pletter. Svm. 

Røvtrode, f. ben nederfte Stang i Korn⸗ 
befjerne (f. Rev). Svm. 

Røy, f. Tiurhone. Sondenfjelds. (Om et 
anbet Roy fee Royr). 

røye (for røyba), v. n. fee rødt ud. Gbr. 
nDæ røye par be”. (See roda). Skulde 
ogfaa betyde at gjøre rød. 

” m. 1) Rog. G. N. reykr. Han 
vil gjerne vera pi Roykj'a: han vil 
bave bet paa en ftor Fod, være med 
de Store. (Tr. Stift). 2) et dunkelt 
Rogte, en Formodning. Det hadde frtt 
ein Nopt ta bi: de havde fanet et Nys 
om bet. 

Ropyk, n. en liden Hob eller Stak, tfær 
af Torv. Jæd. Ellers Raul. 

Røyrflofje, m. en tyk Røghvirvel, en 
liden Rogſty. 

rø ra, v. a. 1. (e-t0), røge, tilrøge, 
7 x. Fit eller Kjød. Ogfaa frembringe 
Rog, faae noget til at ryge. „roykja 
'pundbe ein": bolbe En i et Rogbad. 

røyfje mæ Eine”: brænde Enebærkvifte 
fet Bærelfe for at fordrive ufund Luft. 
nrøykje Pipa": roge Tobak. 

ropte v. a. 2, oplægge i fmaa Stab» 
er eller Stakke (== raula). Jet. 





wpta — ſalna 


ogſaa udplyndre — alt. Dei 
røytt av alt fom de: Å var. Han røytte 
”ta fvart eit Har. OG. N. reyta. 
tar f. 1) orraadnelfes I fangvarig 
. FE ge) og aa et Beir hvori Ho og 
orn er ubfat for atraadne. — 2) Ub- 
blødning, Rodning al af $Hamp og Liins 
Jigefaa af Gtinb. (Clvarøyta, Kalk- 
Øy! 00). — 3) Afftrabning, Blottelfe, 
ybbiggjørelje. Han felt ei fe Royte: 
$a fif et ret dygttgt Cmat, led et gan- 
anfeeligt Tab. — Uegentlig om en 
Praler, en Storftryder. 
røytaft, v. n. (Imp. røgtteft), oploſes, 
abftifle fig; begynde at raabne. 
tebolf, m. —88 Tangvarig Fug- 
gbed og Mangil paa Forring. 
— n. Daar fom ere aftagne ved 
øbning, 
Køyte-ver, n varmt og funtigt Beir. 
Røyring, f. ER ning 0. f..9. fer røyta. 
vøytt, pari. røbnet; Grbaarets ogfag Bio 
tet, forarmet, rutneret, 


209 


r⸗ opre) v. ni (£-00), 1) røre 
or brer 8. pe vif. (G.N. —8 


Max He royva bas rør itte ped det, — 
2) vøre, bevæge. vøyve feg: røre flg. 
$an vann ikje røyye Ii 


foten: 





vn — fig, — je meget 
pÅ — gå 


tn, Si 

6, n. 1. ke J — Buſang. 

ell. Som. — See Ruv. 

Nøyve, n. 2, Ulden af et Faar, Ua- 
18906). Søndre Berg. og fl. Ved Sta- 
anger hedder bet Reive. Ø. N. reyk. 

røypen, adj. flor, ubbredt, fom optaget 

et fort Rum. See ruven. — Et andet 
røyven (af røpoa,.v. a.) findes kun i 
Gammenfetning, fom fenrøypen. 

Koyving, f. Bedrøren; Beroreiſe. (Sjøl- 

en). 


S. 


fø, for fade eller frode, f. ſegia. 
la, for besfa (disſe, benne), f. benne. 
ja pa v. n. føle; f. føabba. 


( 
Gad er fjelden 
Bebber det alm. 
: Gail, — Hertil falfatt, adj. fveigroge 
get, indbøiet i Ryggen. Som. Mere 


alm. faley J 

fade (ala, på, 8. fable. 
aft, f. Saft. — If. Save. 

Sag, f. Sav (Saug). Forfjellige Slags, 

23 Grinde] jag, Bogefag, Hanbfag, Mag» 

 sög, pl. sagir, — Sagblad, 

—* er Sagtonn, f. Tand-i en 


Be 
åg v. 8. (A-a), fave, fjære med Sav. 


Loge Då 
bin. ogfad 





br. og Ørf. fargen). OG. R. saga. 
gfan om at fljære med Mole, gnide 
Jangfont, ſpille baarligt paa Flølin og 


Gas 
Banbfald. 

af fegja), fagt, kvar (om 

Vanter). Mere anvendt Å Sam- 


Sa FE m. Stillads til at fave paa. 

ageftol, n. om et mindre Stilads 
(Savelad). 

Gagflis, f. Savfpaaner. Ogfaa kaldet 


Sagnugg (Lefl.), Gøpemaft ai 
Berg), Sastafe D 
Sat, — IG, — (alm.)3 
Gyld, Sn var (fjelben)i Grund, Mar- 
fag. meget f fjelbe — G. R. sök, på. 
ir. — føra Satjer: føre Procesjer. 
tala Gat på dg gaatoge ig at fore 
foare en Sag. I 
fafa, v. a. og n. Frå of 1) hindre, 
ffabe, (un agerfont t)5 gjøre noget til 
Gagen, Fel. De fafar inkjes det ig 
brer itfe. (G. V. ng 2) Mi 
bettage. Helg. meft t Forl —T— — 
feg", 3: Mage fig, forklare fl Nød el 
Jer Ane Forbintringer. If. orfafe, — 
8) oopgive noget; fjær Å Spil, om at 
10 ge enfelte Kort fra fig. B. Stift. 
forfalt, Ke neste, afflaae). 
sd å a at big, fo fom Gagen falder paa. 
og fl. (3 Snbr. forfo). G. 
Å skår Sala Mann mon — den 
— bliver nodt til at tie, 
ped (anb, f eta 
atte, v. fynte, 
Slot enes Gen —— 


— — adj. ſaglos, uſtyldig. 
8. (4-4), favne, marte ot man 
Sar ”tabt noget. OR. Og Sv. sakna. 
De fom vek igar, men me fana de 
e før Å Dag. (Nordre Berg.) Si 


gaae ned, 
Sbl. og 





Sambror — Samtreel 


Sambror, fre Samfyftjen. 

Sambruf, n. Brug i JFælesflab. 
Sambyring (-børing), m. et Slags fore 
Foørfelsbaadbe. Romsdalen. 
famd, adj. (tun tFleertal), 1) forenede, 
forligte. Det va famde um dæ. Hall. 
2) fammenpasfede, f. Er.-om to Kvær- 

neftene. See fæmja. 

Samdøger, n. et Døgn, en Dag og en 
Nat. Meget brugl. Å Nordre Berg. og 
fl. Ellers Jambdøger og Døger. 

fame, adj. (i beftemt Form), famme. Hed» 
ber ogfaa fama (meft alm. fønbden- 
fjelbs), fæmer (Gbr. Ørt.), fommar, 

unmæ (Ndm.); ogfan ſamre (Tell. 
$Hafl.). G. N. sami. Pr fame Stas 
ben: paa famme Sted. fame Gæangjen: 

- «ben famme Gang. Me fame": med 
bet famme, ved famme Leilighed; og— 
"faa: Å bet famme, t famme Stund, juft 
fom, netop; f. Ex. eg felt høyre dæ, 
mæ fame eg va inn fomen. D'ær dæ 
fame: bet er ligegyldigt, det gjør intet 
til Sagen; ogſaa: det nytter iffe no» 
get Deæ gjett fyre bæ fame: bet gil 
fge godt an, bet fom udpaa eet. De 
fem attpa dæ fame: bet bliver om- 
trent ligeban fom før. 

Saåm-eign, f. Fellesſtab i Eiendom: 
fælles Eiendom, iſer om Marker o 

. Stor. Hedbder ogfan Sameiga. Me 
ſondenfjelds. (If. Hopeeign). G. N. 
sameign. 

fameleg, adj. fømmelig, pasſende, an- 

, ftænbdig. Rbg. Fell. Ellers fømeleg. 

fameleis, adv. fammeledes, paa famme 

| Mradde. Ogf. famelet, famalein (Hall. 


Balv.). 
fameftad, adv. fammefteds. Ogfaa fa= 
mefta'en, og fameftas. 
famfelt, adv. jævnt, uafbrudt. (Sjelden). 
fengd, adj. ligelig blandet, fom inde- 
Holder Iigemeget af de forftjellige Slags, 
4. Er. noget fmaat og noget ftort. — 
| famfengt, adv. jævnt, ligeligt, om 
6a me qz. blandet, ſ brant 
mfingjen, adj. blandet, fammenbrag 
(omtrent ſom bet forrige). Som. (81. 
samfenginn). San feff bæ famfingie: 
: han fil noget af hvert Slags. 
Samfiffje, n. Fifterte, fom drives af Flere 
t Fællesffab. — J Nordlandene ogſaa: 
Samfiſkara(r), på. om Folk fom fifte 
fammen 


Sambald, m. ben vverfte af de fange 
Stolte i en Tværvægs den Stok fom 
hviler paa Enderne af de øverfte Stokke 
t Langvæggene.. Nordre Berg, I Sogn 
ogſaa Sambaldar, m. Ellers Nat» 
tul, Raftall, Nyftemor, Bandaftott. 


401 


Sambelde, n. Enigheb, Sammenhold. 
Hedder ogſaa Sambhald, n. (G. N. 
samheldi). 

fambeldig(e), adj. mige, fom holde med 
binanden. B. Stift. 

Sambengje, n. Sammenhæng. Hedder 
ogfan Samanbeng, n. 

SamFoma (aab. 0), f. Sammentomft. 

Samfvæm, n. Samkvem, Omgang, Sel» 


ffab. 

famla, v. a. (a-0), famle. (If. famna 
og fanfa). famlaft: famle fig. 

Samlag, n. Fallesſtab, Meddeelagtighed 
i noget; ogfaa fortrolig Omgang, fær- 
beles nær Vorftaaelfe. 

Samlega (aab. e), f. Samleie. (Sjel- 


en). 

Samling, f. 1) Samling, Forfamling 
2) Orden, Rede paa noget. 3) Bevidft- 
bed, fuld Sands. 

fammala, v. a. (-mæl, -mol), male to 
Slags Korn fammen; ogſaa fammene 
pasſe Kværneftenene. 

fam-mogjen (aab. 0), adj. lige moden, 
modent pan famme Tid. Fell. 

famna, v. a. (4-4), famle, faae fam- 
men. NHL. (fjelben). G. N. safna. 

Samna(d), m. Enighed, fredeligt Sam- 
liv. Skal bruges Å Gbr. 

famne, f. faman. 

famrau(8), adj. rød overalt, fom har en 
jævnt udbredt Rodme. Fell. 

famræde (feg), v. a. (€- de), raabføre 
fig, overlægge en Sag med Hinanden. 
Alm. (Sv. samråda sig). famværdde, 
adj. pl. forenede, fømne overens om 
noget. 

famringja, v. n. ringe fammen. 

ams, adj. (uben Flerion), 1) eens, lige, 
af famme GSlags. Tell. — 2) ligelig 

- blandet, om binanden, uden VForftjel 
eller Sortering. Hedemarken. (= fam- 
fengt). | 

famftelte, adj. pl. enige, famdrægtige om 
et JForetagende. B. Stift. 

famftundes, adv. flrar, i famme Stund. 
Fell. Bufferud. G. N. samstundis. 

Samfyftjen, n. pl. Heel-Søftende, Børn 
af famme JForældre. (Modfat Halviy- 
ffjen). Tell. og fl. — Saaledes ogſaa 
Gamfyfter , f. Heelføfter. Sambror, 
m. Heelbroder. (Sv. samsyskon o. ſ. v.). 

famt, adv. uafbrudt. Meget ubdbredt i 

.Fafemaaden: ,jamt m famt”, 2: ſtedſe, 
uden Afbrydelſe. 

famtaft, adj. tætfet med eet fammenbhæn- 
gende Tag; om to Hufe fom ere byg- 
gede tæt til hinanden. 

Samtale, m. Samtale. 

Samtroæl, un. fælles Møie og Arbeide; 


26 





Saudblom — faam 


Saudefjøt, n. VFaarekhjøb. Saudez 
fEap, n. Faureftiffelfe. Saudſkinn, 
n. Faareſtind. Saudeflag, n. Race af 
Faar. Saudefykja, f. —— 
tfær Skab. Saudtalle, m. Faaremog. 


Sau(d)blom, m. Lovetand. Shl. Jad. f 


Sau(d)buff, m. Vader. (Bed Kriftia- 
nina). Ellers Ber, Befre og fl. 

Sauld)fpreng, m. Hvidtidſel (f. Kvite- 
blad). Ork. 

Saul(d)fymre, el. Saueſumar, Hvid» 
fiype (Blomft). Sogn. Ellers Kvitfym- 
ra, Gjettefimbre og fl. 

aug (fugede), f. fuga. 
aufjan og faukjær (fytten), ſ. fjauttan. 

Saum, m. 1) Syninqs Maade at fye 
paa. Seglfaum, Striffaum, Skoſaum. 
2) Søm paa Klæder, det Punkt, hvor 
GStyfterne ere fammenfyede. G. N. 
saumr. Ogfaa om be Punkter, hvor 
Hjelene ere naglede, iſer paa Indhol⸗ 
terne i en Baad. 3) Spigere, Søm 
af Jern (Jarnfaum)s ogfan om Rag- 
fer af Træ i Baadene (Trefaum). 

fauma, v. a. (4-43 eller a-te), fye. 
Meget brugl. tfær i B. Stift. (G. N. 
sauma). faume attmt: fye til, fæfte et 
Stykke til. faume Sto: fye Sto. 

Saumnærl, f. Synaal. 

Saumflæ, f, Lægte under en Fjelevæg, 
Fværtræ hvort en Fjeletlædning nagles 

- faft. Nogle Steder: Upplengja. 

Saumtrasd, m. Jraad at fye med. 

Saup, n. jernemælt, Smørvalle. Berg. 
Stift, Tell. og fl. (If. Bleng). Saup⸗ 
gepra, f. fpotviis om et Bruushoved, 

n fom overdriver alt. (Af den Egen- 
ffab ved Kjernemælken, at den let bru- 
fer op og gaaer over Bredberne, naar 
den foges). 

faup, Imperf. f. fupa 
aur, m. Smuds, 
NHL. Hard. (G. N. saurr). 

faura, v. a. fylbe med Gruus, lægge 

-- Forlabning i en Mine. Hart. 

ava, v. n. flrabe Saft af Træer. 

ve, m. Saft i Træers fær om ben 

Saft fom fremfommer under Barfen 
+9m VBaaren, og fom efterhaanden fiv- 
ner til Tre. B. Stift og fl. (ogfaa i 
Indr. Save, ikke Smva). Elleré fal- 
bet Sevja (Nbl.), Sivju (Hall), 
Søvje (Ort.). If. Svade, — G. N. 


san. 

Sa, m. 1) et ftort Kars f. Er. til Bryg- 
ning. Bryggjefm, Borfefm, Syrefon. 
Meget brugl!. i B. Stift. (Isl. sår). 
Ellers Kar, Kjer, Holk. — 2) et fort 
Vandſpand med Hanker paa Bredberne. 
Sondenfjeldo. (J Berg. Stift faldet 


Boer, tfær t Øinene. 


403 


Stamp). Sv. så. — YFleertal hedder 
tilbeels Sx, Sær (Gym. Jell.). I 
Gammenfætning tilbeels Smfsö, f. Er. 
GSmfsband. 

Sm, f. f. Smb. — får, adv. f. fo. 

m, v. 2. (r-bbe), faae, f. Er. Korn; 
ubfaae. gfon unde": fane førenb man 
ploier, nedpløte Soeden. — Particip: 
— tilſaaet. Hertil tunnſaadd, tjuft- 


ma * 
fmande, adj. tjenligt til at faaes om 


Korn. 

Sabivn (aab. å, f. f. Smgidn. 

Sæd), n. Sad, Sædeforn; Udfæd. S. 
Berg. (Andre St. Sxæde). G.N. såd. 
Genligt lyder det i Hard. og Nhl. fom 
nSm" men i Sammenfætning Sad, 
f. Ex. Smdbing, m. Kasfe med Sæ- 
beførn. SædFodn, n. Sæbdeforn. 

Sad, ſ. tyndt Skal af Korn, (maa Fli⸗ 
fer t Meet efler Brod; Klid. (Meft 
alm. Sm). G .N. så0. Ogfaa en Smu⸗ 
le Mad. (Matafamd, Brøfad, Mjølfad). 
Dei ha He ei Smb i Hus: de have 
ikke ben mindfte Smule af Mad eller 
Meel i Hufet. Det hevder ogfaa , Det 
æ reint forlaufe”. 

fædet (førutte), adj. ſtallet, flifet, grovt 
malet; om Meet og Mad. 

Sme, f. Sobe. faren, f. foden. 

Saga, f. Soga. farga, f. faga. 

faa, adj. udmattet, aftræftet. Indr. 
Grundformen uvis. If. fgg. 

Sm-=gidn (Smgjtdb'en, aab. I), f. Luft» 
bølger, Luftfpil;s tynde opftigende Dun- 
fler, fom vife fig tæt ved Torben t en 
bærende eller fpillende Bevægelfes tfær 
over Agrene i  emmingeriben. Sogn, 
Hard. og fl. (I Hard. ogfaa Smdz 
gjibn). I Jel. Sægjidder; ellers 

mbivn (Balders), Bærgjidn (Harb.). 
If. gidda. 

Saꝛing, f. Saaning, Kornfæbd. 

SaFfonn, n. Sadekorn; f. Smd. 

Saonl, f. Sjel. (Tell.). S. Sal. 

Sealaup, m. Xſte at bære Sæbdeforn i. 
Shl. Fell. Cllers Smbytta og fl. 

Salam, f. Sele. 

Smld, n. 1) et Sold, at fælde med. (G. 
N. såld). If. Salda. — 2) et Korn- 
maal, fom holber omtrent en halv Tonde. 
Voſs. Et Smld er 5 Affar”s en „Aſtje“ 
er bet famme fom Mæle i Sogn, neme 
lig en Jienbebeel af en gammel Tonde. 
(G. N. såld regnes til 6 ,mælar”. 
Norges g. Love II, 166). If. Salfm. 

Sale OG f. Seed. ſortagti 

cam, adj. morkladen, ſortagtig; ogſaa 
fmubfet. Tell. G. N. såmr. 

fæm, * ſymja. fame, ſ. ſame. > 


26* 





GSeagje 


er, faaledes at bet foarer til Hoved. 
ætningens og ifte til Bifætningens 
GSubjelt; f. Er. Han far at dæ gjore 
fe vondt (gjorde ham ondt). Ho trubdde, 
be va um fe dæm fnakta (2: at det 
var om hende be talebe). — Det fore 
binbes tilbeels uben Robvendighed med 
intranſitive Berber; f. Er. De fell tg, 
Bjem (eg, hende fegs han ſtend feg, tegje 
feg, og fl. Bed tranfitive Berber om- 
byttes bet undertiden med Enbelfen «ft, 
aft; f. Ex. fanfa feg, og fantaft, laga 
fo (lagaf), undra feg (unbraft). — 
art fyre feg: bvert for fig; færftilt. 
CSf. fer). feg i millom: fmetlem fig, 
med binanden, indbyrbes. (I Gbr. find 
imiflom). 
Seggje, f. Benævnelfe paa et Kvindfolt. 
bm. Romsdalen. If. Sigga, Sogg, 
Sugg. (OG. N. seggr, Man). 
fepja (aab. 0), v. a. (fegje; fagde, 
08): fige, yttre, fortælles ogfaa ude 
tale, fremfige. Snfin. fegje ubtales fulde 
Fomneft t Tell. og Mbg.; ellers Iyder 
bet fadvanlig fom feie og feies dog 
ogfan fre (eg. figja, and. 1), og få (til 
beels i Ag. og Er. SUÅ). OG. N. segja. 
Sv. såga. Præf. i Vighed hermed: fe- 
gjer etl.), feier, feie, fier, fi. (G. 
. segir). Imperf. ſagde er meget fjel- 
bent (NL. forældet), Å Nfi. og Sbm. 
ebber bet fade, og ellers alm. faeog 
la5 berimob findes overalt Supinum: 
agt, og gartieip: fagd"e. Imperativ: 
eg (%. Berg. Fell. og fl.), tere feig, 
et, fi. — Falemaater. feie fran: varste, 
e til, gjøre opmærtjom paa noget. 
(8. SHfH. feie fraa F fraſige ſig, 
ertlære fig flilt fra. — ſeie fyre: fore 
fige, lære. — feie mæ ein: fige til En; 
f. Er. Eg fa bæ mæ ban: jeg fagde 
bet til ham. (Nogle Steder: Eg fa be 
veren). feie til: tilfige. fel upp-atte: 
fige om igjen, anden Gana. — feaje 
utav (feie fa): fige om, fortælle, anben- 
bare noget. — D'æ inkje te feie ta: 
fntet fom er værdt at tale om, faa 
port fom intet. D'e "kje te feie endar: 
er er endda iffe meget at Hage. IB. 
Stift ogfan: Da æ He feia, da inkje 
vart værr”e, 0: bet er endda godt, at tet 
iffe gif værre. Dræ ikje bere te feie: 
ber er iffe noget bedre at fige; bet maa 
desværre tilftaaes. D'æ, fnart am feie, 
være” enn bæ var: bet er næften værre, 
el. faa at fige, værre end bet var. Ja 
+ fet bar! 2: ja bet fan man fige, bet 
mangler not iffe. (Helgeland). Du feie 
me ta bi! >: hvilfen Handeiſe! ſtulde 
man have tæntt fligt? (Sdm.). 





— feig 405 


fegjande, adj. føm man fan fige. De 
ya "fe feiande: man burde itfe fige bet. 
El feiande Sogn: et Sagn fra gam- 
met Tid eller al uvis Oprindelfe. (Nor- 


bre Berg.). 
fegjaft (feieft, fef), vin. fige om fig fel, 
ge fig, ubgive fig før noget. Bruges 
Å be nordlige Egne, bog færvanlig tun 
i Drofeng: feft (Indr. og fl), fift, 
aab, I (Etm.); fjelben I Jmperf. fa: 
eft, faft. F. Erx. Han fett ha gjort be, 
9: Han figer at ban har gjort bet. Det 
fet ifje vilje bær de fige at de Ifte 
ville bet. Ho faft vere rædb'e: hun 
ſagde at bun'var bange. See følt. 
(Med Henfyn til Formernes Uffortelfe 
og Forverling maa bet jævnføres med 
Taataft, 
Segjing (Geiina), f. Stgendes Udfagn. 
Sg , n. Seil. (G.N. segl). Ein Segls 
ind: en pasfende Bør, Bind fom fyl» 
ber Geilet tilſtrakkelig. 
feglbu (feg), v. a. (1 -bbe), indrette fig 
I Seilabs, faar Seil op. Dei lag 
innmæ Nese ca fegibubbe feg. B. Stift. 
feste, v. f. fialn. Segle, n. f. Sigle. 
jeglfefte, n. Ballaft, Steen fom lægges 
i Bunden af Baaben, naar man føal 
feile. Nordre Berg. 

Seglfaum, m. Seilſom. 

SegliFot (aad. 0), n. det Toug fom er 
faffyet paa Kanterne af et Seil. 

Sean, f. Saan, gammel Fortelling, Tra- 
bition; ogfaa Udfagn, Beretning. Me» 
get ubbredt og maaſtee alm. G. N. 
sögn. Sf. Soga (fom er mere bruge- 
ligt t te fydliafe Egne). I Stm. og» 
faar Sogn Gjelden). 

ei, f. Seſd. — feia, f. fegja. 

Seid, m. Sei, en betjendt Fiſt af Tor- 
freflægten (Merlanguscarbonarius). Meft 
alm. Sei; men F Rfl. og Stm. Seid. 
— Gfter ben forftjellige Aber eller Etør- 
relfe bar benne Hifteart ellers forftjel- 
lige Navne; faalebes i Nordre Berg. 
a) Kril (om ven allermindſte eller Yn- 
gelen)ʒ Å Murt; c) Pale, el. Smaa- 
feib; d) Mifpings e) Ufs eller Stor. 
feid. (Paa Helg. Seiufs). — egentlig 
bruges Geid om en feenfærdig, boven 
Perfon. — Seideberg, n. en flor Stiim - 
af Sei. Seidefiffje, n. Seifiſterie. 
GBeidelyfe, n. Tran af Seielever, 

feie, f. fegla. Seier, f. Siger. 

ſeig, adj. 1) fei (feig), fom fan firættes 
efler boies meget uden at briftes lige» 
faa om Badfter, fom hænge fat fam- 
men og ilffe lettelig funne avff 
Draaber. G.N. seigr. —2) frø 
tig, fom taaler meget eller hold 





GSeflje — Selsvaring 


Fjas (6. N. sökkva, imp. sökti). — 
feftje nedb: nedfænte. Heraf nedfelt. 
Sekkje, n. Grundlod, Steen fom fæktes 
til Grundfanten paa Garn for at holde 
bem til Bunden. (Sy. sånke). Hertil 
Sekkjeband, n. be Baand hvormed 

Grundftenene fæftes til Garnet. 

Sekkjedikje, n. Hængetynd, Pyt fom er 

. anflelig at fomme over. 

GerFfjemyr, f. en blød Sump, hvor man 
fynfer t med Fodderne. 

GSeftjenot (00), f. Sankevod; et Bob, 
fom man nedfænter foran en fremſtrom⸗ 
mende Fiſteſtiim og berpaa trakker lige 

oe —* lane keſt 

eftein, m. Sankeſteen. 
e⸗gkort (= fer-Fyart), ſ. fe. 
efs, Talord: fer. Sets. Tjug: fer Gange 
tyve (120). Sefs'en: Seren I Kort. 

Seksalning, n. Stof paa fer Alen. 

Sefsæring, m. fer Aar gammel Hett. 

ſeksbend, adj. ferbaandets iſer om He⸗ 
fler, fom have fer Stænger å Hoiden. 


m. » 

fefsbynnut, adj. ferfantet. 

Sefsmoæling, m. 1) et Jordſtykke, om 
bolber fer Mual. 2) bet famme fom 
Sala. 

Seksok, ſ. Syftesoke. 

Sefsring, m. 1) en ſexaaret Baad = 
GSelsæring). Sfi. Sogn, RY. (I 
Svdm, Treroding). — 2) en ſtor Filter» 
baad, fom befættes med fer Mand, men 
bar fædvanlig fire Narepar. Som. — 
(Synes at være en VForfortning af 

Seksroring). 

Seksroring, m. en ſtor Baad, til en 
Beſetning af fer Mand. Helg. 

fefstan, Talord: ferten. Hedber ogſaa: 
fefsta, ſekstarn og fefsten. (G. N. 
sextån). — fefåtanbasma, f. basma. — 

efstande, adj. fertende. 
—8*— adj. fjette. Gre ſette. 
efstr, Talord: tredfinbstyve (60). B. 
og Fr. Stift. (Sondenfjelds: trefs). 

G. M. sextigi. Sv. sextio. 

Seksæring, m. en feraaret Baad. Har». 
og få. G. N. sexæringr. 

felt, fæntet; f. ſekkja. 

Sel (ec), f. en Udbuling, Jordybning. 
Gbr. See Setla. 

Sel (aab. e), n. 1. Sæterhytte, en liden 
Stue paa en Sæter, hvort Mælfen ope 

. fættes og tifaves. VB. Stift, Tell. og 

. G. MN. sel. Sædvanlig afdeelt i to 
Rum: Snnfel (Moelteburet) og Utfel 
(Kjøffenet). 

Sel (aab. €), n. 2. Salg. J Forbin- 
belfen: , Kjøp m Sel”, Nordre Berg. 
If. Selnad. 


407 


ela (aab. e), v.a. (a-a), lægge Sæle paa. 

fela part. (af Å bg følgt. 3 

Sele (aab. e), m. Sæles tær Heftefæle. 
If. Basfele. Hedder ogfan Sjæla (Ag. 
Stift), Sala (Namd. Rom.), Sala 
(Ørf. Indr.). G. R. seli. 

Selepinne, m. GStaglepindb i Sælen. 
(6. Dra). I Rordre Berg. Selekjevle 
og. Sele Hjelve, I Fel. Ordepinne. 

Selja, f. Seljetræ, en bekjendt Pileart 
(Salix capræa). Heder ogſaa Silju 
(ell), Sølju (Hall. Gbr.). G. N. 
selja. — Seljerenning, m. Spiren til 
et Seljetre. Seljerunn, m. Bull af 
maa GSeljetræer. Seljeftuv, m. Sel» 
eftamme (GSøljufall). 

felja, v.a. (fel; feldes felt), fælge, af. 
hænde før Betaling. (G. N. selja bety 
ber ogfan give). Tilbeels med Dativ 
og Aftuf. f. Er. Han felbe Granna ein 
Plog. Particip: feld. 

feljande, adj. fom man fan fælges f. Ex. 
Dei ba felt alt fom feljande var. 

Seljar, m. Sælger. Bade Kaupar m 


Geljar. 

Seljezafall , m. et Slags Iræ, Vidie⸗ 
Røn (Sorbus intermedia). Nordre Berg. 

Seljefløyta, f, Flotte af Seljebart (at: 
truffet i Safttidben om Baaren). 

Seljefjørr, ſ. Dverg-Piil (Salix her- 
bacea). Ellers Bierfjørr. 

Selle, m. 1) Kammerat, Selſtabsbroder; 
tfær en lyſtig Karl. Ein go' Selle: en 
af de rette Karle. Vell. og fl. (Sv 
sålle). —2) Mandfolk (mobfat Kjelle). 
Meget brugl.  Sdm. og nærmefte Egne, 
Jyo Sella mm tre Kjelles to Mandfolt 
og tre Kvindfolk. Nogle Steder ogſaa: 
en gift Mand; tilbeels ogfan: Herre, 
Huusbonde. , Selen fjøl": Manden felv, 
SHuusherren. 

GSellearbeid, n. Arbeide for Mandfolk. 
(Modſat Kjellearbeiv). Svm. 

felletfædd, adj. Mædt i Mandsklader; 
forflædt (om Kvindfold). Sdom. 

Selna(d), m. Salg, Udſalg. Fr. Stift 
(Fofen). Ellers Seljtng, f. og Sel, 
n. (INfj. Solri, n. om et Udfalgsfted). 

Selsbø, m. Engen omkring Hufene paa 
en Sæter. Voſs. (If. Sel og Bø). 
Ellers falbet Stol og tildeels Kvi. 

Selſkap (ea. Sellftap), n. Selſtab. El- 
lers Lag, Bærftaps Fylgje. 

Selsnæpe, f. en Urt, fom bruges til 
Lægedom før Kvæg, men ellers er giftig. 
(Cicuta virosa). Sar Navn af Diftrit- 
tet Sell (t Gbr.), Hvor ben voxer i 
Mangde. 

Selsværing, m. Indbygger af Sel ti 
Guldbrandödalen. i 


408 


Sem. (ce), m. Put, Damp (= Cim). 
Sndr. Bel egentl. Sim (aab. Å. 

fema, v. n. lugte, dampe (= eima). 

femd, GSubftantiv - Endelfe, dannet af 
„ſam“; f. Er. Annfemd. (Sjelden, men 
fortjente at være mere anvendt). 

Semja, f. Semja. Semle, f. Simla. 

fem(Pa, v. a. berebe Skind, lave Sems⸗ 
fæder (=menta). Sv. såmska. Heraf 
Semſta⸗ſtinn. (Tydſt: ſämiſches Leder). 

Send, n. Lob, Sprang, Tilſprang. Take 
fe Send, eller ,ta* te Sends“, >: tage 
Filfprang, fætte fig i Fart. Som. og 
fl. (ſ. fenda). 

fenda, (jænde), v.n. (e-Ee), lobe ſtarkt, 
ſtynde fig, fpringe. De fende ett” an: 
be løb efter ham, forfulgte ham. Nore 

bre Berg. Som. Hall. (If. G. T 
sindon, gaae). 

fenda (jænde), v. a. (6-0), 1) fende, 
ſtikke affteb (til Fraværende). Tildeels 
med Dativ og UA. f. Er. Han fende 
Foreldrom eit Brev. — 2) rakke, lange 
frem, give i Hænderne. fende Konn: 
række Kornet frem til ben fom ffal ned» 
læegge bet (i Laden). — 3) flænge, fafte, 
bive afſted. Nordre Berg. — Particip: 
fend (fænb'e), fendt, udſendt. 

Senda, f. Sandgrunds f. Kviffenda. 

fendande, adv. løbenve, i fulbt Sprang. 
Han fom fendande. N. Berg. 

fendande, adj. pasfende til at fendes 
fømmelig (om en Foræring). 

Sende, n. en flad Sandfteen at hvæsfe 
feen paa. Sdm. (fjelden). 

fenden, adj. ſandig; om Ager. Shl. Jad. 
og fl. OG. N. sendinn. (Af Cand). 

Sending, f. 1) Leben, Springen (fee 
fenba, v. n.). 2) Sendelfe, Arjendelfe. 
3) en Gave eller noget fom man fen- 
ber En. Ogfaa foldet Sendeganve, f. 
og Sendegods (el. Sendingsgoſs), 
n. — Gendingar, på. om be Foræringer 
af Gjeſtebudskoſt, fom Bertinden i et 
Bryllup faaer tilfendt fra Naboer og 
Glæatninger. (Ellers Jone, Foring, 
Beining). Jroniff bruges Sending og- 
faa om en Srettefættelfe, en Sandſe⸗ 
age. 

Sending, m. Sendemand, En ſom er 
ſendt t et Wrinde. Oftere Utſending. 
Seng, f. 1) Seng, Leie. (JI Nordre 
Berg. bedder Fleertal: Sengja; ellers 
Gengje, 1). G. N. sæng. If. Kvila, 
Lega. —2) Dyne, Fjæderdyne. Aveſeng 
(Øverdyne), Undeſeng (Underdyne). B. 
Stift og fl. (byor derimod , Dyna" be- 
tyber Pubde). Isl. sæng. — 3) et Ved 
t en Ager eller Have; et Kvarterer. Poe 
tetefeng, Næpefeng. (Sv. sång). — Ta⸗ 


Sem — Ser 


lemaaber, Ve Seng Cofteres te Seng»): 
tilſengs. ,halbe Geng'a": ligge til 
fengé, om en Syg. „fara Å Seng": 
tomme i Barfelfeng. (Hertil Sengiar). 
Gammenfætning vfteft Sengja, 
f. Er. Sengjafot, m. Sengefod. Sen: 
giakloede, n. Sengkloder. Sengjaftort, 
m. Sidefjelen i en Seng. 
Sengfær, f. Barfel, VBarfelfeng. Å. i 
Gtift og fl | 


Sengbus, n. Sengeftue, VBærelfe hvori 
Gjæfter og Fremmede faae Seng. Nord 
land. (Udtales ogfaa Sennhus, forme 
bentlig for Sengjahus). 

Sensjabud, f. Sengebod; Bærelfe, ind» : 
rettet til at have Klæbder I, og forfinet 
med Genge for Gjæfter. Nordre Bera, 

Sengjafæna, f. Barfelfone. B. Stilt 

Sengjalega, f. Batfelfyabom, Sygeleie 
efter en Barneføbfel. B. Stift. (94. 
sængriega). 

Sengjamat, n. Barfelfoft, udſogte Spi- 
fevarer, fom en Kone faaer tilfendte fra 
fine Naboerffer efter en Barfelfeng eller 
til Parfelgilbet. Nordre Berg. Rom 

rk. 

fengfotja, v.a. (€-te), føge Seng hos, 
ligge fammen meb. 

Senn, (n.) Gang. Kun i Talemaader 
ner på Senn“, 9: paa een Gangs og: 
„um Senn“, >: 'efterhaanden. Cini : 
Genn: een ad Gangen. Nofe um Sem: : 
lidt efter lidt. G. N. senn. Sy, såe- 
der. Sf. Ginn. 

Sennhus, f. Senghus. 

fev (ee), adv. for fig ſelv, fraftilt, løf. 
Nfj. Sfj. Eg veit ikje te fr dæ fr: 
jeg fan iffe faae bet fra, ſtille bet fra 
bet ovrige. I Hard. og Voſs betvder 
det ogſaa: færdbeles, fynderligs f. Er. 
fer godt: færbeles godt. — Egentlig Da- 
tiv af bet fælles Pronomen for tredle 
Perfons jf. feg. (G. N. sér). Hertil 
Talemaaden: ,D'æ fer ikt”, >: det ent 
er ligt bet andet, ben ene er itfe bedre 
end ben anden. Nbl. (J Nordre Berg. 
De fe likt). ,fer-koart”: bvert for fik. 
færffilt. Nambalen. 3 Øbr. hevder det: 
vufe-fort”. I Indr. „ſer m kvar“, f. Er 
Dem gjett fer m kvar: be gik hverfn 
Bet, hver for fig felv. — Herfra avftl- 
leg Adjektivet: fær, fom bog vel egent 
lig er famme Ord. 

ferdeiles, adv.i færveles. Voſs, Hard. 
Ellers færdetles. 

ſer-⸗havd, adj. fraftilt, adſtilt. Nfj. Saa⸗ 
ledes ogſaa: ſer-lagd'e: lagt til Side, 
eller lagt fra hinanden. ſer⸗tikjen (nab. 
i), fratagen, fraſtilt. 

Serk, m. (Fl. Serkje, r), Sark. 


VF åa 


ſerklok — fetja 


ſerklok, adj. lidt færfinbet eller ſelvklog. 
Voſs, Hard. 
fer-Fomen (aab. o), adj fratommen, ad⸗ 


.. fre Gange. Hall. 
feta, v. f. fetia. Sera, m. f. Sete. 
Gere (and. e), f. 1) Sidden, bet at man 
fibder. Kr. Stift. (G. N. seta). If. 
Kveldbfeta, Husfeta. — 2) Sade, Sted 
hvor man pleier at fibbe. Dæ fyne Se» 
ta ett'an: man fan fee Stedet Hvor 
ban fad (f. Er. i Græsiet). Formen 
Geta er meft alm. i Sammenfætning ; 
eſlers hedber bet: Søta (aab. 0) og 
Sote (i B. Stift), Setu (Guldbr.), 
Sutu (Ørfed.), og Soto, med og 
. (Mamb.). Formerne GSeta og Sota 
følges med GSupinerne fete og fote, af 
Berbet fitja. 
Sete (aab. €), m. 1) Sadet, Bagdelen 
paa Legemet. (G. N. seti). vera fr i 
eta: være øm i Sædet, Have ondt for 
. at fibbe. — 2) en liden Flade i en Klippe 
- effer imellem bratte Bakker. Gbr. i 
Formen Seta, el. Sæta. If. Sate. 
Setel (Set), m. Seddel, Billet; Note, 
Dokument. (Dalurfetel, Stemnefetel, 
Bygflefetel). — Fleertal Setlar; i Rbg. 
Seslar. — Setelbok, f. VTegnebog, 
Brevbog. 
feren (aab. e), part. af fitja. Kun i 
Ea mmenfetninger fom vanfeten (van- 
oten). 
fetja, v. a. (fer; fettes fett), at fett. 
Sui hedder ogfaa: ſekja, fekkje, ferje, 
. feta og fete (uab. e). . setja. 
Imperativ: fet, pl. fetje! Particip: 
. fett'e, fett (iffe fatt). — Betydning. 1) 
ætte, flille, bringe hen paa et Sted. 
. feta upp: opfætte. feta frr ſeg: fætte 
fra fig. fetja Gadn: ubfætte Fiftegarn. 
fetja et Not: gjøre et Kaft med et 
Bod. — 2) bringe, føre, overføre. feta 
ein yve Elva: føre En over Elven. 
feta t Land: labe En gaae iland. — 3) 
plante, nedfætte, f. Er. Iræer, Rover, 
Poteter. (Sv. såtta). feta um⸗atte: 


Livet til, omfomme. 


409 


- omplante, flytte Planter. — 4) befætte, 


belegge; f. Gr. med Steen. ertil: 
ftmlfett, fullfett, batfett og fl. Han æ 
sæl fett'e: har en pasſende Ladnings i 
Spog ogfaa om En, fom er meget 
dbrutfen. —5) fætte faft, fange. Dei 
part fette: de bleve arrefterede. (Son⸗ 


. bre Berg.)» Mere alm. i figurlig Fore 


ftand; f. Er. Han fette meg: han gjen» 
brev. mig, modſagde mig faalebes at 
jeg vidfte intet at foare, — 6) temme, 


tryffe paa. (If. leggja). feta mt, eller 


„ſet' inn-i": femme dygtigt tl. fet 
ibop: binde flærkt fammen. fetje pa: 
firæffe, træfte ſterkt paa. — 7) beſtem⸗ 
me, førefætte. fetje ei Tid: beftemme en 
vis Tid eller Frift. Han havde fett fe 

bæ: han havde faft beflutiet fig dertil. 
— 8) ſtikke, anvifes ogfaa henftille. Han 
fette bet. pm VBegjen: han vifte dem 
Beten, gav bem ben førfte Underviis. 
ning. feta ein til ett Arbeid: beſtikke 
En til at gjøre noget. Eg fet dæ til 
beg: jeg henftifler bet til big. — 9) v. 
n. flævne, flyre, løbe hen. Det fette 
beint yve Fjøren, beint te Havs. fetje 
på ein: angribe eller omringe En. — 
Falemaader. A, med feg. fetja feg: 
1) fætte fig, fibbe nedb; 2) klares, ban» 
ne Bundfald; om Vadſter; 3) forefætte 
fig. feta feg atte: unbbrage fig, iffe 
følge med. feta feg mot: gjøre Mod. 
ftand. fetje feg ftad: fætte fig i Fart, 
tage Filfprang. feta feg til: blive ſid⸗ 
bende, flaae fig til Ro. (Nogle St. 
fetje feg fyre). —B, med Partitler. 
fetje av: affætte. feta fram: fremfættes 
fætte Mad paa Bordet: fætte Baade 
pan Land. (Geraf framfett). fetje fram- 
pm: ftøbe paa et Skjær. — feta i (ſetje 
ti): fætte op et Gfraal, raabe plubfe» 
Ua. (B. Stift). feta inn: færte paa 
Stald. feta nere: dakke, ffjule vebd at 
fætte noget ovenpaa. fetje por: a) ſtrække 
(ſ. foran); b) vife, læres c) tillægge 
Kvag til Binterfobring. Heraf par-fett. - 
(3 Søndre Berg. ,fetja mæ”, og mæ 
fett). fetje ſtad: a) fafte, flænges. b) 
ubftyre, pynte. Heraf ftad-fett. (Nordre 
Berg.). fetja til: a) forefætte En hvad 
ban fral gjøres beſtikke, befales b) fætte 
(Uden Objeft) 
fetja upp: a) flibe, fljærpes ogfaa op» 
bibfe, opægges b) optegne, forfattes 
ogfaa bigte, ſammenſmede; c) gjøre 
Veddemaal. (Heraf Uppfet). — C, med 
andre Ord. fetja Bu: fætte Bo. fetja 
Deig: tilfave Deig ſaaledes at ben 
tan gjære. feta Folk ihop: fætte Splid 
imellem Volt. feta Radſel 'ti eins ind» 


410 


be En Frygt. fetja Segle: fire Sei⸗ 
p lidt, fille bet lidt lavere. fetait Lag: 
fætte i Orden, i Stand. fetje ni Spæ- 
nanne: affætte Malt i veret; om Koer. 
Hedder ogfaa: fetje punde feg. Berg. 

tift). feta upp et Lygn: fammenfætte 
en Løgn, opdigte noget. 

ande, adv. løbende, fremftormende. 
Det fom fetjande. B. Stift. 

fetjande, adj. fom man fan fætte. 

Setjing, f. Sætten; Opfætning. 

fetna, v. n. (4-4), om Bædifer: fætte 
fig, Hares, banne Bundfaldb. Hedder 
ogfaa fetnaft. OG. N. sema. 

GSetning, f. 1) et Sat, Rakke fom ude 
fættes paa ren Gang. Hertil Garnfete 
ning. 2) Lag, Stabel. Brødfetning: et 
bøtt Lag af Fladbrod. N. Berg. 

fert Cfett'e), part. af fetja: fat, ſtillet; 
belagt, ladet (om Baade); beftemt, be» 
ſtikket; greben, fangen (ſ. fetia). 

fett (ee), n. af ſedd; jf. fjn 

ette (ee), adj. fjette. Meft brugl. i Fjeld» 
bygderne. 4 Sogn bedder det: ſekſte. 
Rogle St. fjette. G. N. sétti. 

Sette, f. em Dynge af aaret Korn, fom 
er opreift for at tørres eller beftemt at 
fættes paa en Størs beftanende beels 
af 12, deels af 8 Reg. (Ved Trond- 
hjem). Skal paa enkelte Steder hedde: 
Sjette (ee). 

GSettersof, f. Syftesofe. - 

Settung, m. et Kornmaal, fom udgjør 
en GSjettebeel af en Fjerding (eller 47 
Tonde). Balbers og fl. Paa Hedemar⸗ 
fen anfees den fom Jy af ben nubru- 
gelige Sønde, fom er mindre end ben 
gamle, ba benne holdt henimod 10 
Skjepper. (G. N. séttungr angives til 
en GSjettebeel af en Mæle). 

fev (foer), f. fora. 

Sevja, f. Saft i Trær EE Save). NY. 
Andre Steder: Sivju og Sovje. 
Si, n. Taver, ITrevler af oppluffet Toug, 
brugeligt til Tetning (Kalfatring) i 
Baade og Fartøier. Nordre Berg. (Ane 

bre St. Driv). 

fi, >: fibfte, og fins fee fin. 

få, en ufraftitleltg Partitel, om betyber deels: 
overalt (ſibreidt, fifent), deels: altid 
(firegne, ſivaat). Ligefaa i G. N. st; 
ft be andre gamle Sprog hedder bet sin 
(f. Er. Ang. singrene, 9: altib grøn). 

fibveidd, og fibreia, adj. jævnt ubbredt 
overalt; ogſaa om en Mart, fom afgi⸗ 
ver faa meget Ho, at ben bliver over» 
alt dakket af famme under Tørringen. 
Fell. (Andre Steder einbreia). 

Sid (aab. D, f. Skilt, Brug, Sader. 
Mere alm. t Formen Si og Se. Fleer⸗ 


fetjande — 


fifent 


tal hedder Sogn: Sita og Sea (3: 
Søæder). G. N. sidr, m. sed. 
fid (fi), mdj. fib, nedhængende. (G. R. 
siör). Nogle Steder pr om lav og 
fugtig Mart. 

fida (aab. å), v. a. (4-4), banne, fore 
ævle, lære gode Sæder.. Ho heve ſida 
væl Bonn'a fine. Sbm. og fl. Ellers 
fea (OG. N. sida). Hertil: ſida (fra), 
adj. bannet, oplært i gode Sæbder. (G. 
N. sidadr). 

Sidabrigd (Sid, aab. N, f. Forandring 
i en tilvant Skik. Yyr et St t 
før en Forandring Skyld, til Afvrr 


ling. Sbm. 

fida(n), adv. 1) fiben, fenere, berefter. G. 
R.sidar. 2) fiben, ba, efterdi. G. N. 
sidan. — Hedder: fida (Nfj. Svm.), 
fia (met alm), frær (MH. Sogn, 
fian (VBofs, Helg.), og meb tilfeiet 
me”: fiasne (Jæbd.). Til fiba (te ſia): 
til en fenere Tib, HL en Stund herefe 
ter. (I Sdm. ogfaar te fibas).—E . 
ubrugeligt: ſid (G. N. si, feent) fore 
ubfættes i Gigro og GSirunnas jf. 
firle og fire. 

fidbrynt, adj. fom har lave efler ned 
bængenbe Dienbryn. 

fidbuka, adj. med ſid ug. 

Sidd (it), f. Sibbe, Sidhed. (G.R 
sidd). Pr Sidbb'a: med Henfyn til Stv. 


heden. 

Side (Sia), f. 1) Side, Ribbenene må 
bet omgivende Sjø». Hertil Kjetf'a, 
Fleftefi'a (af Dyr). 2) Side i Almin- 
beltaheb, en af be bredere Flader paa 
en Sing. 3) Retning, Sant, Led; og⸗ 
faa Begne, Vedkommende; f. Er. på 
mi Stas fyar på fi Stas på als 
Ste (Siur). — De fog mm Side: det 
hvilede paa Eiben, med ben brede Flade 
nebad. (Som.). Til Side (ogſaa t 
Sies): tilſide; affides. 

Sideriv (Riv, aab. i), n. Ribbeen. 
Ellers kaldet Sidebein (Sibein), n. 

Sideſleng, m. et Fald til Siden. 

fidbært (ihært), adj. langhaaret. 

ſidig (aab. i), adj. fædelig, fom har 
obe Sader, opfører fig fømmeligt 
* ſidig'e og ſedige (MNfj. PN 

, feau Gr. Stift . 


G. N. sidugr. 
ſidkloedd, adj. FMæbt i fibe Kloder. ,Han 
Gitfædbe", et Navn paa en Præft 
fidt, adv. fidt, langt ned. 
Sidvane (Sevane), m. Saædvane. 
fidvoren, adj. noget fibd eller lav. 
fifent, adj. jevnt ſneedakket overalt, uden 
noget tørt Plet. Tell. Af fi og fenne 
(Fonn). 


eu (meft alm. 


ſerklok — fetja 


ſerklok, adj. lidt færfinbet eller ſelvklog. 
Bofs, Hard 


fer-Fomen (aab. o), adj. frakommen, ad⸗ 
ſtilt fra de andre. NF. 
ferftild, adj. færftilt, fraftilt. 
Sydlrot, f. Sisjelrot. 
8, m. Sade, Plads at fidde paa. 
(G. N. sess). ,følje Sesſanne fine": 
.optage fine fædvanlige Pladje eller Sæ- 
ber; om en Forfamling af Folk. 
fesfa, v.a. (a- a), ſtikke til Sade. ſesſe 
ſeg: tage Sæde. Rbg. og fl. 
GSesfeløyfa, f. Mangel paa Sæde. 
feft, figer om fig ſelv; f. fegjaft. 
Set (aab. e), n. 1)et Sæt, bet fom man 
. fætter paa een Gang. —2) en enfelt 
. Gangs f. Er. tyan try Set: to eller 
. tre Gange. Hall. 
feta, v. f. fetja. Seta, m. f. Sete. 
Sete (aab. e), f. 1) Sidben, bet at man 
fibber. Sr. Etift. (G. N. seta). If. 
Kveldfeta, Husſeta. — 2) Sade, Sted 
hvor man pleier at fibbe. Dæ fyne Se» 
ta ett'an: man fan fee Stedet Hvor 
han fad (f. Er. i Græsiet). Formen 
Geta er meft alm. i Sammenfætning; 
ellers hedber bet: Sota (aab. 0) og 
Søte (i B. Stift), Setu (Guldbr.), 
Sutu (Ørfed.), og Soto, med 00 
(and Formerne Seta og Sota 
følges med Gupinerne fete og te, af 
Verbet fitja. 
Sete (aab. €), m. 1) Sævdet, Bagdelen 
paa Legemet. (G. N. seti). vera fær i 
Geta: være øm i Sædet, have ondt for 
: at fibbe. — 2) en liden Flade å en Klippe 
effer imeflem bratte Bakker. Gbr. i 
Formen Seta, el. Sæta. If. Sate. 
Setel (Set), m. Seddel, Billet; Note, 
Dotument. (Dalurfetel, GStemnefetel, 
Bygflefetel). — Fleertal Setlar; i Rbg. 
Seslar. — Setelbok, f. Tegnebog, 
Brevbog. 
feren (aab. e), part. af fitja. Kun t 
anmmenfætninger fom vanfeten (van- 
oten). 
fetja, v. a. (fet?; fette; fett), at fatte 
Inf. hedder ogfaa: ſekja, ſekkje, fetje, 
. feta og fete (uab. e). N. setja. 
Imperativ: fer, pl. fetje! Particlp; 
fer, fett (ikke fatt). — Betydning. 1) 
ætte, flille, bringe hen paa et Sted. 
. feta upp: opfætte. feta fron feg: fætte 
fra fig. fetja Gadn: udfætte Fiffegarn. 
fetja et Not: gjøre et Kaft med et 
Bob. — 2) bringe, føre, overføre. feta 
ein yve Elva: føre En over Elven. 
feta t Land: lade En gaae iland. — 3) 
plante, nedfætte, f. Ex. Iræer, Roer, 
Poteter. (Sy. såtta). feta um⸗atte: 


Livet til, omfomme. 


409 


omplante, flytte Planter. — 4) befætte, 
- belæages f. Er. med Steen, Hertil: 


ftmliett, fullfett, baffett og fl. San æ 
pæl fett'e: har en pasfende Labnings i 
Spog ogſaa om En, fom er meget 
drutfen. —5) fætte faft, fange. Dei 
part fette: de bleve arrefterede. (Son⸗ 


bre Berg:). Mere alm. i figurlig For⸗ 


ftand; f. Er. Han fette meg: han gjen» 
brev. mig, mobfjagde mig faalebes at 
jeg vidfte intet at foare. — 6) temme, 


trykte paa. (If. leggja). feta mt, eller 


„ſet' inn⸗i“: Flemme dygtigt til. fet 
ihop: binde ſterkt fammen. fetje på: 
ſtrekke, træfte ſterkt pan. — 7) beſtem⸗ 
me, førefætte. fetje et Tib: beftemme en 
vis Tid eller Frift. Han hadde fett fe 

bæ: han havde faft beflutiet fig dertil. 
— 8) ſtikke, anvifes ogfaa henftille. Han 
fette bet pm VBegjen: han vifte bem 
Beien, gav dem ben førfte Underviis. 
ning. feta elm til ett Arbeid: beſtikke 
En til at gjøre noget. Eg fet dæ til 
beg: jeg henftiller bet til dig. — 9) v. 
n. ftævne, fiyre, lobe hen. Det fette 
beint yve Fjøren, beint te Havs. fetje 
px ein: angribe eller omringe En. — 
Falemaader. A, med feg. fetja feg: 
1) fætte fig, fibbe ned; 2) Flares, ban» 
ne Bundfaldb; om Vadſter; 3) forefætte 
fig. feta feg atte: unddrage fig, iffe 
følge med. feta feg mot: gjøre Mod» 
ftand. fetje feg ſtad: fætte fig i Fart, 
tage Filfprang. feta feg til: blive fid- 
bende, flaae fig til Ro. (Nogle St. 
fetje feg fyre). —B, med Partikler. 
fetje av: affætte. feta frant: fremfættes 
fætte Mad paa Bordet; fætte Baade 
paa Land. (Heraf framiett). fetje fram» 
pm: ftøbe paa et Skjær. — feta i (fetje 
ti): fætte op et Skraal, raabe pludſe⸗ 
lig. (B. Stift). feta inn: færte paa 
Stald. feta nere: dakke, ffjule ved at 
fætte noget ovenpaa. fetje por: a) fræffe 
(f. føran); b) wife, læres c) tillægge 
Kvag til Binterfodring. Heraf par-fett. 
(3 Søndre Berg. fetja me”, og mæ» 
fett). fetje ſtad: a) fafte, flænaes b) 
udſtyre, pynte. Heraf ftab-fett. (Nordre 
Bera.). fetja til: a) forefætte En hvad 
han ffal gjøres beftiffe, befale; b) fætte 
(Uben Objekt) 
fetja upp: a) flibe, fljærpes ogfaa ope 
bibfe, opægges b) opteane, forfattes 
ogfaa bigte, fammenfmede; c) gjøre 
Veddemaal. (Heraf Uppfet). — C, med 
andre Ord. fetja Bu: fætte Bo. fetja 
Deig: tillave Deig faalebes at den 
fan gjære. feta Folk ihop: fætte Splid 
imellem Folk. feta Radſel 'ti ein: ind» 


412 


, V- n. tage Sigtes fee med eet Øie. 
ik (aab. i), f. ben meft græsrige Eng 
tæt ve Huſene. ShHl. Udtales ogfaa 
Set, beft. F. Setj'o. 

Sik (41), n. Helt, en Farſtvandsfiſt (Co- 
regonus Lavaretus). Sondenfjelds. Sv. 


SIK. 

fifa, v. a. (a-a), affie langfomt, af. 
presje Vadſte, f. Er. af Bærmes og⸗ 
faa bhælde noget langfomt ud af et 
Kar, tømme arret omhyggelig. Me- 
et ubbredt (B. Stift, Tel. Helg.). 
Heraf Sifing, f. 

Silje, n. en meget liden Bet. Helg. 

Sikk, m. en Gammenryftning; et Stød 
nedenfra. See følgende. 

ſikka, v. 2. (a - a), ryfte efler ſtode no⸗ 
et ſaaledes at bet fan ſynke tættere 
ammen; fom f. Cr. at ryfte en Korn- 
tønde før at Kornet fan lægge fig tæt. 
tere. Ligeſaa om at ryfte En op og 
nedb; iſer om Hefte, fom have en frø» 
bende Gang, faa at be, fom ride paa 
bem, blive ftærkt ryftede. Nordre Berg. 
Sm. Gbr. Ork. 

Sikking, f. Ryftelfe; idelig Stoden. 

Sikl, n. Rislen; ogſaa Sagl. 

ſikla, v. n. (a-a), 1) risle, rinde med 
en ſagte Lydz om ſmaa Bakke. Tr. o 
Ag. Stift, Tell. R. Berg. — 2) ſagle 
S ſleva). Ørt. If. fila, filla, filbra. 

Siksok og SiFtesufu, f. Syftesote. 

Gil, m. 1. Gandaraver, et Slags Fi 
(Ammodytes). Norblanb. 

Sil, m. 2. en Sie, Malkeſie. (Alm.). 


Sy. sil. 

fila, v.a. (a - a), fle, affie; f. Er. Malt. 
(Particip ofte: filt). Sv. sila. Ogſaa 
dryppe eller regne idelig. 

Gild, I. (Fl. Stlda,r), Sild. Forfjel- 
lige Navne efter Størrelfen, faafom: 
Mad, Musfa, Blafilb, Notfilb, Garn» 
filb, Storfilo. If. Brisling. CLatefild 
hører til en anden Slægt). -- Silde= 
berg, n. en ſtor Silbeftitm. Sildfiſkie, 
n. Sildefiſterie. Sildegot (aab. 0), 
Gilbeleg, udgydt Rogn. Sildekaft, n. 
en Slump Gilb fom man fanger med 
et Bod. Silbelms, f. Lms. Sildelyfe, 
n. Tran af Silbefedt. GSildenot, f. 
et flørt Bod at fange Sild med. Sil: 
dereift, n. f. Reiſt. Sildetak, n. 
Gilbefangft. Ogfaa Faldet Sildetøkfje, 
n. af Talemaaden ,tafa Sild“, >: 
fange Sild. (B. Stift). 

fildra, v. n. viste, rinde fagte. Tildeels 
i B. Stift, ogſaa Jad. Helg. og fl. 

Silbær, n. Sieklud, bunden af Haar. 
B. Stift. Oftet Silmr. J Tell. hed- 
ber bet Siræl. 


figta — fin 


Giling, f. det at man fler, f. Er: Matt. 
Ogfaa Rinden, Dryppen, ibelig Regn. 
Silju, f. (Tre), f. Selja. 
Su €, n. Sute. Hertil Silkjeduk, Sil: 
jety og fl. 
filla, v. n. (4-4), rinde, bryppe tidt, 
faa at det næften flrømmer; f. Ex. af 
fjennemblødte Klæder. B. Stift, Helg. 
ertil Silleregn, n. tæt Regn, hvori 
Draaberne næften hænge fammen. 
Sil⸗laug (Silau), f. Stevand, Afftyl af 
Malk. B. Stift og fl. 
fille og filde (for frilbe efler ſtylde), >: 
ftulde. (Rbg. Tell). See fula. 
Silung, m. Smaalar. (Helg.). Ellers 
Svilung, Leffing og fl. (IS. silungr, 
Orred) 


fimælug, adj. fangtalenbe, utrætteli 
at fnafte; oafaa trættefjær, fom altid 
pil Have det fibfte Ord. Ørt. (ſimalau). 


Simbr, f. Symra. 

Sime, m. Toug, fom er fpundet af Haar. 
Helg. (If. Cangfim). 

Simetov, n. Haar fom er tjenligt at 
lave Toug af. Helg. 

Simla, f. Reen-Ko, Hun-Neen. Kaldt 
ogfaa Semble (Edbm.) og Sumul 
(Øfterd.). I føenfte Dial. somel. (If. 
simull, et af Orens Navne i Skalda). 

fin, pron. poss. fin. (If. feg). De almin- 
belige Boiningsformer ere: fin og finn, 
m. få, f. fitt (aab. i), n. og fine, pl. 
J mange Dialekter har det ogfaa em 
Dativform: fino og fina, og tilbeels 
færftilt for Femininet: fine el. finne 
(Nl. Gbr.). F. Er. Mæ Vokjenne 
finne: med fin Bog. (NBL). Nær del 
Henve finm vid, 2: naar de træffe paa 
fine Jævnlige. (Sym.). — Brugen af 
bette Ord er her i Almindelighed mer 
ubftratt end t Skriftfproget, faa at brt 
fjelben ombyttes med Genitiverne: hans, 
benna, deira. I Trondhjems Stift bru- 
906 bet endog ofte til at betegne hans, 

enbes efler beres, naar nemlig ben 
fom Tanken gaaer ud fra, or nævnt 
ftrar foran. F. Er. Han fie, at Jora fir 
ringar en før (2: han figer at hans 
Gaard er flettere nu end før). Dam 
viſt' int, at Bonna fine va dær (2: at de 
res Børn vare ber). Go trudd at Maxr' 
fin va reift o. f. v. (If. ſeg). — Må 
markelig er ellers Brugen af bette 

t Betydningen af en Genttivførm, hvor 
ved Mangelen af en faadan Form til» 
deels erftattes, iſer ved Foællesnavne 
paa Perſoner. I. Er. I Faren fit 
Namn: i Faderens Ravn. På Softje⸗ 
na fi Hands paa fine Soſtendes Bryne 


ſin — Sirisſa 


Bonna fin Rett: Bornenes Net. De 
va Almuglen fin Eigedom (Almuens 
Eiendom). Dæ va Brannen fitt 0. f. 
v. Meget brugl. veft- og nordenfjelds. 
Endnu mere almindelig bruges bet fom 
Genitivsmærke ved ,Foen" 2: hvem), 
f Ka toen fi Bot æ dær hvis Bog er 


in adj. (fi, f.), næffidfte, ben nærmefte 

foran ben ſibſt forløbne. Gin Sundag: 
næftfibfte Søndag, i Søndags otte Dage 
fiben. igeina: fn Mandag, fin Lyse 
bag, fin Laurdags⸗Kreld o. f. v. St 
Helg: næftfidfte Helligdag. Meget ub- 
bredt (Rbg. Fell. Vald. Edm. Stig), 
If. pi Helgje", — Oplysning om Dr» 
bets Dprindelfe mangler. 

Sin (aab. i), I. (IL Sina, r), Sene 
t Legemet; ogfaa Muftel. Udtales og- 
faa Sen (te). OG. R. sin. Fleertal 
tilbeel6 Sinja. (MN. Derg.) Bruges 
ellers Cigefom ISI. sin) I famme Be- 
fybning om Peis, f. Er. Uffefin, But» 
efin. 


fina (aab. 6), v. n. flæbe, trakke noget 
med Anftrengelfe. (Svm.). 

Sindr, n. Gruus, fmaa Splinter af 
Steen, Jern eller lignende haarde Tings 
tfær Hammerftjæl, fmaat Affald af Jern 
t Smedien. B. Stift, Gbr. Ork. og 

findra, v. a. fmuldre, fnufes ogſaa ude 
førøe ganffe tyndt. R. Berg. 

Sinedrætt (aab. i), m. Senetrækning, 
et Slags Krampe. 

Singh, n. Steengtuus, grov Sand, (Ag. 
Gift). If. Sinbr. 








3 indr. 
fingla, v.n. (4-0), fingre, klirre, give 
en tlistende Lyb, fom naar Glasſtykter 
eller Jernſom falbe ned. Beft- og no 
benfjelbe; ogfaa i Gbr. I Fell. hed- 
pg bet fingre. G. R. singla. If. 


rangla. 
Singling, f. Mirrende Lyd. 
Singort, et Udtryf, hvormed man tilby. 
ber En at brikke. DEM Gbr. — 
t Ord. 





Singre, f. f. 


mige Jndfnit t Kanterne, faa at man 
itte behøver. Nagler. B. Stift 28 flere. 
Bed Stavanger hedder det finkla. 

Sinkenov (aud. 0), f. kileformige Lafe 
ter t en Lommerbygning; et Hjørne 
bvori Stoftenes Ender ere tilbugne fom 
Kiler, vis brede Ende vender udad. 
Er. Stift. 

Sintefag, f. en liden Sav at finte med. 

Sinn, n. 1. en Gang. Eit Siun Ceit- 





418 


Sands; fom i ben Falemaade: te Da 
fine fem Sinn", >: være ved fuld Sands 
og Samling. 

finna, v. a. (a-a), ænbfe, agte, fljøtte 
om. Sogn. D'æ kje vært te finna da. 

anne, dinne hdet, hemt, oplagt. —2) 
nna, ad. indet, ftemt, oplagt.— 
vred, bibfig (af Ginne). Tell. Rbg. 
Mandal. — Ellers fint. 

Sinne, n. Brede, Hidfighed, opbragt 
Stemning. Alm. og meget brugl., Ett 
Gtore - Sinne: et heftigt Udbrud af 
Brede. D'æ eit fort Sinne ti *an: 
ban er yberft heftig, naar ban bliver 
vred. If. fint, forfint, langfint. 

Sinnelag, n. Gindelag. 

finnelege, adv. fynderlig, betsbelig. De 
va ”fje finnele fint: iffe fynderlig filnt. 
ordre Berg. (If. finna). , 

Sinnepofe (aab. 0), m. og Sinnez 
blarfa, f. Benævnelfer paa meget vred. 
Tadne på bibfige Mennefter. B. Stift. 

Sinnetyff, m. Anbtiige Ginbelag, Had 
til En. MN. Derg 

fins=imillom, indbyrbes (=feg imillom). 
br. — Sv. sins emellan. 

fint, adj. vred, bidfig, opbragt. Am. og 
meget brugl. I Zell. Rbg. og Mandal 
hebder bet oftere finna (fom egentlig 
er en bedre Form). Han vart fint'e på 
068. Dei æ finte fyre dæ. Undertiden 
sgfaa om en vedvarende fiendtlig Stem. 
ning; f. Er. Han ha" vore fint pa bet 
t lang Tid, — Enstydige Ord ere: ill, 
vill, vond, ful; og å mildere eller æde 
Tere Betydning: rei, barm. 

pe, f. fnippa. Siræl, f. Silhar. 

fire, å Betybningen: fenere (Ø. R. sida- 
ri), anføres I ældre Skrifter (f. Er. 
pOlsote fire", i Jenfens Glofebog), men 
fynes nu at være tabt. If. firle. 

Stregn, u. vedvarende Regn, uden Op» 

på old. Søndre Berg. % : toe 

fivegna, v. n. regne jævnt og 
EN Tell. Buftr. og fl. - 8 

Sirelvot, f. Sisfelrot. 

firenna, v. n. rinde ibelig. (Sjelden). 

Siris ſa, f. Faarekylling, et Infett, be» 
Hjendt af beis fvinende. efler fnirfende 








finn — fjer 


en Omftænbigheb, fom man er fe 
kunde — De Gjavile, 


øre faa me» 
. bruges 


fi. fjær. 
org rå 8 age 6, Derg. dg. 

|, fogo (Hal Jarticip o 
aa nog fa rer, fest, —* 
fjor. — Betydning: 1) fet, 
blive pie ” både Die paa. Opfaa v.n. 
Funne fee noget, have fit Syn. — 2) 
merte, erfare, forfiaae; med flere til- 
deels omfattende figurlige Bemærfelfer. 
— 3) v. nm. i Tafemaaden ,fjar ut”, >: 
fee ub, have et vift Udfeende. If. fynaft 
og fyna. Tilfvarende intranfitive Ber» 
ber, fom betegne et Forfog paa at fee 
figt G. MN. lita), findes rigtignok i 
ængde Cf. ſtoda, glofa, gløfe, fra, 
flygna, glana, fope, glmpe), men de 
ere for bet mette inbPrentede til en» 
felte Egne og fatet af bem bar nogen 
Overvægt. — alemaaber. I 
om fl, f.$ me. rfjan Strift*: 
mne Tæfe Skrift. fjan feg fyrer fee fig 
for. (jon feg um: fee fig om; ogfaa: 
befee en Gaard fom man flal tiltræde. 
rd et: fer ad, fre nøte til. fjor 
ettes fee efter, lægge Marte til; og! faa 

Tebe efter. (Seraf ettefedb). fjor 
ein: fee bet fom En vil holde Fl. 
fjor til: fer til, mage, lave bet faa at 
noget fan flee; ogfaa tilfee, have Til» 
fy med. (Heraf tilfebb). fjor tin te 
—* fee paa Ens Bedſte, ſoge hans 


yebeel. 
—* adj. 1) fynlig, fom man fan 
fee. 2) feeværdig, vard at betragte. 
gå Sm AL i ben fidfte Betydning. G. 
pæra pi amts ogfaa fut, fljøn, 


ag, Gå "Fon og fljegl. 
jening, f. Seen, Beſeelſe. 
flate (før or fote, r v. på rave, valle. 


gem T flamut. Hen f frjera. 
jeg Kr Gtjedbe), f. Faar. Gbr. 
Gtjelte. — Sjel, f. SÄL 


415 


fielben. Tell Dit. 
Fe Fru PK ee 
ters djelda 28 dar (B. Stift og 


sidibfengd, hr kan fjelden, fom man 
fjelben fan fane. Tell. 
ge adj. om man ee feer. 
Gjelden). 


at føde. Si 3 
( —8 Are te) fiave, aab. 
)» fjøe, fjø oe fre å fye d 

Å bh de G. N. sjöda. 
bifativ meft alm. fy, fau, foe Ki 
føre). G. M. syd, saud, sodit. — Be» 
— Dr. Å be, foge fagte, være 
t Opfog. Di. Sobde. Dgfaa: fufe, give 
en Syd fom naar roget begynder at 
foge. — 2) v. a. foge, får Mads 
fade noget i Optog. fjor oa Batn'es 
fe Grauten, 0. f. 9. fol fyblige 


: fjøa og 


jelbbygder, tfær å sig 
fammenfmede ved en ſtart Er ere ke 
kl fammenfoeife Sernet og Gtaalet 


Sjo(d)ing, å Gybdning, Kogens ogfaa 
EE (Sjoing, "Gjøding, Ge 


eid or f no. —I fnøa. 

GSjonfFylna, f. 

fionele 9, ad). left malt Eit fjonsle 
Gb, f Steg. 

S S f ene Sjot, f. Skjøt. 

Sjøu, f. En — ſſolv. 6 


ju, førs 
ua, V n. tide, raabe. If. bua. 
jul, adj. fyg, angreden af Sygdom. G. 
M. sjikr. Paa nogle Steder anfers 
fjut for at være Å t" og bruges bere 
for tun om Dyr, n8 man berimod 
ger Hen og Ta om Meunefter. — 
—— tildeels ogſaa: gjerrig, 
ni 
Bjulta, f. — S. Sytja. 
Skurtiar der — 
jukkfar (for Stjutfar), ſ. 1 
fjufleg, adj. : fooelig, Bofs og PÅ Ellers 
Henvoren, ng, 0 g fl. 
jukna, v. n. blive fa. Sjelden. 
—28 adj. noget fyg gelig. 
ym. $ildeels t Tr. SHft, 
og fjelben. GS. N. sjön. 2) L98, Ly» 
ning å et Bærelfe. Jndr. 
Sjund, f. 1. en Smule, noget font man 
PE an fee. Sun. fjelben. 
Sjund, f. 2. Gravøls f. Sjaund. 
fjur (for fius), f. flyr. 


un, n. 1) 





ſſolvannen 


ſiolv er meget ſſelden i Eentallet (Hard. 
og fl.), men lidt mere udbredt 1 Bier 
tal oe I fiolve). Den meft almindelige 
fjøl (oa. 0); å Rbg. og 
2 bebber bet berimod: m. 
fjov (99), I. mn 3 jave på. 
GR. . Sv. sjel). Iden befente 
orm, fjelve, —8— ri eller bet 
egentlige; f. Er. fjølve Øarren, 2: den 
egentlige Gaard, foruden dens Tillig- 
gelfer. 9 beite Lilfælde foretommer 
Bafaa Born Bermen: fjølvare (i Sbm. og 
Tr. fjølvare Huø'e, 2: fetve 
Pat Pi Inddo og beslige. 
En anden ufædvanlig Form er: 
(Stm. for fjølvom fer), f. Er. De 








jem'e "ta fjøl fe, 2: bet ti 





I Tel. fe ko). 
Øyre å fjøl: for fy fig felv, t orm 
ogfaa affibes. Han fjøl, be fjøl, bel 
Ive — figes — om $uusbonden 
” Madmøderen I Hufet eller begge 
(fammen. 
vzannan (fjølannen), felvanden. 
are, felve; f. fjøld. 
jelvbeden (Fortron), 2. felvbuben, fom 
femmer uben Snbbybelfe; ogfaa fel. 
villig, fom ifte behøver Paamindelfe. 
så fann gjere bæ fjølbeen. 
fv 


byr] etberg) Sr gorfonet for 
ot —W på å t. fjølbørt. 
ren, udi. elt å dr brædt; om 


Dyr. Dr. (fjolbmin). Er den enefte 
orbindelfe, JYyori bet gamle dåinn (død) 
lommer. Heder ellers alm. fjølr 
u (I NÅ. og Som. fjøldaud”e). 
fislodeya fjøldey), v.n. bør af Syg- 
pr. Pr ea, 
øltjære fel Ne, 
fem Bar tre fader Mob fig, — Gaalebes 


ing, m. en letet Sier eter 
ser fom Sonor fig felv Koft. Ror- 


EC jøtrøing), m. En fom 
uuebotbning. Voſs. 
jolvgivnad, m. Gelvføl (0 naturlig 
ge. Sogn Å Formen Sjølgjibna). 
fjeltø)gjort, adj. n. felvgjort; færdigt 
af fig felo; om et meget let Arbeide. 
fjelebjelpen (fjerbjelt), nå forfonet, 
Biulpen for ft eget Behov. B. Siift. 
olem Felminte), adj. rebedon, be» 
loldigbed fri- 
Iaamine 


jør fi 
tg, fom ør — 


— 
Bar fin egen 


— Sjevaal 417 
belfe. AU meget bru elb⸗ 
bilfe — Fr KE ig 

H gud tet 


gig tær med Henfon 


følte)raden oa fjelvmbig, adj. fely- 
raadig; egenfindig. 
Gjølvræde, f. Selsraadigbed. Som. I 
ormen Sjølræde. Han gjeng t Gjøl- 
redenne: ban gaaer og briver Tiden 
Hen efter fit eget Behag. e vg sjulf- 


rædi. 
alte) agt, av naturligt, fom til- 
f flger økt — vift, fiffert. 

tjøltv)iryldig, adj. fordringsfuld, ube» 
leden, fom anfeer Andres Ljenefter fun 
fom en Gtyldighed. Som. If. valve- 


I(v)flutta, adj. ophert, fluttet af 
; vat: jag fjølbegive PA 


flelca)ftyren. adj. feføraabig, egenfindig. 
ei 
PE Mt ſelvtredie, fom har 


to andre med fig. 
felone (i), nå felyytis, ſelvtlog. 
) og fjølsvita, adj. 


jølvvita (208. 
ufornøbent, fom ifte behøves. Gr. 
Dfterd. I Fell. Cjavsile, 
fjøsløypa, v. n. (e-te), vælte etler 
Helbe en Baad, ond at Bandet 
rømmer ind ER Den ne Berg. 
Gjømann, m. 
Sjemi — m. Ep. $otothurie. 


Ei øorm, m. —5— je Å Søn. 

Sjøreide, m. Sorede, Baade og Fifle- 
iedſtaber. Hebder ogfaa Sjebunad, 
GSjøbornad, Sjøbeine, Sjøvelde. 

GSjørof (aab. 0), n. rygende Sv, ſtarkt 
og vedholdende Drev paa Søen. 

fo jørædd, adj. bange paa Sven. 
jofmal, m. faltagtig Smag, fom af 


gjøre, m. fore Birerftonter. 

Gjø-tre, n. føre Søvært 

Sjetroll, n. Bløddyr eder &robdyr & 

en ogfan om ſiore og ubefjendte 

øbyr. 

øtrøm, m. Soens Overflade, Band- 
[aben. Nordre Merg. Ogf. Sjøastrøm. 
Ellers falbet Gjøftorpa ED) Gjø- 
fot (NBL), Gjømal og Bafémal. 

fjøvan (og fjøvand), adj. fevant. 

GSjovæf, m. en Fugl pr Falteflægten 
Falco Lagopus). Gbr. Bel egentlig 
Gnjovat el. Snovat. En lignende 
Fugl eller muafter ben famme Falbes 
paa Hedemarken Sjuvaik el. Sky: 
palt. (6. Asdlornſens Quldre-Cven- 
tyr 2, 251). 27 











420 GSlap — Slåry 


en Endeftavelfe, ber betegner beels en 
Beftaffenhed (Truftap, Klokſtap, Mann- 
ftap), deels en Samling af Ting fom 
høre fammen (Buftap, Reidftap). I 
bisfe Tilfelde er bet fædvanlig Muftu- 
finum, ligefom OG. N. -skapr. Naar 
bet derimod betegner en Stand eller 
Gtilling, er bet fædvyanlig Neutrum; 
f. Er. i Fadderſtap, WAateftap. 

Skap, n. 2. Forbedring, det at man kom⸗ 
mer fig tajen, f. Ex. efter en Sygdom. 
AF ſtapaſt). N. Berg. Gbr. 

flapa, v. a. (a-a; el. å -te), 1) dan» 
ne, give noget en vis Form eller Skik⸗ 
kelſe. 2) flabe, frembringe. (J Gbr. 
flæpæ). G. R. skapa. Heraf Ska⸗ 
par, m. Gfaber. Skapelſe, n. Sfa- 
belfe. — ſtapa til: tilbanne, afpasie. 
ſtapa feg til: alive fig en vis Mine, et 
vift Ubdfeende. ſtapa fog unt: forvandle 
fig, paatage fig en ny Skikkelſe. ſtapa 
feg gaten: gjøre fig gal, bære fig av 
fom en Raſende. 

flapaft, v. n. forbedres, blive bedre, 
fomme fig igjen efter en Sygdom; 
egentlig faae et bedre Udfeende. Meget 
brug!. t Berg. Stift. I Gbr. og Ørf. 
fFæpars. 
apa, adj. bannet; fee ſtapt. 

Fapelun, n. SKtfelfe == Skapnad). 
flapleg, adj. pasfende, bekvem, vel flik 

fet; ogſaa flitfelig, ordentlig. Meget 

brugl. i Sogn, NYL. SK. (G.N. skap- 


legr). 

GFapnad, m. 1) Gtitfelfe, Form, Fi- 
gur. Meget brugl. (Sv. skapnad. G. 
N. skapnadr). 2) Beftaffenhed; eller 
oftere: Skik, Orden. Kva Skapna æ 
dette: hvorledes er dette beftaffent? (Tr. 
Stift). fm Stapna pm ein Sing: faae 
en Ting i Orden, faae rigtig Skik paa 

Skapning, m. Glabnings Dyr. 

flapt, adj. 1) ſtabt. Hebder ogfaa (La 
på (part. af flapa, v. a.); ellers ſkapt'e 
og nordenfjelds: (Faft. — 2) bannet, 
fliffet. godt ſtapt: vel bannet, vel flik 
fet. —3) beſtaffen. Meget brugl. nor- 
denfjelds; f. Er. Eg veit inkje for b'æ 
ftaft: jeg veed ikke bvordan bet er be» 
flaffent, bvorledes bet har fig. If. ſtikka 

Skar, n. 1. Taande, Brand paa et Lys 
efler paa Lyſeſtikker (Spik). B. Stift 
og fl (If. Snart). G. N. skar. 

Skar, n. 2.1) Skaar, Jndfnit; Sted 
hvor et libet Stykke er udſtaaret eller 
afbræltet; f. Er. t Kanten paa en Pla- 
be. Alm. G. N. skard. — 2) Bjerg- 
fløft, en brat Fordybning i en Field⸗ 


reg efler imellem to Fjelbfanter. 6.4 
skard. Heraf mangfoldige Stebsnavne. 
— If. Stor og Stora. 

fPara, v.a. (a - a), ffarre, fammenfelte 
Fjele eller Planter ved en flraa Fil- 
bugning paa Kanterne. NHl. og flere. 
(I Svm. fljerve). — 2) fammenligge 
flade Stykker fualebes at Kanten af 
bet ene Gtyfte datter Kanten af dt 
nærmefte; taglægge. Nordre Berg. (It. 
skara). — 3) flippe efler pubfe et £y4, 
tage Taanden (Skaret): af. . . 
ara, v. å. hugge overs ſ. fforå. 

Para, adj. fammenlagt meb Kanterne 
imob binanden; f. Er. om Vif. 

Skarafylling, m. Tiden næft forub for 
ben forte Død. Sogn. Saa faldet i 
Joltefagnene, fordi (fom bet hebder) at 
alle Fjeldftar ba vare beboede. - 


Skare, m. 1. et Laq, en Rofte fom at. > 
nedlagt med Kanterue imod hinanden * 


N. Berg. Ogſaa en Stare, en for 
Hob. (Sjelden). 

Skare, m. 2. frøsfen Snee, em hast 
Gforpe paa Sneen. Met alm. om em 
tyl Skorpe, føm man fan gaae og here 
paas men t ESbm. fun om en fy 
Gtorpe fom brifter under Foden. (St 
Nvrana, Harang, Lettang). I GEhr. 
og Ørt. hedber bet SPærars vogfas 
SF (Ørf.). — 

Skarefore, n. det Fore dom indtrefg 
naar Sneen fryfer. (4 Som. Skare⸗ 


ør, f. fun om en tynd Jisfforpe pas * 


neen). 
Skarhella, f. Stjerhella. 
Skarir, f. Skor. | 
flarfa, v. n. fprætte, flaae med Bin 
gernes om Fugle. m. 

Skarljos, n. Lysning fra en Fieldkloſt 
eller Dalmunding. 
ſkarp, adj. 1) ſtarp, baard. If. fjerpa 

2) mager, tynd, ubmagret; om Din 
B. Stift. G. N. skarpr. . 
ſkarpna, v. n. blive Aarp; ogfaa ull 


PJ Pynt, Stads; prægtige KI 
art, n. Pynt, Stads; pr t Klu⸗ 
ber. Selg. OG. R. skart " 
ſkarta, v. a. pynte, ubftaffere. Tell. (for 

ældet). G. MN. skarta. 
ſkarut (ffarette), adj. fulb af Skaar el 
ler Sndfnit (Skar); ogfaa ujæn, fo 
af Kløfter; om en Fjeldryg. 
Skarv, n. 1. GJL. Sforv), mnogn 
Klippe, et Bjerg fom ber ikke er nogen 
Jord paa. Søndre Berg. og fl 3 


Sdm. hedber bet Stjerv. I Lell. GU. 


og Ork. figes Skarv tfær om ente 
Qoiber og Flader paa Fjelbene. I 
vad. J , un Ar — 


: Sfarv + fana” 


Skarw, n. 2. em baarlig, ufel Tilfand 
så af —8 —*5 en uduelig Ting. 
Skarv, m fletrage, Soravn (Pe- 
lecanus Garbo) Isl. skarfr. En Art 
- af. famme talbes ogfaa Kvitlaring. 
Toppſtarv er derimod et Slase Lom, 
og Fjellſtarv en Art Ryp 

Stary, m. 2. en afbugget Stump af 
: Enden. paa en Plante. 

Star», m. 3, en Gtaftels ogfan en 
Slyngel, Tumpen Karl. 

farva, v.n. flæbe fig frem paa em fame 
merlig Maade, flaae fig igjennem med 
Mote; ogfaa flrante, leve et fygeligt 
giv. Nordre Berg. 

farven, adj. flranten, faget Hebder 
ogf. fFarvall. Gbr 

GStarvor,, n. på. ——e — Ord, vr. 

Ubninger for Lumpenhed. Ork. 
6 arøfs, I. Lværsre, Bodkeroxe (jf. 
- flara). NYL og fl. I Stm. Sfarv: 


Star (langt 4), n. Joppen af et Sray 
ogfan Top og Grene tilfammen. Bjør- 
bat, Jureffat. (Berg. og Ir. Stift, 
EG SNK Sy. skate. — Egentlig 
8, ſ. 
Gfata, J. 1. Role et Slags Hi (Raja). 
%. og Ir. Suit. Jol. sketa. 
fata, f. 2. Stade, en Fugl (= Skjer). 
- Balders, Lesſoe (Gbr.). Sv. skam. 
flata; v. n. (a-a), 1) blive fmalere 
mov Enden, løbe.ud Å en Spids. Nor» 
Pre Berg. I Ork. Ft. De fata 
: gtt: der biwer ſmalt ved den bagene 
Ende. If. ſpita, kvesſa. — 2) v 
hugge Toppen og Grenene af raer. 
GFate, m. én Trefamme, et Lre uben 
. Ørene. Tell. If. Stm 
aten, adj. fmal i Gabe (Sjelden). 
att, m. Skat, Afgift; fjeldnere om 
Eiendele eller Koftbarheder. G. N. 
skattr. Hertil Skattebok, f. Statte- 
..bog. Sfartemanntal, n. Thing hver- 
pda ber betales Gutter. 
atta, v. n. (4-4), betale Slutter. 
Pau, m. $jønslemmer paa Heltene. 
sØall. og fl. (G. N. skauf, f.). 
GSFaåue, f. HQævelfe i Underlivet og Kjons⸗ 
- femmerne, en Heftefygbom. Ndm. Sm. 
7; Draubus, n. = Migbus. Ork. og 


flere 
faut, ſtjod. Imperf. af: Mota 
Skaut, m. et tilføiet Stykke. Botnaffaut, 
If. Stjøyt. 
aut, mn. 1. GSeilffjød, Seilets Hjørne 
: gmeb. bet bertil hørende Toug. G. N. 
skaut. 
SEaut, n n. 2. et Slags Hue eller Hoved» 
pynt or sinne, for Koner. Hard. Voſs. 


421 


Norbre Berg. er Skaut em Strim- 
mel af inneb, fom bindes paa Hove⸗ 
bet under Huen, ſaaledes at Linet gaaer 
lidt længere frem over Panben. 

flauta, v. å. (4-4), pynte med Hoved⸗ 
tin eller Etaut. — Hertil PFauta, adj. 
boilfet ogſaa bruges om Tyr, fom ere 
hvide paa Forhovedet, men ellers have 
en anden Farve. 

Sfav, n. Noget fom er ſtavet eller af 


frabets f Er. Bark. 
frava, v. 2. (ffjær”; (For; frave), 
fave, affrade; f. Er. art af Træer. 
N. skafa. gende finde, ubfu- 
* udpresſe. æavar. Su⸗ 


pin Pphe: Ihe⸗ aab. i (Sdm. og 

DE e og fFjæve (Tr. Stift). 
3 Shjepel, Skove, Skøye. — flava 
art Krytrom: ftave Bart til Kvæget i 
Bodermangel, | Rasa ihop: flinde fam- 
men, føra Rø, flava upp: ope 
trævle, mene r. Linneb. If. Lin- 


ſtav. 
Skavank, n. Skade, Feil, Lyde. (Sv. 
skavank), Bel egentlig Gtabevant; ſ. 


ank. 

Sravar, m. Skinder, Flaaer. 

ſkaven, part. ſtavet, ſtrabt. I be nord⸗ 
lige Egne hedder bet ſtiven (aab. i), 

jeven, ſtjcevin. OG. R. skafinn. 

Skaving, f. Skavning, Skraben; ogſaa 
Slid, Svakkelſe, eller noget ſom an⸗ 

iber ftærtt. 

Sfavl, m. 1) Skavejern; Skeejern. N. 
Berg. Gbr. og flere. Ellers Skjevla, 
Skjove. — 2) en Sneedrive, en fam- 
mendreven Sneehob, ifær med en ffarp 
Kant eller Ryg. Meget brugl. overalt 
veft» og norbenfjelbö, og maaffee alm. 
G. N. skafl. — 3) en Styrtefø, en 

Bolge hvis Top danner en ſtarp Kant, 
fom efterhaanden brækkes o ſtyrter ned. 
B. Stift. (Isl. skall). Heraf ſtjevle. 

ſkavla, v. a. (4-4), 1) drive ſammen; 
om net, 2) fyrte ind, om Bølger. 


S. 

favlut MWolette , adj. ſammendreven, 
opDunaet; om Snee. 

Søta (f.), Ctfraanina. Kun i Forbin- 
belfens „i Ska“, 3: rat, — paa 
fraa. pElelbnere; pen Stan". Helg. 

Rog. 8 Berg, Stift tpaida det: 


par an N. å skå. 

fear lind etan p00), raabe fi fe 
ær (iea), v r-bbe), raade 9, 
have fin Fribed, S Sdm. og fl. 9 


flaa, v. n. (a-4a), ane flraat eller til 
Giden, gjøre Bøininger paa Beiens f. 
Er. naar man roer imod Vinden. Skal 
bruges å Harb. If. fmna, fljæne. 





ſtiftande — fliljn 


bvile og gribe til med ben anden. ſtifte 
Litinne;: ſtifte Farve, blive pludſelig 
rod eller bleg i Anſigtet. — 3) v. n. 
afvexle, forandre ſig, varieres f. Er. 
om Lyd. Om en Fioite ſiges ſaaledes 
at den ikke vil „ſtifte“, naar ben ikke 
giver de forſtjellige Toner med forno⸗ 
ben Hurtighed. Ligeſaa Lflifte par", 3: 
gjøre en Afserling, tomme ned noget 


nyt. 
friftande, adj. fom man tan flifte efler 

ete. 
aft, v. n. fliftes, bytte med hinan⸗ 


ſtapt). Eg veit ikje for bæ ſtikka: jeg 

veed ifte bvordan bet er fat. . Han ær 
je fo ſtikka: han har ikke det Sinde- 
- fag. Meget brugl. 


frirtefeg, adj. 1) ordentlig, god not, fuld⸗ 


: fommen. Meget brugl. — 2) rigtig, 
virkelig. Hus'e va [2 nett tefna, at 
. bæ va fom en hadde fett ett ſtikkele 
Hus [: fom om man bavde feet et vir⸗ 
- Fellat Øuus). — 3) retffaffen, veltæne 
kende, adel; ogſaa venlig, artig, fil 
felta t Opførfel. 
fEIFPelege, adv. rigtigt, orbentligt;s og⸗ 
fag nanffe, tilfulbe, tilfrætfeligt. Eg 
Fett ihe fin dæ ſtikkele: jeg ÅL ikke fre 
bet tybeligt not. 
Skikkelſe, n. 1) GStitfelfe, Udſeende. 2) 
Skik, Tilſtand, Beſtaffenbed. 


Skil (aab. i), n. 1) Apſtillelſe, det at 


man ſtjelner det ene fra det andet; og⸗ 
faa Orden, Nede I noget. „gſera SÅ 
pas adſtille, Melne fm SHI pm: 
faae Nede paa. Udtales pan nogle 


428 


Gteder Sjel, og Sebber i Shm. SPyl 
(aab. 4), f. G. R. skil. — 2) Forftjel. 
Gjelbnere, da man nu fædvanlig figer: 
orftjel). ,D'æ Skil pa", figes ofte 
paa Jaderen om noget ufævvanligt, 
noget fom adſtiller fra bet vvrige. — 
3) SH, Stiflepuntt. (Sjelven). SU, 
i en Bær, faldes den Aabning, hvori 
man indflyber Væverfpolen med Iflæt- 
tet. I Sdm. Skyl (Stjylra), f. (Hel. 
skil). — J Berybningen: SHel, Villig- 
bed, hedder bet almindelig: Skjel (aab. 


e)J. 

feile (aab. i), v. n. (4-4), 1) yttre 
fin fidbfte Billie, tetåmentere eller bort. 
give fine Eiendele, ordne fine Suger for 
fibfte Gang; om En fom er nær Do⸗ 
ben. Sogn, Nhl. I SHl. og Jab. 
hedber vet fliljas i Som. derimod: fly» 
na. (G. N. skila, gjøre Rede paa). — 
2) tage Aifted I Hufet ved en Jorde» 
færd og paa den Afdodes Begne. En 
Skik, brugelig i Ittre⸗Sogn. — 3) gjøre 
farm og Ophævelfers Maælbé, ftjende. 
Nhl. — I Gbr. figes ſkjela, om at 
gjøre ordentlige Skridt, gaae jævnt el- 
Ter i en vig Takt. 

Skilblad, n. (Fl. GSFilblod, aab. 0), 
et Par tynde Spiller, hvormed ende» 
garnet i en Bær holdes t Orden, an 
bragte imellem Garnbommen og Syl- 
lerne. B. Stift. 3 Svm. Skylblod 
(aab. 0), på. 

ſkild (aab. i), part. (af ſtilja), filt, av. 
filt; ogfaa redet, ordnet. 

flildra, v. a. tegne, afbilbe. Hertil Skil⸗ 
bring, f. og Skildri, n. Tegning, 
Malerie. 

ſkile (aab. t), adv. fart, tybeligt. Sogn 
og fl. I Svm. hevder det ſkyle (aab. 
p)s f. Er. E fag dæ fo fliyle: jeg 
kunde fee bet fan tybdeligt. I Valders 
er bet meget brugl. i Formen ſtjele, 
og betyber ogfaa: rigtigt, ganffe, affu- 
rat. Dæ va fljele fom dæ flulve vera. 
D'æ fjele fant: det er ganſte fant. 

If. G. N. skilinn, far). 

Skilgar, m. Gjærbe imellem to Gaarde 
(= Skiftesgar). Hedemarken. 

SFilgreide, f. Ordning, Oplosning. N. 

Berg. I Søm. Skylgreide. 

frilja (aab. i), v. a. og n. (ſkil'; (Fil 
de), 1) ſtille, adſtillte. I Sdm. og fl. 
Sieder hedder bet: ſkylje, præs. FFyl 
(ſtyl'e, aab. y). Heraf Skil og SHl- 
nad. If. fila. — 2) fljelne, fee tybe- 
ligt, faa at man fan kjende bet ene fra 
bet andet. Meget brug!. i Nordre Bera. 
3 Som: flyljes f. Er. Han flyl itje 
te lete; Han feer ifle faa godt, at han fan 


424 ſtiljande 


tæfe. De vart fo mynt at me ſtylde 

He Beiens det blev faa mørkt, at vi fun- 

be ikke fee Beien. — 3) uperfonligt: ſtille 

fig, være forfljelligt. Dæ fil ikje lite: 
ber er ikke liden orftjel. D'æ he ſtort 
fo flyke: ber er ille for Forfljel, det 
er ille meget fom mangler. (Sdm.). 
Onfaa: fomme an paa, beroe paa. Da 
fil'e feg korleis b'æ laga: bet fommer 
aa byorban bet er beftaffent. 
Stift. Dae flilde meg inkje: bet fo 
mig ligegyldigt. Dæ flil'e beg inkje: 
bet fommer dig ifte ved. (I denne Bes 
tybning hedder et t ogfaa I Sdim, fEibe, 
OG tfle flyle). tavanger betyber 
flilja ogfaa at 3 eller teſtamen⸗ 
tere En noget; fre ſtila. 

fliljande, adj. [om fan adſtilles 

ſrugg v.n. (EiLG, fl fildeft), abfifes. 

ilfaft ot: ſtill 

ring f. Somidelfr; Gtjelnen. 

Stilna >), m. 1) Apſtillelſe, Slilsmisſe; 

Afſted fra Benner eller Beljendte. 
Gbm. Skylnad. G. R. skilnadr. — 
2) FForſtjel. Meft i Ir. Stift Å Formen 
Stjelna. D'æ for Stjelna pa: ber 
er megen Bortiel paa. 

Skil⸗or, n. på. Iſiale Afajørelfe. NE, 
(fjelben).. If. G. R. skilord. 

Skiltlh, ſ. Gtirfl. 

Skime (aab. i), m. Bevægelfe, Opbruuo⸗ 
nina. Som. Jf. Skjelm. 

flimlut (fjimblette), adj. flimlet af Far⸗ 
ve. Gbr. Sbm. og 

SFimt, m. Glimt, Losning ſom viſer ſig 
uſtadigt og i Fraftand. 

ſkimta, v.n. (a-4), 1) glimte, give en 
flyatig Lysning. 2) Iyne. (Balders). 
Hertil Toreſtimt. 

Skin (aab. å), n. 1) Stin, Lysnina. Ud⸗ 
tales ogfna Stjen og Skhjæn (Tr. Stift). 
Oafaa med Betydningen: Glands, et 
altndfende Udſeende. — 2) Førte, lang» 
varigt Golfin uben Regn. If. Stin- 
mr. — 3) Bisfens f. fina. — Skina⸗ 
brød (aab. i), n. Brød fom er betro. 
aet udenaa ſaaledes at det glindſer. 
Nhl. og fl. Skinaſoleie, J. Blomſter 
med glindſende Kronbiade; iſer Ra⸗ 
nunkler. 

ſkina (aab. i), n. (a-a), bisſe, lobe 


an 


mør omfrings ifær om Søerne, naar. 


be lobe affteb for at finde Skjul før 
Golftinnet og for Bræmfernes Stit. 
Meget udbredt Ord; tilbeels ubtalt 
fljene oa frjæna. (I. Sv. skena, 
gaae løbff). Heraf Skining ( Skje⸗ 
ein få 
ina , V. n. (fFin; ein; ſkine, 
aab. å), flinne, lyſe; ogſaa glindfe, 


— Glip 


linte, G. R. skinn. Han fin ikje 
re bæ: han feer ikke ub dertil, hans 
Ubfeende er juft ille faa fovenbe. Q. 
Berg). fline av: Mare op efter et 
Uveir. fine 99e: om Solen, naar ben 
flaaer faa lavt, at Stinnet iffe naaer 
neb i be Valter fom vende til en anden 


ide. 

fEinande, adj. 1) ſtinnende; 2) Far, ibels 
f. Er. bære finande Vatn: lutter Vand 
og intet andet. Gin ſtinande VFante: 
en gjennembreven Spitsbube. N. Bera. 

Skinau (aab. 0), n. Torkeaar, Sommer 
hvori Kornet mislykkes formebelft lang- 
varig Hede og Mangel paa Negu. 

Skining (aab. i), f. Bisfens fee fina. 

Gtinte, £. Stinte, Lænd. If. Skank. 

Skinn, n. Stind. G. R. skinn. 

Skinna, f. en Sinde eller Storpe fom 
ligner Skind; f. Er. om be Hinder 
hvoraf Indvoldene beftaae. B. Stift 
Ei lita Skinne uttapa: en tynd Skorpe 
paa Overfladen. Sdom. 

flinna, v. 2. (a-a), 1) (ætte Sith: 
paa, baftfe med Skind. 2) finde, ut. 
presfe Penge. Heraf Sfinnar, m. 
Gtinder, Udfuger. 

Stinnbleia, f. Fald, Senaetæppe af 
Siind. Rbg. Ellers falbet Srinnfeld, 


Stianerm, f. Gtind-AErmer, fom ræft 
op til AMbuen og bruges ved Fiſterie. 

Skinnh * n. Klædning af Skind. Helg. 

Skinnkloœde, n. på. Stindklæder, Øver 
flæder af barfet Stind, ſom bruges ved 
Kifferiet paa Havet. (Nordenfjelde). 
Hertil fFinnklæbd, adj. Madt i en faa 
ban GStindtlædning. 

GFinnftafFf, m. en Mor Kufte af Skind, 
bannet ligefom en Skjorte, og brugelig 
i Fiflertet ved Havfanten. Norbenfjeldé. 

GFinntrøya, f. Troie af Stind, Saale 
bes ogfaa GSFinnbrof, Skinnhatt og 


flere 

Skinnvengje, f. Flaggermuus. N. Berg. 

. og fl. I Sdm. SPyvengje. 

Ghofistr (Skjinſto), n. et Sted, bvør 
Koerne føge Skiul for Solftinnet, eller 
hvor de have Leiligbed til at værae fig 
for Bræmfernes Stift, faafom t et. 
Skygge, en tyk Skov, effer paa en Grun- 
ding i Bandet. per. Gtift. I Stm. 
Skinſtyde (aab. 


9). 
Stintryte, f. et Sage Bær (== Volte 


bær 


). Fell. 
Skip (aab. i), nm. 1. Skib, Bartel, (Kun. 


cm be ſtorſte Fartøler). G. NR 

Je Skips: til Skibs, tilføre. 
Skip (aab. å), n. 2. Tale, Omtale AG 

flipa). De fom pm Slips bet bo 


. skip. 


— — 


ſtipa — 


fe, man fom til at tale om bet. 


ab. i), v. a. 1. (a-a), bringe 
, flipa inn: indflibe. Hevdder i 
ift: ſtjeepa; i Sndr. (Fjæpe. 
ab. i). v.a. 2. (1 -a), 1) orde 
nøe i Orden, lave, indrette. Meft 
at å be fydligfte Egne; tildeels 
ſtjepe, ſſepa. OG. N. skipa. — 
muie, forefætte fig noget. Dei 
kipa feg beimatte te Å Dags de 
beftemt fig til at tomme bjem 
Hard. EM. Nhl.). If. Stipnat. 
ortæfle, berette. (Vel egentlig 
efler gjøre Nede for). Meget 
I Sym. f. Er. Han heve mænat 
ta: han har meget at fortækte 
Hpe dæ inkje: tal iffe berom. 
, adj. fom man fan fortæffe. 
D'e itje ſtipande: man fan ikke 
I bet, bet er for galt. 
t, m. GStibsjolle. Udtales fæb- 
Skibbat. 
Stkjip'er), m. Skipper. 
Omfſyttelſe, det at noget kom⸗ 
ave; ogf. Omftiftelfe, Foran- 
Da fom Etipl uti: ber fom 
tiftelfe (ifær om de Forandrin- 
m et Dodsfald og Stiftningen 
o medfører). N. Berg. 
ab. å), v. 2. (2-4), omflytte, 
», rive aflave eller bringe noget 
in fæbvanlige Orden; ogfaa ops 
pægae En til Brede. N. Berg. 
yt. If. fjeivla, rumpla. 
v. n. fomme affave, tomme i 
ogſaa opagges, blive vred. 
N. skjoplast. skjöplast. 
, m. 1) Crbning, Maade at 
fig paas f. Er. t Huushold- 
2) Beftemmelfe, Beflutning. 
Berg. Ogſaa Stjabne; bog 
» ba bette Begreb ofteft udtryfe 


agnad. 
e, f. Sklibrede; Ibinglag (ved 
'en). R. skipreida. 
Fje, n. Sfibstommer. 
adj. 1) ffjær, reen, far. Son⸗ 
a. og fl. (Andre St. ffjær). 
skirr. 2) Marnet, adſtilt fra 
3 om Vadſte. N. Berg. 
a. (e-te), 1) renfe, flare. G. 
. Sfær om at flille en Vadſte 
: Bærme, afbælde langfomt, for 
falbet fan fruftifles. — 2) bøbe 
n). Voſs, Hard. Ellers fæd» 
døypa el. dopa. G. N. skira. 
zkirſl, fom er mere ubbredt. 
lj. 1) Mar, fri for Bærme;s om 
fom er abftilt fra Bundfaldet; 


fliva :: 485 


f. Er. Lyd (flira Lut). N. Berg. og fl. 
— 2) seen, frift, ny; f. Er. om et 
Skaar i Iræ, fom er nylig hugget og 
derfor ikke vifer noget Tegn til Luftens 
Paavirtning. Gbr. 
ſkirna — v. n. (4-4), klares, fætte 
fø, a førte Bærme eller Bundfald. G. 


på R. 

Stiril (iD), f. Daab, Barnedaab. Lil. 
deels brugl. i B. Stift. (ISdm. med 
en egen dtale Skilſj, el. Skiltl. G. 

på rsi. 


8 

Gøirflabarn, n. Barn fom bæres til 
Daabden. B. Stift. (Stirilabadn, Skirt⸗ 
labadn, og i Som. Skiltlaban). 

Skirtorsdag, m. Ehærtorsbag. Sogn 
og fl. (Ellers SHærtosdag). G. 
skiripörsöagr. 

Stiftav, ſ. under Skide. 

St (ii), m. SKY; vgf. Fiert. — ſtita, 
v. n. (Smp. fljeit), fide, Skitar, m. 
en Kryfter, Kujon. 

Skit (aab. i, ogſ. Skjet), n. Smubes 
Snaus; ogf. Sole, Dynd. (Er ifte 
ſaa anſtodeligt ſom det forrige). Her⸗ 
til: Skitdepel (aab. e), m. Sole, 
Mudder. (Ligeſaa Skitditje, Slkitſoyla 
og J. Skitfot, m. en Lygtemand 
(Lu AA Berg. SHit. If. Vetteljos. 
Skitlota, ſ. naragtig Kjælenftab, uti- 
big Liynfen or Klagen; ligefaa om en 
overdreven Fiinhed og Krafenben: og⸗ 
ſaa Borfan ſelighed, Glimreſyge. Berg. - 
Gift. Skitor, f. fornærmelige Ørd 

efler Qentybninger. N. Berg. og flere. 

(J NHL. ESfitøre). ſtitort, od. ping, 

bibenbe, fom giver fornærmelige Ord 

Sdm. — Sita (aab. 1), f. Diarrbeé. 

Bed Trondbj.: Skjutu. (Ille i alvor» 


lig Jale). 
ſkiten (aab. 1), adj. flibben, fmubfet. 
Hæten). G. N. skj= 


(Ubt. ogf. fljetin, 
tinn. 
flitleg (aab. i), adj. fortrædelig, ærger- 
ligs ogf. født, fornærmet. „tykja flitle 
pa: fortryde paa, tage ilde op. Nhl. 
r 


itna, v. n. blive ſtidden. 

itra, v. 2. bortødfle; f. ffutra. 

itfam (aab. 6), adj. flibbenfærdig, ureen⸗ 
lig. B. Stift. 

Skiva (aab. i), J. 1) en Skive, afklovet 
eller afſtaaren Plade. — 2) Slagbord, 
et lidet Bord, fom er faſt ved Bæggen. 

ſkiva (aab. 6), v. 2. (1-40), flybe no» 
pet frem meb ben fmalefte Kant foran; 
. Sr. at flyde Fjele fremad paa Bane 
det. fliva feg: vende Kanten fremad, 
f. Ex. om en Pladbe naar ben bliver 
kaſtet; røfaa trænge fig tgjennem veb 








438 


fljelvbendt, adj. fom har fjælvende 
Hender (tær om gamle Folk). 
ffjelvmoælt, adj. om En byls Stemme 
bæver af Bevægelfe eller Frygt. 
fljemd, adj. 1) beffjæmmet; ogfaa ffam- 
fuld, ſom flammer fig. Eg æ ffjæmd'e 
ta bis jeg flammer mig ved bet. N. 
: Berg. og fl. — 2) forbærvet, ilde med⸗ 
handlet; ogſaa ſmudſet, tilfolet. Am. 
Skjemd, f. Beftjemmelfe. (Meget fjel- 
'ben). Elt Skjemdating: en uforffammet 
GSlyngel. (Svm.). | 
fljemma (fljemme), v. a. (t-bé), 1) 
. beffjemme. DOgfaa v. n. ,ffjemme pa 
ein": fljende paa En, faae ham til at 
flamme fig. B. Stift. — 2) fordærve, 
Handle ilde med efler gjøre Stade paa; 
oa. tilfmubfe, tilrafte, f. Er. Klader. 
im. (G. N. skemma). If. utffjemd. 
— 3) forvænne, forbærve ved Efter⸗ 
tvenbed efler ved flet Erempel. Del ha 
emt mf Bonn'a fine: de have forvæn» 
net fine Børn, ikke opdraget dem rig- 
tigt. ſtjemme feg ut: befudle fig, blive 
fllbben; ogſaa figurlig: nedvardige fig, 
paadrage fig Stam. 
fljemmatt, v.n. (Imp. fljemdeft), ſtam⸗ 
me fig. dan matte da fljemft: Han 
burde bog bave ammet fig. 
GSFjemfla (Stjæmfle), f. en Jrettefæt- 
telfe, ffarp Tiltale. Det felt ei Stjæm- 
fle. B. Stift. 
fljena (bisfe), f. fina. 
SHjent, m. 1) Gfjænt, Drit, Vevært- 
ning med Drit, — 2) et Stjænteborb, 
Stab meb et lidet fremftanende Bræt. 


Ir. Stift. 

fljentja (fljæntje), v.a. (c-te), beværte 
med Drit, give at drikke; ogſaa iſtjænke. 
G. N. skenkja. 

Skjenkjar, m. Øltapper, Kjælbermanb 
tet Gjæftebub. Ogfaa kaldet SVjen: 
Fjarfvein. 
enøt, adj. beftjæntet, bruffen. * 

nna, v. n. (ete), fljende. Heraf 
Skjenning, f. 

Skijentile (aab. 1), n. Bordkladning, 
Fjeletlædning ubenpaa en Bæg. Voſs. 
(Stæntile). If. Shjeltile. 

Skieppa, f. Stjeppe. If. Mole. 

Skier (etc), ſ. Skade (Fual), f. Skjor. 

Skjer (aab. €),.n. et. Skjær, Klippe 
fom ræffer op til eller lidt ovenfor 
Vandfladen. G. N. sker. Dativ i Fleer» 
tal tildeels Skjerjaꝛ (Som.). — En 
anden Betydning forubfættes t MMus- 

alet og Zundſler pp 
era (aab. €), v. a. og n. jer”, 
ſtar; frøre, aab. 0), at fjære. Inf. 
hedder ogfan frjæra, fjøra (fønden- 


ſtjebbhendt — fjerraft 


øra (Ørt.). G. N. skera. Smet Å 


* ſtjara (Namd.), fjæra 


leertal: ſtarre (NDA.), (Foro (Hall), 
(Fure (forældet t Svm.). Afledbninger: 
Star, Skur, Skæra, fljær; Skur, 
Stor, Stora. — Betyber i Særdeles. 
bed: 1) fjære, f. Er. med Kniv; be⸗ 
fjære, tilftjære; ogfaa Mippe. , era 
Ktlæde": tilfljære Lot til Klæver. fljera 
Bor: fave, fljære Planter med Sa 
fljera ein Heft: gilde. — 2 uden Ob⸗ 
jett: afſtjere Kornet paa Agrene. De 
Tid te flera: det er Tid at Mære Kor⸗ 
net. Det ha alt av-flore: ve have ak 
lerede fraaret fit Kom. Gertil Skar, 
. fljær, fljærna. 3) v. m=. vende he, 
tage en vis Netning; om Fiorde, Dal- 
firøg, Bete, 0. f. 9. Vjoren fljer inn 
an nor: Fjorden anaer ind å en litt 
nordlig Retning. Dalanne fjer ibop: 
Dalftrøgene ſtode fammen. Da fjere 
fo til: det er ſaaledes betlggente, Me 
et brugl. i B. Stift. Om en Baad 
iges at den fljær (fljer'e), naar den 
ene Kant fommer under VBandfladen, 
efler naar ben hælder faaledbes imod en 
Bølge, at Bandet ftrømmer ind. (G. 
Stift). — fljera feg: faare fa nå 
ſtjeina). ſtjera fundt: fære t Style 
(Sf. fundfforen). fliera av: fljære til, 
overftfære. fljera til: tilfljære, beklij⸗ 
pes ogſaa om em Beliggenbed (ſ. foran). 
Pjerande, adj. fom man tan fjære. 
fljeraft, v. n. i Talemaaden ,De fljerft”, 
2: det bliver mindre, ber gaaer noget 
af. De fjerft I Stifte fær: bet fom 
tommer i Skifte, bliver altid lidt min- 
bre end det var før. Som. (If. G.R. 
skerda). . 
Skijere (aab. €), m. Stjærdjern paa em 
KAR tangjern. N. Berg. og fl. Ellers 
el. 


Skjergar', m. Stjærgaard (= JFallgar). 
Srjerbella, f. en flad Steen med farpe 
Kanter. Meget ubbredt Ord. J Sogn 
hedder bet ogſaa Skarhella. 
SFjering, f. SHærens Beſtjarelſe. 
(Ljerpa, v.a. (e-te), fljærpe, gjøre far 
effer haard. fljerpe Brød: hærde Bre» 
bet ved Ild, faa at det fan brybes fet 
tere. Partic. frjerpt, ubtales fædvan- 


lig fMert. 

ſrjerr (fjærr'e), adj. fly, rab, frygtfom; 
(fær om Dyr. Temmelig alm. og me 
get brugeligt. G. N. skjarr. 

ſkjerra (ffjærre), v. a. (a-a), flræme 
me, fætte Stræt i. Ogfaa v. n.  fljø 
ra ette": true, fljende paa. 

fljerraft, v. n. fremmes, blive ræd el- 
fer ſth. (Sjelden); G. N. skirrast. 


== — — 





vver. 


be, drive, ſtode noget afſted. ſtjot 'an 
Fram: flyb den fremad. fljot dæ unda: 
flyd bet tilfibe. Ogfaa fytte, nette 
øte ein mver Fjøren 
pyer Fjoren. (Svm.). If. ot de 
be med —— f. Ex. Gevar. 
—5 o. ſ. v. Heraf Skot. — 
1 fra fig. fljote Jo'en (f. 
Er. pl Frosfen fjote Hanren: 
aftafe fin Ham. Ogfaa tafte Fofteret, 
aborteres om Dyr. Saaledes: fljote 
- Jyl'e (om en oppe), fljote Kalven 
- (om en £0). Jf. Stotning. — 4) vrage, 
ubffyde. ote Fit: vrage Vill. Heraf 
Utftot. — 5) tilflybde, legge paas ffær 
te Kant paa. (Sjelden). fljøte Garn: 
tyne et Garn med Toug paa Kan⸗ 
terne (Skot). N. Berg. — 6) høve, 
jævne Kanten paa Fjele med en Fang» 
bovel (Skothyvel). fjote Stav: 
- bovle Staver, faa at Kanterne falde 
noie fammen. — 7) v. n. glide, rende, 
- Øyde frem; f. Sr. om Slæder eller 
Baade. Ogfaa glide med Fodderne. 
San flaut fila: gan gled og faldt. 
(Nfj. Sm.). De faut unda 'n 
Fot'enne: Fodderne 
— 8) komme frem, ſtyde op; ſaaledes 
om Kornet, naar Mrene fpringe ub; ſ. 
Skotblad. San flaut uppatt' ov Sjøen: 
duklede op gjen af Bandet. (Sf. byte 
i Ir. Stift) ) fitte frem, rekke 
langt out —E If. Skut, ſtute, 
ſtjohta. Flod'a heve fote: ber har 
været hoiere Flod end de forrige Dage, 
Havet har feget høiere op. — Jalemaa- 
- ber, fljota te Bitnes: benſtyde til Vid» 
ner, kræve nogen til Bibne. B. Stift. 
(9 Let. fote te Etjels*). De flaut 
: meg? bet falbt mig plubfelig (nd. 
Berg.). Mota Kryl på Myggjen: 
ætte Ryggen op f en Pukkel. (S 
Berg.). Mote pa Hæranner træltte paa 
Stulbrene. fjøte par": anfluae preget Å 
omtrentlig efler paa Stumps f. . 
- fot px Por mykje bæ ſtulde fofte, >: 
ſiig omtrentlig hvor meget %. 
fljota, v. a. 2. (4-4), 1) flybfe, pe. 
- forbre Ul et Sted. Meft brugl. 
Stift i Formen (Fjøte. — 2) oe bri. 
ve, gjøre Jagt paa. Stm. i — 
ſtjote C(adſtiit fra ſtjote, 23: flyve). 
om t, n. (Bel egentlig af ſtjot, 


— v.n. (ſtyſt, ſtau'ſt), 1) glide 
ger age forbi hinanden; om Kanter 
fom Ide falde fammen. I Sdm. fljø- 
taft um. 2) flaae feil, blive til intet, 

De fand bade ſtje am Møtnft: bet fan 


feb ub under Gam. 


ffkjær, adj. 1 


Ain —:Ehara 


foten. — "Betydningett 1) v. a. fly» 


fe men brt fan ogfaa gane Gi. 
metter, — taft, fom farer furtigt 


% 

—— an Station 

br. I Dr. Stift: Skjotſkfifte. 
Port (00), adv. fnart, hurtigt. Sæterth. 
Skjotvika pg i), f. ben uge, da Ve⸗ 
boerne paa en Gaard ere. forbunbu 
- til at gjøre Skyds. Øbr. 5 Gulbalen: 
Stjorvul i. 
fljotøgd, lg 
one 


or. 

5 — ſ. ſtyrna. One f. ek 

Skjut, n. en Qoppe. Tildeels i He 
Ramd. Bormobentlig et foenft O 


Et Skj yle %. i. Stat, 


sr 
86 Å —X — (SH 
. M. skel. Ang. scel.  Fleertal 
der Å B. Stift: Gtjeljalr). J San 
menfætning: GStjelje, f. Er. Stjelu 


botn, m. Grund fom er fuld af 


- =— — — 


linger. GPjeljefand, m. Sand af tntke - 


Muslingſtaller. 
beltet. af Muelinger. — Ellers 
botn, Stjælfand 
Skieel, m. en ubsidet Rand, f. Ex. paa 
en Klokke. Tell. 
fijæle, v. n. (e⸗te), udvides i Guden, 
have en bred Aabning. Vell. 
Sfjæle, n. et Stuur; en aaben Syal 
ved et Huus. Ork. If. Skale. 
Skjælpadda, f. Skliſppadde; Skildpad⸗ 
beftal, ; — å; 

, em * mme f. jenmmai 
jænaft, v. n. fortere. De fjernt 
upp. vu. (Imp. fljænteft). 

ne f. en tynd Stive.. 
, Tøbe fljøvt, veie 
—* forffjellige Stber, ligeſom en Fig 
lugten, eller en tynd Slive naar den 
HE bye kaſtet. Dell. If. flmna, ſtiva fy 
Sfjæning, I. Fortorrelfe, Tarte. Om. 
IFjoæntje, ſ. fjenfja. 
GStjær, f. Skade uanz f-€ ſ. Stjor.:: 
fom utan fan fljære, mo⸗ 
ben til Tf jærings om Korn. Meget 
udbredt og maaſtee alm, — 2) im 


fljær (= flir). 
Btjære, 5 ” en Sar, (Maaftee als) 
If. S . N. skæri. — 2) en Se⸗ 
el dl El) at fljære Kom så 
ofen. Ellers (Formen Skjoern (T 
Bufterud), SPyru, Sjyru [Gedemar 


ſtjeljevakſen, eh 





182 


formen: Snperf. tilbeele: fødde. 
va pr giofa, fra, glana og 
fo) og holder åg til fjaa 

ydet 9 boyr 


gr og · 

fa (Snberøen), 
Fodd (SHI), fol (Mandal). El- 
lers meget brugl. og næften alm. (Kun 
t nogle af de pr Igfte Egne figes of- 
tere Tota). I fornfte Dial. skadda. 
(If. Ang. scad, Stygge). 

Gfoddebakfje, m. em for Masfe af 
Taage, fom vifer fig langt borte. 

Gfoddeflokje, m. em liden Taagefty. 
G I Stm. Sfovdelopp). 

si —A (aab. 0), m. Horfegi 


[6 ug) |. Og fl. See —ã 
GStoddeftærl, n. Taagemasfe, en for 
aa; Nordre Berg. 


ag 

Gfoddevind, m. Bind Me indtrakkenbe 
Taage fra Havet. Ogſaa: Skodde⸗ 
of! je. See Gyrja. 

=yr, n. Dug eller fiin Regn font 
Bt Taagen. R. Berg. 

Skofot (fot, and. pr nn 9. Fodtol 
Slko og Stromper Mammen. eget 
ubbredt Ord. (8. Stift, Tel. Bald, 
FE fl). OG. R. sköfdt. If. fota og 


fata. 
Skoft, n. Fritid; Lediggang. (Mandal). 
SreR pi Gtoft er på. af eta ft. 

ofta, v.n. bvile ud efter et Arbeide; 
ogſaa gaae ledig. Mandal. (Holl. schof- 


ten). 
Skog, m. Sto. Paa nogle Stod for 
koge 


benfjelba hebder bet SPau. O. 
Sv. skog. M Skog, fre — 

logs: il Stoven. I Gammenfæt- 
ning" ofte Skoga, tfær veftenfjeldes f. 
Er.  Stogatroll, , Gkovtrolb. Skoga⸗ 


røvar, Rover ſom holbertili Stoven. 
SfogaFime (aab. 6), m. en liben Gtov- 


frrætt Sm. 
afogglodt (Sfostøa), 1. Holade i pg 
— adj. ihent til at gane i Sko» 
ven; om Koer. 
Sfogatrøm, m. Eon, Ubfanten af 


en Skov. B. 
Skogavaks, n. Grund bvorpan der 


vorer Skov. (Mordre Berg.). Upp um roll: 


Gtogavaks'e: faa høit at Stoven op» 
Hører; ovenfor Gfovværtens Grændfe. 
Andre Steder: Skogvolſtr. 
ef brune (aab. WD. m. VFortorrelſe i 
Sloven; ogſaa Ctosbran». I Bufte- 
vub: SFaubron: 
Skogbyte, n. Uoitning af Skov. 


fløy — Slolming 


Stoghagje, m. esqan $ en Gley, 
Paa Hedemarken: SI va 

frsglaue (fogalauee), ad; | 

Skogienda, f. Stov-CEan, frovbeveet 
fanbftab. (Iffe alm.).- 

froglendr, adj. ſtovbevoret, om et Cand. 


Skogloyſa, f. Mangel paa Stor, 
333 m. ſtovbevorei Glade. 
pg adj. =byrolm. Ørt. 
'ogrædd (ffogaradb'e), mdj. bange for 
at være i Gtovens frovfe. 
Skogſicette, n. Engmarf I en ot 
Gjest, m. Angelit (Plante). Øit. 
Søfogteig, m. et udfliftet Stolle af På 


Gfogtyne, mn. vea aggell FR fn 


Gtogvorfr, m. Gtovnært; ben — 
ning bvorpaa Skoven vorer (= El 
apat0). —* Gbr. og Hall. hedder bet 
oja — logla . v.n. (a-a), fe 
fryj Tee efler Sat: Bat høtt. 8 ut 


flo-fa, med ad. 0). Hertil Ei 
fætt, m. Gtogerlatter. Sjeldnere 


jepret. 
D fa. 
fond po HF Fon, trette 


Hobderne. 
9 Dret, Et fer med a 


Stol Ta DE n. 
Regnſtyl. 
pladſten; Få KA Bareſtol, 3: 
nes Pladſten. R. t. Berg. 


Stift. — g Ghvul, 
: Bølger 


TL. "bid pi 


ja). OG. R. skola. —2) v. n. 
—* give en Lyd fom naar hp 
fler noget. De frola t- Flafteme. 
N. Berg. KEN og fl. (If. flvala). 
flo-faus, adj. ikke forfonet med 
of Skol løpfa, — din (Cor 
'oleft, m. Navn paa en fr 
— pers). Gøgn. (Strøms 
fol anne; f. Gtobba. Sett: ot 
fet, adj. fanget, (Mandal). 
'ollæt, a foldet å Skoll). 
Dafaa ole (E= tollut). Intr. 
GFolma, f. Frugtbælg paa ter. Gogh 
oe 
'olmejarn, jarn. 
Stolming, f. Filbugning paa Kant 
f Fommerftotte, ffær ved —58 8 
Ett Yvoreb Ranterne gjøres maler 








ftraala — Skride 


,ru paa Huden eller Haarene. 
Drtf 


v. n. (a- a), ſtraale, ſtrige. 
Søræl, n. og Skraling, ſ. 
„v. 2. (4-4), faare, gjøre Nift 
framme paa. Tell. Hall. 

a, f. 1. em Skamme, Nift, et 
Mer ffaaret Sul. (G. N. skråma. 
kråma). 

a, f. 2. Jare, bredblavet Tang. 

SFræmetang, n. — Qard. Ry- 


n, adj. tynd og udſtrakt i Vid. 
1anffee ogf. rynket, ujævn). Hard. 
 v. n. (2-4), inbtørres, frybe 
n, blive baard og tor. B. Stift, 
Ja få. — Particip: (Fræna, tor- 
erdet. If. firmen og flræna. 

, f. firmva. Sørært, f. Strott. 
, V. n. (4-48), fnirfe, flrabe, 
n vi raglende Lyd, fom naar 
mibder eller river paa tørt E find, 
, Løv eller lignende tørre Sager. 
tift. Om en ftærfere Lyb figes: 
: (Evm.). 

;, f. flreva. 

Skrid og Skride. 

, f. 1. 1) en fremſtridende Hob, 
Folge. N. Berg. Tell. og flere. 
Skrei'a: det hele Følge. — 2) 
sandernes eller Bætternes Færd (= 
ei, Oſterei). Hull. (i Formen 
.— 3) Skred, Jordſtred. Inder⸗ 
Skrei). See Skrid. 

), f. 2. Vaartorſt, Stortorſt. 
andene. (Deels om en Mængve, 
ogſaaga om enfelte Fifte). G. N. 
. Synes at være et forfortet 
iftebetfor Skreidtorſt. 

(ffreia), v. a. (€-be), 1) flyde 
ſtode paa noget faa at bet gli— 
ell. og fl. Skrei Loka ifra: ſtyd 
n fra. — 2) „ſtreia feg": alive, 
paa Jis eller Snce. Sogn, NG. 
ride, ſtreid). 

oſk, m. Baartorfl. Egentlig 
torff (f. Skreid). B. Stift (fjel- 


glide), f. frita. 

v. n. (føretb; (Fraff; (Frol: 
indføinde, frybe fammen, indtor⸗ 
blive fmalere eller tærtere ved 
19. DB. og gr. Stift. Meft brug!. 
dre Berg. i den afvigende Form: 
kja, præs. JFroPPe, impf. (Proff. 
tp: ſtrokkjen. (If. ffrofna). Sva⸗ 
Ang. scrincan og Engelſt shrink. 
ogt med ſekka). 

n (flrøffjen), adj. om utætte Sa⸗ 
om inbfvinde ftærtt. 


485 


Skrell, m. Strald, Smelt. 

itrella, v. n. 1. (fFrell; fFrall; fFrolle), 
ſtralde, brage, give enfelte Knald efler 
Smald. Sogn, Sfj. og fl. Han flo 
te fo ba ſtrall. Ogſaa om en Gjenlyd; 
f. Er. Da ſtrall Å Fjelle. 

førella, v. n. 2. (e-te), føraale, raabe 
efler Tee Høtt. Som. (flrelle). Han flo” 
flrelte a log. Hertil SPrellelætt, m. 
en ſtraldende Latter, GOfogerlatter. 

SFrella, f. en Stralbe. Sogn. (Ellers 
Gtjella og Smella). 

SFrelling, f. 1) Gtfralben. 2) Skraal. 

SFrellffot, n. et Stud med left Krud. 

Skrepp, n. Roa, fmigrende Omtales og- 
faa Skryderie. (Sv. skråpp). 

Skreppa, f. Gtræppe, Randfel. G. R. 
skreppa. Sf. Prins, Nenfel. 

flreppa (ffreppe), v. n. 1. (førepp; 
førapp), raste, give en raslende Lyd 
(= ffrmva). Gbr. Næften blot i Im⸗ 
perf. f. Er. Dæ flrapp i dæ. 

flreppa, v.n. 2. (e-te), roſe, (migres 
ogfaa firybe, prale af noget. D'æ inkje 
te flreppe "ta: bet er ikke at rofe, tntet 
at flrybe af. Meget brugl. i de nord⸗ 
lige Eane. Sv. skråppa. 

føreppen, adj. tilbøtelig til at rofe efler 
a be 


SPrev (aab. e), n. 1) Skridt, Afſtanden 
fra bet ene ? feb til bet andet. G. N. 
skref. — 2) Skravet, Binfelen imellem 
Fodderne (— Klov). vare pi Skev'e: 
vade til GSktrævet (Hofterne). J Fr. 
Stift hedder det ofteft Serav (Ndm. 
Ork. Ramd.). ſita Skrevs um, eller 
„umſtrevs“: ſidde ſtrevs over, med en 
Fod paa hver Side. I Ir. Stift: 
umſtraves. 

ſkreva (aab. e), v. n. (a-a), flræve, 
fætte Fodderne ud fra hinanden; ogſaa 
ſtige over noget, gjøre et Skridt. Hed⸗ 
ber ogfaa føriva, aab. I (Sogn), 
(Fræna, førava (Nordm. Ramb.), 
fFræava (Ørf.). G. N. skrefa. 

ſkrevſtor, adj. langbenet, fom fan tage 
ftore Skridt. 

ſkria, v.n. (a-4a), buje, raabe af Mun- 
terbed, juble. Nordre Berg. (Adſtilt fra 
frifa). Et andet ſtria, ſ. ſtride. 

Skrid (mad. i), n. Gliven, Synkning; 
ogfaa en langfom Gang. (Sjelben). 

Skrid (aab. å), f. Skred, MNevdftyrtning 
af Steen, Jord eller Snee fra et Fjeld. 
Meft brugl. Å de fydlige Egne i Fore 
men Skri (aab. i), Skria, Skrea. 
(G. N. skrida). be nordlige Egne 
figes Skrei, Fonn og Rap. 

Skride (aab. å), f. 1) Skred. (J Jor» 
men Stria og Skrees fee ge). 


284 





føraala — Stride 


haard, ru paa Huden eller Qaarene. 
Gbr. Ork. 

føræla, v. n. (4-0), føraale, ſtrige. 
Heraf SFøræl, n. og Skraling, f. 

fErærma, v. a. (a-4), faare, gjøre Rift 
efler Gframme paa. Fell. Hull. 

Skrama, f. 1. en Stramme, Rift, et 
revet eller flaaret Hul. (G. N. skråma. 
Sy. skråma). 

SFræma, f. 2. Jare, bredblavet Tang. 
Dere Søræametang, n. — Hard. Ry- 

e. 

Øræmen, adj. tynd og udſtrakt i Vid⸗ 
ben (maaſtee ogf. rynket, ujævn). Hard. 

firæna, v. n. (4-4), indtørres, krybe 
fammen, blive haard og ter. B. Stift, 
Ork. og fl. — Particip: (Fræna, tør- 
ret, bærdet. If. firmen og flræna. 


firæpa, f. flrmva. Søratt, f. Sktrott. ſkr 


ſetreava, v. n. (a-a), knirke, ſtrabe, 
give en vis raslende Lyd, fom naar 
man gnider eller river paa tørt Skind, 
pavir, Løv eller lignende tørre Sager. 

. Stift. Om en flærfere Lyd figess 
ffrmpa (Sbm.). 

flræna, f. flreva. 

SPre, f. Skrid og Skride. 

Skreid, f. 1. 1) en fremflribende Hob, 
Flok, Folge. N. Berg. Tett. og flere. 
Heila Strei'as bet hele Følge. — 2) 
Bjergaanderned eller Bætternes Færd (= 
Solar, Oſterei). Hull. (i Formen 
Strei). —3) Skred, Jordſtred. Inder⸗ 
pen. (Skre). See Skrid. 

Skrei(d), f. 2. Baartorff, Stortorſt. 
Nordlandene. (Deels om en Mangde, 
beels ogſaa om enfelte Fiſte). G. N. 
skreid. Synes at være et forkortet 
Navn iſtedetfor Streidtorfl. 

Ereide (flreta), v. a. (e-de), 1) flyve 
tilfibe, fløbde paa noget faa at bet alt» 
ber. Dell. og fl. Skret Lota ifrar: fyb 
Raagen fra. — 2) „ſtreia feg": alive, 
vende paa Jis eller Snee. Sogn, NGL 
(AF ſtride, freib). 

Gfreidtofr, m. Baartorff. Egentlig 
Stiimtorff (f. Skreid). B. Stift (fjel- 


ben). 

reke (glide), f. frita. 

rekka, v. n. (førerP; (FrakP; (Prof 
He), indfyinde, frybe ſammen, indtor⸗ 
res, blive fmalere eller tættere ved 
Torring. B. og Kr. Stift. Meft brugl. 


i Søndre Berg. i ben afvtgende Form: 


IProffja, præs. (Froføe, impſ. ſtrokk. 
Particip: ſtrokkjen. (If. ffrofna). Sva- 
rer til Ang. serincan og Engelft shrink. 
(Analogt med fefta). 

førertjen (ftroffjen), adj. om utætte Sa⸗ 
ger, fom tnbfvinde ſtarkt. 


485 


Skrell, m. Strald, Smelt. 

frrella, v.n. 1. (fFrell; ſtrall: (Frolle), 
flralde, brage, give enfelte Knald efler 
Smald. Sogn, Sfj. og fl. Han flo 
te fo da ffrall. Ogfaa om en Gjenlyd; 
f. Gr. Da ſtrall & Fjele. 

førella, v. n. 2. (c-te), flraale, raabe 
effer Tee hott. Som. (flrefle). Han flo” 
flrelte on log. Hertil SPrellelætt, m. 
en ſtraldende Latter, GOfogerlatter. 

Skrella, f. en Straldbe. Sogn. (Ellers 
Gtjella og Smefla). 


Strelling, f. 1) Gfralben. 2) Straal. 


SFrellffot, n. et Stud med left Krud. 
Skrepp, n. Roe, fmigrende Omtales og- 
ſaa Sktryberte. (Sv. skråpp). 
Skreppa, f. Stræppe, Randfel. G. N. 
skreppa. If. Prins, Nenfel. 
eppa (ftreppe), v. n. 1. (førepp; 
førapp), raste, give en ruslende Lyd 
(= ffrmva). Gbr. Sæften blot i Jm- 
perf. f. Er. Dæ flrapp i dæ. 
flreppa, v.n. 2. (e-te), rofe, fmigres 
ogfaa ſtryde, prale af noget. D'e inkje 
te flreppe ”ta: bet er ifte at rofe, intet 
at ſtryde af. Meget brugl. Å de nord- 
lige Egne. Sv. skråppa. 
ſkreppen, adj. tilbøielig til at rofe eller 


at flryde. 
Skrev (aab. o n. 1) Skridt, Afftanben 
fra bet ene Fjed til det andet. GH. N. 


skref. —2) Skravet, Binfelen imellem 
Fødberne (— Klov). vare pi Skrev'e: 
vade til Skrævet (Hofterne). I Fr. 
Stift hedder det ofteft Søraw (Ndm. 
Ork. Namb.). ſita Skrevs um, eller 
„umſkrevs“: ſidde ſtrevs over, med en 
00 paa hver Side. I Ir. Stift: 
umffraves. 

flreva (aab. 6), v. n. (a- a), flræve, 
fætte Fodderne ud fra hinanden; ogſaa 
flige over noget, gjøre et Skridt. Hed» 
der øgfaa føriva, aab. I (Sogn), 

va, førava (Nordm. Namd.), 

ffrævæ (Ork.). G. N. skrefa. 

ſkrevſtor, adj. langbenet, fom fan tage 
fore Skridt. | 

flria, v.n. (a-0), buje, raabe af Mun⸗ 
terbeb, juble. Nordre Berg. (Adſtilt fra 
flrifa). Et andet friu, f. ſtride. 

Skrid (aab. i), n. Gliden, Synknings 
ogfaa en langfom Gang. (Sjelden). 

Skrid (aab. å), I. Skred, Nedftyrtning 
af Steen, Jord eller Snee fra et Fjeld. 
Meft brugl. I de fydlige Egne i For» 
men Skri (aab. i), Skria, Skrea. 
(G. N. skrida). de nordlige Egne 
ſiges Skrei, Fonn og Rap. 

Skride (aab. i), f. 3 Skred. (J For⸗ 
men Skria og Skree; fre forrige). 


284 


488 


firyve, v. a. forøde (af flryv). Sjelden. 
I Indr. fErype. Han ſtrype dæ bort: 
ban forøber bet fnart. 

GFræ, f. Strm og Skrade. 

flræ, v. a. flraae, grutte, male grøyt 
fom Malt. Ramd. Jndr. 

flræaft (flræes), v. n. formindſtes, ind- 
fyinde (== kverva); ogfan forodes, gaae 
med uden Nytte. Namd. Indr. (Gi. 
fljeraft). 

Skroddar, m. Skradder. 

Skroede, f. pl. Talggrever, Bærme af 
Falg eller andet Fedt. N. pg (Nogle 
St. Stræe). I Gbr. Kroto (jf. Skrot). 
Isl. skrædur. 

Skroeee, n. flraaet Korn (f. ſtræ); ogfaa 
Skal, Klid, Affald. Namd. Indr. 

Eroækja, v. n. (e-te), ſtrige, ſnadre, 
ſpadſe; om enkelte Fugle, iſer Skaden 
(Stjør). N. Berg. Som. (I .norbre 
Som. hedder bet ſtrikke). G. N. skrækja. 
ælen, forodende; f. flræfamt. 
erten, adj. f9ag, fraftløs. Nom. If. 

a 
ræma, v.a. (€-50), fremme, flrætte. 
I Hr. Stift tildels: ſtrome. — Par» 
tieip flræmd: forftrættet. 

GiFræma, f. 1) Skrok. 2) en Strømme, 
et Skrakkebillede. 

føræmelen, adj. flræftelig, ſtyg. 

Grræmfl, n. et Gfræmfel, Noget fom 
foraarfager Skrak. 

føræna, v. a. (€-te), tørre ftærtt, for» 
tørre, gjøre haardt og ffrumpent. N. 
Berg. If. ffrmen og ffrana. 

firænaft C(-eft), v.n. fortørres, fammen- 

umpes. 

Skreæning, m. Torke, langvarigt tørt 
Veir med Bind. Sdm. 

ſkroeſamt, adj. n. ſpildſomt, forodende, 
ſom medforer Forodelfe. Tr. Stift. 

ſuzet indfvindes ſ. ſtrekka. 
røme, ſ. flræma. 

Skromt, o. Spogerte, Spogelfer eller 
noget fom ſtremmer Folk. Mandat, 
Rbg. Tell. og fl. I Gbr. ffal det hedde 
Sørymt. (I foenfte Dial. skrömt og 
skrymt). 

Skrone, f. Stryberte;s f. Strjona. 

flrøpelege, adv. galt, taarligt; ogfaa 
ufædvanligt, overmaade. Ir. Stift, 


Sdm. 
Skroyt, n. Skryderie. Ellers Skryt. 
ſkroyta, v.n. (e-te), ſtryde, prale; og⸗ 
faa roſe meget. N. Berg. Sybdligere 
hedder det ſkryta. (If. ſtreppa, kyta). 
G. N. skreyta. 
ſkroyten, adj. pralende, tilbøtelig til at 
flryde. I Søndre Berg.: fEryten. 
Gu f. Stu». — (kua, |. five, 


fryse — GSfulv 


ſkubba, v. a. (4-4), flubbe, gnide. 

SFuffa, f. en Skuffe. (Nyt Ord). 

Skufl, f. en liden Skovl til Korn eller 
Meel. ſkufla, v. 2. oſe, fate. 

Skuftung, m. Lægte imellem YAaferne og 
Fjielene i Jaget. Fofen. 

Stugg, n. Dunfelhed, Stygge. „JSkugg 
m Skjul“: i Løndom, paa fljulte Ste. 
ber. Tell. 

Skugg, m. en glat og blant Jie, tør 
paa en Beit. Tildeels i Tr. Stift (Mva, 
Størdalen). I Sondmor hedder be! 
Skuggal. 

ſkugga, v. n. ſtyggez ſ. Poggia. 

SFfuggæl, m. glat Jis; f. Skugg. 

fuggelauf, aabent, uden Skygge. 

Euggerædd, adj. bange for Skjager. 

Stuggie, m. (FL. Skugga, ry, Stygg 
G. N. skuggi. Litle Stuggje (et Kſe⸗ 
Tenavn). 

SPuPE, m. Loft i Lader og Fahuſez He⸗ 
fort (= $Hjell). Søndre Bera. 

Søul, m. Gfal. (kule, v. a. tage Skal 
af. Forefommer i Tel. — Om et andet 
„ſtule“, fee Stule. 

fPula C(aab. u), v. n. (ſtal; fFuldei 
fEula), fulle. Inf. bruges fjelben, og 
bedber ba ſadvanlig enten fFule eller 
forfortet (Fu. (G. NR. skulu; GS. 
skola). Præſens bedder ofte fla; i 
Fleertal (Fu (aab. u). Impf. har tile 
beels to Vormer: Ide (forforte: 
fu) og (kilde (i Satersd.), ellers ſor⸗ 
andret til fjille, fille (Rog. Tell.) og 
ſkje (Hard. Voſs): — ben fivfte Form 
bruges fom Konjunktiv. (GN. skyldi). 
GSupinum hedber ogfau ſkult og ſkul⸗ 
da (MN. Bera.). — Bruges i de almin- 
belige Betydninger, nemlig 1) om en 
Skyldigbed eller Nodvendighed; 2) om 
en Beftemmelfe før Fremtiden (Hjælpe- 
verbum)s; 3) om en Multqbed, ogſaa 
et vift antaget Filfælbe, noget fom er 
fagt effer paaftanet. I fibfte Tilfelde 
er bet iſer at Formen „ſtje“ bruges (i 
Hard. og Voſs), f. Er. Det fa, kan 
ffje vera fomen, >: man ſagde, at fan 
flulbe være fommen. Formen „ſille“ ( 
Fell.) bruges ofte ogſaa t Indikativ. — 
SK tru dæ! 2: ſtal man tro bet, mon 
bet er faa. Eg fru 'tje: jeg fuldeift. 
Ea flulda gjort bær: jeg ſtulde bare 
gjort bet. 

Skuld, f. 1) Gjeld. (Egentlig ret fom 
man ſtylder eller er forpligtet tin. G. 
N. skuld. frevja Skuld: indkræve Gje. 
braga Skuld par feg: paadrage Å 
Gjeld. — 2) Skylb, Ophav, Harfog 
ogfan Beſtyldning, eller bet at man 
lægger En noget. D'æ han, fom po! 


ftulba — Skur 


Stuld'a (Ophavsmand). De mir mi 
.- eigin Skuld. Dei felt Skuld'a fyre dæ. 
— 3) Skyld, Grund, Henfyn. (Sv. 
skuld). Fyre henna Skuld: for hendes 
Skyib. JFyre Bonn'a få Skuld: før 
Børnenes Skyld. . Fyre ben Skuld: 
derfor, i ben Henfeende, hvad det an- 
aaer. (Syv. före den skull). Ofte for» 
undet med et Subft. uden Tegn til 
Genitivs f. Er. fyre Moro Skuld. 
flulda, v. 2. (n-a), beftylbe, lægge 
Skylden paa. Han ffuldva vei fyre dæ. 


G. N. skulda. 
Bulo ud adj. gjelbbunben. 


F= 


uldfri, adj. gjeldfri. 
uldlaus (ſtuſdelausꝰe), adj. 1) fyldfri, 
uftyldig. 2) gjeldfri. 

Skuldmann, m. Skyldner, Debitor. 

fluldug (flulbig'e), adj. 1) flyldig til 
noget, forbunden. 2) fom har noget 
at betale, ftaaer i Gjeld. 

SPule (uu), m. Stole; ogfaa en Stolelæ- 
rer. Findes ogſaa i Formen Skole; 
tfær I Er. Stift; ellers ſynes „Skule“ 
at være bet alminbeligfte. Hertil (Fula, 
v. n. holde Skole; ogfaa v.a. oplære, 
undervife En i Skolekundſtaber. (Berg. 
Stift). — Stulebonn, u. 11. Skole» 
børn. Søuleløn, f. Sfolepenge. Sku⸗ 
lemeiſter, m. Skoleholder. 

ſkulka, v.n. liſte fig, ſnige fig til noget. 
Gøndre Berg. 

fruit (el. ſtuldt), adj. Fvittet, Hareret. 
No æ me fult: nu er vort Metlemvæe 
vende opgjort (nemlig naar Enhver har 
faaet fit, og Ingen har mere at betale). 
Nordenfjelds. I Inderøen: fVylt, hvil 
Fet ogfaa kunde forflures fom. „ſtyldt“, 
af det gamle flylba (2: gjengjælde); 

' if. forſtylde. ' , 

fEulta, v.a. (4-40), opgjøre et Mellem⸗ 
værende, faalebes at Ingen flylber den 
Anden noget. Er. Stift, Som. J In⸗ 
derven: fPylte. 

Skum (aab. u), n. Stum. Hertil SFum- 
dott vg Skumhatt, m. en liden Top 
af Stum. Skumrarnd, f. Stribe af 
Skum. 

ſkum (aab. u), adj. mørt, dunkel; tfær 
om Luften; fjernere om Farve. Meget 
brugl. i de fydligfte og nordligfte Egne 
(NRbg. Fell, Syl. Ir. Stift og Helg.). 
G B. Stift tilbeels: ſkym; ellers figes 
dim og myrf. 

(Fuma Cand, u), v. n. (a- a), morkne 
af Natten. Shl. og fl. If. ſtymra. 
fEumaft (aab. u), v. n. ſtumme; affætte 

Skum. 

fEumen, adj. ſtumagtig, løs, utet. I 

Som. hedder det: ſkumfingjen. 


Skuming, f. Merking, Tusmorke. Shl. 
Indr. (If. Skumt, Skymring). En 
anden Betydning førudfættes Å Hand- 
ffuming. | . 

fFumleitt, adj. mørffarvet, fom. bar en 
mort Anfigtsfarve. SHL | 

ann m. ét Gtød, Puf født | 
umpåa, v.a. og n. (4-4), e, puffe, 

- give et Tryk, iſer med. Næverne pp 

Ibuerne, Alm. .og tilbeels meget brug!. 
De flumpa pm alle Si'o: bet føder 
paa afle Sider (f. Ex. i en for Fol⸗ 
kemasſe). Han ſtumpa burt i meg: Han 
puffede til mig, gav mig et Bint. — 


. ffuva. 

GFumping, f. ibelig Støben eller Puffen. 

fPumpla, v. n. ſtvulpe, ryftess om Bad- 
fle i et Sar. — Hertil SFumpla-vom, 
n. et tomt Rum, Gfyulperum i et Kar 
fom man ffal bære. B. Stift. 

Skumſkot, n. Gfumrinq, Morning om 

:  Uftenen. Bruges. ved Trondhjem. 

ſkumſtoytt, adj. ſtummende vaad, bedat- 
ket overalt af Skum. N. Bera. 

fEumfvoeitt, adj. fflummende af Svd. - 

SFumt, n. Aftenſtumring. Hard. Voſs. 

. (Nogle Steder: SFunt). 

ffumta, v. n. 1) mørtne, ffunre. 2) 
hvile dt i Sfumringen. (fruntta feg): 
Har». og Voſs. Rogle Steder: fEuntå. 
umvoren, adj. noget mørt, dunkel. 
unda, v. 2. (4-1), ſtynde, paaſtynde. 
G. N. skunda. — ſtunde ſeg: flynde fig, 
bafte. ffunde par: paaffynde. 

ſkunden og ſkundſam, adj. flyndføm, 
baftig. (Sjelden). | 

GFunding, f. Skynding, Hart. 

Skur, n. et Sfuur, aabent Huus. MYl. 
Ellers Sfot, Skjol, Efmle. i 

Skur f. en Byae, Jling. Sondenffjelds; 
ogf. tilbeels i Er. Stift. (G. N. skur). 

Skur, m. 1. Spuro efler anden Fugl ' af 
de mindre Arter. Fell. 

Skur, m. 2. bet vverſte Kornlag i He⸗ 
fjerne. Sdm. (If. Etru, i Nhl.). Her- 
til SPurtrode, f. ben overſte Stang i 
en Heſſe. 2 

Skur (aab. u), m. 1) Sfjæren, bet: at 
man fljærer noget; ogfaa Snit, Maade 
at fljære paa. G. N. skurde. — 2) 
Kornhøften, det Arbeide at afftjære Kor- 
net, og ben Tid ba dette Arbeide fore» 
qaaer. Am. (Sv. skörd). —3) Øtaar, 
Stedet hvor noget er ſtaaret; ogfaa et 
afffnaret Styffe, Stump, Affnit. D'æ 
foitt i Sfur'as det er hvidt I Skaaret. 
Poteteſtur: ſtaarne Poteter til at plante. 
— I Gammenfætning ofte: GSluras 
faaledes: Sfuradag, m. em Daa til 
at afftjære Korn. SPurafolk, n. Folf 





flvetta — 


Gtrat, ryſtes af Forſtrækkelſe. Gdr. 
Ork. Indr. (Ellers: kveppa, vekta). 
De ſmall fo e ſtvatt. 

etta, v. a. (e-e), ftænte, forøite, 
tafte en Bædfte. Alm. (G.N. sketta. 
So. sqvåtta). Dei flvette par oſs: de 
fprøitede Vand paa os. Da flvette a 
regne: bet regner lidt. (3 Sdm. figes 


ogfaa flvæte å Poitra). flvette Kynn'e: 


malte (A 8 

GPuetta, I. pe me prøttes ogſaa Ange- 
lit (300, forbi GStiltene bruges at 
ſproite med. 

fvetten, adj. 1) fprublende, fom fprøt» S 
. ter let. 2) fly, ræd, fom let bliver ope 


fir 
SPverting, f. Stenkning, Gproitning. 
GPvertled(r), n. Dakken af SHnd, 
. bruges ved Fiſterie; ogfaa et Bognvette. 
Gbr. Skvettloer. 
GPvuip, n. tynd og fmagles Drik. Rhl. 
itra, f. flyetta. ſtvotte, f. flvetta. 
æra, v. n. (€- te), prege, om Faar. 
Hard. Shl. — I N. Berg. er , flvære" 
at foruble, I riste. (Sjelden). 
fe (Dette og de følgende 
3 — med AD). 
Å v. å. (r- ar Å ſtye, — ſig fra. 
adj. ſtyet, fuld af S 
pbartj, m. alte AN 'Maste af S 


medie, m. én ep Sky; ogfaa en 
Sone af fmaa S 
—— —1* —— — t Toi. 
fyge, adj. fly , 1 Å der om Fin Gbr. 
(So. skygg). r, fljerr. 
ſeygsja v. n. gr :-900 1) flogge, fa- 
fle Stygge. kuggie). Ogfaa v. 
a. better e, OG — aae Polet for 
(== myrlja). Hard. og fl. — 2) flinne 
tøjennem. N. Berg. Da flyggje", om 
noget fom er tyndt, fa aa at man fan fee 
en ysning berigjennem. - 
e, n. et beflygget Sted; ogſaa 
ggelſe, Borbunkling, (Sjelben). 
vune. v. n. (6-50), fee efter noget, 
Å fig am. Meget brugl. ved Stavan- 
N. skygna). Sf. frod 
gjev v. a. øine, opbage i bet Fjerne. 
( elduere). If. sygna. 
Søn n. et lidet odbent Huus. Sdm. 
eft fom Tilægsnavn med forringende 
Betydning, f. Er. eit Nauſtſtygne. (Isl. 
øyhytte). 
S uſe, m. en tyk Sky. Sr. Stift. 
Styrke, f. Skytja. 
i Caab. 9), Stjel, Adſtillelſe; ſ. Skil. 
a (fliyle), v. a. (e- te), Rule, ætte, 
øgle Steder: (jule. G. N. skyla. 
Gar Skjol). —88 flylt (langt: 9). 


ſtynſam 441 


—5— adj. ſtyfri, kl 
193 E orbtart, Mlateikulffylb. See 
er 


Style m. en liden Slump eller Levning 
i et Kars ogfaa en euden Deel eller 
Portion. Som. If. Sope. 

ſkyld, adj. beflægtet. (Meget brugl.). G 
N. skyldr. Sv. skyld. Tildeels for- 
bundet med Dativs f. Er. Det æ fylde 
Bru'gumas de ere i lagt med Brud» 

— (aab, PÅ part. 1) fyllet, fy 

aaD. 4), par! et, a. 
DD ftilt, f. ſtihja. If. fult. 
lda, I. VA ab. — Smmflylde : 
ubetybeligt Slagtftab. 

Stylsfolk, n. Slægtninger, Paarørende. 
Gry oning, m. Slæ ag tning ng. 

4 dfett, adj. matri levet om Jord. 
yldiFap, m. Slægtftud. 

GPyle, n. et Stjuls ogfaa et Stuur, Ud⸗ 
bygning efler aabent Rum i et Huus. 
B. Stift. Ellers Stjol, Stut og fl. 

ſkyle Caab. 8), Hart, tobeligt; f. frile. 

en pigreie, f. Stilgreide. 
jå, v. å (fyl; feylbe) fol, vafte. 
Fr Sage —A Smpert, ulde, Su- 
ult. 

gr af, f. gitar. feile fi f. flilja 
Fyliing, f. Styling, 
yl, fo f. Skilnad. ne Stjolra. 

kvittet, opgjort; f. ftult. 

pm, å dunfel, mørt, (B. Stift). S. 

ee (Fyma, v. n. (€-be) og 

tymaft, 2: mørfne. (Dgfaa i Går), 

Skyming, f. Morkning. If. Hyming. 

ffymra, v. n. (4-0), flumre, beaynde 

at meørfne. Søndre Berg. — Ellers: 
ſtuma, flyme 

—— f. Etumring, Halomorke. Jf. 


n (aab. 9), n. 1) Stjøn, Indſigt, 
Ste. b. G. N. skyn. 2) Lytte, Mening, 
Beftemmelfe efter Stjøn. — hava Stjyn 
pm: forftaae, indſee. (If. Hold, Hir). 
flyna Caab. 9), v. a. og n. (a-a 
ftjønne, forftaae, 'indfee. Meget rugl 
(G. N. skynja). Eg ſtyna dæ infje: 
jeg forftaaer bet iffe. — 2) betænte, 
tage i Betragining. Dei ſtyna Gje på 
fa ein flæpa: de betænte re hvorle⸗ 
des man maa anſtrenge ſig. N. Berg. 
Ogſaa ſtjonne paa en Tjeneſte, vife Er- 
tjendtlighed. (If. flynug). — 3) beftem- 
me paa fit Givdfte, teftamentere eller 
bortgive noget af fin Eiendom. Svm. 
Ellers fila. 
frpnbarlege, adj. tybeligt, fart. Som. 
del, m. Vavſtytte; f. Skutel. 
vålaus, adj. uftjønfom. 
ynfam, adj. fljønfom. S. ſtynug. 


442 


føynfama, v. a. (a-a), gefemme efler 
afgjøre efter et Sfjøn. N. Berg. 
Gitynsmann, m. Gfjonsmand. 

8, adj. 1) frjønfom, forftandig. 2) 
—ES fom ſtjonner paa en Tjeneſte. 
3) billig, veltæntende; ifær om ben Dy», 
at man fætter fig nøie ind å Andres 
Euiting 2 betænter peret Lar og 

— (Mobdfat ufynug Bruged 


Bormen: flynug”e Get, "og dr * 
nigte. 2, mige 8. Skift), 6 då: 
Lr.). skynugr. 


Styr Ev v, ni nl Malt; Suur- 
mett. Meget brugl. fjær veft» og nor. 
benfjelbg. ar — udtales bet fæd. 
vanlig Skjør. G.N. skyr. (If. Kur). 
— 2) Kjerneftof, ben mælfeagiige Sa , 
fom banner Begyndelfen til en Kjernes 
få Å Korn. fi Røbdder ogfaa om bet 

tof fom omgiver Kjernen i Begyn- 
belfen). B. og Tr. Oi 

fyr 09), Så 1. fljør, fyret, fet at 

ræfte. ”Dgfaa udrøt (jf. flyvar). 

— adj. 2. fly, ræb; (fær om Hefte. N- 

erg. Og fl. — ſtjerr og (i Gbr.) 


flag. Ii. 

Skynd, fe 

Skyrbjug da Or VG ørbug. (Fore» 
fommer å B. Stift, men fun fjelben, 
pa Fingen er er lidet bekjendt). G. R. 
skyrbjugr, 

styret lia 3. m. Oſt af Suurmalt. 

Skyrmyſa. Bade af Guurmalt. 
yrna (90), v- n. fljørne, blive fljør. 
— v.n. (C te), prufte, blæfe imel- 
fem Læberne, idet disſe holdes tæt fam- 
menfluttebe. B. Stift, ogf. Helg. og fl. 

Sfyrfoppa, f. Mad af bræftet Brød, 
fom er blobnet i Falt N. Berg. 

Skyru, em Segels f. SHjæra. 

SEPs (før Skyts), m. 1) Skyds, Be- 
fordring (fee Stjot)s ogfaa ſpotviis om 
en Bortjagelje, en Udfeining. 2) En 
font veijer med Styds. 

frysfa (or flytfa), va. (a-a), flodfe, 
eforbre Meijendes fee fljota. 


rm Boal Ron, Ka Stutel). 


o f. frjota. 
gr re (fro, fen " aulbygning fen 
Lade; et Lan; fmalt Rum, paa Si- 


gt 9 
ben eller — — (I Stavlaberne 
betegner bet fn det Rum, fom er uben- 
før Hovedftolperne). Nordre Berg, Og- 
faa i Fell. og paa Hedemarken, t For- 
men Skykkju. (If. Stot og et). 


Styttar (99), m. Jager, Gitte | te. 
get prugl. (G. N. skytari). — 
teri (Skytri), n. Jagt, dag 


(Temmelig alm.). 


hå 


frypar , 


Skyngig 
Slet Skara, fl 


flynfama — Glagbor 


Fynalt D, f. Sjøvmt. 
Poe es (am) 
3 
RA ar; 7 Komar rar. FEN 
på GStinnvengja. 
— vimſe omtring. Stm. 
f. Glede. 1 fer | 


å vin 


Abet v. n. (2-0), 


sd 


pi, si get ſtraa 


si 


flaffa, v. n. fmafte, 


Slag 


Sla 


fte, (likte 
Tei le, fyllde. 8 
EE EEE 


fa, ba. 
ae (for Slade), m. Øtraani 


ener), ãLel. 


8 
G el — 
ogfaa pladſie, røre i no; 
fag, n. 1. 1) Slag, de AG flaaes tjør 
om entelte GSlags f. Ar — 
(6. M. slag). — 2) 6 Å 
ning % en Krig. — 3) en en Su 
bom, Slag (Apoplexie) — 4) kl hd 
bing i Geilabfen, bet Stytte 
feiler imeflem bver Ea 
frybfer. — 5) Rab, Rette. et gate 
bindelfen: gå Glag* f ert 
uben Mfbrybelfe; f. Gr. Kre KN 
Glag. Tvo mare I Slag. (D. Stift). 
— 6) Gpor efter Dar. br. 0 


lafs, n. Røre, Sø! 





9: 





ga, V. n. (a-9 'og 
Aspen), lavere. 8. 
gaae ſtjcvt eller og ar —* 
bdernes ogſaa rave, ar 
Fræthed. B. Stift. — 
bent, m. en — fom fan flat 
og benyttes til Seng. 
agbog, m. en Bending, et Sløøt I 
— 0 PD. Ki oftert 


(Sv. al 
pr i I (= 
—— —— 
bet ellers: Slagvol (00). 





Slagg — faa 


ſlarka, v. n. gaae ledig, være uflittig, 


n. 1) lumper eller fammenløbne 
ri Smedic-Aften. Ir. Stift. (Sv. 
I. — 2) Sagl, Spyt (= Sleeve). 
I Gbr. Slange, ſ. 

v.n. (4-4), 1) rinde neb, fpil- 
d at flybe ned over Siden pua et 
N. Berg. — 2) fagle, give Vadſte 
unden. Gbr. Ellers fleva, ſikla. 
g, f. Krydåning, Lavering. 
sen, n. Huggejern til at ubfljære 
: med. Nogle St. Joerflag. 

, adj. fugtig, lidt blød eller vagt. 
tift, Gb 


, r. 

eiping, m. et Slags Baad med 
arepar. Sogn. 
oPFa, f. et Slaguhr. 
v. n. (a-4), blive lidt fugtig 
verfladen, flaae fig. (Afſlagjen). 
tift, Ørf. (ISI. slagna). . 
fare), v.n. (a- a), rase, vakle, 
f Træethed. Svm. i Formen flare 
føndre Svm.) flaive. If. ſlaga. 
d)e, f. Slagiide, det tynde Kjed 
d Nibbenene. Gbr. Ellers kaldet 
gfidba og Tunnvembe. (Maaftee 
lakſida). 
jempa, ſ. en Slagsbroder. Hed⸗ 
tere: Slſskjempa. 
nært, n. Slagsmaal. (Hedder el- 
Slmfting). If. Dragsmul. 

n. Kvæg til at lagte. 

v. a. (lagte. (J Fell. fIntre). 
eP, n. Slagvark i et Uhr. 
o»l (aab. 0), m. GSlagftoffen paa 
fetel. Herfra adſtilles Slagvol 
ſee Slagbor. 
dj. flap, ikke fpændt efler ſtram. 
I Berg. Stift hedder det flarr 
e). G. N. slakr. Sv. slak. (Jf. 
). Modſat: ſtrak. 

v. n. flappes. S. ſlakna. 
, m. Slaphed; et ſlapt eller bu- 
ted, f. Er. paa en Vav. 

v.n. (a- a), flappes, blive lap. 
, m. Og Slampa, f. om fluffede, 
zloſe Perfoner. 
. v. n. bingle, flænge bid og bid. 
og Br. Stift. 

v. n. fluffe, føle. Heraf Slams, 
: Slamfa, t. (om Perfoner). 
v. n. hælde lidt, gaae lidt flraat 
bel. (See Slae). 

m. en fraa Flade tmellem Bal» 
504n. (I Tell. Slae). 

adj. lidt hælbende. (Sogn). 
7. n. (e - te), hænge ned, være lidt 
let. Som. (If. tape). Isl. slapa. 
f. flipra. flare, f. flagra. 

n. Skrab, Affald. — Hbr. 

m. en boven Karl. B. Stift. 


art (brev), fee 


flæ, v.a. og n. (fl 


bendefe Tiden. Meget brugl. i B. Stift. 


Slarw, n. Sladder (fee fela.). 
flarva, v. n. (a-a), 1) flabre, føre 


Sladder. N. Berg. Gbr. Ork. (Isl. 
slufra). 2) fluffe, gjøre noget fljøbes- 
left. (Gønbenfjelbé). Sv. slarfva. Deraf 

larv, m. og Slarva, f. om Per- 
oner. 


— n. Sind. (Ork.). See Sletta. 
flatra, v. 


n. flube, regne med Snee 
fblandt. Ork. og fl. 

etta. 

ava, v. n. flæbe idelig, firababfere. 


Slave, m. 1) Slave. 2) En fom tdelig 


træfler med ubehagelige Arbeider. 

ær; flo; flegje), at 
flaae. G. N. slå. Ang. slean, slagan. 
(En ældre Form faga" fornbfættes i 
Afedningerne: Slag, flegjen, bar⸗ſlog; 
jf. Slutt, GSlætte). Præjfens hevder 
meft alm. flær; nogle Et. flær. (G& 
N. slær). Imperf. alm. flo (G. N. 
slö); Fleertal i Hall. og Vald. flo'ø 
(G. N. slöga). Supinum: flegje, aa. 
e (Rbg. Fell.), flege (Soan), e 
(mere alm.), flirje eller flie (Tr. Stift). 
G. N. slegit. — Betydninger. 1) flaae, 
give Slag; ogfaa banke eller bearbeide 
ved Slag. J Sammenfætning ogfaar 
beflaaes hertil jarnflegjen, gullflegjen. 
— 2) afhugge Græsfet, flaue Ho, mete. 
(Ofteft uden Objett). Det ha flete av: 
be Have flaaet alt fit Ho, ere færdige 
med Qøflætten. Heraf Slatt og Slætte. 
— 3) helde, gyde, oſe. flm ut: hælde 
ud af et Kar, Naae bort. lu tt: Monte 
i. flm full Iunna: øfe Tonden fuld. 
— 4) fætte efler bringe i en vis Stil 
ling ved GSlaa. flm ihop: flaae fam- 
men. flm upp: brybe op. flm atte: 
flaae til, lukke. — 5) v. n. falbe, fyrte 
frem, fremmes om Band, Damp ov. ſ. 
v. flm inn: ftrømme ind; om Band. 
fla eti: tændes, blusfe op. — 6) rakke, 
naae, førflaae. Snore flær ikje: Sno- 
ven rækker iffe til Bunden. Han vod 
alt mæ Styvela flo: han vadede til bet 
gif jæsnt med Støvlerne. (N. Dere.) 
— Talemaader. „ſlan ſeg“: a) blive 
fuatta, ligeſom af Dug Gi. flagjen); 
b) flaae fila; f. Er. ved et Fuld. flm 
feg fra: fille flg fra. flar feg ibop: 
forene figs ogſaa ſammenvikles. flo 
feg til: give fig til, foretage fig noget. 
— flm i Hel: dræbe. fm Krof pm: 
bøte, frumme. flm Lag: flutte Selftab. 
flm Bedd: gjøre Væbdbemaal. flm Ber- 
me (el. Ljos): flaae Ild. fl fundt: 
fønderflna. — flm av: a) flaae ttus b) 


444 


e Afſlag t Prifens c) blive færdii 
str Erag å Pit fram: virke, 8 
fane være til Hjælp. (If. Framflag). 

ar fra feg: 2) værge fig; b) flaae af 
Kanterne, glemme, lade fare. flo imil- 
lom: bekræfte en Overeenstomft fom 
Bidne (nemlig ved at flaae et Slag 
øver Hænderne paa be to, fom flutte 
Forliget). flm inn: flaae ind, om en 
Cogdom. (Mobfat: flan ut). flen ned: 
ilbe, fade falbe. fl pa: beflutte, 
forefætte fig. (B. Stift). Han flo Å 
on gret: han braft i Graad. (N. Deg, 
lan til: forflaaes ogfaas faldetil, hyl 
les, flon upp-atter vende noget om paa» 
nys ogf. opløfe, ophæve en Forbindelfe. 
Slæ, f. 1) en Slaa, Laage, liden Bom 
paa en Dør. (G. N. slå). 2) Tvær- 
flaa paa Luger og Borde (det famme 
fom Ne og Rorve). SH. med Fleer- 
tal: Slær. 3) Hornrod; fee Slo. 
(mf), v. n. (flæft, floft, ſle⸗ 
jeft), ſaaes, flaae binanden. 
Slag (el. Slog), n. et fort Lrug, Helg. 
Slæga, f. Sloga. Slmk, f. Slof. 
7 m. 1) en ſtor og mager Fiſt. 

Svm. (Il. slåpr). 2) en doven Karl. 
GjafsHjempe, f. Glagskjempa. 
Slafting, . Glagemaal. (Af ſlaaſt). 
GSlæte, f. Stang, Lræftamme. Tell. Her» 

til Slætegar, m. Gjærde af Stænger. 
Glætr, n. lagt, Glagtekvæg. (Midg. 

Zell). See følgende. 
flætra, v. a. (a-å), flagte. Rbg. Tel. 

(G.P. slåtra). — I Svm. er flmtre" 

at frabadfere eller anftrenge fig med 

iden Fremgang. Ugefaa: Slæte, n. 

en Gtaltel, fom fliber og flæder meget. 
Slætt, m. 1. 1) Slaaen, det at man 

flaaer, iſer ipelig efler vebhjolbende. Li- 

bet brugl. OG. N. slåttr. —2) Høflæt, 

bet Arbeide at afflaae Høet; ogfaa Ti- 
ben å boilfen bet foregaaers ſaaledes: 

fyre Staten", ,midt i Slmtta" o. 

|. 9. Alm. og meget brugt. (Sv. slåt- 

ter). Sedder ogfaa Slættzonn, f. og 

Slættevinna, f. — Hertil Siaatte⸗ 

folk, n. Folk fom flaae Hø. Slætte: 

mann, Glaaefarl (ifær om en fom er 

Tete). GSlætteløn, f. Betaling til en 

Teiet Glaaetarl. — Slattegraut, m. 

et Maaltib Flodegrod at fyife naar 

— er færdig med Hoflætten. Berg. 

tift. 


Slætt, m. 2. Mulitftytte, et entelt Stytte 
for diolin eller Fløite; ifær Spillet til 
en enfelt Dands. Næften alm. og til- 
deels meget brugl. I Balders hebder 
bet Lantt; nordenfjelbs tilbeels Leits Å 
Hard. Speltat og Feletat. Ein ven'e 





Slaa — flettja 


Gtatt. Ein go' Slatt te go je ette. 
$an fpela tri Glmttar. — Døfaa om 
anbfens f. Er. Me ba banfa tvo 
Gluttalr). 
Slætte, f. Engmart; fee Slætte. 
Slættemar*, f. Eng, Græsmart fom 
man fan flaae. : 
Slætteteig, m. Engftrimmel, afgrændie 
Gtykte tl at flaae. 
Slættever, n. tjenligt Beir for Hoflet 


ten. Gaaledes vgf. Slættedogg, I . 


Dug, fom gjør bet lettere at 
Græsket. 


æsfet. 

GSlættsonn, f. Hoſlatten; f. Slutt. 

Siede (aab. e), m. en Slæde (Kjøretvi). 
Gaaer over til: GSlie (Sogn), le 
og Slea (mange St.), Sla”a (Ramd.), 

lae (Qedm. Dfterd.), Slare (Ør.). 
G. M. sledi. (If. Globde og Gloe).- 
Sledefar, n. Spor efter Slæder 
en Bet. Sledemeid (Slemei), m. 
paa en Glade. Slede:tre, n. Stotir 
og Nagler I en Slæde. 

SBleggja, f. Slegge, Steenhanmer. 

flegjen (aab.e), part. (1. ſlegne) fl 

en, flanet; ogfaa beflaaet. Hedder og 
aa: flegen (Sogn), fleien, med Fleer- 
tal flegne (D. Stift), fligjen el. flien 

På Kr — å Å — 
eie, f. flegjen. ſieift, f. fleip. 

Slet, m. Slit; Noget fom man glor 
Hyaget at flifte * 

ſleikja v. a. (fje- te), fliffe. OR. dei- 
kja. Ogfaa aftørre eller ſtryge med 
Hingrene. (B. Stil). Heraf ledi: 
Fjing, f. Giften. 

Gletjarpott, m. et Navn paa pg 
fingeren. Zildeels i B. og Tr. Gtift. 

fleifjen, adj. 1) flitvuren. 2) føbtalende, 

fmigrenbe, Tell. 
flem, vanftelig. 

eip, adj. 1) flidrig, glat (om bløde & 
Ter fugtige Ting). Alm. G.R. sleipr. 
—2) flu, vanffelig at faae Bugt må 
Meutrum bedder norbenfjelbs: — 

f. fol, gletten. 

Sleip, m. 1) en glat Trefamme at 
træffe noget over Kr Lunn). Tel. - 
2) en Snegl; f. Gjeitfleip. 

Sleipa, f. Slibrighed, Sliim; ogſaa om 
bløde GSøværter. 


eim, adj. 





ei 


fmigrende Ord. 


br. og fl. (Is. slein. 
Sleiv, m. Svømmefod; f. Svein. 
flekkja, v. 2. 1. Cfje- te), Mappe, gjor 


fei — 


fletfja — letta 


flappere, føfe lidt; f. Er. paa et framt 
Baand. Bofs. (Af flat). 

fleffja, v. a. 2. (fje-tte), flulte, ub 
fluffe (30 gfaa: dempe, frille, I 
ve fybveftlige Diftrikter hedder det fløt: 
Fja, Jmperf. flotte. (G. N. slökkva. 
83. slåcka). fletfje Kola: flufte Lam⸗ 

- 1 flettje Qungr'en: ſtille Hungeren. 





lektje eit Uttelit: frille en Uro eller 
tængfel. (NM. Berg.). If. floktjen og 
flokna, fom fynes at forubfætte et tabt 
GSramord; flefta, flatt. 
Glerfjevatn, n. Gluttevand. 
Glerfjing, Slutnina; Dæmpning. 
Fr, part. flutfet, ubfluftet. 
jembe, f. et uftitfeligt Kvindfort. Stm. 
vm a, v. a. femme, flænge (en Dør). 


Sleng, m. Sleng, Kaft; ogf. et Fald. 
gd, part. flængt, faftet. 
ja (lengje), v. n. (fleng'; flang; 
flungje), ) flænge, bingle, fære af 
og til; om noget fom bænger. 2) fa- 
fra bid og bid, blive vraget, henligge 
rfømt eller uden Tilfyn (=treta). 3) 
øaae ledig, drive omkring uden at ub» 
.:tette noget. — Gr meget ubbredt, men 
bar forffjellige Former: Nordre Berg. 
Bebber bet: flyngje (flyng'e, flæng, 
Ensio: ellers Toner + paa nogle 
teder: (len je, men meft alm. flen- 
. gia dl. flengfe werf. hedder maa» 
kr meft alm.: flæng (for flong), og 
. Supinum paa mange Steder: 2 
ge (Mangler Å andre Sprog). If. 
KG slinke. —** 
iQ, v. 2. (gje- gade), flænge, fafte. 
rd —E fak feg ned: kafte 
æfr'en: give onde 


ned. flengje 
By pA $entydninger. fl 


(Foragteligt). 
len: He, f. et Glags Sildevod. (Berg. 


GSlengjenamn, n. Øgenavn, Spottenavns 
ogfaa et Ravn fom har ingen Grund. 

Slengjezor, n. pl. fornærmelige Ord; 
øgfaa om nye Ord, fom opfomme vei 
en vis Leilighed uben at have videre 
Grund. 

Slengjing, f. Slængen; Ombriven, Om 

afnings Lediggang. 

Slentr, m. Otter (Don. Meget brugl. 
Å Sdm. og de nærmefte Egne. — Her» 
til: Glentre:drog (aab. 0), Stte⸗ 
rens Bei Å Græsfet eller Krattet, nær 
ved bens Hule. GSlentrehol, n. Otter- 
Hule. Glentreftinn, å Dtterftind. 

pa, v. n. og å. (flepp's flapp; 
oppe), flippe, blive fri. (G. N. slep- 
pa. alippa). Smperf. Pleertal 


445 


Hall. floppo. Supinum i dr. flup: 
BG — Betegner i Almindeligbeb at faar 
eiligbed til at ferge in Tilbøteligheds 
faalebes: 1) uden Dbjett: flippe, fom- 
me 1985 ogfaa fomme til, faae Lov el- 
ler feiligheb til noget. Han lengta ette 
bæ ban fal fleppe. Me Mapp ikje at: 
vi fl itfe tomme nær not. — 2) med et 
Objekt: blive fri for, fomme fra. Mo 
fovp me detta: nu bleve vi kvit derfra. 
u. flepp'e bæ væl: bu er vel filter 
berfor, ber bliver vift intet af. — 3) 
Verbum Å Iufinitiv: undgaae, 
Blive fparet for. Eg flapp ov par: feg 
bande itfe nødig at gaae (leg flap for 
ben Moie). Han flepp'e fote: han be» 
bøver itte at førge, ban er fri for Ome 
ſorger. — Zalemaader. fleppe av: blive 
aanet, undgaae en Uleiligbed. fleppe 
ram: faae fomme frem; ogfan udholde 
en Prøves blive antagen til Konfirma- 
ton. fleppe inn: faae Leilighed HI at 
fomme ind. (Ligefaa: fleppe ut, heim, 
avftad). fleppe til: komme til, faae 
Leiligbed eller Lov til noget. fleppe 
Peri pro. PR ive Gi 
leppa, v. a. (e-te), flippe, give ip 
FE lade fare; olja sive Fribed eller 
bgang tilnoget. Alm. og meget brugl. 
G. M. sleppa. Sv. slåppa). Jmperf. 
bedder norbenfjelbs: flette, Ligeſaa 
Partic. fleft. — flepp meg fram: lad 
mig faae fomme frem. flepp ut Heften: 
lad Qeften gaae ud. ,fleppe feg”: Funne 
aae uben at ſtotte fig (om fan Børn). 
Åeppe m Bo, f. Bo. fleppe inn: lade 
aat ind, —8 dg faa: feppe 
am, veg, flad og fl). fleppe neds 
filde, lade falde. 
leppen, adj. fom let giver Glip paa 
noget. Han æ le fleppen: han bolder 
faft paa bet fom ban har. 
Glepperak, n. Tag eller Greb, fom let 
glipper. Han tok ikje note Sleppetak. 
fleppbendt, adj. fom let flipper, itte 
older faft. (Sjelden). 
flett, adv. flet, ganffe, aldeles. — flett 
infje: albeles iffe. (Diteft med aab. e). 
flett (ee), adj. flet, flad, jævn, 
(Alm.). G. N. slétr. Ein flett'e 
en jævn Bei. 
paa ben flade Jord. (Sbm.). rett or 


fat. 


AG Slette, jevn 

Å Led 

—338 GE é 
|. slétte, 


R 
Sletta (aab. e), f. 1) Flig, Pjalt, noe 
get AG ad HA på Datter, 





fltten — flunrpen 


teft), forflibee, blive flidbt ved megen 


Brug 

fliten Faab. i), part. 1) ſlidt, reven. 2) 
forflidt, fvæftet ved ibelig Brug. G. 

: M. slitinn. 

Sliting, f. Sliden, Riven. 

fliena (aab. i), v. n. (a- a), 1) flides, 
blive ſlidt; ogfaa adfplittes, gaae fra 
hinanden 2) faae et Slid, forftrættes, 
give eller ſſides los; om et Baand. 

æ gjett tfje av, dæ bære flitna: det 
fif et Slid men gik iffe ttu 
itſrodd, ſlovſtoet; f. fløffodd. 
a (aab.t), v.n. (a- a), ryffe, nappe 
ftærtt, five aa. Nordre Berg. 
fljoftodd, f ſloſtodd. 

Slo, f. Horntap, ben bløde Beenſpids, 
ſom udfylder det indvendige Rum i 
Hornene; f. Ex. paa Koer. Tell. Bu⸗ 
fferud. Hedder psfaa Slam (NHL Gbr.). 
Eterg: Stukel 
Isl. alo). 

BSE, f. Steenflæde. Tell. 

Sloe, m. en Green eller Lovbuſte til at 
. træffe Ho paa. Sogn. (3 Svm. hed- 
der bet Sloge, f.). Ogfaa et Under» 
lag af Grene, hvorpaa Høet læsfes, 
førend bet lægges paa GSlæden. Ork. 
St. Isl. slodi, Kurv). 

8; 2. Indvolde af Fiſt. B. 298. Stift. 
ar Gjenne). G. N. slög. Heraf fløgja. 
—— Å (aab. 0), f. Pleiel, at terſte Korn 
Helg. Hedder ellers: Slogo (00) 

. 38 Sloo (Namdb.), Slugu (Ørf.), 

Sluu (Oſterd.). Sv. slaga. Ogſaa 

kaldet: Sie eller Sliel (Oſterd.), 

Sligjul (Bufterub) og Sltre (Hedm.) 
etteré: Flygjel og Fløygjel (Kr. Stift), 
Tuſt (B. Stift). Slaget eller Kolben 
paa Pleielen falbes ogſaa veftenfjelds: 
Glagsol. (Modfat Haͤndvol). 

Sltogð C(aab. 0), f. en Flade eller For- 
." by ning imellem Bjerge. Vrk. (=Lægd, 


Dot) 
loge: (00), f. fee Sloe 
Spin, 1 Å Ag Sild uden Iſter eller 


Sior (aab. dyn 
Mollerende. B Buſt og fl. (If. Tro). 
G. N. alok. 

Sor (aab. 0), m. Bregne (Tell). Og- 
faa Faldet Buflof. Ellers: Lok, Burtn, 


B 
Glofa. (aab. 0), f. en fang og jevn 
Borbybning, en Huulning fom ligner 
. en NRende. Helg. Indr. Spm. og hi 
I Gttre-Soan hedder det Sløkje, F 
flokfjen, adj. (luftet, udſſukket. Uegentlig: 
vanſmegtet, opgiven, fom bet I er fordi 
med. B. Stift. 


, Stiljel, Koik, Finn. fl 


en ftor Bandb-Nende, flu 


447 
florna (ffottne), v. u. (4 a), luftet, 
gaae ub; om 31. (Alm.). G. 


slokna. Ogfaa vanfmægte, blive at 

. mægtig. 

floppen, part. fluppen, løs, fri. 

Sloſa (aab. 0), f. en æventyrlig iſto⸗ 
rie, Sagn om noget vidunderligt. Hard. 
SU. rd egentlig Fatalitet; beflægtet 
med flyfen 

Slot (aab. 0), n. et Slot. (Myere Ord). 

Slott, m. en Dagdriver. Af fletta. 
Orten, offænet, brevens f. fletta. ” 

f. flug og fluren. 
nbba, Å n. —X ſpilde noget, fare ufor⸗ 
q tigt fremt. Heraf Slubb, m. og 
Slubba, f. om fljøbestøfe Folk. 
n. Gule, Plødt Sr Bore; ogfaa Slud 
r. Stift 
di n. MØRE N —E orbede I Bab 
effer Uvetr. Geral Sluffing 
uffen, adj. vaad, følet, — Hed⸗ 
Bel, fluffall ng fær om 


Veien dj. flu, fnedig, fog. Tr. Stift. 

flere fædvanlig: . (109). Syv. 
slug. Bed Trondhjem Ra ogfaa „E 
vart life flug”, o: jeg blev lige tog, 
jeg forftob bet iffe endda. 

Sluging (SI! ung m. en flu Perfon. 

app Pyteiet; f . GSloga. 
fluka, v. a. (e- te), fuge. (Præfens hed= 
ber fæbvanlig: flufe, iſtedetfor ſlukje). 
— See ellers glupa. 

Slump, m. 1) eg Gfyulp af noget 
fom falder t Bandet. B. og Sr. Stift. 
2) Slumpetræf, uventet Tilfælde. Pax. 
Gump: paa bet uvisfe.—3) Stump, 
en vis Moængde. Ev. slump. 

flumpa, v. n. (a -4), 1) plumpe, falbe 
t Bandets ogfaa flvulpe, pladſte af no» 

et fom fynfer pludfelig. Meget brugl. 
B. Stiftz og. Gbr. Indr. og fl. — 
23 flumpe til, tndtræffe uventet. Hertil 
Slumpelukra (Slumpelytfe). — 3) 
flaae til paa bet uvisfe, indlade fig paa 
noget uben Betænknings ogfaa tale 
uforfigtigt. 

mpa, adj. Hel, dygtig; ogſaa ftor, 
ſvær. Meget brugl. ti Sbm. Saaledes 
Slumpamann, en bygtig Mand, om 
itte regner paa Smuating, eller fom 

jør mere end man venter. Ligeſaa 
fumpafar, GSlumpagut; ogfaa 
'Slumpakanne, fær om en meget gave 
mild Kone. If. fa agn og muna. 
flumpalege, adv. tigeligt, ret bygtigt. 


frmpefingjen. adj. fjet, briftig, fom 
mere enb man venter. Sb. 
en adj. udetentfom, fremfufende. 





Gløkje 


Blolie f. Mngelit (Plante). Rbg. Tel 
g fl. Paa Helg: Sløyt. Ellers Ar 
Sa Gfogftut, frita. 
Sløkje, f. Huulning; f. Slofa. 
flofjen, adj. (nngfiraft. Hedber fædvan. 
* ig: lmngfletjen (B Stift). 
ere, f. et Navn paa ffjoveslofe Kvind- 
følt, igefaa: Sløyfe (f. Siufta). 


eV NE  ovite, Borttafte eller fare uføre 
figtigt med noget. Sondenfjelds. (Sy. 
s10s8), Bel pent flyfa (aab. 9). 
088, adj. fløvftoet, fom bar for. 
fi ibte Sto; om Hefte. Orid. I Opal 
—*— ut KUF (Sv. slöskodd). 
ti 
skin (Gtefen), n. Ciumpeiref, Giel» 
benhed. Fell. See ellers Slysna. 
rd v. n. om Kornet: visne, fand- 
pa Å modningen ved Bindbrud. Tell. 


Sløyfe, Slore. 

ee Vs, SE salte Smet 

(aa. 9. Og de Emol: en liden 
ani ſuagende Met. yt ft. 





Vi a-a3 mag 
id nyde — afs f so å å J 
Inate te bæ par eit heilt Mir. I Gr. 


fmgfanee adj. 1) fmagende. 2 til at 

fn De va fe fmatande: man 
rde iffe engang fmage paa bet. 

fnateti — adj. nysgjerrig efter at (mage 


atle, hate æres f. fmutla. 
I, adj. fmal. —X breib). Femi- 
ninum i Harb.: fmol (ab. 0). G.N. 
smalr, smöl. — pan GSmale-Hans*, 


Benadnlfe panTrång, Man unge - 


. farm, Gmelden, 

bertå i "Må. og Tr. Otift. 
å, v. n. (4-0), farme, (melde, 
"pia Bufterud, Fofen og fl. I Gdr. 


Smale, m. Gmaafe, Faar o 3 Gjeder 
Hilfammen. Tegel brugl. I B. Stiftz 
ogfaa i Rom. (Ellers Smmlog, Sma- 
fenab, — G. MN. smali. Bu, a 

male: Storfe og Smaafe. — Bed 
Bergen bruges bet Gribeeiø i Betydning 
af aar alene. Ellers figes Smala: 
beift og Smalekryter, n. om Dyr af 
begge Urter; altan Faar, Gjeds ull 


Bever; Kid eller Lam. 
Gmalefall, 0. Kop af et Faar eller en 
Gjed (But, Bader). Paa Voſs er 


nSmalafall* en Faarekrop. 
male 08, n. Gtald til Smaafe. 
jøt, n. Kjød af Faar eller Gje- 
Smal SF RIL er JSmalakjor" Faarekjob. 


— fmaafingjen 


449 


Smalemact, f. Gresgang for Smaafæ. 
Smaletad, n. Gjøbfel af Smaafæ. Og 
faa Faldet Gmalamyt, Smalemel og 


fmalfa, v 8. (a-a), fortynde, tilfpldfe, 

gjøre malere af mal); ogfaa tilffjære 

med en Kniv. Ka g. (fmalte). Ellers 
fmatfa og fmul 

fmaltaft fr, v.n. 0 malte, blive ſmalere. 

. og fl. —2) (ubfoinde, falde inds 

a Å $avelfe. Yttre-Søgn. If. 

fmall, tnaldedes f. fmetla. 

Smal-legg, m. "ben fmalefte Deel af 
Læggene. (Ag. Stift). Ellers Grann» 


pa v. n. blive ſmal (= fmalfaft). 


foana. 


matt, fmuttedes f. fmetta. 

matta, v.n. (a-a), fmafte, fmefte med 
Munden ved at mage paa ver 
maug, fmuttede; f. fmiuga, | 

mar, avj. fmaa. Bruges Å 
om entelte Ting i Ul ee ba 
bet træder Å Stedet for bet manglende 
Hleertal af liten. Hedbder ogfaa (more 
(masc.), fmar'a (femin.). — 2) i Gene 
tal om en Mangde eller Gaming af 
Ting (follektivt). G. N. små. ette 
Silfælde hevder det i Neutrum (mort; 
gomparativ fmærre; Superl, 


met 
ſ.v. Om en eenlig Er 


va, 
Gøgang. 
Smæbrau(d), n. Kringler, Tvebakker. 
fmgabeoten aab. 0), 1) brudt i fmaa 
tfer. 2) bet famme fom fmæleitt. 
—5 fom har fmaa Dienbryn. 
maæbunden, adj. bundet med fmaa Ma- 
fler, om et Garn eller Bod. 
fmaædriva, v. n. brive fmaat, fyge. 
mæetft, adj. fom har fmaa Ar. 
marelt (eo), adj. om Beiret, naar det 
ePhe forte Dyger, 
fmeneten, Rå fom fplfer libet. 
Smæfe, n. Smaafe (= Smale). Mere 
alm. er Smæfena(d), m. Paa Helg.: 
fø Smenfana. dj. 1) fide Ibetybeltj 
mæfingjen, adj. en, ubetydelig. 
2) fnap, fom giver libet. Shu. 9 


29 


ganer 





fmella — fmjnga 


ogfaa om en burtig Afajørelfe effer 
Glutning af noget, føm er længe fore 
beredet. Han fmall mæ Storma: Store 
men brød los. (N. Berg.). I Dag fla 
bæ ſmelle: idag flal bet blive afgjoørt, 
idag flal Glaget flaae. 

fmella, v.a. (€-te), (mælde, femme til 
med et Knald; f. Er. (mel atte Dora. 
(Sjelduere). 

Smeila, f. en Stralde (f. Krakeſmella). 
Hevder ellers Skiella. 


GSmellar, m. Smalver, et Infelt fom . 


fyringer op med et Knald. (Elater). 

GSmellegras, n. Smalde⸗Urt (Cucuba- 

. lus Beben). 9. Stift. Ogfaa faldet 
Smelleblom, m. (Tel. Vufferud). 
Ellers Skjellegras (Ork.). 

Smelletang, n. Blaretang (Sovaxt). 
Fucus vesiculosus. 

ſmellfeit, adj. meget fed; om Kreature. 
Hedder ogſaa „ſmellende feit”. 

Smelling, m. ſ. Smaling. 

Smelta, f. en liden Hvidling FUD. 
Shl. — Ellers Smakviting. 

fmelta, v. n. og a. arten 1) fmeltes 

- (== braadna). 2) (fmelte (= bræde). 


3) førbøie == melta). Sogn, Helg. — ſi 


I førte Betydning flulbe det egentlig 
bave Formerne: fmelt, (malt og fmolte. 
If. Smolt og fmoltna. 


fmetta, v. n. (fmett; fmatt; fmotte), fi 


fmutte, trænge fig tajennem, løbe tgjen- 
- vem en fmal Nabning. Meget brugl. 
og maaffee alm. (If. fmiuga). Han 
. fmatt inn unde Veggjen (1. Er. om 
en Kat). Han ha ſmotte igjenom Not'a 
(om YU. Heraf Omerring, f. 
a, V. 2. (€-0), putte, ſtikke, lægge 
ind (f. Ex. i en Stuffe)s filte et Toug 
gjennem et Hul; ogſaa fljule eller føre 
are ubemertet. (mette feg av: lifte 
g bort. 
Smette, n. 1) Smutbul (f. Smotta). 
- ) et fmalt Rum imellem Hufene. Voſs. 
„If. Smog. 
fmetten, ad, fom lettelig fmutter eller 
et | 


f. ſmide. 
Smia, f. Smidja. fmia, f. fmide. 


tl. Som. Sfj. Jed. og fl (If. ſpik⸗ 
: fa). — Participet bedder fæbdvanlig: 
Aid. 


451 


Smi(dJe, n. fmedet Urbeite, Redſtaber 
ar Jern efler andet Metal. Tr. Stift 
(i Formen Smie). OG. N. smidi. 

Smiding, f. Smedearbeide. 2) Tilfljæ- 
relfe, Arbeide med Kniy. 

Smidja (Smie), J. Smedie, Smedevark⸗ 

ſted. Formen Smidia forefommer i 

Hard. hvor det bog ogſag hedder Smig- 

ajas ellers børes tun Smia, Smtie 

(ogfaa Nfi. Stm.), Smiu (Ag. Stift), 

G. N. smidja. — Hertil Smiebelg, m. 

Gmedebæla. Smiegruva, f. Este, 

Ildſted. SmieFol, n. Smedeful. Smiez 

findr, n. Hammerffjæl; ogfaa Gruus 

effer Klumper i Smedie-Affen. Smies 
abbe, m. Blokken hvori Ambolten 
aner. Smtefted, n. Ambolt. Smie⸗ 
tamg, f. Smedetang. 

fmiger (aab. i), adj. (matter, foag, tynd. 


obfat diger). N. Bera. 
Smikk, m. Smet, Slag. Ogſaa om et 
Tab efler Uheld. 


Smikka, f. 1) en Smakke, en Klap (= 
Klaffe). 2) et Slags Myg med lange 
Fodder, Knot, Stantelbeen. N. Berg. 
(If. Myhank). 


fi 
fomme til Afgajørelje (omtr. fom ſmella). 
fmirffull, adj. bredfuld, ganſte fuld. 
goder ogfaa „ſmikkende full”. (Berg. 


fmila, v. n. (e-te), fmile. If. myla, 
fmofla, (mmlægja. Heraf Smil, m. 
— Smiledokk, f. Smilehul paa Kin- 


- den. Hard. 

Smifl (Smitt), f. Smyrfl. 

fimtta, v.a. (€-te), 1) fljule, lifte noget 
bort. ,fmite feg vet"s lifte fig bort. 

- NR Berg. (If. fmetta). — 2) (møre, 

beſtryge, ifær meget tyndt. fmite pars 
fmøre tyndt pua. (Libet brugl.). Sv. 
smeta. 

fmiten, adj. indfmigrende, meget blid og 
venlig. So. 

Smitt (aab. i), m. et Fæftebaand I 

- Kanten paa et Seil (== Sfaut). Foſen. 
(Af fmetta). 

fmitta, v. n. fmitte, fænge. 

Smitter (Smitr, aab. i), m. en Smule. 
Etn liten Smitter. (N. Berg.). 

ſmjuga, v.n. (fmyg; fmaug; fmogje, 
aab. 0), fmutte, frybe igjennem, trænge 
fig frem; om Krybdyr, Inſekter, Muus 
0. f. 9. Om Mennefler og fore Dyr 
figes oftere fmetta). Jufinitiv Hevder 

- ogf. fmuge, fmyge og ſmioge Caab. 


29% 





fnaffande — fnan 


av: be Bave aftalt bet. — fnakte fram: 
fige fin Menina frit. ſnakke fram-unde: 
forberede en Gag, lave bet faa at Tin- 
en kommer paa Tale. (N. Berg.). ſnakke 
re feg: tale for fig. ſnakke yve feg: 
tale over fig, i Vildelfe. 
fnaffande, adj. 1) fnaffom. 2) til at 
tale om. D'æ flje ſnakkand' um dæ. 
Snakkar, m. fnatfomt Mennefte. 
nakkefor, adj. fftand til at tale for fig. 
nartfam, adj. ſnakſom. 
naldra, v.n. gjøe ibelig; ogſaa ſtraale, 
tale ſtrigende. B. Sti 
fnapp, adj. knap, fnæver. Rbg. og Mane 
bal. I $ orbindelfen „knapt å fnapt" 
bruges bet ogſaa i Nordre Berg. 
Gnar, n.1) Bridning, Kurrer paa Traad. 
Ørt. (f. Snur). — 2) et Baand af fam- 
menfnoede Straa eller Trevler. Nordre 
Berg. (Af fnara). 
fnar, adj. fnar, raff, burtigs i Særde- 
leshed: 1) raff i Bevægelfe eller Ur- 
beide; 2) let, fort, fom fan gløree i en 
Haft; 3) tidlig færdig eller fulfommen, 
fom fommer tidlig frem. (Modſat fein). 
I fnarafte Lag: næften formeget hur» 
tigt. Fyre dæ fnarafte: for en fort Tid; 
ogfaa: loſeligt, foreløbigt. Han va hær 
fom fnarafte: han var her blot i et 
Wrinde, uden videre Ophold. 
fnara, v. a. (4-04), (noe, vride, vinde 
efler breie omfring. Meget brugl. i 
Nordre Berg. og I Er. Stift. I Ork. 
og Gbr. hedber det: fnæræ. (G. N. 
snara, vende). fnara eit Band: fnoe 
eller vride et Baand. fnara feg hop: 
flaae fig i Buater, f. Er. om haard 
Traad. — Hertil: fnara, part. fnoet, 
vreden. Snaraſnakk, n. Fordreielſer, 
liſtige Indvendinger fom fun tjene til 
at forvirre Sagen. NR. Berg. 
GSnara, f. f. Snora. 
fnarboden (aab. 0), adj. villig, fom iffe 
behøver lang Indbydelſe. 
Snarebavre, f. Snarfonn. 
fnarzeten, adj. fom fpifer burtigt. 
fnarfaren, adj. fort, fom fan befares i 
en Haft; om en Bei. 
fnarfør, adj. raff, fom farer fort. 
fnargjengd, adj. fom gaar hurtigt; 
ogt. fortvarig, forgjængeli » (Sjelden). 
fnargjort, adj. let gjort, om man fan 
gjøre & en Haſt. 
fnarbendt, adj. raff med Hænderne. 
ſnarka, v.n. (1-4), fnorfe. Gbr. og fl. 
(Ellers rjota). Sv. snarka. 
fnarfjem, adj. hurtig til at fomme frem, 
fnart færdig, font man iffe behøver at 
vente længe paa. Søndre Berg. 
fuarfomen (aab. 0), adj. fom tommer 


453 


fnart (= ſnarkjem); ogſaa tidlig moben 
eller ubviflet, fom bliver tidlig fuld. 
voren og arbeidsfør. (Modſat feinfø. 
men). N. Derg: | 
GnarFonn, n. Korn, fom modnes tiblig. 
I Berg. Stift: SnareFonn. Lgefaa 
Gnarebavre, om Havre der modnes 
lige burtigt fom Dog, 
fnarlege, adv. fnart, baftigt. Du fær fo 
ſnarle': bu gaaer faa fnart bort; du 
ffulbe være længere hos 08. 
Snarleikje, m. Snarbed, Raſthed. 
ſnarlendt, adj. om Jord, bvorpaa Kor⸗ 
net og Frugterne modnes hurtigt. Ag. 


Snarlykkje, f. Snur. 
fnarmælt, adj. fom taler burtigt. (Sjel- 
ben). Hedder ofteft: fnartalande. 
Snarp (paa Korn), ſ. Snerpa. 
fnarp, adj. ffarp, haard, hvass tfær om 
en førumpen og ru Overflade. Helg. 
Fell. Rhl. (G.N. snarpr). If. fnerpa. 
fnarrazdd, nåj. fnarraa , vaff til at 
beftemme fig. If. fnartentt. 
Snarrukke, |. Snur. ' 
fnarfint, adj. iilfindet, opfarende, fom 
bliver haſtig vred. Tr. Stift. 
fnarflog, adj. om Eng, fom man fin 
flaae hurtigt; let at flaae. N. Berg. 
fnarfvær, adj. fom let falber i Søvn, 
fnar til at fove ind. Gbr. 
fnart, adv. 1) hurtigt, rafft. 2) fnart, 
frar, om fort Tid. 3) næften, fe langt 
ra. — fnrart mm fete: fan at fige. D'æ 
fnart nok: ber behøves ikke meget. 
Snart, m. Brand, brændt Ende paa 
Tra; ogfaa Taande. Tell. i 
fnarta, v. n. opfriffe Ilden ved at af. 
banfe be førbrændte Ender paa Ved⸗ 
ftyfferne. Tell.  fnarte par Barmen". 
Snarte, n. tørre Stifter til at tænde 
med [== Kveikje, Tendved). Øfterb, — 
— If. Snart og Snerta. 
fnartenFt, adj. raft til at betænte fig, 
fnar til at fatte en Beftutning eller 
finde en Udvei; fnarraadig, fom har 
. Nanbenærværelfe. Næften alm. og me» 
get brugl. (Modſat frintentt). 
fnartifjen Caab. t), adj. let at tage, 
fom man fan faae i en Hart. 
fnartør, adj. raft, fom griber hurtigt til. 
Snarvending, f. Korthed, Haftighed, 
fnarvoren, adj. raff, Purtig. 
fnaud, adj. 1) bar, blottet for Haar eller 
Lus ffalbet; ogfaa meget forthaaret. 
Nm. og meget brugl. (meft i Formen 
fnau, fnaue). G. N. snaudr. — 2) 
blottet for Midler, arm, fom har intet. 
SF. aud). D'æ reint fnaudt: der er 
intet at finde. Heraf ſuoyde. 





Gnerpa 


fa). I benne Betydning flulbe bet have 
JFormerne: fnerp, fnarp, fnorpe. Ii. 
flreffa, tverra, fyerva. 

Gnerpa, f. Brand eller Børfte paa Korn; 
Stak (arista). Sogn, Søndre Berg. 
Fell. og Å. Nogle Steder: Snarp, å. 
(Ork. Oſterd.). Ellers Ogn og Agn. 

Snerra (Snærre), ſ. Uleilighed, Knibe. 
Da va han fo laut ſtaa i Snærrenne fyre 
bær: bet var han fom fom til at flaue 
i Zutten, eller ſom det gik ud over. 


Sdm. 
Snert, m. Snert, Hugs et lidet Angreb, 
k Er. af en Sygdom. — fnerta, v. n. 
ugge, flaae efter noget. (Sjelden). 
Snerta (Snærte), f. en Lyſeſtikke (= 
Spil). Helg. If. Snart og Gnarte. 
fnerten (nærten), adj. fnar, raſt, bure 
tig; ogſaa: let, bekvem, net til at bru» 
e. B. Stift (tilbeels meget brugl.). 
BG fnar, fnell, fnedden, fnoga. — Oge 
aa adv. f. Er. Dæ vart fnærte gjort. 
fneug, f. fnibig. Sneveg, f. Suidveg. 
Snitd (anb. I), n. 1) Snit, Maneer. 


(Sjelden). fm Snid par: fane det rette 


Greb paa, faae Indſigt eller Øvelfe t 
noget. Sbm. (tilbeels udt. Sne). — 2) 
Gfraaning, føraa eller ffjæv Netning. 
ppm Snid": paa fraa, fjævt. Naſten 
alm. (dog meft i Formen: Sne). I 
Øbr. Balb. og Buſterud hedder bet: 
Snei; pm-fnet. (G. N. å snid. Ev. 

å sned). Ogſaa Å Snid“ (i ſne); f. 

x. Begjen gjeng Å Sne: Beien gaaer 
fragt eller i Krumninger opab Bakken. 


If. Stm. 

GSnidberg (Sneberg), n. en ſtraa Bjerge» 
flade, hælbende Klippe. 0 
fnide (ii), v. n. (fnid; fneid; ellers 
e- be), 1) fnitte, Mære t noget. Me⸗ 
pet fjelben. If. fneibe og Sñneid. — 2) 
oie, breie, gage ſtraat eller til Siden, 
Mere brugl. ,inibe inn pa ein”: fikle 
paa En, føge at indvifle En i en Sag. 


m. 

fnidig (aab. å), adj. 1) ſmidig, myg, fom 
bøter fig let. N. Berg. Nogle Steder: 

- fne'ug. —2) fnedig, liftig. 

Snidfant, m. Gfraafant. 

Snidflafje (Sneflafje), m. en fraa 
eller hælbende Jis (paa Marken). Shl. 

Snidkubbe, f. Sneidfubbe. 

ſnidſkoren (fneftoren), adj. ſtaaren paa 
ftraa, ffjævfantet. Sjelden. | 

Snidveg (Sneveg), m. en Vei fom ganer 
fragt eller i Glyngninger opad en 

akke. 

Snigjel, m. (FI. Snigla,r), en Sne- 
el, Ubtales fæbvanlig Sniel, bog og 

. 144 Snigel (Sogn), Snegle (Indr. 


* 


— fnild 455 


G. N. snigill — I Sammenfætntng : 
GSnigles f. Er. Sniglegæng, m. Sneg⸗ 
legang. Sniglebonn, n,Sneglens Fo⸗ 
leborn. Sniglebus, n. Sneglehuus. 

Snik (ii), m. 1) et lidet Spanb, dannet 
fom en Xſte. Hard. (= Bytte Å NGL). 
— 2) et Knippe (= Haanb). Gbr. der» 
til Fiſteſnik. 

Snik (aab. i), m. Lugts ffær ond Lugt, 
Stank. Meget brugl. Å Søndre Berg, 
I Sogn hedder bet SnæP. 

Snik (and. N, n. Fløde af Raamalk, 
Sm; Hertil: ſnika (aab. i), v. ae 
beftroge Brød med MRaamelt, for at 
bet ffal glindbfe. Snikabrod, n. og 
Snikalefſe, f. Fladbrod fom er beftras 
get med Raamalk. (Andre St. falbet 


Skinabrod). 
fnifa (aab. i), v.n. (a-a), lugte, ſtin⸗ 
fe. Nbl. og fl. Ogſag lugte til noget, 
- pinifa pa". Hard. If. anga. J 
ſnikja, v. n. (kje -kte), fnylte, ſnige fig 
ind for at faae noget. G. N. snikja. 
Han fæ fje vera tytfjen folm) fnikje 
ffals den fom ffal fnylte fig noget til, 
maa have en god Taalmodighed. 
Gnikjegjeft, m. Snyltegjæft. 
ſnikka, v.n. tilffjære noget, arbeide meb 
Kniven. Sfal bruges i Dell. If. fnifra. 
fnirka, v.a. (a-a), 1) bebreide, bable, 
minde En om noget fom er til Sfam 
for ham. Fell. Gjem. fnæfjes ellers; 
neffja og fl). Heraf „uſnikka“, uden 
Fornærmelfe. — 2) føre En Å Straf 
effer Uleilighed; egentlig: overbevife 
effer blotte Fornærmeren, faalebes at 
ban maa erfjende fig fyldig. Shl. 
Han ha vitt gjort ba, men ba fann 
fngjen fniffa han føre ba". If. ſnikke⸗ 
a 


u På ' 
Snikkar, m. Snedker. G. N. snikkeri. 
fnirfelauft, adv. uben Ueifigbed, uane 

fegtet, uden Fare. B. Stift (ogſaa i 
de nordlige Eane hvor Ordet „ſnikka“ 
er ubefjendt). Dæ gjeng ikje ſnikkelauſt 
av fe: bet vil vift itke gaae godt. 


(Sdm.). 
ſnikra, v. n. gjøre Snedker⸗Arbeide. Hed⸗ 
der ogſaa ſnikkera (ee). If. fniffa. 
ſnild, adj. 1) vakker, ſmuk, takkelig. N. 
Berg. Vofs, Valders 5 f- Gnilde 
Klæde: ſmukke Klæder. (Som.). Eit 
| (hilde Bærs et vakfert Beir. (Balders). 
angler i andre Sprog. — 2) artig, 
velvillig, forefommendes byggelig at 
omgaaes med. Alm. og meget brugl, 
Ogſaa ſtikkelig i Opførfel, ſedelig ula⸗ 
ſtelig. (Udtales paa mange Steder: 
mid. f. Sv. snåll. — 3) veltænfen- 
6, godbjestet, Edel, agipærdig. Ein 


456 Snilbffap 


fnilb Mann: en gob, agtværdig Mand. 
— J Svm. figes ogſaa „ein GSnilda- 
Mann", veit Snilba-Menneftje”, hviltet 
forubfætter et Subft.: Snild, £. (Isl. 
snildar-madr, en fog Mand). 

SnildfFap, m. Vakkerhed; Artighed, God⸗ 
bed. — Oftere Snildbeit, f. 

fnildt, adv. vaffert, ſmukt; ogfaa let, 
mageligt, uben Banfteligbad. 

fnim, adj. fom fommer tidlig. Tell. Si⸗ 
ges om en Ko fom Falver tidlig eller 
om Hoſten. G. N. snimma, tidlig. 

Gnipa, f. Sneppe. Kun i  Myrfnipa". 

Snipel (aab. i), m. Snip, Læp. (Sjel⸗ 
ben). If. Øyrefntpel. (461. snepill). 

fnipnafa (i), adj. fpibsnæfet, med fpids 
og nedboiet Rei. Sdm. Fell. 

Snipp, m. Snip, vderſte Spids. 

Snippa, f. Hjorne; f. Er. paa en Dug. 

ſnippa, v. n. flæbe, græde. 

fnippen, adj. 1) fortræbelig, nebflaaende ; 
f. Ex. om et pludfeligt ab. 2) lagen, 
ſtuffet, nebflaaet ved et pludfeligt Tab 
eller ved Skuffelſe i en vis Forventning. 
Meget brugl. i Nordre Berg. Ellers 
paa nogle Steder: fni plegi t Bal» 
ders: (nuppen. Gin fnippen Skade: 
en uventet og folelig Skade. Han ſto 
atte bær” ſnippen m ſnaud'e. (Sdm.). 

Snitt, m. Kneb, Lift, Puds. Hedder og⸗ 
faa Snytt (aab. 9). Ryt Ord. 

fnjærvla, fnubles f. fnasa. 
njo, ſ. Snø. — fnjoa, ſ. ſnoa. 

Snjonæm, n. Sneens Smeltning og 
Bortgang om Baaren. Hard. 

fnjorutte, f. fnøut. 

Snoa (Snoe), f. en Luftning, foag og 
folb Bind; tfær om den Trækvind, fom 
fædbvanlig blæfer fra Dalftrøgene, naar 
Jorden er frosfen, eller naar bet er 
folbere paa Landet end paa Søen. Me» 

et brug. i B. Kr. og Ug. Stift, til. 
eels i Formen: Sno. I Ir. Stift 
hedder bet Sum. If, Snære, Nare og 
Skjelle. 

fnoa, v. n. (a- a), 1) lufte, blæfe lidt; 
om en kold Vind (f. forrige). — 2) 
fnufe, fnage efter noget. Sogn, hvor 
bet ogfaa hedder ſnopa. 

ſnodig, adj. fnurrig, morſom; ogfaa rar, 
befynderlig. Et meget ubdbredt Ords 
finbes baade t B. Kr. og Ag. Stift, 
altid med tybeligt b.— J Oſtre Rbg. 
ſal fnodig ogfaa betyde: brav, flink, 


ygtig. 
fnoga (fra), ſtubbe, vride fig. Jed. 
Snor, f. Snor, Baand. If. Snore. 
Snor (aab. o), n. Snot, Uhumſthed af 
Neſen. Alm. (Nogle St. Snor). Sy. 
snor. Snorſykija, f. en Kvægfygbom, 


—- GSnur 


fom yttrer fig ved Afonbring af Snot. 

- — fnorut (nørrette), adj. (nottet. 

Snora (aab. 0), f. en Snare. Søndre 
Berg. og fl. Nogle Steder: Snare. 
(If. Done). Et eget Slags GSnarer 
falbes ogfan Snurre, f. (N. Berg.), 
G. N. snara, pl. snörur. 

fnorkjen, adj. (part. af fnerfa), fammen 
fnerpet, ftrumpen, indkroben. N. Berg, 
Gbr. (sl. snorkinn). 

Snos, f. Hjørne, Kants tfær bet forrefe 

jørne af Ildſtedet Stuen. „Steins⸗ 

nos'a", Ork. — Så. Nos. 

fnoten, adj. net, vafter, pyntelig i Kla⸗ 
bebragt. Hard. (G. N. snotr). 

fru, v.a. og n. (t-b5be), at fnoe, vende. 
G. R. snua. Præfens bedber i Nordre 
Berg.: ſnyr; ellers fnur. (G. % 
snyr). Smperf. overalt: ſnudde; Su⸗ 

- pin. fnutt. — Betyber Å Særbeleshed: 
1) vende noget om, breie, fnoe. I ind⸗ 
ſtrenket Forſtand: a) vende Hovet under 
Torringen. b) vrænge, omvride, f. Ex. 
et Klædningsſtykke. c) flaae, aftage et 
Stind. Meget brugl. t Gbr. og Ørt. 
— 2) v. n. sende tilbage, begyndbe at 
gaae tilbage. D'æ beft te fnu heimatte. 
Me fnudbdbe bm Stormen tom. — 3) 
vende, være vendt til en vis Sibe. Den 
Sta fom fnur bit. Dæ fngr upp ned, 
2: bet øverfte er vendt nedad. De 
ſnudde rangt: vendte Brangen til. Me» 
et brugl. If. venda. — fnu feg : sene 
igs ogfaa føie fig, bruge Klogſtab, 
føge fin Forbeel. fnu feg HI: vende fig 
til, Taae til, indlade fig paa noget 

Snu, m. f. Snur. 

nuande adj. fom man fan vende. 

nudd (ut), part. vendt; ogſaa vranget. 
Han veit ifje før han æ fnudd: khan 
veed fffe endnu hvorledes hans Sager 


fane. 

fnuft, f. fnupt. ſnugga, ſ. fnegga. 

Snuing, f. Vending; Koets Bending un- 
ber Jørringen; ogſaa Tummel, Bevar 
gelfe — fnar i GSnuingjenne*: raff I 

ne Bevægelfer. (N. Berg.). 

(nulla, v. n. (a-a), ſnovle, ſtode Lyden 
igjennem Næfen, naar man taler. Å. 
Berg. Gbr. Ørt. Heraf Snuning, L 

fnultra, v. n. fnage, fnufe. B. Stift. 

Snunad, m. Omvending, Omnvæltning, 
Forftyrrelfe. N. Berg. 

fnuppen, adj. fluffet, nebflagens f. fripe 

en | 


fnupt, adv. ganffe, aldeles, med ect; f. 
Er. Dæ va fnupt av. I Tr. Stift: 
nuft. 

Snur (uu), m. Bridninger, Vorvikling 
efter Kurrer paa. haardt fpunden Trad. 


fnuraft — fnofaft 


DBeftenfjelbe, Paa nogle Steder Snu 
(vel egentlig GSnudr). Ellers Faldet 
GSnar (Ørt.), Snarlytkje (Tell.) Gnar- 
ruffe (Buſterud). 
fnuraft, v. n. flnne fig fammen t Bug- 
ter eller Kurrers om Traad fom er 
Baardt fnoet. Hedder ogf. ſnura feg. 


. fnara. 

fnuren, adj. fuld af Kurrer eller Sam» 
mensiflinger. Ogſaa figurlig: forviklet, 
vanffelig. 

fnurtla, v. n. fnorfe, ralle; ogſaa hulfe 

med en hæslig Lyd. B. Stift. G. N. 
snörgla. 

fnurla, v. n. ſnovle, ſnorke. If. fnulla. 
Snur⸗lykkja, f. Kurre, Lotte, fremfom- 
- men ved ftært Bridbning. If. Snur. 
fnurra, v. n. (4-0), ſnurre. — „ſnurre 

feg": breie fig rundt (f. fnøra). 
nurre, f. Snora. fnurrig, f. fnodig. 
fnurten, adj. sranten, ftødt. N. Bera. 

Snus, n. Snuus. — fnufa, v. n. fnufes 

ogfan fnage, fpeide efter noget. 

SnufF, n. Afalbs tfær af Mad. 

ſnuſka, v. n. fnage, lede efter noget til 
at æve. Hevder ogfaa ſnusla (multle), 
fnutra og fnultra. 

Snut (uu), m. Snude. Jf. Snyt. 

Sur, f. Snø. — fnya, f. fnøa. 

fny e, v. n. (e-de), fnue, fnøfte, blæfe 

gjennem Næfen. N. Berg. 

fnydje (aab. 9), v.n. (fnyd”, fnydde), 
fnage, fnufe efter noget. Som. 

fnyr (vender), f. fnu. 

Snyrt, m. Nethed, net og varkert Ud⸗ 

feende. NHL 

fnyrten, adj. net, vaffer, pyntelig. Nhl. 

( Isl. snirtinn). | 
Snyt (99), m. Spids, nøget fremragende. 
Sm. Snythue, Hue med Skygge. 
fnyta, v. a. (€-te), 1) fnybes vgfaa 

pubfe (et 298). 2) narre, bedrage. I 
Hardanger har bet tilbeels Formerne: 
ſnyt'e, fnaut. 

fiytt (99), adj. 1) fnydt, narret. 2) fuld, 

bruffen. Brugl. i B. Stift. 

Snæt, m. Stank, Lugts f. Snil. 
noætje, v.a. (e-te), bebreide; f. ſnikka. 
neekjen, adj. ſtarp, bibendes om Kulde. 

Øftere talbfnætjen. (Tr. Stift). 

fnæme, adv. fnart, lettelig. Dæ fann 
fnæme nytte: bet fan fnart hjælpe, der 
behøves itte meget. Sdm. (G. N. snem- 
ma, tiblig). 

fnære, v. n. (e-te), 1) blæfe lidt, tær 

om en fold Bind. Hadeland, Hedm. 
( If. ſnoa). — 2) frreife, fyæve omkring, 


løbe i forffjellige Retninger. Som. Bel fi 


egentlig: haſte, ile (af fnar). If. 
ſnora. 


457 


GSnære, f. Luftning, Bindpuft; Vind fra 
Dalftrøgene (Snoa). Hedm. 

Snære, n. Krat, Rita, Kratffov. Gbr. 
— If. Snar. (I Sogn: Snær). 
ſnoœrkloædd, adj. tyndklædt, letkledt. Som. 

(Maaffee af fnære). 

Snærre, f. Snerra. fnærten, f. fnerten.: 

Snæv, m. 1) Spor af eller Nys om 
noget; maaftee egentlig: Lugt. Det ba 
fengje ein Snæv ”ta da: be have faaet 
Nys om det. Hard. og fl. — 2) Tegn 
effer Mærte af noget (f. Er. af en 
Sygdom), Spor, Yttring, Minvelfe. 
Han ha ein Snæy ta dt: ban havde 
et vift Hang eller Anlæg vertil. Ir. 
Stift. (81. snefill). If. Kjeim, Dam, 

fnær, adj. 1) trang, fnæver. N. Berg: 
(fjelben). G. N. snæfr. 2) map, tara 
velig, farrig. Mere brugl. 3) fmaatæ» 
rende, fom nyder idet. NEI. 

Suø (aab. 9), m. Snee. — Findes i 
forffjellia Form: Snjo (Vofs, Hard. 
SHl.), Snjor'e (Sætersb.), Injow 
(Gbr., fjelben), Snjog og Sjog (i 
Gbr.), Snjøv (aab. 9) og Snjø 
(Sdm.), Sny (Helg.), Snov og Snø 
(meft alm.). Grundformen, hvorfra de 
øvrige gaae ud, er altfaa Snjov eller 
Snjo. (If. Siø). G.N. snjö'r, snær. 
Sv. snö. — Det tilføtede r beholdes i 
bet Satersdalſke øgfaa i den beftemte 
Form (Snjor'ens Å GSnjor'æ); ligeſaa 
t Avjeftivet: fnjorutte. 

fnøa, v. n. (4-4), fnee. Hedder ellers: 
fnjoa Gard.), ſnjoga, el. fjoga 
(Gbr.), fnjøva (N. Bera), fnova 
(meget ubbredt). G. N. mon. — Egen 
Betydning i Salemaaden „ſnova nere" s 
blive nedineet et. fjult af Snee. „ſnova 
feg ut”: rode i Sneen, blive tillneet. 

Snøball, m. Sneebold. 

fnøblind, -adj. blendet af Sneens Farve, 
foag i Øinene efter at have feet længe 
paa Sneen (fær i Solffin. Sv. 
snöblind. 

Snobolk, m. en Tib ba ber falber Snee. 

Gnøbraut, f. en Bei igjennem byb Snee. 
B. Stift og fl. | 

Snobride (aab. i), m. Sneemasfe, Snee» 
hob. Nfj. Som. Ellers Snobree (bræe), 
om enfelte Sneehobe paa Fjelbene. 

Snodokk, f. Sneedakke. N$l. 

Snodriv (aab. i), n. Sneefog, Sneedrev. 

Snodpyr, n. en Figur af Snee, fom lige 
ner et Dyr. Ligefaa Snøfall, Snø- 
Fjering. 

Snø:eling, m. Snee-Jling, Sheebyge. 

nofaft, adj. om Sorben, naar Sneen 
ligger overalt og ingen Plet er aftøet. 
Deæ ligg fnofaft lite ni Sjøen. . 





ſo — Solaglad 


Er. Rar d'æ gjort, fo æ dae forſeint. 
(Samme Former fom bet føreganende). 
Paa nogle Steder bruges det ofte ved 
en Gjenoptagelfe af Hovebfætningen ef- 
ter en indffudt Setning; f. Er. Den, 
ſo(m) vmaa, fo enten vinn 'an elbe 
tape ban. (MN. Berg.). — 2) da, ber» 
næft, berefter. Fyſt fom bæ ein, fo fom 
bæ tvo, mm fo fom dæ alt fleire m 
fletre. „N fo" (mfo): faa, fiten, ber» 
efter. (Meget brugl. t Fortællinger). 
fo, for føm (el. fum), fee fom. 

Sod (aab. 0), n. 1) Sybdning, bet ut 
noget fyber eller brufer. (Af fjoda, ſaud). 
SI Gogan ogfaa: Stoi, farm, Straal. 

If. Soll). — 2) Band eller Vadſte, 
ort noget er Pogt. Kjotſod, Fiftefod. 

. (Meft alm. Sov”, nogle St. Sm). G. 
MN. sod. — I DB. Stift har man ogf 
et andet Ord: 3058, n. om Kjødfuppe 

- med Gryn. 

fosban, faaledes beftaffens f. dun. I 

. GSvym. figes: fo-den, >: faadan. 

Gode (aab. 0), m. 1) Sybning, Kog- 
ning. Fett ve Soen: nær ved at fyde 

.- Op. — 2) Sveisning af Jern og Staal; 


f. ſjoda. 
foden (aab. 0), føden, føgt, opføgt. G. 
MN. sodinn. 
Sog (aab. 0), n. 1) Sugning, det at 
, fuge eller patte. (Ejelden). 2) Beklem⸗ 
melfe, Presning. Tildeels i B. Stift. 
Soga (aab. 0), f. Sagn, Hiftorie, For- 
;* tælling. Søndre Berg. Rbg. Tell. (El⸗ 
fers Segn). OG. N. saga; acc. sögu. 
Sogbarn (aab. 0), n. Pattebarn, blende 
Barn. B. Stift (I Formen Sogeba”n, 
GSogebadn). If. Sogmor. 
Sogemann (aab. 0), m. Hjemmelsmand, 
ben fom man har faaet en vi6 Under» 
ning efler Fortælling fra. N. Berg. 
Sogg, m. en dygtig Karls f. Sugga. 
ſogien (aab. o), ſuget, udſuget; — 
uga. 


vætfet, angreben. Particip af 
(Fleertal ſogne). 

Szznebie, m. Svommeblare i Fiſt. 

ard. 

Sogmor, f. Moder fom giver Die. Of⸗ 
tere Sogemor. B. Stift. (Sog, aab. 
o). 

Sogn (aab. 0), f. Sagn, gammel For⸗ 
tælling. Meft i Talemaaden: ,et fetande 
Eogn, 9: en Sradition. N. Berg. G. 

» sÖgn. 

Sogning, m. og Gogna, f. JIndbygger 

af Sogn, t Bergens Stift. I elve 


Diſtriktet nævnes bette deels Smgn, 
deels Saun; altfaa Sægning og Sau 


ning. 
Golf, n. (egentl. Synkning), i Tale⸗ 


459 


maaben: ,fetje Soft ti ein": fræmme 
eller ybmyge En. N. Berg. 

Goff, m. Strømpe. G. N. sokkr. (Om 
Forholdet til ,Hofe", fee Hofa). — 
GofFeleft, m. Foden eller den nederfte 
Deel af en Etrømpe. „ga fotfeleftom* 
Aage med bare Strømper. 

8 Fjen, part. ſunken. S. ſekka. 

okkut, adj. om Dyr, fom have en egen 
effer afftiffende Farve paa Fodderne. 

Sofi, n. Sagl (= Sleve). Rbg. (7) 

Sokn (00), f. 1. et Slags Krog, hvor» 
med man føger paa Bunden efter no⸗ 
get fom er nedfuntet. (G. N. sökn, 
Sogen). Dannet af en forældet Form 
af Verbet ſokja. 

Sokn (00), f. 2. Sogn, Kirkeſoan, Menig⸗ 
bed. G. N. sökn. See Preftenjeld. 
fofna (00), v. n. 1. (4-4), føge, lede, 
jennemføge Vandet med Lod og Kroge 
or at finde noget fem er funtet. Berg. 
og Dr. Stift. Ogſaa ellers om at føge 
forigt efter noget, rode, fnage, fnuie 


omfring. 

fofna, v. n. 2. (a-4), foane, henbøre 
til et vift Sogn. GSjelbnere. 

Soknabod, n. Sognebud, Præftens Be» 
ſog hos en Syg eller Døende. 

GSofnabolf, m. ben mellemfte Deel af 
et Bod (Not). Nhl. SHI. 

Gofnabyte, n. Grændfeftjel imellem to 
Gogne. Hedder ogf. Soknaftil, Sok 
namertje. 

Soknafolk, n. ndbyggere af et vit 
Sogn; ogfaa Folk fom høre til famme 
Sogn. Ligeſaa Sofnabonn, n. om 
to efler flere Mennefter fom ere op⸗ 
dragne i famme Sogn. 

Sokning, m. Sndbygger af et vift Sogn; 
f. Er. Mterfotning, Vangsſokning. Om 
Svindfolt: Sokna (fjelbnere). 

Soks (aab. 0), f. en Sar. Noale Ste» 
ber ffær om en ftor Sar med Bue el» 
ler Fjæder (uden Nagle). See Stjæra. 

Sol, f. Sol; ogfan Solftin. I Sol'en⸗ 
ne: i Solffinnet, lige for Solen. (Ii. 

Avføla og Foriøla). Mote Sorenne: 
imod Solens Ganga, nemlig fra Høire 
til Benftre. (If. rangføles). — I Same 
menfætning tilbeels „Sola“ f. Er. So⸗ 
lagmna. (B. Stift). 

fola, v.a. 1. (a- a), fole, varme i Sol 
ſtinnet. — ſola feg. 

føla, v. a. 2. (a-å), faale, fætte Saa- 
ler i. Af Sole. — Hertil Soling, f. 

Forfaaling. 

Solaglad, n. Solens Nedgang. Et me» 
et ubbredt Orb; meft i Formen So- 
anla (veftenfjelts), Solegla (fønben- 

fjelbe), Solgia (Ørl.). Ste gla 





Svmar — fotbrun 


flelds; ogſag I SH. (fo), f. Er. De 
værre fo intje (0: værre end intet). 
3) hvor. Almindeligt efter ,bær”s f. 
e 2008 bæ bær fom bæ log (el. 

fang). — Paa nogle Steder I EN 

Sir Priges ogfaa Formen fom eller 
tettere: ſum (aab. u) i ben førte Be- 

n — tybning, men fun naar Artifelen følger 

+ efter; f. Er. Da va fo flørt fum eit 
$ut. Derimob: ,fo fore for $usr, 
ufo godt for inkje" 0. f. v. 

Somer, f. Sumar. 

føzmæta, adv. ſaaledes; ogſaa: i fade 

* ban Grab, faa omtrent, NYl. 

omme, f. fovna. 


gem f- fume. fe 
nm, m. (Fl. r), Søn. Formen 


Søn: 

. Son (09) findes Fun tildels i Tell. og 
* Ra: å ellers hebder bet alm. San. 
. (Ø. N. sonr). Fleertal bedder i Som. 
Sæne; ellers Søne (G. N. synir). 

+ — I Sammenfetning: Sona el. Sa- 
na. Hertil Sænafama, f. Sønne- 
. fone. Sænafon, n. Sønnefon. G. 
MN. sonarsonr. — Naar Son føles til 
Fadersnavnet, bliver bet tilbeels forføre 

v fet eller forandret; ſaaledes paa Helgee 
- fond: Nils ſo San (for Hansfon); 

t Sunde. og Foſen: Nildfa, Hansſa. 

, Va. (a-a3 el. a-te), fille, nede 
hr bringe i Forglemmelfe. Det fonte 
:.bæ ned: be nedbydfede Sagen, gjorde 
at ben ifte blev videre omtalt. Parti- 

i eip fæbvanlig: font (00). De vart 
: neb-font. 
ſo⸗ne. adv. faaledes. (I6L. sona). No- 
et fjelben, men bedder oftere: fon” 
(Drt.), fan: (Telt), og endnu oftere 
fordoblet: fosfon, farsfan: J Rbg. 
mes: fosfi og fosja (fom ganer ved 
* Given af ”fosy; j fee korfo). Ellers fo» 


feig, faleifen. If. ne: 
Soning, f Rebngsfelfeg f. fona. 
p (09), m. en bred Ende, udvidet 
J kn eller Fant, f. Er. paa en Luur, 
afaa om ben neberfte Ende af et Ror. 
B c torefop). Stm. I Tell. Skjel. 
en Bifter, Kvaft eller Saartop 
1 til ty AA med. (Sv. sopa). Dgfaa 
mimenfeiet Støy. gje opa ben 
« e Stump, 8. E po ifte, gi 
opa, v. a. (2-0), feie, vifte, gjøre 
veent for Støv og Emo. Am. (G. 
GM. söpa. Sv. sopa). Particip festet 
ofteſt — og norbenfebe; føft). 
gm Golw'e: fete Gulvet. ſope bopr 
ſainmenſtrabe, feie fammen. 
spafs, adv. faavidt, I ben Grad. Me» 
for brugl. (fee pafs). 
Sp (aab. 0), f. Gøbemad for Børn. 
bm. og fl. Egentlig Sopa 


461 
Sope (ab. PÅ m. en Sub, en liden 
Gump af Badfte I et Kar; Leyning 


aa Bunden. Tell. (Skal ogſaa finbed 
Er. Stift i Formen Smpa). G. R. 
sopi. (Af favn, faup). Ellers Skyet, 
fepen (aab.), føbet. Darin af 
fopen (aab. 0), føbet. Particip af fupa. 
Soping (00), f. Feining, Renfelfez oge 
faa en flor Skynbing og Bevægelfe. 
Soplime, f. følgende. 
Sopling (00), m. Feiekoſt, Kvaft af 
fammenbundne Kvifte til at feie med. 
Gift, Helg. — Heder paa nogle 
Steder Sopl; ogſaa Sovl (Sm. 
br.) og Solv (Gbr.). Ellers: Lime 
og Goplime (fenbenfjelbe). — Sop: 
Tingris, n. Kvifte til Feiefote. Ogfaa 
Gople-ris og Govleris (Sdm.). 
Sopp, m. Svamp, —E Pabbe» 
hat. im), Sv. sopp. Jöl sveppr. 
— Et andet Sopp" betyder en Lege» 
bod (G. M. 132) og forefommer i 
de tellemarkifte gi 
Soppa, f. —— Bræftet Brød met 
ælt. N. Berg. (Ellers Soll). — 
anbet Coppa, med Betydning: — 
flydende Træ eller Tommer, — ſtal bru» 
ges ved Kriftiansfand. 
fopprøten (aab. 0), adj. blød og raab. 
ben fom Jordfoamp. $edder ogf. „ſop⸗ 
st em faa Dmforg, Beky 
org org; ogfaa Omforg, Bekym- 
OG. N. sorg. Herat fyrgja. 
org adj. bebrøvet. Sogn. 
— — —5 bedrovet. Bu⸗ 
Heri for! 

Pk adj. forgfri out mret; ogfaa 
tryg, filter. I B. Gtift —— 
Sørp, n. eteren, Støv, GSpaaner, 

Straa og bedlige paa et Gulv. Meget 

brugl. t B. GStirt, ogfaa Å Gbr. og 
E Gopl, Flasfop; onbenjelb8). 

M. som. Hertil Sorpdungje, m. 
Dunge af ubfaftet Feieffarn. Sorps 
fr, f. Braaen imellem Døren og 


Donen. 

Sorphøne, f. fre Snoretall. 

forte, f. foorta. fofon, f. font. 

Sot (00), n. So. G. 

Sota, f. Sodkvakt, — 

Sota (aab. 0), f. 1) Sibbens 2) Gate, 
06 at fibbe paa. B. Stift. 

eta (Soto, Sutu). Han ær hv or 

ene beft: han befinder fig bedft ved at 


pubfe, renfe før God. Sv. 

Mobfat I For! Anbelfen vfota 
ut*, o- foærte, Mfmubfe med Sod. 

foret v. n. blive føbet. 

forbrun, adj. fobbrun. If. fotut. 





fota, 
sola. 









GSpantraav — Spelt 


Spantræv, n. færtt Trav, fom nær» 
mer fig til Fitrfpring. Rbg. 
fpar, adj. fparfom, fnap, farrig. $Han 
va fo fpar på dæ. Meft brugl. t Tr. 
Stift. G. N. sparr. 
fpara, v. n. og a. (e -te), 1) fpare, 
tage Mmapt efler fparfomt til. I Gbr, 
og Ørt. fpmrm. — 2) befpare, faae 
lovers ved Sparfomhed. Sjelbnere om 
at flaane (fee liva). — 3) Hindre effer 
. affolde En fra noget. Eg ſtal ifje 
fpare deg: jeg flal itfe hindre big ber- 
fra. N. Berg. (Cgentlig v. n. med 
Dativ, altfaa: forholde noget for En). 
fvarande, adj. fom man bor fpare. 
Sparing, f. Befparelfe; Sparfombhed. 
park, n. flært Støben og Bevægelfe 
med Fodbernes ogfaa Kamp, Dvyft, 
voldfom Anſtrengelſe. (Forſtjelligt fra 
bet danſte Spark). 
ſparka, v. n. (4-4), fyrætte, fløbe med 
odderne, ligge urolig. Ikke tranfitivt 
om Sv. sparka og D. fparke, ber 
are til vort , fpenna”. 
Sparre, m. 1) Støtte, Pæl fom fættes 
pan firaa imod en Bæg eller Der. 
- Hard. — 2) Sparre, Straabjælle i et 
Fag. Øfterd. See ellers Sperra. 
partam, adj. fparfom. 
fera, f. briva, reifa, reffja. 
Spafi, n. Rum. (Fremmedt Ord). 
ſpauka, v.a. grave eller fafte tilſide med 
en Skovl. Sdm. 
fpæ, v. a. (t-05e), 1) tanke, flutte, 
formobe. Søndre Bera. Jad. Tell. Hall. 
Eg ſpar dæ": jeg fan tænte bet, det 
er not fandt. Eg ſpar ban æ tomen 
no: nu tænter jeg dog at han er kom⸗ 
men. (NY). — 2) fpaae, forudfige no» 
get G. M. spå. Particip: fpadds Å. 
+ Den Enden ha” vore ſpadd'e lengje. 
Spa dom, m. en Spaadom. 
pla, f. fpela. Spale, f. Spole. 
pamann, m. Spaamand. 
Spæmøy, f. en vis Knogle i Kvernes 
—*— med en Huulning paa den ene 
. Side; brugelig naar man leger Spaa- 
mand. N. Berg. 
Spænad, m. JForudfigelfe, bet at man 
ſpaaer. 
Spænar, ſ. Spene og Spune. 
Spaong, f. (FÅ Bpeng/er), 1) en fmal 
lade, Skinne, Jernbeflag, paa Hjul, 
leder 0. f. 0. Meget brug!. t be 
fyblige Egne. (JI Ir. Stift hedder bet 
Stang). G. N. spöng. Heraf fpengja. 
— 2) en Fværftribes et Bindkuft, fom 
banner en ftor mørt Stribe paa Band- 
fladen, ligefom et Baand eller Bælte. 
Fr Stift. (If. fpengja). Mogle St. 


463 


ogfaa et Jisbelte tvært over en Fjørd. 
== 8) en liden Bro, bannet af nogle 
fammenføtebe Træftammer. Inderoen. 
(Sv. spång). I Rbl. betegner Spang 
ogfaa et Idet Loft (= Skutt, Lem). 
fpænga, adj. befladet med Stinner eller 
Vader; f. Er. om Hjul. 
Spænnflede (arb. €), m. Stede med 
ernbeflagne Meder. 
fpænofen (aab. 0), adj. begjærlig, meget 
lyftens f. Er. efter et Slaas Mad fom 
man bar længe favnet. Sogn. NYl 
(Uvis Oprindelfe). Andre St. kahuga. 
æra, f. fpora. fpæra, f. frara. 
ævmis, adj. fog til at fpaae. Sjelden. 
Spe; n. Spee, Spot. I Særdeleshed: 
onte, forblommet Spot, hvorved man 
mener bet mobfatte af hvad man figer. 
Saaledes i Sdm. og tildeels NBL og 
Fell. Pax Spe": ſpotviis. Dæe Strepp”e 
oa bære pa Spe, >: ben Ros fan bløt 
ubtybes fom Dadel (Spotteros). — 
Hertil Spe-FræFa, f. Spottefugl, En 
fom lafter faalebes at bet feer ub fom 
Ros. Spe:or, n. pl. Spottegloſer. 
If. fpeftjere. - 
v. n. (a- a), fpotte. (9. N. 
spéa). Vfær at fpotte ved Jronie, røfe 


N. 
Berg. Du tar inkje fpere, 2: du be» 
Bøyer ikke at (potte; hvad du figer for 
Spøk, fan Tettelig fomme for Alvor. 


, m. 

fpeeleg (fpele), ndj. farlig, sovelig, bri- 
fig. Meget brual. i Kr. Stift (Tell. 
Nb. Jed). Ogfaa i Som. tfær om 
en briftig Spog, fom let fan ende med 
en Ulyffe. Dæ va fpele nok: det var 
nær ved at der flulde fee Stade. Au⸗ 
bre Steder figes fpøljeleg og ſpokjen. 

Spegjel (aab. e), m. Fl. S egla, r), 

Det Speil. Udtales t DB. Stf: petel 
(men FL Sypegla), ellers Spigjel 
(Hall.), Spiel og Spil (Gbr.). G. 
N. spegill (af et lattnff Ord); Sv. 
spegel. —2) et Exempel; og faa en Be⸗ 
givenhed fom fan tjene tl Advarfel. 
De funna fnart hendt ein Spetel: der 
kunde frart hendt en Ulytte. B. Stift. 

fpegjelblær, adj. fpeilttar. 

fpegla (feg), v. a. (4-40), fpeile fig. 

Speis, f. Ildſted, (RXbg.). S. Spis. 

Speiſi, m. og Speifidalar, Sypertedaler. 
(Fremmedt Ord). 

Speiſs, f. et Riis. Svm. 

fpekje, tilfryfes fer fpætje.- 

Gpeft, n. Spak. — fpekta, v. n. af» 
fjer Spak. Spektetjøl, f. Spakke⸗ 





fperra — Spiltaug 


bænge Fiſt parviis Hl Jørring. Helg. 
Sdm 


ſperra, v. a. 2. (a-a), opfætte Spar» 
rer eller Skraabjalker til et Jaa. 

Sperra (Sparre), f. 1. Sparre, Skraa⸗ 
bjælfe hvorpaa Tagfjelene lægges. Her» 
til: Sperreflauv, f. ben Kløft eller 
Vals, hvorved to GSparrer fammenføtes 
i Jagryagen. Sperrepar, n. to fam- 
menføtebe Gparrer, een paa hver Side 
af Zaget. Sperretaf, n. Jag fom 
bytler paa GSparrer (iffe paa Nafer). 

Syperra, f.2. et Par Jiffe, fammenbundne 
ved Halen for ut ophænges. detg (Paa 

Isl. spyrda, fom er et andet Ord) 

fpe-(Fjere, v. a. frænfe, faare ved bitter 

. Spot. Sbm. (f. Spe). 

Spetta, f. Speætte, FTræpitfer (Picus); 
en Fugl. Brual. i de fybligfte Cane. 
Ogſaa faldet Grønfpetta, Gulfpetta. 
(Ellers Srepiffa, Treflopp). Svarer til 
bet tydſte Spedt. 

Spiel oa Spigjel, f. Spegjel: 

Spif (, f. (Fl. Spifa,r), 1) en 

Splint, Stump, et fmalt Stykke; tfær 

. af Tre. Rbg. Tell. Mere alm. i Same 

+ menfætning. (Handfpit, Riſteſpik). If. 
Regafpit. — 2) en Lyfeftiffe, tynd Splint 
af Vyrretræ til at tænde og Iyfe med. 
Meget brugl. i B. Stift; ogfaa i Gbr. 

.. Ørk. og flere. Ellers Faldet VIyreflis, 
Stille, Snerte. —3) en fmal og udbrugt 
tee. Oftere Faldet Ljarſpik. N. Berg. 

- (5581. spik, om en liden Segel). 

pifa, v.a. (a- a), fplintre, fnufe, flaae 

.- t-fmaa Styffer. B. og Ag. Stift. 

fpifa (ſpike), v.n. pønfe, fpefulere. Bu- 
ſterud. (581. spekja). If. Spilt. 

ſpikande, adv. i Talemaaden: ,fpifande 
fint”, 2: fnyſende, raſende af Brede. 
B. Stift. 

Spikar, m. Spiger, Søm, Jernnagle. 
Hedder ogfaa Spik (Bald. Gbr.). OG. 

: Å. spikari. Sv. spik. — Spikarlod 
.(aab. 0), f. Nagletog, Form til at 
flane Spigere t. Spifarnavar, m. 
Svigerhor. . 

Spikelogje (aab. 0), m. Flammen eller 

- Lysningen af en Lyfeftiffe. 

Gpifetre, n. fedt og ilbfængende Træ 
til Lyſeſtikker. E 

Spikje (aab. å), n. 2), Spege. Kun i 

orbindelfen ,i Spikje“, >: i fpeget 

. Silftand, tørret, eller tilſtrekkelig gjen- 
nemfaltet til Spitsning. (381. speikja, 

førre). Hertil Spifjefjøt, n. fultet 
og tørret Kjød. Ligeſaa GSpikjebog, 

r. Gpifjelmr. — Spikjefild, fr. nedfaltet 


Sid. i, 
Spilt, n. et Puds, Drillerie, en Skulle 


465 


. føreg (== Pretta). Dei ha gjort meg 
eit godt Spikk. Sogn og S. Berg. 
fpiffa, v. n. (4-4), fnitte, fljære, til. 
fjære noget med en Kniv. Sondre 
Derg. Sogn, Gbr. — Ellers: fmide 

(fmta). 


Spikkeband, n. et Neg eller Kornbaand, 
fom man ved visfe Leiligheder (tfær 
paa Saleaften) fætter ub, —* at Spur⸗ 
vene ſtulle gjøre fig tilgode dermed. 
Fell. (f. Spiftje). - 

Spikkje, m. (Fl. Spikkar), en fælles Be» 
nævnelfe før Smaafugle, fom Spurve, 
Veigt, Gjardeſmutter og flere. Tell. 
(I ſpenſte Dial. sperke og spicke). 

fptfna, v.n. (a-a), tørreé; ogſaa gjen» 
nemtrænges af Salt, blive fpifelig (om 
faltet Kjød og Fi). Ser Spilje. (Ev. 
spickna). 

pifra, v. n. beflaae med Epigere. 

pifut, adj. flifet, fulbd af Splinter eller 
Flifer. Rba. (ſpikutte). Af Spif. 

Spil f. Spel. Spil (iD, f. Epegjel. 

ſpila, v. a. (4-4), fpile, ubfpærre. 

Spila (aab. i), f. en flad eller tynd 
Gplint, en Spaan. N. Berg. (If. 
Spile, Spilbra, Spole). Hertil Spt- 
leforg, f. en Kurv, gjort af tynde 
Splinter. 

Spildra, f. en fang og tynd Fjel ig 
en for Spaan). B. Stift og fl. (Sv. 
spillra, Eyplint). 

fpildrende, adv. fplitter. fpilbrendbe na- 
fjen (Sv. spiller naken). fpilbrende 
nytt: fplinter nyt. (If. Isl. spån-nytv). 
Hedder ogfaa fpildrande. 

Sypile, m. en Spile, en Pind til at ud» 
fpile noget med. 

Spilkviſt, m. en fortørret og næften los 
Kvifterod i Planfer. Helg. Bel egentlig 
Spillkviſt. (Naar Spillvif findes i et 
Fartøi, ſtal det forlifes figer Sagnet). 

Spill, m. Stylregn, Regnbyge. Som. — 
Oftere Regnfpill. 

fpilla, v. n. (€ te), tinde, ſtromme. N. 
Berg. Han fpille ned: det øfer ned 
(om Regn). Dæ fpilte Blod'e: Blo⸗ 
bet ſtrommede ned. Sdm. 

fpilla, v.a. (e-te), fpilbe, bortfafte, for» 
fpilbe. G. N. spilla. 

Spille, n. Spilbe, Forodelſe. (Sjelden). 

e Spilles: til Spilde. 

Spillevegn, n: Skylregn, ftært Regn. 

gfaa kaldet Spillevatn, n. Meget 


brugeligt Å Som. 
fyilt, adj. 1) fpildt, forfpilbt. — 2) fpe- 
daiſt. Brugl. i B. Stift. (If. føitelfd. 
Heraf Spiltefykja, f. Spedalſthed. 
Spiltaug, n. Spiiltoug, Heftebaas. Bru» 
geligt ſondenfjelds. (Sy. spilla). 


30 


466 
fotntfen, adj. ſmakker, tynd, fpinfel. B. 


fpinna, v. a. og n. (fpinn; fpanns 
fpunne), at fpinde. 6. N. spinna. — 
$Heraf Spinnar, m. en Spinder (Spin⸗ 
derſte). Spinnarløn, f. Spindelon. 

Spinning, f. Spindben. See Spune. 

Spinnel, m. et Slags Dreierbænt. B. 
Stift. Spinnel ffal paa nogle Steder 
ogfaa betyde Edberfop. (Sv. spinnel). 

Spir, m. 1) Spiir, Top, Spids; en af 
GStraalerne i en Krone. — 2) Strøm, 
GStraale af noget fom fprudler frem. 
De fo Spiren: en Strøm vældede 
frem. N. Berg. I Som. ogſaa om et 
Uheld, en Ulptke. „De hende ein Spir"”. 
(If. Spegjel). — Et andet „Spir“ be» 
tegner Makrelens Angel; fee Pir. 

fpira, v. n. (e-te), 1) fpire, flyde op. 
(Itte alm. See renna, mla, brydda). 
— 2) fpruble, ftrømme, vælde frem. NR. 
Berg. (Svagere end fpille). 

Spis, m. Ildſted, Arnefted. Vell. Cfjel- 
ben). I Rba. forefommer: Speis; 
ellers hedder det Peis (Ug. Stift). 
Sv. spis. 

ſpiſk, adj. fpibs. (Egentlig fpitft, da 
„Spids“ flulde paa Norſt bedde Spit). 

fvisfe, v. a. fplidfe Toug. Svm. 

Spisſel, n. Efterbryg, den ſidſte Vadſte 
om fommer af Roften, og fom har 
fun en fyag Efterſmag af Øl. Berg. 
Stift. (If. Ev. spisöl, Bordel). 

Spit (if), n. Fortræd, Fornærmelfe, Op⸗ 
rrelfe; ogfan Spot, ſpydige Ord. 
Sogn og Søndre Berg. (If. Eng. 
spite. Soll. spijt). 

fpita (aab. i), v. n. (4-4), 1) blive 
ſpids, fortyndes eller fmalne mob Enden. 
Fell. (If. foesfa). 2) v. a. ftrifte, 
binde med Striffepinde. Rbg. Tell. — 
See fpyta. 

Spital (aab. 6), n. Hofpital. I Berg. 
Stift Spytal (aab. y). If. fpitelft. 
fpiten (it), og ſpirig adj. ſpydig, ſpodſt, 

tirrende. Sondre Berg. 

Spitor', n. pl. ſpodſte eller ſpydige Ord. 
Sogn. I Nbl. ogfaa: Sypitøre. 

fpitelfk (aab. i), adj. fpedalft (= fpilt). 
J Nordre Berg. hedber bet fpytælfke 

" (aab. 9). Isl. spitelskr. Sv. spetålsk. 
Sf. Spital. 

Spjeld, n. 1) Bræt, Skive; en Plade 
bvormed man luffer et Rør eller tfær 
en GSforfteenspibe. Meget brugl. (G. 
N. spjald). — 2) en Tiden Hylde; tær 

' en Hiornehylde, føm bannes af en fort 
trefantet Fjel. N. Berg. — 3) Band- 
ſtovl, Bandfang paa et Mollebjul. B. 
Stift. See ellers Kaſteſpjeld. 


fpintjen — Spon 


Spieldr, fre Stille. 
Spjelk, m. 1) Spandtræ, Spile hvor. 


v. a. (a- a), ſtotte med Spiler 
eller Splinter, binde Spiler til et brak 
fet vem. — fpjelfa, adj. forbunben med 
Gplinter. 

fpjerten, adj. ftolt. Soan. (If. fpretten). 

Spjole, f. Spole. Spjolk, f. Syjell. 

Spjote, m. en (mal Kile. Fell. 

Spjut, n. Spyd. (Skulde egentlig hedde 
Spiot, men benne Form fynes at mange 
le). G. N. spjöt. 

Spjør, f. Styfte, Klud; Hær af nar 
melt Tot. NYL Som. Dæ Held'e Liten 
alt mæ dæ Spjør atte: bet beholder 
Farven indtil ben fibfte Klud. (Svm.). 
Sel. spjör. J Romsdalen ſtal Spjør 
betyde $iffenes Sinner. (Ii. Vier). 

Splint, f. Tværkile t Enden af en B 
eller Axelz Tværnagle. N. Berg. 

Splint, m. en Landftryger (= Fant). 
NBL. - Splintafylgje, og Splinta- 
pakk, n. et Følge af omftretfende, mit. 
tænfelige Folk. 

Split (it), f. Splid, Fiendſtab. Split 
or, fpodffe Ord (omtr. fom Spitor). 
N. Verg. 


Spo, fee Spon. 

Spode (aab. 0), f. 1) en iden final 
Gtoyls f. Er. til at omrøre Korn 
med under Førringen. N. Berg. — 29 . 
Brodſtikke, Pind til at vende Brødet 
med t Bagningen. Hedder ellers: Spo⸗ 
50 (Namd.), Spudu (Indr. Øk), 
ogf. Spunu (ti Ork.). Andre Stedt 
Spade og Fløya. 

Spole (aab. 0), f. Spiir, Lægte, Jar 
fjels en af Stengerne t en Grind le 
Nift. (Det fame fom Nim). Yi 
Sf. Bringfpolur og Spila. (Isl. pk, 


i Gitterværk). 

Spole (00), m. Bæverfpole, ofleng 
nogle 

Sogn: 


Sraadnøale til Jflæt. Hedder 
Gteder Spol og Spøl; 
Spjole. (Sv. spole). Heraf fpøla 
Spon, m. (Fl. Spøne, r), 1) en Spaan, 
tynd Træfplint. Hedder paa nogle Ste⸗ 
der: Spo (NM. Berg.). If. Spøna og 


Gpælje. G. N. spinn. — 2) 6 ' 
Træſtee med et fart pe gg 





468 


Bam bet mindfte ondt. (N. Berg.). — 
4) v.n. fprabe, ſpanke, aive fig en ftolt 
og ſtiv Holdning. (Meget brugl). Sv. 
språtta. 

Sprettar, m. en Spradebasfe. Oftere 
Sprett. (Om vinder: Spretta). 
Syprettebogje (aab. 0), m. Skydebue. 
fyretten, adj. 1) fom let fpringer efler 
briver. 2) tyrabene, ſtolt i Gang eller 

Holbnina. 

Gpretting, f. 1) Gprinaen, Driven; 
ogf. Sylittelfe. 2) Fremkomſt, Ude» 
fyringen. (Solfpretting, Lauvſpretting). 
3) Spraderie, ftolt Gang. 

fprifja, v. a. og n. (fje, fe), 1) ud⸗ 

- fpærre, udfpiles f. Er. JFingrene. Tell, 
(fprifje). 2) v. n. ubfprede fig, ftritte, 
ftaae ubfpilet til Siderne; f. Er. om 
Kvifte, Vørfter, Korn paa et Ar. Me- 
ae brugt. i Kr. og Ag. Stift; meft I 

bg. Fel. Om Klæder figes at be 
„ſprikje“, naar be flaae vidt ub fra 
Kroppen. I Nordre Bera. betyber , fpri- 

- Fe” at fyulme, ftaae fpændt af Fyldes 
f. Gr. om Aarerne. Jur'e fto fo dæ 
fpritte, >: Nveret ſpulmede af Meælt. 

fprifjen, adj. ubbredt, ſtrid, ubfpilets 
ogfaa foulmendbe, fyldig. Hedder ogfaa 
fprifjande. 

ſprikke, ſ. fprefta. fpriffet, f. fyretlut. 

fpringa, v. n. (fpring”; fprang; ſprun⸗ 
øje), 1) løbe, rende, gane hurtigt efler 
med Lobeſtridt. (Forftjelltat fra Danft 
fpringe). Alm. og meget brugl. (Sy. 
springe). Imperf. hedder i B. Stift: 
forængs Fleertal tilbeels fprunge; i 
Hall. fprungo. Heraf Sprang. —2) 
bryde los, ftyrte frem. Noget fjelben. 
(3 Betydningen udfyringe og frem 
fpringe figes fæbvanlig: fpretta). — 3) 
ipræffe, brifte i Styffer, revne. Lidet 
brugl. (Si. fyrefta, fyretta). G. N. 
springe. Heraf fprengju, fprungjen, 

prunga. 


Gypringar, m. 1) en Lober, Hurtigløber. 
2) en Dands hvort man løber rundt i 
en Kreds, uden at breie fig. 3) et 
Slags Delfin, en Hval-Art (Delphinus 

Springbeft Springhott I en 8 
pringheft, n. Springho en Vav. 
B. Eitt, 


Springing, f. Loben, Renden. 
førite, v. n. fprudle, ffrømme. Ndm. 


Spro, f. Hal$, GSvælg. (Indre⸗Sogn). 


pelgja i Sprøt: fuge noget fom er 
for ftort og derfor ftaaer faft i Svælget. 
Sprokka, f. Sprætfe, Rift. — J Sdm. 
figes ogfan Sprofe (aab. 0) om fmaa 
Ridſer eller Saar. Da finft ikje Sproke 


Gprettar — Spue 


pa, 2: bet er aldeles heelt og jevnt. 
(If. Isl. språk). 

fprofna, revne; f. fprotna. 

Sprofe (Spros), f. Spile eller Led i en 
Binduesramme. Er. Stift. (2. Sprofe). 
Skulde hellere hedde Sprota. 

Sprote (aab. o), m. 1) Spids, en li⸗ 
ben ſpids Plade paa Enden af Balter 
og Baand. Fell. — 2) Spændtre i en 
Bær (— Spjeld). Hall. (G. N. sproti, 
Kjær). —3) Tegn, Marke (vel egent. 
lig Syptre). Stm. Me fett fnart fm 
Sproten ta dl: det vifte fig fnarts vi 
fik fnart fee hvorledes det vilbe gaae. 

fprotna (fprottne), v. n. (a-a), revne, 
fplittess tfær om en Søm. J vr. figes 
ogſ. fprokna. 

Gyprotta, f. Split, Nabning t Steder. 

fprotten, part. (af fpretta), 1) fplittet, 
revnet. 2) ubdfprunget, om Løy; lige 
pa om bet førfte Tegn tl Kjerne en 

rugt. 3) oprunden om Solen. Ne 
fame Gol'a va fprotta. 


fprova, v. n. fpeibe, kige, fee fig om 


Balders. | 

Sprunga, f. Revne, Nift t et Traz og 
fan en Nevne t Huden. B. Stift. (G. 
N. sprunga). If. Sprokka. 

fprungjen, part. (af fpringa), fprukte, 
ginn. 

Spruns, f. Spuns. 

fpruta, v. n. (a-a), fyrube. Sondie 
Berg. Nogle Steder: fpryra. Elles 
fputra. 

Spruta, f. Blakſprutte (Polyp). Eondrt 
Bera. (I N. Berg. Faldet Haldar). 
Gpryta, f. em GSyrøit, fremfprudlente 

Gtrøm, f. Er. af Band. SVI. 
fpræt, adj. 1) fly, vilb, urolig, vanftdig 
at fange efler holde; om Dyr. N. Berg. 
Helg. — 2) faad, fpringff, overatvm 
( fipen). B. Stift. — 3) bygtig, hjel, 
anfeelig, fortrinlig. Jæed. Rbg. Fel 
(If. fræt 28 fraf). Isl. sprækr, fær. 
Spræn, m. 1) en Strøm, Sprøit, Ban 
raale. Fell. — 2) en Kryfter, En fon 
let bliver ræbd og fpringer bort, Sm. 
Denbe, ogfaa Spræne, f. „Ei Radde⸗ 
ræne”. 
fyræne, v.n. (e-te), 1) ſprudle, fyrst, 
vælbe frem. Tell. Stm. (Jol. spræns). 
2) foringe, Løbe bort af Ræbdfel. (Sjel 
en). 


fprøyta, v. a. (e-te), ſproite, fl I 


(St. fletta, font er mere brugl). 
Spudu, Brodſtikke; f. Spode. 
Spue, m. Spov (Fugl), et Slags Gnr 
pe med langt Næb (Numenius arcus- 





Spune — Spøænel 


tus). Spuelæta, f. Spovens fløttende 
GStenrme. 

Spune (aab. u), m. 1) GSpinden, bet 
at man fpinber. 2) Spind, noget fom 
er fpunbet eller ffal fpindes. Meget 
ubbrebt, dog i forffjellig Form, ba vet 
pø[aA hebber So pone, Spona (fen- 
denfjelde), Spæanæ (Gbr.). G. N. 
spuni. Sv. spånad. 

GSpuns, n. 1) Spunds, i Jønder. I 
Jell. :hedder det Spruns. — 2) en 
Rude i Toi. Heraf ſpunſa, adj. rudet. 

fpunfa, v. a. fætte Spunds i. 

Spunur, f. Spænel, 

fpurd, part. (af fear), fpurat, adfpurgt; 
og ar hørt. I B. Stift: fpur'e (aab. 

urdr. 

eng 234 u), m. 1) Sporgsmaal; 

. Gfterfpørgfel. Hard. Helg. og fl. (G. 
%. spurdagi). 2) En fom fpørger me» 

- ge 

Spurlag, f. Spurn 

Spurnad (aab. De D. 1) Gfterfpørafel. 
De fom Gpurnad ette di. N. Berg. 
Helg. — 2) Rygte, Tidende. Hevder 
eflerå Spurn, f. (Nbl.), Spurlag, n 


(Tett. Vald.); ogſaa Spurdag. G. R. 
spurn, spurning. 
Spursmaæl, n. Sperasmaal. — Spurs: 


mælbot, f. Fortlaring, Lærebog (med 

Sporgsmaal og Svar). S. Berg. 
fpurvis (aab. u), adj. flittig at børge, 

fom ibelig fpørger fig før. Søndre Berg. 


fputra (un), v. a. (4-4), 1) fyrube, 
ubfprøite. N. Berg. (If. fpruta). 2) 
fpytte ibelig. — Heraf Sputr, m. en 
Strom af noget fom bliver ubfprøitet. 


Sputt (aab. u), n. Spyt. Ellers Spytt. 

fputta, v. n. (a- a), fpytte. Sondre 
Berg. og Kr. Stift. Ellers fpytta. 
(Sv. spotta). 

fpy, v.n. (1-bbe), fpye, bratte fig (faa. 
vel om Menneffer fom Dyr). Geraf 
Spying, f. Brakning. 

Spya, f. Spy. (Sjelden). G. N. spya. 
pyeleg, adj. væmmelig, ber ækkel. 
pyen, adj. tilboielig til Brætning. 

fpyria Caab. 9), v. n. og a. (fpyr'; 

foueder fpurt), 1) fpørge. Snf. paa 
nogle Steder fpyra og fpøra. (G.N. 
spyrja). Jmperf. i B. Stift: fpure 
(aab. u), nogle St. fpore (G. N 
spurdi). JImperativ: fpyr (fpor); Fi. 
fpyrje. —2) overhøre, katekiſere. Jf. 
Spyrjarſtova. — 3) føre, fane Rygte 
efler Tidende om. If. fpyriaft. — ſpyrja 
teg fram: ſporge om Veien, fomme 
- frem sed at ubfpørge Leiligheden. ſpyr⸗ 


469 


ar leg fore: forefporge fig. ſpyrja upp: 
rge. 
ſpyt —8 adj. 1) ſporgende. 9) til at 
orge efter. De kje fyyrjand ette bi. 
Spyrlar, m. en Spørger; ogfaa en Øver» 
hører. Spyrjarftova (aab. 0), f. KG 
Sta hvor holdes Katetifering. B 


Stift 

fpyrjaft, v. n. (fpyrft, ſpurdeſt), bø 
Te fv blive befjendt. — hadd e 
purſt det var blevet bekjendt. 

Spyrjing, f. Sporgen; Overhoring. 

Sppyt (aab. y), n  Drrittetai: Klædnings- 
ftyfte fom firittes. B. Stift. 

Spyta (aab. 9), f. 1) et Spid, Stege⸗ 
HA (Skulde egentlig bedde Gyita). — 
2) en tynd po ſpids Naale, en tilſpid⸗ 
fet Pindbs f. Er. til at fæfte et Laa 
med. Meget brug!. i DB. Stift, ogfaa 
Gbr. og fl. (60. spite; Sv. spet, 
GSypile). —3) Girittepind, Bindingskifte, 
(J Rba. maaſtee: Sypite). If. Sneis. 
Hertil Sypvtepar, n. et Set Stritfe 
pinde (nemlig fem Styfter). 

fpyta (aab. 9), v. 2. (a-a), ſtrikke, 
binde med GStriffepinde. B. Stift. I 
Rbg. og Vell. hedder det fpite (nab. 
i), fom egentlig er rettere. Ellers bitte 
og binde. — fpyta p (el. fp. upp-atte)t 
friffe et nyt Stykke paa, fætte ny Fod 
i Strømper. 

Spyral og Jeg fe, f. Spital, ſpitelſt. 
Spyting, trifning, Binding. 
fpæde (pæa), v. å. (er-de), fortynde, 
blødne, ayde Vadſte paa. (Sv. spåda). 
If. Spa. | 
SpætF, (langt), m. en frosfen Skorpe 
paa Jorden (= Klakie). Oſterd. f. ſpækje. 
Spæfje, f. Spaaner, VFlifer af Ved. Rbg. 
Fell. (IS spækja). Ogfaa Spærk, m. 

(om en enfelt Spaan). 

fpætfje, v.n. (je, fe), fryfe, ſtivne, be. 
lægges med en Jisſtorpe; om Jorden. 
Meget brug. t Ørt. og ved Trondhjems 
ogfaa i Øfterb. hvor bet tildeels hedder 
fyefje. 

fpætt, part. frosfen, | Baarbfroefen; om 
Jorden. Ork. Oſter 

Spæl, m. Hale. PS om en fort Hale 
fom paa Fuaret, Gjeben, Haren, Bjøf» 
nen). DB. Stift, Vald. Gbr. Ørt. I 
Sogn fjebber bet Spædl eller Spæbel. 

. Sf. Rumpa. 

fpælen, adj. fort og (mal imob Enden; 
f. Er. om Iræer. N. Berg. 

GSpæne, m. Pattes fre Spene, 

Spænef, m. Langjern t en Molleaxel, 
ben Jernbolt fom gaaer: ud fra Rand» 

- Hjulet (Kallen) vg tjener til at omdreie 
Kværnen ved Hjælp af et Tværjern (Sig⸗ 


470 


le). Meget udbredt i forffjellig Form: 
Spænel (SH. Jad. Tell.), Spænol 
(Rbg. Nom.), Spænæl (N. Derg. 
Sbm.), Spunur (Indr.). — Om et 
andet Spænel fre GSpennel. 

fpængje, f. fpenaja. Spænol, f. Spænel. 

GSpoærr, f. Sperr. Spærre, f. Sperra. 

Spøk, n. 1) Spog, Efjemt. (Ikke alm.). 
Så. Gaman, Fantri. 2) en FTingett, 
liden ubetydelig Ting. Svm. 

fpøtkja, v.n. (e-te), ſpoge, fljemte. Og⸗ 
faas være nær ved at komme til noget, 
være paa Nippet. Da fpolje ette bi: 
bet er ikke langt fra, det fan fet hænde. 


fvatjelene. dv. farligts ogfaa fælt 
pofjelege, adv. farligts ogfaa fælt, 
fry relfat 


GSpøkjelfe (aab. 0), n. en Tinget, en 
ubetydelig, baarlig eller latterlig Ting. 
Spotviis ogſaa om Mennefter. Som. 

fpøfjen, adj. farlig. Gbr. (If. ſpeeleg). 

Spotti, n. Spøg. (MN. Berg.). ſpokri⸗ 

uft, adj. ret afvorligt. 

fpøla, v. a. (€-te), gjøre Spoler til en 
FADE Hedder ogf. fpola; i Gogn 
pjola. 

Spøna, f. Spaan, Flis, Huagefpaan. 
R. Berg. (Mere brugl. end Spon). 
fpone, x — (e-te), ſtode, ſparke i Jor⸗ 

en. i 


m. 

fpøra, f. ſporja. fpøte, f. fpyta. 
ar f. flad og ſtanda. 

ftabba, v. n. gaae fagtes ogfaa om en 
vaflende Gang. Nogle Steder: frable. 
(Toten). Sv. stapla. 

Stabband, n. Nagle å en Slæde, be 
fmaa Gtøtter hvorpaa Sladebunden 
boiler. Rbq. Gbr. I Sdym. Stab: 
bende. J Ork. Stallband, om be 
Nagler, fom indilraes ovenfra (ellers 
kaldet Fjetra). — Kunde ogſaa fortla- 
1e8 Enten fom Stavband eller Stade 

a 


n * 
GS tabbe, m. 1) Blok, Huggeblok, en fort ft 


afbugget Stump af en tyf Træftamme. 

(Am.). Sv. stabbe. If. Smieftabbe. 

— 2) Bunke, Stabel, tæt fammenpattet 
ob, tfær af Ho i Laden. Sogn, Bal». 
fa. (80 stabbi). 

GStabbud, f. Stolpebod, Madbod, fom 
er bygget paa forte Fodder eller Blokke, 
faa at Gulvet ikke naaer til Grunden. 
N. Bera. Hedber mere alm. Stabbur, 
n. (If. Bur). — Kan forflares baade 
fom Stabbebud og fom Stavbub. 

Stabende, f. Stabband. 

flabla, f. ftabba. Stabur, f. Stabbud. 

Stad, n. Standsning, Stilleftand. (See 
Gjøaftad). De fo i Stab: bet flod 
fiifle. Som. (fjelben). Her mærtes Ud⸗ 


ftad, adj. ftadig, om Hefte. 


fpængje — Stade 
. trotfet i Stae“, >: i Roligbed. Meget 


brugl. i Rbg. ,Han va kje lengje i 
Gtae: ban førblev ikke længe paa fam 
me Ster. (Et gåmmelt Dativ, fom og- 
faa funbe henføres til Stad, m.). 


Stad, m. (Fl. Stade,r), 1) Sted, 


Plads (t Almindelighed). Udtales meft 
alm. Sta, og i bl. Form: GSta'm 
(t Nfi. og Edm. GStadinn). G. Å. 
stadr. —2) Sted hvor noaet er fat el 
ler lagt, teie, beftemt Rum; ogſaa 
Gtillinq, Standpunkt. Hertil Latfe 
ſtad, Hefjetad, Halſtad, Belteftad. I. 
Mivdbagsftad. — 3) Stad, By. (Fil 
deels med Fleertal Steder). Meſt brugi, 
i Ir. Stift. Mt Staa": til By. 
(J DB. Stift: „te By'n"). I Sammen 
fætning betegner Stad ogfaa bet fan 
ende, ſaaledes Undeſtad, Toiſtadz ji. 
Vavſtad. — De mange Gaardsnavne, 
fom ende med Stad, bruges fæbvanlig 
uden Boining; bog findes i Ørt. 99 
faa Formen „ſtoom“ (for ftobom), f. 
Er. pm Vallſtoom, Riksſtoom. (Dutiv 
Fleerta). I Sdm. bruges Dativet 
nftobæ" (aab. 0) og forfortet fra" i 
faadanne Ord fom: olluſtoda (allt 
ſteds), aurmftodbm (andenftebs), fumm. 
ftodm, nefrmftovnm. Ellers ſiges far 
(f. Er. alleftae), ftan (afleftan), og til 
deels ſtaſs (alleſtaſs). Den gamle Ge⸗ 
nitivform (stadar) findes kun ved ,ril's 
faaledes „te Sta'ar“, 2: tilftebe. (Hard. 
Shl. og fl). — Af andre VForbindelfer 
moærfes: , WM GStad”: frem, tilveie (f. 
mftab). Av Stav: afſted, ben, bort. I 
Gtad: nys, nylias ogſaa: nu frar. I 
mi: Stad: tmit Sted, paa mine Begnt. 
Nær eg var Å din Stad: hvis jeg var 
i din GStillina. Kvar fin Stad: me 
hver i fin Stilling. J GStaven fyre 
i Steret for. Atti Staden: igjen, | 
Stedet for noget fom er borte. 
ad (fta), adv. affted, ben, bort; ogſaa 
borte, henne. Tr. Stift, Gbr. Stm 
(Ellers avſta, mvfta, afta). Ogfaa: 
nedb, overendes f. Er. rive ftad, far 
ſtad, fim ſea ſtad. (Sdm. og fl). — 
Hertil: ſtad⸗gjor'e, >: affendt, udſtik⸗ 
fet. ftad-riven: nedreven, væltet. ſtad⸗ 
fett'e: udftyret, udftafferet, pyntet; egent 
lig afftiftet. 

Meft alm. 


ſta; i Nøi. og GSvm.- fade. (Il. 


stadr). 
ſtadd, adj. ftedt. Kun fammenfat fom 


naudftavd. G. N. staddr. 


Stade (Etae), m. Lag, Stabel, fam- 


menpakket Masie af dø etter Komi 
Laden. Kr. Stift, ogfaa t Buſternd. 





ftabebrenb — ſtanda 


ſtae, Konnſtae). G. NR. stadi. 

z faldet Stall, Stabbe, Kaggje. 

"end (ftaebrænd), adj. bebærvet af 
og Fugtighed i Laven. 

, adj. fom har ftanet nogen Tid. 
Sdm. og fl. (If. forſtaden). D'æ 

ite flae: det bar iffe ftaaet længe 
I Svm. ogſaa friden (aab. i); 

. gatteſtiden. — Egentlig Particip 

inda. 

'a, v. a. (0-0), ſtadfeſte. 

adj. ſtadig; ſat. If. ſtod. 
(ftane), v. n. (a-a), ſtandſe, 
Tildeels i Som. Hall. og fl. (d 
itke). G. N. stadna. 

ſ. Stad og Stade. 

aaet), ſ. ſtaden og ſtanda. 

n. Stag, Vant fom feſtes i Stav- 

— ftaga, v. n. fæfte Staget. 

, f. Stigje. 

, V.a. (a-4a), ftandfe, hindre, 
tilbage; ogſaa bæmpe, ftoppe. 

enfjelbö. (3 N. Berg. flogga). 

tl. ftadga. 

196, adj. fom man fan ftanbfe. 

l, m. 1) Gtaffel. If. Stufar og 

full. — 2) Mandfolk; tfær Ung- 
Ein vakſen Stakall: en voren 
Meget brugl. i Ir. Stift. 

*, m. en Gtaffels tfær Tigger, 

r. (OG. N. stafkar). Ellers en 
og bjælpeløs Perſon; ogfaa en 

r, Kujon. (Ev. stackare). Com 

navn er bet fun et Udtryk af Øm- 

g Deeltagelfe. Forbindes ofte med 

Det Ord og fader ba en Form mev 

r. Er. Stakars Ban (Staftels 


). 
'sdom, m. Uſelbed, Skrobelighed. 
r ogſaa Stakarsheit, f. (Berg. 


) 
leg, adj. ufel, ftrøbefig. 
, m. (Fl. Stafa), Stage, Lyfe- 
J Gbr. Staff. 
. et Skjort. (Alm.). If. 
J „Skinnſtakk“ har det Betyd⸗ 
n Kufte eller Overkjole, ligeſom 
+ Stakkr. 

m. 2. en Staf, Stabel, en boi 
let Hob af Ho, Løv eller Torv 
Rarferne. G. N. stakkr. 

v. a. (a-a), obftable, fætte i 

Hevder ogſaa ſtekkja. 

adj. om Skoven: belagt med 
pua Grenene. Fell. If. Lavfnø. 
ftela. Stalband, f. Stabband. 
m. 1) Stald. G. N. stallr. Bru- 
er fun om Heſteſtalde. — 2) Nog- 
en i et Laas, ben Ring hvori 
serne erte indfluttede. B. Stift. 


471 


— 3) en opbøtet lade, en Hei fom er 
flad og jæyn ovenpaa. Nbl. (Andre St. 
Pall). If. G. N. stallr, Fodſtykke. 

Stalltrær, n. Holoft. Ag. Ettft. 

GSrallvækje, f. en liden rund Bjælde til 
en Heft. Ir. Stift, Som. (Maaſtee 
rettere Stallveffja). 

Stalme, m. Opſpulmen; f. Stolme. 

flam, adj. fam, flammende. (G. N. 
stamr). StamegauF, m. En fom ftam- 
mer. (Af den ſtammende Lyd hvormed 
Gjøgen undertiden begonder fin Sang). 

fama, v. n. (a-a), famme (i Talen). 
G. N. stama. Heraf Staming, f. 

Stamn, m. Stavn paa Baade og Jar- 
toier. Nogle St. Stabn. (G. N. 
stafn). En anden Betydning forubfæt- 
tes i FTalemaaden ,te Stams“, fom 
bruges i Som. f. Cr. fm Krytta te 
Stams, 2: faae Kvaget famlet, eller 
faae bet hjem. Maaſtee egentl. Sam⸗ 
menfomft. Si. ftemna. 

Stamnbald, n. ben Retning hvori man 
vender Stavnen; et vift Meed at roe 
efter. Paa Oplandene figes Sramn- 
lei(d). 

Stamp, m. Balle, aabent Kar med Ører; 
noget ftørre end en Bøtte. B. og Er. 
Stift, ogſaa i Gbr. (G. N. stampr). 
Ellers Stempa, Sympa, Strump, Qol- 
tje, Balgje. 

Stampa, f. Etampevært, Baltemølle. 
ampa, v. a. (4-4), 1) ftampe, valke 
Toi til Klæder. — 2) føle, vade, arbeide 
i Dynd og Lade. 

Stand, n. (og f.), 1) Stand, Orden, 
Skik. —2) Tilſtand, Forfatning. — 3) 
Grilling, Livsſtilling. 

flanda, v. u. (ſtend; fto”; fade), at 
ftaae. Inf. hedder: ſtanda (Nb. 
$Hart.), ftande (Rbg. Tellem. Hall. 
Vald.), fra (Nbl.) og ftar (met alm.). 
G. N. standa. Præfens: ſtend'e. frænd 
(Mandal, Rba. Tell. Hard. Voſs, 
Sdm.), fræ (Sbm.) og frtær (meft 
alm.). G. N. stendr. Imperf. over» 
alt: fro. I Fleertal ſiges: ſtoo (Hall), 
ftope (Sætersd.). G. N. ståd, stödu. 
Supinum bedder i B. Stift: fride, 
aab. i(Sdm. Nfj.), frie og frees el⸗ 
lers ftae (meft alm.), ogfan ftende 
(Bofå), frunde (Romsd.). G. N. stad- 
it. Imperativ: fratt, og i Fl. frande 
(el. fm). Afledninger: Stand, ften- 
dia, Stad, flaben, Stoda, flod. — Be» 
tobnirger. 1) ftaae, være i en opret 
Gtillings ogſaa holde fig oppe, tffe 
falbe. Saaledes om en Væat: ,Deæ 
fto fnapt”, 2: Bæatftangen hældede lidt 
imod Loddet. Gjelbuere om Tingen 


472 


om veies. Dæ ſtend'e pa fem Merker: 
et veier omtrent 5 Marker. (Hertil 
G. N. standa, veie). — 2) rage frem, 
ræffe ub. Dæ ſtend upp-or: bet nager 
op over Bandet. Dæ fro unda: bet 
ftal frem, naaede ud af Efjulet. Og—⸗ 
faa omme frem, vife fig. Dæ fv Fos⸗ 
en (det ffummebe fom en Jos). Vige» 
faa: De flo Skum'e, Driv'e, Roykjen 
0. f. v. — 3) vende, have en 918 Ret- 
ning. Vinden ſto midt ette Fjora. 
GElinganne flm beint imot. — 4) vevde 
vare, holde ved. Dette Ber'e ftend ikje 
lengje: bette Betr vil ikke vare længe. 
Alt mæ dæ flo pm: faa Tænge fom bet 

Holdt ved. — 5) ftaae frille, være ſtand⸗ 
fets f. Er. om et Hjul, en Molle. — 6) 
være i en vis Forfatninq. Otteft med 
„til“; f. Er. ſta vær til. — Jalemaa- 
der. „ſtaa ſeg“: holde fig vedlige, ved- 
blive ufvæftet; ogſ. holde Stand, ikke 
pige. fl eg godt: have Lyfte, være 
heldig. Derimod: han vild' ikje lata 
ba ft feg, 2: han vilde ikke være fig 
bet befjenbt. (B. Stift). film av feg: 
fee ud, tage fig ud. film ette: tragte 
efter; ogf. efterftræbe. fim fyre: fore» 
ftaae, raade for. (If. VFyreftanvdar). 
flom t ba: Holde det ud. (Nbl.). ſta 

pm: a) paaftaaes b) vedvare; c) fnibe, 
blive vanffeligt. Da ſtend infje pm: 
bet Bar ingen Nod, det er tffe vanfte- 
ligt. (Meget brugl.  B. Stilt). film 
til (te): tilftanes ogf. ftaae til, være i 
en vis Forfatning. (Heraf Tilſtand). 
ſtaa um: gjælde, komme an pan: f. Er. 
De fro um Live. (B. Stift). fm upp: 
teife fig, ftaae op. (Heraf uppftaven). 
fm utt: ſtrave, have travlt med noget. 
Dei ha myfje te fin ti. (N. Berg.). 
ſtaa vid (aab. i): vedftaae, vevkjende 
fig, ftaae ved fine Ord. N. Berg. El- 
lers hedder bet fm mæ”. 

ftandande, adj. ftaaende. I eit ftandan- 
bes i eet væt, uophørligt. 

Standar, m. en Stænder, Stolpe, Stør, 


ælt. 

ftandaft, v. n. (ftendft, froft), vare, 
vedblive, holde ud, være tilftrætfelig. 
Dæ Fann ifje ftandas: bet fan ikke vare 
længe. (Tell). De ſtendſt tnajen Ting : 
ber er intet fom holder bet ut, el. fom 
er ftærft not. (Sdm.). Oafaa med 
Dativ. De ſtanſt bana inkje: bet 
forflaaer aldrig for ham. 

ftane, v. n. (e-te), fee med Nysgjerrig» 
hed, gloe og gabe efter noget. Som. 
Om et andet ftane fee ftadna. 

ftanga, v. a. (4-4), fange, ſtode med 
Homene. I B. Stift: ſtarnga. 


ftanbande — Staup 


ftangaft (fiungaft), v. n. fanges, fange 
binanden; om Koteg. 

ſtanka, v. n. fugtes flinke. Rbg. 

Stans, m. Standsning, Hvile: ogſaa 
Hindring, Heftelfe. (Nyere Ord). 

ftanfa, v.n. (a-4a), ſtandſe, ftaae fille; 
ogfaa hvile livt. I Nij. og Ski. heve 
ber bet ogfaa ftansna. Ellers fana 
(ſtadna), ſtogga, flagga. 

Stapp, un. Mad, tillavet af ſtodt eller 
banket Frugt (Moer, Poteter). Berg. 

turt. 

ftappa, v. åa. (4-4), 1) banke, ftøbe fmaat, 
f. Gr. t en Morter.  Silbeels ſonden⸗ 
fjelds. G. N. stappa. — 2) ſtoppe, pak 
fe i, proppe fuldbt. Mere alm. og me 

et brugl. (G. N. stappa). Herttil 
tappa, part. floppet, pakket, fuld⸗ 
proppet. — Stapping, f. Paknina. 

FItar, n. Øines; Øinenes Ubfeende, BI, 
- Syn. Brugl. paa Helg. — brunt Star: 
brune Øine. blatt Gtar: blaae Øine. 

flåra, v.n. (a-a), ſtirre, fee Tærge paa 
noget. Helg. JIIndr. ftærær. (Ellers 

ftira). G. N. stara. 

ftavblind, adj. ftærblind; nærfynet. 

Stare, m. Gter (Fugl). Paa enkelte 
Steder: Star. (Sv. stare). Bed Kri- 
ſtiansſand betyder „Star“ ogſaa Dre: 
fler eller Kramsfugle. 

Stargras, ſee Storr. 

ſtarva, v. n. (a- a), 1) ſtride langſomt 
frem, gaae ſeent og vaklende (om En 
fom er meget træt eller ogfaa ſyg). 
D'æ knappaſte han ftarva mm gjeng 
Sdm. Hurd. — 2) frympe fig, bøie fig 
fammen, fom Kvæget i Froft og Uveir. 
Hurd. — 3) afgaae, falbe bort, bør. 
Helga. Indr. Meft t Forbindelfe med 
av (ftarva av). Han ba ftarva av: 
han er vandret heden. Ogſaa i hl. 
om Kvæg: omfomme, frepere. 

Starving, f. feen og vaflende Gang. 

Stas, m. Stade, Pragt. (Nyere Ord). 
Ligeſaa: frafa, v. n. (a-a), brug! 
Stads, pynte fig meget. frafeleg, adj 
ſtadſelig. 
aſett, |. ſſtad. — Staue, ſ. Stova. 
aufa, v. n.(a- a), 1) ſtode, fitte i 
Korn med en Skool for at afbryde 
Avner og Stilte. Nhl. — 2) gaae lange 
fomt, tfær med Gtav. Svm, Herd 
Stauf, m. en gammel Karl. 

Staul, fee Støl. 

Staup, n. 1. et Støb, Bærer. G.N 
stnup. J Meldalen oafan et bet Træ» 
far (fee Stava). Ellers med egne Be- 
tybninger i Gyreftaup og Ermeftaup. 

Staup, n. 2. et Hul t en Bet, en liden 
Huulning eller Udgravning; 4. Er. imel⸗ 





ftauput — Staang 


ztene. Fell. ogfaa i Tr. Stift. 
R. staup). St. Stoppa. 

» adj. ufævn, om Jorden; fuld af 
: eller fmaa Grørter. 

m. Stor, Poæl, en opreift fort 
3. Ant. og meget brugl. (G. N. 
; Sv. stör). Ogſaa en Stymper, 
an. 

v. n. (4-4a), 1) nebfætte Etve 
er Pæle. (Eee ellers ftøyra). 2) 
, bære fig feitet ab. 
ynning, m. Gpefhugaer (Del- 
s Orca). Edm. I Foſen: Staur⸗ 
ind. 
tarng, f. fee Jarnftaur. 

240, n. et Fifteredffab at fange 
[yndrer med. Som. 

adj. fjæf, byatigs oafaa anfeelig, 
'ager fig qodt ud. Et meget ude 
og muaffee alm. Ord. 

m. 1) Stay, Stof til at gane 
Stotteſtav. G. N. stafr. — 2) 
le, Pille, Fjorneftolpe i en Stav— 
na. (See Stavhus). Hertil Kyr⸗ 
, Vebeftav. — 3) Stav i Trakar, 
felte Etyffer hvoraf Karrets Si— 
innes. — 4) Stykke i et Seil, en 
enkelte Rævbrever i Seilet. Felg. 
Sm). —5) Kant, Rand af en egen 
. (Fjelben). See ftava. 
(Stav'), I. et idet Spand, et 
ir med en boi Stav fom tjener 
faft. Ork. (Ellers Etaup, Kopp, 
pe). If. Ev. ståfva. 

v. a. (4-4), 1) ftøtte fiq med 
tav. „ſtava ſeg“. — 2) tage et 
Stykker (t Etaver). Undertiten 

om at fætte enfelte Staver i 
— 3) ftave et Ørd, nævne Bog⸗ 
ne. „ſtave mm leggje fhop": ad» 
Bogftaverne og ordne bem t Sta» 
.— If. Bokfav (fom i G. N. 
Sstaſr). 

v. n. (a- a), afſpeile ſig; viſe 
Skygger eller Striber i Vandet. 
. Sdom. Hard.). „Da ſtava ni 
1", ſiges naar Soen er faa fille, 
yggerne af Landet vife fig tydelig. 
adj. ranbdet; om $Heftenes Man, 
ben er fort i Midten og hvid paa 
ne. N. Berg. 

r, f. EStmvar, 

and, n. Skraabaand imellem to 
er. See ellers Stabband. 
egnad, m. fee Stavhus. 

Få n. Stavelſe i et Ord. 

nne, n. Iræ til en Stav, 

u8, n. Iræbyaning, hvori Vag⸗ 
Ffe ere tømrede, men bannes af 
te tyffe Stolper, fom forbindes 


473 


ved Bjælfer og Straabrand, bvorpaa 
Metlemrummene dakkes ved en Beklad⸗ 
nina af Fjele. — Saaledes ogſaa Stav⸗ 
Fyrfja, Stavlode, Stavenauft og 
flere. UV. Stift. 

StavFfall, m. gammel Mand, fom quaer 
med Stav. Han vert ingjen Stavkfull s 
ban bliver vift iffe gammel. B. Stift. 

Stavflauv, f. Kløft paa Enden af en 
Hjørneftolpe, hvori Bjælferne indfælbes. 

Stavlænja, f. Tagſtok, ben sverte Stot 
ten Sidevægqs Tagbjælfen I et Stave 
huus. Nbl. Hard. Jad. (Stavleia). 
Ellers falvet Rafteftoft, Raftall og fl. 
(G. N. staflægja). 

Stavfrilla, f. fuldkommen Bindftille pia 
Soen; det at Søen er faa fille, at det 
„ſtaver“ t ben. Hela. (fee fara). 

Starfto, I. Græendſemarke, et Sted hvor 
to eller flere Grændjeffjel føde fam- 
mens GEnvdepunktet af et Marteftjel. 
Einer og Dulerne. Udtales ogſaa Stabbe 


o. 

Stavvid (aab. i), m. Splitholt, Ved 
til Kar og Tondeſtaver. 

ſtar, ſ. ſſanda. Stargan, ſ. Stigje. 

Stenk, n. Stoi, Tummel; Travlbed med 
et Arbeide. B. og Tr. Stift, Helg. — 
Sondenffelds hedder bet tildeels: Sræfs. 
Ellers: Styr, Sti, Sjau. 
fa, v. n. (a-a), ſtoie, larme; have 
bet travlt med et Arbeide. Nogle Ste» 


ber: ftmsfa. 

Stæl, n. 1. Staal. Heraf fela. — 
Stæltjør, f. Etaalfjæber. Staꝛl⸗ 
rand, f. Etualftribe (i Eggen paa 
Knive). Stælitiva, f. Staalplade pan 
en Hammer. 

Statl, n. 2. 1) en ftor og tæt fammene 
trengt Masſe. Skoddeſtall, Fiffeftonl, 
Sildeſtal. B. Stift. — 2) Lag, Bunke, 
Stabel af Korn eller Ho i Laden. N. 
Bera. Guldbr. (Konnftml, Hoyftal). 
Rogle St. Stæle. It. Stave. (IG. 
stål). — 3) et Rum i Laden, et af de 
ftore Rum, hvori Hvet eller Kornet ope 
lagges. Er. Stift og Helg. 

ftæla, f. ſtela. 

Stale, m. en ſtor, boi Karl. Sdm, 

frælaraæ, adj. ſtaalgraa, blaagraa. 

Srtælbuna, f. Hjelm. (Sjelven). ftøyte 
Stalhue: ſtode Kuldbøtte. N. Berg. 
Ellers „ſtumpa Sterte“ og fl. 

Stalis, m. det førfte eller nederfte Lag 
af en dobbelt Gis. Rbg. (If. Toiſtad). 

ftmlfett, adj. belagt eller beflagen med 
Staal. Herder ogfan frælflegjen. 

Stang, f. (31. Stenn'er), 1) Stang. 
GB. N. stöng. If. Trode, Rate, Ro. 
— 2) er: Maaleftang, fædvanlig fer 





ftabebrend — ſtanda 


(Hoyſtae, Konnſtae). G. N. stadi. 
Ellers kaldet Stml, Stabbe, Kaggje. 
ſtadebrend (ſtaebrend), adj. bedervet af 

Hede og Fugtighed i Laden. 

ſtaden, adj. fom har ſtaget nogen Tid. 
Gbr. Sdm. og fl. (If. forftaden). D'æ 
for Vite ſtae: bet bar iffe flaaet længe 
not. I Sdm. ogſaa friden C(aab. i); 
f. Er. natteftiden: — Egentlig Particip 
af ftanda. 

ftadfefta, v. a. (€-0), ſtadfeſte. 
adig, adj. ſtadig; fat. If. ſtod. 
adna (ftane), v. n. (1-4), ftandfe, 
boile. FTilbeels i Stm. Hall. og Å (d 
børes itte). G. N. stadna. 

Stae, f. Stad og Stade. 

frae (ftaaet), f. ſtaden og ſtanda. 

Stay, n. Stag, Bant fom fæftes i Stav» 
nen. — faga, v. n. fæfte GStaget. 

Staga, f. Stigje. 

flagga, v. a. (4-4), ſtandſe, hindre, 
holde tilbages ogſaa bæmpe, ftoppe. 
Gøndenfjelbs. (I N. Berg. ſtogga). 
Gaentl. ftadga. 

ftaggande, adj. fom man fan ftandfe. 

Gtafall, m. 1) Gtaftel. Jf. Stakar og 
Stavkall. — 2) Mandfolk; tfær Ung- 
farl. Gin vaffen GStufall: en voren 
Karl. Meget brug. i Er. Stift. 

Stafar, m. en GStaftel; fær Vigger, 
Betler. (G. N. stafkarl). Ellers en 
ſvag og bhjælpeløs Perfons ogfaa en 
Kryfter, Kujon. (Sv. stackare). Som 
Kjælenavn er bet fun et Udtryk af Øm- 
bed og Deeltagelfe. Forbindes ofte med 
et andet Ord og faaer ba en Form med 
⸗s, f. Ex. Stakars Ban (Staftels 
Barn). 

Stafarsdom, m. Ufelbed, Skrobelighed. 
8775 ogſaa Stakarsheit, f. (Berg. 

ſtakarsleg, adj. ufel, ſtrobelig. 

Stakje, m. (Fl. Staka), Stage, Lyfe- 

age. I Sbr. Staka. 

Graff, m. 1. et Skjort. (Alm.). If. 
Dos. I „Skinnſtakk“ har det Betyb- 
ningen Kufte eller Sverfjole, ligefom 
G. N. stakkr. 

Stakk, m. 2. en Stat, Stabel, en høt 
opftablet Hob af 50, Tøv eller Torv 
paa Marferne. G. N. stakkr. 

flaffa, v. 2. (a- a), obftable, fætte i 
Stak. Hedder ogſaa ſtekkja. 

ſtakka, adj. om Skoven: belagt med 
Snee paa Grenene. Tell. If. Lavfnø. 

ſtal, ſ. ſtela. Stalband, ſ. Stabband. 

Stall, m. 1) Stald. G. N. stallr. Bru- 
ges ber fun om Hefteftalbe. — 2) Nog⸗ 
lekredſen et Laas, den Ring hvori 
Øjængerne ere indfluttede. B. Stift. 


471 


— 8) en opbøtet Flade, en Høi fom er 
flad og jævn ovenpaa. Nbl. (Andre St. 
ab). If. G. N. stallr, Fodſtykke. 

Stalltræv, n. Holoft. Aa. Stift. 

Srallvætje, f. en liden rund Bjælde til 
en Heft. Fr. Stift, Sm. (Maaftee 
rettere Stallveffja). 

Stalme, m. Øpfsulmens f. Stolme. 

flam, adj. fam, flammende. (G. N. 
stamr). Stamegauk, m. En fom ſtam⸗ 
mer. (Af ben ffammende Lyb hvornied 
Gjøgen undertiden begynder fin Sang). 

fama, v. n. (a- a), famme (i Talen). 
G. N. stama. Heraf Staming, f. 

Stamn, m. Stavn paa Baade og Fare 
tøter. Nogle St. Stabn. (G. N. 
stafn). En anden Betydning førubfæt» 
tes Å Falemaaden ,te Stams“, fom 
bruges i Som. f. Er. fm Krytra te 
GStams, 2: faae Kvænet famlet, eller 
faae det Hjem. Maaſtee egentl. Same 
menfomft. Si. flemna. 

GStamnbald, n. ben Rerning hvori man 
vender Stavnen; et vift Meed at roe 
—5— Paa Oplandene ſiges Stamn⸗ 
ei(d). 

Stamp, m. Balle, aabent Kar med Ører; 
noget flørre end en Bøtte. B. og Er. 
Stift, ogfaa i Gbr. (G. N. stampr). 
Ellers Stempa, Sympa, Strump, Hol» 
fje, Balgje. 

Stampva, f. Stampevark, Baltemøfle, 

ftampa, v. a. (a-a), 1) ftampe, valfe 
Toi til Klæder. — 2) føle, vade, arbeide 
i Dynd og Bade. 

Stand, n. (oa f.), 1) Stand, Orden, 
Skik. —2) Tilſtand, Forfatning. — 3) 
Gtilling, Liveftiling. 

ftanda, v. u. (ftend; fto”; frade), at 
ftaae. Inf. hedder: ftanda (NA. 
$Hard.), frande (Rba. Tellem. Hall. 
Vald.), fra (Nbl.) vg ftæ (meft alm.). 
G. N. standa. Præfens: frend”e, ftænd 
(Mandal, Rba. Fell. Hard. Voſs, 
Sdm.), fræ (Sdm.) og frær (mett 
alm). G. N. stendr. Imperf. overe 
alt: fto. I Fleertal ſiges: ftoo (Hall), 
frone (Sætersb.). G. N. ståd, stödu. 
Gupinum hedder i B. Stift: fride, 
aab. i (Sdm. Nfj.), frie og free: el- 
lers ſtae (meft alm.), ogfaa ftende 
(Bofs), ftunde (Romsd.). G. N. stad- 
it. Smperatiy : ftatt, og i FI. ftande 
(el. im). Afledninger: Stand, fen- 
dia, Stad, ſtaden, Stoda, ſtod. — Ver» 
tybninger. 1) flaae, være Å en opret 
Gtiflings ogjaa bolde fig oppe, ikke 
falde. Saaledes om en LBæat: ,Dæ 
flo knapt“, 2: Bæatftangen haldede lidt 
imod Loddet. Gjelbnere om Tingen 





lem Stene. Tell. ogfaa t Ir. Stift. 
(G. N. staup). If. Stoppa. 

flauput, adj. ujævn, om Jordens fuld af 
Huller efler fmaa Grøfter. . 

Staur, m. Stør, Pæl, en opreift fort 
Stang. An. og meget brugl. (G. N. 
staurr; Sv. stör). Ogſaa en Stymper, 
Klodrian. 

ſtaura, v. n. (4-4), 1) nedfætte Etve 
ter effer Pæle. (See ellers ftøyra). 2) 
klodſe, bære fig feitet av. 

Staurbynning, m. Spæthugaer (Del- 

hinus Orca). Stm. I Fofen: Staurz 
enning. ' 

GSrauvrftæng, f. fee Jarnftaur. 

GSraurvad, n. et Fiſteredſtab ut fange 
$Hefleflyndrer med. Sdm. 

flaut, adj. fæl, dygtig; oafaa anfeelig, 
fom tager fig qodt ud. Et meget ud» 
bredt og maaffee alm. Ord. 

Stav, m. 1) Stav, GStof til at gaae 
med, Gtøtteftav. G. N. stafr. — 2) 
Gtolpe, Pille, Hjørneftolpe i en Stav» 
byaning. (See Gtavhus). Hertil Kyr⸗ 
fjeftav, Lodeſtav. — 3) Stav i Frafar, 
be enfelte Stykker hvoraf Karrets Si— 
ber dannes. — 4) Stykke i er Seil, en 
af be enkelte Bævybreder t Seilet. Felg. 
(If. Bm). —5) Kant, Rand af en egen 
JFarve. (Gjelben). See ftava. 

Stava (Stav), f. et lidet Spand, et 
Srefar med en bot Stav fom tjener 
til Skaft. Ork. (Ellers Staup, Kopp, 
Gtrippe). If. Sv. ståfva. 

flava, v. a. (a-a), 1) ſtotte fig med 
en Stav. „ſtava feg”. — 2) tage et 
Kar i Stykker (t Staver). Undertiden 
ogfaa om at fætte enfelte Staver | 
Kar. — 3) ftave et Ord, nævne Boge 
ftaverne. ,ftave mm leggje ihop“: ad» 
flille Bogftaverne og ordne dem i Sta» 
velfer. — If. Bokftav (fom i G. N. 
bebber stafr). | 

flava, v. n. (a-a), affpeile figs vife 
lange Skygger eller Striber i Bandet. 
(Helg. Som. Hard.). ,Dæ ftava ni 
Gjøen", figes naar Soen er faa fille, 
at Skyggerne af Landet vife fig tybelig. 

flava, adj. randbet; om Heftenes Man, 
naar den er fort i Midten og hvid paa 
Siderne. N. Berg. 

Stavar, f. Stmvar. 

Stavband, n. Gfraabaand imellem to 
GStolper. See ellers GStabband. 

Stavby nad, m. fee Stavhus. 

Gtavelfe, n. Etavelfe t et Ord, 

Stavemne, n. Iræ til en Stav. 

GStavbhus, n. Jrebyaning, hvori Bæge» 
gene iffe ere tømrede, men bannes af 
opreifte tyffe Stolper, fom forbindes 


Staang 473 


ved Bjælfer og Skraabaand, bvorpaa 
Mellemrummene bæftes ved en Beklæed⸗ 
nina af Fjele. — Saaledes ogſaa Stava 
Fyrfja, Stavlode, Stavenauft og 
flere. B. Stift. 

Stavkall, m. gammel Mand, fom guaer 
med Stav. Han vert ingjen Stavkall: 
Ban bliver vift iffe gammel. B. Stift. 

Stavflauv, f. Kløft paa Enden af en 
Hjørneftolpe, hvori Bjælterne indfældes. 

Stavlænja, f. Tagſtok, den øverfte Stolt 
ten Sidbevægs VTagbjælfen i et Stave 
huus. Nbl. Hard. Jad. (Stavleia). 
Ellers kaldet Rafteſtokk, Raftall og fl. 
(G. N. stallægja). 

Stavſtilla, ſ. fuldkommen Vindſtille paa 
Soen; bet at Soen er ſaa ſttille, at det 
„ſtaver“ i den. Helg. (ſee ſtava). 

Stavſto, f. Græendſemerke, et Sted hvor 
to eller flere Grændieffjel ſtode fame 
mens Gnvepunktet af et Marfeffjel. 
Vifter og Dalerne. Udtales ogfna Stabb» 


fto. 
Stavvid (aab. i), m. ESplitholt, Bed 
til Rar og Tondeſtaver. 
flæ, f. ſſanda. Stagm, f. Stigje. 
StæfF, n. Støt, Tummel; Fravlhed med 
et Arbeide. B. og Ir. Stift, Helg. — 
Sondenffelds hedder bet tildeels: Stuſs. 
Ellers: Styr, Sti, Sjau. 
flæka, v. n. (a-a), ſtoie, larme; have 
bet travlit med et Arbeide. Nogle Ste» 
ber: frmøfa. 
Stæl, n. 1. Staal. Heraf flæla. — 
Stælfjør, f. Staalfjæder. Stærl: 
rand, Stgalſtribe (t Eggen paa 
Knive). Stækkliva, f. Staalplade paa 
en Hammer. 
Stæl, n. 2. 1) en ftor og tæt fammene 
trænat Masfe. Etodbeftml, Fiffeftml, 
Gildeftml. V. Stift. — 2) Lag, Bunke, 
Gtabel af Korn eller Sv t Laden. N. 
Berq. Gulvbr. (Konnftl, Hoyſtal). 
Nogle St. Stæle. Gi. Stare. (Isl. 
stål). — 3) et Rum i Laden, et af de 
fore Rum, hvori Høet eller Kornet ope 
lægges. Tr. Stift og Helg. 
ftærla, ſ. ftelu. 
Stale, m. en ftor, høt Karl. Sdm, 
ſtaulgraꝛ, adj. ſtaalgraa, blaagraa. i 
Stælbuva, f. Hjelm. (Sjelren). ſtoyte 
Stalhue: ftøde Kuldbøtte. N. Berg. 
Ellers „ſtumpa Sterte" og fl. 
Stælis, m. bet førfte eller nederfte Lag 
af en dobbelt Jis. Rbg. (If. Toviſtad). 
flælfett, adj. belagt eller beflagen meb 
Staal. Herder ogfaa frælflegjen. 
Stoang, f. FL Steng'er), 1) Stang. 
G. N. stöng. If. Trode, Rmte, Ro. 
— 2) en: Maaleftang, fædvanlig fer 





flauput — GStaang 


lem Stene. Tell. ogfaa i Ir. Stift 
(G. N. stnup). If. Stoppa. 

ftauput, adj. ujævn, om Jordens fuld af 
Huller eller (maa Grofter. 

Staur, m. Stor, Pæl, en opreift fort 
Stang. Alm. og meget brugl. (G. N. 
staurr; Sv. stör). Ogfaa en Stynper, 
Klodrian. 

ſtaura, v. n. (a-4), 1) nedfætte Sto⸗ 
ter eller Pæle. (See ellers ftøyra). 2) 
klodſe, bære fig feitet av. 

Staurbynning, m. Spæthugaer (Del- 

hinus Orca). Stm. I Foſen: Staur⸗ 
enning. 

Staurftang, f. fee Jarnftaur. 

Sraurvad, n. et Fifteredffab ut funge 
$Hefleflyndrer med. Sdm. 

flaut, adj. fjær, dygtig; oafaa anfeelig, 
fom tager fig godt ub. Et meget ude 
bredt og maaffee alm. Ord. 

Stav, m. 1) Stav, Stok til at gaae 
med, Stotteſtav. GH. N. stafr. — 2) 
Stolpe, Pille, Hjorneftolpe i en Etav- 
byaning. (See Gtavhus). Hertil Kyr⸗ 
Helftav, Lodeſtav. — 3) Stav i Traékar, 
be enkelte Stykker hvoraf Karrets Ei- 
der dannes. — 4) Stykke i et Seil, en 
af de enkelte Bævbreder i Seilet. Felg. 
(If. Bm). —5) Kant, Rand af en egen 
JFarve. (Sjelden). See ftava. 

Stava (Stav), I. et Idet Spand, et 
Srefar med en bot Stav fom tjener 
til Skaft. Ork. (Ellers Etaup, Kopp, 
Gtrippe). If. Ev. ståfva. 

flava, v. å. (a-4a), 1) ftøtte fig med 
en Stav. ,ftava ſeg“. — 2) tage et 
Kar i Styffer (t Staver). Undertiben 
ogfaa om at fætte enfelte Staver i 
Kar. — 3) flave et Ord, nævne Bog⸗ 
ftaverne. „ſtave mm leggje thop": ad» 
flille Bogftaverne og ordne dem i Sta» 
velfer. — If. Bokſtav (fom i G. N. 
hedder stafr). 

flava, v. n. (a-a), affpetle ſig; vife 
lange Skygger eller Etriber i Bandet. 
(Helg. Som. Hard). ,Dæ ftava ni 
Gjøen”, figes naar Soen er faa frille, 
at Skyggerne af Landet vife fig tybelig. 

flava, adj. randbet; om Heftenes Man, 
naar ben er fort i Midten og hvid paa 
Siderne. N. Berg. 

Stavar, f. Stavar. 

Gtavband, n. Gfraabaand tmeflem to 
GStolper. See ellers Stabband. 

Sravby nad, m. fee Stavhus. 

Stave Få n. Stavelſe t et Ord. 

GStavemne, n. Iræ til en Stav, 

GStavbus, n. Srebygning, hvori Vag⸗ 
gene iffe ere tømrede, men bannes af 
opreifte tyffe Etolper, fom forbindes 


473 


ved Bjælfer og Skraabaand, bvorpaa 
Mellemrummene bæftes ved en Betlæd- 
nina af Fjele. — Saaledes ogfan Stava 
Fyrfja, Stavlode, Stavenauft og 
flere. B. Stift. 

StavFfall, m. gammel Mand, fom quaer 
med Stav. Han vert ingjen Stavfull : 
ban bliver vift iffe gammel. B. Stift. 

GSravtlauv, f. Kloft paa Enden af en 
Hjørneftolpe, hvori Bjælterne indfældes. 

Stavlægja, f. Tagſtok, ben sverfte Stok 
fen Sidevegz FTagbjælfen i et Stave 
huus. Nbl. Hard. Jad. (Stavleia). 
Ellers falvet Rafteſtokk, Raftall og fl. 
(G. N. staflægja). 

Stavttilla, f. fulbfommen Bindftille para 
Soen; det at Søen er faa ſtille, at det 
„ſtaver“ i ben. Helg. (fee ftava). 

Stanfto, f. Græntfemærke, et Sted Hvor 
to eller flere Grændieftjel ſtode fame 
'mens Gnvepunktet af et Marfeftjel. 
Iſter og Dalerne. Udtales ogſaa Stabb⸗ 

o. 

Stavvid (aab. i), m. Splitholt, Ved 
til Kar og Tondeſtaver. 

ſtaꝛ, ſ. ſſanda. Stargan, ſ. Stigje. 

Stank, n. Stoi, Tummel; Travlhed med 
et Arbeide. B. og Tr. Stift, Helg. — 
Sondenffelds hedder bet tildeels: Srarfss 
Ellers: Styr, Sti, Sjau. 
arka, v. n. (a- a), ſtoie, larme; have 
det travlt med et Arbeide. Nogle Stes 
ber: fræsfa. 

Stæl, n. 1. Staal. Heraf flæla. — 
Stalfjør, f. Gtaalfjæder. Staꝛl⸗ 
rænd, f. Etaalfribe (Å Eggen pan 
Knive). Stæakffiva, f. Staalplade paa 
en Hammer. 

Stall, n. 2. 1) en ftor og tæt fammene 
trænat Masfe. Skoddeſtal, Fiffeftml, 
Gilveftul. B. Etift. — 2) Lag, Bunke, 
Gtabel af Korn eller Hø t Laden. N. 
Berg. Gulvbr. (Konnftl, Hoyftal). 
Nogle St. Stæle. If. Stave. (Fl. 
stål). — 3) et Rum i Laden, et af de 
ftore Rum, hvori Høet eller Kornet op» 
lægges. Ir. Stift og Helg. 

ſtaꝛlaꝛ, f. ftelu. 

Stale, m. en ſtor, høt Karl. Svm. 

fiælgrvar, adj. ftaalaraa, blaagraa. 

Stælbuva, f. Hjelm. (Sjelven). fløyte 
Stalhue: ftøde Kuldbøtte. N. Berg. 
Ellers „ſtumpa GSterte" og fl. 

Stælis, m. det førfte eller nederfte Lag 
af en bobbelt Jis. Rbg. (If. Tvøiftav). 

fiælfett, adj. belagt eller beflagen med 
Staal. Herder ogfaa frælflegjen. 

Stang, f. (FL Steng'er), 1) Stang. 
G. N. stöng. If. Frode, Rate, No: 
— 2) em: Maaleftang, fædvanlig fer 





ftrandba — Gtrigje 


(G. N. strandar, gen.). Dativ Fleer- 
tal bedder Sbm. Strandaa (Mom. 
Strand). 

firanda, v. n. (a-4), frande. Sjelden. 

Strandzerla, f. en liden Fugl, fom op» 
holder fig ved Bredderne af Elve og 
Fjorde. Bufferud Srtrandvippa, 
f. I Foſen Strandelg, m. om en 
lignende Art. — Hvorvidt disſe Navne 
betegne famme Art fom bet foranførte 
Lakſetitra eller Rurpifta, fan iffe her 


angives. 

Strandfide, I. Laudſide fom vender til 
Bandet. 

Strandværing, m. Strandbøer. (Sjel- 


Strangje, m. (Fl Strangar), Kjær, 
Stof, FIræftamme af ubetydelig Tyk⸗ 
felfes iſer beftemt til Brænde. Et me- 
get ubbredt og maaſtee ulm. Ord. (I 
B. Stift Strængje). — Isl. strångi 
betyber et Snippe. 

Strangvi(d), m. Bed fom beftaaer af 
belte Stammer og ikke er afbugget eller 
fløyet. 

Stratt, m. 1) Still, Stub af (maa 

. Sræer eller Buffværter. Shl. Valders. 
— 2) en tvær, ftivfindet Perfon. Sol. 

flratta, v.n. (4-4), ſtride, firæbe imod, 
gjøre Modftand. Shl. I Sogn: frvitta. 

føratten, adj. tvær, mobftræbende, ſtridig. 
SL — SÅ fltrren. 

Straum, m. 1) Strøm, GStrømning i 
Band. G. NR. straumr. — 2) et Sund 
effer et Sted t Bandet, hvor der er 
Strøm. Hertil Gaardsnavnene Strau- 
me, Straumen og fl. I Betydning af 
en fremfprudlende Strøm (Gtraale) 
hedder bet Srrøym. 

Straumgar, m. Gjærde eller Muur i en 
Ely, hvorved Strømmen ledes i en vis 

- Retning. GSøndenfjelds. 

Straumbeft, m. Strømftær (en Fugh. 
Voſs. See Fosfefall. 

Straumfjø, m. Bølgegang, fom for- 
aarfages ved Strøm. 

firaumftill, adj. ſtille med Henſyn til 
Strøm firøméri, om Soen. 

Straz, n. et Strua. I Som. Strmd, 
(G. N. strå). , Eit Hoyfirm* figes og⸗ 
faa om en liden Hoviſt. — If. Gikftran. 

firar, v. a. (7- dde), ſtroe, udftrøe. G. 
R. strå. (J Hard. ftrøya). — Partic. 
ſtrardd, ftrøet; ogſaa beftrøet. 

Strarbalr)n, n. et nyfedt Barn. Helg. 

Seraring, f. Udftrøen; Strøelfe. 

Stræle, m. Solſtraale. 

ØStrænd, f. Strandbred; f. Strand. 

a, v. n. (ſtrekk; frraff), rakke, 
naar, firælte til. Tildeels ti B. Stift, 


491 
bog fjelben. I NHL. hedder Imperf. 
ro e== J re ad 

ſtrekkja, v.n. (ſtrekkje, ſtrakte), ſtræk⸗ 
fe, udſtrekke, ſpende. Imperf. ogſaa 
ſtrekte. Part. ſtrakt og ſtrekt. 

Strekkijing, f. Udftræffelfe. 

ſtreks, adj. fireng, paaholben. Som. Tell. 

Strembe, f. An ipenbelfe, Angreb. (Sf. 
Drembe, Katvsdrembe). Sdom. 

fivemben, adj. opblæft, plaget af Binde 
i Indvoldene. Sogn. 

ſtrenda, v.n. (e-e), gaae langs Strand⸗ 
bredden, gane omkring en Fjord; ogſaa 
lobe vidt og bredt omkring. B. Stift. 

ſtrenda, v. a. (e-e), ſtovle, bortſtuffe 
Dynd og Smuds af en Vei. R. Berg. 

Strending, m. Strandboer eller Ind⸗ 
bygger af et Sted ſom bedder Strand. 

Streng, m. (Fl. Strengje,r), 1) Streng, 
Snor; f. Er. Klotteftreng. G. N. strengr. 
— 2) Toug, fom bruges til at trakke 
Garn og Vod med. B. Stift. — 3) 
Streng paa Fioliner, Harper og des» 
lige. —4) Metaltraad, GSnor af Jern 
efler Mesſing; Staaltraad. — 5) en fiin 
Strøm eller Straale, f. Ex. af Malt. 
Fell. Buſterud. 

— adj. ſtreng, haard, uſtaanſom. 
rengia (firængje), v. a. (gje, øde), 
drive, tvinge, anſtrenge. Lidet brugl. 

Strengjelod (aab. 0), f. Form, hvori 
GStaaltraad el. Mesiingtraad udtrættes. 

Strengjeloyfa, f. Mangel par Strenge. 

Strengjemarla, f. en enfelt Souglængde 
til Garnftreng. DB. Stift. 

ſtrengut, adj. firibet paalangs effer efter 
Ryagens om Dyr. Sjelden. 

ſtrengvoren, adj. noget flreng. 

ftrete, ſ. firita. — ftria, f. ſtride. 

Strid, m. Strid, Kamp; ogfaa Krig. 

firtd, adj. 1) ſtrid, ftærk; f. Er. om 
Bind og Strøm. 2) haard, flarp, 
ftreng. G. N. stridr. 3) paaholden, 
droi i fine Paaftande. 

firide, v. a. (a-a), framme, fpænbe, 
giore ſtridere. Bofs (i Formen frrta). 

frtde, v. n. (e-de), 1) ftride, fjæmpe. 
G. N. strida. — 2) om Hunde: gjør 
idelig, forfølge nogen med Gjøen. Gbr. 

) v. a. brise, jage ved Hjælp af 
Hunde; brive Kvæget ved at hidfe Hunde 
efter bet. Meget brug!. i Som. Heraf 
Striding, f. 

firidfam, adj. firibbar; fribig. Gjelben. 

Strigje (Strie), n. og f. Blaarlærred; 
Biaargarn. (If. Stry). Hertil Striz 

jegarn, Strigjevæv og fl. I Sogn 
ar Ordet i Sammenfætning: Striga, 
f. Ex. Strigafjorta. (3 fvenfle Dial. 
strige). Isl. strigi, Qampelærred. 


31 





Stil — flira 


—— hentyde eller ſtikle paa en Perſon. 
Stil til), m. en tynd Stikke eller Pind. 


GSjel 

Stil, f. 1) Stitl, Gtrivemaade. 2) Skrift 
i Bøger, Typer, Bogftåaver. Heraf for» 
filt, fmafilt. — Undertiden ogſag: 
Plan, Øiemeed, noget fom man ponfer 
paa. If. fila. 

frila, v. a. og n. (a-4), 1) ftile, fore 
fatte, føre t Pennen. Meget brugl. — 
2) ponfe paa noget, figte til et viſt 

Diemarke; oa. lure efter en Leiltgheb. 
N. Bera. „ſtile pa". 

Gtilefunft(r), m. Gtilefunft, Ovelſe t 

- at firtve eller forfatte. 

Srilemmæte, m. Stitl, Skrivemaade. 

ſtill (it), adj. fille, rolig; tfær om Luf⸗ 
ten efler Beirets taus, lydlos, fri for 
Larms oaſaa om Menneffer : fpagfære 
big, fredelig. — ſtilt ar mildt: flille og 
mildt Beir. Dæ vart filt mæ bis bet 
blev ſtille ben Henfeende, man hører 

. ille mere berom. 

Stilla, f. Stille, Stilhed t Luften, Hav» 
blik. J andre Betydn. fiqes Strillbeit. 

frilla,. v. a. 1. (e-te), flille, bæmbpe, 
bringe til Rolighed. Hfvigende i Fore 
bindelfen: frille feg", >: lifte fig, gaae 
meget ftille, faa at ber iffe børes nogen 
Lyd. fille feg til: fomme tiftende paa 
Fæerne. — I Øfterb. betyder fille" og⸗ 
faa at røgte Kvæget. (Sv. stilla). If. 
ftefla. Hertil SrillFulle, f. Budeie. 

frilla, v.n. 2. (e-te), flemme, fætte t en 
. 918 nøte beftemt Gtillinq. fille Fela: 
ftemme Fiolinen. frille Kvenn'a: lægge 
Kværnen i en vis beftemt Høide, naar 
ben ſtal male. Derimod: ſtille por Kven⸗ 
na, ſtille Molletragten ſaaledes at 
Wine fan falde af med en vis Grad 
af Langſomhed. If. Stille. 

frillaft, -v. n.: (Imp. frilteft), files, blive 
frille. Han fille av: Binden friller af. 

Stille, n. 1. Jndretning hvormed et Red⸗ 
. flab fremmes eller fiilless faalebes paa 
en Kværn: en Skrue i Moølletragten, 
hvorved man faaer Kornet til at falde 
enten hurtigt effer langfomt. (3 Sogn: 
GSpjelbr). Ogfaa en vis Stemning. 
De gieng'e mæ fame Stilla: bet gaaer 
t famme Takt fom før. N. Berg. 

Stille, n. 2. Mflutte, I livet Rum i et JFæ- 
buus. Fell. — If. Steffje. 

Grillenabb, m. Siepinp di. 

ærleg, og frrllfærdig, adj. ſpag⸗ 
. færdig, frille. (Bedre Heer), 

tilling, m. en aarsgammel VBæbder. 


Øbr. 
fillvoren, adj. taus, ſtille. 


477 


ſtilt, adv. ſtille; ogſaa ſagte, lempeligt. 

Stim, m. Fiſteſtimmel, Stiim. Brugl. 
ved Kriſtiansſand. Ellers kaldet Berg, 
Staal, Fær. 

Stim,.n. Støt, Uros Overhang. 

flima, v. n. (a - a), ſtoie, raabe idelig; 
have travlt med at faae noget frem. Ho 
ftima mæ Bonno: bun har Møte for 
at holde Børnene i Ave, hun maa fljens 
be og true tdelig. (N. Bera.). Me fett 
bei intje til, for me flima mæ dei. 

flimpen, adj. fliv, haard. Svm. 

fringa, v. a (fling*; ſtakk; frungje), 
at ſtikke. G. N. stinga. Paa mange 
Steder er Formen „ſtinge“ nu fjelben, 
ba man bhellere figer fritfe (Præf. fik. 
Smperf. overaft: ſtakk (fom i G. N.); 
Sleertal tilbeels frtunge, frungo (Hall. 
Bald.). — Betydning: 1) ftifte, føde 
med en Ov eller Spivs. finge Hol pas 
giennemſtikke. ſtinge Kryter: lagte, bræ» 
be ved et Stif. — 2) putte, inbſtyde. 
flinge ni Fitta: putte t Lømmen. ftinge 
på Hand'a: putte noget i Haanden paa 
En. (Sdm.). — 3) dyppe. ftinge mir 
dyppe ned i. Heraf Stingelfe, n. 
Dyppelfe, Sauce (Svm.). —— 
De ſtakk timeg, >: bet faldt mig plud⸗ 
felig ind, jeg fil bet Indfald. 
fringande, adj. ſtikkende. Dær beid ikje 
ſtingande GStrm: ber fandtes ikke et 
Straa. 

Stingar, m. 1) en Stikker. 2) et Slags 
ſtore Snfetter; fee Styng. — Stingarz 
Fniv, m. Glagtertniv, at flitfe med. 

Stringeband, n. Skraabaand, Gtiver 
(egentlig en Støtte fom bliver indfœl⸗ 
det eller futfen ind i Giben par en 
Stolpe). N. Bera. 

Stingefag, T Gtifan. (N. Berg.). 
ſtinkla, v. n. fryfe, om Bandet; belæge 
ges med Fie Nhl. (Isl. stingla). 
ſtinn, adj. 1) find, fv, vanffelig at 
bøte. (G. N. stinnr). 2) tykt, f. Er. om 

Grod. Gbr. 

flinnaft, v.n. , one, hærbes. (Ejelben). 

Stinnfjør, f. GSpændefjæder i Laas, 
Gypringfjæder. B. Stift. (Sv. sting- 
fjåder). 

finta, v n. flaae fig tajennem, fomme 
ub meb Idet. Sbm. Ork. , 

ſtir 8 D, ſtivz fee flyr. 

Stir (ii), m. Stirren, det at man feer 
efter noget. Det felt 'ein Stir: de bleye 
opmærfjomme, beayndte at fee fig om. 
Dette ffal gje Folkje ein Stir: dette 
ſtal gjøre Opfigt. 

flira, v. n. (€-te), flirre, fee Tænge paa 
noget. If. ſarg ——— naubftie 
re, -einftire). Sogn ogfaa blot at 


464 
. (8. Stift), fuppe (Fellem.g, ftumpa 
(Qelg.), ftute (Som). — If. Staup 


og ftøypa. 
Srupel (nab. u), m. Kloffetaarn, Klok⸗ 
kehuus ved Giben af en Kirke. Jndre- 
Sogn, Balders. (G. N. stöpull). 
Stuvple, fee Stoppa. 
flupna (uu), v. n. (4-4), flyrte, falbe, 
fegne. I N. Berg. mere brugl end 


upe. 

Stupp, f. Stoppa. fruppe, f. ftupa. 

Stur, m. Redflagenhed, Bedrøyelfe, og⸗ 
faa Anger. Er Kur. 

ſtura, v. n. (a-4), ſorge, være nedſla⸗ 
gen t Anledning af et Tab eller Savn; 

ogſaa angre, fortrybe en begaaet Dume 
bed efter Forfeelfe. Han hev ikje noko 
te fture fyre. (Ogſ. fure pm). Meget 
ubbredt og maaſtee alm. (G. N. stu- 
ra). Ellers figes fure” ogſaa om Dyr, 
naar be for en vis Tid ere meget fille 
og befige; ligeledes om Planter, fom 
vantrives eller flrante, f. Ex. efter en 
Omflytning. 

ſturen, adj. nedſſagen, bedrovet, tung⸗ 
ſindig, ſtille. Hedder ogſaa ſturall og 
ſturande. G. N. sturinn. 

ſturla, gaae ſagte; f. ſtulla. 

ſturta, v.n. (e-e), ſtyrte, falde, iſer af 
Mathed eller Afmagt. Ogſaa v. a. 
ubftyrte, aftomme; f. Er. Korn. 

flurvoren (uu), adj. fille, tankefuld, 
lidt tungfindig. Hall. 

flusleg (ftujsle), adj. 1) fjebelig, kjed⸗ 
fom. D'æ fo ſtusle (fjedeligt, file, 
øde). Hall. Vald. Gbr. — 2) bedrøve» 
lig, nedfluaende. Øfterb. (Maaſtee for 


ursleg). 
huke, adj. fille, tanfefuld, nedbflagen. 


ftusfa, v.n. ſtandſe, hvile lidt. N. Berg. 
Undertiben: fysle (= ſtasſe, fimfa). 
Stut, m. 1) Stud, Øre. Spotviis om 
en tvær og fraſtodende Perfon. — 2) 
en liden fort Cuur til at blæfe i. Gbr. 
(Ellers Faldet Jut). — 3) en Dukke 
tin (fee Kneppe). Ork. 
fluta, v. n. (€-te), flyrte, ſegne plubfe. 
lig. N. Berg. Gbr. — If. ſtupa. 
futt (aab. u), adj. fort. Meft om en 
Udftræfning i Rummet, eller om noget, 
fom fan maales. (Ellers bruges Fort). 
Fr. Stift og i Sdm. bhedder bet 
ytt”e og ſtott. (G. N. stuttr. G. 
Sy. stunt). Heraf flytta. 
futt:eFft, adj. fom bærer forte Ur. 
ſtuttenkt (ftutt-tentt), adj. utlog, ikke 
betæenkſom eller forfigtig not (egentlig 
hvis Janfer ikke gaae lans 
ſtuttfott, adj. fom har forte Fodder. 


Stupel — ſiydje 


ſtutthalt, adj. lavhalt, ſom halter deraf 
at ben ene Fod er fortere end ben an- 
den. B. Stift. (I Sbm. og Ork. flytt: 
balt). Ellers ftighalt (NHL), Iæghalt 
(ſondenfjelds). 
utthendt, adj. ſom har korte Hander. 
utthugſen, ſee ſtuttminnug. 

ſtutthært, ad). kortbaaret. 

Sruttboy, n. fort eller fmaat Ho. 

Stuttleifje, m. Korthed. 

ftuttleitt, adj. fom har et fort Anſigt. 
(Modfat langleitt). I Dirt, fryrtleitt. 

fluttminnug, adj. glemfom, fom ift 
mindes langt tilbage. Hedder ogſaa 

ſtuttna, v. n. forkortes, blive fortere. 

Stutt-orw, n. en Lee med fort Skaft, 
at bruge i trang og flenig Eng. B. 
Stift. Modfat Langorv. 

ftuttryggja, adj. fort i Ryggen. 

Stuttfpann, f. et fort OR gerfpant 
Maalet fra Spibfen af Sommelfingeren 
til Spibfen af Pegefingeren (Å udfpændt 
Stilling). Isl. stuttspönn. — HForfjel 
ligt fra Langfpann. 

ſtuttvakſen, adj. fort af Bært. 

Stuttvid (aab. i), m. 1) forte Stokk 
eller Planter. 2) Stører og Støtter til 
Hefjer, i Modjætning til Stengerne. 
(I Svm. Styttvid). 

Stuv (uu), m. 1) Stamme af et Fre; 
ogfaa Stub, Rodſtykke eller ben tilbage 
ftanende Deel af et afbugget Træ. Meget 
brugl. iſer å be fyblige Egne. (G. % 
stufr). If. Stubbe og Stomn. Herd 
ftyva. —2) Stuv, Rulle, fammenrulet 
Deg. — 3) GStjert paa Fuglene. Orl. 


— If. ty * 

ſtuva (ftue), v. a. (a-a), fluve, fam 
menpatfe. 

Stuvrot (aab. 0), un. Forraadnelſe i 
Stammen paa Træer. 

Stuvſlit (aab. i), n. Slid eller Stade, 
fom et Sræ fommer til at faae, naar 
det felbes; Bridning, Revne. (Søndre 

erg.). 

Stybonn, Stifborn; ſ. Stykbonn. 

Syd (aab. 9), f. en Støtte, em Stol 
eller Pæl Hl at flette med. (Må 
alm. * og Stø). G.N. stod. Sv 
stöd. — See ellers Stod. 

Styde (aab. 4), f. Underlags f. Stode. 

flydje (aab. 9), v. a. (fryd”; fludde), 
ftøtte, unberftøtte, holde paas ogſaa 
fætte Støtter til. Inf. meſt alm.: 
ftøa, føye (G. N. stydja). Imperf. 
beels fludde (aab. u), beeld ſtydde 
(G. N. studdi). Particp fludd og 
55. — fiybje feg: ftøtte ng, holde fig 

til noget. ftydje *punbe: unberftøtte. 


ø 


Stydjing — flynja 


GStydjing (Stoing), f. Etottelfe, bet at 
man ftøtter noget. 

Stydnad (Stønna), m. Underftøttelfe, 

jælp, Biftand; ogfna Beſtyrkelſe. Hede 
ber ellers Stydning; fjelbnere Stud 
ning. G. N. studningr, m. 

Stygg, m. Modbydbelighed, Afſty. Han 
feft Stygg te bæ: han fit Afſty derfor, 
det blev Bam æffelt. B. Stift, Gor. 

fygg, adj. 1) fly, rad, fom har Frygt 
efler Modbydelighed for noget. Bruges 
fun fammenfat, fom: folteftyna, manne 
firag. (If. tverftyga). B. Stift. JTr. 
Stift flyggjen. Si. ſtygg. — 2) mod- 
bydelig, ubehagelig; f. Er. om Sma 
og Lugt Mere alm. Ogfaa barff, 
ublid; tær om Veiret; undertiden oge 
faa: flem, Baard, grufom. G. N. styggr, 
barft. — 3) flyg, hæslig, grim af Ud⸗ 
ſeende. Alm. og meget brugl. Paa 
nogle faa Steder hedder bet fung). 
Betegner ogfna: flem, med Henfiyn til 
en vis Fell eller Laft (ligeſom fæl); 
f. Er. Han æ fo ſtygg te drifte (meget 
tilbøielig til Drif). Ogfaa: ufømmee 
lig, uanftændig. Hertil Sryggefær, 
f. ufømmelig Avdfærd. Stygge nakk, 
n. ſmudſig, uanflænbig Snak. Styg- 
geting, n. en mobdbybelig Tina, et 
ulibeligt Dyr eller Mennefte. B. Stift. 
Styggezver, n. Uveir. (Berg. Stift). 
Stygge-Mann'en: Fanden. (N. Berg.). 

frøg)a, v. a. (gje, gde), afffrætte, ind⸗ 
gybe Frygt eller Modbydelighed. Hard. 

flyggjaft, v.n. (Imp. flygdeft), undflye, 
rømme bort, afffye, holde fig fra noget 
af Modbydelighed. B. Stift. Dei ha 
flygft vek: de have faaet Afſty for Ste» 
det og holde fig borte derfra. 

Styggie, n. noget ſtygt, hæsligt; en Be» 
derſtyggeligbed. Hedder ogfaa Styg⸗ 
gjelfe R Berg.), og meft alm. Stygg: 

ett, f. 


øjen, adj. fly, bange. (4 Sammen- 

hygpjen, år. Stift. do ſtygg. 

Bryggjing, m. En fom er ftyg, fem 
efler ulidelig. I GSpøg ogfaa Styg⸗ 
gjen og Stygga. 

flyggleg, adj. bæelig. If. fegaleg. 

fyggyoren, adj. flem, ubehagelig. Gbr. 

og fl. 
tvgr adv. hæsligt, ubehageligt; ogfaa 
ælt, frygteligt. 

Stykbonn, pl. n. Stifbørn. VForefom- 
mer i meget forffjeflig Form; faaledes: 
Skjukbon (for Stjufborn) el. Sjuk⸗ 
bon (i Tell.) StyFbodn (Søndre 
Berg. og meft alm. veftenfjelds), Stik⸗ 
bonn (Som.), Stugbonn (Helge- 
land), Stygbon (Haflingd. Guldbr.), 


495 


Gtøbon (Øfterd.), Stybonn (Ørt.), 
Sribonn (Namdalen). Saale» 
bes ogſaa Stykdotter, f. Stifdatter. 
Stykfæn (Stjutfon), m. Stifføn. — 
Ordets førfte Deel bar vgfaa t bet 
gamle Sprog forffjellige Former; tLo- 
pene eg Diplomerne finbeg ſaaledes: 
stjip, styp, stjuf, styf, stjuk og stjug. 
Af Digte Former anfees stjup fom ben 
ældfte, i Lighed med Angelf. steop, og 
Gam. Tydſt stiuf. 

Stykforeldre, pl. n. Stifforældre. Saa» 
ledes ogfaa Styffar, m. og Styk⸗ 
mor, f. — Samme Afvigelfer fom ved 
GStyftonn. 

Stykrkje, n. Stykke, Stump (jf. Mole); 
ogfaa Deet, Afſnit, Pot; Nummer, 

remplar. Ogſaa et Slags fmaa KLa- 
noner. — GStjelingjen mm Styktje: en 
Grilling for Styftet. Pu Styfljetal: 
efter Jælling, enfeltviis. I Stykkje⸗ 
vis: flyffevits. Nær dæ fjem te Styk⸗ 
kjes: naar bet fommer til Stykket, til 
røve. 

ſtykkjom⸗til, paa enfelte Styffer, af og 
til, afvertende. Gall. 

Seykmorblom, m. GStifmobdersblomft 
(Viola tricolor). Tildeels i B. Stift. 
J Ork. hedbder bet: Stymorgull, n. 

Stvl (99), m. Stjert, Hale paa Fugle. 
Sndr. (OG. N. stjölr). Ellers Vele, 
Stert, Stuv. 

Styl (aab. y), m. Still, ben nebderſte 
Ende af et Straa; Rodenden paa Korn⸗ 
baand. N. Bera. Nbl. Rbga. 

Stylk, m. GY. Stylkje,r), Stilt. I 
Ir. Stift forefømmer ogfaa Stelk og 
Stalk. I Tel. findes Stik (aab. å), 
dog fjelben. G. N. stilkr. 

Stylkjefott, f. Fuglenes Sygeligheb paa 
ben Tid da be fælde Fjædrene. N. Berg. 

Stymorgull, f. Styfmorblom. 

Styn (aab. 9), m. Ston, Puf. 

Styng, m. 1. (Fl. Sryngje, v), 1) et 

tif, bet at ber bliver ftukfet. 2) Sting, 
Hold, ſtikkende Smerter i Legemet. 3) 
Stik, Hul eller Puntt fom fremfommer 
sed Stitnings f. Er. i en Søm. Here 
til: ſtyngjemillom, adv. imellem Stit- 
fene t en Søm. 

Styng, m. 2. et ftort Inſekt med fire 

inger; Øreftiffer (Libellula). Navnet 
findes ofteft fammenfat med et andet 
Ord, og bedder faalebes Oyrnaſtyng 
(Sogn og fl), Augeftyng Balders), 
Buftyng (Mandal), rmefyng (Svm.). 

Sdm. bedder bet oftere: GStingar. 
ynøfe, adv. plubfeligt, baftigt. Hard. 
ynja (aab. 9), v. n. (ftyn”; flunde), 
ftønne, pufte ftærtt af Mathed eller Be⸗ 


486 


, Memmelfe. G. N. stynja. Heraf Styn⸗ 

jing, f. Stønnen. 

tyr, n. 1) Styrelfe, Beftyring. 2) Or- 

ben, Stit; ogſaa Ave, Tugt, Refpekt. 
3) Gysler, Forretninger; fjær om de 
baglige Arbeider I Butt. — halde Styr 
pars Gode i Ave, holde til Orden. 

Styr, m. Gtei, farm, Tummel, lyftigt 

Siv. Norbdenfjelds. 
fyr Caab. 9), adj. fliv, itte ſmidigz om 
emmer og ligeledes om Dyr og Men- 
neſter. Hedder ogfaa frir, med and. 
å (NL), fler, og maaſtee frel (Det. 
ope), før og ftøl, med tykt I (Ag. 
tift), ſtjur og fjur (Hard. Rog. 
. Mandal). Egentlig frird, med Overgang: 
flord og ſtjurd. G. N. stirdr, styrdr. 
Gy. stel. 

Styra (aad. 9), f. Stivhed, Fambed i 
oddernez en Gygdom hos Køerne. 
ogn. I Nl. kaldet Stor. If. Kry- 

le, (Egentl. Styrda). 

flyra, v. a. og n. (6-te; el. e-de), 1) 

fyre, f. Er. en Baad; bolte i en vis 
Retning. OG. N. styra. Ogfaa v. no. 
flævne, tage en vis Heining, —2) ane 
vife, anbefale En til et Sted; ogſaa 
fende, flifte. Han ſtyrde meg bit. Me» 
pe brugt. i ba. og Tell. ellers ogfaa 
Øbr. (Rordenfjelbe bruges føre vg 
ſtere å lignende Mening). — 3) ſtyre, 
bolde å Orden; pafan afholde, bæmpe. 
fyre feg: afbolde fig, fryre fin Lykt. — 
4) beftyre, foreftaae, raade over; ogſaa 
berffe, regjere. Heraf Styr og Styring. 
—5) v. n. fløte, larme, tumle, leve 
Iyftigt. Meget brugt. norbenfjelds. 
flyrande, ad) om man fan ſihre. 

Styrar, m. Veftyrer. — Nordenfjelbs og- 

fåa en urolig, ſtoiende Perfon. 

Styre, n. Etyre, Ror paa Baade og 

artøter. (OG. M. styri). figle Banten 
ta Gtyra: tabe Kjøldandet, komme op 
paa en Bølge ſaaledes at Roret ganer 

Over Bandet. N. Berg. 

Gtyremann, m. Styremand; ogfaa For- 

mand før Befætningen paa en Vifter- 


ab. 
Styremæte, m. Beftyrelfe, Maade at 
fyre paa; Huusbolbningsmaade. 
ſtyren, adj. føienbe, urolig. Tr. Stift. 
Styrevol (aad. 0), m. Rorftang, Staft 
Lat vende Roret med. B. Stift. 
Styring, f. Styrelfe, Beftyring. 
Styria (aad. 9), f. Ster (en FM. 
gfaa Haftyrja, om ben egentlige Stør 
(Accipenser Sturiu). Derimodb: Ma» 
Trelftyrja, om Thunfiften (Thynnus vul- 


garis). 
Styrjerode (and. 9), f. Gtørernes Plad- 


Styr — Stat 


flen i Bandfladens ogſaa om em for 
farm og Zummel. Som. 

flyrfja, v. 2. (fie, fe), forte, ajør 
J gfaa beftorke, bekræfte. O.R. 

, ar fer). Simper. — 

: flyrte, og Particip 

(ftoret'e), for frorkt. 9? 

flyrfjaft, v. n. (Smp. forkteft), flyrfs, 
bkve færfere. 

GStvyrfje, n. 1) Gtyrte, Kraft, Hol, 
Barigbed. 2) Beftorkelfe. 

Styrfjing, f. Gtyrkelfes Forftærtning 
$Hedder oftere Sryrkjelfe, n. 

flyrlaus (99), adj. 1) overlabt til fig 
felv, uben Styrelfe. 2) ultyrlig, vilt, 
ubændig. Seraf Styrløyfa, f. Man- 
gel paa Beftyrelfes ogfan Ufyrlighed. 

fryeme, v.n. (t-be), forme, ftimle fam- 
men, frømme til. Forefommer i Rig. 
Gtlers ſtorma. 

ſtyrna (aab, 9), v. n. (a-a), fllvn, 
tabe fin Smibigbed. B. Stift. Hedder 
ellers: frirna (NSl.), ſtjurna, fun 
(Kr. Stift), flerne (Ar.), ſtolne (Ag). 
G. R. stiråna. Sy. stelna. 

Styrna(d), m. BVeftyrelfe; ogſaa Hunt 

Pi holdning. Pr og 8 EN Go, 
vworen (aab.y0g 0), adj. fiv, tung 
Tibrbendig. SI Som. hevder det ogſaa 


veven. 

fvtt, fort; fee futt. 

Øytta (aab. 9), v. m. (€-e), forforie 
gore fortere (af futt); ogſaa blok 
Klæderne op. (G. R. styne). Hertil 
Stytteband, n. et Buand eller Bal, 
fvormed Kiaberne filtes op. Tell ogfl 

Styrting, m. en fort Slæve at Her 
Zømmer paa. Ir. Stift. Ellers faldt 
Drog, Drætte og Lage. 

Styva, f. en halvoren eller næften voren 
Pige. Sogn. Ogfaa Styvingsgjenta 

flyva, v. a. (e-be), fævne Eræer, av 
hugge, tappe. S. Berg. og fl. (Af Stuv). 
G. R. styfa. If. Folla. Herat ſtyvd kp 
pet, gitunger overft paa Stammen. 

Styvel (aab. 9), m. og n. Støvle. I 
Mol. bedder det Gtivel (aad. i). - 
Stryvelsbending, m. Gtøvleftaft. 

fryveleg, adj. enfoldig, taabelig. el. 

fryven, adj. dum, eenfolbig; ogſaa ubar 
net, uøvet. Fell. 

Styving, m.1) en eenfoldig, eker egent 
lig: udannet, uerfaren Perfon. Tel. - 
2y en balvvoren Dreng. Gi (bor 
man ogſaa figer Styva, om Higer) 
—3) en Betledonber af midbelmaabig 

PA — 8 —8* Å Kg 
oe (før fænd), 2: Raaers f. fanda. 

Stæf, m. Gtanl, ond Lugi. Hell. (Je. 
stækja), se 





———mn — — 


Stry — 


Stry, n. Blaar, grov Hør. (Alm.). G. 
N. stry. Hertil Stryparn, Stry⸗ 
trærd. Det beraf virkede vi. kaldes 
Strie, el. Strigje. 

Stryf, m. 1) GStrygntngs ogſaa Bank, 
rygl. Sv. stryk. — 2) Strøm I et 
andbrag, en Snævring med ftærkete 

Strom. Ag. Stift. Ellers Strok, Brot, 


Knip. 

firype, fnibe, indſnore; f. frøype. 

Stryte, f. Snude (= Etrut). N. Berg. 

Stræte, n. Pat, Gjennemganas ogſaa 
et Stræde, en fmal Gade. G. R. stræti. 

Serættegras, n. ſtivt Gres. Sogn. 

Stræn, n. Stræben, Atbeide, Anftræn- 
gelfe, Befyær. Meget brugl. 

ſtrœva, v. n. (a-a), firebe, gjøre fig 
Umage, arbeide flittigt, anftrenge fig, 
Alm. og meget brugl. Sv. stråfva. (If. 

N. starfa). 

Strævar, m. en flittig Arbeider. 

firæven, adj. 1) ſtrebſom, flittig. 2) 
moiſom, befværtig. D'æ fo tungt ca 
ſtreve. NHl. og fl. 

firævfam, adj. ftræbfom. 

Strø, n. en Etot tl Underlag, Grund- 

ſtok, Bjælfe; ogfaa en fang Quggeblor. 
GHl. og tilbeeld I Kr. Stift. 

ſtreyg. v. a. ſtroe, udſtroe. Hard. Hall. 
— 


Stroym, m. Strøm, Straale af Vedſte, 
fom velder frem eller bliver ſproitet. 
If. Streng, Skvett. 

firøyma, v. n. (e - de), flrømme, fprub- 


le, vælde frem. OG. N. streyma. (Af 


- Straum). - 

firøymt, adj. n. ſtrommende, fom gaaaer 
Sponme; om et Vanddrag. Hall. 
og . ' . : 

firøype, v.a. (e -te), knibe, indklemme, 
tillnøres ogfaa fyæle ved Gammenfnø- 
ring. Sela. og Ir. Stift. Hedder ellers: 
flrype (Em. Nfj.), flrupa (NY); 
maaffee egentlig firiupa.— ſtroype ſeg: 
fyæle fig, Bænge fig. 

firøypen, adj. trang, fnibendes ogſaa 
fyætende. å Sdm. flrypen. 

Stu, f. Stuv. — fina, I. ſtuva. 

Stubbe, m. 1) en Stump, ét det eller 
fort Styffe. Alm. og meget brug!. (G. 
N. stubbi). 2) Stub, Gtamme efter 

Å dbugget Træe. Tr. Stift. — If. 

uv 


ſtubben, adj. fort, afſtumpet. Sjelden. 
ſtudd, ſtottet. Part. af ſtydje. 
Studning, f. Underſtottelſe. Sjelden. 
Srugbonn, f. Stykbonn. 

Srugu, f. Stues fee Stova. 

fuba, v. n. føle, larme. Tell. (== flmfa). 
Strafel (aab. 1), m. Horntap, bent inbre 


ſtupa 468 


poroſe Deel af et Horn. N. Berg. El⸗ 
lers Stikjel, Slo, Koik. 
Stul (aab. n), m. Tyverie. (Af ſtela), 
— nogle Steder: Styl (aab. v); I 
arb. forekommer Formen Sruldr. G. 
N. stuldr. 
Stul (un), Sæter, f. Stol. | 
ftulla, v. n. (4-4), 1) gaae langſomt, 
gaae og fee fig om. B. Stift. Nogle 
Et. fturla. — 2) fysle t Huſet, arbeide 
fmaat. Mere ålm. If. fella. — 3) røgte 
og fodbre Kvæget. Tell. Rba. I Set. 
ftuddre (for ftullraf). Ellers felle, 
frille, fila, agta. (If. Isl. studla, hjælpe 
til). Heraf Stulling, f. 
ftumzmyrt, adj. bælamert. Hedder vaf. 
g mende myrf” (aab. u). B. Stift, 
r 


Stump, m. et ſtort Stykke Brød, ſom er 
baget i Ovn. — Stumpbrød (eller 
Stumbro), n. oynbaget Brød; Suur⸗ 
brød, baget i flore Styffer. (I fyenfle 
Dial. stump). 

ftumpa, v. n. (4-4), 1) fyrte, falbe. 
ftumpe ut: falde ub, f. Ex. af en Baad. 
Helg. og Å. — 2) fnuble, tabe Ligevæge 
ten == ſnava). Nhl. Bos. Hard. — 

. 8) gaae ufiftert, ſtode, ryfte; tær om 
Hefte. Bufterud. (If. bumpa). ſtumpa 
Sterte: ftøde Kuldbøtte, fafte fig om 
paa Hovedet. Hard. SYL. Hedder ellers: 
ftumpa Gump (Rbl.), ftupe Krake (Bu 
flerud), fløyte Staalhue (Sbm.). 

ftumven, adj. mort, ſtummel. Bois. — 
If. ſtummyrk. 

Stund, f. Stund, Tid. — Nogle Steder: 
Stynd, Stend. (Bufteruv). 
ftunda, v.n. (a-4), 1) ſtunde til, nære 
- me fig. (GSjelben). 2) ftunve, vente; 
ogfaa lenges, bige efter noget. Alm. 
flundom, adv. ſtundom. Ir. Stift. (I 
B. Stift flundæ). If. riomtil, ta- 
enger (af flinga), futten. (G 
nøjen, part. (af flinga), futten. e 

R stunginn). Ellers ſtukkſen. 

Stunult (aab. u), m. 1) Bjergugle. 
Hard. (I Leirdal Stynulv). Ii. 
Steinuld. — 2) en fraftøvende; ubygger 
lig Perfon. Som. 

Stup — n. en Brat Klippe ellet 
Brink; Styrtedyb, Afgrund. B. Stift. 
(Sv. stupa). — ſtupebratt, adj. yderſt 
brat, faa ſteilt at man maa ſtyrte ned. 

flupa, v. n. (ſtyp; ſtaup; ſtope, aab. 
o), ſtyrte, falde, glide eller fegne plud⸗ 
ſelig ned. Ordet er temmeinig alm. 
men far ton å Yr. Stift ve anførte 
Benner boeriek å ellers one i 

ræf. pes Imp: ftupte. ig⸗ 
nende Betydning bruges ellers ſtupna 


31* 


488 


ſtor, ſtiv; fee flyr. 

Gtøre, pl. f. Sibetræerne i en Bæverftol. 
Sogn. Jad. (If. Lein). 

fløre, v.a. (c-te), tilffyndbe, raade, an- 
befale En noget; ogfaa loffe, forlede 
eller opegge En til noget galt. Meget 
brugl. t Som. I Ir. Stift hedber det 
frære og flere (Drk. Bærdalen). JF Kr. 
Sitt bruges „ſtyre“ i lignende Betyd⸗ 
ning. 
reſt, v. n. opmuntres, faae Mod; og- 
faa tilſtyndes til noget ondt, ſaaſom 
ved et flet Erempel. Som. I Ork. 
flæres. (G. N. stærast, bryfte fig). 

Storhus, n. Kogebuus, Ildhuus; ogſaa 
et Kjøtfen. Indersen. (I ſpenſte Dial. 
störås og sters). Uvis Oprindelſe. 

Støring, f. Tilflyndelfes f. føre. 

ftøft (for ftørft), adj. ført. S. for. 

flørt, f. flutt, ftøb, ftødt. 

Stør, Omkvad: fee Stev. 

ſtovindt, fre under Støde. 
oypa, v. a. (t-te), 1) nebftyrte, føde, 
falt, „ſtoype feg i Sjøen": fyrte fig I 
Sven, f. &. om Svømmere. Jndr. og 
fl. (Af ftupa, flaup). — 2) ftøbe, gyde 
f en Form. Mere alm. (If. renna). G. 
N. steypa. I N. Berg. hedder det og⸗ 
faa ftøyte, f. Er. fløyte Ljøs: ſtobe 

8 


ys. 

Stoypekufta, ſ. en Kufte eller Over» 
trøte, fom trakkes ned over Hovedet, 
ligefom en Skjorte. Indr. 

Stovpefkjel, f. Stobeſtee, Jernſtee. B. 

tift. 


ſtoyra, v. a. (ete), 1) nedſatte Pale 
eller Storer; f. Ex. til Hefjer. Hedder 
oftere ſtaura. (Af Staur). 2) opfætte 
Kom paa Storer til Torring. NYl. 
Ørt. og Å. — 3) v. n. fløbe med en 
Stok eller Pæl. Hard. 

Støyring, f. bet Arbeide at fætte Korn 
paa Stor. Nhl. og fl. 

Støyt, m. et Stød, Anſtod; ogfaa noget 
fom ligaer i Veten, fom man ftøder an 
imod, Figurlig om et ftort Uheld eller 

a 


froyta, v. a. (€-te), 1) ftøbe, give et 

tøb. OG. N. steyta. ftøyte feg: føde 
fig af Banvare, faae et Stød. Gjeld- 
nere om at bortftøbe eller fremflybe no⸗ 
get. If. fljota, ſtuva, yta. — 2) føde 
ſmaat, fnufes f. Er. i en Morter. If. 
ftappa. — 3) v. n. ſtode an, træffe paa 
noget, fom er i Been. Om Betybnin- 

gen ftøbe fee ftøypa. 

fløyten, adj. ſtodende; ogſaa bum, flob- 
fet, ubehendig. Ikke alm. 

Gtøyting, f. Stoden; ogſaa det at man 
fnujfer noget. 


flør — Sugga 


ftøytt, part. ſtodt, beffabiget ved Stod. 

Su, f. en Sov, et Hun-Eviin. Foretom- 
mer i Inderoen og fl. St. I Tr. Stift, 
dog Fun fjelben. Meft brugl. i entelte 
Falemaaver oa Ordfyrog, fom: ,Swa 
bryt, m Ungann? nyt”, 2: be Unge live 
for be Gamles Brøde. (Indr. Helg). 
„De lamba ein Sau m falva ei Ku, 
dæ filja et Gjeit mm grifa ei Su", 
(Barnevers i Ørt.). If. Sugga. (G. 
N. syr forholder fig førmoventlig her 
til fom kyr til ku). — Mere alminve 
ligt bruges Su om et ureenligt, ſtid⸗ 
benfærbigt Menneftes ligefaa , Stitfu". 
I Som. hedder bet Sud (Skitſud). 

Su (t Bygninger), fre Sud. 

Subb, n. Sølertes Arbeide t Bæde eller 
fugttgt Beir. Sondre Bera. 

fubba, v. n. føle, pladfte, arbeide I Ba 
de og Fugtighed. Shl. og fl. Hedder 
ogſaa fonbba og ſabba. 

ſubben, adj. fugtig, ſolet. Shl. 

Sud, ſ. 1. en Fuge i Baade og Fiele⸗ 
vpægae, en Sammenfældning, bvori ben 
ene Kant ligger uben paa ben ander, 
ligeſom paa et Tegltag. B. Stift. (Isl. 

sud). If. Sudtak. — I Valders ful 
„Su“ ogſaa betyde en Side, (I ſpenſte 
Dial. suda). 

Sud, f. 2. Søgang, ſtærk Bolgegang vå 
Gtrandbredden. J Sodm. hedder det 
Sud og Dragfud, men eflers Su 
(Helg. Sogn og fl.). Den ſidſte Form 
er maaſtee rettere end den førkte, 09 
man ſtulde heflere vente at finde Jor 
men ,Sug". (If. bet gamle sugr, & 
af Soens Navne i Sfalda). 

fuld), adv. fyd. Fell. (fee fy). 

Sudtak, n. et Fjeletag, hvori Fielene 
ligge paalangs i en ſaadan Orden, at 
Kanten af hver Fjel gaaer libt nd 
over Kanten af den nærmefte nebenfor. 

fudreffja, v. a. tæffe meb et faadant 
Jag, lægge VFjelene ligefom Tegl. B. 

ett Partiene fudrakt, fog; 

uga, v. 2. og n. (ſyg; ſaug; fogje 
aab. 0), 1) fuge, indføbe, trakke i 6 
Inf. hedder I nogle Egne: fue. (G. R. 
suga, el. sjöga). — 2) patte, bles om 
Børn 0. f. v. deraf Sogbarn, GSogq- 
mor. „giva fuga" Caje fue): give Dit, 
lade patte. (Berg. Stift). Maaſtee dt 
Subſtantiv. 

Sugg, m. en ſtor og før Karl. Tildeels 
i Ag. Stift. (If. Sogg). — Ligefaa 
Sugga, f. om et Kvindfoll. N. Berg. 
og fl. (dog fun paa de Steder, hvor 
bet følgende Sugga er ubefjendt). 

Sugga, f. (2), en So, et Hun-Sviin. 

eget brugl. i Kr. Stift. (Fav. Tell. 


Stydjing — flynja 


Stydjing (Støing), f. Stottelſe, det at 
man ftøtter noget. 

Srydnad (Stenna), m. Underftøttelfe, 
Hjælp, Biftands ogſaa Beftyrfelfe. Hede 
ber ellers Stydning; fjelbnere Stud 
ning. G. N. studningr, m. 

Stygg, m. Modbybelighed, Afſty. Han 
feft Stygg te bær: han fil Afſty berfor, 
bet blev fam æffelt. B. Stift, Gbr. 

flygg, adj. 1) fly, red, fom har Frygt 
eller Modbydeligheb for noget. Bruges 
fun fammenfat, fom: folkeſtygg. mann⸗ 
flagg. (If. tverftyga). B. Stift. JTr. 
Siift flyggjen. Si. ſtygg. —2) mode 
bybelig, ubehagelig; f. Er. om Smag 
og Lugt. Mere alm. Ogfaa barft, 
ublid; iſer om Beirets undertiden og- 
faa: flem, Baard, grufom. G. N. styggr, 
barff. — 3) flyg, hæslig, grim af Ub- 
feende. Alm. og meget brugl. Paa 
nogle faa Steder hedber bet ſtugg). 
Betegner ogfna: flem, med Henfyn til 
en vis Feil effer Laft (ligeſom fæl); 
f. Gr. Han æ fo ſtygg te drifte (meget 
tilbøtelig til Drid). Ogfaa: ufømme» 
lig, uanftendig. Hertil Styggefær, 

f. ufømmelig Adfard. Stygge natt, 
n. fmubfig, uanſtandig Snak. Styg⸗ 
geting, n. en modbydelig Ting, et 
ulibeligt Dyr eller Menneſte. B. Stift. 
Stygge⸗ver, n. Uveir. (Berg. Stift). 
Stygge⸗Mann'en: Fanden. (N. Berg.). 

ſtyggja, v. a. (gie, gde), afſtrække, ind⸗ 
gyde Frygt eller Modbydelighed. Hard. 
ggjaſt, v.n. (Imp. ſtygdeſt), undflye, 
rømme bort, afftye, holde fig fra noget 
af Modbydelighed. B. Stift. Dei ha 
ftygft vef: de have faaet Afſty for Ste» 
bet og holde fig borte derfra. 

Styggje, n. noget ſtygt, hæsligt; en Be- 
derſtyggeligbed. Hedder ogſaa Styg⸗ 
pi ſe OG. Berg.), og meft alm. Stygg 

- beit, I. 

gjen, adj. fly, bange. (% Sammen- 
gd r. Stift. — If. ſtygg. 

Sryggjing, m. En fom er flyg, flem 
eller ultvelig. J Spog ogfaa Styg- 
gjen og Stygga. . 

flyggleg, adj. bæslig. If. ftegaleg. 

flyggvoren, adj. flem, ubehagelig. Gbr. 


og fl. 

flygt, adv. hæsligt, ubehageligts ogſaa 
ælt, frygteligt. 

Styfbonn, på. n. Stifbørn. Forekom⸗ 

- mer f meget forffjellig Forms ſaaledes: 
Skjukbon (for GStjufborn) el. Sjuk⸗ 
bon (i Tell), Styfbodn (Søndre 
Berg. og meft alm. veftenfjelbs), Stik⸗ 
bonn (Sm), Stugbonn (Helge- 
land), Stygbon (Hallingd. Guldbr.), 


495 


Gtøbon (Øfterd.), Stybonn (Ørt.), 
Stibonn (Namdalen). Saale⸗ 
des ogſaa Stykdotter, f. Stifdatter. 
Styffæn (Stjukſon), m. Stifſon. — 
Ordets forſte Deel har ogſaa i bet 
gamle Sprog forſtjellige Former; i Lo⸗ 
vene og Diplomerne, finder ſaaledes: 
stjüp, styp, stjuf, styf, stjuk og stjug. 
Af disſe ormer anfees stjöp fom be 
ældfte, t Lighed med Angell. steop, og 
Gam. Tydft stiuf. 

Styrforeldre, pl. n. Stifførældre. Saa» 
ledes ogſaa Stykfar, m. og Styt: 
mor, f. — Samme Afvigelfer fom ved 
GStyfbonn. 

Stykkje, n. Styffe, Stump (jf. Mole); 
ogfaa Deel, Affnit, Pot; Nummer, 
Exemplar. Ogfaa et Slags (maa Ka- 
noner. — Gtjelingjen m Styltje: en 
Gtilling for Styffet. Pu Stykkjetal: 
efter Falling, enfeltviis. I Stykkje⸗ 
vis: fiyffevtts. Nur bæ fjem te Styk⸗ 
fjes: naar det fommer til Stykket, til 

røve. 

fryrfjomatil, paa enfelte Styffer, af og 
til, afvertende. Hall. 

Srykmorblom, m. Gtifmobersblomft 
(Viola tricolor). Tildeels i B. Stift. 
G Ork. hedder det: Stymorgull, n. 

Stol (99), m. Stjert, Hale paa Fugle. 
Indr. (G. N. stjölr). Ellers Bele, 
Stert, Stuv. 

Styl (aab. 9), m. Still, ben mnederfte 
Ende af et Straa; Rodenden paa Korn» 
baand. N. Bera. NHL. Rbg. 

Stvlk, m. (FL Stylfie,r), Still. I 
Ir. Stift forefommer ogſaa Stelk og 
Stalk. I Tell. findes Stik (aab. å), 
dog ſjelden. G. N. stilkr. 

Stylkjeſott, ſ. Fuglenes Sygelighed paa 
ben Tid da be fælde Fjædrene. N. Berg. 

Stymorgull, f. Styfmorblom. 

Styn (aab. 9), m. Støn, Put. 

Styng, m. 1, (FI. Sryngje, v), 1) et 

tif, bet at ber bliver ſtukket. 2) Sting, 
Hold, fiiffendve Smerter i Legemet. 3) 
St, Hul eller Punft fom fremfommer 
ved GStitnings f. Er. i en Søm. Her» 
til: ſtyngjemillom, adv. inellem Stik⸗ 
fene t en Søm. 

Styng, m. 2. et ſtort Inſekt med fire 

inger; Øreftiffer (Libellula). Navnet 
findes ofteft fammenfat meb et andet 
Srb, og hedder faalebes Oyrnaſtyng 
(Sogn og fl), Augeftyng (Balders), 
Buftyng (Mandal), Örmeftyng (Stm.). 
I Svm. bedder bet oftere: GStingar. 

Ayngfe, adv. plubfeligt, Baftigt. Hard. 
ynja (aab. 9), v. n. (ftyn?; flunde), 
ftønne, pufte ftærtt af Mathed eller Be- 





- flætje — ſtone 


fletie, HA n. ſtinke. Tell. (9 fvenfte Dial. 
——— m 2åg Arn, b barf. Gtal bruges i 








Pa 3 (e-te), lægge Staal i. 
(Sjelden). MN. stæla. Oftere v. n. 
f. &. om Kuive. 





FIG Ea i Eggen; 


pda, v.a. 2. (£-te), ſtable, patte fam- 
men. N. Ber tg (fæle). See Stal. 

Stole, n. en Dynge (= Staal). Sm. 

flæma, v. a. (£-be), ſtandſe, fætte Dæm- 
ning for. Dafaa i Formen femme 
el. femme (G. N. stemma). fæme 
Kvemma: ſtandſe en Koærn ved at af» 
Teve Vandet. 

Stæma, f. 1) Stibord, Luge bvormed 
man ftopper Bandet Å en Rende. B. 
Stift. —2) Standsning, Tilſtoppelſe. 
Kun fammenfat, fom Blodfæma. 


Stemencal, I Gtoppenaal. B. Stift, 
Obdr. Hel 
Stænæl, * Cteinulv. 


ænd, f. ſtanda. frangie f. flengja. 
ære, v. 2. (€- te), anvife, —X ¶. 
flora); ogfan tilftonde, tillotte (f. føre). 
Ørt. fære upp ein: opægae 
tært, f. ſert. Stoert, f. Stert. 
tær, Vers Dnret; f. Stev. 
Stø, ſ. Styd og Sto! 
tød, f. 1) —EXER Plads hvor 
Baabdene fættes ub og trættes paa Land 
(fædvanlig med en, Bor" paa byer St- 
be og med ,Lunner" Å Grunden). B. 
8* Er. Stift.--2) Aabred, Elvebred. 
fterbalen å Formen Stø, og vitere 
Givpo. — Eters herder Ordet i Evm. 
Styd (ot. »: Å Sogn Sto (aad. 
9) og forøvrigt Stø. G. N. stöd. 
ftød (fø), adj. 1) favig, fom faner faft 
og ifte ryfter eller val Her; f. Er. om en 
Bent. (Met alm. frø; I Ni. og Som. 
ftød'e). — 2) fladig med Henfyn til Ba» 
tigbed, jævn, vebboldende. Em Men- 
nefer: paalivelig, fandbartig, falt, urot- 
felg. Alm. og meget brugeligt. — 3) 
vis, fitfer t en Sag. Eg æ fe ftør'e 
par dis aa er itte rigtig 908 berpaa. 
(Rf). Dæ fann du vera fø pa: det 
fl bu lide paa, bet flaaer not ikke 


frøde (ftøa), v. a. bringe! F 1Etabighed. 
nftøe fe”: blive fabia. Balders, 

Støde (Støa), f. 1) Underlag, det ne- 
berfte Lag i en Kornfadel, bvori nem⸗ 
fig Korabaandene faar St med 
Ctilfene mod Grunden, B. Stift. 
Sdm. hevder det — 8 — (aab. 9). Sf. 


FL en Bæverfol, eller egentlig frøn 


i famme. Gogn, i Formen 


487 


Stoe (Fleertal). Ellers Støre, Stola, 
einar. — 3) Kanten paa en Bær. Helg. 
ertil ſtevind (ftøvint), adj. flap 
anten, buget, ujævn. I Rambalen: 
ftodovi(d), fom Forubfatter en tilfoa- 


rende Form: Stodo. 

Støde (Ster), n. Sted, Plabs at ſtaae 
paa. Kun fammenfat, fom Ctnfiøbe, 
Dungeftøbe. I GSvm. bedder ogfaa 
hette pit so (aab. 9). Ligefaa 

n 


ae (ftølege), udj. faft, filfer, pfablg. 
Fell. Nogle Steder tildels ſtot 

Stedleifje, m. Faftbed, —E ped» 
ber oftere Stø”beit, f. 

fredt, adv. 1) ftavigt, jævnt, filkert. 2) 
fterfe, beftandigt, altid. (Alm). født 
m ftendigt: fedfe og altid. 

Steofar, fre Stofforeldre. 

Stolt (aak. 0), m. Ehat, Roſtelſe 4 

PR Jav. PO hr gorrjo 
offja, v. n. (flo; floft; ftoffje), 
1) brifte (fee fretta). n, Hard. — 
2) fare op af Gtret, gyfe, fare fam- 
men (=forlta, tippe feg). Kr. Stift. 
Dafaa: fpringe op, rende bort, rømme 
plubfelig. Hard. og fl. (G. N. stökkva). 
SE. fletta. 

frøtfja, v. a. (fje, Ho ramme, frræt- 
te. (Ejelbnere). I. fr 

froftjen, adj. fy, let at mme. Jat. 

Stel, m. 1. (for Stødel), Saterpiads 
vet Sted bvor Sæterbufene fane. I 
Nordre Berg. ogfaa om ben omgivende 
Grønning eller Fold, fom tildeels er 
indbægnet. J Sogn og flere Steder 
er Stol det famme fom Sæter, nem- 
fig en Grasgang med Sue, byori 
Moælten famtes og tillaves. Ordet hete 
ber ellers: Støl (meft alm.) og Stoil 
(Sbm.) for Støbil; Staul (Tell.) og 
Stul (Gbr.) for Stodul. — G. N. 


stödull. 

Støl, m. 2. 1) en liden Jerntrog, Krame 
pe E gina): Jed . — 2) et Led, en 
Deel af en Kjædes Metalplade paa et 
Baand eller Bælte. po Stift. — 3) en 
Tomme I et Hefemaal. 

Stølebelte, n. et Bælte fom er befat 
me fmaa fiirfantede Metalplader. N. 

Gtølsiid, m. Lyſt⸗Ild, Baal, fom man 
brønber om fienen paa en Sater. 


Stømn, Stammes fre Stomi 
6, V. n. (€-t6), penere inn hen, 
gaae lige efter Næfen. 





Suging — fumraft 


26.). Kan betragtes fom en Afændring 
af bet foranførte Eu. (Sv. sugga). 
If. Purka. 
Suging, f. Sugning. If. Sog. 
Sual, f. Suul; fee Euvl. 
Guff, m. 1) et Suk. 2) Stød, Nyftelfe. 
fuffa, v. n. og a. (a- a), 1) ſukke. Sf. 
andvarpa. 2) ſtode eller ryfte et Kar 
GF filfa); ogfaa ffyulpe, om Vadſter 
ar 


Sukker (Sukr), n. Sukker. 

Sukl, n. tynd og klumpet Vadſte; tær 
om Malk fom affætter megen Valle. 
N. Zers. Helg. og fl. I Valders: 


Gutt, n. 
Sul, n. Suul, Malt til Grod; f. Suvl. 
Sula, f. 1) en Kloft (paa Træer eller 
paa enfelte Redffuaber). Helg. — 2) et 
Redſtab af Jræ til at opvinde eller ope 
bafpe Fiffefnerer paa, bannet fom en 
Kloft eller Gaffel. B. og Ir. Stift. — 
3) Binfelen imellem Fodderne paa et 
Menneſte (det famme fom Klov og Skrev). 
Helg. Namd. — See ellers Havfula. 
fula, v..n. (4-4), tage lange Skridt, 
fætte Fodderne langt ud fra hinanden. 
elg. Ellers flova, ſtreva. 
fula, v. a. (4-4), vinde Fiffefnoret op 
paa en Gule. Hedder ogſaa fyle 
(e - te). — fule upp: flutte Fiftertet. 
fulfa, v. a. (1-4), fmubfe, befudle, tile 
føle. (Meget udbredt). Sv. solka. 
fulla, v. n. nynne, fynge fmaat. B. Stift. 
Ellers: hulla og Milla. 
ulla, adj. fulb, bruffen. Som. 
ulfe, f. fusla. — Sulu, f. Svola. 
um, conj. fom, ligefoms f. fom. 
um (aab. u), adj. nogen, endeel; i Fleer⸗ 
tal: fomme. (G. N. sumr). Mangler 
beftemt Form og Komparativ. I Een⸗ 
tal bruges bet fun folleftivt, nemlig 
om en Samling eller Deel af en førre 
Manade. F. Er. ſum'e Fiſtj'en, eller 
„ſum'e ta Fiſtj'a“: en Deel af Fiſten. 
(N. Berg). Sum'e Stogjen æ ftor'e, 
am ſum'e ta nm æ fm. Mere alm. 
i Neutrum; f. Er. fumt Folkj'e; fumt 
Konn'e 0. f. v. Sumt ta di (endeel 
beraf). Sumt langt m fumt futt. 
Sigefaa i Fleertal. Sume Dagannes 
fume Stykkja o. ſ. v. (Altid med Subft. 
beſtemt Form). I Nhl. ſiges ogſaa: 
fumle. If. G. N. sumlegir. Sv. som- 


lige. 

Sumar (aab. u), m. (nogle St. n), 
Gommer. Hedder ogf. Sommr (Tell.), 
Samar (Hedemarken, Oſterd. Namd.), 
Sæmeær (Gbr. Ørt.). G. N. sumar, 
n. — Fleertal: Sumrar, Sumbra. 
En gammel Dativform Sumre bruges 


489 


t B. Stift; faaledes I Stm. , Fem 
Bile av Sumbre“, 2: fem Uger efter 
Gommermaal, — Andre Falemaader. 
Me Sumaren: om Sommeren. Um 
GSumrom: om Somrene. Hogſt m Su- 
mar: midt paa Eommeren. 3 Sumar 
par: forleden Eommer. I Fjor Su- 
mar: i forrige Sommer (for et Aar 
fiden). J fyrre Sumar: næftforrige 
Sommer (for to Aar fiben). 

fumarbær, adj. om en Ko, fom fral 
kalve om Sommeren. Norbenfjelds. 

Sumarmæl, n. Midten af April Maa- 
neb, ben Tid byorfra Sommerhalvaaret 
regnes (nemlig 145e April). 

Sumarnær'er, pl. f. Sømmermaal (fee 
forrige Ord). Kun i beftemt Form: 
GSumarnætenne, mt GSumarnottom. 

GSumarsbolf, m. em Deel af Sonme» 
rens ogſaa ESommermaanederne, 

Sumarsdræitt, m. Smør, Øft og Palle, 
fom tillaves om Gommeren. 

Sumarsfugl, m. Sretfugl, fom fommer 
om Vaaren. 

Sumarsføre, n. Eommerføre. 

Sumarsholva, f. Gommer-Halvaaret, 
— Andre Navne paa Sommermaane- 
bern ere: Sumarsparten (VB. Stift), 
Summarfi'a (Ag. Stift), Summarz 
tale (Tr. Stift). 

fumarslang, adj. fommerlang (om Da- 
19 in ſumarslang'e Dag. (B. 
Stilt). 

Sumarsver (te), n. Sommerveir. 

Sumarsvinna, f. Høflæt. 

fumd,- adj. føømmetfondig, fom fan ſpom⸗ 
me. PG fymja). Hedder ogfaa fymd 
(norbenfjelbs). OG. N. syndr. 

fumeftade (aab. u), adv. fommeftebs. 
Hedder ogfan funmæftodar (aab. 0) 
og fumæfter (Ebm.); nogle Steder: 
fummefta”n. 

fumetide (aab. u), adv. fomme Tider. 
Dølaa avftilt: fume Tidenne (fume- 

di 


fumla, v. n. (4-4), 1) pladffe, røre i 
Band eller Vedſte; ogfaa fyømme, bade 
fig. B. Stift. (If. føamla). — 2) foøm» 
me i Overflod, ødfle, tage rigeligt af et 
fort Forraab. Hun heve te fumle. mæs 
han har noget at øvdfle med, han har 
Handerne fulde. (N. Bera.). 

fumla, v. n. fotmles f. føtmra. 

fumfug, føimmel; fee føimrua. 

Sumpr, m. t Forbindelfen:  fome i Sum- 
pr'en", 9: blive forfømt effer fpildt. 
Sdm. Hertil forfumpra, 2: forfømt, 
glemt, bortkaſtet. 

fumraft, v. n. blive Sommerz faae et 
fommerligt Ubfeende. 





- Sufl — fralla 


Sull, n. Søle, Røres ogfan Sladder, 

fusla (fultle), v. n. 1) pladſte, røre i 
Band eller Vadſte. 2) fludre, vaaſe. 
Sdm. Nom. Ørt. (med Udtalen fultle 
effer fulije). Heraf Susle (Eultle), f. 
en GSladderhiftories ogſaa Nore, for» 

. virret Sag. 

Suſs (un), n. et Slags Mad af Kal» 

vekjod. Fell. 

Sut, f. Omforg, Ombus ogfaa Sora, 
Bekymring. B. og Kr. Stift. (G. N. 
øut). Heraf fyta. 

ute, f. en afrundet Blok, hvorøver man 
træffer Gurnene ino f en Baad. Sdm. 

futlaus, adj. ſorgfri, ubefymret. 

Sutløyfa, f. Sorgløshed, Jrihed for 
Omſorger og Befymrinaer. 

futra (futtre), v.n. fionfe, klage; ogſaa 
-grue for noget. B. og Ug. Etift. 
uru, fe Seta og Sota. 

Suvl (uu), f. Suul, Brodfuul (Smer, 

- Mjød 0. f. 9.)4 ogſaa Mal til Brød 
eller Grad. — Alm. i forftjellig Form, 
nemlig: Suvl (Sogn, Sondre Vera. 
Fell. Vald.), Sunl (br. Bufferud), 
Sovl, Søvl (Orkt. Oſterd.), Sul (i 

. Fforffjellige Eaqne). G. N. sufl. Ev. 
sofvel. $ Sdm. gjøres VForffjel paa 
Sul, f. (Brødfuul) og Sul, n. (Grod⸗ 
fuul, Mel). 

fuvla, v. n. fule, være tjenlig til Suul. 
(Sjelden). fuvla feg: forfyne fig med 
GSuul. I B. Stift bedder det fula og 

le f. Er. Han fyle fe fe mæ di: 
an har ikke nof med bette, det er for» 
lidet Suul for ham. Sdm. 

Suvlløyfa, f. Mangel paa Suul. 

fuviryr, adj. odſel med Suul, fom ſpi— 
fer mere Suul end Brød. N. Berg. (i 

. Yormen fulryr”e). 

fuvlug, adj. tjenlig til Suuls fed, kraf⸗ 
tig, fom man fan fpife meget Bred til. 
I N. Bera. bedder det fylig e, boilfet 
ogfaa bruges Å fiqurlig Betybning s 
morſom, Iyftig, fornøielig. 

ſva, fee fvada. 
vabb, m. en Søler, uforfigtig Perfon. 

ba, v. n. (a- a), føle, væde, fpilde 
Vadſte, f. Er. paa Gulyet;s ogfna va» 
be, pladffte t Band efer Dynd. VB. 
eit Hedder ogfaa fubba og tilbeels 
abba. 

Svald), n. en nøgen Klippe, en Bjerge 
flade fom er blottet for Jord. Meget 
ubbredt og maaftee alm. Ord. I Stm. 
hedder bet Svxd og betegner ifær en 
Klippefidbe, hvor Jorden er flækket af 
eller fiyrtet bort ved Skred. I Sogn 
betegner „Sva“ ogſaa en flad Klippe. 
(Ligeſaa i Gbr. Helg. og fl.). JVal⸗ 


401 


ders betegner bet ogſaa Klippegrund i 
orden. I SHbl. hedder det Svoa 
(aab. 0). Falder nær fammen med 
Skarv“, men ær mere indffrænfet end 
bette, ba man ved ,Sva” helſt tænfer 
fig en jæsn og heel Klippe, fom er blot. 
tet ved Afflækning. 
fvald)a, v. a. og n. 1) flakke, afrives 
fær Bart af Lræer. SHl. Å Formen 
fva (t-bbe). G. N. svedja (flaae), 
svada (rive Huden). — 2) v.n. løsnes, 
flætfes af; om Barfen, naar ben lader 
fig flæffe fra Iræet I Gafttiden. Hard, 
(t Formen ſoa). I Sel. hedver bet 
fom. GEllers: faga, laupa, ga. 
Sva(dlberg, n. bar Klippegrund, en 
for nøgen Bjergflude, Helg. Ork. Hal. 


og fl. 

Sva(d)botn, m. Klippearund i Bandet. 

Sva(de), m. Vadſte under Rarfen paa 
Jræer; Fugtighed fom loſer Barken, 
faaleves at den Fan flætfes af (nemlig 
paa en vid Tid om Luaren). SHI. i 
Formen Sva. (If. Jol. svadi, Slib⸗ 
tigbeb). J flørfnende Filftund fuldes 
bet: Gave. 

va(dJen, adj. flibrig, glat; om Jorden. 
D'æ fo halt m foae. Hurd. 

Sva(d)fnaus, m. nogen Bjergfnold. 
GSoqn. . 

GSvag, o. Soaien, Slingring. 

fraga, v. n. (4-4), frate, flinare fom 
et Skib paa Bolgerne. B. Stift. 

ſvakk, adj. fygelig, flranten. N. Bera. 

Nyt Ord). I Sm. oftere: ſvakk⸗ 
nøjen. Heraf Svakkheit, f. om en 

Syadom. 

ſvakka, v.n. (a-a), give en ſagte ſtvul⸗ 
pende Lyd, fom naar man gaaer I Band 


efler t et ajennemvæbet Fodtøi. ,Dæ 
ſpakka i Gfønnm". Edom. (If. ſukka). 


GSval, f. en Sval, Gana paa Siben af 
-et Huus; en ſmal Udbygning, beels 
aaben, beels med en tynd Fjelevæg. 
Hedber ogfan Svol, aab. o (Sogn, 
Hard. Rbg.). G. N. svalir, pl. (If. 


Ømna). 
ſval, adj. 1. foal, kjolig. G. N. svalr. 
pa Nofs bruges foal ogſaa om en 
ærf Kulde. — I Tell. Hedder det foæk 
ſval, adj. 2. fortladen, mork, dunkel. 
Bruges tildeels i B. Stift. 
føala, v. a. (1-9), foale, affjøle. 
Svala, f. Svola. fvalde, f. frelgja. 
foaldæmt, ſortladen; f. fyalleitt. 
Svall, m. Jis paa Markerne. (Af foel- 
la). See Svell. 
Svall, n. Snak, Samtales ogfaa Slad» 
der. Hedder ogſaa Svæll (. følg.). 
fvalla, v.n. (4-0), (naffe, famtale om 


496 


vende om, brete tilbage t en Bues f. 
Er. med et Fartoi eller et Læs. 3) gjøre 
en Boining paa Beien, tage en Omvei. 
Heraf Svinging, f. 

Svingerom, n. Rum til at foinge eller 
vende i. 

foinn, adj. afholden, fparfom Å at nyde 
noget, fmaatærende, fom fpifer lidet. 
Helg. Som. Jed. — Skal ogfaa bru» 
ges i Betybningen: forfigtig. (G. N. 
svinnr, flog). 

foinnaft, v. n. blive fmaatærende, fpife 
mindre. (Ejelden). 

Svinnleitje, m. Afholbenhed. (Sjelben). 

Gvinfvorta, f. Solſort. (Shl.). See 
ellers Syfvorta. 

foint, adv. hurtigt, raſtt. (Kr. Stift). 

t 


f. foimt. 

vint, adj. raft, hurtig. Hard. Jæd. og fl. 

pvinta, v.n. 1. (a-4), løbe, flynde fig, 
vimfe affed. Jæv. — ſpinta feg: flynde 
fig, hafte. Hard. og fl. 

fvinta, v. n. 2. finge, vifte med noget. 
N. Berg. 

Svint-ærend, f. et fort Wrinde. Jæd. 

Svip (aab. f), m. Udſeende— Anſigtstræk; 
iſer med Begreb af en Lighed. Hard. 
Wa kjende han på Svip'en (paa visſe 

- Frat, fom tilhøre Familien). G. N. 
svipr. If. foetplil. 

foipa (aab. å), v. n. (a-a), ligne En 
t Uvfeende eller UAnfigtstræt. Ho ſpipar 
pm Mor'æ: hun Har nogen Lighed med 
Moderen. Hard. Tell. Ellers foeipe 


(Helg). 

GSvipa (aab. i), f. Svobe, Pidſk. Hed» 
ber ogſaa Svepu og Svupu (Øfterb.). 
G. N. svipa. 

Svir, m. Sviir, Drif. — fvira, v. n. 
(e-te), fyire. — foiren, adj. bruffens 
ogjan tilbøielig til at føire. 

foirla, v. n. foæve omfring. Rbg. 

Svifvorta, f. Syfvorta. 

Sviv (aab. i), n. 1) Svingning, Om- 
dreining; ben Hurtigheb hvormed noget 
dreier ſig; f. Er. , Kvenn'a heve for 
lite Svin", >: Kværnen gaaer for fagte. 
Roa. og fl. Ogfaa I Er. Stift, i For⸗ 
men Svæv. —2) Omfvær, Omftreif- 
ning, at noget farer flygtigt forbi (fee 
fyiva). — 3) et uventet Tilfælde, noget 
fom paafommer plubfelig, f. Er. en 
Svaghed eller Sygdom; forbum ogfaa 

- Spøgerie, Syner, Aabenbarelfer. Nl. 
(G. N. svif, pludfelig ADA 

ſviva (ii), v. n. (viv; ſveiv; (vive, 
aab. å), 1) breie fig, lobe rundt, ſpin⸗ 
på f. Er. om et Hjul. Meget brugl. 

Kr. Stift. (Ellers fnu feg, tunna, 
fyinga). Ogfaa med Objekt ,jviva ſeg“, 


Svingerom — Svoll 


o: brete fig, følnge, banbfe. (Jab.). 

$Heraf fveiva og Sviv. — 2) glide, na 

be tilfidbe, flete ud. Sogn. , Slien frriv 
utav Vegen": Slæden gled ud af Vei. 
en. — 3) foære, flagre, flyse omkring. 

(Gbr. og fl). Ligeſaa: frreife, løde, 
affe om. (Hard. SHl. Ryfylke). Og- 

aa: fomme plubfelig, falde ind; om 

Tanker, Anelſer og Fornemmelfer. (NYl. 

og fl.) — ,% du ute mm ſpiv'e: er bu 

ube og ganer? (Hard). Dær a eit 

Glag |0* foiv yve hana: der er noget 
fom plager ham, ber paafommer han 
ofte noget uforflarligt (om Sygdom | 
eller Sindsforvirring). Sdm. (bvor fylve 
ellers er ubrugeligt). Da fyeiv meg: 
det faldt mig ind. RHl. Ligeſaa: Da 
fotv'e meg at eg flulde gjort ba, of. 
9. Meget brugl. — G. N. svifa, foæv. 

Svivar, m. 1) et Slags Dands (egent 
lig Svinger). Tell. — 2) VFlødegrød, 
fom flyber Å Smør. Fel. | 

Sviv:arbei(5), n. Arbeide fom førdre. 
megen Gang og Bevægelfe. (Modfat 
Getuarbei). Fell. 

Svivin , — edru. 
vivu (aab. å), f. Lumlefyge (408 Kvag). 
Fell. — See Tulleſott. 

foivyra (aab.y), v.a. (e-de), beftjan- 
me, forbaane. Beftenfjelds. I B. Stift 
oftere foivyrja (fee vyra). G. N. si- 
viroa. 

Svivyra (aab. y), f. Skam, Vanägre. 
Sondre Berg. (G. N. svivirda). Of 
faa et uforſtammet Menneſte. Voß, 


ard. 

ſvivyrleg, adj. ſtammelig, beſpottelig; 
ogſaa foragtelig. Meget brugl. i v. 

Stift. G. N. svivirdilegr. 

Svo (før Svoda, aab. 0), f. em nogen 
Klippe. Shl. — Svo(d) er ellers Fler 
tal af Svad. 

Svodd (for Svoll), fre Svell. 

SvofF, f. Huulnings fee Svitt, 

Svol, f. Svalgangs fre Sval. 

Svola (aab. 0), f. en Svale (Fugl. 
Hedder ogfaa: Svala (fjelben), Svo: 
lu (Fell), Solo, med ov (Mambd.), 
Svulu (Ørt.), Sulu (Gbr. Hal.) 
G. MN. svale, acc. svölu. Hetil 
Svol:egg, n. Svaleæg, Svolerdd 
(Gulurei), n. Svalerede. 

Svolk, m. Pidſt, Svøbe. (Ag. Stifh. 

Svroll, m. 1) Svulſt, Hævelje med Fil 
fomligg af Boer, t Saar. Hedder og 
aa Svull og Svell (fom egentlig er 
en bedre Form). Af fyella, foall. ,De 
fete feg Svoll i": bet føulmer, affære 

Der. „drage te Svele": trakke Boer. 
(Sbm.). — 2) en Byld, et Sted hart 





fyartvoren 


. Utroffab, (Jaloufte). Ørt. og fl. (Sy. 
- svartsjuka). 
vartvoren (aab. 0), fortagtig. 
vartoygd, adj. fortøiet. 
barva, v. a. (4-4), 1) breie, gjøre 
Dreierarbeide (med en fimplere Jndret- 
ning fom falbes Svarveftol). Hard. 
Sogn, Gbr. (Sy. svarfva). — 2) til» 
- søre, furte, omvinde Toug eller Baand 
med tyk Sraad. Sdm. 
GSvarvar, m. en Dreier. 
varving, I. Dreierarbeide. 
var (jor), fee fora. 
ave, v. n. vaafe, fnafte vidtloftigt. 
Nom. Heraf Svar, n. 
fom, f. frada. — Sva, f. Svide. 
Svært, n. Blode, Bæde, Fugtighed af 
Regn eller Snee. SHl. 
frært, adj. urolig, uftabig; om Beiret; 
øgfaa fugtig, regnfuld. NOI. 
GSvæatver (ee), n. uroligt Beir. NHL 
vare, v. n. fværme, leve Iyftigt. GSdm. 
cang, f. foang. Svængje, f. Svan- 


e. 
ſoasſa, v.n. ſtrabadſere, arbeide i Blode 
og Uveir. N. Berg. 
833 ſee Svida og Svide. 
Svedje, f. Saar, et Sted hvor Huden 
ev forreven eller ogfaa gjennembrudt 
- sed Udflæt. Som. (If. fyada). 
Svei, m. Ruus. Pa ein Svet: beftjæn- 
ket, drukken. B. Stift. 
Sveig, m. en tynd og bøielig Kvift. 
Gbr. og fl. Paa Helg. hedder det 
. -Sveigja (Sverre), ſ. Ellers Sviga. 
feigja (fori), v. 8. (ale, 49, bei 
eigja (f9eie), v. a. (gie, 996), bøte, 
fnborotfe. (Sjelden). 3 NHl. hedder det 
fvøygja (ſooya). G. N. sveigja. Par- 
tic. fveigd (ſvoygd). 
Sveim, m. en omløbende Sygdom eller 
GSmitfot. N. Berg. 
Svein, m. 1) Unafarl, ugift Mands- 
perfon. Sfj. (Ogſaa udtalt Svenn). 
+ MN. sveinn. Gllers alm. i Betyb» 
ning af Svend, med Henfyn til Kydſt⸗ 
hed (ligt Møy). — 2) en ung Vjeners 
iſcer en Fævogter, Hyrdedreng. Ork. 
(J Gbr. Bufvein). 
Svend i et Haandvark. (Alm.). I 
Gammenfætning er Betydningen mere 
forſtjellig; f. Er. Lærefvein, Brudfvein, 
Kjellarſvein. 
GSveindom, m. Svenddom. 
Sveinkall, m. en aldrende ugift Mands⸗ 
perfon, Peberfvend. Tell. og Ål. Ellerø 
Faldet Drengfall, 
Sveip, m. Vokt, Bundt, fammenviflet 
pt af Straa paa en Kornager. Sr. 
tift. I B. Stift hedder det Svøyp. 


St. Gjætar. — 3) Å 


— GSyelg 493 


Sveip, n. Svob, bet hvormed noget om⸗ 
ſpobes. Kr. Stift og fl. Paa andre 
Steder Svøyp. 

fveipa, v. a. (2-10), 1) ſpobe, indſvobe. 
Hedder i mange Dial. fvøype. G.N. 
sveipa. —2) treffe fammen t Bundter 
eller Knipper, famle, f. Ex. Straa. B. 
Stift, t Formen fyøype. Heraf Sveiz 
ping, f. 

veipa, v. n. lignes fee fotpa. 

veiplik, adj. noget lignende, fom har en 
fogtig Lighed. (Meft i Fleertal). Helg. 


m. 

ſveiput, adj. lokket, ujevn, fom ligger i 
ſammenviklede Klynger; om Kornet paa 

en Ager. I B. Stift: ſpoypette. 
fveifa, v. a. fammenfoeifes f. fjøda. 

Svette, m. 1) Sved. G. N. sveiti. — 2) 
Fugtighed, ubetydelig Bædffe. Ein lie 
ten Sveite: en Smule Saft eller Ved⸗ 
fe. B. Stift. — 3) Blod af flagtede 
Dyr. Jnderøen, Bærbdalen. I Øfterd.: 

Gvete. G. N. sveiti. J fvenfte Dial. 
svet. (Findes ogfaa i flere Sprog). 

Sveirebrot (aab. 0), n. Udbrud af Sved, 
bet at GSveden fommer ud. B. Stift. 

Sveitebrune (aab. u), m. Damp af 
Syed; ogfan Svedens Birfning paa 
Klæderne. 

Sveitedrope (aab. 0), m. Sveddraabe. 

Sveiteflaga, I. et ftærtt Anfald af Sved. 

fveitt, adj. ſpedende, vaad af Sverd. 
Am. og meget brugl. (I milfyettt). 

fveitta, v. n. (a-a), fyrde. G. N. 
sveita. Sv. svettas. — Heraf Sveitt, 
n. GSvedninas Arbeide eller UAnftræne 
gelfe, fom briver Sveden ud. (N. Berg. 
og fl.). Hedder ellers Sveitting, f. 
Øgfaa Sveittebad, n. 

Sveiv, m. Svømmefods fær om Sal⸗ 
hundens Fodder. (Kobbeiveiv). Verg. 
Stift. Paa nogle Steder hedder bet 
Gleiv. G. N. sveilr. 

Sveiv, f. Staft eller Haandfang, hvor» 
med man breier noget omkring; f. Er. 
paa et Hjul effer en Slibefteen. Brugl. 

be fydlige Cane. (Isl. sveif). Nor- 
denfjelds bedder bet Beiv. 

veiva, v. åa. (€-5e), vende, breie, om⸗ 
bretes f. Er. et Hjul. Kr. Stift og fl. 
Ka fytva, foriv). Ellers braga og 


nu. 

ſveiva, v.n. (4-4), følnge, vifte, fyæve 
af og til. N. Berg. 

ſvekkja, v. a. fodtfe. If.ſpakk. 

Svelg, m. på Syvælg, Hals. 2) Mund⸗ 
fulb, Portton, fom man fan fyælge. 
I 8. Stift hedder bet Svel (aab. e), 
t Ligbed med ſvelja. (G. N. svelgr). 
Fleertal ſtal egentlig hedde Svelgjer. 





ſvollen 


Huden gjennembrybes af Svulft. Hed⸗ 
ber ogſaa Svell, Svull og i Sam» 
menfætning tilbeels Spll (Brøftfyll). 
GS. N. sullr. If. Bole, Kaun, Bert 
— 3) Jis paa Marferne, opfrosfent 
Band. (Rbg. Tel). I Sætersdalen 
Svodd, Ellers Svall og Svell, 
foollen, adj. bullen, angreben af Svulfts 
ogfaa opfsulmet. (Particip af fvella). 
Svollfingr, m. en bullen Finger. 
Spolte, m. Sult, Hunger.  Tilbeels t 
N. Berg. Andre Steder: Svyult. 
foolten, adj. fulten, hungrig. (Part. af 
velta). Nogle Steder: frulten, og i 
efl. folten. G. N. soltinn. 
GSvolublom (aab.o), m. Planten ,Øi- 
entrøft” (Euphrasia officinalis). Tell. 
Svor, oo (før Svyord), m. Hud, End 
(paa FlæfNs ogfaa om Jordens Over⸗ 
fade efler det Dekke fom dannes af 
Græsfet vg Grasrodderne. Ellers fal- 
bet Grasjivor (2: Grønfrær). Tildeels 
met en Ubtale, fom nærmer fig til 
- Svol (00). G. N. svordr, svörör. 
Svor (aad. 0), f. et lidet Jordſtred, et 
Sted hvor Jorden er udgravet ved 


'føoren (aab. 0), adj. føorens befvoren. - 


(Part. af fyerja). Hedder tilbeels og- 
-- "faa foaren; f. Er. Da va fyare, >: 
bet var ſvoret, det har jeg fyoret paa. 
(Sbm.). OG. N. svarinn. 
fvorta (00), v. n. (a- a, og 6-0), fee 
fort ud, vife fig t en mørt eller fort 
arve. Ork. og fl. Hedder ellers fvarte 
(Namd.), ſvorte (Sym.), fvyrte 
(Gbr.). ,Dæ forte pan dæ": bet vie 
fer fig fom en fort Plet. (Ørf.). I 
Sdm.: „Da fyørte ti di”. (Ligt vita, 
-* blaa, roda og flere). 
fvorta, v.a. (a-4a), frærte, farve fort. 
I Indr. hedder bet: forte. (Isl. 
sverta 04 sorta). J Sdm. gjøres 
Forſtiel paa „ſvorte“ (farve Klæder fore 
te) og „ſporte“ (fyærte paa Overfla- 
n 


* e 0 

Svorta, f. fort Farve (til Søt eller Klæ- 
ber). Herfra adſtilles tilbeels: Sverta 
(el. Sværte) og Svørte, fom beteg- 
ner Sværte paa Læder eller Jerntøi. 

føortebrend, bedærvet i Sværtningen. 

Øvortemyr, f. en blød Jorb-Art, fom 

- Bruges til fort Farve. Hedder ogfaa 

- .GSvortedepel (aab. e). NR. Berg. 

Swvorting, f. JFarsning med fort. 

foortna (00), v.n. (a-a), førtne, blive 
ort. (G. N. sortna). Dæ ſpvortna fyr 

ugom: bet blev fort for Dinene (li⸗ 

gefom ved en Beſv melfe). 

Svovel (Svare), n. Svool. Rogle 


497 


Gteber: Svane: ellers ſedvanlig med 
m. (Sv. svafvel). 

Svuau, f. Sviga. Svull, f. Svoll. 

Svult, m. Sult, Hunger. (Sogn og 
fl). J Svm.: Sylt. (G. R. sultr). 
Nogle Steder Svolte. If. Svelta. 

Svulu, f. Svola. Svupu, f. Svipa. 

Svæd, f. Svad. fvænje, f. fvelgja. 

Svæla, f. 1. Rog og kvalm Luft t et 
Huus. Shl. (G. N. svæla, Rog). 

Svæla, f. 2. en flor Masfe, Mængde, 
Mangfoldighed. Nhl. Som. 

ſvongje, ſ. ſvengja. 

Svær (før Svard), n. 1) et Svard. 

+ MN. sverd. 2) en lang og fmal 

Steens VBautefteen. SHI. Dafaa kal⸗ 
bet Nifafvær (2: Jættefværd) paa Grund 
af gamle Sagn. 

fvær, adj. for, brøt, foær; ogfaa tung, 
vanffelig. Nyere Ord, men alm. og 
meget brugl. 

foæra, v. a. (€- te), klemme, tryffe, be» 
fyære. Ørt. De frære før” Brøft'e: 
bet tryffer for Bryftet (om en Kvalme 
efler Beflemmelfe). 

foært, adv. fgare meget, fare, over» 
maade. Meget brugl. — Om et andet 
fyært, fee fyr. 

ſvceſe, v.a. (e-te), forfriffe, sarme el- 
ler udhvile fig. Sm. , am inn m foæ- 
e fe", om En fom har været længe ude 
Froſt eller Uvetr. Heraf Svoæling, f. 
Opvarmelfe, Vorfriftelfe. 

foær, adj. beſtaffen med Henſyn til Søvn. 
Kun fammenfat, fom lettfoev, tung 
ſocev, rangſyxv. I N. Bera.: ſvæve 
men eflers ſpoevd (ſvevd'e) ide ſydli⸗ 
ge Egne, og føvd i de nordliges og⸗ 
aa føft'e. (Af fora, foav). 

foæva, v.a. (6-06), ſovndysſe, faae til 
at fove, vugget Søvn. Temmelig alm. 
(G. N. svæfa). Megentlig om at flaae 
ihjel, f. Er. en Fiſt. — I Hard. hedder 
bet frøva. 

foærd, 1) førndysfet. (Part. af føæva). 
2) fee fyæs. 


Svæve, f.-et Ravn paa de Blomfter, 
fom lufte fig om Aftenens fær Ho⸗ 
genrt (Hieracium) og nogle lignende. 

dm. If. Kveldfvæve og Nattfvæve, 
fom er mere almindeligt. 

Svobn og Svømn, f. Somn. 

fvør, adj. ganſte fri (egentlig fom fan 
foærge, at fyeria, for); o ha blottet, 
leng, fom har intet (= aud). R. Berg. 
Me æ reint foøre fyre dæ: vi ere gan» 
fle blottede derfor, have aldeles intet 
beraf. (Sdbm.). Meft brugl. i Neu- 
trums f. Er. D'æ ikje flett ſport: bet 
fan ille ganfle negtes; ber findes no- 


32 


— f90r 





r &. N. syna). Syn meg Begjen: 


fylla — 


fylle, v. n. (e-t0), tave Brødfuppe, 
bræfte Brød I Malt. Zell. (Af Coll). 
Sylimur, f. Cvillmur, 
Syltr, f. Gjæller I Fif. Tell. (Syltri). 
Ellers Gun og Tofn. 
Sylv (aab. Dr n. Sølv. (G. R. silfr. 
Ev. silfver). Oglaa om noget fom er 
glor af Solv, kjær til Pynt eller Pry- 
elfes faalebes Brudfyld, Bringefylv, 
Fingrefylv. — I Eammenjætning ude 
- tales bet farbvanlig Cyfl (Syl, Sol). 
- £. Er. Cyllfme (Sølvfmed). Spor af 
- en fuldfomnere 
martifte Blfer, f. Er. Eylverftal eller 
Sylvarſtaal. — $ertil Sylvbelte, n. 
> et Bælte font er prydet med Sølvpla- 
Fig leg PE f Sois 
ee. 





mja (and. 9), vn. og 8. (fym”; ſum⸗ 
de; fumt), D fsømme. (G. po svima). 

-- mperf. bedder i Stm. og Tr. Stift: 
fymbe (femt); å Ørt. fam. (If. Ev. 
simma, sam). — 2) faae til -at føøm- 
me; f. Gr. fymje Gefen øyer Elva. 
: (MR. Berg.). — 3) prøve em Enge Bægt 

: ed at (dage ben I tan. P forje Ronn: 

i EG ge Korn I Vand før at funne fra- 

ille bet fettefte, fom nemlig flyber 
J et Sdm. Heraf ;fymt Konn". 
83 i m. en Svømmer. 
f. Gvømnina, Svommekunſt. 
pA mpa, f. Hun-Lam, Gimmerlam. Nl. 
edber ogfaa Simpa. — Forffjelligt 
fra er Fifefompa. 
Symra, f. Baarblomf. (Uf Eumar). 
"Binbed t Formen Symmer, (Er. St.) 
å Simbr (Svm.). Kun —EX 
(Kvitfymra, Vufimbra). 
I, n. 1) Udfeende. sete. Hertt 
lemaaben: D'æ bære Å Ryne en 

— me, 9: bet er bedre end bet feer K 

















- til. (Brugl. ved Krifttanta). Syn, 
noget fom man feer; ogfan en Aaben⸗ 
barelfe (Bilen). Ordet fat ogfaa 


+ paa nogle Steder betyde Anfigt eller 
Mafyn, hviltet ellers hebder Uppfyn. 
Syn, f. 1) Syn, Evne til at fee. Kg 
der — Synd (pp); fjelbnere te Sjun 

Gm R. sjön, f. — 2) Lysntng 
Kr HE at fee De PR Syn i 
Dag, 9: fvag fan man fee fangt (nem- 
Ng naar tuften er færbefes far og 198). 
L— 3) Beilighed, Anledning. (NHL). 
on feg Syn te: fee Leilighed HI ai 
øre noget. 
 V. 1. OG ae 1) vife, paa- 
veg , fane 13 gadget; ogfaa 
ervife, unberrette. Meget bragt 





Gyndapeng 


orm findes I de telle» * 


499 


mig Veten. En ſtal ſyne beg Breve. 
$Han fynte det for del fulde fara at. 
— 2) v. n. vife fig, være at fee. De 
fyne Fet'a: Sporene vife fig. De fyne 
te par beis man funde fee bet paa dem. 
Meget brugl. I V. Stift. (If. te). — 
fyne feg: vi Å: fyne fram: fremvife. 
De fyne man fan fee noget 
beraf. (R. Verg. 

fynaft, v.n. Fo Pi, 1) fynes, troe at 

fee noget. 6(G. N. synast). If. Iybeft. 

—2) Tett, tænke, mene. Eg heve fonft 

Ke hu Bar bet forefommet faalebes. 

f. tyfja. —3) enfte, ville, finde for 

ao Du fann for korn du fonett, o 
vilken vu vil. Pan fann foma nær 

Han fyneft. B. Stift. 

fynbær, adj. let at fee, fom ligger be- 
Teitigt for Synet. (Paa Jad. fynbar'e). 
Etlerø oftere: bærfynt. 

Synd (yr), f. Syn; ogfaa Leiligheb til 
at fee (Syn). dimeft nb'a: 
fræffes paa Synet. N. Vera. (G. 
synd). — 3 Synba: I Synes ogfaa: i 
bt Øre, Å det fom man fan fee. Hoø- 
ver maaftee HL et Adjettiv: fynd. 

Synd Cand. y), f. 1) Synd, Brødes oge 
faa Vanart eller Synd i Mimindelig» 

ed. (G. N. synd). ,bava Synd fyr 
ein": paadrage fig Ehib efler Brøde 
ved fit Forhold mob En. Dei ba nga 
Synd fyre bær: be bave intet at 
breide fig t den Henfeende. — 2) Urets 
færdigbed, Grufombed, ubiffig Haard- 
bed. ,ajera Synd på ein": behandle 
En baardt og uretfærbigt. Det gjere 
Svnd pm han: de gjøre bam üret, 
gjore fide imod ham. pe) anftjæbne, 
Gtade, Ink, Sorg. De var et Synd: 

- bet var at beklage. D'æ Svnd fyr "ans 
fet er Skade for bam, man mar be» 
flage ham. $edder — rD'e Synd 
par han”, og endnu oftere: .D'e'Synd 
f han”. (Ellers alm. og meget brugl.). 
D'æ fore Synd "tl det: de ere meget 
at betlage, man maa inderlig yufes 
ver dem. (Berg. SHft). Ugefaa: Eg 
tyfte Synd han: jeg følte Medliden- 
I med ham, Det øjorbe mig ondt for 

Bam. If, fondelege. 

Synd, n. f. Sund. 9 fynd, adj. f. fund. 

roa, v. n. (4-4), fynde, gjere Synd. 
Synbadræp, n. ét Drab, fom vælter 

tage effer fom man ommer fl 
før; nemlig om at drabe unge på 
efler. meget vakre Dor. NM. 

Syndakaup (el. top), n —2 — 
ved Salgeren lider üret. B. Gi 

Syndapeng(ar) , pl m. en Tate or⸗ 

ing; en ſior, aftvungen Betaling. 


32* 











Søt — føt 


Bor, m. Sogen, Eiterfporgfel; f. Er. 
efter et Slags Varer. B. Stift. 
ja, v. a. 04 n. (fje, fte), 1) føae, 
efterfrørge, begjære; onſte, tragte efter 
noget; f. Er. føkje Raad, Hjelp o. f. 
9. G.R. sækja. J Særdeleshed: an- 
fone, indgive Anføqning om. (ſokje eit 
bætte). — 2) ſoge hen til, beføges 
benvende fig til. følje Lag, Kyrkja, 
$us, Hamn ov. f. v. Ligeſaa: følje 
Dotter: henvende fig til en Læge. El⸗ 
lers figes: „ſokje for ein", 3: føge 


Raad for En fom er fyg. (Sdm. 


Helg. og fl.). — 3) fagføge, indſtev⸗ 


ne. Heaf Soksmal. — 4) føge ind 
paa, vende fig imod, angribe. Baten 
pfje møt Vinden: VBaaden breier fig 
mod Vinden. Fiſtjen føkje mot Strau- 
men. I Gbr. og ved Trondhjem figes 
fote om Hunden, naar den gjver ſtarkt 
mod En, eller forfølger et Dyr med 
Gjeen. (G. N. sækja, angribe). — 
5) plage, ſparke, angribe Kræfterne. 
$Hela. (fjelben). If. følt. (Derimod 
bruges bet iffe om at lede efter noget, 
iffe heller om at forjøge). - En ældre 
Form ,fofte" (OG. N. sötti) forubjæt» 
tes i bet afledede Hharfott og harfottas 
ligeledes fotna og Sofn. 

føtjande, adj. 1) føgende. 2) fom man 
fan føge. If. matjøfjunde. 
jen, adj. føgende, fom føger ivrigt 
efter noget. If. nærføljen, træføfjen. 
— Ogſaa: angribdende, nærgaaende. 

Sokjing, f. Sogen; Søgning. 

Gøff (aab. 9), I. en Senkning, Huul- 
ning. Jed. Undre St. Svokk og 


— tes fre fett 

a, ſynke; fee ſekka. 

Gofnad, m. Sogen, Efterſporgſel. 

GSoFøomæml, n. Sogsmaal, Stævning. 

følt, part. 1) føgt, efterfpurgt. 2) an⸗ 
greben, befværet, plaget, Helg. — En 
ældre Form folt findes t „harſokt“. 

føle, v.n. (e-te), føle, (lufte, fare ffjø- 
desløft frem. (Ag. Stift). Ev. söla. 
Heraf Søl, n. og Søling, f. So⸗ 


ferie. 
Gøle, f. Dynd, Mudder; f. Søyla. 
følen, adj. varm, kvalm; om Suften. 
Eit føle Ber. Rom. (fjelben). 

Sølje, f. Eylgja. — Sølju, f. Selja. 
følt, adj. folrigt, beliggende imod E olen. 
Fell. — Sf. avſolt, Uvføla, Forføla. 
føma, v. n. (t-50), femme, basfe, an- 

faar. G. N. sæma. (If. fama). Ofte 
. forbundet med „ſeg“ (føme (eg). 
Søma, f. Sømmelighed, Anftand; ogfaa 
noget fom er til Hader eller Prybdelfe. 
NR. Berg. (fjelben). G. N. sömi. 


503 


fømeleg, adj. fømmelig, anſtendig. I 
Tell. hedder det fumaleg. 

Sømn (aab. 9), m Sovn. Hedder og⸗ 
faa Svomn (Nbl.), Svemn (SH. 
Nbg.), Svevn (Fell). G. N. svefn. 
Sy. sömn. ,rugge te Soms“: vugge Å 
Søyn. fnaffe i Sømn'a: tale i Sov⸗ 
ne. kjenne Sømn'en: blive ſovnig. Eg 
baure ba igjono Somn'en: jeg kunde 
børe bet medens Jeg for. (B. Stift). 
Han æ i Sømna fedd'e: han gaaer 
ligefom i Sovne. (Sbm.). If. fova ng 
fyæva. 

Sømnløyfa, f. Sovnlosbed. 

Sømnora, pl. Dvale, Sandſeslosbed, 
Beboyvelfe af Søvn. Kun i Datiy 
Fleertal. G Somnorom (Ork.), i Somn⸗ 
orm (Som.). Han lmg i Gemnorøm: 
Ban var i Begreb med at fove ind; 
Sopnen havde netop betaget bam. Hed- 
ber ogſaa: vi Heljorm", og , Himmel» 
orm”, See Orar. 

fømnrufljen, ſ. ſomnoren. 

fømnug, adj. ſovnig. Hedder ogſaa: 
fvemnug?e (Rbg.), ſpomnig'e (Nbl.), 
ſomnau (Tr. Stift). G.N. sveluugr. 

fømn-øren, adj. ſandſeslos eller forvir- 
tet af Søvn, ſovndrukken. Tildeels i 
B. Stift. I Sdom. fømnruftjen, om 
En fom vifer Tegn til at han har ny⸗ 
lig fovet. 

Sopl (Zøp'eN, f. Feteffarn, fammenfeiet 
Stov og Smuds (= Sorp). Bufterud 


og fl. 
før dr fybr), adv. fyb. (Eee fyd). Her» 
til Gørfjoring, Sorlending, Soroying 


og fl. 

føra (for fybra), v. a. (A-a), i Fore 
binbelfen ,føra ſeg“: blive mere fyblig, 
gaae til Syd, om Vinden. (Kr. Stift). 

føre (for fydre), adj. og adv. fønrre, 
fybligere, i Eyd. V. Er. Søre Leid'a; 
føre Fjorens Sore⸗Sande ov. f. 9. Ii. 
Modfætningen: nore. 

Søring (for Sydring), m 1) En fom 
er fommen fønbenfra. 2) Indbygger af 
GE ondhorblehn Å Bergens Stift. 

førje, f. fyraja. Sørpe, f. Surpa. 

førrønt, f. fybrøn. 

Søft, m. Rodoſt, ftærft indfogt Oſt. 
Sdm. (formod. for Sotoſt). Ellers 
taldet Gumme, Mylfa, Hagletta. 

Sør, m. egentlig noget født; men bru» 
ges ellers fom et Kjelenavn: „Sot'en 
min”. Ligeſaa om Mundens ogina et 


ys. 

ſot, adj. 1) ſod, ſodtſmagende. G. N. 
sætr. 2) bebagelig; ogſaa venlig, ſod⸗ 
talende. Dæ va 'tje ſott te ga po: 
bet var bittert nof. 









:: efter et Slags Barer. B. S 


- 


, m. GSøgen, Grterfpørgfet; * Gr. 
øfja, v. a. og n. (fje, fte), 1) føae, 

efterfvørae, begjære; onſte, tragte efter 
noget; f. Er. føkje Raad, Hjelp 0. f. 
v. G.N. sækja. J Særbeleshed: an- 
føge, indgive Unføgning om. (følje eit 
GEmbætte). — 2) føge hen til, befoges 
benvende fig til. ſokje Lag, Kyrfja, 


$us, Qamn ov. f. v. Ligefaas føle 


. Dotters henvende fig til en Læge. El- 
lers figes: ,føfje Or ein”, 2: føge 
Raad for En fom er fyg. (Sdm. 


Helg. og fl). — 3) fagføge, indſtev⸗ 


ne. Heraf Soksmal. — 4) ſoge tnd 
paa, vende fig imod, angribe. Baten 
. føfje møt Binben: Baaden dreier fig 
imod Binden. Fiffjen ſokje mot Strau⸗ 
men. I Gbr. og ved Trondhjem figes 
fote om Hunden, naar den gjøer ſtarkt 
mod En, eller forfølger et Dyr med 
Gjøen. (G. N. sækjn, angribe). — 
5) plage, fyærfe, angribe Kræfterne. 
Helg. (fjeldben). If. følt. (Derimod 
bruges det ikke om at lede efter noget, 
ikke heller om at forſoge). —En ældre 
Form „ſokte“ (G. N. sötti) forubfæte 
tes i det afledede harfott og harfottas 
ligeledes i ſokna og Sokn, 
førjande, adj. 1) føgende. 2) fom man 
fan føge. If. matføfjande. 
føljen, adj. føgende, fom føger ivrigt 
efter noget. If. nærføfjen, traføfjen. 
— Ogſaa: anaribende, nærgaaende. 
Søfjing, ſ. Sogen; Søgning. 
GøorF (aab. 0), f. en Sænfning, Huul⸗ 
ning. Jed. Andre St. Svokk og 


Svikk. 

ſokkja, ſynke; fee ſekka. 

Soknad, m. Sogen, Efterſporgſel. 

Sofsmæl, n. Sogsmaal, Stevning. 

ført, part. 1) ſogt, efterſpurgt. 2) an- 
greben, befyæret, plaget. Helg. — En 
ældre Form ſokt findes i „harſokt“. 

føle, v.n. (e-te), føle, (lufte, fare ffjø- 
dbesløft frem. (Ag. Stift). Ev. söla. 
Deraf Sol, n. og Søling, f. So— 
erie. 

Sole, f. Dynd, Mudder; f. Søyla. 

følen, adj. varm, kvalm; om SFuften. 
Eit føle Ber. Nom. (fjelden). 

Sølje, f. Sylgja. — Søliu, f. Selja. 
følt, adj. folrigt, beliggende imod E ølen. 
Fell. — If. avfølt, AUvføla, Forføla. 
føma, v. n. (e- de), fømme, pasſe, an- 

faar. G. N. sæma. (If. fama). Ofte 
. forbundet med ,feg" (føme feg). 
Søma, f. Gømmelighed, Anftandb; ogfaa 
noget fom er til Hader effer Prydelfe. 
NR. Berg. (fjelben). G. N. sömi. 


Søt — føt 


503 


fømeleg, adj. fømmelig, anſtendig. J 
Fell. hedder det famaleg. 

Sømn (aab. 9), m. Sovn. Hedder og⸗ 
faa Svømn (Nbl.), Svemn (SÅ. 
NRbg.), Svevn (Fell). G. N. svefn. 
So. sömn. ,rugge te Soms“: vugge i 
Søvn. fnaffe i Sømna: tale t Søy- 
ne. Henne Somn'en: blive ſovnig. Eg 
baure ba igjøno Somn'en: jeg kunde 
børe det medens jeg for, (B. Stift). 
Han æ i Sømna febb”e: han gaaer 
ligefom i Sovne. (Som.). If. fova vg 
ſpœva. 

Sømnløyfa, f. Sovnlosbed. 

Sømnora, pl. Dvale, Sandſeslosbed, 
Bebøvelfe af Søvn. Kun i Datiy 
Fleertal. 3 Sømnorom (Ørt.), iSomn⸗ 
orm (Sdm.). Han Img i Somnorom: 
ban var t Begreb med at fove ind; 
Sopnen havde netop betaget ham. Hed» 
ber ogfaa: „i Heljorm”, og ,Himmel- 
orm”. See Orar. 

ſomnruſtkjen, ſ. ſomnoren. 

fømnug, adj. ſovnig. Hedder ogſaa: 
ſvemnug'e (Rbg.), ſvomnig'e (Nhl.), 
fømnau (Tr. Stift). G. N. avefuugr. 

fømn-øren, adj. ſandſeslos eller forvir⸗ 
ret af Søvn, ſovndrukken. Tildeels i 
B. Stift. J Sbm. fømnruffjen, om 
En fom vifer Segn til at han har nye 
lig fovet. 

Søpl (Sop'el), f. Feteffarn, fammenfetet 
Støv og Smuds (= Sorp). Bufterud 


og fl. 
før (for fybr), adv. fyb. (See fyd). Her. 
til Gorfjoring, Gurlending, Soroying 


og fl. 
føra (for fybra), v. a. (a-a), t Jor» 


bindelfen ,føra ſeg“: blive mere fyblig, 
qaae til Syd, om Binden. (Kr. Stift). 

føre (for fydre), adj. og adv. fønrre, 
fydlinere, t Syd. F. Er. Søre Leiv'as 
føre Fjorens Gøre-Sande ov. f. 9. If. 
Modfætningen: nøre. 

Søring (for Sydring), m 1) En fom 
er fommen fønbenfra. 2) Jndbygger af 
Sondhordlehn t Bergens EStiit. 

førje, f. fyraja. Sørpe, f. Gurpa. 

førrønt, f. ſydron. 

Søft, m. Rodoſt, ftærft indfogt Oſt. 
Sdm. (formod. for Sotoſt). Ellers 
kaldet Gumme, Mylfa, Hagletta. 

Søt, m. egentlig noget født; men bru» 
ges ellers fom et Fjælenavn: , Søren 
min. Ligefaa om Munden; ogina et 


ys. 
ſot, adj. 1) ſod, ſodtſmagende. G. N. 
sætr. 2) behagelig ogſaa venlig, ſod⸗ 
talende. Dæ va 'tje føtt te am på: 
bet var bittert nof. 









Pjore at En bliver taus. tagga eit 
KR Badns fille et Barn, faa at det (fe 
flrtger. Stav. Amt. (G. N. pagga). 
Bed Trondhjem figes: tegte. 
Taal, n. Haar af en Heftehales langt og 
vt Qaar. (3 Sdm. bedder bet ogſaa: 
TjagD. Fleertal Togl (Rbg.). G. N. 
tagl. Heraf tegle. 
tagna, v. n. (a-a), blive taus, for⸗ 
umme, holde op med at tale eller føte. 
Am. og meget brugl. G. N. pagna. 
Han tagna ”tje for han fett da: han 
Boldt itte op at trygle, førend han fil 
Tak, n. 1. Jag paa et Huus; Takke. 
G. N. Pak): Hedder ogſaa Toka og 
ettja. Fleertal Tok (aab. o), bruges 
i Sondre Bera. — I Mandals Amt 
ſiges „Tag“ tfær om Nævertag, i Mod⸗ 
fætning til Tegltag; ſaaledes: „tekkje 
mæ Jaa": tæffe med Naver og Torv. 
Tak, n. 2. 1) Jag, Greb, Gjerningen 
at tage. (G. N. tak). taka eit godt 
Tal: tage dygttat til. (If. Itak, Ov⸗ 
taf, Mistal). Ogfaa Kræfter, Styrke 
til at tage fat paa noget. D'æ ikje 
nofo Tak t han: han formaaer iffe 
noget med et tunat Arbeide. — 2) Hold, 
Greb, et befoemt Sted til at Holde paa 
effer gribe faft t. F. Er. om en Steen: 
Han æ fje fo tung, nær ein bære fett 
Tak pm han”. Ogfaa fiqurligt: ,for 
Saf pa ein”, >: faae Anledning til at 
fætte En i Forlegenhed. — 3) Kam», 
Dyft, Brybning. tafa Tak: brybdes. 
If. Fangtaf, Ryggjatak. — 4) et For⸗ 
føg paa at gjøre noget; en Beftræbel» 
fe, Anftrengelfe. Me lyt tafa eit Tut 
enda: oi rane enbnu gjøre et Forføg. 
Syngfte Takj'e: det tynafte Arbeide. I 
Hard. betegner Tak ogſaa et Spille» 
fiyffe, en Dands = Slmtt). Hertil 
Feletaf, Speltak. (Fleertal Tot, aab. 
o). —5) en Stund, en vis Tid. Me⸗ 
get brugl. t B. og Fr. Stift. Eit heilt 
Tak: en temmelig lang Stund. Eit 
Fate: nogen Tid. Fyſte Take: i 
ben førfte Sid. Tak m anna: en og ane» 
ben Stund. I Jafom: af og til, en 
og anden Gana. (3 Gbr. hedder det: 
tafome-te). If. Toka og Tokt. 
tala, v.a. og n. (tær; tor; tifje, aab. 
i), at tage. Inf. hedder ofte forfortet: 
ta; i Gbr. og Ørk.: taka og ten. 
(G. N. taka). J Lighed Hermed for» 
fortes de andre Former til: tæ, to, 
tee. Supinum hedder ellers deels rikje, 
deels tekje; ogſaa tore (ved Stavan⸗ 
ger). G. N. tekit. Imperativ tak (ta)s 
Fleertal: takje (i Rbg. Tell. Hall.), 


Lag! — tafa 


— 


505 


ellers take. — Betydningen har mang⸗ 
foldige Forandringer; ſaaledes: 1) ta- 
ge, gribe, faae fat paa; iſer med Hen⸗ 
berne. Ogſaa v. n. rore ved, føle, læg- 
e Haanden paa. (Med pa og i). D'æ 
art nær ein teke pm. De va fo 


. Beltt, at ein funna 'Hje tala t bæ (el. 


ta” ti bi). Ligeſaa om at gribe efter 
noget, udftrætte Haanden. Han tok ette 
bi. Uegentlig: „taka ette Vinb'a*, 2: 
fnappe efter Betret. (If. Andatah). — 
2) hente, Hjembringe, famle. tafa 599, 
Konn, Joreple. Vigefaa ytafa Sild“: 
fange Silb med Bob, — 3) vvertage, 
faae Raabighed over. (t. Gar'en, Jo⸗ 
ra, Nitje). Oafaa tage i Brug, be» 
nyttes f. Er. Skyds, Hett, Slævde. Li⸗ 
aefaa: modtage, tage til Betaling. 
Det tæt ein Skjeling Stoftje. — 4) 
borttage, bortrive, føre med fig. Dæ 
tot ut Stykfje. Han tæt Snøen ov. f. 
v. — 5) betage, anaribe, tage haarbt 
paa. Da tof meg fo, at ea feig ned. 
Dæ tæt mt: bet anariber ftærkt. (If. 
leita, røyna). Ligeſaa om Linden: Han 
tæt meir hær en bær. — 6) føge, tye 
ben til. tafa Seng'a: læage fig. tafa 
Gtogjen: lobe til Skoven. Ligefaa: ta- 
fa Flugt'a, Dora, Begjen, og fl. — 7) 
naae, berøre, ræffe hen til. (If. næ» 
ma). Fjøba take burt i Beggjen. De 
tof upp-undbe Lofte. Ogſaa hviles f. 
Er. Stokfjen teke pm Midt'a; ban 
tæt ifje jamt; o. f. 9. — 8) rumme, 
optage. Ein Kiel fom tæt ei Tunne. 
Dær va fm manage fom Hufe tof. — 
9) være movtagelia for, lade fig paa- 
virke af. Dæ tat ifje Kofing: det la- 
ber fig ikke koge; Kogning virker intet 
paa det. Ligeſaa: tala Lit (lade fig 
farve); taka Bot, Tukt, Fala, Vyre» 
tole, Skade og fl. Om Dyr af Hun- 
Hjønnet bruges bet i Betybningen:- und⸗ 
fange, blive bræatig. (tafa Kalv, t. Fyl, 
t. Ungar). — 10) antage fig, tage til 
fig; f. Er. et Barn. Ogfaa: tilfalde. 
(tafa Folk te fim pm). Ugefaa: væte 
ge, ubfaares tage til Rgte. — 11) fat» 
te, ſtjonne, opfatte. Eg tok dæ ſtrakſt, 
fya han meinte. Ogſaa anfee, antage. 
Han tot meg fyr" ein annen. Dei tot 
bæ godt nof. — 12) beftemme fig til, 
foretage fig noget, begynde. Me tot a 
gjeft heimatte: vi began os paa Hjem» 
veien. Jaf m ver mæ of8: fom og bliv 
med 08. Dæ tof te myrkna (beayndte 
at mørtne). Det tok att pars be be» 
gyndte paany. Han teke pm tiande 
Mr'e: Han begynder nu paa fit tiende 
Aar. (Meget brugl. i B. Stift). — Ta⸗ 





Zarebotn. — taa 


Tarebotn, m. Grund, fom er bevoret 
med Fare, 

Taregreip, f. et Redftab, hvormed man 
famler Fare til Gjødfel. 

Taretoff, m. et Slags Torſt med brunt 
efler røbligt Etind. 

Tarm, m. Larm. (6. R. parmr). If. 
Gonn. 





Tart, m. Smaa-Lar. Sogn og 
Tarv, m. en liden, uanfeeli et 
om Dyr og Mennefter. Tell. ag 


rave). 
Tarw, f. Fornødenheds fee Torv. 
tarvall, adj. trængende. (Gjelben). 
tarvaft, v. n. blive fornøden, behøves. 
, Sjelden (f. turvaft). 
arve, m. en liden Sky; ſmaa optret- 
fende Skyer I det Fjerne. BD. Suift. 
Tarvende, n. Redftab, Bærktøi, Ling 
fom ere nobvenbige til et Urbeide. 
. Bris (meget brugl.). G. N. partindi. 
Gllers faldet Belde, Beine, Bunad, 
og Å 
garvet, 


adj. befart med (maa adſpredte 
ECtyer. 4. & 


tarvlaus, Va Sjelden). 

Taft, far £. Talte. 3 Fel. To e) 

Tasfe, m. P en Tosfe. Hard. 2) en 
Gtaftel, Bantrivning. (Itte alm.). 
.- Paa Jad. figes Tafe, om et udmag- 
vet Faar. — ,$asfen" er gſaa Kl 
Ravn paa Ulven. (Ag. Stift). 

gasfen, adj. taabeltg, —* (Hart. > 
Dgfaa uanfeelig, byergagtig. 

Tata, f. Kortoffel: See Poteta. 

Tatra, I. Faterfointe. — Tatrekall, 

Fates, Bigeuner, (Sv. tartare). 

Tatrelag, n. Laterfolge. 

Tatte, m. Patis Zroſwörre. N. Berg. 
MEN (St Fisfe). 

8 2å lai jon Skal bruges i Tell. 
— taugfor), J Sogn figes to: 

* (aat, 0) fann Betydning. (I 

. Fn Eg tauglig). 

taugfør, adi. feenfærbig, langſom. Tell. 

taugra, for ere, f. tauvra. 

saugt, adv. feent, langfomt. Tell. 
um, m. Tomme, Teie. Hedder ogfaa 
Tom og Tom KEN Stil). G. N. 
taumr. $eraf tøyma. Bruges —— 
om en tvnd GSnor, f. Er. paa et 

700 Tigelebes om en tynb Strøm 


UV boendig, 


f fet Bædfe, en Draabe fom trattes 

ub Bængden. Figurlig: gan fett for 
Tang'e Zaum'en, 0: ban fif for megen 
Fa ed, man fob ham raade fig felv 
or meget. 


taumbjøyre, v. a. holde i Tommerne. 
153 
taumlaus, adj. fri, uden Tviler... 


509 
Taumleggje, I. fre Zegl⸗ 


Taumsaufje, tt Sloge ameget ſimpel 
Knude paa —— Berg. 
taumut, adj. firibet paa Gtderne G do⸗ 


vedet; ffær om Gjeder. B. Si 
Taus, f. 1) en Pige, et ungt er ugift 
Koindfolk i Amindelighed. Meget brugl. 
veft» og norbenfjeldg, —F Ordet Glen⸗ 
eg bee (36 piler Bel, 
Befja), —2) en eide Los. Me» 
get brugl. Å be famme Egne. Bed Sta- 
— ſynes bet fun at have benne 
FG ning og itte ben forrige. — 3) 
fen Pige, En fom bar faget 
arn. Tell, og Hilbeglø I Ag. Stift, 
Fre Ordet altfaa ikke bruges i ben 
førfte Betydning. (Undre Steder bru» 
EG Befja 1a og orfja I bette Tilfalde). 
ev et faadant forrin- 
. ende eg vett, abetjendt, og bet hedder 
er til Dei ha fem Bonn, tvo 
: Guta E Åre Zaufe”. Ugefans Eivakfa 
Taus; et fnilb'e Taus, 0. f. v. Ordet 
bruges i fvenffe og banfte Dialetter KG 
Formen Toe), men mangler I bet 
gamle Sprog. —J Sammenjætning bar 
bet deels å brels es ſaaledes; Taufas 
badn, Pigebarn. (Forringendes 
Sauforungie, m. 8. Stift). Taufeløn, 
f. Løn til en Fjeneftepige. Taufefut, 
m. fpotsiis om En fom løder efter Piz 
gerne. (3 Stm. FTaufevit). 
vabjelaue, adj. fom iffe har Tieneſte- 


TA jering, 1. en gammel Pige. Til+ 
deels I B. og Dr. Stift. (Mogle St. 
Faufakjæring). Ogfaa En fom har Barn. 

Drt. Nfj. og flere.) If. Møykjering. 
taut, mumlebe; fee tjota. 

Tauve, n. Forherelfe (fi. følg.). I Sogn 
Tøvr og i Stm. Tævor, om en vig 
Sogdom eller Strantenhed, fom under» 
tiben angriber Koerne. 

tauvra, v. å. forben, ralere. Tell. 
$ebder ellers taugra ( Da, tøvra 
(Nbl.). MN sofra. (O. Gull overen. 
T. jaubern). 

tauvra, adj. angreben af en vis Syg- 
bom (Tauvr), om Kver. Tell. I Su, 
og Ndm. bedder bet tærvra. 

Tave, m. Klub, Lap; optrevlede Gtyk- 
hr of at R. Berg. og Tr. Stift. 

tavla, v. n. firide, Hempe. Hard, — 
bre Steder: tevla. 

Tavla, f. 1) en Lavle, Gtrisertavte; 
ge et SHilbt, — 2) en Nyghvirvel 

Etlers Tovla MY), Tole 


md GE utav), af, ub af. 


510 


Ta, f. (Fl. Cæ,v), Taa, paa en Fod. 
Hedber ogſaa To (Nomerige). G. N. 
tå. — Pa TZæom: paa Tæerne. (Ørt.). 
Hedder ogſaa: pm Jæ'nm, og Tann 
(N. Berg.). 

Tama, f. toet eller ufrosfen Jord. (G. N. 
på). Ogſaa bar eller ſneelos Jord. 

ildeels B. Stift. — Pa Tenne: 
paa bar Mart. 

tæen, adj. tørt, bar, ſneelos. Meft i 
Neutrum: te. (R. Berg.). If. tøya. 

Tæg, f. (Fl. Tæg'er), em Trevle, en 
tynd Green af en Rodz lange og tynde 
Rodder af Træer eller Buftværter. Alm. 
og meget brugl. (G. N. tåg). Ogſaa 
en Trevle efler liden Sene i Kjød. 
(Ev. tågan). Vigefaa om fete QHinder 
efler Klumper i en Vadſte; ſaaledes 
„Blodtæger“ om Klumper af ftorfnet 
Blod. Vivretæger: (maa Levrer af Fiſt. 

Ten, n. f. Tog. Tog, f. Toge. 

Tægebær, n. GSteen-Klynger (Rubus 

:  øakalilis): en Buftvært med Tange Rod⸗ 
ſtud. B. Stift, Tell. og fl. Ellers Ml- 

bet Tægebær (Hedm.), VTeieboær 
(SHl.); ogfna Talgebær (Jab.). 

Tægetorg, f. Kurv fom er flettet af 

tynde Rodder eller Trevler, fær af 
Btrfetræ. 

Tæænjes m. en (mal Kuro til at bære paa 
Ryggen. Eom. Ellers Kipa, Kafe, 
Kjesfa og fl. 

tægut, adj. trevfet, fom flyber mange 
Frevler eller Rodſtud. 

Tæbyrtte, f. et Slags meget forte Haar⸗ 
fotfer. Nbg. 

Tæa-jarf, m. Kanten af en Taa; den 
yberfte Deel af Stortaaen. 

Tala, f. Toka. tnkan, f. tafa. 

Tætjoft, m. Revne i en Taa. Sv. 

tæla, f. tola. Tala, f. Tele. 

Tæm, n. Uftarbed i Luften, et tyndt o 
jævnt Skodæltte, fom ligner Stov. Vell. 

- I Hall. Tæme, m. (81. påm, Dun» 
kelhed). Andre Steder Hima og Dembe. 

tæma, adj. uftar, om Himmelens dakket 
af en ftovagtig Sky. Tell. Hall. (Isl. 
påmadr). 

tmmaft, v. n. blive buntet eller utfar; 
om Himmelen. Ogfaa tæme. Tell. 


all. 

Tarme, m. Uklarbed; ſ. Tam, 

tæna, v, n. (a-4), toe, optse, om Snee; 
ogſaa: blive bar, om: orden. Voſe 
og fl. — Si. tidbna og tøya. 

Tænmr, f. Tinar. Tang, f. Sang. 

Tang, f. Fl. Teng'er), 1) en Tang; 

f. Ex. Smedetand; Knibetang o. f. 9. 
G. N. töng. — 2) Læsfetræ, en Ram- 
me, hvormed man ſammenpresſer dt 


Jaa — te 


- Holes efler Komlas. B. Stift. 9,%. 
töng. (Lovene, I, 349). — Hertil : Ton: 
a⸗rim (aab. 6), f. en af bé fang 
Remmer eller Spiler t et Læsfetre, 
HTængfim (ii), m. Læsfereb, bet Toug 
bvormed Læsfetræet bindes faft tilrå. 
fet Sdm. Nom. Paa Helg. hevder det 
Zime. 

tænga, f. tanga. Tangije, f. Fannie 

Tænfar, m. en Olkande med en Li 
pan Siden. DB. Stift. I Sbm. Venn: 
Fars i Tr. Stift: Dankar. If. So. 
stånke. Eng. tankard. 

Tæntje, f. Jantkje. 

Tær, n. Jave, Trevle af Hør, Sam 
eller Baft. Hampetmr, Litor. Stm. 


— St. 


ære. 

Tær, m. en Taar, den Drit. (Sjel: 
bent og fom bet fynes fremmedt Or). 

Tæra, f. Jaare. (G. N. tår, n.). 

tæraft, v.n. fælde Taarer, falde i Graad. 
Sogn og Å. G. N. tårast. 

Tærn, n. Taarn. (J Lighed med andt 

- Or ſtulde det hedde Tonn; øgenilig 

. G. MN. turn. 

tæfa, ſ. tofa. Tæat, f. Fot. | 

Tata, f. 1) en Tub, liden fremftaam 
Knude. R. Berg, — 2) Pattebeske, 
Gutferpatte, en liden Pofe med Mel 
eller Suppe til at fuge paa for Gem. 

GIsl. tåta). 

Tætt, m. (FL Toætter), 1) Traad 
Snor, en af de enkelte Dele hovoraf 
Toug er fammenlagt, Ugelebes en of 
Traadene i en Snor eller i tyunden 
Fraad. Temmelig alm. og meget bragl. 
(G. N. påtr). — 2) Trevle, Tavå 
ogfaa en inte eller Stribe, fom Høner 
en Tran. (If. Tag og Jr). 
et vift Trak i Ens Sindelag; et vit 
Hung effer Anlæq. Meget brug. I 
Bera. f. Cr. Ein lake Tartt: en om 
Tilboielighed. Sin VFantetmtt: et An⸗ 
læa til Gtalfeftreger. Ein Storetmtt: 
et Unfog til Stolthed. — Af Tatt dan 
nes tilbeels tmtta og tætta, adj. før 
i tyttætta (dobbelt) og tritmtta (116 
dobbelt). Et Toug har fædvantig tr 
„Tetter“, men enhver Tantt fan attr 
beſtage af flere. | 

tættut, adj. firibet, trevlet, fuld af traad- 
førmige Linier. 

Tæwr, n. 4) én 918 Roagfogbom (= 
Jauvr). Edm. 2) en Stakkel, En fom 
iffe fan ubrette noget. Gbr. 

tenvra, adj. angreben af ,Taror*s egentl. 
forherets f. tauvra. 

te, v. a. og n. (r - bbe), 1) vite, freu⸗ 
vife. yte fen": vife fig, komme frem, 
yttre Ägs - undertiden ogſaa HM Å, 


te — 


fig. G. N. 16, tjå. — 2) betee, 
f. Er. en Belgjerning, en Fje- 
Sjeldnere. — 3) v. n. vife fig, 
it fee, funne fees. Meget brugl. 
. Voſs og Hall. Da ter Holo 
ber viſer fig en Huulning etter 
Da va fo lite at ba tedd' ikje: 
pet at man iffe kunde fee bet. 
; fyna). 

. til; f. til. De Ord fom begyne 
med (f. Er. tebafa, teblands, 
benfores under „til“. 
nitiv-Partikel: at, til at; f. Er. 
a: at gjøre. Hedder ogſaa: „til 
ter „te m" effer blot „a“, iſær 
t Ord, fom ender med t3 f. Er. 
odt m fjm. Det meft brugelige 
blertib ,te" (eller egentligs ti, 
ab. i). If. Qolil. te. Eng. to. 
 N. bedder bet at og til at). — 


, præp. 

(ved Komparativer): jo, bes, 
F. Gr. Te meir han felt, te 
ild'an hava. Je fleire dæ verte, 
” ætbe. Te lenger eg leita, te 
ann egs 0. f. 9. Synes at være 
fig alm. og hedder overalt te, 
l. Kun paa nogle Steder føn- 
på bruges i benne JForbindelfe 
„deſs“. (J G. N. bruges Pess 


LJ. 

d, f. tilbjødande. 

. tiden. tedefs, f. tilbefs. 

ab. €), v. a. (ted”; tadde, tadt), 
ajodſle, legage Gjovfel paa. N. 
(%. N. tedja). If. Fav. (El- 
æra, kvia, frøye). Particip: 
tabdb'e). 

» £. Gjødning, Gjødlling. 

tiben. og tifjen. 

og Tetær, f. tilfaren. 

. Behag, Tilfredésbed; f. Tægd. 

» n. (tegje; tagde, tagt), at 

ere taus. Inf. teja el. tea fin- 

n fjelben (Fell. Hall); derimod 
bet: teta, teie (B. Stift, Gbr. 

), tiga (Sogn), tigja, tia (Ja. 

tift og 1). G. N. pegja. Sv. 
I Ligbed hermed hevder Præfens 
tie; fjelbnere tejer (tegjer). — 

ff. hedder altid tagde (G. N. 

) og forfortes ikke faaledes fom 

rf. af fegja og leggja. Impe⸗ 
(fom frulve bedde teg) bedder 

tet, beels tig og ti. — Ordet 

beg ofte med ,feg" (teie jeg). — 

m: førtie, iffe tale om. SIG. tag- 

gna og Togn. 

e (tan), adj. 1) taus, ftilti- 
St. tagall. (G. N. pegjandi). 


teina Dil 


2) til at fortte. D'a je tetnnde pa 
bæ lenger. 

Tenjing, f. Saushed, Stiltienbed. 

tele, v. a. (€-be), betlippe Hulen pan 
Hefte og Køer. Gbr.: (Af Tag. 

tegte, v. a. ſtille, faae til at tie [= 
tagga). Ørt. Sndr. fr teat Ban'e“: 
faac Barnet til at tie. (Er fun op- 
givet i Supinum, tegt, fra at Infini- 
tivete Form iffe er ganfte beftemt). 

Teia, f. ſ. Tæaja. teia, f. tegja. 

Teiebær, fee Taagebær. 

Teig, m. 1) en Rude eller Kvadrat i 
Anger, Eng og Skov; et afarændfet 
efler afmaalt G orbfiytt., fær paa ub. 
fliftet Jord; en Engpart, Agerpart. 
Alm. (Sv. teg). — 2) en Enaftrim- 
mel til at flaue; Gnaftyfte, fom en 
effer flere Slagekarle fan flaae paa en 
vis Tid; fædvanlig en fmal Strimmel 
Bvorpaa man begynder fra ben ne- 
berfte Ende. (IJsl. teigr). — 3) en vis 
Mangde Korn paa Ageren, nemlig 20 
SFræver (hver Jræve paa 26- Ren). 
Mandal. — I Sbl. flal en etg og- 
faa være et beftemt Viddemaal, om- 
trent 3 Maal Jord (7). I Hall. og 
flere Steder ſondenfjelds bruges Teigen 
ogfaa fom Bidbemaal, men er deels 
ftørre, deels mindre, og benærnes efter 
ben Betaling fom man fædvanlig gi⸗ 
ver for Hoflætten paa Stykket, faafom 
Markateig, Halvdalarsteig og Dalars⸗ 
teig. — Naar Jorden er faaledes fif- 
tet, at forffjelltge Parter ligge vexel⸗ 
vits imellem binanden, figer man at 
bet ligger „Teig um Teig“. 

teiga, v. a. afvele i Ruder eller Strim- 
er. (Sjelden). 

Teigbyte, n. Grændfeffjel imellem to 
Jordſtykker. Ogſaa falvet Teig e. 

Teigtrom, m. Kanten paa en Teig. 

Tein, m. en tynd og liden Stangs f. 
Er. om Wrteftenger, Baandftager og 
bestige. Ogfaa et opfpirenbde KTræ, 
Skud, Spire. (GSeljetein, Hafletein). 
Am. Bed Stavanger hedder det Teidn. 
(G. N. teinn). 

Tetna, f. 1) en Rufe eller Kube til Ni. 
Pefanafii fammenføtet af tynbe Stæn- 

er eller Spiler. B. Stift og 

) en Kloovkurv, Vidiekurv til Klov. 
Balders. — 3) Molletragt, Molle⸗ 
firue, ben Kasſe hyoraf Kornet falder 
i Kværnen. (If. Sto og Stille). 
Hertil Teinazs, m. Bjælle hyorpan 
Molletragten hviler. 

teina, v. a. (a-4), rive, fiilfes om 
Smerter, fom ligne en Stiften i Lem⸗ 
merne. Som. SEL faeifa. : 


512 


neger, m. Muur efler Gjærde til 

ein Fiftetube (nemlig I en Ely). 

Teifte, m. 1. en vis Søfugl, Sødue 
(Uria Gryte). DSL. teista. 

Teifte, m. 2. Hyrfad, Jerntasfe at bære 
så t Blir ** 

er a. tekjen, f. tifjen. 

Tek, m. Lugt, Beir; ar af Dyr. Sbm. 
Kunne tende Lefffen ta Bjønwa: 
Roerne havde BVeiret af en — — el. 
Hjendte at ben var nær. If. teftja. 

urt adj. — bebagelig. R. Berg. 


f. Lap, ee paa et Huus. 
Å. bekjø). $eder E opfan Zola 

å. 8), og meft alm. 
tefkja, v. n. 1. (teffjes De, talt), 
ad Tægge Tag paa; bælte et Ta 
med Torv. (G. N. pekja). Jmpert. 
hedder ogfaa, og maaftee meft alm., 
Fre. (G.N. pak! Partieip deels 
2 Heraf Tetting, 











fl 
setja (tettjo, v. 
fugte, have ete af. Sm. (fjell Toen); 
Gre Telt, — 2) vine, opdage I det 
gjerne, fee noget faa tydelig at man 
fan tjende bet. Helg. (If. time). G. 
R. Pekkja, fjente, fornemme. 
teftjaft, v. n. (Smp, tetteft), 1) tættes, 
tage til Tafte med noget. utethjeft me". 
M. pekkjast —* — 2) ber 
våt: ser reel på Shheg 1 
e, n. Zettelighel f. Toktka. 
Tektjedugnad, m. en Sammentomk af 
Naboer Sar at fulbføre Lætningen paa 
uns; ogfaa et Gjæftebud i famme 
Anledning. B. Stift. I Sbl: Tokes 
dugna” (aad. 0). Bed Krifiania figes 
påranfelag* i en noget lignende 


— adj. tæftelig, bebagelig. 

Tetn (ee), n. em Mærte; ogſaa Fore 
varfel. &. R. teikn. 

tena (ec), v. 2. (a-a), 1) betegne, 
wife eller ubtryffe noget ved Zegns f. 
Gr. for En fom er døvftum. G. R. 
teikna. ,tefna feg": tegne HL, wife 
Tegn til noget. — 2) tegne, afbildes 
gjøre Tegninger. Ellers risfa og fil: 
bra. — 3) frrive, optegne. tetne pm: 
paategne. tefne unde: undertegne. 

Tedning, f. Tegning; Betegning. 
— Aangſel, Puuløre, MÅL. og 

I Det. Fete). Ellers DI. 

åa f. en Sndretni J $yormed man 
opſamler Zommeret Å Elvene. Tell. 
Buferud. Gf. Eenfe) dere bruges 

Tekf og Tekfr, Betydningen 
Tert sån —2 (8. Stilt). 


vi 2. (He, He), 1) tela, 


pe Teledrope (aab. e og 0), m. 


Teinegar — telgje 


fertil Talemaaden efe Tekftra": fæfe 
rædtfen Å en Huuspofil 

ee Å telt, tetfja og tegte. 

Tel (aad. €), n. " Grund, Unberlag; 
Tolet I Klæder, t Modfærniug til De 
da ene prank. Gui EN. Ev 

, Ve, nbfer. . 
3 Sm. kun I  Mye-tel*, Fife 





* Holde (fe Er 1g. — 
ee Ke) 0). — hl 


— 
. Zol. pel, Gindelas 
telå (aab. €), v. a. [244 ah Feber Gam 
ved at oplægae Mafterne efter bveran 
bre paa en Pind. Svm. Aa —— 
tela (aab.e), v. n. (a , OG 
— blive baark pe — PÅ 
Ag 0 ae. fasten, tut 
tela (aab. €), a t 8 
frosfen; om Jorden. Ulm. I. Mal 
9 i⸗ Markjenne: paa ben Hr 


ero, mobig, uforfærte, 
ard. åa hu H modig, 1 DE 
(3 





Tele (aad. e), m. 1. frosfen Io 
tl: frosfen Gtorpe —E 
bog tildels med af 


(Ramb.), Tala (FIndr.). OG. Å 
— En tyndere frødfen Gtorpe kV 
er 


Tele å D, m 2. en ſtovlos Bj 
mart, en Solttingenbe, bar Blade let 
Gtraanin Ron. Ogfaa fa 
Hjelltele (tæle). Bel egentlig: Mr 
Grund; jf. Tel. 

Telebotn, m. et frosfent Jordlag n- 
benfor Sverfladen. 

Dryp f 


et Forotag, foraarfå BLA Dep ”aforrlene 
Froft og røveir. DB. 
tet adj. fri for Tele Gr gis I Gru⸗ 
ben, ganſte opivet; om Jorden. 
Telegrop (and. e og 0), n. Smeltning 
T Poet fen Jord; bet befværlige Bert 
for inbtræffer naar Iſen Å Jorden 
fmelter. Temmelig alm. Ord. 
Telehogg. n. en Øre, hvormed Ii ” 
fele jord opbugges. Gel. pelahi 
Teleffot, n. Jordens Smeltnin 
veir. (=Telegrop). DØrt. lg 87 
Zelftot. I Indre» Sogn tease ”t 
giftet. 
telgje, v. a. 
fort Fe paa 


Telgitbile - tentja 


ile, f. en bred Øre at tilbugge 
ner med. Aa. Stift. 
. 8. (tel?; talde, talt), 1) tale, 
ile, raade, tilflynbe. Berg. Stift, 
Helg. og fl. i Talemaader føm: 
pver”, 3: overtale. telja fr, el. 
raraade. telja til: tilraabe, til- 
. (Meget brugl.). — 2) fremſtille, 
, beftrive. B. Stift, i Talemaa⸗ 
; „telja ført”, 2: give en gunftig 
tilling af Leiligheden, foreftifle 
fom bekvemt og let gjørligt. 
ufort“: fremſtille Vanſtelighederne 
Foretagende, ſige at bet ikke er 
gt. (Egentlig: fortælfe, opregne, 
m G. R. telja). — 3) tælle, op» 
regne efter. G. R. telja. (If. 
Imperf. hedder i Sætersbalen 
» (formob. af bet gamle Fleertal: 
J. Particip: tald. Imperativ tel 
e), FI. telje. — Vil de forrige 
ninger hører endnu: ,telja fyr 
gjøre En Foreſtillinger, føge at 
'n tilrette, abvare, moralifere for 
De nytta infje foa me talde fyr 
bet Bjalp ilfe hvormeget vi føgte 
re ham paa andre Tanfer. (Vera. 
I. ptelja te godes“: raade til Fred, 
orſonende Ord, udlægge alt til bet 
- ptelju te vonbes": ophidfe Ge- 
me, foraarfage GStrib og VDitter- 


e, adj. teæflelig, fom fan tæffes 
er værdt at tælle. Ogfaa med 
ning af Raad effer Sale, i Sam- 
*tning, fom tit-teljande (tilraabe- 
frateljande (fraraabeligt). 

, f. Jaflina. J Sammenfætning 
Raad efler Øvertalelfes føm Frar- 
| (Fraraavelfe), Tilteljing (Til- 
fe). If. Fyretole. 

f. Gran, Grantræ. In⸗ 
. (G. NR. Pella?). Hertil Tell: 
n. Granbar. Tellſkog, m. Gran⸗ 
(3 Liahed med Tol og Tall ſtulde 
tybe Fyrretræ). 

f. Kanten paa Garn og Seil; 
sug fom er tiliget paa Kanterne. 
Foſen. Hevder ogſaa Telning. 
. Stift: Skot). I fyenfle Dial. 
tåln og telne i lignende Betyd⸗ 


v. a. fætte Kant paa, fye Toug 
nten paa Garn og Seil. Foſen. 
. Vilefjøl. 
jeld. — Teltebud, I. og Telt: 
n. et Jøihus, en Bod hvori Krigs- 
enbeder gjemmes. 
v. n. fylde å fig, brifte eller æde 
Skal bruges i Tell. men hed⸗ 


513 


ber ellers tæmje (temja). G. N. pem- 
bast, ſpulme op. 

te-meins, til Hinder; fee Mein. 

temofs (for til Mote), fre Mot. 

tena (ee), v. n. (a -a; og e-te), 1) 
tjene, være i Tjenefte. (G. N. pjöna, 
pena). Unbertiden med Dativ; f Er. 
Han tente Preit'a, 2: var i Jjenefte hos 

Iræften. — 2) bjælpe, vife en Tjeneſte. 
Me» Dativ). — 3) nytte, hjælpe, bue 
til noget. Sadvanlig med til". (tene 
te). — 4) gaae an, være godt nok; og⸗ 
faa: være tilpas, iſer om noget flet. 
De tema at det: det er godt not for 
dems og. bet er tilpas for dem, nu 
funne be have det faa godt. (Meget 
brugl. i N. Berg.). — 5) v. a. fortjene, 
forbverve. tene Pengar: famle Penge, 
bave Fordeel. Parttcip: tent (ee). 

Tenar, m. Tjener; Karl eller Pige fom 
er t Fjenefte. — Hertil Tenarbald, n. 
Tjeneres Underhold, bet at holde je» 
nete. Tenarlon, f. Løn til Tjeneſte⸗ 
folf. Tenarløyfa, f. Mangel paa Tje⸗ 
nere. Tenarſtova (aab. 0), f. Stue 
for Tjeneftefolf paa en ſtor Gaard. If. 
Borgſtova. 

Tenær, ſprodt Tra; ſ. Tinar. 

tendra, v.n. naae til eller berøre noget. 
Hard. Mæ fama Baten tendra i Land: 
i bet Øieblit ba Baaden berørte Lan- 
bet, naaede Land. 

tendra, v. a. (a-a), tande, optænbe. 
B. Stift og fl. Andre Steder: rende. 
G. N. tendra. Ung. tendan. (If. kvei⸗ 
fja). temdra i (el. tt): antænde. ten- 
bre ti Kolm: tænde Lampen. 

Tendring, f. Optændelfe; ogſaa en be- 
gynbdende Lysnings f. Manetendring. 

Tendring, m. en ftor Baad med Veng 
eller Kahyt; en Mellemting af Baad 
og Gæat. Helg. Namd. 

Tendve(d), m. Spaaner eller Splinter 
til at tænde med. Ork. og fl. ers 
kaldet Kveitje og Eldkvende. 

tenfja (tæntje), v. n. og a. (fje, fre), 
1) tæntes ogfaa flutte, formobe. (G. 
MN. penkja). Eg tenkje rett das jeg 
fan nof formøbde bet. (DB. Stift). Han 
fæ tenfje ettflag: han kommer til at 
faae adſtillige Tanker. — 2) beflutte, 
fatte et JForfæt, lægge en Plan. Me 
badde tenkt dæ for vi havde befluttet 
det faaledes; bet var vor Henfigt. — 3) 
beftemme til noget. Noko anna had” eg 
tenke bæ til. „tenkje feg til": beftem- 
me fig til, have i Sinde. — tenke ſeg 
um: tænfe fig om, betænte fig. tenkje 
attpn: tomme ihu, erindre fig noget. 
tenfje ette: tænte efter, betænte. tenkje 


33 





Tette — tidd 


Tette (ee), m. Fortattelſe; noget hvor. 
ved man faner Malken til at blive tyt 
og fei. (Sævdvanlig en Skee Flode el- 
ler god Sytmælk, fom legges paa Bun- 
ben af Karret, naar Moælfen opfættet). 
B. og Fr. Stift. J Namd. Tjette. 
(If. Jet. bjetti). 

Tettegras, n. Planten Bihefebt (Pin- 
gvicula vulgaris). N. Berg. (Saa fal- 
bet fordi Bladene have været brugte 
til Jette" i Malt). Sv. tåtgrås. 

tettent (eg. tett-tent), adj. tættanbet, 
tæt befat med Tender. — Om Kamme 
og lignende Redſtaber figes oftere tet: 
tinda (af Tind). 

tettgrendt, adj. tæt bebygget, folkerigt; 
om et tanbdffab effer Bygdelag, hvori 
Gaardene ligge tæt ved hinanden. Meſt 
brugl. i Er. Stift, ogfaa paa Helg. 
Ja». og fl. (If. Grend). 

Tetting, I. Tættelfes det at Kar fættes 
i Band for at blive tætte. 

tettboifta, adj. tæt bevoret med Kvikte. 

tttland, adj. tæt fammenlagt. 

tettna, v. 8. (a- a), tættes, blive tæt; 
f. Er. om Kar. Heraf Tertning, f. bet 
at noget bliver tæt. 

tetfert, adj. tæt fammenbobet; ogfaa tæt 
befat efler ubfat. 

ttroalfen, adj. tætvoren, fom flaaer 
et. 

teung, Øre; fee Tidung. 

Te (aab. €), m. 1) Nandedræt, Puſt. 
Brugeligt t Tell. „misſe Iev'en": tabe 
Vanden (Veiret). Dæ tot fra meg 
even: bet betog mig Nanvedrættet. — 
— 2) Beir eller Lugt, fom hendes paa 
Afſtand, f. Er. af et Dyr i Stoven. 
gr. Stift, I Formen Tæv. (Paa Selg.: 

Cow). $an felt Tæv'en tå Bjønn'a 
(om en Hunt). Paa nogle Stedet føn- 
denfjelds flal bet bedde Teft. I Som. 

figes Fett. — 3) Stant, ond fugt. 

Meget brugl. i B. Stift, ogfaa i Gbr. 

$all. og fl. overalt i Formen Tov. 

f. tey a). G. N. pefr, Lugt. — El⸗ 
ere kaldet Utev, Snik, Stak, Luft, 


Riſs, Viſt. 

va (aab. e), v.n. (a- a), puſte, ſtonne, 
aande ftærtt og hurtigt, fom af Ud⸗ 
mattelfe eller for Hede. B. SuUft, Tell. 
og fl. JTr. Stift udtales bet ,tæva”, 
men ellers med aab. e (forfljelligt fra 


ev). 
ja, v. n. (4-4), Jugte, give Lugt; 
ær: lugte ilde, ſtinke. B. Stift og fl. 
(ØM. N. pbefja, lugte). Figurlig om no⸗ 
get fom et meget Hebeligt eller vem⸗ 
--Meligt. Eg æ fo fee ta bæ, at eg 
Hytte da tevja. — If. lufta, ſtekje, ſnika. 


515 


tepla, v. n. (4-4), firibe, fæmpes og- 
faa kappes om et vift Fortrin. Inder⸗ 
een (med Ubtalen rævle). J Harm. 
bevber bet: tavla. I Sogn figes 
tevla tær om at drages med Døden, 
ligge t Dodskampen. (G. N. tefla be» 
tober egentlig fpille, tfær Tavl). 
ti (for ut-i), præp. i, udi. — far tl: faa 
fat paa. (Vigefaas næ bl, hava tt, fata 
ti). tafa ti: gribe til, røre ved. halde 
ti: holde paa, unbderftøtte. 
ti, adj. f. tib. — tia, fee tegia. 
Tia, I en Iiers Tien i Kort. 
Tialntng, m. en Stok paa ti len. 
tiande, adj. tiende. (If. tie). Tiande 
kvar: Byer tiende. 
Tiæring, m. en tlaargammel Heſt. 
Tid (Ti), f. Tid. G.N. tid. — Foruden 
ben almindelige Betydning findes og- 
faa avffiflige afvigende, bvoraf mar⸗ 
e8: a) en tidlig Stund efler Tib. Det 
va ute i Jiv'enne: de vare tidlig ube. 
b) tilftrætfelta efler beleilig Tid. , hava 
Sta", eller ofte i Fleertal: ha Tienne. 
iva feg Tia (iffe forbafte fig). 
eflighebd, Forraad. Dæ va av Ti par 
Fiſt: der var megen Fift at faae. Han 
badbe go Ti par Penga. (B. Stift). 
9 Tummel, Beyænelte, Larm. Han 
gjøre flik ef Tid. Det heldt fliPe Tid 
mæ na. (Svm.). e) i Fleærtal, om 
ben maanedlige Renfelfe. hava Itenne 
fine, el. fine etana Tide. (Isl. dir 
kvenna). — Gnfelte Falemaader. I 
Tide: betimelig, tiblig. (Hevder ogfaa 
t Tiv'enne). Moæ Tiv'enne: med Tiden, 
efterhaanben; engang. Pa Tid: par 
Tiden, paa hoi Liv. Te Tiar (for: til 
Tidar), >: betids, tidlig nok, til ben 
tette Lib. Hard. SH. — blive Tfas 
fordrive Tiben. nm Tia: komme betiba 
nof. tafa Tid: udkræve nogen Sid. 
ri(d), adj. fmeltet, ufrosfen, fri for Jis. 
Namd. Indr. (Å Formen H). Ellers 
tiben (tten). G. N. pidr. If. tidna, 
FLidver. 
ri(da), v. a. (e-de), opvarme, ſmelte, 
borttage Iſen; om Solen og Binden. 
Supr, (t Formen ti og tie). G. N. 
i 


å. 
ti(da), v. n. (€-be), gyde, læage fin 
Fiſt. Foſen, ØY. (ti), Gbr. 
I 8. Stift hedder bet 
yte. — Et lignende Beard af Jrugt- 
arheb ligger ogfaa i Ordene Hbb og 
Tidung (formodentlig af Subft. Tiv). 
tidafte, adv. ofteft, tieft, ſedvanlig. O. 
NR. udast. If. tidt. I Svm. forefom- 
mer ogfaa tidæ, adv. tikt, ofte. 
tibd, ådj. 1) lyſten, begjærlig, f. Ex. 


33* 


516 


efter Mad (tibb pm Mat). Inderoen. 
(Egentlig fom har fin rette Tid. — 2) 
ffiffet, oplagt. (If. tidig). Iſer avle» 
bygtig (om Dyr), ogfaa parrelyften. 
Nordre Trondh. (If. FTiduna). — 3) 
brægtig, fom gaaer med Fofter; tjær 
om Søer. Ir. og B. Stift; ogfan til. 
deels ſondenfjelds. Hertil haufttivb og 
pærtidd. Toyvo tibba Syr: to brægtige 
per. 

tidelaus, adj. ſtundeslos, føm har ingen 
Tid tilovers. Heraf Tideløyfa, f. 
Stundesloshed, Travlhed. 

tiden, adj. fri for Jis, fmeltet, toet. 
Næften alm. (meft i Formen rien). I 
Sdm. bedder bet oftere: teden (ee), 
og paa Jed. teen. I Nordre Fr. 
Amts ti. (G. N. pidr og pidinn). 

aa enkelte GSteder liges oftere tina 
(før tidna). ; 

Tidend, I. Tidende, Efterretning. Hed⸗ 
ber oftere Tiend og Tind (ogfaa i 
GSbm.); f. Er. Han fr Tind'a ta bl: 
ban fil Tidende derom. G. N. tidindi. 

tidevand, adj. fræfen med Henfyn til 
Tiden, itte altid lyſten eller oplagt til 
noget. Meft brugl. i Tr. Stift, t For⸗ 
men tivand (tivainn). 

Ti(d)fiſk, m. Fiſt fom gyder Rogn, el- 
ler fom fanges i Legetiben (ſ. tiba). 
Ørt. Øfterd. 

tidig, adj. 1) bettmelig, fom er tivli 
paa Farde. B. Stift. — 2) trivelig (f. 
Er. om Fiſt), fed, god, fom er ved 
godt Huld, eller egentlig fom fommer 
i ben bedfte Tid. — 3) friſt, fyrig, vel 
oplaat eller fliffet til noget (nemlig 
med Heniyn til enfelte Tider). Meget 
brugl. og maaſte alm. Hedder ogjaa 

. tiug, tiug'e (Sondenfjelds), tiau 
(Ir. Stift). Modfat utibig. Ein æ te 
altid life tibig'e: man er ikke altid 
oplagt, man har ikke altid Mod eller 
Cyft til Tingen. 

tidlege, adv. tidlig, aarle. Udtales over» 
alt: tille el. ti'lege. G. N. tidlega. 
-—- ØOgfaa adj. f. Er. i tilegafte Lag s 
noget tiblig, næften for tidlig. 

tidna, v.n. (4-4), fmelte, optøe, blive 
fri for Jis; om Ting fom er frosne. 
Nm. dog meft i Formen tina (tine), 
i Sbm. tedne (ee). Af Avj. tiv. (G. 
N. pidna). If. tana. Unbdertiden be» 
tegner bet ogfaa at tør eller blive fri 
for Snee. 

tide, adv. 1) betids. J Forbindelfen 
„tids nog”: tirsnof. — 2) paa Farde. 
Meget brug. EN. Berg. Kva fo tiſs 
æ" 5: hvad er der nu paa Færde? — 

- Me vif” ikje kva fo va tiſs (el. koa 


tidelaus — tie 


te va). I G. N. hedder bet vit 

tidt). 

tidt, adv. 1) tidt, ofte. Komparativ: 
tidare, tiar (Gjelden). Superl. ti: 
dafte, el. ttaft. GH. N. titt, tUdast. — 


2) burtigt, ruflt; om en Bevagelſe, 


ogſaa om Tale. ſlo tidt: flaae raft 
(ina at Slagene følge hurtigt paa hin 
anden). bera Fotene tidt: bevæge Fod⸗ 
berne burtiat. fnaffe tidt: tale hurtigt 
Meget brugl. fjær i B. Stift. Paa 
nogle Steder føndenfjelds hedder det 
tett (eo), f. Er. ro tett. I B. Stift 
abffilles ogfaa benne Betybning fri 
ben forrige berved at Komparativ bed⸗ 
ber: tittare, og Euperl. tittafte. J 
Gammenfætning bebber bet ogjaa titt 
(iffe tib). Den egentlige Form er faa 
Tetes muaffee: tett. 

tidtføtt, adj. fobrap, fom bevæger Fed⸗ 
derne burtigt. Vigefaa ridrbendt, før 
bevæger Hænderne burtigt. B. SH 

tidrgjengd, adj. fom ganer ofte, fommes 

ofte tgjens flittig I at gjøre Belist. 
N. Bera. I Sdm. tittgjengft. (Bedre 
tidgjengd). 
tidtmælt, adj. fom taler hurtigt. 
Ti(d)ung, m. Tyr, Ore (fom er voren 
og ikke gilbet). Tildeels i Tr. Stift, 
i Formen Tiung, I Tell. figes Te. 
ung, om en toaargammel Ore. (Ii 
Risbit). I Nam». figes Buting ( 
Butibing) og Butiming (fom hentyder 
paa det gamle timi, ber ogſaa betyder 
ib). G. N. tiöungr (et af Orm 
Navne i Stalda). If. Tjor. 

Ti(d)ur, m. Tiur, Todder (Tetrao Uro- 
allus). If. Storfugl. Narnet findes 
un i forffjellige ufulbfomne Former: 
Tiur (met alm.), Teur (Tell.), Ter 
(ee) el. Teer (Voſs, Hurd. Tel), 
Tudur (Jndr.). Grundformen er alte 
fra: Tidur (aab. 1). G. R. pidur. 
Sv. Håder. 

Ti(dyvemfla, f. en Kilde fom ikke tile 
fryfer om Binteren. Leirdal (udtalt 
Jivæmfla). Bel egentlig Tidvermſla, 
af tib (adj.) og verma. Isl. verms 
(Fornmanna GSøgur 6, 350). Så 

eff. 

Ti(dyver, n. mildt Veir, hvori Jorden 
ikke tilfryfer. Indr. i Formen Tiver 
(0). I Ra. Tyvær. 

tie, v. 1) tøe, f. tida. 2) aybe, f. tida. 
3) tie, f. tegja. 

tie, Jalord: ti (10). I Hard. og Bo 

tildeels: tio. G. N. tin. Sy. tio. 

de fammenfatte Tal fra 30 til 90 ly⸗ 
ber bet altid fom ti Ctretti, fyrti, femti 
x.). JTallene fra 13 til 19 faner det 


Tiend 


ob en anden Form: tan (tmn, 
tr, ten), f. Er. trettan C(tretta, 
an). I Tallene 17, 18 og 19 
r bet endog fjun (for tian) eller 
, Bm, Ha, kjen; f. Gr. nitjan, 
m o. ſ. v. (If. Got. tehun; Gam. 
fiff: tehan). — Ordenstallet hed⸗ 
lande. Et Subftantiv til at be- 
Antallet af Ti (Dekaden) fynes 


angle. 

f. Tiende; Afgift. (Egentlig Ti- 
ee). Hedder paa mange Steder: 
». G. N. tund. 
| V. n. (2-4), give Tiende. Hed» 
afaa: tinda. 
yte, n. Møde eller Sammenkomſt 
t betale Tiende, Landſtyld oa ane» 
fatfter. Helg: Udtales ogfaa Tinn» 
og Timbyte. 
aF, n. Modtagelfe af Tiende paa 
s beftemt Tid. 

v. n. (a-4a), tigge, betle, trygle. 
18 ogſaa med ftært Flerion: Præl. 
, SImperf. tagg. (Tell. Ork. og 
— En afvigende Betydning Har 
i Jalemaaden ,tiage Live", 3: 
e Livet, D'æ fnappafte bet tigga 
: bet er fun med Banffelighed at 
holde Livet. N. Berg, — G. N. 
a betyder mobtage. 

(vr), pl. m. Jagger, Spidfers f. 
paa Kanten af et Blad. Stm. 
eraf tigget, adj. tagget, tanbet 
Kanterne. 
ig, ſ. Tryglen, Tiggerie. 
te, tan), at ties fre tegja. 

1. 1. Tegl, Taafteen. (G. N. tig). 
iglverf, n. Teglvark. 

1. 2. Karrigqbed, Gnierie. 

v. n. (4-4), fpare, fnibe paa, 
fmaat efler farrigt; ogfaa opholde 
ſed idet, Teve fnapt. Me tigla 
bi te Hauftes. Meget udbrevt 

(Fell. N. Berg. Indr. og fl). 

| Tigling, f. 

m, adj. fnap, farrig. 

), f. 1) Tiſpe, Tævehund. (Helg. 
. Fell. og Å). If. Bikkja. (G. 
k. Sv. tik). — 2) en Hun⸗Rav. 
røen. Ogſaa flere Steder t For» 
Revtik. 
nab. i), v. n. tykkes; fee tokja. 
(aab. i), part. (af taka), tagen, 
n; modtagen; antagen, tilkaldt 
v. Formen tikjen (Fl. tikne) er 
r ubbrebt; ellers hedder bet ogſaa 
n, Og undertiden forfortet teen. 
I. tekinn. 

v. tyftes, anfee fig; ſ. tykjaft. 

f. Juar (== Gaud). Øferd. I 


- til 


til (aab. i), præp. til. 


bl? 


ri. bedder vet Tikſe. — Sv, tacka. 
G ST Ang. ticcen og I. Jide: Gjev, 


tiffa, v. n. trage, gnave, flide paa no» 


get; ogfaa putte idelig. N. Berg. 
Ubtales paa 
nogle Steder tel, men bliver meft alm. 
forfortet til: ti (aab. i) og te, itfær 
foran en Konfonant. G. N. til. 
Forbindelſe med et Subft. i den be- 
ftemte Form fyrer bet fædvanlig Da- 
tio; i ben ubeftemte Form tager bet 
unbertiben et forælbet Genitiv til fig. 
(Gram. $ 242). — Ordets Begreb har 
flere Forandrinaer, fom tilbeels ere 
panffeltge at beftemmes bet bruges ſaa⸗ 
ledes: 1) om en Retning, Henvendelfe 
efler Tilnærmelfe i Rum efler Tid, og⸗ 
faa i Moænave eller Antal. Je Byens 
te Nymr; te tjue, o. f. v. Herved er 
at mærke, at naar ber tales om en 
Berørelfe, en FIilflutning eller Nær» 
melfe baa meget Fort Afftandb, da bru» 
aes ikke ,til" men it”. I nogle fan 
Filfælde bar „til“ (te) Betydningen: 
paa, i; faafom ,bu te Dale" (el. te 
Fjellø), fara til Lanté, og fl. — 2) 
om en Filvannelfe, en Bliven effer 
Overgang til noget. F. Er. gjera fnntt 
te ftort. mala te Malt. verte til inkje 
o. f. 9. J Begrebet af en Filbliven 
bruges bog fjelben „til“, da man ſad⸗ 
vanlig figer „pi“ (upp-t). — 3) om 
en Beſtemmelſe, Anvendelfe; vafaa Ve» 
kvemhed efler Pasſelighed. Dæ fral 
vera te Klæde, te Mat, te eit Hus, 
o. f. 9. Her markes Bruaen af. ,til 
mm” og pre" ved Infinitivet af Vere 
berne, i boilfet Iilfælde „te“ føarer 
ganffe til ,at" (f. Er. te vera, 2: at 
være) og faaer faalebes en langt mere 
ubeftemt Betydning. I denne Stilling 
fan man tilbeel8 bruge famme Parti. 
fel baade foran Infinitiv og foran bet 
affevebe Subftantiv, f. Er. te brufa, 
te Bruks te flifta, te Skiftes; te mala 
mæ, te Maling. — 4) om en Vilhø» 
ren. (Genittveta Begreb). Maken te 
benne. Bror te Brut'enne ov. f. 9. 
Ombyttes ofte med , mit”. Undertiden 
ogſaa om en Beftemmelfe for En efer 
til Ens Brug; f. Cr. Dæ va gjort te 
meg. (Dativeté Begreb). Denne Brug 
er bog fjelden, va bet her feroanlig 
hedder ,mt"”. — 5) om et vift Forhol 
i en Sammenſtilling; f. Ex. D'æ for 
fort te di (for fort bertil). Her mær- 
feå en færegen Brua i Salemaader fom 
følgende: D'æ noko te Kolk (det er 
Folk fom der er noget ved). De va 


518 


myke te Kar (em ufædvanlig Karl). 
Ein Grand te Mann: en nøget anfee- 
lig Mand. (N. Berg.) Te eit Ver: 
hvilket Beir! (Vofs). Andre Steder; 
nor eit Ber". Ligefaa: Ve alt da 
Folk: bvilken Mængde Folk! — Pra. 
pofitionen ,til” fiyrer Genitiv Å det 
amle Sprog, og heraf findes mang- 
folbige Levninger, da Orbet endnu me- 
get ofte forbindes med en gammel Ge- 
nitivform tfær med Endelfen 35 f. Er. 
te Alders, te Bora, te Dags; under» 
tiben med Gndelfen ar: te Rottar, te 
Sta'ar, te Star (Sondre Berg.); og⸗ 
faa å Fleertal: fe Manne, te Hande; 
te Øufanne, te Mmlanne (B. Stift). 
Gjeldnere ved Adjektiver fom: te ful- 
les, te godes, te vondes, te nofos, te 
intjes. 
til, adv. til. Bliver ogfaa forkortet til 
pie”, bog ikke faa ofte fom bet forrige, 
ba bet nemlig faaer en mere fjendelig 
Betoning. Bruges meft i følgende Fil» 
fælbe: 1) om en Tilnærmelfe, Henven- 
belfe t en vis Retning; deels egentlig, 
beels fiqurlig. J faadanne Ord fom: 
norantil, tnnantil, ovantil o. f. 9. 
kunde bet fnart fynes at betyde fra", 
men bette er bog ikke Jilfælbet, da 
Begrebet fra" ligger fun i bet foran» 
ftaaende: noran, innan, ovan o. f. 9. 
— 2) om en Filgriben, at tage fat 
eller gaae los paa noget. tafa til; 
leggje, hogge, flaa til. — 3) om en 
Tildannelſe, Jftandbringelfe. gjera til 
(3: tilberede), laga til, ſtelle til. Og⸗ 
faa om en Tilredelſe el. Beheftelfe. fi 
til, Heime til, teppe til. Om en Luk⸗ 
kelſe figes fædvanlig: „atte“. — 4) om 
en Jorøgelfe, Tilvært, Fremgang. Ein 
til; ein Gang tils foma, leggjoft, 


afaft til. — 5) om en vis Gang, Or» 


ben, Jilftand. ga til, ft til, vera til. 
D'æ inkje værre til (der gives intet 
værre). — 6) om et Forhold. Ofte 
overflodigtz f. Er. Ufjom han er til 
fo fær han til. (Tonen paa Verbet). 
Som ein bryagjar til, fo dritt ein til. 
Her mærfes Brugen af bet foranførte 
pte" ved Komparativers f. Er. te meir 
ein føy, te meir vil ein fova. 
Til (aab. i), n. et lidet Loft af Stæn- 
ner eller Fiele, fom ere løfeligt fam- 
menlagte. NGL. Ellers Hjell og Træv. 
(SG. Lile). 
tila (aab. i), v. n. (4-4), nedlægge et 
Gulv eller Loft. (Bielben). I Nl. 
hedder det tilja. If. tilb. 
tila (aab. i), v. å. (a-a); tilflynde, 
overtale, føge at førmaae En til noget. 


til — tilfaren 


tela mæ ein": fnafte før & 
fo e at virke paa En. Nol. 
ilag (aab. i), v. n. fomme fi 
vore. NOl. I Svm. ſiges: &r 
tilbaFa, tilbage. J Gøndr 
tebafar; andre Steder: te 
(te bars) og te bakes. If. 
tilbjødande, adj. fom man fa: 
ogf. fom man tan forføge y 
va ”fje te-bjoand: bet nytte! 
forføge berpaa. Gbr. 
tilblands (teblan8), om hinand 
bet, forffjefligt, noget af hver 
ogſaa: af og til. 

Tilbod (aab. o), n. Vilbud. 

Tilbur (aab. u), m. Adfærd, Fri 
maade. B. Stift. (Eg. Tilv: 

tilb (aab. i), adj.-forfynet m 
Gjelben. I Svm. hedder det tr 
9), bvilfet ogfaa figes om 
naar be ere belagte med Jis, 
Fan gaae paa. „Votna æ tyl 

tildefø (te deſs), 1) bertil, I: 
ben Tid. (Forfortet: tiſs, te 
2) endog. Me fmng dæ hær, 
pi faae bet endog her paa Si 
veit bæ ”fje fjøl te befs: jeg 
ille felv engang. DB. Stift. 

tildesfe (te bisfe), til benne T 
B. Stift. If. besfe. 

Tile (aab. i), n. 1) Gulv, $ 
Meget brugl. i B. Stift, og 
mer ogfaa paa flere Sted 
Jed. Gela.), tilbeels udtalt 
Sdm. bedder det Tyle (aab 
Sogn kaldes ogfaa et Steen 
— 2) Bund, HSylde, en af de 
gende Plader i en Kaffelovn 
Gulvet t hver Etage). Helg. 
Tele (aab. e) og Tel. — : 
Gtjeltile og Stjentile betegne 
faa en Fjelevæn. i 

aneling. (Sr. Ang. pil 
dili, Plante). 

Tilems (Telm3), m. Gulyftol 
under et Gulv. B. Stift. 
Tolas). Sondenfjelds tilbeelt 

Tilefjøl, f. Gulofjel. Paa Hel 

bet ogfaa Telſkiia. 

tilege (tile), fre tidlege. 

Tilfang, n. 1) Emne, Materic 
nøbenbeder til et Arbeide, f. 
Bygnings undertiden ogfaa 
ffaber. B. Stift å Formen 
Fefmna), vafaa i Fell. og 
Tilgift, Tilliggelſer, Herlig 
følge med en Gaard. Jader 

Tilfar, m. Sulvbjælte (= Tilec 

og fl. meft i Fleertal (Tilfar 
til:taren, adj. begyndt, fom ha 


. pi 
og 


Tilfefe — Timbr 


t Færb med noget. Søndre Berg. Cte- 
faren). Af fara til*, 
Ciltelle, n. 1) Tilfelde, indtraæffende 
Omſtæendigbed. (G. N. tlfelli). 2) et 

Ubeld, en Svaabed eller Sygdom. 

til⸗ſAidd, adj. tilflyet, tilfølet. 

tilfride (te frefs), tilfreds. Udtrykker 
ofte et Onſte; f. Ex. Eg va tefrefs eg 
va bars jeg onſter blot at jeg fulde 
vere ber; el. gid jeg nu var der. B. 


ift. 

Tilfor (for Iilterb), ſ. Begyndelfe, For» 
ſog. Søndre Vera. (Isl. tillerd). D'æ 
bære Jefær'æ: det er fun et VForføg, 
bet er intet ftort Arbeide. 

tiljføttes, adv. omvendt, med Fodderne 
imod binanden (= andfottes). Helg. 

tilgaegns (te gangs), tilgavné; f. Gaan. 

Tilgææng, m. 1) Adgang, Adkomſt. (Sjel» 
den). 2) Sildranelfe, Begivenbed. 


til⸗gandd, adj. 1) forbrugt, foredet, med» 


ganen. 2) omfommen. (Af: ga til). 
Bedre: tilgjengjen. 
til:givande, adj. 1) fom man fun give 
å ét lægge til. 2) tilgivelig, undſtyl⸗ 


g. 
til⸗gijord (tegjor'e), adj. tilredet. 
tilgodes, tilgode; ogſaa: til bet bebfte, 
I-noget godt. See god. 
tilbald, vn. Tilhold, Ophold paa et 
Sted. Hedder oftere Tebold. 
tilbalden, adj. tilbolbt, paalagt, f. Er. 
at lære noget. Nogle St. tebilden. 
tilbande, tilbaanbe; f. Hand. 
tilbøves (tehøvs), tilpas. S. Høve. 
tilja, v. un. lagge Loft eller Guly i et 
uus. Nhl. (Gf. tila). G. N. pilja, 


panele. 

Ulja, f. 1) Fjel, Brat, Planfe i en 
Beg eller et Guly. Rbg. Fell. (Filje). 
G. N. pilja. —2) Gangbræt i Mivten 
af en Buad, fmaa Flager eller Fjele 
fom Iæages i Kjølen til at gaae paa. 
DB. og Er. Stift. (If. Pltt). 

til:Fomen (uab. 0), adj. 1) tilfømmen. 
2) fremkommen, opftaact. 3) fremrykket 
Å Alderen, noget til Aars, ifle længere 
ung. Meget brugl. fær i B. Stift. 
Tekomne Folk“: et Par Folk fom ere 
noget fremme i Alderen. 

til⸗koſta, adj. befoftet, iftandbragt ved 
nogen Betoktuing. 

tillroFs, i en Omvei; fre Krok. 

illa (if), v. n. (a-a), rinde, bryppe 
feltg. Gbr. Roms». (If. fila). 

tillaga, adj. tillavet, tilberedet; ogſaa 
foranftaltet, fftandbragt. 

Tillaging, f. Tillavelfe. 

tilans, tilpas, til Maade, efter Ens 
Billie eller Sune. S. Lag. 


519 


til:laten, adj. anvendt, opoffret, operladt. 
I BD. Stift: tilliten (aab. 4). . 

Tille (ib), f. Skagleſtang; f. Tindla. 

Tillegg, n. Tillæg; Tilſtud. 

tilliFø, adv. par lige Maade, i lige 
Grad; ligemeget til byer. Nyl. 

til⸗liten, f. tillaten. 

tilmanne, til Folk; fee Munn. 

tilmeins, til Hinder; fee Mein. 

tilmots (te mofs), imod binanden. 

tilmuns, tilgavnss fee Mun. 

Tilnamn, og Tilnemne, n. Jilnasn. 

til⸗reidd. adj. tilrebet, behandlet. 

tilvennelen, ad) let tilgjengelig, nær 
ved Huanden eller nem til at gribe til. 
DB. Stift. 

til-fagd, adj. tilfagt, varflet. 

til:fett, adj. tilffiffet, paalagt, beordret, 
befalet. (6). N. tilsettr). Han va fo 
te-fett'e: ban bavde fanet Ordre til at 
gjøre fnaledes. 

tilfides, udv. tilfibes affibes. 

ril⸗ſtapa, adj. tilbannet, formet. 

Tilſkot, n. 1) Tilſtud. 2) ſ. Telſtot. 

tilſtadar, tilſtede, hjemme; ſ. Stad. 

Tilftand, n. Tilſtand. 

til:ftelt, adj. tiflavet, indrettet. 

tilftrids (te ſtreſs), imod binanden. , fl 
te ſtriſs“: ſtaae lige imod hinanden; f. 
Er. om to Stotter. N. Berg. 

Tiltak, n. Foretagende; ſ. Tiltokje. 

til⸗tald, adj. tilraadet, tilſtyndet, op⸗ 
muntret. See telja. 

til:tamd, adj. tilvænnet; om Dyr. 

til:tept (te⸗teft), adj. tilftoppet. 

VTiltøkje, n. JForetagende. Berg. Stift. 
(Tetokje). Hedder ogf. Tiltak. G. N. 
tiltak. 

tiltøkjeleg, adj. bekvem, tilgjængelig, 
god at tage til. Nbl. og fl. 

til:vand, adj. tilvænnet, tilvant 

tilvafs, tilvanbes f. Vatn. 

tilvena, til veie, paa Veien; f. Bea. 

tilvif Ctevif'e), adj. tilbøielig, villig, 
berebvillig. Sdom. 

tilviefe, vift, fiftert, uben Tvivl. NHL. 

Tim, (aab. i), m. 1) Øiefyn, Sigte, det 
at man fan sine noget i lang Fra⸗ 
ftand. Som. ,fm Tim'en ta Landa": 
fane Landet i Sigte, vine Land. Hede 
der ogfaa Timd, f. — 2) en fjern Lige 
bed, noget lignende Trek. Som. Ho 
beve ein Jim attym Gummeora: hun 
bar visfe Trek fom minde om hendes 
Bedſtemoder. S. time. 

timaſt, v.n. (eſt, beft), nænne, gide, have 
Mod til noget. B. Stift. (G. N. tima). 
Han timet ifje gjera nofen Jing (om 
En ſom er fyg eller meget ſlov). 

Timbr, 0. Sommer, Bygningstræ. Gaaer 


520 
over til Timm'er, Tymb'r og Tome 
* mer, G. N. timbr. Sv. timmer. 


Timbra, f. Sømmerværket eller Væggene 
t en Jræbygning. B. Stift. 

timbra, v.a. (a-a), tømre, bygge Bæge 
ene til et Huus. J Namd. fiqes tym- 
re (tømr?) ogfaa om at bygae af 
Iræ Å Almindbelighed. G. N. timbra. 

Timbreflote (1ab. 0), m. Tømmerflaade. 

Timbrefut, m. Tommermarker, En fom 
beftifler Tommer og fætter Kjøberens 
Moærte paa famme. GSøndenfjelds. 

Timbremann, m. 1) TJømmermand, Byg» 
ningsmand. 2) et Inſekt med meget 
lange Folehorn (Lamia ædilis). Berg. 
Stift, Tell. og fl. 

Timbrejfog, m. Tommerſtov. 

Timd (anb. i), f. Sigte, Øiefon (= 
Sim). fm Timd'a ta: sine, faae i 
Sigte. Svm. 

time (aab. å), v. n. (€- be), sine, have 
t Sigte, funne fre i det Fjerne. Meget 
brugl. t Svm. Han flaug fo høgt, at 
bæ va fnappafte me timbe hanm: ben 
fløt faa beit, at vi neppe kunde sine 
ben. (If. Tim). Paa Helg. figes tektje 
t famme Betydning. 

Time (it), m. Jime. (Ordets egentlige 
- Betydning er: Tid. G.N. timi). Pa 
Timen: ftrar, i Dieblifket. 

timeleg, adj. timelig. (Egentlig: fom 
hører til Liden). 

Timetal, n. Antal af Timer; ogfaa 
Klotfeflæt, Tid paa Dagen. 

Tin (aab. Å), n. Jin. Ogſaa udtalt Ten 


og Tan. 

Tina (ii), £ en Xſte af Træ med Hank 
paa Laaget, indrettet til at bære i 
Haanden; NRetfeæffe, Madæfte. Meget 
ubbredt Ord. Pua nogle Steder bru» 
ges oftere: Laup. (Sv. tina, Svand). 

tina, v. a. 1. famle, plufte, tage Fit af 
Garnene. Ryfylfe (2). G. N. tina, 
famle. 

tina, v.a. 2. (a-a), tærfle Kornet paa- 
ny, efterat Salmen er fraftilt; bante 
det tærffede Korn med Pleielen, for at 
be vedhængende Avner og Stille funne 
falde af. Meget udbredt Ord (Tr. B. 
og Kr. Stift). J Gbr. hedder det 
tinne. (I fyenffe Dial. tirna). 

tina, v. n. (e-te), time, med en Klokke. 
N. Berg. Skal paa nogle Steder hedde 
tima, fom formodentlig er rettere. 

tina, v. n. toe, fmeltes fee tidna. 

tina (aab. 6), v.a. (4-4), afhaſe, ville 
Nodder ud af Haferne. SHl. I Sm. 
bedder bet: tininge. See Tining. 

Tinar (aab. i), m. 1. Snerre (Galium 
Aparine), et Ukrud i Agrene. N. Berg. 


⸗ 


Timbra — Ting 


J Sogn heder det Tine (aab. N. 
Ogfaa falbet Drag og Klengjeqras. 
Tinar (aab. i), m. 2. et Slags baard 
og meget ſprod Bed, tfær Å vantrevne 
og frogede Fyrretræer. Paa nogle Ste- 
ber forftaaes ved ,FTinar” ben baardere 
Bed i Træet paa ben Eide fom vender 
fra Solen eller mod Nord. Ordet bru- 
ges meft i de nordlige Egne og hedder 
inar og Tenar (N. Berg.), Tenær 
($elg.), Tænær (ved Trondhjem). I 

Indr. ffal bet ogfaa hedde Tunur. 

Tind, I. fee Tiend og Tidend. 

Tind, m. 1) en Tand, Ov, Pias f. Er. 
i Kamme, Hegler, Harver ov. f. v. 6. 
N. tindr. — 2) en fpibe VFjeldtop, Pig, 
Jinde. G. N. tindr. Hertil hører mang 
foldige VFjelbes Navne. 

Tinda, f. et Lag af tærflet Korn tom 
(= Lovefall) Ørt. Maaftee egentl 

Tienda (et Antal af ti , Framlag*). 
tinda, v. a. fee tienda. 

tinda, v. an. (a-4), fætte Tænbder eller 
Pigger i (f. Er. Å en Nive). 

Tind=auger, m. en Fift, Snarre, Stor 
pie (Gasterosteus Spinachia). N. Gry. 
Nogle Steder kaldet Klokkar. 

Tind-aure, m. Hundefteile (= Stirling). 
Helg. Skal ogfaa hedde Tindaukje 

Tindebikkja, f. et Slaqs Rokke (FN 
meb pigget Ryg. N. Berg. (fjelden). 
Isl. tindabikkja. 

Tinde:tre, n. Iræ til Rivetænder. 

Tindla, f. Stagleftang, Trakkeſtang vaa 
Glæder og Kjærrer. Nhl. Sogn, ON 
3 om. bedder det Tille. — Ellers 
Stm 


Tindr, f. Meffemqulv (Diaphragma), 
Jværbinden imellem Bryftet og Maren 
N. Berg. (61. bind). Ogfaa faldt 
Midgar'en. 

Tindriv (Tinnrev), n. Bugyrid, Smet 
i Maven. Helg. 

tindut (tinbette), adj. tandet, pigget, be⸗ 
fat med Pigger. 

Tindvid (aud. i), m. Krifttorn (lex 
Aqvifolium). Gfal bruges i B. Stift 
Ellers kaldet Beinvid. 

tine, f. tina. Tine, f. Tinar. 

Ting, n. 1. Thing, almindeligt Møde 

til Afajørelfe af NRetsfager m. m. Ø. 
Ping. — Hertil Tingfolk, n. % 

Ting:ælmugje, m. Folt fom ſamles 

til ef Thing. Tingbelg, f. Hviled 

medens et Thing varer. (Ball. Helg. og 
fl.). Tinglag, n. et Sogn eller lige 
nende Diftritt for et Tbing. — Ligeſaa 

Tingdag, m. Tingftad, m. Tingtid, 

f. Tingveg, m. tinglyfa, v. a. 

Ting, n. 2. Tinget; om Dyr og Mn 


Ting — 


. Eit lite Tings en den Stakkel. 
: Tinq: Staftels Skabning. (Et 
It af Omhed og Medlivenhed). Eit 
lett Ding: en liden nydelig Tin- 

Hertil Utina, Styggeting, Rau- 
4, Uluffeting og fl. — Ordet er 
I ubbredt og tilbeels meget bru- 


m. Jing, Gjenftanb i Aminde- 
5 ogfaa Sag, Anliggende. G. 
ing, n. Ordet bedder t Fleertal: 
(uforandret); i Fleertallete be- 
Form bruges det fjelben, og an- 
ba gjerne Yormerne af et Neu- 
Det fynes altfaa at være over» 
t fenere Tid fra Neutrum til 
ulinum. — , Ein Ting" betyber og- 
eet, noget. Den Ting: det, dette. 
ne Jing: i visfe Henfeender. I 
e Ting: t mange Henfeender; og. 
146 forftjellige Jilfælde. 
v.a.04n. (2-4), tinge, betinge, 
e; ogſaa afforbere, forhøre fig 
letingelferne. (If. fala). G. N. 
. Heraf Tinging, f. — Part. 
i, f. Er. burtetinga. el. veg⸗tinga: 
naet, ikke længere fal. 
re, n. Jingeft, liven eller ubety» 
Jing. (Ogfaa Genitalia). N. 


18, m. fee Gullbrand. 

, f. Kornets ſidſte Tærfining, Om- 
ings f. tina. 

(aab. i), m. en fuldmoden Has⸗ 
1, en Nod fom er los fra Haſen 
(der ub fra famme. B. Stift. Og⸗ 
dultining, om be bedfte Nødder. 
tininga, v.a. fee tina (aab. i). 
(4), f. Flint, Flinteſtykke. Bera. 

Ork. Helg. og fl. (Isl. tinna). 
art fom Finne: tørt fom Steen. 
"mm Finne: Fyrtøt 
ein, m. Flintefteen. 

g, m. fee Tunnvangje. 
n. 1) et af de aflermindfte Kar, 
get liden Flaſte, Krutte, Ko, 

Daafe og deslige. Hall. Balv. 
(Sf. Isl. tinta, Finflufte). — 2) 
get liden Portion, en Smule, en 
fevning. Øfterd. — 3) et vit 
, en halv Pot. Ork. Oafaa I 
vor det forklares ved en Fjerde» 
Kande. Hertil Tintabytte, n. 
en Dunt, fom holder et faabant 


ipple), v. n. bryppe langſomt; 
drifte fmaat. N. Berg. 

n. Tip, Spids. 

v. n. (a- a), dryppe tibt, rinde; 
af vaade Klæader. B. Stift. 


Zjaat 321 


tira, v.n. (e-te), tindre, Iyfe. B. Stift. 
Seraftirande, adj. tindrende, Tyfende. 
tiranbe Auge: tindrende Øine. 

Tiritunga, f. et Slags Blomfter, Kjel- 
Iingetand (Lotus corniculatus). Berg. 
Stift. I Inderoen faldet Ticlitung. 
I Hard. Marilyfta. 

tirra, v. a. (a- a), tirre, ærte, opirre. 
Nogle Steder terga (tærge). Heraf 
Tirring. 

rirren, adj. tirrende, tilboielig Hat ærte 
og drille. Hertil Ordſproget: Tirren 
Hund fæ rive Skinn. 

tirøygb, adj. Harøiet, fom bar blanke 
tinbrende Øtne. Nbl. (If. tra). Sal, 


tyreygör. 

tifa (aab. i), v. n. (a-a), fladre, fiske. 

(MR. Berg.). Hevder ogfaa difa. — 
Tifeltut, m. en Sladrer, Vister. 

tifs Caab. å), til, indtil; fee teſs. 

Tisſe, pl. f. Patter, Bryter. (Ved Ber» 
gen). Ellers faldet: Tatte, Patte og 

appe. Skulde egentlig hedde: Fitte, 
ene Ang. titt, og I. Zitze. 
— 0 a. 

Tiſt (ii), m. og f. en megen liden Fliis 
eller Splint; en liden Flip i Huden 
efter en Rivning; ſmaa losrevne Trey. 
fer paa klovet eller ſavet Træ og lige 
nende. Gbr. Oſterd. 

tifte (it), v. n. (e- e), flifte frem, vife 
fig. Sbm. (fjelben). Yr dt bæ tifte 
Tæ'ne ”pbunde hana: fra hans tibligfte 
Barndom, eller egentl. fra vet at Tæe 
erne vifte ſig under ham. 

Tiftel, m. (FL Tiſtla,r), Tidſel. G. N. 
pistill Sy. tistel. — De forftjellige 

rter abffiles unbertidben ved Navnene 
GStortiftel (Carduus lanceolatus), Ya» 
kretiſtel (C. criapus), Myrtiftel (C. 
nlustris). If. Kvitblad. 

tiftes, v. n. blive flifet eller trevlet paa 

 Cverfladen. Oſterd. (f. Tiſt). 

tiftut, adj. flifet, opreven, flippet; f. Ex 
om Huden. Gbr. (tiftmt). 

Titta, f. en liden eller halvyoren Ørred. 
Ork. — If. Kjioa. 

titevill (tetevill'e), adj. vægelfindet, uſta⸗ 
dig, fom vil fnart bet ene og frart det 
andet. R. Berg. I Sogn hedder bet 
kikevill (fjefevidl). Uvis Oprindelfes 
maaſtee: tiljevill (tykja). 

Titre (i, f. f. Lalfetitra. 

Tiung, f. Tibung. — Tiur, f. Fibur. 

Ttved, f. Tyvid. — Tiver, f. Tidver. 

Tivæmfla, f. Tidvemſla. 

Tiæring, m. en tiaaret Baad. Hard. 

Tjæt (Kjmn), n. 1) Slab, Moie, Stra- 
babe. Tell. Som. Ork. (Isl. pjak). 
— 2) Gnidning, Veftavdigelfe paa Hu⸗ 


522 tjaafa — tjøta 


ben. Ørt. — Det maa her bemærtes, at 
Syden tj" udtales i be flefte Diſtrikter 
fom fr, efler qaaer ganfle over til 
bet almindelige fammenimeltebe fj, ber 
itte maa læfes fom adffilt E ogj. Det 
er fun t nogle Cane i Sondmor, Har» 
banger og tilbeels i Nordbordiehn, at 
tj udtales tybeligt og forffjelligt fra 4. 
tjæra (fjfe), v. n. (a-4), 1) flæve, 
firababdfere, være ibelig i Gang og Ve» 
vægelfe. Sdm. Ork. — 2) v. a. guide, 

. firabe, forrive Huden. Ork. 

tjæna, v. n. indfvinde, forterres. Hard. 

. — Dafaa: tjærft. (Sjelden). 

Tjeld (Kjelv), m. Strandftade, en Fugl 
(Hæmatopus Ostralegus). Isl. tjaldr. 
Kaldes paa nogle Steder Skjørtjeld, 
til Forftjel fra en anden Fugl, fom til. 
dels kaldes Gratjeld eller Kvitetjeld 
(Totanus Calidris). 

Tjeld, n. 1) et Felt, Skjul, dannet af 
ubfpændte Seil. Helg. (efter Udtalen: 
Kjell). G. N. ald. Sv. tgåll. Paa 
andre GSteder bevder bet fædvanlig: 
Felt. — 2) et uldent Sengetæppe, Uld» 
tæppe til at ligge paa (== Kvite). 
Fell. (i Formen Kjell). — 3) Jørtlæve, 
Dug til at fafte over Sfuldrene. Rog. 
(3. Moes Digte, p. 152). Jf. G. N. 
tjald, JForbæna. 

tjelda, v. n. (a- a), opfætte et Velt, 
ajere fig et Skjul af Seil og Aarer. 
Helg. (Å Formen: Fjella, fjell). G. 
N. tjalda. 

Tjenn, f. Jjønn. — tjett, fe tett. 

Tjo, n. Sangen paa en Lee eller Segels 

en frumme Gunde af Leen, fom bindes 
fatt til Skaftet. Findes  forfljellig 
Form: Rjo (Hard. Shl. Jæv. Ork. 
og fl.), Kjot (Hurd.), Tjød, and. o 
(Sdm.), Rjøtt (Soan), Kjo (i de 
nordlige Egne). Jal.Pjö. Det tilføiede 
t og > (Kjøtt, Tjod) maa anfees fom 
gevninger af en tilbængt Artifel. (If. 
Gram. $ 81). Ordet har uden Fvivl 
forben bavt en mere udftraft Betydning, 
nemlig af en Krumning i Almindelig- 
hed. If. Isl. pjö, og Angl. Peoh: 
Læud, Hofter. 

Tjon, n. 1) Stade, Ødelæagelfe. Sm. 
Binden heve gjort eit Fjon pa Hufm. 
Mrre brual. om en for Fangſt, en 
heldig Bedrift; f. Er. om Fiſtere: Det 
ha gjort eit beilt jon (egentl. et Nes 
berlag). G. N. tjön, Stade. (Gi. tye 
na). — 2) Strabads, Befvær, et ubyge» 
aeligt eller ſterkt angribende Arbeide, 
Hedemarken og fl. (i Formen Rjon). 
—3) en Skum, noget fom man blues 
ved; en haslig eller uduelig Sing. N$l. 


Sogn, Haff. (udt. Kjon). Hedder paa 
andre Steder: Lyne. 

Tjon, n. 2. (maat Arbeide, Sysler, Til- 
berebelfer; ogfaa: Toi, Sager, Smaa- 
ting. Namd. Indr. (t Formen Kjon). 
Gr forhen anført under  Sjon", men 
grunder fig formobentlig paa et gam- 
melt ,pjön”. Hertil hører ogfaa Ver 
bet Fjona, 2: forbverve, famle; vsf. 
fætte iftand, tiflaves fysle med noget 
(f. Hona). Ligeſaa Kjonar, m. % 
RKjonarbeid, n. — Disje maae ikke 
forverles med be Ord, fom bannes af 
Sjon, 2: Stade, ba disſe Ordflægier 
pel egentlig have været adffilte ved em 
forffjellig Lyd, faa at ven ene har hart 
 t (en) ben anden p (pjön). 

tjona (fjone), v. a. (a-a), ødelegg 
forbærve, fare ilbe med. Sogn. Hal. 
Hedm. (Andre St. tyna). Ogſ. lage, 
brive over Kræfterne, øveranitrenge, I- 
Er. em Het. (Hedemarken). — Hi 
Tjoning (Kjoning), [. Fordarvelſt 
ogſaa Plagerte, Overanftrenaelfe. 

tjonsleg, adj. fyg, bæsdlig. Nbi. He 
ber oftere utjonsle, fom maaſtee hud 
bave en anden Oprindelfe. 


bub. Nhl. (jor). 


Tjor, u. et Jøtr, Baand fom bindet |. 
omfring en af Fovdderne paa et Dyr. |- 


Hevder Tjor (Hard.), Tjør, aa. ! 


(Sdm.), Kior (mett alm. i de fodlige [- 


ane), Rjør Mmorbenfjelbs), Kjaut 
(Meldalen). G. N. tjodr. — Het! 


Tjorbeite, n. Græsning paa Engan Å. 


for Hefte efler Køer fom bindes I Teit 
Fell. og fl. (Kjorbeite). Tjorhæl, » 
ind eller Pæl HL at binde et Leir 

. Drf. (Kjorbe). Tjorfpennd, å 
Spennel. 

tjora, v. a. (a- a), toire, binde mo 
Toir. Overgaaer til Fjora, tjørt 
kjore (f. forrige). G. N. yödra. 

Tjorgæng, m. Bugori», ſtærke Anfal 
af Smerter i Maven. Nyl. Hald. 
(Udbtales med tj). J Balders heddet 
bet berimov: Kjøtgang. Ordets Or 
rindelfe er ubefjendbt. 

tjøta, v. n. (tyt?; taut; tote, aab. 0) 
tube, fufe, larme tbelig; mumle, fnalk, 





Tilfele — Timbr 


t Jærb med noget. Søndre Berg. (te⸗ 
faren). Uf „fara tilt, 

Tilfelle, n. 1) Filfældbe, indtræffende 
Omſtændigbed. (G. N. tllelli). 2) et 
Ubeld, en Svagbed eller Sygdom. 

ril⸗flidd, adj. tilflyet, tilfølet. 

tilfride (te frefs), tilfreds. Udtrykker 
ofte et Onſte; f. Er. Eg va tefrefs eg 
va bar: jeg onſter blot at jeg ſtulde 
pære ber; el. gid jeg nu var der. B. 


Tilfoær (før Filferb), f. Begynbelfe, For» 
føg. Søndre Verg. (Isl. tilferd). D'e 
bære Sefær'æ: det er fun et Forſog, 
bet er intet ftort Arbeide. 

tilføttes, adv. omvendt, med Fodderne 
imod binanden (* undføttes). Helg. 

tilgagns (te gangs), tilgavns; f. aan. 

Tilgæng, m. 1) Adnang, Adkomſt. (Sjel- 
ben). 2) Tildragelſe, Begivenhed. 


tilzgardd, adj. 1) forbrugt, forødet, med» 


aaaen. 2) omfommen. (Af: ga til. 
Bedre: tilgjengjen. 
til:givande, adj. 1) fom man fan give 
eller lægge til. 2) tilgivelig, undſtyl⸗ 


. belig. 
tilzgjord (tegjor'e), adj. tilredet. 
tilmødes, tilgode; ogſaa: til det bedſte, 
L-noget godt, See god. 
Tilbald, n. Tilholb, Ophold paa et 
Sted. Hedder oftere Tebold. 
til:balden, adj. tilbolbt, paalagt, f. Er. 
at lære noget. Nogle St. te:bilden. 
tilbande, tilbaande; f. Hand. 
tilbøves (tehovs), tilpas. S. Høve. 
tilja, v. n. lægae Soft efler Gulv I et 
$Huus. Nhl. (If. tila). G. N. pilja, 


panele. 

Tilja, f. 1) Fiel, Brat, Planke Å en 
Vag eller et Gulv. Rbg. Tell. (Tilje). 
G. N. pilja. — 2) Gangbræt i Midten 
af en Baad, fmaa Flager eller Fjele 
fom lagges i Kjølen til at qaae paa. 
DB. og Er. Stift. (If. Plitt). 

til:Fomen (aab. 0), adj. 1) tilfømmen. 
2) fremføommen, opftaaet. 3) fremrykket 
.t Alderen, noget til Wars, ifke længere 
ung. Meget brugl. fær i B. Stift. 
nå&etomne Folk“: et Par Folk fom ere 
noget fremme i Alderen. | 

til:Fofta, adj. beføftet, iſtandbragt ved 
nogen Bekoſtning. 

tilfrofs, i en Omvei; fee Krok, 

tilla (it), v. n. (a-a), tinde, bryppe 
 Åbelig. Gbr. Romsd. (If. fila). 

tilslaga, adj. tillavet, tilberedets ogſaa 
foranftaltet, iſtandbragt. 

Tillaging, f. Titlavelfe. 

tillaps, tilpas, til Maade, efter Ens 
Billie eller Lune. S. Lag. 


519. 


til:laten, adj. anvendt, opoffret, operladt. 
I B. Stift: tilliten (aab. å). . . 
Tille (il), ſ. Skagleſtang; f. Tindla. 
Tillegg, n. Tillægs Tilſtud. | 
tillifs, adv. paa lige Maade, t lige 
Grad; ligemeget til byer. Nol. 
til-liten, f. tillaten. 
tilmanne, til Folks fre Mann. 
tilmeins, til Hinders fee Mein. 
tilmots (te moſs), imob hinanden. 
tilmuns, tilgavnss fee Mun. 
Tilnamn, og Tilnemne, n. Filnavn. 
til:reidd. adj. tilrebet, behandlet. 
tilvenneleg, adj. let tilgjengelig, nær 
ved Haanden eller nem til at gribe til. 
DB. Stift. 
til-fagd, adj. tilfagt, varflet. 
til-fert, adj. tilffiffet, paalagt, beordret, 
befalet. (G. N. tilsettr). Han va fo 
te-fett*e: ban havde faaet Ordre til at 
gjøre faaledes. 
tilfides, udv. tilſide; affibes. 
til:(Éapa, adj. tildannet, formet. 
TilfFot, n. 1) Tilſtud. 2) f. Telſtot. 
tilftadar, tilftebe, hjemme; f. Stad. 
Tilftand, n. Jilftand. 
til:ftelt, adj. tiflavet, inbrettet. 
tilſtrids (te ftrefs), imod hinunden. ,fla 
te ſtriſs: ſtaae lige imod hinanden; f. 
Ex. om to Støtter. N. Bera. 
Tiltak, n. Foretagendes f. Tiltokje. 
til:tald, adj. tilraadet, tilffyndet, op 
muntret. See telja. 
til:tamd, adj. tilvænnets om Dyr. 
til:tept (te⸗teft), adj. tilftoppet. 
Taltøkje, n. Foretagende. Berg. Stift. 
(Teretje). Hedder ogſ. Tiltak. G. R. 
tiltak. 
tiltøkjeleg, adj. bekvem, tilgjængelig, 
god at tage til. Nbl. og fl. 
til:vand, adj. tilvænnet, tilvant. 
tilvafe, tilvands; ſ. Vatn. 
tilvega, til veie, paa Veien; ſ. Veg. 
tilvir Ctevife), adj. tilboielig, villig, 
beredvillig. Sdm. . | 
tilvisfe, vift, filfert, uben Tvivl. NHI. 
Tim, (aab. i), m. 1) Øtefyn, Sigte, bet 
at man fan sine noget f lang Fra⸗ 
ftand. Som. ,fm Jim'en ta Landa": 
faar Landet i Sigte, sine Land. Hed⸗ 
ber ogfaa Timd, f. — 2) en fjern Lig 
bed, noget lignende Trek. Som. -$Hv 
beve ein Jim attym Gummora: hun 
bar visſe Trek føm minde om hendes 
Bedftemoder. S. time. 
timaft, v.n. Ceft, beft), nænne, aide, have 
Mod til noget. DB. Stift. (G. N. tima). 
Han timet ifje gjera nofen Jing (om 
En fom er fyg eller meget (lov). 
Timbr,n. Sommer, Bygningstræe. Gaaer 


524 


brug!. og temmelig alminbeligt, bog t 

forfljellig Form: Tjønn (aab. 9) og 
Tjenn (Sdm.), Rjødn (Søndre Berg. 
Sogn, $Hall.), Kjønn (meft alm.), 
Kjenn (fjelbnere). G. N. tjörn. Sv. 
tjårn. 

Tjønneblom, m. Aakande, Bandlilie 
(Nymphæa alba). Tell. Hall. ( Kjon⸗ 
neblom, Kjenneblom). Har ellers for» 
fljellige Navne fom Bafsblom (Jad.), 
Basfolete og Bafsrofa (Nhl. SH), 
Baisgaas (Som.), Nyttjeblom (Jad.), 
Punga (Ørk.), Uffolete (Som.). 

Tſonnemark, f. en fumpig Glade med 
enfelte Bandpytter. 

tjønnut, adj. fumpigt og fuldt af fmaa 
Soer eller Kjær. 

Tjor, f. jor. tjøra, f. tjøra. 

Tjøra (aab. 9), f. Tjære. Udtales meft 
alm. Rjøra, Kjøre; ogſaa Kjyru 
(Gr, Rjuru (Hall). G. NM. tjera, 
ace. vo — Hertil: Tjørebjell, m. 
et Slags VTjæreovn, bannet fom et 
Stillads af Steen over en liden Hule 
efler Kjælber. Tjørelog (aab. 0 m. 
en fort Bavfte, fom afſondrer fig fra 
Sjæren. Tjørevafe, m. en Biff eller 
Klud til at fmøre Tjære med. 

tjørebræde (tørebræ), v. a. (e- de), 
befimøre med FJjære (fær varm eller 
kogende). Heraf tjørebrædd: over» 
fmurt med Vjære 

Tjørefoleie, f. Tjæreurt (Lychnis vi- 
scaria). N. Berg. 

tjøte og Tjøting, f. tjota. 

to, forfortet 1) før tok, f. taka. 2) for 
tyo (Talord). 3) for ut-or, 2: ud af. 

To, f. 1. (Fl. Tø,r), Grønning, Grøn- 
foær, en liden Græaplet, fom er om» 


givet af Klipper eller Krat. Søndre 
Berg. og Stav. Amt. (If. Plita, 
Fleine, Ølenna). G. N. 16. — Ogfaa 


en Tiden Flade eller Affats imellem 
bratte Klipper. Nhl. Ellers Jim, Hol⸗ 
la, Skor. 

To, ſ. 2. Toi, Stofs Garn, tfær af Hør 
effer Hamp; Lærreb, Linned. Ir. Stift. 
I Svm. fiqes Tonad. (G. N. 16). 
Ogſaa flqurliq: Art, Natur, Sindelag. 
E fma fnart fya Io fom va i van: 
jeg mærfede fnart hyilfet Sind ber var 
i bam, el. hvad Slags Mennefte det 
var. Ork. 

Tobbe, f. en Hoppe. (Met brugeligt fom 
Loffenavn). Som. Ørf. Gbr. 

(ode (aad. 0), f. 1) Gjødning, gjø» 
bende Vadſte i Jorben. (Virkningen af 
„Tad“). Sdm. og fl. , fm Todan "ti": 
faae et Engſtykke gjøbet eller opdyrket. 
— 2) en gjøbdet Eng, fed og græsrig 


Tjønneblom 2 Lola 


Eng Nærbeden af Hufene. SEL Jed. 
(i Formen Toa, Tæa). G. N. tada, 
acc. tödu. Ogfaa om bet Ho fom vore 
pan ſaadan Eng. „Tode“ bruges i Shm. 
ogfaa fpotviis om noget ber ſtal an- 
feet fom vpperligt eller hvoraf man 
flryder meget. 


Todehoy, n. Ho af en fed og gjøbdet 
Eng, fort og tætvoret Hø. Sbm. 
Todeng, f. ajodet Ena. If. Tadſig. 


ofla (Joffle), I. Tefel, Tøfler. 

Tott, f. f. Tuft. — Toft (00), f. Tot, 

Tofta, f. Jofte, Roerbenk t en Baat. 
G. N. pbofta, popta. — Formen Vokt 
foretømmer i Talemaaden ,fitje i Vett 
mæ ein”, 3: fibbe paa famme Tofte 
fom en Anden, roe paa famme Bær 
N. Berg. 

Toftefall, f. Tuftefall. 

Tog (aab. 0), n. Toug, tykt Ned. Hå 
ber ogfaa Taug, Tau (fendenfjelvs). 
G. N. tog. Ev. tåg. — Toy-endt 
m. en liden Stump. Toug. (Ogfaa 
Togmole, Jogftubbe). Toglengd, å. 
Fouglængde. (If Mala). Togverk, 
n. Sougvært. 

toga (aab. o), v.n. og a. (a-a), tral 
e, drage, ſtrakke eller ſlide paa noget; 
fær om en langfom STrætning. 8. 
Gtiftoq fl. G. N. toga. toga mt felg: 
trætte Hl fig. toga Høy: trætte $v 
med en Kroa. (Helg). — I. tøygja 
og togna, hvorved der forubfættes et 
ældre Berbum: tjuga, med Formenn 
tyn, taug. 

togall, adj. fanafom. (Sogn). S. tang. 

Tone (for Soaje, aab. 0), m. en Krog 
efler Bølle til at trætte t; et Slags 
Hunt, iſer paa Harver og Slet 
Helg. I Fofen hedder det Toga (Am 
ga), m. I Ork. derimod: Tugu, å. 

Toga, f. Talg. togg, imp. f. tygge 

toggjen, adj. (FL. togne), tygget, gna⸗ 
vet; ogſaa ubmagret ved at give Pattt, 
om Hopper (toggja, fyltoggja). Part 
af tyggia. 

Toging (aab. 0), f. Trætning. 

Togn (nad. 0), f. Taushed, Stilbed. 
Han felt et Togn: han blev taus, for 
ftummebe. %. Berg. (fjelden). G. Å 
pögn. 

togna (aab. 0), v. n. (a-a), firæftd, 
rette fig ud, forlænges, blive Tængert; 
ogfar ſlappes. Et meget ubbredt, mad 
flee alm. Ord. Sv. tågna. 

rogoll (aab. 0), taus; f. tagall. 

Tola (00), f. en Taabe, Tosfe. Indr. 
(ofteft Sol). Sv. tok. 

Tofa (aab. 0), f. 1. en Stund, Tid; 


Ting — 


neftet. Git lite Tina: en liden Stattel. 
Arme Jing: Staftels Sfubning. (Et 
Udtryt af Ømbhed og Medlidenhed). Eit 
lite nett Ding: en liden nydelig Tin⸗ 
get. Hertil Uting, Styggeting, Raue 
dating, Uluffeting og fl. — Ordet er 
meget ubbredt og tilbeels meget bru- 
geligt. 

Ting, m. Jing, Gjenftand i Aminde- 
lighed; ogfan Sag, Anliggende. G. 
N. Ping, n. Ordet hedder t Fleertal 
Ting (uforandret); i Fleertallets be⸗ 
ſtemte Form bruges bet ſjelden, og an⸗ 
tager ba gjerne Formerne af et Neu⸗ 
trum. Det fynes altfaa at være over⸗ 
aaaet Å fenere Tid fra Neutrum til 
Maftulinum. — , Ein Ting" betyder og⸗ 
faar eet, noget. Den Ting: vet, vette. 
I fume Ting: I visfe Henfeender. 
mange Ting: i mange Henfeender; og. 
t mange forftjellige Tilfælde. 

tinga, v. a. ogen. (a-a), tinge, betinge, 
beftifle; ogſaa affordere, forhøre fig 
om Betingelferne. (If. fala). G. N. 
pinga. Heraf Tinaing, f. — Part. 
tinga, f. Er. burt-tinga. el. seg-tinga: 
borttinget, iffe længere fal. 

Tingjefte, n. Jingeft, liten eller ubeky⸗ 
de ig Jing. (Ogfaa Genitalia). N. 

erd. 

Tingling, m. fee Gulbrand. 

Tining, f. Kornets ſidſte Tærflning, Om- 
tærfinings f. tina. 

Tining (aub. i), m. en fuldmoden Has⸗ 
felnøb, en Nød fom er los fra Hafen 
og falber ub fra famme. B. Stift. Og» 
faa Gultining, om de bedfte Nodder. 
Heraf rininga, v.a. fee tina (aab. i). 

Tinna (0), f. Flint, Flinteſtykke. Bera: 
Stift, Ork. Helg. og Å. (Is. tinna). 
So turt fom inne: tørt fom Steen. 
Tundr m Linne: Fyrtei. 

Tinneftein, m. Flintefteen. 

Tinning, m. fer Tunnvangje. 

Tint, m. 1) et af de aflermindfte Kar, 
en meget liden JFlaffe, Srutfe, Kop, 
fe, Daafe og deslige. Hall. Balv. 
Gbr. (Jf. Fel tinta, FTinflafte). — 2) 
en meget liden Portion, en Smule, en 
liben Levning. Oſterd. — 3) et vift 
Maal, em halv Pot. Ork. Oafaa i 
NHL. hvor det forklares ved en Fierde⸗ 
deels Kande. Hertil Tintabytte, n. 
en liden Dunk, fom holder et faadant 

- Maal. 

tipla (tipple), v. n. bryppe langſomt; 
ogſaa briffe fmaat. N. Berg. 

Tipp, m. Tip, Spids. 

tippa, v. n. (a-a), bryppe tidbt, rinde; 
f. Er. af vaade Klævder. B. Stift. 


Tjaal 521 


tira, v.n. (e-te), tindre, Iyfe. B. Stift. 
Heraf rirande, adj. tinbrende, Iyfende. 
tirande Auge: tinbrende Øine. 

T(iritunga, f. et Slags Blomfter, Kjel- 
lingetand (Lotus corniculatus). Berg. 
Stift. I Inderoen falbet Tirlitung. 
I Hard. Marilykla. 

tirra, v. a. (4-0), tirre, ærte, opirre. 
Nogle Steder terga (tærge). Heraf 
Tirring. 

rirren, adj. tirrende, tilbøtelig til at ærte 
og drille. Hertil Ordſproget: Tirren 
Hund fæ rive Skinn. | 

tirøygd, adj. Harøtet, fom bar blanke 
tindrende Øine. NYL. (If. tira). Sal, 


tyreygdr. 
tifa (nab. i), v. n. (a-a), flabre, fiske. 
(M. Berg.). Hedder ogfaa diſa. — 

Tiſeltut, m. en Sladrer, Fisler. 

tifs (aab. i), til, indtil; fee teſs. 

Tisſe, pi. f. Patter, Bryfter. (Bed Ber» 

- gen). Ellers faldet: atte, Patte og 
appe. Gfulde egentlig hedde: Titte, 
Ligbed med Ung. titt, og I. Zitze. 


Tift (ii), m. og f. en megen liden Fliis 
efler Splint; en den Flip I Suden 
efter en Rivnings fmaa løsrevne Trev⸗ 
fer paa fløvet eller favet Træ og lige 
nende. Gbr. Øfterd. 

tifte (it), v. n. (e-e), ſtikke frem, vife 
fig. Sbm. (fjelben). Fran bt bæ tifte 
Jæne *punde hana: fra bans tidligfte 
Barndom, efler egent. fra bet at Ta⸗ 
erne vifte fig under ham. 

Tiftel, m. (Fl. Tiſtla, r), Tidſel. G. N. 
pjstill Syv. tistel. — De forffjellige 

tter abffiffes unbertiben ved Navnene 
Gtorttftel (Carduus lanceolatus), Ya» 
fretiftel (C. crispus), Myrtiftel (C. 
palustris). If. Kvitblad. 

tiftes, v. n. blive flifet eller trevlet paa 

 Cverflaben. Oſterd. (f. Ti). 

tiftut, adj. flifet, opreven, flippet; f. Er 
om $Quben. Gbr. (tiftat). 

Tita, f. en liden eller halvvoren Ørred. 

, Ork. —If. Kioa. 

ritevill (teteviſſ'e), adj. vægelfindet, uſta⸗ 
dig, ſom vil ſnart det ene og ſnart det 
andet. NR. Berg. I Sogn hedder bet 
kikevill (Hetevidl). Uvis Oprindelfes 
maaſtee: tifjevill (tykja). 

Titre (iD, I. ſ. Laffetitra. 

Tiung, | Fibung. — Tiur, f. Tidur. 

Ttved, f. Tyvid. — Tiver, f. Tidver. 

Tivæmfla, f. Tidvemfla. 

Tiæring, m. en tiaaret Baad. Hard. 

Tjær Kop n. 1) Sleb, Møte, Stra⸗ 
bade. Tell. Som. Ork. (Jol. Pjak). 
— 2) Ønibning, Veftadigelfe paa Hu⸗ 





tjøtande — Tjønn 


give en Syd fom naar man borer mange 
Menneftør tale langt borte. Sedvan- 
lig fan om en vedvarende eens formig 
Lyb, fom af Bind, Bølger, Larm fom 
børee Jraſtand, ibelig Gnaf, Mum- 
Ten, Snurren 0. f. 9. Infiniti ubtales 
fjelben tjota (Sard. )z ellers tjøre, tyte, 
Fjota og Fjøte, OR. pjöta. Sv. ijuia. 
eraf Lot. — I Indersen forefommer 
Talemaaden: ,De taut than", 2: ban 
ymtede noget berom, man kunde mærke 
bet paa bane Tale. 
tjotande, adj. mumlende; fufende. 
Tjoring, I. Tuben, Suſen; Mumlen, 
ensformig Vyb; ogſaa Knurren, Snaf, 
Dverhæng, Hedelige Begjæringer og 
Paamindelfer. 
Tjow, f. Tjuv. — tjue, f. tjuge. 
Tjug, n. et Snees, Antal af tyve Stykl- 
fer, Findes i Formerne: Rjug (Tell. 
Hall. Gbr.), Rju (Sogn), Kjau (Qu» 
rub). Ov.tjog. Betegner Å Særde- 
esbed: 1) Sneeb, af Barer ſom tælles. 
2) tyve Traade eller Par Å en Var; 
ligefaa de tilfvarende tyve Rum i Vev⸗ 
feben. Tell. og fl. (Eders Basma). 
8) et Tiderum af tyve Uar. Hertil 
Talemaaderne: , Pax fjore Kjugf'e': 
over 60 Aar. , Fem Mr po femte 
Kjug'e": 85 Aar. (Gdr.). 
tjugande, adj. tyvende. —- Fjugande- 
ag: Talfigelfené Feft, den 13de Ja- 
nuar (egntl. tyvende Dag i Julen). 
tjuganbe-fvar: Bver tyvende. 
tjuge, Talord: tove (20). Hedder ellers: 
tjue (Stm.), Fjuge (Rbg. Tell. Gbr. 
og fl.), Fjue (meft alm.), djane (Bue 
ſterud). Sv. tjugo. G. N. tuttngu; 
jf. titugr. Egentlig en fammentrukten 
orm af et fammenfat Ord, fom be» 
Kenner to Tiere eller to Ganae ti. 
Tjuke, ſ. Klump, Kogles f. Kjuka. 
sjufF, adi. 1) tot, bred, flor Å Omfang 
efler Glenneminit. (Modfat grann). 
— 2) tyf (om Bædfte), tæt, fammen- 
Tøben, fom ifte let rinber. (Møviat 
tunn). — 3) tyt (om en Hol), tæt 
fogmensodet, fom flaaer tæt fammens 
|. Ex. om Stoy, Grad, Haar v. f. 9. 
— 4) tylfoet, fulb af Ctyer; om 
Luften. — 5) frugtfommelig iger). 
Meget brugi. It. fremmeteg. — Ordets 
alminbeligfte Form er kjukk (tjutfe); 
elers tjurP'e (Gbm.), tytt'e (Rbg. 
Gell.). G.N. bykkr, og pjukkr. Sv. 
tjock. — Tjuft-enden: den tyktefte En- 
be, f. Er. paa en Stot. I tjultafte 
Gtogfen: ind Å ben tykkefe Skov. 
Fitfen flo fo hutte punde Landa: 
Biffen flod I tætte Masjer ved Landet. 








523 


tiutfbaka, adj. tytbaget, om Brød. 
Tjutt-eng, I. Eng med fort tætvoret 
Grass den fedeſte Eng tæt ved Gufene. 
tjubffallen, adj. tytvoren, fylbig, førs 
er. 





Tjuthie, m. Tykfelfe, Omfang; Tolbed. 


utt. 

Tjulklegg, m. ben tyftefte Deel af Læge 
gene. (Movfat Grannlegg). 

tjufflima (aab. 0), adj. tyflemmet, 


foldig. 

tjurbiiepa, adj. fom har tylke Læber. 

tjurrlæedd, adj. tyfflædt, fom ganer i 
mange eller tyfte Klæder. 

tjurFna Ctjufne), v. n- (4-0), 1) blive 
tok, vore i Tyffelſe; ogfaa blive frugta 
fommelig. — 2) fortættes, lobe fame 
men; om Vadſter. — 3) blive flyet, 
overtraffes med Skyer. 

Tiukfna, f. Etver paa Himmelen, tykt 
Meir. Stav. Amt (Kjutna). 

tjurkfeadd, adj. tykt ſagetz om Ager. 

tjurtvalfen, adj. tyl af Bært. 

Tiukkver (ce), n. tykt, flvet Beir. 

Tjurkvid (Kjutor), m. tyl Bed, Stokke, 
Gtammer; i Movfætning til Grenene. 

tjurF-øyrt, adj. tyføret; ligegylbig, fom 
itte ænbfer byad man figer. 

Tjuft, f. 1) Tyffelfe, Omfang, Tver- 
maal. 2) Tykbed, Vadſters Tathed 
effer Geibed. Hodder paa nogle Gte- 
ber Tjukn (Kjutn); ogjan Tjukk 
Teitje, m. If. Zjuktje. 

tjuft, adv. tæt, tylt, fulbt, uben Mel» 
Temrum. 

tjurr, tør; fee turr. 

Tjuv, m. en Eyy, Hrdder ogfaa Tjow 
(881), Bjev (da. Tell. og Å); 
etlers: Tju (Svm.), Rjuv, Ku 
(meft alm.) og Riyw (ved Trondhjem). 
G. MN. pjöfe. Sv. tjul: — Hertil: 
Tjuvegods (Kiucqofs), n. Tyvekofter. 
Tjuvelag, n. Tyvrfelffal (Dal Fiur 
vebøle, n.). Tjuvefirit (aab. å, n. 
Toyeſtreger. 

tjuvfjenna, v. 2. (e-be), anſee En fom 
Syv, tillægge En et Tyverie. Heraf 
tjuvrjend: anfeet eller mistentt fom 
Ty. B. Stift. (Nuliend'e). 

Tjuvffap, m. Tyverie. Hevder oftere: 
Tjuvri. If. Stul. 

Tjød, fre Tjo. 

Tjønn (for Ljørn), f. Kjær, Bandpyt, 
en liden Inbſo eller en Samling a 
flilleftaaende Band å en Sump. (Min: 
bre end ,Batn*, men førre end Dam, 
Dape og Goyla). Ordet er. meget 








Kolk — ol 


ogfaa en Dyft, et Angreb (det famme 
fom Tak). Helg. (I Som. okt). 

Toka (aab. 0), f. 2. Taage, taaget Luft 
(= GStodba). Rbg. Tell. (Toke og 
Jofu). G. N. boka. 

THTofa (anab. 0), f. 3. Tag pan et Huus, 
Tekke. Sbl. og Kr. Stift. (If. Tak). 
Hertil ToFedugna(d), m. fer Tektje⸗ 
dugnad. 

Tokje (00), m. (FL Toka), Tot, Viſt, 
Knude, Sammenvikling; ogſaa en tiden 
tyk Sk. N. Berg. 

Tott, n. ytte, Skjon, Formodning. 
Nbl. Par eit Tokk: efter et løft Skjon, 
uden nærmere Beregning. 

Tokka, f. 1) Sunt, Yndeft, bet at En 
er afholdt. Hedder ellers Mannatokka. 
SHl. (G.N. pokki). — 2) Takkelig⸗ 
bed, et tæffeligt Udſeende, behageligt 
naturligt Bæfen. Sogn. Hevder og» 
fan Tokk, m. 

toffa, v. a. 1. (4-4), flytte tilfibe, 
røre af Stedet, flybe lidt længere bort. 
SHL og Kr. Stift. Paa nogle Steder 

ſiges oftere tukke. Sv. tocka. G. N. 
poka. totte feg: bøte fig tilſide eller 
naar lidt ar Belen, give Plavs. 

toffa, v. a. 2. (4- a), fljønne, befteme 
me ved et Skjon eller efter en For⸗ 
meobnings øgjætte, flutte, antage. Son⸗ 
bre Berg. Egentlig: tykkes (beflægtet 
med tykja). 

Tokkeloyſa, f. Uteffelighed, Mangel saa 

. naturlig Inde. Sogn. 

Totting, f. ubetydelig Bevægelfe, Flyt» 
ning til Sidens f. tokka. 

Totffje, m. 1) JFølelfe, Indtryk, bet 
fom man tytfes. Bruges fammenfat, 
om Kaldtoffje, Illtokkjſje. Gbr. — 2) 

Vaſen, Lader eller Udfeende, fom gjør 
et vift Indtryk eller betegner et vift 
Sindelag. Indr. (t Formen Joffe). 

Tofkna(d), m. Tykke, Stjøns en om- 
trentlig Beftemmelfe, eller et vift ube- 
ftemt Begreb om noget fom man ifte 
tjender nøie. Nhl. Hedder ogfaa Tokk⸗ 


ning, f. 

Tokn (00), f. Gjæller i Fiſte. N. Berg. 
og Tr. Stift. I Søndre Berg. hevder 
bet Tolfn (Folken), aab. o. G. N. 
tålkn. GEflers Gan og Syltr. — Tokne 
(i FleertaD bruges ogſaa om den in⸗ 
berite Deel af Mundben, nærmeft ved 
GStruben (paa Menneftet). 

tokna (00), v. n. træfte efter Beiret; 
tale utybeligt og fangfomt, famle efter 
Ord. Gym. (If. tallna). 

Toknetroll, n. Gjæleorm (Lernæa bran- 
chialis). N. Berg. 

Toft (anb.o), ſ. en Stund, Tid af no⸗ 


525 


gen Længdes ogſaa om noget fom fun 
varer en vis Tid. Som. Ellers Toka 


og Fat. 

tofre, tykkedes; fre tykja. 

tofut (aab. 0), adj. taaget, fult af 
Taage; om Luften. Rbg. 

Tol (00), n. en Malkedunk med bred 
Bund og fmal Aabning, brugelig paa 
Goreifer. Stm. — Tol ſtulde egentlig 

- betybe: Redſtab, Varktoi (G. R. 161); 
men fones ikke at forekomme i denne 
Betydning, undtagen i Formen Tole 
(8. Stift) og Tolmr, aab. o (Helg.). 
If. tvitola. 

Tol (aab..0), n. Taal, Taalmodighed. 
hava Tol: være taalmodig. film feg te 
Tols: flaae fig til Taals, berolige fig. 

f. Munntol. 

tola (aab. 0), v. a. (e-de), taale, lide, 
ubholbes ogſaa finde fig i, forbrage, 
lade flee. Hedder ogfaa tæla og tmlanr; 
fen Dialeft gaaer bet over til tora. 
(3). G. R. pol. De tole lang 
Koting: bet bebøver lang Kogning. 
De tole Tid: det gager feent, man 
behøver lang Tid bertil. Eg told ikje 
fim bæs jeg kunde ikke lide at fee bet. 
— Particip told: taalt, tilladt. 

tølande, adj. føm man fan eller bør 
taales livelig, taalelig. 

tolaft (taaleft), v. n. (Imp. toldeft), 
blive taalt eller tiflabt, gaae an. De 
toleſt ifje myfje: ber ſtal ikke meget til 
førenb man Flager. 

Tolær (aab.0), pl. f. Redſtaber. Helg. 

Tole (aab. 0), Nyghvirvel, f. Tovla. 

Tolefniv (aab. 0), m. en Kniv at til 
fjære Sræ med eller at bruge til de 
fimplefte Træ- Arbeider. Nogle Steder 

. Tolkniv, fom maate er rettere. G. 
N. tålguknifr, af tålga, tilftjære (f. 
tolge).: Forøvrigt fynes Ordet her at 
være ganffe adſtilt fra ,tolge”. 

tolen (aab. 0), adj. taalfom, fee tolug. 

Tole(r), pl. f. Egn, Omegns omtrenligt 
Sted eller Punkt. Shl. „Har t To⸗ 
lenne“: her i Nærbeden, her etſteds. 

Tolg, f. Talg; f. Talg. 

tolge (tolje), v. a. (£-be), tilbugge 
Sømmer paa GSiberne. Gbr. fædvanlig 
t Formen tolje, og tilbeels med For⸗ 
mernes tol, tolde. Ellers telgje, rydje, 
anta. (G. N. tilga, tilfljære). — 
Hertil Toljebile, Toljøks, f. Øre at 
tilbugge Stokke med. 

Tolk, m. Tolk; Overfætter. 

tolka, v.a. (4-4), tolke, fortolfe; over» 
fætte i et anbet Sprog. 

Tolkn, f. Sjellers f. Sok. 

Tol, 1. Fyr, Furetre; tær om ung og 





% 


topper — 


toppa, v. na. toppe, fætte op i en Top. 
Hevder oajan toppe. 

toppgalen, adj. reent gal. Heder ogf. 
toppende gaten. 

toppleide, v. a. trætfe efter Toppen, 
lede en Heft ved at holde i Pande- 
toppen. 

Toppmal, m. Sopmaal (== Rokmal). 

Tot (aab. 0), n. Drifttahebd, det at man 
tør vove noget. B. Stift. (G. N. Por). 

Tor (00), n. en fyag Brændens en lie 
ben, neppe fynlig G1d. Helg. (f. tora). 

Tora, f. Torden; Tordenſtrald. Et næ 
flen alm. Ord. Sondenfſelds qaaer det 
tilbeels øver til Sole. — Er formodentlig 

. famme Ord fom UAngelf. Puner, og 
Gam. Tydfl donar, nemlig med en Over» 
gang fra „un“ til „o“. 

tora 00), v.n. 1. (a-a), torbie, bra» 

. ge fom Jorden. If. tura. 

tøra (00), v. n. 2. (4-4), brænbe me» 
get fragt, om Lys og Ildz være næt 
ved at fluftes. N. Berg. Helg. og fl. 

' OSf. Tor). Isl. töra. 

tora (aab. 0), v.n. (e-de), turde, vove, 
brifte fig til. B. N. pora.: Præfens, 
tora, bruges ogſag ofte i Betybningens 

fan, vil maaſtee; f. Er. De tore væl 
bender vet tør vel ſtee. dan tore foma 
nart: ban vil maaſtee ſnart tomme. 
myperf. ubtales paa nogle Steder tore 
. (00), nten ellers torde (aab. 0). Gi 
ptnum titdeels tøra, men alm.: tort. 
— ptora feg til": drifte fig til. Paa 
enfelte Steder fines ogſaa toreft, torft, 
tørs.— Paa Jæv. bruges ,tora" og 
faa for tola (taale). 

Tordivel (00), m. Skarnbasſe, Torbift 
(Scarabæus stercorarius). Alm. — Sv. 
tordylvel, torndyfvel. Ung. vifel, og 
tordvifel, fom forklares af. tord 0: 
Ear, SJølænderne frise ellers torf- 

fill | . 
Toredun (tab. u), m. Cordenbrag, Tor» 
denſtrald (fe Tora). Oafaa kaldet To: 
redyn (van) oa ellers Torebraf, To: 
reflætt og Dyne (vab. 9. &v 
thordön. . 

Toreflod, n. Tordenregn, Skylregn med 
Jorden. Som. og fl. Ogfaa Faldet 
Dyneflød. 

Torelo, f. fre Toreſtein. —— 
toren (aab. o), driſtig, ſom tor vove 
meget. Hedder ogſ. torig (Som.). 
Toreſkimt (00), n. Lynild. Balders. 
Torejlaitt, m. Sordenflag, Torben. Søn 

bre Bera. Ørt. og fl. Af Jalemaa- 
den: „Tora flær”, el. „De flær ei 
Lore", 2: det tørbner. 
Toreftein, m. Tordenſteen, et Slags 


Tory 527 


runde og meget afatte Stene ligeſom 
Kualer. I Nl. Tore:lo, f. (2: Tor» 
benfugle). 

Torg, n. Torv, GSamlingsplads t en 
By. (I nogle Byer figes nu oftere: 
Torv). G. N. torg. Ev. torg. 

torga, v. a. (4-4), odelagge, bræbe, 
flagte (Lvæg). NGL. Bel egentlig af» 
hænde effer bringe til Toros. (If. Isl. 
torga, fortære). 

Toring (00), f. en foag Brænden, bet 
åt et Lys brænder dunkelt. S. tøra. 
Tornogg, el. Turnogg, bruges i Som. 
i Forbinvetfen ,i Turnogam", 2: heme 

meligt, i Smuqa. 

tornæm C(aab. 0), adj. tungnentmet, fom 
bar vanfleligt for at lære noget. N. 
Bera. G. N. tornæmr. Ordet „tor“ brus 
ges faalebes ofte I bet gamle Sprog 
og betegner en Vanſtelighed. 

Toro, f. Tvora. | 

Torp, m. 1) en meget liden Gaard, et 
ubetybeligt Jordbrug. Oſterd. og Å 
(Sv. torp, Huusmandsplads. G. N. 
porp, n. Landesby). — 2) en Flok, Hobs 
en Tonntenkimfet Flok af Kvæg. Nbg. 

— JG Forpefæte. 

sorpaft, v. n. floffes til, ſtimle fame 
men; ffær om Kvæg. Rbg. Tell. (G. 
R. pvrpast). 

Torpefæte, n. en liden Gaard, fom af⸗ 
giver Fun livet til atleveaf. N. Berg. 

Corre, m. 1. ber anden Rymaane I 
Naret; bet Maane fom følger bfter 

- Sulemaanen og intbefatter Fevrnat 
Madned eller en Deel af Januar og 
Februar. B. Stift. (G. N. porri). 
Den næfte Maane bedber Gjø. 

Torre, m. 2. Torſt, Torhed i Halfen. 
Staf btuges i Hard, If. Turk og 


Terre. 
Toesdag (ov), m. Torsdag. Udtales 
indelig Tosdag (00). G.N. 


meſt a 

borsdagr. 

tortimaſt, v. a. lide af Torhed eller 
Torſt (=turfaft)s ſpiſe tør og haard 
Mad, have Mangel paa Suuls fjelve 
nere om at ffrante eller vantrives (hvil 
fet vel er ben egentlige Betydning). 
Meget brugl. i Som. (dog fædvanlig 
i Formen turrtimaft). 

tort⸗yve, tvært overs f. tvert. 

Toto, f. arv, Trang, VFornødenhed. 
Meget brugl. i B. Stift. (G. N. porf). 
I Fleertal Hhedder bet tilbeels Tarve; 
f. Ex. De mange Jarvinnes der eg 
mange Fornødenheder. Du vore Sory'æ: 
bet kunde være forneden. (NHl.). I 
Sbm. hedder bet: ,Dæ va Tarvinne“, 

- Pyilfet ofte bruges tronift; f. Er. De 





» 


tra(dJen, adj. traadt, betraadt; om Beie 
Fell. (traen). See tran, 

tranta, fee tra og trmtta. 

Traff, n. Jræden, Srampens idelig Lø- 
ben eller Gang frem og tilbage. 

traffa, v. a. og n. (4-4), 1) træbe, 
nedtræde, gaae paa. DB. Stift. G.N 
tradka. — 2) trampe, ftampe med Fod⸗ 
derne. — 3) gane idelig, traffe, ftrippe 
omfring, løbe frem og tilbage. B. og 
Ag. Stift. — traffe pm: træde paa. 
traffe ned: nebtræde. traffe ein Bæn: 
valfe en Bæy ved Jrædning med Fod⸗ 

- berne. traffe ein Beg: gjøre en Net i 
GSneen ved at gaae frem og tilbage. 
Dertil: upptraffa, 2: optraadt, om 


eie. . 
Trakking, f. Sræden, Trampen. 
trafft, adv. flrar. (Gee ftrafft). Hedder 

ogſaa traft (Tr. Stift, Gbr. Vald). 
traftera, v. a. beværte. Meget brugl. 
Trale(r), pl. f. Gitter; Støtter eller 
Soiler i et Gitterværk, tjær af Iræ. 
Sy, trall. Hvil. tralie. — Traleverk, 
n. Gitterværk, 
Trall, m. Lune, Stenming. B. Stift. 


Hedder ogfaa Tralt. (Sogn, NHl.). - 


tralla, v. n. (a-4a), nynne, fynge uben 
Ord, fynge Spillet til en Dands og 
beslige. Hedder paa nogle Steder tra- 
la. Sv. tralla. — Hertil Tralling, f. 

Trallſlautt, m. Dands eller lignende 
raſtt Muſikſtykke, fom man fynger. 

(Cram, m. Dertrappe, liden Trappe el⸗ 
ler Forhøining ved en Dør til at ftige 
op paa. Buſterud. — If. Stett, Tropp, 

Klopp. | 

Tramlag, n. et Komlag paa Loen. Ork. 
Ellers Framlag og Berja. 

trampa, f. trappa og traffa. 

Tran, f. ran (= Lyfe). 

Trana, f. Trane (Fugl). Sjelden. 

Tranebær, n. Sranebær (Oxycoccos pa- 
lustris). Oſterd. og fl. If. Myrtyta. 

Trant, m. Tryne, Snude, Mule. (If. 
Trut). Gel. trantr. 

trappa, v. n. (a-a), trampe, ftampe 
- med Fodderne. B. Stift og fl. (G. 
MN. trappa). If. trøde og tr. — Heraf 
Trapyping, f. rampen. 

trasfig, trobfig; f. 7 mefug, 

Traft, m. Drosfel, Kramsfugl. Hedder 
ogſaa Troft (føndenfjelbs). J Sogn 
forekommer Troft og Treſte; det ſidſte 


ftulbe egentlig sære Fleertal. Sv. trast. 


G. N. pröstr (prastar). — Faaer i 
GSammenfætning -a, fom FTraftareid, 
Fraftafjør. 
Trau, n. f. Trog. trau, imp. f. trær, 
traud, adj. utilbøielig, fom iffe har 


! 


529 


Lyſt. Gjelbent Ord. J Vell. trau. I 
Oſterd. findes bet t Formen tro (aab. 
o). G. N. traudr. 

traudær, nodig, f. traubdt. 

traudig, adj. modlos, forfagt. 

traudt, adv. nødig, ugjerne, ikke gjerne. 
Rbg. I Sdm. hedder bet traudæ, 
og bruges meget. (G. N. trautt). 

traufam, morfoms fee trøpfam. 

Trauft, m. en Frø, Froft (Krybdyr). 
Sæd. Mandal. Nogle Steder Trøyfk, 
Ellers faldet Froſt og Frauſt. 

Traufka, f. Ranuntel (Vært); tfær den 
frybende efler langrobede Ranunkel, 

fom vorer i Agrene (Ranunculus re- 
pens). Meget udbredvt i Vormerne 
Traufta (Sogn, Hard. og fl.), Trauz 
ſtrorge (Mandal), Tropſka og Tro⸗ 
Fe (N. Berg. Stm. Nom.). Ordet 
er uden Tvivl bannet af bet foran- 
førte, ligeban fom ranunculus af rana 


(Froſt). 

trauſt, adj. 1) faſt, ſikker, ſtadig, ſom 
ſtaaer faft og ikke vakler; f. Er. om 
Gtolper, Stilladſer, Borde v. f. 9, 
Meget brugl. Å B. og. Er. Stift, og- 
faa t Gbr. (G. N. traustr). If. fød. 
— 2) faft, tæt, baard, ikke ſtjor eller 
blød; f. Er. om Ira, Læder, Kjød; 
ogſaa om Deig, Brød og lignende. 
trauſt'e Fiſt: Fit med tæt og faft Kjod. 
trauſt'e Grunn: baard og faft Grund. 
— 3) ftært, fraftfuld. Ein trauſt'e Kar: 
en ftærtbygget, bygtig Karl. 

trauft, adv. faft, fraftigt, ſterkt. F. Ex. 
balbe trauft. ſtappe trauft ihop. — 
Ogſaa: trygt, fitfert, fafts f. Er. fl 
travlt, fita trauſt. Meget brugl. i B. 
Stift. 

Traufte, m. Faſthed, Stadighed; Styrke. 
(Gjelben). Ellers Trauftleikje. 

traufina, v. n. (4-4), hardes, ftyrfes, 
'blive faftere eller ftærfere. | 

traut, ophorte; fee trjota. 

trautall, adj. møtfom, anftrengenbe, tung 
og langvarig. N. Berg. Meft i Neu- 
trum (trautalt), om et Arbeide. 

Traute, m. 1) et langvarigt og tungt 
Arbeibes noget fom man anftrenger fig 
meb for at faae bet færbigt til en vis 
Siv. N. Berg. Ellers mere alm. i 
Formen Troyt. — 2) et vanffeligt Ar⸗ 
beide, en Prøve, et Foretagende fom 
fun faa funne ubføre, eller en Opgave 
fom kunde fynes umulig at løfe. Helg. 
mleggje Trauta før ein": forelægge 
En de vanffeligfte Opgaver, fætte En 
rigtigt paa Prøve. G. N. praut, f. 
(leggja prautir). 

trauten, adj. vanffelig, møifom. (Gjel- 


34 





tranngbyge 


srængbyngd, adj. tætbygget, trangt byg» 
get; f. Er. om en By. 

trængfjella, adj. om en Landftræfning, 

. fom har fmale Dalftrøg og hoie Fjel» 
be, efler hvor bet er fmalt imetlem 
Fjeldene. 

Trængleifje, m. Jranghed. (Sjelden). 

trænglendt, adj. om en Gtrætning, 
hvor Rummet er trangt og indffrænket, 
f. Er. ved Klipper, Stove eller Band» 
rag. 

Trængrøme, n. Indſtroenkning af Rum⸗ 

' met; ogfaa en Sing fom optager me- 
get Rum. B. Stift, Helg. og fl. (If. 
Angrøme). Dæ ſtend'e te Sramngrøme: 
det ftaaer i Beien, optaner Rummet. 

trænnfett, adj. om et Num: trangt, 
fuldt, opfyldt med Jing fom optage 
megen Plads. B. Stift. I Rbg. hed⸗ 
der det trangſtilt. 

trænnfjøa, adj. trangt, fnævert, om 
et Farvand, fom er omgivet af Skjær, 
Holmer eller fremfiftende Næs. 

trængfløg, adj. trang til at flaae, om 
Eng; fuld af Iuer, Steen eller Krat. 
(Modſat romfløg). B. Stift. 

Trængftig, m. Knibe, Klemme, fmal 
Bei eller Sti. N. Berg. (fjelden). 

træmngvoren, adj. noget trang. 

Træs, f. Tros. træfm, ſ. trofa. 

Træikap, m. Udholdenhed; GStivfint, 
Trods, Tværbed. 

Træsfa, f. Trosſe, Toug. 

træsfa, v.n. (a-a), trobfe, ſtride imod; 
ogſ. ſtrebe ivrigt efter noget, holde 
læenge ud. I Fell. figes: trasfe. (Isl. 
tråssa). 

srærsfun, adj. trodſig; ogſaa udholdende, 
utrættelig, haardnaffet. I Tell. hedder 

bet trasig. 

træfølkjen, adj. paatrængende, utrætte» 

lig i at føge eller fardre noget. Meget 
brugl. i B. Stift. G. N. pråsækinn. 

Traat, f. Erot. Trate, f. Trote. 

trætt, adv. 1) vedholdende, ibelig, jevn⸗ 
lig, ofte. (G. N. brått). If. tr. — 
2) ivrigt, Hidfigt, haarbnaffet, uden 
Eftergivenhed. — 3) møifomt, vanfe- 

ligt, med Befoær. Dæ gjett tratt: 
bet faldt befværligt, bet frævebe megen 
Udholdenhed. 

Trætt, m. Udholdenhed, Flid, Stadig⸗ 
hed (f. Trott); ogſaa Styrke, Evne 
til at udholde noget. Gbr. og fl. 

tratta, v. n. 1. (a- a) udholde, taale, 

magte, formaae, sære iſtand til. Hall. 
Gbr. Ørf. og fl. JB. Stift: trotta 
(00). Ofteft med et Berbum i Infi- 
nitivs f. Er. Han trmtta He gange 
lenger. Ogfaa med et andet Objekt. 


— Frefang 


531. 


Han trmtta be. Dei trmtta fje meir. 
— I Jndr. betegner bet ogſaa at holde 
ub til en vis Tid, bet famme fom 
trøyta. hå 

trætta, v. n. 2. (a-4), tragte, Bige, 
firæbe efter noget, føge hen til et Sted. 
Hard. Jnderøen. — Ellers tror og 
trmaft. 

Trættløyfa, f. Mangel paa Udholden- 
hed; ogfaa Mangel paa Krærter. 

trættug, adj. udholdende, fladig, utræt» 
telig Gf. trottig); ogfaa taalfom, 
haardfør, fom fan udholde meget. Gbr. 


og fl. 

Træw, n. Trav, Loben. 

trærna, v. n. (a-a), trave, lobe (med 
en midbelmaadig Hurtighed, færfere 
end ,gange", foagere end ,fpringe”). 
Heraf Trauvar, m. en Traver (om 
Hefte). Træving f. Traven, 

Træva, en Hob; fee Træve. 

Traver (10), n. et længe vedvarende 
Veirz ifær langvarig Kulde eller Torke; 
ogfaa langvarig Blæft fra en vis Kant. 
G. N. pråvidri. — Hertil Træversz 
bol, m. en Tid med faadant VBeir. 
Trævers:gar, m. en Ring i Skyerne 
omfring Maanen, anfeet fom Tegn til 
langparig Kulde eller Blæft. B. Stift. 

Tre, n. 1) et Tre. Hedder i Nåi. og 

Sdm. Tred (bit. Sred'e, pa Freda). 
J Rbg. i bft. Form: Trett'e. (G.N. 
tré. Sp. tråd). — 2) Fre, Bed; i 
Modfætning til andet Materiale. — 3) 
et Stykke Træs et Redffab fom er gjort 
af Sræ. (Banfetre, Sledetre, Hefpetre). . 
I Saærdeleshed: et Tralar, t Modſat⸗ 
ning til bet fom gjemmes deriz en 
Tonde, Fouſtage ov. f. v. Sildetre 
(Sildetonde). kjøpe Sild'a mæ Trea, 
2: tilligemed Tonden. Han legg ikje 
tvau Fre Å Kroſs: han udretter ikke 
det ringeſte. ,leggje ſeg millom Bort 
am Tre“: indtrænge fig i uvedkommende 
Dager, fætte Splib tmellem fortrolige 

o 


tre (Talord), feer tri. 

trea, fee tribje. Trealning, f. u. tri. 

Trebola, f. Bable, Bandblegne paa 
Hænberne, foraarfaget ved ftært Bero⸗ 
relfe af Tre, f. Er. ved Hugning, 
Trakning, Roen og beslige. B. Stift. 

Trebru, f. Sræbro, Stoffebro. 

Trebygnad, m. Bygning af Træ. 

treen, adj. træagtig, ſtiv, haard; f. Er. 
om Græs og: Urter. Helg. — Hedder 
eflers trena. 

Trefang, n. Sræmaterialter, Træværks 
forffjellige Slags Redſtaber af Træ. 
Modſat Jarnfang. 344 


536 


tr. Stift, t Formen trollmt. Dæm 
va fo trollat mæ "an. 

TrollverF, m. f. Troll (4). 

Tron, f. f. Tro. 

Tropp, f. 1) en rappe. Hedder paa 
nogle Steder Trapp. — 2) Trin, 
Skridt. Forefommer i Lalemaaden: 
„halde Stopp mæ ein”, >: holde Skridt 
med En, gaae lige faa fort; ogfaa 
Fappes med. 

Troppeftig, n. Srappetrin. 

Troypfa, f. Klud, Haandklade; f. Triffa. 

Tros (aab. 0), n. Kvas, affaldne Kvifte 
i Skoven; tørre eller halvraadne Grene, 
fom lettelig brekkes. Meget brugl. i 
B. og År. Stift. (Isl. tros, Aal). 
D'æ Tros i alle Skoga: brudne Kar 
f affe Lande. 

trofa (aab. 0), v. n. (a-a), brakke el- 

fer knuſe noget. Ork. i Formen trafor 

Øgfaa larme, brage, 

brætfer noget i Styfter. Hard. (If. 


tryfjn). 

Troſkot, f. Trodſtot. 

trosleg (aab. o), adj. foag, brøftfældig, 
fom taaler lidet. ell. Hedder oftere 
trofuleg (ab. 0). 

Troft, m. Drosfel. See Traft. 
Trosvid (aab. o og i), m. Bed, Brænde 
af fortørrede effer halvraadne Kvifte. 
Trot (aab. 0), n. Ende, Ophor, Slut- 

ning; ogſaa Mangel. Tell. (G. N. 
prot). D'æ inkje Srot pa: bet varer 
beftandig, faaer ingen Ende. (Af trjv- 

ta, traut). 

trota (aab. 0), adj. ganffe udmattet 
eller affræftet, fom maa give tabt, 
tffe holder ub længere. Rba. Han 
fprang fm lengje han va reint trøta. 

- N. Pprotinn. 

Trote (aab. 0), m. Hævelfe, Ophovnel» 
fe, å et fygt Lem. Meget brugl. (G. 
N. Proti). If. truten. 

troten (aab. 0), adj. 1) ophort, fom 
har Ende. Part. af trivtu. 2) leng, 
blottet, fom iffe har mere igjen. Kun 
fammenfat fom mattroten, fofttroten. 
3) hovnet, opfyulmet; fee truten. 

Trotevol (aab. 0), m. en Forhoining 
eller Stribe paa Legemet, fom dannes 
ved Hævelfe; et meget hovnet Sted. 
N. Bera. 

Trott (00), m. Udholbenhed, Taalmo⸗ 
dighed, Flid i et Arbeide. Meget brugl. 
i B. Stift. (Isl. PDrötr). See ellers 
Tratt. — Da vil ein go' Trott til: 
der behøves en god Taalmodighed. Eg 
hadd' ifje Trott te ba: jeg havde ikke 
Jaalmodighed not dertil, jeg blev fnart 
fjeb beraf. 


fom naar man 


Trollverk — truga 


trøtta (00), v. n. (4-a), udholde, taa- 
le, formaae. B. Stift (f. trætta). 

trottig (00), adj. ubbolbende, flittig, 
ftadig, fom ikke bliver Hed. Meget 
brugl. i B. Stift. (Isl. pröttugr). If 
trmttug. 

trottigt, adv. flittigt, ftadigt. 

Trottløyfa, f. Mangel paa Udholdber 
bed, bet at man fnart bliver Hed. 

Tru, f. 1) Ero, Mening. G. N. tr. 
Me fett han pm Tru'nan: vi ſik han 
endelig til at troe bet. (DB. Stift).- 
2) Tillid HI, eller Tanker om En. Dri 
ba ei go Tru te han. Ei I[mke ru: 
en Mistanke, Mistillid. — 3) Religion. 
(G. N. trå). Det ba et onnor Tru i 
dæ Land'e: Å bet Land har man m 
anden Religion. - 

tru, adj. tro, paalidelig, trofaft, ærlig, 
redelig. G. N. trår. Hertil hører for 
mobentlig Ubtryftet: „i tru Mate", 
2: oprigtigt, i al Troſtyldighed. 

tru, v. a. (r-5be), 1) troe, anfee for 
fandt. G. N. tröa. — 2) have Tilno 
eller Tillid til En. Det trudde han fo 
væl: be bavde fan megen Filtro tl 
bam. — 3) anfee for fiffer. ,tru feg": 
anjee fig tryg, ikke have noget at frygte 
for. ,tru feg HI", el. tru feg um: dri 
fte fig til, vove, fee fig Leilighed til 
noget. (B. Stift). — Bruges ogfaa m 
bertibden fom Indledning til et Sporge⸗ 
maal, f. Er. Tru dæ vart fo, >: mon 
ber blev noget af? (Ellers: ſtal tru, 
ffa tru). Ogfaa tet Onſte, f. Er 
Tru eg va bær, 2: gid jeg var ber! 
(Tell.). 

trua, fee truga. 

truande, adj. trolig, fom man fan troe. 
$a æ ”fje truande: man fral iffe tror 
bam for vel. Hevder ogſaa: Hane 
je te tru. . 

trudd, part. troet; ogſaa: agtet, fom 
har Tiltro. 

truen, adj. 1) gobtrøende, fom har Tiltro 
til En; ogfaa lettroende, fom laber fig 
indbilde noget. Semmelig alm. og me 
get brugl. I Rbg. og Vell. hedder det 
trugjen (trujen), Fl. trugne. — 2) 
tro, oprigtig, ærlig, paalidelig. (Gjeld 
nere). Meſi brugl. i Rbg. og Fell, i 
Formen trugjen. Sv. trogen. 

trufaft, adj. 1) faft i fin Sro. 2) tro 
faft, paalidelig. G. N. trufastr. 

Truft, f. en ftor Fjeldbplante (Sonchus 
alpinus). N. Berg. J Som. Trylt 
I Tr. Stift: Turt. 

truga, v. n. Og a. (4-4), 1) true, lov 
ondt. Søndenfjeldö. Ellers alm. ti For- 
mens trua. Sv, truga. — 2) tvinge, 


| trugjen 


ved Truſel eller Sktremſel. G. N. 
Ogſaa trygle, tigge idelig og 
engende. Heraf Truging og 


ig, f. 

, trø, oprigtig; ſ. truen. 

iaul, n. Srufel. Hull. og fl. (S9. 
ål). Ellers Trusfel (Trufl), m. 


uging. 
adj. trolig, ſandſynlig. 

adv. trolig, med Troſtab. 
v. n. rulle, vælte. Rbg. og fl. 
5, f. en Sromme. Hard. Sogn. 
: Trumme og Trume (aab. u). 
trumba). — 2) Tromle paa en 
ovn. Sogn. Bed Trondhiem hed⸗ 
Trummel, m. — Trumbefolv, 
ommeftof (B. Stift). Trumbez 
n. Srommeflag. Trumbeflagar, 
mbour. 
, V. n. (4-4), flaae paa Trom⸗ 
'Mers trumme og trume (anb. 
etyder ogfaa Larme, ſnakke, ffjenbde. 
fee Frums. 

, m. Tiltro, Tillid. (Sjelben). 
(aab.u), v.a. (a-a), 1) tærfte. 
v4. Gbr. Nom. (fee treftja). 2) 
brage, larme, fom naar man 
noget. N. Bera. (If. tryfja). 
8 Troſtab, Trofaſthed, Paa⸗ 
e * 
, f. Trugsmaal. 
i. Flab, Snude. Bufferud og fl. 
ut. If. Strut og Rott. 
adj. hoven, opfyulmet, angreben 
velfes om Lemmer. Næften alm. 
Gteder: troten, aab. 0. (Bu- 
. G. N. pråtinn. Jf. Trote. — 
lig: hidſig, forbittret, fom vune 
fan ſtjule fin Wrarelfe. 

v. n. (a-a), hovne, bulnes om 
T. Meget brugl. G. N. pritna. 
hovne og bolna. — ,trutna til": 
fig; om JIræ, f. Er. om Sta- 
tet Kar, naar de blive tættere 
gjennemtrænges af Vadſte. 
dv. trolig, med Troſtab. 
10, adj. troffylbig, oprigtig. 
trum af tri: tre. 
f. et Slags Saaler eller Ram 
Tre, fom bindes til Fodderne 
iges til at gane pua i dyb Snee. 
paa enfelte Steder Truge; i 
ogfaa Tryve. Isl. pruga. 
dj. 1) tryg, fiffer. G. N. iryggr. 
fomret, fom iffe frygter noget. 
ilibelig, fom man fan være tryg 
tyga Jie: ſterk Sis, fom man 
an færdes paa. trygt Ver: ſta⸗ 
Seir, bhvort man er filfer for 
Han æ fjelda trygg, fom altid 


— Fre sør 


mistryggfjes ben fom altid mistænter 
Andre, er fjelben felv uftyldig. 
trygøja, v. a. (sie, Ave), anfee for 35 
trygaje feg: troe fig fiffer (= tru feg). 
Skulde ogfaa betyde: betrygge. 
tryggjaft, v. n. blive tryggere. 
Tryggje, n. Tryghed; Betryggelfe. (Sjel 
ben). Sadvanlig: Tryggheit, f. 
Trygje, n. et Slags Klovfadel eller 
rs GLE, eta), et Tibet 
gjel, m. .Trygla), et lidet Trug. 
pg (SSL trygill). (Af Trog). 
trygla, v. n. trygle, tigge ibelig. Heraf 
rygling, f. 
trygt, adv. trygt, fiftert, uden Vares 
ogfaa roligt, uben Frygt. 
Tryff, m. Tryk, Paatryfnings ogſaa 
Beklemmelſe. 
trykkja, v. a. (fje, kte), trykke, klemme. 
(G. N. prykkja). Ogſaa trykke Bøger, 
prente. Particip: trykt. Subſt.: Tryk⸗ 


jing, I. 

Trykkerid, f. et Anfald af Trykning 
efler Betlemmelfe. N. Berg. 

trylla, v. a. (e-te), forvirre, forvilde, 
gjøre En forftyrret i Hovedets egentlig 
orhere. Jed. (If. trofla). 

trylleft, v. nm. foæftes af Alder, gaae i 
Barndom. Sdm. (fjelben). 

trylt, adj. (part.), forvirret, ſandſeslos; 
egentlig forheret. Jæb. 

Tryne, n. Tryne (paa Sviin). G. NR. 
tryni. (If. Rott, Trant). 

Trys (aab. 9), m. Knak, Brybning. 

tryfja (aab. 9), v. a. og n. (trys; 
tryfte), 1) knuſe, flaae i Stykker, 
tærſte; f. Er. Bart. N. Berg. Gbr. og 
fl. — 2) brage, larme, gjøre Stoi fom 
naar man fnufer noget. N. Berg. (If. 
trofa). Heraf Tryfjing, I. 

Tryfjar, m. En fom nufer eller brak⸗ 
er ogfaa en briftig, bygtig Karl. 


m. 

tryſkja, tarſte; ſ. treſtja. 

tryſta (aab. 9), v. a. (e- e), Hemme, 
kryſte, presſe. Valders. (Ellers kreiſta, 
kroſte). Sel. brista, trykke. 

tryt, og tryta (opbore), ſ. trjøta. 

tryta, v. n. (€-te), brumle, give en 
foag fangtruffen Lyd, ligefom Koerne 
naar be ville have Foder eller længes 
efter at fomme ud. (Forffjelligt fra 
rauta, ba Loden er meget fvagere og 
frembringes i Struben uden at aabne 
Munden). B. Stift og Å. (I Tell. 
figes brynja). Heraf Tryting, f. 

Tryte, f. em Uborre (Fil). Tel. — I 
Ag. Stift WMborr. 

Tvoæ, n. et libet omgjærdet Jordſtykke, 
en Yold, tndhægnet Plans. Rhl. Hard. 





Lrjoting — trøllut 


det varede ikke længere. Dæ tryt inkjes 
ber fommer ingen Ende paas ber vil 
altid blive not. Gje dæ aldri ma 
trjote: gid bet aldrig maa fattes. — 
Bruges ogfaa med Dativs f. Er. De 
traut oſs infje: bet blev aldrig for 
lidet for os. — Heraf Trot og trøyta. 
Trjoting (Tryting), f. Ophor, det at 
noget holder op eller faner Ende. 
Tro, f. Fl. Trø,r), 1) en Nende, 
—Wandrende, fjær af en udhulet Stok. 
Gbr. Øfterd. og Ir. Stift. (Ellers 
- Slot, Renna). — 2) en udhulet Blok; 
et fangagtigt Kar fom er dannet af en 
SFreftamme ved Udhuling. Gbr. I Hall. 
bedber bet ogf. Tron. G. N. Prö. 
Ellers Stoff, Kupa og Brya. 
Tro, f. Trædebræts fee Trode. 
tro, imp. f. trm. Troa, f. Trode. 
Trod (ro), n. 1) Tagfjele, Underlaget 
tet Lag (å Movdfætning til Torv eller 
Teal fom lægges ovenpaa). B. Stift, 
Fell. Ørt. og fl. (G. N. tröd). Heraf 
trøde. If. Bruntrode. — 2) Trae til 
Qefjer, de Stænger hvoraf man op 
fætter Hefjer at tørre Ho og Korn paa. 
N. Berg. Ogfaa foldet Hasvid. If. 


Hefja. 

Trode (Tror), f. en Tang Stang (ban- 
net af et ungt og rantt Tra). Vifte» 
trode (Medeftang), Hæstrode (Hefje- 


Tro(dfjøl, f. Taafjel. Paa nogle Ste» 
ber blot om de Vjele, fom fæftes til 
Bindffeven paa Enden af Taget. 

Tro(d)lengd, f. en enfelt Stanglængde 
i Hefjerne. If. Skot. 

Tro(d)navar, m. en Naver af middels 
Gtørrelfes et Bor til Nagler å Fjele» 
vægge. N. Berg. 

Trodſkot, n. Skuur til at vplægge 
Hefjeltænger i. B. Stift. — Naar disfe 
Stenger opftubles paa Siden af et 
Huus, hedder bet en „Tro'vegg“. 

Trog (aab. 0), n. et rug, langagtigt 
Fad. Hedder tildeels Traug, Trau 
(Sondenfjelds). G. N. trog. If. Try⸗ 


gjel. 

Trokk, f. en meget betraadt Plads, et 
Sted hvor Jorden er ftærkt fammen- 
traadt, faafom i et Gaardsrum eller 
foran en Dor. Tell. og Ag. Stift. 
(Ellers Tra og Gald). If. traffa. 

trokla, f. nefte og befte. 

Troll, n. 1) Trold, Uhyre, fabelagtigt 
Bæfen. G. N. tröll. Ordet anvendes 
ogſaa paa Menneffer og befjendte Dyr 
med Begreb af en ufævdvanlig Haard- 
førheb, Graadighed, Urrighed og lig- 


535 


nendes f. Er. D'æ Troll te Het; Troll 
te Kar; eit Sroll te eta 0. f. v. — 2) 
Sodyr, Bløddyr, levende GSfabninger 
i Bandet; ffær faadanne fom have en 
ufædvanlig Skikkelſe og ikke ere bes 
fjendte under noget eget Navn. Hertil 
Korstroll, Toknetroll, Rovetroll og fl. 
(3 fyenffe Dial. troll, Krybbyr). — 3) 
Snfett, Leddyr. Temmelig alm. iſer 
fom Benævnelfe paa de vingedæffede 
nfetter. D'æ fullt mæ Troll i Gras'e, 
De fom eit Troll upp yve Fot'en. 

. D'æ inkje Troll venare eld Gullſmi'en, 
9: fntet Inſekt er fmukfere end Guld- 
billen (Chrysomela). — 4) et Slags 
ondartede Bylder, fom anſees foraar- 
ſagede af Snfetter. Fell. og fl. (If. 
Mma). Ogfaa faldet Trollverk. Paa 
Helg. betyber Frolf: Been⸗Edder, eller 
det famme fom Flisma. — 5) en vis 
farlig Indvoldsſygdom, ſom undertiden 
angriber Køerne og Heftene. N. Berg. 
I denne Betydning funde det ogſaa 
forffares fom Trolddom eller Forherelfe, 
ligedan fom Tauvr. 

trolla, v. n. (a- a), here, gjøre Trold⸗ 
dom. (If. trolla). Ogſaa v. a. for» 
bere, fortrolde. (Sv. trolla). — Parti» 
ip trolla, forheret. 

Trollblæfir, m en vis Hudſygdom; bet 
famme fom YAvguft. Helg. 

Trollbær, n. en vis Urt med et enfelt 
Bærs Fiirblad (Paris qvadrifolia). El» 
lers ogfaa om flere Slags uſunde el. 
ler ufptfelige Bær. 

Trollfiſk, m. ubefjendt Fiſt af en uſed⸗ 
vanlig, befynderlig Skikkelſe. 

Trollgrip (aab. i), n. en Sygdom, fom 
forbum anfaaes foraarfaget ved Bero- 
relfe af Trolde. 

Trollhegg, m. Troldheg, Hundved 
(Rhamnus Frangula). Ogſaa kaldet 
Ulvved, Gulved (Stav. Amt), Brakall 
(Buſterud). 

Trolling, £. Tryllerie, Hexerie. 

Trollkjering, f. Sroldkvinde, Her; og⸗ 
faa fyindelig Trold, Jattekvinde. 

Trollmann, m. Srolbmand, Heremefter. 
Øftere TrollFall. 

Trollnyfte, n. f. Finnball. 

Troll-or, n. pl. Ord fom man læfer for 
at forbrive Sygdomme, ffær Been-Ed- 
ber (Troll). Helg. 

Trollpofe, m. fee Lakje. 

Trollifap, m. og n. Trolddom, Hererte, 
Jorgjørelfe. 

Trollungje, m. flem, uftyrlig Unge. 

trollut, adj. 1) fulbt af Trolde; oftere: 
fuldt af Krybbyr eller Inſekter. 2) lev, 
flem, ond, ondffabsfuld. Meget brugl. 





unga — Tunka 


- 4) bolig, dorſt, uſtikket; ogſaa 
. Heraf tyngja, Tyngfel. — 5) 
tyf; om Luften. (Modſat lett). 
e tung? i Luft'enne. (8. Stift). 
am Foten: uftiftet til at gaae 
t. tung t Kroppen: døfig, dorſt. 
vre Brøf'e: tungbryftig, noget 
Tunge⸗Takj'e: den tyngfte Deel 
Arbeide. Eit tungt Rus, f. Rus. 
ung Guff: et dbybt Suk. Ein 
Skatt: en trytfende Udgift. tunge 
r: morke Janfer. If. tungt. 

f. Junge. (G. N. tunga). Og- 
t GSpidbs eller noget fom ligner 
inge; f. Er. et Slags Kiler i 
ten paa Støvler (Styvelstunge). 
fje te tafa pm Tungo: bet er 
[ at tale om, bet er upasfende 
vne bet. ,Dæ ligg fremft pm 
mne”, 2: bet er nærved at falde 
nd (om en Ting eller et Navn, 
tan troer at erindre). — Tun⸗ 
18, n. Tungebaand. Tungemæl, 
108, Tungerot, f. Sungeroden 
iden. 
Ida, f. Havbølge, be fore og 
mt fremffridende Bølger t Havet 
er ved Havfunten. Helg. (Tunge 

J Nom. hedder bet Tungolle 
dm. Tunghold, n. (Jf. Alda). 
ft, adj. tungbryftig, fom aander 
efler bliver ſnart træt. Helg. 
gd, adj. 1) befværlig, moiſom. 
at lettfengb). 2) friv, Feitet, fom 
beiber med Lethed. Balders. 
ped, adj. tung, fliv i at gaae 
ergße ſig. (Egentlig tung til at 

r 


7 adj. 1) tung, ſeenfardig, uſtik⸗ 
raff Bevægelfes f. Ex. om gamle 
Alm. og meget brugl. — 2) 
plump, tung til at føre. G. N. 


err. 
t, adj. tungfobet, uftiffet til hur. 


n. tunge Barer f en Lad» 

(Forſaavidt bet betegner Barer 

Der, kunde bet ogfan opfattes fom 
8 


gods). 

dt, adj. tunghaandet, uſtikket til 
lrbeide. 

Id, fee Tungalda. 

ord, adj. tunghor, lidt bøy. 

m. Tyngde, Vegt. G. N. Pungi. 
nga-Tungje: en Tyngde af om⸗ 
n Bog. Ein liten Sungje: 'en 
Sorøgelfe t Tyngden, f. Er. af 
fom bænges paas undertiden og⸗ 
ovnighed, Dofighed. 

56, adj. tungflædt.. Er let at 


541 


forverle med tunnklæedd, og berfor li⸗ 
bet brugeligt. 
tungladd, adj. tungt ladet, fom har en 
tung Labdning. 
tungles, adj. noget tung eller beſvarlig. 
0 


tunglendt, adj. om et Lanbffab meb 
tunge, bakkede Beie. Indr. 

tunglynt, ad. tungfindig. Gjeldben. 

tungnæm, adj. tungnemmet. 

Tungolde, Havbølge; f. Tungalda. 

Tungorka, f. tungt Arbeide. Sogn 

tungploge, adj. tung at ploie; om 

er 


tungrodd, adj. tung at roes om Baade. 
Ogſ. tungrødd (Sdm.). 
tungſam, adj. befværlig, trykkende, om 
OØmftænbigheberne; ogſaa bedrøvelig, 
nedſlagende, førgelig. 
tungfigld, adj. tungfeilende, fom ille 
gaaer let under Seil. 
tungfinna, adj. tungfindig. 
tungfvævd, adj. tungfovnig, fom fover 
fatt, ikke lettelig vætffes. Temmelig 
alm. men hedder ogfaa tungfvær 
(Øbr. Sym.), tungføvd el. tungføft 
(Sr. Stift). 
tungt, adv. tungt, befværligt; ogſaa 
haardt, ftærtt. felletungt: falde tungt, 
befværligt. fl tungt: ſlaae haardt til. 
fova tungt: fove faft, være vanftelig at 
væfte. Han tæfbæ?fje tungt: han ta» 
er fig bet iffe nær, gjør lig iffe for 
org berover. Eg vild tg tafa fo 
tungt pa Munn'en: jeg vilde ikke fige 
faa baarde Ord. (N. FA Tenk 
ikje fo tungt: gjør dig ikke faa ſorge⸗ 
lige Sanfer. Um ban flulde tenkje fo 
tungts hvis han ffuldbe have en faa» 


ban førætfelig Tanke. (B. og Ag. 
Stift). | 
tungvinna, adj. befværlig, tung at ar» 


beibe paa efler vanffelig til at faae 
rigtig iſtand; tfær om Gaarde, hvis 
Dyrkning udkraver meget Arbeide, eller 
hvor Driften er mere befværlig end paa 
andre Gaarde af lignende Størrelfe. 
Rdg. Tell. Ordet er næften almindeligt 
t en anden Form, nemlig tungvint. 
IN. Berg. og Sdm. hevder det tung 
vunnen. (ST. Binna). Modſat lett» 
vinna, lettvint, lettvunnen. 

tungvint, adj. fee forrige. Ogfaa adv. 
tungt, befyærligt, med meget Arbeide. 

tungvoren, adj. noget befværlig. 

Tunka, f. tynd Eng, Marf hvorpaa der 
porer lidet Græs (== Sfrinna). NYl. 
— Maaftee funde der vgfaa findes et 
Berbum tunfa (fortynde) eller tun- 
taft (fortyndes), af tunn, adj. 





trenge — 
fl. Hedder opfaa Troæm (fjelben) o 
. Træam (I Sogn, Hard. Rbg. Te 


Formen Tramm (for Trom, aab. ov) 

foarer nærmeft til G. N. prömr (i 

Dativ premi). I Fell. er Tram Fe⸗ 

mint, og betegner ogfan Karm, Fa⸗ 
ng. 

trønge og trøngje, fee trenga. 

Tronſke, f. en Benævnelje paa trodfige 
efler arrige Kvindfolf. Sdm. 

Troſk, m. (Fl Troftie, r), GSiberne 
paa et Kar, tfær forinavidbt be bannes 
af en enfelt fammenbøiet Plade elfer 
Sjel. B. Stift. Findes oafaa t Vor» 
men Trjoff (Bois). Oſtijetroſt: en 
tynd Fjel fom ſammenboies til en Xſte. 
Stotreft: Overleder og Halſtykke I 


o. 
Troſke, et Slags Ukrud; ſ. Trauſta. 
Troſt, f. Troſt, Lindring. (Skulde egent» 

lig hedde Troyſt). 

troſta. v. a.(a- a), troſte. (For troyſta). 

Troſtogo, ſee Torſtugu. 

Trøya, f. en Troie. G. N. treya. Troye⸗ 
emne, n. Toi til en Troie. Trøye 
filla, f. en forflibt, baarlig Troie. 

trøye, v. a. (e-de), more, fornøie. 
trøye feg: more fig, have Morſtab. 
Meget brugl. i Sr. Stift, ogfaa paa 
Helg. I Ork. ſiges ogfaa trø fe, og 
trøyte fe, i famme Betydning. — Or» 
dets Glægtffab er uvift, ba bet iffe 
findes i andre Sprog. 

” Trøys, f. en ftor Staal med Rør eller 
aud paa ben ene Side. Sogn, Tell. 

r. 
trøyfam, adj. morſom, fornoielig, lyſtig, 

føterlig. Sr. Stift, Helg. (meget brugl.). 
J Nomsvalen tilbeels traufam. I 
Oſtrd. trøfam. 

Teoyikap, m. Morftab, JFornøielfe. Er. 
Stift. Hedder ogſaa Trøyfambeit, og 
endog Trøyheit (Indr.). 

trøyfta, v. n. og a. (e-e), trøfte fig til, 
sove, turde, have Mod eller Kræfter 
til at gjore noget. N. Berg. og Sr. 
Stift. OG. N. treystast. Han trøpft 

- flje ga lenger: ban følte fig ikke iſtand 
til at gaae længere. Eg troyfte inkje 
ta? bæ px meg: jeg tør ikke paatage 
mig bet. Hedder ogfaa utrøyfte ſeg“, 
fom egentlig er rettere, SG. trauft. 

Tesyke n. Faſthed, Styrke. (Af trauft). 
Gjeld 


en. 

Trøyt, m. Travlhed, tfær i Slutningen 
af et Arbeide; det at man anftrenger 
fig for at blive færdig. Hedder ogjaa 
Traute. 

troyta, v. a. Og n. (e-te), 1) bringe 

Ende, fulbføre, fane Ende paa (fær 


539 


et langvarigt Arbeide). Af trjota, traut. 
Me lyt'e fjn te trøyte bæ te Kvelds. 
, Det ha fnart trøytt de fra feg, Un⸗ 
bertiden ogfaa om at udholde eller til- 
bringe en vis Tid; f. Er. trøyte Natta 
ut. Eit Mr æ langt te trøyte. — 2) 
drive, anftrenge, holde til Arbeide. Det 
ba trøytt han for lengje. Han trøyte 
feg for myfje. (G. N. preyta, ubmate 
te). If. trøytt. — 3) v. n. holde ud, 
bolbe længe ved med et Arbeide, fræbe 
flittigt for at blive færbigs ogſaa: 
blive fænge paa et Sted, udhale Tidens 
ftunde, vente længe paa noget. Meget 
brugl. i B. og Ag. Stift. (Om et 
andet trøyte, Å trøye). — trøyte feg: 
anftrenge fig, gjøre fig Umage. trøyte 
feg ette: tragte, hige, ftræbe efter no» 
get. (Meget brugl.). trøyte av: oppe» 
bie Enden paa. trøyte pa: holde længe 


Tugga 


ud. 

trøyten, adj. flittig, travl, fom holder 
fænge ub med Arbeidet. 

Trøyting, f. Udbolbenhed med et Ar⸗ 
beide, Travlbed; ogſ. fang Benten. 
treptt, adj. træt, ubmattet. (If. klar). 

. MN. Preyttr. Ogfaa Particip af 
trøyta: breven, anftrengt; fjelbnere: 
tilendebragt. 

troyttaſt, v. n. trættes, blive træt. 

tu, forfortet for ut⸗ ur, >: ub af. 

Tu, m. f. Tuv. — Tua, f. Tuva. 

Tubba, f. en Tue (=Xuva). Sogn. 

Tude, m. i Jalemaaden: fo vakte fum 
etn Tude, >: ganffe gjennemvaad. Sdm. 

Tudur, f. Jidur. Tue, f. Tooga. 

Tufs, n. Lapperie; ogf. Ufelhed, baarlig 
Tilſtand. Ya. Stift. 

Tufs, m. en Kludrer, En fom iffe gjør 
fit Arbeide tilgavne. B. og Ir. Stift. 

tuffa, v. n. (a-0), pluffe, pille (if. 
taffa); flubre, røre ved eller forføge 
paa noget uben at ubrette noget ber» 
med. N. Berg, Gbr. Ørl. — Heraf 
Tuffing, f. 

tuffen, adj noppet, opreven, ujævns ogf. 
ubehændig, fom ikke fan gjøre noget 
tilgavns. 

Tuft, f. Tomt, Grund til et Huus; og⸗ 
faa Stedet hvor et Huus har flaaet. 
Heder ogſaa Tyft (Sbm.), Toft 
($Helg.), og Tomt (Bufferud). G. N. 
tuft. leita upp gamla Tufte: opføge 
et gammelt Hjem, beføge fit Fodeſted. 
(B. Stift). 


Tuftefall, fee Tunkall. 

Tuftevidd, f. Grundvidde, tilftrærfelig 
Byggeplads. 

Tugga, f. en Mundfuld, bet fom man 
tygger pan een Sang. (61. tugga). 





Tunga — Tunka 


fig. — 4) bolig, dorſt, uſtikketz ogſaa 
føynig. Heraf tyngja, Tyngfel. — 5) 
flyet, tykt; om Luften. (Modfat lett). 
Han æ tung* i Lutt'enne. (B. Stift). 
tung par Foten: uftiftet til at gade 
Burtigt. tung I Kroppen: bøfig, borft. 
tung fore Brøft'e: tungbryftig, noget 
bes. Lunge-Zaff'e: ben tyngfte Deel 
af et Urbeide. Eit tungt Nus, f. Rus. 
Ein tung Suk: et bybt Gut. Ein 
tung Skatt: en trytfende Udgift. tunge 
Tankar: mørke Tanker. If. tungt. 
Tunga, f. Tunge. (G. N. tunga). Og- 
faa en GSpibs eller noget fom ligner 
en Tunge; f. Er. et Slags Kiler å 
Sommen paa Støvler (Styvelstunge). 
De je te tafa pm Lungo: det er 
føle til at tale om, bet er upasfende 
at nævne det, ,Dæ ligg fremft par 
Tungunne", 9: det er nærved at falde 
mig fnd- (om en Ting eller et Ravn, 
fom man troer at erindre). — Tunz 
geband, n. Tungebaand. Tungemæl, 
n. Sprog. Tungerot, f. Tungeroben 
Tirnelte 1. Sasbolge, de f 
ungsalda, f. avbølge, be flore oi 
Tanpfomt fremſtridende — i Bane 
eller nær veb Havkanten. Helg. (Lung- 
afla). I Nom. bedder bet Tungolle 
og £ Stm, Tunghold, n. (If. Ulda). 
tungblæft, adj. tungbryftig, fom aander 
tungt eller bliver fnart træt. Helg. 
tungfen 8, adj. 1) befoærlig, møtfom. 
Rodſat lettfeng»). 2) friv, feitet, fom 
fitte arbeider med Lethed, Balders. 
tungfloygd, adj. tung, fliv i at gaae 
ler bevæge fig. (Ggentlig tung HI at 
flyve). Gbr. 
tungfør, adj. 1) tung, feenfærdig, uftit- 
fet til raſt Bevægeljes f. Er. om gamle 
Folt. Alm. og meget brugl. — 2) 
foær, plump, tung til at føre. G. N. 
pungfærr. 
tungføtt, adj. tungfodet, uftiffet til hur» 
tig Gang. 


Tunggods, n. tunge Barer Å en Lad» 
ning. (Forfaavidt bet betegner Barer 
Tønder, funde det ogfaa opfattes fom 
Tunn-god8). 

tunghendt, adj. tungbaandet, uftiftet til 
filnt Arbeide. 


Tungbold, fee Tungalda. 

tungbøyrd, adj. tunghør, lidt bøy. 

Tungje, m. Tyngde, Bægt. G. N. pungi. 
Ein Baga-Tungje: en Tyngde af om» 
trent en Bog. Ein liten Tungje: en 
Tiden Forøgelfe å Tyngden, f. Ex. af 
noget fom hænges paa; undertiden og⸗ 
faa Gøvnighed, Dofigbed. 

tungtlædd, adj. tungfledt.. Er let at 


541 


forverle meb tunnklædd, og berfor li⸗ 
bet brugeligt. 
tungladd, adj. tungt ladet, fom har en 
get tung efer defor 
tungleg, adj. no; ung eller ge 
ED 


tunglendt, adj. om et Landffab med 
tunge, baffede Beie. Indr. 

tunglynt, nå tungfindig. Gjelben. 

tungnæm, adj. tungnemmet. 

Tungolde, Havbølge; f. Tungalda. 

Tungorka, f. tungt Arbeide. Sogn. 

tungplegd, adj. tung at pleie; om 

er. 


tungrodb, adj. fung at 106; om Baade. 
Da tungrødd (Sbm.). 
tungfam, adj. befoærlig, tryffende, om 
Omftænbdighederne; ogſaa bedrøvelig, 
nebflaaende, førgelig. 
tungfigld, adj. ung feilende, fom ike 
gaaer let under Geil. 
tungfinna, adj. tungfindig. 
tungfoævd, adj. tungføynig, fom ſover 
faft, fffe lettelig vættes. Temmelig 
alm. men hedder ogſaa tungfosr 
(Øbr. Svm.), tungføvd el. tungføft 
(Tr. Stift). 
tungt, adv. tungt, befværligt; ogſaa 
haarbt, flærtt. felletungt: falde tungt, 
befyærligt. fa tungt: Kane baardt 18 
fova tungt: fove falt, være vanftelig at 
vakte. Han tæfdætje tungt: han ta» 
g fig bet iffe nær, gjør fig ifte for 
org berover. Eg vilb Ar tafa fo 
tungt par Munn'en: jeg vilde ikke fige 
faa baarde Ord. (MN. Berg). Tent 
itje fo tungt: Ke big ifte —* ſorge⸗ 
lige Tanter. Um han ſtuide tenkje fo 
tungt: hyis han flulde bave en faa» 
ban flrættelig Tanke. (VB. og Ag. 


Stift). 
tungvinna, adj. befoarlig, tung at ar» 
beide paa efler vanftelig til at fame 
tigtig ifand; ifær om Gaarbe, hvis 
Dyrkning udkræver meget Arbeide, eller 
Hvor Driften er mere befværlig end paa 
andre Gaarbe af lignende Gtørrelfe. 
Mbg. Tell. Ordet er næften almindeligt 
å en anden Form, nemlig tungvint. 
IR. Berg. og Sdm. hedder det tung= 
vunnen. (It. Binna). Modfat leite 
vinna, lettvint, fettvunnen. 
tungvint, adj. fee førrige. Ogfaa adv. 
tungt, befoærligt, med meget Arbeide. 
tungvoren, adj. noget befværlig. 
Tunka, f. tynd Eng, Mart hvorpaa ber 
vorer libet Gras (= Strinna). NHL. 
— Maaftee tunde der ogfaa findes et 
Verbum tunta C(fortynbe) eller tun- 
taft (fortyndes), af tunn, adj. 





During — Turrver 


lig være Torhjcalma, idet baade hjaal⸗ 
ma og hylma funne forflares af Blom 
fternes Lighed med en Hjelm (G. N. 
hjalmr). Ordets førfte Deel er vanſte⸗ 
ligere at forflare. i 

Turing (uu), f. Bulder, Larms ogfaa 
Leg, Morftab, JFornøtelfer. 

Turk, m. 1. en Iyrf. (Sv. turk). 

Turk, m. 2. 1) Sørring, f. Er. paa Ho 
og orn; Veir til at tørre i. Sonden⸗ 
fjes. (I DB. Stift Terre). G. NM. 

urkr. — 2) et Huus til Korntorring; 
. Turkeſtova. — 3) Torke, Fortørrelfes 
Torhed. Alm. (Nogle Steder: Tyrk). 
99100 Port efter Mangel paa Drikke, 
* ur * 

Turka, f. en Slump fom tørres paa een 
Gangs en Dragt Korn fom tørres til 
Maling. B. Stift. 

turfa, v. a. (4-4), 1) tørre, tilberede 
ved Førring. 2) aftørre, gjøre fri for 
Band eller Vaede; undertiden fun at 
træffe noget op af Bandet. 3) afvifte, 
afftryge; p Er. Bandbraaber, Smuds, 
Støy. Hedder paa nogle Steder tyr 
Fa og tørke. G. N. purka. Sv. tor- 
ka. (Ggentl. turr-fa, af turr). turfa 
feg: tørre noget af fig. turfa upps 
optørre, fortørre. turfaupp-atte: terre 
paang; ogfaa blive tørt igjen efter et 

veir. turfa ut: ubflette, afviffe, f. 
Gr. en Skrift. turke ti feg: fpife tør 
øg baard Mad. 

surfaft, v. n. tørres, fortørress ogfaa 
plages af Torſt, lide Mangel paa 
Dritte eller faftig Spife. Meget brugl. 
(Om en egentlig Jørring figes fæd- 
vanlig: tonna). turfaft upp: ubtørres, 
borttorres. 

Turfær, n. Torke⸗Aar, Sommer hvori 
der indfalder flært Torke. 

Turfebella, f. Steenſtive eller Plade, 
Hvorpaa man torrer Korn til Maling. 
(Ogfaa foldet Furfarhelle). Ligefaa 
Turfepanna og Turfegryta. 

TurFfeflut, m. Klub at tørre med. 

Turfeloft, n. Torreloft. 

Turkeſott, f. en vis Kvægfiygbom. Tell. 
Bufferud. 

Turfeftova (anab. 0), f. Torreſtue, et 
Huus hyori man tørrer Korn til Ma- 
ling. B. Stift. Ogfaa falbet Turke⸗ 
bus, Turf (Svan), Tørftugu (Gbr.), 
Trøftogo (Balders). I be vvrige 
Dele af Landet hevder bet Baftova 
(Basftuqu ov. f. v.), Kylna, Kjone, 


Makje. 
Turking, f. Torring, Aftorring. 
Turflæ(de), n. Torklede (== Plagg). 
Gbr. og fl. — Egentl. Turk⸗klæede. 


543 


turr (aab. u), adj. 1) tør, aftorret, 
ikke vaad. 2) inbtørret, tilberedet ved 
SJørring. 3) haard, flarp, faftløs (f. 

Ex. om Mad)s gold (om Koer); og- 
faa farrig, fparfom. Paa nogle Ste. 
ber ffær i Ir. Stift hedder bet tørr; 
ellers forekommer ogſaa Fjurr'e (for 
tjurr) og Fjørr'e (i Rbg. og Mandal). 
G. N. urr. Sy. torr. I et Par A — 
ledninger forudſettes Formen torr (aab. 
o) nemlig i tonna (torna) og Toſte 
(før Torſte); jf. Terre og Torre. — 
Bæten fo turr'e: Baaden flod ganfte 
over Band (nemlig paa Grund). turt 
Konn: tørret Korn til at male. turt 
Brød: Brød uden Suul. Kua vart 
turre: Koen blev gold, Holdt op at. 
malfe. Eit turt Mr: et Torkegar; 
ogfag et Yar hvort Suulvarer falde 
napt. 

turrbanna, v. n. bande idelig. N. Berg. 

Turrbolk, m. en Tid, hvort Veiret er 
jævnlig tørt. 

turrfingjen, adj. noget tør. Som. ,D'æ 
turrfingje": ber er Mangel paa Suul, 


man maa fpife tør Mad. JITr. Stift 


ſtal bet hevde turrfengt. 

Turrfiſk, m. tørret Vil. Saaledes og⸗ 
faa Turrfild, Turrfeid og fl. 

Tureflo(d)ing, m. en Byge, fom ganer 
ove med Bind og Skyer uden Regn. 

nbr. 

turrføttes, adv. med tørre Fodder. 
Em fann gm Elva turrføttes. NM. 

etg. 

Tuvrrhøy, n. tørt Ho. Bruges f Mod⸗ 
fætning til Rahoy (utorret Ho) og 
Gmtehøy (halvtørt Ho). 

turrølædd, adj. tørflædt, iffe vaad. 

Turrlaup, n. en fortorret Plet paa et 
Fra, et Sted hvor Barken har været 
afreven. Gbr. 

Turrlenda, f. en tør Mart eller Land» 
ftrætning. Sondenfjelds. 

turrlendt, adj. tør, om Marfer eller 
Agre. Movdfat vætlendt. 

Turrmat, m. Tormad, Brodmad; i Mod» 
fætning til Sobemad. B. og Ir. Stift, 

turemyldt, adj. om Grund fom beftaaer 
af tør Jord. GSjelben. 

Turrot (rot, aab. 0), n. Jørraabenheb, 
det at Frugter forraadbne under Tor⸗ 
ringen. Gønbenfjelbs. (Fell. og fl.) 

Turrſkodda, f. tør Taage, en Mengde 
af tørre Dunſter t Luften. Vildeels det 
famme fom Moe. 

Turrfnø, m. tør Snee. 

tuvrtimaft, fee tortimaft. 

Turrver (cc), n. tørt Veir, uden Regn 
eller Snee. 





Tut — Toera 


Baſt. Mandal, Rbg. Tell. (I81. pustr, 


iſt). 

Tut (uu), m. 1) Tud, Ror, f. Ex. paa 
en Kande. — 2) en liden kort Luur til 
at blæfe i. B. Stift. Hedder ellers 
Stut (Gbr. Ork.). 

tuta, v. n. (a-a) tube; blæfe t en 
Quur efler i et Rør. N. Berg. (I 
Gbr. ftute). Heraf Tuting, f. 

tutla, gaae fagtes f. tusla. 

tutlen, fjantet; f. tuslen. 

tutøygd, adj. fom har meget fremftaa» 
ende Øine. Gbr. 

Tuv, m. Sop, Bugle, en noget fpidbs 
JForhøining. B. Stift, Hall. Meſt i 
Formen Tu. 

Tuva, f. en Tue, en liden Top paa 
Jorden. Ogfaa t Formen Tue, Tua 
(B. Stift). Tuvꝰ (Tr. Stift), Tub- 
ba (Sogn, Hall). G. N. pufa. Sv. 
tufva. 

tuva (tue), v. a. fætte op t en Top; 
gjøre boit i Midten. . 

Tuvefrit, f. Hundeffarn. 

Tuvemark, f. Jord fom er fuld af Tuer. 

tuvut, adj. toppet, fulb af Tuer. Ellers 
tuette (B. Stift), tuvært (Tr.). 

Tvag. n. 1) Vaſt, hedt Band til Rens» 
ning og Balfning af Uldtøt. N. Berg. 
— 2) Urin, pis; ifær af Dyrene. 
Oſterd. (i Formen Tvau). Isl. pvag 
— 3) Strabads, Arbeide i Bæbde og 
Uveir. Sbm. 

tvaga, v. a. 08 n. (4-4), 1) vaffe I 
bedt Band, renfe og valfe Uldtøt. N. 
Bera. (If. tvaa). — 2) ftalde, pisfes 
om Dyr. 
3) flrababfere, arbeide i Bæde og 
Uveir. Som. Heraf Tvaging, I. 
Valkning, Baftning f hedt Band; ogf. 
Strabads. 

Tvang, m. Tyang. IB. Stift Træng. 

Tvare, m. 1) en liden Naver, Rivena- 
ver. Helg. — 2) et libet Bor (Spi⸗ 
gerbor), bannet næften fom en Skrue. 
Edom. Om et andet Tyoare fre Fvora. 

tvarga, v. n. traffe, ftrippe omfring. 
Sdm. 

tvart, adv. tværts fee tvert. 

tvau, Neutrum af too eller tveir (2: 
to), fee tvo. — ha Fvaubegaje: være 
tvetullet (Hermafrodit). N. Berg. 

Tvau, f. Tvag. tvaue, f. tvaga. 

tvar, v. a. (tvær; tvo; tvegje), toe, 

- pafte, flylle reent. Rba. Fell. (G. N. 

pvå. So. två). If. tvaga. ,tom feg": 
vafte fig i Anfigtet. — Parpicipium 
tvegjen hentyber paa en ældre Form 
tvaga. (Got. pvahan). 

Tvang, £. Vaſtning. 


Oſterd. (udtalt tvyaue). — . 


545 


Tvætt, m. Vaſt. Sjelden, undtagen i 
GSammenfætning fom Tvættevatn, n. 
Bafteyand. Rbg. — G. N. pvåttr 
(If. Tvætte). 

Tveggjæring, m. en Heft fom er to 
Aar gammel. Sogn. — Gf. G. N 
tveggja, Genitiv af tveir (2: to), f. 
Er. tveggja åra timi, >: to Aars Tid. 

tvegjen (aab. e), adj. (FI. tvegne), 
vaffet, reengjort. NRbg. Dell. — G. N. 
pveginn. (Part. af vm). 

tvei og tveir, tos fee tvo. 

Tveit, m. (04 f.), 1) en Spaan, Sylint, 
Fliis; Huggefpaaner, Hovlefpaaner 0. 
ft. 9. Helg. — 2) en Klovning eller 
Spalte i Sræ; et Indſnit paa Siden 
af en Stok fom man , ſtal klove (ſ. 
tveite). — 3) et Skaar, Hug, Skure; 
det Indſnit fom man ajør i en Stok, 
idet man bugger ben af. SØfterbalen i 
Formen Tvet (ee), f. J Stm. brus 
ges Tveit, m. i en ganfle anden Bee» 
tydbning, nemlig om en tyær og bum 
Perfon. — I den fydlige Deel af Lan» 
bet forefommer Tveit (m.) meget hype 
pig fom Gaarbsnavn (der fædvanlig 
ſtrives Tyed og Tvedt), men Ordets 
Betydning er her übekjendt. Jde gamle 
Dokumenter ſtrives det preit. (S. 
Munchs Beſtr. over Norge i Middel— 
alderen, p. XV. If. Molbechs Dia 
lekt⸗Lexikon, p. 614). Kunde maaffee 
betegne en Udhugning eller ryddet Plads 
i Skoven, men forklares ellers ſom en 
fraſtilt Deel eller Part. 

tveite, v. a. (a-a) klove, ſplitte, eller 
egentlig gjøre nogle Hug paa Siden 
af en Stof fom man vil fløve, for at 
Kløften eller Revnen flal gage i en 
lige Sinte. Gbr. 

Tveng, m. Sfo-Rem, Sfobaand. Bofa. 
G. N. pvengr. JESdm. betegner Tveng 
en liden Tre⸗Klods hvormed Fanden 
ft en Hovel fluaes falt. „Ein Iveng 
te arbeide" betyber berimod en flittig 
Arbeider. 

tver (uab. e), adj. 1) tvar, afftumpet, 
tvært afbrudt. G. N. pverr. — 2) 
modvendt, fom vender tvært imod eller 
banner en Binfel. — 3) ubeleilig, hin- 
berlig; eller oftere: uvillig, tvær, mod⸗ 
ftræbende. — Det tilfvarende Adver⸗ 
bium abffifles tilbeels herfra og hedder 
tvart, tvort eller tort. En gammel 
Form finbes i Jalemaaden „ro tveran 
Fjor”, 2: roe tvært over Fjorden. 
Gogn og fl. 

Tvera (aab.e), f. Tværfibe.  foma pr 
FJverm": fomme tvært tmob, lige ind 
paa. Søndre Berg. 

35 





tovall — 


Tovekolla, f. om En, fom vaa⸗ 
I fnaffer meget. 

adj. moiſom, forfinfende. GSiges 
føret og tfær om Gneen, naar 
lider og fpreder fig under Fod⸗ 
, faa at man iffe fan gaae hur» 
B. Stift. Ellers oftere tøven. 
fl. ogfaa taffen. 

v.n. (eft, beft), filtes, blive fame 
alket, forvifles. If. tovna. 

adj. 1) forſinkende (= tovall). 2) 
elig til Fias og Vaas, fuld af 
lige Indfald. 

z,f. 1) Valkning. 2) Fjas, Vaas. 
Forherelſe; fee Tauvr. 

v.n. (a-a), tove, bie, vente lidt. 
leget udbredt Ord. (Kr. B. og 
Sti). J Sondre Bera. figed 
tøla. (If. T. søgern). — Heraf 
ing, f. Toven, det at man ven- 
Mt; f. Er. paa En fom flal følge 


+n. (4-4), tøe, optøe, om Sne- 
gfaa blive fri for Snee, om Jor» 


dj. tøet, fri for Snee. Paa tøya 
Penne: paa tørt Jord. — Paa 
Steder figes oftere: tmen, tmna 
14 (tibna). 

e tøya og topgja. 

m. Udſtrakkelſe. (Sjelden). 
(tøye), v. a. (gje, 900), ſtrakke, 
Fte, forlænge, træffe længere ud. 
elig alm. og meget brugl. (G. 
eygja). Sr. toga. — Præfens 
8 tøye (tøyer). Imperativ: tøyg. 


558 
articip: d (udſtrakt). tøygje ſeg: 
tt fig ra ka naae en Ting. leg: 
æ ”fje Imng'e te tøye: han taaler ille 
meget, ban bliver fnart vred. (DB. 
Stift). Da flitna inte for ein toygde 
dæ. — I Gbr. betegner bet ogfaa bet 
famme fom tægja. 
toygiaft, v. n. (gieft, gdeſt), forlænges, 
ræffe fig ub. Hedder oftere togna. 
tøygjeleg, adj. udſtrakkelig, fei, elaſtiſt. 

Gjelden. 

Toygjing, f. Ubftræftelfe, Forlængelfe. 
Dæ tole Jøyajina'as det taaler Strak⸗ 
ning, laber fig vel ſtrekte. 

Toying, f. Optøen, Sneens Bortgang. 
(Maa adſtilles fra bet forrige, ber ud⸗ 
tales ganſte Iigeban). 

ma, v. a. (e-de), flyre efler lede en 
eft ved Tommerne. Voſs. Isl. teyma. 
(Af Taum). 

tøymeleg, adj. noget fpag, fom laber fig 

More eller ledes ogfaa om Mennefter: 
befindbig, fornuftig, fom lyber et godt 
Ruad. R. Berg. 

Tøyr, m. Joveir; Sneens Optoen. N. 
Berg. Rbg. Tel. (G. R. peyr). El. 
lers Toying og Toyver. 

tøyfe, v. n. (£-te), lave varm Drikke 

tog) til Malfeføerne, opsarme Band 

med $ø i. Fell. (J B. Stift: bita). 
— Ligeſaa Toyfe, f. om ben faalebes 
opvarmede Drit (= Coq, VBlautelob). 

tøyte, v. n. (€-te), briffe med Graa- 
bigbed, bælge i fig. Som. 

Topyver (ee), n. Søyeir, mild Luft. If. 

øyr og Tidver, 


uagtande 


u. 


ifraſtillelig Partikel, fom ſattes 
Subſtantiver og UAdjeftiver, og 
eels benegter effer ophæver Ordets 
ning, deels forringer famme. Bed 
. medfører benne Partifel ofteft 
bet af Slethed eller Ubekvemhed 
+ Udyr, Ufmaf, Uvane); men ved 
. Af en mere abftraft Betybning 
m ogfaa betegne en Mangel (f. 
gagn, Uro, Ulag). Bed Adj. be» 

ben overalt Modfætningens f. 
lamn, urædd, uhøvelea. Den fan 


eg forbindes med be flefte Abjek- 


og Participier; dog bruges ben 
be Lilfælde, hvor Modfætningen 
betegnes ved et eget Ord, f. Er. 
liten, 0. f. v. — Findes ogfaa i 
8 o, nemlig overalt nordenfjelds, 


famt i Som. Sfj. Gbr. og Oſterd. faa 
at Formen „u“ fun er berffende t den 
foblige Deel af Landet. I det gamie 
Sprog findes beels u, deels 6, hvoraf 
„u“ aniees fom aldſt og nærmer fig 
meft til Formen ,un", fom berffer i be 
andre germaniffe Sprog ubenfor Nore 
ben; bog kunde man vel ogfaa paa- 
flaae, at ,0" (for un) er en ligefaa 
rigtig Overganasform. I bet Islandſte 
er 6 blevet herftende, og ligelebes tbet 
Svenſte. — Endeel Ord, fom fun bru 
ges i de nordlige Egne, ere forhen an⸗ 
førte under o. 

u! Snterjettton, fom udtryffer Smerte 
(=an"). Heraf ua, v. n. fige u! 

u, for ur (2: ud af), fee or. 

uagtande, adj. ugyldig, magtesløss 





uført + 


utført, adj. n. 1) ufremfommeltat, fom 
iffe fan befares. 2) hoiſt vanffeligt, 
neppe gjørligt. telja uført: fraraade 
noget paa Grund af Banftelighed. 
Ugagn (Ogagn), n. Unytte, Tab, Ska⸗ 
e. Je Ugagns: til Spilde, til Unytte, 
Hedder eflerd: tr Ugangs, og Ogangs. 
Ugg, m. 1) Jorn, Braad, Pigs f. Er. 
paa enfelte Traæer. Ork. og fl. (Ellers 
falbet Odd, Rml, Brodd). — 2) Bør» 
fer, Manke eller Rad af five Haar. 
Buſterud. feta upp Ugg'en: reife Haa» 
rene, vife ean til Hidſighed; om en- 
felte Dyr. (If. Uagje). — 3) Larver 
af Myg, fmaa Dyr t Bandet. M. 
Berg. (jelben). 
Ugnje, m. (Fl. Ugga, 1), Finner paa 
tfte, Rad af Svømmefjædre paa Ryg⸗ 
gen effer Bugen. N. uggi. Meſt 
rugl. i Fleertallet. 
uge (Uag'er), n. Bekymring, WWng- 
elje, Uro i Gindet. Sogn. (Gel. 


uggr, m.). 
ugjor(d), adj. 1) ugjort; ikke fulbført. 
: 2) umoben, om Frugt. (S. gjor). 
Ugjeer, f. 1) Uſtik, flet Adfard eller 
Raneer. 2) Ugjerning. 
Upjærsling, m. umoden Frugt. Sogn. 
ugjæveleg, adj. ufømmelig, uanftændig. 


uglad, adj. bedrøvet. Han gjor ikje 
mange oglade: han gjorde iffe mange 
Fortred. N. Berg. 

ugløymande, adj. uforglemmelig. 

ugodsleg, adj. ublid, barff. I Fell. 
bebber bet ugoſkleg. I Sogn fore 
fommer unotle”, 2: flygt, hasligt. 

Ugras, n. Ufrub, unyttige Bærter iblandt 
Kornet. 

ugrartande, adj. fom iffe græder, Ein 
tunna ”fje halde feg ogrutande: man 
funde iffe afholde fig fra at grade. 
N. Berg. 

ugrei(5), adj. urede, forviklet. — Ugreta 
(Ogreide), f. Ureve, Forvifling. 

Ugu, pl. af Auga. (Ørt.). 

Ugur, (en Fill), fre Auger. 

Ubam, n. Uheld, Ulyffe, ifær i Svæg- 
avlen; bet at man mifter Krag. Sogn. 
I Sdm. Ohæmina. 

ubamles, adj. bæslig, utæffelig, ubeba⸗ 
gelig. Nhl. (If. hamleg). 

ubetl, adj. ufund, ſtadelig for Helbre- 
ben ifær om bedærvet Korn og Frugt. 


ubentelege (ohæntele), adv. ubyre, uden 
Maave. B. Stift. 

Ubeppa, f. Uheld, Ulykke. Hedder og- 
faa Obeppe (Ir. Stift), Oheppne 

(Svm.). 


Ula 555 
ubepypen, adj. uheldig, ikke Iytfelig. (If. 
beppen). pg N. uheppinn. ß 
uborveleg, ad”. uſedvanlig, umaadelig. 

Ogſaa adv. uhyre, overmaade. Tell. 
ubuga, adj. modlos, uden Lyſt. 
uhugleg, adj. ubehagelig. 

Ubyggje, n. Ubehageligheb, Fortræde⸗ 
ligbed, tfær i bet huuslige Livs ogſaa 
Utilfredebed, Misfornøtelfe. Hedder 
ellers Ohyggjelſe, n. og Uhug⸗ 
byggjeleg, adi. ubehagelig, ubyggett 

ubyggjeieg, adj. ubehagelig, uhyggelig. 

ubygt, ** n. ubehageligt. Sogn. 

ubyrjen, adj. ureenlig, (luftet, fljøbes- 
løe. AIttre⸗Sogn. — Maaftee for uhyr⸗ 
ben (ligeſom vyrju for vyrba). 

ubøveleg, adj. upasfende, ubekvem. 

ujamn, adj. ujævn; ulige, uftadig, ſom 
fommer ftøbviis. 

Ukaup, n. Uljob, ufæbvanlig byrt Kjøb. 
(Dftere: Ufjøp, Ofjøp). 

ufjend, adj. 1) ufjendt, ubefjendt. 2) 

emmeb, fom iffe fjenber Stedet eller 
Gelftabet. 

Ufjura, f. Uorden, ufømmeligt Livs 
ogfaa et uordentligt Mennefte, Man. 
dal (meget brugl.). „gie ſeg i Utju- 
ra": forfalde til et uorbentligt Liv, 
(S. følg.). 

ufjuren, adj. uordentlig, ufømmelig. 
Maaftee for ubjurden, ubyrden (jf. 
ubyrjen), ligefom fljur for flyrd. 

ufjømt, adj. n. ufremfommeligt; util⸗ 
ajængeligt. Vel. 

Ufjøre, f. Forvirring, Rore. Tell. 

uftædd (oflædb'e), adj. uftædt. 

ufomen (aab. 0), adj. ikke fommen. 
ukravd, adj. ufrævet; frivillig. 

Uffe, m. en Ore. Om en Fleerhed eller 

Mangde ſiges tilbeels „Akſne“, hvilket 

ellers maa anſees fom et andet Ord. 

G. N. uxi og yxn. If. Stut, Bol, 


Fjor. 

Uku (for Vuku), fee Bifa. 

ufunnug (ofunnig), adj. 1) ukyndig, 
uvidende. 2) ubefjenbt. 

utvafs, adj. ſlov, ikke hvas. 

ukvilt, adj. n. brat, baffet, om et Sted 
vor Belen er tung overalt, og hvor 
ber iffe er Leilighed til at hvile. Man- 
a 


ufvæm, adj. ubefoem, uftiffet. Gjelben. 

ul, adj. vemmelig, bovnet, bedærvet, 
nær ved at raadne; om Madvarer. 
Gjelben, unbtagen i Neutrum: ult. 
Evan, Hall. Gbr. (Ellers ulna). I 
føenffe Dial. ulen, og ult. — Heraf 
Ute, Ulfe, ulna. 

Ula, f. en Ugle. Bruges fun fammen- 
fat, fom Kattula, Bergula. (Det 


556 


fibfte bebber ogſaa Dergul, m. OA Derg 
ulv). If. Ang. ule. G. &. å 
ula, byle fee yla. 
ulag (D lag), n. Uorden, Feil, Broſt⸗ 
IG bigbeb; ogfaa ufulbfommen Stand. 
Alm. og. meget brugl. 
ula a, a 1) utilberebet, ikke tillavet. 
broren. 
ulbær, f. Orber. Uldr, f. Huldr. 
le, m. Bæmmelfe, Affmag. Tell. (fel: 
ben). If. ulna 
Ulega Caab. * t. Sygeleie. (Kun om 
haarde Sygdomme, fom medføre Sen⸗ 
geliggen for en vis, noget lang Giv). 
emmelig alm. — Hedder ogf. lege, 
Olugu (Ørf.). 
Ulenda (Ølende), f. en vild og uveiſom 
Egn; GStrætning fom er vanftelig at 


befare. Sogn, Ørt. og fl. Om en 
. førre Landſtrækning ſiges Uland 
(Oland). | 


ulendt, adj. n. ufremfommeligt, uvei⸗ 

fomt; ogfaa udyrfeligt, vildt, hæsligt; 
om et Candffab. Sogn og Å. 

ulidande (oliand), adj. ulidelig. 

ulit (olif'e), adj. 1) ulig, forff eflig. på 
flet, baarlig, om iffe feer godt nd. 
ndr. betyder „olik“ ogfaa fyg, fyger 
lig. 3) upasfende, ufømmelig, uan- 
ftændtig. Bade ft mm ulikt: alt om 
binanden, løft og faft. Han hav” ikje 
fjort nofe olift Cufømmettat). 

Ultfjende, n. en baarlig ing, noget 
fom har et flet Ubfeende. Sogn. (IS. 
ölikindi, Urimeliaheb). 

ulikleg, adj. upasfende, uftiffelig, uor⸗ 
bentlig. Svan oa 

Uliv, n. i Sjorbinbelten te Ulivs“ (Olivs), 
o: til Døden, dodeligt. Hertil: Ulivs⸗ 
ær, n. dodeligt Saar. (Sjelden). 

ultven, adj. u uffuanfom. Af liva. 

Ultvnad (aab. i), m. ufømmelig Leve» 
maade, foraracligt Levnet. (Hedder 
Ulibna, Olimnad, Ulemna). 

ulivt (aab. 6), adj. n. ulevet. „Han 
hadde enden nofo ulivt”, >: han havde 
endnu en Tid tilbage at leve i; han 
ffulde tffe bøe endnu. I tignente Mee» 
ning ſiges ogſaa: ugrave, ufravla, 
uftridt og fl. 

ur, m. 1) Ulfe, en Fiſt fom ellers ogf. 
falbes Marult. Sogn og fl. — 2) en 
— uanſeelig Karl, en liden Klods. 

Ulke, å en ſtimmelagtig GSforpe, Suur⸗ 
hed, Ureenbed pra Fit eller Kjod, fom 
er nærved at raadne. Gbr. Hall. 
(Maaftee findes ber ogſaa et Berbum 
ulfaft, af ul). 

Ull, f. UId. Ganer over til Udl (Søn 


ula — Ulvarauu 


bre Berg.) og ut (Sætersb.). GR. 
ull. Heraf 9 I GSammenfætning 
tilbeels Ufa, Å fo: UllaFaure, m 
Krolle af Ulb. (N. Berg.). Ville: 
Fore * den af et Faar. NL og 
fi N. — f). Ulla AR 
f. på ar Troie af Vadmel. 
Forſtjelligt fra uuftjorte, —* Kg 
ber en Skjorte af 

ullflofje, m. 8 Tb ebber ogſ. Ul: 
Søtt, Ullalopp og fl. 

Ullbøy, n. tyndt og Mint 3 Gbr. 

Ullkjcer, fee Sa fjer. 

Ulfmarlog, n I. Faar 

Ullty, fbtet!  tbgarn. å or, Stift 
ogfaa Ullto, f. 

ulna (aab. u), v.n. (a-a), dovne bort, 
bebærves, begynde at raadne, ee 
egentlig: vife (vage Tegn til en begyne 
dende Forraadnelſe, nemlig vet en 
ubehagelig Lugt efler Smag (Ulne 
luft, Ulnefmaf). Om Kjøb, Fiſt og 
andre Madvarer. Et meget udbredi 
og næften alm. Ord. I Ork. hedder 
det urna. (If. ul og Uke). I fyrn 
ſte Dial. ulna. Ssl uldna, raabne 
— J Tell. betyder ulne ogfaa at vem 
mes eller føle Afſmag (det famme fom 
igla, tla, elaja). If. Me. 

ulna. adj bovnet, bedærvet, nær ved at 
raadne. (=ul, utt). 

Ulone, f. ondt Lunes ogſaa en baarlig 
Filftand. Fell. og Å. Skal ogfan hedde 
Ulund. I B. Stift: Ulot, Ulag 
Omole. — If. Lone. 

ulsblaft, adj. bleggraa, hvidgraa; ifer 

m $efte med en graalig Farve, fom 
er r mteget lys eller nærmer fig meget 
til det Hvide. B. og Er. Stift, Går. 
og fl. J det Sondenfjeldſte figes eter 
„elsblakk“, fom ſynes at være et andet 
Ord (elgsblakk). Den egentlige Form 
af „ulsblakk“ er maaftee ulvsblaff. 

ult, dovnet, bedærvet; fee ul. 

Ulutta, f. Ulykke; oafaa Skade, uhel 
big eller ftadelig Gjerning. Gaarr 
over til Oluffe, Olyffe, Ulyffe 
G. N. ulukka. Je Oluttenne : til — 
ulykkeligviis. (N. Berg.). gjera få 
Ulukka: gjøre Skade. Dei fom i Oluk⸗ 
te fyre dæ: be fom til at live Straf 
berfor. 

ulukkeleg, adj. ulyffelig. 

Ulv, m. 1. en Ulv. Søndre Berg. Sogn 
og fl. (G. N. ulfr). Ellers: Bary 
Gfrubb, Graabein. 

Ulv, m. 2. Drobelen t Halfen. B. Stift, 
Gbr. og fl. (Isl. ufr.). If. Drypd 


og Huf. 
Ulvaraun, fee Krofsvid. 


ulyfta — umbera 


adj. mæt, tilfredsſtillet, fom ikke 
yft til meres ogfaa fed af en 
B. Stift. I Svm. hedder bet 

(olyfe). æte fe olyſt'e: fpije fig 
mat. De vart væl olyfte: be 
tilfræffelig fjeve beraf. 

v. a. mætte, give tilfrætfelig. 
. feg: forfyne fig vel, nyde fan 
: fom man Iyfter. N. Berg. 
adj. aaben, iffe tillanfet. 

f. Skrig, hæslig yd. 

8 (oloyves), adv. uden Tilladelſe, 
trgtigt. Han tof dæ uløyves: 
og bet uagtet han iffe havde Lov 
» Meget brugl. (If. Løyve). 
ib. u), præp. (med Akkuſ.), 1) 
mfring, rundt om. J benne Be- 
18 bedder bet oftere: kring um, 
ifring um. Udtales fort (ua at 
gentlig ſtulde ffrives umm) og 
paa nogle Eteder over til omm. 
+ um. (If. umme). — 2) igjen» 
over, ab en vis Bei. Um infte 
1: igjennem ben inderfte Dør. De 
um Munn m Nafe: igjennem 
d og Næfe. (B. Stift). Me 
um Mo: vi gik Veien over Gaare- 
No. (GSøntenfjelbs). — 3) forbi, 
jer et vift Punft. Ut um Neø'e: 
bt Næsfet. Det gjett fram um 
De gif forbi 08, fom foran 08. 
um Elva: hen over Aaen. Ulm. 
eget brugl. (G. N. um). Ogfaa 
iden; f. Er. um eit Mr: efter et 

JForlob, Um et Rid: om en 
b. — 4) om, paa, i Løbet af en 
ib. Um Morgon's um Kvelden, 
en, Binteren. Derimod figes: mæ 
'en, mæ Natta, Helg'a og fl. 

bruges „um“ ved Flertallet). — 
n, for hver eller for een (ved An- 
e af et UntaD. Det æ tvo um 
n, 2: to fom have Baad tilfam- 

Dei æ fem um dæ. Um Gan» 

for hver Gang. Nyl. og fl. Lie 
: um WUre, um Maunen o. fa 9. 

alm. Gee fyre). — 6) om, ane» 
de, vedfommende; f. Er. fnalfe 
n; be um ein Jing. Her mære 
oſtillige ſeregne Talemaader, faa- 

D'æ vandt um bæ: det er van» 
at faae den Jing, der er Man- 
Tpan. Eg æ fe um dæ: je 

det iffe, har ingen Lyft bertil. 

Sdm. Ir. Stift). Han va kje 

um bæ: ban gjorbe bet t en 

D'æ lite um dæ: det er ganffe 
eligt. D'æ ifje nofe um han: 
r ilfe noget bevendt med ham. 


Merg). vera um feg": være om ut 


umannsleg, adj. 1) ſvag af 


557 


fig, gjøre fig Umage, føge torigt efter 
noget. 


um, adv. 1) om, omfring, rundt om. 


Ofteft forbundet med et andet Ord, 
fær: kring (ifring um).— 2) tilbages 
ogfaa til Siden. fnu um, fvinge um. 
— 3) om en Omftiftelfe. byte um. 
flifte um. 3 nogle Lilfælde betegner 
bet ogfaa: forbi binanden; fualedes 
„ſtiotaſt um“ glide forbi, fomme ud af 
fine Fuger. — høyre feg um: forhøre 
efter noget. tenfje feg um: betænte fig. 
gjera um-atte: gjøre om igjen. (Hede 
ber oftere upp-atte). Han & um m 
venda: han er i Begreb med at vende. 
(Tildeels i Søndre Berg). 


um, conj. 1) om, berføm, hvis. (Træ- 


ber i Gtedet for G. N. dt). — 2 
om maaffee. Eg veit kje, um han æ 
fomen. — 3) om end, uagtet. Um 
ban va ein Gang til fo ftor. Um dæ 
va aldre fo langt 0. f. 9. 


Umagje (Smagje), m. 1) Barn, Yng- 


ling, ufuldbvorent Mennefte. NYl. Hard. 
Hull. og fl. (G. R. umagi, om Umyne 
bige). — 2) en Staftel, En fom har 
ſpage Krafter eller formauer idet. 
Jildeels i Ir. Stift i Formen Omas 
på og Qmargez (Jndr.). I Som. 
ruges bet i Ordſproget: ,D'æ Dr i 
Omagia meft”, 2: ben Uduelige flryber 
meft, gjør de ftørfte Ord. If. omags⸗ 
leg, Ømageleff. — Ordet er beflægtet 
med maa" i Betydningen: fan, for» 
maaer. Heraf Umegbd. 


UmaF, m. Umage, Befvær. (If. Mab. 


Fyre Umafjen: for Umagen. 


umaka, v. a. (4-48), uleilige, befyære, 


paaføre Umage. umafe feg: gjøre fig 
Umage. 


umafelaus, adj. 1) meget let, magelig. 


2) lidt boven, mugelig, fom ſtyer Umage. 
J R. Berg. omafelaus'e. 


umafelauft, adv. uben Umage. 
Umakeloyſa, f. 1) Magelighed. 2) Do» 


penffab, bet at man flyer Umagen. I 
Sdm. Omafeløyfe (meget brugl.). 

ræfter. 
2) baarlig, ufel, ilfe pasfende for en 


Mand. 
Umark (Omark), f. en vilb og urydde⸗ 


lig Mart; ogfaa et ufremfommeligt 
Sted med Sumper, Huler, Steenflred 
og lignende. 


umaule, ſee umogelig. 
umælug, adj. maalløs, eller fom ikke fan 


tale fulbfomment. Gjelben. 


umbarka, adj. dobbelt barfet; om La» 


ber. DB. Stift. 
mbera (aab. e), v. a. undvære, favne, 


558 


give Slip paa. Bruges fun i Infini- 
tiv med ,fann". Eg fann inkje um- 

. beran. Sv. umbåra. 

Umbod (aab. 0), n. 1) Raadighed over 
noget. Gjelben. (G. N. umbod). 2) 

Ombud, Bektilling. 

umbodfam, adj. bybenbe, herffefyg, fom 
blander fig i afle Sager og vil raade 
over alt. Gjelben. Paa Helg. hedder 
det umbøfen. — ,Gi Umbovs-Kufte", 
fpotviis om En fom blander fig i An⸗ 

- bre Sager og vil raade over famme. 
NR. Berg. Helg. 

Umbodsmann, m. Jorddrot, Godseier; 
.. egentlig ben fom har Raadigbed over 
et Jordegods og modtager Landſtylden 
af fammes ſaaledes tfær Beneficiarius. 
- (Movfat Leiglending). Helg. Ir. og 
B. Stift. N. umbodsmadr. 

Umbot (00), f. Forbedring, Forandring 
til bet Bedre; ogſaa Erſtatning, Op- 

rettelfe. Meget brugl. G. N. umböt. 

Umbrøyte, n. Forandring, ffær i en 
SHE eller Vedtægt. 

Umbyte, n. Ombytning, Omſtiftelſe; og- 
faa et Par Klædninger til at bruge 

ſtifteviis. 
umboſen, ſ. umbodſam. 
umdagien, nylig, for kort Tid, eller for 
: nogle Dage ſiden. Et næften alm. og 
- meget brugl. Udtryk. Ogfaa forfortet: 
umdaen (eg. um Dagf'en, eller fom 
man fnarere ffulbe formobe: um Da» 
ganne). I GSvenft figes vafaa: hår 
om dagen. 

MUmend, f. 1) Afmagt, hbjælpeles Vil 
ftand. Helg. (i Formen Omegd). If. 
mm og megande. — 2) Barndom, 
Barne-Ulder. Hall. (If. Umagje, Oma- 

eleff). G. N. umegö. — 3) Vørn, 
:Barneflof å en Familie, Gbr. (i For» 

- men Omegd). Isl. ömegd. 

Umfar, n. en Omgang, en Rakke fom 
aaer rundt efler naaer heelt gjennem 
aalebeg i Bogninger: en Omgang af 
Stokke (en Stok paa hver Bæg)s i 
Garn: en fuld Rad af Mafter (fra 

den ene Kant til ben anden); ligefaa 

Å Strilning om en omgaaende Rad a 
Mafter. B. og Er. Stift. — Jf. Kvarv, 

Umkvarv, Umlag, Kverv, Sneisganga. 

umfaraft, v. n. (færft, forft), fare forbi 
binanden, ikke træffe fammen, gaae av 
forffjellige Beie. Meget udbredt Ord. 
Nogle Steder misfaraft. 

umfløytt, adj. omflydt, omgivet af Band. 
Oftere fringfløytt. 

umfram, adv. besuben, foruben, ubereg» 
net. Han fekk dæ umfram (oven i Sjø» 


be). Bruges ogſaa fom Præpofitions. 


Umbev — umroma 


f. Ex. umfram Handpenganne: foruden 
Haandpengene. Kun brugeligt i de 
au Egne. I det Nordeufjeldſte 
amt i N. Berg. og Gbr. hedder det: 
oframt. G. N. umfram. 
umgangaſt, v. n. (giengſt, giekſt), om- 
gaaes, være fammen. 
Umgæng, m. Omgang. 
Umgjengje, n. Omgjængelfe. Tell. og fl. 
um-gjor(5), adj. omgjort, forandre. 
Hevder ellers umatte-gjor og uppatte 
gjor. 
umbender, adv. t fynnger Tilſtand, 
frugtfommelig. Hard. Shl. Jad. og 
faa Voſs (um bend'e). If. fremmeleg. 
uminnug, adj. glemfom, ſvag af $u- 
tommelfe. Gaaer over til ominnig 
og ominnau. G. N. åminnugr. 
umisfande, adj. uniftelig, uunbdværlig, 
fom man iffe vil mifte. I B. Stift: 
umysfande, omysfandes. 
um:fomen (aab. 3 adj. bjœelpelos, for 
tvivlet, fom feer ingen Udvet. Me va 
reint umfomne. B. Stift. : 
Umtvarv, n. en Omgang, et Lag at 
Stokke t en FJømmerbygning. Vald. 
Øbr. (If. Kvarv). G. N. umhveri. 
(Diplom.- I, 352). Hevder ellers Um- 
lag (Tell) og Umfar. 
Umlag, n. fee Umfoarv og Umfar. 
Umlaup, n. Cmløb. 
umme, adv. omme, forbi, til Ende; om 
Tiden. (Iſtedet herfor bruger man of- 
tere ,forbi", fom er et fremmedt Ord). 
umoda, adj. libt modlos, el. fom iffe 
har Yyft. B. Stift (umva, omoda). 
umogeleg (aab.o), adj. umulig, ugjør 
lig. Rba. Tell. Gaaer ellers over til 
umogele, med ov (Hard. Sogn), 
omogele (Gbr.), omole (Sbm. år. 
Stift), umaule (Nbl.). — I Judre 
Sogn betyder umogele ogſaa: over 
maade. 
umogjen (aab. 0), adj. umoden. Tell. 
umotug, modlos (= umoda). 
Umrad), f. Betankning, nærmere Be⸗ 
ſtemmelſe; ogſaa Friſt, Henſtand = 
Umrome). Ag. Stift, Ork. 


f umræ(de), v. a. (med ſeg), betanke fig, 


beſtemme fig nærmere. Tell. 
(umra feg). If. umroma. 
umreka (feg), fre umrøma. 
Umroting, f. Omsæltning, Rumfering. 
umrøma (feg), v. a. (€ -5e), rette paa 
. fine Sager, indrette fig bedre, fomme 
ub af en midlertidig Trang eller For 
legenhed. B. Stift. Me laut Imne te 
beis at me fett umrøme of8. I NYL 
figes ogfaa: umrefa feg. Sondenfjelds 
ſtges: umrar feg. 


og 


'Umrome — 


Umrøme, n. Frit, Henftand, Leilighed 
til at orbne fine Sager eller tndrette 
fig bedre. dyr eit Umrøme: for en 
fort Tid, til Hjælp for Øtebliktet. 
Meget brug!. veftenfjelbe. Andre Ste- 
ber Umrad. 

umfegja (umfete), v. a. unbfige, true 
pua Livet. Partip: umfagd. 

um fenn, lidt efter lidt; f. Senn. 

Umſkifte, n. 1) Omftiftelfe, Forandring. 
2) Ombytning, Omverling. Eit Ume 
flifte mæ Klæde: en Klædning foruben 
ben fom man bruger; et Par Klæver 
til at omffifte med. Hedder vgfaa 
Umbyte. 

Umſkot (aab. 0), n. Omſtydning; bet 
at to Kanter glide forbi binanden vg 
ikke falde fammen, f. Er. i Staverne 
paa et Kar. 

umflag, n. Omflaq, Omftiftelfe, For⸗ 
andrinag. Tildeels føndenfjelds. 

um-fnaffa, adj. omtalt. — um⸗ſnak⸗ 
Fande, adj. fom man fan tale om. 

um-(nudd, adj. vendt, ombreiet; ogſaa 
forvandlet, omfliftet. 

Umfnuing, f. ØOmbreining, Omvenden; 
ogfaa Omvæltning, Foritgrrelfe. 

Umforg, f. Omforg, Ombu. 

Umfløytina, f. Omftødelje, Omſtyrtning. 

Umſut, f. Omforg for at holde noget i 
Orden; ogf. Betymrina. 

Umfyn, f. Omhyggelighed, Opmarkſom⸗ 
bed. NHL. og fl. (81. umsjön). 

utfynleg, adj. omhyggelig, forfigtig, 
opmærfjom. Nbl. 

Umtal, n. Omtale. (Næften ubrugl.). 
Umtals-øl, n. Gjæftebud i Anledning 
af en Jorlovelfe, eller egentlig en Same 
menfomft for at afgjøre be Forlovebes 
Anliggender med Henfyn til Bofted, 
Flytning 0. f. v. Sbm. 

Umtanfje, m. Betænkning, det at man 
tænter fig om. Gjelden. 

um:vend, adj. ømvendt, forandret. 

umvita, befvimes fee uvita. 

Umvoling, f. Sftandbfættelfe, Tilrebelfe. 
Hevder ogfaa: Umvola og Umvolfla, 
f. (B. Stift). Nogle Steder Umve⸗ 
ling. See vøla. 

umæelt (omælt'e), adj. ikke opmaalt. 

una (aab. u), end; mon? (f. muna). 

una (aab. u), v. n. (c-te), trives, be» 
finde fig vel, være vel tilfreds. Sogn, 
Nog. I Tell. hedder det: one. Han 
oner bær infje. G. N. una. 

unaleg (aab. u), adj. behagelig, bygae- 
lig, fom man befinder fig vel ved; tfær 
om et Sted eller en Gaard. I Tell. 


onaleg. 
Unes (for Unmb?), n. Uvæfen, Uorbens 


Undaelde 559 


ogfaa Utøt. Fell. Udtales ogf. Uno 
(anb. 0). 

unædig (onmbig'e), adj. urolig, fløten. 
be, firigende; om Børn. N. Berg. 

unærpe, adv. overflødigt, t uhyre for 
Mængde. Sogn. 

unda (for unban), præp. og adv. 1) 
ned fra, ub fra, ub af Beten for. Med 
Dativ, f. Er. unda Fofs'a, >: nedad 
fra Fosſen. Gaaer over til undar 
(NHL) og unna eller onna (Tr.). G. 

- M. undan. — 2) adv. børt, tilfibe, af 
Veien, ud af Rummet. Mere alm. og 
meget brugl. (Sv. undan). Fat dæ 
unda: tag bet bort (nemlig af Beten 
for noget fom ffal lægges ned). fyringe 
unba: løbe bort (fra noget fom fom- 
mer efter efler trænger tnd paa). — 3) 
nedb, nedad, ned af en Bakte; ogſaa 
nedad en Ely, med Strømmen. Dæ 
halla unda: bet hælber nedad. Oafaa 
med Objeft (Dativ). unda Bakka: 
ned av Baffen (modfat mote). unda 
Straum'a: ned ad Strømmen. (Meget 
brugl. i B. Stift). Ligeſaa: ,unda 
Sol'enne“, 2: efter Solens Ganq, til 
Høire (= rettføles). — I den førfte 
Betydning er Begrebet noget forfljel- 
Ugts faalebes: a) bort fra et neden- 
under beliggende Punkt, ned fra Un- 
berfladen. Dæ dryp unda Ufs'a (ned 
fra Tagftjægaet). Han fom unda Benka, 
9: ben fom frem fra fin Plads under 
Bæntens f. Er. om en Kat. (Det for» 
bolder fig ſaaledes til „under“ ligeføm 
ovan til over). — b) bort fra noget 
fom fljuler ingen. Sora fom unda 
Fjella: Solen git op, eller vifte fig 
over Fjelbet. Me rodde te me felt Nes'e 
unda Holma (indtil vi funde fre Næs- 
fet bag Holmen). De ftenb unda: bet 
fiitter frem, ræffer ubenfor. — c) bort 
fra noget fom nærmer fig til Tingen 
effer følger efter famme. Det gjeff unda 
oſs: be gik fra os faa at vi ikke kunde 
naae dem. Saaledes ogſaa fiqurlig, 
f. Er. ,be feg unda“: frabede fig no- 
get, bede om at blive forffaanet. „ſleppe 
unda”: blive fri, flippe bort, undaaae 
en Vare effer Uleilighed. — En egen 
Forandring af Grunbbegrebet vifer fig 
i Talemaaden: „ala unda“: 2: tillægge 

nel af; ligefna „leggje unda“, f. Er. 
i go' Syr te leggje unda, 2: en god 

Ko at tillægge Ingel af, en Ko fom 
bar gode Kalve. N. Berg. 

undadregjen, adj. bragen tilfibes ogſaa 
. frembragen af fit Skjul. 

Unda:elde, n. Affødning, gugel, ungt 
Kvæg af en vis Art. Skal bruges i 


560 


Sr. Stift. (Af Jalemaaden: ala unda). 
Isl. undaneldi. 

undafaren, adj. bortfaren, reiſt i For- 
vertens fangt rub. 

undabavd, adj. bragt tilfibe, lagt ub af 

eten. 

undafomen (aab. 0), adj. langt fra- 
fommen, for bar faaet et Forſpring; 
ogſaa undfommen, fluppen fri. 

Undalebeit, f. underleg. 

Undamun (aab. u), m. Forfpring, Af- 
ftand fra En fom kommer efter. JOrk. 
Mndamæn. 

Undaſkot (aab. 0), n. Fraſtydning; en 
Iden Fifteftitm, fom har adflilt fig 
fra eller gaaer forud for en ftørre Hob. 


* erd. 
undatifjen (aab. i), adj. borttagen, 
lagt tilfibes ogfaa undtagen. I fidfte 
Filfælde bedder bet tilbeels: undata⸗ 
Fande. Snfje undatakande: intet und⸗ 


taget. 

Undærl, m. Middagsmaaltid; eller egent» 

. lig et Maaltib , fom bliver holdt fort 
efter Midbag (omtrent KI. 3). Fell. 
(If. Non, Ikt, Of). Meft i beftemt 
Form (nbæl'en), dog ogfaa med 6 
(te Undals). I NHL figes Undel, m. 
om bet Foder fom man giver Kvæget 
ved Middag. Ordet agjenfindes i be gamle 
Sprog i en anden Form. N. un- 
dorn, undurn. Ang. undern. I fven- 
fle Dial. under, undun. J danſte: 
Unden, Unnen. 

Undel, Mivbags-Foder; f. Undal. 

Under (Und'r), n. og f. et Under, en 

- forunderlig Sing. 

under, præp. og adv. under. Hedder for 
bet mefte unde, og ubtales ogfaa: 
onde, onne. G. N. undir. Gtyrer 
Dativ i Begrebet af en Forbliven paa 
Stedet, og Akkuſativ ved en Vevæ- 
gelte HI Stedet. Begge bisfe Begre⸗ 
er findes fanlebes ved enhver af Or⸗ 
bets Betybninger, hvoraf bde vigtigfte 
eres 1) under, nedenunder, paa eller 
til et lavere Punkt. Meget ofte fam- 
menfat med ned (neunbe) og upp 
(*punbe). — 2) indenfor, nærmere imed 
Mivten. Ofteſt fammenfat med inn 
(inn unde). Ogfaa: nær ver, heni- 
mob (ifær i Udtryffet: unde Land). 
— 3) bag ved, i Sfjul afs f. Er. un- 
be Fjel'e. Hedder viteft: atr- unde. 
(If. undba). — 4) i Ens Bold, under 
Ens Raadighed. — 5) under et vikt 
Maal eller Tal, lavere, ringere, mine 
dre end. I dette Filfælde hedder bet 
fædvanlig under” og ikke „unde“; faa- 
lebes ogſaa Å Summenfætnings f. Er. 


unbafaren — 


unbderfam 


Unbermann, Undermal. Ligeledes føre 
bindes bet i benne Betydning almine 
belig med Akkuſativ og iffe gjerne 
med Dativ. — Som AYvdverbium bru- 
es bet i forffjellige Talemaader, faa 
om „ga unde": gaae under, gaaei 
Skjul; ogfaa ſynke. ,butfe unde": 
dykke, Mule fig under Bandfladen. 

Underbretdfla [Undebresle), £. Under 
tæppe paa en Seng, Tæppe at ligge 
paa. B. Stift. (Ef. Koitel, Fjeld). 

underbudd, adj. forfynet fra Begyn 
belfen eller fra Grunden af, vel id⸗ 
ruftet, fom har noget at løbe paa. 
Det æ vær undebudde: be have engvd 
Beholdning til at tage af. Fell. 

Underfil, m. og I. ben næftbøiefte Knegt 
i Kortfpil, ben anden Stifter i Syil 
let. (Modſat Overfil). Hedder ogfaa: 
Halvefilen (Sondre Berg.), film 
(Tr. Stift), Uvisſa (Tell. og fl). 

Undergæng , m. Unbergangs eller of- 
tere: Nedtrykkelſe, Ruin, fort Tab. 

undergiven, adj. unbergiven; ogfaa taa⸗ 
lig, rolig (refigneret). 

Undergiær, f. Unberlag ved Lappen i 
et Bryggerfar; Noftebjerte. B. Stilt. 

underjorſk, adj. underjordiff. Tildeels 
i B. Stift. Ellers ſiges Undejors 
folf, og i Rbg. Undejærsfolt. 

underflær (unbeflmr'e), adj. lar i 
Grunden.  Giges ellers om Luften, 
naar ben er flar oventil, medens den 
nedre Luft er fuld af forbigaaende 
Uveirsſtyer. 

underkomen (aab. 0), adj. undergiven, 
kommen i en lavere Stilling. 

Underlag, n. Grundlag, Underlag. 

underleg, adj. underlig. beſynderlig. 3 
B. Stift: undaleg*e (G. N. undar- 
legr). Heraf Undalegbeit, f. undere 
ligt Filfældes fær om en Sygdom, 
hois Aarſag er vanffelig at vide. Ei 
Undalebeit ta Marfjenne: en GSyg- 
dom, fom anſees foraarfuget ved op 
fligende Dunfter af Jorden. N. Berg. 

underlege (undale'), adj. unberligt, paa 
en befynderlig Maade. 

Undermant, f. fvagere Kræfter. ha Un- 
bermagt'a: være (vagere end Modfian- 
beren. 

Undermann, m. Undermand. 

Underplagg, n. Kladningsſtykke at bru- 

e under et andet. Saaledes ogſaa 
nderflæde, Unbertrøya, Underbrok 


og fl. 

Underrøt (aab. 9), n. Forraadnelfe i 
Grunden eller ved Roden, tfær i Kor 
net paa UAgeren. 

underfam, adj. forundret; ogſaa til 


ufort, adj. n. 1) ufremfommeltat, fom 
e fan befares. oiſt vanfleligt, 
itfe Fan befares. 2) hoiſt ſteli 
neppe giorligt. telja ufort: fraraade 
noget paa Grund af Vanſtelighed. 
Ugagn (Ogagn), n. Unytte, Tab, Ska⸗ 
e. Se Ugagns: til Spilde, til Unytte, 
Hedder eflerés te Ugangs, og Ogangs. 
Ugg, m. 1) Torn, Braad, Pigs f. Er. 
paa enfelte Iræer. Ork. og (Ellers 
kaldet Odd, Nal, Brodd). — 2) Bor⸗ 
ſter, Manke eller Rad af ſtive Haar. 
Buſterud. ſeta upp Ugg'en: reiſe Haa⸗ 
rene, viſe Tegn til Hidſighed; om en⸗ 
felte Dyr. (If. Uagje). — 3) Larver 
af Myg, 
Berg. (fjelben). |. 
Uggje, m. (FI. Ugaa, 1), Finner paa 
ifte, Rad af Svømmefjædre paa Ryg⸗ 
gen effer Bugen. N. uggi. Met 
rugl. i Fleertallet. 
ugg (Uag'er), n. Bekymring, REng⸗ 
elje, Uro i GSindet. Sogn. (GL 


uggr, m.). . 
ugjor(5), adj. 1) ugjort, ikke fuldført. 
: 2) umoben, om Frugt. (S. gjor). 
Unjær, f. 1) Uftif, flet Adfard effer 
Raneer. 2) Ugjerning. 
Ugjærsling, m. umoden Frugt. Sogn. 
ugjæveleg, adj. ufømmelig, uanftændig. 


uglad, adj. bedrøvet. Han gjor” fe 
mænge oglade: han gjorde ikke mange 
JFortræd. N. Berg. 

ugløymande, adj. uforglemmelig. 

ugodsleg, adj. ublib, barft. I Tell. 
hedder det ugoſkleg. I Sogn fore» 
fommer unotle, 2: fiygt, hæsligt. 

Ugras, n. Utrud, unyttige Bærter blandt 
Kornet. 

ugrætande, adj. fom iffe græder. Ein 
tunna fje halde ſeg ogrmtande: man 
funde iffe afholde fig fra at græde. 
N. Berg. 

ugrei(5), adj. utrede, forviflet. — Ugreia 
(Ogreidbe), f. Urede, Forvifling. 

Ugu, pl. af Auga. (Dr). 

Ugur, (en Fil), ſee Auger. 

Ubam, n. Ubeld, Ulyffe, tfær i Kvaæg- 
avlen; det at man mifter Kvrg. Sogn. 
I Stm. Ohæmina. 

ubamleg, adj. bæslig, utæffelig, ubeba⸗ 
gelig. NYl. (If. bamleg). 

ubeil, adj. ufund, ſtadelig for Helbre⸗ 
bens (før om bebærvet Korn og Frugt. 


ubentelege (ohæntefe), adv. ubyre, uden 
Maade. B. Stift. 

Uheppa, f. Uheld, Ulyffe. Hedder og- 
faa Obeppe (Tr. Etift), Oheppne 
(Sdm.). 


fmaa Dyr i Vandet. R. 


655 


ubeppen, adj. ubelbig, ikke lykkelig. (If. 
heppen). G. N. üheppinn. 

uhorveleg, ad'. uſedvanlig, umaadelig. 

Ogſaa adv. uhyre, overmaade. Tell. 

uhuga, adj. modlos, uden Lyſt. 

ubugleg, adj. ubehagelig. 

Ubyggje, n. Ubehagelighed, Fortræde⸗ 
lighev, fjær i det buuelige Livz ogfaa 
utilfrebsked, - Misfornøtelfe. Hedder 
ellers  Obyggjelfe, n. og Ubug: 
pvr — dj. ubehagelig, ubyggett 

ubyggjeleg, adj. ubehagelig, ubyggelig; 

ubygt, adj. n. bebagell t. Sogn. 

ubyrjen, adj. ureenlig, (luftet, ſtjodes⸗ 
los. Attre-Sogan. — Maaftee før uhyre 
ben (Itgefom vyrja for vyrba). 

ubøveleg, adj. upasfende, ubekvem. 

ujamn, adj. ujævn; ulige, uftabig, fom 
fommer ſtodviis. 

UPaup, n. Ufjøb, ufædvanlig dyrt Kjøb. 
(Oftere: Utjøp, Okjop). 
ufjend, adj. 1) ufjendbt, ubefjenbt. 2) 
Femmed. fom iffe fjender Stedet eller 

Gelftabet. - 

Ufjura, f. Uorden, ufømmeligt Livs 
ogfan et uordentligt Menneſte. Man- 
bal (meget brugl.). „gie feg i Ulju- 
ra": forfalbe til et wnorbentligt Liv. 
(S. følg.). 

ufjuren, adj. uorbentlig, ufømmelig. 

Maaſtee før ubjurden, ubyrden Gr. 
ubyrjen), ligeſom fljur for ſtyrd. 

ufjømt, adj. n. uftemfommeligt; utile 
gjængeligt. Tel. 

Ufjøre, f. Forvirring, Røre. Tell. 

utlædd (oflædb'e), adj. uftædt. 

ukomen (aab. 0), adj. iffe fommen. 
ufravd, adj. ufrævet; frivillig. 

Uffe, m. en Ore. Om en Fleerhed eller 
Mangde ſiges tilbeels „AIkſne“, boilket 
ellers maa anſees fom et andet Ord. 
G. N. uxi og yxn. If. Stut, Bol, 
Fjor. 

Uku (for Bulu), fre Bifa. 

ukunnug (ofunnig), adj. 1) ufynbig, 
uvidende. 2) ubefjendt. 

utvafs, adj. ſlov, ifte hvas. 

ufvilt, adj. n. brat, baffet, om et Sted 
vor Belen er tung overalt, og hvor 
ber iffe er Leilighed til at hvile. Man- 


at. 

utvæm, adj. ubefoem, uftiffet. GSjelben. 

ul, adj. væmmelig, bovnet, bedærvet, 
nær ved at ruaadne; om Madvarer. 
Gjelden, undbtagen i Neutrum: ult. 
Soan, Hall. Gbr. (Ellers ulna). I 
fyenffe Dial. ulen, og ult. — Heraf 
Ule, Uffe, ulna. 

Ula, f. en Ugle. Bruges fun fammen- 
fat, fom Kattula, Bergula. (Det 


562 


iffe endnu har lært noget. N. Berg. 
I Svm. Onæming. 

unøydd, adj. utvungen; frivillig. 

upp, adv. op. (G. N. og Su. upp). 
Ordets Betydning er forffjellig og til» 
deels vanftelig at beftemmes; bet bru- 
ges faalebes med Begrebet af: 1) en 
Gtigning eller Bevægelfe opad; f. Er. 
foma upp, o. f. v. Ogfaa en Udsi» 
belfe. blaaſa upp: opblæfe. trutna upps 
bovne. — 2) en Tildannelſe, Bearbei- 
belfe, Jftandbringelfe. J VForbindelfe 
med Berber, fom varma, banfu, rydje, 
tæmja, læra o. f. 9. — 3) en Fuld⸗ 
endelfe, Slutnings ogfaa VTilintetgjø- 
relfe. Dei ba ſtore upp: be have faa» 
ret alt fit Korn. (I. av). Ligeſaa: 
eta upp, briffa, oyde, tæra, brenna o. 
f. 9. — 4) Opluffelfe, Aabning. Med 
Berber fom: fm, lata, løyfa, fljera, 
brjøta og fl. — 5) en Filvetebringelfe, 
Opføgelje. Med Berber fom: leita, 
fpyrja, finna, tenfja. Ogfaa en Ope 
regning. (Med telja, lefa, flriva og 
fl). å upp-atte, ſom beteqner en 
Gjentagelfe. — I Sammenfætning med 
enfelte Præpofitioner bruged bet ogfaa 
iftebetfor uppe (oppe); ſaaledes: uppe 
fyre, 2: op førs ogſaa: oppe før, ved 
Siden af. upp-mæ: opad, langs med, 
ogfaa oppe ved. If. upp, uppi, 
uppunder. 

Uppal (af ala), n. Opfoftring, Opdra- 
gelfe. Hedder paa nogle Steder Upp: 
øle J vmrt Uppal: t vor Ungdom, 
ben Tid ba vi vorede op. 

upp=alen, adj. opfoftret, opdraget. Me- 
get brugl. (G. N. uppalinn). Ho va 
bær bar fodd at uppaln. 

upp-atte, adv. 1) op igjen; f. Er. om 
en NReisning efter et Fald. — 2) om 
igjen, atter, paany. Alm. og meget 
brugl. Hertil: uppatte-bunden: ind⸗ 
bunden paany. uppatte⸗-gift: gift 
tgjen. uppartebavande: værdt at 
gjentage. uppatte-havd: gjentaget, op- 
rippet, omtalt oftere. uppatte-kalla: 
opfaldt (efter End Navn). uppatte: 
nya: fornyet, forynget. uppatte-fett: 
opfat i en ny eller bedre Form. upp- 
atte-ftaden: opftauet tajen. uppatte: 
taFande: værdt at gjentage eller om- 
tale. 

upp=æ2, præp. 1) paa, op paa (til Ste» 
bet). Med UAffufativ. — 2) opve paa 
(paa Stedet). Med Dativ. G. N. 
uppå. Bliver ellers almindelig forfor. 
tet til pa" og faaer ba forffjellige 
andre Betybdninger. (See par). 

uppbard (bort), adj. optærftet. 


uneydd — uppi 


upp=blærfen, adj. opblæft, ubfpændt. 

upp=broten (aab. 0), adj. opbrubt. 
Uppbur (aab. u), m. Gtigning, Hoide; 
GStørrelfen af en opftablet Hob. Svm. 
(Af Talemaaden: bera upp). De va 
myfje i Uppbura m lite i Follingjenne 
(om Kornet), 2: bet fyldte et ført 
Rum i Laden, men gav lidet af fig I 
Jærfiningen. If. Ruv. 
upp=dregjen (breien), optrutfen. 
uppe, adv. 1) oppe, paa et høiere Sted, 
N. uppi. Ellers: over Horizontm 
(om Solen og Maanen), over Bandet 
(om Evømmere), i Vandfladen (om 
Fit). — 2) oppe, paa Fodderne, ille 

i Seng. — 3) opluffet, aaben. 

Uppefeta C(aab. e), f. Oppeſidden, dt 
at man er oppe om Natten. Ofte 
Uppeſiting, f. — Ei Uppefitar-Ratt: 
en Nat da man fibber oppe. 

uppseten, adj. opædt, opfpitft. 

upp:ette, adv. opad, opefter. 

Uppenju, f. Bagftrøms fre Evja. 

Uppfar, n. noget fom ftiger ops iſet 
om be fmaa Bobler og Hvirvler I 
Bandflaben, fom vife fig over en frem 
ftrømmenbde Fifteftitm og tjene til Mar 
fe for Fiſteren. Tr. Stift. Hevder el⸗ 
lers Avgjær (Fofen), Ar, Sild⸗yr 
(Edm.), Rov (Sbl.). 

Uppfinning, f. Opfindelfe. 

Uppflot (aab. 0), n. Opflyben. 

upp⸗gardd, adj. 1) opgaaen. 2) op 
frosfen, opfvulmet. 3) opbrænbt; om 
Hufe. N. Bera. (Bedre uppgjengjen). 

Uppgænga, f. Opgang, Opftigen. 

upp=given, adj. bjælpeløs, forloren, 
fom bar givet tabt. (Sjelben). 

upp=gjor(d), adj. 1) opgjørt, færdig. 
2) oprebet, om en Seng. 3) opſtaa⸗ 
ren, reengjort; om Fill. 

Uppbald, n. Ophold, Standsning; en 
rolig Stund imellem GStormbyger eller 
Jlinger. — Heraf uppbaldig, adj. 
om Veiret, naar det er ftille eller tørt, 
ſaaledes at bet iffe regner (f. uppljøs). 

Uprbav, n. Ophav, Begyndelfes Aar 
fag. (G. N. upphaf). Heraf Upp: 
bavsmann. 

upp=bavd, adj. 1) opfat, bragt øy; 


ogſaa oplutfet, aabnet (af hava). Å * 


forbotet, bævet, ophoiet (af bhevja). 


eff. 

Uppbelde, n. Opholb, Underholdning, 
Næring. G. N. uppheldi. 

uppbegd (høgt), adj. forhøiet, opleftet. 

upp⸗i (forfortet 'pi), præp. op i (med 
Akk.); oppe i (med Dativ)s ogſaa: 
til; f. Er. Dæ vart upyi inkje: del 
blev til intet. Forhen forklaret under på 


uppflædb — Upptak 


uppflædd, adj. udftyret med Klæder. 

Uppfoma (aab. 0), f. 1) Opkomſt. 
(GSjelben). 2) Kilde, Banditrøm fom 
fpringer op af Jorden. Sogn og fl. 
men bedder ellers: Ufoma (Vifter), 
Ofome (nogle St), Møfome, vo 
(Sdm.), hvoraf Mkomevatn, n. Kile 
bevand. 

upp=tuva, adj. hei i Midten, ophotet 
(fonver). Vell. fe kuva. 

upp-Foidd, adj. opgjødet. Jad. (ſ. 


a). 

Upplag, n. 1) Oplag, oplagt Hob eller 
Forraad. 2) Unlæg, Grundlag, Plan; 
ogſaa Begyndelſe (i Modſaetning til 
Redlag). 2) Anlæg i figurlig For⸗ 
ſtand; Aandsretning, Tilboielighed. 
Han beve eit godt Upplag: han har 
gode Unlgg. B. Stift. 

upp:lagd, adj. 1) oplagt, opfat. 2) 
anlagt, begyndt, grundet. 3) oplagt 
til noget, ſtikket, findet. 

Uppland, n. Spland, Hoiland, indre 
Deel af Landet. (Jfær om de øverfte 
Diftrifter i Agershuus Stirt). 

upp=laten, adj. opladt, opluffet. Hed⸗ 
ber ellers uppliten (aab. i). 

Upplending, m. Oplænving, Indbygger 
af Oplandene. upplendte, adj. op⸗ 
landft. (Sjelden). Upplendjika, f. 
Kvindfolf fra Oplandene. 

Upplengja, f. Stof byorpaa en Fjele- 
væg nagles faft (= Saumflm). Sogn 


og fl. 

upplett, adj. letflyet, fri for Regn (f. 

upplios). 

uppljos, adj. opflaret, letffyet, ter (om 
Luften); faalebes at bet iffe regner 
efler fneer. Uppljoft Ber: Opboldspeir. 
Ein uppljos Hk: en GStund ba bet 
ikke regner, et Ophold imellem Ilin⸗ 
gerne. Søndre Berg. Ellers meget 
ubbredt i Formerne: uppljøs'e (M. 
Berg), uppløs (Foſen), uppjoft 
(Sæd. Tell.), uppjøft (Ørf.). Heraf 

.  Upplyfe. 

Upplut (aab. u), m. 1) ben vverſte 
Deel. 2) Undertrøte, Snorliv. N. 
Berg. (81. upphlutr). 

Upplyfe, n. Opflarelfe i Luften efter 
en Regnbyge; Opholb, Melemrum 
imellem Slinger af Regn eller Snee. 
N. Berg. (f. uppljos). 

uppsloft, adj. oplutffet. (Derimod upp- 
leſen: oplæft). 

upp-moælt, adj. opmaalt, afmaalt. 

upp:or, præp. op af (f. 01). Gaaer 
over til: uppo, por, pos uppur, pl. 

upp-razdd, adj. forlegen, blottet for en 
nødvendig Ting; fluffet ved at favne 


563 


noget fom man har gjort fiffer Regnin 
paa. Et temmelig alm. og meget brugl. 
Ord. — Ne fto upprdde fyre Berk» 
ty: vi maatte opgive Arbeidet af Man» 
- gel paa Bærktøi. 
upp-rtfen (aab. i), adj. opftaaet. 
Uppriting (aab. å), £. Opregnelfe. 
upproten (aab. 0), adj. ganffe for» 
raadnet. 
Upprynning, m. Spire (Renning). 
æv 


Uppfæt, n. Øpfætning; Sted hvor Jæg- 
ter jættes paa Land. Helg. I Fr. 
Stift: Uppſet. (Isl. uppsåtr). 

Uppfet (aab. e), n. 1) Opfætning (f. 
Uppfnt). 2) et Bædbemaal. B. Stift. 
3) Aftagt, Foderaad. Jed. (Ellers 
Folga, Kor, Livaure og fl.). 

upp-fert, adj. 1) opfat, opftiflet. 2) 
flibt, bvæsfet. 3) opbragt, opirret. 

Uppſkoka (nab. 0), f. nybrygget ØL 
det DI fom bliver øft paa Tonden af 
Gjæringsfarret. B. Stift. I Ork. 
Uppſkuku. (Af: flafa upp). 

Uppſkot (aab. 0), n. Opſtydning; Ban» 
dets Opftigelfe ved Froſt. Rbg. 

Uppfkrift, f. Optegnelſe; Notits. 

Uppſlag, n. Opflag, det fom ſlaaes op 
(pan Klæder, fær paa' Wrmerne). 

uppſod (aab. o), n. Opſydning, Op⸗ 


og. 

uppeſtaden, adj. opftaaet (af Sengen). 
Dat. uppftiden (aab. å). 

Uppſta(d) gogn, f. Opftandervæn, et 
Slags gammel Vaverſtol, fom fættes 
op til en Bæg, faaledes at Bæven 
bænaer lodret nedb. Nhl. (If. Upp 
ftobe). 

Uppfta(d)mund, n. ben Tid da man 
pleier at ftaae op om Morgenen. = 
Rismal). N. Bera. 

Uppita(d)roff, m. Opftanderrot. 

Uppftapp, n. frosjent Band ovenpaa 
Sfen. Jndr. 

Uppftode (uab. 0), f. 1) Øpftaaen, 
Reisning. 2) et Slags fmaa Læver- 
fote. Tell. (Uppftoe). Forffjelligt fra 
Uppftagogn. 

Uppſtoding (Uppftying), m. baardfros⸗ 
fen Snee, fom ikke brifter under Fo— 
ben. NHL. (Ellers Skare, Harang). 

Uppfyn, n. Aaſyn, Anfigt; Unfigts- 
træf, Blit, Mine. YUg. Stift. (Sv. 
uppsyn). 

Upptaf, n. 1) Øptagelfe. (Ejelben). 
2) en Cevning, noget fom ligger efter 
Gi. Gr. af Ho paa Marken); egentlig 
bet fom man tager op. 3) en Deel af 
et Vers; to eller fire Linier, font danne 
et viſt Affnit i Noderne eller Melo- 


36* 


564 upptifjen 


biens ligelebes et vitt Afſnit i Spillet 
til en Dands. N. Berg. Eit Vers mæ 
try Upptak: et Bers fom beler fig i 
tre UAfinit, eller hvori Melodien for» 
andrer fig tre ange. En GSlaatt har 
fædyanlig to, og tilbeels tre „Upptak“. 
If. Bend, Lime, Speltak. 

upyp:tifjen (aab. i), adj. optagen. 

upp-truten, adj. høynet, opfyulmet. 

upp:um, præp. Op om; op forbi, over. 
Forfortes til ”pun. Hertil: pum-rjort, 
2: opredet (f. gjera). 

upp-under, præp. op under; oppe un» 
ber, og fimpeltben: under. Forkortes 
til *pundes t Fr. Stift: pund og 
punn, hvilfet ofte bruges tftedetfor ,un- 
der“z ſaaledes: frampund (frem une 
ber), nepund (neden under). 

Uppvoffir, m. Opvært. 

upp=yve (aab. y), præp. op over; oven 
over. Forfortet ”pyve. 

Uppøle, n. Øpfoftring (f. Uppal'). 

upp⸗oſt, adj. ophidſet, opflammet, op 
brufenbe. See fa. 

Ups, brat Slippes fre Ufa. 

Ur (Urd), f. Steengrund, Steenbanke; 
en Plan eller Sfraaning fom bannes 
af et Lag af fore Stene med liden 
eller ingen Jord imellem; ogfaa om 
en Mark, fom er meget fuld af Steen. 
Alm. og meget brugl. bog i noget 
forffjellig Form, nemlig Ur (meft alm.), 
Urd (Tell.), Or (Sogn, Foſen, Helg. 
og fl.). . N. urd. Sr. Loftur. — 
Hertil mangfoldige Stedånavne. 

Ur, m. en Fiſt, fee Auger. 

Ur, n. et Uhr (SKlokka). Nyt Ord. 

ur, præp. af, udaf (=0"). Ofte forfor» 
tet til u (utu, uppwu). 

Urd, f. 1) Uraad, flet eller ffabeligt 
Raad. (Orad, Urm). 2) Mangel, 
Feil, Jorfømmelfe. Ir. Stift t Formen 
Ørm. 3) Umulighed. (Hall. Bal. 
Hedm.). Dæ va reint Ur te foma 
fram: det var reent umuligt at komme 
frem. (I B. Stift: Da va 'fje Nm). 
GS. Rud. 

urardd, adj. 1) uforberedt, iffe iſtandſat 
efter foriynet. 2) ubeftemt, toiviraadig. 
Ork. (ormpb). 

utmdig, adj. uforiynlig, forfømmelig, 
fom ikke tager be nødvendige Forholds» 
regler. B. Stift. 

urein (orein), adj. urcen, uflar; oafaa 
farlig, ffadelig. Urein Sjø: et Kars 
vand fom er fuldt af Skjær og Ban- 
fer. Oreine-GSjufdbom: veneriff Syge. 
(MN. Berg.). 

Urett (Ørett), m. Uret. Å 

Ur1(8), Ovid, f. et Uvetrs Sneefald el- 


— uſedd 


fer Froft, fom indtræffer paa en ude 
feilig Tid. If. Orykk. 

urliten, meget liden; f. ørliten. 

Urmart, f. ftenig Jord, Mart fom er 
meget opfyldt af Steen. 

Uro (Oro), f. Uro, Ufred. 

uroa (0106), v. a. (a-a), forurolig, 
forvolde Uro, hindre En fra at hvile, 

uroleg (orole), adj. urolig. 

Urot, f. Ufrub; ond Nod. 

utfmæ, f. ørliten. 

Urt, f. 1. Urt, Plante. (Sjelden). 

Urt, f. 2. Drøv, Drøvtygning. (Nor 
benfjelds). tafe upp Urt'us gylpe og 
om K9æg. Sdm. 

urta, v. n. (-4), tygge Drøy, om 
Kvæget; ogfna ade langfomt. Nor 
denfjelds, ogſaa Som. og fl. (Rogle 
St. yrte, orte). I be fydlige Egne 
bedder bet: jorta. 

Urtaſtrauꝛ, n. en Smule Fover til at 
tygge Drøv paa. Svm. (Paa Helg 
Urtftrm). 

urudd, adj. uryddet.  Hedder efers 
uvydd”e og orydd (aab. 4). 

ur⸗ung, vderft ung. Helg. 

uvut, adj. meget ſtenig, opfylbt af 
Gteenbanfer (Urer). Hedder ellers: 
urdutte (Vell), uvette (B. Stift), 
orette (Sogn), orætt (Helg. og Å). 
G. N. urdöttr. 

Urve, f. en Lokke eller Stroppe af Toug, 
fom er befæftet indvendig i en Seil: 
baad og tjener til at fæfte Bantene i. 
Svm. Nom. (Har nogen Lighed med 
det foranførte Ora og Orveld). Ii 
Isl. urga, en Rem. — I Sm. ſiges 
ogfaa Urve for Urga, 2: Orgel. 

urven, adj. forftyrret, fom feer forvirret 
ub. Indr. (Ellers oren). 

Urvillbær, fee Orbær, 

uvydleg, adj. urybbets fee orybig. 

uryggjeleg, f. 1949ja. 


urcedd, adj. tryg, fiffer, ubefymret, 
Meget brugl. (I be nordlige Egne: 
orædvd). 


uvøynd, adj. uprøvet, uforføgt. 

uvøyvd (oroyvd'e), adj. urørt; fom man 
iffe har beayndt paa. 

Ufam, n. UÜenighed, Uſamdragtighed, 
Kiv og Strid (ifær imellem Wgtetolh). 
B. Stift. J Sdm. Ofam. Ellers 
bruges bet ogfaa i en færegen Form: 
Ufamda, m. (Nhl.), Ofamda (Ort). 
If. Sam og fæmja. 

ufamde, adj. pl. uenige, uforligte 
(Sjelden). Hedder ellers ufams. Hal. 
og fl. (580 ösamr). 

ufams, ueens; f. forrige. 

ufedd (ee), adj. ufeet, ubeſeet. 


"Umrøme — 


Umrøme, n. Frift, Henſtand, Leilighed 
til at ordne fine Sager eller indrette 
fig bedre. Yyr* eit Umrøme: for en 
fort Tid, til Hjælp for Øtebliftet. 
Meget brugl. veftenfjelbs. Andre Ste- 
ber Umrmb. 

umfegja (umfete), v. a. unbfige, true 
paa Livet. Partip: umfage, 

um fenn, lidt efter lidt; f. Senn. 

Umſkifte, n. 1) Omftiftelfe, Forandring. 
2) Ombytning, Omverlinq. Eit Ume 

. fitfte mæ Klæde: en Klædning foruden 
ben fom man bruger; et Par Klæver 

. til at omffifte med. Hedder ogfaa 
Umbyte. 

Umſkot (aab. 0), n. Omflybnings bet 
at to Kanter glibe forbi binanben og 
ikke falbe fammen, f. Gr. i Staverne 

. paa et Kar. 

Umflag, n. Omflaq, Omfiiftelfe, Fore 
andring. Tildeels føndenfjelds. 

um-fnaffa, adj. omtalt. — um⸗ſnak⸗ 
kande, adj. fom man fan tale om. 

um-fnudd, adj. vendt, ombretet; ogſaa 
forvandlet, omfliftet. 

VUmfnuing, f. Ombreining, Omvendens 
ogſaa Omvæltning, Forityrrelfe. 

Umforg, f. Omforg, Ombu. 

Umfløyting, f. Omftøbelfe, Omftyrtning. 

Umtfut, f. Omforg for at holde noget i 
Orden; ogf. Befymring. 

Umſyn, f. Cmhyggelighed, Opmarkſom⸗ 
hed. NHL og fl. (Isl. umsjön). 

umfynleg, adj. omhyggelig, forfigtig, 
opmærtjiom. Nhl. 

MUmtal, n. Omtale. Maſten ubrugl.). 
Umtals-øl, n. Gjæftebud i Anledning 

af en Forlovelfe, eller egentlig en Same 
mentomft for at afgjøre be Forlovedes 

- AUnliggender med Henfyn til Bofted, 
Flytning o. f. v. Sdbm, 

Umtankje, m. Betankning, det at man 
tænter fig om. Sjelden. 

um⸗vend, adj. omvendt, forandret. 

umvita, befvimes fee uvita. 

Umvoling, f. Sftandfættelfe, Tilrebelfe. 
Hevder ogfaa: Umvola og Umvolfla, 
f. (8. Stift). Nogle Steder Umve⸗ 

ling. See vøla. 

umocælt (omælt'e), adj. ikke opmaalt. 

una (aab. u), end; mon? (f. muna). 

una (aab. u), v. n. (e-te), trives, be» 
finbe fig vel, være vel tilfreds. Sogn, 
Rbg. I Tell. hedder bet: one. Han 
oner bær infje. G. N. una. | 

unaleg (aab. u), adj. behagelig, hygae⸗ 
lig, fom man befinder fig vel vebs tfær 
om et Sted eller en Gaard. I Tell. 


onaleg. 
Viner (for Unmbd?), n. Uvæfen, Uordens 


Undaelde 559 


ogfaa Utsi. Tell. Udtales ogf. Uno 


(aab. 0). 
unædig (onmbig'e), adj. urolig, fløten» 
be, firigende; om Børn. N. Berg, 
unæpe, adv. overfløbigt, t.. uhyre ftor 
Mænade. Sogn. | 
unda (for undan), præp. og adv. 1) 
ned fra, ub fra, ub af Beten for. Med 
Dativ, f. Er. unda Fofs'a, 2: nedad 
fra YFosfen. Gaaer over til undar 
(NHL) og unna eller onna (Tr). G. 
. MN. undan. — 2) adv. bort, tilfibe, af 
Veten, ud af Rummet. Mere alm. og 
- meget brugl. (Sv. undan). Fat dæ 
undas tag bet bort (nemlig af Beien 
for noget fom ffal fægges ned). fpringe 
unda: løbe bort (fra noget fom fom- 
mer efter efler trænger ind paa). — 3) 
nedb, nebad, ned af en Bakke; ogfaa 
nedad en Ely, med Strømmen. De 
balla unda: bet hælder nedad. Ogſaa 
med Objeft (Dativ). unda Bala: 
ned av Bakken (mobfat mote). unda 
Straum'a: ned ad Strømmen. (Meget 
brugl. i B. Stift). Ligefaa: ,unda 
GobPenne*", 2: efter Solens Ganq, til 
Høire (— rettføles). — I den førte 
Betydning er Begrebet noget forfljel- 
ligts faalebes: a) bort fra et neden⸗ 
under beliggende Punkt, ned fra Un- 
berfladen. Dæ bryp unda Ufs'a (ned 
fra Tagſtjegget). Han Fom unda Benk'a, 
9: ben fom frem: fra fin Plads under 
Benken; f. Er. om en Kat. (Det før» 
holder fig faalebes til , under” ligefom 
ovan til over). — b) bort fra noget 
fom fljuler Tingen. Sola fom unda 
Fjella: Golen gif op, eller vifte fig 
over Fjelbet. Me rodde te me felt Nes”e 
unda Holma (indtil vi funde fre Næs- 
fet bag Holmen). Deæ ſtend unda: bet 
ftitfer frem, rætfer udenfor. — c) bort 
fra noget fom nærmer fig til Tingen 
efler følger efter (amme. Det gjeff unda 
of8: be gif fra os faa at vi ikke funde 
naae bem. Saaledes ogſaa fiqurlig, 
f. Er. , be feg unda“: frabede * no⸗ 
get, bede om at blive forſtaanet. „ſleppe 
unda“: blive fri, flippe bort, undgaae 
en Fare effer Uletlighed. — En egen 
Forandring af Grunbbegrebet vifer fig 
i Talemaaden: ,alaunda": 0: tillægge 
ngel af; ligeſaa „leggje unda“, f. Er. 
i go' Kyr te leggje unda, 2: en god 
Ko at tillægge Ingel af, en £0 fom 
har gode Kalve. N. Berg. 
undadregjen, adj. dragen tilfidbes ogfaa 
. frembragen af fit Skjul. 
Unda-elde, n. Affødning, Yngel, ungt 
Kvæg af en vis Art. Skal bruges i 


566 


Hard.). „inkj utan“: (fun, blot, bare. 
(Nisfebal). — See ellers utta. 
Utangje, m. 1) et uroligt Mennefte, En 
fom ypper Stoi og Klammerie. Søn- 
bre Berg. (Ogfaa t Formen Utæn- 
gje) — 2) et uftiffeligt Barn, en 
frighals. N. Berg. og tilbeels i Ir. 
Stift, t Formen Otænaje og Otan⸗ 
je. — 3) et Barn, i Almindelighed. 
eget brugl. paa Helg. t Formen 
Otangje (Fl. Otanga). 
utar, længere ubes f. uttar. 
Ut-arbeid, n. Arbeide udenfor Hufet. 
ut-arma, adj. 1) forarmet, rutneret. 2) 
affræftet, udbmattet. Bald. og fl. 
utav, præp. af, ub af. Bliver fædvan- 
lig forfortet til uta og ta, hvilket 
fidfte bruges i en ftor Deel af Landet 
iftebetfør bet fimplere av (af). Ved 
Siden heraf findes Formen utav, fom 
forfortes til utar og tar (Søndre DB. 
Hall. Gbr. Ork. Fofen). See av. 
ut:bard (bart), adj. udbanket, opflaaet, 

forflmaet; f. Er. om Flint. Helg. 
ut:blærfen, adj. ubblæft, uffet ; om Lys. 
ut:bløytt, adj. ubbløbdnet. 

Utbrot (aab. 0), n. Udbrybelfe; ogfaa 
uvflæt, Bylder, Blegner. 

Urtbur (aab. u), m. et Spøaelfe, fabel- 
agtigt Bæfen, fom efter Foltefagnene 
ffulbe opholde fig i Sfoven eller ved 
Beiene og forurolige Folk ved Skrig 
og Støi. DB. og Ir. Stift. Et lianende 
Bæfen faldes ellers Ropar (Gbr.), 
Gaft (Tell), Ne'ing (Leirdal). Egent⸗ 
lig Utburd, føm betyber „det Udbaarne“ 
og hentyder paa de Børn, fom i den 
hedenſte Tid bleve udfatte i Skovene 
for at bee. 

Utbygd, f. et affibesligqende Bygtelags 
ogfaa en Rakke af Gaarde ved Havet 
eller Syften. J Fjelbegnene i Ua. Stift 
betegner „Utbygdanne“ de nedre eller 
lavere ligaende Diftrifter. Utbygding, 
m. en Sndbygger af famme. 

utbyres, aab. y (for utbyrdbes), adv. 
udenbords, ude i Bandet effer udenfor 
Fartoiet. G. N. utbyrdis. (Af Bord). 
Bruges ogfaa om en hoi Grad af For⸗ 
legenhed. 

ut⸗dregjen (dreien), adj. uddragen. 

Utdyr (aab. y), f. Fordor, yderſte Dør; 
ogſaa Gangen eller Forſpalen i en 
Stuebygning. 

ute, adv. 1) ube, i bet Frie. (G. N. 
uti). 2) ude ved Havet, eller nærmere 
mob Kyften. (If. ut). 3) borte, itfe 
bjemme. (Sjeldnere). 4) paa Færbde, 
i Bevægelfe. 5) forbi, til Ende, ude. 
Han æ ute av gjeng: ban er paa Far⸗ 


Utangje — uti 


—J— Dei va ille ute: de vare i megen 


O * 

Utegænga, f. Gang, Omflakken t bet 
Fries f. Ex. om Kvægets Ophold paa 
Græsgangene. — Uregangar, m. En 
fom gaaer jævnlig ude. 

Utelega (aab. e), f. bet at ligge ude, 

Ut:eng, f. en Eng udenfor Gaarden. 

Ut:erving, m. Udarving, en Arving for 
itte er nærbeflæatet. 

uteftengd, adj. ubeluffet, udeftængt. 

utzette, adv. ub ab, længere ub; ogſaa 
nærmere mod Syften eller Havet. Des⸗ 
uben ogfaa om Siden. Dæ ltd» utette: 
bet lider allerede langt frem. 

Utev (Otev), m. Stank, ond Lugt. 

ut-fallen, adj. ubfalben; om GSøen, naar 
ben er i bybefte Ebbe. Hedder ogſaa 
uttjøra (nogle Et. utfjera). 

Utfar, n. et Toug hvormed Garnene 
fænfes til Bunden. Svm. 

ut:fjora (aab. 9), = utfallen. 

ut-flogjen (aab. 0), adj. ubfløiet. 

Utfugl, m. stlb Fugl, i Modſatning til 
Huusrugle. 

utfyre (aab.y), ud for; ude ved; ogſaa 
ub over, ned af, f. Er. utfyre Muren: 
ned ar Muren. 

Utfær (for Utferd), f. 1) Udreiſe, Bort 


gang. 2) Begravelfe, eller egentlig: bet 


at et Liig bæres ub. 

Utførfla, f. Bortffaffelfes Udforſel; og- 
faa Uvdførelje, Fuldførelfe. 

ut:gamall, adj. udlevet, meget gammel. 
If. ørgamall. 

Utgar, m. Gjærde imellem Gaarden og 


: Udmarfen. Ork. — Utgarvou (for: 


vubu, el. vida), f. Gjærdefang, Gjær» 
fel. If. Band 

Utgænga, f. Udgang; Udmarfd. 

ut⸗gjor(d), adj. ubffitfet, ubfendt. 

ut-grarten, adj. forgrædt. 

utgrunt, adj. n. grundt ved Landet, hvor 
ber er langt fra Strandbredden til Dybet. 
Neft» og nordenfjelds. Ellers fanggrunt. 

Utgrynna, f. en Grunding fom gaar 
ud fra Landet. 

Utbald, n. Barighed. (Sjelden). 

utbaldtg, adj. varig, fom holder længe 
ub. (B. Stift). 

ut:bavd, adj. ubbragt, ubfat. 

ut:bola Caab. 0), adj. udhulet. 

Uthus, n. Udhuus, Fæhuus eller Lade; 
ogfag et Huus fom flaaer udenfor Gaar 
en. 


utbyfes, adv. ubenfor Huſet. (Sjelden). 

ut=t, præp. 1) ub i. (Med Attuf.). 2) 
ude i. (Med Dativ). Ellers meget 
brugeligt iftebetfor bet fimpte ,i", og 
bliver ba ofteft forfortet til ti”. 


Unberfeta — Unæming 


bøteltg til Forundbring. Tr. Stift. (Sv. 
undersam). 

Underfeta (aab. e), f. bet fom er forſt 
nebfat; ben førfte Sæd eller Plantning. 
Bufferub. 

underfett, adj. unberfat, ſtarkbygget, 
bredffuldret. 

Underfjeø, m. 1) Strøm efer Bevægelfe 
i Dybet. 2) de ftore Havbølger, paa 
byis Top ber banner fig andre fmaa 
Bølger. 

Under(Fur (aab.u), m. 
Tofterne en Baad. S 

underft, adj. underſt, neberft. 

Underftad (Undefta), m. Bundfald, Bær: 
men i et Kar. B. Stift. 

Underftein, m. Liggeren, ben underſte 
Steen i en Kværn. 

Underftemne, n. Underftavn paa en 
Baad, Buen imellem Stavnen og jø- 
len; ligeſaa om Boven paa et Fartoi. 

Undertad, n. Gjødfel fom udſpredes 
over Ageren før Ploiningen. Modſat 
Nvetad. 

UndertaF, n. et Greb længere nede (t 
Movfætning til Yvetakf). 

Undertal, n. lavere Jal, mindre Antal 
(Minoritet). Sjelden. 

UndertryFF, m. Undertryffelfe. 

undga, v. a. undgaae. (Nyere Ord). 

undra (feg), v. åa. (4-4), undre, fore 
undre fig. G. N. undra. Ogſaa være 
nysgjerrig efter at vide noget (fee une» 
braft). If. Under, underleg, underfam 
(hvilke egentlig ffulde firives Undr, 
undrleg, undrſam). 

undrande, adj. underligt, til at forun⸗ 
bres over. Gjelden. 

undraft, v. n. undres, forundre fig, 
være forundret. Bruges verelviis ned 
„undra feg”. (G. N. undrast). Be— 
tyber ogfaa at være nysgjerrig efter 
at vibe noget; f. Er. Eg undraft par 
kva han tenkje um bæ: jeg ſtulde have 
Syft at vide hvad ban tænfer derom. 
Ligeſaa: Eg undra meg pm um bei 
æ fomne, 9: jeg gad vilt om de ere 
komne. (B. Stift). J Sdm. bruges 
bet ogfaa i en Anmodning eller Fore» 
fpørgfel, f. Er. & undra me pa um 
bu fann Imne me dæ, 2: jeg ønffede 
at vide om 26. eller: mon bet frulde 
være muliat at 2. 

undren, adj. tilbøielig til JForundring. 
Gjelden (ſ. underfam). 

Undring, f. Forundrings oaf. Beundring. 

undfjar (feq) , v. a. undſee fig. Nyere 
Ord, ligejom undfeeleg, adj. 

undſkylda, v. a. (e-0), fee orfafa. 
undvera, v. a. fre umbera. 


værfjel unber 
dm 


561: 


unemnd (onæmbd*e), adj. unævnt. 

ung, adj. ung. (6. N. ungr). Kompae 
rativ yngre; Guperl. yngft. (If. 
yngjaſt og Ingd). Et forældet Dativ 
findes i Ordiproget: D'æ mangt ungan 
olært, >: der er meget at lære for ben 
Unge. (Sdm.). 

unga, v. n. (a- a), yngle, faae Unger. 
Hedder ogfaa ynaje. 

Ungbarn, n. fpædt Barn, Pattebarn. 
Hedder Ungebadn, Ungeban og fl. 

Ungdom, m. 1) Ungdom, Ungbomstid. 
— 2) en Hob af unge Folk; ben yn- 
are eller opvorende GSlægt. — 3) en 
Yngling, et ungt Menneffe. Meget 
brugeligt f. Er. Ein fnilb Ungdom: 
J igttelig, elſtverdig Ingling (Dreng, 

e). 

unøte n. ungt Kveg. Ligeſaa: Ung- 
ena(d), m. (Gbr. og fl.). I B. 
Stift færftilt Ungnøyte og Ungfmale. 
— If. Gjelbfe, Lausfenad. 

Undgje, m. (Fl. Unga, 1), en Unge, Af- 
fødning. G. N. ungi. Ogſaa et Barn, 
en Ingling. Meget brugl. tfær i Fleer. 
tallet, bog fædvanlig fun i ffjøbesløs 
eller mindre alvorlig Tale. 

Ung-Far, m. Ungfarl, voren og ugift 

andåperfon (= Dreng). — Ung- 
karsſtand, n. Ungfarls-Liv. 

ungleg, adj. ungbommelig; fom feer ud 
til at være ung. NHL. Fell. 

Ungly(d), m. Børn, Barneflof ten Fa⸗ 
milie. Sogn og fl. 

Ungnøyte, n. ungt Hornkveg; Kalve 
og Kvier. Sogn og fl. (Af Naut). 

If. Lausfenad, Kvigjende. 

Unnafmale, m. ungt Emaafæz Lam og 
Kid tilfammen. N. Berg. 

Ung⸗oyk, m. ung Heſt eller Hoppe. 

unna, v. a. (e-te), unbe, tilftebe En 
noget. (Med Dativ og Akk.). Un- 
dertiden ogfaa om at ynde, have God» 
bed for Enz hvilfet fvarer nærmere til 
G. N. unna. — Particip: unt; f. Er. 
Da ſtal vera beg vær unt. 

Unne, n. Lyſt, Jilbøtelighed. Mandal, 
Hedder ogfaa Ugne. 

unnefam, adj. velvillig, fom gjerne un- 
ber Andre noget. Sjelden. 

Unot (aab. 0), n. Ugunſt, bet at man 
er ilbe lidt, eller iffe fan vente noget 
godt paa et Sted. Shl. 

unyt (99), adj. unyttig, uduelig. Rbg. 
Fell. ( N. unytr). Hedder ellers 
unyttug, onyttig (aab. 9). 

Unyte, f. en unyttig Jing. Tell. 

Unytte (Onytte), n. og f. Unytte. Te 
Unyttes: til ingen Nytte. 

Unæming, m. en Begynder, En fom 


36 


568 utru — 
tante. ba et Otru te ein: have flette 
Janter om En. Helg. 

utru (otru), adj. falff, utro. 

utruleg (otrule), adj. utrolig. — utru⸗ 
fege (otrule), adv. faare meget, over» 
raffende, mere end man ſtulde vente. 

utrygg, adj ufiffer, upaalideligs f. Er. 
om uftadigt Beir. — otrygt, figes 
norbenfjeldå ogfaa om et Sted hvor 
ber ſtal være GSpøgerie eller Troldſtab. 

Utrøme, n. Rum ubenfor Huſet; tilftræt. 
felta Plads til at ubfprede noget over. 
(Sjelden). I Nhl. Utryme. 

utrøn (utrent), adj. om Beiret, naar 
Binden blæfer fra Havfanten. Sdm. 
Sr. Stift. og Helg. — If. veftren. 

Utrøne, f. Bind fra Havet; Blækt fra 
Havfanten, fom ſadvanlig tndtræffer 
om Eftermidbagen i ftært Varme. Svm. 
Rom. Hedder paa andre Steder Have 
gula. 

ut-faumt, adj. ubfyet, broderet. 

Utfending, m. En fom er affendt for 
at ubrette noget; Kommisfionær; Ne- 
præfentant. Undertiden ogfaa en For» 
følger, en Plageaand. 

Utfet, n. Udjætnings det fom fættes ub 
paa een Gang. (Sjelden). 

ut-fett, adj. ubfat, ubftillet. 

ut:fjærande, adj. udſeende. D'æ ikje fo 
utfjmandbe: Det feer ikke ub bertil. 

utfjut, adj. fyg i Maven, eller af Di» 
arrhe (om Dyr). Nam». 

utføila (aab. å), v. n. fige fin Mening. 

bl. G Sdm. figes utſkire. Bruges 
fun om at fige noget ondt. Eg vil 
ifje utffjilas jeg vil iffe fige faa flet 
fom jeg tænfer. 

Utſkjekjel (aab. e), m. Udfant, Enip, 
Hjørne. Fell. 

ut-(Fjemd, adj. udſtjemt, fordervet, vane 
beldet; ogfaa forvænnet eller moralff 
forbærset. 

Utftjemma, f. en Stam, Lyde, Plet, 
Forringelfe. Ork. 

Ut(Fot (aab. 0), n. 1) Udſtud, Vrag⸗ 
gods; f. Er. af Fiſt. (Utſtotfiſt). — 2) 
Udflæt. Gbr. (If. Utbrot). — 3) et 
Skuur, en Utbygning paa et Huus. 
Ork. — If. Sfot. 

Utſkrift, f. Paategning ubenpaas tfær 
Adresfe paa et Brey. 

ut-fliten (aab. i), adj. ubdflidt, ganffe 
forflidt; ogfaa udſlabt. 

utforrjen, adj ubfluffet. 

ut-floppen, adj. udkommen, fluppen løs. 

ut-fogjen (aab. 0), udſuget, udtæret. 

ut-foven (aab. 0), adj. fuldfovet, fom 
bar fovet længe nof. Fell. 

ut-fprotten, adj. ubfprungen. 


uttalege 


Utftand, n. Ubgifter, Udredfler, Afgang. 
Hedemarken. (If. Innſtyde). 

ut:fvelt, adj. ubfultet. 

Utfyd (Utfør), m. Sydveft. (Meget ſſel⸗ 
den). . N. åtsudr. 

Utſykie, f. Diarrbee (ſ. utfjub. 

Utſynning, m. ſydveſtlig Vind. (N. Berg, 
Tr. Stift). G. N. uͤtsynningr. 

utſynt, adj. ioinefaldende, let at ſee. 
Tell. og fl. 

Utta (uu), Morgens f. Otta. 

utta, aab. u (for utan), adv. 1) uden 
fra, ind ad. (G. N. utan). JÅ 
Berg. bruges det fom Præpofition med 
Dativ; f. Cr. utta Gar'a, 3: ind fra 
Gaarden eller fra bet Frie, tnd i Hu- 
fet. — 2) fra Qavfanten, mob bet In⸗ 
br: af Landet. Kan ogfaa forbindes 
med Dativ, f. Er. utta Øyar: udenfra 
Derne. (N. Berg.). — 3) udentil, i 
ben ydre Deel. Kun fammenfat, f. &r. 
uttapm og fl. I dette Filfælde faner 
Ordet ogfan ben fulbfomnere Form: 
uttan (Hard. Voſs, Tell. og fl.) og 
qaaer over til: uttæn (Helg.-Nl.). 
Af enkelte Forbindeljer markes: ,utta 
av” 1) ubenfra, af Overflabens 2) fra 
Havfantens f. Er. Vinden ſtend utta 
av (blæfer fra Havfanten). Hedder ogſaa 
„utta or” (i Sdm. utta-0). ,utta ete 
te”, 3: ubenfra, find avd. ,utta me 
Strand'enne“: indad langs Gtranden. 
— En anden Betydning Cuden, for 
uben) er anført ved utan. Ordet maa 
eflers avffilles fra ,uttar"” fom ogſaa 
qaaer over til utta. 

uttabeins, adv. paa ben udadvendte 
Side af Fodderne eller Armene. (Mod- 
fat tnnabeins). B. og Kr. Stift md 
flere. J Gbr. og Ørf. figes derimod 
uttaføttes og uttahendes. 

uttabofs, adv. udenad, uben at bruge 
Bogen. B. Stift. 

uttafyre (aab. y), præp. udenfor; lan⸗ 
gere ude. Hedder ogſag uttanfy' (Hard. 
Voſs), uttanfe' (Tell.). 

uttafottes, adv. paa ben ydre Side af 
Foden eller Laaret. Gbr. Ork. 

uttagjæres (for utangjerdes), adv. uden⸗ 
ajærdes, ubenfor Gaarden eller Hægnel, 
i Udmarfen. 

uttabendes, adv. paa ben ybre Side af 
Haanden eller Armen. Ork. Andre Ste- 
der uttabeins. 

uttafring (for: utan fring), adv. uben 
om, rundt omfring, i Udfanten effer 
Omkredſen. B. Stift. 

uttalands, adv. udenlands. 

uttalege (for utarlega), adv. langt ubt; 
nær ved Udfanten. Dæ ligg'e fo uk 


uppfledbd — Upptaf 


upptledd, adj. udftyret med Klæder. 

Uppfoma (aab. 0), f. 1) Opfomft. 
(Sjelden). 2) Kilde, Banditrøm fom 
fpringer op af Jorden. Sogn og fl. 
men hedder ellers: Ukoma (Lifter), 
OFfome (nogle Et), Mkome, vo 
(Svdm.), hvoraf Akomevatn, n. Kil» 
bevand. | 

upp=tuva, adj. høt i Midten, ophoiet 
(fonver). Tell. fe fuva. 

upp-Fvidd, adj. opgjødet. Jad. (f. 
kvia). 

Upplag, n. 1) Oplag, oplagt Hob eller 
Forraad. 2) Anlag, Grundlag, Plan; 
ogſaa Begyndelfe (Å Modfætning til 
Nedlag). 2) Anlæg i figurlig Vor» 
ſtand; Aandsretning, TIilbøielighed. 
Han heve eit godt Upplag: han har 
gode Unlgg. B. Stift. 

upp⸗lagd, adj. 1) oplagt, opſat. 2) 
anlagt, begyndt, grundet. 3) oplagt 
til noget, ſtikket, ſindet. 

Uppland, n. Opland, Høiland, indre 
Deel af Landet. (fær om be øyerfte 
Diftrifter i Agershuus Stift). 

upp⸗laten, adj. opladt, opluffet. Hed⸗ 
ber ellers uppliten (aab. å). 

Mpplendtng, m. Oplænding, Indbygger 
af Oplandene. upplendſk, adj. ope 
landſt. (Gjelben). Upplendjka, f. 
Kovindfolf fra Oplandene. 

Mpplengja, f. Stok hyorpaa en Fiele— 
væg nagles faft (— Saumilm). Sogn 


og * 

upplett, adj. letffyet, fri for Regn (ſ. 
upplios). 

uppljos, adj. opflaret, letffyet, tør (om 
Quften); faaledes at bet ikke regner 
effer fneer. Upplioft Ber: Opholdsveir. 
Gin uppljos Yft: en GStund ba det 
ikke regner, et Ophold imellem Ilin⸗ 
gerne. Søndre Berg. Ellers meget 
ubbredt t Formerne: uppljøs'e (MN. 
Bera), upples (Foſen), uppjoft 
(Jæd. Jell.), uppjøft (Ørt.). Heraf 
Upplyfe. 

Upplut (aab. u), m. 1) ben verke 
Deel. 2) Undertroie, Snorliv. N. 
Berg. (Isl. upphlutr). 

Upplyfe, n. Opklarelſe i Luften efter 
en Regnbyge; Opholb, Mellemrum 
imeflem Jlinger af Regn eller Snee. 
N. Berg. (f. uvpljos). 

upp-=læft, adj. opluffet. (Derimod upp- 
leſen: oplæft). 

upp-moælt, adj. opmaalt, afmaalt. 

upp⸗or, præp. op af (f. or). Gaaer 
over til: uppv, por, pos uppur, PU. 

upp-radd, adj. forlegen, blottet for en 
nødvendig Tings fuffet vek at favne 


563 


noget fom man har gjort fiffer Regnin 
paa. Et temmelig alm. og meget brugl. 
Ord. — Me fto upproadde fyre Berk» 
ty: vi maatte opgive Arbeidet af Man, 
- gel paa Bærktøt. 
upp-rifen (aab. i), adj. opftaaet. 
Uppriting (aab. i), f. Opregnelfe. 
upproten (aab. 0), adj. ganffe for» 
raadnet. 
Upprynning, m. Spire (Nenning). 
æv 


Jav. 

Uppfæt, n. Øpfætning; Sted hvor Jæge 
ter fættes paa Land. Helg. I Jr. 
Gtift: Uppfet. (Isl. uppsåtr). 

Uppfet (aab.e), n. 1) Dpjætning (f. 
Uppfnt). 2) et Veddemaal. B. Stift. 
3) Aftægt, Foderaad. Jaed. (Ellers 
Folga, Kor, Livaure og fl). 

upp-fett, adj. 1) opfat, opſtillet. 2) 
flibt, bvæsfet. 3) opbragt, opirret. 

Uppitofa (aab. 0), f. nybrygget ØL; 
bet Ol fom bliver øft paa Jønden af 
Gjæringsfarret. B. Stift. J Ork. 
Uppftuku. (Af: ffafa upp). 

UppfFot (aab. 0), n. Opffydnings Ban» 
dets Opftigelje ved Froſt. Rbg. 

Uppfkrift, f. Optegnelſe; Notits. 

Uppſlag, n. Opflag, bet fom ſlaaes op 
(paa Klæder, tfær paa' Armerne). 

Uppfod (aab. 0), n. Opfybning, Op» 


Og. 
upp=ftaden, adj. opftaaet (af Sengen). 
Ogſ. uppftiden (aab. i). 

Uppſta(d)gogn, f. Opftandervæn, et 
Slags gammel Bæverftol, fom fættes 
op til en Bæg, faaledes at Vaven 
bænger lobret ned. Nhl. (If. Upp» 
ſtode). 

Uppſta(d)mund, n. den Tid da man 
pleier at ftaae op om Morgenen. (= 
Rismal). N. Bera. 

Uvpita(djroft, m. Opftanderrof. 

Uppftapp, n. frosfent Band ovenpaa 
Sfen. Indr. 

Uppftode (aab. 0), f. 1) Opftaaen, 
Reisning. 2) et Slags fmaa Vaver⸗ 
ftole. Fell. (Uppſtoe). Forffjelligt fra 
Uppftagogn. 

Uppftøding (Uppftying), m. baardfros⸗ 
fen Snee, fom iffe brifter under Fo— 
ben. NHl. (Ellers Sture, Harang). 

Uppfyn, n. Aaſyn, Anfigt; Anfigts- 
træf, BLUE, Mine. Ag. Stift. (Sv. 
uppsyn). 

Upptaf, n. 1) Optagelfe. (Ejelden). 
2) en Levning, noget fom ligger efter 
G. Er. af Ho paa Marfen); egentlig 
det fom man tager op. 3) en Deel af 
et Vers; to eller fire Linier, font banne 
et vift Affnit t Noderne eller Melo⸗ 


36* 


570 


Uver, ee (for Uyebr), n. Uvefr. Gaaer 
over til Uvær (Ag. Stift), Over og 
Ovær (Nordenfjeldvd). G. N. åvedr, 
övedr. — Uversbolf, m. en Tid med 
Uvetr. Ligefaa Uversbag, Uversnatt 
og fl. Uversfugl, m. Jugt ſom be⸗ 
buber Uveir. 

Uverk, n. Ugjerning. (Sjelben). 

uvilja C(ovilja), adj. ufrivillig. ,uvilja 
Bert”: noget fom man gjør af Ban- 
vare, uben at ville bet. B. Stift. (G. 
N. vilja verk). 

uviljug, adj. uvillig. 

vin Grab. i), m. (Fl. Uvine, r), Uven, 
Fiende. (Ogſ. Ovin, Oven). G. R. 
uvinr. Uvinſkap, m. Uvenſtab. 

uvinneleg, adj. ugiorlig, fom gaaer 
over Ens Rretter; ogf. uhyre flor eller 


tung. 

Uvis (ii), f. Uff. (Ovis). 

uvisleg (iD), adj. uviis, uforftandig. 

uviſs Toviſs), adj. uvis, ufiffer. 

Uvisſa, f. Uvished, Tvivl. Ogſaa det 
ſamme ſom Underfil (i Spil). Tell. 

Uvit (aab. i), n. Bevidſtloshed, Afmagt, 
Beſpimelſe. Tildeels udtalt Uvet, og 
nord i Landet: Ovit, Ovæt. (G. R. 
uͤvit, ovvit). Paa Helg. Omegd. — felle 
i Uvit: falbe i Afmagt. 

uvita C(aab. i), v. n. (a - a), befytme, 
falde t Afmagt; egentlig: tabe Bevidft- 
beden. Temmelig alm. bog i forffjellig 
Form: uvita (Søndre B. Kr. Stift), 
uveta, uvæta (Ag.), ovita, ovete 
(t be nordlige Egne), oværta (NDrf.); 
besuben umvita (Hard). If. Isl. 
öngvit. 

uvitande C(aab. å), adj. uafvibende. 

uviteleg (ovetele), adj. uvitterlig. — 
uvitelege, adv. uafsibende, uden Ens 
Bidende. 

Uviting, f. hyppig Befsimelfe (Uvit). 

Uviting (aab. i), m. Jaade, Daare, 
uforftanbigt Mennefte; ogſaa En fom 
er uffjønfom og ubillig mod Andre. 
Meget brugl. og temmelig alm. Til- 
deels Oviting, Oveting. 


Uver — 


vad 


Vvitingflap, m. Taabelighed, Daarſtab. 
lg pot. figes ogfaa Ovitings⸗ 
eit, f. 
uvitug (aab. i), adj. uforſtandig, taa⸗ 
belig; ogſaa uſtjonſom, ubiflig, tilbøte 
fig til at fornærme Folk. Meget brugl. 
tilbeels i Formen ovitig, svetug, oa 


tau. Y 
Uvli(8), m. Haandled, Ledet imellem 
aanden og Underarmen. Mbg. Vel. 
af. i Formen Uoli (aab. $) og Uv⸗ 
le. Hedder ellers Ovle, aab.o (Bal, 
Ork.), Avle (Bufterud), Omle (aab. 
0), el. Umle (Nhl. Namd.). For 
øvrigt: Handlid, Handfluningsle 
(Helg.), Befaflelib (Som). G. Å 
ulfliör (fom fynes at være et andet 


16). 

uvonleg (ovonle), adj. ufanbfynlig. 

Uvyra (aab. 5), f. Etjødesløshed, Nat 
fombeb. 2) et ſtjodesloſt Menneſte, 
Sluſt, uorbentlig Perfon. I Tr. Stift 
Ovøre. (Eaentlig Uvyrba). 

uvyten (aab.y), adj 1) uagtfom, ffje 
deslos. I Fr. Stift ovøren (for 
uvyrben). — 2) yvderft brifttg, forvoven, 
fom ikke ændfer nogen Fare. (Kr. SU). 
— 3) uordentlig, ureenlig, fibbenfer 
big. Temmelig alm. og meget brugl. 
— I Tr. Stift forefommer ogſaa: 
ovøre, adv. uhyre, uben Maade. 

Uvyrna, f. 1) Skjodesloshed, Sluſtetie. 
2 Ureenlighed; ogſaa Smuds, Skidden⸗ 
hed. B. „Stift. I Sdm. hedder dl 
Ovyrne. 

Uvyrſkap, m. Stjødesløshed. (Det fam 
me fom Uvyrna og Borløyfa). 

uvægjen, adj. meget tung, for, ubekvem 
til at hbaandtere. Nbl. (Isl. vær, 
ubyre Tyngde). I Svm. bruges ove 
den i famme Betydning. 

uværug (for uverdug), adj. uværbig. I 
be nordlige Egne: oværig'e, ovarau. 
Herfra adſtilles et andet Ord: ove 
rig, 2: utaalmodig. (Sdm. og fl) 
If. værug. 

uvøre, f. uvpren. 


V. 


va, forkortet 1) for vada, ſ. vada. 2) 
for var (vera). 3) for vara 2: være. 

vabba, v. n. føle, fluffe. N. Berg. 

Dabein, f. Badbeine. 

Dad (Ba), n. 1. Bavdefteb, Overgangs⸗ 

- fred i en Ely. G. N. vad. 


Vad, n. 2. Fiſteſnore, Angelfnors en 


fiin Snor, bvorpaa Fiftefrøgen er fr 
fet, og fom knyttes til paa Enden af 
finen eller Trakkeſnoret. Kaldes ogſaa 


Forſynd. | 

ba(8), n. 3. et Bod, lidet Net til Fi⸗ 
efangf. Bufferud. If. Not. (Ev 
vad). 





ufegjeleg — utan 


uſegieleg Cofefele), adj unbfigelig. 

Uſid (aab. i), f. UME, Unober, onde 
Sader. Hevder Ofid, Ufe”, Ofe. 

uſidig C(aab. i), adj. ufædelig, ufømmee 
lig. Hedder oſidig'e, uſe'ug'e, ofeau. 

Uſkap (Oſtap), n. Haslighed, bet at 
noget er ſtogt eller vanſtabt. 

uſkapleg, adj. 1) ubekvem, uſtikket. 2) 
uvrbentlig, uſtikkelig. Sondre Derg, 

uſkipa Caab. t), adj. ilde tndrettet, for» 
fømt, iffe bragt i rigtig Orden. Fell, 
Buſterud. 

uftipla, adj. forſtyrret, vevet aflave. 
Fell. (See ellers fripla). 

Uſkiel, f. Uret, Fornærmelfe. 

uftjøyten, adj. ligegyldig, uforfigtig. 

uſkyld (offylb), adj. ubeflægtet. 

ynug (aab. 9), adj. uffjønfom, uer» 

fjendtlig; ogfaa: ubillig, uforftandig, 
fom venter for meget, eller fom iffe 
tager Qenfyn til Andres Omſtandig⸗ 
heder. Nogle Steder: ofkyniig'e, 
offjønau. 

uflegjen (ofleien), adj. uflaaet. 

Uſmak, m. ubehagelig Smag. 

uſnikka, adj. uhindret, fri for Ubehage» 
ligbeder. Fell. (f. fniffa). 

ufpard (ofpart), adj. ufparet, givet med 
Belvillie. Dæ ſtal vera ufpart: bet 
ffal blive tilftaaet med Fornøielfe. 

ufpurd (ofpur'e), adj. uadfpurgt. 

usfa! Jnterjeftion, hvormed man betege 
ner Fornemmelfen af Gyfen eller Froft. 
N. Berg. (If. huſtre). 

usfel, adj. ufel, elendig. Bed GStavan- 
ger figes ogſaa usfaleg (usleg). If. 
vefall. Usſeldom, m. Ufelhed; ogſaa 
en ringe, baarlig Ting. N. Berg. 

Uftand, n. Norden, Brøffældighed, ufuld⸗ 
fommen Stand. 

Uſtell, n. Uorden, Ui. 

uftelt, adj. forfømt, iffe tftandfat. 

uftoppeeg, adj. undbholdelig, fom man 
ikke fan beftride. 

Uſtund, f. en uheldig Stund, ulyffelig 
Time. Meget udbredt. (I de nord⸗ 
lige Eane: Oftund). Gel. östund. 

Uſtyr, n. flet Beftyrelfe. 

ufted, adj. uftadig, ufiffer, 
Hedder vftø, ofteb'e, oftø. 


u 


vaklende. 


uſvim, adj. 1) feen, langſom. 2) ube⸗ 


foem, tung til at bruge. Fell. 

ufi nleg, adj. 1) ufynlig. 2) uanfeelig, 
Em ffe feer godt ub; ogfaa ublid, 
iſer om Cuften og Betret. 

ufoæmja, v. n. (fæm, fambe), ves, 
trætte, Teve t Uenigbed. (B. Stift). 
Hedder ogfaa ufæmjaft (imp. ufambeft), 
og ofæmfe. If. Ufam. | 

Uſoma, f..Ufømmelighed. (Sjelden). 


565 


ut, adv. ud. (G. N. ut). — Med Hen» 
fyn til bette Ords forffjellige Betyd⸗ 
ninger fan her bemærfes, at det bru» 
ges: 1) om en Retning udad fra et 
vift Middelpunkt; tfær a) fra et ind- 
fluttet Rum, og b) fra bet Indre af 
Landet. Sondenfjelds betegner bet faa- 
ledes: ned avd Dalftrøget. (Modſat 
upp). If. heim. Veſt⸗ og nordbenfjelbs 
betegner bet: ubab mob Havet, eller 
fimpelthen: i Beft. (Mobfat inn). F. 
Er. Ut i Garanne: hen til Gaardene 
paa VBeftfiben. — 2) om en Bortfjere 
nelfe efler Fraftilelfe. Med VBerber 
fom giva, fetja, leggjas ligefaa taka, 
velja, finna ov. f. 9. — 3) om en Ude 
videlſe, Ubftræfning i Vidden eller 
Lengden; f. Er. rekkje ut: ſtrokke, ud- 
ſpende. — 4) om en Vedbliven eller 
Varighed (Udftrækning i Tiden). Dæ 
bræg ut: det varer længe. — 5) om 
en Fuldendelſe; ogfaa Opbor, FTiline 
tetgjørelfe. Med Berber fom lefa, førte 
pas ligefaa flita, fleffja, blmfa o. fl. 
— 6) om en Belæagelfe eller Behef⸗ 
telfe meb noget; f. Ex. fauma ut: ud» 
fye. fola ut: fværte med Kul. fnøa 
feg ut: flye fig til med Snee. — I 
Gammenfætning med enfelte Partifler 
(t, paa, mæ, fyre, 496) bruges ,ut" 
ogſag iftedetfør „ute“; f. Er. ut-mæ 
Hav'es ude ved Havet. — Af enkelte 
Talemaader markes: ,ut mm nor”, 2: 
ubad mod Havet i nordlig Retnings i 
Nordveft (egentlig ub og nord). ,ut 
oa fyb": i fybveftlig Retning. yut o 
upp": ubab i en opftigende Retning 
(nemlig paa en Etrand eller Fjelbfide). 
pit m nedb”: udad i en nediftigende 
Retnina. (B. Stift). — ut pm Da- 
afens ub paa Eftermibbagen. (Derimod: 
Dagf'en ut, 2: den bele Dag til Ende). 
ut um Dyr'a: ud af Hufet. ,ut ette 
Marfj'enne”: ud over, fremad, videre. 
(MN fo ut ette Marfjenne, 2: og faa 
videre). N. Berg. 

Utak (Otak), n. et voldbfømt Jag eller 
Greb, en UAnftrengelfe fom man bar 
Skade af. ,ta eit Otak“: anftrenge 
fig mere end man taafer. — Ellers 
bruges Ovtak, Atak og Itak i en no» 
get lignende Betybning. 

Utam (Stam), n. ufulbfommen Tæm 
melfe; Uvane eller Feil i Afrettelfen 
(ifær ved Heftene). B. Stift. 

Utame, m. Uvane, Uftif; f. Er. hos 
Børn. Balders. I Ork. Otame. 

utan, præp. uben, foruben. Hedder pf» 
teft uttan (aab. u), utta, utten; 
ogſaa: ta, ligefaa for:mtar (NY 





Utib — Utru 


utid (Otb), f. Utib, ubeleilig Tid. Og- 
faa Mangels Tid, eller ligefrem: Man- 
el; f. Gr. ei for Uti pa Fi, 2: en 
ftor Mangel pan ift. If. Tid. 

utidig, adj. doſig, borft, uftittet, fom 
itte er rigtig oplagt eller i bet rette 
Lune (egentl. fom itfe bar fin vette 
iv). Mobfat tidig. Ulm. og meget 
brug!. £ Formerne utidig'e, otidig'e 
(8. Stift), utiug (Søndenfjelds), oti⸗ 
au (Tr. Stift). 

ut-ifrar, adv. og adj. udmærfet, 9ppere 
fig, berlig. NGL (If. framifrn). 

uting (Oting), n. ulivelig Tings et bide 
figt, arrigt Dyr; ligefoa et grufomt, 
ondjfabsjuldt Mennefte. If. Tina. 

utjon, n. en Stam, Lyde, heslig Ting. 
— utjonsleg, adj. flyg, ffammelig. 
råk Maaftee egentlig Utetjon, ut- 


tjonsleg. ; 

ut-Fald, adj. ubfjølet, ganſte fold. Hed. 
ber ogfaa ut-Folma (00). 

ut=Fjend, adj. fjendelig, let at kjende fra 
Andre (= audfjend). Søndre Berg. og 


flere. 

ut:fjøyrd, adj. 1) ubfjørt, børttjørt. 2) 
ubjaget. 3) ubbrugt, om Hefte. I B. 
28 Zr. Stiit utfjaurd. 

utfoma (aab. 0), f. Udfomft; Udfomme. 

ut⸗kroyen (aab. 0), adj. -ubfrøben. 

ut⸗kvild, adj. ubbvilet. If. kvild. 

utzlaga, adj. udvandet, fvættet ved lang» 
varig Gjennembladning eller Vede; f. 
Er. om Ho, Fro, Gjødfel. N. Berg. 
(If. Lag og Log). 

utslagd, adj. 1) ublagt; 2) ubredet, be» 
talt; 3) forflaret, udviflet. 

utslaten, adj. udfluppen, luffet ub. 

Utlaup, n. Udløb, Udgang. 

Utle (aab. u), m. en ſtor Hob, en Flot, 
ein Kvæg. Sogn. (Manftee for 

sle). 


utiending, m. 1) Udlanding. (Udtales 
ſedvanuig Utlæning). — 2) en Lav—⸗ 
Tænder, Sndbygger af de nedenfor lige 
ende Diftrifter. Gbr. og fl. 

utlendfE, adj. ubenlandft. (Hedder of- 
tere uttalande). 

ut⸗liden (aab. i), adj. forleden, forloben. 

Utloft, n. et eentigt Huus med Loft 
Forvaring af Klæder og beslige. 


* 

Utloga (aab. o), f. Ublæg, Udredelſe, 
Afeft. N. Berg. 

UtlofFa-ver, n. blidt ” ſtille Beir ført 
forub for en Storm; det at Beiret er 
vakkert om Morgenen og fiben pludfe» 
lig forandres til Uveir. B. Stift. Hede 
ber ogfaa: Utlokka⸗glye, f. (Sdm.). 

utzlærd, adj. ublært, fuldlært. 





567 


Utmann, m. Indbygger af Kyftegnene 
efler de nedre Dirt. Tell. 

ut:mafa, adj. udmattet, træt af en lang 
Anſtrengelſe. Tell. 

ut:mezdd, adj. udſtrabet, afflibt. Helg. 

ut⸗moe, præp. ubad langs med; ogfaa: 
ube ved, nær ved. 

ut:mælt, adj. udmaalt, afmaalt. 

Utgemne, n. Øgenavn; Spottenavn. B. 

tift. 

ut-noggjen, adj. ubffrabet. M. Berg. 

Utnor, m. Nordveſt. G. N. utnordr. 
(8. Stift. Forælded). 

Utnøring, m. nordyeftlig Vind. B. og 
Ir. Stift. Nogle Steder Utnyring 
(aab. 9). OG. N. tnyrdingr. If. nor 
og nøra. 

Utorfje (Otofte), m. 1) en ubehagelig 
Fornemmelfe. (Sjelden). If. Kaldtot- 
fje, — 2) Agunſt, Uviflie. G. N.åpokki. 

Utola (aab. 0), I. en ſtor Plage, noget 
utdaleligt. SH. 

utolleg (otoffe), adj. utaalelig. (Stfe 
med Lyden af dobbelt h. 

utolug (aab. 0), adj. utaalfom, øm» 
findtlig, fom taaler lidet; figurt. utaal- 
modig, filen, fom iffe taaler nogen 
driftig Tiltale. Alm. Ogfaa utolig, 
otælig, otaalau. 

ut:or, præp. ub af (f. or). Forkortes 
til uto og to (i Tell. oto) og ganer 
ellers over til utur, utu og tu. 
Edm. betyber ,uto" ogfaa: ubenab; f. 
Er. Han fann dæ uto, 

Utrap, n. Jordſtred. Ndm. 

utvafte, adv. og adj. pberft, neberft ved 
Døren. NYl. hvor det gaaer over til 
ætrafte. GS. uttar. 

Utvefte, n. Zunftjæq, ben Deel af Taget 
fom ræffer ub over Bægqen. Svm. 
(Utræfte). Af Raft. — (Den nederfte 
Kant af famme hebder US). 

utrengd, -adj. iffe trængende. — I 
Utrengs-Monl, el. ,i Utrengsmæte": 
uben Nøbvendighed. B. Stift. 

Utrenning, m. en lang Stok øverft ten 
Bægs indrettet ſaaledes at den ogfaa 
tjener til Bjælfe fen Ubbygning. Sogn. 

UtrivfFap (aab. 6), m. Gtrantenhed, 
Mangel paa Lrivelighed. B. Stift. 

ut:ropt, adj. ubraabt; ogſaa: meget 
omtalt, Tooprift, forroft. 

Utror, m. en Ubreife til Fiſterle paa 
Havet; en Fiffetuur om Sommeren paa 
de yberfteFiffegrunde (Havbroen). Sm. 
og fl. (Sel. åtrödr). 

utrottig (otrottig), adj. uflittig, fom 
bliver fnart fjeb af Urbeidet. Berg. 


tift. 
Utru (tru), f.1) en falf Tro. 2) Mis⸗ 


572 


Sovnen, blive rigtig vangen. Tell. — 
If. menne feg. 

vafrug, adj. tri for Søvn, ikke mere 
ſovnig. Fell. 

Vaks, n. 1. Bært, Begetatton. Kun 
fammenfat: Grasvaks, Skogavaks. 


N. Berg. 

Vaks, n. 2. Vor. Sondre Berg. (El⸗ 
lers Dofs). G. NM. vax. 

vakſa, v. a. beftryge med Bor. 

vatfa, v. n. vore, fee velja. Heraf 
vaffande, adj. vorende. I vafjande 
Mane: t tiltagende Maane. B. Stift. 

vakſen, adj. (part.), 1) søren, fuldvoren. 

. M. vaxinn). 2) befftaffen med Hen⸗ 
fyn til Bært, bannet, ſtikket; f. Er. 
vær vaffen: velvoren. (Femin. vakſa; 
Fl. vaksne). 

Vakſtr (Vakſt'er), m. Baagens Natte» 
vaagen. Meget brugl. 

Vakt, f. Bagt; Bevogtning. 

vaft, f. vafa og veffja. 

vakta, v. n. (4-4), 1) vaage efter no» 
get, vente, bie, ſtaae ligeſom paa Pant. 
B. Stift. — 2) pleie Kvæget, give 
Kverne Foder (= agta). Gbr. 

Dal, n. 1. Balg, Udfuarelfe. G.N. val. 
(Af velja, valde). hava Bale: have 
Frihed til at vælge. (If. Kor). Te 
Vals: til at vælge blandt. 

Val, n. 2. en Stakkel, et ufelt, uanfeeltgt 
Mennefte. Ork. 

Dal, m. en grund Big eller Bugts en 
flad Grund fom ftræffer fig inbab fra 
Soen og tilbeels er tør i Ebbeti— 
ben. Nordland, Ir. Etift, Svm. 

vala, v. a. (a-a), rulle og firyge en 
Bær. Nl. 

Dalænnga, f. en vis Art af Langer (Fi). 


Sogn. J Sdm. er Balmnge en liden 
eller ufuldvoren Lange. —(Maaftee 
Bal-Imnga). 


Dalbein, n. f. Vadbeine. 

balbjørt, f. Balbirf; Løn. 

Vald, n. 1) Bold, Magt. G. N. vald. 
(3 benne Betydning bedber det ofteft 
bold, f.). — 2) Valde, Herredømme, 
Raadighed. hava Vald yve: have Magt 
over. — 3) Grund, Eienboms den Ford 
effer Mart fom hører til et Gaards— 
brug. Dr. Stift. (Nom. Jndr.). Pi 
part Vald: paa vor Grund, inden 
vore Grændfeffjel. If. valda. 

vald, adj. valgt, udvalgt, udſogt. Par. 
tieip af velja. 

valde, v. n. (a-å), raade over noget, 
ete, have t Vefibbelfe. Jndr. Dæm 
valda mt Elven: deres Marfer firækfe 
fig til Elven. 

valda, v. a. volde, foraarfage. Nol. 


vafrug — Yan 


(Ellers fædvanligs volde). Heraf 
valdande, adj. fom volder, er Narfag 
eller Ophav til noget. 

valdtafa, v. a. voldtage. — valdtikjen 
(aab. i), voldtagen. B. Stift. 

Daldøger, f. Bardivle. 

valen, adj. ſtiv af Froſtz om Lemmerne. 
Alm. t de fydlige Stifter. (If. loppen). 

v. valen. 
valbendt, adj. ſtiv i JFingrene af Froſt. 
v. valhånd. 

Valk, m. Valk, liden Pude i Klæder. 
B. Stift. 

valka, v. a. (4-4), knuge, framme, 
ſlide eller tilfmubfe noget ved at hare 
bet fbelig t Handerne.  N. Berg 
Hedder ogſaa handvalka. Isl. volka, 
velkja. If. vala. 

valla, v. a. (a-a), ſammenrulle, fam 
menvikle. Ork. (If. balla). 

valla, og valle, adv. knapt, neppe 
AN. Sdm. G(jelben). G. N. varla, 
vaila. 

Dalle, m. Biff, Tot, fammenvitlet Nøgle 
af Ho og Halm. Øre. Indr. (Ekle 
Bænde). 

Dallefletta, f. Slud. Nol. 

vallgro, v. n. (r-0be), bevore med 
Gras, fætte Græsbunds tfær om Ager, 
ogfaa om Beite. N. Berg. — vallgrodd, 
tæt bevoret med Græs. 

Dallbøy, fre Vollboy. 

Vallmark, f. Gresmart, Engs i Mot- 
ein til rat og Lyngmark. NY. 


. Boll. 

Dallfafs, n. Beenbræt (en Græsarh). 
Sdm. Nom. Ellers Romegras, Stor 
gras. 

Valmann, m. Valgmand. 

Dalmøte, n. Valgforſamling. 

valna, v. n. (a-4), ſtivne af Froſt, om 
Lemmerne (f. valen). 

Valnot (aab. 0), f. Valnod. 

valt, f. velja og velta. 

valtje (valtle), f. vafla. 

valtra, v. n. (a-a), vælte, tumle, fal- 
be overende; ogfaa vralte, gaae ufit 
fert, | Meget brugl. t B. Stift; ogfaa 

e 


i Tell. 

Vam, n. Uheld, Ulykke. Hard. Ogſaa 
et beſynderligt Tilfelde, et Puds at 
Gfjæbnen. Edm. 

van, en ufraftifelig Partifel, fom be- 
tegner en Mangel eller at noget er for 
lidet, — bruges tfær i Forbindelſe med 

arttetpterne og tilbeels paa en egen 
aade, f. Er. Eg hev "ikje nofo vane 
fnaffa mæ”an, 2: jeg har tffe noget 
uafajort (egentl. for Tibet omtalt) med 
ham. De vart ilje vanfpurt ette di: 


van —- vanfaren 


ber blev fpurgt not efter ben Ting. — 
I det gamle Sprog er van(r) et Ud- 
jektiv, fom betober: manglende, eller 
fom favner noget. Maaffee funde man 
Bertil benføre vort ,vant" i Talemaa⸗ 
ben: D'æ fo vant um bæ, 2: der er 
faadan Mangel paa den Ting. Jmid- 
lertid fynes benne Form fnarere at hen- 
børe til UAvjeftivet „vand,. 

van, adj. vant, fommen t Bane med no» 
get. Voſs, Hard. og fl. (G. N. 
vanr). Hedder eflers vand (fom er 
Particip af vænja). Me æ je vane 
mæ da: vi ere ikke vante bertil. (Om 
Talemaaden pla van m" fe plaga). 
Ordet ſtulde ogfaa betyde: vanlig, ſed⸗ 
vanlig. Hertil hører Falemaaden: 
fom vant ær”, 2: fom fævdvanligt er, 
fom pleier at være. I Sdm. gaaer 
dbennne Form over til et Subftantiv, 
og bet hedder ſaaledes ,fo Bant'en æ"; 
f. Er. Da vart for feint, fo Banten 
æno dæ, 2: bet bley for feent, fom 
bet pleter at blive. 

Vana (for Banad?), m. Skade, Ulykke, 
Vanſtjebne. Nhl. „giera Bana": 
giore Skade. 

Vana⸗beig, m. ulagelig Skade, en Syg⸗ 
dom ſom efterlader ſig et vedvarende 
Meen paa Legemet. Nhl. 

Van⸗agje, m. Uſtyrlighed, Mangel paa 
Jugt og Orden. 

Danart, f. Banart, Forbærvelfe. 

vanbruft, adj. forlidet brugt. 

vand, adj. 1) vanftelig, iffe let eller 

pel. OG. N. vandr. — 2) fræfen, 
vanftelig at tilfredsftife. Temmelig 
alm. og meget brugeligt. (Hedder og- 
faa vandfam). Han æ ”fje vand um 
bæ: han er iffe fræfen paa bet. (If. 
matvand, pryand, legevand). Ei 
vand'e Bok: en Bog fom er vanffelig 
at læfe eller forftaae. (If. vandig). 
Eit vandt Stykkje: et Stykke fom er 
panffetiat at lære.  Hertil , Bandez 
Styttja": de Styffer i Pontoppidans 
Forklaring, hvori Bibelens Bøger opreg⸗ 
nes. (N. Berg). D' æ vant m vita: det 
er vanffeligt at vide. D'æ infje van- 
bar eff te leva: intet er mere vanffe- 
ligt end at leve (2: at flitfe fig rig- 
tig). SH. D æ vandt um dæ: bet 
er vanffeligt at faae bet, der er Man» 
gel paa den Lina. Da vart ikje vandt 
um: ber blev ikke nogen Mangel. MN. 
Bera. og fl). I dette Tilfælde Funde 
bet ogfaa betragtes fom ,vant" af det 
før omtalte „van“. 

vand, part. vant, tilvant (f. vænja). 
vand'e til (te): vant til. Hedder og- 


373 


faa ,vand'e pm", naar ber tales om 
en ibelig Brug eller Nydelfe. — vand'e 
mæ (el. vand ve): vant ved, ovet i, 
befjendt eller fortrolig med. Bruges 
næften alm. iftedetfor det føromtalte 
„van“, hvilfet alligevel burde foretræt. 
tes, ifær for at forebygge Forverling 
meb bet forrige ,vand" (2: vanftelig). 

vanda, v. n. Og åa. (A-4), 1) vælge 
tblandtnoget. Hertil Orbfproget: D'æ 
godt te vande ti aflehande, 23: bet er 
let at vælge naar man bar Overflod. 
— 2) vrage, forſtyde, iffe ville have. 
Meget brugl. (G. N. vanda). vande 
Mat'en: vrage Maden, være kræfen. 
Han vert ikje vanda: han bliver vit 
ikke vraget, han bliver nok antagen. 

Dande, m. 1. Banftelighed. (G. N. 
vandi), D'æ ingjen Bande ti dt: ber 
er ingen Vanſtelighed ved det, bet er 
meget fimpelt. 

Dande, m. 2. fee Bane, 

Dandel, Qoviff: f. Barndel. 

vandelaus, adj. let, fimpel, ligefrem, 
ikke vanftelig. B. Stift og fl. (If. 
uvand). — vandelauft, adv. fimpelt, 
mageligt, uden Banftelighed. 

Dandeløyfa, f. Letbed, Simpelhed. 

vandig, adj. vanffelig, fom ubfræsver 
Kunit eller Klogffab. B. Stift. (Af 
Subft. Banbde). 

Danding, f. Vragning; Kræfenhed. 

vandøvæden (vanfvæen), adj. vanffelig 
at tale til (=orfær). Fell 

vandle, f. vanlege og vænbdla. 

vandra, v. n. vandre. (Nyt Ord). 
vandre feg vek: forvilbe fig, fomme 
paa Afveie. N. Berg. 

vandfam, adj. fræfen, vanftelig at til. 
fredsſtille; ogſaa meget noiagtig eller 
punktlig. Temmelig alm. og meget 
brugl. (Femin. i Hard. vandſom). 

Dandfemd, f. Kræfenhed.. (Sjelden). 

Dandftjer, n. Spibsmuus (Sorex). Fell. 

aa Jad. hedder det Vangffjer. 

See Band). I B. Stift: Musffjer. 

vandfvævd, adj. vanftelig at ſovn⸗ 
Dose; fom iffe letteitg falder t Søvn, 
eff. 

vandt, adv. vanffeligt, neppe, ikke let. 
elig. 

Dane, m. Bane. J Ork. hedder bet 
Dande. G. N. vani og vandi. 

Dan:emne, n. lidet efler baarligt Emne. 
B. Stift. (I Sdom. Banomne). D'æ 
ifje Banemne ti di: der er ikke livet 
Stof å bet; der har ikke været fparet 
paa Materiale, 

vanfaven, adj. brøftholben, ilde faren. 
Stav. Amt. 


574 


vanflisd, adj. ſtjodesloſt behandlet, for- 
fømt, ikke rigtig iſtandſat. 

vanfreifta, adj. utorføgt, lidet prøvet. 
Deæ nytta 'tje vanfreifta: bet buer ikke 
at opgive Sagen, man maa gjøre et 
Forſog. Oftere: vanprøvt. 

vanfærug, adj. ufærdig, beffadiget, ikke 
t fin rette Stand. Sogn. 

vanfør, adj. vanfør, fom har Skade 
paa Lemmerne. 

Dang, m. Engflette, Græsplan. Etal 
forefomme i Bufterub og Hedemarken, 
men bruges eflers fun fom Gters- 
navn. 

vangæen, adj. uagtfom. (Sjelden). 

Dangen, f. Bagn. 

Dangje, m. Kind, Sindbeen. Gbr. (for⸗ 
ælbet). N. vangi. If. Tunn⸗ 
vangje og Bangfliegg. 

Dangjelja, og Dangjilje, f. forfortet 
Form auf , Evangelium". B. Stift. 
vangjengjen, adj. fom har ganet for 
lidet. GSiges tær om Ol, fom er for» 
Uibdet gjæret. B. Stift. Oftere van: 

gartt. 

vangjor(5), adj. iffe rigtig moden. 
Derimod: ,D'æ endar noko vangjort”, 
2: ber er endnu noget at gjøre. 

Dangjær, f. 1) Mangel, Ufulbfommene 
bed; fær ved et Arbeide. 2) Umobden- 
bed. Eee Gjær. 

Vangſkjegg, n. Kintffjeg, Bakkenbar⸗ 
ter. Sdbm. (Å Formen Bangftjegg). 
Af det foranførte Bangje. 

Dangf(tjer, f. Vandſtjer. 

Danagfne, f. Vungſe. 

Dangftjerne, f. Vagnſtjerna. 

vanbalden, adj. brøftholben, fom faaer 
forlibet. B. Stift. 

Danbeir, m. Skam; Forringelfe. N. 
Berg. OG. N. vanheidr. 

Danbelfa, f. Sygelighed, Skrantenhed. 
(Meget brugl.).. G. N. vanheilsa. 
vanbjelpa, adj. fom bar for faa Foll 
efter for liden Arbeibabjælp. B. Stift. 
vanbjelpen, adj. lidet hjulpen, ilbe tjent 
med noget. Oftere vanbjelt. 

vanbuga (aab.u), adj. mismobigs ogf. 
utitbøielig, fom iffe har rigtig Lyft. 

vanbyggjaft, v.n. (eft, beft), vantrives, 
befinde fig ilde; kjede fig eller være 
utilfrebs med fit Opholdsſted. B. Stift. 
Hevder vafaa: vanbyggje feg. (Nogle 
Steder: forhygaje feg). 

Danbæwd, f. Banrøgt, Forfømmelfe. 

Vank, n. Jeil, Skade, Lyde; tfær paa 
Regemet. br. Helg. (Sv. vank). 
If. Skavank. — Formodentlig findes 
ber ogſaa et Verbum vanfa, 2: fore 
minbffe eller forbærve (af van). 


vanflidd — Vanſe 


vanka, v. n. (a- a), vanke. (Nyere 
Ord). I B. Stift; vcnka. 

Vankant, m. Vankant paa Planker og 
Stokke; et Sted hvor Kanten mangler 
eller er afbrudt, enten ved Bordugning 
efler ved en naturlig Sndbøinin 
Lræet. Søndre Berg. I Sbm. bed 
ber det DaFant. 

vanklok, adj. vanflog, taabelig. 

vankokt, adj. forlivet fogt. Saalebes 
ogfaa vanfteift, vanfalta, vanfmur» og 


ere. 

vantunnug, adj. vankundig, ikke kyndig 
not. (ST. fmfunnug). Ogfaa van: 
Funnande. (Søndre Berg.). 

vankvild, adj. iffe ubhvilet, fom ift 
bar byilet længe nok. 

vankvedaſt, v.n. ængftes, være belym 
ret og mobløs. Som. (Jf. Isl. var- 
kvædi, Banffeligheb). 

vanlaga, adj. f. vanftelt. 

vanlaupen, adj. ikke rigtig ſammenloben. 
Om Malk (laupa). 

vanleg, adj. ſedvanlig. (Sjelden). 

vanlege, adv. iſer, fornemmelig. SY. 
NRyfylfe (vante). Ogſaa: juft, netop 
Nhl. (Maaſtee vandlege). 

Vanlukka, f. Vanheld, Banftjæbne; Man⸗ 
gel paa Lykke. 

vanlukkaſt, v. n. misiyffes. (Sjelden). 

vanlærd, adj. ubannet, fom har lært 
ibet. 

Danmagt, f. Banmagt, Svaghed. 

Panmenne, n. en Stakkel, et Menneſte 
fom buer til fibet eller har meget frage 
Kreæfter. Nhl. og fl. (G. N. var 
menni). 

vanment, adj. libet bemanbet, fom har 
altfor faa Folt med fig. Helg. — El⸗ 
lers fament. 

vanmoda, adj. noget modlos. 

vann, ſ. vinna. Vann, ſ. Vatn. 

vanprøvd, ſ. vanfreifta. 

Danrazd, f. 1) Ubetæntfømbheb, Mangel 
paa Sverlæg. Gbr. og fl. — 2) For⸗ 
legenhed, Knibe. Ir. Stift. — 3) Ar⸗ 
mob, Mangel, idet Forraad. Svm. 
D'æ tifje ta Banrmb'ennes bet er tar 


get af et fattigt Forraad. 
forlidet. Ir. Stift. 
gå fore 
1 Berg. 
Stift: vanrædig. 
libet. Hard. (G. N. vansi). D'æ anten 


vanradd, adj. forlegen, kommen i Kni⸗ 
be; ogfan: baarligt forfynet, fom far 

vanrærden, adj. ubetenkſom; 
fømmelig. Gbr. (vanræen). 

Danrøft, f. Banrøgt, Forfømmelfe. 

Danfe, m. Mangel, bet at noget er fore 
Offen elber Banfen: bet er enten for 
meget eller forlidet. 


vanſtapa 


vanſkapa, v. a. vanſtabe, fordreie, give 
et bæsligt Ubfeende. Vanſkapnad, m. 
bæslig Skikkelſe. Vanſkapning, m. 
en Banffabning. vanſkapt, adj. vane» 


abt. 

vanſkeleg, adj. 1) vanffelig, befoærlig. 
2) færftndet, vanffelig at gjøre tilpas. 
3) farlig, flem. (Sogn). — If. Banfrje. 

vanſkipa (aab. 1), adj. feilagtigt ind⸗ 
rettet, iffe bragt i den rigtige Orden. 
Fell. og Å 

Vanſkipna(d), m. Urede, Uorden; uhel- 
dig Gang eller Tilftand. Rbg. Tell. 

Vanſkije, m. 1) Banftelighed, Hindring. 
(Sjelden). —2) Feil, Lyde, f. Er. paa 
Legemet. D'æ ”fje mmnge VBanffanne 
par di: man ſtal ikke finde mange Ly- 
ber paa bet. N. Bera. 

vanforen (aab. 0), adj. trængenbde til 
at fibbe, el. fom iffe har fidbet not. 
Eg ær te vanfoten: jeg har fibdet tem⸗ 
melig længe. Nl. Svm. og fl. 

vanft, fee vinnaft og vænjfalt. 

vanftaden, adj. fom ikke har ftaaet lenge 
nof; for tidlig tagen. 

vanſtelt, adj. feilagtig behandlet, fore 
fømt, iffe fat i ben rigtige Stand. 
(Af fella). 

vanføvd, adj. fom har fovet for idet, 
el. trænger til at fove mere. B. Stift. 
Hedder ogfaa vanføfre, og maaffee 
vanfrævd. If. vandfvævd. 

Dant, n. Bant, Baand paa en Malt. 
Fleertal: Dænt (Søndre Berg.). 

vant, f. vænja, van, vand. 

vanta, v. n. (4-4), mangle, fattes, 
være borte. B. Stift, Tell. Hall. Gbr. 
og fl. (G. N. vanta). Dæ vanta ein: 
ber mangler een, ber er een borte. Han 
æ vært faren, fom Bit'e vanta: den er 
ulyffeligt, fom mangler Vornuftens 
Brug. — Ofte med Dattv, f. Er. Kva 
fo” vanta Gut'a: hvad er det for fat» 
tes Drengen? (N. Berg.). If. ſtorta, 
brefta. 

vantafta, v. a. (4-4), vife Mangel paa 
Erkendtlighed, være utafnemmelig mod 


n. 
Vantorv, f. Unodvendighed. Da va in⸗ 
jæ Vantorv: bet kunde nok behoves. 
ondre Berg. 
vantrivaſt, (-treivft), v. n. vantrives. 
bantru, f. Bantro, Toivl. 
vantruen, adj. santroende, utilbøtelig 
til at trøe. 
vantrøyfte (fra), v. a. blive mistrøftig, 
føle Modløshed. 
vanturka, adj. forlibet tørret. 
banvare, (m.), Bansare. 
vanvida (aab. 1), adj. for knap i Be» 


575 


den; om Trakar, hvori GStaverne ere 
lidt for (male, faa at be ikke falde tæt 
fammen. N. Berg. (tilbeels vanvea). 
Den modfatte Feil bedder forvida. 
vanvitug (aab. i), adj. uforftandig; 
ogſaa vanvittig. I begge Tilfælde fjel- 
ben. If. fmvitug, fauvis. 
vanvyra (aab. 9), v. a. (e-de), 1) 
ringeagte, foragte, forfømme, behandle 
ſtjodesloſt. 2) haane, beftjemme. Be» 
ftenfjelbs. I B. Stift: vanvyria (f. 
syra); andre St. vanvøre. G. N. van- 
virda. 
vannprd, adj. fora MR forfomt, | 
vanvyrleg, adj. foragtelig, baanlig, 
anmelia, B. Stift. ß 
Danæra, f. Banære, Skam. 
vanærleg, adj. ffammelig, haanlig. 
van⸗ova (feq), v.a. (e-de), vakle, ftaae 
i Svivls ogfaa grue. ængftes for no» 
get. Voſs. (If. æra). 
vanøven, adj. tvivlraadig, vaklende; 
ogf. enaflig. Bofs. (If. forøven). 
Dar, n. Baar, til Puber; f. Bær. 
Dar, n. Bærd; Betaling; fee Bær. 
Var, m. Boer, Materte, Sliim, fær i 
Øinene (Augnavar). SYL Hard. Tell. 
— G. NM. var, n. Sy. var. 
var, adj. 1) varfom, forfigtig. OG. N. 
varr. era var um feg: fee note omkring 
fig, Have Øtnene paa alle Siver. — 
2) vaer, opmærfjom paa. I YForbin- 
belfen ,verte var”, 2: blive vaer, fee, 
opbage. Eg vart dæ ”fje var'e. — 3) 
fly, bange, fom let flyer; ogfaa ſtremt, 
forffræffet. Han æ ilt vare: han er 
bleven ffræmt, har mærfet noget ondt. 
(N. (Derg.). Gin var'e Fugl: en fly 


— vara 


ugl. 
var, 2: bliver, ffal væres fee vera. 
Dara, f. Bare, Produkt, Handels-Ar- 
tifel. (OG. N. vara). Meft i Fleertal. 
— Om et andet Bara fre Bare. 
vara, v. n. (€-te), vare, vedvare, ved. 
blive. Nogle St. væra. (G. N. vara). 
Smperf. tilbeel8: varde og vare. — Et 
anbet vara er en Form af vera. 
vara, V. 2. (A-4), 1) advare, paamin⸗ 
be, varfle. Eg vil vara beg fyre da 
(el. um ba). Søndre Berg. og fl. G. 
N. vara. (Ellers figes nu oftere: atva- 
ra). — 2) vøgte, tage i Agt. vara 
feg: vogte fig. var” beg: vogt dig. Mere 
alm. og meget brugl. — 3) marke, 
vibe af, blive opmærfjom paa. Hard. 
Da fann verta før du varar: det fan 
flee førend bu veed af det. 
vara (for varba), v. a. og n. (a-a), 
1) vedfomme, ftaae i noget Forhold 
til, være beflægtet med. D'æ væft fyre 





Barp — valpa 


(Draget). N. Berg. 2) Lundktifte, 
Jværnagle paa Enden af en Arel. 
Gbr. — 3) en ſtreng Advarfel. Edm, 
Han fette me flif ein Barnagle fyre. 
(Gjelben). Sv. varnagel. 

Darp, n. 1. 1) et Kaft med et Fiſtevod, 
en Udfætning. Gbr. Øfterd. Ofs fette 
fem Barp: vi ubfatte Voddet fem 
Gange. OG. R. varp, Kaft. (If. ver- 
pa). — 2) en Fiſkeplads, Sted hvor 
man fifler med Bod. Øfterd. (= Kalt). 
Ogſaa en Jndretning til Larefanafts 
fee Berpe. — 3) Vedrift, Handel. Han 
beve gjort eit godt Barp: han har 
gjort et godt Kaft, en god Handel. 


eff. 

Darp, n. 2. Renbegarn, Nending i en 
Bær. (Modfat Bæft). Il. og Sv. 
varp. — En egen Betydning forefom- 
mer i Jalemaabden ,fpinne pm Barp”, 
2: ſpinde Traaden fualedes at ben dreier 
fig til Høire (Srettſoles). Som. (Mod⸗ 
fat; fpinne pa Veft). 

Varpa, f. en Sndretning til Larefifferie 
(fee Berpe). Helg. 

varpa, v. n. og a. (4-4), 1) fiſte med 
Bob, Fafte; tfær længe eller mange 
Gange. Helg. — 2) varpe, hale et 
Fartøt frem. — 3) med feg (varpa 
(eg): kaſte fig, vribes under Torringen, 
blive fljær; om Planfer og Stokke. 
B. Stift (fjelben). 

varpa, adj. oplagt, om en Bær; be- 
faffen med Henſyn til Nendegarnet. 

Darpenot, f. et libet Fiftevod. Shl. 
If. Kaftenot. 

Darping, f. Kaftens Barpning. 

varfam, adj. varfom, forfigtig. Met 
brugl. i Ir. Stift. (If. var). — Var 
fambeit, f. Varſomhed. (Skulde hel- 
lere hedde Varſemd). 

Darfemyfs, ſ. Vorfrumyſs. 

DarfFie (Barftji), I. en Ramme af ſmale 
Fjele, fom bindes til paa Siberne af 
et Læs. Gbr. og fl. 

varſkua, v. a. varffoe. (Nyt Ord). 

barfl (Bars'el), n. Barfel, Filfigelfes 
ogſaa Tegn, VForvarfel. 

varſla, v. a. (a-a), varſle, tilfige. — 
Om et andet varfla fee verfla. 

barflyvel (aab. v), m. Overftøvler, 
Reiſeſtovler. Gbr. og fl. 

vart, blev. Imperf. af verta. 

bart (langt a), f. var, varm, verja. 

Vartaf, n. Overtag, øverfte Lag i Fa- 
get paa et Huus; egentlig en Beklad⸗ 
ning vven paa Jaget. Ag. Stift. 
Hevder ogfaa Dara:taf. Ellers fal- 
bet Kvavtak (Bald.) og Kvmv (Tetl.). 

varug, adj. varig, vedvarende. Hedder 


677 


ogfaa varige (B. Stift), varau 
(Sr. Stift), vorug, aab. o (Bald.), 
vurug (Hall. Gbr.). 

Darveitfla, ſ. Baretægt, Forvaring; 
ogfaa Tilſon. B. Stift; udtalt deels 

arveitla, bdeelé Barveltle. G. N. 
varöveizla (af varöveita, førvare). 
varveitflefaus, adj. ubevogtet, forfømt, 

uden Tilſyn. N. Berg. 

Darvott (aab. 0), m. egentlig en Bante 
mere end man for Øitebliffet behøver, 
(en tredie Handſte); fædvanlig: en 
Jing, fom egentlig ikke beheves, men 
fom man bog tager med fig for at 
bave ben i Vagbaand, naar en anden 
flaaer feil. Hedder ogfaa Daravort. 
(Søndre Berg.). Eg vil ikje fara fo 
fom ein Baravott: jeg vil ikke faaledes 
folge med fom en overfledig Ling. 
If. Bare. | 

Das, n. Fiat, Sladder, Baas. B. Stift, 
Fell. (Af vafa). 

vafa, v. n. (a-a), flabre, vaafe. (Egent⸗ 
lig fammenrøre). B. Stift, Vell. og 

. $Hedber ogfaa værfer (Gbr.) og 
væfe (Helg.). Heraf Pafing, f. Vaas. 
DafefFopp, m. og Dafefolla, f. en 
Vaaſer. 

Dafe, m. 1) en Biff, Tot, ſammenpviklet 
Klynge, f. Er. af Traad eller Huar. 
N. Vera. og fl. (Meget brugl.). I 
Gbr. Dærfær. (Sv. vase, nippe). 
— 2) en Flok, Hob, en Mængve Men- 
neffer eller Dyr, fom flaae tæt fammen. 
Helg. Hertil  Mannvafe, Foltevafe, 
Gawvafe oa fl. — I Mandals Ant 
betegner Bafe tilbeels et Slags Ho⸗ 
vedpynt for Kvindfolf. 

vafen, adj. fulb af Baas eller Sladder. 

vaſka, v. a. (a-a), vaffe. (Nyere Ord). 
If. toan og lauga. — GHeraf Vaſk, n. 
Raff: ogſaa Overſtylling af Bølger 
eller Gøgang. — DafFarvatn, n. Va⸗ 
flevand. 

bafl, n. Fjas, Snat, unyttige Paafund 
(=%09). S. følgende. 

vasla, v. n. (a-a), ſnakke taabeligt, 
ønffe eller begjære unyttige Tings vog- 
faa forføre paa noget unvttigt, ulete 
lige ſig med noget fom ikke buer eller 
fom iffe behøves; Meget brugeligt i 
Nordre Verg. Stm. Nom. og Ork. 
(med ben færegne Udtale vatle, valtle 
eller valfje). Eg veit ilje kva bu vatla 
mæ: jeg veed iffe hvorfor du vil gjøre 
dig faadan Uletlighed. — Ordets Be- 

reb er vanffeligt at gjengive i Skrift 
proget. If. tova, mafa, prima. 

vaspa, v. n. vade, føle, gaar i Band 
efler Bade. N. Berg. Heraf Vafp. 


37 


. Dafs-arv, m. JFuglegræs, 


578 


vasfa, v.n. (4-4), vade. Meget brugl. 
tår. Stift, ogfaa i SHl. oa Hard. 
(bvor vada, eller va, er fjeldent). Her⸗ 
af Dasfing, f. 

Bandarve 
(Alsine media). Meget ubbredt. Hed- 
der ogf. Blautarv (Ork.), og i Sogn: 
Bafshavre. I Hard. faldes benne Vært: 
Arve, medené derimod VBafsarv beteg- 
ner ,Banvditjerne" (Callitriche). 
„Vaſs“ er ben almindelige Sammen» 
fætningsform af Batn (Vand), egent» 
lig en Forfortning af , Batns” og ſtul⸗ 
be ſaaledes retteft ſtrives „Vats“ lige» 
fom i Islandſt. 

Dasfæ (for Bats-fm), m. Vandkar. 

vafobart, adj. ubvanbet, ubblødnet af 
Regn; om Korn og Ho. Helg. 

vaſsbera (aab. e), v. a. overoſe med 
and, fluae Band paa. N. Berg. 

Dafsblom, m. Bandlilie, Aakande (Nym- 

hæa). Sad. og fl. Ellers Faldet 

asfolete (Nbl.), Dafsrofa (Ehl.), 
Dafsgms (Edbm.). Em de pvvyrige 
Navne fee Tjønneblom. 

Dafsdrag, n. Banddbrag, VFlodløb, en 
Elv med de dertil hørende Søer eller 
Gmaavande fra bet forfte Udſpring til 
Udløbet i Havet. Sondenfjelds. 

vafsdrukfjen, adj. gjennemtrutfen af 
Bands tfær om Dra. 

Vasfele (aab. e), m. et Aag efler fort 
Sræ med Kroge paa Enderne til at 
bære Banbdbotter med. N. Bera. Gbr. 


f. Er. af Røa eller Blæt. B. Stift; 
ogfaa Å Fell. (vafsiluge). Ir. vatnait. 
Dafsfløde, n. Bundflom, Overſpem⸗ 
melfe at Elvene. N. Berg. (Ja. 
vatsflöd). 
Dafsfoll, f. Bandfælde, Rottefelde fom 
fættes paa et Vandkar. l 
Dafsfugl, m. Vandfugl, Svommefugl. 
vafsfull, adj. vandfuld, vandig. 
Dafsfær, f. én Drugt Bund, to fulve 
Detter. B. , 
ogſaa Vaſsfora (Vasfoh). 
bafsgras, n. Grasarter fom vore i 
Rand; Eiv, Rør og fl. 
Dafsgraut, m. Vandgrod, til Omilug 
paa fyge Lemmer. Tr. Stift. 


Stift. Ved Trondhjem 


vasſa — Vatn 


Dafsgror, m. Planter fom vore paa 
Bunden i Farſtvandene. 

Dafsbola (aab. o), f. Vandhule. 

Vaſs⸗is, m. Jis paa Farſtvand. 

Vaſskall, m. et Slags fmaa fosmmende 
Dor i Banbpytternes egentlig Larver 
af Myg. N. Berg. 

Dafsfalv, m. em Hinde fom omgive 
Boferet t Dyrene (tfær Koerne). R. 

erd. 

vafskjent, adj. vaadt, fumpigt, fuldtaf 
Land; om et Landfftab. Indr. 

vafslaus, adj. fom mangler Band. 

Dafsløyfa, ſ. Bandmangel. 

Dafsmæl, n. Vandflabe, Bandets Over⸗ 
flade. Ag. Ettft. Nogle Steder Vas: 
ſtorpa. If. Siolok, Gjøtrøm. 

Dafsnøyte, n. Vandſted paa en Gaard, 
bet Sted hvor man henter Vand. 
Edm. 

Dasfoleie, fre Bafsblom. 

Vaſs-os (00), m. den nederfte Ende af 
en Snbfø, efler det Gted hvor en Elv 
løber ub af famme. Den vøverfte Ende 
falve8 tilbeels Dafsbotn. J begge 
Filfælde ſiges ogſaa Vaſsende. 

Vasſott (00), f. egentlig: Vaterſot 
(Isl. vatssött); en Sygdom hos Kvæget 
(iſer JFaarene), fjendelig derved at 
Kroppen bliver opfpldt af en vandag 
tig Vedſte. Ogfaa faldet Dastylje. 

Dasfpretta, ſ. Banbloppe; fmaa In⸗ 
fetter fom boppe paa Bandet. Sogn 
og fl. Ogfaa faldet Bafsloppa. 

vafstert, adj. vandtæt. 

Dafstre, n. fee Busjele. 

Dafstrøm, m. VBandflade, VBanbdbryn 
N. Berg. (S. Bafsmarl). 

Dafsvarg, fee Betteljos. 

Dafsvænd, m. Bandrotte, Vandmuus. 
Fell. — If. Band. 

Vafsveg, m. Bei til Vandſtedet paa en 
Gaard. 

Dafscæling, m. et Anfald af Bæmmelfe, 
bvorved ber famler fig en Mængde Band 
t Munden. Ork. Ellers Hugbit. 

vata, f. vita. — vatla, f. vafla. 

vatlaft, flode i Band; f. vatnaft. 

Vatn (Vatten), n. 1) Band. Formen 
Vatn er endnu almindelig, undtagen 
ved Byerne fondenfjelvs, Hvor man 
tilbeels bruger ben nye Form Dann 
(i Ligbed med Bonn for Botn). &. 
N. vetn. Sv. vatten. Betyber je 
færitt Rand, i Movdfætning til ,6G 
efler Qavvand. I et Par Talemaader 
betegner bet ogf. Urinen. (halde Vatu'e; 
fafte V.). — 2) et Rand, em Judſo, 
flor Sandfumling inde i Landet. I 
denne Betydning har bet i Fleertal 


vatna — Baag 


DVotn, aab. o. (B. Stirt og fl.), Vøtn 
($Hall.). G. N.vötn. Et meget fort 
Band hedder ellers ogfna Fjor (Son⸗ 
denfjelds); et lidet Vand bedder ber- 
imod Tjonn (Ktenn) og de mindfte 
Vandſtader falbes Dam, Hyl og Soy⸗ 
fa. — 3) Band til en enfelt Vaſtning 
eller Ubblødning. (Fleertal Botn). Eg 
ba vafta ba i tvau Botn: jeg bar var 
ffet det to Gange i reent Band (neme 
lig anden Gang i nyt Band). Sogn, 
NHl. og fl. Dæ va bløytt i try Notn. 
— I Gammenfætning faner det Forz 
men Dafs (egentli. Vats), bvorom fee 
foran. Ligeſaa t GForbindelfen: „te 
Vaſs“, 2: til Bandet. If. Gaardsnav⸗ 
nene , Batne”, fom egentlig er Dativ- 
formen. Vatn'a imillom: fra det ene 
Band til bet andet. (I N. Verg.: 
myflm Botn). tafa frg Vatn yve 

. $Qaub: puatage fig mere end man fan 
ubføre. 

vatna, v.a. (a-a), vandes a) fore til- 
vands, [ude drikke; b) være, lede Vand 
til f. Ex. en Agers c) lægge i Band, 
ubbløbe. G. N. vatna. 

vatnaft, v. n. blive fuld af Vand, blive 
vaad, rindes fær om Øinene. Søndre 
Berg. Hevder ogfan vatlaft (Shl. 
SJad.). Ellers vafsfljuga. 

Datning, f. Vanding; Cvergybelje med 
Band, f. Er. ban en Ager. 

Datning, m. Indbygger af et Sted fom 
ligger ved Vandet eller hedder Vatne. 

vatt (vandt, heifebe), f. vinda. 

Daul, m. 1) Baden, tfær i Snee. (Sno- 
vsaul). Edbm. 2) et meget grundt Stev, 
et Gund fom man fan vade å. (Sjel- 
ben). Bel egentlig Babel el. Vodul. 
Isl. vadall. 

vaule, v. n. vade, i Snee. Sdom. 

Daur (for Bedur), f. Ber. 

Dav, n. Svøb, Omvitling, tynde Strim⸗ 
ler til at omvikle eller tilrøre noget 
med. Jeff. G. N. val. If. vevja. 

vara, v.a. (a-a), 1) frobe, vifle effer 
røre omfring noget. Fell. Hard. Hed⸗ 
ber ellers vevju og vevla. — 2) opvin- 
be et Traadnogle. ,vava upp eit Noa" 
(f. Roda). Hard. — vara er ogfaa en 
Udtaleform af veva. 

varla, v. n. lafle, tale utybeligt; om 
Børn og drukne Jolt. N. Berg. Nogle 
Steder: babla. 

vavra, v.n. faat frem og tilbage, fpad- 
fere, være i Bevægelfe. Øfterb. (Isl. 


vafra). 

bær, f. 1. 1) Stade, Uheld. Tell. (If. 
Bode). 2) Fare, Frygt; ogfaa Tvivl, 
Uvished. Rbg. Hedder ogfan Po. De 


579 


fann vera ei Bm, um han fjem'es det 
fan være uvift 0. f. v. OG. N. vå, 
Fure. If. væbhen og vært. 

Da, f. 2. Bævbredes et Stykke Toi, fom 
har Vavens bele Brede. Saaledes om 
de enkelte Styffer hvoraf et Seil er 
fammenfyet. Som. (FFleertal Va). 
If. Stav. Ligeſaa om de enkelte Bre- 
der i flore Klædningshyfter, f. Er. 
Gfjørter. SHl. (Forefommer ogfaa i 
Formen Do). Ellers Faldet Breibd ng 
i Ir. Stift: Dyft. I Sdm. figes og- 
faa Bm om be fammenfatte Stykker i 
et Fiftevod. If. Vabolk. (G. N. våd, 
$læde, Garn, Eri). Derfom Ordet 
egentlig ſtulde hedde Bab eller Vod, 
kunde bet fattes i Forbindelſe med vade 
(2: klede) og bet foranførte Vadmal. 

va, v. n. (r-bpde), trakke et Fiſtevod 
paa Lands eller egentlig optræffe Vod— 
dets mellemſte og bybefte Deel med ben 
deri famlede Fift. Com. Hertil Væ- 
vplaſs, el. Dæingsplafs, m. et be» 
fyemt Sted til at optrakke Voddet paa. 
— Om et andet ,0m" fee vada. 

bDæbolk, m. ten dbybefte eller mellemſte 
Deel af et Fiftevod (Not). Svm. Ve 
Bergen kaldes bet Soknabolk. 

Dæbøen, f. et ondt Ønfte, en Forban- 
delfe. Fell. (Ellers Ubon, Obon). 

Dærde, m. 1) Baade, Fare. (Jf. Bm). 
G. N. vådi. — 2) et uheldigt Men- 
neffe, Un fom forfolges af Ulyffer. N. 
Vera. (If. Var). 

Dardeverk, n. Baadeværk; farlig Gjer- 
ning. Fell. og fl. 

Dære, m. et vforfigtigt Mennefte, En 
fom gjerne foretager fig farlige Ting. 
Hall. — Ellers bet famme fom Vade. 

Dærn, f. 1. 1) Vagt, en flor Vægtffaal 
til tunge Barer. B. Stift. (G. N. våg; 
Ev. vag). leggje pm Vægj'a: lægge i 
Vagten, paa Vagtſkaalen. (N. Berg.). 
AF vega, vog. — 2) Vagtſtang, Vøf- 
teftanq, fang Stok hvormed man løf- 
ter eller flytter noget tungt, f. Er. en 
Steen. B. Stift (f. vega). En mindre 
Vaag kaldes Brut, Lunn, Handſpik. — 
3) en Vog, Vænt af 72 Marker eller 
36 Skaalpund. Brugeligt overalt veft- 
og nordenfjelds; berimob fjelbnere føn- 
denfjelds. (G. N. våg). — 4) en 9i8 
Jordifyld, fom fvyarer omtrent til to 
Skylddalere. Nordre Berg og tilbeeld 
i Er. Stift. Benævnelfen grunder fig 
egentlig paa ben gamle Lanbffyld af 
en Bog Fill. En Vog deles ellers i 3 
Pund (Bismerpund), hvert paa 24 


Marker. 
Dæg, f. 2. Bolge, Boyes iſer om be 
37 * 


Vaſo⸗arv, m. YJFuglegræs, 


578 


vasfa, v.n. (å -a), vade. Meget brugl. 
tår. Stift, ogfua i SHl. og Hard. 
(hvor vada, eller va, er fjelvent). Her⸗ 
af Dasfing, å. 

Bandarve 
(Alsine media). Meget ubbredt. Hed⸗ 
ber ogf. Blautarv (Ork.), og i Sogn: 
Bafshavre. I Hard. kaldes denne Bærts 
Arve, medens derimod Bafsarv betege 
ner ,Banvditjerne" (Callitriche). 
„Vaſs“ er ben almindelige Sammen- 
fætningsførm af Vatn (Vand), egent» 
lig en JForfortning af,Vatns“ og ſtul⸗ 
de ſaaledes retteft ſtrives „Vats“ lige» 
fom i Islandſt. 

Dasfær (for Bats-fm), m. Vandkar. 

vafsbart, adj. ubvanbet, udbblødnet af 
Regn; om Korn og Ho. Helg. 

vafsbera (aab. €), v. a. overøfe med 
and, flaae Band pua. N. Berg. 

Dafsblom, m. Bandlilie, Nafande (Nym- 

hæa). Jad. og 

asfoleie (Nbl.), Dafsrofa (Shl.), 
Dafsgms (Edbm.). Em de vyrige 
Navne fee Tjønneblom. 

Dafsdrag, n. Vanddrag, Flodlob, en 
Elv med be dertil hørende Sver effer 
Smaavande fra bet førfte Udipring til 
Ubløbet i Havet. Sondenffelds. 

vafsdrukfjen, adj. gjennemtruften af 
Bands ffær om Tra. 

Dasfele (aab. e), m. et Aaq eller fort 
Træ med Kroge paa Enderne til at 
bære Bandbotter med. N. Berg. Gbr. 
og fl. Ogſaa Faldet Vaſs⸗tre (Ork.). 

vasfen, adj. vandagtig, fom har en vane 
big Smag; om YFrugter. Edm. og 
fl. — If. veffjen. 

bafsende, f. Vaſßsos. 

Dafsfar, n. Banddrag, Flodlob (omtrent 
fom Vaſsdrag). Bufferud og fl. 

Dafe fe, m. Farſtvandsfiſt. 

vafsfljuga, v. n. (flyg, flaug), lobe i 
Bund, blive vaad, rinde; om Dinene, 
f. Er. af Rog efler Blæft. B. Stift; 
ogfaa i Fell. (vafsfluge). Ir. vatnalt. 

bdafsfløde, n. Bundflom, Overfveme 
melfe af Elvene. N. Berg. (Gel. 
vatsflöd). 

Dafsfoll, f. Bandfældbe, NRottefælde fom 
fættes paa et Vandkar. 

Vaſsfugl, m. Bandfugl, Gvømmefugl. 

vafsfull, adj. vandfuld, vanbdig. 

Dafsfær, f. m Dragt Band, to fulde 
Botter. B. Stift. 
ogfan Dafsfora (Basfol). 

Dafsgras, n. Græsarter fom vore i 
Band; Siv, Nør og fl. 

Vafsgraut, m. Bandgrod, til Omflag 
paa fyge Lemmer. Ir. Stift. 


Ned Trondhjem 


vasſa — Vatn 


Dafsgror, m. Planter fom vore pan 
Bunden i Færftvandene. 

Dafsbola (aab. 0), f. Bandhule. 

Dafs:is, m. Jis paa Farſtvand. 

Dafsfall, m. et Slags (maa ſpommende 
Dor i Vanbpytternes egentlig Larver 
af Myg. N. Berg. 

Dafsfalv, m. en Hinde føn omgiver 
Bofteret i Dyrene (ifær Køerne). Å. 

erg. 

vafskjent, adj. vaadt, fumbigt, fuldt af 
Land; om et Landffab. Jndr. 

vafslaus, adj. fom mangler Band. 

Dafsløyfa, f. Landmangel. 

Dafemæl, n. Bundfladbe, Bandets Over. 
flade. Ag. Etift. Nogle Steder Das: 
fforpa. If. Gjølok, Gjøtrøm. 

Dafsnøyte, n. Bandfted paa en Gaard, 
bet Sted hvor man henter Band. 
Edrm. 

Dasfoleie, fee Bafsblom. 


fl. Ellers falvet Vaf 


afe:08 (00), m. ben nederfte Ende af 
en Indſo, eller bet Sted hvor en Elv 
løber ub af famme. Den vverkte Ende 
falves tilbeels Dafsbotn. J begge 
Filfælde figes ogfna Vaſsende. 

Dasfott (00), f. egentlig: Vaterſot 
(SSL vatssøtt): en Sygdom hos Koaget 
(fjær JFaarene), kijiendelig berved al 
Kroppen bliver opfyldt af en vandag 
tig Vedſte. Ogfaa faldet DVasfyfje 

Dasfpretta, f. Vandloppe; fmaa Jn- 
fefter fom boppe paa Bandet. GSogu 
og fl. Ogfaa foldet Bafsloppa. 

vafstett, adj. vanbtæt. 

Dafstre, n. fer Vasſele. 

Dafstrøm, m. Vandflade, Vandbryn. 
N. Berg. (GS. Vaſsmal). 

Dafsvarg, fre Betteljos. 

Dafsvænd, m. Bandrotte, Vandmuus. 
Fell. — If. Band. 

Dafsveg, m. Bei til Bandftedet paa en 
Gaard. 

Dafsæling, m. et Anfalb af Bæmmelie, 
hvorved der famler fig en Mænade Band 
i Munden. Ork. Ellers Huabit. 

vata, f. vita. — vatla, f. vafla. 

vatlaft, flybe i Band; f. vatnaft. 

Datn (VBatt'en), n. 1) Band. GFormm 
Batn er endnu almindelig, undtagen 
ved Byerne fønbenfjelvs, hvor man 
tilbeel8 bruger ben nye Form Vann 
(i Lighed med Bonn for Botn). 6 
N. vatn. Sv. vatten. Betyber jor 
færfft Band, i Movfætning til ,Sjø' 
efler Qavvand. I et Par Jalemaaver 
betegner bet ogf. Urinen. (halde Batn'es 
fafte B.). — 2) et Band, en Indſo, 
for Bandfamling inde t Landet. I 
denne Betydning bar bet å Fleertal 


Barp — vafpa 


(Drage). N. Berg. 2) Lunbitifte, 
Jværnagle paa Enden af en UArel. 
Gbr. — 3) en ſtreng Advarfel. Som. 
Han fette me (lit ein Barnagle fyre. 
(Gjelben). Sv. varnagel. 

Varp, n. 1. 1) et Kuft med et Fiſtevod, 
en Ubfætning. Gbr. Oſterd. Oſs fette 
fem Barp: vi ubfatte Voddet fem 
Gange. OG. N. varp, Kaft. (If. ver» 

pa). — 2) en Fiſkeplads, GSted hvor 

man fiffter med Bod. Øfterd. (= Kaft). 

Ogfaa en Sndretning til Larefangit; 

fee Berpe. — 3) Vedrift, Handel. Han 

heve gjort ett godt Barp: han bar 
gjort et godt Kaft, en god Handel. 
e 


Varp, n. 2. Rendbegarn, Nending i en 
Bar. (Movdfat Bæft). Isl. og Sv. 
varp. — En egen Betydning forekom⸗ 
mer i Jalemaaden ,fpinne pa Barp”, 
9: fpinde Traaden faaleded at den dreier 
fig til Høire (Srettſoles). Som. (Mod- 
fat; fpinne pa Bæft). 

Varpa, f. en Indretning til Larefifferie 
(fee Berpe). Helg. 

varpa, v. n. og a. (a-a), 1) fiffe med 
Bob, fafte; tfær længe eller mange 
Gange. Helg. — 2) varpe, hale et 
Jartøt frem. — 3) med feg (varpa 
feg): tafte fig, vrides under Sørringen, 
blive fljæv; om Planfer og Stokke. 
V. Stift (fjelben). 

varpa, adj. oplagt, om en Bævs be» 
ffaffen med Henfyn til NRenvdegarnet. 

Darpenot, f. et lidet Fiſtevod. Shl. 
It. Kaftenot. 

Darping, f. Kaſten; Barpning. 

varfam, adj. varfom, forfigtig. Meft 
brugl. i Er. Stift. (If. var). — Var⸗ 
fambeit, f. Barfombed. (Skulde hel- 
lere hedde Barfemd). 

Darfemyfs, f. Borfrumyfs. 

Varſkie (Barftji), f. en Ramme af fmale 
Fjele, fom bindes til paa GSiberne af 
et Læs. Gbr. og Å. 

varſkua, v. a. varffoe. (Nyt Ord). 

Varſl (Bars'el), n. Barfel, Tilfigelfes 
ogfaa Tegn, VForvarfel. 

varfla, v. a. (a-4a), varfle, tilfige. — 
Om et andet varfla fee verfla. 

Varſtyvel (aab. 9), m. Overftovler, 
Neijeftovler. Gbr. og fl. 

vart, blev. Imperf. af verta. 

vart (langt a), f. var, varm, verja. 

Dartaf, n. Overtag, øverfte Lag i Ta⸗ 
get paa et Huus; egentlig en Beklad⸗ 
ning vven paa Jaget. Ag. Stift. 
Hevder ogfaa Dara:tak. Ellers tal. 
bet Kvavtak (Bald.) og Kom (Tell.). 

marug, adj. varig, vedvarende. Hedder 


577 


ogfaa varig'e (B. Stø), varau 
(År. Stift), vorug, aab. o (Bald.), 
vurug (Hal. Gbra, 

Darveitfla, f. Baretægt, Forvaring; 
ogfaa Tilfyn. B. Stift; ubdtalt deels 
Barveitla, deels VBarveltle. G. N. 
varöveizla (af vardveita, forvare). 

varveitflefaus, adj. ubevogtet, forfømt, 
uden Tilſyn. N. Verg. 

Varvott (anb. 0), m. egentlig en Bante 
mere end man for ODieblikket behøver, 
(en tredie Handſte); fædvanlig: en 
Jing, fom egentlig ikke behøves, men 
fom man bog tager med fig for at 
bave den i Baghaand, naar en anden 
flaaer feil. Hedder ogfaa Daravott. 
(Søndre Berg.). Eg vil ikje fara fo 
fom ein Baravott: jeg vil ikke faalebes 
folge med fom en overfledig Ving. 
If. Bare. i 

Das, n. Fias, Sladder, Vaas. B. Stift, 
Fell. (Af vaſa). 

vaſa, v. n. (a-a), flabre, vaafe. (Egent⸗ 
lig fammenrøre). B. Stift, Fell. og 
fl. Hedder ogfan væfer (Gbr.) og 
være (Helg.). Heraf Dafing, f. Vaas. 
Dafefopp, m. og Dafefolla, f. en 
Vaaſer. 

Vaſe, m. 1) en Biff, Tot, ſammenviklet 
Klynge, f. Er. af Fraad eller Haar. 
N. Vera. og fl. (Meget brugl.). I 
Gbr. Dæfa. (Sv. vase, Knippe). 
— 2) en Flok, Hob, en Mengde Men- 
neffer effer Dyr, fom ftaae tæt fammen. 
Helg. Hertil  Mannvafe, Foltevafe, 
Gawvafe va fl. — I Mandals Ant 
betegner Bafe tilbeels et Slags Ho» 
vebpynt for Kvindfolk. 

vafen, adj. fuld af Vaas eller Sladder. 

vaſka, v. a. (a-a), vaſte. (Nyere Ord). 
If. tyr og lauga. — Heraf Dat, n. 
Vaſt; ogſaa Overflylling af Bølger 
efler Søgang. — Dafbarvatn, n. Va⸗ 


ffevand. 

bafl, n. Fjas, Snak, unyttige Paafund 
(=%99). 6. følgende. 

vasla, v. n. (a-a), fnaffe taabeligt, 
onſte eller begjære unyttige Tings og⸗ 
faa forføge paa noget unvttigt, ulete 
lige fia med noget fom iffe buer eller 
fom iffe behøves: Meget brugeligt i 
Nordre Verg. Som. Ndom. og Ort. 
(med ben færegne Udtale vatle, valtle 
eller valfje). Eg veit ikje kva bu vatla 
mæ: jeg veed iffe hvorfor bu vil gjøre 
big faadan Uletlighed. — Ordets Be- 
greb er vanfteligt at gjengive i Skrift» 
fproget. If. tøya, mafa, prima. 

vaspa, v. n. vade, føle, gaar i Band 
eller Vede. N. Berg. Heraf Vafp. 


37 


580 


ftore Bølger efter en Storm. Tel. (med 
leertal Bagjir), og tildeels I Ag. 
tift. Sv. våg. 

Væg, m. 1. en Du  Gtrandbredben, 
en liben eller fmal Big, tfær med grundt 
Band. Meget brugl. OG. R. vågr. (Il. 
vogr). $ertil Gaarbsnavnene Bogje, 
Bargjen, Barganne. — Vægsbotn'en: 
bet Inderſte af en Bugt. Dægsmynz 
ne, n. bet Iderſte af amme. (Sjelden). 

Veg, m. 2. Boer, GSvult, Materie 
Bylder og Saar. B. Stift, Tell. o 


i 
8 G. Rvaer. (If. Vert). — Hertil Vi 


oagmor, f. Kjernen i en Byld, ben 
tyftefte Boer I Midten af Bylben. 

Vag, n. Bovefpil, bet at man vover 
noget. (Uf omga). B. Stift. 

vaæga, v.a. og n. (4-4), 1) v096, fætte 
paa Spil; ogfaa fordrife fig til. OG. 
M. våga. vange feg til: vove fig tilat 

jøre noget. — 153 forfitfre, indeſtaae 

r. De ſtal eg værge: bet ſtal jeg 
forfiftre. — 3) vædde, gjøre Bædde- 
maal. Dei ha vga umbdæ. Kor my- 
tje fru me vange um? 

værgall, adj. vovelig, farlig. Meft i 

eutrum (vmgalt). B. Stift. 

Vængazmat, m. Hvilepunkt under en Løf- 
teftang; en Steen eller Klods fom læge 

es under Søfteftangen for at holde 
— naar Stange: trykkes ned. R. 
erg. 

Dægan, f. fee Bmgnad. 

værgande, adj. fom man fan vove. De 
va 'fje omgande: det var noget for 
briftigt, man funde iffe vove det. 

værgafam, f. vægfam. 

Vægatungje, m. en Bogs Tyngde; no» 
get fom veier omtrent en Bog. 

vargar, f. vega. Dergen, f. Beg. 

Dægefpel, n. Bovefpil. 

Vægevægt, f. Bægt fom er indrettet til 
Boger og Bismerpund. — Derimod: 
Dæga:bismar, m. Bismer bvorpaa 
man fan veie en ful Bog. Ligeſaa 
Dægaffora (aad. 0), f. den Sture 
i Bismeren fom betegner en fuld Bog. 

Dæging, f. Boven; Bævbemaal. 

værglauft, adv. trygt, fiffert, uden at 
EA Jeget, Dftere vægalauft. (B. 

tift). 


Dægmor, f. Bag, m. 

Vægnad, m. 1) Bovefpil, Fare, bet at 
noget fraaer i Bove. 2) Unfvar, Ri- 
fito, Forpligtelfe til at indeftaae for en 
Ling. D'e han fom flal ha Borge 
narn: bet er han fom flal være an- 
frarlig. ,tafa Bargna'en pa feg": baa- 
tage få at være anfvarlig for en Ting 
eller erftatte ben Bois ben gaaer tabt. 


Baag — 


Baamb 


Meget brugl. Berg. Stift. I Tel. 
bruges ogfaa Formen Vægan, f. 
vage, adj. 1) briftig, førvoven. —2) 

vovelig, forbunden med Fare. Hedder 
oftere vægafam. 
DængfEal, f. Bægiftaal. (Sjelden). 
Vægvær, m. Jndbygger af et Sted fom 
Bebber Baage eller Baagen. Ogfan 
Dagevaring, 
væbev, nå. ufifter, fom lettelig flaaer 
feil; f. Er. om et Fiſterie. Die fo 
varhøst”. Svm. — If. værftjøtt. 
et, m. Barns Drengebarn, Smaa- 
been; de et brugl. i Drk. og Rom. 
2 | Baba. 
vær, adj. foag, afmægtig, firøbeligs og- 
faa: flet, baarlig. Mbda. 
Dæt, n. f. Bot. — Pola, f. Boka 
Dætan, f. Bat. — væka, f. vaka. 
DærFenbus, n. Baabenbuus, Jndgangen 
Å en Kirke. N. Berg. — Sv. våkenhus. 
DVæl, m. Træer eller Stolte, hvis Grene 
ere afbrænbtes Gtub paa en afbrændt 
Mart (Brote). Bufterub. — I Inder- 
øen: Dor, el. Bal (med tykt D), om 
en Dynge, Hob, Masfez tær af Bed. 
Ogſaa faldet Ratvær. I Rambalen: 
Matavar (val), og Barhaug, om er 
Donge af Drivved. — I fvenfte Dial. 
vål, en Forbugning. (Orbeté egentlige 
Form er faaledes ubeftemt). 
vala, v. n. (a-a), tube, byte, frige. 
MN. Berg. (G. N. våla). Heraf Var 


ling, f. 

væleg (væte), adj. farlig, flem. Dit. 
SIndr. — rt. bruges ogſaa: va 
leien, adj. 1) farlig; 2) ubefinbig, 
førvoven. (Enten for værlegjen ee 
væleiden). 

vælynt, adj. n. uftabigt, ufiffert. Vel. 
— Sf. værhøn, væktjøptt. 

væma, v. n. (4-a), tumle omtring, 
vanbre blindt hen. Hard. Sogn. 


Dæmb, f. (Fl. Vemb'er), Bom, Bug, 


Mave; paa Dyr og Mennefter. Meget 
brugl. Gtulbe egentlig frives Bomb 
og gaaer over til Bømb (Balders). 
G. R. vömb, vomb. J be brøvtyg- 
gende Dyr betegner bet vgfaa ben 
egentlige Bom eller ben gøre Adr 
ling af Maven. (Ellers kalbet Gor⸗ 
væmb). Fleertal hedder Bemb'e (Sogn) 
og Bemdre (Svm.); hertil Udtryftt 
nStoreyembr'e" om ſiormavede og for 
ædende Folt. — I Gammenfærntg 
Bambas f. Er. Dærmbafylla, f. Bug- 
foldes Mad fom fnart fylder Mave. 
Væmbakaggje, m. fpotviie om am 
tyfmavet Karl. — Berg.). Varmba: 
Faft, n. heftigt Manbebrot; Gtønnm 


vaamba — VBaargjæle 


Puften. (NY. Sbm.). Dæmbafpreng, 
m. en flor Overfylbelfe med Mad eller 
Drifte. 

væmba, adj. flormavet, tylmavet. Og- 
faa beffaffen med Henfyn til Maves f. 
Gr. tjukkvaamba. 

væmbaft, v. n. blive tykt over Maven, 
faae ftor Bom. 

væmblaus, adj. meget fmal over Ma- 
ven. I Berg. Stilt: væmbalaus”e. 
HerafVDæmbaløyfa, f. Tomhed, Smal- 


eb. 

Vænd, m. 1. Jorb-Rotte, et Slags Muus 
fom graver Gange og Huler i Jorden. 
(Lemmus ampbibius). Tell. Gbr. og 
fl. Sf. Vaſsvoand og Bandftjer. (Egent- 
lig Bond). 

Vænd, m. 2. Spile, Splint, tynd lovs 
fom flaaes faft for at dakke en Brift 
eller Revne, tfær paa en' Baad. N. 
Berg. (fjelven). G. N. vöndr, Kjæp. 

Dænd, n. Gjærdfel, Gjærdefana af 
Ørene og Iræer. Sym. Ork. (Bjære- 
vcand). G. N. vönd, vond. (M. 4. 
Love I, 241). Ellers Fang. 

vænda, v. n. hugge TSræer og Grene til 
Øjærdfel; ogfaa fætte et Gjærde i Stand. 

m. 


Dændebaut, m. Sordrotternes Gange 


og Huler i Jorden; et udgravet Hul . 
(lig 


t Muldvarpeftud). Gbr. Ørt, I 
Fell. Dændeboku (aab. 0), f. — Eee 
Vand. 
Dændel, m. (Fl. Bmndla,r), en ftor 
Koni, et fammenviflet Nogle af Ho 
alm til Maaltid for en K0. B. Stift 
og fl. (Egentl. Bonde). J Aa. Stift 
tilbeels Dandel; nogle St. Vandle. 
Ork. og Indr. figes Valle. (If. 
olgje). Se. vöndull. I fyenffe Dial. 
våndel. 

vændla, v. n. (a - a), 1) ſammenvikle 
Hoet i visfe Portioner for Koerne; 
ubbele JFovderet. I Ag. Stift vandla. 
(Sf. vifta). 2) Hubre, flodfe, fammene 
jaffe ſtjodesloſt. N. Berg. 

DVænngfe, m. et Plovjern. Ittre⸗Sogn. 
Skal paa andre Steder hevde Vann: 
fne; ogſaa Vekſne (Hevemarfen). I 
gamle Skirtebreve i Sogn ſtal det hedde 
Bangfnede og Aurvangfnede. Altſaa 
vel egentlig Bangfnibe (aab. i) eller 
maaffee Vagnſnide. 

Dænaffjega, f. Vangſtiegg. 

Dænot (00), f. Midten af et Fiffevod 
(* Vabolk). Svm. 

DVæpen (Bmyp'n), n. Vaaben. G. N. 
våpn. (Gjelbent Ord). 

væpna, v. å. bevæbne (Sjelben). - 

Vær, m. Baar, Goraar. Paa nogle 


581 


Steder Neutrum. (Tell). G. N. vår, 
n. — J Bær: tvaares, i ſidſtledne Vaar 
(bog tildeels ogfaa om ben tilkommen⸗ 
be). Ligefaa: „i Fjor Bær” om ben 
forrige, DA „i fyrre Bar” om ben nækt- 
orrige eller tredie Baar tilbage. Te 
Bars: til Baaren, til næfte Foraar. 
Dæ lib mt Bara: bet flunder til 
Buaren. 

Dærr, m. $06, Dynaes fre Bl. Om et 
lignende Ord fre Bor. 

vær, adj. (pron.), por. G. N. vårr. 
I Kr. Stift ombyttes bet ofte med 
offa (offons, fons). J N. Berg. har 
bet i Dativ væra, i begge Lal, f. 
Er. me Bat'a varar (med vor Baad); 
i Bofm varm (i vore Bøger). I eet 
Filfælbe udtales bet altid (idetmindſte 

i B. Stift) fom vor, med aab. ov, 
nemlig i Ubtryffet ,vor Herre" (2: 
Gu»). Det famme ſynes at være File 
fældet i det Ord Borfrumyfs, fom el- 
lers fædvanlig aaaer over til Boffer- 
mvfs og fl. — Iſtedetfor ,vær" findes 
ogfaa Formen: vonn (tilbeels i Nhl. 
og Ork.). Eaentlig en Levning af det 
gamle Affufativ: vårn. 

væraft, v. n. (Imp. -aft), blive Baar, 
fee ud til Baar (nemlig naar Beiret for» 
milbes og Jorden grønnes). 

væra, f. vara og verd. 

Varbeite, n. Græsning om VBaarens 
ben Mart hvorpaa Kvæget førft græsfer. 

værbrar, adj. (vaarfnar), fom faaer 
tidlig Baar. (Om en Gaard el. Bygd, 
fom ligger beleiligt for Solen, faa at 
Jorden fnart bliver tisfri og begynber 
at grønnes). Helg. og fl. Meft i Neu- 
trum (vsmrbrmtt). J Sogn bedder bet 
værfimt (af fim). Paa nogle Steder 
ſtal det hedbe værnæm, hvilket ellers 
er bet befvemmefte af visfe Ord. 

værbær, adj. om en Ko, fom ſtal Falve 
(eller har falvet) om Baaren. FTem- 
melig alm. (Af bera). — Ligeſaa 
Dærbæra, f. en Ko fom falver om 
Baaren. NHl. og fl. 

værfim (aab. i), adj. fee værbra. 

Dærfiftje, n. Fifterte, fom brives om 
Buaren. Nordenfjelbs tfær om Forffe- 
fifferiet, fom ellers fædvanlig begynder 
t Februar Maaned. 

Dærfjos, n. Sommerſtald, Fæhuus ved 
Veten til Udmarken. IN. Berg. Vær: 
fjøs, m. Etlers Sumarfjos. 

Dærgidn (gjidbb'n), f. Luftſpil (bet fam- 
me fom Smgidn). Hard. 

Dærnajoæle, f. Fregner, Solpletter eller 
folbrændt Farve i Anfigtet. Stm. Nm. 
(S. VBærheæfa). — værgjælet (-ette), 


584 


veg (aab. €), adv. bort, borte; Formen 
veg forefommer i N. Berg. f. Er. på" 
veg: gaa bort! fafte veg: kaſt bet 
bort! (Sdm.). Dog er benne Form 
fun fjelben, ba bet almindelig gaaer 
over til vek eller veff (ee). Bed Ber- 
gen abffilles bet endog i to Ord, nem⸗ 
lig: vett, 2: bort, og vekke, >: borte. 
Ellers meget brugeligt, tfær IB. Stift, 
hvor Ordet „burt“ iffe bruges i benne 
Betydning. Er egentlig fun en over» 
gaaet Form af Subftuntivet Veg, li- 
gedan fom „kos“ og ,burt" (=. N. 
braut). — Hertil høre mangfoldige 
GSammenfætninger fom: veg-boren 
(veft-boren): bortbaaren. veg:bavd: 
bortſtaffet. veg-laten (veft-liten, aab. 
D: afhbændet. veg-fett : bortfat. veg= 
tifjen C(aab. i), borttngen. Ligeſaa: 
veg-Faftande: til at bortfafte. veg: 
latande: fom man fan overlave. 
Deg:giving: Bortgivelfe. Veg-ta⸗ 
Ping: Borttagelfe. — I alle disſe 
Filrælde er Formen „velk“ ben almin- 
beligfte. 

vega (aab. e), v. n. (a-a), gjøre Bei, 
ane, opbrybe en Bei, f. Er. i Sneen. 
Sv. våga. (If. brøyta). 

vega (aab.e), v. a. og n. (veg; vog; 
vegje), at veie. Inf. hedder ogfan 
væra, vaga (Namd.), vægaær (Ork.). 
G. R. vega. Imperf. alm. vog (00). 
Supinum beels veie (for vegje), beels 
vigje (Helg.) og vogje, med anb. o 
(N. Berg.). N. vegit. — Betyd⸗ 
ning: 1) v. a. veie, tage Bægt paa, 
prøve en Tings Bægt. Heraf Baag 
og Bægt CBigt). vega upp: veie ud i 
visfe Portioner. vega upp-atte: veie 
paany, anden Gang. — 2) opveie, op. 
løfte ved Gtænger eller Haandſpiger. 
(See Bma). vega upp ein Stein: 
løfte en Steen fra Grunden med en 

- Stang eller Stok, fom hviler paa et 
faft Underlag, ſaaledes at Opløftelfen 
fleer ved at nedtrykke Enden af Etan» 
gen med en ftor Tyngde. — 3) v. n. 
veie, have en vis Bægts f. Er. Da 
vog tie Merfer. Han veg'e meir eld 
'an ruva te. — Undertiden betegner bet 
ogfaa at ligge ufiffert, paa Grund af 
at Underlaget er for heit  Mivten; 
f. Er. om en Stot: Han ligg m veg'e. 
(Sf. ride). Ogſaa tilbeelå om at ra- 
ve, vralte, have vanffeligt for at holde 
Liqevægten. 

Degande, n. f. Begjende. 

vegande, adj. fom man fan veie. 

Degebar, m. Beifant, Bredben af en 
Bei fom er noget ophøiet fra Grunvden. 


veg — 


Brggvid 


Vegefyll, f. Jord eller Gruus til Fyld- 
ning paa en Bei. 

Degemeifter, m. Beimefter. 

Degemot, n. Beimøde. Ogfaa avfilt 
ft to Ord, fom i Orbiproget ,D'æ vivt 
Bege Mot", 2: Beiene møde binanden 
mangeftebs; man fan let træffe ammen 
med En paa et Sted, hvor man ille 
venter det. N. Berg. (Formen Vege 
er bet gamle Fleertals-Genttiv: vega). 

Degeftifte, n. Beiftjel, Korsvei, EN 
bvor en Bei deler fig i to eller flere. 

Veg iL b. 1), n. Beifljel (=% 
egeſkil (aab. i), n. Beiftjel (= Bege- 

ift). I Gbr. Vegeſkjel. I ir. 
bal bedder bet Degnaftil. 
vegevandt, adj. om et Sted hvor det 
er vanfteligt at finde Beien. Hær ære 
vegevandt: her er bet let at finde Vei⸗ 
en. N. Berg. 

vegfarande, adj. veifarende. 

Degg, m. 1. (Fl. Veggie, r), en Bag. 

+ N. veggr. I GCammenfætning 
Beggje (Begaja). leppe Begaj'en: 
Aaae uden at holde fig til Bæggens f. 
Er. i Morte. De alym i Beggjom: 
bet giver Øjenlyb i Væggene. „ſnakke 
burt i Beggjenne: tale ufornuftigt, 
fnatte ben i Taaget. Saaledes og⸗ 
faa: D'æ reint burt i Beggjenne: det 
er altfor galt, bet gaaer over ale 
Grændfer. Nordenfjelds og i B. Stift. 

Deng, m. 2. (Gi. Veggie, r), en Kile 

I at klove med, en Splint fom er 
tynd i ben ene Ende. N. Berg. og Å 
(Ellers Bløyg og Blegg). G. N. veggr. 
Evy. vigg. Ang. vecg. 

vegnja, adj. kileformig, tynd imod ben 
ene Ende. Sdm. 

Veggjebandsſtokk, f. Stavlægja. 

Deggjebøgd, I. Hoiden af en Bag. 

veggjemillom (=mylm), adv. fra ben 
ene Væg til den anden. 

Deggjemot, n. bet Punkt hvor to Bægge 
ftøde fammen. I Sogn Beggjamet, 
om en Fuge imellem Stoffene i en Bæg 
(det famme fom Vella). 

Veggjemun (ab. u), m. Jorftjel paa 

armen inde i Hufet og ubenfor. Gym. 
I Dag æ væ av" Beggjemun: idag er 
bet en god Deel varmere inde end ude. 

Deggjefmid (aab. u), m. Træluus, Ine 
fet fom gnaver t Væggene med en hør 
ig Lyd. 

Veggieſprunga, f. Revne i Bægaen. 

Veggſlag, n. Fugtighed fom (faar igjen⸗ 
nem Vaggene i Kulde og Uveir. 

Deggvid (aab. i), m. Bordklædning, Fje- 
leveg. N. Berg. — veggnida, v. å 

bordtlæode, forfyne med en Vjelevæg. 


Beging — veift 


Veging (aab. €), f. Beinings ſ. vega. 

Deging aab. Å art. og f Ver 
ogfaa vE en, å aab. 0 (X. Berg.), D 
wigjen ei ten (Selg Sn Snbr.). Mel 
alm. Veten 


Degjende, n- 2 ' for Fvrnagle forreft 


& en Slæde; det Tværtræ bvortil Stag- Vi 


feftængerne fæftes. Forefommer I For- 


merne Deiende (GSdm.), Veiend 
(Gtr.), Viend (Drl.); DVegande, 
aab. e (Tell.), Degende (Rbg.). Bed 


Bergen Hevder det Mivvol. 
Vega, f£. Redftaber, ifær til Fiſterie. 
bm. bvor det ellers ogfaa hevder 
parer å Å Ba fil. 
egna 3 et 
Degne, ubeftemt rm i nogle Tale» 
maaber fom npo beira Begne”: paa 
deres Begi 
333 v. Å —Xã undſlaae ſig. 
fynt, adj. n. iyſt nof til at Sil, faa 
fjent at man fan fee Beien. Gjel- 
vin Ot farfynt). 
Dat Vogt. gåte, alminbeligft 
gt og nogle Steder Vi 
weia, v. n (a-a), famre Åm Hlynte 
eller raabe for Smerte. gå Derg. 


Eders eia, vya og joye frg. 
M. vei: ver 
weide (veia), (e-de), fange, faae 





noget Bildt, flobe Dyr efler Fuge. 

iorefommer af og Ki fjær fonbenfjelg 

veie). OG. R. veidn. I 8 
. bet om at bave Lykke til senk, 
være beldig i Fiſterie. ,De veide! 
figer å Sm. om noget fom bebuder 

god Fangft. Han tokt bar vær 

veid ban tyftes at have gjort det godt, 
Ban er Kolt af fin Lyfte. 

Veideburtt, I. Katteftjæg, Beirhaar. Shm. 
Ellers Berhærr og fl. 

Veideflo, f. Billo, Spore paa enkelte 
Dyrs Jødder, ovenfor de egentlige Kloer. 
$ JInberøen: Veietlo. 

Deideleft, m. en belvig Jæger eller Fi- 
fler. Som. Oftet tronift om En fom 
bærer fig ubebænbigt ab og gaaer Glip 
af Fangften. 

weiden, adj. 1) Heldig, fom bar Cykte til 

ft. 2) net, befvem, haandteerlig. 





Sdm. (If. oveiben). 

Dedeffap, m. 1) Jagt, Fangkt. Re) 
Bildt, fangede Dor eller Fugle. Ag 
Stift, Voſs, Helg. oi J dormen 
Deiefrap). 0. N. vei 

Deidei og m. Bilbbane. ar Ven Bele 

0(8). Son- 


flog”, gaae paa Jagt. (Bo 

benfierds vglaa: gm pa Beieftig. 
Deiding (Beiing), f. Fangk; Jagt, 
Deidn, 1. 1) Fangft. (I. Bjennseib). 


585 

2) Redffaber HI laber. 
Då Moqg! —— kn år Deg. 
beidne, f. 3 Site til Fangft. 2) Ret- 


bed, Betvembed (af vi —8 — Sm. 
veie, f. veia, veide og 
veien, f. vesten, Blend, f. Begjende. 


pg ae 
ifta, inge va. 
Delt. m. (Bi i bee — 


De Lyfe» 


maa KE v. veke. 





— 
— — og — oa 





Ua, f. mg til Bæger. Deikjez 
øyfa, f. Mangel paa Bæger. Veikjer 
våge n. yfe-Siv (f. Saævveid. 

å veg, fvag, fraftlos, ifte ſtark 
å leget brugl. ſaavel om Legems- 
krefter fom i forffjeflige andre Filtælbe. 
G. N. veikr. If. vekk og vært. Hertil 
Banbeveit, bovubveik, belfeveik og fl 

Veita, f. Veghed, Svaghed. Gjelben, 
Gere Panane, m. 28 Daitpeit I 

veifhendt, ⸗ ag eller veg 
berne. Ellers handeveik. 

Deitje, f. Betja og Veit. 

veilleg, ad veg, noget ſoag eller fraft- 
1ø6. I RYl. ogfaa rugfomelig. 

Dikt nberlivet. 

veifna, v. n. "(a- a), rn "blive veg 
efler foag. 

veifvoren, adj. noget foag. 

veil, adj. revnet, fpruttens eller egentlig: 
fom har en liden Split, itte er sgante 

Sfær om Jern og andre Metal» 
er f. Ex. om en Kniv, hvori Jernet 
itte er rigtig fammenfmeltet under Smed» 
ningen. Gt meget pnoredt og maaftee 
alminbeli HA Ord. G. M. veill. Figur- 
ligt t Orbfproget: „Da vil fvar vera 
Heile, on ingjen veil'e*, >: Enbver vil 
fjerne undgaae at lide Stade. 

Detla, f. Brit, Revne, Sylit; et Sted 
byor Metallet ſtte er ganfte beelt eller 
Tatia gj emmenfneite, Meget udbredt 

t. B. og Ya. Stift). I Øfterd. 
Kr (ee). Sf. Føyra, fom fædvanligft 
bruges om en lignende Feil i Træ. 

veilefri og veilelaus, adj. — Bee, 
vel fammenfmeltet of fri for Revner. 

veilut, adj. revnet, fylittet, fuld af fmaa 
Mabninger (Veiler). Eler6 veilat 
(Er. Stilt), veilette (D. Stift), ve 
Tette Diet, ) 

jas (f. Bim). Balders. 


Deim, n. 
eimæl, f. Badmal. 
Deir, f. Ber. veira, f. vera (ee). 


veift, v. n. t Talemaaden ,bæ veift”, >: 
bet er uvift, bet fommer an paa Ome- 
ſtandighederne. Som. Ellers velft (vel» 
faft) og vært. 


586 


veit, f. vita. Veit, n. fre Veitr. 
Veita, f. 1) en Rende, en Groft til Af⸗ 
ledning af Band, f. Er. € en Ager, i 
et Gaarberum eller paa Siberne af en 
Bei. Meget brugl. veft» og nordbenfjelds, 
ogſaa t Gbr. og fl. I Sogn hedder 
bet Deit. (OG. N. veita). J Tell. ſiges 
berimod: Breite, ved Mandal Reite, — 
2) en Jure, en langftraft Fordybning, 
f. Er. i Iræ eller Steen. B. Stift. 
(If. Meit, Omra, GSlofa). I Stm. 
ffær om be lange Fordybninger i Havs⸗ 
bunden imellem Fiſtegrundene. — 3) et 
GStrade, Smug, en (mal Gade i en 
By. Met brugl. i Trondhjem. 
veita, v. a. (e-te), aflede, bortlede Vand 
ved Render efler Hrøfter. vette Batn'e 
utor Gar'a: aflebe Bandet fra Gaards- 
rummet. OG. N. veita. I Tell. vreite. 
veita (veite), v. n. (e-te), hælbde til en 
GSibe, gaae flraat ned, om Marker; 
ogfaa vende til en vis Side. Ork. Dæ 
veite jamt ne: bet Hhælder jævnt nedad. 
Den Sia fom velte hit: ben Side fom 
vender hid. Lignende Betydning har G. 
NR. vita, præs. veit. Sv. vetta. 
Deitefyll, f. Steen til Fyldning af Grøf- 
terne € en Ager. 
Deitr (Beit'er), n. Ko-Luus, et Glaqs 
meget (maa Inſekter, fom opholve fig 
i Qaarene paa Hornfoæget. (N. Berg. 
.- Sela). Hedder ogfaa Veit. (Svan, 


Tell.). 

Veitſla, f. ct Gjaſtebud. Brugeligt ID. 
Stift og fl. men udtales deels Veitla 
(Hard. NHl.), deels Vetle el. Veltle 
(N. Berg.). G. N. veitsla (veizla). 
Stamordet (G. N. veita, give, bevarte) 
ſynes at vare tabt. 

Deitt, u. Fluernes Ag, Flueſpy (paa 
Kjod eller Fiſt). B. Stift. I Sogn 
bedder bet ogſaa Vitt (it). 

Veiv, f. Hank, Skaft hvorved man ſpin⸗ 
ger eller dreier noget; f. Er. en Sli⸗ 
beſteen. N. Berg. og Tr. Stift. Ellers 
kaldet Sveiv. (Ev. vel). Ogſaa en 
bevægelig Stang, hvorpaa Lamper hane 
ges. (Koleveiv). 

veiva, v.n. foinge, vifte, vimfe omfring 
meb noaet fom er ftorr eller Tlangt. Og⸗ 
faa veifta. N. Nera. 

vek (el. vett), bort, borte; fre veg. Her» 
til vekbavd, veffafta 0. f. v. 

beta, f. Bifa. 

vefF (aab.e), adj. vinge, baarlig, udue⸗ 
lig. Han æ fje veke: han er ingen 
Gtaffel. Meget brugl. i B. Stift. 

vekte, blive opſtremt; f. kvekka. 

vekfja, v. a. 1. (e-te; ellers verte, 
vafre), vakke, opvæffe af GSøyvnen; 


veit — 


Belde 


oøfaa figurlig: yppe, volde, føraarfage. 

. N. vekja (af vala). Jmperf. bed⸗ 
ber deels vekte, deels vakte el. valt 
(forfljelligt fra Jmperf. af vata). G. 
N. vakti. Vigefaa Supinum velt og 
vakt. Particip vekt'e og vatt'e (valt). 
— Heraf Derbjing, f. Opvættelfe. (3 
fløurlig Betydning ſiges Vekkjelſe, u.). 

effjar, m. en Bælfter. 

n. Befterubr. 

verfja, v. a. 2. (e-te), vælte, hugge Aab⸗ 
ning i Jfen, udbugge et Cob før Baade 
og Fartøter. (Af BoD). Brugl. ſonden⸗ 
fjelvs, meft i Svbyaberne, å Formen 
peffe. (Sy. våcka). If. Jsvekfje. 

verfjaft, v.n. (Imp. vekteft), opfomme, 
begynde at yttre fig. Da vekkjeſt upp: 
bet begynder, tommer i Gang. 

vekſa, v. n. (ves; vaks; vokte), at 
vore. Inf. ogfan vakfa, dog felben. 
(G.N. vaxa). Imperf. hedder fun til 
deels vaks; ellers voks. Supimm 
paa nogle Steder vakfes ogfaa vukſe 
(Gbr.). Partteip meft alm. vakſen. — 
Betyber fom almindeligt: 1) blive ſtor⸗ 
re, tiltage i Størrelfe. 2) formeres, 
tiltage t Mengde. 3) aroe, fpire, tom 
me frem, trivess f. Er. paa en vil 
Jordbund. — velje pm: tiltage må 
Vaxten eller Alderen; f. Gr. om en 
gemsfeil. Modſat: velje ta (veks av)! 
aftage med Alderen. veks” upp: opsør. 
vekſe til: foroges, førntere fig. velt 
utor Klæom: vore fra fine Klader. 
vetfe feg ven (el. vaffer): vore til fin 
Fordeel, blive vaffrere ved at vort 
Modſat: vekſe feg. ftygg. 

vekfande, adj. vorende, tiltagende. Hed⸗ 
ber ellers vakfande, ogfaa paa nogle 
Gteder hvor Berbet hevder vekfe. Saa 
ledes i Som. „i vakſande Mane“ (el⸗ 
Ter blot: i vakſande): i tiltagende Maa- 
ne. Modſat minfande. 

Deffing. f. Opvoxen; Boretid. If. Bolfr 
og Vaks 


vekſla, v. a. vexle, ombytte Penge. Hed⸗ 
ber ogſaa verfla. 

Detfne, f. Vungſe. 

Vekſtr, f. Vokſtr. Defuæ, f. Vedkvade. 

vel (vælger), f. velja. 

vela (ce), v. a. fætte t Stand, pynte, 
rette paas f. vola. 

Delde, n. 1. 1) Bælde, Magt, Raadig⸗ 
bed. (= Vald). G. N. veldi. — 2) 
Leilighed til at bruge fine Kræfter. ,ta 
Velde frm ein: berøve En Leiligheden 
til at ubrette noget, f. Er. ved at holde 
ham over Hænderne. Ork. Dæm tok 
Belde fra *ans: de greb ham ſaaledes, 
at han ikke Funde værge fig. 


efFjarur 





Velbe — 


Delbe, n. 2. Varktsi, Redſtaber HU en 
vis Bedrifts f. Er. Fiſteredſtaber. Hard. 
SH. Nbl. — Ellers Reive, Greide, 
Bunad, Bornad vg fl. 

vee (et), v. åa. (a-a), Hæle for En, 
førigre, faresfere. Som. 

Dele (ee), n. Stjert, Halen paa Fuglene. 
B. Stift. Vel egentlig Bile (nad. å), 
ba bet i Svm. bedder Vyle (aa. v). 
Sel. vel. Ellers kaldet Stert, Styl 


pet Pu. 

ett, m. Lyn. See Verleik. 

Velende (ee), n. Evælg, Matpibe, Spi- 
ferøret i GHalfen. Sogn, Gbr. og fl. 
Hevder ellers Dælend Srk.), Dæland 
(Indr.), Vælen, m. (Fell.), Vælaren, 
m. ($afl.), Dolende, aab. 0 (Som. 
Helg.). Isl. vælindi. I fyenfte Dia- 
lefter valan og vailund (Gotland). 

Deling, f. Iſtandſattelſe; fre Voling. 

velja, v. a. (vel; valde, valt), vælge, 
udvælge, udſoge. G. N. velja. Imperf. 
ti Rbg. vælde; ellers valde. (G. N. 
valdi, på. völdu). Part. vald (vald'e); 

mperativ vel (aab. e), i Fl. velje. 
, Bal. — velja ut: udvælge. velja 
uppatte: gjøre nyt Balg. velje pm ein: 

» frmme paa En. „Da vel ſeg“, f. velft. 

veljande, adj. valgbar, til at vælge. 

Deljar, m. Vælger, Valamand. 

Deljing, f. Udvælgelfe; Bragning. 

vella, v. n. i Betydningen: fyde, koge; 

. al foretomme i Sogn (7). G.R. vella. 

Heraf Belling og forvellu. 

Belling, m. og f. Belling; Suppe. Meft 
brugl. i Ya. Etift, hvor det tildeels 
træber i Stedet før Ordet Supa (el. 
Supan). Nogle Steder Dilling. 

velft (el. veljaft), v.n. være usift, fom 
me an paa Omſtandighederne. Bruges 
i ben føndre Deel at Fr. Stift, tildeels 
t Formen vels (Ork.). Kun i Præfenss 
f. Er. Dæ velft for bæ gur: det er 
uvift hvordan bet vil gaae. Dæ velft 
før ban vil ba bæ: bet Fommer an paa 
hvorledes han vil have bet. Hedder 
undertiden ogfaa ,bæ vel ſeg“. I Stm. 
figes i famme Tilfelde væ veift”, og 
i NHL ,b'æ vuft" (adj.). — I danſte 
Dial. „volde fig”. 

Delt, m. Bælt, Trumf (i Kort). Hertil 
Velt⸗Eſs (el. Veltes Eſs), Velt-Fru 


o. ſ. v. 

Velta, f. 1) Valtning, Omtumling. 
(Sjelden). 2) en Masſe fom man val⸗ 
ter frem; en Dynge af Bed, Halm, Hø 
eller deslige, fom er faaleves fammen- 
lagt at man fan vælte ben. Heraf 3) 
en ftor Mengde, en uordentlig og uhyre 
flor Maoſe. 


Bent 587 


velta, v. n. (velt; valt; volte), 1) 
vælte, rulle, trille; f. Er. om Steen. 
BD. Etift. G. N. velta, valt. — 2) 
falde, tumle overende. Da valt ſtad: 
bet ſtyrtede ned. (Nfj.). Ogſaa ligge 
uſikkert, rokke, vakle; Naefua om at gaae 
ufittert, vralte, ſnuble idelig. (If. val- 
tra). — 3) fyrte frem, fomme i ftor 
Mangde, mylre, srimle. Da va fo fullt 
at ba valt ut-or ba. D'æ fo hult at 
bæ velt'e. 

velta, v.a. (e-e), vælte, omvælte noget; 
ſtode omfulb; ogfaa fremføre i for 
Mangde og uden nogen Orden. velte 
feg: tumle fig, vælte fig om paa Ryg- 

en; f. Er. om Hefte. „velte i feg”, 

(ototig om at æve med Graadighed. 
Ligeſaa: ,velte ihop", fammenbynge, 
ophobe, føre fammen i en for og uor» 
dentlig Masſe. 

veltande, adv. fremſtyrtende. Dæ fom 
veltande. 

Deltefjøl, f. Muldfjel, Bæltebræt paa 
en Plov. 

Deltefjepp, m. Bælteftang, Stok til at 
omvælte noget med. 

Delting, f. Væltning, Omvæltning; og- 
faa Fremſtyrtning; f. velta. 

Dember, f. Baamb. 

Demur, en Særlings fre Bimur. 

Den, fee Bin. 

ven (ee), adj. vakter, (mut, fljøn. Meget 
brugl. i Kr. Stift, ogfaa i Hard. Hall. 
og fl. (G. N. vænn. Sv. vån). Andre 
Eteder figes fin, fager, fnild; ogfaa 
pæn 0. fl. Komparativ venare ganer 
over til venre (Tell) og venne (Sæ- 
ter8b.). 

bend, ft. 1. Skraa⸗Linie paa været Toi; 
be fine GStriber fom gaae flraat over 
Bæven og fom dannes af de regelmæs» 
fige Slynganinger af Traadene i Ren- 
begarnet. (Kun i Vavning med bobbelt 
Fraad, f. Er. Vadmel. If. tvitrædd). 
Meget udbredt Ord. (B. Stift, Vell. 
Gbr. og fl.). Isl. vend, Bævninga. 

Dend, f. 2. 1) Vending, Gang (Tuur); 
f. Gr. om enhver Vending eller Fure i 
Plointnaen paa en Ager. Fyfte Vend'a: 
ben forfte Frem» og Jilbageqang. N. 
Bera. — 2) en Vinte et Vers; den 
mindfte Afdeling i Vers og Sange, 
tildeels ogſaa i Muſikſtykker eller Slaat⸗ 
ter. (Det latinſte versua). Meget brugl. 
i Som. Eit Vers pa fire Vende. 
fann bære fyſte Vendinne (>: ve forſte 
Linier). Forffjelliat fra Upptat. — 3) 
Rirtning, Fynd, Klem. (Edm.). Han 
ajor' ikje ftore Vend'a: han ubrettede 
itfe fynderligt. D'æ ifje nota Bend me 


588 


bis bet har ifte nogen Klem, gjør file 
fynderlig Birtning. 

vend, vendt, fillet; f. venda. 

Venda, f. 1) Bending, Gang frem og 
tilbage (= Bend). Mere udbredt men 
lidet brug!. — 2) en Gang (ved Tal- 
ord). Sogn, Hard. Jell. og fl. (meget 

brugl.). Too tri Rendur: to eller tre 
Gange. Trea Vendo: ben tredte Gang. 

venda (vænde), v. n. og a. (t-6), 1) 
vende, breie fig om, gaae tilbage. G. 
NR. venda. J be nordlige Egne figes 
oftere „ſnu“, hvorimod vende" bruges 
meft i figurlig VBetybning: omfiftes, 
forandre fig. — 2) v.a. vende, bringe 

en anden Retning, brive tilbage eller 
til Siden. ,vende Krytyr'a": drive Kvæ- 
et til en anden Side. — 3) breie, 
inge, vende noget omfring. Hedder 

be nordlige Egne altid fnu. (If. 
braga og ſveiva). — 4) omflifte, for» 
anbre; ogfaa førvende. vende Male 
fit: forandre fin Stemme; ogfaa bru» 
ge en anden Udtale efler Dialekt. vende 
Syn'a: forvilbe Ens Syn, blende, for» 
blinde. (Indr. og fl). Ellers: foerve 
Syn'a. — 5) afhænde, fælge. venda Ba- 
renna fina: afbænde fine Barer. Brugl. 
i B. Stift, tfær ved Bergen. I vette 
Filfælde betegner bet vel egentlig bort» 
tuffe eller ombytte; bog kunde bet maa- 
flee ogfaa være en fammentruffen Form 
af ,avhenda”. — Imperativ af vende 
bedder paa mange Steder: vent (vendt), 
f. Er. vent atte, >: vend tilbage, gaa 
bjem. Particip: vend, 3: vendt, borte 
vendt; forandret; ogfan ftedt eller file 
let i et vift Forhold. Eg veit ikje for 
eg æ vend'e: jeg verd ikke enbnu hvor» 
ledes mine Ganger ftaae. (B. Stift). 

venda, adj. om Toi fom bar fynlige 
Gtraalinter i Væven (fee Bend). Her- 
til Dendabænd, pl. n. og Vendabo⸗ 
re, f. Border fom ere vævede med Bend. 
Denda:ty, n. Toi med Vend. 
vendaft v. n. (Smperf. vendeft), vende 

fig, forandres, omffiftes. 

Dendelrot, f. Baldrian, en Urt (Va- 
leriana officinalis). B. og Ir. Stift. 
Gy. vendelrot. 

Dendereis, f. Tilbagereife. „giera VBen- 
dereis“: reife tilbage uben at have naget 
fit Beftemmelfesfteb. 

Dending, f. Bending (f. Benda); Vor- 
anbring, Omftiftelje. 

Deng, m. 1. en Vinge. (G. N. vængr). 
fer om en afbræffet Binge til at feie 
og pubdfe med. GS. Bengja. 

Veng, m. 2. Kahvt, ben bagefte Deel af 
et Fartoi. — Hertil Vengbæt, m. 


vend — 


Ber 


Baad med en liden Kabyt. Dengølas, 
". Kahytvindue. Vengluka, f. Kahyt- 
uge. 

Dengja, f. Binge, paa Fugle og Infel- 
ter. Dengjebein, n. Bingebeen. Ven: 
gjefjør, f. 
adj. vingeløs. 

vengla, v.n. flagre, flyve fljævt og klod⸗ 
fet, fom enfelte Infetter. N. Vera. 

Vengle, f. Stanfelbeen, et Slags Inſelt 
med lange Binger og lange YFodver. 
(Ogfaa falbet mnaføttefluga). Sm. 

Venleikje (cc), m. Stjønhed, Valkerhed. 
S. ven, adj. 

vensleg (ee), adj. vakker, tæffelig. 

vent (ee), adv. vakkert, fljønt. 

venta (vænte), v.a. og n. (a-a; ogfar 
e- * 1) vente, have Forventning om 
G. N. vænta. 2) formode, flutte, for 
ubfee. If. vona. 3) v. n. vente, ble, 
ftunde efter noget. (Med på og ette). 
— „vente ſeg“: vente fin Nedkomſt, og 
frugtfommelige Koners f. Er. Ho venta 
feg te Rymr'e: hun venter at gjør 
Barfel ved Nytaar, — artikelen str! 
bortfalber ofte ved bette Ords f. & 
Meir elder fom vente var. D'e 
vente. Dæ va ”fje anna vente (>: 
kunde iffe vente noget andet). - . 

Dentadøger, pl. n. be fidfte Dage Å 
Svangerſtabet. Ho gjeng'e por Beni 
døgræ: hun er nærved at gjore Bari, 
venter baglig fin Redfomft. R. Beg 

ventande, adj. fom man fan vente. Hu 
æ ventande no fnart: nu fan man faat 
vente ham. D'æ ikje ventandes: bet & 
ikke at vente. Som ventand” æ: natt 
ligviis, fom rimeligt er. Han vart harn, 
fom ventandes var: han blev naturlig 
viis harmfuld. 

ventelege, adv. formobentlig, rimeligviit. 

Denting, f. Benten; Forventning. — I 
Forbindelfe med ,i” bruges ogfaa Den 
re (i Bente), ligefom t Skriftſproget. 

Der, ee (for Bedr), m. en Bævder. Bru 
e8 ogſaa i Formen Vedde (Gbr.), 
—* (Svm.) og Vaur (Nhl. for Ve⸗ 
bur). G. N. vedr. (Ellers Bekre, Bo⸗ 
kaar, Saubukk). I Sammenſatning 
Vera og Ber (Verahonn, VBerftinn); I 
Stm. ogfaa Bede (aab. e), nemlig 
Dedelamb, n. Bæbderlam. — Uegent⸗ 
lig betegner Ber ogfaa en tvær og felv- 
raadig Perfon. 

Der, ee (for Bedr), un. Beir. — Formm 
Der (ee) er ben alminbeligfte; ellers 
bedder bet ogſaa Dær (Ag. Stilt) 
dæ (Tell.) og Veir (Satersd. Ni. 
Sdm.). G.N. vedr. Ang. veder. Sv. 
våder. J Sammenfætning finbes og- 


Bingefjæder. vengjelaus, 


vera — Verboll 


faa en fulbfomnere Form Vede Caab. 
e), nemlig Å Stm, (hvor Ordet ellers 
hedder Beir), f. Er. Vedebreſt, Vede⸗ 
kvild, VBedeftifte. — Vetydning: 1) 
Beirlig, Luftens Beſtaffenhed (eller bet 
almindelige Begreb af Ber). — 2) 
Quft; tilbeels ogfaa Bind. (Sjelden). 
Hertil Talemaaden ,upp-ti Bær'e" og 
pte Bærs", fom foretommer føndenfjelbe. 
If. Berbogje, Berljos, Berftrupe. — 3) 
Quat, tfær paa lang Afftand, f. Er. af 
et Dyr i Skoven. & unben ha Ver'e ta 
ein Sjonn. Hedder eflers Tev, Tett og 
fl. If. Verhar, Verkonn. — Lignende 
Forandring i Betydningen have 


rbene 
Bind og Luft (Lutt). 


vera, re (for vedra), v. n. (a-4a), 1) 


lugte, ftøve, fpore, f. Ex. efter et Dyr. 
Af Ber, n. (If. vinba). — 2) tumle, 
lobe blindt hens ogfaa følge fin egne 
Nykker uden at høre Andres Raad. Af 
Ber, m. Hedder ogfaa veira. (Sbm.). 


vera (aab. e), v.n. 1. (sær; var; vor 


a 
J 


fr 


* 
«V 


re, aab. 0), at være. Jnfinitiv bedder 
ogfaa: vere (Sfj. Som.), væra (Ag. 
og Ir. Stift), vara (Ryfylke, Shl. 
Romsd. Ndm. Helg.), væra (Indr. 


+ Ørt.); forfortet: ve (Sogn, Bofé) og 


va ($Helg.). G. N. vera. Sv. vara. 

ræfens hedber almindelig: o (baade 

Eental og Fleertal); fun tilbeels: 
or, naar en Bofal fommer efter. (G. 
M. er). JImperf. almindelig: va, og 
tilbeels var, foran en Vokal. Fleertal 
bar tilbeele6 en egen Form: være 


*(Saætersb.), vore, oo (Hall. Vald.), 


- vøre, aab. 0 (Nl. Vofs og f.), vu⸗ 


re, aab. u (Sbm. forældet). G. N. 
vårn. Supinum: vore, aab. o (alm. 
t be fydlige Cane), vere, viri (tilbeeld 
t Ir. Stift); forkortet: vo (Sogn, 
Voſs). G. N. verit. I Optativ vere 
og vera. JImperativ: ver; Fl. vere. 
— Ordet har her, fom i be andre Sprog, 
en overorbentlig ftor Anvendelſe, og 
Betydningen faaer derved adſtillige For» 
anbringer, bvoraf markes: 1) være, 
være forhaanden, gives, være til. (Med 
et beftemt Begreb af FTilværelfe bliver 
bet forbundet med: til). 2) være no⸗ 

et, have en vis Beftaffenhev. (I Jor. 

inbdelfe med Subft. og Adj.). 3) være, 
fom Hjælpeverbum, ber forbindes med 
be pasfive Participier for at betegne, at 
noget er fuldført. 4) befinde fig, ope 
bolde fig, være paa et beftemt Sted. 
5) forblive, komme til at være. I bette 
fibfte Tilfelde har det tilbeels en egen 
Form t Præfens (nemlig ver”), faa at 
bet berfor fan betragtes fom et færegent 


589 


Ord, Hvorom nedenfor. — Talemaader. 
vera mt: være i Færd med noget (være 
ved at gjøre), fee mt. vera ette: fen 
efter noget; f. Er. Dæ va mykjen Fit 
t Gjøen, men dæ va fe Ver te ver: 
ette han. vera ihop mæ ein, f. ihop. 
vera til (te): være til, ertftere. vera 
um: fynes om, have Lyft til. — Ved 
GSupinum (vore) bliver Hjælpeverbet 
„hava“ ofte ubeladt, faa at Formen 
vore tilbeels tommer til at ligne en 
Konjunttivform. F. Er. Dæ va fo bart 
fom bæ vore Stein. Um eg vore fo 
beppen (hvis jeg havde været faa hel- 
bla). Da vore langt bere det havde 
været langt bedre). Du vore fnild, um 
bu vilde gjera ba. (NHhl.). I Saters⸗ 
balen forefommer i faabanne Tilfælde 
Formen ,søre" (aab. 0), fom maaftee 
er et Slags Konjunktiv. Hermed jævne 
føres Udraabet: ,Tvi vøre dæ” hvorved 
man yttrer Forbittrelfe og Affty for 
en Ting. (B. og Ag. Stirt). 


vera (aab.e), v.n. 2. (Præfens: ver”), 


blive, fulle være, fomme til at være. 
Kun brugeligt i Præfens-Formen: ver”e 
(B. Stift), men bedder ogfaa: vare 
Satersd.). I Er. Ber'e du heime I 

eld, 23: bliver du hjemme i Aften? 
Eg ver” ikje hær lenger en te Bars, 
Dæ ver'e verr” ein annen Gang. De 
ver” ilje gjort benne Bitm. Han ver 
ifje hjelpen mæ bi. (Hertil foarer In⸗ 
— vera Å Betydningen blive). — 

bet gamle Sprog findes ifte noget, 
fom fvyarer hertil, med mindre bet frulde 
være Ordet verda"; men bette Orb 
bliver i bet nyere Sprog altid avfklt 
fra , vera” ved fin færegne Form: verta 
(vert, vart). 


verande (aab. e), adj. 1) værende, fom 


er eller forbliver paa et Sted. Kun i 
Jorbindelfe med verta, f. Er. Me vert'e 
bær veranbe: vi fomme til at forblive 
her. Han vart bar verand i mange 
Mr. (B. Stift). — 2) fom man fan 
være eller forblive pura. (Egentlig: til 
at være). Hær æ fje verande: man 
fan ikke være her. Dær va kje verande 


fyre Folf: der var faa flemt at Men- 


neffer iffe burde være ber. — Hedder 
ogſaa verandes, værand, værans. 


Derætta (er), f. Beir, Beirlig. Ja. 


Bois. Tell. og Å. I Som. Deirætte. 


(G. N. veödråtta). If. Snoveratta. 


Derbogje (aab. o), m. Regnbue. Sogn, 


Nom. Ogſaa Dærboge (Vald.), Vee⸗ 
bogje (Tell.). Ellers Regnbogje. 


Derboll, m. en Tid med et viſt Slags 


Beir; f. Ex. ein go' Berbolk, >: en Tid 


590 


med godt Beir. — Ellers fammenfat: 
Uversbolf, Kimrversbolk og fl. 
Derbrag, n. Nordlys. Indr. (fjelben). 
See Brag. — If. Verljos. 
DVerbraut, f. Mælfeveien paa Himmelen. 
NGL. Ellers Faldet Betrabraut (Hard.), 
Vintersveg (Som.), Stjernebraut (Tr. 


SH). 
Derbræa, n. Veirlig, et vif Slags Beir. 


Helg. 

Derbreft, m. et Knald, fom undertiden 
børes Å Luften og anſees fom et Beir- 
mærfe. I Evm. Dedebreft. 

Derbrigde, n. Forandring i Beiret. Sjel» 
ben. S. Verftifte. 

Verbrot, n. Beſtadigelſe af Storm eller 
Uveir. Fr. Stift. 

Derbyte, n. fee Berflifte. 

Dere (aab. €), m. et Slags Maddike 
efler Larve, fom ubvitles f Huden paa 
Koer og andre Dyr; egentlig Yngelen 

- af Ko-Bræmfen. Ogfaa om de Huller 
i Huden, ſom foraarſages af disfe Lur» 
ver. B. Stift. I Ir. Stift gager det 
over til Dæra og Dæra (Indr.); 
ogſaa Duru, f. (i Ørt.), hoilket fivfte 
forubfætter: Bera, f. Paa Helg. kaldes 
bet Korme. — Verehol (aab. 0), n. 
Huller + Huden, foraarfagebe af bisfe 
Dyr. — verut (verette), adj. bullet 
efter fortet af Berer. verefri, adj. 
beel og fri for Berer. 

verfaft (ee), adj. veirfaft, forhindret fra 
at retfe ved Modvind eller Uvetr. Det 
lag verfafte t matte Dagar. 

Dergjeit, f. Horfegjøg (en Fugl); fee 
Humregaut. I Sdm. Dedegjeit. 
verbart, adj. n. veirhaardt, meget ubfat 
for Storm og Uveir; om et Sted, li- 

gefaa om en Søyvei. 

Verhar, n. Mulebørfter, Katteftjæg, de 
lange og flive Haar paa begge Sider 
af Munden paa Katte og andre Dyr. 
Jr. Stift. Andre Eteder Bærfonn. 
I Sdm. Beidebufte. (J Ligbed hermed 
kunde Ordet maaftee forflares fom Beir» 
baar, af G. N. veidr, Fangft). Spot- 
pils ogfaa om Knebelstarter. 

Verhaꝛtt, m. en vis Beffuffenhed i Vei⸗ 
tet. Indr. f. Berflag. 

Dering (aab. €), f. Rærens Forbliven. 


Deris (ee), m. Jisflag paa Fræer, en . 


tynd Jisſtorpe paa Træernes Stammer 
08 Ørene. Tell. (Kunde maaffee for» 
Hares fom Ve'aris, Vidar⸗is). 

verja, v. a. (vær; varde, vart), 1) 
værge, forfvare. G. R. verja. Præfens 
(fom ſtulde hedde vere), bar almindelig 
Formen vær (uden Halvlyb). Imperf. 
hedder tildeels: vare. (G. N. vardi). 


Verja, f. 1) Bærge, 


Verbrag — verka 


— 2) beflytte, batfe, f. Er. mod Vind 
og Uveir. Dæ vær fo godt fyr Overa.- 
(N. Berg.). If. Bartaf, Varkufta, Bar- 
ſtyvel. — Det ffal ogfaa have Betzd⸗ 
ningen: forvare, gjemme. Heraf Bær, 
(Bar), Bære, Bare (Baragn, Barær, 
Barvott). — verja feg: værge fig, for⸗ 
ſvare fig. verja fyre: afværge, forebygge. 
Baaben. Meget 
brugl. (da ,Bapn" er fjeldent). G. 
N. verja. orverja. — 2) en 
| Berge, Forfvarers ogſaa Forſtander. 
Hertil Lagverja, Landverja, Kyrtje⸗ 
verja. — 3) SBaretægt, Forvaring. 
Sjelden. (See Bære). I Samme 
fætning betegner bet ogfaa noget fom 
tjener til Dakkelſe eller Beftyttelfe for 
en Sings faalebes: GSoleverja (Mellem 
faale t Sfo), Sorvaldsverja (fre Tor 
vol). Markeligſt er Ordets Forekomſ 
i Gangverja, >: Klædning. 

verjaft (verjes), v. n. undfee fig, bluds 
vev noget. Øfterd. D'æ fm at en fang 
verjed føre dæ: bet er faa baarligt, dt 
man maa blues berved. 

Derje:ændr (Verjander), f. Sn 
fom er betruffet med Reenkalveſtind 
iffe at glide tilbage naar man ſtal gaar 
op av Bakterne. Helg. 

verjelaus, adj. værgelvs. 

Derjeløvfa, f. Bærgeløshed. 

Derf (Ber), m. 1) Smerte, Pim, 
Alm. og meget brugl. (G. N. verka 
Sv. vårk). Hertil Tannvert, Hovr. 
verk og fl. If. Quavert, — 2) I 
Fleertal (Verkje, 1): Efterveer, Smear 
ter efter Fodſelen (08 Varteltøner) 
Ho va fo Imf ta Berfjom. — I å 
Byld, Gvulft. Tell. Bufterud. (Ellers 
Svoll, Kaun, Bolde). Nogle Steder 
ogfaa: Boer, Materie i Saar. (Ellers 
faldet Baag). — Derffing, m. en bul 
len Finger (= Svollfingr). Tell 

DerF, n. 1) Vært, Gjerning. G. N. 
verk. J Nba. betegner det tjær Ploi- 
ningen efler Baararbeidet (= Brønn). 
Dett fyre Bære: fort før Pløtningen 
— 2) et Bært, et fulbført Arbeide, bet 
fom er gjort eller tilvtrfet. Hertil 
Togverk, Treverf, Murvert og fl — 
3) Maftine, Drivværf, funftig Jnvdret 
ning. (Glagvert, Stampeverf, Sag⸗ 
verk). — 4) Fabrik, Tilvirkningsſted. 
(Glassverk, Tiglverk, Spitarverf). — 
5) et Vjergvært. — koma t Vert: 
fomme t Gang, fomme til Udførelk. 
taka Biljen fyre Bertj're: fee mere paa 
Henfigten end paa Ubførelfen. 

verka (værfe), v. a. og n. (a-4a), I) 
pirke, tilvirke, forarbeide et raat Stol, 





verkaſt — verta 


f. Ex. Hamp, Hor, Uld. (G. N. ver- 
ka). verke Fill: opfljære og renfe Ji- 
flen, eller gjøre ben færdig til Salt» 
ning. (8. Stift). — 2) udvirke, ud- 
bringe ved en vis Tillavning eller For- 
arbeidelfes tjær om at udtrakke Saft 
efler Vadſte. 
Particips ut-verfa. — 3) v. n. virke, 
gjøre Birfnings f. Er. om Lægemidler. 
Sv. verka). 
verfaft, v. n. blive udvirket, tabe fin 
GSaft eller Kraft (f. Er. om Malt i 
Brogningen), De verfaft ut. 
Verken (Værfn), n. et Slags tyndt ul- 
dent Toi. (Ag. Sti). If. van 
$verfen og Hvergarn. 
Dertflaga, f. et Anfalb af Smerte. 
Derfing, f. Vilvirtning, JForarbeidelfe 
(f. verta); ogſaa Birtning. I fidfte 
Tilfalde ſiges oftere Verkning. 
verkja (vartje), v.n. (tje, kte), 1) ſmer⸗ 
te, gjøre ondt. Meget brugl. G. N. 
- verkja. Ogfaa om de Lemmer hvori 
- Smerten finver Sted; f. Er. Fingren 
varkje. Da værtje ba” Hand m Fot. 
— 2) føle Smerte, lide ondt, pines. 
Ogſaa figurlig: have Bekymring eller 
ngftelfe for noget. — Imperf. ub- 


tales fædvanlig: værte (værrte), og V 


Supinum vært, Eg beve øgjengje ma 
vært fyre bæ lengje: jeg har længe væ- 
ret bekymret berfor. 
Perkje, n. Materiale, Stof til at gjøre 
. noget af. I GSærdeleshed: a) Toi til 
. &læder. b) Tømmer til en Bygning. 
; (Qusverfje). Sondre Berg. Tell. og 
Gaaer over til Dyrfje (Gbr.) og 
Artie (Tr. Stift). Ellers Faldet Fang, 
Tilfang og Emne (et fidfte ifær om 
Stoffet ti 
Derfjeløyfa, f. Mangel paa Mate- 


tiale. 
Verkje(r), pl. Efterveer; f. Berk. 
verklaus, adj. fri for Smerte. 
DerFnad, m. Birtnings Tilvirkning, Til- 
beredelfe. (Sjelden). 


Derfonn, n. Mulebørfter, Beirhaar (f. V 


Verhaar). Tell. Bufterud og fl. (i 
Formen Dærfonn). Bel egentlig Lug- 
te⸗Redſtab eller Evne til at Iugte, l- 
gefom Sv. våderkorn. 

Verkſtad, m. Varkſted. 

Verkvild (ee), f. Veirhvile, Stilhed ef⸗ 
ter en Storm; det at Uveiret for en 

Tid ophorer. I Sdm. Vedekvild 
(aab. e). 

Verkty, n. Varktoi, Redſtaber. 

Verlamb (ee), fre Ber, m. 

Derleif (cc), m. 1) Lynilb. Jæd. i For⸗ 
men Deleig (fom førmobentlig er Ber- 


Ofteſt med „ut“; heraf 


en enfelt Ting). — Hertil V 


591 


Teit, „Veirleg“, fljønt det vel ogſaa 
funde have en anden Oprindelje). — 2) 
Navn paa en Fugl; fer Vindhaul. 

Derljos, n. 1) Kyn, Lynilb. I Svm. 
Dedeljøs (aab. e). I Fell. Væljos 
(fjelben). Gee ellers Ljon og Elding. 
— 2) Nordlys. Fr. Stift (Merløs, 
Derjøs). Geer VBerlyfe. 

Derlyte, n. Nordlys. Søndre Berg. 

ævd. — Undre Steder: Derjøs (Tr. 
Stift), Dærjøffe (tilbeels i Ag. Stift). 
Ellers Lyfe, Vindlyſe, Brag, Berbrag, 
Bindbragd. 

verma (værme), v. a. (e -de), varme, 
opvarme. G. N. verma. (Af varm). 
Ogfaa: ruge, ligge paa Aagenes om 
Fugle. br. (Ellers bræde, lettje). 
— Particip vermd: opvarmet; ogſaa 
ruget (= brædd, flekt). 

Derme, m. 1)=Barme. G. N. ver- 
mir. 2) Ild. Sondre Berg. (Nogle 
Steder Børme). Ellers meget ubdbredt 

Formen Darmes f. Er. gjera upp 
Barme (tænde Ild); pasfe Varmen; 
feta feg at Barma o. f. 9. I de 
nordlige Egne figes vftere Ljøs"s 
fjeldnere „Eld“. 

Der:mertje, n. Beirmærte. 
erp, n. en Steenhob, fom er opfaftet 
til et Marke eller til Minde om en vis 
Begivenhed paa Stedet. Vell. (If. 
Varp). Andre Steder Kaft. 
verpa, v. a. 09 n. (verps varp; vor⸗ 
pe), lægae 284, om Fuglene. Meget 
brug!l. (G.N. verpa. Sv. vårpa). Ud⸗ 
tales med anbent € (ifte æ). Imperf. 
hedder tildeels: vorp. — Ordets egent» 
lige Betydning er: Faftes beraf Varp, 
varpa og Berp. 

evpe, n. en Indretning til Larefangfts 

et Sted paa Strandbrebden fom er be» 

feiligt til Brug af Laxevod og forfynet 
med Sndretninger bertil. Berg. Stift. 

Hedder ellers: Darpa, f. (Helg.), 0 

Vorpa el. Dorp (Tr. Stifi). 3å 

Mara og Gilja. 

erping, f. ACalægnings den Tid ba 

Fuglene lægge Xg. 

verr (værr'e), adv. værre. Meft alm. i 
famme JForm fom Adjektivet (verre). 

N. verr. 

verraft, v. n. forværres, blive værre. 
Oftere: vesna. 

verre, adj. værre, flettere. Hedder fæd. 
vanlig: verr”e; nogle St. verr. (G. 
N. verri). Svarer til vond, ill og Imt. 

Vers (æ), n. Bera, Strofe. If. Bend, 

verfa, v. a. ordne Berfene å en Bang 
(efter Qufommelfen), fætte VBerfene 
fin rette Orden. N. Berg. (Egentlig: 


592 


ætte i Vers). verfe: tanngt: fy 
ers førft, fom flulbe fynges ſidſt. 

Derftifte (ee), n. Forandring i Vetret. 

eget brugl. I Sdm. VevefFifte 
(åa . e). Ogſaa falbet Verbyte vg 
fjelbnere) Berbrigde. 

verſla (værfle), v. a. verke, vmbytte 
— Tildeels i B. Stift. Paa Voſs 
edder bet varfla. (Ellers vekla). Isl. 

(If. Vetla). Heraf 
Verſling, f. Vexling. 

Verſlag (ee), n. Veirlig, et viſt Slags 
Veir. Ogſaa kaldet Varlag, Berbrm, 
Verhatt. 

verſliten —8 i), adj. 1) ſlidt eller 
brakket af Vinden; om Huſe. Indr. o 
F — 2) veirbrændt, veirbidt, bruun 

nfigtet af Beirets Paavirkning. Gbr. 
(værfleten). 

verft, vdv. vært, flemmeft. (Superlativ 
af verre). Hedder almindeligft: veſt 
(Def) og væft. — Det famme er Fil» 
ælbet meb Adjektivet verfte (velte, 
væfte). If. veflafte. 

Derftrupe, m. Suftrøret t Halſen (= 
Barfje). Ørt. (Sv. våderstrupe). 

verta, v.n. (vert”; vart; vorte), blive, 
vorde; fler, fomme til at være. Udta⸗ 
les med aab. e (iffe &), men gaaer 
ogfaa over til varta (Shl. Ryrylke) 
og vetta (Hard.). Svarer til G. N. 
verda. &9. varda. (T. werden). If. 
vera. Imperf. har tilbeels Flertallet 
vorte (Nhl. Bofs), vorte (Hald. 
Bald.), vurte (Sdbm. forældet). Sue 

- pinum tildeels vurte (Gbr.), ellers 
vorte, med aab. o (ikke oo eller m). 
Ørdet er meget brugeligt i B. og Tr. 
Stift, men noget fjelbnere ſondenfjelds, 
hvor bet ømbyttes med bet nyere Ord 
pbli”, hyvilket fidfte endog i Fjelbbyge 
berne (f. Er. Tell.) er meget brugeligt. 

aa flere Steder i Ug. Stift bruges 
un Smyperfeftum (vart), men ikke Præ» 
fens (vert). If. bli, bi, bide. — I An⸗ 
pendelfen har bet megen Lighed med 
„vera“, og bruges faaledes: 1) eenligt 
eller abfolut, i Betydningen: vorde, 
flee, indtræffe, komme til Birfelighed. 
D'æ uvift um dæ verte. Dæ vart ikje 
ben Gmngjen. 2) i JForbindelfe med 
GSubftantiver og Adjektiver. Han vart 
Mann. De verre Dag. Han verre 
ftor'e o. ſ. v. Dæ vart ein for Flokk. 
Han vert'e femti Mir. 3) i Forbindelfe 
med de pasfive Participier, til at bee 
tegne at noget bliver behandlet effer 
paavirfet C(altfaa Pasſivets Hjælpever- 
bum); f. Er. verte briven (drives), 
verte halden (holdes). — I Betybnin- 


e de 


versla, Handel. 


Berftifte — Befl 


gen: fee, eller hænde, forbindes bet 
unbertiben med Dativs f. Er. Eg veit 
itje kva ſo' vart Mann'a: jeg verd ikke 
hvad ber hændte Manden (hvad der 
tilftøbte ham, gif av ham). Kva fo 
vart beg: hvad var bet fom paafom 
big, el. hvad feiler big? (N. Berg). 
— Af Vorbinbelfer med enkelte Par. 
tifler mærtes følgende. ,verte atte": 
blive tilbage eller tilovers. Da vart 
atte-veranbe: bet fom til at blive til- 
bage el. ligge efter. ,verte av": blive 
af; f. Er. Dæ vart ikje av: der blev 
ifte noget af bet, bet flog feil. Derimod 
„verte ta (utav)”: blive af, komme hen; 
f. Er. Eg veit ikje kvar dæ vart ta bi 
(hvor bet blev af, el. hvor bet fom hen). 
verte av mæ: blive af med, faae fra 
ig. „verte ette": blive efter, komme 
af; f. Er. Dæ vert'e fo lite ette Vi. 
„verte fyre”: blive ubfat før, blive pla 
et af eller befoæret med; ogſaa marke, 
ornemme (noget ondt). verte til': 
blive til, fremfomme. Derimod verke 
uppei“ (pi): blive til noget, gaae over 
efler forandres til. (See på). verte ved: 
fomme i Bevægelfe, blive ræd eller op 
ragt. 
vervand (ee), adj. træfen med Henfyn 
til Betret, Hjælen, fom itte vil retfe ud 
undtagen Å godt Beir. 
Vervel, f. Kvervel og Fivreld. 
vefall, adj. 1) ſvag, veg, firøbelig. 9. 
Gtift. — 2) Iden, ikke ſtor nok. Hart. 
NHL. (G. N. vesall, ufe). I Nordre 
Berg. hedder det viſall'e (aab. i). I 
Hard. hedder Feminin: veſoll (G. R. 
vesöl). J ben beſtemte Form er Ordet 
langt mere ubbredt (nemlig i Betyd- 
ningen: liden, lille) og bedder ba: ves: 
le (fønbenfjelbs), vetle (Hard. og fl.) 
og med ben norbenfjeldfte Udtale: veltle 
efler velfje. F. Er. Befle-Gut'en: den 
lifle Dreng. Berlefingren: Lillefingeren. 
Befle-Boæn'e: bet mindſte Barn. — If. 


veflafte. 

Defallelid (aab. i), m. Haandled. Su. 
(Nogle Steder Bifallelidins andre St. 
Bafallele'en). See Uvlid. 

Veſka (Bæfte), f. Vadſte. 

veffjen, adj. 1) vandig, fmagles, for 
lidet faltet. 2) vædffefulbd eller van 
mel i Munden, Iyften efter noget fom 
er falt. NHL 

Defl, n. Kilde, Bæld, Bandfpring I Jor 
ben. Ork. (med Uvdtalen Veitl eller 
Beltj). Hertil Kaldvefl (481. kalde- 
vesl). I fyenffe Dial. vårsl og våre, 
fom fan jævnføres med bet foranfertt 
Tibyemfla og G. N. vermesl. 


veflafte 


veflafte, adj. værft, ſſemmeſt. Tell. (hvor 
det bruges fom Superlativ af verre). 
Gaentlig af vefall. 

vefle, adj. lille; fee vefall. 

Defling, m. en Staftel, En fom er liden 
og fvag af Krærter. Nbl. I Hard. 
bedber bet Detlingje. (G. N. ves- 
lingr). 

vesna (væfsne), v.n. (a-a), forværres, 
blive værre. Meget brugl. G. N. vesna 
(vel egentl. versna). Modſat besna 
og batna. 

Desning, f. Jorværrelfe. (Sjelden). 

Defold, I. Svaghed, Strøbelighed, Ban- 
magt. Hard. (G. N. vesöld, Ufelheb). 
— I Fell. forefommer ogfaa: Vefol: 
mann, 2: en GStaffel. Formen er ber 
formodentlig: vefærl, for vefall, altfna 
Befalmann, fyarende til G. N. vesal- 


menni. 

Vefs, m. Mundbeld, Salemaades Anek⸗ 
bøte med færegne eller ufævvanlige Ud⸗ 
tryk; ogfan om VBeré og Bønner i et 
forælbet Sprog. Som. (Maaftee en 
Afændring af Vers). 

Vesſe, på. af Bofs (Folkenavn). 

Veſt, m. 1. en Veſt (Kladningsſtykke). 
Nogle Steder ogfaa: en Trøite. (Gbr.). 
Hertil Beftety, Beft-emne, Veſtefikka 


og fl. 

Veſt, m. 2. Beft, veflig Retning. G. N. 
vestr. Te Veſt'es: til Befts f. Er. Vin⸗ 
ben ajeft te Veſtes. 

veft, adv. vekt, i eller til Veſt. (If. ut). 
— veft-ette: veft over, mod Velt. — 
veft-t: i Veſt; f. Er. han æ fære 
veſt i, >: det er Flart i Veſt. (N. Berg.). 

veft (værft), ſ. verft. 

vefta (for veftan), adv. veftenfra. (G. 
MN. vestan). Ofteſt fammenfat med an- 
bre Ord, faafom vefta-ette og veftas 
fræ: veftenfra. veftafyre: veftenfor. 
(3 Hard. veftanfy). vefta-til: 1) i 
Veſt, paa Beftfiben. 2) veftenfra: (I 
Søndre Berg. veftan-te). 

Veftadrærtt, m. veftlig Bind i Skyernes 

ve at roerne stelt fra Belt, Blat 

agyrje C(jørje), f. langvarig Blæ 
fra 2 eftfanten med Skyer og Taage. 
N. Berg. 

befrafaft, n. fortvarig Beftenvind. 

bDeftaroF (aab. 0), n. Storm og Drev 
fra Beftfanten. 

bDeftavind, m. Beftenvind. (G. N. ve- 
stanvindr). Om en fvagere Blæft: De: 


afjøla, f. 
veſtleg, adj. veftlig. If. veftrøn. 
beftlending, m. Sndbygger af den velt. 
lige Deel af Norge (det Beftenfjeldfke). 
Odgſaa Indbygger af bet føndenfjeldffe 


— Vett 593 


Veſtland eller Arendalsfiben (Bamble 

og Nedenes Fogderier m. m.). 
veftrøn, adj. veftlig; om Binden. (Meft 

nordenfjelvs). If. utrøn. 

Deftrætt, f. Bind og Beir fra Befttan- 
ten. Nbl. Af den ældre Form veftr 
og Ætt). 

Det, m. f. Vetr. Vet, n. f. Bit. 

Dere (aab. e), f. 1) en fang Huulning 
t Jorden, en Fordybning med fugtig 
Grund uden noget egentligt Bakkelob. 
Sdm. (Ikke meget brugi.). — 2) den 
fugtige og meget gjøbede Eng i Nære 
heden af Fæbufene. Ndm. med afvigende 
Form Vetu og Vutu (Stangvig). 

Detel (aab. e), m. en aarsgammel Bæ- 
ber. Sogn. (If. Stilling). Egentlig 
med famme Begreb fom i Betle og Be» 
trung, nemlig: vintergammel, eller fom 
er foftret en Binter over. If. Foovet, 
Trivet. 

Vetelee, ſ. Vetle. Vetl, ſ. Veſl. 

Detla, f. en Bankſeddel. (Skal bruges 
ved Manda. Bel egentlig Berfla el. 
Besla, f. verfla. — Om et andet Betla 
fee Beitfla, 

Vetle, m. 1) en aarsgammel Geft. Meft 
brual. i Tr. Stift. I Romsdalen og 
faa Detelee. (3 Sym. Vetrung). — 
2) en aarsgammel Bjørn. Fell. Jævn- 
før bet gamle ,vetrlidi" (et af Bjør» 
nens Navne i Skalda). — Vetle be» 
holder Lyben af pil" i Dialefterne og 
ganer ikke over til Beste eller Beltles 
bet fynes berfor at være en fammen- 
trutfen Form (formodentlig af G. N. 
vetrlidi), bhvilfet ogfaa beftyrfes af For» 
men Betelee (el. Bet'le). 

vetle, adj. life; fee vefle. 

Detr, m. Binter. Forefommer i Formen 
Detr efler Dett'er (Øttre Sogn, NHL 
Hard. Rbg.), Det, aab.e (Tell. Hall. 
Balb. Indre-Sogn), og Votur, aab. 
o ($Harb.); andre Steder: Vinter. G. 
N. vetr. — I Better (i Bet): i den 
forledne Binter. Um VBet'ens om Bin» 
teren. (Fell). Je Betters: til Binte- 
ren. GS. Binter. 

Detrabraut, f. GStjernebæltet, Malke⸗ 
veien paa Himmelen. Hard. I Tell. 
Detterbraut. G. N. vetrarbraut. Der» 
imod: VBerbraut (Nhl.), Binteréveg 
(Sdm.), Stjernebraut (Ir. Stift). 

Detrung, m. 1) en aarsgammel Heſt. 
Sdm. If. Vetle, Tvovet, Trivet. — 2) 
en aarsgammel Ore. Sogn, Gøndre 
Bera. Tell. (Ellers Mrung, Fjorftut 
og fl). If. Betel. 

Dett, f. et fabelagtigt foinbeligt Bæfen, 
et Slags Huldre eller Ellekone. Rbg. 


38 


594 


Mandal. Oafaa faldet Dirt. If. Bette 
og Go'vettra (f. Godvette). 

vetta, i Talemaaderne: inkje vetta, >: 
ingen Ting. lite vetta: ganſte idet. 
ine myfje vetta: iffe fynderlig meget. 
(3 foenfte Dial. våtta). Grunber fig 
paa et gammelt Ord vætt, 3: Noget, 
en Ting. (Ang. viht). 

Dette, n. 1. Bætte, Aand, Skytsaand; 
Nisfe, Demon. Brugl. i Fell. og fl. 
If. Godvette). G. N. vært, f. — De 

gde honom vonde Bette: ber fulgte 
ham onde Bætter, han var paa Belen 
til Ulyffen. (Tell.). 

Dette, n. 2. Hant, Haandfang paa Mid- 
ten af et Laag. Sogn. = Hær, Hav). 

Dette, pl. m. fee Bott. 

Dettefolk, n. Ellefolk, Underjordiffe 
(Mandal). Ogfaa Vittefolk (f. Nett). 

Vettehaug, m. en Høi, ber af Folfefag- 
net betegnes fom Opholdsſted for Un- 
derjordiſte (S Huldrehaug). Tell. 

Vetteljos, un. Lygtemand; Luftſyn fom 
ligner en dunkel Lygte. Tell. Ellers 
kaidet Skitfot, m. (Nhl. Som.), Vaſs⸗ 
varg GVoſs), og tildeels Varljos. 

Vetter, ſ. Vetr og Vinter. 

Dev, m. (FL Vevja), Vav. Hedder alm. 
Veev og nogle Steder Vov. 

vera (mab. e), v.a. og n. (vvs BOY, 
00; vove, aab. 0), være. Gaaer over 
til pæva, vava (Namd.), og væra 
(Ørt). G. N. vefa. — vera ne(d) Bæ- 
ven: være til Ende, blive færdig med 
en Vav. 

Devar, m. en Bæver; Bæverfte. 

Deving, f. Bæven, Bævning. 

vevja, v. a. (4-4), fosbe, vikle, røre 
omfring. Fell. (If. vara vg Ba). 

vevla, v.a. ville, fyøbe (= verja). Tell. 

Devling, m. et Slags brede Baand, fom 
bruges til at ville omfring Huandled- 
bet ved Mabningen af Wrmerne. Nyl. 
Paa Helg. hedder bet Vevlung. 

Devnad, m. Bævntngs en vis Maade at 
pære paa. B. og Ir. Stift. G. N. 
vefnadr. 

Vevſtad, fre Bævftad. 

vi, pron. vi. See mid (me). 

Dia, f. Vidja. — via, f. vide. 

viar, f. vidt. Viattte, f. Bibmtte. 

Dibendel, f. Bibvendel. 

Did (aab. i), m. 1) Bed, Træ (betragtet 
fom Stof eller Materie). Hedber Vid 
(Sdm. Ntj.), Vi (Sogn, Rba. og fl.), 
vg De (meft alm.). G. N. vidr. —2) 
Fræ-Matertale, Trævært. Meft i Sam- 
menfætning fom Imvid, Beggvid, Has» 
vid. If. Langvid, Stuttvib. — 3) Bræn 
deved, Brænde. (Meget brugl.). Hertil 


vetta — Vidd 


Falemaaderne: eit Lafs Ve, ein Famn 

Be, eit Fung Ve, og fl. I nogle Sam- 

menfætninger betegner bet ogfaa et Tra, 

en Træ-Art Aigefom G. R. viår); faa. 
ledes: Beinvid, Ringvid, Krofsvid og 
fl. Hertil Bører maaffee en Talemaa- 
be fom bruges i Som. nemlig ,pi 

Bibm", f. Er. Han va reint på Nida: 

ban var i en uſadvanlig Bevagelſe, 

han var reent i Fyr og Flamme. -å 

GSammenfætning med et paafølgente 

Ord faaer bet febvanlig Formen Vida 

(Bia, Vea); ſaaledes: Vidafamn, m. 

en JFavn Brænde. Vidafængan (Bea 

fang), n. en Dragt Brændes fer Fangan. 

Didahboggar, m. Vebbugger. Vida: 

Foft, m. Beddynge, Vedkaſt. OG. Å. 

vidarköstr.  Didalad (Bea-la), n. 

Brændeftabel. Vidalafs, n. Bedlas, 

Brændelæes. Vida-mark, f. og Vi: 

daffog, m. Brandeſtov. Vidaſkot, 

n. Vedſtjul, Brændeftuur. Vidaſlede 
(Veaſlee), m. Vedſlaæde. 

Vid (aab. V), f. Vidie; ſee Vidja. 

vid (aab. i), præp. ved; fee ved. 

vid (it), adj. vid, aaben, ſtor, rummelig. 
(Meft alm. vi, ste). G. N. vidr. Ff. 
vide og vidt. — Her markes Formen 
vidande i Forbindelfen ,por vibande 
Beag" (MN. Bera.), el. pr viand Beag 
(Gbr.). fetje Dyra par vibande Beag: 
fætte Døren gqanffe aaben (paa vid 
Bæg). Formobdentlig en Afænbring af 
bet gamle Affufativ: viban. 

Vida (aab. å), f. Srævært. Findes fun 
i Formen Dudu, i Er. Stift. 

vidalaus, adj. fom mangler Brænbe. 

Didaløyfe (Bealøyfa), f. 1) Brænde- 
mangel. (Alm.). — 2) Fjeldmark fom 
ligger ovenfor Sfovarændfens den boie⸗ 
fe, ſtovloſe Deel af Fjelbene. Tell. (Ii. 


Vigga). 

vidaſte (it), adv. almindeligſt, paa de 
fleſte Steder. If. vidt. 

Vidatte (ii), f. Vidde, en ſtor, vidtlef- 
tig Strekning. Som. Ogſaa paa Helg. 
(Bimtte). G. N. vidåtta. 

Vidd (ii), ſ. 1) Vidde, Vidhed, Rum⸗ 
melighed. G. N. vidd. Dræ ſtort not 
par Vidd'a (2: med Henſyn til Vidden). 
— 2) frit, aabent Rum. koma på 
Bidb'a: fomme paa fri Fod; komme 
langt bort (f. Er. om Kvag); blive 
adfpredt, fomme ud vidt og bredt (om 
Gods, Iigefaa om Efterretninger, Nyg- 
ter 0, (.9.). Han æpæ Bidb'tnne: han 
er ube t ben vide Berben. — 3) en for, 
vidtførtig Stræknings Hær om en ube- 
boet Mart, Meft t de fydlige Field⸗ 
bygber, ſaaledes t Vell. ,Biby't og 





vide — Vigſla 


„Almannvidd'i“, om be ſtore og ube⸗ 
boelige Marker omkring Hoifjeldene in⸗ 
derſt i Landet. 

vide (aab. i), v. n. (a-a), hjiembringe 
Ved, hugge Traer til Brande og bringe 
bem til Gaarden. Nij. Som. Ellers: 
via, vea, ve'e. G. N. vida. — Et 
andet „vide“ (aab. i) er Supinum of 
vade. 

vide (ti), v. a. (a -a), ubvide, gjøre 
vibere. (Mere alm. via). Eee vikta. 

wide, adv. vide, vidt omfring, paa mange 
Steder. Hedder ogfar vida (Som), 
vir (B. Stift) og ellers vie. (G. N. 
vida). If. vidt. 

Vi(d)er, m. Bibte-Pitl; forfljellige (maa 
Sræ-Arter, henbørende til Pileflægten 
(Salix). Meft udbredt i Formen Bier 
(Tell. Jad. Hard. Sogn og fl.), men 
bedber ogfaa Vie, f. (for VBibja) I 
Stm. Ndm. og Ork. (I Rordland: 
fler). G. N. vidir. Sv. vide. — If. 
Selja. 

Vi(dJerkjørr, f. 1) Bibiefrat. (Søndre 
Berg.). 2) Doerg⸗-Piil (Salix herba- 
cea). Sogn (Bierkjørr). 

Di(dJerftog, m. Stov eller ftort Krat 
af Bivtetræer. Dierrunn, m. en enkelt 
Klynge af faabanne Træer. 

Didevant (vant), n. Omflaften vidt og 
bredt. foma pm Bivevmnt. B. Stift. 

vidfaren, adj. vibtbefaren, bereift, fom 
bar været paa mange Steder. Ogfaa: 
flngtig, omfvævende (= vidforug). 

vidforug (aab. 0), adj. urolig, flygtig, 
fom vanker vidt omkring. Meget ud- 
bredt Ord, t Formerne vidforig'e, vi- 
forug, vifærau. J Ørt. hedder det 
viforoll (aab. 0). G. N. vidforull. 
vidgjengt, adj. n. vibtløftigt, fort, me- 
et ubftraft; om Landffaber, Dalftrøg, 
arvande 0. f. 9. Tr. Stift. 
vidgjeten (-giten), adj. meget betjendt, 
navnfundig, vidt og bredt omtalt. Me- 
act brug. i B. Stift. 

Didbeim, en Benævnelfe paa Landet 
efler Jorden. , Han bur pm Videim“, 
figes i Som. om En fom fMaffer. om 
fra et Sted til et andet, uden at have 
noget egentligt Hjem. 

Vidja (ab. å), f. en Vidie, en fei Kvift 
efler Spire of et Iræ, fom tilberedes 
ved Bribning og bruges til Baand. 
Den fulbfomne Form er fjelben (Helg. 
Mandal); ellers hedder det Dia, Vie, 
Viggja (Sogn). G. N. vidja. ISdm. 

- Bar det en egen Form: Vid, f.; Fleer- 
'tal Dia; i Summenjfætning Dias ſaa⸗ 
tedes Viahals, den tykke, F Viatagl, 

.- Den tynde Ende af Vidien. (Forudfæt- 


595 


ter altfaa et Genitiv: Bidjar). — Mere 
almindelige Sammenfætninger ere: Vie⸗ 
band, n. Vidiebaand. Viekippe, n. 
Bidiebundt. Dieftog, m. Stoy at fljære 
Bidier i; tfær ung Birkeſtov. Vieſpen⸗ 
ning, f. et Tibet Bidtiebaand (Ag. Stift). 
— £m et andet Bibja (Bie) f. Vider. 

vidfjend, adj. vidt befjendt. 

vidmynt, adj. ſtormundet. 

vidna, v. n. (1-4), udvibes, blive vi- 
bere. Meget brugl. 

vidopen, adj. vinbanben, liggende ude 
ftraft paa Ryggen. Met i de nordlige 
Egne (vinpen). Sv. vidöppen. 

vidfpurd, adj. vidt befjendt, ſom Høres 
og fperges vidt omfring. GSaavel om 
Perfoner fom Begivenheder. I B. Stift: 
vidfpur'e (aab. u). 

vidfreimt, adj. n. vidtſtrakt, vidtløftigt. 
Dær æ jo vidſveimt: ber er meget ftore, 
vidtſtrakte Marfer. Som. Nm. 

vidfynt, adj. om et Sted, hvorfra man 
fan fee vidt omfring. Sjelden. 

vidt, adv. vidt omkring, vide, mangeſteds 
(= vide, vibm). „ſo vidt": faa meget, 
t ben Grad. — Komparativ: vidare 
(viar), har flere Betydninger: 1) vi» 
bere, paa flere Steder. Bade hær m 
vidare. 2) mere. Eg veit ifje viare: 
jeg veed ikke mere berum. 3) færbeles, 
fynderliq (med en Negtelfe). D'æ ”fje 
viare godt: bet er ikke fynderlig godt. 

Di(djvendel, m. Kaprifoltum, Løberofe 
(Lonicera); en flyngende Buffvært med 
ftore vellugtende Blomfer. Forekom⸗ 
mer fønbenfjelbs i Formen Vivendel; 
i Bufferub bedder det Divangs i B. 
Stift tilbeels Dibendel. G. N. vid- 
vindill. Ellers Ringvid, Bergfletta og fl. 

vidvoren, f. vedvoren. 

Die, f. fre Vidja og Bider. 

vie, f. vide, vigja og vegjen. 

Diend, f. Begjende. — Vier, f. Bider. 

vigd, indviet. Particip af vigja. 

Viggga, f. (bt. Form), Fjeldbmarf oven- 
far Gtovarændfens ben sverfte ſtovloſe 
Deel af Hoifjelbene. Gbr. Ellers falbet 
Barfjell, Bærfnøya, Vialoyſa og fl. 

vigga, v.n. rokke, bevæge fig til Si- 
Derne, vugge, ſpaie. Fell. 

vinga, v. a. udvide; f. vikka. 

vigja, v. a. (gje, gde), vie, indvtes og⸗ 
an ægtevte. Inf. i Sogn: vinas 
ellers efter Ubtalen via og vie; men i 
Imperf. vigdes Supin. vigt og Impe⸗ 
rativ vig. Part. vigd.— G. N. vigja. 
— Heraf Vigjing, f. og Vigjelfe, n. 

vigje, f. vegjen og vega. 

Digfla, r. Vielſe. (Tell. og flere). 


38* 


596 


vigfla, v.a. figne, indvie. (Fordum tfær 
om at afvende Trolddom ved en Sig- 
nelfe efler ved Korfets Tegn). Tell. Hall. 

DigfleFall, m. en Præft. (Benævnelfen 
bruges af FIroldene i Holtefagnene). 
Fell. (Fubeels Vigflefadb). 

Digt, f. Bægt. (Sogn). 

vigtug, adj. vigtig; egentlig: vægtig, 
tung. Ellers et nyere Ord. 

DiF (ti), f. (FL Vika, r), en Big, Bugt; 
Sndbøtning, ifær i Strandbredden. G. 
N. vik. (Jf. Bg, Bug, Bal). Hertil 
Gaarbsnasnene Vik, Vitj'i, Bifanne. 

Dif (aab. å), el. DiFa, f. en Fid eller 
Dutfe af Fraad. Ork. (If. Sv. veck, 


010). 

Difa (aab. i), f. en Uge, Tid af fyv 
Dage. Gaaer over til Veke, Dæfa, 
Viku, Dufu (Indr. Ork. Øfterd.), 
Dofo (Namd.), Uku (Ort.). G. N. 
vika. Syv. vecka. Ombyttes ofte med: 
natte Dagar“. Om to Uger ſiges al- 
tid: fjortan Dagar. Dertmod: ,att'i 
Trivikinne“: henved tre Uger fiben. I 
bine Vikinne: i forrige Uge. (B. Stift). 
Hevder ellers: i Fyrr⸗Vikun (Gbr.), I 
Forr⸗Vukun (Ork.). Onnor Vika: næfte 
Uge. (B. Stift). 

vika (ti), v. n. GP: veik; vifje, 
pige, gane tilfide. (Et meget ſjeldent 
og næften ubrugeligt Ord). G. N. vikja. 

Difearbeid (nab. 1), n. Arbeide for en 
Uge. Ogfaa falbet Mittedagsarbeid. 

Difemun C(aab. i og u), m. ben Foran» 
bring fom en Ting faaer paa en Uges 
ib. Dæ fyne fore Vikemunen pm 
Mitra. (B. Stift). 

Direflætte, n. Engmarf, fom man fan 
flaae paa en Uges Tid. 

Difing, m. Indbygger af et Sted eller 
Diftritt med Navn af Big. 

vifja, v. a. (fje, fte), 1) bøte ub, ven⸗ 
be fra binanden, frille, aabne, f. Er. 
Jænderne paa en Sav. N. Berg. — 
2) vende, føre tilfibe, breie af fra ben 
lige Linie. vilje Heften: faae Heften 
til at vende til Siden (nemlig ved et 
Træk i Sømmerne). Mere alm. If. 
einvift, barvift. — 3) føre eller lede 
ved ubefjendte Kræfter (forbum ifær 
ved Trolddom eller Hererie). vilje til 
feg: træffe til fig, fom ved et Tryllerie. 
„vikje vek Odyr'a“: fordrive Udyrene 
fra en vis Egn (ved Tryllekunſt). N. 
Berg. . N. vikja, boie tilſide). 
Particip vikt; f. Er. om en Sav: 
„ho æ for lite viklte”, 3: den er for 
lidet aaben, FTænderne ere for livet 
udboiede. 

Vikjing, f. Udboining; Bortvendelſe. 


vigfla —- vilja 


vikta (for vibka), v. a. (a -a), ubvide 
gjøre vibere, aabne, flappe, f. Er. 
aand, Klæder 0. f. v. B. Stift. I 
GSoan hedder bet ogſaa vigga (for 
vibga). Undre Steder via (vida). 
G. N. vidka. 
virfaft (for vitfaft), v. n. banne fig, 
forbedres, faae Forſtandz om unge 
Folk. N. Berg. (G. N. vitkast). If. 
vitraf. . 
vilfja og DiFfjing, fee vitja. 
villa, v. n. falbe fra, opgive Sage, 
afftaae fra fit Forfæt. Bofs. 
vifla, v. a. (a-a), vride, forvride (et 
Ledemod). Gbr. Ork. — Ellers rengja, 
tjeita, brigbe. 
vift, udboiet; fee vilja. 
DiFftonn, I. en ſtiev Tand, hvis Spids 
fiuaer udenfor Tandgjærdet. B. Stift 
vifut, adj. bugtet, fuld af Biger; om 
Strandbredden. 
vildre, ad. bedre, tjenligere, fortrinli 
ert. eget brugl. i Gulvdalen og 
fterd. men ubtales fædvanlig: villere 
og vier. G. R. vildri. I ſvenſte 
Dial. viller. 
vilja, v. n. (vil; vilde; vilja), å 
ville. G.N. vilja. Præfens meft alm. 
vil (aab. i), uden Qalvlyd: ellers 
vike (Nfi.), vi (aab. h va ve. Im 
perf. vilde (ti). Supinum beels vil: 
ja, beels vilda og vilt (G. M. vil- 
jat). — Betydning: 1) ville, onſte, 
agte, bave til Henfigt. Ofteft i For⸗ 
bindelfe med et Verbum (i Infinitiv) 
ofte ogfaa med Adverbier (om at aat 
fig etftebs hen). Som tranfitivt for 
bindes bet fun med Pronomen og Ifke 
med GCubftantiv. — 2) være færdig 
efler tilbøtelig tils være nærved. Han 
vil til mg. Da vil ikje ne: det vil 
ikke rigtig glide ned. Dæ vil dette: 
bet er nær ved at falbe. — 3) fomme 
til (at flee). De vil fnart fyne ſeg. 
Dæ vi He bratt fm Ende. Han vil 
eingmng angre dæ. J nogle Forbin- 
belter betegner bet ogfaa: bør, man, 
behøves, ubfræves. F. Er. Deæ vi he 
fo vera: man maa iffe bære fig faa 
ledes ab. Dæ vil vera Mate mæ alt: 
ber bør være Maadehold t alt. De 
vil myfje til: der ffal meget til, ber 
behøves meget. Da vil anna til: ber 
ubfræves noget ganſte andet. — For⸗ 
men „vilda“ betegner Å B. Stift bas 
be: havde villet, og: vilde have (i ſid⸗ 
fte Tilfelde vel egentlig fammentruktet 
af: vilbe ba”); f. Er. Eg flulde gjort 
ba nær eg vilba (el. naar eg ha vil- 
ba). Eg vilba gjort ba, nær eg kun⸗ 


viljande — Vin 


na (jeg vilde have gjort bet hvis jeg 
funde). 
viljande, adv. frivilligt, med Vorfæt. 
(Sjelben). If. uvilja. 
Vilje, m. Billie, Onſte; Henfigt, For- 
fæt. G. N. vili (vilji). Formen Vile 
f.) forefommer i Ordet Sjavvile. ,ha 
in Vilje": gjøre fom man Iyfter. Mæ 
Nilje: frivilligt, med Forfæt. Fe Vilja: 
til Behag, efter Ens Ønfte. Hedder 
oftere ,te Viljes“; f. Ex. gjera ein te 
DBiljes: gjøre noget til Fordeel eller 
Fornøielfe for En. — Viljever, n. 
i Talemaaden „dei frit Viljevere fitt”: 
be fel juſt det Beir, fom be vilde have. 
DB. Stift. 
viljug, adj. villig, føtelig, beredvillig; 
ogfaa om noget fom lyttes godt, f. Er. 
om Trær og Bærter. I B. 
viljigre, ogſaa villig'e (uden Lyben 
af dobbelt ). OG. N. viljugr. 
bilfor (aab. i og o), n. 1) Betingelfe, 
Vilkaar. (Sjelden). 2) Forfitfrina. 3) 
Foderaad, Livore, Artæat. DB. Stift 
(fee Kor). Meft brugeligt i Kontrakt 
terne i Formen „Vilkaar“. Hertil Bil- 
karsfolk, Vilkarsſetel og fl. 
vilfora (vilfære), v. a. (a-a), forſik⸗ 
fre, love at ftaae inde for. B. Stift. 
vill (ii), adj. 1) vil, utæmmet (om 
Dyr); vilbtvorende (om Planter); fjelde 
nere: øde, ubyrket eller uvetfom (om 
Eane). G.N. villr. (Ang. vild). — 2) 
førvildbet, vilbfarende, fom er t Vildere⸗ 
be. Gjelben, undtagen i Sammenfæt- 
ning fom rmbdvill, ættvifl. (If. husvil). 
Heraf villa og vilt. Oftere om bet 
fom foraarfager Jorvilbelfes ſaaledes: 
Ein vile Vea, >: en falf eller gal 
Bei. Ut i ville Have: ud paa bet vilde 
Hav. — 3) uftyrlig af Munterhed, over» 
given, kaad, vilter; fær om Børn. 
Meget brugl. If. Villa og Billing. 
(Eenstydigt med kat, pen, firipen, 
galen, fpref).— 4) araadig, yberft be- 
gjærlig efter noget. Han æ fo vill ette 
bi. (N. Vera). Andre Steder: han æ 
alen ette bi. — 5) vrev, bidfig, op 
ragt. Han vart ville fyre ban. Svan, 
arb. og fl. Ellers: ill, galen, ful, 


nt. 

Dilla, f. 1) Bildfarelfe, Forvildelſe. (Sjel. 
ben). G. N. villa. — 2) VBilberede, 
Forvirring. Nbl. og fl. foma burt i 
Bilm: fomme i Vilderede, blive for. 
virret. — 3) Bilbffab, Kaadhed, uftyr- 
lig Munterhed. Meget brugl. i Nordre 

villa, v. a. (€-te), vilblede, forvilde, 
bebaares ogfaa forvirre, forftyrre. Kr. 


Stift Vi 


597 


Stift og Å. - (OG. N. villa). I Tell. 
ogſaa v. n. fare vilb, tumle omfring. 
Ellers „villa ſeg“: forvilde fig. ville 
Syn'a: blende, forvende Ens Syn (f. 
kverva). 

Villarkonn, n. Hexekorn; Noget fom for⸗ 
vilder Ens Sind eller berover ham Hu⸗ 
kommelſen. Tell. 

villaft, v.n. (eſt, teft), forvilde fig, gaae 
vild, fomme ub af ben rette Bei. Helg. 
Indr. og fl. 

Dillbuft, f. enfelte fange Haar i Dien⸗ 
brynene paa Dyr, fær Hefte. Sbm. 
(Billebufte, pl.). 

Villdyr, n. vildt Dyr. Ligeſaa Villgjeit, 
Villſvin, DVillFart og fl. 

villere (bedre), f. vildre. 

Dillefylje, f. fee Tulleſott. 

ling, m. en overgiven, Tyftig Karls 

en Bilbmand. Ellers Viilbasſe, Mill 


gaſt og fl. 

billfjør, n. Udvært af forbærvet Kjøbd i 
et Saarz vilbt Kjød. N. Berg. 

Dillmann, m. Bilbmand. 

Villſkap, m. Bilbffab, Overgivenhed. 
Mere alm. end Billa. 

Dillftig, m. Vildſti. foma pa Villſtig: 
fomme paa Bilbfpors ogſaa forvilde 
fig. Hedder vaa nogle Steder VI: 
gras og Villſtraꝛ. 

Dillvare, f. Stind eller Pelsvært af 
vilde Dyr (9). 

Vilſka, f. Bilbheds oafaa Bilberede, For» 
virring (== Villa). Jell. 

vilt, adv. vilbt, blindt ben, paa ukjendte 
Nete. am vilt: qaae vild, forvilde fig. 
fara vilt: fare vild, tage feil af Beien. 

Vim (ii), n. Nykker, Eærheder, underlige 
Paafund. N. Berg. 

vima, v. n. (4-4), tumfe, løbe blindt 
hen; ogfaa gjøre Narreftreger, bære fig 
underligt ab, have befynderlige Ind⸗ 
falt. N. Bera. I Balders i lignende 
Betydning: veime. If. smma, vimra, 
vingla. 

vimen, adj. fær, underlig, fuld af be- 
fynderlige Indfald. 

vimla, v. n. fløge, føle Kvalme, være 
nær ved at kaſte op. Ork. — Ligefua 
vimlen, adj. plaget af Bæmmelfe. 

vimra, v. n. (a-a), tumle afſted, vante 
vild, føbe blindt hen. Sbl. Shm. og fl. 
(I Sdm. vimbre). Jf. vima. 

Dimull (aab. i), m. Faabe, Daare, 
uforftandbigt Menneffe. Som. Oftere 
Dimol (aat. 0). S. følg. 

DVimur (ti), m. en Særling, et befyn- 
berligt Mennefte. Tel. I Hard. hed- 
ber det Demur. 

Din (aab. i), m. (FL Vine,r), Ben: 


598 


Beninde. Gaaer over til Den (ee) og 
endnu oftere til Dæn (Fort) efler Bænn. 
G. N. vinr. Sv. vån. (Ang. vine). — 
I Gammenetning tilbeels: Binas fan» 
ledes: Vinahakk, n. en Strid eller 
Kamp for Morſtabs Skyld eller pua 
Skromt. (N. VBerg.). Vinalag, n. 
VBennelag. Vinaverk, n. Venſtabsſtykke. 
(DB. Stift). 

Din (ii), n. og m. Bitn. 

vina (vine), v. n. parres; om Fugle. 


Helg. Ork. (I Oſterd. fyne). If. fivla. 


Dinbær, n. Solbar. 

Dind, m. 1) Bind, Blæft. G. N. vindr. 
If. Snoa, Kjøla, Kul, Guft (om en 
fyagere Ble); Storm, Harver, For⸗ 
ver, Storver (om ftært Bind). — 2) 
Luft; nemlig om fndefluttet Luft t et 
lidet Rum, og ligefaa om en liden Luft» 
firøm, Trak, Lufttref. Meget brugl. 
(If. Bindbola, Vindknut, vindtett). 
Ellers tfær om Luft i Indvoldene, Bin- 
be, Opblæfelfe. — 3) Aande. I Tale⸗ 
maaberne: braga Bind'en, 3: brage 
Aanden, trekke Veir. tape Vinden: tube 
Yandedrættet. taka ette Bind'a: nappe 
efter Beiret. (B. Stift). G. N. vindr. 
(Alexanders Saga, p. 144). If. Ber, 
Lev, Ande. — I Nordland betegnes 
Bindens Styrke ved enfelte færegne Ud- 
tryf, faafom: ,etn Manns Vind”, 
naar een Mand fan ,andøve” eller 
holde Fiſterbaaden imod Vinden; der» 
imob ,to Manns Bind" og , tre Manns 

- Bind”, naar den er ftærkere; „ein Klo- 
Bind", naar ben ene Klo efler Hante 
i Seilet maa trættes ned. Gin Segls 
Bind, fee Segl. (If. Gre). Mote 
Bind'a: imod Bindben. Unda Vind'a: 
med Binden, faalebes at man har Vin⸗ 
den efter fig. 

vind, adj. vind, fljæv, vredens tfær om 

lanfer, Jjele og Plader. G. N. vindr. 


Sy. vind. 
Dinde, f.1. Stjævrhed, Bribning. (Sjel- 


en). 

Dinda, f. 2. en Binde, et Redſtab til at 
vinde effer traffe med; f. Er. en Garn» 
vinde. 

Dinda', f. 3. Stiim, Vrimmel: en ſtor 
fremftrømmende Hob af Fiſte i Bandet 
eller Fugle i Luften. (Fiſtevinde, Fug- 
tevinde). Helg. Sbm. 

vinda, v. åa. (vind; vatt; vunde), at 
vinde, træffe. I Lighed med Formen 
vatt hedber Præfens tildeels vitt el. 
vitt'e (aab. 1), og Inf. vitta, vitte 
(Svan, Ir. Stift); ellers vinda, vin- 
De. G. NM. vinda. (If. Formerne af 

binda). Imperf. overalt: vart (OG. N. 


Bin — Binbflod 


vatt. Ang. vand). Fleertal: vunde, 
vundo. (Gjelben). GSupinum met 
alm. vunde, og ellers vutte (aab.u). 
Imperativ bedber vitr (aab. å) og i 
Jleertals vinde. — Betydning: 1) 
vride, fnoe, vende. „vinde Klæde“: vride 
Klæder, presſe Bandet af bem ved Vrid⸗ 
ning. vinda Via: vride Kvifte tl Vi- 
biebaand. (MN. Berg. Sbm. og fl.). I 
be fyblige Egne fars: ria. ,vinde feg": 
pride fig, vrænge Lemmerne, bøie fig 
meget. — 2) vinde, ophafpe (Traab); 
vikle, [nøre, omkring noget. (If. vava, 
røyra, nyfta). vinbeta Sneldenne: op⸗ 
vinde Traaden of Tenen. vinde Ba 
ven pa: vikle Vaven (eller Nenbdegar- 
net) paa Garnbommen. — 3) trækte, 
beife, hale op. vinde Segl: heife Sei- 
fet. vinde upp et Sunne: hale en Tonde 
op. Heraf Binda, VBindefpel og fl 
Particip vunden. 

vinda, v. n. (a-a), lugte, fnue, (usftes 


om Dyr. 

vinda, adj. beffaffen med Henſyn til 
Binden. Han æ ”fje fo vinda at ein 
Fann for fegle. Nordland. 

vindall, adj. vindig, urolig af Blek, 
om Luften; ogfaa: ubfat for Bind, om 
et Sted. Buſterud. Meft i Neutrum 
(vindalt). I Tell. vindælr. Ellers 
vindſam. 

Dindzande, m. et fyagt Bindpuft. B. 
Stift. 

Dindauga, n. Bindue. Forefommer af 
og til, tfær i Ag. og Ir. Stift. (El⸗ 
lers Glas). G.N. vindauga. CSgentlg 
betyber Binbauga fun VBindue-Hulet 
efler Mabningen, medens berimod Glas 
betegner bet indſatte Vindue med Ram- 
me og FJilbefør. 

Dindbelg, m. fee Vindſty. 

Dindbola, f. Luftblære, Boble. 

Dindbolf, m. Vindtid, Stormbage. 

Dindbor(5), n. ben Side af Baade, 
fom vender mod Binden. 

Dindbragd, n. Nordlys. Ørt. Ellers 
Braa og Verbrag. 

vindbroten (aab. 0), adj. brakket eller 
forvredet af Vinden. 

Dindebru, f. Bindebro. 
Dindefpel (aab. e), n. en ſtor Binde til 
at træffe med; et Spil, Ankerſpil. 
DindeftofF, m. Bindeftang, Stok til at 

dreie en Binde med, 

Dindfall, n. Bindfæld, Træ fom er ned 
brudt af Storm. Gønbdenfjelbs. 

Dindflaga, f. Vindſtod, Bindbyge. Et 
meget brugeligt Orb. 

Dindflo(d), n. en fortvarig Storm 
Nom. og fl. (fee Flod). 


d 


vindfull — Binna 


vindfull, adj. 1) opblæft, fuld af Luft. 
2) plaget af Binde i Indvoldene. 

Vindgjære, I. et Bindftob pua Sven, en 
Byge, Som. Ndm. 

Vindguſt, f. fee Vindkul. 

vindbart, adj. n. veirbaardt, meget ud⸗ 
fat for Vinden. 

Dindbauf, m. et Slags Søg, bekjendt 
af ven Egenhed, at ben ofte vender fig 
imo» Binden og verbliver at fpille med 
Bingerne uden at flyve fremad. Sogn 
og fl. I Svm. faldet Dindfubb. I 
Hull. Bærleit, — Spotvits om En, fom 
gjør fig megen Travlhed med unyttige 

n 


Dinding, f. 1) ridning. 2) Optrakning, 
Heisning; f. vinva. 

Vindkall, m. et Slags Fualeffræmme, 
en Bifte fom dreier fig for Linden, Ne 
geſom Bingerne paa en Veirmolle. B. 
Stift. I Som. DVindfjegle, f. 

Vindkaſt, n. Vindſtod, fom fremfommer 
ved Luftſtrommens Ombreining eller 
Tilbagekaſtelſe. 

Vindknut, m. 1) en Luftblære, opbleſt 
Knude, f. Er. paa Planter. 2) om 
Binde i Indvoldene. 3) en Hvtrvelvind. 

Vindkul (aub. u), f en Luftning, et 
foagt Vindpuft. B. Stift. Ogſaa fal- 
bet Vindgul, Vindkjola, Vindguſt og fl. 

Vindkule (uu), f. Bindftød, Stormbyge. 
Fell. (Sv. vindkula). | 

Vindlyfe, n. Nordlys, ifær med rød Far- 
ve. (If. Snolyſe). N. Bera. 

Dindløyfa, f. Tanqvariat Stille. 

DVindmylna, f. Veirmolle. 

vindopen, adj. aaben for Vinden. 

vindfam, adj. vindig. blæfende, ftormen- 
be; om Luften og Veiret. Ir. Stift. 
— If. vindall og blæfull. 

Dindsbyl (uab. p), m. et ftærft Bind- 
ſtod. Hurd. (Gr. By). 

Vindſkag, n. et Sted fom er meget ud- 
fat for Bind. SM. 

Dindffjegg, fee Finnftjega. 
DindfFjetd, ſ. Vindſted, Tværfjel paa 
Enden af et Daa. B. Stift og fl. 

Indr. DindfFjta. G. N. vindskeid. 

Vindſky, f. Sky fom bebuder efler med⸗ 
fører Bind. I Ort. DVindbelg, om 
fmaa tykke Skper ved Fjeldene. 

vindfill, adj. file med Henſyn til Vind. 
If. ſtraumſtill, bareftid. 

vindtett, adj. lufttæt. 

vindturka, adj. torret i Luften eller ved 


vindøygd, adj. ſtjœvoiet, ſteeloiet. Til⸗ 
deels I Aa. Stift. (If. ſtiegl). Af 
vind, adj. 

vinelfjen (aab. i), adj. venlig, fjælen, 


599 


inbfmigrendes om Dyr fom holde fig 
til Menneftene og fynes vel øm deres 
Kjertean. Edm. og fl. I Dr. Stift 
figes: elffjen. 

Ding, m. en Bue eller Boile paa Siden, 
en Udbøining, Bugt, f. Er. i Heftet 
pan en Kaarde, ligeſag om Skafterne 
paa en Sar og lignende. R. Berg. 
(If. Bena og Sving). 

Vingl, n. i) Forvirring, Bilderede. De 
fom i Tinget: det fom i Urede. Gbr. 
og fl. (I tvenffe Dial. vingel). — 2) 
et Slumpetræf, noget fom fommer bæn- 
belfesviis. Tell. Hedder vafaa VBin- 
gle. Hertil Udtrykket , ei Bingle Gang": 
en enfelt Gang handelſesviis. 

vingla, v.n. (a-4), 1) tumle omtring, 
fare bib og bib, vanfe vilb. Vell. og 
Na. Stift. (If. vimra, vandra, mndra, 
ænja). — 2) flumpe til, indtræffe ved 
en Hændelfe. Zell, Da vingla for te. 
If. vengla. 

vinglaft, v. n. forvtrres, fomme i Bil- 
Derete. FA fa. uſtadi faa fo 

vinglen, adj. flygttg, uſtadig; ogfaa for. 
virret. I Ir. Stitt vingler. 

Dingftr, f. (FI. Bingftra'), ben fjerde 
Ardeling af Maven i Køer og andre 
brøvtgagende Dyr. N. Berg. Ir. Stift 
oa Helg. (Isl. vinstr. Sv. venster). 
Ellers kaldet Bytning og Botn, ogſaa 

a 


Fela. 

Vingſtra, f. ven venftre Side. 

vingftre, adj. venftre. G. M. vinstri. 
Kun i ben beftemte Form, f. Er. ving» 
fire Handb'a. J vingftre Hand'enne 
(Dativ). 

vinngftrebendt, adj. keitbaandet, vant til 
at bruge ben venftre Huand meft. Fr. 
Stift (ofteft vingfterhænt). Ellers kjeiv⸗ 
bendt, orvbendt (vrhendt'e). 

Vink, m. et Ryk eller Stod fra Siden. 
See folg. 

vinka, v. a. (a- a), rykke tilſide, vende 
noget bort eller flytte bet lidt af Veien. 
N. Bera. (Maaftee egentlig vride eller 
fætte (fjævt, af vind). 

vinleg (aab. i), adj. venlig. Hedder og- 
faa vinsleg, men bruges lidet. 

Vinn, f. Flid, Strabſomhed. Han ha flif 
et Vinn mæ dæ. (Bufferud). Alm. i 
Talemaaden: „leggie Binn pa”. 

Vinna, f. et ftort Arbeide, Marfarbetde 
(det famme fom Onn). N. Bera. Øfterd. 
Fell. Hertil Bærvinna (Pløtningen), 
Gumarsvinna (SHeflætten), Sturvinna 
(Kornbhøften). OG. N. vinna, Arbeide. 
J Vinne JibeCr): under Marfardeidet, 
paa ben Tid da de fore Gaardsarbei⸗ 
ber foregaae. N. Berg. (Binne fager 


600 


ber i Genittyforholb). Mylla Vinn: 
imellem Ploiningen og Hoøflætten. Som. 
vinna, v.a. 04 n. (vinn”; vann; vun⸗ 
ne), 1) vinde, opnaae, erbverve (fær 
ved en Kapftræben eller ved at vore 
noget). G. N. og Sv. vinna. Han 
vann Prifen. Det ha vunne fore Pen- 
ar. (Det forbindes ogſaa ber, ligefom 
Gtriftfproget, ofte med Navnet par 
bet Joretagende, hvori man vinder; f. 
Ex. vinne eit Slag, eit Spel, ei Suk). 
— 2) fulbføre, bringe til Ende, Funne 
overfomme efler ubføre (nemlig et Ar- 
beide). Me vinn på bæ te Kvelds: 
vi funne ikke blive færbige dermed til 
Aftenen. Eg vann bære ein Famn fyre 
Dagf'en. (S. vinne feg, nedenfor). 
— 3) v.n.mægte, formaae, være iftand 
til. Ofte med et Berbum i Jnfinitiv. 
Eg vinn ”fje bere dæ: jeg mægter ikke 
at bære bet. Han vann ikje gm len- 
ger. N. Berg. og fl. (Ellers: orfu, 
trmtta, vera go" til). Ligeſaa: D'æ 
vondt fyre ben ſo' lite vinne (2: fom 
formaaer livet). Gin fann ikje gjera 
meir eld ein vinne. Ga funda meg 
meft eg vann (bet mefte jeg funde). Han 
flæpa meft "an vinn'e. Meget brug. I 
B. Stift. — 4) vinde, feire, faae Tver» 
haand å en Strid. (En Afændring af 
ben førfte Betydning, men uden Otv- 
jeft). — 5) have Binding eller Fordeel 
af noget. Han vann ifje ftort pm dæ: 
han havde ingen fynterlig Fordeel deraf. 
— Talemaader. , sinne feg”: være iſtand 
til at fomme etſteds hen. 7. Er. vinne 
feg upp: være iftand til at flaae op. 
vinne feg ut: formaae at gaae ub. 
vinne feg beim: funne fomme bjem, 
være iſtand til at naae Hjemmet. (Me- 
get brugl.). — vinne mæ: formaae 
noget med, faae Bugt med. — vinne 
pm: vvervinde, overfomme, funne be» 
ftribe. I Stm. figes ogſaa , vinne m" 
med et Berbum, f. Er. & vinn' ma lyfte 
be: jeg moægter at løfte bet. (Tonen 
lægges paa ,m", fom formobentlig er 
Præpofitionen m, >: pa). 
vinna, v. n. (4-4), arbeibe, være med 
paa Marfarbeiberne (= onna). Et fjel- 
bent Ords fee værvinna. (G. N. vinna, 
arbeide). Heraf vinnante. 
vinnande, adj. 1) mulig, overfommelig, 
fom man fan være fftand til. If. vin- 
neleg. — 2) arbeibsfør, fom fan tage 
en fulbfommen Deel i Gaarbsarbeiderne. 
Det æ fem vinnande Menneftje: de ere 
fem fulbbyatige Mennefter paa Arbei- 
et. B. . 
vinnaft, v. n. (vinft, vanft), formaae, 


vinna — VBinterstenfta 


være iſtand til [= vinna). Meft i For⸗ 

bindelfen: vinnaft mæ >: formaae noget 

med, overfomme, beftribe. Som. Nom. 

Dinnefolf, n. Arbeibsfolf ved Ploinin- 

en Hoflætten eller Kornhoſten. S. 
nna 


vinnefør, adj. fulbfommen arbeidsfør, 
med Henfyn til Marfarbeiberne. Ejel- 
ben (f. vinnande). 

vinneleg, adj. mulig, gjørlig, om tt 
Ardeide; ogſaa haanbteerlig, Me alt 
for ftor eller tung; f. Gr. vinnele 
Stein. . | 

vinnemillom (myflar), adv. tmellem Pløi. 
ningen og Hoflætten. 

Dinneffap, m. Arbeibe paa Marferne 
(=%inna); egfaa Travlhed, Tummel. 

Dinnetid, f. fee Vinna. 

Dinning, m. og f. 1) Gevinft, bet fom 
man bar vundet. 2) Binding, Yor 
beel, Hjælp, Baade. 3) Overhaand, 
Overlegenhed, Leiliqhed til at vinde. 

vinfa, v. a. rykke tilfibe, flytte, føre af 
Veien (omtr. fom vinfa). N. Bera. 

Vinfar, pl. m. be bøtede Vjele, fom 
banne Bunden i en Buad. SHL 

Vinſkap (aab. i), m. Benffab. 

Dinftein (1), m. Bitnfteen. 

Vinter (Bint'er), m. (Fl. Bintra,r), 
Binter. I de fydveftlige Cane hedder 
bet Detter, Detr, Det (hvorom fre 
"Netr). G. N. vetr. (Derimod Ana. vin- 
ter. Gam. Fydft wintar). J Binter: 
t ben forledne (efler nuværende) Bin- 
ter. Derimod: i JFjor Binter, vg: I 
fyrre Binter, om de to næftføregaaende. 
Hogft m Vinter: midt paa Ninteren. 
(N. Bera.). Te Binters: til Binteren. 
Ordet bruges ellers ofte i Genitivfor- 
bold; fanlebes Binters Dag, iv, Ver 


og fl. 

Dinterføre, n. C-før, f.), frøsfen Jord; 
ogfaa ESneeføre. 

vinterbonanjen, adj. bugget om Binteren. 

Vinrerlærje, n. Binterleie, Binterhavn 
for Fartøter. B. Stift. 

Dinternæter, pl. f. ben Tid bvorfra 
RNinterbalvaaret regnes; Binterdbag, den 
14de Ottober. I beftemt Form Vin: 
ternætenne (-næt'na), Dativ Vinter: 
nott (MN. Vera.). G. N. vetrnætr. 
Modfat Sumarnæter. — Forſtjelligt 
berfra er Dintersnatt, >: en Vinter 
nat (fana og mørt Nat), 

Dintersbolk, m. en Deel af Binteren. 

Vintersholva, f. Vinter⸗Halvaar. 

Dinterøplaga, n. Klæbningsftylte til at 
bruge om Vinteren. 

Vinterstenfta, f. Tjeneſte i Binterhalv- 
aaret. 





Vinterstid — Viſp 


Vinterstid, f. Vintertid. Andre Navne 
paa Bintermaanederne ere: Vinters⸗ 
parten (8. Stift), Vinterſt'a (Ag. 
Stift), VinterstalPe (Tr. Stift). 

Dintersveg, m. Moælfeveten paa Him⸗ 
melen. N. Bera. Ellers Vetrabraut, 
Berbraut, Stjernebraut. 

vintraft, v.n. blive Binter, tegne fig 
til Binter. Tr. Stift, Obr. (Sy. vin- 
tras. G. N. vetra). 

Dintring, m. Kreatur, fom er aarsgam⸗ 
melt eller foftret Ninteren over. Hedder 
oftere Vetrung, Betle og Betel, enbog 
paa nogle Steder hyor Orbet  Betr 
ikke bruges. 

vippa, v. n. (a-a), vinfe med Haanden, 
give Tegn ved et Vinf. Han vippa te 
meg. N. Berg. (I Hard. vitta). 

Dippa, f. 1) en Bippe, Stang til at 
bafe med. (Ikke alm). 2) en liden 
Kvaft til at dugge og ſtryge med. Her» 
til Dippegras, Lummergræs (Lyco- 
podium Selago). Gjelden. If. Bifp. 

Dipre (it), f. Paafund, befynderlig Skik 
eller Ceremonie; f. Er, om Stilte fom 
arunde fig paa gammel Overtro. Som. 
(Is. vipr, Smaating). 

Dis (tt), f. Bils, Stift, Brug. (Meget 
brugl.). OG. N. visa. Ogfaa Muabde, 
Maneer. Par ben Bis: paa ben Maade. 

mn alfa Bife: paa alle Maader. (B. 

tift). — Naar bet fammenfættes med 
faadanne Ord, fom betegne Antal, 
Maal effer Vagt, fættes fævvanlig et 
pi” foran, f. Cr. i Flokkevis, i Alne» 
vis, i Vagevis. 

vis (it), adj. 1) viis, klog, forſtandig. 
G. N. viss. (Herder oftere vislen). — 
2) vidende om noget, kyndig, vel une 
berrettet. Eq vart ikje vis'e pm bi: 
jeg fif itte rigtig Beſted derom. Eg æ 
lite vis'e (lige klog). — 3) filter til at 
finde, forvaret paa fit rette Sted, eller 
egentlig: let at vide. Meget brugl. i 
Sdm. (G. N. viss). Leqg bei fo at 
bet æ vife te finne: læ dem pua et 
Sted hvor man fan vide at.finde ber. 
fa, f. Bile, Folkeſang. G. M. visa. 

ertil Difebor, f. Viſebog. Difenote, 

m. Melodie fom pasfer til en Bijfe. 
Difeftubbe, m. JFragment af en Bife. 
vifa, v. a. og n. 1. (e-te), 1) vife, fo- 
revifes betegne, paapege. I denne Be» 
tybning Tibet brugeligt, ba Begrebet 
fædvanlig ubdtryffes ved fyna (fyne). — 
2) henviſe, ſtikke affteb, fende En et- 
ſteds hen, tfær i et Wrinde. Meget 

- brugl. Heraf Bifarburn. — 3) v. n. 
viſe fig, være at fee. Sjelden (f. fyna 
og te). Ogſaa fremvife noget, vite, 


601 


om Uhr. Heraf Bifar. — vife av: af» 
vife, bortvlfe; fende affteb. vife ut: vile 
paa Dør, bede En at pakfe fig. vife 
veg (vel): bortvife, jage bort. 

vifa (vife), v. a. 2. (a-a), tilfpibfe En⸗ 
ben paa en Traad eller Snor, tfær ved 
at flrabe ben med Kniven. Som. (Af 


Bife, m.). 

vifall (aab. i), ſ. vefall. 

viſande, adj. ſom man kan ſende bort, 
eller ſom er iſtand til at fremfore et 
Wrinde; om Born. 

Viſar, m. Viſer, paa et Uhr. 

Viſarbarn (⸗badn), n. Barn ſom er 
antaget til at gaae Arinder, bringe 
Budſtaber, Breve ov. f. 9. Saaledes 
ogfaa Difargut, m. og Difargjenta, 
el. Difartaus, f. 

Disbende (ti), n. Paafund, Indfald, 
Nytte. Som. (G. N. visbending, Bint). 

Visdom, m. Viisdom; ogfaa Underret- 
ning, rigtig Beffed om noget. 

Dife, m. 1) Spids, Top, en liden til» 
ſpidſet Duff; tfær om Toppen paa 
Gres og Korn; ligefaa om en optrev- 
let Spids i Enden af Traad og Toug. 
nBifanne pm Konna" er Joppen paa 
Kornbaandene i Modfætning til Stil- 
fene. Stm. Ntm. Ork. — 2) Stilt og 
Blade paa Rodfrugter, i Mobfætning 
til felve Rovden; faaledes om Bladene 
af Poteter, Roer og Kaalrodder. Jæ⸗ 
beren. — I Ordet  Nutevife" (Nordre 
Bera.) betegner det ogſaa Hunblomft 
efler bet førfte Tegn til en Frugt. (G. 
N. visir, Knoyp). 

vifen (aab. i), adj. visfen, visnet, fore 
tørret. G. N. visinn. 

Difende (it), n. Viisdom (meft ſpotviis); 
Underretning, Beſted. Bruges i Hard. 
Han fekk ikje ſtort Viſende. (G. N. 
visindi, Viisdom). 

Viſing, m. Viiemand, klog Mand. 

DE, n. 1) Tummel, Bevægelfe. 2) en 
Stund, en vis Tid. Gbr. Nad. 

Viſk, m. Riff, Tot, Nogle. Ejelben (fee 
Dott, Tapp, Lopp). 

viſka, v. a. (1-4), ſammenvikle, vinde 
ammen, tillave Portioner af Hø og 
Halm til Koerne. B. Stift. (Ellers 
vondla, vandle). ,viffe m give": lave 
og ubbele Foderet til Koerne. N. Berg. 

visleg (it), adj. vite, fornuftig, befindtg. 
Meget brual. I Vell. vifkleg. 

vislege (vifle), adv. vijelig, fornuftigt, 
med Klogffab. 

visna (aab. i), v. n. (a-4), viene, 
blive visfen. Heraf Visning, f. For⸗ 
visnelfes Bisfenhed. 

Difp, m. en liden Duft eller Kvaft. 


602 


vifs, adj. vis, fiffer. (OG. N. viss). I 
Sardeleshed: 1) ſikker, fom ikke mang- 
ler effer flaaer feil. 2) nøte beftemt, 
fom man iffe fan tage feil af. 3) vis 
paa noget, overbevitit, fom ikke tvivler. 
Ogfaa behændig eller ſikker i at træffe 
noget. — De Gal vera beg vift: du 
ftal være filter paa at faae bet. Da 
var dæ visfafte bet filtrefte). Ei ga- 
malle Sykje ær ein viſs'e Daude. 

visfa, v. a. (4-0), forviste, forfiftre. 
De flal eg visfe: det ffal jeg love for. 


N. Berg. og fl. 

Vista, f. 1) Bished, Sikkerhed. G. N. 
vissa. 2) Forvisning, Betræftelfes og- 
faa Mfajorelfe, nærmere Beftemmelje. 
3) en vis eller fiffer Tings faaledes om 
ben høiefte Stifter t Kort, tjær Trumf⸗ 
Knægt. Fell. ag. Gtift. (Modfat Unie. 
fa). — I Bisja: tfær, fornemmelig; 
ogfaas vit, uden Tvivl. Vald. og fl. 
J Nordre Berg. hedder det „i Bisfin- 
ne". Te Bisfe: ſikkert, tilvisfe. NHI. 
Eg vil vita ei Bisfa: jeg vil have Vis⸗ 
bed, vibe noget fitfert. Han fett Bis- 
an på ba: ban fil Forvisning derom. 

'æ Bisim ein heve m Bon'a ein fæ: 

. bet er vift hvad man har, og uvift hvad 
man faaer. N. Bera. 

vifsbendt, adj. filfer paa Haanden, be- 
ænbig til at træffe. 

vifsbev, adj. filter, fom træffer filfert. 


KI erg. 

Difsmun, m. Betræftelfe, nærmere Un⸗ 
berretning efler Beftemmelfe. Jad. 

Disftær, Omkvad; ſ. Vedſtev. 

viſstok, adj. fiffer i at tage eller gribe 
noget, nem til attræffe bet rette. Sbm. 

vif (aab. f), adv. 1) vift, fiffert, uden 
vivl. Ogſaa fom Uvtryf for en ftært 
Formodning, f. Er. Det æ vift komne. 
— 2) fittert, behændigt, uden Feilta- 
aelfes f. Er. fate vilt, hogge vit o. f. 0. 

Viſt, m. 1. med Betypning af Opholds⸗ 
fted, findes Fun fammenfat; ſ. Heimvilt, 
Husviſt. G. N. vist, f. Sv. vistas, Dpe 
bolde fig. 

Dift, m. 2. Lugt, Stanf. Orkd. 

Vifte, m. Kom og Avner tiliammen; 
Korn fom er aftærffet men iffe Faftet 
efler brøftet. Sogn, Nhl. Hurd. Fell. 
I de nordlige Egne kaldet Drofe. 

Dit (aab. å), n. Forftand (Vid). Udtales 
tilbeels Bet (ce) og ganer endog over 

til Bæt. G. N. vit. Sv. vett. Ordet 
er meget brugeligt og Betybningen er 
meget omfattende; bet betegner faale- 
bes: 1) Biben, Bidende. (Sjelden). 
Infje mæ mitt Bit: ikke med mit Bi- 
dende, ikke faavidt jeg verd. Betybdnin- 


viſs — vita 


pen Bevibfthed forubfættes i Ordene 
vit og vitlaus. — 2) Forftanbd, Efjøn- 
fombeb, Indſigt. fa Bit: faae Forſtand, 
blive flogere. ha Bit pa: forftaae, 
have Glfjøn paa. Eg hav” tlje meir 
Bit: jeg var besværre ikke Mogere. 
Meget brugl.). Ogfaa om Dyrenes 
vne til at forfaae og tænte. — 3) 
fuld JForftand, JFornuftens fulbe Brug, 
fulb Gands og Gamling. huva fitt 
rette Bit: bave fin fulbe Forſtand. 
misfe Bite, el. ga fr Bite: blive 
al. flræme Vet'e or ein: fræmme En 
oa fine Gandfer. Han va reint av me 
Bita: reent ude af fig felv. (N. Berg.). 
— 4) Klogffab, Beiindigbed, Maade- 
bold, fornuftig Avfærd. brufe Vit: 
være befindig, holde Maade. tale te 
Bita: befinde fig, nenke fig om. (R. 
Berg.). —5) Jorligelighed I Omgang, 
Gtaanfombhed, Forſonligbed, god Tan⸗ 
kemaade. I dette Tilfælde bedder det 
ofte „eit godt Vit“; forovrigt bar Or⸗ 
det i det Hele kun en god Betydning. 
If. vitug og uvitug. — Om FTalemaa- 
ben „i Bon mm Bite", fre Bon. 
vita (aab. å), v. a. og n. (veit? vifte, 
vift), at vibe. Infinitiv quaer øver 
til veta, væta, vata (Namb.) og 
værtær (Indr. Ørk). G. N. vite. Ev. 
veta. Smperf. overalt vifte (aab. i) 
el. vifte, forffjelligt fra G. N. vissi. 
Supinum paa nogle Steder vira (oe 
ta). G.N. vitat. — Betydningen for 
andres fidt efter Ordets Stilling og 
fan angives faalebes: 1) vide, være 
underrettet om eller vis paa. Med Pro. 
nomen effer med en ny Sætning, f. Er. 
Eg veit kva han vil. 2) Funne, for 
ftaae at gjøre noget. Med et Berbum 
t Snfinitiv, f. Er. Han veit te laga 
ba. 3) fjende, vide at finde. Med 
Subſt. f. Er. vita Begjen: vide Veien. 
Beit vu Bofa mis veed du Hvor min 
Bog er? — Falemaader. vita av (uta, 
ta): vide af, vide om. Had' eg vik 
ta bl: Bois jeg bande vidft om bet. 
Me vil ikje veta ta likt: ſaadant ville 
vi ikke vide af, vi funne iffe lide bet. 
Eg vift' ifje ta for bæ datt, o. f. 1 
vita um: vide om. — ,Eg veit” fætted 
ofte foran en Sætning for at udtroft 
en Formodning eller banne et Slags 
Sporgsmaalsform, f. Er. Eg veit, vi 
æ fomne no: be ſtulde bog vel være 
fomne nu. Ligeſaa veit eg", ved En- 
den af Sætningen. Han ba vær gjort 
bæ, veit eg: han maa dog vel hav : 
gjort bet, el. han ſtulde vel ikke har 
orſomt bet? 


vitande — vogje 


vitande (aab. i), adj. vibende. 

Vite (aab. i), m. Baun, Vardes Bjerg- 
top byorpan ber forbum holdtes Vagt 
og optændtes Blus I Krigstider. Nu 
meft brugeligt fom Stedsnavn. Paa 
nogle Steder Dæta; i Indr. Dætar. 
OG. NR. viti. If. Bare. 

vitefjær (aab. å), adj. videbegjærlig. 

viteleg (aab. å), adj. vitterlig, befjendt. 
(G. N. vitanlegr). 

Ditende (aab. i), n. Vidende; Bevidſt⸗ 
hev. N. Berg. (meget fjelben). G. N. 
vitund. 

vitig, f. vitug. 

vitja C(aab. å), v. n. (a-a), beføge En, 
retfe ub i et Beføg eller til et Gjælte- 
bud. (Kun om et længere Beføg, eller 
et Ophold I flere Da 5 Meget udbredt 
(Tell, Hall. Stm. Nom. Helg.). Al⸗ 
mindeligſt udtalt vilja, viffje; ti Sbm. 
atte G. N. vitja. Sadvanlig uden 
Objekt; f. Er. Dei va ute må vikkja. 

Ditjar, m. og Ditjafolk, n. Beføgende, 
Jolt fom reife i Veføg. 

Dirjing, f. Beſog. vera ute på Bitjing: 
være ube i Beſog. 

vitlaus (aab. i), adj. 1) bevidftløs, 
fanbfesløs. (GSjelben). 2) gal, affindig. 
3) uforſtandig, ufornuftig, fom man 
iffe fan fomme tilrette med. — If. 


uvitug. 

Ditløyia, I. 1) bevibfiløs Tilftand. (Sjel⸗ 
ben). S. Uvit. 2) Galffab, Raferie. 
Ogſaa om En fom er gal. 

vitna (aab. i), v. n. (a-a), vibne, afe 
lægge Vidnesbyrd. G. MN. vitna. — Og⸗ 
faa v. a. bevidne, erklære fom Vidne. 

Vitne (aab. i), n. 1) Vidnesbyrd. Sjel» 
ben, fom t Talemaaden , bera Nitne 
um”: bevibne. G. N. vitni. — 2) et 
Bitne, En fom vidner. „ſtjota te Vit- 
ne": henſtyde Sagen til Vidner, falve 
nogen til Vidne. B. Stift. (Nogle 
Steder: Iyfe te Vitnes). 

vitnefaft, adj. vidvnefaft, fom fan be- 
træftes ved Bidner. 

vitnefør, adj. myndig eller antagelig fom 
gyldigt VBidne. 

vitnelauft, adv. uden Vibner. 

Ditnesmaæl, n. Vidnesbyrd, Udfugn af 
et Vidne. Fell. og fl. 

Vitor (aud. i), n. Biden eller Kundffab 
om noget; bet at man har Tilfyn med 
en Ting for at funne vide hvor ben er 
at finde. Som. Nhl. Du lyt'e ha” ett 
Bitor yve Heftanne. (Egentlig Vit- 
ord). G. N. vitord, Vidende. 

Vitr (Bitt'er), n. et Barfel; et Tegn 
efter Syn, ber anfees fom Narfel for 
en Begivenhed. Forefommer i Tr. Stift, 


603 


dog fjelben. (See vitra). G. R. vitran, 
Aabenbarelſe. 

vitra (vittre), v. a. (a-a), varſle, ſige 
til, lade En faae noget at vide. Sdm. 
Bitre me ta bi nm bu æ færig'e: fig 
mig til, naar du er færdig. 

vitraft, v. n. faae Vorftanb, dannes, 
foredles, fomme til mere Udviklin 
eller Modenhed; tfær om unge Holf. 

æv. Fell. Hall. — I de nordlige Egne 
figes vikkaſt. 

Ditring, f. Barfel, FVilfigelfe, bet at 
man faaer noget at vibe. Nyl. Sbm. 
Eg fett et Bitring um das: jeg fil Nys 
om bet. If. Bitr og vitra. 

Vitſkap (aab. i), m. Biden, Kundftad; 
ogfaa Videnſtab. GSjelden. 

Ditt, f. f. Vett. Vitt, n. f. Beitt. 

vitt (iD, f. vidt. vitta, f. vinda. 

vitta (aab. 0, v. n. vinte, alive Tegn 
med Qaanben. Hard. (I Svm. vip⸗ 
pe). Vel egentlig: lade vide. 

Vittring, f. Binding. 

vitug (aab. i og u), adj. 1) forftan- 
Dig, fog, fornuftig. 2) fljenfom, 
billig, veltænfende. 3) befindig, læme 
pelig, god til at fonme tilrette med. 

Im. og meget brugl. boa i forftjellig 
Form: vitne (B. Stift), viturle 
(Fell. og fl.), veg (Ag. Stift), 
vetau, vætau (Ir. Stift). G. R. 


vitugr. 

Viv, n. Kvinde; Kone, Pige. Findes 
ofte i gamle Viſer, men er ellers for⸗ 
ældet. OG. N. vif, n. 

viva, v. n. parres, om Fuglene. Sbm. 
Ellers vina, fivla og fl. 

Divendel og Divang, f. Vidvendel. 

do, f. Uvisbed; fre Ban. 

vo, fre vada. — vo (aab. 0), f. vera. 

Vodd, f. Bovre og Boll. 

Vode (aab. 0), f. 1) Vaden, Handlin- 
aen at vade. Uegentlig: FTummel, 

øre, Solerie; ogfra Sladder. Sbm. 
— 2) en Fiſteſtiim fom ſpommer oppe 
t Bandfladen (f. vara). N. Bera. 
Nogle Steder Boe, Ve. (Ellers Bak). 
Gal. vada, ace. vödu. 

Doffermyfs, f. Vorfrumyſs. 

vog (veiede), f. vega. 

Logga, f. en Bugge. G. N. vagga; 
acc. vöggu. — Voggebarn (-babn), 
n. Barn fom ligger i Vuggens Patte» 
barn.  Doggebleia, f. Buggetæppe. 
(GSonbenfjelbö). Doggepenn, m. Ga- 
ver fom man giver et nyfodt Barn. 
Gbr. og fl. C ) ” 

vogga, v. a. (4-4), vugge et Barn. 
Så alm. — fee rugga. 

vogje, f. vega. vogjen, ſ. vegjen. 


604 

Vogn, f. en Vogn. Udtales almindeligft 

ægn. (Sv. vagn). 

Dor (aab. op n. Baag, Hul i Iſen pan 
Bandet. G. MR. vok, I. Qeraf velja. 
If. Rat (Sv. vråk). 

Voka (aab. 9), f. Baagen, det at man 
vsaager om Natten. B. Stift og fl. 
Sondenfjelds flal det forefomme i For- 
merne Voku og Vuku. G. N. vaka; 
mec. vöku. (Ellers Vakſtr). Voka 

el. G. N. vaka) bar ogſaa været et 
avn paa enfelte Helligdage eller egent» 
lig Rætterne HI bisfe Dage, ba man 
vaagede og holdt Andagt i Kirferne. 
I dette Stlrælde findes Ordet fun fam- 
menfat, og Konfonanten „v er mu 
overalt bortfalden, faa at bet hedder: 
ofe (aab. 0), ufu, og of; faale» 
bes Hallvarsoke, Jonsoke, Syftesoke, 
Olavsofe (Olsot), Barsoke. 

Vofk⸗eld (aab. 0), m. Baal, Blus fom 

antændes paa et Sted t Marken, hvor 


olag Stigen, Viltagen, Forogelſe. 
. N. vöxtr. — 2) en Bært, Plante. 
(Sjelbnere). — 3) Gevært, unaturlig 
Udvært paa Legemet. (If. DM). — 


Ordet hedder paa enkelte Steder Vokſtz V 


i Gbr. forekommer ogſaa Vors (Elv⸗ 
v0f8); men ellers beboldes Endelſen ,r* 
baade i Sammenfætning og t Ordets 
øyrige Former, endog i bet gamle Da⸗ 
tiv, fom forefommer i Forbindelfen ,m 
Vokſtre“, f. Gr. ban æ ten m Vokſtre, 
2: Tiden af Bært. (N. Bera. og fl). 

Boklftr'a: i Opværten. Han var i 

emfte Vokſtr: han var næften fuld- 
voren. 

Vokſtrahald, n. Sting eller Hold, fom 
enkelte Menneſter plages af i Opsær- 
ten. Sdm. 

Vokſtraſkog, m. ung, opvsorende Skov. 
Hedder oftere Vokſterſtkog. 

Vokſtra⸗ver, n. Veir ſom er gunſtigt 
for Græsfets Vært. Tr. Stift. 

vofut (aab. o), adj. hullet, fuld af Hul⸗ 
ler eller Baager;s om Jis. 

Vol (00). f. en Fjeldſide, Fjelbffraaning, 


et OY, 

Vol (aab. 0), m. 1) Stol, Kjær, langt 
Skaft. (Styrevol, Tuftavol). B. Stift. 
G. R. völr.  fitje me Staut mm Bol”: 


Bogn — Von 


ſidde med Nor og Stjøb, holde Nor 
flangen og tillige pasſe Seilſtjodet. R. 

' Derg, — 2) en langfiraft Bugle, en 

Bor oining fom ligner en Bølge. Han 
abbe flete fe, fo dæ fynte Volanne. 
Sm. Hertil Trotevol. 

Vold, f. Vold, Voldſomhed; ß Vald. 

volda, v. a. (t-e), volde, foraarſage. 
G. N. valda (veid, olli). If. valda. 

Volende, ſ. Velende. 

Doll, f. en Od, et Antal af fire Sneſe 
efler 80 Stykker. Jad. 

Voll, m. en Bold, Gresplan, Enaflet- 
te, jevn og græsrig Eng. Nogle Ste- 
ber ogfaa en Vlade efler Skraaning, 
fom er lidt ophotet t Midten. G. N. 
völlr, Mart. Sv. vall, —— 3 
Gammenfætning gaaer bet over til Vall 
G vallgro, Vallmark, Vallboy). 3 

tedsnavne hedder bet ogſaa Valle 
og Delle, og til felve Gaardsnapnet 
efle bører unbertiben en Sammenfæt- 
ningeform: Valla, f. Er. Valfagaren. 
Dette grunder fig paa Formerne af det 
amle völlr, nemlig Genitiv vallar og 
ativ velli. 

volla, v. a. (4-0), lægae paa Bold, 
ubbrede et Garn eller Fiſtevod ove 
Marten til Torring. SHl. Jæd. 

bollbøy, n. Bolbhø, dø af gammel Eng 
eller af Mart fom har en faft vg na 
turlig Gresbund (i Modfætning til 
Hvileland og tilfanet Eng). Ag. Etift. 
Bed Krifttansfand figes Dallbøy. 

volten, væltet. Particip af velta. 
omb og vomba, f. Vamb. 

Don (00), f. 1) Formodnina. Alm. og 
meget brugl. Ea heve ei Von um ve. 
Detta va mi Bon: dette ventede jeg 
juft, bet frygtede fen for. Bon før, |. 
nedenfor, — 2) Rimelighed, Eanbdiyn- 
lighed; ogſaa Mulighed. (Ev. vån) 
Dæ va Von te di: bet var rimeligt. 
D'æ mindre Von: ber er mindre fanr 
fynligt. D'æ ingja Bon: det er umu- 
ligt. — 3) Haab, Forhaabning, For 
sentning. OG. N. vån. fm Bon pa: 
faae Haab om noget. Han gay meg 
Bon pm dæ: han gav mig Udfigt der- 
til, [ovede bet faa halvveis. (J Svm. 
han brog me Von pm dæ). D'æ Livs 
Bons der er Haab om Liv. — Tale⸗ 
maaber. — Bon før: fnart, om fort 
Tid, førenb man venter bet. (I RI 
Bones førs i Sdbm. vont fnegare, ſ. 
vona). , Bon meir": mere end man 
ſtulde vente, ikke Tibet. Hedder ogſaa: 
Vono meir (Stav. Amt), Vonoms meir 
(Bufterud, Gbr. Ir. Stift). D'æ Von 
befs: bet fan man vente, bet er natur 


vona — VBor 


Hat. (Sdm.). SP Bona": paa bet 
Uvisfe, paa Lykke og Fromme, efler 
egentl. paa en Formodning. (Meget 
brugl.). D'æ pm Von'a: bet er uvikt, 
bet fan baade free og iffe flee. Som 
Indledning til en Sætning bruges „pa 
Von'a“ i Betybningen: om, ifald, for 
bet Tilfelde ut; f. Er. Tak pa beg 
Hatten, pm Bon'a dæ vert'e Reagan, >: 
for det Tilfelde at der ſtulde fomme 
Regn. Me Iyt'e ha da færtat, pm Von'c 
ban fjem ette ba. (B. Sti). gm pa 
et Von: gaae paa bet Uvisfe, eller med 
fun lidet Haab om at faae fit Wrinde 
ubrettet. Ligeſaa: ,4m pm tvo Bo» 
ne(r), 2: faalebes at man venter F 
ſaavel bet ene fom bet andet. Dæ gjett 
ette Bo::om: bet gif fom man ventede. 
«D'æ utur Bon m Vet”, Figes i Orkd. 
om noget fom er reent urimeligt effer 
altfor galt. 3 Stm. hedder bet: D'æ 
burt i Bon m Bite. 

vona, v.a. (a-a, og a-te), 1) formo⸗ 
be, have Formodning om, vente. Me» 
get brugl. — 2) haabe, vente, have 

Haab om. I Fell. hedder det vøne 
oa vones. Nogle Steder vonaft. (G. 
N. våna, vonaå. Eg vonte betta: je 
ventede juft bette. (B. Stift). Herttl 
borer formobentlig: ,vont ſneggre“, 2: 
fnart, førend man venter det. (Sbm.). 
Ellers: Von før. 

bonafær, f. en Reiſe paa bet Uvisfe, 
uben Visbed om Held. 

Donafaft, n. bet at man fafter Fifte- 
vobdbet paa bet Uvisſe, uben at have 
feet Jean til Fiſt. B. Stift. 

vonalauft, adv. uden JForbaabning. 

vonande, adj. rimelig; f. vonleg. 

vonaft, v. n. vente, førmobe; f. vona. 

vond, adj. ond. Kunde ogfaa flrives 
vund, ba Bofallyden egentlig er ben 
famme fom i vunden, rund, Stund o. 
f. 9. G. N. våndr (Sst. vondr). Som 
Komparativ bruges: verre (verr), og 
GSuperl. veft; i Tell. veslafte (fom eaent- 
lig borer til vefall). — Betybdninger. 
1) flem, vanffelig, iffe let (= vand). 
Han æ vond'e te finne. D'æ vondt am 
vita foa fom rettaft” ær. — 2) vond, 
bitter, fmertelig (om Fornemmelfer). 
Meft i Neutrum (vondt). If. ill og 
før. Ogfaa: ubepagelig, mobbybelig 
f. Ex. ein vond'e Smal. (Sjelbnere). 
Sondenfjelds figes „vondt“ ogfaa om 
Veiret, men ikke i B. Stift (f. lak og 
ſtyag). — 3) ond, flet, ſtadelig (om 
Ting i Almindelighed). D'æ ikje vondt 
t dis bet er ikke ffadeligt, ber er ingen 
Fare ved bet. — 4) ond (om Menne- 


605 


fler), ondffabsfulb, ilbefindet. vonde 
Folk. vondt Selftap. (Sjelden om en⸗ 
felte Perfoner). — 5) vred, hidſig, fore 
bittret. Ma fje vera vond pm meg. 
Han vart vond føre dæ. Kun fønden- 
fjelds. (Ellers fint, il, vill og f.). — 
JForbindelfe med enfelte Partikler 
faaer Ordet (i B. Stift) et Par gamle 
Former, nemlig vondar (for vondo) 
og vondes. Saaledes:  Mæ vond": 
meb bet onde, med Toang efter Vold⸗ 
ombe (Sv. med ondo). Fyre vondar: 
or det onde, fom Forbud for noget 
ondt. (Modfat: fyre gobm). Ta von 
ban: af noget ondt. (Rettere: utav 
v0ndo). Je vondes: til bet onde. (I 
Shl. hedder det: te vondar). telja te 
vondes: tilſtynde til ondt, yppe Strid, 
opbidfe Folk imod binanden. — Af Ta- 
lemaader med Berber mærkes: , hava 
vondt“: Have ondt, være fyg. fær vondt s 
fane ondt, blive fyg (om et pludfeligt 
Anfald); i indffrænkfet Forftandb: blive 
barfelfog. gjera vondt: gjøre ondt, ſmer⸗ 
tes ogfaas fade, være til Skade; lige» 
faas gjøre JFortræd, fornærme nogen, 
gjøre Synd. bea vondt: onſte ondt. 
jø'e vondt: true med Voldſomhed. 
Teagje vondt fyr" ein: foærte eller bag. 
tale En (f. leggja). Hun vild ikje 
leggje fo vondt mt feg: ban vilde ikke 
paatage fig faa megen Uleilighed, ud⸗ 
fætte fig for en ſaadan Ubehageltabed. 
vpondlynt, adj. vredladen, bidfig. Tell. 

Vondſka, f. ond Fornemmelfe, Smerte, 
Ildebefindende. Ei Vonſte i Kropp'as 
en Fornemmelſe af Sygdom. 

vondlkjøytt, adj. n. uvilt, uſikkert. Gbr. 

vondsleg, adj. noget ond eller fem; tær: 
hidſig, barff, vredladen. I Tell. hevder 
det vonfPleg. 

vonleg (00), adj. rimelig, fanbfynlig, 
fom man fan vente. S. Bon. 

bdonløyfa, f. Ufandfynligheds ogſaa 
$aabloshed, bet at man iffe Fan vente 
noget. 

Donmæl, f. Vadmal. 

Donn, f. Band. — vonn, f. vær. 

vonoms:meir, f. Bon. 

vont, f. vona og vond. 

Dor (aab. 0), m. 1. en liden Brygge, 
en Rakke af oplagte Stene ved et Lane 
bingsfted, tfær paa begge Sider af en 
„Stod“, hvori Baadene trakkes paa 
Cand. Meget brugl. veft» og norden» 
fjelbs. (If. Isl. vår, f. Landingsſted). 
Gjelbnere om en opfaftet Bold af Gruus 
og Steen, f. Ex. ved Skred. — Vo: 
raftein, m. Steen å en Landgangs- 


606 


- brygge, eller en Steen hvorpaa man 
fiiger ud af Baaden. 

Dor (aab.0), m. 2.1) Kjølvand, Stribe 
efler fynligt Spor paa Vandfladen ef. 
ter fremfarende Baade og JFartøter. B. 
Stift. Dei rodte att⸗i Bor'a ette oſs 
(fulgte lige efter 08). — 2) et Vare» 
brags effer maaffee egentlig: Mellem 
tummet imeflem Narebragene. Me laut 
ro foar ein Bor, >: vi maatte roe den 
Bele Bei, uden at faae fetle. (N. Berg.). 
G. N. vörr, m. Aaredrag. — 3) Om» 
væltning, Forftyrrelfe. Sdm. (Kun i 
FleertaD. Dei ha ajørt go' Bora: de 
bavde gjort en forfærbelig Rumftering. 

Dor (00), m. 1. et Maaltib, en beftemt 
Deet eller Portton af Mad. Sogn, 
SH. Han æ ryr? ein boren Bor: den 
Mad er udbrøt, fom man bærer hjem; 
>: fom man har faant effer tigget. 
(Ordſprog i SH.). Ein Kars Bor: 
Ret eller Portton før en svoren Karl. 
(Sogn). Hertil Etlavor, Kyravor (Ku- 
90r). Andre Steder bruges bet fun i 
Sammenfætningerne Nattvor og Kveld» 
vor, men hedder ellers ogſaa Vær (Nott- 

- vær, UEftasvær, Morgmvar); jf. Do- 

ur for Daavær. Egentlig Verd og 
ord. G. N. verör. 

Dor (00), m. 2. Skytsaand, Følgeaand, 
ufynligt Væfen fom foreftilles at følge 
et Menneffe. Som. Sogn, Vell. (fjel- 
ben). I „Garsvor“ betegner det Ste- 
beta Skytsaand. (If. Vorklor). Egent⸗ 
lig Vord. N. vörör, en Vogter. 
If. Sv. vålnad. 

Dor (00), m. 3. ybre Bæfen, Udſeende, 

: Mine, Anfigtstræt. Brugl. paa Helg. 
Jf. VBorlit og vorsleg. 

Dor (00), f. en Bjerghøide, et Vjelv. 

- Diterd. I Udtalen nærmer bet fig til 
Bol (med tykt D. Ligefaa i JInderøen, 
hvor „Vol“ betegner en Fjeldſide eller 
Gfraaningen nedenfor Fieldryggen. 
Maaftee egentlig Vord eller Vorda (med 
famme Begreb fom Varde og Bite). 

Dora (00), f. 1) Knippe, Klynge, fam- 
menbunbden Hob (= Hank). Helg. (Ud- 
talt næften fom Vola). — 2) et Antal 
ar ti Stykker, et halvt Snees, f. Er. 
af Fiſt. Nedenæs. 

vore (aab. 0), fre vera og voren. 

voren (anb. 0), adj. beffaffen, fliffet, 

» værende i en vis VJorfatnina. Et alm. 

- og meget brug. Ord; paa nogle Ste- 
ber ubtalt med luft 0. (Overgang til 
volen, med tykt I, flul forefomme i 
Gbr.). Er. Kor æ han voren: hvorban 
er han? Ho æ fje fo vorar hun har 
ifte bet Gindelag. („Ho æ fo vore" 


Bør — Vofé 


betegner undertiden: hun er frugtfom- 
melig. Nbl.). Eg veit tlje for b'æ vore: 
jeg veed ikke hvordan bet er fat. Dei 
va fo ille vorne, 2: usle, baarlige. (If. 
ovoren). Ordet lægges ofte til andre 
bjeltiver og betegner da en vis mine 

bre Grad af Be affenbeben, omtrent 
fom Gndelfen „lig“ og „agtig“ I 
Danft; f. Er. felnvoren (noget feen), 
ljosvoren (noget 196), blavoren (blaa- 
lig, blaaagtig). Ordet gjenfindes i 
banffe og fyenffe Dialekter i Formerne 
vOrn, vorren og (Å Sv.) vulen. Der 
imod fynes bet at mangle i bet gamle 
Sprog, ba bet neppe fan fvare til G. 
MN. ordinn (før vordinn), ba nemlig 
bette hos os hedder: vorten. Det fynes 
bellere at være et Parttcip af vera, 
fyarende til Supinum vore og bannet 
i Lighed med børen og froren. 

Dorfrumyfs C(aab. 0 09%), Marie Be- 
bubelfesbag, ben 25be Marts. Nord: 
land. (See var). Hedder ellers: Vor: 
fermyfs (Shl.), Doffermyfs (Sogn), 
Vorsmyfs (Helg. Som.), Varfemyis 
(Nhl.). Andre Steder faldet Marimyſs. 
Betegner egentlig: vor Frues (2: Fom. 
fru Marta'8) Mesfe; imidlertid Funde 
Jormerne Borsmyis og Barfemyfs fy- 
nes at have en anden Oprindelſe. 

Vor⸗klor (00), n. fmaa Striber efer 
Ridſer i Huden, hvis Aarſag man fl 
verd. Sogn. I Som. VorkMær. 

Vorlit (00), m. naturlig Hubdfarve I 
Anfigtet (nemlig Å Mobdjætning til m 
tilfælbig Rodme effer Bleghed). Sdm. 
If. Hamlit. 

Dorpe, f. Indretning til Larefangft. r. 
Stift. See Berpe. 

vorpen, Partieip af verpa. 

vorsleg (00), adj. tætfelig af Ubfeende, 
fom far et godt Anfiat. Helg. (fet 
Bor). Ho æ he fo vakker, men ho & 
fo vorsle'. 

Dorsmyfs (aab. 0), f. Vorfrumyſs. 

Vorta (00), f. Borte. . M. varte; 
acc. vörtu). Heraf vortut, adj. vor⸗ 
tet, fuld af Borter. 

vorten (aab. 0), adj. vorben, bleven. 
(Particip af verta). Gaaer ove til 
vurten (Gbr.). I Sogn fættes bet 
ofte efter et Adjektiv, f. Er. Hane 
ſjuk'e vorten: han er bleven fyg. $0 
æ ftor'e vortt (bleven ftor) ov. f. v. 

vorug (aab. 0), fee varnug. ; 

Vofs, m. (Fl. Desfe,r), Indbygger al 
Diſtriktet Voſs i Bergens Stift. Brugl. 
i Naboeqnene (Sogn, NHL. 4Har.). 
Andre Steder: Vosfing. — Vosſa, 
t. et Kvindfolk fammefteds fra. 


—-—» 


Bott — Byrnad 


Dott, m. Bunte, Handſte. G. N. vöttr. 
Fleertal hevder i Nordre Berg. Dette, 
(GN. vettir). — Hertil Dottaztume 
(aab. u), m. Sommelen paa en Bante. 
(Soan og fl). If. Tume. Vottepar, 
n. et Par Ranter. (3 Stm. Bettepar). 
DVottull, f. Ulv til et Par Banter. 

Dovde, m. Muftel, Balbe, en Hødfuld 
Deel af Lemmerne, f. Er. ved Roden 
af Sommelfingeren. N. Bera. I Shl. 
bevver bet Dodd. G. MN. vådvi. 

voven (aab. 0), adj. været. (Part. af 
veva). G. N. ofinn, for vofinn. 

vrang, vanffelig; fee rang. 

vrei og vreias, f. reid. 

brette, f. Grøft, Rende. (Tell). See 
Neita og Beita. 

veie, v. a. vrides fre ria. 

Vudu (for Biba), f. Irævært, Træ⸗ 
Matertale. Guldalen og flere St. i 
Ar. Stift. I Jnderøen tfær om Plan- 
keverket eller Bunden i Fartøier. I 
Ørt, om Fræ til Bygninger og til 
Gjærber. Udtales færvanlig Vuddu 
og forfortes til Duu el. Du (i Ørtf.)s 
faalebes Garvu og Utgar-vu (Gjær- 
defang). If. Ungell. vudu. Eng. wood. 
— Et andet Vudu findes i Orbene 

Bakvudu og Kringvudu (Indr.), hvor 
bet heflere ſtulde hedde Udu (for Ida); 


fee Ga. 

bufu, Uges fee Vila. 

vund, adj. ond, flem; fee vond. 

vunden, adj. 1) vreden, fnoet. 2) op 
vunden, ophafpet. (Part. af vinda). 

+ N. undinn. Gi vunda Vid (Ve): 

en vreden Bidte. (N. Berg.). 

vunnen, adj. vunden, erhverset. Part. af 
vinna. (G. N. unninn). 

vurd, f. 99156. Vurt, f. Byrter. 

Duru, f. Bramſeſtik i en Hud. Ørt. 
See Vere. 

vurug, varigs fee varug. 

Dutu, f. Bete. Vuu, f. Vudu. 

Dyle (aab. 9), n. Stjert; f. Vele. 

vyra, aud. y (for ogrba), v. 8. (e-de), 

- agte, anfee, fætte Priis paas andſe, 
fljøtte om, befatte iß med. Et meget 
prugeligt Ord, men I forfljellig Form. 
I B. Stift bedber bet overalt vyrja 


el. vyrje; i Præfens vyr'e (aab. 5), D 


i Imperf. vurde (Søndre Berg.) og 
vyrde (M. B), Suptnum vurt o 

vyrt. — J gr. Stift: vyra (Brel. 
vyre); i Ir. Stift: vøra el. ver”, 
og paa nogle Steder vøle. G. N. 
virda (vyrda). Sv, vörda. Den egent» 
lige norffe Form er altjaa vyrda, be» 
flægtet med Nerd (Vær), og ven egent» 
lige Betydning ers give Bard, værd- 


607 


ſew vurdere. (I ben ſidſte Betydnin 

ges nu tildeels: vaardera). — D 
vyrd an ſo lite: de agtede ham kun 
lidet, be havde faa liden Reſpekt for 
bam. Eg vil ikje vyrja da: jeg vil ikke 
befatte mig dermed. (Meget brug. i 
B. Stift). Byr bæ inkje: ands bet ifle, 
lad bet være. (Mange St. vør). ,vyre 
feg" (vøra fe): holde fig reen og or- 
bentlig. If. syren, Byrfla, vyrlaus, 
uvyren, vanvyra. 

Vyra (for Byrda), f. Agt, Agtſombed. 
Sjelden (ſ. Byrnad og Byrfla). If. 
Uvyra, Svivyra. 

vyrande (aab. 9), adj. værbd at agte. 
I B. Stift: vyrjande. 

vyrd, part. agtet, anfeet; ogſaa tilfeet, 
fjøttet. I Søndre Berg. vurdre. 

Dyre (aab. 9), n. Bærd, Bærbie. (Da- 
levyre, Ortavyre). N. Berg. fee Bære. 

vyren (for vyrden), adj. agtfom, om⸗ 

byggeligs ogfaa reenlig, ordentlig. I 

Gammenjætning hedder det ogfaa vyr: 

dig, ſaaledes ftorvsyrbig og ftorvyren 

3: ſelvgod, indbildſt. 
vvrja, agte; ſee vyra. 
vyrk, adj. 1. beſtemt til Arbeide, eller 

fom man fan arbeide paa; om Dagene. 

Ein vyrbe Dag: en Søgnedaa. vyrkt 

m heilagt: Sognedage og Helligdage. 

Kr. Stift, Hard. og Å. Ellers I B. 

Stift: yrk; i Ir. Stift ogſag yrkjen. 

G. N. virkr Geflegtet med Verk). 
vyrk, adj. 2. omhyggelig, fom vifer Øm- 

bed og Omforg for En. Det va fo 

vyrke fyr *an: de vare faa omhygaeltge 
for ham, faa gode imod ham. Sogn, 
fi. Stm. OG. R. virkr. 

Vyrka, f. Søgnedagene i Ugen. (Modfat 
elg). Nbl. Hard. Kr. Stift. Andre 
tedber: Prka (B. og Ir. Stift). I 

Ag. Stift: Syfna. 

Dyrfedan, m. Søgnebag. Nål. og fl. 

Dyrfje, n. Materiale (= Verkje). Gbr. 
I Yr. Stift: Nrfje. 

vyrlaus (aab. 9), adj. uagtfom, fo 
deslos, ubefindig; ogſaa ureenlig, flid» 
benfærbig. If. uvyren. 

Dyrloyfa, f. Uforfigtigbed, Sktjodeslos⸗ 
eb; ogfaa Ureenligheb. 

, f. Agt, re, Anfeelfes ogfaa Or- 
en, Sømmeliaheb. Tildeels IB. Stift. 
vyrna, adj. ret bygtig, værd at agte 

paa. Ein Byrna-Mann: en bdygtig, 

ypperlig Mand. NHl. 

Vyrnad, m. 1) Agtelfe, Anfeelfe. (Sjel 
en). Sv. vördnad. 2) Orden, Søm- 
meligheb, Reenlighed. Hevder oftere 
Byrn og Byrfla, eller ogfaa Byrflap. 
(DB. Stift). 


608 vyrnalege 


alege, adv. dygtigt, rigeligt, vet 
til avné. AVL. H byggeli 
vyrfam, adj. agtfom, omhyggelig, or- 
Pentlig, reenlig. (Sjelden). 

Vyrſkap, m. Orden, Sømmeligheb. 

Dyrjla, f. Agtſombed, Orden, Reenlig- 

ev. SHl. og 

Dyrter (Byrt”r), n. Øl-Urt, Ol fom ikke 
er gjæret. Gjelbnere Former: Dyrt, 
Durt (Vald), DVyttr (S'm.). Sv. 
vårt, ſ. Eng. wort. T. Würze. — Vyr⸗ 
terFafPa, f. et Slags Kager, lavede 
ved Tiljærning af Ølurt. Dyrterfmat, 
m. fød Smag fom af Ølurt. 

Dæ, n. f. Ber. — Væ, på. f. Ban. 

væ, f. vada. Dæbogje, f. Berbogje. 

- Værft, m. 1) Sflæt til en Bæv. (Modſat 
Bary). Temmelig alm. G. N. veftr. 
— 2) Losuld, fort, affafdende Uld = 
Ru). Øfterd. I fvenffe Dial. vått. — 
3) i Jalemaaden „ſpinne pm Vaft“, 
o: fpinde Traaden til venftre eller 
„rangſoles“. N. Bera. (Modfat: fpinne 
pm Barp). — Dæftagarn (g4'n), n. 
Traad til Jlæt. Dærftanyfta, f. Nøgle 
af ſaadan Traad. 

væfta, v. a. forſyne med Jflæt. Ofteſt 
fom Particip, f. Er. D'g væfta mæ 
Stuttull: bet har Jflæt af fort Uld. 

vænja (væje), v. n. (gje, gde), føle fig, 
ge efter, vige for En. Nbl. Sogn, 

tt. Ogſaa vænjaft (fjelbnere). G. 
N. vægja. San væade infje: han gav 
itte efter. Dei ba He nofen te vægja 
fyre: de have ingen at frygte for, be 
raade fig ſelv. Han lyt vægje fo Bet 
be: ten fom har Forſtand, maa give 
efter. Ork. — If. øgja. 

Dængje, n YFrygt, Ave, Nefpekt, f. Sr. 
for Forældre eller Foreſatte. NYl. El- 

- Ters Ugje og Ogje. 

værnjen, adj. føielig, eftergivenbe. 

Dægt, f. 1) Bægt, Tyngde. 2) Beining. 
(Ejelben). 3) Bismer eller andet Red» 
ffav til at veie med. If. Vag. — 
Euentliq Begt. I Sogn hedder det 
Vigt. Ev. og G. N. vigt. 

væntug, adj. vægtig, tung. 

Deætja, f. 1. Pige, Pigebarn. Meget 
brugl. i Ir. Stift (Å Formen Bælje, 
Vali' og Beilj'). Af Bart. (If. Gjen- 
ta og Taus). — Dærj'ungje, m. (i 
Spøg): Pigebarn. 

Dætfja, f. 2. en liden rund Bjælde, tfær 
til Hefte. N. Bera. og Ir. Stift. Hed- 
der oftere Stallvælkje. — Et andet Vakije, 
med Betydningen Vakkemiddel, fore» 
fommer i ,Hungrevælje". 

Dætftar, m. Bægter. (Ryt Ord). Nogle 
Steder: Vaktmann. 


— vællærd 


væl, adv. vel. (Udtales almindelig med 
langt «, forffjelligt fra vel, >: vælger). 
G. N. vel. Bruges I følgende Betydn. 
1) vel, godt, Inffeligt. gm væl, lesa 
væl, 0. f. v. Me ytre halde på, fa 
pæl vera: vi maa holde ub, hvis det 
ſtal gaae godt. Halde upp no, mæ vel 
ær holder nu op, førend ber hænder no» 
get værre. — Døfaa: godt, vaktert, 
ævdelt; om en Gjerning. gjera væl: 
gjøre en q0b Gjerning. ,Gjer fo væl*: 
vær faa god, hav ben Godhed. (Me- 
get brugl.). — 2) rigttat, orbentligt, 
paa behørig Maade; ogf. ombhyggeligt, 
med megen Flid. D'æ væl tillaga, væl 
i Stand. Han gjere bæ bær fnart m 
pæl. — 3) noie, grant, tydeligt. Eg 


feng bæ fo væl. Han veit bæ rettele 
væl. — 4) rigelig, tilfræffelig, ift 
knapt. D'æ Uife fort om væl dæ, >: 


lige flørt og hellere ftørre enb mindre. 
(Sønvdenfjelda figes ,væl for bær”), Og⸗ 
fans lidt mere enb paeſende; f. Er. Han 
æ væl liten: han er noget Iben, maa» 
free før liden. — 5) nok, vift, rimeligvits. 
Denne Betydning adfliles fra de øvrige 
derved, at Ordet ikke bliver betonet; ſ. 
Er. D'æ væl fram feg gjort (Tonen paa 
frr), 2: bet er førmobentlig fordi. 
Med Tonen paa ,væl” betyber bet der- 
imod: bet er ganfle og aldeles forbi. 

bæland og Dælarn, f. Belende, 

vælbudd, adj. vel forfynet. 

Dælend, f. Velende. 

boælfar, n. Afſted, Afſtedsbilſen. Jad. 
bea Valfar'e: ſige Farvel, tage Afſted. 

vælfaren, adj. beldig, vel holden. 

vælflidd, adj. vel behandlet efler tillavet, 
vaffer, ordentlig. 

Doælfær, f. 1) Belfærd. 2) Næring; fær 
om Kornet eller Jorbens Afgrode. 
vælgjord, adj. godt gjort, forfærdiget 

med Flid og Ombyggeligheb. 
Dælgjær, f. (og n.), 1) en Belgjerning. 
2) Go»dgjørenbed, Gavmilbhed. 3) Be⸗ 
værtning, Forfyning med Mad og Dril- 
te. Søndre Berg. og fl. — VBælgjrré- 
Folk: gjæftfrie, gavmilde Folk. Hard. 


og få. 
vælbendt, adj. flint til Haandarbeide, 
behændig,' fom gjør vakkert Arbeide. 
Fell. (Andre St. netthendt). 
Dæljos, fer VBerljos. 
vælfomen (aab.o), adj. 1) velfommen, 
Hærfommen. 2) vel bolben, fommen I 
en heldig Stilling. Dei va hje val⸗ 
fomne: de vare i en flem Knibe. 
vællærten, adj. roft, vel omtalt. 
vællærd, adj. væl lært, oplyft, bannet, 
rig paa Kunbffaber. 


- Bott — Byrnad 


Dott, m. Bante, Handffe. G. N. vötir. 
Fleertal hevder i Nordre Bera. Vette. 
(G. N. vettir). — Hertil Dottaztume 
(aab.u), m. Tommelen paa en Bante. 
(Svan og fl.). Gr. Tume. Vottepar, 

- n. ét Par Vanter. (G Sdbm. Bettepar). 
DVottull, f. Uld til et Par Banter. 

Vovde, m. Muftel, Balbe, en fjødfuld 

- Deel af Lemmerne, f. Er. ved Roden 

' af Sommelfingeren. N. Berg. I SVl. 
hevder bet Dodd. G. N. vådvi. 

voven (aab. 0), adj. vævet. (Part. af 
veva). G. N. ofinn, for vofinn. 

vrang, vanffeligs fee rang. 

vrei og vretas, f. reid. 

Dreite, f. Groft, Rende. (Fell). See 

Reita og Veita. 

vrie, v. a. vrides fee via. 

Dudu (før Biba), f. JIrævært, Tra⸗ 

- Matertale. Guldalen og flere St. i 

- Er. Stift. I Jnderøen fær om Plan- 
teværket eller Bunden t Fartøier. I 
Ork. om Fræ til Bygninger og til 
Gjærber. Udtales fæbvanlig Vuddu 
og forfortes til Duu el. Du (i Ørf.); 

- faalédes Garsu og Utgar-ou (Gjær- 
befang). If. Ungelf. vudu. Eng. wood. 
— Et andet Budu' finbes i Ordene 

. Bakvudu og Kringvudu (Indr.), hvor 
bet heffere ffulbe hedde Udu (før Ida); 


ſee Ga. 

Vuku, Uges fre Vika. 

vund, adj. ond, flems fee vond. 

vunden, adj. 1) vreden, fnoet. 2) ope 
vunden, ophafpet. (Part. af vinda). 

. N. undinn. Gi vunda Vid (Be): 

en vreben Bibie. (N. Berg.). 

vunnen, adj. sunder, erhvervet. Part. af 
vinna. (G. N. unninn). 

vurd, f. vyrd. Vurt, f. Byrter. 

Duru, f. Bræmfefttit i en Hud. Øre. 
See Vere. 

vurug, varigs fee varug. | 

Dutu, f. Bete. Duu, f. Budu. 

Dyle (aab. y), n. Stjert; f. Bele. 

vyra, aab. y (for vyrba), v. a. (e-de), 

- agte, anfee, fætte Priis paas andſe, 
ffjøtte om, befatte fig med. Et meget 
brugeligt Ord, men I forffjellig Form. 
I B. Stift hedder bet overalt vyrja 
el. vyrje; i Præfens vyr'e (aab. 4), 
i Imperf. vurde (Søndre Berg.) og 
vyrde (N. BI, Supinum vurt ov 
vyrt. — J Kr. Stift: vyra (Præ 
vyre); i Ir. Stift: vøra el. vor', 
og paa nogle Steder vole. G. N. 
viröa (vyrda). Sv. vörda. Den egent» 
lige norffe Form er altjaa vyrda, be» 
flægtet med Nerd (Bær), og den egent 
lige Betydning erz give Bard, værd- 


607 


ætte, vurdere. (I ben fdfte Betydning 
ges nu tilbeels: værdera). — Dei 
vyrd an fo lite: de agtede ham fun 
libet, de havde faa liden Nefpett for 
bam. Eg vil ikje vyrja da: jeg vil ikke 
befatte mig dermed. (Meget brugl. i 
B. Stift). Byr bæ inkje: ands bet ille, 
lad det være. (Mange St. vor). ,vyre 
ſeg“ (vora fe): holde fig reen og or- 
bentlig. If. vyren, Vyrſla, vyrlaus, 
uvyren, vanvyra. 

Dyra (før Byrda), f. Agt, Agtſombed. 
Gjelben (f. Byrnad og Byrfla). If. 
Uvyra, Svivyra. 

vyrande (aab. 9), adj. vard at agte. 
I 8. Stift: vyrjande. 

vyrd, part. agtet, anfeet; ogſaa tilfeet, 
fjøttet. I Søndre Berg. vurd're. 

Dyre (aab. 9), n. Bærd, Vardie. (Da- 
fevyre, Ortavyre). N. Berg. fee Bære. 

vyren (for vyrden), adj. agtfom, om⸗ 
byggeligs ogfaa reenlig, ordentlig. I 
Gammenfætning hedder bet ogfaa vyr: 
dig, faalebes ftorvyrdig og ſtorvyren 
2: ſelvgod, indbildſt. 

vyria, agte; ſee vyra. 

vyrk, adj. 1. beſtemt til Arbeide, eller 
fom man fan arbeide paa; om Dagene. 
Ein vyrPe Dag: en Søgnedaa. vyrkt 

a heilagt: Sognedage og Helligdage. 
Kr. Stift, Hurd. og fl. Ellers i B. 
Stift: prk; I Er. Stift ogfad prfjen. 
G. N. virkr (beflægtet med Verk). 

vyrk, adj. 2. omhyggelig, fom vifer Om⸗ 
bed og Omforg for En. Det va fo 
vyrke fyr 'an: de vare faa omhyggelige 
før ham, faa gode imod ham. Sogn, 

SÅ. Som. OG. N. virkr. 

Vyrka, f. Søgnedagene t Ugen. (Modfat 
Helga). NBL. Hard. Kr. Stift. Andre 
Steder: Prka (B. og Ir. Stift). I 
Aa. Stift: Syfna. 

Dyrfedag, m. Sognedag. N6bl. og fl. 

Dyrtje, n. Materiale (= Bertje). Gbr. 
I Er. Stift: Nrfje. 

vyrlaus (aab. 9), adj. uagtfom, fljoø- 
besløs, ubefindig; 8 ureenlig, ſtid⸗ 
benfærbig. If. uvyren. 

Dyeloyfa, f. Uforſigtighed, Skjodeslos- 

ed; ogſaa Ureenlighed. 

Dyrn, f. Agt, Are, Unfeelfes ogſaa Or- 

en, Sømmelighed. Tiideels IB. Stift. 

vyrna, adj. ret bygtig,.værd at agte 
paa. Elin Byrna-Mann: en. dygtig, 
ypperlig Mand. Nbl. 

Dyrnad, m. 1) Ugtelfe, Anfeelfe. (Sjel- 

en). Sv. vördnad. 2) Orden, Søm» 

melighed, Reenlighed. Hedder oftere 
Byrn og Byrfla, eller ogſaa Byrftap. 
(B. Stift. run 


610 


med Stedsnavne, fom Lomvær, Vage⸗ 
vær og fl. If. Landbvær, (== Landverja). 
J Hard. bedder bet Dør, faaledes 
Oddvor (Indbygger af Odde Sogn). 
Ellers ſjeldent, ba bet ſedvanlig hedder 
Bæring. Hertil ſvare Kvindenavne med 
Voera, fom Lomvara, Selspæra, Rad⸗ 
væra. G. 
(Indbyggere). Et andet Var findes 
kun i Forbindelſe med Slægtffabsnavne, 
ſom Varfar, Varmor. 

Vær, m. 2. (for Verd), Maaltid. Kun 
fammenfat med Tidsnavne: Morgm- 
vær, ASftasvær, Nottvær (hvorom fee 
Bor). G. MN. verdr. 

vær, varger; fee verja. 

vær (for verb), adj. værd, værdig. I 
Namd. og Helg. hedder det var, el. 
val (med tyft DN. G. N. verör. If. 
Bær, n. Bære og vyra. Forbindes 
ofte med et Objekt t Akkuſativ; f. Er. 
D'æ vært Penganne fine. D'æ inkje 
Umafjen vært. Om et Foretagende 
figes fimpelt ben: ,D'æ ”fje vært”, 2: 
bet behøves ikke, bet er iffe fornøden; 
ogfaa: man bør iffe befatte fig ber- 
med. (G Namd.: D'æ int” vart, el. 
patt). 

Dæra, f. fee Bær og Bæring. 

væra (feg), v. a. (e-te), flaae fig til 
Ro, blive rolig paa Stedet. N. Berg. 
Han vil ikje være feg bar: ban vil 
bort berfra, tragter efter atflippe bort. 
Hadde bet bære vært feg hær. (Om Dyr 
og Mennefter). Kunde anfees fom et 
Tranſitiv af vera. 

værand, f. verande. værau, f. værug. 

Dærbror, m. GSvigerbroder, Mands el- 
ler Kones Broder. (Alm.). G. N. 
verbrödir. 

Dærd, f. Bær, f. Dærde, f. Barme. 

bære, n. 1. JForvaring, Gjemmes eller 
maaffee: Cie, det om En eier eller 
raader over. Er fun brugeligt i Da- 
tin med ,i", f. Er. Dæ finft ifjei mitt 
Bære: det findes iffe hos mig, ikke 
ibfandt alt fom jeg bar. Nordre 
Berg. (Andre Steder: Cigje, Eiga). 
Kunde maaffee ftaae i Forbindelſe med 
Bær, n. 2. 

Være, n. 2. Vorfatning, Jilfand. Da 
feft vera i ba Bære fo” da var bet fif 
forblive faaledes fom bet var. Nhl. — 

Være, n. 3. (før Verde), Bærd, Bærdie 
(af Barer eller Penge). Meft i Sam- 
menfætning fom Kuvære, SØyfjevære 
(det fom (varer til Prifen paa en Ko 
eller Heft); ligefaa Dalarvære, Orta- 
være (Bærdie for en Daler eller Ort). 
Gøndre Berg. I Svm. hedder bet 


N. verr (Mand), verjar 


Bær — værug 


Dyre (aab. 9), fom foarer til G. 
N. —8 Ligeſaa Halvvyre, Dalevyre 
o. ſ. v. 
Være, m. ſ. Vere. være, f. væra. 
Værelfe, n. 1) Bærelfe. (Nyere Ord). 
2) Vofteb, Gaardſtykke, Huusmands- 
plads. br. Hel 
G. N. ver- 


elg. 

Værfar, m. GSvigerfader. 

fadir. (Sy. svårfader). Sieldnere: 
Dærforeldre, n. Svigerforældre. 

værig, tilværende; f. værug. 

DVæring, m. 1. Sndbygger. Kun fam 
menfat med Stedsnavne, fom Galt 
væring, Ranværing, Rifsværing, Hi⸗ 
terværing, Stadsværing. (See Vær). 
Gjelbnere med Fallesnavne fom Øy 
særing og Fjorværing. Meft brugl. i 
den nordlige Deel af Lanvet. 

Væring, m. 2. Gommerrug, vaarfaadt 
Rug. Fel. Ag. Stift. Orkd. hede 
der bet Dærling. (Af Bær). 

Dærtk, f. Bert. værkje, f. verkja. 

DærFfonn, f. Berfonn. 

DVærleiF, et Slags Hog; ſ. Bindhanl. 

Dærmatl, n. Gjenlyd, EMo. Tell. (Skal 
og faa hedde Værmælo, f.). Bel egent 
lig famme Ord fom Dvergmal, bog 
funde bet ogfaa forklares fom Bedr 
mal (Stemme t Luften). 

Dærmor, f. Svigermodber. OG. N. ver- 
mödir. (Sv. svårmoder). 

DVærftap (el. Berrffap), n. og m. Sel 
ffab, Gjæftebud, Iyftig Samkvem. Me 
aet brugl. i B. Stift. (Maaſtee før 
Bærtffap). DærfFapsmann, m. m 
Iyftig Selſtabsmand. DVærfkapswiia, 
f. Selſtabsſang. 

DVærfyfter, f. Svigerinde, Mandens el: 
ler Konens Soſter. 

værug, adj. 1. forbaandenværende, til: 
værende, mulig. Meft i B. Stift, i 
Formen værig e- Ingien værtg*'e Ting: 
tngen mulig Ling. Ale værtge Slag: 
aflebaande Ting. Por nofen værlg 
Stad: paa nogetfombelft Sted. (I 
bibig). Det bedder ogfaa tilbeels vær: 
dig (i hvilfet Tilfælde det kunde for 
Hares fom: værd at ændfe eller tænte 
paa). Afvigende Betybninger forud- 
fættes t glabværug (munter) og 090 
rug (utaalmodig). If. G. N. vær, 
fom betyder rolig, ogf. taalelig, elle 
fom man fan være i. 

værun, adj. 2. (for verbug), værdig, 
fortjent til noget. Hedder ogfaa va 

, rige, værau, varug (valug), 09 
tillige: værdig, tfær I Sammenjætning 
fom truværbig, merfværdbig. (If. vyre 
big, t floroyrdig). G. N. verdugr. 
I Ørt. betegner ,væran"” ogſaa: for 


væje — poda 


dringsfuld, ubeſteden, eller det ſamme 
fom vælværug. 

være, v. n. vaafe, fnaffes f. vafa. 

væfen, adj. fag af Kræfter. Hard. 

væsna, f. vesna. vært, f. verft. 

væta, v. a. (£- te), væde, dugge, gjøre 
vaad eller fugtig. OG. N. væta. (Af 
omt). væte feg: blive vaad eller fuge 
tig, affætte Bædfle. væte feg ut: gjø- 
te VE vaad, gjennemvæde fine Klæver, 
f. Ex. vev at træve i Bandet eller 
være ube i Uveir. (Meget brugl.). 
sæte ut: udblode, tilføle med Vand 
eller Bædfte. væte Halfen: læffe fig, 
tage fig en liden Drit. væte Fingranne: 
røre ved noget fom er vaadt. 

Dæta, f. 1) Bæde, Vaadhed, Fugtighed. 
G. N. væta. 2) Regn, fugtigt Betr. 
3) Vadſte, vaade Barer; tjær om Malk 
og Bale. Sogn og fl. 

Dæteløyfa, f. Tørhed, Førte. 

bæring, f. Bævdelfe, Udblodning. 

Dæv (for Bey), m. en Bæv. I Nl. 
hedder bet Døv. G. N. vefr. Fleer⸗ 
tal er tildeels afvigendes bet hedder 
faaledes: Dæve (Sogn), Døve (Nhl.), 
Devja (Sbm.). Der flal ogfaa fore» 
fomme en Genittyform DVevja t For- 
binbelfen ,te Bevja”, 2: til VBævning. 
(Voſs ?). 

Dængogn, f. fee Vavſtol. 

Dærfænelf. Spindel, Edderkop (egentlig 
Væverfone). Som. (See Kmngle). 

fFænevær, m. Spindelvæv. 

Voævleina, pl. f. fee Bævftore. 

Dævreide, m. f. Bævktol. 

DævrfFjeid, f. Bæverftee, Kammen i en 
Bæverftol. S. Skjeid. 

Davitjot, m. en omreifende Klædehand- 
ET, 


611 


ve og vødd, fee vøde. 

vøde, v. a. (e-de), Hæde, førfyne med 
Klader, ubdrufte, tfær til en Relfe. Som. 
(Noale St. v0'). vode fe, el. vøde 
pa fe: forfyne fig vel med Klæder, f. 
Gr. til en Neife. (If. fata, fota). 
Particip vøds”, f. Er. Han æ væl vod⸗ 
be: han er vel udruftet mod Uvetret. 
— Har nogen Lighed med G.N. væd- 
ast (af våd, Klæder), men er døg 
maaffee et andet Ord. 

Døding, f. Udruftning med Klæder. — 
Derimod Vodning, f. om Klæderne 
felv;s ifær MNeifeflæder, Uveirsklæder. 
Sdm. 

Veimærl, fee Vadmal. 

vØla, v. åa. og n. (r- te), gjøre tftand, 
reparere, bøbe, rette paa; ogſaa tile 
rede, pynte, pubdfe, flye op. Meget 
brugl. veft= og nordenfjelds, men hed- 
ber ogfan vela (cc) eller vele (Jæb. 
Haff. Gbr). G. N. véla og væla. 
(Dipl. I, 352). Ofte forbundet med 
um (vøla um). vøle Klæda, eller: vøle 
um Klæa: fætte Klæverne iſtand, bode 
og pubfe Klæverne. vel um i Huſa: 
feie og flye op ti Qufet. vøle um fege 
vaffe og pynte fig. (Ei at forverle med 
Ubtaleformen vole af vyra). If. færa, 
ſtella, fli, fy, fjelga, hæma. — Particip 
vølt og umvolt. 

Vola, f. 1. JSftandfættelfes f. Bølfla. 

Døla, f. 2. em $0b, Dynge, for Mænge 
de. Sogn, Sbl. 

Voling, f. Jilredelfes f. følg. 

bølfla, f. Sfandfættelfe, Reparation; 
ogfaa Filredelfe, Oppudsning, Reen⸗ 
gjørelf. B. Stift. Hedder ogſaa Um- 
vo a. J 

volt, iſtandſat, repareret, tilredet. 

vonaſt (vones), v. n. formode, vente, 
haabe (== vona). Tell. — Af Bon. 

venen, adj. fordringsfuld, fom venter 
fig for meget af Andre. Tell. 
ør, f. Bær, m. — vøre, f. yra. 
vøre (aab. 0), en Form af et Verbum, 
fom bruges ved et Udraah af Brede 
efler Afſty, f. Er. Fy vøre Gfamm'a 
(fy, for en Stam). Maaftee af vera. 
vøre, f. vyra. vøren, f. vyren. 
Dørt, f. Byrter. Vøtur, f. Betr. 
Døv, f. Bær. 


D. 


ben, adj. vranten, vredagtig. Sogn. 
—*2 ybbinn). If. vem 


554 (vdde), v. n. (e-0), fptte, fpringe 
! ub, vife fig fom en liden Od eller Spids; 


39* 


612 


f. Er. om Stud paa Traer. N. Berg. 
(Af 099). If. brodda. — Efulde og» 
faa betyde at fætte Od paa. 
dde, n. en liden Od eller Spids. NYl. 
ytfa, v. n. (€-t0), anlægge Zagfljægget 
(Uffen) paa et Huus; ogfaa om at 
førnye eller reparere ben nederfte Deel 
vå sd B. Stift. eg ufå). 
ft, fee Yi. — vane, f. oygna. 
yåfna, adj. geil, tyregal'; om Køer, Hedder 
oftere yffne. Drf. Svm. og fl. (Is. 
xna). — ykſna, v. n. løbe etter Syr, 
ringe; om Koer. Hedder ogſaa ,laupe 
pline”. Heraf Ytne-kyr, 1. Ko fom 
ledes til Tyren. 

yffnaft, v. n. opægaes, ophibfe fig felv 
(tigefom Orerne). N. Berg. 

Døme, (n.), Ører, Stude. Egentlig 
foffeftivt, men bruges fævrvanlig fom 
Fleertal. (G. N. yxn, n. Ore). | 

PFr (aab. 9), f. 1) Stund, Arbeidsftund, 
Tiden imellem to Maaltider; altfaa en 
Tid at tre eller fire Timer, eller om- 
trent en Fjerdedeel af Dagen. Et næ- 
flen alm. og meget brugeligt Ord. Hed⸗ 
ber paa nogle Steder Okt og i Hare 
banger: ØyFr. I Guldalen og ved 
Trondhjem forefomme Formerne Gitt 
og Oft. (G. N. eykt). —2) Meflem- 
mads Tid, bet Maaltid fom holdes ved 
Kloffen 3 eller 4 efter Middag. Nede» 
næs, Mandal. I Oſterdalen hedder bet 
Oft (aab. 0). Ogſaa fulbet Pkteda⸗ 
gen (i Nedenes), og med Henjyn til 
Maaltidbet: RYktabeden, egent. Ikta⸗ 

- bite (t Manda). Ellers: Non, Un- 
bul, Wftasvær. (Hevder ogſaa i G. 
N. eykt). — Paa be øvrige Steder er 

ft et fælles Navn paa enbver af de 

re UArbeiveitunder par Dagens den 
førfte af disfe falbes Morgo'ykt (Mid- 
morgosyft, Wbitsyft), ben anden: Mid» 
bagéyft (Dogursyft), den tredie Nons» 
yft, ben fjerde Kvelbaykft. — I Unled» 
ning af Overgangen til Oft fan man 
jævnføre Ordet Otta, med JFormerne 
Ofta og Ofta. 

ykta, v. n. (2-4), hvile, flutte Arbeidet 

- før at holde Maaltid. B. Stitt. I 
Sdm. ſiges ogjaa ykte om at hvile lidt 
i Midten af Yften. 

Døfrabite nad. i), Mellemmadz f. Ikt. 

NYkt-arbeid, n. et Arbeide, fom fan fulde 
føres t en Nit (altfaa paa tre eller 
fire Timer). 

Nktamun (aab. u), m. ben Forandring, 
fom en Jing faaer paa nogle faa Ti» 
mer. Dæ fyne Yftamunen paa bi: bet 
faaer en fynlig Forandring paa en li- 
ben Stund. | 


Yode — ymfna ' 


Nøftaflætte, n. Engſtykke fom man fan 
flaae paa en Ikt. 

RYktedag(en), fee NÅ. 

Nøremund, n. ben Tid da man pleter at 
Tutte Arbeidet for at holde Maaltid. 


m. 

VI (uab. 9), m. 1) Barme, varm Luft. 
Meget udbredt Ord; tilbeels udtalt Ol 
(ifær i Ir. Stift). G. N. ylr. — 2) 
Damp, Dunfter fom ftige op fra Grun- 
ben (uben Henfyn til Barme). Tildeels 
i Ag. Stift. — halde YPen: holde fig 
varm, bjerge fig før Froſt. 

yla (99), v. n. (e-te), hyle, tube, klyn⸗ 
fe, aræde bøit. Sogn, Gbr. og fl. (Ii. 
ula og byla). G. N. yla. 

Ning, f. og Yl, m. Hvlen, Tuden. 

ylja (aab. 9), v. n. (yl' ylde), 1) vare 
me. Tildeels i Ir. Stift (t Formen 
ølje). 6. N. ylja. — 2) bampe, ude 
dunſte; fær af dede. Sbl. og fl. Da 
va fo hettt at ba ylde. Imperf. flulde 

| egentlig hedde ulde (aab. vu), Supinum 
t 


u * 

Nja, pl. Fodfaalers fee Il. 

ylla, v.a. (e-te), flosfe, noppe, tilberede 
Uldtøt faulebes at bet bliver laadbent 
effer flosfet. B. Stift. (Af UN. Heraf 
ylt og upp-ylt. If. ſteinyld. 

yllaft, v. n. (eft, teft), blive laadden, 
faae Laad eller Uld. — ylleſt upp-atte: 
fane ny Uld; om Flippebe Faar. 

ylmaft (aub. 9), v. n. Ceft, beft), blive 
bidlig (eller egentl. vim), opagges, 
fomme i Raſerie; ogſaa: være Å en 
bidfiq, bitter Stemning, bære paa en 
Ararelfe, fom man vanffelig fan fljule. 
Eg veit ikje fya han gjeng m ylmek 
fyre. B. Stift. (Af olm). 

Nimoe, m. Solrøg, Dunfter, fom op 
flige fra Jorden t varmt Veir. Paa 
Helg. GImo og Almo. I Gbr. VE 
mos el. Øimus. See ellers Moe. 

Ylrovk, m. Solrøg (=Ymoe). Sjel 
den. I Hafl. Alroyk. 

ytt (ylb), flosfet, laadden; ſ. ylla. 

ymift, adv. af og til; f. ymſe. 

ymja (aab. 9), v. n. mumle, brumme. 
Hard. (G. N. ymja). 

Nmmer, m. (en Jugql), fee Imbre. 

ymfe (aab. 9), adv. af og til, afverlen- 
be, forffjelligt. Gøndre Bera. GSogn, 
br. Ellers ymiſt (Hard. Jæd. Man- 
dal), imiſt (Tell. Hal. Som.), og i 
de nordlige Egne: imfæ, imfe, ems. 
G. N. ymist. Sv. ömsom. 

ymfen, adj. forffjellig. (Sjelden). Ste 
mis. 


ymfna, v. a. omverle, ombytte; ogſaa 
v. n. afverle. Nl. | 


Inde 


Pnöde, n. Behagelighed, Lyſt, Fornøielfe. 
(Sjelden). G. R. yndi. 

Nngd, f. Ungdom, ung Alder. B. Stift. 
I Angd'enne: Å Ungdommen. ,foma 
feg atti Ingd'a“: gifte fig med En fom 
er yngre. (Undertiben ogfaa om at til. 
lægge ungt Kvæq). N. Bera. 

yntgia, v. n. (gje, gde), yngle, faae Un- 
ger. Meget brugl. (If. unga). I Ørt. 
ogfaa om Fugle: ruge, udklakke UEg- 
gene (=bræde, verma). Ellers ofte i 

pog om at faar mange Børn. — En 
anden Betydning er: forynge, fom fjel- 
ben bruges. 

yngjaft, v. n. (gjeft, gdeſt), forynges, 
blive ligefom ung igjen. Han yngjeft 

gre og ynaft; fee ung. 

nt, m. Ut, Sora. — ynkaft, v. n. 
ynkes, røres. If. mnfa. (G. N. aum- 
kast). ynPefeg, adj. ynfelig. yntfam, 
adj. medynfjom. 

ynftja, v. a. (fje, fe), onſte. G. N. 
æskja, öska. — Imperf. ubtales vynfte 
Ö ør 


Supinum ynft. 
xmfri, n. Ønffe. 
jeleg, adj. ønffelig, værd at onſte. 
Hedder ogſaa pnffjande. 

yppa, v. åa. (a-a, og e-te), 1) løfte, 
hæve, lette op. Sogn og fl. vppa feg: 
Tette fig op. G. N. yppå. (AF upp). 
— 2) yppe, opvække, bringe paa Bane. 
Mere alm. 

yppare, adj. bedre, fortrinligere (egentl. 
bøtere). Berg. Stift. (Sv. yppare). 
Guperl. yppafte, er fjelbent. 

yppaft, v.n. opfomme, opftaaes tfær om 
en Strid. 

Dr, n. 1) Dug, fiin Regn; iſer Taage» 
regn, be fmaa Draaber fom falde af 
en Taageſty. N. Berg. G. N. ur. — 
2) Regn fom vifer fig langt borte, 
fmaa Stinger t Horizonten. Gbr. (Sv. 

rvåder). — 3) Marker paa en Fifte- 

tim; fmaa Hviroler paa Vandfladen, 
ber fee ud fom Spor af en fiin Regn. 
Sdm. Ellers kaldet Uppfar (Tr. Stift), 
Rov (SHl.). 

yr, adj. vilb, urolig, fpringff; f. Er. om 
Hefte. Øfterb. (Sv. yr). — If. øren, 

og G. N. ærr, gal. 

yra, v. n. 1. (€-te), 1) dugge, regne 
fint fom af Jaage. B. Stift. Da yre 
ta Skoddenne: bet bugger af Taagen. 
— 2) viſe Tegn til Regn eller Snee i 
Horizonten, fætte til med Jlinger langt 
borte. Gbr. (If. ela, fjøva). Sv. yra, 
drive. — 3) om Fifteftimene, naar de 
frembringe fynlige Hvirvler paa Band- 
fladen, faa at det feer ud fom om ber 


— yſt 613 


faldt Regn eller Dug. Som. (J SYL 
rovja). 

yra (yre), v. n. 2. (e-te), mylre, vrim⸗ 
le. See yrja. 

yra, v.n. 3. (e-te), brufe, ſtroͤmme, om 
Blodet t Legemet, og ellers om for= 
ffjellige plubfelige Forandringer i Le- 
gemets Befindende. Helg. „Da yrei 
Kroppen“, om en pludſelig Fornemmelſe 
af Hede, Kulde eller Smerte. (Andre 
Gteder: flaga, renna, fjøla og fl.). Da 
yre i Senn'enne, om en VFornemmelfe 
af Kulde i Tænderne. „Da yre i Hau'e“, 
deels om en Opſtigning af Blodet (Kon- 
geftion), beels om et Anfald af Svime 
melbed. If. øra. 

Dre (aab. v), f. fee Ore. 

ring, f. 1) bet famme fom Yr, n. — 2) 
Brufen, Strømninger i Legemet, plud- 
felige. Anfald af Hede eller Kulde og 
lignende. Helg. 

yrja C(aab. 9), v. n. (yr'; urde, urt), 
mylre, vrimle. Fel. I Aa. Stift: yre 
(99). Dæ va for fullt at bæ urde (aab. 
u). De va far dæ yrte (Buftr. Hede» 
marfen). Ellers: fry, frefa, mdbm. 

Nia, f. 1. Hob, Dynge, ftor Mængde. 
Svan. 

NRrja, f. 2. langvarig Blæft, tfær med 
Uveir. Rba. Tell. — Hertil Nuftyrja, 
Veftyrja. (G. N. yrja, Regn). IF N. 
Berg. hedder bet Gyrja. 

yrF, adj. beftemt til Arbeide, ikke hellig; 
om Daaene. N. Berg. og Ir. Stift. 
J Jnderøen: yrfjen. See vyrk (fom 
er en fuldbfomnere Form). Neutrum 
(yrft) ubtales altid yrt (aab. y); faa- 
ledes ,yrt m Heilagt”, 2: Sognedage 
og Helliadage. G. N. yrkt, = virkt 
(MN. a. Love, I, 139). 

Nrka, f. Sognedagene == Byrfa). N. 
Berg. og Ir. Stift. Hertil Jalemaa- 
berne: Helg mm Irke, midt i Yrfenne, 


og fl. 

Nrkſe, n. Emne, Stof, Materiale; f. 
Er. til Bygning. Ir. Stift. I Gbr. 
Dyrfje; andre Steder: Derkje. 

yrøjelaus, adj. 1) forlegen for Materi- 
ale. 2) orkeslos, ledig. 

Nrma, m. Slangemoder, Hunflange med 
Unger. N. Berg. I Tell. hedder bet 
Nrmle. See Orma. 

yrt Caab. 9), fee grå. 

yrve, v. a. binde en Lee til Staftet. 
Sdm. (fjeldben). Af Orv. 

Rema (aab. 1), f. Damp, Dunfter, ureen 
Luft. Nhl. 

yft (99), adv. yderſt, Tængft ude. (Egent⸗ 
lig ytſt, af ut). yſt m ovſt: i det yberfte 
og øverfte Hjørne. yſt ute: længft ude. 


614 


yfta (aab. 9), v.a. (e-0), ofte, lave Oſt; 
opvarme Malken, for at Øften fan av» 
flille fig fra Ballen. Meget brugeligt i 
be fydlige Diftrifter. Hedder ellers blengje 
(Sdm.) og Hæfa (Helg.). Sv. ysta. 

yfte (99), adj. vderfte. G. N. ytstr, Yrti. 
yfte Leib'a: den ydre Led (Sovei). yfte 
Dyr'a: den yderite Der. 

Nøfrel (aab. 9), m. 
dens førfte utilberebede Tilſtand, faa- 
ledes fom ben adffiller fig fra Ballen. 
Fell. Hal. Gbr. (Ellers kaldet Oft, 
Koft, Kjufe). — Ogfaa en liden Kage 
efter fammenpresfet Klump af færft 
Dft. Balders. (Ellers Mielfoft og 
Kioſel). 

Nifting (aab. 9), I. det Arbeide at lave 
Oſt eller fille Moælfen. 

Nta. f. Udved i Træer, ben ydre og rin- 
gere Deel af Beden ti Naaletræerne, 
nærmeft ved Barfen. Ork. (t Formen 

t), Øfterd. (Yte). Andre Steder 
jetta. — Skulde egentlig betyde Ider⸗ 
beel eller Overflade i Aimindelighed, 
ligefom Svenſt yta. Af ut. 
ta, v. a. (€-te), 1) flytte, ftøde lidt 
tilfide, fætte længere ud. Sogn og fl. 
OG ut). G. N. yta. (Ellers frjota, 
øra, flytja). Ogfaa ſtode bort, brive, 
fløde En omkuld o. f. 9. Gbr. og fl. 
(Ellers ſtuva). — 2) afhænde, overlade, 
flille fig ved. Tell. I Kortfpil om at 
læegge enfelte Kort fra fig. (Andre 
Steder: fafa). — Particip: ytt (99). 
ting, f. Støden, Sfubben. 

ytleg, adj. noget veftlig, om Binden. 
orig. og tilbeels i Tr. Stift. Ellers 
utleg. 

ytra (99), v. a. (4-4), fætte længere 
ub, fjerne, bortflytte. Fell. og fl. — 
Andre Steder „ytra feg”: a) fomme 
længere ub; ogfaa gaae til Beft, om 
Binden. b) yttre fig, udlade fig med 
noget. (Gjeldnere). 

ytre, adj. ybre, ubenfor værendes ogfaa 
fom ligger nærmere ved Kyſten eller 
Havet. (See ut). G. M. ytri. Su⸗ 
perl. yfte. 

yttafte (99), adj. yderſt, længft, fidft. 
„drygie ti bæ yttafte”: opfætte noget 
til bet fibfte Dieblik, forhale til bet 
pderfte. N. Berg. 

yva, el. yve (99), v. n. (e-de), ftaae 
ub, fprede fig ud, ftaae vidt og bredt 
ubdfpærret, f. Er. om Huar. Helg. 
(If. yoen). OG. N. yfa, oprive. Sv. 
yfva sig. 

yve (aab. 9), præp. (med AF. og Da- 
tiv), over. Hedber ogfaa ive (aab. å) 
effer tvi (Rbg. Tell.) og øver (Vſterd.); 


færft Of, Oſten - 


yfte — Hvelæta 


egentlig yver. OG. N. yfir, ifir. Sv. 
öfver. — Brugeligt i følgende Betyb- 
ninger. 1) om en Bevægelfe tHl eller 
fra en høiere Stilling, og ligeledes om 
en Forbliven i en høiere Oriling, S 
førfte Tilfælde forbindes bet med Akfu⸗ 
fativ, t andet Filfælbe med Dativ. I. 
Er. Heng dæ upp-yve Omn'en. Der 
imod: bæ heng upp-yve Omn'a. — 2) 
om en Udftræfning, Ubfpredelfe efler 
Bedæktelfe. fram yve VBor'e. utyve 
feg. (Ogſaa med begge Kaſus). — 3) 
om en Overfart; tvert over, f. Ex. yve 
FJjoren. (Kun med Affufativ). — 4) 
om en Overftridelfe, Overftigen t Om⸗ 
fang, Tid efler Antal, ligefaa i Magt 
effer Rang. yve ett Mr. yve alle bhine. 
Hertil Udtryffene: yve Lagf'e, >: uſed⸗ 
vanligt, i meget høt Grad. (If. Over» 
lag). 996 Morten: overmaade. (GSøn- 
bre Berg.). — 5) om Naavdtabebd eller 
Herredømme. rar yve. ha Bald yvye. 
— Det er tmidlertid fun å ben ſydveſt⸗ 
lige Deel af Landet, at man figer ,9ve" 
t afle bisfe Betybninger. I Nordre 
Berg. bruges „yve“ Fun i de to forſte 
Betybninger, men dertmod „aver“ (over) 
i de tre fidfte. I Tr. Stift og Rord- 
landene fynes Formen yve (el. øve) at 
være endnu fjelbnere. 

Nvebreidfla, f. Datte, Overtæppe i en 
GSena. B. Stift. (Yvebrettla), — Mod» 
fat Underbreidſla. 

Nvedeild, f. Overbeel, øverfte Deel. Sjel⸗ 
ben (4. $Øvredeilb). 

vvefallen, adj. overfalben. 

Nvefær, f. 1) Overfarelfe, Befigtigelfe, 
MGjennemløben. (G. N. yfirferd). 2) 
en omaaaende eller fængende Sygdom. 
B. Stift. If. JFarana. 

Noefotte, n. ben øverfte Deel af Sto 
og Stovler. N. Berg. 

Nvegang, m. 1) Overgang. (Sjelden). 
—2) en Bul fom er over to Aar gam- 
mel. Sogn. 

yvenoven (aab. 9 og 0), adj. ganfte 
udmattet, bjælpeløs; ogſaa modløs, fom 
aiver fig tabt. Meget brug!. å Søndre 
Berg. I SHl. figes ogfna: yvunnen 
(for pyevunnen). 

Noeflæde, pl. n. Overflæder. 

Nveled (aab. y og €), n. Overlader i 
Sfo. N. Berg. Ellers Nveler (et). 
Isl. yfirledr. 

yveljoft, adj. n. ganffe fyft (om Morge- 
nen). Søndre Berg. (= alljos. 

Nvelæta, f. 12 megen Omtale, Raſon⸗ 
nering, Bedømmelfe. Tildeels i Berg. 
Stift. (Af Talemaaden: Ita yve). — 
2) Ros, Lovtaler; ogſaa Smiger. Helg. 


yven — BE 


(G. N. yfirlæti, Pralerie). —3) Skum 
paa ØL S 


m. 
en (yy), adj. 1) ſtrid, udſpredt, ud⸗ 

Vert, vid og bred; f. Er. om Haar, 
Kvifte, Halm ov. f. v. Helg. I Nam- 
balens uven, ber ogſaa betyber bet 
famme fom ruven. — 2) ftolt, fom 
bryfter fig efler gjør fig til af noget. 
Helg. (It. pbben: vred). G. N. yſinn, 
føribbaaret. Sv. yfvig. If. pva. — yve 

ar: firidt Haar, fom ikke falder rig- 
g fammen. 

Nveplagg (aab. 9), n. Klædningsitofte 
at bruge ubenpan. Ogfaa om Lør» 
tæbder, ligefom Kafteplagg. 

Nvoefeng, f. Overdyne. 

Noettein, m. Overfteen, Løberen t en 
Kværn. 


* 


615 


Nveſtode (aab. $ og o), f. Larm, Tum⸗ 
mel, Uro; ogſaa Overheng. Sdom. 
Nvetad, n. Giodſel fom udſpredes over 
agere efter at ben er pløtet. N. Berg. 

St. Undertad. 

Nvetak, n. Overgreb, bet sverfte Gold 
eller Tag Å Brydnings undertiden og- 
faa Cvermagt, Overlegenbheb. 

Nvetræme, n. et Laag af Stind, til at 
tægge over Malkekar. Nbl. Hevder 
fædvanlig Avetremme; fer Trøm. 

yvja C(aab. 9), v. n. (a-a), doſe, gaae 
Tigefom i Drømme, gaae omfring fra 
bet ene til bet andet, uden at udrette 
noget. Sdm. R 

yvna (99), v. n. ſprede fig ud, blive 
ftribere (f. vven). Helg. 

yvunnen, fee yvegoven. 


ME, 


Æ, forkortet Form, 1) for Xd, f. 2) for 
r, n. (2: Ar). 3) for Xr, på (1: 
Aaer). Ligeſaa: o, 4) for ær, el. er, 
af vera. 5) for æg, el. eg (2: jeg). 
6) for hæna el. henne (2: hende). 
æ, SJnterjeftion, fom betegner Afſty, til 


beels ogfaa JForagt eller Haan. Heraf 


oa, v. n. fige æ. (3 Nhl. æffra). 

5, f. Ederfugl (Anas mollissima). Sbm. 
Nordenfjelbå bedder bet tilbeels Ar, 
andre Steder W; egentlig dr. G. 
N. ædr. (Isl. ædur). — J Sammen—⸗ 
fætning da (Sdm.) og Wr; faale- 
bes 2Edadun (Ærdun), n. Evderbuun. 
RXdaegg, n. Cverfuglens W. Xda⸗ 
fugl (rfugD, m. Ederfugt. Xda⸗ 
flegg, m. Hannen af et Par Ederfugle. 
dvær (Xvæœr), n. en Holme hvor» 
paa Everfuglene længe Wa. 

207, pl. af Aad; fre Mr. 

ædeleg, adj. med forftærfende Betydning 

- É nogle Jalemaader fom: „mange ædele 
Gmnaje”. B. Stift. Nogle Steder: 
œrleg. 

oœdrug, adj. gdru, ikke drukken. Voſs. 
(ædrug'e). I Sogn: ædrig'e. — If. 
faſtande. 

fra (for Eftan, el. Aftan), m. Efter» 
middag. Bufferud, Hall. og flere Ste- 
ber i Ua. Stift. Ogfaa Qøitibsaften; 
fre Nftan. I Wfta: idag Eftermid- 
bags ogf. tgaaraftes [=i Aftas). Um 
Afta'n: om Eiftermidbagen. Hedder 
ogfaa: , par Xftaſi'a“ (egentlig: Eftan- 
fiba, 2: Aftenfiben). 

EÆftaſide, I. fee forrige. 


frasvær, m. Mellemmad, Maaltid ved 
KI. 3 eller 4 Eftermiddag. Ag. Stift. 
Ubtales ogſaa Xftasvoel, Eftaſvoel. 
Egentlig Eftans⸗ eller Aftans⸗verd; fee 
Der, m. — Ellers Oft, Ytt, Non, Un- 
al. 

æg (jeg), f. eg. — &ga, fer eiga. 

Xgt, f. Xt, Herfomft; Elægt, Stamme 

amilie. N. Berg. og fl. Andre Ste» 

ber Ett. (G. N. ætt). — Betegner 
ogſaa, ligefom Ett, en vis Neffaf- 
fenhed i Beiret, med Henfyn til den 
Kant hvorfra bet fommer. Moraagt, 
GSynnaæat). 

ægta, adj. nedftammet, fommen af en 
vis Slagt eller fra et vift Hjemfted. 
Forbundet med „fra“, f. Er. Dar det 
æ ægta fra: der hvor be ere fra, effer 
hvor be have fin Slægt. Kvar æ du 
ægta fram: hvor er du fra, el. hvor har 
du bin Slægt? — Meget brugl. i B. 
Stift, tfær Å ben nordlige Deel. Andre 
Steder: ætta. G. N. ættadr. 

ægta, v. a. (a-a), ægte, tage til XRgte. 
— Et Subft. Xgta forudfættes t be 
almindelige Sammenfætninger 2Lgtez 
folk, n. BgtemaFje, m. egtepar, n. 
Xgteſkap, n. Egteftand, n. 

ænte, adj. 1) ægte, lovlig; om Børn og 
Arvinger. 2) ægte, ublandet, uforfal. 
flet. I Søndre Berg. hevder bet æpta, 
hvilket vel ogfaa er ben rigtigfte Form. 
Sel. ekta. (Forovrigt fynes bisfe Ord 
at ftaae t JForbindelfe med eiga). 

JF, n. Standsning; Hvile eller Ophold 
t en Storm. Svm. 


616 


æte, v. n. (a-a), ſtandſe, fee tilbage, f. 
Er. naar man hører En raabe. Sdm. 
Fra, f. Hvileland, AUger fom er udlagt 
til Enga, og fom iffe endnu har fuaaet 
faft Græsbund. (Af Wtr). Meget 
brug. sfønbenfjelbe, ogſaa t Tr. Stift 
He 6 Gjeldnere t DB. Stift. JF N. 
Bera, edder det Uttelega. 
2RFrebøy, n. Ho af Qvileland efler ud- 
lagte Are. 
Wkremark, f. Eng fom forhen har været 


UAger. 

el, foftrer; fre ala. 

la (260), £. Øgle, Fiirbeen. S. Øla. 

ola, v. n. (e-te), fpire, flybe Spirer; 
tfær om Kom. Hard. Andre Steder 
ala (af WD. If. gq 

Elde, f. Elde. alen t. afen. 

ling, m. 1) Sling, Byge (= Elinq). 
Ir. Stift, Helg. — J Orkd. betyber 
bet ogſaa: 2) Unfald, Tilſtod, f. E 
af en Sygdom. (= Fiaga, Rid). 3) 
Stund, Tid. (= Bil, Bolf). Han va 
vef fange Wuͤngann? han var borte 
lange Stunder. Saaledes ogſaa Still- 
æling, —X Solſtjenæling, Klar—⸗ 
versæling og fl 

ælfkjen, f. elitjen. — ærft, f. alaſt. 

æm, f. æmen. — Embær, f. Ambar. 

æmen, adj. 1. ufmagelig, fom bar en 
ftært og noget modbydelig Smag, fær 
om noget, fom er altfor fedt. Fell 
Bufferud. Lyder ogfaa æmmen (em- 


men) og paa Hedemarfen: oæm. If. 

evjen. 

oæmen, adj. 2. bidfig, bifter, opirret; om 
Dyr. Ork. 


æmes, v.n. opirreg, oitre Hidſighed; om 
Dyr, f. Er. Hefte. Ørt. 
oæmja, v.n. (a-a), ſtrige, ſtraale. Jæed. 


(If. remja). G. N. emja. — Heraf 
22mjing, t. Skrig, Gfraal. 
Æmmel, f. Emmel. 


— oæms, ſ. ymfe. 

on. ſ. enn, — 2Rna, fre MU. 

ænder, f. endr. 

ærfja, v. n. (a-a), tumle omfring, qaae 
vild, førvilde fig fangt bort. Sdm. 
(Ellers : mnbdra, sandra, vingla). Heraf 
2enjing, f. Omtumling. 

æœnka, f. einka. — oænten, f. anten. 

ær, pron. Eder; fee or. 

vr, n. et Aar, Marke efter et Saar. I 
Ork. hedder det: W. Sy. årr. G. N. 
er, ör. 

ra, f. re. (G. N. æra). I Særde» 
leshed: 1) Ugtelje, Anſeelſe; ogfan Bære 
dighed. 2) Ros, Lov, Berømmelfe. 3) 
Haver, Prydelfe, Noget fom hædrer En. 
4) 2rbarbed, Sømmelighed, Anftæn- 
bigheb. 5) Artigheb, Godhed, Gunſt 


— Xſing 


eller egentlig Wresbeviisning. Hertil 
Ordſproget: Den fom gjer” ei re, han 
fær et åre atte. — Ordet bruges ofte 
i Genitiv-JForhold; faalebes Ein Are 
Mann": en agtverdig Mand, Hæbers- 
mand. Make: re Gat": en ærlig, har 
berlig Sa 

æra, v. Å. Gin a), ære, hædre. 

æregivug Caer), adj. ærgjerrig. 

ærefjær, adj. ærefjær (bog fæbsanlig 
meb ftærfere Betydning end I GStrift- 
fproget); begjærlig efter Nos og Åre, 
tragtende efter Wresbeviisninger. 

ærelaus, adj. æreløss ogſaa uforffam- 
met, ublu, ffamløs. 

relø fa, f. Nreloshed; ogſaa Ublubed, 
Uforſtammethed. 

JRrend, f. og n. Arinde, Udretning. G. 
N. erindi. Eins ASrend, fee eins. gm 
Grender): gaae for at ubrette AErin- 
der. gjera ſeg Grend: opbhitte et Wrin- 
ÅR fom Paaſtud for ut fomme etfteds 


ærendøfør, adj. dygtig nof til at ude 
rette et Wrindes ifær om Børn. 

ærendslaus, adj. 1) fom fommer uden 
noget rinde. 2) fom vender tilbage 
med uforrettet Sag. Det laut gm heime 
atte ærendslaufe. B. Stift. 

Wrendſvein, m. WÆrindfyend, Budbrin- 
aer. Helg..og fl. — If. Bifargut. 

Wretekn (ee), n. restegn. 

Erfugl, f. Xd. — ærge, f. erga. 

ærig (ærug), adj. artig, boflig, honnet, 
fom vifer Opmarkſomhed og Ugtelje. 
Met brugl. i B. Stift. 

Ærken, f. Erkn.  Ærle, f. Erla. 

ærleg, adj. ærlig, oprigtig, rebelig. 

Merfa ud, m. et JFaar med Lam. Stm, 
Nom. — Ordets førfte Deel er formo» 
bentlig G. N. å, fenere ær, fom bety 
ber Lam eller egentlig Gimmer. 

Evt, f. Erter. — arte, f. erta. 

ærutt (ærette), adj. arret paa Huden, 
fulb af Ar. 

rv, ſ. Ery, — ærve, f. erva. 

æfa, v.n. 1. (e-te), gjære, fomme t Gjer 
ring, foulme ops; tfær om ben faafaldte 
fure Gjæring, f. Er. i Malk og Fløde, 
fom er ubfat for Varme. B. Stift, 
Ørf. og tilbeels i Ag. Stift. I ol 
og Shl. hedder det: efja. 

æfa (æfe), v. n. 2. (e-te), om Styerne: 
træffe op i lange Nætter langs Fiel⸗ 
bene eller Aaſerne. Bufterub, Ørterd. 
— $ormodentlig af 8. 
fing, m. Sfybanfe i Horizonten. Sjel- 
ben. I Sogn: Lmngælfing. 

2efing, f. 1. fuur Gjærings ſ. æfa. 

2ENNg, f. 2. (FL Xſinga, 1), Langbjælke 


æſtra — ogjen 


eller Liſt, ſom er anbragt overſt paa 
ben indvendige Side af Bordene I en 
Baad, for at fyrfe Kanten. B. Stift. 
(Af VS). Xſingeſpor, m. den bage» 
fle Ende af Wiingen. 

œſkra, f. æa, affraft. — ætt, f. æfa. 

ta, f. en Hokurv med Aabninger paa 
Giberne, indrettet før Faarene faaledes 
at be funne ubtrætfe Hoet igjennem 
Hullerne» N. Berg. — If. Jøta og 
Hoto. 

æta, ſ. eta. — eten, ſ. eten. 

Ett, f. 1. Et, Etammes fee Wgt. 

rt, f. 2. 1) Kant, Side, Himmelean. 
Søndre Berg. (G. N. ått) — 2) Beir 
fra en 918 Kants en vis Reffaffenhed i 
Beiret, fom beroer paa Vindens Net» 
nina. Saaledes: Norætt, Gøratt, lige 
fan Beftrætt. I Nordre Berg. hedder bet 
gt (Noraægt, Synnaægt). 

ætta, nedftammets f. ægta. 

ætter, og ætteft, adj. bagere, bageſt. 
(Drf. Foten). See attare. 

ættvill, adj. uvis om Netningen eller 
Himmelegnen, forvildet, fom iffe veed 
hvad ber er Nord eller Syd. Søndre 
Berg. Hedder vafaa ættgalen. 

æva, v.a. (2-4), fammenfætte;s fjær om 
at fammenbindbe de enfelte Styffer el- 
fer Ruber t et Fiſtevod. (æva ei Not). 
NHL. SHE. 

æwva, v. n. (4-4), teivle, være uvis, 
betænte fig paa at gjøre noget. Hede 
ber oftere: æve feg. Eg æva meg um 
ba: jeg var i Toivl om jeg ffulde gjøre 
bet. B. Stift. Paa Jad. ivaft, 2: 
ømme fig for noget. G. N. efa, efast, 
ifast (tvile). If. Ave. 


617 


va, f. 1) en lang Vid; Tangnarigdeb, 
Forhaling. Meget brugl. i B. Stift, 
Hall. Gbr. Ork. og fl. dog fædvanlig 
t Formen ve (ogfaa i Nyl.). Dæ 
vert ifje nofo ver det vil iffe vare 
længe. — 2) Levetid, Liv. (G. N. æf). 
Gjelben, faafom i Orbfproget: ,Dæ 
veit ingjen fi 2890, før ho æ olke”, 2: 
Ingen veed fin Levealder, førend ben 
er ubløben. N. Berg. 

Eve, m. FIvivl, Uvished. NBL. (G. N. 
efi). Han fto i ve. Hedder ogfaa: 
„Han flo i Cora", Det fibfte er Dativ 
af et ellers ubrugeligt Ord. If. G. MN. 
eforöd. 

ævelege, adv. om en meget lang Tid; 
meft i Forbindelfen ,ævele" lengje”, 2: 
meget længe, overmaade længe. Berg. 
Stift, Hall. — I lignende Forbindeltz 
bruges ogfaa: evindele (før avind⸗ 
lege); f. Er. Han hadde bm fare evine- 
bele væl: han havde da været evig lyk⸗ 

- Felig. (G. N. æfinlegr, evig). 

æven, adj. tvivlraadig. (Gjelben). If. 
vanoven og forøyen. 

Eventyr, n. 1) Wventyr. 2) Riſico, 
bet at man vover eller indeftaaer for 
noget. N. Berg. (Sv. åfventyr). Egent» 
lig et fremmedt Ord. (Franſt aventure). 

æventyra, v. a. 9096, tage UAnfdaret paa 
fig, forpligte fig til at indeftaae for 
noget. N. Bera. 

Ever (i ATvrm); fre Eve, m. 

ænetta, v.n. flæbe, have bet travit med 
noget. Skal bruges i Fell. 

ævtig, adj. evig. Gjelben i benne Form, 
ba bet fædvanlig hedder evig (ce). If. 
ævelege. 


D. 


off, f. ovſt. — Oft, ſ. Itt. 

245, | ogja. — Oge, f. Auga. 

øgja Coje), v. n. (gje, de), 1) frygte, 
forfærdes. (Sjelden). G. N. ægja. Af 
ØOaje. (Skulde egentlig betyde: forfær- 
be, imponere). — 2) flye, afholde fig 
fra, tage fig Bare for at gjøre noget. 
N. Bera. Han ogje fje kva han gjere: 
han flyer iffe nogen Jing, han er iftand 
til bvad bet ſtulde være. If. vænja. — 
Et Particip ogd, med Betydningen: 
forftræffet, ſtal ogfna forefomme. 

ønjaft, v.n. forfærdbes, forſtrekkes. Hard. 
(Udtalt øtaft). 

gje, v. n. væmmes, faae et Unfuld af 


Bæmmelje. Gbr. (sje). Andre Steder: 
elja, igla, ila. — Eee ellers øgja. 
ogjeleg, adj. frygtelia, forfærdelig. Soan, 
NHl. (oiele). I Vifter: agaleg.— If. 
G. N. ögurlegr. 

øgjelege (viele), adv. fælt, frygteligt; 
oafaa ubyre, overmaade. Sogn, Nl 
Ellers agule”, fælete, fjølelege. 

ønjen, adj. (FI. vane), 1) frygtelig, for- 
færbelig (== vgjeleg). Som. Svan, 
Jad. — 2) ftolt, fom bryfter fig, gjør 
fig til af noget. Sdm. (If. y9en). 
Ordet udtales i Eentallet: o'jen (Som.), 
ogen (tildeels i Sogn) og oien eller 
øyen (Jav.). F. Er. Eit bie Vers et 


618 


Igeuet Veir. (Jæd). Eit ogje 

ell: et frygteligt (eller ogſaa: ſtolt, 

imponerende) Fjelb. (Som.). D'æ fo 
øgje te fjm n'igjøna Fjell'e: bet er et 
forfærbeligt (fvimlenbe) Syn at fee 
ned over bet bratte Fjeld. — Ho va 
seint øgja ta di: hun var rigtig folt 
beraf. Det ha fe flort te vere ogne 
tas at bryfte fig af. (Sbm.). 

øgnaft, v. n. 1) blive forfærdet eller for» 
baufet. Hard. Ogfaa t Formen oyg⸗ 
Ek 2) blive ftolt, bryfte fig. Som. 

elden). 

Ønne, f. Stolthed, folt Udfeende. Som. 
(fjelben). Af sgjen. 

øte, f. ogja. — gteleg, f. øgjeleg. 

ØFI (aab. ø), n. — ungt Kvæg, 
fom lægges til Bejætningen. Fell. 
le, v. a. forøge Befætningen ved at 
tillægge ungt Kvag. Tel. I Hard. 


aukla. 
Ørs (aab. o), f. (Fl. Okſa, r), en 
Øre. Paa enkelte Steder Oks (aab. 
o). G. N. öx. Sammenſaetning: 
Okſa; ſaaledes Okſahamar, m. Øre» 
hammer, Bagen paa en Dre. „Okſa⸗ 
hamars Ol“, en Bengvnelſe paa meget 
ſterkt ØL B. Stift. (Anvendt af 
Holberg t Peer Paars). Okſakiceft, 
m. Eggen paa en Dre. Oksemne, n. 
ern og Staal til en Øre. 
øfja, v. åa. (4-4), tilbugge med en 


Dre. 
ØPN, n. Gevært, unaturlig Udvært paa 
Agepet. B. Stift. Ellers kaldet 
0 


Okt (Stund), fee At. 

Ol (langt 0), n. 1) ØL. J nogle faa 
Bygder findes Formen OL (aa. 0), 
fom fvarer til G. N. bl. — 2) Gjæ- 
ſtebud, Gilde. Kun fammenfat fom 
Gravel, Barsøl, Feſtarol og fl. 

ØL, m. Barmes fee Å. 

øla (elt), v. a. (e-te), 1) opflamme, 
filbre, fætte En i en lidenftabelig Op- 
bruusning eller befnaffe ham til noget. 
N. Berg. J Nol. hevder bet olla 
(aab. 0). See oſa. — 2) fmigre, ro⸗ 
fe, tiltale En fmigrende. Gbr. Ellers 
bøla og gjøla. — 3) tirre, ophidſe, 
gjøre vred.  Bufferud. (I Fell. øve). 
— Particip ølt; oftere upp-ølt: ope 
flammet. 

ølaft (oleſt), v. n. (Imp. olteſt), brufe 
op, fomme i et ufævvanligt Lune; og- 
faa gjæftes, fjafe, brive overgiven 
Spog. polet mæ ein”: gjeæftes med 
En eller opægge ham tilnoget. Sdm. 
Ofte eenstydigt med oſaſt. 

Ølbørsminne, n. og Ølbørsdag, m. 


på 


øgnaft — øra 


en Benævnelfe paa ben fjortende Da 
t Julen (ben de Jamar). NN 
norifta Olborsminne“ er en gammel 
Skik eller Leg, fom beftaaer bert, at 
man gjør et Ønfle med adffillige Ce- 
remonter, bvoriblandt at man briffer 
Ol af en iden Staal og berpaa fafter 
Gfaalen bag fig; kommer Skaalen 
flaaende neb, ba er bet et godt Tegn, 
men bvælver ben, ba er bet flet. — 
Ogfaa t Tell. er en lignende Skik be» 
fjendt og Faldes ber: Elbjorsminne. 
Oprindelſen uvis. 

Øle, f. 1. et Bruushoved, en fom let 
fommer i Bevægelfe. Som. I RY 


Olla. 
Øle, f. 2. (før Odla), en Øgle, Flirbeen 
Lacerta). $Ørt. Sbm. Namd. og 
br. le (EP), t Øfterd. le. G. 
N. edla. Gy. ödla. GSønbdenfjelds 
figes Firfosle og Fjorføsle. 

ølen, f. øfen. — øleft, f. øla 

Ølgjets, m. Damp af Øl. B. Stift 

ølje, f. ylja. — øoljøs, f. miljøs. 

Olkjenga, f. Kjenga. 

ØlFveis, f. 1) Øliyge, Ildebefindende 
efter en Ruus, NHl. og fl. 2) tt 
Glags Galftab, foraarfaget ved ØL- 
drit. Ag. Stift. 

ølla, opfflamme, æages fre ola. 

Ølla, ſ. Ole. — Olmo, ſ. Almoe. 

Ølnæver, ſ. Alvnævr. 

Øloft (aab. 0), m. Øloft, Drik af fogt 
Mal med ØL 

Ølrus, n. Ruus af Oldrik. 

Dort, fee Alroyk og Moe. | 

ølfjur, adj. olſyg, upasfelig efter m 

uus. Heraf Olſykja, f. JIvebefin- 
bende efter en Ruus. Søndre Verg. 


og fl. 

Olſle, f. Opbruusnings Bilbffab, Over- 
ivenhed. Sdm. (fee ølaft). 

Ølfoll, m. og Glfoppa, f. Ollebrod, 
Ol med bræffet Brød. 

Ømne, f. Emne. Ond, f. Nand. 

Ør (aab. 9), n. et Anfald af Svimmel 
bed. Gjelben, f. Orſta. 

Ør, f. fee Dyr. — Gr, m. fee Ore. 

ør, pron. Eder. (Objekt af ,0%). Helg 
(Beffen). Andre Steder: ær. G. N. 
yör. Sy. er. — I Genitiv tildeels: 
ørs og æres. See ellers biffe. 

ør, adj. ſvimmel; f. søren. 

Øra, re Ørffa og Øyra. 

øra (øre), v. n. (€-te), 1) føtmle, bli- 
ve foimmel effer forvirret i Hovedet. 
Jemmelig alm. bog tildeels mindre 
brugeligt end folmra. „ore i Hauer". 
Heraf Dr, vren, Ørfla. — 2) beit, 
paae fom i Soone eller i en fandiers 


øre — Oſing 


løs Tilſtand. (Sjelden). See Drar. 
— 3) rafe i Sygdom, fantafere, tale 
i Vildelſe. Tell. — Sv. yra. G. N. 
ærast, rafe. — If. yra. 

øre, opgrave, grumfes f. øyra. 

øren, adj. 1) ſpimmel, angreben af Ho⸗ 
vedføimmel. Temmelig alm. Nogle 
Steder: ør. (If. føtmrug). — 2 
forvirret i Hovedet, forftyrret; tildeels 
ogſaa: fulb, drukken. B. Stift. I 
Inderoen bedder det oven. (If. Orar). 
Ev. yr. G. N. ærr, gal. — Egentlig 
ftulbe „or“ betybe forvirret, oa „oren“: 
tilbøtelig til Forvirring (af øra). 

a, f. Sands, Opmarkſombed, Ef—⸗ 
tertanfe. Hard. D'e ingjæ Ørefta i 
ban: ban tænfer albrig efter hvad man 
figer ham. Uvis Oprindelfe. 

øreftelaus, adj. tanfeløs, uopmarkſom. 


Hard. 

Ørflaga, f. et Anfalb af Hovedføtmmel. 

ørgamall, adj. meget gammel, ælbgame 
mel. Voſs. (Andre Steder: utgamall, 
elbegamatl). G. N. örgamall. Den 
famme Partifel findes ved flere Ord 
(nemlig ørliten, orſma, orung) og 
ubtales med Jangt (ikke aabent) 9, 
men overgaaer ellers til ur og ær, 
bvilket ogfaa fyarer til G. N. ör. 

Ørjemark, m. Regnorm. Helg. == Raud⸗ 
makk). Bel egentlig Auridemadk (fee 
Aure); bog kunde bet ogfaa høre til 
bet foranførte Yrja. 

ørliten, adj. meget liben, bitte liden. 
Voſs, Hard. Shl. Fell. Hevder ellers: 
uvliten (N. Bera. Helg), ærliten 
(Fr. Stift). G. N. drlitill. — Paa 
nogle Steder figes ogfaa ,ørende liten”, 
ligeſaa: urende, og arende lite. 

ormegta, v. n. vanſmegte. (Sogn, 
Bald.). Eee ormegta. 

ørmertjes, adv. langt afveten, paa 
ufjendte Steder, paa Bilbfpor. Skal 
bruges i Fell. 

ørminnig, adj. glemfom, ſvag af Hue 
fommelfe. Nol. 

Ørn, m. f. og n. en Ørn. Udtales al» 
mindelig med langt o (iffe aabent) og 
meb tybdeligt ,rn”, altfna itte Ønn el» 
fer Ønn (fom man ffulbe vente efter 
Ligheden med andre Ord). G. M. 
örn, m. (Sf. Are). Kjønnet er vat. 
lende, og bet ulminbeltafte er maaftee 
Femininum. — Hertil de fædvanlige 
Gammenfætninger: Grnefjør, f. Or⸗ 
neveng, m. Ørnungje, m. og fl. 

Ørneftav, fee Øyrneftav. 

Orſka, f. 1) Svimmelhed, Hovebfytmmel. 

øndre Berg. Fell. og flere. — 2 


g 
Forvirring, Sandſesloshed. Mere alm. 


) ørflen, adj.= orſtjen. 


g 
) Ping, f. 1) Opæg 


619 


(Af ørs fee øren). Hedder ogſaa Øre» 
fla og fjelbnere: Øra. (GS. yra). 

ør(Pjen, adj. forvirret t Qovedet. Hard. 
SKl. Ellers oren. 

Ørfla, f. Forvirring, Sanbfesløshed. N. 
Berg. og Å. (Af øra). G. N. ærsla. 
Ellers Ørffa. 

SHE. 


ørfmæ, adj. meget fmaa. Hard. og fl. 
Ellers urfmar og mrimm. 

ørte, fre erta vg urta. 

ørung, adj. meget ung, yberft ung. Hed⸗ 
der efleré urung ($elg.) og mrung 
(Tr. Stift.). 

ørvinna, adj. altfor fvær, uoverfomme- 
lig, fom man maa opgives ogſaa flem, 
tjedelia, æraerlig. Hall. Tel. Hevder 
ogfaa ørvint. 

ørvinnas, v. n. tabe Modet, blive Hed 
etter afſtrekket ved adſtillige frugtesløfe 
Forføg. Tell. 

ørvint, flem, ærgerligs f. ørvinna. 

fa (Øie), f. 1) Opbruusning, Over- 
givenbed. 2) et Bruushoved. (MN. 


erg.). 

øfa (oſe), v. a. (ete), opagge, ophid⸗ 
ſe, ſette i Fyr og Flamme; ſaaledes 
baade at gjøre En overordentlig mune 
ter og tillige at opbidfe En til Brede. 
Shl. Sbm. Ørt. Ofteft t Forbindelfe 
med upp; f. Er. Det ha eft han upp: 
de have opægget ham, befnaffet ham 
til Galffab. G. N. æsa, ophidfe. 
(Uden Toivl af Adjektivet „os“, fom 
egentlig betyber heftig eller brufenve). 
— lignende Betydning bruges: ole 
(Å N. Berg), og olla (t NYL). See 
følgende. 

øfaft (øfeft), v. n. (Imp. øftet), brufe 
op, fomme fen fibenffabelig Stemning, 
t Yyr og Flammes ogſaa gjakkes, 
fjafe, ſpoge, gjøre avffillige Optøter. 
Meget bruagl. i Som. G. N. æsast, 
opægaes. I famme Betydning figes i 
Fell. oske, og i N. Berg. slett. 

Oſe, n. Nabning, Munding, ben sverfte 
Deel af en Molle-Rende. Sdm. (Af 


Os, m.). 
ØGfefær, f. Overgivenhed, fremfuſende Ad⸗ 
fæerd; Bildffab, Optøier. N. Berg. 
ØGfefolla, f. Gfefopp, m. et Bruusho. 
ved, overaivent, fremfufendve Mennefte. 
Ogſaa ØGfa, f. Tildeels i B. Stift. 

Øfemøle, n. Opbruusning, ufædvanligt 
efler overgivent Lune. GSdm. 

øfen, adj. opbrufende, heftig, fremfufendes 
ogfaa fuld af Gjæfterte, tilbøtelig til 
overgiven Spog. 

elfe. 2) Opbruusning, 


Bilbflab, Overgivenhed. G. R. æsing. 





Øy! 


øye — OQOyreklaade 


øye, fee oyde, ogia og ogien. 

Øye, f. Dybde. — oyeleg, f. øgjeleg. 

Øyemann, m. Oeboer; |. Oy. 

øyen, f. øgjen og syden. 

øygd, adj. beftaffen med Henfyn til Di⸗ 
nene. 3 Sammenfætning fom ſtoroygd, 
—— o. f. v. G. N. eygdr. Af 

ga. 

Dyg)e, n. Øien i Kortfpil. (Maaftee en 

fterligning af Gtriftfproget). 
øygna, v. a. (€-be), sine, funne fee 
eller opbage t lang JFraftand. B. Stift. 
Hedder paa nogle Steder ygne (aab. 
9). Sy. Ögna. 
naft, forbaufes, f. ognaſt. 
Øying m. Sndbygger af en Øe. Meft i 
ammenfætning, fom Norøying, Sør» 
oying, v. f. 9. If. Dyværing. 

ØyF, m. (Fl. Oykje, r), 1) Øg, Dyr af 
Hefteflægten; Hingft, Hoppe eller Fol 
(altfaa et Navn paa Arten, uden Hen» 
fyn til Kjon eller Aber). Meget brugl. 
t SB. Stift, Gbr. og Å. G. N. eykr, 
pl. eykir. — 2) en Qoppe (i Modfæt- 
ning til Sett). Jnderøen og ved Trond 
bjem. (Ellers Mær). I denne Betyb- 
ning indtreder en Modfætning imellem 
bet grammutiffe og det naturlige Kjøn, 
ligefom ved Ordet Saud. — J Sam» 
menfætning ofteft Oykje; fjelbnere Oyks. 
GSaaledes Gyfjebeite, n. Grasning for 
Hefte. Oykjebyte, n. bet at man bytter 
Hefte. Øykjeemne, n. om et Fol. Oy⸗ 
Fjefar, n. og Øyfjefet, n. Spor af 
Pete Øytjetod (for), n. Binterfoter 
or en Hett. Oykjemagt, f. Heftefraft. 
Øytjeflag, n. Hefterace. Gyfjevære, 
n. lige Verdie med en Het, eller: en 
Pengeum fom man fan fjøbe en Het 
or. B. Stift. (I Sdm. Øyfjevyre) 
— ØGyfsmat, m. en Portion Foder for 
en Heſt. (N. Berg.). 

øyfje, v.a. forøge (= aula). — øyfjes, 
v. n. forøges, formere fig. Indr. 

øyFjelaus, adj. fom iffe har Hett. 

Øyft, f. Stund (—Ikt). Hard. 

and, n. Øeland, en meget ftor De. 

(Sjelben). G. N. eyland. 

ning, m. Sndbygger af Jnderøen, i 

rondhjems Stift. 


O 
Byr, f. (FL Gyra,r), 1) Banke af 


Sand eller Steen i en Elv, Sandbanke 
(= Grande). Ork. (ſedvanlig i Formen 
Ør). Egentlig: opſtyllet Grund; fee 
øyra og Aur. — 2) en Slette eller 
Græsvold ved en Elvemundings en lav 
og ſandig Flade, fom ſtikker noget ud i 
Bandet og fynes at være bannet ved 
Dptyting, Mere alm. og meget bru- 
geligt. G. N. eyrr og eyri. Hertil 


631 


høre mangfoldige Stedsnavne (Øyr, 
Øyr'a, Oyranne). 

Øyra, f. en Dre, en Jordſtyld fom ude 
gjør en Trediedeel af et Spand (fee 

pann) og fvarer omtrentlig til en 
Skylddaler.  Brugl. ved Trondhjem, 
meft i Formen Gre (Ør). G. N. 
eyrir, m. betegner en vis Bægt eller 
Mynt, ogfaa Eienbom. If. Lausøyre 
og Livaure. 

Øyra, n. (FL Gyrur), et Øre. Formen 
er i be nordlige Cane Øyre (tildels 
Øre) og Kjønnet gaaer over til Femi⸗ 
ninum (ei Øyre) å Sfj. Shm. Nom. 
og Ork. (G. N. eyra, öyra, n.). J 
ben beftemte JForm: Øyre (Sondre 
Bera.), Øyra'e (Tell. Vald.), Øyra, 
f. (Edm.). VFleertal boies fædvanlig 
fom JFeminin (Øyrar, Øyro 0. f. 9.). 

N. eyru.  Sammenfætning beels 
Gyre, deels Gyrna (Søndre Berg.), 
Øyene og Orne. G. N. eyrna. (If. 
Auga). — Betyber i Sardeleshed: 1) 
Øre, paa Dyr og Mennefter. 2) Hank, 
Øre paa Kar, Gryber, Kjedler ov. f. 9. 
3) Hjørne, Snip; tfær Kanten paa et 
Fiſtevod. — FJalemaader. Upp i Øye 
runne (pi Øyra): for Ens Øren, i Ens 
Nærværelfe eller Paahor. (Modfat: på 
Bafj'e). Unde Øyra: paa Øret; f. Er. 
leggje ein und Øyra: give En et Øre» 
figen. ,leggje Øyrunne”: flaae Ørene 
neb, fom Tegn paa Brede (ifær om: 
Heſte). reife Øyrunne: fpibfe Ørene, 
blive opmærffom (om Dyr); gjøre fig 
til, bryfte fig (om Menneffer). ha 
tjuffe Øyrur: være ligegyldig, bryde 
fig intet om hvad man hører. 

Øyra, v.a. og n. (e-te), 1) tilbæffe meb 
Gruus eller Sand; ogfaa blande med 
Gruusjord. Sogn. Andre Steder: aura 
(af Aur). — 2) ubgrave eller borte 
ſtylle Grundben, om Bandet i Elvene 
og ved GStrandbredbernes faalebed og 
faa: banne nye Banker, oplægge Dyne 
ger af Sand og Gruus. Tildeels i 
Jr. Stift; — i Ørt. bedder bet øre, 
paa andre Steder aure. (4 PB. Stift: 
gropa). If. Øyr. 

Øyratangje, m. Sand-Rev, fom gaaer 
ub fra en Elvemunding. | 

ØyreblofFa, £ Øreblab; be Fliger fom 
omgive Ørehullet. 

ØyrefiF, m. Ørefigen. Jf. Lørung. 

Dyrehær, n. Haarlof ved Øret. I Søn. 

re Berg. Øyrnahær. 

ØGyrebuva, f. Børnehue; Rundhue med 
Fliger fom gaae ned over Ørene. 

ØyreFlade, m. Orekloe; uegentlig: 
Nysgjerrighed efter at høre noget. 


632 oyrelaus 


øyrelaus, adj. 1) orelos. 2) bebøyet, 
bøy af Støi eller Straal. 

Øyrerot, f. ben inderfte Deel af Øret. 

ØyrefFjæl, f. Øreffjæl, for Kammusling 
(Pecten maximus). Kaldes o ogfag Kje- 
Ein — — dd flal paa nogle GSteder 


—E (aab. Dem . Ørelæp. 

Øyreftav, m. en hoi Stay t et Trakar, 
forfynet med Qant i Enden. I Sm, 
bebber bet Ørneftaw (for Øyrnaftas). 

Øyref ng, m. Øreftifter, et Slags fore 
Inſekter; f. Styng. J Sogn hedder 
bet Gyrnaftyng. 

Øyretot (aab. 0), n. Sufen for Ørene. 
Å. Berg. Ellers Øyre(us og fl 


— Øyværing ED 


ØyreverE, m. Smerte i Ørene 

ØGyring (Dring), E Grundens Adhuling 
eller DOpftoding; f. + Øyra. 

Øyrnafaur, revor. Hard. (If. For 
merne Øyrnahær, Øyrnaftyng). 

Øyrnebein, n. bet flore Been bagvå 
Gjællerne i Fiſtene; Tværbenet imellem 
Nakken og Struben. I Sdm. Grne: 


| 








bein. (Sigt Ørneftav). 
Øys, Jer; ſee auſa. 
Øyftra. I . en ſtor Øfe, en Staal til at 
øje med. N. Derg. Cfjelben) tildeels 
Oyſtr cg Auſtr; i — 
Oytla, ſ. Oydſla. — DET oyde. 
Øyværing, m. Øedoer, (Mobfat 
væring). Helgeland, 


Nettelfer og Tillæg. 


Aſtan. — I Ordet Morafta har bet og- 
ſaa norbenfjelbs Betydningen af en vid 
fb paa Dagen. — I Aftas (ti Xfta): 

t gaaraftes. 

ata, v. a. — Ser fom paa mangfoldige 
andre Steder flulde „G. N.“ fættes 
tftebetfor Isl. 

Agg. — Ogfaa: Had, Uvillte. 

akedera, v. n. accorbere;s ogfan: trætte, 
tytfte. (Fremmedt). 

alda, v. a. gjøre gammel (før Tiden), 
foæfte, paafore en tidlig Alderdom; 
tfær om Sygdomme. Han ha færtt eit 
Mein fo vil alda han. Yttre-Sogn. 
(Den før anførte Betydning forekom⸗ 
mer i Indre⸗Sogn). 

aldre. — Formen aldri burde ſtaae forſt. 

all. — If. olla (fom burde være opfort 
under all). 

alleleis. — Anmarkningen ,afle Leiden- 
ne” bortfalber, ba Formen allelein vel 
rettere forflares fom: alleleid⸗ne (fee 
Leid og ne). Det famme er at anmærte 
ped anderleis, ligefaa afleftade og alle⸗ 


e. 

Un. — Hertil: Alnemal, n. Alnetal, n. 
— I Nordre Berg. gjøres Forſtjel paa 
norſt Aln“ og „Solands An"; ben 
fibfte er bet almindelige Maal, ben 
førfte er noget fortere og anfees fom et 
ældre Maal. 

alt. — 5) faalænge, tmebens. Ger til 
føtes: Kun i JForbindelfe med mæ". 

And. — I fidfte Betybning hedder bet 
paa mange Steder: And, idet man 
tetter fig efter Skriftſproget, faalebes 
at And er Navnet pan en Fugl, o 
Mnd betyder Gjæl. Efter bet gamle 
Sprog flulde begge hedde Ond (Aand). 

anderes, — Vel egentlig andæres. 

Ang, m. er et Ord, fom fynes at betyde 
en fmal Fjord, og forefommer t mange 
Stedsnavne, men er ellers, faavidt vi- 
bes, forældet. Det bruges tildeels og⸗ 
faa i den gamle Form Angr, el. An⸗ 


er, f. Cr. Stavangers dog er bette 
eldbnere. I B. Stift anaer bet over 
til -mng (Brimmng, Gjørmngf'en)s i 
Sdm. ogfaa til -ung (Leitung, Nar⸗ 
ung). — I Ordene Harang, Lettang, 
Havang og fl. fynes ,ang" at være 
blot en Endelfe. Et Adjektiv ang (2: 
trang) forubfættes i Angrome. If. 
angleg. G. N. angr, trang, ſmal. 
ankrommeleg, adj. ulidelig, modbydelig. 
Odalen. (Maaſtee angfræmleg). 
annan. — Det ſidſte Exempel hedder og⸗ 
faa: D'æ mangt t auro lift. (Maaftees 
t auro). Helg. I Stm. D'æ mangt 
aura lift. 
afelera, v. n. fjafe, gjættes (haſelere). 
remmedt Ord. 
Aſk Gre). — G.N. askr. Hertil AfPes 
lauv, n. A(Pefkog, m. — Affefmitl, 
f. en Salve fom tillaves af Aſtetræets 


Satt. 

atall, adj. ſpodſt, tirrenbes ogſ. lem, for» 
træbelig, ulidelig. Smaalebnene. 

atte. — Ogfaa: tilovers; f. Er. D'æ 
ifje fort att'e. — Ordets Betybninger 
ere forlidet ubførtes be kunde ordnes 
ſaaledes: 1) tilbage, efter (paa et Sted); 
ogf tilovers. 2) tilbage til et Sted 
efler til fin forrige Stilling. 3) kl 
Gjengjæld, eller å Stedet tr noget 
andet. 4) til, om en Luftelfe eller Til⸗ 
beæftelfe. 5) atter, paany (= igjen). 
Hertil: upp-atte, til-atte, heimatte, frift 
atte, go' atte, og fl. - 

Auga. — Hertil Jalemaaderne: leggje 
atte Augunne“: luffe SØinene. ,lata 
upp Augunne“: aabne Øinene.  frelve 
um YAugunne": vrænge eller forbreie 
Dinene. ypftire t Auga": fee binanden 
i Øtnene. ,ba Augunne mæ ſeg“: fee 
fig noie omfring, være paapasjelig. 

Auger. — Iſtedetfor , Perca marina” 
fættes Sebastes norvegicus. 

Auke. — Sar vgfaa Betydningen: et 

føtet Stykke, er et (malt eller kile⸗ 


-624 


bannet Stykke fom indſattes i Klæder. 
(Hedbm.). Altfaa: 1) Jorøgelfe. 2) et 
tilføiet Stykke. 3) Yngel o. f. 9. 

Auft, m. ØP. En ældre Form: Auſtr, 

- er fjeldben. G. N. austr. 

avdaga. — Jalemaaden ,D'æ avdaga“ 
betegner fun, at bet fibfte Dagslys i 
Beft er forfvundet, far at Himmelen 
er overalt lige mørt (uden Heniyn til 
Morkets fterre eller mindre Grad). 

Aventas (Aventafi), n. Veilighed til no» 
get. (N. Berg.). Fremmedt Ord. 

mdr. — Den egentlige Form ffal være 
epå eller ida (aab. i). See Tillagget 

” a“. 

end'e (for mber), adv. forend, inden. Dæ 
verte lengje md'e han fjem'e. Svm. 
(fjelben). Mere brugl. i Sfj. t Formen: 
ære. G. N. åör. (If. annaft). 

leggje, v. a. læge et nyt Vag paa, 
fætte ny Eg paa Ører og beslige. 
(Tetl.). If. Mloga. 

Atak. — For „Otak“ er fat: Utaf. 

Avetne, n. fee Ovvatn. 

Bak, n. 2. — Formen „Bakje“ burde 
flrives Bakj'e, for at adffille ben fra 
bet gamle Dativ. Iſtedetfor ,til Ba- 
kes“ fættes: til Baka. 

Bakola. — Ogſaa Bakele. (Øfterd.). 
Basſe, m. Karl; Kammerat. I Sam» 
menfætning fom Billbasfe, Rasbasfe. 

Dæing. — Tilfoies: Ork. 

Dæt. — Navne paa be forffjellige Slags 

. Baade ere: Færing, Kjempefæring, Eri» 
røming, Triroding, GSefsring, Fyring, 
Femfjeipina, Femborina, Seksroring, 
Fjørefar, Attring, ittæring, Tiæring, 
Glagfjeiping, Gambøring, Jendring; 
— Skuta, GSneftja, Ferja, Præam, 
Gitja, Afloy. — Navne paa Baadens 
forffjellige Dele ere: Kjøl, Stamn, Un- 
berftemne, Bor, Binfar, Kjempa, Rip, 
Gfing, Rana, Kne, Knott, Bekk, Rv- 
de, Rom, Sigla, Skut, Fotſtode (Fot- 
ſtova), Tofta, Tilja, Plitt, Kjeip, Toll, 


om Kvæg. 

Beinbrot (aab. 0), n. Beenbrud. 
fre, f. — Skulde forflares: Hjerte» 
musling (Cardium edule). Ogfaa fal» 
det DefrefFjæl, f. 
era, (v. a. 09 n.). — bera fyre feg: 
bruge, bhjælpe fig med. Han heve fo 
lite te fyre feg bera: han har faa lidet 
at gjøre med. — bera til: begynde, 
tomme i Gangs ogfaa hænde, indtræffe, 
føie fig. Dæ fann fnart bera te. (G. 
N. bera til). 





». 
* " ' ho pin? 
* « Mat stp) 
FE 


* 


Bergtzylta. — Det ſyſtematiſte Navn 
forandres til: Labrus rupestris. 

betre. — Formen er iffe faa ganſte ubru- 
gelig, ba bet trondhjemfte ,bett'er" 
egentlig er famme JForm. 

bidja. — Betydningen ordnes faaledes: 
1) bebe, anmode En om noget. 2) 
bybe, indbyde. 3) bybe, befale, paa» 

4) onſte. be vondt, be gv 

6. 5) X. n. tigge, betle. — 
Heraf Bidjing (Being), f. Beden; 
ogfaa Tiggerie. 

Binge, m. et færffilt Rum i VFæbufene; 
ogſaa Modding (egentlig Gjodſel⸗Rum). 
Ved Krifttania. 

Bjella.— Burde maaftee opføres i For⸗ 
men Bjølla. (Ligt Fjøra, Tjøra). 
Dlæfolete. — Forklares: Stifmorsblomf 
(Stytmorblom). B. Stift. 

blidfpent. — Bedre: blid, venlig af 
Naturen eller paa Grund af et mun- 
tert og fornøiet Sind. 

Blodtaꝛg, f. fre Tang. 

bløytaft. — Skulde flaae efter Bløyta. 

Bogna. — Sjak er forandret til Stjal. 
Henviisningen til bette Ord burbe imid⸗ 
lertid utflettes, ba nemlig ,GSkjat", 
efter nærmere Oplysninger, fynes at 
betybe en anden Ting. 

Bol. — If. Legebol, Preftbol, Satrebol. 

bræfennd. — OG. N. brådfenginn. 

Dræf, n. 2. opdrevet Sang og Sogras, 
effer andre opfaftebe Sing paa Strand» 
bredden. (Sjelden). If. Flodabralk. 

GH bruk. 

brmtafa, v. a. aribe plubfelig eller 
voldſomt. (Ejelben). 

Dreidd. — Ogſaa: et Styffe Jet, fom 
bar Vavens hele Bredes en enfelt Bær» 
brede f. Er. i Seil, Læpper og fore 
Kladningsityffer. Ogſaa kaldet Va, 
Stav, Dyft. Betydningen ordnes: 1) 
Brede, Bredhed. 2) VBævbrede. 3) 
Bred, Kant. Undertidben: Give, ifær 
i Salemaaden „i Breidd mæ": jævnfided 
ped. Sy. bredvid. 

Drifing. — G. N. brisingr (et af JU 
dens Navne i Skalda). 

Broktoſk. — Skulde maaſtee egentlig 
bedde Braktoſt (af Brauk, n.). 

Brot. — Ved den tredie Betydning er 
noget glemt. Det ſtulde hedde: 3) 
Skaar, Stump, afbrudt Stykke. (Glas⸗ 
brot, Krusbrot og fl). Ogſaa en for⸗ 
ſlidt eller ſtrobelig Ting. Klokkebrot, 
Stolebrot. (I Spog ſiges ogſaa Kal- 
lebrot og Kieringebrot). 

Brya. — Den hardangerſte Form er 
Bryggja. Paa enkelte Steder ſtal bet 
ogſaa hedde Brydja. 


Dumbfiglar, m. Bomſeiler, Fartøt med 
Bomſeil. 

Bundan. — G. NR. bundin. (Blandt 
Kornets Navne i Sfalda). 

Bunding. — Kan ſimpelthen forklares 
ved: Strikketoi. 

byrja (begynde). 
i Smaalehnene. 

Byte. — Rettere: 1) Bytte, Ombptning; 
ogf. Forandring, Omſtiftelſe. 2) Deling, 
Udſtiftning. 3) Efjel, Grandſeſtjel. 

Dan. — „D'e ftore Dag": det er alle- 
rede meget lyft. (B. Stift). Hogſt m 
Lag: midt pan Tagen. Fyre Dag: 
om Morgenen for Daggry. Mæ Da» 
ajen: ved Dag, om Tagen. — Navne 
paa be forftjellige Tider af Dagen el- 
ler Døgnet ere: Morgon, Citta, Ly- 
fing, Rismal (Uppftamund), Midmor- 
gon (WMbitmund), Mjøltemund, Halv» 
ajengje (= balgæntt te Middags), Do» 
gurmal, Middag el. bogſt Dags Uf- 
tan, Undml, tt (Ett, Non), Mørat- 
tan, Styming, Kveld, Kveldfeta. It. 
Dim. — Navne paa enfelte Etunder i 
Almindelighed ere: Ikt, Stund, Nit, 
Time, Vil, Mund, Wal, Leite. 

dan, adj. bruges ogfaa i Oſterd. og Smaa» 
febnene. Unbertiben i Vetnbninaen: ope 
lagt til noget, Iyiten, bidjig erter noget. 
$Han va fm ban ette dæ. 

Pape. — I Oſterd. Dave, el. Dava. 

Daul(d)jør, f. ufrugtbar eller fraftles 
Jord bhyort intet vorer. (Ag. Stift). 
Ogfaa faldet Dauwmold. 

Tau(d)vatn, n. ftilleftaaende Vand; tfær 
om ruaadbent, ureent Band. 

Dave, Bandpyt; fee Dape. 

denne. — Formen dinne ubtales ogfaa 
meb luft i (ii), men bitte og bisfe al» 
tid med aab. i. 

di. — „fraa bi": fra den Tid af. Alt 
frm bi han fom hær. 

Dogurflætte. — Bedre: et Engſtykke 
fom man fan flaae paa en halv Dag, 
altfan til Davre eller Middag. 

Dokterſkap, m. Lægedom. — doftera, 
v. a. læge, helbrede. (Fremmedt). 

domenera, v. n. larme, buldre; ogfaa 
ſtjende, yppe Klammerie. (Fremmedt). 

Dott. — Uvdførligere: 1) Jot, Viſt, no» 
act at tilftoppe med. 2) en liden Slump 
efler Masfe. 3) en liden Hob, Flok, 
Stiim. Rogle Steder figes Dott og- 
faa om en fløy og ligegolbig Perfon. 

Dotter. — J Forbinbelfe med et Mands⸗ 
navn bliver dette Ord paa Helgeland 
forfortet til ,te”, f. Er. Hanste, for 
Hansdotter. 

Dram, m. en Dram, liden Drif (Bræn- 


— Gr mere brugeligt 


635 


beviin). Udtales overalt fort (fom 
Dramm). If. Eng. dram, fom egentlig 
betyber Dradme (Qvintin). 

drepa. — „drepa ſeg“ bruges ofte i Be» 
tybningen: drukne eller omfomme ved 
Uforſigtigbed (f. Er. ved at reife ud I 
farligt Veir); oaſaa: odelægae fig ved 
Anſtrengelſe; egentlig drabe fin. 

driva. — Ogſaa: ſpadſere, gage frem og 
tilbage. — Ordets Betydninger burde 
være mere ubvitleve, omtrent etter føl. 
gende Plan: 1) v. a. drive, ſtode (f. 
Er. Nagler). 2) fufte, flænge. 3) for- 
brive, bortbrive. 4) frembrive, føre af» 
fteb; tfær: flaave, føre Srælaft. 5) Holde 
t Drift, bruge, f. Er. en Gaard. 6) 
tvinge, fremſtynde; ogfnas plage, an» 
firenge. 7) v.u. brive, fyges ogſ. falde. 
8) flybe afſted; og. fifte ved Drivning. 
9) ſpadſere; ogſ. flatfe om (=refa). 
10) fysle, beftille noget. 

Drunt, m. Fjert. drunta, fjerte. 

drøg, adj. bruges ogfaa eenligt med Be» 
tydnina: iftand til at brage, flært til 
at trekke Læs (om Hefte). Øfterb. 

Duranmtt, f. Dorfarm. Forcfommer i 
de tellemarkiſte Vijer. 

Dvergſtein, m. fre Dvergſmide. 

Dee (Plantenavn). — I ældre Ordſam⸗ 
linger hedder det ogſaa Da og Dare. 

dælen. — Synes fun at være brugeligt 
i Neutrum (bæle), og kunde berfor vel 
egentlig bedde: dbæleg. 

døyva. — Skulde ogſaa betyde: bedove, 
gjøre bev. 

Eiende. — Maaftee egentlig Eigjende. 
Der forefommer et G. N. eigin (blandt 
Kornets Navne i Sfalda), bvilfet maa» 
flee funde ftaae i Forbinvelfe Hermed. 

sign. — G. N. eign. If. Ueiga. 

Eikja. -- Forefommer ogfaa i Ua. Stift. 
I Emaalebnene hedder det Eike. 

im. — „Sim“ er forandret til Sem. 

Eima. — If. JFinff aibme (Naa). 

einka. — Egentlig: mageløs, enefte i fit 
GSlags. 

Einſtoding. — Ogfaa en Særling, En 
fom iffe vil være med Andre. 

Eitreſmog. — Tilfoies: n. 

Elvaſtraum. — Nettere: Strøm i Bane 
bet ved Mundingen af Ely. 

Elvſkot, n. Banker fom opflybes af en 


Ely. 

ømbætte, — Udførligere: 1) Sysfel, 
Arbeide, Betting; tfær Kvægets Røgt. 
(Sjelden). 2) Tilfyn, Opvartning i ct 
Gjæftebud. 3) Embede. 

Etteſleng, m. GEfterfpil, Omkvad i En- 
ben af et Bera. Ogfaa Efterfmæt; 
noget fom fommer uventet efter. 


40 


626 


fagreten. — Kan fimpeltben forflares: 

maatærenbe. 

falera, fire, give efter, give tabt. (Frem⸗ 
mebt). 

$ane, f. Sneehob. Eee Fonn. 

Jarabbet, Fabel, Xventyr. 

arfjenna. — Det anførte Erempel for- 
flares: vi have ingen Aarſag til ut 
falde ham vor Fader. 

Fatl. — Talemaaden, t Fatle“, hvor Fatle 
er en gammel Dativform, kunde vel og- 
faa benføre til Orbet JFetel. (Xigejom 
G. N. katli, af ketill). 

far (med Formerne: fæ, felt, fingje). — 
Den ſidſte Form (Supinum) man ret» 
tes til fengje, i Lighed med de opftil 
lede Supiner af ganga og hanga. Ult- 
faa: fo, fekk, fengje. 

fardd. — Et andet fodd er Partteip af 
fn, v. a. 1. og betyber faaet (= fen» 


gjen). 
ge. — Tilfoies: G. N. fi, JFæ, Gots, 


enge. 
å. — Iſtedetfor Love (p. 93 a, 1) 
fulde fættes: Norges gamle Love. 
Sengo, f. Fangſt, Bytte, Udbytte; ogfaa 
ængbe, et ftort Forraad. Vorefom- 
mer paa enfelte Steder, bog fjelven. 
e. — Skulde adſtilles i to Ord. 
nt. — Den anførte Form Feltjing 
er fun en Jilnærmelfe til Uvtalen, og 
Fune ogfaa ſtrives Feltling eller JFel- 


nå. 
kſera, ærte, brille. (Fremmedt). 

Silla, f. (m. er Fryffeil). — I Sam— 
menfætning med et paafølgendve Ord 
betyber , File” noget ubetydeligt, ufelt 
eller Iumpent; f. Er. Filegamp, en 

daarlig, uduelig Heft. Fillehus, en elen⸗ 
big Hytte. Filleftyftje, et Iumpent Style 
ke. If. Fillearbeid. 


inanfert, n. Spog, Fjas, Giakkerie. 


(B. Stift). Fremmedt. 

Finelſe, n. en Skjonhed, et vakkert Men» 
neſte; ogſaa ſpotviis om En fom gjør 
ſig megen Umage for at anſees ſom 
fmutf og fiin. B. Stift. 

Fiſteſtode, n. Fiſtegrund i Havet. (Sjel⸗ 


en). 
Fiſkeſpeinar, på Stjernebilledet Orion. 
Oftere Fiſtekallar (f. Fiſtekrok). 
a (aab. i). — Tilfoies: I. 
ivel. — Synes egentlig at betyde Frø» 
Ulden eller Fjaderduſtene paa Planter. 
nes Fro. I „Skjotarfivel“ fynes bet 
at betybe et Ror. 
$ivreld. — Hedder ogſaa: Frivil (i 
Oſterd.), og Fryvel (Hedemarken). 
$jellrape, m. (maat Srat paa JFjelbene; 
tfær Dvergebirk. (If. Rape). OG. N. 


fjallrapi (et af Sræernes Navne i Skal⸗ 
a 


fjellvand; rettere: fjellvan. 

Sjetra. — Sftedetfor ,Stavbanb" erStab- 
band opfert. 

gjor. — Sertil Gaardsnavnene Syre 
(aab. 9) af bet gamle Dativ firdi 
Etrives fædvanlig: Forde (rettere Fyr- 


ga. — Hertil Hofteflaga, Nosflaga, 
Gtjelteflaga, Sveiteflagas Iigefaa Berk» 
flaga, Svidflaga 08 . 
linga. — If. Mu a, og Flogge. 
loff, — Findes ogfaa anført fom et 
Plantenaon fra bet Trondhjemſte; faa- 
edes: Skogflokk (Geranium) og Fjel- 
fort (Polemonium). Maaſtee egentlig 
v ua, f. 
fluft. — Skulde flaae foran flufut. 
Sly. — Et andet Fly med uvis Betyd- 
ning forefommer fom Stedsnavn. 
folen. — Maaftee rettere foleg, ba det 
fæbvanlig bruges i Neutrum i Formen 


føle. 
folFeleg. — Ogſaa: fornuftig, beſindig, 
maabeholben. (Egentl. menneftelig). 
Fonn. — I Ag. Stift har bet tildels 
Formen Jane. 
— — Tilfoies: Tr. Stift. 
orkrokt, adj. fororænget eller ford ervet 
ved Krumning, formeget ſammenkrym⸗ 


pet. 

forſetja, v. a. (ſet, ſette), klemme, bringe 
i Knibe, ſoge haardt ind paa. 

forveld, adj. halvkogt. Tell. (hvor Ordet 
forvelle ogſaa bruges). 

forvoren (aab. 0), adj. meget flem, 
reent gal, fom forbheret. 

86836 Fuſtage (Kar). 

ramlengjes. — Bruges ogſaa i Ag. 
Stift og ſynes at være meget ubbredt. 

fra. — piran feg gjort": færbigt, fluttet, 
ophørt; ogſaa: forbi, til Ende. Berg 
Stift og ÅL 

frelfa. — Sftebetfor ,a-a" burde fættes: 
e-te, fom er ben almindeligfte Form. 
Particip: frelft. 
emfie. — Ogfaa om Steder eller Gaar- 
be, fom ligge længft inde t et Dalſtrog; 
faalebes: Fremſte-Gar'en, Fremftedalen 
0. f. v. J Sdm. bar bet tilbeels ben 
befynberlige Form: fremde. 

Srivel, fee Fivreld. 
ofs. — Det gamle fress er ogſaa et 
Navn paa Bjørnen. Hermed fan det 
foranførte Fjellfroſs fammenlignes. 

froek (graadbig). — OG. N. frekr. 

Sræning. — Findes ogfaa anført fom 


Navn paa en Art Slanger. (Gulfræ- 
ning, hos $. Strøm). G. N. fræningr. 
ud. — Bed ben anden Betydning flulde 
tilføtes: G. N. fud. 

fundera, grunde, ponfe paa noget. (Og- 
faa brugeligt i Svenft). 

fus. — Ogſaa: parrelyften, getl. Øfterd. 
Beraf fyfes, v.n. yttre Parredrift, om 


yr. 
fylgjaft. — Imperf. fædvanlig: fylbeft, 
og Supinum fylft (anb. 9). 

Syrebod, n. Rettere f. og n. (Vaflende). 

fyrre. — Ved den ſidſte Betybning funde 
man maaffee tænfe paa G. N. firri (2: 
fjernere). Da Lyden „i“ ſedvanlig over» 
gaaer til „y“ foran r, er bet ikfe umue 
ligt at Begreberne af G. N. fyrri og 
firri kunde blive fammenblanbebe. 

fyfeft, v. n. fee Tillæegget til fus. 

fæl. — Ogfaa: flem, tilbøielig til noget 
ondt; f. Er. han æ fo fæl te drikke. 
Ellers i en Tigegyldig Betybning om 
En fom er vidt breven i en Ving, 
ufædsanlig bygtig eller udholdende o. 
f. 9. I. Gr. fæl te fpringe, te arbeie, 
te eta. 

Fer. — Pax Jar": paa Farde. De va 
myfje pm Far: det var noget reent 
ufædvanligt. 

$æring. — Sar fædvanlig flærf Beto. 
ning paa førfte Stavelfe (Fær'ing). 

førug. — Ofteft ,førig" i Talemaaden: 
rørig ar førig. 

Gald. — If. rm, Trokk, Pal. — IG. 
N. findes gaddr i famme Betydning. 
(Fagrskinna, p. 186). 

galen. — Betybningerne ſtulde maaftee 
rettere orbnes ſaaledes: 1) vilb, rafen- 
de, f. Er. om Storm. 2) gal, affin- 
big. 3) vred. 4) vraya, urigtig 0. ſ. 9. 
fer nogles Mening flal ben egentlige 
Betydning være: forheret. 

Galgje, m. (Fl. Galga), en Galge. 

gamall. — Tilfoies: G. N. gamall. 

ganga. — „ga av feg": faae Endes 
ogſaa faar et vift Udfalb. Dæ gjeng 
av feg: bet faaer Ende, det bliver forbi 
meb ben Jing. Dæ gjeff av feg Ga- 
man'e: ber blev Ende paa Lyftigheden, 
bet var iffe Spøg længere. (N. Berg.). 

Ganſkot. — Om et lignende Ord fee 
fe (ea) jøre fig tilgob tte fi 

gaſe (fea), gjøre fig tilgode, gotte fig. 
(Bed Krifttania). 

GBafi, Gage (Lønning). Fremmedt. 

Bil, (m. 1). — NRettere: Beirfol, Bifol 
0. f. 9. — Veirſol flulde ogfaa fættes 

ped Gidder, Gikk, GIH. 

Givende, n. Gave. I Forbindelfen ,te 
Givendes“: til JForæring, gratis. 


627 


Bjeive, m. Kile, Strimmel, [mal Stump 
af Toi eller Skind; tjær om Overlæde- 
ret i be ſaakaldte Hudſtoe; ogfaa en 
langagtig Plet i Eræ, f. Ex. hvor det 
har begyndt at ruadne. Tell. (If. Bjo- 
re). — Isl. geiri har en lignende Be» 
tybning. 

Gjeftans, n. cn forvanffet Form af Die 
ftance (ligeſom Gjeſtrikt for Diftrift). 

Bjøltjæl. — ,Ovvrffjæl" er indført une- 
ber Oftjæl. 

gløggaft, v. n. blive mere forfigtig eller 
nøiefeende. 

ønua og Gnue henføres til Fnua og 
Knue, ber maa anſees fom ben rigtig- 
fte Form. 

805, — „giva godt”: være venlig og føler 
lig. (Tell.). gjera feg godt: gjøre fig 
tilgode, leve hoit. 

Gods, n. (m. er Sryffeil). MRettere: Gods, 
Barer. Met i Sammenfætning føm 
Tunggods, Bondegods og fl. enligt 
betegner bet iſer Jordegods. G. 
goz. 

Gonn. — 3 Sammenfætning Gannes 
hertil Ganneffav 0. ſ. 9. 

graſera, ſtoie, rumftere. 

Grim, m. et Slags Nøt eller Vandvatte. 
(Rbg.?). 

gripa, adj. — Bel egentlig: fofteligs af 
G. N. gripr (en koſtbar Ting). If. 
eiqna, muna, vyrna. (80 gripa madr, 
en bygtig Mand). 

Grunnſkide (ffjia), f. Grundftolfen une 
ber en Kværn. 

gryvla, v.n. rode, røre op. (Tell.). If. 
Grøyol. 

Gumme. — Den egentlige Form er for» 
mobentlig Gumbe. 

aka, og sgaFeband, fre Hoka. 

søgalvbelg, f. en Dag ber anſees næften 
fom Helligbags tfær om be gamle Hel» 
ligbage, fom i ben fenere Tid ere af» 
ffaffede, faafom Sankt Huns's Dag, 
St. Midels Daa, Trediedagene t de 
tre Hoitider og flere. Nogle Steder 
Rombelg. 

sgalvfpenning, f. haloſpandt Stilling. 
Dæ ftend i Halfpenning, f. Er. om 
et Geverlaas. 

vamar. — Hertil Stedsnavnene Ham» 
re, Hammaren, Hamranne. 

bargnuen. Bedre harfnua. 

barle. — Ogfaa: temmelig. Flær i 
Formen hærle (ved Kriftiansfand). Dæ 
va hærle langt, >: temmelig Iangt. 

barm, adj. — Ubførligere: 1) fortryte- 
lig, vred (om en billig eller vel grun- 
bet Harme); opbragt, indigneret. — 2) 
fuld af Anger, ærgerlig over fin egen 


A0* 


628 


Forfeelfe. Eg æ harm'e tar ba: jeg 
angrer berpaa, ærgrer mig berover. 
- t 


sgarpefFjel, I. Øreftjel, for Kammus- 
ling (Pecten maximus). Skal fore» 
fomme veftenfjelds. 

gaug. — Hertil Stebenavnene Haugje 
(Haue), Haugj'en, Hauganne. 

øgav (n. 2). — Ogſaa: Forhoinina, 
Halfen eller ben forrefte opadboiede 
Deel paa Stier og Slævemeder. Vell. 

Saverkn. — Tilfoies: n. 

dær. — Her mærtes Talemaabderne : 
Kvart eit Hær, >: alt Kvæget. Inkje 
ett Har: ikke et enefte Kreatur. 

bævert. — Betones: hov'rt. 
bei. — Silføies: Som Tilraabsord brue 

ges berimod pan nogle Steder: høy! 
If. hoyſa. 

såetdning. — Synes ogfaa at betyde et 
Barn fom iffe er bøbt. (If. Heiden). 

ertil Heibningsharr. 

geim. — Betydningen Berden (G. N. 
heimr) er etter nyere Underretning ikke 
faa ganffe fjelben. J Sondfjord bru- 
e8 bet ofte i benne Betydning; f. Cr. 

benne Heim'en. I fyndige Heimen 

. ØB. f. v. — JI den almindelige Betyd- 
ning (Boited) bruges bet fom bekjendt 
i mangfoldige Stedsnavne og bliver 
ba ofte forfortet til eim efler em, f. 
Er. Jrandeim, Soleim, Hmeim. Paa 
nogle Steder gaaer bet over til: um 
(om), f. Er. Sørum, for Sydbreim el. 
Sudrheim. 

Zekte, Har fædvanlig luft e (ee). 

sgeldr. — Under benne Form burde For 
faringen af Ordet Hogd være opført. 
— I Aa. Stift udtules bet ogſaa 
Heber (Hal). Foruden Ja. högld 
funde man jævnføre 81. hagldabraud 
(>: Kringle), fom giver et Begreb om 
Jingens Stitfelfe. 

øepne. — GStulde her flrives Heppne. 

berlege (hærle), adv. berligt, ypperligt. 
Hertra adſtilles bet ,hærle", fom er en 
Form af harle og betyber: meget. 

åtte. — I Formen Hata betyber bet 
ogfaa: Svie, Smerte. (Namd.). 

øjarta. — En gammel Form findes i 
Jalemaaden mæ godm Hjartm*”, 2: 
villigt, ned Fornoielſe. Som. (Skul⸗ 
de egentlig bedde: med godo Hjarto). 

ssjulfpif, f. Ege Å Hjul — Eilert). 

sg0l (00). — Hertil Gaarbsnavnene: 
Hole, Holen, Holanne. 

ol (aab. 0), n. (iffe adj. fom er Tryk⸗ 
feil). — G. N. hol. Ge Hols: ind i 
et Hul, t Skjul. 

ola (aab. 0). —- Bed bette Ord ud» 


trykkes det almindeligfte Beareb af en 
Fordybning. Forøvr'gt blive Huulninger 
af en vis Beftaffenbed eller GStørrelfe 
betegnebde ved forffjellige andre Ord 
fom: Doff, Delt, Djuv, GSeila, Gjo- 
te, Glyvre, Gror, Staup, Gil, Stor, 
Kope, Veita, Elofa, Gara og fl. 

sZo-flag, n. Hunkjon. See Filægget 
til Slag. 

gov (aab. 0), n. — Gaardsnavnene 
Hov og Hove henhøre vel forbetmefte 
til et andet Ord, nemlig G. R. hol, 
o: Offerfted, Tempel. 

——— ſee Ljon. 
ud. — Ogſaa en gammel Jordſtyld. 

gundegætt. — Kjønnet (I. rettes til: 
m. (Det er ellers lidt vaklende): 

us. — Navne paa enfelte Hufe ere: 
tun, GStova, Bud, Bur, Matſtova, 
Eldhus, Størhus, Kylna, Turk, Base 
ſtova, Smidja, Stall, Fjos, Flor, 
Lode, Lave, Trav, Sel, SHa, Nauft. 

busvand. — Adſtilles i to Ord: hus 
van, og husvand. 

byrja, fre byrgja. — I Ordet ubyrjen 
forubfættes et andet byrja”, fom ful 
be betyde at agte eller fljøtte om. Det 
funde anfees fom en Overgangeform 
af byrda == G. N. hirda, agte, vogte), 
ligedan fom vyrja for vyrba (G. Å 
virda). If. fjura, i Jillæagene. 

2og0. — I Betydningen: VForheining 
(3) fun bet Betragtes fom Modfætning 
til Hola, og er ſaaledes et Fækesnavn 
for be forffjellige Forhoininger paa 
Jorden, hvilte ellers betegnes ved an 
bre Navne, fom: Haug, Koll, Knatt, 
Berg, Fjells ligeſaa Rabb, Ris, Ninde, 
Sjøl, Nas, Ho, Heid og fl. 

begft. — Den Anmarkning, at he 

atte8” er en feilagtig Form, burde 
ubelabeé, da man nemlig kunde be- 
tragte hiint Udtryk fom et Abdverbium 
„hogſt⸗nattes“, hovilket altfaa bliver li⸗ 
geſag rigtigt fom be Ord: rettſoles, 
Jamfibes, famftunbes og flere. (Gram. 
75). 

beva. (J Betydn. ramme). Foruden 
treffa (føm er et nyt Ord) burde Or 

det ,rmfa" være anført. 

fa, v. n. — Her funde endnu anføres en 
trebie Betydning: mylre, vrimle (eller 
vel egentlig hvirvle omfring). Da der 
gives et Islandſt ida (vrimle), og ben 
Ørfedalffe Dialett har et , bar” med 
famme Betydning, faa er bet temmelig 
ift, at bisfe Ord høre fammen, og at 
Grundformen er ida Caab. i), med re⸗ 
gelmæsfig Overgang: fa (ea), eda, 
ada, mbm. 


Ja, I. — Ogfaa t Svenft: ida. 

tær (for: igjær), fee igær. 

ilſkaſt. — J fidfte Betybuing (= buaſt, 
areibeft) bedder bet oftere: elffaft. 

JImbrefundag. — Maa jævnføres med 
So. yinberdagar, >: Samperduge. Eng. 

- emberday. 

mmderlege, adv. inderlig; ogfna: færde- 
les, faare, meget. F. Er. indere? sæl. 

inderle godt, vondt o. f. 9 

ingjen. — Bed Feminin er 

ga 

innar. — „Innar Å Stovo“ (rettere): 
længere fra Døren, længere ind i 
Stuen. 

Jnnlegg, n. Fattiq-Lægd; ogfaa et 
Læegdslem. Ag. Stift. 

Innreide, m. Indretning; ogſaa: indre 

Rendſtaber eller Organer. 

inn⸗ſlept, indlukket. Af ſleppa. 

iſtende (i ſtende), bruges i ſamme Me— 

ning fom ,ilt ende". (Som.). GS. 


tt. 

Jarle: — Jormen Juke fulde fættes 
orſt. 

jamt. — ,gjamt m ſamt“ bruges ogſaa 
i Aa. Stirt. 

Jerpe. — If. G. N. jarpi (blandt Fug⸗ 
lenavnene i Skalda). 

Jol (m.). — Iblandt Plantenavne i 
Skalda finbes ogſaa: jöll. 
oleveitla. Rettere FJoleveitfla. 

Junſa er Fleertal. Altſaa: på. m. 

fuefo. (for: juft fom), ligefom. B. 
titt 


Kalvekjot, n. 1) Salvefjod. 2) Muft- 
lerne efler Senerne paa den ydre Side 
af Overarmen. (Af. Kalv, 3). flu 
pm Kalvekiot'e: ſlaae En paa Bugfi- 
ben af Armen Chvilfet foruarfager en 
førbigaaende Emerte og Lambhed). 

Kammers, n Kamnter.  Gjremmedt). 

BKanefar, n. et Slagé Toi (Canevas); 
ofteft om Geilbug. B. Stift. 

Kappelæn, m. Kapellan. (B. Stift). 

Kapptak, n. Kappitræbens en Anſtren⸗ 
aelfe eller Styrkeprove, hvori Flere 
kappes med hinanden. 

Filja (faae Kid), fee Kva. 

Kinks, m. en hurtig Bøining eller Drei» 
ning, et GSlæng med Hovedet eller 
Kroppen. 

kinkſe, v. n. vriffe, ſſenge med Kroppen 
efler Hovedet. Ved Kriftiania. — If. 
kinka. 

Kippmaur. — See Tepperot. 

Kjepp. — Er i Almindelighed et Fæl- 
lesnavn paa Sræftammer og GStofte, 
ligefom ogſaa paa Grene eller Kvifte 
af nogen Vyttelfe. Korte Stammer 


glemt: in⸗ 


629 


kaldes ellers: Butt, Kubbe, Brand, 
Strangie, Stoff. Lange og ſmale 
hedde: Renning, Lein, Sprot, Stmna, 
Frode, Nate, Spire, Skate, Rekſtra. 
Fjevjen. — Sunde heflere forflares: trang, 
fnap. Maaſtee eantl. Hergjen, af et 
Berbum fjergfa C(uffnappe), af farg. 
Fjura. — Maaffee en Overgangsform 
af hjura efler hjurba før hyrda G. 
N. hirda, fljøtte om). If. ukjuren og 
Hjuring, famt byrja i FTilægagene. 
kjola. — 3) rettere: iisne, gjennemfjøle; 
om en JFornemmelfe af Stræf eller 


Gyfen. 

Fjøm (fjømt), adj. 1) kommende (fee 
fjem). 2) tilgjengelig. — Efter Hal- 
lager betegner bet ogſaa: tjenlig til 
Sed (om Korn), fom har Kraft til 
at fpire. 

Kjønrøyk, m. Kionrog. 
iøyra. — J de førfte Erempler maa 
bet overfættes ved: ſtikke 

Klakje. — „Spek“ er 
Spak. 

Klungrebjork. — Tilfoies: Gbr. 

— — Ved forſte Betydn. tilfoies: 


Gbr. 

Fnoda. — Iſtedetfor Islandſt hnoda 
ſtulde fættes: G. N. knoda. 

knua, v. a. trykke med Knoerne. — Over⸗ 
fores fra „gnua“. 

Kolla. Foruden de to anførte Betyd⸗ 
ninger gives der ogſaag en tredie, ber 
ligeſom (vpæver imellem begge be for⸗ 
rige. Kola bruges nemlig t Sammen- 
fætning meget hyppig fom Benævnelfe 
paa Menneffer, tfær om Kvindfolkf (li. 
acfom Kopp, om Mandfolk), f. Er. 
Tovekolle, Rasfolle, Oſekolle o. f. 9. 
— Det Øfterdalffe Rulle (Stilfulle, 
Gaæterfulle) bører vel ogfaa hertil, li. 
aefom Svenſt kulla. J Betydningen 
farer Kulle nærmett til , Deia”, hvil. 
fet ogfan bar bet tilfælles med Kola, 
at bet ofte bruges fom et Slags Oge⸗ 
navn effer Sfjældsord, f. Er. Surpe» 
beie, Slarvedeie, og fl. 

Foma. — ,foma mt”, ogfaa: have le» 
gemlig Omgang med; egentlig: komme 
ſammen med, naae, berøre. — „koma 
til ſeg“ er meget brugl. i B. Stift, f. 
Er. Da fjem aldre te ſeg: det kommer 
aldrig til Ubførelfe, man bliver aldrig 
færdig dermed. 

Kopp. — Om Mennefter ligefom Kola. 

Kor (Aftægt). — Flere af Navnene paa 

benne Ting ere paa en Maade hævtede 

i GStriftfproget, nemlig i Dotumenter 

og Betfjendtgjørelfer. Man finder faa- 

ledes t Aviferne: Hold (fra Nordland), 


forandret til 


630 


Kaar (fra Trondhjem og Bergen), Folge 
(fra Gtavanger), Soloug (fra Kri⸗ 
fitansfand) famt Foberaab og Livøre 
(fra Byerne i Ag. Stift). 

korfri (aab. o), adj. fri for at give 
Aftægt. Hedder ogſ. karfri. 

Korme (= Vere). — Svarer til et finſt 
Ord: gurma. 

Korp. — G. N. korpr (efter Skalda). 

Ros (aab. 0). - Vilføtes: f. 

Krabbelur, m. et Slags Dands. 

Brafje. — Den egentlige Betydning er 
formodentlig: Kryb, noget frybende. 
Af frefa. 

Branfelag, n. Gjæftebud fom holdes 
naar en ny Bygning er opført (da ber 
fættes en Krands paa Jaget). Kri- 
fitania. 


 Krume (aab. u), i Talemaaden ,reffje 


Krume”, >: træffe hinanden i Fingrene 
for at prøve Styrke eller fee hvem ber 
længft fan holde Jingrene frumme. 
Som. (Andre Steder: braga Kroh). 
Sf. G. N. krumma, Haand. 

RBrysfing. — Hertil Rrysfingejarn, n. 

ybsjern. 

Kult, m. en liden Hoi eller Tue (= Ko) ; 
oftere: en tykt vg rund Jingeft; om 
Dyr og Mennefter. 

Kunftr. — Fleertal i B. Stift: Kunfre 
og Kunftra. 

fFurera, v. a. læge. (Fremmedt). 

kurvaſt. — Anmærkningen om Slægt- 
ffabet med kverva bortfalber. 

Kuſkjcel. — Burde opføres i Formen 
Ruv(Fjæl (af Kuv >: Bugle). Det 
nyere fyftematiffe Navn er: Cyprina 
islandica. 

Kvarv. — J Stedsnavne findes besu- 
ben et Kvarv (m.), fom ffal betyde en 
Krog eller Binkel, altfaa et Sted, hvor 
Fjorden eller Dalftrøget plubdfelig brei- 
er om til en anden Side. 
hvarf. 


Kveld. — I ſtrengere Forſtand betegner — 


bet Tiden fra Morkningens førfte Ve- 
gyndelſe til henimod Midnat, altfaa 
en Tid, fom er meget lang om Binte» 
ren og meget fort om Sommeren. Det 
er ſaaledes forffjelligt fra Aftan (AEF- 
ta), fom begynber paa en beftemt Tid 
og ffal egentlig betegne ben fidfte Halv» 
beel af Dagen. 

KRvenn. — Forffjellige Navne fom høre 
hertil ere: Kall, Spjeld, Spænel, Sig⸗ 
le, Grøtte, Lur, Jeina, Sko, Stille, 
Skaketein. 

Kvisſun. — Burde være opført i For⸗ 
men Rvitſun (efter Orbet Foitfibet). 

kvoek. — Synes beflægtet med Mekka 


(fom iffe bruges t Diftrittet), og for» 
udfætter ba Formen: Fyefa, 

lama, adj. — Udførligere: 1) beffaffen, 

iffet; ogfaa oplagt til noget, fterit, 
bisponeret. 2) bannet, orbnet, ind» 
tettet; ogſaa anlagt, foranftaltet. 3) 
beftiffet af Stjæbnen, tilſtikket, be- 
fremt. 

Zandnor, m. Nordoft. G. M. land- 
nordr. Jorefommer i B. Stift, men 
fjelben. — Ligeſaa: Zandfyd (Land- 
før), m. Sydoſt. G. N. landsudr. 

langminnug, adj. fom bar god Hukom⸗ 
melfe efler mindes noget i lang Tid. 

Zangfval, f. en Gang langs Bæggene; 
et Galerie. (Sjelden). 

Laupar. — Kunde for Sybeligheds Skyld 
fammentignes med Ringen t en Ubr- 
nøgel. 

SZæve. — Den Inderoiſte Form, Lave, 
er mærfelig, ba man i benne Dialekt 
ffulbe vente enten Lava (for Lave) 
effer ogfaa Lave. 

Lega. — Förmen Zegu er glemt. Cr 
benen i Overgangen er: Legu, Xugu, 
Logo. 

leggja. — „leggje atte" om at lukke en 

vaftue. Heraf attelagd, f. Er. De 
va ban foft m attelagt, >: man bavtre 
baade fogt og luktet Stuen efter Ild⸗ 
ningen. (DB. Stift). 

Leggſpik. — Notagtigere: bet forrefe 
Been t Læggen, ben fremmefte af te 
to Beenpiber i Skinnebenet. (Fibula). 
I Reg. Spjolk. 

Leigd, f. bet ſamme fom Lead. 

Setgebol, fre Legebol. (Forſtjellen imel⸗ 
fem ei og aabent e bliver i enkelte 
Ord utybelig). 

leije. — Denne Endelfe aiver Ordene 
altid en reent abftraft Betydning og 
tjener faaledes fun til at beteane en 
vis ftørre eller mindre Grad af Beftai- 
fenheden. Naar f. Er. Begrebet Rum⸗ 
melighed udtryffes ved Ordene Romd 
og Romleifje, da fan Rømb ogſaa 
betyde Rummet eller bet fom er rum 
meligt, nen Romleikje betegner fun 
en ftorre eller mindre Grad af Rum- 
meligbed. 

Leivsſuvl, f. Suul fom er tilſtrakkelig 
til en Lev Fladbrod. 

lefa. — Sftedbetfor Supinum „lokje“ burde 
Formen: lefje været opftillet. 

gerFjeblom. — Tilfoies: Tell. 

Lekkjehorv, f. en Harv med Led vller 
Gjænger imellem Toarſtokkene. Ya 


Stift. 
lemfter. — Ogfaa i Ag. Stift. 
like. — lite fæl" bruges ogſaa fom et 


enfelt Ord; f. Er. Han æ ein ta bei 
likeſele, >: en af de ligegoldige. 

Øire, f. et Slags Fugl fom opholder 
fig paa Huvet. (Norventjeldö). 

firle. — Bruges pua en egen Maade it 
Talemaader fom følgende: „De litte 
likaſte“: bet bedfte eller taaleligfte af 
flere Sing, fom ellers alle ere baarlige. 
Han æ dæ litle befte ta dei. N. Berg. 

fivande (aab. i). — Gaaer over til: le- 
vendes, levand, lavand. 

Livmus. — Ogſaa ſondenfjelds, bog til⸗ 
deels i Formen: Lemus. 

Ljcadrag, n. et enkelt Hug med Leen; 
ogſaa bet Skaar, fom berved gjøres i 
Grasroden. 

Cod (Nagletog). — Tilfoies: G. N. laud. 
Heraf fan Formen , vo" forklares, i 
Vigbev med Nod for Naud, Brød for 
Braud. 

lutomte., — Skrives: Iutomettl. 

Øyttnan, og nogle Steder: Øyttmann, 
en Forandring af Lieutenant. 

lokja frg. — Ogſaa: forgrenes eller bele 
fig i Bætffes om en Elv. 

Øøn (fort o), m. Ven, Lonnetre. Son⸗ 
denfjelds. — Om G. N. hlynr (i Stal- 
ba) bører hertil, er uvift. 

på. — Ved den førfte Betybning j vn⸗ 
fores: fjøløype og gorløype. — For- 
uden at ,opfoge" betyder det ogfaa at 
ſtege noget lidt eller balvftege. Heraf 
zeypt Brod“, 2: Fladbrod fom er halve 
egt. 

Mannſkap, n. Rettere: m. og n. I de 
to førfte Betypninger er Kjønnet val 
lende, i ben ſidſte er bet altid Neu- 
trum. 

Mairad, f. Forruad af Mad. 

Maur (ſ.?), Engerøvde (Galium boreale), 
en JFarveplante. Skal bruges i Ir. 
Stift. (I Jet. hevder det Mære). 
Maur er formodentlig den forfortede 
Form af Maura (£.) for Modra (anb. 
0), og ſvarer faalebes til Isl. madra, 
acc. mödru. 

Mæl, n. 1. — Her funde tilføtes en 
Henvitening til Maaltidernes Navne i 
følgende Orden: 1) Mbit, Mivmor- 
gon, Morgovær, Fyrdugur, Bi (KI. 
7—8). 2) Dogur (Dugur), Daur- 
mal, Mattid (Kl. 10—11). 3) Åft, 
Oft, Wftusvær, Undml, Non (Kl. 3— 
4). 4) Svelbsvær, Nottvær, Nattvor 
(KI. 8). — Efter en anden og for» 
mobentlig nyere Skik fan Ordenen an- 
gives ſaaledes: Morgonmal (Kl. 8— 
9), Mibbag (12—1), Non (4—5), vg 
Kvelbsmal (8—9). 

Meiſkro. — Den Anmærkning, at bette 


631 


„Ro, er ubefjendt, rettes bertil, at bet er 
ellers ubefjendbt i Diftrittet. If. Mo, I. 
og Ru, m. 

mell, f. Spor eller Stribe i Sneen, tær 
efter Eier og Slader. (= tam, Et- 
fje). Bed Kriftiania. 

merfja. — Ogſaa: ſaare, frible, ribfe 
faa at ber vier fig Saar efter. Tei 
bhadde mert han: be bande faaret Ham. 

Migje. — Har egentlig aabent i, bvilket 
ifær vifer fig t Fleertal (Miqa). Eental 
gaaer over til Mega og Mega (Ug. 
Stift). 

minft. — Dæ mmtte no minft vera: bet 
utde man bog ibetmindfte vente. B. 
Stift. 

Mor, n. — Sf. G. N. mord, om en flor 
Mangde. 

Moreld. — Ogſaa G. N. möru-eldr, 
i Anmarkningerne til Skalda. 

Muſtar (aab. u), m. Sennep. (Skal 
bruges i Kr. Stift). Eng. musterd. ' 

mute, f. myte, nedenfor. 

Mylike, f. et Slags fed Oſt = Myke, 
Gumme). Ag. Etift. (I GO. N. fore» 
fommer ci mylska eller milska, fom 
fynes at betyde noget lignende). 

myte, v. n. (t-te), felde Fjær, om Fug- 
lene. Brual. føndenfjelba. I ælbre Skrif⸗ 
ter anføres ogfaa mute i denne Be- 
tybning. (Leem, Hallager). G. N. muta. 
Heraf Myting, f. Jjærfældning. 

Moærtegildring, f. underlige Paafunb, 
Fjas, unodig Streben. Sdm. 

narva. — Bruges, ligeføm bry, om at 
plage En med at tale om noget, fom 
ban iffe ønffede omtalt, f. Er. en Gif- 
termaalsplan. 

natta, v. n. rapſe, fnappe noget til fig. 

Hattfoxve. — I Betydningen Løvetand 
maa bet jævnføres meb be andre Navne 
paa benne Plante: Gullbokte, Gullbauk, 
Bivel, Kveidivæve, Leffjeblom, Kappe- 
auv. 

næmen. — Skal vel egentlig hedde no 
men (aab. 0) og betyde: greben eller 
betagen, af G. N. nema, tage. 

nita. — Findes ogfaa i G. N. hnita, 
ſtode, ftiffe. 

Vorin. — Da Ordet er Egennavn, burde 
bet benfættes fom Sillæg til „norſt“. 
norrøn. — I Betydningen „norſt“ ſtal 
bet for fort Tid fiben have været bru- 

geligt i Nordlandene, og bruges maaffee 
endnu. Iſaafald ffulbe Vorfaringen 
lyde: 1) nordlig, fom fommer norden» 
fra. 2) norff. G. N. norrænn. 
næma, v. n. — Svarer til ben ene Be- 
tydpning af tafa, og maa jævnføres 
med G. N. nema (vem, namn) 2: tage. 


J 


632 


Beflægtebe ere altfaa: namen, Nam 
(Snjonmm) og næm (eenstydigt med 


toi). 

Ogje. — Bigtigt fom Stamord til ogja, 
øgjen og øgjeleg. Synes at mangle i 
G. N. hvor det ſtulde hedde ögi. 

OL, eller Ola, f. en Rem. (G. N. 6). 
Forubfættes i Ordene Bafola, Olreip 
og Oltaum, men fynes ikke ellers at 
være i Brug. I de anførte Ord findes 
besuben en befynderlig Omverling ar 
Qydene I og r, faa at man let funde 
anfee GStamorbet for at være Øra. 
Ordet Oltaumar bliver ogfan i Aviferne 
firevet „Oretommer“. If. Olring. 

ollæ. — Barde henføres til all. . 

Olring, m. fee Ora (nedenfor). 

omnbafa, adj. baget i Con. 

Øra. — Den Jernring i Sælen, hvori 
„Oren“ fæftes, kaldes i Øfterbalen Ol⸗ 
ring. Andre Steder: Selering. 

'ovna. — Bel egentlig: blive forvirret 
efter ſandſeslos; af oren. 

os. Som Grundbeareb antages: hidſig, 
brufende, beftig. If. øfa. 

Ottefugl, m. En fom er tidlig oppe; 
egentlig: en Jug! fom fynger tidlig om 

torgenen. Ag. Stift og fl. 

Pasfafi, m. Handelſe, Filbragelfes ogſ. 
Hittorie. Egentlig Pasfage. GFranfH). 

Pasſeneer, m. Medrølger (Pasjageer). 
Maaſkee efter det Eng. passenger. 

Pankaſt. — Ogfaa: Spil, nemlig om en 
vis beftemt Sing, fom ſtal tilfulde ven, 
ber vinder Spillet. Tr. Stift og fl. 

prima. — Ogfaa: gjøre noget blot for 
et Sons Skyld, tagttage vidfe Vedtæg⸗ 
ter eller Ceremonier, fom i Grunden ere 
ufornødne. 

prud (pru), adj. ſmuk, ffjøn. (G. N. 
priör). Anfores af Hallager, men fy- 
nes at være forældet. 

Rabb. — Kunde ogfaa forffares: en hoi 
og tør Banke, en langagtig H0i. San 
ledes ogfaa om de høte Lolde imellem 
Gfrederne paa en Fieldſide. 

ram (adj. 2.). — I Sammenfætning fan 
bet forflares: ftærk, ftridig, haardnak— 
fet. Hertil: dulram (Tell), bugram 
($elg.), feftram (Svm.). Ogfaa: 
nem til at træfe noget. (Hoggram, 
orram). 

RasFolla, f. og Raſekopp, m. om uro» 
lige og overgivne Menneffer. Mere 
brugl. end bet anførte Nasbusje. 

Ra, f. 2. — Betydningen Etang findes 
tybeligit i Ordet JFløyterm, 

Amdnjær (Nagjær), f. Raadflagning. 
(G. N. rådagerd). Ogfaa: Raad imod 
en Sygdom eller Stade. Rordenfjelba. 

i 


/ 


ræmdlaus. — Bedre: ubehjælpelig, tom 
forfømmer at tage be nødvendige Vor- 
boldsregler, eller fom mangler Driftig- 
bed og Nandsnærværelfe til at ubreve 
fig af en Bunffelighed. 

Xænd. (2). — Forholdet imellem Rand 
og Randas er det famme føm ved Hand 
og Handabaf, Strmnd og Strandlide, 
m. fl. Det førfte grunder fig paa Ro- 
minativeté gamle Form (rond), bet 
fibfte pan Genitivets (randar). 

rea. — Iſtedetfor Supinum ,rofje” burde 
refje opftifles. 

Refling. — Sadvanlig med Tukt e. 

Rement (forvanftet Form af Remebtum), 
Redſtab, Varktoi. (MN. Berg.). 

Rennefille, f. omftreifende Perfon, Dug- 
driver. Ag. Stift. 

retteceva, v. a. Iæage tilrette, bringe i 

Orden. (Forvanfet Form). 

ria. — Den gamle Betydning: nytte, 
eller binde, forubfættes i bet afledede: 

ibe 


Ride. 

Rør. — Grundfermen „Ridr“ laber fig 
flutte af JFormerne Rir og Ri. (De 
øvrige ere Afledninger). — 

KXunn. — Større Gamlinger af Trær 
hedde: Kjørr, Kjerre, Byffje, Ljos, Ruf, 
$olt, Skog, Mork. 

ruſkut (ruffette), adj. 
ruffjen. 

ruva. — J lignende Betydning bruge 
tife, ffolle og flrøyve. 

Xyne, (n.). J Jalemaaden ,D'æ bere 
i Ryne en i Syne“, 2: bet er bedre 
end vet feer ud til at være. Brugl. ved 
Kriſtiania. — If. Røyne. 

røfja. — Particip: røft; f. Er. De fu 
vore ette⸗rokt: Sagen burde være nør 
underſogt. 

royta. Bruges ogſaa i Betydn. falde 
Haar, gjøre Haarſtifte. (Ag. Stift). 
If. reka. 

Salveet, m. Serviet. Hermed jævnføres 
Formen ,upfalvere" for obfervere. 

am. — Kan betragtes fom et gammelt 
Adjektiv, ber bruges eenligt i ben be⸗ 
femte Form (fame), men effers Fun 
fom en Endelfe, ber deels betyber: ved. 
varende, eens, lige Gjf. famt, fams), 
deels: pasfende for eller hørende til en 
Fing (jf. fama). 

fams. — Burde angives fom et Adver- 
bium, bannet af bet foranførte fam. 

Sægidn. — J Shl. hevde rdet Solgjida 
og Solgjitl. 

Segl. — Forftjellige Ting, fom høre here 
til ere: Skaut, Vif, Klo, Kabbe, Priar, 
Handfyfte, Rx, Rakkje, Bras, Penta, 
Aſtjone. 


det ſamme ſom 


Seid. — FVilføtes: OG. N. seidr. 

feinført, adj. feen til at gaae, fom be- 
væger Fodderne langfomt. 

Setearbeid, n. Arbeide fom man udfo⸗ 
rer fibbende. (Modfat Svivarbeid). I 
Fett. Setuarbei. 

finjen. — Gifter Formen filen (i) tilføtes 
Fleertal figne (aud. 1). 

fitja. — Formen fita er befvemmere og 
t Grunden ligeſaa rigtig. 

fjær, v. åa. — Der forefommer ogſaa et 
andet Imperativ, fom bedder fe eller 
fi (aab. i), og bruges i bet Tilfælde, 
at man byder efler ræffer En noget, 
fær i Forbindelſen ,fe bær" og „ſe no“. 

fjøa. — Safaa beffaffent med Henfyn til 
Farvardet. Hertil romfjøn, trungfjøa, 
barfjøn. 

ſkaka. — GSupinum hevder ogfaa FVikje 
(ſtjikje, aab. i). N. Bera. og fl. 

Skarefore. — YVorflaringen er ufulde 
ftændig og burde lyde faalebes: bet 
Føre, fom indtræffer, naar Sneen fry- 
fer til, efterat ben har været gjennem- 
bløbnet af Regn. eller Toveir. 

Skil, n. — Kjønnet burde anføres: n. 
og f., ba bet er vaklende. 

flilja. — Vetybningerne burde ordnes 
ſaaledes: 1) fitte, adſtille. 2) ſtjelne, 
fee, Hjendbe fra binanden. 3) beftemme, 
afgjøre en Saa. (Sjelden). Iſar flifte 
efler teftamentere fit G0bå. (Fav). See 
flila. 4) uperfonligt: være til Forftjil, 
gjøre Forſtjel; f. Er. D'æ lite fom ſtil'e. 

afaa med ,feg" i Betybn. komme an 

paa. 5) med et Dativ: angaae, ved» 


fomme. (3 vette Filfælbe ganer det ikke - 


over til ffylje). 

Gøtilsmun, m. Forſtjel. (Sjelden). 

Søfiva. — I B. Stift har bet aabent 
i, andre Steder lukt i. Det fynes ikke 
at gaage over til Sfjeou eller Skjuvu. 

Skjak. — Forklaringen over dette Ord 
er maaffee for en Deel urigtig. Erter 
Gunnerus (Flora norvagica) er Stjaf 
et Slags Ufrud, nemlig ven Græsurt 
fom i Danmarf falbes Svingel eller 
Heiregres (Lolium temulentum). 

fljangle, v. n. rave, vakle. Brugl. ved 
Krifttania. 

SFjeling. — Sar: ftærf Betoning paa 
Forſtavelſen. 

Skjold, n. rettes til m. Kjønnet er imid- 
lertid vaklende, ba Ordet fjelden bruges. 

ſtolle, v. n. flrøffe, rage op, fee fort ub, 
efler optage meget Rum. (= ruva). 
Brugl. ved Krifttania. 

Skorſtein (aab. o), m. Sforfteen. I B. 
Stift betegner bet fun Skorſteenspibe, 
itte Ildſtedet. 


633 


ſkryp, udroi (= ſtryv). Ogfaa i Øfterd. 
G. N. skrjupr, ſtrobelig. (J Merlins- 
spå). Gtuaer vel ogfua i Forbindelſe 
med ,flrøpeleg”, fom, faavidt erindres, 
paa nogle Steder hedder ffrypeleg. 

Skroling, m. en Staftel, liden og kraft⸗ 
leg Jingeft. (Ag. Stift). G. N. skræ- 
ingr. 

ſkroyve, v. n. ſtrolle, fee fort ub (= 
ruva). Sbm. — Kan jævnføres med 
ſtryo (udroi) og Skrau (Stum). 

ſkylja. — Et andet ſtylje er en Form af 
ſtilja, og betyder: frille, ſtjelne. 

ſkynug. — Rettere: 3) billig, ſtaanſom, 
mild, fom ikke venter for meget af An⸗ 
bre; egentlig: fornuftig eller klog not 
til at bedømme Andres Kræfter og Let- 
lighed rigtigt. 

Slag, un. 1. Betyber ogfaa: Opflag, no» 
get fom flaaes op efler ffybes ned; 
faalebes tfær om et Slags Bandbord 
paa en Baad (ogſaa falbet Slagbor). 
St. Slagkieiping. 

Slag, n. 2. Betyber ogſaa: Kjøn (sex- 
us), og er, ſaavidt vides, ben enefte 
Benævnelfe for bette Begreb. Hertil 
bører Jalemaaderne ,han ta Slag" 
(af Hanfjøn) og „ho ta Slag“ (af 
$Hunfjen). Meget brugl. nordenfjelbs 
og flere Steder. Kan af Slag" er 
ogfaa brugt i Skriftiproget af P. Dafé 
og flere. 

fletta, v. a. (Mange, fafte). Formerne 
ſtulde angives: e-e (iffe a-a). 

Smidja. — Smiefang, n. Smede⸗Vark⸗ 
toi; oafan Jern og Stanl til Smede» 
arbeide. 

Smeælina. — G. N. smælingr forefom- 
mer i Skalda i Betydn. GSnier. 

ſnart, adv. — Ogſaa: let, lettelig. F. 
Cr. De fann fnart benda. 

Gneffja, I. 1) Snekke, lidet Fartøt. 
Veſtenfjelds (fjelben). 2) en Voørfels. 
baad. Gøndenfjelda, tilbeels i Formen 
Snekke. 

Snerkje. — Ogſaa ved Kriſtiania i For⸗ 
men Snerk. 

ſoframt, adv. ſaafremt. 

Solgidn (giidd'n), f. fre Sagidn. 

Solgil. — Bedre: Veirſol, Biſol o. ſ. 9. 

Spikkje. — G. N. spiki er et Fugle— 
navn i Skalda. 

ſprikja. — Ogſaa om Menneſter: ſprade, 
ſpanke, eller egentlig: gjøre fig ſtor og 
bred, fætte Armene eller Fodderne vidt 
ub fra binanden. Han gjeng m fprifjer. 


Fell. og fl. 

fpringa (lobe). — Er itte ganfte alm. 
i Ag. Stift, ba man her oftere figer 
flyge (fee fljuga). 


634 


Sprot (aab. 0), n. em Stangs tja om 
be Stænger fom bruges ved Ubjætning 
af Fiffegarn. Øfterd. 

ſta v. n. rave, vakle. (Valders). 

Standar. — Hevder ogfaa Uppftandar. 

Star, — Bruges ogfaa i Ag. Stift og 
er altfaa meget ubbredt. 

Stjerna. — I den beftemte Form be» 
tegner bet ffær ben faafaldte Dagftjerne 
effer Bagnitjerne (Arcturus). F. Er. 


Stjernm æ i Mibmorgmftad. (Nordre 


Berg.) 

Storbok, f. Bibel. Sov bæ ſtend i Sto- 
rebokjenne, >: føm bet hedder Å Bibe- 
len. (N. Berg.). 

ftorfelt. — Ogſaa: voldſom, uforfigtig, 
fom ikke holder Maade. 

ſtrika. — Ogſaa ftoppe eller holde imod, 
ftandfe JFarten, tfær paa Skier eller 
Kjælfer; ligefaa om noget fom fribler 
efler hænger i Grunden, f. Er. fet Læs. 

Stryfbonn. — Er her fun anført i Fleer- 
tal. Gental hedder Stykbadn, Sjufbæn, 
GStyban ov. f. 9. 

flyr. — Burde opftilles i følgende Form: 
fyr, aab. 9 (for ſtyrd), adj. ſtiv o. ſ. v. 

Styre, n. — Hertil Stryrelykfja, f. 
Krog eller Gjænge i Kjølen til at fæ- 
fe Roret i. Sryrefpyta, f. en Hage I 
Roret fom falder ind t Lokken eller 
Gjænget. Styrevol, fom anført. 

GStøde, n. f. besuben: Garſtode, 
Kofftøbe; ligeſaa Manſtode, Harſtode. 

Suml, n. Solerie, Tummel, Travlhed 
paa ubeleilige Tider, iſer om Natten. 
Aa. Stift. 

fumle, v. n. føle, tumle, være længe 
oppe (rota, rjona). Ag. Stift. 

ſvenſk. — Bed Navnet ,Sverit" ſtulde 
tilføtes, at bet ubtales med aabent e. 

foiva. — De fidfte Betydninger ſtulde 
avftilles noiere. — 3) foæve, flagre, 
flyve omfring, G. N. svifa. — 4) om 
Mennefter: løbe, flatfe, fireife om. — 
5) paafomme, falbe ind, fomme plud- 
felig effer paa en uforflarlig Maade; 
om Tanker og Fornemmelfer, ogfaa om 
Sygbomme. 

Sær, et Ord fom forefommer meget byp- 
pig i Stedsnavne, f. Er. Miat, Mr- 
fæt, Søfæt o. f. 9. Skrives I G. N. 
setr, og anfees af Nogle fom eensty- 
digt med Satr, men har viftnof en 
anden Betydning, nemlig Bofted, eller 
egentlig Bofættelfe, Nedfættelfe. 

føyre (forøde). — Tilfoies: Stm. 

Takt, n. 1. — HForffjellige Navne, fom 
pøre hertil, ere: Rot, Roſt (Rauft), 
Nov, Ræve, Raft, Ms, Sperra, Trod, 


Bruntrode, Vindſtjeid, Mone, Torvol, 
Ufs, Evil, Utrefte. 

Taugdans, m. et Slags langfom Dands. 
(Tell.). See taug. 

tegja. — Imperativets alminbeligfte Form 
pnes at være ti, og bernæft tig. 3 
NBL og fl. hedder bet tet (for tegie); 
i Svm.: ti (Eental) og reie (Fleer- 
ta). G. N. pegi (altfaa forftjelligt 
fra Jmperativet seg, af segja). 

Teifte. — JFornden Jsl. teista findes og 
faa et ,peisti" blandt Fuglenavnene i 
Skalda. 

Telg, m. en vis Plante. (Indre⸗Sogn). 
Formodentlig ben ſamme, fom i Nord. 
landene kaldes Tilg (ifølge Gunnerus), 
nemlig et Slags Bregne, (Osmunda 
Struthiopteris). 

relgie. — I Nedre Je. betybder bet og 
aa: tilffjære med Kniv. Paa nogle 
Steder ønaer bet over til togje. 

Teltebud. — I Ir. Etift: Teltbur, n. 

Temperdag, m Ovatemberdaa. 

tendra (at naae). — Den anførte Be—⸗ 
tybning er neppe ben egentlige, men 
Ordet fynes blot at forefomme i ben 
anførte Talemaade. 

Tindvid. — I Trondbj. Stift ſtal bet 
betegne et andet Slags Tra, nemlig 
Tidſe eller Pigtorn (Hippophae rham- 
noides). 

Ting (m.). — Her markes Udtrykket fore 
Jing", 2: betydelig, færdeles, ret me- 

et. Bruges i B. Stift fom et Avver- 

ium, f. Er. Han fjenve feg fore Sina. 
Ligeſaa; ,arove Ting“, 2: frygteligt, 
forſtrækkeligt. 

titra (tittre, aab. i), v. n. bave, ſtjelve. 
(Sjelden). G. N. titra. T. zittern. 

To, 1. 2. — Hertil Linto, Hampeto; oa 
Ullto, Litato og fl. — En anden Ve- 
tybning forubfættes i Havto. 

tonera, ſtoie, larme, ſtjende. Nogle Et. 
tornere. (Fremmedt). 

Torebygg, m. Himmelkorn, et eget Slags 


yg. 

traktera. — Ligeſaa Traktamente, |. 
Beværtning. (Fremmede Ord). 

Tram (Tram'en), et Navn paa Fandern. 
Skal forefomme norbenfjelbå. 

Tre. — Her funde henvifes til Navnet 
paa be enkelte Dele af et Iræ, fom: 
Ima, Rot, Stuv, Stomn, Legg, Topp, 
Stat, Grein, Kvift, Sveig, Snar; 
Lauv, Bar, Kumar, Kogla, Kangel. 

Tufs, m. — Egentlig En fom fun for 
føger adſtilligt men ifte udretter fort. 
Af turfa 


Tull. — Den Anmarkning, at Betybnin- 
gen „Krolle“ er fjeldben, ber udelades, 


ba benne Betydning forefommer ofte 
i B. og Ag. Stift. 

Tvifrof, m. en dobbelt Krog eller Hage. 

tvifynt, adj. tvivlfom, toetybig, fom feer 
ub baade til bet ene og bet andet. 
(Sjelden). 

Tvitak, n. — Ogſaa en dobbelt Lukt i 
Sang eller Mufif. (Balders). 

tøvra (tove). Bruges ogfaa i Ag. Stift 
og fan antees fom almindeligt. 

ufager, adj. hæslig. I Svm. ofair'e. 
Dei æ he ofaire te fjor: o: de fer 
ganffe vaffert ud. 

Umenne, n. udueligt Mennefte. (Sjel- 
ben). $08 Hallager: Omænne. 

Urmark, f. Udmarfer, Græsgange eller 
utnbbæanet Jord. 

vanda. Det er formodentlig bette Ord, 
fom er anvendt af Solberg i P, Paars 
(2ben Bog, 3die Sang). » 
Mad hun et tilførn havde vandet“. 

Vare. — Formen Bara fynes at være 
meft brugelig foran en Konfonant (fom 
t Baravott). Dette fortrinlige Ord ev 
ubentvivt brugeligt t langt flere Til 
fældbe, end fom her ere anførte. — J det 
Ny⸗Islandſte bruges vara paa famme 


635 


Maade, f. Er. vara-albingismadr (Suy- 
pleant til Althinget), vara-uppåstunga 
(fubfidbtært JForflag). 

Deg. — Heile Begjen: den hele Bet; og⸗ 
faa beelt igjennem, overalt, lige til 


Enden. 

Veke (Bita?), f. en Linie et Bers (= 
Bend). Balders, Findes ogſaa i Øfter- 
balen i Formen Vet, n. 

Dind. — Blandt Vindenes færegne Navne 
markes: Noravind, Lanbnøring, Lanb- 
sind, Landfynning, Synnavind, Utfyn- 
ning, Uttavind, Utnøring. (DB. Stift). 
Binde fom indtræffe regelmasſigt under 
et vift Barmeforholb, ere Havgula el. 
Utrøna (fra Havet), Snoa og Skjelle 
(fra Landet). 

vora (el. sola, med tykt ND, adj. forſik⸗ 
fret, agfureret; om Gods. Skal fore» 
fomme t Jr. Stift. (Den oprindelige 
Form er formodentlig: vorba). 

vælgjærfam, adj. gobgjørende, gavmild, 
gjæfttri. B. Stift. 

ættletde (ættleia), v. a. (£- be), adop⸗ 
tere, lyſe Kuld og Kjøn. (Anført af 
Hallager, og ffal forefomme ved Ber- 
gen). G. N. ættleida. 


Fortegnelſe 


over endeel Ord, fom findes i ældre Ordſamlinger, og ſom 
mangle i denne Samling. 


De fleſte af disfe Ord findes i Hallager8 norſte Ordſamling. Nogle faa ere tilføiede efter andre Ski 

ter, faafom Nordlandö Deftrivelfe af Bever Daſs, Leem's lappiſte Nomenclator (bvori ber anforå 

mange norffe Ord), og en gammel flreven Ordſamling fra Hedemarken og SØfterbalen. — De anfert 
her til nærmere Efterſporgſel, ba mange af dem ſynes at være gaarde af Drug. 


Aldær, et frugtbart Nar. (Efter Prim» enkjelege (æntjele), overmaade. 
ftaven i Jenfens Glofebog, fra Sfj.). færyeleg, morfom, løierlig. Ag. 


Amæfe, en Muage. (P. Daſs). fengte, fumle, flrabe fammen. 
Andbeim, ben anden Berben. fjæra, fiiffeligt, pasfende. (Sjenfen). 
angvælen, utaalmodig. Fra Fell. $jærald, Arv. (Ordſaml. fra Hedm.). 
Anring, Sernplade paa Slader. $08 Hallager: Sjeril, Formynderſtab; 
auen, 400, bray. og Fjerilsmann, JFormynder. 
auet, beftiftet af Stjæbnen. G. N. audit. Fjorhane, Tiur. (Leem). 
(Ordfaml. fra Hedm.). Slange, en Skovſtrækning. Ya. 
aumleg, ufel, ffrøbelig. (908 Hallager: SJorfFjepne, uteerligt Mennefte. B. Stift. 
omli). Fra Ag. Stift. (G. N. skepna, Efabning). 
ærfære, meget ønfindtlig. Ag. frambærleg, mandig, briftig. 
bjuga, bøte, frumme. Foelſke, Frygt, Skrak. 
blæde (blære), hugge Lov. Gadd, fortorrede Treer (= Gjedde). 
Brimul (Bromul), Hvalros. (Leem). gildre, beſtraale, forgylde; om Solen. 
Brurli(d), Brudefolge. Ag. gjella (giedle), ſtrige. (Leem). 
Buſlo, Gangſti for Kvæget. Gje, nyfalden Snee. 
Buſtdyvel, Pindſviin. Ag. St. gjøne, narre. (Fra Gbr.). Bel egentlig 
Dagſet, Morftning. gynne. G. N. ginna. 
va, Art, Natur. (Jenfen). ønoæfe, fljende. Aa. Stift. 
Das, Gjenflin, Glands af Solens Efin Goll (Godl), Skrig. (Leem). 
pas Band eller Glas. grannebæv, fliftelig imob fine Naboer. 
dega, did, berhen. (Leem). (P. Dafs). 
Doe, Svoger. (FJenfen). Bra, indaroet Had. — Ag. Stift. 
Dunne, et Slags And. DB. Stift. bage, finde Behag i. 
Egd, Spætmeife (Fugl. happe, fljende, fnurre. 
etnvitug, eenfoldig.. vgeimfynne, Længfel efter Hjemmet. 
einyrFjen, fom arbeider alene. gelm, Stang til at hænge Lampen paa. 


sEngtiting, Grashoppe. Fra B. Stift. 





sgusbrei (Husfrøye?), Madmoder. 

Ile, Lobet t Ploven. 

jamka (jæmte), jæsne. 

Kalfare, Jaget paa Fahuſe. 

Kate, Udvært pan ETræer. 

Fjætall, faad, overgiven. Ag. 

Knott, Standsning i Bærten. 

Kovan (K.moan), Stjødehund. — If. G. 
N. kofan. (MN. g. Love, I, 234). 

Kvar, el. Kvar, Høvede Træer. 

Kvarlega (Qværleie), Sygelete. 

Kvarfeta (Qværfæte), Stilefibben. 

kvinſk, foinbefjær. 

kviug (fyibug?), met. 

læge, famle flybende Træ. Ag. 

lataſt (Imtes), bøe, drukne. 

Zei (før Leid?), Leilighed. 

Zettve, Nattelete for Kvæg. 

Zumbe, et Slags Sofugl. 

Mægenaut, den fom har Ens Kones 
Goøfter til Agte. Fell. 

metde (meie), lemlæfte, give et fort Saar. 
(Leem, p. 431). G. N. meida. 

Meongs (Midjungs?), mibbelmaadig. 

NMolfor, Bregner. (Gunnerus). 

Muru, Sommerflud paa Fræer. 

Moye, en Ring omkring Solen. Ligefaa 
GSolmøye. — Aa. 

nuv, but, ftump. 

Ovtru, Overtro. 

Rape, en Urt EE Krakefro). 

Re, et Par Neg eller Kornbaand. 

Rekor(d), Spotteglofer. 

Rofjæring, Barfelfone. Smaalehnene. 

Rugge, Stindbfæld. (Leem). 


B. Stift. 


637 


Samvwit (-vet), Fornuft, Korftand. (Ord⸗ 
jamt. fra Hedm. Ogfaa 408 Leem). 
St, et Sted hvor man fiffer. — Ag. 

fjale (ſtjala?), holde fig Iyftig. 
Skamtid, de forte Dage ved Binterfol- 


bvbverv. (P. Dafs). 
Skaſs, kivagtigt Menneſte. 


Skildag, en vis beſtemt Dag. 

Skyjelg, Frygt. „Tidt ſtydes maa Skjelg 
udi Bringe“. (P. Daſs). G. N. skelkr. 

fljøre, aftage, om Maanen, ” 

SFræ, Alterbog. i 

ſkrime, feile, fattes noget. 

Slor, Sump, Mofe. — Ag. 

Smwxe, Smaafæ. — Fell, 

fpronøygd, fom har ubftaaende Øine. 

ſtinke, ſtivne (af finn). Ag. 

Svarv, Bagftrøm. 

Søll, el. Søl, et Slags Tang. 

Tart, Halebeen. — Vell. 

Tenung, Spirer eller Stud af Rodder i 
Jorden. — Ag. 

Tjon, Kammer, Gjemmefted. 

tverrande, aftagende Maane. (Leem). 

Tvetle, Forsarfel, Anelfe. Gbr. 

Umake, eenlig Perfon. 

valg, ſmaglos, vanfaltet. (Leem). - 

Darne, Gods, Eiendom. Maaftee: Bar» 
ning. OG. N. varningr. . 

Derbrand, Drage, Luftfyn. 

vire (virre), omfnøre, omvinde. 

ttlegg (Xtlagning), Slægtregifter, 

Ettriv, JFamilte-Feil eller Dyd. 

Or, en liden Smule. (Leem). 

Ørjonur, Baas, Sladder, 


Sorteguelfe 


over endeel Ord, fom ofte forefomme i Gammel Norſt, og fom 


itte endun ere forefundne i Dialefterne. 


ågætr, 9pperlig, herlig. 


alpyöa, Almue, Folk. 

ån (og 6n), foruben. 

åst (Naft), Kjærligheb. 

audigr, rig. 

aumr, efenbig. aumingi, Stakkel. 
banna, forbyde. 

baugr, Ring. — If. bøygja. 
beida, begjære, bebe. 

berjast, flaaes. — If. bara, Berja. 
brå, Øtenlaag. If. Balderbran. 
brosa, fmile. 

böl, Gfabe. bölva, forbande. 

då (t Sammenfætning), meget. 
dramb, Gtoltheb. 

dreyri (dröyre), Blob. 

ef (æ9), om, derfom. 

enn, men. — Sf. enn i Ordb. 
er, bet, fom; ba. 

fat, lade. — If. fata og Skofot. 
feögar, Fader og Son. 

fela, ſtjule; ogf. anbefale. 

félag, Fallesſtab; Selffab. 

fimt, fem Stykker. 

fjarri, fjern. firra, bortfjerne. 
fjör, Liv. — If. fjørug. 

forn, gammel. fyrnska, Olbtib. 
fremja, brive, udove. 

fåna, forraabne. 


fylki, Diftrift. (Nu fun Stedsnavn). 


geigr (Gjeig), Stade. 

geta, faae, avle; ogf. funne. 
gjalda, betale. — Sf. gjelda. 
glæpr, Jorbrydelfe. 

grid, Yred, Sikferhed. 


gripr, foftbar Jing. — If. gripa. 
görla (gerla), nøte. 

hafna, opgive, forlabe. 

hafr, pl. hafrar, Bul. 

hagr, Tilſtand; ogf. Fordeel. 
håski (Qaaftje), Fare. 

hauldr, Odelsmand, Gobdseier. 
heimskr, bum, taabelig. 

heita, love. heit, Løfte, 

hird, Livvagt; ogf. Hof. 

bljödr (ljob), taus, frille. 
hrinda, ſtode, fyrte. 

bryggr, bebrøvet. — Sf. ryggja. 
hvergi (fvergje), ingenſteds. 
bætta, flutte, holde op. 

ilmr, Duft, Lugt. — If. Jm. 
ftr, ypperlig, udmarket. 

jarpr, brun. 

kala, fryfe. — If. kalen. 
kenna, lære. , 

knå (effer knega), funne. 
knörr, et Slags Skib. 

kunnr, befjendt. If. Funnug. 
kvedja (kvaddi), fræve; ogf. Bilfe. 
kvidja, negte, forbybe. 

leidangr, Leding, Krigstog. 
letja (latti), fraraabe. 

lid (Le'), $Sjælp, Mandſtab. 
likn, Srøft, Lindring. 

ljösta, flaae, ftøbe. — If. Iofta. 
Nöfr (ljus), blid; ogf. fjær. 
megin, Side. (båöum megin). 
men, Smykke, Halsbaand. 
mærr, herlig, ogf. reen, Far. 
né, hverfens ikke heller. 





nema, uben, undtagen. 

orrosta, Slag, Træfning. 
rekkja, Seng. | 
rjufa, brybe, opløfe. — If. roven. 
rög, Bagtalelfe. rægja, bagtale. 
röst (Roft), Miil. 

så, ben. (Feminins så). 

såttir, forligte, enige. 

sekr, flylbig. — sekt, Straf. 
sidr, mindre. sizt, mindſt. 
skammr, fort. — Sf. Gfamtid. 
skap, Sind. 

skikkja, Kappe. 

sveit, Jlof; ogf. Bygdelag. 

sviflt og syft, Sjøn. 

synja, negte. 

sysla, Sysfel; ogf. Diftrikt. 
tålar, Evig. 

teitr, munter, lyſtig. 

tign, Bærbighed. 


tigund (tegund), Art, Slags. 
tungl, Maane. 

begar, ſtrax; faafnart. 

begn, Unberfaat. 

pjöö, Folk, Nation. 

pröast, vore, tage til. 

pyrma, ſtaane. 

utlagr (utlægr), fredløs. 

våttr, Bibne. våtta, bevidne. 
vega, bræbe. vig, Drab. 

veita, give, ffaffe. — If. Beitfla. 
vigr, vaabendygtig. 

viti, Brøbe, Forfeelfes ogf. Bober. 
vör (Bor), Læbe. 

yfrinn (og ærinn), tilſtrakkelig. 
æ, altid, ftedfe. 

ædri, høtere. ærtr, ypperſte. 
æpa, raabe. (op, Raab). 

örr, gavmild. 

öruggr, fifter, paalidbelig. 


639 


Anm. Adſtillige af disfe Ord ville maaffee ved en nærmere Unberføgelfe findes 


at være brugelige paa et eller andet Sted t Landet. 


Bed en Efterſporgſel af faa- 


banne Ord maa man altid have Dtalekternes Overgangsformer for Øie, da man 
iffe altid fan vente at finde Ordet netop t famme Form fom i bet gamle Sprog. 
Hois f. Er. bet Ord forn er i Brug, vil det efter den fædvanlige Udtale hedde 
„fonn“ eller „fodn“; Ordet pjöd vil finbes i Formen Tjo, Kjo eller Kjøs alpyda 
vil rimeligviis hedde Altya. — Adſtillige gamle Ord, fom fynes at være tabte, men 
dog have efterladt fig tydelige Spor, ere paa fine Steder forben omtalte i Bøger, 
f. Er. Bar (ved Barlog), Gume (Brudgum), Koid (Kvigjor), løgja (ved Adjek⸗ 
tivet løgjen), fib (fiban), Ar eller M(EXrſaud). 





* 
Trykfeil. 
Cite. Sinte. Side. Unie. 
a, 2.0. f. have, las heve. 304 ma, 13. 0. f. (Mmlene), aav. e, las: 
p b, 4. n. f. (Mall), n. 16 m. (ee 


Myfjing, I. Movkjing. 


37 b, 12. 0. f. Blenda les Blanda. | 326 a, 14. 
Sf. læs: If. Isl. 


41 a, 21. — botjin, I. bokjen. 335 a,17. — 
45 8, 15. — ben, læs dem. 350 b, 18. — aab. 0, læs: aab. e. 
"58 b, 5 — (Bønftad), n. læs m. | 362 b, 27. — beila, las beile. 
61 m, 21. m. f. (Dauding), n. les m. 369 a, 23. — Efter ,langfomt" fæl 
73 », 48. 0, f. bymat, læs bymt. tes: ). 
89 a2,-2. n. f. forfynt, I. farfynt. 378 a, 35. — ber var, I. bet var. 
94 b, 19. — (Filla), m. læs f. 382 b, 25. n. f. Qøyd, læs Hogd. 
100 b, 33. o. f. flarvoren, I. flatvoren. | 383 a, 30. 0. f. benne, I. i benne. 
141 a,12. — (9008), m. [6 n. 398 a, 22. n. f. Røybom, I. RNøyndom. 
142 b, 8. — Smitte, Tærer, — læs 400 a, 24. 0. f. ſakſykja, I. ſakſokja. 
Smitter, Jære. 402 b, 14. n. f. Sun mr, I. Hun⸗Far. 
152 a, 22. n. f. (Gy), m. [æg n. 409 a, 20. 0. f. Gete, I. Ceta. 
163 b, 2. — bhmamløyffjen, — læs | 412 a, 5. — (Eit), n. 1æs m. 
bagloymſtjen. 423 b, 6. — adſtiller, I. adſtiller fig. 
177 a, 9. o. f. (Hol), adj. los n. 434 b, 4. — EEkrabb), n. læ8 m. 
225 a, 5. — klova, læs flyva. 440 a, 14. n. f. (fluta), aab. u, I. ut. 
— b, 13. — Fragt, læs JFrugt. 446 a,18. o. f. (letta), ar a, l. e⸗e. 
233 b, 13. — Kos (aab. 0), — las 506 b, 12. n. f. Taſtr, I. afftr. 
Kos (aab. vo), f. 518 b, 25. o. f. ſang, I. — 


a, 18. — ub, las: ud paa. 521 b, 26. — meget, I meget. 
262 b, 37. — (af), n. 2. [6 m. 2. 563 a, 21. n. f. Ein, I. Ei. 


Desubden ere førgende Feil inbomne t Angivelfen af Kjønnet ved be ſammen⸗ 
fatte Ord. — Biorſtinn, m. 18 u. Blahals, n. læs m. Eikelauv, m. Iæs n. Eple» 
tre, m. læ n. Fjørftifte, m. læs n. Flobmund, m . 188 n. (Garn) Ganfitt, n. 188 
m. Lauvfall, m. læs n. Raubnebb, n. læ6 m. Riffaved , n. les m. Rirſtaft, m. læes 
n. Rognerenning, n. l. m. GSageftol, n. les m. GSeinleikje, n. les m. Seksalning, 
n. leg m. Gengjamat, n. les m. (Son) Samnafæan, n. læ m. Tjørhæl, n. læs m. 
Joppmml m. læs n. Vaftanyſta, f. læs n. 


ME el
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Norsk Ordbog"

See other formats
